(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Teknisk ukeblad : TU"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 
er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 

Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål. 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google- "vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne 
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 



hele teksten i denne boken på http://books.google.com/ 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af 

den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigeret af 

^h. Broch. Th. HJerolf. Fr. Chr. iSchObeler. 
P. Steen^trop. 

Fra Iste April af 

Th. Broch. L. Segelcke. Fr. Chr. Schiibeler. 
P. Steenstrup. 



# 



r 



Femte Aargang. 



1858. 



J 



CHRISTIANIA. 

P. r. Mailing s Bogtrykkeri. 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIERARY 

5 1 6 li 1 3 

A8TOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNOATIONS. 

R 1911 L 

* s ' ■ ■ . — ■■ ■ 



I n d h i d. 



Side. 

TjæreoTn fra Ringeriget 1 

Om TJnderfalds Vandhjul .... 4, 17, 34 
Loye for den polyt. Forening . . 13, 190 
Forhandlinger i den polyt. For. . 13, 188 

Om Lindsen (af Schiibeler) 22 

Kemisk Sammensætning af Havre ... 30 
Naturlige Materialer i Bygnings- og 

Dekorationskunsten . . . 41, 49, 70, 81 
Grafisk Bestemmelse af Jordtrykket paa 
Beklædningsmnre og deres Modstands- 
evne (af Bebhann. Meddelt af Gene- 
ralmajor Garben) 66 

Bekjendtgjørelse fra Departementet for 

det Indre: 
Beskrivelse af C. C. Steenstmps Is- 

plong og Isdykkermaskine 84 

Wredes Nivellerspeil (Meddelt af C. 

PiW) 88 

Bemærkning om Wredés Nivellerspeils 

Anvendelse til Høidebestemmelser \ 95 
Sæbefabrikationen (af J. L. Lange) 98, 113 
Yedbesparénde Anordning ved Kakkel- 
ovne (Meddelt fra Varmbo Præste- 

gaard i Melbns) 121 

Sammenligning mellem Veie, Kanaler, ^ 
Jernbaner samt Transportveie 122, 150 

Om Bøg i Værelser 126 

Kortfattet Veiledning for geologiske 
Undersøgelser i Norge (Udarbeidet 
tildels efter Elie de Beaumont ved 

Th. Kjerulf) 130 

Bidrag til Læren om Legememes Fast- 

hed (Af Br.) 154 

Hvad kan der gjøres for at opvarme 
og ventUere Beboelsesværelser bedre 
og billigere. (Af N. Wergeland) . . 161 



Side. 

Om stankfrie Latriner 175 

Træmaterialiers Behandling ved Im- 

prægnationsmidler (Meddelt af In- ' 

genieurlieutenant A. L. Biis) 177, 193 

Øierens Regulering 190 

Om Værelsers Opvarming ogKonstruk- 

tion af Ovne 198, 212, 234 

Tabel, der viser den stedfindende Om- 

bytning af Skinner ved den norske 

Jernbane 207 

Hule Mure (Meddelt af C. M. Riiber) 209 
Om Maskinvæ senets Indfly deise paa 

vore sociale Forhold. ..... 219, 230 

Om det smale Spor for Jernbaner (af 

L. Segelcke) 225, 241, 257 

Stenkullenes Oprindelse og tekniske 

Betydning (efter Dr. Wagner) . . . 246 
Kraflffs Apparat for Forbrænding af 

fint fordelte BrændemateriaHer og 

navnlig Sagflis 253 

Resultater^ betræffende Stenpukningen 

ved Chausseen mellem Gjøvig og 

Odnæs (Meddelt af Lieutenant £. 

Mostue) 266 

[NB. Trykfeil i denne Opsats, se] . . 304 
Gasbelysningsapparat til Privatbrug . 269 
Om Arbeidsmethoder for Jernbaners 

Udførelse 273, 289 

Om Beskaffenheden af Midler til Ma- 

skinsmørelse 282 

Aluminium (efter Prof. Schrøtter) . . 298 

Hule Mursten 301 

Bemærkninger om Vands Benyttelse i 

Farverieme 305 

Fremskridt i Garveri 31.1 

Hængende Stillads for Reparaturarbeide 318 



É 



IV 



Side. 
Om Jordbundens Beskaffenhed i en 
Del af Komeriget og Aker (af Th. 

Kjerulf 322, 337 

Den rette Fældetid for Bygningstømmer 334 

Observatoriet i Paris 344 

Foncaults SpeiltelesJ^op 347 

Om det ved Varmen frembragte Ar- 
beide (af H. Christie) 353, 380 

Fabrikation af Kalisalpeter ved De- 
komposition af Natronsalpeter med 

Chlorkalium 364 

Walsø's Fiskenætmaskine ....... 360 

Om Silicium og dets Forbindelser med 

Metaller 375 

Parfiimering af Sæbe efter en engelsk 
Methode 378 

N tits er: 

Tilspundsning af Fad 15 

Sur forforsur Kalks Anvendelse til at 

gjøre Arbeide af Kalk haarde ... 15 
Anvendelse af Bessemer's Methode i 

Sverige 16 

Opvege Vindueskit 16 

Antallet af nyttige Planter 32 

Bensning af File, ved Benzol 1 . . . . 48 

Glacehandskers Yadskning . 48 

Om Toilette-Midler 63 

Flydende Lim 64 

Agerbund og Gjødsel (Liebig) 80 

Elfenben for Skildpadde . . * 112 

Guldfemis for Messing 112 

Bevaring af Gele 128 

Sammenligning af mekaniske Kraftkil- 
ders Kostbarhed . . , X60t 



Side. 
Logarithme - TabeHer ved Maskine . . 160 

Jemvitriol for Gartnere 176 

Gersheims Fortinning 192 

Blygjennemborende Insekter 208 

Blaat Mærkeblæk for Linned 224 

Borttagelse af Olie- eller Fedtflek- 

ker 224 

Kaninhandel i Belglen 240 

Tilberedelsen af naturlig fosforsur Kalk 

til Gjødningsmiddel 256 

Glasbogstaver med underlagt Metal. . 256 

Bonsfields Fortinning 27? 

Kit for Spalter og Fuger i Træ ... 27? 

Fotografi af Havbunden 287 

Bergh*s Tegninger af Yeiredskaber . , 288 

Johnstons fotografiske Plader 303 

Midler mod Yæggelus af Despzetz og 

Thenard . .^ 304 

Murmann's og Krakowizer's vævede 

vandtætte Stoffe 304 

Vandglasfarver 319 

Middel mod Ezplosion af Krudtmaga- 

ziner 320 

Sago og dens Forfalskning 235 

Simpel Smørkjøler 33Q 

Iskjældere i Amerika 352 

Om Opbevaring af Æg 367 

Lakering af Bliktøi 383 

Kunstig Merskum 384 

Je^rnproduktionen i England .;.... 384 

Kortes pond en oe: 

Hr. „Mariufl" 128 

Hr, „Rr.« 128 

Hr. „C. Z. A." 368 



Polytekiiisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Ghristianiat 

Redigeret af 

Th. Broch. Th. Kjerulf. * Fr. Chr, Schfih^er. 
P. Steenstmp. 



M 1.] 15 Januar. [1858. 

Tjæreovn fra RiDgérlge. 

Hermed en litbograferet Planche. 

For længere Tid siden erholdt Redaklionen af Pol. Tidsskrift fra 
Hr. S. B. i Yii^e Opfordring til at meddele Oplysninger om en hen- 
sigtsmæssig Tjæreovn. Hr. B. ytrer i sin Skrivelse Folgende: 

„Det er alifor vel bekjendt, paa hvilket lavt Trin Tjæretilvirkningen 
staar i en stor Deel af Landet, og det er en sdrgelig Erfaring, at 
Norge, der er saa rigt paa Materiale til denne Bedrift, skal behdve ea 
saa stor Ttlforsel af Tjære, som Tilfældet er. Soger man Aarsagen 
hertil, da vil man formeentlig finde den for Størstedelen at beståa i 
Mangel paa Kjendskab til den rette Fremgaqgsmaade, hvorvel ogsaa 
de slette Kommunikationsmidler hidtil have hemmet denne Bedrift. 
De sidste ere dog nu overalt meget forbedrede, og det synes derfor 
at være paa Tiden, at man henvender sin Oppiærksomhed paa den 
store Rigdom afTjæremateriale, som henligger ubenyttet og blot venter 
paa en fornuftig Behandling for at afgive en betydelig Indtægtskilde 
for Norges^ Landalmue og Nationen idetheletaget.^ 

" Af forskjellige Grunde maatte Redaktionen af det polytekniske Tids- 
skrift udsætte med at efterkomme denne Opfordring; men man' vil nu 
meddele de Oplysninger, .som ere indhentede fra en i alt praktisk 
Skovvæsen sagkyndig Mand, til hvem Redaktionen i den Anledning har 
henvendt sig. Tegningen, hvis Maal ere de angivne, viser en Tjæreovn, 
saaledes som den tildels bruges paa Ringeriget, og saaledes somMed-^ 
deFeren i det Hele t§get antager den at være hensigtsmæssig. Man 
har paa de fleste Steder i Landet Anledning til at forundre sig over, 
paa hvilken . ddsel og mindre ' fornuftig ]|lf aade Tjæren udvindes — 
maaske, skriver vor Meddeler, i de tre Fjerdedele af vore Skovbygder 
paa den ældste primitive Maade ved Turujkell (^TjdrehjelP, Ivar Aa- 

Femte Aargang. 1 



sen). At imidlertid saadanne primitive Fremgangsmaader neppe ere 
anbefalelsesværdige, hvor man ved et forhoidsviis til det, ellers 
daglige Tab rmge Udleg og ved lidt Omtanke kunde anvende en or— 
dentlig Methode, derom kan der ikke være Tvivl. Idet Redaktionen 
altsaa er Meddeleren af efterstaaende Notitse Tak skyldig, og idet den 
onsker at turde haabe ogsaa hos andre Sagkyndige, til hvem den i. 
enkelte Tilfælde maatte komme til at henvende .sig, at mode samme 
Forekommenhed, antager den, at disse Oplysninger om en her i Lan- 
det vigtig Bedrift ville være af Interesse. 

Til Byggeplads vælges et fladt. og jevnt skraanende Bjerg, der. er 
af en saadan Beskaffenhed, at det ikke revner ved Brænding. Her 
opfdres forst den indre Ovn, saaledes som antydet paa Tegningen, 
Cse Planchen, Ovnens Forside) og det med enkelt Mur. Der- 
næst opmures den ydre Ovn, hvis Yderlinier Tegningen angiver, i 
Vedlægget eller saa langt op som den indli^gte Ved nåar af dobbelt 
Mur eller Helstensmur (Z Stene ved Siden af hverandre og 2 tværs 
over); men hoiere op.er saavel den ydre som^ den indre Hur kun 
Haivstens o: saa tyksom Stenens Bredde. Afstanden mellem be^ge 
Ovnes For- og Bagsider bliver 3" å 4", — dog opfdres Muren p^a 
Fremsiden som fuld Mur fra Grunden og op tif over Tuden a, der 
gjores af fed Ved. Den anvendte Stens Dimensioner ere 9, 4^ og 2^ 
Tomme. Den indre Ovn bor neppe være 4ytj£ere end ée Al—4^^y 
for at Ilden udenom lettere skal kunne paavirke dens Indhold. Af- 
standen mellem de to Ovne i Hoiden er kun ringe, f. Ex. 2 å 3" 
i Niveauet ovenfor de paa Siderne anbragte RoghuUer, men nedenfor 
samme, $e Tegningen, storre. Lidt storre eller mindre Afstand gjor 
Intet til Sagen, naar kun Luen overalt kan slaa om den indre Ovn.' 
Begge Ovne forbindes forovrigt ved enkelte Stene, som mures fra 
Yderovnen og ind i Inderovnens Mur for at stotte denne. 

De to paa Bagsiden angivné Dore ere Indlægsstederne; den midtre 
Dor paa Forsiden er Indreovnens Dor, gjennem hvilken Fyrboderen 
gaar ind for at opstable Tyrie«, og Aabningen uden om denne ^ er 
el Hvelv i Yderovnen, der er tæt tilmuret indtil Inderovnens Dor. ~ De 
to firkantede Huller paa Siderne ere Trækhuller, anbragte for at lette 
Fyringen, hvortil ogsaa tjener det nedre paa Langsidens Midte anbragte 
TrækhuL Lignende ere anbragte hoiere oppe paa Langsiderne og 
ei pm Bagsiden, hvilke efter Behov -lukkes med en los Mursten. — 
Til begge Ovne gaar omtrent en 4000 Sten,, og en Murmester med 
Haandlanger hor kwme more den paa en Uge. Ovnene mures med 



Ler Of af scdraidigf, ikke ildfast Mvrsteii. Naar de holdes ordentlig' 
imder Tag, bdr de med ringe Udbedring kunne alaa mindst el Snes 
Aar. Paa Ringeriget regnede man for de aidste Aara Sligea i Arbeids- 
IdB og-Materialpriser en fnldstændig Tjøreovn med tegltækkel Hos 
at komme paa en 50 Spd. «^ 

Tyrien yirkes hovedsagelig af Fnrutræets Rddder og tildels af 
Toppen af ndtorrede Furuer, men den bedste Tyri faaes af Kvadtop 
eHer Toppen af endnu friske Træer, som tørres OTenfra og kaldes 
Skattyre. Denne sidste kan selvfølgelig kun erholdes ved at Huggeren 
klyver op i Træel, og, naar det Torre borthugges med Forstand, er 
det neppe tit Skade for Træet. Tyrien brydes gjeme om Hosten, in-* 
den endnu Frosten, hindrer Oprodningen og sammendrages med Kjæl- 
ker paa f&rste Sne til sorre Houge ved Veie o. d. s., hvorflra den om 
Vinteren kan nedlijdres. Til en Ovn som den anforte regnes 1 saa-* 
kaldt Kost, d; e. en Kvadratfavn — 1^ Alen dyb. — Man kan regne 
Ara 6 til 10 Dagsvirker for at opbryde og sammendrage Tyri til en 
Ovn, att efler Tyriens Mængde og Dagenes Længde. Dette ndgjdr 
omtrent 3 Vin&rl»s, og hertil bruges derbos 3 Læ&KnM>eved af om- 
trent 5 Alens Længde, dar ved Benyttelsen nede ved Ovnen skaarv^s 
paa Midten og firkloves. Den nedbragte Tyri renses fra alt Raaddent 
og Magert samt opkldves som almindelig smaa Kakkelovnsved, hvor- 
efter den opsættes i Maal, stottet mod Væggen, for at man tilbdrlig kan 
skjdde de korte Stykker og sætte Favnen ret fast. Nu indsasttes Ty- 
rien i den indre Ovn paa den Maade, . at en Maud langer ind og en 
anden opstabler Tyrien ; den opstables i saa faste Lag som muligt, der 
pindes med Smaatyri og erholder Held fremad, hvilket ogsaa lettes 
ved at selve Bjerget, som Tegningen antyder, luder nedad mod For- 
siden og Randen. Derefter gjenmures Aabningen eller den lukkes 
med en henimod V tyk Malmdor, der tilklines fuldkommen tæt med 
Mnrler og sikres ved en Stdtte, der sættes i Spænd fra Doren hen mod 
Forbygningens Væg, for at forhindre, at den under Brapndingen spræn- 
ges op. Man begynder nu at fyre bagenfra og med smaahuggen Ved, 
men efterhaanden gjores Veden grovere, og naar man saaledes har 
fyret uafbrndt omtrent i et Dogn, anvendes Kubbeme hele og ned- 
trykkes fra Bagsiden til hen mod Forsiden for at bringe Luen til at 
slaa stærkere og mere jevnt over hele Inderovnen. Med denne Bræn- 
dingsmaade fortsættes gjerne ^ et halvt Ddgn, da Ovnen ialmindelighed 
vil være udbrændt. Hvilket lettelig bemærkes ved at Tjære og Damp 
•phorar. at bryde frem af Trætuden. Bedst er at brænde i stille Veir, 



4 

for at mm kan «drivet Ovnen jevnt — Naar man begynder al brænde, 
graar der forst VaiMl og lys Tjære, som kaldes Kvade, og af denne 
tager man «mtrent 4 Tdnde, hvilket bringes i en tonde eller andel 
Tråvar, som paa Siden er forsynet med Élnller, der ere tilproppede. 
Han bringer na en varm Malmbolt ned i Kvaden, hvorved Vandel 
skiller sig fra Tjieren, som fuldstændig flyder op og aftappes gjennem 
de forskjellige Huller i Tendens Side. Hvad sidenefter rinder af Ov^ 
nen i Karret er ialmindelighed god og fuldstændig Tjære, der optom- 
mes medens den endnu er lunken og letflydende. Vil man brænde 
Skibsbeg, bringes Tjæren umiddelbar hen i en i Nærheden indmuret 
Malmgryde, under hvilken fyres, idel man stadigen' rører om i Beget, 
indkil det har faaet sin passende Seighed. — Af god Tyri bdr man 
kunne paaregne 2 Tander af hver Brænding, ja de, der forståa Kunsten 
.ret og have ualmindelig god Skattyri, kunne faa 2^ Tdndé eller 
endog lidt mere; meti Tyrien kan ogsaa være saa mager, og der kan 
indtræffe saa vindigt Veir, at man kun faar I4 Tdnde. Af Kul kan 
man neppe paaregne mere end 9 å la Tonder pr. Ovn, ialfald ikke, 
dersom de skulle leveres andetsteds end ved selve Ovnen. 

Til Opklovning og Favnesæthing regnes 2 Dagsvirker, — til Ind- 
sætning en halv Dagsvirke for to Mand. > 



Meddeleren af Ovenstaaende har i et senere velvilligt Brev til 
Redaktionen tilfoiet, at man paa Ringerigel har havt bestemt Erfaring 
om disse Ovnes Fortrinlighed, og at man paa Grund deraf vil opfore 
flere af dem ogsaa i andre Skove. Ovnene ere forresten ikke alle 
lige store og netop af de her o^givne Dimensioner, de knnne maaske 
endog med Fordel gjores noget større end den aftegnede. 



Om Underfalds Vandhjul*). 

Ved Konstruktionen af Vandhjul af ethvert Slags. kommer def for- 
nemlig an paa at indrette Hjulet og Renden «aaledes, at den Effekt, 



*) Ovenstaaende Opsals er nærmest foranlediget ved en til Redaklionen indlfiben 
Anmodning fra Trysil om at behandle Spdrgsmaalet om, hvorledes et Un- 
derfalds Vandhjul skal gj6res, saa at en Hden Mæogde Vand skal 



5 

Våndet, «om den egentlige Motor formedelst sin Tyngde, skål frem^ 
Muge, bliver formindsket saa iidet som maligt, idet ^en overfisres 
pea Hjdet. 

Betegner P Vægten af det i 1 Sekund udstrømmende Vand, og 
falder dette gjennemHøidenit, eller besidder det oveilio vedet en HasUghed 

F, som svarer til denne Høide, saaat J7«- y~ saa er dets dynamiske 

Kraft eller Virkning ^ FH Fod x <s, naar man antager Fod og % som 
Enheder. 

Ved Beregningen af den dynamiske Kraft, som det paa Hjulet vir- 
kende Vand frembringer, forstaar man ved B Fdrskjellen mellem Vand- 
standen i den øvre og nedre' Bende, og kalder denne' Høide „Vandets 
Faldhøide.« 

Denne Faldhøide kan aldrig fufdstændig indtræde i Regningen 
som virksom Høide, da Våndet forhindres for en Del fra at opnaa den 
falde Hastighed, som det paa Grund af Forskjellen mellem Vandniveau- 
erne skulde have, formedelst den Friktion det i dets Fremstrømning 
lider mod Rendens. Bund og Sider, og herved opstaar altsaa . et Tab 
af levende Kraft. 

Har Hjulet endvidere paa det Sted, det træffes af Vandstraalen, en 
Hastighed o^-saa opstaar der, ved det Stød som frembringes paaprund 
af Våndets pludseligeHastighedsforandring, ligeledes et Tab af levende 
Krafl, der, saaledes som det foregaaende, er proportionalt med Kva- 
dratet af den tabte Hastighed. Endelig opstaar ogsaa derved et Tab 
af levende Kraft, at naar Våndet træder ud af Hjulet, efter at have 
gjort Virkning enten ved Stød eller ved sin Tyngde, saa har det endnn 
en vis Hastighed i Hjulets Retning. Alle disse Tab af Kraft maa der- 
for subtraheres fra den hele dynamiske Kraft TH, naar man vil finde 
den egentlige Nytte-Effekt af Hjulet. Ligeledes maa Virkningen af 
Hjultappernes Friktion subtraheres derfra. 

Skulde derfor Nytte-Effekten antages at være den størst mulige 
eller være et absolut Maximum, saa maatte begge de ^subtraktive Dele, 
— nemlig den levende Kraft, som ved Våndets Ledning og Stød -mod 
Hjulet gaar tabt, og den levende Kraft, som Våndet éhdnu besidder^ 



kanne udvikle den stdrst mulige Kraft. Da dette i og for sig in- 
teressante Emne ogsaa ganske gaar ind ander Tidsskriftets Bestemmelse, med» 
deles her et Uddrag af Forelæsninger ved Hdiskolen, i hvilke de bedste Kilder 
denne Materie vedkommende ere benyttede. 



éBmmi vMe traadt ni af HjideV — Uhre « NqI eder iorsTinde. Men 
éeUe fonidfi8Bitter, at Yandat intet Stad skulde frembringe, idet det træ* 
der ind i Hjulet, og at dat ingen Hastighed skidde have, natff dei 

(Fig. 1). 





forlader det. Da di^se Betingelser aldrig fuldstændig kan realiseres, 
lual æaii kua bestre^be sig for ved Konstruktionen af Yandhjul at natf 
et relativt Maximum. Efter denne Indledning gaa vi over til det 
egentlige Emne. 

Det simpleste Slags Underfaldshjul bestaar O^ig. 1) væsenUig af 
en horizontal Axel a, med hvilken, ved Hjælp af Bjularmene bb, to para- 
lelle Hjulringe dd ere forbundne. Mellem disse ere Skovlerne ee indsatte. 



Vandel ledes til Hjulet gjennnm en Rénde fi, hvte verUkide Sider 
kun ere saa lavgt Qernede fea hveraudre, at de give Skovterae del 
nødvendige SpiUenim for Bevægelsen. Ved at Logen D aabnea n«r# 
eller mindre, kan Våndet ledes tiMljulet i større eller miiufre Mengde. 

Da horizontale Render altid meddele et uford^lagtigt TillMigeslødi 
saa lad^r man undertiden Rendens Bnnd faa en Beining 'umiddeltMurl 
paa den bagre Side af Lugen og parallelt med Hjulets Peripkøri 
Lodret under detar'Centrnm sænkes Rendenjs Bund 5~7To|nmer, naar 
saadant lader sig gjøre, foråt Våndet, eflerat have udøvet sin Virkning 
i Hjulet, skal strax forlade dette, aden at foraarsage noget Titbagestød. 
I denne Hensigt udvider man ogsaa undertiden Renden paa dette Sted. 

Dybden af def Vandltfg, som bedækker Rendens Bund, bør i Re- 
gelen Vs^re 6—9 Tommer, og Afstanden fra Rendens Sider til Hjul- 
skovlerne ^ å 1 Tomme, foråt saa lidet Vand som muligt skal gaa.tabt 

(Fig. 2.) 



Da Våndet lider en Køntraktion, idet det træder ind i ReadeH) 
derpaa ndbreder sig og følger dens Sider, mod hvilke og Bunden døl lider 
DOg^n Modstand, saa taber det i Hastighed, og kommer, selv om Rea^r 
den ikke er synderlig lang, undertiden blot med } af den Hastighed «od 
Hjulskovlerne, som det paa Grund afPreshøiden foran Lugen skulde have» 

For at formindske dette Tab af Hastighed, anbringer man Lugen 
saa nær Hjølet somymuli^t, da Modstandea mod Rendens Viagge Of 



8 



Bund denred bliver rmgrere; desuden søger man, ved en hensiglsmæs- 
sig Anordninga af Lagen, at formindske Kontraktionen. Begge Dele op- 
naaes bedsl, ved at Lugen* istedetfor, som i ovenstaaende Figur, al 
stilles vertikal gives et, mod Hjalets Middelt)unkt ludende Leie, saa- 
ledes som i foranstaaaende Figur 2 er vist Ifølge el af Poncelet an- 
stillet Porsøg er en Ludning af 63 ^ mod Horizonten den fordelagtigsfe. 
Endvidere bør Lugen ab for Kontraktionens ' Skyld, istedeifor at an- 
bringes som i Fig. 3 umMdelbart ved Udiøbet af VaiTdbeholderen, for- 



Fig. 3. 



Fig. 4. 




-4 



T 



lægges paa Afstanden CD CFig. 4)-^ å 1 ab fra Udiøbet af Behol- 
deren. Indløbet AB kan da gjøres » % ab, og Siderne Aa og Bb 
afrundes i Forpa af Cirkelbuer, dér tangere ac og bd, 

Skovlernes Længde i Retning af Hjnlaxelen beror paa Rendens 
Bredde; deres Høide i- Retning af Hjulets Radie maa være saa-stor, 
at Våndet ved Stødet mod den første Skovle ikke kastes over denne, 
hvorfor man i Almindelighed tager Høiden omtrent 3 Gange saa stor, 
som Dybden af Vandlaget paa Rendens Bund, men dog i intet Tilfælde 
mere end 2 Fod. 

Skovlernes Afstandfra hverandre udgj)9r i Regelen omtrent 1,5 Fod; 
undertiden gjøres den omtrent lige stor med Skovlernes Høide. Der- 
ved kommer Antallet altsaa til at bero paa Hjulets Diameter. - ' 

Da Hjulringene for det meste beståa af 4 ligestore Segmenter, 
saa bør man tillige for den lettere praktiske Udførelse bestemme Skov- 
lernes Antal til et i 4 jevnt deleligt Tal. 

Kaae Rendens Bund er krummet saalede^ som i Fig. 2, bliver 
Hovedi^agen altid,'-hvad Skovlernes indbyrdes Afstand angaar, — at en 
'Skiovle har rlåaet Krumningen, førend den nærmest foregaaende har 
forladt den. 

Skovlernes. Stilling bør være radiel d. v. s. rettet mod Hjulets 
Middelpmikt Kun i Tilfælde af, at Hjulet ikl^e befHes fra Våndet, såa-^ 



9 

snarl. delte li&r gjort sin Virkning, altsaa at molet gwor i^Bagvand^ — 
bWlket dog altid bør søges undgaaet, — er det fm*delagtigt, at Skov- 
lerne sættes noget skjevt, og dette da kon saa meget, at de, iiaar de 
ere til Halvparten hævede ud af Våndet, have en vertikal Stilling; de 
opkaste da mindre Bagvand, og Hjulet taber derved mindre af d^ts 
Nytte-Effekt, end naar Skoylerne ere stillede radielt. Hjulets Dianseter 
bør først bestemmes, etterat Skovlernes Hastighed ved Våndets Paa** 
virkning er beregnet og Antallet af Omdreininger i. en vis Tid er bestemt, 
for at Hjulet med det mindst mulige Mellemmaskineri skal kunne over- 
føre Bevægelsen. - 

Betegner v Hjulets Hastighed pr* Sek. i Midten af Skovlerne med 
Hensyn til deres Bredde eller i den saakaldte dynamiske Peripheri 
og betegner N Antallet af Hjulets Omdreininger i Minutet og ly dets 
dynamiske Diameter, saa er ' • 

60» ^ 7t DN^ og altaaa 

I Prajjs gjør man Uoderfaldsfajul ikke gjeme af mindre end .8 og af 
mere end 24 f ods Diameter. 

Kalder man p Vægten af det Vand, som i hvert Sekund med Has- 
tigheden N strømmer ud af Rendene saa udøver dei et Stød iS mod en, 
ned Hastigheden f> undvlgende Flade, som kan udtrykkes med 

« - f (F-r) 

og Effekten E af dette Stød er da ' 

E - ^XV—e^t), hvor 

g = Hastigheden af et (rit faldende Legeme efter FOrløbet af 1 Se- 
kund, altsaa 31,25 Fod. 

I oyenstaaende Formler er v den eneste variable Størrelse. Er 
c =- 0, saa er ogsaa Effekten «= o; thi en Maskine, som ikke bevæger 
sig, kan heller ikke udvikle nogen Kraft. Effekten vilde ogsaa blive 
= o, ifald t? var = F; thi dersom Hjulet bevægede sig med samme 
Hastighed som Vandstraalen , saa kan denne ikke meddele det nogen 
Kraft. Grændserne for Hastigheden i> er altsaa t? - og t? « F, og 
hnellem disse Grændser er der en Hastighed for Hjulet, ved hvilken 
Effekten er størst. Ved at differentiere den variable Del C^""*') ^ ^f 



10 

ovenstaaende FonM of .sætte Dj&ret^lei « 0, eriMfdes em Værdie 
for øy som er et Maximmn 

CF— f?) v - Ff?-f)2 

Vdv—% t>do « o 

Vdv^i våo 

hvoraf det altsaa fremgaar, at Effekten af Hjulet er den størst mulige, 
naar dette bevæger sig med halv saa stor Hastighed sctm den paa- 
strøromende Vandstraale. 

Indsættes nu denne Værdi^for v i Formelen for Stedet, faaes 

Sf = ^ (F-t?) =-|-^ og da den dynamiske Effekl 

er Produktet af Stødet mod Skovlen og Hastigheden af dennes Bevæ- 

gelse = 4 F, saa faaes E - (^} å *" "^ iP- p eller = \ ph, da Fald- 

høiden h, som modsvarer U4strømningshast]gbeden V ^ — Det vil 

altsaa heraf sees^ theoretisk betragtet, at den størst Qpnaaelige Effekt 
ved dette Slags H|ol, der bevæges udeiukkende ved Våndets Stød, er 
kun halv saa stor, som den, der vilde opnaaes, ifirid Våndet ved mn 
Vægt kuiide virke igjennem Høiden h; thi Effekten vilde da vedre »pA. 
Men denne saalodes fyndne Effekt maa endda underkastes yderligere 
Reduktioner, og kan i Praxis kun tilnærmelsesvis naaes. Formelen maa, 
altsaa multipliceres med en Reduktionskoefficient ft < 1, hvis Størrelse 
kun ved Forsøg kan bestemmes, for at den kan give et Udtryk for den 
sande Nytte-Effekt, som ved et Vandhjiil af det her beskrevne ^lagi$ 
naaes, Altsaa 

E ^ k^ cr~-t?) . . : . i 

9 

Ved en Ræåke af Forsøg, - forelagne af Smeaton, som grundigst 
bår undersøgt denne Sag,, viste det sig, at k i Gjennemsnit kan an- 
sættes til mere end 0,64. Aarsagen hertil maa væsentlig søges i den 
Omstændighed, at en større eller mindre Del Vand gaar tabt uden at 
udøve nogen' Virkning paa Hjulet ved at det undslipper ^ennem SpiU 
lerummet nieli^m Hjulet og Rendens Bund- og Sider. Smeaton fandt 
desuden, at den i Praxis fordelagtigste Hastigbed f) for Hjulet kan ånd- 
srettes til 0,45 F og ikke 0,5 F. 

Da endvidere Hastigheden F, med hvilken Våndet ^ræffer Hjui- 
skovlerne, kan antages » 0,95 af den, som theoretisk modsvarer Høi- 



11 

åøn h' fra Ojirerviindspeilet tit Midten af AabniAgen metlem Lagen of 
Randens Bund,^ e., da V = 0,95 y^T^^- 7,5 v^"S\ saa er Hju- 
lets virkelige Effekt 

E = 0,64-^^ (7,5 vT-t?5 elter 

E - 0,02 pv (7,5 VT'-t?) 2, 

hvilket for den sterste Nylte-Effékt, da f?^«0,45 F- 0,45 x 7,5 VV - 
S,37 VS; kan reducelres til 

£ - 0,278 ph' 3. 

Er m den i et Sekund adstretnniénde Vandniængde udtrykt iKuUkfod» 
altsaa p « 62 m Pund, saa er ogsaa 

' £ = 17,24. mh' 4. 

Vil fnan endelig istedetfOr A' indsætte i Regningen hele Faldhøjden ff, 
saa kan man i Almindelighed, naar Renden er krummet, og denne og 
Hjulet ere nøiagtigt konstruerede, antage b' « if— 0,6 og altsaa „ 

E - 17,24 m Cff— 0,6) .... 5. ' 
Er Renden ikke krummet, maa A' gives en miadre Vierdi. 

Af Formelen ,3 sees, fil selv med dei tnedst anlagte Underfalds- 
fajal af det nu beskrevne Slags kan man ikke erholde fuldt 28 Pro- 
cent Nytte-Effekt af Faldet A'. Da fiu dette er mindre end hele Fald- 
høiden Hy saa er ogsaa E < 0,28 p H, og kan kun ansees « ^ å ^ 
p H. Den største Nytte-Effekt kan altsaa kun ansættes til 20 å 25 
ProcenI af hele Paldhøidens Naturkraft; — ja der er endog Tilfælde, 
naar nemlig MellemrAmmet mellem Skovlerne og Éenden er for slort 
pgiløber op til henimod 4 Tommer, — da Nytle-Effekten synker ned 
lige til 10 Procent. Desuagtet anvendes dette Slags Hjul meget hyp- < 
pigt tn smaa Fald, og de besidde den Fordel, at deres Hastighed kan 
afvige temmelig betydeligt fra den, som mods varer Maximnm af Nytte- 
Effek^ nåm at denne Effekt betydeligt formindskes. 

, Beregningen af et Hjul ogRende af det nu beskrevne Slags sker, 
oyereosstemmende med det anførte paa følgende Maade: ^ ^ 

Exempel: Tit et Vanrffald af 4 Fods Høide cmskés konstruefet et Un- 
derfaldslyul med radielle Skovler, der skal udvikle 6 Hestes Kraft og 
gjøre 8 Omdreininger i >Minutet Spørgsma«|et bliver altsaa: Hvor 
meget Vand maa der afledes, og hvorledes maa Hjulet i det Hele anordnes? 

1 Hests Kraft- ^5 % løftet 1 Fod høit pr. Sekund, altsaa 6Jk^>.' 
stes Kraft, eller her E >» 2910 % Fod. Regner man fra den oven- 
nævnte Faldhøide H (4 Fod) 1 Fod for den bdve Lugeaaboing samt 



12 - 

for Lacjrringén og Ssenknjngen under Hjaiet af Afiøbsrendens Bund, 
for at Hjulet, skal befries fra Bagvand, saa bliver altsaa 

h^ 3 Fod. 
Den for denne Faldhøide modsvdrende Udstrømnings-Hastighed for 
Vandstraalen 

V = ^Tgh'^ 13,7 Fod. Denne Hastighed bliver dog isærdeieshed 
i en lang Reride noget, skjønt ubetydeligt formindsket, inden Våndet 
træffer Hjulet. Hjulskovlerne bør gives en Hastighed 

c = 0,45 F = 045 x 13,7 « 6,16 Fod. . ' 
Hjukl skal i Miiiutet gjøre N ^^^ S Omdreininger. Det dynamiske Dia- 
meter, regnet fra Midle tM Midte af Skovlerne, er 

^'= -VF- = 19'^ W - 19,1 ^f - 14,7 Fod, 
ved hvilket Diameter Hjulet bør have omtrent 30 Skovler, eller- da 
dette Antal rettest af anførte Aarsager bør sættes til et med 4 jevnt 
deleligt Tal, saa kan Hjulet gives 28 Skovler. Besleramer man den 
nødvendige Vandmængde eller Antallet m Kubikfod Vand pr. Sekund 
efler Formelen 4, saa faar man 

E = 17,36 mh 
2910 - 17,36 ><3 m = 52 w 

m = -~ « 56 Kubikfod Vand pr. Sek. 

Da Vandel antages at bevæge ' sig i Renden med en Hastighed 
V - 0,95 V ^^T- 7,5 vr - 12,97 Fod, saa bliver Arealet af Van- 

dets Tv^rsnit ved Udløbet =^ « 4,31 Q Fod, og da man kan 

antage, at Udløbet bør have en Høide eller Dybde af omtrent 0,6 Fod, 
saa bliver Bredden af det retvinklede Tversnit eller Rendens indven- 

dige Bredde = ^ = 7,2 Fod. Tåges -0,6 Tommer for Spillerum 

mellem Rendens Sider og Skovlerne, saa &ar man for Hjulels Bredde 
eller Skovlernes Længde 7 Fod 1,2 Tom. 

Av der, ved Hjælp af det nu beskrevne Slags Vandhjul, kun^ kan 
nyttiggjøres en mindre Del af Våndets Naturkraft, har sin væsenlligste 
Grund deri, at Vandel itdelukkende virker ved det mod Hjulskovlerne 
frembragte Stød. Det har derfor været en*^Sag af stor Vigtighed al 
udfinde en Maade, hvorved Våndet kunde bringes til al virke ved siii 
.Vægl eller ved el stadigt Tryk mod Skovlerne i Underfaldshjul, — og 
i det Éherfølgende vil det vises, hvorledes dette paa forskjellige Maa- 
der har ladel sig realisere. ^ (Fortsættes.) 



. <8 

Loce for åen polytekni$ke Fmytiing. 
(med de Forandringer, der have fundet Sted siden Foreningens Stiftelse). 

Foreifingens Focmaal er Udbredelsen «f naiarvidenskabelige Of tekniske 
RiiodalLaber« > 

§ 1. Foreningen virker for sit Formaal fornemlig ved 

a) Anskaffelser af Tidsskrifter og BAger. 

b) UgenUige Mdder, ved hvilke der holdes Foredrag, Opløsninger eller 
Diskussioner. 

c) Udgivebe af et populært Tidsskrift « der redigeres ved en dertil af 
Generalforsamlingen antagen Redaktion. 

§ 2. Medlemmer optages ved. Balottenng, der foregaar i NddernOv Ethvert 
Medlem érlægger forskudsvis ^ei Bidrag af \ Spd. for Fjerdingaaret og 
erholder et Exemplar af Foreningens Tidsskrift uden særskilt Betaling. 
Udtrætdelse kan ske efter skriftlig Udmeldelse et Fjerdingaar forud. Rei- 
sende kunne med Bestyrelsens Samtykka deltage i M6derne, naar de ind- 
fdres af et Medlem. 

§ B. For at Nogen kan blive Medlem af Foreningen, maa han have } af de 
Mddendcs 'Stemmer: de MOdendes Antal maa mindst være 12. 

§ 4. Bestyrelsen bestaar af 5 Medlemmer. Den ordner Alt angaaende Moderne, 
BOgers Anskaffelse og Udlaan o. s. v., antager med eo aartig XiodtgjOretse, 
8om bestemmes af Geperal forsamlingen, en Kasserer samt en Bibliotekar, 
og overtager overhovedet alle Foreningens adaMnistrative Anliggender. 

S 5. Generalforsamlingen, der har den hOieste Magt i alle Foreningens Anlig- 
gender, sammenkaldes af Bestyrelsen ved hvert Halvaars Slutning og ellers, 
naar Bestyrelsen finder de'l fornOdent, eller en Fjerdedel af Medlemmerne 
forlanger det. Bekjendtgjdrelser desangaaende ske idetmindste 3 Gange i 
Ldbet af den forudgaaede Uge, 
Generalforsamlingen ^ ' 

a) bestemmer, hvilke Tidsskrifter der skulle holdes, 

b) vælger Bestyrelse, 

c) vælger to Revisorer til at gjennemgaa det afsluttede Regnskab, som 
derpaa decideres efter Indstilling af !^ dertil valgte Decisorer i den 
næste halvaarlige Generalforsamling, og 

d) afgj6r fordvrigt alle til den indkomne Forslag. 

' S 6. En Generalforsamling kan exkludere Medlemmer af Foreningen, hvortil for- 
dres ^ff Pluralitet ^f de M6dende, hvis Antal mindst maa være | af Med- 
" lemmernes Antal. 

S 7. Dersom Foreningen opldses, tilfalder debs Bibliothek Universitetsbibliothe- 
ket i Christiania. 



Forhandlinger i den polytekniske Forening. 
Paa Generalforsamlingen, som afholdtes 21deDecbK 1857, meddelte Hr. Schfl- 
beler paa Bestyrelsens Tegne en Oversigt over Foreningens Status. Der besluttedes. 



t4 

•t en Generalforsainlmg fkMe saaineQkaldef i BegyndelseB «f Febraar. 1858 for 

at ordne det FornOdne med Hensyn til Regnskaberne^ der antoges ttl den Tid -ak 

kunne indstilles til Deeision. 

Følgende f bedrag og Difkuøsianer ere afboldte siden 15de Decbr. 1856. 

12te Januar 1857. Bergmester S exe om no^le ideer til Bevaring af Vandrdr med Froat;. 

19de — ' — Lieiitenant L« Broch ora Kiveller^Speilet. 

26de *- -^ Agronom Christenaen holdt et Foredrag, ' hvori han paaviste 
9&dvendigheden af et intensivt mere end extensivt Agerbrug her 
i Landet, og fremsatte til Diskussion Spdrgsmaal om hvad der 
skulde gjdres for at udbrede Kjendskab til Havedyrkningen. 
Den almindelige Mening var for, at man borde udsende Folk. i 
Lighed med ^de reisende Agronomer.^ 
2den Febr. — Civilingenieur 0. Pihl om Hævnioger og Sænkninger af Jordbunden. 
9de r^ — Cand, min. H. Christie oplæste Afhandlingen af Prof. Nilsson 
over Skandinaviens Stigning og Synkning (Tnled. til Dåggdj.). 

16de -^ — Kaptain Klingenberg meddelte Uddrag af sin Generalrapporf* 
for Vand- og Brolægningsvæsenet Aaret 1856 /vedkommende. 

23de — — Cand. min. Kjerulf udviklede korteligt de Anskuelser, der i æl- 
dre og nyere Tider vare fremsatte om de forskjellige Slags Pa- 
rallelstrokturer i Bjergarterne, fornemlig i Anledning af en nylig 
udtalt Sætning, den taorske Geologi .vedkommende, af Mr. David 
Forbes. I Anledning af dette Foredrag udspandt der sig en Dia- 
knssion fornemlig mellene Kjerulf og nogle Bergmfend, sQni vare 
tilsteders»» Gjester (ifOlge Lovens § 2). » 

9de Marta — Korpslæge Sch A hele r foredrog om Naturlivet panFalklands-deme. 

164e — — Lieutenant Griiner fremviste et A|^arat a f Henry Robert i Paris, . 
hvilket tjener til at forklare LuBisolarprecessionea,. Lektor 0. 
J. Broch forklarede Tbeorien for samme, i hvilkea Anledning 
. der opstQd nogen Diskussion. ^ 

23de — — Lieutenant Vedeler holdt et Foredrag om Sluser. 

30te — — Lieutenant Koch foredrog om Direktor S6renssens Udkast til et 
Brygge-Anlæg for Christiania. 

Ilde April — Civilingenidr Heiberg om Bomuld og Bomuldspinderi. 

27de — — Korpsltege Schubelerom Golfstrdmmen. 

10de Mai — ' Deir Samme om Christiania Omegns Beplantning med Træer. 

23de Nov. — Agronom Christensen meddelte Opiysninger om Fædrift og 
Agerbrug i Bergens Stift — væsentligt efter sin til Departementet» 
indgivne Reise-Beretning. 

30te — — CivilingeniOr Vis ti es en holdt et Foredrag om den i Sommeren 1857 
nedstyrtede Jernbanebryg*ge i Christiania. Grunden til Nedstyrt- 
ningen var Træværkets Gjennemboring ved Teredo navalis. Kreo- 
sotering var anvendt, men havde ikke kunnet^beskytte mod Or- 
men, maaske af den Grund at Træet var for raat, da det kom til 
Krcosotering. Han^ omtalte de almindelige Kreosoterings-Methoder 
etc. og fremviste den anvl^ndte Kreosot samt det i en forbausende 
Grad gjennembotedft, derved aldeles svekkede Træ. 
7de Decb. — ' Korpslæge Schubeler foredrog om Lysets Indflydelse paa Plan- 
tevegetationen. Efter at dette Foredrag var endt, meddelte Pro- 



httor Chr. Boeek no^e ReralNrter, Inndrti] lim var komman ved 
em Række Experimenter, han i dea sMMfe Tid harde fotMaget, 
og hvorved det var bleven ^dt|^ort, at CirkulmfioBen a f V»d- 
skerne i Planteroe fremkaldes eller tori^tB i megei h6i Grad^ 
aaasoart Planten træffes af en Lysstraale. Denne Omstøndighed 
syntes paa en tilfredsstillende Maade at forklare Aarsagen til, 
hvad SdiQbeler havde ^aavist, 'at Kornarter, Fl*of ler o. s. v. i 
en kortere Tid oKHines i Norge, hvor Niddelteniperatiireii deg er 
langt lavere end de samme Frugter behOve i sydlige Lande, samt 
opnaa i Begelen en forholdsvis betydeligere Stdrrelse. Paa Grund 
af de lange Sommerdage blive Planterne nemlig i Norge under 
Udviklingen udsatte for mere Lys i den samme Tid — sammen-^ 
lignet med de sydligere Lande. 

14de — — Givilingenieur C. Pihl foredrog om Fremga^gsmaaden .ved Byg- 
ning af Tuneller i Almindelighed. Specielt omtaltes Vanskelig- 
hedérne, man havde havt at overvinde ved flere Jernbanetuliel- 
ler — saaledes Ldkentunellen og Aarsagen til dens Forryknin- 
ger — samt ved Themsetauellen. 

2]deDecb. 1857. Korpslége Schubeler om Forsdg, man havde ,gjop(^ og Frem- 
gangsmaaden HMd ^felskning af Tr»er med ædelFnigt af FrO 
eller Kjerne uden Podning. 



Efter Valg i Generalforsamlingen er 
Bestyrelsen: Cand. min. H. Christie, Cand. min. Kjerulf, Civilingenieur 0. Pihl, 
Korpslæge Fr. Ch. Schflbeler, Tngenicurlieutenant L. Segelcke. 
Revisorer: Prokurator Eger, Arkitekt Holtermann. 
Decisorer: IngeniOrlieutenant Herzberg, TnspektOr Johannesen. 

Foreningen tæller 105 MedlemVner. 



IVotitser. 



RoberVs nye Forfaring ved Tilspundsning af Fad. 
Man omgiver Spundshullet indentil med en tynd Skive Kautsohuk eller tynd 
Kork og tager en Prop, hvori er indskaaret Skruegange; denne Prop dreier man 
da ind. i det tilrettede Tapiml. Skmeaa Gæage trykker Kaolsehuk- eller Korke-Rin- 
^en fast sammen, og Fadet bliver fast tillukket, 

(Polyt NotizWa^t.) 

Amendelse af mr phosphorsur Kalk til at gjore Arbeider af 

Kalk haarde og.twtte, 
Coignet anbefaler til Béton-Arbeider, som Mure, Ornamenter o. s. v. af na- 
tarlig Kalksten, fCalkb/okker etc. Vadskniog med en Opl^ning af sur phosphorsur 



i6 

Kalk lor at gj6re éem haardere og tætte paa Oirerfladen. Erfaringen har lært, at 
Arbeiderne paa denne Maade blire i^arigere, at de modstaa saarel Froat som me- 
~ kaniske Indiydelaer bedre, at der ikke kommer tedende Mnrsalf tilsyne paa dem, 
og at de blive til samme Tid ugjennemtræn(|[elige for Vand. 

/ (Polyt. Centralblatt)* 

Anvendehe af den Bessemerske Methode i Sverrige. 

Efter det svenske „Aftonblad^ ere ved Edsken'8 Masovn ForsOg anstillede med 
den Bessemerske Hethode, Jivilke skulde have givet et fuldkommen tilfredsstillende 
Resultat. Negle Prdver paa Stdbestaal efter Bessemerv IHethodo ere blevoe fore- 
viste i Videnskabsakademiet og befandtes at være af udmærket Beskåffenfaed. 
% Stockholms forste Mekanici og Instrumentmagerc have afgivet de bedste Vidnes- 
byrd om Staalets Beskaffenhed. Jernkontoret har til Methodens foctsatte Anvendelse 
bestemt et Laan af 50,000 Rdr. samt udseet tvende Personer til at overvære Til- 
virkningen og ineddele Kontoret Rapporter, om hvad derunder kan forefalde. 

Tidsskriftet har i den sidste Aargang (No. 13, 14 og 15 samt No. 3) meddelt 
saavel om den Bessemerske Methode som om andre foresjaaede Forbedringer i 
Jernproduktionen. 

At opvegø VindueskU. 
Naar det KU, som Glarmesterne pleie at anvende for Vinduesskiver, og som 
bestaar af Kridt og Linoliefernis, er blevet ganske haardt, aaa lader det sig kiiD 
borttage ved Hjælp af Meisel eg Hammer. Nu træffer det ofte, at store Glastavler, 
Speilglas o. d. ved Reparation af Trærammen eller af anden Grnnd skal udtages, 
og naar man da skal faa Kittet væk ved Meisel og Hammer, saa slaar man enten 
Glasset istykker eller beskadiger ialfald Kanterne mere eller mindre. Det er der- 
for meget bedre at opvcge Kittet, saaledes at det med Lethed kan borttages. 
Dette sker lettest med Ædskali (kaustisk Kali). Til den Ende tager man en ^od 
Potaske (kulsurt Kali), pulveriserer og blander med ligesaa meget frisk brændt 
Kalk, som man besprænger med Vand og lader s6oderfalde til Pulver. Blandingen 
bliver herpaa endnu udrdrt med noget Vand til en Vælling, og dermed bestryger 
man flere Gange Kittet, indtil det er blevet vegt nok. For at imidlertid ikke Væl- 
lingen skal bUve for hurtig tOr, blander~man den med noget sort Sæbe. 

(Polyt. Centralblatt).* 

». 
Indliolll: En Ringerigsk Tjæreovn. S. 1. Om Uuderfalds Vandhjul. S. 4. 
Love for den polytekniske Forening. S. 13. Forhandlinger i den 
polytekniske Forening. S. 13. Notitser. S. 15. 

Hermed en lithographeret Ptonche. 

Af Polyteknisk Tidsskrift ndkommér to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert NumVr udgjdr et Ark. • Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
, Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betaljngen erlægges forskndsvis for ^ 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hosSkriftetsKommiss. Hr. Hans Mailing. 

Christiania. P. T. Mallings Bogtrykkeii. 



rølyt:TUfskr:X?/. ais. 



Tj»re«Tn fra Riii|eii|:e. 

w af tløn- «mnd» SlmrreJ*r • 







.!^É^- 



Forsiden . 





□ □ o 



L La 




Gjennfmsnit . 



Monff&iden. 



Ma^sidfn 



4- (""'• 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRA RY 



A8T0R, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATiONS. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Foreniog i Christia^ii» 

Redigeret af 

Th. Broch. Th. KJentlf. . Fr. Chr. Schflheler. 
P. Steeiutmp. 



j»s 2.] 30 Januar. [1868. 

Om Underfalds Vandt\jul. 

(Fortsættelse fra No. f.) 

Figur 5 forestiller det af Poncelet opfundne krumskoyledé Under- 
faldshjul Antages det yderste Krumnings-Elemént m af Skovlen pa-^ 
'rallelt med Péripherien og det indefste Krumnings-Element parallelt 
med Radien til disse Punkter af Hjulet; antages delte at befinde sig i 
Hvfle, med den ene Skovle, vertikalt under Axelens Centrum,. da vil 
en Vandstraalo, der bevæger sig horizontalt med Hastigheden V mod 
denne Skovle, ikke udøve noget Stød mod den krumme Flade, men 
med et fortsat Tryk rulle op over Krumningen, indtii den har ganske 
labt sin Hastighed. Den vertikale Høide A, som den saalede^ vil 

naa, er = o = 0,016 V^. Efter at haye naael denne Høide falder 

den igjen nedover. Skovlefladen, som den hele Tiden trykker imod, 
og har i det Punkt, hvorfra den igjen forlader Skovlen, faaet den op- 
rindelige Hastighed V;] men Bevægelse^s Retning er modsal den, 
med hvilken den traadte ind i Hjulet. (JDen ubetydelige Virkning af 
Centrifugalkraften kan her sættes ud af Betragtning). 

Undviger nu Hjulet med Hastigheden v istedetfor at være stille- 
staaende, saa kan man dog tænke sig Hjulet som stillestaaende , men 
Vandmassen maa da tænkes kun at have den relative Hastighed T— o, 
og den vil altsaa nu, idet den glider op over Skovlen, naa Høiden 
0,016 C^— ^)*j hvorefler den igjen viL flyde tilbage nedover den 
krammede Flade; men da denne ogsaa under Våndets Tilbageglsmg* 
har bevæget sig fremad med Hastigheden v, saa fræder Våndet tid af 
Hjolet nied defl relative' Hastighed (F-t?) — r « F— 2i?. Antages nu 
f> -=*- i Fj d. e. lader man Hjulet i dets Periferie faa det paastrøm- 
mende Vands Balve Hastighed, saa bliver den absolnte Hastighed ^ 
Femte Aarg. 2 



18 

del ndlrædéiMé Vhfld ^ t-^1t !t> - 0, og ^dålélleå sftoldd to af de 
y»8entli(^ste Betingelser, for at Våndets hele Naturkraft kande over- 
førei j^i* ^ttlet^ her i^re epfyldte, -- MMi åt Vaiidet intet Sted 
adøver, naar det træder ind L Hjulet, og at det først træder ud af 
samme efter at have afgivet hele den levende KrafL 

(Fig. 5). 







Mea det her Anførte, som vel gjælder for det tjnde Vandlag, der 
er Skovlen nærmest, hoMer ikke Stik, naar dette faar en vis Tykkelse 
øHer Dybde, dels fordi de uendelig tynde over hverandre værende Vind- 
lag ander Bevægelscn hen over Skovlen træfTe de underliggende Lag i en 
større eUer mindre Vinkel paa Grand af Skovlens KrunMiing, hvilket foraar- 
åitfér f^aa 9tød» dels fordi de^ naar de træde ud af mutet, ikke ^aoiUigø 



t# 



firalade flhévtens ydorste KuMnningsdenimt i tn dette møéMl Rriniaf • 
Da herlii kommor, al Vandel uinier Bctvgeteeja i Rehde»- lidbr em 
Forsinkningr, saa indsees det, at nnan heller ikke ved Båtrip af delta 
Hjul kan nyttiggjøre Våndets hele Naturkraft, — at altaaa ESikteii 
ikka bHver «» ph^ men at detta Produkt maa multiplioeraa «aed an Re* 
dukfioBakoeffioient & < 1, for al gi?e el aaadl Udiryk fitir S^vkåå 
Effekt 

For at bestemme denne ReduIdlonskoéfBcient eller for al beatemma 
Fmiioklet mallem den mod Hjulet «døTede Kraft ^ den ved ipnima. 
odbragle NytteN^Effeki, foretog Poncdel en Række af Forsag, ktria n^ 
sentligste Resultater era firemstillede t nedaMlaaetidé Tabel. . Øel bøm 
mærkes, at det Hjul, hvormed ban experimeirterada, harda en Øiaoieler 
af 11^75 Fod, 30 Skarler af 13^ Tommea Dybde f Radiaw Réftntng 
og 8& Toaunera Bredde «elieai HjuUBingen. 





Forboldc mellem 


AiiUUet Tom- 
mer af Lugens 
Aabnlng. 




Zhin tu Vjv^ 
forbrugte KrAjEt 
ogden^Qdbragte 


kraft og dtn ad- 
bragte »ytti- 




lxe4 -p- 


»ytt»4Ur*kt^ 


"**4 


, 3,937 


0,46 


0,51 


0,4» 


8,2«6 


0,6^ 


0,70 


0,56 


8,fl61 


0,60 


0,68 


0,99 


7,«74 


a,53 


0,60 


o,ss 


U,969 


0,69 


0,81 


0,55 


- 


0,61 


0,T4 ; 


0,55 


- 


0,&9 


0,63 


0^2 



dw 



Af ditat Experunenter oAlcdleda Poneelet: 

1. M Maximmi «f liytte^Eff«;klen indtræderired en flaatigbed fa^ l|olat 
iff €,55 ella* H af dcn^ aow det paaitrMiroenda Vand bcildler/ 
men at den kan variere aaeUem 0,5 og 0,6 uden merkalig Faral^* 
Al den Æynamiake Effekt Sot smm Fakt #g alora Lugaaabnkiger 
beiaber sig, «aartljolel gtvea oireaiifl^iile Haaligbed, til ikka min^ 
daa end 0,T5 FA, og med atore Fald og amaa LugeaaiNiinfer ikk# 
IH mindre end 0,65 PA, naar P betegner, Vægt^n af dal i at Se* 
iound paastranimeiida ¥and og k den Faidbaide, tom iPtdfvaraf 
Oaalif baden 9^ hvow^d ¥aadal «nader ind i fltfalet 

2^ 



80 

.& At *dfiiiiie Eflfekt beløber sig til 50 å 60 Procent af den totole eHer 

abfioluté Virkning Pil af Våndet, n&ar H udtrykker hele Faldhøi- 

den, men at denne EfiWkt dog er mindst, naar Lugeaabningen er 

B^eget liden. 

Tager man altsaa Middeltallet af ovenstaaende Værdier, saa kan 
man antage, at for Hastigheder af Hjulet, der ikke ere betydelig! fjer- 
nede fra den fordelagtigste, nemlig 0,55 F, 

er E - 0,70 Ph - 0,55 PH. 
:> : Denne Effekt, sammenlignet med Effekten af Underfaldshjul af den 
ateindélige Konstruktion, sætter Hjulene med l^nmime Skovler saa 
langt, over dem med radiello, at man maa forundres over, at de , 
ikke aldeles håve fortrængt Brugen af disse. 
^^ . Følgende Regler ere at iagttage ved Bygningen af Ponpelets Vandlijul : 

Antallet af Skovler bør tåges næsten dobbelt saa stort, som til 
Hjul med radielle Skovler, saaledes at Hjul med 12, 16, 19, 22 og 25 
Fods Diameter erholde omtrent 48, 56, 64, 72 og 80 Skovler. 

Bredden af Hjulringené, ,som ogsaa bestemmer Bredden eller Hel- 
den af Skovlerne, maa altid tåges større end I af den virkelige Fald- . 
høide. Ved Fald, som ere indtil 4^ Fod høie, tager man I og ved 
mindre Fald Halvparten af denne Høidé for Hjulringén og Skovlerne, 
maalt i Radiens Retning. 

For et uendeligt tyndt Vandlag skulde Skovlemes yderste Krum- 
ningselement danne Vinkelen 0^ med den ydre Ringperiferi , men 
i Praxis lader man Krumningernes Tangenter danne en Vinkel af 24 
å 30 o med hverandre og i Almindelighed bør Vinkelen blive desto 
større, jo dybere Vandlag man bestemmer sig for. 

Den fordelagtigste Krumning for Skovlerne erholdes, naar man 
fra Punktet A (Fig. 5), i hvilket den yderste Ringperiferi ove^skjæres 
af Paastrømningsvandets Overflade EA^ drager den lodrette Linie AD 
og med Punktet e til Middelpunkt, i hvilket denne Lodlinie overskjæ-*^ 
Ottfi^Bguhringens indre Periferi, samt medeie til Radie slaar Bneii ÅS- 
Er Hjulringén meget bred, tåges e noget udenfor og for smale Ringe 
no^et indenfor den indfé Hjulperiferi som i D. 

Langen og Renden bør konstrueres efter de tidligere i No. 1 angivne 
Regler^ for at Kontraktion og andre Hindringer for Våndet kunne formind- 
sk^8 saa meget som muligt. Rendens Bund gives foran Hjulet en ^ 
Heldning af ^V å ^^^, og danner saaledes en nogle Graders Vinkel 
m^d Tangenten til Punktet. 7 paa den yderste Ringperiferi, lodret 
under Hjulets Middelpunkt. Renden faar paa dette. Sted en Krumning, 



koncentrtsk med Hjulringen. Denne Krumnings Lisdngde gjøres omtrent 
2 Tommer større end Afstanden meHem 2 Skovler, Hvorved altsaa i 
det mindste en Skavle stedse befinder sig over den. For StøbqeniS 
Hjol lages Afstanden frct denne Krumning til Hjulperiferien. 0,4 Tom* 
mer; for Træhjul omtrent dobbelt saa stor. Ved Enden af Krumningøii 
er Renden pludselig sænket, for at lette Våndets hurtige Bortrinden, ligesom 
den og i samme Hensigt undertiden paa dette Sted bliver noget udvidet 

(Fig. 4). 

L Bredden af Renden foran Hfiriel, d. e. 

^^ifgi^^^^^ggg^g^ * flft (Pig- 4)» gjøres alraiindellgvis 2 To»a. 
i fT ' ^ mer mindre end Afstanden meUenl begge 

e\ ^ - ---.. Hjolringe, for at ska^ffe Våndet et tettéra 

i jj y Indløb i Hjulet, og man giver da IteiN- 

-^l^^*"''^'''"''"""* dens begge Sidevægge on Porsi^kning 
I med behørigt 5piUerum forHJulets fri 

N Bevægelse. , . 

Effekten og Konstrqktionen af delte Slags Vandhjul bestemme 
paa følgende Maade: ' . . . , . 

Lad det antages, at et Hjul skal konstrueres af samme ICraft og 
lil et Fald af samme Høide, som det med radielle Skovler, det Pag. 
11 er beregnet, ^t Hjulet altsaa skal have 6 Hestes Kraft og gjøre 8 
OmcTreininger i Minntet, samt at Vandfaldet har en Høide af 4 Fod, 
saa bliver Opgaven her at bestemme, hvilke Hoveddimensioner et saa- 
dånt Underfaldshjul med krumme Skovler bør gives, samt hvormeget 
Vand iørtil vil behøves. 

iijulets Effekt E skal v^re 6 Hestes Kraft « 2910 % Fod. Fal- 
dets Høide H - 4 Fod. 

Tøges af denne. Faldhølde 6 Tommer til Rendens Indretning o(f 
4^ Tomme til Høiden af den halve Lugeaabning, saa bliver 
h = 4—0,5-0,375 - 3,125 Fod. ^ . 
Med denne, Vær* for h faar man af Formelen E - 0,70 PA, Vag*- 
len af det i Sekundet nødvendige Vand 

hvorimod efter Formelen E = 0,55 PH 

Tåges det førsle af disse Tal, saa beløber den for hvert Sekund nød- 
vendige Vandmængde Jtf sig lil-rl^ eller omtrent 21 ^ Kub;.Fod, ^ 



3t Ud«immhtnjf«ha«tlgheden er F * a/T^T- A/^,i'x'il,Ji8 - 14 
Fd4, Ma kéh man atitnge den Hastlgbed, hvormed Våndet str#mfner 
Mé ! fijafet, åt v^e 0,05 x 14 «• 13,3 Fod, og da Hjulet bør hare 
e«l Itastiglied af omtr. ^^j^jf af denne ^ saa ber dets Periferihastighed e 
•Wiré ^ OjM y 13,3 «^ 7,31 Fod. 

Hjulet ^kal gjøre 8 Omdreininger pr. Minut og 

D * ^;'- - 19.i ^ CP.g 9) «fJ/,iJ - 17,47 Fod. 

Sk^vtomes Anlal bestemmes for denne Diameter til omtrent 60, 
Of deres Heide 1 Hjulradiens Retning til omtrent 20 å 24 Tommer. • 

Antages Dybden d af Vandlaget i Renden at være mindst 6 Tom- 
iner ^ 0|5 Fod, saa maa Rendens Bredde 6, naar den i bvert Sekund 
flied Hastfgheden K « 14 Fod gjennemstrømmende Yandmængde M er 
mfUfii fdib.-Fod, ^ udgjøre 

^* f.^^Æ!*- 3.04 Fod, 

Og da Afttanden mellem Hjulringene bør gjøres 2 Tommer større end 
Bendens Bredde, saa bliver altsaa Skovlens Længde « '3,2 Fod •• opd- 
treitf 3 Pod 2^ Tommen (Fortsette»). 



Dm LindséD. 

(Af Fr. Chr.' Schabcler)., 

CErvum Lens, L. — Linser, Sv. — LinSo, Tkl — Linte, ffolf. 
^ Lenlil, JEfi^i. — Lentille, Fr. — Chefa, Kefa eller Frtth Kefii, Appen^ 
Béfl — Lente, Lenlig, Lentiggia eller Lenlicchia, Tessin. — Lenticio, 
ital. — Lentilla eller Lentfja, Span, — Sodvika, Hlpr. ^ Soczwecka 
Siewna, Pol. -^ Tschetschevitta, ^uA. 

Kulturplanterne gaa, som bekjtmdt, fra det ^e Folk til det andet; 
læn idet tnan saaledes modtagi^r en ny Pl^nle, faar man den i Rege- 
len ogsaa under et bestemt Navii, som mm\ da gjerne i en sl6rre el- 
ler mindre Grad lemper efter sit eget Sprogs Former. Alene ved at 
forfSlge Navnet kan man saaledes fkke sjelden komme efter hvilke 
Veie Kulturplanterne have tagel fra det ene Land til det andet. Delte 
kan saaledes, for kun at nævpe eet Exempel, meget tydeligt paavjses 
med Hensyn til Potetens Udbredelse i Europa. Naar man gjennemser 
de ovenfor anforte Navne paa Lindsen, vil man finde, at de fleste af disse 
ligefrem liunne utledes af det latinskt Ord Xe/»5. Storstedeleh af Eu- 



ropa bar saaledeø oprhidéligl ftiael LIndjen fra Rometna, medena Matt 
i niyrien, Polen og Rusland rimeligvis Ik&e kan have feaet den paa 
denne Vei, men maaske direkte fVa Asien. * 

Man har i Almindelighed anlaget, at Lindsen skulde forekomme 
vildtvoxende i Kaukasien eller de tilgrændsende Lande; men efl^ de 
Opiysningér, som Atph. De Candolle herom meddeler, kan dette m* 
genlonde ansees som beviist. Hvordan det nu end hermed maatte for- 
holde sig, saa er det dog vist, at Lindsen er en af de æMste Kultur-, 
planter, som man kjender. Den var allerede dyrket af det gamle Te«- 
stamentes Pirfriarfcer og gav, som bety endt, Anledning tit den foran- 
drede Arveret for Jddernes Stamfader (iste Moseb. 22^ Kap.) Senere 
omtales Lindsen pda forskjellige Steder i det gamle Testamente, f. Bx. 
ved Kong Sobi's Gaye til David (2^en Sam. B. 17. 28), ved et Shig 
med Philisterne (2den Sam. B. 23. i 1), hvor der nævnes „et Stykke 
Ager foldt med Lindser^, og endelig bgsaa som et af de Plantestoffø, 
hvoraf mah bagte Brod Cfizechiel 4. 9). Heraf kan man tydelig! far* 
staa, at Lindsen jnaa have været en almindelig Kulturplante hos He- 
breerne. Baade hos Ægypterne og Oræketne var Lindsøn i megetl 
Anseelse, og paa begge Steder l^avde man forskjellige besynderlige 
Ideer om de underfuldé Virkninger, som den skulde kunne frembringe. 
Lindser fra Pelusium stode i Ry for al være de bedste og vare endog 
kjendte af Romerne (Virg. Oeorg. i. 228'). Sonnini beretter i sia 
Reise i Afrika, at Lindsen dyrkes meget aluvindeligt i det sydlige 
Ægypten, livor Korn er sjeldnere. Melet blandes der med lidt Byg* 
mel, og heraf bages et Slags Brod, kaldet Bettam, som er den fattige 
Befolknings vigtigste Fodemiddel. 

Af de græske Skribenter Theophra^t og Dioscorides kaldes Lind- 
aen <paKci; dier <paKif, og efler Fraas kaldes den endnu i Græken- 
land q)aKij eller (paxed og dyrkes som Sommerfrugt i Bjergegnené 
ved Salona og Parnassus indtil en Hdlde af 3000 Pod over Havet. Af 
ninius (HisL nat XVIIL f2.) og andre romerske Forfattere kaldes 
Planten Lens og Columella's 'Emum har enten været densamme, hvil- 
ket er det rimeligste, eller ogsaa en nærstaaende Art Enoum Ereilia. 
Den blev, efler Columella, saaet enten om Hosten etler ogsaa i Fe- 
bruar, altsaa behandlet baade som Sommef- og Vinlerfrugt, hvilket vi- 
ser^ at Romerne idetmindste have kjendt disse to Varieteter. Plinius 
omtaler ogsaa to Sorter Lindser, som bleve indferte fra Ægypten, 
Som bekjendt, siges der i Historien om Esau og Jakob, at den Rtt» 
som Jakob bavde lavet sig af Lindser (1 Moseb. 25. 30), var rdd. Moq 



24 

deq ulmifideliga Lindie, der dyrkes som Sommerfriigt, har en fmagrdn 
Farve, hvorimod Vinter-^Lindsen» der saaes om Hdsten, er næsten tegl- 
slenrod. Det er saaledes ikke usandsynligt, at Hcbræerne allerede 
bave Igeridt begge Sorter. Muligt kan det vel ogsaa være, at den rdde 
Lindse,. som dengang blev dyrket i Orienten, har været en nu tem- 
melig sjelden Afart, der dyrkes som Sommerfrugt og som er næsten 
teglstenrod med sorte Prikker (Ervufn Lens punctatum). 

I Begyndelsen af Middelalderen finder man Lidet eller Intet om 
d^ forskjellige Kulturplanter for Karl - den Stores Tid. Denne Hand, 
der med en beundringsværdig Kraft og Udholdenhed sogte at ordne 
Alt i sit store Rige, glemte Jbeller ikke det tilsyneladende mindre Vig- 
t{ge, og et Bevis herpaa har man i hans beromte Capitulare, der er 
en i Detaljen gaWnde Forordning, som man antager blev udgivet i 
Aaret 812, orp Forvaltningen af hans Domæner. Dette Skrift, som 
vistnok ikke har noget videnskabeligt Værd, er dog, som £rns) Meyor 
$iger,.en hellig Relikvie og et uforkastdigt BevK for Tden Agtelse, ,som 
'den store Keiser ogsaa viste den botaniske Videnskab paa en Tid, da 
der ikke gaves nogen Botaniker. I det sidste Kapitel a f dette Doku- 
øienl tindes en Fortegnelse over de Planter, der skulde dyrkes i de 
l^iserlige Haver, nemlig Frugttræer og, Kjokkenvæxter samt et ikke 
vbetydeligt Antal Dekorationsplanter og Lægedomsyæxter. Omtrent 
liamtidigt hermed Jod Karl ogsaa optage en Fortegnelse over de for-^- 
skjellige Gjenstande. ar det her nævnte Slags, som fandtes saavel ^ paa 
Domænerne som andetsteds, det saakaldte Breviarium. I dette fore- 
komnie flere Planter, som ikke flndes optagne i Capitulare, og blandt 
disse er ogsaa Lindsen under Navn af Lenticula. 

. At man allerede tidligt i Middelalderen- dyrkede Lindser i Tysk- 
land, er saaledes vist, og de dyrkes nu meget almindeligt baade der 
Og, i Holland og Frankrig. I Storbrltanien, hvor Lindsen blev indfort 
1545, er man besynderligt nok først i den nyeste Tid bleven opmærk- 
som paa de Fordele, som Dyrkningen af denne Plante medfører. I in- 
ger^ af do mig bekjendle ældre Skrifter, der omhandle saadanne Gjen- 
siande for Danmark,* Sverig og Norge, har jeg' fundet denne Plante 
omtalt. 

Lindsen horer til den samme Familie som Erter og Bonner eller til 
^ saakafdte Bælgvæxler, og blandt disse er den en af de mindste 
Planter, som ere Gjenstand for Dyrkning til ekonomisk Brug« Man 
dyrker i Almindelighed fire Afarter. * . • 



m. 



■Å 

as. ^ , 

1. Den almindelige.Lindse, som er liden, temibeKg tyk i Fér* 
hold til Bredden o^ af en graagroa Farve. (FranskmæDdenes 
Leniiilon). 

2. Pehgeiindsen eMer den store spanske Lindse (Tyskernes 
heUerlmse, Franskmændenes Lentille large de Galardon'), som 
har flade, forholdsvis tynde og brede Fro, af samme Farve som 

, den foregaaende. ^ 

3. Yinterlindsen, med næsten tegkstenrdde Fro, som med Hensyn ^ 
til Form og Storrelse staar mellem de to foregaaende. Den dyr- 
kes alroindeligt i Tyskland og maaske især i Odenwald og paa 
den saafcaldte Rauhe Alp i Wlk*ttemberg. 

4. Den sorte Lindse. Froet er omtrent af samme St6rrelie og. 
Form som bos den forste> men sort af Farve. Den antages at 
vcare ^n Afart af den abnindelige Lindse, som i de sanere Aar 
oprindaligt skal være kommet fra Arperika. 

Samtlige her nævnte saavelsom noglo mindre væsentlige Afarter 
har jeg her forsogt, og med Hensyn til Modningen har Lindsen vist sig 
at være ligesaa tidligt færdig som de almindeligt dyrkede Erler. Da 
jeg bar gjort Forsogene \ det Smaa^ kan jeg.derimod ikke angiveNo- 
get hverken om de nævnte Sorters Foldighed i Almindeltgbed eller 
relativi til hverandre indbyrdes. Vlnterlindsen, som jeg har forsogt i 
tre Aar, har to Gange holdt sig Vinteren over; n^ea een Gang er den 
gaaat nd. 

Lindsen forlanger en let, mfre eller' mindre sandblandet Muldjord, 
der ikke maa være nygjodslet;*) i modsal Fal^ vo^ce- Planterne stærkt 
ud i Stilke og Blade og give forholdsvis mindre Fro. I det Hele tåget 
kan Jorden være magrere for Lindsen end fpr npgen af de andre 
Bælgvæjcter, og man kan endnu dyrke denne i en Jord, der ikke læn**- 
gere kan bære Erter, Bonner eller Vikker ^ ja man kan eadog faa et 
ganske godt Udbytte a f Lindrer, naar man ikke længre med Fordel 
kan dyrke Havre. Dersom Jorden behover nogen Gjodnlag, har Er- 
faring vist, at Lindsen trives ieå^i efter Benmel eller Torvaske samt 
frisk eller udiadet Aske af Træ; ja endog paa tos. Sand tmr man faaet 
en for||oldsvis god Avl af Lindser,. naar man har gjodslet Jorden med 
Benmel eller Aske. Paa en Eiendom, hvor Jorden er for let og sand- 
holdig for Erter, vil derfor Lindsen med Fordel kunne indfores 



*) AUcrede PHnins har kjeodt denie Rgenskab ved Lindien: yfimsmmøiiohm 
lompe ma^U quam finguc^. (tliik, nat, ^VIII, U). 



4S«dskiftet i BrtQVues Sted. Jordan mea saa^dl muligl Tare 
4fi for Ugnes, du detle let kraler de smaa Plaiiter. 

Naar Lindsen skat dyrkes i det Store, maa Jorden være bedre 
bearbeidet og smaldret, end del i Almindeligked er Tilfældet for de 
dvrige Bælgvæxter. Efter Udseden harves Frdet let ned, hvorpaa Jor- 
Utn valses. Til el Maal Jord (2500 Q Alen) betidves der, ved al- 
inindelig Bredsaaning, 12—14 Potter Lindser. Skirtde der vise ^g for 
meget Ugræs, maa Ågeren luges. Enkelte Ugræsplanter, f. Ex. af Ager- 
aennep eller Lignende, skade ikke, da de iynde Llndseplanter kunne 
støtte sig til disse. Dersom man vil radsaa Lindsen, Mtver denne me-* 
"get frodigere, idet mam hakker og bearbeider Jorden mdlem Raderne. 
{^r kan da være 8^9 Tommer mellem hver Rad. 

Lindsen indhosles paa samme Maade som Erteme; men man hét 
ikke vente tængre hermed, end til enkelte Skolmer begynde ai mod- 
nes; da Frdet let falder ad, taber man ellers for meget. Erfering bar 
desnden vist, at de saaledes hdstede Lindser, ^om eflermodnes ifikpU 
mene, ere tangt tettere at koge, end naar de ere blevne fnldmodne 
paa Marken. 

Liodsen giver et (idet Udbytte af Feder, som i Værdi sættes næ- 
sten lige med godt ild, og efter Sprenge! kan man i Nordtyskland 
ikke gjore Regning paa mere end 2—300 Pund paa et Mmil Jord. Af 
Fr6 derlmod faar man der indtit 280 eller i Gjennemsnit 2W og i 
Frankrig 270 Pund paa Maalet. Da Lindsen staar i holere Pris 'end 
Crten, Idnner det sig dog at dyrke den, især naar man tager i Qe- 
tragtning dens store Ndisomhed med Hensyn til Jordbundens Beskaf- 
fenhed. 

I de kathelske Lande maa man som bekjendt ikke spise Kjdd i 
Fastetiden; men Enhver^ der strengt overholder delte Bud, f3Ier og- 
fiiaa Nodvendigheden af at styrke Legemet ved et Fodemiddel, som 
kan erstatte Mangelen paa Kjdd, og af denne Grund forbruges der i 
Fastetiden en betydelig Mængde Lindser. De udgjore ogsaa et meget 
▼ifligt Fddemiddet i det nordlige AfVika samt i det dstlige og sydlige 
Asien; og IKnduerne pleie at blande deres daglige Fdde, Risen, med 
•Lindser, naar de have^et mere end almindeligt anslrængende Arbeide. 
I Syrien og Ægyplen rdstes Lindserne over Ilden, og i denne Til- 
stand foruges de, for al k^nne holde sig ubeskadigede paa Reiser 
gjennem Orkenerne. Paa samme Haade bruger man i Orienten pgsaa 
en anden Bælgvæait^ den aaakaldte Ltndeeert (doer <pietinwi^)j som. 
jeg tidligere bar afbandlet i delte Skrift (Sden Aarg. 8. 29}. 



«r 

Af 4t afiAtVidéli^ «ima tinaser fMir der omtrent tO,0(M Stykker 
pHA et norsk Pund, men af Pengélindseme kun omtrent 8000. Naar 
Lindsen q>lrovare^ paa et tdrl Sted, behotder den Spfrekraften i 5— <t 
Aar, ja endog længfre. Dén béhdver gjeme 8—10 Dage for at «pire 
i-fritLand. 

£fler' forskjellige Analyser af Skotlænderen Anderson og Bousain- 
gaoft varierer ProtHnforblnddsemes Maengde i Lindsen metlem 24,% 
og 25,20 Proeenf, og' Stivelsen mellem 40,00 og 6«,T8. Naar dertil 
lommer en fbrkoldsviåi ikke ubetydelig M»ngde €ammi (7,0, Boos- 
sfngtonlt) og Phosphorsyre (W,07, Levl),>il man heraf kanne bedogi^me 
tlndsens overordentlige Værd som t^ddemiddel. ^ 

Det er vfstnok vanskelig! under trykkende ydre Forkold at finde 
det tlette; men netop denne Tanskelighed maa drive Enhver, der tror 
at kunne fjjOre Noget, om end nok saa Lidet, for Ldsnkigen af en 
Vnode, M«t levere sil Øidrag. Den Utierofdiede kjdber af Ndd og maa 
derfor altid kj^e i Smaat og maa betale dyrt; men han kj6ber ofte 
dobbelt dyrt, naar han ikke fbrstaar at vurdere Gjenstandens virkelige 
Tærd. I den renere Tid har man ved Bespjsningsanstalter . og paå 
fbrifkjellfge andre Maader s5gt at rette paa disse Forhold j men num 
tftSder ogsaa her forskjellige Tanskeligheder, idet man paa den ene 
Side har s5gt at rette sig efler Befolkningens Vaner og paa den an» 
den gaaet frem efler rent theoretiske Gnindsætninger. 

Det er en ef firfkring beylist Kjendsgjermng, at naar der ved Mis- 
Tiastt indtrøirer en naturlig etter ved Spckulation en kunstig Dyrtid, 
ttimmer denne \isfnok ! etf stérre elter mindre Grad samtlige Fode«^ 
midler, men dog fornemfig de almtndeltge Kornarter. Hvor vigtigt det 
etiå altld maa være for den mindre Formuende at s5ge at indrette ain 
Husholdning saaledes, at meti med en forholdsvis ringe Udgift kan laa 
en f Tfrketigheden forsvarlig Kost, bliver ieiic dog under saadanne 
Forhold dobbelt nodvendigt. Der gives da Intet, der i (^ Grad ^a 
engang lean erstatte Mangel paa Korn og Kjdd, som netop BælgvæTC- 
tef ne, og derfor er en almindellg Dyrkning af disse, maaske i en 
endnu hftiere Grad her errd andelsteds, af megen Betydning. ' 

1 den senere Tid, da Almensandsen er vaagnet i forskjeHtge Ret- 
ninger, har man ogsaa paa flere Maader sogt at fremstille et „bi|ngt 
Brod;* men med Ifensyn tfl „Billigheden* har man, naar Magasinerin* 
fen af Kornet og Tilberedningen af Brddet fra rørst til sidst er fore- 
gnaet paa den ved gammel Slendrian hevdede Haade, endnu ikke bragt 
det vMere, enff ift man^ ved at blande Melet n»ed Poteter eHér iig« 



96 

fiende^, vel bmr leferel den samm^ V»ft Aréd før m^billiføre Pris 
eod for; men herv^ er man døg i^ke kommet Maalet et eneste Skridl 
øærmere. AF det paa denne Maade tilberedte ^biHigere Brod^ bar man 
nemlig maattet førbruge en saa meget storre Kvantitet. Et i Virke- 
ligheden billigt Brod kan man forst da erholde, naar man kan blande 
11^ af Korn med en Snbstants, der, paa samme Tid som -den koster 
mindre Penge, er lige^aa nærende som >dette. En saadan Substanis er 
MeUit af lindsen eg de ovrige Bæigvæxter*. Men paa det Trin, favor* 
paa Kundskaben om Brodbagning for Tiden befinder sig, har det endn« 
ikke lykkes at fjerne den eiendorameiigebiitraSmag, som findes i Boiu- 
ner o. s. v., og som netop fremtryeder, naar disse tilberedes som Broe. 
Det er ellers besynderUgt nok^ ai medens man virkelig maa forbanses 
over de Fremskridt, som man i de senere Aar ved Naturvidenskabens 
Bjealp har gjort i de mest forslyelligartode Industrigreiiey ere dog, idet^ 
mindste^ bos .os, saagodtsom alle de Operatioiierv der (bretages me4 
Kørne^, fra delte er udtærsket af Straaet og indtil det er forvandlet 
til&rdd, omtrent i samme Tilstand nu som for en HenneskeaUter siéea. 
Dog, overalt er Tilstanden ikke den samarie: paa flere rSteder i 
Tyskland og fornemljg i Belgien og Frankrig har man i de: senere 
A9r g|ort store Fremskridt til Ldsningen af den Opgaye at skaffe et 
godt Qg billigt Brod, hvortil vi ved en anden Leilighed skulle komme 
tilbage. . v- 

' l^md$m Jtan tilberedes til Supper og paa forsiyelUge andre Maader. 
Uagiet Smogen i saa Henseende naturligvis er meget forskjellig, tnrdø 
det maaske hænde, at de Fleste ville foretrakke - en eller anden af de 
jRremgangsmaader, som i Almjodelighed anvendes for graa Erter. Det 
er bekjendt, at Erter og Lindser ikke kunne koges more i saakridet 
baardt Vand, men undertiden træffer det ogsaa, at de heller ikke blive 
møre i Regnvand, hvilket man antager kommer af en . eller anden 
£g;ef$kab ved Jordbunden, hvori de ere dyrkede, Linibeme teggeg 
da 12—18 Timer i Blod t et Kar. med Vand, der sættes saaledes, at 
Våndet hele Tiden holder sig lunket. Dette fråheldes nu og Lindserne 
lægges fuglige saitimen i ^ Kar, hvor de. forblive i 2i Timer. Paa. 
demte Haade begynde de at spire Ud^ og en Del af Stivelsen gaar då 
over til Sukker, ligesom i Korn, der gjores til Malt. Efler denne Be^ 
handling koges baade Erter og Lindser, meget let moro. 

I den nyeste Tid har Lindsen i en ganske eiendommelig Retning 
vakt megen Opsigti Europa, og da' dens Rolle som Hovedbestandel 
af^rvalenta elier RevUlenttk arabipa maaske eadno ikke kan aiir- 



« i 



T 



seés som fiilfflmiraien odgpiH, eNer åm muligens em nogeii Ttdatk^ ^ 
fam dokke ^p iwder et aailtt Firma, skal jeg herom i KoHhed atift 
de væsentUgsle Punkter. * - - '^ i 

I Aaret 1841 aveHerede en Mand ved Navn Wartun, der lad 
til «i have været etableret Baade i Paris og London, iiisalg for \ 
meget hdi Priis en Koraposition, under Nevn af Er va ten ta, der m^ . 

raegen Bram Mev anbciatet imm) en Mængde fbrsbfeIHge Sygdom«ieX -^4 
Paa Etiketten blev den kaidet „)f^arfon's Erpølentd énsuting hetdth wi^ 
out medidne^. Efter de Undersogelser, som bleve ans^Uede < med 
denne Komposition^ viste det sig, at den hevedsageligt bestod af Lind- ^^ 
seoiei nied en Tilsætning af Mel af Mais «Rer Eturrha (Negerkøm, 
— Sarghum etUgarø*}. Da dette begyndte at blive bel^endt, var han 
dog dristig nok til at avertere, at dette aldeles ikke fortioldt g\g 
saaledes. Men da Warton havde en meget stærk.Afsætning, fik han 
ogsaa, som rimeligt ktinde være. Konkurrenter. Saaledes fremkom der 
nogen Tid efter en Jode, som kaldte sig Du Barry, med et nyt Pro- 
dokt, Recalenta arabtc^, der, ledsaget 'af 50,000 Attester for heldige 
Kure, blev anbefalet som et sikkert Mfddel mod-alle mulige Sygdomme 
og som maaske endau tør være i yort Publikmns Erindring af de 
mange og i sit Slags ganske eiendommelige Bekjendtgjorelser oih 
denne Gjenstand, der i sin Tid have staaet i vore Dagblade. Reva- 
lenSa var Torsaavidt forskjellig fra ErvcUenta^ at den foruden Undaemel 
snart havde den ^e og snart den anden Tilblanding af andre Mel- 
sorteCf f. Ex. .Erter, Mais, Dorrba, Havre og Byg; men i samtligo 
Blandinger fandtes der altid lidt Kogsalt. Samtidig med den alminde^. 
lige Revalei^ta faldbdd han Ogsaa en Revalenta concentraia (Bevaienta 
double), men som kun var forskjellig fra den forste deri, at Prisen var 
dobbelt saa hoi. 

^I det Hele tåget synes det som om Firmaet Du Barry har forstaaet: 
at drive Charlataneriet til en langt hoiere Grad end Warton. Dennes; 
Arvinger anlagde ogsaa 1855 mod Du Barry en Proces, som denne 
tabte, saaledes, at hans Vare ikke maatte sælges i England med, 
de tidligi^e 1>ruglé Etiketter. Du Bairry forandrede da sine Etiketter 
saaledes, at de Meve forsynedø med en Tegning af en Iropisk Plan- 
lage, hvor en Mængde Negre- arbeidede i Skyggen af Palmer^ og un- 
der det Hele skrev han „Reconvalesdére du Barrya. 

Den overordentlige Afsætnjng, som et lettroende Publikum næ- 
sten i *alle Lande forskaffede ViTarton^s og Bari^y^s Produkt, vakte 
naturligvis Lyst^ til fordget Kpnkurrenee, og der opstød da i kort 



. N Tid flere Eirmter, som allo le^mmde én^eot éen éwmmf Virft, f. Ss. 
.. ^finlllfr f JH'CWføcik'« prepured LemtH PiHdder ^ Ædborcb Btatkm^B 
Årabian Revalenta — Nm>Uls Patent flimr of LmiMl$ etn. eie. 

Det kan for RremUden» naar ligncftde Mirtkelmidler skuMe dukke 
op^ maasi^ viare af Interesse at vide, hvortidt mk forslagea Speku^^» 
^ lunt kan drive det. Blandt de Mænd, aoan have énbefalet BevatenU 
araMea» floder man aaaledea den bekjeadteCiiemiker Skeridan Mva*- 
pratt, og blandt Tidningeme et aaa, anaeel Blad som Moriiiag 
Ckronfcle. 

Af dc^t Foregaaeade vil det blandt Ahdet seøs, al-LMMben to 
Gange har 6pillet cfi ikke avæsmitltg Rolle, begge Gange i JiMcra 
BMder og begge Gange besynderiigt tiok i Egeiinfileiis og Dreddlg- 
hedeni Tjeneste. 



Den ebemiske Sammensætning af Havre. 

- (Af Pralt). 

Efter Schwens kan man anlage, ai Forholdet mellem Stråa tfg 
Kom hos Havren er som 63 fil 37, og efter de Beregninger,- som 
man har gjort herover i Omegnen af Glasgow, iaar man od omtrent åé 
famme Tal. 

I^orholdet meHem Ska! og Hjerne varierer i en langt høicre Grad 
hos Havren end hos nogen af de andre* Kornarter, ja dette er endog 
forskjelligt hos den samme Afart af Havre, efler Jordbtmdené^, Gjød- 
m'ngens eller Dyrkningens Beskaffenhed 1 det Hele. Af^ 100 ^eie 
Havre har saaledes 



fiottS^Qgaob erholdt 
Hernibslfidt , ^ 
Vogel ' — 

Norton 

Vdlcker Caf sort engl. Havre) 38^ Pund 
DiOL Caf Jii^id«kotsfc4o0 Sij^ ^ ^ 



Meel. 
78 
5T,8 
66 •• 
76,28 



SkaL 
ti OlaAtwrmt) 

34 (loftlørfeO 
23,68 (lufllørre^) 
71i Pund 



dl 



Norton og Fuhibdrg haye i iOQ Deli Kj«rne af skotsk Havre, som; 
▼ar tørrel ved 100 <> G, fundet 





Ilobetouti RaVrii 


Hopetoan flårre 


Bopetotan Havre Potet UaTre 




fra 


ttt 


fra 


na 




n»idio«ib«ilMd. 


AfnWt. 


Arrihirt. 


MortbomlN»rlt«4. 


suTom 


65,!M 


64,80 


64,79 


65,60 ■ 


SUkftér 


4,51 


1,58 . 


2,09 


0,80 


Gomini 


2,10 


2,41 


2,12 


2,28 


Olie 


5,44 


6,97 


6,41 


7,38 


Kaseiii 


15,76 


16,27 


17,72 


16,29 


ÆgbTide 


0,46 


' 1,29 


1,76 


2,17 


Phiitelim 


2,4T 


1,46 


M3, 


1,45 


AlkaUske SaUe 2,84 


1,84 


0,94 


1,75 


Tab 


1,18 


2,39 


2,84 


2,28 




100,00 


100,00 


100,00 


100,00 



Norton Furnberg Furnberg Norton 

I Gjennemsnit kunne Hovedbestanddelene af Havre ansættes Jaa- 
ledes: 



Kvælstofholdige Substantser 
Ikke kvælstofholdige ( étivebe 
Substantser . . • . i TJrsBStof 
fJorganiske Bestanddtle 
Vand . 





TArret yå 


UftUirat 


9X1' F 


13,6 


15,6 


55,5 


63,6 


14,18 


17,0 


. 3,3 


3,8 


28,8 


- 



Hcraf kan man Irække dm Stetaieg: 



100^ . 100,00 



1. At der er næston ligesaa meget Stivelse i Havre som i Byg; 

2. At Havren er meget rig paa Olie eller Fedt, og at den indehol- 
der mere beraf end nogen af de andre Kornarter^ med Undta-^ 
geise af Maisen, der efter Boussingault i Gjennemsnit indeholder 
t Procent og efler Dumas 9 Procent Olie eller Fedl. 

3. At Kvantiteten af de virkelig ernærende (kjøddanhende) IBéeflbi 
Kjernen «f god Havre er i^tørre end i Hvede, Byg, Mais, Rug 

; og Bogtivede. 

Enhver praktisk Landmand ved ogsaa> atHavrehalm er bedre 
til Foder end Halmen af de andre Kornarter. 



(WUda*s land^. Cetitralbl.} 



82 

-^ WéCitser.' ' 

Antallet af de nyttige Planter kan man for Tiden ikke engang tilnær- 
/ melsesyis 4ingive. Elter Professer Gdppert i Breslau kan Antallet af de herhen hd- 
reade Arter, som dyrkes i de europæiske Haver, avskiaes til 2400 eller 2500. Af 
disse 'brages omtrent 1140 til forskjellige medicinske diemed, 283 gi ve spiselige 
"* Frugter og Frd, 117 bruges som GrOnretter, 100 give spiselige R6dder^ Knoller ag 
LOg, 40 benregnes til Kornarterne, 20 give Sago, omtrent -ligesaa mange Sukker, 
6 levere Viin og åO fede Olier. Naar inan fraregner den store Mængde Varieteter 
af Kulturplanter, har man omtrent 600 virkelige Arter, der tjene som Nærings- 
planter, 8 Arter give Vox, 76 Farvestoffe, 16 Salt, 40 dyrkes som Fodervæxter og* 
omtrent 200 til forskjellige tekniske 6iemed. Af giftige Plaoter* dyrkes omtrent 
250 Arter, og af disse ere omtrent 66 narkotiske^ de Øvrige skarp giftige. 

(Petemiftnn^s geograph. MittheU.) 



A n n o n c e r. 



SUR FOSFORSUR KALK, 

, • (Been, oplwte 1 Svovlsyre) ' 

a 4 Skill. pr. Pd,, 80 Pd. beraf er fuld GjOdning for 1 Maal Jord, og virker,' ifdjge 
engelske Beretningerr i 1 å 2 Aar kraftigere, og er .saaledes fordela|^tigere end 
den bedste peravianske Guano. 

PULVERISEREDE BEEN 

å 2| Skill. pr. Pd., 200 Pd. er fuld Gjddning for 1 Maal Jord. Anvendes meget 
ti] Turnips og Græsland. 

FINKNU8TE BEEN 

å 2 Skill. pr. Pd., 350 å 400 Pd. heraf er fuld GjOdning for 4 Maal lord og vir->^ 
ker paa Ager og ^g udm«rket i 6 Aar« 

GROVKNUSTE BEÉN 

å 1 1 Skill pr. Pd., 640 Pd. er anvendt paa 1 Maal Jord i forrige Aar bar givet 
tilfredsstillende Udbytte, og virker paa Ager og JSng i 8 å 10 Aar. 

Af ovennævnte Fabrikata bar jeg nu Opiag ved min Fabrik og anbefelør disse 
til Landmandens Opmærksorahed. Hans jllalliiiify 

, * ' Christiania, Drammensveien Ko. 22. 

IndlMid: Om UnderfaidsVandhjul. S. 17. Om Lindsen. 8. 22. Den cbemisfce 
S«mmeMletning af Havre. 8. 30. ^'otitser og Annoticfer. 6» 32. 

Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numerc maanetllig eller 24 Num» 
alirf4g; bvert Numer ud^&r et Ark. Subskription^prisen er 8 Skill. pr. No. ellci 
Spd.* 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erla)ggcsfors1(qdsvis 
hver Halvaargang ejler 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Po 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. Hans Malli 

Christiania. P,. T. Mallings Bogtrykkeri. 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRA RY 



A8T0R, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATION8, 



j 



1 PUBLIC LIBRAR^ 

AftTOU LENOX AND 






: Polytdbiisk Tidsskrift. 

;ivet af den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigeret af 

Til. Brocb. Th. KJemlf. ^ Fr. €br. fi^cbiibeler. 
P. Stteenøtmp. 



.] 15 Februar. [1858. 



Om Underfalds VandlyaL 

(Slutning fra No. 2.) 

ffil Yandfald med mere end 4^ og indtil 8 Fods Hdide kunde de 
dtil beskrevne Hjul, dog rømemmelig de med radielle Skovler — 
t begribelige Aarsager, der fremgaa af hvad tidligere har været 
— mindre fordelagtigt anvendes, hvorimod Hjulet bdr indrettes 
les, at Våndet, idet det synker fra det ovre til det nedre Vand- 
ved sin egen Tyngde forer Hjulet med sig.^ 
Saadanne Vandhjul, der benævnes „lavere BrystfaldshjuP, frem- 
ved CFig« 6j 7 og 8.) Den forsle af disse Figurer viser Hjulet 
Hiet med radielle Skovler, ligesom et sædvanligt Underfaldshjul, 
fanod Fig. 7 forestiller Hjulet forsynet med Celler, der noget ligne 
Hrne.i Overfaldshjul. Paa Hjulets ene Side er der opfdrt en krum 
Idet ,,Brystrende^, der noie passer til dets ydre Periferi nied 
saa stort Spillerum, at det frit kan bevæge sig i samme, og 
lil der, for nogenlunde ndiagtigt udforte Hjul, behoves 0,4 å 0,8 
er. Naar Skovlerne ikke ere indsatte mellem Hjulringe, der be- 
Idse deres Ender, men derimod befæstede udenpaa Hjulringene, 
des som i Fig. 6, maa Brystrendén ogsaa slutte til Skovlemes 
»r, da Hensigten med denne Rende er at forhindre Våndet fra 
ide^bort fra Skovlerne, forend de have naaet det laveste Punkt i deres 
''i men naar dette er skeet, bor de befries fra Våndet, hvorfor 
len pa\i dette Punkt undertiden faar en brat Sænkning og derfra 
^ag Ludning, samt indrettes fordvrigt saaledes som Renden. til ét 
tets Hjul. 

D9 Hjulringene i Almindelighed beståa af 4 symmetriske Hoveddele, 
"Antallet af Skovlerne være deleligt med Tallet 4. Naar, Hjulet 
(ettes med radielle Skovler, b5r disses Afstand fra hverandre være 
^emte Aarg. 3 



^ 34 

saa nær 12 Tommer som muligt, saa at dog Totalantallet bliver et med 
4 deleligt Tal. Man giver derfor Hjul med 12, 15, 18, 24 og 30 
Fods Diameter 36, 48, 56, 76 og 96 Skovler. Naar celleformede 
Skovler anvendes, kan deres indbyrdes Afstand tagQs noget storre. 

(Fig. 6). 




(Fig. 7). 




ovlemes Breddd i Hful-Radiens Ketning er «IminiMigKii^ 1^ å 17 
mmer; den indre \mg g^ote^ dog \k)m f^Mél rnmi l^ete Peri(€iri|i 
in afviger san meget fra denne Retning, at dens évrp ]^e er 1^ 
3 Tommer indenfor (nærmere Hjuieentret) end Bonden af den næste 
Ile. Hellemrummet forbliver aabent, for at Luften ved Yandetji Ind-^ 
dmning kan derigjennem undvige. 

Våndets Paastromivog rtgulere^; entep 9#mi ved Underfaldshjulene 
d Hjælp af en Luge, der aabnes ved Opløftning, eller og, hvad er 
igt fordelagtigere, veé €n Lnge, der aabne$, idel 4m i^ro^ nodai^ 
) at Våndet flyder ud over den uden Preshoide. Mellom Lugc|n og 
ulet er d^r til de bed$t koostruerede Hjul anbragt tynde tedskinnef 
Jerablik i saadan Stilling, at de ^\y^ Straalen den fordelagtig^t^ Retning 
id Hensyn til Skovlerne Oe Fig. 7). Denne Haade at indlede Våndet paa 
meget hensigtsmæssig, fctrdi det derved med kun. saa liden pe| af Fald-. 
iden som muligt, kommer Ul at udove sin Virkning ved Stod mod 
iovl^rne^ og donne vigtige Fordel opnaaes endog, naar Vandhoiden 
ilenden er variabel, da man, ved at anbringe et deref(er pasj^ende 
ntal Skinner, kan paa samme Maade le^le Våndet ind enten hpiere 
ler lavere paa Hjulet. . . 7 

Våndet virker fprst ved Stod og derefter ved det Tryk^ $Qm d^t 
id sin egen tyngde udover; det forlader Hjulet ni?d samme Rastigfipdjl 
^ormed dette b^væger sig i dets ydre Periferi. Hoyqdfordelen ved et 
ladant Vandhjul er altsaa, at Våndet, na^r Hjul, Rende og Luge have 
aet en heldig Konstrtiktion, kan med den storste Del af Faldhpide^ 
ores virksomt ved det Tryk, som det paa Grund af sin Vægt udover 
od Skovlerne^ 

Det er tidligere (Pag. 9} anfort, at naar en begrændset Vandstraale, 
er bevæger sig med Hastigheden V, IræflTer en Ihst Plade, der und- 
'^e9 med Ha^stigked^n e, sa« kap det Stod» sou» derved pp^faar, he- 
gnes ved S -^ ^ (T—tf)^ og Effekten af dette ffldd bRver da 

• - Y f ^-«'^ wen j (V^f» -jj-j^-, ' 2T ^^' 

29 Ta 2g ~ 2g 

2 Fp— 2g< 

2g 

Fr-D» ..- 



9 



3» 



3e 

Indsætlés de, Haøiighedcmé F, v og CF— r) modsvarende Fald- 
hdider, og betegnes de med Aj, h^ og A,, saa kan istedetfor oyen^ 

staaende Udlryk -^ ^ ~y^ 5 J^vis samtlige Led ere Fald- 

hpider udtrykte i Hastigheder, — de tilsvarende h^ — *« "^ *» *"^"" 
sættes, )iyorved altsaa 

7- CF-r; = A, - A, -A3 

Sflfekten af Våndets Stod £' =« ^^ (y—f>) er altsaa = p (Aj — A^ — A39 

Efterat Vandel er trængt ind i Cellerne, synker det tilligemed 
disse, mod hvilke det udover et uafbrudt Tryk paa Grund af dets Vægt, 
indtil det har nåaet Hjulets laveste Punkt. Betegner A' den Hoide, 
i hvilken Våndet paa denne Maade gjores virksomt, saa ér dets Effekt, 
forsaavidt denne Hoide angaar, E" » ph% 

Kaldes den samlede .Effekt E'*' saa faar man altsaa 
E'" «£' + £"« p CA' + Aj - Aa - *») 

De to Faldhoider A^, med hvilken Våndet virker ved Stod, 
og A' med hvilken det virker med det fortsatte Tryk, som dets 
Vægt ud5ver^ ere tilsammen « B eller Totalfaldhoiden Ci^aar den 
ubetydelige Del af sammme, der medgaar til Rendens Indretning, 
sættes ud af Betragtning) og vil man derfor indsætte Totalfaldhdideil 
i Ligningen for Effekten, saa bliver £!" = p C^ — A^ — Ag). 

Kalder man lU antallet Kubikfod Vand og y Vægten af en Kub.- 
Fod Vand, saa ev p ^ y M, og indsættes nu i ovenstaaende Ligning 

denne Værdi, samt istedetfor A^ ogA, de modsvarende ^ og ^ «^ 

saa faar man E'" myMH-^t)*-^^ CK— c;«. 

Tåges der, ved Konstruktion af Formelen for Effekten, forst Hen- 
syn, til Effektoi af Stddet og adderes der til denne Effekten af Trykket 
gjennem den nedre Del af Faldhoiden, saa faar uian 

B'" -yM^ ^^~^^ + r mTb— ^) eller 
£"'-yi«f(ir- ^ -f f (F-r)); 

Indsættes A' istedetfor E — ~ som er * Jff — A,, saa bliver 

£$ * 



37 

Trsder Våndet hid i Hjulet i en ReMng, sam danner Vinkelen a 
I Tangenten, saa bliver 



£ "S-ylf fh' +- (Vco8.a — o)) 



Da en Del af det forbrogte Vand gaar tabt denred, at det undslipper 
i Spillerummet mellem Hjulet og Brystrenden, da den ovrige Del for- 
lader Hjulet med samme Hastighed, som dette har i Periferien, og 
'folgfelig ikke har afgivet hele dets levende Kraft, og da desuden en 
Del af Kraften tabes ved Stodet mod Skovlerne, idet Våndet træder ind i 
Hjulet, saa opnaaes heller ikke ved dette Slags Hjul en Effekt- der er 
b'g Våndets Naturkraft. For at faa et sandt Udtryk for Effekten, maa 
derfor Pormlerne multipliceres med en Reduktionskoefficient. 

Det har ved Porsdg vist sig, at foråt det opnaaelige Maximum af 
Effekt skal erholdes, bor Hjulets Periferihastighed v ligge mellem Grænd- 
serne 0,5 Fog 0,7 F, og at (lenne Hastighed hos Jemhjul, hvis Træg- 
hedsmoment er belydeligt, bor være omtrent 2,5 å 2 Pod pr. Sekand, 
hvorimod den hos Træhjul bor ansættes til 3 å 4 Pod. Sættes nn som 
Middeltal r « 3 Pod, saa bor K <- 4,3 å 6 Pod og altaaa den mod- 
smende Paldhdide hi - 0,29 å 0,57 Pod eUér 3^ å 7 Tommer. 

Da saaledes Dybden af Våndet over Lugekanten bor være saa 
abetydetig, for at Effekten kan saa meget som moligt nærme sig til 
Effekten af Våndets Naturkraft, maa HyQlet gjdres af en forholdsmæssig 
betydelig Bredde, og man træffer derfor undertiden Hjul af det Slags 
med en Bredde af 18 å 20 Pod i Retning af Axelens Længde. Naar 
man, for at indskrænke Hjulets Bredde, foretrækker at ' lade Vand- 
straalen med en storre DyMe stryge over Lugekanten, hvorved dog 
et Krafttab altid opstaar, bor denne Dybde aldrig overstige 7 å 8 
Tommer. 

Efter Morin's Porsog med fire Hjul af dette Slags fandtes den. 
oveofor anforte Reduktionskoefficient at burde ansættes til 0,68, naar 
Lagen anbringes ligesom paa Underfaldshjul med Preshoide bag, hvor- 
imod den kan ansættes til 0,73, naar Lugen indrettes saaledes, at 
Våndet flyder over den uden Preshoide, hvorved, da y eller Vægten 
af i Kub. Pod Vand » 62 <s, Formelen altsaa bliver i 

i. E = 42,2 * r* + - CVcos. a— r A 
2. E - 45,2 M fh' + - (Veos. a-t))\ 



88 

El fif de HjttI, méå.Mlke Morin experimenterede, fiftder i et Sto- 
beri i ^Toulouse. Det har en Diameter af 19 Fod, TotaI«Faldh&ide 
6,16 Pod. Det Punkt, hvor Våndet træder ind i Hjulet, er 1| Pod 
over det laveste Punkt af Hjulet. Skovlerne ere radielle og 36 i Tallet; 
de ejre 19 Tpmmer breene og 5^1 Pod }ange. Lugeaabnipgen er 5 Pod 
brejd, pg Lugen $ely dafner en Vinkel af $5^<^ mod Horizonten. 
Vandstraallen pr parallel med Tangeptejn til det Punkt, hvor den træffer 
itjulet. Afst^nden fra ^rystrenden ^il sa^v^l Hjulets $ider som dets 
y^re Periferi er Q,4 Tommer, og det forbruger 19^1 Kub. Vand pr. 
Sekund. Dette Hjul er saaledes mindre heldigt ^onstrueret. 

Vil rnaxi beregn^ dets Effekt, naar Periferihastigheden er f. JSx. 9,6, saa 
bliver Jlf ^ 19^, *'= 1,33, h^ - 4,83, V = V 2^- 17,3, e - 9,6; 
fl ^ Oj «Mfpaa co9.« «^ 1 og Effekien ifolge Formalen 1, 

E « 42,2. 19,1 ri,33 + ?!?Ll^^pML^ = 298? % Fod eller 
^^ - 6,1 5 Heste- Kraft . 



Ved Maaliiing med Dynamometeret gav det 2847 % Pod. 
VMdels absolule Arbeide eller Naturkraft er = 6,16 x 19,1 x 62 « 
T*95: FSlgelig' er Forholdet mellem Nytte -Effekteti og Naturkraften 

OQA7 

n^^ ^ QM PHer Nytteaffekten fcvn 3fl Prorjen» «f NaturkrøRen, 

hvilj^et nfisli^e Resultat bar sin G^und i^ at Varjdet virter hoved- 
sageligt yefi det Stpcj^ som det iped Faldhoiden 4,83 Fod frembringer, 
tg a( det (^erfor kun m^d Hoiden 1,33 eller med mindre end I af 
Totalfaldhoiden kommer til Qt gjore Virkning ved dets V^egt. 

Et andet af de Hjul, hvormed Morin foretog sine Experimenter, 
vaf af fortrinlig Konstjruktioq og lindes i Glasfabrikken i Baccarat i 
Depart^mentct^t Meurthe i Frankri^. Hjulringene og Armene ere af 
jern, de radielle Skovler, 32 i Ta)let| af Træ og have en Bredde! Radiens 
Retning af 1,33 Pod. Hjuet har en Diameter af 12,6 Fod og er 12,3 
Fod bfedt. Lugef\ aabnes v^d at fores ned^d. Det forbruger i Regelen 
15,6 ^ub. Pod Vand pr. Sekqnd. Hoiden h\ gjennem l^vilken Våndet 
virker v«i Tyngden, er 6,11 Fod og Totalfaldhoiden 6,5 Fod. 

Resultatet ^f ^xp^rim^pterne, der varierede nogQt efter Hjulets 
Hastighed og Dybden af Vandstraalen over Lugekanten, fremstilles ved 
f&Igende Tabel:^ 



39 



Htfstigbedkn 


Dybden af 


Forholdet m^Ilem 


af Hjulet i Fod 


Vandttraalen over 


Effekten og F«IdeU 
E 


pr; Sek. v. 


Lugen. 


Natorkraft -^ 


ijib 


0,719 


0,707 


3,83 


0,711 


0,734 


3,18 


0,711 


0,72ff 


2,71 


0,714 


0,720 


2,40 


0,714 


0,716 


2,13 


0,718 


0,700 



Ifolge den ovenfor angivne Formel 2 skulde Hjulets Effekt, naar 
dets Periferihastighed udgjor f. Ex: 2,4 og det indstrommende Vands 
Hastighed i Retning af Tangenten » Fcos. a » 3,5 samt den i hvert 

Seknnd forbrugte Vandmængde er 15,6, være » 45,2. 15,6 f 6,11 + 
MJ^^Z^\ « 4365 eller 9 Hestes Kraft. Da Totalfaldhoiden er 

6,5 Fod, saa er Naturkraften « 6,5 x 1&,6 x 62 » 6287. Ifolge oven- 

staaende Beregning skulde altsaa Nytte-Effekten udgj5re ^ ^ » 0,696 

eller narøten 70 Procent, medens ved Dynamometermaalingen med selve . 
Hjulet, Effekten var ifolge Tabellen noget over 71 Procent af Na- 
turkraften. 

Friktionen af Tapperne til det ovenanCorte 2324 Centner Imige Hjul 
udgjor 328, saa at den egentlige Effekt- overfort paa ^julet^ udgjor 



6287 



« 0,746 eller 74^ Procent af Naturkraften. 



Skjont Undvfaldslyul med mindre Fordel end de nu beskrevne li^vert 
Brystfaldsbjul kunne anvendes til Fald med mere end 4;^ Fods Hdide, i«4 
blive de Sidste ofte benyttede til Fald, hvis Hoide er mindre end 4^ Fod^ 
og for at foroge Effekten «f de sædvanlige Underfaldshjul med radielle 
Skovler er det endog sædvanligt, at de forsynes med en Brystrende» og 
åt Våndets Paastromning foregaar saa hoit over Rendena Bund som mu«* 
ligt, hvorved Våndet kommer til i øn ^torre eller miadre Del nf Fald-n 
hoiden at uddve Virkning ved dets Vægt , '*' 

I Sverrig anvendes temmelig aimindelig et Slags lavere Brystfi||(U^ 
iyul, der fremstiltes ved Fig 8. Efter at Våndet har passeret undep 
LugeOy bagenfor bvilken det har oogen Prjeshoide, lober det over en 



40 

paraboliske saakaUet ,^tniberende^ ind i Hjulet. Brystrenden og Stnibe- 
renden tangere hverandre. 

Effekten af diaae Hjul er sjelden over 0,5 af Våndets Naturkraft, 
i Særdeleshed naar Våndet indledes langt nede paa Hjniet, og de an- 
vendes derfor kun med Fordel, naar man har Overflod paa Vand og 
onsker at give Hjulet en hastig Gang. 

(Fig. 8). , 




Den med nærværende Hefte folgende Planche forestiller et Pon- 
élBløls Vandhjul, der driver det til den franske Regjerings Kjetting-Ma-- 
nufaktori i Guerigny i Niévre horende Valseværk. Hjulets Diameter 
er 22 Fod, og dets Vægt er 85 Skippund. Det gjor 8 Omdreininger i 
Minutet, og Periferihastigheden er derfor 10 Fod pr. Sekund, hvilken 
forhelder sig til det paastrdmmende Vands Hastighed som 3 : 5. Hju- 
lets nominelle Kraft er 30 Hestes, og det har kostet Spd. 3^600. • 

Det er helt igjennem forarbeidet af Jern samt hviler paa et stærkt 
Rammeværk af Træbjælker og paa den ene Side paa Muren til den 
Bygning, indtil hvilken Kraften ledes ved Axelen £. Paa denne Axel 
er 3 Slobejerns-Ringe eller Nav DDD fastkilede, og til hver af disse 
er 8 radielle Smedjerns-Arme CCC befæstede. Armene ere forenede 
me4'Samt afstive hverandre ved Hjælp af Stængerne ce og dd (de 
Sidste i Planet), befæstede til Midten af Armene. Til disses yderste 
Ender ere Hjulringene klinkede. Hjulet har 48 dobbelte Skovler BB^ 



41 

bestaænde af Pladejérn ^'|^ Tomme' tykt. Hver AfdeKng af Skovlerne 
bestaar af eet Stykke^ der er betestei med Endeme til Hjnlringene. 

Disse beståa aC Segmenter af sfærke Jernplader ,som ere sammen- 
klinkede til de ov^r Skjddningerne liggende Forbindelsesstykker. Den 
mellemste Hjubring tjener til at give Skofvleme den behorige 'Stivhed 
og kan nndværes i smalere Hjul. 

Reservoiret og Vandrenden HHH ere byggede af Tommer, lige- 
ledes Lugen J, som reguleres ved Hjælp af ét Hjnlværk K, Dette 
bevæges véd en Sveiv med tilkorende Drev, der bar Indgribning i 
et Hjul, paa hvis Axel et Drev er anbragt, ^der griber ind i Tandstangen 
L; denne er befestet til Trærammen KJf, som med dens nedre Ende 
er fastboltet til Lugen, medens dens ovre Ende understottes af Frik- 
tionsnriler, der sikkre den mod Sidebevægelser. Lugen sikkres ligeledes 
mod Sidebevægelser derved, at den glider i Furer anbragte i Bjælkerne 
N paa Reservoirets Forvæg. For at give Plankeme, hvoraf denne Væg 
hovedsagelig bestaar, foroget Styrke til at modstaa det usædvanligt 
stærke Tryk, for hvilket den er udsat i Flomtid, ef Stiveren an- 
bragt paa Midten af Vaggens Bagside, hvilken stetter sig urokkelig til 
Tværbjælkerne PP. 



Naturlige Materialer i Bygnings- og Dekorationskunsten. 

Eflerstaaende Uddrag af „Exposition universelle [de 1855^ inde- 
bDlder XlVde Klasses C^onstrnctions civiles) Bedømmelseskommite's 
Bemærkninger om saadanne af de udstillede Gjenstande henhørende 
under Rubrikken ^naturlige Materialer i E^ygningskunsten^, hvorover del 
maa være af Interesse for vort Land at^ have en Udsigt, udvisende en 
Maalestok for Bedrifter, der vel ville kunne bringes til Stigende hos 
os. Ihvorver Benyttelsen af de forskjellige Materialer, som Fjeldet in- 
deholder, for Kunst og Arkitektur ligger mere aaben og paa Alles 
rimelige Vei i folkerigere Lande, hvor større Forbrug, større Luxus, 
større -Sands og Konkurence hersker, og hvor Adgangen til dem maa- 
ske oggaa for en Del ved Jernbaner og Kanaler og Chausseer er mere 
leitet, og ihvorvel vi ikke paa længe kunne tænke os et saa stort og 
let Marked aabnet for vore lignende Produkter, saa kunne dog ^n Del 
Detailler om Bedriften være os til Nytte som Vink om^ hvad man især 
burde gribe fat, og hvorledes Anvendelsen og Afsætningen skulde ske. 
Del lør bende, at paa adskillige Steder Betingelseme for en lønnende 



48 

I 

B^rift enten allerede virtKeligt er tilstede eller med n(^en^ Omtanke 
maatte kunne fremkaldes, men at BedriAen . alligevel bliver liggende 
urørt af rent Ubekjendtskab til Produktets Værd og Afhændeiighed. 
Det tør ogsaa hende, at Udbredelsen af nogle blot tekniske og stati- 
stike Kundskaber til disse Bedriiter — de naturlige Materialers Udvin* 
ding af Fjeidet — skulde kunne bidrage til den Overbevisnings at As- 
sociationen vei skulde kunne aabne et dg .amidet Va^k, som Enkelt- 
roand ikke har Mod elfer Kraft til at paabegynde, Saameget mere ville 
vi lære Noget af Kommiteens Beretning over hvad Pariserudstillingen 
havde at ppvise denn^ Industrigren vedkommende, som ogsaa Norge 
deri var repræsenteret, og som vi finde, at endogsaa Udmærkelser 
ere blevne^ nogle af vore^ i denne Gren vistnok endnu saare lidet ud- 
viklede, Præstationer til Del. 

Den som Mineralkemiker bekjendte Hr. Delesse, som har redigeret 
Jiuryens Rapport om de naturlige Materialer, deler disse med Hr. Reg^- 
nault i 3 Klasser: Silikat-Bjergarter, Kvarts-^Bjergarter og Kalk-Bjerg- 
arter. I alle disse har Norge gode naturlige Produkter al opvise, til- 
dels endog ret fortrinlige. Fra Naturens Side er Intet sparet; men om 
ingen af dem kan det endnu siges, at de ere gjorte til Gjenstand for 
en industri. Naar vi imidlertid se, at disse samme Produkter^ i andre 
Lande virkelig tilhøre Industrien, at de ikke alene benyttes inden Om- 
egnen og selve Landets Grændser, men ogsaa føres udenlands til Mar- 
keder, 'hvoraf flere ligge os lige saa nær, da maatte det vel være Uma- 
gen værd at tåge Qjenstanden i Betænkning og se til, om vr ikke 
skulde kunne udvælge passende Sleder blandt de allerede bekjendte, 
eller, i Mangel deraf, om vi ikke kunde udfinde nye, hvor en saadan, 
efler vort Land og vore Forholde passende Industri kan aabnes til 
passende Tid. 

Af de tre opregnede Klasser er den anden, Kvarts-Bjergarterne, 
maaske svagest repræsenteret i Norge i Henseende til Benyttelsen som 
naturligt Byggematerial. Norge er i det Hele ikke rigt paa Sandstene, 
navnlig mangle de bløde, nyere, lethaandterlige Sandstene, hvorpaa 
Fløtsformationerne ere saa rige. Man kan imidlertid heller ikke sige, 
at vore Sandstene ikke skulde kunne benyttes; kun at der med denne 
Klasse Bjergarter er mindst at udrette. Af den tredie Klasse, Kalkbjerg- 
arter, have vi derirood en Mængde Produkter. Tidsskriftet har allerede 
før indehoidt de nødvendigste Opiysninger om disse forskji^Uige Kalk^ 
stenes Benyttelse til almindeljg og hydraulisk Mørtel, en særdeles vig<- 
tig Industri, som hos os maaske. maa siges endnu at staa paa et saare 



43 

lavt SCandpankt, da selv den almindeNge Kaikbr«nding sker paa en 
altfor priMsr Maade, medens Cementproduktionen encjnu kun er for- 
^^8*9 ^9- ^^ forholdsvis betydelig M»i^e fremmed Gement indføres, 
(Aargang 1857. No. 17, 18, 30 hg 21). Men ogsaa af Marmor Co: 
krysialinske Kalksten) til sl^ne Piader og forskjellige Gjenstande har 
Norge flere Arter at opvise, sort Marmor i Piader nederst i Silurfor- 
mationen, graa grov Marmor til svære Blokke høiere op, og endelig ogsan 
sukkerkornig, grovere og finere, snehvid Marmor fra de krystallinske 
og halvkrystallinske Territorier. Bekjendt ér Marmor fra Hop og Moster 
i Berg^is Stift, og om det fra Nordland tilUdstillingen sendte Marmor 
fra Karlsø bemærker Juryen, at det endog maaske kunde tjene som 
Materiale for Skulpturen, Wfremt større Blokke deraf kunne faaes Cher- 
om under „Kalk-*Bjer^rter^> Af de til den første Klasse, Silikat- 
Bjergarterne, henhørende Bjergarter har Norge endelig en hel Mængde 
ai op vise, Gsaniter, Syeniter og Porphyrer, Tagskifer, Serpentin, blød 
Skifer, Grydesten. Nogle Brud paa Granjt og Syenit ere allerede i 
Yirkfomhed ved Christiania, og Tilhugningen og Poleringen af Granit 
og Syenit ved Akershus Slaveri er blevet udmærket ved Tilkjendelsen 
af en Hedailie af anden Klasse. Anvendelsen af Granit og Syenit til- Funda- 
menter, Trapper, SøUer for Porte eller Stakitter o. s. v. har i den senere 
Tid vundet lodgang, og Ingen vil her nægte, at der er en hel Bedrift 
at reise med Granit Vi se af Juryens fiemærkninger, at der er ført 
Granit fra England ttl Kjøbenhavn, og der er ogsaa ført Granit fra 
Chrisiiania til Hamburg. Stensliberiet Hjula i Christiania maatte imid- 
lertid indgaa, uagtet det var det eneste Sted, hvor vore Granit- og 
Syenitarter samt vore talrige og skjønne Porphyrer, hvilke ikke givé 
de fi^ Elfdal^n noget efter, skulde kunne gives finere Former, og 
«agtet der derfra blev leveret Ting; som vandt almindelig Erkj^en- 
4else. Grunden var, efter hvad der blev sagt i sin Tid, ingenlunde 
Mangel paa Bestillinger, men heller Værkets Anlæg efter en for liden 
Maalestok. En Hindring ved Behandlingen af saa haarde Bjergarter 
som Granit, Syenit og Porphyr, Vanskeligheden og Tidsspilden véd 
deres Slibning og Politur, er ved en ny Opfindelse, som i høi Grad 
har tiHrukket sig Opm»rksomhx}d ved Udstiilingen , overvunden. Man 
d^er m disse Bjergarter^ med sort Diamant (se nedenfor), Noget, som 
man før med den Uåre Diamants uhyre Kostbarhed for Øie ikke tænkte 
sig MuUgbeden af. Medens Syenit og Granit ligger nær Christiania i 
Bluridalen Qg i Grefsen- Aasen, hvor der ogsaa brydes, saa er ogsaa 
^ skjønne Porphyrart^r i Krogskovens Piateau rykket os ganske nær 



44 

ved Chausseen fra Sandvigen til Fjulsrud. Allerede en halv Mil fra 
Såndvfgen møder her Porphyren, og det vil ikke væra vaoskeligt at 
udfinde skjønne Varieteter af meget forskjellige Slags til Slibning. Og* 
saa Brosten og Puksten er en Bedrift for sig, og til begge Dele ere 
de, til Exempel ved Christianiafjorden saa hyppige, smalere eller bredere 
Gange af tæt eller finkornig, oftest grøn Trap særdeles skikkede. 
Forsaavidt der skulde kunne være Tale om ved passende LeUigfaed 
ogsaa at gjøre Brosteti til en Exportartikkél, da vilde det ikke vaure 
vanskeligt at udvise Brud ved Søen. « 

Af Skifersten til Tagtækning og Fliser til Betegning af Trottoirer 
har vi ogsaa til Overflod. Det vil dog sikkert afhænge af, hvorvidt 
Bedriften gribes an i det Store, i al Fald mecl mere Omtanke og En- 
drægtighed og med mindre Foragt for eller Uvidenhed om allé rimelige 
Regler end saa ofte finder Sted nu, om den skal levefe et Produkt, der 
paa engang lønner sig for Kjøbercn og Sælgeren. Ogsaa simple Brud 
i Dagen af Flisesten og Tagskifer og Grydesten kan ^drives paa Rov% 
naar man brydec et Hul hist og her, lægger det Løsbrudte i Veien 
for sig selv over Leiernes Fortsætte)se, naar man ikke sørger for 
Vandets^Udpumpning eller Bortledning, forlader Broddene fulde af Vand 
hver Høst og opgiver dem hver Gang i et ringe Dyb ganske ødelagte 
af Vand, Frost og ilde Skjøtsel, naar hver Mand, som behøver Heller 
til sit Tag, eller en Gryde, en Kakkelovn, en Kvæmsten til Husbrug, 
selv henter sig Tingen 4 Bruddet og derved fordærver Material for ti 
Tage, ti Gryder, ti Kakkelovne, ti Kvæsnestene: da kaldes dette at 
drive paa Rov. 

Af Tagstene haves ypperlige i Østre Slidre i Valders. Naar Chaus- 
seforbindelsen mellem Land og Mjøsen om ikke ret længe bliver fær«- 
dig, ligge kun Tunsbakkerne mellem disse Brud og Mjøsen — eller 
Christiania. Fra en anden Kant kunde man hente Tagskifer i Brud; som 
ligge ligeoverfor Chausseen til Baadstø ved Losna. Her er Veien alt 
jevnet. De gode Tagskiferbrud i Sæl høiere op i Gudbrandsdalen, 
kunne derimod vel som hidtil blot komme Dalen selv tilgode. I det 
Throndhjemske er ogsaa Tagskiferbrud, og bekjendt er det, at man 
derfra har sendt Skifer til Gausta-Hospital ved Christiania. Simple 
Fliser af Glimmerskifer til Trottoirer ere paa den anden Side førte fra ^ 
Hardanger. Fliser og Skifer ere Produkter, som taale Transport, naar 
den er indrettet eiter Forholdene, og at et Skifertag er elegantere og 
smukkere end vore Teglstentage, derom kan der neppe. være Tvivi, 
roaaske ogsaa tættere og varmere og, saavidt vides, ikk'e saa odsål 



45 

for Afblæsning; men Prisen vil vicdinok gjøre Udslaget Saameget sees 
af de nedenstaaende Udtog, at Skiferproduktionen andetsteds er en 
anselig Bedrift. Om det samme i mindre Grad sees at være Tilfældet 
med Grydesten (Vegsten, Chioritskifer o. s. v.), saa er dog heller ikke 
dette Produkt at foragte; et Material, som er saa ypperligt til Orna- 
menter og Dekorationer i Basreliefs, dg som vore Forfedre med Smag 
_ og Knnstferdighed vidste at befiytte CThrondhjems Domkirke) og som 
derfaos kan benyttes til simple Ting, som alslags Kar og Ovne, burde 
hverken, naar Leilighed kommer, ligge ganske forglemt udenfor de 
Dale, hvor det endnu er i Brug, eller nu mishandles under den flotte 
Brydning paa Bov i Almindingeme. Hvis det NordenQeldske engang 
for Alvor skulde tåge fet, foruden paa sine Kværnstene, ogsaa paa sine 
Tagskifer og Blødskifer, da kunde det ogsaa til samme Tid tænke paa 
sin Marmor og' sin Serpentin, hvilke to sidste i udsøgte Varieteter 
maatte gaa til Sliberier og forarbeides som Plader Cf* Ex. til Borde, 
Konsoler), Fliser til Mosaik o. s. v. eller til mindre dreiede Gjenstande. 
Silikat-Bjergarterne ere meget talrige, men' for Udstillingens Ved* 
kommende og som naturiige Materialer kunne de ordnes i 3 Under* 
afdelinger: 1) Feldspath-Bjergarter, 2) Skifers tene og 3) Ser-* 
pentiner med Chlorit- og Talk-Bjergarter. ' 

KunsHager af Graniter og Porpkgrer. Slibning med Diamant, 

De fornemste Feldspath-Bjergarter, der befandt sig paa Ud- 
stillingen og anvendes som Materialer i Arkitekturen, ere Graniteme, 
Imidlertid var der ogsaa Trachyter, Lava-Arter, Porphyrer og nogle 
andre Bjergarter. 

Man gjør udstrakt Brug af Granit i Bygningskonstruktionen. Por«^ 
phyrerne derhnod, som ere yderst kompakte og seige, og som me- 
get vel antage Politur, anvendes især til Dekoration, eller ogsaa, saa* 
ledes som Porphyren fra Quenast, tjene de til Brolægning og Veienes 
Underholdning. 

Graniterne ere haardere, have større Modstandskraft og ere meget 
vanskeligere at bearbeide end Kalkstene og Sandstene, men de besidde 
derhos ogstia Fordelen af stor Varighed. Man anvender i Alminde* 
Itghed Granit kun i Mangel af blødere Materialer. Dog er der Ogsaa 
' Egne, vel udstyrede med disse sidste, hvor man tager Granit til visse 
Pfflrtier af Bygninger eller for store offentlige Arbeider. Saaledes tje* 
ner Granit olle til Underbygning i Caen, hvor man har udmærket 
Kalksten; flere vigtige Bygninger ere der helt opførte med Granit 



46 

Vanskeligheden af at s^re Granit forøger vislnok Omkoslnis* 
gerne ved Byggeforetagender, hvor den anvendes; m^ii denne For* 
øgelse op veies igjen af Granitens Varighed og UforanderUghed. 

Jordbundens geologiske Beskaffenhed gjør ogsaa, at man paa flere 
Steder nødes til at bygge med Granit. 1 Frankrige kan man anføre 
som Exempler visse Partier af Bretagne, Normandi o. s. v. I Skot*- 
land 6g Canada er Anvendelsen af Granit til Bygningsaii)eider lige u«U 
bredt. Fra Canada viste Udstillingen saaledes Prøver lunde af Gra^ 
nit og Gneis. 

Naar man i Almindelighed undgaar at bruge Granit ti ahnindelige 
Byggearbeider, saa er den derimod netop skattet og søgl til- Monu- 
menter, bestemte til at overleve en lang Tid. Den^ bar of saa den For^ 
del baade at kunne modstaa Slidning og Veirligets Barsåbed. 

Den Dekomposition af visse Granlter, som giver Kaolin eller Por-^ 
cellænjord, og som findcr Sted i Naturen, sker kun i Løbet af ea 
overordentlig lang Tid. Derfor er det meget sjeklent at se, lat Honu-** 
menter af Granit ere angrebne af Dekomposition. Som en Undtøgelse 
kan man nævne Finlands Rappakivi — en Granit af en køtst særøgea 
konglomereret Natur — i nogle Monumenter i St. Petetsburg. 

Granit har^ end videre den Fordel, at den let antager Politur, . og 
den er følgelig meget skikket til monumentale Dekorationer. Den har 
ogsaa tilsidst i og for sig ingen Værdi, og den er vanskelig at skjære, 
to Omstændigheder, som bidrage til at beskytte alle Granit-Mohumenter 
for Angreb ved Menneskehænder. 

Disse Grunde have uden Tvivl bevæget Ægypteme i deves Ta% 
af Granit til deres fornemste Monumenter. De opsøgte ogaaa virkeligl 
Granit paa Qerne Steder Kgetil ovenfor Nilens Katarakter, roed^s de 
omkring sine Byer havde Nummulit Kalksten og Sandsten, som let 
knnde brydes. 

De gamle Ægypteres Granit^Monumenter, deres Obelisker, Sphioxer 
og Templer ere saa talrige, saa mærkelige og gigantiske, «t man i 
Sandhed maa slodse derover. Ingen Nation har efter dem oppvist lig- 
nende Monumenter; i denne Henseende kave de en ganske sætskill 
Plads i Historien. 

Imidlertid have dog Romerne, som besad Smag for store og varige 
Ting-, efterladt mange Gjenstande a£ Granit ^gPorphyr, hvilke nu pryde 
vore Mnseer. Med Barbaremes Invasion forsvandt denne Smag gaoøke 
og aldeles, og det er i halien, at vi se den opdnkke igjen. En Flo*-^ 
rentiner Benedetto Perazei gjotde sig fra Aaret tS79 af berømt veå 



47 

at tildanne haarde Stene, og i 1472 Cmdt Francesco Fbrracci med 
ninavnet Tadda atter Middelet til at bearbeide og skjære Porphyr. I 
<588 stiftede Ferdinand, Storhertug af Toscana, en kongelig Fabrik, 
liYor haarde Stene bearbeidedes, og fra den Tid af har Kunsten oaaet 
rø høi Grad af Fuldkommenhed. Denne Fabrik i Florents, som existerer 
endnu, Tar ogsaa repræsenteret' pta UdstiUingen .vad værcKftilde Ar^- 
beider 1 Mdsaik og af forphyr. Florents er aHsaiei det Sted, bvor 
mm har forarbeidet Feldspath-Bjergarter for den monumentale Deko» 
ration, førend noget Forseg i denne Genre endnu var gjort i det 
etrige Europa. 

Siden et langt nyere Datim ere ogsaa Porphyrer og graniliAe 
^garter Mevne forarbeidede i Sverige ved det kongelige ** Værk 
i Elfdalen. Og endelig kan man ogsaa ihellem de i denne Henseende 
Omtale værdige Værker opregne Mac-Donald's i Skotland og Her- 
mantfs i Paris. 

. Alligevel, hvis man sammenligner denne Industris Tilstand i vor 
Tid med den samme i Ægypternes, endog i Romernes Tider, da mm 
man tilstaa, at den nu langtifra er saa udbredt og udviklet. Mus^eet i 
Louvre. alene indeholder flere Antikviteler af Granit og Porphyr end dér 
er produceret af lignende Gjenstande siden Renaissancen i hele Europa. 

At bibringe Peldspath-Bjergarterne Polilor er ofte hei vanskeligl 
og tilhører en særegen Industri. Man maa adskille de polerede (for 
Politur skikkede) fra de ikke polerede. Af begge Slags skulle her 
noglc' Arier anføres. 

En Medaille af første Klasse blev tilkjendt det kongelige Værk i 
Elfdalen. Herfra var der sendt til UdstiHingen Gjenstande, der tiltrak 
sig den største Opmærksomhed. Elfdalens Værk stiftedes af Hagstrøm 
i 1788. Han lod forskjellige PorpbyrarfeV der fra Stedet forarbeidø 
ved omtrent 60 Arbeidere til Smaasager, saasom Vaser, Skaale, Brev^ 
trykkere o. s. v. . Disse Sager sendtes til Stockholm, hvor de fandt 
Behag og Kjøbere trods deres noget kolossale Former. Men i 1820 
lod Kong Carl Johan kjøbe Værket, som mi blev kongelig Eiendom. 
Antallet af Arbeidere er nu mindre énd i 1788. Deres Løn er meget 
liden, kun omtrent 1 Frank om Dagen; men denne ringe Løn er dog 
en væsentlig Betingelse for en Industri som den i Elfdalen, hvor det 
oprindeltge Materiale har en Værd næsten lig Nul og kun faar sin 
PHs efter Antallet af de derpaa anvendte Arbeidsdage. 

(Fortsættes). 



48 

IVotitser. 

/ Rensning af File ved Benzol (af Å. Vogel jun.) 

Det er en bekjendt Sng, at File, der ere i megen Brug, snart ikke mere ville 
angribe, fordi der sætter sig Smuds i Skaarene. Til Rensning af saadanne File 
betjener man sig i Almindelighed af en Bdrste, idet man bevirker Rensningen paa 
ren mekamdK \9u Da det Smuds, som sldver Filen, sidder meget frat, saa laa den 
Tanke nær, at under$sdtte den mekanisk^ Rensoittg ad cbemisk Vei. Det fordelag- 
tigste OpiOsningsmiddel forFedtarter er aabenbartdet no almindeligt i Handelen fore- 
kommende Benzol eller Benzin (saakaldet Pletvand), hvilket bliver fremstillet fa- 
- brikmæssigt i store Mængder og til billige Priser. Forsdget at bringe Benzol i An- 
vendelse fil denne Hensig't lykkédes saa fuldkomment, at man kan anbefale denne 
Metfaode til Rensning af File. Freingangsmaaden for at r^nse en (ved Smuds^ 
slOvet Fil er meget simpel. Man væder Bdr^ten^ med Benzol eller bringer nogle 
Draai>er Benzol paa Filen og renser som sædvanlig! Ved Indvirkningen af Bensol 
kan allerede^ ved ringe Friktion det formedelst Fedt fastsiddende Smuds bortQernea 
af Filens Skaar, hvilke nu blive bedre istand til at angribe. Sammenlignende For- 
sOg med Vinaand have vist, at Benzol virker langt mere energisk og hnrtiger^ 
end* denne, fornden at den ogsaa er at foretrække for Vinaand paa Grund af sin 

mindre Flygtighed. 

(Polyt. Centralblatt). 

Glaceehandsker 
vaskes paa fdlgende Niaade: Handskorne trækkes paa to hertil indrettede Hænd^r 
af Træ^ eflerat matf i Forveien har indgnedet alle Steder, som ere smudsige af 
Sved, med Oxemarv. Handskorne vaskes fOrst med en i Vand halvfugtet Svamp 
og derpaa med en Blanding af 3 Dele Vand og 1 Deel Melk, hvori man udriver 
lidt Sæbs. Éfter Vaskningen gnides Handskorne med en tdr Svamp, og for at 
gjengive dem den forrige Glands, overstryges de^ ved Hjælp af en fin Pensel, med 
en Blanding af 2 Dele hvidt Sukker og 1 Del Gummi Sandarak, som opldses i 12 

Dele Vand. 

(Polyt. Centralhalle). 

Indholdt Om Underfalds Vandhjol. S. 33. Naturlige Materialer i Bygnings- og 
Dekorationskunsten. S. 41. Notitser. S. 48. 

1 Polyt. Tidsskrift No. 1, 9de Side 13de Linie fra oven, staar: betegner IV An- 
tallet, læs: betegner F Antallet o. s. v. 

Hermed en lithograferet Planche. 

Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numerc maanedli^ eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjOr et Ark. Snbskriptionsprisen er 8 Skilf. pr. No. eller i 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggesforskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. Hqos Mailing. 

Christiania. P. T. Mallings Bogtrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udglvet af den polytekntsbe Forening I ( hristlanfå. 

Redigeret af 

Th. ttroeM. Th. HJeralC. Fr. CMr. ØeMllpeter. 
P. iS^eiifltrap. 



jtf 4.] 30 Februar. [1858. 



stss^sstÉ^essssA 



NalOFlig^ Materialer i Bygpiogs- og DekorationskuMsUfif 

(Fpc»MDltelse fra Kq, 3). 
KunHietger af .GranUer og Parpkgrer, SKbmng méd DimuiM, 

I Eirdalens Værk briiges flere Vandhjul, som sætte forskjellige 
Skjære- og Sljbemaskiner i Bevægelse. De Bjergarter, som roan for-^ 
arbeider, kømme fra Omegnen og ^re velbekjendte blandt Hioeralo- 
geme; det er is»r Porphyrer. 

Den fornemste af disse Porphyrer har en njere eller miadre mørk 
kManiebriin Grundma^se, og i denne ligge smast Krystaller eller Pleder 
af rød Orthoklas, undertiden poget Feidspøth ^f det dobbelt skjæv^ 
System, og nogle Korn af Jernglands. Den h&r i Almindelighed Aarer 
af Kvarts, af og til ledsaget af Epidot. Af denne Porphyr var Grev 
Levenhjelms smukk^ Vase i hqna Palais i Paris. 

Man bearbeider Qgsaa ^gte Kvartsporphyr i Elfdalen, saaledes 
en: Varietet bestaaende af smnk teglstenrød Orthoklas, graa Kvarts^ 
Hornblende og grønljg sort Glimmer. Flere store Bordskiver af denne 
Porphyr vare paa Udstillingen. 

A.f andre Varieteter mærke^ en med rød Grundmasse og Kry- 
staller af Orthoklas og Korn af Kvarts ; en anden, grønlig af Hoved- 
fiurve, med hvid Feldspath pg megen Kvarts. Den sidste Art anvendes 
kpn i Smaastykker til Mosaik. 

^Ile disse Bjergarter . ere af de haardeste, man kjender, og det 
er derfor vanskeligt at bearbeide dem. Man anvender ogsaa i Elfdalen 
en liortgrøn Hyperit med ;store Krystaller. Heraf var paa Udstillingen 
to smiikke Seiler pøa omtrent 6 Fods tføide. Desuden var der Mo- 
saiker indlagte i Borde, som selv vare af Porphyr. Men den Ting, 
der var mest værdig til Opinærksomhed, var en liden Gueridon i Mo- 

Femte Aarg. ' 4 ' 



mråmit vg Pi^hifr åom Byggtitm, Brøsim, fuksUm. 

Hr. Lepelletier bid^r bryde Granitér i Normandi og Bretågnfi, 
mest gf^aa, med meget Glimmer og finkornige. Han beskjæfliger 
ij20& Arbeidere med Brydning, og i faris omtrent 20, som arbeide I 
ei Vmrk&ted. For de førtsnævnte 2 å 4 Franks, for de sidstnævnte 5 
^riink3. GranHen brydes ved Hjs&lp af Kiler og tildannes med Ham- 
IriWe, Piker og „Pointerolles''. En Kubikmeter Granit, leveret i Pa*^ 
>4s, kommer paa 160 å 200 Franks. Stene, terdige til at lægges, for 
OMerbygniiifer og Trottoirs, kunde leveres til 140 å 160 Fraid^s 
pc. KiAikmeter. For Tiden er Prisen for Transporten 25 Franks 
pr, «tonné^. 

Men man antager, at Prisen vilde kunne reduceres ved Benyt- 
idsen af de Normandi'ske Baners Net. Disse Granitér kunne med 
Lelhed tikUimies, if ær naar de ere finkornige, ogsaa i store Fliser, 
Mn anvendes til Trottoirerne i Paris. De tjene ogsaa til Underbyg^^ 
Ilinger^ til Trappetrin, Vestibuler, og i saa Tilfælde træde de med Fordel 
)sledelfor Kalksten, som slides og ødelægges langt hurtigere. De ^ene 
ogsaa i Besynderlighed til Fabrikation af Møllestene C^mettles*), saa« 
ledes i faris, og de udféres til Holland, Nordtydskland, de Baltiske 
Lande og Rusland. I det nordvestlige Frankrige tjener Granit til Vå^ 
forølse» af flerøi oflBBntKge Arbeider, saaledes som Jetteer, Havnedæm^ 
niiiger, Fyrtaam, Broer, Sluser, selv Bygninger. 

Af en- €ng»elsk Granit, Cheswring-Granit N. for Liskeard, er Wa- 
torlo^^Broen i London bygget; den anvendes nu til Bygningen al* 
Westmiiistér-^Broen^) tigesom ogsaa til Dokkerne i Kjøbenhavn. „Ches- 
wrkig^s grehite company^ beskjæfliger omtrent 100 Arbeidere. Lønnen 
3 Fr, 40 Cent til 5 Fr. 65 Cent. Man bryder Graniten med almin«* 
ieK^ CSpid) Piker af 2 til 10 Kilogramers Vægt. Anvendelse a f 
KrDift undgaaes saa vidt muligt. Omkostningerne pr. Kvadratfod 
narieré med Arbeidet, fra 0,42 Fr. til 1 Pr. 56 Cent. De^i aarKge 
i#ilidt« Mængdé udgjør 85,000^ Kubikfod, Pris pr. Kubikfod^ leveret 
^'IlåvAeri, er 0,35 til 0,4S Fr. 

Fra Belglen var sencft Prøver fra to Sleder, Lessines og Quenast, 
«fByotogningssten, af kvjlke de fra før^ævnte Sted tilkjendteis ^en- 
*»fr h<metable^. Bjergarten er paa begge Steder en Porphyr, der nae* 
sten helt igjennem bestaar af Oligoklas; desuden forekommer «dkvi 
Kdt Kvarts, Chiorit, Glinlifner, Hornblende. Det er en af de mest 
kémpaki» ^g seigeste f^eldspatk-Biergarter, mod^taar godt saavel 
Stød som Slidning. Disse Brosten smuldre ikke 4»p, UgesMi T\U 



TilfieMet er nred vnsnse Bnnchletie. V^nreÉlen have de — ligesom aHe 
Feldspatii^Bjerifarter anvendte Ul Brolegning ^ den Ulø»pt, at de 
unjier Brugen ptleres og blive noget glatte at gaa paa, ,en Ulea^pø; 
som man igjen søger a{ afhjælpe ved at gjøre dem saa sttaa som muligi:; 
Ved Lessines ere 500 Arbeidere beskjffiftigedø died Brydningei 
af denne Porphyr. De faa en Len fra 1 Fr. 10 Cent. tir 3. Ff. pr. 
Dag. Bruddene have naaet en Dybde af 52 Métres. Jernsldnner paa 
Skraaplan og en Dampioaskine paa 30 Bestes Kraft bfnges. Prisen 
paa disse Brosten er efter en Gangs Tilhagning: 

DimehsSonfer. ' Pris for lOOO Stykker. ; 

0ri6og0ri8 100 Fr, 

>^ . 0,i4 - 0,16 ^ 80 -. 

0,12 - 0,14 ' 60 - ; 

Fra Ouenast leveres til Prteer for 1000 Stykkor fra 140 Fr. ifl 
ikkun 30 Fr. Paa begge Steder afsæ^es de foruden i Belgien tiK HoU 
land og Frankrige. I Paris iægges Brosten fpa begge Steder. Den 
.{Narlige* Produktion ved Lessines, hvor der er brudt lige siden 1750) 
er 7 Millioner Brosten af alle Dimensioner. Desuden. blnoges smme 
Porphyr knust til Puksten sfom Veidække paa ChauBseerne^ aarligt i^ 
til 10,000 Kubikmetres. ■ ' 

Det er en S^vfølge, at begge Steder ved Jernbaner og liideb 
▼ed Søen ere heldig! situerede. 

To Udstillere fra Sverige erholdt „mentions honorables^ for bugna' 
Graniter, Hr. land er for Bruddene ved Hufondsta, N. fdr Sl(k^kliohaii) 
og Hr. Hof RI ann for Prøver af flere svenske Graniter^ anVendlé 
i Bygningskunsten. Hufondsta Brud sysselsætter 70 Arbeidere^ ddr 
faa fra ^3 til 12 Pr. pr. Kvadratmetre huggen Gramt GranBM eir 
graa, meget finkornig, let at hugge og en af de bedste lil Bfg^ 
ning anvendelige. I huggen Tilstand er den graalighvid, polerel er .dto 
graa med sorte Punkter. De øvrige Graniter var en finkornig Gfanit 
fra Svartsjø ved Stockholm og en grovkornig sammesteds fra, en soM 
Granil med Granat fra Gefle og en rød Granit fra bgmarshof ved 
Stockholm. Man kan anslaa Kubikfoden af huggen og pøierdt GiMdl 
leveret i Sibckholm tii 16 Rigsdaler Svensk. 

Fra Sverige var derhos sendt en Glimmergneis med Granater, an^* 
vendt som Møllesten, og fra Norge ved Hr. F. R. Bir^h Mirtlesten 
CKværnsten) af GKmnerskifer med .Granater, fra Sæl bo i Thrond« 
hjems SUft. Denne sidste Udstiller erholdt en Hedaille af anden Klasse. 



Skéfmigim til TtigimMøgy F<tH<mff^ Tr^ppek^ «!«. 

Af Utføtiliérø af Skiferstene var der i Att 40, deraf var 18 fra 
Frunfcr ige, 8 fra $lorbritannien ogf Kanada-, 9 fra Sardlnjen, 3 fra Østerige, 
2 fra Nésaau, 9 fra Sverige og Morge, 1 fra Preussen, i fra Beigien^ 
t fra Spanien, t fra de Forenede Stater og 1 fra Chiiia. 

Fra Frankrige var Udstillingén i denne Gren fuldstændig, saaledes 
il man vel ktinde faa et Overbiik over denne Industrigrens Tilstand^ 
De to vsesendlgste Lokaliteter ere Afqoo og Ardennerne, hvoraf Brod- 
dene 1 Anjoa igjen ere de betydeligste. Don aariige Produklian er 
her 142 Millioner Skifersten. Fra Ardennerne kommer i Alt aarligt 
124 Millioner. 

FrankrijB^e er et af de paa Skifersten rigeste Lande. I 1854 var 
Indførselen blot 3^ Millioner Skifersten, repræsenterende en Værdi af 
115,145 Fr., hvortil maa lægges Skifere i Tavler og Kvadrater for 
9,098 Fr.; i Alt saaledes kun for en Tærdi af 124,243 Fr. 

Af Storbritanniens Brud kan især nævnes Port^Hadoc. Flere Brud 
i Kinada, hvorfra Prøver vare sendte, ere derimod for Tiden uvirk- 
tfOflMHe^eller maa endnu anlægges. ^Sendingen fra England var især 
nærfcelig ved de saakaMte emaillerede Skifersten fra Hr. Magnus. 
16>gle lignende Produkter vare ogsaa sendte fra Amerika. ' 

Udstillingén viste, at der var gjort mærkelige Fremskridl i For- 
fierdigelsen og Anvendelsen af Skifersten. Disse Fremakridt vare især 
følelige i Frankrige, hvor siden Udstillingén i London nogle af de 
alørre Kompagnier, navnlig det i Angers (Anjou), havde adopterel en- 
gelske Mddeller. Disse Modeller ere meget at foretrække for de fransbo 
Modeller; de ere vislnok dyrere, men tilbyde dog ogsaa en større 
Hodstand mod Sted,' niod Vind, mod Fugtighed og alle Destrukiionens 
Agenlkår; de fordre langt fæi¥e-fteparaltoner, og deres Varighed er 
tel neadelig. De passe især meget vel for store Bygninger og for 
oftntKge Monumentei^. De tillade, at man reducerer Tågets Heldning 
tu. 15^ og at man gjer en Besparelse i Trælisiterne til at befæste 
flhtfefne. 

