Full text of "Theologisk Bibliothek udg. af J. Møller"

See other formats

Google 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world’s books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the publie domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that’s often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book’s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 


publie and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 





We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individual 
personal, non-commercial purposes. 





and we request that you use these files for 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google’s system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google “watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we cant offer guidance on whether any specifie use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book’s appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 






About Google Book Search 


Google's mission is to organize the world’s information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world’s books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 
al[http://books. google. com/] 




















TN Aer 





Theologiſt Bibtiothet 
— 
dend Moller, 


Doctor og Profes ſor i Theologien ved Kjobenbavns 
Aniverſitet. 








Syvende Bind. 





Kiobenhavn, 1815. 


Trykt hos og forlagt af Andeea6 Seidelin, 
(lose Kannileftrede IJlo. 46 


— 
…. 
Ld LJ 
e e 
De 
u 
: 
hel . 
⸗ 
Dh 4 
. 


u 
*4 
1 
—X 
\ 
» 
. 
LJ 
. 
Ed 
Kd 
. 
‘ 
t 
4 
hl 





Sn bb ol b, 


iN — Kan 
I Side 
1J. Argumentorum de moralitate mortis 
voluntaris agentia disquisitio, Au- 
tore T. C. Müller, ee . 1 
II. Udſigt over Luthers Levnet. Af Paſtor | 
UA. K. Holm. Berfte Afdeling … … 117 

TI, Noget om Ungdommens religiofe Dans 
nelle. Af Profeſſor, Ridder Brorſon. 300 

_ IV, Gabat og Abdalla. En Legende af Hr. 


B. S. Ingemann. ee 309 


h 


x 


At 


+ 


V. Breve fra Udgiveren til en Fanbsbp: 


proeft. om adſtillige Geiſtligheden dedkom⸗ 
mende Anliggender. 
Sjette Brev. Proeften betragtet ſom Siee 


leſorger 336 


Syvende Brev. -Bortfoetterfes .* J 857 


Argumentorum de moralitate mortis volun- 
tarice agentium disquisitto. , 
T. C. Müller, 


in ecclesia Köngensi Sitellandice sacrorum ministre. 


. Autore 


— — 


Introductio. 


Sr. 


Oris tempore et quovis loco, quantum hop 
docuit hietoria, remotiora ternpora nostris sub-. 
„ Jiciens oculis, quantum nos ducuit &vi hujug. 
| experientia, quâ multarum gentium, quarum 
nomina vix antea habuefamus cognita, idee, 
cogitandi rationes moresqûe:perspecta nobis esse 
inceperunt, semper de/multis iisdemque gravis-, 
simis rebus diverse cogitavere: diversi homines, Ì 
In adagium jure sùo abiit illad: tot capita, tot 
» &ensus. Ita se habuit, habet et, havebit, humana, 
Ebeologift Bibliotdet, 1 Bo, | A 


natura, Nec non est, eur etiam hac de causa 
potius nobis gratulemur, quam bumanam ‚natu- 
ram accusemus. Hec sì nempe non fuisset 


„humane mentis conditio, nonne artes, nonne 


literee paucissimos fecistent progressus? monne 
campus ille ingens et vastus, quô tanti nominis 
gese exercuerunt ingenia, incùltus neglectusque 


jaceret, cujas sòlum nunc lætos ac úheres pro- 
tulit et in dies ptoferet fructus? Nisi per dela- 


bentia secula variee in medium prolate essent - 


sententie, nisi ali alia lege rem essent metiti, 
quidguid in ingenfo fuisset vigorie depressum, 
quidquid acuininis hebefactum videremus. Tunc 
demum de literis ac artibus promovendis, de 
dotibus, que nobis insunt, acuendis spem lætam 


