Skip to main content

Full text of "Studier over Kong Valdemars jordebog. Efter trykte og utrykte kilder"

See other formats 


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 

publisher  to  a  library  and  fmally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  tliis  resource,  we  liave  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  lechnical  restrictions  on  automated  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
person  al,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  Optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogX'S  "watermark"  you  see  on  each  file  is essential  for  informingpeopleabout  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  lesponsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countiies.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http: //books.  google  .com/l 


Google 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 

som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 

der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 

land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 

ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 

rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 
Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikkc-konnnerdolt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  m;iskl- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  dot  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hja^lper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 
søge  gcnnom  hele  teksten  i  denne  bog  på  interncttct  på  |http :  //hooks .  google  ■  com| 


-«•*' 


.-^ 


,^.„^-*-' 


,J  ■»■"*»— >'"<*■ 


.^ 


BiBiDaik 


b: 

B 


lE  UNIVERSITY 
IGRADOFF  1926 


r< 


lo 


Stadier 


"*ver 


Kong  Valdemars  Jordebog, 


Efter  trikte  oz  utrvkte  Kilder. 


Af 


Johanies  C.  H.  R.  SteeBStrip, 

rand.  jar. 


Kjebenhavn. 

Forlagt   af  Rudolph    Klein. 

G.  8.   Wfbes  Rofftrykkeri. 

1874. 


'« 


27 


Forord. 

uom  andet  Stykke  af  de  i  det  Kongelige  Danske  Videnskaber- 
nes Selskabs  Skrifter  af  Professor  Dr.  C.  Paludan-Mul- 
ler meddelte  Studier  til  Danmarks  Historie  i  det  13de  Åar- 
hundrede  udgav  denne  ansete  Forsker  et  Arbejde  om  Kong 
Valdemars  Jordebog,  som  maatte  vække  den  største  Op- 
mærksomhed. Resultatet  af  hans  Undersøgelser  over  denne 
Fortidslevning,  der  efter  hans  eget  Udsigende  hidtil  var  ble- 
ven betragtet  med  næsten  afgudisk  Veneration,  var  nemlig 
intet  mindre  end  dette,  at  Jordebogen,  der  kun  foreligger  i 
et  eneste  Haandskrift  —  som  Bestanddel  af  en  Pergaments- 
kodex,  der  opbevares  i  Bigsbibliotheket  i  Stokholm  —  var  en 
Bog  til  øvelse  i  Skjønskrift.  Ligesom  de  andre  Styk- 
ker af  Haandskriftet  danne  en  broget  Samling  uensartede  og 
formentlig  uordentligt  nedskrevne  Sager,  saaledes  skulde  selve 
Jordebogen  ved  Siden  af  det  smukke  Udstyr  udvise'  en  saare 
skjødesløs  Behandling  af  Indholdet.  Da  Hovedsagen  foi; 
Nedskriveren  havde  været  Skrifttræk  og  Teping,  var  der 
ingen  Rimelighed  for,  at  Forskriften  gjengaves  korrekt,  og 
navnlig  var  meget  vistnok  oversprunget  eller  udeladt.  Op- 
fottes  Bogen  som  et  kalligrafisk  Arbejde,  har  man  en  For- 
klaring paa  de  mange  Lakuner  og  tilsyneladende  urimelige 
Ting,  som  Jordebogen  frembyder. 


IV  Forord. 

Det  umiddelbare  Indtryk  ved  Læsningen  af  Prof.  Pal.- 
Miillers  Arbejde  var  vistnok  paa  de  fleste  Læsere,  at  Beviset 
for  hans  Opfattelse  ikke  var  fyldestgjorende.  Det  lykkedes 
Forf.  nærmest  kun  at  vise,  hvor  lidet  Bogen  endnu  var  ble- 
ven forstaaet,  eller  hejst  at  vække  Mistanke  mod  den;  og 
selv  om  man  vilde  indramme,  at  der  fandtes  alle  de  paape- 
gede Fejlskrivninger  eller  Fejltællinger,  maatte  dette  synes 
lidet  betydende  i  et  saa  stort  Arbejde,  der  udelukkende  be- 
staar  af  Tal  og  Navne.  —  Ved  at  gjøre  nøjere  Bekjendtskab 
med  Haandskriftet  (desværre  kun  i  nogle  faa  Uger),  der  var 
nedlaant  hertil  for  at  benyttes  ved  den  nye  Udgave  af  Jor- 
debogen, kom  jeg  til  den  bestemte  Overbevisning,  at  Skriftet 
saa  langt  fra  var  en  øvelsesbog  i  Skrivning,  at  det  i  Et  og 
Alt  syntes  udarbejdet  med  Nøjagtighed  og  i  al  Fald  at 
være  forstaaet  af  Nedskriveren;  ogsaa  havde  Pal.- 
IJuller  gjort  denne  Uret  i  flere  af  de  Punkter,  hvori  han 
havde  bebrejdet  ham  Skjødesløshed  og  Ukorrekthed.  Dette 
skal  udførligere  blive  vist  i. anden  Afdeling  af  mine  Studier. 

Prof.  Pal.-Mtiller  havde  imidlertid  ganske  sikkert  godt- 
gjort, at  Jordebogen  hidtil  var  for  lidet  studeret.  Skjønt 
Mange  havde  givet  Bidrag  til  Fortolkningen  af  enkelte  Punk- 
ter i  dette  Arbejde,  havde  endnu  Ingen  anstillet  Studier, 
der  i  lige  Grad  gjaldt  Jordebogens  Indhold  og  en  minutiøs 
Prøvelse  af  Haandskriftet.  De  Stykker  af  Bogen,  som  angaa 
Rigets  danske  Dele,  havde  endnu  ikke  været  undergivne  en 
Behandling,  som  den,  der  er  bleven  Estlandslisten  til  Del  i 
V.  Breverns  og  Schirrens  Arbejder.  Men  hvad  der  frem 
for  Alt  savnes  som  Udgangspunkt  for  en  Forstaaelse ,  er  efter 
min  Formening  et  saavidt  muligt  paa  andre  Kilder 
end  Jordebogen  bygget  Overblik  over  Staten  og 
Samfundet  paa  Kong  Valdemars  Tid.  PaL-Miillér 
havde  formentlig  selv  vist,  at  det  var  saadanne  Forarbejder, 
det  skortede  paa,  idet  han  som  anden  Afdeling  af  sit  Skrift 
havde  meddelt  en  Række  fortrinlige  Studier  over  »ældre 
Landboforhold  til  Forstaaelse  af  Jordbogen«,   og  deri  givet 


Forord.  V 

saa  mange  Bidrag  til  at  klare  disse  Punkter,  at  man  maatte 
ønske,  at  han  havde  anstillet  og  gjort  Åndre  delagtige  i  lig- 
nende Forstadier  til  Forstaaelse  af  andre  Sider  af  Bogen. 

I  denne  første  Afdeling  af  mine  Studier  har  jeg  nu 
sagt  at  give  som  et  nødvendigt  Forarbejde  en  Udsigt  over 
Landets  og  Samfundets  Forvaltning  i  det  13de 
Aarhundrede,  over  de  enkelte  Stænders  Stilling  i  Admi- 
nistrationen og  disses  Bidrag  til  Landets  Hus- 
holdning. Jeg  antager,  at  der  i  denne  Ramme  vil  blive 
omtalt  de  vigtigste  af  de  Forhold,  der  berøres  af  Jordebogens 
enkelte  Stykker,  uden  at  disse  Forstudier  ville  miste  Karak- 
teren af  et  afsluttet  Hele,  selv  om  jeg  er  kommen  til  at 
dvæle  længere  ved  enkelte  Sider, ^  der  netop  af  Hensyn  til 
Jordebogen  fortjene  at  belyses  saa  nøje  som  muligt.  De  her 
behandlede  Forhold  ville  i  Reglen  findes  fulgte  i  deres  Ud- 
vikling fra  Valdemar  Sejrs  Dage  indtil  Erik  Men  veds  Død 
1319,  med  hvilket  Aar  en  Periode  i  Landets  Historie  maa 
anses  afsluttet;  efter  denne  Tid  begynder  Historien  om  Lan- 
dets Adslittelse  og  ødelæggelse,  eller  Forspillet  dertil.  Det 
nævnte  Tidsrum  danner  især  et  Hele  med  Hensyn  til  Landets 
indre  Forhold,  som  under  Valdemar  Sejrs  lange  Regjering, 
efter  at  Drømmen  om  et  østersøisk  Rige  var  svundet  med 
Slaget  ved  Bornhøved,  og  Folket  var  kommet  i  Ro,  uddan- 
nede sig  i  en  fast  Form.  Samfundet  antog  ved  Selvvæxt  en 
bestemt  Skikkelse,  og  Kongen  gav  ved  Lovgivningsarbejder 
sin  ordnende  Hjælp.  I  den  felgende  Tid,  hvor  der  arbejdes 
videre  paa  den  under  Kong  Valdemar  opførte  Samfundsbyg- 
ning, henvises  stadigt  til  hans  Regjering,  ja  det  hedder  i 
Forhandlinger  og  Overenskomster  ofte,  at  Forholdene  skulle 
forblive,  som  de  vare  i  »Konning  Valdemars  Dage  og  af  Arild«, 
saa  den  hele  tidligere  Udvikling  synes  ligesom  afspejlet  i 
hans  Regjeringstid ;  bag  den  ligger  Arilds  Dage. 

Jeg  tror  i  øvrigt  at  burde  tilføje  dette.  Der  findes  med 
Hensyn  til, det  Meste  af  hvad  her  fremstilles,  ingen  Forarbej- 
der, og  Kilderne  ere  meget  sparsomme;  det  vil  derfor  næppe 


VI  Forord. 

kunne  undgaas,  at  Mangen  vil  blive  uenig  med  mig  i  Op- 
fattelsen af  forskjellige  Funkter;  i  de  overalt  anførte  Kilder 
maa  jeg  da  have  mit  Forsvar  eller  finde  min  Anklage.  Men 
s^lv  hvor  jeg  ikke  maatte  være  kommet  til  det  rigtige  Re- 
sultat, haaber  jeg,  at  der  ved  Hjælp  af  de  fremdragne  Kil- 
desteder og  disses  Sammenstilling  vil  kunne  gaas  videre  i 
Forstaaelsen  af  Kilderne  og  Jordebogen. 

Det  vil  ikke  være  paa  mange  Punkter,  at  jeg  i  det  fore- 
liggende Skrift  kommer  til  samme  Resultat  som  Prof.  PaL- 
Miiller,  og  min  endelige  Dom  vil  være  den,  at  han  har 
været  meget  ubillig  mod  Jordebogen.  Jeg  finder  det  derfor 
ikke  overflødigt  til  Slutning  at  udtale,  at  Ingen  mere  end 
jeg  kan  agte  denne  udmærkede  Forskers  Grundighed  og 
Skarpsindighed  og  sjældne  Kritik;  men  jeg  har  ikke  kunnet 
bekæmpe  den  Tro,  at  han  i  den  foreliggende  Sag  mere 
har  anvendt  sin  Kritiks  sønderdelende,  end  dens  gjennem-^ 
skuende  Evne.  ~ 

Den   14    Maj  1S73. 

Johannes  Steenstnip. 


Opmærksomheden  henledes  paa,  at  der  ved  Anføring  af  Privile- 
gier ikke  er  henvist  til  nogen  ti7kt  eller  utrykt  Kilde,  da  der  ved  Vær- 
kets Slutning  vii  blive  givet  en  fuldstændig  Fortegnelse  over  de  inden 
Aar  1400  til  de  enkelte  Byer,  Bispesæder,  Kapitler,  Klostre  osv.  af  Kon- 
ger og  andre  verdslige  Fyrster  meddelte  Privilegier  med  Henvisning  til 
det  bedst  lilgjængelige  Skrift,  hvor  Privilegiet  maatte  være  trykt,  samt 
rn  lignende  Fortegnelse  over  de  indtil  Erik  Henveds  Død  1319  til  uden- 
landske Byer  givne  Privilegier. 


Indholdsoversigt  til  fyrste  Afdeling. 

Oplysninger  om  Landets  Forvaltning  i  det  13de  Aarhundrede. 


Første  Kapitel.    Landets  iDddeling S.      1—25 

(Lande.    Sysler.    Herreder.     Birker.     Sogne.) 
Andet  Kapitel.    Landets  øverste  Styrelse     ...     S.    26—  46 
v  Kongen.    Rigsdagen.    Kongens  Raader.    Fyrstelige  Leo.   Mindre 
Len.    Drost.     Staller.    Marsk.    Skjsnk.    Camerarius.    Kantsier. 
Gslkær  i  Skaane.) 
Tredie  Kapitel.    Jordernes  Skyldsætning     ...    S.    47—  66 
(Rebet  Jord.    Kænnæland.    Plovenes  Antal.   Mark  Skyld.    Mark 
Gold.     Skov.     Eng.) 

Fjerde  Kapitel.     Bondestanden S.    67—  91 

(Bonde.     Bryde.    Landbo.    Gaardsæde.    Jordbrugenes  Størrelse.) 

Femte  Kapitel.    Gejstligheden S.    92—104 

(Gejstlighedens  Skattepligt.  Privilegierne,  deres  Erhvervelse. 
Stadfæstelse  og  Fortolkning.) 

Sjette  Kapitel.     Herremændene S.  105 — 114 

f Fandtes  en  Adelsstand?  Retten  til  at  tage  »Mænd".  Herreman- 
dens Ledingspligt.  Opfyldelsen  af  denne  Pligt  er  en  Betingelse 
for  Bevarelsen  af  den  privilegerede  Stilling.    Skattefriheden.) 

Syvende  Kapitel.     Kjøbstæderne S.  115 — 148 

(Kjøbstædernes  Oprindelse.  Axel-  og  Strandkjøbinge.  Kjøbstæ- 
dernes  Herre.  Begyndelsen  til  Kjøbstadinstitutionerue«  Beskyt- 
telsen. Kjøbsladfreden.  Givifas  og  villa  forensis.  Jordskyld. 
Lagkjøb.    Midtsommersgjæld.) 

Ottende  Kapitel.     Nathold  og  Stud S.  149—176 

(Skatternes  Forskjellighed  i  de  enkelte  Egne.  Ordinære  og  ex- 
traordinære  Skatter.  Nathold  og  Gjæsteri.  Jordebogens  Hoved- 
stykke. Natholdslisteo.  Hallandslisten.  Stud.  Forklaring  af 
Lakanerne  i  Jordebogens  Hovedstykke.) 

Niende  Kapitel.    Innæ S.  177— 184 

(Ægter.  Arbejder  til  Laudets  Forsvar.  Arbejder  paa  Kongens 
Gaarde.) 


VIII  iDdhoJdsoversigt. 

Tiende  Kapitel.    Leding S.  185-2C»7 

(Forsvaret,  naar  Fjenden  faldt  ind  i  Landet.  Grænsebevogtnin- 
gen. Den  egentlige  Ledingstjeneste.  Skipæn  og  Hafnæ.  Kvæi  - 
sæde.  Kjøbstædernes  Ledingspligt.  Ledingspenge.  Vaabnene. 
Hærens  og  Flaadens  Bestanddele.) 

Ellevte  Kapitel.     De  extraordinære  Skatter     .     .     S.  208—220 
(Plovpenninge.     Guldkorn.     Precariæ,  Talliæ,  Redeoaptio  terræ. 
De  eitra ordinære  Skatter  vedtages  af  Undersaatlerne  og  paahvile 
de  privilegerede  Stænder.)    . 

Tolvte  Kapitel.     Møntvæsenet S.  221—257 

(Møotberrerne.  Eneretten  til  Udmøntning  og  til  Vexelforretnin- 
ger .  Administrationen  af  Pengevæsenet.  De  udmøntede  Penge. 
Umøntet  Sølv.  Mark  Penges  Forbold  til  Mark  Sølv.  Pengenes 
Forringelse  i  den  sidste  Halvdel  af  Aarbundredet.  Fornyelse  af 
Mønten.    Indtægterne  af  Regalet.  —  Vægt.   Maal.    Priser.) 

Tret te ndeKapi te L  Kongedømmets  øvrige  Indtægter  S.  258 — 270 
(Afgifter  af  Handel.     Forban.     Udførselsforbud.     Told.     Kjøb- 
stadborgernes  Toldfrihed.  Torvørtug.     Vragret.    Sagefald.) 


Indholdsoversigt  til  anden  Afdeling. 

Jordebogens  Fortolkning. 


Fjortende  Kapitel.    Jordebogsbaandskriftet     .     .     S.  273—307 
(Haa udskriftets  Historie.    Dets  Sammensætning.   Kalenderen.    De 
øvrige  Bestanddele.    Ældre  Udgaver.     Bemærkninger  til  Dr.  Niel- 
sens Udgave.) 

Femtende  Kapitel.     Hovedstykkets  Skatter  ...     S.  308—324 
(Affattelsestiden.    Stud  og  Natbold.    Dr.  Nielsens  Fortolkning  af 
Hovedstykket.    Formentlig  Modsigelse  mellem  dette  og  Konung- 
lefiisten.    Forleningerne.     Andre  i  Hovedstykket  forekommende 
Afgifter.) 

Sextende  Kapitel.     Gruudregaierne S.  325—365 

(Forklaring  af  den  Sætning,  at  Kongen  ejer  det  bele  Rige.  Kon- 
gens Ret  til  alt  Øde.  De  gjældende  Regler  om  Ejendomsret  til 
Sø  y  Vandløb  og  Hav.  Kongens  Strømme.  Ejendomsretten  til 
Skov.     Kongens  Skove.) 


IndholdsoTersigt  UL 

SytteDde  Kapitel.    KoDunglef  og  Patrimonium  S.  366— 81K> 

UpsaJaøde.  Krongodsets  Ualhændelighed.  Forbrudt  Jord  tiKal- 
der  oprindelig  Kongen,  ikke  Kronen.  Konunglefs  Bestemmelse 
og  Anvendelse.  Byer,  som  ere  Konunglef.  Hertugens  Forbold 
til  Krongodset.  Patrimoniet.  Formindskelse  af  dette  til  Bedste 
for  Krongodset.) 

Attende  Kapitel.    Ølisten S.  391-405 

(Mærkelige  Ejendomsforhold  paa  de  mindre  Øer.  Almindings- 
øer. Kongelige  Fæstere  paa  de  mindre  Øer.  kongens  Jagtret 
paa  disse.) 

Nittende  Kapitel.    Hallands-  og  Falslerlisteu  .     .    S.  406—4:^8 
(Haliandslistens   forskjellige   Uele.     Listens   »summa«.     Hagen 
Palnesøns  Godsliste.    Sammenligning  mellem  Hovedstykkets  »Fal- 
stria>  og  Falsterlisten.    Denne  Listes  fietydning.    Størrelsen  af 
Kongens  Besiddelser  paa  Falster.    Laalandslisten.) 

Tyvende  Kapitel.    Femernlisteu S.  42U— 443 

(Listens  tvende  Dele.  Deres  Alder  og  indbyrdes  Forhold. 
Femerns  Stilling  til  den  danske  Konge.  Kongens  Indtægter  af 
Øen.    Indtægtslisten.) 

£DOgtyvendeKapitel.  Estlands  og  Plovtalslisterne  S. 444— 456 
(Den  store  og    lille  Estlandsliste.    De  forsøgte  Fortolkninger  af 
disse  Stykker.    Plovtals-  samt  Bylisten.     Oplysninger  om  Kjøb- 
stædernes  Ælde  til  Afgjørelse  af  Spørgsmaalet  om  disse  Listers 
Affattelsestid.) 

Toogtyvende  KapiteL    Broderlisten    ......    S.  457—475 

(De  opregnede  Personers  Levetid.  Listen  foreligger  ikke  i  sin 
oprindelige  Skikkelse.  Flere  af  de  anførte  Mænd  ere  kjødelige 
Brødre.  Listen  opregner  et  socialt  Broderskab,  for  hvilket  Slægt- 
skabsforholdet dannede  et  Grundlag.  Tillæg:  Bemærkninger 
om  Haandskriftets  oprindelige  Ejermand.) 


Privilegiefortegnelse S.  476- 483 

Tilføjelser  og  Rettelser S.  484—485 

Register S.  486—493 


Første  Afdeling. 

Oplyflninger  om  Landets  Foryaltning  i  det  13de 

Aarhnndrede. 


L  Kapitel. 

Landets  Inddeling. 

(Lande.    Sysler«    Herreder.    Birker.    Sogne.) 


1.  Bigets  betydningsfuldeste  Inddeling  var  den  i  de  tre 
Lande:  Skaanemed  Halland  og  Blekingen ,  Sjælland  med  Laa- 
land,  Falster  og  Møen,  og  Jylland  med  Fyen,  Samsø,  Langeland 
og  øvrige  mindre  øer.  Dette  var  Bigets  Hovedinddeling,  thi 
det  for  en  verdslig  Inddeling  væsentligste  Moment,  Ensartet- 
heden i  den  borgerlige  og  offentlige  Bet,  udgjorde  dens 
Grundlag.  Udenfor  »Landet«  gjaldt  en  anden,  forskjelligartet 
om  end  lignende  Bet;  Beboerne  under  denne  vare  Frem- 
me d  e  indenfor  den  første  Betskredses  Omraade,  om  de  end 
vare  særligt  beskyttede  fremfor  de  udenrigsboende.  Vi  gjen- 
finde  denne  Hoved-Inddeling  i  de  to  andre  nordiske  Biger,  i 
Sverrig  som  Landskaper,  i  Norge  som  Lagdømmer.  I  Dan- 
mark som  i  Broderlandene  have  vi  i  Lovene  endnu  Mindes- 
mærker om  denne  Inddeling.  De  tre  danske  Hovedlove,  den 
skaanske,  sjællandske  (i  sine  to  Former)  og  jydske  Lov 
skrive  sig  i  deres  foreliggende  Skikkelse  fra  Slutningen 
af  det  12te  Aarhundrede  eller  Begyndelsen  af  det  13de. 
De  i  det  13de  Aarhundrede  givne  Forordninger,  der  slutte 
sig  til  disse  Love,  udgik  i  forskjellig  Skikkelse  til  de  en- 
kelte Lande.  Ogsaa  paa  mange  Funkter  i  Landets  Admi- 
nistration   har   der   været   fulgt  forskjellige  Begler  indenfor 

Landene.     Vi  skulle  som  et  Exempel  nævne,  at  hvert  Land 

1 


2  Laodetfl  Inddeling. 

udgjorde  et  særeget  Møntdistrikt,  indenfor  hvilket  Menten  skulde 
udpræges  med  samme  Gehalt.  —  Hvert  Land  havde  sit  fælles 
Ting,  Landsting  (placitum  commune  vel  generale),  hvor 
de  Forhold,  der  berørte  hele  Landskabet,  forhandledes.  I 
Lund,  Bingsted  og  Viborg  holdtes  disse  Ting,  der  'endnu 
ikke  vare  nogen  Anden-Instans,  men  derimod  rette  Værneting 
for  et  stort  Antal  Sager,  navnlig  kriminelle,  som  strax  skulde 
behandles  der.  Landstinget  var  derhos  det  Sted  hvor  Kongen 
henvendte  sig  til  Folket,  naar  han  forhandlede  med  det  om 
offentlige  Anliggender^-  Her  udbød  han  Leding  og  tingede 
med  Folket  om  Skatter^).  Saaledes  betegnes  en  af  det  14de 
Aarhundredes  exti'åordinære  Skatter  som  Landehjælp,  og  det 
siges,  at  den  vedtoges  paa  Landstinget. 

Med  Tiden  bleve  disse  tre  Landomraader  Beboerne  for 
store.  Man  maatte  have  det  fælles  Ting  nærmere  ved  Haan- 
den.  Der  opstod  derfor  Landsting  for  enkelte  øer  eller 
mindre  Landsdele,  for  Halland,  Laaland  og  Talster  og  Fyen. 
Dernæst  kunde  Kongen  ønske  ved  Hyldinger  eller  ved  For- 
handlinger om  Skatter  eller  politiske  Forhold  at  samles  med 
et  enkelt,  mindre  Omraades  Beboere  og  sammenkaldte  da 
Fc^ket  til  saadanne  Landsting.  Da  Knud  den  Hellige  var 
valgt  paa  Viborg  Ting,  rejste  han  rundt  i  Landet  og  holdt 
Ting  med  Bønderne  i  Halland  og  Skaane^).  Tinget  paa  Ur- 
nehoved  havde  utvivlsomt  væsentligt  politisk  Betydning;  her 
hyldedes  Kongerne,  og  her  forhandlede  de  med  Sønderjyderne 
em  offentlige  Forhold.  Kong  Erik  Emun,  som  i  Følge  Hams- 
fort  (Script.  L  273.)  blev  dræbt,  da  han  holdt  Ting  om  en 
Skat  af  Jorderne  (dum  contributionem  agrariam  decernit),  er 


*)  Ser.  VI.  369:  cum  olim  præfectus  Scaniæ  et  nonnulli  alii  fideles  re- 
gis pro  ipso  dom.  nostro  et  regno  Lerbeckshøy  juxta  civitatem  Lun- 
densem  existerent  responsaleg  etc. 

^  Brey  9.  Marts  1340 :  nee  tributa  seu  tallias  aliquas  preter  tributa, 
quæ  imponi  contigerit  in  pi.  generali,  nobis  exponere  debeat.  Scr» 
IV.  529.    Kbhyns.  Dipl.  I.  76. 

<)  Knytl.  Saga  Kap.  28. 


Lande.    Sysler.  8 

saaledes  sandsynligvis  dræbt  paa  Urnéhovedting.  Det  sy- 
nes som  man  kun  ved  at  opfatte  dette  Ting  som  et  poli- 
tisk, kan  forstaa,  at  der  er  forholdsvis  saa  fiaa  Spor  af 
dets  Tilværelse.  Blandt  de  Aktstykker,  hvori  det  omtales, 
kan  erindres  det  mærkelige  Vidnesbyrd  af  1424^),  at  den, 
som  forurettes  ved  en  Dom  i  Sandeijylland ,  skal  indanke 
Sagen  for  Viborg  Landsting.  Urnéhovedting  har  saaledes  al- 
drig været  en  Appelinstans.  —  Som  en  Parallel  fra  Norge 
til  denne  Deling  i  Landstingsdistrikter  under  de  store  Lov- 
omraader  kunne  vi  nævne  Lagmandsdømmerne  indenfor 
hvert  Lagdømme.  De  fremkom  mod  Slutningen  af  det  12te 
Aarhundrede,  men  Embederne  og  Embedskredsene  fandtes 
her,  forinden  der  udskiltes  Lagting  for  hvert  Lagmands- 
dømme«). 

2.  Som  Underdeling  af  »Landene«  træffe  vi  øst  for 
Lille  Bælt  Herreder,  men  Vest  for  samme  Sysler  og  Herre- 
der^). Sysselinddelingen  herer  til  Landets  mærkeligste 
og  bærer  i  sin  hele  Karakter  og  Væsen  mest  Præg  af  en 
Oprindelse,  der  jr  ældre  end  al  HistoiJB,  Indenfor  Syslet  havde 
det  sociale  Liv  uddannet  sig  i  et  bestemt,  ensartet  Udse- 
ende. Beboerne  udgjorde  alle  ligesom  en  stor  Slægt,  i  hvil- 
ken det  fælles  Familiepræg  endnulffie^var  udsletfél.  Det  for 
Jylland  karakteristiske  »Kønsnæyn«^  der  navnlig  havde  at 
dømme  i  Familiesager,  var^ saaledes  12  Mænd  inden  tredie 
Byrd  og  inden  Syssel.  Den  Frænde,  der  var  draget  ud  af 
Syslet,  var  som  udflyttet  af  Slægten.     Indenfor  Syslet  rørte 


*)  Ser.  VII.  421.  Se  ogsaa  Ælnoth  (Ser.  IH.  361)  om  Viborg  Lands- 
ting: nbi  ex  totis  Jutiæ  partibus  qvam  sæpius  non  minima  multi- 
tudo,  tam  de  eausis  eommunibus  traetatura,  qyam  et  de  Legum 
veritate,  sive  firmitate,  discutienda  simul  et  stabilienda,  convenit. 

«)  Keyser:  Efterl.  Skr.  II.  172. 

')  Til  Syslerne  regnedes  dog  ikke  Vtland,  som  ifølge  V.  Jordebog  be- 
stod af:  Horsæbybæret,  Bokyngh.,  Syld,  Føør,  Byltryngh.,  Wyriksh., 
Pylwærmh.,  Edomsh.,  Lundæbyargh. ,  Thynningh.,  Giæthningh., 
Holm,  Bæfr«. 

\* 


4  Landets  Inddeliog, 

Samfundslivet  sig  i  særegne  sociale  Forbindelser,  med  egne  Sæ- 
der og  Skikke,  —  eget  Eornmaal,  maaské  egen  Dialekt.  Med 
Hensyn  til  de  tvende  sidste  Ting  skal  dette  dog  bemærkes.  Faa 
Kong  Valdemar  ITs  Tid  har  der  næppe  været  nogen  Uens- 
artethed af  Betydning  i  Eornmaalet  her  i  Landet.  Det  er 
først  efterhaanden,  navnlig  ved  Brug  af  udenlandsk  Maal,  at 
Forskjelligheder  trængte  sig  ind.  Ligeledes  har  Sproget 
vistnok  først  sent  formet  sig  i  Dialekter. 

Den  fælles  sod^e ,  familielignende  Forbindelse  mellem 
Beboerne  er  det  særlig  karakteristiske  ved  3ysseI36lingen.  Sys-^ 
seltinget  er  et  Grandestævne  i  det  Store.  Her  kommer  navnlig 
Sen3?JmaltFæIfernir^^  ,  lUen  og  Eæren.  Oaardens  Beliggen- 
hed betegnes  derhos  efter  Syslet,  som  om  dettes  Ting  var 
Eiendomsværneting*).  løvrigt  hersker  der  i  mange  Punkter 
Uklarhed  om  Syslernes  og  Sysseltingenes  Betydning  og  Ea- 
rakter.  I  Dr.  Nielsens  Bog  om  Sysseldelingen  er  samlet 
meget  herom,  men  Forf.  har  faaet  altfor  Meget  med. 

Hvad  man  først  og  fremmest  maa  skride  til  for  at  naa 
til  en  Forstaaelse  af  Sysselinddelingen,  er  at  udskille  af  alt 
det,  man  hidtil  har  sammenhobet  om  Syslerne  —  hvad  der 
virkelig  vedrører  disse  og  hvad  ikke.  Da  jeg  ikke  tror  for 
Tiden  at  kunne  give  en  fyldestgjørende  Skildring  af  Syslernes 
egentl^e  Væsen,  om  end  maaske  nogle  nye  Bidrag  til  den  rette 
Opfattelse  deraf,  skal  jeg  her  indskrænke  mig  til  Behand- 
lingen af  det  Spørgsmaal,  til  hvis  Besvarelse  Jordebogen  giver 
særlig  Hjælp:   Hvor  fand^tes  Syslerne? 

3.    Den  verdslige  Sysseldeling  standser  ved  Lille  Bælk_ 
øst  derfor  findes  kun  Sysler  med  gejstlig  Bet^flning.    Dette 


>)  Suhm.  X.  995:  curia  .  .  in  Thyudh  yUla  Høstrlid.  XI.  226:  Gods  i 
HeiDgi  i  Harbosyssel.  XII.  293.  Ser.  V.  537:  .in  Skaasted  in  War- 
Tvithsysel.  559:  .  .  io  Stubbyin  Barthsyll  559.  VI.  401,  419.  Nye 
Kirkehist.  Smiger.  III.  799.  —  Dette  fremdrages  her,  da  Dr.  Niel- 
sen ikke  har  omtalt  det,  skjønt  allerede  Larsen  har  gjort  opmærk- 
som derpaa. 


•  Sysler*  i  Østdanmark.  5 

har  allerede  I.  E.  Larsen  udtalt^),  men  den  modsatte  Anta- 
gelse har  dog  hidtil  havt  de  fleste  Forsvarere. 

Under  Dr«  O.  Nielsens  Hænder  er  Sagen  navnlig  rykket  langt 
frem,  og  han  har  fundet  formentlige  Spor  af  verdslige  Sysler 
i  disse  Lande  rundt  om  i  Kilderne.  Han  finder  dem  for  det 
Første  i  Lovene  i  Betegnelsen  Bygd.  Bygdemænd  og  Byg- 
deting skal  efter  hans  Faastand  —  den  er  mulig  rigtig  —  i 
Jylland  falde  sammen  med  Syssehnænd  og  Sysselting.  Bygd 
kan  imidlertid  i  Sjælland  o^  Skaane  ikke  betyd$.  S$agel.^Ns^ 
det  hedder  "T  En^.'T^IILii  (IV.  32),lit  man  ved  Lovbydelse 
af  Jord  til  Frænderne  ikke  maa  sætte  den  til  en  hejere 
Værdi  »æn  sva  sum  thær  hauær  ferræ  væræt  kopt  duræst  i 
then  by  anns^r  æm  mykil  iord  ællær  annær  by  i  the  btigd 
liggær  æm  goth  sum  hun«,  da  er  det  klart,  at  Syssel  her 
bliver  for  stort  et  Omraade;  der  maa  i  et  saadant  findes 
hejst  forskjellige  Friser  paa  Jord.  —  Naar  det  i  Er.  Sj.  L. 
m.  48  (VL  8)  siges,  at  Herred  eller  Bygd  véd,  at  Gaardgang 
har  fundet  Sted,  er  dette  atter  ikke  det  vidtstrakte  Syssel, 
som  har  denne  Kundskab.  Her  sigtes  ganske  sikkert  til 
Bygd  som  et  geografisk  Omraade  med  aldeles  ubestemte  \ 
Qrænser.  Bygd  kan  være  Herred  og^Sogn  eller,  andet  ube-  / 
grænset  OplanSf^^*  S^*  I^*  IV.  3:  Hæftis  uægh  fore  hsrøæz 
mannum  ok  andri  bygd  til  jkapingæs  ællær  strandæ.  I 
denne  Betydning  findes  Bygd  i  Sverrigs  Love;  det  har  aldrig 
været  bekjendt,  at  Sverrig  har  havt  nogen  SysselinddeUng. 
Den  samme  Bemærkning,  at  Bygd  forstaaet  som  Syssel  bliver 
et  altfor  stort  Omraade ,  gjælder  Sk.  L.  XVIL  6:  thaghar  lanbo 
uil  &ra  af  fæstu  sinni,  tha  skal  han  sua  mykit  sa  af  rughsæth 
sinni  sum  logh  æræ  til  i  the  bygd,  ær  han  bor  innæn, 
ok  æi  mera,  foræ  thy  at  summum  stathum  takæs  undæn  tue 
lotær  af  rughiorth,  summum  stathum  æi  mer  æn  husætoft  ok 
summum  ækki  uæta.  Hvis  Bygd  her  betød  Syssel,  lærte 
Lovstedet  os,   hvad  der  vari  Brug  i  hvert  af  de  3  Sysler, 


«)   Saml.  Skr.  I.  1.  122. 


^ 


6  Laod^  loddeliog. 

hYOri  Skaane  i  Almindelighed  formenes  delt,,  teen  Lovstedet 
foradsætter  klart  nok  langt  flere  Bygder  med  langt  løsere 
Omrids,  jfr.  summum  stathum.  — Bygden  tilkaldes  til  Vidnes- 
byrd, om  hvad  der  har  fundet  Sted  indenfor  Familien.  Efter 
Er.  Sj.  L.  IIL  36  (V.  34)  skalle  saaledes  de  bedste  Mænd  af 
Bygden  vidne  om,  at  en  Mand  ej  har  sit  Vid  tilMde;  de 
samme  Mænd  skulle  ifølge  Er.  Sj.  Lov  L  23  sværge  om  hvad 
der  er  Eonejord ,  hvad  Fang  og  Fædrene.  Som  det  i  Jydske 
Lov  i  et  saadant  Tilfælde  vilde  være  Eansnævn,  som  kaldtes 
tQ  Vidnesbyrd,  og  altsaa  ikke  blot  Folk  indenfor  Syslet,  men 
tillige  indenfor  Slægten,  saaledes  er  det  her  dem,  der  vidste 
bedst  Besked,  de  Nærboende.  Bygd  er  derfor  intetsteds  et 
administrativt  Omraade,  hverken,  som  Nielsen  mener,  et 
Syssel,  eller,  som  Bosenvinge  antager,  et  Herred.  Dets  Be- 
tydning er  den,  det  endnu  har  i  norsk  og  svensk  Sprog. 
Panmark  var  ikke  paa  Valdemar  Sejrs  Tid,  som  nu,  et 
eneste,  stort  Landskab,,  men  ved  vidtstrakte  Skove  og  ede 
.    ^wræltninger  delfl  Bygder,  saaledes  som  Bjerglande  deles  ved 

4.  Det  er  dog  navnlig  i  historiske  Aktstykker,  at 
Dr.  Nielsen  finder  Syslerne  omtalte  og  især  Tingene,  men 
atter  i  S^ul  under  et  andet  Udtryk,  det  latinske  placitum 
commune.  Jydske  Aktstykker  iagttage  ganske  vist  stundom 
at  gjengive  Sysselting  ved  placituoå  commune  og  Landsting 
ved  pi.  generale,  men  denne  Terminologi  er  paa  ingen 
Maade   fast  fulgt^).    Placitum  commune  kan  derhos  betyde 


*)  Suhm.  X*  980:  scotatio  io  commani  placito  Vibergeosi.  Dipl.  Syec. 
IL  426:  tctum  et  datum  Lundis  in  comm.  pi.  Scanieosi.  623:  in 
eomin.  pi.  Scaniæ.  Brev  11.  Marts  1355:  in  generali  placito  Wa- 
rythsysel.  Roesk.  Stadsret  1168  {  12:  Nec  cltandus  est  aliquis  ciyis 
Roesk.  ad  comm.  pi.  terræ  nec  ad  dominum  regem  terre  etc.  Ser. 
VI.  527:  in  pi.  generali  Danehof  dicta.  6.  (Mai  1355:  in  geaerali 
pi.  nostro  justitiario.  Michelsen,  Nordfriesland.  196:  tota  commu- 
nitat  in  Wetterberredfør  —  in  commani  placito  nostro. 


helt  andre  Ting  f.  Ex.  Byting^).     Dr.  Nielsens  Bevissteder 

ere  aQe  tagne  fira  Liber  donationam  monastem  Sorensis, 
hvori  der  nævnes  en  stor  Mængde  Retshandler  og  vel  at 
mærke  saadanne,  som  ikke  kunne  vedrare  et  gejstligt  Ting, 
foretagne  in  communi  pladto  Selandensi  (eller:  Bingstadiæ). 
Det  er  imidlertid  klart,  at  Betegnelsen  »commune  pi.  S  el  ån- 
dende« umuligt  kan  betyde  et  Sysselting.  Navnet  angiver 
et  Ting,  som  er  feUes  for  hele  Sjælland,  og  det  har  dog  al- 
drig været  antaget,  at  Sjælland  kun  udgjorde  ét  Syssel.  Haa 
er  derfor  berettiget  til  at  slaa  en  Streg  over  alle  de  til  Vid- 
nesbyrd  paakaldte  Steder,  hvor  Betegnelsen  lyder  som  anCsii. 
Naar  det  kun  er  i  ét  historisk  Kildeskrift,  at  disse  mange 
Exempler.paa  »pi.  commune«  forekomme,  laa  det  derhos  nær 
at  antage,  at  Distinktionen  mellem  pL  commune  og  generale 
her  ikke  var  fulgt,  men  en  Indvending  af  den  Art  imade«* 
gaar  Dr.  N.  selv  med  den  Bemærkning,  at  pi.  generale  Bing* 
stadiæ  eller  Selandense  i  Gavebogen  ofte  forekommer  soin 
Noget,  der  er  forskjelligt  fra  pi.  commune,  og  nævnes  tæt 
ved  Siden  af  det.  Det  vil  derfor  ikke  være  overfløi^  at 
vise ,  at  her  er  en  Misforstaaelse,  som  har  sin  Grund  i  at  iden- 
tiske Aktstykker  gjentages  flere  Gange  i  Gavebogen  i  forskjel- 
lige  Udtryk^).  Blandt  Dr.  N.'s  Bevissteder  ere  saaledes 
Side  476  og  486: 

S.  476.  S.  486. 

EgregiDS  Vir  Andreas  Jacobi  de  Dominus    Andreas    Jacobi    de 

Egede,  MUes,  frater  prædicti  Fol-  Egede,  Miles,  frater  hij^us  Folmari, 
mari ,  Vir  æqire  nomin  atus  &  potens,  Tir  æqye  egregius,  inlTit  cam  Monaste- 


*)  Riberret  |  98:  Qnicqaid  homo  in*]^commani  placito  promiserit.  Priv. 
for  Slesvig   1256:  advocatns,  qui  in  oommuDi  pi.  deliota  observet 

*)  Pladsen  tillader  ikiie  her  at  vise,  af  hvilke  forsl^eUige  Stykker 
Gavebogen  er  bleven  sammensat  for  at  fremtræde  i  den  Skikkelse, 
hvori  den  nu  foreligger  i  Ser.  IV.  Her  ønsker  jeg  kun  at 
constatere,  at  Bogen  indeholder  en  Række  Gjentagelser,  idet  lt$ 
ogsaa  paa  et  andet  Sted  i  disse  Und^søgelser  vU  benytte  denne 
Omstændighed. 


8 


.LaDdets  Inddeliog. 


«oininatatiooeiii  boDonim  eum  mo- 
oaBterio  de  solliciutione  DomiQi 
Nicolai  GlemeDtis  Abbatis  Dtiliter 
iniens»  assignaYit  Pratribas  de  hæ- 
reditario  sao  manaos  duos  in  Yilla 
Broby  provinciæ  Alstædhæherweth, 
qfTorum  ddus  Tocatar  Yulgariter  Gi- 
ordhæbool,  A  håbet  aab  ae  qrataor 
inqriliDOS,  A  alter  mansaa  simili- 
ter  qoatDor  ioqrilinos  håbet,  aco- 
taTitqve  illos  cam  Doiyersis  attinen- 
tiis  suis  io  communi  placito 
terræ  in  possessionem  perpetaam, 
obligans  se  &,  hæredes  snper  ap- 
propriatione,  disbrigatione ,  &,  ab 
impetentibDS  defeosioDe  faciendis 
monasterio  legaiiter  pro  eis.  lo  re- 
compensationem  autem  recepit  a 
Fratribus  doodecim  oras  terraram 
Ifl  Tilla  Glamsøø  proTlnciæ  Thydhæ- 
hersherweth ,  A  quindeclm  solidos 
terraram  in  Tilla  Hawnæiøff  proTio- 
eis  Stewnsherweth,  cnm  attinentiis 
•vis,  Anno  Domini  MGGGGIL  feria 
qyarta  infra  octavas  Paschæ. 
Io  simili  commutatione  bonorum 
post  annos  16.  a  proxime  snperiori 
commutatione  continnos  assignaTit 
Monasterio  de  procnratione  dicti  Do- 
mini  Abbatis  idem  Andreas  Jacobi 
cnrias  capitales  duas  in  supradicta 
Yilla  Broby  sitas,  qvarom  qvælibet 
reddit  8.  talenta  annonæ  cum  aliis 
proventibus  inde  solitis  in  censu 
annno.  Insnper  A  qvidqTid  sui  ju- 
lis atqve  parentum  juris  in  qvibus- 
enoqre  posseiaionibus,  proprietati- 
bns  A  rebus  ibidem  erat  in  ipsa 
yidillcet  yilla  Broby,  hoc  transtulit 
totaiiter  in  manus  Monasterii  ad 
possidendum  de  toto  in  perpetuum, 
KotaYitqve  in  communi  placito 
terjræ,  obligans  se  etc.  —  In  re- 
compensationem    autem    plenariam 


rio  perutile  concambium  bonomm, 
in  hunc  modum:  Ipse  Andreas  as- 
signayit  Monasterio  de  propria  hæ- 
reditate  duos  mansos  in  Broby  pro- 
Yinciæ  Alstedhærit,  qyorum  onus 
vocatur  communiter  Giordebool,  A 
hal>et  qratuor  inqyilinos ,  alter  man- 
sus håbet  etiam  similiter  qratuor 
inqviiinos.  Hos  duos  mansos  cum 
universis  attinentiis  suis  scotaTit 
Monasterio  in  generali  placito 
Selandiæ  cum  obligatione  con- 
sveta  etc.  —  et  pro  eis  recepit  a  Mo- 
nasterio bona  in  Glumsiø  proyin- 
ciæ  Tydebergshærit,  yidelicet  Xlf. 
oras  terrarum,  et  bona  in  Hawne- 
løff  proYinciæ  Steffnshærit,  Tideli- 
eet  XV.  solidos  terrarum  cum  suis 
attinentiis  omnibus,  Anno  Domini 
1402.  qyinta  feria  infra  octa- 
yam  Pasche.  Fecit  itidem  An- 
dreas Jacobi  aliud  concambium 
yalde  bonom;  tradidit  enim  Mona- 
sterio ad  perpetuam  possessionem 
duas  capitales  Gurias  suas  in  eo- 
dem  Broby,  qyarum  qyælibet  red- 
dit octo  talenta  annonæ  pro  pen- 
sione  annua.  Insnper  omnes  pos- 
sessiones  et  proprietates  ae  omnia 
A  siogula,  qyæ  erant  sui  juria  A 
Parentum  ejus  in  molendino  &  in 
aliis  qyibusbunqye  in  yilla  Broby 
transtulit  —  scotayitqye  legaiiter  i  n 
Placito  Generali  Ringstadiæ  cum 
obligatione  consyeta  etc.  —  Et  in 
recompensationem  istorum  recepit 
a  monasterio  bona  in  Hasleby,  in 
Smitztorp,  A  in  Wltsliyle  proyinciæ 
Flakkebergshærit,  cum  eorum  perti- 
nentiis  omnibus,  Anno  Domini  1417. 
Vigilia  ascensionis  Domini. 


sjællands  •  Sysler •. 


recepit  a  Fratribas  et  Mooasterie 
bona  io  Hæslæby,  bona  Id  Smistorp, 
A  booa  in  Vitschøwle  proTinciæ* 
Flackæbersherwetti,  Anno  Domini 
MGGGGXVU.  Vigilia  ascensionis  Do- 
mini. 


Enhver  vil  indrømme,  at  disse  Stykker  ere  Uddrag  med 
lidt  Forandring  af  samme  Diplomer.  Den  eneste  Forskjel  af 
Betydning  er  den,  at  der  i  Stykket  S.  486  læses  qninta  feria, 
hvilket  maa  være  en  Fejlskrift  for  quarta  f. ,  da  ievrigt  Ålt  er 
ens,  da  Tinget  kaldes  pi.  generale  og  Landstingsdagen  i  Sjælland 
var  en  Onsdag.  Det  til  Grand  for  første  Del  af  Stykket 
liggende  Dokument  er  excerperet  et  tredie  Sted  i  Gavebogen 
(S.  485),  hvor  ingen  Dato  findes,  men  Tinget  angives  som 
pi.  generale  Bingstadiæ.  Ved  nøjere  Eftersyn  viser  det  sig 
nu ,  at  alle  de  af  Dr.  N.  i  Argumentationen  inddragne  Steder 
ere  Uddrag  af  samme  Aktstykker,  der  have  klædt  sig  i  for- 
skjellig  Dragt  paa  de  forskjellige  Steder.  S.  476  og  486  gives 
Uddrag  af  selvsamme  Gavebrev,  udstedt  af  dom.  Folmarus 
Jacopsson  de  Magleby,  Miles;  det  er  omtrent  ordlydende  ens 
i  begge  Uddrag;  Pladsen  tillader  ikke  at  aftrykke  dem  her 
Side  om  Side.  S.  476  er  Udstedelsesdagen  1384  in  Vigilia  bea* 
torum  Apost.  Petri  et  Pauli ,  Tinget  commune  placitum  terræ ; 
S.  486  er  Datoangivelsen  den  samme ,  men  Tinget  pi.  generale 
Selandiæ.  Det  er  vist  urimeligt  at  antage  Syssel-  og  Lands- 
ting afholdte  samme  Dag  paa  samme  Sted.  Side  479  og 
490  gives  Uddrag  af  samme  Skjøde,  udstedt  af  Johannes 
Hvitting;  det  første  Sted  er  Tinget  commune  placitum,  det 
andet  pi.  generale  Bingstadiæ.  —  Af  de  paa  Side  479,  515, 
524  gjengivne  Dokumenter  ses  det,  at  »commune  placitum« 
har  været  holdt  om  Onsds^en,  der  vitterligt  var  Landstings- 
dag  i  Sjælland.  Naar  Dr.  N.  endelig,  som  et  vigtigt  Argu- 
ment, anfører  S.  508:  Agnes  bona  in  Hesleby  scotavit  .  . 
in  communi  Pladto  terræ  ....  Agnes  iterum  secundo  sco- 


10  LanMs  loddøilBg. 

tayit  ea  Momisterio  in  eodem  eommimi  Pladto 
piæsentibns  moltis  Nobilibns,  et  tradidit  ea  in  manus  Hona- 
8t6fii  in  demosinam  perpetoam  pro  anima  sna,  piæhabita  supw 
hoc  l^ali  detenninatione  tam  nobilimn  q?am  Fladti  Gene- 
ralis, saa  er  dette  »idem  commune  pL  Bingstadiæ«  jo  det, 
som  ferst  kaldes  •placitom  commune  teriæ« ,  hvad  kun  kan 
oversættes  ved  Landsting.  Oversættelsen  bar  derfor  lyde,  at 
Agnes  bar  bavt  Kjendelse  i  Sagen  baade  paa  de  Adeliges, 
det  er  paa  Kongens  Ting,  og  paa  Landsting. 

Hermed  ere  samtlige  de  Argumenter,  som  kunne  hentes 
fra  den  Soraske  Oavebog,  imadegaaede.  Naar  Dr.  N.  for  at 
bevise,  at  Skatteforhold  behandledes  paa  Sysselting,  hvorom 
der  ellers  ingen  Beviser  foreligge,  i  sit  Skrift  (S.  27) 
henviser  til  Gavebogen  S.  529,  er  Forf.  atter  vildledet  af 
Betegnelsen  pL  commune.  Valdemar  Kristoffersen  ^ver  Sorø 
Kloster  med  Hensyn  til  noget  Gods  i  Udesundby  exemptio- 
nem  ab  omni  jure  Begio ,  specialiter  a  talliis ,  exactionibus, 
^  precariis,  et  tiibutis,  quæ  vel  in  communi  pladto  vel  in 
pladtis  provincialibus  imponuntur  intrødum  o:  Skatter,  som 
paalagdes  paa  Landsting  eller  Herredsting.  Parallelstedet 
haves  f.  Ex.  i  Dij^om.  1341:  nec  alicui  talliam  seu  tributum 
interim  exsoluat  .  .  .  siue  in  pL  generali  Syellandie  siue  pro- 
vindali  imponatur^). 

Udenfor  Bingsted  —  hvor  der  som  bevist  ikke  findes 
Spor  til  noget  Sysselting  -—  s^er  Dr.  N.  for  Sjællands  Vest- 
syssel et  Tingsted  ^  Egeslev  (i  V.  Flakkebjerg  H.).  At  en 
vis  Helias  (1142)  kaldes  »præpositus  Eggaslouensis«  og  sand- 
synligvis har  bavt  Egeslev  Sogn  i  Fræbende  (senere  var  det 
henlagt  til  Ærkedegnedenmiet)  beviser  dog  ikke,  at  her  har 
været  noget  gejstligt  Ting  for  Vestersyssel.  Om  et  verdsligt 
Sysselting  haves  der  ingen  Oplysning. 

Om  jøstersyssels  formentlige  Tingsted  i  Slangerup 


*)  KbhTOt.  Diplom.  I.  7«. 


Sjsllindt  -Sjiler*.  ti 

finder  Dr.  N«  Vidnesbyrd  i  et  Tingvidne  af  1280  em  at  Goda 
var  tilskjadet  Æbelholt  Kloster:  in  pL  gen.  Bingst  et  in 
comm.  pL  Slangethorp.  Af  disse  Ord  har  Knudsen  aUerede 
givet  den  rigtige  Oversættelse.  Overdragelsen  £Euidt  Sted  paa 
Tryggæ  Herrethsting  eller  som  det  ogsaa  kaldtes  pL  trinm 
provinciaram«  nemlig  for  de  tre  Herreder,  Strø,  Jerlunde 
og  LyngeO*  Dr.  N.  tager  ikke  desto  mindre  Stedet  til  Ind- 
tægt for  Sysselinddelingen  med  den  Bemærkning,  at  disse 
Herreder  ikke  kunde  have  fiaelles  Herredsting,  da  hvert  af  dem 
nævnes  for  sig  i  Tingvidner,  hvorfor  han  slatter,  at  »Thrygge 
Herredsting  var  Frovsteting  for  Dekanus  i  Kbhvns.  Kapitel, 
der  havde  den  gejstlige  Jurisdiktion  i  disse  3  Herreder« 
(S.  83). 

Hertil  skal  jeg  bemærke  Felgende.  Det  findes  ofte,  at 
et  stort  Herred  i  Middelalderen  har  sondret  sig  i  mindre 
Herreder,  eller  at  fiere  mindre  slutte  sig  sammen  til  et 
Mies  Herred.  Nu  maatte  vel  i  Felge  Er.  Sj.  L.  H.  48  et 
Herredsting  ikke  •  anner  stath  skiutæs  utæn  mæth  allæ  hæ- 
ræthz  mannæ  viliæ  oc  kunungs  ia,«  men  saadan  Sanktion  af 
Kongen  fulgte  dog  ofte  Cerst  efter  at  Forandringen  var  ved- 
taget af  Beboerne.  I  andre  Tilfælde  overfartes  i  Begyndel- 
sen kun  enkelte  Sider  af  Jurisdiktionsforholdet  til  den  nye 
Betskreds.  De  ældre  Herreder  nævnes  da  som  bestaaende 
ved  Siden  af  de  nye.  Hornsherred  i  Jylland,  der  endnu  var 
ét  Herred  paa  Jordebogens  Tid,  delte  sig  i  Slutningen  af 
det  13de  Åarhundrede  i  6ster-,  Vester-  og  Narrehomeher- 
red,  men  ikke  desmindre  nævnes  det  endnu  1340  som  ét 
Herred^).  I  Sjællands  tre  nordligste  Herreder  maa  netop  et  lig- 
nende Forhold  have  fundet  Sted,  thi  vi  finde  i  en  lang  Aar- 
række  omtalt,  at  der  har  samtidigt  været  afholdt  Ting  for 
Lyngeherred  i  Uggelase  og  for  Tryherred  i  Slangerup,  uden 
at  det  kan  ses,  om  de  tvende  Ting  stode  lige  i  Bang  eller 


*)  DaDmark  i  Middelalderen,  16—17. 

*)  Daoske  SamliDger.    Første  Røkke.  L  115. 


12  LåoéeXå  HrfApnny. 

om  enkelte  Sider  2I  JiXRsdQiiocsforfaoldet   endnu  holdt  ag 
til  det  gamle  Tiiigst^i^'. 

5.  Gaa  ¥i  til  Skaane.  for^rinde  aOe  Spor  af  en  Sys- 
selinddelinfif,  end*:-e  en  eejstli;?.  Et  eneste  Beiissted,  som  for- 
længst  borde  vær^t  sjen^ireret.  anferes  atter  og  atter.  Saxo 
omtaler  (S.  932^  at  Absalon  IISO  Ted  Bygtet  om  et  Oprør 
tog  over  til  Skaane  og  i  Lund  stsTuede  »Scaniæ  primores« 
til  at  mede  sig.  Da  han  paa  Grund  af  Almuens  Baab  og 
Skrig  ikke  kunde  komme  til  Orde.  besluttede  han  at  under- 
handle med  dem  delvis.  »Qui  cum  multitudinem  imperitis 
clamoris  jurgiis  obstrepentem  salubriumque  monitorum  im- 
patientem  adverteret,  di  videndum  ratus,  provinciarum 
coDciliis  trifariam  distribui  Jussis  cunctas  se  prind- 

pum  culpas  emendaturum  edixit Proxima  Absaloni  cum 

australibus  concio  fiiit. 

Naar  det  nu  vides,  at  Saxo  —  der  iavrigt  som  Bhetor 
ikke  respekterer  nogen  Terminologi  —  hvor  han  bruger  provin- 
cia  om  Landets  mindre  Dele,  derved  forstaar  Herred  f. 
Ex.  provincia  Steffnica,  Odda,  Frosta-),  og  at  denne  Ter- 
minologi er  aldeles  fiast  i  Middelalderens  iSprog"),  er  man 
uberettiget  til  her  at  oversætte  provincia  ved  Syssel  eller  paa 
anden  Maade.    Absalon  bestemte«  at  Herredernes  Baad  eller 


';  U.  A.  M.  I.  100  (1248):  secaodo  apad  Slangethorp,  Thryggæhærætbs- 
Uiirig.  Ser.  VI.  161-162  (1257):  in  trium  prov.  pi.  Slangethorp, 
IM  M2S0):  In  comm.  pi.  SI.  168:  (1314)  in  pi.  Lyughchæreth  ;et 
ItjhftrtiiU  In  SI.  Suhm  XH.  287  (1337);  Brev  til  alle  dem,  som 
l/niiiiutitlti  Thrlgæhærretlie,  Slangetorp  og  LyoDgebærredsting  i  Ug- 
ir^*#4<j.    Ifrev  19  Sept.  1360:   pi.  Lywngæhæret. 

*,  ^    ',*,:,,  HH,  »64. 

\  r  f,/  ^tr.  IV.  629.  VI. 479.  VII.  109.  Kbhvns.  Dipl  I.  64.  Dipl.  Svec.in, 
;r/  2iH,  2r,6,  688.  709  IV.  670,  588,  610.  V.  42,  141,  236,  304,333. 
W44V  uUi-^j  at  anføre  den  gamle  Oversættelse  af  Jydske  Lov  som  ea 
'  *M^Ajf*lM;  men  denne  gjer  udtrykkeligt  opmærksom  paa,  at  den 
vvt*c  ptfff.  I  en  særlig  Betydning,  se  Iste  Bogs  Iste  Kap.:  lofira 
vv» ,  øitm  volgarlter  dicitur  sysel.  Terminologien  er  aldeles  fast 
4t  'MMMillMsrrl  taa4i  1  DtDnurk  og  Sverrig. 


•  Sysler  •  i  ØstdanmarlL  13 

Udsendinge  skulde  samles  i  tre  Hold;  Tredelingen  er  ikke 
fremkommet  ved  en  Deling  efter  provindæ,  men  valgt 
vilkaarligt  (Absalon  deler  ikke  provinciatim,  men  tri&riam). 
En  gammel  skjedesløs  Oversættelse  af  Ordene  har  for- 
ledet til  den  opstillede  Sætning,  at  der  her  skulde  være  om- 
talt Sysler. 

6.  Hovedresultatet  af  denne  Undersøgelse  er  saaledes, 
at  vi  i  Østdanmark  ingensomhelst  Spor  have  til 
Sysler  i  verdslig  Henseende.  Det  bedste  Bevis  for 
disses  Ikketilværelse  er  imidlertid  Kildernes  fuldstændige  Tavs- 
hed, hvor  man  maatte  vente,  at  de  talte.  Det  kan  vel  siges, 
at  om  nogensinde  et  historisk  Bevis  kan  fores  e  tacendo,  da 
er  det  i  denne  Sag.  Medens  Sysselinddelingen  i  Jylland  var 
saa  sammenvoxet  med  den  Grund,  hvorpaa  den  fandtes,  og 
saa  rodfæstet  i  Folket,  at  dens  Betydning  holdt  sig  i  Aar- 
hundreder,  efter  at  den  var  forladt  af  Administrationen,  er 
det  ikke  muligt  i  Sjælland  og  Skaane  at  paavise  et  eneste 
Punkt  (f.  Ex.  i  Betsforhold,  Maal,  o.  s.  v.),  som  kan  siges 
at  have  staaet  i  Forhold  til  en  Deling  i  Sysler.  Havde  der 
været  holdt  særegne  Sysselting  i  Sjælland  eller  Skaane,  da 
havde  de  vel  været  nævnte  i  Kilderne,  men  Lovene  og  Di- 
plomerne forbigaa  dem  aldeles. 

Det  eneste  Lovstykke,  hvori  Sysselinddelingen  findes 
nævnt  i  og  udenfor  Jylland,  er  en  Forordning  (eller  et  Ud- 
kast til  en  Forordning)  om  Majestætsforbrydelser  fra  Kri- 
stoffer Fs  TidO.  I  dennes  Slutning  hedder  det  »Qui  impe- 
titus  fuerit  synnan  aa,  ibidem  se  purgabit,  qui  nortban  aa, 
eciam  ibidem  se  purgabit.  set  Feonia  pro  ij  sysel,  Sielandia 
pro  tribus  sysel  et  quelibet  smalandarum  pro  j  sysel  com- 
putabitur,  etquilibetin  smalandis  constitutus  in  episcopatu, 
ubi  eum  rex  citauerit,  sese  purgabit«.  Lovstykket  skriver  sig 
efter  hele  sit  Indhold  fra  en  Gejstlig,  det  opfører  Bisperne 
blandt  dem,  mod  hvem  Majestætsforbrydelse  kan  begaaes,  og 


*)   Gth.  Arch.  Aarsber.  V.  15. 


14  Landets  Inddeling. 

benytter  firemdeles  DeliDgen  i  Stifter^).  Det  kan  vel  ikke  for- 
undre os,  at  ogsaa  Sysselinddelingen  anvendes.  Men  nu 
lyde  Forordningens  Ord  oven  i  Kjøbet  saaledes,  at  det  ses, 
at  man  kun  i  Jylland  betragter  Sysselinddelingen  som  fak- 
tisk; Fyen  skal  man  regne  for  2  Sysler,  Sjælland  for  3 
og  hvert  af  Smaalandene  for  1.  — 

Hvilken  Inddeling  af  Landet  Calger  nu  Kong  Valdemars 
Jordebog?  Det  vil  for  at  paavise  dette  være  nødvendigt  at 
forudskikke  følgende  Bemærkning  om  Jordebogs  -  Haandskrif- 
tet.  Det  er  udarbejdet  med  stor  Omhu  for  dets  ydre  Ud- 
seende; hver  Side  er  nøjagtigt  delt  efter  Lineal  og  Maal, 
forinden  Noget  skreves  derpaa,  og  der  er  ved  Anbringelse  af 
forskjelligt  &rvede  Initialer  søgt  at  give  Haandskriftet  et  saa 
tiltalende  og  derhos  vejledende  Udvortes  som  muligt.  Disse 
Farver  ere  nemlig  ikke  paasatte  vilkaarligt,  hvor  de  toge  sig 
ud,  men  angive  —  som  det  skal  paavises  i  dette  Skrifts 
andet  Stykke  —  Mærker  til  Forstaaelse  af  Bogens  Indhold, 
Saaledes  netop  i  dens  Hovedstykke.  Medens  alle  Initialerne 
i  Herredsnavnene  ere  røde,  ere  Sysselnavnenes  blaa.  Forlade 
vi  Jylland,  findes  de  blaa  Initialer  overalt  ved  Hovedlandene 
eller  øerne.  Det  hverken  omtales  eller  angives  ved  noget 
grafisk  Mærke ,  at  der  i  disse  Lande  har  været  Sysler.  Lan- 
dets administrative  Inddeling  bfiver  da  i  Følge  Jordebogen 
denne: 


V^ændlesysffil. 

Feonla. 

Thythæs. 

Alsæ. 

Salings. 

Ærræ. 

Barthes. 

Thosland. 

Hlmbers. 

Langæland. 

Omungærs. 

Laland. 

Åbos. 

Falstria. 

Lofræths. 

Syaland. 

V^arwiths. 

Mddn. 

Jalyngs. 

Imbræ. 

')  Saaledes   anyender  Frdg.  1304.,  hYor  der  tildeles  Biskopperne  store 
Roller,  Delingen  i  Stifter. 


iDddellngen  i  K.  V.  Jofdebog.  IS 

Ålmnndås.  R6. 

Banwiths.  Scania. 

Ellæms.  Halland. 

Istatbesysæl.  Blekyng. 

Yttand.  BnrghæDdæholm. 

En  anden  Optegnelse  beviser,  at  vi  netop  her  have  fandet 
den  Inddeling  af  Landet,  som  var  den  gjældende  i  det  13de 
Åarhnndrede.  Der  findes  i  et  gammelt  Haandskrift  umid- 
delbart foran  en  bekjendt  Fortegnelse  over  Indtægterne  af 
Landet  paa  Valdemar  n*s  Tid,  en  Liste  over  samtlige  Lan- 
dets Hoveddele  med  Angivelse  af  hvormange  Herreder  der 
&ndtes  i  hvert.  I  Jylland  anføres  Syslerne,  men  Ost  for 
Lille  Bælt  netop  de  selvsamme  Landskaber  og  øer 
som  foran  ere  nævnte  (dog  er  Lyster  blevet  optaget  i  disses 
Tal*)- 

I  Jordebogens  Hovedstykke  &ndt  vi  saaledes  ingen  An- 
tydning af  Sysler  udenfor  Jylland,  Dr.  N.  og  Prof.  Pal.-Mul- 
ler  have  imidlertid  i  et  andet  Stykke  af  Jordebogen,  den  saakaldte 
Plovtalsliste,  troet  at  finde  Spor  af  Sysler.  I  den  nævnte 
Liste  ere  Herrederne  i  Sjælland,  Laaland,  Falster,  (og  som 
Tillæg  Møen)  opCeiiie  i  Bække  med  Angivelse  af  hvormange 
Flove,  »aratra«,  der  fandtes  i  hvert;  Listen  er  delt  i  fire 
Grupper,  hvis  sidste  dannes  af  Hammer-  Fakse-  og  Baarse- 
herred  samt  Laaland  og  Falster.  Det  er  nu  vitterligt  at 
disse  Sjællands  sydligste  Herreder  aldrig  have  været  regnede 
til  Laaland  og  Falster.  Allerede  heri  skimter  man  det  Vil- 
kaarlige  i  Delingen;  Nedskriveren  maa  have  havt  et  uden- 
forliggende Maal  for  øje.  Dette  er  netop  Tilfældet.  Delin- 
gen er  arithmetisk.  Af  samtlige  33  Herreder  dannes  der  4 
Grupper,  3  paa  8  og  den  4de  med  Sjællands  3  sydlige  Herre- 
der, Falster  (2  H.)  og  Laaland  (4  H.)  paa  ialt  9  Herreder. 
Herved  har  Nedskriveren  skaflfet  sig  et  Overblik  over  Herre- 


*)  Listen  er  trykt  i  Ser.  IJ.  528;  den  gjør  iøvrigt  Indtryk  af  at  Tære 
skreyet  i  ÅarhUBdredets  Slatniog. 


16  Landets  Inddeling. 

derne  og  lettet  Sammentællingen  af  Plovene,  hvis  Antal  i 
hver  Gruppe  bliver  omtrent  lige  stort. 

Til  de  Dele  af  Jordebogen,  som  naa  længst  tilbage  i  Ti- 
den, harer  den  saakaldte  Broderliste.  Det  skal  i  2den 
Afdeling  af  mine  Undersøgelser  blive  bevist ,  at  denne  mærk- 
værdige Fortegnelse  —  hvis  Affattelsestid  og  Betydning  hid- 
til har  været  en  Gaade  —  er  nedskrevet  i  Slutningen  af  det 
12te  Aarhundrede.  Listen,  som  nævner  en  lang  Bække  Fer- 
soner,  der  ordnes  3  og  3  som  Brødre,  følger  i  Jylland 
Syslerne  som  Inddeling,  men  i  Fyen  og  Sjælland 
kjender  den  ingen  Underafdelinger  (Skaane  nævnes 
ikke).  Altsaa  heller  tikke  i  et  saa  gammelt  Aktstykke  traf 
vi  nogen  Sysselinddeling  anvendt  øst  for  Lille  Bælt. 

Da  vi  ere  komne  saa  langt  *tilbage  i  Tiden  uden  at 
træffe  paa  Sysler  i  det  østlige  Danmark,  fristes  jeg  til  at 
gaa  endnu  et  Skridt  tilbage,  til  Beretningen  i  Knytlinge 
Saga  K.  109  om  Striden  mellem  Tronprætendenterne  Svend 
og  Knud  1152.  Efber  at  de  havde  indgaaet  Forlig  om  Lan- 
dets Deling,  bliver  Knud  misfornøjet.  Ved  Valdemars  Mæg- 
ling forandres  Overenskomsten  da  derhen,  at  Knud  skal 
have  et  Syssel  i  Jylland,  6  Herreder  i  Sjælland  og  6  Herre- 
der i  Skaane.  Meningen  var  klart  nok  at  give  Knud  Magt 
i  alle  3  Lande;  men  hvorfor  gaves  der  ham  da  ikke  Sysler  i 
Sjælland  og  Skaane?  Er  det  atter  tilfældigt,  at  vi  kun  høre 
om  jydske  Sysler? 

7.  Gejstligheden  benyttede  i  Jylland  Sysselinddelingen 
bl.  A.  ved  Ordningen  i  Provstier.  For  at  have  en  tilsvarende 
Inddeling  i  andre  Dele  af  Landet ,  delte  den  i  alt  Fald  Sjæl- 
land og  Fyen  i  Sysler.  De  to  fy  en  ske  Syslers  Navne  kjende 
vi  ikke,  saa  lidt  som  vi  vide,  hvilke  Herreder  den  har  hen- 
lagt under  hvert  af  dem.  Dr.  N.  deler  øen  i  et  Vester-  og 
østersyssel  og  anfører  som  Støtte  herfor,  at  den  ved  Forliget 
1348  deltes  mellem  Hertug  Valdemar  og  de  holstenske  Gre- 
ver i  en  østlig  og  vestlig  Halvdel,  til  hvilken  sidste  Vends 
og  Baag ,  Salling  og  Sunds  Herreder  skulde  henhøre.    Denne 


Sjsllandfl  •  Sysler«.  17 

Del  af  Fyen  kunde  nok  falde  sammen  med  den  Halvdel  af 
øen,  som  Eong  Valdemar  II  gav  sin  portugisiske  Svigerdat- 
ter i  Morgengave:  medietas  tocius  Pheonie,  illa  videlicet  que 
eat  versus  australem  plagam,  in  qua  sunt  tria  hec  castra 
sita,  Swineburgh,  Wordburgh,  Foburgh^).  Men  saafremt  der 
i  disse  beskrivende  Ord  betegnes  et  Syssel,  hvorfor  udta- 
les det  da  ikke?  Disses  Navne  maatte  da  i  hvert  Fald 
være  Søndersyssel  (versus  austr.  pi.)  og  Nørresyssel.  —  Fy- 
enske  Sysselting  nævnes  ingensinde.  De  af  Eong  Valdemar 
1180  og  af  Enud  1183  i  Hjulby  udstedte  Breve  ere  ikke, 
somDr.  N.  angiver  (S.  76),  udfærdigede  paa  noget  Ting.  Hvis  der 
paa  Hjulby ,  som  var  Eongefamiliens  Ejendom,  har  været  holdt 
Ting,  har  det  været  Eongens  eget  og  ikke  noget  Sysselting. 
A.  p.  Jørgensen  har  forsøgt  at  udfinde  de  under  Sys- 
lerne i  Sjælland  —  deres  Navne  ere  Vester-,  Oster-  og  Me- 
delsyssel  —  hørende  Herreder  paa  falgende  Maade^).  Ved  Gave 
af  Absalon  var  der  tillagt  Bingsted  Eloster  en  gejstlig  Ind- 
tægt af  Vester-  og  Medelsyssel  i  Sjælland,  det  saakaldte  Ma- 
rieskud. Vi  vide  andet  Steds  fra,  at  der  er  blevet  opkrævet 
Marieskud  over  hele  Jylland,  paa  Fyen,  Laaland,  Falster  og  de 
mindre  øer  samt  Bornholm,  og  det  er  vel  derfor  sandsyn- 
ligt, at  Sjællands  østersyssel  ogsaa  har  svaret  en  saadan  Af- 
gift. Af  tvende  Stadfæstelsesbreve  af  Pave  Alexander  (det 
sidste  af  1257)  paa  Boeskilde  Frueklosters  Priv.  vides  det,  at 
Absalon  havde  skjænket  Elostret  »redditus,  qui  coUecta  St.  Mar- 
garetæ  vocantur«  i  en  Del  Herreder  i  Sjælland,  nemlig  Stævns, 
Bjæverskov,  Bamsø,  Søme-  og  alle  de  Nord  og  øst  der- 
for liggende  Herreder.  Jørgensen  antager  derfor,  at  disse 
have  udgjort  østersyssel.  Da  den  i  Pavebrevet  nævnte 
Gruppe  af  Herreder  nu  findes  midt  i  Bækken  at  Sjællands 
Herreder,    saaledes   som   de  anføres   i  Jordebogens   Hoved- 


^)  liordalb.    Stud.  I.  84.   Jfr.    Antiquar.   Tidiskr.  1852—54.  251.   HisU 

Tidsskr.  IV.  R.  III.  215. 
*)  Nye  Kirkehist  Saml.  V.  869  ff. 

2 


18  LaadeU  lodéeling. 

stykke,  skulle  de  Herreder,  som  findes  far  og  efter  disse, 
udgjare  Vester  og  Medelsyssel. 

Den  rette  Gongmens  mellem  de  nævnte  Angivelser  fore- 
kommer mig  dog  ikke  at  være  til  Stede^).  Der  vækkes  For- 
modning om,  at  østersyssel  svarer  etMarieskad,  men  vi  faa 
kun  at  vide,  at  nogle  Herreder,  der  ikke  angives  som  et 
Syssel,  svare  et  Margretheskud.  Hvorfor  bebyrdede  man 
Faven  med  Opremsningen  af  denne  Række  Herredsnavne, 
naar  de  simpelthen  kunde  betegnes  ved  østersyssel?  Lad  os 
imidlertid  antage,  at  Gisningen  er  rigtig,  og  se,  hvorledes 
Grænserne  for  de  sjællandske  Sysler  da  falde.  Sjælland,  som 
hftr  sin  største  Udstrækning  fra  Nord  til  Syd,  deles  i  samme 
Betning  i  3  langstrakte  Sysler,  der  gaa  omtrent  gjennem 
bele  øen.  østersyssel  strækker  sig  fra  Landets  Nordpynt 
til  midt  ind  paa  Halvøen  Stævns  med  Grænser  til  Boeskilde- 
flord  og  Øresund.  Medelsyssel  gaar  fra  Sjællands  syd- 
ligste Eyst  i  et  Bælte  langs  op  igjennem  Landet,  lige  indtil 
Hornsherreds  Nordpynt^  og  Vestersyssel  indtager  Landets 
vestlige  Del  fra  Nord  til  Syd.  I  Modsætning  til  A.  D.  Jørgen- 
sen, der  mener,  at  Inddelingen  falder  »paa  den  naturligste 
Maade«,  kan  man  vist  sige,  at  en  saadan  Afgrænsning 
efter  »lige  Linier«  langs  igjennem  øen  giver  det  bedste  Vid- 
nesbyrd om,  at  Delene  ikke  ere  opstaaede  ved  en  Sammen- 
slutning i  Følge  indre  Fællesskabs  Forhold,  men  ere  vilkaar- 
ligt  udsondrede  fra  oven. 

8.  Det  sidste  Led  i  Landets  verdslige  Inddeling  var 
Delingen  i  Herreder,  som  fandtes  overalt  i  Danmark,  som 
næsten  over  hele  Norden*).     Den  var  i   sin  Oprindelse  vist- 


<)  Roeøkllde  Bisps  Jordebog,  hvor  man  dog  snarest  skulde  formode  at 
finde  Herrederne  ordnede  efter  Syslerne,  har  da  heller  ikke  en  Ræk- 
kefølge, som  svarer  til  Jørgensens  Angivelse. 

*)  Jordebogen  nævner  omtrent  200  Herreder;  nøjagtigt  kan  det  ikke 
angives,  da  man  ofte  ikke  ret  véd,  om  de  enkeltvis  opførte  Skatte- 
distrikter f.  Ex.  Øer  ansaas  som  Herreder.  Den  ovenanførte  Liste 
1  Ser.  II.  528  bar  191  Herreder. 


Herreder.  19 

nok  bygget  paa  de  beboende  Familiers  Antal  (Herred  af 
Hær,  en  Afdeling  paa  Hundrede  a:  120  Mand)  dog  'saale- 
des,  at  man  ved  at  trække  Herredsgrænsen  saa  vidt  muligt 
folgte  de  naturlige,  geografiske  Forhold^).  I  det  13de  Aar- 
hnndrede  var  der  dog  ikke  Tale  om  en  numerisk  Ligbed 
mellem  de  enkelte  Herreder  enten  i  Ejendommenes  eller  Be** 
boernes  Tal  (se  Plovtalslisten  og  HaUandslisten).  Indenfor 
Herrederne  findes  endelig  Fjerdingerne,  en  Fjerdedel  af 
Herrederne,  delt  efter  Sognene^).  Denne  Inddeling  benyt- 
tedes i  administrativ  og  justitieP)  Henseende  og  af  Gejstlig- 
heden*). Inddeling  i  Skipæn  og  H  af  næ  er  kun  militær  og 
skal  omtales  ved  Ledingsvæsenet. 

Udenfor  Delingen  i  Herreder  findes  ofte  de  mindre  øer. 
Oprindelig  hørte  disse  vel  under  det  nærmest  liggende  Herred 
paa  det  faste  Land,  men  navnlig  i  Skatteforhold  udsondrede 
de  sig  tidligt.  Saaledes  finde  vi  i  Jordebogen  de  mindre 
øer  stundom  opførte  med  en  særlig  Afgift,  stundom  slaaede 
sammen  med  et  Herred').  Da  efterhaanden  flere  af  øerne 
fik  egne  Ting,  blev  Adskillelsen  fuldstændig. 

9.  Dette  leder  os  ind  paa  den  paa  Exemtion  fra  den 
almindelige  Betskreds  beroende  Inddeling,  Birkerne. 

For  at  et  Birk  kunde  udskille  sig  fra  Herredet,  maa 
der  have  været  et  Midtpunkt,  til  hvilket  den  nye  Retskreds 


')   Jahrb.  fur  die  Landeskunde.  li.  326. 

^)  Var  en  saadan  Fjerdiog  geografisk  skarpt  udsondret,  stod  den 
næsten  som  et  særligt  Herred  f.  Ex.  Hannæs ,  jfr.  V.  J.  B. :  Hanæ- 
hæret.  Seruicium  duarum  noctium  uel  XX  marce  annone  &  Næs 
seruiciam  1  noctis.  Valdemar  IV  eftergiver  al  Klage  mod  Ridder 
Erik  Nielsen  de  Agarth  »supra  provinciam  Hanehæreth  &  Næs- 
bofyærthingh  et  pro  omni  Strandwræk  ibidem  emergenti«  Vid. 
Selsk.  Skr.  IV.  215. 

')  I  Følge  Jydske  Lov  skulde  der  vælges  2  Sandemænd,  2  Ransnævnin- 
ger,  2  Biskops-  og  3  Herredsnævninger  af  hver  Fjerding  (11.  1,  51. 
78,  III.  64). 

*)'  D.  A.  M.  I.  6.  Dipl.  Sv.  II.  327.  Om  Fjerdingskirker  se  N.  Kirkeb. 
Smiger.  111.  829. 

*)  ifndælaghæ  (Endelave)  20  marce.  -  Snndzbæret  80  mr.  pnri  cum  tboalaod. 

2» 


20  Landeti  Inddeling. 

kunde  slutte  sig.  Som  saadanne  Gentra  maa  først  og  frem- 
mest nævnes  de  kongelige  Gaarde.  Til  det  Ting,  der  holdtes 
paa  disse,  have  TaAligfTETJl  Gaarden  og  Godset  hørende 
Bønder  sluttet  sig,  idet  først  Betstrætteme  mellem  dem 
selv  indbyrdes,  ere  blevne  afgjorte  paa  dette  Ting;  senere 
have  ogsaa  Andre  maattet  søge  dem  der. 

Saadanne  store  Gaarde,  hvor  en  mægtig  kongelig  eller 
biskoppelig  Lensmand  residerede,  eller  hvor  Herremændene 
havde  deres  Sæde,  kaldtes  i  det  gamle  Sprog  Huseby. 
Husebyer  høre  til  de  ældst  bekjendte  Ejendomme  i  Landet  og 
findes  i  alle  tre  nordiske  Riger.  De  have  vistnok  i  Oldtiden 
været  Gentra  for  Herrederne  og  Sognene,  hvoraf  nogle  i  Dan- 
mark ,  men  endnu  flere  i  Norge  og  Sverrig  have  optaget 
Navnet  Huseby.  Det  egentlige  Betegnende  for  Husebyerne 
er  det,  at  de  vare  Hovedsædet  for  en  msegtig  Herre,  hans 
Sædemrd  eller  EmbedsgaardO^  Et  Brev  om  Gudstjenesten, 
soA  Biskop  IIaf11Tf^Jihir''af^n)e  1493  udsteder  paa  Gaar- 
den Husby  i  Husbyherred,  daterer  han  »in  dote  Husby«*). 
Her  var  altsaa  Biskopssæde  eller  Sæde  for  Biskoppens  Em- 
bedsmænd jfr.  dos  ecclesiæ,  Fræstegaarden.  Disse  Gaardes 
Betydning  er  derfor  ganske  misforstaaet,  naar  de  nylig  ere 
blevne  fortolkede  som  Ladegaarde^) ;  de  vare  netop  ikke  Ayls,- 
jaarde  eller  Ånnexer  til  andre  Gaarde,  i^éttede  med  sæiJigt 


Heias^^ttl^  Agerbruget*).     Husebyerne  vare^'^erhos  ofte  be- 


*)  Helsingalagen  Thingmalæbalk.  I:  Nu  kumber konungxbrecf  æller  buth  till 
Landsins  tha  scaU  lænzman  buthkaulæ  wp  skæræ ,  fiuræ  af  hwærium 
husæby.  Kong  Magnus  pantsætter  1334:  omnes  et  singulas  [exactiones 
in  tyarpahundære  nec  non  curiam  nostram  ibidem  dictam  Husaby 
cum  molendinis  aliisque  adjacenciis  suis  omnibus.  —  Mads  Ketil- 
mundsen,  Høvedsmand  i  Finland,  bortgiver:  curiam  meam  husaby. 
Dipl.  Sv.  IV.  1,  359.  V.  39. 

*)  Terpager,  Ripæ  296. 

»)   A.  D.  Jørgensen  i  en  Afhandling  i  Aarb.  f.  N.  Oldk.  1872.    S.    258. 

•)  Einar  Tambeskælver  havde  sit  Hovedsæde  paa  Gaarden  Husabær. 
Hasabyr  i  Heinafylke  var  Kongsgaard  og  Kong  Hakon  Hakonsen  lod  der 
opføre  en  Gildesal.  Paa  et  Husabær  boede  Halvard ,  Kong  Olaf  den  Hel- 
liges Frænde,  og  paa  et  andet  Brlend  af  Huseby,  der  gav  Philip  Ba^ef«- 
konge  Konsenavn.    Munch.  Norge  i  Middelalderen,  82,  143, 163, 190* 


Birker.  21 

fæstede,   efter   hver  Tidsalders  Skik   og   Brag,  men  Lade- 
gaarden  laa  udenfor  Fæstningsværkerne*).  ^       '***^ 

AFet  Brev  fta^ValSeiffif  nrTET^  at  det  var  en  æld- 
gammel Sæd,  at  Bispen  i  Bibe  paa  saadanne  Gaarde,  som 
hed  Huseby,  stulde  have  foruden  gejstlig  tillige  verdslig  Ju- 
rTqdifctijgn  (3  Mrfr,  Racer)  doi;^J|[kftJif^^  ^C  Kftngfn  paa 
sine  Huseby-Gaarde  have  gejstlig  JuriscUEtion  foraden  sin  egen^. 
Husebyerne  ansaas  saaledes  som  Gentra  i  Kongens  og  Biskop- 
pens Administration,  hvorfor  enhver  Indblanding  af  frem- 
med Højhed  ønskedes  iQærnet.  Dette  Enemærke  udstraktes 
efterhaanden  videre.  Af  Processen  mod  Jacob  Erlandsen  ses, 
at  denne ,  naar  hele  Landsbyen  var  hans ,  ansaa  sig  beretti- 
get til  at  have  al  kgl.  Bet,  selv  Vrag  og  Fyrretyvemark- 
sager  af  Beboerne^.  —  Det  er  efter  det  Udviklede  sandsyn- 
ligt, at  vi  i  disse  Gaarde  netop  have  egentlige  Midtpunkter 
for  Birkerne.  løvrigt  hører  Birkernes  Oprindelse  til  et  af  ^ 
dunkle  Spørgsmaali  Retshistorien.  De  kongelige  og  biskop- 
pelige Birker  ere  vist  først  opstaaede.  Adelige  Birker 
og  Elosterbirker  har  man  maaske  næppe  kjendt  i  det  13de 
Aarhundrede.  Privilegierne  for  Klostret  paa  øland  i  Lim- 
Qorden  (1272,  1279),  hvorefter  Bønderne  kun  for  hvad  de 
forbrød  mod  hinanden  indbyrdes,  skulde  stævnes  for  Klo- 
strets eget  Ting,  vise,  at  Birkeret  ikke  i  Almindelighed  var 

>)  Se  f.  Ex  et  Brev  af  9.  Marts  1373  hvoryed  Ridder  Niels  Eriksen 
lover  at  gjenopbygge  Akersburgh:  Similiter  et  curiam  ante  castrum 
A.  ante  combustionem  ejusdem  castri  ediflcatam  .  .  reediflcare, 
prout  eadem  curia  dicta  grangia  ante  combustionem  vel  destruc- 
tionem  .  .  edJScttla  fuili         "^  «- 

')  Oldemoder  5.  Notum  sit  tam  presentibus  quam  futuris,  quod  in 
nostris  villis,  que  huseby  dicuntur  iurisdiccionem  episcq^  habui- 
mus   cum   iure   nostro,   et  episcopus  eiusdem  [ecclesie   in   talibus 

villis  suls    cum    iure    SUO   a    nobis    ransaft   t,^|i;im   pr^^i^pJmrUBVjrfttftr 

exnedicionem  dinoscitur  babuisse.    Ét  ne  a  quouis  officialium  nos- 
trornm   super  tam  antiqua  "Cwnuetudine    sibi  in   posterum  fleret 
preiudicium,  eidem  cauendum  duximus  autentico  presencium  litte- 
raram. 
•)  Ser.  V.  698. 


22  Landets  Inddeling. 

tillagt  Klostrene^).  Det  er  iavrigt  værdt  at  lægge  Mærke  til, 
at  dette  ø  Klosters  Ting  med  sin  begrænsede  Virkekreds  i 
Priv.  af  1272  og  1279  siges  opstaaet  i  Falge  Vedtægt  (»de 
consuetudine«)  paa  Kong  Valdemars  Tid.  Det  er  altsaa  ikke 
oprettet  ved  noget  Kongebud,  som  ellers  vilde  have  været 
nævnt.  Klostret  foar  først  ved  disse  Privilegier  kongelig 
Sanktioq  paa  denne  Bet. 

Kjabstæderne  vare  endelig  i  vor  Periode  vistnok  alle 
undtagne  fra  Herredstingene  og  udgjorde  særegne  Betskredse. 
Det  bestemmes  i  Privilegierne  og  Stadsretterne,  hvor  langt 
Byretten  og  By  freden  skal  strække  sig.  —  Om  derimod  de 
saakaldte  Land-  eller  Bondebirker,  -  en  Art  Birker 
der  ikke,  som  de  allerede  omtalte ,  synes  at  have  havt  noget 
Centrum ,  om  hvilket  Betskredsen  dannede  sig,  hvorimod  spe- 
cielle Grunde  i  hvert  enkelt  Tilfælde  have  bevirket,  at  nogle 
Egne  ere  blevne  udrevne  af  Herredsdelingen  —  have  været 
kjendte  i  det  13de  Aarh.,  er  vist  tvivlsomt.  Naar  Molbech 
og  med  ham  Flere*)  som  Exempel  paa  et  Bondebirk  nævne 
Herrested  i  Fyen,  der  fra  Kong  Valdemar  HsTid  gjennem  en 
Bække  af  kgl.  Priv.  var  forlenet  med  Birkeret,  er  dette  i 
hvert  Fald  ikke  rigtigt.  Denne  By  har  i  det  Mindste  i  det  13de 
og  14de  Aarh.  været  en  Kjøbing.  Vel  kaldes  Beboerne  i 
Priv.  1258  endnu  »bondones«,  men  saaledes  betegnes  jo  og- 
saa  Borgerne  i  Lund  i  den  ældste  Stadsret.  Ifølge  Priv. 
af  1270,  1288,  1320  osv.  ere  Indvaanerne  i  Herrested 
villani,  og  der  indrømmes  dem  »leges  et  jura  foren sia«. 
Byen  er  netop  et  godt  Exempel  paa  en  Axelkjobing,  hvorom 
videre  i  det  Følgende. 

10.  I  det  13de  Aarhundrede  vare  Birkerne  ikke  mange 
i  Tal,  men  jeg  mener  dog  at  finde  dem  antydede  paa  flere 
Steder  i  Jordebogen.  Jeg  hidsætter  til  Oplysning  følgende 
Steder  af  dens  Hovedliste: 


I)   Stemann,  Retshistorie  235. 

*)   Histor.  Tidsskr.  IV.  600.  Stemann,  Retshistorie  237. 


Birker.  S3 

LyuDgæhæret  syndrs.  8  ^  pari  cam  fusing.  Item  GrafusiD  3  mansi  oalentes 

30  ^  auri.'  Item  Vpfusing  7  octonaril  yalentes  7  fC  tari. 

Mæthælsholmhæret  15  ^  puri  cum  Wæling.    Id  Wæliog  sunt  6  maosi 

ualentes  48  fC  auri.  Ibidem  moleodinum  aalet  3  fC  auri. 

Vgglæhæret.  20  fC  pari.  Cam  byscopstoft.  40  $  aori. 

Fræzlæt  cam  yiiærnæburgh  100  jC  puri. 

Sandzhæret.    80  fC  puri  cum  thosland. 

Schogbyhæret  cum  haræslef  440  JC  den.  Haræslef  cum  attinenciis   tvis 

144  fC  auri. 

Arshæret.  Seraiciam  2  noctiam  cum  angxethorp  et  sibi  attineotibas. 

Ryugstathæret  cum  iiaraldstath  20  ^'. 

Gæræhæret  cum  wæ  70  fC  argenti. 

I  de  anførte  Skatteangivelser  er  det  betegnet,  at  der  un- 
der Herredet  var  medtaget  mindre  Omraader  enten  øer  (Taa- 
singe)  eller  Kjabinge  (Wæ)  eller  betydelige  Jordegodser,  som 
da  tilharte  Kongen.  (Fusing,  Wæling,  Byscopstoft,  Haræs- 
lef) eller  Kronen  (Angxetorp,  Haraldstath).  Det  ligger 
da  nær  at  formode,  at  disse  Omraader  have  været  Birker, 
og  Bigtigheden  af  Antagelsen  godtgjer  den  senere  Historie. 
Wæ,  hvis  Beboere  i  Privilegierne  (1250, 1260, 1293  osv.)  kal- 
des »villani«,  havde  den  sædvanlige  Byerne  tilkommende  Bir- 
keret. I  de  i  Nye  Danske  Mag.  VI.  Bind  trykte  Opteg- 
nelser om  Statsindtægterne  paa  Frederik  den  Farstes  Tid 
vil  man  gjenfinde  Fusing  og  Wæling  som  Birker:  (S.  303) 
Wiss  rennte  afT  Send^rliungherret  och  aff  Fusing  bierck. 
(S.  281)  haflfuer  han  (her  Prytbiarnn)  oc  Velling  berck  i 
Medelsom  herrett  i  pantt. 

Birkerne  ere  imidlertid  ogsaa  opferte  selvstændigt. 
Herrested,  der  som  sagt  var  et  Kjabstadbirk,  findes  under 
Guthumherred :  »In  hærmæstath  dantur  2  ore  avene  et  8  |^ 
den « ,  og  saaledes  opgives  Indtægten  af  Kjabstæderne  i  Al- 
mindelighed for  sig.  —  Helgenæs  og  Mulnæs  paa  Mols  an- 
fares  i  Jordebogen  med  » Hælghænæs  20  %  puri.  Mulnæs  20  ^ 
puri.»  Begge  have  vistnok  været  Birker.  I  Fortegnelsen 
fra  Frederik  IV  Tid  anfares  i  alt  Fald  »Helness  Bierck« 
(S.  301).  ^^ 

11.    Sognene  vare  gejstlige  Kredse.     Det  maa  endnu 


24  Landets  loddeliog. 

staa  hen,  om  Sognene  ere  opstaaede  paa  Orundlag  af  en 
tidligere  hedensk  Inddeling  efter  ældgamle  gudelige  eller 
militære  Kredse.  I  det  13de  Aarhundrede  var  Fællesskabet 
om  Kirken  det  sammenholdende  Baand  mellem  Sognets  Be- 
boere. Det  er  særdeles  betegnende  for  Inddelingernes  kon- 
servative Væsen,  at  Sognegrænserne  endnu  ere  saa  godt  som 
de  samme  som  i  Middelalderen ,  og  Sogneinddelingen  omtrent 
uforandret.  Herpaa  afgiver  Jordebogens  »Falsterliste«  det 
bedste  Bevis.  Den  indeholder  en  Fortegnelse  over  alle  Byer 
paa  Falster  og  anslaar  de  enkelte  Byers  Jordtilliggende  efter 
Udsæden  til  Mark  og  Orer  Skyld.  Det  falder  strax  i  Oje, 
at  Listen  følger  Sognedelingen.  Den  begynder  med  Vaalse 
og  ender  med  Brarup  Sogn ;  i  begge  findes  Kirkebyerne  farst, 
derefter  de  andre  Byer.  Netop  samme  Qrden  vil  findes  i  hele 
den  mellemliggende  Bække.  Prof.  F.-MuUer  siger  om  Listen 
(S.  211),  at  den  ikke  alene  har  alle  nuværende  Kirkebyer, 
men  tillige  kjendeligt  den  samme  Sogneinddeling  som  nu  — 
med  et  Par  Undtagelser,  der  maaske  hidrøre  fra  senere  Om- 
lægninger, maaske  ogsaa  fra  Samlerens  Skjødesløshed.  Til 
denne  Formodning  skal  jeg  dog  som  Sagfører  for  Jorde- 
bogen svare  dette.  Det  fremgaar  af  en  anden  Omstændig- 
hed aldeles  uomtvisteligt,  at  ikke  Skjødesløshed,  men  kun 
de  paa  Jordebogens  Tid  bestaaende,  og  senere  foran- 
drede Forhold  have  medført,  at  Listen  enkelte  Steder 
afviger  fra  den  nugjældende  Deling.  Allerede  ved  en  nøj- 
agtig Iagttagelse  af  det  fotolitograferede  Haandskrift  ses 
det,  at  det  »NB.«  Mærke,  som  findes  foran  alle  Kirkeby- 
erne paa  Falster,  er  kraftigere  tegnet  end  det  foran  de  øv- 
rige Byer;  ved  at  efterse  Haandskriftet  finde  vi,  at  alle  disse 
Mærker  foran  Kirkebyerne  ere  blaa,  de  øvrige  røde.  Heraf 
fremgaar  da  klart,  at  det  har  været  Nedskriveren  fuldt  vit- 
terligt, at  han  ved  Opremsningen  i  den  givne  Bækkefelge 
tillige  nævnede  Sogneinddelingen.  Kirkebyerne  ere  i  P.-M.'s 
Oversættelse  angivne  med  Tal,  og  foran  disse  27  Byer 
vil  der  i  Haandskriftet    findes  et  blaat  Mærke.    Jordebogs- 


Sogne.  25 

Ealligrafen,  om  hvis  Paalidelighed  Prof.  P.-M.  har  ndtalt 
saa  stræng  en  Dom,  viser  sig  her  korrektere  end  sin  Dommer, 
thi  foran  den  sidste  Kirkeby,  Brothærthorp ,  har  [han  rig- 
tigt det  blaa  Mærke,  medens  P.-M.  har  glemt  Tallet. 

I  verdslig  Henseende  nævnes  Sognene  kun  sjældent.  Det 
er  ferst  paa  Landets  Ådsplittelsestid  i  det  14de  Aarhun- 
drede,  at  man  i  Administrationen  faar  Brug  for  saa  smaa 
Kredse.  Da  bortforlenede  og  pantsatte  Landets  Herskere  de 
enkelte  Sogne  trindt  om  i  Landet,  og  Lensmændene  udhø-' 
krede  deres  Forleninger  i  Sognelen. 


IL  Kapitel. 

Landets  ørerste  Styrelse. 

(Kongen.    Rigsdagen.    Kongens  Baader.     Fyrstelige  Len. 

Mindre  Len.      Drost.     Staller.     Marsk.     Skjænk.     Camera- 

rius.    Kantsier.     Gælkær  i  Skaane.) 


12.  I  det  nu  afsluttede  Overblik  over  Landets  Inddeling 
er  dets  store  Udstykning  faldet  i  øje.  Gaa  vi  videre  i  Be- 
tragtningen over  Landets  indre  Forhold,  Skatters  Arter  og 
Skatters  Paaligning,  Skyldsætning  af  Jorder  osv.,  bliver  man 
end  tydeligere  vår,  at  ikke  blot  den  geografiske  Spredthed, 
men  endnu  mere  Samfundsforholdenes  forskjellige  Karakter 
har  gjort  Biget  til  en  saare  sammensat  Bygning.  Man  spør- 
ger da  om,  hvad  der  egentlig  sammenholdt  Biget  til  et  Hele. 
Ved  at  behandle  Spørgsmaalet  om  Landets  Begjering  og  høj- 
este Embedsstand  komme  vi  til  det  første  Punkt,  hvor 
Sammenholdet  aabenbarer  sig:  den  fælles  øverste  Styrelse. 

Landet  havde  for  det  Første  én  Konge,  som  var  an- 
taget og  hyldet  i  alle  Landets  Egne.  Kongen  var  Bigets 
højeste  Embedsmand  og  uindskrænket  Ihændehaver  af  den 
administrative  Myndighed.  Medens  den  dømmende  og  lov- 
givende Magt  endnu  i  Hovedsagen  var  i  Folkets  Eje,  havde 
Kongen  i  Bigets  Administration  derimod  ubundne  Hænder. 
Dette  ansaa  man  hovedsagelig  for  Kongens  Hverv,  at  admi- 
nistrere Landet  og  værne  Undersaatterne.  Han  skulde  paasé, 
at  Lovene  overholdtes,  saa  at  Dommen  fulgte  paa  Lovens  Over- 
trædelse og  Dommens  Fyldbyrdelse  paa  Kjendelsen.    Saaledes 


.* 


siger  Jydflke  Loys  Fortale:  Thæt  fær  kunnungs  æmboth  oc 
Itefthings  i  lændæt  ær.  at  giOmæ  domæ.  oc  geræ  ræt  oc  irælsæ 
thæn  thær  mæth  wald  thwingæs.  swa  sum  ær  widdæwæ.  oc 
wæriæ  les  barn.  oc  pilgrim,  oc  utlands  mæn.  oc  føtekæ  mæn. 
ihen  gær  titfaæst  wald  yuær.  oc  latæ  æi  ilwærkis  mæn  the 
thær  æi  wilæ  rætæ  i  sit  land  liaæ.  for  thy  at  i  thet  han 
pinær  ældær  dræpær  vdæthæs  mæn.  tha  ær  han  gusz  thianest 
man.  oc  lox  gæszleman.^)  Som  Lovens  Vogter  er  han  Ad- 
ministrationens Herre,  besætter  Landets  Embeder  eller  giver 
Landsdele  i  Forlening.  For  at  have  Midler  til  at  styre  er  han 
raadig  over  Landets  Formue,  over  Eunungseign  og  Eununglef  — 
dog  turde  han  jkke  skille  Noget  deraf  fra  Kronen  uden  Folkets 
Samtykke  —  over  Begalerne  og  deres  Benyttelse.  Endelig 
oppebærer  han  alle  Landets  Skatter^);  der  skjelnes  ikke  mellem« 
hvad  der  af  disse  gik  til  Hofholdningen  og  hvad  til  Landets 
Tarv.  Farst  i  Åarhundredets  Slutning  uddannede  sig  Begler 
om,  at  enkelte  Indtægtsposter  skulde  til&lde  Staten  og  ikke 
Kongen,  men  disse  vare  enestaaende  Bud.  Kongen  var  i 
avrigt  eneraadig  over,  hvortil  Bigets  Indtægter  skulde  an- 
vendes. Nye  Afgifter  kunde  han  derimod  ikke  fordre. 
Folket  skulde  bevillige  alle  Faalæg,  direkte  saa  vel  som  in- 
direkte Skatter,  og  kun  dem,  der  vare  vedtagne  én  Gang  for 
alle  eller  svarede  fra  Arilds  Tid,  kunde  Kongen  kræve  uden 
Folkets  Samtykke.  —  Kongen  var  derhos  everste  Krigsherre 
med  Magt  over  alle  Borge  og  Fæstninger  og  raadig  over,  om 
Leding  skulde  udbydes  eller  ikke.  Dog  maatte  han  til  Leding 
udenfor  Landets  Grænser  have  Folkets  Samtykke. 


*)  Jfr.  Tillæg  til  Sddermanna-Lagen :  at  haa  scal  æslschia  alla  rætuiso  ok 
saDDind  styrkia  ok  goma.  ok  alla  aranguisu  osaDoind  ok  allan 
oræt  nidlr  thrykkia,  bade  med  ræt  ok  konanglicho  ualde  sino. 

*)  Jfr.  Uplanda-Lagen.  Kununx.  B.  Jll:  tha  a  han  aff  ærki  biskupi  ok 
lydbiskupum  til  krunu  wighiæs  i  upsalæ  kirkiu,  sithæn  ær  han  skyl- 
dughær  kunungær  wæræ  ok  krunu  bæræ.  tha  aghær  han  upsalæ 
øthæ  ok  dulghæ  drap.  ok  danæ  ar£f.  tha  ma  han  thiænislumannum 
sinum  Isn  giwæ. 


28  Landets  •verste  Styrelse. 

13.  Imidlertid  opstod  der  i  Lebet  af  det  13de  Aarhim- 
drede  tvende  kontrollerende  Magter  ved  Kongens  Side.  Den 
ferste  af  disse  var  den  nu  ofte  sammentrædende  Rigsdag, 
Dåne  hoffet,  hvor  alle  Stænder,  selv  Kjebstadborgerne  og 
Bendeme  vare  repræsenterede.  Paa  Rigsdagen  hehandledes  vd 
især  de  Sager,  hvorom  Folket  i  Falge  det  foran  Sagte  skulde 
høres,  Lovgivningssager,  Spørgsmaal  om  Krig  og  Fred,  Skatte- 
bevillinger osv.,  men  den  havde  tillige  et  almindeligt  Tilsya 
med,  hvorledes  Regjeringen  fortes. 

Den  anden  kontrollerende  Magt,  som  vogtede  paa  Kon- 
gens Haand,  var  Kongens  Raader.  De  hajeste  Embeds* 
mænd,  der  stadig  omgave  Kongen,  have  vel  fra  de  ældste 
Tider  været  Kongens  Raadgivere.  Først  i  Midten  af  det  13de 
Aarhundrede,  omtrent  samtidigt  med  at  de  hyppigere  Rigsdage 
opkom,  viser  der  sig  etfastRaad  omkring  Kongen,  bestaa* 
ende,  foruden  af  de  høje  Embedsmænd,  af  andre  verdslige  eller 
gejstlige  mægtige  Herrer  i  Landet.  Et  af  de  første  Breve« 
hvori  disse  Raadgivere  nævnes,  er  saaledes  et  Priv.  forLybek 
af  1268:  »Datum  in  Concilio  apud  Sk^læoes  Anno  Domini 
1268.  Non.  Julii  tercio.  Fresentibus  dominis  Tukone  Arusi* 
ensi,  Johanne  Burglanensi,  dei  gracia  Episcopis,  Nicholaopre- 
fecto  Lundensi,  Johanne  paruo,  Nicholao  dicto  Hak  quondara 
marescallo,  Matheo  de  Florthorp,  dapifero  nostro  ceterisque 
melioribus  regni  nostri  consiliariis  nostris«.^)  Da  Kongen 
stadig  æsker  Raadernes  Mening,  og  da  [disse  underskrive  de  ad- 
ferdigede  Kongebreve  med  ham,  har  det  næppe  staaet  ham 
frit  for  at  spørge  dem  eller  ikke. 

Begge  de  nævnte  Institutioner  skulde  udgjøre  Kontrol- 
len med  Kongens  Regjering.  Men  i  begge  Institutioner  ud- 
taler sig  tillige  Folkets  Villie  om  at  samles  til  Et  og  have 
en  ensartet  Administration.  Paa  Rigsdagen  kunde  alle  Lande 
give  deres  Mening  tilkjende  og  have  Indflydelse  paa  Afgjø- 
relsen  af  Sager,  der  angik  andre  Landsdele  end  dem,  hvis  Ud- 


^)   DipJ.  Svec.  11.  650. 


KoDgeot  Ruder.  29 

sendinge  de  vare.  Det  enkelte  Land  fik  Sikkerhed  for,  at  det 
behandledes  lige  med  de  andre.  Bestemmelserne  i  Frdg.  1284 
§&r  Sjælland  §  5,  for  Skaane  §  8,  for  Jylland  §  9,  at  Kongen 
s^ne  ikke  kan  udstede  Udforselsforbad ,  thi  deri  skulle  alle 
Lande  samtykke,  er  saaledes  fremstaaet  af  denne  Følelse 
af  Gjensidighed.  —  I  Kongens  Baad  vare  ligeledes  Folk  fra 
de  forskjellige  Landsdele  tilstede.  Som  det  ansaas  for  Kon- 
gms  Pligt  at  rejse  om  i  Landet,  at  ikke  enkelte  Dele  deraf 
skulde  forurettes  i  Styrelsen,  saaledes  vare  Baademe  fra  det 
Land,  hvori  han  rejste,  samlede  om  ham  og  deltog  i  Af- 
sigen  af  Domme  og  Kjendelser.  Det  skulde  nemlig  paases, 
at  den  paagjældende  Landsdels  Lov  blev  anvendt.  Kongens 
Baader,  selv  om  disse  ikke  vare  Kongens  Embedmænd ,  repræ- 
senterede endelig  hans  Begjering  og  Tilsyn  i  de  enkelte  Egne. 
Som  der  i  Sverrig  tales  om  i^Badh  i  Landsændame« ,  saaledes 
s^es  det  i  Processen  mod  den  forbryderiske  Bisp  Tyge  i 
Børglum,  at  han  var  advaret  af  Bigets  bedste  Mænd  i  denne 
Del  af  Landet.^) 

14.  Efter  at  have  givet  denne  korte  Oversigt  over  Kongens 
Stilling  som  den  øverste  Myndighed  i  Administrationen, 
vende  vi  os  til  hans  Embedsstand.  Vort  første  Spørgs- 
maal  bliver,  om  Kongen  nogensinde  overdrog  Dele  af  sin  Be- 
gjeringsmyndighed  til  Andre,  saaledes  at  disse  i  enkelte  Dele 
9S  Landet  herskede  i  eget  og  ikke  i  Kongens  Navn.  Kjendte 
man  i  hin  Periode  Forleninger,  og  hvilke  Bettigheder  til- 
kom Lensmanden? 

Ældre  Historikere  have  ment  at  kunne  forfølge  For- 
leninger helt  op  til  Oldtiden.  Man  har  da  overset  Forskjellen 
mellem  de  egentlige;  Embedsmænd  og  Lensmændene.  Konge- 
lige Bestillingsmænd,  der  have  haandhævet  Kongens  Bet- 
tigheder og  besørget  Indkrævning  af  Skatter,   har  der  været 


^)  Scr.  VI.  547:  »per  nos  et  melioret  regni  nostri  in  illis  parlibut  con- 
stitatos  fait  monitOB.« 


30  LandeU  øTerste  Styrelse. 

fra  de  ældste  Tider;  men  Indtaegterne  tilfaldt  ikke  Embeds- 
manden, han  beholdt  maaske  en  enkelt  af  disse  for  sig,  men 
i  øvrigt  skyldte  han  Kongen  Begnskab^).  Man  bør  ved  de  ^ent- 
lige  danske  Len  saavel  med  Hensyn  til  Forleningemes  Ind- 
hold og  Væsen  som  deres  Ælde  skjelne  —  som  Kofoed  An- 
cher har  gjort  —  imellem  de  store  og  fyrstelige  Len  og 
de  mindre  Len.  Ældst  ere  de  fyrstelige  Len,  som  om- 
tales af  Saxo  (benefieia);  de  bleve  givne  til  de  kongelige  Prinset 
og  Fyrster.  Fortællingen  om  Prinds  Buris  s  mislykkede  For- 
søg paa  hos  Kong  Valdemar  at  udvirke,  at  Lenene  bleve  arve- 
lige, viser  at  Lenet  faldt  til  Kongen  ved  Lensmandens  Død. 
Kongerne  have  i  den  ældste  Tid  været  forsigtige  med  at 
bortgive  saadanne  Forleninger.  Karl,  Ærkebiskop  Eskils 
Dattersøn  og  paa  fædrene  Side  af  kongelig  Æt,  henvender 
sig  til  Absalon  for  at  faa  hans  Medhjælp  til  hos  Kong  Val- 
demar at  erholde  et  Len(»provinciale  beneficium«),  men  Kon- 
gen —  som  vidste,  at  Karl  havde  oprørske  Planer  —  lovedø 
at  give  ham  Løn  af  Statens  Kasse,  indtil  der  var  Lejlighed 
til  at  give  ham  et  Len*).  Fra  Tiden  før  Valdemar  II  kan 
man  i  det  Hele  kun  nævne  faa  Exempler  paa  saadanne  Len^ 
men  under  hans  Kegjering  ere  de  hyppigere.  I  Løbet  afAar- 
hundredet  udsondrer  Sønderjylland  sig  som  et  særegent  Led 
af  det  danske  Kige  under  en  Hertug,  og  flere  andre  Landsdele 
bortforlenes  jævnligt  til  Kongernes  Børn,  der  endog  stundom 
faa  arvelig  Ret  til  Lenet.  Vi  skulle  i  det  Følgende  (se  Kapitlet 
om  Nathold)  nævne  de  i  detlSdeAarhundrede  givne  Forleninger* 
I  de  store  Len,  som  gjerne  benævnes  Fanelen, 
overdrager  Kongen  virkelig  en  Del  af  Regjerings- 
myndigheden  til  Lensmanden.  Hertugen  eller  Fyrsten 
udøver  de  kgl.  Rettigheder  i  eget  Navn.  Han  giver 
og   stadfæster  Privilegier  og  er  Herre  over  Borge   og  Byer.. 


»)   Ann.  f.  N.  Oldk.  1847.  286. 

')   Saio  899:   ex  fisco   sno   se   stipenclia   Carolo   toluturum    promitUt, 
quoad  honoris  ei  impertiendi  facultas  incideret. 


LeD.  31 

Han  tager  sig  Herremænd  og  beskikker  Embedsmænd,  og 
disse  aflægge  Ed  til  ham.  Men  Hertugen  er  Kongens  Vasal, 
hans  Hovedpligt  er  at  være  Kongen  tro  og  lydig  og  tjene 
ham  med  fiildtvæbnede  Krigere  og  avrigt  Mandskab.  Hertu- 
gens Magt  er  i  det  13de  Åarhundrede  paa  flere  Funkter 
begrænset,  og  mange  Sider  af  Eegjeringsmyndigheden  forbe- 
holdes Kongen.  Denne  har  saaledes  den  øverste  Opsigt  med 
Mønten  og  oppebærer  i  Reglen  Ledingspengene  og  alle  ex- 
traordinære  Skatter*).  Hertugen  er  derhos  ansvarlig  for  sin 
Styrelse  for  Kongen  og  Danehoflfet*). 

Det  er  vanskeligere  at  faa  øje  paa  de  mindre  Lens 
Fødsel,  men  de  ere  dog  formentlig  opkomne  ikke  længe  ef- 
ter de  kongelige.  I  et  Brev  af  1140  overdrager  Erik  Lam 
til  Bisp  Herman  noget  Jordegods  i  Brønby  og  desuden  Lille 
Herred,  det  halve  Smørum  Herred  samt  endnu  et  tredie 
Herred;  han  skulde  deraf  have  al  kgl.  Ket  (omnem  justitiam 
regalem  illius  concedo**).  I  Jordebogen  finde  vi  [flere  Forle- 
ninger  anførte,  og  der  har  utvivlsomt  været  mange,  som 
den  ikke  omtaler. 

Lensmanden  i  de  mindre  Len  er  ligesom  Fyrsten  elle^ 
Hertugen  Kongens  Vasal  og  tro  Mand,  der  skal  tjene  ham 
i  Leding  med  sine  Undergivne.  Han  indkræver  Skatterne  og 
oppebærer  alt  Sagefald  paa  det  ham  betroede  Lensgods,  vist- 
nok hyppigst  for  sig  selv,  stundom  har  han  dog  maattet  af- 
lægge Kongen  Regnskab  derfor.    I  det  ovenanførte  Exempel 


')    Se  herom  det  Følgende. 

')  ForleniDgen  1286:  Vi  skal  .  .  ingen  heller  udi  Førstendommet,  som 
der  haffver  Gods,  forhindre  eller  besværge  om  de  lader  steffne  os 
for  Honningen,  for  deres  Besværinge  oc  Paaleg  1296.  Hertugen 
skal  ingen  Uret  gjøre  Toris  Bønder  i  Hertugdommet,  men  den  deel, 
som  Ret  er,  naar  han  tiltalis  der  om.  Vil  han  det  icke  gjøre,  da 
skal  hånd  svare  os  oc  Danmarckis  Raad  til  Perlemente  oc  Danne- 
hoff,  som  holdis.  1307.  Kom  der  Tuist  imellem  hannem  oc  hans 
Vndersaatte,  da  motee  de  frit  appelere  til  Kongen.  Huitfeldt  I.  291» 
sos,  334. 

•)   D.  A.  M.  I.  7. 


32  Landets  øverste  Styrelse. 

hedder  det,  at  Lensmanden  skal  oppebære  al  .»jnstitia«  af 
de  tre  Herreder.  Hvad  forstaas  nu  derved?  Foruden 
det  egentlige  Sagefald  maa  for  det  Første  alt  Fald  o: 
uvisse  Indtægter  gaa  ind  derunder,  thi  disse  tvende  Ting 
blandes  i  ældre  Tid  ofke  [med  ^hinanden^).  Endvidere  ind- 
befatter Justitia  alle  Skatter^).  I  Privilegierne  findes  ikke 
Personer,  men  Gods  fritagne  for  Justitia,  hvad  der  vilde 
være  besynderligt,  naar  det  alene  betød  Sagefald  og  ikke 
omfattede  Skatterne,  der  netop  svaredes  af  Jorder.  Enkelte 
Privilegier  vidne  derhos  om,  at  man  ved  Fritagelsen  for  Ju- 
stitia unddrager  Jorden  for  al  kgl.  Ret  og  Krav,  jfr.  Priv. 
for  Lunds  Domkirke  1135«  terras  has  a  justitia  regali  im- 
munes et  omnino  liberas  esse  volumus.«  (Priv.  af  1085  be- 
vidner det  Samme ;  Domkirkens  Gods  fritages  for  al  Justitia, 
dog  ikke  Danearv  og  Bedskud  (Kjørsel),  naar  Kongen 
kom°).  Endelig  findes  i  Middelalderen  udenfor  Danmark  Ju- 
stitia meget  ofte  brugt  om  al  kgl.  Bet  (jfr.  Ducange).  I  det 
anførte  Exempel  har  Lensmanden  derfor  kunnet  oppebære 
alle  Indtægter.  —  Fra  Lensmandens  Bet  undtoges  imidlertid 
vist  altid  extraordinære  Skatter  og  Ledingspengene. 

De  første  Lensmænd  have  Kongernes  højesteEmbeds- 
mænd  været.  Fra  gammel  Tid  synes  disse  at  have  havt 
Eet  til  at  erholde  Len.  Af  nogle  Artikler  fra  Kong  Olavs 
Tid  ses  det,   at  det   var  Marskens  Bet  at  have  en  god 

^)  Priv.  for  Ribe  Domkap.  1327:  quod  omnes  villici  ..  tam  40  ^  quam 
inferiorum  jurium,  exceptis  frithkøøp  et  his  quæ  de  naufraglo  pro- 
veniunt,  ipsis  et  nuUi  alii  de  cetero  respondeant.  Priv.  for 
Domkap.  i  Lund  1385.  Priv.  for  St.  Nicolai  Hospital  i  Kallundborg 
1327,  1361. 

')  Priv.  for  Klostret  i  Næstved  1140:  forum  ville]  [Ncstweith]  ae  om- 
Dia  fori  iura  cum  omni  iustitia  ae  Danorum  consuetudine  concedo. 
Nominatim  autem  trium  marcarum  ae  quadragintarum  forisfacturam 
quod  ad  regiam  dignitatem  pertinet  cum  debito,  quod  Danico  voea- 
bulo  dicltur  Mitsomerscbield.  Priv  for  Esrom.  Kloster  1194:  ab 
universis  servitiis  et  exactionibus  regiæ  jurisdictioni  debitis  eman- 
cipamus. 

*)   Jfr.  Hammars  Fortolkniog  af  disse  Ord  i  Lunds  Univ.  Årsskrift  IV.  44. 


Len.  33 

efter  hans  Stilling  passende  Forlening  uden  Regnskabspligt^). 
Eantsleren  havde  fremdeles  Bet  til  at  forlenes  med  Kon- 
gens Gods  i  Branbyøster  og  hele  Smørum  Herred^).  Det 
er  mærkeligt  nok  netop  disse  Godser,  der  som  ovenan£ert 
bleve  bortforlenede  til  Bisp  Herman  1140.  Åt  denne  Biskop 
har  beklædt  noget  verdsligt  Embede,  kan  ikke  ses,  men  er 
dog  hajst  sandsynligt,  da  det  af  gamle  Kilder  vides,  at  han 
havde  gjort  Krigstjeneste  hos  Erik  Emun  og  af  denne  herfor 
erholdt  Bondegods  til  Skjænk^).  De  nævnte  Forleninger  fik 
han,  da  han  maatte  vige  fra  sit  Bispesæde  i  Slesvig  paa 
Grund  af  Almuens  Oprør.  Kong  Erik  havde  1318  Strid 
med  Drosten  Niels  Olufsen,  der  efter  at  have  nedlagt  sit 
Embede  som  Drost  tilbageholdt  Borgene  mod  Kongens  Villie. 
Ved  Bisp  Herman  af  Schwerins  Mægling  blev  han  dog 
forligt  med  Kongen.  Her  siges  det  udtrykkeligt,  at  han 
havde  Forleninger  i  Egenskab  af  Drost*).  Endelig  ses  det 
af  Jordebogens  IndtægtsUste ,  at  Olav,  som  var  Kongens 
Skjænk,  havde  en  Forlening  i  Sjælland  (de  exactione  dom. 
pincerne  60  ^). 

Af  disse  Oplysninger,  som  have  maattet  hentes  fra  me- 
get forskjellige  Tider,  fremgaar  det  formentligt,  at  Embeds- 
mændene have  havt  Krav  paa  at  erholde  Len.  Forleninger 
synes  især  at  have  været  knyttede  til  de  enkelte  Landes 
Centralpunkter.  I  Slesvig  var  en  Lensmand  paa  sin  Plads  som 
Grænsevogter.  I  Nørrejylland  var  Viborg  og  i  Fyen  Odense 
Landets  Midtpunkter  og  Lensmændenes  Sæde. 

Kongen  har  sædvanlig  overladt  det  judicielle  Embede  at 


i)  Art.  13.  De  jore  domini  marschalci  est,  .  .  habere  bonam  exactio- 
nem  a'rege  sine  computo  pro  statu  suo  sufficientem. 

^)  Art.  15.  De  iure  caDceUarii  est,  habere  omnia  passagia  dicta  ferie- 
stæde  in  regno,  centum  marcas  nouas  de  qualibet  moneta,  bmnia 
bona  regis  in  Brønbyøstre  et  provinciam  totam  Smørumhæret. 

•)   Suhm  V.  542. 

*)  Huitfeldt  401:  qui  castra  sua,  postquam  officium  dapiferiæ  suæ  re- 
signavit,  contra  voluntatem  ipsius  Domini  Regis  detinuit. 

3 


34  Landets  øirerste  Styrelse. 

have  Forsædet  paa  Landstingene  i  Jylland  og  Fyen  til 
en  Lensmand  i  disse  Egne,  hvem  da  Indtægten  af  de  om- 
liggende Herreder  var  overladt.  I  Beskyldningen  mod  de 
Adelsmænd,  som  have  vækket  Almuen  til  Oprør  1313,  ud- 
taler Erik  Menved  om  Johan  Papæ^):  »for  starre  Troskaff 
skyld,  tilbetrode  vi  hannem  at  være  Landsdommere,  oc  fik 
vi  hannem  tredie  Farten  aff  Judland  udi  Forlæning;  huad 
Bet  hånd  hafuer  skaffet  de  Mtige  Bander,  det  lade  vi  til 
Gud«.  Kongen  havde  gjort  Hr.  Niels  Lauritsen  til  Bidder 
og  Landsdommer  og  »forlænt  hannem  med  Qods,  hånd  hafuer 
gjort  ondt  Begenskab  deraff.  Kongen  hafuer  forlænt  hannem 
i  Judland  try  Herreder.«  »Aar  1326  forlænte  Konning-  Vol- 
demar  Her  Lodvig  Albretson  med  Viborg,  oc  Landstinget  at 
forordne,  biudendis  dennem  til  Wiborg,  at  de  svare  Her 
Lodvig  oc  huem  hånd  tilforordnet,  gifiuendis  hannem  all 
Kronens  Bettighed^).«  Den  Jacob  Flep,  der  nævnes  ved  Aa- 
ret  1316  som  Præfectus  Fioniæ  og  Krigsaverste,  var  i  Falge 
andre  Kilder  tillige  Landsdommer  i  Fyen®) ,  og  Martin  Due, 
en  Hærfarer  under  Erik  Menved,  var  Dommer  i  Jylland*). 

Af  Jordebogen  ses,  at  Dom.  Woghen  havde  Forlenin- 
ger  omkring  Viborg,  og  at  Aasum-  Odense-  og  Lunde- 
Herreder  vare  bortforlenede  til  en  Havedsmand  i  Odense^). 
Det  er  næppe  urimeligt  at  antage,  at  disse  Len  have  været 
tillagte  den  averste  administrerende  Autoritet  i  Landet,  og 
at  særlig  Forsædet  for  Landstingene  har  tilkommet  disse. 

Byerne  vare  i  det  Hele  hyppigt  bortforlenede  tilli- 
gemed   det    omliggende    Land.     Kolding    By  har    maaske 


t)  Huitfeldt,  I.  374  ff. 

«)  Huitfeldt,  I.  436. 

>>)  Huitfeldt,  1.  393.    Subm  XI.  793. 

*)  Suhm.  XI.  793. 

5 


)  Lyungæhæret  nørræ.  Wibiærgh.  120  #  den.  pro  expedicione  et  80  ^ 
deo.  pro  mooeta.  Domious  woghen  tenetur  pro  exactionibus  auis 
224  iC  den.  —  Asum-  Othæns-  Lundæbæret:  de  exactione  30  ^ 
puri.      De  ipsa  ciuitate  20  fC  puri  Tel  150  JC  den. 


DroBt.  35 

paa  Jordebogens  Tid  været  forlenet  bort  tilligemed  Andst 
og  Almind  Herreder.  Jordebogen  er  paa  dette  Sted 
ikke  klar,  men  vi  finde  i  al  Fald  senere,  at  Byen  med  om- 
liggende Herreder  udgjorde  et  Len.  I  et  mellem  Erik  Men- 
ved  og  Hertug  Valdemar  og  hans  Broder  sluttet  Forlig  ved- 
toges det,  at  Hertugerne,  naar  Kongen  havde  deponeret 
1600  ^  hos  Borgerne  i  Lybek,  Stralsund,  Bostok  og  Vis- 
mar,  skulde  overgive  denne  Kolding  Amt  med  Bander  og 
Tjenere^). 

15.  Vi  gaa  over  til  at  omhandle  Landets  hejeste  Em- 
beder. »Drost«,  som  i  det  svenske  og  norske  Sprog  hedder 
»drotset«,  kan  maaske  udledes  af  »drot«  og  »sæti«  den,  som 
sidder  nærmest  ved  Kongen.  Imidlertid  bliver  man  betæn- 
kelig ved  denne  Derivation,  naar  man  finder,  at  den  samme 
Embedsmand  i  Tydskland  hedder:  »Tru^sesz«  o:  den  som 
har  med  Fadet  og  Bordet  at  gjare  (dapiiér).  Ordet  er 
maaske  derfor,  som  flere  af  Betegnelserne  for  Embedsmænd, 
kommen  Syd  fira.  Det  findes  her  i  Danmark  først  under 
Valdemar  den  2den  benyttet  om  en  kgl.  Embedsmand;  deri- 
mod nævner  Saxo  en  »Nicolaus,  qui  regiæ  mensæ  præerat^)«, 
hvad  der  rimeligvis  er  en  Gjengivelse  af  Titlen.  Denne  Niels 
var  imidlertid  i  Falge  Saxos  Beretning  virkelig  den ,  der  havde 
med  Anretningen  at  gjare,  en  Hofbetjent,  og  vistnok  samme 
Embedsmand  som  den  i  Jordebogens  Natholdsliste  nævnte 
dapifer  (major  et  minor). 

Under  Kong  Valdemar  U  er  Drostens  Stilling  voxet  til 
den  store  Betydning ,  som  den  havde  i  hele  den  senere  Middelal- 
der. Det  i  en  Kilde  fra  denne  Konges  Begjeringstid  givne 
Udsagn  »Item  levavit  Matthias  dapifer  de  denariis  causarum, 
Sagefald,  aarligen  C.  millia  marcharum^) «  viser,  at  Drosten  nu 
havde  Andet  end  den  egentlige  Hofholdning  under  sig,  og  at 
hele  Finantsvæsenet  har  henhart  under  ham.     Noget  senere 

>)   Huitfeldt.  I.  30S.  Suhm  XI.  219. 

*)   Saxo  902. 

»)   Huitfeldt,  I.  187. 

3« 


36  Landets  øTerste  Styrelse. 

opkommer  dette  Embede  i  Sverrig;  den  første  Drost  nævnes 
nnder  Magnns  Birgersøn  1276^).  Paa  Valdemar  Sejrs  Søn- 
ners Tid  er  Drosten  den  øverste  Embedsmand  i  Staten. 
Han  er  i  Beglen  ved  Kongens  Side  og  bevidner  de  udfær- 
digede Kongebreve,  nnder  hvilke  ofte  kun  hans  og  Kongens 
Segl  findes.  I  Beglen  følger  han  Kongen  paa  dennes  Bej- 
ser;  under  andre  Forhold  betroes  det  ham  at  styre  Landet  i 
Kongens  Fraværelse.  Han  bestyrer  Finantsvæsenet  og  har 
Tilsyn  med  den  hele  Embedsstand.  Han  udsteder  i  Kongens 
Navn  Befalinger  og  Forbud,  og  som  øverste  Bepræsentant  for 
den  exekutive  Magt  tager  han  Forholdsregler  i  ordentlige  og 
overordentlige  Sager.  Da  Kong  Erik  1299  lægger  Beslag 
paa  Johan  Grands  Indtægter,  sker  det  ved  Drosten,  som 
udsteder  Forbud  mod,  at  Nogen  betaler  Landgilde  eller  Af- 
gifter til  Bispen  og  mod  at  Nogen  sætter  sig  i  Forbindelse 
med  Bomholm.  Han  drager  om  og  forjager  Ærkebispens 
Mænd  og  indsætter  kongelige  i  Stedet  for^).  I  et  Brev  af 
1284,  maaske  det  ældste  Brev  af  en  dansk  Embedsmand, 
tilskriver  Ufio  »miles  seu  illustris  regis  danorum  dapifer« 
uden  at  nævne  Kongens  Navn  Borgerne  i  Lybek,  Stral- 
sund  og  de  øvrige  Søstæder  om  at  give  Lunds  Borgere  Er- 
statning for  hvad  de  ved  deres  Flaade  havde  plyndret  af  et 
af  Lunds  Borgeres  Skibe*).  Udbryder  der  Oprør  i  Landet 
eller  Krig  mod  Nabofolkene,  findes  Drosten  ofte  nævnt  som 
Anfører  for  Hæren,  skjønt  Marsken  ellers  var  den  øverste 
militære  Embedsmand.  Drosten  Niels  Olufsen  sendes  1313 
mod  de  oprørske  Bønder  i  Jylland.  Han  gaar  ligeledes  i 
Spidsen  for  en  Hær  mod  den  urolige  Hertug  Kristoffer  af 
Halland*). 

Under  Kong  Olav  bestemmes  Drostens  Stilling  saaledes: 


M  Reuterdahl  II.  1.  230. 

«)  Ser.  VI.  344. 

»)  Lub.  Urk.  I.  426. 

*)  Suhm  XI.  700,  816. 


DroBt.  37 

Jus  suum  est  regere  regnum  tempore,  quo  dominos  rex  fue- 
rit  alibi,  instituere  et  destituere  officiales  et  advocatos,  or- 
dinare  de  redditibus  regiis,  emnes  causas  appellacionis  nomine 
regis  terminare,  tanquam  rex  esset  personaliter  presens. 

Åf  Kilderne  kjende  vi  følgende  Droster^): 

Thurberous  1204  (Lub.  Urk.  Nr.  12.) 

Matbias  (Huitfeldt  I.  187.) 

Tbrugillas  1224—30  (Lub.  Urk.  iNr.  26.  Regesta  734.) 

Astradas  Fracki  under  Valdemar  Seir.    (Ser.  V.  511.) 

Petrus  Finsen  Synde  1252—63  (Ser.  VIII.  114,  V.  571.) 

Petrus  Erresen  (nævnes   1254  Ser.  IV.  500;    1267  forhen  Drost,  Suhm 

X.  601.) 
Mathæus  of  Flortorp  1264—68  (Suhm  X.  518.  614.) 
Uffo  Nielsen  126S-78  (Suhm  X.  615,  883.) 
Petrus  1279-83  (Suhm  X.  785,  864.) 
Erik,  Hertug  Knuds  Søn  1283—84'). 
Uffo  Nielsen  1284  (Suhm  X.  883.) 
Petrus  Nielsen  Hoseøl  1288—89  (fanges  af  Hertug  Valdemar  paa  Danebof 

i  Nyborg  1289.    Suhm.  XI.  31,  59.) 
David  Thorstenson  (Hak)  1289  (Suhm  XI.  63.     Er    sidste   Gang   Vidne 

31.  Dec.  1289.) 
Skeim  Stigsen  1291—92  (Suhm  XI.  104,  118;  dræbes.) 
Petrus  (Nielsen  Hoseøl?)  1293  (Suhm  XI.  131;  underskrev  sidste  Gang'17. 

Mai  1293.) 
Aage  Jonsen  1294  (Suhm  XI.  155.) 
Nicolaus  Biler   1297  (Suhm  XI.  258.     3.  Marts  1300  sidste  Gang.     1304 

og  1306  er  han  Camerarius.   Suhm  462,  513.) 
Nicolaus  Olufsen  1313-1318    (Suhm  XI.  700,  828'). 

Ovenstaaende   Liste,    som  alene  har   taget  Hensyn   til 
saadanne  Eildesteder,  hvoraf  det  fremgik,  at  Vedkommende 


■)  Jeg  har  bestræbt  mig  for  at  give  Navnene  i  den  Form,  hvori  de 
hyppigst  findes:  Døbenavnet  nævnes  derfor  paa  Latin,  Patronymet 
paa  Dansk.   Men  denne  Regel  har  ikke  kunnet  gjennemføres  overalt. 

^)  Ser.  I.  372  (1283)  domicellus  Ericus  Kanuti  ducis  fllius  factus  est 
dapifer.  (1284)  Ericus  ducatus  gubernaculum  suscepit.  Dom.  Uffo 
secundario  dapifer  est  effectus. 

')  1299  nævnes  •  Jeannes  Nyst  quondam  illustris  regis  danorum  dapi- 
fer« Ser.  VI.  342.    Hvornaar  ban  var  i  Embede,  vides  ikke. 


38  Landets  øverste  Styrelse. 

paa  den  angivne  Tid  var  i  Embede,  viser,  at  den  ene 
Drost  afløser  den  anden,  og  at  flere  ikke  findes 
samtidigt 

Imidlertid  nævne  Kilderne  nogle  faa  Navne,  som 
ikke  ere  anbragte  i  Bækken,  fordi  Vedkommende,  efter 
min  Formening,  havde  Drostnavnet,  enten  som  en  Titul  eller 
som  beklædende  en  Hofbestilling.  Saaledes  underskrives  et 
Brev  af  1295  af  Aage  Droat,  Johan  Drost  og  Peder  Drost*). 
Aage  Jonsen  var  paa  den  Tid  den,  der  bevidnede  Kongens 
Breve,  og  de  tvende  »dapiferi»,  der  ellers  ikke  forekomme, 
have  da  enten  været  Hofbetjente  eller  forhenværende  Droster. 
I  et  Lejdebrev  af  1299  findes  blandt  en  Del  Eiddere  nævnt 
Joen  Liele  dapifer,  Ako  dapifer,  Absalon  dapifer,  men  paa 
den  Tid  var  Niels  Bieler  Drost  og  bevidnede  Kongens  Breve. 
Ogsaa  i  dette  Dokument  ere  derfor  andre  Personer  titule- 
rede som  Droster  (jfr.  Jordebogens  dap.  major  et  minor). 
Disse  ere  omtrent  de  eneste  Tilfælde,  hvor  Personer,  der  ikke 
have  beklædt  det  egentlige  Drostembede,  nævnes  som 
Droster. 

.  Hvad  der  hyppigst  forhindrer  Oversigten  over  Kongens 
Embedsmænd,  er  just  dette,  at  disse  efter  deres  Aftrædelse 
beholdt  deres  Titel,  stundom  med  et  »forhen«  foran,  men 
oftest  uden  dette.  Saaledes  kaldes  UflFo  Nielsen  Drost  i  et  Brev 
af  31te  Dec.  1289,  men  dengang  havde  David  Thorstensen 
dette  Embede,  og  bevidner  som  saadan  det  samme  Brev. 
I  et  andet  Brev  af  samme  Dag  er  kun  David  Drost  Vidne. 
Suhm,  som  hyppigt  hentyder  til,  at  der  har  været  flere 
Droster,  har  blandt  andet  ikke  været  opmærksom  paa,  hvil- 
ken Dag  i  Aaret  den  nye  Drost  er  tiltraadt.  At  der  1 268 
nævnes  to  Droster,  er  saaledes  kun  en  Følge  af,  at  Mathias 
af  Flortorp  fratræder  Embedet  og  UflFo  Nielsen  følger  efter 
(mellem  5te  Juli  og  26de  Nov.). 


>)   Suhm  XI.  205. 


SUUer.    ManlL  39 

Der  gjares  aldrig  nogen  Forskjel  paa  Kongens  og  Rigets 
Drost,  thi  Drosten  er  som  alle  andre  Embedsmænd  kun  Kon- 
gens^). 

16.  Stallere  vare  de  Embedsmænd,  som  forestode  Kon- 
gens Staldvæsen  og  sørgede  for  hans  SkytsEserd  og  Sejser. 
Stallere  nævnes  allerede  ved  det  frankiske  og  angelsaxiske 
Hof  og  her  i  Landet  fra  ældgamle  Tider.  Saaledes  omtales 
i  Tillæget  til  Vederlagsretten  »Vithe^  staller  i  byrgh«  under 
Kong  Niels^).  Det  er  rimeligvis  den  samme  Vido,  som  1117 
tilligemed  Jeannes  og  Volff,  alle  stabularii,  underskrive  et 
Privilegium ,  udstedt  af  Kong  Niels^).  Kong  Valdemar  sendte 
i  Følge  Saxo  (S.  904)  Henrik,  »quem  stabulo  suo  præposue- 
rat«,  i  et  Gesandtskab  til  Hertug  Henrik  af  Saxland,  da  han 
var  vel  inde  i  tydsk  Sprog.  Beretningen  viser,  at  Stalleren 
ingenlunde  var  en  simpel  Embedsmand^).  løvrigt  bruges  Benæv- 
nelsen Stallere  ofte  i  videre  Forstand  om  alle  Kongens  eller 
Bispens  Hoffolk,  hvorfor  der  i  Dokumenter  vil  findes  samti- 
dig nævnt  et-  større  Antal  Stallere,  saaledes  i  Kong  Knuds 
Gavebrev  til  Lunds  Domkirke  1085  5  stabularii  (AUo,  Ha- 
quinus,  Petrus,  Sueno,  Ascer  Achonis). 

17.  I  det  13de  Aarhundrede  forsvinder  dette  Embede. 
Stallerne  afløses  af  Marsken,  hvis  Navn  har  den  samme 
Betydning  af  en  Staldembedsmand.  Allerede  i  Valdemars 
Jordebog  findes  kun  en  Marscalcus  og  Submarscalcus,  men 
ingen  Stabularius  omtalt.  Marskens  Embede  stiger  derhos  i 
Betydning.  Foruden  Opsyn  med  Staldvæsenet  kommer  hele 
Krigsvæsenet  under  hans  Styrelse.     Han  bliver   den  øverste 


')  J.  £.  Larsen  har  allerede  paavist,  at  det  kun  er  i  slette  Extrakter 
og  upaalidelige  Kopier  af  Dokumenter  fra  denne  Tid,  at  Embeds- 
mændene benævnes  som  Rigets.    Saml.  Skr.  1.  2.  243. 

*)   Rosenvinge,  Love.  V.  S.  6. 

»)    D.  A.  M.  L  3. 

*)  jfr.  Ser.  IV.  543:  Nicolaus  Stabularius  dictus  Falster  consobrinus 
dom.  AbsaloDis  Archiepiscopi.  tb.  468:  Nicolaus  Mule,  Søn  af  Es- 
bern^  Snare,  var  Staller  hos  Valdemar  1. 


40  Landets  øverste  Styrelse. 

Embedsmand  i  militære  Sager  og  Anfører  i  Krigen.  Dog  er 
hans  Stilling  ikke  saa  Ibetydningsfuld  som  Drostens,  og  han 
nævnes  ofte  efter  denne^).  Hans  Forretninger  ere  jo  des- 
uden langtfra  saa  omfattende  som  Drostens,  thi  Hærens 
og  Flaadens  Udrustning  var  endnu  i  Undersaatternes  egsn 
Haand.  Det  var  kun  en  forholdsvis  lille  Del  a^  Skibene  Dg 
et  mindre  Antal  Tropper,  som  Kongen  selv  bragte  tilstede 
for  de  Midler,  der  havdes  i  Landets  Kasse. 

De  fra  vor  Tidsalder  bekjendte  Marsker  ere: 

Scori  1204.  (Lab.  Urk  Nr.  12.)  1224  (Scozio.  ib.  Nr.  26.)  1229  quondam 
maresch.  (Nordalb.  Stud.  I.  84.)    1230  maresch.  (Lub.  Urk.  Nr.  46.) 

Jobaones  1224,  1230  (Lub.  Urk.  Nr.  26,  46)  1229  (Nord.  St.  1.  c.) 

Heinligo  1230  (Lub.  Urk.  Nr    46.) 

Johannes  Ebbesen  1232  (Ser.  VL  153.) 

Harald  1246,  1248,  1250  (D.  A.  M.  156,  168,  175)  1254  (Ser.  VIIL  222. 
regis  Valdemar!  quondam  marsc.) 

Ivar  Tagesen  1252  (Oldem.  7)  quondam  m.  1254  (Oldem.  12.  Ser.  YllL 
222:  regis  Abel  qu.  m.)  1261  er  ban  Anfører  i  den  danske  Ar- 
mee,  men  kaldes  ikke  Marsk.    (Suhm  X.  432.) 

Nicolaus  Hak,  allerede  1254  Ser.  VIII.  222.)  og  i  en  Række  senere  Di- 
plomer qu.  m.  regis  Ghristophori. 

Ebbo  Ugoti  1264  qu.  m.  (Suhm.  X.  518.) 

Johan  Kalf  1260—67  (Suhm  X.  405,  600)  qu.  m.  1272  (Lub.  Urk.  Nr. 
331.) 

Henrik  1277  (Huitf.  440.) 

Stig  Andersen  1275—1284  (Suhm  X  720,  883)  1287  qu.  m.  (Ser.  VL 
416.) 

Der  har  muligvis  stundom  været  to  Marsker  i  Funktion. 
Sikkert  er  det  imidlertid,  at  den  afgaaede  Marsk  endnu 
hyppigere  end  det  var  Tilfældet  med  Drosten,  beholdt  sin 
Titel  efter  Aftrædelsen  fra  Embedet.  Saaledes  kaldes  Harald 
Marsk  i  Diplomer  af  1246,  1248  og  1250,  skjant  det  af 
et  Diplom  af  1254  ses,  at  han  har  været  Marsk  under 
Kong  Valdemar. 

18.    Skjænken  (pincerna)  var  en  af  de  tre  heje  Em- 

^}  Under  Kong  Olav:   de  jure  domini  mareschalci   est  preesse  guerre 
io  expensis  regni  juxta  requisicionem  dapiferi. 


Camerarias.  41 

bedsmænd  ved  Kong  Valdemars  og  de  tidligere  Eoogers  Hof; 
i  Falge  Jordebogen  var  der  baade  en  Under-  og  en  Over- 
skjænk.  I  Slutningen  af  Aarhundredet  nævnes  dette  Embede 
sjældent;  mere  end  en  Hofstilling  er  det  aldrig  blevet^. 
19.  Camerarius  nævnes  som  Titel  for  3  Personer  i 
Jordebogens  »Broderliste«  Petrus,  Tupy  og  Jones,  der  næv- 
nes andensteds  under  Kong  Valdemar  I.  Man  kan  af  Tit- 
len slutte,  at  Camerarius  har  havt  med  Kongens  Fengeforret- 
ninger  at  gjare-),  men  i  øvrigt  er  saa  godt  som  Intet  be- 
kjendt  om  hans  Stilling.  Han  maa  stundom  have  staaet  i 
Forskud  for  Forstrækninger  til  Kongen  eller  Hoffet.  Ove 
eller  Uffo  Dyre,  som  var  blandt  Erik  Glippings  Mordere, 
siges  saaledes  at  have  været  blandt  de  Misfornejede,  fordi 
Kongen  ikke  vilde  betale  en  Fordring,  han  havde  paa  ham®). 
Dronning  Agnes  pantsætter  Andreas  Camerarius  noget  til 
Kronen  forbrudt  Gods  for  en  Gjæld,  hun  var  ham  skyldig*).  — 
Camerarius  har  vist  havt  et  Opsyn  over  de  skaanske  Marke- 
der. Kong  Abels  Frdg.  om  Tolden  paa  Skanør  siger  nemlig, 
at  »camerarius  vel  alius  ex  parte  nostra«  er  berettiget  til 
for  Toldens  Skyld  at  undersøge  de  Skibe,  som  gaa  derfra  til 
Norge*),  og  i  et  Priv.  for  Domkirken  i  Lund  1264  byder 
Erik  Menved  saavel  sin  Camerarius  som  Præjectus  Scaniæ 
og  de  øvrige  Embedsmænd,  at  de  ikke  krænke  Kirkens  Ret- 
tigheder i  Lund  By  eller  i  Saxægilde-Stræde  paa  de  skaanske 
Markeder®).     Camerarius'  Stilling   var  vistnok  anset.     Han 


>)  Agl  1170  (D.A.M.  1.23)  Taky  1216  (Ser.  VI.  396)  Buro  1224  (D.  A. 
M.  293)  Olavus  quond.  pine.  1229  (Nordalb.  Stud.  I.  84)  Olavus 
piDC.  1245  (Suhm  X.  965.)  Andreas  Olavi  1260—66,  Søn  af  Foran- 
førte (Diplom.) 

^)  Kæmmerere  findes  allerede  omtalte  i  Kbhvns.  Stadsret  1294  {  10 
(de  —  redditibus  camerarii  civitatis  in  presentla  epLscopi  et  con- 
sulum  compotum  reddant). 

*)   Suhm.  X.  935. 

*)   Suhm  XI.  57. 

*)   Dipl.  Sv.  I.  703. 

•)   Dipl.  Sv.  I.  423. 


42  Landets  øYerste  Styrelse. 

var  ofte  af  fornem  Familie;  saaledes  var  Nicolaus  Petersen 
en  Ætling  af  Ebbe  Sunesen ,  Tyge  Pust  af  Skjalm  Hvides  Æt^. 
Imidlertid  findes  Camerarius  vistnok  ogsaa  brugt,  ligesom  Stal- 
ler, om  Hofbetjente  i  Almindelighed^).  Saaledes  synes  det  jo  af 
den  bekjendte  Beretning,  at  Bane  Jonsen  har  været  egentlig 
tjenstgjørende  Kammerherre  hos  Erik  Glipping,  hvad  der 
ikke  derfor  gjar  Embedet  mindre  betydeligt;  Bane  var  jo 
af  gammel  Slægt. 

Johannes  under  Valdemar  I.  (Ser.  IV.  474.) 
Thuri  1183  (D.  A.  M.  1.  270.) 
Ingimer  1204.  (Lub.  Urk.  I.  Nr.  12 ) 
Petrus  under  Valdemar  II.  (Ser.  IV.  541,  548.) 
Tupo  1229  (Nordalb  Stud.  I.  84.)  1230  (Lub.  Urk.  1.  Nr.  46.) 
Tuko  (Pust)  Bost  under  Abel  (Suhm.  X.  141  og  fiere  Steder.) 
Nicolaus  Petersen  døer  1266.  (Ser.  I.  291.) 
Petrus.  *o/ii  1280. 

Ove  eller  Uffo  Dyre  og  Rane  Jonsen  Lange,  der  yare  blandt  Erik  Glippings 
Mordere,  nævnes  som  Camerarier,  Gubicularier  (Suhm  X.  935—936.) 
Andreas  1281  (Bunge  I.  590.)  ^^/i  1289. 
Kanutus  Esbernson  Mulæ  '/5  1301  til  ^/s  1302. 
Nicolaus  Biler  (tidligere  Drost)  1304,  1306  (Suhm  XI.  462,  513.) 
Nicolaus  Herlughson  ^/s  og  'Vis  1309. 

20.  Kantsleren  findes  allerede  nævnt  i  et  Brev  af 
Valdemar  I.  1159:  »Badulphus  cancellarius«.  Denne  Bu- 
dolph  nævnes  endnu  1158  kun  som  »capellanus  regis  o^). 
1161  omtales  han  atter  som  Kongens  Eantsler  og  samtidig 
Henrik  som  Kongens  Kapellan,  saa  det  synes,  at  han  fra 
den  ene  Stilling  er  rykket  ind  i  den  anden.  Budolph  var  af 
Fødsel  en  Englænder  og  var  Kongens  betroede  Mand,   som 


>)   Suhm.  X.  141. 

')  Jfr.  Testament  af  13.  Mai  1350  af  Biskop  Jacob  af  RoeslLilde:  Item 
camerarlis  nostris  Offoni,  Absaloni  et  Jacobo  Nicclesson  .  .,  item 
cuilibet  aliorum  camerariorum  nostrorum  equum  de  una  marca 
argenti  (Diplom.). 

•)   D.  A.  M.  1.  12.  16. 


KanUler.  43 

for  Ex.  blev  sendt  i  Gesandtskab  til  den  tydske  Kejser. 
Senere  bejler  han  til  en  Bispestol  og  vælges  til  Bisp  i  Bibe. 
Da  han,  som  sagt,  er  den  ferste  Kantsier,  der  nævnes,  er 
det  rimeligt,  at  Embedet  er  oprettet  midt  i  det  13de  Aar- 
hundrede.  Baden  og  Schlegel  sætte  det  imidlertid  langt  læn- 
gere tilbage  i  Tiden,  endog  i  Knud  den  Stores  Dage.  Bevi- 
serne herfor  kjender  jeg  ikke;  muligt  har  der  ved  Kongens 
Hof  været  Mænd  af  lignende  Betydning  og  Værdighed,  men 
Kantslernavnet  er  først  fra  det  12te  Aarhundrede.  Omtrent 
paa  samme  Tid  opkommer  det  i  de  andre  nordiske  Lande,  i 
Norge  nævnes  en  Kantsier  første  Oang  i  Begyndelsen  af  det 
13de  Aarhundrede,  i  Sverrig  ved  Aaret  1196*). 

Kantslerens  egentlige  Forretninger  vare  Udfærdigelsen 
af  Kongens  Breve  og  Korrespondancen  med  de  udenlandske 
Magter.  Til  ham  betroede  Kongen  derfor  sit  store  Segl^). 
Paa  Grund  af  de  Fordringer  til  boglig  Dannelse  og  Færdig- 
hed i  fremmede  Sprog,  især  Latinen,  som  dette  Embede 
stillede,  gaves  det  næsten  udelukkende  til  »lærde  Mænd«, 
hvad  et  Blik  paa  nedenstaaende  Kantslerrække  vil  vise. 

Karulus  ^175.  (Westphal.  IV.  3113—14.) 

Nicolaus,  Biskop  i  Roeskilde.  Broderlisten. 

Petrus,  Biskop  i  Roeskilde  1204.  (Lub.  Urk.  I.  Nr.  1,2.; 

Nicolaus,  Biskop  i  Slesyig  1215  (Ser.  VII.  333.) 

Nicolaus,  Biskop  i  Slesvig   1229—30   (Nord.  Stud.  I.  84.  Lub.  Urk.  Nr. 

46.)  1233  *døde  Niels,  Kongens  Gantzeler«.    Huitf.  I.  200. 
Nicolaus,  Biskop  i  Roeskilde  1244  (Ser.  VI.  398.) 
Peder  Ranesen,  Magister.    1246-48.  (D.  A.  M.  1. 156,  r60.) 
Nicolaus,  Biskop  i  Slesvig  1253—67  (Suhm  X.  234,  599.) 
Niels  Jyde,  Magister  1267-80  (Suhm  X.  600.  798.) 
Johannes,  Biskop  i  Reval  1280  (Lub.  Urk.  I.  Nr.  401.) 
Otto  af  Ravensborg,  Greve  1282  (Suhm.  X.  838) 


')   Aschehoug  34.     Nordstrdm  I.  58. 

^)  Brev  af  Valdemar  IV.  30  Sept.  1341:  dilectis  nostris  cancellario  et 
Ticecancellariis  nostra  sigilla  servantibns  magnum  secretum  et  le- 
gale.   (Diplom.) 


44  Landets  øverste  Styrelse. 

Jacob,    Biskop  i  Slesvig  1283—86  (Lub.  Urk.  Nr.  451.     Suhm  X.  925.) 
MarUous  Magoussen.  Magister,  1288—1304  (Ser.  Vil.  328,  III.  269.) 
Brotherus  1309  (Suhm  XI.  603.)    Kaldes    Vicecaocellarius    1299   (Suhm 

XI.  327)  1311  (Ser.  VI.  447.) 
Gwido,  Decauus  Lundeosis  1314—19   (Dipl.  Syec.  III.   186.  Suhm.  XI. 

850.) 

Eantslerembedet  havde  imidlertid  en  langt  sterre  Be- 
tydning end  den,  der  netop  udtalte  sig  i  de  Forretninger,  der 
vare  henlagte  til  det.  Yi  saa,  at  Budolph  fra  Kongens  Hus- 
kapellan  blev  hans  Kantsier,  og  der  ligger  heri  som  en  An- 
tydning af  det  Forhold,  der  i  Fdlge  Datidens  Anskuelse 
bestod  imellem  Kongen  og  hans  Kantsier.  I  den  alminde- 
lige Opfattelse  var  Kantsleren  Kongens  Skriftefader  i  Landets 
Anliggender.  Kantslerens  Kjendskab  til  Landets  egen  og  den 
kanoniske  Bet,  hans  ofte  ved  Udenlandsrejser  uddannede 
Verdenserfaring  maatte  gjøre  ham  særligt  skikket  til  Baad- 
giver  i  Landets  Sager.  Han  havde  derfor  skjant  »Minister 
uden  Fortefeuille«  en  anset  Stilling  i  Kongens  Baad^. 

21.  I  Landets  Administration  har  Skaane  indtaget  en 
særegen  selvstændig  Stilling.  Det  er  vitterligt,  at  der.  i 
Aktstykker  ofte  nævnes  en  »Præfectus  Lundensis«  eller 
«Præf.  Scaniæ«  paa  Dansk  Gældkær^).  Ja  der  kkn  op- 
regnes en  hel  Liste  af  Fræfecti  fra  dette  Land,  medens  et 
lignende  Embede  i  de  andre  Landsdele  saa  godt  som  ikke 
omtales^).    I  Lovbud,  der  vedkomme  Skaane,  findes  Fræfecten 


*)  De  iure  caaceUarii  est  .  .  .  secretum  aut  ordiuarium  habere  om- 
nium sigillorum,  tam  ad  priuilegia  quam  ad  causas,  jotrare  con- 
silium  regis  et  exire  sine  omoi  coodicioDe,  quando  sibi  placet 
(under  Kong  Olav). 

^)  Lunds  Stadsret  §  11:  &an  skal  føre  Tyv  til  Gældkæren,  *tha  a 
gielkere  thiwff  at  halda  fore  pascha-penniog  oc  iwlapenning.  ^Sk. 
Kirkelov:   Thorth  gælkyæræ.  Ledingsret:  kooiogs  gælkæræ. 

')  1284  næynes  Petrus  Jacobsen  advocatus  Feoniæ  (Sartorius,  Gescb. 
der  Hanse  l\.  137)  1294  Trugillus  Blak  adv.  Lalandorum  (Suhm 
XI.  171).  1316  Jacobus  Flep  præfectus  Fioniæ,  Eskillus  Krake 
præf.  Hallandiæ  (Ser.  VI.  521.)    Disse  ere  vistnok  de  eneste  Til- 


Præfecten  i  Skaane.  45 

omtalt  s«m  Landets  averste  administrative  Embedsmand^ 
der  handler  selvstændigt  under  Ansvar  for  Kongen.  Han 
fremstaar  f.  Ex.  paa  Tinget  paa  Lerbækshaj  og  aflægger  paa 
Kongens  Vegne  Regnskab  for  Folket^.  Vi  vide  desuden,  at 
Fræfectus  Scaniæ  i  det  14de  Aarknndrede  indtog  en  særlig 
høj  og  uafhængig  Stilling.  Han  var  vel  Drosten  underordnet 
og  skulde  gjere  ham  Regnskab,  hvorhos  Sager  fra  ham  skulde 
appelleres  til  Drosten,  men  sin  Landsdel  styrede  han  dog 
selvstændigt  i  Kongens  Navn  »quasi  rex  esset  presens«,  ind- 
satte og  afsatte  Fogederne,  hævede  alle  kongelige  Indkom- 
ster og  dømte  i  alle  Sager  —  dog  under  Regnskabspligt  og 
AppeP).  Præfecten  stilles  derfor  ved  Siden  af  Kongens  tre 
andre  hejtstaaende  Embedsmænd:  Drosten,  Marsken  og 
Kantsleren. 

Thorth  1164  (Diplom.).  SkaaDske  Kirkelovs  Indledning. 

Pelrns  1201  (Knud  VI.  Fordng.  om  Mandebod)« 

Ingemar  1211  (D.  A.  M.  I.  287,  288.) 

Toco  1241  (Dipl.  Svec.  1.  296.) 

Nicolaus  1251  (Dipl.  Svec.  I.  704.)  1258.  (Ser.  VI.  162)  1268  (Dipl.  Sv. 

II.  650)  1272  (Lub.  Urk.  Nr.  331)  »/s  1282  (Geh.  A.  Aarsber.  V. 

17.)  ''/6  1283  N.  qaondam  præf.  (Buoge  I.  601.) 
Petrus  Jonæson  1299  (Ser.  VI.  342.  D.  Sv.  V.   346)    1304   quond.  præf. 

(D.  Sv.  II.  426 ) 
(Erlandus  suffectus  nævnes  1288.    D.  Sv.  II.  46.) 

22.  Netop  samme  Hofetat,  som  Kongen  havde,  havde 
Landets  ovrige  heje  Herrer,  saaledes  Hertugerne  og  Bisperne. 
Hertug  Eriks  Drost  Johannes  Hwitting  er  bekjendt.    Han  er 


fælde,  hvor  Embedsmænd  for  større  Landsdele  omtales.  Embedet 
har  enten  knyttet  sig  til  Landets  Hovedby  (jfr.  ovenfor)  eller  været 
et  militært  Embede. 

M   Ser.  VL  369. 

')  De  lure  prefectl  Scanie  est,  preesse  Schanie  nomine  regis,  iustitu- 
endo  et  destituendo  aduocatos,  redditus  regios  leuando  et  omnia  ia 
Scania  terminando,  quasi  rex  esset  presens,  computare  dapifero  et 
secundum  eius  consilium  facere,  et  in  causis  potest  de  eo  ad  dapi- 
ferum  appellaij.    (Optegnelse  fra  Kong  Olavs  Tid.) 


46  Landets  øvercte  Styrelse. 

Hærf&rer;  han  udsendes  1263  af  Hertugen  for  at  dømme  i 
en  Betstvist,  hvori  Løgumkloster  er  indviklet^).  Skjænker  og 
Gamerarier  nævnes  ligeledes  ved  disse  mindre  Hoffer^). 

Hermed  ende  vi  Oversigten  over  Landets  større  Embe- 
der. Om  de  mindre  og  specielle  Bestillinger  vil  der  blive 
talt  paa  forskjellige  Steder  i  det  Følgende. 


M  Ser.  vm.  39. 

^)   Dipl.  Sy.  i.  297  (1241)  Tuko,  filius  Swart,  Skj«Dk  hos  Ærkebispen 
i  Luod. 


III.    Kapitel. 

Jordernes  Skyldsætning. 

(Rebet  Jord.    Eænnæland.     Plovenes  Antal.     Mark   Skyld. 

Mark  Guld.    Skov.    Eng.) 


23.  Vi  gaa  over  til  at  omhandle  Skatterne  og  deres 
Fordeling  paa  Undersaatterne.  Da  de  offentlige  Afgifter  naes- 
ten  udelukkende  hvilede  paa  Jorderne,  idet  Jordegods  i  det 
13de  Aarhundrede  var  den  væsentligste  Bestanddel  af  al  For- 
mue ,  bliver  det  nødvendigt  som  Indledning  at  behandle  Jor- 
dernes Skyldsætning.  Vi  ville  derefter  søge  at  belyse  de  en- 
kelte Stænders  Skattepligt  og  ved  at  omtale  Bønderne  dvæle 
ved  denne  Stands  hele  økonomiske  Stilling,  ikke  blot  fordi 
den  udgjorde  Ejærnen  af  Befolkningen  og  sad  Landets  egent- 
lige Formue  nærmest,  men  fordi  det  historiske  Aktstykke, 
vi  stræbe  at  fortolke,  er  en  Bog  over  Jordegods. 

For  én  Gang  for  alle  at  gjøre  Rede  for  nogle  af  de  yigtigste  Kilder, 
som  omtales  i  det  Følgende ,   nævnes  disse  her: 

I.  Oldemoder,  udg.  af  O.  Nielsen  1869.  Indeholder  bl.  A.  en  i 
Tiden  fra  1291  til  1317  nedskrevet  Fortegnelse  over  Ejendomme  og  Ind- 
tægter, der  tilhørte  de  enkelte  Kanonikater  i  Ribe,  det  samlede  Kapitel, 
enkelte  Messer  og  Ryguingsfonden ,  jfr.  nærmere  Fortalen. 

II.  AarhusbøS^n.  Aarhusiensls  Liber,  trykt  i  Ser.  VI.  376  ff. 
Her  benyttes  navnlig  Fortegnelsen  over  Rispe-  og  Kannikebordets  Ind- 
tægter fra  Regyndelsen  af  det  14de  Aarh.  (1309  er  det  seneste  Aarstal, 
som  nævnet)  p.  423—436. 


48  Jordernes  Skyldsætning. 

III.  Sorøbogen.  Liber  donationum  monasterii  Sorensis.  Ser.  IV. 
463  if. 

IV.  Roeskildebogen.  Registrum  reditaam  decimarum  et  exactionnm 
ad  episcopum  Roskildensem  in  Selandia,  Meonia  et  Rugia  pertinentiam 
circa  1270.  Ser.  VII.  1.  fif.  Den  angivne  Tid  er  omtrent  rigtig.  En- 
kelte Dele  ere  dog  noget  yngre,  saaledes  den  i  Kbhyns.  Dipl.  I.  92  op- 
trykte Liste  (S.  72),  der  er  nedskrevet  mellem  1377—1389.  Det  sidste 
Aarstal  angiver  Udgiveren  af  Dipl.,  det  andet  faas  af  Brev  af  1377  i  Æ. 
Ark.  Reg.  III.  354  •  Torbern  Gunderszen  hafifuer  pantsett  sin  gaard  lig- 
gendis  wed  stranden  till  Bisp  Niels«  Jfr.  S.  73  (K.  D.  94),  hvor  den 
nævnes  som  pantsat. 

24.  Ved  Betragtningen  af  Jorderne  og  deres  Skyldsæt- 
ning mader  os  Hovedadskillelsen  mellem  rebet  og  urebet 
Jord.  Benævnelsen  rebet  Jord  kunde  synes  at  hentyde  paa 
en  Opmaaling  til  Udfindelse  af  Jordens  Areal.  Bebmaalin- 
gen  giver  imidlertid  alene  relative  Bestemmelser.  Den  Jord 
er  rebedret,  hvis  Areal  bestemmes  ved  et  Kvotaforhold  til 
hele  Bykommunens  Jordtilliggende.  I  hver  enkelt  By  bestod 
et  Fællesskab  i  Baadigheden  over  Jorden.  Hver  Gaard  var 
der  tillagt  en  bestemt  Husplads  og  Tofte,  en  Lod  i  Marken, 
nemlig  en  Fjerding,  Otting  eller  Saadant  af  hele  Byens 
Agerjord  og  endelig  en  Brugsret  over  Fælleden,  bestemt  ved 
samme  Tal  (*/4,  ^/s  osv.).  Dette  Tal  var  det  egentlig  Vej- 
ledende for  hvad  der  tilkom  Gaarden  i  Jordbesiddelse.  Op- 
stod der  Tvist  om  Grænser  mellem  Marklodderne,  delte  man, 
naar  de  geografiske  Beviser  slap,  ikke  efter  Skjan,  men  op- 
tog alle  Grænsemærkerne  i  det  enkelte  Bol,  indenfor  hvilket 
Tvisten  stod,  eller  i  hele  Byen,  og  delte  Jorden  efter  hint 
Grundtal,  som  da  den  første  Gang  skiftedes. 

fen^Jord,  som  ikke  var  rebet,  kaldtes  Eænnæland. 
Dens  Omrids  var  mærket  med  Sten  eller  Stabel  og  kjendt, 
men  den  stod  som  Jord  med  egne  Betsforhold  ved  Siden  af 
den  rebede  —  jeg  fristes  til  at  sige  som  Kænnæsannen 
(Slegfredsannen)  ved  Siden  af  den  ægte  fødte. 

25.  Ornum  kaldtes  den  Jord,  som  udgjorde  en  Par- 
cel af   hele   Byomraadet,    men  ikke    gik  under  Beb   med 


Ornam.  49 

Byen^).     »Er  ornum  i  by  tfaa  skal  hvn  wæræ  af  areld  oc 
swa  særmærct  sym  af  arældjbiavær  wæræt  antngh  mæth  grvft 
æth  mætb  sténT  æt  mælfista^æ.  hun  repæs  æi  with  by.  for 
thy  at  h^  skærthær  ajliiy.«     (J.  L/lr3Sr)"'t7ftItffi^w^3^ 
ledes  nogerr^RffiDT bandtes  i  Byen  jævnsides  med  dens 
avrige  Jord.     Den  havde  et  fra  evig  Tid  bestemt  geogra- 
fisk Omraade,  hvis  Grænser  ikke  omlagdes.    Medens  de  an- 
dre Dele  af  Byen  havde  i  Byens  Toft  ligesom  deres  »Hoved«, 
henviste  Ornummet  ikke  til  noget  andet  Jordstykke,  hverken 
til  en  Husplads  eller  Tofte  i  Byen  eller  til  en  Åndelsret  i 
Fælleden.  —  Hvorledes  Ornum  er  opstaaet,  er  vanskeligt  at 
vise,  men  efter  al  Rimelighed  har  Ornum  været  i  Byen ,  jer    -^ 
denne  blev  anlagt.    Omummeme  ere  nemlig  altid  store  Jorcl^ 
stytter,    ofte   med   fuld   Plovs   Land*).     Byen    har   vistnok  I  '^. 
dai^et  sig  om  deETBligenS&ra    der  havde  optaget  Jorden 
forud.    Saaledes  mener  jeg,  man  bedst  kan  forstaa  det  »pri-  \ 
vilegium  dignitatis«,    som  i  Følge   Anders  Sunesen  (IV.  8.) 
knyttes  til  Ornum. 

I  Sjælland  findes  fra  gammel  Tid  hele  Bol,  der  kaldes 
Ornummebol.  Saadanne  nævnes  i  Gavebogen  fra  Sorø  i 
mange  Byer.  Omummebolet  i  Hæsleby  siges  at  ligge  »pro- 
pius  ad  solem  cum  fundo  et  domibus  suis«,  og  synes  saa- 
ledes at  have  ligget  jævnsides  de  andre  Bol.  Det  ses  af 
Sammenhængen,  at  det  har  den  sædvanlige  Størrelse  af  8 
Markskyld.  I  Bjæverskov  er  d^NgTOi imifirfeSoTTlI^r  beWg- 
nes  som  mansus  og  vistnok  har  havt  Bolets  sædvanlige  Stør- 
relse. I  Solbjerg  nævnes  et  Ornummebol,  hvori  Sorø  Kloster 
har  ejet  3^/«  ørtugskyld  Jord ;  det  synes  altsaa  at  være  reb- 


i 


^)   Ser.  ]V.  468:  Domina  Gythe  contolitmonagterio  bona  in  Sierstædtier| 
videlicet  14  oras  terræ  in  censu  de  terra  communi,  et  in  Ornumme  \ 
dimidlam  marcam.  VII.  7 :  curia  principalis  håbet  dao  bool .  exeeptis  j     hl 
Rnth  et  Ornummæ.  42:  Non  håbet  terram  Rebedret,  sed  ornummæ.  (        ^ 
Ordorp,  que  Tilla  håbet  terram,   videlicet  nonem  oras  et  unum  so- ^ 
Itdum,  et  magnam  terram,  qae  vocatur  ornummæ. 

*)   Oldemoder  13. 

4 


50.  Jordernes  Skyldsætning. 

draget  Jord*).     Disse  Ornummebol^fir^yistaok  holdes  ude 
fira  hv;|d  dei;  ellers  kaldes  Qi^um,  som  netop  modsættesBoL^ 
De  forekomme  parallelt   med   andreSol  og  ere  skyldsatte ». 
hvilket  Ornumme  ellers  ikke  vare  (man  se  Boeskildebogen^). 

Af  anden  urebet  Jord  ber  især  nævnes  Bud  o:  Jord^ 
der  var  ryddet  til  Agerbrug  ved  Omhugning  af  Skoven.  Om 
Bud  gjælde  samme  Betsforhold  som  om  Ornum. 

26.  Endelig  nævne  baade  Lovene  og  Diplomerne  som 
ikke  rebet  Jord  Stuf^).  Hermed  forholder  det  sig  saaledes. 
Stuf  betyder  et  Stykke,  en  Del.  Dersom  man  af  sin  rebede 
Jord,  der  jo  altid  var  bestemt  som  en  Kvotadel  af  Byen, 
afhændede  et  Stykke,  kunde  det  være,  at  dette  ikke  kom  til 
at  udgjøre  et  Tal  af  samme  Kvotabeskaffenhed  som  det^ 
hvori  Jorden  iøvrigt  var  delt  (V4,  */p,  ^/le  osv.).  Et  saadant 
Salg  ansaas  ikke  at  vedkomme  Byen;  det  Afhændede  »skor- 
tede kun  den  Mand,  der  solgte«.  Blev  Bolet  eller  Byen 
omrebet,  toges  der  ikke  Hensyn  til  Stuf.  Den,  som  havde 
erhvervet  "det,  stulde  fremdeles  have  det  samme  Stykke,  men 
kun  under  Betingelse  af,  at  Grænsen  for  den  Otting  eller 
Fjerding,  hvorfra  det  var  afhændet,  ikke  blev  omlagt,  thi 
da  maatte   Stufgrænsen    flyttes  og    Ejeren   have    Vederlag   i 


»)   Ser.  IV.  471,  507,  509. 

')  Ser.  VII.  27:  Birkinge  håbet  17  oras  cum  dimidia  terre  et  unum 
ornummæ,  iu  quo  seminantur  6  ore.  30:  Kathorp  håbet  10  oras  terre 
et  unum  ornummæ,  in  quo  ornummæ  possunt  seminari  12  ore 
annone.  31 :  Wigh.  curla  principaiis  håbet  duas  oras  terrarum  et 
unum  ornumme  de  3  oris  terre.  42:  Wethinge  .  .  håbet  hec  villa 
magnam  terram  dictam  ornummæ.  —  Villa  [Ordorp]  håbet  terram 
Yidelicet  9  oras  et  unum  solidum  et  magnam  terram,  que  voca- 
tur  ornummæ.  62:  tres  ^Ornummæ,  in  quibus  possunt  seminari  27 
pund  annone. 

*)  Ser.  IV.  497:  bona  sua  patrimonialia  in  Nesby  Vnderskow,  scil.  11 
oras  terræ  in  censu,  cum  dimidia  in  Rebedret,  et  cum  Stuuejordh 
ipsi  oppido  Nesby  Vnderskow  adjacentibus.  VI.  435.  12.  Marts 
1283  (Dipl.):  terras  16  solidorum  in  censu  et  tres  particulas  terræ,. 
quæ  Stuuæ  danice  nominantur. 


Urebet  Jord.  51 

andet  af  den  Jord,  hvorfra  den  var  solgt^.  Stuf  var  saaledes 
forskjelligt  fra  Ornum  deri,  at  den  var  taget  af  den  reb- 
delte Jord,  men  i  dette  lig  denne,  at  den  ikke  havde 
Tilknytningspunkter  udenfor  sig:  fremfor  alt  ingen 
Husplads  eller  Tofte  i  Byen  og  vistnok  sjældent  nogen  ideel 
Andel  i  Fælleden. 

27.  Forskjellen  mellem  den  rebede  og  urebede  Jord 
kommer  til  Anvendelse  ved  Fordelingen  af  Skatterne,  navn- 
lig saaledes,  at  kun  Ejeren  af  rebet  Jord  lægges  i  Lægå^i^^r 

Udre.4^^  af  L^dWBgj^r j^^  Derimod  var  den  jirebede  Jord  > 
ik^^e,_som  man  stundom  ser  paastaaet,  skattefri*).  For 
det  Første  ikke  Ornum.  Der  haves  intet  Bevis  for,  at 
Ornum  ikke  skulde  bære  Skatter.  At  Anders  Sunesen  kal- 
der Ornum  »priviligeret« ,  vil  —  som  ovenfor  sagt  —  kun 
hentyde  til  dens  Forret,  ikke  at  gaa  under  Beb,  naar  Byen 
rebedes.  Jydske  Lov  111.  1 3  siger  om  Landbo ,  at  han ,  hvis 
han  svarer  under  4  Ortug  Sølv  i  Landgilde,  skal  i  Stedet 
for  at  deltage  i  Hafnæfordelingen  rede  1  ørtug  Salv  til 
Kongens  Oaard,  »hwat  hældær  thet  ær  rep  draghæt  æth  kænnæ 
land.«  Hermed  er  Landboen  imidlertid  ikke  bleven  særlig  be- 
skattet fremfor  Andre,  som  dyrkede  urebet  Jord.  Loven  frem- 
hæver kun,  at  Landboen  i  dette  Tilfælde,  skjant  han 
dyrker  rebdraget  Jord^),  ikke  skal  deltage  i  Hafnætje- 
nesten,  men  udrede  Penge.  Den  anden  Art  urebede  Jord, 
Bud,  var  heller  ikke  inddraget  i  Hafnælægdet.  1  Halland 
var  der  saaledes  i  Falge  Valdemars  Jordebog  foruden  18 
Skipæn  126  »silvestria  oppida«.  Byer  i  Skovene,  der  svarede 
en  Fengea^ft  i  Stedet  for  personlig  Ledingstjeneste^). 

*)  J.  L.  I.  49,  55.  —Sk.  L.  IV.  13.  And.  Sun.  IV.  10  Vald.  Sj.  L.ail. 

5.    De  sidstanførte  Lovsteder  afgive  dog  næppe  —  som  det  almindelig 

antages  —  sikre  Beviser  herfor. 
')  Neues  Staatsb.  Magazin.  VI.  48. 
')  Jfr.  J.  L.  III.  11:   Lanbo   e   hwæs   sum   the   æræ  ....  haldæ   vp 

lething  oc  land^æræn.  of  the  æriæ  rep  draghæn  iorlh.        ^^^ 
*)  Sunt  autem  in  hallandia  in  IS  navigiis  534  hafnæ  seu  totidem marcey     åk 

argenti  et  silvestria  oppida  126.  I         J 

I 


h 


52  Jordernes  Skyldsætnlog. 

S  tuf  var  derimod  snarere  at  kalde  skattefrit  og  af  fel- 
gende  Grund.     Stuf  indtog  —  som  paavist   —  et  vist  Af- 
hængighedsforhold til  den  Boldel ,  hvorfra  det  var  solgt.    Ved 
Fordeling  af  Byens  Byrder  tog  man  ikke  Hensyn  til  det  af- 
hændede Stykke;  det  skortede  den  Mand,   der  solgte.     Tof- 
ten var  Hovedet  for  de  skiftede  Jorder,  til  hvilket  man  holdt 
sig   (Sk.    L.    IV.   11:     Fore    husætoft    skal    man    læthing, 
iimæ   ok    stuth   rethæ.).    Saaledes    kunde    Boldele,    hvorfra 
Meget  var  afhændet  i  Stuf,  blive  tungt  bebyrdede  med  Skat- 
ter.    Det  var  derfor  i   Skaane  og  Sjælland  omtvistet,    om 
ikke  den,  som  kjabte  Hustoften,  kunde  sage  det  i  Stuf  Af- 
hændede tilbage,    naar  der  til  Toften  endnu  knyttede  sig  én 
I    Ager  i  hver  Vang.     Da  imidlertid  Udstykning  af  Jorden  var 
I    tilladt  i  den  videste  Grad,  og  det  syntes  en  Baand  paa  Bondens 
I    Frihed,    om  Saadant  skulde  forbydes  eller  Afhændelsen  ikke 
1    have  fuld  Retskraft  (scal  man  æi  mughu  thæt  garæ,   tha  thuk- 
\  kis  han  ^giwara  fræls   yuir  fijnn  g|>ghnojj  an  toge  de   Fleste 
\  dog,   at  Stutkjabereff" kunoe  hævde  sig  i  Besiddelsen  af  Jor- 
\den.      (Sk.    L.  IV.   13.  And.    Sun.    IV.    10.    Vald.    Sj.    L. 
m.  6.) 

28.  Man  har  i  Danmark  i  den  ældre  Middelalder  ad 
tre  forskjelUge  Veje  sagt  at  finde  en  Kvalitetsbestemmelse 
for  Jorderne,  et  Maal  svarende  til  Nutidens  Hartkorn. 

I.    For  det  Farste  ved  Tallet  af  Plovene,    der  an- 
vendtes til  Driften  af  Jorden.    Denne  Maade  at  angive  Bru- 
gets Starrelse  paa,  er  naturligvis  lidet  najagtig.      Der  bliver 
store  Spillerum   mellem  de  enkelte  Jordklasser,   navnlig  ved 
de   mindre  Ejendomme.      Maaden  er  nærmest  kun  brugbar 
\  til   Maximumsbestemmelse;    man  kan   angive,    at   der 
1  med  én  Flov  kan  drives  saa  megen  Jord,   heller  ikke  mere. 
>  Saaledes  findes  den  ogsaa  anvendt  i  Jydske  Lov  (III.  15:  tha 
\ma  han  fæstæ  til  sæk  e  til  han  havær  full  plox  ærji).   I  Boes- 
Vldebogen  benyttes  den  kun  til  Bestemmelsen  af  de   store 
Ejendommes   Tilliggende.     Hovedgaarden  i  Tudse    havde   4 
Bol,    der  var  saa  meget,  som  dreves  med  4  Plove;    Hoved- 


I     ut? 


^ 


Tallet  af  PloT«.  53 

gaarden  i  Jydstrap  havde  2  Markskyld,  hvori  der  kunde 
saas  rigeligt  4^  Sæd,  og  Jorderne  udgjorde  saa  meget,  som 
kunde  plejes  med  4  Flove;  Brydegaarden  i  Hatwit  havde  6 
øre  2  ørtug  Jord,  der  var  saa  meget,  som  kunde  piajes 
med  1  Flov^).  —  Som  et  nemt  Maal  til  at  basere  en  Skat 
paa  kan  denne  Bestemmelsesmaade  imidlertid  tiltale,  navnlig 
oaar  en  over  hele  Landet  gjældende  Skyldsætning  fra  Statens 
Side  mangler.  Beskatning  efter  Flove  er  af  Staten  kun  be- 
nyttet i  et  eneste  øjemed,  som  Basis  for  Flovskatten. 
Der  er  derfor  ingen  Tvivl  om ,  at  det  af  Jordebogens  Stykker, 
der  kaldes  Flovtalslisten  (se  foran  S.  15),  er  affattet  i  An- 
ledning af  denne.  Naar  Tallet  paa  Flovene  var  angivet, 
havde  man  ved  Multiplikation  Skatteindtægten.  Faa  samme 
Maade  angives  i  Hallandslisten  Antallet  af  Hafnæ ;  Ledings- 
a^ftens  Størrelse  var  derved  givet,  nemlig  et  ligesaa  stort 
Antal  Mark  Salv. 

29.  II.  Den  anden  Art  Skyldsætning  er  efter  Udsæ- 
den. Denne  Maade  er  rationelt  ypperlig  og  derhos  særdeles 
praktisk.  Den  er  derfor  den  almindeligste  over  hele  Biget. 
Selv  hvor  en  anden  Skyldsætning  (som  i  Jylland  Mark  Guld) 
er  den  sædvanligste,  nævnes  Saakornets  Størrelse  hyppigt  ved 
Siden  af.  I  det  østlige  Danmark  bliver  ^det  Hovedmaaden 
at  bestemme  »Hartkornet«  paa. 

Hvilket  Kornmaal  brugtes  nu  paa  Kong  Valdemars  Tid  ? 
Kornmaalet  havde  samme  Navn  og  samme  Inddelingsforhold 
som  Fengene.  Der  tales  om  Mark  Sæd  og  om  Mark  Fenge,' 
og-  ved  begge  findes  Underafdelinger  af  8  ører,  24  Ortuger 
og  288  Denarer.  Det  maa  da  vistnok  antages  —  saaledes  som 
Fal.-Muller  smukt  og  fyldestgjørende  har  udviklet'),  —  at  Aj 
der  virkelig  har  været  en  Tid,  hvor  Kornprisen  var  saa  lav, 
at  Skjæppen  (solidus),  det  eneste  kubiske  Kornmaal,  som 
kjendtes,  gialdt   1   Fenning,    og  Sandheden    heraf   bevidner 


*)   Ser.  VII.  19,  54,  66,  64. 

*)  Om  Kong  V.  Jordebog  232  (72). 


54  Jordernes  Skyldsætning. 

Skaanske  Lov  ved  sin  Bestemmelse  om,  at  den  beMede 
Brandhjælp  kunde  ydes  med  1  Penning  (Denar)  eller  med  1 
Skjæppe  Byg.  Det  er  jo  derhos  en  historisk  Overlevering, 
at  paa  Erik  Ejegods  Tid  kostede  en  Skjæppe  Korn  kun  1 
Denar. 

Den  Jord,  hvori  man  udsaaede  1  Mark  Korn,  kom  na- 
turligen  til  at  kaldes  t  Mark  Jord  (terra  unius  marce  in 
censu),  og  her  blive  da  Underafdelingerne  de  samme.  Man 
taler  om  Mark-,  Øre-,  Ørtug-  og  Penningeskyld*).  Jorden 
har  saaledes  ikke  direkte  overtaget  Mark  og  Ørebetegnelsen 
af  Menten.  Menten  har  overladt  sine  Benævnelser  til  Korn- 
maalet,  og  fra  dette  er  den  paa  Grund  af  Bestemmelses- 
maaden  ved  Hjælp  af  Udsæden  kommen  til  Skyldsætningen 
af  Jorden*). 

30.  Allerede  tidligt  maa  i  det  estlige  Danmark  ved 
Ordet  Bol  (mansus)  være  forstaaet  et  Jordstykke  med  be- 
stemt Starrelse  og  Kvalitet.  Endog  i  det  t2te  Åarh.  synes 
et  Bol  i  Fyen  at  væra  et  fast  Værdimaal,  thi  Knudsbradre- 
nes  Jorder  anslaas  i  et  Brev  af  Absalon  1180  i  Følge  Vur- 
dering til  30  Bol  »que  juita  estimationem  30  mansorum 
numero  repondent « ").  I  J  o  r  d  e  b  o  g  e  n  s  Laalandsliste  finde  vi, 
at  Bol  har  et  vist  Antal  Orer  i  Skyld;  til  Oplysning  hid- 
sætte vi  dens  Begyndelse: 


>)  Frdg.  1284  f.  Sj.  |  11:  Hwft  sum  hauar  mark  scyld  æth  ni  øræ  æth 
ti  ør»  oc  »Uæf  ør»  i  lorth.  Dip!«  29.  Dec.  129S:  ita  qnod  ipsa 
habeat  dimidiam  markskyld  de  nostra  terra  in  Lyndby  pro  aoo  dim. 
markskyld.  Ser.  IV.  398:  Ihet  goU,  som  kaUis  i  ør«  skod  .(sl^yld) 
i  Kalkerop.  VII.  55:  aoa  caria  habens  14  ørtuskUd. 

*)  I  det  sydlige  Sjallaod  og  paa  Øerne  Syd  for  er  ofte  Pand  og 
Skjsppe  anyendt  i  Stedet  for  Mark  og  Ører:  in  Lalandia  in  BatUs- 
by  terras  44  talentormn  in  semine  (Ser.  VI.  448).  2  Gaarde  I  V»- 
thcby  i  Laaland  af  12  Pd.  Land  (Snhm  Xin.  329).  Tryg«  Sjappe 
Land,  6  Slappe  Land  I  Reinstorp,  Gnnderalev  Sogn  Ted  Snaaa;  3 
Pund  Land  i   Saidorp  ved  Vordingborg  Bagt     (Ser.  IV.  38K  385.) 

*)   D.  A.  M.  L  264. 


Bol.  55 

RokæluDd.  ^X«  bool.  II.  oris  minus. 
Thoræby.  Vllf.  boW.'^fif^ÉfSnsus.^'TlI.  orarom* 
FlyotiDgi.  census.  tX.  solidorum. 
Ryggethorp.  census.  VI.  orarum. 
Wyrnæs.  XI.  bool.  II.  solidis  minus. 

Der  synes  ikke  at  være  Tvivl  om,  at  Bolet  her  rummer 
6t  bestemt  Antal  Mark  og  ører  i  Skyld,  men  hvormange? 
Efter  al  Bimelighed  har  Bolet  i  Laaland  havt  samme  Stør- 
relse  som  iSiællandM,-  hvor  det  var  8  Ører  eller  tJJtoriKi-'i/A. 
[yld.  Dette  Sidste  lære  vi  af  Aarhus  bogen,  der  (S.  ^ 
424;  udtaler  sig  saaledes:  »I  Forsing  er  der  10  ører  Skyld, 
som  svarer  til  VU  Bol;  de  6  Ører  Skyld  ligge  adskilt  for 
sig  og  de  4  ører  Skyld,  eller  et  halvt  Bol,  for  sig;  thi 
her  som  overalt  i  Sjælland  udgjøre  8  ørerSkyld  ét  i/-') 
Bol«.  I  et  Diplom  af  11.  Nov.  1335,  hvorved  nogle  Jord- 
ejendomme skiftes  og  deles,  nævnes  »unus  mansus  cum  di- 
midio  in  Ferslef  Lillæ,  unus  mansus,  id  est  census 
unius  marce  in  UUerthæ,  census  8  solidorum  et  census 
3  orarum  in  Ølstikkæ,  census  6  orarum  ibidem  et  in  Mas- 
søu  census  dimidie  marce,  id  est  dimidius  mansus«^). 
Boeskilde  Bisps  Jordebog  gaar  endvidere  overalt  ud  fra 
denne  Forudsætning.  Fra  alle  Sjællands  Herreder  findes  An- 
givelser om,  at  Bol  var  lig  census  8  orarum^).  Jordebogen 
gjør  selv  opmærksom  paa  en  Undtagelse;  ved  Byen  Arløse- 
torp  i  Flakkebjerg  Herred  føjer  den  til:  Nqta4jyiadJtt«^«om- 
putantur  12  oræj^ræ  pro  1  bol"*).  Endelig  giver  Sorø 
Klosters  Gavebog  de  saffiine  Oplysninger,  se  bl.  A.  Ser. 
IV.  509. 


>)  Pal.-Mfiller  er  i  Tvivl  om  Karakteren  af  Laalandslistens  Sliyldbeteg- 
nelser  (S.  256),  men  den  forelEommer  mig  at  pege  bestemt  i  den 
angivne  Retning. 

*)   Utrykt     Findes  i  den  Arne-Magnæanske  DiplomsamUng ,   fase.  37. 

nt.  a. 

*)  Ser.  VII.  !8,  20  (Tudseherred)   30,    37,   42  (Odsh.)  43  (Arsh),   53 

(RiDgstedh.)  57  (Lyngeh.). 
^)  Ser.  VII.  11. 


56  Jordernes  Skyldsætoiog. 

Ved  Beregningen  er  iavrigt  vist  altid  Gjennemsnittet  af 
den  aarlige  Udsæd  taget  i  Betragtning,  og  Marken  ikke  tænkt 
besaaet  netop  hvert  Aar. 

31.  III.  Guldvurderingen  har  sin  Bod  paa  Jydske 
Lovs  Omraade^^^^Den  findes  sjældent  anven3i  paa  Jorder  i 
Landene  øst  for  Store  Bælt,  efter  det  ISdeÅarhundrede  vist- 
nok    al&g.     Ansættelsen '  sker   efter  Jordens  Værdij    *     " 


Ord  somByppigst  tilfejes  j)  valentes«,  »jecundiini  estimatio- 
nem  etc*  ligger  dette  udtalte .  Vi  finde  denne  Skyldsætning 
anvendt  allerede  i  det  12te  Aarhundrede. 

For  at  Pris  og  Værdi  skulle  komme  til  at  danne  en  egentlig 
Skyldsætning,  maa  det  forlanges,  at  Bestemmelsen  efter  disse  an- 
vendes almindelig  og  ikke  ændres  medTider  og  Kurs- 
forhold, ^bestemt  Tidspunkt  maa  være  lagt  til  Grund,  — 
hvilket  sikkerl^ogSaå  har^vSéM  TniæT35r*mB*  Mark  Guld.  Den 
enkelte  Private  kunde  naturligvis  angive  sin  Jord  til  Mark 
Gulds  Værd  efter  dens  nuværende  Pris,  men  dette  findes 
sjælåent;  og  i  offentlige  Forhold  fulgtes  selvfølgeligt  den 
gamle  Ansættelse.  Det  tilfejes  ofte,  at  Jorden  er  saaledes 
vurderet  fra  gammel  Tid.  Skulde  Betegnelsen  forstaas  rela- 
tivt til  en  vis  Tid,  maatte  der  i  hvert  foreliggende  Tilfeelde 
gives  Oplysning  om  denne  Medbestemmelse,  men  dette  findes 
ikke.  Blot  ved  Angivelse  af  Tallet  af  Mark  Guld  er  Skyld- 
sætningen givet.  Naar  denne  Vurdering  har  fundet  Sted,  er 
vanskeligt  at  afgjøre;  allerede  i  Jordebogen  tales  der  om  »an- 
tiqua  estimacio«. 