Anvendelsen af Skifers ten ^ til Brolægning og forskjelligt Bru r i 
KMSilhidctioner har ogsaa bégyndt -at udbrede sig i Frankrige, efter det 
aHerede for lang Tid givne Exempel fra England og fra Omegnen 
af Genila. 

OHeå Hensyn lil de uddelte Præmier hemærker Juryen, at man 
hivde anseet det for passende i Behmningemes Uddeling at tåge «Hen-* 



iB 

- - ^ 

syndere lil ea laMtigent og forbektaet hmdmmg af ^ne Jiduølrt oi|<tTtit 
selve Skiferstenelis naturlige Beskafféakeé; Ihi denne Ste«^tfiéi •øgof 
forlræffelige EgenaMMr are naftong ige af UdstiUerMa Fortjeneste). 

Om de enkeke Brnditteder og deres Produkter komme dernæst^ 
en bel Del BenMerknii^^er, hvoraf vi skulle qnfere om de vigtigste. , 

Siden 1825 bave Skiferbrudene ved Anjoo efler en bidsig ind- 
byrdes Konkurrenoe, der vilde bave endt med deres Ruin, forenet sig 
til et Kompagni: soeiété d 'Angers. Disse beskjæftige tilsammen 
2^416 Arbeidere, sOm dele sig i 514 i Dybet C^Uer i.Gruben), 1,006 
i Dagen, som Splilteré og Tilskjærere, 906 beskjæftigede m,ed Bog- 
førsel eg Lignende. Lennen pr. Dag er for 

ArJ)eidere^i.Dybet 2 Fir. 50 GenL fil 2 Fr. 25 Geni 
, - i Dagen 2 - 50 — - 4 - i — 
Bogførere Otc.) 1 - 50 — - 2 - 

De srøiléde Briid benytte 31 Danffmaakiper til Vaodlfiiølraigw» 
Opheisoing af Stenen o. s. v., bvilke repræsentere titaa8inien.475 He*? 
steiB Kra|L Derbos bruges 202 Hesto Ul . Transportetfi. 6rub«Æiie ere 
^erhaanden blevne meget dybe, og mange Vafuskeligheder, som rmlø 
Såg derfra, maatte overvindes. Denne Skifer fira Aqoii brydes siden 
uminddige Tider. .Den er sort eller blaatig sort, oMgel skiicig Of 
ikke meget tat Desuagtet modstaar den vd baade de mekaniske og 
liemisfcei Virkrangeraf Atmosphan^n. 

Den aarlige Produktion er 142 Millioner eller nøiere 141>S64,000 
Stykker, repræsenterende ^ Værdi af 2,713,676 . Fr* D^boft bbri^' 
ker«siferskjellige Produkter af StenflMier, dog knn ittdtil en Yåst^^i 

Hr. Bi8vm'.lMr anstillel Forseg over deMe Skifers Egenskaber^ 
Dw éndeboider kun negle Tuiikiddela Jemhies, og^ denne er iUæ m^ 
tknt blandet i Massen, men findes Ust og her som isolerede Knuder^ 
hvad der gjer, at man kan kiuss^re de Fliker, sem indehe)de for nwgafc 
Nedeænket i Vand, indaugér den en sterre Kvantitet Vand end den 
engelske Sid&r. Medens. denne sidste nemlig lAsorbcffer OfiOOft nf 
sn c^enVægt ved en Tykkelse af 3 ^ "^^ absorberer Skiferen .fta Ai^ 
0^0005 eller nware end det Dobbelte eg det altorede ved. en Tftkhelse 
flf ^min^ 1 denne Henseende slamr den aUerede tangt lilbage for dM 
éngdake. Hr. Blaviejr har dermést segt at finde et Udtryk fot MM^ 
atandskfiAen hmhI Brydnmg for de forslgdiige Tyfcfcelaev. . Til denne 
Ende blev kvadratidiø Sk^rsten.paa '?',25 lagt paa ett dettil Bfmnm^n 
Bamme, :og Behistningen fandt cfoekte^Sted paa et Rnmaf IDecametna 



i Rtwinit. Den Vi^^ m» n^ nMt^ndig for al imériEe en Bøiiliiiiig 
if: j^ifereii, sees af følgende fabel 



kelse «f Skiferea 


MastHin^ 


i MiKmøtcr; 


jOtograoi 


i 


8. 


9 


35 


3 


BO 


4 


eo 


5 


120 . 


6 


m 


7 


tro 



Man Mer ber, at Sktferens* Mdd^andskraft moé Brydning voxer 
hortigt med dens Tykkelse. Det '«ér derfor lardelagligt at anvende 
tykke Skifersten, og Brfaring har ogsaa' vist, at, en tynd Skifer fra 
AnllNi k«n varer 25 Aar^ medens den mted ea passende Tykkdse varer 
moire end et AcriNindrede. 

Beøiyreren, lit. Lariviéi^e, af Brnddene ved Angers har profil 
tiåret af sin ved Londonerudstillingen erhvervede Erfaring og indfiart 
iBtédetfbt éé gamle Maal de «tørre engelske ModeUer.^ I et Ttdsrnm 
tf 3 A«r ha^ ba» allrede af disse leveret i Handelen for em Som af 
S60,0Q0 Wi TMrtfe fiekvistlkmer em dia^e «Oer engetek Menslet' 
skaame Skifersten indløbe til ham iseer ira Jewbmie^Kompagnienie og 
ihk de* eii|félske Fabrikanter selv, sotti adfere dem^itil fiolonianie, liavnlig 
til jyistraiifi^ Han ^hat saaiedes frembragt en Konknreenée med de 
(nigvlské Skifbniten ikke alene paa de Iranske Kyster men «gMa i 
England selv og paa tidenhindske Markeder. Derhos har han anvéndl 
diafte Skifiir til en hel D«i forskjellife firngy til VMuaakarmer^ BaUioner, 
Havebmke^ Bmfcngning og FUseiægiiiag, Hecaik, Tagrender) Trapt»e^ 
trin^Oi s. v. F!or den Me vaaseÉtlig feemskridMde Bedrift Uev Hr« 
bairaéns til^eildl en MedaiUe af fønite Kksae. 

Flere.\af Ardenttemes Kompagnier tdi^endte» Medtfiller af amåen 
Ua^ae-idller ogaa» ,,mentjons bonoråUes^. Ogsaa ber drives Broddéw i 
alor lldstrøkning; de ere tildels meget d^e og have voretbaasbcsdede 
i' Antbnndieder; Dainpmaskbier, Hes^ og anatige Arbeidete ere derved 
iyÉsetatte. Skiferen paa Bmddet Sa«ft«-Anne er yderst «Ufrig, km 
dbiaii i maget tynde Bhide. Jlen^ ^ Uaa, rød, grøn dier vialeiiaf 
Fwvit; den er baard, klingende 4>g tidet ikjør^ den kim le* digaresi og 
gfenmmberes; den er bedre end Skiferaii fca Angers, da den «r tm** 
Me^ «bserbeper oaindre Vand, bar alerre MedstenddBrafi; mod Brydaing 



ag «trielig «tgflaa sktme ^«rigliød. Mm har iagttagei, al Skifer fira 
Sainte Anne kan holde i. mere eiKi 3 AMrhimdreder. ' ■ * 

Han forfærdigør her baadc ^fter franske og i den senere Tid ogsaa 
efler engelske Moideller. Af følgende Tabel kaa man se Prisen for 
Tusinde, eller som Handelsbragen er i Ardennevne for 1056 Stykker. 



Benævnelser paa \ Tykkelse 
SMfeme. I 



m, m. 



Længdé 


Bredde 


0. m. 


c. m. 


30 


22 


30 


1» 


27 


16,6 


27 


16y5 


26 


13 


84 . 


48 


61 


35 


56 


30,5 


51 


25,5 


46 


26,5 


35 


20^ 



Pri« pr. 

1056. 

Fr. 



Frattske Hddeller 

Mare kvadratiske \ . 2^ 
.^Siantfi Lonia'' .... 3,5 
^Flanwke^, igrawM og 

Yiølalt^ 2^5 

^laMafce«, blaa ... 2,5 

Almindeligt, røde \ 2,5 

. AtoiiHieKgk^ 4)laa > til 

.'Og. grønne . ; ) 3,6 

Eng ekkie AMellar 

fiaakaUte^ Qmem ... r-* 

Princesses — 

Marchionesses — 

Countesses ~ 

Viaea antoo ica — 

Ladiea ......;... — 



23 
17 

17 
17 
14 

7 



300 

*60 

125 

95 

66 

55 



Bl andel Bral i Ardaimeme er Rimogne's. Her har el Kwn^ 
pagni arbeidel aiden 4780i Man brager her baade Hestegøpel, Danq^ 
naaUne og hydt:a«iiak Hbsklne. Det har -vist sig paa deMe Sted, at 
SUfiMm^ fiadfaed iHagar flied Dyinden, og man bryder far mør?ttreii4e 
Ti4^md«r Dag«n i en Dyb^ af 266 Metres (ti formetigt GnibearbeidO 
pa» en TdgiUfer-Bmik, der er 50 Hetres tyk. Skiferne skjwes baade 
far QaiiMlen o^ vad fljølp ^ m KdenHSkjøremasktne, der er dpfunéøt 
af Hr. Moreaux. Denne Haskines ¥rf» ar nfeget lav, neppe 'M)0 Wt. 
Bern benogaa med Podan ved an Pedal Arbeideren liBgger Skifer- 
atykbel paa MasUnen naé dén «le Haand «g 'tager den titakaarel nd 
bmA én tmåea, Unddrsøfelien af dette Slags Sktfer fra gaaile Hirker 
bar viat, al da» m a<d ttaa r godt baade Ragn ag F)n>A. Den er so«n 
afkail gvaalig gran, jaær nnnr 4an er komet og med indslrøede Kry^ 



Stoller af Migne^ém* I^riserii« ere her nogei MWgere end v«d Sftitite^ 
Anne, saaledes for eng^ske rékimigfåere ModeHer pr. UXK) 
c. m. c. m. 'Fr. 

61 lange ' 36 brede 150 

54 -- 31 -« 120 

46 - 27 - 60 

36 - 31 ^ 45 

Blandt de øvrige talrige udenlandske^ Produkter, som Jjiryen dels 
har antyefelet, dels nævner, skat ber kun for dens særegne roineratogiske 
Sammensætnings Skyld nævnes en Skifer fra BøhmtSck^-Eisenberg i 
Siidelerne, Østei^rige. Dette er en yderst kiyvelig AmphiboMk^Skifer, 
som dann^es af sorle HornblendekrystaUør^ sammenbundne med hver-^ 
andre, og derimellem sorte Glimmerblade. Hombtendekrystallerne ligge 
alle i samme Plan, som tillige er Skifrighedens. Man kan erholde 
denne Skifer i Plader paa 2 Metres og dele dem i Smaifphidejr, som 
kun ere nogle Millimetres tykke. Den anvendes^ til Tagdækning. 

Sverrige og .Norge, heder det videre, har miinge Sklfersten- ^ 
Lieier, men de ere lidét benyttede. Paa Udstillingen var Skifer fra 
Berg i Østergothland, hvor Arbeiderne faa fra SO Cent. til 1 Fn 40 
Cent;, og fra Dalskog i Elfeborg. Fra Norge synes dorimBd ingen 
Skifefsten at være sendt. 

' Saakaldte emaillerede Skifersien. 

fin Udstitler, Hr. Magnus,* vandt første .Klasses Medaille for en 
ganske ny Industri, som han har bragt til en saadan Grad å{ Fuld- 
kommenhed, at der i den neppe staar Noget tilbage at forbedre. Den^ 
fmrtø Undersøgøke i demie Retning —emaillerede Skif^rs^en — 
aastiltedø Hr. Magnus^ i 1834 under et Opbold i Pottømagerietnø i 
Siraffordshire. Han fik den Ide at udsa^te Skiferesn for høi TeiHpiCN* 
rålivr i PøUemager-Ovnene, og hanh opdagedø, at den .denred opotaøde 
større Haardhed og Modstfind.^.. Han fors#gte derpaa at teste Farver 
paa Skifersten,. og var derl^l^ig. I 1838 tog ban et Patent derpaa i 
England og besidder nu i-IPimlioo CL^^on) en betydelig FAbriky<hvotf 
om tveit 100 Arbeidere ere beskjæftigede. 

Skifersteaen er en MiaerateammeMætmog, som. besidder væsentiigie 
Egenskaber. Den er homogen^ koflH)akt,r absiMrherer ikke Fugtig^ 
C?), modstaar vel Varmens Indvtrkidng og la<^ sig med UAed dtjlMrey 
især til Fliaer og Plader. I 4iaturl% Tilstand har den imidlørti^ en 
smudsif Farvø: og foar let Bterker af Ridsning^ derfor er daa meøét 



iiiiel MiveiHit i Dfkoraljiw øg Anneubieineiii. Meo ««MJer i«des er del, 
mar man forsytiBi' den »ed en Farnis, som man kfii five forskjel-* 
yge Farver. 

Hr. Magnus anvender Skif^ fra Walas Ul sine saakaldte email-* 
leredø Fabrikata. En. Farve, som eflerligner Bfarmor, meddeles ved en 
Fernis og sandsyniigvis ved en lignende Proces. som Tucker'5; den 
holdes Jiemmelig, men maa i alle Tilfolde være simpel og hnrtig, 
da en Arbeider kad marBU>risere mere end 5P Stykker om Dag^, 
Skiferen, bedækket med sit farvede Overstrøg, jbidbringéS' i Ovnen, 
kvor den gf advis udsæUes for en Temperalur af indtil 'ifiO ^ 3Q0<^ C. 
Den forbiiyer i Ovnen 8— iO Dage. Naar den igien udiages, $igea 
den al besidiie en stor Modstanctekraft mod Brislning^ tin dejm^ Mod- 
stand skal yære lig en Marmorplades aC den Srdobbelte Tykkelse. 
(Werstrøget er meget tyndt, men aldeles fixeret og gaar ikke v^k, 
selv efler fiere Aars Brug. Det modstaar ogsaa vel .Luftens lodvirk- 
ning. Imidlertid jer Daardheden mindre end Marmors, og man kan med 
Lethed, ridise Skiferen med Neglen. For at gjøre Farven briltanlere, 
pøleres den med Trippel og Tinaske. 

Hyad der her er opiyst om d^e Fabrikat viser, at det ikke bliver 
bedflakkei mød et Email saaledes som Pottevarer, og saaledes som man 
skdde anftage efler Navnet Skiferen er siigpelthen beskyttet ved en 
Ferins, og man biirde kalde den fem is er et Skifers ten. 

Ved denne Proces har Opfinderen kunnet eflertigne Porcellcm Qg 
i^ær alle Slags Bjergarter sa«som ægyptisk Alabast, grøn og rød Ser- 
prøtin' fra Genua, Skandinaviens Graniler og Porphyrer, deo fødQ an- , 
tike.Pprphyr 0. s. v. Ligheden af de preparerede Skifer med forskjel^ 
^ga Bjergiirter er undertiden saa slor, at man mm undersøge dem 
oieget oppwrksomt for at indse, at det kun er en Efterligning — * 
navnlig er saaledes rød antik Porphyr en af de Bjergarter, som kunne 
efterlignes. Prisen for disse Produkter varierer med det derpaa an* 
vendte Arbeide, ogsaa med Stenens Tykkelse. Der gjøres Forskjel paa 
4 Klasser. Til No. 4 hører ægyptisk Alabast, russisk tialachit, Luma- 
cheUKafic, Grjoto, Jaspis, sort, hvid og forskjelligfarvet Marmor. Til 
No,^ 2 Serpentin, Siena-Gull, Por4or, Porphyr, Granit, Purbedi-Marmor. 
Til No. SXapis lazuii, rige Marmorarter. Til No. 4 Mosaik, Blomster 
0|f Dyr. Friserne ere for en Kvadratfod af emailleret Skifer: 

af No. 1 af No. 2- af No. 3 af No. 4 

1 Tomme tyk 2 ^ 9 Penee 3 6 4 ganske variabel. 
2^.4^6^ 56 eOalt efter Arbeidet, 



, flo 

^ Naar itiBn dértili ved, at I Btigland kommer tfil Ex. stenagid Mar- 

^ Bior paa* 15 Sk 6 P. of sort Marmor paa 8 Sh. pr. KvadratfiHl, saa sees, «I 

Friserne for emailleret Skifer endno slaa langt under Marmorets; fbr øn 

Eftefligning af sort Marmor er Prisen saaledes omtrent |, for St€fna-Gult ^. 

England, der er saa vel foi^ynet med mineralske Rigdomme, er 
derimod fattig pl^a Marmor.' Da den emaitlerede !%ifer meget godt 
efterUgner Marmor og kommer til åt koste forholdsvis saa lidet, saar 
et det let at begribe, Qt Brugen 1iar knntiet mdbrede sig saa hurtigi 
VirkeNg har baade Rig og Fattig indført denne Brug, og den har fand«t 
Indgang f kongelige Residentser. I Lebet af nogle Aar er Porbrogel 
blevet saa stort, al Produktionen ikke kan holde Skrid! dermed. Man 
anvender Produktet for nærværende Tid . tH Borde, Konseler^ ToHeller 
og for alleslags Overkla&dninger af Møbler. Del er dgsaa^ gMske 
egnet for Kaminer; ligeledes betjener man sig af emaillerede-Ski^ tU 
ele*gante Badekar. Værelsers Vægge kunne ogsaa beklsetdes og deko* 
reres med nfiegen Luxus paa denne Mafide, og Badesale eré konstru- 
erede hele og holdne deraf. Man fabrikerer ogsaa Vaser, Piedestrier^ 
Gravstene 0. s. v. Endelig egner dette Material sfg fortræffetigt til 
RHarder, og der var paa UdstHlingeu éH saadan, som eflertignede den 
r^de antike Porphyr. En saadftn Billard af emaftterede Skifer har en 
Pris, $om ikke er meget høiere end en af Træ, Anen den har deAes 
den Fordel at tilbyde en bedre nivelleret Overflade,. som ikke varferer 
med Temperaturen eller Fugtighedsgraden. 

Den emaillerede Skifers^ Brug begynder at «dbrede sig udehfdr 
^ England; saaledes anvender ndan deti i Tyéskland, imvnlig i Betfin, 
hvor den tjener til Badekar og Vadskevandsstole. 

Indtil den sidste Tid var Anvendelsen af Skifersten IndskrænlM 
tit Tagté^ning og nogle andre Brug i Bygningskunsten; 4r^ Opda-^ 
geisen af den emaillerede Skifer har udstrakt Anvendelsen ogsaa til 
Meublement og Dekoration. Denne Opdagelse har altsaa frembragt *én 
ny Afeætningsvei for et Mineralprodukt, som findes i uudtømmédge 
Masser i Fjeldene. Vi^igheden^ af denne Opdagelse bevægede LonAsmer- 
ildsti|lingens Jury i 1851 til al give Hr. Magnus en Æresmemedaille; 
ved Pariserud^fingen vandt hati som nævnl ^n Medaitle af første Klasse. 

Serpentin tH Dekorittion^ 

Deo tredie Afdeling af de her omtalte Silikat-Bjergarter var Ser- 
pentin med Chk>ril« og T^lkbjergarter. Ora disse kndebolder Juryens 
BeHønknifig følgende Bemærkninger: 



Typos for diøst Bjergarier, hm Samm^nsvtiimø ^r Mafoe^^i-*- 
Bkft med Vaod^ et S^rp^min, eg ii«^ derved «lapende er CUoril^ øf 
Ttlkbjergarter. Alle disse Bjef garter ere biede; Serpentinen , som er 
fieii iiaarde^e^af deiU) bar Kalkstenaiis Haavdlited. De kwaine let sl^ar^s 
^ dannes, ja ro^n kan endeg bearbeide dew paa Dreierbi^ifcea. Pe 
nX)llsMia U^ns Indvirkning og ere refnaktorjske. De se^es mere for 
Dekoraiiofl^en og Husvæsenet, end de kunne siges at benyUes i den 
«geiittige Bygmngshnnsl. Serpentinen sf^er forresten en væs^ntUg 
Rotte i Dekorationefi. 

Serpentin er el tandigt Hagnestasilikel af Gi^l konstant Sammen^ 
ssining. Farven erd Almindeligbed gren, men den kan ogsaa frem- 
trede laed mange Nnanser ogovergaa til kastaniebruri og rød; den UgMT 
«ndertideii en SiMgehud, og deraf Navnet ^erpealiii Cserpens). 1 poleret 
TUstand er det en smnkl spillende Stenari Haurdheden er. øom Mar* 
mor, men Serpentin forandres mindre i Luften end Marmor. Man kan 
let overbevise sig herom Ved at undersøge de med Kalkspath blandede 
Serpentiner, naar de have været udsatte en Tid for Luftens Paavirk- 
ning; KalkspaHien er ble vet mat og korroderet, medens Serpentinen 
beVai-er hele sin Politur. Uheldigvis bestdder Serpentin Håen Kohæsion, 
<fen lader sfg let kmise, den er skjør og modstaar ikke vel Slød; 
dérfaos er den ofte gjennemsat af Sprækker, saaledes at det er sjeldent 
flit finde Blokke af, store Dimensioner. Man betjener sig is®r af Ser- 
pentin til indvendig Dekoration. . De eneste søgte Slags ere de, soih 
Srongniart kafdte Ophiocalces; disse ere ganske gjennemtrængte af 
U}t\ge Aarér fyldte med hvid Kialkspalh, der danne som éi Shgs Ce^- 
ment for alle Serpentinfragmenleme, som de give storre Kohæsion« 

Af de tilsendte Prover har Juryen omtalt fra Prankrfge, England, 
Sardinien, Toskana, Kirkestaten, Spanien, Osterrige, Grækenland, Ægyp-^- 
ten, Kahada. 

flmddet ved Bivinco nær Ved Bastia paa Corsica syrtes betydeKgt 
teiet hair en Længde af 400 m., en Bredde af 100 m., en Hdide af 
* 2(rm. Han faar derfra Blokke paa en Længde af 4 m. Dette Leie»' 
Sted et, ifolge de derom indsendte Beretninger, indesluttet mellem me- 
temorphiske Skifere,- tilhørende Sekundærformationen. Dei| et 
gton med Aarer af Kalkspath og lidt Asbest. — Omegnen af Genua 
er berSmt for sine Serpentiner, der have bidraget til at forskjønne 
Ufeime By. Det er især Ophiocalces, og heriblandt flere skjonne eller 
tefrjendte Arter som verde di Sesia fra Sesia-Dalen, hvor den 
ligger i erratiske Blokke; rosso et verde di Levante fra Levante^, 



etl breecieartet Ophiocalce, som mm ogSBa megel aegentttg^ har kaldt 
granito di Levairte; rer de di Pral o fra Tioskana med Knuder af Di-^ 
allag og gjennemsal ar et fint forgrenet Aiirénet; verde antico, en 
^i»($groii eller smaragdgron Ophioealce fn ubekjendt Pindested, meget 
anvendt af Romerne og velbekjendl i Maseeme; endelig ogsaa flere 
spanske Serpentiner, hvoriblandt en smuk smaragdgron Ophiocalce*^ fra 
Sierra Nevada, Provindsen Granada, med Petrosilex og smaa karer, 
der danne hieroglyptiiske Figurer, afSfagnetjern (Chromjem?). Ikftme 
Art er særdeles skikket til Dekoration, Maurerne have ogsaa anvendt 
den i Alhambra. Den geologiske Kommission i Kanada havde ogsaa 
sendt Prover af Serpentiner, som i Kanada (engelsk) spille en væsentKg 
Rolle. De bave en stor Udstrækning, ere indskittedé i metamorfiske 
Øjergarter og tilhére Hsdson-Omppen, som er en af de lavere sifciriske 
Etagerj for en Del ogsaa til „terrain laurentien^. 

. Chloril- og TalhbjcrgarUr som Grydcstene, 

De Cblorit^og Talk-Bjergarter, hvorom her kan vare Tide som 
anvendte til busligt Brug, staa meget nær ved Sarpentinr De er» 
meget bidde og kunne med storste Lethed skjæres, ogsaa bjriiandles 
paa Dreierbænken De ere derhos som alle Magnesiasilikatcr stærk 
refraktoriske. Paa disse to Hovedegenskaber beror deres Anvendelse 
i Industrien Man betjener sig af dem til Husgeraad som Gryder, 
Potter a* s, v., I nogle Fjeldegne i Sverrige, Norge, Schweilz, Sar- 
' dinien og især i Indien bruges disse Kjokkenredskaber ganske almin-r 
deligt, og de fortrænge Kar af andre Materier. 

Hidtil have de Bjergarter, hvoraf slige Redskaber forfærdiges, 
været lidet undersogte, og da Udstillingen havde modtaget mang^ 
Slags fra alle Verdens Kanter, saa troede ogsaa Juryen, at det kunde 
være af Interesse noget noiere at. lade undersOge deres fiestanddele. 
Forovrigt bemærkes, at de Bjergarter, .^in man fortrifisvis kalder 
uGrydesten^, væsentlig ere chloritiske Bjergarter o: bestaaende af Ghlorit. 

Den mineralogiske Sammensætning har forovrigt intet Konstant. 
C^l(|rit kan være ledsaget af Talk, Serpentin, Magnetjern, Jernkies og 
ms^rkeligt nok ogsaa af Karbonater. Hvis det er besynderligt,^at en 
Bjergart, som er bestemt til at ud^ættes for Ildens direkte Paa- 
virkning, er dannet af et Hydrosilikat me^ en Vand|;ehalt af indtil 
10 pCt., saa er det ligesaa besynderligt, at den ogsaa indeholder 
Kart^onater. 



9» 

CailbiiU 6g Talkbjergarler er-e refrakloriske; man anvender dem 
derfor til Ovne. Del er især Talkbjergarter, som Ijene til dette Brug. . 
I Steyermark tilskjæres endog kompakt Steatit som Murstcn, og deraf 
•pfores PoiMelovne. 

^ (ForU«4te8). 



IVotitser. 

Om forsJgeUige ToUette^Midler (af F. Carl). 

1. Dr. Bouteinftrt8*8 aromatiske Tandpasta — besfaaehdé eAer H. Stein af 
Oliesæbe, Stivekeme), Kofellak, knlsur og svovlsnrKalk ogPim^ten, er en sniud- 
$)f tegUfénrOd Deig med sterk Lugt af Pebbermynteolie, og deraf sælges en Pakke 
paa 2 Lod til ieit enorme Pris 21 Kreuzer. 

2. Dr. Bor.chardt*s Urtesæbe, som er en fast brunlig olive/igr^n Sæbe paa 
2^ Unze med en behagelig aromatisk Lugt, er en almindelig med et Farvestof tit* 
sat Sæl^e, parfumeret med Lavendel, -Bergamot, Kanel- og Pebbermynteolie. 
Frickinger ytrer træflPende herom: Efter min Mening behdvcr Publikum, for 
ikke lætiger at lade jig dapeie, kun at gjures opffiørksom paa, at ingen Anden 
ead GolcUierger i Berlin er Fabrikanten af Dr. Borchardt*s Urtesæbe, af Dr. Koch*s 
Urte-Bonbonø, af Dr. Suio Boutemart^s Tabdpasta. Hvorfor Goldberger har ladet 
sit eget Navn være unævnt, er let at gjette. Publikum har endnu i frisk Erindring 
de Rheumatismuskjæder og Afledere, hvormed Goldberger berigede sig. 

* ' 3. Aurora-Pomade ' skildres som ufeilbarligt Middel til at befordre Hudens 
Transspiration, til at befordre en skjOn Kindemes Rddme» der skulde vexle med 
legemets Temperatur (!). ^ Klesinsky, en Keraiker i Wien, har undersAgt denne 
Pomade og paavist, at den béstaar af Viplrodpuhrer og Kakaosmdr. En Krukke 
paa 2 Kvintin koster 1 Gulden. . Her maa man beundre ikke saameget Prisen som 
den Uforskammenhed at paadigte Violrod en saadan Virkning. 

4. Kummerfeid*s Vadskevand. Flasken koster med Anvisning til Brug den 
beskedne Slim 3 Gulden 45 Krencer. Jndholdet,^ en farvelds Vædske Ined et giiU 
Pnlver-Baidfiatd, er ikke andet ^nd Svovlblomater, noget Kamfer og legte BrOnd- 
vandl Den rimelige Prfs — iberegnet Flasken — vilde være 9— tO Kreuzer. 

5. Aoadoii — forfærdiget a f Karl Kreller, Kemiker (?) og koncessioneret 
Parfumerifabrikant, anprist som et nyttigt Middel til Tændernes Rensning og Beva- 
feige, til Forbedring af Aanden o. s. v., koster pr. stort Gfas 1 Gulden 12 Kreuzer, 
pr. lidet Glas 56 Kr. Det bestaar af Stivelsemel, levantinsk Sæberod, Sæbe og 
tooger æCberisk OUe, og lader sig beregne til 1 Grosched pr. Flaske iberegnet Glas. 

Lignenée kunde øiges om Eau de Lob, ved Brugen af hvilket Mange have 
mistet de faa Eaar, som de endnu havde^ ' om Salven mod Fregner, om Spiritus 
' Bohi^ini, Algophon, Sirop de dentition de D. Delabara, Liquor transmutative pour 
^iodre soi-méme les cheveaux etc. par Faivre, chimiste å Paris. 

• (Polyt..Centealblatt). 



64 
Fkfdmde Lim. 

8 Lod almindelig klar ^elatine, saaledes som denne nu overalt faaes i Han- 
delen, opl6ses i et Vandbnd i en Blanding af S Lod Edike og 2 Lød SpiritaSy 
hvortil sættes lidt fint pulveriseret Alan. Paa et vel lukket (^is )K»kier dette Lha 
sig altid flydéAde, og da dei tilUge binder meget godt, er det meget- bekvemt til 
forskjellige tSmaaarbeider. Man kan saaledes med dette Lim endog befæste Per- 
lemorog Horn til Træ og Metal o. s. v. * 

(Polyt. Centralhalle). 



A^nnoncer. 



8UR FOSFORSUR KALK, 

(Been, opl^ste i Svovlsyre) 
a 4 Skill, ^r. Pd., 80 Pd. heraf er fuld Gjødning for 1 Maal Jord, og virker» itølge • 
«Qgckke Beretninger, i 1 å 2 Aar kraftigere, og er saaledes fordelagtigere e;tid 
den bedste peruyiaoske Guano. * 

PUL VERISEREDE BEEN 

a 2^ Skill. pr. Pd., 200 Pd. er fuld Gjddning for i Maal Jord. Anvendes meget 
. til Turnips og Græsland. 

FINKNUSTE BEEN 

å 2 Skill. pr. Pd., 350 å 400 Pd. beraf er fuld Gjddning for 1 Maal Jord og vir-> 
ker paa Ager og Eng udmcerket f 6 Aar» 

GROVKNUSTE BEEN 

Å 1^ Skill pr. Pé., 640 Pd. er anven«lt paa 1 Maal Jord i forrige Aar har givet 
tilfredsstillende Udbytte, og virker p»« Ager og Eng i 8 å 10 Aar. 

Af c^vennævnte Fabrikata har jeg nu Opiag ved min Fabrik og anbefaler disse 
tH Landmandens Opmærksomhed. HaaøBlAlliitif» 

Christiania, Dra mimens veien Vo. 22. 

Indhold: Naturlige Materialer i Bygnings- og Dékorationskufksten. S^ 49< No- 
titser. S. 63. Annoncer. S. 64. 

Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptio nåprisen er 8 Skill. pr. No. etler i 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet P4>»tpono. BetaloigeQ erlttiggei fetsfciidsvis for 
hrver Halvaargaog eHer 12 Numere.. Siibwkription kan teffoespaa aUe Rigets Post- 
k»tt(orerog^pQstaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. Hans MalTing. 



CbnstMiiia. P. T. Ma Ilings BogtrYkkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af kn polytekniske Foreøing i U»ristiå(tla« 

Tta. Broch. Th^ Kjerulf. Fr. Clur. filehabeler. i 
P. Steenøtrap. 



M 5.] 15 Marts. . [1«W. 

Grafisk Bestemmelse af Jordtrykket paa Beklædningsmtre og ' 
deres Modstandsevne; af K. K. dsterrigsk Mioisterial- 
, . Ingenieur G. RebhanD. 

(Meddelt af Generalmajor Ga rbeii). 

Det er bekjendt, at Opførelsen af Beklædningsmnre, med Hem^ 
til deres Dimensioner, dels er afhængig af de Materialier, som tmven- 
dei dertil, dels af Trykket, som udøves af den bag dem værende 
Jord, som har en Bestræbelse efter at glide ned, og Forseg have 
vist, at dette Tryk tittigemed de deraf afhængige Murtykkeiser lade 
sig med Tilforladelfghed beregne efter den Theori^ som er grondet 
paa Jordprismet for det største Tryk, naar man kon med tilbørlig 
Nøiagtighed forud har gjort sig bekjendt med de nødvendige indfly- 
delsevigtige Egenskaber af vedkommende Jordart og Byggematerial. 

Men det er ogsaa bekjendt, at de i saa Henseende anstillende 
Beregninger paa den ene Side røve megen Tid, idet de maa foretages 
efter for det meste vidløftige Formler, og paa den anden Side, paa Grnnd 
af de forekommende Vinkelfunktioner, nødvendiggjøre trigonometriske 
Tabeller, samt ogsaa, at man, fordi de nævnte Formler ikke kan beholdes 
i Hakommelsen, i forefaldende Tilfæjde maa ty hen til et yderligere lite- 
rært Hjæfpemiddel, nemlig til et Værk, hvori deslige Fdrmler Ondes. 

Da det ved saadanne Ubekvemmeligheder maa anses for ønskeligt, 
uafhængigt af literære Yærker at komme til Maalet, ligesom ogsaa for 
at Slette den Tekniker, som ikke vil befatte sig med deslige mathe- 
matiske Beregninger, istand til uåeti Yånskelighed at kunne afgive en 
begmndet Dom om Opfbrelsen af Beklædningsmure, saa holder For- 
kttereif af nærværende Opsats det for passende ved samme at bekjendt- 
gjøre en Fremgangsmaade, soin -ved Rjielp af Konstroktion lærer at 

Femte Aarg. 5 



66 

finde JordtrflAt^ t)^ Md^lS^tahden a( Stdfiremtirené Ræd Hensyn til de 
herskende Omstændigheder. 

•MliMø gliaftsfee PfMigrbngsmMde liestem** netnNg deri, ai nrnn 
ved to rette Linier fremstiller Beliggenheden og Sti^rrelsen af de lo 
virkende iTræfter, nemlig Jorcfttykfcét hg Vægten af Beklædningsmnren, 
og derpaa undersøger^ om den, ifølge Sætningen for Kræflej^nes Paral- 
lelogram,' Wnslrueredé Éesu!tan( åf de saaledes erholdte undefr en Vin- 
kel virkende Kræfter endnn felder i Beklædnlngsmurens Basis, i hvilket 
WULås daa S idøtmpvnt e o M o d s ta ndsevn^ Mtver saamøgel møre e¥øv« 
valide som nævnte Resultants Overskjæringspunkt i Basis ligger Qer- 
net*frå den Rant, hvorom Omdreining vilde foregaa i Tilfælde af en 
OmøHrtlni^B. (Fig. 1). 




^ Angaaende Beliggenhe(jen af disse W Kr#er, da er ikl m^Qg^i 
sin(i|i^lt at finde den; thi, naar der ikk^e tigges noget Hensyn til Kotor 
sionen, saa virker Jordtrykket Iqdret, paa den iAdvendige JtlHrskrafmii^g 
^P ^t ?^« * Tred^edeilen af H^iden, ss^aledei; ^ aian kii^ hehøycr 



at gjøre CE - ^ o^ EF-^AC, tot at erholde ÉF s6lk feefniiigéfW 

af åfii yedkommeiid^ JardtryJKf medens Y^ten af Be^^(^ifpn^^rjf| 
ÅBCD ytrer «in Virkning i den lodrel vgjenneip Murprofll#f^ TpgjJjp,-^ 
pmd^t.Gf gaaende Retning 6H. 6j>nneai^ttet af bei^J^e^Hlg)^ 
giver det Fælles Angrebspunkt af Kræflerne, fra hvilket dissfis ^tffiféia^ 
bliver at afi^^^tte for pt erjli^lde det p^vnte. IDraftpirallelpgi:iAnu . .» 

ØQtrseffe^de Størrelsen pf disse Kræfteri saa kqnmifir ip^ ^ 
Kundskab derom ff^i fødende Be(ragtnin§|«r : Er CJ Jordfoass/eas. ^fif. 
turlige Skraaning, hvilket hvergang iforveien prakU^^k er at ""^ftfffffi^ 
9aa erholder nm PrirøMit for deit største Trjk, som i PrpQl fir^ftilles 
ved Trianglen 4it% naar den. mellem ovennævnte gkraftniog QJ ^ 
den jndre MnrHade AC Ji$^te Vinkel A£!J halveres» n^mUg «aur. yinklei^. 
ACKg^es » i Yinklen ACJ. Dette Jordprisma stræber ^ skiUi},^f| fr^ - 
den øvrige Jordmasse o|^ udøver blandt alle andre Jprdpi;is|nøri 'hvilk# 
knnne tænkes at ville styrte ned, det største og derfor det Jordlryk, 
som stedse er maalgivende ved Opførelsen af Bekls^dningsmure. 

Hen efter nogen Betragtning af de theoretisk ndledede Resultater 
ftnder man den høist vigtige Sætning : Vægten af et JordpriBnrt 
torhoLd^r i$ig. til det virkende Jordtryjs ligeso^.^iden(i4Q> 
«I d^B indvieA-drige Mnrsknaaning, iilliii>tiwn,itl^n ^Ki i 
deit tre|iA^ited« Prismaprofil QACKX ,, 

M , %9fii iiar. aUsaa lølgend^ freportio»: , . 

Vægt; Tryk ,/. . . . . . ^ 4C:.4M, * -. 

afiLojr«d4»r^sjnet)BJtor oaar man gjør 4i/-* ÅK^ OfW ^ J.4CK;44XLj 

oHer d<idi^, naar man forvandler ^ AKL i A^ 

«kvivalrnite 2 ACM og i deMe Øiem»d.dri|ger I^U . , > 

.#Cir.ogsa» . . . . • . .. -4f<W?K:^«HJIt. 

Det er nø-let at iadsey ai det jordtryk, sowi s^xssim fit fma^i^^t 
BeWmdiwlgBynuren, reprte&efiter^s vedVa^n af et JaMprili^^tMb ^^HMh 
hae den sidst koi^truearede Triangel ACM til Tv^i^efil» ^,\9\,fim^, 
▼el Beliggenheden som Størrelsen af dette Jofdtrfk- er imi^m^ 

9or nu /ogsaa tttsvarende at firemslille den andftA omtalte Kraft, 
ne»lig Rekl^dfpigsøuirens Yægt, forvandler mim sitmm^ bmp^sfeFiPiS^: 
IBrafil J3C/>.til den dermed iige stfi» Tri^ogel iAT^^ hvif Gtmikl^. 
AH, d#Mts, aom. belgehdt) ved Summen af de to parailela^^idfr) 
CAB^^CO^, Pi^saalndes erholdte, den^mb^ndMe.Ya^gt reprpsentoK' 
i^Wl«i.?ifis^ H^ Ba«s^ ACN maa forøvrigt ^endnu tenkft^ P9m h^^^ 
statende af Bektædningsmurens Byggematerial, og er derfor, tjl Qp^ 
" 5» 



iMHieka» ^ i^^ Méfe.nAi$e EHisforKiifbed v«d den ghifiske FremstiUing 
air de førnævnte Kræfler, end videre at forvandle til et ligesaa tungt 
^rd^risma med Profilet ^ÅCR, hvis Grondlinie AR i Sammenligning 
med den tidligere Grundlinie AN m^a blive forstørret eiter det samme 
forhold som Ys^gten af en Kubikfod Murv)aerk er større end én Kubikfod 
if JdMmasffeii. 

Man maa altsaa, foreløbig praktisk finde Vægten af en Kubikfod, eller 
dgsaa en anden kubisk Enhed; saavel af Byggrematerialet som af Jord-' 
arttfn, og paa geometrisk Staade fremstille Forholdet mellem begge 
Jl^uftater ved to rette Linier. 

! foreliggende Tilfalde lade vi dette Forhold være udtrykt ved 
iMienie åb og cd CPig. 2). Håvde f. Ex. en Kubikfod af Byggemate- 
rialel, med Hensyn ti^ det anvendte Bindematerial, en Vægt af 127 og 
éif-Mbikfod Jord af 87 Pund (Norsk), saa vilde etler en tfilkaarlig 
■ftlihfStok liniien åb være at give 1127 og Linien cd 87 Dele. 
(Fig. 2). 

-j^— •; — ^^ -^ — [^ . Afsætter man nu disse to Linier fra Punktet 

jlfiyj^ "-^h^f ^ . . ^ <^^^r ^n vilkaarlig Retning (L Ex. AQ) 

i$åhici, at måm gjør AQ^åb og AP '^ cd, forbinder Ponkterne F t^ 
JV bfåt9^H)B^fff, saa vil man let indse, at Yægten df BéUoad^ 
ningsmuren maa være lig Vægten af et Jordprisma, hviiT Profil er deii 
nu erholdte Triangel ACRj og at saaledes BeKggenheden og SMrelsen 
af deft*éndéiT' villende Kraft ligeledes viser sig grafisk firetnstillet. 

^ bå^paa denne Måade saavel Jordstykket som Murvægten ensformef 
ere blevne udtrykte,' nemlig ved 2 Jordpnsmer; hvis Tvc^rofilef ^lOJf' 
og ACR have lige Høide; saa viife de nævrite Kræfter staae i Forhold 
omFMhfseProålers Grundlinier ilM og AR, saaiedes nemlig, at Jord-^ * 
tf^ykhet foiVoIH^æssi^t kan repræsenteres ved Linien AM og Beklæd- 
ittigisamréns Vægt ved Linien AR, livttken Fremstilling er tilstrækkelig, 
aa)to6iii''BHriefifdtøliabet til Forholdet kun er nødvendigt til Bei5temmelø6< 
af begge ITrMters Resultant; 

* '"'Éed de saale^ fiindne Repræsenlanter for de to virkende Kræf- 
ter fé^er ntan nu dét femævnte KraflparaBelogram FHOS, hvori ^der 
aMHniMI^I* yil håves PO « AM og MO « AR, og undersøger herpaa, om 
Oféqkilttel' T «f den dragne Dtogonal 08 med Murens BMs CB 
faNteFlMMsamife, i hvilket Tilfælde Beklædningsmuren saameget mere 
er -sSklMfl mlid Omstyrthing, jo støfre Afetanden er m«llém Ponkterne' 
T og A.' ' ' .. • 




« ■ 

MS 8«n6v aaa viMe dell» antyile dens iilH8lr»kk«t^e'llodiliiids#nli 
9g fiøihFoiidiggere «ti libirareade Porandria|^ i åøtt tofMm^t» kl^ 
Bfinmg. 

(Rir. «>. 

Da der under BebMidKiigm af en maiøé^ fMilifa» 

Undersøgelse ogsaa opstaar Spørgsmaalet om at findle 

Tyngdeponktet af et Trapezimn, saa v3 det ikke 

være overflødigft at bringe i Epndnng, at dett^ flin- 

pelt findes, naaf man opsøger to retto Linieri oai 

hvilke man ved, at det Tyngd^pookt, 8om ^soges, 

maa Hgge i enhver af dem. En saadan Linie er- 

haid«a veé PorlMndeisen «f Hahreftagapmiklanie E Of F (ftjg. S) 

» Tnipezieis lo jmrallele Sider, og «n anden ted VétbMtSsBn af Tpgi' 

dtfonkten» ø, ojr o^ af de to v«d en WagoMl JM7 «føtéaaå^/Fiitf 

ai^r ABC 6g BClk Da hertil nøévendige Tyngdepunkter ø^ of #^ 

af disse Triangler ligge som belgendt Qnmét fra de vodkooMBénilii 

GnmdBnter AB ég CD i Trediedeten af de rolle Limer FO øffMSi 

mn forbinde Halveringspunkterne F (^ £ m&é de ligeo^er f$t 4ttmit 

liggendø Tmnfabpidser fi^ og J^ saaMts al APm^^AM, 6iB-«|4i^ 

Fo^^l C^ og Eo^^-iBE. G^nnemsttittet af de toiilÉier FB^ 

*i ^± g^^ n« det omspnrgté TyngdofwdBi af Tif cri ot 

Sé^mn der i de fiai^ataaende Møddeieta«r ikke or Me^mi iigift> 

noget Hensyn til Jordartens Kohøsion, ana vft Bikliidrt«ifwmfonBa 

Stabilitolsoverskud ogsaa i Tirh^hodett v»re større end det, soni 

erholdes af den angivne grafiske KonstrokMoni og selv for det Tilforide, 

at denne angav Ligevægt, naar PuMeniø D og T traf sammen, vil 

dog altid Modstanden af Stittemurene vmre Jordtrykket saa meget 

overlegen, at tllstrækkelig Stkkerhed er tilstede for Bestaaen, idet, 

, ifølge Erfaringer af den K. K. «sterrigske fageniør-Major von Martony, 

4ail borttl^ «dftrdipeifedes Grad af Kohuion, ote den viselig iUwiøkalde 

vatreforimnndrø, kan opnaaes ved omhyggelif Tiislan^ing af Jo d de n / 

, hvoPVBd del foiøvrtgi fortlnaés%af sig selv, sider olan tåges lløMyn'. 

til den Fasthed^ som den har erholdt paa saadøil-Maade. V 

. Ovérbo^ed har Hr Mø)i»r vdn HwElony ved talrigftFøMigtpMivist 

Rigiigliodøn af Theorion, som er «mndet f a|i Ptiiiiet |(Hr «blVsMøHar 

Tryk, hvorfor ogsaa den her angrttt» gr n fako jton sti wå tift »» dar^nr', 

fnidkonifi^n overensstemmende med den nævnle Theorie, frembyder 

titetrækkelig Beroligelse for Anys«i4#taei. 



..,,. vMmt' nmi sofNT Iwft tfm4» ForUarkifer, $om lift BoiølMrfighed 
Imv* VM9l .)Mdvmi)if# i foreådMné» OfMilø og kttn beåraf^ 4#i 

maade vøre simpel nok til let at beholdes i Hakomnoidsen, 09 vH 
derfor fordelagtigt kunne benyttes til Begrundelae af en teknisk Dom 
<M; O liÉl i lai l iii:rf Bekfad mngaib t m . 



*.x-' t- 



I'' PTaluriige Materialer i Bygnings- og DekorationskuDSteo. 

..(^ortaættelse fra I^o. 4). 

Ckiprii* og TtMåerfforter åmm €hryéeftmu. 

( ét tlié hørlidih«feiide^4M«tiief»t erhoUt kM d Støe* «m^liM 
hffHMUe^^.iVMkeli) Lybk^ittf Préve «> Yod Thmali^eM. Ovrlhi 
i«:s«Mi;VMtr, flktiii^ Piq^iglrykiMre^ 09 et Gravmofmneali O^ 
siiM»' b^etert^af iaeiqNikt GUon^ iMé iiog«l kry^UserelChklrtt i Mr^ 
t a| pi 8 pM e >i8Martiådeu Titaiqef» egt JémUes ha deri* mdbtededei. 
<|W | g^i te ll: tar sIMkt iiÉfrøgneret «Md ktfsur Kalk; SniaAroer §ikmé 
■|«aiigtffc Haik gyamlenMatle don i aUe Retoraøef* Diaae AMPersa . Sal^ 
l^iMKl beUdd irtdenid*k aC OUatil i store «kåiy, ^erhoa «1^ mr étlt 
qgp^ Veoikkis^ . ^ 

Den Thr^adigøaiidke O-j f aknl a n (Tta Lykkeaa ftoifey kan iiblgære» 
^éreiwét antagier derhba tel PelilQr. Bit Aaalyae af «l-éH^e, 
mn jkk»imé*Hm kdaar Salk, gar: 

Hiseli^ 1W,li3 
,-r- ' - • Kaiii 1^" 

' ^"" M-fm-iÉA . 

' beqord V SS^t» 

Jemexyd ) 

.!'m'- . Vwd 4S|06. 

Dtane Qrydeaten er disaa niBaleB keil «g holdent damiei 9t ém 
Yflrialei af GbhNSt^ som bmik kalder Ripidølilb, en Chloril mmå megai 
Jatmayd.' ^ Varket beslqeftiger 6 ArbeMere, der fea fr*^ 1 Fnmte 
50 Cent til 2 Vn 7$ Oba^ 

^ brraaiNi var sMdt ogsaa fM Kvilne, frt 8v«trig«, SehralB, Sar^ 
di«lM$*Oatorfig«i'laiiiitla:^ hdtaii. Om «te diaae flUder tedeiloMøir 
åmjmlB 9mmint *;^aafgMiiieala^. 

if^in..i in ' . f'-.' • , r'.*' r .1 •. . . .1 , •■ , ^ . .. t ,. 

*) I Teiten ilaar Mr. (Monsieitry hjkkmtffi^e, >* . i'-.* 



n 

Flu Villet « Ktikne-ta^MUt Hit l#ifc Tkoféi^øn ^mMi Wt^gt^ 
ma tf ChrydMittoii^ MMiHg Qt fåm ^imå Amuitttr irf' J«niy tééméés B»m 
OMS febrti mWi ' if GMi^^Mi. Bjei^réM er fM«p|lggiéa-€^ itidetMMer 
faffffNMerifr «n mdf<i^«»e grdn CMoHil. Øen AwnHer tattgtfMil» ftiett 
iMgfe, tfp iW^AaMiyM, hv«iV der aagltw «n Bkifidittg» må ktllMMrl 
Jéjmoxydiii. P&r€HO<hiiitf laber den «4vMrOli Ben Mékoidér derbei 
Ktfrn af Magnetjern. — Ligneade Grydør wre aeÉ>die ved Hl». Bat^ii 
deSaii^t Cyr fra DHif élvik Md BIftborg. De va#e arbeidede paa 
DreierlmiIrM og* fersynede med Hattketr eiler Amiatirer éf JtM, Usnié 
og skikkede for Bntgen. Prisen raf ikke orer 3-*4 IViika. Dilifll- 
vtts Orfrfeslen beataar ntemn gatvke af AipideUth. 

' "Orydl^S^iien fra Gbia^eii^a i Sch watt» Kgner uå f téM i mtgtfi 
M* Ihp KiHbie i Norge. Oen \ji6fw Mgelediøe M &pfime^ eg" iott ii^ 
MMlter besyitderftgt nok ogsaa en J ^aiyd eMy De( KariMMi. Dén ei^ 
gMMIggrrM. Maviar øfte bM«glet denaem m kem^akl Tilk, am 
WM^ kaVe viåi, at den raMetttNgi heaiaHr af CMerili Dei^ iadH heilWr 
nogle store JnMe efler gMMe LtfmeNwr^ er btmter møi €**pCt; ilÉ|w 
iro^» øg <^9 Jer nkies i Oktaedre med AfstMiipRtager eCler Teraisf . 
Ber er ogsåa Kork af Jer^lk tffirtede, sem éiMr Halciiialtoflea blire 
Ipt d Wge ^eddbres bnute Farr<a. BjéfgdriMi iadehelder «MS^M^-^ 
0^ 6g *nibei ved findniflg gaar Hi hile SO^SO p(X Bér taieir ttg*«* 
im red 'CbMveftna eft TaHAjergart, meii d^Me^ ånVeAdee^ 9dÉt li €17^ 
d«i^ *e)ler 'Peller. Den iadeiMder kun 9 pC^. Vand og er dMket ål IM 
Ttdk, ^eiti^iHiiiiit med Ohtoril^aineller o^HetttbirøtddiiÉÉle. DdsÉITor 
^«fklid ffitler åen og kan endog smelle, givende en sort SMiÉe; 

Fra engehk Hanada rar séndl PArer åf Chlefitikife^ fHt PbSen 
(Vedre ffiliada>. Denne er gtaaltggrto, mild al Rtte p*a.* Per Lupen 
fender man snma CMoHld^, orienlerede i mnme 9hn sdnt BUfi* 
r%tMen*. Bn Analyse gav: 

fflsélsyre «9,98 

Kalk 0,n ' 

Magnesia- \ 

Lerjérd ( 57,8» 

Jertrexyd | 

^teiid 4*,5a 

*'^ Ms er !kke, saided^ som Sidrsiedelen af 6ryd«sienmie, bkniét 
mM HÉAoni^ér; dbi er altsaa en ren Chi e f Wj ei g art Dénkå» Mrjvre^ 
<V tiMaiines med stor Letheé. MMkbfr dele åetti Slytké; eg>'Plteer 
ined en simpel Sang. Man anvender den til rérskjeH%f ^tig. • M dén 



djfi^t UfAtft^r aC dan. Am focfifcoiMMr i iM^Mge |«f« i de h^m^ 
f^lwM^ Etilger, MfQ kvilp wnMUMI^t over.^tVDiNi laureatim^. U^ 
fi«r^dQil.^. ^n i^dfil^^ Bf Dolomi etter Sai))eølUiy og Ugeaom fi^noe ' 
fMi}#:r.in«iieholé9r dmi. Kfon^^rfi' I Statf^ Yenooiit ved Boston i dB 
fecii^e Slntor bryii#a å§n 6ipaie Skife«r. i stor Maatesloli ogor Gjoa* 
«taiHlep for ^q betydøHg Handel 

K-^ %» to4(ie«i var derJL^o forter iti^yda^tm. Frø Gya, iodi«k 
SfMff^M^fV var-d^ e» Art af «ort^grén Farv«. Den Jad^tM^Mer ei^ 
Hwtjgjfe Gbl^iAItda CRipidolilbD, Bom give deo Farve. Ved Gtodiiiiig 
taber den 7,7 'pCt. Hm ligaer n^geiGrydaatenea fra Tiuroiidiij^ra,og 
m^m^ i^g^M^ ^ Polihif . D^Q sl^i»refi. og fomea til -eo Iteiigde 
Giin|llipd#, ^aiflOfli Mortere» Aasi#li|^» Kofper, Fiber. Af ?a WitoR 
i^t^eM ^ifrig. Art) «oai f^^rbeides i N.adraa» gjør low Hn8g^s$^iBt 
«He SJigK <« Storretøor. Selv b^edre Um^ tave I^kketitoi af Grfdia^ 
^fHfk ^^pm Vdglimmgen v^ ea fi^^ihmfia' Stol,. h^ af Gryde«teit« 
(%MPci. Mfiod bawle døg et .mfta»ftdHg> tadtggt af 75 Ibipier)* 

. . Kw4Mrtifci9jj^4;£gfrterae ere Mafteriaior, som spille en vigtig Rolle 
i ftyffpiflgdi^iHiten. «Q§ Jad^ ^ ogsip .anvende i J)ølioritu»ns]auiai(iPy 
Q>«9 WS# B^re end Feldsp#i*Bji^gartern€|, lordi #i ein». vansk^Iig^rft 
at. tildipne^:Og fordi de,..soæ antjige PoUtnry ilike Jdmne faaes i stoM 
mt^lfg» i fajUftl^rtid .ef Gips^KwtSs Kaloedo% Agat» Heliatra|KOg. Jasfi^ 
«WfkJ^^^y.åø ^ene bypgig tU Mosaiker, maa Ornameiit^ o, & v^ 
Obe^H^Q^ii X)|denbiMEg er «nalodes ^t Stad^birQr Agat C<wKfiloedoii> 
(WWit^i^^ \ 9lor ^fsiek tU 441a^lag& ornawen^le Øjenftaodo^ ,' 

iiMi t^K^^ Ti4er pg |M>a ^e Folkeslag tave K,vartS'-BjeifartWio tj^ 
til aamfi»^ E^Bg. ) d^^ forste Tidsaldre og for Opdag^lsan. af Jerooi 
har njan anvendt dem til Forfærdigelse af Yaabéiø, PilDS|4^seE, Øx&t^^ 
De Vilde anvende dem endnu saalfdes; ..^ vide at Uldanne dem med* 
stor Færdighed, saaledes som det kan sees af nogle Oxer og Figurer 
af grdn Kvarts, hvilke Gjenstande forarbeid^ af Vilde paa Ny*ZeIand. 
Samlinger fra Kanada og and^ Dele af Av^ita have ogsaa vist os 
Oxer, Landser og Pile, hugne af Vilde, af £[vartsstene. 

KvartSrBjergarterne anvei^i. meget of^til Slibestene og Molle- 
8f«Mt l^4l^i«li^ -^i^ f^ ^Wdc Sao^liBg af ]||alle^f#ipie ^f Ktarts, 
Sw4a^«:.<^aiiit. og^vulkftaake Bjergfrter. < J)e ,af Siuid/O^ v^rø ifør 
4 «tinogé^^ ^Udatei^ fra Vogtfteri)^ Co. 9»: v, Pan stQrft^ Pelr.Vfir aQ 
^|lf»C Mpll^^as-Kvuii^si .:„. :. 



73 

jiMia iiniMiHgo Ti4«r a»vfM»r min IMnmml, Kofvnd og^ Sm&r^ 
gel M ØlibiiRf og Cj<m|e ii»«giig af kosftiwfe Stane; men del er øs 
ikke MgeMt, «t moo^ indtU fer fcost Tid «den, lur ftrugt dem til at 
slibe eHer ir^ieJbran^-^ ag FeMpi^bjargaiier i stor Maalestak. Hr. 
94g9t.*Dili!Wiieliiir« åom alkrede oveafojr oævnt, vøret den Fdrste^ der 
bMr.%i*i^ deti sofle Wanant til a( éreie KvarløadUeslene. Han bar 
f^m^t m^ J(Taris fra Epernpn, som ei^. d^n teiteste Qg haardeste, 
man kav ^d^ og vtat^ at ^denae kan drei^^ mmdre let ead Granitt 
fordi at Kvartsens Kaviteter feraarMge smaa Stod ander Dreiningen. 
Resnltateme have imidlertid været meget tilfredsstillende; thi Kvartsen 
borlQemes med stor Letbed» og den sorte Diamant gaar ikke itu. 
UåååsMmf d»iiet aUer atabal-mad Dtaaiaat, var megel bedce arlreidet 
^ mm alutt# far Kommaling end tiagea anden; ligeledes var dei^ 
hilUlife, . Aflvandelsan^ af dan sorte Dtamani tilia^r saaiedes a| realia 
Mffø jø^.atorl Frambridt i FabnkaH^tM af MoHaateoe af Kvarta; 

'- yil"%ggtii>itferial ånde vi Kvarlskjafgarler by^^t aavaadfca i Til* 
stand af.^Hiditaoa^ En ^odatea damas af KvartdKanH der ere mara 
#ltaa-.miiilin iuA forbitodaa Vied al aaaløddal Cemant aller Bindemiddal; 
é&e i Regelen er enten katkagtigt eller kiaelagtigL Uadertiden era 
agaaa gaafWu> «iaåe détabia forbaaiae med bvarandi^ Ler er agsaa 
■ugat afb. ibtaHkil AmdnleBai; éé^ gjir den lettere al sfagmre, m^ 
pa»f«aBfcaiaiTid ogaaa Iftsør^ af SammanhMg., Sandstenaæ, iser de- 
aMé*iQM^i<Bwleiniddaly liave dan Fardel fremfor Kidiesten, at de bedre 
mødstea ÅHa aa fcar ans hudNrMmng , og at de ere «f nesten ubegrendset 
Tlifigbédi aaaladaa ereiU Hn. de brogade Sambt^e fra WMemberg. 
Ba-ttjampabta og; sterkt ceaienlaredejlandstøne besidde islor Sammen*- 
birogsfcMkt de ara vanikalige al akkere, modstaa St5d vel; man an^- 
veeden4ai»;4i«aaatil BKolegniag. 

■ {fiandalane fiji^dea i aHe de gaolagiske Havedetagef, især ere de 
hyppige i de sekundære saakaidte Overgangjs^-Formatioaer. Deres An* 
vanAfdsa^.aaii Byggesten ar gandte almindalig.- 

Imaitom da* indseiidte Prihrer af forsl^ellige Kvarts-Bjergarteri iser 
Said^iiti saaa Jaryen aftar dissa almindelige Bemerkninger nevner, 
ai)9 agsjsa fra Sverige. Hr, Hoffinan bavda darfra sendt en Sambag 
afilgaatfltlfine» søm anviattABs i iiygniiigakiinsten, nemlig Sandal» fra 
^fle*), som er megal baiiid, Sa a drt» fra Vpland, bvidf^iaa Saadslen: 



*lil TaMa'4laar.Galfot 



r* 

fra flbAilh. AHe dttfife bhtgOå» til Pdrtordfgdie af HHImMi, "CMiesleti 
oi Brytiest^; de fhi Uplttrttl ansees for de IMble. Blf^ Mdtteslen 
paa 60 Tammer st. koster 100 Rigsdaier, uaar 4e ei^-af Gelea 
elfer Motalås Sandsten, men det DbbMte, aaar de ére af Uplands. 

Paa dette Sted kimne ti ogsaa anfOré -^ mgtet detle flike Uengw 
gjælder KvaMsbjergartér — at Jtiryen tlHl)Mdle Mr. 9itdk ftor M6Ha^ 
sten af Glimmerskifbr med Granater ,fhtSttibo i^det ThrotKiftjeiiriEe, 
en Médaflle' af 2dén Klasse med den AnmtBrkntng: GøA lMg[ Ofi 
godt Arbeide. 

forsl^ellige Marmor-Arterm 

¥1 komme til åm aidste Grappa af Bjerfarter, som ber sktimn^ 
nes. Dette er Ialkb}erg«irternek BMe be^ eniteM irf^kalMnpS4la 
Cog tildels ogsaa Magnesia) elter af swttettr Kalk. Be f&rstriwHMM. 
fatte de farskjellife Kalkstene, Mmnofarler, Dok iii l p r; .de Møke: ew 
Anhydrir og Gips^ Kun de ffirste hate tæsenlHg Betydnioff fir. Norge. 
htrftm Betænkntog indehoMer om fcele denne Gruppe mefel l^dt^^ 
NMIge og specieRe Qplygninger^ hvorof ti. iMid to rttd hon akeHeiMdw 
dele nogle fha i Uddrag. • ^ « . 

Den bete Gruppe kan fdnit deles i 3 Klaaoer, éefijergailaryMem. 
éi^ skikkede for Politur, og de^ sen Mkkeete skikkaile for 
Om de sidste ^ de almiadeHge) dets rene CaHér fade), ådø'^ 
Cog da tildel!» hydrauKske)' Kalkstene eller Dekfmiter, derae imt aeia he » 
og tildels ogsaa om deres relatite Plads i en Fermaliownridie iHatfe-. 
har Tidsskriftet tidligere indekeMt nogle keng«'e Opaatsev (sa Ne^ i7^ 
t8, 90 og 21, Aargang f. 185T). On éa fSnte, MarmmrHMalneg 
skjønne og interessante Gruppe, anaa her endae Nogtl te PMai 

- Begrebet Marmor ^aar i BygiMng»- og Dekoraiioiiriroiialafl mm^ 
get vidt. Man kalder enkter kompakt Kalkstan saaMes, nåar 4eti er 
Istand tM at antage PoKtur. . - 

Marmor-Arterne ere i Almindeliglied opeke elter ugj on w iufligt lf e/ 
men der er dog nogle, som ted meget øl«rk ^ystalHattet lAi^e til en 
vis Grad InmslMide; disse hedde i dat lehriske ^teg Alabaat Mt-- 
neralogien^ betegner Alabast kan Gipa-Jlarmiar); de adskille sigft»a ie 
egentkge Marmerarter ted ^ aiere traadi^ ^'tatiR", ted stMieHMM^ 
h«d, ktad de^r g)ér dmn. tawAa b ^f ora at kaarheide. 

Medens Kalkstene anvendes som simpelt Byggeonterial, tjener 
Marmor til Dekorationer og Ornamenter. Prisen er aUid meget bety- 
delig, og dets Anvendelse angiver derfor ogsaa>«ét ' fsiim jjhhal Stadium 



w 

•i-flNiijÉBlfcii I OMMéi» w vi BhMMf, w«ewk> Ms ififyptaM, €|i»« 
kerne og RiHtwui -- imir |mm éel Tiib|i«ÉEl) d« ti^øs' «f éint 
IMioMr v«ce køsiw lil Maglfiis Wiéa i vore Oiigi^ e^ Afsmidelseii 
aC li|mHr<Mlti eø Kii Ginid MdihnMkat M £«ropa. Døa enBteitar 
i^iMtpifrtd. ^gsaa sidm Mmdeliøe Tiéer i -vifse Bele af iadiea éf 
fihimy «ieii>'ilM bagfnéet hm iNftop ai ndbroéø mg^ til da Boiettadii 
SlMw:^t49l-dwifa Aiaarikai 

.. ilnMløl «f tJdatfiiare i Patia ISS» V9t mt^ hétfåf^t,^^ Alt 
160;; dertf imr hmiiped Hahrpatten frs Frattktigk JinMiølL af de tew 
iigdigB UkrmøAirter var endim kaft slorre, da» der fra en og aamaie 
lAiii il t i i ofte var HidgeRdl en Møogde After; aaalecka var der^ Ex\ 
fra det teknii&e Institnt i Florents sendt næstea alle* Italiena Arter^ og 
fm a»nÉWen fUÉsMler gtdnlepairteii af ^måxwimåå. Det sto» Antal 
aØIMalittere og Arter vistev at Brageii «dbradea more og mere. Der 
4««» igami JWdl (m Brvd, iBøm havde i^rel inAMtede i ian^Tid^ men: 
gjwe ptagåe^ iey yg^Mas fra gairølrø nye 43nN), og nye Atter. 

'/frankrige «r et af dei paa Marmor rigéåté Landt. Atane Italiett 
lnir.it eaat^aaeende Forrangen eg beaidder Mvaiig ^eai stnr Møngde 
>dei iSlf^ø' Harmer, som brages aneal; hemKg del hvide. 
• t: .v Me^fd ai ng en irfUbtwor underide gamle GWier dateror fra det rd^ 
mteéB UwNedSmme; I de galNskurmfrereke Stæders Roiner %nrfer mav 
BMdalfhker af fimnak Marmer, og ftomeme betjenteisig endog afftere 
I hi aaa mlii #a «aWeii tit Dekoralion af Menomehtar i Roa», «ftar 
Bir ii de ia wg tovaalon opkafHe denne Brydning, eglmddene fM>leve tar 
atlw i a ' Dafcn ^<ibe^>ytte^e n»stea gjennem hele Middelalderen. Ktei 
aiiinifci Bart daeves Ttd éilar anden tH de giøtUake Kirkers Behov fra 
åm Periede. 

Ved J tenåi fwa Ha eii gav i^rants I et foMe Sidd, idet ha» fmreskrev 
Anaeddelseir .af Ihrmot til Udismyiikelsen af sine Slette. Henrik W 
vedHev 'Ulndvihte Marmor-^Indttslrien i Pranhyige, og I^ndvig XIV* 
iHMigle de* pea sit, Hiktepankt; Under hans Regjering opdagades de^ 
sMolÉe' Marm^mMtter i Pyrenmernø og i Aipcrne, Arter skikkede til 
monamenlal DekoAitien. De ^ente til at smykke de kongelige ResH 
deoIMr^ hmnfB^ Vuilerienie, VersaiMes^ Invalidekhrfcen og fl«pe Monu- 
oMÉtar fwaahMi' stors Knnges Rag j oifti gatid. 

'Man laimrtod ikke IlMiddene til den private hNtastri; de klew- 
dwmefÉ» MalMS Vegne. Denne indastri g^ am i det Store, at de 
nwaadiHgaMM^ser «f Marmer, sem-opbehedee onder Lndvig XIV, vare 
MaMAUBge.lli^MeneÉMlen der Ue^e opKvfe utider de eflerTMgende* 



It 



Tnanpkbim af v5dl Marmor qifSrt «f Liidv^r XIVs Forra>A 

U^ftet Brydningen eft«r Lvdvig XIV itilatd«t •£» maa nmi dog 
ikke tro, at d^n skie» ganske. alaiidflede. Snagen for MaraMff kavde 
«dbredt sig iii elle FolkeUasser, (^ Anvendelsen imr Uevet. m ndd» 
vendig Ltnnis. Saaledes har Marmoiwlndvstrien gaael, ftem aaed <di 
dvrige Industrier saavel under Keiserddæmet sø» under ReeiaopatteneiK 
1 Arora.Dage et endog Msmgden af Marmor, som leveres til Fetbrug, 
stdrre end Uhder Ludvig XIV. Faldforelsea . af Lovvre^og d» gigant 
tiake Arbeider, som iidfdres i Paris, ville ogsaa give da^ el nyt SIM 
fremad, der tillader en regulær Drift af de smukkesl& ogsjeléniito 
Marmorbrud. - . 

Lif^ til Bi^yndeJsen af dette Mrbundrede dreves MahnofhruddeM 
for Statens Regning, og Marmorskjæreme indskrænkede.sig M al-l^åkat 
sit Material plia Opiagsstedet Forst i vote Dage har 6r^Aiing«ii gaael 
over til at blive finkettmands Eater|H^. Deane ladvlri kae. of i M 
s&are Byrder at bære. I>en, fiMrdrer betydelige Kapitaler, eimi eg^ 
maa hensk» lai^ Tid sein ikke Itente' bærende; tki flana Akr j icni a to 
altid, inden Marmorblokken, tåget af Brnddet» bliver akaaret, p^toret 
og overgivet til Handelen. Raa den anden Side kan dennn^Mnstri 
frygte Modens" Kapricør og fiei^ekitionemøs Folger; BÉdeMgy akgM 
Marmoret ofte danner hele'^L^er eller betydelige Mnaffier^ mr .der døg^ 
mange YanskeUgheder - forbundne med Transporten og BeaiteMaiieaf 
om det, oprindelige Material i og før sig tor ringe Værdl, aaabttvnf 
det ved det derpaa, inden det kommer til Handelen, anvendlir Aehei^ 
dyrt og tjlaidst nodvendigvis en Lnxnagiemtand.. • Man kan s aai B d e a 
ikke undres over, at Staten har maattet tåge Initiativet; foist i verd- 
Dage . bær Associationens Aasid og KommanikationiHrlMmiéta dg-da^^me- 
kaniske Kunsters Fremskridt i Forening med ^ den stigende iMxmå, 
lomnet gjore Marmorbandelen fordelagtig for den ^ivnte Industri. ImSd^^ 
lertid er derved at mætke, at denne. Industri ^h^gøt mindre de smokke 
Arter end de, som med s^rsl Vinding kwme frem^Ses» Fkere åt é$r 
ældre smukkeste Brud ere saaledes nu ganske forladte. 

Det meste Hi^rmpr, som bry des i Frankrige, kon^nMMrel i Paria«> 
De smukkeste Arten fransk Marmor komme fra PyrmMBaene. Man 
har der baide Statue*Marmor og andre Aiiler af briUante Fmrver, 
gansl^ eiendommelige eg veiani^ndelige i DekøratiMikainslap De 
vigtigste af diftse Bn^ ere ig^ de .ved Saint^-Béat af klldt MalMUirt 
Dme Brud ere opti^e pta Nordaidøii ¥ J^døl ,»dø;Blif', 4^^^^ 



n 

o^^rfeMdefvienr 4er «r herBænfce vf tatMt Ibrmor méå cvTylMw 
cf O^^ mt é^ . Bsenk^ne heMe Hdl maé Veøt^ of man kan krtUge 
éBm «Niikriiig hvndrede Helres. Mm tnd^ éer Steklrø^ son era mere 
end 4 Metres i Længiten, og det er ikke sjetkfonf^ al de i Volam nå^ 
g)6re mere end 5 Kiririkihelrels. Disse Blokkeø Dimensioiier ere derfor 
mere end' iMiilrækfc^ge for aRle Slags Arl^ider. 

" 'liamiorei fiha Saint^Béat ^ner sig fo^ Statuer, liet er hridt» nn^ 
éetilåéHi med el griiaiigt SKjær, formedelst en iiden KvanMet af bita^ 
orinM Stot, mm Arembrk^er en ubehagelig' Lugt under Hemm^slagei 
Bøt €< «leget ' krysiaitinsk) feladigt; Slmkliiren i>ringer dfet nær 6r»^ 
hortands brMe Marmer; det har stdrre SsmmienUsng end detKarrariske 
o^ lader sig minihre letvarbeide end dette; det har dog med Hétd værel 
anveqdt af de storste franske Billedhoggere, og for visse VærUer bli«^ 
ter del eiidoig af Negle foreb*ttkkei for det -forrariske. 

Den^sukkerkomige Ka&siM fra Saint^éal indekolder hist og her 
Shreifipleller; den gaar e^saa over i sdrlagti|re Lag, hvori man opdageir 
Sptif af Ferstentnger, og efter Leymerie skelle disse , sidste Mibéfé 
Jnft^famiitioiieiir I ethvert TilteMe er ^nt«»Béat*-Ka1kstenen mela-' 
WMfåUk-o: forvimdlet i sin . oprindélige Sirnkttir og Farve; den gjeiH* 
■emsMlee: af Aartr méd grdn jordagtig Ophit (et Skigs Grtaslén). 

Romerne bearbeidede allerede dette Marmor. I IBM fimdl mwå 
Snrtptiirat&eider irf* SalnUBéef s ManMf; ligeledes blev dette Marmor 
breil^ i Middelalderen, da det har tjont til at smykke flere Kirirer i 9yd<^ 
frankrige; fremdeles under Praols j og Ludfig XIV. 

' I Otiegnen af Cannes, fremdeles i Pyrenæerne, Inrydes mégel 
soHddte Harmbrarter, hvoraf Yarieteten rongé i nea rn at er den vig-^ 
&g^. Man kan anse den for el Slags Griolte (en kirsebsHtdd og 
flæUrøC Marmor; Handelsnavn). Den ér rdd og hvid i store Partier. 
De rdde Partier ere de ældste og tilhdre en devonisk Kalksten, 
som forst har vedret afnSat Man inder i dem Forsteninger hist og 
her, nawiHg Entroehi og Orthocerer. De hvide Partier derimod have 
eit noget graalig Farvennanee, Strukturen er konkrétionå^r KgesOm Sta-^ 
lagmitérnes; de ere dannede ved hulsur Kalk, som har afsat sig ved 
h^lMiion otenfra og har udfyldt de MeliemruDi, som vare i den op- 
rM^ge devoniske Kalksten, og forenet alle Fragmenter tit et fast 
Marmor. Benne „rouge incamat^ har man brndt i flere Aarhandreder. 
Den kan eitoldesM Blokke paa 4 Metres Længde og af 2^,50 Kubikk 
iaAbld. Under Ludvig XIV har denne Marmorarl tjent til at smykke 
Veraidiiea og Tnanon; man finder tien ogsaa i flere Kirker i Paris ^ 



T8 . 

miMi% ^Saiit-NSiirpioe o|f Notre-itaine, i TfiomriHien: fm Kintamik» 
pUidsmi ou i. SU IHddelpristii for denne og flelre Arter saiimeÉtodirfhi 
er i Oarkagsonnø 3S8 Franks fpr. Kiibikmetre og 40^ ¥t. fotjtmån^ 
irietre for Fliser if O^^WSi Tykkelse. Den Pri^, sot* er fiMshaet i 
Paris, i Anledning af det nye lioovres D^koraliaiB, er for ,,roiige in-* 
camat'^ 750 Fr.; og delte er endda en af de biiHfem AiWr. < ?mm 
Toxer imidlertid "mvd Blokkens Stopreiae, saatedes «t én andM Art 
ro«ge tnrqvin kostrø- i Blokke paa 44 Kobihiiietre Kgétil 18Q0'fi^« 
Alle ^me Marmorarter fra Omégrien^irf CiMies^ e^ ndmttrtEede Of 
sWkbede til Dekoratioii af dé suttkfaB^ MonHntnler; inea «k^grvfe 
er Affiftanden, «agtet den km ^r 1| norsk Mil Ira Øyd-Ktnakn, deg 
fra Paris !saa stor, at det ftfce bliver msåigi for detle MnnÉsor ai laé** 
holde Kofikurreneen med det Belgiske. 

Efker en Mæng de forskjellige frandre Hætnorbrud pvai . åMiwtA 
Oplysoiinger om é& «yllgt øpdagede Alataurtkrud i lAlgfer. Disse Brud 
drives endM ikke^j meh dér ér tydeKge ^or af, «t de \mme ^mrét 
Stevne af Remerné i st<yr %ak. Han har saaledes ^ iM tsye«fo^ 
Broen over Taimer <^aget Sporet» af 11 Brtid bi^ Ftagttafttøf, 
af py ser y Séiier og Itepiteter. Tyrkerne have Ugeledcs bea iftrt da t 
disse BhmI, og Sdileme i en éi Tlanoffli^s Meøkccr «re tafte ipae 
Tsaerls Bredder. ^ 

Del v«r den geetogiske Un d farJd g^be af PromdMn Onan, Mr 
farst gjorde iopmærksom paa disse Leier, 5 i Antal øg af tftttiMkcC 
smuk Kvalitet. Man kjendto fSr ikke delte Marmors <»^riffidei?ge Lbiew 
ited, men bovde laenge beundret del i gamle Monumenter i Idem, Ita- 
Ken og paa Afrikas middelbavske Kyst Bal er en Alabast^ Ai det e» 
ai Kalkslen, som er traedig a f Texter, bar en vis G^ehneniaigtighed 
og er forsytiet med Aarer. Disse Aarer ere reHbrieAe <^ giws Vbéåeå 
Baandtegninger. Deri er denne Alafaasi forskjellig fra den, som danner^ 
sig i Clrotta* ved InfiltralMn og Afsætning ^f Vend, st«rht insMiet med 
kulsur Kalk, eg som Kar krumme of konceHlriske Aarer eg i <det Hele 
kofikretioneret Stnlktifr (de Gamle kaldte demte siifete Art 6nyx«^ 
Alabast). » 

Det algierske Alabast er mere gjetménslgHglend detalmhidetlge^ 
del indebolder føniden kvAsur iKaHc ogsaa >Rdt kulser jiétttexydul i^ 
Spor af Magnesia. Naar man opheder det, dekrepiterer \åét (sprtngel^ 
ita i emaa Sty Idker) ikiæ, og er *satfeles ikke, som man i Begymlelseiv 
treede, Arragonit. ' Del er^ ogsaa imærkeligt i Henseende 1U sin Lei*« 
nkig, >thi deldamver udstaakte og regdlmess%e faerfoentaie Lag, og er 



Z9 

IW^ 9Qfl ^ i^tore FormatiWf. pffi Jivift;^ det Jbyiiir, JM ligg^r 
|;axleBd« me^ W Tra^rtin eli^r FaivfeviaBdfdig, s^m man fi|R4f r i Sfliaa 
gamle Bassiiis i Provindsen Oran. 

^ Af ali Marmor £T imidlertid det italienske og det græske det be- 
romleste, Man ved, at de apuanske Alper indeholde Marmorleier, de 
rigeste, som man kjender til. Det er paa de apuanske Alpers Affald, 
ai roan bryder det ca rr ariske Statoe-Marmor, som man næsten ode- 
lokkende har anvendt over den hele Verden. Cårraras Leier for- 
længe sig gjennem Toskana og Sarravezza; de danne Altissimo, et 
helt ^jerg af Statae-Marmor. Man kan ikke i en Betragtning adskillo 
Toøkanas og ModasM Maraor fra hvoraodre. 

Pelle Stetae^M ari gr ligger over Verroomo Cdeti ita lie ws h e ÆM* 
valent for broget Sandsten) og synes at være opstaaet ved én Om- 
vandlitig af Kalkst^n,' henhorende til den nedre Lias-Formation. Det 
danner et langt Baaitd fra NV til SO i de apoimske Alpers Betaing» 
Kwr mw forfølger dette Baand, eller denne Samling af Leier, ma 
kMimer «NNi gjemem aUe 4e kordmteste BiwL ^ ^tatHe^HflWior Ibm 
hrjåéB overalt i den snkkerkonrige Marmor langs de apuanske Alpers 
Kjæde; men^ man begriber, at Bruddene kunne ikke anlægges med 
Fordel uden der, hvor Adgangen pg Konununikationen er tilstrækkelig let. 

Statpe^Marmor et cyen&tand, for en betydelig Handel, og naan har 
adakilt fløDe Kvaliteler, aom ere baserede paa meget ine iftineraiogisbø 
KaraUerer, saa fine, at de i Begyndeben kunne undgaa setv et 6vef 
Oies Opma^rksomhed; men ikke desto mindre ere disse Karakterer vel 
kjendte af Billedhuggerne, og de bestemme ganske Marmorets Pris, 

Man adsUUer isar 3 Hovedkvaliteter. 1> Marmpr fra Altisfimø 
er.aaseet fiar det ailerbedale, og det baromteata Brud her er Falooivaia. 
Delle Marmer er gutagtig hvidt, ensartet, kompakt, fiakoniigt, det an^' 
lager efter Politur en fedtagtig eller voxagtig Glands og er ganske 
svagt gjenfiemsigtigt. Prisen varierer mellem 1,200 Franks og den 
dobbelte Som pr. 1 Kutikmeber, og naar Blokkene have noget storre 
Dimeniioner, da er der saa at sige ingen Regel længer for Prisøfi; 
Den bedste carratiske Sort staar i samifie Pris. 2) Den næste Kvalitet 
er gulagtig hvid, gjennemsigtig, men Farven er ikke jævn; den er og* 
saa finkomig, har mideriidefi Pletter. Prisen gMr ned til 300 Franks, 
men ogsaa op til 600 Fr. 3) Den ;tredie Art er det ahnindelige Statue- 
Marmor, som man, kalder Ravaceione efter et af de carrarieke Brads 
Navne. Den er hvid, opak med nogle graa Pletter eller Aarer, er fast, 
modstaar vel LuflQ^. aon^ forovrigt giv^r den en kwMere Teint. Denne 



80 

An staar paa Slatiie^Marmorets Gmmtse, og inan anvender dén dgtfiii 
i Arldtektaren. Prisen gaar i Canrara ned til 200 Pranfcs, men vefd 
Altissimo op til 300 Fr. (Fortsfetws). 



Hf o I i t s e r . 

Agerbundens^Sammensætning og Gjddselens Tilberedning. 
Liebi|( har paa en af de intelligenteste preussiske Oekonomers SpArf^smaal, 
l^elræffende hans Agerbund, argivet en ogsaa for en stdrre Rreds interessant 
Kjendelse, hvilken SpOrgeren har meddeelt Udgiveren af „Fundgrube.^ „Hv«d an- 
gaar Beskaffenheden af Deres Agerland saavelsom-Derea England, vil De, bedre endl 
ved en ehemisk AnaiyMi for akaffe: D^m. en n^re Kandahab derén, /aanr Pe v i 1 
iagtiagé, hvilke. Arter Cfkrad der fortrinsvis trives paa Ågeren. Vi kjendo 
Askens Sammensætning af den vilde Valmue, Camilla, Ranunkel o. s. v. og d^ere^ 
fortrinsvise Tilstedeværelse tilkjendegiver paa det Allerbestemteste , saavel hvad 
Jordbunden er rig paa, som ogsaa hvad der feiler den. Ovn vi betjene os af et 
dMniik Agens, f. Ex. lodcr en Syre virke para JordbmideD, og beddmmei* den» T}(^ 
•laad af det QplOate,^ oller bagener oa al e* Flaaslerod, soai haff konaiweiwt^ hnmi 
der iasar Ijeaer til dona færing, det er temmelig ligeg^rldigt. Paa det Ndiag^gatø 
viser Planten os Jordbundens Bestandele. Staa Skove til Deres Tjeneste, .har Do 
en paa organiske Materier rig Skovjord. Overalt, hvor man anvender Træ som 
Brændemateriale, er Asken og dens Bestanddele let at erholde. Guano er bleven 
en tilgjængeltg og almindetig anvendt Vare, Itgesom ogsaa Benmel; derfor er 
Intet lettere end at øaiÉmensætta den Car hver fitork og Ikiriifi^tr 4^'^ fijidael 
Of 'Næring og benytte denne. I Deres Sted vilde jeg aldrig brofe ^MMgjNaa) 
alene, men stedse blande den med Træaske, og eftersom De saar, vexle med GuaoA 
eller med det af Svovlsyre opidste Benmel. Naar De blander Skovjorden med 
Guano eller Benmel, derefler med Træaske og derpaa med Staldgjodsel, forhdies 
den gjensidige Virkning. Dette er de egentlige GjddseTbobe, hvilke Landnianden 
b«r sammensætte. M6ien med at sammeniætte Gjddaelea et Aar lamd kan enhvéi' 
Landniand let paatage sig>,og Omkottningerne dermed ere ei store* Alle disa«[ 
Gjddselstoffers Sammensætning ere ved chemiske Analyser let at lære at kjejidc, 
ligesom hvad enhver Kulturplante maa optage a f Jordbunden og hvad man derfor 

maa give denne. 

i.i I ... ..I..I ■ >. ■ ■ I.. .1. II .. , 1 ...^ ■ ■ .1 — 

lBdbol4: Grafisk Bestemmelse af Jordtrykket paa Beklædniagsmnre og deres 
Modstansevne. S. 65. Naturlige Materialer i Bygnings- og Dekora- 
tionskunsten. S. 70. ' Notitser. S. 80. 

Af Polyteknisk Tidsskrift ndkommec to Numere maaoedHg eller 24.Nbmeee 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 SkilL pr, No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggesforskudsvis for 
hver Halvaarga^g eller 12 Numere. Snbskriptioii kin- tegnes paa alle Bigeta Poaé» 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. Hans Mailing* 



Cliristktiia. P. T.Ma4Iings BoglrTkkérr. 



Polytekmsk Tidsskrift. 

tldgiyet af den polytekniske ForenlDg I Chffsfiapfa. 

Redigeret «f 

Tfe. BrocH. Vil. VJCMIC Wr. Ckr. ScMDkcl*». 
1*. Stecartmp. 



Jtf 6.] 31 Mails. ' [1858. 

Nadtfiige Materialer i By^iogs* og BekoratioQskQDSteB# ^ 

(SUitaing fra No. 5> . 

PorsJ^eiUgé Manmor^AriÉt. 

Flere V^eUter findes gjerae i <;t og samiive Brud. Aii^Ww 
danner det bedsle Slags Marmor undertiden Nyrer i Ravaootoiw^ 
man har erkjendt, at naar man i det almindeiige Slatne-Jlarinoi* elbfr 
Ravaecione slodte paa en .taalelig iyk Aare af ^iMadremacbi^^ (etl(^t.l|f 
liukkerkoroig Kalkst^n» i^r^ngt.med flimmer ), sfa m^te m^n «VSRP 
som oftest derunder Statue*Harmorer af forste Kvalitet D^for am^i^ 
ogsaa DhdjEeoiachta sam en Angiver eller et godt Tegn. 

Brydningen af Statue-Marmor i Italien overhovedet |faar tili^ag^ 
til den romerske Republiks sidste Tider; i Altissimo begyndte den 
forst 1517 ved Michel Angelo, Under, Cosipus I vare disse Brud simxkl 
drev/oe, 9»en ved Enden af Aarhnndredet afhrdjdes Bedrift^ V^^sk.i 
1820 aptoges de igjen, og de beskjeftige nu omlcent ilOO Ar)}^ider«. 
Man^kan antage, at Toskana ialt producerer 4,000 KubikiQel|!f^. Bi:fid^ 
dene i Carrara og Sorravezza ligge i Ilden Afstiand fra Havet, saialedes 
ai Marmoret inicd Lethed kan transporteres hversomhelst ben, gg de tlf) 
er ogsaa Grunden til, at det franske Marmor, Magtefr alle 3egttnstigal#er, 
bar ondt for at konkurrere med det italienske. : 

Foruden forskjellige Slags Statue-Marmor brydes hvidt Manpor tå 
Flij^er^-en vigtig Industri i Carrara og Serravezza» Bette hvide Manr 
mar i Toskana og Modena er opstaaet af forandrede Lag benMrfi^ 
Ul nedre Jura. Undertiden har det smaa ^^rqr af Amfibol eiieff met 
taUiske Drummor. Ligi^som overhovedet de fleste suk|ierkoriii^ Kalk»- 
a^n ij^^eb^lder det Graphit 

Af de mange ovrige Arter til Fliser og PU^åer kwm» vi mv^P 

Femte Aar^. 6 



-' • . •« 



82 



Brocatello fra Siena, der er gol af Grundfarve «g med hinanden 
krydgjMi4#,. oftptf tioleUe.^arer. Den borer som alte Siena's Marmor- 
arler til Ammonittiden. Videre Portoer, en morkfarvet Marmor med 
gnle, rodiige eller brune Aar^r ^{ kulsurt Jernoxydol. Den smukkeste 
Portor er fra Porto Venere i Bugten ved Spezzia CSardinien). Den 
Ulhdre%.4f]tartiGM»hitJNf0fimi-Etaff«, altlta.Jipdt-Fomi4«|nfit.- 

Den forste Plads melleip.alte jj| Utstillingen sendte Marmor- Arter 
indtog de fra Grækenland. Marmor fra Pa ros er bekjendt over helé^ 
Viorien frst Oldtidens Kunstværker. Det er hvidt, lidt gulagtigt, bladfgt 
og>^dYkornigtj har en vis Grad. af Gjennftinsigtighftd, somJrftrobringflr 
et behageiigt Udseende, og som gjor det meget sogt. Uheldigvis er 
det ofte isprængt med Glimmer, -desuden er det sjelden at finde i store 
Blokke; dertil har ogsaa Vaiiskéligheden ved Bruddenes Drift for længst " 
tYH^get Bil)edbug^r/ie til at ty til Carrara's. Marmor. Imidlertid skulle 
nu Bruddene gjenoprettes; en 'Jernbane og en Havn siges at være 
Mder Arbeide, og Marmoret skal saaledes kunne fores lige fra Broddet 
Ul %ibet Foruden det pariske" Matmor kjende vi fra Oldtiden 6^aa 
det fra Naxos, Chio, Antiparos o. fl. St. T hdi Anseelse stod ogsaa 
ftraddéne ved Pentelikon, N. for Athen. UdstiHingen viske flere* Pr5ver 
Uff éenne sidste Arl, dels smukke, dels ogsaa med ojpake Aarer og 
fned GraphitskjæL 

Dumont og Virlet, som have besdgt det græske Marmors Leie'-^ 
ilMer, bémærke, at det ligger mellem krystallinske Skifere, at det led- 
sages af Bardiglio scuro (én sukkei:kornig Kalksten, blandet med Kol 
i^ler fiitumen, hvorved Farven bliver graa >e1ter blaa, saakaldt tyrkisk^ 
l^hia), at det ogsaa ofle gaar over i Cipolino Oned Striber af GKmmer 
«g TAlk). Det syntes rimeligt, åt al denne Grækeillands hvide Mikfmor 
htérfrte fra forvandlede NummuIit-KaUcstene, altsaa er yngre end iCridt. 

Af al farvet Marmor er den antike rode Marmor (rosso an- 
lico) éen sjeldneste. De Gamle, som ikke indlod sig paa noiere mf*- 
•iMriliGlgiAe^ PorskjeHigheder, forvexlede den oden Tvivl med den ^an-^ 
tike rode Porphyr fra Ægypten og kaldte derfor derme rddé Mar*- 
léol^ #fy^tisk. Leiestedet af „rosso antico^ har været ubekjendt indtil 
^ nyebte Tiders Man har nu gjenfdndet gamle Brud ved^ Cynopolis 
'<% DiMlHstiea. Én Blok fra sidstnævrtte Sted viste to parallele hvid^ 
Uge Bmnd og Spor af ubestemmelige Fb^steninger. — I Rom findes 
ett Jlfl^dé antik rdd Marmor, sandsynligvii$ fhi Grækenland, navnlig 
paa Forum og paa den appiske Vei, ogsaa Trajanstdttens Pfedestdl er 
tllWIi åf rW Marmor. * ' .. / 



Vi skttlié titgidst endfiu kon om Marmarirterne fm Canada og fi*a 
den skandinavfdke Hilvo gjengi ve aogle Beinærkniiifer^ som i. Ugé 
Grftd maa interessere os, da de iSrste forekomme nittler Forhold, der 
ere undersdgte og beskrevne, og «om kunne være inslmfctive for 
vore egne. - ' ! 

Hr. Logan havde odstiHet eii Del Mahnonarler fra Kanntia^ Den 
maBflceligsle af disse Arter var en serpealidaglig Marmor fra Green- 
viRe. Den bestaar af kolsmr Kalkj, der ér hvid og kryslriliiisk^ blandet 
med grdn, Serpentin (Man gav denne Serpentin forst et eget Neviiv 
Retinaiit, men det er kmi alntindeiig Serpentin). Iblandtegien af Sac* 
pentin tillager med Nærheden af enTrapgang, som gjennemsætter deniiø 
Marmor. Desnden var der en gnlhvid Marmor med oktergule Aaref 
fra Dudtweli, af Niagara-Kaikstenens Alder, med oversiluriske Fer* 
steninger. Videre sort Marmor med hvide: Pletter og giraa Aårer fra 
Trenton-Gruppen, og kastaniebron Marmor med Polypef' og Atry^ 
fra Cbasy-Kalksjenen (Om disse Kalkstenes Plads i den siluriske For» 
mation kfr. Polyt: Tidssk. No. 20 fra 1857 P. 310). Ogsaa to .^^ 
fra „terrain laqrentien^ (se ovenfor) vare* ndstillede) dén ene Imd og 
meget krystallinsk, men for grévkoraet tU-aC kunne tjene sotn Statue» 
Marmor, den anden graalighvid med ' svæ^niende Aarer af Gn^itog 
sorte Krystaller af Amfibol, en meget sJrnnk Marmor. . 

Hr. Hoffman havde sendt fra Sverige aaret Marmor^ jgffin eg 
sort fra Norrkoping og Norrteljc, rodlig fra GotUand, bvid fra NfM». 
Nogle af disse Arter ere nyligt opdagede. Man anslaar i Stockholm 
Prisen pr. Kubikfod skaaret og poleret til 6 Rigsdaler. 

Hr. Osterholm lader bryde en sakkéi*kornig Kalkicén iRoslagen; 
den er hvid eller rodlig, med grSnne Plelter (af en Serpentinsubstants)^ 
desuden er Glimmer og forskjellige Mineraler indstr^ede. Denne Kalk- 
sten kan let bearbeides paa Drcierbænken, men antager vansjkelig Poh» ^ 
Ittar paa de gronne Partier. En smuk Urne var udstillet 

Hr. Levin lader bryde ved Kolmarden nær Norrkdping* Øettt 
er et Slags Cipolin, en hvid suUkerkornig Kalksten, der som oftest- «r 
ganske gjennemsat med Glimmer og med en olivengren eller gnigrdn 
Serpentinsubstants. Det indeholder ogsaa Feldspath og Augit. Silikatet 
overgaar i det Hele tåget det knlsnre SaH. Denne Art kan bear- 
beides paa Bænken ligesom Grydesten (som den ogsaa lader til at 
staa næiO? og man' gjftr deraf Smaa^ing som Æsker, Vaser, MoHere, 
Stddere, Brevprelsser. Farven er grdn og Sske smuk; den eit mat øg 
aMager slet: Politur. , .; 

6» 



84 

En norsk UdstiHer Iravde «éndl hiridt Marmor fhi Karls d, nær 
Tromso 1 Finmarken. Dette Marmor har en amuk hvM Farve og øt 
tffl Korn. Det kande anvendes i Arkilekiiren; maaske ogaaa iSkulpr* 
Itifcn'^ saafipeitit det kan fluies i Blokke af tilalrttkkelige Dimetisioner. 
Denne sendte Stykke havde imidlertid kun en Længde ar.O°^J (n^^gel 
Otc^ i Alen), og man bar Mdtil ikke. brtdt Statue^Marmer i N^^irge. 

Man vil aF det ovenataaeiidc Uddrag strax have beiaærkei, Iworr 
ledeø Staioe^Marmor og o^erhovedet de smtikkeate almindeUøe Mar* 
MOrarter^ saa langt fra at v«re Urkalkstene ^ler ttlhdreiide de ældsle 
hdjjendte Farmationer, treirtireod fornemmelig skrivie sig fra yngre 
Vomiatloner, is«r fra Trias, Kridt og Tertiærformalioner. Dette bar 
1 geologisk Henseende stor Betydning. Fast alt delte ^^Ur-Marm^r''^ 
sMn deC engang gik for, har vist sig at vere metamorfoserede Kalk^ 
, ttehe, der tilhdre yngre Tider og fore Forsteninger, og der bliver 
ydenst ha Marmomediag tilbage, som bevisligt ere ældre end Silorfor*** 
iiNKfonenv Sikkerlig er dgsaa Stdrsteparten af det norske Marmor -*^ 
Ibratovidt del forekommet i virkelige Lag — ligesdaUdt n<^get ljr«> 
aMrmor. Til hvilken Etage Marmoret paa KarIsO/ ved Hop, paa Moster 
JO. 9* v., hdrer, det mae fVemtidffe Undersogelser afgjdre, om til «ter* 
Min ia»rentten% lil stlorrske elter til dévøniake Etager? Hvoryidit 
samme Marmor skålde konAe benyttes som kostbarere Materiale , kan 
ktfni-af^dres 'v^å Undersogelsen af dets finere Karajkterer og af Brud- 
dløl» I3adcflfeahed, atttnlig om Jie mulige Diraensioners Stérrelse. 



ftel^Muit^ofeise fra D^^partemeøtet for det iodre^ 

•'''■' (Fartsættelse fra Nd. 22, 1857). 

"^éd kongelig ResolutiOTi af 17de Decbr. 1853 er Værksmester ved 
fférténs mekaniske Værkst«ed Christian Collet Slccnstrup meddelt Patent 
for et Tidsrom af 5 Aar, fra Patentets Udfærdigelsesdatum (Slté Decbr. 
1659) at regne- paa Forfærdigdsen af en af ham, opfunden Isploug og 
i Torlnndelse dermed staaende Isdykkermaskine. 



Bmhrwelse af låpiøMgeu. CFig. 1), . 

.: (Af.C. C. Sfeenstrop). 

•Iflploagen er niene forarbeidet af smedet Jern og bestaar af Mei* 
•rna iåA, hi^orlil «r beisBslet Plademe BB^ der danne «I aabent HeU 
lemmm midt i Slæden. Paa disse Plader er befæatet Yioklerne 4X1^ 



hvorfii den ye^likale Plaée DD er faftAkniet. Paa deooe Pl^de er 
befestet Ramtnen ££, der ved undeslif geode. Jern definer en Kulissa 
eller Ledning* for Skjflnrejemet OjG. Til samme Plade er videre befæ- 
stel Opstanderen ]rø, der griber om Skruen JJ og hvori den med 
SveTen KK kan dreies. Skjørejemei er dabbeU, hvoraf det bagerste 
Jern bb staar f" nedenfor det forreate aa. I Skjærejernet er ved dd 
Skraegænger, hvori Skruen J bevæger sig og hvorved Skjærejernet 
skrues op og ned efter Behag. 



fSW "?• ••»•! •-•I i^ 



Foran paa Slæden ved Vin- 
keljernet TT er Styreren 
00 befæstety saa den kan 
dreie sig om en Skrne og 
efter Behag tegges ned og 
tåges op af den skaame 
Fure. 

Plou^en drages af 1 eller 
2 Heste, styres af en Mand 
og skjærer i forste Snit 8 
å 5 Tommer dybt 1ied i 
Isen. Naar Furens Længde 
er iidkjørt, vendes Plotr-^ 
3 gen, Styrejernet vrides ned 
"^ i den Skaarne Fure, øg 
Skjærejernet nedskruea I 
å IJ Tomme og kan da, 
om Isen er svag, Plougen 
drages i et flere Favne 
. langt Toug og Hestene gaa 
flere Alen tilside af den 
skaame Fure. Saatedes 
fortsættes med Frem- og 
Tiibagekjøren med hver 
Gang 1 å 1^'' dybere Snit, 
indtil hele Isens Tykkelse 
er gjénnemskaaren. Plou- 
gens hele Yægt er i} 

Skippund og kan ^aalede^ ei synke i Våndet, om to tomme Fade, hvert 
af li Tds. (adlM)!^» befestes paa Plougen. Af Hr. Havnedirektør John- 




• ' se . ' 

sons t)bserYation9 fremlag^l for Dept, kan Plongaw Ifyttevirkfiing 
sees, skjønt samme ei under Forgéfet ved Drammen var saa stor, 
soifi den er fanden paa Horten, da Rerskvands» er haardere end 
Saltvandsis og Forsaget i Drammen ikke ki^nde fbretages i tong)ere ' 
Distanse, hvorved. Fordelen betydeU^g forøges. Ved saakaldt Overis 
leHér dobbelt Is, som er almindelig paa Eiye, har den vist sig mutdre 



Beskrwelse af Isdykkermaskinen, C^ig* 2). 

Alle. Maskinens Dele, paa Biokkerne og Tougene nær, ere af sme- 
llet 4crn. 

Piaderne AA og BB, der ere forbundne ved Vinkeljernene CC;' 
danne et Slags Slæde, dctr med Lethed kan di:ages frem og tilbage. 
Paa Plad^n A er befæstet to Opstandere XX, imellom hvilke Bloken jf 
er fæstet. 

Til Tappen af Opstanderne og Pladen B ere begge Stiverne 00 be- 
ilBBSlede og ere Stiverne ved Stængerne EE forbundne med Pladen A 
ved Bloknaglen* 

Om Botterne g ojg h dreie i^ig Armene JJ, der styre Dykkeren 
DD oppiQ ved Hovedet. Paa Benene af Dykkeren D ere befæstede 
SMl^ne SS og Stopperne TT, der begge kunne dreie sig om Nag- 
lea m. Ved Dykkerens Hi)ved er Blokken LL befestet. - Igjennom 
fittokkene IT og L løber Pykkertouget ifJtf, der i Enden aa er for- 
f yaet med en Isdræg, der griber over Bagenden af det dykkendes 
jb^ag,^ og i Enden bb med en Ring, der med Lethed kan kastes paa 
>g af ^n Kro^, anbragt paa Skaglerne jaf et almindeligt dobbelt Piong- 
(|f pg ior to Heste. 

Til Opstanderne XX ere' Underarmene iViV^befæstede ved en Skrue, 
hvorom de kunne bevæges og flyttes op og ned efler Isens Tykkelse 
øg hæves op af Våndet, naar Maskinen skal flyttes. Disse Underarme 
fribe med sine Bænder h^h^ under den faste Is og hindre- Maskinen 
fira at løftes op^ naar Blokkene ved Toiigét drages sammen. 

Til Hovedet af Dykkeren og Enden af Stiverne 00 er videre be- 
flBStet en lille Talje, der tjener til at bringe Dykkeren op igjen af 
Van^ety^naar Isflaget er trukket under den faste Is og Maskinen skal 
vpara færdig til Dykning af næste Flag. ' 

fTTT betegner den faste Is, UU det til Dykning færdige Isflag Qg AA 
Isflaget nedstyrtet under den faste Is og halvveis trukket under samme. 

Hensigten med denne Maskme er at dykke eller vande de bflag. 



I ' 




f Tlf It-i 

til »o » ^mmit 

•III i«l>tfT»^ IPI4 'IMI|«» 









som ved hploogen og Isbiterne ere løsnede fra den faste Is, og sam- 
Udigt at drage dem under samme, oden at eri Mand behøver at befinde 
sig paa det løse Isflag og med* sin egen Yægt trykke samme ned i 
Yandet og derved i^eiv sætte Helbred og Liv paa Spil. Desforuden 
spare- ei ubetydelig Arbeidskraft, mindst 25 pCt. imod den sædvanr 
lige Maade. 

Brugen af Maskinen er saadan:^ 

*Paa hver Side af Plougen er en Dykkermaskine anbragt. Naar 
den er bragt nd til Kanten af den faste Is, nedlades Underarmene, saa 
Hænderne gribe under Isen. Isflaket bringes ret foran Maskinen og 
ind til Underarmene. Dræggen huges ved Hjælp af to Tougé, der fø- 
res af to Mand paa den anden Side af Raaken, over Bagenden af Isflaget, 
Dykkeren lades ned paa Enden af Samme, og Hestene drage i den 
anden Ende af Touget. Isflaget drages derved først ind til Under- 
armene, og ved at Blokkene K og L drages sammen, tryjiker Dykkeren 
Flaget ned, til det me4 Enden er under den faste Is, da Blokken 
standses ved en anbragt Stopper, og Touget vedbliver at løbe igjen- 
nenu Blokkene, Skøiterne støde imod den faste Is, hvorved Hageme 
rr,^er fir htive stoppet Dykkerens Ben, glippe lilbage, og Dykkeren 
staarfiu pi(a Skøiterne, under hvilke Isflaget da med Lethed drages 
ind under den faste Is, idet Hestene vedblive at gaa. Naair Flaget er 
belt under, stoppes Hestene, Touget kastes 4øs .fra Skagleme, Dyk- 
keren og Underarmene lettes op af Våndet, og Maskinen flyttes frem 
til næste Flag langs Iskanten, Dræggen drages tilbage til den anden 
Side af Raaken, og Maskinen ^ er færdig til næste Dykning af et an- 
det Flag. 

Maskinen veier 1^ Skippund og kan saaledes, som antydet, ved 
Isplougen hindres fra at synke, om den skulde komme i' Våndet. 

Ved de paa Hortens Havn anstillede Forseg brugtes paa den gamle 
Maade 10 å 12 Mand og to Heste og vare 6 å 7 Mand stadigt i 
Våndet, imedens d^et samme Arbeide udførtes ved Maskinen, 6 Mand 
og 2 Heste. ' 



Wredes NivellcrspcIL 

(Meddelt afC. Pihl.) 

Dette Instrument er konstrueret af Generalmajor. Baron Wrede i 
Sverige, og de første Exemplarer, der kom lier til )L.andet, anskaffedes 
for et Par Aar siden af Oberst Wergeland til Brug ved Generalstabens 



Maalinger. Det har siden fundet udstrakt Anvendelse ved de i Som- 
mer anstillede Jernbaneundersøgeiser, og jeg vil her tillade mig at- 
beskrive dets Konstruktfon og Behanilling, da det forhaabentlig vil finde 
megen Anvendelse hos os^ ikke alene af Ingeniører men ogsaa af 
Andre, saasoQ\ Brugsbestyrere, Xandmænd m.^fl. 

Yedføiede Tegning C^ig* O fremstiller Instrumentet i dets sande 
Størrelse, og vil det deraf sees at beståa af en ydre TræEasse ABC^ 
hvori er indesluttet en Pendel D, der er ophængt ved Axen aa^^ og 
frit bevægelig i Tapieierne bbK I Rendens øvre Del er fæstet en 
Glasplade, hvis ene Halvpart c paa Bagsiden er folieret, altsaa danner 
et Speil, og hvis anden Halvpart c' er gjennemsigtig. Foran Speilet 
er anbragt en Messingluge d^ ^er skydes ned, naar Instrumentejt skal 
benyttes. Paa den modsatte Side af Kassen er en liden .Glasrude e; 
f er en Stopper, der skydes ind, for at forhindre Pendelen fra at be- 
væge sig, naar den ei benyttes, g en Messinghylse, hvorved Instru-' 
mentet opstiiles paa en dertil tilskaafen Stok^ der sikkres i Jorden, 
For mindre nøiagtigt Brug kan Instrumentet ogsaa holdeiiS i Haanden. 

Tænker ms^n sig nu Instrumentet, opstillet og Pendelen løsladt, saa 
at den er frit bevægelig, saa vil Speilet, dersom Instrumentet er justeret, 
stille sig vertikalt. Bringer man nu Øiet foran Speilet, saa vil dette 
CØiet^ og dets Afspeiling følgelig ligge i samme horizontale, Linié^ 
og tænker man sig denne fortsat gjennom den ikke foUerede Halvpart 
af Speilet, saa vil enhver Gjenstand, berørt af denUe, ligge i samme 
Horizont. ^ / , 

For at gjøre det anvendelig til Nivellering biiq|ef wmåm kevæ- 
geltge Messingarm hh^ op omtrent vinkelret moå iMrmn^ifllf-4f|gfesom 
pan Tegningen. Fastholdt ved en paa denne anbragt Fjeder t befinder 
sig en ^Skala kk^ enten af tykt Papir eller bedre af fint XiMpgffiyers 
over hvilket er trukket fine sorte Linier I og P, parallel med Kortets 
vinkelrette Sider. I Liniernes Overskjæring er anbragt et iidet rundt 
eller bedre langagtigt Hul et Par Linier langt og omtrent saa bredt 
som et Knappenaalshoved. ' ' 

Gjendem detfe Hul og den ikke folierede Del af Speilet obser- 
verer man nu Nivellerpladen, hvilken man Jader flytte op eller ned, 
indtii dennes Streg danner en ret Linie med den i Speilet rjeflekterede 
horizontale Streg af Skalaen. Stangen aflæses som sædvanlig. 

Den vertikale Streg paa Skalaen vil være tjenlig til at ^live var, 
om Nivelleringsstangen eller Instrumentet selv staar skjævt opstiUet 
Fordelen af den omtalte langagtige Formlaf Hullet er, at Øiet derved 



9i - 

modtager meget mere Lys; man ser altsaa Jilarere paa samme Tid, -som 
man faar langt større Feldt,^hvori man kan observere nden at dreie 
Instrumentet. 

For at gjøre Instrumentet anvendeligt som Stigningsmaål fordres 
en Skala, indrettet paa følgende Maade: Man undersøger med Nøiag* 
tighed Afstanden mellem Speilets bagfe eller føKerede Side og et i 
Messingarmen indsat Papirstykke og multiplicerer denne Afstand med 
2, fordi Skalaen, reflekteret i Speilet, viser sig lige langt bag som foran 
dette. Paa jeo Kartplade, ii^ den beskrevet for Nivelleringen, opridses 
Linier parallelt med den horizbntale Midtlinie og paa Afstande fra 
denne' af f. Ex. ^j^^, y^^, ^^ o. s. v. af den fundne dobbelte Distanse 
mellem^ Speil og Papir. Skalaen indsættes i Instrumentet, og idet man 
gjennem det anbragte Hul observerer den bortliggende Gjenstand, af- 
læser man paa samme Tid, hvilken af den reflekterede Skalas Linier 
Gjenstanden berører. Det .paa denne Linie skrevne Tal angiver For- 
holdet af Høiden til Længden mellem Gjenstanden og Instrumentet eller 
hvad m^n kalderStigningsforholdet. For at undgaa, at en saadan Stig- 
ningsskala, med hvilken man f; Ex. kunde aflæse Stigningen af 1 paa 
8 å 9, bliver for lang og derved uhensigtsmæssig, kan man indrette 
den saaledés som vist i Fig. 2. 

Fra Niilstregeri^ er paa den ene Halvdel afsat StigaiAfstagit for 
AisésnHig 1 paa 200 til 1 paa 15 og paa den anden Halvdel fra 1 paa 
^4 til i paa ^, idet Afl»sntngen af disse større Stigninger forega 
fra Huller, anbragte øverst og nederst paa Skalaen, eftersom man vil 
aflæse Fald eller Stigning. Disse Hullers Afstand fra den øvre og' 
nedre Kant er lig ^ af den før omtalte dobbelte Afstand Qfrf Speilet 
til Papiret). . Jeg vil anbéfole, at Enhver engang for alle maaler den 
først oiÅlaHe dobbelte Afstand mellem Speilet og Kartet paa' sit Jnstm* 
tnent, og paa Messingarmen ^afridser Skalaen; thi uagtet man vistnek 
bør være forsynet med Reserveskala ^ kan dog det Tilfælde let ind- 
træffe, at man i Harken vil komme i Forlegenhed, saafirerat man ikke. 
stirax med Lethed kan konstruere en ny, (or Tilfældet brugeHg. ' 

Det bemærkes, at den trykte Skala er indrettet for en Armlængde 
jff 33^ decimåle Linier, en Afetand, der ved de Instrumenter, det maatte 
blive forarbeidede her i Landet, bør veidligeholdes. Jeg skal derfor 
faer angive de til denne ArmlfløQgde svarende Abtande fra Nullinien til 
de forskjellige Stigningslinier af en Skala,i saaledes som den er bleven 
konstrueret; ^ ^ 



«8 

For en Stigning af i paa SOO 0,82 Linier 

- - - - i - 100 0,66 - 

- - - - 1 - 75 0,88 -^ 

- - - - 1 .- 50 1,32 - 
... - . 1 - 40 1,65 - 

- - - - 1 - 30 2,20 - . 

- - - - 1 - 25 2,64 — 

- - - . 1 . 20 3,30 - 
. - -^ . 1 . 15 4,40 — 

- . - - 1 - 14 4,7Jl — 
. . _ ^ i- . 13 *,08 -^ 
. . - - 1 - 12 5,50 -. 

- - - - 1 - 11 6,00 - 

- . - .1.10 6,60 - 

- . - . 1 - 9 7,33 — 

- . - ' . 1 . 8 8^5 - • 

Foniden til Nivellering pas den almindelif e INUiade vil iMtf} lastror^ 
menl* ogaaa åndes aardeles fortrinligt lil hurtigt. o% foc imiige Øiemed 
Aridkommén nøiagltgt nok ved Terfainundersøgelser at beslenuDja.Høk* 
ém, f. Ex. af en Bakke, e( Fjeld eller desUge under Bestigningen af 
jamaw ved^ naar ipian tyender Høi4ea af sil Øie over Mark-n, at bold^ 
instrnmenlet i «in Haand og observere det Punkt (en Blomst, Steen eller 
<lesl.)9 hvor Nulstregen skjsarer Marken, derpaa fra delte Punkt gi^ 
•en lignende Ohservation og fortsiette paa denne Haade opoyer, tæliende 
bror olte man saaledes har fornyet sit Sigte. Hvis loan kjendté, Dii- 
«tansen fra Observator til ea Gjenstand, hvis Høide ihan' ønsker a^ vide, 
barman kun .at dividere denne Distanse med Tallet paa Skalaen, der' 
angiver Stigningen derhen. Det følger af sig selv, at Nøiegtigheden 
af en saadan Bøidemaaling ganske beror paa, hvor nøitgtig mfui 
Igender den omtalte Distanse. 

Jeg vil wi beskrive nogle Maa^er, hvorpaa maa kaja justere In^ 
øtmmentet. Betingelsen for al Instrumentet skal angive Horizontalen, 
er, som før anført; at Speilet henger vertikalt. For at opnaa dette or 
Pendelen aamniensat af tvende Stykker, det øvre^ jivori Speilet x)g Axe«^ 
er, ved tvende Skruer ipo^') paa hver Sjde af Fulkrum p forenet 
med det nedre Stykke eller den egentlige Pendel.^ Yed at tilskrue 



93 

den etie ogf Une ten «ndeii 8f djøse lakraer imfuges SpeHut enteiT 
fireinover elter tilbage^ Helder Speilet fremover, tndsees (et, ut Sigle^^ 
finten gnur under Horizontalen og omvendt, hvis det Medsatle finder 
Sted; Km ondersøger delte paa følgende Maader: 

1. Befinder man sig i Nærheden af en større Vandflade, holder . 
man kistramenlet paa en Gjenstand s^a nær Vandspeilet som mulig 
og sigter over til den mod^tte Strand. Sigarer Nulstregeip i Speilet 
el Punkt i samme Høide paa den modsatte Bred, saa er Insirumentøl 
rigtigt; viser den for heit, loser man forsigUg «ton nedre Skme og 
lilskruer den øvre, ihcUit man paa denne. Haade har bragt Speilet Mk 
langt fremover, at Nulstregen skjærer den rette Heide. Forøvrigt be«> 
mærkes, at denne Hethode, ' der er d^n huvligstc og for sædvanlige 
fi^emed tilstrækkelige, dog ikke giver et saa sikkert Raøultat, som de 
tv^de eflerfølgende. 

2. Man vælger sig tvende Gjenøtande, f. Ex. tvende Træcr eller 
Raskjømer, som nødig bør ligge paa nærmere Distanse fra WnandeB 
end 40 å 50 Fod. Men begi ver sig hen til Træet No. 1, ^g idet maa 
holder Instrumentet i Haanden og støtter det mod samme, bevæger 
man Instrumentet op eller ned, iRdtil Nullinien træffer den øvre Kant 
af en paa Træet No. 2 fæstet Papirlap. Medens Instrameaiet hddei 
«rokkeligt i: denne Stilling, wtærker man med en Kniv NalstregensHøiéø 
paa Træet og fæster til dette Mærke den øvre Kant af en Papimlrim^ 
mel. Mari, begiver sig mi til det andet Træ CNo. 2} eg gjentager dea 
øamme Operation, indtil Nulstregen skjærer den avre Kant af Pøpiff«t 
øtrimlen paa T#æet No. 1. Nalstregens Høide niMerkes som før,, og vil^ 
derøom bmtromentet er rigtigt, 4éafle bide sammen med tien øvre 
Papirkant paa Træ^t, hvorved nnn staar. I modsat fM4 delet maa 
Forskjellen i 2 lige store Dele. Deling^unklet og det paa det andet 
Træ mærkede Punkt Ugge nu i samme Horizont, Man holder <terpaa 
Instrumentets NuUinie i Høide med Delingspunktet og undersøger, ved 
at sigte hen til Papirstrimmelen paa Træet No. 1, om Sigtelinien viser 
for hølt eller for lavt, h^orpaa man med Skruerne retter paa Speilet, 
som før beskrevet. 

3. Naar man er forsyitet næd NiveHerstang, mærker man, ved at 
aedslaa Plugger, 3 Punkter i en ret Linie paa 1 eller 1^ Kjedes ind- 
byrdes Afistand og stiller Instrwnentel op over det aiellemste af discie 
Punkter, samt hivelierér Høiden af de tyende avrige. Lad ARæøntngen 
paa Pæl i være 3S42, paa Pæl 2 5^16. HøideforsfejeUen er altsaa 
ISTft. Man «tSikr nu Instrumentet ved Pæl \ og afiæser atter SlM-^ 



94 

gen, opBtiilet paa deimé Pæl. Lad donne AflæsDki^ være 4,00, setu tom, 
hvis InaCnnnentet er rigtigi,.Mul6tregen irmS^ Niv^llersUmgeOf som 
imidlertid er %ttet til No. 2 paa Hoiden 4,00+ 1,79 * 5,76, til hvilken 
Høide Nivellerpladen er stHlet I modsat Fald justeres Insirumentet ved 

, Skruerrie, som før beskrevet, indtil dette opnaaes. 

Efler at have omtalt Instrumentets Brug og Justeriåg vil jeg med 
Hensyn til; Behandlingen paapege nogle Enkellheder. Ved «foraigtfg 
Brng af Stopperen vil Pendelen 'modtagé skadettge Sidetryk; derfof er 
det teidet hensigtsmæssigst at binde et lidet .Stykke Kork foran Pen- 
delen, saaledes at den indskudte Stopper, naar Pend^» hviler mod 
Trækassen,, netop berører Korkstykket, hvorved Pendelen forhindreii 

^ fra at spille. . Hvis Pendeiea ikke spiller frit, eHer med^ndre Ord 
ikke er følsom, har dette væsentlig sin Grund i en for fast TiU 
skruen af tagerne, hvorfor disse i. saa Fald ma^ løsnes, Lagerne bør 
undertiden renses og smøres med fin, ren Oiie eller Benfedt Hes- 
singarmen bevægeir sig ofte ujævnt, i hvilket Tilfælde en Ilden P«^ir4 
ring, anbragt mellem den og Kassen, vil giye den en stø. Bevægebøv 
Paa Grund af at Speilet er anbragt ovenfor Ophængningspiinktet, kait 
en liden Feil freiAkomme y(ed Observation af steile Stigninger, saifremt 
Inslriimentefr holdes betydefigt heldende. Afstanden mellem Skalaen og 
Speilet bliver nemlig derved noget - forrykket. Denne/ Feil^^ der er 

. mindre betydelig og tildels forsvindende ved nogenlunde nøiagtig Op** 
stillen, kan afhjælpes ved at anbringe Ophængningspunktet i Speiletdi 
halve Høide, saaledes som udført ved Instrumenter, forferdfgede af 
Ihstrumentmager Enger i Christiania. Der er imidlertid ved disse til* 
Hge foretaget en «anden Modifikttion i' den ovenfor beskl^evne Korfi* 
stf aktion, idet Pendelen er udført i ^ Stykke og Justeringen henført 
tit' selve Speilet, hvis undre Kant véd et Par ^lleskruer kan bringes 
noget frem eller Ulbage i sin Indfatning i Pendelen. - Instrumentet har 
derved foruden den ovenfor berørte Fordel tillige den at holde sig 
bedre justeret under Brugen, idet Pendelens Slød mod Kassen bliver 
af mindre Indflydelsé. At den ved det forandrede dphængningsptuikt 
opnaaede større Afstand mellem dette og Pendelens Tyngdepunkt gjøf 
Instrumentet endnu mere følsomt,- er tillige indlysende. 

Instrumentmager Enger sælger disse Instrumenter, der i enbv^ 
Henseende ere smukt og godt arbeidede, med Skala for 4 Spd. Stykket 
(uden Futteral). Af sædvanlig Konstruktion koster Stykket 3^ Spd. 

Slntteligen kan jeg ikke undlade, paa Grund af dette Iitstrumentø 
Enkelthed i Konstniktione^n, lette Behandling, Prisbillighed samt fornødne 



Paalideiighed til alle Øiemcd, hvor en haarfin Nøiagtighed Ikke paa- 
kræves, paa det Varmeste at anbefale det. 



Bemærkning ^m ovenbesk revne Instruments An ve ndel3e til Hdi- 
debestem^meUer. For at overbevise mig' om, hvorvidt man virkelig med nogen 
Tryghed kunde Wøge Instrumentet til Hdidemaaling, idet man tager Stigningen ved 
Sigt og Afi^Und efter Kart^ har jog paa denne Maade roaalt en Del H6ider om- 
kriog Christiania flere Gange ofi \ forskjellige Sigt, og: Afstande. 

Til Sammenligning med disse saaledes fundne Tal har man en Del ved Proi^ 
ffansteeli geometrisk bestemte H5ider (S^ag. f. Naturv. 6d. 4 p. 132) og ved Siden 
af d^em dgsaa nogfe andre, fundne rei Nivcfllément. Endelig ere ogsåa nogie af 
dte høiere Punkter i Omegnen f6r bestemte ted Hjælp af Barometer. ^ 

Standpunkt.' Udsigt^n ved Uranienhorg 40' bver Gaardens Grund. Derfra IH 
iSlottets Gitterport Stigning >|- j^, Afstand 2200'.^ Giver Hdide for Slotsgrunden 108'. 
(HOiden af Udsigtcn er 170). Mærrahougens Top -f n^^; 3425'; giver 267'. Ldk- 
ken Breidablik ^ yj^; 2470'; giver 139'. Ryenberg Top + ^^5 16600', giver 
647'. Grefeen Aas Top -f iV; 19250', ^iver 1302'. Frognersieter + ^; ♦)2tJ0O', 
giver 1420'. Kofs Aas + ,»»; ♦) 37600', gIViér 10S5': 0«reSk6ien pM Ryettberg 
' 4- i^y; 19275', giter 535'. lorpehoug Top + A; 2760', gfver 249*. 

Standpunkt: Slotsgrundén. Kolsaas ^ Vo; *) 37800^. Aaker Kdlea -^ ^; 
•)22^'. Frogner Sæter + ^; *) 22300'. Ryenberg Top ^+ Vs; l^^SO*. Ege- 
berg Gaard + ^g ; 10250'. Torskeberg Fod ved Vandfladcn •$- ^ ; 3950'. 

Standpunkt: Korpehoogen. Ulevolds Taarn + ^5; 3600'. Grefsen Aas + |V» 
•16425'. Xsker Kollen + ^; •) 79300'. ' 

Standpuhkt: Tyveholmens Spidse. Kongens Bastføn + ^; 2425'. (+ 50- Ho- 
Ved6kolleri 4: V»*» 5250'. (+ il'). Hoved* Kriidltftarn nordre -f 3V1 9^**- 
(+ 11'). Do. sdndre -f= Vi; 5450'. (+ 11'). Koh Aas + tj*?; *) 37600'. Frog- 
ner Sæter + Vff ; *) 23500' o. s. v. 0. s. v* 

En Del af de saaledes fundne HOider ere de nedenstaaende. I første Kolonne 
fftaa de gamle Bestemmelser tif Sammenli^gning. De fleste af disse ere geometriske; 
kan enkelte ere barometriske (gnærkede med b). Af Kartet* er 1)cnyttet dels Wi^ 
bea og Irgens K. o. Chr. Omegn i rsivsi ^^^ ^" ^^P* ^^^^^ Opmaf^ingskontoreti ' 
K. i Tvlvo) ^®l^ ogsaa (ved de med *) betegnede Tal) sammendraget Portefeuillé- 
kart i Tsif^vv* 



Slotskirken, Ruglen . 


179 


179. 


Ryenberg Varde . . 


esj 


686: 647. 


Kolsaas Varde . . . 


1081 


1095. •) 


Sk6ien Taarnsptds . . 


509 


555. NB. 


(Pfia Ryenberg) 




. 


Ulevold, Kuglen . . 


374 


383* 


Slotsgrundén . . 


106 


93.97.101. 106 Midd. 100. 


Agers Kirkespir, Kuglen 


265 


273. NB. 


Kongens, Bastion . . 


100 


97. 100. 


Uranienborg Hdiden . 
Mærrafaoug Top *: . 


168 . 


173. 163. Midd.. 170. 


260 


247. 267. 



Bgf bctrg Gtmré 



HoTedOkolIen .. . 
Breidablik . . ,. 
KradUaarn (nordi.) 
Tyveholmen . . . 
Observatoriet . . 
Frogner Sæter . . 
Koli Aas .... 
Grefsen Aas . . . 
Asker Varden . . 



96 



416 44t 



132 100. 142. 

142 139. 

80 . 79. 89. 

41 35. 31. 42. Midd. 90. 

76 74. 

1370 b) ' •) 1377. 1420. 1412. 1342. 

'l081 1198 b) 1095. 1032. 1036. 

1143 b) •J)1223. 1302. 1259. WB. / 

1200 1063 b) 01314. 1075/ 

Ved de med PIB. betegnede Tal har enten bestemt Sigle Tseret vanskelig ^ 
faa eller el åf de respektive Punkter ^ar vprel mere ubeMeait angivot |>aa lUctet. 
Overensstemmelsen er imidlertid ved alle de angivoe Steder, viidtagen de^tosidste, 
aaa «loc> at det er tilstriekkcligt praktisk godtgjort, at man indeiifor visse Grs^ndser 
krni tege almindelige H^rdebestemmelser pa« denne Maade, forods^at at man vælger 
Punkter, som ere saa udbævedc, at deres respektive Beliggenhed iUie bar kunnet 
lindgaa Opmaalerens Opmærksoiiihed. Ved de 2 sidst oproite HOidebestemaifélser 
er.derimod Uoverensstemmelsen lidt stArre; men Grersen Aasens Hdide er aabenhar 
for <liivl angivet ved den ene Berometermaaltiig, som er Torbaanden, med 1143^ 
Saameget viøer -NiveUerspeHei tydeltgt, at UOiden ganske sikkert er over 1200' 
Hvad endelig Beetemmelson ef Asker Kollens Heide angaar, der kun efter Kon- - 
jektnr er ansat ti] 1200', og der ved Barometer engang er fundet at være kun 
1063', da bar sikkert ber Afstanden været for stor fra 6igtepnoktet (mere end H 
n. Mil), og man bdr ikke i Begelen broge Instrumentet til saa lange Sjgt, hvor 
det gjælder om hundreder mere end om tosinder af l^od. 

Bestemmelserne af Kols Aas vise, at under Tiase BeHngelier, aa«i man snart 
ved Brugen af Instmiiientet og Kartavne lærer at kjendc, er Nivellerspeilet at toe» 
trække for Barometret Kols Aas er trigonometrisk bestemt t»l 1081', ved Bara» 
meter derimod fundet 1198'; ved disse Maalinger er HOiden fundet (fra forskjellige 
Sigt i forskjellige Afstande og HOider over Havfladen) at ligge mellom 1030 og 
1090^, en Differents, der er mindre end de sædvanlige meUem Barometermaalingar 
af eri og lamroe Hdide» ^ 

T. K. 

Indholfl: Naturlige Materialer i Bygnings- og Dekorationskunsten. S. 9\, Bef 
kj end tgj dreise fra Departementet for det indre. S. 84. Beskrivelse, 
af Jspldugen. 8. 84. Beskrivelse af Isdykkermaskinen. S. 86.1 Wre- ' 
des Nivellerspeil. S« 88. . 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedtig eller 24 Nomere 
aarlig; hvert Numer udgjOr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. Ne. eller i 
Spå, 72 Skill. pr. Aarjrang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggesforskndsvis for 
bveri Halvaargang eller 12 Numere. Subskrtption kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. Hans Mailing. 



Christiania. P. T. Mallinjrs Bogtrykk«*i. 



Polyteknisk Tidsskrift, 

Udgivet af den polytekniske Forening i ChristJaniat 

Redigere! af 

^ Th. Broeb. Ij. Seyeleke* Fr. Chr. Setafibeler. 
P. Steenøtrap. 



^7.} 15 April. [1858. 

Sæbefabrikation.* 

Af I. L. Lange. 

Ved Sæbe forstaaes Forbindelser, der fremkomme ved ædsende AU 
kallers Indvirkhing paa de forskjellige Fedte. Tidligere troede mao, at 
disse vare mere at anse som mekaniske end kemiske PorWadebeh 
Sefiere Ktindskab har iHMdlertid b^visl, at der ved SnbidaBAtlsen op- 
staar et aMelea nyt Stof, der i sine Egenskaber er aaare %ri^|fliHg 
fra de dertil benyttede raa Materiaiier. 

Det var den franske Kemiker Chevereul forbeholdt at opldara 
den saavel videnskabelig som teknisk interessante Forfsæbiiingsproees* 
Han vMe os, at Pedlene dc^rved udskilte sig i de forskjellige StoSb, 
Stearin-,Hargarin- og Oliesyre, der senere keaiiri[ forbasdl «g 
med de dertil anvendte Alkalier. 

I Fedtene befinde Fedtsyrerne sig i kemiske Forbindelser nred 
Lipyloxyd. Denne er en Art Saltbase, der bliver nddreven af de 
atærkere Baser og under Optagelsen af Vand overgaar til fil7aerin« 
Uden Vand kan Sæbedanneisen ei gaa for sig, hvilken ved Anvendebes 
af Alkohol end mere bliver fremskyndet. Foruden Fedtcnea Forbia* 
deise med Alkalier, opstaar ogsaa en Slags Forsa^ning ved deres Be-* 
handling med Metaloxyderne. Han bar det saakaldte Blyplaster, Zink-* 
plaster, Kobbersæbe etc, der ei er andet end Metalssebe. Der sfcal 



*) Juslus von Liebig ytrer i sine kemiske Breve, Heidelberg 1844, Side 100 
og 101: * ^ . 

„Sæbe er en Maalestok for Staternes Velstand og Kultur. Dens Rang vil 
Nationaloekonomien vel ikke erkjende; man antage det for SpOg eller i Al- 
vor, sliamejfet er sikkert, man kan, ved Sammenligningen mellém tvende 
Stater med lige Antal Indvaanere, med positiv Visked erkiøre d^ fér HftMi 
mere yelhaveade og koltiveret, der forbroger den råeste Sftbe.^ 
Femte Aarg. 7' 



98 

imidlertid ei iiærmere indgaaes derpaa, da det her er mere om at gjore 
at t|f$kdve d#n aVnindelig brugte^ i Handel og Yandei gjængse Sæbe. 

Under Vasknihgen bevirker Sæben, at Våndet forbinder sig med 
den, at dobbelt talg-, stearin-, palmetin- el^er kocinsur Natron eller Kali 
udskjller sig og at Vædsken indehold<;r frit ædsende Alkali og oliesur 
Natron. Ved* del første bliver Smudset og animalsk Stof opiost og 
bortQernet fra Legemet og Tøiet, ved de. i de sidsto og do af den 
atlbrige Masse udskilte Salte bliver det ligesom in^yllet af en Emul- 
ijon og bundfældt. Fedtsyrerne forhindre tillige de ædsende Atkalierø 
altfoc JSt^^rke Indvirknihg, at Huden og Tøiet ei angribes eller brister, 
hvilket vilde væi^e Tilfældet, om man anvendte ædsende Alkalier alene. 

Sæben bliver, foruden at anvendes til Hudens Renselse og Vask- 
ning af Linned, Klæde og UIdtøi, desiiden benyttet til Blegning, for 
al fonntiMkke Rivning ogPriktion, til Tilberedelsen af Stearin-, Pal- 
metin- og Kooin^re til Lysiabrikationen, til Uthografisk Blæk og.Krldii 
lil Loiøemtddel etc. 

FøriDdén Foriæbiiingett gaar for aig,, maa Fedtet, for at tijv^^ 
hrtig^ dest» btdre Prodakt, renses. Det sker ved at smeHe og koge 
det med Vand, hvbrtil er tilsat Syrer, Salpeter eller Alun. Sædvanlig 
Mvieiudes dertil Svovl- eller Saltsyre^ og det især ' for deres Prisbil- 
Uf^måL Bvormeget der deraf skal anvendes, afhænger af Fedtets mere 
eder miodne Urenhed, og det^vil ei være tjenlig! at angive en koOf« 
Mani Røget i demie Høftseende. 

For at levere et bedre Produkt er det miderttden. nødvendigt a^ 
Uege Feelet. Blegningøn anvendes mest med Palmolien, der som be- 
lijendl høF en gul i det Røde overgaaende Farve. Er det ei -om at 
gjøre, al ien bliver akleles hvid, sker det blot ved at koge den og 
•døælle den for Loflenø ladvirkning. For at opnaa dette anvender man 
øiiJefiiibøtte, sædvanlig af Smidejem, i hvis underste Halvdel og Bund 
ere «nbragle Huller af omtrent | Tomme i Diameter. Denne hænges\ 
i ØR Snor, der ved en mekanisk Indrelning kan gjøres kortere eller 
hmgerø, over Kogeapparatet, hvori findel den til 40 å 60^ Reaiimi»r 
ophedede endnu ublegede PalmoRe. Jernbøtten sænke» ned i Olien, 
fyidef^ opheises, og nu straaler den ud af de anbragte Huller til alle 
Sider og udsættes for det i Kogeriet værende Lufltræk, der tilligemed 
Sollyset og Dagskjæret hjælper til Blegningens hurtigere Fortgang. Dette 
foctsættea, indlil Olien har opnaaet den Grad af Blegning, Fabrikanten 
«MpUe ymrø fomøiel med. Dog evhoktør (Uien.ved denne Blegnings- 
methode ikke den ^ad af Hvidbed^ som opnaæs ved den nedenfor 



rn 

ånrørte, trroreltér den, ved Anronåeikm af dei behøri^^ Ovifia «9 OjpU 
.mærksotnh«i^ ei «taar Utbage for den bvid^e Kotutdi» dier ^jg. . 

Til denne Ende anvender man, ferudén dé ved RerteeUen nT 
Fedteno anførte Syrer, desuden kromsilr Kaii. ^ CHien Uhrer epvanmil 
lil 32 å 40"* Reaumur. Derpaa bringes den i et Fad. HVert Ceiifnef 
Palmolie Utsættes med 1 % debfieli kromsur Kali og 2 « Saittyre. Dd 
opiøste dobbelt kromsure Kali bliver forst tilført Oiiem under dygiig 
Omreren,^ derpaa Saltsyren lidt elter lidt. Det skeder er at tiisiMÉ 
noget kogende Vand. "* Forbindelsen' af Plantesloffet og Syrerne gaar 
derved desto hurtigere for sig. Naar dette er skeet, og man nhønié 
kelte' Prøver ser, at Blegningen er indtraadt og omsider gaiet for <l|f^ 
tilstetter man ^ % almindelig Svovlsyre til hvert af de fOO «b^ Pabnolie^ 
lader det Hele derpaa omrøre og vasker det cndeKg i egtle dertil liid-' 
rettede Kar ud med Vand. Det frigjorte Klor har nu bleget Pikiiotieffi 
idet det forbinder ^g med elter opiøser dens organiske fteslai«M#j 
de ikke flygtige Dele danne med Syrerne anorganiske Satte, KleriMi} 
chkm, Klornatrium, svovlsnrt AHcaK og Kromoxyd. 

Den blegede Olie maa, forinden den anvendes, aldeles veife tei 
friél for det mulige Overskud af tilsal Syre; derfor er det férsi^igst, 
forinden man benytter den, at smelte og koge den saa IsHige mø4 
Vand, indtfl* delte ikke længere reagerer smrt eOer gjør Lakminpapø 
r#dt, da den i Olien værende Syre ellers mene eler' mindre^ virfor^ 
hindre og besværliggjere Forsæbnmgen derat - .- > 

Sæbens haarde eller bløde BeskidTenhed afhænger dels af de deriH 
anvendte Fedtsyrer, 'dels af det Slags Alkali, hvormed den er fersahøt: 
Stearin-, Paimetinsyre, Kokusolie give saaledes en haardere Siebe øaS 
Ollesyren. .Kalisæben er dog aldrig haard; hvilken Arl Fedtsfyre maar 
end forsæba* med ÆdAali, bliver den dog stedse bM, siini-» elter 
deigaglig, medens Natronsæbcn stedse bliver haard, om man end derM 
ånvendei^ de paa Oliesyre mere rigboldige Fédte. 

I Henseende til den større etler niindre fiesværlighed ved Pedtia^ 
nes og Oliernes Forsæbning følge de saaledes efter hinandeii: ONvejiVk 
og Mandelolie, dyiiske Fedtarter, Palmolie, Rap^ og Bøgen#doHe, Val^ 
mueolie. Tran og Hampolie, men besværligst af alle Nød- og Liaob'0; 
følgelig ere de 4ørre Oller besværligere at forsæbe end de ikke førre. 

De vigiigste herttllands til SæbefebrikalioneB benyttede ¥eéi*> 
arter ere føtgende: 

1. f^alg. I de dyriske Legemer befinder sigget Slag^ ftudaflif 
Væv, der synes at tjene til Udfyldning og Hellemlag i og onli ét Séi)^ 

7» . 

516 2 1 3 



100 

slgeiyfe i aUe Betninger forhauulenvørende Organer. Paa vi^e Sleder 
af .dette MakaMte Net ere enkelte' med lynd Merobranhnd dannede 
€ellar, der isæYdcleshed indeholde Dyrefedt, hvilke danne smaa 
Kogler eller Draaber, som Svømme om i den Yædske, som fylder 
Celleme. Hos de drøvtyggende Dyr viser den faste- ved sædvanlig 
Teaiperalwr baarde Bqskaffenhed af Fedtet sig mest kairakteristisk, 
Øornkvaeg, Faar og Gjeder levere Talg, om ei af lige Beskaffenhed. 
Markalig er Talgens Baardhed og bedre Egenskab, jo større Dyret er, 
hroraf jnan erholder den. Ligesom dette ogsat er mere Tiifældet med 
del Kvog, ^er bliver tørfodret, end med det, der tillige bliver opfo- 
.dret med Mesk og. Drank fra Ølbryggerierne og Brænderierne. Derfor 
er Talgen fra Busland og andre nordlige Lande og Egne, hvor man 
brager 7 i é" Maaneders Tørfodring, bedre end fra Lande og Steder^ 
hvor dette ei er Tilfeldet Paa Grund af sin Kostbarhed, fordi den 
bliver bnigt til Belysningsmiddel, de i de nordlige Lande saameget 
bngte Talglys og tildels Stearinlys, bliver Talgen mindre og mindre 
benyttet til Sæbe; man forsaøber istedet derfor bleget eller nbleget 
Paknelte og Kokusolie. 

2. PalmoUeerel Slags Plantefedt, der Uiver udsmeitet og ud- 
gresset af Fmgten af Palmarte^, Avoira Ehis eller Elais guianensis i 
fimea o^ Guyana. , Det er en Frembringelse af de afnkånske Troper^ 
der fra Afrikas Vestkyst bliver^ bragt til Eqropa og for Tiden udgør 
en meget vigtig Handelsartikel paa Gmnd af dets mere og mere om- 
tittende Anvendelse ved Sæbefabrikationen. Ved Engiænderaes Un- 
dartrykkehre af Skivehandelen ere Beboerne af de Kyster, hvor denne 
Bttidel forhen blev drevet i en saa vidtudstrakt Grad, blevne tvungne 
til istedetfor ved MenneskeRandelen. at betale deres Livsfornødenhede» 
med Naterprodukter, ibiandt andre Palmolier. Ved Mundingen af Bony, 
tm Arm afNigéren, laa forhen hehimod 20 Slaveskibe, der ved Eng« 
tendernes energiske Blokade ere forsvundne, for at give Plads for 
Palmoliens Udførelse, som fra dette Punkt alene beløber sig til omtrent 
30^000 Fade aarlig. England forbruger det meste deraf, nemlig 200 
Gårnrge mere, end det i frankrige forbnigte, der kun' beløber sig til ^ 
pQ. af det i dette Land forsæbede Fedt. 

Pafanoli^ er rødgul, af Smørrets Konsistents og smelter ved 2^^ 
IL Benævnelsen Oiie er saavel ved denne som ved Koklisolien mindre 
passende, og det vilde være rigtigere at kalde den Palme- og Kokusn 
apier. Palmoliens Logt er stærk, behagelig, aromatisk .og ligner paa- 
fMdende ViolGodena, 



101 

3. Kokusolieti er ligeiedes ei Sfags Planlefédf, der erholdes veé 
at presse og udkoge Kokaspalmens (Cocus niicifera pg bntyracea) Kjerne- 
Den er hvid, Karsk, af Svinesmultets Konsistents, bladig Beskaffenhed 
og ubehagelig Lugt. Palmen findes paa begge de indiske HsAvøer^ 
nemlig paa Kysten af Malabar/Bengalen, Ceylon og Malediverne, samt 
Siam, desuden ogsaa i-^Brasilien. Man har begyndl at bringe Kokus-* 
palmens Kjerne, der i Handelen kaldes Copperali, til Europa og haf 
der varm udpresset den, efter at den var finskaaret og søndermålet 
Kokusollen, der i Bengalen tilberedes, skal viere bedre end den ffft 
Ceylon. Den smelter ved 15^ og istivner ved 14^ R, løser sig lettere 
i Alkohol end Palmolien, sroager mild og sød og giver noied Ædsnatron 
en hvid, haard Sæbe, lader sig derimod med Kali mere besværlig for- 
sæbe. Deri af Kokusollen tilberedte Sæbe har en ubehagelig Ltigt, 
som det, uagtet alle mulige Bestræbelser, endnu ikke har været muligt 
aldeles at befri den for. Man dæmper denne ved Tilsætningen af aildre 
flygtige vellugtende Olier eller ved at blande Kokussæben med den 
mere behagelig lugtende Palmsæbe. 

4. Hampotien bliver, især i Rusland, vunden af Frøet af Ca- 
nalis sativa. Den er af grøngul Farve, skarp Lugt, men temmelig mild 
Smag. Ved 22^ R. bliver den fast. Den opiøses fuldstændig ligesom 
Linolien af 30 Dele kold Alkohol, pg af sydende i ethvert Forhold. 

5. Linolien erholdes af Frøet af Linum usitatisimum, der ligei 
som den forrige omtalte Olle er en af Nordens Frembringelser. Dert 
Griske Linolles Farve er guldgul, der ved at den henligger i længere 
Tid paa Fadene bliver brunlig. Lugten er eiendommelig og let al 
adskiife fra de øvrige Oliearter. Den opløser sig i 30 Dele kold, i & 
Dele kogende Alkohol og i 1,6 Dele Æther. 

6. Tran. En stor Del Skibe af alle Flag reise aarligen tit Isha-» 
vet paa Hvalfiangst, dels for „Fiskebenets^, dels for Spekkets !%yld. 
Spekket af de større Sødyr, Hvaler, Sælhunde, Delfiner, Kaskelotter, 
Hvalrosse o. s. v. bliver pakket i Fadene, for i Skibenes Rjemsled 
eller i' andre Søhhavne, i Kogerierne at bHve forarbeidet til Tran; 
Under Forsendelsen gaa de i Spekket /værende dyriske Materier og 
Vædsker i Forraadnelse, hvilket foraarsager den eiendommelig ildø Logt; 
der er forbunden med al Slags Tran. For at rengjøres bliver Tranen 
ophedet til 80 <> R., en Tid sig selv overladt, derpaa filtreret, Bfler at 
først en Del pulveriseret Træ- eller bedre Benkul er bragt i PHtrer- 
indretningen, derpaa tilsat med Vana, hvori lidt Kobl)ervitriol og SiR 
er opiøst, hvorved do slimagtige Dele blive bundfæl^ øg den slettø 



m 

jUigt for tu Del fofmfndakøt. Nogle brage tyne Kaikmelk, hvorved de 
AygMg? ildelUgtende Fedlsyrer blive bundne, Andre Kalkliid, der Uge-. 
. ledes i^kal fermiiHMke den med Tranen fulgte Stank. Garvestof er og-^ 
$fHi et '^entigt Middel til at bundfæide de i Tranen værende geieagtigé 
3^istandele, og for at den kan Mive r igtig klar og tyndflydende. 

7. Harpix besidder en lysegul eller brunlig ^Fa^ve og smelier 
ved i08o B. Man efliolder den ved den tørre Destillation af den raa 
Furu- dlér Granharpix. Efter «t Terpentinen har forflygtiget sig og 
jjr vegen bort, bKver den tilbage i Retorten eller del benyttede Ap** 
parat' Egentlig skulde den være lysegul, klar og gjenneR&sigtig*, men 
paa Grund af Forbrændingen bliver den lettelig, mere eller mindre 
brunet ' 

Talg, Palm^ og tCokusolie, Oliesyre og Harpix benyttes til den 
faste og haerde Stangsæbe, Tran og Frøotierne derirood Ulyden bløde 
eUer grønne Sæbe. ' 

Den egentlige Tilvirkningsma&de 'af de forskjellige Arter Sæbe er 
følgende: • 

1. Haard Sæbe, Natron- eller Sodasæbe, Stangsæbe» 
Hertil bruges i de nordligere Egne Talg, Palm- og Kokusolie, i de 
iy^iligere Bomolie. Det sidste Fedt forbigaaes her aldeles, da det paa 
Gmnd if 4ets større Pris vistnok aldrig hos.o& vil komme i almindvlig 
Brug. Denne Sæbes Base er næsten udelukkende Natron, om man 
end under ^elve Forsæbningen anvender Potaske dertil. Forhen, da 
man ikke kjendte anden Soda Ckulsur Natron} end den, man erholdi 
af Havvaaxtemes Forbrænding^ og dai denne endogsaa i^elderi forekom 
i Handelen, foregik, med Undtagelse af i enkelte sydligere Egn^^ næ- 
sten al Forsæbning med Potaske og raaTræaske, idet man tilberedte 
en ædsende Lud^ forsæbede fedtet dermed, udsaltede det derved vundne 
SæbeUm^ med almindeligt KjøkkenSalt, der, som almindelig bekjendt^ 
iodeholder Chiornalrhim. Fedisyrerne,- der have større kemlsk For- 
yaadtskab til Natron end til Kali, forbinde sig derved nied den i Kjøk- 
lieiiapiltef mdeboldte Natron til fedtsur Natron eller Natronsæhø, imedens. 
det i Fotoken eller den rair Tr^aske indeholdte Kali forbinder sig 
fied Rjøkkensaltets Chlor og Saltsyre til Chlorkalium, chlor- og «salt-* 
mr Kali. 