_guscipere sùsceptamqüe alere possumus, quum 


J 
\ 


sententiee discrepantes virorum, quï vitam veri- 


tati ekplorandie dedicaverunt, invicem scruta- 


tione diligenti perpendantar. - ‘ 
Sa 

At, ut dizit jamdudum Epictetus, quevis 

res duas habet ansas. Vetus illud: "diversum 


sentire duos de rebus iisdem incolumi semper 
liceat afnicitia, exp\úmit votum, cujus omnino 


compote fieri terraim nostram vix est quod 


/ , ON \ 


\ 


J 
2 
— 3 


‘speremus. Inter pia desideria reponenda eheu 
videtur læta illa exspectatio, fore ut aliquande 
eine partium studio exploretur veritas, inter sene 
tentias nostris oppositas et homines illas profes 
rentes rite distincto. Ex opinionùm diversitate 
quanta jurgia, quanta bella, quante calamitateg 
traxerunt originem? Qua perversitate humans 
factum est, «at fructus, quibus redundare debe- 
bat subtiljor veritatis disquisitio et variarum opi- 
nionum pensitatio, et collecti sunt multo rario- 
res et minus pulcri atque succulenti., Lugubri , 
sane sorte accidit, ut veritatis aram, quâ mid - 
hominibus sanctiüs antiquiusque esse debuit, 
preteritis saltem temporibus, ‘fletu assiduo ac 
amaro irrigatam videremus, -gravi et iterato 

Ggemitu circumstrepitam audiremas, victimarum 
sanguine cruentam, caterva miserorum, quos, « 

ut candidee veritatis strenuos asseclas, misera fore 

tuna urget, circumstipatam cerneremus. At de 
his, que nemo nescit, qui a limine historie 


annales salutavit, pluribus Fabulari hisce plagulis, 


quarum aliud est consilium, esset aliegum. . 


7 53 . 


MÆque omnibus constat, opiniones diversas, 
quee mala pepererunt genari husnano, seepe iovise 
a. 2 


1 

sini fuisce momenti; multasque IÎtes e subtili⸗ 
bus theologiæ dogmaticæ quæstionibus ortás esses 
hominibas. nimirum, posthabita religione, ‘ut 
tutissima vitet ragistra,< dogmata saluberrimaf 
emendationi inservientia et solum, quod miseris 
sepe restat, solatiam continentia, negligentibus, 
mentem vero, pro ceecitate sua, ad queestienes, 
quas secure sepomere lichisset, convertentibus in - 
suum et aliorum dgtrimentùm, Nonnulla theo- 
logiæ dogmaticæ capita summis et funestis con- 
troversiis causam dederunt. Philosophia theore- 
tica arenam etidm aperuit pughatoribus odio ac 
inimtcitia, proh : dolor, magis quam veritatis 
indagande studio flagrantibus, … Quorum opere 
haud sparsæ sunt nebule, sed magis condensate; | 
podi haud extricati, sed arctius strieti; ingenium 


non cultum, : ‘sed obtusum; sancte virtuti, que 
merito ab antiquioribus veritátig dicebatur filia, 
nulli dati, de quibus gloriari potuit, cultores, 
insane vero superstitiuni comitum deceptorums 
ac decipientium satis ampla parata caterva. 
Nemo aptem inficias ibit, multorum quoque 
“a plilosophorum et theologorum opere, haud 
“paucas ‘questiones theoreticas esse solutas aut 
saltem impedimentis liberatas, rmultisqud capìti- 
bus lucem clariorem esse affusam. 


, J Dad ik ad 


5. 

— 8 4 | tf 

De justo et injusto, honesto ac turpi, de 
sorma, quam in agendo' nos sequi oportet, haud 
unquam tante lites fuere; de his, in vita, quam 
agiraus, - gravissimis gaestionibus magis consen- 
serunt mortales. De principîis quidem, que 
‘dicunt, moralitatis, de rationibus, cur actio 
quædam inter- eas, que virtutis nomine ornande 
vel vitij macula inurepnde sunt, debeat referri, 
in diversas sententias. abjere et abeunt philoso= 
phis- de eingulis vero fâctis, an laudanda aut 
vituperanda, an recte aut perperam facta. judin 
canda sint, non ita confusum est discrimcn. 
E locis, ut videtur, directe oppositis viam ingressi 
nihilo tamen secius in medio-sese invicem amice 
amplectuntur, vel saltem, si non indigno par. 
tium studio se agì patfuntur, amplecti possunt, 
Minime. quidem nullius ponderie haberi debet, 
quænam precepta ia doctrina morum Gostra fe. 
cerimus; cause actionum nostrarum moverjtes 
earundemque puritas maximopere in censum 
veniro debent; haud parvi igitur-esse momenti, 
quænam lex in doctrina morum, ut primaris 
summum obtineat locum, non est quod dubite- 
mus. Hoc vero non impedit, quin lætemur, 
quod de faciporibus tetris ac nefandis pxohiben- 