Pal. -Muller  har  en  hel  anden  Anskuelse  om  Mark  Guld. 
Det  var  et  Værdimaal  for  Jorden  af  lokal  eller  kommu- 
nal   Betydning,     men    ingen    almindelig     Matrikulering. 


^)  I  Jahrbuchtf  f.  die  Landeskunde  d.  Herzth  II.  348.  anføres  følgende 
Sted  af  Aarhusbogen  (Ser.  VI.  435)  som  Bevis  for,  at  Mark  Guld 
ikke  betyder  et  Jordstykke  med  et  bestemt  Areal:  Hie  håbet  mensa 
in  terris  11  fC  argenti  et  tantum  de  Stuvækøp,  quod  equipoUet 
5  ^  arg.  Tantum  .betyder  imidlertid  ikke  et  ligesaa  stort  Areal. 
Det  gaar  paa  det  Efterfølgende  (quod  =  quantum). 


GoldTurderiog.  57 

Faa  en  vis  ubestemt  Tid  var  indenfor  den  enkelte 
Egn  Prisen  eller  Værdien  bleven  anvendt  som  Kvalitets-Be- 
tegnelse for  Jorden;  den  havde  holdt  sig  længe  nok  til  at 
ant£^e  Karakteren  af  Skyld.  Men  det  Tidspunkt,  paa  hvil- 
ket Værdien  saaledes  havde  fæstnet  sig,  var  forskjelligt  i  Lan- 
dets forskellige  £gne,  og  an  nyere  Tids  Værdi  eller  Pris 
kunde  fortrænge  den  ældre  Ansættelse,  forandre  den  enkelte 
Ejendoms  Markguldtal.  MarkjSuld  bliver  saaledes  en. relativ 
Bestemmelse. 

Imod  at  Mark  Guld  i  Jord  skulde  være  uens  i  de  en- 
kelte Byer,  taler  for  det  Første,  at  der  da  i  Jylland  ikke 
har  været  nogen  fælles  eller  almindelig  Maade  at  angive 
Jordens  »Hartkorn«  paa.  Bolet,  der  i  flere  af  de  andre 
Landsdele  —  som  foran  vist  —  var  et  fast  Maal,  var  nemlig  i 
JyUgSLd^ver|;81L.]iestemt  i  Størrelse  eller  Egenskab;  derom 
ere  Alle  enige.  I  K.  V.  JordeBoglSertSmmer  saaie3es  inden- 
for Sønderlyng  Herred  et  Bol  som  8,  9  og  10  |^  Guld.  I 
Hanherred  og  Middelsom  Herred  finde  vi  det  atter  ansat  til 
8  \  Guld,  men  i  Slet  Herred  til  16  I*  og  i  Hornum  Her- 
red endog  til  40  |^  Guld.  Gjennemgaa  vi  Aarhusbogen,  finde 
vi  det  igjen  enkelte  Steder  bestemt  som  8  \  Guld,  men 
i  andre  Byer  til  langt  højere  Beløb  (16,  21  \  Guld^).  Hvis 
Mark  Guld  nu  ogsaa  gjøres  til  et  for  hver  By  uens  Maal, 
haves  slet  ingen  Midler  til  Skyldbestemmelse,  og,  hvad  Mere 
er,_vi_finde  to  Midler,  der  begge  erejelatiyfii^  benyttede  til 
at  bestemmeTinancren. '  Del  synes  dog  lidet  sandsynligt,  at 
f/Ex.  deriPaH"1gafk  Guld,  som  igjennem  hele  Hovedstykket 
V^Jordebog  anføres  veiT  Siden  af  Boltallet,  er  elTETaal 


der  forandres  i  hverTTy.  —  Hvad  der  dernæst  taler  for,  at 
Giiidvurdenngen  var  én  virkelig  Ansættelse  af  officiel  Ka- 
rakter, som  var  bestemt  én  Gang  for  alle,  og  hvori  ingen 
Forandring  vilkaarligt  kunde  gjøres  af  Bønderne,  er  —  trods 


S  Ser.  VI.  429,  431,  432   (S  JT  Gold),  427  02  #)  426  (16  #)  429, 
(21  #). 


'»• 


58  Jorderoes  Skyldsætoing. 

\  Pal.-Muller8  Indsigelse  —  dette,  at  Mark  Guld  benyttes 
i  ,?ed  Skatteansættelsen.  Det  maa  formodes,  at  Staten 
'I  beskatter  sine  Borgere  lige  og  derfor  vælger  en  Skattebasis, 
i  som  ikke  er  altfor  uens  i  Landets  forskjelligé  £gne.  Jydske 
Skattebud  anvende  jo  dog  f.  Ex.  ikke  som  Skattebasis  det 
overalt  uens  Maal  Bol;  kun  Plovenes  Antal  og  Mark  Guld 
/benyttes.  I  Falge  J.  L.  HI.  12  skal  Tredingsliafnæ  Ikke 
.  i  udredes  af  mindre  end  1  %  Guld  i  Jord,  Sjettingshafnæ  af 
4  %  Salv  og  Tolvtingshafnæ  af  2  $.  Salv;  af  hvad  der  er 
derunder  gjares  ikke  Leding.  P.-M.  siger  nu,  at  der  i  den 
nævnte  Bestemmelse  ikle  ligger,  at  Leding  var  fordelt  af 
Staten  paa  al  Guldsjord  som  paa  en  i  Landet  ens  Skatteba- 
sis; Loven  vil  ikke  bestemme  Ledingens  Fordeling,  men  re- 
gulerer kun  enkelte  Punkter,  Grænsen  imellem  de  forskjel- 
ligé A%iftsklasser.  Fordelingen,  der  var  ordnet  kommunalt 
ved  frivillige  Forhandlinger  mellem  Beboerne,  sker  efter  hvert 
Skipæns  egen  Guldvurdering.  —  Jeg  tror  nu  for  det  Farste 
ikke,  at  Ledingens  Fordeling  har  været  i  den  Grad  ukon- 
trolleret, som  Pal.-Muller  antager,  men  maa  herom  henvise 
til  det  Falgehde.  Skipæn  kan  dernæst  vist  ikke  siges  at 
have  en  Guldvurdering,  thi  Skipæn  var  ofte  et  helt  Herred, 
eller  to  eller  tre  Skipæn  udgjorde  et  Herred;  Omraadet  bli- 
ver derfor  langt  starre  end  det,  til  hvilket  P.-M.  knytter 
Guldvurdering,  Byen.  Der  er  saaledes  indenfor  de  mindste 
Kredse  fulgt  en  forskjellig  Skattebasis;  dette  er  det  usand- 
synlige. Endelig  lyder  det  anførte  Lovsted  om  Ledingsplig- 
ten  parallelt  med  Bestemmelserne  i  Frdng.  for  Sjælland 
1284  §  11:  Hwa  sum  hauær  mark  scyld  æth  ni  aræ  æth 
ti  aræ  æth  oc  ællæf  aræ  i  iarth,  tha  rethæ  thær  af  æn  full 
i  hafhæ.  æn  hauær  han  tolf  aræ  scyld,  tha  ræthæ^Toftalf  an- 
næn  ha&iæ.  Nu  er  det  imidlertid  vist,  at  i  SjællancT  var 
]^arkskyld  et  bestemt  Begreb,  som  var  éns  over  hele  Oen, 
ikke  beroende  paa  nogen  kommunal  Vurdering.  Det  bliver 
rimeligst  at  antage,  at  ogsaa  Jydske  Lov  falger  en  paa  lige 
Maade  givet  Basis. 


GaldvarderiDg.  59 

En  anden  Skat,  der  er  bleven  lignet  paa  Jorden  efter 
Mark  Guld,  er  Gnldkorn,  den  Strafskat,  som  Erik  Menved 
i  Aaret  1313  paalagde  Banderne  i  nogle  Sysler  i  Jylland, 
fordi  de  havde  gjort  Oprør«  Beuderne  i  Hårde-  og  Almind- 
syssel skulde  give  Kongen  af  hver  Mark  Guld  Jord  én 
Skjæppe  Bug  til  evig  Tid.  Om  Nogen  lagde  mere  til  Mark 
Gulds  Jord,  end  der  havde  været  fra  Arilds  Tid,  skulde  Jor- 
den været  forbrudt  til  Kronen.  Med  samme  Trusel  befales 
det  Bønderne  i  Jellinge  at  give  Kongen  2  Skjæpper  Rug  af 
Mark  Gulds  Jord^).  Skjønt  jeg  nu  langtfra  paastaar,  at 
Guldvurdering  er  en  «Matrikulering  til  Paalæggelse  af  Stats- 
skatter« ,  —  samme  Befaling  paalægger  Bønderne  i  de 
nævnte  Sysler  en  Afgift  i  2  Aar  af  1  Pd.  Korn  og  3  |^  Penge 
af  hver  Plov,  og  Bønderne  i  Jellinge  2  Pd.  Korn  i  ét 
Aar  af  hver  Plov  og  anvender  altsaa  ogsaa  en  anden  Skyld- 
sætning —  forekommer  det  mig  dog  sandsynligt,  at  Kon- 
gen, der  vælger  en  vilkaarlig  Straf,  som  rammer  Skyldige  og 
Uskyldige  i  Flæng,  fordeler  Skatten  nogenlunde  ligeligt  paa  hver 
Bonde  og  netop  derfor  benytter  Guldvurderingen.  At  det 
var  i  Bøndernes  Magt  at  lægge  mere  eller  mindre  til  Mark 
Guld,jendjler  har  været  fra  gammel  Tid ,  ligesom  ogsaa ,  at 
der  i  et  enkelt  Kfldested  omtales  Byvurdering,  viser  kun,  at 
Byens  Matrikulering;ik]^  byggede  paa  den  nuværende  Pi  is ;  det 
var  i  en  svunden  Tid  bestemt,  hvormeget  der  skulde  høre  til  1  ^ 
Guld  i  Byen.  Men  atMark  Guld  ogsaa  oprindeligt  var  forskjel- 
lig  i  hver  By,  er  jo  ingenlunde  en  Nødvendighed.  Der  forelaa 
sandsynligvis  ikke  nogen  skriftiig  Matrikel,  og  Underretning  om, 
hvormange  Mark  Guld  Byen  indeholdt,  og  hvormeget  der 
laa  til  hver  Gaard,  maatte  søges  i  Landsbyens  Tradition. 
Ja  selv  om  derTia vdésngirFkfiftlig  Optegnelse,  hvad  var  der 
da  til  Hinder  for,  at  Bønderne  under  den  enkelte,  skatte- 
pligtige Gaard  kunde  henlægge  mere  af  Byens  Mark  Guld 
Jord  end  det  Tal,  hvorpaa  Gaardens  Ansættelse  oprindelig 
lad  ?  I-  Boeskilde  Bisps  Jordebog  findes  bestemte  Optegnelser 

>)    Haitfeldt  I.  367. 


.^, 


i 


50  Jordernes  Skyldsstoing. 

om ,  h?or  mange  Maricskyld  der  ?ar  i  hver  By  og  under  hver 
Oaard  i  Byen,  men  ikke  desto  mindre  bemærkes  det  tidt 
af  Nedskriveren,  at  Bønderne  undertrykke  Jord,  eller  at 
Jord  ikke  kan  findes,  fordi  Banderne  havde  draget  det  ind 
under,  hvad  de  dyrkede. 

32.  Til  nærmere  Bestemmelse  af  hvad  Mark  Guld  var 
efter  Nutidens  Maalestok,  have  nogle  Forfattere  forsagt  at 
sammenligne  et  Jordstykke  af  bestemt  Hartkorn  fra  Nutiden 
med  den  Angivelse  ^  som  Jorden  sattes  til  i  gammel  Tid  ef- 
ter Guldvurderingen.  Selv  om  der  kunde  paavises  en  saadan 
gammel  Angivelse  for  en  Ejendom,  hvis  geografiske  Omraade 
bevislig  var  den  samme,'  kunde  Jordens  Egenskab  imidlertid 
være  saa  forandret,  at  al  Sammenligning  er  umulig.  For- 
saget har  været  anstillet  med  øen  Agera  i  LimQorden,  men 
hvorledes  Beregningen  af  de  anfarte  Grunde  og  mange  andre 
Omstændigheder  glipper,    kan  læses  hos  P.-MuUer  (S.  246). 

For  at  komme  til  en  tilnærmelsesvis  rigtig  Opfattelse  af 
Mark  Guld,  især  bestemt  i  Forhold  til  de  andre  Skyldbeteg- 
nelser, tror  jeg  at  kunne  anvise  en  hidtil  ikke  fulgt  Vej, 
hvilken  formentiig  tillige  vil  lære  os,  at  den  forsvarede  An- 
skuelse er  rigtig,  at  Mark  Guld  var  en  Ansættelse  under 
Statens  Kontrol  og  éns  paa  Jydske  Lovs  Omraade. 

Hvis  vi  tage  Aarhusbogen  for  os,  ville  vi  se,  at 
der  ved  en  stor  Del  af  de  opregnede  Gaarde  anfares  foruden 
Markguldtallet ,  hvormegen  Udsæd  Jorden  kunde  mod- 
tage. 1  den  S.  61  trykte  Liste  findes  alle  de  Steder,  der  give 
Oplysninger  om  b^ge  disse  Punkter;  jeg  har  naiagtigt  ud- 
regnet, hvor  meget  Sæd  der  falder  i  hver  Mark  Guld. 

Til  Forstaaelse  af  Listen  bemærkes  Falgende.  I  Jylland, 
hvor  Trevangsbruget  ikke  anvendtes,  brugtes  forskjellige 
Driftsmaader.  Hvilken  der  har  været  anvendt  i  den  astlige 
Del  af  Jylland,  hvorfra  de  ovenstaaende  Angivelser  ere,  kan 
iUrø  ses.  Kun  saa  meget  lære  vi  af  Listen,  at  der  ikke 
hvert  Aar  har  været  Jige  stor  Del  af  Marken  indtaget  til 
Saaland.    Det  hedder  derfor  »singulis  anniss  »unoanno  cum 


GnldTard«riBg. 


61 


Æt 

Udsæd  i 

Ser. 
VI. 

By. 

Herred. 

1  ^Guld 

i  Jord. 

425 

Hedensted. 

Hatting. 

si  ex  toto  arentur. 

2  or«. 

426 

• 

■ 

si  ex  integro  aretar. 

2  or«. 

427 

Lille 

Dalby. 

■ 

2*/«i  or«. 

427 

Tilst. 

Hasle. 

secundam  antiquani  estimationem 
in  terris  valent  14  fC  aari,  quar- / 
ta  „pars    cujuslibet     booT^prb 
1  JC  auri  computata,  quæ  ta- 
men    quarta     modo    vatet 
nltra  30  denarios. 

3oræ. 

428 

Molnes. 

Mols. 

uno  anno  cum  altero  computato. 

iV«  or«. 

429 

Digher- 

høTeth. 

• 

2  or«. 

429 

Begtrup. 

• 

\ 

1*V«  oræ. 

429 

VeiU)y. 

? 

in   istis   terris   possunt   seminari^ 
alternatis  anois  9  ore  an- 
none     et    alternatis    annis 
14  ore.                                  ^^ 

^l*/i  or«. 
2  oræ. 

429 

Koldt. 

Ning. 

% 

l*"/«5oræ. 

431 

Sandfæri. 

? 

annis  singulis. 

2*/i  or«. 

431 

Ølsted. 

Hatting. 

annis  singulis. 

l*/4  oræ. 

431 

Tirstrup. 

Mols  Søn- 
derh. 

IV9  oræ. 

432 

EUiøgh. 

Sønder- 
hald. 

IV«  oræ. 

434 

Vester 

Alling. 

• 

si  esset  culta. 

3V5  oræ. 

434 

Roxe- 

**.«#»"^.  ■^'*" "  *'"    '-*  '    •      -  .-u**'^ 

woræ. 

Rougsø. 

singulis  annis. 

1'*/m  oræ. 

436 

Suræklær. 

? 

' 

5  oræ. 

altero  compatato«  o:  saa  meget  saas  omtrent  hvert  Aar. 
Et  Sted  hedder  det  »alternatis  annis«,  og  her  har  da  været  et 
toaarigt  Skifte.  Udtrykket  »si  ex  integro  aretur«  vil  vistnok 
sige,  at  Jorden  fersteGang  tages  op,  efter  at  have  ligget  brak. 
Udsæden  i  én  Mark  Guld  Jord  findes  overalt 
at  være  henved  2  ører,    en  enkelt  Gang  naar  den  op 


'  ',>    62  Jordernes  SkyldsætDing. 

^   ^  '  Jtil  3  Og  kun  én  Gang   —   som  en  Undtagelse^)  —  5  ører. 

Ty^Der  gjøres  derhos  paa  ét  af  de  Steder,  hvor  Udsæden  er  saa 
stor  (S.  427),  udtrykkeligt  opmærksom  paa,  at  Ansættelsen  er 
lav  o :  Jorden  er  stærkt  opdyrket,  og  et  andet  Sted  (S.  434) 
er  Angivelsen  kun  efter  et  Overslag;  den  største  Del  af 
Marken  henligger  uopdyrket.  At  Udsæden  skulde  være  absolut 
lige  stor  overalt,  kunde  ikke  ventes,  da  Mark  Guld  var  en 
gammel  Skyldsætning,  og  da  Angivelserne  overalt  ere  meget 
omtrentlige  og  for  storeEjendomme.  Men  naar  der 
endnu  i  det  14de  Aarh.  kan  være  saa  liden  Forskjellighed  i 
Udsæden  paa  de  enkelte  Gaarde,  er  der  den  største  Sand- 
synlighed for,  at  Mark- Guld  Ansættelsen  er  i  svundne  Dage 
sket  i  alle  Landets  Byer  paa  samme  Tid  og  efter 
amme  Maalestok  og  har  været  kontrolleret  fra 
oven. 

Desværre  kan  Fortegnelsen  ikke  forøges  yderligere  an- 
densteds fra,  thi  mig  bekjendt  findes  der  ikke  andre  Kilder, 
der  give  lignende  Oplysninger.  Dog  bestyrkes  Antagelsen  af 
et  Dokument  af  1295,  hvorved  nogle  Gaarde  i  Vends  Her- 
red i  Fyen  overdrages.  Her  nævnes  baade  Mark  Guldtallet 
og  Holdskornet  o:  det  Korn,  som  overleveredes  ved  Gaar- 
dens  Tiltrædelse,  Saakornet  (jfr.  herom  næste  Kapitel).  Der 
fandtes  af  Saadant  for  hver  Mark  Guld  paa  en  Gaard  i  Skril- 
ling  2^0.11  øre,  i  Kavslunde  2^^27  Øre,  i  Voldby  2'. i  øre, 
i  Veilby  2  øre,  altsaa  netop  som  ovenfor*). 

^)  Jorden  siges  paa  dette  Sted  (S.  436)  desuden  ikke  at  indeholde  saa 
mange  Mark  Guld,  men  anslaas  af  Nedskriveren  dertil, 

')  Nicolaus  Hamundsens  Testament  af  1.  AprU  12^5:  in  parochia  Ka- 
uæslund  curiam  meam  in  Skrilling  sitam ,  ad  quam  iacent  tres 
marcæ  auri  in  terris,  duabus  marcis  argenti  minus,  cum  marca 
annone  ad  censum  eiusdem  curie  et  quatuor  bobus,  vacca  eciam 
una,  de  quolibet  pecore  dabitur  dimidia  marca  denariorum,  duas 
curias  in  Kauæslund,  ad  quas  iacent  decem  et  oclo  marce  argenU 
in  terris,  cum  duobus  bobus,  quatuor  iumentis  et  vacca  una,  de 
quolibet  dabitur  dimidia  marca,  ambe  curie  babent  ad  estimacio- 
nem  decem  et  novem  solidos  annone ,  curiam  meam  in  Wolby,  ad 
quam  iacent  quatuordecim  marce  argenti  cum  dimidia  in  terris,   et 


-     GaldyarderiDg.  63 

Til  Høhøsten,  som  anføres  i  Aarhusbogen  med  me- 
get forskjelligt  Beløb  for  Gaarde  med  samme  Mark-Ould- 
Tal,  har  jeg  ikke  taget  noget  Hensyn,  da  kan  Jord,  som 
saas,  eller  kun  Udsædens  Størrelse  bestemmer  Skyldsætnin- 
gen jfr.  Frdg.  1251  §  6:  si  jam  terra  non  colitur,  nihil  sol- 
uat  (Frdg.  1257  §  8  tilfejer:  donec  terra  colatur),  og  da 
Høet  havde  en  mindre  Værdi  og  kun  toges  af  Engene, 
ikke  af  den  hvilende  Agerjord,  hvor  Kvæget  græssede. 

Afgjort  sikkert  lære  vi  af  Listen  dette,  at  Mark  Guld, 
der  kunde  modtage  en  Udsæd  ^f  henved  2  ører,  er  langt 
mindre  end  det  sjællandske  Bol  eller  Markskyld, 
hvori  der  saas  8  ører  eller,  hvis  det  antages,  at  der  ved 
den  sjællandske  Skyldsætning  er  taget  Hensyn  til  hele  det 
Areal,  der  kunde  besaas  og  ikke  til  Gjennemsnitsudsæden, 
da  i  al  Fald  over  5  ører*). 

33.  Skovene,  der  dengang  ikke  havde  synderlig  stor 
Værdi,    dertil   vare  de  for  talrige  og  vidtstrakte,    vare  ikke 


quatuordecim  marce  argeoti  in  Kuxstorp  marck  cum  silua  sua  in 
Gannæskogh  et  marca  aDnone  ad  estimacionem  dictarum  terrarom, 
in  quibus  bonis  snnt  6  boues,  vnus  equus  et  una  vacca,  et  unam 
marcam  auri  in  terris  in  Wæthælby  in  paYochia  Nybøl,  cum  dua- 
bus  oris  annone,  quas  tenetur  Andreas  Gythæsun,  duobus  bobus 
et  una  vacca,  et  cum  duabus  oris  annone,  quas  håbet  Madret  in 
Ryclæ,  uno  bone  et  yna  yacca. 
*)  Blandt  de  mange  endnu  dunkle  Steder  om  Jorders  Skyldsætning  er 
Thord  Degn  art.  29:  Si  aliquis  coutra  allquem  legaliter  docuerit, 
quod  terras  yenditas  venales  in  placito  non  exhibuit,  tune  consi- 
deranda  est  deterioracio  istius  monetæ  juxta  bonitatem  monetæ  re- 
gis woldemari  et  iuxta  illam  bonitatem  ematur  quælibet  marca 
<auri.  Den  Beregning,  som  her  skal  foretages,  gaar  ikke  ud  paa  at 
udfinde,  hTor  mange  Mark  Guld  den  solgte  Jord  indeholder  (paa 
denne  besynderlige  Maade  fortolkes  Stedet  af  Pal.-Muller,  S.  251). 
Dette  maa  ikke  alene  være  givet  og  flnøes  i  Salgskontrakten ,  men 
det  er  jo  netop  Mark  Gulds  Egenskab  af  Værdibetegnelse,  som 
skal  benyttes.  Nu  skulle  Frænderne  imidlertid  ikke  kjøbe  Jorderne 
'  efter  Gulds  Pris  paa  Salgstideu,  men  efter  dets  Pris  paa  Kong 
Valdemars  (I.?)  Tid.  Da  stod  den  f.  Ex.  \  ]Q  fC  Penge  (jfr.  Ser.  VI. 
429.);  nu  ere  Pengene  engang  saa  slette,  og  Kjøbesummen  bliver 
da  32  fi. 


54  Jordernes  Skyldsctniog. 

skyldsatte  og  ikke  beskattede.  De  Skove,  der  vare  i  privat 
Eje,  kande  enten  være  en  Privatmands  Enemærke  eller 
Landsbyens  Fælleseje.  Den  Skov,  som  herte  til  Landsbyen, 
laa  sædvanlig  i  Fællig,  saa  at  hver  Bonde  havde  Bet  til 
at  benytte  den  for  en  bestemt  Andel  (pro  parte  indivisa). 
Dette  udtryktes  ofte  ved ,  at  Enhver  af  Lodtageme  ejede  hvert 
3die,  4de  osv.  Træ  i  Skoven^).  Men  Skoven  kunde  ogsaa 
\være  delt  efter  paaviselige  Orænser  saaledes  at  hver 
Bonde  ejede  i  den  et  Enemærke,  et  »Enemærke  Skovskifte •^). 

Den  Skov,  der  var  udskiftet,  kunde  i  Falge  Thord 
Degn  art.  7^  ikke  ved  opstaaet  Tvist  deles  paa  ny  ved  Reb- 
ning. Grunden  til  denne  Forskjel  ira  hvad  der  var  Begel 
ved  Markjorder,  er  naturligvis  den,  at  medens  det  er  van- 
skeligt at  ødelægge  Ågerjorden  ved  urigtigt  Brug,  saaledes 
at  den  bliver  væsentlig  forringet  og  i  al  Fald  ikke  kan  blive 
det  for  en  længere  Aarrække,  kan  Skoven  forhugges  og  dri- 
ves saa  urigtigt,  at  den  for  lange  Tider  er  uden  Frugt,  eller 
den  kan  ødelægges  aldeles^). 

Naar  Skoven  var  Landsbyens  Fælleseje,  blev  den  natur- 
lige Betegnelse  for  Andel  i  Skoven  den  samme  som  den, 
hvormed  Jordbruget  i  Byen  betegnedes,  (til  Exempel:  In  scog- 
husas  tantum  in  silva  quantum  pertinet  ad  unum  mansum. 
Unam  curiam  4  solidorum   terræ   tam  in  agris  quam  in  sil- 


^)  Ældste  ArchLvreg.  II.  38:  eo  gaards  eye  udj  Foxstrup  udj  Wratzher- 
rit  och  huer  flerde  fur  j  Foxstrap  marck  och  haer  flerde  tre  v^j 
F.  skooff. 

*)  Æ.  A.  11.  180:  thre  ennemercke  schoff  skiffter.  —  AUing  closter  haf- 
fuer  et  ennemercke  skoaffskiffte  liggendes  nordenn  wed  Ømosze. 
367:  itt  skoufifskififthe  i  Wamen  skouff. 

')  Silva  semel  divisa  nunquam  potest  fune  solar!  dividi,  lieet  campus 
dividatur. 

*)  En  Dom,  udgangen  i  Mogens  Munks  Tid,  at  dersom  nogen  kalder 
paa  og  Yil  have  SkoY  til  Rebs  og  haver  skadelig  forhugget  den  Del, 
de  haver  i  Værge,  da  bør  dem  ikke  at  have  en  anden  Skov,  før- 
end de  haver  opfredt  den  igjen,  saa  at  hun  er  saa  god  som  de  an- 
dre deres  i  Byen.    Ny  kgl.  Sml.  838  f.  Nr«  50.  jfr.  Ser.  VI.  179. 


Sko?e.  65 

vis.  —  In  Northorp  in  terra  et  silva  solidus  terræ.  -  En 
fold  Gaards  Eje  over  al  Salten  Mark  og  Skov^).  Skoven  selv 
anslaas  aldrig  til  Mark  og  øre,  men  Agerjordens  Mark  og 
øretal  anvendes  til  Bestemmelse  af  den  ideelle  Del  i  Skoven. 
Stundom  synes  det  som  Skovene  selv  bære  disse  Benævn  el- 
nelser^},  men  det,  der  omtales ,  er  da  sikkert  ikke  længer  træ- 
bevoxet  Grund,  men  ryddet.  Naar  det  saaledes  hedder  i 
BoesMldebogen :  Item  in  silva  Stenswith  håbet  Episcopus  22 
oras  terræ  in  censu,  et  attinet  curiæ  Lekkingæ,  quæ  jacent 
divisæ  in  duas  partes,  —  da  maa  dette  være  opdyrket  Land, 
hvoraf  der  fandtes  meget  i  Stenswith  (se  Listen  over  Eo- 
nunglef  i  .V.  J.  B.  »omnia  oppida  facta  de  Stenswith«)* 
Gaarden  Lekkinges  Tilliggende  beskrives  desuden  i  Forvejen 
som  »duo  bool  exceptis  Buth  &  Ornummæ  >.  Andre  Ste* 
der  er  det  derimod  Jord,  som  fra  Agerjord  er  bleven  Skov, 
men  har  beholdt  sin  gamle  Skyldbetegnelse  f.  Ex.  »Boskilde 
Domkirke  haffuer  12  bool  Jorde  poo  Olden  i  Hornshæreth, 
ther  som  fordom  war  Skeneby^).« 

I  £fvrigt  benyttede  man  mange  forskjellige  Maader  at 
betegne  Besiddelsen  i  Skov  paa.  Man  angav,  hvormange 
Svin  man  havde  Ret  til  at  have  paa  Olden,  (hermed  staar  i 
Forbindelse  den  paa  enkelte  Steder  i  Jylland  benyttede  De- 
ling efter  Svinslag*).  Eller  man  talte  om ,  hvormange  Vogn- 
læs Temmer  man  maatte  hugge*).    Det  er  i  e^ 


»)    V.  J.  B.  Dipl.  Sv.  V.  292.  Ser   VII.  16.  Ældste  Archivr.  1.  257. 

')  Ser.  VII.  9:  unum  solidum  lerre  in  silva,  que  dicitur  Maggehavæ, 
qoem  emit  Episcopas  antiquitus  de  quodam  Boo  Rand.  13:  in  silva 
Rathe  novem  solidos  terre  excepta  silva,  quam  prius  habuit.  44: 
ora  terre  in  silva  Harskow.  VI.  426:  unam  marcam  auri,  que  di- 
citur Scoghsjorlh. 

•)    Ser.  Vil.  8,  49. 

*)  Oldemoder  38 :  silvam  quandam  in  waræ  videl«  quinque  laagh.  Ser. 
VI.  434 :  Roxeworæ.  Hic  håbet  mensa  centum  viginti  octo  swins- 
lagh  in  terris,  que  equipoUent  8  fC  auri,  16  swinslagh  pro  marca 
auri  computatis. 

^)  29.  Sept.  1388:  unum  bool  terrarum  et  septem  solidos  terr.  in 
censu   cnm  silvis  dictis  bonis  adjacentibHS  videl.   twiggæ  woghns- 

5 


66  iorderoes  Skyldsætning. 

ristisk  at  se,  at  Skovens  forskjellige  Bestanddele  den  Gang, 
som  nn,  vare  bestemt  adskilte,  og  at  de  enkelte  Rettigheder 
kunde  tilkomme  forskjellige  Personer.  Et  var  Granden,  et 
Andet  Tammerhngst,  et  Tredie  Græsning  og  Oldengang. 
Sorø  Kloster  kjøber  af  Provst  Ascers  Arvinger  Halvdelen  af 
Skoven  Jælinge  Ore  dog  saaledes  at,  naar  Træerne  ere  hug- 
gede, den  underliggende  Jord  skal  tilhøre  Boeskilde  Bisp^). 
Faa  Groskæmark  ejede  Aarhus  Kirkes  Bygningsfond  (fa- 
brica)  en  Skov,  men  Bispebordet  havde  Oldengangen  i  Sko- 
ven, nemlig  for  300  Svin  eller  saa^). 

34.  Engene  vare  lige  saa  lidt  skyldsatte  eller  beskattede 
som  Skovene.  Man  plejede  sædvanligt  over  hele  Danmark  at 
betegne  Engens  Værdi  og  Størrelse  ved  det  Antal  Læs  Hø, 
der  aarligt  kunde  høstes.  (I  Jylland,  navnUg  paa  Vestkysten, 
findes  en  Betegnelse:  Skar^). 


hwgh  in  Høgbæbiærsheynidh  et  anam   partern   silTse  dictana   skow- 

looth  in  silva  dicta  HiærnæbyærslLow   in    Dywngswith.      25.  Marts 

13S9:  unam  slLOUSland  in  campo  Wysyngthorp. 
*)   Ser.  IV.  471. 
*)   Ser.  VI.  431:  Greditur,  quod  silva  sit  ad  fabricam  eeclesie  data,  pa- 

stura  vero  est  mense, 
*)    Ser.  VIII.  247:    6  Sekar  in  pratis,   que    dicuntur     Hemmingabrøth 

Enge. 


IV.    Kapitel 

Bondestanden. 

(Bonde.    Bryde.    Landbo.    Gaardsæde.     Jordbrugenes 

Størrelse.) 


35.    Bonden    var    den    oprindelige   Borger    i    Staten. 
Hans  Stilling  bares  i  ingen  Henseende  af  noget  Privilegium, 
men  i  Kraft  af  Loven  var  han  den  frie  og  uafhængige  Un- 
dersa^it,  dg[^J[8lt(j^j  JJdredelseri   af  de^oBen^ge  Byrder  og^ 
ma3te"personlig  i  Leding.     Som  skattepligtig  Borger  Tbeleg-  ) 
nes  hans  Stilling  nærmere  som   Skattebonde  (Innæbonde)  —  ( >/A 
i  Modsætning  til  Herremanden.      Bonde  i  egentlig  Forstand  ' 
er  dog  kun  Selvejeren ,  Adelbonden  (bondo) ;    kun  han  har 
den  fulde  Uafhængighed  og  den  Vederhæftighed,   som  efter 
de  Tiders   Forhold  kun  Jordbesiddelse  og  ikke  nogen  anden 
Formuebestanddel   kunde    give.     Ligesom    der  ved    strænge 
Bud  var  draget  Omsorg  for,   at  arvet  Jord  ikke  gik  ud  af 
Familien ,  til  hvem  Bonden  i  Tilfælde  af  Salg  skulde  lovbyde 
den,   saaledes  skred  Bonden  under  et  økonomisk  Tryk  sidst 
til  at  sælge  sin  Jord;  det  yar  bedre,  at  han  udstykkede  Ej- 
endommen eller  solgte- maaske  den  største  Del  af  den,    end 
at  han  afhændede  den  helt  og  blev  en  Andens  Landbo  (Sk. 
L.  IV.  13).    I  øvrigt  var  det  ikke  nødvendigt,    at  Adelbon- 
den selv  dyrkede  sin  Jord;    han  kunde  give  den  i  Forpagt- 

5* 


68  BoDdestanden. 

ning  til  en  Bryde  og  overtog  maaske  selv  en  Biydes  Stilling, 
hvad  Kilderne  ofte  omtale.  —  Selvejeren  er  saaledes  den 
fnldt  skattepligtige  Bonde,  men  tillige  den  fuldt  berettigede, 
hvem  navnlig  intet  af  de  Hædersombud,  som  Samfundet 
kunde  tildele,  kunde  nægtes.  En  nejere  Belysning  af  hans 
Stilling  ville  de  følgende  Betragtninger  over  de  andre  EIbs- 
ser  Bonder  give. 

36.  Bryde  har  i  det  ældre  Sprog  flere  forskjellige  Be- 
tydninger og  Brydens  retslige  og  økonomiske  Stilling  under- 
gaar  i  Lebet  af  det  13de  og  14de  Åarhundrede  en  hel 
Række  Forandringer.  Det  bliver  derfor  nødvendigt,  at  skjelne 
skarpt  imellem  forskjellige  Betydninger  og  imellem  nyere  og 
ældre  Tider. 

Bryde  kommer  af  brytja,    at  -uddele^,  at  fordele  Maden 
\  til  en  Gaards    Folk^JT    Dén"^ael^  der  havde  OveropsJBet 
lover   de    anSe*Tfirælle   og   forestod  Husholdningen,    kaldtes 
I  Bryde;  vi  vilde  vel  nu  kalde  ham  GjArdJbfiatHgTw  Forvalter. 
^Dénne  Bestilling  findes  ofte  onftalt  i  de  islandske  og  ældste 
dahéke  Kilder  før  Landslovene   og  gjenfindes   i  Jydske  Lov, 
hvor  dog  sædvanligen  ved  Bryde  forstaas  Fælligsbryde ,    som 
irt  strax  skulle  tale  om.     Naar  J.  L.  vil  betegne  den  simple 
Bryde  i  Modsætning  til  Fælligsbryden,    kalder  den  ham  Re-_ 
desvend.    En  nøjere  økonomisk  Forbindelse  mellem  Husbonde 
og  bryde  og  en  mere  uafhængig  Stilling  for  denne  opnaaedes 
i  det  saakaldte  Brydefællig.      Der   oprettedes   et  Fælles- 
skab mellem  Jordejeren   og    en    anden  Bonde,    hvilket   gik 
ud  paa  fælles  Brug  af  Jorden  og  Sameje  af  alt  Løsøre.    For- 
holdet  er   oprindeligt    opstaaet   ved    at    Bonden,    som    paa 
Gtund  af  Jordernes  Størrelse  eller  formedelst  Alder  og  Sva- 
gelighed ikke  selv  kunde  overkomme  Driften  af  Jorden,    tog 
en  Anden  til  sig  i  Gaarden  i  Fællig.     Saaledes  finde  vi  Bry- 
den  i  de  ældste  Love.    Skaanes  og  Sjællands  Love    gaa  vist 
overalt  ud  fra,  a|^JSj:£(2giHtoi:4  s^^ii^^^J^^^    som  Husbonden. 


'^)    N.  N.  Petersen  i  Add.  f.  n.  Oldk.  1847.  265. 


Bryde.  69 

Lovene  forudsætte  kun  et  Sameje  af  Løsøre.  Ved  Kjøb 
og  Salg  af  Gaarde,  der  drives  af  Bryder,  findes  ikke  omtalt 
mere  end  én  Ejer;  J.  L.  II.  104  gaar  ogsaa  ud  fra,  at 
Bryden  ikke  ejer  Jord^).  Uagtet  der  nu  ikke  oprindeligt  var 
Sameje  i  Jord,  kunde  det  jo  tænkes,  at  der  opstod  et  saa- 
dant  i  den  Jord,  som  senere  erhvervedes.  Dette  har  Vel- 
schow  paastaaet  og  henvist  til  Fællig  i  Familieforhold^)« 
Det  er  imidlertid  urigtigt  at  bestemme  Brydefælliget  ved 
Hjælp  af  Familiefælliget,  som  netop  henviser  til  hint.  Er.  Sj. 
Lov  L  1 1  bestemmer  saaledes ,  at  naar  Bonden  tager  sin  Datter 
og  hendes  Mand  i  Fællig  med  sig  og  lyser  til  Tinge,  hvor- 
meget  de  have  i  Fællig  med  ham ,  da  » bider  dem  ingen  Arv, 
for  det  er  som  Brydefællig«.  Datteren  og  Svigersøn- 
nen fik  ikke  Lod  i  det  arvede  Løsøre.  Nu  felger  ganske 
vist  herpaa:  »Eøpæ  the  nokær  iorth,  tha  takæ  the  sva  my- 
kil  lot  sum  the  aghæ  i  fælagh«,  men  her  henviser  Loven 
ikke  til  Brydefælliget,  og  at  den  skulde  finde  Anvendelse 
dér,  er  ikke  rimeligt.  I  Familie&lliget  er  der  jo  en  fortsat 
Sammenerhverven ,  der  ikke  afbrydes  af  nogen  Opgjørelse; 
hele  Formuen  er  fælles  og  Alt  indgaar  i  denne.  Jordejeren 
derimod,  og  da  især,  naar  han  boede  i  en  anden  Gaard  end 
Bryden,  maatte  forlange  en  aarlig  Opgjørelse  af  denne,  hvor- 
ved det  erhvervede  Overskud  kunde  blive  delt  efter  den  ved- 
tagne Kvota. 

I  Jorden  var  der  saaledes  ikke  FæUig.  Vi  skulle  nu 
se,  hvad  Lovene  forstaa  ved  Fællig  i  Løsøre.  Naar  Tvende 
indgik  en  Forening,  hvorved  de  indbragte  Løsøregjenstande 
i  ét  Bo,  kunde  der  efter  de  ældre  danske  Love  opstaa  et 
juridisk  Forhold  af  meget  forskjellig  Art.  Der  skjelnes  imel- 
lem to  skarpt  adskilte  Vilkaar:  Fællig  og  Virning.    Saa- 


^)  Of  nokær  man  gioær  aonæn  thiafs  sak,  thær  sialf  hayær  iorth.  tha 
ma  hao  sialf  gangs  i  tak  for  sik.  æn  of  lanbo  givæs  sak.  tha  skal 
hin  thær  iorthæn  a.  gangæ  i  tak  for  ham  ok  swa  bondæ  for  sin  bryti. 

«)   Hist.  Tidsskrift  I.  R.  I.  112  ff. 


\ 


I 


./ 


70  Bondestanden. 

ledes  til  Ex.  Er.  Sj.  Lov  I.  11.  Naar  en  Bonde  tager  sin 
Datters  Mand  til  sit  Hjem,  skal  han  lyse,  om  de  have  lovlig 
Fællig  med  ham  eller  om  ban  tager  deres  Ejendele  til  Vir- 
ning.  »Lægger  han  oc  thæm  i  fielagh  mæth  sic,  tha  scal 
han  thet  linsæ  a  thingi,  horæ  mfikæt  ihe  aghæ  i  £gelngh 
mæth  hanom.  —  Æn  liosær  han,  at  han  haner  takit  them 
at  virthninge,  tha  hvat  snm  bo  yarthær  bætær  ællær  værræ, 
tha  fa  the  ecki  meræ  æn  the  varæ  in  taknæ  i  virthninge  mæth, 
æcki  oc  minnæ«.  Disse  Forhold  komme  atter  frem  i  Pro- 
vinslovenes Begler  om  Umyndiges  Midler,  som  tages  i  For- 
varing. En  anden  Betegnelse  for  de  omtalte  virde  Penge 
var  Halspænninge  eller  Halsfæ.  I  den  Dalbyske  Frdg.  §  2 
hedder  det  saaledes:  »tha  seal  bondans  borna  mothrinæ  oc 
hans  stypbørnæ  fæthrinæ  in  takas  til  Max  ællær  til  halzs 
pænningæ  oc  a  thingi  lyosa«,  jfr.  Er.  Sj.  L.  III.  33.  Om 
disse  Hals-  eller  virde  Penninge  hedder  det  fremdeles  i  J.  L. 
II.  114:  »wirdæ  pænning  mvghæ  æi  for  tapæs«,  og  Sk.  L. 
XVI.  5:  »Takær  annær  nokæt  til  halsfæ,  tha  ma  thæt  aldrigh 
tapæs,  num  skal  e  thæt  atær  gialdæ  hnat  sum  at  knmbær«^). 
Af  de  anfarte  Lovsteder  kunne  vi  bestemme  den  juri- 
diske Karakter  af  disse  Forhold.  Fællig  er  et  Sameje  i 
samtlige  de  i  Boet  til  enhver  Tid  værende  rerlige  Ting 
I  efter  en  bestemt  Kvota  (communio  pro  rata  parte),  Virning 
^  er  et  Depositum  irregulare;  GjendCSficfen  selv  eller  dens 
Værdi,  hvis  den  var  forgaaet,  skulde  tilsvares  ved 
Forholdets   Ophør.      Anders   Sunesen   definerer    derfor    og- 

\8aa  Halsfe  som  det  Gods,  der  tages  i  Forvaring  med  det 
Vilkaar,  at  dets  Værdi  skal  tilsvares,  hvad  der  saa  hænder 
Godset*). 

Anvendt  paa  det  foreliggende  Tilfælde  vil  det  ses,  at  et 


I 


^)   Jfr.  fremdeles  J.  L.  I.  30,  II.  61,  Erik  Sj.  L.  I.  48.  III.  10. 

**)  XVI.  7:  Qaicumqae  recipit  ea  conditione  qoellbet  coDservanda  utio 

eedem,  qviettitid  «i8  contigerit,  Talore  reddaotur,  qoe  depfwtta  halzsfæ 

liogaa  patria  DomiDaDtor. 


Fslligsbryde.  71 

Bryde  fællig  ikke  kunde  opstaa,  fordi  der  var  givet  Bry* 
den  enkelte  Gjenstande  til  Viming  eller  Halsfæ.  Fællig 
kunde  det  kun  kaldes,  naar  Husbondens  Bet  bestemtes  som 
en  Kvota  af  det  paa  Gaarden  til  enhver  Tid  værende  Løs- 
ere. —  Naar  et  saadant  Fællig  blev  indgaaet,  var  det  for  at 
sikre  Kontrahenterne  indbyrdes,  men  endnu  mere  Tredie* 
mand,  be&let,  at  det  skulde  lyses  til  Tinge,  med  hvilket 
Kvotaforhold  Samejet  bestod. 

Fælligsbryden  var  i  evrigt  i  de  fleste  Henseender  retslig 
uafhængig  af  Husbonden.  Han  kunde  selv  forfelge  Ban  (J. 
L.  n.  67)  og  kunde  blive  Sandemand;  han  var  Husbonde  i 
sin  egen  Familie  og  kunde  paatale  Hærværk  mod  den  (II.  33). 
Men  hans  Formue  var  paa  en  særegen  Maade  baandlagt, 
han  kunde  derfor  ikke  paatage  sig  Værgemaal  (I.  31)  og 
ikke  gaa  i  Borgen  i  Tyvssager  (U.  104). 

Dette  Fællig  maatte  i  flere  Henseender  vise  sig  uprak- 
tisk, idet  det  som  andre  Fællesskabsforhold  lagde  Baand  paa 
den  Enkeltes  Frihed.  Der  kunde  derhos  let  handles  svigag- 
tigt af  Bryden.  Denne  kunde  unddrage  Gods  fra  Fælliget 
og ,  naar  Delingstiden  kom ,  formindske  Boet.  Sk.  L.  XV.  4—6, 
der  indeholder  nejagtige  Bestemmelser  til  Betryggelse  for  at 
Delingen  sker  retfærdigt,  omtaler  saaledes  det  Tilfælde,  at 
Gods  underslaas  af  Bryden,  eller  at  denne  paastaar,  at  en- 
kelte Gjenstande  aldrig  have  været  sammenlagte  i  Fælliget. 
Man  udfandt  da  mindre  forviklede  Retsforhold,  hvorved 
samme  Resultat  kunde  naas.  Der  er  allerede  ved  Jydske 
Lovs  Tid  tydeligt  nok  sket  den  Forandring  i  Forholdet,  at 
Bryden  nu  ikke  tænkes  at  bo  paa  samme  Gaard  som  Bon- 
den^ "niiaién"  af  det   13de   Aarh.    forlades   aldeles    det 


*)  J.  L.  II.  38:  hvatsdmgørsatheDgarththsr  bryti  sUær  i  thet  ær 
bODdaDs  kæræ.  60:  Havær  bathæ  hin  therrænær.  oc  hin  Ihær  rænt 
imrUiær  iordt  i  thet  hæræth  thær  hin  sitær  tbær  ran  sao  warthær 
l^^æn.  tha  akvls  the  næfning  ther  um  skUiæ  thær  i  thet  hæræth 
ær.  tho  at  han  aitær  i  ant  hæræth  thær  rana  sak  gaf.  ofiorthen 
ær  bygd  mæth  lanbo.  æth  mæth  bryti.  æth  han  arthæ  aialf  then 


72  Bood€standeD. 

gamle  Fællesskabsforhold.  Fælligsbryden  i  egentlig  Forstand 
findes  ikke  mere.  Til  Bevis  herfor  skalle  vi  gjennemgaa 
Jordebagerne,  idet  vi  stadigt  have  for  Oje  den  ovenfor  paa- 
viste  Adskillelse  mellem  Fællig  og  Virning  (Halsfæ,  æsti- 
matio^). 

37.  Vi  have  først  Bryderne  fra  »Oldemoder«.  Fæl- 
lesskabet er  her  ikke  i  Bygningerne.'  Disse  anføres  nem- 
lig ofte  i  Jordebogen^),  og  Meningen  hermed  kan  kun  være, 
at  de  vare  Kannikebordets  Ejendom;  at  Bryden  skulde  have 
en  Bet  med  Hensyn  til  disse,  omtales  ingen  Steder.  Der 
har  maaske  været  andre  Bygninger  paa  Grunden,  som  have 
været  Brydens,  og  paa  flere  Grunde  have  Bygningerne  alle 
være  Brydens,  da  Eannikerne  kun  opføre  Besætning  og  In- 
ventarium, men  ikke  Husene.  Husene  vare  saaledes  For- 
skjelliges  Eje,  i  Sameje  vare  de  ikke.  Det  samme  har  væ- 
ret Tilfældet  med  Besætningen.  Flere  Steder  anføres, 
hvor  meget  Kvæg  der  var  paa  Gaarden®);  dette  har  været 
Kannikernes  Ejendom,    som   skulde  tilsvares  af  Bryden  ved 


iord  at  thet  næstæ  agrøthæ.  67 :  Bryti  ma  wæl  ran  s^væræ  vm  alt 
thet  thær  tiltheo  garth  hør  thær  han  ær  bryti  for.  æn  tho  skal 
husboDdæ  ham  um  bivthæ  the  delæ  at  delæ.  oc  a  thingi  IWsæ  at 
ær  fæiæx  bryti  oc  æi  ræthe  sweo.  æn  havær  han  sialf  annæn 
garth.  oc  thær  ibryti.  thaær  han  theræ  hasbondæ  oc  wæriæ. 
tho  at  han  ær  aostæth  bryti  oc  ma  for  then  garth  delæ  rans 
delæ  of  han  warthær  theræ  rænt,  jfr.  71. 

M  Æstimatio  svarer  ganske  til  det  danske  »Virning«.  At  æstim.,  navn- 
lig i  Pluralis,  ogsaa  kan  betyde  en  Afgift,  som  Prof.  Matzen  siger  i 
Panterettens  Historie  S.  171  Anm.  S,  har  jeg  ikke  fundet,  —  naar 
da  ikke  Afgiften  netop  sættes  til  en  vis  Værdi  f.  Ex.  i  et  Brev 
1291  •æstimationem  20  marcharum  in  redditibus  de  bouis  illis  an- 
nuatim  percipiant«  o:  Varer  til  en  Værdi  af  20  fC, 

^)  S,  61,  tres  domus,  63,  qaatuor  domus,  103,  4  domus  videl.  aulam 
et  duo  orrea  et  parvum  lofth. 

')  S.  61,  6  boues,  6  vacce,  2  eque,  2  vituli,  porci  et  oves  et  piaustra, 
63,  68,  79,  81  og  84:  viliicus  habgtJ^O  marchas  in  peooribus  et 
demittet  in  curia  duas  marchar  annone,  quando  recesserit,  et  dlcta 
peeora. 


Bryder  i  Følge  •Oldemoder«.  73 

Afleveringen.  Havde  Bryden  været  Medejer,  havde  hans 
Bet  vel  været  nævnt,  men  derom  tier  Bogen  ganske.  Paa 
én  Gaard  siges  Bryden  udtrykkelig  at  have  Kvæget  i  Virning 
til  40  %.  —  Der  bliver  da  ikke  Meget  tilbage,  som  vil  kunne 
retfærdiggjere,  at  Bryden  kaldtes  Fælligsbryde.  Imidlertid 
var  Indtægten  af  Ejendommen  fælles,  eller  der  findes  ved 
denne  dog  Anvendelse  for  et  Kvotaforhold.  Ingen  af  Bry- 
derne anføres  med  en  fast  Landgilde,  men  kun  med  en  om- 
trentlig (j&.  S.  6t:  de  quibus  bonis  16  solidi  annone  vel 
amplius  percipiuntur  cum  lacticiniis  et  cetera.  63:  De 
quibus  solvuntur  4  solidi  siliginis  vel  parum  ultra  cum 
lacticiniis  et  cetera,  —  de  quibus  soluuntur  4  solidi  siligi- 
nis vel  parum  amplius  cum  lacticiniis  et  cetera.  67:  de 
qua  annuatim  soluitur  marcha  annone  vel  circa  hoc  cum 
lacticiniis  et  cetera.  79:  In  tribus  atting  residet  villicus  .  . 
atting  valet  4  solidos  cum  dimidio  annone  vel  plus.  82. 
una  curia  ....  fere  valuit  marcbam  annone  in  redditibus 
cum  tribus  coloniis  ibidem).  Der  er  al  Rimelighed  for  at 
antage,. at  Afgiften  har  været  en  Part  af  Indtægten,  og  dette 
angives  ogsaa  udtrykkeligt  enkelte  Steder.  Bryden  i  Grene 
gav  Trcdiedelen  af  Sæden  eller  stundom  2  ører  Rug  i  Ste- 
det for  Tredieparten.  Bryden  i  Folding  gav  Tredieparten  af 
Sæden,  Bryden  i  Karkov  Trediedelen  af  Kornet,  nemlig 
omtrent  14  Skjæpper^æd.  Bryden  i  Tange  opferes  som 
svarende  ^!%^  Sæd  eller  Tredieparten,  hvilket  maa  forstaas 
saaledes ,  at  han  gav  en  Trediedel  af  Afgrøden,  som  var  om- 
trent eller  i  det  Mindste  skulde  være  ^.^  ^  Sæd^).  —  Des- 
uden  svaredes  Ai^t  af  Smør  og   Ost  (lacticinia).    Kanni- 


^)  s.  65:  Id  parochia  greoæ  yillicus  soluit  50  caseos  etparuam  metre- 
tam  butiri  de  qaalibet  alia  Tacca  et  lanam,  qae  dicitur  Tal,  de 
ouibus,  terciam  de  aoDona  vel  aliquando  duas  oras  siliglDis  pro 
tercia.  74:  De  fuldærn,  de  viUicotercfa  pars  aDDone.  97:  De  curla  Id 
carchouæth  in  parochia  seem  butirum  de  qualibet  yacca  et  tercia 
pars  annone,  videlicet  circa  14  solidos.  103:  dabit  annuatim  '3  me- 
tretas  cum  dimidia  butiri,   dimidiam  marcham  annone  Tel  terciam. 


v._. 


74  BondeslaodeD. 

kerne  skaffede  som  anfert  et  vist  Antal  Kvsegstykker  til 
Gaarden;  ønskede  Bryden  starre  Besætning,  maatte  han 
selv  anskaffe  den.  Eannikemes  Indtægt  i  de  anfarte  Varer 
bliver  derfor  beregnet  efter  Kærnes  Tal.  Hyppigst  findes 
kun  bemærket,  at  der  svares  Smar  og  Ost  (lacticinia),  men 
da  f.  Ex.  Bryden  i  Grene  svarede  50  Oste  og  en  lille  Maade 
Smar  af  hver  to  Eaer,  og  der  af  Gaardene  i  Stadil,  He  og 
Folding  gaves  Smar  og  Ost  efter  Køernes  TaP),  er  det  vel 
rimeligt,  at  Afgiften  overalt  er  bleven  beregnet  paa  den  an- 
farte  Maade. 

Resultatet  bliver  saaledes,  at  Bryden  kun  uegentUgt  kan 
kaldes  en  Fælligsbryde.  Der  var  vel  forskjellige  Ejere  af 
Lasaret  paa  Ejendommen,  men  i  intet  var  der  Sameje;  kun 
den  hastede  Afgrade  kunde  kaldes  fælles,  forsaavidt  Bryden 
skulde  give  en  Kvotadel  deraf  til  Husbonden.  I  Overens- 
stemmelse hermed  maa  man  forstaa  Udtrykkene  i  et  Brev 
af  Bisp  Gunner  af  Ribe  1261 ,  der  nævner  Kannikernes  »vil- 
J  \  lici  vel  coloni  partiarii  vel  nummis  colentes  terras  ipsorum«^. 
De,  som  saaledes  svarede  en  bestemt  Del  af  AfgradenT^unde 
vel  kaldes  »partiarii«. 

38.  Aarhusbogen  indeholder  langt  mindre  om  Bry- 
dernes Stilling  end  Oldemoder.  Om  Huse,  Besætning  og 
Inventarium  udsiges  Intet,  men  det  kan  vel  antages,  at  her, 
som  andetsteds  i  Jylland,  disse  dels  have  været  Brydens, 
dels  Husbondens.  Jeg  skal  minde  om  falgende  Udtalelse  i 
Processen  mellem  Kristoffer  U.  og  Bisp  Tyge  af  Børglum. 
En  af  Bispens  Bryder ,  Haldan ,  klagede  over ,  at  Bispen  havde 
voldeligt  frataget  ham  Heste,  Kvæg,  Korn  og  andre  Varer, 
hvis  Pris  angives ,  altsammen  ud  over  hvad  der  som  Virning  var 
Bispens  (»ultra  estimationem  suam,  quam  habebat  in  curia« 
Ser.  VI.  549).    Besætning  og  Inventarium  yu.  saalfidm^jdels 


*)  s.  73:   De  curiis  in  stathæl  et  he  et  fuldærn  dantnr  iactitioia  se- 

coDdum  Dumerum  i^accaram. 
*}  Terpager,  Ripæ  179. 


Bryde.  75 

Bispens  dels  Brydens,_^men  det  Betroede  tilsvaredes  kun 
efte£J?3rmngrt^Ta  vorled  es  Å%iften  af  Brydernes  Gaarde 
er  beregnet,  kan  ikke  ses,  men  en  fast  Afgift  som  af 
Landboen  var  den  ikke.  Det  hedder  næsten  overalt  om  I 
Bryden,  at  han  »plejer  at  give«  saa  og  saa  meget  Sæd  »et 
cetera« ,  medens  Landboen  og  Gaardsæden  opfares  med  en  i-'/^ 
bestemt  Afgifte).  Sandsynligt  er  det  derfor,  at  Bryden  har 
svaret  en  Fart  af  Eornhasten. 

*  351  VI  nave  novedsa^ligen  maatte  holde  os  til  de 
gejstlige  Stiftelsers  Landbrug  i  det  13de  Aarhundrede, 
hvorom  det  Meste  og  Klareste  foreligger,  men  de  samme 
Forhold  har  man  utvivlsomt  kunnet  gjenfinde  paa  Privates 
Gaarde.  I  et  Testamente  af  1295  fra  Fyen  (se  foran  S.  62) 
testeres  en  Del  Ejendomme,  der  baade  paa  Grund  af  Ordet 
»curia«,  der  sjældent  benyttes  om  Fæstestederne,  og  paa 
Grund  af  Jordernes  Størrelse  maa  have  været  Brydegaarde. 
Paa  hver  Gaard  fandtes  en  Del  nærmere  specificeret  Hols- 


')  Ser.  VI.  426:  iste  4  curie  solent  dåre  3  marchas  annone  et  3  oras 
jcum  aUis  raiDntis,  —  Villieas  soiet  dåre  2  oras  annoDe  cam  minu- 
tis.  427:  ViUicus  solet  dåre  3  oras  aon.  et  cetera.  Item  ibidem  est 
eoloous,  qai  håbet  solvere.  42S:  Viliieus  .  .  qui  solet  dåre  .  .  ViUi- 
cus .  .  qai  solet  dåre  16  uUidOS  ann.  et  cetera.  Goloni  soDt  7, 
quoTum  4  quillbet  dat  etc.  —  In  hiis  terris  residet  coIodus,  qui 
sdTVir~anDuatim  "lin'arclfSM  et  duos  puilos.   —    Ibi  est  Tillicus, 

qdl  solet  dtre  .  .  .  429.  ViUlcus,  qai  solet  dåre  —  ...  In  istis  terris 
eet  colonos,  qui  reddit  auouaUm  ...  Id  hiis  terris  est  viliieus,  qui 
soiet  4are  mareham  anDooe  et  cetera.  Et  Garsethus,  qai  sohit.  — 
VilUens  hic  residens  dat  10  oras  aoDone  et  cetera.  430:  ViUicus 
solet  dåre  -*•  eolonus  ibidem  debet  oram  den.  et  2  pullos  cum  ope- 
ris  %  dleram.  —  Hic  sunt  3  Tillici,  quorum  quiUbet  solet  dåre  .  . 
Item  ibidem  est  colonos,  qui  soWit  ,  .  Item  est  ibi  inquilinas  sive 
GartsetQS,  qai  soWit.  43] :  Villicns,  qui  solet  dåre  .  .  .  Villieas  hic 
residens  solet  dåre  .  .  3  vUlici,  qui  solent  dåre  10  oras  ann.  yel 
ciroa.  432:  QuiUbet  eolonus  dat.  villicns  .  .  solet  dåre.  —  ViUicus 
ble  residens  solet  solvere  marcham  annone;  eolonus  est  Ibidem  qui 
solvit  aDDnatim  ...  o.  s.  v.  S.  429  er  indløbet  et  »eolonus  solet 
dåre«. 


76  Bondestaodeo. 

korn  og  Holsfe.  Afgiften  af  Gaardene  nævnes  ikke,  men 
det  maa  antages ,  at  den  var  en  Anpart  i  Anoden ,  saaledes 
som  paa  Bibe  Kannikers  Gaarde.  Ved  to  af  disse  fyenske 
Gaarde  nævnes  en  Afgift  af  ^/«  ^  Penge  af  hvert  Kvæg- 
heved  —  svarende  til  den  Afgift,  som  gaves  af  Besætningen 
paa  Kannikernes  Gaarde. 

40.  Fra  Skaane  have  vi  fra  disse  Tider  ikke  nogen 
Jordebog,  men  af  de  Aktstykker,  som  foreligge,  synes  det 
at  fremgaa ,  at  Bryden  overalt  havde  Løsjøregjenstande  i  Vir- 
ning  og^  ikke  CEalEg^  Saaledes  bortskjænker  Ærkedegnen 
£rland  1269  flere  Brydegaarde  og  alt  det  Lasare,  som  til- 
harte ham  paa  disse^).  Paa  Brydegaarden  i  Stangby  ejede 
Lunds  Domkirke  alle  de  Bygninger,  som  vare  af  Træ,  og 
til  Vedligeholdelsen  af  disse  skulde  en  Del  af  Indtægten  an- 
vendes, men  af  Huse  af  Pilevaand  kun  Halvdelen^),  i  hvilke 
sidste  Bryden  saaledes  var  Medejer.  Af  Besætningen  og 
Sæden  var  paa  denne  Gaard  en  Del  lagt  i  Virning  (aasti- 
matio)  —  og  saaledes  har  det  været  overalt  i  Skaane''). 


^)  Dipl.  Stoc.  i.  449:  maosuin  integrum  .  .  .,  in  quo  presidet  TiUicus 
trugotus  cum  omnibus^  jnobililtia  .et  immobiiibas  ad  me  in  dicto 
manso  pertinebtibus.  Item  tres  quadrantes  ,  "  T^uos  iénét^ HEo 
wnTRrøS"'.  "7"T5Ulli  tnniiibus  mobilibus  ad  me  pertioentibus  ibidem. 
item  mansum  integrum  .  .  .  ubi  sunt  duo  TUlici  cum  omn.  mob. 
ad  me  pertlnentibus  ibidem. 

')  Ser.  Ilf.  522.  Item  ébiit  Nicolaus  Theotonicus  sacerdos,  hujus  loci 
canonicus,  qui  dedit  ecclesie  ad  luminare  3  quadrantes  in  Stangby 
et  dimidiam  marcam  annone  jet  duos  boves  estimatos  pro  12  oris 
argenti  et  tres  yaccas  pro  12  oris  arg.  .  .  .  Preterea  domus  lignee 
ad  ecclesiam  Lundensem  pertinent,  medietas  domorum  de  jyirgiji 
jfactarum^.feiiamvere  mifeibeat  Tflllcus,  qui  pro  tempore  røerTCT^quan- 
tum  ad  pascua  animalium  sufficit,  si  recedit. 

*)  Ser.  III.  476:  Eodem  die  obiit  Sveno  pie  memorie  Sacerdos,  hujus 
lod  canonicus,  qui  reliquit  ecclesie.  tres  mansiones  in  sui  memoriam 
in  WallLærle,  unam,  que  est  juxta  ecclesiam,  mense  canonicorum 
cum  domibus,  que  tune  erant,  et  continet  tres  quadrantes,  duas  re- 
liquas  Altari  beati  Thome,  que  continent  6  quadrantes  cum  bonU 
mob.,  que  estimata  sunt  pro  18  marcis  argenti,  exoeptis  anDona  et 


Bryde.  77 

41.  Om  de  sjællandske  Forhold  haves  mærkeligt 
nok  de  færreste  Oplysninger.  1331  nævnes  Æstimationes  i 
et  Bol  Jord  i  Sømeherred:  Skelm,  Prepositus  Boskilden- 
sis  ..  .  dedit  unum  mansnm  in  Hærthingælas  cum  esti- 
mationibus,  se.  2  bobus,  1  equa,  1  equo,  dimidia  marca  annone 
et  6  las  feni  (Ser.  UI.  271)  og  1339  i  en  Gaard  i  Holboher- 
red  (nna  cnria  viUicalis  cnm  4  inqnilinis,  ani  dicuntur  6ar- 
sæde,  que  sunt  m  censiTTeffe'novem  ore  cum  omnibus  suis 
Iklfinétitiis  se.  agris  etc.  nec  non  sum  omnibus  estimationi- 
bus  in  ipsa  curia  jam  manentibus  videl.  2  bobus  et  dimidia 
marcha  annone.  Suhm  XII.  418.)  Disse  Bestemmelser  ere 
imidlertid  fra  en  noget  senere  Tid,  men  et  Testament  af 
1306  oplyser  Ferholdet  mellem  de  enkelte  Klasser  Bønder 
godt.  John  Litle  bortskjænker  herved  til  Esromkloster  Byen 
Uggeløse,  nemlig:  to  Brydegaarde  i  samme,  den  sterre  og 
den  mindre,  med  alt  deres  Tilbehør  i  Marker,  Enge  og 
Skove,  Huse,  Besætning  og  Bedskaber,  for  saavidt  det  til- 
hørte ham,  og  16  Landbo-  og  Gaardsædestavne  med  Jord- 
tiUiggende.  Ved  disse  sidste  nævnes  hverken  Huse,  Besæt-  i 
ning  eller  Bedskab;  de  svare  derhos  en  fast  Åfgifb^  16  |^  i 
Penge.  Af  Indtægterne  af  Brydegaardene,  hvoraf  ingen  Af-  \ 
gift  anføres,  sk3 Je'^er  "fågés  *  del  "Nødveiidige   til  at 'skaffe 


feno.  Annona,  que  dod  est  estimata,  continet  16  sol.  ann.  In  utris- 
que  mansioDibas.  ViUicas  autem  occideDtalis  maDsionis  tenetur  re- 
spondere in  20  planstratis  feoi  et  orientalis  in  15.  Qaicunque  Tero 
mansiones  istas  tennerit,  debet  respondere  Ticario  dicti  altaris,  qai 
obligatas  est  ad  tres  missas  singulis  septimanis,  in  8  marcis  dena- 
riorum.  Ita  quod  estimatio  integre  conservetur.  478:  cum  estima- 
tionibns  et  omnibus  eorum  pertinenciis.  484:  uuam  mansionem 
bene  instrnctam  in  Aliæthorp  cum  molendioo  et  6  colooiis.  501: 
cariam  suam  in  Thorathorp  cum  estiroacione  et  omnibus  attinen- 
ciis.  528:  unam  curiam  in  Bøgh  cum  domibus  et  estimatione.  Brev 
af  2.  NoY.  1353:  bona  mea  in  Fathærstorp  in  parochia  Otbenzstrø 
sita  cum  estimationibus  Tidel.  2  Taccis  legaiibus,  4  sol.  annone  et 
UDO  gwlf  feni. 


78  Bondestaodeo. 

iQventarium  paa  disse  —  atter  ikke  paa  Landbostavnene  ^), 
Et  Testamenllrf  flisp-Ofenr-r  fioeskilde  fra  ÅaférTSTtr-^iser- 
os  endelig,  at  Å^fben  af  Brydegaardene  netop  beregnedes 
paa  samme  Maade  som  i  Jylland.  Biskoppen  disponerer  her 
over:  »in  Tokæthorp  mansum  terre,  in  quo  resident  duo 
villici  et  dant  tertiam  annone.  Item  in  Nybalæ  quinque 
oHs' terre  in  censu,  In  quibus  residet  unus  villicus  et  dat 
tertiam  annone«  Item  in  Ysøghæ  unum  mansum  terre,  in 
quo  resident  duo  villici  et  dant  tertiam  annone.  Item  in 
Sighærstorp  duas  oras  terre,  in  quibus  residet  unus  viUicus  et 
dat  tertiam  annone.  Item  in  Windæthorp  decem  oras  terre, 
in  quibus  resident  duo  villici  et  dant  tertiam  annone.  Item 
in  Lungæthorp  in  Hornshæræth  virginti  sex  solidos  terre  in 
censu,  in  quibus  residet  unus  villicus  et  dat  tertiam  annone«. 
De  i  disse  Gaarde  siddende  Bryder  have  saaledes  alle  svaret 
en  Trediedel  af  Afgrøden  (tertiam  annone),  —  som  i 
Jylland. 

Spørge  vi  nu  til  Slutning,  om  der  aldrig  i  Diplomer 
eller  andre  historiske  Aktstykker  omtales  Fælligsbryder  med 
samme  økonomiske  Stilling  som  i  Lovene,  maa  Svaret  her- 
paa  vistnok  være  Nei.  Exempler  paa  Fællig  i  alt  Løsøre, 
som  der  f.  Ex.  wevnes  paa  Brydegaarde  i  Sverrig-),  findes 
vist  ikke.  Nogle  enkelte  Gange  omtales  i  det  sydlige  Jylland 
en  communitas  i  Løsøre  paa  Brydegaarde,  men  om  der  her- 


^)  Suhm  XI.  896.  Donavi  et  contuli  Tillam  Ughløse  in  Lywnghehereth 
duas  videlicet  qurias  villicaleB  in  eadem  majorem  et  minorem,  cam 
agris,  pratis,  ^pascuis,  nemorilius,  domibus,  et  pecoribus,  ae  omni 
instructione,  in  utensilibus  et  in  universis  rebus  mobilibus  et  im- 
mob.  ad  me  spectantibus  .  .  .  Aliis  autem  proTentibus,  in  pecorl- 
bus,  ovibas,  porcis,  de  villicis  memoratis,  de  colonis,  sedecim  mar- 
ebis prompte  pecunie,  de  molendino  ibidem  duodecim  marchis 
proTenientibus,  in  edificationes  bonorum  eorundem  et  in  instruc- 
tiones  grangiarum  et  curiarum  Yillicalium  integraliter  convertendis. 

^)  Dipl.  Svec.  II.  561:  curiam  meam  Risaby  cum  dimidietate  omnium 
bonorum  mobilium  ibidem  existentium,  quia  villicus  dimidietatem 
possidet. 


Landbo.  79 

ved  betegnes  et  Fællig  i  egentlig  Forstand  eller  blot  dette, 
at  baade  Bryden  og  Gaardens^er  have  en  Ret  i  Laseret, 
den  Sidste  nemlig  i  Følge  Yirning,  er  ikke  klart.  9T9riaEIQ!&é 
Egne  Haver  Jog'TSrømplBrpaa,  at  Husbond  og  Bryde  ere 
Samejere  af  Kvægbesætningen^). 

42.  Landbo  (Colonns)  kaldtes  den  Bonde,  der  havde 
lejet_anden  Mands  Jord  til  Dyrtømg  imod  en  bestemt  Af- 
gift. Eontraktsforholdet  er  langt  simplere  end  ved  Bryde - 
DnfSoldet.  Jordejeren  skal  hjemle  Landboen  i  Besiddelse  af 
Jorden,  <^  denne  skal  paa  rette  Forfaldsdag ,  til  Marie  Messe 
(15.  Angust),  svare  sin  Landgilde.  Kontrakten  anses  ind- 
gaaet  paa  ét  Aar  og  forlænges  til  næste  Fardag  uden  Vedta- 
gelse Serom,  naax  Opsigelse  ikke  finder  Sted  inden  Marie 
Messe.  Bette  Fardag  er  Torsdag  efter  Paaske.  Førend  Land- 
bæn  drager^  Dort,  skal  han  have  saaet  saamegen  Jord  med 
Bugsæd,  som  Skik  er  i  Egnen,  og  forlader  han  Bruget  fer 
denne  iSd,  maa 'Jorden  være  bragt  i  en  Driftsstand,  som 
svarer  til  Aarstiden.  Landboen  var  saaledes  simpelthen  Leje- 
tager af  Jord.  Bygningerne  paa  Grunden  vare  I  Beglen 
hans  egne.  Allerede  den  fuldstændige  Tavshed  om  disse  i 
Jordebøgerne  f.  Ex.  Oldemoder,  viser,  at  de  ikke  vedkom 
Jordejeren.  De.  vare  jo  af  let  BeskaflFenhed,  aldrig  af  Sten, 
sammentømrede,  med  »Vendredør  og  Flagreled«,  som  det 
hedder  i  Folkevisen.  Landboen,  som  opsagde  Fæstet,  kunde 
oprindeligt  tage  Huset  med  sig,  om  han  ikke  kunde  blive 
enig  med  den  nye  Landbo  eller  Husbonden  om  en  Løsnings- 
sum.   Endnu  helt  op  imod  Nutiden   flyttedes  Husene  jo  fra 


^)  Terpager,  Rips.  283,  285 :  has  terras  suprascriptas  cum  omoibug  bo- 
nis  mobiUbus  'videl.  domibus  ae  aliis  omnibus  in  commanitate  re- 
pertis.  Kinch,  Ribe  215:  Kvæg  og  •communitas«.  Ser.  VIII.  145: 
cam  eominonitate  peeoram  et  stathkornin  eisdem.  154:  excepUs  di- 
midietate  peeoram.  —  Bisp  GhrisUern  af  Ribe  skjænker  Fjerdedelen 
af  en  Gaard  med  Huse  og  Ottendedelen  af  Besætningen;  Bryden  har 
her  Tist  været  Medejer.  Oldemoder  80.  —  Flere  end  disse  Exemp- 
ler  kjender  jeg  ikke. 


80  Boodegtanden. 

Sted  til  Sted*);  de  vare  faktisk  som  juridisk  Løsere.  Ved 
Skaanske  Lov  XVII.  3  blev  det  paabndt,  at  LandboeD  sknlde 
lade  Husene,  der  kaldes  hans,  blive  paa  Grunden  imod  at 
foa  en  Lesningssnm  af  den  nye  Fæster  eller  af  den ,  der 
overtog  Driften  af  Jorden-). 

I  Besætningen  var  der  ikke  Fællig,  og  heller  ikke 
var  der  nogen  overleveret  Kvægbestand.  Skaanske  Lov, 
som  omtaler  Landboens  Forhold  udfarligt  og  især  Forholdets 
Ophor,  nævner  Intet  om  Besætningen,  og  der  har  saaledes 
i  den  Henseende  ikke  været  noget  Mellemværende  mellem 
Fæsteren  og  Husbonden.  Ogsaa  Diplomerne  tie  derom.  Ean- 
niken  i  Lund  og  Boeskilde,  Niels  Bunkeflod,  siger  i  sit  Te- 
stamente 1346^  udtrykkeligt,  at  i  4  Gaarde,  (hvorved  i 
stræng  Forstand  altid  forstaas  Brydegaarde),  som  han  bort- 
gav«  var  der  »estimationes«,  men  ikke  i  de  to  Landbostavne 
(Golonatus). 

Imidlertid  blev  det,  navnlig  i  det  14de  Aarhundrede, 
da  man  havde  faokei  øje  for,  at  overleveret  Kvæg  forrentede 
sig  fortrinligt,  sædvanligt,  at  der  medfulgte  Kvs^stykker, 
hvoraf  der  svaredes  særlig  Afgifte).     Saaledes  findes  det,   at 


')  Som  Elempel  paa  delie»  der  i  »Trigt  er  ¥eJ  bekjendt,  fortjeoer  at  an- 
føres, at  det  Ted  el  KongebreT  af  9de  April  1662  bley  bcTilget  Tol- 
derne i  Fredericia  eller,  som  den  nyligt  anlagte  Stad  da  hed,  Frede- 
riksodde, al  tllforhandle  sig  nogle  Base  I  de  nxrmestliggende  Kj«b- 
stæder  I  Fyen  og  JjUand  og  flytte  dem  til  Byen;  thi  i  denne  var 
der  stor  Mangel  paa  Bygningstømmer.    (Jydske  Reg.) 

*)  Æld.  Si.  Stadsret  i  70:  nnlli  vendat  domnm  nisi  prins  eam  obtn- 
lerit  domino  territorii  Tenalem.  Flensb.  St  i  41.  Sk.  L.  XVII.  3: 
Far  lanbo  bort  af  lortho  tha  køpæ  hin  hos  xr  til  far;  far  ængin 
man  til,  nnmfæstisat  bara  kroke,  køp«  e  thæn  xr  hnsiorthana  sar 
ok  yrkir.  —  Følgende  Sted  I  Ser.  Vil.  105:  »Johannes  Belthere 
håbet  qoaérantem  ad  bolekrosjorth«  bør  vistnok  fortolkes  ved  Hjxlp 
af  det  anførte  Udtryk  at  fæste  >at  bara  kroke«. 

')  D.  Svec.  V.  610:  Omnia  bona  mea,  qnæ  habeo  in  wæ^æthorp  et 
yrtøflæ,  vbl  habeo  4  cnrias  cnm  estimationibns  et  2  cotonatos  sine 
estimationilHis. 

^  Ser.  V.  562:  nnnm  atting  in  Skaslath,  de  qno  dantnr  éoe  ore  an- 
none  tripartite  et  20  ore  den.  de  peeoribus. 


Udsat  Ktæg.  81 

BeDeficiarer  paa  gejstligt  Gods  ved  at  anbringe  Kvægbesæt- 
ning  paa  Fræbendens  Ejendomme,  saavel  Landbostavne  som 
Brydegaarde,  sagte  at  bringe  et  langt  sterre  Udbytte  deraf. 
En  Decanns  i  Lund,  B.,  testerer  saaledes  1285  til  sine  Sas- 
terbem  »estimationes  cnm  domibus,  que  ad  me  pertinent 
in  fandis  prebende  mee«.  Og  saaledes  i  mange  Diplomer^).  — 
Der  kunde  heraf  fremkomme  forviklede  Spargsmaal  paa 
Skiftet  efter  en  afdød  Gejstlig;  thi  der  skulde  sondres  imel- 
lem hvad  der  paa  Fræbendegaarden  var  Landboens  elier 
Brydens,  hvad  der  var  Beneficiarens  og  hvad  endelig  den 
kirkelige  Stiftelses  eller  Præbendes  eget^}. 

43.  Jeg  tager  af  det  Foranførte  Anledning  til  at  gjore 
opmærksom  paa,  hvorledes  man  ved  dette  Forhold,  det  øvfir- 
leverede  Kvæg,  har  skaffet  sig  en  Maade  at  forrente  den 
lille  Kapital  paa.  At  udlaane  Fenge  paa  fiente  var  straf- 
bart. Forbudet  herimod  trykkede  de  økonomiske  Forhold. 
Spekulationen  maatte  foruden  sine  sædvanlige  Omraader  søge 
at  udfinde  Maader,  hvorved  man  undgik  at  krænke  den  ka- 
noniske Bets  Bestemmelser.  Nu  var  det  ikke  forbudt  at 
tage  en  Afgift  af  udlejede  Gjenstande.  Ved  det  simple  Leje- 
forhold var  der  imidlertid  den  Mangel,  at  Tingens  tilfældige 
Undergang  ifaldt  Udlejeren  til  Byrde,  og  var  der  Tvivl  om 
Casus  TSirelaa  "Bg"  om  6vem  der  sktdde  bære  Tabet,  blev  Be- 
visførelse nødvendig  osv.  Naar  Gjenstanden  derimod  gaves 
til  Halsfæ,  var  Forholdet  simpelt;  forgik  Tingen  casu,  skulde 


.  -  M  ■  '  '  -"^p' 


')  D.  Sy.  1.  477.  Kanniken  Niels  Thorkilsens  Testam:  20  fC  denar.  de 
rebus  mobiiibus,  quas  habeo  in  aby  uitra  estimacionem,  quam  ca- 
DODicis  loDdeosibus  exhibere  teneor  de  bonis  ibidem.  666.  II.  S4: 
DomproTst  Tragots  Testam:  ad  borum  solucionem  obligo  omnia 
bona  mea  mobilia  qae  habeo  in  fundis  prepositure  et  canonie  et 
ecciesiarum  in  Scania.  9.  Marts  1358:  etiam  omnes  meas  estima- 
eiones  videl.  10  oras  ordei  et  13modios  siliginis  ae  5  ^  den.  dot. 
scan.,  quas  de  meo  proprio  posui  in  fundis  adjacentibus  dicte  ec- 
clesie  mee  Screplinge. 

«)   Dipl.  Svec.  V.  570. 

6 


/ 


82  BondestaDdeD. 

en  ny  sættes  i  Stedet.  Afgiften  i^aatte  i  Følge  heraf  nator- 
ligvis  være  meget  mindre.  Til  saadant  Halsgods  benyttede 
man  Kreaturer,  og  især  Eaer,  der  udsattes  ikke  alene  i 
Gaarde  eller  paa  Jord,,  man  havde  Ejendomsret  eller  i  al 
Fald  Beneficiarret  over;  man  anbragte  Køer  hos  den  Jord- 
bruger, der  msyatte^ ønske J[j^  modtop  derfor ^etiaarlig 
A/iB^  ,Det  var  som  sagt  ikke  noget  Lejeforhold,  som  op- 
hørte f.  Ex.  ved  Kreaturets  Død ;  thi  dette  skulde  altid  findes 
paa  Gaarden  som  »Hald«.  Disse  Kreaturer  ble  ve  derfor  kal- 
dede »udødelige«  (immortales,  non  monturæ)  —  man  kunSe 
sige ,  med' Vammé  Teje  som  Xerxes*s  TFdpper"^  de  skulde 
altid  være  tilstede  i  samme  Antal  af  samme  Værd  og 
Godhed. 

Disse  »udsatte  Køer«  bør  maaske  rettest  sondres  fra 
de  egentlige  Halsfæ;  de  vare  en  særegen,  rentebærende  For- 
muebestanddel.  I  Boeskilde  Bisps  Jordebog  findes  en  For- 
tegnelse over  en  Del  Bønder  i  det  af  Dronningen  pantsatte 
Odsherred,  der  hver  opføres  med  3  K^er  og,  en  AMft  af 
^/9  Lagena  Smør.  I  det  Hele  var  der  »VUI.  mynnæ  æn  G.  køer 
i  Lænet«.  Ingen  af  de  dér  anførte  Bønder  vil  man  gjenfinde 
blandt  de  Landboer  eller  Bryder,  der  opføres  paa  Kongens  eller 
Bispesædets  Gods  eller  Bispens  eget.  Man  faar  derved  Formod- 
ning om,  at  de  enten  ikke  have  staaet  i  noget  Forhpl4^  til 
Kongen  eller  Bispen  som  Godsherre,  eller  at  deTiave  været 
Gaardsæder,  som  paa  de  ubeboede  Jorder,  hvoraf  der  netop 
i  alle  de' ahførte  Byer  var  et  stort  Tal,  have  græsset  det 
dem  betroede  Kvæg.  Den  første  Antagelse  éf^imidrérBcr"aén 
sandsynligste  og  bestyrkes  derved ,  at  de  i  Brendholt  og  Kal- 
dækoth  anførte  Bønder  ved  Sammenhold  med  den  kort  der- 
paa  følgende  Liste  vise  sig  at  være   »bondones«.  Selvejere^). 


^)  Ser.   VII.  38:   Isti    habent  vaccas    Dom.   Episcopi  per    Suenonem 
DyegD. 

In  Breodholt. 
AsmuQdas  håbet  3  vaccas  A  dat  dimidiam  lageDam  batiri. 


Udsat  KYSg.  83 

Begjeringen  har  altsaa  anset  det  som  en  heldig  Maade 
at  forrente  Kapital  paa  at  indkjøbe  Keer  og  udsætte  dem 
hos  Bønderne  imod  en  Afgift.  En  hermed  aldeles  parallel 
Liste  fra  en  nyere  Tid  vil  findes  i  Saml.  til  Fyens  Historie 
V.  302.  I  en  Fortegnelse  over  hvad  Kirken  i  Sandager 
Sogn  i  Baag  Herred  har  i  Indtægt,  opfares  14  Bønder  med 
en  A^ift  af  2  jS  for  »£uøer«  som  kircken  hafuer«,  og  det 
oplyses  af  Meddeleren,  Assistent  Weeke,  at  Ugnende  Forteg- 
nelser haves  for  de  fleste  andre  Sogne  i  Baag  Herred.  Kir- 
kerne have  altsaa  anvendt  deres  Formue  paa  samme  Maadø 
som  ovenfor  er  paavist  ved  Lensadministrationen.  Saa- 
danne  Køer,  der  tilhøre  Kirker,  vil  man  meget  hyppigt 
finde  omtalt^. 

44.  Landgilden  var  en  én  Gang  for  alle  bestemt  A^ft, 
hvis  Størrelse  naturligvis  rettede  sig  efter  Jordernes  Udstræk- 
ning og  Godhed,  men  tillige  begrænsedes  ved  hvad  der  var 
Brug  i  Egnen.  Landboforholdet  var  i  det  Hele  et  kon- 
trolleret  Forhold^  op  det  kanT  anlEagWr  aT'^XJCiDidglldS 
allerede  i  den  her  behandlede  Periode  ikke  vilkaarligt  maatte 
skrues  i  Vejret  hverken  under  samme  Landbo  eller  ved  Skif- 
tet af  Landboer.  Det  kan  nemlig  paavises,  at  det  i  saa  ^ 
godt  som  den  ,hele  Tid  indtil  Kr.  V.'s  Lov  var  antaget,  i 
Følge  ufravigelig  Sædvane,  at  Landgilden  var  en  fast  Kanon 
af  Jorden,  der  under  sædvanlige  Omstændigheder  ikke  turde 


Wl»li».li    iW    .»n, 


Nicolaus  JenssoD  håbet  3  vaccas. 
Jotaannes  Pætersson  håbet  3  vaceas. 

Uem  iD  Kaidækoth. 
Jacobus  Skinnæræ  håbet  3  vaceas  A  dat  dimidiam  lagenam  butiri. 
Nota.     Redditus  hujus  batiri  longe  largiua    est  registratas   in  Libro 
Regis,  de  quo  flat  ioquisicio.  —  39:   Isti   suot  bondones   io    Odi- 
hæret  .  •  in    Brendhoit :  -  Erlandus.     Johannes   Seile.     N.   Jønsson. 
Asmundus  .  .  .  Item  in  Kaldekoth:  Jacobus  Skinnere. 
')   Ser.  VIII.  98:  thy  kiendis  till  ad  were  y  KIjrkens  regenschabs  bogh  for 
Koo lye och giald  Falkman,  (Jpplysningar  II.  178,  192,  258.  Terpager 
59:    Item  eeclesiæ  Rwthager  I  Koo  til  lyws.     Item  plebano  ibidem 
I  vaccam,  que  semper  viuat 


84  BmidestandeD. 

forhajes^).  Fra  Kong  Valdemars  Tidsalder  haves  ikke  direkte 
Beviser  for  at  denne  Betsanskuelse  gjaldt,  men  da  flere  Eon- 
traktsforhold  paa  denne  Tid  vare  unddragne  Parternes  frie 
Baadighed,  og  der  i  mange  Tilfælde  fandtes  faste,  lovbe- 
bestemte  Friser,  er  det  vel  rimeligt  at  antage,  at  de  samme 
Regler  have  gjældt  da  som  senere. 

I  et  Brev  af  24.  Maj  1289  forbyder  Hertng  Valde- 
mar af  Jylland,  da  Borgerne  i  Slesvig  efter  Byens  Brand 
havde  forhejet  Jordskylden,  at  Nogen  maatte  fordre  en  større 
Afgift  end  den,  der  tidligere  var  svaret.  I  denne  Bestem- 
melse kan  man  vistnok  se  et  Udtryk  for  Tidens  Anskuelse 
om,  at  Udlejeren  ikke  ubetinget  var  raadig  over  Lejeafgiftens 
Størrelse,  hvad  enten  han  udlejede  Grunde  i  Ejøbstaden  eller 
paa  Landet.  Sætningen  om  Landgildens  Uforanderlighed  an- 
saas  i  senere  Tider  ogsaa  gjældende  ved  Leje  af  Huse. 

Det  vilde  være  interessant,  om  der  lod  sig  udfinde  en 
ftegel  for,  hvor  stor  den  sædvanlige  Landgilde  af  Jord  har 
været.  \  Følge  Jydske  Lov  maa  det^^antagea,,  at  SJgijkug 
Sølv  var  en  sædvanlig  Landgilde  af  1  )|L  Guld.^  Hvis  1  % 
fi!drn  paa  den  Tid  har'staaet  i  én  Fris  af  omtrent  2  ^  Sølv 
(denne  Fris  findes  i  Jordebogen),  har  Landgilden  været  iVs  ^ 
Korn  af  Jord,  hvori  der  kunde  saas  omtrent  ligesaa  megen 
Sæd.  Denne  Beregning  er  dog  meget  usikker.  Ser  man 
imidlertid  hen  til  et  senere  Tidspunkt  i  Middelalderen,  vil 
man  finde,  at  Landgilden  ofte  har  havt  samme  Sterrelse 
som  Udsæden.  Dette  fremgaar  for  det  Første  —  saaledes 
som  Fal.-Muller  allerede  har  paavist  —  af  mange  Steder  af 
Boeskildebogen.  Af  Bisp  Niels's  Gods  i  Snertinge  og  Or- 
drup i  Skippinge  Herred  gives  der  1  Skilling  (Skjæppe) 
Sæd  af  hver  Skilling  Jord.  Det  samme  iagttages  paa  flere 
andre  Steder  i  Sjælland,  som  i  Stevns  Herred  i  Klippinge, 
i  Baarse  Herred  i  Mæm,  Kjøng,  øster-Egesbjerg,  Ristofte, 


*)  En  Række  Undersøgelser  af  Forf.  om  dette  Punkt  Til  om  kort  Tid 
bliTe  offentliggjort. 


Ltn^dens  SterreUe.  85 

Lækkende,  i  Ods  Herred  i  Hageodrup,  Tderby,  Lumsaas 
og  Vædinge.  Åf  alt  det  ander  Lensgaarden  i  Tammemp  i 
Helbo  Herred  herende  Gods  i  Hald,  Sverkilstrap  og  Tomp 
ydes  en  Åfg}&  i  Sæd,  der  svarer  til  Skyldtallet^). 

At  Landgilden  Qgsaa  paa  andre  Steder  af  Landet  har 
været  ligesaa  stor  som  Udsæden,  fremgaar  vistnok  af  andre 
Data.  I  al  Fald  er  Falgende  værdt  at  bemærke.  Blandt  de 
»estimationest,  som  medfulgte  Gaarden,  nævnes  især  Holds- 
kornet  Dette  Korn  var  vist  udelukkende  Saakornet,  dels 
^defr~iom  ved  Fæsterens  Tiltrædelse  var  udsaaet,  dels  det, 
som  i  Aarets  Løb  skulde  saas.  Det  er  nu  mærkeligt,  at 
dette  Holdskom  meget  hyppigt  findes  at  have  samme  Ster* 
relse  som  den  aarlige  Landgilde.  Bisp  Peder  af  Bibe  til- 
lagde 1363  St.  Barbara  Kapel  ved  Domkirken  2  Gaarde  i 
Vilslev  med  Kvæg  og  »communitas« ,  den  ene  havde  til 
Holdskom  1  Læst  Sæd  af  alle  Slags  og  udredede  lige  saa  me- 
get i  aarlig  A^g[ift  tillige  med  det  sædvanlige  Smer,  den 
anden  havde  til  Holdskom  ^/s  Læst  og  gav  ligesaa  meget  i 
Landgilde  foraden  Smer').  Her  var  en  overleveret  Kvægbe- 
stand, som  forrentedes  særligt,  men  Landgilden  var  i  evrigt 
lig  Holdskomet.  Thord  Jakobsen  pantsætter  24.  Febr.  1367 
éhGan^t^Fersleff  i  Flæskumherred :  «novem  oras  annone 
cam  modio  siæting  in  redditibus  pro  nunc  valentia  et  novem 
oras  annone  cum  octo  jumentis  ad  estimationem  habencia.« 
Den  23de  Maj  s.  A.  overdrager  Peder  Munk  til  Kong  Val- 
demar: »unam  curiam  in  Norrewind,  in  qua  F.  B.  residet, 
valen tem  in  redditibus  annuatim  unam  marcham  annonæ,  in 
qua  etiam  est  una  marcha  annonæ  in  æstimatione 
et  duo  pecora;  item  ibidem  unam  curiam,  in  qua  residet  Soti 
cam  8  solidis  annonæ  in  redditibus,  8  sol.  ann.  in  æsti- 
matione et  2  jumentis;  item  in  Skiwelund  unam  curiam  cum 
sex  soli  dis  annonæ  in  redditibus  et  sex  soL  ann.  in  æsti- 


>)  Ser.  VU.  3,  6,  26^  dS,  SS,  41,  51. 
*)  Kineb,  Ribe  214. 


86  BoDdestaDden. 

matione«.  Den  17.  Sept.  1374  pantsætter  Niels  Esgyson: 
•nnam  curiam  in  parochia  Syælnes  sitam  in  qua  P.  H.  resi- 
det  cum  una  lesta  annonæ  pro  Holzkorn  et  pro  reddit i- 
bns  tantum  cum  3  jumentis«.  Naar  det  hedder  i  et  Di- 
plom 1469:  »Frwgardh  lyggende  i  Hwitberigh  i  Hasingherrit 
gyflfiier  6  Pund  kom  til  affgyffi  oeh  6  tiil  Holtzkorn«, 
•En  gård  i  Honborgh  skyller  3  Fundh  korn  tiill  affgyfft, 
oeh  3  til  Holtzkorn«0»  da  er  dette  kun  en  meget  forkortet 
Form  for  det  i  de  latinske  Aktstykker  Betegnede,  at  Kornet 
som  haves  »in  æstimatione«,  er  i  Sterrelse  netop  ligt  det,  der 
skulde  udredes,  Afgiften.  Ved  at  tage  Dueholms  Brev- 
bog') for  os  lære  vi  endelig,  hvor  udbredt  denne  Brug  var; 
Landgildekornet  vil  paa  det  store  Antal  Gaarde,  hvorfra  der 
i  denne  Bog  findes  Oplysninger  om  Holdskornet,  altid  findes 
at  have  samme  Sterrelse  som  dette,  f.  Ex.:  »unam  curiam 
in  parochia  Ludrwp  sitam  ...  in  redditibus  trium  pund 
ann.  et  estimacionibus  infra  scriptis,  videl.  tribus  pund 
ann.  et  uno  sue  cum  duobus  anseribus«,  (1389.  S.  48.) 
»Een  gardh  i  Iwlby  østen  aa  .  .  giwer  til  skyld  hwært  aar 
thry  pund  kom  oeh  stoor  met  thry  pund  til  holzkorn  meth 
eth  øgh,  met  hans  oeh  gesz«  (1412.  S.  42.)  og  saaledes  S. 
7,  11,  12,  13,  Ib,  16,  25,  29,  57,  59.  — 

Efber  det  14de  Aarhundredes  Midte  synes  al  Forskjel 
mellem  Bryde  og  Landbo  at  forsvinde.  Bryden  sidder  endnu 
\  stadig  i  den  større  Gaard,  men  svarer  Landgilde  af  bestemt 
Beløb").  Husene  ere  vistnok  Grundejerens,  og  denne  over- 
lader ofte  Bryden  Besætning,  men  da  der  ogsaa  gives 
Landboen  Kvæg,    er  der  heller  ikke  Forskjel  i  dette  Punkt. 

45.  Gaardsæderne  (InquiUni)  svare  _ nærmest  til 
vore  Husmænd^^niéa   og   uden   Jord.     Det   var    den  Klasse 


I  i*tm'i9i.-^,,tt^ømrmii  •»- 


^)  Molbechs  Glossarian):  Holdskorn. 

*)  Daeholms  Diplomatarium,   udgivet  af  Dr.  phil.  Arkivar  O.  Nielsen 

1872. 
')   Brydegaardeus  sædvanlige  Størrelse  er  fra  4  til  endog  8  Ører  Skyld, 

se  Roeskildebogen. 


Gaardsæde.  87 

Bønder,  ^om  senest  opstod.  De  nævnes  ikke  i  de  ældste 
Privilegier;  paa^^den  'iicr-Vare  de  indbefattede  i  de  store 
Gaardes  Tjenerskab  (fiimilia)  og  havde  Løn  eller  Kost  for 
deres  Arbejde.  Senere  er  denne  Klasse  Bønder  bleven  fri- 
ere stillet.  Ved  den  intensivere  Drift  af  Jorden  er  der  bleven 
Trang  for  flere  Hænder,  og  man  har  anvist  Familier,  der 
kunde  deltage  i  Arbejdet  paa  Gaarden,  Plads  paa  dens 
Gmnd.  Gaardsæde  betyder  derfor  ikke,  som  N.  M.  Peter- 
sen vil,  den  der  har  Sæde  eller  bor  paa  Gaarden,  men 
snarere  den,  som  sidder  i  Nærheden  af  Gaarden  og  hører 
til  den,  jfr.  det  islandske  og  gammelsvenske  håseti  Qiasæti) 
den,  som  liar  Plads  ved  Aaretolden.  Det  vil  derfor  ofke 
findes,  at  Gaardsæderne  ikke  havde  Jord  paa  Byens,  men 
paa  Hovedgaardens  Gmnd').  Imidlertid  kunde  ogsaa  Byens 
Jord  være  udlagt  til  saadanne  smaa  Brug,  eller  Husmæn- 
dene kunde  have  ryddet  dem  Plads  i  Skovene.  (In  Horsæ- 
ruth  sunt  5  inquilini,  qui  habent  vnum  Skousrwth.  Ser. 
Vn.  61.) 

SoiQ  ofbest  havde  Gaardsæderne  ingen  Agerjord,  kun  en 
Kaal-  ell§]JBrtghaver  1  HoésKldebogen  findes  sjældent  nævnt 
noget  Jordtilliggende  til  en  Gaardsædestavn ,  stundom  ^/s 
øre,  højst  1  øre  Skyld.    Sædvanlig  nævnes  kun  Gaardsæder- 


>)  Ser.  VII.  30,  62,  67.  N.  M.  Petersen  har  fremdraget  dette  i  sin  Af- 
haodling  i  ÅDDsler  f.  n.  0]dk.  1847,  258.  Det  er  Imidlertid  urig- 
tigt, at  lian  anfører,  hvad  Roes  kildebog  en  har  om  Byen  Særetzløf 
(S.  101)  som  et  Exempel  paa  det  Modsatte.  Stedet  lyder  saaledes:  .  . 
håbet  Episcopus  quatuor  mansos  terre  Tno  quartali  minus  ad  suam  cu- 
riam  principalem,  et  håbet  i  bi  quinque  inquilinos.  Item  håbet  Episcopus 
quatuor  mansos  terre  cum  vno  quartali  ibidem,  in  quibus  i  sti  re- 
sident A  dant  pensionem,  hvorefter  11  Bønder  opregnes.  Disse  an- 
tager N.  M.  Petersen  for  inquilini  og  retter  derfor  TaUet  paaGaard- 
sædestavnene  til  11.  Meningen  er  imidlertid,  at  HoTedgaarden  havde 
3'/4  Bol  og  5  inquilini,  der  boede  paa  Gaardens Grund.  Des- 
uden havde  Bispen  4V4  Bol,  der  dyrkedes  ved  Landboer.  At  de  11 
Bønder  vare  Landboer,  følger  allerede  af  deres  Jorders  Størrelse,  i 
det  6  havde  et  halvt  og  5  et  Fjerdedels  Bol. 


88  BondeitandeD. 

tf 

fke&  Tal.  Deres  Hovederhverv  kan  Jordbruget  saalødes  ikke 
:We  været.  De  maatte  —  for  saa  vidt  som  de  ikke  dr«v  et 
Haandværk  —  erhverve  deres  Underhold  ved  Arbejde  til  de 
-jSterre  Gaarde.  Man  bar  i  øvrigt  blandt  Gaardsæderne  skjelne 
imellem  dem,  der  dagligt  arbejdede  paa  Gaarden,  og  dem, 
som  kun  ydede  et  bestemt  Antal  Høstdage  eller  tærskede  et 
bestemt  Maal  Sæd^). 

46*  Efter  at  have  omtalt  de  forskjellige  Klasser  af 
Bønder«  skulle  vi  skaffe  os  et  Overblik  over,  hvorledes  Jord- 
brugene vare  fordelte.  Det  er  særdeles  karakteristisk  for 
I  {  den  ældre  ^Middelalder ,  at  den  ikke  kjender  Gaarde  med 
^^  */  vidtstrakte  Jorder,  end  mindre  Godser.  Den  IQge,  der  ei- 
édé' meget  Jord,  havde  Strøgods  og  ikke  samlede  Besid- 
delser (jfr.  Jordeiiogens  Falsterliste}.  Fra  Landets  Behyg- 
gelsestid  har  der  ligget  Gaard  ved  Siden  af  Gaard,  og  Sam- 
menligning af  Jorder  har  været  lidet  almindelig.  Den  Tids 
Agerbrug  har  ikke,  som  Nutidens,  kunnet  have  Fordel  af  en 
sterre  Drift,  og  selv  de  største  Gaarde  have  kun  havt  Jord 
til  3 — 4  Plove.  —  De  store  Ejendomme  vil  man  især  finde 
i  Landets  ældste  og  mægtigste  Familiers  Eje.  Bisp  Feder 
Vagnsøn  (f  1206)  af  Absalons  Æt  gav  saaledes  betydelige, 
sammenhørende  Ejendomme  (Enemærker)  til  Bispebordet  i  Aar- 
hus  af  sin  Fædrenearv,  saaledes  hele  Dramelstrupmark  (til  9  |L 
Korn  i  Udsæd)  med  den  senere  Hovedgaard  og  øvrige  Gaarde 
derpaa,  hele  Groskæmark,  ligeledes  et  Enemærke,  den  halve 
Del  af  Nexelø  og  meget  sammenhørende  Gods  i  Føllesløv*). 
Endelig  var  der  ingen  Grænse  for  Udparcelleringen;  Jorderne 


^)  S<$r.  VU.  55.  62,  67:  Item  eoria  principalis  håbet  qninque  garssde, 
qui  habent  agroe  et  prata  ex  illis  duo  bool  curie  priDCipalis,  tall 
oondiciooe,  quod  in  autampDo  laboreot  per  IV.  dies  qnalibet  septi- 
maoa,  et  tciturabuot  post  aatompDam  II.  marchas  siliginis  gro-Be* 
mlae.  69:  eurla  pr.  Swenstorp  .  .  .  .  ia  Sweostorp  suot  octo  iå- 
qaUlnl  dicti  Gfrds«der  quQtldie  laborantes,  qul  pon  dant  aliam 
peDSionem  Interim  quod  laborant.  Iteikl  in  Grønolt  sunt  decem 
inquilini  dicti  gardsædher,  qui  eciam  laborant,  non  dantes  penslo- 
nem  aUquam  interim  quod  laborant 


Størr«  lordbrag*  89 

kuade  odstykkefl  i  de  mindgte  Lodder,  kun  maatte  der  ikke 
tterred  lægges  Hindringer  i  Vejen  for  Fordéltngen'n^g  Op- 
Irøyningen  «71SHtteK 

Vi  træffe  paa  felgende  Navne  paa  Jordbrugene:  Curtis 
er  en  ældgammel  Betegnelse  for  en^  større  Oaard,  i  det 
Mindste  en  Brydefi[aard^) ,  jfr.  Ser.  VI.  426:  »hic  (Hæthen- 
stath)  halSeT'mensa  nostra  curtes  4  villicorum«;  disse  dyr- 
kede  i  alt  18  ¥-  Gulds  Jord.  Curtes  vare  ofte  de  ældre  og 
udfly ttedrJjåarde ,  om  hyjlke  en  Torp  dannede  sig  og  som 
havde  et  særegent  Navn.  I  Lunds  Dødebog  findes  saaledes: 
Obiit  Ingimar  laicus,  qui  curtem  Wesum  dedit  Sancto  Lau- 
rentio;  anniversarium  Guthsercs,  qvi  dedit  Sancto  Laurendo 
curtem  et  molendinum  Werpingi*). 

En  mere  almindelig  Betegnelse  for  en  større  Gaard  er  i 
den  ældste  Tid  Mans  i  o  (der  i  Lunds  Dødebog  findes  nævnt 
sidste  Gang  1267).  Mansio  havde  ofte  et  særegent  Navn: 
mansio  quæ  vocatur  Tumæholmæ,  quæ  dicitur  Myruthorp, 
PfiSféfslorpTikæTiorp^'  TJe"  dyfkédSs^aUe  af  Bryder*)  og  kunde 
have  endog  6  coloni  under  sig. 

47.  Af  disse  enkelte  større  Gaarde  opstod  de  saakaldte 
Hovedgaarde,  curiæ  principales  (stundom  capitales).  De 
findes  næppe  fer  ind  i  det  t4de  Aarhundrede.  1  Skaane 
nævnes  de  saaleides   første    Gang   1317,   da  Præsten  Ascer 


<)   Ser.  VI.  423,  431.  432. 

<)   Ser.  HI.  477  (viUicus  de  Wæsam).  VI.  425,  426,  427. 

>)   Ser.  111.  449,  455. 

^)   Ser.  UL  4S4,  519,  546.  VIII.  16  (mansio,  qaæ  Kiærgaftrd  dicitur). 

*)  Ser.  111.  476,  522,  577.  Reg.  498.  (1199)  maasiooem  suam  Alex- 
stathe  cam  agria  pratia  et  ailvis  et  3  mansis  etdimidio  et  omni- 
baa  pertinenUia  auia  abaque  familia.  Ser.  VI.  157  synes  at  skjælne 
meUem  curia  og  manaio:  bona  mea  in  Hærstæde  >wæstræ  &  Brønby 
østrs  aitoata  fidel,  unam  cariam  in  H.  cum  suis  pertinentiis  nullis 
demptia  at  unam  mansionem  in  Brønby  cum  pratis,  agris  et  uno 
fundo,  ceterisque  albi  adjac,  nullis  demptis.  Sorøbogen  slaar  diaa« 
Begreber  aammen,  Jfr.  Ser.  IV.  468:  mansionem  _ftAiL.iUttiaiii».4ei 
Sidste  sandsyaligvis  som  den  yngre  Betegodae.  Gaardeo  i  Alax- 
atathe  hedder  saaledea  coria  (478). 


90  Bondestanden. 

ved  St.  llichaels  Kirke  i  Lund  testerer  »unam  curiam  prin- 
dpalem  cam  4  coloniis  etc.^)«.  1319  træffe  vi  derpaa  en 
Pantsættelse  af  en  saadan  Oaard,  og  efter  den  Tid  nævnes 
de  hyppigt.  I  disse  to  første  Exempler  siges  ikke,  at  Gaar- 
den  var  Ejerens  Sædegaard,  hvad  de  dog  hyppigst,  om  end 
ikke  altid,  vare^). 

Hovedgaardene  benyttes  af  Bisperne  til  Sæde  for  deres 
Lensmænd;  der  var  saaledes  i  Følge  Boeskildebogen  i 
hvert  af  Bispens  Len  en  Hovedgaard.  Af  disse  anføres  der 
iogen^andjgjlde^jjadtægten  deraf  gik  da  enteni  IbiélFtil  Lens^ 
manden,  eller  denne  skulde  gjere  Regnskab  derfor^).  Dette 
afhang  sikkert  af  det  enkelte  Lensbrev^).  De  oprindelig 
spredte  Jordbrug  ere  saaledes  af  Bisperne  blevne  samlede  til 
større  Gaarde.      Dette   knnde   ske    ved,   at  mindre  Gaarde 


.  n   wwi.i  ^1 


Nedlagdes.  Saaledes  havde  Brode  Hoyed^rd_  rejst  sig  dér, 
bror  der  i  Følge  den  gamle  Træbog  bavdé  været  1  Bryde- 
gaard,  4  Landbo-  og  4  Gaaf da^e^^itÆCa^  —  Det  er  derhos 

*St_ .  .  ,    _>.   '■••■IV  " 

værotnat  oemærke,  at  Hovedgaarden  ofte  ikke  har  rebedret 
Jord.  Hovedgaarden  i  Asnæs  i  Ods  Herred  Eavde"  saaledes 
.Jord,  som  laa  skilt  fra  Byens  og  var  nrebet;  af  dette  havde 
dens  14  Gaardsæder  Jord.  Slavslunde  Hovedgaard  i 
Slavslnnde  Len  havde  foruden  2^/9  Bol  Jord  tre  Ornumme, 
i  hvilke  der  kunde  saas  27  Pd.  Sæd.  Lækkinge  Hoved- 
gaard i  Lækkinge  Len  havde  2  Bol  Jord    foruden  Bud  og 


M   Dipl.  Stcc.  III.  342. 

*)  D.  Svec.  V.  46.  (caria  pr.,  in  qua  meam  facio  residen tiam.) 

*)  At  der  enkelte  Steder  findes  flere  HoTedgaarde  i  ét  Len  og  der  da 
svares  fast  Landgilde,  har  sin  særegne  Grnnd.  Disse  vare  nemlig 
oprindelig  Lensgaarde,  men  da  de  to  faste  Borge  Dragsholm  og 
HjoTtholm  bleve  Gentra  i  Bispens  Lensadministration,  nedlagdes  Ho- 
vedgaardene i  Oplandet  om  disse,  og  de  bleve  Brydegaarde. 

*)  Biskop  Jakobs  Testament  30.  Mai  1350.  Item  Nicoiao  Unit  anam 
marcham  annone  et  cam  hoc  dimittimns  sibi  exactionem  nostram 
Hastorp  pro  20  fC  arg.  in  quibns  sibi  tenemnr,  donec  per  redditus 
éinsdem  sibi  integre  fnerint  persol nte  et  postea  ad  dies  suos  de 
confidentia  capitnli  pro  pensione  competenti. 


Ladegaardø.  91 

Omumme^).  En  Hovedgaard  Filegaard  nævnes  1337  i  Sol- 
bjerg i  Flakkebjergberred ;  den  havde  Jord  i  et  Ornummebol 
og  udenfor  dette  »Stwejordh  in  Towelandi^j.  Hovedgaarden 
staar  saaledes  ofte  med  et  Jordtilliggende  ^  ved  Siden  af 
Landsbyens,  hvilket  da  enten  er  det,  der  var  Gaardens , ^fer 
Landsbyen  opstod,  eller  —  hvad  der  navnlig  er  Tilfældet, 
hvor  det  Erhvervede  er  Bud  —  Jord,  som  er  tillagt  Gaar- 
den  ved  Opdyrkning. 

48.  De  Gaarde,  der  uden  at  være  Sædegaarde  dyrke- 
des under  Ejerens  specielle  Opsigt  ved  et  af  hans  Tyende, 
en  Forvalter  eller  Ladefoged  i  Nutidens  Sprog  og  i  Datidens 
en  Bedesvend,  kaldtes  »grangiæ«^  Ladegaarde.  Disse 
vare  naturbgvis  især  de  tæt  ved  Hovedejendommene  hggende 
Gaarde*^);  saaledes  nævnes  i  hele  den  store  Boeskildebog  kun 
én  Grangia,  nemlig  Bispens  paa  Bidstrupgaard  (ipsa  curia, 
quæ  est  grangia  episcopi,  håbet  terram  pro  3  aratris,  S.  64.) 
Klostrene  kunde  dog  i  den  ældste  Tid  have  Grangier  paa 
i^ærnere  Steder.  Sorø  Kloster  havde  ved  Aaret  1200  Gran- 
gier i  Slagelse,  Lynge,  Gudum,  Bjergby,  Ondlese,  Vedby > 
Asserbo  og  Eiby.  I  Beglen  var  det  da  Brødre ,  som  dyrkede 
disse  Gaarde  med  egne  Hænder,  naar  Klosterordenen  ellers 
tillod  det^).  I  Klosteradministrationen  rangere  efter  Gran- 
gien de  l|ærntliggende  større  Gaarde  med  tilliggende  Land- 
boer —  de  saakaldte  mansiones  exterifiam^L 

^)   Ser.  VII.  7,  11,   18  (MoseleDS   HoTedgaard  med    Lykkefenkt  jfr.  p. 

29  fyengteojort) ,  30,  62. 
*)   Ser.  IV.  507. 
')   Ser.  IV.  469:  videos  autem  veoerabilis  pater  Absalon  possessiooem 

illam  (Slauelsebo)  fratribus  aptam  pro  grangia,  eo  quod  erat  mona- 

sterio  vicina. 
«)  D.  Å.  M.  I.  46. 
*)  Ser.  566,  567:  Locam  Spsum  Sore  —  grangias  vestras  Slaglose  Lynghe 

etc.  —  similiter   exteriores   maDSiones   Tidelicet  SDærtbinge,  Ubby, 

Hagneleff,  Glostrup,  Wininghe  eto.  cum  a4jaceDtiba8  terris  et  con- 

coloniis  suis. 


f./V 


•VI 


y.   EapUeL 

Ckjstligkeieft. 

(Gejstlighedens  Skattepligt    Pri?il^enie,  deres  EchT^nrelse, 

Stadfæstelse  og  Fortolkiiing.) 


49.  Om  Gejstlighedens  Stilling  i  Landets  Forvaltning 
og  særlig  om  dens  Pligt  til  at  deltage  i  Udredelsen  af  Skat- 
ter« findes  i  den  ældre  Middelalder  ikke  noget  almindeligt 
Lovbud.  Bag  de  talrige  specielle  Fnvil^er  for  de  enkelte 
Institater  ligger  vistnok  skjult,  at  Standen  i  Almindelighed 
var  skattepligtig,  men  denne  Hovedsætning  er  saa  overskyg- 
get  af  XTndts^elser  og  saa  overgroet  af  specielle  Benaadnin^ 
ger ,  at  del  modsatte  Princip  næsten  synes  gjældende.  Stan- 
den er  i  denne  Henseende  stillet  paa  en  usikker  Basis,  som 
let  forvoldte  Splid.  Medens  paa  den  ene  Side  Skattefiiheden 
kun  bygger  paa  det  enkelte  Priv.  og  i  sidste  Instans  hviler 
i  Kongens  Haand,  —  et  givet  Tilsagn,  der  ikke  forpligter 
hans  Eftermand,  —  er  Gejstligbeden  paa  den  anden  Side 
dog  ikke  underkastet  Vilkaarlighed  ved  Overholdelsen  af  de 
erhvervede  Begunstigelser,  —  baade  politiske  og  moralske 
Hensyn  lode  Kongerne  opretholde  Privilegierne. 

De  eneste  Bestemmelser  af  almindelig  Natur,  der 
give  Begler  om  gejstlig  Skattefrihed,  ere  Jydske  Lovs  Årtik- 
ier O— It  i  Tredie  Bog,  —  ellers  hvilede  Alt  paa  specielle 


G^fsUighedent  MfUagier.  9S 

Privilegier.  Jydske  Loy  sætter  her  den  Jord,  som  Klos- 
trene have  edivenret  £bt  det  »general  Concili  war,  ihær 
Innocendos  panæ  hafthæ«  (1215),  som  fri  for  Leding,  og^ 
dymed  ntvivlsomt  for  al  Skat,  og  den  giver  den  Præst,  som 
lever  i  Gdlibat,  Bet  Wat  have  ét  Bo  frelst  uden  al  Land- 
redseL  Udenfor  disse  Tilfielde  er  Kongen  raadig  over,  hvo 
der  skulde  have  Skattefrihed;  dog  tilbagekaldes  ikke  tidligere 
givne  Benaadninger.  Disse  Begler  maa  anti^es  for  de  over 
hele  Landet  gjældende.  I  Kong  Magnus's  Frdg.  for  Skaane 
1340  §  3  og  Kong  Eriks  1356  §  3  udtales  det  saaledes,  at 
Sognepræsten  skal  have  ét  Bo,  som  fra  Kirkens  Grundlæg- 
gelse har  været  tillagt  denne,  skattefrit  tilligemed  de(i  derpaa 
boende  daglige  Tyende^). 

50.  Ville  vi  i  øvrigt  kjende  Gejstligbedens  Skattepligt, 
maa  vi  gaa  til  Privilegierne  og  undersøge,  om  de  Gejst- 
lige sædvanlig  have  været  skattefri,  eller  om  dette  hørte  til 
de  særegne  Benaadninger^). 

Allerede  i  det  Ilte  Aarb.  er  der  tilstaaet  gejstlige  Stif- 
telser Skattefrihed.  Oplysning  om  et  af  de  ældste  Privile- 
gier haves  efter  min  Formening  i  et  Brev  af  1135,  hvorved 
Kong  Erik  Lam  skjænker  Lunds  Kirke  en  Del  Jordegods, 
»som  han  er  raadig  over  og  som  ikke  kan  fravristes  af  no- 
gen ved  Lov«;  han  bestemmer,  at  disse  Ejendomme  skulle 
være  skattefri  og  aldeles  frelse  for  al  kgl.  Bet,  og  heri  ef- 
terligner han,  hvad  hans  Forgængere  Svend,  Mag- 
nus   og  Knud    tidligere   have    skjænket').     Kongen 


^)  Prlv.  for  Vejle  1S27:  omDes  et  sioguli  præter  dom.  rectorem  eccle 
8ie  ibidem,  qui  fuodos  ibidem  apud  eos  in  villa  vel  mansiones  ha> 
buerlDt  seu  emerint,  omnes  solutiones  —  supporteot  et  exsoluant. 

*)  Det  bør  be  mærkes ,  at  her  nærmest  omhandles  de  Gejstliges  Skat- 
tepligt med  Hensyn  til  de  direkte  og  ordinære  Skatter;  om  de  in- 
direkte og  extraordinære,  saavel  som  om  den  ved  Privilegierne  til- 
staaede  Sagefaldsret,  Vragret  osv.  maa  henvises  til  vedkommende 
Steder  i  det  Følgende. 

*)  Sohm  V.  650:  Terras  has  a  Jastieia  regali  immunes  et  omnina 
liberaB  etse  Tolnmns  ad  imitacionem  earam,  quat  dedernnt  felicis 


94  G^ÉtUighedeo. 

siger  her,  at  Kong  Magnus  eller,  hvis  han  ved  Knud  tænker 
paa  Knud  den  Store,  da  allerede  denne  har  tillagt  Lnnds 
Kirke  Immunitet. 

Det  ældste  endnu  kjendte  Privilegium,  hvori  Skattefri- 
bed indrammes  gejstligt  Gods ,  er  imidlertid  Knud  den  Helli- 
ges Priv.  af  1085,  da  han  tillagde  den  endnu  ikke  færdigt 
byggede  St.  Laurentius  Kirke  i  Lund  en  stor  Mængde  Gods 
og  bad«  at  Alt  hvad  derheraf  med  hviiirflnflnmhAlajK  j{(>f,  \{U^ 
koift  .JKongen ,  skulde  tilfgJije .  Zroisten  og  de  andre  Gejstlige, 
dog  med  Undtagelse  af  følgende  tre  Ting,  at  den,  som  mi- 
stede sin  Fred,  skulde  kjøbe  den  igjen  af  Kongen ^  ikke 
af  de  gejstlige  Herrer,  skjønt  hans  Gods  forbrødes  til  dem, 
at  den,  som  forsømte  Leding,  skulde  bøde  til  Kongen,  og 
at  arveløst  Gods  ^tilfaldt,  ham.  Disse  Privilegier  ere  om- 
trent de  samme  som  dem,  Kong  Niels  1117  gav  til  St. 
Knuds  Kirke  i  Odense.  —  I  det  12te  Åarh.  uddeles  Privile- 
gier hyppigt;  af  disse  kan  mærkes  Priv.  for  Skovkloster  1140 
og  for  Esrom  af  1148.  Klostrene  have  ofte  skyldt  den  Om- 
stændighed, at  de  ere  oprettede  af  Kongerne  paa  gammelt 
kongeligt  eller  fyrsteligt  Gods  der^es  vi3tstra^]I5nv3egier. 
Esrom  Klosters  Ejendomme  vare  saaledes  gammelt  Krongods. 
Prins  Buris  opretter  (1163)  Tviskloster  af  sit  Fædrenegods, 
og  Vidskøl  Kloster  kan  tilskrive  sine  store  Privilegier,  at  det 
grundes  paa  Valdemar  Ts  Fædrenegods. 

51.  De  gejstlige  Instituter,  som  Kongerne  tillagde  Pri- 
vilegier, vare  først  og  fremmest  Bispesæderne,  hvortil  slut- 
tede sig  Domkapitlerne  med  talrige  og  vidtstrakte  Friheder. 
Dernæst  vare  Klostrene  rigt  begavede,  navnlig  de  sjællandske, 
af  hvis  Privilegier  der  er  bevaret  os  et  overordentligt  stort 
Antal.  Af  Kirker  vare  ikke  mange  særligt  benaadede  — 
naar  der  da  ikke  til  dem  knyttede  sig  et  Kloster  eller  Kapi- 
tel;   —  i   Byerne    nogle,   paa    Landet   vist  ingen.     Andre 


memorie   predecessores   nostri   Sweno,    Magnns  et  GaoQtus,   reges 
catholici.  '—  Om  Fortolkniogen  af  Ordet  Jasticia  se  foran  S.  32. 


Gej8tiigh«deiw  PriTilegier.  95* 

gejstlige  Stiftelser  synes  ikke  at  have  været  beskyttede  ved 
Privilegier.  Præsterne  vare  jo  i  Felge  Jydske  Lov  skattefri 
af  den  Gaard,  de  drev;  ikknn^  sjældent  findes  andre  Gaarde,^ 
der  ere  henlagte  til  Præstens  Bord,  skattefiST.  1293  gav  dog 
Kong  Erik  noget  Gods,  som  Bidder  Jens  Eanne  havde 
Is^  til  Præstens  Bord  i  Lederap  i  Ingelsted  Herred,  fri 
for  Innæ,  Stnd.  Ledinpr  n^  ^1  kg^^  yY"fi^T  Mange  Hospita- 
ler (i  et  (Festament  af  ^^/iit268  nævnes  endog  14  Hospitaler 
i  Jylland),  Fattighuse  i)g  Skoler  vare  vel  doterede  med  Jor- 
degods, men  ferst  i  det  14de  Aarh.  finde  vi  dem  privilege- 
rede, saaledes  faar  Puggaard  ved  Bibe  Privilegier  1304, 
Helligaandshus  i  Flensborg  ^1325,  og  St.  Nicolaj  Hospital  i 
Eallundborg    1327    (Åahus    Hospital     dog    allerede    1252). 

52.  Der  havde  efberhaanden  uddannet  sig  en  Bevil- 
lingspraxis  med  Hensyn  til  Meddelelsen  og  Stadfæstelsen  af 
Privilegier.  Allerede  Jydske  Lov  siger,  at  de  engang  er- 
hvervede skulle  blive  ved  Magt,  og  det  udtales  i  Abels  og 
Kristoffers  Forordninger,  at  .alle  Privilegier,  nye  som  gamle 
og  fremtidige,  for  bestandigt  skulde  blive  i  EraftO-  Dor  har 
paa  den  Tid  maaske  næppe  været  nægtet  Stadfæstelse  paa 
Privilegier,  men  det  synes  som  der  ofte  er  forlangt  Betaling 
derfor.  I  den  nyborgske  Frdg.  af  1282  §  12  bestemmes  det, 
at  alle  Kongens  aabne  Breve  og  Privilegier  skulde  blive  ved 
Magt,  med  mindre  Kongen  paa  Bigsdagen  kunde  godtgjøre, 
at  de  med  Føje  burde  tilbagekaldes.  Der  ligger  i  disse  Ord 
udtalt,  at  Privilegiernes  Bevarelse  i  sidste  Instans  dog  skulde 
hvile  i  Begjeringens  Haand. 

Ved  Kongens  Tronbestigelse  maatte  Privilegierne 
stadfæstes,  hvorfor  Alle  søgte  til  ham  for  at  erholde  saadan 
Konfirmation.  Stiller  man  Privilegierne  i  kronologisk  Orden, 
vil  man  snart  se,   hvilken  Mængde  der  falder  i  Kongernes 


i-/^ 


^)  Frdg.  1251  i  12,  Kristoffers  Frdg.  §  3:  Omnia  privilegia  antiqua  et 
Dova  et  in  futarum  legitime  danda  in  perpetuum  jnviolabiliter  ooo- 
seraentur. 


96  G^lttligheden. 

mtrædebesaar.  Efterbaanden  som  Kongen  drager  frem  pat 
sin  «£rik8gate«,  uddeler  og  fornyer  han  Privilegier;*  man 
kan  af  deres  Dateringer  udfinde  hans  Vej.  Men  ogsaa  til 
andre  Tider  vil  det  findes,  at  de  Oejstlige  trænge  sig  om 
Kongen  for  at  faa  deres  Privilegier  stadfæstede.  I  Aarene 
1268  og  1269  &lder  saaledes  en  hel  Gruppe  af  Privilegier, 
for  Klostrene  i  Esrom,  Æbbelholt,  St.  Marie  i  Boeskilde, 
Vidskel,  Lagom  og  Sorø  og  for  Aarhus  og  Boeskilde  Dom- 
kapitler. Der  ligger  heri  et  sikkert  Udtryk  for,  at  Stridig- 
hederne med  Jakob  Erlandsen  og  Pave  Clemens  ere  ved  at 
sagtnes.  Kong  Erik  havde  i  September  1267  gjort  Paven 
betydelige  Indrømmelser,  og  Kardinal  Ouido,  der  var  sendt 
for  at  dømme  i  Tvistigheden,  blev  hjemkaldt.  Pave  Cle- 
mens døde  derpaa  i  Novb.  1268,  og  1269  gjør  Kong  Erik 
yderligere  Skridt  til  Forsoning  hos  Kurien  i  Bom^).  Der  er 
vist  ikke  Tvivl  om,  at  den  anførte  Bække  af  Privilegier 
staar  i  Forbindelse  med  samtlige  disse  Skridt  til  Forsoning. 
Først  efter  Aarhundredets  Udgang  mærkes  der  en  vir- 
kelig Uvillie  hos  Kongen  mod  at  stadfæste  de  givne  Frihe- 
der. I  Aaret  1300  konfirmerer  Kong  Erik  vel  Esrom  Klo- 
sters Privilegier,  men  udtaler  udtrykkeligt,  at  Saadant  kun 
skal  gjælde  til  han  med  sit  Baad  har  overvejet,  hvad  der  vil 
være  at  foretage  med  dette  og  de  øvrige  Klostres  Fribreve. 
Striden  med  Johan  Orand  var  da  paa  sit  Højeste,  og  de  an- 
førte Ord  vise,  at  Kongen  uforknyttet  har  Begjeringstøjlen  i 
sin  Haand.  Éan  tænker  øjensynligt  paa  bestemte  Forholds- 
regler for  at  indskrænke  eller  i  hvert  Fald  regulere  Gejst- 
lighedens Fgheder,  —  og  hans  Planer  gaa  maaske. endnu 
videre.  De  gjældende  Skattebud  vare  da  forældede.  Skatterne 
vare  ulige  fordelte,  og  kun  ved  hyppige  extraordinære  Paa- 
læg  erholdtes  tilstrækkelige  Midler  til  Dækning  af  Landets 
Udgifter.    Da  Kong  Erik  1302  giver  Banders  Borgere  Told- 


*)  Pal.-MuUer,    Stndier  tU  Danmarks  mstorie  i   det   13de  Åarh.   4de 
Stykke  p.  52  tL  (Vid.  Sel.  Skr.  hist.  og  phil.  Afd.  IV.  368). 


Stadfæstelse  af  Privilegier.  97 

Mhed»  hvorhen  de  kom,  tager  han  det  udtrykkelige  Forbe- 
hold, at  Privilegiet  kun  gjaldt,  til  han  bestemte  at  tilbage- 
kalde dette  og  andre  Kjobstadprivilegier  om  saadan  Frihed^). 
1304  udkommer  da  ogsaa  en  Forordning,  som  aldeles  foran- 
drer Ledingsbyrdens  Fordeling.  De  anferte  Ord  i  Esrom 
Klosters  Privilegium  ere  vel  tilCejede  af  Kongen  i  Kampens 
Hede ,  men  de  vidne  vistnok  tilUge  om  en  Plan  til  i  Ålmin- 
deUghed  at  gribe  ind  i  Gejstlighedens  Skatteforhold.  Da 
Freden  sluttes  med  Johan  Grand  og  Paven  1303,  udsteder 
Kongen  et  almindeligt  Brev  om,  at  alle  Bisper,  Klærker, 
og  alle  fromme  Stiftelser,  der  vare  bestemte  til  Gudsdyrkelse 
eller  Fattiges  Trang,  skulle  være  fri  for  alt  uretligt  Krav 
og  Undertrykkelse  og  Tynge  og  nyde  de  gamle  og  rette  Fri- 
heder^). Disse  Ord  ere  saa  omfattende  og  Udtrykkene  saa 
mistænkeligt  almindelige,  at  det  Hele  synes  som  en  Forsik- 
ring uden  Betydning,  der  er  aftvungen  Kongen  efter  hans 
Nederlag.  I  Frdg.  1304  §  8  lover  Kongen  da  ogsaa  kun  at 
overholde  de  givne  Friheder,  forsaavidt  de  ere  Riget  gavn- 
lige og  ikke  stride  mod  Gud  og  Bet ;  selve  Privilegierne  eller 
sikre  Kopier  deraf  skulde  derhos  forevises^).  1  de  ferste 
Åar  derefter  indlader  Kongen  sig  slet  ikke  paa  at  konfir- 
mere Klostrenes  Priy.  For  ved  Åaret  1308  findes  ingen  be- 
kræftede, men  da  er  man  besynderligt  nok  kommet  ind  paa 
den  gamle  Bane,  og  en  stor  Mængde  Klostre  faa  deres  Pri- 
vilegier fornyede,   saaledes  St.  Claras  og  St.  Agnetes  Klostre 


*)  Jfr.  hermed  Hertag  Kristoffers  Priy.  af  1307  for  Halmstad:  omnia 
eadem  jura,  que  siDgule  ville  foreDses  regni  dacie  de  dilecto  fratre 
DOStro  et  domiDO  rege  dacie  habere  diDoscuntur,  cupimus  et  con- 
cedimus  per  presentes,  donec  aliud  cam  eisdem  daximas  facien- 
dam. 

*)   Terpager,  Ripæ  182. 

')  De  literis  et  priuilegiis,  que  haadfæst  dicuntur,  promissum  est, 
quod  cum  ipsa  priuiiegia  per  se  vel  eorum  certa  transscripta  fuerlot 
presentata,  omoia  et  siogula,  que  corone  regoj  et  commuDitatj  pro- 
ficna  fuerjDt  et  vtilia,  Deo  autem  et  jurj  dod  contraria,  stabilia 
habeantnr. 

7 


98  Gejstlighedøn. 

1    Roeskilde,  og  Klostrene  Esrom,  Tvis  og  Æbbelholt,  samt 
1310  Slangerup  Kloster. 

Derimod  har  Kongen  natnrligyis  benyttet  sin  Frihed  til 
at  stadfiaBste  Priv.  eller  undlade  dette,  naar  det  syntes  ham 
tjenligt.  Da  Ribe  Bispestol  i  Aaret  1313  stod  ledigt,  kon- 
firmerede Kongen  Bispesædets  Privilegier,  dog  skulde  Fri- 
heden kun  gjælde,  til  den  ny  Bisp  var  valgt,  hvorved  Kon- 
gen utvivlsomt  vilde  paavirke  Valget.  Da  dette  faldt  ud  efter 
hans  ønske,  stadfæstede  han  Privilegierne  fuldkomment^). 

53.  Naar  saaledes  en  hel  Stand  var  skattefri,  om  end 
ikke  for  alle  sine  Godser,  saa  dog  for  det  langt  overvejende 
Antal  af  disse,  naar  det  endelig  var  den  Stand,  som  besad  de 
største  Jordegodser  og  dernæst  stadigt  forøgede  disse  ved 
at  de  skattepligtige  Jorder  formindskedes,  er  der  vel  Grund 
til  at  spørge,  om  Landets  Finantser  kunde  taale  denne  For- 
ringelse i  Indtægter.  Maatte  der  ikke  aabnes  nye  Indtægts- 
kilder eller  de  givne  Friheder  beskjæres?  Dette  var  en  ab- 
solut Nødvendighed.  Staten  var  nødsaget  til  at  paalægge 
rextraordinære  Skatter,  med  Hensyn  til  hvilke  Gejstlighedens 
Skattefrihed  ikke  gjaldt,  ~  hvad  der  skal  -blive  vist  i  det 
Følgende.  Ligesom  alt  Spørgsmaal  om  Ledingsfrihe^  op- 
hørte, naar  Fjenden  faldt  i  Landet,  saaledes  ansaas  Skatte- 

I  friheden  ikke  gfæHende,  naar  deFi  Landets  Nød  paalagdes 

1  overordentlige  Afgifter. 

— '54.  Vi  skulle  til  Slutning  gjøre  opmærksom  paa,  at 
de  vundne  Friheder  paa  andre  Maader  vare  beskaarne. 
I.  Privilegierne  blive  for  det  Første  ofte  kun  tilstaaede 
mod  Vederlagt).  Jeg  tænker  ved  dette  egentlig  ikke  paa, 
at  vedkommende  gejstlige  Stiftelse  ofte  maa  love  at  holde 
en  bestemt  Messe,    skjønt  denne  Forpligtelse  dog  ogsaa  har 


■)  Kinch.  Ribe  149—151. 

»)   Herved  sigtes  naturligvis  ikke  til  Brevpengene,   jfr.  Haandf.  1326  g 

31:  priviiegia  —  gratam  et  absque  precio,   sailario    scriptoris  antl- 

qaltui  consueto  duntaxat  excepto,  renouentar. 


Privilfgierne  sælges.  99 

en  Værdi  og  stundom  en  betydelig,  som  da  Kannikerne  i 
Boestdlde  1241  maatte  love  at  holde  for  Kong  Erik  en  evig 
Messe  ved  et  særligt  Alter.  Men  Kongerne  have  ofte  ved 
Overdragelse  af  Jordegods  faaet  Vederlag  for  et  med- 
delt Privilegium.  Saaledes  afstod  Skovkloster  5  Bol  paa 
Møen  til  Kong  Valdemar  I  for  Eftergivelse  af  én'Natif'HoH^ 
og  1 209  fik  det  Frihed  for  alt  kgl.  Hold  imod  Afetaaelsen  af 
en  Gaard  i  Bistorp  paa  Falster.  1180  betingede  Kong  Val- 
demar sig  i  et  Friv.  for  Marie  (St.  Knuds)  Kirke  og  Kloster 
i  Odense,  at  noget  af  ham  skjænket  Jordegods  skulde  komme 
tilbage  til  hans  Familie,  hvorhos  Brødrene  skulde  havej^., 
Vqgne  parate  til  hans  Afbenyttelse,  naar  han  kom  til  Odense. 
1239  £FKong  Valdemar  af  Viborg  Kanniker  Jord  paa  øen 
Åker  til  Vederlag  for  et  Friv.,  og  1353  Valdemar  Atterdag 
af  Skovkloster  ligeledes  for  et  Privilegium  Turebølle  Ore, 
Faxinge  og  Præstø  med  sit  Fang. 

Derimod  har  det  vist  været  mindre  hæderligt  at  sælge 
Privilegierne  —  og  dog  har  dette  været  i  Brug.  Det  lægges 
især  Abel  til  Last.  By  Kloster  maatte  1237  betale  ham, 
der  da  var  Hertug  i  Sønderjylland,  53  ^  Penge  for  sine 
Friheder  og  Bibe  Bisp  1240  200  %  Penge  for  sine,  hvorfor 
ogsaa  Munken,  som  har  nedskrevet  Priv.  i  Bogen  Oldemoder, 
fortørnet  siger  (S.  10),  at  man  hellere  skulde  kalde  det  et 
Salg  end  en  Gave.  Den  hæftige  Munk,  som  har  fortalt  om 
øm  Klosters  Oprindelse,  opirres  ligeledes  ved  Tanken  om 
Abel,  denne  elendige  Brodermorder,  som  fordrede  300  ^ 
Penge  af  Klostret  for  de  Friheder,  som  alle  hans  Forgæn- 
gere havde,  tilstaaet  det  gratis^).  Om  de  følgende  Konger 
have  ladet  sig  Privilegierne  betale,  kan  ikke  ses;  dog  har 
dette  vel  ikke  været  Tilfældet,  efter  at  det  var  blevet  slaaet 
fast  i  Haandfæstningerne,  at  Privilegierne  skulde  staa  ved 
Magt.     Imidlertid  vides  det,  at  Kristoffer  U  af  Vidskøl  Klo- 


M   Scr.  V.  262. 


100  Gejstligheden. 

ster  har  forlangt  en  saa  stor  Sum  Penge  for  et  PrivM  at  det 
nødtes  til  at  sælge  Gods  paa  LæsaO*  I  Valdemar  Eriksens 
Hdfstg.  1326  §  31  bestemtes  det,  at  der  ikke  maatte  for- 
langes Betaling  for  Fornyelser. 

II.  Det  kan  dernæst  ikke  betvivles,  at  der  ved  For- 
tolkning af  Privilegierne  er  anvendt  enhver  Regel  og  ethvert 
Betskneb,  hvorefter  saa  lidt  som  muligt  blev  indlagt  i  Fri- 
hedsbrevet;  den  Sætning  »non  plus  intelligitur  datum  quam 
expressum«  har  ikke  alene  været  Hovedreglen,  men  den  er 
bleven  benyttet  paa  den  spidsfindigste  Maade.  En  Anven- 
delse af  de  strænge  Fortolkningsprinciper  haves  f.  Ex.  i  den 
Åfgjarelse,  hvorefter  Ribe  Bisp,  uagtet  han  fra  gammel  Tid 
havde  Ret  til  Halvdelen  af  den  kgl.  Indtægt  af  Ribe,  und- 
tagen Vrag,  Forban  og^  40  Mark  Sager,  dog  ikke  oppebærer 
^[estetQMent  tmrdi  den,  —  skjant  ikke  udtrykkeligt  undtaget 
i  Kongernes  Privilegier  — ,  dog  var  paalagt  senere  end  de 
tre  anførte,  undtagne  Indtægter-). 

lU.  Det  maa  fremdeles  antages,  at  Privilegiet  aldrig 
ansaas  at  gjælde  for  andet  eller  mere  Gods  end  det,  Pri- 
vilegiehaveren  besad  ved  dets  Erhvervelse.  Man 
har  i  Almindelighed  paastaaet,  at  Friheden  maatte  omfatte 
ogsaa  de  senere  erhvervede  Ejendomme,  men  det  er  ganske 
vist  ikke  Tilfældet  i  den  her  omhandlede  Tidsalder.  Man  er 
vildledet  af  Udtrykkene  i  Priw.  fra  det  12te  Aarh.,  hvor  der 
i  alt  Fald  stundom  gaves  Frihed  ogsaa  for  fremtidige  Er- 
hvervelser. Saaledes  i  Priv.  af  1117  for  Knudsbradrene  i 
Odense  og  1187  for  Bispen  i  Slesvig^),  ja  Kong  Valdemar 
gav  endog  1170   Ringsted  Kloster  et  Brev  om,    at  Enhver, 


>)   Sahm  XH.  422. 

<)   Oldemoder  2. 

')    1117  (jam  collatis  sen  adhuc  conferendis)  1187  (quos  in  præsentia- 

rum  håbes  sive  in  futurum  tu  Tel  tul  successores  juste  et  canonice 

habueritis). 


PriTilegiernes  Fortolkning.  \Q\ 

som  gav  sin  Hovedlod  dertil,  skulde  yære  Ai  for  al  kgl. 
Skat  og  Skyld.  Bisperne  havde  dengang  endnu  ikke  den  store 
verdslige  Magt,  de  senere  fik;  Klostrene  vare  ikke  mange, 
og  man  anskede  at  beskytte  dem  i  deres  Opvæxt. 

Denne  Vidde  havde  Privilegierne  imidlertid  ikke  i  den 
felgende  Tid.  Det  findes  for  det  Første  stundom  i  disse 
sagt,  hvormeget  Gods  der  skal  indbefattes  derun- 
der. Saaledes  lyder  Priv.  af  1180  for  Enudsbradrene  i 
Odense  udtrykkeligt  paa,  at  kun  det  Gods  var  frit,  som  de 
ved  gyldige  Beviser  kunde  godtgjare  at  have  erhvervet  ved 
Kjeb,  Gave  eller  paa  anden  Maade  inden  den  Dag,  da  Priv. 
udstedtes.  Om  dette  Gods  siger  Absalon  i  sit  Priv.  af 
samme  Aar,  hvori  Kongens  Gave  omtales,  at  det  efter  Vur- 
dering svarede  til  30  Bol.  I  Priw.  for  Helligaandshus  i  Flens- 
borg bestemmes  nøjagtigt,  hvor  stort  det  skattefri  Jordegods 
maa  være.  1325  og  1330  maatte  det  kun  være  Gods 
med  en  aarlig  Afgift  af  150  %  Kobberpenge,  1337  udvide- 
des det  noget,  dog  maatte  det  ikke  overstige  \2  %  Sæd  og 
100  1^  Penge  i  Indtægt. 

I  et  stort  Antal  Diplomer  fra  de  forskjelligste  Tider  be- 
stemmes derhos,  at  kun  de  allerede  erhvervede  Ej- 
endomme vare  indbefattede  under  Friheden.  Disses  Antal 
er  saa  stort,  at  det  ikke  gaar  an  at  antage  dem  for  Und- 
tagelsesbestemmelser; de  lære  os  netop,  hvad  der  var  den 
gjældénde  Begel.  Udtrykkene,  der  bruges,  ere  »det  nu 
havende  Gods«,  »det  hidtil  erhvervede«. 

Til  Exempel:  Esrom  Kloster  1203  (emnes  possessiooes,  quas 
habent  in  Ballaadia  sWe  a  patre  meo  sive  a  fratre  meo  vel  ab  aliis  bo- 
nis  donatiODe  vel  emptiooe  seu  coDcambitione  adepti  sunt.)  1259,  1273 
(noviter  et  aotiqailas  acquisitas)  12S9,  1308  (quæ  in  præsentiarum  ba- 
bent)  Æbbelbolt  Kloster  1288  (quæ  in  præs.  babent)  Ry  Kloster 
1237  (eatenus  acquisitas).  Aabus  Hospital  1252  (quam  babent) 
Puggaard  ved  Ribe  1304,  1326  (quæ  in  præs.  babent)  Aarbus 
Bisp  1298  (quos  in  præs.  babet)  Slesvig  Bisp  1310  (bona  et  posses- 
siooes, quas  episeopus  —  possederat  usque  in  diem  15  vig.  nat.  St. 
Mariæ  io  aotamno),  jfr.  Priv.  for  Ribe  Kanniker  1246  (qui  sunt  ca- 
noDici  ripanses  anno  domioi  1246  mense  januario.) 


102  GeJsUigheden. 

Særligt  bestyrkes  Sætningen  derved,   at  Privilegier  ofte 
erhverves  paa  Tider,    hvor   der  ellers  ikke  var  Grund  til  at 
soge   nogen   Konfirmation  —  f.  Ex.  midt  under  en  Konges 
Begjering;  Hensigten  hermed  kan  kun  være  den,  at  faa  og- 
saa  de  nyeste  Erhvervelser  skattefri.      Dette  udtales  ogsaa. 
Sorø  Klosters  Friv.  af  1234  omfatter  saaledes   »alle  de  Ej- 
endomme,  det  besidder,  saavel  dem,   som  det  har  erhvervet 
af  Esbern  Nielsen*)«  som  hvad  det  tidligere  har  havt«.    Val- 
demar Sejr  udvider  Vidskal  Klosters .  Privilegier  til  at  gjælde 
nogle  nyerhvervede   Godser,    siden  (1236)  udstrækkes  de  til 
alle   Ejendomme,    erhvervede  efter  det   generale  Koncilium. 
Erik   Menved   gav    1299   noget    Gods,    som   tvende  Herrer 
havde  skjedet  til  Kannikernes  Bord  i  Kibe,  frit  for  alle  Af- 
gifter, som  han  forhen  havde  gjort  Kannikernes  ovrige  Gods 
skattefrit.     Valdemar    Kristoffersen    tillægger   Sorø    Kloster 
Skattefrihed  særligt  med  Hensyn  til  noget  Gods  i  Udesundby. 
Da  Kannikerne  i  Aarhus  havde  solgt  noget  Gods  i  Giæfning 
for  500  |.  Sølv,    blev  det  af  Kong  Erik  1244  bevilget,    at 
det  Gods,  de  agtede  at  kjøbe  for  denne  Sum,    ogsaa  skulde 
være  skattefrit. 

I  den  saakaldte  Næstvedske  Gavebog,  som  indledes  med 
de  af  Konger  og  Bisper  Skovkloster  givne  Privilegier,  vil 
man  ved  hvert  enkelt  Priv.  finde  anført,  hvilke  £!jendomme 
der  ere  indbefattede  under  Frihederne.  I  Valdemar  Ts  Priv. 
loves,  at  Gods  til  en  Indtægt  af  6  ^,  som  de  af  en  eller 
anden  Grund  maatte  tilbytte  dem  for  hvad  de  havde,  lige- 
ledes skulde  være  frit.  I  den  efterfølgende  Jordebog  vil  der 
endelig  ved  hver  enkelt  Besiddelse  findes  bemærket,  om  og 
naar  den  har  erholdt  Skattefrihed^). 

Der  forekommer  næppe  i  hele  Aarhundredet  et  konge- 


M   Esbern  Nielsen   Snerling   gav   1233   Sorø   Kloster   en    Del   Gods   i 

Bringstrup  og  Ørslev.    Ser.  IV.  481. 
^)   Ser.  IV.  337  ff.  —  318  (Grimstorp  ær  frii  for  iLgl.  tyngæ;,  392,  402 

405  ir. 


PmilegierDes  PdrtolkniDg.  103 

ligt  Privilegium  lydende  paa  Frihed  for  Gods,  som  senere 
erhyerves.  Derimod  findes  i  et  af  Hertug  Erik  1261  gi- 
vet Priv.  for  Kapitlet  i  Slesvig  de  vide  Udtryk:  »omnes  vil- 
licos  suos  et  colonos  suorumque  successorum,  quos  ad  præ- 
sens prædictum  capitulum  sive  in  futurum  habiturum  sit  le- 
gitime et  canonice  vel  ejus  successores  habuerint«. 

IV.  Privilegierne  udfærdiges  i  temmelig  ensartede  For- 
mer med  Hensyn  til  de  Personer,  der  gjøres  skattefri; 
stundom  findes  en  speciel  Begrænsning.  Saaledes  har  Dom- 
kapitlet i  Bibe  først  i  Åarhundredets  Slutning  faaet  Frihed 
for  sine  Landboer.  Priv.  af  1206  lyder  paa  »villici«,  1242 
» i^iqTnjj^ora^  existentes«,   1252  i  den  ene 

Gjengivelse  (Oldemoder  S.  30)  paa  »villici  et  coloni« ,  men  i 
en  anden  (Ser.  VH.  330)  kun  paaTviIlici«.  Ef^Kf  nu  en 
Forfalskning  eller  en  Forglemmelse?  1299  og  1309  gjælder 
Friheden  alle  Banderne. 

55.  Vi  skulle  til  Slutning  kaste  et  Blik  paa  Gejst- 
lighedens Stilling  i  de  to  andre  nordiske  Lande  for  at  se, 
om  man  i  Danmark  er  gaaet  videre  i  at  tilstaa  Gejstlighe- 
den Skattefrihed  end  i  disse,  eller  om  de  trende  Riger  have 
holdt  Skridt  med  hverandre. 

I  Sverrig  var  Skattefrihed  anerkjendt  endog  i  meget 
gamle  Tider.  Kong  Sverker  bekræfter  1200,  at  Kirkernes 
Huse  og  Jorder  skulle  være  fri  for  Kgi.  Algilter.  IM  til 
fesé  EJéhdomme  omtrent  ktffiffé' '  reghér^t  HeTT^er  tjente 
Præster  og  Munke,  synes  Friheden  at  have  en  overordentlig 
Udstrækning.  Denne  Bet  er  maaske  faktisk  ikke  altid  ble- 
ven overholdt  af  Kongerne  eller  deres  Embedsmænd,  men 
Friheden  bekræftes  i  ethvert  Fald,  saaledes  1281  af  Magnus 
Ladulaas  og  siden  af  de  følgende  Konger.  Ved  hver  Konfir- 
mation udstraktes  Gejstlighedens  Privilegier  til  det  Gods,  den 
senere  havde  erhvervet. 

I  Norge  var  Forholdet  derimod  anderledes.  De  Gejst- 
lige vare  fra  gammel  Tid  fri  for  Leding.  Efter  deres  Stil- 
ling  kunde  de  ikke  forpligtes  til  at  gjøre  Krigstjeneste  og 


104  G^lsUigbedeD. 

følgelig  heller  ikke  til  at  deltage  i  Udredelsen  af  det  Yeder- 
lag,  som  krævedes  i  Fredstider.  1277  blev  denne  Frihed 
nærmere  bestemt  saaledes,  at  alle  Bisper,  Abbeder  og  Kiær- 
ker  fritoges  for  Leding  og  Ærkebispen  derhos  havde  Bet  til 
at  have  et  stort  Antal  Mænd  ledingsfri.  Hver  Lydbiskop 
skulde  have  40  Mand  fri  og  hver  Sognepræst  t(L  Personer  af 
sit  Hus.  D^  ^g^jmis^  J^sg^ii/^ter  gav  ny  Lovgivning  om  Le- 
ding, hvorved  denne,  i  Stedet  for  en  personlig  Afgift,  blev 
en  Skat  paa  Jordbrug,  antoges  Gejstlighedens  Frihed  ^t  op- 
føre. Først  i  Retterboden  1308  (eller  1309)  og  1311  op- 
toges den  gamle  Begel  om  Ledingsfriheden,  hvad  der  bar 
forstaas  saaledes,  at  de  Gejstlige  fik  saa  megen  Nedsættelse 
i  Skatten  af  de  Gaarde,  de  selv  brugte,  at  den  nye  Forde- 
lingsmaade  ikke  kom  til  at  paaføre  dem  forøget  Byrde.  Deri- 
imod  opnaaede  Gejstligheden  aldrig  nogen  almindelig  Skatte- 
frihed^). '  '" 

"""Del;  vil  formentlig  heraf  fremgaa,  at  Gejstligheden  i 
Danmark  —  trods  dens  utallige  Klager  —  har  været  for- 
holdsvis godt  stillet  Dens  Skattefrihed  blev  opretholdt,  om 
end  ikke  som  i  Sverrig  ved  et  almindeligt  Bud,  dog  ved  en 
stadig  Konfirmation  af  de  erhvervede  Friheder;  i  ethvert  Fald 
havde  den  langt  større  Begunstigelser  end  den  norske  Gejst- 
lighed. Hvad  endelig  extraordinære  Paalæg  angaar,  da 
maatte  selv  Sverrigs  Gejstlighed  finde  sig  i  at  udrede 
disse. 


»j   Aschehoug   91    flf.  Nordstrøm   1.  211.   Reuterdahl    II.    1.    239.   H.    2. 
645. 


VI.    Kapitel. 

Herremændene. 

(Fandtes  en  Adelstand?    Betten  til  at  tage  »Mænd«.    Her- 
remandens Ledingspligt.     Opfyldelsen  af  denne  Pligt  er  en 
Betingelse  for  Bevarelsen  af  den  privilegerede  Stilling. 

Skattefriheden.) 


56.  Som  en  Stand  maatte  for  en  følgende  Tid  Adelen 
utvivlsomt  nævnes,  men  er  der  Berettigelse  dertil  allerede  i 
det  13de  Aarhundrede?  Kunne  de  Mægtige  i  Samfundet  op- 
fattes som  en  særlig  Del  af  dette?  Stand  er  nu  ganske  vist 
et  Begreb  med  ubestemte  Omrids ;  thi  naar  opstaar  en  Stand, 
og  hvormange  Stænder  findes  der  i  Nutiden?  Naar  en  hel 
Klasse  af  Statens  TTndersaatter  ikke  blot  akonomisk,  men 
juridisk  ere  stillede  forskjelligt  fra  deres  Medborgere,  findes 
der  dog  vist  en  Stand. 

Før  en  Adel  opstod  her  i  Landet,  var  der  en  Kreds  af 
store  Slægter,  mægtige  ved  Godsbesiddelse,  ved  Slægtskab 
indbyrdes,  samt  ved  betroede  Statshverv;  men  de  vareiakatr 
tepligtige  som  andre  Undersaatter.  Vilde  de  nu  ogsaa  gjøre 
deres  "bdr^érlige  Stilling  forskjellig  fra  disses,  traadte  de  i  et 
nærmere  Forhold  til  Kongen  som  hans  Mænd.  De  vare  da 
som  ^^^fanddfll?  ^^_^  udvidet  Hird,  som  den  beskyttende 
Kongemagts  Arme,^r  straKré^sig  over  det  hele  Land.    Her- 


106  Herremændene. 

med  var  dog  endnu  ikke  nogen  Stand  opstaaet;  thi  de  vare 
kun  Kongens  Tjenestemænd  og  Landets  Embedsmænd;  deres 
Begunstigelse  var  kun  grunderTttenirø'dél'éS  Stilling,  og  op- 
hørte de  at  tjene,  da  udslukkedes  ogsaa  Privilegiet  og  de 
vare  atter% Skattebønder,  jfr.  J.  L.  III.  7,  at  Herremanden, 
om  han  ikke  gaar  fuldrustet  1  Lediiig,  sJar  være  KnæboBSeT 
Man  kunde  da  opfatte  Herrétnæildéné  som  en  BestanddJént 
Krigshæren.  Denne  Betragtning  fyldestgjør  dog  vistnok  ikke 
heller  for  det  13de  Åarhundredes  Vedkommende.  Denne 
Embedsstand  var  for  det  Første  ikke  blot  knyttet  til  Kon- 
gen, men  til  alle  de  Store,  der  havde  Ret  til  at  tagg, ^§jg^ 
Mænd,  Bisper,  Grever,  og  Kongens  Børn.  Embedet  var 
derhos  arveligt;  Søn' efter  Fader  kunde  blive  Herremand,  og, 
hvad  derlbetySenaBgt  mere  end  denne  Mulighed,  Arveover- 
gangen var  den  sædvanlige.  Dette  ligger  for  det  Før- 
ste i  J.  L.'s  Ord  (III.  18):  Oftæ  warthær  oc  swa',  atthen 
iorth  thær  hærræ  mæn  køptæ  oc  then  the  hafthæ  fyrræ  æf- 
tær  then  døthæ  gangær  tjyL.§Jap«5a-awA.8lLm^£p:x^  Det 
kunde  altsaa  hænde,  at  Jorden  ved  Herremandens  Død 
blev  skattepligtig,  og  at  hans  Arvinger,  særlig  Livsarvingerne, 
vare  almindelige  Skatteborgere ,  men  H^f.  Sy,dYaftliggjg^J^,'!J^^ 
ikke.  Den  i  Processen  mod  Johan  Grand  fremkomne  Ytring, 
at  Bispen  havde  søgt  at  gjøre  Herremænd,  hvis  Forfædre 
fra  ualmindelige  Tider  havde  været  skattefri,  til  skat- 
pligtige Bønder^),  synes  ogsaa  at  antyde,  at  Arveovergangen 
var  den  sædvanlige;  i  det  foreliggende  Tilfælde  skrev  Kaldel- 
sen til  Herremand  sig  endog  fra  Arilds  Tid.  Efter  det  An- 
førte er  det  vist  berettiget  at  anse  Herremændene  for  mere 
end  en  Embedsstand;  de  vare  en  Stand  i  Staten,  en  Begyn- 
delse til  det  14de  Åarhundredes  Adelsstand. 


lA' 


*)   Ser.  VI   292:   Insuper  nonnullos  homines  Dom.  Regis  liberos  et  no- 

blles,   quorum  progenitores  a  tempore,   a  quo  non  extat  memoria, 

semper  extiterant  liberi  a  servitute  rustica,   ad  æqualitatem  servitu- 

/        tis  rusticorum  remgWV-BrøgWrør' 


II.IIIHiiiM^ 


Hemrae  og  deres  Mænd.  107 

Da   det  almindeligste   og    mest    betegnende   Navn    for 
denne  Klasse  Borgere  var  Herremænd,    vil  dette  Navn  ude- 
lukkende blive  benyttet  i  det  Følgende,   men  det  bar  i  ev- 
rigt  erindres,  at  disse  Privilegerede  ofte  Tt\riT  BJiMirn  (nuU.^1^) 
eller  de  benævnes  »barones««,  »nobileso  osv, 

57.  Hvilke  vare  nu  idé  Mægtige,  "Iiosbvem  man  saale- 
des  kunde  træde  i  Tjeneste?  Vi  lære  det  af  J.  L.  III.  8, 
der  tillige  oplyser  os  om,  indenfor  hvilke  Omraader  disse 
■Herrer«  kunde  tage  sig  »Mænd«: 

I.  Kongen  havde  naturligvis  Bet  til  at  tage  sig  Mænd 
•yvær  alt  hans  rikiæ  i  hwilt  skipæn  sum  hanwil«,  og  følge- 
lig kunde  han  ogsaa  tage  dem  i  Hertugdømmet. 

n.  Hertugerne  maatte  tage  Mænd  i  deres  Hertugdømme, 
men  ikke  udenfor  dette,  jfr.  Brevet,  hvorved  Halland  forle- 
nes til  Kristoffer  1307:  han  maa  ingen  Tjenere  tage  uden 
sit  Herredømme,  han  skal  ingen  tage "i  Tjeneste,  som  Kon- 
gen med  Ed  er  forpligtet,  uden  hans  Villie  og  Samtykke 
(Huitfeldt  I.  334). 

III.  Kongens  Børn  eller  Frænder  eller  Grever  maa  ej 
tage  »uthen  theræ  eghæn  ræt  oc  theræ  læn«,  altsaa  kun  i 
de  Lande,  som  vare  dem  forlenede,  eller  i  de  Gaarde,  de  ej- 
^ede.  Og 

IV.  Bisper  ikke  udenfor  deres  Bispedømme.  1  Åaret 
1288  blev  denne  Begel  tilsidesat  til  Gunst  for  Biskop  Kristiern 
i  Bibe,  der  paa  Grund  af  sine  mange  Tjenester  mod  Landet 
af  Kong  Erik  fik  Bet  til  at  tage  sig  Mænd  ogsaa  udenfor 
Bispedømmet^). 

Foruden  disse  Bestemmelser,  der  nærmest  gaa  ud  paa 
at  drage  Grænsen  mellem  »Herrerne«  indbyrdes,  var  der 
imidlertid  andre  Forhold,  der  maatte  lægge  Baand  paa  Bet- 


*)  Oldemoder  24:  Recipiendi  homioes  in  suum  et  ecclesie  sue  serui- 
cium  in  dyooesi  sua  et  extra  damus  et  dimittimos  liberam  facuita- 
tem.  Brevet  er  udstedt  »de  consilio  et  coDaeosu  dilecte  matria  do- 
atre  ae  alioram  coDCiliariorum  noitrorum«. 


K. 


1 08  Herremaodeae. 

ten  til  at  udpege  af  de  skattepligtige  Bander  Folk  til  Herremænd. 
Det  hele  Land  var  som  bekjendt  inddelt  i  Ledingslægder 
eller  Skipæn;  udtog  man  nu  af  dem  en  Mand  til  Krigstje- 
neste paa  Herremandens  Maade,  »formindskedes  Skipænett. 
Man  berøvede  den  Herre  eller  StynlmKItd,''*^ifr%jéde  s'kipæ- 
net,  ledingspligtigt  Mandskab,  og  Ledingsbyrden  kom  derhos 
til  at  hvile  haardere  paa  de  andre  Hafnæbander.  ~  De  Må^-^ 
tige  indgik  derfor  Forlig  om  ikke  at  formindske  hverandres 
Skipæn.  Saaledes  lover  1237  Hertug  Erik,  Kong  Valdemars  San, 
Ribe  Bisp  ikke  at  formindske  hans  Skipæn.  Kom  en  Bonde 
og  vilde  sværge  Huldskab  og  Troskab,  idet  han  fordulgte, 
at  han  var  fra  Bispens  Skipæn ,  skulde  saadan  Troskabsed  være 
ugyldig^.  Efter  Valdemar  Sejrs  Dad  er  der  vist  særdeles 
hyppigt  bleven  optagen  Mænd  til  Kongsmænd  eller  Herre- 
mænd af  de  dertil  Berettigede,  thi  Landet  var  fuldt  af  kon- 
gelige Børn  og  Frænder.  Herved  skete  der  hyppigt  Indgreb 
i  Skipænene.  De  Magthavende  indgik  da  ved  Frdgerne  af 
1251  og  1257  Kontrakter  om  at  afskedige  alle  Mænd,  de 
havde  taget  fra  Åndres  Skipæn:  »dom.  rex  et  dom.  Christo- 
forus  [dom.  rex  Christoforus],  dom.  archiepiscopus  et  em- 
nes episcopi  et  comites  resignant  omnes  homines  ab  homa- 
giis,  quos  ab  aliquibus  navigiis  dinoscuntur  accepisse«.  Ja- 
kob Erlandsen  efterkom  imidlertid  ikke  denne  Forpligtelse;  i 
al  Fald  beskyldes  han  af  Kongen  for  at  have  taget  sig  og 
Kirken  Mænd  af  Andres  Skipæn^). 

58.  Betingelsen  for  at  de  Privilegier,  som  knyttedes 
til  Stillingen  som  Herremand,  kunde  skjænkes,  var  den,  at 
Herremanden  gjorde  Leding  som  fuldt  rustet  Kri- 
ger (jfr.  Kapitlet  om  Leding).     Åt  denne  Pligt  blev  opfyldt^ 


^)  Oldemoder  S«  8:  8i  ergo  aliquts  homo  de  nauigio  suo  ad  nos  venerit 
et  fraudulenter  nobis  homagium  fecerifT  tacTrj  Koc7  quod  sit  de 
oauigio  episcopi,  oolumus  tale  homagium  cassari  et^ro  infeeio  kå- 

.       beri ;  dignum  est  enim,  qiiod  moDdax  precator  carere  debeat  impetrails. 

\*)  Ser.  V.  586:   quod  recipit  sibi  homines  ecclesiæ,   qui  suut  obligati 

i      aiieoia  Davigiis.  589:  sumit  homines  de  aUorum  navigiis. 


Ledlngsbøderne.  1 09 

paasaa  baade  vedkommende  Herre  og  Kongen,  men  kun 
Kongen  kande  tillade  Nogen  at  blive  siddende 
hjemme.  At  denne  Bet,  som  de  gejstlige  Herrer  ikke  vilde 
indramme  Kongen,  virkelig  tilkom  denne,  ligger  for  det 
Første  naturligvis  deri,  at  Kongen  kan  kan  tillade  Oprettel- 
sen af  en  privilegeret,  militær  Stand  paa  Betingelse  af,  at 
den  virkelig  mader  til  Landets  Forsvar,  men  tillige  er  den 
begrandet  i  det  Hovedopsyn  med  Ledingspligtens  Efterkom- 
meise, som  Kongen  havde  forbeholdt  sig,  hvormeget  end 
Hærvæsenets  Ordning  i  Enkelthederne  var  overladt  til  Un- 
dersaatterne.  Saaledes  have  Ledingsbaderne  fra  den  ældste 
Tid  hart  til  de  Bettigheder,  TJongeme  ikke  gave  fra  sig.  Al- 
lerede Knad  den  Hellige  bestemmer  i  sit  Friv.  for  Lunds 
Kirke  10S5,  at  uagtet  Sagefaldet  af  Kirkens  Gods  tilfaldt 
de  gejstlige  Herrer,  skulde  Beden  for  forsamt  Leding  tilfalde 
Kongen  (»si  expeditionem  neglexerit,  erga  regem  emendet« ; 
Saxo:  »detractæ  expeditionis  poenæ«).  Der  synes  her  nær- 
mest tænkt  paa  den  fulde  Forsammelse  af  Ledingen,  men 
Priv.  1117  for  Knudsbradrene  i  Odense  har  det  almindelige 
Udtryk  »lethang  withe«  og  saaledes  alle  Bader  i  Anledning 
af  Ledingen.  I  de  saakaldte  Husebygaarde  havde  Bibe  Bi- 
skop vel  al  kgl.  Bet  i  3  Mark  Sager,  men  ikke  Ledingsba- 
der  (se  foran  S.  21).  •  Ligeledes  forbeholdt  Kongen  sig  ved 
Forleninger  Ledingspengene  eller  de  Afgifter,  der  svaredes, 
naar  Leding  ikke  udgik.  Af  Jordebogens  Hovedstykke  ses, 
at  Kongen  havde  214  |L  Penge  af  Hr.  Woghæns  Len,  hvil- 
ket var  Ledingspenge,  thi  den  samme  Afgift  (220  %)  anfa- 
res  med  sit  Navn  i  Indtægtslisten.  I  en  Dom  af  1285  dam- 
mes det  efter  forudgaaet  Kjendelse  af  Vorthelnævn,  at  Le- 
dingspengene i  Sandeljylland  ikke  tilkom  Hertugen,  men 
derimod  Kronen^);  i  det  af  Kongen  kort  efter  udstedte  Lens- 
brev  til  Hertug  Valdemar*)  udtales  det  derfor,  at  naar  Kon- 


*)  Sohm.  \.  1024. 
*)   HQitfeldt.  I.  290. 


1 1  o  Herremændene. 

gen  og  hans  Baad  »synes  at  udbyde  Leding  i  Sønder  Jylland 
eller  synes  at  løse  den  for  Penge,  skal  hans  Villie  ske,  dog 
saa,  at  hvis  Penge  som  gives  for  Løsen  og  Fetalie,  som  al- 
mindeligen  kaldes  Vpurgshaffne ,  og  anden  Tjeneste  skal  følge 
os«^).  —  Med  dette  Kongens  Overopsyn  med  at  Ledingsplig- 
ten  blev  efterkommet  eller  at  en  Afløsningssum  udrededes, 
har  Kongens  Bet  til  at  bestemme,  om  nogen  Herremand  — 
han  have  hvilken  Herre,  han  vil  —  kunde  blive  siddende 
hjemme,  staaet  i  Forbindelse.  De  gejstlige  Herrer  vilde 
imidlertid,  som  sagt,  ikke  erkjende  denne  Bet.  Allerede 
mod  Jakob  Erlandsen  rejser  der  sig  Beskyldninger  »qnod  dat 
licentiam  hominibus  Ecclesiæ  ab  expeditione«.  Lnod  Kon- 
gens Paastand  om  at  den  Bøde,  som  betales  for  forsømt 
Leding,  skal  gaa  ind  i  Statens  Kasse,  gjør  Ærkebispen  gjæl- 
dende,    at  dette  hører  til  Lunds   Kirkes  Bettigheder,    som 

,han  ikke  vil  give  Slip   paa   uden  efter   Pavens   Afgjørelse. 

;  Han  alene  kunde  vide,  hvilke  Mænd  der  egnede  sig  til  Le- 
dingsfærd  og  kunde  udholde  saa  store  Anstrængelser;  skulde 
han  ikke  have  Bet  til  at  bestemme,  hvem  der  kunde  blive 
siddende  hjemme,  og  hvem  der  skulde  gaa  i  Leding,  kunde 
de  ikke  kaldes  hans  Mænd.  Denne  Bet  har  den  umiddel- 
bare Lensherre  i  Følge  en  gammel  anerkjendt  Sætning;  hans 
Mænd  tjene  ham  og  ikke  Kongen.  Denne  har  fremdeles  in- 
gen Beføjelse  til  at  lade  dem  sidde  i  sine  Borge.  Naar  Kon- 
gen befaler,  at  de,  som  ikke  have  Heste,  skulle  gjøre  Tje- 
neste i  »Husene«^),  frister  han  netop  Herremændene  til  ikke 
at  anskaffe  Heste.  Bispen  maatte  derhos  have  Bet  til  at 
holde  en  Mængde  Herremænd  hjemme,  thi  han  havde  Borge 


*)  1  Lensbrevet  1307  tillægges  der  imidlertid  Hertug  Kristoffer  Ret  til 
Udbudspenge.    Huitf.  I.  334. 

>)  Ogsaa  KoDgeos  Mænd  betinjjede  sig^, Frihed  for  den  |ij|fi|^  yprtl^^ 
Tjeneste  I  Borgene  jfr.  Frdg.  i;j84  for  Sjælland  T  ffi^for  Skaaoe  { 
14:  KTDunghs  mæn  the  sculæ  æi  nøthæs  til  at  sitiæ  bnrgh  sætæ 
(ofnæ  bus),  for  Ttæn  hær  ær  for  land  mætn  ?rnih  oé  aimmt  Doi 
bivthæs  wt. 


OptageUe  i  Standen.  111 

Og  Fæstninger,  der  skulde  bevogtes,  og  han  havde  mange 
Steder  verdslig  Myndighed,  til  hvis  Hævdelse  Mænd  maatte 
benyttes*)^  I  SbHiinå  Grands  Woces  mader  dette  Tvistens 
Punkt  igjen,  og  Kongen  maatte  i  det  endelige  Forlig  over- 
lade Bispen  i  al  Fald  Retten  til  Bederne  foii.  fnraamt  f i^dinpr^^. 
59.  At  Nogen  saaledes  optoges  til  Herremand,  skete 
naturligvis  paa  en  hejtidelig  Maade.  Noget  Brev  derom  er 
?ist  ikke  bleven  udstedt,  thi  saadanne  Diplomer  ere  ikke 
blevne  os  overleverede,  og  de  omtales  heller  ikke  i  Kilderne"). 
I  det  14de  Aarh.  vare  de  derimod  almindelige,  og  de  synes 
endog  at  hare  med  til  Formen  for  Optagelse  i  den  nye 
Stand  jfr.  Brev  af  1341 ,  hvorved  Kong  Valdemar  pantsætter 
nogle  Herreder  i  det  nordlige  Sjælland  til  Roeskilde  Bisp  og 
dermed  Rettigheden  til  »literarum  daciones  ....  libertatum 


*)  Ser.  V.  586;  5S9:  Si  Archiepiscopus  .  .  non  sumat  homines  de  allo- 
ram  nauigiis,  nec  dåre  possit  suia  hominibus  ab  expeditlone  rema- 
nendi  licentiam,  et  quod  emenda,  quam  homioes  Ecclesiæ  pro  hu* 
jusmodi  delieto  solaere  conaueuerant ,  flsco  applicetur.  —  Ad  quæ 
respondit  Archiepiscopus,  quod  hæc  sunt  jura  Lundensis  Ecclesiæ, 
quæ  nec  potest  nec  Yult  dimiltere  sine  judicio  Romani  Pontiflcis, 
593,  598,  599. 

^  Ser.  VI.  365:  Forslag  af  Johan  Grand  {  8:  item  si  expeditio  neces- 
saria  immineat,  per  Archiepiscopum  de  hominibus  et  familia  ejus 
flat,  et  non  per  regem,  et  si  qua  poena  vel  mulcta  propter  defec- 
tum  yei  delictum  in  hominibus  ipsius  infligenda  fuerit,  Archiepis- 
copus eam  impooat,  jusque  exinde  proveniens  pertineat  ad  eundem. 
—  Pontopp.  Annales  II.  89:  Item,  qvod  si  vocatus  in  generali  pla- 
cito  incolarum  Lundensis  diæcesis  ad  expeditlonera  pro  defensione 
dicti  regni  præfati  homines  Archiepiscopo  et  Ecclesiæ  Lundensi 
contumaces  fuerint,  vel  deiiqverint  in  præmissis,  Archiepiscopus 
ipsos  puniat  et  compeliat;  si  vero  in  hoc  negligens  fuerit,  vel  re- 
missus vel  prædicta  commiserint  ejus  mandato,  conniventia  vel  con- 
eessu,  nostram,  in  quos  deiiqverint,  juxta  leges  paternas  sentiant 
ultionem. 

*)  Huitfeldt  omtaler  allerede  Adelsbreve  fra  Valdemar  I's  Tid,  men 
den  anførte  Formular  (I.  147),  der  skal  stamme  fra  saa  gammel 
Tid,  hører  sikliert  hjemme  i  det  14de  Aarh.  (jfr.  dog  Stemann, 
Retshistorie  96). 


112  Herremændene. 

scilicet  qnando  bondones  vel  alij  meliorare  voluerint  suum 
statam«^,  ved  hvilke  Udtryk  der  hovedsagelig  maa  være  ment 
Breve  om  Optagelse  i  Herremændenes  Stand.  Den  vilkaar- 
lige  Paastand  om,  at  Nogen  var  Herremand,  kunde  naturlig- 
vis ikke  frigjare  denne  for  Skattepligt.  Ogsaa  i  denne  Hen- 
seende har  der  imidlertid  vist  oftere  fundet  Urigt^heder 
Sted.  Kaar  Kong  Erik  Menved  indkrævede  Skat  og  Skyld 
hos  en  Bonde,  plejede  Johan  Grand  —  det  beskyldes  han  i 
det  mindste  for  —  stundom  under  Trusel  med  Ban  at  for- 
byde Enhver  at  sage  Saadant  hos  Bonden,  der  var  hans 
Mand;  hvis  Bispen  skulde  have  Bet  hertil,  vilde  han  kunne 
unddrage  alle  Kongens  Bander  fra  Skattepligten^). 
/  60.    Medens  Herremanden  havde  den  strænge  Forplig- 

;  telse  til  at  made  som  Kriger  ved  Hæren,  var  hans  Gods  — 
\  dette  er  Hovedreglen  —  ledingsfrit  og  skattefrit.  I 
Falge  J.  L.  HI.  7  skulle  Kongens  eller  Bispens  Mænd,  hvad 
heller  de  have  ét  Bo  eller  flere,  have  fuld  Vaaben  og  fare 
i  Leding  paa  egen  Kost.  Herremændene  kunde  saaledes  eje 
flere  Gaarde,  og  de  havde  Bet  til  at  kjabe  saameget,  de  vilde, 
uden  at  forage  Ledingspligten ,  fordi  de  redede  fuldt  ved  selv 
at  vove  deres  Hals  for  Kongen  og  for  Landets  Fred  (HL  18). 
Men  denne  Frihed  gjældte  dog  kun  de  Gaarde,  som  Herre- 
manden enten  selv  beboede  eller  dia¥^jaied:^.Brj:dgri,^ J.  L. 
HL  11  siger  udtrykkeligt,  at  Herremandens  Landboer  ikke 
vare  frelse,  med  mindre  Kongen"  ved  Pnvilegiufii^^v' dm 
fil.     Hvis  Herremanden   derimod   ikke   havde    »fuld   Flovs« 


._  i-r^.m  _«!«"•"••'  ^^»^'rrf^rviM'' »Al  -:  >^j-x*?-~  ' 


M   KbbvDS.  Dipl.  I.  79. 

^)   Ser.  VI.  293:  cum  ex  parte  Regis  a  quodam  rnstico  suo  debita  exi- 

gebaotur  servitia,  inhibuit  idem  Archiepiscopus  sub  poena  excommuni- 

catiooU,  nequis  cujuscunque  cooditionis  præmissa  ab  eo  exigere  præsu- 

meret,  autlevare,  dicena  ipsum  rasticnin  esse  bominem,  4^^^.lL£l' 

/  f   cere  sibi  fas  esset,  singulos  ét  omnes  Regis  riisticos  flrservitiis  jcagi 

.";  débitis  åbdncere  posset  pari  retlone.     S:  301:   loquitur  de  quodam 

,'  /rustico  in  genere,  non  tamen  credit,  se  de  aliquo  rnsUco  lojuriaro 

Regi  fecisse. 


SkattefrUi«d6o.  113 

j^and,  kunde  han  iiaeste,  indtil  han  havde  saameget  Jord, 
adgT^swé^  Ledingnsf ;  JmS' lian ' teJBde:  tJ^  'Cmir  tb). 

At  Herreman'cErm "Dil  fai  Skatter,  følger  af  den 
bele  Stilling,  han  indtog;  han  fyldestgjorde  i  Felge  J.  L^ 
Ord  for  sin  Pligt  mod  Samfundet  ved  at  vove  sit  Liv  for 
det.  Hans  Skattefrihed  kan  imidlertid  ogsaa  beyises  af  an- 
dre Data^);  det  ses  saaledes  af  det  ovenanførte  Sted  af  Fro- 
cessen  mod  Johan  Grand,  at  det  at  være  Herremand  var 
nok jM  j^t  flippe  jfpr^ Skatter;  thi  Bispen  havde  ved  Paastand 
om,  at  Bønderne  vare  hans  »Mænd«,  hindret  Fogeden  i  en- 
hver Indkrævning.  Af  Analogien  af  Badene  om  Leding  frem- 
gaar,  at  Friheden  ikke  udstrakte  sig  til  Fæstebønderne,  med- 
mindre de  ved  speciel  Benaadning  af  Kongen  vare  fritagne 
for  Skattepligten.  Saadanne  Privilegier  ere  dog  ikke  beva- 
rede. Det  14de  Aarh.s  Adelsbreve  lyde  alle  paa,  at  samt- 
lige Bønder  skulde  være  fri ,  ogsaa  Landboen  og  Gaardsæden, 
og  der  skete  da  ligesaa  stor  Formindskelse  af  Skattegods 
ved  den  tiltagende  Adel,  som  den,  Gejstlighedens  voxende 
Magt  havde  medført  i  det  13de  Aarh.  I  det  14de  Aarhun- 
dredes  Slutning  blev  der  derfor  afsluttet  Kontrakter  mellem 
Kongen  og  Adelen  om  ikke  at  formindskQ  det  skattepligtige 
Bøndergods.  Af  nogle  Artikler  fra  Kong  Olavs  Tid  ses  det, 
at  Adelen,  skjønt  den  ikke  efter  Loven  var  forpligtet  dertil, 
havde  lovet  ikke  at  kjøbe  Bøndergods  fra  den  Tid,  Artik- 
lerne af&ttedes ,  og  til  den  første  Bigsdag  i  Nyborg.  I  Følge 
Dronning  Margrethes  Brev  af  1396  §  5  til  Fyen  og  Jylland 
lovede  Adelen  senere,  at  den  ej  skulde  til  sig  tage  eller 
kjøbe  noget  Bondegods  eller  i  nogen  Maade  formindske  Kro- 
nens Indgjæld,  indtil  Kong  Erik  blev  myndig. 

I  det  13de  Aarh.  har  der  næppe  bestaaet  nogen  For- 
pligtelse for  Herremændene  eller  Gejstligheden  til  ikke  at 
kjøbe  skattepligtigt  Bondegods.  Det  kan  derfor  ikke  Andet 
end  forundre  os,   at  Erik  Men  ved  finder  Grund  til  at   be- 


>)   ifr.  KbhTDS.  Stadsret  1254  art.  13,  1294  art.  22. 

8 


114  Herremændene. 

skylde  Johan  Grand  for,  at  have  erhvervet  Bondegods  for 
Kirken.  Den  Dristighed,  hvormed  Ærkebispen  svarer,  at 
Saadant  ikke  skal  nægtes  af  ham,  da  han  i  Følge  den  gjæl- 
dende  Bet  har  fuld  Befejelse  dertil  og  heller  aldrig  forhen 
har  hørt  nogen  IGage  derover,  viser  temmelig  sikkert,  at 
Kongen  i  dette  Punkt  har  Uret^). 


*)  Ser.  VI.  293:  Terras  rusticorum  Regis  plorimorum,  a  quibus  ipsi 
Regi  aonuatim  certæ  pensiooes  debebaotur,  pro  peconia  emerat,  eo 
ipsoRegi  redditus  exiode  debitos  prorsus  evacuando.  301:  respondet: 
non  negat  se  aliqaa  bona  ad  usam  Luodeosis  Ecclesiæ  emisse 
joxta  morem  Patriæ  a  temporibus,  a  quibus  non  extat  memoria,  ob- 
servatum,  sicut  alii  Episcopi  et  quicunque  alii  tam  Clerici,  quam 
LaiciemerecoDsueveruot,  nec  super  hoc  unquam  audivit  alicujus  in- 
hibitiooem  et  querimoniam  esse  factam:  et  vellet,  quod  plura  satis 
ad  usum  Ecclesiæ  comparasset  et  acqulsWlsset  jasto  modo. 


VIL    Kapitel. 

Kjøbstæderne. 

(Kjøbstædernes  Oprindelse.    Axel-  og  Strandkjabinge.    Kjab- 

stædernes  Herre.    Begyndelsen  til  Ejabstadinstitutionerne. 

Beskyttelsen.    Ejebstadfreden.     Civitas  og  villa  forensis. 

Jordskyld.    Lagkjob.    Midtsommersgjæld.) 


61.  Det  kan  ved  et  stort  Antal  af  de  danske  Ejabstæ- 
der  paavises,  at  der,  forinden  Staden  rejste  sig,  paa  samme 
Flet  laa  en  Landsby  med  Landsbyinstitutioner,  Markfælles- 
skab  osv. ;  for  at  tage  et  Exempel  af  Jordebogen  finde  vi  i 
denne  endnu  Landsbyen  Saxtorp,  hvor  senere  Saxkjabing  op- 
stod. En  Mængde  "^aTKjabstædernes  Retsforhold  lader  sig 
derfor  udlede  af  denne  Oprindelse.  Det  er  den  nyeste  tydske 
Opfattelse,  fremsat  og  forsvaret  af  Maurer^),  at  de  fleste 
tydske  Ejabstæder  ikke  alene  have  indtaget  tidligere  Lands- 
byers Plads,  men  at  selve  Ejabstadretten  og  Byinstitutionen 
er  oprunden  som  Udvikling  af  Landsbykommunen.  Hvis 
man  nu  udelukkende  vil  sage  Eilden  til  Ejabstadinstitutio- 
nerne ogsaa  her  i  Landet  i  Landsbyerne,  gjar  man  sig  vist 
skyldig    i    en   ensidig    og  af  den  tydske  Forfatter  paavirket 


^)    G.   L.    y.    Maurer,  Geschichte   der   Stådteverfassuug  iu  Deutschland. 

1869—70. 

S* 


116  qøbstæderne. 

Opfattelse.  Man  bar  sikkert  i  hvert  Fald  være  opmærksom 
paa,  at  medens  mange  Kjebstæder  ere  oprundne  af  Lands- 
byer, hvor  Ågerdyrkningen  er  Hovedsagen  og  Markfollesska- 
bet  det  ledende  Forhold,  skylde  maaske  fle  fleste  EiskerlejeJ 
deres  Oprindelse.  Ved  Fiskerlejerne  haves  liden  Jord ,  benyt- 
tet navnlig  til  Kreaturernes  Græsning,  ikke  til  Dyrkning;  Be- 
boernes Hovederhverv  er  Fiskeriet.  —  Denne  her  fremsatte 
Adskillelse  findes  ogsaa  i  Lovene^.  I  Thord  Degns  Art.  45 
bestemmes  det  saaledes,  at  Prisen  for  01  i  Axelkjøbing  ikke 
skal  være  over  10  Orer  for  Tønden,  men  i  Byer,  som  have  Havne, 
hvad  andetsteds  kaldes  Strand kjebinge,  ikke  over  1  ^. 
Prisen  sættes  saaledes  lavere  i  Strandkjøbingen ,  hvortil 
Grunden  maa  være  den,  at  der  i  Byer,  hvo):  der  haves  den 
største  Konkurrence  og  største  Tilførsel,  skal  findes  den  la- 
veste Pris.  Bestemmelsen  angaar  et  lidet  betydende  For- 
hold, men  den  antyder  et  almindeligt.  I  Strandkjøbingen 
har  der  rart  sig  et  langt  friere  Handelsliv,  paavirket  ved  de 
talrige  Besøg  af  Fremmede  og  ved  Beboernes  egen  Færden 
omkring  i  Landene.  Denne  Antagelse  bestyrkes  ved  en  an- 
den Bestemmelse.  I  Friv.  for  Odense  1477  §  8  bydes  det, 
at  alle  Jorder  og  Grunde,  som  ligge  inden  Odense  Freds 
Steder  ogMarkeskjæl,  skulle  være  fri  for  alle  Tynger,  saasom 
Innæ  og  Stud,  og  de  samme  Jorder  skulle  ikke  skiftes  som 
Strandkjøbings  Jorder,  men  som  almindelig  Lands  Lov  ud- 
viser. Meningen  hermed  kan  kun  være,  at  den  Sætning, 
at  Kjøbstadjord  var  Lasøre  og  skulde  behandles  som  saadant 
paa  Skifte,  ikke  skulde  finde  Anvendelse  i  Odense  By,  me- 
dens den  derimod  var  g[ældende  Begel  i  Strandkjøbinge,  — 
hvor  den  af  Handelsomsætningen  følgende  hele  Forskel  i 
Formuebestanden  havde  medCert  den  ovennævnte  Begel. 

At  disse  Strandkjøbinge  skulde  kunne  optage  Institutio- 


>)  Jfr.  hermed  Regesta  730:  ut  io  forls  et  portubus  super  rebus  quas- 
cumque  comapraverint  vel  quocumque  modo  habuerint,  immunet 
siot  et  liberi  a  tbelooii  exactione. 


Kjøbstcdernes  Oprindelse.    Deres  Herre.  117 

ner  cUer  Betsforhold  fra  Landsbyerne,  med  hvilke  de  ingen- 
sinde have  lii^3![^^'  ^V  ^1^<^  SYues  ikke  rimeligt.  Der  vil 
i  dem  umuligt  kunne  vise  sig  saa  jordbundne  Forhold,  og 
Forskjellen  mellem  Jordbesiddere  og  Jordløse  kan  ikke  foa 
Betydning.  Vi  skulle  ogsaa  i  det  Følgende  se,  at  mange 
Forhold  stille  sig  forskjelligt  i  Strand-  og  Åxelkjøbingen. 
Her  skal  kun  anføres  som  karakteristisk  for  Strandkjøbin- 
genes  ældste  Privilegier,  at  Kongen  maa  sørge  for  at  sikre 
Byen  den  nødvendige  Jord  til  Græsning  af  sine  egne 
Overdrev  og  Ejendomme,  ligesom  han  maa  tillægge  dem 
Bet  til  at  samle  Evas  og  Vindfælder  i  sine  Skove.  Borgerne 
i  Svendborg  maatte  saaledes  græsse  deres  Kvæg  og  samle 
Brænde  paa  Thurø.  Faaborgs,  og  Steges  Indbyggere  maatte 
benytte  den  Forte  om  Byen,  som  de  havde  havt  paa 
Kong  Valdemars  Tid  o.  s.  fr.  For  disse  mindre  Byer 
vare  disse  Bettigheder  af  overordentlig  Betydning,  og  de 
konfirmeres  i  Besiddelsen  deraf  i  alle  de  meddelte  Fri- 
vilegier. 

62.  Den  umiddelbare  øverste  Herre  over  alle 
Kjøbstæder  har  oprindelig  alene  Kongen  været.  I  Be- 
grundelsen af  denne  hans'IRet  Urener  jeg,  man  bør  skjelne 
mellem  Strandkjøbingen  og  Torvkjøbingen.  Kon- 
gerne havde  fra  gammel  Tid  en  Ket  over  alle  Havne;  de 
maatte  have  Tilsyn  med  disse  Landets  Døre  og  kunne  skaffe 
sig  Kundskab  om,  hvem  der  fdr  ind  og  ud  af  Landet^).  Af 
samme  Grund  havde  de  fra  gammel  Tid  en  Bet  over  alle 
Færgesteder.  Vi  se  saaledes  paa  flere  Steder  i  Jordebo- 
gen opCert  en  Afgift  af  FaBrgen.  Af  Getæsby  paa  Falster 
havdes  der  \0  %  Sølv  »de  conductione  navium«.  Ved  Vor- 
dingborg af  »transitus«  18  |L  Sølv.    Ved  Varnæs  i  Sundeved 


')  Ser.  VI.  285.     BaliviB  suis  et  præcipue  in  locis  circa  portus  mari- 

DOS  districte,  ut  deeuit,  præcipisse,   ne   hujogmodi  nuntii  im- 

pedirentar.  Quidam  balivos  ipsius  regU  Aslooem  Dunciom  —  ar- 
restavit. 