F^r et Sæfoeii skal erholde mere Sroidighed, er det i flere Fa^ 
brikker almindeligt, at man ei anvender saa meget Kjøkkemalt, at at 
JUa ved den i Saltet værende Natron bliver uddrevet, men at en 
alMre .^ter miiidre Del deraf bliver tilbage; dog maa paasees, at der 



108 

ei amréndes forlide! S^ da Sæben ellers vilde take- Eo^nnigei -af fin 
haarde Egenskab. Selv, hvor man blot forsæber m^ «&d«eada NalroAr 
Iml, pleier naii, for at opaaa en større Smidighed hos S»bøn, ved For- 
sabningims Slutning at tilsætte en Del luifsur. eller ædsende KaliUid^ 
Efter at den kunstige Soda har faaet en saa* stor Udbredelse» og So^ 
, dirøns-Prite ikke er enTrediedel af Potaskons, bar den, vedSenyttels^ 
til den her omhandlede Sari^e, nieslen aldeles fortrængfc Brugen af Poti 
eBer Træadie, især da den. med ædseode Natroa forsffib^de Stangsiebf 
bar en haardere Konsistents, et behageligere og skjmnere Udseendø) 

Ludens Tilberedelse. Forben og tildels endnu ,var det bm^ 
geltf t at tilberede Litden i de saakaldte øAeschere^. Man benyttede 
forhen dertil kim almindelig Træaske og Potaske; nu derimed til^ætter 
aaan foraden Kalken ei^ Del kalciiieret Soda* Kalken bliver først lædskel* 
Ddte skeer i et eget dertil indrettet Rum, d^r i de større F^brikkec 
er foirsynet med et Sten- eller Cementgulv. Er Kalken tilb^lig UM^ 
skei, blandes den med den beregnede Del Træøske, Potaske og Seda. Det 
Hele, vel gjennemarbeidet, bliver derpaa bragt i AeScheroe. Detie er 
Beholdere med dobbelt BuQd; oventil ere de videre end nedentil. Den 
øverste Band er gjennemstokket af Huller, der ligeledes biåt yære vi- 
dere oveniil end nedentil. Biindene ere hensigtsmøssigst ^ Aleni fira 
binanden. Forinden den ovenorotalte Masse bliver bragt 1 Aeschi^rne, 
tildækkes Hullerne med Riskviste eller Hahn, hvorefler denne paaføreis^ 
og den bliver derpaa stampet saa haardt og tæt til som muligt. For^ 
at Massen ei skal tabe sin porøse Egenskab, bliver det til Luden tje- 
nende Vand strax paaheldet. Dette maa altid staa 3 å 4 Tommer over 
Massen, da denne ellers bliver for tør eller bst til at blive udludet, 
eller det kommer til' at gaa for langsomt, hvorved Fabrikanten lettelig 
kan komme Ul at mangle den behørige Lud, eller ialfald Tidsspilde vil 
indtræOe. Luden løber nu ned i det mellem begge Rundene værende 
Rum og udiedes gjennem en dertil indrettet Hane eller Kran i den saa- 
kaldte Sump* Dette er et nedenfor i Gulvet gjerne indmuret Kar, 
hvorfra Luden tåges, naar man har Brug for den; dog bør man ei 
forlænge lade den blive staaende deri, da den derved taber sin ædsende 
Kraft ved at optage den i Luften værende Kulsyre. Man prøver Lu- 
dens ædsende Kraft med et Par Draaber Saltsyre. Opstaar derved en 
Brusen, bringes den tilbage i Aescheren, og dette gjentages, indtil det 
ei mere er TilfældeL Sædvanlig J>ruges der 2 Dele Potaske eller Soda 
til w Del Kalk eller noget mindre ved Brugen af Træaske. Det* kom- 

eUers 4n paa Alkaliemiss Bediaffenhed og Righoldighed, hvorinesøel 



10* 

btk der riM benyttes. SvdYanlig lages et Overeknd deraf. AH be* 
ror paa Pabrikaotens Duelighed, praktiske Blik og Skjen. 

En anden Maade at titberede Lud af Poiaske og Soda er den, 
finrst at opløse disse i 10 (vange saameget Vand og helde denne Op- 
Iwning kogende over den i Ladradet verende utedskede Kalk. Der 
(Nmheides saameget, som udfordres for at lædske den, derpaa det Øvrige. ^ 
Under stadig Omrøren lader man den henstaa 6 å 12 Timer, efter 
bvHken Tid den vii være ædsende, derpaa lader man Kalken bond* 
fMde og benytter den klar« Lud efter Behag og Forbrng; dog bør ei 
mere Lud tilberedes, end bvad der bruges den samme eller nøste 
INig, ellers tager den Skade. Hertil bfuges høie, cylindnske JCar af 
Træ eller Støbejém, de sidste, paa Gmi^d af deres Kostbarhed, sjeldnere. 
Den til S^æbekogningen benyttede Kjedel hår -Skikkelsen af en omvenét 
afisrlmnpet Kegle. Dens Dybde varierer mellem noget over dens Dia- 
meter oventil og dobbelt saameget. Jo dyhere, desto mere Brænde 
spares der; dog findes Dybden at være mest hensigtsmæssig, naar den 
er 1^ Qang af Diameteren oventil. Kjedelen besti^tr af 2 Dele, Bun- 
den, der ér af Støbe-, Smidejern eller Kobber, og den saakaldte Styrt 
af Træ, indnluret og ikke sjelden indvendig belagt med Morsten, Gement 
eHer Teglstenplader. Styrten er enten Iranske eller for en Del ^|- 
llgemed den underste Bund indmuret Den nedenforstaaende Tegning 
er tågen af Knapps kemiske Teknologi. ^ 



(Fig- 1). 




Å er Kjedelens Btond. Mnrværket af ildfast Sten og opmuret med 
PwM^aajord (en vandtæt HørteO og dermed overtrukken. Den øverste 



105 

Del elter Styrten A6, der ei fciiTer ftngrebeq tt Ilden, gnrer Søben 
ander Kogningen Rum til al stige, ildrammet f er ved Risten r «d« 
skilt. fra Askefaklet A. Ilden gaar, cfter at have spMlet under Kjedelens 
Blind, igjennem den i Marværket vcrende Kanal 9 i en halv Omgang 
om Kjédelen og derpaa ind i Skorstenspiben. Denne Ulver Teiet gjea* 
nem Døren P, Soden kastes i Rummet K. Fra Kjedelens tmderste 
Band gaar et Rør m^d Hanen y, for at bortlede Underluden. Kjédelen 
bKver sænket saa meget nnder Vmrkstedets Gulv, Jern- eHer Sten- 
pladen ec, at Styrtens Hurværk kun rager en halv Mandshøide frem 
over dens Qrystværn,^ foran hvilken Arbeiderne have deres Piads. 

å) Talgsæbe sydet med Potaske. Først smeltes Talgen ved mild 
Varme, derpaa tilsættes Laden lidt efler lidt, Ilden forstierkes og der 
koges, indtil det saakaldte ^belim er indtraadt Sæbesyderne pleie 
først at tilsætte en mindre stærk, derpaa noget stærkere Lud, indlil 
Talgen er bleven tilføiet saameget deraf, at det er tilstrækkelig til 
dens Porsttbning. 

Naar Forsæbningen er indtraadt, hvilket Fabrikanten marker der- 
ved, at der ei åndes mere usæbet Fedt i Massen, og at Limet, efler al 
være afkjølet, har en seig og jævn Konsistente, . der lettelig opløser 
sig I Vand og Ammonlak, skrides til Udsaltningen. 

Den praktiske Sæbesyder, der kjender sit Fedt og sin Lud, ved 
nøie, bvormeget Salt der behøves hertil. Anvender man ibr lidet deraf^ 
adssetter man sig for, at Sieben, paa Grund «f den deri indeholdte 
Kajilud, bliver blød og vandig, og anvender man formeget, dan- 
ner der sig haarde Klumper, der svømme om i Luden, hvoraf en 
Del uundgaaelig vil følge med, naar man skiller Sæben fra den. Denne 
saltagtige Underlud vil særdeles besværliggjere den til fuldstændig Sæbe 
endnn fornødne Kogning. Udsaltningen af Sæben er det besværligste 
Arbeide for ^æbefabrikanten, da man, efler hvad anført, ei uden læn- 
gere Praxis forud kan bestenime, hvormeget Salt dertil er fornødent. 
Sæbesyderen bar enkelte praktiske Kjendetegn, hvorefler han har at 
rette sig, nemlig: 

1. Sæbens Beskaffenhed. Han tager en Del Sæbe og læg- 
ger denne ved Roden af Tommelfingeren paa den venstre Haand, lader 
det en Tid afltjøle, trykker derpaa med Spidsen af den høire Haands 
Tommelfinger. Hænger Sæben fast ved Haanden eller Fingeren og ei 
lettelig skiller sig derfra, men er blød og vedhængendé, maa Kognin- 
gen og UdaaUaingen fortsættes; danner den derimod Spaaner, der 



f06 

letl^ befri sig fra Haditdeir af ved senere at trykkes samldre opi 
saa er den god. 

, 2. Sæben paa Spatelen. Der dyppes en Tr»spatel i S«ben; 
den vendes langsomt opåd. Dersom Underluden derved let skiller sig 
fra Sæben og alene løber af Spatelen og Sæben antager et grynagtigt, 
klumpet Udseende, og Underluden har den rette Saiag, hvorom mere 
nedenfor, er den udsaltet nok. ^ , . . 

3! Sæben maa koge i Plad.er. Overfladen maa under Kogn 
ningen danne flere ved Fordybninger adskiUe Partier eller Pleder^ der 
ved Afkjølingen har et størknet Udseendb. Det er netop i disse, som 
Undersøgeren stikker Tommelfingren, for med den derpaa vedhen- 
gende varme Sæbe at foretage den under No. 1 nævnte Undrsøgelse* 

4.' Underludens ^mag./ Denne kan ei nøie angives. Enhver 
Syder har derved sit Kjendema^ke, hvilket neppe lader sig forklare. 
Har man fra først af overdrevet med ædséade Lud, da vil en Draabe 
af Underluden , bragt paa Tungen, give en brændende, sammentræk- 
kende Smag éUer saakaldet Stik. J)etto maa aldrig i betydelig Grad 
være Tllfseidet) heller ikke førend Udsaltaing^n sker. Et lidet Stik kao 
dog ei skade, ja er endog Kjenidetegn paa, at Udsaltninge(i bør 
foregaa, og at Forsæbningen er indtraadt. Er det for intensivt , vides 
«i bedre, dersom der ei endnu er skreden til Udsaltningen, end at 
tilsætte lidt Fedt, indtil det næsten er forsvundei Har man liiegyndt ' 
at udsalte, eller allerede endt, maa der , om man ei vil udsætte sig 
for at fordærvedet Hele, ei kommes mere Fedt i Kj^delen. 

Tiden, i hvilken Forsæbningen foregaar, er. meget forskjellig.' Jo 
^ørre Mængde Fe<tt, desto bedre gaar gjerne Forsæbningen for sig; 
dog ligger det ogsaa i Fedtets Art og Våndets Beskaffenhed. Det 
sidste er, endog allid tagét fra det samme Sted, underkastet saa mange 
Forandringer, at dette ofte har en Indflydelse paa Fprsæbningens større 
eller mindre Langsomhed. Ovenanførte og andre uberegnelige Om- 
stændigheder og Tilfælde gjør ofte, at den samme Mængde og Slags 
Fedt, forsæbet med den samme Art Alkalier, med samme Sort Salt, 
engang medtager 12 å 15 Timer, medens det en anden Gang kun 
behøver 4 å 5 Timer dertil 

Viser nu SsBben sig at være af den rette Beskaffenhed, saa bringer 
man den ud af Kjedelen i Kjølbøtten. Her er det, om den nok en 
Gang skal odsaltes, ei farligt, om der følger en Del Underlud med. 
Br Kjedelen befriet fra dens Sæbe, der dog ei endnu er i brugbar 
Stand, leder man den tilbageværende Underlud bort, kommer en Del 



*0T 



ny, OHBii særdeles svag Ædslud i Kjedeien, giver el Opkog, og be- 
gynder Udsaitningen paa nyt igjen, hvorved nok mere Forsigtighed 
end første Gang maa. benyttes. Er man færdig dermed, kommes Sæ- 
ben atter i Kjølb^tten, og dette kan, for at erholde en rigtig klar og 
god Kjerne^æbe, eiidnu gjentages 2 å 3 Gange. Mange Fabrikanter 
tåge det ei saa nøie, lade det være med 2, ja endog med 1 Udsalt- 
ning; men en saadan Sæbe vil indeslutte Underlud i sig og være 
mindre, god. Ved den tredie eller sidste Udsaltntng .taber Sæben me- 
get af sit Skum, og for ^ndnu mere at bevirke dette afrette de Sæ- 
ben, det er, under sagte Omcøren besprøite den med svag kold Lud 
eller Saltvand. Derved opstaar ogsaa ,i Sæben den Saakaldte Flod, det 
vil sige enkelte Punkter, Aarer eUer Striber. Disse findes dog blot i 
den saakaldte Kjernesæbe; det er Sæbe, hvori der kun befindesj Vand. 
Man har vel tildels ogsaa kunstig fremstillet en saadan Flod, men denne 
er for Kondorens Blik let at skjelne fra den naturUge. 

Knapp har i sin Lærebog over den tekniske Kemi fremstillet Teg- 
ninger af en Sæbeform, som findes under Fig. 2, 3, 4 og 5. 




■ i . ' 

(FigO- CFig. 5)- 

Sæbeformen, der tjener til at den færdigkogte Stangsæbe deri skal 
storkne, maa være saaledes indrettct, at Intet af Sæben fortabes, og" at 
den med Lethed kan tåges fra hinandcn uden at beskadige den deri 
værende senere haardblevne Sæbe. Bunden aa, hvis Bredside "vises 
i Fig. 4 og Længegjennemsnit i Fig. 5, er sammensat af dobbelte Plan- 
ker. I den fdrste er der indskaaret 4 Fuger CF»?- 4 og 5) 66, i hvilke 
Væggenes Falser b'\ive indskudte. De to smale Væggé eller Sidestykker 
slåtte sig indenfor til Listerne cc, Paa de storre Former styrker man 
Væggene med Stykkerne dd. Er All opstillet, har man kun al foie 
det sammen til en tætsluttet Kasse. Dette sker ved de firkantede 
-Kiler cc, der, for at slutte Kassen desto fastere, enten ere forsynede 
med Skrue og M6trik /f, eller ogsaa simpelthen med Tværkiler, der 
blive anbragte i dertil iiidrettede Hulter for Enden af de forhen an- 
forte storre ^iler ee. Bliver Bunden, hvori findes Hullerne ^,' bedæk- 
ket med et Stykke Linned eller Strie, ^kan der ei trænge nogeh Sæbe 
igjennom, hvorimod den overflddlge Underlud eller anden Vædske deri- 
gjennem har sil Aflob. 

6) Talgsæbe med Soda. \ed Sodasæbe^forstaar man en*Sæbe, 
hvortil der ei er benyttet . Potaske eller Træaske^ men blot Natronlud. 
Denne adskiller sig fra deti med Potaske tilberedte Soda ved sin haar- 
dere og sprodere Beskaffenhed. Jo bedre og renere Soda man be- 
nytter dertil, desto lettere lykkes Fabrikationen. Ved Hjælp åf stærk 
ædsende Nalronlud kan man uden Udsaltning frembringe en temmelig 
god Sæbe. Vil man imidlertid fraskille den overflddlge iJnderlud fra 
den, tilfoier man en liden Del. Salt. Sæben vil da slrax skille sig med 
den, til Bunden gaaende Underlud. Derpaa kommer man Sæben i Kjole- 
bollen, og skaffer Underluden væk. Sæben bringes i Kjedelen igjen og 
bliver sjelden mere udsaltet. Forresten er Kogningen overensstem- 
mende med hvad forhen omtalt ved Potaskesæben. 

Har man paa denne Maade erholdt en ordentlig Kjemesæbe, til- 
sætle flere Fabrikanter for Fordels Skyld en liden Del 'Vand eller lynd 
Lud. Sæben oplager noget deraf ; den taber derved sit smukke kry^ 
slallinske Udseende og bliver mere glat. Man kalder det at slibe Sæ- 
ben. Publikum lader sig let forlede deraf, især -fordi det derved ofle 
faar et smukkere Udseende. Tilsætler man for meget Vand, udsæller 



10» . 

sig for, ai den hele Kogning mislykkes. Det bedste er ut hde 
den hele Slibning fare; hæde Faltrikant og Publikum vil være hedsl 
Ijent dermed. En saadan sleben Sæbc nærmer sig meget den fyldte^ 
hvorom mere nedenfor. Man regner, at 100 % Talg levere 150 til 
160 % Kjernesæbe. Til 100 9; Talg bruges 40 % god Polaske eller 
d å lO Skjepper Træaske, endvidere< 12 å 15 qs Salt. Til Sodasæben 
tåges for hvert 100 « Talg 35 til 40 % raffineret Soda og Salt. 

Hvad her er omtalt om Forsæboing af Talg, gjælder ogsaa deo 
blegede eller ublegede Palmolie. Den forsæbes enten alene for sig 
eller med Tilsætning af Talg. 

c) Gul Hårpixsæbe, engelsk Sæbe. Den billigste og mest an- 
vendte Harpix er Kolofoniom. Ved at koges med alkalisk Lud ind-, 
gf»r drø, uden at underkastes nogen kemisk Dekomposition, f sæbe- 
agtige Forbindelser. Til dens Forsæbning l»enyttes Natronlud; men 
den dermed fremstillede Sæbe bliver ei af nogen fast Konsistents. Dei 
bliver en klæbcnde, seig, trævlet brun Masse med Harpixlngt. Den 
lorrer ikke, og naar nian ved Kunst' har lorret den, trækker den igjen. 
FogUghed til sig af Luften,^ hvorved den bliver blod. Alene for sig 
kan den ikke bruges, men benyttes paa Grund af sin Billighed som 
Tilsætning til anden Sæbe* } Hårpixsæbe og f Fedt give en ganske 
god Sæbe. Der bruges ogsaa Halvdelen af hvert Slags, hvilket dog 
giver Sæben en fclæbende Beskaffenhed, slet Udse^nde og Lugt. Selv en 
særdeles slet Sæbe, der blot bestod af Kolofonium, har været seet i 
HandeleiK Den var billig, men i Længden ei salgbar. Det bedste er 
^t koge Harpixsæben og Fedtsæben, hver for sig, i forskjellige Kje-^ 
deler, for senere lidt efler lidt at blande dem med hinanden og give 
dem et nyt Øpkog. Findes Sæben under Kogningen at være bleven 
for tyk, tilsagtes lidt svag Lud; er den for tynd, inddampes den. For- 
inden Fabrikationen begynder, er det imidlertid let at beregne, hvor 
meget Vand dek* ved Kogningen vil fordanlpe. Det vansl^eliggjor For- 
sæbningen ved Processens Slutning at tilsælté Vand eller Lud, hvorfor 
der dermed maa omgaaes.med den storste Forsigtighed. 

Palmolien er det Slags Fedt, som man mest benytter til denne 
SæbOi saitvelfor dens storre Billighed, som fordi at den hertil bliver 
brugt ubleget. Palmoliens naturlige gule Farve giver Sæben togsaa et 
smukkere Udseende. Ved Forsæbningen tåge Enkelte' 200 <b Palmolie, 
100 i Talg og 100 % Kolofonkim; dette giver et fortrinligt Produkt. 
Den bUveff sjelden udsattet, ganske simpj^lthen forsæbet, kogt, omrort 
til den hiiy& tyk, og derpaa bragt i Afkjolingsformen. 



HO, 

(i) Fyldi Sébe. Maar^en med N^tronlnd tflberedit Sa^be kan b^ø 
irisat én fnindre D^l iSalt, beholder SaRvandet og Underloden i sig og 
derpaa bliver bragt i Formen, $torkner den til en temmelig haard; jævn 
Masse, oden derfor at synes fdgtig. Om det i Sæben indeholdte 
Vand dermed er kemisk forbandet eller blot mekanisk, kan ef med 
Sfkkerhed antages; denne haW udsallede Sæbe indeholder en ikke 
betydelig Mængde Vand,' og efler Udscendet ai domme staar den ikke 
filbage for Kjemesæben. 

^Pabrikationen af denne Sæbe tiar især faaet OpSYing, efter at men 
har begyndt at benytte Kokusolien. Denne Oiie har den BeskaflPenhed, 
at dén fbrsæbet med Naironlud endog kim indeholde 8 å Gange saa 
, meget Vand, som den selv veler. At imidlertid en sandan Sæbe svin- 
der betydeligt ved at henligge, er begribeligt, og der er seei Sæbe 
af denne Slags, der, efler at være udsat for Solen og den almtndelige 
Temperaiiir i 3 å 4 Uger, tilsidst er srvunden ind til ^ af dens oprin- 
delrge Stdrrelse. Efler i Forveien at have beregnet, hvor meget og 
hvor stærk Lud der behSves for, at tilberede den, kommes Pedtet i 
Kjedelen, derpaa Laden lidt efter Ifdt. Denne kogcs forst langsomt^ 
lunere stærkere, indtjl den tilsidst gaar i Veiret og skummer dygtig. 
Indtræffer dette, tilsættes en Del Salt elter Saltopldsning. Dermed gaar 
den atter tilbands og syder nu langsomt, henstaar en Tid, indtil den 
bliver af noget fastere Konsistents, biringes derpaa i Formen, hvor den 
krykkes, indtil den bliver temmelig stiv, tilsættes med lidt Lavendel», 
Mandel eller anden Slags vellagtende Olie og overlades derpaa til sig 
selv, indtil den er bleven saa haard, at Formen kan tåges fra hinamlen, 
og Sæben kan opskjærcs. Dette er den rene Eokussæbe. Vil man 
bore Talg eller Meget Palmolie deri, fabrikeres forst en saadan og 
bringes i Kjolbdtten. Denne udsaltes aldeles ikke eller blot en Gang. 
Derpaa syder man den nævnte Kokussæbe færdig, bringer den dog ei 
strax i Formen, men tilsalter den^ med den friske Talg eller Palme<- 
sæbe, lader den koge dermed og derpaa fylder det Hele i Formen: 
En saadan Sæbe er den i Tydskland under, Navn af „Esehwager* 
meget bekjendte. Den har et marmoreret Udseende, der kommer af 
det den tilsatte Brunsten, Jemoxyd eller Srtiudssalt, med hvilkef sidste 
enkelte Sæbesydere dersteds lidsalte deres Talg- eller Palmsæbe. I 
Hannover og Preussen maa man ved Salineme betale 24 å 32 Skil- 
ling i Skat af hver Tonde Salt. Naar dette imidlertid ei skal benyttes 
tu Hvsbrug, bliver det til Fabrikanteme eller Andre, for at førvitaé 
^ig om, at det ei bliver benyttet dertH; blandet med Udt ^tannds^ Aake, 



: Hl 

Jord cté. Sæbesydcme kjAbe dette SnindsraU oig befri sig derved for 
den^ 4yre Skat. Ved Benyttelsen -renses det lidt med Vand eller svaf 
Lad og komincr derpaa i Saeben. En Del af Sinadset gaar tUbunds og 
bliver fort bort med Underluden; en stor Mængde bliver dog tilbage/ 
koges dermed og danner et Slags Uarmorering.^ Den færdfgblevna 
Sæbe tilsættes desuden, forinden den bringes i Formen, et Overskud 
flf Natron eller lidt Kaliliid. Derfor er den skarpere og tager ved Por- 
bmget letletre Smudset med sig, fordærvef dog oftere den dermed va« 
skede Hud eller Linned. 

2. Blød Sæbe eller saakaidet Gronsæbe. Dette er eb 
Kaiisæbe af bidd Beskaffenhed, der, om den noksaameget udsætles f(Mr 
Luften, dog aldrig indtorrer. ^ Den her tillands for det meske bmgle. 
▼andrige Grdnsæbe, som neppe noget andet Land vil kunne vise Mage 
til, er egentlig ikke Andet end et med^ædsende Potas^kelud forsæbet 
Fedt, der senere er tilsat saa meget Vand, at det beholder en gele- 
•glig Konsistents.*^) 

Vanskelighe(len ved Fabrikationen af denne, som den fyldte og 
lokossæben, er den, at de, uagtet de indeholde.en betydelig Mængde 
Vand, dog have et for det let bedragne Publikum antageligt Udseende. 
Ejoberen gaar desværre mere ud paa at faa en billig Pris end en god 
Vare. Den med i^alilud sydede Sæbe er altid blod, hvilket Slags Fedt 
man end forsæber dermed. For at kunne tilsæite den end mere. Vand 

4 

blande flere Fabrikanter denne med en med Natron tilvirket Sæbe eller^ 
afretter den med Sprenglud af Natron. Derved erholder den lettelig 
en fastere BeskaiTenhed. Delte maa ei overdrives, ja helst undgaaes, 
da en saadan Sæbe ved Kuldens Indvlrkning skiller sig fra binanden, 
hvorfor det ofte sees, at den lysere Natronsæbe, naar Dunken slaaes 
op, er sunken til den ene Ende, den morkere Kaiisæbe i den anden 
Ende af Fadet. * 

^Kaliluden tilberedes af Potaske og Kalk. Den maa være aldeles 
SBdsende og ei indeholde kulsur Kali, ikke bruse ved Tilsætning af 
Syra Som Fedt anvendes de torre Olier pg Tran. 1 Tydskland bru- 
ges mest Hamp-, Lin- og Rapolie samt Tran. I England bruges desuden 
slet Bomplie. Hos os tager man sædvanlig Hamp- eller Linolie og 
Tran, ja paa sine Steder sætter man ogsaa noget Harpixsæbe deitH^ 



*) I Hamburg skal efter en paalidelig Eftcrretning fabrikerei en Grdnstebe, 
der paa Grund af deng slette Beskaffenhed — mere Vand og mindre Fedt — 
. 4nn^dskibe8 ti} og er salgbar i Norge. 



i12 

Itvilkel sidste forskaflTer -FabrikåAteD Fordel, men sælter Varen ud of 
al Kredit. ^ 

Potaskens Forhold til K^alken er ^om 1 t^I 2. Flero Sæbesydere 
tro,>at Porsæbningen af de haardere Fedte gaar bedre for sig med en 
ei aldelbs iedsende Lud. Det er en gammel skjæv Praxis, der gaar 
mere og mere afBrug og kun foraarsager tab af Potaske. Istedel 
derfor tilsattes Sæben ofte, naar den er.færdig, en kulsur Potaskelud, 
hvorved den skal faa en mere skummende Egehskab. Publikum bar 
nemlig den forkjerte Anskuelse, at, naar Sæben skummer dygtig^ er 
deri god. Det Modsatte er Tilfaldet; Kjemeaaben skummer ei mere 
end tilborlig, men- dens Skum er fast og ei saa blærerig, sota den man 
i Prajds har fattet saadan Godhed for. 

(ForUætle»). 



IVotltser. 

Elfenben for Skildpadde. 

- Tynde Skiver af Eifenbeo, som man i nogle Dage legger i en Blanding af 
1 Deel rygende Saltsyre og 8— rIO Dele Vand, blive herved bidde som Brusk. 
Naar disse derpaa læggcs i et stærkt Afkog af Galæbler eller Egebark, blive de 
igjen ha^rde men tjllige halv gjenncmsigtige og faa en r6d eller brungul Farve, 
llaar Skiverne i denne Tilstand tdrres under Presning, saa at do ikke slaa sig, 
blive de fuldkonimen haarde og elastiske som Horn eller Skildpaddeskal. For nu 
at give det garvede Elfenben Udseendet af Skildpadde, tegner man de fornOdne 
lyse Figurer med en Pensel dyppet i en Guldopldsning. 

(Polyt. Centralhalle). 

Guldfemis for Messing. 

12 Lod Gummllak (i Korn), 4 Lod Rav, 4 Lod Gummi guttæ, 80 Gran rddt 

Sandeltrte, 66 Gran Drageblod og 36 Gran Safran digeres med 74 Lod Spiritus. 

Efter Digestionen filtreres Fernissen. ' 

* ' (Polyt. CentralhaUe). 



Indheld: Sæbefabrikation. ^.97. Notitser. S. 412. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to FfUmere maanedlig eller 24 Numere 
aariig; hvert Nunter udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eHcr 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcsforskudsvis^ for 
hver Halvaatgang eller 12, Numere. Subskription kan tegnes pa a alle Rigets Post* 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hosSkriftetsKommiss. Hr. Hans Mailing. 

Christiania. P. T. Mallings BoglrYkkeri. , 



Palyteknisk Tidsskrift. 

Udglvet af den polytekniske Foreniig i Christianfa. 

Redigere! af 



^ «.] 30 April. ^ [1858. 

Sæbefabrikation. 

Af K L, Lange. 

Kjpdelens Styrt maa her være af Jern eJUer KobberbUk, da Trø9^ 
værket bliver for hastig angrebet af Kaliluden og derfor n kaa &varB 
Regning. Banden gjores saa solid som muligt, helst af tykt Kobbar*^ 
blik, der staer sig længere end de forhen hyppigere hrqgte af Jern- 
blik eller Stobejern. Ved Aeschernes Sætning er kjui at.beroiprkei 9å 
man her blot bruger Kalk og Potaske, eller Kalk, hvorpaa v^fii Pot«« 
askelud bliver paagydet Det Sidste er dog mindre oekqnomjsk, d« 
Polaskefi deryed. for en Del gaar tabt. 

Forst koi\imei$ nogle Botter Lud i Kjedelen^ dels for atFedtet 
lettere skal opldses og forbinde sig med Luden, dels fpr at. det ei skai 
brænde ved. Dérpaa styrtes det afveiede Fedt, Olie, Tran etc. deri, 
10 til 11 grådig Lud lilsættes lidt eftei* lidt. Der gives i Regyndel$ep 
svag, senere stærkere Ild, dog ikke for voldsomt. Jo langsommere 
der sydes, desto sikkrere foregaar Forsæbningen, Ved fpr voWsoif 
Kogning anbrænder Sæben lettelig, og man udsætter sig for Tab og 
et slettere Produkt. 

Forbindelsen af.Lud og Fedt erkjendes derved, al disse ei skille 
sig fra hinanden, men vise en god, klæbende, glindsende Substants^ 
der lober af Prdvespatelen i længere eller kortere Traade. . Massen 
stiger iveiret, bliver lysebrun og klarere, saasnart Forbindelse«i tiltager. 
Er den endnu ei indtraadt, Idber den endnu ædsende Lud klar af 
Proveskeen, og den halv forsae^bede Fedtbestandel bliver hængende 
derved. Den erfaroe Syder ser snart, om Luden er for stærk eller ei. 
Det bedste er at anvende svagere Lud, om det end forsu^kei Kogningeq. 

Femte Aargaog. 8 



Ser Fabrikanten, at Laden ^r for stærk, hvilket erkjendes ved Massens 
tykaglige gjn^ og mudsiffe Udseende, lil^æites, noget lynd {ind Er 
den for stæfke Fyring under Kjedelen Skyld i, at Sæben afdamper for 
hurtig, og Luden deraf bliver for stærk, niaa man, forinden den svage 
Lud tilsættes, minke Ilden. Luden slaaes ei med en Gang i Kjedelen, 
men spmiif«s oiiÉr Jiaasen, ellets fbf«imgas letMif, el tredelens 
Bund revner ved den kolde Lutte bidfljMlehie, der med Et kommer den 
nær. Sprsrager man Luden -over Massen, er den varm, for den kom- 
mer tilbunds. 

. <. Er Forb indalsen ind t r a ad t , gydeg den forte» bor e g nod o endnu for«- 
nodne Lud i Kjedelen, hvorved ligelédes den ovenfor nævnte Forsig- 
tighed iagttages. Derpaa lader man Sæben syde hoit i Veiret, op til 
Randen af Styrten. Vil Sæben koge over, forhindres dette derved, at 
roan fortvarende tager Sæbe paa *de dertil indrettede Spateler, hæver 
Massen i Luften, veirer den, hvorved den afkjoles og bibringer den 
dvrige noget af sin Afkj5ling, hvorved den igjen gaar under. ^ Jo hoiere 
Sæbelimet stiger iveiret, desto fettere gaar den endelige Forsæbning 
for sig. 

Endnu bar Sæben ei faaet den sidste Lud. Dette skei* ved den 
saakaldte Klarsyden. Denne foretages med stærkere Lud, der dog ei 
roaa være over 16^ Baumes. Har man gi vet Massen den sidste for 
den nodvendige Lud, har den faaet Alt, hvad den komiske Forbindelse 
af Fedt og Lud udfordrer, men den mangler endnu den rette Vand* 
mængde for med Fordel at kunne sælges. Forvisningen om, at For- 
bindelsen er indtraadt, grunder sig mere paa Erfaring og er mere 
erendommelig. Fabrikanten tager en Del af Massen, hvor den syder 
khr, paa Spatelen og drypper noget deraf paa en Glas- elter Speilplade. 
Naar Draaben, der bor være af en Halvskillings Storrelse, efter at være 
Meven kold bliver aldeles graa eller graa og lidt klar i Midten, fort- 
sattes Kogningen, Indtil den ved en ny Prove har en aldeles klar og 
gjennemsigtig Beskaffenhed. Er dette indtraadt, maa Ilden slukkes og 
videre Kogning forhindres. .Under det den afkjdies, tilsættes Vand, der 
let forbinder sig med eller rettere oploser den færdige Sæbe, og des- 
værre alt for ofte for Vindings Skyld anvende^f i en altfor over- 
dreven Grad. 

Er den afkjdlet, er den færdig og bringes i de til dens Forsen- 
delse fomodne Fade eller Dunke. 

3. Den kolde Sæbé, Toilettesæben. Denne burde vistnok 
henregnes til den fyldte Sæbe, men danner, da 'den i^den Kogning 



U6 

rAres sammen, en Klasse for sig selv. Kog^fngen forebyggfM Ms fot 
at de her tilsatte vellHgtende Olier ei skolle forfly^tige sig, dels toki 
at de brugte Farvestoffe ei skulle dekomponeres og derved bibnnge 
Sæbeti et slettere istedetfor sroakkere, mere ioinefaidende og Whage- 
ligere Udseende. Fedtet og Natronloden bliver her blot smeltet elltr 
opvarmet til en Grad, der ei kan have Indflydelse paa de senere tiU 
loiede vellagtende Olier eller Farvestoifé. Br Fedtet -smeltet, honunéa 
det i et Kar, tilsættes med Farven og deri flygtige OKe; dette rdrea 
jævnt om, og man lader Natronluden, der hertil maa vere særdeh^a 
stærk, i en tyndStraale lidt efter lidt forbinde si^g med Fedtet NiMtaii 
momentant gaar Forbindelsen for sig, og er dette skeet, krykker man 
Massen endnu en Tid, indtil den har faaet en jævn grddagtig Konsil* 
stents, hvorpaa den bringes i Afkjolingsformen, hvor den efter 12—48 
Timers Porldb er saa fast, at den kan opskjsres i,Stæng^ eller til ée 
i Handelen mere gjængse Stykker. Dette bliver en ensfarvet Sæbe. 
Skal den have flere Farver, tilsættes til Fedtet kun den veUogtendé 
Olie og Bundfarven, og lidt efter lidt, naar Sæben Uiver fyldt i AU 
kjolingsformen, tilsættes lag- eller aarevis Farver, der ere revne med 
Olie, eller Fatvedekokter, og man fylder Formen. Er delte skeet, 
Farer man med en Stok, der naaer Bunden af Formen,, frem og tHbage 
i Massen. Derved faar Sæben, naar den opskjæres, et flammet Ud- 
seende, der af den mere dvede Fabrikant kan gives med hoi Grad af 
Regelmæssighed. 

Her at opregne og beskrive den Mængde Sorter især i éen nyere 
Tid i Handelen bragte Toilettesæbe vil lede til for stor Vidtldftighed, 
hvorfor der kun nævnes de dertil benyttede: 

^y Plygt^grc Stoffe: Lavendelolie, bitter Mandelolie, Nitrdbeneol, 
Rosenolie, Hosenvand, Nelikolie, Våndet af Orangeblomster, Berga*, 
motttf-, Æble- og Ananasolien etc. Disse Stoffe blive forst opioste i 
og drtyndede med Vinaand og derpaa bragte i det til Si^ben smeltede 
eller opvarmede Fedt. 

h) Farvestoffe: Zinnober, Ultramarin, Indigo, Jernoxyd et<?.' Disse 
blive forst revne med Olie; desuden benyttes en Del Dekokter af Far- 
velræ og Rodder, hvoriblandt den af Alkannarod er mest anvendelig. 
Eflersom Fedtet er mere eller mindre ophedet, kan man ved Hjælp «f 
de na&vnte Farvestoffe erholde stærkere, mere eller mindre intensive, 
« glindsende eller mattere Nuancer. 

4. Kalksæben benyttes, som let begribellg, ei til at bortskaffe 
Sttuds og andre skadelige og urene Stoffie, men derimod til at adakilla 

'8» 



Eédt^M biHirdere Dele fra de blodere og mere olieagtige. De haarde 
Bestatidele i Talgen kaldes Stearin-, i Palmeolien Palmetin- og i Ko- 
bvsolien Kootnayre, de blodere og mere olieegtige derimod Oliesyre. 

For at adakille de haardere Fedtsyrer fra OUesyren maa Fedtet 
fe#8æb,es. Delte kan vistnok, som almindeligt, ske med Natron- eller 
KaKlod, men da d^t vilde blive for kostbart og end' mere* fordyre de 
tf de haardere Fedtsyrer senere stobte Lys, forsæbes Fedtet i deq 
senere Tid med den langt billigere Kalkmelk eller lædsket Kalk. For- 
aæbningen med Kalkmelk gaar ogsaa mere og mere af Brug, og «lan 
benytter nn nnlen overalt tdr Kaikhydrat dertil. Fedtet smeltes og 
•phectee indtil 112 å i 30 <* R. og derpaa tilsettes lidt efter lidt 4en 
nylig lædakede Kalk. Under delte maa det rores dygtigt o», saa al 
man iUc^ erholder et klumpigt Produkt, roen en Hasse afjævn Konsi- 
stente. Halklnden maa have en svampagtig poros, homogen Besbaffenhed, 
og ja mere dette er Tilfældet, desto lettere kan man senere sdolle 
Fedtsyrene fra Kalken. Tit denne Ende bliver Kalksi^ben pulveriserel 
eller finstodt. Derpaa kommer den i et Kar af Jern, Kobber^ Steii eller 
Lerldi, iivori der findes eoget Vand paa Bunden. Der tilsettes nir 
Svovlsyre lidt efler lidt, hvorved der indtræffer en Varmeudvikling; 
Sæben smeller, dens Kalk forbinder sig med Svovlsyren til svovlsurKalk 
eHer 6rbs, der synker tilt^unds, hvorimod Fedtsyrerne svomme ovenpaa 
Vædsken. For at adskille disse ^sidste fra den overflodige Syre blive 
de udkogte med Vand, indtil dette ei mere farver Lakmuspapiret rodt, 
bvorpaa Fedtsyrerne, for at-afkj61es, overiades sig selv. For nu at 
afoondre de haardere Fedtsyrer fra Ollesyrcn maa de blot pressesL 
Fedtsyren bliver fordelt i tynde Lag eller Stykker, derpaa lagt i grove 
oldne Tepper, disse igjen i et Stof af Nodhaar, hvorpaa Pakken, for- 
iflden den kommer under Pressen, kdgg^ imellom 2 Metalplader aF 
Jern etler Kobber. Dertil benytttes en hydraultsk Presse. Forst sker 
den bolde, derpaa den varme Presning. Det vil sige. Jern eller Kob- 
berpladene blive ved den sidste Presning opvarmede, forinden Pakken 
bHver lagt derimdlem. Ved denne gjentagne Presning udpresses Ofie- 
syren, og kun den haarde Fedtsyre bliver Ulbage. Oliesyren, der er 
meget tjenlig til den gronne eller bidde Kalisæbe, gaar dog ei tabt, 
men opfenges og iober ned i et dertil indrettet Kar eller Fad. 

Oliesyren skilles end lettere fra de haardere Fedtsyrer ved at 
opldse Massen i kogende Alkohol. Af Oplosningén i|dkrystallisere 
de haardere Bestanddele mere eller mindre hurtig, hvorimod Oliesyren 
bliver tilbage i den fra Filtratet senere aflobne Vædske. Ved at afde* 



UT- 

stillere den deri værende Alkohol erholder man Olieiyren fei for denne. 
Denne Methode anvendes dog blot i de mindre kemr^ Laboratorier. 
I det Store kan den paa Gruqd af dens Kostbarhed ei med Fordel 
benyttes. 

Stearin*-, Palmetjn^ og Kocinsyre^ blive for det meste anvendte til 
Lysfabriknlionen. Forinden Stobningen foreg^ar^ blive de, for at lett? 
denne^ blandede med Talg, Vox, etc. Det Øvrige horer ei herben.. 

De anforle Fedtsyrers Egenskaber ere folgende CKun de vigtigste 
ere ber anforte): 

a) Stearin- eller Talgsyren krystaliiserer med 3} pCt Vand I 
hvide nesten solvglindsende Naale eller BMe, er ttigt*- og smaglos, 
apee. Vå^gt ),01; den smelter ved 56^ R. til en klar flydende Vædske, 
hvis spee Vægt ved 75 ^ R. er 0,854 *). Den er tungt Idselig i Vand, 
l^er sig^uldstændig i. ethvert ForhoJd med absolut Alkohol og Aether, 
ligeledes i aetheriske og fede Oller, og antændt furbrænder den me4 
Voxels Flamme. 

b) Palnietinsyre krystalliserer i hvide Naale, der smelle v^d 49" 
R.; oploser sig let i Alkohol; vandfri kan den destilleres uden at ua« 
dergaa Forandring og bestaar af 77,46 C, 12,86 H. og 9,68 0* 

c) KocinsyreH vindes foruden paa de nævnte Maader ogsaa ved 
at udpresses af den raa Kokusolie. Den- har hvide priswatiskø 
Krystaller, der ^elte ved 28 <^ R. og oploser sig i ethvert Forhold af 
Alkohol og Åether. 

I Muspratts og Stomanns Kemi findes anfdrt folgende Forhold 
imellem det faste og flydenrde Stof i de forskjellige Slags Fedt 
JOO Dele Fedi indeholde efter Chevereul og Braconnot: 

Fedt 

fly d ende fest 

Oxemarv ....... 24. 76. 

Faaretalg ...... 26. 74. . 

Friskt Vintersmdr . .^ . 37. 63. 

— Sommersmor . . 60. 40. 

Svinesmult ..... 62. 38. 

Gaasefedl ...... 68. 82. 



*) I vimdfrt TilsMnd bestaar d^n af 79,73 C, 12,45 li og 7^62 0. C 1>«toga«r 
Kalstof, H Vandstof og Surstof. 



«9. 


31. 


72. 


26. 


7{>. 


28. 


76. 


24. 



fl8 

PalmeiAfé .;.... 

Andefedl ...... 

Bomotie . . . . . . 

Sod Mandelolie .... 

Da nu Fedtene desto lettere forsæbes, jo mere fast Stof de have, 
vil Oxeinarven altsaa lettest og den sode Mandelolie vanskeligsl af dé 
i Rsekken nævnte Fedtarter kunne forbinde sig med^ Alkalierne. 

S«&beusUnders5gelse. Denne kan enten gaa ud paa en fuldstæn- 
dig Analyse, til hvis Udforelse udfordres en ovet Kemiker, eller kun paa 
åt erfare Sæbens virkelige Værd, og en saadan Undersogelse kan uden 
stort Besvær selv udf5res af dem, der ei have nogen Kundskab i Kemien. 

Den letteste Undersdgelse er vjstnok -den, at man tdrrer en afveiet 
Del $æbe, efter at den er opskaaret i i^aa tynde Skivef eller Stykkei* 
som tnuHgt, paa en ikke for varm Ovn i et Sand- eller Vandfoad og 
senere bestemmer Våndets Mængde efter det Tab, den ved Torringen 
har lidt. Denne Hethode er dog ikke alene et Taalmodighedsværk, men 
ogsaa usikker, da det vist vil falde den Udvede besværligl at udf&re 
ett fufdi^lændig Torring af Sæben, uden at den forbrsendes; desudeii 
kan der være fremmede Bestanddele deri, Alkalier i Overskud, Farve- 
sloffe Oé s. v., hvilke urigtig ville blive medregnede til den egentlige 
Sæbesubstants. 

Den hensigtsfnæssigste Methode ér derfor fdlgende: Man iafveier ' 
50 til 60 Grm. Sæbe, der forhen er skaaret ganske fin, og bringer den i 
et Bægerglas. Dertil sættes noget Vand, hvori findes 20 til 30 Draaber 
Saltsyre, og det opvarm^s. Sæbens Fedtsyre vil nu skille sig ved 
sin Alkali. Det sidste bliver opidst af Syren, hvorimod den forste 
svomm^r ovenpaa som en olicagtig Vædske. For nu at vinde Fedt- 
syren for sig og ei udsætte sig for at tabe noget af den, tilsættes 50 
til 60 Gram. Vox. Det Hele sættes paa en varm Ovn eller i et Sandbad. 
Voxet smelter og forener sig med Fedtsyren, og ved Afkjolingen 
danne de en haard Kage. Denne iægger man derpaa mellém Tryk- 
papir, for at Våndet kan bringeis bort. Fra dens Vægt fratrækkes 
Voxets, og man kan nu bestemme Gehalten. Dog hvis man antog, at 
det Udkomne var den riglige Mængde af Sæbens Fedtsyre, saa vilde 
man deri feile. Ved Forsæbningen lider Fedtet nemlig enkelte kemiske 
Forandringer, hvorved der gaar labt omtrent ^V Del, der maa lægges 
til, for at man -kan faa et rigtigere Resultat. (De i Vædsken værende 
AUudier etc. kunne ved Afd^impning eller Bundfældning med kemiske 
Rebgentier erholdes og bestemmes). 



M9 

Bestanddelene i enk«He Arter ^l^e. 
Broffi Harpixsæbe fra Glasgow, efter Ure: 
Fedtsyre 70,0 
Tor Natron 6^ 
Vand ,23,5 

too~ 

Londoner Kokussæbe, efter Ure: 

. Fedtsyre 22,0 
Tor Natron 4,5 
Vand 73,5 



100,0 

Denne næsten af | Vand bestaaende Sæbe besiad en temmel% 
Haardhed, men oploste sig overordentlig let i Vand. Den har i Eng- 
land Navn afMarin-esoap, fordi man selv fSovand kan vaske med den. 

God, med Potaske forsæbat, marmorerét Talgsæbe, der i flere Aar 
var opbevaret,- efter H^ren: 



Fedtsyre 


81,25 


Tor KaU 


1,77 


- Natron 


8,55 


Vand 


8,43 




100,00 


Londoner bidd S«6be, efter Ure: 


Fedtsyre 


45,0 


Tor Kali 


8,5 


. Vand 


46,5 


. 


100,0 


Bidd Sébe, efter Tbeavd: 




Fedtsyre 


44,0 


Tdr KaU 


9,5 


Vand 


48,5 



100,0 

Simpel, hvid Sæbe fra Glasgow, efter Ure: 
Fedtsyre 60,0 
Toir Natron 6,4 
Vand' 33,6 

100,0 



«IttD 

Skotsk UMnfilBtie) • tfter Ufe: 

Kali 7, 

(MieRyre 36 

Vand 5T 



100 

Sa von Marbré fra MarseHIt, efter Thenard: 

Natron 6 

Eedlsyre 64 

Vand 30 



JOD 
Savon en tables blanc, éfler Thenard: " - , 

, u ^ Nutiioa 4,6 

.Fedtayr«< 50^ 
j: Vand 46,2 

»'^ •' 100,0 

En h,alvhaard Sa^e, bestemt af Verviers; til Valkning: 
Kall 11,5 

Fasl Pedlsyre 62,0 
Vand ~ 26,5 

100,0 

Skotsk blod Sæde af Bomolie, efter Ure: 

Kali, tildels kalsur 10 

Oliesyre 48 

Vand 42 



100 
Det sees heraf^ bvor forskjellig Vandinængden kan Vsere i Sæben, 
og deraf indsees, hvor let det er for FabrikaiHen at darre Konsumenten, 
især da det, som ovenfor gjentagne Gange er frempeget, staar i hans 
Magt ved kunstige Midler at give selv den sletteste Sffibe et godC og 
behageligt Udseende. Naar den vandrige Stt(^s Pris staar i et nogen- 
lunde Forhold til den gehaltrigere, vil Publikum dermed være tjent, da 
det jo saa gjeme vil have en billig Varq, men vil Fabrikanten, sbm 
desværre ofte sker, derved skaffe sig ubillig Fordel, kan Publikum ikke 
lettelig, uden at faa Ss^en undersdgt, komme efter. dette, idetmindste 
ikke fdrend at det allerede i en længere elter . kortere Tid er bl^ven 
.f5rt bag Lyset. 



f 91 

Tedbesparåide Anordafng v««l Kaktt«lotm. 

(Meddelt fra Varmbo Præstegaard i Melhus). 

At dor ved vore akninrielige Kakkeiøvtte gaar en Neirgde Vara» 
tilapiide^l idet den føres Uge ad i Skorstenspibea , er indlysende før 
Enhver, øf jeg kar henge tenkt paa ved en ganske simpel Indretning 
tit kunne bedre benytte Varmen, men manglet Antedning til at udCøre 
mn Ide, indtil jeg tilflyttede min nærværende Præstegaard, kvor ingeil 
Kakkelavne medralgte Gaarden, hvilket gav mi|; LeHighed til nded 
stor Bekostning at anstille Forseg med en hensigtsmæssigere Benylteteé' 
af dei ini fast overalt kostbare Brændsel. I>a disse Forseg ere lyk** 
kedes mig elter Forventning, saa jeg ved de- forbedrede Indretaifigcir 
til OpvarmefT af mine Værelser tror mindst at spare ^ Del Brændsel 
mod hvad eHers .viide medgaa/ og da derlios denne faidretning nden 
sier Bekostning kan forelages i etkvert toetages Hus og saaledes bi-* 
drage tii megen Besparelse, har. jeg troet at burde g)øre denne forbe«» 
drede Varmeledning bekjendt til Gavn for Andre. 

Den destaar simpelthen i at sætte første Etages Kakkelovne i 4k» 
rekte Forbindelse med ånden Etages, hvor* ^sse, som tilorandeligst •øl' 
Tilfældet, staa lige ovenover hinanden. Paa den nederste Sideplade af 
den øverste Kakkelovn maa der udvendig støbes et Rør, omtrent 2 
Tommer bredt og 5 — 6 Tommer langt, hvilket udmunder indeni Kak- 
kelovnen omtrent 6 Tommer fra dens Bund. Herved vil anden Etages 
Kakkelovn modtage al den Varme, der lilligemed Røgen gaar op fra 
den nedre Etages Ovn, og tiistrækkelig opvarme et mindre Værelse, 
hvor et "Større nedenunder jævn^ opildes. Er Forholdet saaledes, 
at det øverste Værelse paa denne Maade ei .modtager Varme nok^ kan 
Ovnen samtidig med den nedre Ovn benyttes, og der skai nu forholdsvis 
høist ubetydeligt til at opnaa en passende Temperatur. Hvor der er An- 
ledning til at lade 2d^ Rør fra nedAste Etage forenes i en Kakkelovn 
af hensigtsmæssig Konstruktion ovenpaa, vil vist selv et større. Værelse 
derved blive opvarmet, men man maa da være opmærksom paa at give 
Røgen tilstrækkeligt Afløb. Til Sikkerhed for Ilden bør 2den Etages 
Kakkelovn sættes paa en muret Fod, hvori det fra undre Ovn kom- 
mode Rør indimires, og da der som oftest vil bKve Anledning til at 
kyle den Sidøpktde, hvorpaa Røret je; staibt, vende med Brandmuren, 
vil Ovtten derved ei vansires. Min Komfiir i IQøkkenet tjener paa 
tignende liaade lil at opVarme Værelset ovenbver, hvis Kakkelovn dog 
has erholdt en større RøggMig «ede og oppe, svarende til et Ilør af 



6 Tommers Dmneter, Ugeaom jeg aatager^ al ved dernie Indretning 
Rørgangen fra anden Etages Kakkelovn bør «være 5 Tommer i Dia- 
meter, for at give Bøgen fra 2de Ildsteder tilstrækkeligt AQøb. Medens 
■Hm vist med Fordel baade nedenunder og ovenpaa kan benytte Kak- 
kelovnc^ af Qnhver Fa^on og Størrelse, saa syneir dog Erforiog «t iitve 
vist mig^ at en temmelig tyk Ovn i nederste Etag« og en Ovn af 
lyndere Støbiiia^ med 3 eller flere Etager i Overværebet giver det 
heldigste Resultat Mine Kakkelovne til 2den Elage ere støbte ved 
Nidelvens Va&rk, der foretog de attraaede Forandlringer uden Prisfor^. 
høiékey og dertil er vist ethvert Støberi villig. Skjøni jeg næsten blot 
benytter Gtran* og Furubrænde, der giver megen Røg^ har deane dog 
ikke generet, idbt mine Ovne med denne Indretning trække meg^ 
godt, og ved qogle Gange at benytte godt tørt^ffirkebrønée er jeg 
bleven opmæricsom paa, at Værelserne ovenover derved ere forholdsvis 
blevne langt stærkere opvarmede, saa at Forcteten vH blive dest^ iitønre, 
jo bedre Briendsel man benytter. * Elter den Erfaring, jeg har gja^t^ 
ville de Omkostningéf, son ere forbundne aied at anbringe etende lad- 
relnhfig ved Kakkelovnene i andett Btage, lømie sig allerede første 
Aar og være til megen Besparelse for Fcen^tidea. 



Red. Anmærkn. Med Hensyn til den beskrevne Anordning maa bemørkes, at, 
da Bygningsloven for Brandsikkerhed forlanger 1 Alens IMar i Firkant omkring 
'Kakkelovnsror, der fdres igjennem en Væg, saa maa i Analogi hermed den 
samme Porsiglighed iagttages i dette Tilfælde, hvilket kan ske saaledes, at 
der hvælves mellcm de nærmeste Loftsbjelker, hvor Rdret, der helst bdr være 
8t0begods, fdres igjennem. At en lignende brændebesparende indirekte Op- 
hedning kan anordnes ved Ovne i tilstedende Værelser i samme Etage, naar 
man lader opbedet Laft eller Vand fra den ene cirkolere (igjennem den 
anden, er indlysende, og vi skalle i et i^lgende Namer,' hvor Konstraktionen 
af Kakkelovne skal omhandles, finife Anledning til (nærmere at omtale saa- 
danne Anordninger. ^ 



SaoificoligniDg mellein Veie» Kanaler, Jernbaner sanit Transportveiet 

(Oversåt efter Traiié elementaire dos chemin de.fer par A. Perd4>naet.ved J. K.). 

I de sidst felrløbne Aar kar Yigtigheden Jif Jernbaner som Kommu- 
nikationsniiddel tillaget i hei Grad. Før den vigtige Epoke, da Jern- 
banen fra Liverpool til Manchester i Aaret 1829 blev eabiiet og^ Ut 
Opfindeben nf Rørdampkjedelenf bmgle oaan t^rabanerikon^ til at tfaas^ 



133 

porlere Produklenie fra Miner eller Fabriker hen tii ^de mérmei»! ligw. 
gende nttuHige eller kunstige VandkommunHLalioner; og selv, efteral 
den store Opfindelse var kronet' med Held, vare dog de, som endna 
holdt fast ved de vante Tr^nsporlmldler, i no{gen Tid af den Meninga 
at Jernbanerne kun nndtagelsesvis svarede Regning, nemlig i visse pri^ 
vilegerede Distrikter, og i det Hele tåget kun for kortere Distanser. * 
Efter at de to Jernbaner, Londorr-Birmingham og London-Bristol- 
Banen nogle Aar efter Liverpool-Banen vare aabnede, viste det sig 
do|f snart, at denne Mening var ubegrnndet, da der paa begge diisiae 
^aiier udviklede sfg en levende Trafik, og man kom snart til £rkjen^ 
deise af, at Jernbanerne vare kaldte til at spille en vigtig Rolle i den 
poKliske og komanercielle Verden. Ved dem skulde Stater og Byer 
bringes hverandre nærmere, og Forbindelserne udvides paa Grnnd af . 
den støre Lettelse i U^vexlingen af Produkter og Ideer, ved dem skulde 
Interesseme forenes, og ved en hyppig Samfe^rsel de iokale Fordommei 
og Natkøialhad fjernes. 

Hverken den ekonomiske eller filosofiske Nytte af Jernbaneriw 
drages an længere i Tvivl,' dog kmme Menii^erae v»re delte, om hvor 
Grændsen af deres Indflydelse ligger. 4reige nogle Forfattere sklide 
de være indskrænkéde til Transporten af Personer, deres Bagage og 
enkelte Varer af lidet Omfang og stor Værdi; men forresten skulde 
de almindelige Veie eller Kanaler være meget at forétrække, da de ud-*^ 
fordre mindre Udgifter til deres Anlæg og Drift. Efter andre Forfattere 
derimod er Jernbanernes Overlegenhed saa uomtvistelig, at ingen Kon> 
kurrence kan beståa imod.dem, og at de derfor bør træde i Stedet 
for alle andre Kommunikationsmidler; ja selv i Egne, hvor Veinettet 
er ufuldstændigt, bør man foretrækkO' dem for Veie og endog for Ka-« 
naler. Vi ville nu gaa over til lidt nøiere at betragte hver enkelt af 
de tre forskjellige Arter af Kommunikationsmidler, og vi skulle da be- 
gynde med nogle Ord om den Bolle, som de almindelige Veie spille 
siden Opfindelsen af Jernbanerne. 

Almindelige Veie, som ere anlagte i perpendikulær Retning mod -. 
Jernbaner, ere disse til meget stort Gdvn, da de tilføre dem Reisende 
og Varer fra de Distrikter, som befinde sig inden deres Virkekreds, 
hvilken sidste tiltager med Jernbanens Længde. 

Altuindelige Veie, anlagte parallelt med en Jernbane, kunne- kon- 
kun>er8 med Fordel, eller i det Mindste underholde en ^trækkdig 
VIrksomhed paa korte Distaniter,^ fordi de gaa ind i Hjertet af Byernø 
og bringe Vareme Jige til ietes Qestemnielse^ated udefi Omlæsning:og 



It4 

darmed fbnrUmdne Omkostninger, og fordi Reisende pet hvilketsooihelsi 
meltemliggende Sted konne stige må I og f<Mrlade Diligencerne me* 
Amw der ved Jembanerne kun forekomme enkelte Stationer; Togene 
standsK» endog ikke-altid ved enhver af dem. * De ere olte anlagte j 
Udkanten af Byerne, hvorfra den Reisende mangen Gang har langt 
hjem tH sin Bopæl. ' ^ 

De almindelige Veie ere derfaos at foretrække for Jernbaner i 
bjergige Egne paa Grund af de alt for store Drinsomkostninger, som 
ndfordres ved Jernbaner med stærke Krumninger (Kurver) og Stig*. 
mngeTr hvor disse ikke kunne undgaaes uden altfor overdrevne UdgiOer. 

Det er ogsaa kun undtagelsesvis, at man har anlagt Jernbaner 
over mere ophøiede Fjeldrygge nemlig kun i saadaane Tilfælde, hvor 
man vilde forene med hverandre nogle i mindre kouperet Terraintid^ 
Kgere anlagte Baner. Eqdelig have^ de afanindelige Veie Overvægt over 
Jernbaner i saadanne Egne, hvor Trafiken endnu ikke har opnaaet; 
eller i alle Fatd ikke inden kort Tid med Sandsynlighed vil taimme til 
al opnaa en vis fornoden Grad af Livjighed. 

Det var at ønske, at man nøiagtigt kunde bestemme des største 
Trafik og den mindste Distanse, der udfordres, for at en aimittdelig 
Vei med Fordel kan konkurrere med en Jernbane; men saadanne Be<*- ^ 
fegninger ere nu engang umulige at gjøre med Nøiagtighed, 6% Sle* 
menterne dertil variere med Lokaliteterne og særegne Omstændigbeder 
for hver enkelt Vei; , 

1 Almindelighed vil man finde det lidet fordelagtigt at anlægge 
«n Jernbane for en aarlig Trafik, som leverer mindre end 60,000 til, 
80,000 Tons (cirka 400,000—500,000 Skippund) i Varer at transportere 
paa hele Banens Længde, eller ét tilsvarende Antal Reisende. En af 
de største Vanskeligheder ved en Beregning af denne Art er^ rigtigt 
at bestemme Fragten. Paa en stor Del af de i Nærheden af Jernbaner 
tiggende idqiindelige Veie have Entreprenørerne nedsat deres Priser til 
en Taxt, der er betydeligt lavere end den, paa hvilken man havde 
baseret Sammenligningerne for et foretaget Jernbaneanlæg. Dette 
klommer for en Del deraf, at de have troet at kunne betragte Kapi* 
talen hf deres Materiel som dækket ved de Gévindster, som de derved 
allerede tidligere havde havt. 

Den Omstændighed, at Stationerne paa Jernbaner ligg^ fjernt fra 
Middelpunktet for Cirkulationen i Byerne, har uden Tvivl mindre Ind« ' 
Sydek^ paa Person- end paa Gods-Trafik, undtagen for det Tilfælde, 
al Lengden åf en Jernbane er Uden i F*orkold tU AfstimdeA af StiAio- 



1«5 

^ . 

nemt fn d^t Mre nf de Byer, aom 4^n betjener. Saalcdes transport 
tare f. Ex, DiligenceriHB mellen) Paris og Versaitles dea Dag i Dag et 
storl Antal Reikende, som titdeb komme fra mellemliggende Stærer, 
uagtei der existerer en Jernbaaf mellem di^se to Stæder ; og Jernbanen 
ineUem S4. Germain og Paris kan endnu ikke ganske konkurrere med 
dan i samme Retning tidligere anlagte Chaussee. 

Kanaler., Ved en Sammenligning af Tr^sporten paa K^nal«;r 
noed den paa Jernbaner møder man flere Venskeligheder end ved at 
betragte de almindelige Vde ligeoverfor Jernbana. 

Paa den éne Side er man paa en Kanal istand til at transportere 
Vareif for meget ringere Betaling end paa en almmdelig Vei ; ja Traiu^ 
portpriserne paa en Kdnid komme 'endogsaft Jernbanepri^erne meget 
OQsr; paa den anden Side deriadod kan der paa en Kanal aldrig være 
Tale om nogen^ Persontrafik, hvilken paa Jernbaner s^velsom paa aU 
mindelige Veie tilveiebringer en stor Del af Indkomsterne. 

Men det Tilfælde, hvor en Jernbane eller en Kanal kun har Vafer 
at transportere, forekommer sjeldent. Der, hvor Transporten af Varer 
af ringe Værdi er tilstrækkelig for at motivere ét Anlæg af en Jern- 
bane eller Kanal, findes i Almindelighed en betydelig Færdsel af Pefsoner 
og Stykgods. Anlægsomkostningerne af en Jernbane for saavel stor- 
som liden Hurtighed, som skal transportere baade Personer og Giods, 
ere rigttgnok betydeligere end for en Bane, der kun har at transpor- 
tere Varer med liden Hurtighed, saaledes som paa Kanale^ne> men da 
Reisende saavelsom Varer for stor Hurtighed kunne bære en stor De) 
af Omkostningerne ved Drirtea og ved Banens^ Vedligeholdeise, saa bli- 
ver derved en Del af Renterne af Kapitalen dae^kkety og det følger dera^ 
at den Del af de almindelige Udgifter, af Udgifterne for Banens Ved- 
Ugeheldelse og af Kapitalens Henter , som /bliver tiibage at dækkf ved 
Varetransposten, bliv^ mindre, end den bavde været, om Banen vaf 
/bleven anlagt for Varetransport alene. Det forekommer endQgsaa oft^ 
hvilket Regnskabet over Driften paa mmge Jernbaner i EJngiand . og 
Frankrig udviser, at den Fordel, jnan trækker af Transporten af Perso-* 
ner og Stykgods med stor Hurtighed, er tilstrækkelig ei alene til at 
bestride baade Omkostningerne ved Vedligeholdelsen af Banen og Ad- 
ministrationsomkostningerne, men tillige til atds^kke Renterne af den 
^hele Kapital. Kompagnierne kttnoe I dette Tilfælde transportere Varer 
af Hden Værdi til særdeles lave Priser og, ved at nø^s med ei(i 
ringe Benefioe for Transportomkdstnmgerne, drage til sigf de Vurer, som 
ée ikke Vilde have faæt, dersom Tariffen havde været høierlp. Mai^ 



126 

ser ogsaa, at alle store Jernbaner transportere følgende Sorter Varer 
ti! Priser (1,33 /? pr. Skippund pr. Mil); som ere ligo imed, om ikke 
ringere end Kanalpriserne: Gyps, Sten, Træ, Korn og endogsaa Kul. 

En Kommission, som man ikke kan beskylde for Partiskhed til Fordel 
for Jernbaner, og som var udnævnt af det engelske Parlament, for al 
uhdersøge flere Kompagniers Kanal- og Jernbane-Forslag, har udtall 
ifolg^nde Meninga „Man maa ikke forglemme, at, ihvonrel Kanaler, 
naar de ere vel bestyrede, kunne fordelagtigt konkurrere med Jern- 
baner, naar der er Tale om Transport af Varer af stort Omfang, saa 
er denne Konkurrence med dem kun opnaaet under Vilkaar, der ere 
særdeles ufordelagtige for Jernbaneme, idet disse i Regelen ved den 
Fordel, de have fremfor Kanalerne i Persontraffikken, ville være istand 
iil at nedsætte Prisen for Varetransporten, for desto sikkreve at ruinere 
konkurrerende Kanallinier. « 

(Fortsæltes). 



Om Rog I Værelser. 

„Joumat de PArchilecture , 1858<* indeholder følgende Oversigt 
over Aarsageme til rygende Ildsteder samt Midlerne derimod: 

t. ' Mangel pa a Luft. En Skorsten med 1| Fods kvadratisk 
Tveyfsnit fører i Gjennemsnit pr. Time 59,400 Kubikfod Luft ud i del 
Frie. Er nu et Værelse for lufttæt tilsluttet^ til at en lige storHængde 
ydre Luft kan strømme indj saa vil Luften i Værelset ndvide og for- 
tynde sig, og der opstaar derved i Piben et Modtræk, som fører Røg 
ind i Værelset. 

For at overbevise sig om, at denne Aarsag er tilstede, behøver 
man kun at aabne en Dør. Hvis Skorstenen då ikke længer ryger, 
maales Størrelsen af den Aabning, som netop hindrer Røg. 

For nu at tilføre Piben del nødvendige Luftkvantom kan man 
enten ved Tåget anbringe flere smaa Aabninger, hvis samlede 
Tversnit er saa stort som den maalte Aabning; eller man kan 
lade en udvendigfra kommende Luftrende udmunde under Kak- 
kelovnsristen ; eller man kan anbringe en Hævert, der med sin ene 
Arm kommunicerer med den ydre Luft og med sin anden udmun-* 
der i Værelset, eller- man kan endelig anbringe Ventilatorer i Vin- 
duerne. Af disse fire foreslaaede Midler er det tredie det bedste>. 
især hvis man anordner Hæverten saaledes, at den ene Arm føres 



127 

igjemiem fldstedet ind i Værelset, hvorved den fndstrømtnende Luft 
træder opvarmet ind. Man lider aHsaa intet Tab af Varmen, paa sandtne 
Tid som altid frisk ufordærvet Luft tilføres. 

2. Et for stort Tversnit af Skorstenspiben. Hvor en Pibe 
har for store Dimensioner, fører den formegen kolA Luft^ Trækket 
bliver utilstrækkeligt, og Røgen slaar ned. For at overbevise sig her6m 
maa man ved- bevægelige Klapper formindske Tversnittet, indtil man 
har opnaaet sit Øiemed. Det fundne Tversnit er altsaa det for TilfiDeldet 
rigtige og bliver at tilveiebringe ved Eflermuring. 

3. To Pib^ers gjensidige Indvirkning paa hinanden. Naar 
to Ovne staa i samme Værelse eller i hvert sit Værelse, der forenes 
ved én Dør, saa vil den Piba^ som har stærkest Træk, frembringe en 
Tilbagevirkning i den anden. Som Middel herirood har man kon paa 
en af de ander No. 1 beskrevne Maader at tilføre den rygende Skor- 
sten nok Luft, Efter at dette ér skeet, kan man uden Hinder aabne 
Døren mellem Værelserne. 

4. For liden Høide af Skorstenen. Har Piben liden Høide, 
som f. Ex. i lave Bygninger eller ved Ovne i de^ øvre Etager, saa 
maa man, for at hindre Røg, enten ved Opmuring eller Anbringelse af 
Blikrør skaffe den nødvendige Høide tilveie , eller man formindsker 
Ildstedets TræUuller, saaledes at en mindre Kvantitet Luft træder 
ind pnd før. Af disse to Midler er det Første, hvor det lader sig 
anvende^ det bedste. End videre er en Opmuring bedre end en 
Blikrøropsats. 

5. Naar en Sk'orstens øvre Ende rages over af et Na- 
bohus, saa vil Vinden ved at støde mod dettes kaste tilbage og ned 
i Piben. I dette Fald maa man enten forlænge den, indtil den rager 
opo.ver de tilstedende Bygninger, el^ man kan paa Piben anbringe et 
bevægeligt med Vindfane forsynet Rør. 

6. Naboshabet af en Dør. Naar en Dør befinder sig paa 
- samme Væg som en Ovn, og ved at aatmes Qerner sig fra denne, 

hænder det undertiden, at den mellem Døren og Ovnen cirkulerende 
Luftstrøm, ved at gaa forbi Ovnsdøren, trækker Røg med sig ud i 
Værelset I saadant^ Fald maa man enten forandre Døren saaledes, at 
den aabner sig til den anden Side, elter man behøver blot at anbringe 
et Skjermbret mellem Døren og Ovnen. Det første Middel er det bedste. 

7. Vind, Sol, Regn, Sne. R^gn, Sne eller heftige Vinde mod- 
sætte sig ofte Røgens frie Udstrømning af Piben, hvilket ogsaa kan 
blive Tilfældet, naar Solen^ ved staarkt at opvarme den ydre Luft, gjør 



12$ 

denne leUere end Røgen. Da disse Aarsager ere tilfieldige, saa er det 
vanskeligt at hindre deres Virkninger, - dog kan det under No. 5 
omtalte Apparat gjøre god Tjeneste. 

8. Maar Ovne ryge udesn at være ilagte, saa ligger Aarsagen 
dertil i, at Bøgen fra en anden Ovn slaar gjennem Piben ind 
i Værelset Dette hindres let ved et Spjeld. Ovne, der ryge iif denne 
Aarsag^ have oftere foranlediget Kvælninger. 



Hotitser. 



Beonuiag a/* Gek. 

Pa» OYeriflden af en eller anden Frugtgele eller øtivsyllet Bærsaft daoiier der 
sig ofte jea tyli, hvid Hud, der bestaar af Mug eller Sop, som, aaar dep bliver 
liggende, ofte kan beskadige Geleen eller meddele denne en ubehagelig Smag. 
For at forebygge dette, beh6ver man Kun at strd et omtrent | Tomme tykt Lag 
affint pulveriseret Sukker over Geleen og derpaa tilbinde Krukken med en Blære. 

(Polyt. GfntmltmUe). 



Korrespondence. 



Ur. „Marius" i Throndhjem. Deres Anmodning skal birve knddekommtt, saa-i» 
ntrt ake kan. 

Hr. „Rr.^ i Throndhjem. Deres interessante Åfhandling ~er modtaget og vit i 
et f6lgende Nummer blive optaget. 

Indhold: Sæbefabrikation. S. 113. Vedbesparende Anordning ved Kakkelovne. 
S. 121. Sammenligning mellem Veie, Kanaler, Jernbaner som Trans- 
portveie. S. 122. Om R«g i Værelser. S. 136. Neiltser. S. n». 

. Trykfeil til Opsatsen om Sæbefabrikationen: Side 101, 20de L. f. 
o. staar: 22<^ it., læs: - 2%^ R. S. 102, 2den L. f. o. staar: Kalklud, læs: Hafi* 
lud. S. 110, Iste L. f. o. staar: kan blive, liBs: bliver. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Nnmere maanedlig eller 24 Numere 
i^arlig; hvert N>umer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skilt. pr. No, eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcsfd rsku ds v is for 
hver Halvaergang eller 12 Numere. Siibskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Costaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets nommiss. Hr. Hans Alalling. 



Christiania. P. T. MalUngs Bog^ykkeri, 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Cliristiania. 

Redigeret af 

Th. Broch. II. Seg cicke. Fr. Chr. SehOheler. 
P. Steenstmp. 

.^g 9 og 10 .] 15 Mai. , \ [1858. 

Kortfattet Vetledning for geohigiske Un^rså^er i JVorge< 

(Udarbeidet tildels efter Elie de Beaamont ved Th. Kjerulf)» 

Uensi^teD med nedenstaaende Veiledning var oprindelig den al meddele Ojel- 
tagerne i den norske geologiske Undersdgelse^ nogl^ Anvisninger angaaende Ud- 
rustnings Brug af Instrumenter og Antegnelse af Observationer, hvad der kunde 
tjene til Lettelse under Arbeidet og til Enhcd af lagttagelserne. Jeg har derfor 
tildels addraget af EKe de BeaumoDt*s Le^ons de géologie pratlqve, ktftd der 4 
Korthod kunde vere at mørke for os. Men da der ogfta re) muligt kunde 4pivei 
Maege, som del«, fordi de besidde de nOdvendige Forkuodskaber, kunde draga 
Nytte af et og andet Vink, og dels, fordi deres Arbeider fOre dem idelig nd i MarJli 
og Fjekl, hvor de staa ligesom An&igt til Ansigt med de geologiske Kjendsgjer- 
ninger, kunde Onske at vide, hvori en planmæssig geologisk Undersdgelse i Hoved- 
sagen bestaar, hvad den fomdsætter og hvad man altsaa skulde tifegne i^, og da der 
endeKør ^^ ingen Fordel er ved at sky Offentiigbcd oden deo, al mon da er iryf«» 
gare for mulig Tilrettevisning, saa har jeg efter nogle foretagoe Forandringer 
henvendt mig til Redaktionen for ,|Polyt Tidsskr.** med Anmodning om Optagelse 
af en saadan kortfattet Veiledning. Heraf maa ikke sluttes, at Enhver efter Gjen- 
B^mlæsningen af denne Veiledning skal kunne gaa lige ud og overalt være en 
dygttg og brogbar légttager; men han kunde,, hvis han har ForkondskoberBe, 
indrette sig paa en nogenlonde hensigtsm«ssig Maade og anlægge sine (MiiervtA 
tiener efter en rimelig Plan. — For dem, der under amke Arbeider i Mark og 
Fjeld ere konno til at blive opmærksomme paa mange Forhold, 'som de nted liden 
M6ic igrunden kunde Jære at observere, har jeg ogsaa tilf6iet noglé Vink om hvad 
der nOdvendigt maatte erhveryes af ForkundskabeK For at kunne gj6re iatfald 
nogen Wytte, og for' ogsaa at se aig selv omgiven af interessantere Gjenstande i 
Naturen kehdver man ikke strax at v»re en fuldstændig Mineralog. Ethvert Ter« 
r»n lorudssptter egentligl sine egne Ting, som man maa kjende, og^ nanr man be- 
gyadte med Noget, kunde man efterhaandcn gaa lidt videre» Det er allerede 
Noget, at man lærer at slaa Haandstykkcr, det er endnu mere, naar man lærer al 
se Bjergarter og kan lage Strdg og Fald og ansætte Observationer o. s. v. Et 
Kursus Forelæsninger, fdrst Mineralogi, saa Geologi, vilde give disse en Omerslgl. 
Man Hnnde dernæst anskaffe sig eller paa anden Naade kenylté nogle Cm HmhiI-' 

Femte Aargang. 9 



180 

befar, ea liden Mineraltainliiig, en liden Bjergartsamling, eller af speciellere Ting 
nogle Opfataer over andersOgte Formationer, en liden Forsteningssamling. 

i PorraaUui maa det beraarke^, at jeg bar oddraget denne Teiledning efter den 
Erfaring i iaadanne Undersdgelser, jeg har havt Anledning til. Da Undersdgelser 
i Norge no ville foregaa efter en stdrre Maalestok end fdr, saa kunde maaske 
allerede om et Aai^s Tid, efter stdrre Erfaribg, mange Tillæg og nogle Forandringer 
gjdres, og ifør nogle tpecieUere Anviøninger giref for f»rskilte Tørrsn; men da 
alligevel disie Vink itrax kunne komme til Nytte, har jag jkke anfeet det for den 
bedfta Udvei at vente faa længe. 



Ba geologisk Undersøgelse gaar i Hovedsagen ud paa at adfinde 
de Masser, hvoraf Fjeldgrund og Jordbund bestaar (Sammensætningen), 
hyorledes disse Masser hvile paa eller hos hverandre CLeiningen) og 
i hvilket Forhold de staa relativt til hverandre ifølge deres sandsynlige 
Dannelse (den relative Alder; Formationerne). Undersøgelserne ske 
i ndelukkende videnskabelige Øiemed lige saa vel som i ndelukkende 
praktiske. Den rent videnskabelige lagttagelse viser sig vel altid i 
sine. Enderesultater anvendelig paa den praktiske Bedrift. ^Man bør og 
kan i Aknindelighed søge at forbinde begge Øiemed. 

De Vink, siger Elie de Beamnont, som Geologien kan give de 
praktiske Bjergmsnd, ere Geologiens anvendte Del. Der er Intet i 
Veien for ogsaa at betragte denne Videnskab fra denne rent materielle 
og i^nyttige^ Side. Og Geologien har igjen den Fordel af enhver An- 
vendelse af dens Sætninger i det Praktiske, at disse derved under- 
kastes en Prøve, og endnu mere, at den tilegner sig hele Massen af 
positive Vnndskaber og Erfaringer^ som gjøres ved Bjergværkeme; 
Stenbniddene og andre Sprængarbeider eller Gjennemskjæringer. Stør- 
steparten af de ved saadanhe Arbeider sysselsatte Mænd beskjeftige sig 
ikke specielt med Geologien, og da de ere omgivne af en Masse 
Kfendflgjeminger, som de ikke tilstrækkelig kunne forklare sig, have 
Ile ogsaa fattet et Stags Mistænksomhed mod éller Foragt for Geolo- 
giens Spekulatiorier. Det er ikke sjeldent, siger E. de B., at høre 
saadanne Folk rose sig af „at de ikke . tro paa Geologien^ — en Ytring, 
som blot viser, at de ikke have trængt igjennom med denne Videnskab, 
og at de ikke have kunnet følge de Slutninger, som ganske natucligt 
Mgeaf deres egne daglige lagttageteer; thi alle disse praktiske Kund* 
skaber, som de have erhvervet sig gjennom Erfaringa ere Materiale, 
som ogsaa ^denskaben tilegner sig, men som den forener med andre^ 
der ligge udenfor deres Sfære, den daglige -Bedrift og Begriendsningea 
indaa i>oiteMte snævc» Lokaliteteri 



iSi 

Ge<rio^dæ Undersøgeki^ forudsøtte^ hvor forskjellet hMiet^dt^ 
de end ellers ifølge LokalUet eller særeget Øieined roaa bl!^, wié 
Forkundskaber, visse tildels meget sirnple Instrumenter, hvormed man 
maa vide at omgaaes, og en vis ahnindelig Fremgangsmaade. 

Gaologen har først og fremst og i Almindelighed med de store Mafti- 
ser al skaffe, det er med Bjergarterne. Bjergarteme beståa igien af Mi- 
neraler. Læren om Mineralerne eller Mineralogiefl, og saa meget af 
Fysik og Kemi, som Mineralogien i Almindelighed fordrer, er derbr 
en nødvendig forudsat Kundskab. 

De Mineraler^ som fortrklsvis (hos os) danne Bjergarter^ ere Kvartt, 
forskjellige Feldspather (Orthoklas, Oligoklas, Albit C?), Labrador), 
forskjellige Glimroerarter, Hornblende,- Åugit Cmed Diallag, Hyperøthen), 
Klortt, Talk, Serpentin, Kalkspath, Jernoxyder, Ler. Andre, som fore* 
komn^e meget hyppjgt, ere Svovlkis, Magnetkis, Granat, Tmrma|in, 
Grafit, Orthit, Apatlt, Zirkon, Titanit, Epidot o. n. fl. Lægges dertil de 
vigtigste Ertser og deres > sædvanlige Ledsagere CnemUg Gold, Selv, 
Kobber, Jern, Bly, Nikkel, Kobolt, Flusspatb, Tongspath), saa er deHø 
de Mineraler, hvis Kjendemærker man først og fremst roaa have inde. 
Ba liden Samling af disse Mineraler vilde man ogsaa for billig 
Pris kunne anskaffe sig og siden selv supplere af Natorøn. 

Videre forudsættes Læren om Mineralemes Sammensætning til de 
forskjellige -Bjergarter (Lithologi, Bjergartlære) samt en Oversigt ovar 
Formationerne, de almindeligste geotogiske Forhold, overhovedet over 
Geologiens Standpunkt. ' 

Det er nødvendigt, siger E. de B., at Geologen er å jonr med 
sin Videnskab. Han ved ellers ikke, hvad han bør iagttage, og han kan 
gjennemreise en stor Strækning nden at se Nogetsomhelst. Det er vist, at 
Opmærksomheden'^nndertiden maa vækkes, sek paa de haandgribeligste 
TiBtg. Derfor kan man gjennem Aarhundreder gaa forbi de interes- 
santeste Ting uden at bemærke dem, og man kan blive ret forbauset 
ved at opdage i en Egn, som man har betragtet som „adtømt^ og vel 
kjendt, Tin^, der have været seet l^sinde' Gange, men som aldrig No- 
gen har udhævet og betegnet. Det kan vistnok være skadeligt at have 
Hovedet aitne opfyldt med Theorier, fofdi man da overalt vil se Be- 
kræftelser; roen det er nødvendigt, at Opmærksomheden er henvendt 
paa de forskjellige Spørgsmaal, hvorpaa man skal svare ved at iagttage» 
Da Geologeme bringe Bjergarter, Forsteninger og Mineraler hjem 
med fra sine Reiser, fortæller E. deB. os, saa træffer maa ogsaa 
paa den Tro, at geologiske Undersøgelser beståa i at samle Prøver. 

I 9* 



ItotfMj^ åifnt«f If^mob ogMe, men ism for »l bare, el iKA^g Ul 
fMé^NiKMer, el MkMet III «I Mi«lde Tisse f^åOé i Hakoimnelsen. Gee^ 
légén kvnde deifor e^scra strengl teget tiøie sig med al angire hvad 
man burde sanrie^ og en geologisk Bxkursion er ikke en Jagf eder 
fKé^j stm ttiåfi har sagt, men, om man sea til, en Jagt elter IQends- 
gférMin^ef. GéologtMl, som til samle Hjendsgjeminger, maa søgé dem 
{ ItfMten. DéCte adiskiltor ham ikke alene iVa Saarieren, men ogsaa 
thi HbieMlogeny^ som ogsaa kan lieslemme Mineraler i KaUfleHei Hatly, 
Skaberen af Mineralogien, har saaledes næslen ikke reist, og Werner, 
/ Mm heftHgtede Æeologien fra et mhieralogisk Standpmikty har selv 
rfeM meget Iklet. 

Ifaar man har en meget overfladisk Kmidskab til fieologien, tilftier 
B. de B., saa tror man mdertiden, at Geologeme reise for al faa 
Bekreftelser paa dette eller hint System. Men man reiser ikke tenger 
derlbr. Og Systemerne selv blive mere og mere sjeldne. ^ Hvad der 
i ¥idenskabens Barndom var saa tel, at etablere hatshrtekkende Sysle-- 
Hier, er ikke tenger i den Grad muligt. Kjendsgjerningerne ere for 
mmige. Og de kmtne ikke, iMger saa lei opbygges paa en tilsyne^- 
Mcnide stettet Grmidvold, nden idet man ignorerer disse Kjends- 
' gjerninger. Ogsaa derfor maa man v»re å jour med m VIdenskah. 

Videre er ogsaa den PorestiRing meget almindellg, at Geologeme 
MM lade anMille formelige Arbeider i Fjelds og Jordbunden, maa lade 
gtftVe, hwtéy É^nenge élc. Men dette er ikke Tllfældet, og Geologens 
Undersøgelser kunne ikke være anlagte paa saadanne Arbeider. Der 
(it en stér Forskjel paa geologiske Undersøgelser, der maa neies med 
Se BlOfieteer^ der Ugge fbrhaanden, og den specieHe Undersogefse af en 
Qrtfrtd eMér et I^eiested, et Stenbrud o. s. v. Geoh>gen benytter alb 
séadanne Artieider; han gaar ingen Mine, Skjaarp, 6jennemskj»ringer 
-eHer Brud forbi, mett han lader fkfce selv 'anstille noget saadanL Man 
kmi vttte sikker paa, siger E. de B., at enhver Smif, anvendt par ode-l 
itlKkende Ulrdersøgelser af et eneste Punkt ved saadanne Arbeider, 
vftdevtfte /bedre anvendt paa Vmtersøgelsen af en Overflade af større 
Ofnfhng med dens naturlige Bloltelser. 

Det er tHraadeKgt, is«er for Begyndere, at have et Par Vlerker med 
M ty tH i paakommende TiHtelde. Som saadanne kunde anbøAiles Anl 
BrdmaiMs Vftgiedning tiH Bergarternes K&nnedom, Stockholm 1855, og 
nmméii Lirebok i IGneralogien, StoeUiolm-ISAS, eHer C. F. Naumann 
memenle der Mvieralogie, Leipjsig 1663. / 



For NargeB Vødkonmttoil^ ør af Gei^^i. m sf&cielL^ KJånAgffajk 
{A de saakaldto Urforaiatiofi^r, ite melaoiorfisfce ag de p%lmwmk& Fimtw 
matiinier ^wH til de yogre ierUmre FørmaUoaer meget et anbeiete 

^ Som en fuldstændigere Haandbog i Geeh>gi kae anbefales I«ye|] 
Ihaval of eleoieotary Geology. London i 855 (Jobn Mupray^ Albemarle 
atreeO. Af nyere Opsateer og Afbandlii^er vedkommende apecieUe 
FørmatMMier kunde for Tiden i Mangel af npget Foldatswidicere tilr^ 
raedes. 1) om de loæ (yngste) Bedækninger ^Agra Ord till Bdysr- 
aing af Den geologiaka Kartan ofver Fyria-åo« Datbacken% gtocktolar 
1957 CP- A* Noreledt ft Soaer) in. Kart. %) om de sUuri«ke og tilr 
gr^ndsende Formationer ^Ueber die Geologie dea sudlichea NorwegeiQ^^ 
¥. T. Kjenilf éc T. Øahll, Christiania 1857. (Johan Dafal>. 3) om de 
«Mste og metanorfiake Formationer ^Geologieke Uodersogelser over 
del aietaororlake Territorinm ved Norges Sokyst^ af D. Fprbes (i Af* 
iryk af Nyt^llagazin f. Natnrvidenskaben Bd. 9, H. Z), ^Om Parallell-' 
stmkfturea i de sridre Bjergarter^ af D. Forbes (Aftryk af samme Ya^k 
Bd. 9, H. 1) samt ^Miheralogiske lagttagelser omkring, Arendal fg 
Knigerd<^ af D, Forbes * T. Dahll (Aftryk af samme Vurk Bd 8. H.' 
3 og Forts, i Bd^ 9^ li 1. (Jdban DahO- 

Dernæst vil man erholde en Oversigt oyér Bjergarteme af en 
Swaiing af de nndf^ Farvelisten nedenfor opregnede Bjergartér og en 
Oversigt over vore silnriske Forstenieger af en Snilesaroling af nogle 
af de byppiøste og ledende Forsteoinger i hver Etage. gaadanne 3em- 
ikiger viUe til rimelig Pris være at erholde bos Ør. Viborg, Mineral- 
hudler i Brevig. 

Geologens Arbeidssted er ligesom Opmaaierens ^,1 Marken^. Hans 
Bagage behover imidlertil derunder^ikke altid at v^re sm^elps bety^ 
delig. Enhver maa se til at sorge saavidt for sin personlige Befcvem- 
meligkied, at ikke lagttagelserne af nogen dermed forbanden Aarsag 
skolle Hde. Af Insbrumenter og Apparater behovet i Regelen ikke 
mange. Der er enkelte, som man bestandig maa ha ve, hes sig, aadre^ 
som man kun tiltrænger af og til, og som man altsaa kan have b^o-^ 
ende i sit Hovedkvarter. 

Det er en Nodvendighed ikke at overlæsse sig med for svar Ba- 
gage. Den bir for TilGeldet knnne iages paa Klov. Det er derbos 
en Nddvendighed at gaa meget. Geologen er egentMg tilfqds. Bvad 
han i Hast kan iagttage ved 9t stige et Oieblik af en Yogn eUer en 
Bc^t, «Iler fra en seilende Baed, biivec altid en Bisag; HiOvedab;si«r«* 
vstionen m^a aJdiig lægges an derefler. Da han skal gaa^ maa hap 



i34 

vflsre passende let klædt, bate gode Stdvler og Sko. En solid Regn- 
^k)ærm er fast uundværlig; en Regndragt vil beskytte barn for mangen 
Forkjolelse. Paa stdrre Reiser er en Seng (såakaldet ^krimsk Feldt- 
seng^) og selv et lidet Telt at anbefale. 

Han maa forsyne sig med gode Karter. Uden et til en yis Grad 
ndiagtigt og detailleret Kart, siger E. de B., gaar bans Arbeide for 
stdrste Delen spiidt. Man observerer da nden at kunne henf&re Ob- 
servationen til sit Sted, og den kan senere ikke benyttes i Sammen- 
heng med andre. Observationer, som ikke ere henforte tir og paasatte 
Kartet, have derfor kun en meget tvivlsom Yærdi. Man kan i Regelen 
benytte de af Opmaalingen (i j^tjWo) «dgivne Amtskarter og ved 
Siden af dem Kopi efler de sammendragne Portefeuillekarter 
(i xTnminT)- ^^^ *•* ^^^^ Afkopieringen skal blive et uovefkommeligt 
Arbeide, kan man' kopiere disse sidste Karter paa tyndt Kalkerpapif, 
ndelade alle Navne (som, in man har Amtskartet ved Siden, ikke be- 
hdves og derefter opklæbe Kalkerpapiret paa Tegnepapir og Lærred, 
Mler blot paa Oykt) Tegnepapir, alt eftersom miin vil bære hele Kartet 
(25 Mil paa Bladet) sammenrullet, bedst i et Futteral af Blik, eller man 
vil skjære det op i mindre Stykker og bære disse flade. I (^ste Til« 
fielde er der en Ulempe, som imidlertid, da man har Amtskartet ved 
Siden, neppe vil have nogen mærkelig Indflydélse, nemlig den, at kal- 
kerpapiret under Paaklæbningen trækker eller ndvider sig noget. Ud» 
videlsen er i Regelen omtrent lige stor i begge Dimensioner; de ind* 
byrdes Afstande blive altsaa de samme, men noget for store if5Ige 
Maalestokken. Forsaavidt man altsaa paa et saadant Kart tager Af*- 
stande til tidregning af Hdide, Nægtighed o. d. I, saa gjælde de deryed 
ftandne Yærdier kun forelobigt, indtil de ere korrigerede ved el ikke 
paa denne Maade x>pklæbet Kart. 

For at kunne angive Bjergarternes Grændselinier strax i Marken 
eller under selve Arbeidets Gang behdver man Farver. Et lidet fladt 
Farveskrin af Bfik med fastklæbede Farver og en Pensel, indsat som 
i en Pren, er bekvemt. 

En god Hammer er nodvendig, af Staal eller staalsat, ogsaa en 
Meisel; sjeldnere bebo ves stdrre Hammer eller Slægge. Hammeren 
kan bæres tilligemed Kompaset i et Læderbelte, som man spender om 
Livet, om man vil, under Kjolen for, som E. de B. siger, ikke at til- 
trække Nysgjerrige, der altid virke ufordelagtigt paa Observationens 
rolige Gang. Man pleier at give de medtagne Prdver eller Haand* 
stykker et Vist Format. I Almindelighed kan 3^'' Længde paa cirka 



136 

21'' Breddfl» yøre tiiilMkkeiigt Dog skflA bm ikkø for ForviWto S|i|U 
vnge oller d4elægfe ellers instruktive Siyfcker. Til Haindstykker skid 
aan velge Stykker, hvor Karakteren er vel udpreget, og som virkelig 
famne tjene som Bilag eller Opiysning. Det er undertiden onskeligt ikke 
Mot at have den friske Masse, men ogsaa et Stykke af Dagfladen, hvilket 
fiser Forvitringens Indflydelse. Undertiden er nemlig denne forvitrede 
Had yderst betegnende for Bjergartens Natur, og altsaa selv et Kjendetep» 

Meiselen tjener især til Udldsningen af Krystaller og Forsteningeri 
som man uden den blot kommer til' at knuse. 

E. de B. anbefaler at give Haandstykkerne deres endelige Form 
paa selve Stedet Den Tid, man anvender dertil, er i Regelen vel an- 
vendt. Naar man har slyaet Haandstykker afv en Bjergart, kjendejr 
man den. Under Sogningen og Arbeidet er man bleven opmærksom 
paa Bjoi^rtens^ Karakter. 

Til Undersogelse af Mineralier paa Stedet bdr man have et Fyrstaal, 
for at se om Preven giver Funker, en liden trekantet Fil og en Staak> 
spids for at undersoge Haardheden og Pulverets (Stregens) Farve. B. 
de B. anbefale at have disse 3 Ting i en Lommekniv med flere Blada 
Ilagtet man allerede med Neglen, med Staalspids, Fil og Fyrstaal kan 
komooe temmelig langt, saa er dog ogsaa en liden ,|Haardhedsskala^ 
at anbefale. Det er bekjendt, at man har opstiliet nogle faa Mineraler 
med forsjellig Haardbed som Normaler for dermed at sammenligne de 
ovrige. Man kan forsyne sig med smaa Stykker af disse Mineraler, 
ilt eftersom man stoder paa dem, eller fra forst af, og have dem i em 
Kden Æske eller i en Lomme. De ere som bekjendt (meå Ud^ukkelie 
af Korund og Diamant): 1) gronlighvid Talk. 2) bladig Gips. 3) 
bladig Kalkspath. 41 Flusspath. 5) Apatit. 6) Uar Feldspath. 7) 
Kvarts. ^ Topas. 

Videre bor man have en ahnindelig Loupe for at kunne se Bjerg^ 
artens Kom, fine Krystaller, Fprsteningernes mindre Dele o. s. v. for- 
storrede. Man har.saadanne med 2 Lindser sammen i en Indfatning, 
eg disse ere tilstrækkelige. Man kan bære den i en Skior. 

En liden Tommestok, som kan sammenfoldes, er meget nyttig,. om 
ikke absolot nodvendig. Sjeldnere Baandmaal eller ^ede. Har m^B 
en Stok, er det nyttigt at kjende dens Laangde engang for alle, de 
man ofte kan komme til at maale med den. 

Derimod pleier ikke Geologen at fore noget, selv lidet, komisk 
Apparat med sig, da de ydre Kjeadetegn i Almindelighed maa vmro ham 
tilstrækkelige. Det Eneste, som han kunde tiltrænge i Marken, er en 



186 

Kftøn ^ke méd Syre Cb^bi Mpetøyre) for at kiiiitie^ erkjønde Kalk- 
kjérgarler. og kulsore Mkierater. Ifon maa hare en Flakon med iiKk- 
tiehtn Glagpr^p; m^nmaii har gjeme setr dermed stor Uleiligbed, ^ 
den som oftest spilder og fordænrer hvad den kommer i Berdreke 
med. Man kimde soge at beskytte Proppen ved at stryge frisk Gvfs^ 
TtBiKilg om Indfatningen; men saa skal man igjen have Gibepnlver med 
Og maa nafladeiig opbryde og atter istandbringe Gibskmsten. En Flaske 
med Syre hSrer derfor ligesom ei Blæserdrapparat til de Ting, som 
det kunde være onskeligt at have imellem, f Ex. i et Hovedkvarta, 
1^ et Sted, hvor man giver sig nogle Dages Ro, mai som n^n ikke 
aUM kan fore med sig. Syre C»Vitriololie^) er forresten af de Ting, 
som aaan mdertiden findes i Huset. 

Papir til Indpakning af Prover maa man ikke glemme. Saa rings 
en Ting, som dette synes, kan Mangelen deraf vare yderst beklagdig* 
j)a de fleste Prdver ikke taale at gnides og slides mod hverandre, 
maa nian strax paa Stedet emballere dem. Lidt Sydende Lim i ea 
Flaske til Fastklæbning af Etiketter» ^til Sammenliming af itabrukne 
Krystaller o« s. v., kan derhos væfe ganske nyttigt, endskjont Etikett 
teime jogsaa knnne emballeres Idse sammen med Haandsfykkeme. Saa*» 
dånt flydende eller seigt Lim kan man simplest tilberede ing ved at op^ 
16se almindeligt Hornlim i Eddike. 

Hvor man samler meget, og man ikke gansbo kan stote paa tin 
Hnkammelse^ der maa man strax paa Stedet mærke hvert enkefl Stykke, 
fdr at ingensomhelst Porvexlkig af Findested bagefler skal kunne ska. 
Man kav broge forttdbende Nummere, som] man b^older i sine No* 
titser, kvis man ikke vil sæUe Findestedet fuldt ud strax. Élie de Beau-* 
Mont anbefaler ogsaa at notere ethvert Stykke med Time og Minut, naar 
det er taget,og hvis man samler med flere Dages Heilemrum, da des^ 
nden at bmgeet særskilt Hærke foi; hver Dag. Paa denne M|iade knyttes 
ogsaa hvert Stykke til Hukommelsen, og man kan ordne dem og ind-*' 
15re dem i en Katalog eller særcåilt etikettere dem, naar man faar Tid. 
Man kan, for ikke hver Gang at spilde Tid, i Forveien skjære sig en 
liel Del smaa firkantede Papirstykker til Anbringels^i af Etiketter, saa 
il man altid har Porraad. Skolle Stykkeme forvendes, og kunne de 
tlive udsatte for FugCighed, bor Skriften paa Papiretiketterne vssre 
med Tusk, eller selve Haandstykkeme kunne mærkeø med rod (Miefarve. 

E. de B. anbefaler og^aa nogle andre Ting; som enhver Reisende 
kali have godt aPat hoske, saasom Stok, Toug, eller Hyssing, fiiaalog 
tVaad, Kittbelang og nogle Sdm etc 



137 

KMipassel er el «f Geotogeng vigligvte IrMrtrumeiiler. 

Tydske Bergmæné have indrdrt det saakaldie Bergkompas. Dette 
«r inddele i 2 Gimge 12 Timer, Timerne igjen i Otleodedele. Tinm^ 
inddelingen gaar paa Kompasset modsat UhrskiTens, og Y og^ 
ete fbrbyttede, saaledes at 12 er Nord, 3 er NO, é er o& s. v. 1 
Tkne paa Bergkompasset svarer UH5<> i Clrkelen, ^ til 1 <> bV 30''. Man 
observerer med dette Kompas, der sædvanlig! til bekvemmere Trans- 
port er i St5rrelse og Form af et Lommeuhr, idet man bestandig holder 
Nordpmktet paa Skiven fra sig, og den paa Skiven angivne Hord- 
Syd-Linie parallel med det Strog, der skal observeres. I>er hvor 
Naaleti spiller, der dflarøer man, og dette Tal er det misvisende Strog. 
Dette Kompas har den Ulempe, at alle Observationer maa' korrigeres 
senere til retvisende. Ved vestlig Deklination Csom overalt i Norge^ 
siriititaiicres Misvisningen fra. Ofte bliver det imidlertid Spoi^snsaalet, 
om dette er gjort eller skal gjores, og allerede optegnede Obsenra- 
Meiier derved usikre. Endvidere er man ved denne Timeinddeling og 
iim9 ved denne Ofoservationsmethode ikke hver Gang selv orienteret 
me4 det samme, da Kompasset ikke bringes i ret Stilling. 

Elie de. B. anbefaler (terfor et sædwnllgt Kompas, som orienteres 
efter sande Nord, og som er indd^ i 360 Grader. Da Hagnetnaalen 
selv er Variationer underkastet, og da Str5get meget ofte ogsaa har 
smaa Variationer, saa kan selv et Instrument, der er inddelt i' 2 og 
-% Grader, være tilstrækkeligt; thi med stdrre Ndiagtighed end 1 å 2 
Grader kan man alligevel ikke observere. De paaskrevne Tal kunne gaa 
til 45^ i hver Kvadrant fra alle 4 Kardinalpunkter til hver Side, eller 
de kunne gaa til 180 Grader, saaledes at Naalen altid spiller med 
begge Ender ved saøime Tal;, eller- Tallene kunne bekvemt gaa 
rundt til 360 <*, saaledes at 360® staar ved N, 90 « ved 6, 180<> ved 
S, 270® ved V. Naar mfin vil observere med dette Kompas, lader 
maii Naalen spille saa mange Grader vestligt (eller ostligt) fra N, som 
Misvisningen er; Kompasset er da orienteret^) efter sande Nord og 
man kan aflæse saa mange retvisende Strog, som man vil, idet man 
sigter over Kompassets Cenirum langs Strdglinien og antegner den 
Grad, som er ungivet der, hvor Sigtelinien skjærer Inddelingen. 



*) Ejender man ikk« fliisv. i Forveien, da lader man Naalem N«rdende fpUla ' 
paa 0*, «g øigter paa «amme Maado. MisriMingen trfekkea da bestandig 
(i Norge, hvor den er vestlig) fra senere. 



138 . v 

Man maa aitsaa her ferucl kjende Mfsvtamngett, hvilket ogsaa j de 
fleste Tilfælde vil være let Efter Lektor Fearnley er fortiden 0868^ 
Misvisningen i Christiania 16<> 42' mod V. Linienie af samme Mis«* 
visning stryge ogsaa i hele Skandinavien saa noie fra N. til S, at den 
ubetydelige Afvigelse fra denne Regel kan lades nd af Betragtning. 
For hver GradLængde mod V bliver Misvisningen meget nær f® storre. 

Christiania ligger paa 28 «23' 19<' L. (Ferro). Paa 27o 23* 
er aitsaa Misvisningen omtr. iH^, paa 29^ 23' omtr. 16 <^ o. s. v. 

Misvisningen har dernæst med rundt Tal aflaget siden 1842 med 
7',8 aarligt. 

Misvisningen for Aaret 1850 i Chr.ania er 17^,7, for Aaret t er 
den i7<>,7 — 0^,13^0 — 1850), og den vestlige Misvisning er efler 
Fearnly paa et Punkt i Skandinavien b Grader vestligt for Christiania 
ved Aarél t = 17 «,7 — 0^,1 3 — 1850) -h 0,66 b, en Formel, der 
ogsaa kan bruges tilbage ti| 1820. 

Da det saaledes er let forud at gjore sig en Tabel for Mtsvisningett 
for de forskjellige Længder, og man har disse Længder CMeridianeme) 
optrukne paa Kartet fra 20 iil 20 Minuter, gjor man vel i altid at 
orientere Kompasset rigtigt med engang; man har da bag^fler ingen- 
somhelst Regning at gjore eller Misforstaaelse at befrygté. Nedeor 
staaende Tabel for Misvisningen for Aaret 1858 vil i 1861 kun behdve 
at korrigeres med -^ i^ overalt. Det forstaar sig forresten af sig selv, 
at man ved Observationen kun tager Hensyn til de hele Grader, ikke» 
til Bi;dkdelene. , 

Tabel for Misvisningen i Aaret 1858*. 



Sydlige Worge 


til 


Throndhjem. 


Sydlige Norge 


i til Throndhjem. 


Længde. 


Misvisning. 


Længde. 


MisYisning. 


300 20' 




15^ 


25* 20' 


isr 


29^* 20* 




160 


24 * 20' 


19i* 


28:. 20' 




16)^ 


23 * 20' 


20 * 


27 :. 20' 




17i. 


22 * 20' 


20|* 


26 * 20' 




18 * 






Nordlige Norge 


fra 


Throndhjem. 


Nordlige Norge fra Throndhjem 


Længdé. 


Mi 


svisning. 


Lténgde. 


Misvisning. 


50* 20' 




2* 


40* 20' 


«r 


49 s 20' 




2r 


39* 20' 


9*0 


48^ 20' 




3^0 


38* 20' 


10 • 


47- 20' 




40 


37* 20' 


10|« 


46^ W 




4r 


36* 20' 


. iH» 


45* 20' 




H« 


35* 20' 


120 


44 s 20' 




6* 


34* 20' 


12} • 



199 

ff^^Mg^ Hop^ fra Tbreii4^cni. Konlllfo Norfe fra IhrmiAJMi. 

L»iifd'«. Mia^ifiiing. twogdø. MUvisniaf. 

42* 20' Ti® 82* 20' 14* 

41*20' 8« 31*20' 141 • 

Et Plan er bestemt, naar mari kjender dets Direktion eller Str5g 
og dets Tnklination eller Fald. Til at observere Faldet behover man 
en Grad bue med en bevægelig Pendel. Denne kan passende være 
ahbragt paa selve Kompasset, hvis Indfatning da er kvadratisk, og 
Gradinddelingen er saaledes anbragt, ak 90^—90^ staar i Horizohtalen, 
O^' i Vertikalen, naar Kompasset, efter at Naalen er stoppet, sættes 
paa skarp Kant paa et horizontalt Plan. Paa et heldende Plan vil Pen- 
.delen glide og standse ved det Tal, der angiver Fald vinkelen i Grader, 
idet man da altid regner Faldets Vinkel fra Horizontalen*). Man bdr 
observere Faldet, hvor det kommer an paa nogensomhelst deraf udledet 
Befegning eller Antagelse, og ikke lade sig n5ie med at jugere det, 
hvilket vistnok ogsaa indtil en vis Grad lader Sig gjore, dog saaledes, 
at man da sædvanligt tager de lave Vinkler for smaa og de hoie Vinkler 
for store. Strog og Fald adsættes paa Kartet med samme Tegn som 
for Udtryket perpendikulær, idet den lange Linie drages i Strdgets og 
den korte i Faldets Retning. Den sidste Linie kan man ogsaa gjore 
kortere eller længere, efler som Faldet er steilere eller fladere. For 
Iganske horizontale Lag har man Tegnet +. 

Meget ofte er det nodvendigt eller ialfald onskeligt at kunne, be- 
stemme Hoiden af forskjellige Punkter, relativt til hverandre eller til 
Håvfladen. En saadan Bestemmelse kan ske ved Hjælp af Barometer, 
enten ved Hæv^barometer CBunten's, som El. de B. anbefaler), hvor der 
er 2 Aflæsninger at gjore, en ved hver Ende af Instrumentet, eller ved 
Kapselbarometer. I Norge er et stort Antal Hdidemaalinger foretagne ved 
Hjælp af Kapselbarometer. Man kan indrette dette saaledes^ at Barome- 
tret er indfattet i et ^tativ, uden derved at blive synderlig tungt. Man 
behovei^ da ikke at fdre nogen Stok eller Stativ med til at hænge det paa. 

Det væsentlige Punkt ved Barometermaalingen, siger E. de B., er ikke 
saa meget at aflæsé med den yderste Noiagtighed som at bestemme Tem- 
peraturen saavel af Barometret som af Luften vel, da disse Tempera- 
turer, som bekjendt, væsentlig indflyde paa Formelen for Beregningen. 



*) saaledes som i i Enflaiid, (ikke, s^m oftest i Sverige, fra Vertikalplanet). 



«4» 

B iraw etrete ThermonMler hør vise Mmme Temptrattir sttm Luft- 
thennomelret Kan man anvende I Time til andre Ting, saa lader 
man altoaa Barometret med samt det derpaa fæstede Thermometer 
hmnge saalænge. Man bor nndgaa, at Thermometret beskimies stærkt 
af Solen, heller ikke at det hsenger for nær ved en varroestraalende 
beddnnet ¥æg. 

Til Udregning af Holden kan man benytte de i Prof. Hansteena^s 
Mekanik givne Formler for Beregning med 5 Decimaler. 

NMr B ^ éem fOgte Hdide 

— b'** BarometersUnden i denne Il6ide 

— T'=» Baronetrets Temperalnr (Réamtar) . 

— t' » LafWøs Teinperakor^ 

— b « Baromelerstandett i den lavere korreapondereade Hdide 

— T «> Baronetrets Temp. 

^ % mt Liifteai Temp., saa er 

log x •« log a «f A + B -I- C i métres eller + log B for aorske Fod. 

■ - log ^ - log h — log h' (— 10 T — 10 TO, hvor 10 T og 10 T' ere 

Eakeder al 5te Decimal. 

A, B og C findet af følgende Tabeller. Log R « 0.50343. 







T 


abel 1. A. 




- 


Sivet : 


Sammen t 


+ 1 


;' af 


Temp. paa 


begge Stationer. 


t+ V 


A 


t 


+ »' 


A 


t + *' 


A 


— 8 


4.25524 


+ 


10 


4.27477 


+ 28 


4.29346 


-7 


4.25635 


+ 


11 


4.27583 


+ 29 


4.29447 


-6 


4.25745 


+ 


12 


4.27689 


' + 80 


4.^549 


-5 


4.25856 


+ 


13 


4.27794 


+ 31 


4.29650 


-4 


4J}5966 


+ 


14 


4.27899 


+ 32 


4.29751 


-3 


4.26075 


+ 


15 


4J28004 


+ 33 


4.29851 


~2 


4.26185 


+ 


16 


4J28109 


+ 34 


4.29952 


-1 


4.26204 


+ 


17 


4.28215 . 


+ 35 


4.30052 





4.26403 


+ 


18 


4.'28318 


+ 36 


4.30153^ 


+ 1 


4.26511 


-f 


19 


4.28421 , 


+ 37 


4.80251 


+ 2 


4.26620 


-f 


20 


4.28525 


+ 38 


4.80351 


+ 3 


4,26728 


-f 


21 


4.28629 


+ 39 


4.30450 


+ -4 


4.26836 


+ 


22 


4.28732 


+ 40 


4.30599 


4-5 


4.26943 


+ 


23 


4.28835 


+ 41 


4.30648 


4- 6 


4.27051 


. + 


24 


4.28988 


+ 42 


4.80746 


+ 7 


4.27157 


+ 


25 


4.29040 


+ 43 


4.30845 


-f 8 


4.27264 


+ 


26 


4.29142 


+ 44 


4.30943 


+ 9 


4.37avi 


^ 


27 


4,29244 


+ 45 


430140 



Ul 

tthtl 3. B i BnbMhv «f ^ PednaL 
GivM BieMen 41, dtr. «r Bøgtttv for «Ue Vitrdiør fra 45* til 70 < 
B <p ' 



Tabel 3. C 

GiTet: log V <= A + log n. 



n 


«5» 


69 


64» 


66 


63» 


63 


62 • 


60 


61» 


56 


60« 


5d 


59 • 


49 


58» 


i Enbeder al 


og v - 


A + 


log v 


C 


2,1 


1 


2,5 


1 


2,6 


2 


2,7 


2 


2,8 


3 


2,9 


3 


3,0 


4 


3,1 


5 


3,2 


7 


3,3 


' 8 


3,4 


11 


3,5 


13 


3,6 


17 ^ 


3,7 


21 


3,8 


27 


3,9 


34 



Forresten er Barometret del nbekvetiimeste af glle Instramenter, 
som Geologen kan have at f3re med s^. Naar man derfor ikke er ab- 
solut nodt til at. bestemme Hoiderne ved Hjælp af Barometer, saa er 
det bedre ikke at bave det med^ fordi man, naar man har det, maa 
giveSlip paa mange andre Observationer, som kunne være af stort Yærd. 

Det er ogsaa at beinærke, at de korresponderende Steder for 
lagttagelsen med Barometer ikke maa ligge for langt fra hverandre. 
Vilde man i Norge henforé enhver Barometeriagttagelse lilQelds til et 
langt fraliggende Sted ved Havfladen, hvor Lufltllstanden kunde være 
en ganske anden, da vilde Feilen undertiden blive særdeles betydelig. 

Man maa derfor, for at være sikker, enten vælge et nogenlunde 
nærliggendftPimkt ved Hsviftdea, «Her «Idtle en «f de haiM^poirierende 



141 . 

ObservfiUoner tå «I Riid^l, beslenl red KivtHement, hvoraf maa nu 
i Norge allerede har iere. Da del iamUertid ofte er €teok>gen ikke 
aaa meget om de absolute som de relative Hoider al gjore, kan ogsaa 
i langt bortliggende Fjeldegne korrespeaderedde Barometeriagttagelser. 
vær(B til stor Nytte. 

Et andet til Hoidemaalinger anv^ndeligt Instmment, som kan være 
Geologen til stor Nytte, og som har den store Fordel al være trans- 
portabelt uden at medlore nogen Gene, er Wredes Nivellerinstrumenl. 
Beskrivelsen af dette findes i Polyt. Tidsskrift No. 6 f. 1858. Det kan 
paa den der beskrevne Maade benyttes til Hoidebestemmelser, idet man 
med Instrumentet bestemmer Stigningsforholdet mellen 2 Ponkter, hvis 
Afstand man tager efter et godt Kart. Man kan benytte Karterne i 
iWi>T>ir9 ^8 ^^^ ^^ forhaanden i storre Maalestok, kan man naturligvis 
have mere udstraklT Brug af Instrumentet. Paa Nivellerspeilets Skala 
ere visse Stigninger angivne. ^ Værdier, der ligge mellem de angivne^ 
maa jugeres. Længere Sigt end noget over i Mil b$r maaske nndgaaes, 
hvor det gjælder pm 100. mere end om 1000 af Pod. For Værdien 
af Horizontalafstandene i Karterne af forskjellig Maalestok gjælder fdl- 
gende Tabel. 

Tabel for Værdien af Distancerne paa Kartet. 

For Karter i Maaleskokken Toivv 

1 n. Mil « 36" (Decimal) ^ 

1" « 1000 Fod, 0",1 « 100 Fod, 0",01 - 10 Fod 
For Karter i Maalestokkeo Toévv 

1 n. Mii » 18'' (Decimal) 

1" « 2000 Fod, 0",1 = 200 Fod, 0",01 « 20 Fod 
For Karter i Maalestokkén -mivtt 

1 «. M = 7",2 (Decimal) 

1" - 5000 Fod, 0",1 « 500 Fod, 0",01 « 50 Fod 
For Karter .i Maaloatokkon i^w *^ 

1 D. Blil « d'S6 (Decimal) 

i" « 10,000 Fod, 0",1 « lOpO Fod, 0",01 « 100 Fod 
For Amtskart i Maalestok ^lAjv^ 

1 n. Mil « 1",8 (Decimal) 

1" « 20,000 Fod, 0",r = 2000 Fod, 0",0t = 200 Fod 

Især vil dette Instrument være en næsten uundværlig Hjælp ved 
Optagelsen af Profiler. Da den norske geologiske Undersogelse er 
baseret paa Forudsætningen af tilstedeværende Karter fra den geogra- 



.'^} Rar |}lBklor det ovoafor Anf^ne om Bmgbarhedea af Itopierae. 



143 

like OpflRMding, Yiile i Røgdm de aMrertdige Afitande noe fhmø 
med en ns (kad af Kditgtighed. Hvar man har en NiYeHøøientnlMiie 
eller ea stdrre bealeml Vandflade al stoUe ^g lil, vil man ved dette 
instmm^t i kart Tid og udeQ Beavcriighed kuiufc forskaffe sig et 
stort Antal næstan ganske paelidelige Hoidebestemmelser, idet man na- 
ti^ligyis fortrinsvis forlader sig paa de i Kartet m£H'kede trigonome<i> 
iriake Punkter. 

For de sjeldne Tiltelde, hvor et orden tligt Niveltement skolde 
behdvéi, maa man ved Siden af NiveilerspeUet ogsaa være forsynet 
ned Nivéllerstang og Kjsde; men et Niv.eUenient ligger allerede i Re«t 
gelen udenfor Geologens Arbeide i Marken, da det forer ham for vidt 
ad fra hans egentlige Maal og lægger Beslag paa for megen Tid for ham» 

Det er vanskdigt i korte Ord at give Regel for deo egentlige 
geologiske lagttagelse. Ethvert Ternen har sine Punkter, hforpaa Op^ 
mærksondieden fornemmelig maa henvendes; man bar andre Ting at 
gjore paa fast Fjeldgrund af metamorfiskb og plutonske Bjergarter end 
m^Uern regelmæssige udbredte palaozoiske Lag og atta^ andre paa den 
losere Band af Sand, Ler og Rnllestene. 

I hv^t af disse Tilfælde komme særskilte mineralogiske eUer pakett 
ontologiske Undersogelser til jit gjore Krav paa sin Del af Arbeida 
De Regler, som man skålde give for Undersogelser i alle For-«> 
mationer, saavel lagdannede som ikke lagdannede, ere saa mange og 
saa stærkt knyttede til disse Formationers Kator, at m*an maatte gjen- 
nemgaa 6e<dogien paa nyt for at opregne dem. 

Det er dog forst og fremst at bemærké, at man aldrig skal for<f> 
somme at sætte sig ind i de lalfieild vigtigere Forarbeider i den Egn-, 
hvor iban skal andersoge. Allerede derved kommer man ikke som en 
ganske Fremmed til Stedet, og de forskjellige Theorier eller Anskuelser 
yene til at fæste Opmsarksomheden paa mange Ting, som man eltørs 
mmiske vilde forbigaa. 

Demæst gjor man vel i for hver Gatig, man ser sig omgiven af 
nyt Terræn, at orientere sig nogenhinde imag paa et passende i Punkt, 
for at man kan faa Tid til at lade sig paavirke af alle de Kjendsgjer-» 
ninger, der hver for sig ville gjore Krav paa Opmærksomheden. Hvor 
man tager sit Kvarter, der kan man lettest lære Alt at^kjende De 
mindste Detailler, som man forskaffer sig i Ro og som man paa Stedet 
selv^ kan overtænke, ville paa mangen raskere Marsch siden aabne 
Øinene, spare Tid og komme til Nytte. Og naar man gjor sig dette 
til Regel for hvert nyt Tarræn, da vil maii lidt efter lidt skaffe sig en 



144 

mtme Kudsiaib ooi aUe ForMd. Man øbii derfiNr iVke fryfte for «I 
anveode af og lil nogen Tid paa Bnkeltheder, tid del eraf Eokelihedar, 
al det Slorre er sammensal, og min kan hvei^eii opgjdre aig em Regel 
eiler foriade aig paa den, oden ved at prove den paa mange Steder. 

Bl væaentligl Arbeide til en Egns Forstaaebe or Optageken af 
- Profiler. Ved el Profil forstaaes et iodtil el visl Dyb bl»ttel Stykke 
Csom lober mere eller mindre i en Linie) af Fjeld eller JordgroMlen 
med Angivelse af de der forekommende Bjergarters. Grændaelinier. 
Geologen dammer altid bedst af Profiler, Ihi det er i den, al Has-* 
øemes Forhold til hverandre^ Leiningen, kommer tilsyne. Han maa 
altsaa opsoge saadanne Profiler langs Dalsider, Elvebredder, Kystltnier, 
heastrygende Fjeldvaegge, kunstige Gjennemskjæringer. 

Optagelsen af et saadani Profil kan ske i Markeki ved fri Kontnr- 
tegning méd vilkaarligt Forhold efter Øiemaal mellem Basis eUer^ Pro-* 
filets Længde og Holden paa de forskjellige Steder, lian g}dr vel i 
al beholde nogenhinde de, naturlige Konturer. Hvor det kommer an 
paa al istandbringe et Hovedprofil, del vil sige over en længere Stræfe** 
ning, over en hel Egns Bygning, og hvor Profilet ikke er blottet fortid** 
brøide i den samme Linie, der maa han sdge at supplere Lakunerne 
ved andre stykkevise Profiler ud til Sideme. Efter disse i Marken 
udfSrte simple Tegninger kan Hovedprofilet senere udarbeides, idet 
OMin da kan kbnstruere det med Kartets Distancer som Grondhg 
for Længden. *For Tydeligheds Skyld bor ,man imidlertid i Regetea 
forstorre Haalestokken xTitfnmf ^ Gange Celler stundom mere), saa at 
Profilets Lengde bliver ^nénv ^^^ *^ undgaa vidloftigt Arbeide paa 
Stedet behove blot Længdeme at tåges efler Kartet^ Hoiderne kMM 
derimod selv under Udarbeidelsen af Profilet indtegnes som for efter 
Oiemaal; forsaavidt de virkelig ogsaa bestemmes, kan Tallet (i nerske 
Fod) skrives hos oventil paa del Niveau, som derved bestemmer. Men 
denne Udarbeidelse af Profilet bor ske paa Stedet o: i selve Egnen, 
bvor Profilet er, saaledes at de Punkter, hvonaf det viser sig, at vigtige 
Resultater hænge med Hensyn til Leining etc^, kunne med nogenlunde 
Lethed undersoges endnu en Gang, om Tvivl skulde opslaa. 

Man indtegner i Almindelighed Hoiderne for store i Forhold til Leng^ 
dOTne. Delte sker dels af en naturlig optisk Skuffelse, dels af Nodvendig- 
bed, fordi Profileme vilde blive alt for lange, naar Hoiderne skulde angives 
i det sande Forhold, saaledes at dog Tydeligheden bibeholdtes. Enhver 
kan let overbevise sig om dette. Drager man en tyk Blækstreg paa 
éi Stykke Papir, og lader mm Stregens Længde repræeenlere en via 



t45 

Afstand, f. Ex, i Biaaleslokkoi rrYirVlrm ^^i* ^'åUendeStregeas egen 
TykkeUe reprøsetilere en vis ikke «væsenliig Heide. For Tydeligheds 
Skyld er man altsaå, naar man ?il undgi^ kjæmpeméssige Profiler, nddt 
til at tegne Forholdet felskt. Man ør i Almindelighed, selv ander den 
n6iere Udarbeiddse af et Profil med bestemte Hoider, nddt til at forstdrre 
disse fra 24 til 5 Gange i Forhold til Længden. Derfor ser man og- 
saa^.afte paa saadanne Profil^ 3> Haplesto|ike angiyne, en for LiDngde 
og on for Hdide. * ' 

Til bestemt Basis for et Profil har man forst og fremst alle.bori^ 
zontale Flader, som Havspeilets, hvis Nivean.er »0, eller ^(i&jrre Vi^fid-^ 
speil af bekjendt Niveau, dernæst de betydeligere Didfrønde eller ya54nig, 
soagii Almindelighed ere bestemte, videre Nivellements, der folge, virke- 
lig» eller projekterede YeUinier, som tillige dels selv ere, dels ki|npe for- 
bindes med naturlige ProfiUinier, Har m^^ forst en bestemt Basis, da kae 
man med Lethed forskafl^ sig s^a mange Bestemmelse for Profilhoi-o 
déme som fornodent, enten ved Oi^maal og Henforelse t|l allerede hfh 
kjendte Holdepunkter i eller ved Profilets Linie, eller ved Wred^sNir 
vellerspeil i Forbindelse med Kartet; eller hvis man har Barpmeter, 4> 
ved Bestemmelsen af et Par Punkter, ide^t man stotter sig til 6|asis, og 
dtsaa k^a vælge de korresponderende Observalioossteder ovei^&t og 
nederst ikke for langt fra hverandre. ^ 

-I Profilerne ko«me M^gUghederne eller Formationer^es Tyk^^ * 
tilsyne. Er Formationen med sine enkelte. Lag hofizontalt udbredt, da 
angiver altsaa lididen uden vidiere ^gsaa Mfegtighedep, og Hoideoa 
Bestemmelse enlen med Barometer eller med Mivellerspeil ; Qg; Kart er 
nok. Ugge derimod Lagene heldende, maa ogsaa Heldningen eller 
Faldvlnkeien C<p) (regnet fr^ Horisontalen) komme med i Beregningeov 
Man noterer sig altsaa Faldet, og kan beregne lf«gligbedeo enten, ved 
Hjælp af Længden eller ved Hjælp af Holden, Har man givet ved.H[J8dIp 
af Kwtet den horizontale> Afstand CO i DBgen mellcm en heldende 
Pormations overste og nederste Lag, da er Mægtighedey t»i«r x sin,g}. 
Kan man. derimod, især for svi^t heldende Lag, hestemme den vertb» 
kale Hoide (fO mellem en Formations overste og nederste Lag, f, Elx. . 
ved Hjælp af Nivellerapeilet, da er m » r' cos. (p. 

Ved saadanne omtrentlige Bestemmelser af større Mægtigheder er 
: fSlgende Tabel for Værdia*ne af sin. og cos. fuldkommen tilstrække% 

sin. 85 « COS. 5 ^ 0,99 sin. 70 « cos. 20 = 0,94 

- 80- — 10-* 0,98 - 65— -25 =.0,90^ « 

. 75 .« — 15 «0,95 - 60 « — 30 « Q|86 
Femte Aarg. 10 



M6 
^ 50 *4» - m-m&/m -- ao«- ^ f^^ii^ 

. 4^ ff. ^ 4^m^^ ^ 16 - -*. 75 - 1^2(5 

. 4« « — 50 *= 0,64 -i 10 *. ^ 80 - O^IT 

. 35 ^ — 55*Oi57-6--:6^-0g58 

. 3^ - -^ 60 -T 0,5 

9él ««^tl^sle AfbéHde tlWélP i alle TltfteMé ål «n^te iJtt-g^HeilfM 
(og med dem Formationernes) Grændselinier paa Kailel *6a'MI derhbls 
lA opsftg^ dg dt>ttige sairdaiftve PfoGkr, der ktmnt vke F|éMlyy^ngen. 
'titfltvtr Kik lier hiiVe sin Prehngangsmaade. flovedi^agpeii -er, tft #él 
dMriÉiéd NSiagtigM- 

Bldftet Ottmd,^ derfor overalt Spdrgsrmaalet. Man fiffAsr den Mee 
iléHe i Pjehiélkreiitér^ o^ de oversle Toppe, tnén lønglr RraYrAiiviM', 
Bl^e, Biékfce. Overøfh, livor der erVandraM, der er hos os (i Hegden) 
fÉl^t l^d;' kvor Kartet angiver Jf olle- etter Sangbrag, selv de Oeslé 
Br6jsfteder, dér er Steder, hv^r man ofte kafn erhoMe nddventfig« Tfltog 
til lagHageffcerne. I loi^t Terren ser oim paa aNe Slags Grévter, BIve* 
leier, VelHiiier -elc. 

V^yrresiea har man overalt, hvor der er FV)rarbeider fbrhaatKl^, 
i deJili ^de hedéto Vtnk •om, ht» man hedst skai grtbe Terranet m. 
Brug flittigt Kartet, gaa ofte tværs over Siréget, satfvel af Lagning 'øotn 
iff Slilfrighéri og t^^ation, Vor ^t faa €rwtid6e)iiiverne l^estéiKte. Folg 
bågi^nigéii rtédétifipa 'Opaft eller omvendt for «l faa Ordenen bealemt. 
mg OgMm tUengé med Sirdgel for at iagttage de d<^ gjemntw- 
l^lk^&e^eange* 0. -É. v. 'S5g efter Forslemingør (i 4e*feste Lag) (Htm 
'bg frtsitiifl i É^ ffigite VUlkstene, BUfere og SandsCene. Sekvemme 
Øttiiélr é^ ovieiMt hvor Vand vadsker, f. Ex. ved 6^n, Præeipleer 
tyglféftlMder; StetfAtvd o. «;. v.; inen pas udie paa det Lag, hvoii «le 
%¥ér'dflfrrg UnUefs, 'og lad lAgen Forvexling indlobe i Angivekie of 
I^Mdéstéldet, dm hfåtrt a^ eller lavere ned o. s. v. Dette ér hoii de 
^ftnfyiésre VofOaifter. 

■' IHéld Ifensyn tSl hvafd og hvorledes man Mr op^^kfrtve, da maa 
fiiiiiver^lge sin 'Sedvane. Åtte Otoenratvaner Mr dog étråk pea 
Stedet korteligl nolerøs, ^ man bor iM^ overlmsse sine Ifolftier ated 
lfhyl%e SpéhtAationer og FormoAofnger, men brmge Tiiif ene paa del 
Bevi^ -fft^ og- -Mn optegne sin Mening. Det sitnpleste er at holde 
ordentlig Dag^bog Enhver Tlog faar da «it Sted i den Orden, man 
ser dé9, og^iÉ/ød de Betankninger og Beitigtigelser, som man efler- 
haanden tilfStor. 



hféfi, ^ alleriAifid^tmBegyiicIér, maa tro, at det er en ligé og 
simpel 'fi»g il cfrl^ende Bjergarten paa ethvert Sted, gi ve den dét rette 
Nav» og bc^emofie den rigligt. Heri ligger ogsali for en ktor Del 
netop Vanskeligheden for Begynderen og mangen svær Opgave at lose 
ogsaa for den Ovede. Det pleier i Almindelighed at være let at js^jelne 
mellem Hovedtypeme, men en og samme Bjergart kan optræde under 
kéM >Tfivi«b^t Uiiseende. Her er den lidt eft^r lidt vimdiie firftring 
den eneste Vei. Især gjælder det om krystallinske Bjergarter, «t man 
ikke altid strax ved at betegne dem med det sikre Navn. Q«i«:Qøgle af 
disse kan man sikkert komme paa det Rene ved at soge ^«M: Jtenge, - 
til man linder Sleder, hvor en eller iere af Bestanddelen odtfotdaf som 
tydelige Krystaller, altsaa netop, som E. de B. siger, idet ^mnhi <sdger 
efter og) slaar (karakteristiske) Haandstykker; Ofn andre ér éér sdv 
saaledes"%ke stor Besked at faa. Man kan undertiden mfdiértidigt 
hjælpe sig mi^ et selvvalgt Lokalnavn og bie med 3et rette Måvn, til 
roan enten selv eller af Andre faar bedre Oplysning. Overalt, hvor 
roan saaledes bliver staaende i Uvished, maa man tåge Haandstykke 
med, betegnet med (?)• 

For lettere Oversigts Skyld over forskjellige saaledes istandbragte 
Arbeider bor de paa Karterne strax i Marken ansatte Farvebetegpinger 
være efter en bestemt Regel. Denne Regel maa være en ;^I94m9 it 
man virkelig i Marken kan, folge den. Den maa altsaa lU^. forud- 
sæt(e 'senere Samméndragnkiger og vidtldftigere sammenUfnenrie Ar- 
beider, hvorefter hele Formationer afgrændses. Farv^me/ »M der- 
for betegne ind|il en vi9 Grad de mineralogiske Ujméttøgn^ der 
forst og 'fremst feide i dinene og desuden for «g iMrø Krav-^a en 
Betegning. 

Dje -^jgtigsl^ hos os optrædende Bjergarter, som saaledes ville 
blive M betegne, ere, ordnede i naturlige Grupper, her opregnede. 
Ved Siden staar -den Farve, hvormed hver enkelt kan betegnes paa' 
Kartet og den yderligere Betegning ved Stregning, Punktering etc., 
som kunde bruges i Profilet, derhos de Bogstaver, hvormed man i 
FoftMTtMng km ketegne dem saavel i Kart som Profil. 

Farve. Forkort ning. Bekegninij. 

1. GraiHtiske Bjergarter rosenrdd ^ \ PankteHng' med 

Granit 6r. f smaa ^lad dier Mi- 

Hvidsten liv. /nua-Tettf; iét grove 

Syenit S. ] ?mkm%^y. 

10» 



bdirdd-. 



h6tr0d 



mérkepf6n 



rédc Farver 

rosenrOd 

brnnrOd 

h^irdd 

violet 



Qt^eii (folierek Gra^b) 
^ HprpblAide Bierfarter 

HornblendeTGneis 

Amfibolitbskirer 

Amfibolitb 

DioHt 
- % Aai^tUké fijer^rter ' 

Diabaa 
• Hfpertt 

i6»M>ro . 

4. Magnesm-SIUkaier 

Sorjpeatia 
, ,. CU^ritskifer 

Tulkikifer 

5. EgentW^e Porpb-yrer 

Kvartsfdrende 
kvartafri med FeldspaUi 
Kvartofri med Angit 

6. Glimmerskifere 

Glimmer-Gneis 
Glimmerskifer 
t. iCvaHftbjergarter 
- Kval-t 
' Séndstea 
(«MavalOia) 
.(«a«kV«r4s) 

8. Ka)k-6jergarter 

Marinor 

Magnesiakalksten 

Dolomit 
.9. Skifer-Bjergarter m. Ler blaa eller sort 

Mergelskifer 

Lerskifer 

Alunskifer 
10. Ldse Bjergarker 
. . Sand 

GruB o|r Ur 

EarMiih* Blokke 



Farre. Fjirkorl^Ue. 



Pi\e 



blaa (mdrk) 



broget eller brunt 
lyst brunt 

} fanrelAse. 



liG. 
Hb. 
Hb. 
D. 

D. 

fly. 

Ga. 

Sp. 
Cbl. 
Tk. 

OP 
FP 
AP 

GI.G. 
Gl. 

Kv. 

Sa. 



Q.C. 

H 

/* 

flX 

å 

M. 
L. 
A. 



6 
P 



,.Baleg4i|iicv 

^fgniar-in' ^^fr 
. (iradle åtre|^. 
, Do, 



(Paii|it«riiig 91. ««Mia 
Krydi o. s. v. 
Do. 
( . Po. 



\ Stregn. m. ^ l.inler 
i Do, . 

I ^ StrcgDinffroed 
> ganske smaa* iike 
y TStteger.*^ 

IStregning m. ^ ^ 
Linier eller med af» 
brndte ^treger. 

Punktering m. 
Punkter (fine) 



m. Rtege. 

Betegbiag som af- 
delt i Hvadre. 



jStregniag m^ ^ 
Linter. 



* . 


Farve. Krrkqitl«l«f; 


Lmr 


brant 0^ kTidt X 


MClUfOI 


brant med blant /i " 


Miifliiifni6f||[6l ! 


hvkit og blaat i^^ 


Torv ) 
Myrji^rd f 


mOrkebrunt 



Slan opdager let Regelen for disse Betegninger og kan let beliolde 
dem i Hukommelsen. Alle saakaldte plutonske (eller for gamle eruptive 
anseede) Bjérgarter angives med r&dt, kun nogle med grSnt. Blaflt 
betegner altid Kalk, lyst Brunt (med forskjellige Speller) altid de lose 
Bjérgarter. Af Bogstaver tåges de almindelige Begyndelsesbogstaver, 
for Kalfcbjerjarter og lose Lag af det græske Alfabet Til yderligere 
Betegning tjener Punktering med smaa Kryds eller forvirret liggende 
Smaastreger etc. for plutonske Bjérgarter, Stregning med afbrudte pa-» 
rallel^Smaastreger for folierede Bjérgarter, med paraUete Li nier for 
skifrfge Bjérgarter, fln Punktering for Kvartsbjergarter, Betegning i 
KVadre - Sov Kalkbjergarter. 

For at man ikke strax skal overfylde Kartet med åitærke Parver, 
der ikke let tillade mulige Rettelser, kan det demæst lagttages som 
Regef, at man kun ansætter Farven der, hvor man virkelig ser Bjerg- 
arten, men at man antyder den Cfortyndet) der, hvor man maa slutte, 
at den videre strækker sig. 

Man vil allerede ved at f5Ige disse almindelige Regler lette sig 
Arbeidet. Skulde f. Ex. ved speciellere Lokalundersogelsef eflér Karter 
i stårre Maalestok end T^^\y(T7T ^^er ^tttiVtttt yderligere Betegning bé^ 
hoves, da maa Enhver modificere denne som haiT bedst kan og an-^ 
give Betydningen af de særskilt isifibragte Farver paa Bagsiclen al 
Kartet. Skulde Kollision indtræffe mellem forskjellige Bjérgarter/ be- 
tegnede méd samme Farve, da maa man hjælpe sig ved Bogstar 
veme samt ved Anbringelse af lysere og mdrkere Farver eUer en 
Farveniiance. 



Sammenligning mellfnlf eie, Kiinaler, Jernbaner samt Transportveie. 

.1 • • ' 

(Oversåt efler Traité elementaire def.cl^min 4e.,fer par A. Pordbnntt x^lK)* 

(Slutning fra No. ^. 

Dersom altsaa Anlægget af en Jernbane i økonomisk Henseende 
er at forelrække for en Kanat paa en Linie^ hvor CirkulaUonen aC Rei- 
kende Dg Stykgods er ubrtydt^lig i Sammenligning med den af om^' 
fangsrtge Varer^ saa er den det saa meget mere paa Steder, som 
fa ru don denne Art tillrge frembyde Transport af saaveL Personer som 
.vffirdifuldere Gods. 

1 England cxisterii mange Kanaler, og man havde udarbeidet For- 
slag tit end Eiere, da Jernhunerne opkom, og ved deres hurtigt tiltar 
gende Drift opfordrede til al gjøre en Sammenligning med Kanal- 
driften. Dette ledede til at man opsatte Forslagenes Udførelse, indtil 
man ved Erfaring fik godtgjort, hvilken af begge var bedst for Vare- 
transporten. 

., ,Hvor ufiUdkomn^ end de praktiske Resultater ere , hvortil man 
Qr.komtiien, saa synes /de dog for nærværende Tilfæl^ at vfBre til- 
slj^^^elige, eftersom man aldeles har renonceret paa nye Kanalanlæg^ 
l\i(Qrimod Jernbaneforslag stadigen komme frem, det ene efter det 
andet. Forgjæves indvender man , at flere af Englands Kanaler endnq 
a%ive Dividender, som ere ineget stirre end paa de konkurrerende 
Jer|[))a|ia€|n Hertil kan med Ret svares, at disse Dividender vilde have- 
vfpfel ipege^ mindre, dersom man ikke ved Amortisering betydeligt 
havd^ /'ormindsket Kapalernes Kapi^lværdi, og dersom disse Jkke des- 
fj[fru((en havde været k^nstruerede til en Tid^ da Arbeidslønnen var 
ryrere ,end nu. 

.... Yfff det anderledes, og var der virkeiigt no^^t Haab om her at 
yipdf» noget ved e| Kanalanlæg, s^a vilde Englænderne, hvem man dog 
uden Tvivl ikke kan beskylde for Mangel paa Skarpsindighed i Industri- 
ikke saa. aldeles have renonceret paå nye Kanalanlæg. 

Imidlertid kan man ikke ^ saa ganske lige til slut|e heraf , at 
det forholder sig paa samme Maade i andre Lande. De Kanaler, 
som existere i England, ere ikke hyggede under Yilkaar, der ere 
de fordelagtigst« til at konkurrere- med Jernbaner, og da det var nød- 
vendigt at forbinde ethvert nyt Kanalanlæg med det gamle Net, 
var man nødt til ogsaa at konstruere de nye Kanaler efler det 
gamle System. 



mmi hup.jgoirt, sig om Kanater, eftar Qt hav^ #Qøt «M^ fmt\ fqr^JM^ 
i Fanbrig» Belgien 09 ftoUatd I Fvankrig findt^r ^l^^ Sl^^,, «oia 
iiumaeJig(.]MUine optago Skib^ af f:0^3— 9M F^d4f: Li^ng^e ^. i)f ^^^9^ 
800 Tenders Dræglighed og der^jver, 43 Fqd br.e4e Trie|^x^i«r $h 
F4iA l^cede Bmk^tar^ Sluæbroi^r md en ttøidei pirer ])liK^i^t.af 1;7,5— 
iJ9t FckI; TracQer bestaaendie af rette* kimt og ^prver ved nimd^ 
^^64QFod$ Radius^ medens man i EnglaQd, for deA m^^te ^jrefiivtefr 
trange B^JUicner, med Krummager i ret Viokel^ e^ enkpit Trs^kbi^riket» 
^om ikk^ QRgang er 7 Fod br<^, og groer, ^om knag^ tjUado Far^ 
taier med ISO å 200 Tønde.rs La&t at passere. Visiaok er ikk^ Fairtefi 
paa de^ eng«;l$ke Kanaler bindiret paa Grund af de den» tilsfpdende Florif 
ders la^e Tandstand,^ ligesom de heller ikkQ stands^ ye4 Iahgya.ri|p 
f«vrk^ €{ller paa Grund af Isen; tbi omn kan i l^ngl^Adts fugMge Klima 
Vifi^ store Reservoirer, Damppun^er etc. i s^a H^nseejidQ. aikkri^. sig 
mod enhver Afbrydelse af Trafikken. I^f^n disae for ea ford^j^gtjg 
Trafik, aaa gun^e Om^tændigheder kunne dog neppe opyei^ da 
alvorlige Ulemper, som ' fremkomme paa Grund tf alt for sm^a $<l^^ 
Qg Skibenes ringe DrægtighedL AU dette qdøy^r ea meget skadelig 
Indtlyd«Ise paa Transportomkoslningerne. 

I Frankrig har Jernbanetnes Virksomhqd til Dato . jkkQ været |iQk 
ud^trakt, og* de ere paa altfor iaa Steder optraadti^ $^om Konkurrenter 
mipd Kanaler, til al man derfra kunde uddrage naget alminde^gt Rer- 
9i«ltat tit Fordel Cor det ene eller and^t ^f disse Kommunikationsijaidler* 
Kun paa, 3 Stedeir er en alvorlig Konkurrenci? ^pstaaet mellem deo^, 
nemlig mellem Floden Gier og Givers, hvor der er en, Jernbane og en 
Kima^ begge lilhør^de Kompagnier; mellem Pari$ og Yalenciiennes, 
hvor Kord-Baaen konkurrerer med en Linie^ ^bestaaende dels af Kanaler 
del^ af seilbare Floder, og imellem Strassburg og Mulbausen. Direk-* 
td»rerae for Gier-^Givors Kanalen have i nogle Aar forsogt paa at holde 
Kanalen oppe, indtil de endelig have erkje^Klt Umulig|f^4en beraf i følr 
lende Udtryk (tH Aktiehaverae ; 

,y](le4 en Jernbane; maa man enten leve i Fred eller i blo<Jjg Krig, 
at ,Tp;^die gives ikke. f have med Rette foretrukket det Første^ da 
Yt fte^\ od sagt ikke ere i den Stilling,, at vi kunpe vælge det Sjdste. 
SkfM^ yi bryde yor Pagt med vor Kompagnon, neds^tt^ vor Tariff da 
vore Omkostninger i Sammenlignin ; me>d h^.n^ ere smpa, og da han 
ikke kw nedii^tle sin, skulde vi oprelte et ^tort Depot i Lyoi^, kon- 
$tt,rjy^re de otødve^dige Sl^beskibe, for derved at unddrage Jernbanen 



frø 

aF trifit fra ISer-Ftodens Qébet? AU dette, mine Herrer, iser nnitkt 
ttd paa Papiret, men Udforelsen deraf er en gfanake anden 6ag. th-^ 
tedsagen er, at man faar udrettet meget og fremfor Alt, al komme 
hortigt 'frem, og dette System kommer da meget slet orerens «ed' 
itEahalernes langsomme og fredelige Gang.^ 

iSivor-^Kbnatens Nederlag er saa meget mærkeitgeré, som den 
dermed konkurrerende Jernbane blev konstrueret paa en Trd, da 
man éndnu manglede Erfaring, og den derfor ikke anlagdes paa en 
for Transporten fordelagtig Maade. De altfor lette Skinner og de 
altfor trange Hellemrum mellcm Sporene have ikke tilladt at bruge saa 
store Lokomotiver eller Yogne, som nutildags anvendes, og endelig er 
Faldet paa en Strækning vel fordelagtigt for de nedadgaaende -belastede 
Togne, men meget for stærkt for det opadgaaende tomme Train. 

Striden meHem Nord-Kanalerne og Jernbanen er meget levende, 
og er endnu ikke endt til Fordel for Jerhbanen, men man maa her 
mBdtke^ at disse Kanaler bcfinde sig under særegne Yilkaar, der sætte 
dem i Stand til at transportere billigt. ' Mellem Strassburg og MGHhausen 
existere-ligeledes en Kanal og en Jernbane. Kanalen er ikke længere 
ligesom Jernbanen i Bænderne paa et Kompagni. Den kan minere sig^ 
selv, uden at Nogen har at besvære sig derover, da Stotskassen dalker 
Deficit. Man har imidlertid her nedsat TariiTerne i den Grad,' at de 
ikke strække til at dække hverken Yedligehotdel^s-, Administratiotfs- 
eltér Inkassations-Omkostningerne. Alligevel have Jernbanens Indftegtef 
tillaget, og den har reducerct Kanalens Godstrafik til Halvparten bf 
hvad den fer var, uagtet ingen betydelig Persontrafik har 'kunnet 
bidraga til at dække dens faste Udgifler. 

I Belglen befinder sig ligesom i Enghind et udbredt Net af Yand- 
veie tigeoverfor et ikke mindre fuldstændigt Net af Jernbaner. Kana- 
lern^ , her meget forskjellige fra Englands, ere antagte under de for- 
delågtigste Yilkaar, foir at kunne transportere .til Jave Priser, medens 
Jernbanerne endnn ere ufuldkomnc. , * ^ 

.Da imidlertid saavel Kanalerné som Jernbanerne blive drevne ét 
, Regjeringen, kan der følgelig ikke være Tale om nogen KonkiM*rence 
mellem begge. Regjeringen vinder Intet ved at Jernbanerne tilfagé 
paa Kanalernes Bekostning. Desuden maa tilføies, at de belgiske ^S«* 
naler ere konstruerede for lang Tid siden og for billigere Betaling, 
end man nu kunde udføre dem for. 

I de Forenede Stater ere Kanaler, ligesom i England og Belglen, 
ligesaa talrige og udstrakte' som Jernbanerne; men betragter man 



iss 

i 

EMtet «ter tfeMe Lands Kommimikfttionsniidier, séa ser mtn mavt, at 
Jerabaner del*- ajeMent ere airiagle patallelt mal Kanaler. Eq :v;jgtig( 
Janriian^Me er imfdlerlid bleven anlagt langs ilen store Erie-KanaL 
Begge komine i Konslmktionen Fiiidkommenbeden oær, og vi havde 
iHiibct lier ab skalle finde nye Etementer for en Samaienligning; n(ieB* 
hvor Ueve vi ildce heri skuffede ved i Stuckle's Yærk over de Fore-- 
neide 'Stolersi Kemmnmkationsniidldr et læse om en Lovbestemmelse, 
h«#rved det forbydes at transportere Gods paa Jernbanen paa den^ 
Tidaf Aaret, <la Kanalen er aaben; ^ulde nogen Kanalkunne und-*^ 
være saadan Beskyttelse, maatte det være E^ie-Kanalen, da den eft^ 
et Forbedrings-Projekt faar 67 Fods Bredde og 6,7 Fods Dybde, 105 ^ 
Fod lange og 17,2 Fod brede Sloser. 

Theori og.Praxis vise allsaa noksom, at det kan vilde være en daar«* 
lig Spekalation at anlægge nye Kanaler, og fra en Regjerings Side vilde 
fetgdift et Kanalanlægf kon være en slei Anvendelse af Statens JNidier. 

Herfl»ed er dog ing^enlunde sagi, at de Kanaler, som ere anlagt» 
paniKeit a^d Jernbaner, skolde ødelægges. Et stort Antal deraf sati- 
nerm^.. og vil modnere ved TransportprodtdUer, der tiliyde dein fira 
sløre .indttslrielle Etablisæmentery som ere a-lagte paa deres Bred«* 
dar, og .der, som Teisserenc med flette siger, ville delø Karial^rnes 
Sfcjøbne. Deres Velstand kan ^endogsaa tillage, hvilkel noksoun jrem-* 
g&mt. ^ et Vørk af Minard, offentliggjort i 1850. Hvad de mindre 
Mage Kanlder angaar, som ikke have disse H^ælpekilder, s^a kunno 
de cndnu udholde en Konkurrence med Jernbaner, al den Stund deres 
speoMio OmkostAinger ikke blive større end Jernbanernes; thi naar 
KapMletne engang ere udiagte, kunne Serne lade sig neie med en 
megetvladen Fordel, førend de se sig nødte til at støridse DrlfUin 
Der«(m Statens Kanaler i Prankrig, f^Ex. Marne^Rhin-Kanftlen, sktiHe, 
som man har beréM!?^ OS^^tpdblive at transportere til 0,76 fi pr.gJSp-- 
pund pr. Mil, saa -pådette kmi ske derved, at Administrationen op- 
offrer hele den anvi^dlk Kapital, og endnu ovenikjøbet udsættelr sig 
for et aarligt tab af e| Beløb af Omkostningerne' for Administration , 
Inkassaton og Yedligeholdelse af Kanalerne, Alt i Statens Interesse. 
Paa! disse Be^gelser kunne uden Tvivl Kanalerne med Fordel kon- 
rarreré irted Jetrnbaneme; men det kommer dog an paa^ om Rl^gje- 
ringen, uagtet den vundne Erfaring, vil fortsætte med at gjøre en lig- 
nende Anvendelse af Statens Midler, naar den ved at betale kun en 
Del af denne Sum som Bidrag til Jembanekompagnier kan opnaa de 
samme Fordele for Industrien, 



.164 

' SMfi^Himn paa' Floder han, «ta deii'-iklte It^onAf Kvmtmme^^mt 
t)ty]dcét ved Renlerno af en AntevskapHaf, underttden tære mere #k»^ 
nomf^k og kan vdhofde en for Jembanerne ferltg Bonknrreiiee. Saa^ 
ledes se vi ogerMk, at Seinen, nagtet dens tallige Krumfifnger, itmé 
HetHiyh til VcFnefransporteR konknrrerer med Porde) med Rimen- ty- 
Havre- Jernbanerne. Maaske vtl ogfMfa SaoneBoden nieUem Gbåtoiiff- øg 
Lyon kunne dele Godstrafikken med den dermed paraHele Jernbatte; 
men mirn kan dog iMte beraf drage ^tm SliHning, «t Flodérn» i' AIm 
mindelfghed ere istarid til at rivalisere med Jernbanefne.* ^oréelen er 
tvertiméd' som oftest piaa disses Side. 