N 
\ 


P 


ï 


“Ête, generosis autem ac egregiis laudandis una- 
nimiter fere consentiunt’ diversarum scholarum 
philosophi, qui: Epicuri de summa #òovg perse. 
quenda amplectuntur regulam, et qui rigidissi- 
ma Stoe precepta sequuntur, qui in semetipsa 
perficiendo et qui in salute communi adjuvanda 


punctum invenisse credunt, qui vergunt omnes 
leges morales, qui sensus moralis dictata, sub. 


tiliori disputatione omissa, sequi jubent, et qui 
prineipium, ut dicitur, formale postulant con- 
btituens regulam, que æque valet oimnibus ra- 
tione preditis | 


Sectio 1ma4 
SS 5e 


NHabet tamen etiam doctrina morum suos, 


« 


étsi, paugiores, articulos, de. quibus dissentiunt 
qui huic-peculiatem operam impenderunt: inter 
graviora ejusmodi capita haud dubie referri de- 
bet quaestio illa, an nunquam homini licet vi- 


‘@am, miseriis ac erumnis impeditam, finîre, vel 


potius onus, humeris suis impositum, ferat pa- 
tienter et fortiter,' donec id mortis beneficio 


eublatum sentiat? an qui voluntaria morte lu- 


7 - 
_mini’ve eripit, committat actionem humane im- 


becillitati condonandam, vel facinus perpetret, 
memoriam ejus jure apud postbros cautere no- 


tans et in futura vita fere venie nescium? Di- : 


verse-admodum omni eevo hac de re disputatum 
est. Inter veteres natissima est Stoicorum sen- 
tentia, quî #on modo statuebant scepissime licere 
misero presentem calámitatem cum eterna pace 
commutare, sed atiam contendehant externas res 
-haud raro tam fortiter mortem voluntariam sua- 
dere, ut huic veci inobediens viri et fortis homi- 
nis nomine indignus esset; imo docebant. esse 
wepisaasis, que illum, qui vita spreta mortem 
sibimetipsi constiscat, ad astra evehant ejusque 


nomini teternum dcquirant honorém *£). Coeteri, 


quogue veteres philosophi lene saltem de iis 
judicant , qui sponte e vita abeunt, si vel eorum 
agendi rationem haud assensu suo probant. So- 


crates primum argumentum illud deinceps trie 


tum de statione non deserenda contra volunta- 


riam mortem protulit, de quo plura infra dissee, 


) Scripta Senece locis hoc probantibus scatent. 
Singula referre igitur opus non est. Talia v, 
c. invenies in epistolis 12. 14. 22. 26. 30. 58. 
69. zo. 77. 95 Etiam Plinius dicit, ”terram 
matrem, mostri misertam, venena instituisse., 


— 


nd 


\ 


N 


-xemus. Plurimi magne autoritatis. philosopkì 


mortem voluntariam discìipulis suts si non com- 
mendant, permittunt tamen hoc exitu inieumme 
discrimine uti, omnibus aliis ad vitee onera tle- 
randa frustra oxpertis. Rerum vero gestarum 


vcriptores, inprimis inter Romanos, fere sine 
@xceptione laudantes, autochiros invénimus 2). 


„Recentiori tempore pauciores valuptariam mor- 


tem, ut, omnino’-licitäm, ausi sunt, defendere, 
ut Robeckius ille Suecus, libri, qui, patientiam 
dectoris exhaurire haud raro minatur,.auctor, qui 


denique sibimetipsì,, ceu in tesseram fidei, manua 


‚Änjecit *). Sunt, qui magis minusve hanc actio- 


2) Inter exceptiones, sine quibus reguln nulla, 

referrì potest iste Ceesari: in libro de bello 
Gallico 72 77. »» Animi est ista mollities, non 
virtus, inopiám paulisper ferre non posse. Qui 
se. ultra ‚morti offerant, .faciljus reperigntur, 
gnam qui dolorem patienter ferant. \ 