118  KJøbstæderne. 

en  Afgift  af  »transitus  mans«  og  paa  Femern  af  »Feriee« 
46  ^  Penge  aarlig.  At  Færgefarten  over  Bælterne  har  væ- 
ret i  Kongernes  Haand,  ses  af  Privv.  1288  for  Knudsbrø- 
drene  i  Odense  og  1328  for  Munkene  i  Sorø  Kloster;  Kongen 
giver  dem  fri  for  Afgift  ved  Overgangen  over  Bælterne.  Li- 
gesaa  hedder  det  i  Priv.  1314  for  Tvis  Kloster,  at  ingen 
af  dette  Convent  skal  betale  hos  nogen  Færgested  eller  Told- 
sted Gfr.  for  den  følgende  Tid  N.  D.  M.  VI.  317  i>Medel- 
fart  til  Byskat  og  af  Færgen  100  %«  og  flere  Steder).  Af 
et  Aktstykke  fra  Kong  Olavs  Regjeringstid  ses,  at  det  var 
Kantslerens  Ret  at  oppebære  al  Indtægten  af  Færgerne 
(»de  jure  cancellarii  est  habere  omnia  passagia  dicta  ferie- 
stæde  in  regno«). 

Retten  over  Færgestederne  er  kun  én  Side  af  den  al- 
mindelige Højhedsret,  som  Kongen  havde  over  alle  Kyster 
særligt  over  Havnene.  Ingen  havde  Ret  til  at  oprette 
Havne  uden  Kongen.  Naturligvis  var  der  Anløbssteder  over- 
alt ved  Kysterne,  ved  Fiskerlejerne,  men  »aabne  Havne« 
eller  »almindelige  Havne«*),  hvor  enhver  Gjæst  kunde  tage 
ind,  lade,  losse  og  sælge,  kunde  kun  Kongen  have.  I  et 
Brev  af  1292  overlader  Kong  Erik  til  Bispen  i  Aarhus  og 
Kannikerne  Havnen  Norsminne  (hvor  der  endnu  er  en  lille 
Havn  og  Færgefart  til  Thunø),  da  de  havde  til  hinanden 
grænsende  og  sammenhængende  Jordbesiddelser  paa  begge 
Sider  af  Udløbet  af  KysingQord,  saaledes  at  alle  Søfarende, 
som  kom  til  dette  Sted,  skulde  svare  Told  og  anden  kgl. 
Afgift  til  dem,  ved  hvis  Grund  de  landede  og  lossede*). 
Heraf  fremgaar  formentlig,   at  ikke  det  at  have  Jordbesid- 


')  Priv.  for  Greifswalde  1320 i  1338  fappllcandi  omnes  publicos  portus 
regni  Daciæ,  portus  quoscumque  communes  exire  volentes). 

»)  Ser.  VI.  398,  411,  430.  Goncedimus  eis  et  eorum  successoribus,  ut 
naute  omnes  et  singuli,  qui  ad  predictum  lociim  venerint,  els  ad 
quorum  possesslones  de\;linaverint  et  in  quoram  bonis  res  saas  re- 
posueriDt,  de  omni  jure  nostro  tam  thelonio  quam  alilg  juribus  re- 
galibus  de  cetero  respondeant. 


Retten  oTer  Haynene.  1 19 

delse  ved  Havet  og  i  øvrigt  naturlige  Forhold  til  at  tjene 
som  Anlebssteder  for  Skibe,  var  Adkomst  til  at  have  en 
Havn.  Naar  Bæskilde  Bisp  derfor  opfører  i  sin  Jordebog, 
at  han  i  Baarseherred  har  2  Havne,  af  hvilke  han  har  Told, 
Einvik  og  Sandvik,  maa  disse  enten  være  usurperede  eller 
indrømmede  af  Kongen^).  Blandt  Beskyldningerne  mod  Jacob 
Erlandsøn  er  ogsaa  den,  at  han  har  bygget  en  Ejøbing  paa 
Kirkens  Grund  og  bemægtiget  sig  Kysten  og  taget  Told  og 
Vrag.  I  Følge  det  Foranførte  er  det  formentligt  ikke  noget 
fyldestgjørende  Svar,  naar  Ærkebispen  herimod  erklærer,  at 
Kirken  skal  bestyre  sin  Grund  saaledes,  at  den  ikke  lever 
af  Bov  og  Tynger  paa  Fattige ,  men  af  lovlige  Indtægter, 
den  ved  egne  Midler  kan  forskaffe  sig^). 

I  Følge  det  Udviklede  maa  det  antages,  at  Kongen 
havde  den  umiddelbare  Bet  over  alle  Kjøbinge,  der  tillige 
havde  Havne  (Th.  Degns  »portum  habentes«)«  De  anførte 
Omstændigheder  kunne  imidlertid  ikke  begrunde,  at  Kongen 
har  Højhedsret  over  Axelkjøbingen.  Ses  hen  til  de 
tydske  Lande,  var  det  dér  en  almindelig  anerkjendt  Stats- 
grundsætning,  at  kun  den,  der  havde  »Heerbann»,  kunde 
anlægge  Byer.  I  Beglen  måalfS'Sélve" Kejserens  Samtykke 
haves,  senere  kunde  Bigsfyrsterne  bygge  Stæder,  men  den 
blotte  Grundherre  var  aldrig  berettiget  hertil'^).  Dette  var 
b^rundet  i,  at  Byerne  sædvanligvis  vare  befæstede  med  Mur- 
værk eller  Flanker;  kun  Landets  Fyrste  var  berettiget  til  at 
anlægge  Fæstninger  eller  til  af  omgive  Landsbyer  med 
sRu^e.  —  Det  er  ikke  rimeligt,  at  andre  Begler  i  denne 
Tidsalder  have  været  gjældende  her  i  Norden.  Der  var  fra 
gammel  Tid  maaske  anlagt  Fæstninger  af  Private  eller  højt- 


')    Scr.  VII.  7,  8.    Håbet  episcopus   2  portus  dictos  hafaen,   de  quibus 

håbet  thelonlum,  Tidelicet  Kinwik  et  Sandivik). 
')   Scr.  V.  586,    598.    Qaod  occupat  littora  maris   in  territorio  eccle- 

Biæ  et  recipit  de  statiODibas,   quæ  ibi  fiunt,  thelonfum  et  res  tem- 

pestate  appulsas. 
*)   Maurer  I.  {  6. 


1 20  KJøbitsderoe. 

ataaende  gejstlige  Embedsmænd,  som  vare  forblevne  i  disse 
dier  i  Embedets  Besiddelse  —  men  med  Eongedemmets 
stiltiende  eller  udtrykkelige  Samtykke.  Kongen  var  i  avrigt 
Landets  Krigsherre  med  Ret  over  alle  Fsestaiinger  og  ude- 
lukkende Bet  til  at  anh^ge  nye.  Kong  Eristofiér  anklager 
derfor  Jakob  Erlandsen  for,  at  han  har  anlagt  3  nye  Fæst- 
ninger, hvad  denne  dog  benægter.  Han  havde  kun  bevaret 
dem,  som  han  modt<^,  da  han  besteg  Bispestolen,  og  han 
mener,  at  det  var  hans  Pligt  at  vedligeholde  dem  og  for- 
bedre dem.  Af  samme  Grund  vil  han  forsvare ,  at  han  har 
bygget  en  Axettjebing  (viUa  forensis).  Gejstligheden  skal  styre 
sine  Godser  saaledes,  at  den  lever  af  lovlige  Indtægter,  den 
ved  sin  egen  Forsorg  kan  forskaffe  sig^).  I  disse  Ord  har 
Bispen  dog  næppe  givet  noget  fyldestgjerende  Svar.  Han 
indrammer,  at  han  har  anlagt  en  ny  By,  og  han  synes  at 
sætte  Spargsmaalet  herom  i  Forbindelse  med  Betten  til  at 
anlægge  Fæstninger.  Da  nu  Bispen  dog  ikke  —  selv  om 
der  tilkom  ham  mange  kongelige  Betti^eder  over  sine  Be- 
siddelser —  befskede  som  Konge  over  disse,  og  da  endog 
ved  Bortforieninger  af  Lande  et  stort  Antal  af  disse  everate 
Majestætsretti^eder  hleve  forbdioldne,  kan  jeg  ikke  antage 
Andet,  end  at  Bispen  kun  efter  indhentet  Samtykke  kunde 
bygge  Borge  eller  Byer.  Vare  mange  af  vore  Byer  end  ikke 
i  egentlig  Forstand  Fæstninger,  vare  de  dog  omgjærdøde  og 
a&Iuttede  Distiikter,  som  kunde  lukkes  og  i  en  Hast  giaras 
befiestede.  At  der  i  Uden  efter  den  her  behandlede  Féiiode 
maaske  har  gjiridt  andre  Gmndsælninger  herom,   skal  ikke 


')  S«rr  V.  5^  Q«od  aolLiuoL  castrnin  fecunus.  sed  dooMs.  qoas  aote 
iM»  ree«piiiius.  lU  ft4l«Uta$  nostn  requiht.  meiiontiaoibus  cmimt- 
uar«  imtnåimiB^  ttfc  tea«ai«r.  miM4  soUi  CkU  pnejoékioBi  nisi 
et».  i|ui  lauiiii«  .itiinit*  a^ifeuiliir  c«abr%  «ic«ie$aa.  Per  k^c  so- 
Ib  tu  or  •st.  fttod  aUiåcal  yUUa  fwreoMBi.  TenciiUur  «■»  prv- 
hti  tiktiiff  »ceJwiariMfc  koaa  Miåiiuu«.  lU  iwa  »  nfials  d  gn- 
innuall^us  pttsptnut.  stil  vl  justU  n«iicibi»  viuaot  mir  MUicibidiBe 


KjøbBtadarne  søge  Beskyttelse.  121 

bena^gtes,  men  da  var  ogsaa  mangfoldige  andre  Dele  af  Be- 
gjenngsmyndigheden  gledne  ud  af  Kongernes  Haand.  Da 
nu  de  fra  vor  Periode  bedst  betgendte  £xempler  paa,  at 
Byer  havde  en  anden  Dominas  end  Kongen  —  Næstved« 
der  var  SkovUosters,  Kjøbenhavn,  som  var  fioeskilde 
Bbps  og  Aahas  Lunds  Ærkebisps  —  alle  vare  overdragne 
ved  særegne  Gavebreve,  have  vistnok  alle  Byer  oprindeligt 
bmrumiddelbart  lander  Kongen.  Bogense  og  Nyborg,  der 
Tåre  anlagte  jpaa  kongeligt^  Gods  og  gik  i  Arv  i  Kongeslæg- 
ten, ere  sikkert  enten  udtrykkeligt  overdragne  til  vedkom- 
mende Fyrste  eller  ved  stiltiende  Sanktion  indrammede  ham^). 

63.  Vi  have  set,  at  Kjebstædeme  navnlig  opstod  af 
Landsbyerne  og  af  Fiskerlejerne.  Vi  skulle  nu  sege  at  ud- 
finde, hvilke  de  Forhold  ere,  der  omskabe  Byen  eller  Lejet 
til  en  Kjøbing  med  helt  andre  Institutioner. 

Det  hører  til  de  ældste  Tider,  at  den,  der  har  Brug 
for  en  Vare,  selv  henter  den,  hvor  den  forfærdiges,  eller 
den,  som  har  den  at  sælge,  rejser  fra  Dør  til  Dør.  Om- 
ssrtningen  bliver  snart  et  saadant  Led  i  de  borgerlige  Forholds 
Ordning,  at  man  forlanger,  at  der  gives  et  bestemt  Sted,  hvor 
man,  i  det  Mindste  paa  én  bestemt  Tid  om  Aaret  kan  udvexle 
de  gensidige  Fornødenheder  med  den  gjensidige  Overflod.  Der 
opkommer  da  Markeder.  De  samme  Forhold  ville  medfare, 
at  denne  fælles  Salgstid  ikke  blot  findes  en  eller  nogle  Gange 
om  Aaret,  men  at  der  er  Steder,  hvor  Salg  og  Bytte  sker 
igjennem  hele  Aaret^).  Paa  dette  Sted  opstaar  da,  naar 
det  rette  Ly  er  bragt  tilveje  —  thi  paa  det  beror  Omsætnin- 


')  Jfr.  hermed  Odhner,  Bidrag  till  Sveuska  StadsforfaUniogens  Historia, 
Upa.  VeU  Soc.  Årsskrift  1801.  140. 

*)  Olai  Petri  Svenske  Kronika  (utgifven  af  Klemmiog,  S.  41):  haffkia 
the  ock  inga  stora  kdpstader  liaflt,  vtan  liwar  laDdsende  hatfUer 
haflt  sin  besyoaerlige  marknadi  stadb,  huilkeo  the  kailade  kdpung 
epler  som  gambla  laghboker  vthwijsa.  Ther  haffua  bonderna  kom- 
met till  hoopa  och  byytt  theras  warur,  then  ene  med  then  aodra. 
Odhner  1.  c.  117. 


122  KJøbstæderne. 

gen,  at  der  er  Fred  for  det  borgerlige  Erhverv  —  Kjøbstaden. 
Handel  og  Omsætning  er  saaledes  det  egentlige  Grnndele- 
ment  i  Kjøbstaden,  i  hvis  Navn  dette  allerede  er  udtalt  — 
i  det  danske  Ord  Åxelkjøbing,  Torvkjøbing  og  det  latinske 
villa  forensis*). 

Den  opvoxende  Kjøbstad  maatte,  som  sagt,  finde  sig  et 
Ly  — ,  for  det  Første  et  Sted,  som  ikke  var  udsat  for 
Qendtligt  Indfald.  Kort  før  vor  Tidsalder  havde  imidlertid 
Landets  Kyster  været  hærjede  af  Vender  og  Sørøvere.  De 
talrige  Byer,  som  nu  opstod,  lagde  sig  derfor  forsigtigt  i 
den  inderste  Vig  af  en  Fjord  eller  skjult  i  en  Havbugt  eller 
af  en  foranliggende  ø  —  de  østjydske  Byer  inderst  i  Fjor- 
dene, Nakskov  helt  inde  i  Nakskov  Fjord  —  og  flere  Kjøb- 
stæder  fæstede  Bo  i  nogen  Afstand  fra  Havet  men  med  et 
Udskibningssted  ved  dette.  Efterhaanden  som  Landets  Ky- 
ster bleve  sikrere,  følte  Byerne  imidlertid  Nødvendigheden  af 
at  bo  Havet  saa  nær  som  muligt;  de  flyttede.  Heraf 
den  Mængde  Sagn  om  Kjøbstæder,  der  have  flyttet  deres 
Leje. 

Men  ogsaa  paa  anden  Maade  maatte  den  begyndende 
Kjøbstad  skaffe  sig  Ly.  Saalænge  der  ikke  ved  Loven  blev 
skjænket  det  fredelige  Handelserhverv  en  særlig  Beskyttelse 
maatte  de  Handlende  søge  Tilflugt  hos  dem,  der  vare  ms^ 
tige  til  at  skaffe  det  Ly.  Saaledes  havde  allerede  Marke- 
derne —  de  første  Forløbere  for  Kjøbstædeme  —  hyppigt 
været  holdte  om  en  kongelig  eller  biskoppelig  Borg  eller  ved 


')  Jeg  kan  Demlig  ikke  ansee  den  Fortolkning  af  Betegnelsen  *vtUa 
forensis«  for  rigtig,  at  derved  forstaas  en  By,  som  udgjør  en  sære- 
gen Retskreds,  en  By  med  et  Ting.  ^Forum  betyder  i  Middelalde- 
rens Sprog  i  ul  Fald  her  1  Landet  saa  godt  som  udelukkende  et 
Torv,  og  villa  for.  er  baade  en  Oversættelse  af  og  oversættes  i 
meget  gamle* Aktstykker  ved  Axel-  eller  Torvkjøbing.  —  Det  bør 
iøvrigt  bemærkes,  at  Torv  og  Ting  stod  i  nær  Forbindelse  med 
hinanden,  thi  Retten  —  ialfald  »Politiretten*  >-  sattes  meget  ofte 
paa  Torvene.  Ogsaa  i  de  svenske  Byer  nævnes  en  Ret  »Dte-  å 
torgeno«. 


KjffbBtcderne  søge  Besk)ttflse.  123 

et  Kloster  eller  en  Kirke.    Man  ser  da  det  Særsvn,  at  Mar- 
kedeme  med  al  deres  Lystighed  og  Tummel  drage   sig   hen 
til  en  Kirkes  Hnre  eller  endog  indenfor  disse,   hvorfor  Kir- 
kens Indvielsesdag  eller  dens  aarlige  Festdag  for  dens  Hel- 
gen eller  Søndagene  ere  Markedsdage*).     De  religiose  Hen- 
sjrn  maatte  vige  for  det  verdslige,  paa  bedste  )Iaade  at  be- 
nytte Sammenkomsten  af  de  Kirkesogende  og  den  ved  slige 
Tider  herskende  Fred.     Ogsaa  Torvene   holdtes  om   Hel- 
ligdagen').   I  Ungarn  blev  det  i  det    Ilte  Aarhundrede  for 
at    skaffe    Liv   i    Kjøbstadnæringen    paabudt,    at    Torvene 
skulde  holdes  om  Søndagen,    og  paa  denne  Ugedag  finde  vi 
ogsaa  stundom  Torvene  afholdte  hos  os.   Det  synes ,  at  Kon- 
gerne have  ansat  denne  Dag  til  Torvedag,  naar  Byen  ikke  havde 
meget  Andet  at  støtte  sin  Tilværelse  til.     Saaledes   skulde 
Torvet  i  Æbeltoft  i  Følge  Priv.  af  1301  holdes  hver  Søndag. 
1317   blev  det  henlagt  til  Onsdagen,    men    dette   har   vist 
ikke  kunnet  svare  Kegning,  og  1356  finde  vi  det  atter  holdt 
om  Søndagen.    Imod  denne  Misbrug  af  Helligdagen  hævede 
dar  sig  imidlertid  Stemmer  baade  hos  os  og  i  andre  Lande, 
og  der  udgik  Forbud  derimod.     Paa  Kong  Olavs  Tid  blev 
Bsaledes  truffet  den  Bestemmelse,  at  der  skulde  udgaa  et  al- 
mindeligt Forbud   i  hvert   Stift  imod  at  Markederne  holdtes 
om  Søndagen.     De  maatte    for  Fremtiden  kun  holdes  paa 
doiDe  Ugedag  fra   Olavsfest  til  Mikkelsdag  paa   Grund  af 
Hasten'). 

Som  et  Exempel  paa  et  Marked,  der  her  i  Landet  har 
knyttet  sig  til  et  Kloster,  kan  nævnes  det  almindelige  Mar- 
ked, som  holdtes  hvert  Aar  i  14  Dage  (fra  15de  til  29de 
Juni)  udenfor  Æbelholt  Klosters  Mure,    og  hvoraf  Munkene 


')  HuUmtDD,  Stfidte^^eseD  des  Mittelalters.  I.  2S7. 

*)    Maurer  1.  285. 

')  De  oundioiB  dominicalibus.     Respondetar,   quod  flat  generalis  inhi- 

bicio  in  siDgalis  dyocesibas   regoj,  ne  flant  de  cetero,   nisi  a  fetto 

Olavi  Qsque  Miehaelis  propter  aatumpnain. 


124  ^alMtøderne. 

havde  al  kgl.  Ret,  (Friv.  1258),  men  hyori  den  nærliggende 
Ejabstad  Slangierup  søgte  at  gjare  det  Indgreb. 

Ved  saaledes  at  slutte  sig  til  den  kirkelige  Stiftelse 
have  Torvene  søgt  at  blive  delagtige  i  den  Fred,  som  hor* 
skede  om  det  Gud  indviede  Hus,  ved  at  slutte  sig  tQ 
Kongens  Borge  i  den  Fred,  den  kongelige  Værdighed 
ydede,  og  ved  at  holdes  paa  Tingstedet,  Beskyttelse  af 
Tingfreden*).  Det  næste  Skridt  er  imidlertid,  at  Torvet 
eller  Markedet  af  Kongen  faar  en  bestemt  Ukrænkelighed, 
lig  den,  de  nævnte  Stiftelser  og  Tingene  nøde.  Dette  er 
den  saakaldte  Torvfred,  som  vi  finde  omtalt  allerede  i 
Valdemars  Sjællandske  Lov  II.  39:  »Dræpær  nokær  man  an- 
nær  a  tørghæ  ællær  beriær  ær  tho  særær,  tha  a  man  for 
bardaghæ  at  bøtæ  sum  til  kumær  oc  for  sar  oc  for  tørgh  oc 
thæræ  til  fyrtiugh  mare  mannæn  for  tørgh  frith  oc  swa 
mykæt  kunungh«.  Til  den  sædvanlige  Straf  lægges  saale- 
des en  betydelig  Bod  for  Krænkelsen  af  Freden.  Ikke  længe 
derefter  opstaar  den  almindelige  Kjøb  stad  fred.  Nærmest 
er  den  vel  oprunden  af  Torvefreden,  men  ogsaa  den  Om-v 
stændighed,  at  Kongerne  hyppigt  opholdt  sig  i  Byerne,  har 
medfart,  at  disse  have  faaet  særegen  Fred.  Ligesom  Valde- 
mar Sejr  siges  at  have  indført  en  Fred,  naar  Kongen  opr 
holdt  sig  i  vedkommende  Landsdel,  saaledes  indførte  hw 
ogsaa  en  almindelig  Byfred.  I  et  Friv.  for  Banders  Ejøib-i 
stad  1311  byder  Erik  Menved,  at  de  Friheder,  som  de 
havde  nydt  paa  Kong  Valdemars  Tid,  skulde  vedblive, 
saaledes  at  der  i  Sager  om  Drab  og  Vold  og  deslige  skulde 
gaas  strængt  og  omhyggeligt  tilværks  og  bødes,  forqden 
Bøderne  til  den  Krænkede,  40  |L  til  Byen  og  ligesaa  meget 
til  Kongen.  I  Følge  Jydske  Lov  III.  22  skal  da  ogsaa  den, 
der  gjør  Vold  eller    dræber  i  Kjøbing,   bøde  foruden   den 


*)  Priv.  for  Slesvig  1261  »in  plaeiUs  et  Tlllis  forensibuB  cireumqaaque 
eidem  civitati  adjacentibua  forum  eelebrator,  quod  eivitatia  com- 
modum  Yideatur  minorari«  jfr.  Danske  Samlg.  11.  R.  II.  B.  233. 


Kjøbstadfreden.  125 

sædvanlige  Bod  40  |^  til  den  Krænkede  eller  hans  Arvin* 
ger  og  40  1^  til  Kongen.  Det  skal  endelig  erindres,  at  i 
Byerne  skolde  hyppigt  alle  Bederne  bedes  dobbelt,  saaledes 
at  der  foruden  Beden  til  Kongen  tilfaldt  Byen  en  ligesaa 
stor  Snm. 

T51  Torvefreden  knyttede  sig  den  Beskyttelse,  som  Kjeb* 
manden  nad  paa  sin  Bejse  til  og  fra  Handelspladsen.  Faa 
Slesvigs  Borgeres  Ban  gav  Svend  Grathe  dem  Bet  til  at 
modtage  de  udenlandske  Kjebmænd  én  Gang  (om  Aaret?), 
men  da  de  derpaa  bad  ham  om  at  unde  dem  Fred,  tillod 
han,  at  Kjebmændene  maatte  vende  hjem  i  samme  Fred, 
men  for  Fremtiden  ikke  komme  uden  med  Kongens  særlige 
Tilladelse  og  Lejde.  Oprindeligt  har  Freden  været  grundet 
paa  Kongens  for  hvert  Tilfælde  givne  Lejde  (jfr.  om  Forban 
i  det  Følgende). 

Det  ældste  Spor  til  Kjebstadrettigheder,  den  egentlige 
Onmdkilde  for  saadanne,  skulde  efter  det  Anførte  findes, 
hvor  en  Bet  til  Torv  var  tilstaaet.  Det  synes  nu  ogsaa 
af  flere  ældre  Kjebstadprivilegier  at  fremgaa,  at  de  evrige 
karakteriserende  Rettigheder  have  knyttet  sig  til  denne  Bet 
som  den  oprindelige.  I  et  Privilegium  af  1140  giver  Kong  Erik 
Skovkloster:  »forum  villæ  [Næstved]  ae  omnia  fori  jura 
eam  omni  justitia  ae  Danorum  consuetudine  nominatim  au- 
tem  3  marcarum  et  40^  forisfacturaffl^^  ^  quod  ad  regiam  dig- 
item  pertinet  eum  debito  Mitsomergjeld« ,  hvad  der  iPriv. 
1239  udtrykkes  saaledes,  at  Klostret  har  »forum  in  Næstved 
et  euncta  jura  forensia  atque  civilia  tam  3  marcarum  quam 
40  mare.  forisfacturam « .  De  efvrige  Bettigheder  knyttes  saa* 
ledes  til  Betten  til  at  have  Torv.  Samtlige  Privilegier  for 
Herrested  i  Fyen  lyde  ligeledes  paa  »leges  et  jura  foren- 
sia, quæ  ab  antiquo  habuerant«  og  saaledes  i  fiere  Privi- 
legier*).  —    Det   er  til   disse  af  Handelsforholdene  medførte 


')  Priv.  for  Kjøge  1288   (eadem    jura,   leges    et  pacis   obBerYantiam, 
qaæ   in   eivitate   Roeskildensi  pleDiua   obaervaDtur)  Æbeltoft   1317 


1 26  Kjøbstæderoe. 

Betssædvaner  og  Grundsætninger,  der  sigtes,  naar  der  i 
danske  og  svenske  Kilder  omtales  disse  »gamle  Statuter  og 
Betsprivilegier« ,  der  gjælde  i  Byerne,  disse  »leges  civiles«  og 
»consuetudines  approbatæ«  (jus  dictum  byrkeræthM. 

64.  Kjabstæderne  vare  sande  Indtægtskiider  for  Landets 
Herre.  De  talrige  Maader,  hvorpaa  Kongen  havde  Indtægter 
af  Byerne ,  bevirkede ,  at  de  vare  i  hans  særlige  Værn  og 
beskyttede  med  Forkjærlighed  i  deres  Bettigheder.  Herved 
fremkommer  da  hele  Kjøbstadbeskyttelsens  negative  Side, 
samtlige  de  Bud,  hvorved  Byerne  hævdes  som  Eneher- 
rer i  Besiddelsen  af  de  meddelte  Bettigheder.  Saaledes  for 
det  Farste  med  Hensyn  til  Torve-  og  Havne  rettighe- 
der. Der  maatte  ikke  holdes  Torv  i  saa  stor  Nærhed  af 
Byen,  at  der  herved  gjordes  den  Indgreb;  Bonden  i  det  om- 
kringliggende Opland  maatte  tvinges  til  kun  at  søge  Torv  i 
Byerne^).  Kjabstædernes  Eneret  til  Havne  maatte  derhos 
ikke  krænkes.  »Vi  forbyde  alle  ulovlige  Havne«,  hedder  det 
i  Margretes  Frdg.  1396  §  7.  —  »>at  Ingen  have  Havn  uden 
ved  Kjabstæderne,  som  de  af  Arild  haver  været,  og  Kjab- 
stæderne blive  ved  deres  Kjabstadret,  og  at  lægge  ingea 
Told  op  i  nogen  anden  Sted,  men  tolde  i  Kjabstæderne.« 
I  Priv.  for  Kjerteminde  1413  forbyder  Erik  af  Pommern 
"  alle  ulovlige  Havne  mellem  Knuds  Hoved  og  Fyens  Hoved  t 
fordi  han  vil,  at  hver,  som  Gods  skibe  eller  udskibe  skal, 
skal  gjare  det  i  vore  Kjabstæder,  som  gammel  Sædvane 
haver  været,  og  ikke  andetsted.  Forbud  mod  Landprang, 
hvorom  der  allerede  i  det  13de  Aarh.  findes  Bestemmelser 
i  den  svenske  Kjabstadordning,  udgaa  her  i  Landet  ikke 
far  ind  i  det  14de  Aarh.,  til  hvilken  Tid  ogsaa  Befalingerne 
om,  at  Haandværkerne  kun   maatte   bo  i  Byerne    hare 


(dimittentes  ipsis  diem  foreosem  id  quarta  feria  cujaslibet  septi- 
maoe,  pacem  oostram  tam  super  ipsis  villanis  quam  super  omnibus 
—  frequeDtaotibus  denunciando)  Slagelse  1348. 

")  Jfr.  Odhner  1.  c.  120. 

*)   Dipl.  Svec.  IV.  346.  Priv.  for  Tender  1354. 


CUitas  og  Yiila  forensis,  127 

(den  ferste  Bestemmelse  herom  er  Friv.  for  Tender  1354). 
Endelig  skulde  Kjabstadens  B^rkerj^  agtes,  saa  at  ingoA 
af  dens  Borgere  maatte  sages  udenfor  Byen.  1290  byder 
Kong  £iik,  aFii^én  Nævninger  eller  Sandemænd  af  Landet 
maa  forurolige  Nyborgs  Borgere,  som  kun  skulle  stævnes 
for  Bytinget. 

65.  Der  gjeres  i  Privilegier  og  Diplomer  ofte  Forskjel 
mellem  civitates  og  villæ  forenses  —  en  Adskillelse, 
som  gjenfindes  i  andre  Lande,  og  i  disse  synes  at  have 
samme  Mangel  paa  Skarphed  i  sine  Grænser.  Denne  For- 
skjel findes  t.  Ex.  ogsaa  i  Norge.  Aschehoug  og  andre 
For&ttere  have  antaget,  at  kun  de  Byer,  som  vare  fuldstæn- 
digt undtagne  fra  det  omliggende  Landdistrikts  Jurisdiktion, 
kaldtes  villæ  forenses;  civitates  havde  vel  særeget  Ting,  men 
dette  stod  under  Lag-  eller  Landstinget.  Herimod  har 
Eeyser  imidlertid  allerede  indvendt,  at  villa  forensis  ellers  i 
Middelalderens  Latin  antyder  noget  Ringere  end  civitas, 
nemlig  en  Markedsplads.  Han  mener  derfor,  at  Forskjellen 
maa  fortrinligt  sættes  i,  at  civitas  betegner  en  Stad,  der 
tillige  er  Bispesæde,  villa  for.  simpelthen  en  Kjabstad^). 

Ingen  af  de  fremsatte  Forklaringer  kan  vistnok  hjælpe 
til  Forstaaelse  af  Adskillelsen  i  Benævnelser  her  i  Danmark. 
Kjabstaden  havde  vist  altid  eget  Ting,  men  dette  stod  i 
samme  Forhold  til  Landstinget  som  Herredstinget,  selv  efler 
at  Appelsy&temet  var  uddannet;  enkelte  Byers  »Landstings- 
ret«  er  fra  en  langt  senere  Tid^).  Endelig  kaldtes  ogsaa 
andre  Byer  end  Bispesæderne  civitates  f.  Ex.  Ejabenhavn. 

For  om  muligt  at  udfinde,  hvilket  Princip  der  er  fulgt 
ved  at  give  Byen  det  ene  eller  det  andet  Navn,  bar  det  af 
Kilderne  godtgjares,  hvilke  Byer  her  i  Landet  ansaas  for 
civitates,  hvilke  for  villæ  forenses. 

I  Skaane  var  Lund  civitas,  og  der  fandtes  kun  denne; 
de  avrige  Byer   vare   villæ  jfr.   Valdemar   Eriksens    Haandf. 

*)   Aschehoug  125.  Keyser,  Efterladte  Skr.  II.  181. 
*)    Stemanu.  Retshistorie  231. 


128  Kjøbstsderne. 

1326  §  40:  dves  Lundenses  ceteriqne  villani  ^llMTiBa_fo* 
rensiam  plenam  habeant  facoltatem  .  .  .  dyitatem  et  villas 
eoram  planctis,  fossatis,  muris  .  .  .  mnniendi.  Faa  Sjæl- 
land ere  Roeskilde  og  KjøbeDhavn^)  og  maaske  Holbek  dvi- 
tates«  men  Næstved«  Kjøge,  Stege,  Nykjebihg  og  de  øvrige 
Kjøbstæder  villæ  forenses^).  Paa  de  andre  øer  nævnes  Faa- 
borg, Svendborg,  Nyborg,  Nakskov,  Saxkjøbing,  Stubbekjø- 
bing  som  villæ  for  .  .  I  Jylland  fandtes  af  dvitates  Slesvig, 
Ribe  og  Flensborg  (se  disse  Byers  Stadsretter  og  Privilegier) 
og  maaske  Haderslev  og  nogle  faa  af  de  større  Stæder,  men 
Skive,  Banders'),  Æbeltoft,  Vejle,  Kolding  og  Aabenraa^) 
vare  kun  villæ. 

Denne  Adskillelse  i  Benævnelser  bliver  ganske  vist  ikke 
strængt  overholdt.  Indbyggerne  i  Smaakjøbinge  kaldes  ofte 
dves,  i  al  Fald  af^exlende  med  villani^),  medens  dog  om- 
vendt Borgerne  i  dvitates  næsten  aldrig  kaldes  villani.  Der- 
som man  nu  ikke  aldeles  vil  nægte,  at  der  findes  disse  to 
Klasser  Kjøbstæder,  hvilket  f.  Ex.  Odhner  nægter  med  Hen- 


M  Se  disse  Byers  Stadsretter  og  PriY.  for  SaxkjøbiDg  1337:  eiyes 
Roeskildenses  et  alii  villaQi  aliarom  Yillaram  forensium.  PriY.  for 
St  Klara  Kloster  i  Roskilde  1341:  cum  tota  familia  iofra  ciYitatem 
Roskildis,  iofra  Yillas  forenses  vel  in  rure  habitanti. 

*)  Jfr.  de  disse  Byer  givne  Priv.,  og  Priv.  for  Nakskov  1274:  omnes 
leges  et  jura,  quæ  et  quas  villa  Næstvedt  &  aliæ  villæ  forenses 
in  Sialandia  .  .  dignoscuntur  habuisse. 

')  I  Traps  Danmark  hedder  det  rigtignok  (II.  427),  at  Randers  i 
Priv.  1311  kaldes  civitas,  men  dette  er  urigtigt;  den  betegnes  baade 
i  dette  og  i  Priv.  af  1302  og  1321  som  villa  forensis.  Hvad  der 
har  vildledet  er  følgende  Ord  i  det  næYnte  Priv«:  »pro  omni  violen- 
tia  per  quemcumque  extraneum  facta  infra  ci  vita  tern  ejusdem 
villæ«.  £nten  er  her  civitas  bragt  i  ganske  særlig  Betydning,  eller 
snarest  er  der  en  Feilskrift  (Brevet  vrimler  af  slige  Fejl)  for  li  mi- 
tes  jfr.  Priv.  for  Kolding  1327  §  3:  »super  omnibus  causis  ad  lp- 
808  spectantibus  infra  11  mi  tes  villæ«. 

*J    Gypræi  Annales  282  ff. 

*)  Af  Priv.  1337  for  Saxkjøbing  fremgaar  saaledes,  at  den  egentlige 
Betegnelse  for  Borgerne  er  villani,  men  elves  bruges  dog  afvexlende 
dermed.  '"^      --——-- 


ADTendeUe  af  andre  Kjøbateders  LoTglvDing.  129 

sjn  til  de  svenske  Byer^),  men  hvad  man  dog  næppe  ter 
gjare  med  Hensyn  til  de  danske,  da  mange  af  de  gamle 
Kilder  med  Bestemthed  fremhæve  en  saadan  Adskillelse, 
henstilles  Følgende  som  en  mulig  Lesning.  ÅUe  de  Byer 
ere  blevne  kaldte  dvitates,  som  havde  faaet  en  Ordning  fra 
Oven,  navnlig  gjennem  en  konfirmeret  Stadsret,  ^ 
medens  de  Byer,  som  havde  indrettet  sig  som  Ejebinge 
paa  egen  Haand,  men  hjnlpne  af  Privilegier  kaldtes  viUæ 
forenses.  I  Byretterne  finder  man  derfor  saa  godt  som  al- 
tid Betegnelsen  »cives«  og  *civitas«  brugt,  medens . Privile- 
gieraa  ixd§^  P<^c^~^*^U^*  ^S  »villani«.  Denne  Forskjel  bliver 
jo  saaledes  ikke  udvisket  derved,  at  de  villæ  forenses  tildelte 
Privilegier  hyppigt  lyde  paa,  at  Borgerne  maatte  benytte 
samme  Love,  som  Beboerne  af  civitates.  Slangerup  faar 
saaledes  1302  samme  Frihed  som  Roeskilde,  Halmstad  1327 
som  Lund  og  Helsingborg,  Æbeltoft  1317  som  Viborg  og 
Aarhus. 

66.  Et  Spargsmaal,  som  er  vigtigere  end  det  foran 
behandlede,  er  imidlertid  dette,  hvad  det  egentligt  er,  som 
overjføres  fra  den  ene  By  til  den  anden.  Var  det  de  Be- 
stemmelser, der  angik  Privatretten,  eller  var  det  de  Ret- 
tigheder, som  i  nærmere  Forstand  vedrørte  Handelen  og 
Næringsvejene,  Torvet  og  Freden,  Politi  og  Orden  osv.  — 
eller  var  det  endeligt  Byens  Forfatning?  I  Tydskland  har 
man  rejst  de  samme  Spargsmaal,  og  flere  Forfattere,  saale- 
des Maurer^),  forsvaret,  at  kun  Bestemmelserne  om  Torvet 
og.  Handelen  tænkes  overførte,  Andre  have  tillige  antaget 
en  Reception  af  vedkommende  Bys  offentlige  Bet,  medens 
man  i  Reglen  har  forkastet,  at  de  privatretlige  Regler  skulde 
anvendes.  Kongen  var  jo  baade  i  de  germanske  Stater 
og  i  Danmark  ikke  Lovgiver  i  privatretlige  Forhold,  der  - 
kunde  ordnes  uden   hans  Billigelse;   ved  Bestemmelser   om 


')    Bidrag   till    Svenska   Stådernas   och    Borgareståndets    Historia    for« 

1633.    Upsala  1860.  16. 
*)    StådtcverfasBUDg  I.  §  50. 

9 


130  KJøbstæderne. 

Administrationen  kunde  Kongen  derimod  være  Lovgiver. 
Jeg  kan  imidlertid  ikke  antage  Åndet  end,  at  Hovedsagen 
har  været  en  Udvidelse  til  vedkommende  Ejebing  af  den  i 
dvitates  gjældende  Bet  om  Handel  og  Torv  og  Omsæt- 
ning. Ofte  henvises  der  udtrykkeligt  kun  til  andre  villæ, 
altsaa  vel  netop  til  de  Retsforhold,  som  fandtes  som 
fælles  Moment  i  alle  Ejabstæder  (jfr.  det  Foregaa- 
ende).  I  Priv.  for  Halmstad  1307  tillægges  Byen  saaledes 
»omnia  eadem  jura,  quæ  singulæ  villæ  forensesDaciæ  ha- 
bere  dinoscuntur«.  Priv.  for  Nakskov  1274  lyder  paa,  at  Byen 
skal  have  «omnes  leges  et  jura,  quæ  et  quas  villa  Næst- 
ved &  aliæ  villæ  forenses  in  Sialandia  .  .  .  dinos- 
cuntur habuisse«.  I  Priv.  for  Ejerteminde  af  1413  undes 
der  Borgerne  saadanne  Privilegier  som  de  af  Svendborg  og 
af  Faaborg  have.  Hertil  kommer  endelig,  at  Privilegier  for 
Ejøbinge  netop  henvise  til  de  af  Fredsbeskyttelsen  og  af 
Torvet  og  Handelen  følgende  Rettigheder.  Priv.  for  Ejege 
af  1288  lyder  saaledes  paa,  at  Byen  skal  nyde  »eadem  jura, 
leges  et  pacis  observantiam,  quæ  in  civitate  Roeskil- 
densi  plenius  observantur« ,  og  Priv.  for  Slagelse  1348  paa, 
at  Borgerne  skulde  i  Ejøb  og  Salg  nyde  samme  Friheder 
og  Love  som  Roeskilde  Borgere. 

67.  Naar  Byerne  som  ovenfor  paavist  ofte  rejste  sig 
omkring  private  Besidderes  Ejendomme,  omkring  Elostre, 
Bispegaarde  og  kongelige  Borge,  var  det  jo  muligt,  at  der 
bestod  det  Forhold  i  Ejøbstaden,  at  Indvaanerne,  som  boede 
paa  fremmed  Grund ,  vare  Fæstere  eller  Lejetagere  af  Jorden, 
der  kun  kunde  overdrages  og  afhændes  af  Byens  Herre. 
Det  bør  undersøges,  om  saadanne  Forhold  kunne  paavises 
i  nogen  dansk  Ejøbstad. 

68.  1  Ejøbenhavns  Stadsret  1254  §  3  bydes  det, 
at  de,  som  bo  paa  Bispens  Grund,  skulle  betale  i  Jord- 
skyld 12  Denarier^).    Der  var  i  Byen  altsaa  en  bestemt  Del 

')   Stadsret  1254  §3:  Qaicumque  habitant  iD  fundis  dom.  episcopi  sol- 
vere  debent  pro  Yortb^kyld  'i2  denarios.  ]294  §  106:    NoUus  habi- 


Jordskyid  i  Kjøbenhavn.  131 

af  Granden,  sora  tilhørte  Bispen.  I  den  saakaldte  Boeskilde 
Bisps  Jordebog  haves  fra  Slutningen  af  det  14d6  Åarh.  en 
fuldstændig  Optegnelse  over  alle  de  Indtægter,  som  Boes- 
kilde Bisp,  der  var  Byens  Herre,  havde  af  denne.  Blandt 
disse  er  den  eneste,  som  grundes  paa  Besiddelse  af  Jord, 
den  saakaldte  Jordskyld^).  »Debitum  dictum  jortskyld  da- 
hitur  semel  in  anno  videlicet  circa  festum  beati  Johannis 
baptiste,  videlicet  1  sterlingus  de  quolibet  fundo  et  curia  in 
plateis  circa  mare».  Vi  faa  altsaa  at  vide,  at  Bispens 
Grund  udgjares  af  Gaderne  »ved  Stranden«.  Faa  et  andet  Sted 
i  denne  Jordebog  findes  nu  en  Fortegnelse  over  disse  Grunde, 
som  begynder  saaledes') :  »Nota.  Isti  habent  fundos  seu  terras 
proprias  Haffnis  in  parte  occidentali  prope  mare  juxta  fossata« 
og  ender  med:  »De  omnibus  istis  fundis  sive  curiis  habeat 
dominus  episcopus  annuatim  circa  festum  beati  Johannis 
baptistæ  debitum  dictum  jordskildh  videl.  sterl.  de  quolibet 
fando  et  curia«.  Det  er  altsaa  sikkert,  at  der  kun  i  disse 
bestemte  Gader  svaredes  en  Afgift  af  Jorden  til  Bispen^). 
Der  er  vel  næppe  Tvivl  om,  at  Grunden  her  fer  Kjobsta- 
dens  Opkomst  har  været  Bispens  (eller  Kongens)  Eje*).  Men 
denne  var  ikke  længer  privatretlig  Ejer  af  Grundene.  For 
det  Farste  siger  Jordebogen  dem  udtrykkeligt  at  va&re  de 
anførte  Besidderes  »propriæ  terræ«;  for  det  Andet  indehol- 
der Listen  Navne  paa  en  Del  Stiftelser  f.  Ex.  Helligaands 
Hospital,  Antvorskov  Kloster,  Nicolaj  Kirke,  Kjøbenhavns 
Kommune,  og  det  er  da  lidet  sandsynligt,  at  disse  have 
lejet  Jord   af  Bispen.    Endelig  taler  den  Omstændighed,   at 


taiis  in  fuDdis  episcopi  removebitur  de  eisdem,  dummodo  censum 
ab  antiquo  inpositum  solverit  annuatim  etc. 

<)    Ser.  VII.  104.  Kbhvns.  Dipl.  I    112. 

«)  Ser.  VII.  72—75.  Kbhvns.  Dipi  I.  92—97,  jfr.  om  denne  Forteg- 
neise foran  S.  48. 

^)  Jfr.  Jørgensen  i  Aarbøger  for  nord.  Oldlc.  og  Historie  1872.  258. 
Det  bør  dog  maaske  bemærlies,  at  Ovenstaaende  var  nedskrevet,  før 
J.8  Afhandling  udkom. 

'*)   Jørgensen  .1.  c. 

9* 


1 32  Kjøbstæderne. 

Bispen  selv  paa  flere  Steder  i  Listen  nævnes  som  Ejer  eller 
Panthaver  for  at  han  ikke  var  privatretlig  Ejer  af  alle  disse 
Grunde.  I  et  følgende  Stykke  af  Jordebogen*),  hvori  de 
Gaarde  ere  anførte,  af  hvilke  Bispen  har  Lejeafgifter  (reddi- 
tas),  gjenfinde  vi  da  ogsaa  dem,  som  i  Falge  den  først- 
nævnte Liste  tilhørte  Bispen. 

Det  er  hermed  formentlig  godtgjort,  at  den  Jordgjæld, 
som  tilkom  Bispen  af  Byen,  og  som  ikkun  svare3es~^Sr 
ganske  enkelte  Gader,  oprindeligt  maaske  har  grundet  sig  i 
en  Ejendomsret  over  JordeQ,  men  at  den  allerede  i  den  her 
ÉTéFåndlede  Tidsalder  kun  var  at  anse  som  en  Kanon  af 
Grunden. 

Kjøbenhavns  Borgere  vedbleve  imidlertid  ikke  at  have 
samme  Frihed  over  deres  Grunde.  Allerede  i  Stadsretten  af 
1294  §  22  lovede  de  at  ville  lovbyde  deres  »fundi«,  før  de 
solgte  dem,  og  da  der  1296  havde  været  Tumulter  i  Byen, 
maatte  de  endog  love  at  give  Jordskyld  af  de  Grunde,  hvoraf 
der  ikke  tidligere  var  svaret  en  saadan;  hele  Indtægten 
heraf  skulde  tilfalde  det  Hospital,  Bispen  da  havde  begyndt 
at  bygge*). 

69.  Vi  gaa  derpaa  til  en  anden  By  og  kunne  ikke 
vælge  i  Flæng,  da  vi  kun  sjældent  have  Oplysninger  om 
disse  Forhold  fra  Middelalderen.  Om  Næstved  haves  dog 
maaske  saadanne.  I  Følge  Liber  daticus  monasterii  Kest- 
vedensis  havde  Skovkloster,  som  var  Byens  Herre,  af  hver 
Bod,  som  ej  er  tilfæst  Gaard,  1  Engelsk  og  af  hver  Gaard 
*/9  Grot  i  Tofkegjæld.  Herefter  maatte  Skovkloster  antages 
at  have  ejet  hele  den  Grund,  hvorpaa  Byen  var  anlagt.  Dette 
lader  sig  imidlertid   vanskeligt   bevise  af  historiske   Kilder. 


*)   Ser.  Vn.  100,  103.     Kbhvns.  DIpl.  I.  111,  131. 

*)  Kbhvns.  Dipl.  I.  62:  omnes  fundos  in  villa  Dostra,  de  quibus  prius 
census  non  soluebatur,  nec  non  et  quasdam  terrulas  extra  fossata 
sitas  juxta  villam  scotavimus  ecclesie  Roskilden«!,  ita  tamen  quod 
inhabitantes  ipsos  fundos  eos  inhabitent,  et  heredes  eorum  post  ip- 
sos  et  soluent  6  denarios  de  quolibet  fundo  annuatim  etc. 


Jordskyld  i  Næstved.  133 

Det  Jordegods,  Fru  Bodil  skjænkede  Klostret  ved  dets  Op- 
rettelse, var  især  Land  paa  Susaaens  hajre  Bred,  nemlig  i 
Lille  Næstved,  hvorimod  hun  paa  venstre  Bred  i  Landsbyen 
Store  Næstved  kun  kunde  skjænke  Klostret  Kirken,  hvortil 
hun  havde  Patronatsret,  en  Gaard  med  tilhørende  Jord, 
samt  MaglemøUe^).  At  Klostret  senere  har  erhvervet  Byens 
øvrige  Grund,  kan  ikke  oplyses,  men  sikkert  er  det,  at  det 
i  sine  Krav  ikke  har  gjort  Forskjel  mellem  Byens  forskjellige 
Dele.  (Ved  Gjengivelsen  af  Priv.  af  1289  anføres  ogsaa  i 
Jordebogen,  at  Næstved  »nostra  est  ex  utraque  parti  amnis«). 
Selv  om  nu  hele  Byen  maatte  være  opstaaet  paa  Klostrets 
Jord,  tillagde  det  sig  dog  aldrig  Ejendomsret  over  Grundene. 
Disse  kunde  sælges  fra  Mand  til  Mand;  saalænge  Jordskyl- 
den betaltes,  havde  Klostret  ingen  Beføjelse  over  dem,  ja. 
Klostret  kunde,  som  det  ses  af  flere  Steder  i  Bogen,  selv 
erhverve  Ejendomme  i  Byen.  Først  ved  et  kgl.  Priv.  af 
1290  gjøres  der  den  store  Indskrænkning  i  Borgernes  Dispo- 
sitionsret, at  de  sfulde  have  Abbedens  Samtykke  til  at  sælge 
Grundene.  Dette  Bud  indeholdt  dog  ikke  mere  end  et 
stærkt  Baand  paa  Handelen  med  disse;  der  tilsikredes  Byens 
Herre  fiet  til  at  kontrollere,  at  ikke  Herremænd  eller  kirke- 
lige Stiftelser  erhvervede  Ejendomme  i  Byen;  Salget  var  i 
øvrigt  uafhængigt  af  Abbeden,  og  Kjøbesummen  oppebåres 
af  Sælgeren*). 

70.  Vi  gaa  over  til  de  Byer,  som  vare  Konunglef 
(Krongods),  og  af  hvilke  man  snarest  maatte  vente  en  saa- 
dan  Afgift  svaret.  I  Følge  Boeskilde  Bisps  Jordebog  (Ser. 
VU.  15)  havde  Bispen  i  Slagelse,  som  var  Konunglef, 
foruden  Lejeafgift  af  4  Boder,   i  Jorthgyald  St.  Hansdag  14 

*)   Ser.  IV.  362.  Program  for  Herlufsholms  Skole  1872,  6. 

^)  Foruden  fra  de  oveonævnte  Byer  kjendes  en  Toftegjæld  fra  Flens- 
borgs, Aabenraas  og  Haderslevs  Stadsretter,  men  Bestemmelseroe 
derom  ere  for  faa  til  at  man  kan  klare  sig  Afgiftens  egentlige  Væ- 
sen, om  den  svaredes  af  alle  Huspladserne,  om  dertil  hørte  en  An- 
del i  Bymarken  osv.  I  hvert  Fald  var  det  en  Skat  og  ingen  Leje- 
afgift; Borgerne  ejede  deres  Grunde. 


184  Kjøbstæderne. 

Gros,  St.  Olavsdag  8  Gros,  Mortensdag  14  Gros,  om  Julen 
28  Gros  og  Iste  Maj  8  Gros,  men  om  denne  Afgift  svare- 
des af  hele  Byen,  og  hvorledes  Bispen  er  kommen  i  Besid- 
delse deraf,  da  han  ellers  ikke  havde  nogen  Bet  over  Sla- 
gelse (der  anføres  knn,  at  hver  Bager  ngentlig  skulde  give 
et  Hvedebrød)  kan  ikke  siges*  Roeskilde  var  Konunglef,  og 
af  denne  vides  bestemt  ikke  at  være  svaret  nogen  Jordgjæld. 
Byens  samtlige  Afgifter  i  Slutningen  af  det  14de  Aarh.  opføres 
nemlig  i  Boeskilde  Bisps  Jordebog  (S.  68) ,  idet  Byen  paa  den 
Tid  hørte  helt  under  Bispen,  som  foruden  den  ene  Fjerdedel, 
han  havde  fra  gammel  Tid,  havde  faaet  3  Fjerdedele  i  Pant 
af  Dronning  Margrethe,  —  men  der  anføres  ingen  Afgift  af 
"^  Grundene.  —  I  ingen  af  Byens  Slesvigs  Stadsretter  om- 
i  tales  en  Afgift  af  Grund  eller  Jord.  Viborg  var  Konung- 
\  lef,  men  en  Jordgjæld  omtales  ikke  i  Privilegierne,  hvorimod 
Kanniker  og  Kirker  vare  Egendomsbesiddere  af  store  Stræk- 
ninger af  Byen.  Som  Hovedresultat  kan  derfor  vistnok  si- 
ges, at  Kongen  i  ingen  af  Landets  ældste  Byer,  som  byg- 
gede paa  Konunglef,  har  fordret  nogen  Skat  af  Grunden.  I 
de  yngre  Byer,  som  vare  Konunglef,  har  Kongen  derimod 
vistnok  fordret  en  Grundafgift.  Saaludes  svaredes  der  i  La- 
gheholm  Toftegjæld  ogiSkanør  en  bestemt  Afgift  af  hvert 
Bodested,  se  Priv.  for  Lybek  fra  Valdemar  Sejrs  Tid:  »Qui- 
libet  habens  ibi  bodam  hereditat  eam  super  suos  proximos, 
dummodo  regi  satisfaciat  de  loco«^),  og  disse  Bodesteder  gik 
ikke  alene  i  Arv,  men  overdroges  ved  Kjøb  og  Salg,  hvad 
der  fremgaar  af  mange  endnu  bevarede  Dokumenter  herom. 
—  Men  selv  om  Kongen  oprindelig  ejede  Grunden,  hvorpaa 
Byen  laa,  var  Jorden  senere  bleven  de  enkelte  Bymænds,  og 
Kongen  fordrede  sig  aldrig  betragtet  som  privat- 
retlig Ejer  af  Grunden  og  Borgerne  som  Lejere. 
Hermed  stemmer  et  Aktstykke  fra  en  langt  senere  Tid  fuld- 
komment.   I  en  Sag  paa  Viborg  Landsting  1592  finde  vi  en 

<)  Jfr.  Sartorius,  Geschichte  der  Haase  (2  Ausg )    11.  424.   Lub.   Urk. 
II.  318. 


-1 


JordakjfldL  1 35 

Del  Bymænd  i  Nibe  indstævnede,  fordi  de  havde  bortskjødet 
no^e  Jorder,  hvorpaa  deres  Huse  stode,  nagtet  disse  sknlde 
være  Kronens  rette  Grund  og  Ejendom  og  Mændene  havde 
fæstet  dem  af  Kronen  og  givet  Skyld  til  Åalborghus.  De 
Indstævnte  gjorde  da  den  Indsigelse,  »at  fast  alle  Kjøb- 
stæder  her  i  Landet  haver  havt  deres  Oprindelse 
og  Begyndelse  af  Fiskerlejerne,  og  udi  adskillige  Kjøb- 
stæder  endnu  findes  Gaarde  og  Grunde,  som  udredes  aarli* 
gen  Jordskyld  af,  og  dog  alligevel  hvem  Gaardene  tilhøre, 
maa  dem  afhænde  til  hvem,  de  vil,  dog  Jordskylden  ufor- 
krænket;  saa  og  efterdi  almindelig  befindes  over  alt  Riget 
paa  Fiskerlejerne  slige  Boder  og  Huse,  sOm  ikke  uden  ale- 
neste  udredes  af  Jordskylden  til  Kronen,  og  de,  som  samme 
Huse  tilhøre,  arve  Arvinge  efter  anden  og  ej  udrede 
nogen  Stedsmaal  eller  andet  deraf  end  Jordskyl- 
den til  Kronen;  er  og  dem  frit  for,  naar  de  dertil  træn- 
ger, det  at  afhænde,  dog  at  Kronen  ydes  Jordskylden,  og 
dersom  slige  Huse  imod  slig  gammel  Brug  og  Frihed  videre 
Tynger  skulde  paalægges,  er  befrygtendes  Fiskerlejerne  da 
med  Tiden  at  skulle  ødelægges  og  tilintetgjøres ,  efterdi  de 
haver  ingen  anden  Brug  dertil  end  hvis  de  have  af  Vandet, 
som  de  dog  skal  give  dem,  det  tilhører,  deres  Rettighed 
af«.  Landstinget  vidste  derfor  ikke  Skjøderne  magtesløse  at 
dømme,  dog  hvilke,  som  slige  Huse  haver  eller  her  efter  kjø- 
bendes  vorder,  bør  at  være  forpligtet  til  at  lade  dem ,  som  de 
paa  Husene  boende  haver,  én  efter  anden  indskrive  i  Kronens 
Jordebog  for  den  sædvanlige  aarlige  Jordskyld*)-  I  denne 
Dom  er  det  da  klart  udtalt,  at  Kronen,  selv  om  den  for-j 
drede  en  Jordskyld  af  de  Huse,  som  vare  byggede  i  Kjøb-j 
stæderne  paa  dens  Grund,  dog  aldrig  aisaa  sig  som  privat-; 
retlig  Ejer  af  Jorden. 

Det  ovenfor  om  Jordskylden  i  de  forskjellige  Kjøbstæder 
Fremstillede  lærer  os  derhos,    at   denne  Skyld   i    de  Byer, 

')   Utrykt.      Findes  i  en  Samling   af  Domme  paa  iLgl.  Bibi.   GI.   kgl. 
Samlg.  1135  fol. 


136  Kjøbstæderne. 

som  havde  en  anden  Dominus  end  Kongen,  ikke  var  nogen 
oprindelig  Afgift.  I  Ejøbenhavn  svarede  i  den  ældste  Ild 
kun  nogle  Gader  Jordskyld;  i  den  øvrige  Del  af  Byen  var 
den  senere  frivilligt  vedtaget  af  Grundejerne,  og  sasledes 
har  det  sandsynligvis  ogsaa  været  i  Næstved;  i  begg€  Byer 
er  derhos  en  Forpligtelse  til  at  lovbyde  Grunden  i  Tilfælde 
af  Salg  til  Byernes  Herre  af  senere  Dato;  i  Kjøbenha7n  ved- 
toges den  af  Borgerne,  og  i  Næstved  befaledes  den  ved  et 
Kongebrev,  Begge  Dele  bære  Vidnesbyrd  om,  at  Kjøbstadbor- 
gerne  efterhaanden  tabte  Mere  og  Mere  af  deres  Uafhængighed. 

71.  Man  har  imidlertid  af  andre  Omstændigheder  ment 
at  kunne  vise,  at  Kjebstadborgerne,  især  i  de  ældste  Tider, 
ikke  kunde  opfattes  som  frie,  fuldt  berettigede  Selvejere, 
men  endog  vare  Trælle  eller  Vornede.  Hovedargumentet  her- 
for ere  Bestemmelserne  omLagkjøb  i  de  ældste  sønderjydske 
Stadsretter,  hvilke  vise  sig  meget  vanskelige  at  fortolke. 
Kongen  har  en  særlig  Afgift  i  Slesvig,  som  hedder 
Lagkjøb  —  siger  den  gamle  Slesvigske  Stadsret  §  29  — 
med  hvilken  man  tilkjøber  sig  Ret  til  at  have  Arvinger; 
dog  skulle  ikke  Alle  svare  den,  men  kun  gifte  Borgere  og 
alle  Gjæster.  Saafremt  disse  ikke  have  kjøbt  denne  Ret, 
medens  de  endnu  vare  saaledes  ved  Sundhed,  at  de  kunde 
holde  Vægtskaal  og  Vægt  i  Haanden,  skulle  de  have  Kon- 
gen til  Arving  og  Arven  tilfalde  ham  strax  ved  deres  Død. 
I  øvrigt  bliver  Arven  Kongens,  selv  om  Lagkjøb  er  betalt, 
naar  Arvingerne  ikke  inden  Aar  og  Dag  ere  komne  tilstede. 

Hermed  stemme  de  øvrige  Stadsretter  overéns,  og  den 
Flensborgske  (§  11)  afgjør  al  Tvivl  om  ogsaa  indfødte  gifte 
Bymænd  skulde  betale  Afgiften,  ved  at  sige,  at  de  »uquænte 
bymæn«  ikke  skulle  betale,  før  de  quænæs.  I  den  yngre  SI. 
Stadsret  §  37  er  Reglen  forandret  saaledes,  at  kun  Ikke- 
Borgere  og  alle  Gjæster  ere  pligtige  til  at  erlægge  Af- 
giften, medens  derimod  i  Følge  Haderslev  Stadsret  §  11 
Alle,  Gifte  og  Ugifte,  der  i  Byen  bo,  skulle  udrede  Lag- 
kjøb.   A.  D.  Jørgensen  har  sidst  søgt  at  forklare  disse  Ar- 


Lagkjøb.  137 

tiklerOt  og  da  hans  Fortolkning  gaar  videst  i  Retning  af  at 
underkaste  Borgerne  et  oprindelig  fuldstændigt  Vornedskab 
under  et  Herskab,  vil  det  nærmest  være  mod  hans  Fortolk- 
ning, vi  ville  komme  til  at  vende  os. 

De  Bestemmelser,  som  Jørgensen  for  at  forsvare  sin 
Anskuelse  stiller  sammen  med  Beglen  om  Årvekjabet,  ere 
den  gi.  SI.  Strets.  §§  65,  66,  der  sige,  at  der  i  Sager  om 
voldeligt  Overfald  kun  skal  bades  halvt  saa  meget  til  en 
gift  Borger  som  til  en  svoren  Broder  (frater  conjuratus)  og 
kun  det  Halve  af  Bederne  efter  Reglerne  i  J.  L.  IH.  32. 
Bestemmelsen  minder  derfor  om  det  almindelige  Retsforhold, 
der  sætter  den  Frigivne  og  den  Vornede  halvt  imod  den  fri- 
baarne  Adelbonde  i  alle  offentlige  Sager.  Fremdeles  sætter  jo 
den  ældre  SI.  Str.  §§  15,  16  sex  Grundejeres  Ed  lig  Ed  af  12 
Gjæster  eller  saadanne  »cives«,  der  ingen  Jord  eje,  hvad 
der  i  Haderslev  Byret  §  28  derimod  siges  saaledes,  at  6 
Mænd  af  det  hajeste  Lag,  Vedkommende  er  i,  gjælde  i 
Vidnesbyrd  lig  tolv  lagfaste  Mænd.  »Sammenholdes  da  disse 
tre  Bestemmelser,  synes  der  ikke  at  kunne  være  nogen  Tvivl 
om,  at  jo  den  ældste  Retsregel,  i  det  Mindste  i  Slesvig,  var, 
at  enhver  Fremmed  ved  at  bosætte  sig  i  Byen  blev  Kongens 
Vornede,  saa  han  nad  hans  Beskyttelse  for  Retten,  men  til 
Gjengjæld  opgav  en  Del  af  sin  personlige  Frihed,  blandt 
Andet  Retten  til  at  efterlade  sine  Barn  nogen  Arv.«  Denne 
Ret  kunde  dog,  da  Loven  optegnedes,  kjabes  ved  en  Afgift 
i  levende  Live.  Bymændene  ere  altsaa  to  Slags,  Kongens 
Vornede,  som  atter  ere  enten  Fremmede  eller  gifte  Folk,  der 
ere  fadte  i  Byen,  men  ikke  have  kjabt  Lag  —  og  Lagbra- 
drene.  Ved  disse  maa  vel  i  en  senere  Tid  forstaas  Gilde- 
bradre,  men  oprindeligt  har  det  været  en  Betegnelse  for 
Medlemmer  af  »Bylaget«. 

Vi    holde   os   forelabigt  til  Reglen  om  Lagkjabet,   hvor 


M    Aarb.    for    nord.  Oldk.   1S72.   298  ff.  —  Jfr.  i  øvrigt  StemaoD  408. 
Chr.  Paulsens  saml.  Skr.  11.  102. 


138  Kjøbstæderne. 

Ti  møde  den  farste  Besynderlighed  hos  Jørgensen  ved  For- 
tolkningen af  Ordet.  Han  forkaster  nden  videre  E.-Bosen- 
Yinges  Antagelse,  at  »Lag«  betyder  Lov,  saa  at  det,  der 
kjøbes,  er  Adgangen  til  at  gaa  med  i  »Lov«  (Tyltered),  at 
blive  fuldt  berettiget  Borger;  nej,  ved  Lag  maa  tænkes  paa 
Bylaget,  det  borgerlige  Samfund,  i  hvilket  man  er  optaget, 
altsaa  Lag  i  samme  Betydning,  som  i  [Nutiden  »Laug«,  som 
Hafnælag,  Fostbrødrelag  osv.  Nu  er  det  dog  vistnok  noget 
kunstigt  at  betegne  den  Akt,  hvorved  man  kommer  ind  i 
Laget,  som  et  Kjøb  af  Laget.  I  Fredkjøbet  kjøber  man  jo 
dog  Freden,  og  rimeligst  er  det  vel  da,  at  man  i  Lagkjøbet 
tilkjøber  sig  Loven.  — -Afgiften  skifter  umærkeligt  senere 
Navn  og  kaldes  med  en  Affødning  af  den  ældre  Betegnelse 
Arvekjøb;  men  at  der  herved  menes,  at  Arveretten  og  Ar- 
veloven kjøbes,  kan  vel  ikke  omtvistes.  Slesvigs  Stadsret  for- 
staar  heller  ikke  ved  Lagkjøb  en  Optagelse  i  et  Lag,  men 
definerer  det  som  en  Afgift  »quo  redimitur  ibi  heredi- 
tas  morientium«  o:  man  kjøber  Betten  til  at  have  Arvin- 
ger. Aldeles  urimeligt  bliver  det  dog,  naar  Jørgensen  vil 
fortolke  »Lag  Bymand«,  »Lag  Husbonde«,  »en  Mand  med 
Bylag  og  Byret«  som  en  Mand,  der  er  i  Bylauget;  det  har 
jo  dog  Analogier  nok  for  sig,  at  der  ved  dette  foransatte 
•lag«  forstaaes,  hvad  der  er  eller  sker  i  Henhold  til  Loven 
(Lavalder,  Lawærge,  Lavhævd,  Lavbydelse  osv.) 

Jeg  kan  derfor  ikke  antage  Andet  end  at  man  ved  Er- 
læggelsen af  Lagkjøb  kjøber  Loven  og  bliver  delagtig  i  alle 
de   særegne  Retsforhold,    som  i  Følge  det   tidligere  Udvik- 
}  lede  gjaldt  i  Byen    og  adskilte  dennes  fra  Landets  Retsfor- 
i  hold^).    Det  er  ikke  blot  Retten  til  at  have  Arvinger,  hvad 
^Slesvigs    Stadsret   nærmest   fremstiller  som  den    Lov,    man 
kjøber  —  skjønt  denne  Ret  gaar  først  og  fremmest,  da  Pø- 


')  Jfr.    hermed  Udtryk  som  at  bo  •!  Thrøndelagen • ,  •Friselageo«  (lex 
FrysoDica),    •woneD  bynoeD  deme  Sleswiiker  recbte«  (Slesvig  N,  St. 
40). 


Betydningen  af  Lagkjøb  og  •By'ag«.  139 

nalyirkniDgen   ved    at  undlad«  Åryekjabet  bliver,  at   denne 
væsentlige  Bet  mistes  —  men  hele  den  ved  Byens  Lovgiv- 
mng  .£^ne  Beskyttelse.    Da  Borgerskabets  Erhvervelse  senere 
opkommer  som  deiT almindelige  Form,  hvorved  man  optages 
til  egentlig  faldtberettiget  Borger,   kommer  Afgiften   herfor 
netop  til  at  bære  Navnet  paa  hvad  man   kjaber,    »Bylag« 
(jus  civitatis),  jfr.  Priv.  for  Saxkjebing  1337    »nulli    merca- 
torum  hospitum  aliunde  ad  villam  ipsorum  declinantium  mer- 
candi  gratia  liceat  .  .  .  irui  cum  ipsis  foro  et  juribus  foren- 
sibus  .  .  nisi  forsan  ipsis  villanis  et  eorum  communitati  per 
modumbylogh  cum  ipsorum  voluntate  quis  associatus  fuerit 
et  astrictus«.     Men  dette   er  ganske  vist  ofte  misforstaaet. 
Et  Brev  af  1289,   hvorved  Biskop   Ingvar  i  Roeskilde  giver 
Baadet  og  Borgerne  i  Kjøbenhavn  til  Tak  for  deres  Bestræ- 
belser for  at   befæste  Byen,   indtil  Fæstningsværkerne    vare 
byggede,  »jus  civitatis  vestræ,    quod  hactenus  pro  parte  re- 
cepistis«,  gjengives  af  O.  Nielsen  i  Kbhvns.  Dipl.  I.  31  saa- 
ledes,  at  Bispen  indrammer  Borgerne  Stadsretten  fuldkom- 
men,   som  de  hidtil  kun  tildels  havde  nydt,    men  Meningen 
er  klart  nok  den,  at  de  faa  Bet  til  Afgiften  for  Borger- 
skab. —  Og  at  man  netop  ved  Betaling  af  Bylag  forstaar 
dette,   at   Vedkommende  nu  kan  udave   alle   de  i  Byloven 
hjemlede  Bettigheder,   ses  f.  Ex.  af  Aabenraa  Skraa  §  23: 
saasnart  han  er  bleven  Borger  (receptus   in  civem  nostrum) 
kan  han  sælge  og  kjabe  Ejendomme  i  Byen,  og  Slægtnin- 
gene have  ingen  Forkjabsret.    Riberret§  100  siger:  naar 
han  har  betalt  »Bylag«,  kan  han  vidne  om  Borgernes  Sager 
paa  Byens  Ting.     Og   med  Hensyn   til    Arvekjab,    naar 
han  har  betalt   dette,    kommer  han  ind  under  Byloven  og 
bliver  skattepligtig  med  Byens  Borgere  (jfr.  Haderslevs  Stret. 
§  11:   effter  man  er   ett  sind  arfkafft,    skal  han  rethe  sin 
rette  Arngield  um  Missumer.) 

De,  af  hvem  Kongen  forlangte  en  saadan  Afgift,  vare 
foruden  Gjæs terne,  som  drog  ud  og  ind,  og  som  i  Falge 
den  gamle  Opfattelse  maatte  erhverve  sig  særlig  Beskyttelse, 


140  Kjøbstæderne. 

de  egentlige  Bymænd,  for  saa  vidt  de  vare  bosiddende  o: 
gifte.  Thi  foruden  at  den  Ugifte  jo  kunde  være  indop- 
taget i  sine  Forældres  Hus,  ansaas  i  Folge  de  gamle  Love 
kun  den  Kvænte  som  stadig  bosat  (jfr.  Priv.  for  Malmø  1446 
§  6:  huo  som  borgerscab  vill  vinde  y  Malmø,  band  suerge 
.  .  .  att  vere  oss  och  vor  by  hull  oc  tro,  och  tage  hus- 
frue och  bygge  och  bo  ther  udy  3  aar);  den  Ugifbe  »enlep«*) 
var  en  vankende  Mand,  hvorfor  enlep  blev  Betegnelse  for  flak- 
kende og  løsagtige  Personer,  jfr.  den  senere  Tids  »Pebersvende«. 
Yald.  Jordebog  opfører  saaledes  blandt  Kongens  Indtægter  af 
Vordingborg  10  $^  Sølv  af  »ingifte  men«,  hvad  jeg  ikke  kan 
være  i  Tvivl  om  er  den  samme  Åfgifk  som  Lagkjøb. 

Bleve  nu  alle  de,  der  saaledes  havde  kjøbt  Lag  og 
vare  gifte,  fuldtberettigede  Borgere?  Saafremt  derved  for- 
staas,  om  disse  ÅUe  vare  ligeberettigede,  maa  herpaa  svares 
Nej;  thi  som  overalt  i  de  ældre  danske  Love,  havde  den  af 
Formuen  givne  Vederhæftighed  stor  Betydning,  og  da 
kun  Jord-  eller  Husbesiddelse  ansaas  at  give  en  saa- 
dan,  vil  man  i  flere  Lovbud  finde  en  Forskjel  imellem  de 
Grundbesiddende  og  de  blot  Boende ,  der  stilles  sammen  med 
Gjæsterne.  Saaledes  i  den  ældste  SI.  Stadsret  §§  15,  16, 
hvor  Ed  af  12  Gjæster  eller  af  12  »cives  domum  propriam 
non  habentes«  evaluere  6  Borgeres  £d.  I  Følge  Aabenraa 
Skraa  §§  17,  18  skal  Byen  have  8  Sandemænd  og  4  Næv- 
ninger, der  ikke  alene  skulle  være  Mænd,  der  ere  bosatte 
i  Byen  (nobiscum  commorantes),  men  have  Hus  og  Hjem 
(habentes  domos  cum  mansionibus  dictis  hws  et  heem). 
Fremdeles  siger  Flensborg  Stadsret  §  113,  at  den  for  Tyveri 
Søgte  skal  værge  sig  med  »thre  a  høghær  hånd  næst  ham 
bo  oc  tvo  a  winstær  hænd,  thær  næst  bo,  jorth  eghær  mæn«  og 
§  122  forlanger  at  de,  som  sværge  med  den  udenbys  Rans- 
mand, og  de,  som  gaa  i  Borgen  for  ham,  skulle  være  Jordej- 
ere, jfr.  ogsaa  Aabenraa  Skraa  §  36.     Men  dette  var  ikke, 


>)   Haderslev   Stadsret   §   11.   Er.   Sj.  L.  III.  38.     Ældre   Westgdtalag 
Giptar  Balk  VI,  4.  Yngre  II.  11.  Dipl.  Svec.  1.  576. 


Gildebrødrene«  14t 

fordi  Byen  oprindelig  bestod  af  lutter  Jordbesiddende  og  kon 
anerkjendte  saadanne  som  fuldt  berettigede  Borgere,  roen 
netop  af  Hensyn  til  Vederhæftigheden,  jfr.  Haderslevs  Stads- 
ret  §  17,  at  den,  som  »ej  hayer  fuldt  ved  at  hette, 
Hus  og  Jord«,  skal  stille  Kaution,  naar  han  forbryder  sig, 
eller  sidde  i  Hertugens  Jern. 

Foruden  denne  Forskjel,  som  Jordbesiddelsen  gjorde  i 
de  forskjellige  Borgeres  Stilling  ligesom  paa  Landet,  havde 
Gilderne  allerede  tidligt  vidst  at  skaffe  sig  stor  Betydning, 
og  Gildebroderen  eller  den  »svorne  Broder«  havde  en  Ve- 
derhæftighed, og  der  vistes  ham  en  Tillid,  som  ingen  af  de 
andre  Borgere.  Enhver  bosiddende  Borger,  især  om  han 
var  gift,  antoges  at  være  Medlem  af  i  det  Mindste  ét  Gilde. 
Var  ban  det  ikke,  har  der  sikkert  været  saadanne  Mangler 
ved  hans  Rygte  eller  Karakter,  at  han  ikke  kunde  stilles 
sammen  med  de  andre  Borgere,  og  derfor  —  ikke  fordi  den 
gifte  Mand  er  en  Træl  og  en  Vorned,  —  siger  61.  SI.  Stret. 
§66,  at  han  kunde  kun  forlange  halv  Bod  mod  en  Broder 
i  et  Gilde.  —  Det  er  næppe  rigtigt,  som  Jørgensen  gjør, 
at  gribe  én  eneste  Bestemmelse,  som  ikke  findes  i  nogen 
af  de  andre  Stadsretter  og  derfor  siges  at  »være  paa  Nippet 
til  at  forsvinde« ,  og  af  denne  udlede  en  Fortid  med  Vor- 
nedskab osv.  Men  der  finder  derhos  slet  ikke  det  af  Jør- 
gensen angivne  Forhold  Sted  mellem  J.  L.'s  og  Ældre  SI. 
Strets.  Bestemmelser,  at  Bymanden,  som  ikke  er  Lagbroder, 
bøder  halvt  mod  Ådelbonden.  Den  ældre  SI.  Stret.  har  for 
Stavshug  samme  Bøde  som  Jydske  Lov  (6  ^),  men  for 
Nævehug,  Haargreb,  Jordskub  3  %,  hvor  J.  L.  har  6  ^ 
hvilket  vil  sige,  SL  GL  Stadsret,  der  er  et  halvt  Hun- 
dred Åar  ældre  end  J.  L.,  har  den  gamle  i  Danmark 
gjældende  Regel  netop  saaledes  som  den  findes 
i  Sk.,  og  SjælL  Lov.  Det  bliver  derfor  ikke  den  quænte 
Bymand,  der  kun  er  halv  saa  god  i  at  tage  Bøder  som  en 
almindelig  Borger,  men  det  er  Gildebroderen,  der  stilles 
som  den  Beskyttede   og  tager  dobbelt.     Kong  Knud  vides 


142  Kjøbstæderne. 

jo  saaledes  at  have  taget  Gildebrødrene  i  St.  Knuds  Gilde  i 
Beskyttelse  som  sine  Hirdmænd ,  man  se  Tillæget  til  Skraaen 
for  St.  Knuds  Gilde  i  Flensborg:  »wy  taghem  them  allæ 
vnder  wort  wærn  ogh  wor  fryth  sosvm  them  thæ  ws 
daghligh  thyene«. 

Om  Fortolkningen  af  de  an&rte  Lovsteder  kan  der  stri- 
des, men  hvad  der  derimod  ikke  kan  tvistes  om,  er  hvad 
Jørgensen  paa  Grundlag  af  de  tre  Kildesteder  opstiller  for 
at  faa  hele  den  onskede  UdvikUngsgang  i  Stand.  Dette  er 
ikke  alene  ganske  forhistorisk,  men  bygger  paa  helt  andre 
Principer  end  dem ,  som  kjendes  af  Kilderne.  —  I  den  op- 
rindelige Landsby  og  Kjobing  skulle  kun  Selvejerne  have 
været  frie  Mænd,  alle  andre  vare  Kongens  Vomede,  forsaa- 
vidt  som  hans  Fred  beskjærmede  dem  og  de  gjennem  hans 
Foged  havde  Adgang  til  »Lov« ,  men  halvt  i  alle  Forhold, 
deres  Ed  gjaldt  halvt  mod  Bøndernes,  de  gave  og  toge  kun 
halv  Bod.  Vilde  Nogen  sælge  Jord,  maatte  han  lagbyde 
den  til  Byens  Medlemmer  og  kunde  først,  naar  Ingen  af 
Laget  vilde  kjøbe  den,  sælge  til  en  Fremmed.  Denne  var 
dermed  ikke  optaget  i  Laget;  han  maatte  først  »have  Aar 
og  Dags  Hævd  paa  sin  Jord ,  dernæst  maatte  Laget  optage  ham 
paa  Grandestævne,  indtil  det  var  sket,  tilhørte  Jorden  ham  vel 
som  Ejer,  men  han  kunde  aldrig  blive  fuldstændig  Herre  over 
den,  da  jo  hele  Bymarken  ejedes  under  Ét  og  alle  Bestemmel- 
ser om  den  blev  tagne  paa  Grandestævnet,  som  han  vaxude- 
lukket'  fra.  Et  Lag  af  fri  Adel  bønder^  maatte  desuden  stille 
den  Betingelse,  at  den,  der  vilde  optages  i  Laget,  skulde 
være  persjonlig  uafhængig,  Ingens  Vomed.  Derved  blev 
Fritagelse  for  Vornedskab  den  nødvendige  Forudsætning  for 
Optagelsen  i  Laget,  og  Arvkjøbet  d.  e.  Udfrielsen  af  Vor- 
nedskab, kunde  betegnes  som  Lagkjøb,  fordi  de  oprindelig 
fulgtes  ad  og  maatte  følges  ad;  thi  Ingen  kunde  undvære 
Kongens  Værn  (vård),  før  han  blev  Lagbroder  og  altsaa  nød 
Lagets  Værn«. 

Hele  denne  Udvikling  gaar  ud  fra,  at  Jordejendom  var 


KjøbsUdborgernes  Stilling.  143 

Grundlaget  for  Byen  og  tænker  sig  ingen  Mulighed  for,  at 
Byer  kunne  være  opstaaede  paa  Steder,  hvor  ingen  Lag 
iforvejen  bestod.  Imod  denne  Opfattelse  kan  anføres,  hvad 
der  foran  er  sagt  om  Strandkjebinge  og  i  den  simple  Udta- 
lelse af  den  foran  citerede  Landstingsdom,  at  fast  alle  Kjab- 
stæder  have  deres  Oprindelse  af  Fiskerlejer.  Og  hvor  findes  de 
Begler,  som  sige,  at  kun  Ådelbonden  kunde  give  fuldt  Vidne? 
hvor  Beglerne  om,  at  Jord  skulde  lagbydes  til  Bymændene, 
er  Familien  ikke  den  Eneste,  som  i  Følge  Lovene  havde 
Forkjøbsret  til  Jord?  Og  hvad  er  Aar  og  Dags  Hævd?  Den 
kjendes  aldeles  ikke,  og  den  treaarige  og  40  Aars  Hævd 
havde  Intet  at  betyde  udenfor  Spørgsmaalet  om  Ejendoms- 
ret, ikke  i  offentlige  Forhold.  Blev  ikke  Enhver,  som  var 
Jordejer,  eo  ipso  stemmeberettiget  paa  Grandestævnet  og 
Medlem  af  Landsbylaget,  naar  han  gav  sit  Igangsøl?  Saa- 
længe  Forf.  ikke  viser,  hvilke  positive  Bud,  eller  Antyd- 
ninger i  Kilder  eller  Analogier ,  der  kunne  berettige  til  denne 
Fremstilling,  vil  den  ikke  kunne  imødegaas^). 

Det  anføres  stundom  som  Bevis  for  Bymændenes  Ufri- 
hed, at  de  maatte  gjøre  Hoveri.  Hvis  nu  virkelig  Byen, 
far  den  blev  Ejøbstad,  har  væretelHjandsby  med  Landboer 
og  Gaardsæder,  har  den  gamle  Pligt  til  at  gjøre  Høstdage 
ganske  vist  paahvileTcfeip'^mmé  Grund,  'men  m"  PHgten-^ 
skulde  komme  til  at  lyngeYaanver  enEelt'Iff  de  Beboere,  som 
indflyttede  i  Byen ,  og  ikke  paa  Byen  som  Helhed,  og  at  den 
ikke  snart  skulde  blive  afløst,  kan  dog  vel  ikke  betvivles, 
saafremt  man  ellers  er  overbevist  om  Betsordenens  Evne  til 
at  lempe  og  udvikle  sig  efber  nye  Tilstande  og  Tider  (atter 
her  kan  det  foran  om  Jordskylden  Udviklede  tjene  som  For- 
billede). Priv.  af  1148  for  Eingsted  Kloster,  hvorved  dette 
faar  Betten   til  Dagværk  af  Byen  efter  en  gammel  og  be- 


')  Imod  Jørgensens  i  samme  A/handling  fremsatte  Bemærkninger  om 
andre  af  de  ældste  Kjøbstadforbold ,  Ed  af  højeste  Lag  osv.,  kunde 
der  gjøres  væsentlige  Indvendinger,  men  at  imødegaa  dem  her  vilde 
føre  for  langt. 


1 44  Kjøbstæderne. 

\  stemt  Taxt  (cam  laboribus  metendi,  dictis  Dagsuerke,  in 
autumno,  secandum  antiquum  et  verum  taxum),  synes  mig 
netop  at  tyde  paa  en  saadan  Aflåsning.  Endelig  er  det 
ganske  vist  urigtigt  at  anfører,  at  f.  Ex.  Kjøbenhavns  Bor- 
gere vare  forpligtede  til  at  overføre  deres  Herre,  Roeskilde 
Bisp,  til  Skaane,  thi  en  saadan  Pligt,  baade  til  Ægter  og 
Sejladser,  paahvilede  —  se  Kapitlet  om  Innæ  —  alle  Bøn- 
der, selv  Adelbønder. 

Som  Hovedresultat  maa  jeg  derfor  fastholde,  at  By- 
mændene endnu  i  den  her  behandlede  Periode  vare  ligesaa 
fuldt  frie  Mænd  som  Adelbøndei:xig«  og  som  Bjmændene  varF 
i  "Stefrt^og  Norge.  Men  selvfølgeligt  maatte  Kongen  have 
en  sterre  Myndighed  i  Byen  som  et  Sted,  hvor  alle  Slags 
Folk  kom  sammen,  og  hvor  der  var  en  tæt  Bebyggelse,  — 
og  Bymændene  vare  ligeledes  nødte  til  at  søge  Beskyttelse. 
Deres  Skatter  fremtræde  i  Beglen  som  Skatter  for  Værn,  og 
selv  indrømmede  de  efterhaanden  Byens  Herre  store  Bet- 
tigheder. 

72.    Den    egentlige  karakteristiske  Skat  for  Byerne  var 
''*='"^i  Jtsom  mer  sgj  ælden. 

De  ældste  Optegnelser  om  denne  haves  fra  Lund.  I 
Følge  den  Lundske  Dødeliste  skal  Erik  Ejegod  have  givet 
Lunds  Kirke  Fjerdeparten  af  Byen*),  men  i  Følge  Saxo  (S. 
580)  var  det  Knud  den  Hellige,  som  ved  Domkirkens  Ind- 
vielse skjænkede:  »quartam  regii  numismatis,  quartam  suæ 
in  dves  exactionis,  quartam  æstivi  census  portionem 
ei,  qui  pro  tempore  loci  antistes  extiterit  muneris  loco  per- 
petuo  jure  possidendam.«  Disse  indbyrdes  stridende  Angi- 
velser har  man  søgt  at  rette  paa  forskjellig  Maade,  saaledes 
f.  Ex.  at  Gaven  vel  oprindeligt  skjænkedes  af  Kong  Knud, 
men  bekræftedes  af  Erik  Ejegod.  Rigtigst  er  det  vist  med 
Hammar^)  at  antage,  at  Kong  Erik  var  den  første  Giver; 
det  er  i  al  Fald  mærkeligt,  at  den  Lundske  Dødebog,  som 

>)    Scr.  III.  430. 

')  Hammar,    Kyrkan  i  Skåne  uDder  Katbolicismen  50  (Lunds.  Ud.  Års- 
skrift IV). 


Midtsommersgjæld  og  Arnegjæld.  145 

nævner  alle   Kong  Knuds  øvrige    Gaver,  ikke  med  et  Ord 
omtaler  denne. 

I  Følge  K.  V.  Jordebog  erholdes  af  Lund:  »de  Myt- 
summærsgyald  60  ^  denar. ;  de  illis  percipiunt  canonici  Lun- 
denses  annuatim  27  ^  den.«  Dette  sidste  Beløb  maa  være 
fradraget  i  Henhold  til  Kong  Knuds  bekjendte  Gavebrev  af 
1085,  hvorved  der  skjænkedes  Kannikerne:  »de  annuali  pe- 
cunia,  quæ  datur  pro  areis  in  Lumaby  3  marcæ,  de  eadem 
pecunia  in  Helsingaburgh  3  marcæ,  de  areis  in  Lunde  21 
m.«^).  Der  omtales  nemlig  ved  Helsingborg,  som  nævnes 
med  30  ^  i  Midtsommersgjæld,  ikke  nogen  Subtraktion  af 
3  1^,  medens  Lumaby  slet  ikke  nævnes,  og  jeg  antager  der- 
for, at  de  3  |L,  som  ikke  længere  svares  af  disse  to  Byer, 
ere  lagte  til  det  Beløb,  som  hæves  af  Lund,  hvorved  netop 
faas  27  1^.  Ved  den  Skat  »qui  datur  pro  areis«  maa  jeg 
efter  denne  Antagelse  forstaa  Midtsommersgjælden,  uagtet 
denne  Oversættelse  ikke  er  ganske  rigtig,  idet  Skatten  ikke 
gaves  af  Grunden,  men  af  Amen.  Da  der  endelig  ved 
Lund  ikke  nævnes  nogen  Subtraktion  af  ^Z«  til  Ærkebis- 
pen, maa  der  formodentligt  for  at  udfinde  hele  Skattens  Beløb 
endnu  lægges  ^/s  til,   saaledes  at  Summen  bliver  80  %  den. 

Skattens  Navn  viser  os,  at  den  erlagdes  ved  St.>Han8- 
dagstid.  Heraf  lære  vi,  at  den  Skat,  som  i  de  sønder- 
jydske  Byer  kaldtes  Arnegjæld,  var  den  samme  som  Midt- 
sommersgjælden. I  Følge  Biberret  §  114  skulde  saaledes  én 
Arnegjæld  betales  ved  St.  Hansdags  tid  af  alle  «dem,  der 
vare  under  en  sær  Kost«,  hvilken  Betegnelse  rummer 
det  Samme  som  de  andre  Stadsretters :  matskap,  contuber- 
nium,  comedia  o:  hver  Familie.  I  Følge  Haderslev  Stads- 
ret  §  11  rede  »tu  hjon«  o:  Ægtefolk  i  Arnegjæld  13  Pen- 
ninge, »enløp«  (jfr.  foran  S.  140)  7  Penninge. 


*)   Dipl.  STec.  K  42. 

10 


146  Kjøbstaderne. 

Midtsommersgjælden  kjendes  fra  følgende  Byer: 

Lund  (Valdemars  J.  B.  PriY.  1361  i  7.  D  A.  M.  I.  7.).  —  Hel- 
fingborg  (V.  I.  B.)  —  Malmø  (Priv.  1360  §  5).  —  Byer  paa  Born- 
holm (6D  Kvitteriog  for  Oppebørtler  af  B.  af  13  Marts  1345  Dæyner 
Mithsomersgyæld). ~  Roeskilde  (Ser.  VII.  68:  Mitsommersgyald  Tideli- 
cet  de  qaolibet  mathskap  et  de  qualibet  terra  desolata  episcopo  unus 
gterlingus  et  scriptori  assis.  Stadsretten  (8i  9,  27).  —  KJøbenhaTn 
(Ser.  VII.  104:  2  sterliDgi  de  qaolibet  matscaap.  Stadsret  1294  §  12.)  — 
Ringsted  (D.  Å  M.  I.  4.)  —  Næstved  (Ser.  IV.  340,  362:  Aff  hoert 
madskaff  2  sterling.)  —  Slangerup  (omtales  i  Priy.  af  1310  for  Klo- 
stret dersteds.)  —  Odense  (D.  A.  M.  I.  261,  263.) 

Arnegjælden  kjendes  fra  følgende  Byer^): 

Ribe  (Stadsret  §  1140  —  Haderslev  (Stadsret  §  11.)  ^  Aaben- 
raa (Skraa  I  7  )  —  Flensborg  (foreløb.  SUdsret  g  25,  28,  37)  ~ 
Slesvig  (GI.  SI.  SUdsret  §  29.) 

Midtsommersgjælden  eller  Arnegjælden  er  saaledes  bleven 
svaret  i  et  stort  Antal  Ejøbstæder  —  og  vistnok  i  de  fleste« 
At  vi  kun  kjende  den  fra  de  forannævnte  Byer,  synes  til- 
Mdigt,  og  Midtsommersgjælden  har  vistnok  været  den  al  min- 
de lige,  som  den  har  været  den  første  Skat,  der  blev 
paalagt  en  Ejøbing.  Saasnart  en  By  af  Handlende  og  Næ- 
ringsdrivende havde  dannet  sig,  har  den  maattet  give  denne 
Afgift  for  Beskyttelse  for  Hus  og  Arne.  I  Følge  Jordebo- 
gen opkræves  der  paa  Warnæs  i  Sundeved  »Arngiald«, 
og  jeg  kan  ikke  være  i  Tvivl  om ,  at  der  paa  dette  Kongens 
store  Gods  (96  ^  Guld  i  Jordtilliggende)  har  om  Kongens 
Gaard  dannet  sig  en  saadan  lille  By  af  Handlende,  der  er 
bleven  betragtet  og  beskattet  som  Kjøbing. 

De  andre  almindelige  Byskatter^)  falde  sammen  med 
Landets  Skatter  og  omtales  derfor  ved  disse. 


M  Arnependinge  (2  lødige  jl),  der  nævnes  c.  1523  som  en  kgl.  Indtægt 
i  Randers,  høre  næppe  herben.  N.  D.  Mag.  VI.  290.  —  Valpur- 
gismessegjald ,  der  svares  i  Lageholm,  er  vist  samme  Afgift  som 
Midtsommersgjæld. 

')  De  specielle  Afgifter  i  Byerne,  Skudepenge,  Sildepenge,  Ydelser  af 
Haandværkere  osv.  vilde  det  blive  for  vidtløftigt  at  omhandle  ^ 
dette  Arbejde. 


De  Bosiddende,  som  ikke  Tåre  Borgere.  147 

73.  Indvaanerne  i  Byerne  kaldtes  —  som  allerede 
sagt  —  Bymænd  og  Borgere,  i  den  ældste  Tid  ofte 
desuden  Bønder  (bondones,  se  foran  S.  22).  Der  fandtes 
imidlertid  mange  i  Byen  Bosatte,  som  ikke  ønskede  sig  op- 
tagne til  Borgere,  men  som  mod  at  udrede  Skatter  med 
Bymændene  bleve  delagtige  i  Byens  Goder.  Saaledes  nær* 
nes  som  skattepligtige  med  Borgerne  i  Friv.  for  Slagelse 
1348  de,  som  handlede  i  Byen  og  havde  Gods  og  Formue 
dér,  i  Friv.  for  Stubbekjebing  1354  »habitantes«,  i  Friv. 
for  Saxkjøbing  1306  og  1337  »bona  in  villa  habentes  seu 
mercimonia  in  eadem  exercentes« ;  i  Friv.  for  Nakskov  1306 
omtales  »villani  ae  ei,  qui  secum  ad  singulas  ipsius  villæ 
solutiones  tenentur  et  continue  satisfaciunt«^).  Blandt  disse, 
der  saaledes  ikke  indoptoges  i  den  egentlige  Borgermenig- 
hed, vare  naturligvis  først  og  fremmest  Eiddere  og  Her- 
remænd. Da  Kjøbstaden  rummer  en  hel  ny  Lovgivning, 
ophørte  disses  Skattefrihed,  naar  de  bosatte  sig  i  Byerne 
jfr.  SL  GL  Stret.  §  63:  quicunque  sive  miles  fuerit 
sive  baro  et  infra  menia  civitatis  habitare  voluerit,  omni 
legi  civitatis  subjacebit  in  omni  honere  et  gravamine 
civitatis.  Nyere  SI.  Stret.  §  83,  Flensborg  Ældre  Stret. 
§  87,  Nyere  §  17,  Aabenraa  Midlertidige  §  22.  Imid- 
lertid have  de  vist  ofte  vidst  at  unddrage  sig  denne  Fligt, 
og  man  kan  forstaa,  at  Borgerne  vedtoge  Bestemmel- 
ser om  ikke  at  sælge  Jord  eller  Giund  til  Herremænd. 
(Kbhvns.  Stadsret  1254  §  13,  1294  §  22.)  Dernæst  næv- 
nes blandt  disse  Bosatte  de  egentlige  Konge  tjenere; 
ogsaa  dem  var  det  paalagt  at  udrede  Skatter  med  Byen. 
1306  befaler  saaledes  Erik  Menved   »homines  nostri,    mone- 


*)  Jvfr.  Priv.  for  Kjøge  1243  (?):  idem  sic  iDcausatus  cum  6  dilectis 
vilianis  ibidem  et  3  bomiDibus  nostris  ae  3  bonis  homiDibus  ibi- 
dem  etiam  morantibus  flde  dignis  .  se  super  hoc  defeodere  vel 
purgare  teneatur. 

10* 


148  KjøbtUBderoe. 

tarii,  quassarii«  i  Saxkjøbing  at  udrede  Skatter  med  Bor- 
gerne. Gjæs terne  svarede,  hvis  de  blev  liggende  Vinte- 
ren over,  foruden  en  Afgift  Winterlag,  hvorom  dog  ikke 
indeholdes  meget  i  Stadsretterne  fra  denne  Periode  (Boes- 
kilde  St.  §  18.  Holbek  St.  §  27.  Ser.  VII.  104),  de  sæd- 
vanlige Skatter. 


VIDL    Kapitel. 

Nattold  os  Stid. 

(Skatternes  Forskjelligbed  i  de  enkelte  Egne.      Ordinære  og 
extraordinære  Skatter.     Nathold  og   Gjæsteri.      Jordebogens 
Hovedstykke.     Natholdslisten.     Hallandslisten.     Stud.     For- 
klaring af  Lakunerne  i  Jordebogens  Hovedstykke.) 


74.  Det  fulgte  af  den  Maade,  bvorpaa  Staten  var  op- 
staaet,  af  TJndersaattemes  store  Selvstændighed  med  lov- 
givende Myndighed,  at  Skatterne  ikke  vare  byggede  paa 
Magtbud  fra  oven.  De  vare  Undersaatternes  frivillige  Sam- 
menskud til  det  nødvendige  Formaal,  Statens  Bestaaen. 
l)enné  Skatternes  Karakter  viser  sig  paa  mange  Punkter.  Vel 
fordredes  ikke  en  for  hvert  Aar  given  Tilladelse  til  at  kræve 
Skatterne,  thi  hvad  der  fra  Arilds  Tid  var  betalt,  skulde 
ydes  fremdeles;  men  til  aUe  extraordinære  Paabud  maatte 
Borgernes  Samtykke  erhverves,  og  undlod  Kongen  stundom 
at  indhente  det  eller  indhentede  han  det  ikke  paa  sædvanlig 
Maade,  var  det  et  Overgreb. 

Det  er  i  denne  Henseende  meget  karakteristisk,  at  Lan- 
dene, naar  der  udbrød  Oprør  paa  Grund  af  nye  Skattepaa- 
læg  —  som  ofte  skete  — ,  ikke  paaberaabte  sig  det  Ubillige 
i  Fordringen,   det  Uretfærdige  i  Fordelingsmaaden  eller  Lig- 


150  Nathold  og  Stad. 

nende,  men  kun  deres  Frihed  og  Uafhængighed^).  Det 
har  i  disse  Tilfælde  langt  mere  Udtrykket  af,  at  de  oprørske 
Undersaatter  vare  krænkede  paa  Ære  og  Selvstændighed,  end 
forbitrede  over  en  akonomisk  Indskrænkning. 

Skatternes  Karakter  som  tilstaaet  Ydelse,  Gave  eller 
Laan  viser  sig  ogsaa  i  deres  Navne,  som  ofte  ere  besyn- 
derlige. I  Tydskland  finder  man  saaledes  de  extraordinære 
Skatter  kaldte  »Bitten«  eller  »Htilfen«,  og  de  svarede  ogsaa 
i  Begyndelsen  til  Navnet,  men  med  Tiden  tabte  Regjeringen 
sin  Undselighed,  og  allerede  Sammensætningerne  »Nothbitte, 
Befehl-Bitte,  Zwang-Bitte,  Gewalt-Bitte«  forraadte,  at  Af- 
gifterne vare  udpressede^). 

Her  i  Danmark  kjende  vi  en  Forskjel  mellem  _»giaf^ 
»Staidfl--^  .-»laghæ  stud«,  og  i  Jordebogen  nævnes  under  Her- 
rederne  i  Utland  »wingift«  o:  Vennegave,  Vore  extraordi- 
nære Skatter  kaldtes  »)precari8j«  (Gaver  eller  Laan).  I  Nav- 
nene »Skud«  og  •)Stud«,  der  udledes  af  at  skyde  (jfr.  Sam- 
menskud og  Overskud),  og  at  støtte,  ligger  ogsaa  Tdelsens 
oprindelige  Frivillighed  (»dona  ad  mensam  regis«  osv.). 

75.  Quælibet  terra  pro  sui  qualitate  et  morum  diver- 
sitate  suas  ae  varias  leges  håbet.  Legem  enim  —  ut  Isido- 
rus  ait  —  loco  et  patriæ  convenire  convenit. 

Disse  Ord  i  et  Brev,  udstedt  af  Anders  Sunesen  og  tvende 
svenske  Biskopper  om  særegne  gejstlige  Skatteforhold  paa  Gul- 
land (D.  Svec.  I.  690),  fortjene  at  anføres  i  Begyndelsen  af  en 
Undersøgelse  om  Landets  enkelte  Skatter.  Man  bør  nemlig 
strax  opgive  den  Tanke  at  kunne  finde  Ensartethed  i  Dan- 
marks ældste  Skatteforhold.  Grunden  hertil  er  dels  de  en- 
kelte Landsdeles  afsondrede  Beliggenhed  og  Skatternes  Op- 
rindelse ved  frivilhge  Kontrakter .  med  JBahoe^^  dels  For- 
skjelligheden  i  Landenes  Produktion,  Noget,  der  har  særlig 
Betydning  i  en  Tid,  da  Skatterne  svaredes  hovedsageligt   i 


^)   Jfr.  Jørgensen,  Bidrag  til  Nordens  Historie  i  Middelalderen  43. 
^i   HuHmano,  Stådte^reseo  II.  112. 


Hvert  Herred  har  sine  Skatter. 


151 


Varer..  Et  ret  levende  Billede  af,  hvorledes  Skatteforholdene 
vare  forskjellige  i  hver  Egn,  og  hvorledes  man  overalt  bad 
sine  egne  Produkter  og  hvad  man  havde  lettest  ved  at  skafié 
tilveje,  frembyder  en  Liste  over  Skatteforholdene  paa  Island 
i  det  17de  Aarhundrede,  som  er  trykt  hos  Årent  Berntsen 
(L  325).  Da  Island  paa  den  Tid  vel  endnu  i  Skatteforhold 
kunde  sættes  lig  med  Danmark  i  det  13de  Åarh.,  og  da 
Listen  i  sin  Helhed  har  stor  Lighed  med  Jordebogens  Ho- 
vedfortegnelse, optrykker  jeg  den  her. 

FortegDeise  paa  IslaDds  Sysle  oc  Hafner*),   hosføyed  kongl.  MaytB. 
aarlig  visse  Indkomst. 
Norder  Syssel. 

Af  Sysled  giffvis  12  Wader  Wadmel.    IseQords  Syssel      50  Rixd. 

1  Hæst. 
foruden  hvis  giøris  Regensk.  for.  Strande 


Ostfiords 
Skagefiords  - 


Hunne^ads  - 


Dale 

Barde  Strands 
Øfjords 


69  Rixd. 

14  Wader  W. 

120  Par  Hoser. 

1  Frj  Mand. 

62  Rd 

28  Wader  Wadin. 

oc  liogéf:'^''"    ' 

1  Fi^mTId  til  Søes. 

Wadmel  oc  Hoser. 
41  Wader. 
60  Rdlr. 
Penge  50  Rd. 
^mør  S^Wjttøn 
Klipping  Sk.  14. 


syde 


Borgerfjord  - 


Borgerfjord 
(Væsten) 

Arne 


Snefelde 
Kiøse 
Ranger  Welle 


10  Wader  W. 
19  Wader. 

1  Hæst. 

2  Frj  Mænd. 
24  Wad,  W. 
26  Rdlr. 

i  Frj  Mand. 

28  Rd. 

24  Wader   W. 

55  Rdlr. 


80  Rd. 
34  Rd. 
40  Rd. 
1  Hæst. 

2^  Frj  mt 
24  Rd. 


hed 


3  Tingst.  f.  Væsten  - 

Guldbringe 

Al  Sysled  giøris  aarlig  Regensk. 

Paa  lignende  Maade  finde   vi  i  Jordebogen  Forskjellig- 
i  Skatter   ikke   alene   i   hver  Landsdel,   men  paa  flere 


Steder  i  hvert  Herred;   saaledes  opføres  Hallands  Herreder 


')   Havnene  udelades  her;   der  svares  af  hver  af  dem  16  Rd. 


mrff^ 


152  Nathold  og  Stud. 

med  meget  forskjellige  Afgifter.  I  Frdg.  1282  §  6  hedder 
det  ogsaa,  at  Stud  skal  redes  efter  hvert  Herreds  Brug  (se- 
cundam  consuetudinem  cujuslibet  provinciæ  exsolvetur). 

Ved  Skatterne  gjer  en  bestemt  Hovedsondring  sig  gjasl- 
dende  mellem  de  ordinære  Skatter,  der  opkrævedes  aar- 
ligt,  saaledes  som  de  én  Gang  for  alle  efter  gammel  Ved- 
tægt paahvilede  de  enkelte  Landsdele,  og  under  Iagttagelse 
af  de  én  Gang  tilstaaede  Friheder,  og  de  extraordinære 
Skatter,  der  kun  opkrævedes  med  Landets  særlige  Samtykke, 
men  da  paahvilede  Alle. 

Landets  tre  ordinære  Skatter  og  Byrder  vare  Nathold 
(Stud),  Innæ  og  Leding. 

76.  Nathold.  Den  første  Konge,  som  valgtes  i  et 
Land,  hvor  tidligere  Familierne  med  deres  Overhoved  vare 
Samfundets  Bestanddele,  har  næppe  havt  særlige  Indtægter 
som  Konge.  En  af  Landets  Store  er  bleven  valgt  til  Her- 
sker og  var  kun  primus  inter  pares;  at  han  selv  havde 
Midler  til  at  haandhæve  en  saadan  Stilling,  var  vistnok  en 
Forudsætning  for,  at  han  blev  valgt  til  Konge,  men  ikke 
Noget,  som  tillagdes  ham  efter  Valget.  Med  Udviklingen  af 
Staten  fulgte  Udviklingen  af  Kongens  Stilling.  Der  maatte 
gives  Kongen,  om  hvem  der  havde  dannet  sig  et  Hof,  og 
som  nu  stod  i  Spidsen  for  en  forgrenet  Embedsstand,  Mid- 
ler til  at  haandhæve  Stillingens  Betydning.  Man  henlagde 
da  af  Landets  Jorder  Ejendomme  til  Underhold  for  Kongen  og 
hans  Hof  (Konunglef,  Upsala^d^).  Da  disse  i  Tidens  Lab 
ikke  forsloge  dertil,  paahvilede  det  Landets  Undersaatter  at 
forsyne  ham  med  det  Fornødne  til  hans  Underhold,  og  da 
man  i  ældre  Tider  paa  Grund  af  Omsætningsmidlernes  ringe 
Mængde  vanskeligt  kunde  skaffe  Værdier  tilveje,  hvorved  Kon- 
gen selv  kunde  berede  sit  Underhold,  og  de  lange  Veje  og  slette 
Befordringsmidler  fremdeles  gjorde  det  vanskeligt  at  føre  Na- 
turalierne til  det  Sted,  hvor  de  skulde  fortæres,  laa  det  nær- 
mest, at  Undersaatterne  skiftedes  til  at  være  Vært  for  Kon- 
gen, som  da  maatte  fare  om  i  Landet  og  gjæste  dem.     En 


Gjæsteriforpligtelsen  i    den  gejstlige  Stat.  153 

saadan  Færden  gjennem  Landene  var  desuden  fornøden  efter 
de  gamle  Tiders  Anskuelse  om  Kongernes  personlige  Be- 
gjering. 

Denne  Undersaatternes  Forpligtelse  kaldtes  at  yde  Gjæ- 
steri  eller  Nathold  (facere  procurationem,  apparatus  2,^.3 
etc.  n.octium).  Vi  have  om  Nathold  og  Gjæsteri  paa  Dansk 
en  særdeles  fortrinlig  Afhandling  af  Jacobsen  i  Hist.  Tidssk. 
]  ste  Bække  2det  Bind ,  men  den  behandler  udelukkende  For- 
holdene paa  Kr.  IILs  og  Fr.  U.s  Tid,  som  vel  paa  mange 
Steder  kunne  give  god 'Vejledning  til  Oplysning  om  de  ældre 
Tiders  Skik,  men  dog  paa  Grund  af  Afstanden  i  Tiden  maa 
benyttes  med  Varsomhed.  For  den  mellemliggende  Periode 
have  vi  ingen  Behandling,  og,  hvad  værre  er,  Kilderne  ere 
tavse;  Nathold  forudsættes  altid  præsteret  efter  en  gammel 
bestemt  Skala  og  urokket  Praxis.  I  Privilegierne,  vore  æld- 
ste Kilder  til  Skatternes  Historie,  omtales  Nathold  ikke 
specielt;  der  gives  i  Beglen  Fritagelse  for  Innæ,  Stud  og 
Leding  og  for  al  kgl.  Skat  og  Krav  (»ab  omni  exactione 
et  servitio  nostro«,  »ceteris  servitiis  et  oneribus  juri  regio 
attinentibus«). 

Under  disse  Forhold  har  jeg  derfor  troet  at  burde  vælge 
følgende  Vej.  Det  er  bekjendt,  at  Gejstligheden  under  Bis- 
perne og  Ærkebispen  som  Overhoved  havde  uddannet  sig  til 
en  Magt  indenfor  de  enkelte  Bigers  Omraade  med  de  verds- 
lige Statsforhold  til  Mønster  for  sin  Bygning.  Den  verdslige 
Stat  med  Lensforhold,  Embedsforhold  og  Skatteforhold  gjen- 
findes  i  den  gejstlige.  Som  Kongen  skulde  underholdes  af 
sine  Undersaatter,  saaledes  skulde  Bispen  det  af  sine,  og  vi 
træffe  i  den  gejstlige  Begjering  en  lignende  Forpligtelse  til 
at  være  Vært  for  Kirkens  øverste  Hersker.  Da  vi  nu  hel- 
digvis have  langt  fuldstændigere  Oplysninger  om  den  gejst- 
lige Pligt  end  om  den  verdslige,  kunne  vi  benytte  hin  til 
Forstaaelse  af  denne. 

Bisperne  kunde  fordre  Gjæsteri  dels  af  Sognebeboerne, 
dels  af  Præsterne.    Sognebeboerne  vare  i  Følge  den  Skaan- 


154  Nathold  og  Stud. 

ske  Og  Sjæll.  Kirkelov  pligtige  til  at  »holde«  Bispen  i  tre 
Nætter,  naar  han  kom  til  Kirkeindvielse,  hvilken  Cæremoni 
hyppigt  fandt  Sted,  da  den  efter  kanonisk  Ket  udkrævedes 
ikke  alene,  naar  Kirken  byggedes  eller  ombyggedes,  men  ogsaa 
naar  den  blev  krænket^).  Om  de  svenske  Bønders  Forplig- 
telse hedder  det  i  Uplandslagen  Kirkiubalk  4:  Nu  thurw  bandær 
kirkiu  wighiæ  lata,  tha  aghu  ther  biskupi  buth  fa.  biskuper 
a  ther  kumæ  ok  kirkiu  wighiæ  .  .  biskupær  a  thæm  stæmp- 
nudagh  fore  leggiæ,  nær  han  komæ  will.  bandær  skulu  gen- 
giærth  gen  hanum  giaræ  ællr  tolflFmarkær,  hwat  bandær  hældær 
wiliæ,  æn  bøndær  æru  flæri  i  soEn  æiTthrætighi,  æra  ther  feri, 
æn  thrætighi  tha  giwin  the  attæ  markær.  Banderne  skulde 
holde  Bispen,  give  ham  Gengærd,  men  de  kunde  vælge  i 
Stedet  for  at  give  ham  12  ^  eller  8  %  efter  Bandernes  An- 
tal; en  Afløsning  var  altsaa  mulig,  og  den  rettede  sig  efter 
Sognenes  Starrelse.  Paa  Bispens  Visitatser  var  det  derimod 
kun  Præsterne  og  Kirkerne,  der  skulde  udrede  hans 
Underhold.  Bispen  skulde  visitere  »non  cum  canibus  et 
avibus  venaticis  nec  cum  fastu  notabili  et  superfluo  et  no- 
tabili  apparatu,  cum  utili  et  honesta  societate  et  moderato 
evectionum  numero,  ita  quod  ecclesiæ  non  graventur«  (Ser. 
VII,  129).  I  dette  Citat  finde  vi  allerede  en  Antydning  af, 
at  Visitatser  fandt  Sted  i  stort  Følgeskab  med  verdslige  og 
gejstlige  Herrer.  I  Skaanske  og  Sjællandske  Kirkelov  næv- 
nes kun  Kapellanen  og  BursvendQ]^(den  Første  skulde  Bøn- 
derne give  ^/9  Mark  og  den  Sidste  1  øre)  som  Bispens  Led- 
sagere, men  med  Bispens  Magt  voxede  hans  Embedsmænds 
og  deres  Undergivnes  Tal,  saa  at  der  opstod  et  helt  Hof 
omkring  ham.  Naar  han  da  drog  om,  sluttede  Riddere  og 
Svende  sig  til  ham,  og  Høflighed  bød  at  beværte  dem. 
Kunde  Bispen  det  ikke,  faldt  Byrden  herved  paa  Kirkerne 
og  Præsterne*).     Gjæstehold  blev  saaledes  en  yderst  byrde- 

^)    Koiig  Kristoffers  Fordg.  i  21:   fipiscopus   teDetur  babere  pro  conse- 

cratioDO  ecclesie  procu  ratio  nem  2  iioctium  et  ti  marcas  denar. 
^)    Dipl.  Syec.  1.  560.  IL  219.  111.  535:    qaamvis  ipsi  cum  ad  Yiéitacl- 


Gjæsteriforpligtelsen  I  den  gejstlige  Stat.  155 

ftild  Pligt,  især  paa  Grund  af  sin  Ubestemthed,  og  der  hier- 
tes  rundt  om  Klager  derover.  Vel  udgik  der  pavelige  Befe- 
linger,  hvorved  Gjæsteriet  begrænsedes  med  Hensyn  til  Ud- 
strækning i  Tid,  Hestes  og  Vognes  Antal  osv. ,  men  da  der, 
som  sagt,  sluttede  sig  til  Falget  et  stort  Antal  Verdslige 
især  Adelige ,  hvem  Præsterne  og  Kirken  frivilligen  eller  ufri- 
villigen  maatte  skaffe  Underhold,  forslog  Hjælpen  ikke.  Man 
ønskede  derfor  Forpligtelsen  forandret  til  en  fast  Afgift,  og 
Gjæsteriet  overgik  snart  med,  snart  uden  Pavens  Samtykke 
til  en  fast  Pengeafgift  »cathedraticum«.  I  Aarhus  Stift  var 
det  allerede  fra  gammel  Tid  Skik,  at  Bisperne  visiterede 
paa  egen  Kost,  imod  at  hver  Sognepræst  betalte  3  ører  til 
Bispestolen^).  Paa  et  Made  i  Skenninge  blev  der  for  Sver- 
rigs  Vedkommende  fastsat  særlige  Begler  om  Aflåsningen  i 
de  forskjellige  Bispedammer.  Foruden  at  Nætternes  Tal 
blev  formindsket,  fik  Præsten  Valget  imellem  f.  Ex.  at  holde 
Bispen  tre  Nætter  eller  at  betale  iVs  ^  Salv,  holde  ham 
to  Nætter  eller  betale  1  ^  Salv.  Valgtes  Nathold,  skulde 
Bispen  kun  »procurare  cum  20  equitaturis«.  Paa  de  sven- 
ske øer  maatte  Bispen  ikke  komme  hvert  Aar,  paa  Gulland 
f.  Ex.  kun  hvert  3die  Aar,  og  da  visitere  kun  den  halve 
0;  paa  øland  kun  hvert  3die  Aar,  men  da  »cathedrati- 
cum«  indfartes,  svaredes  den  hvert  Aar^). 


ones  ipsas  desceDduDt  evectionum  numero  LateraneDsis  CoDsilii  siot 
coDteoti,  tamen  milites  et  armigeri  hovales  Duncupati  ad  eos  in 
magoa  multitudioe  coofluoDt,  quos  de  premissa  coosuetudiDe  non 
possuot  sine  gravi  scandalo  evitare,  sicque  fit,  quod  evectionum 
ipsarom  excrescentibus  et  multipiicatis  propterea  numeris,  et  eis- 
dem  Årchiepiscopo  et  sufTraganeis  nequeuntlbus  ipsis  militibus  et 
iarmigeris  de  propriis  facultatibus  providere  .  .  Ecclesie  et  per- 
sone  ecclesiatice  visitate  gravantur.  IV.  48:  tot  et  ianti  nobiles  con- 
fluunt  et  sequuntur  ipsum  dominum  J&piscopum  in  visitationibus 
suis,  quod  ecciesie  non  possunt  commode  supportare,  ymo  multum 
depauperantur. 

')    Huitfeldt.  1.  598. 

*)    Dipl.  Svec.  1.  330,  690,  732. 


156  Nathold  og  Stad. 

77.  Det  vil  formentlig  være  til  god  Vejledning  at  have 
skaffet  os  denne  Oversigt  over,  hvad  Gjæsteri  var  i  den 
gejstlige  Stat,  thi  om  det  til  Kongen  ydede  Nathold  have 
vi  saa  godt  som  ingen  Kilder  at  ty  til  uden  Jordebogen. 
I  dennes  Hovedstykke  nævnes  ved  et  stort  Antal  Herreder 
Nathold,  og  nær  til  dette  Stykke  slutter  sig  den  saakaldte 
Natholdshste  o:  en  Fortegnelse  over  de  Varer,  der  skulde 
ydes  i  Nathold  for  to  Nætter.  Det  bliver  da  Uiedvendigt  at 
klare  sig  Betydningen  af  disse  Optegnelser. 

Jordebogens  Hovedstykke  bestaar  af  meget  forskjellige 
Ting.  I  en  Bamme,  som  dannes  af  Landets  Sysler  og  Her- 
reder, er  der  indsat  et  dobbelt  Indhold,  for  det  Første  Af- 
gifter eller  Skatter,  som  paahvilede  disse  Herreder,  og 
dernæst  Navne  paa  Jordegods  i  dem  med  tilCejet  Oplysning 
om  dettes  Størrelse.  Hertil  kommer  paa  enkelte  Funkter 
Angivelser  vedrørende  Hafnæinddelingen,  Indtægter  af  By- 
erne, enkelte  Jordejendommes  Grænser  osv.  Uagtet  Listen 
saaledes  faar  et  særdeles  forvirret  Udseende,  kan  man  dog  i 
Beglen  let  udskille  de  enkelte  Dele.  Vi  skulle  foreløbigt 
holde  os  til  de  i  Stykket  angivne  Skatter  af  Herrederne. 

Skatten  anferes  først  i  hvert  Herred  og  lader  sig  let 
udsondre  fra  det  andet  Indhold,  men  et  stort  Antal  Herre- 
der ere  blanke  for  saadanne  Angivelser;  af  c.  200  findes  ved 
henimod  et  halvt  Hundrede  ikke  opgivet  nogen  Indtægt. 
Faa  den  anden  Side  er  der,  med  en  enkelt  Undtagelse,  hel- 
ler ikke  paa  noget  Sted  angivet  mere  end  én  Indtægt  af  et 
Herred.  Vi  se  nu  foreløbigt  bort  fra  Lakunerne,  som  jeg 
skal  søge  at  forklare  i  det  Følgende.  Først  og  fremmest 
gjælder  det  om  at  udfinde,  hvilken  denne  ^ene  Skat  er,  som 
Jordebogen  opfører  for  hele  Landet.  Til  dette  øjemed  væl- 
ger jeg  at  begynde  med  det  sidste  Land  i  Hovedstykket, 
Hal  land.    Skattefortegnelsen  lyder  her  saaledes: 

Høxhæret.  Seruicium  4   noetiam,   quarum   quelibet  redimitor    pro 

15  fC  argenti. 
Thundrøshæret.  40  p:  arg. 


SkattefortegnelseD  i  Jordebogens  HoTedstykke.  157 

Halmstatbbæret  Seroiclam  3  noctium  uel  50  fC  arg, 
Aræstatbhæret    Seraicium  3  noctium  uei  50  fC  arg. 
FartbuaæbæreU   Seruicium  4  noctium  uei  60  JT  arg.  preter  aiia. 
Hænøflæ.  80  fC  arg. 

Wiskærdal.  40  ^  arg. 

Fyæræ.  80  JC  arg. 

For  Hallands  8  Herreder  anCeres  som  en  parallel 
Tdelse  enten  Gjæsteri  i  et  vist  Antal  Nætter  eller  en  Sum 
Penge;  ved  4  af  Herrederne  begge  Dele  med  et  tuel«  imeUem, 
hvad  der  i  Følge  Angivelsen  fra  det  Cerste  Herred  skal  be- 
tyde, at  enten  skulde  Gjæsteriet  ydes  in  natura  eUer  en  Ai- 
løsningssum  gives.  I  4  af  Herrederne  synes  en  AAesnings- 
sum  én  Gang  for  alle  vedtaget;  der  gaves  ikke  længere 
Tdelser  af  Naturalier.  Listens  Betydning  kan  derfor  vist 
ikke  misforstaas;  det  er  en  Fortegnelse  over  Kongens  Gjæ- 
steri i  Halland  samt  for  hvilken  Sum  det  var  aflast  eller 
kunde  blive  det.  — Gaa  vi  videre,  til  Skaane,  finde  vi,  at 
Angivelserne  have  samme  Udseende. 


.Seroicium  6  noctium  vei  ISO  ^  arg. 


i 


Asbobæret  syndræ. 

Bynæbyargbæret. 

Lyutbgudhæret. 

Otbasnshæret.  12  iC  puri. 

Dapræhæret.  Seruicium  4  noctium  uei  40  fC, 

Pærshæret.  Seruicium  4  noctium  uel  50  ^'. 

Barshæret  I 

Hartbakærshæret.  Ueruicium  4  nocttum  uel  80  ^. 

Thornæbæret.  j 

Osbøgbæret.  Seruicium  2  noctium. 

Skøzbæret.  12  ^  argenti  preter  ecanør. 

V^smundhøgbæret  50  fC  argenti. 
Lyugnæsbæret. 

Hærnæstatbæret  Seruicium  2  noctium  uel  30  fC. 

Ingiistatbæret  Seruicium  4  noctium  uel  40  fi, 

larlæzstathæret.  Seruicium  4  noctium  uel  80  fC  de  exactioue. 

Albobæret.  40  JT  arg. 

Wætlandsbffiret.  40  fC  arg. 
Gæræhæretcumwæ.70  iC  arg. 

Gytbingbæret*  Seruicium  4  noctium  uel  50  fC  arg.  preter  aliamulta 
8.  100  ^   den.  70  pecora  et  7  ^  mellis. 


168  Nathold  og  Stud. 

Asbohæret  nørræ.  Seruiciam  4  ooctiam  nel  40  ^', 

Biærghæret.    12  f:   aooooe    et  70  J^'   den.   102  porci    ad   estimaciODem 

30  fC  arg.   preterea  superadduDtur   porcis    quandoque  8  }'  quando- 

que  9.  modo  ualet  80  jk'  puri  et  100  porcos. 

Herrederne  ere  forpligtede  til  at  holde  Eongen,  men  de 
kunde  leskjabe  sig  ved  en  Sum  Penge  eller  Sølv;  i  enkelte 
Herreder  er  Natholdet  én  Gang  for  alle  afløst,  eller  Herredet 
var  bortforlenet  (som  Jarlæzstath.),  og  Lensmanden  gav  en 
bestemt  Afgift.  Det  bliver  for  vidtiøftigt  her  at  trykke  den 
hele  Liste  op,  og  jeg  maa  derfor  ved  den  øvrige  Del  henvise 
til  Jordebogen.  I  Forholdene  i  Sjælland  er  der  ikke  nogen 
Forandring,  men  —  medens  vi  hidtil  kun  have  truffet  paa 
én  Lakune  (Lyugnæshæret),  blive  disse  nu  mange.  Fy  en 
har  én  Lakune  (Byærghæret),  men  de  andre  Herreder  op- 
føres med  Nathold  eller  en  Pengeafgift.  I  Vendsyssel  og 
Thy  er  Forholdet  det  samme,   og  her  findes  intet  Hul.  — 

Syd  for  Fjorden  taber  man  imidlertid  Traaden.  De 
fleste  Herreder  opføres  med  Afgifter  i  Penge,  enkelte  Gange 
i  Korn  (6  Gange  nævnes  en  Afgift  for  Leding,  hvorom  senere) 
men  mange  staa  blanke.  I  Sønderjylland  følge  derpaa  An- 
givelser i  Penge  (som  Undtagelse  Korn  og  Honning)  og  her 
ere  to  Lakuner  (Nyhæret  og  Syndrægøshæret).  Jeg  erkjender, 
som  sagt,  at  man  i  Mellem -Jylland  taber  Oversigten.  Saafremt 
Jyllandslistens  første  Dele  (Thy  og  Vendsyssel)  og  de  andre 
Lister  for  Fyen,  Sjælland,  Skaane  og  Halland  ikke  afgav  den 
fortrinligste  Vejledning,  kunde  man  fristes  til  at  anse  hele  For- 
tegnelsen for  et  Virvar  og  mismodig  opgive  at  finde  en 
Løsning.  Heldigvis  findes  midt  i  JyUand  én  Angivelse,  som 
leder  ind  paa  samme  Vej  til  Forstaaelse,  som  de  foran  om- 
talte Dele  af  Stykket,  —  nemlig  Indtægten  af  Samsø. 

78.  Forinden  jeg  omtaler  denne,  maa  jeg  imidlertid  berøre 
en  anden  Liste  i  Jordebogen:  Natholdslisten,  som  findes  som 
Nr.  4  i  Kækken  efter  Hovedstykket,  Konungleflisten  og  ølisten. 
Den  begynder  saaledes :  Procuratio  hiemalis  domini  regis  est 
de  duabus  noctibus  o :  I  Vintefgjæsféri'  oppeEærer  kongen  for 


""rrr:*-.  ^*^_f 


Natholdslisten.  159 

to  Nætter:  og  herpaa  følger,  hvilke  Naturalier  Kongen  er  beret- 
tiget til  at  fordre  præsteret  (Se  Listen  S.  1 60.)  Naar  Prof.  Pal. — 
Muller  nu  bemærker  (S.  195),  at  Stykket  efter  denne  Overskrift 
ikke  kan  antages  at  gjælde  som  almindelig  Regel  for  Kongens 
Gjæsteri,  da  der  i  Hovedstykket  findes  mange  Herreder  med 
en  anden  Varighed  for  servicium  og  der  kun  ved  Danevirke 
gjares  Forskjel  paa  Sommer-  og  Vintergjæsteri,  da  er  dette  for 
saavidt  ganske  rigtigt;  men  Listen  lover  heller  ikke 
mere,  den  angiver  i  sin  Titel  udtrykkeligt  sit  Indhold:  en 
Fortegnelse  over,  hvad  Kongen  kan  forlange  i  Vintergjæsteri 
for  2  Nætter.  P. — M.  bemærker  fremdeles,  at  det  ikke  er 
antageligt,  at  der  har  bestaaet  et  almindeligt  Paabud  om  at 
præstere  netop  disse  mange  Species ;  der  var  f.  Ex.  mange  Egne 
i  Biget,  hvor  Almuen  kunde  levere  Fisk  og  Brænde  nok,  saa 
at  den  ikke  behøvede  at  give'  Penge  til  at  kjøbe  dem  for. 
Natholdslisten  gjælder  derfor  sandsynligvis  kun  for  en  enkelt 
Egn,  eller  nogle  Egne,  ikke  for  hele  Biget.  Heri  kan  jeg 
for  saa  vidt  være  enig,  at  jeg  netop  paastaar,  at  der  saa 
godt  som  for  hver  Egn  og  hvert  Herred  gjaldt  særegne  Skatte- 
forholdOi  men  med  Hensyn  til  den  givne  Grund  skal  jeg  dog 
bemærke,  at  det  er  saare  vanskeligt  at  angive,  hvorledes  en 
enkelt  bestemt  Afgift  er  opstaaet  og  har  faaet  sit  Navn,  og 
at  den  lille,  meget  karakteristiske  Afgift  i  Natholdslisten  »ad 
pisces  emendos«  gjenfindes  i  Hovedstykket  under  Samsø 
(2  ^  ad  pisces),  og  i  Halland  (3  |^  ad  emendos  pisces).  I 
disse  Egne  maatte  det  dog  være  en  let  Sag  at  tilvejebringe 
Fisk.      I    Jordebøger    fra   det    16de   og  17de   Aarhundrede 


^)  Reuterdahl  udtaler  sig  i  sin  Kirkehistorie  (II.  2.  210)  endog  saaledes: 
AU  i  ett  sådant  land  som  Swerige  under  )3de  och  Ude  århundraderaa 
omtala  skatter  i  detta  ords  nuwarande  mening  kan  icke  forsokas.  1 
riket  hade  ånnu  landskaperne,  och  i  landskaperna  håraderna  och  i 
håraderna  bonderna  på  deras  gårdar  aUtfor  stor  sjelfståndighet,  att 
fråga  skulle  kunna  uppstå  om  något  regleradt  skattewåsen  for  hela 
riket. 


160 

Nathold  og  i 

Stud. 

Fyæræ 

Hænøflæ 

Wiskær- 

Natholds 

Samsø. 

• 

hvert  3die 

hvert  3die 

dal 

Listen. . 

Aar. 

Aar. 

hvert  3die 
Aar. 

HODDlDg. 

V«  Fother 

eller 
5  Pund. 

2  Fother. 

12  Mark. 

12  Mark. 

6  Mark. 

Havre. 

6  Mark 

(ad  pabu- 

lum.) 

18  Mark. 

12  Mark. 

Mel  og  Koro. 

1  Mark 

5  Mark 

4    Mark 

4  Mark 

2  Mark 

Rugmel. 

Hvede. 

Korn. 

Korn. 

Korn. 

1  Mark 

3  Mark 

Hvedemel. 

Byg. 

V«  Mark 

Bygmel. 

Malt. 

3  Mark. 

10  Mark. 

4  Mark. 

4   Mark. 

2  Mark. 

Pors 

1   Mark. 

Saltede  Svioe- 

26 

24  Skinker 

24  Skinker 

12  Skinker 

kroppe. 

(pernæ). 

Levende  Svin.  < 

14 

180 

24 

24 

11 

Oxer. 

16  saltede 
Oxekroppe 

40 

20 

24 

10 

Faar. 

26  saltede 
Faarekr. 

180 

60 

60 

30 

Oste. 

360 

800 

1  Pund. 

Smør. 

14  Ask. 

•quantum 
pertinet 

ad  dictos 
caseos.« 

1  Pund. 

•t 

Høns. 

360 

200 

Hvis  Kongen  kom- 

? 

Gæs. 

180 

100 

mer,  hver  Bonde  1 

? 

Peber  og  Kommen. 

2  Pund. 

Høne    eller  hver  2 

■ 

Salt. 

1  Pund. 

Bønder  1  Gaas. 

Sild 

8   Mees. 

16  Mees. 

Stokfisk 

360 

800 

Til  at  kjøbe  Fisk 

2  Mark 

2  Mark. 

3  Mark 

3  Mark 

? 

for. 

Sølv. 

Sølv. 

Sølv. 

• 

Og  lige  til  Nutiden  findes  Hundreder  af  den  Slags  Penge- 
afgifter for  afløste  Ydelser,  hvis  Oprindelse  ikke  kjendes,  og 
hvis  Navn  man  ikke  kan  forklare.^) 


^)  For  at  finde  Listens  Hjemstavn  kunde  man  maaske  ville  benytte  Sæt- 
ningen: aska  est  tolf  mund,  ved  at  lægge  Mærke  til,  i  hvilke  Egne 
Tolvmandsasken  senere  var  i  Brug.  Men  disse  Ord  skulle  forstaas  i 
Overensstemmelse  med  Listens  Titel.  Angivelsen  er  efter  Tolvmands- 
asken; bruges  der  i  vedkommende  Egn  et  andet  Maal,  maa  Forhol- 
det converteres. 


Jordebogens  Hallandsliste.  16i 

Paa  foranstaaende  Side  har  jeg  anført  de  Species,  som 
nævnes  i  Natholdslisten,  og  ved  Siden  af  Afgiften  af  Samsø. 
Naar  undtages,  at  der  mangler  Afgiften  af  auena  ad  pabulnm, 
piper  et  cyminus,  samt  porci  salsi,  hvorimod  et  meget  stort 
Tal  porci  vivi,  findes  netop  de  samme  Species  i  begge  Lister, 
ja  endog  den  besynderlige  Afgift  »ad  pisces  emendos«  og  endog 
med  samme  Belab;  det  er  da  maaske  ikke  for  dristigt  at 
paastaa,  at  Samsøafgiften  er  en  Natholdsafgift  eller  en  Afgift 
i  Stedet  for  Nathold. 

Det  maa  saaledes  antages  at  være  bragt  til  en  høi  Grad 
af  Sandsynlighed,  at  vi  i  Jordebogens  Hovedstykke  have  en 
Fortegnelse  over,  hvad  Kongen  havde  til  Indtægt  i 
Nathold  eller  i  Afgifter,  som  traadte  i  Stedet 
derfor. 

79.  Dette  Resultat  fastholder  jeg  i  Henhold  til  de  oven- 
anførte Grunde.  Vi  komme  imidlertid  ved  Betragtning  af  et 
endnu  ikke  omtalt  Stykke  af  Jordebogen  til  nærmere  For* 
staaelse  af  Natholdsafgiften  og  saaledes  af  Hovedstykket. 
Dette    Stykke  er  den  saakaldte  »Hallandsliste«. 

I  denne  opfares  udtømmende,  hvad  Kongen  havde  i  Ind- 
tægter af  de  forskjellige  Herreder  i  Halland.  Foruden  en 
Pengeafgift,  der  opfares  som  »summa  provinciæ«,  svaredes 
der  en  Afgift  i  Naturalier  af  samtlige  Herreder. 

I  de  5  Herreder  opføres  saaledes : 


Wintærstudh. 

Warstudh. 

Farthusæhæret. 

5  marcas  ordei. 

7  marcas  aueoe. 

28    - 

aueoe. 

13  poodera  butiri. 

14  -        casei. 
13  marcas  deb. 

Arsstatbæret. 

10     - 

ordei 

7         -        aueoe. 

25     - 

aueoe 

26  meosurata   poodera 

18     - 

den. 

butiri. 

Halmstathbæret. 

13     - 

auene 

5  marcas  aueoe. 

ThoDdrøsæbæret. 

24    - 

aueoe 

8      -        aueoe. 

Hdxhæret. 

25     - 

9      - 

De  parallele  Afgifter  hertil  maa  i  de  3  andre  Herreder  være: 

Vjmrtt,    Prooiocia  geoeraliter  io  duobus  anois  soluU  25  marcas  afODOoe, 

U 


162  Nathold  og  Stud. 

4  marcat  mellis,  20  boues,   13  oras  argenti.     In  tercio  vero  ctc.  se 

Listen  S.  160. 
WiskærdaK    lo  duobus  anuis  separatim  debet  10  boues,  2  marcas  mellis, 

12  marcas  auene,  20  solidos  argenti.     De  incolis  in  tercio  anno  etc. 

se  Listen  S.  160. 
Henoflæ.     In   duobus   annis   debet    domino    Regi   annuatim  24   marcas 

auene,  4  marcas  mellis,  38  mensurata  pondera  butiri  et  casei  cum 

18  oris  argenti.    In  anno  tercio  etc.  se  Listen  S.  160. 

Denne  Afgift  svarer  som  sagt  til  den  Skat,  der  i  de 
andre  Herreder  kaldes  Vaar-  og  Vinterstud,  og  man  er 
vel  derfor  berettiget  til  ogsaa  at  antage  den  ved  disse  Her- 
reder anførte  Afgift  for  Stud.  Denne  Skat  forandrer  sig 
imidlertid  i  det  tredie  Aar;  Angivelsen  for  dette  er  foran 
oversprunget,  i  det  den  findes  i  Bubra  3— -5  i  Listen  S.  160.  Man 
vil  her  møde  saa  godt  som  alle  de  anførte  Species;  Fors, 
Peber  og  Salt,  Sild  og  Stokfisk  mangle,  men  den  mærkelige 
Afgift  »ad  pisces  emendos«  findes.  Dog  maa  bemærkes,  at 
Listen  først  bliver  fuldstændig,  naar  Kongen  selv  kommer 
i  Landet,  i  det  først  da  denne  Afgift  og  Afgiften  af 
Gæs  og  Høns  forekomme.  (Hermed  kan  i  øvrigt  jevnføres 
Frdg.  1282  §  8:  Bondones  non  debent  compelli  ad  dandum 
anseres  vel  pullos  aut  talia  dona  ad  mensam  regis,  exceptis 
his,  qui  consueverunt  tempore  regis  Waldemari.)  Fælles  karak- 
teristisk for  alle  Bestemmelser  er  derhos  et  vist  arithmetisk 
Forhold  mellem  Antallet  af  Viktualiestykker  i  hvert  Species. 
I  alle  Listerne  svares  der  dobbelt  saa  mange  Høns  som  Gæs, 
i  Fyæræ  og  Wiskærdal  3  Gange  saa  mange  Faar  som  Oxer 
(i  Henøfle  kun  2^/2  Gange  saa  mange).  Indenfor  to  af  de 
hallandske  Herreder  er  Antallet  af  »porci«  lig  Antallet  af  »pernæ« 
og  i  dem  alle  den  ydede  Vægt  af  Korn  lig  Vægten  af  Malt. 

Men    Hovedresultatet  er,  at  det  ses,  at  »Stad«  er  en 

\    Bestanddel  af  Nathold,  og  at  der  i  Skatten  følges 

^      I   en  saadan  Turnus,   at  den  hvert  tredie  Aar  bliver 

\  t^len  fuldstændig  Gjæsteripræstation,  som  navnlig 

*  afsluttes,  naar  Kongen  er  personlig  tilstede. 

Dette   Besultat  bliver  støttet   ved  en  Angivelse  fra  en 
langt  senere  Tid.    Denne  er  fra  Bornholm,  der  jo  havde  fælles 


studting  paa  Bornholm.  163 

Bet  Og  oprindelig  fælles  Landsting  med  Skaane-Halland- 
Blekingen,  og  som  ved  sin  afsondrede  Beliggenhed  bevarede 
mange  ældre  Forhold,  ogsaa  Skatteforhold  til  sene  Tider. 
I  Følge  de  i  Eentekammerarkivet  bevarede  Jordebøger  og 
Begnskaber  fra  Hammershus  Slot  —  af  Begnskabet  af  1599 
er  et  Uddrag  trykt  i  Hubertz's  Aktstykker  til  Bornholms 
Historie  S.  532  —  maatte  Beboerne  præstere  S  tud  tin  g, 
der  var  fordelt  paa  Sognene,  og  hvis  nærmere  Indhold  i  evrigt 
ikke  angives,  men  sikkert  var  en  Natholdsafgift  af  bestemt 
Størrelse,  jfr.  et  Kongebrev  1562:  beclager  wore  wndersotte 
wdj  Bodne,  att  the  met  iivseduanlige  gesterij  besueris,  som 
er  Stauting  (Studthing)  ydermere  en  affgamell  tid  seduan- 
ligt  weritt  haffuer  (Htibertz  S.  282),  og  af  de  utrykte  Begn- 
skaber: Hasle  holder  om  Aaret  1  Nats  Gjæsteri  med  6  Heste 
eller  tinger  derfor.  Bønne  holder  1  Stuething  2  Nætter  om 
Aaret  eller  tinger  derfor. 

Skatten  angives  saaledes:  ethvert  af  Sognene  skulde 
holde  2  Skiverting  (Klemensker  dog  3)  eller  tinge  derfor, 
det  er,  give  en  Afløsningsafgift;  men  hvis  de  holdt  sex  af 
Lensmandens  Heste  og  Karle,  gav  de  Intet.  Dernæst  skulde 
hvert  Sogn  holde  et  Studting  eller  give  en  Afløsnings- 
afgift,  dog  paahvilede  denne  Pligt  dem  ikke  netop  hvert  Aar; 
i  enkelte  Aar  vare  de  fri,  og  de  vare  altid  fri,  naar  de 
holdt  Lensmanden. 

I  nedenstaaende  Bække  vil  ses,  hvorledes  den  nævnte 
Turnus  stillede  sig  i  de  forskjellige  Sogne. 

1.  Aar.     2.  Aar.     3.  Aar.     4.  Aar.     5.  Aar.     e.  Aar. 
Bodilsker 

Øster-Larsker    J.        st.  St.  St.  St.  St.  St. 

Klemensker 

Øster-Mariæ 

Vester-Mariæ      V        St.  St.        Intet.  St.  St.  Intet. 

Aaker 

Olsker 

Knudsker 

Nyker  V        St.  intet.         St.         Intet.  St.  Intet. 

Poulsker  i 

Rutsker  J  11* 


..^' 


164  Nathold  og'StDd. 

1.  Aar.    2«  Aar.     3.  Aar.    4,  Aar.    5.  Aar.    6.  Aar. 
R5ker  \ 

lb8ker  I 

Pedersker  -        ^^'         *°*®**      '°***'  ^^  '°*^*'        *°^*^ 

Ny-Larsker. 

Ogsaa  af  disse  bornholmske  Forhold  turde  det  fremgaa, 
at  Tdelsen  »Stud«  er  en  Gjæsteripræstation,  som  paahviler 
Bønderne  efter  en  vis  Turnus  og  bortfalder,  naardet 
egentlige  Nathold  gives;  den  lader  sig  derhos  aflåse 
yed  en  Pengesum. 

80.  Fremgaar  det  saaledes  af  det  Faaviste,  at  kun  i  enkelte 
Aar  samtlige  Natholds-Spedes  præsteredes,  bliver  det  et 
naturligt  Spørgsmaal,  om  det  da  i  de  falgende  Tider  —  da 
Stud  var  gaaet  af  Brug,  —  var  en  Regel,  at  Nathold  ikke 
burde  præsteres  hvert  Aar. 

Herom  findes  virkeligt  en  Antydning  i  de  Forhandlinger 
som  Kong  Fr.  I  havde  med  Bigsraadet  1526.  Lensmændene, 
hvem  det  da  paahvilede  at  holde  Kongens  Nattelejer,  havde 
tilbudt  at  give  100  \  Salv  for  hvert  Nathold,  men  Kongen 
erklærede,  at  han  paa  ingen  Maade  kunde  holde  sig  1  Nat 
med  100  \.  Derimod  vilde  han  indvillige  i  at  holde  sig 
selv  mod  en  Afløsningssum  af  200  \,  „Och  om  mand  willde 
siige,  at  mand  ikke  tha  willde  holde  vdhen  huerdt 
tredie  aar,  som  seduandt  haffuer  werrett,  tha  om 
mand  icke  will  giarre  oss  nogen  Hiellp  eller  trost  at  ophollde 
wor  konningeliig  stadt  mett  (thy  at  wij  icke  formercke  vdj 
thesse  swar  noghen  andhen  deell,  ther  wij  skulle  hafiue  wor 
wndherhollding  aff,  udben  aff  samme  netthersholld),  tha  mwe 
wij  thet  saa  lade  bliiflfue  vdj  syne  made,  medhen  thet  100 
marck  natsholld  kunde  wij  ingenledes  oppe  holde  oss  mett« 
Hertil  svarer  nu  Baadet,  »at  nar  kon:  Hans,  huess  siell  gud 
nåde,  drog  igemmen  landet,  at  setthe  rettherting  huer 
tredie,  huer  fierde,  eller  styndom  huer  fempteaar, 
huo  som  tha  gaff  for  nathold  penninge,  tha  gaff  han  icke 
wden  100  \  eller   och   myndre,  som  manghen  mand  wden 


Nathold  præsteres  hvert  3die  Aar.  165 

Baadet  wel  vittherligt  er.  Och  haffue  Danmarcks  Baadt  nu 
samtyckett  hans  N:  synderliigh  till  williigh  100  |^  huert  aar 
wdj  hans  nadhes  liiffs  tiidt,  huadt  heller  hans  nåde  dragher 
hiid  indh  i  landett  eller  ey,  huilken  tyngghe  alldriig  tiillfome 
werret  haffuer,  och  hobtis  Dan:  Baadt  tiill,  at  saadan  theris 
welluilliighedt  skuHe  werre  h.  N.  tacknemmeliigen,  och  ther 
som  hans  Nåde  icke  nages  ther  mett,  tha  siige  Dan:  Baadt, 
at  the  wille  heller  gerne  hoUde^.h.  N.  som  the  giorde  wdj 
Kon:  Hanss  tiidt^).'*  Det  fremgaar  klart  af  disse  Ord,  at  det 
i  tidligere  Dage,  under  Kong  Hans,  ikke  paahvilede  Landet 
at  holde  Kongen  hvert  Aar.  Baadet  sætter  Kong  Hans*s 
Omrejsen  for  at  holde  Bettorting  til  hvert  3die,  4de,  5te  Aar, 
og  Kongen  indrommer,  at  det  kun  fandt  Sted  hvert  3die  Aar*). 
I  Tiden  efter  Kong  .Hans's  Begjering  vare  Natholdene  blevne 
ydede  hyppigere,  hvorfor  Baadet  vilde  indviUige  i  nu  at  give 
Kongen  tOO  |^  aarlig  i  Afløsning,  hvad  enten  han'  drog  om 
eller  ikke;  men  fandt  han  sig  ikke  tilfreds  dermed,  maatte 
de.  anske  at  holde  ham  som  paa  Kong  Hans's  Tid. 

8T.  I  de  ældre  Love  og  i  Privilegierne  findes  som  sagt 
Gjæsteri  kun  sjældent  omtalt;  dette  lader  sig  let  forklare, 
naar  det  allerede  er  indbefattet  i  en  anden  Afgift  »Stud«, 
der  nævnes  overalt.  I  Skaanske  Lov  IV.  11.  hedder  det:  fore 
husætoft  skal  man  læthing,  innæ  ok  stuth  rethæ,  og  disse 
Ord  oversættes  af  And.  Sunesan  IV.  10  saaledes:  Batione 
fundorum  ueluti  digniorum  non  adjacentium  prediorum,  que 
fundis  uelud  membra  capitibus  obsecuntur,  pensiones  redduntur 
«t  que  debentur  procurationi  regie  persoluuntur  et  in  quibus- 
dam  locis  que  requirit  expeditionis  necessitas  assignantur«. 
Bosenvinge  siger  rigtignok  i  sin  Udgave  af  Paraphrasen  ved 


«)   Nye  D.  Mag.  V.  10,\  115,  207. 

^)  Jacobsen  siger  S  24,  at  almindeligt  bar  dette  i  alt  Fald  Ikkb  været, 
og  henviser  til  Breve  fra  Krislian  II.8  Tid  De  oveDanførte  Ord  ere 
imidlertid  ikke  til  at  misforstaa,  og  der  er  ingen  Uenigbed  derom 
mellem  Parterne.  Tiden,  der  sigtes  til,  er  jo  ogsaa  Kong  HaDs'i 
Hegjering. 


166  Nathold  og  Stud. 

dette  Lovsted,  at  »pensiones«  skal  være  Oversættelse  af  Stud; 
man  maatte  da  antage  Innæ  betegnet  ved  procuratio,  hvilket 
sidste  Ord  altid  betyder  Gjæsteri,  men  denne  Betydning  kan 
Innæ,  hvor  forskjelligt  man  end  fortolker  det  (se  næste  Ka- 
pitel), ikk«  have,  medens  det  ofte  betyder  en  Afgift  (pensio)- 
Det  bliver  saaledes  kun  muligt  at  antage  Stud  oversat  ved 
procuratio.  At  denne  Forstaaelse  ogsaa  har  været  ældre  For- 
tolkeres, derom  haves  Vidnesbyrd  i  det  gamle  Haandskrift  af 
And.  Sunesøn  i  Arnemagn.  Samlg.  Nr.  37.  4to  fra  Slutningen 
af  det  13de  Aarhundrede.  Her  findes  med  en  noget  nyere 
Haand  skrevet  over  »procuratio«  »stwd«,  og  »vt  ledingh« 
over  »expeditionis  necessitas«.  Haanden  saavel  som  Skrive- 
maaden  tyde  paa  det  14de  Aarhundrede. 

Rosenvinge  udtaler  paa  samme  Sted,  at  »Stud«  ikke 
kan  være  »ensbetydende  med  Gjæsteri«,  efterdi  nyere  Frdngr. 
sætte  en*  bestemt  Dag  for  Udredelsen  af  denne  Skat,  og  det 
vel  næppe  kan  antages,  at  Kongen  var  pligtig  til  at  nyde 
Gjæsteriet  til  en  bestemt  Tid.  Min  Paastand  er  jo  imidlertid 
\  ingenlunde,  at  Nathold  falder  sammen  med  Stud,  og  man 
maa  dernæst  erindre,  at  Forordningerne  tænke  nærmest  paa 
en  Afgift  i  Korn.  Hdftg.  1282  nævner  kun  Stuthæk  om. 
Man  maa  i  en  anden  Henseende  forstaa  Forordningerne  med 
betydelig  Indskrænkning,  thi  efter  det  Tidspunkt,  som  sættes 
for  Udredelsen  (30  Nov.),  kunne  Lovbudene  kun  angaa  Vinter- 
studen. Jeg  skal  endelig  tilføje,  at  en  Autoritet  som  Prof. 
Schlyter  i  Glossariet  til  sin  Udgave  af  Skaanelagen  forklarer 
Stud  som  en  Gjæsteripræstation  og  sammenstiller  den  med  de 
svenske  Loves  Gengærth. 

82.  Om  Stud  og  Nathold  skulle  vi  endnu  særligt  udhæve 
følgende  Punkter. 

Stud.  I.  Stud  betyder  oprindeligt  Bidrag  og  vistnok 
frivilligt  Bidrag.  I  det  *I?dr"AårBuhdrede  er  irniSIertid  al' 
KiOiat.tgr^  af  FntiToghed  forsvunden.  I  J.  L.  II.  22  og  Frdg. 
1283  §  4  kaldes^  l'rænSernes  "Bidrag  til  Boden  for  Manddrab 
Stuth,  og   dog  kunde  den  indfordres  hos  dem  og  Namsdom 


Stud.  167 

tages.  Sk.  L.  XIV.  2—4  omtaler  »brænnæstuth«,  en  tvungen 
Afgift  til  den  Brandlidte;  Tingmændene  kunde  damme  Ved- 
komioende  til  at  udrede  den.  —  Den  Stud,  som  svaredes  til 
Kongen,  var  en  Skat  som  skulde  erlægges  og  kunde  inddri- 
ves jfr.  Eriks  Sj.  L.  III.  63  (VI.  22):'  Foræ  konungs  laghæ 
stuth  scal  umbutzmann  liusæ  fymt  foræ  thet  han  takær  thet  oc 
sithæn  ræt  laghdagh,  bristær  thet  tha  thet  konungs  ræt  lagh 
stuth  ær,  tha  a  han  at  bøtæ  thre  mare  for;  men  derimod 
kunde  Kongens  Bryde  bede  om  en  Gjafstud,  som  Bonden 
kunde,  men  ikke  var  forpli^iget  til  at  betale. 

II.  Ydelsen  var,  som  det  af  mange  citerede  Steder  er 
set,  af  meget  forskjellig  Art:  Korn,  navnlig  Havre  (se  Hal- 
landslisten  og  Ser.  VII.  41:  Selvejerbønderne  i  Odsherred 
gave  i  Stud  5  Pd.  Havre),  Smør  og  Ost  (Hallandslisten)  næv- 
nes; endelig  var  den  afløst  med  Penge. 

III.  Med  Hensyn  til  Tiden  paa  Aaret,  da  Stud  ydedes, 
skjelner  Hallandslisten  mellem  Warstud  og  Winterstud;  i 
Lighed  med  Sommer-  og  Vintergjæsteri;  om  Vinteren  sva^ 
redes  kun  Korn.  Om  dette  blev  det  i  Erik  Glippings  Frdng. 
1282  §^  6  bestemt:  quod  nostrum  stuthækorn  in  festo  saneti 
Andree  (30.  Novbr.)  secundum  consuetudinem  cujuslibet  pro- 
vincie  exsolvetur,  og  Frdng.  1284  §  7  for  Sjælland,  §  13  for 
Skaane:  »Stuth  skal  huær  bonde  rethe  oppa  Saneti  Andreas 
dagh«.  Efter  Frdng.  for  Barreherred  maatte  Stud  ikke  ydes 
senere  end  Marie  Benselsesdag,  2.  Februar  (quod  nostrum  stuth 
ultra  festum  purificationis  detinere  nullatenus  debeatis). 

83.  Nathold.  I.  Gjæsteriets  Varighed  regnedes  efter 
Antallet  af  de  Nætter  (Døgn),  hvori  Kongen  opholdt  sig  paa 
Stedet.  Han  var  berettiget  tU  at  blive  den  sidste  Dag  til 
Ende,  jfr.  Ældre  Westgøtalag  Kirkyu  Balk.  2  (Yngre  4)". 
Bj8jCU£l  s^l  gengyærd  geræ  twar^jftæter  oc  til  quels  hins 
thniJifik'-'''5tTrtalIet  af  Nætter  var  forskelligt  i  fléfréderneT 
hyppigst  3  og  4.  Som  oftest  vare  2  og  3  Herreder  sammen 
om  at  udrede  Natholdet,  der  modtoges  paa  Kongens  Gaard 
i  et  af  disse  Herreder. 


168  Nathold  og  Stud. 

IL  Antallet  af  de  Folk,  som  fulgte  Kongen  paa  Giæ- 
steri  maa  have  været  overordentligt  stort.  Da  der  i  Fdlge 
Natholdslisten  skulde  præsteres  for  2  Nætter  360  Oste,  360 
Høns,  360  Stokfisk  (180  Gæs)  og  leveres  100  Fade  <?g  400 
Tallerkener,  maa  det  antages,  at  Falget  har  bestaaec  ialfald 
j^LMQ^^AX^oner ,  men  maa  man  ikke  af  de  store  Kvantiteter 
af  Kj advarer,  som  skulle  præsteres,  slutte,  at  Tallet  paa  de 
Ledsagende  har  været  endog  dobbelt  saa  stort*)? 

Sportlerne  til  Kongens  Folk  udgjorde  i  Følge  Listen: 
Dragerne  (portitores)  2  ører  Penge.    Custos  capelle*)  1  øre 

Sølv.  'N        ^ 

Marsken  1  %  Sølv.  ^Diskes vende  og  ^/  •^'^crr-t 


Undermarsken  ^  2  %  Sølv.     Dugsvende  2  Skilling. 
Overdrosten   1  %  Salv.  Kjerteuddeleren  (ille  qui  distribuit 

candelas)  1   øre  Sølv. 
Underdrosten   '/s  ^  Sølv.     Almisseuddeleren  1  øre  Sølv. 
Overskjænken  1   |L  Sølv. 
Underskjænken  ^2  ^  Sølv. 

Endvidere  gaves  1  øre  Sølv  i  Fadeburet,  Kjælderen, 
Kjøkkenet  og  Foderhuset. 

IIL  Som  det  til  alle  Tider  har  været  Skatteborgernes 
ønske  at  faa  de  Skatter,  der  vare  enten  helt  ubestemte 
eller  hvortil  der  kunde  knytte  sig  Bipligter  i  et  ubestemt 
Antal,  afløste,  saaledes  ses  det  af  Jordebogen,  at  Nathold 
allerede   paa   den  Tid  mange  Steder  var  aflinget.    Ved  Høx- 


^)  I  Historien  om  Øm  Klosters  Oprindelse  hedder  det  o*n  Margrete 
Sprænghest :  ad  uerba  consiliatorum  suorum  in  tantum  nos  grauabat, 
ut  eum  1600  equitaturis,  preter  cursores  eorura  et  pedites  et  exceptis 
clerlcis  et  baronibus,  qui  causa  querimonie  curiam  frequentabant,  per 
duas  noctes  in  nostra  expensa  permansit,  unde  ab  illo  die  cepit  sub- 
stancia  rerum  nostrarum  temporalium  decrescereet  minutari.     Eodeni 

t  anno  sepcies  hospitatus  est  apul  nos  Johannes  Kalf  Marslialcus  domini 
Regis,  ad  minus  eum  300  equis,  ut  exploraret,  si  dictum  Episcopum 
Arnfastum  posset  capere.~   Ser.  V.  267,  270. 

*)   Jfr.  Wait«,  Verfassungsgechichte  III.  433. 


KoDgen   gjæster  Klostrene.  169 

hæret  staar  Siaaledes:  seruicium  4  noctium,  quarum  quelibet 
redimitur  pro  15  |^  argenti.  Af  Hanherred  og  Hunbjærg- 
herred  i  Thy  svaredes  i  Stedet  herfor  Korn.  Aflåsnings- 
summerne  vare  ingenlunde  ens  i  Herrederne.  4  Nætters 
Hold  i  Baræ-  Harthakærs-  og  Thornæherred  aflåses  med  i 
Alt  80  %  Sølv,  i  Ingilstath.  med  40  |^,  i  Asbonarreherred 
med  40  %,  i  Haxherred  med  60  %  Selv.  Her  har  Herre- 
dets Bigdom  eller  Bøndernes  Antal  været  det  Bestemmende, 
jfr.  det  S.  1 54  citerede  Bud  af  Uplandslagen,  hvor  Afløsnin-| 
gen  for  Bispeholdet  retter  sig  efter  Antallet  af  Beboerne. 

IV.  Stedet.  Sædvanligen  opholdt  Kongen  sig  paa  sin 
G^aar^,jLJIec£edet,  saafremt  han  ejede  en  saadan,  og  lod 
Piraestationerne  bringe  til  denne  (jfr.  herom  det  Følgende). 
Det  forudsættes  jo  saaledes  i  And.  Sunesøn  IX.  8,  at  Kon- 
gen kunde  være  til  Stede  i  Brydens  Gaard,  hvorved  da  Bryden 
blev  særlig  beskyttet.  Dernæst  har  Kongen  hyppigt  taget 
ind  i  Klostrene.  Disse  vare  fra  de  første  Tider  Tilflugtsste- 
der og  Hospitier  for  den  Hejsende.  Paa  Grund  af  de  er- 
holdte store  Benaadninger  og  den  Beskyttelse,  hvortil  disse 
kun  med  aandelige  Vaaben  udrustede  Stiftelser  trængte, 
na&gtede  de  sjældent  at  modtage  de  Mægtige  paa  deres  Rej- 
ser; baade  af  politiske  og  religiøse  Grunde  vare  de  villige 
til  Gjæstfrihed.  Kroer  fandtes  paa  Landet  kun  faa  Ste- 
der, og  de,  der  vare,  kunde  næppe  modtage  saa  for- 
nemme Rejsende.  Jeg  formener  derfor,  at  Gjæsteriet  hos 
Klostrene  ikke  absolut  behøver  at  opfattes  blandt  egentlige 
Skatter.  Det  var  en  Pligt,  der  paahvilede  disse  Stiftelser 
ligesaavel  mod  Andre  som  mod  Kongen^).      Kongerne   have 


')  Af  de  benedictinske  Klosterregler,  der  findes  i  Kodex  af  Jordebogen, 
hidsættes  Følgende:  Volumus  quoque  et  mandamus,  ut  in  quolibet 
mouasterlo  vel  prioratu  abbas  vel  prior  aut  ipsis  cessanlibus  visita- 
tores,  qui  pro  tempore  prefuerint,  secuodum  possibilitatera  locoruDi 
hospitalilatem  ordinet  ad  elemosinas  faciendas  certo  hospitio  ad 
recipiendos  pauperos  et  alios  hospites,  et  ministro  idoneo  qui  eis 
deserviat  depulatis.     Som  Vidnesbyrd  om,  at  Klosterreglerne  maatte 


170  Nithold    og  Stud. 

imidlertid  ofte  benyttet  denne  Bet  til  at  gjæste  mere  end 
tilbarligt  og  paa  en  Maade,  som  forstyrrede  Klostrets  Fred. 
Jakob  Erlandsan  klager  over,  at  Kongen  med  Mænd,  Hunde 
og  Heste  ét  Aar  har  endog  5  Gange  gjæstet  Tvilum  Klo- 
ster, to  Gange  i  selve  Klostret  og  tre  Gange  ved  at  lade 
sig  bringe  Fødemidler  udenfor  dette.  Ligeledes  har  Kongen 
plaget  Klostrene  i  Odense  og  Bingsted  med  megen  Gjæsteri 
og  fordrevet  Munkene  fra  deres  Sove-  og  Spiseværelser,  som 
han  havde  bemægtiget  sig  for  sig  og  sine  Mænd*).  I  øv- 
rigt treer  jeg  ikke,  at  Gjæsteriet  altid  har  været  Munkene 
en  ukjær  Pligt;  de  Fremmede  bragte  Liv  og  Nyheder  til 
Klostret  og  have  givet  Munkene  Anledning  til  ikke  at  over- 
holde Beglerne  altfor  strængt.  Forbudene  mod  ulovlig  Gjæst* 
ning  i  Klostrene^)  rettes  derfor  ogsaa  stundom  mod  Munkene 
selv.  Erik  Men  ved  truer  saaledes  1315  Prioren  og  Munkene 
i  Odense,  at  de  ville  miste  alle  deres  Friheder,  om  de  vove 
at  modtage  nogen  Gjæst,  hans  Hunde  eller  hans  Heste^). 

V.  Om  Forpligtelsen  til  at  age  Fadeburet  se  under 
Innæ. 

VI.  Gjæsteri  af  Kongens  Embedsmænd.  Kongen  kunde 
naturligvis  ikke  altid  selv  drage  om  og  nyde  Natholdet, 
og  i  hans  Sted  rejste  da   Dronningen  eller   Prinserne  eller 

jde  højere  Embedsmænd.     Foruden  at  Embedsmændene  saa- 
: ledes  oppebar  Gjæsteriet  paa  Kongens  Vegne,  fordrede  disse 
.imidlertid  vist  ofte  Gjæsteri  til  sig  selv.  —  Det  vil  ved  Be- 
tragtningen   over  Kongedømmets    og    Kongens    Ejendomme 


lempe  sig  efter  Trangen  til  Beskyttelse,  kan  af  de  samme  Regler 
anføres,  at  medens  del  aldeles  forbydes  Kvinder  at  komme  i  Klo- 
strene, findes  dog  undtagne:  nobiles,  qui  patronæ  sunt  monasterii, 
*   quibus  sine  gravi  scandalo  non  possit  introitus  denegari. 

>)    Ser.  V.  593. 

')  Kristoffers  Haandfæstning  1320.  art  9:  non  graventur  claustra  per 
equos  et  canes  pascendos. 

')    Pontoppidan,  Ann.  II.  115. 


Embedsmændenes  Indtægter.  171 

blive  vist,  at  Embedsmændene  ofte  rare  aflagte  med  Bru- 
gen af  Jordegods;  Kongens  Bryde  (Foged)  sad  i  en  stands- 
mæssig Gaard  og  kunde  beværte  Kongen  og  hans  Gjæster; 
men  om  Embedsmændenes  øvrige  Lønning  indeholde 
Kilderne  kun  Lidets  —  dog  kan  det  antages,  at  de  olie  løn- 
nedes ved  frivillige  Gaver.  Om  Styrismanden  hedder  det 
saaledes  i  J.  L.  III.  3,  at  han  ikke  »med  nogen  Tvang« 
maa  tage  mere  end  9  Skjæpper  Sug  af  hver  Hafnæ  til  at 
anskaffe  sig  Heste  og  Brynje  fgn  det  ligger  i  Ordene,  at 
hair  kimdé^'faaTog "Hyppigt  fik  mere  ved  Gave. 

Skatterne  fremtræde  jo  i  det  Hele  snart  med  Karakter 
af  Ydelse  til  Kongens  Underhold,  snart  af  en  Afgift  for 
Beskyttelse.  Men  havde  Kongen  Ret  til  Underhold  burde 
vel  ogsaa  hans  Embedsmænd  have  det?  I  Følge  Er.  Sj.  L. 
kan  Bryden  fordre  »sic  til  handæ«  en  Giafstud,  som  Bon- 
den ikke  er  forpligtet  til  at  yde ,  men  giver  han  den  ikke, 
behøver  Bryden  saa  meget  mindre  at  varetage  Bondens  Tarv 
(HI.  63).  Og  er  Skatten  nærmest  en  Afgift  for  Værn,  lig- 
ger det  jo  dog  nær  foruden  Kongens  Beskyttelse  at  kjøbe 
Beskyttelse  af  den ,  kgl.  Magts  Repræsentant.  Ved  Torvør- 
tugen  tilkjøbte  man  sig  Benyttelsen  af  Torvet,  og  den  erlag- 
des af  hver  Enkelt  kun  én  Gang  om  Aaret,  —  ikke  desto 
mindre,  har  Haderslevs  Stret.  §  28  den  karakteristiske  Bestem- 
melse, at  den  ogsaa  skulde  ydes,  naar  Ombudsmændene 
skiftede;  man  maatte  altsaa  kjebe  den  nye  Embedsmands 
Beskyttelse.  Der  sker  i  dette  Tilfælde  netop  det  Samme 
som  da  Lensmændene  i  langt  senere  Tider  fandt  paa  at 
opkræve  Husbondhold  og  Indfæstning  af  Bønderne,  naar  de 
overtoge  Lenet  (se  bl.  A.  Htibertz,  Bornholm  481). 

84.  Jeg  henskød  paa  et  tidligere  Standpunkt  i  disse 
Betragtninger  Forklaringen  af  de  talrige  Huller  (La- 
kuner) i  Hovedstykkets  Skatteangivelser  til  et  se- 
nere Punkt.  Det  vil  være  passende  nu  at  optage  denne  Un- 
dersøgelse. 

Det   vil  formentlig  ikke  kunne  forlanges,    at  jeg  skal 


172  Nathold  og  Stud. 

bevise,  hvorfor  hvert  enkelt  af  Herrederne  har  en  tom 
Plads  og  ikke  er  opført  med  nogen  Afgift.  Hvis  jeg  kan 
bevise,  hvorfor  der  paa  et  enkelt  Sted  ingen  Skat  angives, 
og  for  de  evrige  blanke  Steder  kan  angive  en  Grund  for 
Udeladelsen  som  har  Sandsynlighed,  vil  det  dog  vist  blive 
antaget,  at  Listen  har  fyldestgj  erende  Grunde  til  at  stille  alle 
disse  Steder  tomme,  og  at  den,  der  naar  den  taler,  taler 
sandt,  ogsaa  tier  med  Overlæg. 

Det  eneste  Herred  i  Skaane,  hvorved  ingen  Skat  anfø- 
res, er  Lyugnæsherred.*  Hertil  findes  imidlertid  en  fuld- 
stændig fyldestgjørende  Grund,  da  Herredet  ikke  var  den 
kgl.  Jurisdiktion  undergiven.  Det  er  bekjendit,  ^F  Kong 
'BVéna  1'  2BBf  ITTO^fangede 'ÆrTcebisp  Eskil  af  Lund  og  lod 
ham  sætte  i  Forvaring  øverst  oppe  i  St.  Laurentii  Kirke 
over  Hvælvingen,  eller  efter  Huitfeldt  endog  lod  ham  hænge 
op  under  den  i  en  Kurv.  Han  fortrød  imidlertid  sin  Gjer- 
ning  vist  af  Frygt  for  Banstraalen,  og  for  at  formilde  Ær- 
kebispen gav  han  ham  en  Del  af  Bornholm,  Aahusgaard  og 
Lyugnæsherred  med  al  kongelig  Rettighed^).  I  et  utrykt 
Priv.   for   Lunds  TSiapStX^^  hedder 

det,   at  Bispen   besad   »Liufihesherrit  cum  omni  uit^g^ 
jurjs  xegu«. 

Det  maa  af  lignende  Grunde  forklares,  at  der  findes 
blanke  Steder  i  Omegnen  om  Kjøbenhavn.  Bispen  i  Boes- 
kilde   ejede  Halvdelen  af  Stofnæsherred-).    I  Følge  KbEvns. 


*)  Huitfeldt  J.  104:  en  deel  BorriDgbolm,  Aahuusgaard  oc  Liungsherrct 
Ser.  1.  120:  sibi  sueque  ecclesie  et  successoribus  siiis  castrum  Ows, 
cuDi  villa  Owsiensi  et  Lyugnitzbæreth,  cum  suls  pertluentlis  perpe- 
tuo  possidendum  et  jure  etiam  regio  donavit.  VI.  624.  Suhm  VI.  39. 
Det  samme  Faktum  forklarer,  at  der  ikke  for  de  tre  af  Bornholms 
Herreder  anføres  nogen  Indlægt,  men  oplyser  ikke,  hvorfor  der  hel- 
ler ikke  angives  en  Indtægt  af  det  fjerde,  Rønne  Herred,  som  dog 
efter  Kunungleflisten  var  Kronens 

^)  Kbhvhs.  Dipl.  I.  24,  64:  medietatem  provinde,  in  qua  villa' præ- 
dicta  consistit. 


Lakunerne  i  Jordebogens  Hovedstykke.  173 

Stret.  1294  §  104  skal  et  Skib,  som  findes  uden  Farer  *in- 
ter  Scogshoueth  et  amnem  Aworthæ,  Saltholm  seu  Åma- 
kar«  ikke  anses  for  Vrag.  Naar  Bispen  altsaa  her  tilegner 
sig  Vragretten,  maa  det  være,  fordi  han  har  verdslig  Juris- 
diktion paa  de  tilgrænsende  Jorder.  Dette  lærer  et  Tillæg 
til  Stadsretten  os  da  ogsaa:  »jus  episcopi  tam  temporale 
quam  spirituale  est  a  Tuleshaw  usque  Gamlebothehafn ,  in 
Amaghe,  Saltholm,  Hafnis  et  sic  intermedie«. 

Det  lader  sig  vist  vanskeligt  tænke,  at  enkelte  Herre- 
der vare  helt  unddragne  Skattepligten,  fordi  alene  privile- 
gerede Personer  vare  privatretlige  Ejere  af  det  deri  belig- 
gende Gods.  Derimod  kan  jeg  ikke  være  i  Tvivl  om,  at  en- 
kelte Egne  og  vistnok  hele  Herreder  Jjiaxfi^^Vigeret  skattei^jgtig^^ 
til  Bisperne  i^Stede^fortlT  Kongen.  Kilderne  sige  det  ikke 
diifctibe ,  men  antyde  det  dog  (jfr.  Ser.  V.  599:  ecclesia  Lun- 
densis  in  quibusdam  locis  imo  in  multis  håbet  judicium 
seculare),  og  de  Afgifter,  som  vi  i  senere  Tider  paa  flere 
Steder  finde  svarede,  synes  , bestemt  at  tyde  paa,  at  Bis- 
perne oprindelig  have  havt  en  Ket  til  Skatter  af  disse  Egne. 
Det  er  dog  saaledes  mærkeligt,  at  i  Boeskilde  Bisps  Jorde- 
bog —  i  hvilken  ellers  ikke  andre  Selvejere  nævnes  end  Ban- 
derne i  det  af  Kongen  pantsatte  Odsherred  —  opføres  alle 
Selvejerbander  i  Slagelseherred  med  en  Afgift  af  1  Ost,  1 
Hane  og  1  Dags  Arbejde  én  Gang  om  Aaret  (Ser.  VII.  16). 
Jeg  kan  ikke  tro  Andet  end  at  disse  Afgifter  ere  traadte  i 
Stedet  for  en  kgl.  Skat.  Har  Herredet,  som  staar  blankt 
i  Jordebogen,  ikke  været  Boeskilde  Bisps  »in  utroque  jure«? 
Have  Biskopperne  fremdeles  ikke  stundom,  hvor  de  havde 
Skipæn,  havt  Ket  til  Stud?  Lisbjerg  Herred  deler  sig  i  to 
bestemt  adskilte  Dele,  Kongens  og  Bispens  Skipæn  (Skibelse), 

der  staa   som   to  Herreder  ved  Siden    af  hinanden,   og  nu 

• 

hedder  det  til  Ex.  om  en  Bondegaard,  at  den  giver  Stad  og 
Leding  til  Biskopskibelse  (Æ.  A.  E.  II.  144).  Dog  disse  Punk- 
ter ,  der  maatte  oplyses  ved  Hjælp  af  de  Afgifter,  som  senere 


174  Nathold  og  Stud. 

svaredes,  ere  endnu  for  lidt  behandlede  til  at  der  herom  kan 
udtales  Noget  med  Bestemthed. 

Det  ligger  dernæst  nær  at  antage,  at  flere  af  de  Land- 
skaber, hvorom  Jordebogen  tier,  vare  givne  i  Len,  og  dette 
viser  sig  netop  at  være  Tilfældet.  —  1.  Grev  Albert  af  Orla- 
munde, Kong  Valdemars  Søstersan  (nepos),  nævnes  to  Åar 
før  Jordebogens  Affattelsestid  som  »dominus  Ålsiæ«  se  et 
Diplom  af  25.  Juni  1229  om  Dronning  Eleonores  Medgift^). 
Den  bekjendte  Deling  af  Kongehusets  Godser  paa  Als  (1245) 
siges  at  fincLe  Sted  efter  Grev  Alberts  Død^),  hvilken  antages 
at  være  indtruffet  1244  eller  1245.  Da  nu  Als,  uagtet  den 
i  Jordebogen  opføres  med  Navnene  paa  begge  sine  Herreder, 
ikke  anføres  med  nogen  Skat,  er  Grunden  den,  at  Øen  var 
bortforlenet.    Senere  forlenes  øen  til  Albert  af  Brunsvig. 

II.  Uagtet  Blekingen  med  alle  dens  Herreder  og 
Byer  nævnes  i  Jordebogens  Bamme,  er  der  ingen  Skatter 
eller  Afgifter  anførte  derfra.  Kong  Valdemars  uægte  Søn 
(med  Esbern  Snares  Enke  Helene)  Knud,  blev  af  sin  Fader 
udnævnt  til  Hertug  af  Bleking  efter  først  at  have  været 
Hertug  af  Beval.  Huitfeldt  omtaler  det  i  sin  Historie  strax 
efter  at  have  nævnt,  at  Erik  1232  efter  den  udvalgte  Kong 
Valdemars  Død  blev  kronet  til  Konge^).  Man  anfører  derfor 
i  Reglen  Aaret  1232  som  det  Aar,  hvori  Forleningen  skete, 
og  det  kunde  saaledes  synes  ikke  at  angaa  Jordebogen,  der 
henføres  til  1231.  Hertil  skal  bemærkes,  at  om  end  Tiden 
for  Forleningen  maatte  være  rigtig,  er  Jordebogen  dog  ganske 
vist  ikke  i  den  Forstand  at  sætte  til  det  Aar,  som  Titelover- 


>)    Nordalb    Slud.  1.  84. 

«)    Suhin  X.  964. 

')  Huitfeldt  198:  Oc  eifter  at  Woldemar  nu  vaar  død,  gjorde  hånd 
Abel  til  eu  Hertug  udi  Sønder  Judland:  den  anden  hans  Søn  Knud 
iudgaff  hånd  Bleginde,  hvilckeu  der  lod  en  Søn  e£fter  sig,  heed 
Krich ,  som  siden  bleif  Hertug  paa  Langeland,  oc  dernæst  i  Halland. 
Hånd  skifftet  oc  hans  Børn  deris  Patrimonialia,  det  er 
Fæderne  Gods  imellem,  saa  huer  viste  effter  haps  Død, 
huad  de  skulle  haffve. 


Forleoinger  paa'  Jordebogens  AffatteUestid.  175 

skriften  bar:  Anno  dom.  1231  factum  est  hoc  scriptum.  I 
Følge  Overskriftens  bele  Form  er  denne  ganske  sikkert  se- 
nere tilsat  (ikke  i  det  foreliggende  Haandskrift,  men  i  det, 
hyoraf  vort  er  afskrevet),  og  Aaret  1231  har  ligget  nærmest 
for  Tanken,  da  den  Begivenhed,  som  upaatvivlelig  har 
foranlediget  Arbejdets  Affattelse,  den  udvalgte  Kong 
Valdemars  Død,  fandt  Sted  den  28de  Novb.  1231^)  (jfr.  nær- 
mere anden  Afdeling). 

III.  Ved  Jarlæzherred  (Jerløvb.)  findes  —  som  det 
synes  ikke  —  angivet  nogen  Indtægt.  Dette  vil  kunne  forklares 
af,  at  Indtægten  af  dette  Herred  fra  gammel  Tid  har  været 
tillagt  Medlemmer  af  den  kgl.  Familie.  Det  ses  at  have 
været  omstridt  mellem  Kong  Erik  Menved  og  de  sønderjydske 
Hertuger,  hvem  Betten  til  Herredet  tilkom,  og  det  hørte 
til  det  Gods,  som  Hertug  Erik  Valdemarsøn  af  Sverrig  fik 
sig  tildømt  som  Arv  efter  sin  Moder,  Erik  Plovpennings 
Datter  Sophie*). 

IV.  Vare  de  Landsdele,  for  hvilke  ingen  Skat  nævnes, 
fremdeles  ikke  dem,  som  senere  i  Aarhundredet  (vi  gaa  i 
nærværende  Tilfælde  ikke  udenfor  dette)  findes  bortforlenede? 
Netop.  —  Langeland  var  forlenet  til  Hertug  Eriks  Søn 
Erik^).  La  al  and  blev  givet  den  førnævnte  Prins  Knud  i 
Len  af  Erik  Glipping*).  Valdemars  Søn  Kristoffer  var  for- 
lenet med  Laaland  og  Falster,  se  Huitfeldts  Beretning  (S. 
229)  om  Herredagen  i  Nyborg  1251:  »da  blefF  der  sam- 
tyckt,  at  Christoffer  hans  Broder,  skulde  beholde  Lol- 
land 00  Falster,  hans  Herre  Fader  hannem  indgif- 
vethaffde....  men  Femern   skulde   han   igjen   affstaa 


*)  Pal.-Muller  siger  S.  167,  at  Kalenderen  foran  i  Jordebogshaaodskrif- 
tet  —  i  Modsætning  til  andre  Kilder  —  har  27  Nov.  (1231),  men  man 
y\\  ved  en  nøjere  Betragtning  af  Haandskriftet  finde,  at  dette  netop 
har  den  ovenangivne  Dato. 

')    Huitfeldt  307,  439. 

*)   Suhm  XI.  204.  Jfr.  i  øvrigt  Anm.  3  forr.  Side. 

*)    Huitfeldt  242. 


1 


176  Nathold  og  Stud. 

til  de  Holstiske  Herrer.  Hertug  Knud  skulde  oc  komiue  til 
sin  Forlæning  Bleginde  igien  oc  forneffnde  Forlæning  nyde«. 
I  et  Diplom  af  1245^)  kaldes  han  »Falstriæ  oc  Lalandiæ 
dominus«,  ligeledes  1252^).  Vel  var  han  tedt  1219  og 
saaledes  1231  kun  12  Aar  gammel,  men  Abel  var  født 
1218  og  altsaa  kun  14  Aar  gammel,  da  han  fik  Sønder- 
jylland. Knud  fødtes  1211  og  var  Hertug  af  Eeval  c.  1227, 
Blekingen  og  Lyster  vare  i  Kong  Erik  Menveds  yngre 
Aar  pantsatte  til  Johan  Grand.  Da  denne  forhugger  Sko- 
vene, inddrager  Kongen  Forleningen:  dictas  terras  coronæ 
non  abalienabiles  ad  se  reduxit^). 

V.  Endelig  kommer  hele  Bækken  af  mindre  Forlenin- 
ger  til  kgl.  Embedsmænd  eller  andre  Mægtige;  thi  det  turde 
være  paavist  i  dette  Arbejdes  2det  Kapitel,  at  man  maa 
opgive  den  sædvanlige  Antagelse,  at  de  mindre  Len  ikke 
fendtes  og  ikke  vare  hyppige  i  denne  Periode.  Flere  Herre- 
der i  Kjøbenhavns  Nærhed  hvoriblandt  det  halve  Smørum- 
I  herred  fandt  vi  bortforlenede  »cum  omni  justitia«  allerede  i 
det  12te  Aarh. ,  og  Smørumherred  var  i  det  14de  Aarh. 
henlagt  til  Kantslerem bedet,  mon  da  ikke  dette  Herred, 
hvoraf  Kongen  i  Følge  Jordebogea  ikke  faar  nogen  Skat,  har 
gjort  Tjeneste  i  samme  Betning?  I  Følge  Indtægtslisten 
havde  Skjænken  et  Len  i  Sjælland.  Dette  omtales  ikke  i 
Hovedstykket,  men  har  ikke  et  af  de  tomtstaaende  Herreder 
været  hans  Forlening?  Hvis  denne  Skjænk  til  Ex.  var  01a- 
vus,  som  ejede  Bavelse  i  Thybjergherred,  har  dette  Herred, 
som  staar  blankt,  da  ikke  været  ham  forlent? 


>)   Suhm  X.  964. 
*)   Ser.  IV.  384. 
»)    Ser.  VI.  286. 


IX.  Kapitel. 

Innæ. 

(Ægter.    Arbejder  til  Landets  Forsvar.    Arbejder  paa  Kon- 
gens Gaarde.) 


85.  Ved  Innæ  forstaas  i  særlig  Forstand  alle  de  af 
Undersaatterne  krævede  personlige  Arbejder  til 
Landets  Bedste.  At  Innæ  har  den  Betydning,  synes 
allerode  at  fremgaa  af  Frdg.  for  Jylland  1284  §  13,  der  siger, 
at  »allæ  innæ  oc  allæ  æctæ  sculæ  wæræ  swo  sum  the  waræ 
innæn  konung  Waldemars  daghæ,  och  swo  sum  stær  scriuæt 
innæn  wart  håndfæste,  thærwigauæ  iNyburgh.«  Herved 
maa  sigtes  til  Hf.  1282  og  i  denne  ganske  vist  til  Bestem- 
melsen i  §  5  om  at  age  Kongens  Fademidler,  hvilken  falger 
lige  paa  en  i  §'s  Begyndelse  fremsat  Indskjærpelse  af  Kong 
Valdemars  Love.  Fremdeles  peger  Frdg.  for  Sjælland  1284 
§12  ved  følgende  Bestemmelse:  »huilk  fatok  man,  ær  hauær 
æn  oræ  scyld  i  iorth  æth  minnæ,  thær  han  saar  æi  æth  slaar 
æi,  tha  scal  han  æTinnæ  for  hænnæ;  æn  slaar  han  æth  skæær, 
tha  innæ  swo  sum  for  ær  mælt«,  tilbage  paa  en  af  de 
foregaaende  §§,  hvilket  vistnok  kun  kan  være  §  10  om  at 
Bander  ej  skulle  tvinges  til  at  bygge  Borge. 

12 


178  iDDæ. 

Det  Samme  læres  af  Aktstykker  fra  en  langt  senere  Tid, 
hvori  Innæ  stilles  sammen  med  Ejarsler  og  Arbejder,  se  f. 
Ex.  et  Tingsvidne  af  1407:  »och  ooch  (agede)  och  inte  och 
reddæ  skat«,  en  Dom  1555  »at  tber  icke  haffuer  gaaet  Egt 
eller  Inding  ....  af  thend  Egendom  ....  uthen  6  Høste- 
dags Gierning  och  et  Haueluerck  at  holde  ferdigt  ««^), 

Endelig  haves  et  aldeles  afgjarende  Bevis  for,  at  Innæ 
ikke  var  en  Afgift  (tributum),  men  derimod  en  Byrde  (onus) 
i  et  utrykt  Brev  af  Ode  Marts  1340,  hvori  Koeskilde  Bisp 
bestemmer,  at  Fæsteren  af  en  af  hans  Gaarde  »nec  tributa 
seu  tallias  aliquas,  preter  tributa,  quæ  imponi  contigerit 
in  placito  generali,  nobis  aut  nostris  advocatis  exponere  debeat 
quovis  modo,  nec  oneribus  videlicet  innæ  seualiis  per  nos 
aut  nostros  quomodolibet  debeat  fatigari«  (Diplomatariet). 

Medens  vi  til  Forstaaelse  af,  hvad  Stud  var,  havde  god 
Vejledning  af  Anders  Sunesan,  synes  han  ved  Innæ  at  svigte 
os.  Som  ovenfor  berart  oversætter  han  i  Sk.  L.  IV.  1 1 :  »fore 
Husætoft  skal  man  læthing,  innæ  oc  stuth  rethæ«  Innæ  ved 
pensio.  Afgift.  Grunden  hertil  er,  efter  hvad  jeg  antager, 
falgende.  I  det  ældste  danske  og  svenske  Sprog  saavelsom 
paa  Islandsk,  betyder  Innæ  en  Afgift  eller^dhglgej.JUcaUl4?" 
Jljgbad^  Naar  det  saaledes  hedder  i  et  Tillæg  til  Westgotalagen: 
»Far  man  aff  frælsse  bole,  hwat  tiol^  aars  thet  hælzt  ær, 
vare  undherbundhen  ængha  inno  ællær  vtgærdh  far  æn  al- 
mænninxare  ut  gangha  egher.  Far  man  aff  ofrælssæ  iordh 
oc  vndher  frælssæ,  gare  ræt  om  alla  vtlaghor  som  far  ærv  a 
budhna  æn  han  kom  a  frælssæ  iordh  oc  æy  flerre«,  da  har 
Innæ  her  en  videre  Betydning  af  Afgift  (Schlyter:  pensio, 
tributum).  Man  maa  vist  oversætte  Ordet  paa  samnie  Maade 
i  Frdg.  1251  §  2:  »Quicunque  scotauerit  bona  sua  alii, 
quamdiu  in  illis  resederit,  teneatur  ad  plenum  innæ«  og 
endelig  leder  Udtrykket  Innæ-Bonde  sammestedshen,  jfr.  J.  L. 
III.  7,  at  den  Herremand,  der  sidder  hjemme  fra  Leding  uden 


»)  Jfr.  Annaler  for  nord.  Oldk    1847.  259. 


•  lonæ«  i  flere  Betydninger.  179 

lovlig  Forfald,  skal  rede  Tredingshafnæ  af  hvert  Bo  eller  være 
Innæbonde,  hvor  de  sidste  Ord  netop  udtrykke,  at  han  skal 
opgive  sin  privilegerede  Stand  og  blive  Skatteborger.  Skjønt 
nu  den  speciellere  Betydning  af  Innæ  ikke  var  Anders  Sunesan 
ubekjendt,  thi  han  gjengiver  Sk.  L.  XVII.  2,  at  den  Landbo, 
som  farer  bort  far  rette  Fardag,  skal  »halde  uppi  alla  innu« 
ved  »ut  omnes  debite  prestentur  opere«,  har  han  dog  valgt 
at  tage  Innæ  paa  det  anfarte  Sted  i  almindelig  Forstand, 
hvortil  Grunden  maa  være  den,  at  Innæ  endnu  ikke  paa  hane 
Tid  havde  faaet  en  fast,  speciel  Betydning.  Dento^ 
kj endte  Trehed,  Innæ,  Stud  og  Leding,  som  Betegnelse  for 
detrevipipff~"SEait^  og  ByfSerT'^er  paahvilede  Under- 
saatterne,  var  saaledes  den  Gang  endnu  ikke  opstaaet.  Det 
synes  tilfældigt,  at  den  nævnes  i  det  citerede  Sted  af  Sk.  Lov, 
thi  den  findes  til  Ex.  aldrig  i  de  ældste  Privilegier.  Det 
fgrstePrivilegium ,  som  har  denne  Trehed,  er  vist  Priv.  af 
1244  for  Aarhus  Domkapitel. 

86!  ManHbar  méd  Hensyn  til  Forpligtelsen  til  Innæ 
skjelne  mellem  (I)  Ægter,  (II)  Arbejder  til  Landets  Forsvar 
og  (III)  Arbejder  paa  Kongens  Gaarde. 

I.  Ægter.  Det  har  fra  Oldtiden  paahvilet  Landets 
Indbyggere  at  befordre  Kongerne  med  Falge  fra  Sted  til 
Sted,  hvad  der  sædvanligt  hed  at  give  Red  skud  (Keidskot). 
Knud  den  Hellige  bad  saaledes  i  Falge  Knytl.  Saga  Kap.  28 
paa  sin  Rejse  efter  sit  Valg  Banderne  i  Halland  om  at  yde 
sig  Redskud  (bad  bændr  lia  ser  reidskiota,  er  han  for  thar 
yfir  lannd,  thviat  hann  hafdi  med  skipum  thar  komid). 
Ordet  Redskud  forekommer  i  avrigt  i  Privv.  fra  det  1 3de  Aarh. 
sjældnere,  men  hyppigt* i  den  falgende  TidO;  i  de  ældre 
Privv.  gives  der  Frihed  for  j)£laustra«.  Vogne  og  »vec- 
tigalia«,  Forspand.  JQet  er  derfor  ganslke  vist  ikié^rigSg!, 
at   dette  sidsteTTrTV  flere  Forfattere  f.  Ex.  Suhm  gjengives 


M  Priv.  for  St.  Agnetes  Kloster    i   Roeskilde  1320,    Sorø  Kloster  1328, 
Puggaard  1347,  Esrom  Kl.  1441. 


180  Innæ. 

ved  Skat,  Plovpenge  eller  Lignende.  Vectigal  findes  i  Middel- 
alderens Latin  ofte  brugt  om  Heste  og  Forspand  (D.  Sv.  V. 
151 :  dom.  Sandero  bovem,  quem  håbet,  1  vectigal  domitum, 
alteram  indomitum.  386:  3  pondera  feni,  unum  vectigal 
et  unam  vaccam^)),  og  flere  af  Privilegierne  oversætte 
det  endog  selv  ved  Bedskud  ^).  Bedskud  skulde  kun 
gives  Kongen,  Dronningen  eller  deres  Børn;  den,  som 
gik  i  Kongens  Ærinde,  skulde  Fogeden  skaflfe  Kjørsel^). 
Ved  Ægter  for  Kongen  kunde  en  bestemt  Grænse  ikke  sæt- 
tes, hvorimod  det  med  Hensyn  til  Førsien  af  Fadeburet  var 
bestemt,  at  Bonden  ikke  skulde  føre  det  udenfor  Herredet^). 