Bidrag til Læren ora Legemernes Fasthed.*) 

I de mekaniske La^ebøgér, der behandle Legemernes Foiilieé, 
fkideffl Almindelighed anfert 4 forskjellige Maader, paa< hvilke -«t Le- 
geme kan udsættei» for Brud, nemlig: Slnekning, Saåfiniieiilrykiiifig, 
Réfning og Vridning. Fotuden dis^ findes der imidlertid endmi en 
JHaade af senderbryde et Legeme paa, bvilkefi ei kan henféres^til fio^ 
gen af de Ovennævnte, og hvilke, saavidt mig bekjendt, eifdnu ei et 
Meven l^etré^l og behandfet som en egen Art Modslandsevne; nemlig^ 
naar et Legeme ' udsættes for en sønderskjærende Virknliig^ bvilkeii 
Médi$tandsevne man mdaske passende kunde benævne ^Styvke nmå 
Sønderskjæring*^. ' 

Ntmer behandler denne Art Fasthed under ^Stytke mod BwAmg^; 

^ i Morins praktiske Mekatvik findes nogle specielle Titftftdebehliqd^ 

, Me nndér ^Styrke mod Strtricning^. Begge disse ForfiiHiere hévé wf^** 

stiltet det rigfttge Fundament for Beregningen; men møaske hoMl de 



*) R^dakMo,!!^ Iiar erl^oldt deone <)psato tijstillet med efterfdlgende Sl^rivelae: 
Til ^Bedaktionen for det polytektiske Tidsskrift.^ 
Efterfdidcnde lille Afhandling skrev jeg under et Opbold i M&nchen i 1851 ; 
den var da bestemt for ^polyteehnlsclies K^nversationøblatt^, der M«v re«lii^ 
ger«t og ddgvret af en hd tif Ekvørna veé HmmQvera ptlytefcniake «^kale^ 
I)HM^ BM 9ik .iaii4^r|id. ind^^indicui den inillOb, og da i^jf |iar tn^okt^ %% d^ 
kande iotepe^sere Ep eller Aødeo at kjende deane Maad^ at betragte den 
behandlede Gjenstand paa, saa har jeg benyttet et Par ledige Timer til at 
oversætte den og tilstiller den herigjennem den ærede Redaktion med An- 
rhodning om velvilflg 0pt8geYø« . Ærb* 

«r. 



ffiS 

éénHe-iAin t^JfééltitiiséynB M u^sMftg til Qi oBe dø» tfd#re Bvu. 
MigWB^ w§ m gt ^t n rtæi» * g BékiiKlltiigr; maMÉie har offifft Mangotow 
|iwf4nite«f I émiké Retninga MrsfOt sH tli iwm Ovdveen. 

• B o l w ^fit vi kuMtettld 4mn^ L^gehitrtiM HwisaiiMiMifiv» nwrnierev 
saa se vi, at et Brud, ved Søfiderskjærin^, ligesaaMt ofwtaar veé 
Hmknmg sMi ^d Sttttimeiitnfkliiag, ligeatAlidt- ved B«iiij^ som ved 
Vfiddiiif ; eUe^ «MAskø kmde man lifligere sig») at ém- har Kdt tit*^ 
Wkøs iåed allø disae, «den éaig at hann» udtode» «f nogen aF dem. 

v.Jef tro# derfcHF, at det «r ganske iwføiel ut behandle dennø ArU 
IMstaqdsevne sem en egen, og som en saadim at-imderkasle dea e» 
mitrmetm BelragtniMg. Vistnok spiller den' en met^ underordne! RoN» 
md de Øvrig^^y ligesom dens Behandling er yderst simpel; men man tH 
dog ted denne Belragtnlngsinaade kunne løse Opgaver^ der btdlil enten 
era lM»ldte for vtosfelige, eller kun øre underkaslede en mangelfiild 
Behiuldling. Mange nproperlionerede IMmenskmer ved Maskiner eig' 
,tjgvmket vil derved kunne bHn^s i (hwensslømnielse med det Hele, 
sa» «t^jMin uden at edile Material opnafir den tHølrækbekge f^elidilei 

• NtLe^ébiwmes „Faethed mod SindersljaHng^ kan, med Hensyn |]Mi 
den lidndorskjæifefidé Aai^safs Virbningsmeadie'^ deles i tvende Stvgs^ 
ntmfif : 

f(. '^»»thed mod sukeessiv Søndefskjtering^, hvorved Løgø^ 

aRKite forskjdHige Dele Udl efler lldl komme til Modstand, og 
fk ^V*4i«th*ed i»od plutselig Sønderskjæring^, hvorved heiø 
' den verdellde Snitftade setAtidtg mordsifetter sig Sønderskj»ringen, 
-Ved aUe Legemer af krysløHfdjlk Brud er det klart, at ma«i vit 
efflive t» ligø stiork Médsland, i kvHk(m Retnkig man end søndør.^ 
shi«rer Legemet. Derknod vil man ved Legemer af traadig Texlnr 
efCare lOtt mere eller miaMlre forskjellig Modøtand, alt eftersom Snit- 
flafen' bliver normal eUet^ parattel med Fibrene, tted Hensyn herHt 
kMiiM» slgehie mellem Sda forskjellige TiMelde, nemKgr 
1 Kreften og Snitfladen øre retvinklige paa Fibrene; 
%, iffaftie» er relvinkDg, meti Sniliaden parallel med Ffbrene og 
9. n*aAøiT og Snitfladen øre parallele med Legemets Fibre. 

før dine 3de TilAelde vil man etkoldø fof skjellige BrudkoefBei^ 
eblør^ sMSnørt Legemets Textar er Iraadig elier sktfømgtig; kvor åMé 
ei énTiMde, vil man blot ørholde en KodVctent, da Modslanden i 
alle Retninger er den samme. Dette er for det meste TilfæMet ved 
aH^Melallei^ der ei ere Metne smødede eller .valsede eller overho- 
vedel ikbevkløvbøre 8tøn«f«ør; deHmfød vM man ved aie Træsovler 



ise 

fiade 611 betydelige Forskjel meHe» Modstaiiden i de forfllrjelUfe BeU 
BJBfer* * Deéw®rra findes i denne Henseende ingen samoienligiiende 
Forseg an$tillede> kim ovisr Smedejern findes en Del saadanne» hyørvad 
Kmft. og Sniåflede iiegge ^e reMnUige {m^ FibiM#} UgoMes tndes 
éi Par over SlaaL 

.De fersle mig bekjendle Forsfg derover bleve anstiUede i AiMt 
1834, i det Henscheiske Haskinværkfi^ed i Kassel i Anledning af Byg-^ 
ningen af Kjædebræn ved Hamoln. -Der blev ansUllel 11 FonMg, 
hvoraf 14 me|l Soliinger Stangjern^ 2 med SoUinger Stebø^iaal og 1 
med Biessing. Det anvendte Stanqern viste en ^Styrke mod Stréio^ 
ning*^ af 67,281^ « pr, Q ' (norsk Maal og Vægt> Ved fonikjdUfe 
lledifikationer af Forsøgene viste Stangjernet mod Smderskjl^rteg 
80, 75, 74, 70 og 68 pCt. af dets Styrke mod Strækning. Ved tyndø 
Bolte visle sig 7 til 10 pCt. mere Modstand. Beiler af osveisbarl 
Stobestaal viste 75 pCt og af Staal i Qederbaard Tilstand 42 pCt ef 
samme Tværsnits Modstand mpd Slri^ning. Smedejérnet afklippedea 
uden Lyd^ idet. Sniifladerne glede forbi bilanden; Staaiet sprang deri* 
mod plud&eligt og med betydeligt Brag. Senere ere en Del Jindre 
Forseg anstiUede C^ Morin)> bvoraf GjennerosnitstaUet er 80 pCt. • 

Den Kraft- som udfordres til et Legemes ,,5ukcessive Sender** 
skjæringa bar forst at overvinde Delenes Kohsesion og derpaa fbr 
det meste at bøie den 4fska\n*ne Del tilside, for at det skjcffende 
Redskab kan trænge videre frem. Denne Bøii^ing kan enten være pa- 
rallel med Snitfladen^ som t. Ex. ved Afldipi^g af.en Jemplade; eller 
retvittklig paaSnitfladen, som ved HevHag, Dreining,. Hugningetc. . Virk- 
ningen ved Sagning er temmelig lig den ved Heivling^ kun sammenstnr 
ves for det meste Spaanene ved hin, istedétfor at bøies, som ved dcnpei 

Ved at forfølge disc^ ^elragtfiinger kun man formenllig konune 
til en ,,Theori for de skjssrende Værktøier^ hvilket igjen forer til Be^ 
tragtninger over disses Form og Indretning, saaledes at man opnatr 
den tilsigtede Virkning med det mindst mulige Forbrug af Arbeide.' 
At opstille saadanne Theorier er imidlertid ei Hensigten med merva- 
rende Afh^^^dling; og vil jeg blot i Forbigaaende have antydet Mulig- 
hed^ af saadanne Theoriers Opstilling,'der hidtil bar trod$et edivert , 
Forseg paa Gjennemférelse. Jeg vender ,mig saaledea til den „phMl«* 
seHge Sønderskjfloring^ og vil betragte nogle Tilfaride, bvorVedet Le« 
geme bar at yde Modstand mod samme. 

Af den Forklaring, som ovenfor er givet over den.,^ludselige 
Søsderskjæriag^, fremgaar, at et Legemes Modstand mod en saadaii 



1S7 

Virkning er proportionel med den vordende Snitflades Ind- 
bold og alene afhængig af samme, forudsat at Legemet har tilstræk- 
kelig LsNigdevfor at kunne sønderskjærés paa denne Maade. 

fietegrfe vi i Almindelighed Brudkoefffcienten fbr denne Art Mod- 
standsevne med niz, saa kan denne for Smedejern, ifølge det Foregaa- 
ende, maaske ansælfes til 50,000 « pr. □"; saaledes vil man méd til- 
slk^tekkelig Stkkerhed og for det ugunstigste Tiltelde*) kunne udsiette 
Smedejern fbr en sønderskjærende Kraft af 12,000 « pr. Q'* Tværsnft. 

Et af de Tilfalde, hvorved denne Modstandsevne kommer til 
Yirksomhed, og som først foranledigede mig til nærmere at betragte 
^nne Gjenstand, er ved den bekjendte Længdesammenføirting' «f 
de nedre Bjælker ved de saakaldte amerikanske Broer C^ongs o^ 
Howes Systemer), hvilken Sammenføining forekom mig aldeles ntil- 
sfrækkelig; og kun den Omstéendighed, at blot ^V af ^elkérnes 
Styrke tåges ind i Beregningen, kan forklare, at, saaviflt jeg ved, 
intet Ulykkestilfælde er indlruffet. Vil man derimbd indretté For- 
bindelsen saaledes, at denne erholder samme Styrke som' Bjelken, da 
ma^ man give den saadanne Dimensioner, som 'jeg her vil forsøge at 
bestemme. 



■jtvtvtt: 




' Ved en saadan Forbindelse i Almindelighed ville vi antage føl- 
gende Benævnelser: 

A " Bjæikens Høide, 
6 - — Tykkelse, 
/ » Jernskinnernes Længde, 
j » Jerntændemes Høide, 
< • - Tykkelse, 

n ^ — Antal paa hver Side af Skjøten, eller 

paa hver Skinne, 



**) Da SttMdcierneto lAodaUiDd mod Sdnderskjieriiig er mindre end dets Modstand 

mod Strækning, saa er det uganstigste Tilfælde for dette Materials Vedkonir 

mende^ det, hvorved en ren Afklipning eller Afskjæring finder Sted oj at 

ingen Del afrives. Dertil udf^rdres, at de skjærende Kanter ere haarde og 

' økarpe, aamt at begge ligge i det Plan, i hvilken Kraften virker. 



å«6 

-- Forholdet mellem Trætændernes Høide og Længde i 

- . * 

Bjælkc^ns Retning, og endelig 
ji ».Fx)rlioldet xmUem Tr»e(s Styrke mod Strækning og 

Sammentrykning. 
Tcanke vi os nn^ at en irækkefule Kraft virkede i Retning i^ 
^«Ik^ns Længde, sa«^ vil deime først trykke Jernl^odernjamod Trp^ 
t^nd^cnr; disse ville allsaa søge at sf^ounenlryhke bilanden, og endelig 
vil^ forndsat at-Jerntænd«*ne have den tilslr^kelige Styrke, disse 
tH)rtskj|ere Trætænderne, sabledes som Puakterirpgen antyder. Del or 
Jberv^d klart, at man. ei kan bringe Bjelkernes hele Tvcrsnit i (tegning;, 
4»aled^s ^om i Almindeligt^ed sker, da de paa begge Sider ere syæk* 
kede ved Indsnit af Dybde i, a)tsaa kun b (b'-2 i). Fremdelaa 
er 4e* Uarl, at Bj9lk«ns Styrke mod Strækning i dette Tver9nil iima 
vare lig defis ,,Styrke mod Sammentrykning^ mod alle Tænder myd 
hver Side af Si^jøten, altsaa 

b fft— 2 P = f^9 hvoraf 

n-P^^ . . W 

Da iq er Længden af hver Trætand, saa er 
I ^ n. iq + n*, eller 

l^ n (iq + t) f 2; 

Ex em pel. For vore Forholde ville vi antage, at Bjelkerne ere 
af Gran og, for at bibeholde den amerikanske Methode, at Forbindelses- 
skinnerne ere af Jern; hvorvel dette er mindre hensigtsmæssigt paa 
Grund af den betydePige Længde^ de ville erholde. Fremdeles vifle vi 
antage følgende, Dinfiensioner: 

ft = 6 = 8"; f « < - 1"; Forholdet g er, ifølge Erfaring og be- 
styrket ved et Par Steder i Morin, lig S; endelig kan man sætte p « |. 
Vi erholde da ifølge Ligningen ff^: 
» === f C8— 2) - 8 Sikr. Tænder paa hver Skinne, og Ifølge 0^) 
/ « 8 C8 + 1) - 72" lange Skinner. 
Paa Grund af denne Skinnernes store Længde bliver denne For- 
bindelse meget kostbar, hvorfor det vilde være bedre at anvende 
Uøvede fijælker med almindelig Fortandning. Da derved Størrelsen ' 




tid 

Ifi i ^9 vil bortfalde, men eø Vfsi^né Iflsættes paa hver Ende af 
Forbindelsesklodsene, saa har man for dette Tilfælde: 
/ - 8.8 + 2.8 = 80". 

Det mest iøienfaldende Tilfælde, hvor denne Art Modstandsevne 
kommer til Virksomhed, er ved Kjedebroer, hvor Kjedeledene for- 
bindes ved ^ennemstokne TterboNer. 

Er ved en saad&n Kjede a dens Tversnll, « og n + 1 Ledenes 
Åntal, der gribe ind imellem hverandre, saa vil der o/Ktaa 2 n Snit- * 
Oader. Er fremdeles d -* Forbindelsesboltens Diameter S)g m^ Brudkoefli- 
cienten mod Strækningfer Boltens Material a: iSmedesern^.snaibAr m»i: 

-j- 2 ». Wz " anhf hvoraf 

Beregningen er saaledes meget simpel, hvorfor jeg ved et Par 
lignende Tilfælde blot vil antyde, hvorledes man kan gfiia tilværti». 

Ved ForkilHiftn af Hjvl paa Axier iiar man al reda^oTie iden 
i Dethgsciriielen virkende Kraft Hl Axfens Overflaiie; ovad hviUiett 
KtBtt Kilen da skal afgive tilstrækkelig Styrite mod Søndetsftjs^nig. 
Ved Lænkestænger, hvorved 'de Lagerne omgivende filøilér ere be- 
lastede tu Stangen med Kiler, baive disse at afgive tilstrækkelig Styrke 
«Md Sandecskj^ring roeltem Slanfen og Bøilea, medens KUen selv 
birket aømlerskjæremle baade paa Lænkestangen eélv og paa Bailétiia, 
hvorefter Dhnensioneme ere at beregne. 

Ved Punchmaskiner (Lokmaskiner) kan man beregne den til Punch- 
ningen fornødne Kraft, altsaa derved Svfngbjulets Diameter, og hvor 
fine Huller man vil kunne punche igjennem en Plade af given Tykkelse, 
idet Stemplets ,jStyrke mod Sammentrykning^ niaa være lig den 111 hvert 
Huls Tunchning fornødne Kraft. Videre kan man herefter v^Mtm»^ 
bolter beregne Hovedernes og Møtrikernes Tykkelse o. s. v. 

Foriiden disse Tilfælde findes der utallige andre baade ved Ma- - 
skiner og Bygværker; men da, som oven bemærket, ingen Forsag i 
saa Maade findes anstillede, paa hvilke man kan støtte sig, for at komme 
til praktisk anvendelige Resultater, saa (brekommer det mig noget 
-saa nær spfldt Arbeide vMere at udvikle denne CIfenatand, saa megel 
«Mre son den^Kyiidige ved hvert forekommende Tilfælde vil vide at 
14filp6 sig 4iden videre Paapegnin^er. Rr. 



160 

Sammenligning af- mekaniske Kraftkilders Kostbarhed. 

I et !M6de i Institution of Civil Engii^ei*s i London i f. A.» hvor ^ Afbandling 
fff Robert Hunt em Elektro-lMagnetismens Anvendelse som b^vægende Kraft btev 
disknteret, udtakes deo Formening, at Elektro-Magnetismens Anvendelse i Prax^s 
fandt sin vesentligste Vanskelighed i den kostbare Produktion af Kraften; saaledas 
anførtes til Sammenligning, at fbr en engl. Shilling (27 SkiHiag norsk) kaa niati 
ved Hamdai^ide faa et Arbeida ndfért, der a varer til 

600,000 Pd. loftet 1 Fod hOit, medens • 
Hestearbeide giver 3,600,000 - — - — — 

Dampmaskina — 56,000,000 . — - — — 

-Elektro-Magnetisme — 300,000 - — . — — for ^anune Udlaeg. 

(Transactipns of the institotion of Civil Engiaeers). 

Logarithme-Tabellerj beregnet, stereoiypert og trykket ved Maskine 

er Ti^en pflar en Brochsre af Scbeotz j Stooholm, der harkfmlriierei ea flbiskine, 
morn blev JliUyendt den slore GuldmedaUlø ved Paris^rii^tU(ingfn i 1855 { .den.til- 
JfAfje^ na Dad^y Observatory i Albany i de Forenede Stater. Denne Maskins ,har, 
uden at kanne begaa nogen Feil, beregnet og stereotypert 2^ Side Tal i samme 
tid, som en dvet Sætter behøver for at sætte eta Side. "^rabeHerne indéholde Tal- 
lenes Logarithmér frå t til 10,000 og desforoden adskillige Regnéexempler, det 
ined fltldstlBndlg NOiagtigCied «re ]6ste ved Maskinen; de beiåddeøgiaa den Sie»- 
demiheligiied^ der gjAr dem til de eneste i sin Art, nemlig at være Aftryk af$tere<^ 
typplader, der, aden Anvendelse af bevægelige Typer, direkte ere frembragte v^ 
Maskine. . 

(Transaciions of the institution of Civil Eageniurs). 



llMWoldt KortfaUel Veiledning for geologiske UndersOgelser 1 Norge. . S» 133. 
Sammenligning mellem Veie, Kanaler, Jernbaner som Transportveie. 
S. 150. Bidrag til Læren om Legemernes Fasthed. S. 154. ISotitser. 
S. 160. 



Af Polyteknisk Tidsskrift adkommer to Numerc maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Namer udgjdr et Ark.' Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller I 
6^^ *72 SiLiJl. pr. Aargeng, iberegnet Poåtporto. Betalingen erlføgges forakad^yis for 
hver Halvaargaog eller 12 Numere. Subskription kan tegnes p.aa alle Rigets Post- 
Kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hoaSkrifletsKommiss.Uri Hftila Maltlii^. 



-#ifi- 



Christianiflf P; T. Mailing^s Bogtrykkerj. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigeret af 

Tta. Broch. II. Seyeleke. Fr. Chr. Sehtth«Ier. 
P. Steenvtmp. 

jtf 11.] 31 Mai. [1858; 

Hvad kan der gjores for at opvarme og ventilere Beboelsesv»* 
reiser paa en bedre og billligere Maade end bidtit? 

{Af N. Wergeland). 

I de seneste Aar har man bestræbt sig Jor al lihrdebriiige em 
bedre og mere dkonomisk Indretning af vore Kakkeiovne, og mm kar 
ogsaa begyndt ai anbringe Ventiler i Vaørelseme; nen døl er deg 
endriu m^et latigt iVa, at man teir aaael endog kun et kompårailM 
Fnidkommenhedstrin* tidningen af vore Værelser koster freméelee el 
altfor betydeligt Kvantum Brænde og — da detle er blevco all dylrere 
og dyrere ^ en altfor betydelig Siim> Penge; vi lide freatiUed mnéeé 
en slærk afrexlende Temperalor, saa a* man del ene Oteblik Uder af 
Kulde, det næste af Hede, saa Dore etler Vindner maa Oj^ukkea; vi 
lide af Træk og allid kolde Girtve, som intet Middel af de «an sed« 
vanlig anvender kan afbjælpé, eg af alle de Ubebageltgbeder .eg 6yg«* 
demme, dette medforer og fremkalder; og vi lide, uaglcl Trækkem, af 
kvalm Lnft. 

Alle disse Mangler kunne ved hensigtsmæssige IndretniRgier og 
fbrholdsvis ubetydelige Kapitaludla^ afhjælpes overalt i gaade sem 
i nye Hose, i de sidste naturligvis, foldstændigst og. m^ nittdil 
Udlæg; de kunne afhjælpes til den Grad, at man kan «'holde eh til- 
bdrtig jevn, moderat Temperatur den hele Vinter igjemiem, en i^adig 
frisk Luft i Værelseme, Frihed for al Slags Træk baade gjemeai Ddre 
og Vinduer, og dette med en samtidig Besparelse af Brænde eUer i 
Udgift tit Opildning, der vil være alt sldrre, jo fuldkonnere Kakkekntte^ 
der anvendes. Det staar dertil i nogetnær hver enkell Mauds Magi 
for sra Del at erhverve disBo Fordele, u(}en Hensyn til hvorvidt andre 
ville fdlge hms Exetnpel eller ikke; i ethvert FaU ataar dét i bver 

Femte Aargang. W 



.•" • 162 - • 

enkelt Gaar -eiers dier for længere Tid Leiendes Mkgt at . skaffe disse 
Fordele tilveie, 

'* i>e i de senbste Aar foretagne Forsog paa at skaffe biHigére 
Brænde og derved en Beduktion i Udgifterne tit Opildning, — Forsog, 
som jeg fra forste Oieblik af ansaa for frugteslose, hvilket den 
hidtil erhx^nei}^ Erfprii^ ogsaa ha^ vist dem at være, har bragt mig 
til at forsoge at lose det bvenfor fremsatte temmelig indviklede Pro- 
blem, og jeg skal her til mulig Veiledning for de Mange, der kunde 
onske en Forbedring i denne Betniqg og især for dem, der inden kort 
Tid ville komme til at opf5re nye Bygninger, udvikle de Forholde, der 
komme i Betragtning, og hvorledes Losningen ifolge ganske simple og 
akiiAdelig bekjendCe fysikalske Grundsælhinger kan foregaa med stdrsle 
Lethed og ved Anvef^delsen «f de simpleste Midler. 

Vore Kakkelovne ere — uanseet de. meget væsentlige Forbedrin- 
. ger, de i de seneste Aar have erholdt — et meget maadeligt Opvar- 
Siing9niddel fra Okonomiens Side hetragtet De passe iiaidlerSd til 
tadrdninpjn af vore Værelser forovrigt; thi ligesom man paa aabaQ 
Httkftiler i et «abest Sknr kun kan hjælpe sig om Vmleren veiLat 
iméafbalde et Baal, saaledes kan.4nan i vare Værelser, hvør Trarif 
gjeiwem Dore jOg Vinduer, og den umiddelbare Afkjåling, som flnder 
Stod gjennem dm enkelte tynde Glasnide, virker voldsomt i^fl^Icnde» 
hm trkMto en laalelig Varmegrad ved Anvendelsen af voldsom Op«* 
iUniitg formedelst Ovae, der kunne opiM^es, om det skulde bf^bdves 
endog til ^^dgl^dning; Alle vore norske Kakkelovne nden Undtagels/s 
a^e kan en meget ringe Del af det Varmekvantum, som ved dQt 
anvendte Bvimdes Forbrænding udvikles, — den slorste Del gaar Nunyt-r 
tig.labl fjénnem Skorstenspiben , saavel medens Forbrændingen ,véd^ 
varer, som eller at den er endt. Herved ddes Brænde uden Kyttes 
inen denne &åen bjiver dobbdt derved, at Intet g|ores for at forhindre 
émcngiwg opvarmede Lufls altfor hurtige Afkjoirng, hvorved det blfver 
liéévøndigit at fyre i Ovnen hyppigere og stærkere end ellers fornodent, 
■ For at en Kakkelovn skal ansees faldkommen, maa den kunne 
optage den simsX mulige Del af detVarmckvantum,som afdet anvendte 
firi^licte.miler Forbrændingen udvikles, og derefter afgive dette til Væ- 
relsets Ltaftnuisse, uden at nogen mæj'kbar Del af den opsamlede Varme 
Ub^ unyttig sptkU gjennem Skorstenen. For at delte Forste skal 
tj^ maa Ovaai. have en saadan Kubikmasse af faste Materier, at deo 
«r istaad til at optage dien storst mulige Del af den af Brændiet ud* 
fikfede VhrmffiÉrngde; -- dette har vore Ovne ikke. Dea storsteDol af 



163 

Blendets Yarmestof kan ikke opUges af den ubetydelige Jeniiiias«ef 
Bien gBsRT oden ringesie Nylte tabt gjennem Sk^rstenen. For afc det 
Andet skal finde Sted, maa ingen Luftstrorh gaa gjennem Ovnen ep i 
Skorstønen, efter at Rden er udbrændt; for dette er ikke heller sørget 
red vore Om^e, og da den indvendige sodede Flaite af Ovnaplademø 
odstrailler Varmen mange Gange hurtrgere end den ydre nagerriimde 
blanke Overflade, sea fores den bedste Del af den Varme, Ovneti hm 
erholdt, Ugeledes unyttigen ud gjennem Skorstenen. . Det er saaledes 
kun en ringe Brokdel af den af det forbrugte Brænde pdviklede 
Varmemængde, som kommer til Nytte til Vsarelsernes Opvafming. 

Man maa derfor fordge Ovnens Kubikmasse og skafe Indretning 
tii at afspærre Lufttra&kkel gjennem Ovnen ; ved det forsle sætter man 
den istand til at optage alt mere af det udviklede Varmekvantum, ved 
del sidste, kan man forhindre Tab af den efigang i Ovneajs Masse op-* 
samlede Tarmemængde, der kun ved en stadig Luflstrom kan bertfores; 
— man maa enten ved et Spjeld i Ovnsdoren forhindre, at Luftmassen 
i Qvnen kan undvige, eller ved et Spjeld i Skorstensroret afspterre ai 
Forbindelse mellem Ovnens Indre og Skorstenen, Men ved saltedes 
•t opsarole al af Brændsel udviklet Varma vilde man^ dersom ikke denø 
hurtige Udsti*aaling fra Ovnen i Værelset forhindres, let erholde en for 
stærk Hede til visse Tider» Den Ovnen meddelte Varme maa jævnt 
og i passende Grad langsomt meddeles Luften, og dette kan kua ske 
ved at give Ovnen en glat, poleret eller glasseret Overflade. Man faar 
sasaledes, da der ikke kan være Tale om at anvende Jern i store Masser 
paa Grund af Kostbarheden - som den mest okonomiske Ovn, -^ en 
glasseret Stenovn, saakaldt Svenskeovn. 

Men en saadan Ovn med stor Kubikmasse, som ved sin glatte 
OvorRade bringes til forholdsvis langsomt at afgivc den i samme op- 
samlede Varmemængde, vil kun være et slet Opvarmingsapparat i vore 
Værelser, saaledes som de nu ere beskafne; Ihi LuAmassen i dem af* 
kjoleg hurtigere, især i. strængere Kulde, end endog en meget 
fitor og stærkt opvarmet Stenovn kan meddele dem den foraodne Op- 
hedning. Dette har Erfaring tilstrækkelig godtgjort, idet det her er 
en almindelig anerkjendt Sag, at Stenovne ikke kunne opvarme vore 
Værehser saaledes, at man erholder en passende Temperatur — især 
i stærkere Kulde. Men dette er en Mangel ved vore Værelsers 
Indretning, ikke ved Ovnene, Naar man vil spare Brænde eHpr, 
hvad der er det vigtigste. Penge ved en hensigtsmæssig Opvirming 

11* 



464 

saa er det ikke nok blot at arbeide i en Retning, at forbedre ndstedernes 
Indretning', — man maa tillige sorge for, at del engang vundne ResoHat 
ikke for hurtig tabes. 

Det, der skal vindes, er OpVarming af den i Rummet indeslnttede 
Luftmasse, og dette vil ske for et givet længere Tidsrom med att 
ringere Bekostning — uden Hensyn til hvilket Middel der anvendes 
Hl Opvarming — jo fuldstændigere man forhindrer denne Luftmasses 
Afkjoling eller Ombytning med ny kold Luft. I denne Retning gjores 
I Almindelighed Intet eller overmaade- Lidet. Vinduer og D6re ere 
utætte og gaa lige ud i den kolde Luft; det stadige Træk, som vore 
Kakiielovne fordre, drager saaledes uafladelig en Strom af kold Luft 
ind i Værelset; Vinduerne ere enkelte, og den tynde Glasrude er den 
eneste Skillevæg mellem Luft af hyppig *- 20*^ R. ude og + iS** R. 
tnde;^eraf folger en uafbrudt slærk Afkjoling over det hele Vindues. 
Flade, der ofte er særdeles stor i Forhold til Værelsets Kubikrum. Da 
den indtrængende kolde Trækluft og den ved Vinduerne afkjolede Luft 
éfter Tyggdens Lov synker ned paa Gulvet, da Ovnen altid er piaceret 
temmelig hoit over dette, saa har man stedse en forholdsvis hoi og 
'^ noget kold Loflskikt staaende over Gulvet; hverken Gulvtepper eller 
noget andet Palliativ bjælper herimod. Denne kolde Luft bliver kun 
blandet med den varmere ved at sættes i Bevægelse, og da Beboerne 
gjerne forholde sig rolige inde i Værelserne, saa haves altid denne 
tibehagelige Pdlelse af kolde Gulve i storre eller mindre Grad efler 
Temperaturforskjellem ude og inde. Ved derimod at anbringe -dob- 
belte Vinduer og tilklistre disse saaledes, at der ingen Træk kan. 
opstaa, erholder man mellem dem et Luftlag, som iiike fornyes og som 
saaledes danner den bedst mulige Beskyttelse mod Afkjdling ved Vin- 
duerne og tillige mod Træk; derved vil den indvendige Lufts Afkj5^ 
Kng være forhindret i en overmaade betydelig Grad, og derved vil det 
Behov af Brænde, »om kræves for at holde den opvarmet fil en pas- 
sende Grad, blive betydelig reduceret. Gjor man det samme med alle 
ud i den frie Luft gaaende Dore^ — sorger man for, at de slutte vel og 
ere dobbelte, saa har man yderligere formindsket Muligheden af den 
indvendige Lufts Afkjdling og derved forringet Behovet af Opildning. 

Naar saaledes de Omstændigheder, der virke til at afkjole Luften 
\ Værelserne, ere reducerede i saa hoi Grad som muligl, — *og dertil 
udfordres som anfort kun dobbelte Vinduer, disses Tilklistren og dob-^ 
belte Dofe ud mod deu fri kolde Luft, hvilket ikke just kræver noget 
særdeles stort Kapitaludlæg eller meget Arbeide, — saa vil Luften i 



Vwelsenie kio neget kiifsoiiit afkjoles. Der b^oVtes da hM «liOp^ 
ildningjfsredåkaby som jøvnt kan erstatte dette langaomiiie Varaietab, af 
dertil fifidesMntet bedre Redskab end enf^s»erét Steoava. 

Man har indvendt mi;, og Laseren vU rinneligvis strax indYenciø, 
al.difise Oirne ikke due^ fordi de ikke tilstede Qogen hio-tig Opvarmip^» 
DeUe er sandt; men naar Opildningen begyndes om Hdsten^ naar <fet 
bliver koldt, øg fortsa^ttes efter Behov hele Vinteren, saa Miéves ingeft 
kiorUg Opildning, thi man har intet koldt Rum. Kun i Festi vitelfii-Lo-» 
kaler og Gjæstev«relser, der sjelden koaime til Anvenddse, kan dar 
vfldre Tale om at tiltrænge hurtig Opildning, — der kan man brlige 
JerROvne, om man saa behager; men dobbdte Vinduer bdr i alle&M 
aaveades, og dernæst Jernovnen gives dea slorst mulige Kubikfnaasii; 
Men det er ikke saadanne Undtage1sestiir«ld.e, hvorom ber handla; 
her i Byeq har m^n i 99 Tilfælde af 100 ikke flere Verejsør, end aool 
.hver Dag bruges, og for disse gjælder Indvendingrø ddeles ikke. Dersom 
Bøgen Mand har Vt^relser, som om Vjnter^i kua briiges ved enkelte 
Leillgheder, og som sædvanlig ere kolde, saa er det alene, fordi at det 
vil lEOste formeget at bolde dem opvarmede^ikke fordi at han jo gjeme 
benyttede dem, om det ikke kostede for meget. Med en hensigtaanMif 
AlipaeFtiQg^ af den ydre 'Luft . og bensigtsmaessige Ildsteder vil Omkofl^ 
ningerne ved Opvarmingei) roduoeres i saa betydelig Grad, at Bnbvar 
kan ilde sin hele Beboelsesleilighed, — og da er der ikke og kan dai 
ikke blive Tale ora hurtig Opildning af kolde Rum i 30" Kulda. 

Denne Indvending har altsaa ingen Betydnings men man vil strax 
være færdig med en anden, og det af stdrre Vf&gt. Denne heirmetiaktt 
Afsp«rring, der er nodvendig, nøar de brændebesparende SteaovnH 
skal bruges og gjdi^e tilborlig Virlwng, vil bevirke, at man ste^ vi 
have en kvalm og usund Luft i Vøerelserne. Dersom man ikke' foretog 
den nødvendige Forbedring ved de bidtil bragte Stenovne, saa vilde 
dette visselig blive tilfældet; men det er netop dette, soul bor og 
rn^u gjores og som med stdrste Lethed kau gjores. Det ei^Visli 
at man i Værelser med tilborKg Afspærring af. Værelsets Luflanfsad 
fira den ydre Luft erholder en ubehagelig og mindrb stmd Luft, Og 
detta< er Grundea til, ål nrøn saa sjelden anvender dobbelte VindMt 
hos os, og at Mange have en bestemt Aversion i»od at, anvende deapu 
Behovet af frisk Luft, af Luftvexel i Værelserne er ikke Mot ieHiitivt 
fftU, men ogsaa anerkjendt nodvendigt, og dette Imx bevirket, at ipan 
i da senere Aar meget tlmindelig bar anlagt Ventiler for 9t fore Lift 
ud af Værelserne og ind i Skorstenene^ llee dette er kun on.biAv 



FtHtA9t4in(ng'$ ttii «aa tettge der ikke sdrgfes for «t skåflfe Loft p«a 
iK lei Of simpel Maade ind i Værelset, kan kun Lvften gaa nd gjen«- 
nem Ventil og Kakkelovn derved, at et forøget Træk gjeimem Dere 
Of Vindver inder Sted; — Ventilen virker saaledes vls^nok tfl at bortfore 
img^ af den fMarvede Laft, der hovedsagelig findes t de overstå 
L«ftflkikter, — men den fordger Trækket og derved tillige Afkjdlingenl 
laioger saaledeg tillige Brændselforbraget. Da det er en klar S«g, al' 
Lttft HdM kan flyde ad af et Rum, nden at el lige stort Volum flyder 
M, aaå virile disse Ventiler kun i den Grad, som de stedfindende 
Mkninfor ved Vinduer og Dore tiHade Luft at stromme ind, aldeles 
after femme Regel- som Vand flyder ud af Tappen i et Kar i samme 
MMlfde «om L«ften stromnier ind gjennem Spundset; er Spundeel 
Miket, kan kun Vand stpomme ud gjennem Tappen ,. eftersom Lull 
komnMT ind gjennem samme Vei. 

I^kal fidd Ventitalion finde Sled, maa altsaa ikke blot Udslrd-m^^. 
ning«^ men ogsaa Indslrdmnings-^Kanaier anbringes. Men del 
lir naluH^gvis nddvendigt al sorge for, al deirgjemiem disse indstrdm-» 
menda Luft épvarmes, inden den udbredersig i Rummet, eders 
«it aiMHae Ulem^ opstaa som ved Træk og enkelte Vioduer, — og delte 
kån «i«d Letbed ske, da Intel er iveien for at anbringe diW Kai^akr 
laihMlts, al deft friske Luft op varmes til passende Grad, enten idel 
Ém passerer Indstroasningdiattalen, derved at denne ledes gjennem 
selve Ovneti, eOer idel den strdmmer ind i fitmimel, derved at Lufteh 
todet llge iaiod^ Ovnais opvarmede Flade. Da fremdeles Intet er til 
■inder for al gjdre Indstrdmningskanalen saa rummelig, at al ggemieni 
Vmilit og Ovnlræk bortledet Luft med Letbed kån erslattes, saa vtl 
lerved all Behov, af Tra^ gjennem Vinduer og Dore ophore; disse 
^mme dia lakkes hermetisk om multgt, uden Skade for Vedligeholdelseii 
•f Bumasels Forsyning med finish Loft; om end Intet mere gjdres end 
ladtrl øædvakdigl for at tætte dem, saa vil dog Trækkel fra Vinduerne 
ilrd Instrdfiiningsventilen i sædvanlig Grad formindskes, da der ikke 
lænfev vfl Være nogem saadan sogende Kraft i Virksomhed indenfra, 
smn hl er TiUMdet; — Luften vil flyde lettere ind gjennem den store 
MÉlr6mningsventil end gjennem de altid forholdsmæsség fine Aabniager 
øm Vinduer og D6re. . > 

' Ligesaåiidl som Loft kan jirdmme ud itf el Rom, oden al en lige 
JUr Mængdé strdmmer ind, for al fylde den Piads, den indstrdmmendé 
lader ledige Hgesaaltdl kan Loft stroaime iod, uden al samtidig Luft 
sirtaMlie^ «d, aldeles faå samme Maade, sob del ikke kan nytte al 



foenlge ^i hmUe Vami pm ei dleitoA* f|Mi KmrJ; Sr 49»fer «M* 
Bftrd«ftiH«f8veDlile«i indréUofr Ul ofter. eg^t*. Bsjiag at Mkk^ eg 
aabnes til en Del eller .helt, saa har man det til enhver TM^'! #V 
Magi ai regnlere Ventilatiooeas VMsotnb^; IndjiåfQiiHMicffviintiiøp kan 
fliene staa aftben; dens Vhrkfambed fremkaldRi øf ragulere» ligaU^ Hi 
UA^irommaågneMlen, 

En .gaodan IndafardmttiagsveRtil er dcrftjr m Nodimriqjlit^»* 4flt 
kange fanr téret fott^ iden ikke. erkjea*, elter neUai^e iUka ktaft 0|hr 

^ Sittet. .' I ^anfe Rwa <- kær Kjøkkener —Mer maa stadig, af Mf 
aHerOamp, aaar ikke en Dør eUer et Vindu hoUes aahent. IMte h§4 
wiAes ateae deraf^ at der ikke, naar Dår. og Viaia holdes atang^ 
kan iadstrémaie saa megen frUk Luft so» fbmddaat, far M «Matio 
den Lttftotromniag, der maa flnda Sted, aaar en taalelig AUn^lwf ; 
skål erholde»; jeg taler ikke ber*om dé Tilfælde, hvor tiUige pn-aM 
KøBstritkJion af Skorstenspiben er m^vtvitkende Aaraag; t- diss^^ TiU 
folde ere dog, forholdsvis sjeMae. ^ 

•«* Naar man saalédes lakker sine Yærolaer spa liennatifiki bviv) 
Vtedner, Ddre og Vagge aagaar, som muligt, og sot gcr /or, at da« 
taidtaallMado Loftaiass^ aft^oles i im ringe Orad som raaUgt .af d# 
aiagtvende Indslutningsfiader — issmt Vinda^rne -- v^d ai gjofia dint 
dokbaile, sm vil deane Li^masae-*- engang j^pvanaet *-n kanne iMridav 
i 'jarni, Temperatar vad forholdsvis, aieget rifge Opwaniiiaø>> SwT <mi| 
demæst indretter sine Ildsteder okonomisk, saaledes at man 4ng^ 
den 8l6rsl mulige Nytte af dat Vtirm^vaatiim»* ^m ved Yedepa.For- 
tartttdingtadviktesy saa^ vil Behavetaf Brande ead ydarljgiire redacaraa^ 
Man har da vundet den Fordel, at stwre Udgiflar tål fifieada og,dasiM«« 
dear ikke mindre vigtige, at have en Jævn Temperatur og. voht^ fin fof 
frmk. Det staar da kun tilbage at sorge for tilkorlig VeaiUa(iiNi^; v^ 
al anbringe bHistr6maingaveatil for frisk Luft og sorga lor dennes Op-r 
variiiag,' inden dea breder sig ad i Bumaiot, og Ud^rtoHillgsventil 

. for at frembringe og regulere LfOftvexlingen. • Det Varmekvaatum^ soia 
adfor^lres (Of Opvarmiagen af åen indstrommando fri^ off koida^tialb 
mailiUtider anhv^r Omstandigked tilveiebrioigcis, dersom aina . onrerMp-* 
v^ 'Vif have Laftveicling. Men Opvarmiagof af dann» .l4ufi|R)Mnødi 
han ikke foregaa paa oogen sikrere, og mere okonomNsk Maa49 aii| 
«ad at. lede f fidstromaittgskanalea enten g|e»o?in Ildstedets. i^Heff Qvnaaa 
llasie eller lige paa dens varmb OverØade. Lpdfr m^ Laftas Mroiawf 
iad^paa. anden Maade eller fjarAt fra^ JUdsi€^4e^ vil dea psia jBfuad' nf 
sin Tyngde synke ned paa Gulvet, udbrede sig der og . f of fi JafgHt 



ffM 

øMit MféHngB O^mnååg, Mel dtn ttmmhrmgeé mmåte Uhgéigm 
Ighø4 iOtti den gjmtteiB Vhuhie»- øg DéretbMig«r ii i dtl ria Mie« dk 
lV»klott. 

▼ed R eg ii éri i igen ef hd- og UéeCrémiiifigs-Vmltienies Aabmnger 
fcii^ éMH» del «leina f nn Hagt at adrge for pasaemie øtmfc VetiB h diai 
og herved niaa Hensyn toges saavel tii Rummeoes Sl^rreke 80« tH 
■dbovM of Lvllfexting. Dette er en Sag, man hMil ved AoiningelseB 
ar UdMréiMmig8¥eotiter kun Mel bar tåget i Béiragiiiiiig; •min ffi# 
diflÉ -émitetA lige slore overai!» og overall jnaashe nnndre end do 
biMe vwe, naglet del vistnok, naar IndstrdnokigsaabBing ikke ev 
dWMigl, lidel viMo nytte al gj5r« dem storre. Udalrdinniogens Ha-* 
atigbed g|ettnem Skorstens|ifil>en kan neppe aieltes storre end 3 å 3 
Fød i Sekoadel; dé ahnindeltge Ventilers Aabmnger ere tilsainiiieo 
$ a Tommer dier ^\ D Pod; der medgaar saaledes mindil 6 So^ 
kunder for at borlrøre i Ktibiftfod Luft I et middels stort V»relaé 

Ca 2000 Kobikfods Ramfang kan saaledes Lnftaiassen l^m fornyet m 
ing i 3 å 4 Tfmer. Uagtel vlatnok i Almindetighed en saa bnrlig 
nHmyelso af fitiflmaiien vil visre tilbdrllg stor, i^mange Tilfelde endof 
flMr Mor^ 8$å kan dog bypptg TilfeMe indtnøffb, da en stdrro^tklrligiwd 
kån bébdv^s; derfor b5r Ventilaatmlngeme g)dres stdrre; dog er del 
iétM MLé fiddv^ndigl altid al bolde åem fWdt aabne. Aabningm iée 
AffbKté» eftoi^ Bohovel, og dette vil Bnhlpers egen Pomommelseonorl 
Have nsnf. 

-Det bele ^blem kan saaledes fdses ved ganske aknple Midler t 
AAbri^be af tætle dobbelte Vindoer og dobbeHe Ddre od i fri Lvfl; 
Ølfibyhring dier Forbedring af Kafckelovne og Anbringelse af Ind- og 
OdsMnmingsventiler. Dette or Foranstaltninger^ der ikke in^voslor^ 
iMgifter, som fctfnne Iræflfés overalt, men naturligvis med stdrsl Li^bed 
I nye Hoso uTider deres Opforelse. Jeg har ikke til Hensigt at forsdgo 
nogeti KaHnil over Bnendebesparelsen , der natarligvis vil være for« 
Hellig onder forskjellige Omst»ndlgheder; men den kan med Sifc^ 
bétfhfed miMal anslaaes tH-det halve oF det sædvanlige' Forbmg, — og 
r eta TilMde vil man Ikke blot erholde Renter af det Kapitaludtogi, 
eo# PorbedringeiM Indforelse krævor, men yderligere gj6re en Bespanrelse. 
Hen aobr om toan knn sparede en Sum, lig Ronten af Ka^itoladiæggel, 
INMi er Fordelen og Behageligheden ved al erholde eit stadig jævn 
Tto aip é r g l» don hele Vinter igjennom og ved tit være fri for Træk dg 
liblde Cinlfe saa stor, atf den nma onsoos for sig alene som en ioegel 
aMbevtadat 



ieg skil herefler lidt narmøre omkamlle DetafHern^ tf Sågen og 
itoelig mgire, hvortedep man waiier forakjeiHgé OnstaBfldtghedef kt» 
«amusere sig. ^ 

I>en fordehiftigste af aMe Slags Ovne er ubeliagel den glasserede 

8leii9ini, mén den maa ymte fortiynet med Kanaler gjenneni 

Sta^nmnssen for Indbringelsen af frisk Luft. Saadanne kttnne 

■deB •Vanskelighed anbringes. Bahver^ der opfB^er Rus fra nyl a^ 

kate AB§e isig saadanne Ovnø lige saa lei nom JerneTne; de, der aie^ 

rede have Jemevne, faimie dog ikke kassere disse. Ber gires en stoc 

Itenøée^ Jeraovne, som era fbrsynede med Kanaler for Indbnngetsen 

rf flrisk L«A, men jeg har kon seel el enesle Sted, kvor denne vkrkelfg 

mr lagen udenfra; ahnindeligvis gjires Intel i denne Retning. Ded 

LirfI, som passerer disse Kanaler, strdmmer ind under Bundpladen fira 

Yærefcels egen Lnftmasse. Hi^es ingen saadanne Kanaler, maa man) 

som. foran antydet, hjælpe sig ved at lade inds^omnings*Kanalen ué^ 

■nittde lige mod ^en OYnspiade bag eller paa en af Siderne af Onien; 

den* kolde Luft vil da direkte sidde mod den yarroe Flade og oprar*- 

mt&f' hiden den lireder sig ud i Rnmmet £n saadan Aabning. bdf 

StHleB passende keil, for al Luften*, ved i^ synke bmgs den varme 

HMe, km vnrmes til en passende Grad« Men Jernovnens Masse maa 

fév6ges saa meget som mdigl. Delte kan sfce ved al udmUre alle 

o^etåMige tomme Rum og indskrænke-Rdsledels og Réggangeneå Roaoh* 

img^ hvorved Ovnens Tr«k forbedres, saql alle lomme Fag meUem 

Blag^mie til del mindsl mulige' V^rinm; — derved- viMernovnen blivd 

Hiavid Mhal optage m langt stdrre Mmngde Varme end tidligere. Men 

nRe Ovne maa forsynes med Spjeld, som hddMs, naar Ilden er ud*^* 

bwpnd t. Dette Srøeld er i Almindeligbed en Indvendtng mod;Stenovne; 

NU dersom del taåkes, far Ilden er shikkel, faar man Værelset fiildt ef 

Kiridamp. Dersom flum har ordentlig Ventilation, er Faren og Ubeha^ 

geligheden derved yderst ringe; men den kan aldeles undgaaea ved «I 

g}#re Kakkelovnsdøren lil et Spjeld ved nemlig at iadretle den saalede% 

al étn og dens Triader sluttes saa Imt som muUgt. Ved at lukke 

den forbindfes da en Opsligen af Luft (ra Ovnen tilSkorstenspiben i 

m^kar Grad, og om i saadani FaM Heen ikke skuMe være aldeleif 

udbrændt, idet Døren lukkes, saa vil den enlen af Mangel paa Luft 

riukkes, etter Dampene viHe edge op mod Skorslenen og Ihlt efter 

Kil gau ud gjennom demie, såsom altid et ringe Trmk yii indø «Sted» 

éaOøren aldrig vil lukke fUdkotnmeit bermetiskf -^ enkfver Fare for Oa 

vil saaledes være bortfjernet. 



♦10 

har kk^ ot^r^ ul SImovm. v«fmø for stet.i stiwrk Kulde, 
og al de 'Yilrine foi» sUerkl fed Oretrgfong» til wtdøre Temperfttiin Dal 
samme vil kunne blive Tiifældet med Jernovne, naar de orAofMg iM|% 
fodres ned Sleii, saai «I de drtia)de lU3ti^keli§^M|8«^, kuer l(>rdi ai 
ée paa Gruiid af deres ru ydre.Flftde gmet fac burtift .Stt|^ pta d^l 
modtilgne Varmekvanlnm. Uråd deri føfate ladvMdiri; oicNi SteM^oepi 
atqpaar, éa gjæMer den ikke, nåer mun hftr Mrgfii (i«r tiibørlif al «ft* 
ymtge Træk og kar aftbtagt dobbelle Vinduer, dar en øi iio«M 
gjaangeiig nø^dvendigt Rektisit^ hvor StonovAe skulle m\k^ 
venders; den sidste Indvending betyder toltør kilet^ «far niitt h«r 
sørgel for at kwne ventilere tilbwlig kraMgl. Opiukker iiai% Met lU 
Br. Temperaturen, som hyppigl hænder, stiger fra ^ 20 <> til ^ eller endog 
derover, Udstrømaiagsventileii til dens støjiste Aahniiig og opiukker 
Ovnsdøren, saa at den i Ovnen opsmnlede Varme Mt Shmrstet^ft kap 
strømme raskt ud fra del ru kidre, saa vil men ikke lettelig Uive.Jb^ 
sværet af for slærfc Hede. I elhverl Fald er det dog at foretnpkkø 
en og anden Gking i en Tknes Ttd al aMalle taale el Par Oader 4nera 
Varme end egentlig behageligl fremfor «aoge Gange eaa Dag^n'>^ 
hver Nat at maafle laale en ubehageijg Kulde* Fiader de» modsmiø 
Temperaturforandring Sted, saa afe O^meii ikke tenger formaar i f^fsi 
sélide Crrad baadé al opvaraie den indstrømlnønde Eriake Uifl og at m^ 
slatten det ved Afkjøling opslaaende Tab-af Varone, séa JM»bder ieg9aø4 
OvnieQ paany. Imftdlertid kan aaol, ved at foTnMHlske LuftyexlingøM 
Hastlghed eller fér eat Ttd ganske øtandse den ved at liri(ke IMfdrfMH 
nings-Ventilem, øætte Ovnen istand til al varme iHbørl^t, disaa t^dli^ 
holde en jævn Temperatur, indtil Ovnen er bleven bed nøk til atvuriM 
ogsaa dep indatrøaMiiende Luflanasse. Der bar ogsaa varet. Ufliføl 
over, «t der skal Omhyggelighed til for at passe e» Slenovtt^ delHl 
kan saa være, men Sagen er ikke vaaakeiilg, og vil maø Øiemédili 
saa maa man lære sig at bruge Midlet^ isar naar det er saa simpelt 
soiti blot at passe al lukke en Ovnsdør nogenlunde i rette Tiii eg at 
aatee eller lukke en Ventit efler Behov. Delte ei^ ikke Kanskeli^re 
Kunst, end det hkhil har vaeret itl ^ asse paa al tegge i Kakktidvneil, 
hver Gang man føler, at det Mivér koUt, og passe Ilagningen saadedøø^ 
éitiinan erholder maaåøUg Vi^rtne* 

t Delj som i varøentlig Grad anbe&lar Stenovnene, ør den OroetM« 
di^hed^ atf man er fri for de altid «behagelige Visitter af (Skoaøteaii^ 
ftiere. finf saudan Ovn behøvier kt» øl eftørseøs en Gang hvert aådét 
eller tredie Aar. 



171 

AngBwnde de didibellø Vinduer bfbø^ede jeg ikke al raotm videre» 
end allerede skeet, dersom' del ikke heniUa«d« var Skik, hvor man 
.aftbringer saadanne, intet at gjere for at teHe dem; man lader de 
indre Vindner blive, om molift, éi?dntt mere utette Hid de ydre, eg 
derved redaceres deree Virkntng^ i en overordentlig GtBå. Deraom 
ikke den mellem begge Vinduer indeeluHede Luftmasse a&pærres saa«* 
lødes, al den Ikke kan eomyes, sea virker den kun stat som Beskyt- 
totoe mod den udvendige Lufts Kulde»^ I>e€ er derfor uomgjængebg^ 
nftdvendigt at tilklistre baade de ydre. og de indre Vinduer saa godt 
som muiigt ved Vinterens faidtræden. 

Indstremnings^Kanaler for den friske Luft bør tåges udenfra, hvo| 
den kan erholdes renest og friskeåt, altsaa fra Husets Ydo^buie ellet 
i UkA bebyggede Strøg ovenfra Tåget. At anbiinge de fornødne Ka- 
naler, der bedst lægges i MetiemVæggene, kan ved Opførelsen af nye 
Huse ikke medføre nogen Vanskeiighed og kosler aldeles faitet; man 
t^rer tvertom baade 6ten og Kalk. Hen ved seldre Huse er det mindre 
let. D^ vil dog i de fleste THfekie lade sig gjøre fra ncrmeste kolde 
Gang, om ikke fra f ri Luft dnrekte, at indbringe Rør, der kunne g)ørea 
af Træ, ^g føre dem langs Fodpaneiingen til Ovnens Neriied, hvor de 
bør forlsættes^ saalede» som ovenfor, angivet, ved Rør af Jern- eiler 
Zkikbiik. Skal ^ €utv omtegges, er det i Almindelighed en let &9 
at lægge døm under de^. Disse Kanalers Vidde kan ikke gjøres fot 
HOTi I Kjøkkener^ hvor disse Kanaler ere nødvendigere end i nogel 
andel R«n, ber de^ inbnunde oveøpaa Skorstens- eller KonCarpiaden^ 
saaledee al den koUe Luft opvarmes, inden -den tyder ud i Rummel» 
og firembrmger en saa liden Bevægetee i dea udenfor selve Skorstenen 
varende Luftmasse som mUligt; derved vil man kunne holde disse Rinq 
Hgesaa tr«kfiri og varme som andre Beboelsesværelser og vére saa 
fid for Røg og Damp som ønskeligt, ligesom man ogsaa derved vil 
være fri for den altid mindre behagelige Udbredelse af Madiugt i Aé 
øvrige Værelser. 

TJdstrømmngsrentilerne bør anbringes saa høit under Tåget sonl 
miMgt^ far her at opiage og udføre den ved Aandedrs^ og Uddunsl-' 
i^g af Mennesker og ved Porbrænding af Lys og Lamper bedærvedé 
eg ophedede Luft, der paa Grund af Temperaturen stiger under Tåget 
Disse, der sædvanlig anbringes ud i Skorstenspiben, bør dog i nye 
Ro^ anbringes i s^skilte Luftkanaler^ for at man dermed kan undgaa 
al faa Sod ind i Værelseme, naar Piben:fdes^ og man skulde have 
glc^ al lukke Ventilerne. Der behøves ingen anden virkende Kraft 



172 , 

for at bringe Lufim til at strømniQ ud, ent ddn, der ligger i selve 
den opvarmede Lirfbs Tendenta til at stige opad; det er saltedes ikke 
nødvendigt at søge nogen Uyælp i denne Betning i den varme Skor* 
atensiufi. I ældrer Huse kan dette ikke gjøres; der maa man sotfi hidtil 
anbringe Ventilen ud i Skorstenen, dersom man ikke foretrakker sim** 
pek hen at sætte den ud gjennem Væggen, hvilket paa mange Sleder, 
hvor Hensynet tilHosots ydreUdseende ikke er til Hinder, let hider sig 
gjøre. Et kort passende bøiet Rør udenpaa Væggen bør Mlføies, men 
er ikke nødvendigt. Der er ingen Fare for, at kold Laift skal strømme 
ind' ad en saadan Aabning, naar kun Indstrømningsaabning^ gjennem 
Ildstedet er stor nok; tbi i saa Fald vil den varme Luft drive den 
kolde foran sig ud igjennom Udstrømningsaabningen lige saa fuld^ 
stendig, som dette skeér i en Skorstenspibe; var der derimod ingen - 
Indstrømningsaabning, vilde muligens en Del kold Luft komme ind 
gjennem en saaledes anbragt Ventil. 

Denne Anbringelsesmaade af Udstrømnings- Ventiler under Loftet 
vil derimod ikke være den hensigtsmæssigste, dersom den gjennem 
faidstrømningsventilen indflydende Luft meddeles en hei Temperatur. 
I saa Fald vil den indstrømmende friske Lufl stige op under Tåget og^ 
strax gaa ud gjennem Udstrømningsventilen uden at bevirke nogen 
mærkbar Ventiiation af Rumntet, hvis Luftmasse kun vil sættes^ i en 
forholdsvis (iden Bevægelse. Han bør i dette Tilfælde anbringe Ud-» 
strømningsventilen ved Gulvet, hvorved Værelsets .Luftmasse vil fornyes 
ovenfra nedad istedetfor nedenfra opad, idet de hede Opvarmingska* 
naler ville virke som eiSugeværk for at indbringe Luft i Rummel, der 
igjen vil trykke de lavere koldere Luftskikter ud af Udgangsventileni 
paa samme Tid som Luften ogsaa vil have^ TendeiHs til at stige igjen* 
nem Udgaogskanalen. Men denne Hethode er i Almindelighed forkfh- 
åtelig for Beboelsesværelser af Hensyn til Bebtoemes Sundhede da 
dens Virksomhed ikke er konstant. Det antages vistnok almlndelig, 
at den ved Aandedrættet og Forbrænding udviklede Kulsyre, som er om* * 
trent dpbl)elt saa tyng som almindelig Luft, vil synke utod Gulvet; men 
dette sker kun der, hvor der findes Kulsyre tilstede i overvættes stor 
Mængde. Saavel ifølge den Naturlov, der. driver forskjellige Luftarler 
af den mest forskjellige Egenvægt til nøiagtig at blande sig med hver* 
andre, som paa Grund af den Temperatur- som den ved Aandedræt og 
Forbrænding udviklede bedærvede Luft har, vil den stige, og derved vil 
stedse, hvor ikke stærkt opbedet iirisk Luft bringes ind, den sletteste Luft 
findes under Tagal, og der bør saaledes Udstrømnittgsventilea anbringer* 



173 

Det er tidligere ikke nærmere angivet, hvilken Temperatur den 

indledede friske Luft bør gives. Den bør -^ om muligt — aldrig giveis 

en høiere Varmegrad end 15^, den mest pasiSende og behagelige. Hatf 

dén indstrømmende Luft erholdt en Temperatur, som er noget lavere 

end* denne, saa vil Ovnens direkte Virkning paa Luftmassen i Værelset 

give det videre fornødne Tilskud af Varme og opveie det Tab, som 

Vaggenes og andre Aarsagers afkjølende Virkning vil fremkalde. For 

ai opnaa,' at den gjennem Opvarmningskiinalerne indstrdmménde Luft 

ifclce skal blive for hed, hvilket saaledes er af Vigtighed, behøver man 

blot at sørge for, at den i Stenovne anbringes saaledes, at dens Vægge 

ikke ophedes for stærkt; i Jernovne maa de beskyttes mod Udstedets 

Flamme. Ere de som i alle de Jernovne, hvori jeg har seet dem an-* 

bragte, direkte udsatte for Ildstedets Flamme, saa virke de skadeligt 

paa den indstrømmende Luftmasse; denne ophedes for stærkt, berøves 

sin Fugtighed derved^ at varmt Jern har en overmaade stor Tiltræk- 

ningskraft for denne og opløser Vandpartiklerne i deres Bestanddele, 

og forurenses endvidere derved, at de 4ne Støvpartikler, der stedse 

flyde omkring i Luften, svides. Eu saadan, al eller den største Del af 

sjn Fugtighed berøvede og med svedne Støvpartikler svanger Luft 

har Erfaring bevist at være meget skadelig for Sundheden. Det er 

derfor nødvendigt at lade den friske Luft hellere indstrømme noget 

koldere end 15 o end over denne Temperatur, og det bliver da hen-» 

figtsmæssigst at anbnnge Udstrømningsventilon under Tåget. Anbringes 

Udstrømningsveniilen ved Gulvet, og indledes den friske Luft gjennem 

Kanaler, der ikke ere beskyttede mod altfor stærk Ophednlng, saa er 

Ventilationen, som ovenfor sagt, ikke heller i stadig Virksomhed linder 

alle Omstændigheder; thi naar Ilden er udbrændt og Ovnen afkjøleSi 

saa aftager lidt efter lidt Indstrømningens Hastighed, der erafbængig 

af den Temperatur, den udstrømmende Luft erholder under Gjennem- 

gangen gjennem Ildstedet. Synker denne Temperatur under 30", saa 

vil ikke længer den udstrømmende friske Luft stige opad for at drive 

den ved Aandedræt og Forbrænding mindst til denne Temperatur op-» 

varmede bedærvede Luft ud gjennem Udstrømningsveniilen, men det 

Modsalte vil blive Tilfældet, og det Øieblik vil snart indtræde, hvor 

. den indstrømmende Luft vil flyde lige ned paa Gulvet, udbrede sig der 

og direkte gaa ud gjennem Udstrømningsveniilen, idet Vcerelsets øvrige 

Luftmasse stagnerer. Gaar Udstrømningsveniilen ud i Skorstenen, vil 

dette t^orhold meget snart indtræde, efter at Ilden i Ovnen er slukket, 

idet Skorstenspiben længere bibeholder sin Varme end deu tynde Jern- 



174 

ovn, og allsaa stadig Tirker stærkl sugende paa Rammets indre Luft, 
der erstattes med kold Left udenfra gjennem de afkjølede Kanaler. 
Der vil saaledes om Natten, naar Ovnen er afkjølet, alene finde en 
Yentilation af kold Luft Sted i den Del af Værelset, som ligger umid**- 
delbar over .Gulvet; Resten af Luftmassen vil stagnere. 

Da det er af lige Yigti^hed at erholde Ventilation i Værelserne, 
sehr til de Tider af Aaret, da man ikke ilder, altsaa Ovnene ere kolde, 
medens 4lag Temperaturen ude ikke er saa hei, at man Wder Vin.- 
duerne aabne for at skaffe frisk Luft, saa maa Udstrømningsaabningen 
anbringes under Tåget. Thi under saadanne OmstæDdigbeder virker 
Beboernes Andedræt og Uddunstningen eller Solens og Oplysnings- 
midlemes Varme til at opvarme Værelsernes Luftmasse, til ss^mme Tid 
som den bedærver den. Denne saaledes opvarmede Luft stiger opad, 
og da netop denne bør udiedes, maa Ventilerne sættes under Tåget. 
Det foran anbefalede Ventilationssystem vil saaledes være i Virksomhed 
under alle Omslændigheder; det nærmest ovenfor omtalte, som jeg ved 
at være udført her i Byen, er derimod kun i Virksomhed, saa længe 
Ovnen er forholdsvis stærkt ophedet, og virker da skadeligt paa Sund*- 
beden, derved at det berøver Luften sin Fugtighed. 

Da meget tør Luft er skadelig, vandholdig men forøvrigt ren Luft 
ikke blot sund men tillige behagelig, saa kan man endog ved hensigts* 
mæssige men simple Indretninger sørge for at give den indstrømmende 
Luft større Vandgehalt end den frie Luft maatte besidde. Man behøver 
blot i Indslrømningskanalea paa et passende Sted at anbringe et Vand* 
reservoir, der kan tømmes eller fyldes efter Éehag, hvorover Luften 
strømmer hen. Ved kunstigere Indretninger kan man endog afkjøle 
den indstrømmende Luft, hvilket om Sommeren yilde være lige saa 
behageligt, som dens Opvarming er nødvendig om Vinteren; men herom 
vil der i Privathuse ikke lettelig blive Tale. 

Den ovenfor anbefalede Anbringelse af Udstrømnihgsvenrilerne er 
imidlertid kun passende for Beboelsesiokaler, opvarmede enkeltvis ved 
Ovne af mere eller mindre fuldkommen Konstruktion , og ved en for-* 
boldsvis langsom Ventilation af Værelserne. Kan man anbnnge fuld* 
kemnere Indretninger, hvorved en sta(|ig og meget- kraftig Ventilation 
tilveiebringes, saaledes at t. Ex. Luftmassen kan fornyes en å to Gange 
i Timen og erstattes af et lige Kvantum Luft, ophedet én å to Grader 
over den Middeltemperatur, man ønsker at tilveiebringe, hvbrtil fordres, 
at Udstrømningen ved særegne Foranstaltninger sættes i uafbrudt og 
kraftig GangL^ saa at denne er den. virksomste Kraft til at fireRd^ringø 



175 

Venfilattonen, ^ da mae UdstrémrrtHgsaiibfiingfenie anbringes ved Gulvet 
og Indstrømningsaabningerne høiere oppe i Rummet. Det har imid- 
lertid ikke været min Hensigt at omhandle et saadant fuldkomnere Op-r 
varmings- Qg Ventilations-System, men kun at paapege, hvorledes man 
ved meget simple og let udførbare Arrangements kan vinde Komfort 
og bespare Brænde, uden at der fordres nogen særdeles Omhygge- 
Hghed eller Omtanke ved Behandlingen af Ventilations- og Opildnings- 
Redskåberné. 



Om stankfrie Latriner. 

Eq bygninf(skyndig Korrespondent til FOrsters Allg. Bauzeitiiog for iaar om- 
taler en af ham benyttet simpel og hensigtssvarende Anordning, hvorfor han har 
22 Aars Erfaring, og som vi ikke kunne undlade at gjdre opmærksom paa, navnlig 
med Hensyn ti] nyojpfdrende Bygninger i vor Hovedstad, hvor man selv i nyere 
Huse i denne Retning hidtil mere end tilbdrligt har savnet Hensyn til Komfort og 
Beboernes Helbred. 

Det Væsentlige i den omtalte Anordning bestaar i fuldstændig aflukkede, over* 
hvælvede Binger, der forsynes med Laftr6r til nærliggende Skorstenspiber. 




I hosstaaende Figur er a den overhvælvede Binge. Mod Gaardsrummet har 
den under Hvælvet en Aabning b til Udtdmmelse; denne Aabning bliver for hver 
Gang omhyggelig tilmuret og behover for Udtdmmelsen kun at aabnes f. Ex. eji 
6«ng hvert andet Aar, især hvis Grunden er gjennemsigende, eller man paa anden 
Maade forebyjrger Ansamlingen af Urin og VéTnd. 

Igjennem Hvælvet anbringes Plankerender 'c, og saa mange som der behdves 
af Latrinaabninger. For Rcnslighcds Skyld omgives disse Plankerender med en 
Bordvæg. Renderne e maa indmures saa omhyggelig, at ingen Luft kan trænge 



♦76 , . 

iiid 'mellen, dem og Mnrbrnget. Fra Bingen fdrer et muret 8 å 10 Tommea Mr 
ind i Skorstenspiben f^ der aldeles ikke beb6ver at opvarmes, ihvorvel den viøtnok 
i saa Fald trækker endna bedre. Er nn Bingen virkelifi^ tæt, såa er^et klart, at 
Trækket i Skorstenspiben, hvis denne forresten har rornOden HOide, vil frem- 
bringe en Laftstr6mning i Retning fra Latrinerne gjennem Planke- 
renderne og Bingen op igjennem Piben, og der kan aaaledes ingen Stank 
finde Sted. 

Jeg har, fortsætter Korrespondenten, anlagt et saadant Latrin i en os tilhArende 
Klædesfabrik, hvor det daglig besOges af Mange, og kan forsikkre,, at man ikke 
der fandt Spor af Stank. Bingen maa her tdmmes to Gange aarlig og er bygget 
ud 12 Fod i det Frie. I vore private Bygninger fiødes saadanne Aftræder i alle 
Gjiesteværelser og Kabinetter, hvor de skjules i en fingeret MAbelform. Jeg har 
seet Anordninger af denne Art i 4 Etager over hinanden med et felles Luftrdr; 
det er selvf6lgeligt, at det aldeles ikke er forndtdent, at disse anbringes underjor- 
disk; kan man kun gj6re dem lufttætte, saa kunne deogsaa fdrcs opad og 
ledes ind i Piben over Grunden. Sædvanligvis have Latrinerne deres egne Skor- 
stensrdr, der om muligt anbringes umiddelbart ved Siden af et for lldstederne. 
Idet man altsaa forholdsvis billigt og sikkert kan befri Latrinerne fra Stank, be- 
hAver man saaledes ikke at Qerne dem fra Beboelsesværelserne og kan derved 
opnaa dem saavel mere bekvemt beliggende som mindre kolde, ja, om man vil, 
med ringe Bekostning opvarmede. frå Ildsteder i tilstedende Værelser. 



iVotltser. 



JemvUriol for Gartnere. 

Hvor tynd og J)Ieg en Plante, et Skud eller lidet Træ skyder op, behAver man 

efter Hr. Gris*s Erfaring for at fremkalde den sunde, friske Farve kun at over- 

gyde den med en OpMsning af 6—10 Vægtsd eie Jemvitriol i 1000 Dele Vand. 

De fortræffelige Virkninger af dette simple Middel er af særdeles Nytte for Gartnere. 

(JonniAl de Chtfmie médioale, Noybr. 1857). * 



Ittdholll: Hvad kan der gjdres for at opvarme og ventilere Beboelsesværelser 
paa en bedre og behageligere Maade end^hidttl? S. 16K Om stank- 
. frfe Latriner. S. 175. Netitser. S. 176. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig;- hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlægges forskadsvis for 
hver.Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan teffoes paa alle Rigets PoM* 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. Hans Mailing. 



Christiania. P. T. Mallings Bogtrykkeri. 



* 

Polytekiiisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Cbristiania. 

Redigere! af 

Tb. Broeh. Ii. iSegelcke* Fr. €)tar. IITclittlieler. 
P. Sttéenøtrap. 

M 12.] v 15 Juni. [1858. 

^»^W— ^1— ■!! I . I " ■ I I ..... I ,... I ' ' — ^»^ — — ^ y 

Træroaterialiers Betiaodliog ved ImpriBgiiationsoiiitier. 

(MeddeH af IngeniGrKyitiiant A. L. Ri is). 

Al forøge Varigliedeii af Træ, der er ud^t for hyppige Overgf^^f^ 
meHein Vaadhed og Tørhed, har allerede teage været Gjenstand foi; 
Uo4er8øgeker. Man da de i|ike ledede Ul noget t|lfreds$|i)|«fi4a li^ 
airilat, bHrv mfus lige Ul for et Snes Aar uå^ s\»9m^ .¥f9d d^ fim 
de ældste Tider brogelige Methoder at oversmøre det ^d f^dfr f^ler 
harpixlioldige Substontser. Al dette Middel ei kan vme fyf^lerlig 
virksomt, skal senene hen i denne Opsats blive foegrtti)(i|et Vf^fih i 
M^ei af de sidste lo AarUer, da Forbruget af Trøp, form^detal 
Jernbanernes kjæmpemæssige Udvikling, er tiltaget i saa betydelig <irad| 
bar maA) støttet paa Kemiens Opdageiser, underkastet Qpgav^n ef^ r^ere 
videnskabelig Drøftelse. En Hængde forsl^eUige -llet(>oder hav^ i den 
Tid været foreslaaede og bragte i Anvendelse, og ihvorv^ den d^erved 
vundne Erfaring er Cor ung til ^t man for de forsbjø|ige Tilfælde endog 
kun tilnærmelsesvis tør forudsige, hvør længe man vil vær# istand til 
at befkytte Træ mod Forraadnelse, saa er deo dog pøa dw fMideif 
Side gammel nok^Ul at man med Besterøthed kan paavisøy a$ det er 
lykk^es at bevare Træ længe udover den Tjd, spm det udfsn Præfi^r-t 
vativmadlør vilde have været islend Ul at modstaa Lufl^i|s, Yarm^ms 
og Fugtigfaedens forenede Angreb, 

Det mest slaaende Bøvis før, at Træ ved Præserva^vstoØe ]^m 
gjenni^m binge Tider hindres fra at raadne, har man fraufiogle Sall^ 
gruber ved Hallein i Saltzburg. En Del af Jorden i Aaret i8i}5 ud^ 
gravede MedaiUer vise pørolig, al disse Grubør haj^e værel drevi^e.af 
Romerne^ og dog er Træet i . SUUadserae fra hine Dage haørdt og 
friskt søm Følge af 'den koncentrerede ^^Itopløsning, hvormed df^t kar 

Femte Aarg. ^ - 12 



178 

• - 

væreft gjennemtrængt. Naar Saltopløsning i vore Dage ikke destomindre 
ei har fiindet nogen udstrakt Anvendelse som Beskyitelsesstof/ saa 
har dette, sin Grund,! Umulighéden af at hindre Saltets Udvaskning.' 

Man har derfor været nødt til at ty til andre Præ$ervativmidler og 
fundet saadanne i flere Metalsalle, opiøste i Vand. En Mængde Porsøg 
have i sin Tid været anstillede med en Uge saa stor Mængde Salte, 
saaledes med svovlsurt Kobber, Jern^ Zink, Kalk, Magnesia, B|iryt, 
Natron; fremdeles med Kviksølvklorid, Zinkklorid, Svovl -Baryum 
o.H. a. Flere af disse Forbindelser have været slet valgte, idet de, 
indførte i Træmassen, have korroderet Fibrene og saaledes paaskyndet 
Træets Ødelæggelse istedetfor at bevare det. Man holder sig i vdr 
Tid, soni tølge af de anstillede forseg, næsten udelttkkende enten tit 
Kobbervitrfolen Csvovlsurt Kobberoxyd) eller til Zinkkloridet. Af disse 
to Salte er igjen Zinkkloridet hyppigst anvendt, da det i Regelen er 
b^ere end Kobbérvitriolen, og ei somdenfte angrtber Jcfrn, og en- 
delig fordi det synes som om det forbinder sig bedre med PlantesaRelrne 
end Vilriblen. - I England brug^s endvidere meget Kreosot,' eller >ettere 
de' ved den tørre DestiHalion af Slenku! fremkomne ftåe Oliefr (fcM 
2 lH 3 pCt: kreo^otholdi^). 

Foiinden jeg gaar over til at besfcrive de bedsle af de bldUtl 
AAviBnilelse bragte Trækonsérveringsméthoder, fbf sanvidC som de i 
TtdssktfRet ikke allerede have været Gjenstand for en mere I Defitrii 
geående Bebandlifig, skål jeg, ved i Korthed at omtale Træ^ts Teitlar 
og Sammensætning, paavise Aarsagerne til dets Fdrraadriing, samt Præ^ 
servatitstoffenes konserverende Indfflydelse. 

Ved Hjælp af Mikroskopet ser man, Bt Træfaserne elter Træfibrene 
eré saaledes ailordnede ved Siden af hinanden i hver Aarring, at dé I 
Kaaletræerne danne lukkede, i begge Ender tilspidsede" Celler, ofg i 
LøTtræerne tHIige cylindriske Kanaler,^ omtrent parallele med Treets 
Axe. Gjennem disse Kanaler og Celler stiger Saftert op i iSrehe og 
Btade. Såflen bestliar af en Mængde stikker- og kvælstofholdige Stéffe, 
der under Paavirkningen af Luftens Suri^tof, Fugtighed dg Varme let 
dekomponeres. Det er fornemmelig det saakaldte ÆggehvMstof (Albu^ 
min), der lettest «gaar i Gjær, og Gjæringsprocessen, engange bragt 
istand, meddeler sig da hiirtigt Jil de andre let angribelige Substanser. 
De omtalte Stoffe tjene tillide til Næring for en vis Klasse Insekter, der, 
idel de søndergnave Træmassen, efterlado Trævlei*ne som Bxkrement; 
og endelig fremkalde de let Udviklingen af et sopagttgt Planteliv^ hvts 
dekomponerende Egenskaber i korttid ere isiand til at ødelægge Trifeets 



.179 . 

fiisle Textur. — Dersoøi man mi paa en eller anijén Maade kån . letttfeH 
jage Saften ué af Træet og f dens Sted indføre ei præserverende Sto(^ 
eller farroaa den til at undergaa len aaadan Forandringa at den Tanskélig 
dekompMietes, oUer endelig til at indgaa med ifidførte.Stoffiei i ufbr^- 
anderiige FotWndelser, der aUsaa ikke kvjine overgaa i Gjæikig og ei 
beiler nære deå oaildle Dyr- og Planteliv, saa har man sat en Hitadringf 
iveien for Træets Forraadning. 

Flere rf de nevnte Metatealte, men fornemmelig Kbbbervitrioloft og 
Zkikkloridet, danne med Saften saadanne nforanderiige Forbindelser^ 
1 sin Almindelighed kan man sige, at Saltene, indførte i Træet, dekota** 
poneres saaledes, at Syren eller hvad der tilsvarer deraiø fdrener 
sig med d^ Stoffe i Saften, d«r danne BasoA, medens Saltets Balo 
forener sig med den i Saften tilstedeværende Syre. Det er denato 
sidste Forbindelse, der, naar den er siabil og ei kan udvaskes afTra&et^ ' 
danner del, enktver Dekompo^tfoa modstaaende, for all dyrisk Lit 
giftige og altsaa præservefende Stof. ^ 

Hvad Kveosotea elter reltere d^ fedø kre$sotIfOld^a,OBer angaar, 
fiatkåaraa derea Virkning * and«f ledas. Kreosoten har neml^den £g^ni» 
^b fttMslæjIdig at koagulere eller stivne Æggehvidstoffiet, i bvilkaB 
Tilstand det er island til åt modstaa Forraadnelaesproceøsen^ Mea 
skjønt derved en væøentUg Hindring er sat i Vekn for Treeta Dekom- 
poaition, £»Éia vilde dog dea Motte Koaguleten af Albnmii^. ikke kanal» 
bevare Træmassen^ dersom ikke tillige Fibrene eller Faserne selv btevø 
beskyttede ved de (éde i Vand uopløselige og af Lufteii uangrihelige 
OMer 'derved, at disse' i tynde Skikter lægge sig omkring dem og aaa^* 
ledes bevare dem. Tillige er Kreosoten destruerende for alt, dyrisk Liv*. 

Men har mod Brogen af Metalsalte til Fordel for Kreosoten gjort 
den Indvending, at de, naar de i Overflod er tilstede i Træet, hvilkat 
neppe kan undgaaes, krystallisere ' i Celle- og Kanalveiene. Komaief 
nu Vand til, uitvaskes det rene Salt,' hvorved igjen Leier dannes for 
saiaa^ Vand^rlikler, der lidt efter lidt skulle kunne bevirke Træmasseas 
Dekomposition. Det er rimeligvis af denne G;ruftd, at man paa Qe^ 
Steder i England, har optagei som Princip ai anvende kreosoterét Tøm^i* 
mer i Vand. Til Fordel for Kreosoten, anføres ogsaa, at den b^^ytter 
Bolte, Spigre og andre lerndele for Bust. 

Hvad den omtalte kfivending mod Brugen af Metalsalte angaar, da 
kan dens Rigtighed maaske drages i Tvivl. Thi ihvorvel det ei kan 
bcmegtes, at overkomplette Saltpartikler kunne opiøses og udvaskes, 
saa er det dog paa den anden Side ikke dermed sagt, at de Dele af 

12* 



i80 

SaUel, éér baefé indgaael Porbindehie med Træsaften, skulte udvaskei^ , 
fQfSøg synes i al FaM at børise dei ModsaUe. Man har saaiedes ud*^ 
faldet Sagspaan af Tømmer, der, prapareret med Zfnkklorid , i liengeDe 
Tid havde gjort Tjeneste, førsl i koldt og saa i varmt Vand, saa tenga 
til Vandel ikke viste det mindste Spor af Zink. Ved paaMgehde 
Br»nding af Sagspaanet viste Asken ikke desR^mindre Tilstedev»^ 
reisen af et forholdsvis belydeligt Kvantum Zink. Zinkpræpareret 
Tømmer, der i 6 Aar har været ndsat for Ebbe og Flod, har gi vet 
det samme Resottat, og dog er Zinkhioridet et Melaisalt, der er tei 
opløseiigt i Vand. 

TH Fordel for Metalsahe anferes, at de bevare Træet for Ildsvaade^ 
idel del ikk^ brander med plammo, men kun forkulles, og det er af 
denne Grund; at man paa mange Steder i England, hvor for Resten. 

' Kreosoten ansees som et fortrfnligere Præservationsmiddel ved Over-^ 
bygningen af Traebroer og Træviadukter for Jernbaner, benytter ét 
Metalsalt, i Almindelighed Zinkklorid. ' ' 

Med Hensyn lil Trøets Hodlageligbed for Præ«erv«tioa b^mttrkes, 

, al den er meget forskjellig iki^ alene hos do fevskjetlige Trssoiier; 
men endog hos de forslgellige Dele af. samme Træ: Kaaaleriie q§ 

' CeMerne i Træet have nemlig en bøist forskjellig Diameter, fra ^f^x^ lil 
?t»W Tommer, og i de indersie, tættesle Dele, den saakaldte Ma|m, e#e 
da eiidog.ful(fotændig lukkede, hvorfor der heMer ingen Saftcirknlalion 
inder Sted. Da det nu gjælder at indfore et Præservattvstcrf', jo mere 
des bedre, saa indsøes let, at dette sker bédst der, hvor Træet er løa 
sest, det vil i^e, hvor Porerne ere mest aabne. Deraf kommer det^ 
at man til Præservation foretrækker Træ uden Malm og oden fast Tex^ 
lar, altsaa middetmaadigt Træ for haafdt. Men netop i denne Om- 
slændighed ligger c|n af de store Fordele ved Anvendelsen af Impræg-* 
nålfonsmidler, idet de g^ve de billigere Træsorter en længere VarigNed 
énd de dyrere. Saaledes foretrækkeiS til JembanesvtUetr ubetinget vel 
pvæpareret Bøg f\or upræpareret^g, der sem bekjendt afertængst mod^ 
stear Forraadning, medens Bøgen modstaar den kortest. Eg er saa 
baard, at den valiskolig modtager Imprægnation. 
' Saavel Li^- som Naaletømmer hnprægneres, som det synes, trods 
den paa viste Forskjellighed i Texturen^ med iige Fordel. 

Vi skulle mu gaa over til Imprægnatiønsmetiio^erne. De kunne 
inddeies i to Klasser: , . 

1. iivor man anvender Tryk, ofte meget stærkl, fra at presse del 
konserverendo SiW ind i Træet. 



181 

HerlU høre^: ^ . 

Mr. Kyans Patent (1^33 i England) 

Mr. Bethelte - Ci838 i - ) 

Mr. Payoes — 0841 i — ) 
^ Sir Wiliiam Burnetts Patent Ci836 i England) 

Butners og Morings bnpræjgnatioiismethode CSaxen) 

Dr. Boueheries Pateitf C1855 i Frankrig) 
% hvor man bader Træet i konserverende^ Opløsnii^, indtil 4ei bai 
faidfluget en tUstrækkelig Mæagde af Præparativstof. Hertil hff^r\ 

Mr. Kyans Patent 0S2Z i England) 

Sir William Bornett^ Pajtent C1840 i Eagtaud) 

Mr. Kyans Pateni. 
Mr. Kyans Patent blev i star Skala anvendt paa HuU-Seliby Jern- 
banen. Han3 Apparat bestod af tq sylindriske Behold^i»} 70' ipn^e, 
6' i Diameter^ af Smidfyerns Plader, oaUrent |'' tykke. De lakkes % 
begge Ender ved Støbcyarns Dere, forsynede med fem paraliele Støba*. 
jerns Forst«rfcningsbaand, hvis Ender passe ind i Smidejernets Stole», 
aaihragte rundt Beholdernes Perifert. Ua^t den betydfslige (Styrke af 
diase Baand bleve &ere af dem spVæagte under den paafølgepde Proces* 
Bebirideme ere forede a^ed Skind, der igjen er beklædt med tjaet slut- 
tende Fumplankeri fmstede med Kobbernagler. Denne Indklædning er 
nødvendig for at forebygge Jernets pestmktion af det korroderendia 
Kviksølvklørid. Beholderne korrespondere med ea Luftpumpa? 10'' i 
Diaimeter med 15" Slag, samt to. Trykpumper, 2" i Diame^ med 10" 
Sleg^ fevorved kan vedl%eholdes et Tryk af 100 % pr. Kvadtattommei 
KvikMvkioridet blandes med varmt Vand i ei Vægtaforhold af 1 : 20, 
Opløsningea Mares og heldes derpaa i et med Beholderne korrespoo^ 
dere^de Reseryoir, hvor V^nd sættes tU, indtil et {iydrometpr angiyev 
dat reite Blandingsforhold 1 : 150, der imidlertid bedst wdersøges 
Fed al stikke en liden Sølvplade i Qpløsaingen. farves Pladerl bru^, 
er Blandingsforholdet det cettei Naar Tømmeret er bragt iad i de tf 
Btholdere, udpumpes først Luften, hvorefter man lader Vi^dskøn -strømme 
kid og vedligaholder ved Ti^kpua^perne de| ovenfor omtaHe Tryk. Ljuftr 
adpumpningei^ pg Yedlig-eboldelsen éX Trykket udfordrer 8 Månd i 5 
Timer; den hele Proces medtager 7 Timer, i hvilket, tidsi^m, 860 t^ 
AOOO Kabikfod Træ blkVa ^^yaniserede^ i hver Beholder, a(tsaa (ilsam-^ 
men 1700 a 2000, Kuhiikfod. Efter.at.Processen er imiitk bw T^m-r, 
meret ligge i Stabel i 14 Dage å 3 Uger. Man fandt, at | «Kvik- 



182 

^ølvklorid var tilstrækkeligt til at præparére 50 Kubikfod Træ. Omtreiit 
337,000 Kubikfod Tømmer blev iroprægneret paa HniUSellby Jernbanen, 
og beiøbe Omkostningerne pr. Kubikfod , deri iberegnet Prislen paa 
Beholderne, sig til 12 pCt. Det viste sig, at Tømmeret var impræ- 
gneret lige til Marven, og at Vædskøn formedelst det høie Tryk \Bt 
presset perpendikulær paa Fibrertes og Kanalernes Retning ind i Træet. 
Med Hensyn til de ved Anvendelsen af denne MetKode erholdte 
Resultater, da ere de te^/imelig modi^igende. Mei^ det synes i det 
Helt. laget som om de ikke have været synderlig gunstige^ og denne 
Omstændighed i Forbindelsre med Præparativstoffets destruerende Virk- 
ninger paa Jern har rimeligvis været Aarsagen til, at man i den senere 
Tid hdr fdrladt den. 

Mr. Bethells Paimi (Ute JuU 1858). 
Hans Præparativstof er de ved Destillation af Stenkul fremkomne 
fede kreosothoidige Olier. Apparatet, hvori Imprægnationen foregaar, 
et konstrueret i alt YæsentKgt som Mr. Kyans og Premgangsmaaden 
oprindelig den samme, kun at tran vedligehoider det iOO til 150 <s 
stærke Tryk pr. Kvadrattomme i 6 å 7 Timer. Men - da han flm^ 
at selv det stærkeste Tryk ikke formaaede at presse Kreosoten ind 
i det raa, fiagtige, safliiilde Temmet (formedelst ^ftens Udfyidning 
af alle Celierne), maatte han først underkaste det eh Tørringsproces. 
Ran konstruerede til den Ende et Tørrehus, i hvilket han lod Porbræn- 
dingsprodnkterne passere gjennom det opstablede Træ, d^r saalédos 
til en vis Grad blev imprægneret med forflygtigede kreosot- og oRe-* 
holdij^e Substantser. Efter 12 til i 4 Timers Tørring tåges Tømmeret 
Ild og ' bringes enten ned i det beskrevne Apparat, hvor det behandles 

* . kom omtalt, eller det styrtes ned i en aaben Beholder, fyldl med -varnt 
Kreosot, hvorved Brugen af D9mpmåskine, Luflt og Trykpuifiper und- 
gaåes. Brages den sidste Fremgangsmaade, vil man finde, iit. Tøm- 
meret optager omtrent saa tnegét Kreosot, spm det hsir tabt i Yægt i 
Tørrehuset 

Saavidt vides, fordrer man, al Purusvlller (til Jernbaner) skutle 
optage 8 å 10 « Kreosot, eller rettere fedé OHer, pr. Kubikfod. feg 

, absorberer kun halvt saa meget^ Kreosot som Furutønraier. Bøg er 
den Træart, som formedelst me aabne Porer optager mest Kreeisot, 
og som d€^or, trods den Lethed, hvormed det i upræserveret Stand 
ovefirgaar i Forraadnelse, bedst modstaar Dekomposition. 



ISS 

UoBSlid ead kort, kTillLel syaes at be¥i<;e, «I fanpregMAmK» iwiatwg 
fei begge Fmirr «f ikke peq>ea4ikrier pM Ceflenie. 

DeiMM Me lked e kar været eg «ttmkks endhe «dl dort HeM of 
i alor CdøtaBkMig pot jMoge af Eagteds JenikaiKr. 1 el Mede rf 
Miikie hgcMonrr (lasMriioa af Medwaical Eagieecrs^ beUl den SMe 
Oklbr. 1857 i Leadoii, kle? forelagt em AfliaRdlieg oai Prasemåiea «T 
TeMMT Ted Kieosot af Hr. L E. Clift, kron del khndl Andel keder: 
,iDeeMe PraeervationsMaade kar i bmgere Tid Twrel i Brag paa iere 
Jernbaner. Paa en 17 Cengeiske) Mile kng SlriBkMig af «Ike Mor* 
Weslern Raihray' kar man anvendt kreosoterede SviUer, og efter 
Eoriøbet af 9 til 1 1 Aar bar man ikke havt nogetsomhelsl Exenipd paa 
FoffraadnÉBig- eier anden Skade kos dem; de ere lige saa Griske, soai 
da de Uew ne<Uagle. Paa Slocktoa og Darlii^lon Jerabaner bar mM 
Offaa i to Aar anvendt kreosoterede Sviller med det saaipM ReSnllail 
som ovenfor, Paa Lancasbire og Yorkskire Banen kar ligdedes 
kreosoteret Tømmer i Løbet af 5 Aar været anvendt til Brolægnings^ 
kabber, Render o. s. v. De over Jordeft staaende Dele ere Uevne 
megel haarde^ de i Jorden staaende ere lige saa friske, som da da 
bleve nedsatte, omendskjønt Tømmeret var af underordnet Kvalitei 
ForsøgylToretagae i Løbet af 12 Aar af W. Price fra Glouoester, for al 
nndersøge Varigbeden af præserveret Tømmer, anbragt som Tiig over 
en Mistbmnk, hvor det oafbrudt bavde at modstaa de forenede An- 
greb af i Giær tserende Gjenstande og Luften, viste, at uprmgneret Tem** 
mer efter 1 Aars Forløb var stærkt angrebet og efter faa Aar maatte for«> 
nyes; kyanlserel Tømmer bevarede sig godt i 7 Aar, bvorefker en lang** 
som Dekomposilion fandt Sted, indtil det dier 10 Aars Forløb var aldeles 
destmeret^ medens kreosoteret Tømmer efter 12 Aars Forløb var lige 
saa sundt, som da det blev tågen wi af fanprægnatioeslgedelen. 

At Kreosoteringen ogsaa bevarer Træ for Angreb af de i Sevandet 
værende Insekter, er tilfredsstillende bevist i Lowestoft Havn, hvor 
man ikke har havt el eneste Exempel paa, al en upræserveret Stænder 
har kunnet modstaa ^liamaria^ og „teredo^ tvende skadelige Insekter, 
de» i forholdsvis kort Tid kunne søndergnave Tømmer af de største 
Dimenatomer. . Det lureosoterede Tømmer harderiroOd holdt aifl Maki 
og sundt, uagtet et Planteliv har fæstet sig til dets Yderflade, hvilket 
i Almind^ghed trækker de nævnte Parasiter til sig. 

.; Naap Belhells Kresoteringsmethode ikke har fundet nogen udstrakt 
Anvendelse ud^for Engbmd, saa har deAte sin Griltid i Præservativma^ 



- 184 

teriirtels heie I^is paa Kotifinentel. I BngltMMl ørlioMes døt foirholdsYis' 
temmeiig bilKgt 

Man har indvendt mod Kreosokertiigen, at det er amuligt at presøe 
Kreosdten ind lige til Marren af Træet, og at Tørraaddetih^dy issdr 
Ted L^traeerne, derved skolde kunne a&tedkomtnes. ' flvopvidt iiid-» 
vendingen er begmndeft, faar staa ved sit Værd. Saameget er vist, 
«t man i England af denne Grund har foreslaaet at anvende et MetaU 
5bU, dér i Opløaning fuldstændig kan imprægneres, detnæst Kreoaot 
i>effved skride Træets Varighed bKve ubegrændsél. Saavidt vide», er 
tlenne Firemgangsmaade endnu ikke forsegl. 

Jlfr. Paynes Patent (Ode Juli iSii}. 
« w Hr.. Paynes Patønt besti^r i at imprægnere Træ eIMr andre sve|^-* 
tsbilske Subslaittser først med en Opiesning af Uetttealle «Iler lordarler 
iig derefter med en anden Opløsning, der virker dekomponerende paa 
åén Første og danner et uopløseligt Præservativstof. Begge Iroprægna-* 
tioner foregaa ved Luftudpompning og Tryk^ Da der er mange me** 
Mtiske og jordogtige Forbindelser, der hindre Plantestoffe fra at for-« 
raadne, indskramker han ^ig ikke til bestemte Opiøsninger. De af ^m 
ÉMBi btugte Pr»parativstoffe synes imidlei^tid at vs^re først 3 Dele Jern«^ 
vitriol i 100 Dele Vand og dernæst 3 Dele svovlsur Baryt i ft)0 Dele 
Vand. Hans Metiiode skal, omendskjønt kostbar^ med Hetd have fuitdet 
Anvendelse i England. Man bebreider Methodeh det Vanskelige i at 
trøffe det rette Forhold mellem det svovlsure Jern og den svovlstire 
Baryt* Br (kft første Stof i Overflod tilstede, dekomiponeres det ikke 
fiddstændigt, hvoraf Følgerne skal være, al Saltets sure Bteaktion virker 
dcMmerender paa Tnatrævleme. Saavidt vides, er denne Methjade ikke 
anvendb ndenfor England, ligesom den ogsaa der synes i den senere 
Tid at wéré forlrængt enten af Kreosoteringen ell«r af Sir Williaia 
d«rneU's Patenter. 

Sir William Burtietts Patent (JuU 1838). 
Sir William Burnett bar 2 Maader, hvorpaa han preserverer Tøm»^ 
mer, og hans Patent udstrækker sig ei alene til PriBservation af Tømmer, 
men ogisaa af Seildug, Tougverk, Boronld, anatcnniske Preparationer) 
kort rile veg^abilske og animalske Subslantser. Den sildre lieth^de (ved 
Tryk) anvendes endnu i PatenAaverens Yærkdteder i Millwall ligMverfor 
Ghreenwich, og som det synes fornemmelige hvor det koinmep «n paa 
en hurtig ImprægnMlon. Pr8^arativstofet1>e8laar af ZinkMond opløsl'i 



18* 

V«iHi; undti BhmdinglfforlioMei h^Mes tienafuieligl. 1 v af htBS ¥ædsk«, 
blandet med 100 % Vaad, er titotrækkeligt til 3,6 KubihfiMt Tr». Hans 
Apparat er i alt VæaeniKft ktHKStraeret saaied^s som Mr. BalheUs for 
Kreosoteringen og Frerflgmigsinaaden den samme. Den giver særdeles 
gode ResnHaler. Bn Modifikation af denne Methode har fundet An- 
vendielse i flttinoY^r; Jlodifikatidnea bettaar fornemmelig deri, at man 
damper Træet imiddeihart forHiden det ndfiiøttes for Luftiidpnmpningen« 
PrmførvaliViDpløsiiingeii bøslaar af 1 Bel lixAUoM i 30 Dele Vand^ 
aaafremt Sabel indebolder 30 pCt Zink og bar en speciSk Vægt af 
1,8, eller i Del Zinkklorid i tb Dele Vand, saafremt Sattet kun iode- 
kokler 25 pCt Zaak og har en s|^oifik V«gt af 1,&. 

Apparatet bestaar af % Stbr. 34' lange Beholdere med 6" i Dia«- 
«eler ti I"* tykke Jernpkider, i Daropmaskhe til 4 Hestekrefter og i 
Dan^pk|6de]> komArneret for 10 HestebneAer OA', lang, 31" i Diamet^>, 
h^eir Behrider rammer 120 Stkr. smd vanlige Svilier, fordelte (Hia 4 
j«aa Vegne, 1 Luftpuøipe, H Trykpnmper og 1 Spisepunq>e, for at skaffii 
det til Ofdøstttfigen nødvendige Vand, et Reservolr til at optage den 
Opløstoing, der indes i Beholderen efter at Impragnatiooen er færdig. 
Til en fortsat Drift' af tmprægnatienen ndfordres 10 å 14 Mand» 
Til Processens Torskjellige Stadier medgaar: 
1. Til at udtage de prøparerede SvHter, til al indføre 

nye, saml til at tætte Beholdmne . . . . 1 Time. 

a. tit at dampe Tømmeret ........... 3 — 

8i til al ndblæse Dampen, pnmpe Luften nd og fyMe 

Bøholdereii med Opiøøningen . : 1| — 

4. del hydrauliske Tryk C<0 AlmosfaBrer;) . . . . 1 å 3 — 

5. Udstrømning af ViBdske i Reservolret fra Behol- 
derne og AAningcAi af Kjedelen ..... | — 

7i å ^ Ttaie. 

Hvmr Kttbikfod Pui^ræ optager af 

det 25 pCt toldige Zinkklorid ........ i,44 « 

^ 30 - _ ^ 0,84 - 

Og Udgifterne pr. Kubikfod beløbe sig tiKomtr. 4|/?; deraf omtr. | i Ar- 

béidsløn. Saltet maa altsaa i Hannover være ss^rdeles billigft. 

Hethoden har til Dato været bragt i Anvendelse paa Hanik)vers 

Bane sUen Aaret 1847, og de erholdte Aesiriiatar synes at have været 

Mfredsstiliende. 

. Med Hensyn til Træets Daanpen, da have lleningerfie herom i Hanna- 

vav m^t flardijeHige. De, der forsvare den, titegge den derved fren** 



486 

bragte StiTnén af Æg^^yiåsU^fføi en overveiende vig^ Betydning.^ 
De, der forkaste den, paastaa, at netop denne Stivnen afAibummet 
stoppier Træet$ Porer og hindrer PræparatiVstoffi^ fra i tilbørlig Grad 
at trænge ind. Tilstrækkelig sanimeni^illede Erfaringsresnltater har man 
endnu ei kunnet epstille. Det forekommer imi<Hertid Indsenderen heraf^ 
søm om Dampningen kun forsaavidt kan skade, ^^ derved en Del 
fede og harpixagtige Substanlser rives nd. At dette virkelig sker, be- 
vises derved , at det kondenseredé Vand t Beholderen efter Darøpniitgs^ 
processen er stærk blandei med de nævnte Bestanddele, forsaavidl som 
. de nævnte Trsearter indeholde dem. Desnden ør dampet Tné udsalt 
for Sprækninger og Kastningér, saaledes som nærmere skal ovttaletf 
under BUtners dg Mérihgs Imprægnationsmethode. 

Den hannoveranske Dfetabaltopiøsning er stærk, idet den efter 
Mængdén af Zinken varierer i Forholdet 3^ : 100 og 4 : 100. At skilte 
fra det almmdelig vedtagne Forhold paa Kontinentet, skolde det rette 
Blandingsforhold være 1 Del Zmkklorid til 100 Dele Vand. JMan har 
maaske ikke uden Grund bebreidet de stærke ZinkkloHd-Optøsmhger^ 
at den i Træet dannede Saltsyre forekommer i saa stor Mængde, al 
den skeide være istand til at destruere Træfeserne. 

BtUner». og Moringa Imprmgtmtion$methode, 

Methoden bestaar i at koge grønt Tømmer i en Iffetateaitopløsning 
omtrent 1 Time, hvorefter det forbliver liggende neddykåøl i Op- 
løsningen^ indtil denne holder en Varmegrad af 40^ R. Under Kog- 
ningen uddrives ikke alene alle i Træer værende Gasarter, men Ogsaa 
en stor Del af Saften^ paa. samme Tid som Æggehvidstolet bringes til 
at stivne, i hvilken Tiktand det faar Evne til i tengere Tid itt modstaa 
Dekomposition. Under Afkjølingen^ presses Metalsaltc^løsmngeii forme-^ 
deist Atmosfærens Tryk ind i de i Træmasseh opstaaende Vakuumer. 

Et efter dette Princip for den Kgl. Siaxiske Statsbime i Dfesdell 
konstmeret Apparat bestod i følgende Dele; 
1 Dampkjedel til 10 Hestekræfter, istand til at vedligeholde ehDamp- 

spænding tf 2 Atmos&urer. ' 
4 Stkr. Kogekar aif Furretræ, 11^' høie og 8' i Gjennemsnit. 

Vanddampene føres igjennom et Rør af V Diameter til BÉnden 
af Kogekarret og stnøtkuner igjennem smaa HuHev i et tvers over 
Bunden liggende Rør af samme Gjennemsnit incl i Kpgekafrene. Efler 
at Svilterne* i lodret SliUing og.roed Rodandén nedad «re indsatl^, til- 
dækk^s Karrene med stærke og «led nogle Haller iorssyaede Treiaasf. 



18T 

der afslhres, saa at de ikke kuhne springe eip. Derpaa -fylties Karrena 
med Præservativopløsfitngen, og Dampen slippes ind. biden-^to Timer 
er Vædsken bragt i Kog. Først stige store Lnftblærer temneKg uaf- 
bradt op^ og dernæst dannes paa Opløsnkigens Overflade en^' sUmel 
^ Substants, der ved sin blotte Lugt giver sig Wkjende som Plante- . 
saft. /Ved Vanddampénes Kondensalion forøges Yædskens Volumen, 
hvortil maa tåges* Hensyn ved at indføre Yiyt Metalsalt, indtil det rette 
Blandingsforhold er tilveiebi^agt. 

Metalsaltopløsningen bestod oprindéttg af ^ «ir Kobbervitriol, Opifst 
i 100 Dete Vand. Senere anvendte man Zinkklorid i el Blandings^J 
fbrhold af 24 : 100. Mogekarrene ruinme lilsamnien 160 gtkr. Jern» 
bane^viller, og Processøn néfordrer 4 Hand for at kunne hoMes i 
regelmæssig Gang. • Ved at (ndøkrænke Afkjøthrgen til 6 å 7 Timet» 
kan 320 Sviller præpareres i 24 Timer. En ahnindelig SviUe pm 
34 Itubikfod indsuger da omtrent 50 % Vædske, hvilket man an- 
saa tilstrækkeligt. Omkostningeme .beløbe sig til ca. ^ 12 Skilling 
pr. Sville. 

Denne Imprægnationsmethode, der i længere Tid har været anvendt 
i Saxén og tildels ogsaa i Østerrig, bar imidlertid ikke givet gunstige 
Resultater. Man havde saaledes ikke saa faa Exemprer paa^ at 2 til -3 
Aars gamle Purusviller allerede begyndte at vise Tegn tit Porraadning. 
Aarsagen hertil troede man dels laa deri, at flere til Træets Konser- 
vatibn nyttige Béstanddele, nemlig de harpix- og tjæreholdige, ved 
den liefUge Kogning bteve udjagne, dels i at Tømmeret ved paafølgende 
Tørring sprak lige indtil Marven, gjennem hvilke Sprækker Regnvand 
dannede sig Leier i Træmassen og saaledes muligens foraarsagede en 
tldvadskning af Metalsaltet. M|in var derfor (1857;) i Saxeri i Begreb 
med at forlade l^ethoden. 

BQUcheries Methode. 

Denne Præservationsmaade, der er lige saa simpel som genial, 
er beskrevet' i Tidsskriftets 4de Aarg. (1857) Pag. 241—51, hvortil 
henvises. Man anvendeif* den med stort Held i Frankrige hvor Kreo- 
soten er for dyr, til at den kan vinde nogen almiddelig Udbredelse 
som PræiservativmiddeL 

^amærkes mat det imidlertid, at langt Tømme» (30 å 40' og læn- 
gere) efter hans Metl^de kun mef et ,vanske%t og i ethvert Fald efter 
uførholdømæssig lang Tid lianimprægneres fuldstæ^digt gjennem hele 
sin Længde. Tiden, der médgaar, vox^r fiieid<Kxrtdratet.af Længden, 



188 ^ 

Hrifi saQleffies en 8" léng Stofc fordrer 1 Dc^ til sin Præparalioti, saa 
til en 16' léng af samme Ttærsnil udfordre 4 Døgn. 

Til en fiildstændig Præparation medgaar } <b; Kobbervitriol pr. Ka-- 
bikfod Træ. Blandingsforholdet af Vædsken er en Del' Vitriol i 100 
Dele Vand. • " * 

n 

Mr. Kyans Patent C1832 England). 
Mr. Kyan tog i 1832, forinden han paténterede sin unde»r Af- 
deling I omtalte Metbode, Patent paa at ..præservere Tømuer ^ed 
simpel Drankning i en Opiøsning af Kviksølvsiiblimat | Vand (Porbol^ 
det vu 1 : 50). Da Methoden ikke blev anvendt med Held^ vandl 
den heller ingen synderlig Udbredelse, I ethvert Pald er den nu fnld*^ 
stondig f^rladt. 

(Forteættiw). 



Forhandlinger i den polytekniske Forening,^ 

I inéeviereiida Mr har fOlgevdé Foredrtg og Diskiuvioiier vnret nfhold^e: 
11 Jamiar* Korpslæge Scbfifaeler: Om aimloge Fienoiiienør ved Batlarder i Plante- 
og Pyrriget, samt. den Forslij^l, mas finder imellom Planter, forplantede 
ved fi^iklipg og ved Fr& 
13 — Polyteknikker Kjelland; Om et Apparat, der ved Christiania Gasværk 

anvender til at kontrollere Gasudstrdmningeo. 
25 — IngeniOrlientenant ^egelcke: Om Lokomotiyets Historie. 
1 Febr. InspektOr Johansen: Om Skoler for Blinde. Der oplyst^, at vort Land 
ikke tæller mindre end 2700 Blinde, og at der syntes at være en stserk 
Opfprdring tilstede for at oprette én ^.«reanstalt for Saadanne ligesom 
der allerede findes i KjObenhavn og Stockholm; det sidste har et Til- 
sknd af StaUkassen paa 5000 Rdlr. 
3. — Agronom Christensen: Om Hul veiter, deres OprindeUe, Hensigt og 
Nytte. Maaden, hvorpaa de virke, oplystes ved et i dette Oiemed af 
Professor Maschman konstrueret Apparat. 
15 — Korpslæge Schubeler: Om Akiimatisation af enaarige Planter og Træer 

i Almindelighed og spccielt om nogle her udfdrt^ Forsdg. 
22 — Ingenidrlieutenant Riis: Om Konservation af Tr» ved Prvservativ- 
midler, hvorved specielt kom til Omtale de Metfioder, der i Udiandet > 
sædvahligt benyttes for Behandlingen af SvtHer ved Jernbané-Aiilæg. 
1 Maris. Idgeniérlieiilenant Segeleke: Om den engebké Skifer og idet sfbre Bitid, 
' øPenrhyn Quarrtes^ i NordwalM. ' 



tee 

». Nfirtt* Uktoff Stfecker: Om U iHøtropitke Tiltttiidi» «f Fésfiar^ Snratof og 
Brom.. Diøl rj^åe Forfer er mere Rettig til BenjHeiee i Fabrikker, da 
det kverkea er saa letfoe^igt eller saa «kadeligt for Arbeiderne. 
Oi«D — allotropitk Tiløtaad af Surstof — kaa daamei ved at lade 
elektriske Fusker slaa igjeaaem Surstof; deta TilsledeT«relse i den 
atmosffsriske Luft aatages at tilintetgidre Smitteatoffe; et Par anstillede 
ForaOg viste i Chrittiaiiia uader den sidste Kole/aepidemi Atmosfæren 
blottet for Oson ; den paavises vad ai^ bringe Jodkalium og Stivelse 
paa et Stykke Papir, som ved Tilstedeværelse øf Oaon vil anlObe 
Uaat, idet Oaonen indgaar Forbindelse med Kaliet og den frigjerfe Jod 
farver Stivelsen. Brom, der har den Eiendommeligbed nnder Forbræn- 
ding ikke alene at ferene sig med Luftens Surstoff men tiHige at ind- 
gaa Forbindelse med dens Kvælstof, kommer som Brom-Diamant den 
sædvanlige Knldiamant Uge med Hensyn 4il Straalebrydning og Haardlied 
og benyttes til Diamant -Slibning; muligens vil den kunne erstatte dea 
naturiige, hvit man opnaiir en farvelas FremtHttiag af sl6rre Krystaller. 

1^ — Professor C. Boeck: Om Oiets Organisme og Fæoomener, ledkMgende 
dett Fnaktiancr/ 

23 -^ • Lektor Fearalay 4Miitella ObimrvalioBeil •§ des lådsla MøraMUhm, 
4»u l&de Mans d. A., ved hvilkea del vilr lykkedas kam al lagttage 
det samme Fænomen, der fremtraadle tiærkere noder den totala For- 
m6rkelse i 185S, nemlig lysende Striker og Punkter ade«for Sottegemet, 
' kyilke aatages at være Solskyer, d. e. tHhére Solens AlaMstae og 
dannes ved Gasarter^ der, udkastedo fra Søllegemet, bave gieoaanbrudt 
, Fotosfæren, og altsaa ere det samme øom Solplaltenie. Den Overens- 
stemmelse berOrtes, som man har fnndet mel^lem Perioderne for disse 
Solpletters Af- og Tiltagen samt Jordens aarlige Middeltemperatur; 
denne Periode er 11 Aar lang, og i Aarene 1833 — 44 — 55 har Solen 
næsten været fuldkommen blank , omkring hvilke Aar ogsaa Jorden 
skolde have modCaget den st6rsle Varme eller havt den hOieste Mid- 
deltemperatur. 'Dog lider denne Regel fbr de enkelte JordstrOgs Ted- 
kommende hyppige Anomalier paa Grund af sekundære influerende 
Omstændigheder. Man har antaget, at denne Af- og Tiltagen af Sol- 
pletteme stod i Forbindelse med Planetemes Stilling til' Solen, og der 
er virkelig en stor Overensstemmelse tilstede nielFem de Perioder, hvori 
deres Indllydelse paa Solen maa*tte af- og tihage og den omtalte for 
Solpletterne; hvad der' kan ind vendes mod denne Ifypothese er væ- 
sentlig den ringe Indflydelse der i det Hele laget tflr IHskrives Pla- 
neterne i Forhold fil ftolen. Prof. C. Boeck berOrte nogle Thermo- 
meter*Observattoner, som ban havde havt Anledning til at forelage 
under Formørkelsen. En Dtskrøston' adspanth s^g; om den Indlydelse 



t90 

pm VtiéHgeHy éom MMBeiMi StOliag^ of^ Solen» Ondrtinmg.ooi sm Aze, 
der f«lcHSQM9 i en Periede «f 27,23 Dnge^ liundé tUArives. Lektor 
Feåraley optyste, ^i han i sin Tid h«r optaget en saadanUndersdgelae, 
men paaviste, a^ noget befltemtereBesoltat vanskelig kvnde paaregnes, 
idei man endnn ikke med lilslrfeiEkelig N0iagtighe4 kavde .kunnet be^ 
stemme den n«vnte Periode for jMenø Omdreining. Mannens Indfly- 
' deise syntes overho?edelr meget tTirlsom saavei med Hensyn til Veir- 
liget som enkelte Sygdomme, kvori man har troet at spore samme, 
hvoref Navnene „moåds6chtig, Innatic^ m. fl. 
12 April. CivilingeniOr €« PiM : Om Bygningen af Eddystone, Beflteek og Skerre- 
woere Fyrta«rne. * ^ 

, Den 3die Mai afhoMtes Generalforsamling, hvori Foreningens Begnskab for 
.Aaret 1857 fremlegdes og dedderedes. Dernfl&st vedtoges efter Forslag fk*a Biblio- 
tbekareri fdigende Bestemmelser om Udlaen af BOger og Tidsékrifter , Foreningen 
tilkorende: 
t. Adgang til Bibliolhekel tilstedes kon Medlemtoier af Foreningen. 
2; UdNian sker knn imod- Kvittering til Bibliothekaten dg med Opgivende «f 

Bopæl, dnskes samtidig flere Værker, gives særskHt ' Kvittering fér hvert. 
9. Men iodfaenlei {Samtykke tim ^'Medlem af Difektfoiienr knnne st^kre Phtncbe- 
< ViBrker Ikke ndlaanes, keiler ikke de nyeste Tidsskrifter^ førend de have været 
udhigte 4 Uger i Læseværelsei. 

4. Udiaante BOger ere senest inderi en Maaneds Forldb at tilba geleve re. 

5. Beskadigelse eller Tab erstattes af vedkommende Laantager. 

Endelig vedtoges, at Foreningen» Læseværelse r Senimeri^anliederne daglig 
skolde være «ebent for Medlemm^rne. 



\ Oterens Regulering, 

Redaktionen har vedkommende dette Arbeide, hvortil af sidste Storthing be- 
vilgedes 45,000 S^. som Tilskud til de tegnede pi*ivate. Bidrag, modtaget fOlgende 
velvillige Medclelelse. 

IMdrkfossen skal ndvldes .saaledes, at hOii^te Flom afldber ved 11 Fods mindre 
HOide end hidtil, medens man paa samme Tid ved en ovenfor Fossen anlagt fast 
Grunddam og^pvenpaa samme anbragt bevægelig Dam skal, holde det lavere Som- 
mer vand, oppe paa saadan. Bdide, Bt« Dampskibe, Fragtbaade og Tdmmerflaader 
den. b^le fSommer igjennem bekvenU kanne komme saavel fra Bingen som fra 
Oierens sydlige Ende, lige op\til Jernbanestatienen Lillestrdmmen , og om man vil 
e^dnu omtrent 1 Mil længer op ad Nitelven til^lattum Brug. Ved Sænkningen af 
bOieste Flom ipdvindes fdr regelmæssigt Agerbrug over 8000 M^al af de omkring 
deq nordre f^nde af Oierefi liggende flade Lfrndstræknioge^v ^edens Jernbanean- 



191 ^ 

Ifeggel tra Lille8trdmiH.en til KoiifsviDger, der. næfteo p9M den fdrste UHb h»ngå^ 
til Fedtmsd f6rer over hidtil ovepsYdmme^ Terraim, i h6i Grad begansligeø T«d 
sammeJ 

Oieren, der hidtil paa Grund af de betydelige Variationer i dens Vandstand 
har været en^ forholdsvis lidet benyttet Vandvei, vil herefter blive et væsentligt 
Led i Rækken af Christiania^ Oplands Kommunikations^Llnier og Bygderne omkring 
samme hdre til vore rigejre Distrikter; navnlig findes der saavel ovenfor som om- 
kring og nedenfor Oieren betytdelige £agbruf. 

Den omtalte faste Grunddam bliver at danne af udstyrtede Stene og tættes 
saavidt inutigt ved Paafyldning af Grus paa den 6vre mod Oieren vendende Side. 
Omtrent paa Midten er den afbrudt ved en Udtdbsaaboing af 47 Fods Bredde, 
hvorigjennem Tdmpierflddningen til enhver Tid kan foregaa samt laveste Vinter- 
vand afldbe.. Midt i denne Aabning anbringes en Pillar af huggen Sten, der skal 
tjene som Stdttepunkt, saafremt man om Vinteren skulde dnske ogsaa at dæmme 
denne, og saaledes lægge MOrkfossen tdr, hvilket kunde blive nOdvendigt, dels for 
uiider Arbeidet at kunne komme til at minere i Dybden og dels for senere 
at kunne efterse og udbedre Dammens ydre Skraaning, der skal beJægges med ca. 
20. Skippupd »v«re øammeuboltede Stenblokke for ^t sikkre Dammen mod Virk-? 
Bingen af det overatrdromcnde Vand og Ttaunergang. I del Hele akal admineref 
10,000 Kub. Favne Fjeld, og det hele Arbeide anslaaea at koste 1^0,000 Spd. og 

at f^ldfOres i LObet af 4 Aar. ^ ' 

t 

I Begyndelsen af August Maaned f. A. paabegyndtes Arbeidet med Opfdrelsen 
af de for Arbeidet nddvendige Bygninger, Fremskaffelse af Materialier og Red^ 
«kaber af alle Slags samt Anlæg af Veie mellem de forskjellige Arbeidssteder. 

For Arbeidsstokken blev opfdrt en Brakke- af Bindingsvsrk med Bordklædning 
for 200 Maad, 1 Marketenter og 3 OpsynsmtMd med Familier. Fagene ^ulde efitor 
den Oprindelfge Plan udmures; men da det var umiiligt i den korte Tid at skaffe 
den fornOdne Mursten, blev Bygningen indvendig- panelet og samtidig Mellemrum- 
mene stoppede med tdr Halm og Sagflis, der tilfulde bar opfyldt Hensigten, idet 
Bygningen har vist sig som en tdr, varm og sund Bolig. 

Veiret har i Vinter været særdeles gunstigt for Arbeidet, hvorfor man ogsaa 
har opnaaet at faa udmineret en stor Del af den omtalte Udfdbsaabning eg -eplftll 
de samme begrændsende Mure samt udfdrt en stor Del af ^Udmineringen af de 
lavere liggende Fjeldpartier. lalt er hidtil udsprængt ca. 1400 Kub. Favne Fjeld. 
Da -hver Sten maa Idftes op med Kraner og paa Jernbaner fdres kortere eller læn- 
gere af Veien, er det egentlig Kranefnes Antal, der bestemmer Arbeidets Gang. 
t Vinter har været benyttet 4 dobbelte Svingkraner og 2 Krubbekraner; næftte 
Vinter antages der at blive Anledning til at sætte paa med 6 dobbelte Svingkraner til. 
* Da Våndet nu er er steget saa meget, at al Minering maa oph6re, fortsættes 
Veianlægget til de nedre Arbeidssteder, hvor der bygges en Brakke for 100 Mand^^ 
og ti-æffes de nOdvendlge Forberedelser for i Novbr. Maaned, naar Våndet antages 



192 

il rwrt fiiMel tihtrttkkelig ned, at tætte f^ia m^l faM Arheiéittyrke orer daa 
hele Liaie, hvorhos man har Haah om i Semmerens h6h at kunne komaie til at 
ttdminere og borttransportece en Del af de hOiere igf(ende Fjeldpartier. ' 
MdrkToø, den 20de Mai 1858. 



W o tit se r. 

Oeriheims Fremgangsmaade for $oUd og ren Fortinning paa kold 

Vei af Metahtykker af enhver Form og Ditnension uden 

Anvendelse af galvanisk Batteri. 

Ea Vægtsdel Tinsalt (Tinklorid), \ Del Salmiak, 1 Del Kogsalt oplOses i 2 Dele 
Salpetersyre, blandet med 4 Dele Saltsyre. 

Denne Blanding bliver nu fortyndet i Forhold til den Tid, i hvilken Fortin- 
ningen skal udfftres og Beskaffenheden af det Metal, der skjil behandles; dette 
Mlver, efterat det er ranpudset og afbeitset, neddokket i den fertyndede Yødska 
eg MiT«r liggende deri langere eller kortere Tid, efleraaat Tiackiktet daskes mara 
aller OMDdra lykt. 

Ved Forlinning af Kobber og Jern bliver' Gjenstanden bragt i Berdrelse med 
en Zinktraad, hvorved Metalforbindelseh baadc. foregaar hurtigere og sikkrere. 

Fordelene ved denne Metbode ere her for det FOrste, at da Fortinningen sker 
paa kold Vei, gjOres det muligt at iværksætte denne ved Metaller, hvis Smeltepunkt lig« 
ger lavere end Tinnets, medens Skiktets Tykkelse ganske kan afpasses efter Behag. 
'For det Andet er denne Melhode for de dvrige Metallers Vedkommende ikke alene 
kiUigere og simplere end den sfod vanlige Fremgangsmaade at paaf6reTiaaet i smeltet 
TUstand, men dens Anvendbarhed er uafhængig af Gjenstandens Form. Saaledea 
kan f. Ex. Kobberrfir af ringe Diameter paa sædvanlig A|aade aldeles ikke fortinnes 
indvendig, hvilket paa' den ovenfor beskrevne Maade ingen Vanskeligbed frembyder* 

(Battgers polyt. Notizl)latt 1867). 



iMlli^ld: Tramaterialiers Behandling ved Impregnation. S. 177. Forhandlinger 
i den polytekniske Forening. S. 188. Oierens Regulering. S. 190. 
Notitser. S. 192, 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkorfimer to Ifnmcre maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisea er 8 Skill. pr. No. eller d 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcs forskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Snbskription kan tegnes paa ijle Rigets Post- 
kontorer og Postaabaerier, samt i Christiania bos Skriftets Kommiss. Hr. Hans Mailing. 



Chriatimia. P. T. Malliivgs BogtrYkkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i ChrlstiAnia. 

Redigeret af 

Tb. Broeb. Ii. Segeicke. Fr. €7br. SebUbeler. ' 
P. Steenstmp. 



M 13.]^ 30 Jani> {1858. 

. Trsnnaterialiers Bebandling ved lmprægna(iQnaDidIer« 

(Meddelt af IngenidrlOitnant Å. L. Ri i a). 
(Slatniiig fra No. 12). 

Sir William Bumeth nyere Patent QiOde Morts iSiJlX). 
Ligesom hans Patent af 183$ udstrækker dette sig ogsaa til Prs^^ 
servation af Seildng, Tougværk, Bomqld o. s, v. Apparatet ^estaar. af 
en aaben Kasse af 2^** Planker, i Sammenstødene glat afbøvlede og 
enten sammenboltede eller paa anden Maade gjort tæt, samt a&tivede. 
I Kassen, hvii^ Dimensioner rette sig efter det prægner^de Tømmers 
Længde, lægge^ dette lagvis saaledes, at der ved roelleniliggende 
Lægter dannes omtrent i" Mellemrum mellem hvert Lag^ ligeM^i^ i 
Tommes Mellemrum mellem Bunden og det første lag. I>ernæst af- 
stives Tømmeret for at hindre Opdriften. Karret^ hvori don konser- 
verende Opiøsning opbevarcs, staar lidt høiere end Kassen (for at 
Vædsken kan rinde ned i denne), og det kommunicerer med denne 
ved et Rør, som ved en Hane kan lukkes og aabnes. Karrels Dimen-* 
sioner ere omtrent ^ af Kassens. Ved Hjælp af et Bør, der fører fra 
Bunden af Kassens ene Ende, ledes Opiøsningen hen til en lavere med; 
vandtæt tilskruet Laag forsynet Kjedel og derfra gjennem et Rør til en 
Aabning i Kassens anden Ende. Man vedligeholder paa denne Maade 
en Temperatur af 57 å 66<> Reaumur, en Varmegrad, der er funden liU 
strækkelig til at stivne ÆggehvidstofTet. Efter et Forløb af 3 til 5 Timer 
Ceflcr Tømmerets Dimensioner) slukkes Ilden under Kjedelen ^ og lader 
man derpaa Tømmeret ligge i Qpløsningen, indtil denne er afkjølet. Den 
pugspes da igjen op 'i Karret, Tømmeret udtages og opstables til Tørring. 
Sir William Burnett udelader ogsaa undertiden Varmeapparatet og 
brager kold Imprægnation, men Prosessen medtager i saa Fald 6 til 
18 Dage og mere efler Tømmerets Dimensioner. 

Femte Åarg. 13 



194 

Følgende Tabel viser, hvor lang Tid der medgaar, Tor at forskjellige 
Tommetykkelser skulle blive imprægnerede saavel i koldt som i 
varmt Bad. 

Koldt Bad. Varmt Bad 

(57— 60» R.) 

Bord og Planker, alle over 3" tykke 6 Dage 3 Timer. 

Tømmer 4 å 5" tykt 8 — 3 - 

Do. 5 å 6" - 10 — 3 — 

Do. 6 å 7" - 12 - 4 - 

Do. 7 å 8" - 14 - 4 ^ 

Do. 8 å 9" ...... 16 — 5 - 

Do. 9 å 10" - 18 - * — . 

Større Dimensioner fordre forholdsvis iøngere Tid til sin Impræg- 
nation. Tømmeret bør være grønt. 

Burnetts Patentopløsning indeholder Zinkklorid i Yand^ men Blån- 
dingsfdriioldet holdes hemmeligt. I Partier leveres den i London for 
1 Spd. 15 yS pt. Gallon (1 Gallon - 0,16 Kubikfodj, og 1 Gallon skat 
forslaa til Behandlingen af 66 Eubikfod Tømmer. Med Arbeidsløn ko- 
ster 1 Kobikfod prægneret Tømmer i England omtrent 8 Skill, norsk. 
Opløsninjgfen' anvendes i en Fortyndelsesgrad svarende til detpræparé- 
rendes Materials Indsngningsevne, men aldrig under 1 Del Opløsning 
i 40 Dele Vand. 

iSom det sees, skiller denne Methode, der i England anvendes med 
Held, sig fra den Buttnerske og Møringske kuns deri, at Opløsningen 
ikke bringes i Kog, hvorved Sprækning af Tømmeret samt Uddrivelse 
af de harpixholdige Substantser undgaaes, medens, som allerede anført, 
Temperaturen dog er saa høi, at en Stivnen af Æggehvidstoffet opnaaes. 

I Sachsen imprægnerede man i 1857 med en kfid Opløsning af 1 
Del Zinkklorid i 100 Dele Vand paa lignende Maade som Burnett. I 
bordklædte Gruber, lO' brede, 9' dybe og 50' lange, stilledes Jernbane- 
svilleime lodrette, hvorefter Opløsningen heldtes paa. For at hindre 
Opdriften vare stærke Galger anbragte over Gruben , mod hvilke Svil- 
lerne afstivedes. SvillerUe holdtes 14 Dage neddykkede i Opløsningen. 
Man advarede mod stærke ZinkkloridOpløsninger, som formedelst Dan- 
nelsen af Saltsyre angreb Træets faste Masse. 



1 Norge har lige til for nogle Aar siden, da Énglændeme kred* 
aoterede en Del Tømmer til Jernbanen mellem Christiania og Eidsvoll, 
saavidt vides, ingen anden Trækonserveringsmethode været anvendt 
end Tjærebredning og en 2 A 3 LinierS dyb Forkullen af' Pæleender, 
der nedgraves I Jorden. 

At Tjærebredningen, naar den foretages paa tørt Tremateriale, 
forlænger dets Varighed, staar ikke til at benegte; men da den kun 
beskytter de yderste Fibre (og, saafremt den ikke ofleré gjentages, kun 
for kort Tid), saa ere heller ikke Aarsagerne til Træets D.ékbmposition 
fjernede. Dekompositionen vil lidt efter lidt gribe om sig indénfra, og 
Erfaring viser ogsaa, at saadant Tømmer, naar forresten Bétingelserne 
for Forraadnelsesprocessen ere tilstede, ikke har synderlig Varighed. 
Hvis raat Tømmer overstryges med Tjære, paaskyndes dets Forraadning 
derved, at dets itidvendige Dele undei^ Paavirkning af de ved Varmen 
ndviklede Dampe , som ved Tjærebelægget boldes indestæhgte, saa- * 
meget lettere dekomponeres. 

Stenkuls^æren synes kun at anvendes med F6rdet paa Tømmer 1 
SaKvånd. Anvendt andetsteds skal den endog skade mere end gayne! 
At forkulle Pæleender, der nedgraves i Jorden, er et Middel, hvis 
Virkning fornemmelig maa beståa deri, at træet under Foi^kuIIingen 
iftdsvger én Del kreosotholdige og edikkesnre Stoffe.. Enkelte paastaa 
imidlertid, at Forkullingen er uden Nytte, saafremt de forkullede D^ele 
ikke tlllige flere Gange ovélrstryges med Tjære eller aiidre konserve- 
rende Substantser. 

Det til 'vor Jernbane hørende Bethelské Imprægnerings- Apparat, 
der er opstillet paa Stationen i Christiania og hu benyttes til Impræg- 
nation af Sviller, kom, saavidt vides, for sent herop til at kunne an- 
vendes til Præserveringen af Sviller og Viadukter. Blot Tømmeret til 
Jernbanebryggeme i Christiania blev kteosoteret, men neppe tilslræk- 
keligt, idet en allerede er nedstyrtet, medens de øvrige i mere eller 
mindre Grad ere omhyggede. Som et slaaende Exempel paa Sømar- 
kens destruerende Indflydelse paa Tømmeret i Bjørvigen anføres, at 
indtil 14'' tykke upræparerede Fæle ere blevne ødelagte i Løbet af eet Aan 
Man har forsøgsvis præpareret Tømmeret i de hye' 'Brygger ved 
først at tørre det, saa gjentagende Gange overstryge det med en Op- 
løsnlng af en Del Kobbervitriol i 20 Dele Vand, derpaa 1 å 1^ Gange 
med Kreosot; endelig har man i Marven af Træet boret en 1" bred 
Kanal) nsesten gjennom hele dets Længde, og fyldt den med den dtti- 
talCe Opiøsning. Kanalen har man tæitet i Bunden med eit Begplådé 

13» 



i9f 

for a| hindre Qplø^njj^gep^ FjHr^cei^ gjennem Cellevæven perpendiku- 
Iprt nedfid og tilprojljp^t pv^ntil nied en Troprpp. Man ^ror, al Tra- 
qsassen sfial indsug:e Kobber vitriploplfgnirigfia Perpendikulær paa Cell^ 
rævens I^etning og ^aaledes bUye inyprægner^ jD^t skal blive intere^- 
sant at erfare Resultaterne af denne Konservering^melhodey der forresten 
efter det Fc|re^aaende qeppe kan have Fordring paa. at tilintetgjøre 
Ondet i sin Ro(J. 

Saavidl vides, ere PæJenjB .flwd^r det for nogle Aar siden i^tapdr* 
satte Stadent^badehiis ydeqfor Ag^r^hus Fæstning krepsoterede. Det 
indsees imidlertid^ at Kreosotering^^ fi^rmedelst^Præservativmidlcts høie 
Pris, men . fornemmelig formedelst dQ dertil herende kostbare og lidet 
transportable Apparater, kun kai^ imødese en tejnjneljg begrfl^o^^etjAn-^ 
vendelse hos oa. 

Boucherie's Imprægnering^mefbode er fo|r Tidep i Gang paa Jemr 
banestationen Dal, hvor Telegrafdirektøren lader p^æparerei 100 Ty)y-^ 
ter Telegfafstolper til Linien mellem Eidsvpld og Christiania. Stolm 
perne, dfils af Grai^, de|$ af Fnrrp, ?0' lange med omtrent h" Top, 
blive imprægperede i 7!$ Timer, Trykheiden, ca. 30', er frembragt 
ved at by^ge e^ 20' ^øit: Stillads ppa K^uiipen af en 20', dy b Kutting, 
tømmer-t Ijgger dels bofJzontaU i Bunden af Kuttingen., d^)s Qpatil||3> 
iangs Kuttingens Skrivninger me^ Roden Qpa<jL Pumper l^vejsi ikk^$ 
men bliver Vsejdsken i Bøtter hei^t optil de, paa SiiJMset (\Bbragte 
Kar^ hvoraf djat ene stac^r paa Toppei^ af dj^t^ pg k^mmunicerer n^å 
Tømmeret paa Skraaningerne, det andet 10' under, kpmmnnicerenda 
med Stokkene paa Kuttingens Bund. UovedlediuDgen er af Gottapieircha, 
de tynde Slanger, der udmunde i hver Stolpe, d^rimo^ af vulkaniserel 
Koutschouk. Tøpimeret er for størst^ Delen vinterfæ^ldet Hvorvidt 
d^tikke. derved bar tørret og lukket sin Cellev^};, $aa at deni^ delvis 
er bleven uigjennemtrængelig for Vædsken, vil Erfaring vise. 

Imprægni^tionep, hvorve4 8 M^nd ere beskjeiligede, har endnu ikke 
været længe nok igang, til at man har kunnet $amle paalidelig Erfaring ovol 
fris 0. s. v.\ mep Resultaterne b.erom ville forhaabentlig senere kunne 
bUye oflent^igglarte. Furrustolperne ere af blød, Gran^stolperna derimpd 
af en haar^^re Tresort; derfor imprseg^eredes hine be^re eqd disse* 
Kobbervitriolen koster, saavidt vides, 11 /? pr. <s. 

' telegrafd^ektøren lader paa Statiopen Dal ti%e anstilte Foraøg 
med at anbringe paa det langs. Skraapingen op^illede Temper erv liden^ 
Blikcylifiøeri fyI4t, med det Boucheviske Præparativstof. Cylindereo. 
^ttes, hv^^ dep omslutter Tr^et^ med Len Trøets egen Indsugmng]S<» 



evne i Forbindelse nmd Vædskeiis TnyklTinger de» lil at synfcle néd 
mod Topenden. Ihvorvel franske Forseg have vist, at en fuhMtendig 
Imprægnaiion .paa denne Maade ikke kan tilveiebringes, saa vil da^ 
Stammens Bodende indsugé én ikke ubetydielif Mængdfl Optosning^ 
teær hvis Træet er nyfældet, og heraf synes, d^ty so» om imn i itiange 
TilGs^lde skulde kunne drage stor Fbrdel, f. Ex. ved Røkværfcstolper 
paa vo^e Vei^,, ved paaskjedede P«rier ved ,MiildeI-H ellec Lavvand, 
hvor de mest ere wlsalte for Forraadning, d. s. v^ : . r: ' 



Det gjælder om hos os mere end i no^et andet Land at vælge 
en Imprægnationsmethode, som paa en Gang er billig og med Lethed 
overalt lader sig anvende. Afden foregaaende Frefnstilling ^f de for- 
skjellige Melhoder synes det at fremgaa, at der i Almindelig^ied neppe 
kan blive Tale om apdre end Drænkning enten i koldt eller varmt 
Bad af Sir Wtlfiafn Burnetts Patentoplesning eller ogsda' Boucheries 
Melhode. Ihvorvel en åf dennes Hovedfordele netop ligger deri, at 
den ikke fordrer kunstige og kostbare Apparater, saa er der dog 
andre Omstændigbeder tilstede, som stille sig iveien for dens almio- 
delige, Brug hos os. Tømmeret maa nemlig, for at Operationen skai 
lykkes^ være nyfældet, og kun i færreste Fald vil del kunne tihreie^ 
bringes paa de forskjellige Byggesteder. I Regelen flødes Tømmeret 
i Vasdragene, hvor del ofte henligger i længere Tid, bliver derved 
delvis tørret og faar Sprækker. I denne Tilstand er det iiimodtageligt 
for Boucheries's Imprægnation, idet Prs^arativstofføt ikke kas trykkes 
fgjennem den tildels lakkede Cellevæv, men skaffer sigUdvei gjennem 
Sprækkerne. At imprægnere Tømmeret, inden det flødes, lader sig 
neppe heller gjøre, da det vil være forbundet med alt for mange 
Ulemper at faa det frem i rette Tid, ligesom det ogsaa, ved ai gaa 
igjennem vore slet regulerede Elve, vil vs^e udsat for Beskadigelser 
og Tab. Kuns i det Fald altsaa, hvor Skoven er i Nærheden af Bygge- 
stedet, kan Boucheries Methode med Fordel anvendes. Dette er saa- 
ledes Tilfældet paa Dal Station. 

Vi synes saaledes saa g9dt som udelukkende at være henviste til 
Sir William Burnetts nyere Patent- I den sidste Tid er Tømmeret m 
flere Broer, som rimeligvis snart<^ ville blive hyggede, foreslaaei im- 
prægneret paa denne Maade. Lfgéledes vil alt Trævterk paa vore nye 
Baner blive behaiidlet méd hans Patentopløsning. Omkostningerne 
pr. Kubikfod Træ variere naturligvis efter de imprægnerende. Massers 



1«5 

Størrébe, men kan i Ojefmemsnil anslaaes til 6 å 8 /? pr. Kubikfod. 
Som Ophedningsapparat kan anvendes en almindelig stor Bryggekjedel, 
éac forsynes med et tætshittende Laag; kuns nogle faa Alen Jernrør 
t)livér «således ^at anskaffe Fra nyt paa de forskjellige Byggesteder. 

. Tømmerets Varighed behøver i Regelen kun at forlænges 2 å 3 
Aar, for at de ^havte Udgifler skulle være dækkede, og det synes der- 
for at være en uforsvarlig Bortødslen af Penge, som kun i sjeldneste 
Fald kan undskyldes med Frygten for et ubetydeligt større øieblikkeligt 
Pengeudlæg, ikke at anvende en Imprægnationsmethode, med hvilken 
man andetsteds har opnaaet saa heldige Resultater. 



Qm Veer eisers Opvarming og Konstruktion af Oene, 

(Efter Notizbiatt des Arch. u. Ing. Vereins fQr des KOnigr. Hannover af E. Scott, Jemværksfaktor). 

, Ba Kli^ernA 07«r tUtagende Yedmangel ht&w sig lydeligere Aar for Aar, og Be- 
ipareUe af Brændematerial oyerhoTedet er bleyen af lige saa yæsentUg Betydning for det 
almene Y^l som for Økonomien i det priyate Hus, maatte jeg anse det for et nyttigt 
Foretagende åt sammenstille de Erfaringer, som jeg iLøbet af en mangeaarig Praxis har 
samlet, med de Begler for Konstroktionen af Opyarmingsapparater, som findes adspredte 
i forskjellige Lærebøger; nirmlig kunde dette være til Hjelp for dem, hvis Opgaye det 
er at konstruere saadannp Ai»parftter. 

Diskes tilsymeladende Simpelbed har hidtil sat mange Hænder.i Beyægelse med Ud- 
førelsen af nye Ideer, og der forløber ikke lang Tid, uden at der anmeldes en Opfin- 
delse, der skal yære ny; men sørgeligt er det afiagttage, med hvilket Ubekjendtskab til 
de betingende Naturlove man gaar tilværks, og hvor frugtløs derfor den ødslede Møie 
og XJdgift bar været; Hin dtiUing som Briftsbetjent ved et Jernverk henviser mig iser 
til Janitetff Anvendelse, og i den følgende FremstiUing har jeg derfor navnlig havt dettø 
tor Øle; dog ville ogsaa de almindelige Love for Opvarmingsapparater derved komme 
paa Tale, om jeg end fomemlig har rettet mit lille Arbeide paa Jemapparateme og 
iblandt disse fortrinsvis dem, der tjene til Værelsers Opvarming. 

lié ITordringer, man stiller tu disse, ere som bekjendt følgende; 
11/ ' De ftkiille indtage det mindst nuUge lEusn. 

%, De skuUe hurtig, opvarme Yferebet 

3. jDen støist mulige Besparelse af Brændematerial, 

4. De skuUe i længere Tid jevnt underholde den frepibragte Varme. 

5. De skuUe ikke være skadelige for Sundheden. 

De 3'føtste af disse Fordringer tilfiredsstille Støbejemsovnene fuldkommen ved sin 
Svne til étgjennemtrænges af og udstraiile Vahnen. 

"i Men netop denne £vne rtiller sig imod Ot>fyldølseii af dei| Fordring, at diase prpe 
■kalde holde Varmen lige sia ^^igt og jævnt som de, hvis Material i mindre Grad be? 
sidder dennq Evne. Denne Mangel ved Jernovnene er Grunden til, at Lerovnene (Fayance- 
og PorceUæn-Ovne) endnu ofte blive dem foretrukne, uagtet de maaske nøiere betragtet 
likt foraene det tillagte Fortrin i den Grad, som det ofte bliver dem til Del. 



199 

Ovnoi maa nindt omkring Tære omgiTet af Luften i Tsrdeet, soiå skal opVannes, 
og hertil egne JemoTnene sig fortrinlig, da de indtage aaa Ildet Bnin. Disse k\aiÉe 
stilles saar langt fra Yæggen, at en temmelig betydelig Luftcirknlation kan finde Sled 
mellem dem og denne. Naar Oynen paa denne Maade er trongen til at afgiye al sin 
Yarme til Værelsets Opyarming, saa gaar egentlig intet Andet af Brændematerialets Varme 
tabt, end kvad der med Bøgen trækkes op i Skorstenen, og det er derfor af væsentUg 
Betydning, at dennes Temperatur ikke oyerstiger hrad der er fonuerdent for Trækkens 
Vedligeholdelse. Gjentagne Forsøg hare yist, at Bøgens Temperatur, hvor den forlader 
Værelset, ikke biør yære under 80^ B., Ikke oyér 190* B., og Préchtl anslaar dette 
uundgaaelige Varmetab til |. 

Da nu et IB tør Ved under Forbrænding udtikler sat megen Varme, som behøves 
for at forhøie Tempeiaturen af 113,000 Kubikfod Luft med 1 Grad, saa kan man altsaa 
i en yel konstrueret Om paaregne f af denne Eflbkt eller 97,000 Kubikfod; 

I Verhandlungen des Vereins lur BefSrderung des Oefwerbfleisaes i Preussen for 
Aaret 1833 meddeles Forsøg, anstiUede af Ble ss on, orer Opyarming med en russisk 
Leroyn (Syenskeoyn). Efter disse kunde et Værelse paa 9600 Kubikfods Bumindhold i 
den strængeste Vinter yed «s» 15 * B. i 24 Timer holdes opyarmet til en Temperatur af 
+ 15 * B. med et Forbrug af 50 % Ved, naar Opvarmingen yedUgeholdtes fra Dag til Dag. 

Efter de oyenfor meddelte Erfaringer kan man nu beregne, hyor meget Værelsets 
Luft, der yar opyarmet til 15* B., yed Afkjøling har tabt af den Varmemængde, som 
den tilførtes yed Forbrændingen af 50 IB Ved. Da Tetaiperaturen yed 50 IB Ved er for- 
høiet fra ^ 15* B. tH -f 15* B., og den Kyantitet Brændematerial, som låédgaar til 
det samme Bums Opyarming, under forøyrigt lige Omstændigheder er proporfional med 
den indre og ydre Lufts Temperaturdiiferents, saa udfordres larlgelig 25 V Ved f<M*'8t 
opyaxme det omtalte Bum tU 15 *B. fra ® B. , hyis dette harde yæret den ydre Tempe- 
ratur. Da nu 1 IB Ved efter Fradrag af | for det Tab, som den borttnékkende Bøg 
medfører, opyarmer 97,000 Eubikfod fra til 1* B., saa kan det åltsaa opyarme 
97,000 : 15 » 6466 Eubikfbd fra 0* til 15*, 25 IB altsaa 6466 X Itfi ^ 161,626 
Kubikfod. Da nu det virkelig opvarmede Bum kun har 9600 Kubikfod, saa er altsaa 

1016S6 
i 24 Timer dett^ Bums Varme "^ = 16,8 Gange fornyet fra til 15* B, Af- 

9600 

161626 
kjølingen, beregnet i Kubikfod, for hvert Minut beløber sig altsaa til --zT^ir " ^^^ Ku- 

24*60 

bikfod, eller af 1000 Etft>ikfod aflgøles i dette Værelse pr. lime med et rundt Tal 720 
Kubikfod fra den indre til den ydre Lufts Temperatur. 

Nu opstaar det Spørgsmaal, hvoraf kommer denne Afkjøling,' o(i at man i 
det daglige Liv saa sjelden opstiUer eQer søger at besvare dette, kan kun haVe sin Grund 
i, at Varmens Undvigen ikke fiilder saaledes i Øinene, som f. Bx. ved et VinfiUl, der 
lækker, og dog er Tabets Værdi ikke ringe og forøges stadig ved de vozende Vedpriser. 
Varmen mister Værelset paa tveUde Maader: for det F/dnrs1» ved at varm Luft strømmer 
ud, medens kold trænger ind, og demæst afledes den gjennem Murene, Vinduesruderne, 
Dørene o. s. v.; herred komme ogsaa andre Omstændigheder i Betragtnilg, saasom 
Vindens Indflydelse paa Vinduernes og Væggenes Afkjøling, BeUggenheden < mod Nord 
eller Syd, Væggenes større eller mindre FugtSghed, herskende Lufttræk, hvorved en 
stor Kvantitet af den ydre Luft trænger ind I Værels«t^ naar Dørene aabnes, o. s. v. 



SWnalMB af det hMrr^d aedtete VaniMtab har H«uka foldBtmdif beregnat, og 
«ftør hans iLngiy^nde tU tø]geaåd Antal Kal^fod i va Tima aftjølea fra det opbedede 
Yffral^M til den ydre Lufta Temperatur. 

Pr. KTadratfbd ViadueiglaB . 18 Kabikfod 

— YinduesrammA af Jera .... $ — 

— Darr 1" tyk 1 — 

— YttgafBiodiBgavtørk, naarden Ten- 
der mod det Frie . ^ . . . . 0,» — 

— Samme y ^laar den atøder til et 

ikke opyarmet Bnm ..... 0,2 -^ 

— Y^g af huggen Sten 2' tyk, a^m Tender 
mod d«t Frie * • 0»ft *- 

r — Bamma, naar den Tander til koldt 

Snm eller Gange 18^' fyk . . . 0,15 ^ 
-^ Yæg af Mnraten nnder aamme Om- 

etøndigheder 18" tyk . . . . 0»! -- 

— OuIy og Loft 10" t^ naar de paa 
den anden Side ere udaatte fior fri 
Lnffctræk 0,S — 

-^ De Samme, naar de rende mod 

kolde, men hikkede Bnm' . . \ 0,14 — 

Den ydre Luft, der trænger ind igjennem Spnekker i ellera omhyggelig Inkkede 
Diore og Yindner, kan regnea at medføre en Afkjvling af 1 & 800 Knbikfod for hTort 
Yindn af aædranlig Størrelse og. 800 h 250 Kubikfod for hver Dør \ Timen. 

Bfter diaae Beatemmelaer har Prechtl beregnet, at i et Yærelae paa 4000 Kn- 
bikfod, hror 8 Ysgge Tende nd til det Frie , og aom har 2 Yinduer eg 2 Døre, jii i 
hfar Time 800K) k 2500 Knbikfod Luft afkjølea til den ydre Lufta Temperatur. 

iSammenholde Ti dermed den tidligere anførte Beregning, der Tiste, at af 1000 i an 
Time 720 Knbikfod afkjøledea, aaa skulde Afkjølingen for 4000 Kubikfod beløbe aig til 
2880. Antaget at det forholdt sig ligedan med Yindueme, Dørene o. s. t., saa maa 
dette OTerskud tilregnes Dørenes Aabning, som ikke kunde ta^es i Betragtning Ted den 
sidste Begning. iEfter at haTO meddelt denne Beregning oTer Yarmetabet efter KTanti 
teten af det forbrugte Brænde fortsætter Prechtl: 

Af dfsnne Beregning fremgaar, at om man end ndnytter Brændematerialet saa fuldr 
stnndig som mulig, kommer dog n^pe Seztendedelen itf den frembragte Yarme Tiikelig 
til Kytte i Yærelseta OpTarming, og om man end for den fornødne LuftTentilation gjør 
at Afdiag af 1^ i det anførte Yarmetab, saa aflede dog OmgiTelseme omtrent 11 Qanøa 
aaa meget Yarme, som der udf ordres til en Oang at opTarme Yær^et. 