‚ 8) Titulus hujus libri: Johannis Robeck exereita- 
tio philosophica de morte voluntàrie philoso. 
phorum et bonorum virorum etiam' Judeorum 
et, Christianornm. Hana ita dictam exertita- 
tionem perpetuis animadvertionibús vecensuit 
et prefatus est J. N. Funcciue 1736, in cujus 
preefatione pag. Xma de evitu auctoris dicitur: 
PNitide vestibus naviculum Bremee solvit et 
&olus abiit; tribus infra hanc urbem znilliari- 


Ad 


he , 


/ 


‘9 


nem exeusArì posse crediderint,: de hoe ipso ta- 
men inter se magnopere dissentientes *). Sunt 
quoque,“ qui nemini ullo modo ignoscendum 
credant, celerius, quam jussit. nature lex, ad 
metam. properanti, persuasùm habentes, mor 
tem voluntariam coram deo esse facinus, quo 
nihil atroctus, quippe parricidio' crudeliug;- et 
cede, tenellorum inhumanius | | 


§. 6. 

Omnes evolvere-ac enucleare causas judi 
ciorum de autochiria ejusquc culpa in utramque 
partem: latorum vix potest, qui vitam totam 
psychologie et historie studio dicaverit. Qui in 

. . . . ° e A ’ 
sui ipsius cogitandi et colligendi rationem eâ quê 
‚par ast diligertia inquirit, \proximas quidem in- 
dagare potest et debet causas, quibus fundament 


bus mortuus in Visurgi flumine repertus est. 
Robeck pro morte voruntaria ‘duadecim profert 
argumenta „ quorum decimum tumet exemplis 
a Greecis, Romanis, Afris et Asiaticis allatis, 
quibus ex prefatione Funccii multa addi pos- 
sunt. Confer qunque (Miraheau) Système de 
la natuse; part I. c. XIV sub finem — &t 
Lettres persannes lett. LXXIV, 


*) v. o. Less, Block. © Mendelsohn. Rousseau, 
Gamborg. a 


\ 10 | , 
Ioco innituntur norme,.quas in agendo sibi pro- 
: “posuerit, et seútentie, quas de suis actionibud 
| fert internus conscientie judex, si modo haud 
Sit cupiditatum illecebris. corruptu Var tamen 
negari posse existimo,: primas ac remotiores, 
‘quibus ad agendum compellimur, causas nobis - 
ipsis geepe occultas non solertissima scrutatione 
posse indagari; multa nempe vestigia animo te- 
nella etate impressa annis volventibus ex me- 
moria deleta sunt, at vir suam nihilo secius in 
ratiocinando ‘et agendo exercent. Que quum 
ita sint, pluribus adhuc impedimur difficultati- 
bus, ‘sì justa lance expendere velimus, “cur ita et. 
mon aliter hic vel ille argumentatus sit. Unde 
‚ tamen minime sequitur, nos uùiversales quas- 
dar ratiönes judiciorum hominum invicom dis- 
crepantium in medium proferre haud, valere; 
nec hane operam omni fructu et utititate carere. 
Id igitur operis brevi facere conabor. 
3 I 8. 7. . | 
Magni momenti esse. videtur diversá tem- 
Porum et nationum indoles. Inter ‘virtutes, quas 
prisca eetas maximopere Jaudendas existimavit, 
fortitudo baud. infimum locum tenuit. Quum 
mentes aftibus ac literis nondum erant perpo- 


: } 


/ 


Ne — 


‚ 


- * 


x EF ! 


lite, quum in primordiis civitatum, hostibus 
“undique ‘urgentibus, propria manu pro vita et 
slute carorum capitumi erat dimicandum, non 
potuit nom vir fortis et cordatus snmmis ornari 
laudipus, timidus autem ac imbellis despectui 
haberi. Hidc, äctiomes, que ut sigria fortis 
‘mentis spectari potuerunt, ' entornio ‘et elogio 
extollì, non est quod miremar, Mortalibus verd- 
curictis satis validum inest hujus vite etiam inter 
ærumnas sustentande desiderium. Qui ergo 
sponte et composito. vite finiendæ cepit consili« 
um, et nullo libidinum eestu flagráns manum 
sibi injecit (nec talia desunt exemplaj haud par- 
vum animi fortis ac strenui documentum exhis 
bere visus est. Quidquid nempe contra moneri 
potest ac debet, de magis vera in onete ferendo 
quam abjiciendo fortitudine, inter cujus comites 
tecte patientiam ponit Cicero, non in faciem 
æque conspicuum prodit. Inde quoque intelligi | 
potest, cur non æque veteres philosophi ac hi- 
‘storici probent voluntariam mortem. IÌli nimi- 
rum, literis oleum ac operam impendentes, sub- 
tilioribue disquisitionibus metaphyeicis occupati, 
Minervee, non Palladis, numen colentes, fortis 
tudinem ac strenuam quandam bellicam virty- 
tem son tanti existimabaut. “Hi vÉro, si vel non 