^)  Dipl.  Syec.  V.  555:  Kong  Magnus  lover  Upsala  Ærkebispedømmes 
Beboere  'de  vectigalibus  non  gravabiinus  nisi  pro  expensis  nostris 
et  flsco  nostro  regio  et  vecturadictnhwsførsl«.  697:  coloni  nostri  in 
Hælghaaa  de  omnibus  vecturis  et  vectigalibus  faciendis  sint  amodo 
Uberl.  Priv.  for  Skovkloster  1209:  in  vectigalibus  perquirendis 
et  rebus  nostris  de  loco  ad  locum  cum  plaustris  eorum  deducendis. 
Priv.  for  Slesvig  1417:  quod  equos  et  currus  et  vectigalia  in  nun- 
dinis  Skaniæ  etSelandiæ  haberepoterint.  —  Detbeiiægtes  naturligvis 
ikke  derfor,  at  vectigal  paa  enkelte  Steder  kan  betyde  Skat. 

^)  Sorø  Kloster  1328,  Esrom  Kl.  1444:  vectigalibus,  que  dicuntur  reth- 
skyuut.  Huitfeldt  I.  453:  nec  ad  aliqua  vectigalia  nostra,  que  Rede- 
skyld dicuntur,  per  offlciales  nostros  coarctentur. 

*)  Frdg.  1251  §  15,  1257  §  5:  Nulli  detur  rethskiut  nisi  regi  venienti 
vel  regine  vel  eorum  flliis  set  quicumque  mittitnr  ex  parte  regis, 
prevideat  sibi  exactor  in  euectione,  si  autem  presumptuose  aliquis 
extra  terminos  debitos  duxerit  jumentum,  quod  sibi  de  rethskiut 
assignatum  est,  tamquam  fur  detineatur  et  judicium  sustineat.  Priv. 
for  Lunds  Domkirke  1085:  reddarios  equos  non  dent,  nisi  cum  rex 
ipse  venerit. 

*)  Hdfstg.  1282  2  5:  quod  uictualia  nostra.  uxoris  nostre,  puerorum  no- 
strorum  et  dapiferi  nostri  plaustrara  non  debeant  ultra  limites  sui 
hæræth,  et  quicumque  in  plaustrando  defecerit,  ofiicialis  conducet 
plaustrum  et  deficiens  soluat  precium  cum  tribus  marcis.  Bestem- 
melsen gjentages  omtrent  ofdret  i  Olavs  Haand fæstning  1376  §  18;  de 
ægtydende  ere  her  •bundones  regis«,  og  dette  Udtryk  har  da  for- 
modentlig været  brugt  i  det  Priv.  for  Skaane  af  1317,  som  hos 
Huitfeldt  anføres  bl.  A.  saaledes:  at  Kongens  Indebønder  skulde 
vere  quit  oc  fri  for  Ægt,  uden  de  høre  særdelis  Kongens  BrelTue 
der  om. 


Ægter.  181 

Af  Lovbestemmelserne  sammenholdte  med  lignende  norske 
ses,  at  Kongens  Ombudsmand  skulde  sørge  for,  at  det  behø- 
rige Antal  Vogne  var  til  Stede,  at  Bønderne  fik  Tilsigelse  i 
Tide,  og  at  Byrden  fordeltes  ligelig  mellem  dem.  Vægrede  . 
Nogen  sig,  var  det  Ombudsmandens  Sag  at  skaffe  Vogn  i 
Stedet  for,  og  Bonden  maatte  bøde. 

Der  paahvilede  derhos  visse  Byer  og  Herreder  en  lig- 
nende Forpligtelse  med  Hensyn  til  Overførsel  til  Søs. 
Saaledes  skulde  Næstveds  Borgere  føre  Kongen  over  til  Fal- 
ster eller  Laaland  én  Gang  om  Aaret  (Friv.  1140).  Ved 
Hadsherred  findes  i  Jordebogen  en  Antegnelse:  »cam  4  na- 
uibus  tenetur  nos  transducere,  quia  in  qualibet  hafnæ  håbet 
4  homines«,  hvoraf  ses,  at  den  mindre  Skattebyrde  med 
Hensyn  til  Leding  har  foranlediget,  at  Herredet  var  ansat  til 
en  større  Byrde  med  Hensyn  til  Transporten  over  Søen. 
Borgerne  i  Kjebenhavn  vare  i  Følge  Byens  Stadsretter  (1254 
§  2,  1294  §  11)  pligtige  til  at  overføre  deres  Herre,  Boeskilde 
Biskop,  til  Skaane  paa  deres  egen  Bekostning  paa  et  Skib 
med  en  Besætning  af  12  Mand. 

87.     II.     Arbejder    til    Landets    Forsvar.     Det. 
paalaa  de  i  den   nærmeste   Omegn   omkring   et   Slot   eller  I 
Fæstning    Boende    at  bidrage  med  deres  personlige  Arbejde  \ 
til  Befæstningsværkernes  Vedligeholdelse  0.   Forpligtelsen  var,  \ 
som  alle  af  denne  Art,  ubestemt.    Da  efter  Kong  Valdemars 
Død,  paa  Grund  af  de  indre  Uroligheder  i  Landet,  Borgenes 
Antal  steg  overordentligt,   føltes  Trykket  ved  disse  Arbejder 
haardt.    I  Friv.  for  St.  Maria  Nonnekloster  i  Boeskilde  1250 
fritages  saaledes   dettes   Bønder  særligt  for  de  Tynger,   som 
for  nylig  paa  Grund  af  Tidens  Slethed  vare  paalagte 


^)  Et  bestemt  Bevis  for,  at  ogsaa  Selvejerbønderne  vare  forpligtede  her- 
til, afgiver  Liber  censualis  episcopi  Siesvicensis,  Ser.  VU.  459:  Item 
pauci  suntJmndonesJyQjRam^te^  .JiSt«.fiLJrøAiSftfi.§irp^  ^ 

oui   sunt  de  Ture   bondonum^  .  .  .   Dlctl   buiidones  juvant  reflcere 
aggeres  circa  fossata  cKstn. 


».erf««" 


^82  Innæ. 

dem  med  at  skjære  Planker,  grave,  og  bygge  Fæstningsværker, 
og  flere  andre  Privilegier  fra  samme  Tid,  hvori  lignende  Fri- 
heder gives,  bevidne,  at  denne  Byrde  var  ved  at  lægge  sig 
tungt  paa  Bonden^). 

Paa  Kong  Abel  og  Kristoffers  Tid  findes  ogsaa  de  første 
begrænsende  Bestemmelser  mod  at  anvende  Bønder  til  offent- 
lige Arbejder.  I  Følge  Frdg.  1251  §  16  maatte  Ingen  i 
Saatiden  eller  Høstens  Tid  tvinges  til  at  bygge  Fæstnings- 
værEéF'"elter-trpt£t9"^^  hverken  for  Riddere  eller  for 
Kongen,  uden  paatrængende  Nødvendighed.  I  Frdg.  1257, 
hvor  den  nævnte  Forordnings  Bestemmelser  ere  undergaaede 
en  skarp  Bevision,  hedder  det  i  §  6,  at  Bønderne  ikke  skulde 
tvinges  til  saadanne  Befæstningsarbejder  til  nogensomhelst 
Tid  for  Riddere  eller  for  Fogeder,  og  for  Kongen  ikke  i 
Høstens  Tid,  med  mindre  der  forelaa  paatrængende  Nød. 
Denne  Bestemmelse  gjentages  i  Hdfstg.  1282  §  7  saaledes, 
at  Bønderne  kun  skulde  bygge  eller  bedre  Borge  i  Nøds  Tid 
og  da  gjøre,  som  de  gjorde  i  Kong  Valdemars  Dage,  hvilken 
Forpligtelse  fra  Kongens  Side  fornyes  i  Frdg.  1284  §  12  for 
Jylland.  I  Frdg.  af  s.  A.  for  Sjælland  §  10  gjøres  endelig 
Garantien  endnu  større,  idet  Betingelsen  er,  at  »thæt  ær 
alt  rikins  rath«  ^). 


*)  Esrom  Kloster  1250  (ediflcatio,  reparatio  et  munitio  civitatum,  ca- 
stroram  ae  urbium).  Æbelholt  Kl.  128S  (ædificatio  urbium).  Sorø 
Kl.  1269  (a  laboribas  et  servitiis  seu  solutionibus  ad  reparaiionem 
muDitionum    et  castrorum  nostrorum  aliis  de  terra  injunctis  liberi). 

*)  Frdg.  1251  I  16:  Nollus  cogatur  in  tempore  sementis  uel  messis  ad 
muoiclones  yel  fossas  faciendas  militibus  neque  regi  nisi  urgens 
necessitas  compellit.  1257  i  6:  Nuilus  cogatur  ad  munitiooem  vel 
fossatas  faciendas  militi  vel  exactori  tempore  aliquo  neque  regi 
tempore  sementis  et  messis,  nisi  urgens  necessitas  compellat.  1282 
§7:  boodones  non  debent  compelli  ad  edificandum  vel  reparandum 
curias  nostras,  molendioa  vel  alia,  nec  eciam  castra  nisi  in  tempore 
necessitatis,  set  in  his  faciant,  secundum  quod  consueveront  tempore 
regis  Waldemari.  12S4  g  10:  Oc  siLulæ  boiidær  æi  ndthæs  til  at 
byggiæ  burghæ,  utæn  thæt  ær  alt  rikins  rath,  oc  æy  ndthæs  til  at 
bætræ  thæm  sithæn  bydght  ær. 


Arbejder  til  Landets  Forsvar.  183 

Gjorde  Bønderne  Oprjer,  gik  det  vist  altid  hovedsagelig 
ud  over  dem  i  den  her  omhandlede  Henseende,  saa  at  For- 
pligtelsen til  offentlige  Arbejder  stadigt  voxede.  Da  Kong 
Erik  1313  paalagde  en  Del  jydske  Sysler,  som  havde  gjort 
Oprar,  svære  Skatter,  fordrede  han  ogsaa,  at  alle  Bander, 
ihirem  de  saa  tilhore,  om  han  vil  bygge  nogen  Fæstninge, 
skdle  hjælpe  dertil,  og  der  blev  derefter  arbejdet  med  Kraft 
paa  Fæstningsværkerne  ved  Horsens,  Kolding,  Volstrup,  Kalø 
og  ilere  Steder  (Huitfeldt  I.  368).  —  Kong  Abel  udtaler  i  et 
Priv.  for  St.  Johannes  Kloster  i  Slesvig  1251,  at  dets  Bryder 
og  Landboer  skulle  være  fri  for  alle  Skatter  og  Forpligtelser 
»præfcer  quam  ad  opus  urbium  et  terræ  defensionem,  de 
jfuibiis  servitiis  nulli  penitus  eximuntur«.  Man  kunde  saa- 
ledes  mene,  at  det  havde  været  et  Princip,  at  Fritagelse  for 
oflfentlige  Arbejder  aldrig  gaves,  men,  som  allerede  vist,  fandtes 
flere  Stiftelser  begunstigede  med  Frihed  herfor,  og  Privilegiet 
skal  derfor  vistnok  fortolkes  saaledes,  at  det  er  Forpligtelsen 
til,  naar  Fjenden  faldt  ind  i  La.ndet,  at  forsvare  dette 
og  opkaste  Fæstninger,  som  aldrig  eftergaves. 

88.  III.  Arbejder  til  Kongens  Gaarde,  Maller  osv.    f 

Det   fiemgaar   ubestrideligt    af   Lovene,    at   der    paahvilede 

> 

Uni^ersaatterne  en  Forpligtelse  i  denne  Retning,  men  ofbe 
har  man  dog  forvexlet  denne  '"der^'TPjyt  ^om  Statshorprere 
med  den  Kongen  eller  Kronen  som  privatretlig  Ejer  tilkom  - 
mende  Ket  til  at  fordre  Hoveri^jf^sine  Fæstere.  Naar  saa- 
ledes Kong  Svend  tillægger  Ringsted  Kloster  1148  Retten  til 
at  have  Dagsværk  af  Ringsted  om  Hasten  efter  en  gammel 
fast  Taxt,  er  det  som  Herre  over  det  oprindelige  Konunglef 
Ringsted.  Den  samme  Grund  ^an  have  bevirket  Bestem- 
melsen i  Priv.  for  Slagelse  af  1348,  at  Borgerne  ej  skulde 
gjare  Hovning,  Ægt  eller  Arbejde  uden  deres  Villie,  med 
mindre  Kongen  befol  dem  for  nogen  Fare  Riget  til  Beskyt- 
telse eller  for  nogen  anden  vigtig  Aarsag,  thi  ogsaa  Slagelse 
var  Konunglef. 

Lovene  indeholde  imidlertid  Bestemmelser,    som  synes 


184  loDæ. 

klart  at  udtale,  at  der  paahvilede  Undersaatterne  en  saadan 
Pligt  til  Hoveri,  hvilken  de  kun  sagte  at  begrænse.  HdL 
1282  §  7^)  kunde  nok  forstaas  saaledes«  at  Bønderne  slet 
ikke  skulde  tvinges  til  at  bygge  eller  bedre  Kongens  Gaarde 
og  Møller,  og  Fæstninger  kun  i  Trangs  Tider,  men  da  Fordig. 
1284  for  Jylland  §  12  i  Almindelighed  siger,  at  ingen  Msnd 
[skal  gjøre  mere  til  Kongens  Gaarde,  Borge  og  Maller  end  i 
[ong  Valdemars  Dage,  maa  den  først  nævnte  Bestemmelse 
ist  angaa  alle  Arbejder,  medens  Forpligtelsen  dog  betinges 
•Nøds  Tid«. 


')  Se  foran  S.  1S2  Aom.  2. 


X    Kapitel. 

Leding. 

(Forsvaret,  naar  Fjenden  faldt  md  i  Landet.    Grænsebevogt- 
ningen.   Den  egentlige  Ledingstjeneste.    Skipæn  og  Hafhæ. 
Eværsæde.     Ejabstædernes  Ledingspligt.     Ledingspenge. 
Vaabnene.    Hærens  og  Flaadens  Bestanddele.) 


89.  Om  Undersaatternes  Forpligtelse  til  Leding  paa  Kong 
Valdemar  Sejrs  Tid  have  vi  et  af  de  righoldigste  Arbejder  til 
Oplysning  om  Middelalderens  indre  Historie :  Velschows  Dispu- 
tats »de  Danorum  institutis  militaribus«.  Hans  Skrift  har 
derfor  været  en  Grundkilde  til  den  falgende  Fremstilling ,  der 
i  øvrigt  om&tter  flere  Forhold,  som  Velschow  ikke  har  be- 
handlet, og  et  starre  Tidsrum  end  det,  han  hovedsageligt 
havde  for  6je,  Kong  Valdemars  Tidsalder. 

Velschow  gjør  ved  Betragtningen  af  Ledingspligten  en 
Hovedadskillelse  imellem  Krigstjenesten  til  Landets  Forsvar, 
naar  Fjenden  trængte  ind  over  Grænserne,  og 
Krigstjenesten  udenfor  Landet. 

90.  Naar  Fjenderne  trængte  ind  i  Landet,  skulde  aUe- 
rede  efter  de  Love,  som  tillægges  KongFrode,  enhver  Mand 
kjæmpe,  selv  den  ufri;  en  Slave  ^nde  ved'  TåppéirEel  éP 
hverve  8iY^n"ffg^ft<^"^  T^<^  har  saaledernPraT^mmel  Tid 


186  Leding« 

været  fordret,  at  enhver  Undersaat  greb  til  Vaaben,  naar 
Fædrelandet  var  i  Fare;  herfra  undtog  intet,  end  ikke  det 
videst^^Privilejjum.  Naar  Frihedsbrevene  aldrig  omtale 
dette  Tilfælde,  er  det  kun  én  Henseende  af  de  mange,  hvori 
de  skulle  forstaas  med  Indskrænkning.  Forordningen  for 
Baraherred  siger  ogsaa  udtrykkeligt,  at  alle  Bryder  og  Land- 
boer, saavel  privilegerede  som  andre,  skulle  være  rede  til, 
naar  Fjenden  falder  ind  i  Landet,  at  forsvare  det^),  og  i  et 
Priv.  af  1330  fritages  Laalands  Præster  og  deres  Tjenere 
kun  for  Leding  udenfor  Landet-).  Til  Landets  Forsvar  kald- 
tes vist  Enhver,  der  var  14  Aar  gammeL 

Om  Varigheden  af  saadan  Krigstjeneste,  og  om  de 
Vaaben,  med  hvilke  Kampen  skulde  fares,  kan  naturligvis 
Litet  siges.  Krigen  kunde  først  ophøre,  naar  Fjenden  var 
fordreven  eller  Landet  undertvunget,  og  intet  Vaaben  var 
udelukket  fra  Kampen.  De,  som  ikke  havde  •fuld  Bustning*, 
havde  dog  de  tre  sædvanlige  Vaaben,  og  de  Fattige  havde  Kai- 
ler eller  Spyd.  Dette  sidste  Vaaben  fandtes  i  den  simpleste 
Mands  Hjem  og  paa  hans  Bejser  i  hans  Haand.  Jeg  skal 
erindre  om  Lovbudet  i  Aabenraa  Skraa  §  14,  at  den,  som 
ikke  havde  Slægtninge  eller  Venner  i  Byen,  der  kunde 
sværge  med  ham,  skulde  sværge  ridende  ved  sin  Istæth 
(Stigbajle),  kjarende  ved  sin  Vogn,  og  var  han  tilfods,  ved 
sit  Spyd.  Stedet  viser,  at  Spydet  altid  var  den  simple 
Vejfarendes  Ledsager.  Ordet  Spydsmand  eller  Spydskarl 
kommer  derfor  i  Sproget  til  at  betyde  en  omstrejfende  Per- 
son, en  Landstryger  (jfr.  Er.  Sj.  Lov  I.  48).  Om  Køllernes 
Brug  kan  erindres  den  gamle  Opt^nelse  om  Oprøret  1256: 


*)  Item  *Yolumus  et  maodamus  vniuersis  villicis  et  colonis  tam  priui- 
leglatis  qoam  alijs,  quandocumque  insidie  inimicoram  regni  ingro- 
erint,  Yt  ad  defensioDem  patile,  aicot  iostnm  ^st,  Bint  paraU. 

^j  Huitfeldt  1.  452:  Admittimus  insaper,  quod  ipai  Domini  vel  eorum 
famuli,  iD  expeditionem  nostram  et  edictum  extra  terram  seu  ad 
obsessionem  alicojus  castri,  per  nos  yel  officiales  nostros  fninime 
teneantar  evo^ri? 


.«fcr>  »>•••»• 


Landetærn.  1 87 

»Kotkærle  ware  alle  galne  met  there  Kylwer«  (Ser.  III. 
312). 

Sammenkaldelsen  af  Forsvaret  skete  ved  den  fra  Old- 
tiden nedarvede  Brug,  at  Vidje  og  Brand  gik  fra  Mand  til 
Mand.  Den,  som  ikke  efterkom  Budet  om  at  yde  Landet 
Forsvar,  rammedes  i  Falge  Kong  Frodes  Love  med  Straf  af 
Landflygtighed,  og  Straffen  var  vist  den  samme  paa  Valde- 
mar II.s  Tid.  Thi  vel  siges  det  i  det  bekjendte  Tingsvidne 
af  1428,  at  det  var  gammel  Sæd  og  Bet,  at  den,  som 
sad  hjemme,  naar  Bavnen  brændte  og  Vidiebrand  ginge, 
sktdde  hænges  ved  sin  egen  Bjælke,  men  denne  Straf  er 
sikkert  indfort  efter  Kong  Valdemars  Tidsalder,  thi,  som 
Velschow  siger,  faldt  de  strænge  Straffes  Tid  i  en  langt 
senere  Periode. 

Imidlertid  var  det  ikke  hele  det  danske  Rige,  Under- 
saatterne  skulde  forsvare,  men  det  »Land«,  indenfor  hvilket 
de  boede.  Da  nu  Forpligtelsen  til  den  her  omhandlede 
Krigstjeneste  i  Modsætning  til  Leding  ofte  kaldes  Lande- 
vsprn,  kunde  man  ville  sætte  denne  Betegnelse  i  Forbin- 
delse med  »Land«  i  særlig  Betydning.  Dette  er  dog  maa- 
ske  ikke  rigtigt,  da  » Landeværn «  gjenfindes  i  andre  Sprog, 
og  Jydske  Lov  og  de  norske  Love  ingen  Forskjel  gjøre  mel- 
lem Landeværn  og  Leding. 

91.  Landet  skulde  forsvares,  naar  Fjenden  angreb  det, 
men  det  skulde  tillige  bevogtes  for  en  indfaldende  Fjende. 
Fra  Landets  Kyster  maatte  haves  Udkig,  og  nærmede  Fjen- 
den sig,  skulde  dette  ilsomt  forkyndes  fra  Sted  til  Sted. 
Om  hele  Kysten  var  der  derfor  en  sluttet  Række  af  Haje 
med  Bavner,  som  Banderne  skulde  holde  rede  til  at  kunne 
tændes,  naar  man  enten  saa  Fjenden  eller  af  tændte  Bavner 
erfarede  hans  Nærhed^). 


')  Om  Bestemmelserne  herom  findes  Intet  i  danske  Leve,  men  de 
Regler,  som  haves  i  Sverrigs  og  Norges  gamle  Love,  kunne  vist- 
nok ganske  anvendes  paa  vore  Forhold. 


1 88  Leding. 

Rigets  Grænser  til  andre  Lande  udborde  kun  en 
kort  Strækning  imod  Grænserne  til  Havet.  Imod  Nord  har 
Landegrænsens  Bevogtning  næppe  voldet  Besvær.  Der  haves 
ingen  Beretninger  om  Befæstninger  eller  andet  Forsvarsværk 
paa  Skaanes,  Hallands  og  Blekings  Grænser,  rimeligvis  fordi 
disse  paa  den  Tid  vare  ubeboede  Strækninger  baade  paa 
dansk  og  svensk  Grund.  Imod  Syd  var  derimod  Grænse- 
værnet af  desto  mere  storartet  Natur  og  krævede  Manges 
Hjælp  til  sin  Vedligeholdelse.  Ligesom  Danevirke  var  rejst 
ved  alle  Landenes  Bistand,  saaledes  kan  det  vist  6gsaa  an- 
tages, ati,alle  Lande  skulde  bidrage  til  at  vedligeholde  det. 
Den  aarlige  Leaihgsfjeneste  udgik  i  Reglen,  i  al  Fald  dejtris, 
*Ul?%-5lS  og  Danevirke  (jfr.  V.  Jordebog  om  de  nærliggende 
Herreders  Nathold  »in  éstate  cum  exercitu«^). 

92.  Vi  gaa  derefter  over  til  Betragtningen  af  den 
egentlige  Ledingspligt^).  Som  et  Hovedsynspunkt  bør 
strax  fremhæves  dette,  at  Engsfærd  i  Danmark  fra  Arilds 
Tid  var  paa  Søen,  saa  at  Udrustningen  saa  godt  som  alene 
angik  Flaaden.  Den  militære  Byrde  bestod  i  at  udrede  og 
vedligeholde  et  til  Krigen  egnet  Skib,  et  Langskib,  og  at 
møde  personlig  rustet  paa  dette.  Armeen  bestod  derfor  af 
Søfolk  »skipær«,  »nautæ«.  Selv  de  Distrikter,  der  ikke 
grænsede  til  Havet,  deltoge  i  Rustningen  af  Skibe. 

93.  Landet  var  delt  i  Udredelsesdistrikter,  der  hVert 
skulde  udruste  og  bemande  et  Skib.  Et  saadant  Omraade 
kaldtes  Skipæn^)  (navigium).  Skipæn  var  atter  delt  i  Hafnæ 


M   Ser   V.  584.  Velschow  H  8—10. 

*)   Om   Derivatiooen   af  Ordet  Leding   er  man   endnu   ikke   naaet  Ul 

Klarhed. 
')   Derimod   aldrig   Skibsrede,    hyUket  Huitfeldt   og    andre   Historikere 

have  indrørt  efter  det  Norske.     Paa  Dansk   kan  Skibsrede   vist  kun 

betyde    Skibets   Redskab  jfr.  J.    L.  III.   5,   6  (skip  oc  skipsrelhæ). 

Roeskilde  Stadsret  ]  20  (si  eosdem  pisca(us  fuerit  sno  retbe). 


Skipæn  og  Hafnæ,  189 

hvilket  Ord  er  eD  Afledning  af  hdfn^),  Skibsmandskab,  og 
betyder  oprindeligt  den  enkelte  Søkrigers  Plads  paa  Skibet. 
Da  nu  Ledingspligten  bestod  i  at  besætte  én  af  disse  Hafnæ, 
kommer  Ordet  til  at  betegne  Grundlaget  for  Fordelingen  af 
Ledingsbyrden,  paa  samme  Maade  som  man  i  Sverrig  har 
benyttet  »ar«,  Aaren,  saaledes  at  det  Distrikt  paa  Land- 
jorden, som  sKulae  gtille  én  Mand  i  hver  Hafnæ  paa  Skibet, 
kaldtes  Hafnæ  jfr.  J.  L.  ID.  1 :  Thar  lething  biuthæs,  e  swa 
manghæ  sum  i  en  ha&æ  æræ,  tha  faræ  hwær  theræ  sit  ar. 
De  enkelte  Personer  i  Lægdet  (Hafnælagh)  kaldtes  Hafnæ- 
brødre. 

W  Kredse ,  som  henlagdes  under  en  Hafnæ ,  bestemtes 
efter  de  enkelte  Landbrugs  Størrelse  paa  den  Maade,  at  der 
indenfor  hver  Hafnæ  kunde  findes  tre  Underafdelinger,  Tre- 
dingshafnæ,  Sjettingshafnæ  og  Tolftingshafnæ.  Den  Gaard, 
som  havde  i  det  Mindste  én  Mark  Guld  i  Jord,  deltog  med 
en  Trediedel  i  Hafnæpligten  (Tredingshafnæ) ,  hvilket  var  at 
udruste  én  Mand  hvert  tredie  Aar,  og  at  bidrage  til  Skibets 
Kjøb  og  Vedligeholdelse  og  Krigernes  Udrustning  med  en 
Trediedel.  Den  anden  Klasse  dannedes  af  Gaarde  paa  mindst 
4  1^  Sølv  i  Jord,  og  Ledingspligten  var  her  det  Halve  af  den 
forrige  Klasses.  Endelig  udgjordes  Tolftingshafnæn  af  den 
Jord,  som  kun  ansattes  ti]  2  ^  Sølv;  Ejeren  bidrog" med  en 
12te  Del  i  Omkostningerne  ogsenSte  hver  12te  Aar  en  Mand 
i  Leding.  Jord  under  2  %  deltog  ikke  i  Ledingen.  Saa- 
ledes var  Byrden  fordelt  paa  Selvejerne  ,^hvad  éritén  de  selv 
dreve  Jorden  eller  lode  den  drive  ved  Bryder. 

Om  Landbo   bestemmer  derpaa  J.  L.  III.  13:   Lanbo 


')  Det  islandske  bøfn  betyder  dels  det,  man  har.  dels  det  indesluttede 
Rum,  hvori  man  har  noget.  Fra  sidste  Betydning  stammer  vort 
danslce  Havn  (portus)  og  fra  den  første  hafnæ  i  følgende  Betydnin- 
ger: Siiibsmandsltabet  (isl.  slilpsbøfn;  Vestmannalag:  tha  slial 
næmna  hamn  ok  styri  man),  den  enkelte  Søkrigers  Plads  paa^Ski- 
bet,^^(Er.  Sj.  L.  III.  18:  hva  sum  sændær  sin  ihræl  ut  "a  hafnæ) 
Udredningsdistriktet.   N.  M.  Petersen  i  Ann.   f.  n.  Oldk.  1847,  292. 


1 90  LediDg. 

thær  rethær  attæ  ortugh  silfs  at  skyld,  gor  ut  thretbings 
hafnæ.  Then  thær  fyr  ortugh  rethær  g5ræ  sætings  hafnæ; 
æn  rethær  han  minnæ  æn  fiur  drtugh  silfs,  hwat  hældær  thet 
æv  rep  draghæt  æth  kænnæ  land,  rethæ  5rtugh  silfs  til 
kuDUDgs  garth.  Det  ses  heraf,  at  den  Landbo,  som  svarede  8 
\  ørtug  Sølv  i  Landgilde,  var  i  Skatteevne  sat  lige  med  den 
I  Selvejer,   der  ejede  1  ^  Guld  i  Jord.    Hvis  nu  Fordelingen 

■ 

i  var    gjennemfart    paa   samme   Maade    som    ved   Selvejerne, 
I  maatte   den,   som   redede  2  Ortug   Salv,   have   udgjort   en 
Tolftingshafnæ,  men  her  svigter  Ligheden.    Den,  som  redede 
mindre  end  4  ørtug,   faldt   udenfor    Hafnæinddelingen    paa 
samme  Maade   som   den,    der    ikke   ejede  2  |L  Salv  i  Jord. 
:  Forskjellen  forklarer  Velschow  (§  29)  ved,  at  den  Fæster,  der 
•svarede  denne  ubetydelige  Landgilde,  sandsynligvis  har  ind- 
taget en  saa  ringe  Plads  i  Samfundet,  at  han  ligesom  Trællene 
ikke  maatte  medtages  paa  Skibet.  —  Gaardsæden  deltog 
ikke  i  Ledingsbyrden;   herfor  taler  ikke  blot  Analogien  af  J. 
L.  IIL  12,    at^  den   mindste  Selvejer  ikke  udgjorde  Leding, 
men  tillige  Fordg.  f.  Bara  Herred  (1283),    som    bestemmer, 
at  den  Fattige,    som  kun  havde  én  Ko,   ikke  var  ledings- 
pligtige). 

Jydske  Lov  giver  derpaa  følgende  Bestemmelser  om 
Sammenlægningen  af  Jorder.  Medens  det  var  Enhver  tilladt 
at  kjøbe  Jord,  indtil  han  havde  »fuld  Plovs  Æije«,  uden  at 
han  derved  forøgede  sin  Ledingspligt  over  Maxim um,  Tre- 
dingshafnæ,  stilledes  der  den  Fordring,  at  alle  Jorder  skulde 
dyrkes  ved  én  Drift;  saalænge  de  pløjedes  fra  én  Gaard  og 
Sæden  lagdes  i  én  Lade,  udrededes  der  kun  én  EedaeL  Ja, 
Bonden  havde  endog  den  Fordel,  at  han,  naar  han  drev  Jord, 
som  laa  til  et  Skipæn,  men  i  øvrigt  boede  paa  Jord,  som 
ikke   faldt   ind   under   et  saadant  Lægd,  men  hvoraf  der  i 


V*  Item  Dolumus  ymmo  prohibemus,  ne  quis  pauper  habens  nisi  vnam 
vaccam  ad  soluendum  iura  expedicioDum  pro  ipsa  cogi  debeat  aut 
eompelli 


Skipæn.  191 

Stedet  for  gaves  en  Afgift,  Eværsæde,  ikke  gjorde  Leding, 
ligesom  han  i  det  omvendte  Tilfælde  ikke  ydede  Kværsæde, 
men  gjorde  Leding  (III.  16).  Dernæst  maatte  de  saaledes 
sammenlagte  Ejendomme  ejes  af  den  Samme.  Flere  Ejere 
kunde  ikke  forene  sig  om  at  dyrke  Jorder  i  Fællig  og  kan 
svare  én  Bedsel;  det  var  kun  Søskende  tilladt  (UI^  19),  naar  \ 
de  boede  i  Fællig  og  drev  Jorden  J^LinJjaard^^iU;-  udrede 
en  Bedsel;  skiltes  de,  skulde  hver  rede  for  sig,  og  senere 
kunde  de  ikke  sammenlægge  Jorden.  Heller  ikke  kunde 
Bonde  leje  Jord  og  drive  den  i  Forening  med  sin  Gaard 
uden  at  forøge  Ledingspligten.  Eun  Herremanden  var  ved 
særlig  Forret  fritaget  for  at  udrede  Leding  af  den  Jord,  han 
fæstede  (IH.  15).  Overskred  Bondens  Ejendom  en  fuld  Plovs  ! 
Æqe,  maatte  han  af  den  Jord,  han  kjøbte,  svare  den  Le- 
ding, der  tidligere  gik  (III.  18). 

94.  De  anfarte  Eegler  ere  næsten  alle  udledte  af  Jydske 
Lov,  men  det  fremgaar  af  spredte  Lovsteder  fra  de  andre 
Lande,  at  der  i  Hovedsagen  ikke  har  været  nogen  Forskjel  i 
Fordelingen  af  Ledingsbyrden.  Herom  vidner  for  Skaanes 
Vedkommende  det  Lovstykke,  som  hedder  Ledingsret,  hvor- 
efter Landet  var  delt  i  Skipæn  og  Hafnæ,  og  hver  Hafnæ 
udrustede  én  Mand  —  Noget,  der  bekræftes  af  Frdg.  for 
Baraherred  1283.  At  Hafnædelingen  fandtes  i  Halland, 
erfares  af  Jordebogen,  og  at  den  gjaldt  i  Sjælland,  lærer 
Erik  Sj.  L.  HI.  18  og  Frdn.  1284  for  Sjælland  §  11. 

95.  Skipænene  stode  paa  en  saadan  Maade  i  Forhold 
til  Herrederne,  at  de  aldrig  findes  at  have  krydset  dissg,._,  ' 
Enkelte  Steder  var  Skipæn  ligestOft  med  Herredet ,  men 
andetsteds  indeholdt  dette  to  eller  tre  Skipæn.  At  Skipæn 
skulde  falde  sammen  med  HerredsQerding,  som  A.  D.  Jør- 
gensen viP),  har  ingen  Hjemmel.  Kun  i  1  af  Hallands  8 
Herreder  var  der  4  Skipæn,  og  at  disses  Grænser  vare  de 
samme  som  Herredsfjerdingernes,  kan  ikke  ses.   I  Jordebogen 


>)   Aarbøger  for  nord.  Olk.  1872.  296. 


102  LediDg. 

nævnes  ganskQ  vist  i  Helium  og  Hindsted  Herreder  2  Fjer- 
dinger med  Angivelse  af,  hvormange  Ha&æ  der  var  i  hver, 
og  her  har  da  mulig  Fjerding  været  lig  Skipæn;  i  Vinding 
Herred,  hvor  ogsaa  4  Fjerdi^er  opføres  med  Hafnætal,  var 
der  imidlertid  5  Skipæn.  At  opstille  det  som  en  almindelig 
Begel  er  i  hvert  Fald  vildledende.  —  Skipæn  var  —  som  paa- 
vist  —  en  Inddeling  efter  Jorder  og  Gaardejjig^havde^  bestemt 
paaviselige  Grænser,  Det  Hedder  saaledes  i  et  Brev,  at  Kong 
V^ldemiar  Sejr  vecf  sine  Udsendinge  har  ladet  anvise  og  op- 
tegne Bibe  Bisps  Skipæn  ^). 

96.  En  stor  Del  af  Landet  var  imidlertid  ikke  omfattet 
af  Hafnædelingen.  Jydske  Lov  HL  16  omtaler  som  et  For- 
hold, der  synes  almindeligt,  at  Jord  ligger  i  Kværsæde  tæt 
ved  Siden  af  SMpænet.  I  Art.  13  siges  derhos,  at  Landbo, 
som  giver  mindre  end  4  ørtug  i  Landgilde,  skal  rede  1 
Ortug  Solv  til  Kongens  Gaard,  hvad  heller  Jorden  er  reb- 
draget eller  Kænne  Land,  hvoraf  vi  altsaa  lære,  at  den  ikke 
rebede  Jord  først  og  fremmest  faldt  udenfor  Ski- 
pæn og  redede  Kværsæde'^).  Der  maa  imidlertid  vistnok 
have  været  hele  Distrikter,  som  fra  gammel  Tid  ikke  have 
deltaget  i  Hafnæpligten,  men  kun  givet  Pengebidrag.  Naar 
det  hedder  i  et  Priv.  for  Veng  Kloster  af  J158:  »colonos 
suos  cum  omni  jure  nostro  regali,  quod  solvere  priuscon- 
saeverant  ..exactgnbusLnostris  propler  expeditioriem,*'que  danice 
Leydifig'nuliétipatur,  contulisse«,  siges  det  jo  her  bestemt, 
at  Klostrets  Coloni,  om  disse  end  ikke  have  været  mange, 


'j  Oldemoder  8:  sicut  jam  dudum  dil.  pater  noster  et  nos  per  Duncios 
nostros  sibi  fecimus  assignari  et  annotari.  Dipl.  Svec.  I.  267.  Ser. 
VIII.  458-  —  I  et  BrBv  af  Ærkebisp  Absalon  sættes  endog  navigium 
i  Stedet  for  Herred;  in  Utlandia  in  tribus  navigiis  sciiicet  Tunning- 
henhæret,  Getthinghæret^  HoUmbohærit.  P:  Ar  M7  frUtJr'^Er^eUe 
en  Å'nfyHning^llTr^Tyérredet  oprindelig _yar_en  krige rsk  Inddeling, 
'let^  Skipæn?  de  7  andre  HftrrpHpr  i  ilH^^rf  k^MtAgj^i^^j^j^prrpH^A 

-)   I  Hailand  findes   foruden    Skipænene   »silTestria  oppida«,    der   som 
Rud  ikke  gjorde  Leding,  men  redede  Kværsæde  (jfr.  foran  S.  51). 


Kjøbstæderoes  Ledingspligt.  193 

ikke  henhørte  under  Hafhædelingen,  thi  i  saadanne  havde 
Kongens  Foged  Intet  at  gjare,  hvorimod  de  betalte  for 
Frihed  for  Leding.  Det  kan  vist  derfor  antages,  at  flere 
Strækninger  af  Landet  laa  i  Eværsæde,  uden  at  den  Om- 
stændighed, om  disse  Egne  laa  §ærnt  fra  Havet  eller  nær 
ved  det,  kan  siges  at  have  været  særligt  afgjarende. 

97.  Om  Kjøbstædernes  Ledingspligt  tie  alle  Lov- 
bud. Velschow  gaar  da  den  Vej,  at  han  udfinder  de  Begler; 
som  tænkes  at  gjælde  i  Byerne,  efter  Ordningen  paa  Landet, 
Kjøbstæderne  vare  ofte  kun  store  Landsbyer,  og  Lovgivnin- 
gen i  Byerne  udgjorde  alene  et  Supplement  til  den  almin- 
delige Lovgivning.  Denne  Betragtningsmaade  kan  dog  vist 
ikke  fore  til  rigtige  Resultater;  Ejøbstaden  er  atter  her  ta- 
get for  meget  som  Landsby,  og  den  udfyldende  Lovgivning 
maatte  jo  vel  især  have  de  Forhold  for  -Øje,  hvor  Forskjel- 
len  var  størst,  og  netop  komme  til  at  træffe  Budene  om 
Beskatning.  Ledingsbyrden  var  paa  Landet  den  klareste 
Grundskat,  og  det  synes  ikke  muligt,  at  Hafnæfordelingen 
skulde  have  strakt  sig  ind  i  Ejabingen.  Se  vi  hen  til  den 
senere  Tids  Lovgivning,  finde  vi,  at  Jord,  der  laa  inden  By- 
freden  og  skulde  beskattes,  ikke  skatlagdes  som  Bondejord. 
I  Priv.  for  Malmø  1360  §  28  fritages  alle  Gaarde  eller  Gods,  som 
Byens  Borgere  besade  i  øvre-Malmø,  for  al  Tynge,  Stud,  Innæ 
og  Leding.  Byens  Jorder  blive  saaledes  inddragne  under  Ejøb- 
stadfriheden  og  skatte  ikke  direkte  til  Eongen,  men  komme  i 
Betragtning  ved  de  Skatter,  der,  som  sædvanligt  i  Byerne, 
paalignes  Borgerne  efter  Formuen.  Priv.  for  Odense  1477 § 
8  indeholder  noget  Lignende ,  idet  alle  Jorder  og  Grunde,  som 
liggende  ere  inden  deres  Freds  Steder  og  Markeskjel,  fritages  for 
al  Tynge,  saasom  er  Innæ  og  Stud ;  thi  at  Meningen  hermed 
dog  er,  at  Jorderne  contribuere  til  Byen,  firemgaar  af  Bestemmel- 
sen i  Priv.  for  Odense  1454  §  4,  at  Borgere,  som  have  Gulds  Jord, 
skulle  beholde  den  fri  for  aarlig  Skat,  som  af  Arild  været  haver, 
og  gjøre  dog  Tjeneste  derfor,  som  andre  fri  Mænd, 
i   deres  Bys  Udbud  og  anden  Tynge.    Allerede  i  Jor- 

13 


194  Leding. 

debogen  synes  vi  endelig  at  finde  Beviser  for,'  at  Hafnædelin- 
gen  ophørte  i  Byerne.  Ved  Gudmeherred  findes  følgende 
Optegnelse:  »In  Guthumhæret  vtæn  scogh  sunt  30  hafhæ. 
de  qualibet  hafnæ  dimidia  ora  auene  et  18  den.  Ouæn  scogh 
sunt  24  hafnæ.  de  qualibet  hafnæ  dimidia  ora  auene  et  18 
den.  In  Gysæl  sunt  10  hafnæ.  de  qualibet  tantum  ut  supra. 
In  Hærmæstath  dantur  2  ore  auene  et  8  marce  den.« 

I  den  lille  Axelkjøbing  Herrested,  som  dog  fremfor  alle 
maatte  antages  at  have  Jord,  der  kunde  skattes  paa  almin- 
lig  Maade,  ophører  saaledes  Hafnædelingen ,  og  Byen  svarer 
en  én  Gang  for  alle  béstéml  Afgift." "       "'"-'---^->*^ 

Da  nu  i  Norge  Byerne  heller  ikke  faldt  ind  under 
Skibsredeinddelingen ,  men  hver  udredede  et  én  Gang  for  alle 
be§temt  Tal  af  Skibe  (aldrig  større  end  Jl,--h¥^ft"^)!aal?0 
Boerbænke)  er  det  vel  rimeligst  at  antage,  at  Ledingsbyrden 
fcar  været  Tordelt  paa  samme  Maade  her  i  Landet.  I  den 
Beskyldning  mod  Jakob  Erlandsøn ,  at  han  foræder  Ejøbstæ- 
der,  der  tilhøre  Lunds  Krke^at  udrede  Kogjeåkibe,  (solu- 
tiones  coggonum)^),  synes  ogsaa  udtalt,  at  Byerne  ikke  ud- 
redede Skibe  i  Forening  med  eller  paa  samme  Maade  som 
Landet. 

Omkostningerne  ved  Skibets  Ejøb  og  Bemanding  maatte 
fordeles  meUem  Borgerne,  og  Mandskabet  lejedes  vistnok. 
Det  omtales  ikke,  at  Borgerne  personligt  gjorde  Tjeneste,  og 
Ejøbstadmanden  er  jo  langt  mere  bunden  til  sin  Handel  og 
sit  Haandværk  end  Bonden  til*  sin  Jord. 

Den  Skat,  som  i  Anledning  af  Leding  gik  over  Byen, 
kaldtes  vistnok  Skud.  I  et  Brev  af  1151*  fritager  Kong 
Svend  Ribe  Bisps  Undergivne  paa  Land  og  i  By  (coloni  tam 
vrbicoli  quam  ruricoli)  for  den  Skat,  som  Bønderne  kaldte 
Quærsæt,     men   Kjøbstadboerne     Skot    og    Quærsæt*). 


')  Ser.  V.  595:  Quod  non  admiUit  solutiones  coggonum  in  civitatibus 
pertinentibus  ad  ecclesiam.    Hvis  denne  Oversættelse  ellers  er  rigtig. 

')  Oldemoder  3.  28:  omne  debitum  iuris  regii,  qq^d  mrfin 8 «fl-fn i ri" i' - 
sæt  appellant,  urbani  vero  scot  et  quærsæt  vocant. 


Skud  og  Kværsæde.  195 

Det  forekommer  mig,  at  der  i  disse  Ord  ligger,  at  Skud 
særlig  var  en  Ledingsskat,  nemlig  Borgernes  Bidrag  til  Om- 
kostningerne ved  Skibets  Udrustning  og  Bemanding  eller  til 
Afløsningssummen.  Det  skal  naturligvis  ikke  nægtes,  at 
Skud  ogsaa  kan  betyde  andre  Byskatter;  Skud  har  som  Be- 
tegnelse for  Byafgifter  i  Almindelighed  endog  en  betydelig 
Udbredelse  over  Evropa^),  men  særlig  tror  jeg  dog,  at  Skud 
h^  været  Ledingspenge.  I  Følge'"(ien  ældre  slesvigske  Stads-' 
ret  §  87  tilfalde  jo  ogsaa  Bader  Borgerne  og  Kongens 
Foged  tilsammen,  med  Undtagelse  af,  hvad  der  svares  for 
Forsømmelse  med  Vagttjeneste  og  Ydelsen  af  Skud*).  Denne 
Bestemmelse  svarer  til  den  Eegel,  at  Kongen  altid  forbeholdt 
sig  Ledingsbøderne.  At  Skud  ikke  var  en  aarlig  Skat,  frem- 
gaar  af  andre  Stadsretter,  se  Tillæg  til  Flensborg  Stadsret: 
Then  tith  skod  gær  af  by,  tha  skal  af  ænnigh  hus,  huærMn 
stenhus  eller  træhus,  meræ  afkydes  ens  af  sæx  pund  engilsk; 
Kjøbenhavns  Stadsret  1 294  §  49 :  Quando  collectam  contingit 
fieri  Hafnis,  quilibet  soluet  secundum  valorem  bonorum  suo- 
rum  et  amplius  nihil.. 

Imidlertid  var  der  en  Mængde  Byer,  som  ikke  sendte 
Skib  og  Mandskab  til  Flaaden,  men  ved  en  én  Gang  for  alle 
bestemt  Afgift,  Kværsæde,  havde  frikjøbt  sig  for  Ledings- 
byrden.  Velschow  benytter  ogsaa  her  Forholdene  paa  Lan- 
det til  Vejledning.  Som  de,  der  ikke  dyrkede  rebet  Jord, 
ikke  gjorde  personlig  Leding,  men  redede  Kværsæde,  saale- 
des  antages  det,  at  de  Byer,  som  havde  bygget  paa  Fælle^ 
der  (konunglef),  redede  Kværsæde,,  en  én  Gang  for  alle  fast- 
sat Afløsningssum.  Af  Jordebogen  lære  vi  imidlertid,  at, 
følgende  Byer  svarede  Kværsædeafgiften : 


^)    Odhner,  Sv.  Stådernas  Historia  22.  FrensdoriT,  Stadt-  und  Gerichts- 
verfassung  Lubecks  196.     Maurer,  Stådteverfassung  g  393. 

^)   Pro  quolibet  deiicto  omuia  Witægyald  debeotur   civibus   et  exactorlr 
exceptis  excubiis  et  collecta,  que  Skoot  dicitur. 

13* 


196  Leding. 

Aalborg  80  fC  den.      jfr.  Indtægtslisten. 


Viborg 

120  y     ' 

-    Hovedlisten. 

Randers 

20  iC  puri 

- 

Aarhus 

12  ^    - 

- 

Aarhus  og 

Horsens 

80  IC  den. 

-    Indtægtslisten 

Horsens 

60  #    - 

-    Hovedlisten. 

Ribe 

120  ^    - 

- 

Lund 

40  iC  puri 

- 

Tommerup 

14^    - 

«                          ^ 

Og  da  nu  af  disse  Horsens  og  Bibe  ikke  vare  Eonunglef^ 
medens  Hedeby,  Odense,  Roeskilde,  Vordingborg,  Helsing- 
borg og  flere  andre,  som  vare  Eonunglef ,  ikke  opføres  med 
nogen  Afgift ,  bør  man  vist  opgive  at  tænke'  sig  dette  Grund- 
lag for  Udredelsesmaaden.  Om  Ledingen  var  afløst  eller 
ikke,  beroede  vist  paa  den  med  hver  By  sluttede  Kontrakt. 

98.  Ledingsfri  var  al  den  Jord,  som  ikke  dyrkedes, 
hvad  enten  den  nu  var  skovgroet  eller  Eng,  eller  den  var 
Agerjord,  som  laa  ubrugt,  jfr. Frdg.  1251  §  6:  »si  terra  non 
colitur,  nihil  soluat«,  hvortil  føjes  i  Frdg.  1257  §  8:  »donec 
terra  colatur«*). 

99.  I  øvrigt  har  Fordelingen  efter  Hafnæ  og  Skipæn 
allerede  i  det  13de  Aarh.  været  HOggtJiM;ældet,  og  der  er 
vist  sket  saa  mange  Omlægninger  af  Skipæn,  at  man  har 
ønsket  hele  denne  Udredningsvis  forandret.  I  Erik  Menveds 
Frdg.  1304  flnde  vi  da  ogsaa  et  Forsøg  paa  at  bringe  Flaa- 
den  tilveje  paa  en  hel  anden  Maade. 

Leding  skulde  paalignes  efter  Indtægten  saaledes  at  der 
udrededes  et  Skib  paa  50 ^Læster  med  Mandskab  og  Kost 
for  16  Uger  af  hver  Indtægltssum  paa  iO,OOq'^^'$r  ^^VSTT 
Stift  eller  Syssel  udnævntes  der  et  Antal  Mænd  til  at  vur- 
dere de  enkelte  Beboeres  Indtægt  og  danne  Lægder  efter  den 
angivne  Størrelse;  de  skulde  anslaa  1  ^  Sæd  til  10  |^  Penge 


')  Frdg.  1284  for  Sjælland  §  12:  H^illL  fatolL  man,  ær  hauær  æn  øræ 
scyld  i  iorth  æth  minnæ,  thær  han  saar  æi  æth  slaar  æi,  tha  scal 
han  æi  innæ  for  hænnæ,  æn  slaar  han  æth  skæær,  tha  innæ  swo 
snm  før  ær  mælt. 


ForordDingen  af  13de  Marts  1304.  197 

Og  1  Td.  Smør  til  8  %>  Alle  Kværsædemændene  skulde 
derhos  i  de  Aar,  da  Leding  udgik,  udrede  af  deres  Gods 
som  Andre  og  paa  den  Tid  være  fri  for  deres  Afgift  Kvær- 
sæde. 

Dette  nye  Princip  for  Udredelsen  af  Flaaden  har  næppe 
været  fulgt  i  mange  Aar;  Forordningen  er  nærmest*  mærke- 
lig som  et  Forsøg  paa  at  komme  ud  af  den  gamle  Forde- 
lingsmaade,  ligesom  den  tillige  viser  os,  at  Skatteberegnin- 
ger efter  Værdier,  Matrikuleringer  og  SUgt  ikke_laa^  den 
Tid  af  Middelalderen  saa  i^ærnt,  som  man  i  Almindelighed 
paastaar^. 


')  Et  Priv.  for  Puggaard  i  Ribe  af  11.  Juli  1304  lyder  saaledes:  demittentes 
ipsis  omnia  bona  sua,  que  iu  presentiarum  habent,  ab  omni  expedi- 
tionis  gravamine,  impetitione  exactorea,  innæ,  stuth  ceterisque  solutio- 
nibus  libera  etc  .  .  .  .  hane  ipsis  superaddendo  graciam  specialem, 
quod  omues  villici  sui,  coloni  et  ioquilini  ceterique  de  ipsorum  fa- 
milia  præter  hafnas  pro  excessibus  suis  tam  40  marcharum 
quam  inferiorum  jurium  nostrorum  exceptis  fritbl(d5p  et  hiis,  que 
de  naufragio  perveniunt,  sibi  et  nulli  alii  de  cetero  debeant  respon- 
dere. Jeg  har  \kke  kunnet  komme  til  Klarhed  om  Betydningen  af 
denne  Restriction  •  præter  hafnas«.  Efter  Forbindelsen  er  det  nær- 
mest Sagefald,  som  ikke  bavdes  af  Hafnæne,  men  hvorfor  det 
ikke  havdes  af  disse,  naar  Hafnæ  betyder  et  Distrikt  paa  Landjor- 
den, er  ikke  ret  forstaaeligt;  er  det  atter  Skipænet  eller  Styris- 
mandens Ret,  som  ikke  skal  formindskes?  Hvis  det  Undtagne  er 
Bøder  for  Forbrydelser  paa  Skibenes  Hafnæ,  kunde  det  snarere  give 
Mening,  -—  men  i  Følge  Privs.  Begyndelse  gjøres  der  jo  siet  ikke 
Leding  af  Bønderne.  For  at  en  Løsning  engang  kan  blive  fundet, 
skal  jeg  her  gjøre  opmærksom  paa  to  Ting,  at  denne  Klausul  fin- 
des første  Gang  i  det  ovennævnte  Priv.,  altsaa  faa  Maaneder  efter 
Emanationen  af  Frdg.  13.  Marts  1304,  og  at  den  i  den  følgende  Tid 
af  Aarhundredet  findes  særdeles  hyppigt,  nemlig  i  Privv.  af  1327  for 
Kannikerne  i  Ribe,  1327  og  1361  for  St.  Nicolaj  Hospital  i  Kallund- 
borg,  1327  for  0  Kloster,  1349  for  Tommerup  Kl.  og  1385  for  Lunds 
Kapitel.  Endelig  maa  dette  Udtryk  have  været  biugt  i  et  af  Hult- 
feldt  (1.  413)  gjengivet  Brev,  hvorved  Kong  Kristoffer  (1320)  tog 
sin  Marsk  Ludvig  med  alle  hans  Tjenere  udi  sit  Forsvar,  gav  ham 
40  f:  Sager  og  alt  Sagefald  over  hans  egne  Bønder,  undtagendis 
Hafifnetjeniste. 


1 98  Leding. 

100.  Kongen  kunde  efter  eget  Tykke  udbyde  Leding, 
naar  denne  ikke  gik  udenfor  Rigets  Grænser,  hvorimod  han 
til  Erigs£aerd  mod  et  andet  Bige  maatte  have  Folkets  Sam- 
tykke^). —  Hvor  ofte  Leding  udgik,  siges  ikke  i  noget  Lovbud, 
men  af  Ordene  i  J.  L.  in.  1  og  3  (thar  lething  biuthæs;  tho 
æi  andre  ar,  æn  thær  lething  gær  vt)  ligger,  at  Leding  ikke 
udbødes  oftere  end  én  Gang  om  Aaret  og  ikke  hvert  Aar. 
IFalge  et  Sted  af  »Ledingsret«,  som  strax  skal  citeres,  synes 
det  endog ,  at  Leding  under  fredelige  Forhold  kun  udgik  hvert 
4de  Aar.  —  I  de  Aar,  Leding  ikke  udgik,  var  der  oprindelig 
ikke  Tale  om  nogen  Udredelse  af  anden  Art.  Heri  skete 
Forandring — vistnok  i  det  13de  Aarh..  Regjeringen  indsaa, 
hvor.  fordelagtigt  det  var  at  have  friere  Raadighed  over  Hær 
og  Flaade  og  selv  at  have  Udrustningen  i  Haand.  Allerede 
under  Kong  Kristoffer  begyndte  man,  som  Huitfeldt  bemærker, 
at  bruge  fremmede  Folk  for  Besoldning  og  at  foragte  Landets 
egne  Undersaatter.  Kongerne  kunde  finde  sig  i  at  udbyde 
Leding  sjældnere,  naar  Landet  indvilligede  i  at  betale  en 
Afgift  i  de  Aar,  da  Leding  ikke  udgik.  »Ledings- 
retten«  -skjelner  derfor  mellem  ret  Leding  og  Udgærdsleding. 
»Ræthær  lething  ær  æg  meer  en  thre  mark  aff  penningæ 
aff  hware  haffnæ,  aff  hvilke  schal  styræmæn  upbæræ  hwar 
femtæ  pæningh.  Ut  gerz  (læs  saaledes  i  Stedet  for  vt  hanz) 
lething  met  rættum  danschum  loghwm  krefs  æy  rætælekæ 
wt,  Vtan  hwart  fyarthæ  aar.  vtan  sa  ær  at  hærr  ligher  foræ 
landæ«'^).  Den  anførte  Afgift  nævnes  ligeledes  i  Thord.  Degns 
Art.  93:  si  rex  duxerit  expedicionem  liaualem  redimendam, 
tune   de   qualibet    haffne   soluantur    tres  marce  denariorum. 


')  Velschow  §§  U,  39. 

^)  Tha  scal  konings  gælkæræ.  æUær  annar  hans  høgher  vmbudzman 
læt  bæræ  til  lanstiog  scolfoc  spathæ  oc  bywdæ  wdgerds  lediogh. 
Dette  hidsættes  for  at  vise,  at  den  ovenfor  skete  Rettelse  maa  fore- 
tages. Velschow  har  allerede  i  dette  corrumperede  Lovstykke  rettet 
flere  Udtryk. 


Udbydelse  af  Leding.  1 99 

Endelig  finde  vi  den  i  Jordebogens  Hallandsliste  blandt  Kon- 
gens uvisse  Indtægter;  Skatten  kaldes  »liberacio  expedieionis« 
og  kan  udfindes  saaledes:  »sunt  in  Hallandia  in  18  nauigiis 
534  hafnæ  seu  totidem  marce  argenti  et  silvestria  oppida 
126«.  Hvis  1  ^  Sølv  var  lig  3  ^  Penge,  er  Afgiftens 
Størrelse  den  samme  i  de  3  citerede  Steder^). 

101.  Om  den  egentlige  Ledingstj eneste  eller  hvad  Le- 
dingsretten  kalder  Udgærdsledingen,  gjaldt  følgende  Bestem- 
melser. Udbydelsen  kunde  ske  ved  kongelige  Sendebud  til 
Ombudsmændene,  men  sædvanlig  kundgjordes  Kongens  Be- 
faling derom  paa  Landstinget  med  en  vis  Højtidelighed.  I 
Følge  den  skaanske  Ledingsret  møder  saaledes  Gælkæren  til 
Tinge  med  Skjold  og  Sværd  og  udbyder  Leding^). 

Ledingstjenesten  varede,  i  al  Fald  i  Slutningen  af  Aar- 
hundredet^  16  Uger;  »styrisman  se  lething  foræ  i  seyxtan 
wkor»  hedder  dfet  iXeJingsretten  og  i  Frdg.  1304:,  »Coggo 
expediatur  cnm  hominibus  et  expensis  sedecim  septimanarum«. 
Til  Udbydelse  valgtes  helst  den  Tid  paa  Aaret,  som  var 
Bønderne  bekvemmest,  Tiden  mellem  Saatid  og  Høst,  hvilken 
imidlertid  kom  Gejstligheden  paa  tværs  i  Afholdelsen  af 
Kirkefesterne  (Ser.  V.  593). 

Skib,  Skibsrede  og  Skjolde  skulde  alle  Mænd,  der 
i  Skipæn  vare,  kjøbe  (J.  L.  lU.  5).  Styrismanden  skulde 
bygge  Skibet  for  saa  mange  Penge,  som  Bønderne  enedes  om, 
men  vilde  han  ikke  nøjes  med,  hvad  de  bøde  ham  derfor, 
maatte  de  selv  bygge  dem  Skibe,  dog  maatte  de  ikke  gjøre 
ham  Forkjøb  med  én  Mark  eller  to.  Skibene  kaldtes  Lang- 
skibe og  Koggeskibe.  Det  fremsættes  ofte,  at  Koggerne 
vare  mindre  Skibe;  men  man  kan  af  flere  Kildesteder  se,  at 


*)  Jfr.  i  øvrigt  Frdng.  for  Jylland  1284  ?  10:  Of  konungs  thærf  wrthær 
at  biuthæ  sio  skipletbing  ut,  tha  scolæ  the  faræ  s^o  sum  fyrræ 
iDnæn  konung  Waldemars  daghæ,  antugh  at  goræ,  thæt  konung  thæm 
biuthær  ællær  oc  -wæghæ  op  theræ  hafoæ. 

')  Jfr.  Pontopp.  ADm.  II.  89:  Tocati  io  generali  placito  Incolarum  Lun- 
densis  diæcesis  ad  expeditionem  pro  defensiODe  regoi. 


200  LedlDg. 

Koggerne  netop  vare  de  store,  vidtfiureade  Handels^-^^JLcig^- 
skibe^.  Forsyningen  med  de  nødvendige  Fødemidler  paa- 
B?ile3e  hver  Hafnæ.  Ledingsretten  bestemmer  herom:  »haf- 
næmæn  scal  gyffuæ  styræsmæn  16  scheppæ  sichtet  myel. 
och  ther  til  saa  meghen  kost  swm  thet  myel  wæyær.  bathæ 
met  smør  ok  flesk  ok  nadækøth.  Æn  tha  welæ  somæ  casta 
ther  been  wdh  af«.  Dermed  var  imidlertid  kun  tilvejebragt 
Kost  for  16  Uger;  skulde  Ledingen  vare  længere,  maatte 
Kongen  skaffe  Fødemidler. 

Om  Vaabnene  bestemmer  J.  L.  III.  4.  saaledes:  Hwær 

styræ   man   skal  havæ   full   manz   wapn  oc  thæræ  til  et 

armbyrst.   oc   thry   tylft  pilæ.  oc   en  man  thær  skiutæ  kan 

thær  mæth.  of  han  kan  æi  sialf  skivtæ.  oc  hwær  hafnæ  bondæ 

thær  a  skip  ær.  skal  skiold   havæ   oc   thry   folk   wapæn. 

!;     swærth  oc  ketelhod  oc  spiut.   Den  Modsætning,  der  opstilles, 

\    er  —  fofekbinmer  Jétr-inig  —    »fiill  manz  wapn«  og  »thry 

\    folk  wapæn«,  og  ikke,  som  Velschow  mener,  Adskillelsen  mellem 

;:    »mans  wapn«  de  Vaaben,  som  Mændene,  Herremændene,  skulde 

\    være  udrustede  med,  og  »folkwapn«,  de  som  Folket  bare;  thi 

dels  forekommer  Mands  Vaaben  næppe  for  sig,  men  derimod 

»Fuld  Vaaben«^),    dels    betyder   folkvapn    simpelthen  Krigs- 

vaaben  (af  folk  jfr.  Fylking)*'*).    Skjoldet-hørte  ikke  til  »thry- 

folkwapn«,   men   nævnes  ved  Siden  deraf,   idet  Mandskabet 

skulde  i  Forening  anskaffe  Skjolde,  (se  J.  L.  III.  5.),  medens 

hver  Hafnæbonde   selv  havde   at    udruste    sig   med    Thry- 

folkwapæn. 

Den,  hvem  det  efter  Tur  tilfaldt  at  gaa  i  Leding,  maatte 


^)  Følgende  Kildesteder  bevise  dette:  Huitfeldt  I.  288:  30  store  Cog- 
geskibe.  Westphalen  IV.  900:  duas  habeaot  magnas  naves,  quæ  cog- 
keo  appellantur,  cum  minoribus  navibus.  Lub.  Urk.  1.  127:  Koga  10 
marcas,  minor  navis  5  persolvat. 

')  Dipl.  Sv.  V.  374:  hva  som  rither  med  fallom  vapnom.  476.  I.  L. 
HI.  7:  hwær  thær  kvoongs  man  ær  æth  biskops  ær  skyidugh  at 
havæ  ful  wapo. 

*)  Schlyter,  Sveriges  indeloing  26.  Kofod  Anchers  Skr.  I.  281. 


Hærens  og  Flaadens  Bestanddele.  201 

selv  personlig  møde  paa  Skibet^  og  kun  de,  som  vare  saa 
gamle  eller  saa  unge,  at  de  ikke  vare  fare  at  fare,  samt 
Kvinder  og  lærde  Mænd  skulde  skaJBFe  Mænd  for  denj. 
Udenfor  disse  Tilfælde  ktrødr  en  lejet  Mand  ikke  sendes  paa 
Skibet  uden  med  Styresmandens  Samtykke,  og  Træl  maatte 
aldrig  komme  paa  Hafnæ  (J.  L.  III.  2.,  Er.  Sj.  L.  HI.  18). 
Vilde  Nogen  fer  Mand  fare  for  sin  Hafnæbroder,  maatte  dette 
ikke  nægtes  ham  (J.  L.  III.  1),  og  Fader  maatte  sende  sin 
Søn  i  Leding  for  sig  (Ledingsret). 

102.  I  Følge  det  foran  Udviklede  komme  Hær  og  Flaade 
til  at  have  f&lgende  Bestanddele.  Hæren  dannes  først  og 
fremmest  af  Kongens  egne  Mænd,  saavel  hans  stadige 
Hoffølge  som  alle  de  Mænd,  der  rundt  om  i  Landet  havde 
taget  Tjeneste  under  ham  og  gik  fuldtrustede  i  Leding  med 
deres  Tjenere.  Til  disse  kom  Hertugerne  og  Greverne 
med  deres  Mænd  og  endeligen  Bisperne  med  Følge^). 
De  vare  alle  fuldt  rustede  og  de  Fleste  til  Hest-). 

Kjærnen  af  Flaaden  udgjordes  af  de  af  Skipænene 
udredede  Skibe,  der  kommanderedes  af  Styresmanden.  Han 
var  ansvarlig  for  Skibets  Bygning  og  Udrustning  og  for  dets 
Bemanding.  Han  kunde  vel  have  særlige  Indtægter  af  Mand- 
skabet ved  frivillige  Gaver  og  ved  Sagefald  ^),  men  Hoved- 
sagen for  ham  var  dog  den  hæderfulde  Stilling.  Denne 
gik,  som  mange  af  Middelalderens  Embeder,  i  Arv  i  Mands- 


*)  Scr.  V  579,  Vita  Gunneri  episcopi  Vibergensis:  Quando  vero  fiebat 
dompni  Regis  expedicio,  in  qoam  suos  destinare  pueros  deboisset, 
tantam  eis  curam  adbibuit,  vt  singulis  arma  plena  et  dextrarios 
preuiderel,  et  expensam  eorum  et  utensilia  per  se  ipsum  scriberet 
singillatim. 

^)  1309  ytix  der  i  Følge   en   lybslc  Krønike   i   den  danske  Hær   2500 
"itorTHeste.    Suhm.  XI.  620.  '  " "  "^ 

')  Skipænet  skulde  derhos  give  ham  Midler  til  at  skaffe  sig  Hest  og 
Brynje  for  (I.  L.  III    3:    af  hver   Hafnæ  9  Skjeppér  Sug;"Kctgntfr 

'*n?a7tt"flferfgg':'^ro  hesteleya  et  brynnip  tova  nnmanam .  niai.iMai  ,AJ::r,, 
genti  debeat  extorqueri;  Ledingsret:  I  jk'  til  bryolopenningæ). 


202  LediDg. 

linien.  Fader  arvede  den  efter^Søn,  Søn  efter  Fader  og  Broder 
efter  Broder;  men  »Styrishafnæ«  gik  aldrig  over  paa  Spinde- 
siden og  kom  aldrig  til  Slegfredsøn,  selv  om  han-  blev  kuld- 
lyst. Var  der  ingen  Arving  paa  Mandssiden,  &ldt  den  til 
Kongen  som  anden  forladt  Arv.    (III.  20.) 

A.  D.  Jørgensen  har  fremsat  den  Mening,  at  Høvdin- 
gerne for  Skibene  i  Østdanmark  ikke  hed  Styrismænd,  men 
Oldinge,  og  støttet  denne  Antagelse  paa,  at  det  af  Saxo 
omtales,  at  der  blev  gjort  Indsigelse  mod  et  af  Valdemar  I. 
paatænkt  Vendertog  af  de  Seniorer,  der  plejede  at  tale  for 
Skibene  (seniores,  quibus  pro  rostris  dicendi  mos  erat).  Da 
Styresmænd  nu  »næppe  nævnes  øst  for  Beltet  [o:  Store 
Bælt],  saa  er  det  næppe  for  dristigt  at  antage,  at  ogsaa  deres 
Værdighed^)  her  har  været  betegnet  med  Navnet  »Olding«, 
siden  Saxe,  der  taler  efter  det  østlige  Danmarks  Sprogbrug, 
netop  kalder  dem  »seniores««.  Det  er  endnu  ikke  godtgjort, 
at  Saio  bruger  særlig  østdansk  Sprogbrug,  men  vist  er  det, 
at  hans  omskrivende  Maade  at  udtrykke  et  Navn  og  en  Be- 
t^nelse  paa  har  ledet]  Mange  vild.  Hvis  det  nu  kunde 
antages,  at  Saxo  ved  det  brugte  Udtryk  vilde  gjengive  et 
dansk  Ord,  vilde  jeg  allermindst  med  Jørgensen  søge  dette 
bag  »seniores«,  der  hos  Saxo  og  ganske  almindelig  i  den  Tids 
Latin  betød  en  Hædersmand,  en  Dannemand  o.  s.  v.  Langt 
snarere  kunde  vel  den  relative  Sætning  antages  at  gjengive 
Benævnelsen,  thi  naar  hos  Saxo  »qui  regiæ  mensæ  præerat« 
betyder  en  Drost,  »quem  stabulo  suo  præposuerat«  en  Staller 
(S.  902,  004),  og  saaledes  en  Mængde  Analogier,  kunde 
»quibus  pro  rostris  dicendi  mos  erat«  dog  vel  med  Grund 
antages  for  et  endog  ret  betegnende  Udtryk  for  Styrismand. 
Det  hele  Forsøg  er  imidlertid  ørkesløst,  thi  »Styrismand« 
findes  i  de  to  vigtigste  Lovstykker  om  Leding  fra  Østdan- 
mark, nemlig  i  Ledingsret  og  Er.  Sj.  L.  lU.  18. 


')  Jøi^ensen  (Aarbøger  1872,  290  ff.)  søger  nemlig  af  forskjeliige  Ril- 
desteder  at  finde  et  almindeligt  Begreb:  Oldinge.  Jfr.  i  det  Følgende 
(Kapitlet  om  Møntræsnet)  om  de  4  Seniorer  i  Slesvig. 


Forskjeliige  Klasser  af  Skipæn.  203 

1  Flaaden  have  Skibene  fra  de  enkelte  Landsdele  slut- 
tet sig  sammen  i  Afdelinger.  Jeg  har  allerede  tidligere  (S. 
44)  omtalt,  at  der  i  Kilderne  enkelte  Steder  forekomme  Hav- 
dinger  eller  øverster  for  enkelte  større  Landsdele,  saaledes 
nævnes  1316  Jakob  Plep  som  Præfectus  og  Hærfører  i  Fyen 
og  Eskil  Krake  i  Halland ,  og  disse  have  maaske  været  øverst- 
befalende over  Skipænene ,  thi  at  der  var  en  saadan  Stilling, 
bliver  bevidnet  af  den  af  Dr.  Nielsen  (i  »Sysselinddelingen« 
S.  98)  fremdragne  gamle  Slægtfortegnelse,  hvorefter  Hr.  Stig 
Pedersen  (som  maa  have  levet  ved  Åar  1300)  var  Hø  reds- 
mand  over  Vendelbo  Skibereder. 

Skipæn  var  i  øvrigt  3  Slags,  idet  der  foruden  (I)  de  om- 
talte private  Skipæn,  som  vare  de  fleste  i  Tal,  fandtes  (H) 
Kongens  Skipæn.  Kongen  kunde  have  vorhvervet  Skipæn 
ved  Kjøb,  eller  de  vare  tilfaldne  ham  som  forladt  Arv  eller 
forbrudt  Bestilling.  I  Følge  Jordebogen  ejede  Kongen  et 
Skipæn  i  Farthusæherred  i  Halland  paa  35  Hafnæ,  og  et  i 
Skodborg  Herred  pa^^A?«^ .HaGiSr^^ Dette  sidste  »havde  Niels 
Slet«,  hvad  der,  da  Skipænet  endnu  kaldes  Kongens,  vel  vil 
sige,  at  det  var  overdraget  ham  som  personlig,  ikke  som 
arvelig  Bestilling.  (IH)  Skipæn  kunde  dernæst  være  henlagte 
til  Embeder,  saaledes  at  vedkommende  Embedsmænd  var 
berettiget  til  at  forlene  dem  bort,  enten  med  Arveret  i  Hen- 
hold til  Loven,  eller  som  personlig  Bestilling.  Saadanne 
Skipæn  omtales  i  J.  L.  HL  20,  der  byder,  at  »the  styræ 
hafnæ  tho  til  biskops  dom  liggæ,  fylghæ  e  biskops  dom«, 
naar  ingen  mandlig  Arveberettiget  findes.  Vi  kunne  paavise 
saadanne  Skipæn  i  de  forskjeliige  Bispedømmer.  Kong  Erik 
skjænker  1 248  et  Skipæn,  som  han  har  kjøbt,  til  Bisp  Esger 
i  Eibe  saaledes  at  Bispen  kunde  sælge,  bytte  og  borttesta- 
mentere  det,  men  hvis  han  ikke  havde  disponeret  over  det 
før  sin  Død,  skulde  det  tilfalde  Bispestolen  (ecclesia  Eipensis)  *). 

')  Oldemoder  8. 


:/ 


204  Leding 

Lisberg  Herred  var  fra  gammel  Tid  delt  i  to  Skipæn,  Kon- 
gens og  Bispens  Skibelse,  hvilket  sidste,  som  var  Aarhns 
Bisps,  forekommer  helt  oppe  i  den  nyere  Tid*)  og  bevirker, 
at  Herredet  sondrer  sig  i  øster-  og  Vesterlisberg  Herred. 
Aarhus  Bisp  havde  ligeledes  et  Ski  pæn  i  Hasle  Herred,  thi 
Bisp  Paulus  henlagde  med  sit  Kapitels  Samtykke  den  15de 
Maj  1359  Ledingspengene  deraf  til  en  bestemt  Messe  i  Aar- 
hus Domkirke  (»totam-pecuniam  de  navigio  nostro  in  Has- 
lufherrit,  quæ  ledhins  penningh  dicitur«.  Diplomatariet).  Erik 
Menved  gjengav  1295  den  roeskildske  Bisp  Johan  og 
Stiftet  nogle  Skipæn,  som  fremfarne  Konger  havde  skjænket 
did^);  det  omtales  ikke,  hvor  disse  vare  beliggende,  men  da 
der  i  den  roeskildske  Bisps  Jordebog  nævnes  (S.  66):  »Red- 
ditus  episcopales,  dicti  læthingspenninge  in  Bingstæthehæreth, 
northen  syo,  adjacentes  cellerarie«  har  et  af  disse  Skipæn 
formodentlig  ligget  i  dette  Herred ,  og  det  er  Levninger  deraf, 
der  vise  sig  i  den  anførte  Afgift. 

103.  Det  er  ovenfor  sagt,  at  hver  Hafnæ  udrustede  én 
Mand  til  Skibet;  naar  det  nu  vides,  hvormangu  Hafnæ  der 
fandtes  i  de  enkelte  Skipæn,  vides  det  ogsaa,  hvor  stor  Be- 
sætningen paa  Skibene  var  og  dermed  Skibets  Størrelse,  idet 
det  vel  kan  antages,  at  hver  Mand  førte  en  Aare  og  Skibets 


*)  Ser.  VI.  504.  508:  ea  myn  gaardh  liggendes  y  Hornslet  i  Lysbergherret 
i  Honnings  Skipelse.  510:  Liisbergh  kyrcke  i  Liisbergherrit  Bisp- 
skibelse.  518:  unam  curiam  in  Todberg  in  provincia  Liisbergherrit 
Regii  navigii,  dicti  Koningnkibelse.  N.  D  M.  VI.  319.  Æ.  A.  R. 
(Regist.).  —  Jfr.  foran  S.  173. 

^)  Navigia  quædam  per  progeuitores  nostros  divinitus  sencientes  ecclesie 
Roskildensi  olim  dimissa  .  .  .  quæ  quidem  navigia  a  longo  tempore 
debita  consideratione  premissorum  non  adhibita,  nomine  corone  regni 
hactenus  ordination!  eccleslæ  et  usui  sicut  ablata  venerabili  patri 
domino  Johanni  Roskildensi  episcopo,  consiliariorum  nostrorum  in 
presentiarum  apud  nos  existentium  accedente  consilio  et  consensu, 
libere  resignavimos  nomine  ecclesie  sue  et  ipsa  cum  solutionibus  et 
servitiis  possessioni  sue  restituimus  sicut  eadem  possedisse  iuxta 
bonorum  testimooium  dinoscitur  ab  antiquo.    (Diplom.) 


SkilieDes  Størrelse.  205 

Storhed  regnedes  efter  Aaretallet.  Man  angiver  nu  som 
oftest,  at  der  slet  ingen  Begel  findes  om  Skipænets  Omfang; 
det  kunde  rumme  et  lidet  og  et  stort  Antal  Hafnæ.  Dette 
Sidste  er  ganske  rigtigt,  men  at  der  ikke  har  været  Bestem- 
melser om  Skipænenes  Sterrelse  eller  visse  Klasser  i  disse, 
kan  dog  vist  ikke  antages.  Da  i  Falge  Er.  Sj.  Lov  et  lov- 
mæssigt  Skipæn  har  40  Hafnæ  ogiFalge  Abels  Frdg.  48 
Hafnæ,  maa  der  have  været  Regler  herom,  og  det  er  sand- 
synligt, at  man  er  gaaet  den  ved  disse  to  Lovsteder  antydede 
Vej  og  har  forandret  Flaadens  smaa  Skibe  til  store.  Naar 
man  nu  sammenstiller  de  Optegnelser,  vi  have  om  Hafnæ- 
tallet  i  de  forskjellige  Skipæn*),  tror  jeg,  man  vil  erkjende, 
at  der  findes  bestemte  Klasser;  der  er  ved  Ordningen  taget 
/Hensyn  til  Multipla  af  T.allet  8. 

8,  8,  10,  10  (Fyen) 

16  (Halland)  16  (Fyen)  16  (Roldæ  flarthing  i  Hindsted  Herred) 

23,  23,  24,  25,  25,  25,   26,   28  (Halland)   24,   24  (Fyen)  25  (BeØum 

flarthing  i  Hellumherred) 
32,  33,  35  (Halland)  30  (Fyen) 

40,  40,  42,  42  (Halland)  42  (Skodborgherred)  jfr.  Er.  Sj.  Lov  III.  18: 
I  a  laug  skiph,  tbær  sum  fyrtiughæ  hafnæ  æræ. 

48  (Abels  Frdg.  1251   §   24:    Een    skibæn    skal  ^æræ  ate    hafnæ   oc 
fiugherliughe). 

104.  Mærkeligt  er  imidlertid,  at  det  ses,  at  det  største 
Skib  ikkun  var  paa  40  Mand  eller  saa.  Thi  dette  stemmer 
aldeles  ikke  med  andre  Beretninger  om  Kong  Valdemars 
Flaade.  I  Følge  en  gammel  af  Huitfeldt  citeret  Kilde  (L 
187),  havde  Kong  Valdemar  1400  Langskibe  og  smaa  Skibe. 
Paa  hver  Langskib  var  120  Mand  og  paa  hver  Jagt  12 
Eoersmænd,  1  Hest  og  1  Skytte  »)et  in  qualibet  navi 
unus  miles  dextrarius  phaleratus ,  det  er  en  Køridtzer  et  unus 
sasfittarius,  det  er  en  Skytte,  m  communi  armaiura  (Bt  sic 


/) 


t 


^)  Som  ovenfor  bemærket  siges  det  dog  ikke  i  Angivelserne  fra  Fyen, 
at  de  nævnte  Antal  af  Hafnæ  udgjøre  Skipæn;  flere  af  disse  skulle 
derfor  maaske  sammenlægges. 


MMih 


206  Lediog. 

^■^rant  in  universum  milites  &  sagittarii  MMDCCC.    Summæ 

y/y/^universorum  CLX  millia  virorum«. 

/^  Nu  er  det  vel  sandt,  at  man  kunde  antage  Langskibene 

paa  120  Mand  udrustede  af  Kongerne  eller  Landets  fyrstelige 
Lensmænd,  men  dette  er  hejst  usandsynligt,  og  besynder- 
ligt er  det  i  hvert  Fald,  at  vi  ikke  blandt  de  mange  Angi- 
velser om  Bøndernes  Skibe  finde  et  eneste  større  end  paa 
40  Mand.  Dertil  kommer,  at  Huitfeldt  paa  et  andet  Sted, 
i  Beretningen  om  Toget  til  Lifland  i  Aaret  1219  (L  184)  si- 
ger, at  Halvdelen  af  den  i  Alt  1000  Skibe  store  Flaade  var 
Langskibe  og  Halvdelen  Jagter  og  smaa  Skibe. 

Kan  det  da  antages,    at  der  før  Jydske  Lovs  Tid  har 
v^,  været  stillet  én  Mand  af  Tredingshafnæ,   hvorved  en  Besæt- 
>>^    ning  paa  Skibet  af  120  Mand  vil  fremkomme? 

De  norske  Ledingsforhold  have  givet  Anledning  til  lig- 
nende Betragtninger.  Efter  den  ældre  Guletings-  og  ældre 
Frostetingslov  var  Landet  delt  i  Skibreder,  hvoraf  hver  skulde 
udrede  et  Skib.  I  Alt  var  der  309  Skibreder,  og  af  Skibene 
vare  192  paa^20  Roerbænke,  iTé^  paa  25  og  1  paa  30.  Be- 
mandingen var^i  al  Fald  oprindeligt^ J,  Ma?5  JS?  ^^^^^ J^L^®'  ^''^ 
Dette  udgjør  saaledes  i  det  Hele  en  Flaade  paa  1 3,540  Mand 
eller  rundt  regnet  14,000  Mand.  Der  forekommer  imidlertid 
historiske  Oplysninger  om  den  norske  Flaade  og  Hærs  Stør- 
relse ved  enkelte  Lejligheder,  som  tyde  paa,  at  Ledingshæ- 
s  ren  virkelig  er  bleven  øget.  Dens  Styrke  i  halv  Almenning 
synes  at  have  kunnet  løbe  op  til  20,000  Mand  og  i  fuld 
Almenning  til  mellem  40,000  og  50,000  Mand.  Hvis  der 
nu  ikke  i  disse  Angivelser  er  Overdrivelse  eller  Tale  om 
overordentlige  Udrustninger,  som  ved  frivillige  Indrømmelser 
af  Folket  skrede  langt  ud  over  Lovens  Bydende,  kan  man 
kun  forklare  sig  en  ^saadan  Forøgelse  af  Hæren,  ved  at 
man  har  fordret  en  langt  større  Bemanding  til  Ski- 
bene. Man  finder  allerede  i  det  12te  Aar hundrede,  at  sex  ^ 
Mand,  eller  det  tredoBBelte  af  det  oprindeligt  vedtagne  An- 
tal, har  været  regnet  paa  hvert  Bum  i  et  vel  udrustet  Krigs- 


Skibenes  Størrelse.  207 

skib.  Men  mærkeligt  bliver  det  da,  at  der  i  den  nyere 
Landslov,  som  i  de  ældre  Love  overalt  synes  forudsat,  at 
Skibenes  Størrelse  for  hvert  Skibrede  med  Hensyn  til  Rum- 
menes Antal  var  det  ovenangivne,  ligesom  ogsaa,  at  den 
udredede  Mad  regnedes  efter  det  ældre  Antal  Mænd  for  hver 
Bænk,  nemlig  tq^). 

Det  loreKommer  mig,  at  de  danske  Beretninger  opstille  den 
samme  Gaade.  En  Sammenlægning  af  Skipæn  nævnes  ikke;  i 
Jordebogens  Hallandsliste  opføres  navigium  skilt  fira  navigium, 
ogStyresmænd  nævnes  særligt  for  hvert.  Lovene  gaa  derhos 
ud  fra,  at  kun  én  Mand  farer  af  hver  Hafnæ^).  Huitfeldts 
Angivelse  kan  man  vist  ikke  komme  bort  fra  ved  at  antage, 
at  han  har  misforstaaet  sin  Kilde.  Vi  maa  slutte  paa  samme 
Maade  som  Keyser:  Dette  Spørgsmaal  er  hidtil  ikke  fyldest- 
gjørende  besvaret. 


*)  Ke;^er^  efterladte  Skrifter.   IL   222  fif. 

"T^ler'  skjuler^  d«r1TOgét1im  en'  tidfigere  større  Ledingspligt  i  8  1  i 
Frdg.  for  Baraherred:  »quod  quelibet  hafna  per  se  ipsam  hominem 
in  expedicionem  iturum  ydo&eum  taotum  debeat  nominare«? 


XI.    Kapitel 

De  extraordinære  Skatter. 

(Floypenniuge.      Guldkorn.      Frecariæ,     Talliæ,    Bedemptio 

terræ.    De  extraordinære  Skatter  vedtages  af  Undersaatterne 

og  paahvile  de  privilegerede  Stænder.) 


105.  Det  er  ikke  vanskeligt  at  paavise,  hvad  der  er  fælles 
Karakteristisk  for  de  extraordinære  Skatter,  men  da  det  kun 
kan  udfindes  ved  en  nøjere  Betragtning  af  de  enkelte  Arter 
af  disse,  bør  Undersøgelsen  heraf  udsættes,  til  vi  have  omtalt 
de  bekjendteste  af  disse  Skatter. 

I.   Plovskatten.    Den  anden  Bøn,  jeg  Eder  beder, 

den   beder  jeg  Eder  saa  gjerne, 
I  give  alle  Plovpenning  til 
og  alle  Fanger  i  Jerne. 

I  Følge  dette  Vers  af  Folkevisen  om  Dronning  Dagmars 
Bryllup  (1205),  hvorefter  hun  som  Morgengave  skulde  have 
bedet  Kong  Valdemar  eftergive  Plovskatten,  maatte  det  an- 
tages, at  denne  allerede  da  var  svaret.  Herpaa  tør  man  dog 
ikke  stole  for  vist;  det  synes  imidlertid  af  historiske  Kilder 
sikkert,  at  den  er  bleven  paalagt  Landet  paa  Kong  Valde- 
mars Tid. 

En  Skat  paa  Plove  eller  Forspand  er  her  i  Landet  vistnok 
først  benyttet  af  Kirken  ^).    I  England   blev   der   skattet  til 

^)  Jfr.  Kofod-Ancher  i  Lovhistorie  II.  4. 


PloTpenninge.  209 

Gejstligheden  af  Plovene,  og  denne  gejstlige  Afgift  er  yist 
med  mange  andre  af  Kirkens  Skikke  og  Ydelser  derfra  kom- 
men til  Danmark,  hvor  den  nævnes  lige  saa  tidligt  som  Af- 
gift til  Gejstligheden ,  som  den  omtales  som  Statsskat.  Bisp 
Esger  af  Bibe  formanede  saaledes  (1249)  Indvaanerne  af  Al- 
mind Syssel  til  at  give  til  St.  Marie  Kirkebygning  i  Ribe 
1  Skp.  Havre  af  hver  Plov  og  1  Ost  af  hvert  Hus,  som 
brugeligt  haver  været  forhen^.  Vi  finde  derhos  langt  nede 
i  Middelalderen  »Plovkorn«  og  •  Plovbrød«  svarede  til  Kir- 
ken; de  bleve  med  samtlige  andre  Former  af  mindre  be- 
stemte Ydelser  først  afskaffede  ved  Kr.  IU.s  Reces  1536. 
Tiden,  da  Plovpenge  er  bleven  indført  som  Skat  til  Sta- 
ten, har  været  sat  snart  for  langt  tilbage,  snart  for  langt 
frem.  En  Forfatter  lader  Erik  Emun  indføre  den,  hvad 
utvivlsomt  er  lige  saa  urigtigt^),  som  at  Erik  Plovpenning 
skulde  være  dens  Ophavsmand.  Holder  man  sig  til  sikre 
historiske  Kilder,  er  kun  saameget  vist,  at  den  svaredeg^^a 
Valderø^^ejyrs^  Med  Bispen  af  Ribe  havde  denne  Konge 
1234^),  og  vist  endnu  tidligere,  sluttet  den  Overenskomst, 
at  Bispen  skulde  oppebære  Plovpengene  af  Hårde,  Almind 
og  Varde  Sysler  med  Byerne  Varde  og  Lemvig  i  Stedet  for 
Halvdelen  af  Møntindtægten  i  Ribe.  Denne  Overdragelse 
stadfæstede  Erik  som  udvalgt  Konge  med  sin  Faders  Sam- 
tykke 1237,  og  den  bekræftes  ligeledes  af  Abel  1252,  men 
da  med  den  Begrænsning,  at  Bispen  kun  skulde  have  18 
Penninge  af  hver  Plov,  af  de  to  Byer  derimod  en  bestemt 
Sum    som  tidligere.      Da   Kong   Erik   1280  bekræfter  Ribe 


*)  quia    ex    antiqua   devotioDe    predecessorum    tenemini    ad   subven- 

tionem  dictæ  ecclesiæ   de  quolibet  aratro  unum  modiuin   avenæ  et 

de  qualibet  domo  unum  caseum. 
*)   Korod.  Ancher.  1.  c.  3. 
*>   Oldemoder  b.     Af   et  Brev  af   1236   (S.  7)  ses,    at   der    forinden 

Overenskomsten  af  1234,  der  er  afsluttet  paa  Femern,  var  indgaaet 

en  lignende  i  Skaane. 

14 


210  De  extraordinære  Skatter. 

Bisp  i  den  fulde  Besiddelse  af  sin  Mantret  iJBibe,  maa  det 
antages,  at  dette  Mageskifte  af  Bettigheder  da  var  ophørt^). 

Bekjendt  blev  imidlertid  Plovskatten  især  under  Kong  Erik 
1249,  hvorom  Huitfeldt  fortæller  saaledes:  Kongen  tænkte 
at  gjøre  et  Tog  til  Lifiand  som  en  Pillegrim,  men  da  han, 
saa  vel  som  Bigets  Baad,  vidste  »at  hos  Biget'  vaar  ingen 
Forraad  aff  Penge,  men  formedelst  hues  Krig  hånd  havde 
hafft,  Droselen  oc  all  Forraad  at  være  opgangen,  derfore 
vaar  hånd  begerendis  en  mulig  Skat  oc  Hielp  ofver  all  Dan- 
marck  aff  huer  Ploug,  huilcke  Penninge  kaidis  denarii  rhe- 
dales,  vel  aratri,  men  huad  den  hafver  været,  oc  huor  hey, 
finder  jeg  icke.  Denne  Skat  bleff  hannem  bevilget,  men  der 
Brefvene  kom  til  Skaane  herom,  vilde  de  ingen  Plog  Pen- 
ninge udgifve.«  Der  udbrød  derefter  Oprør,  som  ferst  efter 
et  stort  Slag  blev  dæmpet. 

Det  synes  efter  denne  Beretning  ikke  usandsynligt,  at 
Plovpenninge  først  af  Kong  Erik  ere  blevne  indførte  som  en 
almindelig  Landeskat,  efter  at  de  hidtil  kun  havde  været 
ydede  af  enkelte  Landsdele.  Skatten  er  vistnok  fra  Landets 
„^^^^^..^...'-TeBtUge  Dele  —  hvad  Pal.-Muller  (S.  199)  antyder  —  efter- 
haanden  bleven  overført  til  de  andre  Landskaber,   først  da 


')  Oldemodere,  7. —  S.  71  nævnes  i  en  Liste  over  Kannikernes  Ind- 
tægter fra  Slutningen  af  13de  Aarti.:  De  denariis  minoribus  ara- 
tralibus  in  harthæsysæl ,  warwithsysæl ,  ialingsysæl  et  almundsysæl 
circa  20  fC  et  amplius  circa  festum  pentecostes  vel  prius.  Dette  er 
vist  ilLke  den  kgl.  Plovskat.  For  det  Første  var  Mentretten  allerede 
1280  tilbagegivet  til  Biskoppen  og  dennes  Ret  til  Plovpengene  der- 
med ophørt.  Bispens  Ret  havde  derhos  aldrig  udstrakt  sig  til  Jel- 
lingsyssel, og  en  Transaktion,  hvorved  Skatten  skulde  være  over- 
ladt til  Kannikerne,  er  os  ubekjendt.  Disse  Plovpenge  ere  sikkert 
en  gejstlig  Ydelse,  der  udredes  af  hele  Stiftet  N.  for  Aaen  (de  4 
Sysler  udgjøre  her  Ribe  Stift).  Summen  er  derhos  saa  lav,  at  der 
næppe  bar  været  svaret  mere  end  c.  2  denar.  af  bter  Plov.  Kinch 
antager  Ribe  S.  593),  at  det  maaske  er  de  kgl.  Plovpenge  af  Kan- 
nikernes Gods;  men  da  havde  dette  vel  været  anført  1  Sledet  for, 
at  det  nu  siges,  at  det  var  af  Syslerne. 


Plovskattens  Historie.  211 

den  kommer  til  Sfeaane  mader  den  Modstand  (jfr.  ogsaa  Ser. 
I.  245:  compulit  tot  am  Daciam  ad  denarios  redarios).  Opr 
rørerne  bleve  imidlertid  kuede,  og  Skatten  var  anerkjendt^ 
Den  forekommer  derpaa  under  de  følgende  Konger  Abel  og 
Kristoflfer  (se  Frdg.  af  1251  §  5,  1257  §  12),  men  Skatten 
indrømmedes  kun  imod,  at  Kongen  gjorde  Mønten  stadig; 
(jfr.  herom  nærmere  ved  Møntvæsenet). 

I  den  følgende  Del  af  Åarhundredet  omtales  Skatten 
ikke,  men  dukker  op  i  Begyndelsen  af  det  14de  Åarh.,  og 
da  for  sidste  Gang.  Kong  Erik  lod  opkræve  extraordinære 
Skatter  i  Åarene  1316 — 1319  og  blandt  disse  ogsaa  Penge 
af  hver  Plov.  At  der  imidlertid  tidligere  under  hans  Begje- 
ring  har  været  svaret  Plovpenge,  fremgaar  af  en  i  Aarhus^ 
bogen  indført  Skattekvittering  af  1311.  Skatten  bliver  da 
ogsaa  allerede  1313  benyttet  som  Straffeskat,  idet  Kongen 
tvang  de  oprørske  jydske  Bønder  til  at  give  Plovpenge  og 
Guldkorn. 

Men  hermed  er  Skattens  Bolle  udspillet.  Kong  Kristof- 
fer lovede  i  sin  Haandfæstning  1320  §  31,  at  Plovpenge  ikke 
maatte  opkræves,  —  hvad  han  dog  naturligvis  ikke  holdt; 
i  Aaret  1325  paalagde  han  en  Skat  af  en  Mark  Sølv  af 
hver  Plov^),  men  senere  har  den  i  det  Aarh.  ikke  været  ydet. 

106.    Om  Skatten  skulle  følgende  Enkeltheder  bemærkes: 

I.  Til  Skattens  Navn  knytter  sig  en  gammel  kuriøs 
Vildfarelse,  som  gjenfindes  i  Skrifter  fra  den  allernyeste  Tid. 
Det  hedder  i  de  esromske  Annaler  (Ser.  I.  245)  ved  Aaret 
1249:  Bex  Ericus  compulit  totam  Daciam  ad  denarios  reda- 
rios siue  aratraleff.  Dette  Sidste  opfatter  Kofod- Ancher 
som  Skattens  Navn,  og  han  fraraader  Enhver  at  tro,  at  det 
er  »enten  blot  Latin  eller  blot  Dansk«;  det  er  sammensat 
af  aratrum  (Plov)  og  lef  jfr.  konunglef  osv.  Det  er  vistikke 
rigtigt,  at  lef  kan  faa  Betydning  af  Skat  eller  Afgift;  men 
i  hvert  Fald  er  aratraleff  en  saa  i  øjne  faldende  Tryk-  eller 


*)    Scr.  VI.  522. 

14* 


212  De  exfraordinære  Skatter. 

Skrivfejl  for  »aratrales«,  som  findes  i  andre  Kilder  (Ser. 
V.  570,  jfr.  Huitfeldt),  at  det  er  mærkeligt,  at  Vildfarel- 
sen har  faaet  Lov  til  at  blive  gammel.  Kofod-Anchers  For- 
klaring gjentages  imidlertid  af  N.  M.  Petersen  (Danmark  i 
Hedenold  III.  132),  der  lader  Erik  Plovpenning  inddele  Lan- 
det i  Aratralef,  og  hos  Helveg,  Kirkens  Historie  til  Reforma- 
tionen I.  574. 

n.  Skattens  Størrelse  angives  i  Frdng.  af  1251  og 
1257  som  1  øre  Penge;  1252  var  Ribe  Bisps  Andel  i  Plov- 
skatten 18  Denarier  af  hver  Plov,  hvilket  vist  er  Halvdelen 
af  den  hele  Skat  (1  øre).  1316  var  den  I  %  Selv;  1318 
^'a  4lL  Sølv;  1319  Vo  %  Sølv;  1325  1  ^  Sølv^).  I  Følge 
Jordebogens  Indtægtsliste  havdes  i  Plovpenge  af  5  Herreder 
i  Sjælland  c.  320V9  %,  hvilket  — hvis  man  anvender  Middel- 
tallet af  det  Tal  af  Plove,  der  i  Følge  Plovtalslisten  fandtes 
i  de  27  sjællandske  Herreder,  —  bliver  omtrent  58  Den. 
paa  hver  Plov.  Af  Odense-,  Salling-  og  Sunds-Herred  hav- 
des i  Følge  Indtægtslisten  i  Plovskat  135  ^,  hvilket  efter 
samme  Beregningsmaade  giver  en  Skat  af  c.  41  Den.  paa 
hver  Plov. 

HI.  Skatten  paahvilede  alle,  selv  de  privilegerede 
Undersaatter.  I  Valdemar  Sejrs  Brev  af  c.  1234  til  Be- 
boerne i  Hardesyssel  byder  Kongen,  at  Ingen  skal  være  fri 
for  denne  Skat,  men  baade  Læg  og  Klærk  og  Klosterfolk 
udrede  den^.  Saaledes  lyder  ogsaa  Frdng.  1257  §  12,  at 
Ingen,  hverken  Herremand  eller  Klærk  (nec  decurio  nec  re- 
Jigiosa  persona  neqne   elericns)   skal  være  fri    for   Skatten. 


»)    Ser,  II.  528.    IV.  283—281.  VI.  521. 

*)  Oldemoder  8:  »sed  slcut  laicl  Ita  et  clerlcl  et  omoes  clanstrales  ad 
illoram  denariorum  selaciooem  sunt  obligat! «.  Det  maa  være  dette 
Brev,  Kofod-Aocher  sigter  til,  naar  han  i  sin  Lovbistorie  II.  4.  si- 
ger, at  der  findes  i  det  kgl.  danske  Arkiv  et  Brev,  hvorved  Indvaa- 
nerne  af  Harsyssel  1236  af  Kong  Valdemar  fritages  for  at  betale 
Plovpenge,  men  dette  er  da  uheldigt  gjengivet. 


Plovskat  af  Kjøbstæder.  213 

1311  udsteder  Kongens  Foged  i^Åarhus  en  Kvittering  for 
Plovpenge,  soiii  han  har  modtaget  af  Hr.  Hans,  Provst  i 
Aarhus ,  nemlig  60  %  Penge  svarede  af  Kannikernes  Fælles- 
bord  og  10  ^  af  denne  personligt*). 

I  Beretningerne  om  de  overordentlige  Skatter  i  det  an- 
det Aarti  i  det  13de  Aarhundrede  nævnes  udtrykkeligt  alle 
Stænder  som  beskattede  (1316:  rex  per  totam  Daniam  tam 
clericis  quam  laicis,  secularibus  et  religiosis,  indixit  et  recepit 
ab  illis  unam  marcham  argenti  de  quolibet  aratro  et  æqui- 
pollens,  ubi  aratra  non  computabantur^j ;  Kongen  skaanede 
i  Falge  Huitfeldt  (I.  401)  hverken  Gejstlighedens  eller  Ade- 
lens Bønder. 

IV.  Skatten  udrededes  af  Flovene  —  og  i  Falge  d^ 
foran  citerede  Kilde,  hvor  Plove  ikke  regnedes,  efter  Faalig- 
ning.  Men  da  nu  Skatten  var  en  extraordinær  Skat,  da 
den  navnlig  udrededes  til  Hjælp  i  paatrængende  Til&lde,  og 
da  den  paahvilede  selv  de  privilegerede  Klasser,  maatte  den 
vel  ogsaa  udredes  af  Kjøbstæderne,  men  hvorledes?  For- 
deling efter  Plove  har  næppe  været  anvendt  paa  Byerne.  — 
Det  hedder  nu  i  de  ovenanførte  Breve  om  Overdragelsen  af 
Flovpengene  til  Bibe  Bisp,  at  denne  skulde  oppebære  Skat- 
ten af  de  tre  Sysler  med  Byerne  Varde  og  Lemvig  (Kolding 
omtales  ikke),  hvorved  en  særlig  Skattesættelse  af  disse 
Byer  formentlig  antydes,  og  endelig  lyder  Brevet  1252  ud- 
trykkeligt paa,  at  Bispen  af  disse  Byer  skulde  have  en  be- 
stemt Sum,  som  hidtiL 

Nu  findes  der  i  Vald.  Jordebog  umiddelbart  efter  Flov- 
talslisten,  der,  som  foran  (S.  15)  sagt,  er  en  Fortegnelse 
over  Antallet  af  Plove  i  Sjælland,  paa  Laaland  og  Falster, 
en  Opregning  af  Byer  fra  de  samme  Lande  med  en  Penge- 
ansættelse ved  hver;  den  begynder  saaledes: 

»)   Scr.  VI.  419. 
»;    Ser.  VI.  521. 


f 


214  De  extraordioære  Skatter. 

Worthiaburgh  15  marcas  den.  et  dimidiam. 


Hedding 

marcam. 

Roskildis 

80  marcas. 

Slangathorp 

2  marcas. 

Heisingher 

8  marcas. 

Skybi 

20  solidos. 

Stigsburh 

2  marcas  et  dimidiam. 

Holebec 

12  marcas. 

Denne  Liste  nævner  alle,  selv  de  mindste  Ejabinge,  der 
iieindtes  paa  dette  Omraade  i  Midten  af  Aarhundredet^),  og 
selv  de  Byer,  som  ikke  hørte  under  Kongen,  saaledes  Næst- 
ved og  Kjøbenhavn.  Den  anførte  Pengeafgift  har  derfor 
vistnok  været  en  extraordinær  Skat.  Da  Fortegnelsen 
nu  følger  umiddelbart  efter  Listen  over  Flovene,  da 
den  omfatter  selvsamme  Omraade  som  denne  Liste,  er 
det  vel  ikke  urimeligt  at  antage,  at  det  er  en  Fortegnelse 
over  den  Skat,  som  er  paalignet  Byerne  i  Stedet  for  Flov- 
skatten. 

y.  Den,  som  ikke  betalte  Flovpenge,  mistede  i  Følge 
Frdg.  1251  §  5,  1259  §  12  den  bedste  OgejiLgitForspand, 
og  den  kunde  kun  løses  tilfiiage  ved  2  Ører  Fenge.  Denne 
Tvang  var  temmelig  alvorlig,  og  det  synes  i  det  Hele  som 
Skatten  har  været  særdeles  forhadt,  hvorom  da  ogsaa  Op- 
røret under  Kong  £rik  og  hans  Tilnavn  Flovpenning,  saa- 
velsom  Verset  af  Dronning  Dagmars  Vise  vidne^). 

1 07.  II.  G  u  1  d  k  or  n.  Denne  Skat  blev  i  Aaret  1313  paa- 
lagt Bønderne  i  nogle  Sysler  i  Jylland ,  der  havde  været  op- 
rørske mod  Kong  Erik.     Denne   beretter  selv   i   et  Elage- 


')   Beviset  herfor  slial  blive  fart  i  2den  Afdeling  af  disse  Undersøgelser. 

*)  1  Geharch.  Aarsber.  V.  3  siges,  at  Plovskatten  ophæves  ved  Frdg. 
1251  §  16:  Item  injasta  gpaiFamlna  revoeentur  vldel.  bos  vel  orna- 
menta  de  aratro.  I  disse  Ord  ligger  imidlertid  kun,  at  et  særeget 
ublu  Krav  eller  en  haard  Inddrivelsesmaade  afskaffes.  Frdgs.  §  6 
forudsætter  netop,  at  Skatten  udredes.  —  Om  Pldvpenge  findes  i 
historiske  Skrifter  mange  Urigtigheder  fremsatte.  Det  vilde  være 
for  vidtløftigt  her  nærmere  at  nævne  disse,    kun   skal  jeg  rette  føl- 


Guldkorn.  215 

skrift,  trykt  hos  Huitfeldt  I.  374,  om  Grunden  til  Oproret: 
»Den  tid  vi  kom  biem  aff  Sverige,  oc  hafide  handlet  med 
Bønderne  om  en  Skat,  til  at  aflegge  vor  Gjeld  med,  udi 
Snerige  gjort,  da  handlede  Mels  Brock,  Johan  Fapæ,  Niels 
Lauritsøn  etc.  med  vore  egne  Bender,  de  skulle  den  icke 
udgiffue.  Men  de  samlede  forneffnde  Bønder  til  dem,  giorde 
Forbund  med  aødre  udlendiske  Førster,  toge  £d  aff  dem, 
udsende  Vijde  oc  Brand,  som  oc  kaidis  Budstycke  oc 
giorde  offuer  all  Judland  forsamling  imod  os  imod  vore 
Breffue,  holdendis  baade  om  Dagen  oc  Natten  forbudne 
Fbrsamlinge  oc  Steffne,  oc  førde  de  forneffnde  Bønder  udi  it 
Slag  imod  os,  huor  mange  vore  Biddere  bleffue  ihielslagne«. 
Kongen  blev  forbitret,  drog  med  hele  sin  Hær  over  mod 
Bønderne,  der  forfærdedes  og  kapitulerede.  Hovedmændene 
bleve  hængte  og  tunge  Skatter  paalagte  Bønderne  i  disse 
Sysler.  Skattebudet,  som  findes  hos  Huitfeldt  S.  367,  er 
temmeligt  dunkelt.  Foruden  en  Flovskat  i  2  Aar  og  en 
Del  mindre  Ydelser  én  Gang  for  alle  paalægges  det  Bøn- 
derne i  de  oprørske  Sysler  at  udrede  til  evig  Tid  en  Skat  af 
1  Skjæppe  Bug  og  Bønderne  i  Jellinge  2  Skjæpper .  Korn  af 
hver  %  Guld  i  Jord,  »ihuem  som  heldst  marckguldsiord  eyer, 
da  skal  de  saa  giffue  der  aff«. 

Skatten  har  i  øvrigt  liden  Interesse.  Det  er  et  aldeles 
extraordinært  og  ubilligt  Faalæg.  I  Kristoffers  Haandfest- 
ning  1320  §  31  nævnes  den  blandt  de  Skatter,  der  ikke 
maa  kræves,  og  da  den  ellers  aldrig  omtales,  er  den  vist 
uagtet  Budet  om  dens  Varighed  »til  evig  Tid»,  strax  blevet 
hævet. 

108.  HI.  Frecarierm.  v.  Allerede  i  Slutningen  af  det 
13de,  men  endnu  hyppigere  i  Begyndelsen  af  det  14de  Aarhun- 


gende  Sted  i  Vid.  Selsk.'  phil.-hist  Skr.  L  301,  da  det  er  bleven 
endou  dunklere  ved  Gjengiveisen  i  N.  Staatsb.  Mag.  111.  1635,  105: 
Plovpenge  findes  ikke  omtalte  i  Roeskildebogen,  og  de  to  andre  Ci- 
tater skulle  være  Ser.  VI.  521,  VI.  419. 


216  De  extraordinare  Skatter. 

drede  finde  vi  flere  overordentlige  Skatter  opkrævede  medforskjel- 
lige  Navne,  saasom  precariæ,  talliæ  og  redemptio  terræ  (Lan- 
dehjælp)* Deres  Skjæbne  var  den  samme  som  andre  ex- 
traordinære  Afgifters,  at  de  begyndte  som  overordentlige, 
men  i  Tidens  Løb  bleve  ordentlige  Skatter,  hvorpaa  nye 
extraordinære  opstod.  Da  disse  Skatter  hovedsageligen  ved- 
røre det  14de  Aarhundredes  Historie,  skulle  vi  kun  kortoligt 
omtale  dem,  nærmest  for  i  Almindelighed  at  klare  de  extra- 
ordinære  Skatters  Natur. 

L  Deres  Størrelse  var  meget  forskjellig.  Stundom  ere 
de  paalignede  efter  Formueindkomsten,  og  var  da  1318  og 
1323  en  10de  Fart  af  denne^).  Af  et  Brev  af  1330  ses,  at 
Klostrene  da  gave  5  Skilling  Sæd  eller  V2  ^  Sølv  af  hver 
Mark  Sæd  i  Indkomst,  og  dette  var  endda  kun  den  halve 
Skat,  saaledes  som  den  var  nedsat^). 

II.  ITongen  enedes  med  Undersaatterne  om  Oppebørse- 
len  af  disse  Skatter  hyppigst  paa  Landsting,  men  stundom 
paa  Herredsting. 

III.  Skatterne  paahvilede  alle,  selv  de  privilegerede 
Stsrøder.  Da  Grev  Gert  1333  tog  Stig  Andersen  i  Be- 
skyttelse, lod  han  ham  og  hans  Tjenere  fri  for  al  Besvæ- 
ring, Stud,  Innæ,  Ledingshafnæ  m.  v.,  uden  ganske  Jyl- 
land skulde  give  Skat'*).  I  et  Forlig  af  1341  mellem  Kong 
Valdemar  og  Kong  Magnus  og  hans  Moder  Ingeborg  findes 
det  bestemt,  at  de  Sidstnævntes  Mænd  i  Sjælland  skulde 
svare  Skat  til  Kongen,  hvie  en  saadan  almindelig  Skat  blev 


>)  Huitfeidt  I.  401  (Adeleo  gaff  tiende  part  aff  deiis  Indkomst)  423. 
Ser.  II.  528.  (1317.  Decima  redditur  regi  de  bonis  nobilium). 

*)  4.  Pebr.  1330:  Dom.  comes  Gberhardus  —  singula  monasleria  Nor 
Jutiæ  pro  precariis  eidem  domino  comiti  communiter  jam  permissia 
de  singulis  bonis  sols  desolatis,  spoliatis  et  combustis  exponendis 
dimisit  excusata,  ita  qaod  de  aiiis  bonis  sois  dimidletas  dictarum 
precariarum  videi.  5  soildi  an  none  vol  dimidia  marcba  argenti  de 
quaiibet  mareha  ann^e  in  redditibas  et  sic  de  aliis  exponetur. 

»)  Huitfeidt  I.  457. 


De  Privilegerede  sYare  Preearier.  217 

samtykt^).  Samme  Åar  fritager  Kong  Valdemar  Bisp  Jakob 
af  Eibe  og  hans  T^jenere  for  al  Skat,  undtagen  det  som  for 
Bigens  Gjenlesning  almindelig  og  af  hver  Mand  skal  udgi- 
ves^). 1349  og  1350  paalagde  Kongen  alle  Stænder  uden 
Forskjel  den  Skat,  som  kaldes  precarier,  hedder  det  hos 
Hamsfort^). 

IV.  Disse  Skatter  gik  i  Beglen  direkte  til  Kongens 
Kasse  og  medfulgte  f.  Ex.  ikke  i  Forleningerne.  1333  blev 
Sønderherred  Diurs  med  al  kongelig  Indkomst  og  Ledings- 
penge  pantsat  Stig  Andersen  af  Bjørnholm  for  150  |^  Salv, 
dog  naar  Skat,  som  paa  de  Tider  kaldtes  precaria,  skulde 
gives,  skulde  Bønderne  ogsaa  give  denne  og  den  Hjælp  kor- 
tes i  Hovedsummen.  Feder  Vendelbo  pantsatte  1343  Halv- 
delen af  Gjernherred:  cum  omni  regali  jure  et  singulis  atti- 
nentiis  et  precariis  excepta  precaria,  quam  dominus  meus 
rex  semel  in  quolibet  anno  petierit^).  Åf  denne  Grund  er 
det  vist,  at  den  overordentlige  Skat  i  Beglen  opkrævedes  ved 
særlige  Skattekrævere.  Saaledes  nævnes  1349  og  1350  Nico- 
laus og  Hermannus  Jura  som  Indsamlere  af  Skatten^). 

109.  Efter  denne  Faavisning  af,  hvilke  de  extraordinære 
Skatter  vare,  skulle  vi  som  det  Mies  Karakteristiske  for 
disse  fremhæve,  at  Skatten  paahvilede  ogsaa  de  ellers 


^)  D.  Svec.  V.  65:  insuper  si  homines  terre  Selandie  ad  commune  tri- 
butum  Dobis  soluendum  consentirent,  ad  solucioDera  illius  dicti  re- 
dlituti,  BicQt  ceterl,  de  bonis  soie  teoebuntar. 

^)    Huitfeldt,  Bispekrøniken  p.  27. 

^)  Ser.  1.  307.  ]i.  175:  1295  Bex  bellaturus  cum  Duce  Vaidemaro  Ul- 
liavit  ci vitates  et  monasteria  graviter.  Brev  16.  Jan.  1341:  nisi  tri- 
botum  aliquod  speciale  ad  nsum  nostrnm  pro  communi  delibera- 
tione  et  redemptione  terre  Syelandie  impositom  fuerit  et  tam  per 
ipsum  epiiicopum  Hoeskiid.  quam  per  alios  terrigenaa  communiter 
acceptatum.  Priv.  1401  for  Haderslev  Rapitel:  precariis  vero,  quæ 
nobis  a  commqnitate  dantur,  salvis  nobis. 

^)   Huitfeldt  I.  455.  —  Brev  24.  Juni  1343  (Diplom.). 

«)    Ser.  I«  307.  Jfr.  Priv.  for  Skaane  1317  §  7.  Huitf.  1.  470. 


218  De  extraordinære  Skatter. 

privilegerede  Stænder^),  og  at  Landet  skulde  sam- 
tykke i,  at  de  paalagdes.  Begge  Sætninger  fremgaa  for- 
mentlig med  tilstrækkelig  Klarhed  af  det  OTenfor  Fremstil- 
lede. De  fleste  af  de  historiske  Beretninger  lyde  paa,  at 
Kongen  sager  om  Tilladelse  til  at  oppebære  Skatterne  hos 
Landets  Repræsentation ,  saaledes  som  denne  til  ethvert  Tids- 
punkt var'),  —  en  enkelt  Gang  er  ved  et  Overgreb  et  saa- 
daiit  Samtykke  maaske  ikke  bleven  indhentet.  Kongen  kunde 
derhos  undtage  fra  den  almindelige  B^el  om  Alles  Skatte- 
pligt —  Valdemar  Kristoffersens  Privilegium  for  Sorø  Klo- 
ster omfatter  til  Ex.:  talliæ,  precariæ  et  tributa,  quæ  impo- 
nuntur  interdum  (se  foran  S.  10)  — ,  men  i  Almindelighed 
afgave  Privilegierne  ikke  Hjemmel  for  Skattefrihed. 

Der  findes  gjerne  en  nær  Sammenhæng  mellem  et  Lands 
Krige  og  de  eitraordinære  Skatter,  —  hvilket  da  ogsaa  kan 
iagttages  i  den  her  omhandlede  Periode.  Hvad  der  imidler- 
tid særligt  karakteriserer  Tiden,  er  det,  at  med  disse  Skat- 
ters Historie  ogsaa  de  indre  Oprars  Historie  staar  i  særlig 
Forbindelse.  Borgernes  fra  Oldtiden  nedarvede  Frihedssans 
var  endnu  ikke  blevet  vænnet  til  de  store  Paalæg,  som  en 
udviklet  Stat  med  et  stort  ydre  og  indre  Maskineri  maatte 
kræve.  Man  sager  med  Faje  Grunden  til  de  hyppige  Bonde- 
oprar  under  Kong  Valdemars  Senners  og  deres  Efterfalgeres 
Begjeringer  deri,  at  Banderne  kuedes  af  de  tvende  Stænder, 
som  hævede  sig  paa  deres  Bekostning,  Adelen,  som  opstod, 
og  Gejstligheden,  som  var  paa  Hajdepunktet  af  sin  Vælde. 
Imidlertid  skal  man  erindre,  at  Sansen  for  hvad  en  Skat 
nadvendigt  maa  kræve  af  sine  Undersaatter  for  at  bestaa 
som  en  fast  og  mangesidig  udviklet  Bygning,  sent  er  opgaaet 


')  Ifølge  Waitz  IV.  267  hørte  i  det  frankiske  Rige  de  aarlige  Gaver 
oprindelig  ikke  til  de  Skatter,  hvorfra  en  scsdvanlig  Immunitet  be- 
friede; senere  bieve  de  medindbefattede  i  Privilegierne. 

^)  Huitf.  1.  229.  1251.  lligemaade  bleff  bevilget  en  almindelig  Skat 
oc  Landehjælp  at  oppebæris  oCfuer  all  Riget.  Ser.  VI.  546 :  preca- 
riam  nobi  a  communitate  datam  et  promissam  levaverunt. 


Indtægts-  og  Formueskat.  219 

hos  Bonden,  og  at  Manglen  paa  denne  Følelse  for,  hvad  et 
betrygget  SamfEind  har  at  betyde  ligeoverfor  Opgivelsen  af 
en  mindre  vigtig  Frihed  eller  en  økonomisk  Begrænsning, 
ofte  medfarte  et  Oprør,  hvis  Frugt  var  Bondestandens  Un- 
derkuelse. 

110.  I  Skattemaaden  findes  der  at  være  sket  følgende 
Forandring.  De  ældste  Skatter,  vi  kjende,  have  utvivlsomt 
hvilet  paa  Jorden  som  Skattebasis.  Kaar  vi  afse  fra  den 
mystiske  Nefskat,  som  har  været  en  personlig  Afgift,  have 
de  andre  Skatter,  selv  de  ældste,  som  kunne  forfølges  op, 
saalangt  Historien  rækker,  f.  Ex.  Leding,  hvilet  paa  Jorden 
som  Skatteevne.  —  Landet  var  imidlertid  i  Valdemar  Sejrs 
Tidsalder  blevet  tæt  befolket,  og  hele  nye  Klasser  af  Beboere 
vare  opstaaede.  Kjøbstæderne  rejste  sig  med  et  efterhaanden 
voxende  Indbyggertal,  hvoraf  med  Tiden  Færre  og  Færre 
dreve  det  Landbrug,  som  oprindeligt  maaske  hørte  til  Byen. 
Fiskerlejer  hævede  sig  ved  de  før  af  Vender  og  andre  Sø- 
røvere foruroligede  Kyster ;  Haandværkere  og  Næringsdrivende 
fandtes  rundt  om  paa  Laudet.  Det  blev  da  en  Nødvendig- 
hed at  benytte  andre  Skatteevner  end  Jordbesiddelse. 

I  det  14de  Aarhundrede  synes  man  at  have  gjort 
Forsøg  med  at  anvende  dels  Indtægts-,  dels  Formue- 
skatter. Allerede  i  Erik  Menveds  Fordng.  af  1304  §  1 
forandredes  Ledingspligten  derhen,  at  der  af  en  Indtægt  af 
10,000  ^  skulde  udredes  1  Kogge  paa  50  Læster.  Indtægts- 
skatten findes  derefter  anvendt  ved  mange  af  de  extraordi- 
nære  Skatter  (se  foran),  der  beregnes  som  en  Tiendedel, 
Sjettedel  o.  s.  v.  af  de  aarlige  Indkomster.  I  Sverrig  synes 
man  paa  samme  Tid  at  have  begyndt  at  benytte  Formue- 
skatter. Saaledes  blev  der  1309  af  Beboerne  af  Tiunde- 
og  Attundeland  forlangt  1  |L  af  hver  9  |L,  de  ejede.  Ingen 
skulde  være  fri  derfor  uden  de,  som  stillede  Heste  og  Byt^ 
tere;    endog  Kirkers   og  Klostres    Bønder   maatte   betale^). 


*)   Sabm  XI.  619. 


220  De  •xUaordinære  Skatter. 

ITplands  Indvaanere  have  i  Aaret  1314  betalt  en  Skat  af  1 
SkilliDg  af  hver  ^  de  ejede  i  Felge  optaget  Vurdering^). 
Her  i  Landet  blev  Formueskatten  anvendt  i  Ejabstædeme, 
se  saaledes  Kjøbenhavns  Stadsret  1294  §  49:  Quando  con- 
tingit  collectam  fieri  Hafnis,  quilibet  selvet  secundnm  valo- 
rem  bonorum  suorum  et  amplios  nihil.  Friv«  for  Saxkjabing 
1306:  juxta  quantitatem  bononun  suonun  oontribuant. 


^)   Dipl.  Svec.  UL  184,  1S6. 


XII.  Kapitel. 

Høntyæsenet. 

(Mantherrerne.  Eneretten  til  Udmøntning  og  til  Vexelforret- 
ninger.  Administrationen  af  Pengevæsenet.  De  udmøntede 
Penge.  Umøntet  Sølv.  Mark  Penges  Forhold  til  Mark  Sølv. 
Pengenes  Forringelse  i  den  sidste  Halvdel  af  Åarhundredet. 
Fornyelse  af  Mønten.    Indtægterne  af  Begalet.  —  Vægt. 

Maal.    Priser.) 


111.  I  Danmark,  som  i  de  øvrige  evropæiske  Biger  var 
Betten  til  at  slaa  Mønt  et  Begale.  Medens  man  i  Dan- 
mark ikke  synes  at  have  været  meget  nejeseende  med  at 
bevare  de  kgl.  Forrettigheder  for  Kronen  —  de  bortforlenedes, 
overdroges  til  gejstlige  Herrer  osv.,  —  blev  Møntregalet  dog 
sjældnere  afhændet;  det  forbeholdtes  til  Ex.  ofte  ved 
Forleninger^).  I  en  Dom  af  1285  tildømte  Landets  Bis- 
per, efter  at  Worthelnævn  først  havde  svoret  om  Sagen» 
Kongen  og  Kronen  Bet  til  »denarii  de  moneta«  i  Hertng-^ 
dømmet  SønderjyUand ;  Møntretten  ansaas  saaledes  ikke  at 
vedkomme  Hertugen,  det  var  Kongens  Bet.  I  Lensbrevet 
af  1286,  hvorved  Prins  Valdemar  gjenforlenés  med  Hertug- 


')  Der  blev  dog  lovet  1229  den  udvalgte  Kong  Valdemars  Hustru  Ele- 
onora i  Medgift  det  halve  Fyen  og  hele  Odense  med  den  halve 
Møntret.    Nordalb.  Stud.  1.  84. 


222  MøDtYæsenet. 

dømmet,  udtales  det  derfor  udtrykkeligt,  at  Kongen  kun 
efter  hans  Prælaters  Baad  og  Adelens  Bon  og  Formaning 
har  tillagt  Hertugdammet  Monten  og  Penninge  at  slaa  til 
Slesvig  med  den  Besked,  at  hvis  Møntmesteren  gjør  den 
værre,  end  den  slaas  andensteds  ndi  JyUand,  skal  Straffen 
tilhøre  Kongen,  dog  at  Hertugen  ingen  Mønt  ndi  sit  Navn 
lader  slaa  udi  Jylland  uden  i  Kongernes^).  Da  Kong  Erik 
1307  forlener  sin  Broder  Kristoffer  med  Halland,  var  det  et 
Vilkaar,  at  med  Mønten  skulde  han  Intet  have  at  bestille. 
Skaane  med  Told  og  al  Kronens  Bet  dersteds  blev  i  Åaret 
1318  pantsat  til  Ludvig  Albertsen,  men  Mønten  i  Lund  og 
Skanør  undtages^).  Skulde  Kongen  virkelig  kunne  efter- 
komme det  Bud,  at  Mønten  i  det  ene  Land  ikke  maatte 
være  forskjeUig  fra  den  i  det  andet,  synes  ogsaa  det  umid- 
delbare Opsyn  med  Udmøntningen  at  maatte  være  ham 
overladt,  og  man  kan  forstaa,  at  han  forbeholdt  sig  hele 
Betten.  Senere  splittes  derimod  denne  KongenB  Forret  som 
selve  Landet.  1328  pantsætter  Kong  Kristoffer  til  Grev  Jo- 
han Laaland  og  Falster  med  alle  kgl.  Bettigheder  og  derun- 
der Møntretten. 

Imidlertid  have  Landets  Biskopper  i  en  Tid,  der 
ligger  noget  bag  ved  den  her  behandlede  Tidsalder,  erhver- 
vet dem  Andel  i  Møntretten.  Bibe  Bisps  Bet  til  den  halve 
Mønt  af  Bibe  By  var  af  særdeles  gammel  Dato;  den  skrev 
sig  nemlig  fra  Knud  den  Stores  Gave  til  Bisp  Odinkar  og 
hans  Efterfølgere,  hvorefter  Halvdelen  af  al  kgl.  Indtægt  af 
Bibe  skulde  tilhøre  Bispen.  Bispen  i  Boeskilde  havde 
Andel  i  den  sjællandske  Mønt.  Der  haves  Mønter  slagne  af 
Bisp  Sven  Norbagge  (t  1088)  og  fra  Absalons  Tid  tU  Slut- 
ningen af  det  13de  Aarhundrede.  I  den  roeskildske  Bisps 
Jordebog  fra  Slutningen  af  det  14de  Aarh.  opføres  Tredie- 
parten  af  Mønten  i  Sjælland  som  Bispens,  (skjønt  denne  kun 


>)  Suhm  X.  1024.  Hoitfeldt  1.  290. 
^   Huitfeldt  I.  333,  405.  jfr.  434. 


Rjøbstæderne  hayde  ikke  Møntret.  223 

ejede  en  Fjerdedel  af  Boeskilde  By  med  tilhørende  kgl.  Bet^). 
—  Kong  Valdemar  I  skænkede  1175  Bispen  af  Slesvig 
den  halve  Møntret  af  Byen^).  —  Endelig-  havde  Bispen  i 
Lund  af  Knud  den  Hellige  eller  af  Erik  Ejegod  faaet  en 
Fjerdedel  af  Mønten  i  Lund,  i  hvis  Besiddelse  Bispedømmet 
bekræftes  af  Valdemar  Sejr  121 3,  og  Biskopperne  vedblive 
under  forskjellige  Omskiftelser  at  beholde  denne  Bet;  1377 
bliver  en  Fjerdedel  af  Mønten  tildømt  Bispestolen  af  Kong 
Olav,  efterdi  den  uigjensigende  haver  efterfulgt  denne  af 
kristelig  Gave®). 

Medens  i  andre  Lande  Byerne  ofte  findes  at  være 
Herrer  over  Monten,  var  dette  ikke  Tilfældet  i  Danmark^); 
Slesvig  er  den  eneste  Ejøbstad,  der  havde  Bet  til  at  slaa 
Mønt.  I  Følge  Byens  ældste  Stadsret  §  31  havde  Kong 
Svend  paa  Indbyggernes  Bøn  givet  dem  Tilladelse  til  selv  at 
raade  over  Stadens  Sølv,  dog  indenfor  et  vist  Spillerum. 
Byen  skulde  derhos  være  berettiget  til  at  udmønte  Penge, 
dog  efter  Kongens  nærmere  Bestemmelse,  og  imod  at  den 
var  opmærksom  paa,  at  intet  Møntfalsk  fandt  Sted.  Vilde 
Kongen  slaa  ny  Mønt,  skulde  Borgerne  give  ham  saa  meget, 
som  en  Møntmester  plejede  at  give^). 

112.  Møntretten  bestod  først  og  fremmest  ien  Eneret 
til  atslaaMøntindenfor  den  enkelte  Landsdel.   Un- 


»)  Ser.  VII.  68. 

«)  Suhm  VII.  45«. 

*)  Huitfeldt  I.  564. 

^)  Kilderne  omtale  det  ikke,  og  i  Følge  velvillig  Meddelelse  af  Jastits- 
raad  Herbst  kjendes  der  heller  ikke  fra  denne  Tidsalder  Mønter  slagne 
af  RJøbstæder,  —  end  ikke  fra  Slesvig,  som  dog  efter  det  ovenfor 
Fremstillede  havde  Møntret. 

^)  Seounda  est,  vt  argentum  civitatis  in  Sleswicenslum  sit  potestate  et 
arbitrio,  qoale  debeat  esse,  hoc  tamen  pacto  vt  plus  solido  cupri  de 
vna  marca  nequeant  combnri.  Tercia  est»  cuni  Rex  nooam  monetam 
iusserit  fieri,  ciues  tantum  debent  Regi  offerre,  quantum  confert  mo- 
netarius,  postea  ipsi  fleri  faciant  monetam  secondam  velle  Regis,  et 
sint  prouidi  inspectores,  ne  aliqua  falsitas  in  nummis  fiat. 


224  MøDtYCtenct. 

dersaatterne  vare  forpligtede  til  at  modtage  den  Ment,  som 
Kongen  slog,  og  der  var  sat  stræng  Straf  for  at  vrage  hans 
Penge.  Det  var  i  Felge  J.  L.  III.  65  halsles  Gjeming  at 
slaa  Ment  uden  Kongens  Orlov  ell^  hans  Bnd,  altsaa  selv 
om  den  var^ligesaa  god  som  Kongens.  Loven  kalder  For- 
brydelsen Falsk  (hwilt  fols  ær)  og  omhandler  i  samme  Bud 
den,  som  brænder  falsk  Selv,  hvorfor  det  kunde  synes,  at 
Forbrydelsens  Væsen  som  Brud  mod  Samhandel  og  Samfund 
mest  kom  frem,  men  det  ligger  dog  vist  de  Tiders  Opfattelse 
nærmere  at  anse  den  som  Forbrydelse  mod  et  Begale. 

Derimod  var  det  ikke  Undersaatternes  Pligt  kun  at 
benytte  Kongens  Mønt.  Forsaa  vidt  det  derfor  i  Kong 
Magnus  af  Sverrigs  og  Kong  Hakon  af  Norges  Privilegium 
for  Hansestæderne  af  1361^)  -^  efter  den  almindelige  Begel 
om,  at  Tolden  ferst  Sandag  fer  Mikkelsdag  skal  betales  med 
ny  Ment  —  befales,  at  Enhver  som  ligger  paa  Fiskerlejerne 
i  Skaane  skal  kjabe  og  sælge  med  Kongernes  Ment,  saa  er 
dette  ganske  vist  en  Undtagelsesbestemmelse  og  findes  ikke 
i  andre  Privilegier.  Tværtimod  blev  der  ikke  sjældent  i 
Forordningerne  og  Statens  B^nskaber  regnet  efter  fremmed 
Mønt,  og  f.  Ex.  Told  gaves  ofte  i  udenlandske  Penge  ^). 

Som  et  Tillæg  til  Møntretten  nævnes  ofte  Betten  til 


')  Dreyer,  Specimen  juris  publ.  Lubec,  128:  Quilibet  ibi  jacens  debet 
emere  pro  regum  predictorum  moneta.  Si  vero  aJiquia  pro  d4cto- 
rum  regum  mooeta  non  emerit,  nec  vendiderit,  et  in  illo  facto  de- 
prehensus  fuerit,  ille  ad  unam  libram  grossorum  debet  deliqaisse 
Jfr.  Sartorias.  li.  424.  Kong  Magnus*  Privil.  af  1352  Ullader  ud- 
trykkeligt KJeb  og  Salg  med  enhver  Mønt:  Si  aliquis  mercator,  bona 
—  pro  regis  moneta  vendiderit  et  sicut  il  le  mercator,  qqi  bona 
hujusmodi  vendidit,  aurum,  argentum  aut  alia  bona  qualiacumque 
sint  vel  etiam  monetam  aliam  qualemcumque  pro  regis  moneta 
accipere  sponte  voluerit  —  illud  ex  utraque  parte  venditori  seilicet 
et  emptorl  sine  excessu  et  sine  culpa  penitus  esse  debet  Sartor. 
1.  c.  537. 

*)  Skanørs  Toldlov  (Suhm  X.  970):  booi  sterliogi.  Frdg.  1304  §  6: 
sterlingi. 


Retten  til  Vexelforretninger.  225 

at  drive  Vexelforretninger  f. Ex.  naar  det  om  de  hol- 
stenske  Herrer  hedder,  at  de  havde  fuld  Rettighed  over 
Hamborg  med  Mønt,  Told,  Vexel,  Vægt  og  Møller*).  Det 
ansaas  for  nødvendigt,  at  Staten  havde  Tilsyn  ogsaa  med 
Pengevexlingen,  der  dreves  efter  en  stor  Maalestok  paa  Grund 
af  de  mange  forskjellige  Slags  Mønter  og  Værdier,  som  vare 
i  Omløb.  Betten  til  Vexelforretninger  bliver  derfor  efter 
Middelalderens  Statsbegreber  et  Tilbehør  til  Møntretten'). 
Enten  overlod  nu  Staten  ogsaa  Vexelforretningen  til  det 
»Munzerhausgenossenschaft«,  som  havde  overtaget  Udmønt- 
ningerne, eller  den  overdrog  den  til  en  Vexellér  som  en 
særlig  Forretning.  I  Lybek  var  ved  et  Priv.  af  Kejser  Fre- 
derik I  1188  Vexelnæringen  givet  fri,  dog  maatte  den  ikke 
ske  foran  Møntbygningen,  og  dette  opretholdtes  i  Valdemar 
Sejrs  Priv.  for  Byen,  men  der  indfertes  snart  efter  Begræns- 
ninger; den  maatte  kun  ske  paa  Torvet  ved  Baadhuset,  og 
Vexelleren  (campsor)  maatte  stille  stor  Kaution  og  stod  mer 
eller  mindre  under  Møntmesterens  Opsigt^). 

En  af  de  Forretninger,  som  især  tilfaldt  Vexelleren,  var 
at  bytte  gammel  Mønt  med  ny.  Som  vi  i  det  Følgende 
skulle  paavise,  udgik  der  ny  Mønt  og  Mønt  forskjellig  fra 
den  tidligere  meget  ofte,  stundom  hvert  Åar,  og  disse  nye 
Penge  skulde  strax  cirkulere,  saa  at  alle  Skatter  for  Ex. 
skulde  betales  med  dem.  Den  gamle  Mønts  Værd  faldt  føl- 
gelig, navnlig  fordi  den  paa  visse  Omraader  sattes  ud  af 
Kurs.  Alle  strømmede  til  Møntstederne  for  at  faa  deres 
Penge  vexlede  med  nye,  naturligvis  maatte  de  svare  en  Op- 


')  Huitfeldt  1.  195. 

^)  Priv.  for  Jønkøping  1288:  veslaren  eUer  beskodaren  epter  vortt  ant- 
uott  oc  befaling  tilskickas  oc  igen  aff  settias  skall,  ey  »kal  der  no- 
ken  i  forne  by  dierffuis  til  at  køpe  eller  seUe  sølff,  el  heUer  det 
probere  eller  førsmelte  eller  beblande  utan  denne  —  bytare  eller 
veslares  loff  oc  samtyckia.  Dipl.  Svec.  IV.  345.  —  Maurer,  Stådte- 
verf.  I.  i  78.  Hullmann,  Stådtewesen  II.  28,  32. 

^)  Grautoff,  Geschichte  des  lubeckischen  Munzfoszes  bis  zum  Jahre 
1463.    Historische  Schriften  III.  73. 

15 


226  Møntvæsenet. 

gjæld  (af  f.  Ex.  ^/a),  hvilket  var  en  for  Regjeringen  særdeles 
indbringende  Spekulation.  For  nu  at  have  Steder  til  Udle- 
vering af  den  nye  Mønt  fra  ferste  Haand  ogsaa  i  andre  Byer 
end  Mantstedet,  oprettede  man  Filialer  >  og  man  vil  ved 
Forleninger  af  Møntrettigheder  ofte  finde  omtalt  en  Bet  til 
at  have  saadanne  Filialer  i  bestemte  andre  Byer.  Naar  saa- 
ledes  Kong  EristiOffer  n  ved  Pantsætningen  af  Laaland  og 
Falster  1328  forunder  Grev  Johan  af  Holsten  »en  fri  Mynt 
udi  Saxkjøbing  oc  at  giøre  Bytte  paa  Møen  oc  i  Falster  oc 
intet  at  giffue  der  forre  til  Kjendelse,  som  vanligt  hafuer  væ- 
ret udi  de  Dage  a^),  saa  er  det  netop  denne  Bet  til  Yexel,  som 
bortgives  i  Forening  med  Møntretten.  Det  synes  endog,  at 
der  har  været  slaaet  Mønt  i  disse  Filialer,  i  det  Mindste  til- 
staar  1293  Kongens  Møntmester  i  Boeskilde,  at  han  har 
slaaet  Mønt  paa  Falster,  men  det  var  den  sædvanlige  sjæl- 
landske Mønt^).  Det  blev  imidlertid  bevist,  at  Mønterne 
havde  en  ganske  anden  Inskription.     Åf  samme  Kilde  frem- 

^)  Uuitfeidt  1.  442.  Den  latinske  Originaltext  findes  i  Langebeks  Di- 
plomatariam  (»Eciam  plenam  damus  auctoritatem  monetandi  in  Sax- 
køpioghe  et  liberum  faciendi  cambium  in  Monia  et  Falstria  sine 
dacione  precambil  sicut  consaetum  fuit  ab  antiquo«)  og  beviser,  at 
den  ovenfor  fremsatte  Fortolkning  af  Huitfeldts  Ord  er  den  rigtige. 
Men  Stedet  har  været  groveligen  misforstaaet  af  ældre  Historikere. 
Suhm  (XII.  107)  taler  om  at  gjøre  Mageskifte  paa  Møen  og  Falster; 
Pontanus  skriver  (Hist.  447):  Concessit  rex  prædia  quædam  Monensia 
cum  Falstricis  mutandi  potestatem,  og  Kofod-Ancher  (Saml.  Skr.  III. 
302,  313)  benytter  Huitf.s  Ord  ved  Behandlingen  af  Spørgsmaalet, 
om  man  kunde  bortbytte  Len  og  om  Afgifter  af  Len. 

•)  Ser.  VI.  257.  Anno  eodem  VIII  Idus  Aprilis ,  comparente  Somaro 
monetario  roskildensi  coram  dicto  episcopo  coniltebatur  expresse 
coram  eo,  quod  statuit  cambium  alibi  quam  Roskildts  videlicet 
Slaulosiæ  et  alias.  —  Item  quando  monetarins  dom.  Roskildensis 
exhibebat  se  ad  tenendum  expensas  et  faciendum  sicut  solitum 
fuit  de  cambib  in  Falstria  non  fuit  admissus.  Nam  dixit  dom.  So- 
marius ,  quod  non  cuderentur  ibi  videlicet  in  Falstria  nisi  denarii  Se- 
landenses,  cujus  oppositum  dicebat  Petrus  dictus  Pram  tune  pre- 
sens existens,  quia  cudebantur  ibi  denarii  non  habentes  superscrip- 
cionem  denarii  Sialendensis ,  quod  dictus  Somarius  negare  non  po- 
tuit  ullo  modo. 


MøDtmesteren.  227 

gaar  det,   at  Bispen,   der  jo  som  ovenfor  sagt  ned  ^/a  af 

Monten  i  BoesMlde,  havde  en  Bet  til  at  have  Filialer  i  an-^ 

dre  Byer  f.  £x.  i  Slagelse^),   naturligvis  mod  at  betale  en 

vis  Kjendelse.     Til  en  saadan  Afgift  hentydes  ogsaa  i  Huit- 

feldts  ovennævnte  Ord. 

113.    Møntregalet  er  i    de  forskjellige  Lande   blevet 

benyttet  paa  højst  forskjellig  Maade  af  Kongerne.     Hyppigst 

var  Betten   til  at  slaa  Mont   overdraget  til  et  Konsortium 

eller  Laug,    som   overtog  Udmøntningen,   imod   at  tilsvare 

Kongerne  visse    Afgifter.     Disse  Hausgenossenshaften ,   som 

de   almindeligt  kaldtes  (die  Miinzerhausgenossen) ,    har   man 

dog  ikke  kjendt  i  de  nordiske  Biger,  ja  end  ikke  til  Lybek 

eie  de  komne,  medens  de  ellers  rundt  om  i  Tydsklands  Byer 

havde  overtaget  Møntningen.    Her  i  Norden  havde  Kongerne 

Møntmestre,  som  maaske  oprindeligt  fulgte  dem,  hvorhen  de 

rejste,  men  senere  overtoge  Mønten  hver  i  sin  By,  hvor  der 

var  Møntsted,  eller  i  al  Fald  i  en  større  By  med  tilhørende 

Filialer. 

.  Møntmesteren   var  i  Beglen  en  anset  Person,    som 

paa  Grund  af  det  vigtige  Hverv,  der  var  ham  betroet,    og 

den   Tillid   til  hans   Duelighed   og  navnlig    Vederhæftighed, 

som  man  havde  vist  ham,  nød  særlig  Anseelse.    Han  maatte 

stille  stor  Sikkerhed.     Saaledes  havde  Bispens  Møntmester  i 

Bibe   Henrik    pantsat    sin    Gaard   med  alt    Tilbehør    samt 

alt  hans  øvrige  rørlige  og  urørlige  Gods  til  Bispen;  da  han 

nu  var  bleven  denne   meget  mere  skyldig   for  Mønten  end 

Oaardens  Værdi,  overdrog  efter  hans  Død  hans  Enke  denne 

Gaard  til  Bispen^). 

Møntstedet    var   et   Slags  Kontor  for  Kongens  og 

')  Ed  MøDtergaard  Dæ.vDes  i  NæstTed  allerede  1355,  skønt  de  eneste 
Mønter  man  kjender  fra  denne  By  ere  slagne  under  Erik  af  Pom- 
mern (Program  for  Herlufsholms  Skole  1872  S.  15).  Dette  kan 
maaske  forklares  derved,  at  der  i  Næstved  vel  har  været  en  Mønt- 
filial,  men  den  Mønt»  der  udgik,  har  havt  det  almindelige  sjæl- 
landske (roeskildske)  Præg. 

^)  c.  1273.  Oldemoder  18. 

15* 


228  Møntvæsenet 

Statens  Anvisninger.  Jakob  Erlandsøn  beskylder  saa- 
ledes  Kongen  for,  at  han  ved  hemmeligt  Brev  havde  tilba- 
gekaldt den  Anvisning  paa  100  |^  purt  Sølv,  som  han  havde 
givet  Ærkebispen  paa  Møntmester  Johannes  i  Boeskilde^),  og 
blandt  de  overleverede  Aktstykker  findes  endnu  mange  saa- 
danne  Anvisninger  paa  Mønten^).  Til  Møntgaarden  var 
i  andre  Lande  og  vistnok  ogsaa  i  Danmark  fra  gammel  Tid 
knyttet  en  bestemt  Fred,  som  var  grundet  i  Møntrettens 
Karakter  som  en  kongelig  Forret,  dels  ogsaa  i  at  Kongerne 
ofte  indfandt  sig  paa  Møntstedet^).  Den,  som  opholdt  sig  i 
Møntgaarden  eller  Fladsen  derudenfor,  nød  Immunitet  og 
Fred;  blev  der  her  begaaet  Drab  eller  Vold,  ifaldt  Vedkom- 
mende, foruden  den  sædvanlige  Straf,  Straffen  for  den  ulov- 
ligt krænkede  Fred*).  Det  fortælles,  at  der  efter  Bisp  As- 
kers Død  1158  opkom  Uro  og  Oprør  i  Roeskilde  om  Bispe- 
valget, saa  at  Borgerne  krigede  mod  hverandre  indbyrdes  og 
sloge  og  forjoge  de  Fremmede  af  Byen;  i  deres  Baseri  anfaldt 
de  endog  Kongens  Møntmester,  jævnede  hans  Gaard  med 
Jorden  og  plyndrede  hans  andre  Ejendele.  Kongen  blev  høj- 
lig forbitret  over  denne  Foragt  for  hans  Møntsted  (tune  rex 
ob  majestatis  suæ  contemptum  acrius  civitati  infensus)  og 
drog  med  en  stor  Hær  imod  Byen,  men  lod  sig  formilde  ved 
Udsendinge  imod  en  Pengebod*). 

Naar  Kongen  og  Bispen  vare  fælles  om  Møntregalet 
i  en  By,  var  Ordningen  vistnok  den,  at  Hver  havde  Ret 
til  at  have  en  Møntmester  med  et  bestemt  Antal  Svende  og 
maatte  udmønte  saamange  Penge,  han  kunde  overkomme. 
Saaledes  var  Forholdet  idetmindste  paa  samme  Tid  i  Norge, 

»)  Scr.  V.  591. 

«)   DipU  Svcc.  I.  655,  IV.  372.  Suhm  XII.  237. 

')  Valdemar  I  udsteder  et  Brev  »in  stuba  Gerardi  monetarii«.  D.  A.  M. 

L  30. 
^)  Mufifat,   Beitråge  zar  Geschichte  des  bayerischen  Munzwesens  (Ab- 

handlangen  d.  K.  Bayer.  Akad.  d.  Wissensch.  Hist.  Cl.  XL)  221. 
^)  Saxo  737.  Suhm   (VII.    13.)  gjætter  kke  urimeligt  paa,  at  Møutme- 

stereo  var  en  Udlæuding.     Hans   Navn  var  vist  Gerhard   se  Anm. 

3  ovenfor. 


Fællesskab  om  Møntretten.  229 

hvor  Ærkebispen  havde  Bet  til  at  have  én  Mantmester  med 
én  Hjælper,  der  dog  skulde  slaa  Mønt  af  samme  Yægt  og 
Gehalt  som  Kongens^).  Af  det  ovenfor  citerede  Stykke  af  Roes- 
kilde Bisps  Dombog  synes  det  Samme  at  fremgaa.  Kongens 
Møntmester  beskyldes  for  »quod  istis  duobus  annis  nunquam 
dixit  episcopo  de  moneta  aliquid  prius  quam  ad  tres  dies  ante 
quam  moneta  deberet  cudi,  et  quod  habuit  denarios  alibi  mo- 
netatos  quam  Boeskildis,  antequam  fuerunt  elucidati«.  Han 
gav  altsaa  ikke  Bispens  Mantmester  Underretning  i  tilbørlig 
Tid  om,  at  der  nu  skulde  slaas  Mønt,  og  han  havde  Mønt 
tUstede,  som  var  slaaet  andetsteds  end  i  Boeskilde,  førend 
den  nye  Mønt  var  lyst  (jfr.  herom  det  Følgende^).  Det  frem- 
gaar  heraf  og  er  da  i  sig  selv  klart,  at  denne  Ordning  af 
Forholdet  ikkun  kunde  medføre  Chicaner  og  Bedragerier. 

Tilsynet  med,  at  Mønten,  som  udgik  fra  Møntmeste- 
ren, havde  den  rette  Gehalt  og  Vægt,  har  maaske  været  til- 
delt Byernes  -Øvrigheder,  som  derfor  oppebåre  "en  vis  Ind- 
tægt. I  Valdemar  H's  Priv.  for  Lybek  var  der  tillagt  Raad- 
mændene  (consules)  Ret  til  at  undersøge  Mønten,  saa  ofte 
de  vilde,  og  hvis  der  fandtes  nogen  Urigtighed,  skulde.  Bø- 
den tilfalde  halvt  Kongen,  halvt  Byen.  1*265  indskærper 
Dronning  Margareta  Sprænghest  Revals  Raadmænd,  at  de 
ere  opmærksomme  paa,  at  den  nye  Mønt,  som  hun  nu  la- 
der udgaa,  ikke  forfalskes^).  I  Følge  Slesvigs  ældste  Stads- 
ret  §  31  skulde  Borgerne  selv  varetage,  at  Mønten  ikke  for- 
falskedes; efter  §  32  havde  Stadens  4  Mænd  o:  Raadmæu- 
dene  2  ^  Penge  af  den  nye  Mønt,  vistnok  for  Tilsynet  her- 


^)  Holmboe  S.  26,  57  i  ludleduingen  til  Schives  Norges  Mynter  i  Mid- 
delalderen. 

')  Ser.  VI.  257.  Suhnu  antager,  at  »elucidati*  skal  betyde,  at  Mønten 
var  kemisk  analyseret,  hvilket  synes  lidet  rimeligt.  Jeg  har  ikke 
kunnet  finde  i  nogen  Ordbog  en  Oversættelse  af  Ordet,  der  her 
vilde  kunne  give  Mening.  Da  nu  hele  dette  Stykke  af  Biskoppens 
Tingprotokol  er  skrevet  paa  indtil  Latterlighed  slet  Latin ,  er  det 
vel  ikke  urimeligt  at  antage,  at  »elucidare«  simpelthen  skjuler  det 
danske  lyse. 

^)  Bunge,  Llf-  Esth-  u.  Kurland.  Urkundenbuch  L  494* 


230  MøDtvæsenet. 

medM,  ligesom  Baadmændene  i  Aabenraa  (Skraa  1335  §  6) 
skulde  opkræve  og  oppebære  de  Denarier,  der  hed  Mønt- 
penge, af  hvilke  de  skulde  give  Fogeden  8  ^. 

Mønten  skulde  i  Landets  forskjellige  Dele 
være  lige  god,  hvilket  udtales  i  Frdg.  1284  for  Sjælland  § 
14.  Selve  Lovbudets  Tilværelse  viser,  at  dette  ikke  altid 
har  været  iagttaget,  hvilket  andre  Data  da  ogsaa  bevidne. 
Bisp  Kristiern  i  Bibe  omtaler  i  et  Brev  af  1312,  at  en 
Mand  havde  vægret  sig  ved  at  tage  Betaling  i  sjællandske  i 
Stedet  for  i  jydske  Penge^),  og  i  Følge  et  Gjældsbrev  af 
1325  maa  den  sjællandske  Mønt  paa   den    Tid  have   været 


*)  Der  er  megen  TtivI  om,  hvad  der  forstaas  ved  disse  »4  seniores 
de  civitate«.  Den  sidst  fremsatte  Fortolkning,  af  Å.  D.  Jørgensen  i 
Aarb.  f.  n.  Oldk.  1872,  S.  295,  at  de  sknlde  være  Høvdinger  for  de 
4  trækninger «  o:  Kvartere,  bvori  Slesvig  var  delt,  ■ligesom  vi  i 
de  svenske  Stæder  i  Middelalderen  linder  •Fjerdingshøvdinger*«, 
er  lidet  rimelig,  da  disse  svenske  Fjerdingshøvdinger  simpelhen 
vare  Brandfogeder  (man  se  Magn.  Eriksens  Stadslag  Byggn.  B. 
22,  Odhner  Stadsforfs.  Hist.  162,  186).  —  Jeg  kan  af  følgende 
Grunde  ikke  være  i  Tvivl  om,  at  Ordene  bør  oversættes,  som  oven 
for,  ved  de  4. Ældste  af  Byen,  med  nok  saa  megen  Vægt  paa  Tal- 
ordet som  paa  Titlen  (jfr.  Stadens  32  Mænd),  og  at  der  derved  for- 
staas  Raadmænd.  Konsulembedet  var  dengang  ved  at  opstaa  i 
Tydskland  —  og  det  er  følgelig  urigtigt,  naar  Jørgensen  kalder  det 
»en  senere  tydsk  Institution«.  I  Lybek  findes  Titlen  consules  ikke 
før  1201,  men,  som  Frensdorff  udtaler  i  sin  »Stadt-v  und  Gericbts- 
verfassung  Lubecks*  S.  42,  er  der  ikke  Tvivl  om,  at  vi  i  de  i  flere 
Aktstykker  fra  en  tidligere  Tid  som  •  burgenses*  eller  »cives  lubi- 
censes«  nævnte  Personer  netop  have  særlig  kvalificerede  Medlem* 
mer  af  Menigheden  eller  sammes  Forstandere.  Jeg  antager  derfor, 
at  vi  i  disse  »4  seniores  de  civitate«  paa  samme  Maade  have  den 
første  Betegnelse  for  Borgermenighedens  Forstandere.  Hertil  kom- 
mer, at  flere  af  de  nærliggende  tydske  Byer  f.  Ex.  Lybek  oprindelig 
havde  4  Konsuler,  og  at  der  endelig  var'  tillagt  disse  »seniores« 
selv  samme  Bestilling  og  Indtægt,  som  i  Følge  en  Række  af 
Privv.  for  forskjellige  Byer  Konsulerne  havde  (jfr.  ovenfor). 

^)  Huitfeldt  I.  360:  huilken  der  protesterede  imod  at  tage  forneffnde 
Betalning  i  Sielandske  Penge  oc  icke  Judske.  Der  ofTuer  vi  os  alle 
forundrede,  huorledis  hånd  saa  snart  skulde  vide  vor  Myntis  leylighed. 


De  udmøDtede  Penge.  231 

kun  halv  saa  god  som  den  skaanske  (pro  qualibet  marca 
denar.  Scaniens.  duas  marcas  denar.  Selandiæ^). 

114.  Den  danske  Mønt  udprægedes  i  det  13de  Åarh. 
kun  i  Penninge  (denarii),  hvoraf  der  regnedes  12  paa  Skil- 
lingen (solidus);  af  Skillinger  gik  der  3  paa  øren  og  af 
Orer  8  paa  Marken*).  Da  Mønten  hyppigt  forandredes, 
finde  vi  i  Gjældsbreve  og  Kontrakter  ved  Siden  af  Penge- 
stykkerne ofte  anvendt  en  uforanderlig  Værdi  som  Maalestok, 
og  det  siges  udtrykkeligt,  at  Grunden  er,  at  Mønten  kunde 
forandres®).  Pengene  angives  i  den  ældre  Tid  efter  Vægt, 
senere  efter  Tal,  det  umønte^e  Sølv  efter  Vægt.  Den  ak- 
tive Kjøbmand  tænkes  med  Vægten  i  Haand,  og  dette 
Billede  har  a^ræget  sig  i  den  fra  ældgammel  Tid  [hørende 
Bestemmelse,  at  Ejøbmanden,  som  har  forsømt  at  give 
Kongen  Arvekjøbspenge,  endnu  kan  gjøre  det  paa  sit  Yder- 
ste, saafremt  han  endnu  kan  holde  Vægtskaalen  i  Haanden, 
—  ikke  for  at  veje  Varer,  men  for  at  udveje  Penge  og  sær- 
lig Årvekjøbssummen.  —  Ved  det  i  Diplomerne  brugte  Ud- 
tryk »vejet  Mark«  i  Modsætning  til  »talt  Mark«  kan  i  øv- 
rigt forstaas  ikke  blot  I  ^  rent  Sølv,  men  ogsaa  et  efter 
Vægt  bestemt  Kvantum  gangbare  Pengestykker ,  hvis  Sølv- 
gehalt  udgjorde  1  P). 

De  fremmede  Mønter,  som  kurserede  her  i  Landet,  vare 
især  lybske  Penge,  dernæst  engelske  Penge,  som  regnedes  i 
Pund  =  iVs  ^  -=  20  soUdi  =  20  X  12  denarii^). 

>)  Haitfeldt  425. 

')  Jfr.  Pal-Muller.  K.  V.  Jordebog  235.  flf. 

•)  Dipl.  Svec.  II.  621,  III.  69,  137.  Ser.  V.  537:  Voluit  idem  archidyar 
coous  6  gro9S08  thuronenses  pro  qualibet  marca  solvi,  donec  in 
terra  mon  eta  flat  stabil  is  et  dativa. 

^)  Nordstrom,  Bidrag  till  peDningevåsendets  hlstoria  1  Sverige  iotill  ko- 
nung  Gustaf  l's  tid,  i  Kgl.  Vitterhets,  historie  oeh  antiquitets  Acade- 
miens  HaodliDger.  Del  XIX.  207.  Ser.  VIIL  24:  novem  marche 
puri  argenti  In  prompta  pecunia  vldelicet  grossis  Turonensibus,  Lu- 
beceosibus,  sturlingis  bonis  et  dativis  et  non  aliis  rebus.  Dipl.  Sv. 
V.  107:  teueor  fabrice  ecclesie  beati  Lucii  Roskildis  in  deeem  mar- 
cbis argenti,  quas  recepi  de  sno  in  prompta  pecnnia. 

*)  Vald.  J.  B.  Indtægt  af  Femern  (den.  lybccenses).  —  1  Mark  Slerl.  = 


232  MøntTæseoet. 

ti 5.  Den  kurserende  Mønt  var  imidlertid  kun  en  lille 
Bestanddel  af  de  Byttemidler,  der  tjente  Omsætnin- 
gen. Der  var  mange  andre  Handelsgjenstande,  hvormed 
»den  ene  Kjøbmand  kunde  fyldestgjøre  den  anden  i  Omsæt- 
ningen« og  som  snart  af  Staten  sattes  til  en  fast  Fris,  snart 
mellem  Mand  og  Mand  gik  for  en  bestemt  Værdi.  Forskriv- 
ninger og  Gjældsbreve  lød  derfor  hyppigt  paa,  at  foruden 
Sølv  og  rede  Penge  kunde  andre  saadanne  Værdier  (æsti- 
mationes)  modtages,  eller  det  vedtoges  udtrykkeligt,  at  kun 
rede  Penge  og  Sølv  skulde  bruges  til  Betaling^). 

Den  vigtigste  af  de  Gjenstande,  som  brugtes  i  Omsæt- 
ningen var  umøntet  Sølv,  som  vejedes.  Man  ser  imidlertid 
ofte  fremstillet,  at  »Mark  Sølv«,  som  saa  hyppigt  forekommer  i 
Diplomerne ,  egentlig  kun  var  en  nominel  Bestemmelse  omtrent 
som  vort  »Tønde  Guld«;  og  der  forstaas  da  derved  møn- 
tede Penge ,  som  modtoges  efter  deres  Gehalt  af  Sølv.  Man 
henleder  Opmærksomheden  paa,  at  der  i  Jordfund  saa  godt 
som  aldrig  forekommer  Stykker  af  umøntet  Sølv.  Imidlertid 
kan  denne  sidste  Omstændighed  ikke  modbevise  Kildernes 
klare  Udtalelser  om,  at  ikke  møntet  Sølv  var  et  af  de  hyp- 
pigst anvendte  Betalingsmidler.  Foruden  at  J.  L.  III.  65  ud- 
trykkelig siger  det  (køpær  oc  sæl  mæth  the  pænning,  thær 
han  wæt  fals  wæræ,  æth  mæth  fals  silQi  kunne  de  Doku- 
menter,  hvor    vedkommende   Sum  bestemmes  til   at  bestaa 


13  SkilliDg  4  Deoarier,  se  Suhm  X.  595.  1  Pund  Sterl.  = 
20  Skilling,  se  Oldemoder  108.  Dipl.  Svec.  111.  254:  pro  quoii- 
bet  coggone,  quem  ad  nundinas  Skanor  adduxerint  — ,  2  solidos 
sterlingorum  de  Anglia  ad  telonium  soluere  tenebuntur.  Oldemoder 
103:  2  libræ  et  12  sol.  gross.  turonensium.  Dipl.  Sv.  I.  666:  (1286) 
12  libræ  thuron.  nigrorum.  Hl.  381  (1318)  sol.  turonensium  vel  3 
sol.  sterlingorum  novorum.  IV.  118.  Ser.  V.  537. 
>)  Suhm  XII.  399:  in  200  marcbis  puri  argenti  ponderis  colloniensis 
teneri  veraciter  obligatum  —  —  in  civitate  Lybycensi  sine  omni 
contradictione  in  prompto  argento  vel  in  equis,  vel  butyro,  vel  pe- 
coribus,  vel  in  aliis  rebus,  quibus  mercator  mercatori  salisfacere 
poterit,  iDtegraliter  soluturum.    Dipl.  Sv.  II.  468,  700.  IV.  382. 


Umøatet  Sølv.  233 

dels  af  Penge  af  en  vis  Art,   dels  af  rent  Sdv,   ikke    vel 
forstaas  paa  anden  Maade.  ^) 

Ved  dette  umantede  Sølv,  som  var  i  Omløb  mellem 
Mand  og  Mand  og  som  hyppigst  nærmere  betegnes  ved  rent 
og  prøvet,  maa  man  iøvrigt  ikke  forstaa  vor  Tids  16  ledige 
Sølv.  Kunsten  at  lutre  Metallerne  var  dengang  ikke  kommet 
saa  vidt,  at  den  kunde  fremstille  Sølvet  aldeles  rent.  Det 
var  allerede  meget,  at  man  mod  Midten  af  det  13de  Aarh. 
kunde  levere  det  nogle  Gran  over  15  ledigt  fint,  først  i 
Slutningen  af  Aarhundredet  naaede  man  til  en  Finhed  af 
1 5^/«.  Af  den  nævnte  Finhed  var  den  lybske,  den  hamborgske  og 
lyneborgske  Mark  Sølv,  hvorimod  den  bremenske  kun  var  1 4^/2 
ledig.  De  engelske  Stirlinge  vare  14^/5  lødige  og  norsk  Sølv 
ligesaa^).  I  Forliget  i  Dannenberg  om  Valdemar  Sejrs  Fri- 
givelse af  Fangenskabet  betinges  det,  at  den  Sum  af  40,000 
%  Sølv,  som  skulde  gives  for  Løsningen,  skulde  udredes  efter 
Eølnsk  Vægt  »uno  lothone  minus  valente  in  unaquaque 
marca  examinato  argento«,  og  i  Forliget  om  Kongesønnernes 
Frigivelse  1230  loves  »7000  ^  argenti,  ita  quod  marca  sit 
pura  preter  lotonem  in  pondere  Lubicensi«^).  Her  var  Sølvet 
altsaa  fuldt  1 4  ledigt.  -—  Naar  det  stundom  udtrykkeligt  hedder 
»rent«  eller  »prøvet«  Sølv,  menes  hermed  'i  Følge  Nogles 
Fortolkning  kun  Sølv  af  den  sædvanlige  Finhed.  Muflfat  an- 
tager dog,  at  man  baade  brugte  det  ublandede  Sølv  og  Sølv 
af  en  vis  bestemt,  engang  vedtaget  Blanding,  og  ved 
de  ovenanførte  Tillægsord  vilde  man  netop  udtrykkelig  fremhæve, 
at  det  skulde  være  Sølv  af  den  største  Lødighed*).  Det  synes  nu 
ogsaa  at  stemme  med  f.  £x.  Bestemmelsen  i  Siesvig  Stadsret 
om,  at  Byens  Salv   skulde   være   undergivet  dens  egen  Kaa- 


')  Dipl.  Svec.  IH.  738:  18  marcbæ  argenti  puri  sub  poodere  coloniensi 
et  40  marcbæ  denariorum  syaleodensium  novorum.  V.  137:  quod 
vendunt  et  emunt  illicite  cum  argeoto;  jfr.  Muffat  1.  c.  208. 

<)  Grautoff  25.  Holmboe  11. 

*)  Lub.  Urkundeobucb  1.  30  jfr.  33.  Scbeidt,  Origines  Guelficæ  IV., 
89—90.    Mecklenb.  Urk.  I.  359. 

*j  Mufifat  208. 


234  Møntvæsener. 

dighed.  Ligesaa  synes  det  rimeligt,  at  Staten,  naar  »brændt« 
Sølv  var  et  Omsætningsmiddel,  havde  Tilsyn  med,  at  det 
var  af  en  bestemt  Lødighed');  ellers  var  jo  ogsaa  Budet  om 
Falsk  ved  Forfærdigelse  af  Sølv  vanskeligt  at  anvende.  Der- 
imod er  det  klart,  at  der  ved  den  mangelfulde  Kjendskab  til 
Lutringen  af  Metallet  var  en  givet  Grænse  for  Finheden. 

Til  Slutningen  skulle  vi  omtale  Sølvets  Værdi  for- 
hold til  Guldet,  hvilket  paa  den  Tid  var  meget  forskjellig 
i  Evropas  enkelte  Biger.  I  England  angives  Forholdet  i  Al- 
mindelighed som  1 :  10,  men  i  Evropas  andre  Lande  synes 
Forholdet  1 : 8  at  have  været  det  almindelige.  1252  blev  i 
Florents  de  første  Gylden  udmøntede  saaledes,  at  64  Stk. 
sloges  af  1  ^  Guld  og  8  Stk.  gjaldt  1  %  fint  Sølv^).  I  de 
nordiske  Nabolande  gjaldt  det  samme  Forhold^)  og  i  Dan- 
mark ligeledes.  I  Følge  Jydske  Lov  III.  12  udgjøres  Tre- 
dingshafnæ  ikke  af  mindre  end  i  ^  Guld  Jord,  Sjettingshafnæ 
af  4  |.  Sølv  og  Tolftingsha&æ  af  2  |.  Sølv,  hvilket  er  et 
Forhold  mellem  Guld  og  Sølv  som  8  til  1.  Det  Samme  ses 
af  Liber  Aarhus.,  hvor  11  +  5  |^  Sølv  i  Jord  sættes  lig  2 
^  Guld*).  Ved  Aaret  1230  laante  Nicolaus  Grevesen  20  ^ 
Guld  af  Esrom  Kloster,  hvoraf  2  ^  Guld  skulde  deles  lige 
med  1  (Mark)  mellem  16  gejstlige  Stiftelser^). 

116.  For  at  en  Møntret  kan  siges  at  administreres  vel^ 
maa  det  vistnok  fordres ,  at  Styrelsen  fastholder  følgende 
Principer:     1.   At  der  vedtages  en  én  Gang  for  alle  bestemt 


1)  Ser.  VI.  398.  KanDikerne  i  Aarhus  sælge  1244  Gods  for  500  ^ 
•  argenti  communis«.  I  et  Diplom  fra  Visby  1288  (Lub.  Urk.  If.  53) 
hedder  det  »2000  ^  puri  et  examinati  argenti  ^otenensis  ponderis 
cum  500  iC  argenti  usaalis  monete«,  hvilket  af  Udgiverne  gjengives 
ved  reneste  Sølv  og  Sølv  af  den  sædvanlige  Lødighed  (Wåhrung). 

>)  Kbhvnske  Selskabs  Skrifter  IX.  628. 

")  Holmboe  10.    Nordstrom  204.    Hullman,  Stådtewesen  I.  435. 

*)  Ser.  VI.  435:  Hic  håbet  mensa  in  terris  11  marchas  argenti  et  tan- 
tum  de  Stuvækdp,  quod  eqnipoUet  5  marchis  arg.,  unde  in  toto 
håbet  2  marchas  auri.  Aarhusbogen  har  altsaa  Forholdet  '/s  og 
ikke  Ve  som  Olufsen  (Vid.  Selsk.  Skr.  Histor.  Afd.  I.  310)  antager, 
vildledet  af  Anmærkning  h.  Ser.  VI.  427. 

^)  Pal-Muller.    Kg.  Valdemars  Jordebog  232.    D.  A.  M.  I.  113. 


Forholdet  mellem  Mark  Solv  og  Mark  Penge.  235 

Møntfod,  og  at  denne  samvittighedsfuldt  overholdes,  saa  at 
Mønten  altid  udgaar  i  den  fastsatte  Blanding  af  ædelt  og 
uædelt  Metal.  2.  At  der  er  Stadighed  i  Pengevæsenets  Ord^ 
ning,  saa  at  ny  Mønt  ikke  udgaar  og  den  ældre  Mønt  ikke 
indkaldes  for  hyppigt.  Hvis  disse  to  Frinciper  ikke  strængt 
overholdes,  vil  Begjeringen  ødelægge  al  Sikkerhed  og  Fasthed 
i  Omsætningen.  Vi  skulle  se,  om  disse  Grundsætninger  have 
været  raadende  ved  Administrationen  af  Møntvæsenet  i  det 
13de  Aarhundrede. 

Det  ældste  os  bekjendte  Forhold  mellem  den  slagne 
Mark  og  én  Mark  Sølv  er  1:3,  hvilket  findes  i  Provincial- 
lovene,  saa  at  man,  som  Anders  Sunesøn  (V.  23)  siger,  da 
Mønten  stadigt  forandrer  sig,  altid  ved  3  |^  i  Bøde  skal 
forstaa  1  ^  Sølv.  Naar  Lovene  saaledes  bestemt  ansætte 
Pengenes  Værd  jfr.  V.  S.  L.  III.  12:  the  pænningæ  sculæ 
tho  væræ  æftær  botæ  virthning,  thet  ær  tva  ørthughæ  silfs 
for  tva  øræ^),  kan  det  antages,  at  denne  i  Virkeligheden  tidt 
har  været  ringere  eller  paa  Lovens  Tid  maaske  altid  var 
ringere.  Man  faar  herved  Formodning  om,  at  dette  Forhold 
har  været  gjældende  noget  længere  tilbage  i  Tiden,  f.  Ex.  i 
den  sidste  Halvdel  af  det  12te  Aarh.  Herfor  taler  nu  virkelig 
ogsaa  en  anden  Omstændighed.  Det  hedder  i  et  Diplom  af 
1141,  at  Kong  Erik  Emun  gav  Knudsbrødrene  i  Odense  »30 
marcas  de  insula  Sild«.  Herved  maa  forstaas  30  ^  Penge 
efter  den  Regel,  at  der,  hvor  Mark  nævnes  uden  nærmere 
Angivelse  og  ikke  andre  Omstændigheder  tale  derimod,  menes 
Penge  og  ikke  Sølv.  Denne  Gave  bekræftes  af  Valdemarerne 
1180  og  1203,  men  i  begge  Brevene  herom,  af  hvis  Udtryk 
og  Indhold  det  fremgaar,  at  Kongerne  ikke  ville  beskjære, 
men  stadfæste  et  tidligere  Tilsagn,  hedder  det  udtrykkeligt 
10  ^  Sølv^.    Det  synes  uimodsigeligt  deraf  at  fremgaa,  at 


*)  Jfr.  Stemano  S.  600  og  de  der  citerede  Steder. 

^)  D.  A.  M.  I.  246,  262,  286:  Statuimas  etiam  ut  10  marchas  argenti 
de  iosala  Siland  aoouatim  reddendas  et  censum  estiualem  de  Othense, 
que  utraque  ad  supplemeDtam  vestUure  a  nostris  antecessoribus 
habuere,  non  noster  exactor  sed  ipsorum  tutor  jam  modo  suscipiat. 


236  MøntTæMDet. 

Forholdet  mellem  Mark  Solv  og  Penge  paa  den  Tid  Tar  som 
3  til  1. 

Landslovene  have,  som  sagt,  et  bestemt  Kursforhold, 
hvorefter  der  skal  regnes  i  Badesager.  Det  vilde  være  mær- 
keligt, om  der  ikke  i  Lovene,  hvis  Oprindelse  dog  skriver 
sig  fra  forskjellig  l^d  og  hvis  enkelte  Stykker  ere  opstaaede 
for  sig  og  senere  ikke  altid  sammenarbejdede,  skolde  findes 
Spor  af  et  andet  Forhold,  Levninger  fra  en  Tid,  da  en  Mark 
i  Penge  endnu  ikke  af^eg  saa  stærkt  fra  sin  Navne  i  Solv. 
Dette  er  netop  Ulfaeldet  med  2  Bøder,  som  sikkert  skrive 
sig  fra  meget  gamle  Tider  Tokkeboden  efter  Skaanske 
Lov  IX.  7  og  Fredkjebet  efter  Eriks  Sj.  Lov  IIL  46. 
Tokkeboden  erlagdes,  naar  man  i  sin  Ager  dræbte  en  Andens 
Kvæg,  hvis  Dyret  havde  en  Værdi  af  mindst  2  jØrer,  eller 
hvis  det  var  mindre  værd,  naar  det  skete  i  Ejerens  Paasyn, 
og  Bødens  Størrelse  var  2  ører  »sua  gothe  sum  fiura 
ørthogha  pænninga.«  —  Om  Fredkjøbet  lyder  Bestem- 
melsen saaledes:  Thet  skal  man  vitæ,  at  hvilkin  man,  sum 
man  dræpær,  tha  a  han  at  botæ  thære  for  ni  mare  til  ku- 
nungs  ræt  oc  siæx  mare  til  frith  køp,  thet  ær  fiuræ  mare 
silfs  oc  thre  mare  foræ  blothæ  vitæ.  Og  i  samme  Lov- 
stykke  senere:  frithkøp  the  siæx  mark  æller  fyuræ  mark 
silfs.  I  begge  disse  Bødebestemmelser  finde  vi  altsaa  Forholdet 
imellem  Sølv  og  Penge  ansat  som  3  til  2;  det  forekommer 
mig,  at  man  skimter  bag  begge  et  gammelt  Kongebud  om 
Bødernes  Størrelse  ansat  baade  i  Sølv  og  Penge. 

De  Bidrag,  som  kunne  erholdes  til  Bestemmelse  af  For- 
holdet i  Løbet  af  det  13de  Aarh.,  ere  ikke  mange  ^).   I  Følge 

^)  1  Følge  Jordebogens  Hovedstykke  svares  af  Odense  By  •20  ^'  puri 
vel  150  iC  den.«.  Man  kunde  heraf  antage  —  og  det  have  hidtil 
Alle  ment  —  at  de  fyenske  Penge  1231  stode  i  ganske  usædvanlig 
lav  Kurs,  hvad  i  og  for  sig  ikke  er  rimeligt;  Haandskriftets  Nøj- 
agtighed gjør  det  usandsynligt,  at  her  er  en  Fejlskrift.  Langt  na- 
turligere synes  det  mig  at  antage,  at  her  er  anvendt  en  anden 
Vægt  end  den  sædvanlige,  hvad  en  anden  Omstændighed  be- 
styrker. •  Schogbyhæret  cum  haræslef«  anføres  kort  efter  med  en 
Afgift  af  440  fC  den.,   hvilket  efter  den  sædvanlige   Beregning   af 


Forholdet  mellem  Mark  Sølv  og  Mark  Penge.  237 

et  Diplom  af  1256  give  en  Del  Ejendomme  i  Sjælland  til- 
sammen en  aarlig  Afgift  af  445  ^  Penge,  hvilket  sættes  lig 
med  120  ^  purt  Salv;  dette  er  et  Forhold  som  3^'/04  til  1^). 
Dronning  Margreta  bestemte  1265,  at  Manten  i  Beval  skulde 
udmantes  saaledes,  at  der  sloges  6  |^  og  2  ører  af  1  Mark 
purt  Salv^).  Da  dette  Forhold  ikke  stemmer -med  det,  der 
gjaldt  i  de  andre  Lande  ved  østersaens  Kyst  paa  den  Tid, 
idet  Pengene  dér  vare  langt  bedre,  kan  det  vel  antages,  at 
det  svarer  til,  hvad  der  gjaldt  i  Danmark  paa  den  Tid.  1282 
ansætter  Ærkebisp  Bertrand  i  Beregningen  over,  hvad  der  var 
svaret  af  Danmark  til  det  hellige  Lands  Hjælp,  5  ^  Penge 
til  1  1^  Salv  (D.  Svec.  L  602). 

Fra  Begyndelsen  af  det  14de  Åarh.  have  vi  falgende 
Oplysninger.  1306  bekjendtgjorde  Nicolaus  Bane,  at  han 
havde  kjabt  en  Gaard  af  St.  Clara  Kloster  i  Boeskilde  for 
300  1^  gangbar  Mant  og  strax  betalt  23  ^  puri  paa  Kjabet, 
hver  beregnet  til  8  ^  gangbar  Mant;  han  lovede  at  betale 
Beston  næste  Torsdag  efter  Pintse  med  100  |L  Kobberpenge 
og  2  1^  puri;  Forholdet  ®  i^).  —  I  en  gammel  Kranike 
hedder  det:  1319  Ericus  Bex  Daniæ  indicta  prius  per  eum 
dimidia  marca  argenti  ver  quatuor  denariorum  de  quolibet 
aratro  obiit"^).  Her  maa  læses  »quatuor  marcis  denariorum«, 
og  det  er  urimeligt  med  Udgiveren  at  tro,  at  en  Mark  no- 
gensinde var  8  Denarier.  1  ^  Salv  var  altsaa  her  8  ^  Penge. 
—  1324  pantsatte  Bidder  Peder  Nielsens  Enke  Ingefrid  af 
Nebbe  til  Sora  Kloster  sit  Gods  i  Bretved  for  en  Sum  af 
200  ^  Penge    gangbar   Mant   til  Værdi   af  20  ^  purt  Salv 


Kursforholdet  mellem  Sølv  og  Penge  (Vi)  ^ilde  være  146^/8  ^'Sølv. 
Meo  intet  af  Fyens  øvrige  Herreder  svarer  en  saa  stor  Afgift;  70  ^ 
og  80  ^  Sølv  ere  de  højeste  Beløb.  Den  Løsning  forel(ommer  mig 
at  ligge  nær,  at  der  i  hele  Fyenslisten  er  anvendt  en  anden  og 
større  Sølvvægt. 

1)  Originalen  er  benyttet,  da  Aftrykket  i  D.  A.  M.  I.  208  er  faldt 
af  Fejl. 

«)  Bunge.   I.    494. 

»)  Suhm  XI.  516. 

*)  Ser.  VI    521. 


238  Møntvæsenet. 

efter  kalnsk  Vægt*);  Forholdet  *^/i.  —  I  Aaret  1325  ud- 
stedte Kong  Kristoffer  og  hans  Sen  Erik  et  Brev  til  Marsk 
Ludvig  Albertsøn,  hvori  de  lovede  at  betale  bl.  A.  1000  ^ 
skaanske  Penge,  eller  i  Stedet  herfor  »pro  qualibet  marca 
denar.  Scaniensium  duas  marcas  denar.  Seland.  vel  pro  sin- 
gulis  quatuor  mards  cam  dimidia  denar.  Scan.  unam  mar- 
cam  puri  argenti  sub  pondere  coloniensi«-).  1  ^  Sølv  efter 
kølnsk  Vægt  sættes  saaledes  lig  4*  3  ^  sk.  Penge  eller  9  ^ 
sjællandske. 

Her  stanse  vi.  Til  nærmere  Oplysning  skulle  vi  tilfeje 
følgende  Steder,  hvor  danske  Penge  bestemmes  i  Forhold  til 
engelske  Sterlinge. 

I.  1263  bortforlener  den  slesvigske  Bisp  Niels  et  Len  i 
Lundebjergherred,  hvoraf  der  skulde  aarlig  svares  65  ^  Penge, 
for  hver  Mark  tre  Skilling  af  nye  Sterlinger  («65  marcas 
denar.,  pro  qualibet  marca  tres  solidos  novorum  Sterlingorum«; 
Diplomatariet). 

II.  1266  love  Abbeden  og  Munkene  i  Løgum  Kloster 
at  betale  for  en  Gaard  »640  marcas  denar.  usualis  monetæ 
Bipensis,  ita  quod  quelibet  marca  ^^nariorum  valeat  3  solidos 
legalium  Sterlingorum«'^);  da  der  nu  regnedes  20  solidi  paa 
et  Pund,  iaar  man  paa  begge  disse  Steder  Forholdet  1  Pd. 
Sterl.  =  6*/8  1^  den.. 

III.  Omtrent  samme  Forhold  haves  i  et  Diplom  af 
1282,  hvorved  Sælgerne  af  noget  Jord  erkjendte  at  have  mod- 
taget af  St.  Agnetes  Kloster  i  Boeskilde  »5  marchas  ster- 
lingorum  legalium  in  pondere  pro  22^'9  marchis  usualis 
monete  et  insuper  28  marchas  ejusdem  usualis  monete^)«. 
1  ^  Sterling  bliver  da  =  4^/2  ^  i  gængse  Penge  og  1  ^ 
Sterl.  =  6^  4  ^. 


^)  Ser.  IV.  493:    200  ^  denar.  currentis  monetæ  ad  vaiorem  20  mar- 

carum  puri  argenti  ponderis  Goloniensis. 
«)  Huitfeldt.  425. 
«)  Ser.  VIII.    148. 
*)  Suhm  X.  1014. 


Danske  Penges  Forhold  til  engelske  Sterlinge.  239 

IV.  1298  skjænkede  Biskop  Kristiem  i  Bibe  til  de 
fettige  Disciple  i  Pukætoft  40  %  gangbare  Penge  eller  5  JS 
Sterl.0.    Forholdet  »/i. 

Det  fremgaar  af  disse  Dokumenter,  at  man  har  søgt 
najere  at  bestemme  den  Værdi,  man  skulde  modtage,  ved 
Hjælp  af  de  engelske  Sterlinge.  Denne  Ment  var  i 
Middelalderen  i  al  Fald  fra  vort  Åarhundredes  Slutning  den 
eneste,  som  holdt  sig  i  Ej'edit  i  vore  nordiske  og  mange 
andre  Lande.  Man  vragede  de  indenlandske  og  mange  af  de 
fremmede  Mønter,  men  den  engelske  Mønt  kurserede  overalt. 
Den  var  14^/5  lødig,  og  Sølv  af  dette  Gehalt  var  særdeles 
agtet  over  hele  Evropa  og  gik  under  Navn  af  Sterling,  ved 
hvilken  Benævnelse  altsaa  kan  forstaas  baade  Sølv  og  Mønt- 
stykker; i  Følge  et  Diplom  af  1305  laaner  saaledes  Kong 
Hakon  V.  SønderjyUands  Hertug  2000  ^  Sterling,  hvilket 
Beløb  i  et  andet  Diplom  benævnes  som  2000  %  brændt 
Sølv*).  Med  Føje  kunne  vi  i  de  ovenfor  nævnte  Bevissteder 
derfor  forandre  Sterling  til  Mark  Sølv  og  faa  da  et  Forhold 
mellem  denne  og   de   udmøntede   Penge   i   Aarene  1263  og 

10  101^  12 

1266  som  -V^,  1282  som  -P,  1298  som  ^. 
111 

Det   vil  af  samtlige  Bevissteder  fremgaa,    at  Mønten  i 

Løbet  af  Aarhundredet  er  sunken  ned  til  endog  at  have 

kun  2  og  3  Gange  saa  liden  Værdi   som   den,    den 

havde  ved  Åarhundredets  Begyndelse.    Der  gjenlyder 

derfor   overalt   Bilager   over  Møntens   Slethed.     I   Processen 

mod  Jakob  Erlandsøn    beskyldes  Kongen   for   at    slaa   langt 

slettere  Mønt   end  den,    der  tidligere  var  i  Brug.    Ikke  blot 

Præster  og  Klærke  og  de,  der  rejste  udenlands  for  at  studere, 

lede  betydeligt  derved,   men   ogsaa  Paven,    hvis  Indtægt  af 

Landet    formindskedes.    (Ser.   V.  .593).     I    Processen    mod 

Johan  Grand,  hvor  samme  Klage  over  Kongens  Bestyrelse  af 


*)  Terpager,  Ripæ  468. 
*)  Holmboe  30. 


240  Møntvæseoet. 

Mantvæsenet  fremkommer,  angives  nejere,  hvor  meget  Mønten 
er  sunket.  Kong  Erik  og  hans  Fader  —  hedder  det  i  An- 
klagen —  havde  i  den  Grad  forringet  Landets  Penge,  at 
medens  man  i  tidligere  Tider  kunde  have  1  ^  Sølv  for  om- 
trent 4  >^  af  Landets  Mønt,  kan  man  nu  næppe  faa  den 
for  18  M>  Det  tidligere  Forhold  mellem  Mark  Sølv  og 
Mark  Penge  ®/i  skulde  altsaa  være  sunket  til  *Vi^).  Hertil 
svarer  nu  Kongen,  at  han  ikke  er  Aarsag  til  denne  For- 
ringelse, men  derimod  hans  Faders  Mordere,  der  beskyttes  af 
Ærkebispen,  og  som  paa  Hunehals  og  Hjelm  lade  slaa  falsk 
Mønt  af  den  sletteste  Slags  ved  Hjælp  af  nogle  af  Kongens 
Møntmestre,  som  de  have  fanget  og  tvunget  til  at  præge 
Penge  med  Stempel  som  Landets  almindelige  Ment.  Og 
disse  Penge  have  Kongemorderne  ved  deres  Agenter  ladet 
udbrede  rundt  om  i  Landet  til  dettes  og  Kongens  store  Tab. 
At  dette  er  Sandhed,  fremgaar  af  det  mellem  Erik  Menved 
og  Kong  Erik  af  Norge  1295  sluttede  Forlig,  hvorved  denne 
sidste  lover,  at  der  ikke  paa  de  to  nævnte  Fæstninger,  der 
forblive  i  hans  Værge,  skulde  udmøntes  Penge,  hvormed 
Kongen  af  Danmarks  Mønt  kan  forværres-).  I  Biskoppens 
Angivelse  af  Møntens  ringe  Værd  er  der  nu  vistnok  nogen 
Overdrivelse,  og  de  nævnte  Værdier  kunne  i  al  Fald  kun 
gjælde  de  seneste  Aar  og  enkelte  Udmøntninger^).    Men 


*)  Ser.  VI.  2S8:  ad  XI  art,  quidicit,  quod  idem  Rex  et  pater  suus  mo- 
netam  regni  adeo  minoraverunt,  quod  cum  olim  pro  4  libris  monetæ 
regni  vel  circiter  posset  haberi  marca  puri  argenti,  nunc  de  18  libris 
mon.  vix  haberi  potest.  S.  281,  311  lyder  Fremstillingen  anderledes: 
pro  4  libris  monetæ  regni,  nunc  pro  decem.  og:  pro  tribus  libris, 
nunc  pro  18  libris.  Jeg  vælger  den  ovenstaaende  Angivelse,  da  der 
to  Steder  anføres  4,  og  da  der,  hvor  10  nævnes,  rimeligvis  er  glemt 
•  et  octo«. 

?)  Huitfeldt.  I.  306—7. 

')  Schive  antager  (S.  81),  at  man  idet  Hele  talte  gode  og  slette  Penge 
mellem  hverandre,  kun  derved  kan  man  forstaa  de  i  enkelte  Doku- 
menter nævnte  Værdier,  der  ere  forskjellige  fra  og  bedre  end  hvad 
der  vitterligt  ellers  paa  den  Tid    ansaas   som    Kursforholdet.    Saa- 


Fremmede  Penges  forholdsvise  Godhed.  241 

Kongen  modbeviser  ikke  Faastanden,  og  dens  Sandhed  skal 
efter  Mantkjenderes  Udsagn  ogsaa  fremgaa  af  de  fundne 
Pengestykker  fra  den  Tid.  Det  er  karakteristisk,  at  Mønterne 
nu  kaldes  Kobberpenge^),  thi  skjønt  Penge  af  ublandet  Kobber 
først  sloges  i  en  langt  senere  Tid,  har  dog  i  Mønterne  &a 
det  13de  Aarhundredes  Slutning  og  især  det  14de  Aarhun- 
dredes  første  Halvdel  Kobberet  udgjort  en  saa  overvejende 
Del  af  Metalmassen,  at  Navnet  for  saa  vidt  kan  forsvares. 
I  Frdg.  af  1304  §  6  tilstaar  Erik  Men  ved  selv,  at  Toldind- 
tægten er  forringet  paa  Grund  af  Møntens  Slethed;  Tolden 
skal  derfor  betales  med  engelske  Penge. 

117.  Møntens  Binghed  maatte  medfare  den  største 
Besvær  og  Tvang  i  Omsætningen.  Hvis  nu  denne  fra  et 
politisk  Standpunkt  set  aldeles  forkastelige  Bestyrelse  af 
Møntvæsenet  havde  sit  Sidestykke  i  andre  Lande  eller  dog  i 
de  tilgrænsende  Lande  paa  samme  Tid,  vilde  det  endda 
kunne  forsvares.  Dette  var  imidlertid  ikke  Tilfiældet.  I 
Norge  var  Forholdet  mellem  Mark  Sølv  og  Mark  Penge  i 
al  Fald  i  Begyndelsen  af  det  1 3de  Aarh.  sædvanligt  som  °/ 1, 
men  steg  under  Magnus  IV  Lagabøter  (1263 — 80)  og  Erik 
Magnussen  (1280—99)  til  *  i.  Under  Hakon  Magnussen 
{1299- 1319)  var  Forholdet  stundom  ®  i,  men  i  øvrigt  var  For- 
holdet indtil  1340  sædvanligt  ikke  ringere  end*/i.  I  Sverrig 
blev  den  slagne  Mark  i  Slutningen  af  det  13de  Aarh.  regnet  lig 
med  ^/5  af  1  1^  Sølv.  I  intet  af  de  nordiske  Broderlande  er 
det  saaledes  kommet  til  slige  Tderligheder  som  her  i  Landet. 
Den  danske  Segjering  vilde  derhos  have  kunnet  lære  af  andre 
Møntforfatninger,  hvilken  Fordel  det  var  at  have  et  fast  og 
ordnet  Møntvæsen.  Lybek  frembød  et  lysende  ExempeL 
Det  kan  antages,  at  den  lybske  Mark  i  Begyndelsen  af  det 


ledes  hedder   det  129S  — ,  da  netop  de  sletteste  Mønter  kurserede, 
nenlig  indtil  10,6  og  allermindst  8  Gange  slettere  end  brændt  Sølv 
—  at  5  ^'  regnes  for  1  fC  Sølv. 
»)  Suhm  XI.  516.     Welnwich,    Stevnsherred  71.     Dipl.  Sv.  I.  Nr.  743. 