Kaar m«n derfor søger Besparelse af Brændstoffet, saa kan man op* 
n^a dette ligeaaaTel Ted at formindske den afkjølende Indflydelse aom 
T^d at forbedre ^phedningsApparaterne eller OTuene. Forudaat at den 
oTananførta Afkjøling formindakedea til HalTparten, saa Tilde følgelig ogsaa HalTdelen 
af 9nendamatemlet apares. Men aaare Tanakeligt Tilde det tære under almindelige Om* 
atændigheder at eih^lde den aamme Besparelse blot Ted at indføre en bedre Konstmk- 
tion af Ome iatadetfor den alettere aædTanlig benyttede. TM om endog en aaadan Ot& 
er aaa alet konatmeret, at den Luft, der har underholdt Forbrændingen, forlader den 



Tm 

-Aéd «I t«iiiyMtt«r irf 900* It., am béUlMr dog f ■iimlriMfe ^ sig lesn til ^; Bei]»relffiM) 
som den bedre 0?n medfører, blirer alttaa « | ^ | «> ^, dft «om forhøa lift 4^ •! 
den ndyiklede Varme altid medga^ til at underholde Trækken. D«t «r. derfor al sør* 
delet Yigtighed at indrette Værelsets Omgiyelser Mnlede», it di» berifke taa liden Af- 
kjøling som mnligt. Herhen hierrer {omeémMtg tttt i^tKtteiée Debbelttfnduer, som staa 
6 til 8 Tommer fira hinanden. Varmens Afiednihg gjennom Væggene nfta^ i Forhold 
til disses Tykkelse; deres AfledningseTne bllTsr ^ogty mindre , na«r de ere oyertrokne 
nMid éløtte Tirmeledere; desto er det saa ibrdelagtlgt ai Inmge Tapeter, is«r saadanne, 
som ikke er^ klæbede paa selte Yæggen, men er» -ndspceindte pas Bammet, omtrent i en 
Tommes Alstand fira den. Særdeles yigtigt er det ogsaa, at Loftet er Infttæt, da den 
finnere Lnffc stiger nmiddelbar op imod det og nedenfra tryldket af den koldere Luft fira 
B/ffene 0^ V&idneme stræber at undilge eipatd. AfkjiAlngen ted^ øn hyppig Aabning af 
DMtme kan fonnindskés eaten réå dobbelte Diøre eller endnu tirksihiimere, yed at Byg* 
iiin|enie indrettes saaledes, at Vnrelaemes Bsne ikke gaa umiddelbirt ud til det kolde 
Bum, men til opyarmede Entreer, Gange eUer Forræ^ber. 

Ba Otnene, for ikke alt for meget at indsktæoke Yæreteets Ruta, maa rykkes saa 
Mør Tæggen som muHgt, kommer demie let tfl at absorbete en stor Del Tanne. I det 
daglige Liv tager man sjelden rigtig Hensyn hertil, ja man finder endog Yæggen bag 
Otnen lorsynet med Tapeter, som da sædvénlig Hgesom l^cheme hate matte Faryer, 
htorted dette Onde befordres, som man netop bør inUrd^aa ted at beklæde Otmd- 
idieme med Fayanee eller blanke Bldqilader, der teflektere Varmen, ligesom en Lampe- 
sl^ærm reflekterer Lyset. Man maa saa meget mere undre sig oter, at denne Omstæn* 
di^ed ikke er paaagtet, som Otnnisehemes parabolske Fonn har sin Optindélse i Hul- 
■peU^es Stne til at reflektere de paa dem fUdendé Yarmestraaler. 

Otnen maa ikke alene nere indrettet saaledes, at den ådtikler det ittørst muHge 
Kyantum Varme af Brændet; men den maa ogsaa kunne til^e Luften i Værelset sin 
Varme i den Grad og med den Hurtighed, der fornødiges, for at den kan erstatte de 
Yarmetab, som denne yed de nyUg skildrede Omstændigheder lider. Etnen til at tilfreds- 
stille denne Fordring betinges tæsentlig af , at Otnens Størrelse staar i det rigtige For- 
hold tfl Værelsets Bomin&old, hvortil man ved Valget af en Om maa tåge tilbørligt 
Hensyn. Det rigtige Forhold er truffet, naar den er istand til jevnt at vedligeholde 
Værelsets Temperatur, efterat det engang er tpkedet, d. e. effcerat Luften, Væg- 
gene o. s. v« har erholdt den Temperatur, som ønskes. Særligen er Ovnens Størrelse 
iåiængig af det Haterial, hvoraf den er konstrueret, idet Evnen til at lade 
Varmen slippe ijgjennem er meget forsl^ellig hos de forskjellige Haterialler, der be« 
nyttes i Otne. , 

Saaledes kan Etnen til at slippe Varmen igjennom hos de trende Materialier: Ler, 
Jemblik og Støbejem udtrykkes ted fiarlgende Forholdstal 3 : 4 : 6, d. e. Støbejem er 
dobbelt saa gjennentrængeligt for Varmen som Ler og halvanden Gang saa god Leder bom 
JembUk, hvilket i Prazis vil sige, at for at have sanune Opvarmingsevne maa en Ler- 
ovn have dobbelt saa stor Overflade som en Støbejems. 

YedBlessons før omtalte Forsøg med russiske Ovne havde disse en Overflade af 117 
Ktadratfod. Da det nu maa ansees som en overmaade heldig Virkning af Ovnen ved en 
Temperatur af — 15 ® B., uafladelig i 24 Timer at holde et Værelserum paa 9600 Ku- 
bikfod opvarmet 1É + 15^ B., saa har dette ledet til Opstillingen af en Formel for 
den fornødne Oteiitlade af Otne. Ved denne er «ntagei, htid de Preohtlske Forsøg 



202 

JbftTe^nit, at OrerfUdeBs Tømimratac er proportional med HaAerialets Evne til at gjen- 
nemtnBsges af Ygrmen. 
Formelen lyder *) 

Naar S ™ Otnens Orerfladey 

— t «a Temperaturen i Værelset, 

— t" «» ^— ndenfor Vwreleet, 

— T p= Ovnene Temperatur, 

~ A >B det LirftkTantum, der i en Time aftjøles, aaa meget eem Tep- 
peraturdiffsrentsen t — ^t", 

^ saa er S = \,^^^f 

^P (T— t) 

Har f. £;x. OTnena Oyerflade en Temperatur af; 4f IL, medens den ydre J^Mtts 

Temperatur er » *2- 10<>.B,, Værelsete.» + ie<* A*, og 3000 Kubikfod afj^^es i 

Timen, saa er S = — « 38 Kyadratfod; saa stor maa altsaa under disse 

' 69 x 30 . 

Omstændiglveder Oynenis Oyerflade være. 

Naar dette gjælder for Ler, for hvilket Oynens Temperatur 46® B., passer, saa vilde 
StøbejemsoYuens Temperatur yære omtrent 80 ® B., og after den samme Beregning yilde 
da dens Oyerflade istedetfor 38 Kyadratfod kun behøye at yære 18 Kyadrat^ Den 
Kyantitet Brændematerial, som fidfordres til at yedligeholde et Værelses Temperatur (t), 
afhænger af Størrelsen A og Temperaturdifferents^ (t — i"), forudsat at Varmetabet 
gjennem Skorsteåen og yed andre Omstændigbader ere de samme. 

Størrelsen A findes, naar man multiplicerer det Antal Grader M, som Værelsets 
Temperatur falder i den første Time efter Opyarmingens Ophør, med Værelsets £ubik- 
indhold, regnet i Kubikfod = B., og diyiderer dette Produkt med (t — i"), 
m v B. 

Exempel: Den ydre Lufts Twnperatur er = 0®; efterat Dden i Ovnen er udbrændt, og 
dennes Oyerflade har antaget samme Temperatur som Luffcen i Værelset, er denne + 16 ® 
B. ; en Time senere er den falden til + 6 ® B., saa er m = 10 ® B. Er Værelset 30 
Fod langt, 30 Fod bredt og 13 Fod høit, saa er B. ~ U700 S:ul)ikfod. A er altsaa 

Bræi^deforbruget er altsaa proportionalt med A (t — f), det er med Aflqøl|ngens 
Størrelse og Different^en mellem den ydre og indre Lufts Temperatur; Brrøidebehoyet 

pr. Time skulde altsaa udtrykkes yed — |l > eitersom yi forud have næynt, ti 1 

% Brænde er istand til at ophede 97,000 Kubikfod Luft en Grad. 

Sammenligner man nu denne Kyantitet Brændematerial med den, man yirkeUg haf 
anvendt yed en Opvarming, saa finder man Tabets Størrelse, og det er klart, at dette i 
saa Fald bliver at tilskrive Ovnens mindre tilfredsstillende Konstruktion. 

Det er indlysende, at en Hovedfordring til en vel konstrujBret Ovn eV den, at Hd- 
. rummet er saaledes indrettet, at Brændematerialet kan forbrændes saa fuldstændig og 



*) Prechtl technologische Eneyclopldl, 7de Blnd« 



203 

paa^ en Matde, der girer saa megen efibktiT Nytte som mnlig. Først og fremst ildlor- 
dret altsaa, at der er Bum til den fornødne Kyantitet Brænde, og dermest maa det til 
Forbrændingen fornødne Lufttræk finde Sted. Den liarrste Fordring opfyldes let Ted ait 
gire ndrammet passende Dimensloner; yanskeligerd er det at ffldestgjøre den andeft; 
en fnldstælidig Forbrænding er nemUg' det Samme som en Forbrnnding aden Bøg. Bø-^ 
gan er altid Besultatet af en nfoldstændig Forbrænding, og i Bøgens Tæthed bar mtn 
et Maal for denne Ufiildstændighed. En Forbnending aden Bøg kan kon frraibringes 
ved, at byer enkelt Bel af BréBndesteffet yed en tilstn^elig høl Temperatur kommer i 
Beneorelse med den fotnødne Lnftmængde. 

Naiur man anyender Yéd som Brcsndematerkå, begunstiges Forbrnndingeti Ted, at 
den er tør og smaakløyet. Ved det i^ste faar den i Forixold til sin Masse en 
større Orerflade i Berøring med Luften, og de Damp- eg Oasarter, som ndrikle «ig. i 
den indre Masse, naar den forkulles, kraimé bedre i Berørelse liiéd den laere gierdenda 
Orer^e^ end TiUbldet er yed tykkere Stykker, ' fayor éer.udyikles en ufbrholdømæsslg 
større Mængde Damfpe og Gasarter, der i den Qrad afljøle Oyarfiaden, at en sto)r Del 
af den undyiger aden at forbrænde. Hyer smaa Yeden bør hogges, afhænger forresten 
af Ildstedets Støitelse ; jo støzm dette «r, desto større lUn ogiaa Tedstykkeme yære* 

ndrummets Indretning er yed de fleste Oyne den samme. BrændematerialiQt ' 
ligger paa en Bist og ilægges gjennem en Dør. Under Bisten er der et Askerum, 
byorfra Luften trækker op igjennom Bistens Mellemrum, der maa yære saaledeft ai^as^ 
sede, at de ere yide nok til at lade den til Forbnendingen fornødne Luft slq»pe 
igjennem, men paa den anden Side beiler ikke saa store, at Andet end Aske kan falde 
ud igjennom dem. Derhos maa Bisten yære solid nok til idetmtndste i hengere Tid 
at kunne modstaa Ildens Indyirkning. 

Størrelsen af Bistens Mellemrum afhænger ikke af Ildrummets Størrelse^ 
men af Brændematerialets Natur. 

Man har Erfaring for, at de rette Dimenaioner ere: , 

for Stenkul | å { Tomme, 
for Ved og Tory | å ^ Tomme, 

Mellemrummene maa i det Hele optage ^ — \ éi hele Bistens Oyerflade. 

Størrelsen af Bistens Oyerflade bestemmes ligeledes af BrændematerialetB 
Beskaffenhed. I Ahnindelighed antager man, at den skal indtage { af Udmmmets hori- 
sontale GjennenufOit. Det er meget yanskeligt at giye nærmere Bestemmelser derfor, da 
de Omstændigheder, man maa tåge Hensyn til, ere af aaa forskjellig Art. Jo sterkere 
Lufttrækket er, desto mindre kan Biftten yære. Naar Brændematerialet er af den Na- 
tur, at det lægger Lvftøns QjomemitimBning Hindringer lyden, maa Bisten yære støtre, 
end baar dette ikke ør Tilfaldet. Heraf kan man nu forklare, hyoifor Bistrø for Træ 
kun b^torver haly saa stdre Dimensioner som for Stenkul. Nawr man derfor bruger Ved 
og har et stférkt Lufttræk, er det fordelagtigere ikke at bruge nogen Bist, men lade 
Luften strømme til gjennem øn Uden i Kakkeloynsdøren anbragt Aabning,! som kan 
lukkes. Naar Bistens Mellemrum er ^ af dens Fladeindhold, hur Feelet beregnet, at 
man, hyor der kun finder et nødtørftigt Lufttræk Sted, for hyer 20 « Steatal, der for* 
brændi i Timeti, maa tåge 190 til 280 Kyadrattommers Bistoyerflade , medens der med 
stærkt Lufttræk ikke behøyes mere end 190,- og for hyert % Ved 22 Kyadrattommer. 

Bistens F^rm er sædyanlig firkantet, undertiden ogsaa rund og retter sig sædyan- 
ligyis efter Ildrummets Form. Naar mwi brager Stenkul, bør Udrummet giv^s s^mm^ 



264 

Bredde og Læsgdt loiii Bisttii; Y«d og Torr foilanger derimod ei fire Gange us stort 
fitUA, og den bedste Anordning er her st lade ndammmets Y9gg^ ekraane eammen mod 
Katene liengete Sider, det ér at lade Bdrunmet y«re sm^re nedentil og bredere oren- 
tii Min kacnri^e opatiUe nogen Begei for» hror stor Kvantitet Briendemafeerial der 
hver Gang iøt ilfeggee; men Brfen^materialets Natnr» Lnfttrækkets Styrka og andre 
Brftiringer maa afg)j«re/btor ofte og hTor Meget ^ man kver Gaog ekal lægge 1 for at 
e^KvIde 4eå stirrgte Yiricaing af Foi^rcndisgen. I AlmindeflSgked gjælder åen 
Begel, at Bist#n til enhver Tid maa vere bedækket af Br^ændemateH- 
alet, for at ikke Luft, der ikke bidrager til BorbrændiBgen, skal 
trænge ind i Ildrummet, hror den da kuA Tilde afetedkommeAfkiøling. 
8om Ti allerede tøt hare seet^ tilde det hare været fordelagtigst ai lægge i ofte og 
Lidøt ad Gangen; men dette kan ikke tåges til Begel i Prazis, da det vilde medfilri, 
at en eter Mengde kold Luft trættgte md illdrammet, Ted al Defren idelig maAtte aabnes. 

Det er af Yigtighed at knÉne hikke KakkeloTnadørene sa* ti^t ioni msligt, og ligø 
laai Tigtigt er dety at Aeherummet kan tiUukkes tæt, fer at forhiBdre', at Luften ved* 
bliver at trenge ind i Bdrmnmet, effcer at Bnttidematerifllet er opbnendi Udmi es 
saadan Indretning Tilde man ikke være i Stand til i Itrngere Tid at holde den engang 
frembragte Yarme bunden til Omen. Men ved tæt at tiUnkke Ovnedøren og Askerum- 
met opnaaes ikke alene, at enhver Luftstrømning etandses, m^ man forhindrer derved 
ogsaa alle skadelige Gaearter &a at udbrede sig i Yærelset; og det er især den eldste 
Omstændighed, (der tydelig lægger for Dagen, hTor hensigtsstridigt det er blot at 
etaadse Lufttrækket ved at tillukke et Spjæld i Børet Men naar Luffcen er indesluttet i 
Ovnen baade ved et saadant ^jæld og ved vel tillukket Dør og Askerum, saa kan og- 
saa en Ovn, der er konstrueret af en god Yarmeleder, i længere Tid fastholde Yarmen 
og lidt effcer Intt a^ve den tU Yærelset. 

En meget god ^aade at opnaa saadan tæt Aflukning paa er at omgive Ovnadøren 
og Aabningen for Askerummet med en no^e Tommer fremspringende Sant for en Dob- 
beltdør, der arbeides til at slutte tæt; denne faar intet ^frækhal og lukker samtidig 
begge Aabninger, naar Forbrændingen er ophøH. 

Døren for Askerummet har en Aabning, hvorigjennom den fornødne Luft kommer 
iitd under Bisten, og det er da klart, at drøuie Aabning maa være saa stor som Mellem- 
nunmede i Bist^ tilsammenlagt, og idtaaa imaa indtage ^^ af dennes Fladeindhold. 
Men for at kunne moderere Forbrændingen og formiadske Trækken efter Behag er det 
Aødvendigt at forsyne demie Aabning med. en Yentil, der kan tillukkes saa tæt 
som mulfg.^ 

Som tør omtalt kan det under viese Omstændigheder, naar man brætdrø Yed og 
Torv, være fordelaktigere ikke at have Bist. I dette Tilfælde maa da TnrithuUet a»* 
bringes i Ovnsdøren og saa lavt som muligt, for at al den Luft, som kommer ind, skal 
komme til at gaa igjennom, ikke over Brendemateriatet* Yentileme for Trækhullet i^e 
at foreljeUig Konstruktion; man har ogsaa istedetfor dem anvrøidt smaa Døre, der dog 
kun slet opfylde sin Hirøisigt. De hensigtsmæssigste ere omhyggelig arbeidede Dreleven- 
tiler, der ved et Greb i Midten kunne dreies omkring paa Dørens korresponderende 
fremstaaende Kant. Nærmest disse komme l^deventiler, hvis Aabnjnger korrespondere 
med tilsvarende i Døren , der vilkaarlig kunne mwe og mindre tillukkes^ Men en Ho- 
vedfordring herved er nøiagtigt Arbeide^ I Begelen gnber man med alt for stor Let- 
aindighed til billigere maagelfalde Apparatet, uden at betæake, at den rii^e Forhøielse 



m 

rater m^4fi»re, - , , . 

Nødyendigheden «f at Mto Liil^iekkat a}4«l6a i ti» Magt bliv^ .fierrst vigtig iø»»« 
faldende 4 uaar man Dnd^rs^geri liviUcei^ betfdflig UflNigde Luft 4ev Jmh tffengi^ ind 
i^ennem et Ildet Trækhqji, endog l)li>t, yed e| mM^eUgt Juvjfttcf^k. fffc^ Xagttf^elaef 
med WollastQQs Differentialbaxomfter atr/nnmefr Luften yeid medya^^ig Træk gjeomwii 
et Trækhul med ^n Hortighed af opiitrcoit l^.Fod i Saloin^e^ ind i Oynen. Naar AaV< 
ningen er lj''lang og i" høii er deqa Jfladji^indhffjld } Kyadrattomme; ou&d de^ n^n^t^ 
Hnrtighed trænger altsaa i hyert Sekund 126 Kubiktomnner Luft ind i Oynen ^er U43 
Kabikfod i Time^, der er tilstrække^ig for at D)i4Mrbol4Q en ForbrøiKUog U $ % tørt 
Brænde i Timen. 

Mange Forsøg ere anatillede for at forbrcende den brændbaxe Bøg (tjf^re- og knl^ 
holdig Yandstofgas) y der nndyiger, fordi Luffctilatramniiww gjennom Bisten. sieldA» ear 
fuldstændig. Ved Aabninger i Blinden af Bdrummet bigeg^or Siøten bar ma« yill^t tUr 
føre den fornødne Loft, medeoø d^n endm hayde den for AnipBdelse }»ødyendige Temr 
peratur. Men berye4 kan yanskelig nndgaaea, at der atrømm«r a»ero Lnft ind, ead nø^ 
yendigt er, ^g dette medfar da igjen en Afkjøling. i;^or b«r eaadamiø Indretningnz 
kun fondet Ilden Anyendelse *)« 

£n yæaentlig Oinstæn^igl^ed , yed den, rigtige Ledmng aC ForbvtmdiiigeiarocMaeii «fy 
at denne skal ^ saaledes for aig» at il^ke Ovnena Ojerflade- «rbolder 09 aVi lor )ud 
Temperatur. Dette staar i nøle Forbindelse med den jæyne Opyaiwdng a£ V»reta«l( 
Hyls Oynen er ^tfor sterkt opbedet, ^ d^t iw dat, Fjn»ta ubehagatigi for Beboerne, 
da deryed. fremkommer en nbctbagalig Lugt, idet SUn^iirtikler, des Ugge paa ^ TOjl 
Oyi^en, og [andre nærstaaende (^en^tande syidpa . Hen demiast medtoer det ogpaa otbet^ 
deligtYarmetabj thi LufteUi som yed Ovi^fln er|pt»rkt opyarm^t» «tig(^lige tilyeirs. udwiaå 
afgiye Værelsets øyriga I)elf noget af a^ Y«rme;' den Ilegger sig^ opmnder Tåget» soin 
til ingen Nytte absorbrøer dena Yarme. 4o nogar^ 4»nnod Tepperatorfiwbølelsen Hgo; 
yed Oyiien er, desto mere blander den varmere Luft sig med åm. koldeio, og deatft 
jæynere opyarmea altsaa Yærelset. ]>er£or burde TemperatWien. af Oynens Yogge ikka 
stige meget høiere end til Yandets Kogepunkt, og dette er i Begelen heUei ikke Til-^ 
fældet yed Støbejemsoy^e,. byor Fozbrændingen ledes i^ogenliinde lagtig; km yed. Hd* 
rununet, hyor Oynesis Yægge umiddelbart komma i Barørelse med Ilden, udyikler de^ 
sig ofte en ,1lø1 Ten^^eratur, da Støb^ernet med saa stor Letbed leder og udstraaler 
Yarmen. For at undgaa dette har jeg med stort' Held forsøgt at omgiye Bdrununøi 
med en Dobbeltkasae, der, Inkket oyentil og nedentil, for at undgaa Lufttarttk, kun haydft 
Aabninger paa Siderne. Gjennam disse Aabninger blandede Yørelseti koldere Luft sig^ 
med den hede Luft. om Udrummet, og denne kom saalades føi^t^ efter at Tiøre betj^delig 
afljølet, ud i Yærebet, 

Som ofte omtalt, er Luften ea slet Yanneleder, saaledes slettere end de Matenalier, 
hyoraf Yæggene som oftest opføres (Huraten, Knrkalk ow a . yO » devfoif optagea Yannen 



») £11 hensigtsmasslg Indretnlng vilde det maaske ymre at indsstte nogle smaa Rer 1 Bisten« 
som bagtil endte med smaa koniske opadb«iede Ber, medens de fortil gik igjennem Omens 
forreste Plade ud i det Frie og der, hvit mao «askcde det» kande tiUukkes. Den liUft» der 
passerede dem» maatte betydelig cpvanne» og saaledes si^Ug egne sig tU at forbrMide de 
Gaser, som uforbrsndte vilde undvige bag Bisteii. 



206 

tettere af disse Legemer end af Lnffcen, og heraf er det da indlydehde, liTor vigtigt def 
er at imdgaa at bringe Omen i for nær Berørelse med dem. Altsaa niaa Oyne, der 
staa helt inde iVferelset og saa lidet som nniHg komme iBerierrelse med Qnly ogYægge, 
i denne Henseende være de bedste. Man maa ogsaa stille Ome, der opvarmés i Væ- 
relset, «Ter saadanne, der indfyres udenfra, da disse sidste ere forsynede med en Hala, 
der i!ører nd trærs igjennem Yæggen, og hybri Ophedningen foregaar; desaden tabea 
en stor Del Varme ved TJdstraaling fra Døren. Prechtl taler mere udijørligt om denne 
Sag i sin Artikel om Opyarming, og da denne Opsats indeholder Alt, bvad der kan siges 
herom, anføres den her ordlydende: 

a) Man Hder intet Tab af Brændematerial yed at opyarme indenfra istedetfor uden- 
fira. Gaar nemlig Bøgen op i Skorstenen med en Temperatur af 80* B., og be- 
yirkes Forbrændingen yed koldLnft udenfra af 0®, saa er den Varmemængde, der tabea, 
for hvert % Ved- der forbrændes, = 6 X 80 =« 480 ® Luft opyarmet 1 • B. , fordi 
nemlig 1 % tør Ved bmger 6 % Lnft til at forbrænde. Opyarmes derimod Værelset 
indenfra, og ernæres Ilden med Luft af 20* B., saa er Tabet =» 6 x (80—20) = 360 
%, Altsaa beholder Oynen i dette Tilfælde fremfor i forrige en Varmemængde af 
480 — 360 « 120 % Luft opyarmet 1 * B. Men istedetfor den Lnft, som Ohmen bmger 
til Forbrændingen, maa 6 % kold Lnft trænge ind gjennem Vinduer, Døre o. y.~ Disse 
opyarmes nu ogsaa til 20* B., og hertil forbruges da Varmemængden (6 X 20)»120iB 
Lnft opyarmet 1* B., der netop udgjorde Oyersknddet. I begge Tilfælde er altsaa 
Varmetabet det samme. 

h) Da allerede i og for sig sely en stor Mængde kold Luft trænger ind i Værelset, 
gjennem Døre, Vinduer o; s. y., medens yarm Luft ad de samme Veie forlader 
Værelset, hyis man opheder udenfra, saa yder Opyarmingen indenfra den Be- 
sparelse, at denne yarme Lult, som ellers tabes, nu kun kommer Oynens Opyarming 
tilgode, fordi nemlig Oynens Træk yistnok befordrer den kolde Lufts Indtrængen gjennem 
Sprækker, men paa samme Tid hindrer den yarme Luft fra at slippe ud. Saa længe 
der ikke trænger mere Luft ind, end hyad der behøyes til at ernære Bden, er denne 
Besparelse lig den Varmemængde, der medgaar til at hæye dette Luftkyantum til Væ- 
relsets Temperatur. 

c) Her kan man beyirke en yderligere Besparelse, naar man leder Luft til Bden 
^ennem et lodret Bør oppefra Tåget, altsaa fra Værelsets yarmeste Del. Den 
udenfra indtrængende Luft behøyer nemlig blot at opyarmes til Værelsets Middeltempe- 
ratur, medens yarmere Luft tilledes Hden. Lad f. Ex. Temperaturen deroppe yære 30* 
B., medens Middeltemperaturen er 20* B., saa er Varmetabet i foregaaende Exempel 
~ 6 (80—30) *««600 « Luft opyarmet 1 * B. Oynen beholder altsaa 480—300 = 
180 %, medens den før kun holdt 120. For at bringe dette tH Udfjerrelse maa man 
anbringe eh lodret Kanal i den Væg, hyoryed Oynen staar, der aabner sig oventil ud til 
Værelset og nedentil i Oynens Askerum. I dette Tilfældlie maa man anyende Bist. Man 
lader Oynsdøren staa aaben, indtil Brændéstoffet er yel i Brand; derpaa, lukker man 
den, og nu finder Lufttrækket Sted igjennem Kanalen*). 



*) l)ette er en Anordning, der ogsaa med Henflyn iii Værelsets Vcmtnation maa ansees sftf- 
deles gavnlig, idet den ved Udaanding, brændende Lys eller Lampe o. a. v. bedærvede Loft 
netop bliver den, der stadig fornyes gjennem Ovnens Træk. 



207 

d) Ophedxkingeft indeiifra yder ogsaa en tSkkbk og for BelKMrnies Svndhed usktdelig 
Lvftfoniyelse eller YentUering. Da Omen trcdcker Lnften til sig, strømmer den ydre 
ind, endog gjennem de fineste Sprøkk^r, saa at Beboerne ikke mttrke Noget til' det ^. 
Hertil kommer ogsaa, at Omen er isc^eret fira Yæggen, og desnd^ det Opsyn, man kan 
hate med Ilden, naar Omen staar midt i Værelset. 

Ikke destomindre foretrækkes Ophedningen ndenfira af Mange, der ikke gjeme sehr 
be&tte sig med at rage i Ilden og ikke i et Yæk ville fomleiliges af dem, der sknlde 
gjøre det; desnden er den jo renligere; man etikke udsat for Støy ogAske afBrænde- 
matertalet. Men den største Ubehagelighed ved at haye Omen inde i Værelset er det 
Lnfttræk, der gaar langs med Qnlyet henimod Trækhnllet i Omen. ])ette Onde kan 
kon hæves ved den foreslaaede Anbringelse af et lodret Bør^ hvorigjennem Lnften til^ 
føres fra Værelsets øvre Del. (Fortsættes). 



TABEL, 



der viser den stedfindende Onbytaiog af SkHloer ved den norske Jernbane i 
Tidsrammet fra Iste Septbr. 1854 til 28de Febr. 1858. **) 





li 

OB 


Lokomotivmil løbet 


Ombyttet pr. Lo- 
komotivmil 


1. Mellem Christiania og Lillestrøm 


fr 1 




i f 
B. 

6167} 
6571 
6780} 
3273 


lit 
IH 

0,04486 
0,06590 
0,12187 
0,38863 


.?li 

!!!& 


Fra IsteSept. 1854 till ste Sept. 1855 

- - — 1855 - - — 1856 

- - — 1856 - - — 1857 

- - — 1867 - 28de Feb. 1858 


276} 
433 
826} 
1272 


2367 
2690 
2665 
1334 


3800} 
3881 
4115} 
1939 


Bi 

98 
181 
577 


Tilsammen eller i Gjennemsnit 

2. mellem Lillestrøm og Eidsvold 

Fra IsteSept. 1854 til Iste Sept. 1855 

- - — 1855 - - — 1856 

- • — 1856 - - — 1857 
. . — 1857 -29de Feb. 1858 


2808 

101} 
104} 
104 
228} 


9056 


13736 

7601} 
7762 
8230} 
3878 


22792 

7601} 
7762 
8230} 
3878 


0,12320 

0,01338 
0,01362 
0,01701 
0,05897 


188 

20 
20 
25 

88 


Tilsammen eller i Gjennemsnit 


574} 




27472 


27472 


1 0,06730 


31 


Snmma eller i Gjennemsnit 


3382} 1 


906Q 


41208 


50264 II 0,02092 


100 



Det sees heraf, at Slitagen af Skinner pr. Lokomotivmil paa Stykket mellem Chri- 
stiania og Lillestrøm i Forhold til samme paa Stykket der&a til Eidsvold har været: 

I første Driffcsaar 3,4 Gange større, 

I andet — * 4,9 — do., 

I 3die — . » 4 * . . * 7,2 — do., 

I 4de — første Halvdel . . 6,6 '^ do., 

I Gjennemsnit for det hele Tidnmm 5,9 Gange større. 



*) Hertil mfta dog bemierkes, at denne Træk ofte bliver Celelig og hen nndgaaes ved Indstram- 

ninggventiler af tilstrækkelige Dimensioner. 
»«)^V»gteii af Ub. Yard Skiimer kan ansdettes til 6» Pd. * 



5806 

9^j(ke maa yove» at 4» tmigc^ l^qkomolmv Iwi ^to yæsctt benyttede paa aawne og 
^9,paa, dea Me I4«AC^ ^mi «iidatte Stikk# harioiiboldeTia til YeiUeogdei» Ma mai«« 
lifire og steilede. Ba)(]cer, hyo7 l^Utagen pi. |iCU natorUgyiø iotøgfii paa Grand af Hjuleneø 
Bremsing yed Nedfarten og deres krafligere Indgriben »$mf^ ^60* atø^e Sandaynl^hed lor 
4k«8 SU|a|ing yed Opfarten. I ]|yilket JForkold disse 3d^ AMs^gfV hme inflnøi^t paa den 
kckleiSlitage, lean ikke ^n af Mangel paa tils^^kkckljg Erfaring med ^estemtbed paayiaea; 
ni^ de^ i^rnea deg timeligt at antaga,i ^% den føaesjbna^ynte for en betydelig Bel quua 
båjre bidxaget dertil» idet nemlig den paq l^eert. JQ9I lalde^de Yøgt yed de tnqge X<ek^ 
»otiyer er 6} Tons, J^yoriniod den yed de li^ttere ^ i é«t H^eiile 8^ Tobb, «ed«Mi 
mvlenes Diameter yed. begge ere Ugn atore» 



IVotf tser. 



Blygjennemiorendå Insekter. 

At yiase Ineektsarter angnb^ Bly, er ingen ny, med dog ingen almindelig be- 
Igendt KjeDdygjerBingr. I en Sftmling »f det franske Institnt foreviste Marschal 
Yaillaot en Pakke Palroaer, bvia Kngler vare gjennemborede af Insekter. Pouillet 
bragte derved i Eriodriq^ en Terrasse, hvis BJyklædning efter en viji Tids Forldb i 
alle Retninger var gjennemfuret af en Årt Fluer. Dumeril angav allerede for 50 
Aar siden en Familie afColeopt^re (Skjæl vingede), hvis kraftige Kj æver medLcthed 
angrebe Bly. Andoin foreviste i 1853 Biyplader, gjennemhorede af et Insekt og 
ligfoende forefald tes ved Rochelles Havn. Desmarets gav i 1844 en Fortegnelse 
paa alle Insekter, der angribe Metaller. Paa samme Tid fandt Dabois i Stereotyp- 
pladerne i et Trykkeri il^ke alene Huller, men hele Gange, der ikke indskrs^kede 
sig til Blyet, noen ogsfia tråk sig gjennom Legeringen. 

(Journal de Chémie m^dtcale, Kovbn H$1), 



Indholfl: Træmaterialiers Behandling ved Iroprægnation. S. 1^. Om Værelsers 
Opvarming og Konstruktion afOvne. S. 198. Tabel, der viser den sted- 
findende Ombytning af Skinner ved Jernbanen fra Iste Sept. 1854 til 
28de Febr. t858. S. 2^7. Notitser. S. 208. 



Af Polyteknisk Tidsskrift n^ikommer to Nnmere maanedlifs, eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcs forskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12- Numerei Subskription kan légnea paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. Hans Mailing. 



Christiania. P. T. Mallings BogtrYHJteri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Christiania* 

Redigeret af 

Tb. Broeta. Ii. Segelefce* Fr. Chr. ScHftfecler. ' 
P. Steenstrap. 



M 14.] 15 Mu [1858, 

Hule Mdre« 

(Meddeli af C Hl. Aiiber). 
(Hertil litogrftferel Plan med Tegnmger). 

Man var her i Trondbjem længe af den Mening, at Stenkvse ére 
usunde at bo i, saa at man, uaglet Stenbusenes større Sikkerbed C^r 
Udebrandstilfælde, dog ei fik Bygningen af saad^nne igang, Gir man 
ved et Lovbud blev tvungen dertil. Denne Mening om Steabusenea 
skadelige Indflydelse paa Sundheden blev ofle nok betegnet 9Qni ei| 
Fordom og maa vqI ogsaa for en Del b^tragtes som en saaijan; me|i 
den er dog langt fra at være greben af Luften, l^t to-etfges Hus 
gives i Almindelighed, naar man vil bygge soiid, toastens Mir i ^nder« 
etagen. Til at udtørre en saadan Mur skal der under aiipindelige Om^ 
stiwiigbeder flere A^r, der her yderligere forlænges ved korte og 
ofle regnfulde Sommere. Enhver vil lettelig indse^. hvor fugtigt et 
saådant Hus maa være, der ofte, opført om Vaaren, allefaile tsigcs i 
Brug om Høsten. At Beboernes Sundbed maa lide herunder ,idet- 
mindste de første Par Aar, er klart og stadfestet af Erfaring. D^ 
massive Mure lede desuden Varmen meget godt, saa at man om Som- 
meren, efter nogle Dages klart Solskin, plages af en stærk Hede i V«s* 
relserne, medens om Vinteren et i Forhold til gode Triphu^s BehoT 
særdeles stort Kvantum Brænde udfprdres. Der er saaledes megeip 
Begriindelse i denne „Fordom^ mod S^nhuse, d* v. s. mod massivf 
Stenhuse som Beboelseshuse; tbi andre kj^dte man jo ikke tidligere 
hverken her eller andetsteds. 

For at afhjælpe disse Stenhusenes Mangler begyndte man først i 
England at konstruere „hule Mure^, hvorved Husene hurtig udtørredes, 
og Murene, ved den indesluttede Luft, gjordes til slette Varmeledere. 

Femte Aarg. |4 



,210 

StenforbindeUen ved disse Mure var imidlertid saa ufaldlcommen, at 
man for (jet meste har opgivet denne Bygniqgsmaade og erstattet den 
ved at bygge Mure af ^hule Mursten". 

Disse ere nu meget gode og ville vistnok kommet til almindelig 
Anvendelse, hvis der ei var den Omstændighed ivcien, at Mure af saa- 
dan Stefijioiiime, dyrere^ end. Mure af massiv Sten, naar t)egge skulle 
have samme Stabilitet, selv om Stenenes Pris ved lige Dimensioner var 
den samme. Denne Omstændighed vil da bevirke, at navnlig den 
mindre Bemidlede kvier sig for denne Herudgift; og hvor ilde anbragt 
en saadan Besparelse end maa synes, saa har den dog en Grund, 
som vanskelig kan ganske rokkes. Derimod ville, hvad de fortjene, 
de hule Mursten sikkert faa en udbredt Anvendelse til Hvælv, da man 
formedelst deres Lethed behøver mindre stærke Modpillere end ved 
et af massiv Sten bygget Hvælv af samme Styrke. Desuden vil deres 
Anvendelse til Skorstene formentlig vare høilig at anbefale og maaske 
ogsaa !M indvendige Væg^e, saafremt man vil overse den dermed for- 
bundne Forøgelse af Udgifler. 

Til Ydervægge ville derimod de hule Mursten af ovenanførte Grund 
vanskelig finde nogen udbredt Anvendelse, navnlig da man ved en 
hensigtsmæssig Murstensforbindelse af massive Stene kan præstere en 
Mur, der ved Siden af at besidde de af hule Mursten hyg- 
gede Mures gode Egenskaber ogsaa koster mindre end 
nrassiv Mur af lige Stabilitet. Offentliggjørelsen af en saadan 
Murstensforbindelse er Hensigten med nærværende Linier. Opfindelsen 
er i og for sig simpefi nok, men jeg troer, den ei er ganske uden 
praktisk Værd. * Den er siden 1854 ble ven anvendt ved flere Bygninger 
og har givet et fuldkommen tilfredsstillende Resultat. 

Paa hoslagte Tegning fremstiller: 
FS^. 1 Gnindrids 3f de 4 forskjellige Skifter af en Mur med enkelt 

' Aabning, 

Pig{ 2 døl do. af en Mur med dobbelt Aabning, 
Fig. S Oprrds af én Mur med enkelt Aabning,*) 
Fig. 4 Gjennensnit af en saadan og 
Fig. 5 do. af en Mur med dobbelt Aabning. 

Stenforbindelsen er i Korthed følgende: 

Hvert Murskifte dannes af Løbere og Bindere, saaledes at der 
kommer tvende Løbere for hver Binder (se CO F>g- 1 og 2). Paa 



*) Fogeånittet i ^n Mur med dobbelt Aabning er lignende med dette. 



211 

Murens modsatte Yderfiade dannes Skiftet Mot af Løbere. Paa dette 
Skifte kommer et lignende, hvorved Binderne komme fra den modsatte 
Side, og hvilke saaledes gribe over de første med deres halve Længde 
Cse (2) Fig. 1 og 2). Herpaa følger atter et Skifte (1) og saa et 
C2) (se Fig. 3, 4 og 5). Her vexler man nu Binderne, saå at de 
komme omtrent midt imellem de forrige (se (3) og (A) Fig. 1 og 2, 
samt Fig. 3) og murer Skifternp (3) (A) og (3) (4); hyprefter man 
begynder forfra igjen (se Fig. 3, 4 og 5). 

Inden Anbringelsen af et Bjelkelag mures 2, 3 eller 4 massive 
Skifter, hvorpaa Bjelkerne hvile; ligeledes afsluttes Muren oventil med 
et Par massive Skifter. 

For at befordre Murenes Udtørring anbringer man nedentil og 
oventil i hvert Rum Trækhuller i visse Afstande, der igjensættes, naar 
Murene ere tllstrækkelig udtørrede. 

Ved et almindeligt tre-etages Vaaningshus kan man i Underetagen 
anvende Mur med dobbelt Aabning, i hvilket Tilfælde Bfelkeme maa 
gaa saa langt ind i Muren, at de komme til at hvile paa 2de Stenlag. 
I 2den Etage kan man anvende Mur med en Aabning, hvorved det 
indre Lag gjøres een Sten tykt, for med tilstrækkelig Soliditet at 
kunne bære Bjelkerne. I 3die Etage kan man anvende Mur med en- 
kelt Aabning. Ved større navnlig offentlige Bygninger med heie Sta- 
ger, store Sale, et dybt og tungt Tag etc. maa man gjøre Murene for- 
holdsvis tykkere. 

Hvad der maaske med nogen Grund lader sig indvende mod denne 
Konstruktionsmaade, er, at Murene fordre mere Plads end en massiv 
Mur åf samme Stabilitet, hvilket ved en snæver Byggegrund ei er uden 
Vægt. Det Samme er imidlertid ogsaa Tilfældet med en Mur af hule 
Mursten, der ogsaa af nævntQ Aarsag maa være tykkere end en massiv 
Mur, medens man ved „hule Mure^ uden Skade kan indskrænke Mel- 
lemrummene noget, hvorhos det ogsaa er unødvendigt for de Vægge, 
der intet Bjelkelag bære, at være saa tykke som de øvrige. 



14» 



2t2 

Om VærtUen OpøarwUng og Komtrul^on af Oenøé 

(Bitvt VotlåbkittAes JU-ch. «i Ing. Vereins Ar daøKGnigr. Hannover af E. Scott, #«mv«rkf£ftktor>. 
' ' (FortsiBtlelse fra No. 13). 

XilfiradastiUei: IldrfDomet alU do Fordringer, 9om i det Forestående er^ opstiUede, 
kommer det kiw u» paa den. rigtige Konstruktion af Ovnens øne Del, om man faar 
uddragetal den Kytte, som mnligt er af den frembragte Varme. Ovnens øyre Del har 
den OpgAye &t VerøYé den ophedede Luft al Varme paa det nær, som den behører til 
at stige tilyeirs, og afgiye den til Værelset. Denne Opgaye kan kun bliye løst, naar 
Køgkaaalfimes LæUgde staar i rette Forkold til deres £yne til at gjennemtrænges af og 
«(datraaU Valmen, t^ fremdeles deres Vidde passer til Udrummets Størrelse og den 
Mængde Brændestof , som forbrændes deri. Længden finder man let yed at iagttage 
Luftens Temperatur, idet den træder ud i Skorstenen. £r Temperaturen bøiere end 
80 0—1 20® R., saå liar den varme Luft ikke bavt Tid til at afgive tilstrætkelig Varme; 
Kanden maa altraa gjøres længere. Er Temperaturen derimod lavere, saa bar omvendt 
Veien været for lang, og Kanalen maa altsaa forkortes. Vidden maa derimod være saa 
ator, at den bevægede Lufts Hurtighed, der betinger Trækk^, ikke lider nogen væsentlig 
Formindakelse ved Friktion motd Kanalemes Vægge; der maa ogsaa være tilstrækkeligt 
Bum for Bøgen, der næsten altid opstaar, da Brændematerialet sjelden er fuldkommen 
tørt. Jo folåstændigere Forbrændingen er , jo mindre Bøg der altsaa- dannes, desto tran- 
gere kunne Eanalømd være, o^ omvendt desto videre, jo mere Bøg der udvikles. Det -er 
derfor vanékéligt at fastsætte bestemte Begler for Bøgkanalermet Dimensioner. Det kan 
i lAlmindftti^ed gjeeMe fot ^n Boge^ at Fjerdedelen af Bistens Flade eller Sextendeparten 
af Udninunetf borizontale Tværsnit er tilstrækkelig for Kanalen. . Da Hensigten er at 
afvinde Bøgen eller den varme Luft saisi megen Varme som mulig paa dens Vei, maa 
man søge at give den store Berøringsflader. Hvor Kanalen er borizontal , vil den der- 
for gjøre bedre Kytte, naar den er bred og lav, end naar den er høi og smal; tbi den 
vanne Luft «tiger opad. Da mange Dele af Brændematerialet, dels Aske, dels Sod o. 
s. Y. rives med den boirtttækkende hfåfk og ofsætte sig paa de koldore Steder i B«rg*> 
kana^rn^ og deryed gjøre dem Ixangere, er det iiavnlig, hvor Bøgen afvezlende ledes 
boriiontalt off vertikalt, raadeligt jat give dem ot betydelig forøget Tværsnit og i Be- 
gelen Halvdelen af Bistfladen eller | af Ildrummets borizontale Tværsnit. Omendsijønt 
ICanalemes Vidde kunde aftage med Bøgens Temperatur, sker dette sjelden, tbi de 
øte^te Kanaler behøve igjen større Vidde, fordi Bøgen, som er afkjølet, naar den 
kotpner til dem^ afaætter en saa meget større Mængde Sod m. m. 

Ledningen af^^tgkanaler er paa mangfoldige Maader forkunstlet. Bn utallig Mængde 
af å% forskjelligste herhenhørende Konstruktioner finder man i ^Gnindsatze der Feuer- 
ungskunde von E. Pechlet". Det Hensigtsmæssigste vilde være, at Kanaleme snoede 
sig spiralformig over hverandre, indtij Bøgen ledes ind i Skorstenen (Sneglehus-Ovne) ; 
men dette lader sig. neppe udføre, dels fordi Konstruktionen vilde blive alt for kostbar, 
da den vilde være vanskelig at udføre; dels vilde den besværlig lade sig forene med en 
smagfiild Form uden særegne Indretninger , der vilde gjøre Anlægget endnu dyrere. 
Derfor lægges gjeme Kanaleme horizontalt over hverandre, forbundne ved kortere ver- 
tikale Dele, hvorved Ovnen faar Udseende af et helt Legeme, der kun har enkelte Aab- 
ninger, hvori kan indsættes Ting, der skulle opvarmes. Disse Aabninger kunne lukkes 
med smaa Døre. Enten gaar Kanalen zikzakformig frem, i hvilket Tilfælde kun de& 



213 

øne af hyert Par vertikale Dele herrer med til Kanalen, medens den aadeH ku ij9å^ 
til Støtte; eller ogsaa ledes Bøgen paa en Gang gjennom de to tilsTaivnde yeftikftle 
Kanaler, forenes i den derover liggende horizontale og saaledes videre. Denne Kon- 
stmktion bringsr den varme Luft i Berørelse med en større Del af Overflnden og giver 
den saaledes, i^^en at forandre Ovnens Udseende, en større Yirkekraft. 




Disse Konstmktioner vUle dog ikke være tiktrækkeligé tU at hindre Lnflen fra at 
gaa op i Skorstenen med en alt for høi Temperatur, hvis SkorsiteAien er trang og høf,- 
og der saaledes finder et meget stærki Lnfttræk Sted. I dette Tilfielde ariveades^ bodrt 
en tredie Konstniktion , hvorved den hode Lnft først ledes opad og sta nedad; «n 
saadan Konstruktion yder foruden andre Fordele ogsaa den, at den l«gger tflstrcridtaUgi 
Hindringer i Veien for det alt for stmrke Lnfttræk; man kan ogsaa h«r 'iild£ste de 
forskjelligste Modifikationer ved at fiste Ka&aleme mere eller mindre op og ned. Til 
disse 3 Typer kan man næsten henføre alle Ovnkonstruktioner, alene med Undtagtlsr åf 
den simple Kunin, og næsten samtlige Konstmktioner, der ere anfianrte i nysnævnte Væt K 
af Pechlet, lade sig underordne under dem. 

De Bør, der lede Bøgen til Skorstenen, burd# helst være af samme Yidéo som 
Ovnens Kanaler; i ethvert Fald maa deres Tværdnit ikke* være mindre end ^ af IUk 
mmmets, og det er 'aldeles bagvendt, -saaledes som det déiværre sædvanlig sker, åt an- 
vende trangere Bør. De forfiærdiges sædvanlig af Jemblik; men da de i høi Grad an*" 
gtSbes af den Syre, som udvikler sig, og ikke holde længe , er det bedre at bihige Røl* 
af Støbejem. Ved Fabrikationen af saadanne Bør har jég med Held fbrsøgt tit an- 
vende Centrifågalkraften ved Støbningen. * 

Man dadler ofte Ovnene, fordi de ryge, men sædvanlig med Uret Feilen Uggeif 
sjelden hos Ovnen, men maa sædvanlig søges i at Skorstønen er slet konstmétet, øHar 
at Børene urigtig ledes ind i den. En Feil, som først maa omtales, er, at man bnigér' 
idt for trange russiske Bør, hvis Tværsnit ofte ikke er saa stort som Tværsmttet «f 
Ovnens Kanaler, og dog maa de være videre af den simple Qrud, at de snart betaeggw 
med ;et tykt Lag af .Sod. Overhoved er det en aldeles ftdsk Anskn^e, at Ovnenø 
Træk betinges af, at Luften i Skorstenen bevssger sig htirtigt. Dette er kun Tilfældet; 
naar Skorsteben og Ovnens Kaaaler hive samme Tva^rsait. 

Man behøver derfor ikke for Ovnens Vedkommende at være saa ængsåéMg ved Bé^ 
regningen af Skorstenens Diameter. Da den Mængø Brsmdematerial, der skal foi^brændea 
i en vis Tid, bestemmer aidmmmiBts^ eg dette igjén BøgkanaleTnes TVærsnit, su "kai» i 



214 

Alviadelighed tataget for Begel, at den Skorsten, der opføres specielt for Omene, bm: 
have dobbelt saa stort Trerenit som Bsrgkanaleme, altsaa en Fjerdedel af ndmmmets 
Trmrsoit; Men derhos er aldeles ikke dens Form ligegyldig^ da Tyærsnittets Form be- 
tinger Aflgølingen og Friktionen; hvad det Sidste angaar, maa den oyUndriske Form 
stilles jørerst og efter den den kvadratiske. For at formindske Friktionen bør man 
ogsaa have glatte Skorstens-Vægge og saa meget som mnlig nndgaa alle Afsatser og 
Fremspring. -; 

Man bar følgende Formel for Hnrtigheden a? Luftens Bevægelse i Skorstenen: 



V 



•(T-t)n 
2 gb 



1 4- nt 

bTor v er Hnrtiglteden i Fod i Seknndet, ^ den Hnrtigbed, som et frit faldende Legeme 
bar opnaaet Ted Bnden af det første Sekund, h Skorstenens Høide, 7 den ydre Lnfts 
Temperatur, f Temperaturen af Luften i Skorstenen, og n er TJdyidelseskoefficienten for 
Luften red 1 Grads OpTarming. 

Er f. Ex. Skorstenen '50' bøi, Luftens Temperatur inde i den 100® B., den ydre 
Lufts 10 ®R., Udtidelseskoefficienten 0,0086, og ^ endelig er « 31,25 Fod, saa findes 



i/' 



(100—10) 0,008« 
"'" X ^ 1 + 0.0086 y 10 «l*^ - '1 ^•*- 



Bente Formel passer dog kun for det Tilfælde, at Luften uden nogen Hindring 
•tiger. tilTsirai. Men dette er ingensinde Tilfældet, da Hnrtigheden altid formindskes ved 
Friktion mod Skorstenens Yiegge. Denne Modstand er proportional med Skorstenens 
Lengde og med Kvadratet af Bevsgelsens Hurtighed, medens dra er omvendt propor- 
tional med Skorstenens Diameter. 

Hurtlgbeden al Lufttrykket gjennem Skorstenen afbttnger altsaa af dens Høide og 
Diameter, mm desuden ogsaa af Temperaturdifferentsen mellem Luften inde i og udenfor 
Skonrteufa, bvilket Sidste igfen betinges af den Afkjøling, som Luften lider paa sin YeL 
For at formindske denne Af^'øling bør man først og firemst give Skorstenen tilstrek- 
kelig tykke Vægge; demæst bør man ogsaa søge at nndgaa koldt Lufbtrek nedenfira og 
fira Sid«mé, og Aabningen oventil biør- beiler ikke gjøres for stor, for at ikke kold Luft 
fira den Kant skal trenge ind og afl^øle Skorstenen. 

Vide flHcorstene yde den Fordel, at de mindre afl^øle Luftmassen; men Aabningen 
oventil maa ikke viere videre, end det behøves, for at Luften kan strømme ud uden at 
tabe noget af sin Hurtighed. 

Hnrtigheden af Luftens Bevegelse i Skorstenen, der betinges af de omtalte Om- 
"stendigheder, fiur sin seregne Betydning derved, at den kan fjerne de Hindringer, der 
kan stille sig i Veien for Lnfttreldcet i Skorstenen, altsaa ogsaa i Ovnen. Er nemlig 
Luftens Hurti^^ed, idet den strømmer ud af Skorstenen, mindre end Vindens , saa for- 
hindres den af denne fira at komme ud. Den samme Indvirkning har et varmt Solskin, ' 
itier fordi det, naar Skorstenen er noget vid, udvider de øverste Luftlag og derved 
bfinget dem til at udøve et Tryk nedad; men dernest vfl ogsaa et varmt Veir have en 
fMelig Ihdflydelse, fbrdi Hnrtigheden aftager med Temperaturdifferentsen. Fugtig og 
taaget L«ft, der bringer mange Vanddampe ind i Brendematerialet og Skorstenen, . vil 
ogsaa i høi Grad formindske Lufktrekket, naar Udstrømningshurtigheden fierr er ringe. 
Alis diase Hindringer kan nu i det Vesentlige iQemes ved lagttagelsen af de tidligere 
anførte Bagler, og navnlig ved at man sørger for at hmdre enhver Luftstrømning, der 
ikke kommer .fhk Ildstedet Heraf indseet Kødvendighedeui ]>aade af at lukke Skor- 



215 

stenen nedentil *) og at kunne holde alle Døre baade paa Skorstenen seir og paa Ildste- 
derne Tel tiUukkede. 

Det er ikke nok med, at man i Begelen agter Ildet herpaa; men man ser i d^ 
fleste Huse endnu større Feil. Det er f. £x. ganske almindeligt at lade Kakkeloyns-. 
rørene munde ud meget lavt 1 den aabne Kjøkkenskorsten. Dette medfører da, at naar 
Kjøkkendøren aabnes, den indstrømmende kolde Luft møder Røgen, der strømmer ud 
fra Kakkeloynen; ofte endog trænger den tilbage i Ovnen, hvor den maa søge sin TJd- 
gang gjenneu Døren og Sammenføiningeme. Bøgen kommer derved ud i Værelset, og 
dette lægges derpaa den deri aldeles uskyldige Ovn til Last. Naar man vil beholde 
aabne Ildsteder i Kjøkkenet, enten for at Dunsteme skal have Åfløb, eller oftere af en 
ilde anbragt Sparsomhed, saa burde man idetmindste ved et Knæ paa Børet forlænge 
det op i Skorstenen. 

Prechtl, fra hvem Størsteparten af ovenanførte Begler ere tagne, anbefaler gjen-. 
tagne CTange vide Skorstene, hvis Aabning oventil ere saa smaa, som det kan gaa an 
uden at forhindre Røgens Afløb. IJdstrømningshnrtigheden forøges i høi Grad ved, at 
den øvre Aabning gjøres liden. Denne Forøgelse i Hurtighed, fortsætter han (Encyclo- 
pædie, Bd. Y Side 631), er i de fleste Tilfælde tilstrækkelig til at holde de ovenom- 
talte skadelige Omstfcndigheder Stangen. Deeuden har denne 
Indsnsvring af Skorstenen den Fordel, at den hindrer den 
ydre Lufts Indstrøinning saavel som Solens Indvirkning og 
desuden holder Skorstenens Temperatur høiere ved at for- 
mindske Afkjølingen. Det simpleste Middel til at opnaa dette 
er at lade Skorstenen ende med et 2 — 3 Fod langt Bør af 
Jemblik, der enten er aabent eUer bedre er forsynet med en 
^ Hætte. Foruden at hsve Skorstenen nogle Fod over Tåget, 
og høiere, naar Nabohusene rage over, har det og^saa vist sig 
meget virksomt at lade de Flader, der omgiye Skorstenspibens 
TJdmunding, skraane nedad, mindst med en Vinkel af 45*; 
thi Vinden,^ som støder paa disse, maa følge deres skråa 
Betning og saaledes tnekke Bøgen med sig iatedetfor at 
standse den. 

I ældre Tider kjendte man ikke egentlige Stueovne, men blot murede Kasser, saa- 
danne, som man endnu træffer paa i Busland og enkelte Steder i Schweits. Men allerede 
1325 erholdt Emmerich KuUemann Eneret til at bygge vedbesparende Ovne i Øster- 
rig. Han bibeholdt, hvad der var brugeligt i Bdhmen, at ilde 1 en muret Fordybning 
midt paa Gulvet, men anlagde Kanaler for Lufttræk og Bøgen. Murstens- og Jemovne 
maa, om de ikke allerede vare i Brug paa hin Tid, være indførte kort efter, ligesom 
ogsaa Skorstene da har været mere almindelige. Di A sidste omtales 1831, idet det 
heder om nogle italienske Fanger i Prag, at de maatte søge Livsophold ved at besørge 
Ddkanalemes Bensning. Heraf synes Feierhaandverket at have sin Oprindelse, og ^et 
blev næsten overalt lige til det 17de Aarhundrede drevet af Italienere, de^ for største 
Delen nedstammede ^ den saakaldte Skorstensfeierdal (vaUis vegetin) ved Mailand. I 
Norditalien, Sydfrankrig og Sydtydskland vare især Kaminer tidlig i Brug. 




*) Altsaa er den «ndnn hos oi siedTaplige Methode i Kjekkenerne, at hare aabne 8ke|ttMii«t 
ogsaa af denne Oruad lidet at anbeCale. 



216 

Be fønte ordentlige Stenoviie opfandtes sandsynligris af Tydekere, og hvad der 
foretoges til deres Forbedrisg, udførtes ogsaa hoyedsagelig af Tydskere, Som før om- 
talt hyggedes de første Oyne kasseformig af Mursten og vare af kolossale Dimensioner, 
idet deres indre Kum ofle var 5' langt, 4' bredt og 6' — 8' høit. Uforholdsmæssig store 
Biegningsaabninger og Hge oTer dem anbragte Bøgaabninger bidroge i fnldeste Maal til 
åt gjøre Opyarmingen yderst kostbar. 

Man synes dog allerede meget tidlig at viere kommen til Erlgendelsen af denne 
jtonstmktions Mangler; thi allerede i Aaret 1557 erholdt Frdhmer fra Straszburg paa 
ttgsdagen i Augsburg Privilegium paa sin Opfindelse af vedbesparende Ovne. Leonhard 
Banner fra Niimberg erholdt ligeledés 1582 keiserligt Privilegium paa en Opfindelse til 
Besparelse af Ved. 

Hvor meget man allerede iBegyndelsen af det 17de Aarhundrede sporede Vedmangel, 
viser et Skrift, som Franz Kessler udgav i Aaret 1618, „Holzsparkun8t", der vandt 
saadant Bifald, at det blev oversåt paa Fransk. Allerede 1686 foreslaar Dalesme en 
Ovn, der ikke skulde give Bøg, som han kaldte fumus acapnus, hvori Bøgen tvinges til 
at trække ned i Ildstedet, hvor den da skulde fprbrænde. 

Allerede 1717 fiindtes hos de Bige, navnlig i Petersburg, massive Stueovne, hyggede 
af Mursten med flere lo drette Kanaler med 5" — 7" tykke Yægge og derhos ovør- 
hvielvet Bdkammer. Professor I. H. Le utmann var den Første, som bekjendtgjorde 
en hensigtsmæssig Ovnkonstniktion. Hans Skrift- Yulcanus famulans**, der udkom 1720, 
vandt almindeligt Bifald. Han gav sine Stueovne en ringe Høide; de vare sjelden over 
e F6d; han indskrænkede Ildkassen, og Overbygningen var altid forsynet med Gir- 
kttlationsrør. 

I Slutningen af det l8de Aarhundrede kom de saakaldte HerTnhutterovne i Bn^. 
Bisse bestode af 3 — 4 ligestore ovenpaa hinanden anbragte Kasser for Bøgens Cirku- 
Ittion, hvoraf hver var 2^ — 4' lang, 1 — H* bred og 6 — 8" høi. Bisse forSandtes 
ted' vertikale Bøgkanaler, hvis Sider vare 12 — 16" brede. Bdrummet var forsynet med 
en léntiist. For at faldst^ndiggjøre denne Cirkulation lod en Grev Witzthum i Slut- 
ningen af det forrige Aarhundrede Kanaleme gjøre spiralformige, og den saaledes kon- 
struerede Ovn kaldte han Snegleovn. Konstruktionens Yanskelighed forhindrede denne 
Ovns Udbredelse. Derimod vandt den saakaldte Hermhutter-Konstruktion større og større 
Bifald, og. idet den benyttedes paa de forskjelligste Maader, blev den Grundlaget for 
nøsten alle de sildigere Konstruktioner, der have naaet nogen almindelig Udbredelse. 

Indtil man i Aaret 1820 lærte at støbe i vaad Sand i Kasser, maatte disse Ovne 
sammensettes af enkelte Plader; siden støbtes de 4 vertikale Yægge sammenhengende, 
og Ovnene fik Navn af Kassedvne. Formekunstens betydelige Fremskridt i de senere 
Aar har bevirket, at Støberierm Aar for Aar levere lettere og zirligere Ovne af 
denne Sori 

tJagtet man nu allerede i over 100 Aar har kjendt forbedrede Indretninger, saa 
finde de dog meget langsom Indgang; og endnu den Bag idag finder man Yarmeappa* 
rater, hvor Bøgen ikke har anden TTdvei end igjennom Begningsaabningen. 

Følgende Beskrivelse af Ovnene, saaledes som Jernværkeme nu bringe dem i Han- 
delen, viser, hvor simple Ovne, der endnu benyttes i de trærigere Egne. Be beståa i Be- 
gelen af en stor Jemkasse og ovenpaa en Overbygning af Mursten. Yed de større Bi« 
nMMifser udmnres Bdkassen indvendig. Be, som ikke sky den større Bekostning, lade 
gjeme denne Overbygning opføre af Støbejemsplader istedetfor af Mursten, fordi disse 



217 



ere slette YarmeledeTe og medfierre andre TTbebageli^eder. Disse Orerbygninger ere 
endnu meget i Brug, men fortrænges efterhaanden af de lettere og billigere Kasseovne. 
Ved at sætte trende saadamie oTenpas hinaaden erholdt Konstmktionen en ræsentlig 
Forbedring, som man ogsaa i Formen ssrgte at bidrage til, ved at gjøre den øverste 
amalere oTentil. I den første Skikkelse komme de i Handelen som Dobbeltoyne, i den 
sidste som Pyramideoyne. 

Tildels ere disse Ome forsynede med ganske praktiske Indretninger. Saaledes rar 
num allerede tidlig betænkt paa at benytte Hdnudimet tillige til Kogning og anbragte 
desaarsag en særegen Dør yed Siden af Ilægningsdøren, bTorigjeni^em man kunde ind- 
sætté et ndjem. £n anden god Indrotning var det at anbringe en Aabning paa Bøg- 
kanalen, hvori en Yaadkjedel kunde indsættes; men især var det hensigtsmæssigst at 
fbrlænge Ildrummet for at benytte det som en fnldstændig Komfyr. De sædvanlige 
Komfyrindretninger, der beståa af en enkelt undermnret Plade med flere Kogefayiller, 
lade saa megen Varme gaa tabt, at man maa forbauses over, at det ikke oftere bliver 
aaseet for en trængende Nødvendighed at benytte den. • Det Simpleste er, naar Loka-* 

liteteme tillade det, at benytte denne Varme 
til Værelsers Opvarming. Sædvanligvis er Kjøk- 
kenskorstenen ogsaa Skorsten for Qvnen i Side- 
værelset, der saaledes kun ved Væggen er ad- 
skilt fra Komfyren. I dette Tilfælde er det 
da kun nødvendigt at forsyne Komfyren med 
et Rør, der naaer ind i Ovnen, og lader den 
overflødige Hede strømme ind i den. En væ- 
sentlig Fordring til denne Indretning er det, 
at Ovnsdøren tæt kan tillukkes; denne bliver 
nemlig ikke overflødig, da man maa kunne op- 
varme Ovnen, uden at der lægges i Skorste- 
nen; ligesaa maa Komfyrens Kanal kunne til- 
. lukkes tæt, da man omvendt maa kunne op- 
varme Komfyren uden tillige at opvarme Ovnen. 
I de første 20 Aar af dette Aarhundrede yndede man meget en Ovnkonstruktion, 
der efter sin Opfinder, Ovnfabrikant W agn er i Magdeburg, kaldtes den Wagnerske, og 
som i Hovedsagen stemte overens med tiermhutterkonstruktionen. Af denne Form opkom 
som et videre Fremskridt i Fabrikationen af billige og hensigtsmæssige Ovne de saa- 
kaldte Cirkulationsovne, som allerede tidligere ere omtalte ved Hermhutterovnene. 

Med Formekunsten, der især i de 30 sidste Aar har gjort store Fremskridt, 
skred ogeaa Jemstøberiet fremad, og Støberieme anstrængte sig nu især for at 
levere Cirkulationsovnene , der vandt større og større Bifald, dels i smagfuldere 
Former, der kunde tilfredsstille Publikums mere uddannede Smag, og forøvrigt 
saa billigt som muligt. Hvad det Sidste angaar, saa nødte den betydelige Kon- 
kiurents Jemværkeme til at undersælge hinanden. Af disse Bestræbelser have de 
nu saa udbredte Kasseovne (Etageovne) sin Oprindelse. I sin indre Indretning ere de 
egentlig kun blevne lidet forandrede; deres Fortrin ligger mere i bedre Udseende paa 
Grund af de anvendte Forziringer, i hvis TJdførelse Støbekunstens Fremskridt navnlig 
viste sig. At fremstille saa glatte Flader og saa skarpe Omrids, som Handelen nu 
fordrer, vilde for 20 Aar siden have været anseet for en TJmulighed. 



■iDBæaHiasis 



218 

Da Publiktim forlangte nye ('ormer og nye Forsiringer, stræbte Støberieme be- 
standig at leTere nye Modeller, og paa den Maade opkom en Mængde i G^ronden ens- 
artede Ovnf ormer af de forskjelligste Dimensioner. Effcerhaanden lerte man dog, hvor 
store Ovnene burde være i Forhold til Værelset, og de, der stode det rigtige Forhold 
nærmest, blere derfor altid ndyalgte af Jemhandleme, fordi de egnede sig mest til Af- 
sætning. Skulle derfor nye Modeller beregnes paa stadig Afsætning, saa maa deres 
Størrelse stemme OTerens med disses. Da Yærelseme med Hensyn til Størrelse i det 
Hele tag^t staa i temmelig bestemte Forhold, saa har man ikke mange Størrelsesforhold 
for Ome, og de kunne i Begelen reduceres til 4, som hare yist sig at rære de nest 
søgte. De største Oyne have nemlig i Eegelen 40 Kradratfod Oyerflade, den næste 
Sort omtrent 32, den tredie omt. 23 og den mindste 18 eller deromkring. 

Efter Blessons Forsøg med den russiske Om, hToraf Besultateme ere lagte til 
Gmnd for de foran anførte Formler for Ovnenes Overflade og Brændeforbruget , bley i 
et Yærelse paa 9600 Kubikfod Rumindhold 6720 Kubikfod i hver Time afkjølet fra 
Værelsets Temperator til den ydre Lufts; af 1000 Kubikfod afkjøles altsaa under lig- 
nende Omstændigheder i hver Time de 700. 

I den foran anførte Formel for Ovnens Overflade 

A (t-nL 
69 (T— t) 

er altsaa A « ■ ' .- naar R. betegner Værelsets Eum- 

indhold i Kubikfod. 

Da man i Begelen sjelden træffer ^ode Dobbeltvinduer, Dobbeltdøre,* opvarmede 
Omgivelser o. s. v., hvormed hint Værelse paa 9600 Kubikfod var forsynet, saa kan 
man frit antage Afkjølingen i almindeligé Værelser for at Være dobbelt saa stor som , 
den, der findes ved ovenanførte Beregning. Istedetfor A (t — t") indsættes derfor 
2 A (t-t"). 

Beregner man efter denne Forandring Overfladen af de fire nævnte Ovnsorter, saa 
vil man omtrent flnde det Samme, som Erfaringen i Tidens Løb har erklæret for rigtigt. 
1) Den første Ovn med omtrent 40 Kvadratfods Overflade anvendes sædvanlig i Værelser 
paa omtrent 4800 Kubikfod (20' Længde, 20' Bredde og 12' Høide). Den Temperatur, som 
den maa afpasses efter, kan vel anslaaes til 10 Qraders Kulde ude og 15 Gsaders Varme inde. 
Da Middeltemperaturen af en Jernovn i Begelen er 80® B., saa er 
T altsaa =4-80° B., 
t — = 4- 15 <> B., 
t" — = ^ 10« B., 



A — - 2 



C IQQO^^^) " ^^*^' da B er - 4800 Kvadratfod. 



Indsættes disse Værdier i Formelen ovenfor, faaes S «* 38 Kvadratfod, der stem- 
mer vel med Erfaring. 

2) Den anden Ovn med omtrent 32 □ Fods Overflade passer sædvanlig i Værelser 
paa 3564 Kubikfod (18' Længde, 18' Bredde og 11' Høide), hvor en Beregning som 
ovenfor af S giver 28 Kvadratfod. 

3) Den tredie Ovn med omtrent 23 Q Fods Overflade anvendes sædvt^nlig i Værelser 
paa 2560 Kubikfod (16' Længde, 16' Bredde og 10' Høide), hvor S efter Beregningen 
skulde være 20 Kvadratfod, 



219 

4) Den i^erde Oyn med omtrent 18 Q Fods Overflsde anvendes sædvanlig i Værelser 
paa 1960 Kubikfod (14' Længde, 14' Bredde og 10' Høide). Beregning giver 16 Kva- 
dratfod efter ovenataaende Formel. 

At disse Ovne maa have en noget større Overflade, end man finder ved Beregning, 
kommer af, at de n^aa være istand til at udjevne Afkjølingeme ved Dørenes og Vindu- 
ernes Aabning, ligesom ogsaa dvnen maa være tilstrækkelig , naar Temperaturen ndenfor. 
Værelset synker lavere. 

(Fortsættes). 



Om Maskinvæsenets lodflydelse paa vore sociale Forhold. 

(Eftef Verhandl. d. niederOsterr. Gewerbe- Vereins). 

^ 

Der gives msiaske * ingen Gjenstand i Kulturhistorien, om hvilken 
Meningerne have været saa delte, ja saa aldeles modsatte, som om 
Maskinernes Indflydelse paa Menneske^amfundet, Medens Nogle prise 
Maskinerne som den menneskelige Aands høieste Triumf, der skjenker 
Samfundet den største Velsignelse og endog formilder Forbandelsen : 
,,i dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød% anse Andre dem for en 
Ulykke, der har bragt Millioner af Arbeidere i Armod og Blendighed, 
og erklære det for den største Velgjerning, om alle Maskiner med et 
Slag ødelagdes. Da der imidlertid findes Mænd med Talent og Hjerter 
paa begge Sider i denne Strid, saa synes det Modsatte i disse An- 
skuelser «t bero paa Misforstaaelser, der i det Følgende i Korthed efter 
Evne skulle blive belyste; det er forøvrigt herved lige saa urauligt som 
unyttigt at skjelne skarpt mellem Maskine og Værktøi; umuligt, fordi en 
bestemt Grændse ikke kan trækkes, og unyttigt, fordi hvad der gjælder 
Maskiner tillige mer« og mindre maa kunne anvender paa Værktøi. 
Hine ubesindige og af deres saakaldte Venner forførte Arbeidere, der 
i Aaret 1830 som Rasende gjénnemstreifede enkelte Distrikter i Eng- 
land med Skriget : Jied med Maskinerne^, forstode ogsaa, at der i Vir- 
keligheden var ringe Forskjel mellem Maskine og Værktøi, idet de ikke 
alene sønderbrød den sindrigt sammensatte Saamaskine, men tillige Ploug 
og Ljaa. Dette skede i et Land, hvis Premierminister, Lord Liverpool, 
15 Aar tidligere ofibntlig havde erklæret, at England skyldte Opfin- 
delsen af Væve- og Spindemaskiner i Forening med Dampkraften de 
Midler, der satte det istand til paa en ærefuld Maade at bringe Krigen 
mod Frankrig tilende, at give sine Allierede Subsidier og opnaa en 
fordelaglig Fred. 

% 
\ 



220 

Jeg skal i Kortlied anføre, hvad der væsentlig kan siges til Gunst 
for Maskinerne, og ligesaa hvad der har været indvendt imod dem, for 
at man i dette vigtige Spørgsmaal kan ledes nogenlunde til en selv- 
stændig Dom. 

Marlo siger' i sit Yærk^ Undersøgelser om Arbeidets Organisation 
og Verdensøkonomiens System: ,,Maskinerne ere iblandt de Frngter, 
som vi skylde Naturvidenskaberne, de vigtigste. De ere en blivende 
Triinnf for den menneskelige Aand og vort Aarhundredes herligste 
Frembringelse. Man kan ved deres Hjælp erstatte Menneskers og Dyrs 
Muskelkrafl med de langt billigere Naturkræfler som Vand og Damp; 
mange Fabrikater lade sig prestere med en Foldkommenbed , der ved 
Menneskehænder ikke kan opnaaes, og man opnaar Kraftyttringer, der 
ellers ikke stod til at opnaa, som f. Ex. Dampskibenes Bevægelse. De 
ved Maskiner opnaaede tekniske Fremskridt lade sig alle tilbageføre til 
den sig stedse gjentagende Grundsætning: ,,Vi kunne' med samme 
Udbytte spare. Arbeide eller ved samme Arbeide mangfold 
diggjfi^re Udbyttet.^' 

Kaste vi dernæst et Blik paa en af de eldste Maskiner, nemlig 
Haandkværnen , hvoraf man allerede paa Mose Tid benyttede sig til at 
forvandle Korn til Mel, saa bestode disse kun af tvende runde Stene, 
hvoraf den øverste eller Løberen bevægedes ved Menneskekraft, en 
Methode, der endnu er i Brug i det vestlige Asien og nordlige Afrika 
samt i enkelte Egne af Irland og Høiskotland. Allerede Homer skildrer 
den beklagelsesværdige Tilstand af de Slaver, der fordømtes til at be- 
tjene disse Møller, og forslog deres Arital ikke til dette Arbeide, tvang 
man ogsaa Fruentimmerne dertil. Allfgevel var Mangelen paa Mel ved 
disse slekte Maskiner ikke ualmindelig. Paa denne Tid var der altsaa 
ingen Mangel paa Haandarbeide, hvis Tilintetgjørelse man< altid har 
bebreidet Maskinerne, og dog faldt det sikkert Ingen ind at prise denne 
Tilstand lykkelig. Da det senere lykkédes den menneskelige Opfin- 
delsesevne at drive Møller med Vind og Vand^ kunde man ikke alene 
anvende de Folk , der tilforn maatte knuse Kornet mellem Stenene, til 
Arbeider, der vare lettere; men Melet selv åk man langt billifere og 
rigeligere. . Skulde vi nutiidags for iat beskjæftige flere Arbeidere gaa 
ttlbage til de gamle Haandkværne, saa vilde Brødet derved blive over- 
ordentlig fordyret og Utallige bragte i Nød og Elendighed. De forskjel- 
lige Maskiner til Korn-Malmg, der paa Verdensudstillingen have været 
udstillede, vidne om Tidens stadige Fremskridt og Bestræbelse for mere 
og mere at befri Menneskene for det Slave -Arbeide, der al(ear^de ho£^ 



221 

de g«mle Romere og Grækere gav Anledning til grundede Klager^ og 
man kunde med Rette kalde Maskinrummet i Pariser-Udstiilingen , som 
jeg etsteds har seet anført, et Slave^Marked, der med Fornøieise vilde 
have været besøgt af Menneskevenner som Wilberforce og Forster. 

At Maskiaerne tåge Rrød og Fortjeneste fra Arbeiderne, er des- 
uden Noget, som statistiske^ Opiysninger bestemt modsige. Udén at 
gaa tilbage ttl Bogtrykkerpressen, der nu giver 100 og 1000 Gange 
flere Mennesker Beskjæltigelse, end der fandtes Afskrivere før dens 
Opfindel^e , skal jeg kun gjøre opmærksoiti paa Borouldsindustriens 
Fremskridt, Da for omtrent 90 Aar tilbage de første Spindemaskiner 
opfandtes af Richard Arkwright og H^rgreaves, hvor Spinderskeirnes 
Fingre erstattede^ ved smaa omdreiendé Valser, og det saa fuldkom* 
ment, at en Arbeider kunde præstere 300 Gange saa meget som ellers 
uden Maskiner, existerede der i England knapt 50,000 Mennesker, der 
levede af Haandspinderi, medens der nu med Maskiner bcskjæfliges 
over 3 Millioner i denne Retmng. Efter officielle Beretninger indførte 
England i 1746, før Spindemaskinéns Opfindelse, 2,al65,000 <2E Bomuld; 
men i 1845 indCørtes derimod 722 Millioner % eller næstefl 320 Gange 
saa meget. 

Naar Kattun eller Bomuldsstof overhovedet, der før Maskinernes 
Indførelse kun kunde bæres af enkelte velhavende Folk, nu kan leveres 
12 Gange saa billigt, saa maa denne Omstændigked , der saa overor- 
dentlig har lettet Anskaffelsen af varme og renlige Klæder, ansees før 
en sand Velgjerning for Samfundet. 

Hargreaves blev for sin Opfindelse jaget ud af Grevskabet Lanca**> 
ster, og i Normandiet ødelagde Haandspinderne de nysindførte Spinde«- 
maskiner; for Øieblikket ere disse Distrikter Hovedsæder tor« Kattun- 
Fabrikationen og Arbeidernes Vilkaar ulige bedre end tilforn, da de 
ikke indsaa, at Produktionens Billighed vilde forøge Adgangen til Be-* 
skjæftigelsé. Say anfører i sit Værk om Statsvidenskab, idet han be- 
raaber sig paa en 25aarig Erfaring af en engelsk Fabrikant, at i det 
Tidsrum af 10 Aar, der fulgte Indførelsen af de nævnte Maskiner, be^ 
skjæiligedes allerede 40 Gange saa mange Spindere og Vævere som i 
Haandarbeidets Tid. Man har beregnet, at i Aaret 1825 anvendtes 
der allerede til Spinderiernes Drift en Kraft, der svarede til 30,000 
Heste, og at med Maskinernes Hjælp leverer en Hestekraft saa 
meget Gam, som 160 Mennesker kunne producere ved Haandar- 
beide. I Lancaster alene have Spindemaskinerne leveret, hvad der 
ellers skulde behøves 21 Millioner Mennesker til at prodttcere^ 



222 

og desuagtet beskjæftiges nu tOO Gange saa mange Arbeidere i denne 
Retning som tilforn. Da den fattige William Lea iod den første Strompe- 
væverstol arbeide for Kong Jakob den Første, beundrede denne 
vel den sindrige Opfindelse; men Opfinderen blev afvist med den Be» 
sked, at den arbeidende Klasse vilde lide derved, og dog kunde Strømpe- 
strikkerne, hvis Offer Lea blev, umulig have været særdeles talrige, 
da paa Grund af Varens høie Pris i 1583 kun Personer øf høi Rang 
bare Strømper, medens Middelstanden maatte hjælpe sig med Gamasker 
og smale Baand af forskjellige Stoffe, og Resten af Befolkningen, hvori- 
blandt Strømpestrlkkerne selv, gik barføddede. Ved den senere Ind- 
førelse af Leas Maskine ophørte vel for Størstedelen den egentlige 
Strømpestrikker-Profession;*men der blev dog i denne Retning el 
mangedobbelt Antal Personer beskjæftigede; tlii nu blev det almindeligt 
at bruge . Strømper. Maskinernes vpxende Fuldkommenhed har for 
Øieblikket endog bragt Prisen saa lavt ned, at man neppe holder del 
Møien værd at udbedre beskadigede Par, og Fabrikationen er Levebrød 
for Hundredetusinder. Imedens man før Maskinernes Indførelse kuqde 
antage, at kun en af Tusinde benyttede Strømper, er Forholdet nu 
omvendt, og Maskinerne have ogsaa i denne Retning virket overor- 
dentlig til at sætte de mindre Bemidlede istand til at tilegne sig Be- 
kvemmeligheder, der tilforn kun stode til de Riges Raadighed. 

Gaar man over til Dampmaskinerne, en Opfindelse, der maaske 
mere end nogen anden har reformeret Verdensforholdene, og hvorfra 
en ny Tidsregning i Industriens Historie og Folkelivet maa dateres, da 
har Mennesket ved denne emanciperet sig fra den lunefulde Vind og 
Vandkraft og fundet en Kraft, som det fnldkommen kan beherske, det 
er: benytte hvorsomhelst og naarsomhelst til at smede de sværeste 
Ankere, slibe de fineste Synaale eller væve de fineste Stoffe. Uden at 
gaa nærmere ind paa de overordentlige Fordele, som Dampmaskinen 
skjænker Industrien ved at drive ^pinderier, Væverier, Hammer- og 
Valtseværker o. s. v., vil jeg kun et Øieblik dvæle ved en Gjenstand, 
der er særdeles egnet til at vise de uberegnelige Velgjerninger, som ' 
denne mægtige Kraft skjænker Menneskesamfundet. Naar Liebig an- 
fører, at Forbruget.af Sæbe kan benyttes som en Haalestok for Sta- 
ternes Kultur og Velstand, hvad maa da ikke gjælde om Jernforbruget 
hos de forskjellige Folk? Hvad vilde nutildags Agcrdyrkping, Bjerg- 
værksdrift, Fabrikdrift eller Industrien overhovedet være uden Jern? 
Ingen National-Økonom vil modsige, at et Lands industrielle Udvikling 
saaveisom dets Kultur og Velstand med Rette kan bedømmes af dets 



223 

Jernforbrug, og det er sikkerlig betegnende nok for Englands Flor og 
Rigdom, at det aarlig forbruger over 30 Millioner Centner Jern og 
udfører lige saa meget, medens den hele tydske Toldforening med 
omtrent lige stor Befolkning kun forbruger 10 Millioner aariig. , 

Nu maa det bemærkes, at England først fra den Tid, da man be- 
gyndte at drive Jernværkerne med Stenkul istedetfor det bestandig 
dyrere og sjeldnere Trækul og Ved, var istand til at producere denne 
uhyre Kvantitet af Jern^ som det skylder sin blomstrende Industri, 
Skibsfartens Opsving og sin Rigdom overhoved; og man kan slutte 
sig til, hvor .overordentlig stort Forbruget af Stenkul maa være, og 
hvor vigtigt det maa være at vinde dette Stof paa muligst billige Maade. 
^aaledes behøver England til sin Jernproduktion ikke mindre end 120 
Millioner Centner aarlig, medens Gasværk, Dampskibe, Jernbaner og 
tusinde andre industrielle og huslige Behov sluge ti Gange saa meget. 
Landets eget Forbrug gaar derfor op i 1200 Millioner Centner aarlig; 
omtrent 75 Millioner Centner komme desuden til Udførsel, og over 
230,000 Mennesker anvendes til Udvindingen af denne uhyre Kvan- 
titet Stenkul. 

At det kun er Dampkraflen, der gjør et saa overordentligt Ud- 
bytte muligt, behøver ikke at paapeges. Man har beregnet, at Kullenes 
Udvinding uden denne vilde blive 10 å 20 Gange dyrere, og Millioner 
af Arbeidere udføre nu i Jordens Indre umaadelige Arbeider, der uden 
Dampmaskinens Indførelse vilde være umulige at komme til. Saaledes 
forlanger Våndets Bort$kaffeise i Stollerne af Cornwalls-Gruberne en 
daglig Kraft af 50,000 Heste eller 350,000 Mennesker, der nu tilveie- 
bringes med Maskiner, men som uden disse, selv om det havde været 
muligt at benytte en saadan Styrke i det indskrænkede Rum, vilde have 
krævet Arbeidsudgifter, der havde slugt det hele Udbytte, og gjort, at 
man aldrig havde kunnet optage disse- Gruber, der nu ere Levebrød 
for Tusinder af Arbeidere. Den Ide at udpumpe Harlemmer-Søen, et 
Vand med 3 Kvadratmiles Overflade, der udførtes i Løbet af 2 Aar 
ved Hjælp af 8 kjæmpemæssige Damppumpe- Maskiner, vilde man for 
endel Aar tilbage kaldt absurd og umulig. Jeg frygter ingen Modsi- 
gelse, idet jeg anfører, at de store Stæders Forsyning med tilstræk- 
kelig Vand for Beboernes Velbeiindende og Sundhed er et Livsspørgs*- 
maal; thi Vandmangel er for den fattigere Befolkning en næsten lige 
saa stor Ulykke som Mangel paa Klæder og Brød. Nu er det i de 
fleste af Europas største Byer Tilfældet, at Våndet maa bringes op fra 
Floderne ved uhyre Pumpeværker for fra høiere liggende Reservoirer 



224 

igjen at kunne fordeles til alle Sider efter Behovet Londons otte 
store Yandværk, der forsyne 170,000 Huse med 4^ Million Kubikfod 
Vand, behøve til deres Betjening ikke mindre end 20 Damp -Maskiner 
med mere end i400 Hestekræfter. Man antager, at et Hius, der før 
bragte knapt 5 Potter Vand, faar nu iOO Potter daglig. Vel have Ma« 
skinerne her berøvet nogle Tusinde Vandbærere deres Indtægtsktlde ; 
men paa den anden Side finder et større Antal Arbeidere nu sin For- 
tjeneste i og ved Vandværkerne, paa samme Tid som Indvaanernes 
Sundhed og Velvære i uberegnelig Grad er befordret ved den billigere 
og bekvemmere Adgang til sundt og rent Vand. 

(Fortsættef). 



Itfotitser. 



Blaat McBrkeblæk for Linned. 

5 Gran Molybdenoxyd opldses i den fornddne Mæogde Saltsyre, og hertil slet- 
tes 6 Gran Gummi arabicum og 2 Gran Lakrits opidsi i 1 Lod Vand. IVaar mao 
hermed har skrevet paa Tdiet, dyppes dette i en Opldsning af Tinkloryr. Skriftea 
modstaar da baade Syrer og Alkalier. 

(Poiyt CentralhaUe). 

» 

Olie» eller Fedtflekker borttages af Papir 

red at overstryge Flekken med en grddagtig Blanding af almindelig kulsur Ma^* 
nesia og Vand. Naar Massen er tftr, borttages den forsigtig med en Kniv eller 
en fin Bdrste. Dersom Flekken hermed ikke er ganske fjernet, gjentages del 
Samme endnu en Gang. 

(Polyt Centralhalle). 



Indhold: Hule Mure. S. 209, Om Vierelsers Opvarming og Konstruktioo af 
Ovne. S. 212. Om Maskinvæsenets Indflydelse paa vore sociale For- 
hold. S. 219. Notitser. S. 224. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggesforskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania iios Skriftets Hommiss. Hr. Hans Mailing. 

I lill a, I 

Christiania. P. T. Mallings BoglrYkkeri. ' 



n,ltnjt.FoLift.Tnhskr. .V /4. l85/i. 



>/rmu fHStiif 



W 



efter optvcfZ 

III ^i I 



■r ; 
■J' . . ! . 



1 M 






%.i 



-|iL.^ 


4 


W 


Ilt' 

i 


f. 


t 


F *^ 


i . 



l 



^ i^ I L 

I 1 L — L__ 



%.;? 




n 



Holch ■' .i^/.h]e^ 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRÅ HY 



ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS. 




' Tidsskrjft. , 

, Udgivet, af ^en polytekniske Forening, I fihristiato^ 

Redigere^ af ^ . , , ^, .^i, 

Th. Broéh. ki. iSegelcké* Fr. Chi^. Wébullelér. ' 
^ P. Steenstriip. 

M 15.] J|5 August. . ,.^ , , 11858. 

{>m det siaie.S^øf far Jecnbafier hertilkinds* r 

•* * (Af L. Segélcke).- :• ' ; . , • . • 

Yort LiMid) er, lurørt oacojk Qevner,«% fira; Havky^ten, uheldig -fi(u«^ét 
med Heofiyn til Trarusportyeia; voi;f}; Yatstdrag kuoibe paarGrundiafideiws 
lave .Sannriervand^ai^d og hyppige; Fø^spfaM. ■ i -S^gielenJmH øied>:$M 
Bekostning gjøres seilbare paa længeiie^ S&riRkliingør^ Qg\}4.øn thal^tlMI 
af Aaret /qr^indneir ben . dpre^ JØ^niiHglset n^ød^qs;: t)økven||ll^:£,and- 
kommuQ^|atip^t ved hyppig forr^k^^onmii^e T«iintiftv>att4ke]ighi3deri ojg 
den store Ud$Urspkning a( 4^ ty9^t..Jp(ffolkfHlei£ttraig, fieM^c fbrholdsvMi 
ct«rdple3 kostbare. Vi ere derl^r^ Igcyat.ijiiød^gad Miltidøti$ My/deligii 
og desværre altfor berettigede Krav paa de ^ødtøjtfligaieKommunifcOf^ 
tioner og iBetf^aglning af da forholdsvis ringe Midler,; (j^rjiur^e.^^ 
veiebringes, henviste, tii at søge Øiemedet naaet paa billigste fir,eR^f()f 
paa fuldkomneste Ma^e. Detjie synes ikke mindre at burde vagr.CtJilr 
fældet, hvor den priva^te Enterprise endnu savner baade Kapita) og. ep 
paaregnelig Trafik af. den Betydning, at di?li^i>fA for,, Spi8;kulatiA>r^en 
tilstra^kkelig nær Fremtid k^n Ipve Udbytte^ q^ hvor in^.n derff^ maa 
overladef^Kommunikationsvæsenets (Jdyikling til. Staten, der. al|j^pii|aa 
have for Øie en retfærdig gjennemført Defagtighed i disse Fremskridt, 
og aldrig kan lihdlade at *låge riéhsyii til, a( el Skridl' lidenfor det 
strikte Behov paa een Kant mere eller mindre lammer Kræherne med 
Hensyn til dét høist fornødne andetstéds. 

I de sidstc 30 Aar er man i de ileste andre Lande fra Chausseer 
Og Kanaler i overveiende Grad gaaet over til Lokomotivjernbaner, og 
paa Grund af det Udviklingsstadium, som disse her forefandt, have de 
ikj^e,,pl,^jne i Regelen yj;5t js.ig ,ppiBJønp^nde..F<)>rciMigei>d^i;,, m^n have 
tillige i overordentlig Grad «friøniaiel -4(001 vklere Udiviktingi>.iDelovende 

Femte Aarg. 15 



I 
226 

Resultater, der have iiilgt disse Anlæg, kunde let friste til, overført 
paa vqre Forholde, altfor ubetinget at anse de Midler, der kunne ned- 
læ^ges i iaadaniie Foretagender, for vel anvendte. Her møder imidlertid 
desværre, foruden Midlernes Utilstrækkelighed til at kunne udføre saa- 
danne kostbare Anlæg i nogch tJdstrækning, uden derved samtidig at 
berøve .^j^ Evnen til at aflijælpe den skrigende Nød i et overveiende 
Antal af Trakter, der hidtil have været mere og mindre udestængte fra 
den almindelige Samfærdsel, andre Hensyn, der maa gjøre Nytten eller 
Berjcttigelsen af saadanne Anlæg udenfor høist enkelte og særdeles begun- 
stigede Strøg mere end tvivlsom. Saadanne Hensyn ere: den tynde Be- 
folkning og den ringe Yærdi af de væsentligere Transportgjenstande, f. Ex. 
Trælast, derigjør denne uskikket til under almindelige Omstændigheder 
med Fordel at kunne bære €|n fuldkomjnere Transport, end Yasdragene 
selv umiddelbart tilbyde, endvidere Landets naturlige Beskaffenhed, der 
dels gjør saadanne Anlæg i og for sig bekostelige, og dels isolerer de 
enkelte Dalfører, hvorved det Omraade, hvorfra et saadant Anlæg skal 
bente sin Trøfik, bliver mieget mdskrænket, og en Sammenknytning af 
de 'eff belte Lkiier i Aegelen umulig. 

' Bt sii^s Aoldepunkrved Bédønmneisen af et Lands eller Distrikts 
Evne til at* ydø' en Trafik, der kan tmderholde el Jernbaneanlæg, kan 
Maaske' henCe» fr» %lgettåid SammenstttHng af Folkemængderi med 
dBt Aotai! Mile Jél^nbaae, der ved Udgangen af Aarene 1864 og 55 
fondtes i frrlgende L«iride: 

Eii^lanfl hflivde i 1854 med en Folkemængde af 27^ Mill. 1151 norske Mile Jernbane *) 
Béljtién ............. 44 . 127 — - — 

TyJklifrid . ' . . . ......... 42^ - 784 - - — 

Fnii*Hge .'.'.. ......':.. 86 - 424 — - - 

Forenede 'fiotfRmérikaik8teSC4teJ> : . . : 24 - 2545 ^ - _ 

Dividerer man Antallet Jeriibanemil i de forskjellige nævnte Lande 
i 'Befblkningen^ saa ser man, at der i . 

, Ensjand kobraer een Mil. Jernbane paa 24,000 Mennesker 
Belglen . . . .^ . . . . . . . 35,p00 — 

tyskland 54,000 — 

Frankrige ........ i . . 85,000. — 



)^ ,ft-;t 



Forenede Stater ........ 10,000' 

It -vir >l /;- ■ lo/io.i ' : ♦ . ' ' 



^^**^ BéVhemtbrk^Si ^^ ilenne saavet sohr'efterf!lVlgende Tabeller ikke atene om- 
i i/fUttaélLolQ^maiH^iaifer, liieii^tilKge ll#8«ebaiier. ' 



827 

England er isaaledes* blafidt de opførté europiriske Lande del, der 
i Forhold til ski Befolkning er t BesMdelse a( Jernbaner i den største 
Udstnekning, eg dette Lands Jernbanesystem synes ogsåa paa det 
Nærmeste komplet; idetmindsle har der i den senere Tid ikke været 
Spørgsmaa) om Nybygninger af nogen Betydenhed* 1 delte Laitd, hvor 
alle Baner ere Privatforetagender, kan man ogsaa slåtte sig tH, at Be- 
hovet mait ansees tilfredsstillet^ deraf, at den gjensidige Konkurrence 
har drevet Tnnisportpriserne saalangt ned, at de Kapitaler^ der findes 
nedlagte i Anlæggene, ktm svare en tarvelig Rente; Saaledes gav i 
1855 Englands samtlige Baner en Middels Bruttoindtægt ef 7^ Procent, 
hvoraf Driftsomkostningerne paa det Nærmeste sivgte Halvdelen og 
saatedes kun efterlod 3^ Procent Ucfi^Ke, medene f. Ex< Preussens 
samtlige Baner i 1854 gav et Netloudfrytte af henved 6 Proeent af 
Anlægskapitalerne. 

Det er imidlertid indlysende, at l^ofkemængden alene er et 
utilstrækkeligt Moment med Hei^yn til et Lands større eller mindre 
Modtagelighed for Jernbaneforbindelser, selv iiawseet an(|re Omstæn- 
digheder, som vi ikke her knnne medtagOy «msem Beskaflepheden og 
den relative Mængde af de væsentligste Transportartikler; Mangel 
eller Overflod paa konknrérreirdé Transportveie, saasom Kanaler m. 
fi.;» d^' er nemlig af vsMientKg Betydnings oni den Befolkning^, der 
benytter en Jernbanø, findies i sammeii m«^ umiddelbare Nærhed 
og for en stor DeF samlet i Byer, som Bafnen gjennenwkjærer, elleif 
om den er tyndt fordell og maa^ soges langt «d til Stderne. For 
at erholde en Oversigti over, hvorledes det i denne Henseende forhelder 
sig i de øpførte Lande, knnne vi f. Ex. antage en jevnt fordelt Befolki- 
ning og da undersøge, hvormange Menneiker der i de anrørte Lande fin- 
des langs kver Mil Jernbane, naar man gaar en norsk Mil ud til hver Side* 

England tMt da 22,000 Mennesker, 

Beigien . . . 36,000 — : 

Tydskland'/ . 17,000 — 

Frankrige . . 16,000 — . 

Anerik». . .'» 1,500 ^ 
Ved at sammenholde denne Tabel med den ovenfor anførte, for 
Englands og Belglens Vedkommende, ser «an, at den antagne Distance 
af en norsk Mil ud til hver Side ogsaa i Middeltal nogenlnnde maa 
ansees for det Felt, der tilkommer hver enkelt Banéllnie ! disse. Lande» 
Man vil ved Siden af disse Talstørrelser for de opførte europæiske 
Lande forundres ovisr, at derj de Vmm^^ Stater i Amerika kan 

15» 



226 

e:sistere Baner af en samlet Længde dobbelt saa stor som Englands 
for «n Befolkning henved 15 Gange tyndere paa Kvadratmilen. Dette 
Forhold lader sig imidlertid forklare derved , at denne her er stordeles 
ulige fordelt og overveiende bar fulgt Jernbanelinierne, der i Amerika 
er fremstaaede . under ganske andre Forhold ^id i Europa, hvor de 
efterhaanden have optraadt ved Siden af fuldkomnere Yeiforbiodelsef 
og KanaUystemerj 1 Amerika derimod have Jernbaneme for en stor 
D^l været d^n første og eneste Kommunikation, der har banet Veien 
for Kolofiisation og Opdyrkning af rige Trakter. Siaterne have tildels 
faaet Linier udforte blot ved at skj^nkø Entreprenørerne det Land, 
som Linien gjennemskjærer i en vis Udstrækning til Siden, hvilket disse 
igjen med Fordel har afhændet (il Kolonister. Desuden have Jernbane* 
linierne her i Gjennemsnit ladet sig udføre for ringere Omkostninger 
end i Europa, hvilket vil sees af efterfølgende Tabel, der viser Hid- 
delprisen for en norsk Mit Jernbane i hver af de anfarte Lande. 



Enfiand . 


t,de0,000 Spd 


Belgieo . . . 


589,000 - 


Tydtkland . . 


250,000 — 


Frankrige . . 


a50,000 — 


Forenede St^r , 


«OO^QOO - 



Aarsagen lil^ at Bauerne i Amerika vise sig saa billige, -maa dels 
søges i forholdsvis gunstige Terrainforholde og maaske hovedsagelig i 
en Bygningsmaade, der uden særdeles Hensyn til Varighed og Betryg- 
gelse mod Uheld .nere ubetinget bar vseret rettet paa den billigst 
mulige Istandbringelse af Anlægget. Han har i denne Henseende en 
interessant Udtalelse af en af Republikkens Præsidenter, Mvem man ^ 
førelagde/ et Lovforslag, indeholdende Forskriner for en solidere og 
mere betryggende Bygningsmaade af Jernbaneme. 

„Skulle Jernbaneme bygges meget solide, siger han, blive de 
dyrere, og følgelig blive færre hyggede. Men det nordamerikanske 
Folks Vel og Fremskridt afhængeraf Jernbanevæsenets hurtige Ud* 
bredelse, og det er derfor bedre, at nogle hundrede Mennesker aarlig 
sætte Livet til end et oneste Øieblik at opholde denne Fremgang. En 
Krig, der ikke skulde fremme NatiOnens Hagt i den Grad som dens 
Kommutttkations^Væsens raske Udvikling, vtlde koste l^ngt flere Menne^ 
skeliv.>; Det b^ åenht have sit Forblivende ved denhtdtll brugelige 
Bfgningsmsiade. *>^ 



^) ' Se ^Teohirik åea Biseo^hnbeiiiebeé'' ifM. M. v. Weber. Pagr. 7. 



229 

IhTorvel ikke saa faa blandt de nordamerikanske J^nbaneanlæg 
ere fremstaaede ved en mindre samviUighedsfuld Agitation af Mænd, 
der vilde drage Fordel af Anlægget som Entreprenører eller Leveran- 
dører eller paa anden mere direkte eller indirekte Haade, og som med 
desto større Frækhed have narret Andre til at vove deres Kapitaler i 
Foretagender, der ikke have kunnet betale sig, som de selv have op- 
triiadt under Maske af Natidnens Velgjørere, saa er det dog klart, at 
en fra europæiske Forhold hentet Maalestok for de Betingelser, der 
skulle til for at motivere let saadant Anlæg, ikke kan gjælde for Ame- 
rika, hvor en rig Jordbund kun venter paa en Forbindelsesvei foi' at 
tåges i Besiddelse af en rask tilstrømmendé Befolkning, der med Ihær- 
dighed forener en rastløs Foretagelsesaand , og i en forbausende kort 
Tid maa Urskoven give Pladé for florerende Byer og mægtigé Vidder 
af Agerland. ♦) (ForiteiBncs). 



'^> I en Rapporl fra KapitaineDougla» Galton til „The lordar' af , the commiltée 
of privy council for trade and foreign plantations^, offentliggjort i Londo^ i 
1857, aofdres om Jernbaneanlæggene i de Forenede Nordamerikanske Stater 
Følgende: 

„Eoropa besad allerede, da Jernbaner opstode, en tæt Befolkning, gode Kom- 
mtinikationer og en betyddig Handel; der faodlea aaalede^ allerede' JMomen- 
. ter, hvotefter num paa Forhaand kunde ^utte sig til 9en øand^ynlige Trfifik 
og Gevindst af et Jernbaneapløg; man hjayde Adgang til betydelige Ka- 
pitaler for Istandbringelsen, og paar derfor de Europæiske 'Baner bleve aab- 
nede for Trafik, vare de allerede i nogenluiide komplet Stand. 

I Amerika vai^e Forholdene meget forskjellige. Der fandtes vistnok større 
Byer ved SOkysten og tildelø inde i Landet ved Floderne; der dadlede de 
vigtigste KommunikatiønsTeie; men det Øvrige Land var. entep sparsomt koi- 
loniseret eller knn bebbet af Indianere; Kommunikations-llid^r savoedes 
saagodtsom aldeles, og Handel kunde derfor ikke udvikle sig. Udvandringen 
derimod, som stadigen trængte sig vestover, begyndte at forlange omfattende 
Lettelser i denne Retning. Midlerne vare imidlertid knappe, og da det i et 
nyt Land er umuligt under en Jernbanes Anlæg at forudse, hvor den vor- 
dende Trafiks Hovedpunkter vil blive, vilde det ogsaa have været Sløseri, 
i et saadant Anlæg straz at nedlægge flere Omkostninger end nødvendigt for 
at møde den allernærméste Fremtids Krav, A'emfor at foretage Forbedringer 
og XJdvidelser, eftersom Trafikken kræver det 

Det maa tilKge erindres, at et saadant Anlæg her ikke alene kr^téver den 
Kapital, der direkte medgaar til dets Istandbringelse, men et større Beløb 
udfordres desuden for at udvikle det Distrikts Ressourcer, som det gjennem- 
skjærer. Delte har ikian for Tiden tydeKgfor Oine paa Préirierne. Den 
frugtbare Lergrund, som danher diisse, er uskikket for Bygningen af en 
sædvanlig Vei, medens Jernveie uden Vanskelighed og billigt kunne tilveie- 



290 
Om Maskinvæsenets Ibdflydelse paa vore sociale Forheht. 

(Efter Verhandl. d. niederdsterr. Gewerbe- Veieios)' 
. (SlolBing frfi No. 14). 

For endelig at komme til en af (le vigtigste Anvendelser af Damp- 
maskinen, der allerede paa en undeffuld Haade har frenmel Samfun- 
dpts Frem,skridt, behøver jeg kun 9t psevne Dampskibsfart Qg Jern- 
baner. Før man l9rt^ at benytte deqne.Kjæmpekrafl til a( drive $^i* 
b^np frem med, yar Farten, især paa de større Farvaqde, forbunden 
med lengt større Fare og Usikkerhed; Mod vind og Stille bragte 
ofle Passagererne til Fortvivl^lse og Hungersdøden nær, og med Tan- 
talq^- Kvaler kunde de hele Dag^ have den forønskede Havn for fifiø 
uden at kunne naa den. 

Da Fulton tilbød Frankrigs Første - Konsul at sætte den franske 
Flaade i Bevægelse med Damp for at beseire England, sagde Napoleon: 
,;En saadan Opfindelse skride fortjene et Kongerige, hvis den lod sig 
udføre^. Og uagtet de franske Lærde, som han lod Fnitons Opfindelse 
forelægge, erklærede Handen for en Fantast og hans Ideer for Hjerne- 
spind, stak )£un 10. A^r efter Dampfregatten ,^ult0A^ \ Søen. Hvor 
overordemUig Dampskibitoten siden dette Aar jiiSOl^ har tiUaget, 
fremgaar deraf, at det britliske Rige aiene for Skibstørten anvender. 
Dampmaskiner paa mere end 65,000 Hestekræfter, der aarlig befordre 
over 2^ Million Reisende til alle Verdensdele. 

Vi ,have for Øi^blikket, sig^r Chevalier, ved Hjælp af Pampskibe 
og Jernbaner kun .30 Dagsreiser til Indien imod Ø^n og imod Vesten, 
44 Dage 'til New-Yoi^h; 3 Uger tit New-Orieans ég 4 Uger til Panama. 
Og ere de t^^remskridt beundringsværdige, som Dampmaskinens Be- 
nyttelse paa Rav^t og Flodeme har medført, saa overgaaés disse dog af 
dem, der ere fremkaldte ved dens Indfør^lse paa Jernbaner, hvis egent- 



bxio^es, og diwQ drage oden Opbol<^ Landels Koloniflatioo efter sig. lUi- 
nois^s Central-Jernbane firembyder et Exemptl berpaa. Da dei^ for 3 Aar 
suten aabnedes^ vare S(a(ioii9r&ygoiBgeriie de eneste nennegkelige Boliger 
langs Linien; na findes der ved hver Station en stor Landsby, omgiven af 
stOrre Vidder med dyrket Land» Da jeg sidste Edst passerede denne Linie, 
var enhver tilkommelig Plet omkring Stationerne bedækket med Kornsække^ 
og Kompaniets Befordringsmidler var« med NOd tilstrækkelige til deres 
Trunsport^ 



sst 

lige Benyttelse kon skriver Éig fra 1839, da Qe6tge Ste|>hén$oa Idd 
sil nye Lokomoiiv debutere paa den netop i^tandbrafte. Litérpøol-^ 
llanobester- Jernbane. Jembanerne ere uden Ty! vi bestertite <tiL al 
grunde en ny Verdensorden, bvis Resultater vi endnu Ikke klinde ane. 
De forskjellige Folkestammer skirile ved dem Utre kinanéen bedre: ett 
lyende; mangen Fordom skal forsvinde,' og maaske skulle Bolkene lære 
i Fred at agle og elske hinandem .v i' 

For at slutte Skildringen af Lyssiden .aft •Maakinemi^S' Indflyédse 
med eR Bemærkning af Chevalier skal jeg.miføre higende Sanwieti^ 
ligninger: Før kunde en Arbeider daglig piOduOilre* Ijl e Jeriihvfd 
dea Fremgangsmmde, der en(biu bruges i Pyrenøeilne,; efteriMitfSovf^. 
nens indférelse leverer ban 20^ Gange: saa mtgeta* > I Utysses^a^Tid 
kunde en Mand om Dagen male saa meget Koni, sool 25, Personer 
kunde leve af; ru leverer en eneste Helle i St. Hauit ved Panis ^ 4eit 
bedenes af 20 Mand, daglig hvad der bebøveS til Underhollbiing af 
72,000 Mennesker, elter bver Mand forsyner S,600 Personer. Før Aareft 
1760 spendt 520 Arbeidede ikke Mere, end bvad en' Mdnd med Ma^ 
skine producerer nutildags* 

Yi skulle nu glover til at børe nogle af de vesentligste Stem** 
mer» der bave løftet sig imod Maskinerne.: Marlo; «ler som^ ovenanfbrt 
kalder disse en blivende Triumf for den sienneskelige Aand, findele 
deg, idet ban omtaler denJRolle, som Maskinerne spfille i de indu^' 
strielle Revoluttoner, at de give den kapitalrige Spekulant entovererdeolt? 
lig Overvægt saavel over Arbeiderne som over fattigene Kdnkurrentefi 
Maskinernes Kostbarked, fortsetter han, udfordrer en* stdr Kapitiil til 
deres Anskaffelse, eg den, som ikke er i Besiddelse af deMfeOyi kaii 
ned al Dfiekgbed og alt indre Kald ti(> industrielle Foretagender ikkie 
grunde nogen selvstendig Virksombed, men maå; trede i; «n jrigeré 
Konkurrents Tjeneste- Vistnok ksMer man m>^ Bietre MaskinetneS 
Opfindelsa en Seier for Menneskeeanden over Materieiv; . men ikke 
mindre, vigtig' er den: Peastand, at deres Anvendelse under. vøre seciale 
Førhold underkaster Talentet Kapitalen. Allerede Oolbert øi^rAe sigi 
imod Maskinerne 9 fordi de forringede Adgangen til firliverv» og liM 
bortviste engang Opfinderen af en Maskine med* de Ord:^ „4eg søger 
Midler til at beskjeftige Folket efter dets Evne og at grunde Arbei- 
dernes Velstand, og vil derfor ikke berøve dem der^s Arbei4e^; ,:Moi|-h 
tesquieu siger: ^aar en Vare bar eb passende Pri^r der betaler Afri 
beiderens Møie og modsvarer Kjøberens Evne, da, ere Maskiner « 
som forringe Arbeidernes Antal,. for4erve]ige^. $ismondi: bemerk^^. 



232 

|,Dbt!< er bedre; at ^amfundet bestaar af Borgere end af Daknpmaskiner; 
derfor blivier' enhver Opfir^else, sdm «parer Arbeidskræfter, en Ulykke^ 
bvis Prdduktioiieli aligeviel viide have^ tilsvaret Behovet; thl herved 
opnaaes kun, 'at Konsumenteti faar sin Nydelse billigere, medens paa 
den ; åtiien Side Prodséentehs 'iExistens tmets af Mangel paa Beshjæf-^ 
tigelsey e|^ ^rdelen af BtUighed ihaa ikke. opveieis med Nød paa deii 
anden Side^. Buret kalder Udviklingien af deh engelske Boniulds- 
Indiriita^i e( Uddrag nf ideil* meiineskélige Elendighed^ Historie, fordi Ar- 
bei^ne;^^ urigtet deres Antal fraM?70 iiidtil nu er steget frå 8000 Ut 
2^ Milliob, ^1edé trykkende midlertidig Nød for hver ny Forbedring ved 
Maskinene v' døritiesparedé Arbeidi^rsller, iiidtil det altid voxendé 
Foirbrug Bttei' bragte Ligemegt og endog beskj«^fligede flere Hænder 
end''ti1fdrn: ' L; ^toin diger i sit' Værk om Frankrigs Socialismø og 
Koimroimisiné, idet han tåler' ém Arbeidernes Forarmelsé, at^ demte 
Inaatte HlskriTies 'tVende /Aarsager^; først Mdskiherhe og dernæst Han- 
delskriseh. Først ^ eir det Maskinerne, siger han, der i deres raske Ud- 
brédeise i alle Ppoddktions-Retniagér have medføti^^Arbéidsløshed. Da 
de arbeide saa meget billigere end Henneskehænder, gjøre de det umuligt 
for Haan'darb6idet<^ at konkurrere med dem, ogAri^derne, der { Re- 
gelen 'kun> have Férdi^beid i den ebe Retning, hvori de Mdtil havde 
ftmdet BeskjæMgeisé, bUve btødløse. '^ Vel i kali Fabrikkerren muligens 
ved betydelig Ifedsæltelse df Arbeidslønnen beskjæftige dem en Tid- 
lang; men^det* varer dog sjelden lenge, inderi' ogsaa dette ii»aa op- 
høve; og dfl' indtr^der* en saadati Blemfigtied, som man i' Frankrige 
variiVidné iMj da Valsrétrykningen ' biet indført i Katfunfabrikerne, og 
da 'Hasfckii^rnietifidférte^iXferreds^Indiistrien.' Den samme Fbrfoftet* 
siger i sin"RetsfiIisoB: „Oet) Opsving^ som Ir^dustrien ved Måskinenne 
har opnanet, et' en Gerindst for Prdduktiøiien i det Hete, nuen' til Skade 
fovFornlufeUs Fbrdéling og Oprett^øJdelsé af en selvstendig Middetetand. 
Indtil ira havB' Mirskinerné, fbrdl de heve gjort Arbeide >overflødigt, 
véM'ét en Vlyktde for MennésVeslæ^ienlv og* <^^ <staaf endnu tHbage at 
tore åt lørvaAdle denne få Reid Og VeMignélse. ' Veverne i Brighletr 
Hdttykte dette 'fabledes: ^jMirikirtér^lé; délr skulde være vore Tjenere, 
ér^ Wevni vore tårli^slfe Konkurrenter." ' 

-Efisse dg lignende 'KiJigéf, der maa fflde Sienneskevénnen med 
dy!y Bekymringa ere de^vbrre begftlridedé; 'men Ulykken maa ikke 
hirtførés tilMa^kinVæfee^et; den er én nødvendig Følge af enhver For- 
andring ivg ethvei^t Frettt^skridt paa Industriens Bane. I Menneskehedens 
Slttfrfe Udviklingshistorie forekomma' ^ fra Tid til andett lignende Klager, 



233 

hvori Maskinerne ikke kunne have Del, idet Modens Luner, der frem- 
bragte Uregeln^æssigheder i Arbeidet, vare nok til at fremkalde en 
forbigaaende Elendighed. Af^kaifelsen af Metalknappe og Indførelsenf 
af Silkeknappe var f. Ex. tilslrækkelig til at forrykke Arbeidsvirksom- 
heden for Tusinderaf Arbeidere. indførelsen af Baand istedetfor de 
fer brugelige Skospænder gjorde IndVaanerne af Sheffield og Birming*- 
barn for en Tidlang ulykkelige. I Manchester arbeide, som Brougham 
anfører, 12,000 Mennesker i Silke, der kun for tvende Aar tilbage 
havde med Bomuld at gjøre. Vare Maskinerne virkelig i og for sig 
Aarsagen tjl saa mcgen Elendighed, saa maatte man ogsaa anse de af 
den algode Skaber meddelte Gaver for uheldbringende ; thi den men- 
neskelige Aand er Kilden til Ideer og Opfindelser, der. hverken Me 
sig afvise elter i Længden holde tilbagev Opfindelsesevnen er nétop 
Menneskets karakteriserende Egenskab. Bæveren tømrer sit Hus med 
det Værktøi, Naturen har skjænket den, og Fuglen bygger sin Rede 
som paa Salomos Tider; kun Mennesket, der ikke har modtaget Instinkt, 
fik Forstand, og deri ligger hans Kraft. Denne lærer ham at under- 
kaste sig den heie i^stske Verden, idet han benytter og leder Nalur- 
kræfterne, og saaledes bliver Maskinvæsenet et nødvendigt Trin i Men- 
neskets Udviklingshistorie. Naar derfor Maskiner, i det Øieblik de 
begynde at afløse Haandarbeide, forrykke Virksomheden for et vist 
Slags. Arbeidere, saa maa man beklage den midfertidige Elendighed, 
som herved kan fremkaldes; men at ville afhjælpe denne ved at ind- 
skrænke Maskinérnes Anvendelse er, som Say siger: „at vilte undgaa 
et forbigaaende Onde og paadrage sig et varigt,^ eller paa et andet Sted: 
^Fornuft og Erfaring opkaste ikke engang det Spørgsmaal, om en Flod 
lader sig trængé tilbage i sine Kilder, men søger at forebygge dens 
Oversvømmelser^ leder dens Retning og benytter dens Vand i velgjø- 
rende Øiemed^. Selv forudsat, at det var gjørligt i alle industrielle 
Lande paa engang at afskaife Maskinerne, saa vilde snart den samme 
Kamp begynde fra Nyt af; thi Menneskeslæglens Udviklingsgang 
kan aldrig standses, og da blev det Standpunkt, som allerede har ko- 
stet saa megen Meie, igjen at kjæmpe sig op tit. Under Industriens 
Fremskridt og Modens vexlende Luner komme altid nye Gjenstande 
til Produktion, der falde ind paa Maskinernes Felt, og som det vilde 
være forgjæves at bekjæmpe! Saaledes f. Ex. er det nulildags kun 
Maskinerne, der kunne levere de billige Møbel -Damasker af Bomuld 
eller saakaidt^ Orleans; vilde man af Humanitets-Hensyn for Haand- 
arbeiderne modsætte sig Indførelsen af Maskiner, saa blev kun Følgen, 



234 

at den ftsrdtge Vare vilde blive indført fra Udlandet, fivor saadanoe 
Hensyn ikke tåges, da Haandvæveren hverken kan levere dem saa 
billige eller gode, og man vilde tillige unddrage Landet Fortjenesten 
af Maskinernes Bygning, Garnets Spinding, Farvning, Vævning o. s. v. 
Det samme gjælder Mængden af de øvrige Industri -Retninger. I del 
Hele tåget vilde selvfølgelig ved saadanse Foranstaltninger et Landa 
politiske Betydning synke med Indskrenkningen i de materieilø Hj»lpe« 
midler og dets Handel gaa tilbage. 



Forfatteren gaar derpaa over til en Sammenligning «f den frie Konknrrencea 
Fordele, sammenlignet med det ældre Laugsvæsen, aom enkelte af Maskinernc» 
Modstandere bave anbefalet til Gjenoptagehe: en Ide, der paavisea baade at yiDra 
umolig i sin koisekvente GjeanemfOrelae og uheldbriDgeade i aine FMger. 



Om VcBrelsers Opt arming og KonHnMøn af Otme. 

.(Efter Notizblatt des Arch. u. Ing. Vereins fttr das KOnigr. Håmtorer af E. Scott, Jemrærksfliiktor). 

(Slutning fra No. 13). 

For at forierge Omens TTdstraalingseyne er det meget^ hensigtsmæssigt at lade dens 
ydre Orerflade være forziret og alle glatte Flader saa meget som mulSgt nndgaaes. Ted 
denne Leilighed tillader jeg mig nærmere at omtale demie Egenakab, der haor an TS- 
sentlig Indflydelse paa Ovnens Virlming, og gjøre opmsérksom paa, i^ man i Tidens Løb 
synes at have forglemt, at Ovnens sorte Anstrøg, der ofte dadles stærkt, blot har sin 
Grund i Bestræbelsen for at forøge Udstraalingseimen. Intet Legeme besldder nemlig denne 
i høiere Grad end Kjønrøg, red Grafit (Blyants-Syærte) er den \ mindre og red poleret 
Jern 7 Gange mindre. Ligesaalidet er det rigtigt at bestryge Ovnene med Harpixfer^ 
nisser, da ogsaa deres XJdstraalingsevne er meget mindre. Bdnunmet eller deil neder^ 
Del af Ovnen bør dog gives en ringere XJdstraalingsevne, da dette let antager en for høi 
Temperatur. Man bør derfor her kun anvende glatte Flader uden Forziringw og kan 
med Fordel anvende Ånstrøg, der forringe Udstraalings-Evnen. Det Anstrøg, der skal 
forøge eller formindskt Udstraalingen, behøver kun at vsere ganske tyndt, da, som be- 
kjendt, Lagets Tykkelse ikke har nogen Indflydelse paa dets Virksomhed. Endnu maa 
bemærkes, at Evnen til at reflektere* Varmen staar i émyendt Forhold tii Bvuen til at 
udstraale den. Medens Messing, poleret Jern o. s. v. reflektere Varmen maget godt» 
finder dette kun i en ringe Grad Sted ved Flader, der ere overstrøgne med Kjønrøg, 
forsynede med Papirtapeter o. s. v., der i Sammenligning f. Ex. med Messing besidder 
denne Evne i 10 Gange saa liden Grad. I gamle Dage tog man langt mere Hensyn til 
Udstraalingen, hvilket man baade kan se af det hyppigt anvendte Anstrøg med' Kjønrøg 
og deraf^ at Ovnena Ovezflade som oftest var riflet. 



235 



For at gire OirkulationsoTnene et endnu beha- 
geligere Udtfeende forsøgte man den her afbil- 
dede FomL Fabrikationen yar vistnok noget 
vanskeligere, da man istedetfor smaa Kasser 
maatte støbe dem saa hjwe som hele Overbyg- 
ningen; men saa medfierrte den ogsaa den store 
Fordel, at Antallet af de Stykker, hvoraf en 
sædvanlig Kasseovn er sammensat, blev en Tre- 
diedel mindre. Derhoa frembyder Ovnen en 
længere Vei for den varme Lnft. 

En væsentlig Hindring for de noget kostbarere 
forbedrede Indretningers XJdbredelse ligger. Imid- 
lertid deri, at de fleste Bygninger opbygges paa 
Enterprise, hvori der i Regelen indbefattes Ovnes 
Anskaffelse og Opsætning; i det Høieste er det 
nu bestemt, om Ovnene skulle være af Jern eller 
af atdet Material. Da nu Bygherren selv «jelden vil benytte de opbyggede Eum, n»n 
udleie dem, saa ligger det ikke specielt i hans Interesse at sørge for vedbesparende 
Ovnie, saa meget mindre som Leieren selv sjelden synes at lægge videre Vægt derpaa» 
men derimod paa mange andre meget mindre vigtige Omstændigheder. 

I Aaret 1838 ledsagedes de udgivne Forhandlinger i den preussiske Forening for 
Haandviærk8flid af Tegninger til Stueovne, hvortil Udkastene vare af den bekjendte Ar- 
kitekt Schinkel og forsynedi med den saakaldte Stikflamme- Anordning *). Den Tegning, 
der var bestemt til at at udføres i Jern, benyttedes af det herværende Jemværk, og den 
anvendte Model var af den her afbildede Form. Denne Ovn, der er bekjendt under 





*) Saaledes kaldes eii Anordning, hvorved den fra to Sider opstigeude varme Laft mødes i en 
hoxixontal Kanal for atter at akiUes i tvende vertikalet atter samles i en horizontal o. a. v. 



236 

Naynet den SohinkeUke, er ofte med Held bleyen anvendt til at opyarme store Bum, 
og er ogsaa virkelig meget at anbefale. Dens Overflade udgjør vistnok kun 52 Q Fod; 
men som Stikflammeovn , hvis Vægge overalt ere i Berøring med Varmen, opvarmer 
den dog et Værelse paa 8000 Enbikfod, hvortil en sædvanlig Cirkulationsovn, efter den 
ovenfor benyttede Formel, skulde have behøvet en Overflade af 64 Q Fod. 

Med en Overflade af 52 Q Fod er altsaa denne Ovn 20 Procent virksommere end em 
almindelig Girkulationsovn ; men som Følge af sin Indretning er den desværre og^aa saa 
meget tyngere og altsaa kostbarere. At Ovnens større Virkning i Løbet af flere Aar 
mange Gange vil opveie de 6 2i 8 Daler, som denne Ovn er kostbarere, tager man 
sjelden i Betragtning. 

En stor Mængde Girknlotionsovne ere nu saaledes indrettede, at de ogsaa kunne 
benyttes som Kogeovne, idet Ovnens nedre Del er tUt en særegen Eonstruktion. Støbe^ 
rieme have i de sidste Aar været meget beskjæffcigede med at fabrikere saadanne, da 
man i dem fandt et virksomt Middel til at spare paa Brændematerialet, der bestandig 
blev dyrere. Da der indførtes mangfoldige Forbedringer i deres Form og Konstruktioo, 
faldt ogsaa deres Fris næsten til Halvten af, hvad den før havde været, og saaledes 
kuftde ogsaa de mindre Bemidlede lettere anskaffe sig dem. 

En hensigtsmæssig Anordning, hvori man benytter Kogeovn eller Komfyr i Kjøk- 
kenet og ved Siden af dette har et Værelse at opvarme, er at lade dienne mures igjen^ 
nem Væggen, saaledes at Kogerummene falde i Kjøkkenet, medens den anden ^de med 
Bøggangen kommer ind i Værelset og benyttes som TJnderstel for sædvanlig Overbygning 
af Cirkulations-Ovn , hvorigjennem Bøgen maa ciriLulere, inden den sleiper ud i Skor- 
stenspiben. • 

'De mange Fordele, som Kogeovnene tilbyde, især den ubemidlede Klasse, have rettet 
mange velsindede Menneskers og Foreningers Øine paa dem, og man har ofte opstiUet 
som Frisopgave at opflnde en i alle Henseender hensigtsmæssig Konstruktion af saadanne 
Ovne for en liden Husholdning. 

De hidtil bragte Kogeovne lide endnu af tre Hovedmangler: 
1« Den Hede, der udvikler sig, er, især naar Komfyren staar inde i Værelset, i Bege- 

len betydeligere, end Værelsets Størrelse udkræver, navnlig naar det ikke er meget 

koldt ude; og dette Onde kan ikke engang tilbørlig formindskes ved Overbygninger 

af Mursten. 

2. Disse Kogeovnes Indretning egner sig ikke til samtidig at skaffe det saa fornødxLo 
Kvantum varmt Vand. 

3. Som en Følge af den høle Temperatur bliver let Luften altfor tør og usund. 

Da Våndet har en større Varmekapacitet end ethvert andet Medium, som der kunde 
være Tale om at anvende, var det let at falde paa at anvende det mod de nævnte 
Onder. Flere Forsøg have ledet til følgende Konstruktion, der allerede i flere Aar har 
været bragt i mit eget Hus. Den har vist sig meget praktisk, og jeg kan med god 
Samvittighed anbefale den. Tegningen paa næste Side viser, at den er simpel nok 
til med Lethed at lade sig udføre. Istedetfor at Overbygningen ellers bestaar af 
vertikale og horizontale Kasser, er den her et vandtæt Kar, hvorigjennem der ledes 
flere Bør, der tjene som Trækkanaler for Ovnen. Gjennem Aabningen a er man 
istand til at fylde Karret med Vand; Glasrøret bb, der er indfattet i et opskaaret 
Zinkrør, staar i Kommunikation med Karret og tjener til at maale Vandstanden. Ved 
Hanen c kau man tømme Karret. Da dette Apparat af Zinkblik havde holdt sig længe 
og vist sig fordelagtigt, lod jeg forarbeide et lignende af det noget dyrere Kobberblik, 



237 



da Zinkblikket dog ikke kunde tilfredsatille de Fordringer, n^ad stiller til Apparatets 
Form, fordi det endog yed en temmelig lay^ Temperatur udvider sig saa let, at det bøies 
[ild og ind Uagtet Xobberblikket er dyrere, kommer dog et saadant Apparat ikke paa 
SO Spd. Den hosfiedede Skitse er udført i ^^ af den naturlige Størrelse. 




Ved gjentagne Forsøg er det godtgjort, at naar der brændes Ved og Tørv, bør Røg- 
kanaleme være 3 Tommer vide og Karret have de samme Dimensioner som efter Teg- 
ningen. Disse Dimensioner kunne ogsaa tjene som TJdgangspunkt, naar man forandrer ■ 
Ovnens Størrelse eller vælger et andet Brændematerial. Kanalemes Vidde er tilstræk- 
kelig til ved sædvanligt Lufttræk at aflede Køgen med den rigtige Temperatur, og Vand» 
karret er ikke større, end at Våndet kan bringes til en Temperatur af 60^ E., uden 
at man derfor behøver at meddele Ovnen en høiere Temperatur med forøget Brænde- 
forbrug. Karret kan, istedetfor at være firkantet, ogsaa med Fordel gjøres rundt, hvor- 
ved Udsdendet vinder. 

I diss» Ovne er det ogsaa hensigtsmæssigst at brænde Koaks, hvilket dog udf^rdrer^ 
at Ddrummet indskrénkes; dette kan ske ved at lægge Murstene ind i det. Naar 
man bmger Stenkul, maa Bøgkanaleme gjøres } Tomme videre for at give Bum for 
den dannede Sod. Denne afsætter sig dog, naar kun Lufttrækket er nogenlunde stærkt^ 
ikke i nogen betydelig Mængde, og det Apparat, som jeg brugte, behøvede kun at feies 
3 — 4 Gange om Aaret; det er iøvrigt let at feie disse Ovne, da Børene kunne biottes^ 
naar maa aftoger det øvre Laag. Den korte Vei, som Bøgen har at tilbagelægge, er ikke 
tilstrækkelig til at tilveiebringe nogen saa betydelig Afkjøling, at der «kulde blive nogeh 
betydelig Aisætmng af Sod« Særligen maa mærkes, at det ikke blot er nødvendigt 
tt fylde paa, bvad man har tappet af Karret, men man maa stadigen vær^ opmærksom 
paa Vandstanden, da Våndet stadig fordamper. £r Karret engang tæty behøver det Iciin 
en ringe Paapasning, og det er meget simpelt at 'holde det vandttet. Det bekjandte Ex'- 
par^nenty at man kan koge Vand over et Lys i en Papiræske) udea at Papiret forbræn* 



der, forklarer, hvorledet et Kar af Ziak kan ndholde Hedeiu Dette yilde jeg i langere 
Tid prøve, lørend jeg offestUggjorde Konstroktioneii, da det maatte afhnnge deraf,|imi 
den ogsaa Tar at anbefale mindre Bemidlede. 

Ikke blot den Fordel at have en større Kvantitet varmt Vand til ein Baadighed 
anbefaler denne Indretning, men ogsaa den Omstændighed , at den selv om Katten, naar 
der ikke har været lagt i Ovnen, i 7 — 8 Timer, dog kan a%ive Vand af mindst 17 — 18 
Graders Temperatur* Hvis Værelsets Temperatur uagtet denne Indretning endnn er for 
høi, eller hvis man ønsker ogsaa at opvarme et Sideværelset, saa kan man let opnaa 
dette ved en Konstmktion, der bringer Våndet i Cirkulation; jeg har ndført dette efter 
hosstaaende Tegning, og man kan ogsaa let bringe det i Anvendelse ved Kogeovne. Man 
behøver kun i Sideværelset at opstiUe en anden Cylinder, der ligeledes kan forfærdiges 
af Zinkblik. 




Kaar man forbinder denne med Ovnens Vandkar ved to Rør, et oventil og et ne- 
dentil, saa indtræder ved Opvarming Cirkulationen saaledes, at de varme Vandpartikler 
gjennem det øvre Eør træde ind i Cylinderen- og erstattes- ved koldt Vand, der £Ba Gy- 
Hnderens nedre Del trænger ind gjennem det nederste Bør. Exedsløbet vedvarer, indtil 
begge Kar ere af samme Temt)eratur. Det ene Kar meddeler altsaa det andet noget af 
sin Varme og sætter saaledes ogsaa detto istand til at tjene til Opvarming af et Værelse. 
Hovedfordelen ved denne Opvarmmg er navnlig den jævne Temperatur, som Værelset' 
efterhaanden erholder; Luften erholder ogsaa herved den fornødne Fugtighed, id^ Vån- 
det næsten umærkelig fordampes; man maa kun passe paa, til rette Tid at fylde paA 
Cylinderen, hvad der ved denne Fordampning er tabt Til at vise det. rigtige Tidspunkt 
har det ene Kar en Svømmer, hvis Stang staar op gjennem Laaget, og som har et 
Mærke for den høieøte og lateste Vandstand. Man maa nemlig ogs^ passe paa, at 
V«ndet ikke staar for.høit, da det, hvis saa er, ved sin Tyngde kunde hindre Cirknla- 
tionen; og herred maa man ogsaa lægge Mærke til, at> Våndet udvider sig ved Opyar- 



239 

jning, taa at det ai disse Qnmde er tilstrækkeligt, xuuur Yandet i kold Tilstand staar 
saa hmty at det «rrente Rør er halv faldt. 

Cylinderen, der, for at forierge TJdstraalingseynen, ér syærtot me^ sædyanlig Oyn- 
Bværte, *) erholder efterhaanden en Temperatur af 50 — 65® R. Forbruget af Brænde- 
fliaterial er i Begyndelsen større end yed sædvanlige Ovne; da imidlertid Karrenes Tem- 
peratur, selv efter at Opildningen har været afbrudt i 18 — 20 Timer, ikke synker un- 
der 24 <* B. , saa bliver Forbmgiet mindre Dag for Dag , naar man har brugt Ovnen i 
længere Tid, og Yæggene efterhaanden have antaget den høiere Temperatur, og man 
fremdeles især sørger for, at Ildmmmet saavel som Bøgrøret omhyggelig lukkes, naar 
Hf en er fuldstændig udbrændt. Det er tilstrækkeligt at lægge i en, høist to Gføinge 
om Dagenj naar det er koldt, for at holde Værelsets Temperatur ved 16 — 17® B. 

Man har ogsaa ved en Luftcirkulation igjennem Ovnen søgt at forhøie dens Effekt, 
og dette er vel fuldstændig lykkedes; men man ophørte igjen hermed, da det ^orde 
Luften usund og tør. De Konstruktloner, man anvendte, maatte ogsaa nødvendigvis 
have dette til Følge. De bestode nemlig deri, at et eller flere Bør, der udmundede 
noget over Gulvet, lededes gjennom. Ildrummet, hvor de'bleve glødende; den Luft, som 
strømmede ind i dem, blev altsaa her meget ophedet og maatte altsaa ved at strømme 
ud i Værelset betydelig forhøie dets Tempe^tor. Men det glødende Jern berøver den 
gjennomstrømmende Luft dens Surstoff og naar den derpaa strømmer ud i Værelset, inde- 
holder den saaledes næsten udelukkende Kvælstof. De omtalte Onder kunde altsaa her 
ikke udeblive, men kunne forebygges ved at føre saadanne Luftkanaler, der helst bør 
£afres ind fra den frie Luft udenfor, gjennem mindre stærkt ophedede Dele (^f Ovnen. Af 
samme Grund maa det anbefales at omgive Jernovnenes Ddnun med dobbelte Vægge med 
et Far Tommers Mellemrum og Aabninger i Tdervæggene, hvis man ikke simpelthen 
gjør Ddrummet saa stort, at der er Flada for en indvendig Udmuring, der forebygger 
en for hai Temperatur af Væggene. 

Til Slutning vil jeg blot omtale nogle Konstruktloner, der ere udførte for at til- 
fredsstille mange Kjøbere, der gjerne ville forene Behageligheden af en Kamin med en 
sædvanlig Ovnkonstruktion. Den her afbildede Ovn viser den simpleste KonstruktioHi 




* For at kanne anbringe OvnsviBrte paa Zinkblikket er det n^vendigt, terst at oxydere det 
' paa Overfladen med fortyndet Syovløyre og tiløAtte Sv«rten noget Sukkervand. 



240 




Underoynens Sideplade kan klappe» ned, 
og da brænder Ilden aabeii og nden 
Bøg, naar der kun er nogenlnnde 
stærkt Lufttræk. Den smale ørre 
Ovn kan gjerne være ganske aaben, 
hvis der skulde skorte paa Træk. I 
modsat Fald kan man ved at ind- 
skyde Plader tilyeiebringe den Bædvan- 
lige Zikzakcirkulation. 

En lignende Ovn i større Dimen- 
sioner er udført efter nedenstaaende 
Skitse. Ba Underovnen var saa stor, 
at den kunde deles i to Halvparter, 
kan den bruges dels som Kamin, dels 
som sædvanlig Ovn; i sidste Tilfælde 
sker Ilægningen gjennem en Sidedjørr 
i Ovnens bagre Avdeling. 



IVotitser. 



Kaninhandel i Belgien. 

Det er næsten atroligt, bvor vigti^ deone Handel i de sidste 6 å 7 Aar er 
bleven for Flandern. Ugentlig blive 50,000 elter aarlig mere end 2^ Million af 
disse Dyr udforte til England, hvor de finde god Afssf^tning til Husholdningerne. 
Skindenes Tilberedning og Farvning beskjæftiger i Gent mere end 2000 Arbeidere 
og udfdres til Amerika, Frankrige og Rusland. (Preuss. Handeisarchiv 1857). 

Indhold: Om det smale Spor for Jernbaner hertillands. S. 225. Om Maskinvie- 
sencts Ind%delse paa vore sociale Forhold. S. 230» Om Værelsers 
Opvarming o'g Konstruktion af Ovne. S. 234. Notitser. S. 240. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numerc maanedliof eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer ndgjor et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcsforskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post^^ 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. Hans Mailing. 



Christiania. P. T. Mallings BogfltYkkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

iJdgivet af den polytekniske Forening i Cbrlsdania. 

, nedigeret ,^. . 

Th. Broeb. Ii. Seyelcke. Fr. Chr. Sehfibeler. 
P. Steenstrop. 



;w U.] 31 Alispt, [1858. 

■ I . ' ■ 

Om det smale Sper for JfrobaiMf h^rtilUods. 

(Af L. Segelcke). ■ 
(Toitsæltelse fra No. fS). 

Møn vi kunne derfor Mler iklie ira d^ amerikansife Forhold gjøre 
ndgen Siulning til Fordel' for Jernbasi^Akitog i et, tyndt befolket Land, 
som Norge, hvor Jordbundens Produktionsevne dels allerede slaar 4 
nogenlonde Forhold til Berolkningtnv og dtfis for «• væsenllig For- 
øgelse heri baade knevef Kapitaler^ der kun isfteøhåandeii kunne, brin- 
ges tilveie, og først i en længsre FreBtiid^kwine prøstere sH Udbytte. 
Vi sknlle derfor efter del F4nreg«åeh(k anse os bereltigede til døn SfaiU 
ning, at under Corøvrlgt normafe Forhold ei Jeniib««eanlæg af sied-f 
vanligt Slags neppe vil knnnø ventec^ åt betble sig. i Distrikter^ hvpr 
det ikke kommer en Befolkning tUgode, der nærmer «ig^ lil 30,000 
Mennesker pr. Mil af Aaisggét. 

Tager man saaledes, bvad der af Christiania Opland. er interea-* 
sek-et i Hjøsfoanen, 4len bevilgede Bane til Kongsvinger «ag Banen mel«* 
lem Hamar og Elverum^ nemlig følgende. F4)fderi«r: Gttdbrafldadaløn « 
Tholen, Østerdalen, Hedemarken, Siøtar, Vingel? Of «Odalen, Øvre og 
Nedre Romerike, hvortil liommer Chriatiania-Qg nærmeste Omego, med 
en samlet Befolkning af henved 280,000 Menaeskijr, saa kpipmer heri 
da den samlede Længde af disse BanKNr leff i6. MHe, liented 18^000 
Mennesker p«a hver Mil Jernbane, og Befolkoing ei» \mAii derfoiT, hvås 
den foregaaende Slutning hokler Slik ^% i Bøtragining. «f det i^aré 
Areal, hvorpaa den findes fordelt, niindst førdioMe $ig, ittdan den almin** 
delige Omsætning mellen Land og By og mellem Bjteriia indl^yrdes sjculde 
kunne forrente disse Ajil»g; me» her indtrader den Omstæ«dighed, pl 
TrøBlasten tildelø koauner ind».paa disse Baner og kan bflere . en forrf 

Femte Aarg. 16 



- . 242 

holdsvis større Del af Driftsudgifterne og Kapitalens Forrentning; saa- 
ledes har denne for Mjøsbanen i 1857 alene indbragt 52 Procent af 
Brutfoindtægtcn. Da imidlertid, som tidligere berørt, Trælasten, jsoro 
en mere omfangsrig og mindre værdifuld Vare, langtfra i Regelen tør 
paaregnes som Indtægt for Jernbaneanlæg her tillands, idet det maaske 
som oftest vil syarc bedre Regning at lade den følge Vpsdragene og 
forædle samme i Nærheden af UdskibningssteJet, især naar Benyttelsen 
af Dampsage engang kommer til mere almindelig Anvendelse, kan man 
heraf slutte, hvor ringe Fremgang Jernbaneanlæg af sædvanlig Art her- 
tillands skulde kunne vente. Tå^e vi f. Ex. det drammensiske Opiand 
og henføre dertil: Yalders, Land og Hadeland, Hallingdal, det halve Rin- 
gerike og to Tredieparter af Buskerud, saa have vi nied Drammens By 
en Befolkning af henved 96,000 Mennesker, der omtrent skulde kunne 
forrente et Jernbaneanlæg paa vel 3 Mile, hvis man derved var istand 
til at komme den hele Trafik til Hjælp. Et saadant ^nlæg maatte imid- 
lertid bringes op til Randsfjordens Bond og fik derved en Længde af 
7^ Mil, der fordelt paa Befolkningen giver 12^800' Mennesker pr. MU 
af Anlegget 

Iltvorvel Forholdene ogsaa her ere «f den Natur, at man med noi» 
genlunde Sikkerhed tør paarégne^ at Trælasten tildels vil søgø Banen 
og vøsdntiig bidrage til, ai Anlæggei skulde kunne bære sig, saa, kunde 
man dog her forudsige en Bane med Anlægsomkoslninger sora Chri$iiania* 
Eidsvold-Banen en mindre lønnende Yirksomfaed. Og stiller Forholdet 
lig ikke gunstigere for de omhandlede ivende Trakter af vort Land^ 
der vel iremfor nogen^ anden maa ansees særdeles heldigt situerede foi; 
Forbindelser af den Art, saa behøves der sikkerlig ingen yderligere 
Exempler for «I paavise^ at Landet paa dets qærværende Udyiklings- 
Standpunkt ikke i . nogen Udstrækning er istand lil at forrente Jern- 
baneforbindelser af den elters i Europa sædvanlige Art 

Anderledes kan derimod dette Forhold stille sig, hvis man har 
Adgang til at tilveiebringe Jernbaneforbindelser for væsentlig ringere 
Bekostning,, selv naar man derved selvfølgelig faar et i sig selv 
miridre ftildkomment Transportmiddel. Det er nemlig klart, at en Trafik, 
der ikke er istatid til at betale et kostbarere Anlæg, kan forrente et 
biHigei^e, uagtet selve Driften paa dette sidste falder dyrere. Vi skulle 
optyse dette ved etExempel: 

En 6 Mile lang Jernbaneforbindelse har forlangt 2 Millioner Sped- 
des i Anlægsomkosthinger; sæt at disse Penge havde været tilveie-» 
bragte ved et 6 Procents Laan; saa er den aarlige Rente 100^000 Spd. 



24a 

Hvis m k^eri Skmmi C<?od5 eUer Ifer^pHfirX trpn?p!9rler«tavc>r ém 
hele, Ban^J^ngde^ betalte i Middel 45 Skilling,! pg,^Q9ine TriiQspo^t kq^ 
Ste4e Jernbanen 2 jl SMIHiDg, jberegji^l ai|/9 Qrifl^^ pg.y^dl^^ehQldete^arn 
OmfiQ^lniager, spa var N«Uoii4by«^J ;2flr Skilling IMT^ SkippiwJ, og im 
oiaatte' li^lgeljg l^en%^ tit .^en M^, Banelasngde ej^isleire en aarljg 
Trafik ^ 5Qp,000 ^kji^pu^fl for at betale Renterne af Anlægget. Havdø 
deriroo(| c;t J|ign?ndie.;AnU^,y^ret ,»4ffiirt for 4enM^ljf,fin\^g^som^ /I9«i 
skqlde ,der med samm^ FragtprA^ej. ki;ui,>u^fqr^res ,^ii aarlig ,F»r<l&el ^ 
ca. 350,000 Skippund for at >fta1jBr)H^n^en, df^r M d^tte Tilfvl^le Mev 
50iPOO. Spid.^ urjd^r Fpr<^ds^li?ing fi\f,,;at Prifts-,.og, Ved|i|g^(MdeteRS»T 
C^n^lostninger, fordel^ ^paa hvert fnanibirfigl Skippunrf,, y^d; 4^1^ An\s^ 
blive ^. dyfere ejjer 28 Skilling og p§^ufér^,.Np?tlo^dbytt^..»f låvert 
SMppunrf. til 17, ^killing, ; ... ,. \ i .;,,* :.. ; ^. :,v,;. , , / 
Nu hai^j.maA i VirHcjl^heden, Mi4leir til.^t jndphra^nl^e ■ Anlfl^Qmrri 
koslningerne i en s^dan Propoctioa ved al a^v^dei ^n.wndr^.Sppr^ 
vid^e (A^tapd melleni; hegge Skinnegange)^ <^, hv)ad 4ern^e4. oiaaigaf^ 
Haand i Haamd, ,redi^cere HasiUgheden, ^vocfi^e^). Togene J^pY^STfs. pyer 
BaVeiPa ogidet er delte, som man,n'»de(i, af .oyenanførte B^pglnjng^f» 
har £oi[uds4^nl FppflagjBnp^fpr ,de bftvilg^de.j.Bai^ier. møifemi,Hain^-n 
l^verum og fThroAdhjeniTStj^r^, og somj^tilfjge er Tilfældet Yed.deji; 
ligelede^ af Qivilingeniøi: p. PjhL u^f^rt^^id^de P(:pjpkt Cpr en, 3ane,^ 

Dr,ainnicjfi lil Rar^dsQorden. ; ,. .i, • 

, Jeg fSk^l i ICorthed tilladd^ n)ig»!^^ o^ifalfe 4^\ Histpriske v^dlfpna-» 
mende Jernbanernes Sporvidde. Den f^ørste Jernbane^ be^^^pnt for 
alijfiindfelig, Ferdsel ^aavel «f Paswgeiref .^m.^Qpds, ;,vi^T lepji^inie 
fra DarlingtPtt til StpcHton,, beliggende ;,pp djen, pflgi^l^kp , Pslkjjjf, 
noge\ ^nde^for Nevifca$tl^ ,Depne blev a|i)»^et j ,,1,^25 pg .hay4e. 
ep Sporvidde af 4 . Fod 8j^ Tomme i enge[lsk Masjl^ ,4^r ^yafede> 
til den S8&<,fyanlig!e Hjulatstand . bps L^stvognene p9a l^an^eyeierypu 
LiverpooU,M^nehe$ter-Banen,v der aa^npde$, i, 18^9, og y^4 de.V hel- 
dige Ifdiald p^ ;dp ai)stillede Forseg med Lpkomotiy drift, gav ^^^-t» 
det til den pyerptrdentlige .Udbred^lse,, som Jemb^ iierpe ;^ de ^dQ 
sidste Deqennter bar opnaaet, optog, den. samm^.^pprvj^dpyibyilket^.ogm 
saa blev Tiifæl^et med alle de Linipr, c^epc, efter^ 4^nne B^pq^ l^øpstpr!. 
kom, tU,Ud(ørelse | de^ nærmest ; paøfølgenc|e A^q, ^4Ul ji^The Gre^ 
Western Railway Company^, der dannedes i 1835, og hvi^^Jpgeni^r. 
var den Dekj^i:^te Isambtxt ^runel^ (Con^irvkløjt^a i)f :K]æfU]^^,(tamp* 
skipet ^Leviatfianff, )a4Qipterede en Sporvidde. ^ 7,Fod. , Mpn, yeiH^fl^ 
ved dpn^e Foi;igelse. ,i Sppryi^d^n at gpnaa. bekyemm<^e, eg. meifø; 

16* 



244 

stal^ile ¥b|fne, mindre Friktion 6g krBfligere Miiskiner, Areaens Por^ 
stwernei «f 'ien«R)prirtdellge SpOrvidde anlog, at disse Fordele vilde 
mere cfiid op vcfiés ved fbrø^ede Antøgs-^ og VedligeholdelSes-OmkoSt- 
riirigér. Dft irøin imidlertid let kunde mdse, it det vildo være af^dénf 
tiæsttnlllgsle Iriteresse for en fremtidig Anslutning irf dé IbMjellige 
Jertibånelini^, at dette 'Spørgsmaal blev bilagt paa det Rene, nedsatte 
den «Agelske' Regjering i 1845 en Komnfiission , der skuMe iinderlsøge 
de respektive SporvlddersFbrdde, og en Rgnende Overveielse og tJd- 
tatefee. blev i 184é fbranlediget af OVerhllset. Resultatet synes at Yære, 
atder m^ flensyn til Godstrafik eller i Ahnindelighisd' al Trafik, der 
fiofr^ar m^d mindre Hastigbed ^ ikke er nogen paatagelig Fordel ved 
dét' bredere Spor; dérimdd' kan vedtette et sædvanligt Passagertog 
bringes frem med en Hastigbed af 60 engl. Mile QS^ norsk MSI) i Ti- 
men paå^herizontal Bahe med onrtrénV lige Léth^d som eri Hastigbed 
af 50 engelske Mile (7 n. M.) opnaaeS ved smalere Spor. En tilsva- 
rende Overlégertbed med Hensyn til de store Hastigheder bibebdldes 
rif tlet bVédéré S{)or ved Part nedad Bakke; men ved Far! imod Stig- 
ninger iaftaget' denne Ovériegénhed'mégét hurtigt, eflersom 'disse tittagé? 
rStteiIhéd. *Det synes derfor, som om Fordelene Ikke slode i Forbold 
ttl dé ikke ubetydelig forøgédle Oihkosfningér^ og med Undta^élse ut 
^Oreiat Westerns* 'Sideliiiiér bibeholdtes den oprindéHge Sporvidde ikke 
alene i England selv, men ogsaa i de Lande, hvor dette nye KbmhHi^ 
nikatidns- Middet derfra fdrplanfedes, saaledes^ i Amerika, Frankrige 
Tydsklarid o. s. v. ' • . >. 

t)ét hsirdog veérel en Formening, deif ileke sjelden er bléven 
ndtalt, at man^.hvis dermed den nu érbvervede Erfaring kunde be- 
gyhdes Wrfrti, maaske ikke f ilde have valgt denne Sporvidde af 4 Fod 
8^ Tomme, men givet den en ringe Forøgelsé, som f; Ex. til 5J Tod, 
en S[^6rVrdde, dér er kommen til AVivendetse ved de irske Jernbaner. 

Ihvéi^VéF saiEiledes derf af George Stepbenson oprhfdelig antagne 
Sporvidde ofvéf den b^le Verden «r i overveiende Anvendelse, og det 
édm anføtt hetter 'ha^ tist sig én Béstræfbelse for at tidvide end 
for at inds/kr*nke denne, savner mén dog hétler Jkké Exempler paa 
Båher mød en mindre SpoWidde, ^er dog med enkeltstaaende Undta- 
^Ise enten éndntli drives feller o[irindélig btive været bestemte fir Drift 
méd HfeSte. ^ 

'Sabledes har siden 1850 1 Sverige esdstcrel ertdét smalsporede 
Jérnfearter i Vernieland, fiovédSagelig bestemte for Porblhdelse mellem 
ftfbbre^Vai^dra^ og f6r*énkdte 'Jek*nvéerkeii^ private Drift, men dog 






245 

øgpsflUf tWels aabnede for alaritidelif Fa^dsd «f Gods.- Alf eiiiJndglveii 
Rappart' tii Departementet for det kidre fra Civibngeniør C; Pihl^ider.l 
1865. af det OS^ntiJg« didaendiés for at indhenteOplysilinger «m diaflø 
Aitegf, hbise^He vifalf eiiMle Oversigtstabel oyer dø vmeatli^ Uandt dt$s^s 



-r^ : ' .v:'! ■■ ■ 


Længde 

1 éVenéke 

Alen 


Sporvidde 


Trafiikens 


Novedsagei;; 


Banen ga«ir imellem 


i svenske 


ttærvær. Slflr- 


' Tmnsport- 




•Toiiiitie^' 


h-øhéi^SkV 


bjAi^aada 


Indsdcn Fryken og Cla- 






. , i it 




raelv ... . . . 