. ‘ 
ON - 


Ta 

ips, UE Xenophon, bello adsveti,. quotidie tamen 
preclara, majorum ‚ gesta. tractabant; quæ quoti- 
diana qccupatio eos stimulabat ad talia imprimis 
Jaudanda facinorai,, qu clarissimog reddidere 
viros, quas grate posterorum memorie tradere 
studehant ; omnia, igitur, que #psis visa sunt 
specimina fortitudinis vitam spernentis, cujus 
dulcedine, etsi satis superque amarulenta, pluris 
„mai trahuntur mortales, celebratiane predicabant. 


J 8 

Pietas in patriam et duleis libertatis amor 
inprimis tenebant veterum rerum publicarum 
‚cives. . Libertas iis vita’ potior erat; omne ser- 
vile jugum exosi éêrant, quicquid tyrannicam 
potestatem redolebat exosi. Nibil illis turpius, 
quam libertatis dulci dono privari, cujus suasis- 
sima imago ab incunahulis animo inhærens ocu- 
is eorum undique obversabatur ; et libertatis 
defendende causa mori parati erant. Multi wita 
se privarunt, ne exoptatissime libertatis facerent 
jacturam. Abhorruisset igitur a moribus evi, sì 
valde vituperasscnt eos, qui nimis durum tyranni 
jugum excutiendi‘aut miserabile ac infame ser- 
vitium effugiendi gratia e vita discedendám pu- 
‚taverunt. His autem moribus congruum fuit, 


5 


eos seepe entomtio ornare, qüîtali de causa vita 
grodigi reperiebantur. Hinc laudes summe 
_Brati, Cassii, Lucretie et inprimis Catonis mort 


plvebantur, etsi ab altera parte negari ‘nequit, 
, heroes Romanos servile jugum interdum pati 
enter tulisse, et illis, qui taleri ignominiam 
ferebaht; gratias ab ipso senatu ef populo fuisse 
delatas, idque summo jure, quia vivendo patries 
inservire stúdebant, quum moriendo non’ nisi 


fimee vane cupiditati cunsulere potuissent. Re- 
guli exemplum hoc loco haud alienum afferri 
patet; et Varronem admiratus est Senatus, quod 
gravissime, quam passus erat, cladi superster 
vixerat 5). | | 


Sg 


Quamdiu doctrina morum nullo peculiari 


studio tractabatur, officia aliis debita ad eam 


6) Ad tales viros, qui saluti refpublicee vitam ser“ 
varunt, ad eos, qui sub Ceesarum imperio. 
mollitie ac vrluptate ad corpus et animum de- 
biliteti mortem gqueesiverunt, ut calamitates 
effugerent, quas sibi paraverant ipsi, respicit 
J. J. Rousseau dicendo: ”Quand Rome ne fff 
plus, il fut. permis à des Romains de cesser 
d'être. Nouv. Heloise. P. IE. Lettr. XXII. 
Oeur. compl, à Neuſchetel. 1775: Tom. V. 
p. hal 27* On 


14 


8 d 


eolummodo pertinere multis visum est, questie 
one de officiis ergo nosmetipsos plane fere sepo- 
sita; nec virtutes nec vitia actiones, quibus jura 
aliorum haud aperte ledebantur, multi existi, 
mabant. Etiamnum hec ratiocinandi ratio non 
raro adhibetur, etsi ingenti abusui obnoxia 
Multa nempe defenderentur vel excusarentur 
vitia, si talis argumentandi ratio valeret; ita 
defensionem sepe nanciscerentur vitia, quibus 
animi vires infringimus, corpus debilitamus, 
rem familiarem effundimus; qua agendi ratione 
alios quidem leedimus auxilium multis mods 


. subtrahendo; quod eis afferre potuissemus, si 
vires excultas, valetudinem minus fractam, bona 


had 


haùüd effusa babuissemus; hoc vero non fit die 


recte, sed indirecte, Qui vitam sponte depouit, 

eumú;-multos sepe affligere nequit negari; et 
hd * 0 2 je id 

infra’fusius explicabitur, an non contra officia 


' patrie, civitati, parentibus ac amicis debita agat. 