16 


142 

13de  Aarii.  har  staæt  i  Vm^nM  tfl  1  ^  f^  Sair  som  ^f. 
Den  Forringelse  af  Mantoi,  som  paa  åm  Tid  Her  saa 
almiiidel^  i  Tf dsUand  og  fofpfamtede  sig  til  andie  Lande, 
naaede  ogna  Staden;  men  dorne  lod  sig  i  Laeogi&i  iUæ 
fOdlede  heraf.  1255  indgik  Byen  en  Forenii^  med  HamlxRg 
om  en  faMes  Ifentfed«  Denne  nye  Møntfod,  som  h<ddfc  sig 
stadig,  gjolde  sg  efterhaandai  saa  gjaddende,  at  den  blev 
den  henkeode  i  Nabdandene.  Alle  Osteiserøs  Stæder  maatte 
onske  at  bringe  Orerensstemmebe  i  deres  Hanftestemmelser 
og  Pengeberegnioger.  Luneborg,  Wismar  og  Bostock  s^te 
hos  deres  Landsherrer  om  Lov  til  at  ndpra^  Ment  i  Forhold 
som  lybsk  og  hamborgsk  Mønt.  Den  lybske  Mark,  der 
deltes  i  16  Sdiilling  og  16  X  12  Pfenn^e,  holdt  sig  gjennem 
Slutningen  af  det  13de  Aarh.  i  det  Forhold  til  1  |^  Sølv,  at 
der  af  denne*  i  Beg^en  møntedes  2  |^  9  Schilling^). 

118.  I  de  foran  opstillede  Betragtninger  ligger  allerede 
det  andet  af  de  stillede  Spørgsmaal  besvaret:  Mønten 
holdt  sig  ikke  stadig  i  samme  Værd.  Lnidlertid 
kunde  en  Forringelse  af  Mønten  være  sket  aldeles  gradvis 
med  Åartiers  Mellemrum;  Kursen  kunde  tænkes  ikke  at 
have  fluktueret  op  og  ned.  Det  skal  nu  vises,  ^at  ogsaa  i 
denne  Henseende  har  Møntvæsenet  været  slet  bestyret.  Fen- 
genes  Værd  er  steget  og  foldet  uophørligt,  og  ny  og  for- 
sigellig  Mønt  er  udgaaet  omtrent  hvert  Aar. 

Der  har  i  Middelalderen  fra  meget  tidlige  Tider  været 
fulgt  en  Begel  ved  Mentadministrationen,  som  nu  forekommer 
os  højst  besynderlig.  Allerede  Ludvig  den  Fromme  skal  have 
grebet  til  den  Foranstaltning  ofte  at  inddrage  den  gamle 
Mønt  og  sættenen  ny  i  Omløb.  Earl  den  Skaldede 
gjenoptog  denne  Begel,  og  efter  .den  Tid  anvendtes  den  al- 
mindeligt i  de  fleste  af  Evropas  Biger^).  Hensigten  med 
denne  hyppige  Indkaldelse  af  Mønten  var  i  den  senere  Mid- 


>)  Scbive  fl.  St  Nordstrøm  214.    Graatoff  36,  62,  264. 
*)  Waitx,  Verfatsungsgesehichte  IV.  73. 


Kongerne  »forny  deres  Mont«.  243 

delalder  hovedsagelig  at  vinde  en  Indtægt  ved  at  lade  TJnder- 
saatterne  paa  ny  betale  Slagskatten  og  ofte  desuden  ved  at 
udsende  ny  Mønt  med  ringere  Gehalt.  Det  er  imidlertid 
tvivlsomt,  om  disse  Hensyn  ogsaa  have  givet  den  første 
Anledning  til  denne  Forholdsregel.  Der  er  meget,  som  taler 
for,  —  saaledes  som  Waitz  påaviser  —  at  Kongerne  oprin- 
delig have  søgt  paa  denne  Maade  at  lægge  Hindringer  i 
Vejen  for  Falskmøntnerne,  mod  hvem  det  var  af  Vigtighed 
at  gribe  til  energiske  Forholdsregler,  da  Folket  begyndte  at 
mistro  den  slagne  Mønt,  ligesom  man  tillige  har  ønsket  at 
fremme  større  Enhed  og  Orden  i  Pengevæsenet.  Disse  øje- 
med, som  jo  ogsaa  tilsigtes  ved  Nutidens  Indkaldelse  af  ældre 
og  Prægning  af  ny  Mønt,  bleve  imidlertid  snart  forglemte 
eller  satte  til  Side  for  det  Hovedøjemed  at  berige  Mønt- 
herren. 

Snart  hvert  Aar,  snart  med  flere  Aars  Mellemrum  blev 
i  de  evropæiske  Lande  al  ældre  Mønt  sat  ud  af  Eurs  til 
bedste  for  en  ny  Mønt;  Kongerne  fornyede  deres  Mønt*). 
Det  var  hovedsageligt  disses  Pengetrang,  som  bestemte,  om 
Mønten  skulde  forandres;  handlede  de  kun  af  dette  Hen- 
syn, skete  Inddragelsen  saa  hyppigt  som  muligt.  De  danske 
Konger  stode  ikke  tilbage  i  denne  Henseende.  Man  faar  af 
de  historiske  Dokumenter  Indtrykket  af,  at  Kongen,  i  al  Fald 
i  Slutningen  af  Aarhundredet ,  hvert  eneste  Aar  slog  ny 
Mønt.  Frdg.  1304  §  3,  der  indeholder  overordentlig  strænge 
Bud  om  Brugen  af  ny  og  gammel  Mønt,  synes  at  forudsætte 
en  aarlig  Forandring  af  Pengene :  fra  den  Dag,  Mønten  er  lyst,  ved 
Mikkelsdagstid,  og  til  næstCalgende  Marie  Himmelfartsdag  (15de 
Aug.)  maa  Ingen  kjøbe  med  de  gamle  Penge,  men  kun  det 
løbende  Aars  (tune  instantis  anni)  under  Straf  af  at  miste 


^)  Oldemoder  6:  nisi  monetam  nostram  eontigerit  innovari.  Jeg  kan 
ikke  være  i  Tvivl  om  —  skjønt  jeg  ikke  har  set  denne  Forklaring 
fremsat  —  at  den  Talebrug  at  forny  sin  Mønt  o:  at  gjentage 
Noget  til  Opnaaelse  af  en  Fordel,  skriver  sig  fra  denne  Fremgangs- 
maade  ved  AdministrationeD  af  Møntvæsefiet. 

16* 


244  MøntTæsenet 

selve  Pengene  og  desuden  Alt,  hvad  han  farer  med  sig  eller 
hos  sig.  Kongens  Fogeder  maa  kun  modtage  Skatter  eller 
Beder  i  den  ny  Ment  for  dette  Aar,  og  straffes  med 
Tabet  af  Embedet  og  en  Bøde  af  40  %,  om  de  handle  der- 
imod. Det  paalægges  alle  Prælater,  ElæAer  og  Verdslige 
kun  at  modtage  deres  Undergivnes  Afgifter  i  den  ny  Ment, 
hvis  de  ville  undgaa  Kongens  Vrede  ^). 


')  Gand.  jar.  P.  Brock  har  i  Aarbøger  f.  n.  Oldk.  1871.  373  ff.  udtalt 
sin  Beklagelse  over,  at  man  ved  MøDtfandene  hidtil  saa  godt  som 
alene  har  søgt  rent  namismatisk  Udbytte,  medens  Undersøgelser 
om  Granden  til  NedgraYoingen  have  været  savnede.  Forf.  viser, 
hvorledes  flere  beslægtede  Fands  Jævnførelse  kunne  give  historiske 
Oplysninger.  Først  og  fremmest  søger  han  at  bestemme,  hvor  stor 
Girkulationshastigheden  har  været,  hvor  lang  Tid  man  kan  antage 
hengaaet  mellem  det  Tidspunkt,  da  Mønten  udgik,  og  det,  paa 
hvilket  den  var  i  Alles  Hænder  paa  alle  Steder  i  Landet.  Af  et 
Fund  fra  Pompeji  (I)  og  3  Fund  her  fra  Danmark,  som  antages 
nedlagte  i  Svenskerkrigen  1 657 — 59  (de  yngste  Marstal  paa  Mønterne 
vare  nemlig  henholdsvis  1650,  1653  og  1655)  og  af  et  Fund,  som 
aotages  nedlagt  1801  (den  yngste  Mønt  var  fra  1788),  uddrages 
den  Slutning,  at  der  aitld  maa  hengaa  nogle  Aar,  før  Mønten  de- 
poneres. Denne  Bevisførelse  kan  ikke  godkjendes.  Efter  at  man 
først  har  ladet  Nedlægningsgrunden  været  det  Ubekjendte  og  saa 
sluttet  sig  til  denne  af  Mønternes  Aarstal,  kan  man  ikke  senere 
gjøre  den  omvendte  Slutning,  at  udfinde  det  passende  Tidsforhold 
meUem  Møntens  Prægning  og  Deposition.  Den  fundne  Sætning  er 
derhos  ingenlunde  rigtig;  thi  Mønten  skulde  i  en  stor  Del  af  Mid- 
delalderen strax  circulere  og  være  i  Alles  Eje,  hvorfor  det  maa  an- 
tages, at  man  i  Møntfundene  netop  har  Penge  fra  det  sidste  Aar. 
Men  denne  Regel  ved  Møntadministrationen  kjender  Forf.  ikke.  — 
Gand.  Brock  påaviser  derpaa  som  klare  Spor  af  en  Deposition  af 
Penge  i  Anledning  af  Venderindfaldet  1259—60,  4  forskjeliige  Fund, 
hvori  der  ikke  haves  yngre  Mønter  end  fra  Kristoffer  Vs  Tid.    Ikkun 

'  ét  af  disse  er  imidlertid  bevislig  fra  Sjælland,  hvor  Jarimar  kom. 
—  Den  anviste  Vej  er  efter  min  Formening  ogsaa  ubrugelig.  Baade 
1  Oldtiden  og  Middelalderen  bar  der  været  mindst  ligesaa  mange 
Begivenheder  af  privat  Karakter,  Forfølgelse,. Forbrydelse,  Bortrejse 
o.  s.  V.,  som  gave  Anledning  til  Nedgravning  af  Penge,  som  der  har 
været  almindelige  historiske  Begivenheder.  Naar  ikke  særegne  Forhold 
ved  Nedgravningen  eller  Møntstykkerrne  lede  til  Bevis  i  en  bestemt 


Lysning  af  ny  Mønt  245 

119.  Om  Forholdet  ved  TJdmjøntningen  var  der  i  Dan- 
mark efterhaanden  opstaaet  følgende  Begler: 

Kongen  maatte  kun  udstede  ny  Mønt  paa  en 
bestemt  Tid  af  Aaret,  nemlig  ved  Mikkelsdagstid;  heri 
ligger,  at  han  heller  ikke  maatte  forandre  Mønten  mere  end 
én  Oang  hvert  Åar.  Mønten  skulde  derhos  lyses  paa 
Landstinget,  før  den  sattes  i  Omløb^).  Navnlig  for 
Hansestæderne  og  de  øvrige  Fremmede  var  det  af  Vigtighed 
at  faa  bestemt,  naar  man  var  pligtig  til  at  kjøbe  med  den 
nye  Mønt.  De  have  sikkert  ogsaa  draget  Omsorg  for,  at 
Tiden  sattes  til  Mikkelsdag,  da  Fiskerierne  paa  Falsterbo  og 
Skanør  vare  til  Ende. 

Den  ældre  Mønt  tabte  efterhaanden  al  Værdi,  uden 
Metallets,  og  maatte  omsmeltes^).    Imidlertid  blev  den  endnu 


Retning,  er  det  saare  usil^ltert  at  slutte  Noget  om  Grunden  til  Ned- 
lægningen. Møntfundene  blive  let  blinde  Vejledere,  som  liun  føre 
derhen,  hvor  man  selv  ønsker;  det  ser  dog  tilEiempel  besjfoderligt 
ud,  at  A.  D.  Jørgensen  i  sin  Afhandling  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.  187 1» 
85  ff.  forkaster  saa  godt  som  alle  skriftlige  Vidnesbyrd  om  Kristen- 
forfølgelser i  Danmark  —  men  antager  nogle  Møntfund  til  Bevis. 
Den,  som  engang  vil  skrive  Bondeoprørets  Historie  1256,  vil  natur- 
ligvis benytte  alle  de  af  Gand.  Brock  anførte  Møntfund  som  Bevis 
for,  med  hvilken  Voldsombed  dette  Oprør  rasede.  Og  hf  ad  skulde 
der  siges  herimod?  Fundene  ere  lige  saa  gode  Vidnesbyrd  om  dette 
som  om  vendiske  Indfald. 

^)  Valdemar  IFs  Priv.  for  Lybek  mellem  1203  og  1209:  die  dominlco 
ante  Miehaelis  dantur  novi  denarii  pro  teloneo  et  non  prius.  Lub. 
UrkundenbuGh  1.  20.  Sartorius  II.  13.  Samme  Bestemmelse  gjenflndes 
i  et  stort  Tal  af  Hansestædernes  Privilegier.  Frd.  1284  §  14:  Thæt 
landx  thing,  thær  næst  ær  æftær  sanctæ  Mikils  dagh,  skal  ny  myot 
up  liusæ  i  allæ  landæ.  Frdg.  1304  i  3:  Innovatio  monete  prius- 
quam  in  proximo  generali  placito  cujuslibet  terre  ante  festum  beatl 
Michaelis  DuUatenus  publicetur,  sicutimonetariuscapitis  sui  amissio- 
nem  voluerit  evitare.  Lfib.  Urkb.  II.  318:  quod  nemo  cogatur  dåre 
nouos  denarios,  antequam  exlerent. 

*)  Allerede  Absalon  taler  i  sit  Testament  om  70  gamle  fC  skaanske  Penge, 
der  vare  leverede  til  Indsmeltning  (det  ses,  at  man  kande  faa 
mere  end  16  fC  Sølv  deraf).  Dipl.  Sv.  I.  684. 


246  MønUæseoet. 

i  nogen  Ud  modtaget  i  den  kgL  Kasse  imod  en  Opgjæld.  I 
Tydskland  plejede  man  at  vexle  16  Stykker  af  den  ældre 
Ment  med  12  af  den  nye,  altsaa  med  Tab  af  V4  af  den 
Ment,  man  rexlede  (Holmboe  28),  men  her  i  Landet  har  man 
vistnok  maattet  miste  ^'a  af  den  gamle  Mant.  Til  Bevis 
herfor  skal  jeg  anfare  felgende  Ord  af  et  Priv.  for  Stralsund 
$t  1316:  »duos  solidos  denariorum  novorum  scaniensium  vel 
tres  vetemm  racione  theolonii  nobis  dabunt«,  ligesom  ogsaa 
Hansestædernes  Forslag  af  1342:  »quevis  schuta  de  Almania 
dabit  unam  ore  nouorum  Scaniensium  aut  4^  9  arthic  anti- 
quorum  Skan.  den.«^).  Endelig  tror  jeg,  at  man  ved  denne 
Antagelse  har  fundet  Løsningen  til  den  gaadefulde  Bestem- 
melse i  Erik  Glippings  alm.  Stadsret  §  61:  Hwo  ther  will 
selliighe  tydesth  all,  hånd  schal  selliighe  och  gnfwe  stopett 
for  tollff  penige  mellem  en  poske  och  aodhen;  hwad  mynt 
tha  worther,  for  stopett  otthe  penige;  —  och  stop  danst  all 
Schall  gielde  sex  penige  then  første  tyme  och  then  andhen 
thyme  4  penige,  och  saa  her  schal  were  om  nye  myntt. 
Den  tje  Mønt  sættes  som  Trediedelen  bedre  end  den  ældre; 
at  Paaske  nævnes  som  Termin,  maa  vist  staa  i  Forbindelse 
med  Bestemmelsen  om,  at  tydsk  øl  ikke  turde  sælges  eller 
drikkes  efter  Paaske  (Frdg.  1283  §  2). 

Klagen  over  Bestyrelsen  af  Møntvæsenet  ramte  ogsaa 
den  Side  af  Administrationen,  at  Mønten  saa  hyppigt  ind- 
kaldtes. I  Følge  Kong  Abels  Frdg.  1251  §  5  og  Kristoffers 
Frd.  af  1257  §  12  vedtog  man  at  betale  Plovpenge  for  at 
faa  en  stadig  Mønt^).  Der  finder  altsaa  et  Forlig  Sted 
mellem  Kongen  og  Folket,  Kongen  skal  have  en  fast  Indtægt 
andetsteds  fra,  imod  at  han  regulerer  Mønten.  —  At  Mønten 
skulde  være  stadig,  var  i  det  Hele  det  økonomiske  Pro- 
blem, som  skulde  løses:  Da  Valdemar  Atterdag  i  Aaret  1360 
raadspurgte  Hansestæderne  blandt  Andet  om  Landets  Penge, 


M  Dipl.  Svec.  III.  285,  V.  134. 
*;  ifr.  foran  S.  211. 


Kongens  Indtægt  af  Møntregalet  247 

raadede  de  liam  til  at  indføre  en  fælles  Mønt  over  hele 
Landet,  som  var  stadig  og  ikke  blev  bedre  eller  ringere  *).  — 
Flovskatten  skulde  imidlertid  ogsaa  direkte  tjene  til  Dækningen 
af  Omkostningerne  ved  Udmøntningen  eller  som  Forskud  til 
Indkjøb  af  Sølv.  Vi  finde  nemlig  ogsaa  i  de  felgende  Aar- 
hundreder,  at  der  er  givet  en  saadan  Hjælpeskat  for  at  kunna 
lade  slaa  ny  Mønt,  jfr.  Margrethes  Frdg.  1396  Art.  15:  Item 
aff  thy  at  vy  haffue  hert,  at  hær  i  alle  landæ  er  vanskæ  om 
mynth,  at  han  er  ey  i  landen,  tha  haffue  the  i  allæ  landæ 
iætt  oss  een  hjelp  til  then  mynt,  oc  haffue  the  iætt  oss  her 
i  landet  8  grottæ  aff  huert  hws  nw  at  mydfastæ  o.  s.  v. 

Det  maatte  naturligvis  paahvile  Undersaatterne  at  be- 
tale Omkostningerne  ved  Udmøntningen,  den  egentlige  Slag- 
skat. Men  ved  Siden  af  denne  krævede  Møntherren  for  sig 
desuden  en  betydelig  Afgift  for  Adgangen  til  at  erholde 
møntede  Fenge  for  umøntet  Sølv  (monetagium,  seigneur- 
iage).  Denne  fradroges  i  Forbindelse  med  Møntomkostnin- 
gen i  den  Sum,  som  sendtes  i  Omløb,  og  indbetaltes  i 
Møntherrens  Kasse  ^). 

Om  Møntindtægten  giver  Jordebogen  følgende  Oplys- 
ninger. 

Uovedlisten.  Indtægtsiisteo. 

Lund  1200  ^  puri  et  8  ^  auri.  denarios  pro  300  fC  argenti. 

Preter  mon  pro  1000  fC  den*). 
Roeskilde  900  ^  arg.  80  fC  den. 


')  Sartorius  II.  476:  de  moneta  dixernnt,  quod  non  staret  in  ipsis, 
qnam  monetam  ipse  facere  Tel  statuere  tellet  in  regne  suo,  attamen 
Yidebatur  ipsis  eonsultum,  quod  monetam  unam  eommuoem  faeeret, 
quæ  duraret  et  non  accresceret  vel  deeresceret.  —  Ser.  V.  537  (1338): 
donec  in  terra  moneta  flat  stabilis  et  dativa.  —  Jfr.  for  Bayerns 
Vedkommende  Muifat  S.  211  (4205  besluttede  man,  »dass  sie  nun- 
mehr  ståndig  sei  und  bleibe«). 

*)  Holmboe  28. 

')  Udgaven  i  Soriptorea  har  her  meningsløst  »Mon«;  Paludan-Muller 
siger  S.  198:  Haandskriftet  kan  ikke  læses  anderledes.  Her  er  atter 
et  af  de  Steder,  hvor  P.-M.  er  lidet  retfærdig  mod  dette;  Jeg 
beder  Enhver  efterse  saavel  Haandskrift  som  Fot«litografl,  om  her 
ikke  staar  tydeligt  »mon%  maaske  med  et  noget  udløbet  o. 


248  Møntvæsenet. 

Kalændæburgh  30  fC  dea. 

Viborg  80  1^  den. 

Horsens  40  ^  den. 

Ribe  150  y.  den.  -f  100  ;*  den.  de  moaetario. 

Som  foran  vist  er  der  ikke  i  Kildernu  Spor  til ,  at  Ejøb- 
stæderne  havde  Møntret,  og  den  opførte  Afgift  haves  saale- 
des  ikke  af  Byerne,  men  af  Møntmestrene  i  disse«  At  Møn- 
ten angives  med  en  bestemt  Indtægt,  hvad  SchlegeP)  anfiairer 
som  Bevis  for,  at  Kjøbstæderne  havde  Møntret,  beviser  jo 
ikke  Noget,  da  Jordebogen  dog  nærmest  angaar  et  bestemt 
Aar;  var  Mønten  bortforpagtet,  var  jo  Afgiftens  Størrelse 
desuden  vis.  Den  opgivne  Indtægt  af  Bibe  og  Lnnd  anta- 
ger jeg  kun  for  Indkomsten  af  Kongens,  ikke  Bispens  Mønt- 
ret, da  det  ellers  sikkert  var  bemærket,  at  Halvdelen  skulde 
fradrages,  og  da  efter  det  foran  Udviklede  enhver  af  Mønt- 
herrerne besørgede  Udmøntningen  paa  egen  Haand  ved  sin 
Møntmester®). 

120.  Tillæg.  Til  foranstaaende  Fremstilling  afMønt- 
væsenA  skulle  vi  knytte  nogle  faa  Bemærkninger  om  Vægt 
og  Maal  og  om  Priser. 

Den  Vægt,  der  benyttedes,  siges  undertiden  at  være 
den  kolnske  eller  troyske  Vægt,  stundom  er  det  dansk,  sjæl- 


^)  Schlegels  Statsret  344. 

')  Med  Hensyn  til  Ribe  ogsaa  af  denne  Grund.  1252  afsluttes  følgende  Forlig 
mellem  Kong  Abel  og  Bispen  i  Ribe  (Oldemoder  6).  Denne  skal  imod  at 
afstaa  sin  Halvdel  af  Møntindtægten  i  Ribe  oppebære  Halvdelen  (jfr. 
foran  S.  212)  af  Plovpengene  1  Varde-  Almind-  og  Hardesyssel  og  en 
bestemt,  ikke  opgivet  Sum  af  Varde  og  Lemvig.  Endelig  tllstaas 
der  ham  for  haos  Fortjeneste  og  Troskab  50  fC  Penge  af  Kongens 
Plovskat.  Overenskomsten  bærer  fuldkommen  Præg  af  at  skuUe 
give  Bispen  netop  lige  Værdi  for,  hvad  han  mister;  de  50^  er  klart 
nok  en  Tilgift,  og  i  Følge  Kontrakten  skal  Forliget  ikke  gjælde  i  det 
Aar,  Kongen  har  en  særlig  Indtægt  ved  at  forny  Mønten.  Plov- 
skatten var  paa  den  Tid  36  den.  af  hver  Plov.  Hvis  der,  som  paa 
Sjælland,  var  gjennemsnitlig  c.  315  Plove  i  hvert  Herred,  faa  vi 
alene  af  Syslernes  14  Herreder  en  Indtægt  af  c.  275  ^  den.  Denne 
Sum  svarer  omtrent  til  Jordebogens  150  ^'  -f~  ^^0  ^  de  monetario. 


Vægt.  249 

landsk  eller  Boeskilde  Vægt*),  —  men  hyppigst  findes  ingen 
nærmere  Betegnelse,  og  det  er  da  den  almindeligt  brugte 
danske  Vægt,  hvis  Størrelse  næppe  nogenlunde  nøjagtigt 
lade  sig  udfinde^),  fer  alle  de  ældre  Møntforhold  tages  under 
Behandling  saavel  fra  den  numismatiske  som  fra  den  histo- 
riske Side.  I  øvrigt  skjelnes  der  i  mange  Eildesteder  mellem 
2  Vægte ,  den  større  og  den  mindre®).  Af  de  ovenfor  S.  237 
—  238  anfarte  Steder,  hvor  Forholdet  mellem  Mark  Penge 
og  Mark  Sølv  er  angivet,  synes  dette  at  stige  særdeles,  hvor 
kølnsk  Vægt  anvendes,  og  man  faar  Indtrykket  af,  at  den  køln- 
ske var  den  tungeste  af  de  benyttede  Vægte.  Etsteds  synes 
bestemt  sagt,  at  den  saakaldte  pondus  majus  var  den  kølnske 
Vægt.  Hamund  Lille  og  hans  Hustru  Ingeborg  laante  1316  af 
Sorø  Kloster  lt)0  ^  »puri  firgenti  ponderis  majoris«  og 
pantsatte  derfor  deres  Gods  i  Alsted.  Efber  10  Aars  For- 
løb, da  Hamund  var  død,  laante  Ingeborg  igjen  »100  |^ 
argenti  similes«  imod  samme  Pant  og  lovede  yderligere,  at 
hendes  Arvinger  enten  skulde  betale  Klostret  200  ^  »puri 
argenti  ponderis  Goloniensis«  eller  ogsaa  overdrage  det'^dset 
som  Betaling.  Det  er  efter  hele  Sammenhængen  i  denne 
Beretning  ikke  rimeligt,  at  der  ved  den  Sum,  Arvingerne  til- 
pligtes at  betale,  tænkes  paa  Noget,  der  er  forskjelligt  fra, 
hvad  Hamund  og  hans    Enke   have  oppebaaret.     Et  andet 


^)  D.  A  M.  I.  133:  320  fC  puri  et  examinati  argenti  secuDdum  pon- 
dus Sialaodense.  Brev  af  12.  Juni  1297:  20  /(:  puri  arg.  sub  poo- 
dere  Roskiidensi.  Riberret  §  123:  panis  siliginis  debet  ponderare 
unum  pondus  proprie  pand  ponderis  Goloniensis.  Ére?  af  26. 
Marts  1313:  70  fC  puri  et  exam.  argenU  sub  pondere  daco. 

^)  Jeg  har  herom  anstillet  forskjellige  Beregninger ,.  naynlig  paa  Grund- 
lag af  AktstyklLet  i  Dipl.  Svec.  I.  598 — 605,  men  Støttepunkterne 
ere  for  faa  til  at  Jeg  kan  fremsætte  et  sikkert  Resultat. 

')  D.  A.  M.  I.  117:  100^  puri  ponderis  majoris.  Stemann,  Geschichte 
des  Rechts  des  Herzogtbums  Schlesvig.  III.  1.  Jfr.  i  øvrigt  Anm.  1  S. 
236.  —  I  PriY.  for  Straisund  1316  hedder  det:  bona  sua  pondera- 
bilia  per  pondus  maJus  et  minus  tendant  secundum  pondus  terræ 
Daciæ,  men  om  herved  tænkes  paa  den  anførte  Forskjel  i  Vægte 
eller  paa  det  store  Kompund  (Jfir.  i  det  Følgende)  i  Modsætning  til 
det  lille  Pund,  er  tvivlsomt 


250  Møntvæsenet. 

Sted  i  Sorø  Klosters  Gavebog  (jir.  om  denne  foran  S.  7)  om- 
tales det  samme  Skyldforhold  af  1316,  men  dér  siges  Gjæl- 
den  at  være  100  |^  »pari  argenti  ponderis  coloniensis«  (Ser. 
IV.  479,  489).  Disse  Steder  kunne  naturligst  kun  tolkes 
saaledes,  at  den  kelnske  Vægt  var  »den  store «^).  —  I  Jorde- 
bogens Hovedstykke  nævnes  i  Jylland  og  Fyen  slet  ikke,  hvil- 
ken Vægt  der  er  anvendt.  Ved  Sjælland  omtales  udtrykke- 
ligt begge  Slags  Vs^te,  der  bruges  afirexlende:  Withskyuæl 
16 1^  puri  in  minori  pondere.  — ^  Skialfisker.  16  ^  puri  in  maiori 
pondere  osv.  Det  vil  af  det  Fremstillede  ses,  at  der  om  de 
ældre  Vægtforhold  endnu  er  meget  tilbage  at  oplyse. 

121.  I  Følge  hvad  der  er  sagt  ovenfor  S.  53  havde 
Eornmaalet  samme  Navn  og  Delingsforhold  som  Manten:  1 
Mark  =  8  flirer  =  8X3  Ortug  =  8X3X12  Skjæp- 
per  (Denarier).  Imidlertid  deltes  Kornmaalet  ogsaa  i  Fund 
ogSkjæpper;  vi  skulle  nu  undersøge,  hvad  Kilderne  lære 
herom. 

At  1  |L  Korn  var  =  12  ^  fremgaar  af  Æbelholt 
Klosters  Brevbog,  Ser.  VI.  164:  Mædheløsæ  6  boll  terræ, 
hwert  boll  8  pund.  Fensio  4  mark.  —  Hathelosæ  6  bool 
terræ,   hwert  bool  4  pund  annonæ.  Fensio  2  mark  annonæ. 

—  Fremdeles  af  Boeskildebogen  S.  5—6,  hvor.  53  Ju  sættes 
"=*  4  1^  5  i7,  og  sammesteds  S.  22,  48. 

En  Læst  Korn  var  ligeledes  =  12  ^  og  altsaa 

—  1  |LKorn,  hvilket  ses  af  Boeskildebogen  S.  72,  hvor  6  +  6 
M  Mel  kaldes  1  Læst,  og  S.  22,  hvor  19  ører  (—  28V«  M) 
Byg  sættes  ===  2  Læster  4^«  ^,  og  endelig  af  Flensborg 
Stadsrets  Toldregler,  hvor  Tolden  af  1  Læst  Korn  er  1  øre 
("»  36  Fenninge),  men  af  1  Fund  Kom  3  Fenninge. 

'*)  Om  Forholdet  meUem  den  større  og  den  mindre  Vægt  kunde  føl- 
gende Sted  af  Oldemoder  (S.  10)  fra  Slutningen  af  det  Idde  Aarh. 
maaake  give  nogen  Oplysning:  Hertug  Abel  siges  1240  at  bate  faaet 
for  et  Priv.  »200  fC,  quæ  tune  temporis  ^alebant  100  ^  arg.  puri 
minoris  ponderis ••  HtIs  Forholdet  mellem  Mark  Sølv  og  Mark 
Penge  da  har  Tæret  som  '/i  og  de  200  fC  altsaa  sættes  =  66'/«  ^ 
af  den  Vægt,  hvorefter  der  sædvanUgt  regnedes,  maa  Marken  i  den 
lille  YAiLbaye  været  Vs  lettere  end  i  den  større. 


KorDmaaleU  251 

At  1  >ff  var  >»  24  Skjæpper  Byg  fremgaar  af  Boes- 
kildebogen  S.  21—22,  hvor  19  Gange  1  øre  Byg  («  19 
X  36  =  684  Skjæpper  =  2  Mark  +  108  Skjæpper)  kaldes 
2  Mark  og  4^/9  .S",  og  bestyrkes  af  S.  48  om  Manderup  By 
(dimidium  bool.  .  .  dat  3  pund  annone;  nouem  curie  .  .  et 
quelibet  håbet  quartam  terre  et  dat  1  oram;  ....  habena 
dimidiam  quadrantem  terre,  dat  18  modios). 

1  ^  var  =>  20  Skjæpper  Havre,  se  Beregningen  i 
BoesMldebogen  S,  22,  hvor  19  X  14  «»  266  Skjæpper  siges 
lig  med  13  if  6  Skjæpper  (PaL-Mid.  S.  237). 

Kornmaalet  har  altsaa  havt  denne  Inddeling: 

1  %  Kug,   Byg,   Hvede   ==  8  ører  =  8X3  ørtug  =  8 

X  3  X   12  Skjæpper. 
=  12  ,S'  =  12  X  24  Skjæpper. 
1  %  Havre  =  12  g*  =  12  X  20  Skjæpper. 

Dette  Forhold  stemmer  imidlertid  ikke  med  hvad  Vel- 
schow  har  om  Kornmaalet  i  Middelalderen,  idet  han  antager 
en  DeUng  af  288  Skjæpper  Byg,  240  Skjæpper  Bug  og  480 
Skjæpper  Havre  paa  Kornmarken,  hvilket  Forhold  nemlig 
findes  hos  Arent  Berntsen  o:  midt  i  det  17de  Aarh.  Som 
vist  haves  en  hel  anden  Delingsmaade  i  Kilderne,  der  da 
heller  ikke  kjende  Forskjel  mellem  Bug-  og  Bygmaalet,  idet 
kun  Havren  har  Maal  for  sig  jfr.  Jordebogens  NatholdsUste : 
marca  myrti  mensurati  sicut  mensuratur  auena,  Velschows 
Fremstilling  er  fyldestgjørende  imødegaaet  af  Pal. -Muller, 
til  hvis  Udvikling  det  Foranstaaende  kun  skal  betragtes  som 
et  Tillæg.  Særlig  har  P.-M.  Fortjenesten  af  at  have  godt- 
gjort, at  vi  her  i  Landet  have  benyttet  Delingen  efker  12 
Denarier  paa  Skillingen,  saavel  som  af  12  Skjæpper  paa  ør- 
tugen,  og  at  denne  Ber^ning  af  Kornmaalet  netop  gjaldt 
paa  den  Tid,  da  Jorden  ved  Skyldsætning  overtog  Betegnel- 
sen ^efter  Mark  og  ører.  Som  endnu  et  Bevis  for,  at  ør- 
tugen   ikke   var  tidelt,  kan   anføres  et  utrykt  Brev  af  ^9 


252  MøDtyæsenet 

1348  fra  Skaane,  som  nævner  »5  solidi  cam  10  modiis  an- 
nonæ«,  hvor  10  Skjæpper  altsaa  ikke  udgjorde  1  ørtng. 

Imidlertid  skal  jeg  dog  gjøre  opmærksom  paa,  at  man 
i  Sydjylland  ved  Bibe  møder  en  Deling  af  Kornmaalet  efter 
1:  8:  3:  10.  Der  anvendtes  dér  et  dobbelt  Skjæppemaal, 
den  mindre  Skjæppe  og  den  store  eller  Biberskjæppen  (lagena), 
som  rmnmede  10  af  den  første.  At  1  Lagena  var  10  modii 
fremgaar  af  Beregningen  i  Oldemoder  S.  66,  hvor  50  Skjæp- 
per Land  sættes  =»=  5  lagenæ  Land,  ligesom  Optællingen  S. 
70  viser,  at  denne  Tællemaade,  foruden  i  Kornmaalet,  an- 
vendtes i  Smørmaalet  (1  lagena  +  22  modii  =  32  modii). 
Af  samme  Bog  S.  97  læres,  at  denne  lagena  netop  var  Bi- 
berskjæppen: 3  modii  ripenses  seu  3  lagene  ordei  (jfr.  S.  105 
modii  ripenses  .  .  .  parvi  modii).  —  Denne  store  Skjæppe 
omtales  ogsaa  i  en  Kontrakt  af  1278  (Ser.  VEJ.  132),  hvor- 
ved Sognemændene  i  Daler  i  Stedet  for  Tiende  i  Kjærven  lovede 
at  give  1  ørtng  9: 12  Skjæpper  tærsket  Bug  af  hver  Otting  Jord, 
hvilken  Skjæppe  dog  skulde  være  den  mindre,  hvoraf  der  gik 
10  paa  Biberskjæppen  (qui  quidem  modii  10  unum  Bipensem 
adimplent).  Da  der  nu  gik  24  Biberskjæpper  paa  1  ^,  jfr. 
Oldemoder  S.  61,  65:  una  marcha  videlicet  24  modii  Bipen- 
ses,  komme  240  af  de  smaa  Skjæpper  til  at  udgjøre  Læsten. 

122.  Vi  have  ovenfor  sagt,  at  Varer  ofte  benyttedes  for 
Penge  i  Betalinger,  og  vi  finde  derfor  i  de  gamle  Love,  dog 
endnu  hyppigere  i  de  svenske  og  norske,  end  i  de  danske, 
bestemte  Friser  satte  paa  visse  af  de  almindeligste  Produkter. 
Var  der  ikke  en  lovbestemt  Pris,  blev  Varen  taxeret  og  skulde 
modtages  efter  Værdi,  jfr.  J.  L.  II.  9:  thrinnæ  attan  mark 
pænning  æth  fhll  wirning  for  swo  mannugh  pænning^).  Som 
en  naturlig  Slutning  paa  dette  Overblik  over  Omsætnings- 
forholdene skulle  vi  derfor  undersøge,  hvilke  Landets  Hoved - 


^)  And.  SuD.  V.  6:   panoorum  et  animalium   estimatio   frequenter  ia 
partibus  nostris  sopplentium  argenti  defectum. 


HyededyrkniDgen.  253 

produkter  vare   og  i  hvilken  Pris,   de  stode,  i  Løbet  af 
Åarhundredet. 

123.  De  Kornsorter,  der  dyrkedes,  vare  saa  godt 
som  adelukkende  Bug,  Byg  og  Havre  (triplex  annona,  annona 
tripartita.  Terpager  233,  Ser.  VII.  62,  69),  og  Hvede  avledes 
kun  i  enkelte  Egne  med  fede  Jorder.  Hvedebred  var  en 
Sjældenhed,  det  kom  tist  aldrig  til  Fattigfolk,  medens  vi 
derimod  ved  Aartider,  som  indstiftedes  i  Klostrene,  og  hvor 
der  skulde  være  særlig  Anretning,  finde  »Hvedebrød 
med  Mjød«  som  Hovedretterne^).  Hveden  nævnes  i  Jorde- 
bogen som  A^ft  af  Møen,  af  Gjedesby  paa  Falster  og  af 
Samsø  ^).  I  Følge  Aarhusbogen  dyrkedes  den  i  Koldt  i  Ning 
Herred,  hvor  en  Bryde  svarede  foruden  1  ^  Bug  1  Skilling 
Hvede,  men  dette  er  det  eneste  Sted,  hvor  den  nævnes  i 
denne  Jordebog");  den  var  altsaa  dyrket  som  en  ren  Baritet. 
Lige  saa  sjældent  avledes  den  i  Sjælland.  I  en  Fortegnelse 
over  hvad  der  fandtes  paa  Kjøbenhavns  Slot  1328,  nævnes 
nogle  Skjæpper  Hvede  ved  Siden  af  en  stor  Mængde  andet 
Korn*).  Det  synes  endog  som  om  Hvededyrkningen  i  det 
14de  Aarh.  er  gaaet  tilbage,  thi  i  den  store  Boeskildebog 
nævnes  ikke  af  en  eneste  af  Bispens  Gaarde  eller  Stavne  paa 
Sjælland  en  Afgift  i  Hvede,  saa  at  Biskoppen  virkelig  har 
havt  Brug  for  den  Læst  Hvedemel,  som  Abbeden  i  Skov- 
kloster skulde  svare  ham  aarlig  til  evig  Tid.  Af  en  af  en 
Bidder  pantsat  Gaard  i  Baaby  paa  Møen  havde  Bispen  dog 
14  Fund  Hvede,  og  i  Bogen  findes  en  Bemærkning  om,  at 
en  gammel  Bonde  havde  udtalt,  at  i  ældre  Tider  gaves 
der  10  Skjp.  Hvede  og  20  Skjp.  Havre  af  hver  Fjerding  Jord 
i  Magleby  paa  Møen  (i  Busene  1  Pd.  Hvede  af  hver  Fjerding)*). 


M  Ser.  VI.  145.    D.  A,  M.  I.  114.    Suhm  XI.  896. 

*)  Fremdeles  i  Natboldslisten. .  Jfr.  Ser.  V.  594. 

»)  Ser.  VI.  4a0. 

*)  Suhm  XII.  171,  jfr.  XI.  517. 

^)  Ser.  VII.  106,  108,  126. 


254  MøDtvæseDet 

I  Følge  Valdemars  Jordebog  synes  t  %  Sæd  at  have 
svaret  omtrent  til  2  ^  pnri,  eller  6  ^  Penge  ^).  Paa  Møen 
sættes  1  ^  Hvede  til  5  ^  Sølv,  og  Hveden  har  saaledes  havt 
2^/9  Gang  højere  Pris^).  Derefter  findes  næppe  nogen  Be- 
stemmelse før  ved  Aaret  1292,  da  det  i  Haderslevs  Stadsret 
§  36  bestemmes,  hvad  en  Lev  Brød  skal  veje,  naar  en  ørtng 
Bug  koster  10  ørtug  Penge,  og  hvad,  naar  Bugen  bliver 
dyrere  end  ^h  ^.  Den  sædvanlige  Pris  har  altsaa  paa  den 
Tid  været  10  ^  Penge  for  1  ^  Bug,  og  denne  Pris  gjen- 
findes  i  Frdng.  1304  §  1,  som  byder,  at  1  |^  Sæd  ved 
^>^katteansættelse  skal  vurderes  til  10  |^  Penge. 

124.  En  af  Landets  betydeligste  Indtægtskilder,  navnlig 
ved  Udførslen,  var  den  overordentlig  store  Produktion  af 
Heste.  Hesten  blev  brugt  mest  som  Bidedyr,  sjældent  som 
Trækdyr,  og  vistnok  aldrig  for  Ploven;  tjii  Oxen  var  det 
egentlige  Træk-  og  Plovdyr ^).  Dronning  Bengjerd  siger 
derfor  ogsaa  i  de  om  hende  lagte  Viser  —  med  forskjellige 
Variationer  — 

»Hvad  skal  Bonden  med  mere  i  Bo 
end  to  Oxen  og  en  Ko?« 


og 


»Min  kjære  Herre,  den  Bøn  I  mig  vide, 
I  lade  ikke  Bondesøn  god  Hest  ride,« 


>)  Burlunhæret.  20  ^  den  uei  3  ^  siliginis.  —  Hanæ  hæret.  Serai- 
cium  2  nocUam  uei  20  ^  anoone.  et  Næs  seniicium  1  Loetia  uel 
70  ^'  pari  ex  utroque.  uei  2$  JC  annone  et  16  t^  argenti.  —  Ri- 
sæliæret.  60  ^  vei  10  fC  siiiglnis. 

^)  Riberrets  J  123  (fra  en  noget  ubestemt  Tid):  naar  en  Tønde  Rug 
Icoster  6  SiLilling  o.  s.  y.,  naar  en  Tønde  Hvede  iLOSter  1  ^  o.s.y., 
viser,  at  Hveden  var  4  Gange  saa  dyr  som  Rugen,  og  synes  ligeledes 
at  antyde,  at  Uvedeavlen  gik  tiibage. 

*)  Jfr.  at  den,  som  Ikke  betaler  Plovpenge,  skal  miste  den  bedste  Oxe 
af  Forspandet  (Kristoffers  Frdg.  §  12). 


Hesteavlen.  255 

hvortil  Kong  Valdemar  svarer: 

»Formaar  han  Bondesøn  Hest  at  fade, 
for  bannem  lægge  vi  den  ikke  øde.« 

Medens  Bonden  saaledes  sjældent  havde  Heste,  synes  de 
rigere  Stænder  at  have  bavt  endog  store  Hesteopdræt.  Hesten 
var  nemlig  for  disse  det  nødvendige  Bæremiddel,  og  Hær- 
tjenesten fordrede  desuden  en  stor  Mængde  Heste.  Man 
brugte  da  at  have  fritgaaende  Hesteopdræt,  som  halvvejs 
skjøttede  sig  selv,  og  hvoraf  man  udtog  dem,  man  ønskede 
uddannede  til  Brug,  medens  man  solgte  de  Heste  og  Føl, 
som  ikke  benyttedes.  Faa  mindre  øer,  paa  Næs  eller  i 
hegnede  Skove  (heraf  det  hyppige  Navn  Hestehaver)  hengik 
»det  vilde  Stod«,  (equitium,  jumenta  indomita ^).  Det  hedder 
saaledes  i  Visen  om  Marsk  Stig: 

»Mig  tyktes  det  jeg  og  mine  Mænd 
var  ridende  over  en  Bro. 
Min  Ganger  han  slog  mig  under  sig, 
han  leb  til  vilden  Stod.« 

Saadanne  »equitia«  ejede  for  det  Første  Kongen,  i  Jorde- 
bogens øliste  nævnes  saaledes  »Hors«  paaHiortø,  Byrkholm, 
østrædraghø,  Lyuthø,  Strynø,  Sitbø.  Ved  Gjedesby  paa 
Falster  opføres  10  ^  Sølv  »de  equis  indomitis«,  og  saadan 
fest  Indtægt,  der  navnlig  indkom  ved  Salg  af  Føl,  nævnes 
ogsaa  andetsteds:  Grevinde  Ingerdis's  equitium  afkaster  30 
|L  Penge.  Fremdeles  ses  Bisper,  Ærkedegne,  Kanniker,  De- 
kaner, ja  endog  lavere  Gejstlige,  Sognepræster  o.  s.  v.  at 
have  bavt  saadanne  vilde  Stod,  og  man  kan  af  denne  Gejst- 
lighedens ForkjærUghed  for  disse  Stutterier  være  sikker  paa, 
at  de  have  forrentet  sig  godt^).    Men  Landet  udførte  derhos 


h  Jfr.  Sarauw,  Frederiksborg  Amt,  32  om  det  vilde  Stod  paa  Hesselø. 
«;  Terpager,  Ripæ  55.  Ser.  V.  249-251,  661.  VI.  404.  Suhm  XII.  389 
XIV.  460.  D.  A.  M.  I.  208.  Dlpl.  Sv.  I.  667.  V.  434. 


256  Møotyæsenet. 

• 

et  stort  Antal  Heste,  og  Hesten  er  sikkert  en  af  de  ferste 
Artikler,  hvoraf  der  opstaar  særlig  Told,  da  man  forlod  Tol- 
den af  Skib  og  Mandskab.  Stundom  have  Kongerne  endog 
frygtet  for  de  altfor  store  HestendCersler  og  lagt  »Forban« 
derpaa.  Det  er  saa  heldigt,  at  Jordebogen  sætter  os  i  Stand 
til  at  bestemme  med  den  starste  Nøjagtighed,  hvor  stor 
Hesteudførslen  har  været  af  Bibe  By  paa  Kong  Valdemars  Tid. 
Den  samtlige  Indtægt  af  Hestetolden  i  Bibe  udgjorde  nemlig 
•350  ^  Penge  og  mere«.  Men  nu  var  Tolden  for  Heste 
ganske  sikkert  1  fi  for  Stykket.  Denne  Toldsats  findes  nemlig 
i  den  af  Erik  Glipping  1 268  stadfæstede  Boeskilde  Stadsret, 
i  Holbek  Stadsret,  i  Flensborg  Stadsret  (1284)  og  i  Haderslev 
Stadsret  (1292).  Større  end  én  Skilling  har  den  i  hvert 
Fald  ikke  været  paa  Jordebogens  Tid  (i  Slesvigs  ældre  Stadsret 
§  30  var  den  endnu  kun  ^/s  ^),  da  samtlige  Lovbud  om  Told 
fra  Aarhundredets  sidste  Del  netop  gaa  ud  paa  at  nedsætte 
denne  til  den  Størrelse,  den  havde  paa  Kong  Valdemars  Tid. 
Vi  kunne  saaledes  beregne,  at  der  har  været  udført 
mindst  8400  Heste  aarligt  af  Bibe. 

Hesten  tiavde  i  Aarhundredets  Midte  en  Værdi  af  6  ^ 
Penge,  jfr.  1238,  Dipl.  Svec.  I.  293:  6  |^  den.  vel  unum 
equum.  1259,  Ser.  IV.  498:  2  equi  de  valore  12  %  denari- 
orum.  1283  ansættes  et  Føl  til  3—4  |^  den.  se  D.  Svec.  I. 
632:  4  marchas  vel  polidrum  equivalentem  —  polidrum  de 
equicio  3  ^  den.  —  polidrum  3  |^  ad  minus  —  polidrum  4  % 
valen tem.  1313  maatte  de  oprørske  Bønder  i  Jylland  give  Kongen 
af  hvert  Herred  9  Heste ,  der  hver  skulde  være  saa  gode  som 
15  ^  Penge  (Huitf.  368).  Denne  høje  Pris  skyldes  saavel 
Pengenes  ringe  Værdi,  som  Hestenes  Godhed,  thi  disses  Værdi 
varierede  naturligvis  overordentligt,  eftersom  det  var  en  til 
Krigstjenesten  uddannet  »dextrarius«  eller  et  utæmmet  Dyr. 
I  et  Testamente  af  1ste  April  1295  sættes  en  Stridshest  til 
20  %  Penge,  men  en  almindelig  Hest  til  5  eller  6  ^. 

Prisen  paa  en  Oxe  findes  i  Følge  en  Optegnelse  fra  det 
43de  Aarhundrede  at  have  været  i  Skaane  6  fi^reLSab[..og 


Nogle  Priser.  257 

paa  en  Ko  4  øren  1288  sættes  i  etTestament  fra  Halland 
eh  Ko  til  en  Værdi  af  1  K-^Penge*).  —  En  Tønde  (lagena) 
øl  sfflSe^'fflelges'i'^jieitjøbinge  for  10  ører^  men  i  Strand- 
kjøbinge  for  1  Mark,  se  Thord  Degn  art.  45^). 


*)  Ser  iV.  44:  duos  boves  estimatos  pro  12  oris  argentl  et  3  yaecas 
pro  12  oris  arg.  —  Haliands  FoniiniDDesfdreDiDgs  Årsskrift  1868 
(HaDdliDgar)  26. 

*)  Det  burde  være  sagt  allerede  paa  et  tidligere  Pankt,  at  jeg  anser 
det  for  bevist,  at  Thord  Degns  Artikler  ere  nedskrevne  i  Slutningen 
af  det  13de  Aarhnndrede.  Overlærer  Kinch  har  stor  Fortjeneste  af  at 
have  anvist  dette  mærkelige  Lovarb^de  den  rette  Plads  i  Tiden 
(Samlinger  til  jydsk  flist  og  Top.  II.  230). 


XIII.    Kapitel 

Eongedønunets  øvrige  Indtægter. 

(Afgifter  af  Handel.    Forban.    Udførselsforbud.   Told.   Kjøb- 
stadborgernes   Toldfrihed.     Torvørtug.     Vragret.     Sagefeld.) 


125.  Vi  skulle  afslutte  disse  Undersøgelser  over  Konge- 
dømmets Indtægter,  idet  vi  som  de  vigtigste  af  de  endnu 
ikke  omtalte  skulle  behandle  de  indirekte  Skatter  (Afgifterne 
af  HandeP))  og  Betten  til  Vrag,  Sagefald  og  Danearv.  Om 
Kronens  Formue,  om  Domænerne  og,  hvad  dermed  staar  i 
Forbindelse,  Spørgsmaalet  om  Ejendomsretten  til  hele  Landet, 
udsætte  vi  at  tale,  til  vi  kunne  tage  Jordebogens  Hoved- 
stykke, Kununglefliste  og  øliste  for  os,  til  hvilke  Optegnelsers 
Fortolkning  Undersøgelsen  paa  det  nøjeste  maa  knytte  sig. 

126.  Uagtet  der  ikke  haves  mange  Oplysninger  om, 
hvorledes  Afgifter  af  Handel  have  udviklet  sig,  vil  dog 
af  de  sparsomt  flydende  Kilder  Følgende  kunne  udfindes. 
Oprindeligt  tilkom  der  ikke  de  tilrejsende  Handlende  en  al- 
mindelig Fred,  kun  den  Enkelte  kunde  af  Kongen  erholde  en 


')  De  øvrige  indirekte  Skatter  vare  ikke  maDge;  enkelte,  for  Ex.  Arte- 
kjøb,  ere  omtalte  i  det  Foregaaende. 


Forbao.  450 

Beskyttdse  for  sig  og  de  Varer,  hui  førte.  Der  henvises 
endnu  i  Slesvigs  ældre  Stadsret  §  31  til  saadamie  gamle 
Forhold.  Byens  Borgere  havde  blandt  de  Forrettigheder,  Kong 
Svend  havde  tilstaaet  dem,  ogsaa  bauei  denne,  at  de  én  Gang 
(maaske  én  Gang  om  Aaret)  maatte  modtage  eller  £ére  med 
sig  til  Slesvig  fremmede  Ejøbmænd ,  men  derefter  skolde 
Kongen  spørges,  om  han  vilde  give  dem  Fred,  og  vilde  han 
ikke,  skulde  de  vende  hjem  i  den  samme  Fred,  hvori  de  vare 
komne,  men  for  Fremtiden  ikke  komme  uden  Kongens  Til- 
ladelse (^  Fred^).  Det  fremgaar  af  denne  i  øvrigt  lidet  klare 
Bestemmelse,  at  Kongen  raadede  personligt  over  den  Fred, 
den  Fremmede  skulde  nyde;  han  var  Herre  over,  om  han 
maatte  komme  og  vende  tilbage.  Vilde  han  ikke  tillade  dette 
Sidste,  nedlagde  han  sit  Forbud  derimod.  Færeyingasaga  Kap. 
3  fortæller,  at  der  engang  paa  Markedet  paa  Haløre  blev 
bortstjaalet  en  betydelig  Sum  Penge.  »Nu  leggr  konungr 
farbann,  svå  at  engi  skip  skulu  sigla  burt«.  Dette  yux 
naturligvis  en  stor  Ulempe  for  Kjøbmændene  saaledes  at  være 
stansede  i  deres  Hjemfart.  Da  gav  en  Mand  ved  Navn  Trand 
det  Baad,  at  alle  Gjæster  skulde  erlægge  en  Værdi  i  Sølv,  som 
Kongen  skulde  bestemme,  og  saa  sejle.  Dette  tiltalte  Kongen, 
og  der  blev  nu  givet  en  saa  stor  Sum,  at  ikke  alene  det 
bortstjaalne  Beløb  blev  Ejeren  erstattet,  men  Kongen  og  Trand 
fik  hver  en  stor  Kapital.  Denne  Beretning  lærer  kun,  at  der 
ved  en  bestemt  Lejlighed  er  blevet  givet  saadan  Afgift  for  at 
slippe  for  »farban«^),  men  den  synes  at  indeholde  netop  Til- 


*)  Qoarta  peticio  est,  Yt  eiues  potestatem  seraei  reeipiendi  vel  secam 
duceDdi  Sleswyk  habeant'qaoslibet  mercatores«  Postea  uero  coosnlto 
domino  Rege,  Si  nolit  eis  pacem  concedere,  Bedeaot  tamen  in 
eadem  pace,  qua  Tenerunt,  et  denoo  non  veniant  absque  liceotia  et 
paee  Regia. 

^j  Saadanne  Arrestationer  kjendea  ogsaa  fra  andre  Lande.  Den  27de 
Juii122S  befalede  Henrik  III  af  England  sineBailiifs  i  Havnestæderne 
at  arrestere  samtlige  Skibe,  som  befandt  sig  i  deres  Revler,  og  føre 
dem  til  hans  Tjeneste  til  Portsmouth.    Først  i  Juni  Maaned  næste 

17* 


/ 


260  KongedømmeU  ønige  Indtægter. 

strækkeligt  til  Forklaring  af  den  Afgift,  som  er  hyppigt  om- 
talt i  de  gamle  Kilder,  men  om  hvis  Væsen  man  ellers  saa 
godt  som  Intet  véd  —  Forban. 

Kong  Knud  skal  have  tillagt  Bispen  i  Ribe  Halvdelen  af 
den  kgL  Bet  af  Byen  nndtagen  F(Mrban,  Vrag  og  40 1^  Sager, 
i  hvilken  G^ve  Bispestolen  bekræftes  i  Diplomer  1151  og  1196, 
—  men  i  intet  af  dem  finde  vi  Oplysning  om ,  hvad  Forban 
var,  kun  saameget  ses,  at  Forban  hørte  til  de  Rettigheder, 
som  Kongen  ikke  gjeme  gav  fra  sig.  Af  Jordebogen  frem- 
gaar,  at  denne  Afgift  endnn  1231  opkrævedes  i  Bibe;  den 
nævnes  derpaa  ogsaa  i  enkelte  af  de  følgende  Tiders  Privilegier 
for  Byen  (1242,  1251,  1289,  1368)  i  Forening  med  Told  og 
Torvgjæld.  Det  er  efter  det  Foranforte  vel  ikke  urimeligt  at 
\  antage,  at  Forban  har  været  en  Afgift,  hvormed  man 
\  kjøbte  sig  Bet  til  uhindret  at  bortsejle  af  Byen 
\^  med  hvad  man  havde  tilforhandlet  sig.  t-  Forban  er  utvivl- 
-  somt  af  langt  ældre  Oprindelse  end  Told,  og  denne  viser  sig  i 
sin  Begyndelse  netop  ogsaa  som  en  Afgift  af  Personen  for 
Beskyttelse  paa  hans  Handelsførd  og  ikke  som  en  Afgift  af 
Varerne.  Saaledes  udrededes  i  Norge  Landøren  ikke  efter 
Ladningens  Værdi,  men  efter  Skibsmandskabets  Tal,  idet 
der  gaves  et  én  Gang  for  alle  fastsat  Beløb  af  hver  fri  og 
voxen  Mand  ombord^),  og  i  de  to  ældste  danske  Toldregler 
finde  vi  netop  Tolden  beregnet  paa  samme  Maade.  I  Følge 
Boeskilde  Stadsret  §  19^)  skulde  der  af  det  fremmede  Skib, 


Aar  ophævede  han  denne  Forholdsregel  og  gav  nu  en  hel  Mængde 
Ordrer  om  Orlov  til  at  bortrejse  enten  for  enkelte  Skibe  eller  for 
en  enkelt  Handelsstads  samtlige  Skibe.  Lappenberg,  Geschichte 
des  Stahlhofg.  9. 

M  Keyser,  EfterL  Skr.  II.  100. 

*)  Si  aliqoem  hospitem  cnm  naui  sua,  ferentem  mercimonia,  nostram 
ad  ciuitatem  nauigio  venire  eontingit,  vendendo  ibidem  mercimonia, 
que  tulerat,  2  solidos  denarioram  sit  obligatos  ad  soluendum;  ad 
qnot  emendo  similiter  teneator  cnm  sociis  snis,  in  naui  secum  com- 
morantibus,  universis,  uno  domtaxat  exeepto  de  eisdem. 


Forbaa.  261 

der  kom  til  Byen,  erlægges  en  Afgift  af  2  ørtng  for  hver 
Mand|.  der  be&ndtes  ^erg^t  dog  var  én  af  Mandskabet  fri 
for  denne  Afgift;  hertil  knytter  sig  i  §  21  en  vist  senere 
tilkommet  UdCei^elstold  af  Heste,  Evæg  og  Svin.  I  den  ældre 
slesvigske  Stadsret  §  30  finde  vi  ligeledes  foruden  en  Afgift 
af  Skib  og  Ladning  en  bestemt  Told  af  hver  Mand  ombord 
»pro  capite«^).  Men  som  Tolden  oprindelig  har  været  svaret 
af  Personen,  saaledes  har  Forban  vist  ogsaa  været  en  Afgift 
af  Personerne  for  fri  Affart. 

127.  Vi  skulle  forfølge  baade  Forban  og  Told  videre 
paa  deres  Udviklingsgang. 

Forban  ophørte  vist  snart  at  forekomme  som  stadig 
Afgift,  —  og  Ordet  gik  efterhaanden  over  paa  et  andet  Be- 
greb. Kongen  forbød  vel  sjældent  Gjæsternes  A&ejling, 
derimod  ofte  Udførsel  af  Varer,  og  Forbudet  ramte  alt- 
saa  nu  paa  samme  Maade  som  Tolden,  Varerne.    Saadant 


Forbud  kunde  naturligvis  være  politisk  rigtigt  i  Krigstid  eller 
i  Dyrtid,  men  Betten  til  at  nedlægge  Forbud  blev  brugt  vil- 
kaarligt.  Kongen  forbød  efter  Godtykke  at  udfare  visse  Varer 
af  Landet  eller  tillod  det  kun  efter  indhentet  Samtykke,  som 
maatte  betales.  Uagtet  det  i  Abels  Frdg.  1251  §  23  loves: 
»arrestaciones  non  fiant«  og  i  Kristoffers  Frdg.  §  19:  »arre- 
stationes  et  nova  thelonia  non  fiant«,  udstedtes  der  ikke 
desto  mindre  hyppigt  Forbud.  Erik  Menved  maa  saaledes 
1271  have  givet  et  Udførselsforbud,  thi  Bibe  Borgere  bleve 
ved  Kongebrev  fritagne  for  at  overholde  det,  saa  at  de  frit 
kunde  udføre  Flæsk,  Korn,  Heste  og  Andet  til  Flandern  eller 
andetsteds.  Forbudet  kan  dengang  have  været  begrundet  i 
den  nys  begyndte  Krig  mellem  Kongen  og  Hertugen^).   Men 


>)  I  A.  D.  Jørgenseos  Fortolkning  »f  denne  Artikel  i  Bidrag  til  Nordens 
Historie  i  Middelalderen  3.  51  gjengiTOs  »pro  capite«  ved  af  »hver 
Skipper«,  htad  der  i  Følge  det  ovenfor  Anførte  ikke  kan  være 
rigUgt. 

<)  Kinch,  Ribe  85. 


262  KoDgedømmeU  ørrigB  Indtægter« 

et  Friv.  af  1283  for  de  Gjæster,  som  besøgte  Bibe,  viser 
tydeligt,  at  Forbud  udstedtes  vilkaarligt.  Kongen  &8tsætter 
Ted  Brevet  en  bestemt  Told  for  visse  Varer  og  paabyder,  at 
hvad  Ojsesterne  havde  kjabt  hvert  Aar  fer  Mortensdag,  det 
sfadde  de  uden  at  søge  om  Tilladelse  hos  Fogeden 
i  Bibe  frit  kunne  udføre,  med  mindre  Kongen  paa  Grund 
af,  at  Varerne  vare  fornødne  i  Landet  (causa  neoessitatis 
expensarum)  lod  udgaa  et  Forbud,  hvilket  imidlertid  da  skulde 
bekjendtgjøres  paa  Mortensdag.  Men  hvad  de  kjøbte  efter 
den  Tid,  kunde  de  ikke  udCere  uden  med  særlig  ansøgt 
og  bevilget  Samtykke.  Kongen  er  saaledes  eneraadig 
over,  om  Forban  skal  udgaa,  hvilke  Landsdele  den  skal  om- 
Mte,  hvilke  Byer  der  skal  begunstiges  med  Fritagelse  for 
Overholdelsen,  og  hvilke  Afgifter  der  skal  erlægges  for  at 
tilkjøbe  sig  Betten  til  Udfersel. 

Forordningen  1284  §  5  for  Sjælland  og  for  Jylland  §  9 
med  Overskrift  »vm  forban«  tager  endelig  bestemte  Forholds- 
regler mod  slige  Vilkaarligheder.  »Thæt  skal  ey  forbiuthes 
af  kungs  aluæ^)  bort  at  fiare  korn  oc  flæsk  ocsmør  oc  hæste, 
for  uten  alle  lande  hanum  bithiæ,  at  thet  skal  forbiuthæs, 
oc  forbiutz  thet,  tha  skal  ey  kung  oc  ey  umbuzman  give 
orlof  bort  at  fare  i  thet  aar«  (jfr.  hermed  Kristoffers  Hdf.  1320 
§  20).  Denne  Forpligtelse  maatte  Kongen  i  November  Maaned 
s.  A.  gjentage  i-et  Priv.  for  de  vendiske  (Slaviæ)  Byer;  han 
lovede  ikke  at  udstede  noget  Forbud,  med  mindre  hele  Bigets 
Tarv  krævede  det  og  hele  Biget  billigede  det,  og  da  skulde 
det  bekjendtgjøres  paa  Mikkelsdag.  Vi  skulle  ikke  forfølge 
Forbudenes  Historie  længere,  men  kun  gjøre  opmærksom  paa, 
at  der  endnu  i  Processen  mellem  Johan  Grand  og  Kong  Erik, 


*)  »Af  kongs  aloe*»  fra  KongeDi  Side,  af  KongeD  aeW,  Jfr.  J.  L.  I. 
d9:  ivarthør  tbæf  kær»  a  Bialgift  aDtngh  af  klostsr  halT«  æth 
énåmi  mmns.  UpUagan  Tgm.  B.  I.:  nteo  boftkskapær  komi  aff  ka- 
DODx  alwm.  SødermaoL  Tgm.  B.  I.:  buthscaper  kanne^  eona  a 
koDiinx  waghoe. 


.    Udførselsforbud«  263 

hvor  Aarhundredets  samtlige  Forsyndelser  fra  Kongernes  eller 
Biskoppernes  Side  blive  oprippede,  synes  af  Bispen  at  være 
hentydet  til  den  omtalte  Yilkaarlighed  ved  Forbnd  mod  og 
Orlov  til  Udførsel^).  Det  oplyses  i  den  Anledning  af  Kongen, 
at  han,  da  Bispen  flygtede  til  Hammershus,  med  Bigets 
Baads  Samtykke  forbød,  at  der  maatte  ndføres  noget  af 
Skaane  til  denne  Fæstning,  for  at  ikke  Landet  selv  skulde 
bringe  dets  Fjender  Undsætning. 

128.  Vi  vende  os  atter  til  Tolden.  I  Følge  Knyt- 
lingasaga  Kap.  85  skal  Kejser  Henrik  have  givet  Knud  Lavard 
det  Baad  at  lukke  Havnene  og  kræve  Afgift  af  hvert  Skib, 
som  lagde  ind.  Saaledes  var  det  Sæd  i  Saxland.  Og  om 
dette  syntes  Enkelte  haardt,  da  Landet  var  ubekjendt  med  dette 
Paalæg,  saa  vilde  man  dog  vist  ikke  finde  det  ubilligt,  da 
det  paabødes  af  en  saa  retfærdig  Fyrste,  og  da  det  var  Skik 
rundt  om  i  Landene  at  lukke  Havnene.  Man  bevarer  ved 
denne  Forholdsregel  desuden  Biget  fra  Ufred,  og  Told  giver 
en  stor  Indtægt.  Da  Knud  Lavard  kom  hjem,  lod  han 
bygge  Kasteller  paa  hver  sin  Side  af  Slien,  hvor  den  er 
smalest  udenfor  Hedeby,  og  lod  Havnen  spærre  med  Kjæder 
og  satte  Mænd  i  Kastellerne  til  at  kræve  Told  af  de  Skibe, 
som  lagde  ind. 

Tolden  maa  imidlertid  have  været  kjendt  her  i  Landet 
længe  fer  Knud  Lavards  Tid,  om  end  i  andre  Former.  I 
Norge  blev  Landøren  krævet  allerede  i  Harald  Haarfagers 
Dage,  og  Forban  var  jo,  som  anfert,  kjendt  allerede  paa  Knud 
den  Stores  Tid.  Maaske  er  det  da  Tolden  paa  Varer  i  Stedet 
for  Afgiften  af  Personer,  der  kan  henferes  til  hans  Tid. 
Hestetolden  vides  saaledes  at  være  opstaaet  efter  Knud  den 
Stores  Dage  ,^l!hi  den  undtoges  netop  af  denne  Grund  fra 
Bispens  Bet  over  Bibe  (jfr.  foran  S.  100).    I  sin  Begyndelse 


) 


l 


^)  Ser.  VI.  365:  quod  hominibus  et  familiæ  ecclesiæ  LandeDsis  nova 
telooia  sea  pedagia  dod  impoDantar,  aut  allqoæ  dotib  et  Inusi- 
tatæ  fiaot  inhibitiones.   308. 


264  Koogedømmett  øvrige  Indtægter. 

var  Tolden  af  Varer  vist   en  Udførselstold,    senere  blev  den 

baade  en  Udføfrsels-  og  Indførselstold,  saa  at  Afgiften  svaredes, 

hver  Gang  Varerne  førites  over  Toldgrænsen,  dog  »swo  mykit 

gooz  sum  byman  tolnær  for  vt  sighlsehd,  swo  mykit  ma  han 

IGræls  inføræ  vtæn  toln,  oc  gæstæ  tolnæ  ee  for  thet  mest,  thær 

the  føræ«  (Flensborg  Stret.  §  93,  jfr.  Haderslev  Stret.  §  5). 

Tolden   var   ikke    én  almindelig  Afgift  for  Varens  Ind- 

I  førsel  i  Landet,  men  krævedes  i  hver  By  og  havde  forskjellig 

1  Størrelse  paa  hvert  Sted.    Tolden  for  en  Læst  Korn  var  f.  Ex. 

\i  Kibe  1283  3  ører,   i  Flensborg   1284   1  øre,  i  Haderslev 

1292  12  Penninge,  i  Følge  en  ubestemt  Angivelse  hos  Huit- 

feldt  (S.  388)  om  Tolden  paa  Erik  Menveds  Tid  18  SterL    At 

Borgerne  i  Kjøge   1293   fik   Privilegium  paa  ikke  at  betale 

mere  Told  i  Boeskilde,   end    denne   Bys    Borgere    betalte  i 

Ejøge,    viser  jo   ogsaa,    at    Toldsatserne    vare   forskjellige. 

Flere  af  Frdgerne  forbyde,  at  Tolden  forhøjes,  men  dette  er 

dog  ofte   sket.     Kjøbenhavns   Borgere   bleve   saaledes    1319 

fritagne  for  at  svare  den  nye  Told. 

129.  Tolden  var  til  stor  Besvær  for  Landets  eget  indre 
Samkvem,  for  Ejøbstadborgemes  Besøg  i  andre  Byer,  og 
Kongerne  vare  derfor  tidligt  betænkte  paa  at  fritage  Byerne 
indbyrdes  for  denne  Skat.  Navnlig  vare  Borgerne  i  de  to 
største  Handelsstæder  toldfri,  Ribe  Borgere  allerede  ved  et  Friv. 
givet  af  Valdemar  Sejr  og  Slesvigs  fra  vist  endog  ældre  Tider,  idet 
Kong  Kristoffer  i  Friv.  af  1252  siger,  at  han  tillægger  dem  en 
Frihed,  som  de  have  havt  allerede  paa  hans  Faders  og  For- 
fædrenes Tid  (jfr.  Slesvigs  ældre  Stadsret);  begge  Byers  Privilegier 
konfirmeres  gjennem  hele  Aarhundredet  ^).  Om  denne  Frihed 
er  bleven  udvidet  til  alle  Kjøbstæder,  er  meget  tvivlsomt;  i 
Aarhundredets  Begyndelse  er  den  det  ganske  vist  ikke. 
Byerne  Faaborg  og  Væ  fik   af  Abel  Toldfrihed,    men  disse 


M  Ribe  1202,  1242,  1251,  1252,  1266,  1271,  1283,  1289.  Slesvig  1252, 
1264,  1286,  1289. 


Kjøbstædernes  Toldfrihed.  265 

Privilegier  staa  som  Undtagelse.  Erik  Glipping  fornyer  disse 
Byers  Privilegier  og  giver  desuden  Holbek  Toldfrihed  (Stads- 
ret  §  34).  Under  ErikMenved  ere  vist  Fribrevene  tiltagne^). 
1302  udtaler  han  ved  at  give  Banders  Kjebstad  denne  Bet, 
at  han  forbeholder  sig  at  tilbagekalde  Privilegier  af  denne 
Art  givne  baade  Banders  og  andre  ^øbinge.  Toldfriheden 
er  vist  hyppigst  tillagt  de  smaa  Byer,  for  at  fremme  deres 
Opkomst,  som  der  ogsaa  blev  tilstaaet  dem  Skattefrihed  for 
nogle  Aar.  Faaborg,  Banders  og  Væ  vare  jo  kun  Byer  af 
3die  Bang  og  Haderslev  vist  ikke  sterre;  denne  sidste  Bys 
Privilegier  strakte  sig  derhos  kun  til  Hertugdemmet ,  og 
Byen  Flensborg,  der  var  saa  langt  mægtigere,  var  ikke 
toldfri^). 

Det  er  et  Spergsmaal,  om  ogsaa  Toldfriheden  gjaldt  de 
skaanske  Fiskemarkeder,  Skåner  og  Falsterbo.  Privilegierne 
lyde  paa  Toldfrihed,  hvorhen  Borgerne  komme  i  Landet,  men 
da  Privilegierne  for  Bibe  (1283,  1289)  særligt  omhandle 
Toldfrihed  i  Skaane,  og  da  der  i  det  14de  Aarh.  aldrig  gives 
Toldfrihed  paa  disse  Steder,  er  det  maaske  dog  rimeligst  at 
antage,  at  ogsaa  i  det  13de  Aarh.  Ingen,  som  ikke  særligt 
var  privilegeret,  var  toldfri  i  Skaane.  Her  maa  atter  Privi- 
legierne fortolkes  indskrænkende. 

I  Løbet  af  det  14de  Aarhundredes  ferste  Halvdel  udvi- 
des Privilegierne  om  Toldfrihed  til  alle  Kjøbstæder.  Fra 
denne  Tid  opkommer  ogsaa  Hansestædernes  Frihed,  hvortil 
det  13de  Aarh.  Intet  kjender. 

130.  Torvørtugen  var  en  Afgifb,  som  svaredes  i 
Kjøbstaden   af  Enhver,  der,   uden  at  være  Borger  i  Byen, 


^}  Hadersley  Stret.  i  4  (1292):  Alle  Bymenen  i  Harsleff  bo  ere  here 
toldfri  og  saa  andersteds  1  Hertogdommen. 

*)  Flensborg  Stadsret  1284  I  93:  For  læst  salt  senl  gttstæ  tolnæ  flyrgh 
ørtigh,  oc  bymen  ien  ørs.  —  Hvilk  byman  i  sighllng  glit  gooi  flyttær 
i  aoDæn  skip»  thær  han  kammær  hiem,  gialdæ  full  toln.  —  E  swo 
myklt  gooz  som  bymao  tolnær  for  Tt  sighlænd  —  og  saaiedes  flere 
Steder. 


266  KoogedømmeU  øvrige  Indtægter. 

benyttede  Stadens  Torv  for  at  drive  Ejøbmandskab,  altsaa 
for  at  kjøbe  til  Salg  eller  for  at  sælge.  Enhver  Mand  maa 
kjøbe  til  sin  Kost  og  til  Sæd,  hvad  han  behjover,  —  siger 
Haderslev  Stret  §  28  —  men  hvad  man  kjøber  for  Ejøb- 
mandskab  at  sælge  frem ,  derfor  skal  man  tolde  og  give  Torv- 
ørtug.  Afgiften  betaltes  kun  én  Gang  om  Aaret^),  og,  som 
Navnet  siger,  var  dens  Størrelse  1  ørtug^).  Naar  der  alt- 
saa nævnes  i  Jordebogen  3  ^  Sølv  i  Torvørtug  af  Vording- 
borg, er  dette  72  ørtug  Sølv  eller  216  ørtug  Penge,  hvon^ 
altsaa  med  nogenlunde  Sikkerhed  ses»  at  216  Personer  have 
betalt  denne  Afgift.  Heraf  læres  imidlertid  næppe  Nc^et 
om  Byens  Sterrelse. 

131.  De  danske  Kongers  Bet  til  Vrag  er  en  af  de 
ældste  Majestætsrettigheder,  som  omtales^).  En  Foged  under 
Harald  Gormsen  bemægtigede  sig  paa  Kongens  Vegne  et  is- 
landsk Skib,  som  var  strandet,  i  hvilken  Anledning  Islæn- 
derne kvædede  en  Smædevise.  Vragretten  nævnes  da  ogsaa 
i  de  allerældste  Privilegier  og  forbeholdes  altid  Kongen  (Kir- 
ken i  Odense  1117,  Bispernes  Bet  i  Bibe).  Da  Valdemar 
Sejr  1216  skjænkede  Aarhus  Bisp  Thunø,  gav  han  denne  al 
Frihed  over  øen,  som  han  havde  over  sit  øvrige  Gods,  selv 
Vragret,  som  Kongen  særlig  havde  forbeholdt  sig  i  hele  Bi- 
get.  Man  maatte  efter  disse  Udtryk,  og  da  Vragretten  kun 
gjaldt  Thunø,  antage,  at  Kongen  indtil  da  var  Herre  over 
Landets  Forstrande,  men  dette  er  dog  næppe  rigtigt.  Val- 
demar Sejr  siger  allerede  i  sit  Priv.  af  1204  for  Lybekkerne, 
at  disse  maa  frit  bjerge,  hvis  de  lide  Skibbrud  indenfor  hans 
Bige  »tam  in  Dacia  quam  in  Slavia«,    »nec  aliquis  ofiBcialis 


')  Haderslev  Str.  g  28,  Aabenrea  Skraa  §  10,  Priv.  for  Viborg  1440  § 

10,  Kolding  1452  g  16. 
^)  Friv.  for  HardervylL  1316:    1  solidum  denariorum  copreorum,   qui 

torgh  ortogh  vocatur. 
"}  Om  Vragrettens   Omfang   maa  benvises   til   Stemann's   Retshistorie 

456  ff. 


Vragretten.  267 

nester  vel  etiam  alia  nostre  dicionis  persona  ecelesiastica 
uel  secularis  aliquid  de  his,  qnæ  vel  per  se  vel  alios  salva- 
verint,  usurpare  presnmat«.  Gejstligheden  synes  saaledes  al* 
lerede  dengang  at  have  havt  Bet  til  Forstrande.  I  al  Fald 
maa  under  Valdemar  Sejr  og  hans  Sønner  fiere  gqstlige 
Stiftelser  være  benaadede  med  en  saadan  Bet,  da  ellers  Ja- 
kob Erlandsøns  vidtgaaende  Faastande  synes  aldeles  urime- 
lige. Det  vides  da  ogsaa,  at  Eannikeme  i  Viborg  1239  fik 
Vragret  paa  Læsø  og  Vidskøl  Kloster  1253  paa  en  bestemt 
begrænset  Strækning  i  dets  Nærhed,  og  Eong  Valdemar  Sejrs 
Ord,  saa  vel  som  Jydske  Lovs,  at  »konung  a  all  for  strand«, 
maa  derfor  forstaas  med  den  fornødne  Indskrænkning.  De 
nævnte  enkelte  Privilegier,  hvorved  Kongen  afstod  Vragretten 
paa  bestemte  Steder  og  især  dér,  hvor  han  vanskeligt  kunde 
kontrollere,  at  hans  Bet  ikke  krænkedes,  have  afgivet  Grund- 
lag for  Bispernes  Faastand  om  Andel  i  denne  Majestætsret. 
Jakob  Erlandsøn  vil  saaledes,  at  Kirken  overalt,  hvor  den 
har  Ejendomme  ved  Kysten,  har  Forstrandsret  og  Vragret; 
er  der  ikke  handlet  herefter  af  hans  Folk,  er  det  af  Ukyn- 
dighed (Ser.  V.  586,  589,  592,   599). 

I  Privilegierne  for  den  følgende  Tid  findes  aldrig  Vrag- 
ret overdraget,  og  mange  Privilegier  undtage  den  udtrykke- 
ligt, se  Priv.  for  Kapitlet  i  Boeskilde  1268,  Puggaard  1304, 
1326,  Domkapitlet  i  Bibe  1327.  Derimod  &ar  Bibe  By 
1292  Bekræftelse  paa  Forstranden  paa  en  bestemt  Strækning 
udenfor  Byen;  denne  Bet  synes  den  at  have  havt  »ab  anti- 
quo«.  Biskopperne  have  imidlertid  handlet  fuldstændig,  som 
om  de  havde  Vragret.  I  Følge  Stadsretten  for  Kjøbenhavn 
1294  §  104  tillægger  Johan  Grand  sig  Vragret  indenfor 
Skovshoved,  Saltholm  og  Amager,  og  vi  finde,  mærkeligt 
nok,  at  Lybekkerne  paa  den  Tid  jhave  søgt  om  Fribreve 
om  Vrag  saavel  hos  Bisperne  som  hos  Kongerne.  1298  gi- 
ver Bisp  Kristiern  i  Bibe  Lybekkerne  et  Priv.  ganske  ligt 
Kongens,  og  1299  faa  de  et  lignende  af  Johan  Grand  i  Lund^. 


^)  Lub.  Urk.  I.  619,  623. 


268  KoDgedømmeU  øYrige  Indtægter. 

I  Processen  mod  denne  natter  Kongen,  at  Vragretten 
tilkommer  ham,  og  i  dette  Punkt  har  han  næppe  givet  efter 
i  det  endelige  Forlige).  Han  forunder  1313  Bispen  i  Bibe 
Vragret  og  40  ^  Sager,  imod  at  han  udtrykkelig  erklærer, 
at  ban  kun  har  denne  Bet  ved  Kongens  Ounst  og  efter 
hans  Tilladelse.  I  Processen  mod  Bisp  Tyge  af  Berglum 
gjør  Kong  Kristoffer  ogsaa  gjældende,  at  Kronen  og  ingen 
Ånden  har  Vragretten,  den  Bispen  ulovlig  har  tiltaget  sig 
(Ser.  VI.  547). 

132.  Vi  have  to  Oplysninger  om  Indtægten  af  Sage- 
faldet paa  Kong  Valdemars  Tid,  idet  en  gammel  Beretning 
lyder,  at  Drosten  Mathias  hævede  aarlig  i  Sage&ld  100,000  ^ 
(se  foran  S.  35)  —  og  i  Jordebogen  haves  en  Liste  over  Indtægten 
af  3  og  40  Mark  Sager  i  HaUand^).  Af  disse  tvende  Kil- 
der synes  at  fremgaa,  at  Indtægterne  heraf  have  været  tem- 
melig betydelige,  men  man  maa  ogsaa  erindre,  at  paa  Kong 
Valdemars  Tid  Sageialdsretten  endnu  ikke  var  afstaaet  i  et 
saadant  Omfang,  som  senere  skete.  Vi  skulle  se,  hvor  langt 
Privilegierne  i  denne  Henseende  strakte  sig  i  den  her  om. 
handlede  Periode. 

Fra  de  første  Tider,  da  Gejstligheden  fik  Privilegier, 
har  der  tilkommet  den  3  l^'s  Bøder  af  dens  Undergivne, 
hvorimod  Kongen  har  forbeholdt  sig  40  %'8  Sager,  dog  in- 
genlunde altid.  De  undtages  ikke  i  Priv.  for  Knudsbrødrene 
i  Odense  af  1117,  og  i  Priw.  af  1180  og  1203  bortgives  baade 
Tre-  og  Fyrretyvemarksbøder.  I  Følge  Priv.  for  Lunds 
Kirke  1085  til&lde  ogsaa  de  sidste  Kapitlet,  kun  Fredkjøb 
og  Ledingsbøder  undtages.  Endelig  bortgives  de  i  Priv.  for 
vidskøl  Kloster   1253,  Esrom  Kl.  1273,   Puggaard  1304  og 


')  Ser.  VI.  370. 

*)  Subactores  de  causis.  Fyærum  40  boaes.  Wiskærdal  18.  Heoøflæ  38 

Færthusæhæret  16  fC  arg.  Aræstathæret  15  ^'  arg.  Halmstath.  altera  pars 

10  IC   arg.   Tbundrøsæh.   16  A'  arg.   Røxh.  20  ^  arg.  —  At  glye 

Oxer  i  Bøder  var  ikke  usædvanUgt  endnu  langt  ned  imod  NvtldeD. 


Sagefaldet.  269 

1326.  Da  nu  de  øvrige  Friyy.  lyde  paa  Bet  til  Sageiald  i 
Almindelighed,  bliver  det  altsaa  et  Spørgsmaal,  om  disse 
skalle  forstaas  med  Indskrænkning.  —  Jakob  Erlandsøn  paa- 
staar,  at  Kirken,  paa  de  Steder,  hvor  den  har  fuldstændig, 
ogsaa  verdslig  Jurisdiktion,  tillige  har  40  ^  Sager  og  Fred- 
tgøb;  og  navnlig  har  den  dette,  hvor  hele  Byen  er  Kirkens 
(Ser.  V.  586,  589,  598,  599,  600).  Hvis  han  sigter  til 
Kjøbstæder  f.  Ex.  Kjøbenhavn,  der  var  Bispens,  da  er  dette 
for  saa  vidt  rigtigt;  Bispen  havde  her  al  Bet  ogsaa  40  |^ 
Sager  (se  Stadsretten) ;  men  Byen  havde  heller  ingen  anden 
Herre  end  Bispen,  og  denne  havde  her  Forrettigheder  som 
paa  intet  andet  Sted  af  sine  Godser.  Det  er  i  det  Hele 
disse  Omraader,  hvor  Bisperne  havde  saa  godt  som  de  fleste 
kgl.  Bettigheder,  der  have  bragt  Uorden  i  Grænserne  mellem 
de  Bettigheder,  der  altid  forbeholdtes  Kongen,  og  dem,  der 
overferes.  Et  ovenfor  (S.  21)  anført  Brev  om  Overenskom- 
sten angaaende  Udøvelsen  af  Bettigheder  paa  Husbygaarde, 
viser,  at  kun  3  ^  Sager  tilkom  Bispen  af  disses  Beboere ,  og 
da  J.  L.  U.  77  ligeledes  kun  tillægger  Bisperne  Bet  til  3  !> 
Sager,  er  Jakob  Erlandsøns  Faastand  sikkert  uberettiget. 
Som  det  af  de  foran  anførte  Privilegier  ses,  blev  1  Aarhun- 
dredets  Slutning  ganske  vist  Betten  til  40  ^  Bøder  ofte 
overdraget  til  Gejstiigheden ,  men  i  Henhold  til  de  tidligere 
fremsatte  Begler  om  Privilegiernes  Fortolkning  maa  jeg  for- 
mene, at  kun  en  udtrykkelig  Indrømmelse  kunde 
give  vedkommende  gejstlige  Stiftelse  Bet  til  disse  Bøder. 

Herremændenes  Bet  til  Sagefald  af  deres  Bønder  er 
allerede  nævnt  i  J.  L.  H.  77:  Allæ  kunungs  mæn  bryti,  of 
the  brytæ  til  thre  mare,  tha  skulæ  the  rættæ  with  theræ 
eghæn  husbøndær  oc  æi  with  umbosz  man.  Da  her  nu  kun 
tales  om  Bryden  og  Herremændene  ikke  havde  Skattefrihed 
for  deres  Landboer,  tilkom  der  dem  vel  ikke  Sagefald  af 
disse.  De  senere  Privilegier  for  Adelen  synes  imidlertid  i 
deres  almindelige  Udtryk  at  indbefatte  alle  Herremændenes 
Undergivne.     Men  at  40  %  Sager   kun  tilkom  disse  efter 


270  KoDgedømmeU  øvrige  Indtægter. 

særligt  givet  Privilegium,  det  lærer  Kristoflfers  Hdfog.  1320  § 
11  (si  ad  hoc  extiterint  privilegiati). 

133.  Blandt  de  Rettigheder,  der  vist  aldrig  overdroges, 
var  Betten  til  Fredkjøb  og  Danearv«  Jakob  Erlandsøn 
formente  rigtignok,  at  han  paa  sit  Oods  havde  Betten  til 
disse  to  Indtægter  (Ser.  V.  599),  men  ganske  vist  nden 
Grand,  og  de  lodes  da  ogsaa  ellers  i  Kongernes  ubestridte 
Besiddelse.  Fredkjøbet  vides  ikke  at  være  overdraget  i  no- 
get Priv.  fra  den  Tid,  og  det  forbeholdtes  i  en  Mængde 
Privilegier  (Pr.  for  Lunds  Domkirke  1085,  Kirken  i  Odense 
1117,  Kapitlet  i  Boeskilde  1268,  Kapitlet  i  Bibe  1327, 
Puggaard  1304,  1326^.  Kirken  i  Odense  havde  i  Følge 
Priv.  af  1117  Bet  til  Halvdelen  af  forladt  Årv,  som  fandtes 
paa  dens  Gods,  men  ellers  ses  denne  Bet  ikke  at  være  bort- 
givet.  —  Imidlertid  have  dog  atter  her  de  egentlige  En- 
daver  (se  forrige  Side)  afgivet  Undtagelser,  jfr.  Stadsretten 
for  Kjøbenhavn  1294  §  71 ,  at  arveløst  Gods  tilMder  Bispen. 


^)  Af  Hdf.  1326  §  9  (-Frithkøp  pro  homlcidio ,  prout  homines  regis 
iD  Syalandia  utuntor«)  maatte  mao  antage,  at  Herremændene  i 
Sjælland  havde  Ret  tU  Fredkjøb;  men  da  Klausulen  herom  hverken 
findes  1  Hf.  1S20  i  11  eller  Hf.  1376  §  10,  hvor  ellers  haveé  om- 
trent enslydende  Bestemmelser  om  Sagefaldet,  staar  det  førstnævnte 
Lovbud  som  en  Undtagelse  eller  som  et  Forsøg  paa  at  erhverve 
denne  Ret  for  Herremændene. 


Anden  Afdeling, 

Jordebogens  Fortolkning. 


18 


XIV.  Kapitel. 

Jordebogshaandskriftet. 

(Haandskriftets  Historie.    Dets  Sammensætning.    Kalenderen. 
De  øvrige  Bestanddele.    Ældre  Udgaver.     Bemærkninger 

til  Dr.  Nielsens  Udgave. 


134.      I    Aaret    1705    skjænkede    Overcæremonimester 

I.  G.  Sparfvenfeldt  en  stor  Del  Haandskrifter,  som  han  havde 
indsamlet  paa  sine  mange  Rejser,  til  daværende  Antiqui-' 
tets- Arkivet  i  Stockholm,  og  blandt  disse  fandtes  ogsaa 
det  Haandskrift  (Kodex  A.  41),  af  hvilket  Kong  Valdemars 
Jordebog  nu  udgjør  en  Bestanddel.  Af  den  Beskrivelse  af 
hans  Gave,  som  Peringer  Lilieblad  udgav  Aaret  efter*),  ses 
det  imidlertid,  at  dette  store  Haandskrift  dengang  har  havt 
Lakuner,  og  at  netop  Jordebogsbladene  manglede.  Ikke  des 
mindre  er  ogsaa  denne  Part  kommet  i  Arkivets  Besiddelse 
ved  Gave  af  Sparfvenfeldt,  thi  det  hedder  allerede  i  en  Be- 
retning i    »Aldre  och  Nyare  Skanska   Handlingar   1755«    S. 

II,  at  Jordebogen,  skjønt  den  ikke  er  nævnt  i  den  trykte 
Fortegnelse  over,  hvad  Sparfvenfeldt  gav,  alligevel  er  en 
Skjænk  af  denne,  hvad  ikke  blot  hans  egenhændige  Bemærk- 
ninger og  Navnetræk  paa  samme  bevidne,  men  hvorfor  ogsaa 
haves  »salig  k.  Secreterarens  och  Antiquariens  Herr  Johan 
Helins  wittnesbord,  att  han  wore  k5pt  af  bemalte  Herre  på 
en  nålstol  i  Kopenhamn  for  12  schilling  Danska«. 


^)  Ecioga  sive  catalogus  Ubrorum,  quibos  Regiam  Bibliotbeeam  Stock- 
holmeosem  adauxit  Sparfvenfeldt  etc  1706. 

18* 


274  Jordebogsbaandskriftet. 

Disse  to  Manuskripter  vedbleve  at  være  adskilte  indtil 
Aaret  1851,  da  Jordebogen  efter  et  længere  Udlaan  kom 
hjem  til  Biksbibliotheket,  hvor  Bibliothekar  Klemming,  der 
for  farste  Gang  fik  Bogen  i  sin  Haand,  strax  erkjendte,  at 
den  var  en  Bestanddel  af  Kodex  A.  41,  over  hvis  Lakuner 
han  længe  havde  sarget.  Et  yderligere  Bevis  paa,  at  disse 
Haandskrifter  hørte  sammen,  a^av  de  Blyantstal,  der  fandtes 
i  fortløbende  Bække  paa  begge  Kodices,  skjønt  de  paa  den 
mindre  vare  skjulte  af  store  Blæktal  *).  Hvem  der  har  fore- 
taget Sønderskæringen,  kan  vel  vanskeligt  siges,  men  det 
strider  ikke  mod  Sparfvenfeldts  Fremgangsmaade  med  Manu- 
skripter, om  han  selv  havde  udskilt  Delene. 

Paa  den  nærmere  Beskrivelse  af,  hvorledes  de  ældre  og 
nyere  Pagineringer,  tidligere  og  nuværende  Betegnelser  for- 
holde sig  til  hinanden,  skal  jeg  ikke  gaa  ind,  navnlig  da  Prof. 
Pal.-Muller  har  s£fgt  at  gjøre  Bede  derfor.  Men  eet  Punkt 
af  hans  Fremstilling  maa  jeg  dog  berøre,  fordi  han  derved 
ha^r  ført  sig  selv  og  Andre  ind  i  en  fuldstændig  Forvirring, 
Efter  Pal. -Mullers  Formening  skal  i  Midten  af  forrige  Aar- 
hundrede Haandskriftet  endog  h!ave  været  splittet  i  tre 
Parter,  idet  der  foruden  de  to  alt  omtalte  har  været  en 
tredie,  bestaaende  blandt  Andet  af  Plovtals-,  By-  og  Broder- 
listen. Pal.-Miiller  støtter  dette  paa,  at  de  nævnte  Lister 
i  Følge  Lilieblads  ovennævnte  Beskrivelse  og  en  utrykt  For- 
tegnelse over  Arkivets  Haandskrifter  af  Berch^)  ikke  fandtes 
i  Kodex  A.  4 1 ,  men  at  Listerne  paa  den  anden  Side  i  Følge 
Langebeks  og  den  i  »Skanska  Handlingar«  givne  Beskrivelse 
af  Jordebogahaandskriftet  heller  ikke  fandtes  ved  dette.  Det 
Sidste  er  sikkert  nok,  men  det  Første  er  ganske  urigtigt. 
Lilieblad  nævner  vistnok  ikke,  at  disse  Lister  fandtes  i  Kodex 
A.  41,  men  det  er  kun  et  Bevis  paa  hans  Beskrivelses  Ufuld- 
stændighed og  Unøjagtighed.    Han   anfører  jo  derimod  som 

*)  Se   Klemmings    Meddelande    om    Konung    Valdemars    Jordebok   i 
Antiquarisk  Tidsskrift  1849—51.     S.  266  ff. 

^  Citeret  i  Klemmings  •Meddelande*  S.  267. 


Haandskrifteu  Udstykniiig.  275 

Bestanddel  af  Haandskriftet  Eraniken,  der  gaar  indtil  1219, 
hvis  Begyndelse  netop  findes  paa  sidste  Blad  af  det  Læg, 
hvorpaa  de  nævnte  Lister  ere  skrevne.  Men  naar  Krøniken  var 
ved  Eodex,maa  de  fire  første  Blade  med  disse  Lister  paa 
nødvendigvis  ogsaahave  været  der,  da  Læget  aldrig 
har  været  overskaaret;  et  Læg  af  sammenhængende  Blade 
kan  jo  dog  umuligt  være  Bestanddel  af  to  Manuskripter.  Berch 
siger  endvidere  udtrykkeligt,  at  blandt  Eodex  A.  AVs  Indhold 
var  »fragmentum  enumerationis  territoriorum  Daniæ«,  hvilken 
er  den  ogsaa  i  Ser.  V.  benyttede  Titel  paa  de  trende  Lister 
(som  dér  betegnes  som  Bestanddele  af  Eodex  A.  41).  AiN 
tageisen  om,  at  denne  Eodex  skulde  have  været  yderligere 
udstykket,  savner  saaledes  enhver  Grund.  —  Dr.  O.  Nielsen 
maa  ikke  have  klaret  sig  disse  Forhold,  thi  han  gjentager 
Pal.-MuUers  Udvikling  i  dunkle  Udtryk  (Fortalen  til  hans 
Udgave  S.  XXVI). 

135.  I  det  jeg  gaar  over  til  Beskrivelsen  af  denne  rige 
Eodex,  skal  jeg  gjare  opmærksom  paa,  at  jeg,  siden  jeg  skrev 
disse  Studiers  første  Del,  har  havt  Lejlighed  til  ved  et  Op- 
hold i  Stockholm  nøje  at  studere  Haandskriftet  og  dets  Sam- 
mensætning. —  I  Beskrivelsen  vil  jeg  komme  til  at  gaa  ind 
paa  en  Mængde  Enkeltheder,  som  kun  igærnere  staa  i  For- 
bindelse med  Eong  Valdemars  Jordebog,  men  alene  i  den 
Omstændighed,  at  de  omhandlede  Stykker  ere  skrevne  i  den 
samme  Eodex^  paa  samme  Tid  og  maaske  med  samme  Haand, 
turde  der  være  et  Forsvar  for  nøje  at  dvæle  derved,  selv  om 
ikke  det  Angreb ,  som  har  været  rettet  mod  Jordebogen, 
havde  gjældt  den  hele  Eodex,  og  Forsvaret  derfor  ogsaa 
maatte  omfatte  denne  i  sin  Helhed.  En  Undersøgelse  af 
hvad  Afskriveren  har  valgt  at  skrive,  og  hvorledes  han  har 
gjengivet  dette,  vil  desuden  være  den  rette  Frøvesten  paa, 
om  her  foreligger  en  Skrivebog  eller  en  Bog  til  Læsning  og 
Brug.  Samme  Undersøgelse  kan  endvidere  lære  os,  naar 
Bogen  er  skrevet,  og  muligvis  hvem  der  er  dens  Forfatter, 
ligesom  en  Beskrivelse  af  et  af  de  ældste  og  smukkeste  Middel- 


376  Jordebogshaandskilftet. 

aldershaandskrifter  her  fra  Danmark  turde  frembyde  Inter- 
esse, endog  afset  fra  det  øjemed,  vi  tilstræbe. 

136.  Eodex  A.  41  i  Biksbibliotheket  er  en  temmelig 
tyk  Bog,  der  baade  kan  kaldes  Oktav  og  Kvart,  bestaaende 
af  20  Læg,  hvert  paa  8  Pergamentsblade  ^),  hvoraf  nogle  dog 
ere  bortskaame,  men  uden  at  Text  synes  tabt,  ligesom  det 
ogsaa  er  sket,  fer  Blyantspagineringen  (fra  det  17de  Aarh.) 
paasattes.  Afskriveren  har  nøjagtigt  afstreget  og  afprikket 
hvert  Læg  og  hver  Side ,  fer  han  skrev  den ,  og  det  er  over- 
alt sket  efter  samme  Maal,  saa  at  den  hele  Eodex  frembyder 
et  ensartet  Udseende.  Paa  hver  Side  —  med  Undtagelse  af 
Kalenderen  og  Pavelisten  —  er  der  draget  21  horizontale 
Linier,  der  afskæres  og  ende  ved  tvende  vertikale  Linier,  der 
afgive  Grænserne  for  de  brede  Marginer. 

Som  saa  utallige  andre  Haandskrifter  fra  Middelalderen 
begynder  Bogen  med  en  Kalender.  Der  indrammes  hver 
Maaned  en  Side,  som  deles  af  32  horizontale  og  5  vertikale 
Linier,  hvorved  fremkomme  særlige  Kolonner  til  de  med  rad 
Farve  tegnede  Gyldental,  til  Dagbogstaverne  med  Blæk,  og 
tvende  Kolonner  til  Dagangivelsen  efter  romersk  Kalender 
med  Badt ;  endelig  findes  i  den  4de  og  i  den  5te  ^og  bredeste 
Kolonne  Dagenes  Navne  og  de  Vers  samt  avrige  Optegnelser, 
der  pleje  at  findes  i  en  Kalender  fra  Middelalderen.  Kalen- 
deren har,  kort  sagt,  netop  selvsamme  Udseende  som  Hun- 
dreder af  andre  stedsevarende  Kalendere  —  for  at  tage  et 
lettilgængeligt  Exempel,  som  den,  der  er  trykt  foran  i  Kri- 
sten Pedersens  Tidebog  (Saml.  Skr.  IL  275  ff.),  der,  skjant  flere 
Aarhundreder  nyere,  netop  er  indrettet  som  Haandskriftets 
Kalender.  At  der  ved  Indretningen  af  disse  mange  Bubra 
og  Anbringelsen  af  disse  mange  Tal  og  Bogstaver:,  kunde 
indlabe  en  Fejl,  er  let  forstaaeligt,  men  jeg  har  i  vor  Ka- 


^)  1  det  Følgeode  sigtes  ved  Angivelse  af  Blade  til  BlyantspagineriDgeD 
i  Kodex,  ved  Angivelse  af  Sider  til  Dr.  Nielsens  Udgave. 


Kalenderen.  277 

lender  kun  fundet  2  —  to  — ,  hvilke  Kalligrafen  selv  begge 
Gange  har  sagt  at  bade  paa.  Det  er  netop  ligesaa.  mange 
Fejl,  som  der  findes  i  den  i  Kr.  Pedersens  Skrifter  optrykte 
Kalender  (1.  c.  S.  501). 

I  en  anden  Henseende  kan  man  derimod  gjare  Afskri- 
veren af  Kalenderen  Bebrejdelser:  han  har  ikke  faldfart  sit 
Arbejde.  Der  mangler  flere  Steder  Initialer  til  de  anførte 
Helgennavne;  han  har  skullet  tilfeje  dem  med  anden  Farve, 
med  Badt,  Grant  eller  endog  Guld,  men  forsamt  det.  Ved 
to  af  Maanederne  mangler  Maanedens  Navn.  Han  har  ikke 
optegnet  »Apostolorum  Petii  et  Pauli«,  men  har  Dagens 
»Vigilia« ,  og  saaledes  flere  Steder.  Man  kan  bebrejde  ham 
dette,  men  man  skal  tillige  huske  paa,  hvad  der  har  gjort 
ham  det  besværligt  at  faa  Kalenderen  fuldstændig:  for  det 
Farste,  at  Alt  skulde  gjares  saa  straalende  som  muligt  og 
mindst  3  eller  4  Farver  anvendes  paa  hver  Side,  og  dernæst 
at  alle  de  allernyeste  Kanonisationer  og  historiske  Begiven- 
heder tillige  skulde  anbringes;  hvilket  Sidste  strax  skal  blive 
paavist.  Og  i  hvor  mange  af  Middelalderens  Haandskrifter 
og  særligt  Kalendere  mangle  ikke  Initialer,  hvad  jo  navnlig 
er  begrundet  i,  at  Uluminatoren  ofte  var  en  anden  Person 
end  Afskriveren  ?  Viser  det  endelig  Uopmærksomhed  eller  Lige- 
gyldighed for  at  fasL  det  Bette  skrevet,  naar  vor.  Kalender- 
skriver, efter  at  have  set,  at  • —  bdon  et  Sennes«  (30  Juli) 
var  urigtigt  anbragt  i  Bubrum  for  den  31te  Juh,  retter  Fej- 
len ved  at  sætte  den  rade  Initial  A  i  Bubnim  oven  over? 

Pal.-Muller  raadsparger  dernæst  PUgram  for  om  muligt 
at  faa  Kundskab  om,  naar  Kalenderen  er  skrevet  Pilgram 
(Calendarium  medii  ævi,  S.  155)  har  sagt  at  vise,  at  man 
efter  den  Dag  i  hver  Maaned,  hvorved  Solens  Indgang  i  Him- 
meltegnene i  de  forskjellige  Kalendere  noteres,  sædvanligt 
med  nogle  Vers,  maa  kunne  udfinde,  fra  hvilken  Tid  Kalen- 
deren og  da  tillige  de  Skrifter,  som  gjærne  ledsage  den,  hid- 
rare.   Han  udregner,  paa  hvilke  Dage  i  de  enkelte  Aarhun- 


278  Jordebogshaandskriftet. 

dreder  denne  Solens  Indgang  maanedlig  indtræffer,  og  sager 
i  Modsætning  hertil  at  vise,  paa  hvilke  Dage  man  virkelig  i 
de  forskjellige  Aarhundreder  noterede  denne  i  Kalenderne. 
Men  Pilgrams  Materiale  kan  ikke  have  været  stort;  han  har 
om  alle  Aarets  Maaneder  kun  Opt^nelser  fra  det  9de,  13de 
og  t5de  Aarhundrede;  £ra  det  10de  Aarh.  har  han  kun  Op- 
givelser om  3  Maaneder,  fra  det  Ilte  om  10,  &a  det  14de 
om  3  og  fra  det  12te  slet  ingen.  Selv  om  nu  Filgram 
var  en  ubetinget  troværdig  og  ikke  noget  forældet  Autoritet, 
selv  om  han  skulde  have  havt  rigtig  Underretning  om  den 
Tid,  hvorpaa  de  benyttede  Kalendere  vare  nedskrevne,  selv 
om  der  ikke  i  disse  var  en  Fejlskrift,  i  det  et  Vers  dog  nemt 
kunde  være  gledet  et  Bubrum  op  eller  ned,  —  tror  jeg,  man 
kun  med  yderste  Forsigtighed  vilde  benytte  hans  Undersøgel- 
sers Udbytte,  da  dette  har  saa  mange  Huller.  —  Hvor  vilde 
man  f.  Ex.  anbringe  den  Kalender,  som  findes  foran  i  Diplo- 
matarium Svecanum  2den  Del  og  angives  skrevet  1344,  men 
har  Solens  Indgang  noteret  overalt  ved  »XV  ante  Kålen  das« 
(for  Januar  Maaned  giver  den  ingen  Oplysning).  Den  pas- 
ser paa  ingen  af  Pilgrams  Angivelser.  I  Hampsons  Medii 
ævi  calrødarium  2det  Bind,  8.  421—446  findes  to  Kalendere 
fra  omtrent  Aar  1000,  men  ingen  af  deres  Angivelser  om 
Solens  Indgang  i  Himmeltegnene  passe  helt  paa  Pilgrams 
Opgivelser,  nærmest  dog  paa  det  9de  Aarh.  (med  1 8de  for 
19de  Dec),  fra  htilket  de  imidl^tid  ikke  kunne  være;  og 
flere  saadanne  Exempler  kunde  anføres.  —  PaL-Mtiller  mener 
imidlertid  at  turde  benytte  Pilgram  og  faarud,  at  Kalenderen 
maa  »antages  at  VBSte  forfattet  imellem  det  9de  og  Ilte 
Aarhundrede*,  og  dette  Besultat  benyttes  da  i  Anklagen 
mod  Jordebogen  saaledes,  at  Forfatteren  ikke  har  »brudt  sig 
om  at  lægge  en  nogenlunde  samtidig  Kalender  til  Grund  for 
Afskriften«.  Tør  man  nu  end  anvende  Pilgrams  Opgivende, 
tror  jeg  det  aldeles  uberettiget  at  benytte  det,  som  her  er 
sket.  Vor  Kalender  stemmer  hverken  med  hans  Angivelser 
for  det  9de  Aarh.,  hvor  han  har  18de  December,  vor  19de 


Kalenderen.  279 

Decbr. ;  heller  ikke  med  hans  (mangelfulde)  Angivelser  fra 
det  10de  og  Ilte  Aarh.,  hvor  vor  har  15de,  han  16de  Fe- 
bruar. Man  kan  umuligt  være  berettiget  tilat  kom- 
binere hans  Angivelser,  hvorved  man  vilde  faa  Bet 
til  at  sætte  Kalenderen  omtrent  i  hvilket  Aarhundrede,  man 
vil.  Den  stemmer  da  lige  saa  fuldt  med  Filgrams  Opteg- 
nelse fra  det  13de  Aarh.  —  i  hvilket  tor  Kalender  vitterligt  er 
skrevet  — ,  naar  undtages,  at  vor  hur  18de  Januar  i  Stedet 
for  19de,  og  18de  Juli  i  Stedet  for  17de,  —  PaL-Mtiller  har 
i  dette  Punkt  i  sin  Kampiver  benyttet  et  Vaaben,  som  han 
efter  min  Overbevisning  vilde  have  været'  den  Farste  til  at 
sløve  i  en  Modstanders  Haand. 

Hvad  der  særligt  udmærker  Kalenderen  og  gjar  den  in- 
teressant som  et  Aktstykke  med  Oplysninger  til  Landets  Hi- 
storie og  til  Spargsmaalet  om  Haandskriftøts  Ejermand,  ere 
de  derismførte  Helgennavne  samt  Optegnelserne  om  mær- 
kelige Dage  i  den  danske  Kongefamilie.  Pal.-Mul- 
ler  har  i  sin  Beskrivelse  (S.  166—167)  aldeles  overset  det 
Første  og  ikke  lagt  nogen  Vægt  paa  det  Sidste,  der  dog  har 
sin  store  Interesse. 

Blandt  de  anfarte  Helgene  kunne  vi  for  det  Første  mærke 
Knud  Konge  (Kanutus  rex  et  martyr),  som  anføres  baade 
Ted  sin  Dødsdag,  10de  Juli  (1086)  og  ved  Dagen  for  SSrin- 
læggelsen,  den  19de  April  (1101),  og  Knud  Hertug  (Kanu- 
tus dux  et  martyr),  hvis  Død  og  Skrinls^gelse  er  erindret  v^ 
den  7de  Januar  (1131)  og  25de  Juni  (1170)^).  Ved  Ilte 
Juli  an£&res  Ketillus  confessor,  St.  Kjeld,  som  døde 
i  Aaret  1170  og  blev  kanoniseret  ved  Klemens  den  3dies 
Brev  af  9de  Juni  1188,  men  Skrinlæggelsen  &ndt  £eTst 
Sted  med  stor  Højtidelighed  i  Viborg  Domkirke  den  Ilte 
Juli    1189,   og   denne    Dag   blev  hans  Mindedag  i  Kålen- 


^)  Af  ældre  danske  Helgene  findes  Ansgar  (3die  Febr.),  kanoniseret 
mellem  865  og  886,  og  Thøger  (30te  Oktober),  kanoniseret  1067. 
Saaledes  savnes  ikke  nogen  dansk  Helgen. 


280  Jordebogshaandskriftet. 

deme^).  Ved  29de  Dec.  bliver  dernæst  Thomas  a  Becket, 
Ærkebisp  af  Canterbury  (Thomas  arcbiepiacopus),  erindret.  Han 
var  født  1117  (eller  1119)  og  blev  snigmyrdet  den  29de 
Dec.  1170  og  3  Aar  efter  kanoniseret.  Hans  Navn  anføres 
fremdeles  ved  den  7de  Juli  (translacio  sancti  Thome  archie- 
piscopi),  paa  hvilken  Dag  hans  jordiske  Bester  i  Aaret  1220 
bleve  opgravne  og  skrinlagte.  Ved  den  4de  Oktober  anføres 
Franciscus  confessor;  dette  er  den  hellige  Frants  fra 
Assisi,  Stifter  af  Franciskanerordenen.  Han  var  fadt  1182, 
hans  Orden  stiftedes  1208,  og  han  kanoniseredes  1228.  Ved 
den  13de  Juni  anferes  »Antonius  confessor.  De  ordine 
fratrum  minorum«,  hvilket  vil  sige  den  hellige  Antonius 
fra  Portugal ,  som  han  kaldes  efter  sit  Fødeland ,  eller  fra 
Padua  (Patavinus) ,  som  han  benævnes  efter  den  By ,  hvori  han 
især  virkede  og  hvor  han  døde.  Han  var  født  1195  og  ind- 
traadte  allerede  som  ung  i  Franciskanerordenen.  Han  døde 
1231  og  blev  kanoniseret  af  Gregor  IX  det  følgende  Aar. 
£ndelig  anføres  ved  16de  Juni  Vilhelmus  abbas,  vor 
berømte  Helgen,  der  døde  1203  og  blev  kanoniseret  21de 
Jan.  1224;  men  Kalenderen  paaminder  her  om  hans  Skrin- 
læggelse  eller  Ligets  Forflyttelse  fra  den  gamle  Trækirke  til 
den  nye  Stenkirke  i  Æbelholt,  hvilket  fandt  Sted  den  16de 
Juni  1238.  Denne  sidste  Optegnelse  har  saa  meget  mere 
Interesse,  som  Abbed  Vilhelms  Festdag  ellers  sjældnere  skal 
findes  erindret,  end  ikke  af  hans  egne  Ordensbrødre,  Augu- 
stinerne; først  i  det  17de  Aarh.  kom  han  atter  til  tilbørlig 
Ære  og  Værdighed  (jfr.  Suhm  IX.  22).  Pal.-Miiller  har, 
som  sagt,  aldeles  ikke  set  alle  disse  Optegnelser,  og  hvor 
urigtigt  bliver  derfor  ikke  hans  Udsagn,  at  man  ikke  har 
bekymret  sig  om  at  lægge  en  samtidig  Kalender  til  Grund 
for  Afskriften  eller  at  »føre  Antegnelse  af  mærkelige  Begiven- 

')  Ketillus  findes  ogsaa  antegnet  ved  Ilte  Juli  i  det  Næstvedske  Ka- 
lendarium  (Ser.  IV.  307)  og  vist  i  det  Hele  i  ældre  Kalendere;  nyere 
Forfattere  have  gjort  sig  skyldige  i  den  Fejl  at  sætte  8  Juli  til  hans 
Festdag,  jfr.  Ser.  IV.  426. 


Kalenderens  Helgene.  281 

heder  ned  til  Afskriftens  Tid»?  Tvært  imod  feres  vi  ved 
Bjælp  af  dem  netop  til  samme  Tid,  i  hvilken  de  avrige  Data 
sætte  os,  om  end  ikke  ned  til  det  yngste  Åarstal,  som  Jorde- 
bogen ellers  nævner.  Disse  Helgennavne  maa  endelig  i  den 
Henseende  vække  Opmærksomhed,  at  man  maa  sparge,  hvem 
det  var,  der  saa  naje  fulgte  med  de  nyeste  Optagelser  i  Hel- 
genernes Bække  ?  Optegnelsen  om  i  al  Fald  to  af  disse  Helge- 
ner synes  at  vise  en  særlig  Interesse  hos  Forfatteren  for 
Minoritermunkene.  —  Endelig  findes  ved  den  hellige  Fran- 
cisci  Dag  —  hvad  ligeledes  hidtil  er  overset  —  IX  lectiones^ 
altsaa  en  Paamindelse  for  Nedskriveren  om,  at  han  den  Dag 
vil  foretage  Læsninger  til  hin  Helgens  Ære,  hvilken  er  den 
eneste  Bemærkning  af  denne  Art,  der  findes  i  den  hele  Ka- 
lender. 

Den  anden  Mærkelighed  ved  Kalenderen  er  dens  Opteg- 
nelser om  Dødsdage  i  den  danske  Kongefamilie. 
Den  har  ikke  blot  det  Bigtige  ved  de  Dage,  som  vi  have 
sikre  Efterretninger  om  ira  andre  Kilder,  men  hvor  andre 
Kilder  kun  gjøre  det  sandsynligt,  at  den  i  vor  Kalender  an- 
ferte  Dag  er  den  rette,  bør  netop  Kalenderen,  som  hidrørende 
fra  autentisk  Kilde,  gjøre  Udslaget  *). 

Kalenderen  angiver  ved  12te  Maj:  Vualdemarus  rex 
danorum;  nemlig  Valdemar  Ts  Død  paa  denne  Dag  1182. 
Ved  5te  Maj :  Sophia  regina  danorum ;  det  er  hans  Dronning, 
død  5te  Maj  1198.  Ved  12te  November:  Kanutus  rex  dano- 
rum; nemlig  Knud  VI,  død  denne  Dag  1202.  Ved  24de 
Maj:  Margareta  regina  danorum;  nemlig  Dronning  Dagmar, 
død  denne  Dag  1212.  Ved  27de  Marts:  Berengaria  regina 
danorum,  der  døde  denne  Dag  1221;  ved  28de  November: 
Valdemarus  HI,  rex  danorum,  Valdemar  den  2dens  ældste  Søn, 
der  døde  som  Følge  af  et  Vaadeskud  den  28de  Nov.  123^1; 
sin  Hustru  Eleonora  af  Portugal  havde  han  mistet  allerede 


^)  Kønigsfeldts  Tabeller  over  de  nordiske  Rigers  Kongeslagter   og    de 
der  anførte  Citater  kunne  bevise  dette  tilstrækkeligt. 


282  Jordebogshaandskriftet. 

den  28de  Aug.  s.  Å.,  ved  hvilken  Dato  Kalenderen  optegner: 
Alienor  regina  danornm.  Som  Eleonoras  Dødsdag  har  man 
hidtil  efter  Tabnla  Bingstadensis,  den  eneste  Kilde,  som  ellers 
optegner  denne  Dag,  angivet  13de  Maj,  men  det  viser  sig 
altsaa,  at  denne  Dato  er  urigtig.  Thi  det  er  jo  dog  ind- 
lysende, at  skal  Valget  træffes  mellem  de  to  Kilder,  vor 
Kalender  og  Tabnla  Bingstadensis,  af  hvilke  den  ferste  er 
skrevet  af  en  Samtidig  og  med  største  Nøjagtighed, 
saa  at  dens  Angivelser  ellers  vise  sig  troværdige,  medens 
den  sidste  er  for&ttet  mere  end  eet  Aarhundrede  efter  Be- 
givenheden og  paa  flere  Steder  har  vitterligt  urigtige  Ting, 
maa  naturligvis  vor  Kalender  have  Fortrinet.  Det 
er  kun  en  Forsømmelse  mod  denne  historiske  Kilde,  at  dens 
Optegnelser  hidtil  ikke  ere  benyttede,  og  den  her  nævnte 
Datoangivelse  t.  Ex.  aldrig  har  været  paavist.  At  Eleonores 
Dødsdag  rykkes  nærmere  til  hendes  Mands,  strider  ingen- 
lunde med  Kilderne,  som  netop  lade  hans  Død  indtræffe  kort 
efter  hendes^). 

Af  det  foran  paaviste fremgaar,  at  Kalenderen  giver 
for  en  længere  Aarrække  næsten  fuldstændige 
Optegnelser  om  Dødsfald  i  Valdemarernes  Konge- 
slægt, og  naar  der  nu  ved  28de  Sept.  anføres  i  Kalenderen: 
Nicolaus  comes,  synes  jeg  ikke  man  kan  tvivle  om,  at  der 
her  sigtes  til  Kong  Valdemars  uægte  Søn,  Greve  af  Halland, 
Niels,  der  døde  1219,  men  hvis  Dødsdag  er  ubekjendt.  Der 
findes  ikke  andre  Grever  med  Navnet  Niels  paa  den  Tid,  som 
Kalenderen  tager  i  Betragtning,  og  jeg  mener  derfor,  at  man 
for  Eftertiden  kan  trygt  opføre  den  28de  Sept.  (1219)  som 
hans  Dødsdag. 

Pal.-Muller  vil,  at  Kalenderen  i  Modsætning  til  andre 
Kilder  skal  have  den  unge  Kong  Valdemars  Død  paa  den 
27de,  i  Stedet  for  den  28dé  Nov.  Dette  er  imidlertid  ikke 
rigtigt.    Afskriveren  er  ved  at  tegne  de  røde  Bogstaver,  der 


1)  Antiquarisk  Tidsskrift  1852—54  S.  250  ff. 


Optegnelser  om  Kongefamilien.  283 

angive  Dagen  efter  Bomerregning ,  kommet  til  at  skrive  X 
2  Gange;  han  mærker  det  imidlertid  strax  og  springer  da 
IV  over  for  at  kunne  ende  rigtigt  med  II.  Ved  første  øje- 
kast vil  man  ganske  vist  vildledes  af,  at  der  ved  Siden  af: 
Valdemarus  III  findes  et  V  (quinto  Kalendas  Decembris,  27 
November),  —  men  da  Navnet  findes  i  Rubret  for  28de  Nov., 
og  da  det  anfares  ved  Dagen  far  Vigilia  Andree  Apostoli 
(29de  Nov.)  og  som  2den  Dagen  efter  Linus  Papa  (26de  Nov.), 
og  da  endelig  Afskriveren  selv  viser,  at  han  bar  set  sin 
Fejl,  kan  Intet  berettige  til  at  læse  Dødsdagen  som  29de 
November.  Klemming  har  da  ogsaa  i  sin  Beskrivelse  af 
Kalenderen  rigtigt  den  28de. 

137.  Efter  Kalenderen  begynder  strax  paa  2det  Læg 
Jordebogen  med  »lucia«,  og  den  fortsættes  gjennem  hele 
dette  Læg,  3die,  4de,  5te,  6te,  7de  Læg  og  8de  Lægs  4 
første  Blade,  —  Alt  hvad  der  er  trykt  hos  O.  Nielsen  S. 
1—62  og  S.  79—88  og  desuden  Estlandslisten,  saa  at  der 
af  Jordebogen  kun  mangler  Siderne  63 — 78,  der  findes  paa 
18de  Læg.  Ingen  Del  af  den  hele  Kodex  er  skrevet  saa 
smukt  som  Jordebogen;  en  nem  Overskuelighed,  saa  at  der 
intet  Sted  er  Overfyldning,  udmærker  det  Hele.  I  Hoved- 
listen anbringes  t.  Ex.  et  Opmærksomhedstegn  med  rad 
Farve  foran  hvert  Skattedistrikt,  der  opregnes,  og  i  Navnene 
paa  disse  sættes  Initialerne  afvexlende  med  blaa  og  rad 
Farve,  saa  at  den  første  anvendes,  hver  Gang  et  Syssel  eller 
et  af  de  større  Hovedlande  nævnes  (jfr.  herom  foran  S.  14), 
I  Beskrivelsen  af  Falster  (S.  64—71),  hvor  det  vilde  have 
taget  altfor  megen  Plads,  om  hvert  Sogn  skulde  staa  ud- 
sondret for  sig,  lader  Afskriveren  Opregningen  ske  i  fort- 
løbende Linier,  men  for  at  ikke  Oversigten  skal  mistes,  an- 
bringer han  et  blaat  Mærke  foran  hver  Kirkeby,  medens 
Mærkerne  ved  de  andre  Byer  ere  røde  (se  foran  S.  24). 
Paa  Side  65  er  han  kommet  til  at  glemme  denne  sin  An- 
ordning; man  kan  da  se,  hvor  omhyggeligt  han  har  udvisket 
de  urigtige  rade  Mærker  og  tegnet  blaa  ovenpaa.    (Jfr.  ne- 


284  Jordebogshaandskriftet 

denfor  om  Estlandslisten.)  I  Indtægtslisten  (S.  79—80)  ere 
Titeloyerskrifterne  (lucia,  De  fionia,  In  Selandia,  In  scania) 
malede  med  røde  Bogstaver.  Efter  at  haye  skrevet  samme 
Listes  første  Spalte  om  Jylland  iaar  han  en  derhen  hørende 
Oplysning :  de  exactione  domini  Woghæn  etc,  som  han  nødes 
til  at  sætte  i  Spalten  ved  Siden  af  med  Henvisningsklammer; 
disse  kommer  han  urigtigt  til  at  trække  hen  til  »Hambrum- 
hæreth« ,  og  man  kan  nu  se,  hvor  omhyggeligt  han  har  ud- 
penslet dem  og  trukket  dem  mere  passende  hen  til  Pladsen 
mellem  »Scandthorp*  og  »Grindhøgh«.  Saaledes  fremgaar 
det  paa  ethvert  Punkt,  at  Afskriveren  har  .særdeles  Interesse 
for,  at  Forskriften  gjengives  korrekt,  og  at  Indholdet  frem- 
gaar klart  af  det  smukke  Udstyr.  Og  disse  Egenskaber  ved 
Haandskriftet  er  det  ogsaa  af  andre  Grunde  nødvendigt  at 
paapege.  I  Broderlisten  gjør  saaledes  Afekriveren  Initialerne 
af^exlende  røde  og  grønne,  men  paa  S.  86  glemmer  han  5 
af  de  grønne  Initialer.  Dr.  Nielsen  har  i  sin  Udgave  ikke 
gjort  opmærksom  herpaa,  og  det  gjør  ved  de  4  af  Navnene 
heller  Intet,  da  enhver  Læser  selv  med  Lethed  supplerer  det 
manglende  Bogstav  i  Tanken,  men  at  »aghi«  skal  læses 
•Laghi«  falder  ikke  let  Nogen  ind,  og  Dr.  Nielsen  har  i  sit 
Register  da  ogsaa  urigtigt  Aghi. 

Bladene  58b  til  64a  indeholde  den  i  Scriptores  III.  259 
ff.  trykte  fortræffelige  Chronicon  Danicum  ab  anno  1074  usque 
ad  annum  1219*).  SkjøntTexten  fylder  den  sidste  Side  helt, 
synes  det  klart  af  Maaden,  hvorpaa  denne  er  skrevet,  at 
Stykket  ikke  skulde  fortsættes,  og  den  følgende  Side  er  da 
heller  ikke  en  Gang  streget.  Ogsaa  denne  Liste  har  i  ældre 
Tid,  da  Farverne  vare  nye  og  Guldet  endnu  glindsende, 
havt  et  straalende  Udseende.  —  Paa  Bladene  65b — 66b  føl- 
ger den  i  Ser.  I.   19 — 20  trykte  Kongeliste,  der  ender  med 


^)  Følgende  Rettelser  Tille  være  at  foretage  i  Udgaven  S.  260  (1163) 
electus  udgaar  (dog  er  her  Kryds  i  Marginen,  jfr.  nedenfor).  S.  261 
(1182)  obllt  rex  Waldemarus.  (1185  og  1186):  bubislauus.  1187: 
yeniunt.    S.  264  (1215)  pertransiuit.    (1218)  Jarroarus. 


^ 


Provincialis.  285 

Ericus  (Glipping);  da  paa  sidste  Side  foruden  de  to  nederste 
Linier  en  hel  Spalte  staar  tom,  har  den  klart  nok  ikke  skallet 
fortsættes,  men  Nedskriveren  har  standset  ved  den  regerende 
Eonge. 

De  to  sidste  Blade  af  9de  Læg,  10de  Læg  og  Ilte 
(m.  Undt.  af  sidste  Side)  indeholde  et  større  Arbejde,  der 
begynder  saaledes:  Incipit  prouincialis.  Det  er  en  Kalender 
over  den  kirkelige  Stat,  med  Oplysninger  om  de  Folkeslag, 
der  staa  under  Romerkirken,  de  Biskopper,  der  sortere  umid- 
delbart under  Paven  og  ikke  høre  til  nogen  Provins,  Boms 
5  Patriarkalkirker  samt  øvrige  kirkelige  Betjeningsforhold  i 
Rom,  over  Ærkebispedømmer  og  Patriarkater  med  de  Suffra- 
ganer,  der  lyde  hvert.  Om  de  kirkelige  Provinser  i  Dan- 
mark giver  Bogen  saaledes  følgende  Underretning:  In  dada. 
Årchiepiscopatus  Lundensis  hos  håbet  suffraganeos :  Roskilden- 
sem.  Othiniensem.  Sleswicensem.  Ripensem.  Vvibergen- 
sem.  Arusiensem.  Burgalanensem.  Revalensem.  Vvirensem. 
Dette  Brudstykke  af  Fortegnelsen  er  tillige  med  Oplysningerne 
om  de  svenske  og  norske  Provinser  trykt  i  6te  Bind  af 
Scriptores  (S.  610),  men  uheldigt  nok  er  her  »Revalensem* 
oversprunget,  hvad  der  har  givet  Anledning  til  flere  Hypo- 
theser.  —  En  Bog  om  Romerkirkens  ydre  Skikkelse  og  Magt 
maatte  naturligvis  paa  hin  Tid  have  stor  Interesse,  og  det 
var  at  vente,  at  man  ofte  traf  en  »Uber  provincialis»  i  Bog- 
samlingerne. Nogen  bestemt  Forfatter  til  en  saadan  kunde 
det  synes  vanskeligt  at  paapege,  thi  er  Bogen  en  Gang  skrevet, 
kunne  Forandringer  og  Omlægpinger  i  den  kirkelige  Admi- 
nistration let  tilføjes.  Dog  har  man  bestemte  Efterretninger 
om  Forfattere  til  flere  Provinciales.  Kejser  Leo  den  Vise 
lod  i  Aaret  8911  forfatte  en  fuldstændig  og  autentisk  Over- 
sigt over  den  kristne  Kirke;  Binterim  har  optrykt  denne  i 
sine  »Denkwurdigkeiten  der  Christ-Katolischen  Kirche« 
(I.  2.  559).  —  Roderic  Ximenes,  der  var  Ærkebisp  i  Toledo 
i  det  13de  Aarhundredes  Begyndelse  og  døde  1245  eller  1247, 
maa  have  forfattet  et  noget   lignende  Arbejde   som   de   her 


286  Jordebogshaaodskriftet. 

omhandlede;  det  havde  Titlen:  »Provinciale  cathedralium 
eoclesiarum  totius  orbis » *).  —  Vort  Haandskrifts  Provincialis 
er  imidlertid  tydeligt  nok  en  Gjengivelse  med  nogle  faa  Æn- 
dringer af  det  under  Pave  Coelestin  III  af  Abbed  Milo  i 
Åaret  1225  forfattede  Arbejde,  der  er  trykt  sammesteds  hos 
Bintenm;  dets  Bækkefelge  i  Opregningen  af  Provinserne, 
om  end  ikke  i  Bispesæderne  indenfor  disse,  svarer  fuldkom- 
ment til  vort,  og  mange  Egenskaber  have  de  fælles,  til  Ex- 
empel:  »In  antiochia.  Patriarchatus  antiochenus  håbet  sub 
se  143  cathedrales  ecclesias  adinstar  illius  euuangelici.  Im- 
pletum  est  rete  magnis  piscibus  etc«. 

Her  i  Norden  har  en  saadan  Kalender  vistnok  været 
udbredt.  Et  Stykke  af  en  Provincialis,  der  indeholder  Suf- 
fraganerne  under  Biga,*Lund,  Upsala  og  Nidaros  Ærkebispe- 
sæder, er  efter  et  Haandskrift  i  Universitets  -  Bibliotheket 
trykt  i  6te  Bind  af  Scriptores  (S.  611),  Særligt  har  en  saa- 
dan gejstlig  Stat  havt  Interesse  for  Biskopperne  og  de  liejere 
Oejstlige,  og  vi  finde  derfor  ogsaa,  at  en  Ærkedegn  i  Lin- 
kdping  (Sigtryg  1291)  testamenterer  sin  Bisp  den  Bog,  som 
kaldes  »summa  provincialis«  ^).  Hvis  der  har  bestaaet  noget 
Forhold  mellem  vort  og  det  Linkopingske  Exemplar  af  Bogen, 
har  vort  i  al  Fald  ikke  været  en  Afskrift  af  hint;  de  mangel- 
fulde Oplysninger  om  de  svenske  Bispedømmer,  der  fra  det 
Haandskrift,  der  forelaa  Afskriveren,  ere  gaaede  over  i  vort, 
(se  Ser.  VI.  611)  tyde  paa,  at  han  ikke  har  havt  noget  i 
Sverrig  hjemmehørende  Manuskript  for  sig.  At  Urigtigheden 
er  Forlægsbladets ,  fremgaar  deraf,  at  Binterims  Udgave  af 
Milo  har  Fejl  netop  paa  samme  Sted,  idet  Forfatteren  midt 
inde  i  de  svenske  Bispedømmer  springer  over  til  at  nævne 
nogle   skotske  Bispesæder.  —  I  et  saadant  Skrift  som   en 

^)  Ristoire  littéraire  de;  la  France  par  les  Religieux  Benedictins. 
XVIII.     352—354. 

^)  Dipl.  Syec.  II.  107:  In  primis  lego  domino  meo  lincopensi  vnum 
Tas  argenteum  deauratum  &  daos  libros  videlicet  legendam  saoc- 
torum  &  i^num  librum,  qui  vocatur  summa  prouiocialis. 


ProYioeialis.    PaversUe.  387 

Frovincialis  m^d  sin  Tidtleitige  Bække  af  barbarisk  latinise- 
rede Navne  var  der  god  Lejlighed  tU  Skrivfejl  og  Menings*, 
løsheder,  og  Milos  Arbejde  —  som  det  findes  hos  Binterim» 
—  kan  ikke  roses.  Blandt  Fejl,  han  begaar,  skal  jeg  t.  Ex.r^ 
næyne,  at  han  opfører  Slesvigs  Bispedømme  to  Gange  baade 
under  Lunds  og  Bremens  Archiepiscopater.  Vort  Haandskrift. 
har  vistnok  ogsaa  enkelte  Fejl,  men  det  kan  ikke  fortjeno 
nogen  særlig  Dadel.  —  Tiden,  naar  Stykkets  Bedaktion 
har  fundet  Sted,  kan  bestemmes  temmelig  nøje.  Da  det  ikke 
kjender  noget  Ærke bispedømme  i  Biga,  falder  det  i  den 
første  Halvdel  af  13de  Aarhundrede,  medens  af  dets  Angi- 
velse om  baade  et  revalsk  og  virlandsk  Bispedømme  følger^ 
at  det  er  redigeret  mellem  1219—1236.  Begge  Bispesæderne 
bleve  oprettede  1219,  men  da  Landet  var  for  fattigt  til  at 
underholde  to  Bisper,  gav  Paven  allerede  1236  Tilladelse  til, 
at  det  virlandske  Sæde  maatte  nedlægges,  dersom  man  &ndt 
det  rigtigt,  og  1249  fandtes  i  al  Fald  ingen  Bisp  i  Yirland^);. 

Faa  den  sidste  Side  af  Ilte  Læg  følger  derpaa  en  For- 
tegnelse over  Kejserdømmer  og  Kongeriger.  Om  begge 
Stykkernes  Bedaktion  er  at  mærke,  at  de  ere  rigt  udstyrede 
med  afvexlende  røde,  grønne  og  gyldne  Initialer,  men  at 
nogle  £aia  Steder  Initialer  saa  vel  som  nogle  Overskrifter  ere. 
glemte. 

Det  tolvte  Læg,  af  hvilket  de  to  sidste  Blade  ere  bort- 
skaarne,  indeholder  en  fuldstændig  Paverække.  J&verst  findes 
Christus  og  derefter  alle  Paverne  indtil  Gregor  IX  (død  1241). 
Men  den  Plan,  Nedskriveren  ved  Arbejdets  Anlæg  har  havt 
for  øje,  er  kun  i  ringe  Grad  blevet  realiseret.  Ikkun  paa 
faa  af  Siderne  har  han  Aildført  sit  Arbejde,  og  af  disse  ser 
man  da,  at  han  vil  angive  nøjagtigt,  i  hvilket  Aar  ved- 
kommende Pave  blev^  valgt,  hvormange  Aar,  Maaneder  og 
Dage  han  beklædte  Pavestolen,  samt  hvormange  Dage  denne 
efter  hans  Død  stod  ledig,  men  alle  disse  mange  Tal  har 


^)  Hammar,  kyrkao  i  Skåoe.    S.  29  ff. 

19 


288  JordebogshaaDdskriflet. 

han  kun  paa  de  færreste  Steder  havt  Data,  Tid  eller  Taal- 
modighed  til  at  anbringe.  Efter  min  Formening  er  Arbejdet 
opstaaet  paa  følgende  Maade.  Fuldstændige  Fftverækker  vare, 
som  det  forstaar  sig,  meget  almindelige  i  Middelalderen, 
baade  saadanne,  der  tillige  gave  en  kort  Levnetsbeskrivelse, 
og  saadanne,  der  kun  opregnede  de  nøgne  Tal.  Tallene  ere 
derhos  de  samme,  som  vor  Forfatter  anfører:  Tiltrædelsesaar, 
Embedstid  paa  Maaneder  og  Dage  og  Vakancens  Længde. 
Derimod  have  Listerne  sjældent  den  skematisk-statistiske 
Form  som  vor  Faveliste*  Af  en  Faverække,  der  slutter  med 
Urban  den  Tredie  og  er  trykt  i  Muratoris  Scriptores  (VII. 
483  ff.),  kan  t.  Ex.  anføres:  Petrus  Apostolus  sedit  annis 
viginti  quinque,  mensibus  quinque,  diebus  quatuor.  Bernar- 
dus  Guidonis  filius  skrev  1320  en  Liste  over  samtlige  Paver 
(optaget  i  6te  Bind  af  Mai,  Spicilegium  Bomanum)  med 
Bemærkninger  om  deres  Levnetsløb,  og  han  begynder  hver 
Paves  Historie  med  lignende  annalistiske  Oplysninger;  t. 
Ex.:  Cornelius  coepit  anno  DCCLII,  sedit  annis  III,  mensi- 
bus II,  diebus  X,  vacauit  sedes  diebus  XXXV.  Nedskriveren 
af  Jordebogshaandskriftet  har  nu  øjensynligt  havt  en  saadan 
mere  fyldig  Liste  for  sig,  men  med  Tilbøjelighed  til  at  stille 
Alt  i  Skema  eller  give  det  en  skematisk  Overskuelighed 
vælger  han  at  skrive  det  ned  som  en  Tabel.  Han  rubricerer 
ederne,  optegner  Pavernes  Navne  og  skal  nu  til  at  indsætte 
Tallene  efter  Forlægsskriftet ,  da  det  viser  sig  dels  vanske- 
ligt at  anbringe  de  ofte  tvivlsomme  eller  dobbelte  Opgivel- 
ser dels  et  kjedeligt  Arbejde,  hvilket  han  da  opgiver,  nøjet 
med  at  have  Paverækken  fuldstændig.  At  han  vir- 
kelig har  opgivet  den  oprindeligt  lagte  Plan,  fremgaar  ogsaa 
deraf,  at  han  paa  de  tre  sidste  Sider  indskrænker  Tallene 
og  indretter  Bubrikkerne  paa  en  anden  Maade,  i  det  han  ikke 
opfører  noget  »cessavit«  mellem  hvert  Pavenavn.  Listen  er 
altsaa  for  saa  vidt  en  Torso,  som  Forf.  ikke  har  fuldført  sin 
første  Plan,  men,  som  den  er,  foreligger  dog  en 
>ændig    Paverække.     Initialerne    savnes    ofte;    de 


Pa^erække.    Regis  fllios  captivatus.  289 

skulde  have  yæret  paasatte  med  afyexlende  grjenog  rød  Fanre, 
som  det  firemgaar  af  de  Steder,  hvor  de  findes. 

Det  13de  Læg  indeholder  indtil  Blad  97  a  et  allegorisk- 
religiøst  Stykke  med  Titel:  de  regis  filio  captiuato  atque  in 
carcerem  truso  et  inde  liberato.  Denne  Kongesøn  er  Menne- 
sket, som  er  udstødt  fra  Paradiset  og  vanker  om  som 
den  forlorne  Søn,  medens  Gud  dog  ved  sine  Udsendinge, 
Frygten  og  Haabet,  søger  at  drage  ham  tilbage  til  sit  Bige. 
Hvor  det  hører  hjemme,  har  jeg  ikke  kunnet  finde^  d(^  skulde 
jeg  af  enkelte  Gloser  og  Betegnelser  og  den  stadige  Stræben 
efter  Bogstavrim  vælge  at  sætte  dets  Affattelse  ikke  i  den 
ældste  Middelalder,  men  snarere  i  det  Ilte  og  12te  Aarhun- 
drede.  At  Stykkets  Hensigt  tillige  er  at  anbefale  eller  rede- 
gjøre  for  Munkelivets  Indhold,  synes  at  fremgaa  af  de  Ord, 
hvormed  Fortællingen  ender: 

.  .  .  Epulari  enim  et  gaadere  oportet,  quia  hic  fllius  meus  mor- 
tnus  fuerat  et  reuixit,  perierat  et  inuentus  est.  Nota  hic  quatuor  in 
pueri  oostri  liberacione.  Primo  peDiteociam,  set  fatuam.  Secundo  fu- 
gam,  set  temerariam  et  irracionabiiem.  Tertio  pugnam,  set  temerariam 
et  meticolosam.  Quarto  victoriam  ualidam  sapientem.  Que  omnia  in 
UDO  quolibet  fugiente  de  seculo  inuenies.  Primo  enim  hebes  et  insi- 
piens,  postea  preceps  est  et  temerarius  in  prosperis,  deinde  trepidus  est 
et  pusillanimls  in  adversis ,  postremo  enim  prouidus  est  et  eruditus  et 
perfectus  in  regno  karitatis.     Amen. 

Afskriveren  kan  ikke  fortjene  den  fjærneste  Bebrejdelse 
ved  Gjengivelsen  af  dette  Stykke;  det  er  klart  og  tydeligt 
skrevet,  o^  Læsningen  deraf  let. 

Paa  Blad  97  og  98  a  møde  vi  de  eneste  Digte,  som  det 
hele  Haandskrift  frembyder,  men  særdeles  karakteristiske  for 
hvad  Datiden  ansaa  som  Poesi.  Det  er  13  Vers  paa  to 
til  syv  Linier  og  ingenlunde  af  samme  Forfatter,  skjønt 
de  i  filosofisk  og  dunkelt  Indhold  i  Forening  med  bizar 
Form  skulde  synes  udgaaede  af  ét  Forfatterskab.  De  fleste 
af  disse  Vers  ere  af  Hildebert,  Ærkebisp  af  Tours  ^)  (født 
1055  t  1133),    der    var   sin  Tids   berømteste   Digter,   hvis 


)  Hildeberti  Cenomanensis  opera.    S.  1318  fif. 

19* 


290  jMdeb«8fteaB4ikriflet 

Skrifter  og  Smaavers  ere  qytegnede  i  en  Mængde 

ter  fra  Middelalderen;  som  Exempd  hidsætte  ¥i  felgende: 

De  natiaiUte. 

Natos.    casU.    oitens.    exoltans.    perfldos.  emptuø. 

rex«        oirgo.    sydos.     angelos.     bosUs.  homo. 

qaerit    neseft    dat         deelarat     perdit.  adorat 

Døs.        labem    lomen.    gaadia        iora.  denm. 

Læser  man  paa  sædvanlig  Maade  ret  ad  af  Linien  giver 
Stykket,  ingen  Mening,  hyorimod  der  skal  læses  tværs  paa 
Iiinieme :  Natos  rex  qoerit  nos  eta^).  Andre  Vers  ere  endnu 
knnstigere«  til  Exempel: 

De  passioDe. 
Fert      agitat.    damnat      christos.    demon.    phariseos. 
probra.  soos.      ebristom.  earne.        forore.     croce. 

Her  skal  læses  Fert  Ghristns  probra  came  etc. 

Det  tredie  sidste  Vers  er  af  Hogo  Metellns  (f.  1080  f 
1157),  i  sin  Tid  ligeledes  en  bekjendt  Digter,  der  skriver  i 
en  Selvbekjendelse,  hvor  han  fortæller  om  sin  Ungdoms  Evner 
og  Kræfter,  at  han  staaende  paa  én  Fod  kunde  gjere  mere 
end  1000  Vers^),  —  og  disse  synes  ogsaa  at  have  Værdi  der- 
efter.   Jordebogens  lyder  saaledes: 

De  natioitate,  baptismo,  passiooe,  desceoso,  resorrectiooe  et  asceoso. 
Natos,      poros.      homo.       fortis.      sorgens,      levis.      odos. 
Tirgine     eolpa.       re.  ti.  carne.  grado.    deitate. 

somit.      sacraU      fert.  premit.   excitat.        intrat.    adimplet. 

eorpos     aqoas.      probrom.  mortern,  se.  celica.    totom. 

Det,  der  synes  mig  særligt  karakteristisk  ved  disse  Dig- 
tes Forekomst  i  Bogen,  er  dette,  at  Afskriveren  har  af  Dati- 
dens Poesi  kun')  valgt  Vers  af  denne  Form  med  disse  Finesser 
ved  Læsningen  og  dette  tunge,  halvdunkle  Indhold,  og  at  han 


')  Som  Exempel  paa  andre  Vers  af  denne  Art  kan  erindres  Grav- 
skriften over  Karl  den  Danske,  trykt  i^  Ser.  IV.  216. 

')  Se  Hogo,  saeræ  antiqoitatis  mooomenta  II.  418.  Hist.  Littér.  de 
France  XII.  511.  —  Andetsteds  tillægges  Verset  i  øvrigt  Hildebert 

*)  De  to  første  af  Haandskriftets  Vers  have  dog  ikke  den  ovenfor  anførte 
barbariske  Form  og  ere  vist  ikke  forfattede  af  nogen  af  de  to  nævnte 
Digtere. 


Theologiske  Vers.  291 

har  udsøgt  dem  af  forskjelUge  Forfattere,  Jeg  finder  saa  langt 
fira  en  forskjellig  Aand  i  Haandskriftets  enkelte  Stykker,  at 
Versene  netop  tyde  hen  paa  samme  nejagtige,  forstandige  Ejer, 
der  har  Interesse  for  Distinktioner,  Spidsfindigheder  og  sta- 
tistiske Oplysninger.  Ved  Gjengiyelsen  af  disse  Vers,  der  paa 
Grund  af  deres  Usammenhængenhed  og  Mystik  vilde  have 
givet  en  slet  ÅMriver  Lejlighed  til  at  b^a  allehaande  Fejl, 
kan  man  ikke  nok  som  rose  vor  Skjenskriver.  Jeg  skal  til 
Exempel  nævne,  at  i  det  ovenanførte  Vers:  Natns  purns  etc. 
i  andre  Gjengivelser  læses  i  Cerste  Linie:  intus  for  nnus,  og 
i  Qerde:  chocica  for  celica,  hvor  vort  Haandskrift  altsaa 
netop  oplyser  om,  hvorledes  Texten  skal  rettes.  — 
Vor  Afskriver  har  bemærket  nogle  Fejl,  raderet  og  rettet;  i 
første  Linie  af  det  andet  Vers  har  han  været  i  Tvivl  om  sit 
Forlægsblads  Læsning  og  ladet  Rimordet  være  halvt  uskrevet, 
men  med  et  Kryds  i  Marginen  bemærket  Manglen. 
Paa  Blad  98  b  følger  derpaa  et  Brudstykke:  exposicio  XII 
lapidum  quibus  fundamenta  et  murifacti  sunt.  Det  er  et  af 
Middelalderens  hyppige  all^oriske  Forklaringer  over  Johannes' 
Aabenbaring,  særlig  dens  21,  19—20,  men  hvem  der  er  For- 
fatter dertil,  er  vanskeligt  at  afgjøre.  Beda  venerabilis  har 
skrevet  over  dette  Emne  i  sin  Kommentar  over  den  hellige 
Skrift,  men  vort  Brudstykke  er  dog  ikke  af  denne  Forfatter, 
hvis  Forklaringer  ere  langt  vidtløftigere.  Større  Lighed  har 
vort  Stykke  med  den  »tractatus  de  12  lapidibus,  de  quibus  in 
Apocalypsi,  non  admodum  eruditi  hominis»,  der  er  optaget  i 
enkelte  Udgaver  af  Augustihi  Værker^)  og  formodes  at  være 
af  denne  Kirkefader.  Men  skjønt  vort  Stykke  er  skrevet  efter 
en  lignende  Flan  og  i  samme  kortfattede  Form,  er  det  dog 
ikke  det,  der  tillægges  ham.  Endnu  en  Underretning  om  et 
Skrift  af  dette  Indhold  fra  Middelalderen  er  mig  bokjendt; 
det  er  af  Amatus,   der  blev  Ærkebisp  af  Bourdeaux  omtrent 


')  Saaiedes  i  lOde  Tome  af  AugustiDi  episcopi  opera.   GolonlA   1616. 
fol. 


292  Jordebogshaandskriftet 

1073  Og  døde  1101^).  I  Følge  en  Opgivelse  hos  Petras  Dia- 
conus  (de  vins  illustribus  casinensibus)^)  har  han  skrevet  »de 
dnodecim  lapidibus«,  men  dette  hans  Arbejde  er,  som  flere 
af  hans  øvrige,  gaaet  tabt,  og  Jordebogens  lille  Brudstykke 
kande  muligt  være  Levninger  af  det  tabte  Skrift  og  saaledes 
have  sin  Interesse.  Jordebogen  giver  kun  Forklaring  af  de 
to  Stene,  Jaspis  og  Safir;  det  manglende  har  næppe  udgjort 
mere  end  en  Side,  som  en  Sammenligning  med  det  i  Augu- 
stini  Værker  trykte  Stykke  udviser. 

Det  Qortende  Læg,  hvis  2  sidste  Blade  ere  bortskaarne, 
indeholder  en  Bække  Regler  til  Iagttagelse  af  Benediktiner- 
munkene, begyndende  saaledes:  In  primis  ordinamus,  quod 
omnes  monachi  constituti  infra  abbatiam  secundum  regulam 
beati  Benedicti,  mox  ut  audierint  signum,  relictis  agendis  om- 
nibus, cum  nichil  sit  diuino  operi  preponendum,  adecclesiam 
cum  debita  maturitate  festinent  etc.  Disse  Begler  findes 
næppe  optagne  i  nogen  af  de  almindelige  Samlinger  af  Kon- 
ciliernes Beslutninger  eller  af  Pavernes  Breve  og  Buller,  og 
hvis  de  ere  givne  eller  vedtagne  paa  nogen  kirkelig  Forsamling, 
har  denne  vist  kun  været  for  en  enkelt  Provins.  Om  Tiden, 
paa  hvilken  de  ere  affattede,  synes  der  derimod  mindre  Tvivl, 
thi  den  Strænghed,  der  karakteriserer  Beglerne,  viser  sikkert 
nok  hen  paa  det  13de  Aarh.s  Begyndelse,  fra  hvilken  Tid 
mange  Bud  til  Oprettelsen  af  Tugten  i  den  forfaldende  Bene- 
diktinerorden skrive  sig.  Forskriften  om  stræng  Iagttagelse 
af  Tavshed  indenfor  Klostrets  Mure,  Forbudet  mod  al  Ejen- 
domsret eller  Bet  til  egen  Besiddelse,  saa  at  den,  som  findes 
»proprietarius«  ved  sin  Dad,  ikke  skal  nyde  viet  Jord,  Beg- 
lerne om  Klædernes  og  Værelsernes  Tarvelighed,  Uzirethed  af 
Tømme  og  Sadel  minde  særdeles  om  de  Forskrifter,  der  bleve 


*)  Histoire  litt  de  France.    IX.  231. 

')  Muratori,  scriptores  rerum  Ualicarum.  VI.  36.  Jfr.  Hirsch,  Ama- 
tos  YOD  Monte  Gassioo  u.  seine  Geschichte  der  NormaDnen,  i: 
ForschaDgeD  zur  Deatschen  Geschichte  VIII.    203  S. 


De  doodecim  lapidibus.    Benediktiuerregler.  293 

vedtagne  af  en  Forsamling  af  Benediktinerabbeder  fra  Pro- 
vinsen Narbonne  1226,  hvilken  traadte  sammen  til  Refor- 
mering af  Beglerne  i  Henhold  til  en  Beslutning  af  Konciliet 
Aaret  i  Forvejen*).  De  vedtagne  Forskrifter  bleve  konfirme- 
rede af  Gregor  IX  den  1  ste  Juli  1 227  ^).  Ligeledes  minde 
vort  Haandskrifts  Statuter  om  de  Kegler  for  Klosterlivet,  In- 
nocensIII  gav  »abbas  et  con  ventus  Sublacensis«^).  Indskær- 
pelsen af  Forpligtelsen  til  at  aflægge  Regnskab  gjentages 
stadigt  i  Klosterregleme  fra  denne  Tid.  Stykkets  Læsning  gi- 
ver ikke  Anledning  til  nogen  Bemærkning ;  det  er  klart  skre- 
vet, med  Benyttelse  af  en  Del  Forkortninger.  Det  er  ikke 
Mdført,  men  ender  midt  i  en  Sætning;  et  Ord  er  begyndt  ' 
at  skrives  paa  næste  Side  (Lægets  sidste),  men  er  atter  ud- 
raderet. ^ 

De  to  følgende  Læg  (Bladene  105 — 125)  indeholde  en 
theologisk  Afhandling,  hvis  Indhold  i  Overskriften  angives  at 
være:  Continuacio  distinctionum,  quas  dominus  innocencius 
papa  III.  composuit  sub  figuris  de  sacramentis  misse.  NB. 
notandum,  quod  illa  uerba,  sub  quibus  fiunt  linee  de  rubeo, 
non  continentur  in  figuris,  sed  ad  continuacionem  earundum 
distinctionum  sunt  inserta.  Stykket  slutter  sig  saaledes  til 
Innocens  den  Tredies  Værk  »demysteriis  missæ«,  hvilket  han 
forfattede  allerede  som  Kardinal  (i  Tiden  mellem  11 90-— 1198), 
og  hvori  han  udlægger  den  symbolske  Betydning  af  den  kirke- 
lige Ritus  i  sine  mindste  Enkeltheder,  hver  Bevægelse  og 
hvert  Ord  i  den  hellige  Cæremoni*).  Vort  Skrift  gjengiver 
nu  dels  Innocens'  Værk,  dels  gaar  det  videre  i  udtværet  og 
spidsfindig  Tolkning,  saa  at  Stykkets  Slutning  indeholder  en 
naiv  Sandhed:  Notandum  preterea,  quod  nisi  diligenter  in- 
spiciat  figuras  et  qualiter  in  eisdem  figuris  ordinantur  distinc« 

')  Histoire  litt.  de  France  XXI.    656.     Tillemont,  vie  de  St.  Louis   1. 

436. 
-;  Tryl^te  i  Dacheri  spicilegium  RomaDum  VI.  30—38. 
^)  iDnocencii  III.  opera  omnia  II.  763.    Goloniæ  1575. 
"*)  Hurter,  Geschichte  Iddoccdz  des  Dritten  IV.  413. 


394  Jordebogshaandskriflet.  ^ 

tiones,  in  plerisque  locis  huius  continuacionis  coiifusio  pocius 
qnam  oontiDuacio  uidebitur  illi  esse.  Styttets  Redaktion 
giver  Anledning  til  følgende  Bemærkning:  Det  Haandskrift, 
Bom  var  Afskriveren  forelagt,  har  klart  nok  paa  flere  Steder 
været  saa  utydeligt,  at  en  Gjengivelse  var  umulig,  og  Afskri- 
veren har  da  ladet  Fladsen  aaben  og  med  Kryds  i  Mar- 
ginen betegnet,  at  her  var  en  Mangel  eller  Noget 
at  udbedre.  —  Det  sidstnævnte  Arbejde  ender  paa  Bl. 
126  b  i  17de  Læg,  hvorefter,  paa  Lægets  sidste  Blade  127 
og  128,  følge  de  to  Stykker  om  Sejlads  fra  Ribe  til  Accaron 
og  fra  Utlengi  i  Bleking  til  Reval,  der  ere  trykte  i  Scripto- 
res V.  622—623  (men  fortjente  en  ny  Udgave).  Det  første 
af  disse  Stykker  findes  ogsaa  hos  Scholiasten  til  Adam  af 
Bremen  (schol.  96)  og  hos  Albert  af  Stade*).  Paa  18de  Læg 
træffe  vi  atter  Jordebogsoptegiielser,  nemlig  hvad  der  er  trykt 
hos  O.  Nielsen  S.  63-— 78. 

Det  1 9de  og  det  20de  Læg,  hvis  sidste  Blad  er  bortskaa- 
ret,  indeholde  en  Afhandling  om  Kerubens  Vinger.  Efter 
den  tomme  første  Side  følger  paa  anden  en  Tegning  af  en 
Kerub  med  6  Vinger,  med  5  Fjer  i  hver  Vinge.  Enhver  af 
Fjerene  har  sit  Navn  eller  sin  Indskrift;  saaledes  betegnes 
Fjerene  paa  Prima  ala  med  Veritas,  Integritas,  Firmitas,  Hu- 
militas,  Simplicitas.  Den  følgende  Text  giver  derpaa  en  For- 
klaring over  denne  Figur,  begyndende  saaledes  uden  særlig 
Overskrift:  Ad  explanacionem  huius  figoræ  necesaria  uidetur 
esse  discussio  hujus  auotoritatis.  Vidi  dominum  sedentem 
super  solium  excelsum  et  eleuatum  etc.  Dette  er  kort  sagt 
Alani  ab  Insulis  berømte  Værk  »>de  sex  alis  Cherubim».  Alain 
de  Lille,  der  er  født  1114  og  døde  omtrent  1203,  hørte  til 
det  12te  Aarh.s  største  Lærde  og  hans  Skrifter  vare  meget 
udbredte  paa  den  Tid,  medens  hans  personlige  Forhold  og 
Opholdssted  ere  ubekjendte,  saa  at  det  kun  vides,  at  han  fra 


V  Peru,  Scriptores  XVI.  340.    Archiv  f.  alt.  deutsche  Geschicbte  VI. 
872. 


De  801  alfs  Gherabim.  .  295 

et  Bispesæde  trak  sig  tilbage  for  at  leve  som  Munk  i  et 
Cistercienserkloster^).  Sammenlignes  nu  vort  Haandskrifts 
Gjengivelse  af  Ålani  Arbejde  med  den,  som  foreligger  trykt  ^), 
findes  det,  at  de  ikkun  i  Lidet  afvige  fra  hinanden,  at  For- 
skjellen  da  væsenligst  bestaar  i  en  Omstilling  af  Ordene  in- 
denfor Sætningen,  at  et  Bibelsted  gjengives  noget  udførligere 
snart  i  den  ene,  snart  i  den  anden  af  Texterne.  Men  stun- 
dom findes  der  en  virkelig  Forskjel,  og  da  er  det  meget  ofte 
saa,  at  Haandskriftet  giver  en  bedre  Læsemaade^). 
Det  er  fremdeles  værdt  at  lægge  Mærke  til,  og  det  er  age- 
rende med  Hensyn  til  Spargsmaalet  om  Afskriverens  Interesse 
for  Sagen  eller  Forstaaelse  af  den,  at  Haandskriftet  paa  en- 
kelte Steder  U!ir  Lakuner  og  paa  andre  urigtige.  Ting ,  men 
at  det  da  ved  et  Kryds  i  Marginen  er  betegnet,  at 
Stedet  er  mangelfuldt.  Naar  altsaa  Afskriften  noget- 
steds ikke  giver  Mening  eller  er  ufuldstændig,  er  Fejlen  efter 
al  Sandsynlighed  ikke  Afskriverens,  men  Forlægsskriftets, 
der  har  havt  de  samme  Fejl  eller  været  utydeligt. 

Dermed  ender  egentlig  Haandskriftet.  Paa  Blad  151  (det 
sidste  i  20de  Læg),  hvoraf  en  Del  er  bortskaaret  uden  at 
noget  Skrevet  er  gaaet  tabt,  findes  nogle  Linier  kradsede  med 
en 'nyere  Haand.  Blad  152  a  indeholder  et  Birudstykke  af  et 
Testamente,  Bagsiden  deraf  er  tom;  Blad  153  a  har  en  Efter- 
ligning af  Keruben,  153  b  er  tom.  Det  nævnte  Testamente 
er  skrevet  med  en  noget  utydelig  Haand  (fra  det  14de  Aarh.) 
og  felger  her  i  en  Gjengivelse,  der  i  al  Fald  ei:  korrektere  end 
den,  Dr.  Nielsen  har  meddelt  i  sin  Udgave  S.  XXVU. 

M  Nouvelle  biographie  universelle.  I.  491. 
')  1  Alani  Magoi  de  Inaulis  opera.  ÅnUerpiæ  1654« 
^)  Udgaven  har  S.  174:  degentibus;  Haandskriftet:  de  gentibus,  men 
Kryds  i  Marginen;  samme  Side:  ut  facles;  HaandskLrtftet  har  ikke 
ut,  men  en  Lakune  og  Ktyås;  S.  178:  sana  <[nadtm  preaumptione, 
Udakr.  rettere  sancta;  aammeSide:  qui  etdolo  aibi  acquirit,  Hdskr. 
rettere,  vi  vel  dolo,  —  og  saa  fremdeles.  At  Krydsene  ere  satte 
med  Afskriverens  Haand,  fremgaar  tU  Cxempel  ved  Sammenligning 
med  Stregen  over  i  osv. 


396  JordebogshaaodskrifleL 

Item  ecclesie  broby  Tnom  piel.  Item  eceleeie  høthofp,  qae  paope- 
rior  est  in  Fyonia  onom  baldækin  antiqoiorem  cnm  tribos  marcis  ca- 
preis.  Item  ecclesie  Tiby  confero  unom  solidum  grossorom  cam  ii  so- 
Udis  sterliDgornm  ad  pixidem.  Item  teoeor  soloere  ad  altare  beate 
TirglDis  X  marcas  deoariorom  cnm  ii  capreis,  pro  qoibos  eidem  iopig- 
Doro  XI  lU  partes  de  odo  sperlalLæn  de  serico.  qooosque  beredes  mej 
soloere  uolueriot  Item  confero  Jou  onom  equom,  qai  uocatar  sweep. 
Harthwiik  do  nnom  poUldrum  Caicuiqoe  famulOp  qui  eqnitaot,  et  slsth 
confero  iij  marcas  denariorum  excepto  korthsun,  qoi  debet  babere  vy 
marcai  uel  nigram,  in  qao  eqoitat.  Item  sonth  sun  do  onam  oaccam. 
Sacerdoti  ibidem  unnm  booem  do,  dyacono  onam  innencam.  Item  ec- 
clesie Viby  do  anum  libram  nigrum  et  unum  missale.  Item  botild  mø 
rehabere  debet  uaccam  suam.  Item  teneor  botild  iacobsdoter  ij  solides 
cum  dimidio.  Item  teneor  botild  akys  Tij  oraa  cnmsolido.  Istnt  scrip- 
tnm  est  de  testamente  domine  Margarete  lo  lecto  egritadinis,  dum  uiuit 
nihii  expositum  flet  de  testamente. 

138.    Hermed  er  Beskrivelsen  af  Eodex  A.  41  til  Ende. 

—  Vi  skulle  nu  redegøre  for  detBesultat,  vi  ere  naaede  til. 
Haandskriftet  indeholder  meget  forskjellige  Bestanddele,  men 
dog  saadanne  Ting,  der  maatte  interessere  enhver  verdslig  eller 
gejstlig  Dannet.  Dets  Indhold  er  ikke  mere  blandet  end  Indhol- 
det af  saa  mangen  anden  Eodex  fra  Middelalderen,  men  det  er  et 
Haandskrift  af  starre  Omfang  end  almindeligt.  Det  giver  Alt 
i  en  tydelig  og  læselig  Stil,  med  Anvendelse  af  forskjellige 
Farver,  der  baade  skulle  smykke  og  vejlede.     Ikkun  to  eller 

—  om  Favelisten  tages  med,  som  ikke  er  fuldfort  efter  den 
første  Plan  —  tre  af  de  14  forskjellige  Stykker,  hvoraf  Bogen 
bestaar,  ere  ufuldendte,  hvorimod  Udsmykningen  af  Haand- 
skriftet paa  mange  Steder  ikke  er  bragt  til  Ende,  som  i  saa 
utallige  andre  Haandskrifter  fra  Middelalderen.  Man  sporer 
hos  Afskriveren  ikke  blot  Forstaaelse  af,  hvad  han  nedskriver, 
og  naje  Opmærksomhed  for,  at  Intet  staar  meningslast,  men  han 
besidder  desuden  en  Evne  til  at  gjengive  Navne  korrekt,  hvor 
kun  Takt  for  saadant  kunde  lære  ham  det  Bette;  thi  Afskri- 
veren har  næppe  andetsteds  fra  havt  Kundskab  om  de  Navne, 
Forskriften  udviste;  og  dog  ere  de  utallige  danske  og  estiske 
Navne  og  den  Mængde  Navne  i  Frovincialis  gjengivne  i  det 
Hele  paa  en  upaaklagelig  Maade. 


oversigt  OTer  Indhold  og  Udstyr.  297 

Bogens  Åffattelsestid  fremgaar  af  alle  de  optagne  Stykker, 
der  ofte  meget  karakteristisk  betegne  Smagen  og  Interessen  i 
det  13de  Åarh.s  Begyndelse  og  Midte.  Åt  den  egentlige 
Jordebog  viser  hen  paa  Tiden  mellem  1231 — 1261  og  Pro- 
vincialis  paa  Tiden  mellem  1219—1236,  at  Kongerækken 
ender  med  Erik  Glipping  og  Paverækken  med  Oregor  IX, 
peger  paa  samme  Tid.  —  Endelig  vilde  Bogens  Skrifttræk 
og  Udstyr,  om  anden  Hjælp  manglede,  være  et  uforkasteligt 
Vidnesbyrd  om,  at  den  hører  hjemme  i  det  13de  Aarhun- 
drede. 

Beskrivelsen  af  Bogen  er  sket  saa  sandfærdigt  som  mn- 
ligt.  Enhver  kan  nu  bedømme,  om  her  foreligger  en  Skrive- 
bog eller  en  Bog  til  Læsning^). 

139.  Hidtil  er  Haandskriftet  betragtet  som  en  Helhed. 
Falndan-Moller  har  vendt  Angrebet  mod  alle  dets  Bestanddele, 
og  med  Bette,  thi  er  noget  af  det  en  Skjønskriftsbog,  er  hele 
Bogen  det;  er  den  smukkest  udarbejdede  Del,  den  egentlige 
Jordebog,  kun  Kalligrafi,  er  vel  ogsaa  de  mindre  vellykkede 
Dele  det.  Nu  var  det  jo  dog  imidlertid  muligt,  at  det  kunde 
paavises,  at  Haandskriftets  ene  Part  ikke  hørte  til  den  anden, 
enten  fordi  det  ikke  var  samme  Person,  som  havde  skrevet 
det  Hele,  eller  fordi  Haandskriftets  enkelte  Dele  vare 
kun  mekanisk  hæftede  til  hinanden,  saa  at  sige  kun 
sammenbragte  Børn  uden  Slægtskab.  Herpaa  lægger  Dr. 
Nielsen  Hovedaccenten  (S.  XXV),  idet  han  gjør  opmærksom 
paa  Tallene  1,  2,  3,  4  og  5,  der  findes  nederst  paa  sidste 
Side  af  Lægene  2,  3,  4,  5  og  1 8,  det  vil  sige  Alt,  hvad  der 
findes  i  Dr.  Nielsens  Udgave  S.  1—78^).    Disse  Tal  ereara- 

^)  At  dette  store  Haandskrift  skulde  være  en  Skrivebog,  er  ogsaa 
af  denne  Grand  en  saa  besynderlig  Antagelse,  at  det  efter  hine  Ti- 
ders Forbold  maatte  anses  for  en  grænseløs  Ødslen  med  Perga- 
ment. Haandskriftet  udviser  selv,  at  man  højst  nødigt  lod  en  Side 
staa  ubenyttet  og  bortskar  tomme  Blade,  ja  af  Blad  13,  57,  151  og 
og  1512  ere  de  underste  halve  Sider  bortskaarne  helt  oppe  under 
den  nederste  skrevne  Linie,  tydeligt  nok  for  at  rane  Pergament. 

^  O.  Nielsen  tilføjer,  at  der  ogsaa  skal  findes  et  Tal  tinde  i  et  af  de 


398  J^rMMgskModtknflflt. 

faiBke  og  af  åm  ældste  Ait,  som  fordommer  her  i  Danmark; 
man  sammenligne  dem  med  de  i  Facrimile  i  »Oldemoder« 
(ferste  Tayle)  gjengivne.  Åt  anbringe  orienterønde  Tal  paa 
det  nævnte  Sted  ?ar  vist  ikke  usædvanligt  i  Middelalderens 
Skrifter  (der  findes  saadanne  i  Kodex  af  »Aarhnsbogen*  paa 
Universitetsbibliotheket).  Efter  den  Vejledning,  disse  Tal  give, 
maatte  man  antage,  at  i  al  Fald  de  nævnte  Stykke  af  Kong 
Valdemars  Jordebog  havde  udgjort  et  Haandskrift  for  sig  eller 
den  første  Bestanddel  af  det  foreliggende  eller  et  andet 
Haandskrift,  og  Forfatteren  af  dette  kunde  det  saaledes  ikke 
komme  til  Last,  om  mm  havde  hæftet  heterogene  Bestand- 
dele dertil. 

Denne  Bevismaade  har  ganske  vist  sin  Betydning,  men 
man  redder  dog  derved  kun  en  Del  af,  hvad  der  angaar  Kong 
Valdemars  Magt  og  Bige,  fra  hint  fordærvelige  Samkvem  med 
de  andre  Parter.  Indtægtshsten,  Estlands-,  Flovtate-,  By- 
og  Broderlisterne  overlades  til  Fordømmelse  -^  og  nu  Ka- 
lenderen? Er  der  da  slet  Intet,  som  tyder  paa  at  den,  med 
sine  Optegnelser  om  Valdemaremes  Familie  staar  i  Forhold 
til  Stykkerne  om  disses  Kongerige  og  Jordegods? 

Jordebogshaandskriftet  kunde  dernæst  udvise  forskjellige 
Hænder,  og  den  ene  Afskrivers  Ukorrekthed  maatte  da  ikke 
bebrejdes  den  anden.  Her  kommer  man  ind  paa  et  saare 
vanskeligt  Thema.  De  Hænder,  som  have  skrevet,  ligne  hin- 
anden særdeles  meget.  Man  kan  udpege  enkelte  Stykker,  be- 
nægte, at  de  stamme  fra  samme  Haand,  men  skal  Orænsen 
skarpt  drages,  hvor  en  Åfekriver  begynder  og  en  anden  ta- 
f  er  fet,  kommer  man  i  Tvivl.  Selv  deres  Mening,  som  erklære. 
at  Haandskriftet  dogjmuligt  er  skrevet  helt  med  én  Haand,  kan 
ikke  forkastes  som  urimelig,  da  Erfaring  dog  viser,  at  for- 
skjellig  Disponerthed  og  Afetand  i  Tid,  Skriftens  forskjellige 
Sterrelse  og  den  Hast  eller  Umage,   hvormed  Vedkommende 


seneste  Læg  U^g  tror  2%)» ;   men  Haandskriftet  bar  kun  20  Læg, 
og  andre  end  de  nævnte  Tal  findes  ikke. 


ForskjelUge  Hænder  i  HaandslLnftet.  299 

har  skrevet,  kan  give  enHaand  et  h^ojst  forskjelligt  Udseende. 

—  Skulde  jeg,  efter  mit  Skjao,  bestemme,  om  Åfekriveren  af 
Jordebogen  har  skreyet  andre  af  Yor  Kodex's  Bestanddele, 
vilde  jeg  Skjelne  mdlem  Alt,  hvad  der  findes  far  den  sten:« 
Estlandslistes  anden  Side,  og  efter  denne,  og  bens^e,  at 
den,  som  har  skrevet  den  første  Del,  har  skrevet  Noget  af 
de  avrige  Stykker,  medens  flere  af  dem  ganske  sikkert  ere 
skrevne  af  den,  der  skrev  Estlandslisten.  Med  denne  Side 
ophater  den  raske  og  faste  Skrift.  *-  Jeg  har  desuden  noteret 
mig  Følgende  om  forskjellige  Tegn,  der  ere  benyttede  i  Eo- 
dex  A.  41,  hvilket  synes  at  give  samme  Resultat.  Medens 
den,  der  skrev  Estlandslisten,  benytter  et  Tegn  omtrent  som 
et  sammentrukket  »que»  for  »et«  og  Tegnet  ^  som  Forkor-, 
telse  for  »oon«,  kj  ende  de  andre  Dele  af  Jordebogen  ikke  dette 
Mærke  O-  Det  i  Broderlisten  benyttede  Tegn  til  Udfyldelsen 
af  en  Plads  co  oo  co-  gjenfindes  i  Stykkerne  om  Messen  og  den 
fangne  Kongesøn.  Endelig  har  Estlandslisten  BL  44  b  føl- 
gende:  ^fardus  martinus  »frater  eius  »iacob,  hvilket  skal  be- 
tegne, at  Jacob  skal  sættes  foran  frater,  saa  at  han  er  Bro- 
der til  Martin,  og  derimod  denne  ikke  Broder  til  Efrardus. 
At  dette  er  Mexiingen  fremgaar  af  et  Farallelsted  i  Kalenderen 
under  Maj,  hvor  Verset:  In  geminis  »fertnr  sursum  sol  »ad 
ethera  rursum,  skal  læses  som  sædvanligt  i  andre  Kalendere : 
In  geminis  sursum,  sol  fertur  ad  ethera  rursum.  —  Dette 
synes,  som  sagt,  at  drage  Estlandslistens  sidste  Fart  hen  til 
de  øvrige  Dele  af  Haandskriftet  og  stille  Jordebogens  andre 
Dele  for  sig,   og  skal  Grænsen  drages  bestemt,   da  maa  vist 

—  som  sagt  —  den  smukkeste,  karakteristiske  Haand  siges 
at  ophøre  med  Bl.  42  a.  Men  atter  her  bliver  Resultatet,  at 
vi  ikke  formaa  at  drage  alle  Dele  af  K.  V.  Jordebog  ud  af 
den  Sammenhæng,  hvori  de  nu  engang  findes. 

140.    Kong  Valdemars  Jordebog   blev  for   første  Gang 


')  Paa  S.  8  4de  L.  f.  o.  forekommer  Tegnet  for  »que*  undtagelsesvis 
og  i  en  otydelig  Skikkelse. 


300  Jordebogshaandskriflet. 

fuldstændigt  udgivet  efter  Langebeks  Afskrift  af  Suhm  i  Scrip- 
,  tores  Berum  Danicarum,  7de  Bind  S.  517-— 553,  hvor  der 
tillige  gaves  facsimilerede  Billeder  af  enkelte  Sider  af  Haand- 
skriftet^).  De  Bestanddele  af  Jordebogen,  der  aldrig  havde 
været  udskilte  fraKodex  Å.  41,  vare  alt  trykte  i  Ser.  V.  615 
ff.  under  Titlen:  fragmentum  enumerationis  territoriorum 
Daniæ  etc.  Lnidlertid  blev  der  tidligt  rejst  Indvendinger  imod 
den  uheldige  Maade,  hvorpaa  Jordebogen  var  udgivet,  og  ikke 
mindre  mod  de  urigtige  Noter,  der  ledsagede  den,  og  Tran- 
gen til  en  ny  Udgave  af  Bogen  blev  kun  delvis  afhjulpet 
ved  at  Kjøbenhavns  to  Bibliotheker  forskaffede  sig  Fotolito- 
grafier af  Jordebogen  samt  Frøver  paa  de  andre  Stykker  af 
Eodex.  Studiet  over  Estlandslisteme  var  alt  vundet  et  be- 
tydeligt Stykke  længere  frem,  fordi  der  i  Antiquités  Busses 
2det  B.  var  blevet  meddelt  en  ypperlig  litograferet  Ojengivelse 
af  begge  Lister. 

Dr.  Nielsen  paatog  sig  da  at  udgive  Haandskriftet  paa 
ny,  og  Jordebogen  foreligger  nu  i  en  Udgave,  der,  hvad  Tex- 
tens  Gjengivesle  angaar,  ikke  lader  Noget  tilbage  at  anske. 
Man  kan  næppe  ved  Bogtryk  faa  et  mere  paalideligt  Bil  lede 
af  Haandskriftet,  og  Enhver  har  Lejlighed  til  at  læse  sig  til, 
hvad  det  udtaler  eller  fortier.  Man  maa  dog  meget  beklage, 
at  Nielsen  ikke  har  medtaget  den  store  Estlandsliste,  som 
»rer  saa  fuldt  til  hvad  der  kan  kaldes  E.  V.  Jordebog,  som 
mange  af  de  andre  Stykker,  og  der  var  netop  Trang  til  en 
recenseret  Ojengivelse  af  denne  Text  med  Oplysning  om, 
hvorledes  Navnene  paa  Personer  og  Steder  hørte  sammen, 
altsaa  en  fri  Ojengivelse  ved  Bogtryk,  efter  at  Listen  nu  en- 
gang foreligger  facsimileret.  —  Ligeledes  er  det  en  Mangel 
ved  Dr.  Nielsens  Udgave,  at  han  ikke  har  set  den  væsentlige 
Betydning,  Farverne  have  i  Haandskriftet  og  derfor  ikke  har 


^)  Af  Haandskriftets  Kongerække   var  allerede  i  l8te_Bind  af  Scripto- 
res en  Side  gjengivet  facsimileret. 


BemærlLniDger  til  Dr.  Nielsens  Udga?e.  301 

sagt  ved  Tegn  at  gjengive  dem,  samt  at  han  paa  nogle  faa 
Steder  ikke  har  lasst  ret,  nemlig: 

S.  2:  Sandby  oc  Sundby  a:  læs  å. 

S.  4:  er  glemt  et  NBmærke  foran  Hamrumhæreth. 

S.  5:  Vkar  molendinum;  læs  vkar. 

S.  8,  12te  Linie:  c.  er  forglemt  foran  marcæ  auri  etam- 
plius. 

S.  12:  Ågthorp;  læs  Aghthorp. 

S.  16:  Hakonis  thrithyng;  læs  hakons. 

S.  22:  fionia;  læs  feonia.  —  Stauæby  ber  paa  Grund  af 
et  Mærke  ved  b  vist  læses  Stauærby. 

S.  27:  Hee  sunt  possessiones;  læs  Hee. 

S.  53,  4de  Linie:  scilicet,  bør  vel  læses  seu. 

S.  56—57  findes  flere  Steder  Bindetegn  ved  Ord,  der 
ere  brudte  over  ved  Enden  af  Linien ;  disse  savnes  i  Udgaven. 

S.  61:  quam  kaarl  swænkæ  sibi  detinet;  larø  kaarl  swæn- 
kæ  son  detinet. 

S.  70,  4de  L.  og  S.  71  5te  L.:  orarum;  IsBS  oras. 

S.  71,  13de  L.:  gnemer;  læs  Onemer. 

S.  77:  puzniz;  læs  prizniz. 

S.  80:  preterman;  læs  mon,  for  det  Første  fordi  Haand- 
skriftet  ikke  har  ø  men  o  (jfr.  foran  S.  247),  og  dernæst  fordi 
det  er  urimeligt,  at  øen  Møen  skulde  opføres  under  Skaane. 
Endelig  svarer  «preter  monetam  pro  1000^  den. »  jo  ganske  til 
det  foranstaaende:  »de  moneta  pro  300  %  arg.«.  Dr.  Niel- 
sens Forsøg  paa  at  redde  sin  Læsemaade  (i  Tilføjelser  og 
Bettelser)  lykkes  saaledes  ikke,  og  hans  Antagelse,  at  der  ikke 
et  eneste  Sted  i  Jordebogen  skulde  være  glemt  Afkortnings- 
tegn,  er  ikke  rigtig,  da  der  Side  17  første  Linie  kun  findes 
pu  (i  hans  Udgave  puri);  S.  61,  3die  Linie  s  for  scilicet;  S. 
67,  2den  Linie  fr.  n.  Eietil  ga  for  gamel;  S.  87,  3die  L.  fr.  n. 
pe  for  petrus. 

S.  85,  4de  L.  Hogni;  læs  hogni. 

S.  87,  1ste  L.:  I  Stedet  for  fræthi  kunde  keses  fræchi. 
—  I  2den  L.  kan  kun  læses  liæf,  ikke  hæf. 


! 

1 


302  Jordebogshaandskriftet 

Endelig  har  Dr.  Nielsen  ikke  bemærket,  at  Afkortnings* 
tegnet,  omtrent  som  et  liggende  ^,  stundom  brages  for 
at  angive  meget  store  Forkortelser  eller  saadanne  som  T^t- 
sammenhaBngen  opl]røer.  S.  68,  3die  L.  f.o.  skal  derfor  læses 
Swen  trafnel,  i  Stedet  for  trafner;  S.  71,  1ste  L.  Fetær  mar- 
grete  sun ;  jfr.  S.  77,  hvor  dette  Åfkortningstegn  over  fr. 
betjder  irater,  S.  83,  1ste  L.,  hvor  det  over  d  betyder  de- 
nariorum. 

141 .  Medens  jeg  saaledes  i  det  Hele  maa  anerkjende  den 
oplysende  og  korrekte  Maade,  hvorpaa  Jordebagstextrø  er 
gjengivet  af  Dr.  Nielsen,  finder  jeg  derimod  hans  Forsag  paa 
Fortolkning  af  Jordebogen  uantageligt  baade  i  sin  Helhed  og 
i  de  fleste  Enkeltheder,  —  og  i  mine6JDe  er  det  naturligvis 
meget  uheldigt,  at  der  netop  paa  en  Tid,  da  Jordebogens 
Tilforladelighed  og  Brugbarhed  som  historisk  Aktstykke  dra- 
ges i  Tvivl,  udkommer  et  Forsvar  derfor,  der  kun  kan  tjene 
Modstanderen,  saa  vage  synes  mig  dets  Udgangspunkter^  saa 
lidet  gjennemfert  i  sine  Enkeltheder  og  vilkaarligt  i  sine  Gis- 
ninger forekommer  det  mig  at  være.  :  Dette  skal  jeg  i  det 
Følgende  sage  at  begrunde.  —  Med  Hensyn  til  Dr.  Nielsens  to- 
pografiske Noter  er  miiidre  at  bemærke ;  det  er  lykkedes  ham 
at  bestemme  saa  godt  som  alle  Stedangivelserne.  Undersa- 
gelserne  i  de  falgende  Kapitler  ville  meddele  en  Del  fieltel- 
ser  og  Tilfejelser  til  hans  Bestemmelser;  jeg  skal  her  kun 
meddele  saadanne  Oplysninger  om  topografiske  Enkeltheder, 
der  ikke  godt  kunne  faa  Plads  i  det  Falgende;  jeg  har  des- 
uden været  saa  heldig  at  træffe  paa  nogle  af  de  Steder,  om 
hvilke  Dr.  Nielsen  har  skrevet:  Ejendes  ikke. 

S.  23(109).  Nielsen  benægter,  at  der  ved  »hærmæstath« 
under  Gudme  Herred  kan  forstaas  Herrested,  som  1 258  kaldes 
Hærrigstath  og  laa  i  Vinding  Herred,  og  gjætter  paa  en  for- 
svunden By.  Men  da  Listen,  som  vist  foran  (S.  194),  synes 
at  antyde  et  særligt  Distrikt,  der  ikke  er  lagt  i  Hafnæ,  da 
Forslgel  i  Stavemaade  dog  vel  Intet  beviser,  og  da  det  ende- 
ligt er  besynderligt  at  gjætte  paa  en   mulig  forsvunden  By, 


Topografiske  Notitser.  303 

naar  en  By  af  lignende  Navn  vitterligt  har  ligget  tæt  ved, 
maa  jeg  fastholde,  at  vor  Jordebog  nævner  Axelkjøbingen 
Herrested,  som  muligt  er  tilfajet  under  et  urigtigt  Herred. 

S.  27  (111).  Kongen  har  paa  Langeland:  in  kyrkebol 
3  %  arg.  et  3  oras.  Dr.  Nielsen  kjender  ikke  Stedet,  men 
dette  er  sikkert  det  samme  som  »»Kyrckeby«,  der  nævnes  i  et 
Sognestævne  af  16de  Marts  1505  fra  Skrabelev  Kirke,  hvor- 
ved Mænd  fra  Svenstrup  og  den  nævnte  By  afgive  Vidnes- 
byrd; den  har  saaledes  ligget  i  Skrøbelev  Sogn.  —  In  slete- 
abol  O  marcas  et  dimidiam  argenti.  Denne  Lokalitet  nævnes 
i  et  Tingsvidne  fra  Ncrre  Herred  af  26de  Juli  1509,  hvorved 
en  Trætte  forliges  mellem  Hr.  Peder  paa  Helligtoftegaards 
Vegne,  Gregers  Juul  og  LejebøUe  Bander  paa  deres  egne 
Vegne  »fore  Slette  oc  Strana,  som  ligger  i  Frægordz  Marck 
i  saa  Maathe,  at  i  men  Kronen  behoUer  sin  tredie  Deell  i  forn^ 
Sletta  oc  Strana  æfllher  then  Tredingh,  som  hun  haffuer  i 
Fregordz  Marck  paa  Sworttebro  Gordz  Wegne,  oc  forne  Gre- 
gorss  Juell  oc  Leiballe  Bander  nidhe  oc  behoUe  then  Deell, 
at  thi  haflfue  i  Frægordz  Marck,  tha  skaall  forne  Helligtofte- 
gaard  nydhe  bruge  oc  beholle  sin  Deell  i  forne  Slettaa  oc 
Stranaa  æffther  then  Deell,  som  han  halfuer  i  Frægordz 
raarck«. 

S.  30  (113):  Item  in  lundby  iacob  eest  6  mansiones; 
Navnet  gjengives  af  Dr.  Nielsen  urigtigt  ved  Sundby  i  Stadager 
Sogn,  i  Stedet  for  Lundby  i  Brarup  Sogn. 

S.  33  (115):    In  scoghusas   tantum    in    silua    quantum 

pertinet  ad  unum  mansum.    Denne  Lokalitet  er  *  ikke  ukj endt, 

men  nævnes  i  Sorøbogen  (Ser.  IV.  475):  in  Schowse  quadran- 

tem  unum,    og  i  Roeskildebogen  {Ser.  VII.  15)  som  liggende 

i  Ottestrup  Sogn:   Item  in  Skowhuse  una  curia,    que   håbet 

unum  bol  terre;    hvorefter   det   allsaa    bliver  det  nuværende 

Skovsa,  beliggende  dels  i  Ottestrup  Sogn,  dels  i  St.  Mikkels 

Landsogn. 

S.  36  (118):  Witberaosæ  et  Scanynghafn  12  ^  argenti. 

20 


304  JordebogshaaDdskriftel. 

At  ScaninghafD  er  et  ældre  Navn  paa  baade  Eallehave  By  og 
Sogn,  er  vist  det  Sandsynligste.  Kristoffer  I  udsteder  endnu 
1252  et  Brev  i  Scaninghafn  (Bunge,  Urkbuch.  I.  302).  I 
det  14de  Aarh.  findes  derimod  kgl.  Breve,  daterede  Kalvæ- 
haghæ  (1304;  Ser.  VI.  449.  1387;  Æ.  A.  R.  I.  52).  1335 
&a  »omnes  incolæ  de  villis  kalvehagen  et  wydamosen«  visse 
Begunstigelser  i  Skåner  af  Magnus  Smek  (Dipl.  Sv.  IV.  441). 
Af  disse  Grunde,  og  da  Kalvehave  ikke  nævnes  i  det  13de 
Aarh.,  maa  det  antages,  at  det  er  samme  By,  som  har  skif- 
tet Navn,  og  med  den  Sognet,  saaledes  som  det  ogsaa  hedder 
om  dette  i  Boskildebogen  »Skaningæhafn,  quod  modo  dicitur 
Kaluehawæ«  (Ser.  VII.  10). 

S.  47  (129):  »Brunby  cum  attinenciis  suis«  antager  Dr. 
Nielsen  for  Brenby  Vestre,  men  af  det  ovenfor  (S.  33  Anm. 
2)  citerede  Aktstykke  fremgaar,  at  det  var  Brønby  Østre. 

S.  46,  47 :  Lyungby  cum  attinenciis  suis  scilicet  bouæscogh 
et  cetera.  Brunby  cum  attinenciis  suis.  Disse  Godsers  Til- 
liggende vil  kunne  ses  af  tvende  Pantebreve  fra  Dronning 
Margretes  Tid.  (Molbech  &  Petersen  S.  73,  139),  det  ene 
lydende  paa:  Brunby  oc  Ringebec  meth  Fiscælæghen  ther,  oc 
,wpa  Lyungby  meth  alles  thesse  gotzes  tilligillse;  det  andet 
paa:  Brundby,  Ringebek  oc  Nabek,  Item  Lungby  ogLywngby 
fong  oc  Lyungby  møller  oc  Stokorp,  Item  Jæcopstorp,  Giæffnæ- 
toftæ  oc  Gørstinge.  Dr.  Nielsen  siger  (S.  129),  at  »bouæ- 
scogh« ikke  kjendes,  men  det  maa  dog  vel  være  Dyrehaven. 

S.  47:  Karæbæc  cum  attinenciis  suis.  Tilliggendet  næv- 
nes vist  i  Brev  af  1 293 :  allt  kronens  gotzs  i  Karbeck,  Semer- 
mosze,  Gompetorp  och  Angetorp.    Æ.  A.  R.  III.  315. 