13250 


45 


87b00 •' 


Træ og Jern 


Bergsjdn og Christine- 




. "' • * ' « 




' ''•' ' 


hanrm .' . '. . . . 


18125 


45 


44426 


Jern og Malm 


IndsOerne Långban og 










Yngen. 


6000 


28 


40000 


do. do. 


Indsderoe.OsterfjOn og 










ftevettern .... 


30iJ6 


32 


goooti 


'tfo. do. 


Inds. Yngen og Oster- 


, . . 


.'• ;. 






sj6n ...... 


15000 , 


32 


90000 


(fo. do. 


Inds. Yngen og Dag- 










•'Ifta^ f- * . . . . 


.1300P . 


.• ?e-. ' 


??«>, 


,. «dja.r^do. 


.Grøngcfbcrgpgqrafv- 




/ .. .1 ( 


' . . ■■ r 


1 L ' > ■ 


fall i Dalarne ... 


7125 


32 


60 å 70000 


do. do. 


' liidsderne Ranken og 






1 -i. 


•■ .- • 'S ( ' 


Glafsfjorden. ' . .' . 


■ 8000 


86 


<ibokJ«!ft4» • 


TftDvarer 


IndsDerne tGlai og Bråi- • 


/ 


. " . 


{, '^. 1 


1 ' •'. ;< fl, ■ : 


viken ,'....* 


,9Q00 


36 


. dQ. 


Jorn, Malm, 


Indsderoe )Saxå og Yn- . 


, 


( 




og .Træ. ^ 


gen . . . ^ . . 


7 å 8000 


2é 


do. 


ubekjendt 



Alle disse. Baner, hvoraf d^a længste ikke er en fo^d norsk Mil, 
drives med. Heste medt Uodlag^lse af den 'forstå, .for hvilken der \ depi 
sidste Tid er ansKaflet et Lokpmotiv, ^m netop v^r kpmrnen i Dqf^ 
kort, for Pihls Aiikouist; og vi skulle herom af d^q qmtam Rapport 
tillada os at indtagiQ Følgende: . . <. ^ 

, .' ^Indtil ganake .kort for mit Qesøg havde denne Bjm^ i Lighadnmed 
de øvrige v«ret dreven ;nved Hestekraft;, men ^^\s paa firuod afdet 
næsten Umulige i at tilveifbringe det fpmfdn^ Antal ,H^(e for.Tra^ 
fikkefn og d^eis paa Crund af , ^elve Trafikkens Størrelf fi bev^edes 
Kompaniet til ^it anskaffe ef lidet Lokomotiy. Oaglet dett^ endnu ikk^ 
havde viM'e^ i. Brug mere end 14 Dage, havde Fordelen ve,d Anyen*: 
deisen af det allerede, oyersteget Alles Foi^venlniager, pg det pdfart? 



246 

med Leth^d dét smhme Arbeide, Ikvortil før anréndf^ '46 til 24' Heste. 
Ldibrnblivet var* forarbeidet ved Eskitstnna af Direkt^i' Miinktel og 
hav4e k^dsfét- 15,000 Ttgd. Rgs.; meh lignende vHde dog" i Fremtide A 
ei kiinne leveres fet' mindre end tO å 32,000 Rgd. Rgs. (54 6000 
Spd. norsk); det veier 48 Skippund, Jhar 6 kuplede Hjul, udsideslig- 
gjfeinfe Cyjirt^fe nied. 16 Tommers Stag. fl^lrtenes Diameter var 33 
To,mme.r. i D6t arbf^d^de med 80 % Tryjc,. forbi;ugte 1^ Tønde ^okes 
og 30. Kubikfod Vand paa Tur og Retur eller omtrent 1^ Mil, der til- 
bagetegges i omtrent 40 Minutter. Lokomotivet var sotid og ganske 
smi|kt arbeidet, hyprimod Maskineriets Arrangement og Kompakthed 
endnu tillod adskillig Forbedring. > „ , 

(Fortoættey). 



SteDkolleoes OprinAelse og deres tekniske Bctydaing. 

Af Dr. R. Wagner. 
(Overnat fra Polyl. Cenlralhalle).^^ 

Stéliknl er 'tost efler Jernertsen det vigtigste af alle de 'Mine- 
raliqr, som Bje^r^^mande^ fra Grubens Pyb bringer op i Dagen. Medens 
Jorden endnu var ung,'bedækkedes største Parten af! dens Overflade 
af Skova Mennesket behøvede kun. «t «fbryde Qr^ne og fælde Træer 
for at nære Ilden. Men Skovenes Væxt stod 4kke : i Forfiold Ul Ved- 
ftift^rugfet, og detior lysnede det og^aa mere og mere i Skovene, efter- 
som Betolkningen tiltog. De Folkeslag, der have den ældste Civili- 
sation^have Qgsaa.de tynde&te Skove. Lykkeligvis har Ifatnreo. allerede 
længe før Menneskets Skabelse opiagt umaalelige Forraad af Brænde- 
matef^ftl' r étenkalleiérne,' ret Migésom^ den havde foriidsebt, at naar 
MehrieWen^'éngiingf' kokiri {'Besiddelse af Jfoi^deh, saa vHde de bruge 
Merle Bt^ndémateribl, enfd dehr igjen kan frembringe, ^m Slenkullenes 
ijAiyre Vigd^héd kaii ikke Siges foi^ meget; Se vi ^kke for vore Øine, 
at hele Provindsers høiere Opsving i industriel Henseende alene er 
kn^tiet til BNgen af Srénkol? Hvadvah den engelske Industri uden 
tiisse sorte 6téhé, som Ert^lændcrné meget' tredende Icalde „det sorte 
Guld^?^ Sté^nkulli^éeréSjeleri i Nutidens Industri. 

' Stenkullénéi Oprlndelsé. Sfenkulléne ere de foAuBede^Lev^ 
hinger af erf forlængst forgangen' Flora, hvis StiinfmieT, der i Htm*. 
dirédetis''ére pfesséde oVé^paahihUden, nti dan^e ert Bergart; som I 
Vegelnlæssiger Lag* ofte bedækker mange Kvadratmile. Ingen betvivlér 



247 

no, at SfeiikaOene og Antbrbciten skrive sig fra en urgammel Vege-r 
tation; ibt bortseel fra de mange PlanteaBryk og dverho vedet vegeta- 
bilske F'Ormer, som man byppig finder i StenknHeierne, ^an man for-* 
feige en tiafbrudt Række i Overgange lige fra Trætrævlier . gjennem 
Tørv og biiuminést Træ til den mest udikmnede Anthraoit^ hvor da de 
forskjellige Varieieler danne Mellemled .Herved har den vegetabilske 
Tørvmasse et saa fuldstændigt OVergangsled lil den steruigtige AnlhiSiK»^ 
at den 'Sidste> Tvivl om Stenkuilenes Oprtodelse fira Planteverdenen jmé 
fersvinde. i i 

Derimod beiisker der forskjellige Anskuelser ond Beskaffénbeden 
af deri Proces, d^ bevirkede fitenkuldannelsen. Simplest er ddt vd 
at anfage, ^at den har bestaaet i en meget langsom Dekompositiøn, ^e r 
urbeidede paa bestandig at fremstiUe KiiisioSet mere rent, og som^bOi- 
fordredes ved Jordens Varme og modificeredes ved de iøvre. Lags 
Tryk. Derfor héslaar den iiridkoÉineste Anlhradt nesten af rent- KuU 
slof, medens de forskjellige Varieteter af Stenkul indehoMe desto flere 
bituminøsté og^flygtvge^Substantsef, jo mindre deres Dékomposition er 
fremsktf'eden. Vand^tof og Surstof undvige i Forbindelse med Knlstof 
som Knlvandstofgas (Grobegas), som StenoUe og som Kulsfre. An<» 
Ihmciten i «in reneste Form er at betragte tom det endelige Prødukt 
af den I>ekompo$ilioilv der damter Brunkd.og Slenkutv Vedens For<^ 
vandHng til St^nkul og AnlHracit indsees Jettest, nær man sammeaUgner 
disse Stoffers og deres Meltemleds Sammensstning. 

Kulslof. Vandslotr Surstof. 

Ved . . . . , . , , , 52,65!. 5,25. 42,10. 

Tørv fra Vulcaire . . , . 60,44. ' 5,96. 33,éo. 

Lignit ....,.., 66,96. 5,27. 27,76. 

Jordaglige Brunkul .... 74,20. 5,89. 19,90. 

Stehki^l (sekundær Bergart) , 76,18. 5,64. 18,07./ 

Slenkul CKuIformalion) . . 90,50. . 5,05. . 4,40. 

Anlhracit . . , ... . 92,85. 2,96. 3,19. 

Man bar ogsaa ndtalt forslyelfige AuSkuelser om den Maades 
hvorpaa Stenkulleierne ere dartnede^ men .de kunne i det Vægsentr 
ligste henfører til lo Theoriek*. Efter den efié af disse ere de ihinnede 
af opsvømmede Pianlemass^r^ efier den anden af Planter^ der ere voxede 
paa sdive Stedets : Nyere géol^iske: Undorsøgelser-havenvist^ at man 
ikke ubetinget kan give nogen «f dmse Theorier Ret, meq at de begge 
ved Siden få binflinden bave sin Berettigelse. Medens man maa. ipdr 



248 

r^ntomé, aft Stenkulleierne i de fleete Tiirældé have erholdt sil Material 
paåi det ^mme Sted, hvor de ere beliggetide, saa Gndes der ogsaa 
talrige Exempler paa,. at Stenkuldanneleér ere foranledigede ved sam- 
ttlenskyllede Plahtertiasser. Det er en Kjéndsgjeming, ait endnu den 
Dag idag (Store Masser af Ptantestaminer bortføres i HavstrMiniene ^g 
afbs^tles tilHgemedde Stoffer, der mr indeslnlte Kntteterne, paa JBndre 
dtedeir. ^ Da no SlrømmeHø efter al Rimejighed i én forhistorisk Tid 
hate havt den samme og tofte én endnu st^re Yicksombed end nu^ 
kan man ikke bortræsonnere den Mulighed, at der ogsaa har.opdyngdt 
øi^ Masser af Trestammer, aoin da senlere;, begravéde urtder Sand og 
Dynd^ kunde gi,ve Anledning til Dannelsen af Kulleteri Som det var 
aivente^ in$e' heller ikke de Lieier, der ere at betragte som opstaaede 
tlf Drivlemmerlag', nof en RegélmsrøSighed i sin Udbredeli^. eller aoffea 
konstant Mæ^ighed. 

For de fleste Steitkallefers Vedkommende, serlif for dem, 4ter 
j«mit ere udiNredte' over sierre Rum og derhos ikke ere af særdeles 
stor Mægtighedv maa man anCage den anden Tbeori, bvorefter Mate-^ 
Halet lii deres Daniieicre er leveret af ett YegetatioB paa Stedet Mati 
ffiaé kun ikke/lsMke sig, at det har været egenlKge Urskøve, der (»aa 
ttét Sted, hvor dé voxede, saolmenpressedes ved de sirligere Lags 
V»g|t t)g gik over til Slenkul. 1 Almindeiighcid -bar Kulførinatiohens 
Tidsalders Flora Priafet af eniSumps M<»^d^'^? Strand vegetation^ der 
visselig var forbausiende fyldig og rig. oig ' bosad gigantiske Former. 
Denne Floras fremherskende Former CCalamiter, Lepidodendra og Si- 
gillaria) lade formode^ at Dannelsen af hine gamle Lag af Plantemasser 
har hayt stor Lighed med Fremkomsten af Nutidens Torvmyrer. Efler 
denne Anskuelse maa man altsaa betragte de fleste Stenkulteier i^om 
forhistoriske Tørvmyrer. Stenkullene danne i Almindelighed jævnt frem- 
skridende Skikteir eller Lag, der som oftest kaldes Kulleier og med 
større eller mindre Mellemrum optræde afvexlende med Sandsten- eller 
Lerskiferlag. Kulleiernes Mægtighed er meget forskjellig, fra 1 Tomme 
til 10, 20 Fod eller endnu større; ganske smale Kulskikter, der sæd- 
VlElllli^ heller ikke ere vidt odstrakte,' adskilles' fra de: egentlige Kulleier 
véd Beiiaeivhelserne: Sømme eller f Lag. *• 

Btandl StenkuHénés ttlfeldig'e Béstanddele maå km msrkes Svovl- 
kiS; den forekommet enten sont almindelig teSseral Svøvlkis eller 
iOittrhombisk Straale^ eller Yflridlkis^ ogi den er vistnok en sædvanlif, 
men tillige skadelig Tilblanding; thl paa Gnmd af sin SvovlgehaH gjør 
ttetl Kultene Ubmgeiigé til visse Ølemed, idet^den dels Ved sinOxyda*^ 



249 

tioii opsmuidrer og spnekiønr KvUtee^ dels endof kan fornursage» «I 
Ueierne eller Lageae antænde sig selv, fiflér Svovlkisen ere de liyp«* 
pigste Tilblandinger Blyglands^ Kobberkis og Zinkbletide. Alle 
diesie STOtfanétalter evé vel damiede ved, at de tUsyarende svevlsors 
Dityder i vandig Opiøsning have gjennemtrukkei Leierne, bvor de. ere 
reducfvede af den orgaittake Sttbsiant& Blandt de jardagi%e Mineratier, 
der findes lilblandede StenkuUene, maa {8»r toeérkes: Katkspaih, Brnti'* 
spatb, Gips, fiaryt, Lérskifér og* i«ær den. lerholdige Spbærosiderit. I 
løknisk Henseende inddeler man efter KarstisnfSienkalleiie i: 1) Bage^ 
ku i, hvis Pulver, ved at /Of^bedea i eit Digel, smelter eg ligesom bager 
sig sammen til en bemiygen Masse; . 2> Sinterkul, hvis Pulver kun 
bindes sammen (il enJlasse uden egentlig at«nielte; 3> Sandkut, hvis 
PoWer ikke lider ndgen FeraikdriHg* Leplay klassiflcerer Sljenkullene 
paa følgende Maade: 1> tørre Kul (ho «ille seohe), soin rorbrisnde 
tongsomt og gtve tætleKokeé; 2) Smedekul (bouiile maréchale)> 
kvts Slykker smelte sanunen og give blærede Kokes; 3) Ted^ Kul 
(bonillegrajsse), som give,«fi iarkg Flamme; 4) magre Kul ChoiiiUe 
mai gret), som flamma stsrrkt. op uden at pakke sig. 

Naar vi bihehfolde jKa ratens Inddeling, liiaa visier den elementæra 
5a«iiki)eniiætning, sammenholdt med deres kemiske og fyaiske Egenskaber, 
at Bégékullene < enten indeholde et. Bilumen, der bestaar af Kulstof og 
Vaiidstofy eller åt dette: dog danner sig ved én høiere Temperatur; 
Itengdea af dette BittHF^n maa vsare mindre hos Sinterkdilene' med 
deres større Surstofgehalt, der dog ikke forhindrer dets Dannelse* I 
Sandkniiene ftemlreadeir dette Bilnmen i endntt ringere Mængde. 

Anthracit dier Kulbletlde er, Isom før er sagt, at ibetragte 
som det endelige Produkt af den Dekompositibnsproces, hvorved Sten* 
kul overhovedet dannes. Anlhraciten er kun en Normakarietet, der ved 
en uafbmdt R«/kke af Mellemled series i Forbindelse t med de egentlige 
Stenkul. En nøiagtig Grændse mellem Aillhracit og Stenkul kan man 
derfor ikke. opstille, og manfinder endog, at forskjellige Strøg af det 
samme Leie dels beståa af Bagekul, dels af Sinterkul og Sandkul, dels 
af Antfaradl, alt ^«flersom dø lokale Forhold og maaske ogsaa Plante- 
massens ojfrkdélgé .Beskaffénhed J^efordredeiDekompo^ionen. An-^ 
thraoit lindes i Overgahgsbergar terne og. .fornemmelig mellem Lag af 
.Lerskifer og Graavakke, saavelsom mellem Glimmer og Skifer og i 
Gange, diar gjennemskjære disse Lag. Anthraioitén er et fuldkom- 
men dkryslallinisk Legeme, hvorved den adskillOr ^ig fra Grafit — 
Man har tenge været, ubelijehdt a^éd Anthraoitens Brugbarhed som 



250 

Brændemalerinl. N»ar man behmcHér den henslgtsmæssig , kan den 
benyttes paa man^ Maaden og* med stor Fordel^ isar ved stærkt 
LnfUrækj Nu anvendes den hyppig, deU fot sig selv, deis i Forbin- 
detse med Kok^s, til al 'smelte Jern^ sMriedes f. Ex. i Bnglanid og Skot- 
land.' PaaGrund af sin store T«ethed ndfordrer den en hurtig Tilførsel 
af opvarmet Luft^ og den maé meget faingsoteit opvarmés til den Tem- 
peratur, hvorved denlforbrænder; ved hurtig at ophede;s springer deH 
og forvandles fH Støv. I Swan^a og Pennsylvmiiefn . anvender* man An* 
thracit i Masome (Anthracitmasovne) som* ReduktiofKsmiddei for Jern- 
ertsen. Man benytter desiiden Anthradt som Brend^material. i Kalk-i* 
ovne, Teglsten^ovne, i Saltvs^ker og selv i Husholdninger. 
" > BegekuHene karakteriseres. foniden Ved de ibr næVnte Egenskaber 
ved eå mørk sorti F^rve og ved en let Antænctelighed. KulstoTgehaltet 
er foranderlig, fra 50 tH 86 pCt. Vandstof findes i meget større Msdngde 
endSurstof; De egne sig særdeles til FabrthaSonaPLysgas (Gaskul). 
Paa' Grund af sin* stcfre ' Vandstofg^hali' ere de lettere^ antændelige end 
begge de øvjrige Stenkulartier, og af samme Grund give de den længste 
Flamme. Kul, der stærkt pakke* sig sammen ,- egne> dg> ikke forKakn- 
kelovne, da de meget let tilstoppe Rist^ o^ saalédes< hindre Luft- 
trækket, og fordi do vislnok afgive el) liuriig,: men ingem, vedhotéende 
Varme. Oérimod e^ne de sig fortrtefføl^ føir SmeAiøn (Smed^kbl}, 
da de under Fotbrændir^en smelte sammen tri eh Masie, de^ sMnleir 
Blæsebæiy^iufteh og forhøter Varmeeffaklen^ ø^g man Sparer altsaa paa 
brændematerialet ' . . . 

Sinterkull^nesiFarve gaarmere over i Jerngvaat; Overflade 
og^ Brud ere ofte meget glindsende. • De antændøs meget vanskeligere 
end Bagekullene og indeholde ofte- en betydelig Kvantitet Svovlkis; 
de -ere fortræA)lig skikkede til at udvikle en hurtig og tiUige varig 
flede, og passe derfor for Flamme- og Skaktovne, for Digelsmeltninger 
Og til at lægges under Kjedler. 

Sand kul er dén ringeste Kulsort; den indeholder meget Surstof, 
svinder stærkt ind ved Gledning o^ giver Cokes, der bestaar 
af smaa Stykker. Den - anvendes fértrinsvis i saadanne Tilfælde, 
hvor det mindne kommer* an paa Ildens Beskaffe^bed end paa 
den størst mulige Billighed, som f. Ex. ved TegUønsw o|f Kalk* 
brænderi. • -^ ' 

Stenkulasken bestaar af de samme .Stoffer som Brjinkuiasken og 
væserittig afLerjordsilikat eller åf ,Gips og >Svo\4jern, men desnden 
øgsaa af Kélk og Magnesia bundet til Kplsyre, Jern- ^ Mangahoxyd, 



• 25t 

saavei som ogi^a sniaa Kvantiteter af Chior og Spor af «Jod. Aske-* 
ms^den varierer niellein ^ og 20 til 30 pGt StenkuUeneé Brænd- 
barbed er meget Torskjettig; Bageknllerve ailts&ndes lettere = end Sinter-* 
kullene, disse igjen' lettere end Samlktil; vanskeligst antændes Anthraeit 
tivis Sténkulienc^t skulle vedblive at brændev maa erifen større Masser 
antændes paa en Gang, eller man maa anvende sieregne Trækappa^ 
rater, som Rist, Skorsten o. s. v. Stenkullenés Flamme er ogsaa me- 
gtit for^kjell^. : Sdndkul sbavelsom Antfaracit kunne kun bringes i 
Flånwne i størreMiasser^g i en stærk Luftstrøm. Stenktilvarietetemes 
specifiske Vægt er i Ojennemsnit 1,83 ved en midlere Askegehalt af 
8,73!pCt ♦Den laveste specifiske Vtegt, man har fundet^ er 1,20, den 
bøieste næsten 2 (ved en* Askegehalt af næsten 30 pCt.) 

I Praxis antages, at gode Stenkul næsten have lige saa stqr Yartne-i 
kraft som Trækul dg dol^bélt Saa stor som tørt Træ. Yed Smeltnings- 
prociesser forholder Varmelraften hos et V<Hlim Steidcul sig til Varme- 
kraften bos det samme Yolum Træ som 5 til «i; véd en Vægtsdel Stenliul 
eg den samme Vægtsdel Træ^ ér dette. Forhold som 15 : 8. Eftør 
Forsøg, anstillede af Karsten, er i Flammeovne Virkningen af' 
• 100 VoWm Stenkul « TOO Volum Træ, 

100 Vægtsdele Stenkul '« 250 Vægtsdele Træ; i 

Ved Kogniif^pi^cesser: 
' 100 Volum Stenkul - 400 Volum Ti»© - 400 Volum Tørv, 
100 Vægtsdele Stenkul = 160 Vægtsdele Træ « S50 Vægtsdele Tørv. 

Brix har arislillet Forseg med 48 Sorter Stenkul, for at finde, 
Hvormeget Vand -tier med en vis Vægt Stenkri kunde opvarmes fra 0^ 
til 112^ C. og fordampe, idet da Kullene lagdes under en Inddamp«« 
liingskjedel, der Var beregnet paa at benytte Varmen saa fuldstændig 
som mutigt. Besultaterne vare: For 1 % tørre Kul 7,72 <s Vand, for 
1 <as af de brændbare Dele (d. e. uden Aske) 848 « Vand, 'for 1 <ti 
med midlere Vandgehalt (3 pCt.) 7,27 rf Vand. 

Den Varme, som saaledes kom til Nytte, er omtrent 60 pCt. af den, 
som virkelig udvikledes dg som kan beregnes af Stenkullenés kemiske 
Sammensætnihg. • i 

Saadanne Analyse- af' Brændematerialet afgive vistnok udmærkede 
Holdepunkter til at bestemme den theoretiske Nytteeffekt, men ere 
ingenlunde tilstrækkelige til at bestemme dennes praktiske Værdi lige- 
overfor et bestemt praktisk Øiemed; thi der er mange i sig selv uvæ- 
senllige Egijnskaber eller Momenter, som de ikke tåge Hensyn til, 
men som dog i Praxis ere af overordentlig Betydning. . Med dette for 



2B2 

Øie have de' la B^cke og Playfsir «1111111161 en Sodiersøgelse af 
Stenkuls Værdi, der ndledes af : a) Fordampning^krftfton d. k den Damp^ 
mængdev som en besteatl Yægt Brøndenialerial formaar al^levere i en 
given Tid, 6) «f det Bum, som deMie Yægt mdlager .red ^Transporten 
i Skibét^ c) af OpsmuMrrøgien ved Transporten. Drømé Afliandiifig^ 
saavel som en senere af Brix ere Ariieide^, der kUnne ^ne sildigWe 
Undersøgelser som Mønster. ' 

Stenkttllenes Forekomst i de< forskjellige Lande. De 
vigtigste Steftkdkier paa Enlrøpai Fastland ftndes v PlTettrøem , Sadbseh, 
Østerrig og Fraabrig, men fornemmaBg i Belfien. '.\^ 

Preussen producerer aarlig 16i,280^000 Centner Sté^^^/^gBrunkiil 
(hovedsagelig del Sidste). RubrkuMassinet er det rigesie-fraa Europas 
FasUand. 

Sachtseii producenede i 1853 i7,783,7()6i CenUiéff. . 

Østerri^ poroducereide i 1858 50,50Q,|édff€etito#r Steakul og 
Brunkul; tnen Produktionen vil. sikkerlig iiltage; Ibi mitti^e ri^^e Leier 
ygge nu ubenyttede, ila de mangle al KommijHrika|ieii m%A AEssoitelses**. 
stedernoi ' . . 

^j^^ af Frankr*igfliOverflade antagtes «I hvBe paa Btenkulleier, 
og* Produktionen var øgsaa i Mi/2 98^1!8^18 Centfter. 

Belgien har af alle Fastlandets Stater, den ^atorslé Itonjgée Sten- 
kul. I 1853 fhmttés der 1100 Grilb^^ der produ<)erede. 443^1,000 
Centifier. * , - - ' . 

Hele Fastl^hdlsts «artige Produktion belebEer sig saaledes ill om* 
trent 471^043,224 Ceiiisner. Delte er dog mindre end Halvparten af» 
hvad Slorbritannien aarligiprodaoelrer. \ i» 

I England, Skotland og irhmd bedækker Kulforvialioneli 12)000 
engelske Kvadraimile eller ^V aflii^dets Areal, Fordelte over hele 
Laildei findes KuUeier af en overerdentlig Udstrs^ning og Miegtighed. 
Englands Stenkulgruber have Været i Prtft siden det 13de Aarhundrede; 
KoÉg Henrik 11 meddelte Newcastles Beboere et Fribrev^ der beret- 
tigede dem til „at grave Stenkul^. ' ,. 

I Aaret 1854 beløb hele Englands Kulproduktion fra 2^397 Wmrksr 
sig ta 64,661,401 Ton eUer. Ii3ia,97t,3»7 GenMier../ . ; 



-■'^ 



253 



Kraffes Apparat for Forhrænding af fint fordelte BrændemateriaUer 
i og navnlig Sagflis. 

(Af ArmeDgaud'8 Géoie industriel. 1858). 
Sagflis er en af de mindst paaagtede Brændeatoffe; næsten overalt kastes den 
' bort,u8g maø.Uar endog maattet udstede Forbud mod at styrte den i Elvene. Og 
d^^jj^^Rllagspaanen et godt og værdifuldt BrænJematerial, og det er kun fordi man 
ikke fofstaar at benytte jdet, at man bober den op og lader den raadnc eller for- 
gifter Elveno med 4en, naar det skorter paa Plad^. Mange Sagbrugseiere 
forlenende den i stare. Hobe, kun for at erholde Asken» og resikere ofte for dette 
rioge Udby^^ at «ætte hple Broget i Brand. For at raade Bod paa delte har Hr. 
Kr^fft i Stra«i|oi^rg l^oastrjae^et et meget simpelt Apparat, i hvilket Brændestof i 
den mest fiat fcMjlelte Tilstand kan benyttes til Opaaaaken at en særdeles hdi Tem- 
peratur ogiMii^flbg tii Indfyring under Dampkjedler eller deslige. I hosstaaende 

Figur vises Ovnen i Grundrids 
T, medens I Tegningerne paa 
nøste Side vise den i Oprids 
efter Tværsnit gjennem Linierne 
1 —2 og 3 — 4 i Grundridset, der 
egentlig er et honzontalt Soit 
gjennem Ovnen. Det vil sees, 
at OvnMi bestaar af en Kasse, 
AA^ af ligegyldig Form; dog 
er den her vplgte langagtig Qr«T 
kantede deo simpleste. Sfigf 
flisea iodkaske^ 9vej»fra gjen* 
nerA Aabningen C, der lukkes 
• ved en Jernlem, som hænger 
i en Modvægt, for med stdrre 
Lethed at kunne bringes af« 
veien, naar der skal indfyres. 
1 en vis Dybde, nemlig ved a 
og 6, har Ovnen en Udvidelse 
i alle Retninger, idet Yjlermu- 
rene træde et Stykke trlhag^ 
med en Afsats. Ovnens 3und 
danner et Askefald og er for- 
synet med tvende Aabninger D, 
der kunne lukkes ved en For- 
sætning med Murstcn eller en 
Jernddr« Disse Aabninger forblive lukkede, medens Ovnen er i Virksomhed, og aab-^ 
nes kun, naar Asken skal udtages. Man bOr dog have en liden Aabning tilbage i hver af 
dem, for ig)«nnem disse at kunne. lade Luft strdmme ind, naar man af en eller 
anden Grund maa paaskynde Forbrændingen. Igjennem de 3 Vægge af Ydermuren 
gaar en Kanal £, hvis Aabninger i Dagen kan afstænges ved Spjæld. Fra denne 
Luftkanal fdre Aabninger f, der anbringes nærmere eller fjernere, ind til Ovnens 
Indre; disse tjene til at tilføre Luft for Forbrændingen, der foregaar i den nedre 







254 



y..:- 



Del af Oyoen, hvorfra Ilden 
gjeonem Aebningerne slaar 
ind under Dampkjedelen, ledes 
. om denne paa sædvanlig Maade 
0^ ud i Skorsté^en. Forbræn- 
dingcn foregaar afCsaa iibenem 
Aabningerne f og G^ o^ åéi 
danner' sig ofte Hviri vinger, 
hvis koiikavc Side ei^ \ Flam- 
- mér , medens nfiihdre' bi^æn- 
'dende Masser ICsHve sig, falde 
' ned og forbrætides i Askefal- 
det. Da det im?drerti^ hyp-»- 
pig indtræder, «kt -^adanrtéi 
Hvælvdannelser falde sammen, 
saa Vilde derved Forbrændin- 
gen kvæles eller opholdes, 
hvis ikke den berørte Udvi- 
delse var tilstede ved a, der 
sikkrer Ovnen dens Træk un- 
der saadanne Omstændighe- 
der, idet LuftstrOmningen for- 
hindres fra at stryge direkte 
fra f til (?, fremdeles kan cirkulere rundt i Ovnen og underholde Forbræn- 
dhigen, medens en tilstrekkelig hdi Skorstcn eller paa anden Alaadé tilveiebragt 
godt Luflfræk i fiid Minutter vil ^engive Forbrændingen dens forrige Intensitet. 






=:;ri} 




"v S^^aj g;' 



/•■- 



'1 s % ' 



o 



...v 



-if 



255 

Dog niaa Ovnens Væg^e «Uid være saa hOie, /it Aabningerne G ikke blottes ved 
Indstyrtningen af et saadant Hvælv. Fordvrigt foregaar Forbrændingen i Ovnen 
jevnt og uden Afbrydelsc, idet nyt Material ifyldes ovenfra. Dette antændes og 
forbræader let, idet de indre V«egge ere meget hele og fra alle Sider udstraale sin 
Varme. Forbrændingen bliver ogsaa meget fuldstændig, da de udviklede brænd- 

' btre Gasarter fra alle de nnaa Aabninger f tilfdres rigelig Luft af bdi Temperatur. 

N Tillige ' med Sagflisen kan man ogsaa anvende Brænde material' i. stOrr* 
Stykker, saasom Ved, Baghan a. s. v., og med lige gode Resuluttr* Er detbe- 
nytlendes Brændematerhil et mineralfk, f. £x. Afiald af Steékul eller Koket, bdt 
Aakefakkl bekliodes med ildfast M«rsten og Aabniogeme. U gjOreff noget^ bredera 
foi: RengjOrelseas Skyld. Selvfølgelig tnaa Trækket afpasaei saavcl eftdr Aeskaiffen- 
heden af det Brændeatof, der benyttes, som den Temperatur, man Onsker frembragt, 
ligesom selve Ovnens DimensloAer maa indrettes «aavel med Aensyn til den.ud- 
fordréndes Varmemængde som Brændestoffets mei*e eller mindre slette Beskaifenbcd. 
Fordelene ved dennAe Ovn ere, foruden al< den som berOrt kan underholde en 
uafbrudt jevn Forbrænding, hvis Styrke méd åt4rste< Letfaed kna regdleres efter 
BeboVel, og at i samme de sletteste Bildestoffer kunne fdreé til Nytte- iiaasofll 
tiskens Affald^ t&rre Blade, Granbar, Bark m. Fl«, ogsaa den, at dtas OpfOrelae 
er lidet bekostelig, og at den med Lethed kan tilbygges «llsrcde opfOrte lldstedei^ 
for Dampkjedeler eller deslige, hvor man kun har at tilfdieide tvjendo Yderviegge 
A; GCf ville da dannes af IhBgnings-Aabniogen foi^ det ældre lldeted. 

Vi skalle tU Slutning anfOre Resnltatemé af et Par anstiUede Fers6g n^d 
saadanne Ovne: 

1) I et Maskinværksted, tilhørende Firmaet Dietrich i Reichshofen i Departementet 
Nedre Rhin. Under en Darapkjedel for en Maskine, der skar TOmmer for 
Værkstedct, fyredes i 15 Timer méd 31 Centner Sagflis, hvoraf ^^ af Naaletræ 
og Resten af Eg, samt 14 Centner Høvelflis, hvoraf Halvdelen £g o^ Resten 
dels Naaletræ og dels Poppel; tilsammen forbrugtes altså 45 Centner Brænde- 
material, hvormed fordampedes 7360 % Vand til Damp af 5 Atmosfærers Spæn- 
ding. Brændematerialet var saa fugtigt, at n\an ved en forudgaaende Tdrk^ 
ning alene i fri Luft vilde kunne have berøvet Sagflisen 39 o^ Høvelflisen 21 
Procent hygroskopisk Vand, i hvilket Tilfældc det opnaaede Dampkvantum 
Vilde have udgjoft ca. 3 % Vand fordampet pr. % Brænde. Spisevandcts 
Temperatur var 18 • Celsius. 

2) Med en Dampkjedel for en Maskine paa 8 å 10 Hestekræfter, tilhørende DHrr. 
André og Bertrand i Straszbourg. Denne opildedes i 10 Timer med 8 Céntnef 
Furubark og 2^ Centner Sagflis, ^ Centner Høvelflis samt 3 Centner Aff'Ald af 
Eg, tilsammen 14 Centner^ der kun var lufttørret, og holdt i stadigt Arbeide 
to Vandpumper, tre Cirkelsager, hvoraf tvende store, desuden 2 Høvelmaskiner 
■amt to Dreierbænker. 



Bed. Anmærkn. Det er os bekjendt, at man i Sverige allerede i læng^re Tid 
har benyttet Sagflis til Brændsel, og vi ville maaske senere faa Anledning til at .besknv? 
Indretningen af de Ovne, som benyttes hertil i dette Land. 



256 

\ t liotltser. 

Tilberedelsen af naturlig fosfdrsur Kalk til GjddrUngsmiddd. 

I No. 31 og 22 afTidsskrrftet for 1857 Y«r d^r Ttlo om forsfcjeUig Forekomst af 
fosforsur Kalk og dens forskjellige Anvciidelse til (»)Adniag* Som etTilløg anfdres 
elter Comptes rendnes (T. 44 p. 506) F6lfend«: Den aitiirligt fsrekofnmende foi* 
forsure Kalk er mhidre letoptoselig ^nd«BeiHDci] og derfor mindre skikket iU af 
anvendes som GjAdning i sin opruMfelige Tilsttid. Eftcr £lie de Beaunoat fnar 
de Moioii*s og Tknrnéisen't Fabrik t la Villette hele Skibsliidaiiifer af naturlig 
fosforsur Kalk {os Fosførit, jfr. JÉk. 21) fra Departementerne Ardeanes og 
Maas til Anyendelse som GjddntagsatiddeL I Fabrikea bliver den fosforsure 
Kalk, som er i smaa Knoller, fdrsi renset ved Slemning«. derpaa giddet' i ea Flam*- 
ovn og saa afkjAlet i Vand og finmalet. I dan senere Tiil har man imidlertid op- 
éaget, at den ogsaa lader sig nMde ligcsaa let i naturUg, ikke giddet Tilstand. 
Ligeledes har man fundet, at den gladet eller ikke giddet, eftar at være palvari* 
se^et, let angribes allerede ved sædvanlig Temperatar af Saltsyre, der opldser daa 
fist ganske, idet der bliver Sand ekler en sandig Rest i tilb age. Mao har nybg be- 
gyndt at gjdre Anvendelse af dea vundae Indsigt, idet. man pulveriserer og op- 
Idser i Shltsyre f6rst, demæst fælder ChloroplOsningertmed Kalk og saaledes faar 
éea fosforsure Kalk ganske fint fordelt og i ea meget let opldMlig Tilstand. 

, Gli^bogstafoer med underlagt Metalfol^. 

Bogstaverrfe blive fdrst udskaarne i Glas og paa den undre med Æggebvide 
be^trdgne Side belagte med ægle Guid- eller Solvfolic, hvorved BogslaVerne faa 
Udseende af at beståa af poleret Guid eller Sdlv. Paa den folierede Side kommer 
derpaa en anden Glasplade, paakitlet med en Fernis, bestaaénde af Skjellak og 
venetiansk Terpentin, opidsl i Vingeist. Saadanne Metal - Glasbogstaver finde en 
meget almindelig og særdeles smuk Anvendelse i Skildter. 

(Elsner^s chem. tech. Mltth. d. Jahre» 1850—67) 



Indhold; Om det smale Spor for Jernbaner liertillan^s. S. 241. Stenkullenes 
Oprindelse og deres lakniske Betydning. S. 246. Kraffts Apparat for 
j^rbrænding af linl fordelte Bræhdematerialier og navnlig Sagflis. S. 
?53. Notitser. S» 256. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgj6r et Ark. Subskriptionsprisen er*8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlægges forsk udsvis for 
knir Halvaargang eller 12 Numere. Sabskription kan tegnes paa alle Rigets Pos^* 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Ur. Hans Mailing. 

Christiania. P. T. Mallings BogtrYkkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

tJdgivet af den polytekniske Forening i Chrisfiariia. 

Redigeret af 
Th. Bn^h. X. Ségpelcdcé* Fr. €hri Sclrtlheler. ' 



M 17.] 15 September [^858. 

Oø» det i^w^^ Spor for Jemi^oer bertillaods. 

(AfL. Segetckit). • ' 

'CF^^itBiellebe fra Wo.r 15 øii 163f. ^ 

„Med Hen^n .til Sneens og VintereDs lndflydel/|e paa Drjifteiij d^ 
var ved disse Baner iiigen Eiffaring at ind^ent^i, eftersom die paa Grwd 
af Jernværkernies Stand^ning om Vinteren øH heller era i Briif iiqder 
denne Aan^tid., Skinnerne forrykkes om, Vaaren under tele^ningea i 
mere og mindre 6ra4» . • 

, M^d Hei^syn tiliySpargsmaalet' oæ byjf^rvidt saadann^ Baner bøe 
drives med Lokomotiter eller Heste, da taler -dis/^ ErApring, $om jef 
under Besøget ved frykenbanen tror at have indhentet, bestemt til 
.Fordel for smaa Lplf)iQOjtiveri hyorfoir jeg og)$aa.ti,llad mig i min fore- 
løbige Ipdberetning |il Ur. Capt Bergb om Re^tpiiern^ af denp^miil 
Reise at foreslaa, a|der ved de forestaaend^ ^ernbarie^UndersøgeUei; 
ved Throndhjeqn ,o| Hamar, der vare mig over<f ragne, bnrdelag^s 
særd^es Hensyn ti^en mulig Anvendelse af Lokomo^yer. . 

Det Indtryk, sém jeg i. det Hc;!^ tåget modtog u^der Vndersitgel- 
serne i^ disse mirJre Baneanlæg, var, ^ de, qagtet man ved derea 
Anlæg og hele i^ordning bav(te jiavt den strænge^e ./Hkpoomi for 
Øie, dog overho\idet vare hensigtsmæssig udførte og vei afpassede 
for Forholdene. Per fandtes vistnok enkelte Mangler, der ^Qer rniin 
Fonnen^ng vanskeliggjorde Driften, og blandt .difse.viljeg no^ype saa- 
vel den mindre heldige Fordeling af Stigriingerne paa Christinebamn 
Jernbane og den ufordelagti^ Ha^imuifi^, Stigning paa Fryken. Bat^je^ 
Cl paa 45), saa vel som jden ringe Vægt, der tiUyoieladendfe iv^ )^gt 
paa Tilveiebringelsen af ruinmelige, Kurveir; thi pap enhver af diaae 
Baner fandtes der ofte Kurver kuns Lidet fladere. j^nd med' de i. det 

Femte Aarg. 17 



:. 258 

foregaaende opgivne mindste Radier (af 400 Fod og endog iige ned 
til li^ Fod. for i6rønge$berg-Qrafvrall-T Banen). Disse ville. naturlig?is 
overalt i ' mere eller mindre Grad være til Hinder for Trafiken, og 
da i Regelen den forøgede Bekostning ved Tilveiebringelsen af fladere 
Kurver er ringe i Forhold til den store Fordel, isom* opnaaes ved dem 
saavel ^vad-ea h^ns^t^mæ^sig Drift i^Qiia hy^ Slifitg? jO^ $ifckerhed 
angaar, er jeg af den besteq^^ Formefung^ at der aldrig ved lignende 
Anlæg bør findes saa knappe Kurver som de, der hypp i gen fore- 
komme paa disse Baner. 

Eadvldere. tror jeg at burde anføre» at da disse Baner vel at 
mærke hovedsageligen vare hyggede for at tilfredsstille en meget ens- 
artet Trafik, nemlig Transport rf Malm og Jetnvarer fra det Øvre af 
Varmland til Udskibningsstederne^ vare de ei udførte med det Hensyn 
til Soliditet og Bekven^nelighed, son^ fQi^enUig maa forlanges ved en 
Bane, bestemt for almindelig Afbenyttelse ; naar man derimod ved An- 
legget af disse smelsporede og letbyggede Baner har for Øie de For- 
dringer, som en almindelig Pétsonbefordring og forskjellfgartet God^-*- 
Irafik stiHer, tror jeg, at de ville være' særdéf^ at atibe^fåte paa flere 
Steder i vort L^d^, der sammenlignet med flere andre Lande- i hvilke 
Jernbaner mere almindeligt ere anbragte, har i Forholrf tM'tJdstr8gkningen 
lM«n Befolkning og lidet ndviktel Trafik, og at de derfor fortjene den 
stwstfe Opmærksomhed." 



I TydsUavid finder man fortideli et Par M Byen Linz !<6sterrig. 
ttdgaa^nde Baner med en Spotvidde af 43 Tommer- hvoraf den ene forer 
nordover til Badweis^ den a Adétt' i sydlig Retning til Gmdnden med 
etl samlet Lætfgde åf omkring 20 norske Mile,' hvoraf en Sttie^ning 
paa 12 Mile siden Aaret 1855 har været drevet med Lokomotiver ved 
Siden ^ He^edriften, -^ den s^ldste tydske Jernbane Nurnberger- 
Ffirtb -Banen i Bhyern med omtrent samme Sporvidde, kun ^ Mil lang 
og optindeKg Hesliebane, nu derimod drevet med lette Lokomotiver, 
dér betjene en ikke ubet^delTg Person- og en ibindre væsentiig 
Gods -trafik; 

^* Endvidere fi^nded dér i Overschlcslien 1 Nærheden af den russiske 
6f ændse él^ Net af Sidebaner Ul den fra Breslau udg^aende. Over-* 
irchlesishe Jembanelinie, udfdrt med én SporvSdde af kun 30 Tommer^ 
som Ingenfidrlieute^ant Rii^ og jeg imdér vort Ophold i Udiandet paa 
ofRititlig Forafivstaltning i forrige Aar havdb Anledliing til i Détaille al 
éjére ok bekjertdt med. < 



259 

Df^sd Baner, derHfieU eh ««iititot 0({i^trtt^k!niilg' af omtr«nt 1{ utnnte 
Mil^ gfertfietnskja^e et åf Naturen 'i^i^nd^yrél fijerg^cøftedistrikt of 
béi^é Hyttevserker ut Mere end ålmifiMfg Betydning, vare oprlndéKg 
alehe tréstemte for Hes^tedtift; nlilen allerede efter 2 ÅBts Porlob^i 185K 
fendt man sin Regning ved «I g^ti <xver til Drift med LikoihotmT) 
der tinder vort Ot)bolA sammesteds yare^^ahg^ipaa henved 5 Hiles 
Længde, hvor mfaiv bavdef udbédrét åe skBtpea^ Murvér, éela ttdi^exlét 
dé oprihdelige temmelig sVagé Skiftn^r Clt^fet'8 « Vægt pr. léb. Fod:^ 
dels beholdt dem iiidtil Vadere rnt^d omfcyggelr^fev^ l^deristdllelse, med 
flere Foranfdiinger, som Lokomotitdriftén maatle MedK^. ' TraAkerl 
beskjseftigede da ibr Tiden ikke mindre end tO Lot^oolétivct og tiO 
Heste paa de resterende 6 'Mile, der ^ndnii ikke kunde, beferes med 
Maskiner; deh gik i 185& op til noget over 3 ttillioner Ski|^pund 1 
Middel transportere! over en -Badelftngde ^t f ^ å- 8 tiorske Mile. 'De an^ 
isikaffedb Lokomotivet vare^'åf rfe såékatdte^ Tiend^ermaskiner dg, v^i«dé 
i f^ldt Tilstand bemttiod 120 Skippnnd, fordelt' paaf 4 AxeryliHrorøf dé 
mellomste méd en ^ndbyrdes Afstand af ^5 Pod var« sarhménkiipted^i 
ine(fens de tvende ydre vafé^ bevsegeli^', tititkéf satte åiBÉt MliskiM^ 
istand (il at passere Kurrer endbg af 1^ Podsf {ladier (flnV^Jte feit 
Sporvexlhiget). Dé^és Væigft bg Dampkraft var Deregtiet paa ar kvnnd 
fDre et Tbg paa mét^ end 600 Skippund» Væg^ Ofrøvér en * Stig«li«vg 
af i paa 60 Wed eh Fart' af henimod I4 nøn^k Hil i tPimeit. Fafl 
Grund af den^ Hnge Brétfdé leif Spon^t havde irhidlertid MagfafnetniP' ikke 
den Stabilitet, dér kiihJe f^rét dndkéligj ntatVbeklågedé i d<Hin« tleiH 
seende; at Sperret ikke oprindelig var anlagt bredere; og mantidh»^ 
vede 36 Tonlimer; som et i di;nne Henseeiidk fuldkbmmett tiUiredBslil-*> 
lende Spor. (Sbm bekjenfH har man vbd de projekteredie smalsporede 
Barter hos 6s af flere Hensyn gbaet endi^ el SkHdt viddi^é' og Btå 
Sporvidden til 42 Tommer); Antægsomkostnitlg^rne al de bordrte 
Baner vare 'I>riftsinatérial iberegnet dmirénl; 150,000 Spd; pr. norsk 
Mil, hvortil maa bemærkes, at vel én Tr^diedel af den samlede Længdé 
havd^ dobbelt Spor. IngenMren, der havde ledet éetteArthég, Torsik- 
krede, ai i dette Terrain Vilde et sædvanllgt Jertibaneanteg' Have kræ^J 
vet henimed 3 Gange* dette Belob. Faa disse Baner fieindt ingen Per^ 
éonbefordring Sted, hvilket derimod Var Tilfaldet ved en smalsporet 
Bane imellem Gent og Antwerpen i Beigfen, noget over 4 Mile knig 
og med en Sporvidde af 1^^ Metres eller meget nær 42 Tommer 
W^k. Fbrunderlig nok finder man her det sonate Spor ^ anvendt miUlf 
op i det belgiske Jbrnbanenet afsaéd vanlig Sporvidde i "ti smtåiHté 

17» 



gunsligl :Terr«in og tæt befolket ^trog, hvor der skiilde synes liden 
Grimd forJiasaRden til en Indsikrænkning,. 4^r her i (angl mindre Grad 
end ellers kunde, reduoere Anteg^-Qmkostningerne og som forhindrer 
den; lille Bane fira en fordeltigUg Tilknytnings til Landets pvrige Jern- 
banénetw 'Oet er derfor ikke usandsynligt, at det foi^holder sig, spm 
det ogsaa blev os fortalt^ at dejtte 3por af. Regjeringen. blev gjort (il 
Betingelse for Banens KonjBtessioi^ p^ en Tid, ^ da 4enne endnif var i 
Besiddelse^ af alle existerende Bpner i Landet og. selv havde tjl Hen^ 
sigt at komplettere KeU^, hvorfor^den ikke . vilde . ti||ade JQygning af 
Prii^atbflner, dei^i kunde riiiali^re > med Statsbanene. « At jnærke ved 
denne Bane yary at den havde Perspn- og. Gq<|svogne.r&f; samme Di- 
tnensioneir og af s^mme Dr^egtighed som ved ^ ^ædy^nlig bredsporel 
Bdne, hvilket man havde opnaaet ved at bygge Vognen u4o<ver Hjulene, 
der vare omgivne med e^ Indklædning i Vognens Indr^. Vognene 
kundie paa denne Miaade lagges sijip. la,yt over Hjqlaxleii, at, man med 
Biekyemhed steg in4 i Fønspavognene fra selye Pa^ns Flanum uden 
at b^ny.tte.Platformersved ^tationerne, sovi^ el|e|rs, almindeligt^ Da 
der. jp det Aade Terrain ikkf var benyjttet Kurver paa mindre end 2500 
FOids .fiadjer og heller. jkke, kunde forkomme. 9ynd^rlige Stignjpger, 
bei^gede Togene sig ptia dienne Bane m^d en I^rtighed, 4^r pgsaa 
svinede til den ved de a|mindelige .Jemhanpr. sipdvanlige. [iokpmoti^' 
vei?ie, hvoKtf Bmm bosad 9 Stykkc|r,.vciie4e. Ijfoget oy^r 80 ^kippjund 
og k^de triBekfce indtil 6 å 700 gkippur|(l N^ttp^st. M. denfie B^ne 
med[ sUj^male Sppr iplleir^de . fra Forst af bar vadret bestemt fipr Drift 
med. Ms^kiner,,er,fq t^meiig ei^keltstaaende Undtagelse Cradeq Re- 
gel, ilt mjuidie, Sppr^yidde hidtii kup har, y^ret anyendt fpr, Baner, op- 
rindelig indrettede jfor Hestj9drift, medens dev^ Driftsforbo^ ogfi endnu 
kotere Grad det. før n^svj^te Ifet af srfialsipprede Baner., i Overschle- 
auen indeholde en fubikommen Garftoti for, at Baner af dpnne Art era 
istand til at betjene en T^ftfik endog langt oy^r de Græadser, vi ber^^ 
tillands mødi.Rimeligbed tor, baabe at iiaat , 

v .Til. Slutning rskal jeg tillade mig at <xmta|e, hvori d^ Besparelser 
beståa,, der ved amalspprede , Baner . for mindre Qastigkedej!; kifpne 
medfore saa væsentlige Forring^er i Anteg^pmkostnir^e|r^„at deres 
Bygning især i kuperede Egne sjelden oversteger Halvdelen af den 
Sttm, som et Anlæg af $ædy9nlig Art vilde kræve. , ^> 

. . H^De' D^en^ipn^r og deraf følgende Vægt^ som Skinnerne map give^^ 
afhe^nge ia( det;Største. Jryk, som de modt^gO/ fra HjulenertPg af (^en 
Ha^tigh§d,.bvomq4:d^se' skulle, I^evæges over smufne. Pai; Grund .af 



dé mincfre Ijjævhhedér, der hverken kpnné undgaaes Ved 'Hjulkrdfndsél^ 
etler Skinnerne og navntig ved disses Sammenstød, hvOr^I koriim^r 
den tijévné gXigt af Skinnerne, néNir Hjulene pasfeerfe (åe med Svil- 
terne understøttede Punkter '6g åiÉÉes l^emrum, bevæge 'difiii^ sig 
ikke jieevnit rullende heriovei^ Sporet, niéti s^nta^é- en 'hdppende Bévé^ 
geise, hvis destruerende Indffydelse pad Skinnertie indea visse Oiftt^ndv^ 
ser tiltager med Hasligliédén , oe det er selvfølgelig Ikke- Sktrinenies 
egen S^rke alene, der"maa forøges' i Forhold hertil, men tiHfge doli-^ 
drteten af Forbiridelseme saavet mellenl Skinnerne indhyrdes som Hlel- 
leb di^é og SviHérné. Det største Tryk pa^ Skinnerne vil i ^ Regelen 
flnde'Sted ved Lbkoniotivets DriVlrjerti 'V)g fl^lgeligf ér Lokomotivets 
Vægt et bestemmende Moment for Skinhéstyrken;- møn derirte betinges 
selv af den Trækkraft, der stal præsleres og fillige 'af Hastigheden. 
Der skal i^emligf større Kraft til at' fremføre et T(yg hurtigere, idel 
den Modstand, som Vognene møde af Luften og i deres ' egen trevne 
Gismg bver Skinnerne, voxer med flastighédl^ 'ég omti-ent i følgende 
Forhold. Ved en Part, der svarer til en^tiorsk Mil I Tiéen, er Mod.^ 
standen paa horiiohtat Béie réduceret tit Drivhfnlenes Omkreds, otn-^ 
trent et « pn ^k« af hele Tog^ets Bk^iSJfttoltast; to MilÉl Fart giver en 
Modstand af 1|' «; for tre Mil i Timen ei; den 2% vted fém MU hen- 
ved 3 <K o. s. v. ' Man ser saåledéS, at deiirie^ Mbdétand llMagér tem*^ 
meligt raskt med Hastigheden, og al-etf LokoihiMiv, dér skal fremføre 
sit Tog med en stérre Hastighede og^aå maa kunne præstere ein be^ 
tydeligere Trækkraft, og aU^aå være væi^tigere^ forudsat nemfigjtti 
den fornødne Datepkraft ér tilstede, er det Lokomotivets Vægt ^ og 
navttlig deri Bel<istning, der kbrnmer pafa DrMjdléhe, som betinger den 
Kraft, som det kan præstere for dt bringe Toget ^fretti,* tfti, er detteis 
Modstand større end Friktionen métlem Skinnerne dg DHvhjulene, saa 
ville disse glide rundt^ uden åt nogen BevægelSe fretnad (inder Sted^ 
Da nu deririé Friktion, der forøvrigt, eftersom Skiiinériie ere tørre éllep 
Vaade og isede, kan variere betydeligt, i Middel kan arislciaes til ^Vf 
saa maa Lokomotiv-Vægten være saaledes frf^asset, at Drivhjulene^ faa 
en Belastiiing, der er omtrent 10 Gange saa stor s^dfai^^eA udfor*' 
dréfrides Trækkraft. Men da Lokomotiverney eftersom Ftk^drlngew til- 
tager til HuKighed, inaa saftes isttind til I Samme Tid art producere e» 
^øinre Mængdé t)amp og derfbr gives større Ildsted og Kj^del^ ligesom 
Delene maa være solidere for at taale de mei^e inten^ei ffysthinger, saa 
bBvep det^TilTæg i V*gten,' Voni er en Pølge"heraf, i Régelen^imere 
end tÉslrækfcél^ fil lit frembringe den fornødne' BelasitniAg paa DrivuJ 



36» 

giy^s betfiielig: sv^^re Skionc^r; medeqs sabledes, den projelUere^e 
hJt^4^porede .Pane mellem Ulk^strøipmen og Kpng;sving^ ti] Skinner 
og. tilhørende Polter og, Pta^^r. vil forlafige over 5Q00 ^k% Jero pn 
nør^k MH, vil Fprbruget i.^ai^me Ø^ed ved de tvønde 39nUidig u4^ 
før^nd^; «mpilsporede Qaa^ ikke naa op lil 30()Q Sk<a;, • Pet maa iinid- 
lørliid ikkP forstaaes, sqiq om det alene Stkplcjo være de mod^rerede 
Eardfing^ tjl Øasligkeden» $om deni^e væseniUge Forskjel skyldes. 
Et Liokomo^v pap d^Q storp Ban^e vi|, ii^ii^ ikke alene kunne briqg^ 
9it Tog i hurtigere frem, omn lilMge være i^tand til paa engang a( føre 
et betyd^ligi^ro Antal Vogne #f s^re Drægtighed, herved de dir^te 
TravhSport-^Omko^ning^r blive mindre. Yi hav9 imidlertid i det Fore- 
gaaeoi^ø søgt at paayise, hvorled^ denne Fordel ved de) brede Spor 
fer.; en mindre udvikle( Tr^flk mierø end opy^es ved de forøgede An*< 
tegSjTjOmkostninger. ; . ' 

. .i Skipnieroø kvile paa og ere befæs(e4e til Syiller, det er pnderlagtQ 
Ttræpstokkoi idQV koiwm^ omtrent paa hyer SdieFod^ ACst^nd. Qen-t 
sigtøn mei di6^ø ør Miayel at hølde Skinne^n^ fa^t i dirres rettø AC- 
stand fra biiwdøn som øt fof)Undre 4øff fra at trykkes ped jGrus-^ 
dækkeKf Na«r W Sporvjdd^n jndskrJpnkoft s^^i e^jdet klpr^, at Ljæpg^ 
døo afSvillctrnøh^gfiøir l«n.rød^cerø;l^ Og ligesaajære^^ eftfrsom 
Spor«tø iBøla^tnipg af dp|,^p|i«s|enen^ Tog fofriogfiSf, i|Medens derfor den 
stoi}eifianøJbr]i«nger:.9 F^d lapgø gviliør med 9 og ,10 Tommers Top^ 
kan dø! mindrø A^ie sig m^;7. og g.TowfliørsTop og 8 Fods ^.^engde, 
^ Btt^p9reJ;iø^. dpr 'beljier ikke er uvæ^entligi da Behovet gaar op i 
øoget øviør JQQO Tyliftqff ?pr* l*iili (hyorvpd dog er ^t.mwkøi at hver 
Stok af den øngiyp^ L^ng(^e og T^op giver Z Svill^^jdet den sageø 
over øfter ^«ængiden^ .,Pe|s for ^ skaffe Ovarvandefr bori fra Svillerw 
oig derved sikre disse ep støri^^ og Vai^igbed mod Fprskydping af Frosten 
Qg del^ for i det Høl,e tåget at gi ve Sp^or/^t et mere jævnt og be(i;yg^ 
gepde Underlag . anbringes ovenpå^ den færdige JJnderbygning døn 
saakaldte Ballast ^^Her et Gruslaga der ved, de størrø Baner faar øpn-r 
trenig Fods Hægtigbed ^med en øvre Br^ddø af ca» 14 Fodr, Af dø 
sammø Grunde; som ovenfor ved Svillerpe anføre, kan dø sn^aa 9aner 
■øie sig med øn )6 Tømøier tyk Ballast med omtrqnt fi Fodf ^vr^ 
Bredde; der medfører en .Besparelse af hønimod 3000 Knbikfe^vne jQrus 
paa Milen til fordel for dp.sidste. , . • ,. , 

Fra Ballasten kømiliø vi ned til selve Underbygningen, hvis Krpnø^ 
brodde fra 18 Fod» der er. den ssEidvanJige ved de bredsporeAf Biaii^i 



kidskriBiikes til i2'Fo4 Te4 de sn^l^porect^; det -er inldlerfid If;^^ ved^ 

stérre Bjergspneagnjnger, og (^v^ Banen skal Cøre$i frem i afha^ldendet 

l^kr^aierrmn, ^i denne (lediiktion kun lede til* væsentiigere Besfutrels^ 

Sn anden Omat^ndighed ved det ^fsmalere Spor kan derimod bf^ye ^ 

Qverordeottig todflydeke paa Anlse^somkostnJogerBp, og. djst er Frjliedeii 

til.at {Nnytte skarpere Kruraninger) idetipan derved kan $iettes ]stan4 

til i|t Qoigaa Forhindringer, der ^ell^rs .^kulc^^ blive, særdeles bekostelig^e 

at bane^ sig Vei gjem^m. Jo bredere Spor og ja større Hjurtigbed dei; 

forlangofs, jo slagere maa nemlig Kr]ui)ping^m^ gjeres, og, desto vaQ-; 

skpligqr^e bliver det vad Anl^get at kunne følge Terrainet saaledefi^ 

^ :ik|ie store Planerings^rbeider udfordres. Aarsagen tiU Pt lAaa yed 

Jernbamer er saa bundet m^d Hensyn til Krumqinger, ,|iggpr deU deri, 

at ^jnlene , ikke . som paa aln^jndelif e Vqitnrer bevæge sig rundt paa* 

en fa^t Axel, ipen af Oere* Grunde, 9g navnlig for. at. sikki^ den rette 

fljulafstand^ der nøiagtig maa svare nil Skinnefnes, ere bef^tede til 

Axelen, ,der igjen er bevægelig i Lågere^ bpf^stede til Vognenes Ua- 

d^ratel; og.^els maa Aarsagen søg^s. i den Dmst^ndigbed^ at Togene 

paa en Jornbane gjerne faa en ikke. ubetydelig, L^ng4e, bvoraf igjen 

Calg€|r,,at de bagre Vogiie i en ats^rkere KrHmrMng,^vii^ei$ til. at be-^ 

viege sig i en Direktion, der ikke ube:tydelig afvigei: fra den,,bvo]^ 

T!mV^%flen virker, og jder of^staar.saaledes .en Tend^nts til ,at.forla4^ 

Sporeit,'d§r tiltager med Hastigheden^ Kruginjqg^ns Sfcarphed 4^ Trai- 

n^ta Længdøi. Atj.Ul^ligheden ved ^aadanne. Krumninger tillpger med 

|Ia^tigbeden,,,pg a( mai^ /^aaledes ved Baner, hvor denne indskrstnkes, 

har friere Hænder i denne Henseende, er i sig selv indlysende,, 9g d^ 

stapr derfor kun , tiibagQ at paavise d^n Indflydelse, som Sporvi^dens 

Reduktion i sig aelv.kaM have herpaa. Naar ^n, sædvanlig VoUure( be- 

vægea ^ en Krunjuiing^.^aa ville de ^ydre Hjql, der fafi en længere Vei 

^^ Kl^W^løbe Qnd. de indre, gjøre et større Antal, Qmdreiaingf^r.i 

samme Tid; dette km derin^od ikke>,finde S^ed ved en Jernbanevogi^ 

hvor mulene sidde fast paa Axpleu: og derfor maa følges ad» og J^er 

sk^ilde derfor de y^r^ Hjul mpaUc stebes med for at følge jned, ^vis 

mn ikke ved at gjøre Hljulkrandsen konisk tildels havde imødegaael 

denne yifimp^} ^t konisk Hjul yil A^ip% under det ^mme A^l Om- 

dreifiinger tilbagelægge en langere eller kortere Vei, efter^om ,4ets 

Per^ring me^ Skinnen falder n^ruppre detp største «IleT.^wip^leJPia- 

meifr, og det vil indseiRs, at^den omtaltp.Sljpin^lngaf de ydre; ^jul f 

^^ Krumning Mn uudg^a^s, pa^r Bergingen med ^kinnprne felder 

?aaledefii:,.^t .d^.yidre Hjul be\js^e .s|g pa^,/^ større og ^, indrfa fa» 



264 

en mfififdré Diameter, forudsat at Forholdet mellem disse svarer til den 
léngféte Yei (rna den ydre Skinne. ' Man skulde paa denne Maade vir- 
kelig være istand til inden visse 6É*ætidser ganske at imødegaa den 
omtalte Ulempe tinder Passagen i Karver, hvis man kun havde med 
enkelte Axleir at gjøre; irién no maa hver Vogn mindst gives Ivende 
SJBÉidanne, og to' forenede Axier konne ikke stilte sig rij^tig ind for 
at gaa gjennem én Krumning, tiden at deres Retning konvergerer til 
fiuens Centmm, en Stilling, som Axtéme paa en sædvanlig Voit«ire, 
hvor F6r-^ og Bagvognen have en 'bevægelig Forhindelse, som bekjendl 
af sig selv indtager under* saadanne OmsfændSghéder. Da man nu 
^ed Jémbiinevogne afSfkkerheds^ Hensyn ikke tør tillade en saadan 
BevægéTFghed, mett yed Akiernes Lågere holde disse i en indbyrdes 
parallel Stilling, saa neutréliseres herved for en Dél Fordelen af Hju- 
lenes Konicitet i Krumninger, idet Vognen enten nMia passere -saadanne 
i en Stilling, hvorved' den ene Axel gaar rigtig og den anden falsk, 
eller tegge åntage en midlere fra den rette afvigende Direktion, der 
medfører en tilsvarende ''Slæbningaf de y^e Hjul, hvis Indflydelse til 
forøget Modstand og Siitage staar i direkte Forhold til Forskjellen i 
Længde melfém den ydré dg indre Skinnegang, en Dfstance, der for 
Krumnhfiger med samme Radhis ligetil sfflager med Spofvidden. Med- 
dens i^aaledés paa én Jerlibane df sædtaÉlig dpdrvidde i on Krnmning 
med 1800 Fods Radius de ^dre Hjul paa hver^ 200 løb. Fods Lsfngde 
have én Fods lærtgere Vei end de indre Hjul, vil det samihe Forhold 
for eri åf voré smalsporede Baner først indtræde ved en Radius paa 
tdO Fod. ' ' 

Øet staar nu kun ti}bage bt berøre, .hvilken Indflydelse paa Sta- 
teriellét en mindre SporVidde og H&stighed kan ndøve. 

Medens det er en Regel, at en Lastvogn for sædvanlige Veie bør 
kutiné' Taste 3 Gartge isin egen Væ^t og derover, er Forholdet paa 
Jernbaner langt mindre gtrhstigt, idet Vognenes Drægtighed og Bære- 
evne i det Høieste gaar op til det Dobbelte af deres egen Vægt og 
sædVanligst ikke væsentlijg overskridei^ Egenvægl^n/ Aarsagen herffl 
ligger i de svære Dimenisioner, som allé Dele maa gives for at mod* 
staa IndVitknlngén dels lif de htenfée RystAJnger tindet Farten og' dels 
af de voldsémme Sammenstød mellem Togriene indbyrdes, som ind- 
træder hvergaftg Toget sætieé i Bevægelse eller standsés: Det vit 
væiré bekjéndt, at itian søger at nioderere Virkningen råf disse 
dåmmenstød ved at forisyne Vognene for og barg med dcf s^tikaldte 
Bofferter, dét er elastiske Stødepuder, der belastes til BtindraiAmen iaf 



265 

Vognens Overbygning; det er keryed lykkedes i høi Grad at skaane 
Vognene under disse Sammenstød; men tager man i Betfagtning den 
betydelige Vægt af Vognens Hjul og Axler, der paa Grund af sin 
Træghed have en féndents tif forsætte Bevegelsen, efler at Vognens 
Oyerdel gjennem Buffertenes Samnienstød er standset, saa indsees let, 
bvilke Brydninger^ der fremdeles vil finde Sted under disse Sammenstfid^ 
som ikke alene indlræde.for ^nbver Standsning af Toget, men ogsaa 
under Farten selv, hvefgang der indtræder en Overgang i Hastigheden, 
som skal meddele sig friji. Vogn til Vogn. Ved Jernbaner med mindre 
SporvijdJeog for ringere Hastigheder kan selvfølgelig Vognene ^ives 
en l^tt^re. Konstruktion, idet for det Første de omtalte Rydninger un- 
der selve JBevaagelsen ailage med Hastigheden; dérnæst blive Ax-i 
lerne kortere ogj smækrere, Hjulenes Piameter og. Vægt reduceres; 
altsaa tabe de berørte Bry;^ninger. under Sammenslødene en forholds- 
mæssig Del af sin destruerende Indflydelsov Den hele Konstruktion kan 
derfor gjøres mindre massiv og bekostelig paa samme Tid som et for 
Driften gunstigere Forbold mellem Vanens Egenvægt .og. Qelastning 
kan opnaaes. 

At Slitagen af Spdret og Materiellet tiltager tkurtig med Hastig- 
heden, er naturlig og bestyrket ved Erfarihg; mindre Hastighed er 
derfor en va^senllig BeapnrelsQ for VedligeliQldelse;D.:.og tør ogsaa til- 
lade nogen Reduktion i Bevogtnings-Personalet. 



1^ have i det Foregaaende berørt den enkeltvise Anvendelse, som 
det smale Spor hidtil har fundet, og det vil sees, at dette kun har 
været for lokale Privatforetagehder; saavidt os bekjéndt, vil man derfor 
hertillands have det første Exempel paa, at Staten har adopteret en 
mindre Sporvidde, og det kan neppe være tvivlsomt, at ftian her er 
slaaet ind paa den rette Vei, og at flere Distrikter af vort Land, der 
herigjennem kunne delagtiggjøres i et af Civilisationens Goder, hvis 
større Udbredelse elleri? skulde have oversteget vore Resojircer, med 
Taknemmelighed skulle erindre de Mænd, der med sundt Blik paa For- 
holdene foranledigede det første Skridt i denne Retning ved Hamar- 
ag Throndhjemsbanen, nemlig Ingeniørkapitain Bergh og Civilingeniør 
C. Pihl. 



266 
* Re«ult«iter . • 

betræffcode Stenpukningeo ved Chapssé.en imellem Gjovig og Odnæ^. 
. , • (iL^leddj^lt.af Be^tyrerep Lieotevant E. N. M<)«tuc). 

Slenpukningén ved Chauséén imellém Gjøvig dg Odbæs er kun 
u^ørt sbiii Yinterarbeidé i de sidste foiløbne 4 Vintre I Tidsruihmet 
fra Midten af Oktober til Midten af Mai/ Til Material for Piik^enén 
er i Rdgelen anvendt Kuppelsten eller ahhindélig Graasten, da det 
bedre Material Porfyr ikke har været at erholde. 1 nedenstaåehde Ta- 
beller vises, hvormarige Kutiikalen Puksien der eré slaaede fefter de 
forskjellige Primer pr. tS^ubikaten, samt dén tili^varendc opnaaede niidlere 
Dagløn og nriidlére fe[vanliim Puksteil |ir. Dagsværk. Pakstcnens Stør- 
relse betegnes Ved Længden af Siden i en Kubus, 'som kan passere en 
Skabidn eller Ririg af Jern, hvis Størrelse angivcs ved Længden at 
Ringens ihdvendlge Diameter.' 



-I' l^t^Toms Ptt4clBl 


en -^ Sk 


»blo»en8'il 


iameler > 


>» 2 Tommer. 


fra til 


I^ubikf^eq 
Pukatep 


• 


Mm 
Spd. z? 


v«rk 


Miijkre 
Da^l&n 


Kb.ylenpr. 
Dagsverk 


H54^¥55 


' TIM6,« 


1 ■*!;,'■ 


9^9. 12 







14 Toms Paksten — Skablonens Diameter — IJ Tomme. 



•V-SO-tV'» 


' 822»,$' 


-'..!:!« '•• 


1Q98. 67 


Ami 


3M/3 


1V06 


41-' 5*- f 58 


189.1 1^6^. 


1^ 


2364. ^^ 


. 7W6f 


35,? - 


^1^^ 


.V«}— V;58 


1001,3 


14 


. "6. ,4?. 


: 44Qi, , 


31.7, - 


?'27 ... 


V 5fi^ii<9S, 


2()48,2 , 


]> 13 ., 


221. § 


77.U 


34,4 r 


2,66 


,V5|&-V58 


I 2121,^ 


■J2 ..j 


L «"• ?< 


,7'««'? 


35,3 - 


2,?5 . 


TilsHmmfe^ * 


32?M2,6 

m 


,1 ., 1 -.— 


401 f. -834 •\'Wik ' 

.., . ,,.„'„; 


34,3/3 


2,30 



"ri 



ly\ Toms Piikslen - Skablohéns t)iametér = 2^ tbmmel 



H56- J 57 
J 57 — V 58 



, 653B.Q 

5390,3 

11371,7 



Id 

9 

8 



^544. .114. 
404. 32 
757. 5 



19Q2tV 
li775i 
1167i 
2945 



37,1 ^ 

41,6 - 
30,8 - 



I 3,08' /«» 
3,86 



Tilsammen 



29159,9 



2294. 



7789H 



35,3 fl 



3,74 



267 



For |9t fifpffi^lilte, i. ^vilk^n Progive3f;\9n;S^e4ip^klwrnes.Dtte|igUed 
^ai;.!tiHagel At^- efter \nr\y fre^n^saplle^ følgende Oversigl over. det mid- 
l^^ Ky»qturp P.Mjs^ipn pr. D^gsya^k, der er sl^et ind^n byer Vifter. 

' . • • , * • 

. li Topis l^ukstøn — iSkablonens niameter « 1} Tonime.. 



ti I» 



imellem ' 



-4^ 



t* 



'' kUbikalen 
TnkåttH ' 

u I 



Dags- 
verk 



Kubikalen 
pir. Da^væHc 



4477yv. 

4452i 

2965i 

'2139jV 



1854 — 1855 
J855 — 1856 

1 856 7;^ 1857 ■ 

1857 — 1858 



§798,8 
?481,5 
8430,4' 
5602,0 



1,97 , 
2,13 , 

2,6f 



Tilsammen . 32312,6 , I 14P34 



2,30 



lylf TomaPuksten — Skabioneos Diameter » 2^ Tomm^. 



t^54-1855 

1855-1856 

1856—1857 

,1857—1858 


' 6223,0 

6257,1 

10356,3 

6323,5 


2025,V > 
1675i 
2468| 
1620t 


i 3,07 
3,73 
4,20 
3,90 


Tilsammen 29159,9 7789H 


3,74 



} sidslnævnle 2 Tabeller ser man, al det midlere Kvantum Puk- 
sten pr. Dagsværk tillager i de 3 første Vintre, men aflager igjen i 
den 4de Vinter med respektive 0,2 og 0,3 Kubikalen pr. Dagsværk. 
Dienné Aftdgen I i^idste. Vinter lAiaa tilskrives den Omsteemdighed, at 
Sieripukningen * denhe finter kurt blev udføH i' Tidsruiv^mét fra '29de 
Hovetnber til 3ftde Mart$, et Tidsrum, der har de korteste Dage i Aaret. 
Ved Arbeidéls Biegyndetee blev d^er anvendt Pukhammere af Vægl 
6mtrént 3 «; seinere blevl der indført Plfkhammere af Vægt 1 % hvilke 
have vist si^ al ^ive' lartgt bfedre Resultater edd føfslnfevnle,' 
' Piikstenen ler opmaaft dels I Kasser erflndhoM ^ Kubikalen og deli^ 
ved Opiægning i Kiiglestablerorm. Naar Piikstetlen Opmaales i' Kas- 
ser, udfordres en Stenmaaler, der i Forening med Stenpukkeren , som 
afldverer sin Sten^ kan opmaale 60 å 65 Kubikalen i et Tidsrum af 10 
Timer eller i en Arbeidsdag. : ; 

^ Modtages Piikstenen dérimod ved Oplæ^hSng 1 Kuglestableform, 
hvilken Opiægning ikke koster Stenpukkeren mere Arbeide, end naar 



288 



han ^kal væi^e MédhjéTperVed Opmaaling i Kakser, sparer man Sten- 
masilere, hvilkert Besparelse i Forhold til Arbeidspriserne kan beløbe 
sig fra } Skill, til 1 Skill pr. Knbikalen Pbksten. Enten Stenpukkereh 
er Medhjælper ved Opmaaling i Kasser, eller han selv oplægger sin Puk- 
sten i kuglestableform, tilstaaes ham intet Extratillæg for dette Arbeide. 
Pukstenens Opmaaling i Kuglestableform foregaar paa følgende Maade: 
Efler at Pukstenen er oplagt i Kqglei^tahleform CPxg O) forvisser 
man sig om, at Vinkelen Ci4F- 435^ og Vinkelen BAC «> 90^ ve* 
Hjælp af et Vinkeljern, hvis Arme ere stillede mod hinanden, som Fig. 
2 lidviser. Man opmaaler derefter Lætigden af Ryggen A F og Side- 
fladens Høide F 6 i Fod og Tommer, hvorefter maii kan beregne Kagle- 
stableformens Kubikindhold etter Formelen 

JK- « ^ a^ (3 r + 4 a), 
hvor K betegner Kuglestableformen, r Rygliniens Længde og a Side- 
fladens Ijl^ij^e^ i . . 



(Fig. 2).' 



(Fig. J). 





c— — -^£ 



_^,, 



Til Afbenyttelse under Opmaalingen har jeg ladet udarbeidø en 
Tabel, hvori n^an strax; kan finde del Kubikindhold^ der. svarer til de 
erhoLdøndes Længdemaal ^f ,Ry^niens og Sidefladens Bøide. Tabellen 
er affattet saaledes, at hvor Rygljnien er udtrykt i Toimmer» .findel Ku- 
bikindholdel af ABCHK « jp£F.Giy/og, hvor Ryglinien er udtrykt 
i Fod, find^ KubiWndholdet af F<?Æi/ir, hyilfce tvende Størrekeit 
tils^mmenlagte utgjøre Kagle9(ableformen$>Kid»ikindhoM., Indboldet af 
FGHLIK er udregnet eft^r F^mele^^ P.» i a^ r. ♦) 



*) Litbograferede Kxemplarer ajf denne Tøbdv der ind^holder 3024 efterForm- 
lernc udregnede Størrelser, .udieveres gratis ^] Etikyø^, a«ni maatte 6vvikf 
. at fjQr^iBruji af .^^i\9., naarjinan lipven^der siffjil Lieatenan^ MoMue pr, 
Lands nordre Posraabnéri. 



?69 
G9$b«iysQiDgs^f^at 41 Prlvalbrug» 

(Arf G. ftf^wer, jefter Polyt» Cenlfalh«aie.) 
(Hertil en lilhogr. Tabel). , 

Denne Indretning egner sig fprtrinlig til Bri^g i Privathuse, ,Fa- 
i^riHker p«a.Ban€^aarde^ Fyrtaarne ag Skibe. Den bestaar af. en i 
ildfaste Stene iadiittr^^iletorle, jfom sx fqrsynet med en Archimedes- 
skrne til.a( fylde. |ri£^ Kul pi|a og ^rage. KokfeA u4. Hvergwig friske 
Kul skt^ll^gej^ paa, bringes dis^e. ii^d yed den ene En4e gjenn^qa 
et iiied< Laag forsyoet. i^tertikaft {Rør, siom onder i, Skruejiamm^ret. 
EAerat jGasudviklinge^ ^r^He^^l^r^g^> bliver Koksen ved ^ælp af 
Skriiei). Atødt ud vpdden andf^n Ende og.. erstattet ved friske Kul, spoi 
Irc^ngejtig efter. ind i Bjstorten. Skruens Dr eifiing. kan, bevirkes ved 
Ibandkraft el|e^ Elemenlfsrkraft Koksen Hommer gjennpm . et Nedr 
faldsrøQ ind i et 4^^kar eller øn Vandbeholder, fra^ hvilken d^n jda 
«ie;iiere føre^ bort, . Gasen ledes gjenn^ et Stigerør \\^n til ^enselscjs^ 
apparaterne. Brændemateri^, hyof me4 ,B4toi:tei| .opbe^s^ .kan tilfør^js 
paa bvJlfceiHSombeli$t af tde sædv,anlig hrttgelig# Maader; men roa^ kan 
Qgsaa anbringe -en Indrøtning^ som af. sig s4v. bringer det ,ben paa idet 
Sted, hvor ^ det; skal )jgge,.«|lefh9aDdøQ sote, det, ttftrænges. , : 

Fig,, i I paa medfi»lgend^ Ijtograferede Tabuel viser det fiil^tændige 
Gasudvifdiis^^apparat, ^pøt fraSjden, og paa Fjg.; ^? Gjønnemsniltet af 
Retorten og Rei^eapparatet. Røtpften 4,, forsyne^ med Brapndsel . gj^n- 
nøm DøreoL B og føjrer* dø gaslormige Fprbrændingi^produk^r ud g)^*-. 
nem SMi^sftenspib$^ C. Jva^rs igjennom ^denne, Ovn gaar Rø^rte^n Prvs^-- 
støQ,d^r aldeleis horizontal^, og under- >llørviø )^des Bunden £9' $9^ 
bestaar af ildfaste Steoe og, T^d , Vidørløgernø er fo^^ynie;^ med Aab* 
ninger til Giennemg^ng for Luen. Retorten er ff^^t, indlagt i Mur- 
værketog har efi svag konisk Fprro. . Over, dens smalø ^n^e staar 
det Rør F, som qipdtagør de fnske Kul^ d^t. lukkes, ved et Laag 
med indsieben Frop CL Lodret med. d«tte Rør., og Vfe under def 
ligger døn arcbimediske Skruø j^, saalede^ at, de, friske Kul, son^ 
styrten nød i Røret, umiddelbart tilføres Skruen^ Ved Syeiven / og yed 
Hjulværket J,rr øller ved øn eller lenden E^møKtærkJcaft, oni en saadao 
er tilstede — faior Skruen .en omdreiende Bevægelse, ved hvilken» 
Kullene, naør det erø/$;maa nok, sky de» ind i Retorten, {letortens Udr« 
{øjelsøsepde, som er vidøre end denis Indføreksesende^ for at Kullene 
uMer Kobsdanneisøa kan bø[ve Rum til at udyjde sig, og for at Kok^* 
8^u lettere kan Qernes, udmunder i ^et nedgaae^ Rør Ky som nedentil 
er øabnøl og stikker ned i Vandbeholderen Xr^, i hvilken Kokken. plud.M 



m 

selig afkjølesy Foi^ al åeUe Rér méti Léftéd i(AA^ MfiTe tindersøgt, er 
det oventil aabent b^ ' lukket ved et sæiiskilt Laag; M. ^ Gjennem Led- 
ningen N,0 kommer Gasen ind f Renséapparatel P og fra dette gjen- 
nem Ledningen kid i iSasemehret-fc U'*^nl .. 

Vil man sætte Retortfen i VfrkUbAihéft, ' saa tager ihan PVoppcfn O 
af og tonemer én PortFon KtHnéd t Roret -i^, onllreirtsaatfieget som \ 
åf hvad Reiorten rt^irAer. ber^^åt sflMtéf''ihalri<dknien i'ebrig, hvorved 
Rullene huflig befbrdres fnfd r Retotfeh. fifté^ en Times Forléb gjen** 
tageff^ man den sammC Opéf*é<ion, eb time sTenferé gjør m«» del atter, 
b'g endelig, ftaar en tiy Time e^ udlobed, gjør man tietsitk^e €flfigf. 
Mu ei' Gasen Faldstæitdfg oddragen af dén fetste l^ørtibi^^ og' d^n' itote, 
som har daiin^ sig af dem, Mdet gjeff^em ftéret K ned i Beholdet^ 
L, fra hvflken den derpaa tåges bert. Den Hbks, ^m Har dannet; irilg 
^da diénhe Mcfåde, er t>aaGrt(nd af Retortens Mstfetrihg i Hén ftnrésté 
Ende tjeitéré ehd den sædvanlige*. ' Fra nta fcf' gjentager atteiPTIIførselen 
åf Kur og Bdrtfé^ii^eti af Kokes aWd tifl/ietis.^ ^ 

' Véd derihe Fk^emgangsmaade Miter Tab åf Qas, medeiis Re^rlen 
fyldes b^ tømmes, ftildl^ts^tfig forebygget, tnedéfMs der f$B éént Miditi 
Side udvikles lat^gt mere Gas -end sæévanlfg^r fordi éé Dampe Og (Sfas^ 
arter, som tidvikle sig af den sidist tilførte Ku)^ortioti,gjentiei|i tre Fjerde- 
dele af Retortene iæÉgUe maa gaa< over* glødende fiokes &iå> de lidli^ 
gere^ Portibnef . Den Omst^nftghefd', a< BeiAytleljteii af dette 'Apparat 
afdeles ikke fordrer nogen Pærdfghed hoé AH)eiilernci, gjør def imt 
sikkert til Brtrg i PriVathuise: Véd større Glasimlrethmger.af Aéife SIagl9 
maa Skrueme' driVes ihed fileméntæi^krafl. Forfiltteren har i* denneHen^ 
seende truflPet en saadan Anordnitig, nt aUM Skruerne i to Retorter, 
som staa i Nærheden af hinanden, d^éiés rundt i Fællesskab. 

Véd de no brugelige GasVærket medtager RetdrteTneS' Tøainihg og 
Pylding hver femte eller sjéit^' Time nogle Hinutet^ Tid, hv6rved Re^ 
torteri under Ind virkningen af' den ydre LuA blivek* afkjølel^ hvilket nrad^ 
fører en betydelig Tilvæxl i Forbruget if Brændsel. Ved den foreliggende 
Ahordning er denne Uleitipe futdsiieendig omgeaet, da Retorten neppe 
behøver at aabnes een (^nghver Mttbned; al fylde og tømm^ Ved Demp«- 
' kraft indskrænker Brogen af Haandiarbeide, og endelig er bgsaa den 
Omstændighed til Pordel, at nfdn her kan benytte billigere Stenknl 
end de sædvanlige Gaskul. O^saa Koksens Uddragning af Vand<>- 
beholderen kan under en mere betydelig Di^iK wlføres ved Dampkriifl* 

Retorter, som fyldes fttersrfetle Time^ gi ve til forskjellige Tidet 
Gas af forskjelHg Kvalitet^^ 1 de tre fbrsté Timer ér detj tédré' eiW ! 



271 

de tre sidste, og den Gas,' som har oiilvikl^ sig i den sidste Time, har 
kun en meget ringe Lyskraft. Om end undertiden Kvantiteten i den sidste 
Periode er større, saa er dog Kvaliteten bestandig slettere. Ved Bo- 
wers Anordning tilføres hver Time en liden Mængde Kul, hvis flygtige 
Dele ikke alene maa passere gjennom den rødglødende Retortes hele 
Længde, men ogsaa over en stor Det hvidglødende, næsten gasfri Kokes. 
Dampene, som ved den s^^ås^^lige Fremg^ngsma^de fortsettes og for- 
vaadles tiliTjsere, 9fgive her «odna en stor Delpej^manentiGasyog da 
(kr af hver Gallon Tjære kan vindes 100 Knbikfod Gas, sea felger heraf 
ligefrém, at Gdspfoduktibnen foréges, naar Tjærédannelsen indskrænkefs. 
En anden Aarsag til dén forøgedp Gasproduktioth tigger deri, at der ikke 
gaar noget Gas tabt ved Tømningen pg Fyldingen, ja at herved ikke 
engang Gasdannelsen bliver afbrudt Forfattere» anslaai: Overskuddet 
af den Gas, som pr^uceres over denMængde^ s^m deni sædvanlige 
Fremgangsmaade giver,' tH 15 pCt. Regner roan h^il' ektdnu Bespa* 
reisen af Haandarbeide, saa sees det, at Gasen tilvirkes fångt billigere 
paa B.owers Indretniiiger, og at de ere langt fordelagtigere end de 
sædvanlige. Særdeles Værd maa man ogsaa tillægge den OmslæBflighedi 
at Koksen bliver tættére og derved af større Værdi. 

flvad nu smaa Gasindretninger angaar, i, hyilke man hidtil kun 
kunde anvende harpixdgtige Substahtsér, som l^åastof til Gasudvikling, 
og. hvis Drift- uden at give en større Lysstyrke, er meget kostbar C100(| 
liiubikfod kommer paa ca. 3 Spd,), saa e^ ogsaa for disse ved c|en 
beskrevjie kidcetaing d^n Opgav^ lø^t, at udvjkle Gas af StenkuL Til 
Haandarbeidet medgaar, som ovenfor anført, 1 Minul hver Time*, bvilkeh 
Tid ét nødvendig til Skruens Dreiriing, og Omkostningerne slflle sig 
saaledes som følger, under Foriidsætniog af, at man benytter Newcastle 
Kul, som giver 11,000 Kubikfod Gas i Udbytte af 20 Centner. 

1 Ctr. Steokol ^iver i det mindste 500 Kubikfod Gas; Kallet koster . 21 Skill» 

Kokes til Brændsel foruden den vun(lDe Gaskokes ........ 13 ^ 

ArbeidsldD, 2 Timer daglig, fpr ei^ Gut . . . ...... , . . 10 — 

UnderhoUJuing 5 — 

Renter af Anlægskapitalen daglig 5 — 

Tilsammen for 500 Kubf. ved. 20 Fhimroer M Skili. 

Ved 15 Flammer vilde Omkostningerne ved Tilvirkningen af 500 
Kubikfod reducere sig til 40 Skill. 



Itfotitser. 



Tremgangsmaade for Fortinning af Jern pad den vaade Vei, 
af Bousfietd, 

I 1()0 Pd. Vond oplSser man 7*^ Unze puhériseret Vinsten under OpliednTngJ 
denne Opldshing neUtr^liscredme^ cirlni 1 UfiEe Kridtpulver. Man tilbereder der^ * 
pna errOpIdsning af 3^ Uns» TiasaU I 10 Pd. Vand, def •otlies til. døn fore^aeodéf 
hvorpaa maq, Jader det Hele kofei .xio^le Minuter, Delj J^ro^ der skal fori49Jie9|- 
maa ifbrveien paa sædvanlig Muade vare afbeitset n^ed forlyndet Svovlsy^e. Fdf, 
Operationen bringes Blandingen i el kar af Træ eller Porceftæn, for at Tinnet ikke 
skal g^ive Nedslag paa Raritet, bVor deti fbreldbig ved Tilledning af Vanddampé 
ophedesrti) omtr. 57<^ Rélamnr; derpaa dukkes JérDcO; «edi (iMigemed efrka 2 Pd» 
Zinksftykker, liTorpaa leroeis^Ovorflodt; strakt. begynder.fH ovord^kkes jned real 
Tin. l8tede(Cof*.at sæite Zinksty|(^r til kan man Oj^faa anyende et,|før , a£ Zi^' 
fqr pperationea Fortiniiing;ens Styrke vil være afhængig af Længden af Opbofdel 
i Badet; men i 8 Timer vil ei) for de sædvanlige Oiemed tilstrækkelig Mængde 
Tin have afsat sig paa jernet. Fi^émgangshfiaaden bar P^atent i England af l^de 
Jaria^i--'HB57. ' ■• ' ' -■''.;.'• i • . . ' ' > " 

(Bepertory of Patent-Inyentionsi Novbr. 1867), 

Kit til Udl^edring af Spalter og Fuger i Træ. 
Et Kit for Udfylden af Sprækker, Fuger, Kvistefauller rn. m uden Flekket til- 
bered^ paa følgende Maadé: En Det Kolofonium og 2 Dele gult Vox smeltes 
dammen i en Dfgel eller St6beske, o^, naki^'det Hele ler flydende, tiltdres 11 Dele 
fuldkommen itnt pulveriseret^bræiidt Okker. Mod botøer det «tidnb ea Tidtang 
flydende .og htelder det 8<ia aed i del Hul, der ^M^-udfyklef* B^d 4ef Aydø^ 
over, bof^tages ^p)d^ m/ed Stemjern og kan. Mter smeltes og bepyttes. ., Dette KH 
bliver staaande, lader si^ afdreie, niodstaar fuldkommenVæde og nogenlunde yarme. 
' ' • * ' (BBttgers polyt ITotiablatt 1867)^ 



Indhold: Om det smale Spor for Jernbaner bertillands. S. 257. Resultater be^- 
træfiPende Stenpukiiingen ved Chausseen imellem Gjdvig og Odnæs. S. 
266. Gffsbelysningsapparat til Privatbrug. S. 269. Notitser. S. 272. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aaHig; hvert Namer adgj^yr et Ark. Siibskripttøiisprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggesforskudsvis for 
hver Halvaargang ell^r 12 IJfpmere. Subskription kan tegnes pa? alle Rigets Post« 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Konimiss. Hr. Hans Mailing. 

Christiania. P. T. Mallings Bogftrykkeri. 




Wii^tMift. JiéUérSVJ. ts:H. 



THE NEW YOi-;K 

PUBLIC LIBRA RY 



ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATIONS. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Christianlsj. 

Redigeret af 

Tb. Broeb. Ii. Seyeleke. lB'r. Chr. Sebftbeler. 
P. Steenstrap. 



M 18.] 30 September. [18581 

Om Årbeidsmethoder for Jerabaoers Udiorelse. . 

Eftcrfølgende Afhandlihg, der er et Uddrag «f den af Ingeniør- 
Ueutenanterne Riis og Segelcke til Indredepartementet afgivne Rapport 
i Anlednmg af deres Ophold i (Idlandet ifølge Kongl. Resolution af 12te 
Jålt 1856, yil, ihvorvei de meddelte Opiysninger og udtalte Anskuelser 
n»rmest vedkomme Jémbaneanlægs Udferelse, dog faa en m«re almin- 
delig Interesse derved, «t de tillige kunne faenferes til øvrige Brancher 
af vor offenUige Arbeidsvtrksombed^ hvorfor^ navnlig med Hensyn til 
de ved denne beskjæftigedc Ingeniører blandt TidsskriHets LtBsete; 
Rédaktionen har troet al imødekomme et Ønske ved at udvirke dens 



Ved de sach^iske Statsbaners UdførelseJ)cnyltedes i Regelen Kon-* 
traktører (Untemehroere}^ dog var ogsaa delvis Arbeidet overladt til 
Forroandsl^ CSchitchte). Den væsentlige forslyel mellem disse Sy- 
stenier bestaar deri, at man i første Tilfipelde overlader Udførelsen af en 
vis Strækning af Bdnens Underbygning eller Overbygning, Bygningers 
Opførelse m. m. til enkelt Mand, der har at engagere sine Arbeider, og 
holde dem med Redskab. Denne modtager da de Tegninger, bvorefter 
Arbeidet bliver at udføre, og godtgjøres med en akkorderet rqnd Smq 
eller en vis Godtgjørelse pr. Enhed af præsteret Arbeide. De v«d 
Baneanlægget ansatte Ingeniører optræde da I^ovedsagelig kun som 
projekterende og kontrollerende under Udførelsen. I det andet Til- 
fælde derimod ere Ingeniørerne selv udførende og drive Arbeidet med 
smaa' Arbeidslag, der modtage Akkorder af mindre Udstrækning, er- 
holde udleveret det fornødne Redskab og representeres af selvudvalgte 
Formænd, der modtage Ingeniørens Ordres, saavelsom det fortjente 

Femte Aarg. Jg 



274 

Pengebeløb til Uddeling i L^get. I første Tilfældø: arbeide derimod 
Arbeiderne i Regelen i Daglen for Kontraktørene; sjeldnere modtages 
igjen Smaaakkorder af disse. 

En væsentlig Uieilighed ved Kontraktør -Systemet har man fundet 
dels deri, at selv en større Grad af Omhyggclighed ved de foregaaende 
Undersøgelses- Arbeider, ea^ man i Regelen . finder . AnMnjng til at 
anvende, saavel med Hensyn til Tid som Omkostninger, vanskelig kan 
imødegaa alle indtræffendé Muligbeder under Arbeidets Udførelse. Der 
bliver altid en Hazard tilbage, som vanskelig kommer Anlægget, men 
derimod Kontraktørerne tilgode, idet uForudseede og for dem gunstige 
Omstændigheder aldrig kan tillade nogen Reduktion i Akkordssummen, 
hvor uforho|d^mæissig stor deres Fortjeneste end kan blive, — i modsat 
Fald derimod vil det i Regelen være Tilfældet, at hverken Staten eller 
ei JernbaiMfselskab som Bygherre vil dra^e Fordel af Omstændigheder, 
hvis Forudseelighed ved de forberedende Arbeider altid kan dispu- 
teres, og «om kunne paaføre enkelt Mand utilregneligt Tab «eller Ruin. 
Dernæst har man indyendt mod Systemtet, at enhver Forandring i det 
oprindelige Projekt, der under Arbeidets Udførelse kan vise sig hen^ 
sigtsmæsstg, i Regelen fremkalder Forviklinger og Strid med Kontrak- 
tørerne; idet man vanskelig ved den oprindelige Kontrakt kan for^ 
udse og imødegaa enhver Tilfæidighed, .som en saadan Forandring 
kan medf^e. Endelig har man lagt Kontraktørsystemet til' Last, at 
Arbeidernes Vel ikke varetages tilbørligt ved samme, idet man 
giver dem i Hænderne paa Folk, hvis umiddelbare og Alt overveiende 
Interesse dét er at faa^ Arbeidet udført tfl billigste Pris, og som derfor 
kunne være tilbøielige til utilbørligt at nedsætte Arbeidsfortjenesten og 
i dét Hele tåget ikke varelage deres Arbeideres Vél, saasom hvad Syge- 
pleie, Underbringelsé, Forpleining angaar m. m. De tvende førsle 
Mangler har man i Tyskland i den nyere Tid imødegaaet ved at kon- 
trahere Udførelsen af Arbeiderne for bestemte Priser pr. Enhed af ud- 
fort Arbeide af de forskjellige forekommende Slags.' Den sidste Ulempe 
har man søgt saavidt muligt at undgaa ved at forbeholde sig Indseende 
med Behandlingen og Aflønningeh af 'Kontraktørernes, Arbeidere og* 
Ret til en vis Indskriden med Hensyn til diSse. — Forretnings-Ordeneii 
-fed Bortgivelsen af Arbeider ' i Kontrakt ved de sachsiske Statsbanet^ 
er saaledes i Regelen følgende: 

Et saflkaldet Konktirrenz-Anslag forfattedes foi^ det Stykke Arbeide, 
hvis Udførelse agtedes bortakkordéret, hvori hvert ertkelt forekommende 
Slags Arbeide detailleredes med Angivelse af Kubiknfiasser Transport- 



«5 

læn^dø 6: s. y.^ aldeles som i et sadvanligt OVerslag; kun vedføiedes 
ingen Priser. Af disse* Konknrrenz- Anslag meddeles enhver iKohtf ak- 
tør, der melder sig til Anbud, et.Exempiar, og denne havde ^t udfylde 
sine Priser for hver enkelt Post. *(Jden at binde sig til laveste Bud 
valgte man nu med tiibørKjgt Hensyn til Vedkommendes mere og mindre 
Paalidelighed og Dygtighed blandl de iitdkommende Ahbud, og en Kon- 
trakt opsattes^ derforuden de spedelle Poster, som det forekommende 
Arbeides Natuf Og Omstændigheder kunde medføre, altid omfettede 
hogle fra Finahtsministeriel emanerede almindelige Qetingelker for 
Kontraktører' ved Statsbaners Bygning. ' ' 

Disse almindelige Betnigelser irtdefaolde foruden Forskrifter ibr deri 
tekniske Udførelse af de forskjellige Slags Afbeider blandt Bestem- 
melser følgende, vedkomitiende Kontfaktøremes Arbeiderer 

Kontraktøren forbindei* sig til punktlig Opfyldelse af sine Foi^ig- 
telser med Hensyn til stne Arbeidere, og navnlig først og fremst at 
anvende Åe af Bygningsfondet modtagne Beløb til sine Arbeideren 
Aflønning. 

Kontraktøren tilsteder til- enhver Tid Arbeidsbestyreisen indsigt i 
$ine Lønningslister og for^kider sig til at efterkt)mmfe enhver Foi^dring 
af denne, sigtende til Arbeidernes Beskyttelse mod Undertrykkelse bfi^ 
Forurettélse, det være sig fra Kontraktørens egen eller^Underordnedeisr 
Side, ligesom Kontraktøren lover stedse at have en human og hertsyhs-* 
fuld Behandling for Øie, og saavidt mnligt indrette Arbeidet efter ved- 
kemmende Arbeiders Ki^æiler. 

For de ifølge Arbeidet eller af anden Aarsag sygci eller l^ska- 
digede Arbeidere har Kontraktøren alene a! lovertagé al Omsorg og 
er forpHgtet til at sørge saavel for- fornøden Kur og Pleie som Under- 
hold under Sygdommen. Arbeidsbestyreisen anviser Kontraktøren visse 
L^ger, der mod bestemt Gotttgjørdse overtage deres Behandling. Kon-* 
trakteren underkaster sig i Henseende til Kur og Sygeplde Arbeids- 
bestyrelsens synderlige Tilsyn, eg de Arbeiderne til Kur og Sygepleie 
anviste Bidrag underligge betræffende Sektionsingeniørs Approbatio^. 

Med Hensyn tit Antagelsen af Arbeidere forpligter Kontraktøren 
sig til at beskjeftige arbeidsdygtige og ham af Arbeidsbestyreisen an- 
viste Folk^ saalænge indtil efter Sekfronsingeniørens Skjen- Arbeidernes 
Antal er saa stort, som Kontraktøren hensigtsmæssig kan anvende. 
Indfødte ere fortrinsvis at beskjeftige, og med Hensyn til fattigere Di- 
strikter, hvor Regjeringen tititge har til Hensigt at ophjæipe Befolk- 
ningen ved Adgang til Beskjeftigelse Ved Jernbanearbeiderne, gjæld^er 

lå» 



2T6 

dep,a)minjdq]jge BeslemnnpUe, at, Kontraktørep kan forpliktes til at tåge 
d%.tfifi l^e/cfijBparter aC sin Arbeidsstok tfFolk/som Arbeid^lM^styrelsen 
f^nvifer, Pg .give disse passende Fory eneste i Dagløn eller Akkord. 

,; Kontraktøren ) disr hav s^v it sørge for alt Slags {ledskab og 
^mWd^, Trai^sporty^ie m. m*, øiaa selv arrangere sig med Hensyn tU 
n^dl^rjLi^ig Benytrtelse. af Terrain, der ikk» tilhører Baneønlægget og 
selv b^e enh^ar y^.d/. Arl^eidet foranlediget Erstatning for Skade paa 
ff^mr^4 QP^^ ^ll^i^ ^jendo^. Skulde Kontraktøren vød. midlertidig 
B^flytt^^pe af fremmed (Jrnrfd ikk.e kornmo til mindeljg ftverenskomfii 
med vedkommende Eier, tilsikres .^am Arbeid^a^yr^lsøns Aasfsie«co 
fn^ .Hensyn til ^enyt^else af Bj^ropriationsretten. Und^r Arbeidets 
Ud(£|feJse eor J^pfitraktøiiea forbunden i^l at eftefkowame Ordre$ fra Sek- 
tionsingenic^r^li, dannes Assistpij^ter, OyerMrø^niøreø , Dir^ktiom^n, saiat 
FinaAtsniinisteri^ts, tekniske Medlem. I de sjd^(ei3de Tilfalde or han 
fqrp^llgt^ til ^tra^ at give Sektio^ingeniør^^ Meddelelse om enhver 
$aa(tan Ordre. Imod Anordninger fra gj^kUonsJngeaiprfo eller dennes 
Assistenter kan han gjøre Forestilling hos Overingeniøren, udetji.dog ot 
forhala Udf^rie^^fn ,«C dis^ Ihirorvel Articfid^bpatyrif Isen i Bieg#lei« har 
at hfiifvqnfi^,;f^e Ordre- ;tii,I(ontraktøren,&i^ly, saa $taar det den dog 
i trængen4e.F]ali4, firit;at!{[ive srø^ann^ til iejutm Qp^ynsmand eller ArbeU 
dere. Tilladf) nog^n ^f .Kontr^ktfi|rerj9e«)&psynsmænd ^UerArbeidere sig 
Qp;$^isighed> grpv Skjød^sl^shed eller d^sUge, skal deima paa Arbeida* 
b^tyrelaens Anmodning Q^rne saadanne fra sit Arbeide og findt $tg 
deri, om man havde fundet Grund til paa Stedet at udtale en saadan 
PerspQS oi^likkelige Afske^igeUe. 

Baseret paa det omaæv^te KptnHurrer^^Ani^lag kontraheres Ud-- 
før^en af det hele. Ar|)ei4e for Hpvedsummen* udea Hensyn til de 
omtaltQ Poster» og; Kont^raktøren forpJigter sig til. at ndfore Ar- 
hqid^t for depne Sum, hvormeget Grundens. Be^kaffenhed end maatl^. 
afyige fra den i Oversl^gfit iforudsatt^ jMed Herisyn hertil maa Kou^. 
traktpren b^vidne , iat han paa Stedet «ely ; har gjort sig beJ^endt 
med forholdene^ kun Mer-. <^r .Minder- Arbeide kan begrunde en 
^^ra;idring i Beløfaet, og $aadanne beregnes eftear; d^ efikelte Priser, 
der ere lagte til, Gr^nd for Hovedsummen. For Kontraktens Opfyl- 
deise stiver Kontraktøren en Garanti^Kaution jfor .5 Prosent af.Akkor*- 
dens Beløb, ; 

Bedre ^r depøiod, hvad der i .de« 9yere Tid er ajmindeligt,; nem^* 
lig at l^ontrekiøren, binder sig (il Enhed&pri^erne for de enkelte Poster 
i Øv^rslagf^t ndpn Hensyn : til Qoyed^nipmen ^ller ^% opførte. Kubik*^, 



277 

Anaissef under hTér Pobt Haw har da fHdBæird^ ^mé HéMjn til 
Forandriiigéff wder OAfefelséfi, ø^ man ihiø^egaarr i gfan^e 'va^entligf 
Grad den Hazard, dét fér er anført som 'Ind vending mod fibnt^aktéi^^ 
Arbeidet. I dette Tttfsfeldé ^niilade^ ofte den omtalte Kaikfi^ri', biedéns 
di^Hmod ved de 14 daglige ^orskudsndbelåliiiger kun f at' ^t ^ptjeWl^ 
Bet(9b udbetalecr, fivdtil ået hele Arbeide ør modtaget. Hvis Kontrakt 
toren ikke udfører isit Arbeide godt Og rohrsk^iltsmæssig og i dénné 
Hénseétrde ikke lager tilfolgé Anordninger, der ere ham ivende 6cingié 
skriftlig af Overingeniøren tilstiWeldei hvis han Jkke tfriver Arbeidet 
med saadan Styrke; at tiéts JhAdførelse ti| bestemt TeriMn kan fortrdsesj 
og efter iVehde tiange gjentagen skriftlig Opfordring M Ovefringenf-^ 
øren ikke indén 8 t>a^e éfter MédtageHren af den sidste har forøgét 
sin Arbeidsstyrke, som forlangt^ Har Arbéidsbeslyrelsen Rb^ tit at M^ 
vende aHe til Arbeidets Fremme tjenlige Midler paa Rontriiktirrens' 6e^ 
kostning, ja kan endog gatiske Qemé denne fira Arbeidet og hoMé sig 
til den stillede Kantion. ¥ed Arbeidets Modtagelse og* Pr^élse efter de 
Kontraktøren udieverede Profiler og Tegninger skal denne være* lil*- 
stede, og kan derfor ved Opgjøret kundgjøre Indvendinger med Hensyn 
til mulige Regnefeil. I Tilfælde af Uenighed om Kontraktens Forstaaelse 
afgjøres saadanné derved, at hver' iff Parterne udvælger ^ Sigk^ndig. 
Disse vælgø igjen en Tredie ttl Opmand; '* En Udialelse' af dis^é 3 
Mænd underfcastef'%é^ge Parter sig og gjøre begge udirykkélig Afkald 
paa Reisveieti. ' ' . .. 

5om anført beskjeftigede hér Koniraktøren^ne Arbeidere i 'Ri^élen 
i Dagløn. Ved Baneaniægget m^lém Rolandseck og Gobtenst derimodj 
hvor Kontraktørérne stodé i lignende Forhold til Arbeidet, var tlet séd*. 
vantigt, at^ disse gavo sine Arbeidere Akkord, hvilket i 'Regelen ved 
Jordarbeidet gik saaledés lil, at hver Mand betaltes for frembragt Tril^ 
lebaar, eller to Mattd -for Httahdkjærre 0. s. v., efter TrWisp^rten^ M^ 
tur. Kontraktøren havde da ved Aflæsningssledet bétroede M«nd, 
der uddelte smaa Marker af Blik eller Papir for hvei^ ft*^bfagt Trillea 
baar, Kjærre elter Vogn; DIsée Mærker indsamledeé^- fcver Aften' o^ 
noteredes Arbefflerrie til Fortjeneste i Aftøntiingisbo^en. -^ Y'e4 Kon'i 
traktens Afsluttelse benyttedes her ikke Konkurrens -Anslag som i 
Sachsen. Arbeidsbestyrefefiien liavde Pristabélter for de forshjéHig8< Slags 
Arbeide og Trans|^ortér; disse bekjendtgjordes i Trykken^» og med' si^ 
meldende Kontraktører havdé man kuili at blive enig om, itél' bv^én 
Kategori af Jord eller Sténart vedkommende Arbeide skulde henferes^ 
forsaavidt herom ionde opstaå TvivL i " ; . /! 



278 

ij f.P^Ue; KQntraMør-Syslem, der væsøntligsi «d^kilter sig fra døl 
i England s^dvanligø deri^ at man kun giver miadre Arbeider «f samme 
Si^g9 bort «d Gangen og aldrig oyedader døQ hel^ Udførølse af læn^ 
g#re ,Qller kartere Linier med Tilbebøtr til;<enkeH Kontraktør^ iqen ind^ 
lilder. »g; direkte med favad man i England yilde kalde Underkonlrak^ 
tfifrer, hpr veret spalænge i iBrug i de tydske Banea«læg, at man sjeld-- 
neri^!: savner dygtige Kontraktører ' med en Kjerne af Arbeider^ og 
Haandyaairkere /samt i Besiddelse af fornødent Hedskab til Konkurre^ze 
pm Akkorder ved Nybygninger. Mød det engelske System ellier de saa-* 
kaldte Generjalentrepriser har været indv^ndt, at Konkurrensen paa Fast- 
landet vilde Ulye for ringe,idet yderst Faa vilde v^re^tand til at over- 
lage ^^ada^ne^ ag man* udsætter sig let for, at, disse Enkelte ved at træffe 
indbyrdøs Overenskomst fik Detingelseme i sin Magt. Fra Frankrige, 
Belglen og Østernge skal man ogsaa have havt Erfaring for, at saadanne 
Kontrabenter med deres øørre Midler og IndflydeJse, især ligeoverfor el 
mindre godt aflønnet kontrollerende Personale^ have v«^ret: istand til at 
unddrage sig et tilbørlig strængt Indseende med Arbeidets lUdførebe. 



At bygge med Arbeids ^Schakter eller Formands-Lag har især 
i Nordtyskland ftindet ep almindeligere Udbredelse, og man vil i et 
Viærk af Regietrnngsratb Hefitz — ^Praktischp Aaleitung;^um Erdbau^ 
— finde særdeles detaillerende Opiysninger, om hvorledes det her 
sædvanlig )bar været drevet. Det/ er/i, alt Vaosentligt det samme 
System,< der af Ingeoiørkapitain Bergh. H)#d Held, og FirQing&vg bar: været 
indført ved vortiVeiviesien^ og det samme, hvormed Bygningen af de 
([venskq Stajtebaner for Tiden for^gaar. Dog er Formanden (SchacM- 
mei^ter) i Tyskland mere paa Overgangen til at indtage en* Kontraktørs 
StiHing, end Tilfældet endnu er blevet her og i Sverige. Det forerr 
kommer ^saalades, at raan giver Formanden Akkord pr. Kubikeohed og 
overlader til denne igjen at betale sit Lag pr. Trillebaar eller andet 
Transportredskab; dog bliver den mellem ham og Laget overenskomno 
Pris a^oberet af Arbeidsbesty reisen, samt paaført i formandens Ak- 
kordseddel. 

Medvirkende Aarsager til Optagelseø af dette System i Nordtysk- 
land har været, at Omstændighederne ofte h^ve krævet Paabegyndelsen 
af Jernhaneanlæg, inden Forarbeiderne have været saa fuldstændige, 
al man åiaa sig istand til at indbyde til Enterpriser, og dels at der fra 
flere Distrikter og navnlig Schlesien aarlig udvandrer en MæQgde Ar^ 



279 

beidere^ der alleredø «f sig selv ere samlede i Lag cm en erlbren 
Eorinand af deref; egen Midte. . 

Man anlager i Re^^elen kua en saadan Formand, naar han med^ 
^ringer ep . Kjerne paa mindsi 20 Mand^ og kan vise AUesier for, at 
ban lil Tilfred$faed har udfiart Arbeide andetsteds og udtist Blygiighed 
iat: hojde sit Lag i Orden, : Arbeidernes Antal i samme Lag over-* 
stiger sjelden 50 Mand. Ved Overtagelsen af en Akkord, har Lagets 
Medlemmer at veelge af sin ,egen Midte tvende Deputerede eller THIids- 
meaad, der ere tilstede ved Akkordens A£sluti»ing^ saavelsom: ved de 
Udbetalinger, som Forme&ndeae modtage paa Lagets Vegne. Hver Ar- 
beider bar en ^g^ hvori 4le Cra Arbeidsbestyrelsen udgaaede almin^ 
delige Bestemmelser ere trykte, og hvori ethvert Stykke Redskab ind* 
føreS) som jnodtages af Arbeidets Materialforraad. Med sin hele For- 
tjeneste er .yedkofninende Arbeider ansvarlig for sammeis Tilbageleve- 
reise i god Stand. Bedre er. dog en Udieverelse af Redskdb tit For- 
manden alene med Garanti for Tilbageleverelsen i Lagets samlede 
Fortjeneste. Saaledes Var Tilteldet 4 Sverige, hVor hvert Lag tildeltes 
et iidet Skur, 30 Tommer i Firkant og .5 Fød høit, der tomt med 
Letb^d . traiBSporteredes af to Mand ved Hjælp af tvende paaapigrede 
Arme, og var forsyaet med Dør og Harøgelaas, hvortil Formanden be- 
varede Nøglen. I dette Skur samlede Jian ved Arbeidets Ophør om 
Aftenen alle Laget tilhørende eller udicrverede Redskab; Det tilkommer 
Arbeidsbestyrelsen at bestemme Størrelse» af Laget for Udførelsen af 
den bestemte. Akkord; men Formanden bar i Tyskland selv at besørge 
sit Lag «kompletteret eller at udskeie overtallige Folk. 

Udbetalinger fovegaa i Regelen hver 14de Dag, og Kvittering for- 
tenges Saavel af Formanden som af Lagets tvedde Tillidsmænd. ^Er 
Akkorden ikke aCshittet til Lønningsdagen, ndbetales efter et foreløbigt 
Opgjør af det udførte Arbeide. Dette synes dog mindre anbefalelses- 
viBBrdigi og er forbundet mu'd mere Bryderi for Arbeidsbestyrélsen end 
den her og i Sverige bru^r^jige Udbetaling af bestemte Underholds*» 
penge pr. anvendt Dagsværk indtU det endelige Opgjør. Er Arbeidet 
Formandslaget saaledes ov^draget, at Fortjenesten skal blive til lige 
Deling, udbetales Formanden ved hver Lønning et Tillæg af 6 Pfemitg 
for hver Thaler af Lagets samlede Fortjeneste, hvilket svarei^ til 2 
Skilling af Daleren. De saakaldte Forurbeidere i Laget erholde ogsaa 
et Tilteg, der l)feølem«es af Laget selv. I Regelen afholdes tillige af 
Lagets samlede Fortjeneste en vis Procent scirv Bidrag til Sygekassei^' 
der forvaltes af ea af Arbeidsbestyrelseps Medltmmer, søm udvæigeft 



280 

«f DireklionMi, samt deh ved Arbeidet ansatte Læge og endeHg øii 
lønnet Seketær. Til Bidrag til denne Kasse forpligier sig enhver ved 
Antegget beskjeftiget Arbeider, ban arbeide i Daglen^ i Akkordfeig eller 
bos en K>(>ntraktør, og Bidragets Størrelse ansættes i Regelen til 1^ å 
2 Procent af Fortjenesten. ^De Bohoidnlnger, der ved Arbeidets Puld- 
endelse maatte forefindes i Sygekassen, otideles tii forulyldiéde Arbddere 
eller deres Efteriadte. 

Ved de svenske Je#nbaneaii)øider, hvor dette System endnu ganske 
et i sin Barndom ligesom hos -os, og netop har afløsf det tilforn ereher-* 
skande Daglønnerarbeide) mangler man efidnti saadanne erfarne For-- 
mænd) istand til at lede større Lag, og disse ere derfor ligesbm hos 
oé gariske smaa i»g maa organiseres for Titfleldet,43amt savne derfor 
endnu den Sammenhold og Styrke, der karakteriserer de lyske Schåchte^ 
medens Arbeidsbestyrelsen ved dette møisammelige System, naar det 
gjælder Udførelsen af større Yærker, savner den Lettelse^ som øvede 
Fomuend og større Lag gi ve. 

Som Regel g^ælder ved de svenske Jembaneanl^, at den hele 
Arbeidsstyrke inddele^ i Lag paa 12 til 16 Maud, undtagen ved Mur^ 
eller Tømmjermand^- Arbeide, hvor Laget tillades forøget til 30 Mand 
og selv derover. Man tillader Arbeiderne ved den. første Inddeling 
selv at væige sin Formande fiKr Laget blandt dets skrivekyndige og for 
Arbeidsomhed , Orden og Ædruelighed behjendte Medlemmer. Naar 
Arbeidsbestyrelsen siden har lært Personalet >heåte at leende, sker 
Formandens Ansættelse og Afskedigeise uden Arbeidernes Talg og 
Samtykke. Med Opmærksomhed paasees, at Formanden selv arbeider 
og. i denne Henseende foregaar sit Lag med det bedste ExempeL Hver 
Morgen holdes Arbeidspørade^ hvorved Formanden stiller sig foran sit 
Løg og modtager Ordnes ^ medens vedkommende ArbeidsforesaMe on^ 
dersøger, om alle Arbeidere ere tilstede. Hvis Møde til Arbeidsparaden 
skulde være særdeles tidsspildende for et 'Lag, møder Formanden frem 
alene og gjor Regnskab for sine Folk. Hver Formand fører en Dags- 
tærksbog, hvori Arbeidsbestyrelsen hver Aften ikke alene tilfører de 
af Laget i^dforte Dagsvæi;}c,. men tillige enhver Laget 4 Dagens Lob 
Hiiiiigetts tilfalden Extrafortjeneste. 

Han skjekter i Sverige mellem 3de Slags Arbeidsfortjeneste, nemlig: 

Dagldn, Akkord og Betingforljeneste. 

Ved Akkordfortjeneste forstaar man én faslsat rund Sum fiwr Ud- 
E»relsen af et mindre Stykke afslattet Arbeide, som i Ex. Reparation- 
af et Redskab, Flytning af en Kran e. s. v. Betingarbeide derimod 



281 

rorudsælter en téÉls^t Pris pr. Énhed af Arbeide, saasom ved Jord<^ 6g 
Fjeldarbeide o. s. v, » ... 

Udbetalinger ske kun hver 14de Dag, og tildels ere Lønningsdagene 
saaledes ordnede ved de forskjellige Sektioner, at Udbetalingen kan ské 
ved en fælles Kasserer, der reiser om fra Sektion til Sektion. De Lag, 
hvis Akkorder (Beting) ikke ere afsluttede, betales som hos os daglige 
Underholdspenge, hvis Beløb er fastsat, og som Formanden modtager 
ti! Uddéllng,' medens clé i Poi^mandslogen opføres kom Forskiicl paa 
Belirigbeløbel. . Formaiideri erholder som Godtgjørefsé for Omsorgen 
med Lagets Redskab, fot sit BesVær med D^gsværksfortegrielsen og 
Fortjenestens UddeKng et Formandstillæg af 1 Rdr. Banko ugéntlig, d. 
e. 45 Skillingr norsk, hvilket Beløb ikke fratrækkes Lagets samlede 
Fortjeneste. Forsaavidt enkelte Medlemmer af et Lag udtages til Ex- 
traarbeide fra deres' Akkord, erholde de, indtil denne er opgjort, kun 
saadanne Dagsværk godtgjorte med de almindélige UndérAoldspenge, 
men gives siden, naar Lagets daglige Overfortjenesté er opgjort, et 
Tiilæg, der for saadanne Extradagsværk bringer dem paa samme For- 
tjeneste' som deres Kammerater i Laget. 

Som naturligt kunde være, klagede de svenske Ingeniører over 
del overordentlige Arbeide, som Beskjeftigelsen af en nog'enlunde stor 
Arbeidsstyrke i saadanne mindre Lag krævede, tr6ds Personalet ikke 
var ringe. I Gjennemsnit havde en Sektion paa 1 å IJ Mil en Sek- 
tionsingeniør med 4 å 5 Assistenter, hvortil kom en Arbeids-Bogholder 
og to eller flere Materralforslandere. Imidlertid vil selvfølgelig Sy- 
stemet efterhaanden som i Tyskland lede tit større Lag om mere øvede 
og over den sædvanlige Arbeider mere fremragende Fo^hriænd, og 
derved blive noget bedre skikket' for Udførelsen af Arbeider af det 
Omfang*, som ved Jernbaheanlæg forekomme. 

Man har tillagt Arbeidet med Formandslag, der var en naturlig og 
nødvendig Overgang ft^a Daglønnerarbeidet i Lande, hvor øvede Kon- 
traktører ikke fandtes i tilstrækkelig Mædgde, Fordele fremfpr Kon- 
traktørarbeidet, sroni vi skulde tillade os at omtale og veie, idet vi ved 
Kontraktørarbeidet forståa dette saaledes, som det ved de tyske Baner 
er I Brug og ovenfor er beskrevet. 

(Portsættes). 



282 

Hvorledes de Midler^ som benyttes til HaskinsinQrelse, mua være 
beskafne^ og i Særdeieshed, om Mineraloljens Brégbarhcd 
til dette Oiemed. i. 

(Af polytechD. Centralhalle). 

Enhver^ som er fortrolig med større Pampmaskiner^og andre Ma- 
skiners Væsen og Behandling, vil indrømme,: at det -er en med bety.* 
detige Vanskeligheder forbunden,, ja. ofte aldeles uløselig Opgave at 
finde et godt Smørin^smiddel, som be^idder alle de* Egenskaber, 4er 
kan gjøre det skikket til almindeiig Brug, pg fremfor Alt blive til en 
vis Grad billlgt. Der er ingen Tvivl om, at visse nu brugeligøt.Smø-* 
ringsmidler med Hensyn til de særegne Anvendelser, man gjør af dem, 
besidde Egenskaber, der stille dem høit over alle brpgelige Stoffer, 
som de skulle træde istedet far; men man n^aa ikke glemme, at netop 
disse særegne Egenskaber ikke gjøre dem skikkede til almindeiig Brug^ 
og det kan ikke negtes, at det hører til de hidtil utilfredssøll^de For- 
nødenheder i alle Industrigrene, til hvis Drift M^^kiner anvendes, at 
fremstille et. Legeme,. som ligesaa vel Jean bruges med Fordel til at smøre 
Dampmaskiner som til Drevene i et Bomuldsspinderi^ ligesaa vel tU 
hurfigt arbeidende sotn til langsomt arbeidende Maskinen ^aadanne 
Egenskaber findes hos Mineralolien, hvis kemiske og fysiske Egen- 
skaber vi her i Korthed ville undersøge. Naar vi søge at gjøre os 
Rede for, hvilke særegne Egenskaber et godt Sn^ringsn^iddel nød** 
vendig maa have, saa finde vi, at de kunne deles i to Klasser; den 
ene har Hensyn til dets ken^iske, den andeq til d^ts fysiske Beskat- 
fenhed. Hvad dets kemiske Virkninger og Sammenligning angaar, saa 
lægge vi først Mærke til den uniiddelbar^ Indvirkning af Smørelsens 
Bestanddele paa Metallet paa det Sted, jhvor Gnidningen foregaar, der- 
næst til de Forandringer, som Smørelsen selv kan undergaa, naar dea 
er udsat for Luften cjjer anflre Indflydelser, da en Forandruig i de 
komiske Egenskaber under saad^nne Orostændighedor n^eget let kan 
ophæve dens gode Egenskaber. Af, 10 Tilfælde, ,i hvilke et saadant 
Middel anvendes, beståa maaske i de ni Gnidningsfladerne af Metal, enten 
Jern^ Messing, Kobber eller Tombak. Denne Omstændighed gjør det 
strax indlysende, at Smørelsens kemisRe Indvirkning paa Meiallet er et 
Punkt af stor Vigtighed, især ved fine Maskiner. Det er, selv for dem, 
som ikke have det ringeste Kjendskab til de kemiske Grundsætninger 



og neaktkmer, en, veltekjendtnSagv ^ ^n*^ Metaller soml ovenhævnté 
udsættet^ for Lufleiui Iiuifly<lel$e, især naar den er fiigtig, saa ruste de 
paa Overfladeh, elter, som del ogsba kaldes, de oxy deres, hvorved 
Metallet eft^haanden opédes og ødelæggés. Dette bevirkes ved det 
i Luften indéhoidte Sdrstof, Incd h\tjlket de. fleste Metaller forbinde sig 
og danne eiendommelige Stoffer Cde éaakaldte Oxydér, smisom Rasl 
paa Jern, Ir ^ida Kobber> .Surstoflbts Tilbøielighéd til. at forbinde sig 
med metalliske Overflader forøges betydelig red Tilstedeværelsen af 
mange kemiske Stoffer,; som håve kemtsk Vaigslægtskab til dé atlerede 
dannede Oxyder. t delte Tilfeide foregaar Dannelsen «f Rust uophørlig, 
og den Hnrtighed, hvormed Métallei da ædés op, vil være afhængig 
af, hvor hurt^ denne komiske YirkniBg skrider frem. EtStof, som i 
andre/ Henseender besidder den høieMe Grad af FuMkommenhéd, der 
fordres af et Smøringsmiddel, men ved Siden deraf har den oven-* 
na^vQte kemisl^ Egenskab, kan aabenbart ikke med Fordel bruges til 
Smørelse. Mange af de Olier og Fedtarter, som man benytter til at 
smøre Maskiner med, undergaa af sig selv en kemisk Forandring og 
faa den Egenskab at danne Syre og indgaa fedtsure Metalforbindelser 
CMeti)lsæber)y hvilken Egeivskab igjen meddeler dem den Evne at oxy-* 
dere Metaller, især Kobber, Altsaa ogsaa Messing, som er en Legering 
med Kobber. Nogle. fede Stoffer opløs^ eller omdanne sig hurtigere 
end andre, og er denne kemisk^ Omdannelse skreden langt frem, saa 
giver den sig allerede ved en overfladisk Uncjersøgeise af Legemet 
tilkjende y^^ tydelige Kjendetegn. Man siger da, at Olien eller Fedtet 
er blevet hari^t. Harskheden oj^taar altsaa derved, at de fede Stoffer 
af sig selv forvandles til Syrer, som ere forskjellige efter de forskjel* 
lige fede Stoffers Natur, men i ethvert Tilfælde staa i tilstrækk^lig 
stærkt Kemisk Slægt^ab til Metallerne . til at ' frembringe de allercide 
antydede Virkninger. I mange Tilfelde er den blotte Berørelse mellem 
det fede Legeme og Metallet nok ,lil at frembringe en Forandring i 
det første, der sætter det istand til at indvirke paa Metallet. En saa-* 
dan Virkning kan f. Ex. iagttages, naar man lader et Stykke blankt 
Bly ligge npgen Tid i en Planteolie , navnlig i Bomolie. Blyets h^le 
Overfiade tU i dette TilMde snart overtrMkes med et fedtagtigt 
Bundfald, som Komikerne kalde margarinsurt 6ly. Blyets første Virk*- 
Bing er at befordre Omdannelsen af Margarin, der er i Olieo, til Mar« 
garinsyre, som derpaa, idet den virker tilbage paa Blyet, frembringer 
det omtalte Bundfald. Med Hensyn til de komiske Forandringer af 
anden Art» som Smøringsmidleme kunne undergaa , saa ere Omstar- 



«84 

digkederne forskjelKgtct. ' Smøreben kun med iifcii6y« tih Netallei>pm 
Ghiddinfsstedernd Tære aldeles uskedelig 4>g li^rkeom^ og dog ^kan 
den Ted at ndsættea for Luften elier som en* Føigé af andre Ihtiiy^ 
delsérblive tyk, kli^brFg og foegagtig og saaléde3 haVecantbjgét^saadanilé 
Egenikeberi) at deti etler nogen Tid tørker ifid til 'eh hfctrd* Masie. 
Alle aaadanne Forandringer • vilde tiatm^ligtis gjøre ethvert Legeme 
nbrugeligt liliSniørelsé. En vis Ktaase df FedtstOffiør h^r den Egen-* 
skabiy at de térke md, tiaar de lidsættes for Luften^ é^ «wrngé af dem^ 
som ikke af Naturen ere saaleées beskafne^ birvé under LHltens<(*og 
Varmens forenede indHydelse tykke og Mige. Intet aC de fofskjetltgé^ 
såadanne Omsætninger undérkastede Fédtttoffer isBn nti heitreghes til tie 
passende Smøringsmidler for Madonby^gere, nndtag«n»Ve4 det groreste 
Slags Maskiner^ og selv her voMer dereå AnVeiidelse ét Tab i Masid^ 
nentes Drivkraft. f i 'i . 

Af hvad der hidtfl et sagt, freirtgaar saalédes, a< ert god'Mas&in- 
smei^else maa forene følgende Egenskaber: For det Første maa den 
ikke være istånd til at udøve nogensoiMilélst kemfsk yirkniOg påa"ée 
Metaller, som ere i Berørelse med den. Fot^ det Andet maa den be« 
vare sin oprindeligé kemiske Beskaffehhed baadé tindet' Luftens Og 
Hedens Indflydelse, og for d'et Tredie maa den være olieagtfg nok' til 
^ kunne danne jevnt Mellemfag menem Metaloverfladerne, udén at 
svinde' bOrt fhr noget af Maskinens Gnidnir^gssteder under dets hastige 
Bevægetse, o^ for tungt gaaerrde Maskiner maa dén besidde hin Grad 
af Tæthed og Seighed, forbunden med Modstandskraft mod kemiske 
Omdannelser, som ttindi^ér deh frå méd Lethed éi blive krystet ud 
mellem Grtidningsflåderne, naar disse ere udsatte for Slsérkt Tryk. 
Der gives kun féa Stoffer, i hvilke alle disse Egenskaber findes for- 
enede. Mest fremtrædende ere de maaske i Hvalravolien og i det 
Oliéstof, som fast Fedf indeholder. Den føn^te kan opstiHes som Maale- 
stok, éfter hvilken man kan bestemme de andre Fedtstoffers Fortrin 
som Smøririgsmidler. 

: Efterat vi nu til en vis Grad have fastsat de Egenskaber, som en 
god Smørelse maa håve, ville vi undersøge, hvorvidt den sadkaldte 
^Mineralolie^ har' gjort sine Fordringer paa denne Titel gjfeldende. Po^ 
nogle Aar siden opdagede man, at naar de jordharptxagtige Skifere 
dier Brændskifere, Bladkul, Brunkul, som forékonlme paa mange Stedet 
af Europa i stor Ma^gde, udi^ættes for en tør Destillation , saa levere 
de en betydelig Mængde seige V»dis»ker , som ved en ify Destillation 
levere en flygtig Vædske, der ligner StenkultjærenB'^lie, saiAt en stor 



Hængde OKer» som koge ved forskjellige, meimltid megel høie Varme- 
grader. Senere fandt man og^aa, ai Tørv ved de» samtne Behandling 
leverer OUer^ som have stor Ligbed med di^e, og endnu senere op- 
dagede man en widtømmelig KHde til disse Olier i hin Stenkularl, ell^ 
retlere sagt i hin Kulskifer, som under Na-^m af ,,Bogheed-coaP^ 
fimler «t saa stort Forbmg ved Gashbrikationefi. Det Eiendommelige 
ved disse OMer bestaar deri, at de jndeholde en i slor Mængde af det 
nndeviJNavri af ^ParafBn^ bekjendt» Legeme, 'soaA> ftnes >eplø8t i en 
tynd Olie af ringe specifisk Vægt. Denne Olie ligner overordentlig 
elle^ er rtiaaske iielop den' af Kemihørenfrof: Reichenbacli først un- 
der. Niavn af Bui^on beskrevne OUei^ som' ^aa.Grimd af sin Paraffin^ 
holdiigbed i Handelen ogsaa nndettidén kaldes ^Paraffinplie^* Destillerer 
menBoghe«dk«Hene idén^Hensigt at «dvinde Oiieii, saa maa man med 
særdeles Opmærksomhed vaage over, I4 den tU et heldigt UdMd af 
Destillationen nødvendige HeJle er titstéde; Ihi det er en mærkværdig 
Kjendsgjerning, at disse kulvandstodioldige Produkter blive éf overor^ 
dentlig forskjellig Natur, aR efter den Hedegrad, sém anvendes til de-* 
res Fremstilling, FOr al faa den størst mdlige Mengde ParaffinoHé af 
Kul, maa Heden under ' hele De(siillaiiotien ikke» et Øieblik overstige 
matRødglødfaede i ftetorteme, og Processen iMaa begynde med den la<- 
veste Hedegrad, ved hvilken Tjær^eh gaat* over. 

lagttager man denne > Forskrift med. tilbøriig Omhu, saa faar man 
den mindst moitfe Mængde Gas dg den størst mulige Ms^ngde (Mie, 
medens det Omvendte indtræder., dersom Heden drives til den Grad^ 
at Stenkuliene gløde i ghndsende Kirsebærrødt, da i dette Tilfælde en 
Mængde Olie forvandles til Gas. Og Ikke nok hermed: istedetfor 
ParafQn, som faovedsagelig danner sig ved en maadelig Hedegrad, 
vil der fremkonime et andet Stof, Naphatlin, og ligesom ParafSnen 
erholdes i Opiøsning i den flygtige Olie. Nåer man igjen destiU 
lerer Tjæren for deraf atudvinde Parafinen, saa forandres Produktets 
Natur, eftertiaanden som Arbeidet skrider frem. Først gaar den tynde^ 
eupionagtige Olie. over, som: koger ved den laveste Hedegrad, derpaa 
følger stedse mere lOg mere roed.deu lynde Olie blandet Paraffin, saa 
at endelig Produktet ved.AfkjøUngen^ fortættes, i()et éei ti^esten alene 
bestaar af ParalBn. AHe disse Proddkter, med Undlagelse maaske af 
den fastf^ Paraffin, skulle nu under ellers passende Omstændigheder væce 



^ Det bamburgske Sefskab for THberedelsé af Fotogvn djj Minerafolie arbeider 
med. dette .Siags Kul. • • ' • .. r* > > 



fbrtræffeljgre: Maskinstnøiretew --* det vil lige» naor man tag^ Heitayn til 
BsaSkftffQDheden af dø Ghidningsstedert pa& hvilke. de skulle anbringes. 

De.Olier, søm vindes Ved denne Fremgangsmaade, hav^. alle .me- 
get lideri Egenvægt, fra 0^790 Ul 0,870, , medeQi^ Hvalravoliien .vei^ 
0,875. De føles alle mere eller mindre fede, ere Under; almindelig 
Varmegrad lige saa faste som . hviUkensomhelst dyrisk (Mie eller Fedt, 
kogé. først v^d eit Hedegrad, ved hvilken 4e sædvanlige Slags Fedt 
allerede nndergaa en delvis. Opløsoing, og destiUene derpaa ufuriGin- 
drede oven : • ♦ 

Efterat vi nu have c forklaret^. pHa hvilkea Maade deoåe Mineralolie 
vindes^ bliver ; der Sipørgsmaalt,om flens Beskafibnhed,«øg de Egenskaber, 
der fortrinsvis gjøreren skikket .til. Smørelse fremfor atidre Stoffer eller 
ikke. Et Blik paa denne Olie;» kemiske JBiSSkafifenhed vil .maaske sætte 
os istaild til for en Del at^ besvare, lieite SpørgsaaaaK, For etiidnu en^ng 
at komme Ul båge til de sædvanlige fede Oiiers Beskaffenhed, saa finde 
vi, at de i det Væsentlige bestandig beståa af en vis kemisk Sammen^ 
sætning af Kuistof, Vandstof og Surstoff hvis indbyrdes Forhold afvige 
ubetydelig fra hverandre eder Oliens for^l^llige Natur; men alle. Olier 
og Fedtarter af denne Klasse have en surstafholdig Forbindelses spe- 
cifiske Karakter. Da nu dette er de omskrevne Legemers kemiske Be- 
skaffenhed, saa er det klart, at der i dei^ dem iboende Bestanddel ^Sur-^ 
slof^ ligger en Grund . til Oxydation , og at under ludflydelse af en 
Virkning, der, saaledes som f. Ex. Overgang til Harskfaed, klan frem» 
kalde en Tilboieligfaed.til kemisk Forandring af deres egne Bestanddele, 
sure eller andre ForbindtoLsier kunne danne sig, og^aa uden Mellem- 
komst af ydre Aarsager. Disse Forbindelser -kunne, som vi allerede 
have seet, besidde et kemisk Valgslægtskab, der sætter dem istand til 
at forbinde, sig med og angribe . ethvert oxyderbwrt Metal, som de 
komme i Berørelse med. 

Desuden ere de Olier, som sædvanlig benyttes til Smørelse, uaf^ 
hængige af den Omstændighed , at de inddioIdÉ Surstof, som frembringer 
deaf os antydede Forandringer, alle mere eller mindre udsatte for 
at oxydere under ydre Indvirkninger,. og saa snart Oxyderingen ind- 
træder, giaar Oliens oprindeKge Beskaffienhed tabt. Bethigte vi nu „Hi- 
neraloliens^ kemiske BeskaiTenhed , saa finde vi, at den i et vigtigt 
Punkt adskiller sig fra andre Olier. og Fedtarter af organisk Oprindelse« 
Den indeholder nemlig ikke Surstof og bestaar kun af to Bestanddele, 
nemlig Kuistof og Varidstof.. Denne Olie horejr til en meget stor Klasse 
af Forbindelser, som ere bekjendte under Slægtsnavnet ^Kulvand- 



287 

stoffer*, og saa aMeles fri er den Tor enhver Evne ellet TiTbøielrghéd 
til at oxydere, at LcSgemer, som staa i det kraftigste Yalgslægtstcat) 
tu Surstoffet og ere istand til at djrage det til sig af enhver Forbindelse, 
forblive fuldkommen beskyttede mod dets Virkninger, naar de neddyppes 
i denne Olie^ Saaledes kin KaUnm og Natrium -- Metaller, hvis Til- 
bøielighed til at oxyderes er saa stærk, at de kun vanskelig kunne be- 
vares i metallisk Tilstand — i Mineralolien holdes ganske frie for Sur- 
stoffets Angreb og med saa blanke Overflader, som om de netop vare 
fremstilleda Endnu^ en «nrfen Omslændighed Ibr^^ner Opmærksomhed. 
Kulvandstofforbittdelseme og.iblandt dem MinendoUen have ikke den 
mindste Tiibaieitghed til selv «t forbinde sig med Surstof, idermindste 
ikke under nogen af de sædvanlig forekommende Omstændighedcrl 
Det syne^ at være en af deres vlgligste Eiehdomméjighedér, at de 
besi(fde en stor Kraft til at modstaa Omdannelser af deres Bestanddel, 
en Kraft, som endog kan meddeles, organiske Legemer, paar de brin- 
ges i Berøreise med dem; navnlig syiies mange, måaske alle disse 
Stoffe, at være i Besiddelse af en stærk Kraft til at modstaa Forraad^ 
nelsen. ParafBnen, som i saa stor Mæhgde er tilstede i dertne Ohe, er 
maaske det mest uvirksomme kemiske Legeme, som ffndes. Den er al- 
deles uiinodlagelig for Paavirkning af andre kemiske Legemery selv de 
kraftigste, og kan ikkerbringes^lil at 4r«^ i nogensomhelst Forbindelse 
med dem. Heraf har den ogsaa feaet sit Navn: „partim affinis'^ (som 
ktin har ringe kemii^k Slægtskab). Medens såalédes disse Oller' paa 
Grund af sin kemiske Béskaffonhed ere beskyttede mod alle Omdan- 
nelser i deres Bestfindde;le, .hvorved ((e ellers kunde virke skadelig paa 
de Metaller, som blive bragte i Berørelse med dem, men. kunne ikko 
engang undergaa de Forandringer, som bringe andre Olier til at for- 
tættes, at blive begagttge og tørke ind. Forsøg, som ere blévne an- 
stillede med Hensyn til det sidiste Punkt, have gQdtgjort, at de ^re.aU 
deles uimodtagelige for indliøikende Indflydelser,, forudaat, at de ikke 
anfafringes paa en Ovefflade, &Ofn sugei* Olien ind. 



Ho tit se r. 

Fotagrafiens Anvendelse til at undersoge Hcwbunden, 

£n vis Thompson liar i alleroyeste Tid anyendt Fotogi:afien til at undersofjre 

Havbundeu. Han indesluttede sit Kamera i en vandtæt Kasse, hvis ene Side var 

dannet af en stærk Spcilglaspjade. Da han havde stillet sit Fokus efter en Afstand 

paa omtrent 30 Fod, nédsænkede han sit Apparat, som var forsynet med den sæd- 



288 

vanlig? KoUe4«umplade, 3 Favoe.dybt .^.Wøyn^oulbs Havq^ øg df det havde naael 
Runden, tråk han ved Hjælp af en Snor Laaget op og ud^aUe Pladen i omtrent 
10 Minuter for det gjennemskinnende Lys. Apparatet optoges da, og Billedet blev 
udviklet paa den sædvanlige Maade. Det gav en tro Kopi af de ^dplanter ogSten- 
artcr, der laa paa Uavlinnded. Man har saaledes et Middel, hvorved man aden 
ator Bekostning kan forvisa^ sig om unders0i9ke bgninjgorø, BropmJ^a og. Sla- 
Tilstand, m* ra. 

(At^h\r fot Pharai. og techn. Chømie.) 

Jegmnger uf de' me$t farekomwHnde Veiredskaber , 

med vedfttiet Opgfvelse af de dertif bfugelige Maieriali^f og ^ses Kostende, od- 
givne af Premierlieatenant A. B«rgh, Cbristiaaia 1858, fiia 7!^ Skflling, faaes i 
C|hj*istiania bos Boghandler Nalling. Vi skylde Tidsskriftets Abonnenter ai henlede 
Opmærksombeden, paa denne fortjenstfuJdc lille Samling, der i. sex lito|riaferede 
Plader omfatter de ved Jord- og Mioeripgsarbeider brugeligste Udvindings- og 
Transport-Redskaber og navnlig de Konstruktioner, der ved vore offentlige Vei- 
anlæg ere adopterede som de hensi^tsmæssigste nted tUfdiét Vspgt og Pris samt 
Opgave over de til deres F«rvbeiikeUe nfidvandige Mibrialiev ag Dagavørk. De 
tvende fdrste Plader, infje^olde saaledes Oprids i ^^ ^^ naturlig Styrelse af d« iR 
Jordgravning, Minering, Stenpuknipg og Graastensmuring fornfidne Hakker, Spader, 
Feisler og Bor m. m. De tvende nsstrolgende Plader -indeholde i ^^ af naturlig 
Stdrrelse Tegninger afTrillebOre for Jord- og Stentrdnsport. Den femte Plade giver 
i samme Maalestok en Haandkjærre for Jordtransport og en Stenkjærre, medens 
den sidste^ Plade behandler Jordtranapoi^t i Vi^pevogne paa Skinner, saaledes som 
denne i de aidste Aar har v»ret ipdfdri ved flere af vore Yeianl^g» 

Disse Tegninger ere, saavidt videa,, oprindelig litograferede for Indredeparte^ 
mentets Regning til Brug ved Statens Yeianlæg; men vi kunne ikke være i Tvivl 
om, at deogsaa udenfor den offentlige Arbeidsvirksomhed ville finde den Paa- 
akjOnnelse, de fortjene, og være 'en velkommen Asatstence for private Arbeidsbe- 
atyrere eg. Gaardbrngere. 



Indhbld: Om Arbeidsmethoder for Jernbaners UdfSrel^c. S. 273. Hvorledes de 
Midler, som benyttes til Maøkihsmdrelse, maa være beskafVie, og i 
Særdeleshed om Mineraloliena Brwgbarhed Ul dette Oiémed. S« 282. 
Wotitser. S. 287. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert ISumer udgjOr et Ark. Subskriptronsphsen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggesforékudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postai^nerier, samt i Cliristiama hos Skriftets Kommiss. Hr. Hans Mailing. 



Christiania. P. T. M a Ilings BogtrYkkeri. 






te 

Udgivet ai' dm RolyM^e Førebiog jvCMlm i 

Th. Broch, t, iSleselelce/ ', JPip. €hrl,SchUlieier. *' ' 

, . •,- ;,. , .'^•5*«5«W*^|^-'.:. : ".... • ■••o.M .,-w :... 

J^ 19.] . .. . .■'...,., : 15 OktQb<jr.n ,^ .; ,, , .,„,.„, . [iS^.g, 

i . I -■ . .i I i ' j I' , , , aeagggggj 

' ' Om Arbeifcmethoéci' fer JerriiaDérs Ddftrcls«; '- '* 

,/ f i ' . t " ' ■ ' '-li !' ' ' ' * ' I ■ ' . /i' •'}< .' i / ' * "U '• '.<• ' 

(Forlsætlels^ fra No. 18). ' 

!■•' i,- i l'-;.;0 '•,;, . i '/t ■ .' ,, . '.i (. !.iN t 

Y^dBt arbdde. mødiiFordiaddslagl indt^arér^^ A^heidel den 
Gevjndsl, .der ieMQn!),tiifalder Konttåktøreo, .ogRésieti tilfaLdér mniddeb^ 
bart Arbeidei!ne:Sjedv« <.. • j: u;.: {;.'.f !'i'i> "•'.■:-. ^hA - ii}^,^- i.-..! 

For at finde. Vægteiit.af deiiii^>9?Qrdel ^aa. vi itndersfeig:e, iiviorl eH 
Kontraktørs Gevindstr^børbiegtaå^ <og; dette :inaa:>da. Tære forst ii en 
Godtgjørelse fon tdén ResUio^. ban>iøber(tved' alt ^atagpe -sig fiuUrørelsen 
af et Arbjøide /for. ea!ibeatemtiSum^Jdeti;deriiilder dette: læni ibdthed^ 
ufoc^dseédeOniitændighéder, dértkiinTié paaføre haih. raeDcf feller mindre 
hetydeligt Tab. .iDemæM tiliiømi^er ftm Æiodtgjørelse for fihi^iiogVed^ 
iigehdiddise ;iaf jdejledskfdl^er^ hyorraédiiAcbéidét.iidførøJ9^ 6^ som ese 
hansEiendom^ 'Bndvidei:e raaa en^Delaif fiévinditémtaweel^ spm.Gcrd^ 
frelse fotp^.^hanis egen : Ledsingii af;'Arbeidet: og *;OvMrtisigel^e« af «ajtt 
DetailleregttsIiabsYiaBfiieftotedi Hensyn JH Arbjsiflere, Maiériali øg Aedlsl(«b 
m. ln. fkidelig oi^eRta^er fiidatpåUløréii iftégc^ntien* vis Gi^antitidfor 
det fuldbrte Arbeide ogitiltømmeii BratatniRgfor^detAnsvan og fifter^ 
arbeide^ . det ved det.aiidåt ^^^^m^tftfaidelp Ai^beidsbe^r^lseéiselVi.i 

. .Nu med Hensyn / til KoBtvaktøtrens Resibeive^ Ovértagetsei^ laf ;en 
stprre Akkord for en nuidHSMn; «da bave yfiseetynhvortédesHdehiie^i 
dea nye^e Tid er^gand6élvidséiiitlig({rediicéret< ved jit IfcontraUére» pn 
Enbed af forskjelle! SfeglsfopékoinAienide/ Arbeide^ og uo samme 
Forhold, som Kontraktørens Resiko.fbrtinges,>ikaii^4iifi'j)aturIig^iQ.nii^i^é 
tjent med at2!rediicei(e;de^te lElebient aif sia/sanåsyidtge Gevittdist og 
endelig ) viere *tBfredi^y :Oitf. sannie' gsfnske boistfalder^> d;<e. -at ^taiindrb 
Tilfældi^liader^. snart ignnfstigé' og>^9nart. ugunstige ^ gjensidig' ^^ 
liittandéna Indft;del8e.paa•'dbnlt^n^eIi1^^l'értje|lestb;^ ^ Fer^^Brugen if 

Femte Aarg. 19 



290^ 

Kontraklørernes Redskab kan Arbeidet være tjent med at betale ham 
en god Fordel, idet nemlig d^nne har Anledning til at udbruge sit 
Redskah til dét Yderste; ved at medlage «amme fra Arbeide til Ar- 
beide, falde dets Anskaffelses -Omkostninger, fordelte paa det udførte 
Arbeide, ham betydelig riiTgere, end om Arbeidet selv skulde anskaffe 
samme paø engang til høiere Priser og finde det tildels værdiløst ved 
Arbeidets Ophør. Vedligefioldelses- Omkostninger vil man ogsaa finde 
at være mindre betydelige fÅt en Kontraktør end for Arbeidet, dels 
fordi denne vil være istand til at overholde en skaansommere Behand- 
ling af samme, og dels fordi han i sih Tjeneste har faste Raand- 
værkere, der ere vel erfarne i Behandlingen af hans Arbeidspark. De 
Omkostninger» flW Redskab^ Anskaffelse eg Vedlig^old<^ medfører 
for Anlægget, ville derfor i Regelen udgjøre en god Fortjeneste for 
Kontraktører, der medbringe eget Redskab. 