Vrdetur autem, maultos, imprimis' veteres, in 
aatochiria non nisi depositam vitam spectasse 
absque, ullo detrimenti ad alios redundantis re. 


Causa suiipsius delectui crediderunt relictum, 
imprudenter '‘forsan illum egìsse judicantes, qui 


vitam finiendo oblectamentis multis, quæ sperare 
. ‘ id ’ 


spectu; an vìvere vellet homo necne, hac de . 


debuisset, januam clausit, non vero male; pru- 
denter ac bene illum fecisse existimantés, qui 
“scenam egressus erat. sibi lugubrem, quam nun- 
quam leetiori luce collustratam jure potuit ex- 


spectare. 


} S. ro. 
. . 

Si superiera recte disputata sunt, jam con- 
jicì potest, licet-severa et accurata disquisitione 
nondum premissa, argumenta contra mortem 
voluntariam sibi inferendam gravissima a doc- 
trina de deo et eâ, que inter illum et homines 
intercedit, necessitudine, esse desumenda. Sub- 
Jata religione, amota doctrina de numine cuncta 
natu suo sapienter gubernante,: erepta eegris 
mortalibus spe vite future, vix proferas argu- 
menta, que eum retineant, cui quas perpessus 
est miserite callam obdukerunt adversus hujus 
vite gaudia, quamvis contra miserias ipsas sen- 
sum non obtusum reddiderurt. Amicissimo vin- 
culo conjunctas vidimus sorores, virtutem et re. 
ligionem, « Valet intima inter dogmata religionis 
ct morum precepta conjunctio et manet eadem, 

| sive philosophos sequimur, qui hec illis, $ive 
Potius eos, qui his illa superstruenda esse sibi 
persuaserunt. Tegmore,, quo vulgus amplecte- 


\ « 
⸗ 1. 
J 
. 
| . , ⸗ 


. 


⸗ 


16 

A 
batar religinnem inani. superstitione et commèna 
torum fraude credula corda fatigantem, quò plu- 
fimi philosopkii dę religionis ‘gravissimis verita- 
tibus anxie dubitabant animo fluctuantes; tem- 


pòre, quo magistratus optimum cultum preedi- 


cabat.ex quo maxima sihi pollicebatur commoda, 
vera, que animos emendat et tranquillat, reli- 
gio a paucissimis codnita fuit; inter illam et 
doctrinam morum nexus. infirmus, :et ad arma, 
que. contra autochiriam porrigit religio, nullus 
habitus est rgöpectus. - Quod vjx inter levissimas 
causas poni debet, cur vario tempore varie de 
hoc gravi doctrine morum capite sit judica- 
tum 6). 


S. ir 


Uti maximi momenti ad causae diversitatis 


judiciorum de morte voluntaria enucleandas, e 


‚mea sententia, haberi debet strictior vel laxior 


nexus inter religionis et doctrine moralis placi- 
ta: ita non parvam, verum, ut arhitror, sat. 
magnam, vim habet diversitäs ipsarum de rebus 


diviuis opinionum, vel potius opinignum earun- 


®) Cte. Garve Philgsm phieche. Abhandlungen zu 
\ Gicekos Bächern von den Pflichten. 4 Aug 
Aum, z. dein ersten Bache p. 157—159° 