142.  Dr.  Nielsens  Oplysninger  om  Beliggenheden  af 
Kong  Valdemars  Besiddelser  i  Sverrig  (S.  121)  ere  kun  lidet 
tilfredsstillende;  flere  af  dem  har  han  slet  ikke  kunnet  finde, 
og  Beliggenheden  af  de  andre  er  bestemt  urigtigt.  Jeg  er 
saa  heldig  at  kunne  overlade  Redegjørelsen  til  en  svensk  For- 
sker, der  øjensynligt  har  fundet  den   rette  Sti   til  Opdagelse 


K.  Valdemars  STenske  Besiddelser.  305 

af  disse  Steders  Bejiiggenhed*).  Hans  Udvikling  lyder  saa- 
ledes : 

Kong  Valdemar  II's  Jordejendomme  i  Sverrig  opregnes 
i  Jordebogen  (S.  44)  til  et  Antal  af  11,  med  det  Tillæg  »for- 
uden mange  andre,  som  høre  til  Sygridhlef,  samt  foruden  de 
Gaarde,  hvilke  Bulislaus  arvede  efter  sin  Fader,  Sverker  den 
Gamle,  hvilke  sidstnævnte  efter  Bulislaus'  Dad  arvedes  af  hans 
Søster  Sofia,  Danmarks  Dronning,  Moder  til  Kong  Valdemar«. 
Derefter  følge  de  mærkelige  Ord,  som  man  skulde  tro  Kong 
Valdemar  havde  selv  tilskrevet:  Et  sciendum,  quod  omnes 
prædictas  possessiones  dedimus  duci  kanuto  preter  hereditatem 
bulizlaui. 

Hvor  Sygridhlef  har  været  beliggende  eller  hvor  det  skal 
søges,  dertil  har  man  ingen  Vejledning.  —  Derimod  kan  der 
ikke  opstaa  Tvivl  om,  at  jo  Kong  Sverker  den  Gamles  Jord- 
besiddelser hovedsageligt  have  været  beliggende  i  OstergOtland 
eller  muligt  i  tilgrænsende  Landskaber  i  Gøtarige;  dér  boede 
han,  og  det  er  usikkert,  om  hans  Vælde  strakte  sig  meget 
der  ud  over.  Man  bør  ogsaa  mærke,  at  Kong  Valdemar 
skjænkede  det  meste  af  sine  svenske  Ejendomme  til  sin  uægte 
Søn,  Hertug  Kliud,  som  sandsynligvis  ogsaa  efter  sin  Moder 
har  faaet  Besiddelser  i  Ostergotland.  I  dette  Landskab  og 
paa  Wiby  boede  Knuds  Søn,  den  i  Sverrigs  Historie  vel  be- 
kjendte  Hr.  Svantepolk  Knutsson  til  Wiby,  Lagmand  i  Oster- 
gotland, som  døde  meget  gammel  1310  og  besad  betydelige 
Ejendomme  hovedsagelig  i  denne  Provinses  østre  Del  (øst  for 
Stångå  =  ostranstång). 

Alle  de  i  K.  V.  Jordebog  opregnede  svenske  Gaarde  an- 


')  Oplyeningeroe  ere  tilsendte  mig  af  en  Ånonvm,  der  kalder  sig  en 
gammel  Forsker  i  Sverrigs  Historie  og  Topografi;  jeg  tør  vel  udtale 
den  Formodning,  at  Meddeleren  er  samme  grundige  Kjender  af  Mid- 
delalderens Historie  og  Genealogi,  h\is  Studier  ere  komne  mange 
syenskehisloriske  Arbejder  til  gode,  —  men  sjældent  tør  det  nævnes, 
hvis  den  hjælpende  Haand  er. 

20* 


306  Jordebogsbaandskriftet. 

slaas  efter  Skatteberegningen  i  Ottinger  (Octonarii).     Skatte- 
lægning   efter  Ottinger  var  gjældende  indenfor  OstergStlåni 
len  brugtes  vel  ogsaa,  men^kjjn  sjældent  i  den  anden  Del  af 


triSe.  t  Svealand  skete  Skatteberegmngen  gfter  øresland 
(nemlig  Markland,  jøres-,  S^rtug-  og  Penningland). 

Af  de  foran  anførte  Grunde  turde  der  være  al  Anledning 
til  at  søge  efter  de  i  Jordebogen  opregnede  Gaarde  i  Oster- 
gOtland  og  fremfor  Alt  i  den  jøstre  Del  deraf.  Det  Fjølgende 
er  et  Forsøg  herpaa,  med  Forkastelse  af  Langebeks  og  Niel- 
sens Gisninger;  jeg  har  dog  troet,  at  Cnæby,  som  fore- 
kommer paa  to  Steder,  ber  læses  Enæby  (C  med  Tværstreg 
bUver  E). 

Arem  (16  Ottinger)  er  muligt  nuværende  Aren  torp, 
store  og  lille,  i  Skållviks  Sogn,  Hammarkinds  Herred.  Hal  læ- 
st athæ  (8  Ottinger)  ■— Hallstad  i  Westra  Husby  Sogn,  samme 
Herred.  Guluæ  (8  Ott.)  —  Golfsåter,  som  1397  kaldtes 
Golfifuasåter,  i  Grebo  Sogn,  Bankekinds  Herred.  Rynkeby 
(4  Ott.)  —  Eingeby,  Westra  Husby  Sogn,  Hammarkinds  Her- 
red. Hwalsbyargh  (8  Ott.)  —  Wallsberg,  Wåderstad  og 
Harsta  Sogne,  Gostrings  Herred.  Istath  (4  Ott.)  —  Ysta, 
Ostra  Stenby  Sogn,  Ostkinds  Herred.  Enæby  (6  Ott.)  — 
Eneby,  Borgs  Sogn,  Memmings  Herred.  Dette  Gaardsnavn 
forekommer  meget  ofte  i  Ostergotland.  I  Wråbo  Herred  findes 
Eneby  i  Eneby  Sogn  og  i  Simonstorps  Sogn;  i  Ostkinds  Her- 
red i  Ostra  Stenby  S.;  i  Losings  Herred  i  Styrstads  S.;  i 
Bobergs  Herred  i  Ekebyborna  S.;   i  Dals  Herred  i  Nåssjo  S. 

—  og  muligvis  endnu  flere.  Burghær  (4  Ott.)  —  Borg  i 
Borgs  (nu  Lots)  Sogn,  Memmings  Herred.     Wighby  (24  Ott.) 

—  den  største  Gaard,  efter  al  Eimelighed  i  Wiby  i  Ostra 
Ryd  Sogn,  Skårskind  Herred,  Hr.  Svantepolk  Knutssons  Sæde. 

—  Kan  dog  ogsaa  være  Wiggeby  i  Skonberga  S.,  Hammar- 
kinds Herred,  eller  Wiggeby  (nu  Wiggebyholm)  i  Grebo  S., 
Bankekinds  Herred  (kaldtes  Wikby  1369—1386).  Uluæruth 
(6  Ott.)    —    Dlfveryd,    Kimstad    Sogn,    Memmings    Herred. 


K.  Valdemars  syenske  Besiddelser.  307 

Eneby  in   thyustæ   (2  Ott.)    —  Eneby   i   Odensvi  Sogn, 
Sodra  Tjnst  Herred.^) 


^)  Til  Foranstaaende  skal  bemærkes:  Svantopolk  bortskjænker  1256 
•  ID  ølandia  3  octonarios  in  Histet« ;  hvorfor  der  ved  Istath  ogsaa 
kunde  tænkes  paa  Istad  paa  Øland.     Dipl.  Sv.    II    379. 


XV.  Kapitel 

Hovedstykkets  Skatter. 

(Affattelses tiden.    Stud  og  Nathold.    Dr.  Nielsens  Fortolkning 

af  Hovedstykket.     Formentlig  Modsigelse   mellem   dette  og 

Konungleflisten.     Forleningerne.     Andre  i  Hovedstykket 

forekommende  Afgifter.) 


143.  Den  Fortolkning  af  Jordebogen,  som  jeg  vil  søge 
at  give  i  denne  anden  Afdeling  af  mine  Studier,  tilsigter 
ingenlunde  at  opklare  hvert  Ord  eller  Punkt  i  den  uendelig 
rige  Bog,  hvad  der  dels  ikke  vilde  være  mig  muligt,  da  mange 
Forhold  endnu  ikke  ere  mig  klare,  dels  vilde  give  mit  Ar- 
bejde et  altfor  stort  Omfang.  Jeg  vil  derimod  stræbe  efter, 
at  ethvert  Punkt  af  Betydning  bliver  omtalt  og  forsagt  for- 
klaret, og  navnlig  vil  jeg  overalt  søge  at  paavise  det  almin- 
delige Synspunkt,  hvorfra  hver  enkelt  Liste  skal  betragtes, 
ligesom  jeg  vil  meddele,  hvad  andre  Kilder  lære  om  de  paa 
Jordebogens  Tid  bestaaende  Forhold,  hvor  Saadant  maatte 
være  nødvendigt  til  Forklaringen. 

Det  ferste  Stykke  i  Jordebogen  indtager  en  saa  betyde- 
lig Del  af  den  hele  Bog,  nemlig  45  Sider  af  88  (efter  Dr. 
Nielsens  Udgave),  at  jeg  efter  Prof.  Pal. -Mullers  Exempel 
hidtil  har  kaldt  og  fremdeles  vil  benævne  det  Hovedstykket 
eller  Hovedlisten.  Den  er  den  eneste  af  alle  Listerne,  der 
angaar  det  hele  Land  og  nævner  alle  dets  Dele,  Sysler  og 
Herreder.  Indenfor  denne  Ramme  giver  Listen  saa  Oplys- 
ninger af  blandet  Natur,   der  dog  kunne  udsondres  i  to  Ho- 


AfTattelsestfden.  309 

vedbestanddele :  Oplysninger  om  Skatter  og  Afgifter  til  Kongen 
og  Oplysninger  om  Kongens  private  Jordegods.  Vi  skulle  i 
dette  Kapitel  holde  os  til  de  i  Hovedlisten  forekommende 
Skatter  og  Afgifter;  i  det  17de  Kapitel  om  Konunglef  og 
Patrimonium  vil  Undersøgelsen  vende  sig  mod  det  opregnede 
Jordegods. 

144.  Strax  i  Spidsen  af  Hovedlisten  møde  vi  den  vig- 
tige Tidsangivelse:  Anno  domini  1231  factum  est  hoc 
scriptum.  Af  flere  Omstændigheder  synes  Rigtigheden  af 
denne  Tidsangivelse  at  blive  bekræftet.  At  Kong  Valdemar 
i  Aarene  efter  sit  Nederlag  ved  Bornhaved  har  ladet  optage 
nejagtigt  Regnskab  over  Indkomsterne  af  sit  Land,  er  højst 
naturligt,  og  at  han  har  gjort  Skridt  til  en  Regulering  og 
Ordning  af  de  kongelige  Indtægter,  beviser  den  Tilladelse,  han 
1 240  af  Paven  erholdt  til  at  maatte  tilbagekalde  de  fra  Kro- 
nen bortskjænkede  kongelige  Rettigheder  (hvorom  strax  nær- 
mere). Der  haves  endvidere  en  historisk  Beretning,  som  om- 
trent angiver,  at  Arbejdet  er  forfattet  i  dette  Aar,  én  Beret- 
ning, som  besynderligt  nok  ingen  tidligere  Fortolker  af  Jorde- 
bogen har  bemærket  eller  sat  i  Forbindelse  med  denne.  Det 
hedder  nemlig  hos  Huitfeldt,  som  ikke  kjendte  »Kong  Valde- 
mars Jordebog«,  at  Valdemar  Sejr  efter  sin  Søn,  den  udvalgte 
Kong  Valdemars  Død  skiftede  »hans  Børn  deris  Pa- 
trimonialia,  det  er  Fæderne  Gods  imelleni,'saa  huer 
viste  effter  hans  Død,  hvad  de  skulle  haffve«  (se  foran 
S.  174 — 175).  Det  siges  her  med  rene  Ord,  at  der  efter 
T/onfølgerens  Død  fandt  et  Skifte  Sted  af  al  det  kongelige 
Patrimonium,  og  til  Vejledning  for  dette  maa  nødvendigvis 
have  været  optaget  en*  specificeret  Fortegnelse.  Naar  nu  Ho- 
vedlisten selv  angiver  dens  Affattelse  til  1231,  kan  jeg  ikke 
indse  Andet  end  at  vi  i  dennes  Opregning  af  Patrimoniet 
har  den  Specifikation,  som  blev  optaget  i  Anledning  af 
Skiftet.  Imidlertid  bør  her  Hovedlistens  Tal  forandres,  thi  i 
den  Maaned,  som  endnu  var  tilbage  af  Aaret1231  efter  Val- 
demars Død,  er  der  næppe  bleven  tænkt  paa  Skiftet,   og   da 


310  Hovedstykkets  Skatler. 

efter  Overskriftens  Form  denne  synes  senere  tilsat  —  hvad  i 
øvrigt  kun  kan  afgjøres  efter  et  Skjan  — ,  medens  det  paa  den 
anden  Side  er  rimeligt,  at  man  senere. har  skrevet  1 23 1  ved 
Tanken  om  den  Begivenhed,  som  foranledigede  Arbejdet,  tror 
jeg,  man  kan  sætte  Tiden  til  Aaret  123, 

145.  Jeg  har  i  det  8de  KapitePsegt  at  paavise,  at  det 
Beløb,  som  anføres  ved  hvert  Herred,  er  Indtægten  af  Nat- 
hold og  Stud  eller  den  Afgift,  der  svaredes  for  Afløsningen 
deraf.  De  Uregelmæssigheder,  som  Listen  frembyder,  vise  sig 
grundede  i  den  Uensartethed,  Skatterne  havde  i  de  forskjellige 
Egne,  saaledes  som  andre  Kilder  tilstrækkeligt  oplyse,  og  synes 
man  end  enkelte  Steder  at  tabe  Holdepunkt  for  Fortolkningen, 
dukke  dog  strax  Opgivelser  frem,  som  vidne  om  det  Samme, 
en  Natholdsafgift.  Jeg  kan  altsaa  her  henholde  mig  til  den 
Fortolkning  af  Listens  Helhed,  jeg  i  det  Foregaaende  har 
forsvaret. 

I  det  jeg  saaledes  maa  anse  Fortolkningen  af  Listen  for 
givet  i  Hovedsagen,  maa  jeg  fortolke  de  enkelte  Steder  af  denne, 
hvor  Forhold  eller  Betegnelsesmaader  af  egen  Art  vise  sig,  i 
Overensstemmelse  hermed.  Naar  det  saaledes  ved  Aalborg 
anføres:  de  ipsa  uilla  et  de  Giol  24  ^arg.  proexpensis,  bør 
dette  oversættes  saaledes,  at  Byen  og  Gjøl  udrede  24  ^  Sølv 
i  Stud,  og  jeg  kan  ikke  finde  noget  Forsvar  for  Dr.  Nielsens 
Fortolkning  S.  95,  at  expensa  muligt  skal  betyde  Ledings- 
afgift.  Denne  kaldes  jo  overalt  Kværsæde  eller  Expeditio,  og 
Haandskriftet  har  netop  expensis  skrevet  helt  ud,  for  at  det 
ikke  i  forkortet  Skikkelse  skulde  forvexles  med  expeditio.  Den 
sædvanlige  Betydning  i  den  Tids  Latin  af  Expensa  —  blot 
som  Glosse  —  er  desuden  netop  Fødevarer,  Kost  eller  Nat- 
hold. Lygom  Kloster  frikjøber  sig  saaledes  for  at  svare  Kibe 
Bisp  3  Ugers  »»expensæ«  aarligt,  »cum  in  expensis  vel  pro- 
curationibus  trium  septimanarum  teneantur  singulis  annis  in 
victualibus  exhibendis«,  dog  skal  det  give  ham  hvert  Aar 
•expensas  2  dierum  naturalium  moderatas«  (Ser.  VIII.  t08, 
jfr.  213).     Th<)rd  Degns   61de  Artikel  lyder:   liceat   cuilibet 


Expensæ.    Eakelle  Egnes  særegne  Argift.  311 

sine  omni  scandalo  hospitibus  expensas  et  pabulum  vendere; 
si  hospes  expensas  receptas  non  soluerit  .  .,  causam  rapine 
prosequi  potest  etc.  .  .  .  Endelig  hedder  det  i  Riberrets  §  114 
paa  Latin  og  Dansk  saaledes:  »onanes  in  una  expensa  exi- 
stentes«,  »alle  dem,  der  ere  under  en. sær  Kost')«. 

I  Omegnen  af  Kolding  antager  Listen  et  fra  det  Sæd- 
vanlige forskjelligt  Udseende,  og  det  hedder  her:-  De  hærslef 
2  ^  ann.  et  dim.  De  bæcky  et-4  ecclesijs  proximis  9 
'^  puri  et  3  ^  auene  et  dim.  De  scandthorp  3  ^  puri  et 
marcam  auene  et  dimidiam.  De  n^bol  16  sol.  siliginis  et  mar- 
cam  puri.  De  anzstath  10  oras  puri  et  10  oras  auene.  De 
hyarthorp  dim.  marcam  puri  et  dim.  mare.  auene.  Deharth- 
wet.  Bramthorp  et  ælmtungæ  .  .  (i  Marginen:  defectus).  — 
Det  synes  klart,  at  her  ikke  Qpregnes  Jordegods  eller  Gods- 
afgifter; i  Ordene  ligger  ingen  Antydning  af,  at  Kongen  har 
ejet  Gods  dér,  ligesom  vi  heller  ikke  have  senere  historiske 
Oplysninger  om,  at  der  har  ligget  kongeligt  Gx)ds  i  de  Egne. 
Fortegnelsen  maa  antages  at  nævne,  i  ufuldført  Kække,  Sog- 
nene eller  Kirkerne  i  denne  Egn.;  thi  ikke  blot  hedder  det 
»af  Bække  og  de  fire  nærmeste  Kirker«,  saaledes  som  oven-r 
for  fremhævet,  men  alle  de  fj^lgende  Navne  bæres  endnu  af 
Kirkebyer  eller  Sogne  i  denije  Egn.  Naar  Dr.  Nielsen  for- 
tolker Stedet  saaledes,  at  disse  Kirker  skulle  have  været  Kon- 
gens, saa  at  han  har  havt  Besættelsesret  og  oppebaaret  Kirke- 
tienderne, saa  synes  denne  Fatronatsret  at  tage  sig  noget  be- 
synderlig ud  i  en  Liste  over  Indtægter,  ligesom  en  saadan 
Ket  ikke  nævnes  andetsteds  i  Hovedlisten,  uagtet  det  kan  be- 
vises, at  Kong  Valdemar  havde  Fatronatsret  til  mange  Kir- 
ker; at  Kongerne  i  det  13de  Aarh.  skulde  som  fast  Afgift 
have  oppebaaret  Kirketienden,  er  dog  vel  ikke  muligt. 

Da  jeg  maa  fastholde,  at  det  ved  Jordebogen  langt  mere 
gjælder  om  at  finde  en  sikker  Forstaaelse  af  hvert  enkelt  af 


^)  Jfr.  fremdeles    Ser.    VI.  547.    Waitz    Verfasstingsgeschlchte  IV.    18. 
Aom.  2  {regis  expensn). 


312  Hovedstykkets  Skatter. 

dens  Stykker  som  Helhed  —  saaat  man  kan  have  Udgangs- 
punkter til  en  fremtidig  dybere  Indtrængen  i  Enkelthederne 
—  end  netop  allerede  nu  at  kunne  foitiare  enhver  af  dens 
Opgivelser,  skjønt  Fortolkningen  naturligvis  heller  ikke  maa 
staa  i  Strid  med  disse,  maa  jeg  ogsaa  forstaa  den  ovenanførte 
Afgift  af  Kirkerne  og  Sognene  som  en  Afgift  af  Stud  eller 
Nathold.  Det  vil  sikkert  nok  erfares,  at  man  ved  at  finde  og 
fastholde  en  almindelig  Fortolkning  og  ikke  lade  sig  vildlede 
af  de  mange  Besynderligheder,  som  den  vitterligt  hajst  for- 
skjellige  Maade,  hvorpaa  Landet  beskattedes,  maatte  bringe 
ind  i  et  Skatteregister  fra  den  Tid,  vil  komme  til  fuldstændig 
Forstaaelse  af  Jordebogen  i  sin  Helhed  og  sine  Enkeltheder, 
naar  efterhaanden  Arkivsager  og  nye  Hjælpemidler  strømme 
til,  og  man  faar  øjet  aabent  for,  hvor  ofte  Rester  af  æld- 
gamle lokale  Institutioner  og  Skikke  kunne  paavises  endnu  i 
den  nyeste  Tid.  Det  er  saa  heldigt,  at  der  netop  fra  den  her 
omhandlede  Egn  kan  vises,  hvorledes  gamle  Gjæsteriforplig- 
telser  have  holdt  sig  indtil  Nutiden.  T.  A.  Becker  omtaler  i 
sit  Kvartalsskrift  »Orion«  (I.  145),  at  der  paahviler  flere  Præ- 
stekald i  Bjerge  og  Hatting  Herreder  en  aarlig  Gjæsteriafgift 
af  2  Edl.  4  ^  til  Bygholm,  og  at  Oprindelsen  til  denne  Ydelse 
i  Sagnet  forklares  snart  saaledes,  at  en  Konge  for  særlig  god 
Beværtning  paa  Bygholm  har  givet  Ejeren  Ret  til  at  opkræve 
denne  Afgift  af  Præsterne,  snart  saaledes,  at  det  skulde  være 
en  Afløsningsafgift  for  Fritagelsen  for  at  holde  Kongens  Jagt- 
hunde. Det  var  fremdeles  endnu  i  Slutningen  af  forrige  Aarh. 
og  Begyndelsen  af  dette  en  almindelig  Skik  og  Vedtægt,  at 
naar  Kongen  besøgte  Koldinghus  Slot,  maatte  Præsterne 
i  Egnen,  ja  endog  fra  den  anden  Side  af  Vejle  Fjord,  sende 
Dækketøj,  Stole  og  andre  Ting  til  Slottet,  som  ikke  var  til- 
strækkeligt forsynet  til  at  modtage  Kongen  og  hans  Følge.  -- 
Jeg  skal  nu  ingenlunde  strængt  paastaa,  at  vi  i  denne  Ydelse 
til  Koldinghus  have  Levninger  af  den  i  Jordebogen  optegnede 
Afgiftsforpligtelse,  men  jeg  tror  det  maa  indrømmes,  at  det 
anførte  Citat  giver  en  almindelig  Antydning  om,  at  der  endnu 


Enkelte  EgneB  særegne  Af||lft  3t3 

kan  findes  uendeligt  Meget  tilbage  i  bestaaende,  eller  for  en 
Stund  siden  ophørte  Ydelser,  der  kan  skaffe  nyt  Lys  over 
Jordebogen  *). 

146.  Dr.  Nielsen  forsøger  imidlertid  en  hel  anden  For- 
tolkning af  Hovedlisten.  Han  vil  have  en  nærmere  Forbin- 
delse mellem  den  ved  hvert  enkelt  Herred  anførte  Afgift  og 
det  derefter  opførte  Jordegods,  saaledes  at  Afgiften  netop 
svares  af  det  af  Kongens  Jordegods  i  Herredet,  som  ikke 
omtales.  Listen  nævner  nemlig  ikke  de  mindre  Gaarde  og 
spredte  Besiddelser,  men  antyder  dem  ved  at  angive  den 
sammenlagte  Indtægt  af  dette  Gods.  —  Jeg  skal  nu  søge  at 
bevise,  at  denne  Fortolkning  er  aldeles  uholdbar. 

Vi  holde  os  da  først  til  Listens  hele  ydre  Form,  idet  vi 
spørge,  om  virkelig  den  Afgift,  som  opføres  for  hvert  Herred, 
har  Udseende  af,  at  svares  af  en  Række  enkelte  Jordejen- 
domme, hvis  Afgift  først  ved  SammenlaBgning  giver  den  op- 


^)  Jeg  skal  her  erindre  om  tvende  meget  karakteristiske  Exempler  paa, 
hvoriedes  Afgifter  have  kunnet  holde  sig  uforandrede  i  over  et 
halvt  Aartusinde.  Paa  Øen  Sylt  har  der  aldrig  været  noget  Kloster, 
men  der  findes  ikke  desto  mindre  nogle  saakaldte  »Munkebol«.  Som 
ovenfor  (S.  235)  er  sagt,  var  der  siden  1141  tillagt  Odense  Kloster 
Ret  til  at  hæve  10  ^  Sølv  af  den  aarllgc  Afgift  af  Øen,  og  dette 
maatte  siden  1180  ske  ved  Munkenes  egen  'Tutor«.  At  der  har 
været  anvist  denne  egne  Gaarde  og  Uol,  hvoraf  Skatten  skulde 
hæves,  er  jo  højst  rimeligt,  ligesom  ogsaa,  at  disse  have  faaet 
Navnet  Munkebol.  1  Følge  en  gammel  Beskrivelse  af  Øen  svarede 
disse  Bol  en  aarlig  •Uecognition«  af  96  Rdl.,  og  en  saa  stor  Afgift 
udgaar  endnu  af  dem  Men  nu  påaviser  Dr.  Kusz,  der  har  frem- 
draget dette,  at  disse  to  Beløb  efier  al  Rimelighed  ere  samme  Afgift 
angivet  i  forskjeliige  Værdier:  10  Mark  Ulødigt  Sølv  å  29  ^  er 
nemlig  96  Rdl.  72  [S  (N.  Slaatsb.  Mag.  VIII  157).  -  1  Aaret  1359 
blev  Niels  Bugge  til  Hald,  Ove  Stigsen  og  Peder  Andersen  Hvide  til 
Margaard  myrdede  i  Middelfart,  som  det  formodes  paa  Valdemar  den 
Fjerdes  Tilskyndelse.  Beboerne  af  de  Grunde,  hvor  Mordet  var  sket, 
maalte  til  Straf  herfor  betale  3  ^'  1  /S  i  Jordskyld  eller  Blodpenge, 
og  denne  Afgift,  eller  de  saakaldte  Buggespenge,  har  været  svaret 
af  nogle  Grundejere  1  Byens  Vestergade  endnu  lige  til  vor  Tid.  (Jfr. 
N.  M.  Petersens  Litteraturhistorie,  Iste  Udgave,  1653,  I.  196.) 


314  HovedUykkeU  Skatter. 

Certe  Sam.  Summerne  maa  da  i  hvert  Fald  være  afrundede; 
thi  det  er  ikke  troligt,  at  en  samlet  Jordebogsindtægt  skulde 
ret  ofte  give  runde  Summer,  end  sige  da  overalt;  men  ikke 
ved  et  eneste  Herred  findes  en  Brek  af  en  Mark,  og  ved  de 
allerfleste  Herreder  enclog^  Multipla  af  10.  —  Listens  Ud- 
seende tyder  langt  snarere  hen  paa,  at  den  Afgiftspligtige  er 
en  Enhed,  Herredet  med  dets  skattepligtige^SeKSereT 
nogle  unævnte  Bander  mSeSTBr  TTétté,  Ti vilEe  i  og  for  sig  ikke 
danne  et  Fællesskab.  Det  hedder  saaledes:  Samsø  soluit  an- 
nuatim  etc.  Edomshæreth  120|^  puri  tantum  ualet  et  tantum 
inde  datur.  Tuzæhæret  12  ^  sed  plus  ualet.  Omæ  solebat 
soluere  etc.  Alle  disse  Afgifter  vise  hen  til  en  skattepligtig 
Kreds,  og  ikke  paa  noget  Sted  findes  en  Antydning  til,  at 
det  er  »Kongens  Ejendomme  i  Herredet«,  som  er  den  under- 
forstaaede  Afgiftsyder.  Den  eneste  Omstændighed,  som  kunde 
antyde,  at  Ydelsen  kom  fra  disse,  og  som  Dr.  Nielsen  ogsaa 
benytter,  er  den,  at  paa  flere  Steder  enkelte  Godser  drages 
med  ind  under  Opgivelsen  af  Herredets  Afgift,  som  om  begges 
Afgifter  vare  det  Samme  —  Jordebogsydelser.  Saaledes  t. 
Ex.:  Schogbyhæret  cum  haræslef  440  '^  den.  (se  i  øvrigt 
foran  S.  22—23).  Det  forekommer  mig  slet  ikke  umuligt, 
at  man  paa  et  enkelt  Sted  ved  den  anferte  Betegnelsesmaade 
har  sammenlagt  Skatter  og  Jordebogsafgiften,  fordi  der  i  ved- 
kommende Brydes  eller  Skattekrævers  Opgivelse  ikke  har  været 
sondret  mellem  disse.  Men  end  rimeligere  bliver  det  vist  at 
fortolke  Stedet  (som  jeg  har  forsøgt  det  foran  S.  23)  saa- 
ledes, at  ved  det  Betegnede  forstaas  en  Medoptagelse  af  et 
mindre  Distrikt,  et  Birk,  i  den  større  Skattekreds.  Ved  An- 
givelsen: Sundzhæret.  80  %  puri  cum  thosland,  er  man  i 
hvert  Fald  udelukket  fra  at  fortolke  Thosland  som  Kongens 
private  Ejendom,  thi  han  ejede  ikke  hele  Taasinge,  hvor  i  det 
Mindste  én  Ejendom  var  Kronens,  ja,  efter  al  Sandsyn- 
lighed ejede  Kongen  dér  slet  Intet ^).     Og  at  forstaa  Stedet 


^)    Der  er  Intet,  i  den  følgende  Tid,  som  antyder,   at  Kongen  har  havt 


Dr.  Nielsens  FortolkDing  af  Hovedstykket.  815 

som :  hvad  Kongen  ejer  af  Jordegods  paa  Taasinge,  er  en  For- 
tolkning, der  ligger  yderst  Qærnt  fra  Ordene.  —  Dr.  Nielsen 
kommer  ved  sin  Fortolkning  endvidere  ind  paa  Forviklinger, 
han  forgjæves  sager  at  rede  sig  ud  af,  i  det  vi  faa  egentligt 
Krongods  ind  med  i  Listen  over  Kongens  Ejendomme.  Kun 
ved  det  lidet  tilladelige  Hjælpemiddel:  senere  Indskud,  kan 
han  forklare  en  slig  Betegnelse  som  Listens,  at  der  svares :  2 
Nætter  af  Arsjiæret  med  Angxethorp,  20  ^  af  Ringsted  Her- 
red med  Haraldsted ;  thi  begge  disse  Ejendomme  burde  som 
tilhørende  Kronen  ikke  have  været  nævnte. 

Tvende  af  Jordebogens  Opgivelser  synes  direkte  at  be- 
vise, at  Birkerne  lagdes  særligt  i  Skat».jsaa  at  Summen  paa- 
Kgnedes  og  fordeltes  alene  mellem  dettes  Beboere,  ligesom  de 
opkrævedes  af^den  Birket  bestyrenji^Bryde.  Jeg  har  allerede 
ovenfor  vist,  at  den  ved  Warnæs  anførte  Afgift  Arnegjæld, 
synes  at  antyde,  at  der  paa  Kongens  Gods  dér  har  dannet 
sig  en  lille  Kjøbstad,  men  det  vil  ogsaa  ses  af  de  andre  der- 
ved anførte  Afgifter,  Stud,  Færgeafgift  osv.,  at  her  har  været 
et  helt  Skatteomraade  indenfor  Herredet,  et  Birk.  —  Ved 
Eis  Herred  anføres  efter  den  almindelige  Afgift  af  dette:  item 
de  colonis  in  sudthorp  2  marcas  argenti.  Nu  burde  Søderup 
imidlertid  ikke  nævnes  i  denne  Liste;  thi  det  var  Krongods 
og  vedblev  at  være  det  (1285,  1299),  og  Angivelsen  volder 
derfor  baade  Prof.  Pal.-Mtiller  og  Dr.  Nielsen  meget  Bryderi. 
Jeg  maa  imidlertid  efter  konsekvent  Fortolkning  forstaa  Stedet 
saaledes,  at  den  Afgift,  som  anføres,  er  Skatten  Stud,  nemlig 
som  Ydelse  af  disse  Dyrkere  af  Søderup  Krongods.  Til  yder- 
ligere Bevis  i  Sagen  skal  jeg   anføre,   at  baade  Warnæs  og 


Ejendomme  paa  Øen,  og  Private  nævnes  tidligt  som  Besiddere  af 
Jordegods  dér.  Jfr.  saaledes  Huitfeldt  I.  348  (1308):  Item  Kongen 
aff  Norge  hafuer  brandskattet  Kongens  Bønder  paa  Tossing:  Item 
Her  Moens  Langs  Gods  paa  Tossing,  breode  hånd  udi  Freden. 
»Kongens  Bønder«  ere  enten  Bønderne  paa  Konunglef  eller  snarest 
Selvejerne. 


316  HoTedslykkeU  Skatter. 

Sederup  vitterligt  senere  vare  Birker;  i  et  Dokument  af  1411 
nævnes  saaledes  »de  konings  berke  Warnæs,  Sadorp«  ^). 

Listens  hele  Udseende  og  Bygning  tyder  saaledes  paa, 
at  den  er  en  Fortegnelse  paa  Skatter  og  ikke  paa  Jordebogs- 
afgifter.  Dr.  Nielsen  har  imidlertid  anstillet  nogle  Betragt- 
ninger, hvorefter  de  opførte  Belab  umuligt  skulle  kunne  være 
Skatter.  Det  viser  sig  nemlig,  ved  at  sammenholde  Listens 
Afgifter  af  de  enkelte  sjællandske  Herreder  med  disses  Tal  af 
Plove  i  Felge  Plovtalslisten,  at  der  ikke  bhver  noget  Forhold 
mellem  Opgivelserne,  saa  at  t.  Ex.  j61stykke  Herred  med  et 
Antal  af  20  i  V«  Plove  kun  svarer  40  ^  Salv  og  Lave  Herred 
svarer  samme  Afgift  med  366  Plove.  —  Denne  Indvending 
kan  imidlertid  ikke  erkjendes  for  modbevisende,  saalænge  vi 
ikke  vide,  hvor  mange  af  Undersaatterne  i  det  enkelte  Herred 
der  vare  pligtige  til  Ydelse  af  Stud  og  Nathold.  Plovskatten 
svaredes,  som  paavist  foran  i  disse  Studier  (S.  212  fi),  af  alle 
Undersaatter,  selv  de  privilegerede,  og  Plovtalslisten  optæller 
derfor  alle  Plove  i  Herredet;  men  hvormange  af  disse  der 
kom  paa  Herremænd  og  Gejstlige,  om  ikke  en  Del  af  Her- 
redet var  forlenet  bort,  kunne  vi  ikke  vide. 

End  mindre  kan  det  indrammes,  at  den  Forskjel,  som 
viser  sig  mellem  Hovedlistens  Skatteansættelse  og  det  i  Hal- 
landslisten  anførte  Tal  af  Bander  i  hvert  Herred,  skulde  tale 
mod  min  Fortolkning;  thi  det  er  ingenlunde  sagt,  at  Skat- 
terne staa  i  noget  Forhold  til  Mandtallet.  Dr.  Nielsen  har 
da  heller  ikke  paavist,  hvilke  Bander  det  var,  som  sammen- 
tælles i  Hallandslisten,  og  i  Stedet  for  Mandtallet  burde  Niel- 
sen i  hvert  Fald  have  taget  Hafnætallet  til  Sammenligning. 
—  Dr.  Nielsen  vil  vanskeligt  kunne  benægte,  at  de  Indtægter, 
der  opfares  farst  i  Hallandslisten,  ere  Skatter  og  særligt  Stud ; 
men  det  skal  være  ham  ligesaa  vanskeligt  at  paavise  et  arith- 
nletisk  Forhold  mellem  det  enkelte  Herreds  Afgift  og  dets 
Tal  af  Bander  eller  Hafnæ. 


»;  Dipl.  Flensb.  I.  176. 


SammenstiUiiig  af  Hallaods-  og  HoTedlisten.  317 

De  samme  tvende  Lister,  Hallands-  og  Hovedlisten,  give 
imidlertid  Anledning  til  en  Sammenstilling,  der  temmelig 
sikkert  afgjar,  at  den  af  mig  forsøgte  Fortolkning  maa 
være  den  rette.  De  for  Hænaflæ,  Wiskærdal  og  Fyæræ  Her- 
reder i  Hovedstykket  opfarte  Beleb  formenes  (som  paavist  S. 
t56  ff.)  at  være  Aftesningssummerne  for  Afgifken  Nathold  eller 
Stud,  og  det  maa  da  forlanges,  dels  at  denne  Afgift  ikke  er 
altfor  forskjellig  fra  den  Tdelse  i  Stud,  som  Hallandslisten 
anfører,  dels  at  Afgiften  i  de  to  Fortegnelser  opføres  i  et 
indbyrdes  lignende  Forhold  mellem  Herrederne.  En  Under- 
søgelse af  det  første  Punkt  bliver  noget  vanskelig,  da  man 
ikke  véd,  om  Hallandslistens  Afgift  er  Ydelsen  for  det  3die  Aar 
(saaledes  som  det  ovenfor  er  anført  iBubrum  3— 5  i  Listen  S. 
160),  hvilket  vi  imidlertid  ville  gaa  ud  fra.  Sammenholdes 
nu  t.  Ex*  Afløsningsafgiften  af  Fyæræ  med  Natholdspræsta- 
tioneme  i  2  Døgn  (første  JRubrum  S.  160),  viser  det  sig,  at 
hin  er  omtrent  det  Dobbelte  deraf  eller  lig  med  Præstationer 
for  4  Nætter.  I  Følge  Hovedlisten  afløses  en  Nat  i  Halland 
med  gjennemsnitlig  16  |^  Sølv.  Mellem  Hovedlistens  80  ^ 
Sølv  og  den  fundne  Sum  64  %  Sølv  er  Uoverenstemmelsen 
under  de  usikre  Forudsætninger  i  al  Fald  ikke  stor,  og  man 
er  desuden  ukjendt  med,  hvormange  Aar  der  ligger  mellem 
Listerne.  —  Undersøge  vi  derefter  det  indbyrdes  Forhold  mel- 
lem Herredernes  Afgifter  i  de  to  Lister,  faa  vi  ud,  at  Hæn- 
øflæ,  der  i  Følge  Hallandslisten  i  3die  Aars  Af- 
gift har  samme  Beløb  som  Fyæræ,  ogsaa  i  Følge 
Hovedlisten  yder  netop  samme  Sum  som  dette,  80 
'■^  Sølv,  og  at  Wiskærdal,  hvis  3die  Aars  Afgift  er 
det  Halve  af  de  2  andre  Herreders,  ogsaa  opføres 
med  det  halve  Beløb,  40  ^  Sølv. 

Man  fristes  fremdeles  til  at  spørge  Dr.  Nielsen,  hvorfor 
Afgiften  ydes  i  Sølv;  det  er  jo  dog  besynderligt,  at  kun  en- 
kelte Steder  Korn  og  Honning  ydes,  medens  Godsafgifter  dog 
altid -hovedsageligen  have  bestaaet  i  Dele  af  den  indhø- 
stede Afgrøde.     Paa   samme   Tid   som  Dr.  Nielsens  For- 


318  HoTed8t?kkets  Skatter. 

toIkniDg  giver  en  tilsyneladende  Forklaring  til,  at  saa  mange 
Herreder  staa  blanke,  fremkalder  den  saaledes  en  Mængde 
ubesvarede  Spergsmaal.  Hvorfor  findes  der  ikke  i  et  enkelt 
Herred  opført  en  ganske  lille  Afgift,  t  Ex.  af  én  Bondegaard, 
fordi  denne  er  den  eneste  kongelige  Ejendom  i  Herredet?  Og 
hvorfor  gjar  Listen  den  mærkelige  eller  rettere  aldeles  ufor- 
staaelige  Sondring  mellem  Gods,  som  nævnes,  og  unævnt  Gods, 
hvis  Afgifter  kun  opfares?  Jordebogen  gaar  i  den  Grad  i  det 
Enkelte,  at  den  nævner  Ejendomme  paa  2  ^  Selv  (S.  5),  1 
^  Guld  (S.  14,  15),  V/h  ^  G.  (S.  5),  2  |t  G.  (S.  5,  10), 
2V4  %  G.  (S.  6),  27«  1^  G.  (S.  14),  3  %  G.  (S.  6,  10,  13), 
og  mange  af  disse  smaa  Jordejendomme  opføres  netop  i  Her- 
reder, hvor  der  tillige  findes  en  almindelig  Afgift,  og  efter 
Nielsens  Fortolkning  altsaa  tillige  maatte  findes  >  mindre  og 
spredt  Gods«.  Naar  det  hedder,  at  Thyrstrup  Herred  svarer 
20  %^  og  der  derefter  anføres  Grundejendomme  paa  henholds- 
vis 13  |^  Sølv,  1  og  5  |L  Guld,  maa  man  da  ikke  spørge, 
hvorfor  disse  smaa  Ejendomme  udskilles  fra  dem,  der  svare 
den  betydelige  Afgift  af  20  %  Selv?  Kan  man  endelig  antage 
det  unævnte  Gods  for  »mindre  og  spredt«  ?  Vi  tage  et  EIxempeL 
I  Følge  J.  L.  HI.  13  er  V^  %  Selv  passende  Landgilde  af  I 
|L  Guld  (se  foran  S.  190).  I  Kjær  Herred  i  Vendsyssel,  hvor 
Hovedlisten  har  en  Afgift  af  1 5 1^  Sølv,  maa  Kongen  da  have 
ejet  45  ^  Guld  i  Jord,  i  Hvetbo  Herred  45  ^  Guld  og  i  Jers- 
lev Herred  48  ^  Guld.  Det  er  vist  ligesaa  urimeligt  at  an- 
tage, at  alt  dette  Gods  skulde  have  ligget  spredt,  som  det 
er  mærkværdigt,  at  Kongen  ikke  véd  nærmere  at  betegne 
disse  sine  Besiddelser,  uagtet  han  ellers  under  Vendsyssel 
har  optegnet  en  saa  lille  Ejendom,  som  den  paa  27*-'  %  Guld 
i  Thuristorp. 

En  anden  Ting  maatte  ligeledes  gjøre  Dr.  Nielsen  mis- 
tænkelig mod  Bigtigheden  af  hans  Forklaring  —  nemlig  den 
uhyre  Bigdom  paa  Jordegods,  han  derved  tillægger  Kongen. 
Som  nylig  udviklet,  maa  man  i  Kraft  af  Dr.  Nielsens  For- 
tolkning antage,  at  Kongens  private  Ejendom  i  Kjær  Herred 


Hovedlisten  opregner  alle  Kongens  Ejendomme.  319 

da  har  været  45  ^  Guld  i  Jord,  i  Hvetbo  Herred  45  %  Guld 
og  i  Jerslev  Herred  48  %  Guld.  Hvor  er  denne  store 
Mængde  Jordegods  bleven  af?  Den  omtales  ingensinde  i  den 
senere  Tid.  Dr.  Nielsen  tilstaar  endog  selv,  at  man,  naar  man 
gaar  i  det  Enkelte 'med  Undersagelserne,  vil  finde,  at  det  i 
Hovedlisten  med  Navns  Nævnelse  opregnede  Gods  var  Kong 
Valdemars  eget,  der  gik  i  Arv  til  hans  Barn  og  Børnebørn, 
og  at  saa  godt  som  alle  større  Ejendomme,  der  siden  i  andre 
Kilder  nævnes  som  kongelige  Personers  Fædrenearv,  ogsaa 
findes  i  denne  Jordebog.  Dette  er  fuldstændigt  rigtigt. 
Dr.  Nielsen  kunde  roligt  tilføje,  at  der,  maaske  med  to  eller 
tre  Undtagelser^),  ingensinde  i  den  nærmest  paafølgende 
Tid  træffes  Jordegods  i  Kongefamiliens  Besiddelse,  der  ikke 
anføres  i  Bogen.  Men  hvilket  da  det  Gods  er,  som  Jorde- 
bogen skjuler,  turde  blive  en  hel  vanskelig  Gaade  at  løse. 

Dr.  Nielsens  Opfattelse  maa  konsekvent  lede  tU,  at  den 
ved  Kjøbstæderne  nævnte  Afgift  er  Lejeafgift  af  Huse,  som 
Kongen  ejer  i  Byen,  —  og  han  synes  da  ogsaa  forberedt 
paa  at  fastholde  denne  Antagelse.  Medens  der  formelt  ikke 
kan  indvendes  Noget  herimod,  hvor  Afgiften  i  Listen  ikke 
døbes  med  noget  bestemt  Navn,  volder  det  derimod  betydelig 
Vanskelighed,  hvor  den  betegnes  som  »exactio«;  thi  kan 
dette  Ord  end  have  meget  forskjellige  Betydninger  og  saaledes 
ogsaa  af  en  Afgift  i  Almindelighed,  er  det  lige  saa  vist,  at 
der  ved  Betegnelsen  »exactio«  i  et  saa  enkeltvis  udført  Eegn- 
skab,  som  det  foreliggende,  maa  være  forstaaet  en  særegen 
Skat,  og  en  Grundafgift  vilde  næppe  blive  betegnet  med 
»exactio«.  Nielsen  har  ikke  bemærket,  at  Ordet  er  det  sæd- 
vanlige Navn  for  Len  og  Lens  Afgift. 

Naar  Dr.  Nielsen  endelig  ogsaa  søger  at  drage  Indtæg- 
terne af  Tolden  og  Mønten  samt  Ledingspengene  ind  under 
Synspunktet  af  private  Afgifter  til  Kongen  i  Modsætning  til 


^)  D.  A.  M.  I.  129  (1239),  jfr.  195.    Schl.- Holst. -Lauenb.  Urkunden- 
buch  I.  498  (1253). 

21 


320  Hovedstykkets  Skatter. 

Skatterne,  er  dette  sikkert  nok  aldeles  uholdbart  og  behefver 
ikke  at  imedegaas.  I  det  Hele  maa  Dr.  Nielsens  Forklaring 
vist  kaldes  saa  konstlet,  at  det  vilde  være  mærkeligt,  om 
dens  Ubegnindethed  ikke  sknlde  komme  aabenbart  for  Dagen 
paa  et  eller  andet  Sted.  Dette  sker  ogsaa  ved  Fortolkningen 
af  de  for  Utland  opferte  Afgifter.  Nielsen  maa  erkjende,  at 
Afgiften  kun  kan  være  en  Skat,  en  Indrammeise,  som  imid- 
lertid findes  paa  et  besynderligt  Sted  —  hverken  i  Fortalen 
eller  i  Anmærkningen  til  Hovedlisten,  men  under  Konunglef- 
listen  (S.  126),  i  Falge  hvilken  nemlig  ^totus  census  in  fri- 
sia  pertinet  adregem«.  Skjent  Nielsen  ellers  søger  at  bort- 
forklare de  Indgreb,  som  den  ene  Liste  synes  at  gjere  i  den 
anden,  omtaler  han  aldeles  ikke  den  besynderlige  Strid,  han 
derved  foraarsager  imellem  Listerne.  Thi  hvad  har  en  Skat 
at  gjere  i  Hovedlisten,  naar  den  efter  den  anden  Liste  netop 
ikke  tilkommer  Kongen  personligt  og  heller  ikke  Hertugen, 
men  alene  Kronen?  Dr.  Nielsen  burde  i  det  Mindste  have 
forsøgt  at  give  en  Grund  til  den  besynderlige  Plads,  denne 
Skat  har  faaet. 

147.  Et  temmelig  stort  Antal  af  de  i  Hovedlisten  an- 
førte Stednavne  kommer  igjen  i  Konungleflisten  som  Kron- 
gods. For  Prof.  PaL-Miiller  ere  disse  Gjentagelser  et  af  Be- 
viserne paa,  hvor  usammenhængende  og  lidet  paahdelig  Jorde- 
bogen er,  saa  at  den  i  den  ene  Liste  tillægger  Kongen  Be- 
siddelser, som  den  kort  efter  maa  anføre  som  Kronens.  For 
Dr.  Nielsens  Fortolkning  kommer  Gjentagelsen  meget  ube- 
lejligt, og  han  søger  ved  de  forskjelligste  Midler  at  bortrydde 
Vanskelighederne,  især  dog  ved  Antagelsen  om  senere  Ind- 
skydelser. Efter  den  i  dette  Arbejde  hævdede  Fortolkning 
falde  de  fleste  af  disse  formentlige  Gjentagelser  bort.  —  At 
Listerne  nævne  samme  Navne  paa  tvende  Steder,  skyldes 
forskjellige  Grunde.  Jordebogens  Forfatter  danner  —  som 
tidligere  sagt  —  først  en  Ramme  bestaaende  af  alle  Landets 
He^rrejlgr,  øer  og  en  Del  Kjøbstæder,  og  indenfor  denne  skal 
>ringe  de  to  Ting,  han  vil  optegne:  Skatten  (Stud 


Formentlige  Modsigelser  i  Jordebogen.  321 

Og  Nathold)  og  Kongens  Jordegods.  Men  det  Navn,  som  er 
optaget  i  Bammen,  kan  jo  meget  [vel  senere  komme  igjen 
blandt  Kronens  Særeje. 

Naar  Hovedlisten  saaledes  i  sin  Bamme  anferer  »Hael* 
ghænæs«  og  derefter  en  Skatteindtægt  af  20  |L  Selv,  da  er 
dette  jo  slet  ikke  i  Modsigelse  med  Optegnelsen  i  den  føl- 
gende Liste,  at  »Hælghænæs«  er  Konnnglef  —  fordi  det 
Sidste  er  Kongsgaarden  Helgenæs  og  det  Første  det  hele 
Distrikt,  Birket,  i  hvilket  Åndre  meget  vel  kunde  have  Ejen- 
domme  og  bevisligt  havde  saadanne;  thi  Bisp  Feder  Vagnsøn 
gav  1203  til  Aarhus  Domkirke  sin  »mansio  de  Helgenes«  og 
Bidder  Niels  Knudsen  skjødede  1279  til  samme  Kirke  2 
Brydegaarde  med  7  Gaardsæder  i  Borup  paa  Helgenæs. 
Jordebogen  vil  lige  saa  lidt  tildele  Kongen  en  Ejendomsret 
over  Distriktet  Helgenæs,  som  den  ved  »Mulnæs  20  ^  puri« 
vil  paastaa  ham  ejendomsberettiget  til  Mols,  hvor  ligeledes 
bevisligt  Åndre  havde  Besiddelser  O-  Åt  Frislands  Skatter 
opføres  i  Hovedlisten,  kan  umuligt  stride  der  imod,  at  det  i 
Konungleflisten  oplyses,  at  de  tilkomme  Kongen  og  ikke 
Hertugen  af  Sønderjylland.  Hven  nævnes  som  0  og  Skatte- 
distrikt med  20  I^Sølv,  men  dermed  er  det  ikke  uforeneligt, 
at  øen  var  Kronens.  —  Åt  Bammen  har  været  dannet,  før 
Optegnelserne  indsattes,  ses  t.  Ex.  deraf,  at  Thosland  (S.  27) 
er  Led  af  hin,  men  Bubriken  staar  tom,  thi  Skatten  er  an- 
ført ved:  »Sundzhæreth  80  %  puri  cum  thosland«,  og  Kon- 
gen ejede  intet  Jordegods  paa  ^Oen,  kun  Kronen  (S.  49).  Og 
saaledes  gaar  det  med  de  fleste  af  Kjøbstæderne:  Hovedlisten 
anfører,  hvilke  Afgifter  der  haves  af  Aalborg,  Viborg,  Ban- 
ders, Hedeby,  Odense,  Boeskilde  og  flere  Byer,  og  at  disse 
senere  opføres  som  Konunglef,  er  aldeles  ingen  Modsigelse *)• 


*)  Ser.  VI.  404,  416,  425,  428,  479. 

^)  At  Gyælling,  Kamp,  Rehsnæs,  Wæ,  Lyslær,  Hughby,  Rolnæby,  Lusa 

nævnes  i  Hovedlisten,    er   af  de  anførte  Grunde;  de  vare  Skattedl- 

strikter,  Kjøbinge  eller  Birker. 

21* 


3S2  HoTedstykkets  Skatter. 

Jeg  kan  endelig  ikke  indse,  at  den  ene  Opgivelse  mod- 
bevises af  den  anden,  naar  det  hedder,  at  Screuælef  paa 
Langeland  er  Kronens,  medens  Kongen  i  Følge  Hovedlisten 
ogsaa  ejer  3  %  Guld  dér,  eller  at  Kongen  ejer  */io  +  ^/i«  i 
Ho  Skov  og  Staten  ogsaa  en  Del  (Ho  in  parte). 

Og  herved  tror  jeg  at  have  paavist,  at  de  Modsigelser 
mellem  Listerne,  som  Fal.-Miiller  og  Nielsen  have  fremdraget, 
slet  ikke  findes,  naar  Listerne  forstaas  rettelig..  Jeg  tror,  at 
der  kun  bliver  4  af  disse  tilbage :  Kronen  siges  i  Listen  over 
Konunglef  at  eje  Halvdelen  af  Bersø,  medens  Hovedlisten 
tildeler  den  en  Trediedel.  »Hyldæslef  ualet  8  ^  auri«  hedder 
det  i  sidst  anførte  Liste,  men  i  Følge  den  første  er  Hyl- 
deslef  Konunglef  (dog  kunde  det  jo  tænkes,  at  Kronen  og 
Kongen  ejede  Gods  jævnsides).  Ved  Flakkebjerg  Herred  synes 
Hovedlisten  i  alt  Fald  at  begynde  paa  en  Urigtighed  ved  at 
skrive:  item  karæbæc,  medens  denne  Ejendom  dog  senere 
anføres  som  Kronens,  og  ligesaa  sætter  den  Hakæstath  til 
efler  Tudse  Herred,  skjønt  den  var  Konunglef« 

148.  De  Skattedistrikter,  af  hvilke  ingen  Afgift  anføres, 
maa  have  været  bortforlenede  eller  Indtægten 
deraf  af  Kongen  tillagt  Åndre.  Jeg  har  alt  foran 
paavist,  at  historiske  Aktstykker  netop  oplyse,  at  fiere  af  Lan- 
dene og  Herrederne,  som  staa  tomme,  paa  samme  Tid  vare 
givne  i  Forlening,  og  om  fiere  af  de  andre,  at  de  i  al  Fald 
senere  i  Aarhundredet  vare  forlenede  bort  og  derfor  hørte 
til  dem,  Kongerne  plejede  at  afse.  At  disse  Steder  derhos  staa 
tomme  ikke  paa  Grund  af  Skjønskriverens  Skjødesløshed  eller 
Ligegyldighed,  men  med  Overlæg,  fordi  der  ikke  skulde 
anføres  noget  Beløb  derfra,  synes  ogsaa  den  saakaldte 
Indtægtsliste  (Jordebogen  S.  79 — 80)  at  lære  os.  Denne  er 
en  Fortegnelse  paa  en  Del  kongelige  Indtægter  fra  en  Tid, 
der  ikke  er  meget  yngre  end  1231,  men  atter  her  savnes 
Opgivelser  fra  fiere  af  de  samme  Lande,  Laaland,  Langeland 
Ojg  Bleking.  Nu  er  Indtægtslisten  ganske  vist  ikke  noget 
Hd^^Uer   en    fuldstændig  Optegnelse,    men  det  synes  dog 


Bortskjænkede  kongelige  Rettigheder.  323 

mere   end  en   Tilfældighed,   at  Listerne    paa    denne  Maade 
svare  til  hinanden. 

Men  de  tomme  Steder  ere  saa  mange,  vil  man  indvende. 
Er  det  virkeligt  muligt,  at  Kongen  har  afstaaet  en  Fjerdedel 
af  det  hele  Land  i  Forleninger,  eller  at  dog  Skatteindtægten 
deraf  var  indrømmet  Andre?  —  At  Forleningernes  Tal  var  saa 
stort,  modsiger  ingenlunde  den  følgende  Tid;  en  Mængde 
Landsdele,  Ejebstæder  og  Herreder  træffe  vi  i  kongelige 
Prinsers  og  Privates  Besiddelse,  og  man  maa  ogsaa  husb 
paa,  at  paa  Hovedlistens  Tid  var  det  hele  Hertugdømm( 
Sønderjylland  endnu  ikke  bortforlenet.  Hvorledes  de  konge- 
lige Bettigheder  paa  Valdemars  Tid  i  rigt  Maal  vare  bort- 
skjænkede fra  Kronen,  derom  haves  et  meget  oplysende  Vid- 
nesbyrd. Det  hedder  i  Baynaldi  Fortsættelse  af  Baronii  Annaler 
ved  Aaret  1240,  at  Kong  Valdemar  havde  forestillet  Paven  i 
Bom,  hvorledes  de  kongelige  Bettigheder  her  i  Landet  ved 
hans  Forgængeres  Forsømmelse  og  Uagtsomhed  vare  svæk- 
kede og  formindskede,  endskjønt  Kongerne  havde  aflæst  Ed 
paa  at  hævde  Kronens  Bet,  og  han  anholdt  derfor  Paven  om 
at  maatte  tilbagekalde  dem.  Denne  Bøn  opfyldte  Gregor,  i 
det  han  dog  forbød  ham  at  tilbagefordre  Noget,  som.  var 
skjænket  til  Kirker  og  fromme  Stiftelser*).  Af  de  i  Beret- 
ningen brugte  Udtryk,  at  det  var  »regia  jura«,  som  vare  af- 
revne »regium  imperium«,  følger  med  Nødvendighed,  at  der 


^)  Raynaldi  continuatio  aDOalium  Gæsaris  Baronii.  Tom.  XIII  ad  1240 
Nr.  33.  S.  495:  Adjungere  libet  superioribus ,  cum  in  Germanlcis 
rebus  versetur  oratio,  Daniæ  Regem  cum  labefactata  ad  modum 
atque  imminuta  regia  jura  majorum  inertia  vel  incuria  videret,  qui 
importunis  precibus  fatigati  pleraque  distraxissent,  atque  a  regio 
imperio  divulsissent,  quamvis  Sacramento  solemni  in  regiæ  conse- 
crationis  pompa  pro  tuendis  regiis  juribus  sese  devincire  mos  esset, 
a  Pontiflce  flagitasse,  ut  perperam  alienata  revocare  liceret.  Cujus 
votis  ita  Gregorius,  dato  ad  Aurusiensem  et  Wiburgensem  episcopos 
diplomate,  morem  gessit,  ut  quæ  ecclesiis  piisve  locis  tradita  es- 
sent,  firma  ae  rata  haberentar. 


324  HovedslykkeU  Skatter. 

ikke  kan  tænkes  paa  bortgivet  Domænegods,  det  var  konge- 
lige Bettigheder  og  sikkert  især  Skatteindtægter.  Hermed 
haves  saaledes  en  fortræff<4ig  Oplysning  om  Grunden  til,  at 
saa  mange  Huller  findes  i  Hovedlisten. 

149.  Hovedlisten  indeholder  endvidere  en  Del  Oplys- 
cinger  om  den  kgl.  Indtægt  af  Ledingsafgiften  og  Eværsæde. 
I  Landene  øst  for  Store  Bælt  er  det  de  Ledingsa^ifter, 
hvormed  Private  enkeltvis  frikjabte  sig  ved  en  aarlig  Afgift 
fra  Ledingstjeneste,  der  nævnes.  Ved  Horns  Herred  anfares 
saaledes  Enken  Agathe  med  en  Afgift  af  1  |^  fint  Salv  for 
Kværsæde ;  Lalf  af  Alaslef  i  Faxe  Herred  svarer  V«  ¥  i  samme 
A^ft,  og  den  Mark  Salv,  som  Magnus  af  Ølby  i  Løve 
Herred  aarligt  svarer,  er  sikkert  ogsaa  denne  Ydelse.  Jo- 
Jhannes  Suensun  og  tvende  Andre  i  Hax  Herred  svare  i  Alt  65 
Lax  i  Kværsæde.  —  I  det  hele  vestlige  Danmark  nævnes 
derimod  kun  to  Private  —  nemlig  i  Jelling  Herred  Tuki  og 
hans  Broder  (quærsætæmæn)  med  2  ^  aarligt  —  som  Ydere 
af  Kværsæde,  medens  Listen  derimod  her  anfarer  en  Mængde 
Skipæn,  som  enten  have  været  Kongens  Ejendom,  eller  ved 
særlig  Kontrakt  med  Kongen  have  forpligtet  sig  til  i  Stedet 
for  Leding  at  give  en  aarlig  Ydelse  i  Kværsæde  (jfr.  Jorde- 
bogen S.  4,  10,  23  og  foran  S.  203). 

Om  de  øvrige  Afgifter,  der  nævnes  i  Listen,  Midtsom- 
mersgjæld,  Mantindtægt,  Told  osv.,  tror  jeg  at  kunne  henvise 
til  hvad  jeg  herom  har  udviklet  i  disse  Studiers  første 
Afdeling. 


325 


XVI.  Kapitel 

Grniidregalenie. 

(Forklaring   af  den  Sætning,    at  Kongen  ejer  det  hele  Bige. 
Kongens  Bet   til   alt   øde.    De  gjældende  Begler  om  Ejen- 
domsret til  Sø,  Vandlab  og  Hav.    Kongens  Strømme.   Ejen- 
domsretten til  Skov.    Kongens  Skove.) 


1 50.  I  det  vi  vende  os  til  Forklaringen  af  Konunglef- 
listen,  møde  vi  her  det  Spørgsmaal,  som  vi  i  disse  Studiers 
første  Afdeling  maatte  skyde  til  Side,  fordi  en  Undersøgelse 
deraf  helt  maatte  optage  i  sig  Fortolkningen  af  flere  Lister 
af  Jordebogen:  hvilke  vare  Landets  Domæner,  eller  til 
hvilke  Dele  af  Biget  tillagde  Kronen  sig  Ejen- 
domsret? Jeg  vælger  imidlertid  at  give  Undersøgelsen  et 
yderligere  Omfang,  fordi  jeg  tror  dette  nødvendigt  til  fuld 
Forstaaelse  af  Konungleflisten.  Det  er  bekjendt,  at  der  i  de 
gamle  Tider  tillagdes  Kronen  en  Ejendomsret  til  det  hele 
Land,  og  med  Drøftelse  af  denne  Sætning  ville  vi  begynde 
Studierne  over  denne  Liste. 

Sagnet  om  Kongens  Ejendomsret  til  hele  Landet 
kommer  i  Danmark  frem  i  Svend  Aagesens  Beretning  om 
Befæstningen  af  Dannevirke  under  Dronning  Thyra.  Kongen 
lod  udgaa  Befaling  til  hele  Landet  om  at  møde  til  Opbyggelse 
af  Volden,  og  Alle,  Fornemme  som  Binge,  maatte  uden  Und- 
skyldning møde;  thi  Alle  hjalp  paa  de  Tider  som  Fæstere 
til  Dyrkning  af  Kongens  Jorder,  og  Kongen  erhvervede  med 


326  Grundregaleroe. 

Kronen  tillige  Ejendomsret  over  Jorden  i  det  hele  Bige^« 
Samme  Opfattelse  gjenfindes  i  andre  Beretninger  fra  vort 
Fædreland  og  fra  de  andre  nordiske  Biger;  og  der  har  været 
eller  findes  jo  endnu  Steder,  i  hvilke  der  tillægges  Kongen 
en  saadan  Bet,  Det  vil  da  være  nødvendigt  at  undersøge, 
om  saadan  Bet  virkelig]  tilkom  Kronen,  og  hvilken  dens  Be- 
tydning var. 

Saafremt  den  omtalte  Sætning  har  været  gjældende, 
har  altsaa  ingen  af  Borgerne  ejet  den  Jord,  han  dyrkede; 
hans  Besiddelse  afhang  af  Kongens  »jeg  vil  saaledes«,  og 
Kongen  kunde  hvert  øjeblik  fordrive  ham  derfra.  Alt  var 
en  Forlening,  og  de  faa  Ejendomme,  som  kaldtes  Domæner, 
tilhørte  Kongen  ikke  paa  anden  Maade  end  det  hele  Land, 
om  han  end  her  havde  forbeholdt  sig  ogsaa  Brugen.  Vi  ledes 
i  Tanken  ind  paa  helt  østerlandske  Forhold,  hvor  Guds 
Statholder  paa  Jorden  er  den,  der  ejer  alle  Jordstykker,  og 
de  Private  have  dem  kun  middelbart  eller  umiddelbart  af 
hans  Haand.  Selv  om  nu  her  i  Danmark  et  Indgreb  fra 
Begjeringens  Side  i  de  private  Besiddelser  faktisk  ikke  fandt 
Sted,  maatte  den  blotte  Mulighed  af,  at  en  saadan  Indblan- 
ding kunde  ske,  hvile  trykkende  paa  alle  Ejendoms-  og  Be- 
siddelsesforhold og  saaledes  alligevel  indvirke  paa  Betsordenen. 
Thi  ogsaa  i  de  orientalske  Stater  er  Begenten  bunden  til  at 
handle  retfærdigt  og  af  den  Grund  respektere  de  bestaaende 
Forhold;  men  dog  er  Betsordenen  dér  gjennem trængt  af 
Frygten  for  den  vilkaarlige  Indblanding  og  den  fri  Udvikling 
hæmmet. 

Beviset  for,  at  her  i  Danmark  Kongen  aldrig  har  havt 
eller  tillagt  sig  nogen   saadan  Bet  til  vilkaarligt  at  fordele 


^)  Ser.  I.  49:  Qvippe  adeo  necessitas  obsequeDdi  uDiversos  urgebat,  ut 
omnes  divites  et  pauperes  ejus  agris  et  prædiis  colturam  tanquam 
eoloni  impenderent.  Nam  prout  regoi  regimen  obtiouit,  ita  tone 
temporis  universam  regoi  teUurem  Reges  jure  dominU  possidebant. 
Det  er  af  hele  Kontexten  Dødyendlgt  her  at  forstaa  dominium  som 
egentlig  Ejendomsret. 


Kongens  Ejendomsret  til  hele  Riget.  327 

Landeis  Besiddelser,  kan  simpelt,  men  afgjørende 
føres  ved  at  henvise  til  hele  den  da  gjældende 
Betsorden.  Det  er  umuligt,  at  et  Folk,  bestaaende  af 
fuldstændigt  frie  Borgere,  som  gave  sig  selv  Love  og  selv 
dømte,  og  som  valgte  eller  dog  ved  Hylding  anerkjendte  sin 
Konge,  skulde  have  savnet  en  af  de  væsentligste  Betingelser 
for  den  fulde  Frihedsbevidsthed,  uafhængig  Ejendomsret  til 
den  Grund,  det  dyrkede.  Man  bør  ogsaa  lægge  Mærke  til, 
at  Sætningen  om,  at  Kongen  ejer  Landet,  aldrig  er  bleven 
optaget  i  Lovene,  hvor  en  saadan  Sætning  efler  al  Bimelig- 
hed  maatte  være  sluppet  ind,  om  den  virkeligt  var  bleven 
almindeligen  anvendt.  Fndelig  ligger  der  i  Svend  Aagesens 
Ord,  at  den  paa  hans  Tid  i  alt  Fald  ikke  var  længere  gjæl- 
dende. —  Derimod  er  det  maaske  næppe  rigtigt  af  den 
Omstændighed,  at  Kongen  har  Domæner,  at  slutte,  at  han 
ikke  ejer  det  hele  Land,  som  naar  det  til  Exempel  hedder,  at  det 
deraf,  at  Yngve  Frej  stiftede  Upsala  øde,  fremgaar  at  Kongen 
ikke  ejede  hele  Landet  O*  Spørgsmaalet  rykker  kunderhen, 
at  der  maa  gives  Oplysning  om,  hvilken  Forskjellen  var  j 
mellem  Kongens  Ejendomsret  til  Landet  og  til  Upsala  Øde.  j 
Hans  Bet  til  disse  har  været  ulige,  men  det  blotte  Modsæt-/ 
ningsforhold  kan  næppe  fare  os  til  Slutninger  om  den  juri- 
diske Karakter  af  Kongens  Forhold  til  disse  forskjellige  Be- 
siddelser. 

Kongen  kan  altsaa  i  Følge  hele  den  Betsorden,  som 
har  bestaaet  i  det  danske  Bige,  efter  hvad  baade  Love  og 
andre  Kilder  lære,  ikke  have  havt  nogen  egentlig  Ejendoms- 
ret til  Landet.  Der  maa  derefter  besvares,  hvorledes  man  da 
er  kommen  til  at  opstille  den  Sætning,  at  Kongen  ejer  hele 
Landet. 

Først  (^  fremmest  maa  Forklaringen  søges  i  den  Form, 
som  Forfatningen  havde  i  den  ældre  Middelalder  i  de  evro- 
pæiske  Stater,  og  i  den  Opfattelse  af  Forfatning  og  Forvalt- 


^)  Bergfalk,  Svenska  Jordens  beskattoiiig*    S,.&.. 


•■»^ 


328  Grundregalerne. 

ning,  som  paa  hin  Tid  var  den  almen  gjældende.  Admini- 
strationen havde  i  hejeste  Grad  sammenblandet  de  Rettig- 
heder, som  Kongen  besad  i  E^aft  af  privatretlig  Adkomst,  og 
de  egentlige  Majestætsrettigheder.  Embedsmændene  forenede 
Foster  af  rent  privatretlig  og  formueretlig  Natur  med  Be- 
stillinger, som  burde  opfattes  i  Kraft  af  et  offentligretligt 
Mandat.  Skatterne  vare  i  Årt  og  Væsen  nærmest  et  Slags 
Grundrente,  der  tilfaldt  Kongens  Kasse  og  medgik  til  hans 
personlige  Behov;  thi  &a  vare  de  Foranstaltninger  eller  Ar- 
bejder til  det  Offentliges  Tarv,  som  Kegjeringen  traf,  og  selv 
Manten  administreredes  som  en  kgl.  Privatret  med  naje 
Sammenhæng  mellem  Møntbeholdningen  og  Kongens  Kasse. 
Kongen  overdrog  Betten  til  at  oppebære  Skatter  ikke  blot 
midlertidigt,  men  for  bestandigt  til  Private  eller  til  gejstlige 
Stiftelser,  og  Overdragolsesbrevet  kunde  meget  vel  lyde  paa, 
at  selve  hin  Egn  eller  Landsdel,  og  ikke  de  kongelige  Ket- 
tigheder  derover,  overlodes,  —  som  om  den  udgjorde  et  kon- 
geligt Gods.  Hele  Landsdele,  der  mere  direkte  stode  i  For- 
bold til  Kongen,  saa  at  ikke  nogen  Hertug  eller  Fyrste 
kunde  kalde  sig  deres  Herre,  siges  at  være  Kongens  Eje 
netop  paa  Grund  af  denne  deres  umiddelbare  Stilling.  At 
oppebære  Boder  i  Sagefald  og  for  brudt  Fred  ansaas  som  en 
Kongen  privat  tilkommende  Bet.  Naar  en  Sætning,  der  efter 
den  moderne  Opfattelse  helt  naturligt  er  grundet  i  en  suve- 
ræn Bettighed,  paa  hine  Tider  skulde  forklares,  hjalp  man 
sig  ved  at  underskyde  en  Sætning  af  Privatretten.  Kongens 
Politimyndighed  ved  Ordningen  af  Forhold,  hvor  Manges 
stridende  Interesser  nødvendiggjorde  hans  Mellemkomst,  for- 
klaredes som  en  Ejendomsret^). 

Netop  den  samme  Opfattelse  kommer  frem  i  den  danske 
Lovgivning  og  Administration.  Skatternes  offentligretlige 
Karakter  svinder  af  Syne;   Kongen   disponerer   over  sin  Bet 


^)  Jfr.  Waitz,  DeuUche  Verfassungsgeschichte  (2te  Aufl.)  II.  Nr.  7  paa 
flere  Steder. 


Koogen  ejer  hele  Riget.  329 

som  over  et  Frivatgods  og  afhænder  den  for  stedse.  Kon- 
gens Embedsmænd  kaldtes  villici  eller  Bryder  og  vare  i  Vir- 
keligheden ogsaa  Bestyrere,  forvaltere  eller  Forpagtere  af 
Kongens  Gaarde,  hvilke  de  skulde  drive  tilbarligt  og  af  Af- 
grøden beværte  Kongen  paa  hans  Gjæsterirejse;  men  de  samme 
Mænd  vare  Kongens  Repræsentanter  i  Herredet,  hvis  Skatter 
de  optoge,  hvis  Ting  de  bivaanede  for  at  tage  Bøderne  til 
Kongen,  ligesom  de  i  det  Hele  varetoge  Kongens  Interesse  i 
Herredet.  Bøderne  og  forbrudt  Gods  faldt  til  Kongens  Kasse 
og  ikke  til  Kronen.  I  Frovinslovene  finde  vi  ogsaa  denne 
Trang  til  at  forklare  Regentens  Rettigheder  med  privatretlige 
Sætninger.  Kongens  Ret  til  Vrag  er  i  Følge  Jydske  Lov 
(HI.  61)  begrundet  i,  at  han  ejer  al  Forstrand,  og  i,  at  Kon- 
gen ejer  hvad  Ingen  ejer;  Danaarv  til&Ider  ham,  fordi  han 
er  Arving  efter  den,  som  ingen  anden  Arving  har  (Er.  Sj.  L. 
I.  17,  jfr.  Haderslev  Stret.  §  11).  At  man  ogsaa  vælger  at 
begrunde  hans  Regjeringsmyndighed  over. Riget  ved  at  til- 
lægge ham  en  Ejendomsret  til  Landet,  kan  ikke  forundre  os. 

Men  denne  Kongen  tillagte  Ejendomsret  bør  man  ikke 
forklare  anderledes  end  ved  hvad  vi  nu  kalde  en  Majestæts- 
ret.  Oplysende  forekommer  mig  i  denne  Henseende  ogsaa 
Kongespejlet,  hvor  det  hedder,  at  Kongen  ejer  hele  Riget, 
—  men  hvor  Forfatteren  saa  tilføjer:  og  alle  Mænd,  der 
ere  i  Riget,  som  alle  ere  ham  tjenstbundne^);  thi  af  denne 
Tilsætning  fremgaar  klart,  at  den  ferste  Betegnelse  kun  er 
Omskrivning  for  Kongens  Regjeringsret.  Men  Valget  af  denne 
Betegnelse  er,  som  paavist,  af  mange  Grunde  forstaaeligt. 

Ogsaa  paa  anden  Maade  lader  Sætningen  sig  forklare. 
Danmarks  Indbyggere  besade  i  den  ældre  Middelalder  den 
Jord,  de  enkeltvis  eller  i  Fællesskab  havde  bemægtiget  sig, 


^)  Kap.  29  i  KoDUDgs  skuggsjå:  Nii  er  thetta  fyrst  til  andsvara,  at 
konungrino  å  alt  rikit  ok  svå  alt  foikit,  er  i  er  rikinu,  ok  eru  allir 
thelr  menD,  er  i  hans  riki  eru,  skyldir  håoum  til  thjonostu,  thegar 
hans  oaudsyDjar  kreQa.  Udgaven  Sorø,  1768  S.  267;  Kristianla 
1848  S.  61. 


330  GroDdregalerne. 

som  aldeles  frie  og  nafhængige  Borgere  med  Forpligtelse, 
eller  efter  Tidens  Opfattelse  langt  snarere  Bet  —  en  Bet, 
Slaven  var  berøvet,  —  til  at  forsvare  Landet,  men  uden  at 
være  trykket  af  nogen  Indskrænkning  i  Form  af  Skatter, 
særligt  ikke  Skatter  af  Jorden.  Da  Kongerne  efterhaanden, 
som  Trangen  til  nye  Indtægter  steg,  saa  sig  nødsagede  til  at 
kræve  Skat,  og  Skattepligten  da,  som  naturligt  var,  baseredes 
paa  Besiddelse  af  Jord,  falte  Borgerne  det  som  et  Indgreb  i 
Ejendomsretten.  Allerede  at  Kongen  lader  Jorden  vurdere 
og  taxere,  synes  et  Skaar  i  Borgernes  Bet,  at  Kongen  fordrer 
en  Del  af  Jordens  Afgrøde  som  Skat,  synes  at  bero  paa  en 
Medejendomsret  til  Jorden,  og  at  Skatten  svares  efter  Jor- 
dernes Størrelse  og  Godhed,  er  netop  som  Fæsterens  Afgift. 
Man  maa  .desuden  erindre,  at  Ejendomsretten  da  havde  et 
langt  større  Skjær  af  Uafhængighed  eller  Ubegrænsethed  end 
senere;  de  Ejendomsretten  begrænsende  tinglige  Bettigheder 
vare  f.  Ex.  kun  kjendte  i  et  ringe  Omfang.  Skatten  paa 
Grunden  syntes  saaledes  en  Indskrænkning  i  Ejendomsretten. 
Waitz  har  i  sin  tydske  Forfatningshistorie  (2te  Aufl.  II. 
577—579)  søgt  at  paavise,  at  det,  der  i  den  frankiske  Stat 
særligt  ansaas  for  at  formindske  Borgernes  Frihed  og  Uaf- 
hængighed, var  den  personlige  Skat,  Kopskatten,  imod  hvis 
Indførelse  ir  an  ofte  kæmpede  til  det  Yderste.  Det  forekom- 
mer mig  dog  noget  vanskeligt  at  forklare,  at  den  personlige 
Skat  i  og  for  sig  skulde  blive  mere  forhadt  end  Grund- 
skatten. Det  ufri  Forhold,  eller  Stillingen  som  Undergiven, 
forekommer  mig  ikke  ret  at  fremtræde  i  den  personlige  Skat, 
hvorimod,  naar  Skatten  Itestes  til  Jorden,  héle'FoiTiOlIWSl  tam. 
et  urokkeligere  Grundlag  og  indpoder  sig  som  Bestanddel  i 
Personens  hele  ydre  Stilling,  ligesom  fuldkommen-  Lighed 
med  Landboens  Stilling  til  Jorddrotten  da  indtræder.  I  de 
af  Waitz  anførte  Exempler  kunde  man  maaske  derfor  snarere 
se  Grunden  til  Oprøret  deri,  at  overhovedet  en  Skat  paalagdes, 
end  i  dette,  at  den  paalagdes  Personen.  Af^n  Maade, 
hvorpaa  Sætningen  om  Kongens  Ejendomsret  til  Landet  frem- 


Grandskatten  opfattes  som  Indgreb  i  Ejendomsretten.        331 

stilles  i  Svend  Aagesens  ovennævnte  Fortælling,  hvilken  des- 
uden ganske  stemmer  overens  med  Beretningen  om  Harald 
Haarfagers  Tilegnelse  af  Odelen,  hvilket  vi  strax  skulle  frem- 
stille efter  de  norske  Sagaer,  fi:emgaar  det  i  ethvert  Fald,  at 
efter  den  nordiske  Opfattelse  var  det  egentlige  Undertryk- 
kende dette,  at  Jordegodset  blev  afgiftspligtigt  og  Bonden 
saaledes  en  Lejlænding,  en  colonus. 

Et  fortrinligt  Bidræg  til  Fortolkningen  af  hin  Kongens 
Bet  over  Landet  giver  os  Beretningen  om  Harald  Haar- 
fagers Samling  af  det  norske  Bige.  Snorro  og  Egils 
Saga  og  efter  dem  en  Del  andre  Kilder  fortælle  herom  saa- 
ledes, at  Harald  Haarfager  tilegnede  sig  i  hvert  Fylke  al 
Odel  og  alt  Land,  bygget  og  ubygget,  ja  endog  Saen  og 
Vandene;  han  gjorde  alle  Bønder,  mægtige  og  ringe,  til  sine 
Lejlændinge  og  lod  dem  give  sig  Landskyld:  de,  som  ryddede 
i  Skovene,  Saltbrændere  og  Vej  demænd,  baade  paa  Sø  og 
Land,  bleve  ham  alle  tjenstbundne.  Og  denne  Omvæltning, 
som  Harald  saaledes  foretog  med  Land  og  Folk,  belyses  yder- 
ligere, naar  det  om  Haakon  den  Gode  hedder,  at  han  for  at 
komme  til  Kongenavn  og  Tronen  tilbød  at  gjøre  Bønderne 
odelsbaarne  og  lade  dem  faa  deres  Odel  tilbage.  Det  vil 
strax  ses,  hvor  parallelt  denne  Beretning  lyder  med  hvad 
Svend  Aagesen  oplyser  om  Kongens  Ret  over  Landet  paa 
Thyras  Tid. 

Til  nøjere  Forstaaelse  af  Harald  Haarfagers  Gjer- 
ning  er  der  fremsat  forskjellige  Fortolkninger  —  og  blandt 
disse  da  ogsaa  den,  at  Harald  virkelig  tilegnede  sig  Eiendoms- 
ret  over  alle  Privates  Jordbesiddelser.  Det  var  saadanne 
Forhold,  man  tænkte  sig  gjældende  i  den  oldtydske  Stat, 
hvor  Erobreren  ejede  alt  Land,  som  han  havde  undertvunget, 
og  hvor  al  Bet  over  Jord  hvilede  paa  Feodalret  og  ikke  paa 
Odelsret.  Denne  Opfattelse  faldt  imidlertid  af  sig  selv,  da 
det  af  nyere  Forfattere  blev  paavist,  at  slige  Forhold  ingen- 
lunde gjaldt  i  de  oldtydske  Biger,  og  at  særligt  Lensstaten,  i 
hvilken   hin   Opfattelse   af  Betten  til  Jorden  kom  frem,  til- 


332  GrandregalerDe. 

hjerte  senere  Tider  end  Harald  Haarfagers.  Den  rette  For- 
kning  af  hans  Gjeming  har  sikkert  I.  E.  Sars  truffet  i  en 
oplysende  Afhandling  om  Harald  Haarfagers  Samling  af  de 
norske  Fylker.  Harald  har  ladet  Landet  nndergaa  et  helt 
forandret  Regjeringssæt,  saa  at  Norge  fra  Fylketidens  Fami- 
lieforbund blev  en  Stat  med  virkelig  Begjeringsmyndighed  og 
med  alle  de  en  Konge  i  en  saadan  tilkommende  »jura  re- 
galia«.  I  Stedet  for  en  Fylkekonges  blotte  Æres-Forrang 
har  han  krævet  en  virkelig  Suverænitet.  Alle  Rigets  Mænd 
ere  blevne  ham  tjenstbundne  i  egentlig  undersaatlig  For- 
stand. I  de  nye  Skatters  Paalæg  er  der  ikke  levnet  noget 
Skin  af  Frivillighed.  Almindiogerne,  som  hidtil  vare  blevne 
betragtede  som  Fælleseje  for  Bønderne  i  Fylket,  hvori  de 
vare  beliggende,  tilegner  han  sig  Ejendomsret  til,  hvorfor  de, 
som  ryddede  i  Skovene,  Saltbrænderne  og  Vejdemændene 
siges  at  blive  ham  tjenstbundne.  At  ¥an  tilegner  sig  »Søen 
og  Vandene«,  sigter  til  Afgilfer,  der  ere  lagte  paa  Skibsfart 
og  Fiskeri.  Og  endelig  ligger  der  i  Beretningen  om  hans 
Bemægtigelse  af  OdoJen  ikke  dette,  at  han  tiltager  sig  en 
Ejendomsret  over  Jorden  —  alene  af  den  Grund,  at  Tanken 
om  en  saa  voldsom  Forholdsregel  næppe  kunde  opstaa  uden 
under  Forudsætning  af,  at  saadant  var  en  Erobrers  Ret,  eller 
af  en  alt  existerende  Mansterform ;  men  som  alt  sagt,  fandtes 
heraf  hverken  det  ene  eller  det  andet.  At  han  gjorde  alle 
Bønder  til  sine  Lejlændinger,  er  derfor  ikke  et  Udtryk  for 
det  virkelige  Forhold,  der  indtraadte  ved  Haralds  Foranstalt- 
ninger; hvorimod  det  vel  var  et  korrekt  Udtryk  for  den 
Opfattelse  deraf,  som  var  den  almen  gjældende*). 

151.  Undersegelsen  om  Kongens  Ejendomsret  til  Landet  har 
ikke  ført  til  noget  direkte  Udbytte  med  Hensyn  til  Fortolk- 
ningen af  Jordebogen,  men  det  skal  dog  findes,  at  den  har 
været  nødvendig  ved  sit  Bidrag  til  Forstaaelsen  af  hvad  man 


J;^e  herom  Sars's  AfhaDdling  i  Norsk  Hist.  Tidsskrift  II.  171  ff. 


Oversigt  over  KonanglefliiteDS  Indhold.  333 

i  hin  Tid  op&ttede  som  Majestætsrettigheder.  Vor  Gransk- 
ning har  saaledes  lært  os,  at  vi  efter  hin  Tids  Opfattelse  af 
den  Myndighed,  som  tillagdes  Kongen,  ikke  ret  vel  kunde 
vente  i  Listen  .  ovejr  Konunglef  udsondret  paa  en  vor  nu- 
værende Opfattelse  tilfredsstillende  Måaffe  ,^  ^vaH"  dér  tilkom 
Kronen  i  Kraft  af  privatretlig  Adkomst  og  i  Kraff  af  et  Regale. 
Tage  VI  nu  Listen  for  os,  viser  del  sig,  at  dens  Bestanddele  dog 
ingenlunde  ere  af  saa  forskjellig  Art,  som  det  kunde  ventes. 
Man  synes  at  kunne  udsondre  fire  Ting:  1.  Domæner,  nemlig 
dels  ubygte  Strækninger  i  Kraft  af  Sætningen,  at  Kongen 
ejer  alt^^de",  ^sTgénffigt  Jordegods,  endelig  Saltbrændejier^). 
2.  Kjøbstæder.  3.  De  erobrede  Lande  Kø  og  Femern.  4. 
Skatter.  Under  sidste  Bubrum  falder  imidlertid  alene  totus 
census  m  Frisia,  og  denne  Afgift  er  efter  al  Rimelighed  (som 
snart  skal  vises)  medtaget  paa  Grund  af  Stridspunktet  om 
hvad  der  hørte  Hertugen  til  og  hvad  Kongen,  for  at  slaa 
fast,  at  den  tilhørte  denne  Sidste.  At  de  erobrede  Lande 
Rygen  og  Femern  findes  i  Listen,  har  sit  Forsvar  i  hvad  vi 
foran  have  sagt,  at  i  hine  Tider  Lande,  som  stode  mere 
umiddelbart  under  Kronen,  og  hvori  Kongen  tillagde  sig  en 
langt  større  Myndighed,  samt  hvor  Administrationen  havde  en 


O  Item  de  4  brænnæstaller  tres  pertinent  ad  regem  et  quartus  ad 
ducatum.  At  Kongen  ejer  Brænnæstaller  eller  Steder  i  Frisland, 
hvor  Salt  blev  brændt,  grunder  sig  sikkert  ikke  paa  noget  Regale; 
thi  ogsaa  Private  kunde  eje  saadanne  (jfr.  liber  censualis  episcopi 
Slesvicencis  1436,  Ser.  VII.  473:  per  totum  Strand  &  Eiderstede  & 
Lundenberghe  Herde,  ubi  crematur  sal,  episcopus  de  qualibet  casa 
debet  habere  2  tonn'as  salis,  ubi  est  in  jurisdictione  Domini  Du- 
cis,  sed  si  est  in  temporal!  jurisdictioue  Domini  Episcopi  plus  debet 
habere).  — -  Derimod  har  den  Omstændighed,  at  Kongen  og  Hertugen 
vare  Ejere  af  flere  af  Brænderierne,  vel  bevirket,  at  disse  særligt 
beskyttedes,  saaledes  ved  Bestemmelsen  i  GI.  Slesv.  Stret.  §  76:  Si  quis 
ciuis  Slæswicensis  sal  In  Vtlandia  apud  tabernas  emerit,  vbi  sal 
coquitur,  per  se  vel  per  per  suos  a  theloneo  sit  immunis.  Si  uero 
alicubi  in  via  emerit,  theioneum  integraliter  persoluat. 


334  Gmndregalenie. 

anden  Karakter  end  i  det  avrige  Rige,  ansaas  særligt  at  til- 
høre Kronen.  Femems  særegne  Administrationsforhold  frem- 
gaa  jo  saaledes  af  vor  Jordebogs  Fememliste  (jfr.  Fortolk- 
ningen af  denne  i  det  Falgende). 

152.  Medens  Sætningen  om  Kongens  Ejendomsret  til 
al  dansk  Jord  viser  sig  ikke  at  have  direkte  Sandhed  eller 
at  skaUe  forstaas  efter  Nutidens  Begreber  om  Ejendomsret, 
indeholde  derimod  de  gamle  Love  og  andre  Kilder  en  anden 
Sætning,  som  har  havt  fuld  Virkelighed,  —  at  Kongen  ejer, 
hvad  Ingen  ejer«...,  Faa  denne  statte  sig  de  8aateddte~<Gl~r und- 
re gal  er.  Kronens  Bet  til  alt  det  af  Landets  Jord,  som  ikke 
var  bemægtiget  og  laa  udyrket,  til  Heder  og  Fælleder,  tU 
Skove  —  samt  endelig  ogsaa  til  større  Vandlob,  hvor  netop 
den  Omstændighed,  at  en  Mængde  Borgere  i  et  ikke  bestem- 
meligt Antal  havde  Bet  til  i  lige  Maal  at  benytte  Vandet, 
medens  Ingen  særligt  kunde  tilegne  sig  Ejendomsret  dertil, 
har  ladet  Kongen  træde  frem  som  Ejer  dera^  dog  med  en  Bet, 
hvorved  han  ikke  krænkede  Nogen. 

Sætningen,  at  »Kongen  ejer,  hvad  Ingen  ejer«,  træder 
i  det  Hele  frem  paa  meget  forskjeUige  Punkter  og  i 
forskjellige  Former.  I  en  Beretning  i  Knytl.  Saga  K.  28, 
der  ofte  vil  blive  omtalt  i  det  Følgende,  hedder  det 
saaledes,  at  Kongen  spurgte  Skaaningeme,  om  de  ikke 
vare  enige  deri  —  den  Kundskab  havde  dog  ellers  alle 
danske  Mænd  om,  hvad  der  er  Kongens,  hvad  Bøn- 
dernes Eje  her  i  Landet,  —  at  Kongen  ejer  alt  øde 
,(^t  konungr  å  hér.,audttalj^,jt.landi}j^ Skaaninger  indrøm- 
mede, at  det  var  saa,  men  Kongen  kaldte  da  Søen  og  andre 
Ubygder  for  øåe  og  nægtede  dem  al  Fiskefan|gt  i^øresund, 
som  var  hans  £je.  —  Her  fremtræder  saaledes  den  omtalte 
Sætning  i  den  Form,  at  alt  øde  er  Kongens  Eje,  og  denne 
anvendes  til  at  begrunde  Betten  over  Øresund. 

Vi  gaa  hermed  over  til  en  Undersøgelse  af,  hvilket  Om- 
fang Grundregalerne  havde  paa  Kong  Valdemars  Tid. 


Kongen  ejer  alt  Øde.  335 

Kongen  ejer  for  det  Farste  alt  egentligt  »audn«,  alle 
Overdrev  og  øde  Heder.  Værdien  af  hans  Ejendomsret 
til  disse  Strækninger  har  naturligvis  ikke  været  overdreven 
stor;  direkte  havede  sjældent  kunnet  afkaste  Indtægter,  hvor-  ^ 
imod  de  ved  Salg  til  Nærboende  kunde  skaffe  en  Indtægt  én 
Gang  for  alle.  Brugen  af  dem  overlodes  imidlertid  hyppigst 
til  enkelte  Private  eller  til  Byer  som  Gave.  I  Følge  Beret- 
ningen oin  Skagens  Oprindelse  —  der  er  mere  end  et  Sagn, 
i  det  Historiens  Sandhed  bliver  bekræftet  af  Oldinge  allerede 
1355  —  skal  en  Konge,  som  paa  Jagten  tog  ind  hos  en 
Bonde,  Thorkil  Skarpe  i  Oorn,  paa  hans  Ban  have  givet  ham 
hele  Skagens  Mark  til  Græsning  for  hans  vilde  Stod.  Hyrden 
for  disse  Heste  opdagede  først  Fiskeriet  i  Skagen  og  byggede 
paa  Thorkil  Skarpes  Vegne  det  første  Hus,  men  senere  byg- 
gede  efterhaanden  Flere,  og  alle  disse  gave  til  Ejerne  af 
Skagens  Mark  for  Brændsel  og  andre  Fornødenheder,  som  de 
toge  af  denne,  de  saakaldte  Markfiske,  nemlig  af  hver  Fisker- 
bod 2  Fisk  eller  6  Sterlinger  M.  Vi  have  her  en  af  de  ældste 
Beretninger  om  Kongens  Bet  til  det  Ode  og  et  af  de  ældste 
Exempler  paa,  hvorledes  han  overdrog  denne  sin  Bet  til 
Andre.  De  Byerne  givne  Privilegier  lære  os  imidlertid,  hvor 
ofte  der  til  Bedste  for  dem  blev  disponeret  over  Fælleder  og 
Overdrev.  Faaborg  havde  allerede  paa  Valdemar  Sejrs  Tid 
Græsningsret  udenfor  Byen  (Priv.  1288).  Nakskov  bekræftes 
ved  flere  Privilegier  i  Besiddelsen  af  den  Forte,  som  laa  til 
')  Byen  paa  Kristoffer  TsTid,  og  har  altsaa  sandsynligvis  faaet 
denne  til  Gave  af  denne  Konge.  I  Holbeks  af  Erik  Glipping 
konfirmerede  Stadsret  indrømmer  Kongen  Byen  Holbeks  Old. 
Æbeltoft  Kjøbstad  bekræftes  i  sin  Bet  til  at  have  Forte  og 
Fægang  rundt  om  Byen,  og  Saxkjøbing  ogKudkjebing  i  lig- 
nende Rettigheder  (jfr.  foran  S.  117).  Gjennemgaa  vi  nu 
Fortegnelsen  over  Konunglef , .  finde  vi  næppe  nogen  Del  af 
det  Gods,  der  mji^jtte  tilkomme  Kongen  som  ØSet^eUér  OtCr- 


.^1''*'%*T-^  * 


1)  Subm  xni.  82a 

22 


336  Grundregalerne. 


drgx^M^  Det  er  h«jst  tvivlsomt,  om  Seles  oræ  i  Sjælland  og 
Oræ  i  Halland  have  været  udyrket  skovlas  Grund  (j^-  ^^ 
Skove  i  det  Falgende),  skjant  Ore  ganske  vist  kan  betyde 
ade  Jord;  Listen  nævner  i  hvert  Fald  ellers  kun  Ore  som 
Tilliggende  til  andre  Ejendomme:  Åleme  cum  Aleme  oræ» 
Nosby  cum  attinentiis  suis  scilicet  sygthæsore  cum  ceteris 
uillis  factis  de  alminning.  Nu  fandtes  jo  imidlertid  vitterligt 
en  Mængde  Heder  og  Overdrev  i  Landet,  og  Kongen  dispo- 
nerer da  ogsaa  i  rigeligt  Maal  over  dem.  Grunden,  hvorfor 
de  ikke  opfares  i  Listen,  er  sikkert  dels  den,  at  det  vilde 
udgjare  en  overordentlig  stor  Bække,  om  alle  skulle 
opregnes;  men  særligt  maa  Grunden  dog  sages  deri,  at  Kro- 
nen ikke  havde  nogen  Indtægt  af  disse  Overdrev. 
Heri  maa  falgende  Omstændighed  bestyrke  os.  Der  op- 
fares i  Listen  én  udyrket  Ejendomsbesiddelse,  nemlig  Eng- 
sletten (pratum)  Stensmark  i  Narre  Herred  Dyrs;  den  be- 
byggedes farst  senere  og  var  Krongods  i  flere  Aarhundreder. 
1327  pantsætter  Kong  Valdemar  til  ErikHolk  og  Aage  Iver- 
sen Æbeltoft  og  Grenaa  med  Kongsgaarden  sammesteds  med 
Steensvaadeng  og  Malle  (Huitf.  1. 439).  Otte  Nielsen  forlenedes 
5teSept.  1441  med  »vor  og  Kronens  Kjabstad  Grenaa  og  vor  og 
Kronens  Gods  Stensmarke  og  Anholt«  (Diplom.),  og  Fru  Birgitte 
Olsdatter  fik  1517  Pant  blandt  Andet  i  Stensmark  (Suhms 
nye  Samlinger  I.  1.  175).  Men  denne  Besiddelse  er 
ogsaa  den  eneste  af  de  opregnede,  af  hvilken  Ko- 
nungleflisten  angiver  nogen  Indtægt:  den  yder  i 
aårlig  Afgift  140  Faar  eller  Vædere^). 

153.  Vi  skulle  dernæst  udfinde,  hvilke  de  gjældenda 
Regler  vare  paa  Valdemarernes  Tid  om  Ejendomsret  til  Strøm* 
Sø  og  Hav,  og  særligt  naar  Kongen  kan  siges  at  vinde  en 
Bettighed  over  disse. 

Om  Retten  over  det  rindende  Vand  findes  i  Lovene 
kun  den  simple  Regel,  at  Enhver  ejede  dette  til  Midtstrøms; 


^1)  Pratum,  quod  dicitur  stensmarc  soluit  140  arietes.    O.  Nielsens  Note 
herved  er  meget  besynderlig  og  vildledende. 


Ejendomsret  til  rindende  Vand.  337 

Undtagelser  herfra  nævnes  ikke,  og  der  gjøres  ikke  Forskjei 
mellem  større  og  mindre  Vandløb.  Der  kunde  imidlertid  være 
Formodning  om,  at  Bestemmelserne  maatte  forstaas  med 
Indskrænkning.  Naar  det  hedder  i  Skaanske  Lov  XII.  2,  at 
Mand  ej  maa  gjøre  Fiskegaarde  længere  end  til  Midtstrøms, 
»utæn  han  hafir  fangit  garthsfæstu  annær  uagh  i  gen»  o: 
uden  at  han  har  erhvervet  sig  en  Bet  til  at  anbringe  Gjær- 
det  ogsaa  paa  den  anden  Side,  kunde  der  spørges,  om  der 
herved  var  givet  Ket  til  at  overbygge  hele  Vandløb  med 
Fiskegjærde  og  saaledes  spærre  Fiskenes  Opgang  i  Strømmen. 
Det  vil  ogsaa  ses,  at  Ånders  Sunesøns  Gjengivelse  heraf:  »ex 
utraque  parte  fluvii  sepes  infixa  per  amnis  medium  extendetur«, 
ikke  med  Bestemthed  siger,  at  samme  Gjærde  kunde  drages 
spærrende  fra  den  ene  Flodbred  til  den  anden.  Imidlertid 
vil  det  kunne  forklares,  at  Lovene  have  opfattet  de  danske 
svagt  rindende  Vandløb  som  udparcellerede  til  hver  Ejendom, 
de  løbe  igjennem,  omtrent  som  stillestaaende  Vande,  saaledes 
at  der  egentlig  ikke  paahviler  den  omgivende  Jords  Ejer  anden 
Fligt  end  den,  ikke  at  konsumere  eller  aflede  Vandet  til  Skade 
for  en  hævdet  Mølle  i  Nærheden.  Ligesaa  kan  det  maaske 
antages,  at  det  ved  disse  mindre  Vande  ikke  paaligger  den, 
som  ejer  Jord  paa  begge  Sider,  at  holde  et  aabent  Vandløb 
i  Midten  til  Bedste  for  Sejladsen  op  og  ned. 

De  i  Provinslovene  indeholdte  Kegler  om  Vandmøller 
kunne  korteligen  fremstilles  som  disse,  at  hvor  de  naturlige 
Forhold  frembøde  Mulighed  til  Anlseg  af  en  saadan,  uden  at 
det  skadede  de  nærliggende  Jorder  i  fremmed  Eje,  dér  var 
det  Enhver  tilladt  at  bygge  sig  Mølle,  og  at  en  Mølle  frem- 
deles kunde  være  tilladt,  selv  om  sammes  Drift  skadede  Andre, 
naar  Ejeren  herpaa  havde  Hævd  (Sk.  L.  XIL  4;  And.  Sun. 
XIL  4.;  Er.  Sj.  L.  IL  83,  84,  85;  J.  L.  L  57,  68). 

Uagtet  Skaanske  Lov,  som  sagt,  ikke  gjør  Forskjei 
mellem  større  og  mindre  Vandløb,  synes  det  uden  for  al 
Tvivl,  at  der  om  de  større  Strømme  maa  have  gjældt 
andre  Begler  for  Benyttelsen.    Det  Hensyn  gjør  sig  ved  disse 


338  Grundregalerne. 

særligt  gjældende,  at  de  have  forholdsvis  langt  storre  Betyd- 
ning som  Kommunikationsvej  for  hele  Egnen  end  ved 
deres  Brugbarhed  for  den  hosboende  Grundejer  til  Fiskeri 
eller  paa  anden  Maade.  Der  kan  ikke  gives  denne  en  ude- 
lukkende Baadighed  over  Vandet,  saa  at  den  vigtige  Sam- 
færdsel forhindres.  Denne  Egenskab  ved  Strømmen,  at  den 
—  saaledes  som  efter  Eomerrettens  Begel  —  er  fælles  og 
extra  commercium,  bliver  nu  af  |de  danske  Love  gjengivet 
saaledes,  at  Kongen  ejer  Strømmen.  Thi  det,  som 
ingen  enkelt  privat  Person  kan  tillægge  sig  Bet  til,  kan  siges 
at  være  i  Ingens  Eje,  og  efter  den  danske  Lovregel  bliver  det 
da  Kongen,  som  ejer  Strømmene. 

Dette  er  ganske  vist  ogsaa  det  Synspunkt,  som  kommer 
frem  i  de  gamle  svenske  Loves  forskjellige  Bestemmelser.  Medens 
der  indrømmes  Jordejeren  ved  Strømmens  Side  Fiskeret  og 
Kværnfald,  er  det  en  almindelig  Begel,  at  Ingen  maa  stænge 
»almanna  leth«  og  »bataleth«  og  det  almindelige  Farled 
til  og  fra  Havet,  og  at  en  Trediedel  af  Strømmen  skal 
ligge  ubygt^). 

Spørges  imidlertid  om,  naar  denne  Karakter  af  Kon- 
gens Aa  indtræder,  om  hvilke  ydre  Fordringer  der  stilles, 
for  at  Strømmen  skal  komme  i  offentlig  Eje ,  kan  dette  na- 
turligvis ikke  besvares  i  Almindelighed.  Mere  end  Vand- 
løbets Brede  vil  her  naturligvis  dets  Sejlbarhed  komme  i  Be- 
tragtning. —  1519  blev  det  dømt  af  4  af  Kongen  udnævnte 
Kommissarier,  at  et  Laxegjærde,  der  var  anbragt  af  Ærkebispen 
af  Lund  i  Helgeaa  (der  løber  forbi  den  nu  nedlagte  Kjøbstad 
Aahus)  paa  en  saadan  Maade,  at  kun  smaa  Fisk  kunde 
komme  op  ad  Aaen,  skulde  afbrydes,  fordi  Kongens  Aaer 
skulle,  være  frie  og  ikke  tillukkes  længere  end  til  Midtstrøms  ^). 
Til  Grund  for  Dommen  ligger  klart  nok  den  Anskuelse,  at 
der   skal  være    uhindret  Sejlads   op  ad  enhver  Kongens  Aa; 


M  Jfr.  Østg.  L.  Bygda  B.  8;  Søderml.  Bygn.  B.  20;  Vestml.  Bygn.  B.  22. 
*;  GI.  Domme  I.  39. 


KongeD  ejer  de  større  Strømme.  339 

Og  hvilke  Fordringer  man  netop  har  stillet  til  Helgeaa  frem- 
gaar  af  et  Tillæg  til  en  Afskrift  af  Dommen,  som  findes  paa 
det  kgl.  Bibliothek  (Nr.  84  i  gi.  kgl.  Saml.  1139  fol.).  Det 
oplyses  her,  at  der  findes  paa  Lille,  foruden  denne  Dom,  ad- 
skillige Tingsvidner  om,  »at  samme  Herritzgab  oc  Kongens 
Aae  ber  at  vere  saa  stor,  at  en  sex  Aare  Bod  fri  kand  roe 
op  oc  neder  at  hellig  Aae ,  oc  saa  haffner  verit  aflT  Arildtz 
Tid  etc.« 

Jeg  tror  saaledes,  at  man  kan  paavise,  at  Kongens 
Rettigheder  til  de  rindende  Vande  kun  kommer  frem  ved  de 
mere  betydelige  Aaer  og  Vandløb,  Eigets  Fjorde  og  Strømme 
(jfr.  ovenfor  Udtrykket  »Herritzgab«  og  de  svenske  Lo- 
ves »almanna  leth«.  og  »bataleth«)«  i  hvis  Benyttelse  et 
sterre,  ikke  let  bestemmeligt  Antal  af  Borgere  er  interesseret. 
Andre  Aktstykker  bevise  formentlig  ogsaa  dette.  Vi  kunne 
her,  som  overalt  i  Middelalderen,  kun  hjælpe  os  frem  ved 
enkelte  Prøver.  I  den  ældste  slesvigske  Stadsret  findes  for- 
skjellige  Bestemmelser  om  Benyttelsen  af  Slien.  Ingen  maa 
bygge  i  eller  over  Vandet  uden  Fogedens  Tilladelse,  thi  Flo- 
den er  Kongens:  quia  flumen  regis  est  (§  68).  Her  findes 
altsaa  netop  den  foran  forsvarede  Sætning  udtalt,  at  Kongen 
ejer  eller  er  Herre  over  det  større  Vandløb  (flumen).  I 
Stadsretten  bestemmes  fremdeles  (§71),  at  Byens  Fiskere 
skulle  have  Lov  til  at  fiske  over  hele  Slien,  dog  maatte  de 
ikke  vove  at  benytte  Krogvod  tør  Kntse^).  Endelig  er  det 
allerede  (foran  S.  263)  omtalt,  hvorledes  den  inderste  Del  af 
Slien  var  afspærret  ved  Kasteller,  anlagte  af  Knud  Lavard ; 


^)  Piscatores  Ubere  habent  piscari  per  totam  Slyam  et  in  campo  poa- 
suDt  extendere  funes  sagenarum  ad  siccandum,  quantum  potest 
prohici  clauus  guberoaculi  de  naui,  hoc  est  hyalmerwol,  et  non 
presumant  piscari  cura  croliwoth  ante  pentecosten.  Det  Ican  be- 
mærlies  med  Hensyn  til  dette  Lovsted,  at  vi  her  have  maaslie  det 
eneste  Exempel  fra  Danmarli  paa  den  ellers  i  norske,  svenslLe  og 
germaniske  Kilder  saa  ofte  omtalte  Retsbrug  ved  Kast  at  erhverve 
Ret  over  noget  Udyrket  (herom  kan  henvises  til  Grimms  Rechts- 
altertfaQmer  s.  v.  Wurf). 


340  Grundregalerne. 

Kongen  har  saaledes  Dispositionsret  over  hele  denne  Fjord. 
(Jfr.  iavrigt  Nyere  SI.  Strei  §  79,  82.)  Ved  Konfirmation 
af  Flensborg  Stadsrets  §  22  have  de  forskjellige  sønderjydske 
Hertuger  givet  denne  Bys  Borgere  Bet  til  at  fiske,  endog 
med  allehaande  Net,  i  Flensborg  Fjord  lige  til  Brunsnæs,  og 
heraf  fremgaar ,  at  Hertugerne  have  tillagt  sig  Dispositionsret 
over  Fjorden.  Allerede  fi-a  meget  tidlige  Tider  have  Kon- 
gerne tillagt  sig  Eet  til  at  give  Bestemmelser  om  Tiden  og 
Maaden,  hvorpaa  Fiskeriet  i  Limfjorden  maatte  drives,  og 
den  har  saaledes  fra  gammel  Tid  været  anset  som  en  Strøm, 
der  var  Kronens.  Ja  endog  over  et  saa  stort  Løb  som  øre- 
sund  have  Kongerne  anset  sig  for  udelukkende  dispositionsbe- 
rettigede,  thi  paa  Højhedsretten  over  dette  grundede  sig 
Betten  til  øresundstolden;  at  Kongen  kunde  »banne«  Enhver 
fi'a  Brugen  af  Sundet,  lærer  fremdeles  ikke  alene  de  talrige 
Traktater  og  Privilegier  for  Fremmede,  hvori  der  tilstaas 
dem  uhindret  Adgang  til  det  vigtige  Sildefiskeri  i  Sundet, 
men  ogsaa  Beretningen  i  Knytlinge  Saga  (K.  28).  Da  Skaa- 
ningerne  ikke  vilde  føje  sig  efter  de  Krav,  som  Knud  den 
Hellige  stillede  til  dem,  bad  han  dem  mindes,  at  han  ejede 
Øresund  og  derfor  nu  vilde  forbyde  dem  al  Fiskefangst. 
Skaaningerne  erkjendte,  at  Sundet  var  hans,  og  opfyldte  hans 
Fordringer.  —  Det  fremgaar  i  øvrigt  af  alle  de  nævnte  Kilder, 
at  Kongen,  uagtet  han  tillagde  sig  Ejendomsret  til  de  større 
Vandløb,  dog  ikke  forbød  de  Private  Benyttelsen  af  disse, 
særligt  ikke  Fiskeriet.  Han  forbeholdt  sig  kun  at  give  ad- 
ministrative Begler  om  Benyttelsen,  og  han  kunde  retligt 
forbyde  denne. 

Vi  gaa  over  til  Undersøgelse  af  Beglerne  om  Betten 
over  st  illestaaende  Vande.  Det  kan  vist  ikke  betvivles, 
at  efter  den  ældste  danske  Bet  kom  et  stiUestaaende  Vand, 
som  laa  paa  en  Mands  Mark,  ikke  ind  under  hans  fulde  Ene- 
raadighed,  forinden  han  paa  særegen  Maade  havde 
gjort  sig  til  Herre  over  det  eller  bragt  det  ind 
under  sin   Myndighed.     Selv    om  Vedkommende  altsaa 


Ejentlomsret  til  stillestaaende  Vande.  341 

« 

yar  i  uforstyrret  Besiddelse  af  en  Ejendom,  som  han  ved  Be- 
mægtigelse eller  Overdragelse  havde  erhvervet,  skulde  en 
yderligere  Akt  til,  for  at  han  blev  eneraadig  over  det  af 
Ejendommen  omgrænsede  Vand;  i  al  Fald  var  det  efter 
Provinslovene  saaledes  med  Hensyn  til  Retten  til  Fiskeri.  — 
Skaanske  Lov  XII.  1  indeholder  den  Begel,  at  »uatn  huært, 
ær  æi  ær  mæth  damme  fæst,  tha  ær  almænnings  ofna 
huas  marko  sum  thæt  liggær,  ok  thær  ma  huær  man  at 
fiskum  fara,  æn  i  myllu  damme  annærs  manz  ma  æi  at 
fiskam  fara  utæn  hins  lof  ær  myllu  a«.  Derimod  var  det 
ikke  tilladt  at  anbringe  Fiskegaarde  i  noget  Vand,  uden  man 
havde  tilgrænsende  Jord,  se  Ånders  Sunesøn  XII.  2.  Naar  et 
Vand  paa  den  nævnte  yderligere  Maade  ved  Dæmninger  var 
bemægtiget,  kaldtes  det  gjort  Vand  jfr.  Er.  Sj.  L.  IL  58: 
van  hvat  thet  ær  hældær  syo  ællær  giort  vadn;  J.L.  11.37: 
æn  druknær  man  i  mylnæ  dam,  æth  i  fiskæ  garth  ællær  i 
andræ  gørthæ  watnæ ;  Anders  Sunesøn  XII.  1 :  Omnis  aqua 
nuUo  manu  facto  aggere  sed  naturalibus  tantum  contenta 
littoribus  equitaté  iuris  omnibus  est  communis. 

Man  vil  ikke  kunne  paastaa,  at  denne  Forskjel  mellem 
en  Sø  i  Almindelighed  og  et  gjort  Vand  bygger  paa  et  til- 
fældigt valgt  Princip;  andre  Omstændigheder  pege  netop der- 
paa,  at  det  er  denne  yderligere  occupatio,  som  ligger  for 
Dagen  i  Opkasteisen  af  Volde  (»Damme«)  omkring  Vandet, 
Slusers  Anbringelse  eller  Lignende,  der  bringer  det  ind  under 
den  Privates  Enoeje.  For  det  Første  kan  her  henvises  til, 
hvorledes  Ejendomsforholdet  til  Skoven  netop  paa  samme 
Maade  først  bringes  til  Afslutning,  naar  denne  hegnes.  Det 
skal  i  det  Efterfølgende  blive  vist,  at  den  ældste  Ret  op- 
stillede netop  en  Forskjel,  som  aldeles  ligner  den,  der  &ndtes 
ved  Vandene,  mellem  den  hegnede  Skov  og  Almindingen. 
—  Jeg  vover  fremdeles  at  udfritte  Provinslovene  om,  hvilket 
Princip  disse  fulgte  ved  at  betegne  et  Vand  som  gjort  Vand, 
om  hertil  regnedes  ethvert  Vand,  som  Nogen  havde  gravet 
paa  sin  Mark,  eller  om  der  virkeligt  fordredes,  at  Vandet  paa 


342  GroDdregalerne. 

særegen  Maade  var  bragt  under  Kontrol  og  Myndighed,  altsaa 
strængere  Fordringer  ved  Bems^gelsen.  Proyinslovene  paa- 
lægge —  som  bekjendt  —  den  Pligt  til  Erstatning  eller 
Beder,  ved  hvis  Ting  en  Anden  er  kommet  til  Skade;  af 
Lovenes  Begler  om,  naar  en  saadan  Bødepligt  indtræder  med 
Hensyn  til  Ded  ved  Drukning,  kan  muligt  udfibides,  hvad 
disse  henregne  til  den  ene  eller  den  anden  Art 
Vand.  Medens  Er.  Sj.  Lov  n.  59  har  den  videste  Erstat- 
ningspligt, saa  at  der  skal  bødes  for  enhver  Død  ved  Druk- 
ning af  alle  dem  eller  den  Ene,  som  ejer  Vandet,  har  Sk.  L. 
V.  17  den  Begel,  at  der  ikke  skal  bødes,  naar  Nogen  druk- 
ner i  en  Brønd,  der  ejes  i  Fællesskab  af  Flere,  men  derimod, 
hvis  den  ejes  af  en  enkelt  Privat;  ligesaa  skal  ogsaa  den, 
der  grave  lod,  bøde,  om  Nogen  dør  i  Lergrave  eller  Ræve- 
grave. Sk.  Lov  anferer  ikke  her  Forskjellen  mellem  »gjort- 
Vand«  og  andet  Vand,  men  det  er  rimeligst,  at  den  slet 
ikke  vil  omtale  det  Til£elde,  at  Nogen  dør  i  gjort  Vand 
idet  der  da  slet  ikke  indtræder  nogen  Bødepligt;  Brønden 
og  Lergraven  henregnes  ikke  til  denne  Art  Vande.  For 
denne  Opfattelse  taler  J.  L.  IL  37,  der  udsiger,  at  der 
ikke  skal  bødes  for  Død  i  fælles  Vand,  at  man  skal  bøde 
3  Mark,  naar  Nogen  omkommer  i  Enkeltmands  Kilde 
eller  Lergrav,  men  ikke  naar  Døden  indtræffer  i  hans 
»Mølledam,  eller  Fiskegaard  eller  andet  gjort 
Vand«').    Det  turde  af  disse  Lovsteder  være  klart,  at  det, 


')  J.  L.  II.  87:  Of  Dokær  man  dnknær  i  annæns  mansz  kældæ  tbær 
man  attæ  særlik  thær  bøtær  man  foræ  træ  mare.  æn  attæ  allæ 
grannæ.  tha  bøtes  ækki  for.  swa  ær  oc  om  lergraf  tb.  æn  draknær 
man  i  mylnæ  dam.  æth  i  flskæ  garth  ællær  i  andræ  gørtbæ  watnæ. 
ællær  fallær  sialf  af  bus.  ællær  bns  fallær  a  bam  thæræ  bøtæs 
ækkl  for.  Det  er  i  øvrigt  mærkeligt,  at  J.  L.  endnu  bar  en  Bøde- 
pligt for  Død  i  Lergrav;  tbi  Sk.  L.  V.  17  tilføjer  i  Slutningen  tæn 
tbo  sigbir  kunung,  at  fore  tbæskyns  mal  ællær  um  grafæ  skal  man 
ækki  bøtæ«.  Ved  denne  Konge  maa  man  vel  nærmest  tænke  paa 
Valdemar  Sejr,  og  man  skulde  da  yente  Reglen  om  Bødefrihed  i 
dette  Tilfælde  gjennemført  i  bans  Lovarbejde. 


Ejendomsret  til  stillestaaeDde  Vande.  343 

ved  Gravning  at  tilvejebringe  et  Vand,  ikke  er  tilstrækkeligt 
til  at  bringe  det  ind  under  Betegnelsen  gjort  Vand,  men  at 
dertil  maatte  komme,  at  man  ved  kunstige  Værn  havde  Vandet 
særligt  i  sin  Vold. 

Jeg  tror  altsaa,  at  Provinslovene  røbe  os  tre  Trin  af 
den  Udvikling,  som  Betten  til  de  stillestaaende  Vande  har 
undergaaet.  Efter  den  ældste  Bet,  som  dog  ikke  er  udtalt 
som  gjældende  i  noget  nu  bevaret  Lovsted,  har  Forskjellen 
mellem  Sø  og  gjort  Vand  havt  væsentlig  Betydning  med 
Hensyn  til  Spargsmaalet  om  Ejendomsretten  til  disse,  saa  at 
kun  det  gjorte  Vand  var  i  privat  Eje.  Faa  Sk.  Lovs  Tid 
var  derimod  denne  Adskillelse  indskrænket  dertil,  at  det  kun 
var  Fiskeretten,  som  udelukkende  tilkom  Ejeren  af  et  gjort 
Vand.  Endelig  havde  denne  Forskjel  allerede  mistet  al  Be- 
tydning i  de  øvrige  Provinslove.  I  Følge  Er.  Sj.  Lov  synes 
der  saaledes  at  tilkomme  vedkommende  Private  Eneret  til 
Fiskeri  paa  det  paa  hans  Mark  liggende  Vand,  det  have 
hvilken  som  helst  Beskaffenhed,  jfr.  Bestemmelserne  i  IL  58: 
ma  man  ey  louæ  annæn  man  i  van  hvat  thet  ær  hældær  syo 
ællær  giortvadn  ...  at  faræ  at  nytæ,  utæn  allæ  louæ  hann, 
thys  enæ  at  thet  ær  hans  en  væght. 

Over  Havet  havde  Ingen,  end  ikke  Kongen,  nogen 
særlig  Bet;  det  var  frit  og  Alles.  At  Fiskeriet  var  Alle 
tilladt,  fremgaar  af  Lovenes  fuldstændige  Tavshed  derom  og 
deraf,  at  Fiskeri  var  tilladt  ved  Strandene;  thi  det  hedder 
udtrykkeligt,  at  ingen  Fisk,  som  inddriver  paa  Stranden,  maa 
hedde  Vrag  uden  Stør  og  Hval  eller  andre  store  og  særdeles 
kostbare  Fisk,  jfr.  Sk.  L.  VHI.  1;  And.  Sunesøn  VIU.  1;  Er. 
Sj.  L.  IH.  62;  J.  L.  IH.  62.  Det  er  i  øvrigt  mærkeligt,  at 
vi  atter  i  disse  Lovsteder  møde  en  Antydning  af,  at  det  er 
store  Ting  og  dem,  som  Private  have  Vanskelighed 
ved  at  bemægtige  sig,  der  tilhøre  Kongen;  i  Er.  Sj. 
Lov  nævnes  saaledes:  anti  hval  ællær  stor  lyft,  at  man 
gitær  ey  valdit  han,    og  i  Jydske  Lov:    hwal  oc  lyft  oc 


344  GroDdregaleroe. 

all  storæ  fiskæ  thær  man  ma  æi  bæræ,  thet  ær  alt  wræk.  oc 
them  a  kunang'). 

Vi  skulle  nu  sammeDholde  de  foran  fremsatte  Besultater 
med  Jordebogen,  og  vor  Opmærksomhed  henvender  sig  da 
først  paa,  om  denne  noget  Sted  nævner  en  Konges  Bet  til  de 
større  Vandløb.  Som  allerede  tidligere  paavist  anferer 
Lisfén  over  Eonunglef  i  Beglen  ikke  udyrkede  Ejendomme, 
som  maatte  kaldes  Kongens,  eller  hvad  Kny  ti.  Sfkga  kalder 
»audn«;  kun  hvor  dette  afkastede  en  Afgift,  vilde  Jordebo- 
gen optegne  det.  Det  kan  derfor  heller  ikke  forundre  os, 
at  Listen  ikke  nævner  noget  Vand  eller  nogen  Strøm  som 
Kronens.  Der  anføres  kun  Laxefiskeriet  i  Mørum  Aa  i  Ble- 
king, ligesom  der  ved  »Lagheholm«  i  Halland  underforstaas 
det  betydelige  Fiskeri  dersteds  (se  Hallandslisten),  og  begge 
skylde  sikkert,  skjønt  Kongen  ogsaa  ejede  Jordegods  paa 
disse  Steder,  deres  Egenskab  af  Kroneje  den  almindelige 
Begel,  at  Kongen  har  en  Bet  over  de  større  Strømme. 

I  øvrigt  give  enkelte  Steder  i  Hovedlisten  Anledning 
til  nogle  Betragtninger.  Vi  finde  som  Kongens  Ejendom  an- 
ført i  Hunborg  Herred  i  Thy:  Sundby  oc  Sundby  å.  Kon- 
gen —  ikke  Kronen  —  har  altsaa  her  været  Ejer  af  et 
Vandløb,  der  utvivlsomt  paa  hin  Tid  var  langt  større  og  be- 
tydeligere end  nu.  Den  15de  Maj  1406  blev  Vandmøllen 
dersteds  med  Dam  og  Damsbond  og  Fiskeri  tildømt  Kronen, 
og  det  ses  saaledes,  at  Aaen  særligt  har  havt  Betydning  ved 
den   ved  samme   anlagte  Vandmølle^);    men  lidet   rimeligt 


^)  I  det  første  og  følgende  Bind  af  Tidsskrift  for  Fiskeri  findes  et  »Forsøg  til 
en  Oversigt  over  de  Fiskeriet  i  Danmark  vedrørende  ældre  og  nyere 
Lovregler*.  Med  de  Resultater,  som  dér  udledes  af  de  ældre  Lov- 
bestemmelser, maa  jeg  i  mange  Punkter  være  uenig,  som  det  alt 
fremgaar  af  oveustaaende  Fremstilling. 

*)  Ericus  •  .  .  Aleburgis  in  placito  nostro  justiti^rio  .  .  .  compertom 
fuit  et  flnaliter  difflnitum  molendinum  aquaticum  circa  Sundby  in 
Thywdh  situm  cum  suls  loco,  situ  aggeris  dictis  dammæ  &  dams- 
band,  aquarum  cursibus  suarum  ae  etiam  piscaturam  apud  idem 
molendinum  sitam  cum  suis  uniuersis  attinentiis  et  juribus  quibus- 
cunque  cotohb  nostræ  Daciæ  legitime  pertinere. 


Vandløb,  der  tilhøre  Kongen.  345 

bliver  det  dog  —  med  Dr.  Nielsen  —  at  forstaa  »Sundby 
å»  som  Mølledammen.  At  en  Aa  ogsaa  ellers  har  været 
regnet  med  til  en  Ejendoms  Tilbehør,  ses  af  den  1327  skete 
Årvedeling,  hvorved  Gods  blev  udlagt  til  Erik  Valdemarsøn; 
der  tilfaldt  ham  da  blandt  Andet  »Tredieparten  af  Skive  og 
Åaen»  (Huitfeldt  I.  439).  Jordebogen  lader  os  i  Tvivl  om, 
hvorledes  Ejendomsforholdet  har  været  med  Hensyn  til  Skive. 
Som  Kongens  Gods  anføres  i  Hovedlisten  Skivegaarde  med 
Tilliggende  af  ialt  40  %  Gulds  Værdi  og  svarende  en  Af- 
gift af  20  %  Sølv,  medens  Krongodslisten  anfører  »Skyuæ« 
som  Konunglef.  Ejendomsforholdet  synes  her  at  have  været 
forviklet,  saa  at  Byen  —  om  den  ellers  da  har  været  til  — 
har  hørt  til  Kronen,  men  Gaarden  til  Kongen^). 

Uagtet  begge  disse  Aaer  nævnes  som  tilhørende  Kongen 
eller  den  kongelige  Slægt,  er  det  dog  vist  et  Spørgsmaal,  om 
ikke  Ejendomsretten  med  mere  Skjel  kunde  være  tillagt 
Kronen.  Vi  finde,  at  Sundby  Aa  senere  overgik  i  £[ronens 
Besiddelse,  og  man  fristes  i  det  Hele  til  den  Formodning, 
at  Betten  til  disse  Aaløb  oprindeligt  har  bygget  paa  en 
Majestætsret.  —  Konungleflisten  og  Hovedlisten  give  i  det 
Hele  Anledning  til  at  bemærke,  at  der  i  Jylland  er  paa- 
faldende  faa  Ejendomme,  som  tilhøre  Kronen  —  vi  lade 
Kjøbstæderne  udenfor  Betragtningen  — ,  medens  Kongens 
Ejendomme  ere  i  samme  Grad  paafaldende  mange.  Grunden 
hertil  er  vistnok  denne.  I  de  ældste  Tider  har  der  ganske 
sikkert  ikke  været  fast  skjelnet  mellem  Kongens  og  Kronens. 
Endelig  har  en  opstaaet  Strid,  en  Kollision  mellem  Repræ- 
sentanter for  Kongefamiliens  og  Kronens  Rettigheder,  der 
ikke  længere  have  havt  samme  Haandhæver,  ført  til  en  Af- 
gjørelse,  som  derefter  har  været  slaaet  fast,  men  hvorved 
dog,  maaske  af  Eftergivenhed  eller  anden  Grund,  en  Kronens 

^)  Her  kan  i  øvrigt  mærkes,  at  Grev  Johan  af  Holsten  1329  forlener 
Ludvig  Albertsens  Enke  med  Skiveby,  den  Gaard  Vinderiis  og 
Hinborg  Herred  (Huitf.  L  446);  Jægerris  og  Vinde  hedde  to  Byer  i 
Skive  Landsogn. 


346  Grandregalerne. 

Bet  er  bleven  afstaaet.  Det  er  saaledes  mærkeligt,  hvorledes 
Forholdet  mellem  Starreisen  af  Kronens  og  Kongens  Gods 
forandrer  sig  i  Følge  Jordebogen,  efterhaanden  som  man 
kommer  længere  imod  Øst;  thi  medens  der  findes  kon- 
geligt privat  Gods  i  overvejende  Mængde  paa  det  jydsk- 
fyenske  Omraade,  er  paa  Sjælland  Krongodset  vistnok  ligesaa 
betydeligt  som  Kongens,  og  i  Skaane  har  endelig  kun  Kronen, 
ikke  Kongen  Besiddelser.  Grunden  hertil  kan  vel  næppe  alene 
være,  at  den  danske  Kongefamilie  kun  har  arvet  eller  kjøbt 
Ejendomme,  som  laa  i  de  vestlige  Provinser,  men  sikkert 
have  i  de  enkelte  Lande  forskjellige  Synspunkter  gjort  sig 
gjældende  om,  hvad  der  med  Bette  kunde  anses  for  privat 
og  hvad  for  Statens  Eje.  Man  kan  saaledes  vist  endnu 
skimte  Levninger  af  jydske  Smaakongers  Bettigheder  til  større 
Vandløb  og  Fiskerier  ved  Anførelsen  af  den  nævnte 
•Aa«,  ved  den  store  Mængde  Vandmøller,  som  i  Følge 
Listen  i  Jylland  tilhører  Kongen,  og  endelig  vistnok  ved 
Fiskeriet  i  Lønborg  Aa,  der  antydes  af  Jordebogen.  Åi  dette 
sidste  havde  Kong  Niels  allerede  bortskjænket  Sjetteparten 
til  St.  Knuds  Brødre  i  Odense  og  i  Overdragelsesbrevet  be- 
tegnet det  som  en  Arvepart  efter  sin  Fader  ^).  Senere  gik 
Fiskeriet  over  i  Kronens  Besiddelse;  i  et  Brev  af  24de  Aug. 
1494  oplader  Bidder  Anders  Friis  saaledes  Kongen  Lønborg 
Birk  og  Fiskegaard,  som  han  havde  havt  til  Pant. 

154*  Vi  gaa  dernæst  over  til  en  Undersøgelse  af  hvilke 
Begler  der  i  det  13de  Aarh.  gjældte  om  Ejendomsret  til 
Skov  og  om  Jagtret,  navnlig  for  at  lære,  hvilket  Omfang 
et  formentligt  Skovregale  havde  her  i  Landet. 


')  D.  A.  M.  I.  243.  En  enkelt  Forfatter  har  været  i  Tvivl,  om  dette 
•piscatio  in  Løneburg*  virkeligt  skulde  være  Fiskeriet  i  det  jydske 
Aaløb,  men,  som  det  synes  mig,  oden  Grund.  Af  Jordebogen  (Lø- 
næborgh  5V«  fothær  [mellis  et  20  salmones)  actydes  jo,  at  det  til- 
hørte Kongefamilien,  og  at  Knudsbrødrene  fik  Besiddelser  ved  Løn- 
borg, er  dog  vel  ikke  besynderligere,  end  at  de  faa  Indtægter  af 
Øen  Sild  (se  foran  S.  285).  Endelig  findes  ikke  andetsteds  nogen  Lo- 
kalitet med  dette  Navn. 


^  Almindingsskov  og  hegnet  Skov.  347 

N 

Af  flere  Bestemmelser  i  Skaanske  Lov  synes  det  muligt 
at  udlede,  hvilken  Udvikling  Ejendomsforholdet  til  Skove 
efterhaanden  har  gjennemgaaet.  Loven  sætter  Ålmænnings- 
skoven  i  bestemt  Modsætning  til  den  private  Skov,  og  denne 
Sidste  kalder  den  overalt  >^»hægnæth  skog«.  Nu  er  det  vel 
muligt,  at  man  paa  Skaanske  Lovs  Ud  vilde  indrømme,  at 
andre  Skove  kunde  være  i  Privates  Eneeje  end  netop  heg- 
nede, men  i  Lovbestemmelserne  ligger  dog  uden  Tvivl,  at  der 
har  været  en  Tid,  da  det  forlangtes,  at  Skovene  skulde  være 
hegnede  for  at  unddrages  den  almindelige  Brug,  selv  om  de 
helt  laa  paa  privat  Grund.  » Hegnet <•  findes  i  Skaanske  Lov 
næsten  over  Alt  som  Tillægsord  til  Skov,  naar  derved  skal 
betegnes  den  i  udelukkende  Eneeje  værende  Skov.  Kun 
til  en  saadan  nævner  Loven  Ejermænd;  at  krænke  den  er 
som  at  krænke  en  Andens  Ager^).  I  de  følgende  Aar- 
hundreder  findes  derfor  ogsaa  som  fast  Terminologi  i  Skaane, 
at  den  private  Skov,  som  er  Enemærke,  kaldes 
hegnet  Skov  i  Modsætning  til  Almindingen.  I  et 
Tingsvidne  af  23de  Okt.  1470  fra  Albo  Herred  hedder  det 
saaledes:  at  Moselykke  var  et  gammelt  Herresæde,  som  Hr. 
Anders  Pipp  selv  iboede,  og  havde  sin  hegnet  Skov  til,  som 
var  Lunkende  Skov  og  den  Skov,  som  endnu  ligger  hos 
Moselykke  og  er  endnu  fri  hegnet  Skov.  Den  30,  Juli  1470 
vidnes  i  samme  Herred  af  Oldinge,  at  der  ej  var  Alminding 
norden  for  et  vist  Skovskjel ;  fremdeles  gjorde  forQ?  gode  Ol- 
dinge saadanne  Skjel  og  Bede  for  hegnede  Skove  og  gammel 


^)  Sk.  L.  X.  1:  Hoggær  man  fløghæ  las  i  hægnæthæ  skoghe  annærs 
manz  ...  3:  Brytær  man  aghsul  i  bægnæthe  skoghe  ...  5 : 
Hoggær  man  fore  fæ  i  hæghnæthæ  skoghe  annærs  manz  .  .  .  fylghir 
man  bisuærme  sinum  i  hægnæthæ  skoghe  annærs  manz.  XI.  %  3. 
5:  Hittær  man  høkæ  i  annærs  manz  hæghnæthe  skoghe  ællær  i 
almænnings  skoghe  ...  7:  Æltær  man  ræf  i  graf  mæth  hundum 
ofna  huas  marko  sum  ær  ællær  hæghnæthe  skogh.  8:  Hagha  ma 
æi  man  hoggæ  i  annærs  manz  hægnæthæ  skoghe.  10:  Liggia 
lua  hæghnæthæ  skoghe  samman  ok  sæhms  them  æi  ær  skogha 
ægho.     11.12:  Fællær  man  træ  innæn  almænnings  skoghe.    14  etc. 


348  Gmodregaltroe. 

Herresæde,  som  her  efter  skreret  staar  eta;  somme  af  disse 
for^  Enemærke-  og  hegnede  SkoTe  de  ligge  næst  norden  op 
til  foiv  SkoTskjeL  Hegnet  qitages  derfor  ofte  i  Navnene 
paa  Privates  eUer  EnemæriLO-Skove ;  ?i  kunne  henvise  til  Eo- 
nongleflisten,  hvor  blandt  Knmens  Skove  findes :  hægnæthscogh 
juxta  Mælthæl&r,  tota  siloa  in  hægnæzhofan  preter  mesyng 
et  salris.  •Kononghegnet*  ved  fioeskilde,  som  maa  være 
indbefattet  i  de  Appertinentier  til  denne  By,  som  Listen 
nævner,  blev  1295  af  Erik  Menved  skjænket  til  St.  Agnetes 
Kloster  (Sohm  XI.  205)  —  og  saaledes  paa  mange  Steder. 
Endelig  bestyrkes  fiigtigheden  af  den  fremsatte  Antagelse  ved 
Analogien  af  Sk.  L.  XE.  9,  at  den  Omstændighed,  at  et 
Vand  laa  helt  paa  min  Gnmd  ikke  udelnkkede  Andre  fra  at 
fiske  deri,  naar  dette  Vand  ikke  var  »med  Damme  test«, 
saaledes  som  foran  er  vist.  Saa  længe  Søen  ikke  var  »gert 
vatn«,  saa  længe  Skoven  ikke  var  hegnet,  var  den  Alminding. 

I  Følge  det  Paaviste  var  altsaa  den  Privates  Villie  til  at 
besidde  som  Eneeje  en  Skov  eller  Sø  ikke  tilstrækkelig  mani- 
festeret, naar  ikke  ydre  Tegn  tilkjendegav,  at  her  var  et  Ene- 
mærke. Det  var  saaledes  med  Hensyn  til  Eneretten  til  Jagt 
og  Fiskefangst,  og  det  er  sandsynligt,  at  Udøvelsen  af  alle  de 
i  IJendomsretten  liggende  Befejelser  i  tidligere  Tider  har 
været  betinget  af,  at  Besiddelsen  var  manifesteret  paa  den 
bestemte  ydre  Maade. 

Man  kunde  indvende  herimod,  at  Jagten  paa  Provins- 
lovenes Tid  snarere  opfi^ttedes  som  en  blot  og  bar  Bemæg- 
tigelse, der  stod  aaben  for  Alle  paa  hvilken  som  helst  Grund, 
selv  i  hegnede  Skove,  end  som  en  Fertinens  til  Grunden,  og 
at  særlig  Skaanske  Lovs  Begler  synes  at  vidne  herom. 

Det  er  især  I.  E.  Larsen^),  som  har  villet  hævde  den 
Forstaaelse  af  Skaanske  Lovs  Bestemmelser,  at  Jagt  ogsaa 
var  tilladt  i  Andres  hegnede  Skove,  naar  man  ikke  skadede 
Træerne   eller    Grunden.     Efter   Sk.   L.   XI.  5   kunde   man 


1)  Saml.  Skr.  I.  1,  42S. 


Jagtretten.  349 

nemlig  borttage  Hage  eller  Falke  i  Andenmands  Skov  og 
efter  XI.  6  fange  Kæve  dér,  naar  man  ej  gravede  efter  dem. 
Disse  ere  imidlertid  Skaanske  Lovs  eneste  Bestemmelser  om 
Jagt,  og  efter  den  rimeligste  Fortolkning  maa  de  anses  for 
TJndtagelsesbud  fra  en  almindelig,  ikke  udtalt  Regel,  at 
Jagt  paa  fremmed  Grund  er  utilladt.  At  Fangst  af  Sæve 
tillades,  finder  sin  Forklaring  i  deres  almindelige,  skadelige 
Karakter,  og  Lovstedet  har  sit  Gjenbillede  i  Sachsenspiegel  r 
og  Scbwabenspiegel ,  hvorefter  Jagt  paa  alle  farlige  og  skade-  / 
lige  Dyr,  deriblandt  Bæve,  er  tilladt  i  Bannforsten^),  og  i 
Frostetingsloven,  hvorefter  man  havde  Ret  til  at  gildre  Ræve  1 
paa  fremmed  Grund,  naar  man  ikke  opgrov  Marken,  skjant  \ 
det  ellers  ikke  var  tilladt  at  gildre  paa  fremmed  Grund,  \ 
ligesom  det  ogsaa  kan  erindres,  at  efter  de  norske  Love  vare 
Ulv  og  Bjørn  fredløse  overalt*).  —  Hvis  ai^Jagt  var  M, 
synes  det  ligeledes  besynderligt,  at  Retten  til  at  tage  Høge 
omtales,  medens  man  vel  kan  forstaa,  at  der  om  Høge-  og 
Falkejagten  kan  have  bestaaet  særegne  Bud,  thi  om  den 
give  næsten  alle  Middelalderens  Love  særlige  Regler,  som 
gaa  i  meget  forskjellige  Retninger.  Anders  Sunesøn  gjen- 
giver  nu  rigtignok  Skaanske  Lovs  Bestemmelser  i  de  meget 
vide  Udtryk,  at  Fangst  er  tilladt  paa  »falcones  et  accipitrea 
et  quelibet  aues  indomite»;  men  selv  om  Reglen  skal  lyde 
saaledes,  at  al  Jagt  paa  Fugle  er  fri,  tør  den  da  udstrækkes 
ogsaa  til  Dyr?  Den  Opfattelse  af  Jagten,  at  den  kun  var 
en  Ret  til  Bemægtigelse  uafhængig  af  Stedet,  hvor  det  skete, 
har  ganske  vist  engang  været  almengjældende  her  i  Evropa, 
men  i  andre  Lande  var  den  dog  forlængst  forladt  i  det  13de 
Aarh.    Den  rette  Forstaaelse  af  Skaanske  Lov  tror  jeg  altsaa 


^)  Stieglitz,  Geschichtliche  Darstellung   der  EigenthumsYerhåltnisse  an 

Wald  und  Jagd  in  Deutschland.    S.  70. 
*)  Brandt,  Brudstykke  af  Forel,  over  den  norske  Retshistorie  (Aftryk  af 

Ugeskrift  for  Lovkyndighed)  S.  244. 


350  GruDdregalerne. 

er  den,  at  Jagten  i  hegnede  Skove  i  Almindelighed  var 
utilladt. 

I  de  andre  Landsdele,  hvis  Love  ikke  omtale  Jagten, 
har  den  gjældende  Regel  været,  at  al  Jagt  i  en  Andens 
Skov  eller  paa  hans  Mark  var  forbudt,  og  Fordringen,  om  at 
Skoven  skulde  være  hegnet,  har  vel  alt  da  været  opgivet.  — 
Derimod  kan  det  antages,  at  man  i  alle  Landsdele  kunde 
paa  fremmed  Grund  tage  eller  fælde  det  paa  egen  Grund 
opjagede  Dyr  (jus  sequelæ,  die  Jagdfolge).  Denne  Set  er 
for  det  Første  saa  grundet  i  Sagens  Natur,  at  den  kan  an- 
tages erkjendt  af  vor  sædvansmæssige  fiet,  om  vore  Love  end 
ikke  omtale  den.  Den  findes  omtalt  i  de  saliske  og  lom- 
bardiske Love,  i  Sachsenspiegel  og  SchwabenspiegeP)  og  i  de 
*  norske  Love^),  og  vi  have  for  Danmarks  Vedkommende  fra 
en  senere  TTd  en  udtrykkelig  Anerkjendelse  af  denne  Rets 
Existens  i  .et  Svar  af  Viborg  Landsting  af  7de  Aug.  1459 
(DipL).  Da  en  Mand  dér  paa  Tinget  forespurgte,  om  han 
ikke  havde  Ret  til  en  Raa,  som  han  havde  jaget  paa  sit 
Enemærke,  og  hvis  ene  Ben  han  havde  afskudt,  hvorefter 
den  var  løbet  ind  paa  en  Andens  Grund,  svarede  Tinget,  at 
naar  en  Mand  saaledes  rejser  Dyr  i  sit  Enemærke  og  gjar 
det  saar  og  følger  det  med  Hunde  tilstede,  har  Ingen  bedre 
Bet  dertil  end  han. 

Efter  saaledes  at  have  forsøgt  at  udrede,  hvad  Lovene 
lære  om  de  ældste  Ejendomsforhold  til  Skov  samt  om  Jagten, 
skulle  vi  gjennem  de  øvrige  historiske  Kilder  og  Jordebogen 
søge  en  yderligere  Belysning  af  disse  Forhold  og  særligt  ud- 
finde, naar  Kongens  Ret  til  en  Skov  indtræder.  Vi  have  da 
først  nogle  historiske  Efterretninger,  der  synes  at  give  et 
almindeligt  Svar  paa  Spørgsmaalet. 

1  Følge  Saxo  solgte  Svend  Tveskjæg  for  at  skaflFe  sig  en 
Løsesum  til  Udkjøbelsen  af  sit  Fangenskab  Skovene,  og  disse 


1)  Stieglitz  1.  c.    s.  27,  J2. 
«)  Brardt  I.  c.    S.  243.  * 


Salg  af  Statens  SkoTe.  351 

ble  ve  kjøbte  af  private  Familier  eller  hele  Befolkningen;  det 
Første  skete  i  Jylland,  medens  i  Skaane  og  Sjælland  Be- 
boerne skøde  sammen  og  kjøbte  Skovene*).  Denne  Be- 
retning bekræftes  af  Svend  Aagesen,  der  skriver,  at  de  Danske 
dengang  først  fik  Andel  i  Skove  og  Lunde  ^).  Derimod  for- 
tæller Anonymus  Roskildensis  i  sin  Krønike,  at  det  var 
Harald  Hejn,  som  først  gjorde  Skovene  fælles®).  Med 
Hensyn  til  Tiden,  da  denne  Forandring  i  Ejendomsretten 
til  Skovene  indtraadte,  maa  man  vist  holde  sig  til  de  to 
første  Forfatteres  samstemmende  Vidnesbyrd.  Derimod  kunde 
de  af  Anonymen  om  det  Passerede  brugte  Udtryk,  som 
stemme  med  Svend  Aagesens  Udsagn,  lede  ind  paa  den  For- 
staaelse  af,  hvad  der  skete,  at  Kongen  tilstod  Folket  Andel 
i  Skovene  (communes  fecit  silvas),  det  vil  sige;  Brugsretten, 
Ket  til  Græsning,  Oldengang,  Hugst  osv.  Mere  ligger  ikke 
direkte  i  det  brugte  Udtryk,  og  det  maatte  derfor  opgives  af 
disse  Kilder  at  finde  noget  om  Ejendomsretten  til  Sko 
vene.  Da  imidlertid  de  af  Saxo  brugte  Udtryk  antyde 
et  Salg  af  selve  Ejendomsretten ,  og  da  i  al  Fald  saa  meget 
er  vist,  at  der  ikke  var  nogen  Forskjel  i  de  enkelte  Lands- 
dele i  Omfanget  af  den  Brugsret,  som  var  tilstaaet  Beboerne 
af  Almindingsskovene,  bør  man  maaske  dog  rettest  forstaa 
Beretningerne  saaledes,  at  det  er  om  selve  Ejendomsretten 
til  Skovene  der  bestod  ulige  Regler  øst  og  Vest  for  Store 
Bælt. 

Vi  skyde  foreløbigt  de  nysnævnte  Beretninger  til  Sid« 
og  søge  til  andre  Kilder,  hvoriblandt  Jordebogen,  for  at  finde 
de    paa  Kong  Valdemars  Tid  gjældende  Regler,    for  endelig 


^)  Saxo  492:  Enimvero  Scani  ae  Sialendenses  communes  sylvas  publico 

ære  comparaverunt.    Apud  Jutiaro  Tero  non  nisi  familiis  propiuqul- 

tatis  serie  cohærentibus  emptio  communis  fuit. 
')  Ser.  1.  54:  Dani  a  rege  silvarum  et.  nemorum  tune  primum  communia 

impetrarunt. 
*)  Ser.  I.  378:  Hie  silvas  a  solis  potentibus  obsessas   communes   fieri 

jussit. 

23 


1 


352  Gnrødregalerne. 

atter    at   sammenholde   dem   med    det     af  Historieskriverne 
Berettede. 

Vi  begynde  med  Landets  østlige  Egne  og  tage  Hal- 
land  for  os.  Vi  mede  her  farst  Beretningen  fra  Knyt- 
linge  Saga,  hvorefter  Kongen  har  en  Baadighed  over  Skoven, 
saa  at  han  kan  forbyde  Alle  at  bruge  den;  men  kan  denne 
Bet  gjælde  alle  hallandske  Skove?  —  Vistnok  ikke.  Sagaen 
taler  kun  om:  mørk  thå  er  ek  å  oc  her  ligger  nær  ydr; 
konungs  mørk  liggr  yfir  ofan  allt  Halland.  Kongen  synes 
saaledes  kun  at  være  Ejer  af  den  store  Skov,  der  maa  an- 
tages dengang  at  have  strakt  sig  øst  for  dette  småle  Land- 
skabs mere  frugtbare  Kyststrækning  og  udgjorde  Grænsen 
mod  Gøtarige,  hvilken  Skov  Saxo  (S:  "^29)'"'"Cpaar'6m- 
'TStemrémus,  quod  Hallandiam  a  Gothia  secernit.  I  Følge 
Jordebogen  hører  nu  til  Kronen  »tota  silua,  que  dicitur  al- 
minning  et  opida  inde  facta  et  omnes  silue  adjacentes«,  og 
her  sigtes  vistnok  ogsaa  alene  til  den  samme  store  Almin- 
dingsskov.  Hvad  der  hørte  til  denne,  kan  nu  vanskeligt 
afgjøres,  og  det  bliver  derfor  ikke  let  at  se  om  de  Aktstykker, 
vi  strax  skulle  anføre,  angaa  Dele  af  denne  Skov  eller  andre 
Skove.  I  Følge  Knytl.  Saga  havde^Hallandsfarerne  efter  gammel 
Sædvane  Ret  til  at  bruge  Skoven.  1 1 76  skjænkede  Valdemar  I 
Munkene  i  Esrom  en  Jord  i  Halland,  som  hidtil  havde 
tilhørt  ham,  og  gav  dem  tillige  Eet  til  som  Landets  øvrige 
Beboere  at  hugge  Træer  i  Skoven^).  I  de  dér  brugte  Ud- 
tryk, som  ikke  nævne  Kjøb  eller  anden  særlig  Adkomst  til 
Grunden  (terram  quandam  in  Hallandia  ad  nos  hactenus 
pertinentem),  ligger  nærmest,  at  Jorden  var  Ryd  eller  an- 
den Bestanddel  af  Almindingen ;  men  det  er  i  hvert  Fald 
vist,  at  der  ved  de  sidste  Ord  hentydes  til  samme  Brugsfor- 
hold, som  nævnes  i  KnytL  Saga.  —  1177  befaler  samme 
Konge  Beboerne  i  Fauraas  Herred,  at  de  ikke  hindre  Esrom 
Kloster   i   at   bruge   den    Part   i    Glumstenskoven ,    hvilken 


*)  D.  A.  M.  I.  40. 


Haliandft  Skove.  353 

Absalon  havde  givet  dem ;  de  skulde  have  fuld  Bet  til  der  at 
hugge  grønne  Træer,  samle  Evas,  koge  Salt  og  drive  Svin 
paa  Olden  ^).  Da  Absalon  siges  at  have  skjænket  dem 
Skoven,  kan  der  ikke  sigtes  til  en  Skov,  som  Kronen  har 
havt  Bet  til;  naar  Kongen  i  Slutningen  af  Brevet  tilføjer  en 
Trusel  om  at  ville  forbyde  dem  Skoven,  hvad  der  bringer 
Tanken  hen  paa  Fortællingen  i  Knytl.  Saga,  maa  Betten 
hertil  vel  nærmest  Ugge  i  den  »r^æ  majestatia  autoritas«, 
som  anføres,  og  ikke  i  nogen  Kronens  Ejendomøret  til 
Skoven.  Det  maa  vist  desuden  antages,  at  det  er  samme 
Forhold,  som  berøres  i  Absalons  Brev  af  1177*),  hvorved 
han  bekjender,  at  det  af  Klosterbrødrene  var  bevist,  at  de 
havde  kjøbt  de  Skove,  hvis  Brug  Fauraas  Herreds  Beboere 
bestrede  dem ,  af  de  rette  Ejere  (a  justis  possessoribus  se 
adeptos  fuisse).  Ligeledes  høre  de  Skove  i  Toagher,  som 
Absalon  gav  Klostret,  vistnok  ikke  til  denne  Kronens  almin- 
delige Skov.  Klostrethavde  her  Brugsret  over  Skoven  »secundum 
funiculum  distributionis«  og  desuden  en  særlig  Del  af  Skoven, 
som  var  kjøbt  af  Bygden  (»unam  specialem  partem  ejusdem 
silvæ,  quam  a  ^cohabitatoribus  emit«^).  Den  Skov,  som 
Beboerne  kunde  afhænde  og  udstykke,  kan  ikke  have  tilhørt 
Kronen.  Besultatet  bUver  saaledes,  at  vi  i  Halland  kjende 
foruden  Kronens  store  Skov,  Almindingen,  Skove,  som 
tilhørte  Byerne,  Fællesskove,  og  endelig  Privates  Skove, 
Enemærker.      Forskjellen   mellem    disse    maa    bestemmes 


^)  D.  A.  M.  I.  43:  ut  de  cetero  præfalis  fratribus  nostrfs  de  Esrom  io 
Dullo  coDlrarii  sitis,  sed  omnimodis  præfata  silva  sua  æqve  vobis 
uti  permittatur;  Videlicet,  stantia  <fe  \ireDlia  in  ea  succidere  utvos, 
sal  coqvere,  glandibus  porcos  pascere,  &  in  omnimodam  utilitatem 
suam  ut  \os  \ertere,  &  \eniendo  tam  per  mare,  qvam  per  terras 
nullo  prohibente  ad  sua  loca  deducere  .  .  Scriptom  q^ippe  est, 
Id  qTo  q\is  peccat  in  eo  punielur.  Et  sicut  \os  fratres  a  præfata 
silva  prohibetis,  ila  <fe  nos  regiæ  majestalis  auctoritate  ab  eadem 
silva  vos  prohibemus. 

^)  Hallands  Fornminnes  Fdrenings  Årsskrift.    ].  Handlingar.    S.  7. 

»)  Ser.  IV.  471. 

23* 


354  G  ru  Dd  regalerne. 

saaledes,  at  Almindingsskoven  ejes  af  Kongen,  der  kun  til- 
lader Beboerne  at  bruge  den,  men  forbeholder  sig  Grunden, 
saa  at  Byer,  byggede  paa  den,  ere  hans  (jfr.  Konungleflisten: 
opida  inde  facta).  Dernæst  kan  det  kun  tilkomme  Kongen 
at  udstykke  eller  dele  den.  Fællesskoven  ejes  af  Landsbyen, 
som  bruger  den  efter  enhver  Bymands  Kvotadel  i  Marken 
eller  deler  den  i  Mtisk  udsondrede  Parter,  ligesom  Stykker 
af  den  naturligvis  kunne  afhændes,  naar  alle  de  Berettigedes 
Samtykke  kan  faas. 

I  Skaane  gjenfinde  vi  omtrent  lignende  Forhold.  I 
Falge  den  almindelige  Regel  er  jo  Almindingen  Kongens. 
I  Listen  over  Konunglef  findes  under  Skaane:  Omnes  insule 
que  vocantur  alminning  et  opida  ex  eis  facta,  og  derefter 
Alminning.  Dette  sidste  Ord  bør  ganske  vist  ikke  for- 
tolkes som  nogen  bestemt  Lokalitet;  det  indeholder,  at  lige- 
som alle  Oer,  der  maa  kaldes  Almindinger,  ere  Kronens, 
saaledes  ere  ogsaa  paa  det  faste  Land  de  Strækninger,  der 
have  denne  Karakter,  Kronens.  Kronens  Bet  til  Almindingen 
viser  sig  nu  for  det  Første  i,  at  alle  Byer,  der  rejse  sig  ved 
at  denne  forsvinder,  ere  Kronens  Eje  (jfr.  de  nys  anførte  Ord 
af  Konungleflisten  og:  Nosby  cum  attinenciis  suis  scilicet 
sygthæsore  cum  ceteris  uillis  factis  de  alminning).  I  en 
Registrant  over  Kallundborg  Slots  Papirer  (Gehejmearkivet) 
omtales  nogle  Breve  af  Kong  Knud  den  Sjette  og  en  Kong 
Erik  om  Benyttelsen  af  Almindingen  i  Albo  Herred,  hvori 
ogsaa  denne  Konges  Ejendomsret  til  Grunden  er  omtalt. 
Kongen  tillader  Beboerne  af  Ingelstad  og  Jærrestad  Herreder 
at  nyde  den  nævnte  Almindingsskov,  hvis  Grænser  nærmere 
bestemmes,  »dennem  til  Gode,  men  Grunden  skal  høre 
os  til»^). 


^)  Ittem  Biscop  Byrgis  breff  met  bispen  aff  Fin  oc  andre  gode  mendU, 
en  Tidisse  af  koningh  Bricks  breff  oc  koning  Knudts  breff,  at  the 
haffue  wnt  oc  giffuit  alle  thenom,  som  bo  ij  Jerestadt  oc 
Ingelstedt  herrit,  alminding  Skou  ij  Aibo  herrit  øster  ind 
til  haffuit   paa   en  side  oc  siden   ind    till  skoumerckea,    som  effter 


Skaanes  Skoye.  355 

Det  skal   dernæst  underseges,    hvilke  Rettigheder  over 
Skoven  Kongen  havde  overladt  Beboerne   af  denne  Landsdel. 
—  At  Skaaningerne  havde  Ret  t^^^dengang^^%_dergs  Svin 
og  til^JL^aamle  Vindfælder,  maa  vel  antages,  men  havde  de 
Bet    til  Hugst   af  grenne  Træer?    Sk.  L.  XI.  12  taler  rig- 
tignok  ganske  i  Almindelighed  om  at  man  »fællær  træ  innæn 
Almænnings  skoghe«,  men  det  er  dog  dermed  ikke  givet,  at 
Hugst  var  tilladt  i  alle  Almindingsskove.    Forordningen  for 
Bara    Herred,    der  vel   rettest  maa  anses  for  en  Forordning 
for   hele   Skaane,    idet   vi    tilfældigt   kun  have    bevaret  et 
Exemplar  bestemt   for  dette  ene  Herreds  Beboere,    siger  nu, 
at  det  skal  være  disse   tilladt  at  hugge   Træer  i  Alt,   hvad 
der   kaldes  Alminding  og  er  svoret  dertil,   undtagen  i  hvad 
der  fra  gammel  Tid   er  regnet  til  vore  Orer   (exceptis  notris 
antiquis  horis).    Vi  standses    her  ved  den  tvivlsomme   For- 
staaelse  af  Ordet  Ore,  hvilket  jo  forekommer  saa  ofte  i  ældre 
Aktstykker  og  i  Stednavne   og  er  fortolket    paa  yderst   for- 
p.      skjellig  Vis.    Vist  er  det,  at  alt  dyrket  Land  falder  udenfftr 
Begrebet  Ore,  men  ligésaa  uafgjort  er  det  endnu,  om  det,  der 
betegnes  clérvéd  er  skovklædt  Grund,  hvad  flere  Omstændigheder 
kunde  tale  for^  eller  stenet  vild  Jord,  hvad  den  faktiske  Ka- 
rakter af  mange  af  de  Steder,  der  endnu  benævnes  Ore,  kunde 
lede  til^.     Vi  kunne  heldigvis  helt  undgaa  Fortolkningsforsøg 
og  vinde  mere  direkte  ind  paa  Sagen.  — -  Der  kan  idet  fore- 
liggende Lovsted  ikke  vel  være  Tale  om  Andet  end  Grund, 
begroet  med  Skovtræer,    ej  blot  med  Krat  og  Lunde;    kun  i 


staar,  som  er  til  Fiske,  Maglesteen,  Oxne  \vadt,  Huide  tre,  Kerlige 
beck,  Gede  mose.  Høge  blambers  beck,  Lierbeck,  Langerødtz  kilde, 
Bockeiydtz  Staff,  Øre  beck,  Østre  vele,  Suine  vele  oc  Homaiid 
Spange  for  vden  Hiorles  egen  heinede  oc  Bolde  skou  paa  then  an- 
den side,  som  the  tilforn  haffue  hafft,  saa  vnde  wy  ihenom  her 
efifter  at  nyde  skoen  thenom  till  gode,  men  grunden  schall  børe  os 
til.  Datum  Helsingborg,  Anno  dominl  1393  Idus  Junii. 
')  Jfr.  N.  M.  Petersen,  Saml.  Afh.  J.  153;  O.  Nielsen,  Jordebogen  128; 
Rietz,  Ordbok  ofver  svenska  ailmoge-språket  s.  v.  Ora. 


356  Grondregalerne. 

Skove  kan  Kongen  ville  forbeholde  sig  Enehugst.  Lægger 
man  nu  Mærke  til,  at  Ora  i  Følge  den  skaanske  Folkedia- 
lekt betyder  en  sær  stor  Skov^),  og  at  der  af  saadanne 
Orar  findes  flere  rundt  ora  i  de  forskjellige  af  Skaanes 
Herreder,  Sj5bo-ora,  Tostarpa-ora  osv.,  kan  man  vist  med 
Sikkerhed  fortolke  det  ovenfor  anCarte  Lovsted  saaledes,  at 
Skovhugst  er  forbudt  Banderne  i  disse  Kongens  store  Orer, 
men  i  øvrigt  er  fri.  Som  en  Orund  til  at  Kongen  saaledes 
forbeholder  sig  visse  Skove,  kan  det  tænkes,  at  han  har  villet 
drive  enkelte  Skove  saaledes,  at  der  af  dem  altid  havdes  de 
fornødne  Mastetræer,  Skibstømmer  eller  andet  stort  Tømmer, 
og  jeg  bestyrkes  deri  ved  den  Udtalelse  i  Processen  mod  Johan 
Grand,  at  Kongen  inddrog  de  pantsatte  Ejendomme  Lyster, 
Blekingen  og  Orken  til  Gjange  og  Vilands  Herred  fordi  det 
oplystes,  at  de  gode  Træer,  passende  til  høje  Bygninger  og 
Skibe,  som  voxede  der  i  Skovene,  vare  efter  Ærkebispens 
Godtykke  blevne  omhugne  og  anvendte  til  Bygning  af  Skibe 
eller  Huse  paa  hans  og  hans  Venners  Gods-). 

Det  kan  endvidere  tænkes,  at  Kongen  har  udelukket  alle 
Private  fra  at  benytte  enkelte  af  de  starre  Skove,  fordi  han 
i  dem  har  villet  skaffe  sig  et  Jagtdistrikt  til  Fredning  af 
større  Vildt.  At  der  fandtes  saadanne  Enemærker  eller  Parker 
allerede  paa  Valdemar  Sejrs  Tid,  lærer  os  Haand&stningen 
1326   §   30:    Item   rex  nullam  paark   sibi   pro   sua   vena- 


*)  Rietz,  1.  c. 

•)  Scr.  VI.  281:  Item  dicit,  quod  cum  dictus  Archiepiscopus  eidem 
regi  4800  marcas  mutuasset  et  Blekingiam ,  Lystriani  oc  Witlandtx 
herrit  cam  suo  deserto  et  deserto  de  Gytbingeherrit,  qaod  vulgariter 
dicitur  Ørcken,  obligasset  idem  Rex  et  tradidisset  dicto  Archiepiscopo 
etc.  287:  Sed  cum  in  sylvis  dictarum  terrarum  arbores  abun- 
darent  pulcræ  et  ad  ædiflcia  magna  et  navigia  aptæ,  et  cum  ad 
aures  Jpsius  Regis  post  modum  pervenisset  dictas  sylvas  dictarum 
terrarum  per  eundem  dominum  Johannem  Archiepiscopum  pro  magna 
parte  esse  destructas  et  radicitus  succisas  et  ad  naves  magnas  et  ad 
domorum  ædiflcia  in  suis  terris  et  amicorum  suorum,  sicut  voluit, 
conttraenda. 


Sjsllands  SkoTe.  357 

cione  usurpabit  nisi  ea,  que  paark  fiierunt  tempore  regis  Wal- 
demaii 

Ved  at  nævne  Pantsætningen  til  Johan  Grand  ere  vi 
allerede  komne  til  at  omtale,  at  Kongen  tillagde  sig  Ejen- 
domsret til  Skovene  i  Bleking  og  Lyster,  og  dette  steip- 
mer  da  ogsaa  med  den  almindelige  Udtalelse  i  Fortegnelsen 
over  Eonunglef :  omnes  terre  et  silue  ceteraque  eis  attinencia, 
in  quoram  possessione  tune  erat  dominus  rex,  quia  non  erant 
alienata,  simiUter  et  omnia  que  babebat  lystær. 

Listen  over  Eonunglef  i  Sjælland  nævner  flere  Skove: 
arwith  et  opida  inde  facta.  Martheme  cum  silua  sua.  Grip- 
scogh  cum  atiinenciis  suis.  Lyngby  cum  attinenciis  suis 
scilicet  bouæscogh  et  cetera.  Skipby  cum  hornswith.  Wor- 
thingburgh  cum  tota  stenswith.  quicquid  est  extra  brothæ 
preter^)  sæbæksore  et  omnia  oppida  facta  de  stenswith. 

Hvis  man  i  det  Hele  skulde  tænke-  sig  et  Grundlag, 
hvorefter  Skov  kunde  være  forbleven  i  Kongedømmets  Eje  efter 
et  almindeligt  Salg  af  disse  fra  Kongens  Side,  maatte  det  vel 
enten  være  dette,  at  Skoven  var  et  Tilliggende  til  en  Kronens 
Gaard  (Martheme  cum  silua  sua),  eller  at  en  fra  Hedenskabet 
arvet  hellig  Lund  var  overgaaet  i  Kronens  Besiddelse,  eller 
endeUg  at  Skoven  var  saa  overordentlig  udstrakt,  at  den  ikke 
ved  de  af  Historien  omtalte  Salg  vilde  kunde  finde  en  Kjeber 
i  de  omliggende  Byer.  Denne  sidste  Omstændighed  synes 
især  at  være  Grunden  til,  at  Skove  i  Sjælland  endnu  tilhare 
Kronen.  »Silva  ørwith,  quæ  est  non  longe  ab  Esrom« 
omtales  i  Sora  Klosters  Gavebog  (Ser.  IV.  469),  og  allerede 
Absalon  havde  af  Kronen  erhvervet  Besiddelser  i  den,  vistnok 
liyd.  Villingerad  i  Esbanderup  Sogn  siges  at  ligge  i  denne 
Skov  (Danske  Mag.  4.  Kække  H.  338).  Dens  Udstrækning 
kjende  vi  nu  ikke,    men  vitterligt  er  det,   at  flere  Byer  ere 


^  tPreter«  OTersætUs  af  Dr.  Nielsen  (S.  131)  urigtigt  ved  tforuden«  I 
Stedet  for  »med  Undtagelse  af«;  thi  Roeskiide  Bisp  ejede  »tota 
silua  dicta  Sæbexoræi,  der  laa  i  Kastrup  Sogo  (se  Ser.  VII.  8). 


358  Grondregaierne. 

opBtaaede  paa  dens  Grund^).  Hornswith  var  en  stor 
Skov,  der  bedækkede  største  Delen  af  Horns  Herred,  og  Jæ* 
gerspris  Skov  udgjer  endnu  Levning  deraf.  Stenswith  var 
endelig  en  meget  stor  Skov  i  Vordingborgs  Omegn.  ^Naar 
til  disse  vidtstrakte  Skove  i  Listen  endnu  fejes  de  tvende, 
Gribskov,  som  nu  er  den  sterste  i  Danmark,  og  Lyngby 
Skove  (Dyrehaven),  vil  det  ses,  at  vi  i  Eonungleffortegnelsen 
efter  al  Rimelighed  kun  finde  de  meget  store  sjæl- 
landske Skove  nævnte,  og  hvis  man  ter  sætte  det  i  For- 
bindelse med  Beretningen  om  Kongernes  Salg  af  de  danske 
Skove,  kan  vel  næppe  Åndet  faas  ud,  end  at  de  her  nævnte 
ere   de  dengang  ikke  solgte. 

Men  fandtes  der  da  ikke  mange  andre  Skove  i  Sjælland 
paa  Valdemar  Sejrs  Tid,  som  maatte  kaldes  Almindinge  og 
saaledjBS  tilhøre  Kronen?  Jeg  tror  det  ikke.  Selv  om  det 
kan  paavises ,  at  Kongerne  i  en  noget  senere  Tid  ejede  endnu 
mange  flere  Skove,  vil  det  ikke  omstede  den  Antagelse,  at 
Konungleflisten  vil  opregne  de  Skove,  til  hvilke  Kongen  paa 
den  Tid  ansaa  sig  berettiget.  Man  skal  erindre,  at  Kronen 
stadigt  udvidede  sine  Fordringer  og  segte  at  drage  Skove  ind 
under  Begrebet  Alminding,  som  i  Virkeligheden  vare  i  en 
Landsbys  elier  flere  Byers  Eje  og  altsaa  vare  Fællesskove, 
ikke  Almindinger. 

Jordebogen  lærer  os  Intet  om  Brugsretten  til  Skovene. 
Ligesom  vi  fandt,  at  Skaanes  og  Hallands  Beboere  havde  Bet 
til  at  benytte  de  Skove,  som  tilhørte  Kronen,  hyppigt  énd- 
ogsaa  Hugstret  i  disse,  saaledes  kan  det  meget  vel  være,  at 
de  Omboende  havde  enten  tilkjøbt  sig,  eller  af  Kongen  som  en 
Gunstbevisning  faaet  tilstaaet  Ret  til  Brugen  af  Kronens  Skove  i 
S|)ælland.    Over  Hor  ns  vid  havde  saaledes  i  det  16de  Aarh. 


^)  Kong  Erik  skjøder   1271    til    Esrom  Kloster   •molendinum    noslrum 

eorum   monasterio   vicinum,    quod  Sotæ  djcitur*.     Suhm  X.  1001. 

Da  Overdragelsen  sker  »de  fldeiium  nostrorum  cousilio«,   har  Ejen- 

.  dommeo  vist  yæret  Koouoglef  og   hørt   til  TilliggeDdet   til    Ørwitb 

eller  de  paa  dennes  Grund  opstaaede  Byer. 


Jyllands  Sko^e.  359 

nærboende  Adelsmænd  og  Åndre  ment  at  hav«  erhvervet  en 
sædvanemæssig  Brugsret,  men  et  E»rev  af  Frederik  II  af  2den 
Okt.  1568  ndtaler,  at  »Ingen  uden  han  og  Kronen  har 
fiettighed  til  samme  Skov%  og  forbyder  Enhver,  enten  af 
Adel,  Præster  eller  Bander,  at  bruge  Skoven.  Ved  nogle 
senere  Breve  tilstaar  Kongen  dog  enkelte  Adelsmænd  starre 
Rettigheder^).  1  et  Priv.  for  Vordingborg  Kjabstad  af  t2te 
Dec.  1415  giver  Kong  Erik  Borgerne  dersteds  Set  til  at  hu^e 
deres  Ilde  brændsel  i  S  ten  s  vid,  som  de  tilforn  var  van  at 
gjare,  og  naar  Skoven  bærer  Olden,  at  drive  deres  Svin  did 
imod  at  svare  Oldeiigjæld. 

Listen  over  Konunglef  anfarer  endelig  for  Jyllands 
Vedkommende  hverken  en  alniindelig  Adkomst  eller  enkelte 
Skove.  Uluæscogh  i  Vendsyssel,  hvilken  ikke  længere  kjendes, 
Hanæwith,  der  efter  al  Sandsynlighed  har  været  Tilliggende 
til  en  kongelig  Gaard-),  og  Jarnwith,  der  var  et  helt  Di- 
strikt, staa  som  Undtagelser.  Der  maa  i  Jylland  have  været 
en  Mængde  Skove,  som  vare  Kronens;  dette  lærer  for  det 
Farste  Beretningen  hos  Saxo,  som  siger  at  Skovene  dér  kun 
gik  over  i  enkelte  Familiers  Eje,  medens  Landsbykommunerne 
ikke  kjabte  dem,  for  det  Andet  Jydske  Lovs  almindelige  Ud- 
talelse om,  at  i  Almindingsskoven  ejer  Kronen  Grunden.  De 
i  Listen  nævnte  Skove  have  da  af  en  anden  Grund,  som 
Parker  eller  Kronens  Enemærker,  staaet  i  najere  Forhold  til 
Kronen  eller  under  Statens  særlige  Opsyn. 

Om  Fy  en  gjælder  det  Samme  som  om  Jylland.  Hæg- 
næthscogh  juxta  mæthælfar,  tota  sihia  in  hægnæzholm  pre- 
ter  mesyng  et  salris,  staa  i  Listen  som  Undtagelser,  —  og 
vi  kunne  ganske  vist  sage  Grunden,  hvorfor  de  opfares,  deri 
at  Kongen  har  gjort  disse  Skove  til  særlige  Jagtdistrikter, 
Kongsparker,  hvorfor  »hegnet«,  som  foran  er  vist,  ogsaa  er 
bleven  optaget  i  deres  Navn. 


')  Aon.  f.  N.  Oldkyudjgbed  1855.    S.  66  IT. 
S)  O.  NielMR  S.  126. 


360  Grandregalenie. 

Vi  have  ^aaledes  sagt  at  udfinde,  hvilke  Skove  i  de  en- 
kelte Landsdele  have  været  ansete  for  Kronens,  og  hvorledes 
Eonungleflisten  i  det  Hele  stemmer  med  de  avrige  Kilder. 
Vi  skulle  her  gjentage  nogle  af  de  vigtigste  Resultater,  vi 
kom  til. 

1.  For  Skaanes,  Hallands  og  Blekings  Vedkommende 
giver  Konungleflisten  en  mere  almindelig  Angivelse  af  hvad 
der  er  Kronens,  for  Skaanes  Vedkommende  ved  supplerende 
at  nævne  »Alminning*,  for  Hallands  ved  at  anfare  den  store 
Grænseskov  med  tilliggende  mindre  Skove,  for  Blekings  ved 
at  angive,  at  Kongen  ejer  alle  Skove,  de  alene  undtagne, 
som  han  netop  havde  afhændet. 

2.  I  Sjælland  ejede  Kronpn  kun  de  udtrykkeligt  nævnte 
Skove. 

3.  Konungleflisten  nævner  ingen  af  Jyllands  og  Fyens 
Almindingsskove. 

4.  Om  Ejendoirsretten  til  Skovene  lader  sig  Intet  ud- 
.    lede  af  de  Brugsrettigheder  over  dem,    der  maatte  være  til- 

staaede  de  Omboende.     I  de  færreste  af  Kronens  Skove  var 
Jagt  og  Skovhugst  forbeholdt  Ejeren. 

Det  Udfundne  kommer  i  det  Hele  ikke  i  Strid  med 
'  Saxos  Beretning  om  Salget  af  Skovene  og  den  forskjellige 
/  Maade,  hvorpaa  dette  blev  iværksat.  Det  viser  sig,  at  der  paa 
]  JydskeLovs  Omraade  fandtes  langt  færre  Skove,  der  til- 
'  hørte  enkelte  Landsbyer,  end  i  de  andre  Provinser ;  de  Skove, 
;  hvorover  Byerne  havde  Brugsret,  vare  Almindinger,  hvor 
\  Kongen  ejede  Grunden;  i  Sjælland  synes  det  som  endog 
^,^.^'^5  de  fleste  Skove  ere  gaaede  over  i  Bymenighedernes  Eje,  me- 
dens der  paa  Skaanske  Lovs  Omraade  var  en  saa  stor 
Mængde  Skove,  at  selv  om  mange  af  disse  vare  solgte  til 
Menigheder,  Kongen  dog  beholdt  betydelige  Besiddelser  i 
Skov  tilbage. 

Det  kan  i  evrigt  antages,  at  der  paa  en  Mængde  Steder 
herskede  Jiden  Klarhed,  om  hvem  egentlig  ^Ejendomsretten  til 
Skoven    tilkom.    TJm    Rettigheden   over  Grunden,    hvori 


Kongernes  Ejendomsret  til  SkOTe.  36 1 

EjeDdomsretteDS  egentlige  Ejærne  kom  frem,  var  der  sjældent 
Tale,  og  de  i  vidt  Maal  erhvervede  Brugsrettigliedpr  gave  det 
ofte  Udseende  af,  at  Ejendomsretten  fandtes  paa  et  helt  andet 
Sted  end 'fivor^aétt  irtttelfgTviir 

Kilderne  lære  os  endvidere,  hvor  usikkert  Ejendomsfor- 
holdet til  Skove  var.  Kongen  ses  uhindret  at  tilstaa  Be- 
nyttelsesret  over  Privates  Skove.  Vi  skulle  ikke  særligt  op- 
holde os  ved  at  Hertug  Kristoffer  1316  og  Prins  Valdemar 
1340  ganske  i  Almindelighed  love  Stralsunds  Borgere,  at  det 
skal  være  dem  frit  for  at  samle  Brænde  og  hugge  i  Landets 
Skove,  naar  de  blive  Konger,  da  Løfter  jo  let  blive  for 
rundhaandede  ^).  Derimod  er  det  værdt  at  bemærke,  hvor 
hyppigt  Kjabstadborgerne  faa  Brugsret  over  de  nærliggende 
Skove;  saaledes  Stege  1268  og  Faaborg  i  forskjellige  Priw. 
over  Skovene  i  deres  Nærhed,  Æbeltoft  Borgere  over  Skoven 
Uwith.  Da  der  1221  oprettes  et  Fyr  paa  Falsterbo  giver 
Kong  Valdemar  en  almindelig  Tilladelse  til  at  skære  Træer  i 
Skovene  til  dets  Vedligeholdelse:  »ligna  ad  hoc  necessaria  in 
regno  nostro  secandi  liberam  concedimus  facultatem«^). 

Til  disse  vidtgaaende  Dispositioner  haves  et  naturligt 
Modstykke  i  de  Lafter,  Kongerne  stadigt  maa  afgive  om  ikke 
at  krænke  Ejendomsretten  til  Skovene.  I  Abels  Frdg.  1251 
§  6  nævnes  blandt  de  Uretfærdigheder,  som  skulle  afskaffes, 
dette,  at  Kongerne  lader  hugge  i  Privates  Skove.  I  Følge 
Erik  Men  veds  Priv.  for  Skaane  1317  §  4  skal  Kongen  ikke 
lade  hugge  i  nogen  Enemærke-Skov  uden  Ejernes  Villie,  og 
efter  Haandfæstningen  af  1 326  §  33  skal  Kongen  saa  vel  som 
enhver  Anden  af  hvilkensomselst  Stand  være  ligesaa  lidt  be- 
rettiget til  at  fiske  i  Andenmands  Fiskevand  som  til  at  hugge 
i  Skove  uden  rette  Ejers  Villie"), 


1)  Dlpl.  S^ec.  III.  285.    IV.  715. 

*)  Dipl.  Svec.  I.  687. 

•)  Frdg.  1251.  i  6:  injasta  gravamlna  reYOcentur  .  .  .  suceisio- 
nes  ex  parte  regis' in  silvis  alieois.  Hdf.  1326  {  33:  Item  do- 
minus    rex   aat  allquis  alius,    cujuscumque  coDdicioois,   dignitatis 


362  Graodregalerne. 

I  Falge  det  sidste  Lovsted  skulde  Kongen  synes  ogsaa 
at  have  krænket  de  Privates  Eneret  til  Fiskevand,  og  i  det 
Hele  har  Begjeringen  vist  ofte  været  ukjendt  med  Omfanget 
af  Kronens  Begaler  eller  tilladt  sig  betydelige  Overgreb. 
Kongerne  synes  saaledes  stundom  ved  Tilstaaelse  af  Brugs- 
rettighed over  den  Kjebstæderne  omgivende  Grund  at  have 
krænket  de  dér  boende  Banders  Bettighed.  Mon  Kongen 
ik^e  standom  har  ment,  at  han,  fordi  han  har  en  Bet  over 
det  Udyrkede,  har  en  Bet  over  Andres  Marker,  naar  Ævret 
er  opgivet  og  de  laa  i  Fælled?  Aabenraa  havde  Græsning  paa  7 
Byers  Marker,  hvilket  Kong  Valdemar  havde  skjænket  den,  og 
det  ses  af  Byens  Skraa  §  4,  at  han  ved  Kjab  af  Jorder  har 
skaffet  Byen  i  al  Fald  nogle  af  disse  Bettigheder,  men  mon 
Kongerne  ellers  have  taget  slige  Hensyn?  I  det  16de  Aarh. 
maatte  tvende  Kjabstæder  opgive  deres  Brugsret  over  nærlig- 
gende Byers  Marker,  uagtet  de  havde  Kongebreve  derpaa. 
Kjage  mistede  ved  Bettertingsdom  af  1590  (GI.  D,  IV.  193) 
den  Bet,  Byen  havde  til  Græsning  paa  den  anden  Side  af 
Aaen;  i  Præmisserne  paaberaabes  vel  forskjellige  Grunde, 
men  som  et  Præjudikat,  hvorpaa  der  særligt  lægges  Vægt, 
anferes  en  Dom  af  Fr.  Il  og  Danmarks  Biges  Baad  af  1574  i 
en  Tvist  mellem  en  adelig  Dame  og  Borgerne  i  Faaborg  om 
Skovhugst,  Gjærdsel  og  Græsning  over  Horne,  Svaninge  og 
Digernæs  Marker,  hvorved  kjendtes,  at  Borgerne  skulde  have 
det  i  Lodsejernes  Minde.  Herved  er  imidlertid  at  bemærke, 
at  Faaborgs  Bet  til  Græsning  paa  de  nævnte  Steder  bliver 
bekræftet  Byen  af  Erik  Menved  1313  som  en  fra  gammel  Tid 
den  tilkommende  Bet,  og  at  Kongen  kunde  synes  at  have  hayt 
Kompetence  til  at  tilstaa  den  disse  Befejelser,  da  de  nævnte 
Landsbyer  nævnes  som  Kongegods  i  Jordebogen  og  senere 
sandsynligvis  have  forblevet  i  Kongefamiliens  Besiddelse.  Da 
imidlertid   de   3   Byer   ikke  have  været  Kongens  Enemærke 

• 

aut  status  existat,  in  aquis  aiieuis  nisi  propriis  piscari  aut  siluas 
alicuius  nisi  proprias  succidere  faciat,  sine  veri  po9sessoris  yolun- 
Ute  et  coQsensu. 


')  Jfr.  Danske  Mag.  4.  Række.  i.  38  (1544):  en  Befaling  til  Landsdom- 
meren, at  han  opnævner  15  uvillige  Dannemænd,  som  skulle 
granske  og  udlægge  saa  mange  Gaarde  og  Bol,  som  Hr.  Holger 
haver  ladet  bygt  og  forbedret  paa  Kronens  Alminding  1  Torne  Her- 
red, siden  han  først  annammede  Torne  Herred  i  Befaling  af 
KoDg  Frederik. 


o  •- 


Grandregaler  i  Følge  Konungleflisten.  363 

(jfr.  Swanævich  2  partes),  har  Gaven  dog  paa  åen  Maade 
gaaet  ud  over  de  rette  Grænser.  Mellem  Saxkjøbing  og 
de  tilgrænsende  Ejendomsbesiddere  har  der  ligeledes  været 
en  Retstvist,  som  blev  paakjendt  af  nogle  Danmarks  Riges 
Raad  og  gode  Mænd,  der  tilkjendte  Byen  Brugsret,  navnlig 
i  Kraft  af,  at  der  var  vunden  Hævd  paa  Brugen  (GL  D.  1.  c). 
Af  det  foran  Udviklede  fremgaar,  at  Konungleflisten  kun 
ved  de  skaanske  Ejendomme  indlader  sig  paa  at  nævne  uspe-  ^ 
cificerede  Besiddelser  eller  en  mere  almindelig  Adkomst.  Kun  ^ 
her  findes:  »alminning«,  som  en  særlig  Titulus,  frem- 
deles: »omnes  insule,  que  vocantur  alminning«  og  de  ^  / 
foran  nævnte  tilsvarende  vide  Titler  ved  Blekirig  og  Halland.  \ 
Man  vil  sikkert  kunne  bebrejde  Listens  Forfatter,  at  han 
ikke  har  været  konsekvent  ved  Redaktionen,  i  det  de  mere 
almindelige  Titler  først  fremkomme  i  den  østjigste  Provins. 
Dog  kan  jeg  ikke  antage,  at  Sligt  skulde  være  sket  ganske 
uden  Anledning.  Det  synes  at  fremgaa  af  Kilderne,  at  det 
i  Landene  øst  for  Øresundet,  hyppigere  end  noget  andet 
Sted  i  Riget,  er  kommet  til  Strid  og  derefter  retslig  Paa- 
kjendelse  af  hvad  der  tilhørte  Beboerne,  hvad  Kongen.  Der 
har  endnu  i  det  1 3de  Aarh.  været  saa  meget  tilbage  af  ikke 
bemægtiget  Grund  eller  af  Grjind ,  der  kunde  ryddes  og  afkaste 
Afgrøde,  at  der  efterhaanden  som  denne  toges  i  Brug,  opstod 
Spørgsmaal  om  Ejendomsforholdet^).  Talrige  Vidnesbyrd  have 
været  optagne,  og  Nævninger  have  svoret  om  disse  Forhold; 
som  Listen  siger,  skal  der  haves  gode  Mænds  Vidnes- 
byrd om,  at  Kongen  havde  afhændet  Byer,  dannede  af  Al- 
mindingen (jfr.  Hallandslisten  S.  61:  Item  Særæø  quedam 
insula    adiudicata    domino   Regi    cum    iuramento    bonorum 


364  GroDdregalerDe. 

uirornm  scilicet  Thorlokær  etc),  og  Udtrykket  i  Forordningen 
for  Bara  Herred:  de  Skove,  der  kaldes  Alminding  og  hvad 
der  er  svoret  til  Alminding,  antyder  ogsaa  de  ofte  om 
Ejendomsforhold  fældede  Ejendelser. 

155.  De  foranstaaende  Oplysninger  om  Kronens  Grund- 
regaler i  den  ældre  Middelalder  skulle  vi  sammenligne  med 
hvad  der  kjendes  om  de  norske  og  svenske  Forhold. 

I  Norge  ejede,  som  ofte  foran  er  berart,  Kongen  alle 
Almindinger,  men  Kronens  Set  fremtraadte  jpaa  en  sær  mild 
Maade.    1  Almindingsskovene  kunde  saaledes  Enhver  forsyne 
sig  med  saa  meget  Træmateriale,  som  han  lystede,  og  ligeledes  var 
Brug  af  ikke  skovbevoxet,  ubemægtiget  Grund  tilladt,  naar  man 
ikke  tilegnede  sig  en  udelukkende  Bet  over  Grunden,  thi  vilde 
man    t.  Ex.  opdyrke  Alminding,    skulde  man  have  Ombuds- 
mandens Tilladelse   dertil,    hvilken    dog  let   erhvervedes   og 
saaledes,  at  det  Opdyrkede  helt  gil^  over  i  privat  Besiddelse. 
Om    noget  Vandregale    har  der  i  Norge  aldrig  været  Tale^). 
\ ;/.  ^     I S  V  e  r  r  i  g  vare  Forholdene  noget  anderledes.  Et  Skovregale 
**     \  "\   kjendtes   aldeles  ikke   i  Sveariges  Lande,   hvor  Private  elier 
i    '   '     y Menigheder   ejede  Skoven  med   fuld    Ejendomsret;   i    Geta- ,/^ 
^\  i.^.4^ndskaberne^havde  Kongen  derimod  Ret  til  en  Trediedel  af    > 
Almindingen,    og  denne  GrundsaSfiihg"'HéY*l)plagen*lom*^^^ 
mindelig,  7or"£élé''Riget"g^^^  i  Magnus  Eriksens  Lands- 

lov.  Farst  efter  at  Unionstiden  dels  ved  det  Bekjendtskab, 
man  havde  gjort  med  de  andre  Bigers  Forhold,  dels  ved 
Borger-  og  Bondestandens  aftagende  Kraft  havde  forberedt 
den  almene  Mening  for  Regalerne,  blev  endelig  under  Gustav 
Vasa  alle  Skovene  erklærede  for  Kronens  Eje,  og  under  de 
felgende  Konger  voxede  stadigt  Kronens  Fordringer.  —  Lige- 
saa  lidt  kjendte  Landskabslovene  et  Vandregale,  skjent  som 
alt  foran  sagt  den  Regel  gjaldt  for  Benyttelsen  af  Strømmene, 
at  en  Trediedel  deraf  skulde  lades  aaben;  ferst  efter  Aar 
1400    begyndte    Sætningen    om    Kronens  Ret   ogsaa   til   en 


1)  Brandt  J.  c.  §  69,  70. 


Grundregaler  i  Norge  og  Sverrig.  365 

TrediedelafVanddrag  at  faa  Indgang.  Om  noget  Bjergregale 
kunde  der  i  den  ældre  Middelalder  hverken  i  Sverrig  eller  Norge 
være  Tale  alene  af  den  Grund,  at  en  egentlig  Bjergværksdrift  var 
ukjendt.  —  Man  har  i  mange  Tider  antaget,  at  Kronen  havde 
tillagt  sig  Grundregaler  i  Sverrig  i  ældre  Tider  i  et  langt  videre 
Omfang  end  nævnt,  eller  i  al  Fald  været  i  stor  Tvivl  om  deres 
Omfang;  thi  i  Felge  en  Beretning  om  et  saakaldt  Helgeands- 
holms  Beslut  af  1 282  skulde  Kongen  have  tillagt  sig  Ret  til 
baade  Skove,  Grunde  og  £lve.  Nu  er  det  endelig  af  en  anset 
svensk  Forsker  bleven  paavist  dels  at  Indholdet  af  denne  Be- 
slutning staar  i  Strid  med  hvad  alle  andre  Kilder  lære,  dels 
at  de  Dokumenter,  hvorpaa  man  stattede  sig,  ere  forfalskede, 
og  han  har  saaledesi.  manet  dette  Spøgelse  ned  i  den  Sump, 
hvor  det  harte  hjemme*). 

Af  det  Udviklede  turde  fremgaa,  at  Danmark  i  det  13de 
Aarh.  var  naaet  videst  frem  i  at  tilkjende  Kongen  Regaler. 
Skjant  man  i  Norge  havde  samme  Princip  til  Grund  for 
Kronens  Ret,  nemlig  Retten  til  alt  jØde,  have  Regalerne  i 
Danmark  faktisk  havt  langt  mere  Betydning  og  gjort  mere 
Skaåf  1  Borgernes  Ret  end  T^forge,  saa  at  man  her  i  Landet 
ikke  blot  i  starre  Omfang  har  hindret  Brugen  af  Almindingen, 
men  ogsaa  holdt  strængero  paa  Retten  over  Grunden.  Lige- 
saa  har  Kongens  Ret  over  Vandene  havt  en  langt  starre  Be- 
tydning i  Danmark  end  i  noget  af  de  to  andre  Riger. 
Sverrig  har  i  det  13de  Aarh.  været  heldigst  stillet,  i  det  man 
dér  egentlig  kun  kjendte  enkelte  Retssætninger,  hvoraf  i 
Tidernes  Lab  Regaler  kunde  udvikle  sig. 