Kontraktøren overtag^r Arbeidets Ledning, OmMMrgen fot* Arbei- 
derne og deres Afiønning m. .m^ hvilket véd det andet System umiddel^ 
bah tilfalder Arbeidsbestyrelsen. Man har her anført, at' Kontraktørsy- 
stemet absolut maatte blive dyrere, idet man saatedes ikke alene indirekte 
maatt^ aflømie Kohtraktørerne, men desnden direkte betale Kontrollen. 

Vi ville i den Anledning nærmere undei^øge. Forholdene, idet vi, 
kvad der maa fiastholdes, kun have del oaitij^ tyske Kontrakter- 
væsen for Øie i Modsætning til Arbeide méd iinaa Formsfftdslag. I 
sidste Tilfælde overtager Arbeids&estyrdsén, d^e/* Ingeniør erne selv, 
Arbeidets Det«llering,:bYiUcet udkræver et betydeligere Antal af i^a^ 
danne, eg da man. i, Regelen hverken kan skaffe eller vilde* anse sig 
tjent med at lønne ældre og erfarne Ingeid#rér i aHe StilUnger, saa ville 
de Underordnede være ^ngre. Hænd, der afanindefigvis oNdnu savne 
fotneden Praxis og »yUg have iHendebragl sil Lærekmrsu». Det bliver 
saaledea disse, der komme i nærmeste B^ering ihed Arbeideme og 
skuHé^ udsætte de eftkelte Akkorder y paa^e Arbeidet, arrangere UdGø^ 
reisen^ anvise Tratisporteno. s. v; saavelaooi overtoge Omiorgen for 
Redskabers Anskaffelse, Udieverdse' og Vedligeboldelse^ De skalle op-^ 
træde i en Stflling, hvori* deres theoretiakø IMdamielse g^ver dem ringe 
Slette og Kgeoverfoir øvede Arbeidere, hvis Tiffid er en hedvendig 
Belingelee for god Orden og Drift. 

Elhverl Feilgreb rokker denne TilBd og lopdage& i Rlegelen^ fér af 
Adrt)eidevne end af den uerfarne ingeniør. Arbeidet naaa betale Læré- 
pe«gc| forbena Erfaringer^ og; ligeorverhr Arbeiderne safvéer han-deii 
Alderens Myadighed og Bek|Bndtskab til 4eres Synsmaadér og Tilbøie- 



2»i 

ligrheder, dér eae kan, sikre. ^, ibrnøden JndflydelsQ, Wati^i^le^ 
Overbpldelse af Orden ogJTitfredsbjed paa A^bejdsst^dern^^ og dot i^ær 
ved større Anlæg, hvor Styrken .-er hetyd€|ljg, V^4 d^t sindeJtiSysten^ 
overlages denne Ledning af Mænd, .der h^ve ^e^^e^lgaaet, Erfaringens 
Skole netop i disse Reiai&ger og. altid havt den n\est,.pmid4elbar.e, In- 
teresse ] at gjøre j^g enhver, vunden Erfaring frugtbiingende, og som 
endeiig medbringe en Redskab^ipark, hvis Anvendli^rhediog Pr^sita^ 
Uonseyne de /kjende titfulde. Dertil n)#4bringer enKonti^aktpr i^ Rp-r 
gelen en Kjærne af Arbeidero, der have .ftilf^; hao^ fr».^rb)ei46;til A^T- 
beide og ere. fortrolige n)edv!Brugen.,»a(f ban$ Redskab^ 4>g gj^nnem 
hvilke hanludøver ealndfl^delsepatc den oivrigeAfbeidsSpk? somy^jt^- 
skelig p^a.andien Maade .kan opnaa^s^ , Kantr^ktø^rea,h¥^r;K)gsasi ,^ni^ 
Hensyja; til siaeiFolk eniye^aenUig }Fcird)el: derj? al', han udens^t indbente 
høiere Tilladelse eig oden Fare Sor vidtløftige.Konpekvenper »<)..'§,! vi. 
kan belønne Fortjeneste ved ExtrabonoraPy forandr^j l^ønninge^^ sml 
ofte give sine Folk iJdsigt til Re£ikjefUgeIse,> eflten, ^ti i^qdkpmn^endi? 
Arbeide ^er slutlel. . Denne beftir nu .ArbeidsbesJyueUen, fra^idi^t nøn*: 
delig komplicerte Regnskf^ssystena» med utallige filagi fiQmlier en Følge 
af de smaa Akkorder med deres For/skndsbetoUpger^ hv^Oraf hver eiv- 
kelt tildels kraver >sainme Besvser, som Afisilultotsen af en;i.})^tyd^ljg 
Kontrakt, endyid«re. en Følg\> af.,de enkelleiiOagisviaerfc. lj>»g\m, ii^ 
ved dette System ikba kuniie ganske undvmres: foj ferektpn^mandj^ smaa 
Extraarbeider, endelig af de enkeltø Bbedskaberj$ og Halørjal^rSi.Av^-r 
skuffelse ^ Udlpverelse og VodligeliieWelse^j hvcirtil komwen Syj^e^li^j^^ 
Arbeidérnes.UnderbringjeLse, Hestehold. tu,M : I b^l^ denne IJeB4eHghj5d 
af Detailter, der lore fremmede fori deni»dgenlUge JngeriiørriUdidianne^ei 
skal den ungeJngenløroptræde arrangerende og afgjørende.samtjndt 
vikles i; et. Regnskabsvæsén^ d^r faar et overordenliigt Ømfang d^rv^ed^ 
at hver enkelt Hden.Ud^iAt skal passere aUe.Ili$taii&er og kunne doku:? 
monteres, for Revislonen.*.:Jngeniøren .afled^Ssved di$sø Dtetailler^^ d.eir 
erel hans Kald og Int^easer fri^mmede^ ira. sin i. egentlige; iVirhekre4^^ Og 
Anlægget taber Jøi;For<telea af de Forbedringer, i Projieklet,; som indt? 
træffende Omstænd%heder, nye, Erfaringer elltir.ombyggeligerejiUltdensøtt 
gcflsq: og Overveielse iiinder Arbeidets Udførelse kunde iglve!Aid^mng til 
.1 alle djs$e Detaiiler er Kontraktøren iangl hehligi^re mtiDeret) 
han besiddei^ Eilforing £ dem- alle Og kaii dertij iiRegelenterboldemange 
Ting billigere,, end n$iar . Ahlebgget selv .o^trahder «oirii Kjøben^.tliani 
Begnskbbsvæsen. kan, Qllige oyelrordentlig,jSimplificeres,,«.d9!>Kan jikke 
skylder. Nof en .Anjsvari -•- n i.-.-: mi/.- , ' ,.»: .-:...-:.•, j. ,, » r>' 

19» 



r 



292 

Uden al derfor^ efter det Foregaaende, Anlægsomkosiniiigerne for- 
øges ved Kontrektørsystemet, kan man til Kontraktørernes Fortjeneste 
lægge Besparelse af et større Antal yngre Ingeniørposter, de Reduk- 
tioner i Arbeidsomkostninger, som Kontraktøren med sin Erfaring og 
øvede Arbeidsflok vil se sig istand til, og endelig de ved Regnskabs- 
væsenets SimpUfikation foranledigede Besparelser i Kontorudgifter. En 
Kontraktør kan derfor se sin Tid og Erfaring godt betalt, hvis han er 
en dygtig Person, uden at man derfor tør sige, at hans Fortjeneste 
ved det andet System Vilde have kommet Anlægget tilgode. 

Man har fremdeles ind vendt, at Arbeidet overlades til Mænd, tivis 
Interesser staa i Strid med den bedste Udførelse af Arbeidet, og be- 
tvivlet^ at Kontrollen skulde være istand til at -give fuld Betryggelse i 
denne Hensénde. Hertil maa fmidlertid bemærkes, at Kontrahering pr. 
Enhed af udført Arbeide vil møde de fleste Tilfælde af denne Natur, 
og forebygge stridende Interesser i saa Henseende. Endvidere ere kun 
faa af de ved et Jembaneanlæg forekommende Arbeider af den Natur, 
at en uafbrudt Kontr6l skulde ansees fornøden, især da den i Regelen 
betingede Garantitid er Kontraktøren Opfordring nok til omhyggeligt 
Arbeide. Enkelte Arbeider, hvor man paa saadan Maade ikke tror at 
kunne opnaa fornøden Betryggelse, kontraheres heller ikke i Regelen 
bort, saaledes al Slags Fundamenterings-Arbeide m. m. 

Trods den særeigne Omhyggelighed ved Terrasseringen, som vi 
et andefsteds have anført som foreskrevet \ed de tyske Jernbane -r 
anli»g paa Grund af, at den sædvanlige Overbygning ingen Sætninger 
taaler, har man der ingen Vanskelighed fundet i at drive Arbeidet med 
Kontraktører, ligesaalidt som Udførelsen af Overbygningen selv, et Ar- 
beide, som man dog paa Grund af dets Beskaffenhed skulde anse det 
vanskeligere at sikre sig en omhyggelig Udførelse af. Man maa her 
lægge Mærke til, at, idet man ved at kontrahere pr. Arbeidsenhed, 
stryger Kontraktens Hazard, kommer Kontraktøren i et andet Forhold 
til Arbeidet* Den Spænding, der ledsager en Spekulation, som kan 
medføre stort Tab eller stor Fortjeneste, og som, hvis det Første ved 
indtræflfende Omstændigheder synes sandsynligt, vil lede tit at søge 
enhver Mulighed for at unddrage sig de indgaaede Forpligtelser, /alder 
her bort. Kontraktøren ser en ringere, men paalideligere Fortjeneste 
for sig, mindre afhængig af ydre Tilfældigheder end af hans egen 
Dygtighed i at træffé de bedste Arbeidsdispositioner og af den sta- 
digere Adgang til Beskjeftigelse, som et godt Rygte kan sikre ham. ^ 
Man har ogsaa paa den anden Side med Hensyn til Kontrollen anført, 



at Arbeidets umiddelbare Udførelse ved Ingeniøren ikke altid var' ^en 
mest betryggende, idet begaaede Feiltagelser ved Arbeidets Udsætning 
eller Udførelse lettere holdtes skjulte for Autoriteterne, end hvor den 
kontrollerende Myndighed ikke tillige var den udbrende. Det sidste 
Element af den Fortjeneste, som Anlægget kan være tjent med at 
lade tilfalde Entreprenøren, er Erstatning for Garantitid med tilhø- 
rende Efterarbeide« Udføres Arbeidet nemlig med smaa Akkordlag, 
saa maa det modtages strax ved Fuldførelsen, og man faar siden selv 
sørge for Etterarbeidet, der sjelden lader sig udføre i Akkord. Nogie 
Akkordlag maa opløses og arbeide i Daglen, og man maa enten betale 
disse sædvanlige Akkordfortjenester for mindre vel anvendte Dagsværk 
eUer ved en moderat Daglen høre Klager over Førurettelser fremfor 
andre Lag. 

En Kontraktør ^r derimod i alle saadanne Tilfælde ved sin For- 
trolighed med sine Arbeideres Anskuelser og ^it' personlige Bekjendt- 
skab til deres Brugbarhed og Paalidélighed mere skikket til at træffe 
de bedste Arrangemqnter. Det bør heller ikk^ lades ude af Betragt- 
ning, jåi ved Kontraktørsystemet staar Arbeidsbestyrelsen som en upar- 
tisk Opmand til at argjøre og bilægge opstaaede Misforstaaelser mellem 
Kontraktørerne og deres Arbeidsfolk, en Fordel, som tabes ved dennes 
umiddelbare Ledning af Arbeidet. 

Det er den Paastand, at Kontraktørens Gevindst ved det andet 
System nødvendigvis maatte tilfalde dels Anlægget selv og dels Arbei- 
derne umiddelbart, som vi i det Foregaaende have søgt imødegaaet 
ved at paavise, at disse kunde finde passende ^Fortjeneste, uden at 
Anla^get faar større Udlæg for det udførte Arbeide, eller Kontraktøren 
giver sine Arbeidere mindre god . Fortjeneste, end om Arbeidsbesty- 
relsen selv udsatte Akkorderne for disse. 

Som en anden Mangel ved .Kontraktørsystemet har der været tagl 
Vægt paa Vanskeligheden i at. iværk^ætte Forandringer ved Arbeidet 
under Udførelsen, forsaavidt saadanne maatte vise sig hensigtsmæssige, 
uden al Forviklinger on^ Kontraktens Forstaaelse og' om Extragodt- 
gjørelse o. s. v. derved opstaa; det er imidlertid i det Foregaaende 
paavist, hvorledes ogsaa denne Ulempe imødegaaes ved at kontrahere 
pr. udført Arbeidssenhed, et System, der ubetingel maa anbefales fremfor 
Overenskomst om bestemt Hovedsum ved den Slags Arbeiders Udfø- 
relse, der her haves for Øie. Med Hensyn til, at det Offentlige oftere 
ved sine Anlæg tillige har for Øie at ophjælpe Arbeidsstanden i fattige 
Distrikter, har man antaget, al Arbeidsi^estyrelsen ved direkte at en- 



2d4 

j^geté^Mb^éidsMkem bedre kunde ramme dette Øiemed, end ved at 
ånvMWé feontraktérer^; der vildV medbringe egne Folk til Arbeidet. 
Mdii hårde 1 denne Anledning i Béslemmel^erhe for Kontraktører ved 
'de sachi^i^ke Statsbaner optaget den Klansul, at disse skulde Være 
pligtigie af danne tre Fjerdedele af derels Arbeldsstok af saadanne Folk, 
spm Ai^beidsbestyrelsen maatté anvise. 

Vi vide ikke, hvorvidl denne Bestemmelse nogetsteds var bragt i 
virkelige AntimdMse; men den synes hverken hensigt^mæssig eller nød- 
vendig. Al foreskrive en Konti^aktør Valget af disse Folk kan van- 
skelig lede hverken til den V&ésie Forstaaelse med Arbeidsbestyrelsen 
etter den' bedste Drift af hans Arbeide, og det måatte va^e ganske 
sdétegtiQ Forhold, hvor det ikke skulde være Kontraktørens egen Fordel 
at beskjeftige en arbeidsløs Befolkning i Egnen selv fremfor indførte 
Arbeidere, naar undtage^ den øvede Kjærne af Fl[»rarbeidere,'sdm han 
vil finde sin Regning ved at behytte som Ledere for nye og mindre 
erfarne Folk» ..... 

I>ei er paavist, al Arbeidet hied mindre ' Akkordlag kræver en 
talHg In^etitørstyrke, og' man bar anført det som en Fordel, at det 
derv€>d var én god Skole for Uddanfnelsen af yngre Ingeniørkræfter. 
Dette er sfkkerlfgeh Fordel,' som det' enke|te,<Anlægs Interesse ikke 
vil erkjende Vægten af, idet det maa bære Lærepenge;, men hvor f. 
Eif.**Slålfi^ iovertagér Odførelsen af offentlige Attlæg, og der or Trang 
påa øvede Ingeniører, kan en saadan Anskuelse være berettiget. Men 
da 'Systemet selv kræver denne talrigere Besætning, saa kan det knn 
i dertne Henseende Være en virkelig Fordel, naar det betragtes som 
tn Overgang tii et artdet, der forlanger et mindre Antal ledende Inge- 
niører. Forévrigl måå hertil endvidei^e bemærkes, at, som tilforn paa- 
vist, en væsenllig Del af de Arbeidsdefåiller, dé!r paalægges den un- 
derordhede"lri^ehiør ved denne Arbeidsmelliode, ellers ér og bør være 
dénegenlUge Irigéniør-Virksotaihed uvtedkommende, saaledes: Indgriben 
i RegWskébsvæsertets Detailler, Anskaffelse og Underhold, af Heste, 
Rydskåti m. to; 

• Vf haVe ^1 'Beg^ridefeen af dette Afsnit anført, at man har lagt 
KbrtrhWérsyslémcl tilLiast, al ArBeidernei? Vel ikke tilbørligt varelages 
Ved'sanHrfé', og dérfo^ paa[)eget de Bestemmelser, som Oplages i Kon- 
trafeierne ved de safehsiské Slalébanér i det Øletned at sikre Arbeiderne 
én g'od og rellferdig Behandling pbaiArbeidsstederne. Ilen mod Hangler 
i deilne HienseeiVdø:, der skulde have «in Rod i Systemet selv,' vil 
Enhver Wé tilbøielig til ét medgiVe Utifslrækkellghedén'al*kon<raktlige 



895 

BesCemmebør, og det maa derfor Undersøgeity hvorvidt St^teMci^ Heiv 
virkelig bar saadan Brølet. Med Herøyn til Arbeidernes Portjcneste^ 
da er paavist, hvoriedes Anlegget, udeii at betate mere for ait Arbeide^ 
end ved det andei System er Tilfoldet, kan forskaffe Kontraktørenl^ 
god Fortjeneste,^ nden at diase behøve al betale sin Arbeidsflok siettm*^; 
men Spørgsmaalet bUtter dog, øm dé ikke alligetel vtiie være fristede 
til a< søge sin Foitjeneste fbrøget ved iitillWlig at aedssitte sine 
Arbeideres? 

Yi ere i denne Henseenfo titbøielige til at tro, at A)'béiderBe i 
Regelen ville have Grund: tft at foretrække KontraktørsyStemet Fore*^ 
stille vi 01^ nenfilig f. Exi et stort Jeritbaneari»eide, der beskjefUger 
nogle Tnsinde Arbeidere, saa ere disse i det ene Tiliælde dfhsBii^ige 
af ei) enkelt Arbeidsbestyrelse, der inden vi^ai» Grlradser aldeles hal* 
den daglige Fortjeneste i sin ittagt ved at antage bestenlte Satser og 
forhindre Arbeidernes Ovefgangf fra et enkelt Arbeide til et andet, der 
kunde yde en tilfældig større Adgang lil Forljénesle. Ftndes der andre 
større Arbeider I saaMn Nærhed, al Konkbrrenoé om Arbeidskrafter 
kunde finde Sted, og itoadunne udferes pda ^amtAe Maade, saa er ie^ 
ikke ualrnindeiigt, at Arbeidabestyrelserne træffe OverenskoeiSl om ikke 
at rbodtage Overløbe^e fra det ene tit det andet, og Arbeiderne tabe 
saaledes saadan Adgang <til en ted Kenknrrenoe frenbragi Forøgelse 
af den vilhaarUg ansatte Arbeidsfortjeneste* 

Ved. det addeiSystehi Vilde Arbeiderne beskjeftiges af et større 
Anial Kontraktører, melioffll hvilke en s^adarii Overenskomst oitndre let 
kan tænkes mulig, idet del vil liggd i Snhvers Interesse ^t trekke til 
si^ det større Antal af dygtige Arbeidere, og selv oni Adgangen til 
Arbeidskræfler skulde^ tøre såa stor, at ingen af de beskjeftigede Kon-c 
traktører tvivlede om selt under ai saatdan Overenskoaost at faa del 
fornødne Antal, og en saadan virkelig fcundø tienkes at' komme istand, 
saa vil enhver ny tiltrædende Konkurrent lidenfra opb«ve Fordelen rf 
samme og gfengive .Arbeiderne Fordelen af den frie Konkurrence. 

Medens derim' Aifbeidabestymlsen lildeis kun har en Opfordring i 
egen Billighedsfølelse til at give Arbeiderne Adgang til pnsseiide For- 
tjeneste og sørg^ for dere^> ordentlige Forpleining, er det f^r Kontrak- 
tøren iif den mest uuiddelbate Interesse og en nødvendig Betingelse 
for hans eg^fi Bestaa«n lig^eoverfor sine KoAknrrejiiter at hævde sit Rygle 
for god BehAadling og Forpleiliing samt den bødste Dagsfortjenestø. 

Hvor. derfor iUie saadan Overflod paa Arbeidere "finder Stedi at> 
al Konkur^mee kunde tienkes ophørt, ville Arbeiderne have iFordekn 



206 

af deiiM sikrer ved Kontrakiørsyslemet , og ivirkelige dygtige of paa^ 
lideligei Arbeidere Ville i Kontraktørarne finde Arbeidsherrer mere i&tand 
0^ tillige imere opfordrede ;til .at paaskjøiMiøtdeniie for egea Interesses 
'Skyld, endidé yngre, bigentører^: hvis Relationer lil;. Arbeidsstokken i 
Regeieli e^éi arsjiittede ved I^uIdferelseH iaf det enkelte Anlæg. En Kon* 
trakter bar egsåia ved sit sterr^e Piersofialbehjeodislmb tti sin Arbeids- 
stok hedre' Aaledning Ul al^ disponer^ sihe Folk «etop til det Arbeide^ 
hvortil de bedst egne sig,' og rammer derved ligesaameget deres 
sowie^en Fordel. Yi tro derfor, åt i del i Regleden og henunder for- 
udsat mindre ^Kontrakter (6r at bevare Anlægget Focdelen af den liv- 
ligere iKonkurrence > mdlem etistørre Antal KotitriEiktøreri vil være Til- 
fældet, étt Arbeiderne neto^ ved denne Konkurrence ville '^e sig iuld- 
kommøn' betryggede m«d enhver. Overlast- Mlenséende ' .til deres For- 
tjenl^sté og Behtindling, «g kt de «ndog kunne foretrakke sine Udsigter 
nWder dette Syistem fremfor det vilkadrlige Avvatigement, som Arbeids- 
bestyrelsen i modsat Fald kah have. i ^in Hagt. I>At Kontraktørerne i 
Såéhsen' 'hdvedsagetig^ beskjeftigede !siiiiQ Arbeidere i Dagløn, var en 
Pølge* aff; at Akkordarbeide • heir endhut var mindre bekjendt. Ved den 
Rhinsk- Bane' gave Kontraktørene Akkorder 'til Folkene, Dg overalt, 
hiror Arbeidsfolk ere Vante til dette, vil sadvel Kotitraktør som Ar- 
beidere finde 1^ o^en For4el deri«d, og eii Kontraktør vil paa Gmnd 
af, at' han har mere umiddelbar- liiteresseii teldigt Udfaid og af egen 
Ldmlme mk betatb,enhver'FeUtageIse, iteavelsOm paa Grund aC, åt han 
^lUd btøMef sine Erfaringer- til samme Rédskåbspark^ der følger ham, 
^^hart tHégne sig en høiere^Grad af Færdighed i at udsætte mindre 
Akkordi^f^^ end der i Regelen kan forudsaattes åt findes hos de yr^re 
Irifgebiører^ hvem^saadånt tilfialder Ted det »andet System, og han* kan 
fé^lgelig ogitoaf opnaa slérre Fordet ved saadan Arbeiéimethode. — Der 
^r endelig' med nærmesl Hensynviil Jernhaéeianlæg ivende Henseender, 
hvoH Arbeidssystemet i iméd f^masi • Pordiaiidslåg nitaar tilbagé for Kon- 
traktøt^^Al^beidet; Har misinl 'nemlig' betydelige» ogaf fainanden afhængigc 
Apbelilér-paa^et Stdd^* der iskdile sathtldig iidiMykkes mellém en Mængde 
sAfiab Akkordtog fori j^irfneHf Tid !at' iottm fiiMføreis, ^aa bhvé Dispo- 
siteotiertié for^ én uafhcBfVgi^ Yirksonihed af disse ssardeies hidriklede og 
dfte u^ige' at hringe Lt^Harmoni ibed^éh^ibenstgfsmæssig Og billig 
Aibéidsdrih. ^ Mån' bHvieir da oftere nédt til at smelte flere Lag sam- 
men. Og Garner det Per{0nalbekjendt8kal^'«g den Kjeme af prøvede 
Arbeidere, vefd Inris påsigende Fordeling eri Kontraktør^ -tinder saadanne 
O^tsénbighéder bedre kan slkré Og overholde et jgodt Samarbeide. 



297 

I 

ERdttligf forekommer der ved saadamie Anlæg mttngehaande Arbeider, 
hvori deit sædvanlige Arbeidi^r savner Erfaring, sabledes Skraiinin|«er8 
Be&attdling^' Overbygnings Udførelse, passagere og permanente Spors 
Nedla&l^ng m. m. En . Kontraktør vil i Regeten til saadanne Formaal 
medbringe saavel segen ErEairing som Forartieidere,, medens man ved 
det andet Sysiem med Hensyn' til selve den praktiske Odrø^else og 
eigeiitligef Haandgreb let kan savne Iregge Dete. 



Med Hensyn til ogné Forhold og nærmest de fbrestaaende Jern- 
baneanlæg vitde vi saaledes finde Gnind til at foretrække en Udførelse 
med Kiintrektøf er. fremfor med smaa Formandslag, dersom Valget var 
firit; men vi skulde rimeligvis for Tiden savne et tilstrækkeligt Antal 
Personer, skikkede til et optræde som saadanne, og man maa vel der^ 
for, saafremt man ikke finder Anledning til at suplere med uden* 
landske Kontraktører, tildels* .ogstia her optage det samme System, 
der benyltes' ved vore Veiarbeiders Udføreise, fremfor atindlade sig 
med Spekaianter^ .der . kunde fristes til at optræde i saadan Stil- 
ling udéndt medbringe grwidig Erfaring i saadanne Arbeiders Ud- 
førelse og Ledning, der alene kan sikre et godt Udfald, og soni vi 
have lagt særdeles V^gt paa ved Behandlingen af dette System. Fremfor 
uøvede Kontraktører er Arbeide med Formandslag ubetinget at fore- 
trække; men saafremt vore Anskuelser om denne Gjenstand maatte 
^være, berettigede^ bøf. Arbeidsbestyrelsøn have sin Qpmærksomhed (ien- 
vendt paå at befordre dette Systems Overgang til det and^t^ en Over- 
gang, der vil være lige saa naturlig s6m let og hurtig, naar man til- 
lader en fri tJd vikling af 'Forholdene. Fra de smaa Lag pa^ et Snes 
Arbeidere gaar man efterhaanden over til .større, der samles om d? 
Formænd, der tittrække: S% Opmærksomhed ved deres større Dygtighed 
i at hbtdir Lagel san^Bien og i at disponere Arbeidet. I samme For- 
hfotd som LagNne forstørret ^ lettes Admtnistrationen for Arbeidshe- 
slyrelaen selv,. 6g! meia. lader efiérhaanden saadanne Formænd indtage 
den. niere overordnede StflUngi til Laget, der indehatdes at de OHitalte 
tyske Sobé^tmeistere. 4Mflti isørger<>for, arsaadtfnne Formænd erholde 
Anvisniikg og Øvelse i selv at foretag^ Udjmaalinger og udsætte anindre 
Arbeider for deres Lag. For at imødegaa den Ulempe ve^d de større 
Lag, at Arbeidslysten hos dé Dygtigere svækkes derved, at de. maa 
dele Fortjen^step ligt med sine mindre duelige eller flittige Kamme- 
rater, kan man enten give den enkelte Arbeider uafhængig Akkord pr. 



298 

Transport, gom omMI vett de Rimiske Baneantegy og da. lade For^ 
manden , modtage ^kkord pr. Kabikenhed, aaaledes som oftere fandt 
Sted ved de tyske- Schakter, eller titlade Formanden at dele sit Lag 
i 'mindre, hvis Sammensætning afpasses eftersom vedkommende Ar-- 
beidere ere skikkede til at arbeide sammen, hvilkel Formanden bedre 
end Bestyrel^sen vU være istand til at bedømme og arrangere. 

Hvis Arbeidsbestyreiserne virkeUg ville have en.saadan UdvikHng 
af det nærværende Akkordsystem for Øie, kan det neppe feile, at vi 
med den Omtanke og Foretagelsesaand, der ikke savnes hos vor Ar- 
beiderstånd, i' en nær Fremtid vil have Porroænd, 'der ville være skikkede 
til at optrædo som mindre Kontraktører og i dette Øiemed efterhaanden 
omsætte deres Arbeidsfortjeneste i Erhvervelsen af fornøden Arbeids- 
park, hvortil de ved det Salg af tiloversblevne Redskab, som i Regelen 
vil jQnde Sted ved ACsluttdsen af Anfæggene, i^le have en let og 
billig, Adgang. 

Vi tro,< at Arbeidsbestyrerne ikke alene ville handle i fremtidige 
offentlige, men ogsaa private Anlægs Interesse ved ,at have sin Op- 
ms^ksQmhed henvendt paa en Udvikling af det nærværende Akkord- 
system, som ovenfor paapeget, til Uddamelse af en duehg Kontrak- 
tørklfiisse. • 



A I u m i n i u m, *) 

Om det nærværende Standpunkt for dette nye Metals Fremstilling 
og Bearbeidelse i Frankrige har Professor Scbrotter i Wien leverei en 
Beretning, hyoraf Følgende meddeles. 

' Hr. Devttle har af den nindshrænkede Kredil, som Keiser Napo- 
leon gav ham tK IJdføreisen af hans Forsøg i det Store- kun forbrugt 
36,000 Franks (omtrent 6000 Spd.) Med Hensyn tit Metallets Bgen- ^ 
skaber bemærker Forfatteren, at disse endna ikke med filbørlig ^- 
islemthed kan paavtses, da del ikke er lykkedes at fremstille Aet fuM- 
kommen rent. En Samling «f fijeiistaode, forarbeidede af Ahiminiuai, 
beståiaende af 15» forskjellige Stykker, tilsanunen til en Værdi af 7000 
Franlis, der fra del ØSterrigske Konsulat i Paris seDdles tit Wien, viser, 
art delte Metal saavel for sig alene som i Legeringer er foldkommen 



♦j 1 Polyteknisk Tidsskrift for 1857 No. 4 findes cfterProf. Dumas en ftfedde- 
telsc om dette MelftI, der ^om trekjendt er en Bestanddel a f almindeftg 
Lerjord. ' 



299 . 

egneX tit at behandles paa^sædtanKg Haandværks^Maade. Samlingen 
indeholder istøbte pg sfden koldt strækkede Barrer, BUk og Traad af 
stiørste Finhed og endog trukne Rør; endvideré af det bearbeidede 
Melal store og smaa Skeer, GaOer ogBægere, elegante og tildels gal- 
vanisk forgyldte, ciselerede Koppe og^ Fade, Braceletter, BriUeindfat- 
ninger af alle Former, Kikkerter, Brystnaale med ctseleret Arbeide, 
tildels forgyldle Skjorteknappe, Médaillons o. s. y. Da Aluminiumet 
fortræflTelig lader sig file, afdréie, presse og radere og tillige ér megets 
egnet til at,mddt8ge fine Inddetinger, saa vil det oden Tvivl finde en 
betydelig Anvendelse i fysikalske, geodsetiske og astronomiske Instru- 
menter, ved hvilke det såa ofte kommer an paa Lethed, og livis Ind- 
detinger maa holde stg uforandret i Luften. 

Af Legeringer maa i Saørdeleshed udhæves de med Tin, Sølv og 
Kobber. Legetihgén* ined Tin (3 Dele Aluminium paa 100 Déle Tm) 
er haardere og bliver mindre angrebet af Syrer end rent Tin. Deh 
lover én stor Udbredelse og vil til mange Slags Brug fortrænge det 
reiie Tin. Legeringen med ' Sølv (b Dele paa '109 Dele Alumipiumi) 
bliver fbrmedelsl sin Haardhed og Elasticitet allerede i stor Mængde 
benyttet til Prugt- og Desertknive. En Blandfiog af iOO Dele Sølv paa 
5 Dele Ahirhinium er i Særdeleshed egnet for Mynter, og maaske vil 
Aluminiumet i en ikke meget Qern Fremtid fortrænge Kobberet som 
Blanding for Sølv i Mynter, hvorved disses Skjønhed og Varighed 
skulde forhøies og tillige andre Fordele opnaaes: Af størst Betydning 
lurde dog maaske Legeringen méd^ Kobber blive, idet en Tilsætning af 
kun '5 til 10 Procent Aluminium nieddelei* Kobberet en, Farve, der 
fuidkommen ligner Guidets, og Blandingen udmærker sig desuden ved 
Haardhed, > Elasticitet, Uforandérlighed i Luilen saavelsom i Saltlud og 
Syrer. Denne Legering kotnrtier derfor til at tjene istedetfor Messing 
og Tonfibak i alle -Øiemed, hvor det kommer an paa Varighed og Far- 
ven» Skjønhed; dei^ har allerede i høi Grad tiltrukket sig Juveler- og 
Broncearbeiderne« Opms^ksomhed og bliver i ikke ubetydelig Mængde 
forarbeidet/ ^ t. 

Det fremgaav deraf , at Aluminhiiiiet maaské i endnu stdrre Mængde 
vil finde Ånveiidelsie i Legeringer end i ren Tilstahd. 

Hvad Metallets Pris angaar, saa turde denne iallerede nu ikke læn- 
gere være til Hinder for dets almiqdelige Anvendelse.^ Det er allerede 
sunket fra 1200 til 300 Franks for et Kilogram og bliver endog i større 
Partier som 100 Kilogram (200 Skaalpund) leveret for 100 Franks pr. 
Kilogram, omtrent 84 Spd. Skaalpundet. Og dog er der for Tiden kun to 



300 

Fabrikker i Frankrige, der ere beskjeftigede med Fremstillingea af 
dette Mela!. Den første ligger i Nanterre, i^ Mil fra Paris;, og bestyres 
af Hr. Morinj den blev anlagt af Deville og er 4^1 første Anlæg for 
Fremstilling af Aluminium og Natrium C^t Metal, der danner en Hoved- 
bestanddel af vort almindeiige Kjøkkenstllt); den anden Fabrik er grun- 
dut af Hr. Martin og ligger ved Amfreville la Mitraie Qær ved Rouen ; 
don bestyrejs af Brødrene Tissier. Den første leverer maanedlig 120, 
den sidste 160 Skaalpund Aluminium. Den sidste udknærker sig ior- 
nemlig derved, at man her efter Anvisning, af Professor Rose i Berlin 
ikke benytter Natrium- Alunfiniumklorid som i Nanterre, men Kryolith, 
det er en i Naturen forekommende Forbindelse af.Fluomatrium med 
Fluoraluminium^ til Fremstillingen. Kryolithen findes nemlig i saa store 
Masser paa Grønlands Kyster, at den i en fransk Havn kan leveres for 
30 Skilling Centneret og i en Kvantitet af ever 20,000 Skippund aarlig; 
hvortil Eierne af Grubeme have forpUgtet sig for 20 Aar. 

Da Kryolithen ikke alene er ulige bekvemmere for Fabrikationen , 
,men paa Grund af sin Renhed ogsaa byder andre Fordele og som Bi- 
produkt giver Fluornatrium, der let kan omdannes i Soda og Flusspath, 
maa denne Anvendelse «have en gunstig bidØydelse paa Metallets Pris, 
og man tør vel antage, at denne vil synke til mellem 4 og 5 Spd. 
Skaalpumkt; dog vil dette især afhænge af, til hvilken Pris Fabrikanten 
kan forskaffe sig det nødvendige Natrium, hvoraf rimeligvis endnu 
længe den hele Aluminium -Industri vil afhænge. Efter Deville koster 
FremstiHingen. af Natrium 90 Skifbng Pundet, og der gaar 3 Pund med 
for hvori Icveret Pund Aluminium. 

Sælter man Aluminiumets Pris til 8^ Spd. Pundet, saa er Sølvet 
2^ Gang dyrere efter Vægt; men da Aluminium er 4 Gange saa let 
som Sølvet, saa er Prisen^efter Volumen kun ^ af dettes. At dette 
gunstige Forhold skal indtræde, afhænger altsaa nu kun af detvoxende 
Forbrug og den deraf betingede Konkurreøce. Og det er ved dette 
Metals fortræffelige Egenskaber og i Særdelesfaed dets absolute Uska- 
delighed og Uangribelighed af alle i det daglige Liv benyttendes Væd- 
sker^saavelsom dets Anvendbarhed i Legeringer med Sikkerhed at 
vente, at dette Haab vil virkeliggjøres i en ikke altfor Qern Fremtid. 



301 

Hule Marsten. 

(Af Veit. Meyer^ efter Romberjrs Z^itschr. f. prak. Baukunde). 

Anvendelsen af huie Stene til Murværk er egentlig meget gammel, 
og de saakaldte PottehTælv ere intet Andet end Murbrug af hul Sten, i 
den Hensigt at formind^ke Vægten og derved tillige. forringe Trykket 
paa de bærende Dele af Bygningen. Dette har dog kun fundot Anven- 
delse i Hvælv, men hertil allerede paa Romernes Tid, idet man i Rui- 
ner fra deres Bygværker har fundet saadanne Pottehvælv. Potterne ere 
at Ler, 7 å 8 Tominer keie, 3 å 4 Tommer i Diameter, i Midten hule, 
og haardbrændte. De lagdes iRække ved Siden af hinanden, og Mel- 
lemrummene udfyldtes med Gibs eller Gement. Saaledes finder man ei 
alene Buer, men i Ravenna endog en Kuppel paa 40 Fods Spend, .og 
man har i Paris -i den nyere Tid igjen antaget denne Konstruktion, 
fordi man der i den gode Gibs fandt et tjenligt Bindemiddel. I Gallerie 
d'Orleans, som hviler paa Søiler, har man, efter at have forbundet disse 
med Jernbaand 'Og Krydsjern, udfyldt de derved fremkomne Felt med 
Lerpotter,.der dog stilledes op og ned og oventil vare firkantet sdm-* 
mentrykkede, hvorved de nærmede sig mere til Formen af i$ædvanlige 
Hvælvsten; Hellemrummene udfyldtes med Gibs eller Gement. I Berlin 
har man ogsaa ved det nye Museum bygget Mellemgulvene tildeii^ 
ved Pottehvælv. 

Indførelsen af Drainpresser har nu givet Leilighed til ajdeles at 
forlade Potteformen og fremstille Mursten, der med Bibeholdelsen af 
sin sædvanlige Form forene Fordelene af den hule Pottefonn, idet mau 
paa Drainpresserne tildanner St^ie af Form og Dimensioner som vore 
sædvanlige Mursten, men efter Længden Ibrsyneda med. Aabninger. 
Man kan ogsaa^ hvor det i specieft Øiemed skulde være hensigtsmæssigt, 
levere Stene, hvor Aabningerne komme paatværs. Disse Stene, frem- 
byde adskillige Fordele fremfor sædvanlige fulde Stene; de behi^ve 
kun det halve Material, tildaanes i Pressen og lade sig berVed hurtigere 
producere; da Tørringon samlidig gaar /Uden- og indenfra, fore- 
gaar den langt hurtigere og jevnere, og over Halvdelen > af Brænde-r 
materialet skal bespares ved deres Bri&nding. Stenenes Transport 
saavel til Byggestedet som opad Stilladserne falder selvfølgelig lét** 
tere og billigere; Murene selv blive før tørre, og Bygningérne kunne 
delrfor tåges tidligere i Brug. I Paris anvendes disse Stene imegct 
hyppig, og deres Pris skal allerede være 25 Procent ringere end de 
massfves; Fabrikanten Hr. Borie, som der leverer dem, tror at skulle 



302 

blive istand til at levere dem endog for Halvdelen af denne Pris. For 
at naa dette Respltat er det naturligvis fornødent, at den hele Tilbe- 
redning foregaar aldeles fabrikmæssig. Presningen foregaar allerede 
som omtalt med Maskine^ og det kommer kon derpaa an, at de ovrige 
Operationer^ navnlig firtøndin^ og Tiåring, kunne bridges i en tilsva- 
rende jevn fobrikmæssig Gang* Qorie har i dette Øiemed . konsCruerer 
en eiendommelig 'Ovn' som et langt flør m^d kvadratisk Tværsnit^ vel 
3 Fod høit Og bredt. Dette liggejide Rør er. selv opført af hule Sten 
og sammenUoldes med Jernankere;; Længden er' ibO<k 160 Fod og 
gjores efter Behov endnu længere; dei ligger ikke horizontalt^ men 
danner et'Skraap}any understøttet med Murbrog. Indfyringen er anbragt 
paa begge Sider og en' Smule nedenfor Midten af Røret; den af Brænde^ 
materialet udviklede Varme udbreder i^ig saaledesl Ul begge Sider fra 
Midten «f, Aiedens Flammen paa Gnihd af den dkraa Stilling tcækker 
opover, hvor der ved Siden af Rorets øvre Eitde findes en hoi Skor-* 
sten, som befordrer Trækken u4cn at genere d^nne Indgang til Ovnen, 
i hvis Nærhed Pressei^ne ere anbragte, hvori Steneno foriaeSi . Leret 
bearbeides niegel mmtre fugtigt end; ved sædvanlige haandforn^ede 
Stene.^ Pærdig fra Pressen læsses Steaene paa smaa Toghe. af Jern, 
der gaå p^a en Skinnegang/ som fører langs^iiigjenneii^iOvnen og ud 
af dennes andeil Indgangfldør. Paa en saadan Vo^n læssea 170 å 200 
Stene, hvorpaa Vognen skydes ind i Ovnen i den øvre Ende og bliver 
jiaaledeis «taafende, indtil den næste Vogn komjner; Vognene hænges nu 
efter^hinanderi, indtil hele Ovnen staar fald. . Da Indfyringen^ sorh ben 
rørt, befinder dig midt paa Ovnm^ vil Heden hefi^vsere.stærkest o^ 
eflerhaanden' aftage «dporer imod Skoratenen^* medensi den nedre De| 
afOvnenogkia er varm, men ikke faar n^gen særdeles iwi Temperatur. 
Medens ^alede^ Stenene oVenffra efterlaandea i»rmc sig dcpi stæikeste 
Temperatur^ bliv^ de efterhaanden udtørrede og brsndte, medens de, 
efter«l h&ve passeret Ovneni Midte, igjen > gradvis afkj^es. Er den 
hele Ovn fuld al Vogne, saa varer Aabntngen af begges DørejUdtaj^ekeii 
af en Vogn og Indbringefeea af en ny, oMrent ^ Time, og OvneR leVorer 
hvbr Time en Vognladning ferdige Stene. Men betrygtede i Første 
nringen, at Vognene ikke skulde taaie den stæri^e Ophedning^ . men 
denne Prygt skal have vist sig Ugrunnet, idet den Temperatur- der 
behøves, til Brændingen af de hule^ Stene y er betydelig rihgere, end 
den, de massive forlange. iPaa dehne Maade er det saaledes lykkede» 
at opnaa en febrikmæssig fremskridlende Bdhandling. ii • ' ; ... 



303 

I Paris benyttes disse Stefie ikke ulene til indvendige Miire^ men 
ogsae til Gulve, da man paa Grund af de hi^ie Træpn^r gjerne an- 
vender Jern til Gulvbjelfcer, hvilket er Tilfældet med alle bedre Nybyg- 
ninger; imellem Jernbjelkerne anbringes lettere Tværjern, og Mellem- 
rummene udmures med hule Stene i Gibs eller Cement. En Indven- 
ding, der endnu hyppig høres mod Benyttelsen af disse Stene, er den, 
at deres Styrke ikke er lilstrækkefig; nien alle de Prover, der i denne 
Henseende baye været anstillede, vise, at ihyorvel de selvfølgelig ere 
mindre simrk^ end masfive Stene „ sea er dog Styrken fuMkommen 
betryggende . for Benyttetee ir Bygninger. Dei^ skai kim anføres et Ex^ 
émpel, hvor disse Stenes Holdbarhed fuldkommen tiar været godtgjort. 
Over Saarfloden findeiS der en — riglignok kun for Fodgjængere be- 
stemt — Bro af 50 Fods Spændvidde, udfert med saadanne hule Stene. 
Bueii er kon^oeret tiltagende fAod Vederlagene, og saatédes, at dens 
Tykkelse ved Slutstenen ktin er ;9|, ved Vederlagene 16^ Tomme, 
hvilket maa ansees "fUr særdeles ringe Dimensioner. De enkelte Stene 
ere fra 9 til 9^ Tomme høie og 4 é 4^ Tomme brede; de hévc éftet 
llidten en Tværvæg og ere til begge Sider .lukkede med en Lerplade. 
Over Murværket ligger et tyndt Jordlag med Fald til begge Sider. Man 
har ladet 20 Mand marschere i Takt over Broen, og den har fuldstændig 
ndholdt denne Prøve. Budvidere har tnån prøvet Buens Elasticitet ved 
at lade tunge Folk hoppe paa den, hvorved Brobanen har bevæget sig 
op og ned, uden iat dog noget Brud er kommet tilsyne. Man bar en- 
dog benyttet samme Slags Stene for Ar^)ringeisc;n af Hækv^r^et, idet 
man paa begge Sider af B.ue^ bar ladet den øvre Sten sprwigie noget 
frem ojrer den undre og deri befæstel RævværkjMsndernio^med Skiller- 
Et saadant Exempel fra en dristig hvælvet Bue maa være ti)strækkelig 
Garanti for Materialets Styrice. 



nrotftser. 

Johnsidne's fotografiske Ptader. 
Optindelseii beptaar i, istedenfor de Glasplader, der sædyanlig^ banytt£s ved 
Føtografiefl, at nnVende tyndeJdetalpUdei^ kvis ene Side er overtriikkei^.nied pori 
Lakfernifl. Den taklerte Flade er btistorot tit al OTertrækk^a med Kollodium, saa- 
ledes som det aker med Glaaplade^ne. Fordelen ligger fbriiémnielig deri, at hvor 
elters for positive Billeder paa Glas Bagsiden inaatte dækkes med sort Fernis for 
m% kaste Skyggen tilbage, der spares dette Bryderi paa Grand af den sorllakerte 
Flade. Metalplademe^ kanile éesolen med LeKliedskji^eis i enhver Form citer Be« 



' 304 

httg. Johnston« tager et. Stykke Jerbblik og lakerer det lefter den bekjendle Frem- 
gangsmaade, dog g^iyes Agt paa, at iDgen fed Sobsti^ots bliver heftende paa den 
lakerte Flade; Blikket skjs^res derpaa op i Plader af pasaende Stdrrelser. F6f Be- 
nyttelsen behnndles de med Kollodium og andre Substantser som Glaspladerne. 

* ' (Repertory olf Patent-InventidnB 1867). 

Middel mod Væg^elus. 
Det er lykkedes den franske Kemiker Despretz^aa f&lgends simple Maade 
at befri et Værelse for disse ubehagelige' Snyltegjæster. / Han har to Gange paa 
samme Dag forbrændt et passende Kvantum Svovl i Værelset og den paafblgénde 
Dag i samme ud viklet Ammeniaic af Kalk 'Og Salmi^k, hvorved' ikke alene Insek«» 
terne iselT men tillige deres Æg drshtesj^-^ThenaTd lader Tapeterne aftage i de 
Værelset;, hvor de forekomme, og overstryger rigelig Spi^kkerire i yæg gei^e, efterat 
disse ere udvidede, for at>]^omme b^dre ind i dem, mefl en Opidsning b^ 2 Dele 
Grdnsæbe i 100 Dele kogende Vand. (Sd^weiz. Poiyt Zeitschrift). 

Murmafm's og Krakoumef^M Maade atgfihre eHmrt Slags 
vd^et ^tøf i>andtøL 

i V Lim, og 1 S netltral. Tal^siebe (Kjerne^febie) oplfines i IQ Potteir koffttid* 
Vai^^, hyorpaa 1^ S.AIu^ ^tilsc^es efterhaanden, .n^edens., Blandingen et Krarj^e^rs 
Tid holdea i Kog. Den saaledes , erholdte melkagtige Vædske lader man derpaa 
afkj^les til 40® Reaumur, og kommer T^iet op i samme^ lader det iudsuge ""vel, 
hvorpaa det afdryppes og nden at udstrækkes h fenges til Tdrring. Naar TOrringen 
er ftildstændig, udvaskea det vel,^'tdrres atter 'og nilles. '< 

Bliver nenklig hm flg S«be opldat ^dertil satiilon, saa virker denbeå, Svovl-«> 
syre oplosende ^afvel pa fi Limet som /^pben', idet ei^ Del, af den fp^rener ^ig mfd 
Sæbens r(atro^ og udskiller fint fordelt Stearin og Olein, hvorved. Limet forvandles 
til.en i koldt Vand uopldsélig jg^eleagtig Masse. Man er paa iugen anden bekjendt 
Maade iståhd til at bringe eller ^aaf6re ét Fedtstofi efa saa fi rt ford élt Tilsian^. 

Det betnmfkesj at kfclå Talgsj^be' maa m^vei^dea; da éthverf aildet fedtaléf 4kke 
fathlivér blandei t fiinK^aningeD, men «aralcr figipan OveéflMlen. I> / ' , 



/ ' . ' 

Trykfeil i Tidsskriftets No. 17. Pagina 268 staar i 6te L. f. n. Rygli- 
nien«, læs Ryglinien^ ogi4deL.f. n. ABCLIK«DEFGH, læs ABCLIK + DEFGH. 

^ r . ti. I ' - t i,. 

Indhold: Om Arbeidsmethoder for Jernbaners UdfOrelse. S. 289. Aluminium. 

S. 298. Hule Mure. S. 301. Notitser. S. 303. 

■^ I ■ \ '' ' '' ' 

Af Polyteknisk' Tidsskrift udkoramer to Num,eré maanedlig eller 24 Numcre 
aarlig; hvert Norner udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8' Skilt. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang», iberegnel Postporto. ; Betalingen eriægges forskudsris. for 
hvor Halvaargang eller i;^ Numere. 6Mbskrip|i^n )£an tegi^ejs paa alle Rigets Pqst<- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. lians Mailing. 

, Christiania. P. T.^ Afallings. JBogtrYkHarj. .. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivei af den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigeret af 

Th.^ Broch. Ii. Segelcke* Fr. Chr. Schliheler. 
P. S^teenstrup. 

J^i 20.] 31 Oktober. [1858. 

Bemærkninger om Våndet^ væsentlig med Hensyo til 
dets Benyttelse i Farverierne. 

(David's 3eideBf£rberei> 

' ' ' ■ , " . 

Våndet er en kemisk Forbindelse afVandslof og Surslof, der imid- 
lertid sjelden forekommer rei\ i Naturen, men i Regelen forurenel nied 
adskillige Bjsloffer. Dog kan Pegn og Snevand saml Duggen ansees 
for temmelig rene, og Berzelius forlæller undtagelsesvis om en Kilde 
i Sverige', der næslen leveredc fuldkoramen rent Vand, medens i Re- 
gelen alle Vasdrag og Kilder optage fremmede Bestanddele, enten 
allerede fra sit Udsprjng fra den Grund, de flyde henover, eller fra 
Luften, og Kundskab om klisse Tilsætninger .ere for .Farveren især af 
Viglighed. ^ ... 

Allerede i de tidligere Dage have Farverne, uden Kjendskab til 
Kemjen, bemærket, at denne eller hin Bæk eller Flod egnede sig bedre 
for Farvning end en anden; dog er det først ved Kemiens Hjælp, at 
man har opnaaet at kunne henføre de forekommende Virkninger af 
Vandel til bestemte reelle Aarsager, og disse ligge nelop i Tilstede- 
værelsen . af visse fremmede. Bestanddele. Vandel kan nu enten inde- 
hol^je gasarligfe eller Jasle Bestanddele, det vil sige i opiøst Tilstand ^ 
medrevne fasle Parliklor som f. Ex. Sand tåges her ,ikke Hensyn til. 
Af gas- eller luflarlige Bestanddele forekommer saaledes næ^ten be-n 
slandig Kulsyre,^ sjeld(3/i.9g kun i visse Omgivelser Svovl -Vandstof. 
Af faste Legemer forekomme enkeilte Jordsalte, Sfiasom Kalkjord, 
Magnesia og Lerjord og afMetalsalle mest Jérnforbindelser; endvidere 
Alkalier, ogsaa Amgioniak og forskjellige Syrer (^dog, med Undlagelse 
af Kulsyren, sjelden i fri, Tilstand, men i Forbindelse med de førnævntis 

Fcinle Aarg. * 20 



306 

Salte), og til Slutning forekomme ofte organiske Dele af opiøste Plante- 
eller Dyrestoffe. Af disse Bestanddele vise sig i Farveriet følgende 
skadelige: 

1) Jordsaltene. Af disse er det foruden Ler og Magnesia den 
hyppig forekommende Kalk, der gjør Tandet hvad man kaldefr „haardt^, 
det er, meddeler det den Egenskab at udskille tilsat Sæbeopløsning 
som uopløselig Kalksæbe. Jo mere Våndet indeholder af disse jord- 
agtige Substanser, desto haardere er det, jo mindre, desto blødere er 
det. Et Vand, der saaledes er haardere end et andet, besidder i til- 
svarende høiere Grad den Egenskab at udskille Sæben, og dertil knytter 
sig den i England brugelige Fremgangsmaade at maale Våndets Haardhed 
ved TilsætAlog af Sæbeopløsning. 

I Særdeleshed y^d SilkefarvniQg, hvor der anvendes saa meget 
Sæbe, kan meget haardt Vand aldeles ikke elter kun med Tab benyttes, 
idet det forbruger mere Sæbe, fordi endel gaar tabt ved Udskillelsen. 
De Kilder, der vælde ud af Jorden og komme til Benyttelse uden at 
have været synderlig i Berørelse med Luften, saasom Brøndvand, ere 
i Regelen haardere end Våndet i Flodef og Søer. Kalken forekommer 
nemlig i Regelen i Våndet som kulsur Kalk og er opløselig, naar Våndet, 
som i Regelen er Tilfældet, tillige indeholder fri Knlsyre,'men ijopløselig, 
hvis denne ikke er tilstede. Floder, som have et længere Løb, eller 
Søer, der byde Luften en større Overflade, afgive efterhaanden af de- 
res Kulsyregehalt til Luften, og i samme Forhold udskiller og afsætter 
sig en tilsvarende Del' af.den kulsure Kalk, hvorved Våndet altsaa 
bliver mere blødt. Fortrinsvis blødt Vand have de Floder, der have 
sit Udspring i Kis eller Sandgrund. Det reneste Vand erholdes ved 
Destillation, mén bliver derved altfor kostbart til Benyttelse i Farve- 
rierne. Derimod benytter man i Farverier, der have Dampmaskiner, det 
i disse erholdte Kondensations-Vand eller, hvor dette ikke er tilstræk- 
keligt eller ikke haves, Regnvand til Sæbebad og lignende. Skulde man 
alligevel være nødt til at benytte haardt Vand, saa kan man i disse 
Øiemed forbedre det derved, at man lader det koge med en ringe 
Kvantitet Soda, Potaske eller Klid i en Pose, hvorved de .'kalkholdige 
Forbindelser stige op som Skum og kunne borttages. Blødt eller saa- 
ledes forbedret Vand benyttes med Fordel til Sæbebad, Afkogning m. 
m., endvidere til Farver, der foruden EarvestofTet tiltigé indeholde 
Sæbe, saasom: Sæbehvidt, Paille, Sort af blaat Farvetræ og Sæbe 
0^ s. v.; ligesaa rødt Farvetræ og forskjellige andre Farver. Haardt Vand 
kan i andre Øiemed være uskadeligt og er anvendeligt overalt, hvor 



30t 

ikke netop bladt forlanges og speoieb til PonceauvaskniiFig. At foniden 
Kalk ogsaa Magnesia og Ler gjør Yandet haardt^ er allerede bemær-* 
ket, og ligeledes, at alle tre Stoffe kunne forekomme forbnndne med 
forskjellige Syren 

2) Skadelig for Farveren er ogsaa en mærkbar Jerngehalt i Våndet 
og i Særdeleshed ved Cocbenillefarvning (Cochenilie-Rosa og Goche* 
nlUe-Ponceatt) Og det badde ved Farvningen og den senere Udvaskning, 
ligesaa ved nogle garvesyreholdige gule Farvestoffer^ saasom Trægult, 
Citrongult og lignende. Alle disse Farver og Farveopløsninger blive 
ved Våndets Jerngehalt sortagtige eller idetmindste dunkle og ikke 
friske. Saadant Vand er derfor i høi Grad skadeligt og aldeles ubrugbart 
i Farvcriet. 

3) Skadelig er tillige en Gehalt af Svovl -Vandstof, idet denne 
virker direkte ødelæggende paa flere Farvestoffe, saasom ^Rødtræ, 
Biaatræ m. fl.; .dog maa til Farverens Beroligelse tilføies, at denne 
skadelige Tilsætning kan forekortiner sjeldent Og kun i raadent Vand, 
hvor den strax giver sig tilkjonde ved Lugten, der ligner den af 
raadne Æg. 

Som uskadelige Blandingsstoffe kan ansees:, den frie Kulsyre, de i 
Regelen kun i ringe Jilængde forekommende alkaliske Stoffe, Spor af 
Ammoniak og organiske Materier^ naar disse ikke ere tilstede i paa-* 
faldende MæHgde. ' 

Men hvorledes opnaar man at komme til Kundskab om alle disse 
firemmede Stoffe i Våndet, føread ubehagelige ErEaringer vidne om 
deres Tilstedeværelse? Her er det Kemien, der lærer, hvorledes de 
skulle opsøges, og dette sker ved ée saakaldte Reagentier. Disse ere 
Stoffe, der ved ydre i Sandserne faldende Forandringer saasom Bund- 
fældninger, Farveforandringer o. s. v., paavise Tilstedeværelsen af de 
Substantser, der søges eller befrygtes. For hver enkelt saadan besidder 
Kemien særegne Søg^midler, og disse ere for de ovennævnte Sub- 
stantser Følgende : 

Først bestemmes Våndets almindelige Karakter ved Hjælp af Sæbe- 
spiritus (Sæbe. opiøst i Vtngeist), hvoraf man tilsætter nogle Draaber 
til Våndet. Løser denne Tilsætning sig let og jevnt op, sstø er Våndet 
blødt; skiller derimod Sæben sig ud som smaa Fnokker, er Våndet 
haardt. Denne Haardfaed kommer nu af Tiljstedeværelsen af Jordsalte, 
nemlig enten Kalk, Magnesia eller Ler, eller alle tre. Man søger nu 
videre og efter hver enkelt af disse Substantser især. TM af finde 
Kalken benyttes oxaisur Ammoniak. Man tager af det Vand, der skal 

20» 



308 

undersøges, i et Glas og tilsætter draabevis oxalsor Amtnoniak. Opstaar 
derved et hvidt Bundfald, da ere Kaiksalte tilstede; er det kun i ringe 
Mængde, da fremkommer Bundratdet først efter længere Tid eller der- 
ved, at man rører stærkt om med en Glasstav langs Glassets Ind'erkant, 
hvorved Bundfaldet afsælter sig som StHber paa Berøringsstederne. 
Har man ikke oxalsur Ammoniak, saa yder OxaTsyre og dobbelt oxalsur 
Kali ^amme Tjeneste, hvis man desnden tilsættef Vædsken noget Æts- 
ammoniak eller Sfilmiakspiritus: Lerjord giver sig tilkjende ved Sal- 
miakspiritus; denne bundfælder af de tre Stoffe, der kunne iindes, 
ikke Kalkjorden, eller idetmindste først efter meget lang Tid, saasom 
nogle Dage, og heller ikke Magnesia, hvis Ammoniaksalte, f. Ex. Sal- 
miak, ere tilstede; men den bundfælder altid og selv i dette Tilfælde 
Leijorden. Man tilsætter derfor en Del af det prøvendes Vand først 
Sdlmiak (saltsur Ammoniak, Klorammonium) og derpaa draabevis Sal- 
miakspiritus (;Ætsammom'ak , kaustisk Ammoniak, Ammoniakoxyd), og 
sker da en Bundfældning, saa skyldesMenne Tilstedeværelsen af Lerjord. 
Undersøgelsen eller Magnesia er noget omstændeligere, hvorfor 
man først bundfælder mulig forekommende Kalk og Lersalte og derpaa 
anstiller særskilt Søgning efter Magnesia. Den kulsnre Ammoniak bund- 
fælder Kalk og Lersaltene, men ikkef Magnesiasaltene eller idetmindste 
først efter længere Tid og aldeles ikke, hvis Ammoniaksalte ere tilstede, 
som før berørt. Tilsætter man derfor Våndet først Salmiak og dernæst 
kulsur Ammoniak, saa ndteldes ^ajk og Ler. Dette Bundfald filtreres 
bort, og^ den klarede Vædske tilsætter man fosforsur Natron med en 
Smule Ætsammoniak. Opstaar nu et Bundfald, saa er Tilstedeværelsen 
af Magnesia paavist; dog danner dette Bundfald sig med Vanskeligbed 
og langsomt. Sogningen efter alle disse ire Stoffe kan for Øvrigt og- 
saa udføres med den samme Vandmængde saaledes: Man tilsætter 
Våndet først Klprammoniak (Salmiak) og derpaa Salmiakspiritus, saa 
bundfældes Lerjorden. Bundfaldet filtreres af, og den klarede Vædske fil- 
treres nok en Gang og tilsættes oxalsur Ammoniak, der bundfælder 
Kalkjorden, som tilbørlig afKltreres, hvorpaa Magnesiaen bundfældes af 
fosforsur Natron med Ætsammoniak. Denne sidste Bundfældning be- 
fordres ved at slryge en Glasstav langs Glassets Indside eller bedre 
Ved Kogning eller kun længere Henstaaen af Vædsken paa et varmt 
Sted. Istedetfor den fosforsure Natron med Ætsammoniak kan man 
ogsaa tilsætte det sidste Filtrat kulsurt Kali Cren Potaske) i Overskiid, 
og hvis ingen Bundfælding strax finder Sted, koge Vædsken, indtil al 
Ammoniak er fjernet; at dette er Til£a^det, erfarer man dels deraf, at 



309 

al Ammoniaklugt er forévunden, og dels derved, at en i Saltsyre fugtet 
Glasstav, der holdes over Yædsken, ikke danner nogen hvid Damp, 
som ellers vilde være Tilfældet. Først naar al Ammoniak er bortfjernet, 
danner sig et Bundfald af Talkjord. Istedeifor Kogningen kan man og- 
saa her befordre Bundfældningen ved læhgere Tids Henstillen i Var- 
men, hvorved Ammoniakken forflygtiges. Den blotte Strygning med 
Glasstav er ikke altid tilstrækkelig. 

For at finde Jerngehalten benytter man i Farvepraxis ofte ganske 
almindelige, man kunde ogsaa gjerne sige Husmidler, saa^om Tilsætning 
aT The, Rødvin eller et hvidt Galæble^ der alle virke paa Grund af deres 
Garvesyre eller, som man i Kemien kalder det, reagere. Lysebrun 
Theextrakt bliver, tilsat med jerhholdigt Vand, sortagtig grøn. En Til- 
sætning af Rødvin farver sig sortagtig violet, og et hvidt Galæble bliver 
efler f. Ex. at have slaaet Natten over mørkt eller aldeles sort. Dog 
ere disse Midler ikke at anbefale, idet for det Første Reaktionen i Re- 
gelen indtræder meget sent, og for det Andet kunne let Skuffelser 
finde Sted, idet f. Ex. Tilstedeværelsen af Kalksalte i meget haardt 
Yand ogsaa fremkalde Forandringer og f. Ex. sværler Rødvin, medens 
meget ringe Jerngehalt igjen aldeles ingen synlig Reaktion frembringer. 
Sikrere, om end ikke hurtigere Reagentser levere det røde Blodludsali 
og Svovlcyankaliunt Jernet kan i Våndet være tilstede enten som 
Jernoxyd eller hyppigere som Jernoxydulsalt. Brmger man nu i det 
undersøgendes Vand Blodludsalt. CKaliumjerncyanid^, saa er Jernoxydul 
tilstede, hvis det farver sig blaalig grønt, eller der fremkommer et 
blaat Bundfald. Tager man Svovicyankalium derimod, og Våndet farver 
sig blodrødt, saa indeholder Vaadet . Jernoxyd. Disse Reagentser 
ere meget stærke, og dersom Farveforandringerne eller Bundfældnin- 
gerne ikke fremkomme med det Samme, saa sker delte eiter nogle 
Timer eller sikkert inden en Dag, og de blive ved Tilstedeværelsen af det 
allerringeste Kvantum Jern fuldkommen synlige og uden Mulighed for 
Skuffelse. Dog er det i begge Tilfælde godt, desforuden at tilsætte 
Reagentserne destilleret Vand, der aldeles ikke bør undergaa nogen 
Forandring; man har deri desuden en sikrere Maalestok for Bedøm^ 
meisen af de Forandringer, der ere foregaaede med det Vand, som 
underkastes Prøverne. Det bemærkes, at Svovicyankalium er den øm- 
findtligste Reagents, man bar, og at den selv ved en saa ringe Jern- 
gehalt, at den ikke skulde kunne opdages ved noget andet Middel, 
endnu reagerer tydelig, det er, farver Vandel kjendelig rødagtigt. Har 
mau derimod ikke dette Stof ved Haanden, saa kan ogsaa det sædvan- 



310 

Hgfe Blodludsalt (Kaliumjerncyanyr) tjene til at søge etter Jernoxyd, 
idet det giver Våndet en blaalfg grøn Farve Og fremkalder mørkeblaat 
Bundfald, hvis Jerngehalten er mere betydelig; dog er dette Middel 
for ringe Jerngehalt iklie saa skarpt som det foregaaende. 

' Om Våndet indeholder Ammoniak, undersøges derved, at man lader 
det koge i et lidet Glas, efter at have tilsat en Smule kaustisk Kali; 
holder man derpaa en i Saltsyre fuglet Glasslav over Vædskf?n, saa vil 
denne omgives af en hvid Taage, hvis den indehalder Ammoniak. 

Alkalierne opsoger man paa folgende Maade: En større Mængde 
af det undersøgendes Vand, f. Ex. 2 Potter, afdampes indti! | af dets 
Volumen, hvorpaa Barytvand tilsættes, saalænge der endnu opstaar 
noget Bundfald, hvorpaa Vædsken alter opvarmes og filtrere^. Den 
klarede Vædske eller Filtratet, som nu vil indeholde foruden Alkalisaltene 
det overskydende Barytvand, tilsættes en Opiøsning af kulsur Ammoniak, 
der bundfælder Baryllen. Dette Bundfald filtreres aller bort, hvorpaa 
Filtratet bringes i en Skaal, der ophedes til Glødhede. Vædsken vil 
derved fordampe, og bliver der et Residuum tilbage paa Skaalens Bund, 
saa er dette Alkalisalle (Kali- eller Natronsalte). Disse s^avelsom 
den allerede omtalte Ammoniak forekomme imidlertid sjelden og aldrig 
i saa stor Mængde, at deres Tilstedeværelse kan være skadelig i Far- 
veriet. — Alle hldtil omtalte Stofie forekomme nu i Regelen som SaRe, 
f. .Ex. i Forbindelse med Kulsyre, Svovlsyre og Saltsyre, sjeldnere 
med Salpetersyre eller andre Syrer. Disse Syrer opsøges paa føl- 
gende Maade: 

Våndets Kulsyregehalt kjendes derved, at man lædsker en ringe 
Kvantitet brændl Kalk og tilsætler mere Vand, indtil der ovenpaa Bund- 
faldet staar en vandklar Vædske , hvoraf Noget tilsættes det undersø- 
gendes Vand. Opstaar et hvidt Bundfald, saa tyder dette paa Tilstede^ 
værelsen af fri Kulsyre eller kulsure Salte, idet disse sidste ogsaa 
bundfælde sig, naar den frie Kulsyre berøves dem. Svovlsyre Brkjendes 
ved Anvendelsen af Klorbarium eller saltsur Baryt. Man tilsæller det 
prøvendes Vand noget kemisk ren Saltsyre og tilføier et Par Draaber 
Klorbarium; opstaar da et hvidt Bundfald, saa tyder dette paa, at Våndet 
indeholder évovlsure Salte. Saltsyre opdages ved salpetersurt Sølv, idet 
man først tilsætter noget ren Salpetersyre "og derpaa det salpetersure 
Sølv; opstaar herved et hvidt i Ammoniak igjen opiøseligt Bundfald, 
saa tyder dette paa Klorforbin deiser. Dette hvide Bundfald bliver i 
Lyset efterhaanden sort. Med salpetersurt Sølv kan man ogsaa søge 
efter Svovlvandstof; fremkommer der nemlig i Våndet, efter at dette er 



311 

liisat en Swile ren Saltsyra, ve4 TilsfldUriog nf $gi(^t^^w^ r^U e( 
smudsig bhini Btndfald, saa skriVer detie sig fra Svovlvandstof. < Pette 
kan ogsaa paaviseis ved Tilsstning af BlysUkkerop)ø$iiing> der i sa# 
Faid ogsaa vil give et mørkt Bundfald. Ogsaa en Qplesnpjg af KQbber-* 
Yitriol med titsslt SaUniakspiritus» der i rent Vand vil ,give ea grenlfg 
Farve, leverer i svovlvandstofholdigt et mørkt Bundfald. Salpetersyre 
eller dens Salte opdages ved Indigo -Opi#sning,^id^l man fordamper 
en vis Mængde af det andersøgendes .Vand og tilssHter under Oplied;^ 
hingen nbgét fortyndet Svovlsyre tilligemed et Par Draaber Indig». 
Den derved fremkomne blaa Farve forsvinder eilierbaanden under TiU 
stedeværehen af salpetersure Forbindelser. Organiske Stoffe paavises 
i Regelen^ ved Våndets Afdampning i en Retorte i Vandbad. Blivef 
del saaledés erholdte Residuuro udsat for storkere Hede og derved 
bliver brunt Under UdvikKngen af en JBveden.Lugt, saa beviser dett^ . 
Tilstedeværelsen af organiske Stoffe. ' De ere kun skadelige,, hvor de 
forekomme i stor Mængde. . 

Saaledés kan man ved de forskjellige opførte Rec^entser prove ' 
Tilstedeværelsen af de forskjellige i Regelen forekommei^da.TiJi^æt- 
ninger til Våndet. Finder man hverken Jern, Svovlvatd^tof oller for- 
mange Jordsalte', saa er deh bmgeligt til Farvning. Under hvilke Om^ 
stændigheder man forøvrigt kan benytte ellers haaardt Vaud, ^ allerede 
før Omtalt. 



De nyeste Frcmskrldt i Garveri. 

(Wagnei''s Jahresbericht d. chem. Tcchnologie) 

Om Læder og Lædérvarer har Carl Doninger CBayer. Kunsjt- und 
Gewerbeblatt i856)< levevet en Afhandling, der giv*er en tro Skildring 
af Læder&brikaUoaens nærværende Standpunkt. , Ogsaa ParisiernUdstiU 
lingens Beretning om det udatillede Læder indelj^older interessante 3e^ 
mærkntnger. Det 'Følgende vil ^æra et samfftentoae^ngt Uddrag af begg^. 

Læder, garvet med Garvesyre. Til Safdelæd^r tjene i Re- 
gelen kun de sværeste Huder; man kalder det, der vindes. af eurp- 
pæiske Ox^bmler, lamt Saalelæder i Modsætning til vildt Saalelæder, 
der tilberedet af sydamerikanske Huder. Hudern^s Forvaujdling til 
Læder byder med tilbøriig Opmærksomhed ingen Vani^keltghed. 

. For at befr4 de raa. Huder fra Haarene blive dé nedsaltede enten i 
Kar eller lagte i Hobe, hvor de under en indtrædende let Forraadnelse 
blive varme, og hvorved Haarene løsnø. Efter at være befriede for diss^ 



312 

og fbr TedfaængaHle Kjød bringes de i en sur BariEeludy smi -erholdes 
derved, at den^ i Kammene allerede til Garvning benyltéde Bark gjen- 
h^ne Gange odludes i Vand. I denne Barkelad, som nan enten 
tilsætter knustGraribark eHcr grovmalet Egebark, blive Hudeme op« 
blødte eg Torberedte til Nedla^ning i Kummerne, kvor ihver enkelt Hud 
bestrøes med det fornødne Kvantum Bark og i 2 å 3 Maaneder over- 
lafdcs til Garvestoflets Indflydelse. Huderne tåges derpaa op og lægges 
med fHsk Bark igjen ned, hvilket efter Hudernes Tykkelse gjeatages 
3 eller 4 Gange, indtil Garvningien er foldendt; -hyørpaa de bringes til 
Tørring og gives den sædvanlige Form ved at strække ud Hovedet og 
Benene. Denne' Fremgftngsmaade ved Tilberedelsen af Saaletæder, der 
er den sædvanlige baade 4 Tyskland, Frankrige og Belgien, afviger 
aldeles fra den i England brugelige. Man betjener sig her næsten 
tdetukkende af de fra Amerika indførte tørrede eller saltede raa Oxe- 
huder, hvoraf Hoved- og "Sidedt^le afskjæres og saaledes kun det 
egentlige Kjernestykke anvisndes til Saalelæder. For at aftage Haarene 
lægger tnén dem nogle Dage i lyndt Kalkvand og brmger dem derpaa 
fri for Hamarene og godt udipiskede i en kraftig Barkelud^ der beredes 
ved at udlude Ege- eller Mtmosa^Bark i friskt Vand. Istedetfor der- 
ptia at nedlægges tørt i Kummer komme de i. en muligst stærk Gar- 
velud,'idét hver enkelt Hud desuden liisættes et Kveolum frisk Bark. 
— Paa denne Maade gaar Garvningen hurtigere for sig og kan fuld- 
føres i 6 Maaneder, medens den ældre Methode næsten kræver den 
tredobbelte Tid; men de|r farbragei; ogsaa ^t ulige større Kvantum 
Bark. Siden bliver Læderet, der paa Grund af den stærke Garvelud 
viser meget sammentrukne Narver, ved Udspænding, Banking og Vall- 
sing, bibragt eh glat Overfladé. Derved, at den engelske Garver ikke 
-betjener sig af den sure Garvehid,. der vindes ved at udlude allerede 
benyttet Garvebark, vinder han et fast, men dog elastiskt Saalelæder. 
Paa lignende Maade ^aar man Trem med de for lettere Skotøi og 
navnlig Fruentiii/im^rsko bestemte Kohader, der skoldes med Kalkvand, 
angår ves i tiarvelud, men derpaa lægges fast i Kummer for at 
tilberedes. 

SadeU o^ Rentæder. Den Anvendelse, sOm denne Lædersort 
finder, fordrer en smidigere og blødere Vare, end den beskrevne TiU 
beredningS-Maade given De hertil bestemte Huder blive, for at be- 
fries fra flaar og tillige opblødes^ en Smule, først lågte i Kalkvand; 
dog maa Kalken sxdeti fuldstændig arbeides ud af Hudeme igjen, »thi 
Læderet bliver ellers skjørt og haardt. Hvis nran^ ikke nøie iagttager 



3i3 

dette, kar man egsaa ésa Uleiliglied, «t åtn Kalk, der endnu mdehoJ4p« 
r Huden, forener sigf med Garvesyren og Torbindrer Garvningen. .Læder, 
begiemt for^ Sadol og Bemrne, forlanger Sadebnngeren med siik na* 
turligo Barkfarte og muligst lysebran; f6r at fremstiHe denne Farve 
tør Fabrikanten kun benytte ung Egebark som Garvemiddel; thi den. 
gamle giver en dunklere Farve, og andre Barke have igjen den Egen- 
skab, at dermed garvet Læder udsat for Luften bliver markere efter- 
haanden, hvilket især er Tilfældet med Gran- og Pilebark.^ Efter v^l 
fuldendt Garvwng blive Hudertie godt udvaskede, glatbankede paa 
Stenflader, «murte og tørredew I det til Sadelovertæk bestemte Svine- 
læder levere Engk^iderne et fortræflfeligt Fabrikat, hvis Fortrin tildels 
skyldes Renhedeii af de raa Hilder. En smuk lys Farve og en stor 
Smidighed ere de Fortrin, som ved denne Artikel især sættes Pris paa. 
For Sæletøi sværtes Underne paa Narvesiden, hvorfor det ber mindre 
kommer an paa, om Behandlingen er furegaaet med ^Idre Egebark 
eller andet Garvestof, naar kun Garvningen har været fuldkommen 
og leveret et tæt og fost Leeder med den fornødne Smidighed. Til 
denne Lædersprt hører det brune Sælhundsskind , der formedelst sin 
betydelige Seighed fortrinlig egner srg til Kantning af Sadelmagerar - 
beide^ Desuden have vi brunt, sort, blanket, narvet, og presset Kalve- 
skind. De tvende første, Sorter tjene især til Mandssløvler, de sidsle 
til Støvletter og Fruentimtnersko. Garvningsmaaden er temmelig over- 
ensstemmende med den ovenfor behandlede for. Rem- og Sadellæder, 
kun tilendebringes den i langt kortere Tid, da man her har med 
nHge leltere og tyndere Huder at gjøre. Frankrige bar længe staaet 
novertruOen i Forfærdigélsen af denne Artikel; dog kan Tyskland nu 
levere en Vare, der ikke behøver at sky den franske Konkurrenoe. 
C. Duminger gjør med Hensyn til Beredningen af brunt og blanket 
Kalvcskind ogsaa opmærksomi derpaa, aidei franske Fabrikats større 
Blødbed og Varighed kan tilskrives den Omsiæ»dighed, at hertil be- 
nyttes istedelfOF Tran det saakaldte D^ras, der vindes ved den neden- 
for beskrevne Pabrikaiiøn af Semsskind. Ægte Saffian, Maroquins og 
Marokkolæder beredes lifGedeskind, de uægto afFaareskind. Bogbin- 
derne og Hattemagerne benytte desuden kløvede Faareskind og tyndt 
udarbeidede Kalveskind. Garvningen sker, efterat Huderne med Kalk- 
vand ere befriede for Haar eller UId, i en Lud af Sumak i Vand, hvori 
de holdes i stiidig Bevægelse. Efter omtrent 8 Dages Foriøb, under 
hvilken Tid Luden hogle Gange forstærkes ved Tilsæ^iing åf ny Sumak, 
er Gnrvningen fuldendt. 1 Levanten, Donau-^Fyrslendømmeme og Ua- 



314 

frt^n SRavelsom i flere finnsfee og eagtiske Febrikker bjøb Skindene 
sammen i Form afSs^ke, der fyldes nfed Sumakluden og legges i Kar 
ov^npaa Mnandi^ii. Under det Tryk, som Huderao pleia denne Maade 
iidove patt hinanden, bliver Garvekidcn pressel igjennem :dero, hvorved 
Garvningen paaskyndes i den Grad, at den i Regelen kun behøver 
2 å 3 Dage. 

En stor Del af de Gede- og Bokkeskind, der i Tyskland forar- 
beides lil Saffian, kommer fra Orienten, medens Sydfrankrige leverer, 
de tyske Fabrikker et betydelig Kvantum med Somak garvede Faare- 
skind til Farvning og Tilberedelse. Farvningen sker i fiegiBlen med 
Afkog 4if Farvetrsaer; dog bruges Cochenille til det fine Røde; G4and- 
sen: bibringes ved Behandikig med Glaskogi^r, og Appreturen sker ved 
riflede Valtser. 'Frerogangsmaaden ved Beredningen af det tned Fedt 
garvede Skind (Semsskind) er «Ideles forskjellig fra Behandlingen med 
Garvesyre. De - til Garvning i Tran bestemte Skind blive vel ogsaa 
først bragte i Kalk vand og befriede for Haarene; medens det derimod 
ved alle andre Lædersorter med Omhyggelighed iagttages, at Narver 
huden holdes ubeskadiget, stødes den her med et 'Skarpt Jern ganske 
af. De saaleded behandlede Skind bringes i en Klidrøre, hvorpaa de 
under Rolhing og Presning saavidt muligt befries fra Fugtighed, bestryjes 
med Tran og bringes i Valkemaskinen : denne er af ^amme Konstruk- 
tion som de, der benyttes i Væverierne; dog ere Hanimerne noget 
sværere. Hedens nu disse under sme Slag stadig dreie Skindene 
rundt i Yalkehulleme, blive disse varme, og Tranen, der før var synlig 
udenpaa dem, trænger sig efterhaanden ind. Naar Skindene begynde 
at bliv» tørre, tåges de ud, luftes og blive løselig aAørrede. Denne 
Operation bKver nogle Gange og saa længe gjenlaget , indlil de synes 
fuldkommen mættede med Tran; naar dette er opnaaet, brilles de i 
egne dertil bpvarmede Ram og lægges i Hobe^ som efler nogen Tid 
begynde at udvikle en Varme, der vikle stige til Selvantændetse^ hvis 
den ikke blev modereret derved, at Skindene orolægges. 

Endelig ophøfer denne Vannéudvikliog» der kaldes Affarvningen, 
og Skindene vise sig overtrukne med en harpixagiig Substants, der 
borfQernes ved Udvaskning i Soda eller Potaskeiud. Herefter kommer 
deres Blegning i Solen, Tørring og Gtotning samt Farvning, hvis de 
skuiie anvendes til Benkleeder eller Handskor m. m. ^ Det ved den be- 
rørte Udvaskning af de i Tran garvede Huder igjen erholdte Fedt leverer 
det føromtaUe Dégras, der i de franske og tillige' flere tyske Fabrikker 
benyttes ved Beredningen af Blttiktodor. Utder Garvningen har nemlig 



315 

den benyttede Tran undergaaet en Art Oxydbtion, der har betaget 
den sin Skarphed og den Egenskab, at del dertoed behandlede Læder 
af sfg selv opvarmes i Lageret. Det rene Dégras har heller ikke 
nogøn svedcn Bilugt længere. Det Skind, der benyttes Ul Overtræk 
af Klaverhammere, behandles paa lignende Maade; FabrikaUonsraaaden 
var iænge en Heniineliglied; efter Ddmingers Opgivende fore^aar Garv- 
ningen halvt med Tran og halvt med GranhorkUid. Uden at sløde 
Narverne af valkes, det i Tran; vaskes i Lud og hvidbleges i Solen 
paa Narvesiden. Derpda kommer det i et lunkent Afkog af Granbark, 
hvori det forbliver saalænge, til det oprindelig hvide Skind bar an-r 
tåget fttldstændig G^rvelud farve, som man efter Behag kan gjerc raer- 
kere ved slrax ovenpaa at dyppe Skindet r en meget fortyndetLud^ der* 
paa fuldføres Behandlingen paa samme Maade som ved andet Semsskind. 

Læder, garvet med Alun; Denne Oarvemaade er, naar det 
gjælder Oxe- og Koihuder, bestemte for Sadelmager- Arbeide, m^gel 
simpel, men finder I Tyskkmd alt mindre Anvendelse. I Frankrige 
derimod Wiver endnu Sæletøiet for Militær- Vognene gjort «f Læder, 
tilberedt med Abin. Den franske Fremgangsmaade adsfciller sig. deri 
fra den tyske, at man der ikke bruger Kalk for at faa Haarene væk, 
men borltager dem med en »karp Kniv* ' Hoderne bringes derpaa i en 
Opiøsning af*Alan og Salt; eflér at Garvningen er fuldendt, tåges de 
op, aftørres og drænkes paa begge Sidier med smeitet Talg. Kalve- 
skind, bestemt til Foer i Skotøi, behandles hyppig med Alun. Uldens 
Aftagning og Behandlingen r Kalkvand forcgaaar aldeles paa samme 
Maade som ved Semsskind. Skind, bestemte for Glacé-Handsker, garves 
altid med Alun; herlil benyttes to Slags Skind, nemlig enten at unge 
med Melk opfødle Gjeder eller det meget billigere Lammeskind. 

Behandlingen er i sig selv meget simpel, men kræver far at lykkes 
en slorOmhyggelighed, uden hvilken intet bmgefigt Handskeskind lader 
sig fremstille. I Kalkvand befries Skindene fra sin Uld eller Rag, hvor- 
paa Kalken omhyggelig udvaskes. Skindene garves demæst i xAlunop- 
løsningen og tørres, hvorefler de bringes i ert Blanding af fint Hvede- 
mel, Melk, Æggeblomme og Salt og trædes deri med Fødderne under 
flittig Omvending, saalænge til de ere ganske gjenncmtrængte af Blan- 
dingen; de tørres derpaa atter^ glattes og slræhkes o. s. v. Og ere nu 
færdige til Farvning. Gjedeskindene give det bedste Materiel for Handskc- 
fabrikationen; mindre godt er Lammeskind. Frankrig forbruger aarlig 
6 å7 Millioner Gjedfe- og Lammeskind til Fabrikation af Glacé-Handsker, 
og en stor Del af de raa Skind indføres fra Tyskland. 



316 

Ferga me At. Delle kan Ikke henregnes til garvet Læder^ da det 
ikko har indgaaet Forbindelse med noget Garvestof og vil i kogende 
Vand opløse sig til Lim. Pergament er altsaa intet Andet end det raa 
Kalve- eller Faareskind, befriet fra Haar, vedhængendo Kjød og Smuds, 
der er ble vet udspændt og tørret. Dog -forlanger dets forskjellige Be- 
stemmelse nogle Afvigelser i Behandlingen. For Tromniesktnd bliver 
med Haarene tillige Narverne borttaget af Kalvehuden; det samme er 
Tilfeldet, om den skal tjene til Indbinding af Beger og fiirves; ien 
bliver da spsendt paa Ramme, tøitet og afskavet paa begge Sider med 
en halvrund Kniv mod ombøiet Eg. Det oprindelig glatte Skind gives 
herved en noget rn Qverflade, der g)ør det skikket saayel til at mod- 
tåge Parvning som til at skrive paa med Pen og^ Blæk. 

Behandlingen af de til Skrivetavlep l)eslemte Skind er den samme 
som ovenfor; eflter «t være afskavet paa begge Sider anstryges de 
med en mager Oliefarve af Blyhvidt, i hvis Sted man dog undertiden 
anvender en Limfarve af Kridt og Blyhvidt. I England, hvor Perga- 
ment hyppig benyttes. til vigtigere Dokumenter, anvehdes hertil Kjød- 
siden af spaUede Faareskind; da Narvehuden saaledes aUcrede er borte, 
behøves ingen videre Afskavning uden for vedhengende Kjød og Smuds. 
Efter at være udspændt og tørret blive de derpaa overstrøgne med en 
Kalkrøre for at bortQerne alle Fedtdele, hvorpaa de behandles med 
yden omtalte halvrtinde Kniv, ifdvaskes i Vand, tørres og ere færdige 
til Benyttelse. 

Laker et Skind. De Prøver, der paa Pariser-Ud$tillingen fandtes 
af de brugelige Sorter af denne Vare, vise, hvilken høi Grad af Fuld- 
kommenhed man i den nyere Trd har bragt det lil i Tilberedning af 
Lakfernis. Ved den overordentlige Bøielighed, Sorlhed og Glands, 
som man iiar opnaaet at givo og bevare hos den i dens Anvendelse 
paa Læder, bliver det mere og more almindeligt. at benytte dette Stof 
tit Skotøi, til Skvætlæder og Betræk af Vogne m. m. . 

Medens Benyttelsen af det lakerede Kalveskind i Skotøi giver 
Fordelen af en F^dbekleadning, der stadig holder sig ren og blank, 
har det ikke ydet mindre Fordele ved sin Anvendelse i Vognfabrika- 
ti<inen, hvor det her afløst de før benyttede i Bark garvede, smurte 
og sværteda Huder, der, udsatte for Solen, sværtede af og fira den 
oprindeMge sorte Farve hurtig gik over til en rødagtig, der berøvede 
Ekvipagerne deres SkjøHhed og Elegance. Det lakerede Skind eller Læ- 
der beholder dertmod sin Glands og Fastbed og vil med nogen Omhu 
næsten have samme Varighed. Tilberødiiingen af det lakerede Læder sker 



317 

ved en oftere gjentagen Paasmørelse rf en passende Qrwiding, som 
derpaa behørig tørret overstryges med sort tykOydende Lakfernis, 
Ved al bringe det saaled^s forberedle Læder eller Skind ind i et Rum, 
epvarmet til 50 Grader C, bliver Fernissen ganske tyndflydende, ud- 
breder sig jevnt over det horizontalt liggende Læder .og tørrer. Til 
farvet lakeret Skind anvendes kun tyndtflydende Lakfernis, og. Tørringen 
foregaar ved en mindre liøi Temperatur- 

Maskine til at spalte Læder. Allerede for 20 Aar siden be- 
tjente man sig først i England og siden dgsaa i Tyskland og Frankrige 
af en Maskine, vedrH^ælp af hvilken svære Oxo«- eller Kohuder ble ve 
spaltede i to, hvoraf den ydre Hud eller Narvesiden anvendtes til la* 
kerede Vognbetræk, medens den indre eller Kjødslden, ligeledes lakeret, 
benyttedes til øvrigt Vognudstyr. 1 den nyeste Tid har man r England 
i Anledning af det overordenliige Behov af Semslæder for Militærbrug 
anvendt særdeles Opmærksomhed paa Forbedring -af denne Spaltema-» 
skine og stillet sig den Opgave, i vilkaarlig Tykkelse at kunne skjære 
Narvesiden ar Huden. Det er allerede tidligere omtalt, at ved Semslæder 
blev Narven stødt af med en skarp Kniv. Den engelske Fabrikant gik 
nu ud fra den Anskuelse, at Arbeidet maatte kunne odføres bilirgere 
og bedre, naar han med sin Spaltemaskine var istand til at borttage 
Narvehuden ligøx saa tynd, som Semsskindsgarvercn støder den af i 
smale Striber, og han ventede at kunne finde.en Anvendelse selv for 
den saaledes meget tynde Narvehud. At disse Bestræbelser ogsaa 
kronedes med Held, det beviste den sidste Pariser-Udstilling, hvor man 
saa saadanne Narvesider garvede med Sumak, farvede og appreterte, 
medens Kjødsiden forelafl i fyldestgjørcnde godt Semslæder. 

Skoldning af Faareskind. Eller den hidtil brugelige From- 
gangsmaade bortlages Ulden ved at anstrygé Kjødsiden med Kalkrøre 
for at bibeholde den som brugelig Yaro; den senere Behandling af 
Skindene i Kalkluden vilde nemlig aldeles fordærve Ulden; dog bliver 
dennes Godhed ogsaa paa denne Maade betydelig formindsket og tillige 
dens naturlige Fedt opiøst. En anden Skyggeside ved denne Fremgangs- 
maade er den Omstændigbed, at man ikke engang omtrentlig kan be- 
stemme den Tid, hvori Skindene bør udsættes for Kalkens Indflydelse, 
da denne ikke alene maa afhænge af Atmosfærens Temperatur, men 
tillige hovedsagelig af den i Kjødbuden indtrædende Forraadnelse. 
Denne Ulempe imødegaaes ved den af Markindale (Rep. of Patent- 
Invent., Febr. 1856) foreslaaede Methode. Efter at Skindene paa Kjød- 
siden ere anstrøgne med Kalkrøre, bringes de i et Kammer, der ved 



31S 



Damp kan ophedes. Saasnart Kammeret Ved de indladte Dampe har 
naaet en Temperatur af omkringf 30 Grader Celsios, indtræder Forraad- 
neisen; man kan bringe Skindene ud og rfkke den aldeles ubeska- 
drgede UId ud med Hænderne. 

Den Æggeblomme, der finder Anvendelse i Handskefabrikationen, 
lader sig efter Mosselmanrts Opgivende (Monilenr industriel 1856 No. 
2060) længe opbevare ufordærvet i flydende Tilstand, naar man tiU 
sætter den kørst 5 Procent neutral svovlsur Natron som Pulver eller 
i koncentrerpt Opløsning. 

Peto og Bryan fra London have i Paris fremstillet Resultater af 
en Fremgangsmaade, der tildrog sig megen Opmærksomhed; de fore- 
viste nemlig Saalelæder og Saffian, forfærdiget af samme Hud. For 
Garvningen spaltels nemlig Hudens Kjødside fra^ hvilket, naar Opera- 
tionen gjøres godt, ikke skader Saalelæderets Værd; den afspaltede 
Kjødside tilberedes til Saffian. ' 




Hæogende Stillad^, for Reparaturarbeider» 

(Kflcr Wfirleinborgeii-.CewribebluW). 

For lelle Reparialur- og Puds- Arbeider 
paa Bygningsfagader vilde i Særdeleshed ved 
Høie Huse det her skizzferede hængende 
Sliflads ved Simpelhed og Bekvemhed anbe- 
fale sig fremfor de i Regelen benyllede fasle 
Stilladser. 

Gjennem Bygningens øverste Vinduer eller 
Luttluger stikkes Slokke ud, der indvendig be- 
fæsles og afslives paa passende Maade cfler 
Lokaliteten. I disse Udiiggere ophænges ved 
Hjælp af Flasketræk afbundne Trekanter, hvis 
Fodslykke bærer det Plankelag, som tjener 
Arbeiderne til Gulv. En paa Trekanternes 
Yderside paaspigret slærk Lægle tjener til at 
holde den sammen og lillige som Rækværk. 
Ved Hjælp af Flaskelrækkene kunne Arbei- 
derne selv efter Behag sænke og hæve Slil- 
ladset og befæsle $amme i forønsket Heide. 



31d 

Vandglasfarver *). 

Naar mao. vil have varige Farver, bdr man ei forarbeide Vendgiasset (br sig 
selv, men kun i Forbindelse m^d jc^rdagUge og metalliske Farvelegemcr; men disse 
fordre en egen Behandling^ crtersoni do fleste af dem mere eller mindre hurtigt 
styrkne til en fast Masse med Vandglasset. Forf. udriver derfor ikke Farverne 
med Vandglas, men med en Blanding af Ijge^Dele Vand og afi^kummet Melk. — 33- 
gradigt Vandglas, som er fortyndet med 2 Dele varmt Regn vand, saavclson) den 
paa den anfOrte Maade udrevne Farve stryges hver for sig paa den Gjenstand, der 
skal males, dog saaledes, at der fdrst stryges Vandglas, derpaa Farve, paa denne 
atter Vandglas, og saaledes videre, saa at Farvelagene altid komme mellrm 2 Lag 
Vandglas og der sluttes med flere^ Lag Vandglas. Hvert Lag bliver i ^ Time t6rt 
nok til at taale et nyt Lag, saa at der hver halve Time kan gives et nyt Lag. Man 
kan altsaa i kort Tid male store Flader og straz tåge Gjenstanden i Brug, da og- 
saa det sidste^ Lag Vandglas. tOrrer i ^ Time» «den at eft^rlada hjin Kli^brighed, der 
er saa ubehagelig ved Oliefarver. 

Jord- og Metal-Farverne forkiseles paa denne Maade ligesaa godt, som om de 
vare direkte udrevne med Vandglas. 

En Del af Vandglasset dek^omponeres, idet dets Kiselsyre danner et haardt Si- 
likat med Farvelegemets Basis, medens der frigjdres Alkali. En anden Del af 
Vandglasset d^rimod bliver udekomppneret pg forbinder alle 4e paas^rOgne Lag til 
et eneste. Disse Farvelag blive meget smukke, "naar de blive slobne og polerede 
med Olie; men det er ber nddvendigt at gi ve gjentagne Lag, for at man ikke let 
skal komme til at slibe igjennem. Poleringen med Olie giver lendvidere den Forr 
del, at det frie Alkali (orsæbes og borttages af Olien, hvorved senere Udvitring — 
naar Alkaliet har værei nndgaaet — gjerne forhindres. 

Vandglasroaleriets store Fordele beståa i: 

1) i Hnrtigheden, hvormed Arbeidet kan foldendes^. 

2) i Frilagelsen for den almindelige Maleriugt^ 
' 3) i Farvctonens Renhed ; 

4) i Varigheden fremfor Oliemalerier. Olie og Tjære ere, som oiganiske Le- 
gemer, uholdbare J Vandglasset og Baserne a f de Farver, der forbindes 
med det, tilhøre Mineralriget. 

5) i Ildbestandighed. Medens Oliemaling fbrdgerTræets Antændelighed, er det 
Modsatte Tilfældet med Vandglas. 

6) i Billighed. 

De praktiske Fordele ved Malning med Vandglas ere: Det fortyndede Vand- 
glas lader sig natttfligvjs let stryge, ensartet nied en ?ensel; men derimod er det 
ikke ganske saa let at stryge Farvevandei. Farvemle, især Blyhvidt og Zinkhvidt, 



*) Vandglas er en i Vand opløst Forbindelse af Kiselsyre og Kali. — Her i Chri- 
stiaaia sælges Vandglas hos Ejøbmand F. É. Frdlidi for 12 BkilL pr. Pd. 

Bed. Amnærkn. 



320 

maa ikke være for tykke og maa pa^stryges saa hnrtig og ensformig, som mo- 
ligt, fordi Farvemasscn hurtigt opsnges af det foriHl anbragte Vaodglaslag og man 
derved let faar et ujevnt Farvelag, der siden skaller af j naar man ikke panser 
hurtig at glatte med Penslen. \ 

Passende Farver til Gult ere: kromsur Baryt (blcg), mOrkere Neapelgult; 
for 61 a at: Smalte, Ultramarin; for Gi-dnt: Blandingen af Gult og Bla at, grOn 
Ultramarin og SchvtreinfurtergrCnt ; for Orange: det sædvanlige Rromgult (krom- 
surl Blyoxyd); for Hvidt: Blyhvidt og Zinklividt, Permanenthvidt, slemmet Kridt; 
for Rddt: Zinnobér, Mdnnie; for Bruunt: Caput mortuum, engelsk Rddt; for 
Sort: Kjdnrdg, Berikul. De fleste andre Farver dekomponeres mere eller mindre 
af Våndglas. 

Man maa s5rgc for, at Vandglasset er svovlfrit og ikke logter som raadne Æg, 
da det ellers vilde give de fleste Metalfarver en skidden. Tone. 

(Archlv for Pharm, og techn. Chemi). 

Middel til at forhindre Explosion af Krudtmagasiner. 

I Anledning «f den store Ulykke i Mainx den 18de November 1857 ved Es<^ 
plosionen af et Krudttaarn bringer det franske Blad Moniteur de TArmée i Erin-» 
dring et paalideligl Middel t^l Forebyggel^ af «fiadanne Ulykker» der allerede for 
flere Aar tilbage er bragl i Forslag af den franske Artillerigeneral Piobørt og med« 
delt af Arago i hans Yærker.- Dette Middel hestaar deri, at man blander Krudtet 
med Stdv af Grafit eller Blyant, tstedctfor hvilket man ogsaa kan benytte Kiilstdv. 
Denne Tilsætning, der aldeles ikke luir nogcn skadelig Indflydelse paa det opbe^ 
vårede Krudt, bevirker, at dettes Antændelse ikke kan forplante sig ^aa hurtig fi** 
Korn til Korn, at Explosion knti opstaa; det afbrænder mere langsomt, som liarpix 
eller Beg. Naar Knrdtet skal benyttes, bliver det slaaet gjennem en Sil, hvorved 
det Tilsatte atter bringes bort, og Krudtet bliver tilbage med alle sine oprindelige 
Egenskaber. \ Rusland blev r Anledning af denne Opfindelse under Storfyrst Mi* 
chal anstiliet storartede Forsog, der lykkedes fnidkommen; saaledes stak man et 
Krudtmagasin i Brand, hvor denne Blanding var ndfArt, og der opstod ingen Ex- 
plosion, hvorfor Ilden uden Vahskelighed igjen slukkedes ved Anvendelse af sæd- 
vanlige Sprditer. 

(P.olyt. Centralblatt). 

ladhold; Bemærkninger om Våndet, væsentlig med Hensyn til dets Benyttelse i 
i Farverierne. S. 305. De nyeste Frcmskridt i Garveri. S. 311. 
Hængende Stillads for Reparaturarbeider. S. 318. Notitser. S. 319. 



' A f Pal y teknisk Tidsskrift ttdkommerto Numere mBanedMg- eWcr 24 Numere 
aarlig; hvert Namer udgidr ei Ark. Subskriptionaprisen er B. Skill. pr. I^o. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcsforskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Snbskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hosSkriftets Kommiss. Hr. Hans Mailing. 

Cbristiania. P. T. Mallings Boglrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivejt af den polytekniske ForeniDg i Chrlstljwiap 

Redigerel af 

Th. Brocli. II. Sfei^elcke* Fr. Chr. Schfibeler. 
P. SlÉeenstrap. 

J»? 2L] 15 November, [1858. 

Om JordbuDdens Beskaffenhed i en Del af Romeriget og Aker. 

(Af Tb. Kjerulf). 

Medehs der allerede har været mange Hænder og Hoveder om 
Undersøgelsen af Norges FjeWbygning, hvor lagede og massive For- 
mationer have afgivel Stof til mere end en videnskabelig Strid, hvis 
endelige Afgjorelse ogsaa viide have praktiske Følger, blev derimod 
det løse Terræn hidtil skjænket en kun ringe og forbigaaende Op<^ 
mærksomhed. Detle var ganske natarligt. Det faste Fjeld tilbyder i9ig 
hos os næsten overalt haandgribeligt for lagttagelsen, dets Sammensæt- 
ning, Oprindelse og Aldersbestemmelse ligger overalt først og fremst 
for Haanden. Senere maatte Tiden komme til de ^uinteressantere^ løse 
Jordlag. Yi havde derfor Karter og Udkast baade almindeligere eg 
specielle, baade over hele Landet og enkelte Dele deraf, hvor de feste 
Bjergarters omtrentlige Grændselinier skulde være angivne, eller hvor 
visse Forskjelligheder af dette Terræn i Henseende til Oprindelse eller 
Alder søgtes betegnede, medens vr derimod ikke besad et eneste Kart 
over det løse Terræn med Angivelse af de deri optrædende Jordlags 
Udbredelse, Et saadant Arbeide er altsaa endnu forbundet med alle 
de Vanskeligheder, der ledsage det første Skridt. Hvad en eukelt 
Sommer kan levere i denne Retniog er kun et Forseg, men ganske 
uinterc^ssant blivcur Forsøget ikke. Sand og Ler og Grus kan vistnok 
Enhver let adskille fra hverandre; de forskjellige Afarter ere ogsaa 
temmelig iøinefaldende, saaledes at man ikke lettelig bliver staaende 
uvis ligeoverfor et Produkt, som maa forblive navnløst, fordi man ikke 
ved at betegne det. Men netop fordi Undersøgelsens Grundlag her er 
saa let overkommeligt, fortjener den vist, selv som Forsøg, et større 

Femte Aarg. 2 i 



322 

Publikums Opmærksomhed*). Saa. simple som Forholdene dog synes, 
naar de først sammenstilles, staa de ialfald neppe for Alle, hvem en 
rigtig Opfatning dog kunde eller burde være vigtig^ i det rette Lys, 

Jeg benytter her en Opfordring af Tidsskriftets Redaktion til at 
fremlægge en Oversigt over Jordbundens Beskaffenhed i en Del af 
Romerlget og Aker. Meget af hvad her er anført om disse Stræk- 
ningers Jordbundsforkolde gjælder vistnok ogsaa om andre Egne, som 
eijidnu ikke ere undersøgte. Forsaavidt kunde den her meddelte Over- 
sigt tjene til at henlede Opmærksomheden paa visse Hovedpunkter, 
hvorom det er ønskeligt at faa en fuldstændigere Kundskab. Jeg skal 
først meddele et Uddrag af min Indberetning af 20de September til 
Indredepartementet, dernæst Ulføie nøgle senere Undersøgelser, for- 
nemmelig i Aker, eller nogle nærmere Detailler, hvorved hin Indberet- 
ning maaske for Tidsskriftets Læsere vil vinde Noget i Anskuélighed. 
For Tydeligheds Skyld har jeg ogsaa troet det nødvendigt at vedlægge 
^t Oversigtskart samt nogle Profiler eller Snit gjennom det omhand- 
lede Terræn. 

„Under Løbet af denqe Sommer er paa flere Steder paabegyndt 
Undersøgelse af det lese Terræn, spm bedækker visse af de mest op- 
dyrkede eller dyrkbare Trakter, og om hvilket hidtil kun meget faa 
ordnede Oplysninger vare forhaanden. Dette Arbeide er forbunden 
med særegne Vanskeligheder^ og den sikkrere Oversigt kan først senere 
vindes, naar flere Feldt ere opgaaede. Da dog allerede Undersøgelsen 
af et Feldt kan give en foreløbig Oversigt, og da jeg overensstem- 
mende med IttStruxens § 7 har at gjøre opmærksom paa Udbredelsen 
af visse værdifiilde Jordlag, tillader jeg mig herved at meddele Resul^ 
taterne af Undersøgelsen i øvre og en Del af nedre Romerige!, 
hvor Arbeidet er omtrent saa vidt udført, som de til den geologiske 
Undersøgelse overhovedet bevilgede Midler tillade. 



Yéd TTdstnekningen af de tilsyneladende sak lette lagttagelser orer et stort Feldt 
ledes Inan ind paa Spørgsmaal, der netop maa interessere en større Flerhed, fordi 
de angaa safidanne geologiske Forbold, som Bjn^» at yeei^ de mest populære -^ 
den gamle Vandstand, Rullestene og Flytteblokke, alle disse MsBrker, som man 
mere eller mindre utydeligt for Tanken sammenfatter un^er Begrebet af en 
„Flom**, en „yoldsom Naturrevolntion" etc. Enhver har gjerne her iagt- 
taget Noget inden et snævrere Feldt og fra et særskilt Synspunkt. Men hrad 
der synes let begribeligt og ligetil paa et Sted, fremstiller sig paa et andet Sted 
sDm en Gaade og foryixrer sig i en Labyrial^ af Muligbeder. 



323 

I den nævnte Strækning er fundet som dybest tiggende Etage et 
i stor Udstrækning forekommende Mergel- Ler, om hvis lovmæssige 
Optræden^jeg efter de før forhaandenTærende Observationer ikke bavde 
Grund til at nære noget Haab. En fremtidig mere udstrakl Benyttede 
af dette Mergeller, som hidtil, saavidt mig bekjendt, kan har været an- 
vendt paa faa Steder, maa formentlig væsentlig kunna bidrage til For^ 
bøielse af Eiendommenes Værdi. v Jeg skal udhæve denne Benævnelse 
Mergel-l!.er, da den ringQ Kaikgehalt maaske ikke tilhider Navnet 
MergeJ. Det er ingen „rig Mergel*, men det er et rigeligt optrædende 
Meirgeller, som foruden noiagtig at indtage den svenska rige Mergets 
Plads ogsaa viser atle dennes væsentlige Egenskaber, om and Tsvagere 
Grad. Naar jeg har udhævet Benævnelsen Mergel -Ler og den ringe 
Kaikgehalt, maa jeg imidlertid ogsaa søge udhævet, at det er ikke 
Kvantiteten af Kalk iblandet i en Lerart, som gjør den til Mergel, men 
det er Kvaliteten, Iblandingens Maade.' Dette Mergeller er derfor ikke 
at sætte ved Siden af vore Landmænds^„Skjælmergfel^, beiler ikke at' 
sammenligne med kalkholdigt Jordsmon vad. nærliggende KialkQeld eller 
med „Kalkjord". Hver af disse Ting har sin Betydning, sit Værd og 
sin Udbredelsé^ men Forvexiriig dem imellem fremkalder Indvendinger 
og Tvivl, som kunde nndgaaes, naar Benævnel^erne holdtes ud fra 
hverandre. 

Ifølge den Plads, som Mergellerel indtager,' underst, hvilende paa 
det faste Fjeld og bedækket som oftest af mete eller nrnidre mægtiga 
Lag af andre Lerarter eller Sand, kan det paa et Kart kuh angives 
som Striberog Klattef, der opstikke hist og her, idet det holder sig 
til da dybest indskaarne Punkter, nemlig Dale og Elvebredder. Den 
mere sammenhængende' Udbredelse er. ikkedestomindre sikker nok 
i den nævnte Strækning; og man vil ved Gravninger ganske vist finde 
Mergelleret, snart høiere og snart lavere, paa mange PunkHer, hvor dat 
nu ikke stikker ud i Dagen. Gravning og Boring er imidlertid ikke 
Geologens Sag ligesaalidt som Sprængning i fast Fjeld; saadanne Ar- 
beider vilda medtage for megen Tid og for mange Paiig^e. I den 
nævnte Strækning er der i ethvert Tilfælde, paa Grund af Terrænets 
eiendommelige opskaarne Natur, nok af blottede Punkter for en al- 
mindelig geologisk Uridersøgelse, der i Regelen altid maa lade sig 
nøie med dem. 

De i det omhandlede Terfæn op^tikkenda fasta Bjergarter ere for- 
uden større og mindr% Stykker af det folie rede Grundfjeld („Giieis* 
og hvad man forøvrigt har betegnet med dette Navn) ogsaa Gra nit 

21» 



m 

paa y^^tsiden samt nojfle Partier af/iil ur i skq Lag. Dette faste Fjeld, 
der er det løse Terr»n$ Grundlag, omgiver Seist randt omkring og 
dukker ogsaa paa mange Steder op midt i en Plateaustrækning^ der 
er gjenq^mskaatet af ea Mængde større og mindre Dalstrøg og Vas^ 
drag. Den største Heide har Plateauet omkring Trøgstad, nemlig 700 
Fod oyer Havet, ellers; er Middelhøiden miest fra 450 til 550 Fod. 
Sikter man Mjøsens Vandflade 400—420 og Øierens 320 --340, og 
antager man de øvrige Indskjæringers Bund at oscillere meHem disse 
Grsraidser, 9aa er Terrtenet altsaa yed det samlede Dalsystem opskaaret 
paa mangfoldige Steder i 110 til 150 Fods Dybde. Ved disse Indskjæ- 
rioger koome de forskjellige Jordlag tilsyne, der tilsammentagne ud- 
gjøre del løse Terræn. 

Det løse Terræn bestaar af følgende Slags: 

1. Rullesten og Sand som tynde Lag eller i hele Banker, 

hvilende underst paa det faste Fjeld, smaa og store snart tilrundede, 

snart ganske skarpkantede Stykker af forskjellige Bjergarter, blandede 

med grovere og finere Sand, sjeldnere Ler, idet dette finere Grus 

'ikke er andet end de samme Bjergarter, ituslidte i end høiere Grad. 
Det er dette løse Gods, som engang har beviBget sig henover den 
gamle Fjeldoverflade; og derunder har poleret Og foret den ^ saaledes 
som tydelig kan iagttages paa mangfoldige Steder. Bankerne bptræde 
ikke just tydeligst netop i Romerige, men deres Forholde ere iagttagne 
paa mange andre Steder, saaledes opefler Qlommens Dalføre, i Om- 
egnen af Røraas; ogsaa lige i Nærheden af Christiania, altsaa i ganske 
forskjellige Bøider. Sammenholder man deres sporadiske og dog 
regelbundne Udbredelse med den fast santtidigt i al Ro stedfiindne 
Afsætning af Ler, Grændsen opad for det marine Ler og endelig ogsaa 
Flytteblokkenes Forekomst, da har man neppe nogen anden Udvei end 
at antage dem for rene Glacialproducter, og den bevægende Aarsag, 
del, som har skubbet dette svæve Materiale frrøi og eflerladt det paa 
Steder, hvor det ildce hører hjemme, bliver b •— eller fira først af et 
ahniadeligt Isdække over Norden. Det skulde forresten synes som om 
enhver theoretisk Betragtning ved et saa praktisk Foretagende som Opp- 
tagelsen af et 'Agcrbunds-Kart vur ganske unødig; men Erfaring viser 
det Modsatte, og hvad disse .Banker lingaar, da. kan man neppe en- 
gang gjøre deres Forekomst tydelig foi^ Andre uden ved tillige at. be- 
røre deres sandsynlige Oprindebe. Bankernes indre Bygning ert som 
oftest kun lidet afdækket. Det synes, sotn om de nærmest Fjeldet 

: hvilende Dele beståa af .en ganske uordnet Hasse uden Spor af Lag- 



S25 

ning; i de øvre Dele derimod og paa Sideme af de almindelige Gla-i 
cialbanker er deres Materiale omordaet til Lag af grovere og finere 
Korrt: Rullestene, Grus og Sand. Naar vi tænke os en almlndellg Gla- 
ciation, som^ efler at bave virket paa samme Maade som for Exempel 
for nærværende Tid den Grønlandske, senere opiøste sig i enkelte 
Dalgletscber, da vente vis foran Enderne eller langs Siderné af de 
forsvandne Gletschere at finde Stenarde og Grashobe, det er- deres 
Moræner, og det er af dem, vi skolde have Sporene i disse Banker. 
Men hvor strømmende eller bølgende Vand senere kunde virke, der 
maatte den oprindeligeMorænes Form forandres, en Omiagnfng, videre 
Udskylling og Fordeling af det øverst og yderst Liggende maatte findé 
Sted, og af denne Gruhd finde vi ogsaa laget Materiale paa og ved 
den. Bankerne støtte ^ig paa fast Fjeld, strake sig dels tværs over, 
dels langs med Dalehe og Plateauerne, men stikke ofte kun lidet fi-em 
i Dagen. De gaa oventil og udenom offte ligesom gradvis overlH' ^ 

2. LagelSand, snart mørkere, snart lysfere^ fra bnint indtil 
hvidt, blandet af og til, meti især i Nærheden af op^ttkkend^ él!e^ 
skjulte Glacialbanker med mindre Rullestene. Våndets Hjælp ved' dette 
Sands Udbredt^lse udtaler sig tydeKgft nok i den oftest ganske udmær- 
kede Lagning, hvori det optræder, det er, man adskiller La^, udbredte 
for det meste horizontalt, lysere og mørkere, af grovere og finere 
Materiale. Dette lagede Sand findes over betydelige Stræknihger og 
er, saavidt skjønnes, forlrinlig Skovbund ligesom' ogsaa selve GlaciaU 
bankerne. Hvor man — som til Exempel ved Hougsnnd — har skrellet 
en Banke for Skoven, etler bvor man — som mellém Trøgstad og 
Nannestad — har ryddet op og dyrket paa Sandflade, hvor der ogsaa 
i Dybet er intet Andet end Sand, der synes det end lydeligere at 
ligge udtalt, at slige Strækninger ere bestemte tit at produeere Skov. 

I Udkanterne omkring de selvslændige Sandplateauer, sodi jeg UBn^ 
ker mig udbredte fra og omkring gamle Banker, kunne endnu Sandlag 
forfølges^ tiggende over de tilstedende Lerfoldt. Ved' senfél^e stedfonden 
Sønderskjæring og Afrivning i det engang mere sammenhæiigende ud- 
skyllede SandMdt koteme isolerede, ofte ganske lynde. Sandlag eller 
smaa Sandhøie til at ligge spredte omkring i Lerfeldtet: Nærmest over 
Leret, undertiden midt i Sandterrassen é^v, firides uifdertideti et tyndt 
Lag udstikkende, hvor de tungeste Dele under UdskyUiiigen samledeii 
for sig. Disse mørkere Striber vise sig navnlig at være fulde af 
iluslidt Magnetjern og Titanjern, Mineraler, som optræde i Mængde 
i de samme Granitt, AmpUMItt-, Kvartsil- og rene Gneis -Atten 



326 

hvorof Gnindfjeldet, som har lever-t de fleste Rullestepe, beslaar. Den 
bruoljge Farye i Sandet kommer af deri omfordelt Jernoxyd, apstaaet 
ved Destruktion af de tnange jernholdige Mineraler, der fiad^s i de 
^amme Bjergarter. , Dagvandet, soni finder let Nedgang gjennem det 
kornede San^, opiøser heraf en vis Del og synker med denne Jern- 
gehalt ned til det nærmeste ugjennemtrængelige Lerlag under, fler 
ka;i da,,^vpr Lerlagiet stikker ud i Dagen, en jernholdig Kilde udtræde, 
som girer sigtillyende ved et ^ustoverdrag omkring Udvældet, idet 
Jerngehålten atter slippes ved Kildens Udtrøden i Luften. 

Man, Han forresten adskilte ^skjær Sand^ fra ,,MoUSand^ (Muld- 
Sand),^ d^li første endpu synlig korn-t og grov for F^ølelsen, den sidste 
g^pske.sl^yagjtig. >^ , . 

. Medens qnder den antegne Gificiations Tilhagegapg Morænémasser 
^ndnu trykkedes nede^r Dalene, flød det kolde Gletscherviind fuldt af 
svævende ,Pele ud i Havbugterne, og ber kilnde i et roligere Vand en 
Del af. det Svssvende afsætte sig tU de forskjellige lierarter, som vi 
finde ved Siden af Glapialbankern^ De i stor Maalestok udbredte 
af dis^ ere: . 

3k Sand-Ler, sandlændt Ler, et i større, eller mindre Grad 
sandi^landet og lyst farvet, graat, gulbrunt» gulagtig hvidt Ler, magert 
at føle paa, overmaade lidet plastisk og i tør Tilstand hengende kun 
i ringe Grad ved Tungen. Det optr^der som en Stedfortræder eller 
Ækvivalent for det yngste omlagede Sand og ligger øverst over de 
andre Lerarter. Nærmest de større Sanddistrikter selv danner det kun 
et,tyndt. Lag eller mangler ganske, omslaget Sand indtager da dets 
Plads, og umiddelbart derunder Andes gjerne Teglleret, saaledes f. ]E^. 
paa flere Steder i Eidsvold og Nannestad. Udbredeisen af Sand og 
Sandler maa vi tænke os mere samtidig end eflerfølgende. Sandet 
reves bort fra de gamle Glacialbanker og udbredtes i mægtjge Lag 
nærmest om dem som skjær Sand, modens, de fineste Sandpartikler, 
som lettere transportable, førtes videre om og blandedes jfevnt med de 
svævende Lerdele, der holdt paa at afsætte sig udenomkring. En 
gradvis Qvei^angmeUeB^ Sandler og Mddsand er derfor hyppig. Eu 
stærkt saiidblandet Ler er bekjendt under Navnet Skurveler. 

4; Te gl le r, et stærkt, ^iv(, snart brunligt, snart falaaligt, plastisk 
Ler, ikk^ eUer kun lidet sandblandet og uden mindste Spor af kulsur 
Kalk. . Opoy^r Landet i. alle Heider over 500 Fod er dette Ler det 
sædvanlige Materiale for Teglværkerne. Undertiden ligger blaagraat 
plastisk Ler underst og derover brunligt; paa andre Steder er Leret 



327 

stribet eller broget ved en Mængde om biaanden lig'geiide blaa og 
brune Partier. Det vexler ogsaa, naynlig hvor Sand Ugger over, med 
ganske tynde Striber af fin Sand. 

Sandler og Tegller gaa dels ved Iblanding paa Grændserne, dels . 
fornemmelig ved Udglidning og Jordfald saaledes i hverandre, at det 
bliver umuligt over længere Strekninger at angive dem hver for sig 
paa Kartet. Ofte optræde begge Lerarter og da altid Teglleret, det 
slive blaa eller brune, underst. Til andre Tider ser man blot Sandleret, 
uden at man kan afgjøre, om ogsaa Teglleret ligger siqult derunder. 
Hverken i Sandler eller Tegller er htdtil fundet Saltvands-Muslinger; 
de ligge ogsaa opeller Dalene i Holder, der ere over den gamle marino 
Grændse, som disse Uodersøgelser man antage; 

5. Muslin^leret, det i de lavere Egne sædvanlige Blaaler, 
er, udtaget af Bakken i endnu fugtig Tilstand, mørkt, blaagraat eller 
sortagtigt, eller Tørring i Luften derimod lysere. Det indsuger mere 
Vand end Teglleret; det er ogsaa plastisk, men kjendes under Fingrene 
ikke saa stivt som hint. I de lavere Egne er foruden Tegllét* ogsaa 
Huslingleret det sædvanlige Materiale for Teglværkerne. Det inde-' 
holder ofte, men ikke overalt. Muslinger, saasom Cyprma, Tellina^ 
Littorina, Cardium. Undertiden ligge disse Skjæl, hele og itubruknc, 
i stor] Mængde, og Leret gaar da — ligesom de renere Musling- 
masser, som paa enkelte Steder ere ophobede under Sand eller 
ligge frit i Dagen — under Navn af SkjæUMergel. Selve Leret 
er ved disse Muslirigskal snart ujevnt kalkholdig, snart Ikke. Kalkge* 
halten skriver sig enten fra ganske smaa Stykker Skjæl, omkringlig- 
gende i den blaalige Lermasse som hvide Pulter, eller sjeldnere fra 
den i mere eller mindre Grad deraf opiøste kolsure Kalk. Men. i Re- 
gelen fortjener dette Ler ikke Navn af Mergel, da Kalkgehalten tilhører 
ikke Lerets egen Masse men Muslingerne. Virkningen af „Skjælmergel^ 
kan derfor ikke være den af Lermergel. 

En i vaad Tilstand meget mørkfarvet Afart giver, optagen af Bak- 
ken, eller navnlig paa Ste<let paadryppet med fortyndet Syre, en kjen- 
defig Lugt af Svovlvandstof. Efter Tørring er det lysere og har ikke 
længer dette Kjendetegn. 

Det er endnu ikke afgjort, hvorvidt Muslingleret er en Ækvivalent 
for Mergelleret/paa de Steder, hvor dette ikke dptræder, eller om det 
er en selvstændig (yngre) Dannelse. Fortsatte Undersøgetier ville vel 
herom give Opiysning. Paa de Steder, hvor det er fundet i Naboskab 
til Mergelleret, synes det endnu, som om dette sldste skulde være d^ 



328 

midste eller underst liggende. (Heron i det F6lgeiide), Visl er det, at Mns^ 
fingleret Ugger under og er æMre end Tegtteret saavelsom Sandleret. 

Husllnglerets Udbredeise i forskjellige Høider indtil et bestetnl 
Niveau over Havets nuværende Stand viser tydeligt nok dets marine 
Oprindelse, eller med andre Ord, at de Egne, hvor det na ligger, 
vare bedækkede af Havvand paa den Tid, da det^ afsattes. Mi» finder 
deri vel vedligeboldte Muslingskal, oQe de samme, som Enhver let 
kjender igjen fra de nuværende Strande. Naar det nu findes i Helder 
af indtil 500 Fod over Havet, da maa vi antage, at de samme Stræk- 
ninger laa mindst lige saa mange Fod lavere, medens Dannelsen foregik. 
Da ogsaa Mergelleret er for almindeiigt udbredt til at være n4fældt blét 
af Strømvand i Elveleier og Seer, og det desuden ligesaa li(k som 
Muslingleret hi d til er fundet over, en vis Høide (omkring 500 Fod), 
og da Muslingleret endog synes i visse Egne at være en Ækvi- 
valønt for Mengelleret, saa bliver den samme Høide (omkring 500 Fod) 
ogsaa den Grændse, ovenfor hvilken vi ikke længfer tør haabe at 
vente Mergelleret, hvis Forekomst desuden ogsaa knyttes til andre 
Betingelser. 

6. Mergelleret, >hvilende underst paa det skurede Ffeld selv, 
saafiremt dette ikke er bedækket af endmi igjenliggende Glacialgrus , 
og udstikkende til Dagen almindeligst kun i Dalenes Indskjæringer, er 
seigere og mere plastisk end nogen af de andre Lerarter og derhos 
udmærket ved en — saavidt hidlil undersøgt — vistnok ringe (2 til 3 
pGl.) a>en stadig Gehalt af kulsur Kalk, der ikke kommer af itubrukne 
Muslingskal, men er fint fordelt gjennem hele Massen. Af Farve er 
det sædvanlig blaat, sj^dnere brunligt. Ved at henligge i Luften, 
sønderfalder Mevgelieret more eller mindre og bager sig ved Regn 
igjen sammen. Heraf faa Lerfaldene i 'Bakker, hvor Mergelleret stikker 
ud, et eget smaaklumpet Udseende. Hestehov iTussilago) voxer 
ofte i Mængde i saadanne Bakker (Ugesom vistnok ogsaa paa Muslingler 
hist og her , paa Murgrus, overalt hvor der er Kalk tHstede), hvor- 
imod den aldrig staar i Mængde paa TegHer og Sandler, uden hvor 
disse Lerarter ved Udglidning bedække det kalkholdige Ler. For 
Syre bruser Mergelleret jevnt op, men paa Grund iaf den ringe Kalk- 
jjehalt ikke længe. Opbrnsningen sker ikke, som undertiden ved Mus- 
lingleret, ujevnt og kun paa nogle Punkter hist og her. Endnu et 
Kjendemærke ved Mergelleret — men som sjeldnere er at iagttage — 
er de tilrundede^ ofte ganske ligesom afdreiede Knoller og Kugler af 
ganske haard Mergel — de Svenskes bekjendte ^Harlekor^ — som findes 



329 

Uflt og her. Fra Bakkeme eller Jordfaldene triHe de ned paa Elve- 
bredden og ansees derfor almindeligt som Produkter af rindende Vand, 
9aaledes som ved Vormen og Glommen. Knolleme selv ere særdeles 
katkrige* I>erimød ér ^ette Hergeller kun sjelden virkelig skifrigt og 
neppe nogensinde farverandet, saaDedes som den svenske rige Mergel 
i Upsalatrakten, hvis KaikgebaU er den største Ondtil 30 pCt.) be- 
kjendte i sand Mergel. 

Inden det her nærmest omhandlede Distrikt er Mergelleret fundet 
opslikkende mangesteds langs Vormen og Glommen i EidsVold 
og Næs, saavel lige i filvebreéden som længer ind i Bunden af Smaa-^ 
dale og Indskjæringer; videre nogle Steder ved And-Etven og Rise- 
Elven; fleresteds ved Lerelven og dens mangfoldige Tilløb omkring 
Nannestad, Holter, Gjerdrum^ Uliensager, Frogner; fleresteds 
ved Romue Elven, Horsla, SartAa og deres tilløb iUllensager 
eg Søfutn; endeKg endna paa et* Pa^ Stetter, men her i et mindre 
tydeligt Forhold til Muslingleret, ved og omkring Nitelven og Saug- 
bækken i Skydsmo. 

Grændserne i det omhandlede ENslrikt for dets Udbredelse mod Øst 
er den første Fjeldrand langs østre Gtombred, mod Vest gaar det næsten 
lige op under Granit- og Goeisranden, der paa denne Side afgrændser det 
løse Terræn, mod NO naar det til Bjer tnæs, «laaske (skjult liggende) ttl 
Dysterud/ Om og hvor langt det gaar op i Nittedalen maa indtU vi- 
dere staa uefgjort* Medens det nordligst i Distriktet endnu findes mellem 
Mjøsen og And elven, taber dbt sig derimod snart i Bunden af de 
Dale, ået gaa «d rundt omkring fra det slore Sandplaleau mellem Elds- 
vøld Værk, Nannestad og gamle Trøgstad, idet denne Strækning 
omkring Centrna, eller. mellem Dal og Trygstad Jei;nbanestatlon, høist 
sandsynligt er, Sand og Rullesten helt ned C^Itsaa den gamle Banke). 

Ogsaa udenfor det omhandlede Distrikt er Spor af Mergelleret 
fhndet, dels af mig, dels af de Herr. Stud. Gullichsfen, Kvale og John- 
sen paa forskjellige Sleder ved Øierén og Syd for samme, ogsaa i 
Lier; men Undersøgelserne fra djsse Egne kun^e ikke saa hastigt 
bringe- til noget overskueligt Helt., 

For Mægtigheden (eller Tykkelsen) af disse forskjellige Jordlag 
kan i Almindelighed angives: Det yngste omlagede Sand er enten 
som fin Muldsand og Mosand udbredt i kun nogle Fod tykke Lag, 
eller som laget, mest brun og graa Sand fra 10 til 60 Fod. Bankerne 
selv, hvorfra Sandet antages at være frarevet, gaa helt ned til Fjeld- 
ovcrfiadea forneden. Sandler og Tegller danne tilsammen ofte Bakker 



330 

paa 20, 30, til 50 Fod. Doraf pleie imidlertid kon 4 til 6 Fod og lidt 
derover at komme paa Teglleret. 

Mergelleret fiildes i den omhandlede Egn fra lige i Vandskorpen 
til 4 Fod, 10 Fod, indtil 70 Fod oyer de større og mindre Vanddrags 
Middelvandstand. . Det kommer sa«ledes til at ligge snart dybt nede, 
snart høit oppe mod Engbnnden i Plateauet, idet det ove^ovedet ikke 
har en plan Overflade, men en bølget, stigende og sankende.. Det 
soges ifølge sin Plads lettest i Bakkefaeldningernei De ydlæg, som 
Landmanden maatte gjøre for Ophentningen fra disse dybere Punk* 
ter ^3, vUde vel erstattes om en Tid, nåar den anvendes paa en plan- 
mprøsig Maade. Paa nogle Steder, især i Næs, havde man, som man 
forsikrede, med Held anvendt den. Denne „MergeP i Næs er ganske 
det samme Blergeller, hvis almindeliger^ Forekomst her. er beskrevet. 
Værdien af denne Jordart roaa Erfaring eAer plaamæssige Forseg af- 
gjøre. Det er ikke at. vente, at Virkningen skal være den sannne paa 
ethvert Slags Jordsmon. 

Muslingleret synes at optræde som et konstantere Lag med mere 
plan Qverflade end Mergelleret, med en sjfoiig Mægtighed fra 5 og 6 
Fod til det^ Dobbelte. Hertil svarer den Anskuelse, at Mergelleret, hvori 
ingen Muslinger findes, er de iskolde Strømmes Afsætninger, hvor.de 
ander Glacialtiden kom ud i Havbugterbe, medens at< Muslingleret findes 
paa Steder, hvor ikkd saadanne kolde .Strømme skyllede ned, og hvor 
tillige en jevnere og mere uforstyrret Afsætntng kunde ske. 

Glacijalsandet og Rullestenene i Bankerne naa tilsammen en bety- 
delig Høide over det faøte Fjeld, hvorpaa de ligge, op indtil 200 Fod. 
Derimod har det Glacialgrus, som hist og her findes igjenliggende 
nederst paa Fjeldet og hvilende under Lerarteme, gjerne kun en ringe 
Mægtighed, nogle Fod. 



*) Heldigt i denne J^enseende er Terrænets særdeles konperede Katur netop dert 
hvor Mergelleret optræder som underste Etage. Naar man betragter Amtskartet, 
fal^e strax risse Strækninger af Bomeriget i Øinene ved deres i høi Grad ud- 
dannede Dalsystem. Den ene Bæk eller Elv gaar tæt ved Siden af den anden, . 
og i Naturen sely sees endnu flere Tilløb og mereeUer mindre dybe Indslgæ- 
ringtr. I Bonden «f disse Smaadale er det da ofte fngtigt, ofte ganske sumpigt, 
ofte en paafaldende tæt Y^etation af Ljarrskoy, medens Bakkeme sely ere ganske 
tørre. Det seige Lers egen Natur, som ikke 4illader Yandet at rinde dybere» 
men optager og indsuger det, har hjulpet med til denne udstrakte Daldannelse, 
idet det foifanledigede Jordfald og Udglidninger. Enhver, der er lidt kjendt i 
Eidsyold, Nannestad, Gjerdrum, Ullensager o. s. y., erindrer disse Smaadale og 
hyorledes de paafaldende stikke af mod de større Sandflader oyentil. 



331 

Om Pladsen for de nævnte Jordlag gjælder det, at Bankerne og det 
æMste hist og her sporadisk ndbfedte Glacialsand indtage den nederste. 
Derover kommer I visse Egne Mergelleret, Tieihlig, saavidt jeg ser, i 
de Bgne, som i Glacialtiden have iiggei aabne for smeltende Vand fra 
kalkrige sihiriske Distrikter, men dog i saa lang Afstand fra dem, at 
de derfra «ifirevne svevende Dele kunde komme til Bundfældning» 
Derover kommer Tegiler og over^t enten Sandler ellei' det yngre 
lagede Sand, som maa ansees for, paanyt afrevet og omfordelt Sand 
fra de gamle Giecialbanker. I andre Egne derimod ligger, som det 
synes, MusKnglerei onderst og derover Tegiler og Sandler eller Sand. 
Om Mergelleret her ganske mangler, kan endnu ikke siges. Efter 
en lagtta^else ved> Akerselven synes det ogsaa i disse Egne at kunne 
optræde, men baade mere sporadisk og meget ^sandblandet. 

Dette er 'den regelmæssige Følge. Men det er ingenlunde altid 
Titfeldet, at denfie i sin Helbetf er forhaaoden paa ethvert Sted. Tegl-r 
leret kan mangle, Mergdleret kan mangle, Sandleret kan mangle, flere 
Led paa engang kunne mangle. En regetmæssig Følge er det, naar 
der øverst i Jordgrtinden ligger det tørre Sand, eller det ofte endnu 
uvelkomnere løse Skurvjeier, demnder nogle Fod stivt Ler, og ertdelig 
nederst HergeHeret, som giver sig tilkjende ved sin eiendommelige 
Egenskab at sønderfalde og smuiré op. Medens man let bryder sig 
et stort fast Haandstykke til Prøve af det stive Ler, ér dette 4kke saa 
let ved Mergelleret, saa opsmuldret er det oile i Ovei^fladen der, hvor 
det udstikker i Bakken. En og samme Eiendom, hvis Jordbund op- 
viser denne fuldkommen regelmaessige Bygning, kan have ganske for- 
skjelligt Jordsmon, alt eftersom den er op^aareC ved smaa Dale og 
Fordybninger, Terrænets Heldning o. s. v.^ nemlig alt eftersom disse 
Lag, enkelte eller blandede, komme til Dagen. Den samme med Tiden 
foregatffende Udglidning og Sammenblanding i Pordybningerne af Ter- 
rænet gjor forresten en Undersøgelse af saadan Egn ^ ofte vanskelig 
nok, idet Afi^ld iVa de øvre Lag bedække saavel Dalside som Dalbund, 
hvor de undre Lag ellers vilde ligge tilsyne. 

Endelig maa ogsaa, , som mindre væsentlige, 

7. De erratiske Blokke nævnes, Flytstenene, det er store og 
smaa Stykket* af faste Bjergarter, liggende paa Steder, hvor de ikke 
høre hjemme fra først af, ofte tilrundede, ofte ogsaa, og da maaske 
mere paafaldende, ganske skarpkantede: Disse maa adskilles fra det 
vi underet kaldte Bullestene, som hørte til Glacialbankerne og som 
håve været med at skure gjeldet. Flyltestenene tindes gjennem alle 



' 332 

ie nævnte Etager, i alle Lerar terne og i Sandet Hest afeUkkende 
som vitterlige Fremmede ere de der, .hvor de ligge i større og mindre 
Ansamlinger paa Toppen af de opstikkende Sandl>anker eller øverst i 
Sandmoerne. Disse Blokkes Historie tilhører den rent videnskabeligø* 
Undersøgelse. Ligesom Rullestensbankerne eller GtøciaUMinkerney som 
vi heller ville kalde. dem, ikke alene i det omhandlede Distcikt, men 
ogsaa ellers opefter Dalene, ligge saaledes fordeile, og i saadanne 
Høider, at man kun kan antage dem skubbede frem ved b i Beva- 
gelse, saaledes fortælle ogsaa disse Samlinger af fremmede Stene og 
Blokke om Glaciationen, navnlig om dens Tilbaøegang, da løsnede 
Isiag drev om med en Ladning af derpaa engang nedfaldet eHer iitd- 
frossei Sten, som strandede paa de opstikkende Toppe, der kom dem 
i Veien. Denne Transport paa Drivis begyndle allerede medens Mer- 
gelleret afsattes, men var livligst under dea sidste Periode af den 
gamle Vandstan), under Saadlerets Afsætfting og Sandets OmlagniAg; 

Sammenligner man til Slutning disse Resultater fra Undensøgelsen 
af Jordlagene i Romeriget med ^e svenske udmærkede Undersøgelser 
fira Upsalatrakten, da bliver det indiysende, at Ligheden i Bygning er 
meget stor. Vore Glacialbanker komme til at svare tit „Krosstens- 
åsar^ og ^Rulstensåsar^ underet, Mergellerel til „hvarfvig Lera^ 
eller „Mergel% Muslingleret og navnlig den af Svovlvandstof lugtende 
Afart til „Fucuslerji% Tegller og^andler til „Underier* og „Over- 

ler% det yngste omlagede Sand til „ Mos and ^.^ 

(Fortsættes). 

Den rette Fældetid for BygDiugstommer. 

(B. Harres. Schule der Baukunst.) 

Det bliver i Regelen antaget, at Bygningstømmer bør ^Ides i 
Vintermaanederne og navnlig fra November til Enden af Februfur; dog 
tager man sjelden Hensyn til, at Varigheden af ellers ligegodt Tømmer 
kan være væsentiig afhængig af, naar i dette Tidsrum dets Fældning 
er foregaaet. 

Middelalderens Bygmestere, fra Ii^vis Tid vi, tiitrods for egne Er- 
faringer om Varigheden af Tømmer i det Frie, have Trs^bygninger af 
mere end 300 Aars Alder, holdt den sidste Fjerdedel af December for 
den^ bedste Fældetid, og 9t de deri havde Ret, bevise deres endnu 
gjenstaaende Trækonstruktioner. Hvilken Vægt man allerede paa Ro- 
mernes Tid lagde paa d^n rigtige Fældetid, fremgaar deraf, at denne 
behandles hos de mest fremragende Forfattere. Plinius forlanger, at 



m 

Bygningstræ skal fæMe$ i den Tid» da Sarken i)ike løser sig fra Stam* 
men f en sildigere Forfatter Vegetius angiver Tiden netop til mellem 
154e og 23de December; en anden ved Navn Columella anbefaler De- 
cember Maaned. 

Rigtigheden af denne paa ETrfaring byggede Haandværksregel er 
fuldkommen bekræftei ved nyere Forsog over den forskjellige Varighed 
af Tømmer- der af samme Godhed og fra samme Sted er fældt i 
forskjellige Maaneder af den almindelig antagne og ovenfor nævnte 
Fældetid. Naar det derfor ikke destomindre i enkelte nyere Lærebøger 
er ndtalt, „at Erfaring har vist, at saavel et Løvtræ som Naaletræ kan 
fældes iil enhver Aarsttd uden i mindste Maade at forringe Treets 
Godhed, naar dette kun før Benyttelsen er fuldkommen tørt/ da tro vi 
i følgende Betragtming at kunne stille denne Paastand, der fra en Læ- 
rebog er gaaet over i den anden, i det rette Lys. 

Naturen har delt Træernes Livsproces i tvende forskjellige epo- 
ker, nemlig fra Vinter- til Sommersolhverv, og omvendt. I begyndelsen 
af den første indtræder igjen Livs virksomheden hos Træerne; Knup- 
peme udvikle sig, og Stammen begynder at udvide sig, idet et nyt 
Lag af Træ (Aaring) og Bark lægger sig udenom samme. I den næste 
Epoke fra Sommer- til Vintersolhverv (Sankt Jlans til Jul) beskjeftiger 
Naturen sig med Udviklingen og Modningen af hvad der i den forsete 
fremstod, og forbereder endvidere Livsvirksomheden for den paaføl- 
gende Periode. 

De i den første Periode i Træets Porer cirkulerende Safte, som 
ganske udfylde disse, blive i den næste væsentlig forandrede, idet de 
mere og mere fortætte sig og efter Træartens Beskaffenhed som Har- 
pix eller Gummi afsætte sig 1 Træporerne eller Cellerne. Bliver nu 
Træet fældet henimod Slutningen af den anden Periode (Vintersolhverv 
den.2ide December) førend den nye Llvsvirksomhed begynder, og 
endvidere afgrenet, afbarket og lagt tør, saa at Luffen frit kan komme 
til det, saa fijurtættes den rødnu klsebrige Saft i Pprerne og aflukker 
Træets indre Dele fuldkommen fira Indflydelse af Atmosfæren. Enhver 
skadelig Indvirkning paa saaledes fældet og tørret Tommer maa komme 
udenfra. Anderledes forholder det sig, naar Træet fældes, efter at 
Livsvirksomheden, som indtræder efter VintersoHiverv, igjen er op- 
vaagnet og Safterne saaledes ere begyndfce at opblødes og cirkulere; 
idet nemlig disses Virksorahed Ved Fældningen afbrydes, geraade de i 
•en Gjæring, der snart gaar over til den saakaldte raadne Gjæring,* der 
hos Træsubstantsen fremkalder den Opiøsning af Sammenhængen, som 



334 

VI betegne med Raadenhed. Den Opiøsning af Træmassen, der er en 
Følge af ydre Indvirkning og navnlig Fugtighed og Varme, gaar nu 
ogsaa saa meget hurtigere for sig, jo mere Opiøsningen fra inden og 
udåd griber om .sig, og hurtigt vil den sidste foregaa, naar Træet 
fældes til en Tid, hvor endnu Saflerne have begyndt at løsne sig, og 
inden Træet har skudt Blade; thi Uddunstningen gjennem disse med- 
fører en Forandring i Safternes Beskaffenhed. Dette kan allerede være 
Tllfældel i Maanederne Januar og Februar*) Bliver Træet fældet se- 
nere, i Marts eller April, og man lader det ligge fM)gle Dage, inden 
det kvistes, saa vil en stor Deel af de i Træporerne værende Vædsker 
uddunste gjennem Bladene, inden Saften begynder at gjære. Formind- 
skes end herved for en Del Aarsagen til Træmassens Ødelæggelse ved 
den raadne Gjæring af Luften, har dog paa den anden Side den sildige 
Fælding væsenllige Ulemper, idet Træet med tabel af sin Saft mister en 
stor Del af sin Elasticilet og Bæreevne og tillige bliver mere porøst 
og gjennemlrængeligt for Fugtighed. 

Nogle Forsøg have slaaende paavist dette. Fire Furustammer af 
samme Alder og fra* samme Jordbund og Sted Meve fældte efter hin- 
anden i de 4 Maaneder, Slutningen af December, Januar, Febrtiar og 
Harts, tilhugne til lige tykke og lange Bjælker, derpaa muligst lige- 
artet tørrede, lagte paa samme Stillads og belastede paa Midten med 
Vægter. December-Bjælken bar næsten det Dobbelte af den fra Marts, 
medens den fra Januar med samme Bøining for Bruddet bar 12 Procent 
mindre Belastning, og den fra Februar 20 Procent mii/dre. Marts - 
Bjælkens Bærevne var 38 Procent ringere end den fra Slutningen af 
Deoember. 

Af Slokke, benyttede til Afstivning af unge Træer, hvoraf nogle 
vare fældte i Slutningen af December og andre i Slutningen af Februar, 
vare de første efter 16 Aars Forløb endnu i god Behold, medens de 
sidste brødes allerede efter 3 å 4 Aar. Af to tykke Furustammer 
af samme Beskaffenhed, den ene fældet i December og den anden sidst 
i Februar, der ble ve firhuggede og nedgraVede i en fugtig Jordbund, 
var den første endnu fast efter 16 Aars Forløb, medens den anden 
efter 8 Aar var raadden. Af de samme Stammer toges Material til 
Gulv i Spiltoug, hvot Træet fra Februar maattte fornyes efter det 2det 
Aar, medens det fra December var brugbart i 5 Aar. 



*) Det vil erindres, at dette er skrevet i Tyskland; hos os tOr man neppe an- 
tåge, at dette vil indtrsde saa tidligt paa Aaret. 



235 

Da nu det meste Tømmerarbeides Værd væsentlig afhænger af 
dets Varighed, der hverken kan et^stattes ved sindrige Konstruktioner 
eller det mest fiildendte Arbeide, saa bør det være en Samvittigheds- 
Sag for Tømmermanden at skaffe sig det varigste Material, og det er 
decemberfældet Tømmer. 

Hvilken Omhyggelighed de gamle Bygmestere viste for Fældnings- 
tiden, kan ogsaa skjønnes deraf, at de endog ansaa Haanens Af- eller 
Tiltagen som influerende herpaa, og antoge, at Træ, fældet i aftagende 
Maaned, skulde være mere sikret for Mark, 



Wotitser. 

Sago og dens Forfalskning. 

Sago er deo tilberedte hvide og bidde Marv, der findes i Stammeo af den 
ægte Sagopalme, en Palmeart, der fornemlig i de sumpige Egne af Molukkerne 
danner hele Skove tilligemed dens nærmeststaaende Art Melpalmen, hvis Marv til- 
lige leverer Sago. Den sletteste Sago leverer det storbladede Sagotræ i Ostindien 
og China. Narven, b^friet fra den 2 Tommer lykke ydrc Træskikt, slemmes i 
Vand, hvorpaa den i en Temperatur af ikke fuldt 60 Grader ikke fulkommen tdrres, 
men endnu fugtig sOm en geleagtig halv gjennemsigtig Masse drives igjenncm et 
Metalsigt, hvorpaa den fuldkommcn tdrres og glattes i en om sin Axe omdreiende 
Cylinder eller Fad. I Tyskland kjcnder man f6rst fra 1744 Sagoen som Handels- 
artikel; den har en hvid, brun eller rdd^ Farve, kaldes i Almindelighed Perlesago 
og er meget forskjellig baade af Oprindelse og Godhed. Den viser sig i mere 
eller mindre store runde Korn., haai-d, elastisk, halv gjennemsigtig, vanskelig at 
knuse mellem Fingrene, uden Lugt og af sddlig flau Smag. Den er, naar den er 
ægte, nopl6selig i koldt Vand, men meddeler dog dette, naar den har lagt længe 
deri, den Egenskab, at farve Jod smuk blaa, et Bevis paa, at under Sagomarvens 
Tilberedning en Del af dens Stivelse forandrer sig og bliver opidselig. Den rdde 
Sago er den mest efterspnrgte ; den faar denne Farve ved en Rostning, som den 
underkastes. I Frankrig ^killer man Sagoen i Gammel, Molnkkisk og Tapioca-Sago, 
af hvilke de tvende fOrste Sorter ikke udsættes for Ilden, og derfor heller ikke 
afgive Noget til det kolde Vand, som kan farve Joden blaa; den fOrste Sort mod* 
staar endog det varme Vand; den molukkiske Sago modstaar i mindre Grad 
OpiOsning, medens den sidste Sort, der ved Tilberedningen har været ndsat. for 
Ilden og bestaar af smaa uregelmæssige Klumper, gj6r Våndet modtagelig for Jod- 
dens blaanende In(jflydelsé. Ægte Sago bdr i varmt Vand ,kun opblddes, svulme 
ud og blive gjennemsigtig, men ikke tabe sin Form« 

Vi tOr efter omhyggelige Undersøgelser dristig paastaa, at der i Tyskland 
sjelden eller aldrig forekommer ægte ostindisk $ago i Handelen. Træffer man vir- 
kelig engang et ndenlandsk Produkt, saa kommer det fra Cycastræet eller fra Ba- 
ta ten i Amerika, der ligesom vore Poteter har melede Knolde«R6dder. Den tyske 



236 

Sago, der saagodtsom adelukkende forefonimer i Tore Kjdkkener, er tilberedt af 
Potetesstivelse og burde derfor være billigere, end man uoder det ostindiske Nayn 
leverer den for. Man kan allerede derpaa kjende den, at den let knuses mel- 
lemFingrene, let blaaner Joden i koldt Vand og opldses i varmt. Der er Fa- 
brikker, som i det Store producere Sago af Poteter. Fabrikationen er f6lgende: 
Den meget fugtige Potetesstivelse (indeholdende omtrent 30 Procent Vand) bliver 
under Stempeltryk drevet igjennem en Metalsil, der girer Massen ea kornig kort 
Cylinderfbrm. Den bringes derpaa forsigtig i et cylinderformet Fad, der i 5 å 6 Mi- 
nuter langsomt dreies om sin Axe, hvorunder de smaa Korn afrundes ved at gni- 
des imod hinanden; de bringes derpaa paa en Sil, der i et Minut udsættes for 
Vanddamp af 100 Grader Celsius, og komme siden i Tørkekammeret med gjen- 
nemstrygende varm Luft. Forh6ies under denne Tørring Temperatnreu til 100 å 
200 Grader, antage Stivelsekugleme en gul eller rddlig Farve. 

Paa lignende Maade tilberedes Sago af Belgfrogter og navnlig Bdnner. Denne 
opldser sig under Kogning hurtig til GrOd; er den kunstig farvet, bliver den i det 
varme Vand hvid og meddeler sin Farve til Våndet. En Forfalskning af den ægte 
Sago med Hvedemel forekommer ved de nærværende Kornpriser ikke længere. 

(Polyt. Centralhalle). 

Simpel Smårkjdler. 

Man forskaffer sig en py Blomsterpotte, saa stor, at den dækker SmOrasietten, 
og en Tallerken, hvorpaa Blomsterpotten, der maa V(6re af uglaseret Ler, kan slaa 
hvælvet. Paa Tallerkenen sætter man en Trefod eller Lignende, hvorpaa SmOr- 
assietten anbringes; derpaa fyldes Tallerkenen med Vand, og Blomsterpotten hvæl- 
ves over, saa at dens Rand staar under Vand; det dvre Hul i samqie MIsloppes 
med en Kork. SmOret befinder sig lufttæt aflukket. Maa hælder derpaa Vand 
over den udvendige Side af Blomsterpotten og sætter det Hela paa^et midigst koldt 
Sted. Foretages dette om Aftenen, saa vil Sm6ret til Frokost være saa fast, som 
det kan dnskes, og den samme Operation pm Morgenen vil ^'ive samme Resultat 
for Smdret til Aftensbordet. Aarsagen er, at Våndet ved sjn Fordunstning bevir- 
ker Arkjdling; Lerpotten suger Våndet til sig, der i det varme Veir igjen hurtig 
fordamper paa dens Overflado^ og afkjdler den; og da nu ingen ny varm Luft kan 
trænge ind til Sm6ret, saa maa dette selv paa de varmeste Dage bolde aig 

koldt og f^st. 

' ' '' (Deirtsche Gewerbzeitnng). 



Inélhold: Om Jordbuadens Beskaffenhed i en Del af Romeriget og Aker. S. 321. 
Den rette Fældetid for Bygningstdmmer. S. 332. IVotitser. S. 335. 



A -Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 okill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erhegges-forsktidsvis for 
hver Halvaargang eller Vi Numere. Subskiiption kantegoes^ipaa alle Rigeta Post- 
kontorer og Postaabnerier, safnti Christiania hosSkrjftetsKompiiss. Hr. Hans Malliog*. 