^■)  G.  G.  Styffe,  framstålining  af  de  såkallade  Grundregalernas  uppkomst 
och  tillåmpniDg  i  Sverige  intill  slulet  af  sexlonde  århundradet.  S. 
229  fif.  i  K.  Vitterbets,  Historie  ocii  ADtiquitets  Akademieos  Hand- 
liDgar,  XXIV  Deieo. 


=XE 


366 


XVII.  Kapitel. 

Konnnglef  og  Patrimoninm. 

(Upsalaøde.  Krongodsets  Uafhændelighed.  Forbrudt  Jord  til- 
falder oprindelig  Kongen,  ikke  Kronen.  Konunglefs  Bestem- 
melse og  Anvendelse.  Byer,  som  ere  Konunglef.  Hertugens 
Forhold  til  Krongodset.    Patrimoniet.    Formindskelse  af  dette 

til  Bedste  for  Krongodset.) 


156.  Efter  at  vi  i  det  Foregaaende  have  undersøgt, 
hvilke  Besiddelser  Kongerne  havde  som  Regaler,  og  allerede 
derved  ere  ledte  ind  paa  Fortolkning  af  Konungleflisten, 
skulle  vi  yderligere  søge  at  belyse  denne  Liste ,  idet  vi  gaa 
over  til  Betragtning  af  det  egentlige  Konunglef  eller 
de  Ejendomme,  der  vare  henlagte  til  Kongernes  Underhold 
og  skulde  bevares  som  Kronens  Eje,  uafhængig  af  Kongernes 
Skiften.  Modsætningen  hertil  danner  Patrimoniet,  det 
Gods  den  valgte  Konge  kunde  eje  forinden  sin  Tronbestigelse 
eller  som  han  erhvervede  efter  denne  ved  Arv  eller  anden 
Adkomst  uafhængig  af  hans  Stilling,  hvilket  Gods  vedblev  at 
være  hans  egen  Baadighed  undergivet  og  arvedes  af  hans 
Børn,   uden  at  Kronen  erhvervede  nogensomhelst  Ret  dertil. 

Til  Oplysning  om  den  forskjellige  Karakter  af  disse 
Ejendomme,  der  vare  i  Kongernes  Besiddelse,  vil  det  være 
lærerigt  at  betragte  nærmere  Beretningen  om  Upsalaøde, 
i  hvilken  vi  for  Sverrigs  Vedkommende  have  en  Institution, 
som  svarer  faldstændigt  til  vort  danske  Konunglef.  Yngve 
Frej  oprettede  i  Upsala,    der  var   hans  Hovedstad,    et  stort 


Upsalaøde.  367 

Hof,  for  hvilket  han  præsiderede  i  dobbelt  Egenskab  af 
ypperstepræst  og  Konge,  og  dertil  henlagde  han  alle  Skatter, 
som  han  oppebar,  og  sine  Ejendomme  baade  af  Jordegods  og 
Losøre.  Dette  Gods  kaldtes  Upsala-øde  af  Ordet  øtBer 
(IsL  audr),  Rigdom^  Det  forogedes  med  Tiden,  dels  ved  at 
Kongerne  lode  opdyrke  Jord  rundt  om  i  Landet,  dels 
ved  Arv  af  de  udryddede  Smaakongers  Besiddelser.  En- 
delig var  meget  af  Slægtgodset  efterhaanden  taget  i  Besid- 
delse for  Upsalaøde.  Navnet  bliver  derefter  Betegnelse  for 
alt  Gods,  der  skal  tjene  til  Kongernes  Underhold  og  ikke  maa 
bortgives;  »kongen  ma  them  aldrig  veta  eller  skdta«,  som  det 
hedder  i  Haandskrifter  af  den  yngre  VestgOtalag;  Kongen 
maa  ikke  afhænde  Godset  eller  give  det  i  Forlening  paa  en 
saadan  Maade,  at  Kronen  derved  paatager  sig  Forpligtelse. 
Hvad  der  udgjorde  Bestanddelene  af  Upsalaøde  fremgaar 
ogsaa  af  de  Tillæg,  der  føjes  til  dette  Navn  i  enkelte  af  Lovene:  \ 
»oc  swa  gamalt  kronuna  gods,  at  ængin  minnis  eller  ok  af  > 
sanne  sæghn  vet,  huru  thet  fyrst  under  kronuna  kom«;  eller  j 
andetsteds:  »Opsala  ødhe  alt  gammalt  kronuna  gods«. 

Ved  Siden  af  disse  Ejendomme  var  der  imidlertid  ogsaa 
Gods  i  Kongernes  Besiddelse,  om  hvilket  man  vidste,  naar 
det  var  kommet  did,  nemlig  Dynastiets  Slægtsgods,  og  over 
dette  var  den  enkelte  Konge  haturiigvis  fiild  "^'raadig  med 
hverken  færre  eller  flere  Indskrænkninger  end  en  privat  Mand. 
Saaledes  siger  Ostgotalagen,  at  om  »kununger  vileghnsæliæ, 
skal  han  frændum  sinum  ater  biutha  svanCarTsum  bonde«  ^). 
^'  '"Hvor  langt  tilbage  i  TiJen  manTfier  i  Landet  har  son- 
dret bestemt  mellem  de  Kronen  tilhørende  Besiddelser  og 
Kongens  Familiegods,  kan  vanskeligt  afgjøres,  men  da  Saxo 
paa  flere  Steder  nævner  Kongernes  Patrimonium  som  en 
Gjenstand,  hvorover  disse  særligt  disponere,  og  da  han  be- 
retter, at    Valdemar   I  testamenterede    til  Klostre  Halvdelen 


M  Schlyter,  juridiska  Afhandlingar.     Forslå  HåUet.    S.  31  ff.     Om  llg- 
.nende  Forhold  i  Norge,   se  Brandt  1.  c.  §  69.    S.  215,  216. 

24 


398  Ronunglef  og  Patrimoniom. 

af  Patrimoniet,  men  ikke  af  det  Kronen  tilherende  Gods  — 
vil  det  ses,  at  Adskillelsen  er  gammel  O-  Kong  Svend  be- 
kræfter c.  1148  Kong  Erik  Lams  Gave  til  Esrom  Kloster  af 
Byen  Esrom,  og  han  udtaler  udtrykkeligt,  at  det  sker  af 
Hensyn  til  Religionens  Tarv  og  skjent  denne  By  tilhørte 
Riget  uafhængigt  af  Kongernes  Skiften  (que  ex  regum  deces- 
sione  et  successione  pertinebat  regno-).  Endelig  nævnes 
denne  Art  kongelige  Ejendomme  ogsaa  i  et  Brev  af  1170, 
hvori  Valdemar  I  omtaler  »villa,  quæ  vocatur  Sande,  quæ 
antiquitus  juri  regio  subjecta  erat,  et  cujusdam  regis  in  regno 
nos  antecedentis  permissione  ad  alios  transierat  possessores« 
(D.  A.  M.  I.  28). 

157.    Kronens  Ejendomme  vare  uafhændelige.     I  Falge 
/    de  gamle   svenske  Love   kunde  en  Konge  tage  det  Gods  til- 
J    bage,  som  naaatte  være  afhændet  ulovligt  af  en  tidligere  Re- 
\    gent,  og  samme  Ret  har   utvivlsomt  gjældt   her  i  Landet. 
\  Kongerne    maatte  ved   deres  Tronbestigelse    med 
^£d  forpligte  sig    til    ikke    at  formindske   de  kgl. 
■  Rettigheder  og  særligt  ikke  at  afhænde  Krongod- 
set; dette  lader  sig  bevise  af  flere  Kildesteder.    Det  er  alle- 


*)  Saxo  955:  Præterea  locis  monastica  religione  sacratis  dimidium  pa- 
trimonii  SDi,  qoæ  ad  fiscum  regium  pertinebaot  exceptis,  testamento 
legavit.  Oversætteisen  maa  lyde  som  ovenfor.  -  Jeg  kan  ikke  er- 
kjende,  at  Saxo  —  som  Pal.-Mulier  vil  —  stiller  fiscus  regius  i  Mod- 
sætning til  latifundia  regia,  saaledes  at  det  ene  eller  det  andet  af 
'  disse  skulde  betyde  Kongens  private  Formue.  Stedet  hos  Saxo  om 
Svends  Gave  til  Lunds  Domkirke,  S.  580:  tlpse  enim  partim  ex 
fisco  suo  regiisque  latifundiis,  partim  antistes  ex  aute  coUatis  templo 
beneficiis,  quotidianos  eorum  sumptus  exhibuit*.  kan  ikke  forstaas 
saaledes,  at  han  forøgede  Kirkens  Formue  baade  af  egne  og  Kronens 
Midler;  hvis  der  antydes  nogen  Forskjel,  er  det  mellem  Gave  af 
Statens  Penge  og  af  Kronens  store  Jordegods.  Latifundia  betyder  jo 
i  klassisk  eller  efterklassisk  Latin  udstrakt  Jordegods,  og  fiscus  bliver 
bos  Saxo  som  oftest  brugt  i  Betydning  af  Pengebeholdningen,  jfr. 
S.  492:  cum  piomissura  æs  ex  proprio  fisco  solvere  nequiret;  S.  899: 
ex  fisco  sno  se  stipendia  Caroio  soluturum  promittit. 

•)  D.  A.  M.     I.  12. 


Krongodsets  UafbæDdelighed.  369 

rede  foran  omtalt  (S.  323),  <it  Valdemar  Sejr  fik  af  Paven 
Tilladelse  til  at  tilbagekalde  nnder  Kronen  bortgiyne  konge- 
lige Rettigheder,  og  disse  siges  i  Beretningen  bortskjænkede 
»skjent  Kongerne  ved  Kroningen  havde  aflagt  højtidelig  Ed 
paa  at  hævde  de  kongelige  Rettigheder«.  Ligesaa  gjar  Erik 
Menved  den  Reservation  ved  sit  Tilbud  om  at  overlade  Johan 
Grand  en  Del  Krongods,  at  hvis  den  Ed,  som  Kongen  havde 
aflagt  paa  ikke  at  afhænde  Rigets  Godser,  skulde  være  til 
Hinder  for  Afhændelsen,  denne  da  skulde  gaa  tilbage^).  I 
videre  Forstand  om  Rigets  Udelelighed  er  Sætningen  taget  i 
Lensbrevet  af  25de  Febr.  1330,  hvorved  Kongerne  Kristoffer 
og  Erik  forlene  Grev  Gert  med  Fyen,  »illo  non  obstante,  quo 
dicitur,  quod  bona  coronæ  de  regno  daciæ  possunt  minime 
alienari«.  Uafhændeligheden  af  Kronens  Ejendomme  bereres 
ogsaa  i  Beretningen  om  den  alt  foran  (S.  1 76)  omtalte  Pant- 
sætning af  Bleking  m.  v.,  men  her  kunde  de  Ord:  »terræ 
coronæ  non  abalienabiles«  vel  være  sparede,  thi  fandtes  Pantet 
misligholdt,  var  Tiibagetagelsen  tilstrækkeligt  begrundet. 

I  den  Sætning,  at  Kronens  Ejendomme  ere  uafhændelige, 
ligger  imidlertid  kun  dette,  at  Kongen  ikke  paa  egen  Haand  * 
kan  skille  dem  ira  Kronen;  det  bliver  ham  muligt,  naar  han 
dertil  kan  erholde  sit  Raads  elier  Herredagens  Sam-  , 
tykke.    Det  er  ogsaa  klart,  at  mange  af  Ejendelene,  de  ede  I 
Strækninger  og  ubenyttede  øer,  havde  deres  Hovedbetydning 
som  Formue  ved  at  kunne  sælges  til  Folk,  som  vilde  opdyrke 
dem.      Ofte  har  Kronen  desuden  ved  Afstaaelse   af  Ejendele 
maattet   skaffe  de  Folk  Erstatning,    som  for  Landets  Skyld 
havde  lidt  Tab.     Om  det  Samtykke,    som   saaledes  Kongen 
skulde  indhente,  fer  han  afhændede  Krongodset,  give  de  ud- 
stedte Overdragelsesdokumenter    ingenlunde   altid  Oplysning, 
men  det  er  dog  næppe  rigtigt,   fordi   det  lades  uomtalt,   at 
antage  at  det  ikke  skulde  være  indhentet. 

158.     I  Krongodslisten  træffe  vi   forst  og  fremmest  det 


»)  Ser.  VI.  359. 


370  IgoooDglef  og  PatrimoDium. 

Gods,  som  var  henlagt  fra  ældre  Tid  til  Kongernes  Under- 
hold. Man  kunde  dernaest  antage,  at  der  i  Listen  &ndtes 
Jordegods,  som  var  gaaet  ud  af  privat  Eje  som  forladt  Årv 
eller  som  forbrudt  Gods.  —  Uagtet  Konungleffortegnelsen 
ganske  vist  ikke  gaar  saaledes  i  det  Enkelte  som  Hovedlisten, 
synes  den  imidlertid  ikke  at  opregne  noget  saadant  Gods, 
der  jo  især  maatte  fremtræde  som  smaat  og  spredt  Gods,  og 
Listen  maatte  i  al  Fald  omfatte  mange  flere  Lokaliteter.  Det 
lader  sig  nu  ogsaa  bevise,  at  i  Falge  den  ældre  Opfattelse 
tilfaldt  forbrudt  Gods  ikke  Kronen,  men  Kongen  per- 
sonligt. Allerede  Jordebogen  tjener  til  Bevis  herpaa,  idet 
den  mellem  Kongens  private  Ejendomme  paa  Falster  (S.  31) 
opfører  »in  biernæthorp  de  aky  botild  sun  pro  thyngbryth 
8  solidos  in  censu«^.  I  Slutningen  af  det  13de  Aarhundrede 
synes  derimod  forbrudt  Gods  at  have  tilfaldet  Kronen.  I  Aaret 
1263  forbryder  Hans,  Skanul  Torstensans  Søn  alt  sit  rørende 
og  urørende  Gods  efter  Fædrenes  gamle  Love  og  Sædvaner, 
fordi  han  har  sat  sig  op  mod  Kongen  og  aabenbarligt  for- 
agtet hans  Majestæt;  Kongen  lægger  hans  Gods  under  Kro- 
nen og  skjøder  det  senere  til  Bibe  Bisp  for  adskillig  Om- 
kostning og  Skade,  han  havde  lidt^).  Jeg  antager  det  frem- 
deles for  højst  sandsynligt,  at  der  ved  følgende  Ord  i  Dom- 
men 1285  om  det  slesvigske  Konunglef:  »(Biscopstoftæ  et 
Baldesløøf)  preter  id  quod  Swening  Graasun  ibidem  pT)ssedit .  .  . 
et  de  omni  eo  quod  Kally  Sweningsun  habuit  in  Wakerbøøl« 
(Suhm  X.  1024),  omtales  Gods,  som  ved  Forbrydelse  er  kommet 
til  Kronen  og  har  forøget  dens  Besiddelser  ud  over  hvad  der 
nævnes  i  Jordebogen;  thi  det  var  netop  almindelig  Brug,  at 
det  forbrudte  Gods  beholdt  Benævnelsen  efter  den  tidli- 
gere Ejer^). 


*)  1  den    større  Falsterliste  haves   et   yderligere  Bevis,    saaledes   som 

FortolIcDingen  af  deune  skal  vise. 
^)  Huitfeidr,  Bispel^rønilien  S.  23. 
*)  Til  Exeinpel  kan  anføres  Huitfeldts  Ord  i  fieretningen  om  Dommen 

over  de   oprørske  Adelige  1314:    Disse  ere  aff  de  Fredløse,   hues 


Forbrudt  Gods.  371 

Vi  savne  vist  end  ikke  Underretning  om  det  Lovbad, 
som  saaledes  ved  Aarhundredets  Midte  har  forandret  den  tid- 
ligere Bet.  Vi  kunde  vente,  at  det  i  Tiden  faldt  sammen 
med  den  Tendens  til  bestemt  Udsondring  af  det,  der  tilkom- 
mer Kongedømmet  og  Kongen  som  Privatmand,  der  udmærker 
Jordebogen.  Et  gammelt  udateret  Lovstykke,  soni  indeholder 
Bevisregler  i  Sager  om  Forbrydelse  mod  Majestæten  og 
Straffen  herfor,  byder,  at  forbrudt  Gods  skal  tilfalde  Riget 
og  Kronen  og  ikke  Kongens  private  Formue  (et  bona  taliter 
acquisita  regno  et  corone,  non  patrimonio  regis  ascribantur). 
Dette  Lovstykke  vil  saaledes  særdeles  passende  kunne  sættes 
til  Kristoffer  Fs  fiegjeringstid,  til  hvilken  en  gammel  Afskrift 
ogsaa  henfarer  det,  ligesom  det  i  den  nye  Udgave  af  For- 
ordningerne i  Gehejmearkivets  Aarsberetninger  (V.  15)  er  sat 
til  denne  Tid.  I  avrigt  var  det  ikke  saa  hyppigt,  at  Kronen 
erhvervede  Jord  ved  Forbrydelser.  Som  bekjendt  søgte  de 
gamle  Love  paa  forskjellig  Maade  at  knytte  Jorden  til  Fa- 
milien, saaledes  at  den  ved  Salg  først  skulde  lovbydes  til 
Slægten,  der  havde  som  en  Medejendomsret  til  Jorden,  lige- 
som man  ogsaa  derved  vilde  forhindre  Splittelsen  af  en  Familie- 
formue. Men  ogsaa  paa  anden  Maade  var  Jorden  mindre  let 
mistelig  end  de  øvrige  Ejendele.  Det  var  saaledes  en  Begel, 
at  Jord  kun  forbrødes,  naar  Nogen  førte  Avindskjold  mod 
Biget.  Da  Olav  Haraldsøn  fordrer  sin  Fædrenearv  af  Kong 
ErikEmun,  nægter  denne  at  tilbagegive  den  til  ham;  den  var 
tilfaldet  ham  —  som  Saxo  siger  —  i  Følge  den  ældgamle 
Lov,  at  de,  som  tjene  mod  Fædrelandet,  straffes  med  Tab  af 
alt  deres  Gods ;  i  Kraft  af  samme  Lov  bemægtiger  Valdemar  I 


Gods  bleff  anammet  oc  er  forbrut.  .  .  .  Vdi  Sielaud,  Lauge  Lauge- 
sen udi  Hønge,  Anders  Stisøn  Marsk  afT  Tygestrup,  Ranui  Joensen 
aff  Giordslov:  disse  haffde  oc  udi  Judland  it  stort  Gods  oc  Anhang, 
huilcket  deris  Gods  derfore  bleff  forbrut,  oc  kaidis  alt  det  foibrudne 
Gods  endnu  Rannis  Gods,  for  band  vaar  af  stort  Slect«.  (L  376.) 
Ranes  Gods  nævnes  i  en  Mængde  Aktstykker;  saaledes  pantsætter 
Koog  Hans  28de  Aug  1495  alt  Ranes  Gods  i  KalløLen  til  Jørgen  Rud. 


I 

I 


/ 


372  KoooDglef  og  Patrimonium. 

sig  alt  Gods  tilhørende  Oprørerne  Knud  og  Karl*).  I  Pro- 
vinslovene finde  vi  samme  Begel,  at  kun  for  ført  Avindskjold 
forbrødes  Jorden  (Eriks  Sj.  Lov  IL  3,  4,  5,  Sk.  L.  V.  20, 
And.  Sunesøn  V.  20,  Knud  Vis  Fordg.  og  fl.  St.*). 

Medens  Lovene  saaledes  ikke  fordrede  Tabet  af  For- 
bryderens Jordegods,  var  det  derimod  ikke  forbudt  denne  fri- 
villigt at  afstaa  Jord  i  Betaling  for  den  skyldige  Bøde,  men 
Lovene  træde  dog  atter  her  til  med  Forbud  mod,  at  For- 
bryderen skjøder  Jorden  paa  det  Ting,  da  han  blev  løst  af 
Baand,  eller  paa  det  Ting,  han  blev  frelslyst,  efter  at  have 
været  dømt  til  Kongens  Gaard'^).  —  At  Jord  af  den  Dømte 
tilskjødedes  den  Sagefaldsberettigede ,  herpaa  indeholde  Kil- 
derne mange  Exempler'*). 

*)  Saxo  s.  667'.  Inlerea  Olavus  Haraldi  filius  Norvagia  reversus,  patrimo- 
nium suum,  inter  beiia  civilia  a  patruo  occupatum,  hæreditatis  ti- 
tulo  reposcit.  Gujus  petitioni  Ericus  illam  antiquitatis  legem  oppo- 
suit,  qua  reis  patriæ  boiiorum  pæua  decernitur.  Patrem  siquidem 
ejus,  peregrino  milite  adversum  patriam  usum,  decrctam  hac  lege 
sententiam  incurrisse.  930:  Quorum  patrimonium  Waldemarus  lege, 
quæ  patriæ  reos  omnibus  bonis  damnat,  adeptus,  insperata  opum 
incrementa  contraxit. 

^)  SI.  gi.  Stret.  §21  gaar  dog  noget  videre:  terra  Sleswicensi  ciul  vel 
suis  beredibus  auferri  non  potest,  nisi  ipse  pro  aliquo  crimine  fuerit 
fugitiuus  uel  proscriptus  vel  regnum  presumpserit  impugnare.  At 
Reglen  kunde  faa  dette  Omfang  i  Kjøbstæderne,  hvor  Jordegods  var 
af  anden  Art  og  ikke  inddraget  under  Familiebaandet,  er  let  for- 
staaeligt. 

3)  Vald.  Sj.  U  Hl  13:  Æn  iorh  sinæ  ma  ey  thiuf  for  stælæ  oc  ey  a 
thet  thiug,  thær  han  var  løsd  af  bande,  sin  iordh  scøtæ.  Ær  thæt 
ocsva  athan  varthær  til  kunungs  gardh  giuæn,  then  thiuf,  thær  iordh 
æghænde  ær,  tha  gangæ  hans  iordh  hans  børn  til  hæodæ,  æa 
værthær  hanum  fræisæ  giuæth  sithæn,  tha  hauæ  han  sin  iordh  atær 
gen,  æn  ey  ma  han  sin  iordh  atær  gen  fa,  førræ  æn  hanum  ær 
fræisæ  liusd  a  thingi,  oc  ey  ma  han  a  thet  samæ  thing  hanum 
varthær  fræisæ  liusd  sin  iordh  burt  scøtæ,  sithæn  hun  kumær 
i  hans  vald  og  hanum  varthær  fræisæ  iiust,  tha  gøræ  han  sum 
han  vil. 

*)  Dipl.  Svec.  I.  43:  Terra  ilia  quam  Æpi  filius  Thorbiorn  io  Lunde 
pro  pace  sua  emendauit.  InSeuestathum  dimidius  mansus,  quemper- 
goluebayuiu^*^®  sua  Scora,  et  dimidius  mansus  in  Karlabiu,  qaam  dedit 


ue^^tt^Mce 


Kongen  gjæster  paa  Konunglef.  373 

159.  Den  oprindelige  Hensigt  med  Oprettelsen  af  Ko- 
nunglef var  den  at  skaffe  Kongen  ved  Ejendommenes  Afgrøde 
det  Fornødne  til  Underhold  for  sig  og  sine  Mænd. 
Han  maatte  da  sMfbe  Residens  og  flytte  fra  og  til  de  for- 
skjellige  Kongsgaarde.  Vi  skulle  nævne  nogle  faa  Exempler 
paa,  hvorledes  Kongerne  paa  denne  Maade  have  benyttet  som 
Gjæstegaarde  netop  de  i  Konungleflisten  nævnte 
Ejendomme.  Knytlinge  Saga  beretler  (K.  46-49)  —  hvor 
den  begynder  Fortællingen  om  det  Oprør,  som  rejste  sig  mod 
Knud  den  Hellige  — ,at  denne  Konge  var  »at  veizlu  thar  sem 
heitir  at  Sævarenda^,  »that  var  eit  rikt  konungsbu  ok  réd 
thar  fyrir  årmadr  konungs« ;  hvilket  er  det  iblandt  Konunglef 
opførte  Syorændæ,  det  nuværende  Sjørrind.  Samme  Sagas 
K.  92  fortæller  i  Anledning  af  Knud  Lavards  Besøg  hos  Kong 
Niels  før  hans  Drab,  at  Kongen  »thenna  vetr  skyldi  taka 
j61a veizlu  å  Hringstødum  nordr  i  Sjdlandi«.  Da  Konunglef- 
listen skreves,  var  Bingsted  ikke  længere  Kronens,  men  at 
den  har  hørt  dertil,  ses  af  Listens  Bemærkning  om,  at  Sø- 
borg er  tilbyttet  til  Kronen  for  Ringsted  (Syoburgh  cum  atti- 
nenciis  suis,  quod  datum  est  pro  Ryngstath).  Da  Harald 
Kesias  Søn  Olav  vil  hævne  sig  paa  Erik  Lam,  søger  han  i 
Følge  Saxo  at  overraske  ham  paa  Gaarden  Aruælund  i  In- 
gelsted  Herred,  hvor  han  laa  paa  Gjæstning:  ^),  hvilken  Gaard 
nævnes  som  Konunglef. 

I  øvrigt  antager  jeg  ingenlunde,  at  Listen  anfører  alt 
det  Gods,  som  kunde  kaldes  Statens,  og  skal  nærmere  ud- 
vikle, hvilke  Ejendomme  jeg  antager  udeladte.  I  de  gamle 
Love  omtales  Kongens  Gaard,  hvori  Bryderne  eller  Fogederne 


idem  Scora  regi  pro  pace  sua.  Ser.  VII.  73:  Item  dom.  Episcopus 
I  terram  (Uafuiæ),  in  qua  residebat  Andreas  Guipening,  quam  ha- 
buit,  quia  ipse  Andreas  furabatur.  84:  quam  terram  Tydericus 
Krookarl'  scotauit  Domino  Episcopo  Nicolao  testimonio  placitali  eo 
quod  Tulneratlit  quendam  virum. 
*)  Saxo  S.  668  jfr.  1022:  quem  in  Arualundensi  hospitio  diversantem 
noctu  adortns. 


374  KoDUDglef  og  Patrimooiam. 

sade,  og  til  hvilken  alle  finantsielle  kongelige  Indtægter  be- 
taltes. I  Falge  Eriks  Sj.  L.  III.  49  skal  man  lyse  sit  Saar 
til  Kongens^ Qaard  inden  Herred  og  jernæst  til  Tinge,  og  i 
Folge  Vald.  Sj.  L.  III.  13  og  Sk.  L.  VI.  9,  og  VU.  15,  kan  Tyven 
dammes  til  Kongens  Gaard  og  siges  at  komme  i  Kongens  Hæv^. 
En  ilanddreven  Hval  skal  fremdeles  meldes  i  Kongens  Gaard 
(VIII.  1).  —  Efter  disse  Lovsteder  maatte  det  antages,  at  der 
i  hvert  Herred  laa  en  Kongens  Gaard,  hvori  Ombudsmanden 
sad.  Ikke  des  mindre  forudsættes  det  i  Frdg.  1284  (for 
Sjælland)  §  7,  (for  Skaane)  §  1 3,  at  en  saadan  Kongens  Gaard 
ikke  findes  i  alle  Herreder,  ligesom  ogsaa  at  Ombudsmandens 
Gaard  ikke  ligger  i  Herredet.  Imidlertid  havde  dog  vist  de 
fleste  af  Kongens  Embedsmænd  faste  Embedsgaarde,  idet  det 
maatfe  anses  for  den  mest  passende  Maade,  hvorpaa  en 
Tjenestemand  kunde  udrustes.  Han  skulde  være  Vært  for 
Kongen  og  Hoitet  og  for  de  af  Kongen  Beskyttede;  saaledes 
at  Kong  Valdemar  1229  endog  byder,  at  Cistersienserordenens 
Visitatorer,  naar  de  komme  til  Landet,  skulle  have  Mt  Under- 
hold hos  hans  Fogeder  og  Bryder'). 

Det  i  Konungleflisten  opregnede  Gods  vil  nu  ikke  for- 
slaa  til  at  skaffe  en  Gaard  til  Kongens  Bryde  eller  Foged  i 
mere  end  hvert  Qerde  Herred  eller  knapt  det.  Da  det  nu 
ikke  kan  antages  eller  dog  vistnok  var  en  Undtagelse,  at 
Embedsmændene  fandtes  paa  Kongens  private  Gods,  og  der  selv 
med  Hjælp  af  dette  ikke  vilde  blive  et  tilstrækkeligt  Antal  Sæde- 
gaarde for  Landets  Tjenestemænd,  maa  jeg  formode,  at  Listen 
ikkun  opregner  Gods,  der  virkeligt  gav  Kongen  Underhold, 
men  ikke  de  blotte  Embedsgaarde  med  ubetydeligt  Jordtil- 
liggende, som  kun  afkastede  hvad  Embedsmanden  standsmæs- 
sigt kunde  leve  af,  men  ingenlunde  tillod  ham  et  Værtskab 
for  Kongen. 

160.     At  mange  af  Byerne  opfares  som  Kronens,  kan 

')  Regesta  1.  Nr.  730:  ut  quoties  cumque  visitatores  eorum  ad  partes 
nostras  venerint  apud  exactores  nostros  et  villicos  gratis  habeaot  ^itæ 
oecessaria. 


Kjebstsder,  som  ere  Koounglef.  375 

ikke  være  fordi  denne  endnu  betragtede  sig  som  Ejer  af  den 
Grund »  hvorpaa  Byen  havde  rejst  sig;  jeg  har  i  syvende 
Kapitel  paavist,  at  Kronen  ikke  fastholdt  et  saadant  privat- 
retligt Synspunkt,  og  at  en  Afgift  af  Grunden  i  al  Fald  kun 
er  bleven  svaret  i  de  yngre  Byer  paa  Kronens  Grund.  Imid- 
lertid er  der  næppe  Tvivl  om  at  disse  Byer  ere  anførte  i 
Listen,  fordi  de  oprindeligt  have  rejst  sig  paa  Grund, 
der  tilhørte  Kronen,  hvad  enten  denne  var  dyrket  Gods 
eller  Alminding.  Vanskeligt  er  det  dog  at  paavise,  hvilken 
Betydning  dette  havde  paa  Kong  Valdemars  Tid,  om  en  By 
regnedes  til  Konunglef  eller  ikke.  Nærmest  maatte  Forskjellen 
jo  vise  sig  i  ulige  Afgifter,  men  Stadsretterne  og  de  øvrige 
Kilder  lade  os  ikke  se  nogen  gjennemfert  Forskjel  eller  nogen 
Ulighed  af  Betydning,  hvortil  Grunden  især  er  den  analogiske 
Maade,  hvorpaa  Kjøbstædernes  Forhold  uddannedes,  efter  at 
disse  efterhaanden  vare  voxede  i  Tal  og  bestemte  Begler 
havde  uddannet  sig  om  deres  Administration^). 

Ikkun  i  nogle  faa  Forhold  kan  det  endnu  spores,  at 
Byerne  ere  opstaaede  paa  gammelt,  kongeligt  Landgods.  For 
det  Første  er  det  mærkeligt,  hvorledes  Byerne  endnu  i  Ko- 
nungleflisten  opføres  med  deres  Tilliggende.  Saaledes 
tilfajes  »cum  attinenciis  suis«  ved  Hæddyng,  Boskildis,  Slan-  i 
gæthorp,  Wæ  og  Hælsyngburgh.  De  tilhørende  Ejendomme  \ 
kunde  nu  være  af  mangehaande  Art,  ikke  blot  Fælleder  og 
Skove,  men  Vandløb  og  Møller  m.  m.  Blandt  Boeskildes  Til- 
liggende kan  man  saaledes  sikkert  regne  den  Jord  Konung- 
hegnet  dér  ved  Byen,  som  Erik  Menved  1295  skjænkede  til 
St.  Agnetes  Kloster;  at  Erik  Menved  1271  maa  stadfæste, 
at   Borgerne   i   Boeskilde   have   overdraget   et  MøUested   til 


^)  Dr.  Nielsen  antager  (S.  XII)  al  Konungleflisten  slet  ikke  nævner 
Byerne;  naar  Ihoringy,  Aleburgh,  Wybærgh,  Randrøs,  Arus  etc.  op- 
føres, er  det  Kongens  Borg  eller  daard  i  disse  Byer.  Listen  maa 
dog  vistnok  frlkjendes  for  en  saadan  Mystiflkation.  —  Dr.  N.'s  An- 
tagelse, at  Byer  ikke  kunde  have  •Tilliggende*,  vil  det  Følgende 
formentlig  modbevise.. 


376  KoDUDglef  og  Patrimoniom, 

Thrugot  RoiDundsøn  og  Tuuo  ArnfiEistsaD,  maa  ogsaa  antages 
at  være  begrundet  i  Kongens  Bet  til  Boeskildes  Appertinentier  ^). 
Muligt  er  det  samme  Malle,  som  han  1295  overdrager  til  St. 
Agnetes  Kloster;  den  betegnes  da  som  liggende  ved  Haralds- 
borg,  —  og  her  have  vi  da  atter  et  Tilliggende  til  Roeskilde, 
Fæstningen  af  dette  Navn  tæt  ved  Byen,  som  allerede  Harald 
Kesia  havde  ladet  anlægge^). 

Man  kunde  endvidere  faaabe  at  finde  i  den  i  Byerne  be- 
staaende  Administration  Levninger  af  det  Forhold  til  Byens 
Herre,  hvorunder  den  er  opstaaet.  Hvis  Staden  har  voxet 
sig  frem  rundt  om  en  kongelig  Gaard  eller  Slot,  har  den 
Embedsmand,  Kongen  dér  har  havt,  jo  efter  al  Rimelighed 
været  Byens  farste  øvrighed  eller  i  al  Fald  havt  en  betydehg 
Indflydelse  paa  dens  Organisation.  I  det  12te  Aarh.  nævnes 
saaledes  Bryder  eller  Villici  for  flere  af  de  i  Konunglhflisten 
anfarte  Byer.  Æsge  Ebbesan  nævnes  i  Vederlagsretten  som 
Bryde  af  Wartwik  under  Kong  Niels;  Tovo  er  under  Kong 
Valdemar  »Villicus  de  Slangethorp«  og  »Thurbernus  villicus 
de  castro«  o:  Saborg.  At  samme  Turbern us  andetsteds  kal- 
des »castellanus  de  Seoburgh«,  belyser  Betydningen  af  Stil- 
lingen som  Villicus^).  Om  det  nu  end  kunde  indvendes,  at 
Varde,  Slangerup  og  Saborg  paa  den  nævnte  Tid  maaske 
endnu  ikke  vare  Kjabstæder,  er  det  i  hvert  Fald  klart,  at 
den  nævnte  Kongens  Embedsmand  maa  havefaaet  betydelig 
Indflydelse  i  den  i  Ly  af  Kongens  Gaard  opstaaede  Kjabstad. 
Anderledes  maatte  man  derimod  antage  Forholdet  udviklet  i 


^)  21de  Juli  1271:  Ericus  .  .  .  noveriot  quod  nos  situm  unius  molen- 
dioi  Roskildis,  quem  elves  ibidem  dom.  Thrugoto  Romuodsun  et 
Tuuoni  ÅrnfastsuD  assignaveruut,  eisdem  ]cupimus  et  teoore  pre- 
sentium  dimittimus    in  perpetuum  libere  ad    ipsorum  beneplacitum. 

*)  Register  over  St.  Agnetes  Klosters  Breve  (Gebejmeaikivet):  7  latinske 
Pergamentz  Breve  lydende  paa  den  Mølle  ved  Haritzborg  og  paa  den 
Jord  hos  liggende,  som  kaldes  Kongens  Hegnitt.  Under  adskillige 
Datum.  —  SubmXI.  205.  —  Brev  15de  Sept.  1445 :  castram  Dostrum 
Hareldzborg  et  civitatem  noslram  Rosklldensem. 

»)  D.  A.  M.  1.  20.  30. 


Kjøbstæder,  som  ere  KoDunglef.  377 

den  paa  fri  Onind  opvoxende  Stad.  Efter  at  dens  E^cemtion 
fra  Herredet  er  bleven  anerkjendt,  har  den  vel  havt  en 
kongelig  Foged  eller  en  Person,  der  kunde  varetage  Kongens 
Interesser  og  opkræve  de  ham  tilkommende  Indtægter,  men 
dette  var  dog  kun  en  Kongens  Ombudsmand,  en  exactor,  og 
ikke  nogen  Bryde. 

Kun  i  Slesvigs  gamle  Stadsret  synes  dét  mig  muligt  at 
skjelne  mellem  den  Person,  som  varetager,  hvad  man  maa 
kalde  de  egentlige  Godsforhold,  fra  den,  Kongen  sætter  til 
at  administrere  i  Byen.  Ved  Siden  af  »ex^ctfti;«.  som  mod- 
tager Bøderne  til  Kongen  og  har  Politimyndighed  og  »exactor  j 
cum  civibus«,  der  udgjer  den  egentlige  exekverende  Autoritet^ 
nævner  Stadsretten  tillige  tvende  Bryder,  »villi^i«,  dog  kun 
paa  to  Steder :  i  §  72,  om  at  Byens  Tømmermænd  skulle  ar- 
bejde to  Dage  med  Bryden,  naar  Kongen  kommer,  men 
Bryden  skal  give  dem  Kost,  og  i  §  73,  at  Stadens  Port  imod 
Nord  skal  bygges  og  vedligeholdes  af  Kongens  Bryde,  men 
den  anden  Port  af  Hertugens.  Af  disse  Bestemmelser 
turde  man  maaske  kunne  udlede,  hvad  der  er  Brydens  For- 
retning, nemlig  at  sørge  for  Kongens  Modtagelse  paa  sit 
Gods  og  i  det  Hele  for  Byens  mere  godsligo,  Forhold.  Sam- 
menholdes nu  Stadsrettens  Regel  med  Jordebogens  Oplysning 
om,  at  tre  Dele  af  Hedeby  høre  til  Konunglef,  men  den 
Qerde  til  Hertugdømmet,  synes  det  end  yderligere  klart,  at 
det  er  de  forskjellige  Ejendomsforhold  til  Byens  Grund,  som 
have  ladet  Byen  have  2  Herrer  —  hvad  den  egentlige  Ad- 
ministration som  Gods  angaar. 

Disse  ere  de  faa  Vink,  jeg  i  Kilderne  har  fundet  til  Be- 
lysning af  Forskjellen  mellem  Kjøbstæder,  som  ere  Konunglef, 
og  andre.  Det  kunde  ventes,  at  Konungleflisten  ikke  opregner 
nogen  By,  som  senere  fandtes  i  Kongefamiliens  Besiddelse 
(jfr.  om  dette  foran  S.  121),  hvilket  ogsaa  synes  at  slaa  til. 
Vi  træffe  i  Løbet  af  Aarhundredet  følgende  Byer  i  Konge- 
slægtens Eje.     Nyborg  By  nævnes   i  Listen  mellem  en   hel 


i 

i 


378  EoDODglef  og  Fatrimoniiuii* 

Del  kongelige  Oodser  tydeligt  nok  som  en  FamiHeejendom, 
og  den  gik  senere  i  Arv  til  Erik  Plovpenning,  derefter  tal 
hans  Datter  Jutta,  der  1284  mageskiftede  den  til  Kong  Erik 
Glipping,  som  ved  dette  Ejeb  har  villet  afværge  Faren  ved 
at  en  hel  By  og  særligt  en  Fæstning  kom  i  en  Privats  Eje^). 
Naar  Bogense  ikke  nævnes  i  Jordebogen,  er  dette  begrundet 
i,  at  den  da  endnu  ikke  var  til.  Bogense  nævnes  første  Gang 
9de  Jan.  1 327,  da  Kong  Valdemar  Eriksen  stadfæstede  Byens 
ældre  Privilegier,  og  samme  Aar  den  15de  Juli  blev  Byen 
af  denne  Konge  tildemt  den  svenske  Prins  Erik  Valdemarsen 
som  medrene  Gods.  Det  kan  vel  næppe  betvivles,  at  Staden 
bar  været  bygget  paa  Harridslevs  Tilliggende,  hvilket  Gods 
maa  være  gaaet  i  Arv  til  Erik  Plovpenning  og  til  hans 
Datter  Jutta,  Moder  til  den  nævnte  Prins  Erik.  Under 
Flakkebjerg  Herred  nævnes:  Skiælfiskør  16  |^  puri  in  maiori 
pondere;  og  det  er  ikke  let  af  denne  Betegnelse  at  se,  om 
Byen  herer  til  Kongens  Gods  eller  anferes  som  svarende  Skat. 
Skjelskør  fandtes  imidlertid  senere  i  Abels  Eje  tilligemed 
Svenborg.  Hvis  nu  virkelig  Svenborg  var  en  privat  Besid- 
delse i  Kongefamilien,  maatte  den  dog  vel  omtales  i  Jorde- 
bogen, hvor  ellers  Alt  omtales,  som  gik  i  Arv  i  Slægten, 
men  Jordebogen  nævner  den  ikke.  Det  forekommer  mig  der- 
for rimeligere,  at  begge  disse  Byer  ere  gaaede  i  Arv  til  Abel 
og  hans  Bern  som  et  arveligt  Len.  Det  var  nemlig  ikke 
ukjendt,  at  Kjøbstæder  vare  givne  i  Forlening  og  kunde 
arves  som  Len  i  Kongefamilien  —  paa  samme  Maade  som 
Herreder   eller  Landsdele  (jfr.  foran  S.  174 — 176).     Da  Erik 


^)  Suhm  X.  1021:  in  recompeusationem  pro  boois  suis  palrimoni- 
alibus  in  villa  Nyburg.  cum  castro  ibidem  et  in  villa  Hyulby.  Da 
beie  Nyborg,  som  oven  anført,  synes  at  have  været  i  Kongefamiliens 
private  Eje,  og  da  del  er  lidet  rimeligt,  at  Jutta,  som  arver  hele 
Fæstningen,  Itun  sliulde  besidde  noget  af  Byen,  er  Dr.  Nielsens  Over- 
sættelse (S.  109),  at  Julia  ejer  Gods  i  Byen  Nyborg  og  Borgen  dér, 
næppe  rigtig. 


EjøbsUider  i  KoDgefamiliens  Besiddelse.  379 

Plovpenning  gjorde   sin   Datter  Sofies   Bryllup    med    Kong 
Valdemar  af  Sverrig : 

tha  vart  honom  thet  til  radha, 
at  han  ville  sina  bdnder  ey  vnada, 
vtan  gaff  met  henne  twa  kOpstada, 
ther  Danmarck  hafide  aff  lithin  skada, 
thrålaborgh  ok  malm5ya,  — 
ther  loth  konungen  sik  at  noghia^). 
161.    I  Forholdet   mellem  Kongen   og  Hertugen  rejser 
det  Spargsmaal  sig,  om  Hertugen  havde  Baadighed  over  det 
i  Hertugdømmet  beliggende  Krongods.    Stridspunktet  var  vel 
egentlig  ikke,    om  han  havde   Bet  til  Indtægterne  deraf  og 
til  at  ind-  og  afsætte  dettes  Bestyrere  og  Dyrkere,  men  der- 
imod om  Hertugen  kunde  afhænde  Krongodset  eller 
Dele    derafl     Da  Knud  Magnussen  havde   faaet    Sjælland 
som  Len  af  Svend   Eriksen  i  Følge  det  hos  Kejser  Frederik 
indgaaede  Forlig,  paastodKong  Svend,  at  alle  de  »konungsbu« 
(Eonnnglef),   som  fandtes   i  Sjælland,  skulde  være  undtagne 
fra  Forleningen*).     Pal.-MuUer  har  (S.  180)   med  tidligere 
Historikere  fortolket  dette  saaledes,  at  Kongen  paastod  en  Ejen- 
domsret for  sig   til  alle  disse  Ejendomme,    hvorefter  han  da 
maatte  have  gjort  sig  skyldig  i  en  stor  Vilkaarlighed.   Bime- 
ligere   synes  det,    at  vi  allerede   her   møde  det  Spørgsmaal, 
hvorom  der  senere  var  standende  Strid,  —  om  Hertugen  kunde; 
raade    over    Konunglef  i   Hertugdømmet.      At    det   anførte. 
Faktum  ikke  har  været  ret  forklaret,  staar  i  Forbindelse  med,  * 
at  man  ikke  har  forstaaet  rettelig,  hvad  det  er  Tvisten  drejer 
sig  om  i  den  ofte  omtalte  Dom  1 285  paa^^nehof  i  Nyborg. 
Hovedsagen  er  ingenlunde   en  OpgjømfsiT  af" hvilke   enkelte 

1)  Den  svenske  Rimkrønike  (Erikskrøniken,  Vers  434—439). 

*)  Kn.  Saga,  K.  109:  Tha  rauf  Sveinn  konuDgr  thegær  sætl  vid  Knut 
koDung  ok  kalladi  sina  eign  øil  thau  koningsbii  er  voru  i  Sjolandi. 
Saxo.  694:  Præierea  Canuto  jusia  peieuti  pruvinciaii  duulaxat  ad- 
mlDistratione  concessa  regios  penates  a  cætera  se  conditione  seere- 
visse  dieebat.    »Regios  penates«  svaier  fuldkomment  til  »konungs  bii«. 


380  KonoDglef  og  Patrimoniam. 

£jendomme  der  skulle  regnes  til  Konunglef  og  hvilke  til 
Hertugens  private  Gods.  Parterne  i  Processen  ere  Kong 
Erik  »nomine  corone  regni  Dacie«  og  Hertug  Valdemar  j»a^ 
parte  ducatus  suis  og  Tvistepunktet  angaar  ikke  blot  Baa* 
digheden  over  Yonunglef  samt  Herredømmet  over  øen  Als, 
men  Retten  til  Ledingspenge  og  Møntindtægt,  hvilke  sidste 
Kongerne  sjældent  lode  være  indbefattede  i  en  Hertugs  Ret 
(jfr.  foran  S.  31,  32,  109,  221)  —  og  det,  som  skal  afgjares, 
er  saaledes  Hertugens  hele  Magtstilling.  Med  Hensyn 
til  Konunglef  lyder  Dommen  paa:  nequisde  bonis  memoratis 
se  aliquatenus  intromittat  preter  ipsius  domini  Erid  et  suc- 
cessorum  ejus  in  regno  voluntatem  pariter  et  consensum^). 
Netop  det  Samme  udtales  i  Lensbrevet  af  1286,  at  Hertugen 
paa  ingen  Maade  maa  anfægte  Krongodset  i  Hertugdømmet, 
som  dog  overlodes  ham.  De  faktiske  Forhold,  som  have 
bevirket,  at  Kongen  har  fremdraget  Spørgsmaalet  forDanehof, 
have  uden  Tvivl  været  de  mange  Afhændelser  og  Dispositioner 
over  Krongodset,  som  Hertugerne  foretoge*).  —  Paa  Jordebogens 
Tid  har  klart  nok  Kongen  været  raadig  over  Konunglef  i 
denne  Landsdel.  Det  angives  ved  et  grafisk  Mærke,  hvilket 
Konunglefgods  der  er  beliggende  i  Hertugdømmet,  men  vi 
finde  kun  Forholdet  mellem  Hertugen  og  Kongen  oplyst  ved 
tre  Ting:  Af  Byen  Slesvig  regnedes  tre  Dele  for  Konunglef 
og  den  4de  til  Hertugdømmet,  ligesom  ogsaa  af  4  utlandske 
Saltbrænderier  1  regnedes  til  Hertugen  og  3  til  Kronen, 
hvorhos  der  endelig  bemærkes,  at  hele  Skatten  af  Frisland 
tilkom  Kongen. 

162.    I  Modsætning  til  Konunglef  kaldes  Kongernes  pri- 
vate Formue  i   gamle  Love  og  Aktstykker   Patrimonium. 


>)  Suhm  X.  1025. 

*)  Abels  DronoiDg  Mechtilde  og  hendes  Sønner  Hertugerne  Erik  og  Abel 
pantsatte  saaledes  1260  til  de  holstenske  Grever  Landet  mellem 
SU  og  Ejder.  Stemann,  Geschichte  des  Hechts  in  Schlfs^ig  III.  1. 
Suhm  X.  417. 


PatrimoDiom.  381 

Prof.  Pal. -Moller  maa  have  forkastet  Antagelsen  om  at 
Ordet  virkelig  findes  i  denne  faste  Betydning;  thi  han  siger 
(S.  1 82),  at  Patrimonium,  hvor  det  forekommer  i  Jordebogen, 
bør  forstaas  lige  efter  Bemærkelsen  »om  Fædrenearv;  der 
foreligger  Intet,  som  giver  Anledning  til  at  forstaa  det  om 
Alt,  hvad  der  foruden  Konunglef  var  Kongens  Gods«.  Jeg 
skal  derfor  nu  bevise,  at  Patrimonium  netop  maa  forstaas 
som  Modsætningen  til  Konunglef. 

Man  kan  her  ikke  holde  sig  til  Lovbud  og  Aktstykker 
vedrørende  Privates  Ejendom,  hvor  der  ikke  er  Anledning  til 
at  forstaa  Patrimonium  anderledes  end  som  Fædrenearv  og 
Fædrenegods.  Saaledes  fortolkes  Sk.  L.  II.  2:  »thæt  sammæ 
ær  ræt  um  gul  ær  um  iorth,  at  arf  gangæ  rætum  arfum«  af 
Anders  Sunesøn  (1.6)  saaledes:  Avrum  patrimoniale  licet 
sit  mobile,  patrimoniahs  tamen  predii  uice  fungitur  in 
diuisione,  jfr.  I.  13.  Ligeledes  betyder  i  SI.  GI.  Stret.  §  7 
Patrimonium  og  Matrimonium  Arv  efter  Fader  og  Moder. 

Naar  Kongerne  disponere  over  privat  Gods,  vil  man 
næsten  altid  finde  dette  kaldt  Patrimonium  ^).  Det  synes  dog 
mærkeligt,  at  det  Kongerne  frit  kunde  raade  over,  skulde  falde 
sammen  med  Fædrenearven  *).  —  Saxo  bruger  Ordet  i  meget 
forskjellige  Betydninger,  men  allerede  i  den  angivne  specielle 
Bemærkelse.  Den  Arv  efter  sin  Fader,  som  Olav,  Harald 
Eesias  Søn,  forlanger  af  Kong  Erik  Lam,  kalder  Saxo  natur-^ 
ligvis  Patrimonium  (S.  667).  Men  naar  Saxo  (S.  955)  lader 
Kong  Valdemar  testamentere  til  Klostre  Haldelen  af  sit  Pa- 
trimonium:   »quæ  ad  fiscum  regium  pertinebant  exceptis«, 


^)  Flere  ældre  Forfattere  have  fremsat,  at  Patrimonium  modsættes 
Konooglef  (se  Noten  til  Saxo  S.  955-956;  I.  E.  Larsen,  Saml. 
Skr.  I.  1.313,  423;  N.  Statsbiirg  Mag.  IV.  473)  om  end  ikke  indladt 
sig  paa  strængt  Bevis.  Af  Ducange  fremgaar,  i  hvor  forskjellige  Be« 
tydninger  førstnævnte  Ord  findes  i  Middelalderens  Latin. 

')  Ser.  IV.  461  (fundatio  monasterii  Vitæ  Scholæ):  rex  postea  paucis 
diebus  missis  vids  ad  Jutlandiam  omnia  optima  prædia  patrimonii 
sui  ostendipræcepit  Abbati.  D.  A.  M.  L  15:  uillam  de  patrimonio 
meo/que  Withscuele  uocatur. 


382  KonoDglef  og  Patrimoniniii. 

lægprer  denne  Historiker  klart  nok  Vægten  paa  Forskjellen 
mellem  det  uafhændelige  Kononglef  og  Kongens  private  Ejen- 
dom, Patrimoniet.  Her  at  ville  gaa  i  Bette  med  Saxo'), 
fordi  han  lader  Kongen  foretage  en  Disposition  imod  Lovene, 
som  kun  tillade  at bortskjænke Halvdelen  af  Ens  Hovedled, 
S3mes  ogmndet,  da  Hovedsagen  for  ham  har  været  at  be- 
tegne, at  Kongen  legerede  alt,  hvad  han  knnde  raade  over, 
og  ikke  Konunglef ,  selv  om  hint  korrekt  sknlde  have  væ- 
ret betegnet  som  Halvdelen  af  »portio  capitis«  af  hans 
•patrimonium*.  Pal.-MuUer  har  næppe  Bet  i  at  bebrejde 
Saxo,  at  han  h^r  anvendt  en  urigtig  juridisk  Terminus.  — 
Saxo  siger  et  andet  Sted  (S.  930),  at  Oprørerne  Knud  og 
Karl  forbrede  deres  Patrimonium,  men  at  han  dermed  mener 
hele  deres  private  Formue,  følger  af  hans  Ord,  at  det  sker  i 
Kraft  af  den  Lov,  at  Oprørere  miste  alle  deres  Ejendele  (S. 
930,  jfr.  foran  S.  372). 

Det  afgjørende  Bevis  for,  at  det  Gods,  Kongen  ejer 
som  Privatmand,  kaldes  Patrimonium,  er  imidlertid  Kristoffers 
Frdg.  om  Majestætsforbrydelse,  hvorefter  Gods,  som  forbrydes, 
^^,'^  »re^no  et  carone,  non  patrimonio  regis  ascribantnr«.  Det 
er  umuligt  her  at  gjengive  Ordet  véd  Tælrenearv,  og  Mod- 
sætningen mellem  de  tvende  Arter  Gods,  som  findes  i  Kon- 
gens Besiddelse,  er  klart  nok  fremhævet.  Jeg  skal  endnu 
kun  nævne  følgende  Steder,  hvor  samme  Adskillelse  findes. 
Samso  og  Endelave  pantsættes  1253:  »cum  bonis  nostris  pa- 
trimonialibus  quam  regalibus  ibidem«^).  Jordebogen  har 
S.  26:  Ærræ.  Skyoldænæs  et  brunznæs  kunæglef.  alind 
totum  patrimonium. 

163.  Jeg  har  alt  foran  vist,  at  Jordebogen  synes  at 
antyde,  at  der  i  de  forskjellige  Provinser  af^Land^t  har  gjort 
sig  forskjellige  Anskuelser  i^aeTdéndé  om  hvad  der  hfinhjerte 
til  Patrimoniet  og  tiJ  Konunglef.  Men  ■fk'ke  blot  forskjellige 
Landsdele  ogsaa  forskjellige  Tider  havehavt  afvigende  Opfattelse 

*)  Pal.-Muller  S.  181  Anm.  1. 

^)  Scbl.-Holst.-LaueDb.  Urkdsnilg.  I.  498. 


Koogent  Gods  overgaar  i  Kronens  Besiddelse.  W3 

af  Begrebet  Konunglef  —  og  det  saaledes,  at  efter- 
haaiiden  stedse  færre  og  færre  Besiddelser  ere 
regnede  til  det  kongelige  Slægtgods.  I  den  Hen- 
seende viser  der  sig  en  mærkelig  Forandring  efter  det  14de 
Aarhundredes  Midte:  Slægtgodset  svinder  ud  af  Omtale. 
Valdemar  Atterdag  og  Margrete  handle  i  deres  utallige  Kon- 
traheringer og  Processer  om  Jordegods  paa  »vor  og  Kronens« 
Vegne,  eller  Erhvervelsen  og  Afhændelsen  sker  i  hvert  Fald 
for  Kronen;  Familieejendomme  omtales  aldeles  ikke  ved 
Siden  af.  Man  kan  vel  endog  tilfeje  den  nærmere  Bestem- 
melse, at  alt  det  i  Jordebogen  anførte  Gods,  om 
hvilket  vi  ikke  af  historiske  Aktstykker  lære,  at 
det  allerede  i  det  13de  Aarhundredes  Slutning 
var  i  Kongeslægtens  Besiddelse,  blev  henreg- 
net til  Krongods.  Jeg  kan  ikke  fare  Bevis  herfor 
med  Hensyn  til  alle  de  i  Jordebogen  nævnte  Besiddelser, 
men  dog  med  Hensyn  til  en  saa  stor  Mængde  deraf,  at  vi 
maa  drage  bindende  Konklusioner  med  Hensyn  til  det,  hvor- 
om Intet  kan  oplyses.  —  Allerede  i  Dommen  af  1 285,  hvor- 
ved det  afgjøres,  hvad  der  i  Sønderjylland  var  Kronens,  ses 
Meget  frataget  Kongeslægten:  Graam  i  Gram  Herred,  der 
ogsaa  derfor  synes  i  Jordebogen  urigtigt  sat  blandt  Kongens, 
at  den  efter  al  Kimelighed  har  været  en  » Huseby  <«,  i  hvilken 
Kgets  Embedsmand  har  siddet,  og  af  hvilken  Herredet  har 
taget  Navn,  er  saaledes  blevet  Kronens,  tilligemed  Hattastath 
i  Syndrægeshæreth  og  Byscopstoft  i  Vgglæhæreth  *).  —  Wæ- 
Ung  i  Medelsom  Herred  blev  senere  Kronens'). —  IHejninge 
i  Slagelse  Herred  ejer  Kongen  i  Følge  Hovedlisten  4  Bol  og 
5  Ottinger,  og  disse  Ejendomme  udgjere  efter  al  Sandsyn- 
lighed Bestanddele  af  det  betydelige  Gods  i  denne  By,  som 
Antvorskov  Kloster  den  24de  Marts  1501  fik  tilskjødet  i 
Mageskifte  af  naadig  Herre  Kong  Hans  og  Kronen.  —  I  Følge 


»)   Jordebogen  S.  16,  17.  Suhm  X.  iaJ4. 

«j    Molb.  <fe  Pet.  S.  322—23.    Brev  24.  Marts  1501.  Æ.  A.  R.  I.  16. 

25 


384  KoDUDglef  og  PatrimoDiam. 

Hovedstykket  (S.  30)  ejer  Kongen  i  Lundby  paa  Falster  6 
Gaarde  og  efter  Falsterlisten  (S.  71)  7  Mark  og  16  Skilling 
dersteds  og  i  Sundby  7  ører.  Begge  Ejendomme  ere  senere 
blevne  Kronens;  thi  det  hedder  i  en  gammel  utrykt  Begi- 
strant  over  Lungernes  Breve  (Gehejmearkivet) :  Dronning 
Margrete  giver  Hr.  Folmer  Jacobsen  af  Høgstorp  udi  For- 
lening  hans  Livstid  alt  Kronens  Gods  i  Lundby  og  Sundby 
udi  Nørre  Herred  i  Falster  og  Lundby  Malle  sammesteds 
og  hermed  alle  kongelige  Sager,  og  naar  han  afdeer,  skal 
forne  Gods  være  til  Danmarks  Krone  igjen.  —  I  Fomælæf 
i  Slagelse  Herred  ejede  Kongen  efter  Hovedlisten  7  Bol,  men 
disse  Ejendomme  tildømtes  1397  Kronen  og  Kongedømmet^). 
—  I  et  Begister  over  Breve  paa  Kallundborg  (Gehejme- 
arkivet) anføres:  tvende  Hertug  Knud  af  Hallands  og  Jens 
Hasenbjerges  Breve  af  1329,  at  de  paa  Kong  Valdemars  Vegne 
havde  givet  Niels,  kaldet  Suey  paa  noget  Gods  i  Falster, 
Egleflf  en  By  (?),  Boserup,  Tingsted,  en  Gaard  i  Opetorp,  2 
Gaarde  i  Nørreslef  med  meget  mere  Gods  for  den  Skade, 
han  fik  udi  Legeret  for  Nykjøbing  Slot,  der  det  blev  vundet; 
hvorefter  altsaa  de  som  Kongens  i  Falsterlisten  nævnte  Be- 
siddelser i  disse  Byer  ere  blevne  Kronens.  —  Af  en  Kække 
Aktstykker  lader  det  sig  bevise,  at  Dronning  Margrete  i 
Aaret  1406  har  ved  Kjendelser  af  Rettertinget  og  ved  For- 
lig med  Private  søgt  at  skaffe  Kronens  Bet  anerkjendt  til 
en  stor  Del  af  dens  Gods  i  Jylland,  imod  hvilket  der  kunde 
gjøres  Indsigelser.  Saaledes  er  det  alt  foran  sagt,  at  Sundby  og 
Sundby  Aa  i  Thy  dette  Aar  bleve  tildømte  Kronen,  medens 
de  efter  Jordebogen  endnu  tilhørte  Kongen.  Paa  noget 
Gods  i  Nørre  og  Sønder  Tranders  tager  hun  Skjøde,  og  deri 
hedder  det,  at  »Somme  sige,  at  Kronen  og  Kongedømmet 
have  der  Ret  til«^). 


>)   Æ.  A.  K.  I.  147,  III.  339;  O.  Nielsen,  Jordebogen  S.  il5. 
«)   Molbech  <fe  Petersen  250,    265,    279.    —   Breve    af  17.  og  19.  Maj 
1406;  i  det  første:    ita  tamen  quod  jus,  quod  corona  Dacie  in  pre- 


Eong6D8  Gods  tilløgges  KroneD.  385 

Oplysende  er  endelig  Jordebogens  Laalandsliste,  sam  - 
menholdt  tned  de  Efterretninger,  vi  have  om  det  her  nævnte 
Jordegodses  senere  Skjæbne.  Endnu  i  Aaret  1 284  har  af  det 
der  opforte  Gods  Agnwith,  Thorp,  Sæthing  og  Halstath  været 
i  privat  Eje,  thi  Kong  Erik  bortgiver  det  til  Jutta  for  hendes 
Patrimonialgods,  Nyborg  og  Hjulby^).  Jutta  maa  ligeledes  i 
Arv  have  faaet  andet  Gods  paa  Laaland,  thi  hendes  uægte 
Søn  Erik  solgte  1315  til  Martin  Due  Gods  i  Eyggøthorp  i 
Musse  Herred,  der  nævnes   i  Jordebogen*).    Men  i  det  14de 


mtssis  boDis  babuit,  per  hujus  modi  juris  assignationem  in  nihHo 
minuitur.  (Jfr.  i  øvrigt  Breve  af  »Vs.  **/»»  ''/».  ^h>  V«,  'Ve,  '^1% 
1406.)  Jeg  skal  ber  benlede  Opmærksombeden  paa,  hvorledes  der, 
som  det  synes  i  et  lignende  Øjemed  som  den  i  Aaret  1406  fore- 
gaaede  Regulering,  i  Aaret  1519  er  bleven  optaget  en  Række  Tings- 
Tldner  fra  Herrederne  i  Vendsyssel  og  Himmersyssel  om  hvad  der 
i  disse  Tar  Kronens  Ejendomme.  1  Langebeks  Diplomatarium  findes 
i  al  Fald  Tingsvidner  udstedte  dette  Aar  den  19.  Septb.  fra  Slet 
Herred,  den  9.  Nov.  fra  Hornum  Herred,  den  12.  Nov.  fra  Gislum 
Herred,  den  14.  Nov.  fra  Fieskum  Herred  (i  dette  nævnes  Godset  i 
Nørre  og  Sønder  Tranders),  den  15.  Nov.  fra  Aars  Herred,  den  29. 
Nov.  fra  Kjær  Herred,  den  17.  Dec.  fra  Hvetbo  Herred  og  30.  Jan. 
1520  fra  Horns  Herred.  Disse  Aktstykker  ere  af  megen  Vigtighed, 
da  vi  ellers  ikke  eje  Optegnelser  om  Størrelsen  af  Kronens  Gods 
fra  disse  Tider  og  navnlig  ingen  Jordebøger.  Vi  lære  af  Tingsvid- 
nerne, hvor  lidet  Jordegods  Kronen  ejede  i  Jylland  i  Begyndelsen  af 
det  16.  Aarh.,  sammenlignet  med  hvad  den  ejede  100  Aar  derefter, 
og  hvor  overordentligt  store  altsaa  de  Besiddelser  vare,  som  Uro- 
lighederne i  det  16  Aarh.s  første  Halvdel  og  særligt 
Skipper  Klements  Oprør  bragte  ind  under  Kronen.  — 
Vi  bør  ogsaa  kaste  et  Blik  tilbage  i  Tiden.  Naar  henved  300  Aar 
efter,  at  Kong  Valdemars  Jordebog  skreves.  Kronen,  uagtet  mangt 
et  Kjøb  og  mangen  Erhvervelse  ved  Jords  Forbrydelse,  ikke  havde 
faaet 'flere  Ejendomme  i  sin  Magt  end  dem,  de  anførte  Aktstykker 
nævne,  viser  det  sig  ret,  hvor  urimeligt  det  er  med  Dr.  Nielsen 
at  tillægge  Kronen  1231  en  Række  skjulte,  af  Jordebogen  uomtalte 
Besiddelser  i  de  samme  Herreder,  Besiddelser,  som  i  Antal  maatte 
være  lige  saa  mange  som  i  Aaret  1519. 

»)   Suhm  X.  1021. 

«;    Æ.  A.  R.  I.  106. 

25* 


386  Kooaaglef  og  PatiiinoDloai« 

Aarhondredes  første  Halvdel  var  alt  det  laalandske  Gods, 
som  var  forblevet  i  KoDgemes  Besiddelse,  overgaaet  til 
EoouDglef.  1312  indlaste  Erik  Menved  af  Markgrev  Ålbredit 
Saxkjøbing,  Nakskov,  ^^xnæs,  Taderad,  Østofte,  Sedorp, 
Horslonde,  Borebeck,  Bersnæs,  Berchiode  og  MaibøUe  med 
mere  Gods,  der  var  pantsat  ham  for  Krigsomkostninger, 
gjorte  i  Danmark,  og  alle  disse  Ejendomme  vare  paa  Jorcte- 
bogens  Tid  Kongernes  private  Gods^).  Erik  Menved  pant- 
sætter 1317  til  sin  Dronning  Laaland  og  Falster  med  alt 
Kronens  Gods  dér^).  Johan  III  af  Holsten  kalder  Stok- 
kemarke  Gaard  »curia  nostra«  ganske  vist  som  »dominus 
Lalandie«^ 

Omvendt  véd  jeg  ikke  at  nævne  noget  Exempel  paa,  at 
Gods,  som  anføres  blandt  Konunglef,  efter  Jordebogens  Tid 
er  gaaet  over  i  Kongeslægtens  Eje.  Naar  Dr.  Nielsen  (S.  1 23) 
lader  Hillerslev  i  Thy  arves  af  Agnes  og  Jutta  efter  Erik 
Plovpennings  Død,  saa  maa  Hyldislef,  der  nævnes  i  Doku- 
mentet af  1284  (D.  A.  M.  II.  102)  enten  være  den  private 
Besiddelse  af  8  |^  Guld ,  som  Kongen  i  Følge  Hovedlisten 
havde  dersteds,  og  ikke  Kongsgaarden  (jfr.  foran  S.  322), 
—  eller  snarest  slet  ikke  Byen  Hillerslev  i  Thy,  men  i 
Fyen.  Kongsgaarden  Hillerslev  var  1231  Konunglef  og  ligesaa 
1299^),  saa  det  er  ugrundet  at  antage  den  for  privat  Ejen- 
dom 1284. 


1)  Huitfeldt  1.  858. 

2j  Huitfeldt  I.  392. 

*)  Brev  5.  April  1332  •datum  in  curia  nostra  Stocmarke«. 

*)  Den  nævnes  nemlig  mellem  det  Gods,  af  hvis  Indtægter  Erik 
Menved  tilbyder  Johan  Grand  Erstatning.  Da  Stedet  (Ser.  VI. 
359)  ofte  er  paaberaabt  i  det  Foregaaende,  skal  jeg  her  anføre  det 
helt,  ledsaget  af  nogle  Oplysninger  om,  hvilke  de  topografiske 
Navne,  der  af  Aktstykket  gjengives  i  en  saare  forhutlet  Skikkelse, 
muligt  kunne  antages  at  være.  —  Protestatur  tamen,  quod  si  dictæ 
bonorum  traditioni,  assignationi  et  cessioni  obstat  ipsorum  bonorum 
qualitas,  vel  juramentum,  quod  prædictus  Dominus  Rex  fecit  de 
boDis  regni  non  alienandis  et  honoribus  conservandis.    Quod  dieta 


SUmlten  af  loDg  Valdemars  Gods.  387 

164.  1^  skulle  endelig  gjare  følgende  Bemærkning  om 
de  trende  parallele  Lister  o?er  Konimglef  og  Patrimoniet.  . 
Det  er  foran  paavist,  at  Hovedhensigten  med  Affattelsen  af 
den  sidstnævnte  Liste  har  været  den  at  skaffe  et  Grundli^ 
for  det  forestaaende  Skifte  af  Valdemar  Sejrs  Privatgods.  Af 
de  to  Listers  ulige  A&ttelsesmaader  synes  nu  ogsaa  at  firem- 
gaae,  at  Opregningen  af  det  kgl.  Privatgods  er  Hovedsagen, 
medens  Fortegnelsen  paa  Eonnnglef  kun  slutter  sig  supple- 
rende dertil.  Medens  hin  har  specificerede  Opgivelser  af 
Skyldsætning  osv.,  indeholder  denne  kun  Navne  paa  Gods 
uden  Oplysning   om   dets   Om&ng  eller  Værd,  kun  stundom 


traditio,  assigDatio  et  cessio  pro  infectis  habeaDtar,  nisi  quatenus 
ipsam  Dominum  regem  juris  adstriogit  Decessitas,  et  fieri  possint 
liclte  et  honeste  ....  Item  bona  prædicta  suDt  hæc,  uoum  do- 
minlQin  ad  ipsom  Domioiam  Regem  spectaDS,  decimæ  partis  Hial- 
mesløff  (Hillerslev  i  Thy)  et  sextæ  io  Scagnen  (Skagen  Kjøbstad),  et 
sic  io  HiøroiDg  (Hjørriog  Kjøbstad),  tota  possessio  curiæ  Hethe  cum 
suis  attioentiis  (BreY  13.  Maj  1406:  ex  antiquis  apertis  litteris  com- 
pertum  est  et  .  .  sentencialiler  difinnitom  Hethegardh  eorooe  Dacie 
pertinere.  Hedegaard  i  Bislev  Sogn.  Hornum  Herred),  quinta  pars 
possessionum  in  Keldorp,  octava  pars  in  Fosborg,  tota  villa  forensis, 
quæ  uocator  Nova  Ci vitas  in  Morsø  (Nykjøbing  nævnes  her  første 
Gang)  decima  pars  in  Opoliost  et  sic  in  Buseholm  et  sic  in  Maines. 
Decima  pars  in  Gronneborg  (kan  være  Grønæbæc,  der  nævnes  i 
Jordebogen  onder  Lysgaards  Herred,  eller  Grønborg  i  Bølling  Her- 
red, der  17.  Oct.  1515  betegnes  som  et  Kronens  øde  Byggested,  der 
mageskiftes  bort  til  Ove  Skram,  som  14.  Aug.  1527  faar  Stadfæstelse 
paa  Brevet),  quinta  pars  in  Benestorp,  sexta  pars  in  Skos  et  sic  in 
Lockthuart  et  sic  in  Withog  et  sic  in  Roma  juxta  Wølbell  (Kong 
Hans  sælger  11.  Juli  1504  til  Vejle  Rjøbstad  Romsgaard,  liggende 
odenfor  Byen,  med  al  dens  Tilliggende)  duodecima  pars  in  Klippe- 
løff,  et  sic  in  Handwith.  Vicesima  pars  in  Goltlug,  vicesima  pars 
totius  Utlandiæ,  decima  pars  in  Sotorp  et  sic  in  Hasløif  (Haderslev), 
decima  pars  in  Groppe  et  sic  in  Nones  et  decima  pars  in  Bittenes 
(skal  være  Brytynæs  eller  Bokænæs,  der  i  Dommen  af  1285  nævneé 
som  Kononglef  tilligemed  de  foran  anførte  sønderjydske  Be- 
siddelser i  Klippæløf,  Handwilh,  Gætting,  Sudthorp,  Groop  og 
Nonæs). 


388  KoDUDglef  og  PatrimoDium. 

den  vage  Tilsætning  »cum  attinenciis  suis«.  —  Af  Hoved- 
stykket fremgaar,  hvor  overordentlig  mange  (^  rige  de  Be- 
siddelser vare,  der  tilhørte  Kong  Valdemar  Sejr.  Ham  vtn: 
ogsaa  saa  godt  som  det  meste  af  det  Slægtgods  til&ldet,  der 
tidligere  havde  været  splittet  mellem  forskjellige  Grene  af 
Kongefamilien,  som  nu  vare  uddede.  Der  var  dernæst  kom- 
met meget  Gods  i  Valdemar  Fs  Besiddelse  ved  Oprør  af 
flere  fyrstelige  og  fornemme  Personer,  Prins  Baris,  Erik 
Lams  Sen  Magnus  og  Ærkebisp  Eskilds  Dattersønner  Knud 
og  Karl^),  hvilket  nu  var  gaaet  i  Arv  til  Valdemar  Sejr. 
Endelig  har  dennø  Konge  selv  kjabt  en  Del  Gods,  hvilket 
Listen  optegner:  N.  N.  scotavit  regi.  Rex  acquisiuit.,  com- 
mutauit. 

I  Hovedstykket  findes  paa  flere  Steder  meget  specificerede 
Opgivelser  om  Indtægter  af  Jordegods  og  Godsets  Grænser. 
—  S.  39  er  indsat  følgende  Bemærkning  nederst  under 
Færshæræth,  men  med  et  Notabenetegn,  der  vist  skal  an- 
give, at  det  er  en  Anmærkning  til  hele  Siden  og  har  sin 
rette  Plads  under  Dapræhæreth: 

-køptæ  abbat  joon  af  øwit  for  swa  gooh  iordh  sum  twa  marcgulzs 
i  garslangæ.  oc  war  scøøt  i  bælsyngburgh  northæn  capell  swa  tH  fyur 
mærki.  Synnæn  i  thæa  wægh  ær  synnæo  iiggær  skinfælz  mose.  Wæ- 
stæn  i  stæn  kyælden.  Northæn  i  næstæalminnis  wægh.  Østæn  af  Byogh- 
lingæ  bothæstaih  oc  i  ytræ  wæthnTøstæn  æbbæ  garJIh.  hwat  sum  thær 
ær  yuyr  takæt  tbet  ær  kunnunglef  mæth  boui  jngy  sans  aluær.« 

Den  nævnte  Abbed  af  O^fved  Kloster  kjøbte  af  Kronen 
to  Mark  Gulds  Jord  af  Konunglefet  Garstange,  hvilken  Par- 
cels Grænser  derpaa  beskrives.  Den  sidste  Linie  gjengiver 
Dr.  Nielsen  i  Overensstemmelse  med  Suhm  saaledes,  at  »hvad 
der  ligger  udenfor  dette  er  Konunglef  efter  Bove  Ingesons 
alvorlige  Udsagn«.  Denne  Oversættelse  er  aabenbart  ikke 
rigtig.    Selv   om   Ordet   Alvor   allerede   maatte  findes  i  den 


»)   Pal.-Miiller  S.  182  Jfr.  foran  S.  370-372. 


•Aluær*.  389 

Tids  Dansk  og-  endog  i  Formen  »Aluær«,  synes  det  jo  dog 
kteurt,  at  »mæth  B.  I.'s  aluær«  ikke  kan  være  det  Samme 
som  »i  Følge«  hans  alvorlige  »Udsagn«.  At  der  hidtil 
ikke  er  forsøgt  nc^en  anden  Fortolkning  af  Ordet,  fore- 
kommer mig  et  Exempel  paa,  hvor  lidet  man  har  bekymret 
sig  om  at  oplyse  Jordebogen^).  Jeg  skal  her  fremsætte 
tvende  andre  Forsag  paa  Fortolkning,  der  forhaabentlig 
begge  skulle  findes  betydeligt  sandsynligere  end  den  foran 
anf&rte. 

Aliver  betyder  i  svensk  Folkedialekt  Hede  med  svag 
eller  ingen  Skowæxt,  enstenetUdmark*).  Saaledes  findes 
til  Ex.  paa  Oland  et  vidtstrakt  Kalkplateau,  som  benævnes 
Alvaren^).  I  den  ovenanførte  Text  passer  det  jo  meget  vel, 
at  der  indenfor  Eonunglef  dog  fandtes  en  Hede,  som  ikke 
tilhørte  Kronen,  men  var  Boui  Ingesons.  —  En  anden  For- 
tolkning forekommer  mig  dog  rimeligere  og  har  desuden 
mere  Interesse,  for  saa  vidt  som  et  gammelt  dansk  Ord 
derved  muligt  kan  blive  reddet  fra  Forglemmelse  eller  bragt 
til  Forstaaelse.  Aluær  er  vist  Flertalsform  af  et  dansk  Ord 
»alv« ,  hvilket  jeg  uagtet  al  Eftersøgning  ikkun  har  fondet  i 
et  eneste  Aktstykke.  I  et  Pantebrev  af  1ste  November 
1346  lover  Pantsætteren  af  nogle  Gaarde  i  østorp  i  Ars 
Herred,  at  hvis  Panthaveren,  naar  Pantet  indløstes,  vilde 
beholde  for  sig  en  Alodie,  der  sædvanligt  kaldtes  Aalf, 
i  den  ene  Gaard,  skulde  han  give  Pantsætteren  derfor  (vel 
i   aarlig   Afgift)    3   Ører   Sæd,    og   hvis   han   vilde   have  i 


*)  Stykket  er  mærkeligt  Dok  optaget  i  Brandts  gammeldanske  Læse- 
bog, uagtet  det  er  korrumperet  (Jordebogen  bemærker  det  selv  med 
sædvanlig  Nøjagtighed  ved  i  Randen  at  skrive:  defectus),  og  uagtet 
der  foruden  »aluær«  findes  saa  lidet  i  Stykket  af  almindelig  Natur; 
Suhms  Forklaring  af  aluær  gjentages. 

')   Rietz,  Ordbok  ofwer  Svenska  Allmogespråket. 

*)   Fries,  Botaniska  utflygter  111.  162. 


390  KonoDglef  og  Patrimoniam. 

dem  begge,  6  Orer  8æd^).  Baade  i  det  her  anferte 
Aktstykke  og  i  Jordebogen  synes  der  ved  »Aalv«  forstaæt 
en  Bet  indenfor  ei][  Andens  ^endom,  hvad  enten^u  denne 
har  været  en  nu  ubekjendt  jus  in  re  aliena  eller  en  sæd- 
vanlig Brugsret,  hvis  Gjenstand  dog  laa  som  Enklave  i  en 
Andens  Besiddelse. 


^)  Si . . .  propriam    anam  alodiam   commaniter  dietam   Aalf  in  una 

caria  babere  voluerit,  mibi  3  oras  annooæ,  si  redempta  foerit,  dåre 

teoeatar,  si  in  ambabus ....  6    oras   annoDæ.     Jfr.   Matzen ,  den 
danslie  Panterets  Historie  S.  446,  Anm.  5. 


XVIIL  Kapitel. 

Ølisten« 

(Mærkelige   Ejendomsforhold   paa   de   mindre    øer*    Almin- 
dingsøer.   Kongelige  Fæstere  paa  de  mindre  øer.    Kongens 

Jagtret  paa  disse.) 


165.  I  Beretningen  om  hvorledes  Harald  Haarfager  ind- 
førte nye  Forhold  i  Norge,  fortælles  det  ogsaa,  at  han  be- 
mægtigede sig  alle  »uteyar«,  Udøerne.  Om  at  Ejendoms- 
ret særhgt  skulde  opstaa  for  Kongen,  fordi  vedkommende 
Sted  geografisk  fremtraadte  som  en  ø,  kan  der  naturligvis 
ikke  være  Tale;  Kongens  Bet  maa  være  udsprunget  af  samme 
Grund,  hvorfor  han  bemægter  sig  Almindingerne,  af  hvilke 
Udøerne  udgjorde  en  betydelig  Bestanddel.  I  Kraft  af  Betten 
til  alt  øde  maa  her  i  Danmark  Kongen  have  ejet  be- 
tydelige Besiddelser  i  Smaaøer,  og  Konungleflisten  anfører 
nu  ganske  rigtigt  i  Listen  over  Skaane,  hvor  Kronens  al- 
mindelige Adkomster  omtales  »omnes  insule,  que  uocantur 
.alminnningt.  Naar  Professor  Pal.-Mftlier  og  Dr.  Nielsen  her 
ville  rette  Ustens  Text  til  »omnes  siluæ«,  er  dette  at  mis- 
forstaa  Ordenes  Betydning;  de  give  os  netop  hvad  vi  af 
andre  Oplysninger  maatte  komme  til. 

Gaa  vi  ind  paa  en  nærmere  Opgjørelse  af,  hvilke  øer 
der  i  det  13de  Aarh.  vare  Kronens,  maa  blandt  disse  først 
og   fremmest   nævnes   alle   de  da  ubebyggede   øer.    Men  i 


392  ØlisteD. 

Kronens  Eje  ere  endvidere  alle  de,  som  ere  blevne  bebyggede 
efter  den  Tid,  da  den  Sætning  opstod,  at  Kongen  ejer  det, 
som  Ingen  ejer,  —  et  Aarstal  lader  sig  her  ligesaa  lidt  an- 
give som  en  Konges  Regeringstid;  dog  er  Sætningen  sikkert 
ældre  end  Gorms  og  Thyras  Dage.  Ejendomsretten  til  disse 
sent  bebyggede  Øer  kunde  imidlertid  atter  være  solgt  til 
Beboerne,  og  øen  saaledes  være  overgaaet  i  privat  Besiddelse; 
derfor  nævner  ogsaa  Listen  over  Konunglef  baade  ved  Skaane 
og  ved  Bleking:  Omnes  insule  que  uocantur  alminning  et 
opida  ex  eis  facta,  que  domibus  rex  non  alienauit  secundum 
bonorum  testimonium.  —  Omnes  terre  et  silue  ceteraque  eis 
attinencia,  in  quorum  possessione  tune  erat  dominus  rex, 
quia  non  erant  alienata,  similiter  et  omnia  que  habebat 
lystær  *). 

Paa  den  Maade  maa  hver  enkelt  0  faa  sin  Historie.  — 
Om  Jordebogen  vil  holde  en  nøjagtig  Opgjørelse  over  hvad 
der  er  Kronens,  synes  den  at  maatte  nævne  foruden  den 
største  Del  af  Smaaøerne,  af  hvilke  de  færreste  vare  beboede, 
desuden  mange  af  de  store,  hvis  Grund  endnu  ikke  var  af- 
hændet fra  Kronen.  Da  der  nu  umiddelbart  efter  Listen 
over  Konunglef  følger  en  vidtløffcig  Fortegnelse  paa  danske 
øer,  var  det  ikke  urimeligt,  om  man  heri  saa'  en  Opregning 
af  Kronens  øer.  For  imidlertid  at  komme  til  den  rette 
Tydning  af  Listen,   anser  jeg   det    ogsaa    paa  dette  Punkt 


')  Som  Exempel  paa,  hvorledes  Privates  Ejendomsret  til  blekingslie 
Øer  bevises  ved  gamle  derom  meddelte  Kbngebreve,  kan  henvises 
til  et  Blekiogs  Landstingsvidne.  af  1513,  at  Offe  Maanson  paa  Trossøe 
haver  vieret  inden  Landstinget  med  sine  gamle  Kongebreve  lydende, 
at  Troszøe^  som  ligger  Halvdelen  i  Mælsta  og  Halvdelen  i  Oatra 
Herred  hører  ham  til  og  hans  Arvinger  og  Efterkommere;  frem- 
deles hvis  Tilliggelse  forne  Troszøe  Gaard  tilligger  og  af  Arilds  Tid 
tilliget  haver,  som  er  Ager  og  Eng,  Skov,  Mark,  Fiskegrund  og 
Fægang  med  Holme  pg  Øer,  som  ere  føigende  Paateholme,  Mølle- 
holme,  Stummeholme,  Kongsholme  og  lange  Lindholme,  at  det  efter 
Arilds  Tid  været  haver  af  hans  gamle  Kongebreves  Lydelse.  Klings 
Disputats  (sub  præs.  Bring)  disquisitio  hlstorica  Blekinglæ  S.  94. 


AlmindiDgsøer.  393 

nødvendigt,  forelebigt  at  andersøge  Sagen  uafhængigt  af 
Jordebogen,  saa  at  vi  altsaa  nu  gaa  over  til  at  omtale,  hvor- 
ledes Ejendomsforholdet  til  øerne  var  paa  Kong  Valdemars 
Tid  og  under  senere  Konger. 

Det  maa  af  forskjellige  historiske  Oplysninger  antages, 
at  mange  af  de  mindre  øer  ikke  vare  bebyggede  ved  Åar 
1200,  de  fleste  fordi  de  aldrig  havde  havt  faste  Beboere, 
men  mange  fordi  de  Dyrkere,  der  tidligere  havde  bebygget 
dem,  paa  Grund  af  Urolighederne  i  det  12te  Aarhundrede  ved 
Sørøvernes  og  Vendernes  IndMd  vare  blevne  fordrevne  og 
øernes  Jord  saaledes  atter  som  udyrket  var  tilfaldet  Kro- 
nen. Men  vare  Forholdene  saaledes  paa  Kong  Valdemars 
Tid,  er  det  klart,  at  der  i  de  Ejendomsforhold,  der 
bestaa  paa  de  mindre  øer  i  de  følgende  Aarhun- 
dreder,  maa  vise  sig  Spor  af  deres  sene  Bebyggelse. 
Ejendomsforholdene  paa  de  mindre  øer  frembyde  nu  i  Virke- 
ligheden ogsaa  ofte  en  mærkelig  Karakter  i  den  føl- 
gende Tid. 

Det  bør  ferst  nævnes  —  skjønt  det  i  og  for  sig  er  natur- 
ligt — ,  at  Kronen  stadigt  fastholder  sin  Ejendomsret  til  de 
øer,  som  vedblive  at  være  ubebyggede,  hvorpaa  Følgende 
vistnok  er  Exempel.  1230  overdrager  Kong  Valdemar  Salt- 
holm til  Boeskilde  Bispestol^).  Den  30.  Jan.  1495  bekræfter 
Kong  Hans  St.  Francisci  Orden  i  Besiddelsen  af  en  ø,  som 
hedder  Tor  kø,  liggende  i  Bleking,  hvilken  Hr.  Ture  Ture- 
sen har  givet  den,  dog  maa  Brødrene  ikke  opføre  nogen  fast 
Bygning  med  Mure  og  Taarne  dér;  tillige  under  han  dem 
■vor  og  Kronens  ø  Helgeø«  at  have  nyde  og  beholde  til  evig 
Tid  imod  en  aarlig  Afgift  af  en  gild  Tønde  Torsk  til  Søl- 
vitsborg  (Diplom.)  Kong  Hans  overdrager  1500  Claus  Boghe 
hans  Husfru  og  et  deres  Børn  en  vor  og  Kronens  0  som 
kaldes  Fie  en  sø,  synden  under  Langland  Side,  at  bruge  og 
beholde,  saa  at  han,  Hustru  og  Barn  skulle  bygge  og  besidde 


1)   Kbh.  Dipl.  I.  6. 


394  ØliBteiu 

denne  0,  forbedre  den  med  Hus  og  Bygning  og  ej  forhugge 
Skoven  samt  give  en  vis  Landgilde  (Top.  Saml.)*  1517 
under  Er.  n  sine  kjære  Undersaatter  i  Rødby  til  evig  Tid 
at  nyde,  bruge  og  beholde  lige  Halvdelen  af  den  ø,  som 
liggende  er  hos  Bedby,  som  kaldes  Langh,  og  Halvdelen 
skal  være  den  Fart  af  samme  0,  som  ligger  og  strækker  sig 
næst  mod  Bedby  ^).  Den  19de  Okt.  1528  fik  Oluf  Gylden- 
stjerne Brev  paa  at  maatte  indløse  nogle  Birker  paa  Laaland 
•oc  en  wbiggitt  øø,  kaldes  Enheffue«.  Yikkelsø  i 
Odense  fjord  erhvervede  Odense  By  1656  af  Kongen^).  »Vor 
og  Kronens  ø,  Vreszen«,  Jordebogens  Wrysn,  som  Johan 
Fris  llteFebr.  1529  fik  Brev  paa  at  maatte  indløse  hos  vor 
Frue  Kirke  i  Nyborg,  til  hvilken  den  var  pantsat,  var  vel 
ogsaa  en  ubebygget  ø. 

Paa  det  overvejende  Antal  af  de  mindre  Øer  ville  vi 
dei^næst  i  de  Celgende  Aarhundreder  finde  kongelige  Fæ- 
stere, og  den  naturligste  Aarsag  hertil  maa  være  den,  at 
disse  øer  sent  ere  blevne  bebyggede,  hvorfor  de  aldrig  have 
kjendt  andet  Besiddelsesforhold  end  Fæste.  Herpaa  skulle  vi 
anføre  nogle  Exempler.  øen  Ourø  i  LimJQorden  kaldes 
1462  Kongens  M  Birk,  og  i  en  Proces  fra  Aaret  1466  ud- 
siger Fru  Cecilie,  der  var  forlenet  med  øen,  at  »Orderø  meth 
Kirke  och  alt  thet  Gotz  ther  paa  er,  hører  Kronenæ  til,  oc 
hun  haffuer  henne  af  oss  (Kongen)  i  Wære®)«.  Thorø  i 
Lille  Bælt  er  Kronens  og  forlenes  bort;  1514  fsuir  saaledes 
Borgermesteren  i  Assens  Kvittans  for  den  halve  Tønde  Smør, 
han    skal    give   af  øen^).     I   Følge  Lensregnskaberne   fra 


')  Suhms  Samlinger.    11.  2.  77. 

«)  D.  Atlas  VI.  584.    Samlinger  til  Fycns  Topografi  II.  128,  150,  201. 

3)  Ann.  f.  N.  Oldk.  1855.  S.  26  (1462).  GI.  D.  1. 8.  (1466).  Dr.  Nielsen 
anfører  ved  Ourø,  at  der  her  holdtes  Fredsmøde  mellem  de  Danske 
og  Norske  1293,  hvilket  er  rigtigt  nok  (se  Ser.  VI.  292),  men  deraf 
kan  umuligt  bevises,  at  »Øen  endnu  har  været  Krongods  i  del  13de 
Aarhundredes  sidste  Del*. 

^)  Suhms  Samlinger  I.  2.  14. 


Kronens  Ejendomsret  til  Øerne.  395 

Åarene  omkring  1600  (de  ældste  som  findes;  kun  undtagel- 
sesvis er  et  R^nskab  fra  ældre  Tid  undsluppet  ødelæggelsen) 
var  saavel  paa  Thora,  som  paa  Vejre,  Fejø,  Fæmø, 
Askø,  Hasselø  og  Bogø  alle  Besidderne  kongelige  Fæstere. 
AC  Bønderne  paa  Fejø  vare  Fæstere  til  Kronen,  fremgaar 
ogsaa  af  det  Privilegium,  som  var  meddelt  dem  af  Frederik  I, 
at  de  »skulde  udgive  slig  Landgilde,  som  de  af  gammel 
Tid  udgivet  haver«  m.  v.  De  Fæmø  Mænd  stævnede  1557 
Bønderne  paa  Fejø  i  Bette  med  deres  Privilegium,  der  skulde 
være  enslydende  med  det,  som  danske  Konger  havde  givet 
hine,  men  var  forkommet  i  Grevens  Fejde,  og  Kong  Kri- 
stian dømmer  nu,  at  Bønderne  paa  Fæmø  ikke  skulde  yde 
mere  Landgilde  end  sædvanligt,  men  om  Indfæstningen  hver 
Gang  komme  overens  med  Lensmanden.  Bøndersønnerne 
maatte  ikke  trænges  til  at  afflytte,  men  vilde  de  flytte  anden- 
steds hen,  skulde  de  flytte  ind  paa  Nykjøbing  Len^).  Sprogø, 
Anholt,  Sejrø,  Hjelm  og  mange  flere  have  ligeledes  fra 
de  ældste  Tider  været  Kronens. 

Imidlertid  antager  jeg,  at  Kronen  ikke  altid  har 
fastholdt  strængt  sin  Ejendomsret  til  Grunden. 
Allerede  det  at  faa  øen  bebygget  har  været  en  saa  stor 
Fordel,  at  Kronen  har  tilladt  Beboerne  at  drive  Jorden  som 
fri  Grund.  Jeg  har  saaledes  paavist  i  det  syvende  Kapitel, 
at  Kronens  Ejendomsret  til  den  Grund,  paa  hvilken  Kjøb- 
stæderne  byggede*  ofte  blev  opgivet^  fordi  der  faldt  saa 
manp^ndre  Indtægter  af  den  opstaaende  By,  og  det  vilde 
blive  trykkéB3e'T6l'*tfiS!m&V  om  Ejendomsretten  strængt  fast- 
holdtes. Om  flere  af  de  ældre  Byer,  der  opstode  paa  Ko- 
nunglef,  viste  det  sig  saaledes,  at  Beboerne  ikke  svarede 
nogen  Grundafgift,  medens  dette  derimod  var  Tilfældet  med 
de  yngre  Byer  paa  Konunglef.  Saaledes  har  Forholdet  sik- 
kert ogsaa  været  paa  flere  af  øerne;    Beboerne  have  maattet 


*)  Ryge,  Peder  Oxe  S.  lOO. 


396  ØHsteD. 

erlægge  en  vedtaget  starre  A^ft,   men  Jorden  er  forbleven 
deres  frie  Ejendom.    Jeg  ekal  anfere  et  Exempel  herpaa. 

1216  overdrager  Kong  Valdemar  i  Mageskifte  for  andet 
Gods  til  Aarhus  Kirkes  Bygning  øen  Thnnø.  At  det  er  i 
Kraft  af  en  Kronen  tilkommende  Bet  og  ikke  som  Privat- 
mand, at  han  kan  disponere  over  øen,  synes  klart.  Over- 
dragelsen har  altid  været  forstaaet  saaledes,  at  Erhververen 
erholdt  privatretlig  Ejendomsret  over  øen ;  men  af  Aktstykket 
fremgaar  dette  dog  ikke  udtrykkeligt,  ja  Ordene  indbyde 
maaske  endog  til  kun  at  fortolke  det  som  en  Administrationsret: 
»nos  insulam,  que  dicitor  Thund,  predicte  ecclesie  scotauimus 
cum  eadem   emunitate,   quam  håbet  in  aliis  bonia  suis,   at 

nec  Episcopo  cedat,  nec  canonicis,  sed  sepedicte  JGabrice  asibus 

» 

in  perpetuum  subministrett  ^).  Vist  er  det  i  al  Fald,  som 
det  fremgaar  af  Thurahs  Beskrivelse  af  øen  %  at  Besiddernes 
Forhold  til  Aarhus  Domkirke  i  den  nyere  Tid  kun  er  op- 
fattet som  en  Pligt  til  Afgift,  medens  de  havde  Ejendomsret 
over  Jorden.  »De  ere  aUe  som  Selvejere«  —  hedder  det  i 
det  nævnte  Skrift  —  »ei  alene  af  deres  Gaarde,  Huse  og 
Grunde,  som  paa  Samsø;  men  endog  af  deres  Jorder,  hvilke 
de  ved  Arv,  den  ene  efter  den  anden,  faae  og  skifte  mellem 
sig;  sælger  og  pantsætter  samme  efter  Behag;  dog  svare  de 
tilsammen  en  vis  Afgift  til  Aarhuus  Domkirke;  af  det  hele 
Land,  om  jeg  ret  mindes,  er  det  24  Bdl.« 

Det  fortjener  ogsaa  her  at  erindres,  hvilke  mærkelige 
Ejendomsforhold  Samsø  har  frembudt.  Paa  denne  ø,  hvis 
Ejendomme  saa^godt  som  alle  hørte  under  Kronen,  indtil 
øen  overdroges  Griflfenfeldt,  havde  uddannet  sig  det  mær- 
kelige Forhold,  at  Kronen  var  Ejer  af  Udmarker  og  Fælled, 
'  L  men  Bønderne  af  deres  Hu^e,  K^aalhave"1}g  Tofte.  1  Følge 
)  Sagnet  skal  denne  Ordning  have  sin  Oprindelse  fra  øens 
første  Bebyggelse,    og    hvor   faa  Aktstykker  der  end  ere  be« 


1)  Ser.  VI.  396. 

')  Thurah,  Beskrivelse  over  Øen  Samsøe  S.  64. 


Ejendomsforhold  paa  de  miodre  Øer.  397 

varede  til  Oplysning  om  disse  Ejendomsforholds  Historie, 
synes  saa  m^et  sikkert,  at  denne  deres  Karakter  er  meget 
gammel  og  efter  al  Bimelighed  har  staaet  i  Forbindelse  med 
Sætningen  om  Kongens  Ejendomsret  til  den  e^de  Jord,  saa  at 
denne  kun  delvis  er  overladt  Dyrkerne  til  Ejendom^). 

Men  naar  den  Bet,  livormed  Banderne  besade  Grunden, 
udviklede  sig  saa  forskjelligt  paa  de  enkelte  øer  under  til- 
syneladende lige  Forhold  —  en  Bebyggelse  paa  Kronens 
Grund  — ,  kan  det  forstaas,  at  der  om  det  Retsgrundlag,  i 
Henhold  til  hvilket  Jorden  besades  og  dyrkedes,  kunde  opst^a 
Tvivl,  øen  Læs  sø  har  saaledes  i  flere  Aarhundreder  været 
Skuepladsen  for  Stridigheder  om  hvem  Ejendomsretten  over 
Grunden  egentlig  tilkom.  Øen  findes  allerede  tidligt  delt 
mellem  Viborg  Kanniker  og  Vidsfeal  Kloster,  der  begge 
ganske  sikkert  besade  øen  ved  kongelig  Gave;  i  Aaret  1320 
kjabte  Kannikerne  Klostrets  Besiddelser  paa  øen.  Man  kan 
af  ældre  Breve  næppe  faa  andet  ud  end  at  Klostret  og  Kan- 
nikerne have  ment  sig  fuldt  ejendomsberettigede  til  Grunden. 
Imidlertid  har  Arvefæstet  dér  været  det  sædvanlige;  Gaard 
er  gaaet  i  Arv  fra  Fader  til  Søn  imod  en  Rekognition  ved 
Tiltrædelsen.  Farst  fra  Midten  af  det  16de  Aarh.  synes  der 
at  begynde  Strid  om  Karakteren  af  Bandernes  Besiddelsesret. 
Den  28de  Maj  1540  optoges  et  Tingsvidne  om,  at  Boishuse 
paa  Læsa   af  Arilds   Tid  haver  af  Landets  Begyndelse  Mand 


^)  Et  ganske  oplysende  Aktstykke  om  de  samsøske  Jordforhold  er  en 
i  Beotekammerarkivet  ved  KaUundborg  Lens  Jordebog  af  1642  be- 
varet Erklæring  af  Kommissarier,  der  skulde  forfatte  en  ny  Jordebog 
for  dette  Len.  Det  hedder  her:  belangende  Samsø,  da  efterdi  der 
ingen  af  Landet  for  os  i  Rette  mødte,  og  formedelst  Jorden  der  \ 
paa  Landet  befindes  ikke  at  ligge  og  følge  stedse  til  visse  Gaarde, 
som  andensteds  paa  Kallandborg  Len,  men  JjOBStes  fra  deo  ene 
Gaard  til  anden  og  ofte  til  flere,  ja  vel  undertiden  fra  en  By  til 
anden  og  fra  et  Sogn  til  andet,  kunde  v!  deraf  af  de  gamle  Jorde- 
bøger ingen  visse  Efterretninger  have  videre  end  af  deres  Summa-  ■ 
rum.  —  At  den  her  berørte  Omskiften  af  Jorden  har  gjort  Sit  til 
det  særegne  Ejendomsforholds  Dannelse,  synes  højst  sandsynligt. 


39^  ØUsteo. 

af  Mand  hver  af  samme  Kiøp^  Barn  efter.  Bana»_Jhs»iiepter 
aoden  arvet,  og  ei  haver  nqgejQ  Herre  eller  Husbond  over 
Læsø  her  tildags  holdt  eller  skilt  Jorden  fra  Husene  og  rette 
Arvinger;  men  dog  siculle  Arvinger  til  samme  Hos  give  deres 
Husbond  Kapitlet  udi  Viborg  en  Csie  Skøn  for  Jorden  til 
samme  Hus,  saa  meget  som  haver  været  Sædvane  af  Arild.  I 
et  Brev  af  4de  Aug.  1680  høre  vi  hvorledes  øens  Herskab 
opfatter  sin  Bet,  idet  det  her  bestemmes,  —  efterdi  mange 
indsætter  sig  i  en  Bol,  ja  4,  5,  6  og  flere,  ikke  anseende 
Landsens  Grund  og  Jord  at  være  Viborg  Domkirkes  rette  fri 
Eiendomme  og  ikke  kan  gaa  i  nogen  Arv,  uden  hvis  Byg- 
ning af  nogen  derpaa  sættes  Arvingen  kan  agtes  næst  at 
nyde  —  at  naar  nogen  af  saadanne  fælles  Participanter  ikke 
i  rette  Tid  erlægger  sit  Landgilde,  eller  forringer  eller  for- 
dærver Ejendommen,  skal  Fæstet  være  forbrudt,  og  de  skulle 
kvittere  deres  Bols  Huse  og  Jorder.  Bønderne  fastholdt 
imidlertid  deres  Opfattelse,  og  ved  en  den  5te  April  1781  af 
Eommissarier  afsagt  Dom  blev  det  endelig  kjendt  for  Bet, 
»at  Indvaanerne  paa  Lesøe  Land  bør  herefter  nyde,  bruge 
og  beholde  de  Stæder,  som  de  ved  Arv,  Skiøde  eller  anden 
lovlig  Adkomst  besidder,  tilligemed  samme  Stæders  Bygninger, 
tilligende  Jorder  i  Ind-  og  Udmark,  hvorsomhelst  det  findes, 
intet  undtagen,  med  samme  Bet  og  Bettigheder,  som  de  be- 
meldte Stæder  hidindtil  og  fra  Arilds  Tid  nydt,  brugt  og  havt 
haver;  saa  at  bemeldte  Lesøe  Lands  Beboere  frie  og  ube- 
hindrede  maae  lovbyde,  sælge,  skiøde,  afhænde  og  pantsætte 
bemeldte  deres  Stæder  og  sammes  tilliggende,  ligesom  de  og 
maa  gaa  i  Arv  og  Skifte  efter  Loven,  som  rette  frie  og 
frelste  Eiendomme  i  alle  Maader«^). 

Hovedresultatet  af  denne  Undersøgelse  bliver  saaledes,  at 
de  mindre  danske  øer  maa  anses  at  være  bebyg- 
gede saa  sent,  at  Ejendomsforholdene  over  disses 


^}  Se  herom  en  Række  Doknmenter  i  Gehejraearkivet,  samt  Bing ,  Be- 
skriyelse  over  Lesøe  S.  8  ff. 


Ejendomsforhold  paa  de  mindre  Øer.  399 

Grund  have  frembudt  en  anden  Karakter  end  i  det 
øvrige  Bige,  idet  Kronen  paa  forskjellig  Maade 
har  gjort  sin  Eet  til  Grunden  gjældende.  Da  hver 
0  har  sin  Historie,  lade  almindelige  Begler  om,  naar  Kro- 
nen strængt  har  &stholdt  sin  Ejendomsret  til  Grunden,  og 
naar  den  har  tilladt  en  Læmpning,  sig  ikke  udfinde,  men  det 
Første  har  dog  været  hyppigst  Tilfældet  i  de  efter  Valdemars 
Tid  folgende  Ufrihedens  Aarhundreder.  Af  en  dansk  »Eyr- 
byggiasaga«  vilde  dog  maaske  dette  kunne  udfindes  som  en 
almindelig  Begel,  at  de  øer,  som  laa  saa  nær  Fastlandet,  at 
de  ved  Bro  eller  Dæmning  vare  forbundne  dermed  eller  lige- 
som udgjorde  Tilbehør  til  dette,  ere  blevne  bebyggede  af 
Private  eller  bemægtigede  til  Brug  samtidigt  med  Hoved- 
landet. Det  er  netop  disse  øer,  der  opfattes  som  et  Slags 
Appertinentier  til  det  faste  Land,  naar  det  i  Lensbrevet  af 
1330,  hvorved  Kong  KristoflFer  og  hans  S«n  Erik  overdrage 
Grev  Gert  Fyen,  hedder,  at  alle  de  til  denne  hørende  Øer 
skulde  være  undtagne  fra  Forleningen^  med  mindre  man  da 
kunde  komme  ridende  over  til  dem*).  Svinø  og  Dybsø, 
som  allerede  i  det  14de  Aarh.  tilhørte  Boeskilde  Bisp,  og 
Amager  og  Gavnø,  som  tidligt  vare  i  forskjellige  Privates 
Besiddelse,  kunne  saaledes  regnes  til  Sjællands  Attinentier. 

166.  Med  det  ved  den  foranstaaende  Undersøgelse  vundne 
Udgangspunkt  gaa  vi  atter  over  til  Jordebogen,  i  det  vi  spørge: 
Giver  denne  nogen  Oplysning  om  det  Baadighedsforhold  over 
øerne,  som  Kongerne  tillagde  sig,  og  som  har  ført  til  den 
mærkelige  Udvikling  af  Ejendomsforholdet  over  disses  Jord? 
Jordebogens  tredie  Stykke,  der  følger  umiddelbart  paa  Kron- 
godslisten og  indeholder  en  lang  Fortegnelse  paa  mindre 
danske  øer,  kunde  synes  strax  at  give  os  Svar;    her    haves 


^)  Schl.-Holst.-Lauenb.  Urkuudensammiung  1.75:  Saluum  tameu  sit  nobis, 
quod  insule  circa  dictam  terram  Pheoiiie  site  et  posite,  que  vulga- 
riter  ø  dicuntur  et  que  itinere  equestro .  attipgi  non  possunt,  In 
predicta  no8Tfr'"calTacImre--etJ«^^  ininime  slnt  Tncftwe. 

26 


400  Ølisten. 

den  supplementære  Opregning  til  dé  foregaaende  Lister  med 
Oplysning  om  hvad  Kongen  tillægger  sig  Bet  til.  Noget 
Saadant  maa  have  svævet  Dr.  Nielsen  for  6je,  hvor  han  i 
Anmærkningerne  til  Stykket  gjer  Bede  for,  naar  en  enkelt  ø 
er  gaaet  ud  af  Kronens  Besiddelse.  Og  dog  er  det  ikke  saa; 
Listen  kan  ikke  ville  give  Oplysninger  om  Kongens  Ejen- 
domsret til  Øerne. 

For  det  Første  lære  historiske  Aktstykker  os,  at  Kon- 
gerne havde  bortskjænket  til  Private  flere  af  de  i  Listen 
nævnte  øer.  Thune  var  allerede  1216  overdraget  til  Aarhus 
Kirkes  Bygningsfond,  og  enten  dette  eller  øens  Dyrkere  vare 
dens  Ejere  (jfr.  det  Foregaaende).  Saltholm  var  1230  skjedet 
til  Boeskilde  Bisp.  Læsse  var  i  gejstlig  Værge  og  ligesaa  flere 
andre  øer.  ølisten  nævner  desuden  Lognø  (Lunde)  i  Fjends 
Herred,  af  hvilken  i  Felge  Hovedlisten  i  al  Fald  en  Del  var 
Kongens  private  Ejendom.  Skulde  Listen  oplyse  om  Kronens 
Ejendomsret,  maatte  man  i  al  Fald  sætte  den  noget  tilbage 
i  Tiden;  men  end  ikke  dette  synes  at  hjælpe,  da  Helgoland 
nævnes,  som  allerede  1062  af  Svend  Estridsan  skjænkedes  til 
Bispen  af  Slesvig  (Ser.  VU.  166). 

Fremdeles  vidner  hele  Listens  Udseende' klart 
nok  om,  at  det  ikke  er  Proprietetsforhold,  den  vil 
oplyse.  Der  anferes  ved  hver  0,  hvilke  Dyr  der  flndes  paa 
den.  Hjorte,  Harer,  Baaer,  Daaer,  Kaniner,  undertiden  om 
Kongen  paa  Øen  har  vilde  Heste  og  endelig  —  Hus.  Dr. 
Nielsen  forklarer  »hus«  som  »en  Borg,  et  Taarn  eller  anden 
Befæstning«,  men  denne  Antagelse  kan  efter  den  Sammen- 
hæng, hvori  Ordet  findes,  ikke  være  rigtig.  Nielsens  Be- 
stræbelser for  at  paavise  Grave  og  Volde  som  Levninger  af 
Fortidens  Herlighed  paa  alle  disse  øer  lykkes  kun  for  en 
ringe  Del,  uagtet  Beviset  maatte  være  ham  let,  da  han  tager 
under  Et  Levninger  af  Forskansninger  fra  de  seneste  Aar- 
hundreder  og  Volde  fra  forhistoriske  Tider.  Vilde  han  be- 
vise, at  der  paa  en  Mængde  af  de  smaa  øer  fandtes  For- 
skansninger paa  Valdemarernes  Tid,   burde  han  hellere 


Kongens  tHas*  paa  Øerne.  401 

have  anført  Huitfeldts  Ord  (I.  104),  at  Kong  Svend  1151 
byggede  »paa  de  sinaa  Inseler  allevegne  Befestninge,  at  for- 
hindre Sørøftiere,  som  da  plagede  Danmarck«.  »Hus«  vil 
ganske  sikkert  sige,  at  Kongen  paa  disse  øer  selv  kunde 
skaffe  sig  Nattekvarter,  fordi  han  her  besad  en 
Bygning,  —  efter  al  Sandsynlighed  et  sammentømret  Jagt- 
hus, thi  Stenhuse  vare  ikke  saa  almindelige,  at  man  kunde 
vente  at  træffe  dem  paa  disse  smaa  øer.  Et  fortræffeligt 
Sammenligningspunkt  frembyder  Boeskildebogen^),  som  an- 
mærker, at  kongen  paa  Halsnes  har  bygget  et  udsmykket 
Jægerhus,  en  Sal,  en  Stald,  et  Kapel  og  en  Hundegaard: 
ibidem  fecit  rex  construi  solempnes  domos,  videlicet  unam 
stupam,  unum  stabulum,  unam  capellam,  unam  domum 
caninam.  At  der  paa  en  enkelt  af  de  større  øer  har  været 
en  kongelig  Bygning  af  mere  storartet  Anlæg  og  mulig  be- 
fæstet —  som  naar  det  hedder,  at  Marsk  Stig  indtog  »ca- 
strum Samsø«  ^)  og  et  Brev  1216  dateres  »in  curia  nostra  in 
Samsø«  ^)  — ,  er  hermed  ikke  udelukket.  Det  fortjener  i  øvrigt 
at  erindres,  at  Kongerne  i  det  frankiske  Rige  paa  lignende 
Maade  havde  indrettet  sig  Jagthuse  i  deres  store  Skove  og 
Forster,  og  at  vi  endnu  have  Efterretninger  om  Kongernes 
Besøg  i  disse  ligesom  om  de  danske  Kongers  Besag  paa  de 
mindre  øer,  fordi  Kongerne  fra  disse  ofte  udstedte  Akt- 
stykker*). 

167.  ølisten  peger  saaledes  ingenlunde  hen  paa  Spørgs- 
maalet  om  Ejendomsretten  over  Grunden.  Om  der  paa  øen 
var  Vildt  og  hvilket  dette  var,  om  der  var  Husrum  for 
Jægeren,  dette  optegner  den  —  ja  selv  i  den  Bemærkning 


M  Ser.  VIL  51. 

')   1287.  Ser.  I.  248. 

')  D.  A.  M.  I.  97.  ^*?C^^ 

*)  Waitz,  Verfassungsgeschichte.  IV.  112.  Forf.  nævner  følgende  Ud- 
tryk i  et  Diplom:  »Forst  cum  ædificiis  in  eadem  constructis  quæ 
brolius  Domioatur«  og  flere  Exempler  paa  Breve  udstedte  in  broilo 
eller  in  foreste  N.  N. 

26* 


402  Ølisten. 

ved  ByrdiDgø  og  Bosø  i  Skaane,  at  her  var  Kloster,  synes  at  ligge 
en  Advarsel  for  den  Jagende  om  ikke  at  forstyrre  E[lostrets 
Bo.  Hvad  Stykket  vil  oplyse,  er  Kongens  Brugsret  til  øerne 
og  særligt  hans  Jagtret.  Undersøgelsen  maa  da  derefter 
gaa  ad  paa,  om  Kongen  har  tillagt  sig  særlige  Rettigheder 
af  denne  Årt  paa  de  mindre  øer.  Vi  søge  atter  bort  fra 
Jordebogen,  for  af  andre  Kilder  at  skaffe  os  £r&ring. 

En  Mængde  historiske  Efterretninger  og  Aktstykker  vise 
os  nu  ganske  vist,  hvor  ofte  Kongerne  opholdt  sig  paa  de 
mindre  Oer  paa  Jagt.  Da  Absalon  i  Anledning  af  Oprøret 
rSteJÅne^skaT^opsøge  Kong  Valdemar,  maa  han  drage  til 
Samsø,  hvor  Kongen  da  jagede^).  Saxo  fortæller,  hvor  han 
ender  Beretningen  om  Opdagelsen  af  Magnus's  Forræderi,  at 
Kong  Valdemar  fra  Aarhus  drog  ud  paa  en  nærliggende  O 
(Thunø),  der  var  rig  paa  Vildt-).  Valdemar  Sejr  og  hans 
Sønner  jage  paa  øerne  Syd  for  Fyen  med  Grev  Henrik  af 
Schwerin  og  tages  tilfange  paa  Lyø.  At  Erik  Men  ved  1309 
udsteder  et  Brev  paa  Omø,  og  Grev  Gert  og  Ridder  Eghardus 
de  Bruchdorpe  1334  Breve  paa  Fæmø  (sub  insula  Phemøø), 
skyldes  atter  Jagtlysten  og  den  kongehge  Jagtret  paa  de 
mindre  Øer^).  Saadant  lader  sig  ogsaa  paavise  i  de  senere 
Tider.  Om  Agersø  siger  Friis-Edvardsen*)  saaledes,  at  den 
under  Frederik  U  og  Kristian  IV  var  »som  general  Vild- 
Bane«,  saa  at  Skjelskørs  Borgere  stadigt  maatte  færge  Kongen 
med  hans  Jægere  eller  Lensmanden  over  til  denne  ø.  Da 
øen  ogsaa  paa  Kong  Valdemars  Tid  havde  kosteligt  Vildt, 
Hjort  og  Daadyr  (desuden  æbin^)  og  Hus),  har  den  dengang 


')   Ser.  II.  247. 

^)  Saxo  911:  Waldemarus  insulam  ferarum  gregibus  abundantem  more 
regio  prædæ  venaticæ  vacaturus  ingreditur. 

3)  Mekl.  Urk.  VII.  380     Sartorius  II.  311.     Lub.  Urk.  II.  211.  531. 

**)  Friis-Edvardsen,  Schielschør  83,  302,  303. 

^)  Hvad  dermed  skal  forstaas,  bar  jeg  ikke  kunnet  udfinde.  O.  Nielsen 
forklarer  (S.  137)  æbin  i  Henhold  til  en  Meddelelse  fra  Dr.  Wimmer 
som  det  samme  Ord  som  »epin«  i  Flensborg  Stadsret  2  43,   altsaa 


Kongens  Jagtret  paa  de  mindre  Øer.  403 

vist  spillet  en  lignende  Bolle.  Åf  samtlige  disse  Oplysninger 
om  Kongens  Udøvelse  af  Jagten  paa  de  mindreøer,  sammenholdte 
med  ølisten,  kan  jeg  kun  komme  til  den  Slutning,  at  Kongerne 
fra  Oldtiden  have  anset  sig  jagtberettigede  paa 
de  mindre  øer  selv  paa  Andres  Enemærker'),  saa  at 
Øerne  betragtedes  som  Kongens  Dyrehaver.  Betten  dertil  har 
skrevet  sig  fra  den  Tid,  da  øerne  vare  Almindinger  eller  ube- 
boede, men  Kongen  har  forbeholdt  sig  Betten  efter  Bebyg- 
gelsen^). Om  den  Ejendomsret,  Kronen  tillagde  sig  til  de 
mindre  øer,  indeholder  Jordebogen  ingen  Oplysning.  Kun 
nogle  faa  øer,  hvis  Beboere  Kronen  fra  ældgammel  Tid  maa 
have  betragtet  som  Fæstere,  nævnes  i  Listen  over  Konunglef, 
nemlig  Hven  og  Fæmø.  Den  sidste  ø  har  desuden  været 
regnet  som  et  Tilliggende  til  Hindsholm,  der  var  Ko- 
nunglef. 

168.  Efker  ølisten  som  Vejleder  kan  man  rejse  Dan- 
mark rundt;  den  er  et  godt  Exempel  paa,  hvor  nøjagtige 
Optegnelser  Jordebogen  indeholder.  Listen  begynder  ved 
Sliens  Munding,  falger  Jyllands  østkyst,  opregner  øerne  i 
Limjgorden,  gaar  over  Kattegattet  til  de  sjællandske  øer,  til 
det  fyenske  Arkipelag,  til  Skaane  og  Bleking,  —  kun  fire 
eller  fem  øer  overspringer  den.  Derpaa  nævnes  øerne 
»Vvæsten  land«  d:  vest  for  den  jydske  Halvø  og  endelig  de 
mindste  danske  øer  (insule  mineres),  ved  hvilke  den  ikke 
tilføjer  oplysende  Bemærkninger  om  Jagten.  En  Opregning, 
der  er  saa  omhyggelig  for  at  medtage  Alt,  saa  nøjagtig  i  at 


Aber;  da  Aber  imidlertid  ikke  kunne  have  levet  paa  Øen,  gjætter  lian 
(saaledes  ogsaa  Suhm)  paa  Egern  som  en  lille  Abe.  Egern  fandtes 
imidlertid  i  Mængde  i  hver  eneste  Skov  i  Landet,  saa  Jordebogen 
næppe  kan  ville  opskrive  dettes  Forekomst. 

^)  Paa  Læssø  tillagde  ogsaa  Viborg  Kanniker  og  Vidskøl  Kloster  sig  Jagtret, 
se  Dok.  n^h    Pontopp.  Ann.  I.  636. 

*)  At  denne  Jagtret  har  medvirket  til,  at  Kronen  i  følgeode  Aarhun- 
dreder  har  tillagt  sig  en  Ejendomsret  til  Øer,  hvis  første  Beboere 
den  dog  erkjendte  for  Selvejere,  er  ikke  urimeligt  at  antage. 


404  ølisten. 

felge  den  geografiske  Orden,  at  man  med  en  Geografi  og  et 
Kort  fra  Nutiden  næppe  skulde  kunne  afiEE^tte  den  bedre,  for- 
tjener al  Ånerkjendelse,  og  det  synes  mig  en  Overseen  af 
Væsentligt  for  Uvæsentligt,  naar  Professor  Pal.-MuUer  (S.  193) 
af  de  i  Listen  oversprungne  ^er  slutter,  at  der  ikke  er 
»Grund  til  at  antage  denne  for  mindre  flygtigt  nedskreven 
end  de  to  foregaaende  Stykker«. 

169.  Den  første  i  Listen  anførte  ø,  Gath,  giver  ved  de  Dyr, 
den  nævner  som  opholdende  sig  dér.  Anledning  til  flere  Be- 
tragtninger. Den  anferer:  Hjorte,  Bjørne  og  Vildsvin.  En- 
kelte Forfattere  have  ment,  at  der  virkelig  fandtes  Bjørne  i 
vild  Tilstand  i  Danmark  1231.  Dette  strider  imod  den  al- 
mindelige Antagelse  om  den  Bebyggelses-  og  Eulturtilstand, 
hvori  Danmark  befandt  sig  i  det  13de  Aarh.,  og  Kilderne 
omtale  aldrig,  at  Bjørnene  da  endnu  skulde  findes  i  vild 
Tilstand  her  i  Danmark,  end  sige  paa  en  ganske  lille  ø, 
som  laa  i  den  småle  Udmunding  af  det  mest  be- 
færdede Sund  i  Danmark,  Slien.  Saa  maatte  Bjørne 
vel  snarest  kunne  findes  paa  en  mere  fjærnt  liggende,  større 
og  øde  0,  men  Jordebogen  kjender  kun  Bjørne  paa  Grath. 
At  endelig  Bjørnen  umuhgt  kunde  leve  i  vild  Tilstand  fre- 
delig med  Hjorte  og  Vildsvin,  har  Bricka  allerede  gjort  op- 
mærksom paa^).  Efter  al  Sandsynlighed  har  Kong  Valdemar 
—  maaske  paa  den  Tid  han  var  sønderjydsk  Hertug  —  ladet 
indrette  en  af  de  i  Middelalderen  ofte  omtalte  Dyregaarde 
paa  denne  0.  Man  kan  ikke  indvende  herimod,  at  Listen 
ellers  nævner  Dyr,  som  vare  oprindeligt  vilde  her  i  Landet; 
thi  ved  Ovrø,  som  synes  at  være  indrettet  som  Kongens 
specielle  Dyrehave  med  Jagthus,  Raa,  Daa  og  Hjorte,  nævnes 
tillige  Kaniner,  som  jo  er  et  indbragt  Dyr.  Kaninen  anføres 
ligeledes  ved  Sprogø,  som  tidligt  blev  bebygget  og  kom  under 
Kongens   særlige    Opsyn,  og   paa  Amrum,    hvor    Kaninerne 


M  Hist.  Tidskr.  IV.  R.  II.  843. 


Bjørne  paa  Gath.  405 

mærkeligt   nok    endnu    i    dette   Aarhundrede    have  levet   i 

Mængde  i  vild  Tilstand.    Endelig   er  Daadyret,    der  nævnes 
paa  en  hel  Del  øer,  jo  ogsaa  et  indført  Dyr^). 


')  Daadyret  anføres  i  Jordebogen  f.  Ex.  ved  Bogø  i  Lille  Bælt.  Endnu 
1562  maa  disse  Dyr  have  været  der  1  rigelig  Mængde,  thi  Lens- 
manden paa  Hindsgavl  fik  da  Ordre  til  at  lade  fange  10  levende 
Daadyr  paa  Bogø  til  Grev  Anton  af  Oldenburg  og  forsende  dem 
med  et  Skib  til  Slesvig,  hvor  Greven  dem  modtoger.  Vedel  Si- 
monsen, Hagenskov  49. 


XIX.  Kapitel. 

Hallands-  og  Falsterlisten. 

(Hallandslistens  forskjellige  Dele.  Listens  »summa«.  Hagen 
Palnesans  Godsliste.  Sammenligning  mellem  Hovedstykkets 
»)  Falstria«  og  Falsterlisten.  Denne  Listes  Betydning.  Stør- 
relsen af  Kongens  Besiddelser  paa  Falster.    Laalandslisten.) 


170.  Hallandslisten  *)  er  en  lang  Række  Optegnelser 
af  meget  uens  Art.  Den  sondrer  sig  i  tre  bestemt  adskilte  Dele: 
L  Regnskab  over  Skatter  og  Afgifter  af  Landet,  H.  Hal- 
lands Grænser,  III.  Tillæg  til  det  Foranstaaende.  Alt  det, 
som  staar  foran  Grænseoptegnelsen,  udgjør  klart  nok  en  Hel- 
hed. Listen  begynder  saaledes:  Hii  sunt  redditus  in  hallan- 
dia  pertinentes  ad  dominum  regem,  hvorefter  specielle  Regn- 
skaber findes  for  hvert  af  de  8  Herreder.  Derpaa  følger 
Sammentællingen:  Håbet  autem  summa  redditus  domini  regis 
in  hallandia  708  ^  argenti  exe  ep  tis  causis  trium  mr.  et 
40  mr.  excepta  piscatura  lagheholm  et  excepta  liberacione 
expeditionis.  Altsaa  er  der  3  Ting,  som  ikke  findes  i  det 
forestaaende  Regnskab,   nemlig  Sagefald,  Indtægterne  af  La- 


')  ForaD  Hallandslisten  findes  paa  S.  53 — 54  Natholdslisten ,  om  hvis 
Fortolkning  udferligt  er  talt  i  8de  Kapitel,  særligt  Stykket  S.  158 
-161. 


HallaDdslistens  forskjeUige  Dele.  407 

gheholm  Fiskeri  og  Ledingspengene.    Mellem  disse  Indkomster 
og   de   eryrige   Afgifter   af  Halland   er   den  Forskjel,   at  de 
sidste   indgaa   med  samme   uforandrede  Beløb  hvert  Åar,  og 
høre  til  de  senere  Lensregnskabers  »visse  Indtægter«,  medens 
de  første  ere  uvisse  og  tilfældige,  saa  at  Opgivelsen  om  disse 
kun   kan   være    fra   et  enkelt  Aar   eller  ired  en  rund  Sum. 
Disse  tre  undtagne  Indtægter,  dette  Supplement  til  at  erholde 
en  fuldstændig  Begnskabsoversigt  anfører  Hallandslisten   i  de 
£algende  Linier,    som  omfattes  af  et  i  Banden  anbragt  stort 
Notabenemærke   og   saaledes   betegnes   som   et  Tillægsnotat. 
Først    nævnes    Sagefaldet   for   hvert  Herred  med  Overskrift: 
subactores   de   causis  (se  foran  S.  268  Anm.  2),   og   derpaa 
følger  den  summariske  Opgivelse:  de  hijs  omnibus  nec* håbet 
dominus   rex   nisi   210  ^   argenti  et  800  salmones,   hvilken 
Sætning,   hvor   uvis    man   i   øvrigt  kan  være  om  dens  For- 
staaelse,  jo  dog  klart  nok  giver  Oplysning  om  en  Fiskeri- 
indtægt, efter  al  Bimelighed  af  Lagheholm.   Dette  var  da 
den  anden  undtagne  Indtægt ;  om  den  tredie,  Ledingspengene, 
give  endelig  Slutningsordene  Oplysning:  Sunt  autem  in  hal- 
landia   in   18  nauigijs  534  hafnæ  seu  totidem  marce  argenti 
et  siluestria.  opida  126.    Det  turde  vel  efter  denne  Bedegjørelse 
blive  erkjendt,   at   hele  denne  Del  af  Listen  udgjør  en  Hel- 
hed,  i  det  Tillægget  i   de  sidste  Linier  netop  har  den  sup- 
plerende   Optegnelse,    der     tilvejebringer    den    fuldstændige 
Begnskabsoversigt. 

171.  Vi  vende  os  derpaa  til  Stykkets  Enkeltheder,  der 
3aa  ofte  have  været  berørte  i  den  første  Afdeling,  netop 
fordi  Listen  giver  et  fuldstændigt  Billede  af  en  Landsdels 
samtlige  Indtægter.  —  Den  første  Indtægt  som  nævnes  af 
Herrederne  er  Gjæsteriafgiften  eller  Stud,  hvis  Væsen  og 
Karakter  er  nøjagtigt  oplyst  i  det  Foregaaende,  særligt  ved 
Hjælp  af  Hallandslisten  (se  S.  161—162).  Alle  JBerredetg 
Indvaanere  deltage  i  Udredelsen  af  denne.  Naar  Dr.  Nielsen 
(S.  145y  paa  Grund  af  det  førstrHérreds  Begyndelse:  Pro- 
uinda  generaliter  soluit  etc,  og  Modsætningen  dertil:  si  rex 


408  Hallands-  og  FaUterlisten. 

uenerit  nnusquisque  rusticoram  gallinam  uel  2  rustid  anserem 
et  omnes  3  marcas  argenti  ad  emendos  pisces,  vil  slutte,  at 
det  kun  var  Kongens  og  Kronens  Bander,  der  maatte  deltage 
i  Gjæsteriet,  saa  er  dette  i  den  klareste  Modsigelse  med  Listens 
eget  Indhold,  som  jo  paa  flere  Steder  udtrykkeligt  udtaler: 
prouincia  debet,  prouincia  soluit,  ikke  at  tale  om,  at  der 
ved  Wiskærdal  findes:  de  in  c  ol  is  in  tercio  anno  etc.  Den 
af  Listen  i  de  ovenanferte  Ord  antydede  Modsætning  mellem 
de  to  Afgifter  er  jo  en  hel  anden,  nemlig,  at  de  første  Å^ 
gifter  svares  hvert  Åar,  men  de  sidste  kun,  naar  Kongen 
kommer.  Endelig  synes  Dr.  Nielsen  at  være  i  Modsigelse 
med  sig  selv,  thi  S.  118  kalder  han  Stud  en  almin- 
delig Skat. 

Et  vigtigt  Spørgsmaal  bliver  det  at  afgjøre,  hvad  der 
forstaas  ved  den  Summa,  som  opfares  ved  hvert  Herred: 

Fyæræ.    Summa  illius  prouincie  103  ^'  et  16  solidi. 

Vviskærdal.  Summa  illius  prouincie  annuatim  40  ^'. 

Heoøflæ.    Summa  prouiucie  illius  annuatim  94  fC. 

Farthusæhærætl).     Håbet  enim  summa  illius  prouincie  122  ^'  argenti  ex- 

ceptis  opidis,   que  anxiothorp  attinent,  et  exceptis  84  colonis  nuper 

iure  acquisltis. 
Aræstathæræth.    Håbet  enim  summa  illius  prouincie  100«^'  argenti. 
Halmstathæræth.     Håbet  enim  illa  prouincia  dim.  40  fC  argenti. 
Thundrøsæhæræth.     Summa  autem  illius  prouincie  80  f^  aigenti. 
Høxhæreth.     Håbet  autem  summa  ibidem  103  ^  argenti. 

Endelig  følger  til  Slutning  den  ovenfor  citerede  Opsum- 
mering af  alle  disse  enkelte  Beløb:  Håbet  autem  summa 
redditus  domini  regis  in  hallandia  708  ^  argenti  exceptis 
causis  trium  marcarum  et  40  marcarum  excepta  piscatura 
lagheholm  et  excepta  liberacione  expedicionis.  Det  er  oven- 
for paavist,  at  de  3  undtagne  Indtægter  udgjøre  et  naturligt 
Tillæg  til  den  øvrige  Liste  med  sammes  Opgivende  om  de 
visse  Indtægter.  Forbindelsen  bliver  endnu  rimeligere  ved 
at  antage  denne  »summa  redditus«  som  det  sammentalte 
Beløb  af  alle  de  anførte  Indtægter  af  Herrederne ,  hvad  der 
atter  maa  føre  til,   at  den  ved  hvert  Herred  anferte  Summa 


Sumina  af  Hallands  IndtsBgter.  409 

er  Værdien  af  dette  Herreds  samtlige  visse  Afgifter.  Har- 
monien og  den  formodede  Enhed  i  Listen  maatte  føre  til 
dette  Besultat,  som  iavrigt  kan  bestyrkes  paa  mange  Maader. 

For  det  Første  vilde  det  være  vanskeligt  at  afgjøre,  hvad 
denne  »summa«  ellers  skulde  være.  Stud  eller  Gjæsteriaf- 
giften  kan  det  ikke  være,  da  denne  opføres  lige  foran.  Le- 
dingsafgiften  udgaar  ikke  hvert  Aar  og  er  følgelig  en  uvis 
Indtægt,  hvorfor  den  ogsaa  netop  undtages  fra  Opgjørelsen 
i  Listens  Slutning  og  nævnes  i  Tillæget.  Andre  Afgifter  af 
offentlig  Art  have  vi  ikke  Kundskab  om,  og  selv  om  til  Ex. 
Flovpenge  var  bleven  svaret  af  Halland  paa  Listens  Tid, 
havde  Afgiftens  Navn  vel  været  nævnt,  medens  her  nu  kun 
staar  »summa«.  Saa  maatte  det  da  være  Afgifter  af  privat- 
retlig Natur  —  Landgilde.  Men  Kongens  Indtægter  af 
Kronens  Godser  anføres  i  Listen  ved  hvert  Herred  og  er 
et  meget  mindre  Beløb.  —  Som  ovenfor  anført  hedder  det 
desuden,  at  der  i  »summa«  af  Farthusæhæreth  ikke  er  med- 
taget Byer,  som  ligge  til  Agnsøtorp  og  84  »coloni« ,  som 
Kongen  nyligt  lovmæssigt  har  erhvervet;  da  nu  disse  Ord 
næppe  kunne  fortolkes  anderledes  end  at  der  i  Summaafgiften 
mangler  Landgilden,  bliver  den  rimeligste  Forstaaelse  den,  at 
begge  Slags  Indtægter,  Skatter  og  Landgildeafgif- 
ter indgaa  i  »summa«: 

Vi  skulle  se,  om  Resultatet  stemmer  med  de  enkelte 
Opgivelser  fra  Hallandslisten  selv  og  fra  Hovedlisten.  Wis- 
kærdal  anføres  med  40  %>  Sølv  i  Hovedlisten,  og  efter  den 
ofte  hævdede  Fortolkning  er  det  en  Gjæsteriafgift.  I  Hal- 
landslisten anføres  kun  samme  Art  Afgift;  der  haves  ingen  andre 
Indtægter  af  Herredet  og  findes  intet  kongeligt  Jordegods. 
Naar  Herredets  Summa  angives  til  40  $.  Sølv,  stemmer  det 
altsaa  for  saa  vidt  fuldstændigt.  Ved  Fyæ.ræ  Herred  an- 
føres i  Hovedlisten  80  %  Sølv.  I  Følge  Hallandslisten  har 
Kongen  i  dette  Herred  (foruden  Stud)  følgenob  Indtægt:  In 
thølæ  mansio  cum  incolis  de  othænsale  in  sale  et  ordeo  et 
wadmal  20  %  arg.    Adderes   disse  Beløb,   faas   100  ^  Salv, 


410  Hallands-  og  FaUterliiten. 

—  Og  Suroma  er  103  ^  Selv  16  Skiiling.  —  Hænaflæ 
giver  i  Følge  Hovedlisten  80  ^  Sølv;  i  Følge  Hallandslisten 
haves  (foruden  Stud)  en  Indtægt  af  8  ^  Sølv  af  »mansio  de 
grymætun  cum  colonis  de  Wamm«,  eller  tilsammen  88  ^ 
Sølv;  Summa  angives  til  94  |LSølv.  Opgivelserne  have  saa- 
ledes  hidtil  stemmet  fortræffeligt ;  den  ubetydelige  Forskjel  i 
Beløbene  maa  tilskrives  den  Omstændighed,  at  Listerne  ere 
affattede  med  Aars  Mellemrum.  —  Sammenligne  vi  Summen 
fra  de  øvrige  Herreder  med  Hovedlistens  Beløb,  vil  det  slet 
ikke  lykkes  at  iaa  nogen  Overensstemmelse.  Om  dette  er 
begrundet  i,  at  Afgifterne  ere  blevne  forhøjede,  eller  at  der 
i  det  Aar,  som  Hovedlisten  omhandler,  er  fordret  en  usæd- 
vanlig Sum  i  Afløsningsafgift  for  det  Nathold,  som  skulde 
ydes,  lader  sig  ikke  afgjøre.  Nogen  Indvending  mod  min 
Fortolkning  er  det  imidlertid  ikke,  da  denne  kan  støttes  ved 
en  anden  Undersøgelse.  En  Mark  Sæd  har  paa  Jordebogens 
Tid  staaet  i  en  Pris  af  omtrent  2  ^  Sølv;  Havreprisen  har 
vel  været  noget  lavere,  men  da  vi  ikke  kjende  den,  ville  vi 
antage,  at  den  stod  i  samme  Pris.  Thundrøsæ  Herred 
yder  efter  Hallandslisten  32  ^  Havre  i  Stud  og  12  |1  Penge 
i  Kværsæde,  desuden  haves  10  ^  Sølv  af  Halmstad  Gaard. 
Sættes  nu  Stud  til  64  %  Sølv,  Kværsæde  til  4  ^^  Sølv,  bliver 
Summen  af  Alt  78  %  Sølv,  og  Herredets  Summa  angives  til 
80  ^  Sølv.  Høx  Herred  svarer  i  Stud  34  %  Havre  eller 
omtrent  68  ^  Sølv.  Hertil  kommer  i  Kværsæde  24  I* 
Penge  =  8  ^  Sølv;  »Wlgaris  incolatus«  16  ^  Penge  =  5V« 
^  Sølv;  af  Lagheholm  med  Tilliggende  15  ^  Sølv;  af  Atte- 
wore  og  5  andre  Byer  18  ^  Sølv.  Tilsammen  bliver  dette  i 
Alt  114Va  ¥  Sølv;  og  Herredets  Summa  pr  103  |L  Sølv. 
Halmstad  Herred  giver  i  Stud  18  %  Havre  eller  36  * 
Sølv;  dertil  skal  lægges  Kværsædeafgiften  12  ^Penge  =  4|^ 
Sølv  og  Afgiften  af  Biscopsthorp  og  Harpælyung  14  |L  Sølv, 
hvilket  giver  54  ^  Sølv,  medens  Summa  er  40  ^  Sølv. 

Ved  de  tvende  Herreder  Aræstat  og  Farthusæ  vover  jeg 
ingen  Sammenligning,  da  der  anføres    Naturalier    af  meget 


Forholdet  mellem  Uovedlisteii  og  Hallandslisten.  41 1 

forskjellig  Art,  hvis  Værdi  ikke  let  lader  sig  bestemme.  Men 
det  vil  af  de  anferte  GruDde  tilstrækkeligt  fremgaa,  at  Hal- 
landslisten ved  sin  »summa«  vil  anfore  den  samlede 
Indtægt  af  hvert  Herred. 

172.  I  Følge  Hovedlisten  ejer  Kongen  ikke  noget 
Gods  i  Halland.  Der  anføres  vel  under  Farthusæ  Herred 
efter  Natholdet:  Item  scønæwaht  10|L  argenti,  men  da  denne 
Ejendom  saaledes  anføres  med  en  Afgift  og  ikke  med  sin 
Værdi  eller  Skyldsætning,  hvormed  ellers  det  kgl.  Gods  op- 
fares i  Stykket,  er  det  klart  nok  ikke  nævnt  som  Kongens 
Ejendom;  tilmed  staar  der  udtrykkeligt  i  Eonungleflisten ,  at 
Scønæwath  tilhører  Kronen.  A^iften  er  da  saaledes  enten 
den  af  Birket  eller  Skattedistriktet  Scønæwath  svarede  Stud, 
eller  ogsaa  er  undtagelsesvis  Landgildeindtægten  af  denne 
Ejendom  bleven  optaget  i  Hovedstykket  (Scønæwathsburgh 
nævnes  i  Hallandslisten  netop  med  en  Godsafgift  af  10  41 
Sølv).  Hallandslisten  anfører  endvidere  som  Krongods  Thølæ 
i  Fyæræ  Herred,  Grimetun  i  Hænøflæ  Herred,  Farthusæ  i 
Farthusæ  Herred,  Hjortsbjerg  i  Aræstat  Herred,  Halmstad 
i  Thundrøsæ  Herred,  Lagheholm  i  Høx  Herred  foruden  en 
Del  smaa  Besiddelser.  —  Og  netop  de  selv  samme  anfører 
Konungleflisten.  Prof.  Pal.-Muller  savner  i  denne  Liste  Hjorts- 
bjerg,  men  da  den  i  Følge  sin  lille  Afgift  4  Sølv  ikke  kan 
have  været  nogen  betydelig  Ejendom,  indbefattes  den  sand- 
synligvis under  den  vide  Titel  i  Krongodslisten:  -Tota  silua 
que  didtur.  alminning  et  opida  inde  fa  eta«,  hvilken  tillige 
maa  rumme  en  stor  Del  af  de  i  Hallandslisten  anfarte  mindre 
Besiddelser.  Heller  ikke  savner  jeg  i  denne  Liste  den  i 
Stykket  over  Konunglef  anførte  »Oræ«,  som  sandsynligvis 
har  været  en  Skov  eller  i  al  Fald  ikke  nogen  dyrket  Stræk- 
ning, hvorfor  det  vilde  være  besynderligt,  om  den  opførtes  i 
Hallandslisten,  der  kun  gaar  ud  paa  at  nævne,  hvUd 
der  svarer  Afgifter  til  Kongen.  Endelig  er  det  jo 
ligefrem  fejlagtigt,  at  Prof.  Pal.-Muller  siger,  at  Lagheholm 
ikke  forekommer  i  Konungleflisten,  —  hvor  den  nævnes.   Der 


4t2  Hallandi-  og  Faliterlisten. 

kan  saaledes  ikke  i  nogen  af  Listerne  oplyses  at  være  til- 
kommet nyt  Gods,  saa  at  denne  Porskjel  skulde  gjare  den 
ene  eller  den  anden  Liste  ældre,  og  ligesaa  lidt  kan  Hal- 
landslisten  siges  ikke  at  kjende  Adskillelsen  mellem  Konge- 
og  Krongods  og  derfor  være  ældre.  I  ingen  af  de  tre  Lister 
nævnes  nemlig  Kongen  som  Ejer  af  Jordegods ,  og  ingen  af 
Listerne  har  derfor  havt  Lejlighed  til  at  lægge  for  Dagen, 
om  den  havde  Kundskab  om  denne  Adskillelse  eller  ikke.  — 
Af  Listerne  kan  jeg  saaledes  ikke  finde  nogen  Oplysning  om 
deres  indbyrdes  Aldersforhold. 

Optegnelserne  om  Halmstad  Herred  kunde  give  Anled- 
ning til  den  Antagelse,  at  der  i  Listen  mangler  Opgivelse 
fra  den  halve  Del  af  dette  Herred,  hvilken  da  maatte  være 
bortforlenet.  Det  hedder  nemlig  dels  under  Halmstad 
Herred:  håbet  enim  illa  prouincia  di  mi  dia  40  marcas  ar- 
genti,  dels  i  Listens  Slutning  i  Stykket  om  Sagefaldet:  Halm- 
stathhæreth  altera  pars  10  ^  arg.  Paa  denne  Maade  har 
Listen  da  ogsaa  været  forstaaet  af  tidligere  Fortolkere.  Hvis 
dette  var  Tilfældet,  tror  jeg  nu  for  det  Farste,  at  Listen 
med  sin  Fuldstændighed  og  Nojagtighed  vilde  have  gjort  en 
Tilføjelse  derom  ved  Opsummeringen.  Dernæst  er  det  mær- 
keligt, at  netop  af  dette  lille  Herred  Halvdelen  skulde  være 
bortforlenet,  —  og  hvilken  Del  skulde  det  være?  De  anførte 
Byer  Biscopsthorp  og  Harpælyung  ligge  omtrent  midt  i  Her- 
redet, den  første  nærmest  Stranden,  den  anden  inde  i  Landet. 
Mon  ikke  den  Formodning  er  rigtigere,  at  vi  have  Indtægten 
af  hele  Herredet,  men  at  dette  betegnes  som  et  halvt  Her- 
red, fordi  det  kort  forinden  Jordebogens  Tid  har  udsondret 
sig  fra  det  tilgrænsende  ThundriOsæ  Herred?  At  »ipsa  mansio 
halmstath«,  der  jo  maa  have  givet  Herredet  Navn,  anfares 
ikke  ved  dette,  men  ved  Thundresæ  Herred,  forekommer  mig 
at  'antyde,  at  der  er  sket  en  Halvering  af  et  oprindeligt 
større  Herred. 

Paa  S.  59—60  følger  derpaa  Beskrivelsen  af  Grænse- 
mærket mellem   HaUand   og   Sverrig,   hvilken  ofte   findes  i 


Forskjellige  Optegnelser  om  Halland.  413 

Codices  af  Yestgdtalagen  og  af  Skaanske  Lov^).  Derpaa 
gives  en  Bække  Tillæg  til  det  Foregaaende,  nemlig  dels  Op- 
lysninger om  Erhvervelser  eller  Afhændelser  af  Krongods, 
dels  Bemærkninger  om,  hvilke  øer  der  tilherte  det  danske 
Bige.  Det  forste  Stykke  er  et  Uddrag  af  et  Aktstykke  om, 
at  Enken  Gundbier  skjadede  Kong  Kristoffer  noget  Gods,  da 
denne  Konge  1254  paa  Grænsen  af  sit  Bige  medtes  med 
den  norske  Kong  Hakon  og  Birger  Jarl.  Det  tredie  Stykke 
giver  bl.  A.  Oplysning  om,  at  Hertug  Knud  i  Norge  havde 
faaet  Gdtulfruth  indrømmet  af  Kong  Valdemar  og  »endnu 
besidder  det«.  Disse  sidstanferte  Ord  synes  at  sætte  Affat- 
telsestiden  tidligere  end  Aar  126t,  da  Knud  Hakonsen  dede, 
med  mindre  de  mekanisk  ere  udskrevne  efter  Forskriften^). 

I  Listen  anføres  fremdeles ,  hvor  mange  og  hvor 
store  Skipæn  der  fandtes  i  hvert  Herred,  og  hvor  mange 
»rustici«  Herredet_talte.  Af  Forbindelsen  mellem  Oplysnin- 
Igerne  om  Skipænene  og  Sammentællingen  af  Bønderne  synes 
det  at  fremgaa,  at  Optællingen  har  fundet  Sted  af  Hensyn 
til  Forsvarsvæsenet,  og  dette  betyrkes  fremdeles  af  de  an- 
førte Tal.  I  Følge  Listen  harFyæræ  1711  Bønder,  WiskærdaM 
513,  Hænøflæ  1500,  Farthusæ  1326,  Halmstad  Herred  726, 
Thundrøsæ  Herred  1020  og  Høx  Herred  1120.  Fra  Aræstath 
Herred  mangler  Oplysning,  men  der  maa  efter  Middeltallet  i 
af  Bøndernes  Tal  i  Forhold  til  de  andre  Herreders  Hafnæ, 
multipliceret  med  Aræstath  Herreds  Tal  af  Hafnæ,  antages 
at  have  været   1300  eller  i  alt  9216  Bøndgjr  i  hele  Halland.  ^ 

^»  *«^   •"  ^^"''^MM^BMWpftMlto^'l^*'^*^^  I 

Disse  »rustici«  maa  være  hele  Landets  vaabendygtige  Mandskab, ; 
over  hvilket  man  i  Oldtiden  og  Middelalderen  i  de  nordiske  Lande  '< 
plejede  at  holde  Begnskab^).  i 


>)  o.  Nielsen  S.  XVI. 

')  O.  Nielsen  siger  S.  XXiX,  at  det  Stylike,  hvori  Hertug  Knud  om- 
tales, akun  er  Uddrag  af  et  Stadfæstelsesbrev  fra  1254«,  men  det  er 
ikke  rimeligt}  at  Ordene:  aquam  adhuc  detinet«  have  staaet  i  noget 
saadant  Brev,  og  om  Tilværelsen  af  et  saadant,  saa  vel  som  dets 
Affattelsestid  haves  ingen  Oplysning. 

')  Jfr.  Velschow  i  Historisk  Tidsskrift  IV.   41  ir. 


414  Ballaods-  og  FaUterlUten. 

173.  Faa  Side  63  følger  en  Liste  med  Overskrift: 
dette  Gods  skjedede  Hagen  Palnesan  Kong  Kristoffer, 
hvorpaa  nævnes  16  Ejendomme  beliggende  i  forskjellige  Byer 
i  det  vestlige  Sjælland  med  i  alt  1067«  Mark  Guld  i  Jord^). 
Da  den  med  Bedt  skrevne  Titeloverskrift  tydeligt  nok  sbJ 
angaa  hele  Stykket,  vover  jeg  ikke  at  tvivle  om,  at  virkelig 
Hagen  har  overdraget  saa  store  Ejendomme  af  sit  eget  Jor- 
degods til  Kongen.  Man  ter  heller  ikke  ubetinget  sige,  at 
106V«  %  Gulds  Jord  var  en  meget  for  stor  Besiddelse  for  en 
enkelt  Mand. 

Haquinus  Palnæsun  var  1241  Vidne  ved  et  af  Kong 
Erik  Flovpenning  udstedt  Brev^),  og  han  maa  have  været 
en  Kongens  Ombudsmand,  som  det  fremgaar  deraf,  at  han 
lod  en  Del  KonverséTlfr^istercienserordenen  hænge,  hvilket 
anfares  i  Jakob  Erlandsens  Klage  mod  Kong  Kristoffer,  hvor 
Førstnævnte  beskylder  Kongen  for,  at  hans  Mænd  satte  sig 
til  Dommere  over  Kirkens  Personer  og  dømte  dem  fra 
Livet«). 

Stykket  ender  derpaa  med :  preter  duas  curias  Begis  in 
broby  cum  7  ^  auri  et  dim.,  hvad  der  "véTmaa^lSfØares 
saaledes,  at  der  i  det  Skjede,  hvoraf  Listen  er  et  Uddrag, 
tillige  har  staaet,  at  Hagen  Palnesan  tilbagegav  Kongen 
hans  to  Gaarde  i  Broby,  som  denne  hans  Embedsmand  havde 
havt  i  Forlening  eller  Forpagtning. 

174.  Falsterlisten  (S.  64—71)  kalder  sig  selv  de- 
scripcio  cuiusdam  partis  falstrie,  men  indeholder  i  Virkelig- 
heden en  nejagtig,  statistisk  Beskrivelse  over  hele  Falster, 
alle  dets  Sogne  og  Byer,   med  Angivelse  af  hvor  mange  Bol 


*)  Listen  begynder  saaledes:  In  Kalundæburgh  18  Jk'  auri  in  terra.  In 
Karlsworæ  i  bi  prope  9  f^  auii.  O.  Nielsen  antager  med  Rette  (S. 
153),  at  Karlsvoræ  er  Byen  Ure,  der  1660  blev  lagt  under  Kallund- 
borg  Ladegaard,  men  Oversætteisen  maa  da  ikke  lyde:  i  Karlsworæ 
næsten  9  ^  Guld,  men  i  Karlsvoræ  nær  derved  (a:  ved  Kali  undborg). 

')  D.  A.  M.  I.  134. 

»)   Ser.  V.  590. 


Falsterlisteos  »Mark«.  415 

der  fandtes  i  hver  By,  samt  hvor  mange  »Mark«  Jord,  efter 
hvilken  sidste  Værdibestemmelse  Kongens  Ejendomme  i  de 
anforte  Byer  og  endnu  nogle  andre  Besidderes  Ejendomme 
nævnes.  Listen  har  et  ensartet  Udseende  fra  Begyndelsen 
til  Enden;  den  Flan,  Forfatteren  har  foresat  sig,  ergjennem- 
ført  fra  først  tU  sidst.  Han  nævner  overalt  Kirkebyen  farst, 
derefter  de  andre  Byer.  Indenfor  den  enkelte  By  plejer  han 
at  anCare  Kongens  Besiddelse  først  og  siden  de  andre  Lods- 
ejeres. Han  har  paa  enkelte  Steder  ikke  kunnet  læse  sin 
Forskrift  og  lader  da  Pladsen  omhyggelig  staa  aaben  til 
mulige  senere  TiUejelser.  Vel  er  der  i  disse  Talangivelser, 
der  beløbe  sig  til  et  halvt  Tusinde  og  lyde  paa  Mark,  Ore, 
Skilling  og  Halvskilling,  indløbet  nogle  Fejl,  men  disse  ere 
saare  fiia.  Forfatteren  ikke  blot  stræber  efter,  men  evner 
ogsaa  at  være  korrekt  og  forstaaelig.  At  dvæle  ved  de 
nævnte  Fejl  lønner  ikke  Umagen;  Prof.  Pal-Muller  har  i 
sin  Ojengivelse  af  Listen  (S.  211—225)  i  hvert  Fald  til- 
strækkeligt udførligt  belyst  dem. 

Falsterlisten  lærer  os  da,  at  Falsters  Jordjhavde  ialt 
365  Bol,  der  ansattes  til  606  Mark^).  Hvert  Bol  havde 
saaledes  i  Gjennemsnit  iVs  Mark,  men  der  fandtes  i  øvrigt 
meget  forskjellige  Ansættelser,  fra  Bol^  paa  1  Mark, til  BqI 
paa  8  Mark.    Det  Spergsmaal  møder  os  da  først,  hvad  der 


p^MI^^^^VMIM 


forstaas  ved  »Mark«.  Paa  en  Kjøbe-  og  Salgspris  kan  der 
vel  næppe  tænkes;  den  underforstaaede  Værdi  maatte  da 
være  Guld,  som  det  vilde  være  besynderligt  Listen  ikke 
nævnede,  medens  ved  denne  Ansættelsesmaade  »Guld«  dog 
ellers  aldrig  udelades;   men    vor  Liste   begynder  strax  med: 


*)  Da  Listen  enkelte  Steder  kun  angiver  Bol,  ikke  Mark,  og  der,  som 
alt  sagt,  nogle  Steder  er  indløbet  Uagtsomliedsfejl  eller  Listen  dog 
er  aklar,  kunne  disse  og  de  i  det  Følgende  nævnte  Tal  ikke  paa- 
staas  at  være  absolat  nøjagtige,  —  nogle  Mark  færre  eller  flere  ville  dog 
være  den  hele  Forskjel,  som  i  det  endelige  Resultat  ikke  har  nogen 
BetydnlDg. 

27 


416  Hallands-  og  Falsterlisten. 

Vvalnæs  10  bool,  10  marcarum,  og  fortsætter  paa  samme 
tavse  Maade.  I  den  anden  af  de  ovenfor  i  dette  Arbejdes 
3die  Kapitel  nævnte  Ånsættelsesmaader  efter  Udsæden 
træffe  vi  derimod  paa  en  Skyldsætning,  som  ofte  og  endog 
sædvanligst  alene  nævner  Tal  og  Mark,  men  skjuler  det 
Maalte  —  Komet,  som  udsaas,  og  jeg  antager  derfor,  at  det 
er  denne  Skyldsætning,  som  er  anvendt  Det  ses  i  avrigt,  at 
det  bestemte  Forhold  mellem  Bol  og  Markskyld,  som  endtes 
i  Sjælland  og  andetsteds,  og  hvorved  Bol  traadte  som  Led 
ind  i  denne  Skyldsætning  og  blev  lig  Markskyld,  ikke  iandtes 
paa  Falster  paa  den  Tid,  denne  Liste  afiiattedes. 

175.  Vi  gaa  over  til  at  forskaffe  os  en  Forstaaelse  af 
Forholdet  mellem  Optegnelserne  om  Falster  i  Hovedlisten  og 
i  Falsterlisten;  efter  Fal.-Mullers  Exempel  ville  vi  kalde  den 
ferste  »Falstria«  og  den  sidste  »Descripcio«.  Falstria  er 
klart  nok  af  en  anden  Beskaffenhed  end  Hovedlistens  øvrige 
Angivelser,  rimeligvis  beroende  paa,  at  der  er  modtaget  en 
forskjelligartet  Indberetning  fra  Kongens  Lensmand  paa  Fal- 
ster. —  Skatter  fra  denne  Egn  anfores  ikke.  Til  Forstaaelse 
af  Opgivelserne  haves  særligt  Hjælp  i  den  ældre  Del  af  Fe- 
mernlisten, idet  det  af  denne  fremgaar,  at  Kongens  Jorde- 
gods administreredes  paa  tvende  Maader,  enten  saaledes  at  det 
direkte  svarede  Landgildeafgiften  til  Kongen,  eller  at  det 
forlenedes  bort  til  Lensmænd  mod  eller  uden  Afgift.  (Tot 
hpuæ  hab.emus . . .,  tot  houæ  concessimiig.jiuujuoibiis  nostris.) 
Falstria  synes  ogsaa  at*^  antyde  denne  dobbelte  Bestyrelses- 
maade. 

Den  begynder  med  det  Gods,  som  svarer  Kongen  A%ift 
og  ikke  er  bortforlenet:  Getæsby skyld  40  pund  tritici  et  40 
pund  ordm.  Curia  ibidem  perspluit.  annuatim  10  %  argenti. 
Piscatio  10  *  arg.     De   pratis    10   i   den.*)    .  .  .""^""SEælby 


*)  Med  denne  Afgift  »åe  pratis«  kan  jævnføres  Ser.  VII.  15:  prata  so- 
perflua  curiæ  principalis  solent  solvl  a4  minus  pro  6  soUdis  gros- 
sorum.  474.  475:  de  superfluis  pratis  etc.  Lub.  Urkb.  II.  662. 


FortolkniDg  af  •Falstria*  i  Hovedstykket.  417 

45  pund  tritid  et  45  pund  ordei.     Stauærby  24  |L  arg  .  .  . 
Wikærlasæ  10  %  argenti. 

Det  første  Stykke  af  Listen  har  saaledes  ét  fæDes  Præg; 
derpaa  skifter  den  Udseende.  Den  følgende  Del,  der  er  ud- 
sondret for  sig,  begynder  saaledes:  Narræhæreth.  Babæthorp 
håbet  hænrich  bowith  sun  ad  ualgxexiLjOjls^^Item  in  Es- 
kistborp.  Thordh  scauæ  et  Eacon  uplændning  2  mansiones 
ad  3  ^.  Item  in  brænningy  maklæ  bacon  uplændning  ad  1  |i^. 
—  og  fortsætter  paa  samme  Maade,  til  den  ender  med: 
Item  in  epæthorp.  Symon  ar  soa  ad  6  |L  Derpaa  kommer 
følgende  meå  ssrcget  Mærke  anførte  Indskud: 

Item  in  nørræhæreth  hee  mansiooes  pertinent  ad  eknæsburgb.  In 
Bisætborp  3  mansiones.  In  withby  una  mansio.  in  walnæs  3  mansiones. 
Item  In  eklef  håbet  cristiarn  •  mask  vnam  man'sionem  param  ualentem. 
In  Afflanxtborp  dim  mr.  triticl. 

hyorpaa  forsættes:  In  snndræhæretb.  In  wedringy  ad  4  |^. 
In  asthorp  ad  6  |^.  In  morknæsby  ad  6  #.  In  særslef  3 
mansiones  ad  12  |^  etc.  Enhver  vil  ved  at  efterse  Udgaven 
kunne  overbevise  sig  om,  at  Listen  efter  hele  sin  Bygning 
maa  fortolkes  som  bestaaende  af  disse  Led,  saa  at  det  foran 
med  mindre  Typer  trykte  Stykke  udgjar  et  Hele  for  sig,  der 
sættes  som  Tillæg  til  de  avrige  Besiddelser  i  Narre  Herred, 
som  ere  givne  i  Len;  hvorefter  Listen  atter  anfarer  bort- 
forlenet Gods  med  samme  Betegnelsesraaade  (ad  .  .  roarcas), 
dog  uden  at  nævne  Kongens  Mænd.  Prof.  Pal.-Mtiller  har 
falgelig  Uret  i  at  betragte  sidstnævnte  Led  af  dette  Stykke  som 
harende  til  den  ovenfor  anfarte  Notits  om  Gods,  der  harer 
til  Egenseborgen.  Det  vil  ogsaa  ses,  hvor  besynderlio:  Listens 
Maade  at  fordele  Kongens  Gods  paa  vilde  blive  efter  PaL- 
Mflllers  Fortolkning.  Der  skal  i  Listen  findes  »en  tydeligt 
fremtrædende  Tredeling  af  Kongens  Gods :  Kongsgaarden  i 
Gedesby  med  dens  Tilliggende  i  det  Sydlige,  Egenseborgen 
i  det  Nordlige,  og  en  Gruppe  i  øens  Midte,  der  maa  opfattes 
som  bortforlenet  til  flere  Kongsmænd«.  Pal.-Muller  siger 
derhos  kort  i  Forvejen,  at  Egenseborg  har  »et  betydeligt  Til- 

27* 


418  BalUn^s«  og  Faltleryften. 

liggende  af  kongeligt  Jordegods  i  begge  Oeos  Heireder« 
(S.  226).  Men  ved  denne  Fortolkning  knytter  han  til  Bor- 
gen paa  øens  nordvestligste  Hjerne  Stragods  ved  dens  syd- 
ostlige Kyst,  som  er  adskilt  fra  hin  ved  en  betydelig  Del 
bortforlenede  Ejendomme,  ja  endog  en  Besiddelse  i  Skælby 
lige  op  onder  det  andet  Gentralpankt,  Getæsby.  Man  kan 
saaledes  ingenlunde  indramme,  at  Listen  viser  en  Organisa- 
tion eller  et  nyt  Anlæg,  en  Ordning  og  Gmppering,  som 
Falsterbeskrivelsen  ikke  aabenbarer,  idet  den  af  FåL-Mnller 
udfundne  Fordeling  netop  har  al  rimelig  Organisation 
imod  sig.  Dertil  kommer,  at  PaL-Muller  ikke  kan  vide, 
hvorledes  Godset  var  fordelt  og  organiseret  paa  den  Tid, 
Descripcio  affattedes,  da  denne  aldeles  ikke  indlader  sig  paa 
at  belyse  den  organisatoriske  Forbindelse  mellem  de  enkelte 
kongelige  Besiddelser,  men  kun  »descriptivt«  opregner  hver 
enkelt  Bys  Ejendomme,  Kongens  saa  vel  som  Privates  Be- 
siddelser i  denne. 

Man  kan  fremdeles,  selv  om  Prof.  Pal.-Mullers  Antagelse 
om  Godsets  Gruppering  var  rigtig,  ikke  indramme,  at  Fal- 
stria viser  en  saadan  Arrondering  af  Godset,  at  Kongens 
Besiddelser  her  opføres  kun  paa  35  Steder  af  øen,  medens 
de  i  Falge  Descripcio  laa  paa  66  Steder.  Men  dette  beror 
atter  paa  Pal.-Mullers  Misforstaaelse  af,  hvad  det  anferte 
Beleb  af  »Mark«  vil  sige.  Naar  det  til  Exempel  hedder: 
Babæthorp  håbet  hænrich  bowith  sun  ad  ualorem  10  4^  for- 
staar  Pal.- Muller  dette  saaledes,  at  han  har  Jord,  som  kan 
sættes  til  en  Værdi  af  10  ^.  —  Denne  Jord  maa  jo  da 
ligge  i  selve  Byen  Babæthorp,  men  se  vi  efter  i  DeseripdOt 
saa  er  hele  Byens  Jord  kun  ansat  til  4  )^.  »In  Brunætoftæ 
lydbrict  lænzin  ad  1 2  |L«  hedder  det  videre,  men  hele  Byens 
Ansættelsessum  ^r  i  Følge  Descripcio  ikkun  6  |L.  Og  saa- 
ledes gaar  det  ved  en  stor  Del  af  de  nævnte  Byer^. 


»)  Barncthorp  8,-2  f:.  Sundby  12,— 10  i*.  Asthorp  6,  — 4i\ 
Karleby  16,  — 12  fC.  Ælknør  10,-4  ;.  Ydringsthorp  10,-2  ^. 
Bosæthorp  8,-1  ^7  Ører. 


Fortolkning  af  •Falstria«  i  Hovedstykket.  419 

Man  nødsages  saaledes  til  at  slippe  den  Antagelse,  at 
den  vurderede  Jord  ligger  alene  i  den  nævnte  By,  og  man 
kande  da  tænke,  at  Listen  kun  anfører  det  Sted,  hvor  Kon- 
gens Mand  sad,  medens  han  kunde  have  andet  Gods  i  For- 
lening  i  de  omliggende  Byer.  Men  i  saa  Fald  mister  ogsaa 
Pal.-MuUer  sit  Udgangspunkt,  thi  han  kan  ikke  kontrollere, 
at  Kongens  Besiddelser  ere  omarronderede  paa  den  Maade, 
at  de  nu  ligge  paa  langt  fiaerre  Steder  end  i  Descripdo,  og 
dette  sidste  Middel  til  Fortolkning  af  Listernes  indbyrdes 
Forhold  maa  saaledes  opgives^). 

Åt  fortolke  Udtrykket  »ad  valorem«  som  en  Ansættelse 
af  Jordens  Værd  har  saaledes  sine  Vanskeligheder.  Vi  maa 
da  søge  at  fortolke  denne  Betegnelse  ved  Vejledning  af  den 
ellers  i  Jordebogen  benyttede  Terminologi  eUer  efter  den 
hele  Sammenhæng  i  Listen.  Jordebogen  bruger  Ordet  svalet« 
i  Betydning  baade  af  »yder«  og  »er  vaerdi,  og  uheldigt  nok 


findes  den  første  Forstaaelse  især  i  de  Stykker,  som  gaa  før 
Falstria,  den  sidste  i  dem,  som  følger  efter ^),    saa  at  Sagen 


^)  o.  Nielsen  følger  blindt  Pal.-MuUers  Udvikling  og  Fortolkning 
(S.  XVI).  Naar  han  siger,  at  Falsterlisten  •  opregner  alle  Byer  og 
deres  Ejermænd,  hvoraf  man  ser,  at  paa  Falster  var  alle  Fæ- 
stere«, har  han  dog  lagt  Noget  til,  som  Pal.-MuUer  ingenlunde 
har  paavist,  og  hvorfor  Listen  ikke  indeholder  endog  det  Qærneste 
Bevis. 

^j  S.  2:  Intypflbar^y  gaarc  sunt  10  alting  et  ununa.iiiuidaye  ualet  mr. 
aii£lv^Ttem  in  langwath  sunt  9  atting  et  dim.  et  ualent  9  f^  auri  et 
dim.  Hyldæslef  ualet  8  fC  auri.  5:  Skithum  10  flathring  que  valore 
excedunt  40  f^  auri.  Item  vkar  molendinum  8  A  ^^^^  ualens. 
Molendinum  autem  petri  ulke  ualuit  4  JC  auri  sed  lam  destructnm 
est  .  .  .  In  tystathe  håbet  dominus  Rei  sex  mansos  et  valent  60  ^' 
auri.  6,  22,  23,  74.  —  32:  Ibidem  est  aqua  que  uocatur  brething 
et  ualet  10  oras  argenti  quolibet  anno.  33:  Kalundæburgh  valet  30 
^  puri.  Item  Røhsnæs  ualet  20  ^.  puri  et  10  ad  ediflcandum  do- 
mos.  42:  Biærghæreth  ualet  80  J?  puri  et  100  porcos.  76:  Potgardæ 
ualet  annuatim  24  /den.  —  19:  Edomshæreth  120  h'  purI  tantum 
ualet  et  tantum  inde  datur,  maa  vistnok  oversættes  ved  at  Herredet 
er  anslaaet  til  en  Afgift  af  120  f:  og  saa  meget  gives  ogsaa  deraf.    Et 


420  Hallandi-  og  FaUterlisten. 

ikke  ret  vel  lader  sig  oplyse  ved  Faralleler  fra  Jordebogen 
selv.  Undersøgelsen  maa  da  gaa  ud  paa,  hvad.  Listen  efter 
sit  Udseende  og  dens  naturlige  Forstaaelse  lader  formode, 
og  naar  man  da  lægger  Mærke  til,  at  hele  det  férste  Stykke 
kun  nævner  Afgifter,  —  og  at  de  lige  og  runde  Summer 
svare  langt  bedre  til  Afgiftsbeløb  end  til  Skyldsætning,  — 
og  at  endelig  den  midt  i  Listen  indslupne  Opgivelse:  »Iteiu 
in  Gundrizlef  maklæ  thord  scauæ  terram  12  orarum  in 
een  SU«'  synes  at  staa  modsætningsvis  til  det  øvrige,  tror 
'jeg,  man  maa  komme  til  det  iCesultat,  at  Listen  opférer 
Afgifter.  Det  forekommer  mig  ogsaa  besynderligt,  at  Listen 
paa  en  saa  kalkulatorisk  Maade  skulde  angive  en  Skyldsætning, 
som  dog  lod  sig  betegne  fuldkomment  nejagtigt  ved  den 
forhaandenværende  Matrikel  (se  Falsterlisten).  For  en  Skyld- 
sætning, som  ikke  bygger  paa  Ejendomsprisen,  synes  Beteg- 
nelsen »valor«  heller  ikke  at  passe,  ligesaa  lidt  som  man  nu 
vil  sige  at  besidde  Jord  til  en  Værdi  af  saa  og  saa  meget 
Hartkorn.  Naar  det  endelig  i  dét  lille  indskudte  Stykke 
hedder,  at  Kristiarn  Mask  har  en  Gaard  i  Eklef,  som  er 
»parum  valens«,  og  derefter:  In  aflanxthorp  dim.  marcam 
tritici,  da  maa  denne  sidste  Besiddelse  hore  med  til  Kri- 
stiams  Forlening  (jfr.  ogsaa  det  Item  som  findes  fer  denne 
Bemærkning);  og  Oversættelsen  kommer  da  til  at  lyde  saa- 
ledes,  at  han  i  Eklef  har  en  Gaard,  der  yder  Lidet,  og  i 
Aflanxthorp.  Jord,  der  yder  en  halv  MarTHvi2i;.aJtaktt« 
kommer  saaledes  midt  inde  i  Falstiria  til  at  betyde  jydej«  og 
ikke  »er  værd«,  hvad  Téf  atter  taler  for  den  forsvarede  For- 
tolkning. 

Der  er  ikke  nogen  Grund  til  at  antage,  at  Falstria, 
uagtet  den  har  en  noget  andet  Form  end  Hovedlistens  øvrige 
Led,  ikke  skulde  være  fra^Aaret  1231.    At  de  nævnte  Lens- 


Parallelsted  frembyder  S.  34:  Tuzæhæreth  12  ^  sed  plus  ualet, 
hvor  Oversættelsen  vel  ogsaa  maa  være,  at  Herredet  svarer  12  ^\ 
men  er  mere  værd  eller  burde  sættes  til  en  højere  Afgrft. 


De  i  Falsterlisten  uoæTote  Ejermænd.  421 

mænd  ikke  kjendes  andetsteds  &a,  maa  vist  skyldes  den 
store  Mangel  paa  Aktstykker  fra  det  13de  Aarh.'s  første 
Halvdel.  I  øvrigt  er  det  ikke  urimeligt,  at  den  Lydbrict 
Lænzin,  der  her  nævnes  som  Lensmand,  er  den  Samme  som 
den  Lythbrict  Lenzing,  der  1216  var  Vidne  ved  et  Brev,  som 
Kong  Valdemar  udstedte ,  og  1 224  ved  et  af  den  lybske  Bi- 
skop udfærdiget  Brev^). 

176.  Falsterlisten  kalder  sig  selv:  descripcio  cuiusdam 
partis  falstrie.  Ikke  des  mindre  nævner  den  alle  Sogne  og 
alle  Byer  paa  Falster,  hvorfor  Titlen  kunde  synes  for  be- 
skeden. Skjont  jeg  ganske  vist  er  enig  med  tidligere  For- 
tolkere i,  at  Listen  nævner  og  vil  nævne  alle  Byer  paa  -Øen, 
tror  jeg  dog  dens  Betegnelse  af  kun  at  være  en  delvis  Be- 
skrivelse af  Landet  sigter  til  noget  Andet.  Efter  at  Byernes 
Boltal  og  Ansættelse  til  Mark  er  nævnt,  anferes  Navne  paa 
Besidderne  i  disse  (frem  for  Alle  Kongen),  men  ingenlunde 
samtlige  Besiddere;  i  hver  eneste  By  —  en  enkelt  undtagen 
—  findes  der  endnu  en  Del  Bol  og  Boldele,  hvis  Ejere 
d  e  n  _f o  r jjjax>>*jlerpaa  er  det  vistnok  Listens  Titel  hentyder. 
^^^  Vi  skulle  nu  søge  at  udfinde,  hvilke  de  unævnte 
Ejere  e re.  De  i  Listen  anforte  Personer  bære  aldrig  nogen 
Titel,  og  allerede  heraf  synes  det  at  fremgaa,  at  Embeds- 
mænd, gejstlige  eller  verdslige,  ikke  opføres.  Om  at  nogen 
af  de  Anførte  t.  Ex.  har  været  Sognepræst,  haves  der  ikke 
den  mindste  Antydning.  Ligesaa  lidt  nævnes  Kirkerne,  der 
dog  have  maattet  eje  en  Del  Gods.  Ikkun  to  gejstlige  Fer- 
soner  forekomme  i  Stykket:  Magister  Olef  besidder  i  Ting- 
sted 14  Ører  Jord  og  Episcopus  o:  Bispen  af  Odense  en  Del 
Ejendomme  paa  forskjellige  Steder.  Men  denne  undtagelses- 
vise Anførelse  af  gejstlige  Personer  synes  bestemt  at  antyde, 
at  den  i  deres  Besiddelse  anførte  Jord  var  deres  private  Eje 
og  ikke  nogen  kirkelig  Besiddelse. 

Foruden  at  der  mangler  —  som  alt  sagt —  Optegnelser 


^)  Lub.  Urk.  1.  22;  (des  Bisthums)  1.  56.  (Lutbertus  lentzing). 


422  ^         HalUndf-  og  Falsterlistea. 

om  den  Jord,  som  tilhørte  Kirkerne  og  Præst^^aardeiiø,  savne  yi 
BemærEiingoffi' Jord,  som ~f3herte  Skovkloster,  -ogdogvar 
dette  vitterligt  Gmnd^efpaa  &m.  Ved  Klostrets  Oprettdse 
havde  Fm  Bodils  San  Georg  skjænket  dette  2  Bol  Jord  i 
Gedesby,  Skælby  og  Valnæs*),  og  det  er  ikke  rimeligt,  at 
disse  alt  sknlde  være  afhændede  paa  Jordebogens  Ud,  ligesom 
der  da  ogsaa  i  de  nys  anferte  Byer  findes  Flåds  blandt  de 
unævnte  Besiddelser  til  Skovklosters  Ejendomme.  Klostret 
afhændede  i  Åaret  1417  en  Gaard  i  lliorp  paa  8  Skilling 
Jord^;  mnligen  har  ogsaa  den  allerede  været  Klostrets  paa 
Listens  Tid  og  mellem  det  Unævnte  i  Olæ&thorp,  som  Byen 
da  hed. 

Opgjere  vi  dernæst  Regnskabet  over,  hvorledes  Besid- 
delserne ere  fordelte  paa  Falster,  ville  flere  mærkelige  For- 
hold komme  frem.  Det  viser  sig  for  det  Første,  at  et  stort 
Antal  af  de  anCerte  Personer  besidde  Strøgods,  nemlig  Ejen- 
domme i  flere  forskjellige  ByétT^SraTiRt  indenfor  den 
enkelte  By  muligt  har  været  sammenlagt  flere  Gaardes 
»Hartkorn«  for  at  freinbringe  det  i  Listen  anførte  Beløb, 
angiver  denne  ikke,  men  det  kan  meget  vel  være  Tilfældet. 
Af  Listens  T^^^esiddere  (med  Kongen  7§][^  iføres  33  med 
felgendie  £!]endomme: 
( 


Aghi 

ejer 

%% 

4  Ører 

• 

p 

! 

3  Byer. 

Aghi  Scak 

- 

• 

6 

«■ 

2 

m 

- 

2    - 

Aghi  Thrautsan 

- 

1   - 

4 

- 

1 

m 

- 

2    - 

Alkil  Slæoti 

- 

1   - 

2 

- 

1 

- 

- 

4    - 

Bo 

• 

•    - 

5 

- 

2 

- 

- 

2    - 

Bo  Hosæ 

- 

2   - 

3 

- 

1 

- 

- 

4    - 

Bo  Pætersan 

- 

1    - 

8 

- 

2 

- 

- 

4    - 

Eplscopns 

- 

17   - 

3 

- 

1 

- 

samt  1 

Bol 

- 

6    - 

Eftbærii 

- 

%   - 

4 

- 

« 

- 

samt  1  Bol 

« 

3    - 

Flic 

« 

3   - 

7 

- 

■ 

- 

« 

3    - 

Frændi  Æsgfsan 

- 

14   - 

1 

- 

1 

- 

- 

6    - 

Gnemær 

- 

6   - 

7 

* 

• 

* 

samt  2  Bol 

- 

9    - 

Galman 

* 

3   - 

% 

•t 

• 

' 

4    - 

»)  D.  A.  M.  f.  5.   Ser.  IV.   343. 
«;  Ser.  IV.  355. 


Falsterlisten  nævner  kun  de  rigere  Bestyre.  423 

<»wni  ejer  5  JIT  4  Ører  2  /J  13  Byer. 

Grimalf  -  3.7-2-  -S- 

Henric  Botvithsun        -  9-2-2-  -3- 

iohannes  -  3-4-1-  -2- 

iosepb  -9...,.  -6- 

KetU  -  3   -   2     -     .     -  -   7    - 

Ketil  Masun  -  1-4-2-  -2- 

Ketil  Slofifæ  -  3    -   4     -     .     .   gamt  3  Bol    -   6    - 

Ketil  Gamæl  -  2   -   7     -    ^    -  -   4    - 

Knnt  Toaæsun        .-  ..g.    2-  -2- 

Petar  Bsf  -  5.».».  -6- 

Petær  Magnosen  -  2-7-2-  -3- 

Petær  Symonsun  -  1-3-ij-  -3- 

Petær  Vivæsan  -  1-4-2-  -2- 

Petær  Rand  -  3.7...  -   2     - 

Petær  Falstær  -  2   -   3     -    1     •  -  3    - 

Petær  Jalkilsun  -  4   -    •     -     1^  -  -  6    - 

Sven  Trafnøl  -  i-i-,.  -3- 
Thorkil  Lucison 

og  Medejere  -  3-3-«-  -5- 

Woghæn  -  1-4-1-  -4- 

Hertil  kommer  fremdeles,  at  af  de  ikke  endnu  omtalte 
Besiddere  3  vare  Ejere  af  over  2  Mark  i  Jord,  9  ejede  over 
1  Mark  og  15  over  V«  Mark;  af  disse  15  var  En,  Petær 
Lndsun,  Medejer  i  noget  af  det  ovenfor  for  Thorkil  Ludsun 
anferte  Gods;  2  af  dem  betegnes  som  heredes  Woghæn  og 
heredes  Ingvari,  hvorfor  en  Identitet  med  de  alt  nævnte  Be- 
siddere er  mulig.  Der  nævnes  kun  14  Besiddere  af  Jord 
ander  V«  Mark,  og  muligt  skulle  endog  nogle  af  disse  iden- 
tificeres med  Ejere  af  de  sterre  Gaarde.  —  Det  er  saaledes 
klart,  at  Tiintrn  hovodsftgnligt  tiin  nnrrnnr  Besiddere  af  sterre 
.JS^ftdomme.     ^^ 

En9élig^ynes  Navnene  at  vise  hen  til  bekjendte  rige 
falsterske  Jordejere.  Feter  Falster,  der  har  store  Be- 
inddelser  og  desuden  er  kongelig  Lensmand  paa  Gedesby,  har 
sandsynligvis  været  en  af  de  første  af  Ætten  Falster,  der  i 
de  følgende  Åarhundreder  besad  store  Ejendomme  paa  denne 
0.  Åt  den  Feter  Lucisun,  som  her  nævnes,  er  identisk  med 
Petrus  Luceson,  der  sammen  med  Broderen  Tolff  og  med  11 


424  HaUandfl-  og  Palateriisteo. 

andre  Ejere  af  Jordegods  1226  besvore  et  Grænseskæl  i  Lave 
Herred  (D.  A.  M.  I.  101),  er  vel  muligt,  ligesom  ogsaa  at 
•heredes  Ingvari«  ere  Ingvar  Glugs  Senner.  Hvis  Identiteten 
af  disse  Navne  lod  sig  bevise ,  vilde  det  sætte  Listen  i  Aar- 
hundredets  Begyndelse.  Derimod  er  det  ikke  underkastet 
Tvivl,  at  den  Gnemer  som  her  nævnes,  er  i  Slægt  med  den 
falsterske  Gnemer,  som  udmærkede  sig  som  Kriger  i  Valde- 
mars og  Absalons  Kampe  mod  Venderne  (Saxo  S.  748 — 749); 
Knytlinge  Saga  K.  118,  119  kalder  ham  Gnemar  Ketilsson, 
og  i  Falsterlisten  anføres  (S.  69)  ved  Tokæthorp:  1  bod. 
totum  est  kietilli  et  Gnemer,  hvorfor  det  er  hajst  sand- 
synligt, at  vi  i  Falsterlisten  have  den  bekjendte  Gnomers 
Sønner*). 

Vi  skulle  sammenfatte  de  foranstaaende  Besultater  for 
at  naa  til  en  bestemtere  Indsigt  i  hvad  Listen  vil  give. 
Hovedsageligt  lægger  den  an  paa  at  nævne,  hvormange  Bol 
der  findes  i  hver  enkelt  af  Byerne,  samt  efter  Beregning  af 
Mark  Skyld  hvormange  Mark  der  fandtes  i  hver  By  og  hvor 
mange  der  tilhørte  Kongen.  Den  opgiver  dernæst  Navnene 
paa  en  Del  Besiddere,  der  vise  sig  at  være  dem,  der  besade 
større  Ejendomme,  men  disses  Ejendomme  i  Forening 
med  Kongens  udgjøre  kun  noget  over  Halvdelen  af 
øens  Markskyld  eller  Hartkorn.  De  Ejendomme,  som 
ikke  nævnes,  maa  da  antages  at  være  dels  dem,  som  vare  i 
Kirkens  Besiddelse,  hvilke  Listen  klart  nok  med  Villie 
skyder  til  Side,  dels  alle  Besiddere  af  smaa  Jorder.  — 
Naar  jeg  da  af  hvad  Listen  saaledes  sandsynligvis  indeholder 
skal  uddrage  nogen  Slutning  om  Hensigten  med  dens  Oprettelse, 
maa  jeg  komme  til  følgende  Resultat.  Da  Listens  Omtale 
eller  Fortielse  af  Navne  næppe  kan  staa  i  Forbindelse  med 
Ejernes  Skattepligt  og  Skattefrihed,  idet  de  forbigaaede  Ejeor 
domme,  lige  saa  lidt  som  de  gejstlige  Ejendomme  alle  kunne 
liave   været  skattefri,   maa  Listen   være   nedskrevet  af  ved- 


0  i(r.  Ann.  f.  Nordisk  OJdk.    1853.    S.  aSS.   . 


.r^*. 


Falsterlisteo  oævner  kun  de  rigere  Besiddere.  425 

kommende  Lensmand  paa  Kongens  Opfordring  for  at  skaffe 
ham  nerjeste  Oplysning  om  Størrelsen  og  Skyld- 
sætningen af  de  enkelte  Byers  Jorder  paa  Falster, 
om  Kongens  Ejendomme  i  hver  By,  samt  om  hvor 
store  Jorder  der  ejedes  af  de  rigere  af  de  verds-^ 
lige  Besiddere  dér  paa  øen.  —  Man  skulde  næsten  an- 
tage Listen  forfattet  af  Kongens  Lensmand  paa  Gedesby-  .  ^ 
gaard,  Feter  Falster,  paa  Grund  af  Forfatterens  nøjagtige  ^ 
Oplysninger  om  Afgiften  af  denne  Gaard  samt  Bemærk- 
ningen om,  at  der  svares  Kongen  lige  saa  meget  af  de  dyr- 
kede Jorder  som  af  de  øde. 

177.  Af  Listens  606  Mark  Jord  tilhøre  ikke  mindre 
end  169  Kongen  eller  omtrent  28  p.  c.  af  samtlige  Besid- 
delser.  Dette  er  en  særdeles  mærkelig  Oplysning;  thi  Kon- 
gens Ejendomme  have  paa  intet  andet  Sted  af  Landet  en 
saadan  Udstrækning.  Smaa  øer  kunne  tilhøre  ham  helt, 
men  her  er  det  en  Bække  Besiddelser,  spredte  over  hele  Øen 
og  i  de  fleste  Byer,  baade  store  og  smaa  Jorder.  Det  er 
ikke  vel  tænkeligt  i  at  Kongens  Ejendomsret  skulde  hidrøre 
fra  en  privatretlig  Adkomst,  Arv  eller  Lignende;  kun  en  mere 
virksom  Adkomst,  en  egentlig  Majestætsret  har  kunnet  til- 
føre ham  saa  store  og  saa  mange  Besiddelser;  men  hvilken 
er  denne  Ret?  Svaret  herpaa  maa  vist  være  følgende.  De 
urolige  Forhold,  hvorunder  Falstringerne  levede  i  det  Ilte 
og  12te  Aarh.,  de  vendiske  Sørøveres  hyppige  Indfald  paa 
øen,  hvorved  denne  efterhaanden  blev  lagt  øde,  og  vist 
endog  bebygg^^ea  .af  Vftndftr.  der  nedsatte  sig  dér  paa  Lan- 
det,'  —  Alt  dette  har,  efterhaanden  som  disse  atter  fordreves 
og  Ordenen  oprettedes  paa  øen,  ladet  flere  og  flere  Ejen- 
domme som  forladt  Gods,  som  konfiskeret  Jord  eller  som 
tilbageerobret  Ejendom  falde  til  Kongen. 

Det  kan  ganske  sikkert  antages,  at  Venderne  have  ned- 
sat sig  paa  dansk  Grund.  De  oversvømmede  i  det  Ilte  og 
12te  Aarh.  i   umaadelige   Skarer   baade  Danmark  og  Norge. 


426  Hallaods-  og  Falsterllsten. 

MagDus  den  Gode  skal  paa  Lyrskovs  Hede  1043^1ukva...aiaaet 
15,000  Vender;  en  vendisk  Hær  paa  over  13,200  Mand  ind^ 
tog  og  opbrændte  Eongshelle  1135,  og  en  Flaade  paa  600 
'vendiske  SKBé  TorFste  IrtY  paa  Hallandsskjærene *).'  iten 
kunde  Venderne  optræde  i  saa  uhyre  Masser  og  strække  deres 
Anfold  saa  vidt,  ligger  det  nær  at  antage,  at  de  i  al  Fald 
paa  øer,  som  laa  det  vendiske  Pommern  nær,  ogsaa  have 
taget  fost  Bopæl.  Det  sydlige  og  østlige  Sjælland  laa  jo 
efter  Saxos  Beretning  ade  og  folketomt,  og  Bebyggelsen  fra 
vendisk  Side  af  de  sanden  for  liggende  øer  kunde  saaledes 
ske  trygt.  —  Et  Vidnesbyrd  om  hvorledes  Vendernes  IndMd 
eller  Frygten  derfor  lagde  Landet  ede,  haves  endnu  i  det 
af  Bisp  Svend  af  Aarhus  1183  oprettede  Testamente,  hvor- 
ved han  skjænker  øm  Kloster  Besiddelser  i  en  stor  Del 
Byer  i  Søndre  Herred  paa  Mols,  »Ejendomme,  som  i  Ud- 
strækning ere  store,  men  i^Værdi  ere  ringe,  fordi  de  li^e 
ved  Havet  og  ere  udsatte  Tfor  HeffingerneTlhd&Id«'*). 

Men  have  Venderne  havt  foste  Bopæle  lier  i  Landet,  da 
maa  der  sikkert  kunne  paavises  Spor  deraf  i  den  senere  Tid. 
Som  saadanne  har  Prof.  Schiern  fremdraget  de  ofte  mærkelige 
ITavne  paa  Lokaliteter  paa  Laaland  og  Falster  og  flere  af  de 
sydligere  øer.  Navne  som  Kramnitze,  Billese,  ESnjgitS^, 
Tillitze,  Kuditze  paa  Laalan"3'6g*'KoseBtze  paa^^É^'alster  vise 
SéreS  stetlsSe'Wrin   og'Tlé^^^  —   Men   ikke    mindre 

tydeligt  taler  det  overordentlig  store  Antal  Ejen- 
domme, somKongen  ligefra  Middelalderen  har  ejet 
paa  Falster,  for  at  denne  0  har  set  betydelige  Om- 
væltninger i  Ejendomsforholdene,  og  at  særligt  mange  Ejen- 


')  Se  Prof.  Scbierns  Udvikling  i  Aftiandlingen  om  den  slaviske  Op- 
rindelse til  nogle  Stednavne  paa  de  danske  Smaaøer.  Ann.  f.  N.O. 
185a.    S.  362. 

*)  Ser.  V.  250:  omnia  quidem  numero  multa  sed  precio  pauca, 
quia  sunt  maritima  et  paganorum  incursibus  exposita. 

*)  Prof.  Schiern.  1.  c.    S.  869  ff. 


Kongens  Besiddelser  paa  Falster.  427 

domme  ere  komne  i  Kongens  Besiddelse  efter  tidligere  Ejeres 
Fordrivelse.  Herom  staar  Falsterlisten  som  et  talende 
Vidnesbyrd.  Man  kunde  herimod  indvende,  at  de  samme 
Forhold  maatte  da  findes  paa  Laaland,  hvor  endnu  flere  Ejen- 
domme maatte  være  i  Kronens  Eje  end  paa  Falster.  I  Vir- 
keligheden havde  Kong  Valdemar  nu  ogsaa  betydelige  Besid- 
delser paa  Laaland,  nemlig  over  100  Bol,  som  Laalandslisten 
adviser,  hvilket  er  mere  end  i  nogen  anden  Del  af  Landet 
om  end  ikke  saa  meget  som  paa  Falster.  Men  det  maa 
desnden  antages,  at  Venderne  særligt  have  slaaet  sig  ned  paa 
Falster.  Saxo  viser  os  Falstringerne  ingenlunde  i  noget 
gunstigt  Lys;  de  havde  i  den  Grad  Slavernes  Tillid,  at  disse 
plejede  at  betro  dem  Bevogtningen  af  deres  Fanger,  hvorhos 
Falstringer  ofte  røbede  dem  de  Danskes  Krigsplaner  for  at 
staa  sig  vel  med  disse  Bigets  Fjender.  Kong  Valdemar  paa- 
tænkte derfor  i  Aaret  1159  endog  et  Straffetog  mod  Fal- 
stringerne, til  hvilket  navnlig  Sjællænderne,  hvem  Falstrin- 
gernes Troleshed  særligt  havde  harmet  og  hvem  Vendernes 
Indfald  derefter  mest  truede,  rustede  sig  med  Glæde,  men  da 
baade  Kongen  og  Absalon  pludseligt  bleve  syge,  blev  det  op- 
givet*). Disse  Oplysninger  synes  at  tale  afgjerende  for,  at 
Venderne  have  havt  Tilhold  og  bygget  paa  Falster,  og  rebe 
os,  hvilke  Forhold  det  var,  som  have  kastet  saa  mange  Ejen- 
domme i  Kongens  Besiddelse. 

178.  Efter  Falsterlisten  følger  Laalandslisten  (med 
Overskrift:  terra  domini  regis  in  lalandia)  paa  S«  73 — 74 
med  en  Opregning  af  en  stor  Del  Ejendomme  paa  Laaland^ 
—  altsaa  et  Supplement  til  Hovedstykkets  Optegnelser  om 
Kongens  Jordegods,  hvor  netop  Intet  anføres  ved  Laaland. 
Listens  Affattelsestid  kan  vel  sættes  til  1231.  En  Omstæn- 
dighed, som  kunde  synes  at  gjere  Laalandslisten  ældre  end 
Konungleflisten ,  skulde   være   det,   at  Halsted  i  sidstnævnte 


^)  Saxo  706,  739—741.    Jfr.  Prof.  Scbieros  Aniaodliog  S.  381  ff. 


428  Hallands-  og  Falsterlisten. 

Stykke  nævnes  som  Krongods,  skjønt  det  efter  Laalandslisten 
var  Kongens,  og  skjant  det  i  al  Fald  senere  var  Erik  Glip- 
pings  private  Ejendom,  idet  han  1284  overdrog  det  til  Jutta  ^). 
Det  kan  imidlertid  paa  Omnd  af  Konungleflistens  vage  An- 
givelser meget  vel  være  muligt,  at  baade  Kronen  og  Kong 
Valdemar  have  ejet  Qods  i  denne  By,  og  jeg  skulde  derfor 
ville  vælge  at  tænke  mig  Listerne  samtidige. 


»)   Suhm  X.  1021. 


XX.  Kapitel. 

Femernlisten. 

(Listens   tvende   Dele.     Deres   Alder   og  indbyrdes  Forhold 
Femerns  Stilling  til  den  danske  Konge.    Kongens  Indtægter 

af  øen.    Indtægtslisten.) 


179.    Femernlisten   eller   Udgavens  S.  76 — 77  viser  sig 
ved  første  øjekast  umuligt  at  kunne  være  en  Helhed.   Listen 
bedrager  Ingen,    thi  det  er  klart,    at  den,  da  den  to  Gange 
nævner  samme  Bække  af  Byer  i  samme  øjemed,  maa  bestaa 
af  forskjellige  Dele.    Spørgsmaalet  bliver  kun ,  hvor  Grænsen 
skal  drages ,   hvor   ferste  Afdeling  ender  og  anden  begynder. 
Det  naturligste  var,  om  ellers  det  Indre  tillod  det,  at  antage 
hver  Del   af  Listen   afsluttet  paa   sin   Side,    og  saaledes  er 
Forholdet  vist  ogsaa.    Første  Del  beskriver  hele  øen,  hvis 
Byer  nævnes  med  Opgivelse  af,  hvor  „gange  Hoya  -  og  *   i   de 
slaviske  Byer,  hvnr^ipangft  Pakker_derfindes  i  hver  af  dem. 
Kun  to  Bemærkninger   om  Indtægtsbeløb   findes   ved   Enden 
af  hvert  af  Stykkerne,  nemlig  ved  det  første  efter  Angivelsen 
om,  at  Borgens  Tilliggende  er  9  Hove  og  20  Hakker,  Oplys- 
ning om:   preterea  håbet  dominus  ibidem  20  marcas  de  tri- 
bus  uillicis,  og  ved  det  sidste  Stykkes  Ende:    Fotgardæ  ualet 
annuatim  24  marcas  denariorum.   Disse  to  Bemærkninger  bør 


430  Femerolisteo. 

vist  rettest  forstaas  som  en  supplerende  Oplysning  om  Jord, 
hvis  Størrelse  ikke  vides,  men  hvis  Afgift  angives. 

Anden  Del  (S.  77)  begynder  med  Ordene:  redditus  in  ym- 
bria  incipiunt  in  festo  sancti  michaelis.  Dens  Hensigt  er  aa- 
benbart  at  give  Oplysning  om  Indtægter  og  Administrations- 
forhold.  Som  Afgiftskilder  nævnes  derfor  strax  Feriæ,  l^t)iDr- 
nanf  "og-GS  Hove,  som  yde  Kongen  Landgilde.  Derpaa  følger 
en  Liste:  tot  houæ  habemus  in  ymbria,  der  ialt  nævner  57 V« 
Hove  og  60  Hakker,  og  hermed  synes  saaledes  —  skjønt 
Tallene  ikke  ere  ganske  de  samme  —  Oplysning  givet  om 
hvilke  de  Byer  vare,  hvis  Landgilde  Kongen  havde  forbeholdt 
sig  selv.  Derpaa  angives,  hvor  mange  Hove  og  Hakker  han 
^tar  forlaet  sine  Mænd;  endvidere  en  ny  Liste  paa  Sla- 
vernes  Byer  og  tilsidst  Oplysning  om  Kornindtægten  af  hele 
Xahdét.  *'    -^-"*' 

Medens  Pal.-Mtiller  kløver  Femernlisten  inde  paa  sammes 
anden  Side  ved  »tot  houæ  habemus«,  tror  jeg  altsaa,  at  den 
naturligste  Fortolkning  er  at  lade  hver  at  de  tvende  Sider 
udgjøre  et  Hele  for  sig,  idet  baade  den  ydre  Fordeling  og 
den  indre  Sammenhæng  taler  for,  at  Grænsen  skal  lægges 
saaledes. 

180.  Vi  bør  derpaa  undersøge,  om  Listerne  ere  no- 
genledes samtidige  eller  fra  forskjellige  Tider. 

Det  Jordmaal,  som  Listen  benytter,  er  af  dobbelt  Art, 
dels  Mansus,  der  i  Listens  andet  Stykke  bruges  afvexlende 
med  Houæ  og  altsaa  har  været  det  tydske  Markmaal  »Hufe«, 
dels  Uncus  eller  det  slaviske  Maal,  Hakken.  Hufen  ansloges 
i  de  tydske  Lande  ganske  almindeligt  til  mellem  30  og  40 
Morgen  Land^),  men  nærmere  at  bestemme  dens  geografiske 
Størrelse  —  særligt  paa  Femern  —  har  vist  sin  Van- 
skelighed. Hakken  var  det  slaviske  Jordmaal  og  noget  lettere 
end  Hufen,  hvad  der  bedst  fremgaar  af  selve  Femernlistens 
tvende  Dele. 


*)  Waits,  die  altdeutscbe  Hufe  S.  26. 


De  opførte  Personers  Levetid.  4A\ 

Der  tiUægges  sabledes 

i  ferste  Del:  i  anden  Del: 

Slawæsthorp      12  mansi  Sclawæsthorp  14  imei 

Enbbaraithorp     It      »  Villa  Gubonis  12     » 

Niclawsthorp      10     »  Villa  Nicholai  14     »> 

Stobærthorp       12     »  Stubperthorp  18     • 


V.45     »  58     » 

hToraf  Hakkens  Forhold  til  Hoven  som  en  ringe  Del  minSre 
«nd  denne  synes  at  fremgaa.  Skulle  vi  atter  bestemme,  hvor- 
ledes Byernes  Skiften  af  Jordmaal  er  foregaæt,  —  og  Li- 
sterne ere  i  denne  Henseende  meget  forskjeUige,  thi  dan 
ferste  Del  har  198  Hakker,  den  anden  334  -^  synes  me^fe 
nogen  anden  Lesning  tænkelig  end,  at  det  tydske  Jordbrug, 
som  senere  var  det  almindelige  paa  Femern,  har 
for^raengtjdet  slaviske,  der  er  uddøet  med  den  slaviske  Be- 
follming,  og  at  saaledes  Listens  anden  Del  er  den  ældst«, 
den  fisiste  den  yngste  Bestanddel.  Saaledes  fortolker  FaL- 
MflUer  da  ogsaa  Forholdet  mellem  de  tvende  Lister 
(S.  207—210). 

Men  Listens  sidste  Del  kan  af  temmelig  afgjjerende 
Omnde  sættes  til  Åaret  1200.  Henricus  scærping,  der  her 
nævnes  som  Kongens  Lensmand  og  efter  hvilken  en  af  Byerne 
har  Navn,  kan  næppe  være  nc^n  anden  end  den  Henriens 
Skerp,  der  i  en  Bække  af  Åar  findes  som  Kongsmand  ved 
Valdemar  Ts  og  Knud  Vfs  Hof.  1175  er  han  i  Sallested 
Vidne  ved  Udferdigelsen  af  et  kongeligt  Brev  og  ligeledes 
1180  og  1183  i  Hiulby  og  ^  li 93  i  Jb[yJ)arg  ved  Udstedeben 
af  forskjellige  Breve  O.  Petnis  de  Kalundæburgh,  der  nævnes 
som  Lensmand,  maa  vist  være  Peder  Stvangesøn,  der  ogsaa 
underskrev  det  ovennævnte  Brev  ^1193.  Han  nævnes  lige- 
ledes som  Vidne  i  et  kgl.  Brev  1229,  og  at  ban  har  været 
en  anset  Stormand,  fremgaar  deraf,  at  flere  af  Annalerne 
notere  hans  Død  1231.     Sorø  Klosters  Gavebog  kalder  ham 


»)   D.  A.  M.  I.  255,  263,  265,  270,  286. 

28 


432  FeoienilisteD. 

•miles«  og  »multaiii  potens«;  han  var  indviklet  i  en  Strid 
med  dette  Kloster,  imod  hvilket  han  og  hans  Broder  Andreas 
allerede  havde  Forpligtelser  i  Kraft  af  Absalons  Testamente. 
Esbem  Snares  Datter  Ingeborg  var  hans  Hustm,  og  til  hen- 
des Navn  knyttes  stadigt  »af  Kallondborg« ;  hnn  nævnes 
ogsaa  i  Sorøbogen,  idet  han  1250  skjænkede  Klostret  nogle 
Ejendomme.  I  Aaret  1262  blev  hnn  forvist,  rimeligvis  som 
meddelagtig  i  det  Oprør,  der  havde  fert  til  Dronning  Mar- 
gretes TilCetngetagelse ,  og  hendes  Oods  inddroges.  Da  hun 
døde  i  Slesvig  1267,  har  hnn  dog  ikke  været  vist  ndenfor 
Bigets  Grænser.  Baade  hnn  og  hendes  Ægtefælle  synes  i 
Følge  det  Anførte  at  være  blevne  meget  gamle.  Det  an- 
tages i  Almindelighed,  at  Kallnndborg  har  været  en  Arv  efter 
Esbern  Snare;  hnn  forbryder  den  tilligemed  Sæby  Oods  til 
Kronen,  da  han  forvises'). 

Fomden  de  anførte  tvende  Navne,  der  kjendes  andet-  j| 
stedsfra  og  bestemme  Listens  AfisEittelsestid ,  give  nogle  af  de  ^ 
andre  Navne  ved  omtrent  lige  saa  klare  Vink  den  samme 
AiSattelsestid.  »Willikinas«  er  vel  saaledes  den  Willichinns  j 
Saxonis,  der  1183  er  Vidne  ved  et  Oavebrev,  ndstedt  til 
Klostret  i  Odense  af  Kanutus,  Frizlaoi  filins,  Valdemar  den 
Førstes  Søstersøn^).  Hvad  »filii  domini  Hiddonis«  angaar, 
da  bærer  dom.  Hiddo  et  saa  oalmindeligt  Navn,  at  man  tør 
antage  ham  for  den  Samme,  som  nævnes  i  Broderlisten  ander 
Istedsyssel  som  Alfric  hidde ;  da  han  vel  saaledes  levede  c.  1170, 
kanne  hans  Sønner  nok  have  været  Lensmænd  ved  det  13de 
Aarhnndredes  Begyndelse.  Endelig  kan  Faderen  til  den  »Tuko 
danidsun«,  som  her  nævnes,  vel  ogsaa  have  været  Broder- 
listens ander  Barwithsysel  opførte  Daoit.  IMsse  Navne  vare 
dengang  saa  lidet  almindelige,  at  de  vel  tør  medtages  i  Be- 
visførelsen  som   en  yderligere  Orand   til  at  sætte  Listen  til 


*)  1229:  NordalbiDg.  StuO.  I.  84.  1241:  Ser.  I.  167,  244.   II.  630.  IH. 

311.    Sorøbogen:  Ser.  IV.  481,  501.  518.    1262:    Ser.   I.   291.   W. 

813.     1267:    Ser.  I.  169,  186,  291,  II.  632.    III.  313.   IV.  239. 
»)  D.  A.  M.  I.  272. 


FemerDs  StilliDg  i  det  danske  Rige.  433 

omtrent  1200,  maaske  nogle  Aar  efter.  —  Den  første  Liste 
bliveTvét  da  isam  tidige  med- Havedllstén,  altsaa  fra  1231. 

181.  Men  ejéflé  Kong  VaTdemår  Femern  1231?  Man 
skulde  ikke  tro,  at  dette  kunde  drages  i  Tvivl  efter  Jorde- 
bogens klare  Udsagn,  baade  i  Hovedstykket,  at  Kongen  havde 
en  betydelig  Indtægt  af  øen,  og  i  Listen  over  Eonunglef,  at 
den  tilhørte  Kronen,  men  tydske  Forfattere  have  dog  vægret 
dem  ved  ret  at  tro  herpaa,  da  det  formentlig  ikke  passer 
med  andre  historiske  Oplysninger^).  —  Jeg  har  foran  sagt, 
at  øen  var  et  erobret  Land ,  og  dette  stetter  jeg  ikke  blot 
paa,  at  Befolkningen  i  overvejende  Antal  var  slavisk,  men 
derpaa  at  Administrationen  af  Landet  var  som  af  et  erobret 
Land.  Hvornaar  Erobringen  har  fundet  Sted,  er  derimod  et 
tvivlsomt  Spjorgsmaal,  som  jeg  her  ikke  skal  komme  ind  paa, 
men  saa  meget  er  ubestridt  og  ubestrideligt,  at  Femern 
kørte  under  den  danske  Krone,  da  Valdemar  II  strax  efter 
sin  Tronbestigelse  havde  sat  sig  i  Herskerforhold  til  Lybek 
og  hele  Nordalbingien.  Derimod  skulde  man  antage,  at  Fe- 
mern maatte  være  afstaaet  med  Forliget  1225,  da  Kong 
Valdemar  maatte  slippe  alle  LanHé  fra  "Elbeh^lil  Ejderen,  og 
alle  slaviske  Lande,  idet  kun  Bygen  undtages  fra  Afstaaelsen. 

Hertil  finder  man  Jmii^^"^^^^^  ^^k"* , "^f  L/"^""^ °^:^  Sp^OJr* 
For  det  Ferste  opfarer  Jordebogen  øen  1231  som  dansk 
Besiddelse,  og  det  ses  dernæst  af  et  Aktstykke  af  1234,  at 
Kong  Valdemar  ikke  blot  er  tilstede  dér  paa  øen,  men  at 
ligeledes  »meliores  regni«  vare  sammenkaldte  derhen.  Kongen 
giver  her  Bispen   af  Bibe  et   Brev  angaaende  Indtægten  af 


*)  Om  Femeros  ældste  Historie  se  Hanssen,  historisch-statistfsche  Dar- 
stellaog  der  Insel  Femern,  Altona  1832;  Sarauw,  Versuch  einer 
geschichtlicheD  Darstellang  des  politischen  Verhåltnisses  der  losel 
Fehmarn  bis  zum  Jahre  1329,  i  Neues  Staatsbargerliches  Magazin 
II.  29  ff.;  IV.  442  ff.;  Velscbow,  Om  Øen  Femerns  statsretlige  For- 
hold. Første  Periode  indtil  Aaret  1326,  i  Kbhvns.  Universitets  Pro- 
gram 1854;  Ravit,  Die  Insel  Fehmarn,  i  Jahrb.  f.  die  Landeskande 
der  Herzogth.  B.  IX.,  Kiel  1867. 

28* 


434  Femernliften. 

Plovpenge  (jfr.  foran  S.  209),  som  bevidnes  af  Ærkebisp  Uffe 
af  Lund,  den  roestdldske  Bisp  Niels,  Grev  Albert  og  Hr.  Vagn 
Onnnesøn.  1236  udsteder  Ærkebisp  UlTe  en  Attestation  om, 
hvorledes  Kongen  har  ordnet  det  nævnte  Forhold;  to  Gange 
har  Bispen  sammen  med  »meliores  regni«  været  nærværende 
ved  Kong  Valdemars  Erklæring  derom,  den  ene  Gang  i 
Skaane  og  den  anden  Gang  paa  Femern').  I  disse  Akt- 
stykker ligger  yderligere  fuldt  Vidnesbyrd  om ,  at  Femern 
ikke  betragtedes  paa  anden  Maade  end  som  et  dansk 
Kronland,  ikke  anderledes  end  Skaane.  Hen  var  Feniem  i 
Følge  samtlige  disse  Oplysninger  ikke  åfetaaet  1225,  kastes 
der  rigtignok  et  ganske  mærkeligt  Lys  over  øens 
Stilling  i  det  danske  Rige,  thi  den  har  da  slet  ikke 
fiildet  ind  under  Ordene  i  det  oprettede  Forlig  (alle  Lande 
mellem  Eideren  og  Elben),  øen  har  saaledes  sikkert  i  lange 
Tider  været  et  indlemmet  Led  i  det  danske  Bige,  ikke  mindre 
i  verdslig  end  i  gejstlig  Henseende. 

Nu  kommer  det  imidlertid  i  Strid  hermed,  at  Huitfeldt 
omtaler  en  Erobring  af  øen  1248.  Stillingen  var  i  dette 
Aar  saaledes,  at  Hertug  Abel  med  sin  holstenske  Svoger,  Grev 
Johan,  laa  i  Krig  med  de  meklenborgske  Fyrster,  som  feldt 
ind  i  Holsten.  Erik  Plovpenning  benytter  sig  af  Lejligheden, 
folder  ind  i  Senderjylland  og  slaar  sin  med  Abel  forbundne 
Broder  Kristoffer  og  lægger  omtrent  hele  Hertugdømmet  øde. 
Derpaa  kaldes  Kongen  til  Øresund,  hvor  den  lybske  Flaade 
er  løbet  ind,  og  han  slaar  og  fordriver  denne.  Kongen 
sejlede    derpaa    »til  Femern,    indtog   Landet,    foriagede  de 


*)  Oldemoder  6:  {12S4:)  Dalum  apad  ymbrlam  anoo  domini  m.  cc. 
XXXIIII. ,  pridie  Nooas  julii,  presentibos  dominis  -vffooe  archiepis- 
copo  iQDdeDSi,  Nicholao  episcopo  roskildensi,  Gomite  alberto  et  do- 
mino woghen  fllio  gunni,  pbr  maDua  domini  petri  aaeerdotis,  — 
7:  (1236)  DooeriDt  vnioersi  preseotes  et  futur),  noa  cum  melioribas 
regni  bia  preaentea  fuisae,   semel    in  acania  et  alia  Tice  in  ymbria, 

*  quando  dominus  noater  ren  waldemarus  aaaignaait  et  prioilegio 
8U0  confirmauit  ripenai  eccleaie. 


Femerns  StilliDg  i  det  danske  Rige.  435 

Hoteter,  oc  indgaff  hans  Broder,  Hertug  Christoffer  Landet 
Samme  tid  paa  Femern  giorde  hånd  hans  Broders  Bryllup, 
med  Margretha,  Sambiri  Daatter,  aff  Femern,  huilcken  hånd 
til  Femern  til  sig  haffde  forskreffiiet«  ^). 

Skulle  disse  modstridende  Kilder  sigtes,  da  maa  For- 
tolkningen af  den  sidste  Beretning  læmpes  efter  den  første; 
thi  at  Kongen  1231  —  1234  var  Herre  over  Femern,  kan  ikke 
afdisputeres.  Bet  beset  indeholder  Huitfeldts  Beretning  jo 
heller  ingenlunde,  at  Femern  da  var  et  holstensk  Land.  At 
Holstenerne  fordrives  fra  øen,  beviser  jo  dog  ikke,  at  den 
har  været  længe  i  deres  Besiddelse^);  efter  al  Rimelighed 
have  disse  Herrer  indtaget  øen  netop  i  de  da  stedfundne 
Uroligheder,  hvorfor  Kongen  ogsaa  strax  kan  indrette  sig  der 
paa  Landet,  give  det  i  Len  til  sin  Broder,  ja  holde  hans 
Bryllup  dér  efter  at  have  tilskrevet  Svigerfaderen  om  at  mede 
sig  paa  øen.  Sligt  gjar  man  dog  snarere  i  et  tilbageerobret, 
end  i  et  nyserhvervet  Land.  Naar  Huitfeldt  endelig  beretter, 
at  Femern  paa  en  Rigsdag  i  Nyborg  1251  blev  tilbagegivet 
de  holstenske  Grever,  er  dette  en  Oplysning,  som  ikke  be- 
st3nrkes  af  nogen  anden  Kilde,  men  som  yderligere  belyser,  at 
han  selv  urigtigt  har  antaget  Femern  for  et  oprindeligt  hol- 
stensk Land  og  fremstillet  øens  Historie  fra  dette  Syns- 
punkt. 

182.  Vi  skulle  nu  underserge,  hvilke  de  kongelige  Ind- 
tager af  Femern  vare  i  Folge  Listen. 

Her  støde  vi  strax  paa  en  Vanskelighed:  man  véd  ikke, 
om  de  opregnede  Pengebeløb  ere  talte  i  dansk  eller  lybsk 
Mønt.  Uagtet  det  skal  indrømmes,  at  Maaden,  hvorpaa 
Sammentællingen  af  Pengene  sker  i  Listen:  »2  mr.  et  dim. 
den.  et  3  sol  et  2«  bedre  passer  paa  den  lybske  Mark  med 
et  Delingsforhold  af  1:16:12  end  paa  den  danske  med 
Forholdet  1  :  8 :  3 :  12,  tror  jeg  dog,  at  overvejende  Grunde 
tale   for,   at  Beregningen   er   sket  i  danske  Penge.    For  det 


>)  Haitfeldt  ].  217. 
«)  Jfr.  Jeischow  S.  12. 


436 

Føraie  syD«  den  Omstamdiglied,  al  FeoMnilislai  tier  om 
Pengenes  Ait,  at  tjde  paa  at  den  mener  danske  Poige;  i 
Horedlisten  bemaerker  den  derimod  adtiykkeligt,  at  Snmmen 
er  regnet  i  lybske  Penge.  Blandt  Indtsgteme  næmes:  68 
mansi  sont  in  terra,  qm  regi  persdnont  ét  qnilibei  mansi 
solidt  2^W  !>  et  3  sol.  et  2.  Meningen  Iieraf  er  Uait  nok 
den,  at  der  er  6S  Hoto  paa  øen,  som  Koi^røi  bar  forbdiddt 
sig  selv,  og  hvoraf  ban  nyder  Landgilden;  enhTer  af  disse 
HoTe  svarer  en  engang  for  alle  bstsat  Ydelse.  I  yngre  Akt- 
stykker fra  Femern  finde  vi  net<q>  en  lignende  almindelig 
Landgilde.  Den  28de  Sept  1335  pantssetter  Grev  Joban  af 
Holsten  »terrarom  Zelandiæ,  Ymbrie  et  Lalandie  dominos« 
efter  sine  tro  Mænds  Baad  og  med  Samtykke  af  Alle,  bvis 
Samtykke  bnrde  indhentes,  til  sin  Kapellan  Hr.  Daniel  en 
A%ift  af  20  y^  lybsk  af  10  Hove  i  Byen  Blisekendorp  paa 
Femern.  Denne  Afgift,  nemlig  2  Mark  af  hver  Hove,  skulde 
man  betale  Hr.  Daniel  hvert  Aars  6te  December,  saaledes 
som  man  hidtil  havde  betalt  den  til  de  danske  Konger  og 
Grev  Johan,  og  som  det  fra  gammel  Tid  er  Sædvane 
paa  Femern.  Her  hentydes  saaledes  til,  at  denne  ASgiR 
ikke  blot  fra  gammel  Tid  er  ydet  de  danske  Konger  af  disse 
Hove  i  Blisekendorp  —  i  Følge  Jordebogen  besidder  Konges 
11  Hove  i  denne  By  —  men  at  en  saadan  almindelig  og 
bestemt  Afgift  svares  i  Landgilde  af  Hovene  paa  Femern. 
Den  23de  Augost  1340  bevidne  øens  »Landgeschwome«,  at 
deres  Herre  Grev  Johan  havde  pantsat  til  en  Borger  i  Lybek 
en  Afgift  paa  38  ^  af  noget  Gods  paa  Femern,  nemlig  1 8 1^ 
af  9  Hove  i  Peterstorp  og  16  |^  af  8  Hove  i  Marleuestorp, 
og  4  1^  af  nogle  Enge.  Den  2den  Dee.  1 340  bevidner  samme 
øvrighed,  at  Grev  Johan  har  pantsat  en  Indkomst  af  12  4^ 
af  6  Hove  »in  deme  dorpe  to  Nygghen  Gellendestorpe«  og  8 1^ 
af  4  Hove  »in  deme  dorpe  tho  Tzarthendorpe«  ^).   Med  Hén- 


'')  Lul),  lirk.  (des  Bistbums)  11.  765;  viginti  marcarum  redditua  dena- 
Diorum  LubiceDsium  in  decem  maosis  ville  noatre  BtisekeDdorpe  la 
ymbrla  et  parochia  laotkerken  site  .  .  .     Quos  qaidem  redditns  co- 


Ensartet  Landgilde  paa  Femern.  437 

syn  til  de  sidstnævnte  Byer  viser  Jordebogen,  at  Kongen 
paa  hin  Tid  kan  havde  Jordegods,  som  forrentedes  til  ham 
selv,  i  Gialdentorp;  det  øvrige  Gods  har  saaledes  været 
mellem  det,  som  var  givet  i  Forlening.  Men  hvad  der  sær- 
ligt bevises  af  disse  Aktstykker,  er  det,  at  Kongens  Hove  og 
vistnok  ogsaa  andre  dér  paa  Landet  afgav  en  almindelig 
fælles  Jordebogsafgift,  som  var  2  ^  lybsk  af  hver 
Hove.  Forholdene  have  sandsynligvis  været  ligesaa  paa 
Kong  Valdemars  Tid;  dette  lærer  den  anførte  Sætning:  qui- 
libet  mansus  soluit  27«  ^  et  3  sol.  et  2.  Men  vor  Slutning 
kan  vist  gaa  endnu  videre ;  Afgiften  er  sikkert  af  samme 
Størrelse  som  paa  hin  Tid,  —  fordi  Jordebogsafgifter 
overhovedet  ikke  let  forandredes  og  særligt  ikke,  naar  de 
som  her  vare  en  fælles  A^ft  for  Landet  og  svaredes  efter 
en  engang  ||gj;salLM^.6stok  (Hoven),  ligesom  der  i  de  oven- 
for  citerede  Ord  (»sicut  ab  antiquo  est  consuetum«)  synes 
at  ligge,  at  Afgiftens  Størrelse  var  uforandret  fra  gamle 
Dage.  Paa  Kong  Valdemars  Tid  skulde  Afeiften  efter  denne 
Antagelse  saaledes  ogsaa  have  været  2  %  lybsk.  Fra  Aar 
1226  have  vi  den  første  nøjere  Oplysning  om  den  lybske 
Møntfod,  og  én  Mark  Sølv  var  da  udmøntet  til  27«^  lybske 
Penge  O,  medens  den  paa  samme  Tid  udmøntedes  vel  til  8 
1^  dansk.  2  Mark  lybsk  bliver  da  lig  63  Skilling  dansk  — 
og  Jordebogen  har  6376  Skilling  i  Afgift  af  hver  Hove.  For 
at  nu  dette  ikke  skal  synes  et  ved  et  Tilfælde  indtruffet 
heldigt  Resultat,  skal  jeg  yderligere  gjøre  opmærksom  paa  to 
Ting:  Jordebogens  Afgiftsbeløb  6376  Skilling  tyder  ved  sin 
kantede,  brudne  Form  stærkt  paa,   at    det   ikke   staar  der  i 


loni  dictorum  decem  mansorum,  videlicet  de  quolibet  manso  duas 
marcas  ....  exsoluent  8ub  pena  dupli,  prout  hucusque  magnificis 
Principibus  Domiois  Dauorum  Regibus  et  nobis  soluere  tenebantur, 
et  sicut  ab  antiquo  in  Ymbria  est  consuetum.  Ltib.  Urk.  (derStadt) 
II.  mt,  665. 
M  Graotoff  )^  c.;  964  jfr.  i  det  Forrige  S.  '^41. 


43S  PedMrDlleten. 

sift  oprindelige  Skikkelse,  men  konTerteret  fra  et  andet  lige 
Beleb  i  Salv  eller  i  fremmed  Ment.  Det  er  dernæst  af  den 
Qrund  ikke  rimeligt,  at  der  tænkes  paa  Mark  lybsk,  at  Af- 
gifken  da  i  Aarenes  Leb  maatte  være  nedsat,  hvilket  blider 
saa  meget  mindre  sandsynligt,  som  de  ndmentede  lybske 
Penge  stadigt  faldt,  om  end  ikke  meget,  i  Værdi.  Endelig 
synes  man  kan  paa  denne  Maade  at  kunne  faa  en  Harmoni 
med  den  i  Jordebogens  Hovedliste  anferte  Indtægtssnm 
af  øen.  — 

183.  Idet  vi  have  sagt  at  klare  os,  efter  hvilken  Slags 
Penge  Femernhsten  regner,  ere  vi  tillige  komne  til  at  belyse 
den  ene  af  Kongens  Indtægter  af  øen.  Jordegodsafgiften. 
—  Den  anden  Afgift  omtales  i  falgende  Sætning:  Feriee  persol- 
uit  annnatim  46  marcas  denariorum.  Professor  Pal.- Maller 
(S.  210)  er  ikke  ret  paa  det  Rene  med,  om  der  her  »er  ment 
det  latinske  Ord  feriæ  eller  det  danske  Ord  Færge;  i  sidste 
Tilfeelde,  vistnok  det  Kette,  bh  ver  det  da  eet  Mærke  mere 
paa  den  store  Flygtighed  af  dette  saa  omhyggeligt  skrevne 
Stykkes  Bedaktion«.  Han  stiller  saaledes  Skjanskriveren  et 
haardt  Valg;  enten  har  han  brugt  Feriee  paa  en  ikke  ret 
tilladelig  Maade  om  Afgiften  af  Torvet  (fordi  det  holdtes  om 
Helligdagene)  og  saa  oven  i  Kjabet  sat  Qjerningsordet  i  En- 
kelttallet,  eller  han  har  gjort  sig  skyldig  i  den  utilgivelige 
Skjadeslashed  at  anvende  et  dansk  Ord  inde  i  en  latinsk 
Text!  Listens  Forfatter  vilde  imidlertid  sikkert  tage  sig  denne 
Beskyldning  roligt;  hans  Udtryk  kunde  ikke  misforstaas  af 
hans  Samtidige,  og  han  fulgte  kun  den  gængse  Ter- 
minologi. Det  er  vitterligt  nok,  at  danske  Ord,  som  man 
ikke  havde  en  netop  tilsvarende  Glosse  til  paa  Latin,  ofte 
anvendtes  midt  inde  i  Tidens  latinske  Embedsstil,  ja  at  man 
benyttede  dem,  selv  hvor  en  Glosse  ikke  savnedes,  for  at 
undgaa  al  Misforstaaelse.  Professor  Pal.-MiQler  kunde  des- 
uden have  lagt  Mærke  til,  at  netop  Ordet  feriee  ofte  ind- 
løber i  latinsk  Text  fra  denne  Tid.  Det  hedder  i  det  ofte 
anferte  Aktstykke    fra  Kong  Olavs  Dage,   at   det  er  Kants- 


Fsrgen  paa  Femern^     ^Taberoarii«.  439 

lerens  Bet  »habere  omnia  passagia  dicta  feriestæde«,  og  1361 
overlader  Grev  Adolf  til  Henrik  Blokke  »tO  marcamm  red- 
dftus  in  passagine  Tmbrie  proprie  in  der  vere  to 
Vemeren  pro  serviciis  nobis  impensis«^).  Disse  plattydske 
Ord  tage  sig  nok  saa  kuriøse  ud  som  det  omtalte  Feriee. 
At  Affatteren  af  Femernlisten  i  en  saa  kort&ttet  Begnskabs- 
oversigt  pedantisk  skulde  have  skrevet:  »passagium  proprie 
dictum  feriee  soluit  etc«,  tror  jeg  ikke,  Nogen  vilde  forlange. 

Der  anføres  derpaa  i  Afgift  af  tabemarii  140  ^  Penge. 
Taberna  kan  i  Middelalderens  Latin  forstaas  baade  om  en 
Bod  i  Almindelighed  og  specielt  om  et  Udskjænkningssted. 
At  der  af  disse  sidste  svaredes  en  Afgift,  fremgaar  for  By- 
ernes Vedkommende  af  Stadsretternes  mange  Begler  herom; 
at  Udskjænkningen  ogsaa  paa  Landet  var  beskattet,  maa  vel 
antages,  da  Huitfeldt  (L  388)  nævner  som  en  kongelig  Ind- 
tægt paa  Erik  Menveds  Tid,  at  »hver  Bonde,  som  holder 
ølsalg,  skal  betale  Lensmanden  6  Sterlinger  for  hver  Tønde«. 
—  Imidlertid  var  taberna  jo  ogsaa  Betegnelsen  for  en  Bod  i 
Almindelighed,  og  da  det  nu  ikke  lader  til,  at  Femern  havde 
nogen  Kjebstad  paa  denne  Tid,  er  det  rimeligt  nok,  at  de 
enkelte  Ejøbmandsboder,  der  fandtes,  anferes  som .  beskattede. 
Beløbet  synéd"  desuden  for  stort  til  alene  at  være  svaret  af 
ølskjænkere.  Naar  jeg  ikke  desto  mindre  er  i  Tvivl  om 
Rigtigheden  af  dette  Besultat,  er  det  begrundet  i,  at  Ordet 
•tabernarius«  sædvanligst  bruges  om  en  Krovært  og.  ikke 
om  en  Handlende  i  Almindelighed^). 

Vi  have  saaledes  omtalt  tre  Indtægter  af  Oen,  Land- 
gilden, Færgen  og  Boderne,  og  vi  synes  endnu  kun  at  savne 
en  almindelig  Skat  af  hele  øen,  som  jo  dog  maa  være 
svaret.  Denne  Skat  er  det  imidlertid  sikkert,  der  omtales  i 
et  Tillæg  ved  Enden  af  dette  Stykke:  Summa  reddituum  do- 


>)  Lub.  Urk.  UL  418. 

*)  Si;  GI.  Stret.  i  36:  mulier  tabernaria  vel  vioitor.    Flensborgs  fore- 
løbige Stret.  i  42»  48. 


440  FemerDliflteo. 

mini  Begis  in  annona  de„,iAiaJ;erra  ymbrie  S4  ^  annone 
et  4  pund. 

Vi  skulde  da  saaledes  have  Oplysning  om  alle  Landets 
Indtægter.  Hvis  vi  nu  anslaa  1  Mark  Sæd  til  6  Mark  danske 
Penge,  bliver  Opgjerelsen  efter  Femernlisten  denne: 

Færgen  46      ^  Penge 

Tabemarii  140      »       • 

Landgilden  ISOVa  •»       • 

Skatteindtægten  506  •  • 
Den  samlede  Indtægt  872Vi  ^  • 
87279  ^  danske  Penge  bliver  efter  det  foran  paaviste  Kurs- 
forhold, hvori  lybske  Penge  stod  til  danske,  omtrent  618  )k 
i  disse  sidste.  Sammenligne  vi  dette  BeLeb  med  Hoved- 
listens Summa  500  %  lybsk,  hvilken  paa  Grund  af  Beløbets 
Størrelse  næppe  kan  være  Åndet  end  den  samlede  Indtægt  af 
øen,  viser  det  sig  altsaa,  at  Indtægten  af  denne  1231  var 
voxet  noget 

Der  staar  endnu  kun  tilbage  at  omtale  den  Maade, 
hvorpaa  Skriveren  har  gjengivet  denne  Liste  efter  sit  For- 
lægsblad.  I  Femernlisten  er  et  af  de  £&a  Steder  i  Jorde- 
bogen, hvor  man  synes  at  mærke,  at  Forskriften  har  været 
udstyret  paa  en  lignende  Maade  som  vor  Jordebog. 
Den  4de  af  de  paa  S.  76  anførte  Byer  skriver  Listen  som 
Ouenthorp,  men  tilføjer  derpaa  foran  Navnet  H,  og  ligeledes 
findes  der  foran  den  9de  By  Jaldænsthorp  et  G.  Dette  synes 
temmeligt  tydeligt  at  aabenbare,  at  Forskriften  her  har  mang- 
let Initialer,  og  at  Skriveren  af  vor  Jordebog  C&rst  har  over- 
set dette,  men  bag  efter  er  bleven  opmærksom  derpaa  og 
har  tilføjet  Bogstaverne  som  anført.  Om  det  skyldes  denne 
Forskrift  eller  vor  egen  Skriver,  at  der  her  i  Listen  er  ind- 
løbet Urigtigheder,  kan  ikke  vides,  men  det  maa  indrømmes, 
at  her  findes  enkelte  Fejl.  Summen  af  Hovene  bliver  ikke 
CCXVI,  men  CCXLVI.  Afskriveren  har  læst  Forlægsbladets 
»Hænric  scerpingesthorp«  som  »særpingesthorp«,  uagtet  han 
i  Slutningen  af  lasten  har  rigtigt  »Henricus  scærping«.    Han 


lodtægsiisteo.  441 

anfører  i  den  første  Bække  først  •Todænthorp  4  mansi«  og 
kort  efter  »Todænthorp  12«  og  synes  saaledes  at  fordoble 
Byen,  hvis  der  da  ikke  paa  hin  Tid  har  været  to  ensbenævnte 
Byer  paa  øen.  Han  skriver  endelig  »qnilibet  mansi  soluit« 
og  »tarbernarii«.  —  Det  maa  indrømmes,  at  Afskriveren  i 
denne  Liste  har  været  mindre  korrekt  end  i  de  øvrige,  men 
af  den  Grmid  at  beskylde  ham  for  »Interesseløshed«  kan 
ikke  forsvares;  dertil  ere  de  nævnte  Fejl  for  ubetydelige, 
og  hvormange  af  disse  der  skyldes  et  ulæseligt  eller  fejlfuldt  Sted 
i  Forlægsbladet,  kan  ikke  vides.  Har  Skriveren  gjengivet  sin 
maaske  utydelige  Forskrift  mindre  korrekt,  saa  have  Ud- 
giverne gjengivet  hans  smukt  skrevne  Arbejde  helt  slet. 
Endnu  i  Dr.  Nielsens  Udgave  beskyldes  han  for  en  Fejl  i 
denne  Liste ,  som  han  ikke  har  begaaet.  Medens  der  i 
den  første  Byrække  staar:  »Præzniz.  10  mansi«,  læses  i  den 
anden  Bække  »In  puzniz.  10«,  og  Dr.  Nielsen  gjør  -opmærk- 
som paa,  at  her  er  en  Fejlskrift.  Haandskrifket  har  imid- 
lertid »prizniz«  svarende  til  den  første  Form. 

184.  Siderne  79 — 80  indeholde  den  saakaldte  Indtægts- 
liste,  der  er  en  Opregning  af  forskjellige  kongelige  Indtægter, 
uden  at  det  dog  fremgaar,  hvilket  særligt  øjemed  man  har 
havt  med  Oprettelsen  af  Listen.  Om  dennes  Alder  kan 
følgende  Slutning  vist  drages  med  nogenlunde  Sikkerhed. 
Den  begynder  med  Jucia  og  nævner  derunder  Navne  paa 
Steder  beliggende  baade  i  det  nordlige  (Aalborg)  og  sydlige 
Nørrejylland,  ja  den  gaar  saa  nær  Orænsen  til  Søndeijylland, 
at  den  medtager  Bibe,  Manø,  Kolding  og  Gauerslund,  — men 
nævner  intet  Sted  i  Hertugdømmet.  Dette  kan  næppe  være 
en  Tilfældighed.  Listen  lader  Indtægterne  fra  flere  af  Lands- 
delene uomtalte,  saaledes  Laaland-Falster,  Halland  og  Ble- 
kingen  osv.,  men  den  vilde  næppe,  da  den  dog  ellers  nævner 
Jylland,  ved  et  blot  Tilfælde  kunne  lade  søndeijydske  Byer  og 
Herreder  uomtalte,  naar  der  ikke  virkeligt  existerede^  et  søn- 
derjydsk  Hertugdømme  paa  den  Tid.  Herved  sættes  Listen  til 
Tiden  efter  1232  (indtil  1250),  da  Abel  var  forlenet  dermed. 


442  FamernliitM. 

Fremddes  maa  den  dom.  Woghæn,  der  endnu  har  samme 
Len  i  Viborg  eller  Omegn  som  i  Hovedlisten,  ntmlsomt  være 
Vagn  Qonnesøn,  en  af  Bigets  Stormænd  paa  Kong  Valdemars 
Tid,  og  Stykket  er  da  ældre  end  1245,  i  hvilket  Aår  han 
døde.  Da  Listen  endelig  opforer  Plovpenge  af  sjællandske 
Herreder  og  denne  Skat,  som  vist  i  ellevte  Kapitel,  vel  næv* 
nes  allerede  1234,  men  synes  farst  efterhaanden  at  have 
trængt  igjennem  til  alle  Landets  vestlige  Egne,  bliver  1240 
vel  den  omtrentlige  Åffattelsestid.  £ndelig  bar  man  ogsaa 
bemærke,  at  en  stor  Del  af  de  i  Hovedstykket  an&rte  Beløb 
ere  uforandrede  i  Indtægtslisten,  naar  man  da  forstaar  dennes 
Pengeangivelse  rigtigt  som  Mark  Penge. 

Dr.  Nielsen  bemærker  S.  XX  i  Anledning  af  Indtægts- 
listens  Afgiftsbeløb,  i  Overensstemmelse  med  hvad  Prof.  PaL- 
MQller  paa  flere  Steder  i  sit  Arbejde  udtaler,  at  der  er  »ingen- 
somhelst  Oplysninger  om  her  menes  %  Sølv  eller  %  Penges. 
Dette  maa  aldeles  benægtes;  i  Listen  menes  overalt  Mark 
Penge.  Ved  det  første  Beløb  staar  udtrykkeligt  angivet,  at 
det  er  Penge,  og  i  Listen  findes  lige  indtil  den  tredie  sidste 
Opgivelse  intet  Sted  »Sølv«  fejet  til  Beløbet  af  Mark,  me- 
dens •  Penge«  til  Overflod  findes  tilføjet  flere  Steder.  Først 
ved  Opgivelsen  af  Møntindta^ten  fra  Lund  anføres :  de  moneta 
Lundensi  denarios  pro  300  ^  argenti ;  dette  sidste  Ord  skrives 
endogsaa  helt  ud ;  ved  det  følgende  Beløb  staaer  udtrykkeligt 
Penge,  som  da  naturligvis  ogsaa  maa  gjælde  det  sidste  Be- 
løb: De  Guthæs  bohæreth  300  ^,  —  foruden  at  en  Ydelse 
af  300  ^  Sølv  af  et  Herred  vilde  være  en  Urimelighed. 
Saaledes  giver  Listen  selv  for  Læsere  fra  vor  Tid  nøj- 
agtig Oplysning,  om  umøntet  Sølv  eller  Penge  i  hvert  enkelt 
TilMde  blev  ydet,  og  man  kan  være  sikker  paa,  at  for  Læ- 
sere fra  Samtiden  har  blot  et  BHk  paa  det  anførte  Tal, 
være  sig  i  denne  Liste  eller  i  øvrigt  i  Jordebogen,  været  til- 
strækkeligt for  at  kunne  si^e,  hvad  der  var  ment  ved  den 
opgivne  Sum.  —  Men  der  er  derhos  en  Mængde  andre  al- 
deles afførende  Omstændigheder,  som  sige  os,  at  Listen  kun 


Indtægtflliflten.  443 

kan  mene  »Penge«.  Man  tænke  sig  en  Afgift  i  Salv  af 
280  %  af  Kolding,  120 1:  af  Gauærslund,  240 1:  af  Ealændæ- 
burgh ,  60  |L  af  Slangethorp !  Hvilken  umaadelig  Mængde 
Plove  maatte  ikke  de  3  fyenske  Herreder  have  eller  hvor  be- 
tydelig maatte  ikke  Afgiften  af  hver  Plov  være,  naar  Sum- 
men skulde  være  135  ^  Selv?  Og  endelig  kommer  der  paa 
den  Maade  god  Overensstemmelse  med  Hovedlisten.  Af  Hr. 
Woghæns  Len  anferes  220  %  i  Eværsæde,  men  i  Hoved- 
listen 224  %  Penge.  Jelling  Sjssel  anftires  med  110  |^, 
men  i  Hovedlisten  med  110  %  Penge.  Af  Helsingborg 
haves  30  |L  i  Midtsommersgjæld,  men  i  Følge  Hovedlisten 
30  %  Penge.  Endnu  mange  flere  Beviser  kunde  anferes, 
men  disse  turde  tilstrækkeligt  vise,  at  Listens  Udtryk  umu- 
ligt kunne  misforstaas. 


HL  Kapitel 

tåOaaiå'  ig  ntnaldttUne. 

(Tkn  sum  og  EDe  Estfandsfiite.  De  fanmgbt  Tmtéikmapx 
af  di»e  Stykker.  Flortife-  nnt  BvbfciL  Oph-saiiigcr  om 
Kj^betederncs  ÆMe  tfl  Af^gjørebe  af  SpøreanaaM  om  diiBe 

Listers  AjBaitelsestid.) 


185.  Haandskriftete  Optegnelser  om  Estland  km  til  de 
f aerdifolderte  i  den  bele  Jordebog,  idet  der  i  dæe  to  Stfkka, 
den  store  og  lille  Estlandsliste  er  giTet  et  Bidiag  til  Opljs- 
ning  om  dette  Lands  indre  Forhold  og  Bestrrelse  i  det  13de 
Aarb^  som  ikke  bar  noget  Sidestykke.  Estlandslisteme  baTe 
allerede  været  Gjenstand  for  flere  Kommentarer,  og  nambg 
bar  Prof.  Scbirren  i  et  sjældent  skarpsindigt  Arbejde*) 
paavist,  b vilken  Mængde  Oplysninger  til  forskjellige  Speigs- 
maal  der  ved  dybere  Studium  kan  faas  af  denne  Bog. 
Kndnu  ere  dog  de  i  Stykkerne  bebandlede  Forhold  altfor  lidet 
oplyste  af  andre  Kilder  til  at  man  kan  opnaa  fuld  Klarhed 
om  Arbejdets  Betydning,  v.  Brevern  var  den  Farste,  som 
underkastede  Listerne  et  nøjagtigere  Studium  i  sit  Arbeide: 
Der  Liber  Census  Daniæ,  ferste  Bind  af  •  Studien  zur  6e- 
scbichte  Liv-  Esth*  und  Kurlands«,  men  hans  Besultater  ere 


O  Beitras  zum  VerslåDdniss  des  Liber  Geiuos  Daniæ.  St  Petersborg 
1859.  (Mém.  de  l'Académie  Jmp.  des  Scieoces  de  St  Petersboarg 
VU  Sérle.    F.  Jl.  Nr.  8.) 


Estlandslisternes  Affattelsestid.  445 

ingenlunde  altid  holdbare.  Især  maa  hans  Beviser  for,  paa 
hvilken  Tid  Listerne  ere  nedskrevne,  og  særligt  for,  at  den 
store  Liste  skulde  være  optegnet  i  de  første  Åar  efter  For- 
liget i  Stensby  1238,  siges  at  vakle  ved  Schirrens  Kritik^ 
skjønt  denne  Forf.  dog  ikke  nægter,  at  Listen  hidrører  fra 
disse  Åar.  Jeg  vover  i  øvrigt  ikke  at  indlade  mig  paa  Drøf- 
telsen af  disse  Stykkers  Betydning,  hvortil  maatte  kræves 
ikke  blot  nøje  Ejendskab  til  Estlands  yngre  og  ældre  Topo- 
grafi, men  ogsaa  til  en  Mængde  vanskeligt  tilgængelige,  bl.  Å. 
russiske  Kilder,  og  jeg  skal  derfor  i  det  Følgende  kun  rede- 
gjare  for  hvad  Listerne  formenes  at  indeholde,  samt  paavise 
nogle  Egenheder  ved  Haandskrifket. 

Paa  Blad  40  b  (Antiquités  Busses,  Litografiet  41  b;  Dr.  O. 
Nielsen  S.  81)  træffe  vi  først  den  lille  Estlandsliste,  der  giver  en 
Fortegnelse  over  Estlands  Landskaber  med  Oplysning  om,  hvor- 
mange  Kiligunder  (nærmest  lig  de  tydske  Gaue)  og  Hakker  (unci) 
der  fandtes  i  hvert.  Listen  oplyser,  at  i  Wegele  havde  Sværd- 
or^fOieix  600  Hakker  og  Bisp  Herman  400,  og  at  samme 
Orden  havde  méoTMlle  bemægtiget  sig  Alempos,  uagtet  den 
ikke  vidstes  at  have  nogen  ret  Adkomst  dertil.  Da  nu  We- 
gele blev  delt  mellem  Sværdordenen  og  Biskop  Herman  1224 
og  Sværdordenen  ophørte  1237,  synes  Listen  skrevet  i  den 
mellemliggende  Tid.  I  Aaret  1225  trængte  de  Tydske  ind  i 
Virland  og  besatte  det  for  bestandig,  og  da  nu  Listen  ikke  giver 
nogen  Notits  herom,  har  v.  Brevern  (S.  10—12)  antaget,  at 
Listen  er  fra  1224—1225^).  Til  denne  Liste  knytter  sig  en 
Bemærkning  om  Navnene  paa  aHe  Preussens  Lande,  hvilket 
vel  ikke  tør  opfattes  anderledes  end  som  en  blot  og  bar 
geografisk  Notits,  da  ingen  dansk  Eonge  har  besiddet  disse 
Biger. 

Paa  Blad  41  a  begynder  derpaa  den  store  Estlandsliste^ 
der  gaar  lige  til  Blad  53  b.  Listen  synes  at  omfatte  netop 
de  Landskaber,  der   bleve  overladte  Eong  Valdemar  ved  det 


^)  Jfr.  herimod  Schirren  S.  60. 


446  Efltlaods-  og  PloTtaltlisterne. 

saakaldte  Stensbyerforlig  (1238).  Allerede  denne  Omstæn- 
dighed maatte  tale  for,  at  Stykket  er  afiattet  efter  1238. 
Men  for  samme  Resultat  giver  Listens  hele  Indhold  i  arrigt 
det  bedste  Bevis.  Den  optegner  alle  Estlands  Byer  med  An- 
givelse af,  hvormange  Hakker  der  fimdtes  i  hver,  og  hvem 
der  ejede  dem  eller  havde  dem  i  Besiddelse.  Tillige  holder 
Listen  skarp  Kontrol  med,  hvorledes  det  forholdt  sig  med 
Besiddernes  Adkomst  til  disse  Ejendomme,  i  det  den  noterer 
ved  hver:  a  rege,  —  non  a  rege,  —  sin^.regej^  Ja  endog 
contra  regem.  Det  fremgaar  deraf,  at  flere  af  Besidderne 
hverken  havde  Ejendomsret  eller  Forlening  at  støtte  Besid- 
delsen paa,  —  og  der  synes  saaledes  at  henpeges  paa  en  lid 
kort  efter  at  Landet  havde  skiftet  Herrer.  Endvidere  opferes, 
i  hvilke  Personers  Sted  Besidderne  ere  traadte,  idet  Listen 
opregner  Navnene  paa  »expolsi«  Oj^  »reg^oti«,  mellem  hvilke 
den  synes  at  gjere  en  bestemt  Distin&tion,  hvad  Prof.  Schir- 
ren  fortolker  saaledes,  at  »remoti«  ere  dem,  der  havde  havt 
en  Forlening,  men  vare  forflyttede  og  havde  -&aet  Ækviva- 
lent andetsteds;  Bexpalsi«  derimod  dem,  som  havde  besiddet 
i  eget  Navn  uden  nogen  Adkomst  eller  Beskyttelse  og  nu 
simpelt  hen  vare  fordrevne. 

Man  erkjender  temmelig  let  og  hurtigt,  hvilken  Ord- 
ning Listens  Forfatter  følger  og  vil.gjennemfere;  den  ligger 
særligt  for  Dagen  paa  Listens  ferste  Side.  Tre  Ting  er  det, 
han  ønsker  optegnet:  de  enkelte  Byer  i  Estland  med  Angi- 
velse af  Hakkernes  Antal ,  de  nuværende  Besiddere  deraf  og 
de  fordrevne.  Til  hver  af  disse  Optegnelser  indrømmes  en 
Kolonne,  saa  at  Godset  staar  i  Midten,  de  nuværende  og  for« 
rige  Besiddere  til  venstre  og  til  højre  derfor.  Den  alminde- 
lige Begel  er,  at  Forfatteren  ikke  ved  de  fordrevne  Besiddere 
bryder  sig  om  at  optegne  netop,  hvormange  Hakker  der  til- 
hørte hver  Enkelt ;  hvis  derfor  paa  noget  Sted  Hakketallet  er 
tilskrevet  ved  en  til  højre  anfart  Person,  er  det  ikke  en  for- 
drevet, men  en  nuværende  Besidder:  saaledes  allerede  paa 
første  Side,  hvor  Hænrich  fan  angær  opføres  med  8  Hatter 


Ordningen  i  den  store  EstlandslUte.  447* 

i  Angiær  og  4  i  Loal.  En  saadan  til  hajre  anfert  Besidder 
kan  i  øvrigt  ogsaa  kjendes  paa,  at  han  i  Reglen  forbindes 
med  de  andre  nuværende  Besiddere  ved  Tegnet  for  »et«.  — 
Paa  den  farste  Side  er  Ordningen  klar  og  tydelig;  paa  den  anden 
Side  følges  samme  Orden,  og  nogen  Tvivl  om  Læsningen  forekom- 
mer mig  ikke  at  være  tilstede;  Dominus  rex  maa  være  Besid- 
der af  ^lle  de  fra  Othencotæs  til  Compayas  anførte  Byer, 
hvilket  netop  er  betegnet  ved  de  ved  Siden  af  anførte  Stre- 
ger, ligesom  ogsaa  den  Omstændighed,  at  Navnene  ere  opreg- 
nede tæt  efter  hinanden  uden  at  lade  nogen  Plads  aaben, 
viser,  at  man  ikke  har  havt  noget  Navn  at  skulle  r.nbringe 
før  eller  efter  disse  Stednavne. 

Blad  42  a  (Ant.  Buss.  43  a)  er  tæt  overskrevet  med 
Navne;  de  geografiske  Navne  i  3  lodrette  Kolonner,  men  Be- 
siddernes anbragte  der  imellem  paa  kryds  og  tværs;  et  Sted 
er  Navnet  endog  overskaaret,  saa  at  den  halve  Del  af  dette 
findes  foran  næste  Spaltes  geografiske  Navn  og  den  sidste 
Halvdel  bag  efter  (Hild-devarth),  hvilket  da  er  betegnet  ved 
en  Bindestreg.  Denne  Side  er  derfor  bleven  læst  paa  meget 
forskjeUig  Maade  (jfr.  Schirren  42,103).  Ingen  af  de  fore- 
slaaede  Læsemaader  forekommer  mig  dog  rigtig;  her  kunne- 
atter  Haandskriftets  forskjellige  Farver  give  den  rette  Tyd- 
ning. Læsningen  maa  være  den:  2den  og  3die  Spalte  skulle 
tages  som  Fortsættelse  efter  det  sidste  Navn  i  den  foregaaendø' 
Spalte  og  Siden  ikke  læses  tvært  over.  Navnet  paa  den 
første  By  i  hver  enkelt  Lensmands  Besiddelse  er  nemlig  mær- 
ket med  en  farvet  Initial.  Vi  faa  da  ud:  Thidericus  puer 
odvardi  besidder  alle  de  opregnede  Byer  fra  det  med  blaa 
Initial  skrevne  Hiræ  indtil  Harandæuæræ.  Eanutus  besidder 
fra  det  med  rødt  Bogstav  begyndende  Palikyl  og  indtil  Mataros. 
Fra  Sataial  (rad  Initial)  indtil  luriz  besiddes  af  Henricus  de- 
helde;  Hilddevarth  fra  Kasawand  (rød  In.)  til  Salandaus. 
Basilius  fra  Kain  (rød  In.)  til  Quiuames;  Henricus  de  rin 
fra  -rauangæs,  hvor  den  røde  Initial  er  glemt,   medens  der 


450  KttltDds-  og  PlovtalslisterDe. 

I  Listen  nævnes  Alt  hvad  der  kunde  kaldes  Eje- 
bing  paa  Åffattelsestiden,  ja  selv  Byer,  som  i  Datidens 
latinske  Sprogbrug,  nærmest  maatte  kaldes  oppida,  ganske 
smaa  Ejabstæder  ^).  Vi  træflfe  saaledes  i  Listen  Skiby  i  Horns 
Herred,  Stiftsbjergby  i  Tudse  Herred  og  Hoghakiaping. 
Med  denne  sidste  By  er  Dr.  Nielsen  (S.  170)  meget  forlegen; 
han  kan  ikke  bekvemme  sig  til  at  gjare  den  til  Byen  Høge- 
kjabing,  fra  hvilken  Boeskilde  i  Falge  Annalerne  skal  være 
udflyttet,  men  gjætter  paa  ubekjendte  Kjabstæder  paa  Møen, 
Falster  eller  Laaland,  ja  endog  i  Skaane.  Navnet  er  imid- 
lertid saa  iiildt  stemmende  med  den  i  Annalerne  omtalte 
Stad,  at  der  ikke  synes  mig  Tvivl  om  Indentiieten.  Eong 
Bo  forlægger  ganske  vist  Regjeringens  Sæde  fra  Hagekjabing 
til  Boeskilde,  men  derfor  kunde  dog  meget  vel  en  Flække 
eller  oppidum  som  en  Levning  af  Fortidens  Herlighed  blive 
tilbage  paa  det  ældre  Sted.  Byaarbagerne  omtale  ikke  Ste- 
det som  ade,  hvorimod  de  esromske  Annaler  synes  antyde, 
at  Byen  ikke  længere  fandtes-),  men  disse  Aarbager  ere  da 
ogsaa  nogle  Menneskealdere  yngre  end  Jordebogen. 

Vi  træfife  i  denne  Liste  Kjabstæder,  hvis  Navne  vi  for- 
gjæves  sage  i  nogen  af  de  andre  Lister,  saaledes  f.  Ex.  Nak- 
skov, Nykjabing  og  Saxkjabing,  uagtet  der  havde  været 
Grund  til  at  vente  dem  omtalte  paa  forskjellige  Steder  iJor* 
debogens  enkelte  Stykker,  saaledes  t.  Ex.  opstillede  i  Hoved- 
listens ikke  udfyldte  Bamme.  Omvendt  maa  man,  efter  den 
Antagelse  man  hidtil  har  havt  om  enkelte  af  Ejabstædernes 
Ælde  og  efter  Stykkets  formodede  Alder,  savne  nogle  af  Byerne 
deri.    Det  vil  vel  da  være  paa  rette  Sted  her  at  gjare  nogle 


^)  Jfr.  Oldemoder  S.  5:  cum  oppidis  warwid  et  læmwich. 

')  Ser.  ].  151:  iste  transtulit  civitatem,  quæ  prius  dicebatur  Høkækø- 
ping,  de  loco,  qui  dicitur  Høkæbyerg,  ædificans  eam  in  portu  Ysc- 
tiorth  et  vocavit  eam  Roskelda.  224:  Tempore  ilio  ci vitas  raagnt 
erat  in  medio  Sialandie,  obi  adhac  mons  desertus  est,  nomine  Høkæ- 
biærh,  obi  sita  erat  civitas,  qve  Høkækøpyng  nuncupata  est  etc. 


Bylisten. 


451 


BemærkniDger  om,  hvilke  Ejøbstæder   der  i   det  13de  Åarh. 
fandtes  paa  dette  Omraade. 

Ej  øge  regnes  sædTanligvis  til  de  Ejøbstæder,  som  blom- 
strede i  det  13de  Aarh.s  Begyndelse.  Erik  Plovpenning  skal 
i  Følge  Suhm  (X.  25)  allerede  1243  have  givet  Byen  et 
Privilegium  med  Hensyn  til  Tolderlæggelsen.  Efterse  vi  imid- 
lertid Afskriften  af  dette  Privilegium  i  Geh.  Arkivet  (Origi- 
nalen findes  ikke),  viser  Brevet  sig  dateret  1343,  og  det  er 
altsaa  ved  vilkaarlig  Rettelse,  at  det  sættes  et  Hundrede  Aar 
tilbage  i  Tiden  for  at  kunne  anbringes  i  en  Eong  Eriks  Be- 
gjering.  MCCCXLHI  kan  ganske  vist  ved  Udeladelse  af  et  C 
blive  til  1243,  men  langt  nærmere  ligger  dog  den  Antagelse, 
at  det  som  L  læste  Tal  skal  være  I,  hvorved  fiaaes  1314. 
Privilegiets  kombinerede  Begler  om  Bevis  for  de  Anklagedes 
Benselse  for  Toldsvig  synes  desuden  at  tyde  paa  en  sildigere 
Tid,  og  sammenholder  man  det  endelig  med  et  afErikMen- 
ved  givet  Priv.  for  Ejøbenhavns  Borgere  af  17de  Maj  1319 
vise  Privilegierne  sig  i  de  fleste  Punkter  enslydende: 


£ricus  . . .  DOtum  faclmus  uniuer- 
sU,  quod  DOS  exbibitoribus  præ- 
sentium  villaDis  in  Køke  .  .  .  ipsos 
▼illaDos  omnes  et  singulos  a  solu- 
tionenovi  thelonii  hactenusinstituti 
liberos  dimittimus  penitus  et  exem- 
tos  ita  ut  cum  hospitibus  quibuscun- 
que    sua     mercimonia    commiscere 

non    debeant  ullo  modo Si 

quonquam  iiiorum  viiiaDorom  huius- 
modi  causa  per  aliquem  nostrum 
tbeionarium  incusari  contigit,  idem 
sic  incusalus  cum  sex  diiectis  villa- 
ois  ibidemet  tribusbomintbusnostris 
ae  tribus  bonls  bominibus  ibidem 
etiam  morautibus  fldedignis,  quos 
thelonii  nostii  coliocator  ibidem  ad 
se  ndminaverit,  se  super  boc  defen- 
dere  vel  purgare  teneatur  etc 


EriCQs . . .  ootum  facimus  aniuer- 
sis,  quod  nos  dilectos  nobis  exhibi- 
lores  presencium  viliaoos  H af u en- 
se  s  abomn!  solucione  noui  tbelonij 
bactenus  instltuti  liberos  per  presen- 
tes  dimittimus  penitus  et  excusatos 
ae  exemptos,  ita  tamen  quod  bona 
bospitum  cum  bonis  suis  non  mis- 
ceant  nec  deducant,  nisi  dictum  no- 
strum theloneum  nobis  exsoluerint 
de  eisdem.  Si  vero  aduocatus  noster 
aliquem  vilianum  pro  bonis  bospitum 
sic  deductis  voluerit  incausare,  in- 
causatus  per  sex  discretos  \ilianos 
et  sex  rareoses  ibi  circa  resideotes, 
quos  idem  noster  aduocatus  duxerit 
nominandos,  se  purgabit,  et  quod 
plures  ex  ipsis  decreuerint,  ratum 
babebitur  elc 


412 

DM  flMøt«  Frir.  far  Kj«ps  bBiw  Ai  Fkir.  af  12S8,  sm 
«ftiniilfp»  af  Pmikpiff  af  f»3  itraide^  1299,  1302,  1321 
MT.  I  el  af  Prifik«Kfw  af  1293  Milakr  Erik  Ikoicd,  at 
hauf  Fader  kar  ghret  Brca  4ea  fafadac  GfapagaHg,  bcb  kn 
Erik  Giippiae  kar  fpret  Stadoi  Mgel  skrillfict  Frir.  poaBr- 
ajttdHii  af  dnroe,  da  kar  dette  alletcde  mei  taU  i  Srtr 
■n^^  af  det  16de  Aarb^  da  det  ellen  riUe  kafe  vaeiei  aa- 
Ufti  i  eo  Betteitingadooi  om  aaomeSag  af  1590  (GL  D.  IV. 
193).  kfor  de  æUøte  Frir.  dteres.  Som  fnhm  ontalt  (S. 
117)  far  ea  Forte  dier  en  Gneagaag  Noget  af  det  Fanie. 
eø  Ofwtaaende  By  sagte  at  iui  ng  sikret,  og  fi  kimiie  list 
derfor  med  Sikkerbed  skrive  Kjoges  Oprindelse  til  Slvtningen 
al  det  t3de  Aarii^  og  Byen  maa  saakdes  finde  sig  i,  at  den 
gjores  et  balft  Hondrede  Aar  jngie,  end  kidtil  bar  fxret 
antaget 

Om  Korsors  iBde  bar  der  faeret  megen  Uenigfced; 
den  har  dog  sikkert  nok  ikke  fanet  til  i  det  13de  Aaik. 
Der  er  flere  Omstændigfaeder,  der  tale  for«  at  Byens  Oprin- 
debe  ferst  fiilder  under  Kristofier  IL  Saalænge  Taarnboig 
far  den  stan'ke  Fæstning  ved  Lille  Bælt,  meldes  Intrt  om 
Korser.  Den  norske  Kong  Erik  brænder  i  Felge  Kranikeme 
1 269  Skjelskor  og  Taamborg ;  barde  der  ligget  endnu  en  IQeb- 
stad  paa  denne  Strækning,  barde  den  vel  ogsaa  været  ede- 
lagt  og  dette  omtalt  1306  nævnes  ligeledes  Taamborg  som 
det  Sted,  hvor  Nordmændene  kæmpede^).  I  Erik  Menveds 
Priv.  1316  for  Borgerne  i  Harderwyk  bestemmes  det,  hvor- 
meget  disse  skalle  betale  i  Told  i  Nyborg;  den  samme  Told 
skulde  de  betale  i  Taarnborg,  men  de  vare  derefter  frie  for 
at  betale  Told  i  Slagelse  og  Boeskilde,  hvorimod  de  overalt 
skulde  erlægge  Torvertug.  Det  fremgaar  ogsaa  heraf,  at  Far- 
ten over  Bæltet  gik  til  Taamborg,  der  var  det  Sted,  hvorfra 


>)  Ser.  V.  626. 


SaxkJøbiDgfl  Ælde  453 

■ 

Eejsen  ind  i  Sjælland  skete.     Først  i    de   følgende   Åartier 
^dukker  Korsør  frem'). 

Nykjøbing  (paa  Sjælland)  nævnes  første  Gang  1290, 
da  den  afbrændtes  af  Marsk  Stigs  Tilhængere.  Nakskovs 
«ldste  Privilegium  er  fra  1266,  da  Kong  Erik  tilstaar  Byen 
Benyttelsen  af  den  Forte,  som  paa  hans  Faders  Tid  laa 
til  den,  hvorfor  det  vel  kan  antages,  at  Byens  Oprindelse 
falder  paa  KristoflFers  Tid. 

Saxkjøbing  tror  jeg  man  kan  antage  opstaaet  under 
Erik  Plovpenning  og  støtter  det  paa  følgende  Grunde.  Byens 
«ldste  Privilegium  er  rigtignok  først  fra  1306,  men  i  Priv. 
«f  1320  hedder  det,  at  tidligere  Kongers  Privilegier  bekræf- 
tes. Grev  Johan  af  Holsten  bevilger  i  sit  Priv.  af  1337,  at 
Byen  maa  nyde  sin  Forte  og  Fægang :  adeo  libero  et  quiete . . . 
sicut  ipsis  temporibus  dilecti  fratris  nostre  dom.  Erici  quon- 
dam  regis  danorum  liberius  et  uberius  post  deeessum  incliti 
regis  quondam  Waldemari  fiierat  exposita  et  assignata.  Ved 
denne  Grev  Johans  »frater«  maatte  man  vel  nærmest  tænke 
paa  hans  Halvbroder  Erik  Menved,  men  de  følgende  Ord,  at 
Forten  var  anvist  Byen  efter  Kong  Valdemars  Død,  blive  da 
ikke  ret  forstaaelige,  og  jeg  skulde  derfor  snarest  være  til- 
bøjelig til  at  forstaa  de  klart  nok  i  forvansket  Skikkelse  fore- 
liggende Udtryk  saaledes,  at  den  Konge,  som  havde  givet 
Byen  Forten,  var  den  Erik,  som  fulgte  efter  Kong  Valdemar, 
altsaa  Erik  Flovpenning,  der  vel  blandt  Almuen,  men  ikke  i 
offentlige  Aktstykker  betegnedes  med  dette  Tilnavn.  I  hvert 
Fald  viser  Privilegiet,  at  Retten  til  Forten  skrev  sig  fra  denne 
Konges  Begjeringstid.  I  Jordebogens  Laalandsliste  nævnes  en 
Landsby  Saxtorp  klart  nok  paa  samme  Sted,  hvor  Byen  Sax- 
kjøbing nu  ligger,  hvorfor  denne  Kjøbstad   efter  al  Sandsyn- 


^)  Huitfeldt,  Bispekrønike  11  har  ved  1238  »Lauge  af  Korsøer«,  hvilket 
skal  være  »Lago  de  Karlswbra%  se  Ser.  VIII.  231. 


454  EstUndft-  og  PlofUUiisteroe. 

lighed  paa  hin  Tid  ikke  har  været  til.     I  Bylisten  derimod 
forekommer  den. 

Om  Stubbekjebing  siger  Prof.  Fal.*MuIler  (S.  202), 
at  don  nævnes  farste  Gang  1288,  dengang  Byen  afbrændtes 
af  den  norske  Flaade  og  de  danske  Fredløse  — ;  Staden  kan 
dog  forfølges  nogle  faa  Åar  længere  tilbage  paa  mere  frede* 
lig  Færd.  Byen  har  allerede  tidligt  knyttet .  Handelsforbin-* 
delser  med  de  paa  Østersøens  modsatte  Kyst  liggende  Stæ- 
der. I  Vismars  Stadsbog  findes  for  Åaret  1282  en  Opteg- 
nelse om,  at  Godico  Bød  gik  i  Borgen  for,  atBadewardns  af 
Cisemarestorp  sknlde  bringe  Attest  fra  Fogeden  i  Stubbekjø- 
bing  om,  at  han  ikke  havde  gjoit  Beslag  hos  Borgere  fra 
Vismar  for  skyldig  Gjæld.  —  Åf  Stralsunds  i  1872  udgivne 
ældste  Stadsbog  lære  vi  desuden,  at  Stubbekjøbing  i  Slut- 
ningen af  Åarhundredet  har  staaet  i  stadig  Forbindelse  med 
denne  Hansestad;  den  nævnes  i Stadsbogen  første  Gang  1287^). 
Vi  kunne  vel  saaledes  sætte  Stadens  Opkomst  til  Begyndelsen 
af  Erik  Glippings  Begjering. 

Nykjøbing  paa  Falster  blev  til  før  1253,  i  hvilket 
Åar  Slottet  indtoges  og  Byen  afbrændtes  af  Lybekkerne  og 
Holstenerne.  De  øvrige  Byer  ville  ikke  kunne  give  nogen 
Tidsbestemmelse  med  Hensyn  til  Listens  Ælde,  idet  de,  som 
for  største  Delen  nævnes  i  Jordebogens  øvrige  Stykker,  have 


^)  MeKIenb.  Urkb.  11.28:  Godico  Rufus  promisit  pro  Radewardo  de  Cise- 
marestorp, quod  debeat  ferre  iofra  festum  beati  Michaelis  litteram  de 
aduocato  de  Stubbecopinge,  ne  cives  nostros  impediat  pro  suls  debl- 
tis.  Fabricius,  das  ålteste  stralsuudiscbe  Stadtbuch  36  (1287; :  Jo- 
hannes de  Staden  vendidit  bodam  suam  Alberto  de  Stobbekopingbe. 
144  (1292;  Benedictus  arbitralus  est  coram  consulibus,  quod  soluere 
debet  1  marcam  Johan  nis  baptiste  et  in  proximo  festo  Pasche  tone 
sequente  3  marcas  4  sol.  minus  Paruo  Petro  ex  parle  cujusdam  do- 
mioe  de  Stubbekopingh.  97  (1296):  liermannus  Calueshogbe  recepit 
84  mr.  de  quibusdam  pueris  de  Stubbekopinghe.  106  (1299):  Con- 
sules  tenentur  Oueien  de  Stubbekopingh  el  preoingnis  ejuslOOmr. 
ex  parte  sancti  Nicolai.    Jfr.  S.  1^5,  135,  155,  164. 


Bylisteos  Affattelsestid.  455 

Tæret  blomstredde  Stæder  paa  Kong  Valdemars  Tiå  eHht  i  al 
Fald  byggede  allerede  ved  Åarhundredets  Begyndelse* 

Efter  denne  Redegjerelse  vil  det  være  muligt  at  bestemme 
Listens  Åffattelsestid  temmeligt  naje.  Dåden  nævner  Byerne 
Nakskov,  Nykjabing  paa  Falster  og  Saxkj^bing,  harer  den  til 
den  yngste  Del  af  Jordebogens  Stykker,  og  da  Stubbekjø- 
bing  ikke  omtales,  tør  Listen  med  nogenlunde  Sikkerhed  sættes 
som  affattet  under  Kristoffer. 

Der  er  i  Henhold  til  det  her  Fremstillede   ligeledes  in- 
gensomhelst  Grund  til  at  antage,  at  Listen  ikke  er  fuldstæn- 
dig.    Vi  kjende  af  historiske  Kilder  ikke  nogen  By  fra  Kri- 
stoffers Tid,  som  her  savnes,    og   det   kan  derfor  fremsættes 
som  en  sikker  Antagelse  og  synes  ingenlunde  —  hvad  Pal.- 
MuUer  vil  —  »en  altfor  dristig  Slutning,    at  de   her   ikke 
nævnte  Kjabstæder  dengang  endnu  ikke  vare  til 
som  saadanne«.  —  For  yderligere  at  mistænkeliggjare  Li- 
sten, henleder  Prof.  PaL-Miiller  fremdeles  Opmærksomheden 
paa,    at   kun   ved  Vordingborg  Beløbet   betegnes   som  Mark 
Penge;   ved   de  andre  Byer  staar  kun  »Mark«   uden  nær- 
mere Oplysning.     Her  burde  Billighed  mod  Jordebogen  have 
bragt  Pal.-Miiller  til  at  tilfaje,   at  Vordingborg   er   den 
første  By,   der  nævnes,  og  at  Listen  er  opstillet  som  et 
Additionsstykke  med  Byerne  under  hinanden.     I  et  lignende 
Regnestykke   fra  Nutiden   vilde  vi   derfor   endog  have  sparet 
os  at  anføre  »marcas«  efter  hvert  Tal.     Indvendingen  bliver 
saaledes  saa  ugrundet  som  muligt.     Derimod  .  skal  det  ind- 
rømmes,  at  Begnemesteren  har  lagt  Tallene  galt  sammen,  i 
det  Summen  er  290  ^  6  ører  i  Stedet  for  250  ^  2  ører. 
Men  da  Sammentællingen  ikke  heller  er  lykkedes  Prof.  Pal.- 
Miiller,  som  har  290 1.,  og  Dr.  Nielsen,  som  har  290  ^  2  ører^), 


*)  l  Fortalen    S.  XXI.  —  S.  170  har  Dr  Nielsen    dog  faaet  den  rette 
Sum  ud. 


456  BfUindt-  og  PloTUItlittenie. 

turde  det  kun  vise,  at  det  har  sin  Vanskelighed  at  regne 
med  romerske  Tal,  og  at  man  ved  at  tage  slige  Fejl  til 
Udgangspunkt  for  sin  Bedømmelse  ikke  kommer  til  rigtige 
Slutninger  om  Vedkommendes  Villie  og  Evne  til  at  udfinde 
og  fremsaette  det  Bette. 


XXII  Kapitel. 

Broderlisten. 

(De  opregnede  Persooers  Levetid.    Listen  foreligger  ikke 

i  sin  oprindelige  Skikkelse.     Flere  af  de  anførte   Mænd  ere 

kjødelige   Brødre.      Listen    opregner    et   socialt   Broderskab, 

for  hvilket  Slægtskabsforholdet  dannede  et  Grundlag.   Tillæg: 

Bemærkninger  om  Haandskriftets  oprindelige  Ejermand.) 


187.  Vi  ere  nunaaedetil  det  sidste  af  Jordebogens  Styk- 
ker, Broderlisten.  Denne  Liste  opregner  omtrent  200 
Navne,  som  den  først  henfører  under  Syslerne  i  Jylland  og 
under  Fyen  og  Sjælland,  og  derpaa  indenfor  disse  Kredse 
ledder  sammen  3  og  3  med  Tilfejelsen  ved  den  første  Trehed 
»isti  tres  fratres«  og  ved  de  følgende  »fratres«  *).  Da  Listen  saa- 
ledes  viser  sig  kortfattet  og  mysteriøs  i  sin  Form,  da  de  op- 
regnede Personer  ordentligvis  kun  benævnes  med  Døbenavn  og 
sjældent  Titler  tilføjes,  er  Fortolkningen  af  samme  særdeles 
vanskelig.  —  Professor  Pal.-Mfiller  (S.  202-204)  staar 
blind  lige  overfor  denne  Liste;  han  har  ingen  Undersøgel- 
ser anstillet,  om  de  anførte  Mænd  kjendes  andetsteds  fra; 
at  ville  hæfte  dem  til  bestemte  Personer  anser  han  for 
Gjætteværk  og  erklærer  Listen  for  ufors taaelig.  —  Jeg  skal  i 


^)  I  nogle  faa  Grupper  findes    kan  to  Brødre   og  i  nogle    andre   flere 
end  3  Brødre. 


^t^^U-l'IttltMm, 


458  BroderlisteD. 

den  falgende  Undersøgelse,  i  det  jeg  holder  mig  naje  til  det 
Givne  og  saa  skarpt  som  muligt  udsondrer,  hvilke  Slutnin- 
ger vi  med  afgjort  Sikkerhed  kunne  drage  og  hvor  vi  maa 
holde  os  til  Formodninger,  sage  at  paavise,  at  man  uden 
at  indlade  sig  paa  Gjætninger  kan  komme  til  en  temmehg 
sikker  Slutning  om  Listens  Indhold.  Undersøgelsen  maa 
gjælde  to  Ting,  først:  naar  er  Listen  nedskreven,  eller  paa 
hvilken  Tid  levede  de  Personer,  den  nævner?  og  dernæst: 
hvilken  er  Listens  Betydning? 

188.  Naar  levede  de  i  Listen  nævnte  Personer?  —  Til 
Besvarelsen  heraf  undgaar  jeg  at  benytte  de  opregnede  Bisper 
—  de  eneste  Navne  af  hvilke  Prof.  Pal.-Muller  tror,  at  Li- 
stens Affattelsestid  muligt  kunde  udfindes,  —  da  ikke  blot  Bispe- 
rækkerne for  det  1 2te  og  1 3de  Åarh.  ere  helt  slet  kjendte  og 
oplyste,  men  tillige  enhver  Undersøgelse  ved  Hjælp  af  disse 
vanskeliggjøres  derved,  at  saa  mange  af  Bisperne  bære  Mmme 
Navne;  en  »episcopus  Petrus«  t.  Ex.  er  en  aldeles  ubestemt 
Person,  end  ikke  naar  *arusiensis«  tilføjes,  da  der  i  den  Tid, 
hvorom  her  kan  være  Tale,  vel  var  3  Bisper  for  Aarhus  Stift 
med  dette  Navn.  Da  nu  derna^t  Bisperne  i  Listen  stundom 
nævnes  under  andre  Sysler  end  dem,  der  hørte  til  deres 
Bispedømme,  kunde  Vildfarelsen  let  blive  fiildkommen. 

Heldigvis  kan  man  opsøge  en  anden  Traad  —  nemlig 
Personernes  Tillægsnavne.  Navne  som  Peter  Palnesen  Hvide« 
Olef  Pribe,  Aghi  Wind  og  Tuky  Hole  kunne  ikke,  »Uge- 
saa  godt  betegne  hveranden  Bondekarl,  eller  Ejøbstadmand, 
eller  Præst  i  Danmark,  som  Adelsmænd,  « —  og  det  kan  be- 
lises, at  Personer  med  disse  Navne  levede  i  Tiden  mellem 
'•^1170 — 1200  her  i  Dj^uuuk  og^yare  højtstaaende  Mænd. 
^  »Petrus  Ålbi  Palnonis  filius«  deltog  i  det  Pilgrimst(^, 
som  danske  Herremænd  og  andre  behjertede  Mænd  foretog 
omtrent  i  Tiden  1191—1194;  i  den  nøjagtige  Beretning,  vi 
have  om  denne  Færd,  skil4res  han  som  en  saare  rig  Mand, 
der  var  ene   om  at  ruste  det  Skib,   han   benyttede   til  Bej- 


De  opregnede  Personers  Levetid.  458. 

sen  ^).  Han  er  ganske  sikkert  vor  Broderlistes  Fæter  palni- 
san  hwitæ  (i  Thy),  og  begge  ere  desuden  identiske  med  den 
Petrus  Palni  filius,  der  1 1 77  var  Vidne  ved  et  af  Kong  Val- 
demar udstedt  Brev  om  Ukrænkeligheden  af  Esrom  Klosters 
Skove  i  Halland  og  1180  ved  samme  Konges  Privilegium  for 
Odense  Kloster*).  —  Olaus  Prybbe  var  tilstede,  da  Kong 
Knud  VI  1193  udstedte  i  Nyborg  et  Privilegium  for  samme 
Kloster^);  han  er  Broderlistens  under  Himmersyssel  nævnte 
Olef  Pribe.  Samme  Privilegium  underskriver  Aghe  Wind, 
der  anføres  i  Broderlisten  under  Vendsyssel  som  Åghi  Wind. 
Tuuo  Hale(?),  der  underskriver  Kong  Knuds  Priv.  af  1183 
for  Odense  Kloster,  er  vel  den  ved  Istedsyssel  nævnte  Tuky 
Hole^).  Olef  Glug  turde  være  den  bekjendte  Stormand  fra 
Kong  Svends  og  Kong  Valdemars  Dage,  hvis  Dødsaar  ikke 
kjendes,  men  som  i  hvert  Fald  levede  endnu  1170^). 

Saavidt  kom  vi  ved  Tilnavnenes  paalidelige  Vejledning. 
Men  ikke  mindre  sikkert  kunne  Patronymerne,  Titlerne 
og  nogle  blotte  Enkeltnavne  lede  os.  Nicles  thorkilsun 
beskæ  (i  Thy)  maa  være  Nicolaus  Thorkilli  filius,  der  1180 
underskrev  Privilegiet  for  Odense  Kloster,  og  Esbern  Hacun- 
sun  li  Jellingsyssel)  og  Nicgles  Stighsun  (i  Aabosyssel)  maa 
være  de  ved  samme  Lejlighed  som  Vidner  nævnte  Esbernus 
Haconis  filius  og  Nicolaus  Stig  filius«  —  Petrus  Camerarius, 
Suni  og  Stigh   opføres   som  Brødre  i  Sallingsyssel  ^),  og  der 


^)  Sor.  V.  349:  Petros  quoque,  vir  æque  nobilis,  AIbi  Palnonis   filius,. 

divitiarum  abundantia  copiosus,   in  fabrica  suæ  navis  solus  sudasse 

dinoscitur. 
«)  D.  A.  M.  I.  45,  263,  265. 
»)   D.  A.  M.  1.  285. 
*)  D.  A.  M.  I.  271. 
»)  Ser.  IV.  Tab.  ill. 
'j  Jalingsyssel  staar  der  rigtignok,   idet  den«   som    har  tilsat  den  røde 

Initial,  har  slu-evet  I  i  Stedet  for  S;  men  Jalyngsyssel  findes  neden* 

for  i  Listen  paa  sin  Plads  i  Rækken. 


4ft0  Broderlittea. 

levede  virkelig  paa  den  Tid  en  Sone,  der  havde  en  Broder 
Petrus  Camerarius^),  hvis  Embedstid  dog  muligvis  farst  faldt 
under  Valdemar  II.  Det  samme  gjælder  om  Scori  Marskalk 
(under  Himmersyssel),  der  nævnes  som  Marsk  i  Tiden  \2M 
— 1230,  men  som  allerede  ved  Tiden  1190  maa  have  været 
en  anset  Mand;  thi  han  er  rimeligvis  den  Skori,  som  deltog 
i  det  ovennævnte  Pilgrimstog  ^),  eller  dog  den  Score,  hvem 
Knud  VI  testamenterede  4  ^  Selv  c.  1197^).  Til  disse 
Navne  paa  Mænd  fra  Knud  VFs  og  Valdemar  I's  Dage  komme 
følgende  Enkeltnavne  fra  samme  Tid,  som  gjenfindes  i  Listen: 
Askotus  er  1 1 63  Vidne  ved  Oprettelsen  af  Tvis  Klosters  Fun- 
dats *),  og  her  nævnes  under  Harsyssel  Åsgud  Ebbisun.  Hans 
»fratres«  ere  Thoter,  Hacnn  og  Tuui  Hirt;  Kong  Knud  testa- 
menterer c.  1297  Thoue  frater  Thother  4  ^  Salv*).  Lige- 
saa  var  Thoterns  1177  Stabularius  og  Vidne  ved  at  Koi^ 
Knud  skjænkede  Ringsted  Kloster  en  Del  Ejendomme^).  Sele- 
grinus,  som  nogle  Gange  var  Vidne  ved  Valdemar  den  Fer- 
stes  Breve,  er  sikkert  Broderlistens  (ved  Himmersyssel)  an- 
farte  Sælgren  Tade^).  Hermed  turde  det  formodentlig  være  be- 
vist, at  Listen  hører  hjemme  i  Tiden  mellem  1170 — IJSJU-« 
Der  har  hidtil  ikke  været  Noget,'  dWfån^' Imod,  at  de 
i  Listen  nævnte  Personer  vare  Samtidige,  det  vil  sige, 
kunne  have  levet  i  samme  Aar,  samme  Dag.  Vi  bar  da  un- 
dersage,  om  der  paa  den  omhandlede  Tid  ogsaa  fandtes  Bisper 
med  de  i  Listen  angivne  Navne,  og  om  ved  denne  Vejledning 
det  alt  vundne  Hesultat  kunde  bekræftes  eller  muligt  skulde 
blive  omstadt.     Der  anfares  kun  to  Steder,  i  hvilket  Bispe- 


*)  Scr.  IV.  541,  548. 

«)  Scr.  V.  349. 

*,  Suhni  VIII.  707. 

'^)  Dauske  Samlinger.  IV.  352. 

*)  Suhm.  VIII.  707. 

«)  Scr.  I.  279. 

')  D.  A.  M.  I.  28-30.  Danske  Samlinger.  IV.  352. 


t Brødrenes«  Samtidighed.  461 

dømme  vedkommende  Bisp  hørte  hjemme.  I  Laversyssel 
nævnes  •episcopus  nicolaus  wibergensis«,  der  var  Biskop  i 
Viborg  i  Tiden  1154—1191,  og  i  Sailingsyssei  »episcopus 
petrus  arusiensis«,  som  beklædte  dette  Bispesæde  mellem 
1192—1204.  —  De  andre  Biskopper  ere  Omerus,  der  nævne& 
1  Vendsyssel,  og  derfor  muligt  er  Omer,  som  var  Bisp  i 
Børglum  efter  1179,  men  fra  1186—1204  Bisp  i  Bibe.  I 
Sallingsyssel  nævnes  episcopus  Ascerus,  som  muligt  var  Bispen 
af  dette  Kavn,  der  beklædte  Viborg  Bispesæde  1191 — 1208» 
Episcopus  Nicolaus  Cancellarius  i  Sallingsyssel  er  muligt  den 
1225  valgte  Bisp  Kiels  i  Boeskilde,  muligt  Bisp  Niels  af  Sles- 
vig 1193(?)— 1234^).  Episcopus  Skielm  (i  Sjælland)  var  Bisp 
i  Aarhus  1204—1215.  Episcopus  Petrus  (i  Sjælland)  er  den 
roeskildske  Bisp  Peder  Sunesøn  1191 — 1214.  Ved  den  under 
Vendsyssel  nævnte  Bisp  Tuui  kan  tænkes  paa  den  Bisp  Tyge 
i  Børglum,  der  levede  endnu  1176,  og  paa  forskjellige  ikke* 
børglumske  Bisper.  —  Besultatet  af  det  her  Fremsatte  synes 
være,  at  de  nævnte  Bisper  vel  kunne  have  levet  samtidigt^ 
og  samtidigt  med  de  foran  nævnte  Mænd,  men  at  de  der- 
imod  ikke  have  været  paa  samme  Tid  i  Embede* 

189.  Vi  forlade  hermed  indtil  videre  Spørgsmaalet  om  Li- 
stens Alder  og  gaa  ind  paa  Undersøgelsen  af  dens  Betyd- 
ning. Nævner  Listen  kjødelige  Brødre,  eller  er  det  et  andet 
»Broderskab«,  den  vil  give  Oplysning  om? 

Man  kan  paavise,  at  flere  af  Grupperne  »fratres«  virke- 
ligt indeholde  Navne  paa^kjødelige  Brødre ^).     Vi  have  alt 


*)  Jfr.  foran  S.  43. 

*)  Da  jeg  ikke  \éd,  at  der  i  noget  dansk  Skrift  er  gjort  Rede  for,  paa 
hvilken  Maade  man  paa  Valdemaiemes  Tid  sædvanligt  benævnede 
Personer,  skal  jeg  give  en  kort  Fremstilling  deraf  —  til  Oplysning 
i  det  Hele  om  Jordebogens  Personnavne.  Man  valgte  enten  at  med- 
give Navnet  en  Stedbetegnelse,  elter  Vedkommendes  Føde-  elier 
Hjemsted,  eller  en  Betegnelse  ved  etApellativ,  navnlig  efter  en  ydre 
Egenskab  ved  vedkommende  Person;  eller  man  angav  hans  Slægt- 
skabsforhold til  en  anden  bestemt  Person. 


462  BroderlltteD. 


mevnt  som  saadanne  Petrus  Camerarins  og  Snne,  —  Thother 
og  Taoi.     Pæter  PalDisnn  Hwitæ  (i  Thy)   er   omtalt   foran; 


Det  Tir  sjældent  i  det  l^e  og  13de  Aarh.,  at  et  ApellatiT  paa 
en  aaadan  Maade  knyttede  aie  til  en  hel  Slægt,  at  alle  Medlemmer 
af  denne  førte  samme  Tilnavn;  tI  kjende  Slægten  Hvide,  men 
Ikke  ret  mange  andre  Slægter  havde  et  saadant  Fællesnavn.  Selv 
om  en  Mand  maatte  have  faaet  et  bestemt  Tilnavn,  der  altid  falgte 
efter  hans  Døbenavn,  kom  dette  1  sjældneste  Tilfælde  hans  Broder 
til  gode  eller  arvedes  af  hans  Sen.  Det  er  forst  med  det  13de  Aarhus 
Slutning  eller  14de  Aarh.s  Begyndelse,  at  et  Apellativ  —  oftest  stem- 
mende med  det  Vaabenbillede.  Vedkommende  førte  —  fulgte  .med 
hele  Slægten,  altsaa  først  1  en  Tid,  da  en  Arveadel  kande  siges  op- 
staaet.  Saafremt  Broderlisten  var  en  Fortegnelse  paakjødellge  Brø- 
dre, vilde  den  ogsaa  lære  os,  at  den  ene  Broder  Ingenlunde  behø- 
vede at  have  samme  Tillægsord,  som  den  anden,  thi  her  forekomme 
som  »fratres«:  Thorkyl  skiælghe,  Suven  thon,  Aghi^lnd;  Petrus  pof, 
malti  stut 

Naar  Betegnelsen  skete  efter  en  Slægtning,  var  det  natarilgvls 
sædvanligst,  at  Faderens  Navn  anførtes,  men  der  forekommer  og- 
saa bekjendte  Exempler  paa,   at  Moderens  Navn  angaves.    Meget 
almindeligt  var  det  dernæst,  at  Nogen  kaldtes  efter  sin  Broder  eller 
efter  sin  Svoger,  og  uden  at  Broderens  eller  Svogerens  Navn  t.  Ex. 
behøvede  at  forekomme  I  samme  Aktstykke.   (Ret  mærkeligt  ersaa* 
ledes,  at  i  Femernlisten  'frater  Weneconis«  opføres  som  Lensmand, 
medens  Weneco  ikke  er    anført   i    det  Foregaaende,    men    derimod 
Wænækænthorp,  den  By,  som  er  opkaldt  efter  ham.)   Naar  cogna- 
tus  bruges,  er  det  sædvanligst  I  Betydning  af  Svoger,  men  det  an- 
vendes ogsaa  om  en  Slægtning  i  Almindelighed.   Valdemar  l's  Halv- 
fætter, Prins  Buris,  der  er  Vidne  under  Kongens  Brev  af  1159  kal- 
des saaledes  dér  •cognatus  meus«  (D.  A   M.  I.  12).   —  Gener  er 
paa  den  Tid  et  tvetydigt  Ord.    og  kun  Sammenhængen  eller  Kund- 
skab andetsteds  fra  kan  lære  os,   om    derved    forstaas  Svoger  eller 
Svigersøn;  det  fndes  lige  hyppigt  i  enhver  af  disse  Betydninger.  I 
et  Brev  af  1268  hedder  det  saaledes  først    »Nicolaus    Croc  dilectns 
socer   meus«    og   senere     •  dominos   Nicolaus   Croc    gener   meus* 
<Suhm  X.  192,  642,  996.  997  (1268).  1014;  XI.  298,  656.  704.  797. 
D.  A.  M.  II.  175.  Dipl.  Svec.  II.  124).    Medens  den  ene  Broder  næv- 
nedes med  Faderens  Navn  som  Tillægsord,  kunde  en  anden  meget 
vel  nævnes  med  et  Apellativ;  saaledes  findes  under  et  Brev  af  1252 
som  Vidner  Petrus  Jonnessen  og  frater  ejnsiobannetFrijt  (Scr.VnL115). 


Flere  af  Grupperne  indeholde  kjødelige  Brødre.  463 

«oin  hans  frater  nævnes  Laghi,  og  i  Fundatsen  for  Tvis  Kloster 
findes  netop  som  Vidne  en  Lagi  Palnisen  Hvide.  —  Bpisco- 
pns  petrus  arusiensis,  Nigles  og  Jones  Camerarius  ere  vfratres« 
(i  Sallingsyssel)  og  tillige  kjadelige  Bredre;  i  det  af  Bisp  Pe- 
ter 1 203  oprettede  Testamente  anføres  saaledes :  astantes  itaque 
fratres  nostri,  præpositus  Skælm,  Nicbolaus  et  Johannes^). 
Denne  Provst  Skælm,  som  ikke  nævnes  her  i  Listen,  anføres 
vist  derimod  under  Sjælland  som  Episcopas  Skielm  med  Brø- 
drene Ulf  og  Suen,  af  hvilke  den  sidste  ikke  kjendes.  Ved 
Sallingsyssel  findes:  Peter  stigsun  hwitæ,  ÅghiogNicles  som 
Brødre,  og  at  de  vare  kjødelige  Brødre  er  rimeligt  nok,  da  en 
Agho  filius  Stigh  Ålbi  nævnes  som  Pilgrimsfarer,  og  da  Saxo 
som  tapre  Kæmpere  i  Venderkrigene  anfører  Nicolaus  Stigonis 
filius  med  sin  Broder  Ako-).  Endelig  er  det  paafaldende,  at  de 
ved  Sjælland  anførte  Rækker  Navne  bæres  af  Sune  Ebbesøns 
Sønner,  af  Jakob  Sunesens  Senner,  af  Esbern  Snares  Sønner  og 
af  Oluf  Glugs  Sønner;  de  fleste  af  Navnene  kunne  gjenfindes  i 
disse  Ætter,  men  det  bør  dog  fremhæves,  at  Ættetavlerne  anføre 
Navne,  som  her  savnes,  og  at  Listen  har  Navne,  som  Tavlerne 
ikke  kjende'**). 

Men  fordi  en  halv  Snes  af  de  i  Listen  anførte  61  Broderska- 
ber kunne  bevises  at  omfatte  kjødelige  Brødre,  er  det  ikke  givet, 
at  Listen  i  sin  Helhed  vil  opregne  saadanne.  Tværtimod  fore- 
kommer det  mig  mærkeligt,  at  ikke  flere  Slægtskabsforhold  skulde 
lade  sig  oplyse,  om  man  her  havde  saa  mange  kjødelige  Brjedre 
for  sig.  Dr.  Nielsen  slutter  af  de  ovenfor  anførte  Exempler  uden 
videre,  at  Listen  nævner  Brødre  efter  Kjødet,  og  han  tager  slet 
intet  Hensyn  til  Listens  hele  Udseende,  hvad  der  i  hvert  Fald 
først  maatte  haves  for  øje. 

Listen  gjør  for  det  Første  slet  ikke  Indtrykket  af  at  ville 


')  D.  A.  M.  1.  81.  Ser.  IV.  546  (Tab.  2). 

^)  Saxo  851,  852:    Nicolaas  Sligotiis  filius  vir  geoere  et  viribus  juzta 

splendiéus,  ....  quera  Ako  fruter  .  .  • 
»)  Ser.  IV.  Tab.  3-5. 

30 


464  Broderlfsten. 

nævne  kjodelige  Bradre;  den  naturligste  Betegnelsesmaade 
vilde  da  have  været  helt  igjennem  at  angive  Faderens  eUer 
Moderens  Navn,  men  kun  ved  11  af  de  200  Personer.  Jndfia. 
^trogjuzLfit;  Pæter  palnisnn  hwitæ  (i  Thy)  sættes  desnden 
sammen  med  Nicles  thorkilsan  beskæ  som  frater;  muligt  have 
de  havt  fælles  Moder,  men  sandsynligst  er  det  dog,  at  de  hver- 
ken have  været  Hel-  eller  Halvbrødre.  Ligesaa  lidt  kan  det 
antages,  at  den  nævnte  P^ter  palnisnn  hwitæ  har  havt  en 
Halv-  eller  Helbroder,  der  hed  Peter,  —  skjent  Listen  opfarer 
en  saadan  som  hans  frater.  Derimod  kunde  man  hente  et 
Bevis  for,  at  Listen  opregner  kjadelige  Brødre,  deri,  at  den 
ellers  intet  Sted  lader  to  Personer  med  samme  Dabenavn 
være  fratres. 

Hvis  Listen  vil  nævne  kjadelige  Bradre,  er  den  nærmest  en 
Kuriositet.  Forfatteren  maatte  være  faldet  paa  at  se.J£anDJUDffe 
Treheder  af  Bradre  der  fandtes  i  Landet  i  dé  anseteste  Slægter; 
naar  han  blot  har  kunnet  finde  tre,  har  hiaifa  ikke  bni3l  dg 
om  de  avrige  Bradre  og  derfor  ladet  uomtalte  de  Bradre  til  de 
omhandlede  Personer,  som  vi  kjende  af  andre  Kilder.  Det 
gjælder  særligt  om  de  sjællandske  Navne,  at  af  de  nævnte 
nogle  ere  ukjendte,  og  at  flere  kjendte  lades  uomtalte,  men  og- 
saa  andre  Steder  træffes  samme  Mangel.  Hvem  er  endelig 
Erik  i  den  under  Åbosyssel  nævnte  farste  Trehed:  Kanutus 
rex,  Eric,  Cristoforus?  Knud  VI,  som  naturligvis  er  den  her 
nævnte  Konge,  havde  vel  en  Broder  Kristoffer,  men  hans  Bro* 
der  Erik  er  ukjendt,  skjant  hans  Tilværelse  derfor  ingenlunde 
kan  benægtes.  —  Jeg  tror  saaledes,  at  vi  ikke  kunne  naa  videre 
i  Beviset  end  dertil,  at  der  paa  enkelte  Steder  i  Listen  virke- 
ligt er  nævnt  kjadelige  Bradre,  og  at  det  øjemed,  i  hvilket 
Listen  er  affattet,  har  medfart,  at  kjadelige  Bradre  optoges  i 
Grupperne,  uden  at  dog  Broderforholdet  har.,ilaiuietdeteue%t^ 
Grundlag  for  "Cisten. 

190.  Men  i  hvilket  øjemed  er  da  Stykket  affattet? — Her  bar 
vi  da  først  mærke  enkelte  Egenheder  ved  Listen.  En  Hovedsag 
for  den  er,  at  netop  3  og  3  opregnes  som  Bradre  (kun  et  en- 


Betydningen  af  Listens  •  Broderskab«.  465 

kelt  Sted  findes  nogle  &a  flere  <^  færre),  og  Vægten  paa  Tre«- 
heden  fremgaar  allerede  af  det  ferste  Broderskab,  hvorved  til* 
fajes:  isti  tres  fratres.  Der  ligger  i  denne  indledende 
Overskrift  langt  snarere  en  vilkaarlig  Ddpegen  til  Bredre  af 
Personer,  som  ellers  ikke  ere  det,  end  Optælling  af  kjadelige 
Bradre. 

Listen  grupperer  Personerne  under  Syslerne,  og  Grunden 
hertil  maa  efter  al  Rimelighed  disses  Hjemstavn  have  været 
Nogen  anden  rimelig  Grund  kan  ikke  tænkes,  og  særligt  gjæl- 
der  det  om  den  under  Fyen  nævnte  Taky,  at  han  i  et  Priv. 
for  Esrom  Kloster  1164  kaldes  »Thaco  Feoniensis«,  ligesom 
Saxo  nævner  »Tacho,  claro  Fioniæ  loco  natus«^).  —  Men 
Syslerne  vare  som  paavist  og  omtalt  i  det  farste  Kapitel 
Qjemmesteder  for  Familiernes  Magt  og  Virksomhed,  hvorved 
vi  atter  ledes  hen  paa,  at  Listen  omfatter  Familieforhold  og 
Slægtforbindelser  eller  Forbindelser,  som  traadte  i 
Slægtens  Sted,  naar  Slægtbaandet  manglede.  Jeg 
tror  altsaa,  at  Listen  nævner  en  Forening  ^f  social  Betydning, 
et  Broderskabsforhold  eller  rettere  GildeforhbW,  atsom  GrunS- 
lag  derfor  vel  har  t)ent  Personernes  Broderforhold  efter  Kjø- 
detToln  ^Rta;dant  faildtes,  men  desuden  andre  Slægtforhold, 
og  endelig,  hvor  disse  ganske  have  manglet,  vilkaarlige  For- 
bindelser. Jeg  antager  saaledes,  —  indtil  det  bevises,  at  Knud 
VI  havde  en  kjødelig  Broder  Erik  —  at  den  Erik,  som  næv- 
nes ved  Opsyssel,  er  Saxos  Ericus  Falstriæ  præfecturæ  vir*) 
eller  i  al  Fald  den  Samme  som  den,  der  i  Beretningen  om 
Veng  (senere  Om)  Klosters  Oprindelse  kaldes  Ericus  comes; 
thi  at  denne  var  i  Slægt  med  Kongen,  fremgaar  af,  at  det  i 
samme  Beretning  hedder  om  Eriks  Søster  Margareta,  at  Valde* 
mar  I  ikke  ønskede  at  komme  i  Strid  med  hende  angaaende 
nogle  Ejendomsforhold,    »da  han  paa  Grund  af  sit  Slægtskab 


1)  D.  A.  M.  1.  16.    Saxo  776,  977. 
*)  Saxo  638. 

30^ 


460  BroderiUteo. 

til  hende  holdt  meget  af  hende«  ^y,  Deane  Erik  nævnes  son 
Stifter  af  hint  Eloeter  i  Veng  i  Hjelmslev  Herred  i  OpsysseL 
og  han  har  saaledes  efter  al  Rimelighed  havt  Besiddelser  i 
Syslet,  hvad  der  yderligere  bestyrkes  ved,  at  Margareta  ogstt 
ejede  Ejendomme  dér  og  laa  i  stadig  Strid  med  Veng  Klo- 
ster. —  Knud  VI  har  endelig  sikkert  ofte  opholdt  sig  i  Op- 
syssel;  han  har  i  denne  Egn  rist  havt  en  Frille,  thi  han 
testamenterede  ved  an  Dad  til  en  saadan  Sminge  og  Vok  i 
Gjæm  Herred  i  dette  Syssel^). 

Jeg  antager  derfor,  at  Listen  i  sin  oprindelige  Form 
har  været  en  Fortegnelse  paa  Samtidige,  der  vare  knyttede 
til  hverandre  ved  et  nu  ubekjendt  Broderskab,  ved  hvilket 
dels  FamilieforUndelsen  og  særligt  Seskendeforholdet  har 
havt  Betydning,  men  hvor  tillige,  om  dette  har  manglet,  an- 
dre af  de  Fællesskabsforhold,  som  Syslerne  i  saa  rigt  Maal 
indeholdt  og  ndriklede,  have  spillet  en  Bolle.  —  I  den  op- 
rindelige Form  af  denne  Liste  have  fiere  af  de  nu  som  S&sper 
eller  Embedsmænd  nævnte  Personer  ikke  været  ledsagede  af 
nogen  Titel,  men  de,  som  i  senere  Tider  have  afskrevet  Li- 
sten —  den  har  vel  gaaet  i  forskjellige  Afskrifters  Afekriftør, 
inden  den  nedskreves  i  Jordebogen  —  have  efter  de  i  Tidens 
Lab  skete  Forandringer  tilskrevet  eller  forbajet  de  Værdigheder, 
som  Personerne  indehavde.  Denne  Låsning  forekommer  mig 
den  naturligste,  da  Personerne,  som  foran  paavist,  meget  vd 
kunne  have  levet  samme  Aar  og  Dag.  Skulde  det  imidler- 
tid af  nye  Aktstykker  eller  paa  anden  Maade  blive  bevist,  afc 
nogle  af  de  anfarte  Personer  ikke  kunne  have  været  Samti- 
dige, er  der  jo  i  avrigt  Intet  til  Hinder  for  at  tænke  sig 
enkelte  Led  noget  yngre;  det  er  da  ny  tilkomne  Medlemmer 
af  dette  Broderskab. 


^)  Ser.  V.  242:  nobUis  femina  Margareta  soror  Crici  coniitis.  246: 
Rex  propter  cognatiotiero  ienere  diligebat  molierem. 

*)  Ser.  V.  246.  —  Smaaængiæ  og  Hwolæ  opføres  i  Jordebogen  som 
Valdemar  Sejrs  Gods  og  ere  saaledes  komne  tilbage  tU  Kongefamilieo. 


•Withirlash.  og  •WortheN.  467 

Broderskabet  har  bestaaet  af  Landets  mi 


Kongen  og  tasms  Slægtninge,  Personer  af  HTidemes  Æt,  Slsgt«^ 
ninge  af  Absalon,  Anders  Snnesan,  Sune  Ebbesen  og  Olvf 
Giog  ere  Medlemmer  deraf.  Fremddes  tælles  blandt  disse 
Kongens  Embedsmænd,  som  Kantsier,  Camerarins  og  Marsk, 
—  og  endelig  8  Bisper.  En  Del  af  de  anførte  Personer  ha?e, 
som  paavist,  været  tilstede  ved  Hove  og  bevidnet  Kongernes 
Breve;  endelig  turde  vel  Tilnavne  som  Vind,  Kalv,  Mos,  Bæ^ 
og  flere  antyde  Begyndelsen  til  de  senere  blomstrende  adelige 
Familier  med  disse  Slægtnavne. 

191.  Kan  man  nu  ad  andre  Veje  paavise  saadanne  For- 
bindelser mellem  de  fornemme  Slægter?  Vi  komme  her  ind 
paa  et  endnu  meget  lidt  oplyst  Omraade,  idet  der  ganske 
sikkert  har  bestaaet  mange  sodale  Forbindelser  af  denne  elte 
lignende  Art,  som  vi  nu  ikke  kjende.  I  historiske  Aktstykker 
finde  vi  dog  felgende  antydede.  I  Felge  Kristoffers  Forord- 
ning om  Majestætsforbrydelse  skal  den,  som  beskyldes  for 
saadan  Sag  forsvare  sig  med  15  Mænd  »de  withi  ri  agh«,  som 
to  af  de  bedste  Mænd  i  det  Syted;  h^or  <lnn  Ankligedn  bor, 
skulle  nævne;  han  kan  dog  forkaste  3  af  disse,  men  sværge 
af  Besten  6  for  og  6  imod,  skulle  endvidere  a  nævnes,  og 
den  Afgjerelse  skal  da  staa  &st,  om  hvilken  2  af  disse  3 
sværge,  at  den  er  den  retteø-  —  Hvilket  er  nu  dette  store 
»V^^ithirlagh«,  af  hvilken  de4X3og5X3  Nævninger  skulle 
tages?  Man  kjender  det  ikke,  *-  men  naar  da  Broderlisten 
opregner  et  saadant  stort  Broderskab,  ter  man  ikke  erklære 
denne  Liste  for  en  Kuriositet  eller  forkaste  den  som  betyd- 
ningsies. 

Vi  tage  et  andet  ligeledes  uoplyst  Forhold  for  os:  WortheL 


^)  S\  quis  impetilus  faeril  a  rege  super  crimiDe  lese  maiestatis,  duo 
de  illa  sysel,  qui  melioris  suDt  opiuionis,  residentes  in  qaa  acusa- 
IDS  residel,  quiadecim  de  ^ithirlagh  nomiDabunt,  qai  impeUlum 
super  premissis  defeiidant  per  iorameutom  tomin  \el  eoouincaot, 
iuraudo  et  non  taceudo. 


46S  Broderlisteo. 

Det  Aktstykke,  som  giver  oe  bedst  Underretning  derom,  er 
Frdg.  af  1276,  hvor  det  hedder,  at  den,  som  anklages  forst 
pense  paa  Kongens  Lir,  skal  rense  sig  med  12  Nævninger, 
saaledes  at  3  skal  tages  af  hvert  Worthd,  eller  ogsaa  hans 
Person  være  i  Kongens  Yold  saavel  som  hans  Hovedkd. 
Fremdeles  skal  den,  som  ikke  aabenbarer  Kongen,  at  der  paa- 
tænkes et  Giftermaal  mellem  fyrstelige  Personer,  som  kan 
blive  til  Skade,  rense  sig  med  12  Nævninger,  som  skal  tages 
af  hans  WortheL  eller  bede  1 00  ^  Selv,  og  ligesaa  skal  han 
forsvare  sig  med  1 2  Nævninger  af  sin  Worthel,  om  han  oden 
sin  Herres  Villie  er  traadt  i  Forbnnd  med  en  anden  Herre, 
eller  miste  sin  Hovedlod;  om  han  paa  nogen  Maade  har  lagt 
Hindringer  for  sin  Herres  Fordel,  skal  han  godtgjere  Skaden  \. 
Af  Dommen  af  1 285  i  Tvistigheden  mellem  Kongen  og  Her- 
tugen af  Senderjylland  fremgaar,  at  Wortiiælnævn  var  en  for 
hele  Biget  fælles  Institotion,  thi  det  hedder  deri,  at  TviBtoi 
sknlde  afgjeres  »ved  Ed  af  1 2  gode  og  forstandige  Mænd  af 


'  Si  qoitf  accosatus  fueiil,  quud  punat  insidias  vel  machiiiatos  fuerit 
in  mortern  domini  sui,  si  factum  nefaverit,  debet  se  porsare  coat 
daodecim  bominibus  nooiinalis.  ita  quod  tres  assuoiantur  de  qaoti- 
bet  'W'orthæl,  et  si  conaiclus  fuerit,  porcio  sua  capitalis  et  persona 
erunt  in  potestate  regis,  si  vero  pnrgabitur  pro  causa  sibi  imposita. 
lit>er  erit.  Item  quicunque  procaraverit  yei  sciverit,  quod  iolisr 
prolem  al'qvorum  principum  aiatrimonium  contrahatur.  et  eoidees 
sit,  quod  ex  hujusinodi  contractu  grave  danapnum  vel  periculam 
poterit  provenire,  et  hoc  a  domino  suo  celaverit,  si  super  hoc  acco- 
satus foerit  et  factum  nega^erit,  purret  se  cum  duodecim  homini- 
bas  per  regem  de  suo  worthæl  nominandis.  et  si  conviclns  fuerit. 
solvat  domino  regi  centum  marchas  argenti.  si  vero  purgabitur,  liber 
erit  etc.  etc.  Quod  autem  supradictum  est,  scilicet  quod  rex  quasi 
actor  nominaret  purgatores  supradictos,  nullis  placuit  de  regno 
exceptis  paucis,  qui  tune  dicto  concilio  interfuerunt;  sed  aflfirma- 
runt,  quod  reus  debeat  eos  nominare. —  Forordningen  findes  kun  op- 
tegnet i  ét  Haandskrift.  nemlig  Kodex  C.  37  i  det  kgl.  Bibliothek  i 
Stockholm,  og  gjeogives  her  efter  dette,  da  Udgaven  i  Kofod-An- 
chers Lovhistorie  IL  5312 — 533  (hvilken  senere  er  optrykt  i  Geh. 
Ark.  Aarsberetolnger  V.  15)  ikke  er  helt  korrekt 


Sociale  Forbindelser  mellem  SlsgtnlDge.  469 

Danmarks  Sige,  hvilken  Art  Ed  kaldes  Worthæld«  ^).  Sager« 
som  vedrare  hele  Landet,  skalle  afgjeres  af  denne  Nævn  fiu 
alle  fiigets  Dele;  men  paa  den  anden  Side  har  i  Falge  den 
ovenanførte  Forordning  hver  Anklaget  sin  Worthel;  han  er 
knyttet  bestemt  til  en  særegen  Del  af' 9isse'"^ævninger. 
Dette  er  Alt,  hvad  man  kjender  til  Worthelnævn,  der  saale- 
des  atter  synes  en  uoplyst  Forbindelse  mellem  Bigets  bedste. 
Mænd  i  Lighed  med  det  foran  omtalte  •Withirlagh«-). 

Endelig  fortjener  det  at  erindres,  hvilken  Betydning  Sla^- 
skab  havde  som  Grundlag  for  Gilder  og  Broderskaber.  —  I  sine 
Slægtninore  havde  den  Privateje  efter  Middelalderens  Anskuelser 
sine  naturlige  Forsvarere  saavel  i  Fejde  som  i  Bettergang; 
Kjensnævn  bleve  saaledes  udtagne  af  Ætten,  for  saa  vidt  den 
sad  indenfor  Syslet  og  saa  at  tredie  Led  udgjorde  Slægtskabs- 
grænsen.  Hvor  naturligt  Slægtskab  manglede,  sagte  man 
ved  indgaaet  Forbindelse  at  skaffe  sig  en  lignende  Beskyttelse, 
og  her  spillede  nu  Gilderne  deres  store  Bolle.  Flere  Gilder 
og  flere  sociale  Broderskaber  optoge  imidlertid  det  naturlige 
Slægtskab  som  første  Gruudlag.  De  dithmarkiske  »Schlach- 
ten«  og  »Kluften«  vare  oprindeligt  netop  saadanne  Forbin- 
delser melh'm  de  i  samme  Egn  boende  Familier,  hvori  efter- 
haandeu  Nytilkomne  bleve  optagne  som. .»Fætre«  og  saa  stor 
social  og  politisk  Betydning  havde  disse  Foreninger,    at   det 


^)  Suhm  X.  lOM:  taliter  extitit  ordioatum  legaliter  etprovisum,  quod 
juraniento  duodecini  virorum  discretoruni  de  regno  Dacie,  cujus- 
modi  juramenluiu  Worthæld  vulgariier  uuucupalur,  decerueretur  et 
probaretur,  ad  quem  dicta  terra  et  boiia  debereiit  de  jure  pertiuere. 

*)  At  vor  Broderskab  har  optaget  saa  mange  Gejstlige,  minder  om, 
hvoriedes  Kaleodegilderne  her  i  Danmark  og  andetsteds  udviklede 
sig  og  afvege  fra  deres  tidligste  Form.  Etter  at  de  havde  begyndt  som 
selskabelige  Samfund  af  Præsier,  optoge  de  efterbaandeu  verdslige  og 
navnlig  rige  Stormænd,  hvis  Midier  kunde  komme  Selskabet  ti) 
gode,  og  snart  udgjorde  de  verdslig  Mægtige  endog  en  betydelig  Be- 
standdel af  et  saadant  Gilde.  Jfr.  Wilda,  Gildenweseu  im  Millelal- 
ter.   S.  358  ff. 


470 

Yar  nadTendigt  forEnlnrer,  som  Yilde  nere  fuldkommen  rets- 
beskyttet,  at  optages  til  Medlem  af  dette  Samiud').  Pu 
Femeni  qpstode  de  saakaldte  Fætterskaber,  der  vare  Forbio- 
ddser  hofedsagelig  mellem  Sb^ninge  til  folies  Hjælp  og  Be- 
sk) ttelse^).  I  d^  15de  Aarimodrede  bestod  der  i  Yardesys- 
sel  etFrændegilde  oprettet  af  de  trende  i  dette  Syæel  meget 
udbredte  Familier  Lange  og  Munk,  byis  Medlemmer  ofte 
indtoge  de  bojeste  gejstlige  Stillinger;  i  Følge  en  Fundats  af 
1440  skal  der  saaledes  holdes  i  Ribe  Domkirke  »een  daflfligh 
maBseæ  for  allæ  lewindæ  ocb  dedæ  ther  af  then  frændber 
gildhæ  och  samfimdh,  som  nu  holdæs  indhen  Wardsysæl«, 
men  om  dets  Virksomhed  kjendes  i  arrigt  saa  godt  som 
Intet«).  — 

192.  Tillæg.  Efter  at  vi  nu  omhyggeligt  og  saa  grundigt^ 
vi  have  kunuet,  have  gjennemgaaet  den  hele  Jordebog  og  psa 
hvert  eneste  Punkt  fundet  enten  ypperlig  Mening  eller  dog« 
at  hvad  der  endnu  maatte  være  uklart,  efter  al  Sandsynl^ 
hed  har  sin  Mening,  som  med  Tiden  vil  blive  fundet,  turde 
det  være  overflødigt  endnu  engang  at  fremhæve  Urimeligheden  af 
Professor  Pal.-MWers  Opfattelse,  at  Bogen  kun  er  en  Skjen* 
skriftsbog.  Naar  Professoren  paa  sin  Afhandlings  sidste  Side 
(S.  259)  har  som  Resultat  af  sin  Undersøgelse  opgivet  dette^ 
at  Jordebogsbladenes  Værd  alene  bestaar  i  »det  Lys,  de  i 
Forbindelse  med  andre  historiske  Mindesmærker  kaste  over 
nogle  Partier  af  Landboforholdene  i  Middelalderen«,  og  der- 
ved reduceret  Jordebogen  til  et  Arbejde  af  en  forsvindende  Be- 
tydning, haaber  jeg  ved  mine  foregaaende  Undersøgelser  at 
have  vist,  at  Jordebogen  tværtimod  har  en  overor- 
dentlig Værdi  og  indeh  older  uendelig  mange,  fuldt 
paalidelige  Oplysninger  tilLandets  indreHistorie 
paa  Valdemarernes  Tid. 


'i  WIicIa  S.  59. 

^)  Han88en,    historisch-statistiscbe   Darsteliung    der    Insel    Fehmaro, 

S.  286  cr.     ' 
>)  Kioch,  Ribe  Bys  Historie,  S.  308—312. 


Undtr  SiOMUffiie  af  J4rdebofeB  «g  ife  9jn^  Be»taii4* 
dele  af  Keda  A.  41  ksr  det  Sf^rganiAl  ibåfcnriigTis  ofte  paa* 
trængt  si;  sig,  fra  br em  dette  iiele  mxfkefige  Haaitikknft 
Mdrarer.  Jeg  Aal  aa  liø  di  Siatniag  tmnsstte,  kiilke  Tan- 
ker jeg  kar  gjort  oiig  om  Jerdebogem  forste  ^ennand. 

Jordcfcegena  2}k]2bae  i  (ie  foigefhie  Aaritiindieiitfr  sjnes 
ikke  at  kaaae  gire  nogen  Oplysniiig.  !Ua&  ter  maaske  an- 
tige,  at  Beges  kar  fanet  ejet  af  den  jngie  Stepkanias;  i  al 
Fald  besad  denne  en  Hembian  fra  i22i  tkfilket  da  maatte 
fære  Trykfc^  fiør  I2;^l>r  d»  indeholdt  Optjanii^r  om  Ind- 
tægterne ai'  aiie  Laokiie  og  Herreder  i  Danmark  samt  en  kert 
Beskriietee  af  dise  liliige  med  andre  Antikriteler ').  Det  bag 
i  Haandskriftet  akreTne  Testamente  synes  endridere  at  Tise, 
ai  Bogen  har  nogen  Tid  Tærtt  i  Fyen.  —  Hfad  Ti  ^nde  af 
Baaadskriftets  Histene  yder  saaiedes  næppe  no^«i  Underret- 
ning om  dets  Oprindelse.  Det  fil  Tste  sikrere  at  kolde  os 
tiU  hfad  dets  indre  indhold  maatte  adsige.  I  den  Henseende 
paatrængtr  Kalenderen  sig  da  larsi  yor  Opmærksomhed.  Dens 
historiske  Optcgneber  begynde  med  Valdemar  Ts  Ded  (liSi) 
og  ende  med  ¥aldemar  Ul's  (12-;!^  Optegneberne  om  nye 
Helgene,  der  synes  at  skrif e  sig  fra  samme  Tid,  gaa  ikke 
længere  ned  end  til  1238,  da  Abbed  Vilhelms  Lig  sknnlag*^ 
des;  i  Tiden  mellem  i23i  og  1238  &ldtf  q  heller  noget 
Dedsfald  i  den  kongelige  Familie,  som  man  kande  hafe  fen- 
tet  optaget.  Derimod  finde  fi  ikke  Koi^  Valdemars  og  hans 
Senners  Dadsdag  næfnte.  Den,  som  har  opt^net  disse  Dage, 
eller  hfis  man  skal  tænke  sig,  at  tf  ende.  Fader  og  Sen,  kafe 
gjort  Optegnelserne,   da  den  yngste  al  disse,   er  altsaa  efter 


^)  Slepbaoio«,  de  regoo  Daaiae  el  Norwegi«,  Logd.  EaL  16a9»  ForUlwi : 
peues  me  est  codex  membraneas  circa  aooumlICCXXI  descripliM: 
qai  aoDoos  proTCDius  omDium  præfeciurarum  et  proTiiiclarum  lollus 
Daoiæ  cnm  bievi  earundem  descripUoue  et  aliis  AutlquUaUbus 
complectitur. 


472  Broderlisten. 

al  Bimelighed  dad  i  Tiden  mellem  16.  Juni  1238  o^r 
28.  Marts  1241.  Min  Mening  er  naturligvis  ikke,  at  netop 
den,  som  har  skrevet  Kalenderen  i  vort  foreliggende  Haand- 
skrift,  er  død  i  denne  Tid,  men  Kalenderen  er  en  Afskrift  af 
en  anden,  i  hvilken  Optegnelserne  ere  gjorte  af  en  Person, 
der  sikkert  dede  i  Løbet  af  de  anCarte  Aar.  Skriveren  af 
Kalenderen  i  Kodex  A.  41,  som  er  samme  Mand,  der  har 
skrevet  flere  af  Jordebogens  yngre  Bestanddele,  har  ikke  kjeødt 
de  følgende  Kongers  Dødsdage  —  det  er  jo  kun  Dødsdage, 
Kalenderen  optegner  —  og  derfoi  ladet  Kalenderen  være  ufor- 
andret, som  den  var. 

Det  er  saaledes  et  naturligt  og  rimeligt  Spørgsmaal:  Hvil- 
ken var  den  Mand,  der  interesserede  sig  saa  meget  for  det 
kongelige  Hus  og  for  hvem  kongelige  Prinsers  og  disses  Hu- 
struers Skjæbne  var  saa  nøje  kjendt,  at  han  kunde  nedskrive 
deres  Dødsdage  —  og  som  døde  i  den  nævnte  Tid  mellem 
1238—1241?  I  disse  Aar  afled  blandt  Andre  en  Stormand^ 
hvis  Død  flere  af  Annalerne  optegne,  nemlig  Johannes,  en  Son 
af  Jakob  Sunesøn  og  Brodersøn  af  Anders  Sunesen.  Hans 
Død  indtraf  10.  Febr.  1240  og  er  optegnet  i  Petri  Olai  An- 
naler (Ser.  I.  184.  II.  261),  de  esromske  Annaler  (I.  244)  og 
Krøniken,  der  gaar  til  1263  (H.  168).  Han  omtales  i  den 
soranske  Gavebog,  thi  hans  Fader  skjænkede,  for  at  efterkomme 
hvad  Hans  Sen  Jobannes  havde  udtalt  paa  sit  Dødsleje,  Gaar- 
den  Estrethorp  til  dette  Kloster  (IV.  516).  Hans  Død  findes 
endelig  bemærket  i  det  hamborgske  Nekrologium  (V.  390); 
rimeligvis .  have  han  og.  Faderen  vist  Kirken  dér  Godgje- 
renhed. 

Medens  jeg  altsaa  ved  Kalenderen  drages  hen  paa  Johannes, 
tale  Jordebogens  talrige  om  Administrationen  i  Danmark  oply- 
sende Aktstykker  for,  at  det  har  været  en  Begjeringen  nær 
staaende  Mand,  der  har  ladet  Bogen  skrive,  og  Jakob  Sune- 
søn var  »den  første  verdslige  Stormand  næst  Kongeslægten« 
og  forlenet  med  Møen;  hans  Søn  har  rimeligvis  ogsaa  havt 
Embede. 


Jordebogens  oprindelige  Ejer.  473 

Saa  vidt  naaede  vi  ved  Hjælp  af  Kalenderen.  Hoved- 
stykkets Jordegodsliste,  som  maa  anses  som  et  af  Grundlagene 
for  det  Skifte,  der  fandt  Sted  mellem  Kong  Valdemars  Børn, 
har  vel  —  saaledes  har  jeg  i  al  Fald  tænkt  mig  Sagen  — 
været  i  et  af  hans  Barns  Eje,  og  det  vilde  bestyrke  den  foran 
ytrede  Gisning  om,  hvo  der  har  skrevet  Kalenderen,  om  det 
viste  sig,  at  den  Familie,  vi  førtes  hen  til  ved  Hjælp  af  Op- 
tegnelserne i  Kalenderen,  havde  staaet  i  nøje  Forhold  til  en 
af  Kong  Valdemars  Arvinger«  Saaledes  er  det  nu  i  Virkelig- 
heden ogsaa.  Johannes,  Jakob  Sunesøns  ovennævnte  Søn,  havde 
en  Datter  Cecilie,  som  var  gift  med  Niels,  Greve  af  Halland, 
en  Søn  af  Valdemar  Sejrs  i  Aaret  1219  døde  Søn  Niels,  der 
ligeledes  var  Greve  af  Halland.  De  nøje  Oplysninger,  som 
Jordebogen  har  om  dette  Landskab,  forklares  herved  ogsaa 
godt^).  Nu  døde  vel  den  yngre  Grev  Niels  allerede  1251  og 
Jordebogen  har  et  Aktstykke  vedrørende  Halland  fra  1254, 
men  £nken  kan  jo  meget  vel  have  vedblevet  at  staa  i  Forhold 
til  den  hallandske  Kegjering  eller  til  andre  Kilder,  hvorfra  Op- 
lysninger om  Landet  kunde  hentes.  — •  Efter  Grev  Niels's  Død  giftede 
Cecilie  sig  med  Andreas,  som  var  Skjænk  og  en  Søn  af  Olavus 
Skjænk«  og  atter  her  træder  altsaa  en  af  Kongens  høje  Embedsmænd 
i  Forbindelse  med  denne  Slægt;  der  har  for  en  Mand  af  denne 
med  Interesse  for  Oplysninger  om  Kongernes  Indtægter,  om 
Danmarks  indre  Forhold,  Statistik  ogfi^konomi  været  rig  Til- 
gang til  at  kunne  faa  saadanne.  At  Slægten  havde  Interesse 
for  boglig  Syssel,  turde  fremgaa  af  Optegnelsen  i  det  ham- 


1)  Af  Suhm  IX.  660:  -Hvitfeldt  beretter,  at  Brødrene  ved  Aasklosler  i 
Halland  havde  en  Bog  de  kaldte  Valdeoiars  Bog*  kunde  man  lokkes 
til  at  tro  at  Jordebogen  havde  tilhørt  Aas  Kloster,  men  hos  Huit^ 
feldt  (1. 162)  lyder  det  saaledes:  Dette  Kloster  hafver  Marsk  Stig,  Greffve 
Jacob,  oc  fleere  aff  de  Huider  begaffvit  oc  doterit,  flndis  oc  udi 
Klosters  Jordebøger  endnu  en  Leg  aff  Bønder,  der  beder  Valdemars 
Leg,  oc  skal  gierne  Erckebisp  Eskild,  Bisp  Valdemar  oc  GreffVe 
Jacob  aff  Halland,  buer  andre  med  Slect  baffve  været  forvante. 


i^ 


474  Broderlisten. 

borgske  Necrologium,  at  Jakob  afMaen  havde  ladet  flere  Bø- 
ger afskrive  paa  sin  Bekostning  (Ser.  V.  411). 

Spørger  man  mig  nu  bestemtere,  hvem  af  denne  Slægt 
jeg  da  antager  for  den  egentlige  Ejer  af  Jordebogen,  og  lad^ 
jeg  mit  6je  glide  hen  over  Navnene  paa  Cecilies  Børn :  NicolanSt 
Andreas,  Atlet,  Jacobus  og  Cecilie,  gift  med  Tacho  Torstensøn 
(Ser.  IV.  548),  fæster  mit  Blik  sig  særlig  ved  Atlet.  Ikke 
fordi  jeg  kjender  denne  Mand  andetsteds  fra,  thi,  tværtimod, 
jeg  har  ikke  trofiet  hverken  ham  eller  nogen  Anden  med  dette 
Navn  i  samtidige  Kilder,  men  fordi  jeg  kommer  til  at  mindes 
et  lille  mærkeligt  Vers,  der  er  optegnet  i  Kalenderen  neden 
under  Februar  Maaned:  Fortis  es  Athleta  du  ro  certa- 
minegaude.  I  Professor  Paludan-Mullers  Beskrivelse  af  Ka- 
lenderen er  Verset  nævnt  (S.  166)  som  et  Exempelpaa  Haand- 
skriftets  Besynderligheder;  han  gjør  det  til  en  Penneprøve  uden 
nogensomhelst  Forbindelse  med  Sidens  øvrige  Indhold .  Uden  at 
tale  om  dette  besynderUge  i  at  en  Penneprøve  skrives  paa  en 
undersiden  slaaet Linie  og  udstyres  med  rød  Initial-  er  det 
jo  dog  umuligt,  at  Verset  ingen  Betydning  skulde  have ;  Skri- 
veren maa  have  forbundet  en  eller  anden  Tanke 
dermed.  Maligt  er  det  hans  Valgsprog,  muligt  skulde  alle 
Maanederne  have  været  forsynede  med  saadanne  Vers,  medens 
han  ikke  har  naaet  at  &a  skrevet  et  Vers  andetsteds  end  ved 
Februar.  —  Men  er  det  urimeligt  at  antage,  at  den  nævnte 
Atlet,  Cecilies  Søn  og  Valdemar  Sejrs  Sønnesønssøn,  har 
havt  dette  Vers  til  Valgsprog  og  derfor  har  skrevet  det  et  Sted 
i  den  ham  tilhørende  Bog,  med  Villie  maaske  under  Februar 
Maaned,  fordi  hans  Fødselsdag  faldt  i  denne?  Atlets  formodede 
Alder,  at  slutte  fra  hans  Brødres,  passer  meget  vel  med  Jorde- 
bogens Affattelsestid.  I  et  Brev  af  2.  Aug.  1271  stadfæster 
Atlets  Broder  Jakob,  den  senere  Greve  af  Halland  et  Testa- 
mente, som  var  oprettet  af  den  anden  i  samme  Aar  afdøde 
Broder  Niels,  hvorved  var  skjænket  Gods  i  Skallæruth  til  Esrom 
Kloster;  ogsaa  den  tredie  Broder  Andreas  forsegler  Brevet.  — 
den  Rækkefølge,  hvori  Brødrene  nævnes,  maa  man  antage 


Atlet,  Valdemar  Sejrs  SønnesønssøD.  475 

Atlet   for  den  næstyngste   og  Jakob  for  den   yngste  Broder, 
der  ogsaa  synes  at  have  levet  længst  af  disse  0. 

Det  er  langt  fra  at  jeg  vil  paastaa,  at  jeg  ved  denne  Un- 
dersøgelse har  bevist,  hvem  Jordebogens  Ejer  var,  men  det  vil 
dog  maaske  indrømmes,  at  jeg  har  vakt  en  Del  Formodning 
for  min  Antagelses  Rigtighed.  Jeg  har  foran  fremdraget  endnu 
flere  mærkelige  Data,  der  knnne  give  Oplysning  om  Forfatte- 
ren, og  forhaabentligt  vil  det  af  dem  og  nyere  Oplysninger 
lykkes  andre  Forskere  at  skaffe  os  fnid  Klarhed  om  dette  Punkt. 


^)  Om  Familien  kan  efterses  Breve  i  Diplomatariet  udstedte  12.  Okt. 
1257,  15.  Juli  1260.  2.  Aug.  1271.  D.  A.  M  I.  217.  ~  Døt  maa 
komme  paa  Subms  Kappe  (Subm  X  184)  og  Morten  Pedersens  (Bi- 
skop Absalons  Herkomsts.  15— 16),  at  de  af  Atlet  have  gjort  en  Datter 
Albed.  Ser.  IV.  548  med  Tavle  4  samt  den  Arnæ-Magnæanske  Af- 
skrift af  Absalons  Genealogi  i  Universitetsbibliotheket  have  tydeligt 
nok  Atlet. 


Fortegnelse  over  Privilegier 

givDe  inden  Aar  1400  af  Konger  og  verdslige  Fyrster  til 

a.  Byer,  b.  Bispesæder,  c.  Kapitler,  d.  Klostre, 
e.  Kirker,  Hospitaler  og  Stiftelser 

samt 
over  Privilegier,  givne  inden  Erik  Menveds  Død  1319  til 

■denlaidske  Byer. 


t«     PrifUegier  fur  Byer. 

Aahu8l299,  SuhmXI.  311;  1326,  Dipl.  Svec.III.  731;  J327 
(tvende),  Dipl.Svec.  IV.  26,29;  1 344,  Dipl.  Svec.  V.  292. 

Bogense  1327,  Suhm  XII.  150. 

Broktorp,  se  Halmstad. 

Paaborg  1251,  Suhm  X.  969;  1269,  Suhm  X.  997;  1288, 
1288  (Hertug  Valdemar),  1297,  Aktstykker  til  Opl.  om 
Danmarks  indre  Forhold,  udg.  af  Fyens  Stifts  Selskab, 
I.  123  «f;  l302V7(?),Dipl.;  1313, 1320, 1325,  1388,  Akt- 
stykker I.  125  S. 

Flensborg  1284,  Seidelin,  Dipl.  Flensb.  L  14;  1314,1.18; 
1320,  I.  19;  1321,  I.  20;  1325  (tvende)  1.20—22;  1337, 
I.  28;  1354,  I.  50;  1398,  I.  141.  Alle  (undtPriv.  1320) 
udstedte  af  sanderjydske  Hertuger. 

Halmstad  1307,  1322,  1327,  Hallands  Fornminnes- For- 
enings Årskrift  1869.   Handlingar,  S.  34,  45,  53;  1327 


PrivilegiefortegneUe.  477 

Hoitfeldt  I.  437;  1361,  Bichardson,  Hallandia,   S.   126; 

1 390,  S.  1 29.   De  tre  første  udstedte  af  Hallandske  Hertuger. 
Herrestad  1258,  1270,  1288,  1320,  1327,  1353,  Hist. Tids- 
skrift IV.  602  ff. 
Hjørring  1243,  Danske  Atlas  V.  204. 
Kjøbenhavn   1294,   1319,  1341,  1348,  Kjøbenhavns  Diplo- 
matarium, I.  61,  66,  78,  87. 
Kjøge  1288  Vt,  Diplom.;  1293  ^V^og  *V4,  Diplom.;  1299, 

Suhm  XL  310;  1302  (Valdemar,  Erik  Menveds  Broder), 

Suhm  XI.  400;  1314,  Suhm  X.  25,  jfr.  foran  S.  451—452; 

1321-75,  Dipl.;  1329,  Suhm  XII.  180;  1329*76,  DipL; 

1348,  Suhm  XIII.  186. 
Kolding  1321  C7i),  Diplom.;  1327,  Rosenvinge,  Love  V.  301. 
Lund  1361,  Rosen  vinge.  Love  V.  64. 
aMalmø  1338,  Dipl.  Svec.  IV.  637;  1360,  Rosenvinge,  Love 

V.  70. 
JS  ak  skov  1266,  1274,  Suhm  X.  988, 1005;  1288  *V«i  Diplom.; 

1293,   1294,  1300,  1307,  Suhm  XI.  134,  170,360,538; 

1320,  Suhm  XU.  15;  1386,  Suhm  XIV.  166. 
Nyborg  1290,  1299,    1313,  Suhm  XI.  79,   310,  695;  1320 

^78  (tvende),  Suhm  XII.  17. 
Odense  1335  (Grev Gert),  SamL  til  Fyens Historie  ogTopo- 

graphie  II.  327.   Valdemar  IV's  Priv.  se  Rosenvinge,  Love 

V.  205. 
Banders  1302,  1311,  1321,  1356,  1391,  Stadfeldt,  Randers 

S.  21  ff. 
Bends borg  1339  (Grev  Gert  med  Flere),  WestphalenIV.  3220. 
Be  val  1248,  1255,  D.  A.  M.  I.  306,  309;  1257,  Bunge,  Quellen 

des  Revaler  Stadtrechts  L  1—39;  1266,  Suhm  X.  988; 

1273  (tvende),  Bunge  L  c.  S.  93,  94;  1279,  Suhm  X.  1009; 

1282  (tvende);  Bunge  Urkb.  L  592—595;  1297,  S.  706. 
Bibe  1202(?),  1242,  1251,  U52, 1266,  1271  (tvende),  1282, 

Terpager,  Bipæ  Cimbricæ,  S.685ff.;  1283,  Suhm  X.  863; 

1283,    1289,   1292,   1315,   1323,   1324,   1326   (tvende). 

Terpager  S.  689  ff.;  1368,  Suhm  XIIL  856. 


478  PrWile(tl«f6rt«giielM. 

Bodkjabing  1M6,  HofroaD,  Fundatkmer  VI.  110;    1355. 

Snhni  Xin.  316. 
StxkjøbiDs:  1306,  Snhm  XI.  513;  1320  ^h,  KpL;   1337, 

Suhm  XII.  400. 
Skive  1326,  Suhm  XII.  367. 
Slagelse  1348,  Snhm  Xm.  1S5. 
Slangerup  1302,  Suhm  XI.  399. 
Sies  vi  g  1242J  252,  Noodt,  Beytrågel.  163, 164 ;  1256,  Diploin. ; 

1261,  1264,  1272,  Noodtl.  165—167;  12M  i^h)  Diplom.; 

1286,  1289,  Noodtl.  168,  170;  1289  (^MDipL;  1291, 

Schl.-Hol8t.-Lauenb.   Urksamml.   I.   518;    1325,    1326, 

1327,  1332,  1336,  1338,  Noodt  1. 171-175;  1338,  Suhm 

Xn.  297;  1343,  1351,  1390,  1 395,  Noodt  I.,  175—180. 

Privilpgierne  ere  alle  udstedte  af  sifudeijydske  Herti^ser 

med  Undtairelse  afPriw.  af  1242,  1251,  1272,  1289;  1326. 
Stege  1268,  Suhm  X.  993. 
Stubbekjøbing  *1354,   Bosenvinge,   Love  V.   576;    1386, 

Danske  Mag.  I.  35. 
Svenborg  1253,  1288  (Hertug Valdemar),  1305,  Aktstykker 

udg.  af  Pyens  Stifts  Selskab  I.  86  ff. 
Tønder  1243,   Suhm  X.  27;   1354,  1386,  V^^estpbalen  IV. 

3222—3224.     Alle   udstedte  af  søndeijydske  Hertuger. 
Vejle  1327  "/.,  Dipl.;  1355  Vs  DipL 
Væ  1250  (Hertug  Abel),  Dipl.  Svec.  I.  698,   1253  (jfr.  Dipl. 

Svec.  IV.  641);    1260,  Suhm  X.  401;   1293,  Suhm  XI. 

132;  1338,  Dipl.  Svec.  IV.  641;  1361,  Suhm  Xm.  439. 
Æbeltoft  1301,  1310,1317,  Suhm  XI.  381,  633,  796;  1356, 

Suhm  XHL  321. 

k    Mftle^er  far  lispeiueder. 

(Hermed  maa  jævnføres  Privilegierne  for  Domkapitlerae  og 

Domkirkerne.) 
Aarhus  1289,  Ser.  VI.  897;  1298,  Pontoppidan,  Annales  I. 

781;  1306,  Ser.  VI.  400. 
Bibe  c.  1151,  Oldemoder  S.  28;  1196,  Oldem. S.  1;  1J40, 1241 


PriYilegiefortegnelse.  479 

1288,  OWem.  S.  9,  10,  23;  1303»  1313,  Terpager  182, 183; 

1341,  Huitfeldt,  Bispekrønike  26. 
Eoeskilde  1341,  ^«/i.  Diplom. 
Slesvig  1187,   D.  A.  M.  I.  58;  1310  (Hertug  Valdemar), 

Westphalen  IV.  3115. 

f.     Prirllegier  for  Bomkapitler. 

Aarhus  1244,  1268,  1289,  1291,   1297,  1306,  Ser.  VI.  397 

—400. 
Odense  1286,  Pontopp.  Annales  I.  758. 
Ribe  1206,  Oldemoder  28;  1242,  Terpager  178;  1246,  1252, 

Oldemoder  29—30;  1273,  1297,  Ser.  VE.  330,  331,  jfr. 

Terpager  181 ;  1299,  Suhm  XI.  310 ;  1309,  Ser.  Vn.  330; 

1320,  1326,  1327,  Ser.  VU.  330,  331,  jfr.  Terpager  184. 
Boeskilde  1225,  1241,  D.  A.  M.  1.100,  134;  1268,  Suhm 

X.  613;  1308,  Geh.  Ark.  Aarsb.  IH.  Tillæg,  4;  1321  ^7«, 

Diplom.;  1341  ^Vi,  Diplom. 
Slesvig  1261    (Hertug  Erik),  Suhm  X.  977;   1313  (Hertug 

Erik),  1326,  Westphalen  IV.  3116. 
Viborg  1250,  Danske  Magazin  V.  35. 

d.    PriTilegier  for  Uwtre. 

Aalborg,  Vor  Frue  Kloster  1252,  Æ.  A.  E.  DI.  21. 

Antvorskov  Kloster;  i  et  utrykt  Begister  over  Antvorskov 
Klosters  Breve  i  Gehejmearkivét  findes  Oplysninger  om 
Privilegier  af  1216,  1231  (Valdemar  H),  1231  (Valdemar 
ni),  1241,  1244,  1251,  1253,  1281,  1288,  1326,  1327, 
1375. 

Esrom  Kloster  1148,  1194,  D.  A.M.L  12,  67;  1203,  DipL 
Svec.  1. 148;  1237,  D.  A.  M.  I.  127;  1249  (tvende,  givne  af 
Kong  Erik  og  Hertug  Abel),  1250,  1252  (tvende),  D.  A.  M. 
I.  169,  173,  185,  190—191 ;  1259,  Codex  Esromensis  fol. 
50;  1265,  Suhm  X.  984;  1268,  God.  Esr.  fol.  49;  1273, 
fol.  51;  1289  (tvende),  fol.  56,  57;  1300  fol.  12;  1301 
fol.  134;  1307,  fol.  53;  1308,  fol.  53;  1310  (tvende),  fol. 
54,  Fontopp.  Ann.  H.  101 ;  1320,  God.  Esr.  fol.  56;  1343^ 

31 


480  PrlTilegiefortegneUe. 

Pont.  Ann.  II.  167;  1348,  Cod.Esr.  fol,  59;  1353,  Pont 
Ann.  II.  201;  1358,  1359,  Kienilf,  Esrom  Klosters  Hi- 
storie, S.  62,  63. 

Lygom  Kloster  1212,  Ser.  VIII.  15;  1240,  S.  181;  1246, 
S.  178;  1249,8.182;  1251,8.182;  1252,  Ser.  VU.  325; 
1257,  S.  326;  1259,  Ser.  VIII.  113;  1269,  Ser.  VII. 
326;  1288,  Ser.  Vffl.  181;  1313,8.177;  1315,  S.  177; 
1317,  8.  181;  1334,  S.  180;  1360,  S.  180;  1383,  S. 
178.  —  Udstedte  af  sanderjydske  Hertuger  med  Undtagelse 
af  1212,  1246,  1251,  1252,  1257,  1269. 

Odense  St.  Knuds  Kloster  1107,  D.  A.  M.  I.  243; 
1117,  8.  2;  1141,  8.  246;  1180,8.261;  1183,  S.  269; 
1203,  S.  286;  1240,  S.  136;  1241,  Suhm  X.  962;  1242, 
D.  A.  M.  I.  135;  1261  (Hertug  Erik)  Ser.  I.  291;  1288 
"/ii  (tvende),  Diplom.;  1288  «*/ii.  Diplom. 

Bingsted  Kloster  1135,  1148,  1164,  D.  A.  M.  L  4,  11, 
20;  1170,  Danske  Mag.  I.  70;  1177,  Ser.  I.  279. 

Boeskilde  Klostre.  I.  St.  Agnetes.  1308,  Suhm  XL 
566;  1320,  1327,  Suhm  XU.  15,  152;  1330,  Begister 
over  St.  Agnetes  Klosters  Breve  i  Gehejmearkivet.  —  H.  St 
Glares  1272,  Suhm  X.  670;  1288,  blandt  Arne-Mag- 
nseanske  Optegnelser;  1304,  1306,  1308,  Suhm  XI.  467, 
518,  566;  1327,  SuhmXH.  151;  1341  ^A,  Diplom.— 
ni.  St  Maries  1250,  D.  A.  M.  L  186;  1268,  Suhm 
X.  993. 

By  Kloster  1237  (Hertug  Abel),  Ser.  I.  167;  1299,  Ser. 
Vn.  325. 

Skovkloster  (Næstved  Kloster)  1140,  1209,  1239,  D.  A. 
M.  I.  9,  88,  128;  1249,  1265,  1289,  1290,  1291,  1307, 
se  Ser.  IV.  337  fl.,  hvor  tillige  flere  udaterede  Privilegier 
nævnes;  1348, Pontopp. Annales U.  173;  1353,  Ser.  IV.  341. 

Slangerup  Kloster  1310  ^^u,  1344  7«,  Diplom. 

Slesvig  St  Johannes  Kloster  1251,  1253,  1260, 
1264,  1328,  Westphaien  lU.  359—364.  Alle  (undt 
Priv.  1253)  udstedte  af  sanderjydske  Hertuger. 


PriTilegtefortegnelse.  481 

Sorø  Kloster.    Om  de  ældste  Friv.  se  D.A.  M.  I.  75.  — 

1234,  D.  A.M.  I.  117;  1252,  Ser.  IV.  565;  1269  (s.  d.) 

Diplom.;  1269  %,  Dipl;    1327  "/ii,  DipL;    1328  "/s, 

Dipl.;  1328,  Suhm  XH.  370.    Jfr-  i  øvrigt  Ser.  IV.  495, 

529,  565. 
Tommerup  Kloster   1161,   Sohm  VII.  95;    1321,  Dipl. 

Svec.  m.  509;    1328,    1333,  Dipl.  Svec.    IV.  64,  325; 

1348  V«,  Dipl.;  1349,  Suhm  XIH.  218;  1358  "/i,DipL; 

1377,  Suhm  XIV.  43. 
Tvis  Kloster    1308,    1314,   Danske  SamL  IV.    352,   353 

jfr.  349. 
Vestervig  Kloster  se  Æ.  A.  B.  m.  135,  137 
Vidskøl  Kloster   1158,  Dån.  3ibUothek  VI.  136;    1236, 

S.  156;  1250,  S.  155;  1252,  SuhmX.  220;  1252,  Dån. 

Bibi.  VI.  146;   1253,  S.  140;  1264,  S.  143;  1269,  S.  149; 

1289,  S.  144;  1320,  S.  160;  1340,  S.  150. 
Æbelholt  (Eskilsø)  Kloster  1212,  Ser.  VI.  147;  1251, 

S.  158;  1258,  S.  162;  1268,  S.  163;  1288,  S.  165;  1308, 
,      S.  167;  1320,  S.  169;  1327,  S.  170;  1385,  S.  173. 
Klostret  paa  øland   1272,   Ny  kirkeh.  SamL   II.   330; 

1279,  Pontopp.  I.  751;  1289,  Suhm  XI-  57;  1327^7«, 

Diplom. 
øm  Kloster,  tidligere  i  Sabro,  Veng,  Kalvø,  c.  1158,  1267. 

(Hertug  Erik),  Ser.  V.  240,  297  jfr.  i  øvrigt  262. 

c.    Prifilegier  for  lirker,  luspiuler  •§  Stiftelser  0. 

Hospitalet  i  Aahus  1252,  Dipl.  Svec.  L  359. 
Domkirken  i  Aarhus    1204,  1216,  Ser.  VI.  395—396. 
Hellig  Aands  Hus  i  Flensborg  1325,  1330,  1337,  Dipl. 
Flensb.  I.  23,  24,  30,  alle  af  sønderjydske  Hertuger. 


*)  Hertil  kan  føjes  følgende  Privilegier  [af  almindeligere  Matur:  for 
Gejstiigtieden  paa  Laaland  1330,  Huitfeldt  I.  452;  for  Gejstligheden 
i  Odense  SUft  1360,  Pontoppidao  II.  207;  for  Gejstligheden  i  Roes- 
kilde SUft  1341^7i,  Diplom.;  for  GejsUighedeu  i  Ribe  Stift  1297, 
Terpager  181  1313*Vt,  Diplom.;  1330  (Hertug  Valdemar),  Terp- 
ager  186. 

31* 


483  PrtTilcgiefortegDttlte. 

flospiUlet  i  EallnDdborg  1327,  Snhm  XII.  151;  1361, 

Pontopp.  n.  209. 
Vor  Frue  Kirke  i  Ejøbenhavn  (St.  Cecilies  Alter)  1285^'/t, 

Diplom. 
Hospitalet  i  L u n d  1 333,  Dipl.  Svee.  IV.  326 ;  ISeiVmDipl. 
Laderup  Kirke  1293,  Dipl.  Svec.  II.  155. 
St.  Knuds  Kirke  i   Odense,   se   St   Knuds  Kloster  i 

Odense. 
Emmerlev  Kirke  i  Bibe  Stift  1343^/8,  (Hertug  Valde- 
mar), Diplom. 
Puggaard  i  Bibe  1304,  1326,  1347,  Terpager  471,  472; 

(jfr.  Kincb,  Bibe,  194). 
Treenighedskirken  i  Slesvig   1295,  Schl.  Holst.  Lauenb. 

Urksmlg.  I.  141;  1354^  Noodt,  Beytråge  I.  5.    Begge 

udstedte  af  søndeijydske  Hertuger. 

f.    Miiiegier  fer  Hdenlaidake  lyer. 

Bremen  1265  (Hertug  Erik),  Michelsen  Schl.  Holst.  Lauenb. 
Urksmlg.  I.  88 ;  1284  (Hertug  Valdemar),  Cassel,  Samml. 
ungedr.  Urk.  6. 

Deventer  1316,  Dipl.  Svec.  IH.  255  Anm. 

Greifswalde  1280,  Dipl.  Svec.  I.  729;  1309  (Hertug  Val- 
demar), Suhm  XI.  604. 

Hamborg  1241  (Hertug Abel),  Sartoriusn.45;  1250,  1282, 
Schubak,  de  jure  littoris,  270,  272;  1283,  DipL  Svec.  L 
628;  1312,  Sartorius  H.  262. 

Harderwick  1316,  Dipl.  Svec.  IH.  254. 

Kampen  1298"/8,  Diplom.;  1307%  og  «7«,  Diplom,  jfr. 
Suhm  2:1.  543. 

Kiel  1260  (Hertug  Erik),  1283,  1291,  1294,  SchL  Holst 
Lauenb.  Urksmlg.  I.  477 — 481. 

Køln  1232,  Sartorius  H.  43. 

Lybek  1203,  Lub.  Urkb.  L  16;  1204,  S.  16;  1203—1209, 
S.  20;  1220,  S.  25;  efter  1221,  S.  27;  1250  (tvende), 
S.  148;  1252,  S.  175;  1259,  S.  228;  1264,  S.  265;  1267, 


PritUegiafortegDeUe.  483 

S-  282;   1268,    S.  291;  1277,   H.   35;    1278,  I.  363; 

1280,  S.  367;    1282,  S.  389;    1283,   S.  412;    1287,  S. 

458;    1287  (Hertug  Valdemar),  S.  467;    1288,   S.  475; 

1307,  n.  192;  1316—1319,  S.  316. 
Lyneborg  1228,  D.  A.  M,  L  104, 
Bostok   1251,   Meklenburg.  Urkb.  II.  7;   1313,  1315,  Bo- 

stock.  wocbentiicbe  Naclmchten,  1753,  S.  86,  93;  1315, 

Dipl.  Svec.  ni.  236. 
Soest  1232,  Sartorius  II.  43. 
Stralsund    1276,    1277,   1293  (tvende),  Sartorins  II.   108, 

109,    172,  173;   1307   (Hertug  Valdemar)  Sartorius  IL 

238;  1309,  Sartorius  H.  246;  1316  (Hertug  Kristoffer), 

Dipl.  Svec.  m.  265;  1318«*/5,  Diplom. 
Wismarl251,  1253,1267,  1290,  Meklenb. Urkb.  H.  10,  38, 

330,  ffl.  375. 
Zutphen  1316,  Dipl.  Svec.  lU.  255  Anm.  — 

Falgende   Privilegier  ere  givne  Hanseforbundets   Byer 
Almindelighed: 

1278,  Lab.  Urkb.  I.  362;  1280,  H.  38;  1283,  Lflb.Urkb. 

I.  409;  1284  (trende),  Sartorius  H.  136—138 ;  1284  S. 

139;  1305,  se  Begesta  1630,  1631. 


Tilføjelser  og  Rettelser. 


Side  38  L.  6  ff.  f.  o.  BemcrkoiogeD  om,  at  Biskop  Herman  skulde  have 
gjort  Krigstjeneste  hos  Erik  Emno  og  af  denne  derfor  faaet 
Jordegods  til  Skjænk,  odgaar  som  beroende  paa  en  Misfor- 
staaeise  af  Stedet  hos  Sohm  (V.  542).  Se  om  denne  Bisp  i 
eirrigt  Prof.  Thorsens  Afhandling  i  Danske  Mag.  4t  R.  II.  335  tL 

—  40    Til  Rækken  af  Marsker  knnne  f^es  Johannes  Leleke  1305  (Meklb. 

Urkb.  V.  229)  og  Lago  Akysun  1310,  1312  (1.  c.  S.  514,  616). 

—  42    L.  14  f.  n.  Nicolaus  Heri Qghson  nævnes  ogsaa  *%  1810  (Meklb. 

Drkb.  V.  614). 
--    48    I  Rækken  af  Kantslere  tilføjes  efter  Karulos:  Andreas  Sunesen 
1195,  1196  (Ser.  VI.  59,  69,  144;  VII.  324).  —  Nicolaus,  Biskop 
i  Slesvig  1258—1267  rettes  til  Biskop  i  Viborg. 

—  45    Til  Rækken  af  skaanske  Præfecter   føjes  Martinus  Due  1812 

(Meklb.  Urkb.  V.  616). 

—  58    L.  4  f.  n.  solidus,  læs:  modius. 
-—    84    L.  6  f.  n.  Skjæppe,  læs:  Ørtag. 

—  186    ff.   Paa  e(  omtrykt  Blad  i  Aarbøger  f.  N.  Oldk.  og  Hist.  1872 

(S.  809^)  har  A.  D.  Jørgensen  modificeret  nogle  Enkeltheder 
i  den  her  imødegaaede  Afhandling  om  ældre  Kjøbstadforhold. 

—  175    L.  9—10  f.  o.   læs :  findes  —  som  det  synes  —  ikke  angivet 

.   nogen  Indtægt 

—  175    L.  15  f.  o.   Den  Arv,  Erik  Valdemarsøn  fordrede,  tilkom  ham 

vist  rettere  efter  hans  Moder,  Erik  Plovpennings  Datter  Jutta, 
end  efter  hendes  Søster  og  hans  Faders  Hustru,  den  svenske 
Dronning  Sophie. 

—  192    Anm.  1.    Om  de  slesvigske  Herreders  Sammenfalden  med  Ski- 

pænene  se  endvidere  Gypræi  Annales  289 — 290. 

—  202   L.  6  ff.  f.  o.    Saafremt  man  opgiver  i  Saxos  »seniores,  quibus 

pro  rostris  diceodi  mos  erat«  (S.  786)  at  se  en  Oversættelse 
af  et  dansk  Ord,  maa  Udtrykket  vel  forklares  ved  Hjælp  af  deo 
klassiske  Talebrug  apro  rostris  dicere«,  at  tale  fra  Taler- 
stolen; men  Saxo  har  da  anvendt  et  paa  danske  Forhold  lidet 
passende  Udtryk. 

—  285    L.  14  f.  n.  Emun,  læs:  Lam. 


TiKøjelser  og  Rettelser.  485 

Side  236  Adid.  1.  HovedlisteDs  Opgivelse  om  lodtægteo  af  Odense  (S. 
24):  »De  exactione  dO  fC  puri.  De  ipsa  ciuitate  20^'  pori  oei 
150  fC  den.t  fortollKes  af  Dr.  O.  Nielsen  (S.  166)  saaledes,  at 
de  150  ^  Penge  ere  Ækvivalent  for  de  30  +  20  ^  Sølv;  ved 
at  forstaa  Stedet  paa  denne  Maade  opnaas  i  hvert  Fald  Over- 
ensstemmelse med  den  sædvanlige  Angivelse  af  Kursforholdet 
mellem  Sølv  og  Penge. 

—  261     L.  11  f.  n.  Menved,  læs:  Glipping. 

—  273     •  Nålstol  •  synes  Ikke  optaget  i  nogen  dansk  eller  svensk  Ord- 

bog; men  Ordet  anvendes  dog  endnu  i  Almuesproget  baade  i 
Sverrig  og  Danmark  (f.  Ex.  ved  Gammelstrand)  som  Betegnelse 
for  den  Skammel,  hvorfra  Naale  og  alskens  Smaasager  sælges. 

—  299    L.  5  f.  o.  læs:  anden  Side,  og  paa  og  efter  denne. 

—  299    L.  6  f.  o.  læs:  ophøre  med  Blad  41  a  (Antiquités  Russes  42  a). 

—  309    L.  2  f.  n.   Da  Aaret  efter  Datidens  Beregning   gik   fra  Paaske 

til  Paaske,  er  Jordebogsfortegnelsen  dog  maaske  optaget  i  Da- 
tidens Aar  1231  o:  inden  Paaske  1232  efter  vor  Tidsregning. 

—  3T/     L.  9  f.  o.  fra  den,  læs:  og  den. 

—  381     Anm.  1  henføres  til  Sidens  2den  (ikke  19de)  Linie  f.  o. 

—  382    L.  20  f.  o,  caroue,  læs:  corone. 

—  38T    L.  2  f.  n.  Gætting,  læs:  Gælting. 

—  398    L.  1  f.  o.  epter,  læs:  efter. 

Ved  at  Forfatteren  har  opholdt  sig  i  Udlandet  under  Trykningen  af 
Anden  Afdeliog  er  der  i  denne  indløbet  nogle  faa  andre  Trykfejl  end  de 
ovenanførte,  hvilke  dog  let  ville  bemærkes  og  herved  bedes  undskyldte. 


Da  dette  Arbejde  er  skrevet  til  forskjeliige  Tider  og  under  forskjel- 
åige  Forhold,  bemærkes  det  herved,  at  Første  Afdeling  udkom  i  Maj  1873 
forinden  Dr.  Nielsens  Udgave  af  Jordebogen  forelaa,  og  at  Anden  Afde- 
ling, der  har  lagt  denne  kort  efter  udkomne  Udgave  til  Grund,  er  skrevet 
i  Stockholm  i  Efteraaret  1873  og  er  færdig  fra  Trykkeriet  i  Maj  Maa- 
ned  1874. 

London,  den  15de  Maj  1874. 


Register. 


Aaiv  369. 

Adelbonde  67. 

AdelsUDd,  BegyDdelsen  til,  105—114. 

Aghi  WiDd  459. 

Alanus  ab  lasulis,  hans  Skrift  'de 
sex  alis  Cherabim«  294. 

Als,  forlenet  til  Grev  Albert  af  Orla- 
munde, 174. 

Aluær  388—390. 

Arbejder  til  Landets  Forsvar  181 — 
183;  paa  Kongens  Gaarde  osv. 
183—184. 

Arnegjæld  145—146. 

Arvekjøb  138—143. 

•Aska  est  tolf  mund«   160  Anm.  1. 

Atlet,  Valdemar  Sejrs  Sønnesønssøn, 
maa  antages  for  Jordebogshaand- 
skriftets  oprindelige  Ejer  474 — 
475. 

Axelkjøbing  22, 116—121. 

Bavner  187. 

Befæstede  Stæder,  Retten  til  at  an- 
lægge, 119—121. 

Benediktinerregler  1  Jordebogshaand- 
skriftet  169  Anm.  1,  292—293. 

Besætning  af  Kvæg  paa  Bondegods 
72,  74,  76,  79—83. 

Betegnelsen  af  Personer  og  Person- 
navne paa  Valdemarernes  Tid 
461  Anm.  2. 

Birk  19—23,  127.  314—316,  321. 

Bisperne  og  deres  »Mænd«  107,  109 


—111;  Bispernes  Ret  til  Gjæst- 
ning  153 — 155;  døres  Møntret 
222—223. 

Bjørne  paa  Øen  Gath  404. 

Blekingens  Skove  357,  360;  Øer  392 
Anm.  1,  393. 

Bol  54-57,  415. 

Bolekrosjorth  80  Anm.  2. 

Bondebirker  22: 

Bondestanden  67—91. 

Bondones  22,  67,  82,  147,  180  Anm. 
4,  181  Anm.  1. 

Borge,  Bøndernes  Forpligtelse  til  at 
bygge  Borge  181—183. 

Borgsæde,  Herremændenes  Fritagelse 
for  at  •  sidde  Borgsæde«  110. 

Bornholmske  Skatteforhold  162—164. 

Broderlistens  Fortolkning  457—470. 

Broderskaber  i  Middelalderen,  ved 
hvilke  Broderforholdet  efter  Kjødet 
danner  Grundlaget,  469 — 470. 

Bryder  68 — 79;  Embedsgaarde  for 
Kongens  Bryder  373—374;  Bry- 
der i  Kjøbslæder  376—377. 

Brynjepenge  201  Anm.  3. 

Brænnæstaller  333  Anm.  1. 

Brønbyøster,  Krongodset  i  B.  hen- 
lagt tilKantslerdømmetSB,  804. 

Bygd  5—6. 

Bygninger  paa  Bondegods  72,  74, 79. 

•  Bylag«,  Afgift  for  Borgerskab,  139. 

Bylistens  Fortolkning  213— 214,  449 
—456. 


Register. 


487 


B^rttemidler  232. 

Camerarius  41—42. 

Gathedraticum  155. 

Cecilie,  den  yngre  Grev  Niels's  Hu- 
stru, 473. 

Givitas  modsat  villa  forensis  127 — 
129. 

Cognatus  oftest = Svoger  462  Anm. 

Gommune  placitum  6—12. 

GommuDitas  79  Anm.  1. 

Gristoforus,  Knud  den  Sjettes  Bro- 
der, 464. 

Guria  principalis,  capitalis,  Hoved- 
gaard,  89—91. 

Gurlis  89. 

Gustos  capellæ  168. 

Daadyr  405. 
Danearv  270. 
Danehof  28. 
Dapifer  35—39. 
Drost  35—39. 

Kjendomsret  til  det  hele  Rige  325 
—334;  til  Indsøer,  rindende 
Vand  og  Hav  334—346;  til  Skove 
346 — 365;  særegne  Grundejen- 
domsforhold paa  de  mindre  Øer 
393—399. 

Eleonore,  den  udvalgte  Kong  Valde* 
mårs  Hustru,  hendes  Dødsdag 
282. 

Embedsmænd,  Rigets  højeste,  35 — 
46;  deres  Ret  til  Forleninger 
32—34;  E.S  Indtægter  170—171. 

Enge  66;  Afgift  af  udlejede  Enge 
416  Anm.  1. 

Engelske  Penge  231,  233,  239. 

Enløp  140,  145. 

Equitium  255. 

Eric,  Knud  den  Sjettes  »frater«  = 
Ericuscomes,  Stifteren  af  Vengs 
Kloster,  465—466. 


Estlandslisteroe  444—449. 
•Exactio«  33,  319. 
•Expensa«  310—311. 
Extraordinære  Skatter  31,  32, 208— 
220. 

Falsterlistens  Fortolkning  414—427; 

Skyldsætning  paa  Falster  415-^ 

416;    •Falstria«  i  Hovedstykket 

416—421;    de    i    Falsterlisten 

unævnte   Ejermænd   421—425; 

Størreisen  af  Kongens  Gods  425; 

Falsterlisten  som  Vidnesbyrd  om 

urolige  Tilstande  425—427. 
Fanelen  30. 
Farban  259-260. 
Pemernlistens  Fortolkning  429—441 ; 

Femerns  Stilling   i   det  danske 

Rige  433—435. 
Fiskeri  336—346. 

Fjerding,  en  Fjerdedel  af  et  Herred,  19. 
Flaaden  201—207. 
Forban  259-263. 
Forbrudt  Gods  Ulfalder  Kongen,  ikke 

Kronen  370—372. 
Forbud  mod  Udførsel  af  Varer  261 

—263. 
Forensis  villa  122,  127—129,   jura 

foren  sia  125. 
Forleninger  29—35;  deres  Tahrighed 

paa  Jordebogens  Tid  171—176, 

322—324. 
Formueskat  219-220. 
Fornyelse  af  Mønt  243. 
Fredkjøb  270. 
Frændegilder  i  Middelalderen  469— 

470. 
Fyens  Skove  359—360. 
Fyrstelige  Len  30—31. 
Fælligsbryde  68—79. 
Færgerne    ere   Kongens    117 — 118; 

Færgen  paa  Femern  438 — 489. 
Fæstninger,   Retten   til  at  anlægge, 

119—121. 


488 


Register. 


Claardsader  86—88,  19a 
Gejstligbedens  Inddeling  af  Landet 
16—18,  19,  23—25;   Bispernes 
Hofetat  45—46;  Lensgaarde  90 
—91;    •Mænd«    107;   gejstlige 
SkaUer  158—155;  Gejstlighedens 
Skattepligt  92—104. 
Gener  betyder  Svoger  eller  Sviger- 
søn 462  Anm. 
Generale  placltum  6—10. 
Gtldebredre   I   KJøbstædeme   141— 

142;  Frændegilder  466—470. 
•Glaf  stud«  150,  171. 
•Gjort  Vand*  340—343. 
Gjæster  1  KJøbstæderne  139,  148. 
GJæstert  153;  Bispernes  Ret  til  GJæst- 
ning    153—155;    Gjæsterlafglft 
af  nogle  Præstekald  312. 
Grangia,  Ladegaard,  91. 
Grundregaler  325—365. 
Grundskatten,   opfattet  som  Indgreb 

i  Ejendomsretten,  330—331. 
Grænsemærket   mellem  Halland   og 

Sverrig  412—413. 
Grænsernes  Bevogtning  188. 
Guldets  Værdi  i  Forhold  til  Sølvets 

234. 
Guldkorn  59,  214-215. 
Guldvurdering  56—63. 
Gæs,  Bønderne  give  Gæs  til  Kongen 
162. 

Haandskriftet  af  Jordebogen  beskri- 
ves 275—299,  440;  dets  Histo- 
rie 273-275,  471—475;  dets 
Sammensætning  297 — 299;  dets 
oprindelige  Ejer  471—475. 

Hafnæ  188—192,  196-197. 

Hagen  Palnesøns  GodsUste  414. 

Hallands  Skove  352— 354, 360;  Græn- 
ser 412—413. 

HaUandslistens  Fortolkning  161— 
162,  317,  406-413. 

Halmstad  Herred  (dimidia)  412. 


Halsfæ  70-86.    . 

H aispenninge  70. 

Handel,  Afgifter  af,  258—266. 

Harald  Haarfagers  Tilegnelse  af  Ode- 
len I  Norge  331—332. 

Havet,  Ret  over  dette  343—344. 

Havne,  Kongens  Ret  over  Landets 
Havne  117-119. 

Hedeby  (Slesvig),  Byens  4  seniores 
230  Anm.  1 ;  2  villici  377. 

•Hegnet  Skov«  347—350. 

Helgennavne  I  Jordebogshaandskrif- 
teU  Kalender  279 — 281. 

Helligdage,  Markeder  og  Torve  hol- 
des paa  Helligdage  121 — 123. 

Herreder  18—19. 

Herremænd  105 — 114;  deres  Ledings- 
pligt  108—111, 201 ;  Optagelse  i 
Standen  111 — 112;  deres  Jord 
er  skattefri  112—114;  Bosæt- 
telse i  KJøbstæderne  147  ;  Rettea 
til  Sagefald  269—270. 

Herrested, Axelkjøbing  og  Birk  i  Fyen, 
22,  23, 194, 302—303. 

Hertugens  Rettigheder  30—31;  Ret- 
ten til  at  tage  •Mænd«  107; 
Raadighed  over  Krongodset  379 
—380;  Hertugernes  Embeds- 
mænd 45—46. 

Hesteavlen  254—256. 

Hlldebert,Ærkebi8p,Vers  af  denne  For- 
fatter i  Jordebogshaandskriftet 
289—290. 

Hillerslev  i  Thy  322,  386. 

Hoghakløping  450. 

Holsfæ  70-86. 

Holskorn  70-86. 

Rornswith,  Skov  i  Horns  Herred,  358 

—359. 
Hovedgaarde  89—91. 
Hovedlistens  Fortolkning   156—176, 
308—324,  382—390,  41G— 421. 
Hoveri     af    KJøbstadborgere    143 — 
144. 


Register. 


489 


.  •Hos*  iØlUteo,  hvad  derred  forstaas 
400. 

•  Hose«,   Herremændenes  Fritagelse 

for  at  tjene  i  Hose  og  Borge 
110;  Bøndernes  Forpligtelse  at 
bygge  Huse  181—183. 

Huseby  20—21. 

Hvededyrltnlng  253-254. 

Høns,  Bønderne  give  Høns  til  Kon- 
gen 162. 

Inddeling  af  Landet  1 — 25. 
Indtægtslistens    Fortolkning    441— 

443. 
IndtægtsslLat  219. 

•  Ingifte  men«  140. 

Innocens  III,  Fortsættelse  af  hans 
Arbejde  »de  mysteriis  missæ« 
293—294. 

Innæ  177-184. 

Innæbonde  67,  106.   178-179. 

Inquilini,  Gaardsæder,  86 — 88. 

Islandske  Skatteforhold  IBl. 

Jagtret  346 — 350;  Kronens  Jagtret 
356—357;  paa  de  mindre  Øer 
402-403. 

Jakob  Sunesøn  af  Møen  og  hans 
Familie  472—475. 

Johannes.  Jakob  Sunesens  Søn,  hi- 
storiske Optegnelser  af  denne 
472. 

Jordbrugenes  Størreise  88. 

Jordebogstiaandskriftets  Beskrivelse 
275-297,  440;  Historie  273- 
275,471—475;  Sammensætning 
297—299;  oprindelige  Ejer  471 
-475. 

Jordernes  Skyldsætning  47—66. 

Jordskyld  i  Kjøbstæder  130—136. 

Jus  sequelæ  350. 

-Justitia«  31-32,  93  Anm.  3. 

Jyllands  Skove  359—360. 


Wk  alendereti  i  Jordebogshaandskriftet 
276-283. 

Kamerarius  41—42. 

Kaniner  404-405. 

Kantsier  42—44;  hans  Ret  til  Len 
33;  Indtægt  af  Færgerne  118. 

•Kanutus  rex,  Eric,  Cristoforus«  i 
Broderlisten  forklares  464—466. 

Kast,    Ret  over  Udyrket  erhvervet 
ved  Kast  339  Anm.  1. 

Kerubens  Vinger,  et  Skrift  af  Alanus 
ab  Insulis,  294—295. 

Kirker,  Skattefrihed  for  Sognekirkers 
Jord  94-95. 

Kjøbenhavn,    Jordskyld  af  Grunde 
130—132. 

Kjøbstæderne  115 — 148;  Oprindelse 
af  Landsbyer  115— 117;  Byernes 
Herre  117—121;  Begyndelsen 
til  Kjøbstadinstitutionerne  121 
—126;  Beskyttelsen  126-127; 
Klasser  af  Byer  127—130;  Jord- 
skyld 130-136;  Lagkjøb  136 
— 144;  Midtsommersgjæld  144 
—146;  forskjeilige  Klasser  Bor« 
gere  147—148;  Kjøbstad  borger- 
nes Hoveripiigt  143,  Ledings- 
pligt  193—196;  Kjøbstæder,  som 
ere  Konungief,  375—379. 

Kjøges  Ælde  451-452. 

Klostrenes  Skattepligt  92—104;  For- 
pligteise til  at  yde  Kongen  Gjæ- 
steri  169—170. 

Knud  Hakonsøn,  Hertug,  413. 

Knud  den  Sjettes  »frater«  Erie  464 
—466;  denne  Konges  Frille  466. 

Koggeskibe  199—200. 

Kongens  Stilling  som  Rigets  Styrer 
26-27;  Kongens  Raader  28— 
29 ;  Ejendomsret  til  hele  Landet 
325—334;  Patrimonium  366, 
380—382;  Kongens  Gaard  i 
Herredet  373—374;   Størrelsen 


490 


af   loogeM    illeadMiBt    paa 

FalfUr  425—427. 
Koogsgiarde  183.  373—374. 
looaoglef  152,  366—390;  Kroogod- 

MU  DanuBDdellgbed  368—869; 

PorøgeUe  369-372,  382—386; 

▲oTeadelse    373—374;     EJøb- 

itcder,  tom  ere  Koanoglef,  374 

—379;    Hertogeoi   StiUiDg    til 

Kroogodiet  379— 38a 
looangleriisteas  FortolkDiog  388 — 

834,  336,  344,  352-360,  366 

—888. 
Kornmaal  58,  250-252. 
Kornsorter,  dyrkede  i  Oanmark,  258 

-254. 
lorsors  Ælde  452—453. 
Irooeos  Skove  350—364. 
Krongods  se  Kononglef. 
KTægbesætning  paa  Bondegods  72, 

74,  76,  79—83. 
K?crsæde,   Jorder,  som  ligge  i  K., 

192-193;K.arKJøbttæder  194— 

196;  Kværsædeafgifler  i  Hoved'* 

Usten  324. 
Kyrkebol,  By  paa  Langeland,  308. 
Kænnsiand  48. 
Køer,  udsatte,  81—83. 
Køller  og  Spyd  186. 

JLaalandslistens  Fortolkning  54—55, 

385-386,  427-428. 
Ladegaarde  91. 
Lagkjøb  136—143. 
Landbirker  22. 
Undbo  79—86,  189—190. 
Lande,  Inddeling  i,  1 — 3. 
Landgildens  Uforanderligbed  83-84, 

436—438;  Størrelse  84—86. 
Landsting    2;    benævnet    placitum 

eommane    ▼.   generale   6 — 10; 

Forsædet  paa  disse  38 — 34. 
Langskibe  199—200. 
vLapidum  daodecim  exposicio,  qui- 


bos  fuidaaieDta  at  mnri  fMti 
sant« ,  Stykke  af  dette  Indhold 
i  Jordebogtkaandakriltet  291— 
292. 

LedlDg  185—207;  Ladiogspeoge  31, 
32,  109— lll;LediDgabøderl09 
— 111 ;  Leding  af  Herremænd  106 
-111,201;  Ledingsafgifter  324. 

Len  og  Lensmænd  29 — ^35;  Lens- 
manden oppebærer  ikke  Le- 
dingspengene  109—1 10 ,  ikke 
extraordinære  Skatter  217,  har 
ikke  Møntret  221—222;  Lene- 
nes Talrighed  paa  Jordebagens 
Tid33— 35, 171-176,322—824. 

Lybske  Penge  231,  241—242. 

Lysning  af  ny  Mønt  245. 

Lyngnæsherred  underlagt  Ærkebis- 
pen i  Lund  172. 

Læssøs  Grundejendomaforhold  397 
'—398. 

Lønborg,  Fiskeriet  i  Lønborg  Aa  346. 

Jlaal  for  Kornvarer  53,  250—252. 

Mandtal  i  Halland  413. 

Mansio  89. 

Mansus  =  Bol  54 — 56;  paa  Femern 

mansus  s=  Houæ,  det  tydske 

Markmaal  Hnfe,  430. 
Marescaicus,  Marsk,  39—40. 
Margareta,  af  Knud  den  Sjettes  Slægt, 

465—466. 
Mark   Jord,   Mark  Skyld  54;   Mark 

Guld  56-63;  Mark  Penge  231. 

235—241,    442-448;    Mark  I 

Falsterlisten  415-416. 
Markeder  121—125. 
Marsk   39—40;    hans   Ret   tU   Len 

32—33. 
Metellus,  Hugo,  Vers  af  denne  For- 

fatter   i  JordebogshaaDdskriftet 

290. 
Midtsommersgjæld  144—146. 
Munzerhausgenossen  225,  227. 


Registar. 


491 


Møller,  Arbejder  paa  KongeDS  Møller 
183-184. 

Møntvæsenet  221—248,  435*-438; 
Møntmester  227;  Møntergaarden 
228;  Jordebogens  Møntbereg- 
ninger 435-438,  442-443, 
455-456. 

liakskoYS  Ælde  453. 

Nathold    149—171,  310—313;  Nat- 

holdslistens  Fortolkning  158 — 

160. 
Nicles  Thorkilsun  Besks  459. 
Nykjøbing  paa  Mors  387  Anm.;  paa 

Sjælland  453;  paa  Falster  454 

—455. 
Næstved,  Jordskyld  af,  132—138. 

Olef  Pribe  459. 
Ombudsmændenes  Indtægter  170— 

171. 
Ore  336,  356—356. 
Ornum  48 — 51. 
Ornummebol  49—50. 
Overdrev  ere  Kronens  335—336. 

Parker,  Kongens,  356. 

Patrimonium,  Kongens  Privatgods, 
866,  380-882. 

Paverække  i  Jordebogshaandskriftet 
287—289. 

Pengevæsenet  221—248. 

Petrus  de  Katundæburgh  431—432. 

Pincerna,  Skjænk,  40—41. 

Placitum  commune,  generale  6—10. 

Plove,  Skyldsætning  efter  Plovenes 
Antal  52—53. 

Plovskatten  208—214. 

Plovtalslistens  Fortolkning  15—16, 
53,  449. 

Precarier  150.  21^—217. 

Priser  paa  Korn,  Heste  og  Kvasg 
252-257. 

Privilegierne  for  Gejstligheden  for- 
tolkede 98—108;   Betaling   for 


Erhvervelsen  95, 98—100;  deres 
Stadfæstelse  95—98;  Priw.  for 
Kjøbstædeme  129—130. 

Provincia  12. 

Provincialis  llber  285—287. 

Præfectus  Lundensis  vel  Scaniæ  44 
—45. 

Præstegaardsjord,  skattefri  98,  95. 

Pond  Land,  Skjæppe  Land  54  Anm. 2. 

Pæter  Palnisun  Hwitæ  458—459. 

Raader,  Kongens,  28—29. 

Raadmænd  i  Slesvig  230  Anm*.  1. 
Raadmændene  have  Tilsyn  med 
Udmøntningen  229— 28a 

Ranes  Gods  370  Anm.  3. 

Rebet  og  urebet  Jord  48—52. 

Redemptio  terræ,  en  Skat,  216. 

Redesvend  91. 

Redskud  179—181. 

Regis  fllius  captivatus ,  en  allegorisk 
Fortælling  i  Jordebogshaand- 
skriftet, 289. 

Rigsdag  28. 

Rindende  Vand,  Ejendomsretten  til, 
386-340. 

Rud  50,  51,  65. 

Ryd  50,  51,  65. 

Sagefald  268—270. 

Sammenlægning  af  Jorder  190—191. 

Samsø,  Bøndernes  Grondejendomsret 
396. 

Saxkjøbings  Ælde  458. 

Scanynghafn  »=  Kallehave  808—804. 

Seoghusas,  Schovse,  Skovsø  ved 
Slagelse  803. 

Selegrinus  460. 

Selvejerbønder  67—68. 

Senlores  quatuor  de  civitate  i  Slesvig 
230  Anm.  1. 

Sjællands  Skove  857—859.  860. 

Skaanes  Skove  854-857,  860;  Al- 
minding i  Skaane  863—864 


492 


Regliter. 


Skar  66. 
Skatteri1hed.Gej8tiiglieden8, 92-- 104 ; 

Herremændenet  112 — 114. 
Skatternes  almiDdeligeKankter  149; 
ordinære  Skatter  162;  extraor- 
dinære  208—220;  Indirekte  268 
-266. 
Sklbsrede  188  Aom.  8. 
Skipsn  107-108,  188—192/  196- 

197,  203—206. 
Skive  og  Skive  Aa  346—846. 
Skjænk  40-41. 

SkJflBppe  Land,  Pand  Land  64Anm.  2. 
Skovene  vare  ikke  skyldsatte  68—66; 
£JendoiDsret  til  Skove  846—860; 
Kronens  Skove  860—864 
Skriverting  paa  Bornholm  168. 
Skad  194-196. 
Skyldsætning  af  Jord  47—66. 
Slagelse,  Jordgjæld  af,  188. 
Slagskat  247. 
Slesvig,  Byens  4  seniores  280  Anm. 

1;  2  villici  877. 
Sleteøbol,  dets  Beliggenhed  paa  Lan- 
geland 303. 
Slien  263,  339—340. 
Slægtnavne  paa  Valdemareraes  Ud 

461  Anm.  2. 
Sogne  23—25;  Sognepræsternes  For- 
pligtelse til  Gjæstning  168. 
Spyd,  Spydskarl  186. 
Stabaiarius,  Staller,  89. 
•Stadig  Mønt«  246—247. 
Staller  39. 
Stensmark    Eng,    senere    Gaard    i 

Nørreherred  Dyrs  336. 
Stensvirith  Skov  ved  Vordingborg  66, 

358-359. 
Strandkjøbinge  116—121. 
Strøgods's  Almindelighed  88,  422— 

423. 
Strømme,Rettigheden  over,336— 340. 
Stnbbekjøblngs  Æide  454. 
Stad  149-171,  310-318. 


Stodtlog  paa  Bomholm  168. 
Staf  60-52. 
Styrishafnæ  201—202. 
Styrismand  201—202. 
Sodthorp,  en  Afgift  »de  oolonis  in 

S.«  316-316. 
•Summa«  i  Hailandslisten  406-^llL 
Sandby  og  Sundby  Aa  i  Tliy  344- 

846. 
Svantepolk,  HertotKoiiéi  Sød,  805 

-307. 
Svenske  Besiddelser,   Kong   Yalde- 

mare,  804— 307. 
SvlDslag  66. 
Sygridhlef  806. 
Sylt,    Odense  Klosters   Indtægt  af 

denne  0  286,  313  Anm.  1. 
Sysselinddelingen  8—18;  Sysselting 

4,  6—12. 
Sø,  Ejendomsret  Ul,  340 — S4S. 
Søderop  Birk  316-816. 
Sølv,  umøntet,  232—284. 

Taarnborg  452. 

Tabernarius  439. 

Taliia  216. 

Thoter  460. 

Thunø,  Ejendomsret  over  sammes 
Jord  396. 

Toftegjæld  132—134. 

Told  260-265. 

Torvkjøbing  116—121 ;  Torve  og  Tor- 
vefred 123—127;  Torvønug265 
—266. 

Trygge  |Herreds  Ting  1  Slangerup 
10-12. 

Udførselsforbud  261—263. 

Udgaver  af  Kong  Valdemars  Jorde- 
bog 299—300. 

Udskjæokning,  Afgift  deraf  439. 

Udstykning  af  Jord  52,  67. 

Udsæd,  Skyldsætning  efter  dennes 
Størrelse  58—56. 


Register. 


493 


Umøntet  Sølv  232-^234. 
Upsalaøde  152,  366—368. 
Urnehoyedtiog  2. 
Utiand  3  Anm.  3. 

•Vaaben  186—187,  200-201,  205. 

»Valet«  og  •valor«  i  forskjellige  Be- 
tydninger i  Jordebogen  419—420. 

Vandløb  og  stiliestaaende  Vande, 
Ejendomsretten  til  disse  336 — 
346. 

Vandmøller  337,  346. 

Varnæs,  Kjøbing  i  Sundeved,  146, 
315—316. 

•  VectigaN  179-180. 

Vejet  Mark  231. 

Vendernes  Hærgen  af  Landet  og 
Herredømme  over  Dele  af  dette, 
belyst  af  Falsterlisten,  425—427. 

Vexelforretnlnger  224—227. 

Vilde  Stod  255. 

Villa  forensls  122,  127—129. 

Wingift  150. 

Vintergjæsteri  159. 

Vintcrlag  148. 


Vinterstud  161—162. 

Virning  69—83. 

Withirlag.  et  Broderskab,  467. 

Worthel  467—469. 

Vragret  266—268. 

Vægt.  dansk  og7remmed,  248—250. 

Æbin  402  Anm.  5. 

Ægter  for  Kongen  179—181. 

•  Æstimatio«  72—86. 

Øde,  Kongens  Ret  til  alt  Øde  334 
—336. 

Øer,  Jurisdiktionsforhold  paa  de 
mindre  Øer  19;  Ejendomsret  til 
Grunden  paa  de  mindre  Øer 
391 — 100;  Befæstninger  paa 
disse  400—401;  Kongens  Jagt- 
ret paa  disse  402—403. 

Ølistens  Fortolkning  391—405. 

Ølsalg  246,  257,  439. 

Ører  Land,  Ører  Skyld  54—56.   . 

Ørwith,  Skov  ved  Esrom,  357. 

Østergøtland,  Kong  Valdemars  Be- 
siddelser dér  305-307. 


\ 


I, 


i 


\^. 


'/ 


li! 


9  ■ 
r 


I  ' 
»i 

A 


i 

t 


> 


I- 


'■■ 


I      I 

li 
h 


■s 


^ 


I 


s 


I