Christiafiia. P» T. Mallings Bogtrvkkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Foreoing i Chrlstipia^, 

Bedigeret af 

Th.lBroch. ki. I^eg elcke* Fr. Chl-. licbubeler. '' 
P. iSlteeiiBtrap. 



*T1* 



j^ 22.] .30 November. ,. , „[185.8t 

Om Jordbundens Beskaffenhed i en Del af I|.omeri$et og Mer. 

<:Af Th. Kjerulf). >- 

(Slutning fra No. 21). 

Vi komme dernæåt til dén Del af Aker, foitietnlig den østre 
Halvdel, hvis Jordbunds Bygning i Høsi et blevet nérmeee nndersøgt! 
I denne Del er Ler oVéralt fbrherskénde. Den bossinfortrfg^ Ghrisli-^ 
aniadal løfter sig her i forskjellige Ss&t eller Terrasser frå Havbrynét 
til omkring 500 Fod derover. Mod Nord er Dalen meA del les^ Teri 
r^n afgrændset ved Yoxei^i^ Aasens, Yetlakollenk og €irefsen « Aaøeiw 
Syenit-, Grani^- og F*orphyr-Masser. Mod SO inbdér E^etférgéte opraci 
gende „Gneis^ Rand. Men ogsaa paa mangfoldige -leder i Datbassinet 
selv opslikker fasl Fjeld i mindre Kupper og Rygge. '• Disse Piarlfer 
af fast Fjeld ere hel forskjellige, Lerskifofe, Kalkstene, tdrphyrerog 
Treparter', en Forskjellighed, som meget bidrager til Dalens Skjønhed 
Og Frugtbarhed. Thi disse mange Høkier, som give Landskabvfreii 
behagelig Afvexling og tilbyde mange lune og solbeskinnede Skraa- 
ninger, afgive selv ved Bergartens Opsmulring Blanding til det øverste 
Jordsmon. Her kommer altsaa det faste Fjelds egen Natur i Betragt- 
ning, og man ser, hvorledes dette forholder sig ganske ulige i Henseende 
til Forvitring. Medens de sorte ^Alunskifere med deres Gehalt af Svovl- 
Jern og Alkali og de kalkblandede Lerskifer (eller de faste Mergel- 
skifer) nogenlunde let opsmulre tit et grusbliandet Jordsmon, som strax 
kan benyttes, er det tørt og brændende paa Sydsiderne "df de frem- 
stikkende Kalklags Terrasse-Rækker, og ofte ganske uforvitret frisk Sten 
i de haarde Trapkupper eller Grønstén- og Porphyr-Gangene, der ofte 
som snorligé Baand stryge igjennem hine Lag, og hvorfra man. henter 

Femte Aarg. 22 



338 

Brolægnings- og tukslen. Rundt omkring disse paa utallige Sleder*) 
opraffende Sm^akupper og Rygge ligger det løse Terræn af forskjellig 
Dybde efter den gamle Fjeldoverflades Beskaff^nhed. Hvor delte under 
Føddernc af disse Berghammere sleder op til dem, blandes del øverst 
i Overfladen med Grus og opsmulret Gods ffa disse og taber saaledes 
sin egentlige Kt^rakter, bvorimod de( overalt i Dybet og paa de større 
løse Strækninger er ligesaa konstant sammensal som Romorigels Pia- 
teaustrækninger. 

Hvad man først og fremst i dette Christianiadalens løse Terræn 
kari studere er de omtalte Rulfestens og Sandbankers Udstrækning og 
Natur. Til nærmere Opiysning herom ville ogsaa nedenslaaende 
Tr^soil tjene. 

Omtrent | Mil ONO for Christiania paa Veien til Lørenskogen, 
iige SO for Gaarden Linderud passerer. man en Rullestcnsbanke, der 
sætter Iværs over Dalens Retning. Banken slrækker sig mellem Tras- 
opstuen ,og Pladsen Griaen, lidt øsiligt for Ga^rdene Grav og Stubberud. 
1 Nærheden af Veien er laget Veigrus af Banken CBankerne give over- 
hovedtift et godt V^ifyld). I disse; S^ru^ag sør n^anSand og, Rullesten 
i forvirret i^gning etler^ bedre, Stiø^n^enhobni^g. |9ver,s| ipaa Toj^feii 
af Bankett ligge < errastiake Blokke. Banken danner paa dette Stykke 
tyd^ligi en Dasmning tværs qye^ Dalen; dens midlere Heide varierer 
Mikring 400 Pod o. li Ved Stubberud hmver ,d^n,sig paa den ene 
Side omtreiU 100 Fød ov^ar det nedenfor tilstedende Lerlerræn, paa 
deri aadea Side ligger iStnbberud - Myren )>lot en 20^30 Fod lavere 
end Bankens Rygv Ved Trasop gjennen^dijferes Banken af Lo-Elvens 
Rende. Ai Lerlerræn ogsaa Ugger, under Myren , faar man her at se. 
Videre har. man endnu et Spor af Bankens . FortsæUeke i Linderud- 
bakken paa Veien til Cgc^mle) Grorud, fanken ligger h^ som en liden 



*y AUe disse det faste Fjelds Forskjelligheder kunne Umnligt endog blot, antydes 
paa et iCart i mindre Maalestok. Forf. har Materialeme til et stort Kart over 
ChiisiianittdAlen méd alle disse Berghammere af forskjellige Skifere og Kalkstene 
samt Trapgaikge .liggende for sig. UdgiyeLsen af >efc saadant Kart dknlde i mange 
Henseender baade ytere interessant og ikke nden Nytte, men overstiger langt 
, dette tidsskrifts Bessonrcer og vilde ikke kunne ske uden et særeget dertil an- 
vendt Fond, til hvis Tilveiebringelse, der for Tiden ikke sees nogen Udsigt, da 
Kartets Maalestok og Detail ogsaa langt overstiger den, der af Indredepartementet 
^ beétemt for IndsanlSngen af ' Materiale til et geologisk ISiøiri over den sydlige 
• • 'uBtl.af Korge: . > i > . 



389 

Samling af Sand og Rullesten paa hadrdede Skifere og Kalkstene. Ler* 
feldtet sleder til paa begge Sider. 

Hosstaaende Tegnrkiger vise 3 Gjennemsnil af Banken fra disse 
3 Sleder, alle trukne fra SV til NO; il er Gjennemsnit ved Stidd)erady 
B ved Jernbanelinien lige ved Lo-^Elvens Rende; C i Linderod-Bakkeii» 

Banken bestaar af Sand med store og snaa Rullestene i forvihrei 
Lagning eller SammenhbbiiMior. 

1) betyder et brunt Ler, der bænger stærkt ved T&ng^en. Dette 
ligger i et tyndt Lag nærmeal op til Bankens Fod. 

2) og 3) er blaat seigl ikke kalkhoMigt Ler med nogle Sbriber af 
kalkholdigt Ler. ' 

4} et lyst Ler af svagure SammenheMig. 



Gjenoemsoit af Stubberud-Banken. 



Ved Stubberud 




Lige for Endenf af Maridals V«nd ligger en Banke mellém de to 
Pladse, Stranden og Oset. Akerselven bryder sigf Udvei ved Bankens 
østre Ende og bøier sig derpaa omkring Banken, følgende dens sydKge 
Rand, saaledes som sees af Amts-Kartet. 

Lidt længere mod Syd ved Nygaardsdalen sees en meget større 
Banke, som indtager den høiere og tildeb endnu*) skovgroéde Stræik- 



♦) Jeg hat i det Foregaaende udtalt den Formening, at Bankerne og de dermed* fiarl- 
gende større Sandplateauer synes overalt at yære bestemte til at producere — 
kun Skov. Jeg kan ikke undlade at gjentage den Tro, at saadanne Banker, netop 
hvor de optræde som her lige ved Ager og Eng — og saaledes finder man ikke 
alene Sandplateauet i Romeriget, men ogsaa lange Banker („Ra**) ved Moss og 
Sarpsborg, mindre Banker i Lier, ved Hougsund o. s. v. — skulle ikke skrelles 

22» 



340 

ning inellem JNygaørdsdaleir, Korsveien og V. 6r«rsen. Høidea er om- 
kring 550 Fod 0. H. Ved Akerselven ser man ondnu Sand og Buiie- 
siene uordentligt om hverandre. Oventil paa Høiden henimod Grefsen 
ser manderimod i et Sandlag , hvorledes de samme Bestanddeie ligge 
øvdnede i Lag. Ogsaa lidt Ler kommer, sporadisk i lynde Slriber der^ 
ihiellem. Mod Udkanteme af den hele. Masse ser man kun Sandmo. 
Mellem denne større Sandophobning og den lille Di&mning lige for 
Bndéh af Mandals Vand er det sædvanlige Lerterræn i«^d sine 2 øverste 
Etagér udbredt i et noget hivere NiVeau, og Mol i Udkanterne af Ny- 
gaardsdalons Sandophobning gaar Leret ind under Sandel. Saavel paa 
Maridalens Dæmning som paa Nygaardsdalens Banke liggje errdtiske 
Blokke øverst. Uagtet det er et rast-uoverkommdigt Arbeide >i un- 
dersøge disse Stene og sammenligne dem med de Stykker, som ligge 
indsluttede i selve Banken, tror jeg do:{ at have bemærket, navnlig ved 
Maridalsvandets I)æmning, at de smaa Stykker, dels Utrundede, dels 
itdslidte og skarpkantede, hvoraf selve Dæmningens dybere Masse for 
største Delen bestaar, ere af flere Slags end de erratiske Blokke. 
Disse sidste ere mest Granit og Syenit, saaledes sow^ Bjergailen er 
rundt oqfikring i Maridalen. De Tørste ere smaa Stykker Syenit, Granit, 
Porphyrer, Grønstene, Skiferbundstykker o. s. v. 

Saadanne Bankers Sammensætning viser sig altsaa ofte ganske 
kompliceret. Hvor man. har dom dybere opskaaret, ser man en for- 
virret Sammenhobning af grovere og finere Materiale. Paa Overfladen 
af Banken og i dens Udkanter seer man en lagvis Anordning af finere 
Materiale. Under hele den — vislnok lange — Tid, da det gamle 
Havniveau stod 500 til 600 Pod heiere end det nærværende, maatte 
de oprindplige Glacialbanker idelig destrueres ved Bortskylling og Om- 
lagping. At Banke)*iie. ere de ældste af de under denne Periode . fore<p> 
gangne D^anelser sees, deraf, at de, som her, hvile paa fast Fjdd,, og 
deraf at ingen af Lerlagene skyder sig ind under selve Banken. Ler- 
slammet sank og satte sigi eflerh^anden til Lag, der støtte sig til Ban- 
kernes Sjden Men gjenneip den hele, Tid maatte finere Sand.rive^ 



for Skx^yen, som engang har bedækket denu Som Skovbund mat^ de Yfiere for- 
tv^effeligfi. Som Agerbund ere de sikkert langt mindre fordelagtige , thi Lerter- 
rænet findes først i Udkanterne omkring Banken under Sandet, og ofte saa dybt 
undery at Grøftning og Pløjiiing aldeles intet Ler bringer op til Blanding med 
^andet. Om man forsøgte med Plantning af Naaleskoy - paa de nu afskrellede 
Banker? Forsøget yilde ialfald være oyerkommaligt. 



341 

væk fra Bankerrie og skylles længere bort. Foregik detta strax under 
Begyndelsen af Lerslamnfiets Afsætning, maatle Sand blandes med ^ de 
underste Lerlag; foregik del derimod ved Srutningen af hin Afsetning, 
maatle Sand udskylles ovenpaa de øverste Lerlag. I Romerigetyi Ud*- 
kanterne af de store Sandinær omkring Trøgstad, er J^xempel paa det 
sidste Tilfælde, Der ligger Sa^nd øverst over Lérct. Det første Til- 
fælde sees derimod meget tydeligt t flere af Indskjæringerna i østre 
Aker, saaledes ved Akers -Elven og Lo -Elven. Her Jigger fin graa 
og brunlig Sand lagvis i tynde Striber, vexlende med kalkhotdigt blaat 
Ler (eller Repræsentanten for Mergelleret) underst under de øvrige 
Ler-Etager. ' At denne ældste Udskylning af Smid foregik således 
som ovenfor omtalt i deri førsle glaciah} Tid, synes atter her aifrem- 
gaa deraf, at man i denne' underste Etage af Sarid og Mergelliør 
ingen Muslinger "finder. De vise sig først i del derover 'liggende 
mægtrge Muslingierj rei som om^ under GieciaUonens Tid, for Enden 
af Morænerne, i det iskolde strømmende Vand, Tid|spunktei for det' olpu 
ganiske Liv endnu ikke v«r kommet. 

El Par Gjennemsnit' fira Lo-Eiven og. Akers -Elven viile maaske 
gjøre déite tydeligere. Det førete Gjennemsnit et fira Lo #-Eiven^ met- 
lem Brynd og Jernbanebroen vestenfor Staiienen, paa Sydkanlen .$f 
Etterstadsletlen. » , 



GjenniBinsnit af Lerterrænet ved Brynd. 




Øverst ligger Skurveter 4), lyst graat og løst, hænger næsten ikke 
ved Tungen. Derunder blaat, ikke kalkholdigl, Ler 3), dette er Re- 
præsentanten for Teglleret Derunder 2) bla^t kalkholdigl Ler, hvori 
smaa og store MQsUnger^ navnlig Pecten^ DentaUum o. fl. I det sapame 
Ler- (Muslinglerei) sees ved Galgelperg, yed Grorud, ved Uljevolds- 
veion: Qyprma islandica, Corbidagibbaj Littoritia lUtoreaj Buccinum 
reticulalum 0. fl. Derunder i) Mergeller og Sand. Mergelleret er s^lv 
sandblandet og er derhos laget ved mellemkommende fine. bandlag fra 
kun nogle Linjer tykke vexlende Lag af begge Slags indlil Sandlag 
paa ^ Fod og i Fod. 1 Mergelleret ligge yderst tynde, i Splen bliOf- 
kende dimwerskjæl. Det samme er oftere Tilfældet med Romerigets 
MergeUer. Men Akers Mergeller optræd^r selv for stærkt sandblandet 
og derhos kun i tynde stribeformige Lag, der vexle med Sand. Dog 



342 

iklTilrer Kalk prta flere Steder ved Lo-.-Elven som skjøge hvide Skorper. 
Og^aa her ^ror Heslehoven hyppig, i) og 2) tilsammen danne skjulte 
Lerbanker, hvorover 3) og 4) ligge overgribende, I 1) og 2) findes 
én Mængde ganske sniaa Stenstykker af alle Christianiadalens mange 
Bjergarter, ogsaa enkelte større Rullestene iblandt. Vod Jernbanebroen 
ser man derhos, at Etngen 1), som er omtrent 20 Fod mæglig, hviler 
umiddelbart paa fremspringende Fjeld, som er (silurisk) Lerskiler med 
Kalkindblartding. De samlede Ler-Blagers Heide «r i Gjennenisnjttet 
omtrent 80 Fod. 

Det andet Gjennemsnit er fra Akerselven, fra Teglgruberne ved 
Øvre Fos. Her lifirger del for Tiden storsle Teglvrørk ved Chrisliania 
(Eieren Hr. LiitTSow, forhenv. Storlhingsmand), med 5 Ovne og flere 
Hesti^møller. Produktionen gik i Sommer i den bedste Tid op til 
200,000 Sten pr UgL\ 

1) er den underste Etage, der paa et Sted hviler paa opstikkende 
Skifer- og Kalk -Fjeld. Fine brune Sandstriber afvexle med lysblaa 
kalkholdige men sandblandede Lerstriber, saaledes som ved Lo-Elven. 

2) er Muslingfleret, flfdeit i 3 tykke Brike, biaat, stivt Ler. Her- 
fra og fra Nedre Fos ligge i Universitetets Samlinger nogle Meslinger. 
Heller ikke er det vanskeligt paa Stedet at finde flere Arter, navnlig 
af Pecten, Cardium, Dentalium^ Liitorina^ Ostrea o. fl. 

3) er Tegller, blaagraat og brunligt om hverandre, 5 å 6' mægtigt. 
^ 43 er lysere, mindre sammenhengende Do., nogle Fod. 

Gjennemsnit af Lerterrænet ved Ovre Fos. 
4 





Det samlede Lerterræns Høi4e over Akerselven er i Gjennem- 
snit 57 Fod. Etagen 1) stiger til 27 Fod over Elven, men er i 
Teglgruben synligt bmtrent i 15 Fods Mægtighed. Ogsaa her træffes 
tykkere Sandlag paa 1 Fod mellem de gianské tynde Sandstriber. 
Hestehov gror ogsaa her, det sædvanKge Tegn paa Kalkgehalten. Denne 
Etage synes derimod Kgesaalidt ber som ved lo -Elven at indeholde 
Muslinger. Etagen 2) er omtrent 26 Fod mægtig. Ler fra 1), som 
mest vrages, vil gjerne hvidbrænde Cp&a Grund af Kalkgehalten, som 
forresten paa Griind af Sandfolandingen neppe er meget over i pCt.), 
og ere ikke godt til Teglsten. Ler fra 2) giver god Mursten, og 
Teglleret 3) er rsær godt til Teglsten. (Efter Opg. af Eierett.) 



343 

I alle dis^e Eta^r findes hist. og her «større i og miHdre^ltulle- 
stene^, som ninn Torresten bedst han betragte s<^m ^erratislie'^ eller 
trans[H)rterede pa« smaa kflag under Afsstningen. Hvor del< fasle 
Fjold stikker frem, fandtea engang Qere smdanne nederst umiddelbart 
paa Fjeldel*). « , ' 

Moslmgleret 2) «dvikler efler Paadrypning med Syre en kjendelig 
Lngt af Svovlvandsiofgas. Det skummer ogsaa sivagt of>,.mén ikke jevnt. 
At Muslkiglerei i det Hele er. yngre end MergeJlerét *^ Hogct) som 
i Romoriget endnu ikke^ kunde afgjøres — ^r ved disse Undersøgel&eir 
fra Aker sikker!,, Ihj Etag|en] 1) er ganske yi^t Repra^senlanten for 
Romerigels (mere ublandede) Mergeller. Sandet, hvormed del her er 
blandet, kom nærmest ved Afrivning fra Mygaardsdalens Banke og 
skriver sig forresten fra dei) under Glacralipnen iluslidle Granit etc. i 
Nordmarken. De større érratiské Blokke ere gjerne ogsaa af samme, 
nordligere beKggei»d«, Distrikts Bjergarler.' De ere under Ldrets Af- 
sietningførte ned paa Isflagene. Friklionsstribernc, eller Slibningén paa 
Fjeldgrunden under, pege i den samme Rein^igl Derimod pége de 
i Lo -Elvens Dal i NO. Saaledes følger SkuHngen fast «veralt ide 
gamle Dales Retninger. ^ ' >:, > r'. 

Det i den østre Del af Christianiadaletn mellom de mftnge smb^ 
opstikkende Bergfaammere udbredte løse Terræn bestaar i iAlminde«- 
lighed af: 1 ' j 

1 nederst Sand og sandblandet Mergeller vexlende i fine Strtber 
eller tynde Lag, .» 

2 derover Muslingler i flere eller færre tykke Bmke bg for d^t 
meste ikke meget rigt paa Mustjngskal^ • . . 

3 derover Tegllér uden MusUnger, brunligt eller bkaty nndérticlén 
med cylSndriske éller kegiedanrtede Lerkonkretioner^ der have 
dannet sig om forraadnéde gamle Stilke, 

4 derover løsere kun lidet plastisk Ler, aom representerer Skur- 
veleret. . 



*) Det et det nederst paa seire Fjeldoyerfladen endntt liist og her gjenliggende 
Bloike- og Gms-Msteriale, som har yæret med at skore Fjeldet og indridse iisae 
Mærher^ som ere $aa bekjesdte undeor Kayn af ^^Friktionsstriber^. Derimod er det 
klfl^rty at de i selve Lerlagene hist og her liggende eller paa Toppen af Banker 
og Sandmoer ligesom tydeligt strandede Blokke ikke kunne hare været med at 
skure Fjeldet. Dette er at erindre, naar man vil af disse sidste (foririnsvls sai- 
kaldte erratiske) Blokkes Tei ogsaa slutte til selire Skuringedii Vei. ' Disse .to 
Tkg Btaa ikke i 'direkte IPorbindelse. i ' 



344 

Hvor Banker forekomme, ligge de undersl paa Fjeldoverfladen, 
anderHden' endog delvis skjulte af de øverste af de nævnte Etafger. 
Saaledes ved Stubberud, Nygaardsdalen, Maridalsvaadet, Sognsvandet 
£rratiske Blokke findes omspredte i alle de møvnte Lag, saavelsom 
ogsaa paa Toppen af Bankerne. 

Smaa Samlinger af Blokke og Grus, der have været med at skure 
Fjeldoverfladen, findes hist og hery især i Fordybninger, Under en op- 
iSligeilde Bergflade .o. s. v., altid underst paa selve Fjeldoverfladen, 
Indtage altsaa samme Plads som Bankerne selvv 

' ' (Hertil' let Kart, som skal fOlge i et følgende Nummer.) 



, Observatoriet 1 Paris. 

! Det store Observatorium i Paris har i flace.Awr vs^et under Om- 
bygning, —r der er foregaaet eni^komplet Omformning af det hele før 
temmelig tarvelige Indre- <^~ Arbeidssalenes Antal er forøget og deres 
Udsftrækning forstørret, -^ flere kostbare Apparater ere bestilte og til- 
dels allerede opstillede. For at høitideligholde Fuldendelsen af denne 
lOmformntng holdt Observatoriets Direktør,: Le Verrier, i. August Maaned 
^n storartet Fest, der.bivaanedes af næsten alt det Store, Paris har at 
opdrive; — der fandtes nemlig Nogle, som vel vare indbudne, men 
soin: benyttede denne Leilighed til at vise sin Protest mod hele det 
System, for hvilket Verrier er en af de ivrigste og ikke mindst be- 
ttydnings&ilde Støtten : <Som ganske karakteristisk hidsætte vi følgende 
Beskrivelse af Festen, meddelt af en af de Tilstedeværende, den be- 
kjendté Abbé Høigno, i den af ham rédigerede videnskabeJige Journal: 
^Kosmos, Revue enoyelopédique hebdomadaire des progrés des soiences 
et de leurs application aux arts et a Tiiidiistrie^ 

' ;„Le. Verrier |fav'aidste Lørdag en stor Middag og et glimrende 
Aftenselskab i Anledning af Tilendebringelsen af det keiserlige Ob- 
servatorium^ der har undergaaet en Omformning og fuldstændig Re- 
staurering. Tre Ministre: Krigsministeren Marsehal Vaillant, Finants- 
ministeren Magne og Kultusministeren Rouland h^vde naadigen modtaget 
den lærde Direktørs indbydelse og toge Plads ved hans rigeligt besatte 
Bord; — de hædrede i flere Timer de herligl eller rettede næsten ma- 
gisk opiyste Sale og Terasser med deres Nærværelse. Man talte for- 
resten mellem Gjæsterne et Antal af Institutets Medlemmer, de høiere 
Embedsmænd i de forskjellige Ministerier, nogle udinærkede Literater 



345 

0. 8. V. Kl. 9^ om Aftenen opfyldtes Salene som Ted et Trylleslag af 
en talrig og udmærket Forsamling. Vi talte blandt Institutets Med- 
lemmer: Dumas, Jobert de Lamballe, Mflne Edwards, Jules Claquet, 
Delafosse, Danssy, Babinet, Moquin-Tandon, Payen. Paris's Skoler og 
Lyceer vare repræsenterede af et stort Antal Forstandere, Professorer 
og Inspektører, ^ Normalskolen og den polytekniske Skole, 
anført af Direktøren Oberst Riffault, havde sendt en talrig Afdeling af 
deres Elever, og det fornøier os at bekræfle, at denne vrdenskabelige 
Pomp gjorde et levende Indtryk paa disse unge Aander, bestemte til 
engang at gjennemløbe en hæderllg vidénskabelig Karriere. — Hvad 
der paa. en behagelig Maade slog den Tilstedeværende, var det umaa- 
delige OSbr, som var ydet Yldenskaben i denne vidtstrakte Bygning, 
værdig vore største Kongers Gavmlldhed o^ saa hæderlig indviet af 
den berømte Cassini. Vi opgive at male den glade Overraskelse hos 
dem, der ligesom Darussy og vi i de sidste 30 Aar havde været Gjæ- 
ster hos Arago, Bouvard o. s. v: o. s. v. De gjorde store Øine 
og kjendte sig ikke længer igjen. AH var tidligere opfyldt af pri- 
vate Værelser, — alene to Sale vare forbeholdte Astronomien og aabne 
for fremmede Besøgere. Nu IMtoge As^onomien og dens Hjælpeviden- 
skaber, Mathematiken og Physiken, den hele Plads. • Direktørens Bolig 
ligger for sig selv ^g gjør intet Indgreb i det egentlige Observatoriums 
Rum. Aragos Værelser ere blevne Værelser for Beregnerne, Bounards 
er bleven til eit Gang og en Ventesal, — Maovais's er omformet til 
et optisk Museum o. s. v. 

Alle de ansatte Astronomer vare paa éeres Post, færdige til at 
besvare de Spergsmaal, som maatte blive rettede til dem. Pnyseux 
præsiderede ved Meridianinstrumenteme, Desaires ved de magnetiske, 
de Villarceau forlod ikke et Øieblik det smukke Ækvatorialinstrument 
af Secrétan af 38 Centimeters Aabning og 5 Meters Pokaldistants. 
Denne Kikkert var den stofe Nyhéd, eller om vi kunne «dtrykke os 
saaledes, master piecen i denne glimrende Udstilling, og vi gjengive 
troligen, hvad de- Villarceau har været saa god at sige os. Tuben, der 
har Form som en storartet Cigar, er helt og holdent af Melal, Rujern 
i Midtstykket, Kobber eHer Messing i begge Enderne; — den bæres i 
sin Midte af en hul Jernsøile, — Observator skal ligetil 40 <> fra Zenith 
have sin Plads paa Toppen af et Slags Bibliolhekstige, der staar paa 
Hjul; — Stigen dreier sig cirkulært- paa en Slags Jernbane, der paa 
samme Tid støtter den mod Kuppelens Viegge, saa at den ikke 
er til nogen Hinder for deri lange Tubus's Bevægelse. Rectascensions- 



346 

og Deklinirtionscirklerne, paa hvilke Øiet (rj^^nnem Mikroskopet med 
Lethed skjelner Sekunder, ere fæstede paa Tuben i Høide med Toppen 
af Jernsøilen, — en Skammel tillader at naa dem uden Møie og at af- 
læse dem uden Anstrængrlse. Den lille Rectascensionscirkel, hvorpaa 
man tiln^&rmelsesvis (med en Nøiat^tighed af et Minut) aflæscr den 
søgte Stjernes Rectascension, staar lidt lavere* Den approximative De- 
klinationscirkel er stillet paa Tuben, omtrvnt en Meter fra Observators 
Øie, som gjennem en Uden Kikkert, der er anbragl parallel med Sø- 
geren, aflæser Minuter. 

Kuppelen er konstrueret i Træ efter en ganske ny Plan, u Itænkt 
■af Jean, Entreprenøren for Tømmerarbeidet;, en Børnehaand kan dreie 
den og aabne Lemmerne i nogle Sekunder. De Villarceau synes at 
beklage, al den ikke er udført i Jern;. — han frygler, at Træel ikke 
vil yde Modstand nok, og at det vil kaste sig; vi dele ikke denne 
Frygt, og vi finde denne Nyhed saaraeget mere^ heldig, som Træet, der 
er mindre varmeledende, vil holde Luften i Kuppelen i en mere jevn Tem- 
|)eratur. Dersom vi vovede at gjøre nogen Indvending eller al udlale 
nogen Beklagelse, vilde vi' hjenled^ Opmærksomheden paa Kikkertens 
Ophængning i sit Midtpunkt, son? fordømmer Observator til farlige Op- 
og Nedstigninger. Dersom han besidder Argelanders eller Chiadnis ' 
Ud, vil han ligesom disse komme til at gjøre farlige Fald. -^ Dersom 
Le Verrier ikke var hævet over Egenkjærlighed og Beregning, — der- 
som han ikke stod under Trykket af den ydre Utaalmodigh^d, som 
paa en vis Maade manede ham om at vise, hvad han har gjort i de 
tre foriøbne Aar, vilde tian have opsat Indvielsen nogle Uger. Sekré- 
tans smukke Tube vilde da have været i fuldkommen Stand til at be- 
nyttes, -~ man havde kunnet rette den mod en eller anden himmelsk 
Gjenstand af stor Interesse, og Besøgernes Mysgjerrighed vilde være 
tilfredsstillet; 

I en anden Sb! havde man i et Vindu opstiUet en af Leon Fou- 
caults herlige Speilteleskctper med Speil af forselvet Glas; men ^en 
dygtige Opfinder var fraværende, .og Ingen var der i hans Sted for at 
lade Folk beundre 4eine kostelige Nyhed, for at udvikle, hvormeget 
dette første Forseg efter et udmærket System endna staar tilbage for 
det herlige Instrument, som med 33 Centimeters Aabning og 2,25 Me- 
ters Fokaldistants opløser Gamma i Andromeda. 

Chacoroac, titulær Astronom men med uafhængige Forretninger, 
Lépissier og Besse-Bergier, Acyoncter, h&vde til Forretning at gs^a om 
mellem Grupperne, at tilbyde deres Tjeneste som Cieeroner , til alle 



i 



847 

dem, som, besegende ONieryaloriet fpr første Gang^ ikke dristede sig 
op paa Høiderne eller ud paa Tågene, 

Veiret var skjønt^ — alene; Horizontea yar j^tribet med brede 
Baand af Stratus, — Maanen hævede sig, — den over^ød Tågene 
med,, et rødagligt Lys, og opiyste paa den metst pilioresque Maade den 
Procession af Besøgende, def frygtsomme og gjensidigt slettende hvef* 
andre søgte tien fra Kupel til KupeL Aragos vidtstrakip Kupel or endnu 
tom, — alene dens Mi<He indtages af et massivt. SUIhiids af Jern og 
Træ, — den venler altid paa d.»n 38 Centimeters Ækvatorjal kon- 
straeret af Lerebours og kjøbt af Slal^n, — den venter.) fremddes det 
store Fundament af Brunner, der var fraværende ligeson^ baqs allerede 
næsten mythiske Værk. Her var Skuff^l^n næsten grusom og UlaaU 
modigheden almindeligj men det var ikke Le Verrier, som man an«- 
klagede^ for Tomheden, eller^som man . betragtede med Smerte. 

Hr. og Mad..Le Verrier gjorde deres yidenskabelige Palais's Hon- 
neurs med den største UdmsEurkelse, med den ædleste Liberalitet, med 
den mest storartede Frikostig^ed. En Hærskare' — Udtrykket er ikke 
overdrevet — af elegante Tjenere gilf. overalt omkring, i Salene, paa 
Terassene, saasnart disse fyldtQ sig med Folk, bærende rige Brælter, 
belæssede med Sprbets^ Bagværk, Punsoh o. s. v. pv 3. v. Man saa 
dem kjækt bestige den store Trappe med. sine hundrede Trin for at 
tilbyde deres Tjeneste end^gsaa paa Tågene, hvilket noksom. viste, at 
de havde modtaget de me^t vidtstrakte Ordres, og at, de havde mod- 
taget dem af den Velviligbed, sqm saf^ ndmærket forstaaes at blive 
lystret; -^ man maatte i^^asten være grov for at updgaa at støde paa 
dem og slippe fri for deres Paanødninger^ « 



Foucaults SpeiUeleskop. 

I forrige Opsats omtaltes med Beklagelse, at Foucault selv ikke 
var tilstede ved Siden af sin Kikkert. Kort Tid efler den omtalte slore 
Fest meddelte Foueault i Kosmos Følgende: 

Anyendelsen af forsølvet Glas til Speile for Teleskoper har i Be- 
gyndelsen roødt nogie Indven dlnger,:som de anstillede Forsøg have 
tiifoagev|st ved Porsdivningens Varighed. Blandt alle de mange Speile, 
som ere komne i Handelen, er der ikke et, som er bleven ubrugeligt 
alene ved Indvirkning af Luft og Fugtlghed. 

Mere alvorlige Vanskeligheder have vist sig, naar det handlede 
om at slibe Glals af nogen Størrelse; men de Hindringer, som have 



348 

opholdl del gunstige Resultat, ere bidtiié Begyiidelsen tii betydelige 
Fremskridt i Fremstillingsmaaden af optiske Flader. Til en Begyn deise 
Iroede jeg ikke at kunne gjøre bfedre end at anvende al min Flid paa 
at erholde sphæriske Flader, de eneste, som lade sig fremstille fnld- 
komment ved de almindelige mekaniske Arbeidsmethodeir; man vil af 
det Følgende se, hvorledes jeg ved at forsijge paa at rette Feilen ved 
saadanne Flader har ophaaet at erholde etiet Behag alle de ellipsoidiske 
Fiader, som danne Overgangen méllem selve Kaglen og Rotations- 
paraboloiden. ' 

Før jeg kunde Igénke paa a< forsøge noget Nyt ved Beérbeidelsen 
af Glasset, var det Første, jeg havde al gjøre, at forskaffe mig eti 
nøiagtig Kjendskab til de brogelige Arbeidsmethoder. Hr. Seere - 
tan, for hvem jeg htivdé wStalt mit Ønske i dennfe Relning, aabnedfe 
mig villigfén sit Væk-ksted, saa at jeg ted dagligt Arbeide sammen mljd 
Megleren og hans Arbeidere i Løbet' af nogle Maarfeéer havde nøiag- 
tigl Rede paa, hvorledes Sagert gaar for sig lige fra Arbeidets Be- 
gyndelse lit dets Eade. # ^ 

Saasnart Glasset begyndte at vise sig speilende, anstillede jeg op- 
tiske Forsøg med det, for at finde Overflodens ^angelfuMe Steder; 
— saaledes^ erholdt jeg snart Vished om, at de af Optikerne i Almin- 
delighed anvendte Arbeidsmethoder ikkuri fremstille sphæriske Over- 
flader med en Tilnærmelse, der ikke taaler Kontrollen af virkelig op- 
tiske Forsøg. Afvigelserné fra den rette Krumning, som jeg fandt; idet 
jeg undersogte Fladerne, frertkal^te hos mig Tanken om at rette paa 
de manglende Sleder og modificere dem paaFrihaand ved lokale Be- 
rigtigelser, indtil Lyset godlgjorde, at de vare upaaklagelige. 

Denne Operation, som vakte Praktikernes Uviilie^ lykkedes bedre 
end man skulde tro; forsegl for første Gang paa el 36 Centimeters 
Speil, der havde en Bule i Midten, der virkede meget forstyrrende paa 
Billedet, omformede, den i nogle Timer Fladeri til en msM^kelig isphæ- 
risk. Efter de Prøver, jeg siden underkastede dette Speil, er Udfoe- 
dringen af sphæriske Flader ved lokale B^rigtigetsiBr for mig bleven 
en afgjorl Sag, og siden har jeg fettet Haab om al realisere den para- 
boitske Flade .med en for Øiemedel tilstrækkelig Tilnærmelse. 

Den Melhode jeg bragte i Anvendelse for at omforme sphæriske 
Fladi r, er grundet paa Theprien om Aberralionen. Dersom Speilet er 
fuldkommen sphærisk, vil et lysende Punkt i Krumningehs Centrum i 
santme Centrnm give et Billede, der er fril for al Aberratton; men 
naar det lysende Punkt nærmer sig Hovedbrændpunktel^ fjerner Billedet 



349 

sig fira Spdiet og omgiver sig med en Tange, som vQxer med Af*- 
slanden. Lad os for det første antage, at det lysende Punkt forskydes 
saa lidt, at det tætved danirfede Billede ikkun viser en begyndende Aber^ 
råtion. Man kan da begynde at rette paa Speilet ved lokal Berig- 
tigelse ved Hjælp af et passende Polerredskah, saa læng^ til dennei 
Aberration fors vinder; fra sphærisk btiver da Speilet eljiji^isk ved 
Overgangen fra et> Centrum til to korresponderende Brændpun^er, 
nemlig del lysende Punkt og Billedet. Maar^ dei»9e BerigMgelse saa* 
ledes er udført for en første Mstand meUem de to Brasndpunkter, fo]^- 
øges denne Afstand, idet man flytter det lysende Punkt henimod Speilet, 
hvorved man la^r nye Abej^rialioner at berigtige; ved at gaa frem 
soroføpQemer man ogsaa disse, og lidt efter Nt forstørrer. man den 
slore Axe i EUipfioiden, livoraf Speilet er en Pel. i Skridt for Skridt 
foclænger mani saaledes den variable Ellipsoide,.. indtil den tilsid^t om-* 
formes til en Revolutionsparaboloide, d. e. indtil Speilet bliver skikket 
til at virke uden Ai)erration for uendelig store Afslande. 

Denne Methode, først anvendt paft et Speil af 25 Ce;itimeters Dia-^ 
meter- dreves ved dette ikke til. Fiildkofamenbed, saaledes at Instru- 
mentet ikkun forener i et BrænépUnkt de Straaler, som udgaa fra en 
Afisfand af iO Meter fra Speilet; jegjod det forblive i denne Tilstand 
for at anvende det til nogle Experimenter, ;3om gjentagne i et lukket 
Bum paa f^n , slatænde Mjaade , vise Virksomheden af de fra den hele 
Flade reflekterende Straalers Sammentreff i et (jnesle Punkt. Et Speil 
af samme Diameter blev berigUget, ligetil det htev parabolisk, saaledes 
at det i et Kikkertrer giver et Billede af uenAelig langt bortfjernede 
Gjenstande i en Brændvidde af 1 Metep* . Et tredte Speil af 33 Centir* 
meters Diameter og 2,25 Meteors Brændvidde, ombyggeligl behandlet 
som det forrige i S^cretans Vænkslied, xist<^ som det udgik af Ai^bei-» 
derens Haand en Omdreiningsflade, der var vel centreret paa sin Axe, 
men mee^rkelig afyeg, fra Kugien. En første Berigtigelse Qernede de 
mest fremspringende Partier, hvorefter ei^ ancjen i kort Tid gav Speilet 
en parabolisk ForM» og gjorde det velskikket tjl astronomisk Brug. 

Ungtet Glassubstantsen ikkun reflekterer omtrent t|V af det ind«- 
faldende Lys, er det ikke nødvendigt at forsølve Speilet for -at faa 
Kundskab om Oyerfladens BeskaflTenbed. Lyset af en Lampe, reflek'- 
teret fra Glasset, besidder endnu Styrke nok for at vise alle de Eien-i 
dorhmeligheder ved Dannelsen af Brændpunkterne , som man ønsker at 
kjende. Hvad M^^gden af det Glas angaar, som maa b<;^rtslibes for ^t 
modificere Krumningens geometriske Eiendntnmelighed, saa ^r den saa 



350 

ringe, at alene Gnidningen ef Polérinstnimentet er tilstriekkefig for ai 
fjerne den, uden at det er nødvendigt at besvære sig i en imngere 
Tid. Inden de Grændser jeg hidtil har arbei<tet, behøves der ikke mere 
end 6 Timer- for at udbedre en Flade- i hele sin Udstrækning; der ud- 
fordres kun nogle Minoters Arbeide for at' frembringe eri mærkelig 
Forandring. Denne Maade at bearbeide Ghissabstanlsen tillader, al 
standse Arbeidet, naar det skal vssre, saaenart nfarti tror at have op- 
naaet den rette Krumning; Forsølvningen kommer da senere ég forøger 
Reflektionsevnen, uden at man har alt frygte nogen Forandring af 
Krumningen. ' 

Det elliptiske Spell, som jeg forfærdigede, har sine Bramdpunkter 
saa nær hverandre, al de begge samticHgen befinde aig i det Indre af 
min Bolig, — dette er -bekvemt før nogle Experimentpr, der kan lade 
sig udvide til paraboliske Speile i det meget sjeldne Tilfii^lde, at>At- 
mosphæren er ganske ren. Stilles en Gjenstand i det ene Brælidpunkt, 
er det i det andet dannede Billede foldkommen fti for Aberration; men 
t enhver anden Afstarid kommer Abierrationen tilsyne og forskjellig, ef- 
tersom Gjenstanden og Billedet ligge indenfor eller udenfor EMi[)soidens 
Brændpunkter. Dette er let at forudse og et forklare ved de hinanden 
modsatte Stilinger, som de ved Krydsningsponkterne af de refleklerede, 
men ikke futdkommen til et Pankt konvergerende Siraaler dannede Kur^ 
ver i begge TilfæMe hs^ve. I det sjeldne Tiltolde, at denne Konvergens 
aabenbarer Instrumentet hele sin optiske Storhéd, og det er nødvendigt 
finder Sted, at ombytte det almindelige Oeular med et sammensat Mikroskop 
for at se Bitledet i sin Glands og ikke indbringe fremmede Aberrationer i 
det. Eflersom Forstørrelssn voxer, opdager man nye Detailler, indtil 
Dannefsen af DWraktionsphænomener antyder, at Billedet er saa at sigø 
udtømt. Forgjæves driver man da Forstørrelsen videre, ^ skjønt 
Gjenstandene see» mere udstrakte, blive de ikke mere skarpe. I et 
fuldkomment Apparat er det saaledes DiiTraktionen, som sætter en 
Grændse for Billedernes Skarphed. 

Naar et Speil har naaet denne Grad af Fuldkommcnhed, bidrager 
dets hele Ovetflade paa en Tirksom Maade til Dannelsen af Brænd- 
punktet,' og enhver Indskrænkriing af det konvergerende Straalebundt 
skader Billedet, idet den forøger Diffraktionsphænomenerne; heraf følger 
en meget slaaende Forskjel i de ved Anvendelse af Diaphragmer 
frembragte Virkninger, eftersom det konvergerende Apparat eier on 
større eller mindre Grad af Fuldkommenhed, grundet paa Lysets 
physiske Natur. 



351 

For at underkaste det elliptiske Speil denne afgjørende Prøve, 
bad jeg Hr. Froment om at opdrage paa forsølvet Glas Streger af lige 
Tykkelse indbyrdes og med de dem ad^killende Mellemrum. Dette 
Mikrometer danner et Prøveobjekt,'der seet paa en opiyst Grund frem- 
byder et Billede af afvexlende lyse og mørke Striber. Anbragl i et 
af Ellipsoidens Brændpunkter normalt paa dens store Axe viser Mikro- 
meterets Plan Inddelingerne med deres virkelige Afstand; men idet man 
cflerhaanden hælder paa det, rechicerer man Billedet i det andet Brænd- 
pnnkt til saa småa transversale Dimensioner, som man vil, og ved dettø 
Middel kan man biringe dette Objekt til Grændsen af Synlighed. Der^ 
som man nu forsøger med et IHaphragme at indskrénke Udstrækningen 
af Speilets reflekterende Flade, saa mserker tnati, lat man istedetfor — 
som sædvanligt — at forbedre Billedet i Virkeligheden formindskei; 
Instrumentets Kraft. Inddelingerne, som før ved det ubedækkede Speil 
vare synlige, udviskes mer^ øller mindre fi^ldstændigt, naar man an- 
vender Diaphragmet, ikke paa Grund af Mangel paa Intensitet, hvorover 
man raader efler Forgodtbe&ide^ide, men fordi man ved at formindske 
Udstrækoingen af Rølgens Overflade forandrer Betingelserne for Virk- 
somheden af de virksomme Straaler. . 

.Speilet med 33 Centimeters Aaboing ved en Bra^ndvidd^ af 2,25 
Meter naaede i Forhold til sine Dimensioner den bøieste Grad af Fuld- 
kommenhed. Rettet i godt Veir paa en Skala inddelt i -^^ Millemeter 
i en Afstand af 80 Meter, har det holdt ud fra hverandre Streger, hvlÉ 
Mellemrum udgjorde en Vinkel af ^ Sekund. Man kunde derfor vente 
sig interessante Resultater, naar dette rettedes (nod Himlen. Man 
rettede det ogsaa virkelig Natten mellem den 21de og 22de Juli i 
ganske ren Luft mod Z. i Andromeda. Denne Stjerne, som i Kikkerter 
af 33 Centimeters Diameterog derunder deler sig i to, en orange og 
en blaa, er i Virkeligheden tredobbelt, saaledes som Struve har paavist, 
idet han ved den store Kikkert i Pulkova delte den blaa i to. 

I Løbet af hele Natten forblev denne den blaa Stjernes Tilstand 
'tvivlsom; men Kl. 3 om Morgenen ved Dagbrækningen, da Luften var 
mere rolig, delte Stjernen sig i to ifaegct smaa Punkter ganske nær 
hinanden. Den følgende Dag ved en mindre gunstig Himmel og ved 
samme Klokkeslet blev samme Observation gjentaget; — endvidere, for 
at fri sig for enhver Feiltagelse, rettedes Kikkerten mod andre Stjer- 
ner, som forbleve enkelte. En øvet Observator deltog heri, — vi have 
hver for sig tegnet det samme Syt), og naar man senere har raad- 
spurgt Katalogerne, har det- vist sig, at Stillingernø vare nøiagtige. Det 



352 

forekommer mig derfor sikkert, ajl den . blaa Stjerne Z. i Andromeda 
har været delt i te ved en Kikkert med parabolisk, forsølvet Glasspeil 
33 Centimeters Diameter og 3,25 Meters Br^ndvidde. 

Disse Resultater, interessante i og for sig, yde ogsaa nogen In- 
teresse ved den ringe Bekostning, som medgaar til at erholde, dem. 
Takket være den hæderlige og lærde Secretans Liberalitet, der i Løbet 
af to Aar stedse har stillet sit store Værksteds Hjælpekilder til min 
Raadighed, ere Bekostningerne bievne indskrænkede, saavidt at en Fri- 
vatmand har kunnet overkomme dem. Jeg tvivler ikke paa, at man 
ved at oflre Summer iige med dem, som man pleier at anvende til 
Konstrukiion af astronomiske Apparater^ vilde kunne erholde et In- 
strument, som med et mindre Volum aabnede os nye Horizonter 
paa Himlen. 

IVotitser. 

IskjcAdere i Amerika. 

Disse opfdres gjerne over Jorden af 1^ Alen tykke Vægjfe af Torv, der læ^ges 

1 Forband som Mursten. Mellemrummene stoppes med Sagflis, og udvendig kommer 

en Bordklædning med Over- og Underliggere* Torven bOr væro Ifts og trævlet. 

Gulvet gjdres enten af Træ eller bedre af Torv i en Alens Udide. Ovenpaa Kjæl- 

deren kommer et tykt Halmtag, og den forsynes med en dobbelt Ddr, der vender 

mod Nord; IVlellemrummene mellem Dorene udfyldes med Halm, der ved Hjælp af 

gammelt Linncd eller Seilgarn kan befæstes til den ene Ddr. Umiddelbart ovenpaa 

Isen dækkes med Ualm, Hakkelse eller Sagflis, saaledes at denne paa alle Kanter 

bmgives a f slette Varméledere. 

(Wochenbl. f. Land u. Forstwissenschaft). 



Rettelse: I Tidsskriftet No. 17 Pag. 268 skal < LIK nævnes og paaskrives 
90** istedetfor < BAC, 



IndllOld: Om Jordband^nsBeskaffenhed i en Del af Bomerigct og Aker. S. 337. 
Observatoriet i Paris. S. 344. Foucaults Speilteleskop. S. 347. No- 
titser. S. 352. 



A Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig;- hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd, 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggesfdrskudsvis far 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alie Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Rommiss. Hr. Ma'ns Mailing. 



Christiania. P. T. Ma Ilings Bogtrykkeri. 



THE NEW YORK 

I PUBLIC LIBRAR^ 



ASTOR, LENOX AND 
TILDEN F0UNDATI0N3. 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRARY 



ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATrONS. 



I 





$t af den polytekniske Foreoing i Chrisljamat ./ 

.; Redigeret af 

il. Broch. li. Seg elcike* Fr. Chr. Schiibeler. 

' . ^ .. ■ Jf 

P. Steenstrap. , ;, .. ! 

J_ 15 l)eceml|er>. . ^ [1858; 

Om det ved Varmen frembragte Arbeide. 

If ei Foredrag hoJdfc i den polytekniske Forening af U. Cbristije}. ; 

Jfr er faa Ting r Naturen, hvormed en større Flerhed af Menne- 
ilglig har Anledning til lat gjøre Bekjendtskab og som til samme 
mindre bekjendt end Varmen. Varmen benyttes daglig til at 
b Arbeide ved vore Dampmaskiner; mén hvad Varmen er for 
* Og hvorledes den virker, idel den anvendes til Arbfeide, deronfi 
an endnu ikke synderlig Besked. Nåar der altsad i dei Pølgeride 
Aes om Varmen og del ved den frembragte Arbeide, saa Vil' del 
ndskrænke sig dertil, at jeg skal forsøge at fremsætte de væ- 
fe Betragtningsmaader åf denne Sag, som gjennem Tiderne har 
sig gjældende, og dd 'fornemlig fastholde den 6f djsse, $om for 
I synes al maatte fortjene mesl Medhold. ' 

Mennesket er vant tfl at sætte ethvert Indtryk ' i Forbindelse med 
estemt ydre Gjenstand, der tankes Som sammes Aarsag; — naar 
altsaa ved at berøre el Stykke varmt Jern brænder sig, saa til- 
rer man denne Fornemmelse en bestemt Gjenstand, og da Jernet i 
for sig ikke formaar at meddele den erholdte Fornemmelse, saa 
er man, al der rimeligvis inde i Jernet er noget andel forbor- 
l, som formaar det; — dette i Jeriiet Indeslnttede kalder man da 
rmestof. Man tilskriver no dette Stof en Del negative og positive 
»nskaber; — til de førsle hører Mangel paa Tyngde, — til de sjdste 
i Flerhed af Eiendommeligheder, som tilhører de almindelige gas- 
mige Legemer, allsaa de saakaldte elastiske Fluida. VarmestoiTet er 
$aa et Stof, der i det Hele har Natur lilfælles med Luften, men mangler 
Trtgdc. Tænker man sig en Dbl af den hele Mængde Vafmeslof, som 
'terhoVedel findes i Verden, trænge ind i el Legeme, saa forbolder 
Femte Aarg. 23 



354 

Sagen sig ^iJIi^Ses^ ad Kf\e!t telåstiske TarmeiStoT liar «idvTdét sig en saa 
stor Brøkdel af sit Volum, som det i Legemet indtrængte Varmcstof 
udgjøraf 4ebi heli existerénde Tarmeslofni^ngjde. Kjender man nu 
Lovene for almindelige elastiske Fluiders Virkemaade, idet de udvide 
sig, saa kjender man ogsaa Lovene -Idf 'Varmestoffets. 

Nu ved mari, at naar en sammenpresset Gasmængde udvider sig, 
saa forretfer'den stedse et ligestort Arbeide, hvorledes denne Udvidelse 
end gaar for sig, forudsat at Gasen udvidér sig ligestore Brøkdele af 
sit oprindelige Volum. Er den engang indesluttet i en Cyltnder af et 
(Sjennemsnit A under et Stempel, der kæyer sig et Stykke e, -^ en 
anden Cang i en Cylinder af Gjennemsniltet a under et Stempel, der 
hæver sig et Stykke JE, — og er p det ydre Tryk, der under Udvi- 
delsen skal overvindes, saa ere de i begge Tilfælde forrettede Arbeider 
lig: il ep og nEp; et her Ae « aEj o: Udviddserne ligestoi^e Brøk- 
dele af det oprindelige Volum, saa ere de forrettede Arbeider ligestore. 

I OverensstemmeJsa hermed udtal^e derfor Poncelet følgende 
Sætning om Varmens Virkemaade: 

„Naar en vis Mængde Varme indføreA i et Legeme, saa forretter 
den til Overvindelse af de Hjndringer, som stille s^ iveicn for den, 
Arbeidsmængder, som stedse er ligestore og aldeles uafh^ngige af de 
Legemers Natur, hvori den er indføft; men en vis Del af dette Arbeide 
bestaar i Overvindelsen af Mplekulærkræflerne^. 

Har pfian altsaa en Kobberstang og en Jernstang stillede vertikale 
paa et fast Uinilerlag og begge oventil belastede med Vægter, saa vilde 
de, naar der indføres en vis Varmemengde i dem, begge udvide sig 
opad og hæve Belastningerne tilveirs. Oe^ forrettede Arbeide er da i 
begge Tilfælde et tredobbelt; for det Første er Molekul^rkræfterne 
overvundne, som stræbe et holde Legemets Partikler sammen, altsaa 
at hindre Udvidelsen, — fpr det Andet ere ^tængernes enkelte Par- 
tikler mere eller mindre løftede tilveirs, hvilket Tyngden modsætter sig, 
— og for det Tredic ere Belastningerne hævede. Ere de i begge Stæn- 
ger indførte Varmemængder lige store, saa er Summen af disse 3 Ar-* 
beider i begge Tilfælde ligje stor; er det til Overvindelse af Moleku«* 
larkrærterne og Tyngdens Indvirkning paa Stængernes egne Partikler 
medgaaende Arbeide C^et indre Arbeide) i begge Tilfælde lige stort, 
saa vil det Samme ogsaa være Tilfs^ldet med det tredie Arbeide. 

Den almindeligste Maade, hvorpsfa Varpnen — især tidligere — 
bragtes til at arbeide, var den, at man op varmede en Del Vend, der 
som Damp gik ind i en Cylinder, hvis Stempel den satte i Bevægelse, 



35^ 

idet den opvarmede dennes kolde Vand. Varmei^^idifr;er,top^(9et) v,f/l 
KuUenes Forbræn()i/ig pø^ lUsten »,, er. ^H$^£|jir^f gl gj/Bnppfipri., ^{leiens 
VcBgge ind i Våndet^ er med Daijnipien ,gi^t ,iii(^ .| jQylin4er,^^i.liaf*!;b^ 
drevet Stempelet fifsU^d,. hvorved Arbei()^ konwi^ri »ifS^>n^R 9M ^^^ i^ 
den tikslul nu^dd^U til det Jiolda Vmi i Kond^n^^f^qufefi^ myMWV^)^^ 
alt^a gaaet øver frf.et .varni(i;til ,^t (Koid^t^g^f^ei flg^l^am^digifpf^ 
Overgang af Varmen. -er» d»r HpmmjBj Arl)j?id^,j^tai?d.i rP.vjprjifltH, nif^ ,yjfrt 
keiig al Vurmen er overført til Kondensator^^ ^^le/r, k^n. ^n ,Piel,(leraf, 
det er meget yanskeligi ved/ (prekte Forsøg at udfifid^ Ca,rn:q^ ^^ 
tog, aV m%n i Kondensat^^ren gjenrandt dea li,«Je Xfiramm^nfide og <]ipr? 
stiUede i sin> i 1824 udkomne Broc^ure:. rj^f^i^^ipiiiSt.i^Air ,1^ P^i^*T 
sance molrice du feu følgende ^atse^: ,. ^ \ ., .., n; 

1) Vai^me kan aldrig .for$vinde. ,. ' . ./ ; -m .,i 

23 Arbeidet frembringes ikke ved et absolut Forbrug a^^Yai^^^ 
nwm ved Varmens Overg««^ fr^ el vi^-njtj.Ul ei jM?ldf Legeme; 
^ for alder .skal kunne r^sultera 4>^bcide^^ d^t jkke r^q^ ^a) 
bay© Yarme eller el v.»i:»tl4efeme„jner>,,9fiw ^^^ Pg^^I^flW^T 
tid&gt have et koldt Legn^me; .Afbej4et:er aimd^|^pppftion;|l{^(^i[| 
den lovergaaende .VarmeiDfl^ngde^ r , ,; . ,,; ,. t .-, ;„ .:^ 
3} Hvilken TfmperaHir ^ndr ei Sy^temi ^f jij;olei>edp I«egeifv^. ber 
midder, isaa k9>? der ikke .k,pmnoie. npgcn Bi^y^gel&e i^Upd, føf^ 
en af Systemets, Dele (oy*/\ndrer Temppratijr; 7- isker ^^Ite^ opH- 
staar sira^ Udvidedse eUer Sammentræ|ining t)g ^ 4erved Bevaag^ 
af materielle Pe|e eller Afbeifie. , ,. , , , »/ . i . ; : 
Carnot indlader.sigtorr^^ep ikke pa|, atjtalf? ^v^^ ihvad Varm^^ip 
«r forNpget; men hap kan dQg neppe eder dj^tte hayje ansc^et den fqr 
Andet end et.StoC Mod Carnpis Sætøing^ (i^n fiyein; ij^^vend^^.at de^ 
blotte Overrørelse af Varme fra et varmt Legem^ ti} ^t kpldt idetr 
mind^te ikke, allid mf^drører j^rpi^ide; -r ,sp|e()es har man ^i[itet Ar- 
beide, naar Pampen umiddelbart fra, Kjedeleii fpnes ind i Kqndensa*;- 
lorei^; men man kar^ ikke indse^ at Til&t(]idevsE;r^lsen af ep, bevægelig 
Stempel kan gjøre nogen væsenlUg Forskjel, , og (j^g skal dennes Til- 
stedeværelse .bevirke, at der, medens All forresten bjiver .uforaudrel, 
•Optræder Arbeide. ; Man føler sig uUlbøielig tjl ai /anlagt.,, at Arbeid^ 
skulde kunne komme aldeles gralii,, af I^^tet, naar mpn. ikke ne.tpp ^r 
nødt til at tro. det — Idel tlel derfor nok ipdføiifmes^, at Varmen aj^^^ 
naar den slial bringejf. til ai^ arJ}eidq, n^^a beånde, sfgpaa Passage meir- 
ieni varme og k^ol^le Legemer, saa.Jb^r tmanr^dpg fe||l,.sig befpint tjl^f^t 

23» 



356 

modtflbere CiEirnotis Lære og opstille føigendle Grandregel for Varmens 
Anvendelse tn Arbeide: 

Nairr der ved Hjælp af Vaierne forrettes Arbeide, saa skav 
dette ^aaledes^at en vis Varmeroængde forsvinder som Varme; 
én vis forsvin den de Varmemængde kan imidlertid ikke ved 
sin Pdrsvinden frembringe mere end et visiBlaximum af Ar- 
beide, 0^ deril erholdie Årbeidsméftngde er stedse 'propor- 
tit)iial med den fdrsvundne Varmemængde. 

Denne Lsére er skarpest fremstillet af May er i Heilbronn, som 
rent ud siger, at Arbeidet er forvandlet Varme, eller at Varmen kan 
optræde paa to Haader, enten som det man i daglig Tale kalder Varme, 
eller ogsaa sova det man kalder Arbeide. — Man kunde altsaa sige, at 
Arbeide er Varmen iført sin Arbeidsdragt. 

Til Øvelse i Anvendelsen af denne Sats skal jeg fremsætte et Par 
Exempler. 

' Opvarmes en vertikaltstaaende Jernstang, der hviler paa. et fast 
tJnderlag, saa udtider den si^ opad, og der forrettes et Arbeide, 
som bestaaer i Overviridelse af M6lekularkræfterne og i en stotre eller 
thindreTranspoft af Stangens Partikler ,< -^ overladen? den derpaa til 
sig selv, saa trækker den sig sammen, dg naar den har nåaet sin 
Oprindelige Læhgde,' er 'der atter igjen præsterei et ganske ligestort 
Arbeide i modsat Retning, — dén sieiminie Mængde Varme, som forbrugtes 
til eller forvandledes til o()adgéaénde 'Arbeide, er nu igjen fremstaaet 
ved Porvirrdlihgéh éf det liedaJgaaende Arbeide til Varme, — der er 
altsaa Alt i Alt slet ingen Varme forbrugt, -^ den har kun for en Tid 
vist si^ i sin Arbcidsskikkefsé». Betragter man det opadgaaende Ar- 
beide som positivt og det nedadgaaende som negativt, saa kan man 
sige, «t det Alt i Alt i$lét ikke er præsteret noget Arbeide, og der er 
altsaa heller ikke forbrugt nogen Varme. 

* Hviler der nu eri Last paa Slangen, og deiine opvarmes tinder 
forresten lige Forholde, saaledes at den trods Lasten forlænger sig 
figesaameget som tidligere, og man, naar denne Forlængelse er naaet, 
pludselig borttager Lasten, saaat Stangen afkjøles og sammentrækker 
^gtil sin opi^indclige Længde uden at Belastningen- følger med, saa er 
det opadyfaaende Arbeide saamcget større end det nedadgaaende som 
dét Arbeide, der er jeVngodt med Lastens HæVning, — der er altsaa 
tinder Forfængetsen forbrugt saamegel mere Varma end der ved Sarhmen- 
dragningen er gjenvundet, soni" den Varme, der kan omskabes til 
dette Arbeide^* man vil altsaa ik&e' som i første Tilfelde tilslut gjen*- 



357 

inde den helQ under Opyanmiuigea anEveoc)^ Varpe, men kun qa De| 
nf jsamme. , 

Indbringer roan en vis Mængde Varme i en Del Vand, saa at dette for-^ 
damper og udvid^r sig nden nogen anden. Modstandeod Molpknlarkr^fT 
terne pg Transporten afDamppartiklerne,' saa vil der, naar Dampen igjf^n 
er fortættet og Vaii4^t har.indl^get sin gande Plads, ikk^, vpere foil^rngl 
nogen Varme, da dn^r ikke er forrettet noget Arbeide^; -^ kan deHmod 
Dampen ikke udvide sig, ndien at den hæver en Last f. /Ex. en Steo^pH 
i en Dampcy linder, sa^i vil de^r ved Udvidelseo vær.e prmteret mer^ 
positivt Arbeide, en4 det ved Eorts^miigen præslered^ negativ^ r- f)er 
vil altsaa til det Tørste være fprbrugt mi^e Varnrre, epd der ved det 
gidstQ er gjenvundet, eller der vil Alt* i Alt varre fbrbrugt V^^me, og 
netop saa meget, som nodvendigt er for at kunne. hæve Stemp^ti 
eller saa meg^t, som , kan omskabes til eller- vise; sig i SkiHkelse af 
det med Stemplets Utevning forbuJidoe Arbeide. , 

Men skal Vafrmen kunne forvandles til Arbejde ; og. Arbeide til 
Varme, skal Arbeidet ikke være Andet, end Varme, s^a gjælder det jo 
kun at undersage, hvad Arbeide er for Noget, for ogsjf^i fit vide, ;hv«d 
Varme er. Nu er Avbeide infet And<U end Transport af Ljaift^,, Berr 
V8^el$e af Materie, '^ allsaa kan^ Varme , vel heller ikke vær^ And^ 
D^r gives altsaa, m vis BevægnHse af Materiens Smaadelp,. somi ^aar 
den nreddeles vort NervesysteMi >^ og al pevægcli^e; )ian,gaa over. fra 
et System af Leg*>mer:lil et andet — vækker deneiendommeljgf. For^ 
nemmelse hos ps, som vi kalde Varme, — * men idenne s^me fievæw 
geise kan ogsaa meddejes et System af Legemer ifndoi:; sa^danne be- 
tingelser, at den i^ disse optrædende Bevægelse virkelig viser sig, sofB 
det, vi kalde, Arbeijde; ^ delte sker da, naar det nye System Jkke 
blot tiHader Bevægelser mf lleni dets * mindsle Sn^fiadele indbyrdes 
(indre Bevægelsej, men tillige ydre Bevægelse, Forl^^ngelser elter 
Lignende, 



Hi<ltil er kun talt om rent theoretiske BetTagtningsniaader, «^ expe-^ 
rimentalt at paavise, hvilken af disse er den rigtigste, er .en vanskelig 
Sag, da det ikke er let at maale Hverken den Varmemængde> som ind-^ 
bringes i et System af Legeiifier, eller den, som bKver tilovers, sefler 
åt Arbeidet er udført. Beviserne bILve derfor mere eller . mindre 
indirekte. , ' . 

Allerede Rumford bemærkede^ at Melailet ted Boring «f en Kanon 
Uevi M Grad ^pvarmet; «^ jeg til antage, at.Metalklumpenifør Bov 



3B8 

rlWgétt- fålr 15^ var* 6^ éhéi» BorJttgcn 30 «. 'Antnig^ef man ftu, at def 
exislerer el Varmestof, saa er der jo ingen Grund til at antage, at der 
Tittåef^B^ringért skolde værte' kotmmei mere Varméslof ind i Metalklumpen, 
«ndd^før 4«r f 'den; likn ^mme Mengde Varrrieslof skuWe ahsM 
flu' -foftmiå»*^al ^pvarmé df)bbeU saa' megH eA' og samme MeUilm»jr^«, 
hVb^rli^i^d déi^ ingen andCTi Forandring vrir"iforegft»ct énd deri, at der 
W-fcomrrtet« et Htit f drfn, og og åt en Delaf dferi var fdt-vandlet til 
•dWpaani det Wil 'slgi>, at en it^ 'sdmme:iM'eraIinirsse' nu kon behøvende 
tfen('1ialVfe'iMtert]gdé Varm«'ft)r'at' opv^rlné« KgeAieget sbm før^ eltet -^ 
Um matt ^dirykktrrfet H- at MetaHels' Varméfca^icilet ' kun W*r halt 
ktk k6f §0h før: r Men til en sikåm Antagelse ei* UerlngensoAihel^ 
Gfuftd'^()f Haanden. Romford bemærker ielv, efler at hari liår fdrtalt 
oW dértKe TOVttixt 1'Temperatttrertt ^\)^t foreko/rtftief mig!V»ansk^gl eftér 
bndog umuli^t at t^nke'^!3lg hbget' Andet e^ Bevægel^e, som kdnde 
være skikket til saaledeS at frémhaM^éS og meddéWs .som hér Varftien^t 
■'< >'SåfrfiHteril^kkier man f. Exi 2 Kubikfod Luft iH 1 Kribikfoé, saa 
^igeh aetii$':feWperffltir/ -^ antagør mart Existericen af-«lf Varmestof, 
hé^^^néA' initi Mtl^ ganske (iaa samme Maade som ovenfor ved Ha-* 
nbHme<ra)?é|I itbmfbe: til det! Re^bllaft,^ at Luftens Vérmékapacitet er Tor^ 
ihihd^f^t, sfden én og samme Vægt' btift tndéslutiel inden ét 1 Kubikfoil 
8^H Rlim' V^ Samme Mængdé* Varme er dolibelr i^a meget opvarmetj 
ti6m'tia^r>'dert^'ittde^oUés ind^n' et 2 Hubikfod stort Rum. -^ Nu har 
hiiliileryd' dif lekte ForsS^g flf Regnautl visl, at Luftens Varmekapacitel 
sléf ifefké' éftrténgéf if det Tryk, hvwunfdcir dert slaar, men at overho- 
véålef en 'G«Sart^"^ar^ekapacitet alene' afhænger af,Gasarlens Natur, 
Éto«'at Om tnafn 4*drsft' fndesttttfer én vis Vægtsmasse af én Gas i éi Rum 
d^ urfdÉ^sé^er, hvor m^get Varme der tidfordres til at opvarme den 
i<^'C.i'dg dei^paa' forelager det sammd Forsdg, idet samme Mænéfde 
6aS'er irideslWtre^ i^ ^et dobbelt saa stort Rum eller overhovedet el 
Rum af en hvilkensomhelst Størrelse, saa ere de i begge Forsøg med^ 
gaaende Varmemængder ligestore. Anderledes stiller derimod Sagen 
sig,/naar mén beiragtér Yarinen som en Form af lArbeide; ^' den 
eitler Sammentryknhigen.Tundne Tilva^xt i tTemperaturen og Varme*- 
mia9ngd€?n er altsaa. intet Andet cad dbt til Sammeiitrykningen anvendte 
Arbeide, som* er -giaaet ever ti Varme, -^^Udvider nu den saramenpres-. 
sede Luftmængde sig til .sit forrige Volunn saa vil nian i Almindeligbed 
finde, at Luften igjen erholder sin gamle Temperatur. Antages Tilv«- 
rel^n: af let Vartrieiitof, : saa Maa man lier igjen antage, at Luftens 
Varinakapao^tet dr stbgén, hvJiket strider mod RegnauUs ForsøgJ Efter 



8Bv 

dén ande» Betnrgtningstnaate følger d6t defimiHl «f sfg aøhr^ dt 
fremt Luften nd vider sig saaledes, at den herunder til Overvindelse af 
^dre Hindringer præsterer et Arbeide, ^r er Kgestort tned Sammen- 
trykningsarbeidet, sa» forlKruges der tii dette Arbeida netop saa megea 
Varme, som den ved Samraehtrykningen vundne. Dersom derimocl 
Udvidelsen kunde Toregaa saaledes, at Luffeen berimder sfei ikke pre-i 
ateredd noget Arbeide^ saa maatte heller ingen Varme, ved Udvidebea 
forbruges, aftsaa Temperaturen forbliver aforandcei, medens dec-efler 
Antagelsen af VamiestoOet ikkø er nogea Ailedning til' at skjelne mtl^ 
lem disse to Ti fælde. > . . • 

Joule har virkelig forsøgt at lade LufWli ndvide sig intdef. deana 
iPraxis sjelden forekommende Betingelse.^ Jirato farbandl. ta liga atore 
MessingoyKndere med et kort Rør^ der var forsynet' med ea Hane, — 
den ene Cylinder pumpede kan lufttom, dén anden fytdfe faan^ nad 
sammenj^resset Luft; idel bart nu aabner Haaeii, strømmer LuRen ind i 
den tofhme Cylinder, uden at dec stiller sig anden Hindring iveien end 
ftfvmngén mod Rørets V»gge. Men ved Rivningsarbeidct vindes iietop 
en Varmemengde, søm er ligøalor med den til delte Arbeide med«4 
gaaende; d« e. det medtager ingen Varme. Men^ skålde altaaa her vetité 
at finde Luftens Temperatur før ogefler Udvidelsen oforaad^et, dg del 
fandl virkelig ogsaa Joule« 



Betegner man den forbrugle Vartteroængde med V og den præ-* 
aterode Atrbetdsméngde med ii, laa har man efler Mayiers Aaskaelsø^ 
at i4 er proportional med F,' al en Va#memængde ' 2; V frembringer an 
Arbeidémæiigde 2 ii o. s. v. eller at i Almindeligbed: 

A^ f. r. 

Anlager man F- 1, saa bliver: A ^ f, — f er altsaa den Arbeids-- 
mængde, der erholdes' ved Forbruget af en Varmemengde lig 1, 
eller den Arbeidsmengde, der er jevngod med, ekvivalent ihed 
en Varmeénbed, -- denne ArbeidsmsNigde kalder man derfor Var- 
meenhedena Ækvivalent elles Varmens mekaniske Ækvivalent. 
Nu er man blevén enig om ved en Varmeenhed at forståa den 
Mengde Varme, som er, fornøden for totopvarme i Kilogram Vand 
fra. ©0 C — 1« C, Samt at betegne Arbeider saaledes, at maii 
angiver, hvor mange Kilogram der er transportere! gjennem en 
Meters Distance; — ved Varmens mekaniske Ækvivalent for^aar 
man altsaa det Antal Kilogrammeter-, som svarer til den Varme- 



mrnigAeyéer er tilstrå^kétig til at; oj^iraniie et Kilogfnrm Vand fira 0® 
a— 1^ C; ='■ .' • 

Dersom (ici na virkelig ferholder sig saaledes, at der exislerer et 
Vai5twf«BkvivaleT)t eller at Varme gaar over lil Arbi^id^aaaledes, at deraltid 
éxislerfT et bestemt Forhold (nellefn 4en forbragte Varmemængdeo^deR 
istedetfbr samme optnædend^ Arbeidsmængde, saa maa d^tle Fo^rhold 
overalt^ hvor man har Anledning til at konlroUere det, Gndes ligestorL 

Rumrord' omtal<*r, at han ved Hjælpaf Rivning i 2^ Time har op** 

varmet 2ø,58liVand 180"Fahff. ApparaJ^l kunde m^d Lelhed bevægeg 

af en Hesl. Sælter man nu efter Walt en Hestekraft Bg 33000 F^d 

% pr. Mmot^ saa er der altraa i Rumfords Forsog-anvendt: 

4,950,000 PoittK Arbeid» for at opva^me 26, 58 « Vand 180« Fahr. 

Indfores her Kilografn, Meter og Grader Celsius, idet et Kilogram 
Mtles lig 2 % i Heier Hg 3, 2 Fod, saa faaes: 

773437,5 Klgr. Meter . . . 13, 29 Klgr. Var^d iOO« C. 
; eller 581,97 : - - ... i . . lo^ 

(Her er altsaa som Værdi «f yarmeækvivalenlet fundet Tallet 582j 
Hiienidet: «r ai mierke, at. dette aabenbart er fonistort, da dei anvendte 
Afbejdi? er sat lig «n Hi^sfekraft, -medens RumAird siger, at Apparatet 
tDéd;Lelhed lod sig bevæge^af en Hest, — endvwiere er inl<*l- Hensyn 
tagel til Friktion i Lagerne, som ogsaa medtog endel af Arbeideli,. — : 
og endvidere er Watts Angivelse af Hestekraften for stor. 

Senene har Joule i i 850 foretaget lignende Forsog, idel han lod 
et MetalHiul lobé horizontalt i e» Vædske, -^ (^aa HJiil<^ts vertikale Axe 
vai^ opviklel .enSnor; der gik over en Rulle og var forbuhdito med en 
¥«gt, der ved silS FaJd satte Hjulet i Bevægels«s. Kjender man Vted-» 
skens Vægt og Temfieratur for og efter Forsoget samt Våndets Varme- 
kapacitet ved den under Forsoget stedfindende midlere Temperatur, saa 
kan den ved Rivniflgsarbeidel vundne Varme beregnes; Varmetabet. eller 
Vftrmegevlnsten ved Straaling og Ledning kan ved egne Observalioner 
findes og bringes i Regning. — Arbeidet kan paa.fdigende Maade i)e- 
regnes: Dersom Vakten faldt ganske ov^rladt til Tyngdens Indftydelse, 
vilde' den i forste Sekund falde 13 Fod og ved UdgaQgea af forste 
Sekund, have leu Hastighed af 30 Fad i Sekunden; dersom man nu 
tankte sig^ at Tyngden ved Udgingen af forste Sekund pludselig op^^ 
borte at virke^, saa vilde L^^gemet vedblive at bevæge sig med denne 
ji&vne Haslighed af 30 Fod pn Sfekund og altsaa ogsaa have. dennø 
Ha^ghed ved Udgangen iaf dndet Sekund. Hen dersom, idet Tyngden 
opbørtd, en anden Kraft, der var fuldkommea jevngod med Tyngden» 



3&1 

begyndte at virke paa Legemet, saa Ttlde denne i Lobet af andet Se^ 
kund akkurat meddele Legemet samme HasUghed som Tyngden havde 
meddelt det i farsle, da nemlig en Kraft virker paa et Legeme, der 
allerede befioder isig f Bevægelse, iigesom paa et hvilende Legeme,-* ved 
Udgangen af andet Sekund vjlde Legemet allsaa for det Forsle eie en 
Haslighed lig 30 Fod pr. Sekund medbragt fra den Tid, Tyngden vir- 
kede paa det (forste Sekund)^ og desuden en iigestor Haslighed 30 
Fod pr. Sekund meddelt af den med Tyngden jev* gode Kraft- der 
virker i andet Sekund, d; e. det vil have en Hestighed Hg 2x30 Fod 
pr. Sekundj Men at Tyngden ophorer at virke og en med Tyngden 
jevngod Kfafk afl^ser den, er her det samme som, at Tyngden uafbradt 
virker paa Legemet, — dette vil aHsaa overladl til Tyngden efter 1 — 2 
3 -^ 20 Sekunders Forldb have en Hastighed af 30--^ 2x30 — 3x30 
« 20x30 Fod pr. Sekund. 

^ Finder man nq derimod, at Legejnet, efter at være falden i 20 
Sekunder, bevæger sig' med en jevn Hastighed af 30 Fod pr. Sekund, 
altsaa med den Hastighed, som Tyngden allerede har meddelt det efterat 
have virket paa del i 1 Sekund, saa kommer delte deraf, at Tyngden 
virkelig kun har virket paa Legemet i 1 Sekj|nd, og at den. fra forste 
Sekunds Udiob af har ophort at virke, hvilket naturligvis kun kan være 
skeet paa den Maadé, at en med Tyngden Iigestor Kraft i de 19 
sidste Sekunder har virket paa Legemet i en Tyngden modsat Retning, 
d. e. at Legemets Vægt i denne Tirf, allsaa gjennem det i denne Tid 
gjennemlobneRum, som er 19x30 Fod, har været baarel af en Kraft; 
Arbeidet er da deri baarne Masse eller Legemets Vægt mulliplicerel 
med det gjennemlobne Rum. — Meri det er ikke nodvendigt nelop at 
vide, hvor lang Tid Legemet er falden, naar man kun ved, hvor langt 
Legemet er falden; ved man saaledes, at del er falden 100 Fod og 
naaer Jorden med eVi jævn Hastighed af 30 Fod pr. Sekund, saa slutter 
man ligesom for, at Tyngden kun har virket' i forste Sekund, hvori 
Legemet falder 15 Fod, og at altsaa dets Vægt gjennem et Rum af 85 
Fod er baaren af en Kraft, — kort man beregner den til den jævne Ende- 
hastighed svarende Faldhoide, subtraherer denn# fra den Hoide, hvor- 
igjennem Legemet er falden, og den erholdte DifTerents udtrykt i 
Meter muUipliceret med Legemets Vægt udtrykt i Kilogram giver da 
det udforte Arbeide — her Rivjningsarbeidet — udtrykt i Kilogram- 
Meter. — Paa denne Maade fandt Joule den ved et visl Rivningsarbeide 
vundne Varmemætigde, idet han tog Hensyn til dlle> de i Beiraglning 
komimeiide Omstændigbeder. ^^Omgjores de 1 Joules Arbeide brugie 



862 

engfeTske Miialu og" Yægftsangirelser samt Gnrder F^renheit til franske 
Maal ogf Gradelr €elsiÉs, saa Tåndt Joule: * 

Ved Rivning af Messing mod Vand: 
434,9 Kilgr. Meters Arbeide STarende lil 1 Kilgr. Vand opvarniet t* C» 

ved Rivning af Rujcrn mod KviksolV: 
435,29 Kilgr. Meters Arbeide svarende lil i Kilgn Vand opvarmet PC. 

Dis^e indbyrdes stemmende Tal, der virkelig ere mmdre end det 
af Rumford fundne,*. der paa Forhaand kiinde vides al være for stort, 
vise flltsaa, at Vatmens mekaniske Ækvivalent omtrent er 435. 

Men der gives, foruden^ denne experiménteUe en ganske anden- Vei, 
hTorpaa man ogsala kan- komme til Krindskab om Forholdet meilem 
Varmen og det af den præsterede Arbeide. • 

Det er itemtig en bekjendt Sag, at man ved > rent theoretiske Be** 
tragtninger kan linde en Formel, som siger, at naar E betegner et 
gasformigt Legemes Elasticltet, T dets Tæthed og v den Hastrghed, 
hvormed en Bevægelse forplanter sig gjennem samme, saa er:< 



1/4 



Ved Luften er her E Ug Lqftlrykket ,eller Barometertrykket 
Den efter «denne theoretiske Formel fundne Forplantelsesbastighed 
af en. Bevægelse i Luften er imidlertid ikke mere end omtrent f af den 
virkelige, og denne Differents kommer,* som Laplace har paavist, de.raf, 
at der i Formlen mangler .en Faktor, der har Form af en Brok og 
angiver Forholdet meilem de \p Varmemængder, som der skal til foral 
ppvarme ligestore Væglsmængder Luft ligemange .Grader, naar Op- 
varmningeri foregaar under to væsentlig forskjellige Omslændigheder, 
eller Forholdet meilem Luftens Varmekapacitet^r under dis§e forskfel-» 
lige Omstændigheder. — Kaldes den enp af disse ^, den anden &, saa 
har Laplace. vist, at den rigtige Formel er: , 



k V , T 



K 



"Da her c,'E og T kjendes, saa kan Br5ken -y- fi^des. 
Saaledes har. man fundet: 

-^ = 1,421. 

Opvarmér man f. Ex. 1 Kubikmeter Luft saatedes, at dén under 
(Xpvarmniflgen faar Lov til at udvide 5iig, medens der vdenfra virker 



363 

et konstant Tryk f. Ex. Ltaftens TVyk paa d«n, saa vil man eflier Beg- 
nauU fin(i«, at der tri en Opvarinning af t« C. medgaar pr. Kilogram 
Luft 0,2377 Varmeenheder eller omtrent 0,2 af den Varmemængde, som 
er tilslrækkelig for at opvarme i Kilogram Vand fra 0'— i^ C. Lurten 
siges då '^t opvannes under' konstant Tr^k, og Luftens Varmeka- 
pdcitel red konstant Tryk ér aHsaa 0,2377, — denne Stérr else er 
det, som ovenfér betegnedes med K. 

Indesluttes derimod den sémme LuftmæRgdø under Opvarmningen 
i el Kar med faste Vægge, Saa vil Luften ikke udvide éig, men beholde 
sit Volumen uforbndret^ bvorlmod naturligvis dens Tryk mod Væggene 
og disses Modtryk vil voxe, — Luften siges da al opvarmes under 
kon^taht Volum, og den Mængdé Varme, s6m udfbrdres for under 
disse Omslæridighedér e^ épvafme I Kilogram Luft i^ C.^ kaldes Luf- 
tens Varraekapacitet ved konstant Volum, — dette er St6r- 
relsén k. > 



MaÅ h&r éttsaa: 
eller: 



0,2377 



1,421 



Da nu 1 Kubikmeter Luft ved 0» C. og 760 °» "»• Barometerhoide 
veier 1,293 Kilgr., saa behoves der til at qpvarme 1,293 Kilgr. Luft 1^ C 

under konstant Tryk: ^ 

en Varraemængde lig 1,293. 0,2377 - b,307346 ' 

under konstant Volum: 
en Varmemængde lig 1,293.' 0,1673 «0,2163189. 

' Differenls = 0^0^10272. ' 

Der medgaar altsaa betydelig mere Varme til at opvarme Luften^, 
naar den udvider sig, end naar den beholder sit Volum. , At dette ikke 
kan komme deraf at Luftens VarmekapaciletTvoxer med Fortyndingen, 
er klart, da, som ovenfor sagl, Regnault ved direkte Forsøg har fundet, 
at Luftens Varmekapacitet er uafliængig af dens Tælhed. Ér Grunden 
éen, at der under Udvidelsen lil Overvindelse af det ydre' konstante 
Tryk, altsaa til et Arbeide, er forbrogt endel Varme, som i del andel 
Tiltelde, hvor intet Arbeide er leverét, ikke er forbrugt, saa maafte 
man vente, ved at søge Forholdet mcllem det her udførle Arbeide og 
den dertil forbrugte Varme, ahsaa ved ad denne Vei at søge Varmens 
mekaniske Ækvivalent, at finde idetmindste noget nær samme Værdi for 
samme som ovenfor paa renl experimental Vei. 



364 

Den forbrugle Varmemængde of, 0)0910272, og im er anvendt 
til under den Udvidelse af en ((ubikmeler Luft, som svarer lU en Op- 
varming af 1 " C, at overvinde Lufttrykket Jeg har ovenfor forklaret, 
at del af en GaSart ved Udvidelse forr^llecje Arbeide er dei overvundne 
Tryk .inultipliceret med Udvidelsen, *^ da Arbojdet sk^l ^dtrykkes i 
Form af Kilogram -Meter, saa oiaa Udvidel^en^ udtrykkes j Kubikmeter 
og Trykket i Kilgr. pr. Kvadratmeter, — Nu udvider Luften ^ig under 
konstant Tryk ved en Opvarming af t^ C. 0,00^5 af sit Volum ved 
0'* C, — Udvidelsen er altsaa ber, hvor man netop anvendte en Ku- 
bikmeter Luft, .0,00365 Kubikmeier. Del overvundne LufMryk er ,10330 
Kilgr. pr. Kvadratmeter; man har altsaa: 
et Arbeide:- 10330 K 0,00365. Kilg. Meter ved et V^rmeforbrug: 0,09lO2i7? 

eller :37J045 Kilf. Meter » 0,0910372 Varmeenh^der, 
37 7045 

altsaa 09i0272~ "" ^^^'^ " * Vai^meenhed. 

Tallet 414^2 afviger ikke mere fra det ovenfor fjondne 43&, end 
man kan vente. 



Efter dette kan det vel ikke være tvivlsomt, at man, tiaar man 
kuns har Valget mellem Antagelsen af et Varmesfof og den saakaldte 
Varmes^kvivalentlbeori, er nødt til at holde sig til den sidsle; den 
giyer enrrimelig. Forklaring paa det, som efter Varmestoftheorien hen- 
staar uforklaret. Hvorvidt den derimod er Sandheden selv, lader sig 
naturligvis ikke sige, — maaskc vil der om kortere eller længere Tid 
fremstille sig Fakta, som heller ikke den k^n forklare, — i saa Fald 
vil man stedse uden Burmhjer^ighed forlade den og holde sig til en 
nyere Theori, som forklarer saavidt muligt alle bekjendte Fakta. 



Fabrikation af Kalisalpcter ved Dekomposllion af Natron- 
salpeter med Klorkalium. 

(Af Fr. Anthon). 

Det er Redqktionen bekjendt,, at man og^aa hos os har forsøgt al 
omforme CJiilisalpeteren (Nalronsalpeterenj.til Kalisalpeter, men med el 
mindre heldigt Resultat. Man hidsætter derfor Følgende efter PoL 
Journal, Bd. 149, S. 39. 

Allerede i 1340 gjorde Forfatteren sammen med den engelske 
Tekniker Thompson nogle Forsøg med Nalronsalpeterens Dékomposillon 
ved Hjælp af Klorkalium (Djlgestivdali;)^ hvortil han blev foranlediget 



365 

v^d deA Plads, ^om var anvtot Salpeteréyren i Fortegnelserne ovev 
Syrernes Affinitet til Kali. Disse Forsøg gave et meget godt ResuUat^ 
idet det viste sig, at del sBlpetersure Natron blev fuldstændig dekom^ 
poneret af Klorkalium, Anvendelsen beraf til en fordelagtig Frem*- 
stilling af Kalisalpeter maatle imidlertid opgives, fordi Fremstillingen 
heraf i Ø^terrig dérigang endnu var StatsmonopøU Sagen blev derfor 
upaaagtet og forglemt, indtit Forfatteren af Beretningen ovfer Londoner 
IndtistriiidstiHingen i 1851 saa, at der blandt de udstillede kethiskePræ-*- 
parater ogsaa fandtes -Kalisalpeter, der opgaves at være fremstillet af 
ChilJsalpeter ved Dekomposiiion n^ed Klorkalinm; dette foranledigede 
Forfatteren til fornylig paany, at optage de afbrodte Forseg og.at lid* 
føre dem i det Store. •>- Over deQ Fabrikationsmethode, som herved 
viste sig som den fordelagtigste, gjer Forfatteren følgehde Meddelelser : 

Man opvaMner i en Jernkjedel saameg^t eller lidt mere Vand, end 
man vil tåge i Arbeide af Cliilisalpeteren^ og begynder under Omrøren 
at kas^e Chilisalpetereii i Vundet. ^ Saasnart man er færdig hermed, og 
Vædsken er kommen i Kog, indbringes i samme det iforveien afveiede 
Klorkalium, og Vædsken holdea kogende en halv Tornes Tid. Havde 
Ktorkaliet Form af smaa Krystaller, eller var det grovstødt og sigtet; 
saa er Dekompositionen efler dirnne halve Times Tid gjeme færdig, og 
Vædsken ifideh6lder nu KaKsalpeter og Kog^all. Hvad Mengdefor- 
holdene angaar, saa er at mærke, at der til Dekomposition af 85^3 
Vægtsdele Natronsalpelér udfofdres 74,6 Yæglsdele Klorkalium. 

Saltene opløses» herved ikke til en klarVædske, da der er for 
lidt Vand tilstede til at holde alt det dannede Kogsalt i Opløsning. 
Delte svømmer omkring i Vædsken som et Ant Krystalmel og maa nd 
borlQernes. Dette sker ved Hja^lp af MetaU eller lerskaale, som matt 
holder .svævende i den kogende Væd^ke i Utte Snorer elter Kjeder, 
og hvis Størrelse staar i et passende Forhold til Kjedelens. Efler Om-^ 
stændighederne kan man indhænge en eller flere saadanne Skaale. 
Saasnart disse have fyldt sig itied Kogsalt, hvilket især i Begyndelsen 
stedse gaarfort, tåges de nd «og tømmes; Kjedelbunden befries nu ved 
Hjælp af en paa Enden til^kjærpet og hærdet Jernstang for det fast** 
siddende Kogsalt, bvorpaa Skaalerne igjen strax indbringes i Kjedelen* 

Det varme Kogsalt indfyldes i smaa ved Kjedelens Bund staaende 
Bøtter, paa hvis Bund er anbragt lidt Stråa tildækket med grov Strie. 
Desuden have disse Afdrypningskar i Bunden nogle Huller pg opstilles 
saaledes, at al den oprindende Vædske flyder tilbage i Kjedelen. Naar 
en Beholder er fiild af Kogsalt, paagydes endna saa laenge Vand eller 



366 

Eogsaltoplø^iif 9 saateofa den Qfpkidea^ VtBdski^ en^nuer if^m og 
viser en stirre Tæthed end.?5o g/ jf gar dette Tidspunkt er naaet, 
er ogsaa al Salpeterlud fortrængt af Kogsaltet^ &g man kan yære ganske 
rolig, at det ikke længer indekolder Salpeiter. > , . 

Han fortsætter nu med Kogningen, Udtagnkigen af Kogsaltety Lø5<- 
stødningen af deJi paa Bunden afsatte SalLsfcorpe, Udvaskningen af del 
udtagne Kogsalt og Kogningen af den fra delte afrindende VasI^^Iud, 
saalænge til Vædskeni Kjeidelen i Viser 40 --42^ B* (forsøgt varm> 
Da afbrydes Fyringen, Kjedelen tildækkes, og .man lader den sta^, iil 
Vædsken er klar, livorpaa man attapper den |[|ennem w Blyhayert: og 
lader den henstaa til Krystallisation i ei passendje^ Kar. (indei; Afkjø- 
lingen skyder nu Kalisalpeteren Krystaller og nsesien altid uden ind*- 
blandéde Kogsaltkryslaller, da Kogsalt ikke er betydelig mere opiøse- 
ligt i varmt end i koldt, Vand Efterat Vædsken er kold og detn ud- 
ktystalllserede Salpoters Mængde ikke voxet more^p^uppes Moderludeo, 
Salpeteren udtages, Bundstykkerne renses for det paa dem siddende 
Smuds, og den l)ringes i mere dybe end flade Afdrypningskar, hvori 
den forbliver, saalsinge Moderluden endnu drypf^ af.' 

Efler tiistrækkelig Afdryppen indeholder den saaledes vundne Raa«* 
salpeter «Ilerede mindre end i pGt. Klornairt»m4 

For videre at bebi di^n herfra, bringes den.i Vadskebatter, efteral 
den er løselig knust, og^ man overgy.der den med. netop saa megel 
ganske rent Vand, at Meliemrummei^e udfyldes dermed. Saaledes bliver 
da Salpeteren. staaende 18-^24 Timer, bvørpaa roan aabner en ved 
Bunden aiibragt Tap og lader den dannede Salpeteropløsning rinde q4. 
Ved en eneste Vadskning Cormindsker Klornatriumgehalten sig paa denn^ 
Maade omtrent 7b pCL (ved Tilstedevfierelsen af Aere. Krystaller noget 
mindre)} saaat den vadskede Salpeter blot indeholder i pCt.. Klor- 
natriunu . u 

Efterat Vadskevandet er fuldstændig afdryppet, skrider man til 
Rensningen. Man op varmer . ganske rent Vand (Regnvand) i eaKjedel, 
indbringer i samme under stadig Omr^ren den vadskede Salpeter, saa* 
tenge til OpIøsningenS Tæthed udgjør 43— 45^ B. (maalt • varmt^ 
giver et Opkog^ afskummer og bringer Vædsken gjennem en Blyhæ* 
vert over i et velrenset Krystallisationskar af Rujern eller andet pas^ 
sende Materiale. Efterat Krystallisationen er tilendebragt, udøses Moder* 
luden, Salpeteren tåges ud, de smudsige Siiykker renses, den hete 
Masse vadskes endnu engang ganske løselig, afdryppes og tørres. Den 
ved Rensningen faldende Moderlud og Vadskevandet anvendes til Vadsk- 



367 

nbig • af Ratisftlpeter. Vadskeyandel fra Raåsalpetéren saaT«Isom Moderl- 
Ittden fra denne tilsættes stedse ved naako^ningen o: ved Forvand- 
lingen af Chilisalpeteren til Kalisalpeler. 

Da man \ Praxis ikke aifid har Tid til iivex Gs^ig 9t prøve lUia-» 
stofferne p^a deres virkelige Gehall, saa vil det ode træØe, at der i 
Modftfluden véd Siden af Ktlisalpeteren og Kogsaltet ogsaa fibdes et 
eller andel af Raastofferne, nemlig salpetersur Natron eller Klorkaliumi 
Dette giver sig, saafremt Mængden naaer en vis Størrelse, derved lil- 
kjende, at der paa den udkrystalliserede Kalisalpete^r fiades enten de 
meget kjendelige Rhomboedel af salpetersurt Natron eller de ligesaa 
let kjendelige Terninger af Klorkalium, — i saa Fald tilføier man bag- 
efter ved Kogningen af iModerhiden sammen med nyt Raastof den 
manglende Bestanddel. 

Fordelene ved denne Fremgangsmaade ere meget betydelige og 
beståa hovedsagelig i Følgende: 1) Del^Qmpositionen af den saU 
pelersure Natron ved Klorkaliiim sker hurtigst' og fuldstændtgsi. • 2) Det 
bondfældte Kogsalt befries overordentlig let og fuldstændigt for den 
vedhængende Kalisalpeter. 3) Salpeterens Rensning for Kogsalt er 
ligesaa simpelog fuldstiændig. 4) Man lider intet Tab« hvorfor Udbyttet 
er betydelig større end ved aUj^. andre Meth^def, saaat man ved An- ^ 
vendelse af god Kilisalpeter kan erholde indtil i 18 Pd. Kalisalpeter af 
100 Pd. Chilisalpeter. 5) Den sædvanlige Forurenelse af begge Raa« 
stofferne med Kogsalt findes ikke, da netop Kogsalt er Bit)rodukt4 6) 
Fremgangsmaaden lader jeg anvende meget fabrikmæssig, og Opar« 
beidelsen af Moderludén foraarsager intet Bryderi. 



IVotitser. 

Om Opbevaring af Æg. 

Man har roventeret allefaaande Netboder t^ Bevarelse af Æg; men ingen op- 
fylder Hensigten ganske, og dette kommer rimeligvis deraf, at man enten ikke tii- 
strækkelig kjender eller er opmærksom paa Hovedaarsagen til Æggcncs Bedærvelse. 
Det er en bekjendt Sag, at Hdnscne i Maanederne Mai, Juni og Juli ere mest op- 
lagte til Ragning, og ligesaa^ at Æg fra ^ugust og senere bolde sig bedst; denne 
sidse Kjendsgjerning har man sOgt gft forklare derved, at Sommervannea virker 
skadelig paa Æggene, hvilket tildels ogsaa forholder sig saaledes; men i langt 
hOicre Grad skadelig for Æggenes Bevaring er Liggevarmen. Det er J 'denne Hen- 
seende en Hovedfeil, naar man ikke passer paa i Tide at fjerne fra HOnsegaarden 
de HOns, der ville ligge; tbt disse benytte enhver Leilighed til at lægge sig paa 



368 

Mgt ok dernf kommer dei 'v»|(?iAK^ al ei»: Mor Delaf éiup ikke lade ai^ opbe- 
vare^ med«ni de, der lægges i, Auf^nst oiT seoere, holde fig bedre, fordi Hdoseae 
have tabt Liggelysten. Taa hvilkensomhelsti Maade man end vil prOve at bevare 
Æg, der selv kun for en ganske kort Tid have været belagte, vil man faa en be- 
tydelig Del fordærvede, ihvorvel de dog i flere Dage h'61de sig brtigelige. 

Meddeleren heraf, som betad en betydelig HOnsegeard, bar allerede i flere 
Vintere bevaret Hundreder af Æg, nden at endog et eneate er bleven bedaenret, 
og den, der iagttager ncdenstaaende Regler, vil g}Ore den aamme gunstige Erfaring: 

1. Læggeredet maa anbringes paa et kjdiigt Sted. 

2. LiggehOnerne maa itide anbringes for sig selv eller ganske fjernet fra HOnse- 
gaarden, indtit Liggeiysten ganske har lagt sig. 

3. Har man en stor Flok, maa Æggene flere Gange daglig . hentes nd af Reden, 
eftersom de l(?gge$. 

4. Æggene opbevares i en Kasse, hvis Laag holdes balvaabent og sorteres efter 
Alderen. Kassen maa staa paa et kjdiigt, t6rt og luftigt Sted. 

5. Naar Vinteren kommer > blive Æggene udcn nogen Tilstelning opbevarede i 
aabne Kurve i et Rum, der ikke maa ophedes, men dog' være saaledes belig- 
gende, at ingen stærk Kulde kan indtræde. 

6. Æggene legges saaledes i Kurvene, at de «Idste komme Averst o^ de sidst 
værpede underst. SelvfOlgelig maa man ved BenyttaUen iagttagiB, at de vldste 
Æg anvendes fdrst. 

Paa denne Maade behandlede og opbevarede kunne Æggene bolde si^ meget 
fænge og faa ikke den ringeste Bismag, hvilket næsten bestandig er Tilfældet med 
ellers anbeftileée kunstige Opbevarings^^^ethoder. 

(Wartesb. WoebenbUtt f. Land- a. ForBtwiBtenschali). 



Til ,)C. 2. A.^ i Trandhjem. 

RedaktiDnen har fundét en Mand, der forstaar og har uddvet den Kunst, 
hvorom De vil have Oplysning. Vil De være saa god at meddele Redaktionen 
Deres Adresse^ skal samme blive besørget til Vedkommende, som da vil til- 
skrive Dem. 



Indhold: Om det ved Varmen frembragte Arbeide. S. 353. Fabrikation af 
Kalisalpcter ved Dekomposition af Natronsalpeter med Klorkaliam. S- 
356. Notitser. S. 367. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanediig eller 24 Nomere 
aarlig; hvert Numer udgjor et Ark. Subskriplionsprisen er H Skill. pr. No. eller 1 
Spd.'''?2 Skill. pr. Aargang,,iberegnet Postporto. Betalingen érlægges lerskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Nulnere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Fostaaboerier, samt i Christiania hosSkriftetsKomniiss. Hr. Hans Mallinj^. 



Chcistiania. P. T. Mallings Boglrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. ,, 

Udgivet af den plyt^niske Forening, i, ChFisliAnl^. 



•jji ;'> 



Redigerel af n , : ,,i 

Tb. Broeta. ^Ii. JSegéieke. Fr. €)lir. éelpillieier. ' 



P. Steenstxiip. 



■!f- ^ - "Il 



M 24.] . 31 December/ ^ , ^ i..C1858^ 

Wals8's Flstenætmiskitie. ' 

Det er noksom bekjendti al dtt* vuixU orti I vort Land MaHrfl 
Bønder og Almuesfolk finde^^, ikk^ faa miiVsimkø T^ÉAer, *Fdr ikkø 
Isnge siden var' det k^natige Utire og, forskjellige neve d^ nindre 
nyttige Smaatiog, iivorpaa 4i^ for|>r»gt9 dere$ Dy|[lt^ed; man har (JhiM 
værker, der angi ve Maaned ø§ Pe^n, konstruerigde af Bønder) ^ «raaii- 
bar ogsaa et (Jhr, $qm ti^ak lig $eW op. Mctn køtnnt^ hér til at 
tænke paa den Tid, da de største mekaniske Genier i Verden ^kkei 
vidste andre Opg«(iiev at stille øig enrt FordrbeiiABlsftfy afi, digie- ind^ 
riklede Uhrværke^, hvor paa Slaget 12 12 ^Aposile JM^mné frein'>'i»g. 
bukke- sig for Fre]serer( o, s. v. , Jlen ligeaom donÉieiTid; l^d)dt Hole: 
nu forlængat er forbi , aaaledes ser maa o|gaaAi.nogle Antydilliiger til/ 
at vprt Laaid helter ikke i denne Hi^Dseendb er bleven aUéles npaa^ 
virket. — Gunnar Strøms Traaddngmaskkie og/Nordals, Hsgtonaskiné» 
vilde ingen nu tøvøfrde; Mdianiber skpmane ^ig vftd åt. hane uitotdit. 

Det stamiio kaa sigies pm Hr. Walsøs Fiakéns^tnBttskine. Jacob: 
N. Walsø er Lensmamd i Carisofs Thiagtéø. Redafctionen <hiyr>t«|ligar4^ 
bavl AnMning til at tøre bans mekaniske Taleal ai.kjende. .^Hr. Walsø 
indgav nemlig i Begyndelsen df A$ret 1656 /et Andragende tri Aegje-»: 
rifigen , om .al erholde tindersleitplse af offentlige Midler tibunder et 
Ophold i Christiania eller Hortjen at uddanne sig i mdkanisk Retninf, 
saml til Anskaffelse af filldfilflsndige Modeller til.nogle «f ham gjorte 
Opfindelaeré Ha^s Andragende var ledsaget a&.4 tykke Hefter, inde*- 
boldende: i) Beskritelse sS eA af ham inventeref saakaklet ,,Dohbélt»ii 
cylinder^ \A Brug ved Dampmiaskinen, 2) Beskrivelse .af^en for Qaado 
konstraerel Vand^krue med ti(bøirende Modely*3) Beskri^lse afet In- 
slrument, ,,Longemcter^ kaldet, til Bestemmelse for Skibes Fart og 
Femte Aarjf. 24 



370 

Drift med tilhørende Nodel, samt 4) Forslag til én, Mekanisme , der 
skulde erstatte Krumtappen. 

Kort Tid' efler ansøgte han om Patent paa. de tre sidste af disse 
Opfindelser^ idet han udbad sig, at man ingen Notits vilde tåge af Dob- 
beltcylinderen. 

Alle disse B^iskriyelser røbede en Mand.#[ied synlig Talent for 
mekanisk Syssel og stor Flid; — den væsentlige Grund, hvorfor hans 
Opfindelser ikke kunde godkjendes, var dels, at de for en Del toge 
Egenskaber ved visse Legemer i Beslag^ ^om Hr. Walsø ikke havde 
tilstrækkelig Kjendskab til, og som han havde misforstaaet, — dels at 
de Ulemper, han paaviste, f. Ex. ved Krumtappen, havde været be- 
kjendte, saa længe Krumti^pen existerede og ikke kunde siges at 
være afhjulpne ved Hr. Walsø's Forbedringer. — Hr. Walsø fik ikke 
Pliteiii paa iine Opfindelsei^ og i Betragtning af hans Alder beiler ikke 
Understøttelse '4il ti uddemie sig i M^kanik^ 

Hf. Walsø har senere været beskjeftiget med en Mlftskine til Pabri- 
kation af Fiskenæt, og R^aktionen skal tillade sig t Anledning af denne 
for.vort Land viglige Sag* at meddele Følgende: ' '^ 

Under 4dø JuHi 1856 tilskrev Hr. Walsø Selskabet Tor Norges Vel 
Følgende: ' » j . . . ; 

u ^I.fønrigé Aars Høslf lod Vidensktdissetskabet ^ Throri^hjém paa min 
mbødige Anmodning' vetviHigen anstille Undet^scrgielsé ' med Hensyn til 
hvoHvidt der i Udiandet existérer Maskiner^ med hvilke Fiskenæt kunne 
Vieves,:. elter; )ei; men* min-liekom ingen Underretning dm desligé Ma- 
skiners Tilvieffebe^ x>% Stndsynllgheden talte dermed fér Antagelsen af 
den jFormening, .at devare «opdagede. 

Destle foFaniedigede mig til et -modelleri&en' Haskinø "af deh om*' 
himdlede Ant, of i Vkføiidcabsselskabef intcfresserede ^ig for Sagen ved 
• paai KjrAdiges AnbefaUiig at 4idbe€ale 50 S^d. som Bidrag fil Bestr4delse 
af Udgiftérne ved MddeUeringen; hvarnæst Selskabets DirektiOn etklæ- 
rede si^i villii^ tit paany at udbetale 50£pdk, naaf Ma^kjnens Hensigtsmæis- 
sigbed og ,;det ved den frembragte Produkts Srugbarfaed var bevisl^; 
mj^n dfr 50 Spi. paa langt nær ikke vilde titslrække, liaar' Modellen 
skulde fdiktæadiggjøres i den drad, al Produktets Bru^rhed (d. v. s. 
Kundernes nSiagtige Stilling) kiinde blive forevist ttsed deri fornødne 
Hurti^ed, Iworpaa Maskinens praktiske Anvendebø væsentlig beror, 
^^ i^9 Ivangen til at forlade den ubetalte Model for ad en bekvem- 
mere Vei at' erholde- Patent paa Opfindelsen, der af et Par tilkaldle 



sti 

HekaiHkere «Asaaes for at være tilfredsstilli^de modellefét;'^ F6rbe- 
dringerne maa blive Gjemfstand for Beharniling senere hen. '.^^ 

Udsiglerne vare deingang byende J men dét lader niiilH' atResiil- 
tatel ei vil svar^ til Porvenlnlngérne, da der i -Odlandel „for nylig* -^ 
o: i Løbet af de^ sidste Aar ^ skal være tåget Patent efler Palfenter 
paa Nælbindingsmasfciner. ' Dfette ned&éøtter nemlfg Værdieii^rf min' Op- 
dageise og trlinte^gjoi^ Haabel* om al erholde én med temfaeli^ Sik- 
kerhed |)aaregnél pritali Assistence. ^ . ; ) ■ ' u: i 

Mine Reiser, Tabet^ af de under min Friværdse faWne LeilSmandJliJ 
indlætgter og éen méd store Udgifter ferbiindne Hodblfiériftg *af iba -^ 
skinen har roedtaget omtrent 600 Spd., og det er Mere endjeg soni 
mindfe bemfdlei Hånd laaler under Sagens nærvæt'ende StfHlrlg. ' 

Hvad de udenlandske Maskiner angaar, skal jeg tiHade mfg' ééd 
Benrærkhing, at en Mand, def i fon^ige Aar for den hérvét^endé Viyé 
^'Seildugsfabrifes^y^kom^mende skal have iindersøgt Sagen; Tandt åéth 
,,uanvendelige'' hos os. — Hvorledes end Sagen forholder sig, sjrrfet 
dei af være ubevist, hvad Tid de udenlandske Maskiner komme' ^vort 
Land tilgode, medens der er Vished for, som bekjendt, at Landets V^f 
for en stor Del er adiængigt af Fiskerieme', hvilke hovedsagelig drives 
med de saakaldtc ^Garn** og Nol. Denne „Børhskffpis" PrIsBillighed, 
som alene kan fremkomme gjennom Pabriksvirksomhed, er alisaa -af 
stor V5gtighcd for den fattige Afbeidsmand, iséer i saa trahge Tide^ 
som nu. Man har dernæst Gru^d til at antage, at en mindre Bekoste-* 
lighed^ ved og tettere Adgang til Erholdelsen af „Søbørnskab*' og in 
spede '^Gam^ og „Not^ vil foranledige — foruden Nedsættelse i tP 
skernes Udgiller: Forøgelse af Børnskapen og dermed Forøgbbé af 
Udbytte for hele Samfundet. ' 

Jeg skat derfor, med det Ha^b foir Øie, at den humane Direktion 
velvilligen yder et skjønsomt Bidrag lilBeslndelse af de store Udgifter, 
åer ere forbundne med Piskenotsvævslolens Puldstaéndiggjørelse, an- 
befale Foretagendet den ærede Direktions békjendte indflydelsesrige* ^ 
Opmærksomhed, idet jeg* derfor ærbødigst tillader mig åt oplyse, at de * 
betydelige Præmier for lignende Mårskiners Opdagelse, som Udlandet 
Cvurderende Fisk^riernes Værd) lidsatte i 1802, skulle være udbetållé i' 
dcsidsle forløbhe Aar, saa at jeg har tabt en stor Del af mit frem-' 
tittige Udbytte og er overladt til en vis Hjælpeløshed, der vil vli-ke 
meget hemmende paa min Virksomhed i heromh^ndlede Retning.^' '' 



24* 



Ifk Pøl9e$krivalse fr^ Hr. P. SføQnctrqp tit Wak«» omtaler, al Ma- 
skinen er for j^ompUceret, til a^ Mn kan udMe nogen be«temt Erklæ- 
ring ^m, hvo?vi<M den vU kvnne Wiv^ brqgbar; — Maskinen er ad-' 
tffinkt n^d Q^egen QopJin og Pygtighed og fortjener saaledes al Aner- 
kjf^nd^^^ ^'^^ hvoirvidt de^ vil fabrikere Not med den forventede 
Ffirdc^!) d^PW ^^^^f Ø'* SteensUw ikke at h^ve nogen Mening. 

W^l^n ^ af Siflsk^bet for Norges Vel en UnderslAtteke af 200 Spd. 

Under 4de August kar Waisø ^u^^t om Patent paa sin Haskine. 
D§ sand^yi^igviiF fn ^\qf Pe| af Tidsskriflet^ Løsere ere ubekjendte 
med Patentsagernes Behandlinj^ hertiUands, iskal Redaktionen opiyse 



Patei^tfiagern^ iiortere under e^ af Indredepartementets Kontorer, 
frf det^ ctvemsendes de til DirektiQnen i Selskabet for Norges Vel 
med Anmodning om at afgive Belænkning i Sa^en. En saadan Belænk- 
i^ing f^gives da af dcitte Sejsk^bs Industrikiasse, der væsentlig udtaier 
fig over, hvorvidt Sagen er ny eller fdlerede hekjendst, hvorvidt den 
omhandlede C^en^ta^d har nogen Betydning eller ikke samt oas 
Pfienttiden. 

1 dette Tilffl^ld? a%av Klassen følgende Betæokning: 

^Det er Klassen bekjendt, at der i England eg Frankrig har værel 
anstillet Forsdg med mekani£|l^ Vævning af Fiakeni^t, og at ogsaa Pa- 
tenter i denne Anledning der ere tagne, men at disse Forsog ikke har 
erl^ptdt ^ynderUg Fre^igang, efl^r hvad man har Grund til at antage 
yipsenllig P^a Qrund af Uhcosiglsmftssif heden af de forarbeidede Fiske- 
nipt, idet Knud?fn^ i di^^es Masker ijike skuHe have været saaledes 
dannede, at d|^ hin^^rede Traadenes Gliden og altsaa Maskemes For- 
skyden, naar Nættet blev trukket med stor Styrke i forakjelUge Ret- 
ninger. Klassen har imidlertid ikke kinnet overkomme nogen noiere 
Beskrivelse af dii^se Maskiner, og kan liaaledes ikke specielt yaavise 
Forskjellen meliem den ffWal/^p konstrMeredeVæviestol og de engelske 
Forsdg i samme ^eining. 

Klassen har dog ingensonihelst Tyivl om Originaliteten af Walso^s 
Ifla^klne, Hgesom de af d?n dannede Maskeknuder, — hvoraf en Prove 
tilligemed Attest fra Bestyrerne af Th^ondbjem^ mekaniske Værksted 
har været Klassen foravist, — ikke; kunn? forskydes, naar de hinanden 
kryddende Traade trakkes i forskjellige 9<^(njnger, og saaledes v«^ 
sentlig ^dskilie sig fra de engelske maskinv^vede Fiskenæt. Knuden 
er nemlig her dannet ganske paa samme Maade som ved sædvanlige 
Fiskenæt. 



373 

Om hvdrvidt Wals5*s Flskenaélvævestol vil vise sig praktisk anven- 
delig', d^t er, hvorvidt deA méd en tilstré^kkerig Léthéd o^ Prii^billighed/ 
i Forhold til en lavt beregnet Arb eidsloh ved l<*]skenæts Forarbeid igelse 
dden Maskiné, vil kunne proddcere gode Fiskenest, vover Klassen in^en 
Mening at ndtale. Ved en saa særdeles kompliceret Mai^kine er det 
umnligt efter en blot tegning og udert praktiske Forsdg i de^he Heti^ 
seende at kunne have hogen begrondet Mening. 

Da det imidlertid heller Ikke kommer an herpaa, meit blM påa 
Opfindelsens Origirtalitet, har Klassen ingeh Betsrøkelighed ved at ihd^ 
stille Hr. Walso til at erholde det ansdgte Patertt,* hVis Varighed mån, 
i Betragtning af de med Ddarbeidelsen af Ideen forbundne Vanskelig- 
heder og store Bekostninger samt Betydningen af den opfundne Ma- 
skine, hvis den maatte vise sig hensigtssvarende for en åf Rigets 
vigtigste Næringsveie, troer b6r ansattes tfl den liengslé ved LoVen 
lilladle tid « 

Under 17de November 1858 er Hr. Wah;6 meddelt latent for et 
Tidsrum af 10 Aar paa en „af ham øpfunden Fiskenétvé^véstoK 
Patentet er meddelt med den Betingelse, at det er ugyldigt, ders6m 
det ikke inden 2 Aar er benyttet her i Landet. 

Hvorledes Maskinen er konstrueret, derom har man ikke Ret tfl 
irt erholde Bfcsked aden Hr. Wåls6's Tilladelsc. Efter vor Påtentlov- 
givning offenlliggjores Patenteme fdrst efter den halve Patenttids tfdldb 
efter offentlig Foranstaltning. 

Saavidt man har hdrt, skål Maskinen i Atmindelighed Ullt vøre 
indrettet som en Vævestol med Rendingstraade og tslaøt. Den skal 
være i hdi Grad kompliceret, men meget godt udtænkt 



Tidsskriftets Læsiere ville af de Tid efter anden indtagné Bekjendt^ 
gjdrelser fra Departementet for det Indre have seet, at de her tillands 
meddelte Patenters Antal er i stærkt Stigende. Vistnok tilhdret ft-em- 
dele^ som forhen den stdrste Del heraf udenlandske Patenttageré; men 
ogsaa de indenlandskes Antal voxer hvert Aar. Dersom mart fra de 
ansøgte, Patenters Antal kunde slutte til en mere eller mindre blom-* 
strende Industri eller Teknfk i det Hele tåget, saa var denne Tilvæxt, 
der ikke blot Gnder Sted hertillands, et glædeligt Tidens Tegn. 

Unden^oger man nu de udenlandske Patenters Gjenstand lidt ni^r- 
mere, saa ser man snart, at det i Regelen er betydningsldse Sager, 
udhævede med glimrende Beskrivelser, hvorom det Hele dreier sig; 



374 

n[iaQ forundres over, at det kan lonne sig Umagei^ at betale Patent- 
gebyri alle Lande, Idnne Kommissionserer 0. s. ^v. for dette, som dog 
til Syvende, og Sidst i Regelen er Intet værdt • Tingen er imidlertid 
,den, at der endnu i Udiandét ,— tildels idetmindsle ,-- existerer den 
(Sarnmp Be$peM for pateptercde G^enstande som .her, .,^, Folk indbilde 
3}gy «t.del, hvorpaa Regjeringen, og del ikke l^pt en men al Verdens 
Regjeringer, har meddelt Patent, det maa være noget godt, el Regje* 
fjngen $taar inde fur Godheden,,, —r og det naglet der af flere Regje- 
ringer^ v^ed Patejfilernes Meddelelse udlrykkelig bemærkes, at Regjeringen 
ikke garantei^^r for-Noget. Denne Leflroenhed i^dbytl^ af. spekqlerende 
Folk, ^.' de overalt patentercde Sager udbydes paa, Borserpe og gaa 
feit Hacmd til Ha^nd, udenat der bliver. Tajp om al benylle dem, ,indtil 
^t man tilslut. nwerker,. at det Hele ikke er Tak vsprd, Undertiden er 
4^t, ikkjO blot betyjdningslose Sager, som falbydes; meji maa k^n ogsaa 
som i Amerika f. Ex. faa Patent paa en Maskine, hvori forst en sior 
iKvlkflolvmasse sæljes, i. e;^ dreiende BevægeJse, for demast at benytte 
Oentrifjigalkraflen lU Arbeide,., -t detle falbyd^s endog i Aviser mod 
^n AH^st og el Regniestykke fra en. navngi ven Professor, i?oit> bevid- 
ner Sagens Mulighed og.F^rdelagtighed. — Det folger imidlertid af 
l^jgMselv, at dette Slags Industri ijiké kunde drives, dersom ikke Indu- 
strien. 9Vier|joyedet blomstrede^ dersom ,der. ikke fandles et stort indu- 
strielt Publikum.; blf^ndt delte vU der d^ allid foruden Folk med baade 
Penge og Forstand findes to andre Sorter, der kua. have en i(f Delene, 
*øg hvqraf den ene. lever paa den ,^dens B^kostnipg. 
f- ' JHvad nu specielt vort Land angaar, saa forhplder Sagen sig her 
paa en ganske anden Mafide. En stor.Flerhed af UQrske Patenlansog- 
ninger komme fra Almuesfolk og angaa enten Noget, som alleredp er 
opfundet tidligere og som allerede er bleven Fælleseiendom for alle 
Folk^ 3p|m have Kj^ndskab til Yid^nskabcn og Teknjken paa dens nu- 
.vferefide-Standpunkt, men som ^af Patentjinsogerfle, efter megen Penge- 
pg.,Ti(^spiklende, paa en , i Almindelighed besværlig men tillige ofte 
^^arp$iiidig{ Maadie paanyt. er opdaget, (hvilket pg^aa. gjælder om de 
Peste at de fra virkelige Teknikere indkomne Andragepder), — eller de 
omhandle .Maskiner, som have til Hensigt at skabo Kraft, eller andre 
perpetuum mobile-^gtige Indretnijigei: , som imidlertid a)tid r5be stor 
Omtanke og, naturlig Begavelse. Tilvæxten af norske Patenlansogninger 
viser allsaa herefter forst og fremst, at. det er daarligt, n^ed vor Industri, 
siden, vore Ipdustridrivende ikke forst og fremst lade sig det være 
magtpaaliggende at samle Kundskab om hvad der for er gjort, idet- 



. 375 . 

mindsto i den Retning, hvori de selv arbeide^ --rr dernæsi M Begavelse 
for tekniske og især mekaniske Sager er særdeles udbredt Uandi vore 
Almuesfolk, som derimod mangle Kundskaber. 

Dette Sidsle, at vort Folk om man vil lorster efter Kundskab, at 
det arbeider med stor Dyglighed, men Ul ingen Nytte, fordi det mangler 
teknisk Ktindskab, dette maa være Enhver paafaldend» vød Gjennem- 
læsnjng af norske Patentansogninger. 

Nu folgør det af sig selv, at det ikke er lei i en Furt .at raade 
Bod herpaa; meget er allerede gjort ved Opreltolse af Tegnesk^oler, 
Sondagsskoler 0. s^ v., men der vil mere til. Det kommer ikke saa 
meget an paa, at hver Mand bliver undervist, épm paa at der ovcr- 
hovedel gives en ordentlig og fnldslændig Undjervisning i Landet; be- 
gynder forst det paa Skolerne Nedlagte at fæste Rod hos Enkelte, saa 
vil det spredes ud ligesom af sig selv i videre Kredse, — og en 
kommende Slægt Mil med Hodersmælken allerede indsugp en hel Del 
Begreber, som Foi^støglen havde tilegnet sig, og altsaa have miodre 
at lære, 

Betragtet paa derme Maade faar en polyteknisk Skoles Oprettelse 
i vort Land en stor Betydning, *- den skal ikke blot virke derved^ at 
den uddanner de Enkelte, som kunne være saa heldige at blive dens 
Elever, til .foldenJte Teknikere. Dyglige Teknikere kunne unge Nord^- 
ma^d ogsaa som hidtil blive iUdlandet, — me^n dens Betydning ligger 
for en stor Del deri, at fra den Dag af, den er opreltet, .saa gives der 
i Landet ligesom en stor KHde, hvorfra sunde Begreber omMekniske 
Gjenj$t^de udvælde over Landet^ ikke Mot til Fordel for dem, som 
nærn(kest kunne ose af den, men ogsaa for dem, der selv aldrig have 
Anledning til. at komme den nær. . > 



Om Silteiom og dets Førbindels^ ned Metaller. 

Ar R Saint-Claire Deville og K. Caron, (Journ. f. Chemie, Bd. 72, S. 205. 

) 

Alle Metaller^ og ligesaa de dem nm staaendé Metalloidery have 
den Egenskab gjensidig at oplose hverandre og danne Legeringen*. 
Legeringerne forholde sig som virkelige OpI6snmger af det ene Metal 
i det andet, lig de vandige Oplosninger, af hvilke man ved Forandringer 
i Temperaturen eller Fordampning kafi erho4de vandholdige^ Forbin- 
delser af det opldste Legeme eller dette selv i rén Tilstand. — Denne 



376 

la^tagelse kan man ogsaa gjdre ved visrge Metalloider, soasom ved 
Kolstof, Bor og SHicinm, der i denne Henseende forholde sig som 
Metallen Man har fremstillet Oraphit, Bor og Silicium af virkelige 
legeringer. 

Som békjendt Udkrystalliserer Silicium af Aluminium; det var 
saaledes ikke usandsynligt, at ogsaa andre Metaller Jiunde besidde 
den Egenskab, at oplose Silicium. Som et andet Oplosningsmiddel har 
'Forf. flindet Zink, hvilket ved sin Flygtighed og ogsaa i andre Hen- 
•seender synes at være et hertil egnet Legeme. 

De i disse Metaller opioste enkelte Legemer kunne, hviis de/ 
ere uangribelige af Syrer, blive udskilte ved at oplose Zinken i disse 
Syrer, eller hvis de ere ildfaste, ved at fordampe dette Metal. Paa 
denne Maade blev Muligheden a f at fremstille enkelte Legemer af me* 
talliske Oplosninger meget foroget. 

. Al fremstille Silicium ved Hjælp af Zink er en meget let Opera* 
tion, som gj5r det muligt at erholde f5rstnævnte Metal i betydelige 
Kvantiteter med smukke Former og med faa Omkostninger. — Man 
'bringer til den Ende en godt sammenmenget Blanding af 3 Dele 
Kiselfluorkalium , 1 Del finskaaren Natrium* og 1 Del ZinkgranaKer 
i en rodglodende Digel, hvorved Silioiumet bliver reduceret med 
meget svag Reaktion. For at bringe Stofferne til fuldkommen Fly-» 
denhed, bringer man ^^en fyldte Digel i nogen Tid til Rddglddenhed^ 
indtit Slag|r(^ flyder godt, men tader dog ikke Temperaturen stige saa 
hdil at Zinken fordamper, da man ellers har Tab at befr.ygte. Efterat 
Digelen langsomt eir arkjolet og derpaa istykkerslaaet, findnr man i 
deri en Z^Vikregulus, som ganske er gjennemlrængt og navnlig paa sine 
ydre Dele besat med lange Naale af Silioium. Disse ere riekkevise 
Ophobninger af regulære Oktaedre, ofte kiledannede og saaledes sam- 
menfoiede, at de Axer, som forene Spidserne af to ligeoverfor hinanden 
liggende Vinkler, ligge parallel til hinanden. 

. For at isolere KfystaHerne )6pI6ser man Zitken ved Saltsyre og 
kqger denne L5sning,med Salpetersyre^ 

Paa denne Maade erholder man meget smukke og store Krystaller 
af SilioNlilk 00 t sISrreMsMfde! end efier alle andre MeAoder. Det 
^iies tkklie som om Ztnken^ i d^t Oieblik den storkaet, beholder 
meget ^pldi^t Silitii|» Ulbage, tht i VæsAsken fandt Forf. kun Spor af 
Kisel^fo ieller «r SiJioiurographit^. Kun den Del af Siliciumet kunde 
gaé labt', s^jo. roaaske »dvik(ede( sig i Form af det af Wohler og 
Bu ff beskrevne SiUciumvftndstof ved Oplosning af Ziuken. 



377 

Naar man opheder det siliciunihoidige Ziiik langt over den Tempe^ 
råtur, hvorved det fordamper^ saa bliver Siliciumet ganske frit for Zink 
tflbage i Pona af en smeltet Masse, der antager alle de for smeltet 
Silieiam bekjendle Krystalformer. Det rene Silicium kan man smelte 
og gyde i Former. Forf. har selv fremstillet Barrer deraf. 

Med Hensyn til Siliciums Forbindelser med de vigtigste Metaller 
har Forf. fundet Folgende: Med Jern giver det flere Sorter Slobejern 
eller let smeltende Staalsorter, i hvilke Siliciumet spiller Kulstoffets 
Rolle. En Siliciumkobberforbindelse har de fremstillet meget let og i 
betydelig Hængde som folger: Man erholder en meget haard Legering, 
sprod og hvid som Wismvth, d^r indeholder 12 pCt. Silicium, naar 
man smeUer en Blanding af 3 Dele Kiselfloorkalium*), 1 Del Natrium 
og 1 Pel Kobberspaan ved ep saadtn Temperatur, at Metalloidet be- 
dekker sig med en let flydeode Slag^. Den erholdte Silicium- 
fcobberlegering sfaielter fordetmeste lettere end Solv og tjente Forf. tH 
Frembringelse. af andre Legeringer. En Kobberlegering med 4,8 pCt 
Silicium har en JUDuk Iy;segiil Broncefarve, er noget haardere end Jern, 
lader sig hamre, file, sage og dreie som Jern, medens den almindelige 
Bronoe er langt mindre haard og setter sig i Verktoiet. Den er llge- 
saa let smeltelig som almindelig Bronce og fnkikommen smidig. De 
deraf forfsrdigede Traade lade sig idetmindste lige saa let boie som 
Jerntraad. Jo mere Silicium Legeringen indeholder, desto mere lader 
den sig toie og desto haardere er den. 

Alle disse Forbindelser ere karakteristiske derved, at de ere 
homogne, altsaa indeboldo Siliciumet Ugeligt fordelt* Seighed, Haard- 
bed og Tdielighed ere oskalterlige Egenskaber ved dette Kobber- 
staal. De bevise, at Siliciumet kan forandre Kobberets Egenskaber^ 
ligesom ved Omdanning af Jern til Staal ved Kulstof eller Silicium. 
Forf. have ^ort to snwa Kanoner af Siliciumkobber og have under- 
kastet Materialet alle Prover, som vare nddvendige for at se, hvordan 
det forholdt sig iigeova* for de forskjellige Værktoi. Den ene Kanon er 
gjort af en Legering, som indeholder 4,8 pCt» Silicium, den anden. af 



Man kan is^cdelfbr dette Salt brage en Blaading af Sand of Kogeaalt; men 
Reduktioneo er da vaoskeligere. 

Slaggen bestaar af 2 Dele; den Ene er Ictflydende og gjenncmsigtig og 
bliver bortkastet. Den Anden er deigagtig og sort. Smelter man den sorte 
Del atter med Kobber, saa erholder hian endnu hvide Siliciumforbindelser, 
men man maa da broge langt størkere Hede. 



378 

^en paa Siliciom rigere Legering, hvilken vel er haardere men og 
sproderc. 

Bly syines ikke at gi ve nogen Legeving med Silictumi saaledes 
bliver der f. Ex. ved Afdaiupning af en Opldsning af Silieium i almin* 
deligt Zink under Siliciuniregiilusefi en lidon Blykugle yibage, som 
ikke er ruldkommen Tordampet af Heden. 



Parfumering al Sæbe efter en engelsk Methode, 

Man forlanger i Almindelighed af ^ en god Sæbe, a( den ikfce 
skrumper sammen eller paa anden Maade forandrer sin Form, al den 
mdd Lethed kan bringes Ifl at skumme, at den gjor Hud^n ren og 
smidig, samt endelig, at den enten er vellugtende eller aldeles uåen 
Lugt. Parfumørens Opgave 'bestaar i at meddete den raa Sleire disse 
Egenskaber, som den ailid mangler i i$tørro eller mindre Grad; denne 
Opgave kan løses' paa to Maador, entøn vted ^Omsmeitliing^ eller ved 
den „kolde ParfurtVértng*. Omsmeltningen foregaar paa følgende Maade: 
Paa Grand af «t Sæbc er en slet Varmeleder, har el storre Stykke 
'd<*raf Vanskelighed ved at smelle, hvorfor man senderskjærer Sæbe- 
slængerne t ganske smaa Spaaner, hvilket sker ved HjsBlp af en Me- 
taltraad, der er udstrammet paa Arbeidsibordet mellem to Skruer, og i 
en hensigtsmæssig Høide over Bordpkden. Sæbespadneme bringosr i 
smaa Portioner op i en Kjedel, der t Afmindelighed ør saa stor, al 
den kan ruhfime fra ^8 is til 3 Centner, og hvis- Opvarmillng sker ved 
Damp eller ved el kogende Yandbad. ^ For at befordre Smelmingen 
l>ringer man Spaanerne saa meget som mfulig i Ber^relse med Kjede- 
lens Vægge, samt tilsætter nbget Vand, dog kofi et Par Lod$ hvorefler 
man i^ætter Laaget paa« Efter en halv Times Ophedning er Sæben 
smeltet j og man kan atter tiisætte en liden Pi)rtion' Spaaner, som man 
lader snAelte, forend man paany gjentager den samme Operallon med 
en Irgnende Portion o. s. v., iftdtil Kjedelen er fuld, etter den forøn- 
skede Masse smeltet. Jo mere vandholdig Sæben er, desto lettere har 
den for at smelte; saaledes behøver Kokussæbe eller nylavet gul Sæbe 
kuns halv £^a megen Tid til sin Smettning som en l^gestor Kvantitet 
gammel Talgsæbe. > # 

Vil man sammensmelte forskjellige Sorter Sæbe, saa sker delte 
paa lignende Maade, kun metj den Forskjel, at, man ikke smelter 2 
Portioner af samme Sort strax ovenpaa hinanden, men lader de for- 



379! 

skjellige Sorter vexte for paa .Forbafand ai. <. befordre Blandin^n ogien 
s^inti^ig' Smeltning af PotrUoaeos enkelle Dele. Med^s Sipeltningeg 
foi?egaar, maa man ^f. og til oiiu*«pe Ma^fe^ft, fpriy^erligene at befordre 
BiiiiidMigea og for at forebyggp, . at :. der danner fiig Ktuoa^per. Penne 
Omrøren ^k^r raed el Apparat «JT-Træ^boslaaende af et Jang:t Skaft og 
nedentil et bredt Blad, afruni()ft efter Kjedelens Forn^. . Naar^den hele 
Masse er smeltet, tilsæMt^s om ønskes Farvestoflfet og^ derpaa ?arfumen, 
hvorefter følger en oinbyggeAig. Omrøren. ^ — ,Den smejlede Sæbe gydep 
oui.i TavIeCormkassea» bestående af flere Ranfiiner, der passe nøie 
san\m,en. Efter 2 å .3;Dages Fprløb er den saa stivnet^ at man kan 
borttage Rammen; man brynde? iné4 den øverste, hyorpaa. man ved 
Qjelp. af en Streng .af^kj^Fer den fremst^aende tavlefonnige Del af 
Sæben. De afskaarne Tavler eI^r'iPlader hensættes nogle Dage paa 
høi Kant for at fifkjøl^ti feldslændig, dei^aa bringes > die ind i Stang- 
formkassen, som ibar^Xaylens Bredde til Høide ,og dens Tykkelse til 
Bredde, }>erfra irtd , i /lermngformkassen , hvori Sæben inødtager Form 
af en Terning. I Marseille anvendes Maskiner, hvorved Qpskjæringen 
med Lelhed foregaar i meget kort Tid. Vil man give Sæben end 
yderligcre Formforandring, sm sker dette ved Presning i dertil be- 
stemte solide Formæsker af Jern, Messing eller et andet Metal. Paa 
denne, l^^ade frømsiiljes i ^Jgx* ?æbp i Frugtform eller for^jmet med 
Inskriptioner. Den som Frugt formede Sæbe bliver ofte bemalet, hvilket 
sker, efter at man har dyppet Sæben i smeltet Vox. 

For at erholde den marmprerede Sæbe^ tiisætter man, den lendnu 
flydende Masse forskjellige FarvestoiTe, saasom Dltramariii eller Zinober, 
efter at man har blande^ disse nied Vand^ Marmoreringen opstaaar 
derved, at Farven kun delvis bUnfler sig med Massen, iivorfor kun en 
svag Omrøren ma^ Qnda Sted. >. 
^ D^n koIc|e; Parfumering. 

Vil man tilberede parfumeret Ss^be af fineste Kvalitet, saa bør 
man aldejes ikke smelte Bagsæiben,, eller ialfald ikke t^sæite Parfumen, 
medens Sæben er siqeUet, da deryed de flygiigste Bestanddelele gaa 
tabt. Man benytter for at forebygge deUe dep kplde J^i^rfumering. 
Deone Melhofl^ e^ siippeJ» m^^n udforflrer me^ Arbeide. 

De hertil form^dvp Værktei beståa i en Tømmermar^dshøvel, en 
Marn[ipf^ eHer ^e^rpentiniporter qg en soH Morlerstang af Guajajj, 
Buxbom ^eller ^a a^ndenjiaardr TJræsiort. fl^vplen ai^finges over Mor- 
.terei)^ og Iteylingen fpreg^ar , ved a^ bevæge Sæbestangen henover 
Høveljernet, der vender opad lige over Midten af Morteren. De af- 



380 

høvlede Dele falde ned i denne, hvor de sammenblandes 'med Parfu- 
men, hvorpaa Operationen med Morterstangfen befynder, hvilken ferU 
sættes flere Timer, mdtil delfi hele Masse er g'o4i blandet. Hvis Raa-^ 
sæben er gammel og som Feige deraf tør, tilsætter man noget desttl- 
leret Vand, omtrent 2 å 6 Lod pr. Pund Sæbe. Arbeidet med' Morter^ 
stangen begynder under saadanne Omstændigheder først efler 24 Ti^ 
mers Forløb, hvilken Tid Sæben behøver for at indsuge Våndet. — Br 
Deigen saaledes bearbeidet, at den ér godt blandet og fri for Ktnmper, 
saa afveier man den i Smaaportioner, hvoraf man danner og former 
Kager; disse henstilles for at tørre en Dags Tid, bringes derpaér i de 
forhen omtalte Formæsker og under Pressen. For at hindre at nogel 
af Sæben bliver siddende i Formen, bestryger man denne med Otid 
eller bepudrer den med Stirelsepulver. 

Denne Methode er natortfgvis dtfor omstsndelig, nær Stdre HasMt 
skulle tilberedes. Man har derfor begyndt at anvende Haskinkraft pan 
saihme Maadé som i Kakaomøller, hvorved Arbeidet i kort Tid udféres 
paa bedste Maade. 



Notits om den virkelig forbrogte Tarme og om Kalflfrikmaskided. 

(Tillæg til Arttkelen i No. 23 om „det ved Varmen frembragte Arbeide"). 

I forrige No. af Tidsskriftet vistes, at Varmens mekaniske 
Ækvivalent efler de af Joule gjorte Forseg omtrent kan anslaaes til 
536, d. e. at der ved Forbrug af saamegen Varme, som der udfordres 
til al opvarme 1 Kilogram Vand fra 0** C. til f <* C, kan értioldes et- 
Arbeide svarende til en Hævning af 436 Kilogram 1 Meter heft. 

Man antager i Almindelighed, at der til en iDampmaskine paa 1 
Hestekraft mcdgaar i Damp 1 Kubikfod Vand pr. Time; en Kabikfod 
Vand veier 62 Pd. eller 31 Kilogram. Under Forudsætning af at Dam- 
pen kuns er 100 varm, lader den i samme indeholdte Varmemængde 
sig simpelt saaledes beregne. 

Da der til Opvarmning af i Kilogram Vand 1 <» C. medgaar i Var- 
meenbed, saa medgaar der til Opvarming af 3! Rilgr. Vand 106 **. C. 
3100 Varmeenheder. — Til at omforme 1 Kilogram Vand af 100^ C. 
til Vanddamp af 100*> C. udfordres efter Regnaults Forseg omtrent lige- 
saameget Varme, som der skal til for aK opvarme 5,4 Kilgr. Vand fra 
0® C. til 100* C. eller 540 Varmeenheder. Man har altsaa: 



381 

Ul For^aropninff af 31 Kilogrram Vand af 100 <> C. medgaaet 31x540 - 

16740 Varmeenfaeder, 
til Opvarming af 31 Kilgr. Vand fraO^ C, W 100» C. 3100 -^ 

19840 Varmeenheder. 

Ved at indbringe under Stemplet pr. Time 19840 Varmeenheder 
erholder inan filtsaa efler Teknikernes Antagelse et Arbeide lig 1 He- 
stekraft, der efter Watt er 33000 Fod % pr. lUnut e)Ier 309375 Kilo- 
gram Meter pr. Time. 

Dersom Varmens mQkani^ke Æky i valent er 436, s^a skulde der 
ved et virkeligt Forbrug af disse 1984Q Varmeenheder kunne presteres 
et Arbeide ligt: 1984Q x 436 ^ 8650240 Kilpgr. Veter. Man bar 
altsaa til Sammenligning: 

indfort under Stepnplet: 
en Varmem^i^de, bvjs virkelige Arbeidsverdi er: 8650240, 

erholdt et Arbeide^ 

hvis Verdi ef: 309375. 

Det under almindelige Forholde virkelig presterede Arbeide er 

309375 
altsaa kun en ^^50240 *f ^^^ Varmen virkelig kunde prestere, eller 

1 

der er kun forbrugt 0,036 eller omtrent -«ft ^^ ^®" ^^^^ Varme - 

27 
mengde. De øvrige ^ forblive altsaa ubrugte, gaa over i Kon- 
densatorens Vand, udstraale, bortledes 0. s. v. 



Heraf følger altsaa, at det alene er en meget liden Del af den 
Varme, der virkelig optreder ved Arbeidsprocessen, som forbruges 
elter ligesom deltager i Arbeidet selv^ — eller at den til Arbeidet 
virkelig strikte nødvendige Varme er meget liden. 

Men heraf fremgaar ogsaa Betydningen af de saakaldte Kalori k^ 
maskiner. Principet for disse er det, at man sammenpresser en Luft- 
masse; — denne Luftmasse, som allerede ved selve Sammenpresningen 
bliver opvarmet, idet den nemlig optager i sig den til Sammenprcs- 
ningsarbeidet svarende Varmemengde, opvarmes derpaa endvidere uden^ 
fra, f. Ex. ved at anbringe Luftbeholderen over en Rist; -^ i denne 
Tilstand eier den altsaa Varme nok til følgende to Arbeider: 

1) Den kan paa Grund af den Varme, der resulterede af Sammen- 
presningen, prestere et Arbeide, som er jevngodt med Sammen-* 



362 

' préshingsdrbeldel; den kan ditsaa sammenpresse en aitden ligestor 
Luftmasse ligemegøt, som den selv er sammenpresset. 
2) Den kan paaGrund af den udénfra tilførte Varme, præstere et 
med denne Varmemængde jevngodt Arbeide, altsaa f. Ex. hæve 
et Stempel eller Lignende. 
Føres altsaa den sammenprei^sede og ndenfra opvarmede Luft 
umiddelbart under et Stempel, der» staar i Forbindefse med Sammen- 
presningspumpen og en anden Arbeidsmaskine, saa kan man Horuden 
at erholde gfennem Arbeidiméskinén ef Arbeide, svarende til den uden- 
fra tilførte Varrfiemtengde, tillig-e sammenpresse en tned den første 
ligestor Luftmalss^, som tlerpaa kan fbres fnd under Stemplet, méflens 
den første føres ind i Kompressionspumpen og der sammenpresses 0. s v. 
Den i dette Ttlfælde ved Arbeidsprocessen 6ptrædende Varme- 
mængde bestaar Wtsaa af lo væsehtlig forskjellrge Dele: en stedse ^cir- 
kulerende, derfra først af er indførl gjennom den*første'Satnmen{)resning 
og siden snart optræder som almJndelig Varme, snart som Arbeide; — 
en anden ikke cirkulerende, der tilføret udenfra, forbrugiés fOr at præ- 
stere det gjennem Arbeidsinaskinen Icverede Arbeide, og altsaa stedse 
maa erstattes ved Fyring paa Risten. Denne Varmemængde har ved 
Kalprik^askinen vist sig at vaere niegetliden^ — med en gan^jie ringe 
Mængde Kul holdes Maskinen igang; — Kalori kmaskinen er da bedre 
skikket en4 dampmaskinen til at qverfi^reWarmeQ, i dens arbeid 
dende Form. 



Efler dette er der altsaa ikke, som man har sagt, noget Theore- 
tisl^ at indvende mod Kalorikrøaskinen^ JNoget, som allerede skjønnes 
deraf, at i mange Aar mange Kalorikm^^kiner allerede ere i Brug^; 
men $figen er den, at , den komprimered^.<\g desuden udenfra qpyar^ 
mede Luft faar en saa hoi Temperajtur, at. Ventiler og Pakninger, saoi 
kornmo 'i Berørejse med. den^ <vanske^g kunne holde tætte; ;— man 
nma derfor h^e. Natten stræve med at faa den Skade repareret,' som 
Maskinen paa Dagarbeidet har voldt ^ig selv. 



883 

Wofifser. 

Lakering af Bliktoi. 

Lakering pta Blik ellef .Metal bestaar mBetOltg åen, at man ovøretryger Gjeit^ 
slandon, hvis Overflitde maa vere- tilbOrli^ J6vn, med hvtlkensomhelst i Kopal eller 
Beri>«ten1ak «drevet Farve eg derpaa til Fiembrifi^elie af Glandsen paafOrer Kopal- 
femif mi.en Far«e. Belage Slaf^s Anstr69*maa*{rjentag€8 nogle Gnn^, og altid maa 
det foregaaende Lag yar« fuldøiflDndig tOrt, H&rend rt nyt paafdres. Oa de fede 
takfemit&er ved- sædvåAli^ T^mpertitur tdrke meget kmgsomt^ paaskynder man 
Arbeidøt ved T^keovoe^ i hvilke <l« leJierede Sager ttds»ttes for en: Vaierne a f 40 
å 60 Grader fteaiuntir»* .For at udglatte J^akfernissen, udslQtte Pensclstrdgenc og 
frembringe Speijglands^ bliver den fuidkommen torre Lakertng slebet og poleret. 
Slibningen sker ved en' Afrivniiig med HattefiU o<9^ våadt fint «lemmet Bimpttens- 
Pulver; til Polering anvendes, efterat deri af^ebne Lakering er > godt afvasket og 
atter t6rket, ilemmeA Tripal med Bomolie paa Filt eller bl6dt UIdtdi og. tilsidst tdrt 
Pudder (pulveriserei Hvediestivolse) paa. en gamiifteiSiikeklod oller den Hade Haand, 
hvorved den resterende Olie' bor ttages, og den stærkeste Glands frembringas. Skal 
man for Exempel lakerls sort eller fortimiet Jernblik, bliver dette opvarmet og 3 å 
4 Gange over^strdget med on M>rt firunding' af Uaibra, KjdnrOf ^ noget Biyhvidt og 
Kopal eller BemstensferoiSé V^ pade GjendstMida (Kaffebroltter, Lysesaxasjetter m. 
m.) anbringer man den samme Grunding paa de undre eller ydre og lidet i Gine fal- 
dende Flader, der ikke blive lakerede. Hvert Anstrdg tdrres ved Ilden og efter det sid- 
ste afslibes med slemmet Bimpsten. feerpaa bliver den egentlige Farve tillavet med Ko- 
palfernis og paafért 3 å 4 indtil 6 Gange og vel indtOrret for htért nyt Lag. Som Far- ^ 
vestof brnges: Blybvidt, Kridt^ Okker, MineralguU, Kromgult, Bcdinerblaat, UUraroa-^ 
rin, Kromgrpot, Zi)uiober, MOoje, Engelskrédl^ Umbra, Bensv^rte^ Kjonrogo, s. v.; og- 
aaa enkelte Lakfarver b^nyttefl hertil.' Ere FarVeanstrdgeoe færdige, afsliber man igjen 
med Bimpsten, polert r m^d.Tfipel og paa fører til SJuUiii;g for at givte Glandsen to Lag 
ren Kopalfernis, der, efter at være tOrret i Varmen, ligeledes slibes med Bimpsten 
og poleres med Tripcl og tilsidst med Hvedcstiveise, som ovenfor omtalt. Tegnin- 
ger udfOres paa den afslebne Flade, inden Fernissen anbringes, hvorved/ man 
betjener sig af sædvanlig Pensel og forskjellige med Kopallak udrevnc Farver af 
de ovenfor opregnede. Til Forgyldning a'nvendes Vandgald med Kopalfertits lige- 
som anden FaWe, t\hr man bemaler Stederne saa tyndt som muligt med rdd (for 
ForsOHring hvWf) Fernisfarve — ogsaa med en Opidsning af Kautschuk i Terpen- 
tinolie, hvori Kopal er oplOst under Ophedning, — og fdrend denne er ganske tOr, 
lægger man med en bred langhaaret Pensel Bladguld (eller BladsOlv) paa, som da 
klæber sig fast. Schatteringer paa forgyldte Tegninger frembringes med klar, med 
Prageblod rddlig farvet, Kopqifernis. Aftryk af Kobberstik eller Litografer an- 
bringes ligeledes onder det gjenncmsigtige FernisanstrAg*. Man overdrager deh af- 
slebne farvede Flade med klar Kopalfemis, der ogsaa paaf&res det med Vand fug-* 
tede Kobberstik, som derpaa med den ^ernisserede Tegning indad lægges an mod 
Blikfladen og omhyggelig trykkes fast Naar Fernissen er tdr, hdr Tegningen for- 
bunden sig fast med den, og Papiret kan ved forsigtig Rivning med en vaad Lap 



384 

Og tilsidst med Finf^crcn borUag«8, hvorpaa man som sædvanlig tilsidst overdrager 

med Kopalfernis. 

(Polyt. Centralblatt). 

Kumiig Merskum. 

Bertolio, Professor i Pavia, har anstillet Fors6g i denne Retning, ifOlge hvilke 
fdlgende Fremgangsnuiade han aabefales: Man tager fculsur Magnesia, deg ikke 
i Pulverform, men saaledes, som den i Handelen forekommer i lette por(yse Stykker. 
Man skjærer disse i passende firkantede Stykker og dypper dem i en varm Oplds- 
ning at' Yandglas, kiselsor Kali eller Natron, hvori man; lader dem ligge nogie 
Dage. De tåges derpaa nd, i^g man lader dem tArre. Donne Operation gjentages 
nogle Gange med en ny opvarmet Opl&sning, hvorpaa Styåkerne i negle Maan^der 
tidsættes for Luften* Det knlaure Kali, der tfanner sig i Stykkerne, flydor paa 
fugtifie Dage ud af sig selv. Efter 6 å 7^ Maaneder ere de tilstnekkelig haarde til 
at knnne bearbeides og besidde den samme Letbed som- det bedste Merskum og 
en blandende bvid Farve. Wagenmann fik ved at benytte Magnesia alene onder 
Yandglassets Indvirkning en Masse, der havde mere tilfælles med Porcellaio e»d 
med Merskum, hvorfor han foreslaar at sætte Kalk til Magivesiae». Bertolio &tger, at 
dette bavde sin Grund deri, at ban benyttede Magnesia i PolVerfbrm og rdrte det 
ud med Vandglas, hvorved Ddene kom i en altf^M* inderlig BerOrelse, der gjorda 
Massen for tæt, og han holder sig overbevist om, at en Tilsætning af Kalk ikke 
alene ikke behOves, men endog er skadelig, idet den forebygger Dannelsen af en 
Masse af den Lethed, der netop er eo Eiendomm^igked for Merskummet. 

Ofolji. CeBtrallMtllie). 

Jemproduktionen i England 
har vdgjort i Aarel 1947 1^96^,607 ToAs, i 1852 2,701,000 Tons og i 1857 3,585,906 
Tons (En Tons er omtrent 7 norske Skippund). I Aaret 1854 var 599 Masovne i 
Drift, hvoraf hver i Middeltal levercde OdOO Tons Udbytte. Af Aiiieidskræfter an* 
vendtes hertil 238,000 Mennesker og 2120 Dampmaskiner paa tilsammen 242,000 
Hestekræfter. Den bele Prodaktionsværdi var 125 Stilliéner £ Sterling eller 662 

Millioner Spd. norsk. 

(ClvU Eng. and Ar^h. Journal). 



Indbold: Walso^s Fiskenætmaskioe. S. 369. Om Silicium .og dets Forbindelser 
med Metaller. S. 375. Parfumcring af Sæbe efter en engels^ Me- 
thode. S. 378. Notits om den virkelig forbrugte. Varme eg om Ka* 
lorikmaskinen. S* 380.. Notitscr. S. 383* 



Af polyteknisk Tidsskrift udkommer to Nume^-e maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udfrjOr et Ark. Sobskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. "72 Skill* pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen eriægges ferskudsvis for 
hver Halvaarga4ig eller 12 Numere. , Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. Hans Mailing. 



Christiania. P. T* Mailings Boglrykkeri. 



^^i>^ 



iJAR 7