. 
— — — 


17 


dem usus diveesds. Negabitur a memine, homi- 


nes sepe rebus. saluberrimis perverse admodum 


’ deuti.. Ut e herbis venenatis sanantia parantur 


medicamenta, sic contra dona providentie benig. 
nìssi ma in nostrum et íà-alioram-detrimentura 
crebo convertì, quis. inficias ibit? Tritum illud 
“tantum religio potuit suadere malorum si de 
ipsa religiane adhibetur, falsissimum est, at « 
de malis, quæ falsa ejus interpiktatio, commenta 
humana,. uno verbo, superstitio et malitia pen 
perere, verissimum.. Non vera mala voluntate, 
frequenter ex sancta simplicitate peccatum est, 
Etiam qui eadem sede amplecti religionis dogs 
mata dixerunt, varia admodum de hisce elicu- 
isse, ut fere quamvis Christianorum: sectana 
potissima sua dogmata locis e S, Scrâptura ‘et 
seepe iisdem-stabilivisse, notum est. Sic qusque 
due ille veritates, quibus omnis superstruitur 
religio, ‘esse deu. atque “post corporis fata 
vitam fimis nesciam «et ad mortem voluntariam 
probandam et ad ‘illam valde admodum taxan- 
dam adhibitee sunt. Plurimi quidem in auto- 
chiria viderunt juris divini violationem, asseven 
rantes, vite su» infestum sibi -arrogare que 
modo dei sunt. Alii, etsi paucioxses, ita argue 
mentati. sunt: ‘in miseriis nos. cruciantibus ade 
Speotogift Bibllochet. 7 5d; B 


… 38 
. $ 
dimus voeem coelestem ros abire jubentem e 


vita «erumnosa et ad alteram illam. transthigrare, 
ubi.quies eterna, pax placida nos exepectat,. pro 
perémus ergo e vita ,- virtuti.nostree ‘ubivis impes 
dimenta objiciente, ubi in vetitum raimus ne. 
fas cupimusgue semper negata, ubi Paulus ipse 
de se testatur (Rom. 7.18): zò Jéherù trapâscrbe 
feor, 1ò de warepyâtedar rò xajdv éx euprorù, in 
lam,;, ubi virtus quotidie capiet incrementa, 
nobisque ejûs exercendæ splendidissimum sese 
offeret theatrum ; aufugiamus ergo e vita, in qua 
puri mores sapetnialis depravantur exemplis, ix. 
iam, ubi deum fpsum spectabimus;. sanctorum 
spirituom ‘cineti caterva. De quibus opìnioni. 
hus. hec:-loco. non fusius disserere miki. licet 
afferendi'tantu{nmodo erant hi diversissimi colli. 
gend? modi, quám in eo.sum, ‘:ut originem dis- 
crepantiee eententiarum de hoc capite doctrines 
\totumr pro vitibus indagem atque declarem. 
eer ee en Se 12 

Status ipse externus, in quo versatur is, què 
de moralitate volurttariee mortis judicium feret, 
multum in hoc faciendo valet. Qui se ipsum 
estirnat felicem, quatenus hujus terræ incolis 
eontingere felicitatem voluit omnia gubernantis 


_ 


‘rg 
moderatoris gapientia, ille; qui, etsi non om- 
nium votorum compos, nullis tamen cupiditatis: 
bús flagrantibus stimulatur ad ‘ea optanda qüi- 
Bus nunquam potiri potest, non ad finem diebus 
suis imporendum ipse sollicitatur. Hunc, qui 
tranquillam, placidam agit vitam, sorte-sua con- 
fentus, inente serena in futurum prospiciens, 
Hon gravém'et-acerbum aliorum fieri judicem 
dicerem; negari autem nequíë, statum externum, 
in quo ipse vivit, vim suam exserere in agendi 
ratione rejicienda et répudfanda, quâ premature 
ábsolvitur ‘vitätantumn jucunditatis atgue.gaudii 
Ipsi largiëns. At ille e centtarid,quema pré- 
munt casus‘ádversi èt mis@A®' insommoda vite, 
cui summa: votortiní: pegata est, qui spe decidit 
prospera sorto, quamdiu vivit, -ùtendi’, „et metu 
repletus ‘prosprcit! ventufa, sne proclivior est ad 
excusaridum, fotte ad: detendendum facinus, qud 
deponitur onus, ‘quod humeri sui recusare vidon- 
tur. Quum ‘etplarátuni ‘haberi debeat, felicita= 
tem humanam magis essé suhjectivam quam ob: 
jectivam patet quoque] qua hîo monita sunt 
de vi divetse exterree conditionis,' etiam valerò’ 
de diversa’nature indole, quam dicunt tempera- 
imentum. Qui felix sibi videtur, felix est, quam 
diu 'darat hæc ipsius de sorte sua- persuasio; qui 


Ds 


eo 


non potest non infelicem ge habere, est infelix,. 
quidquid contra illius persuasionem moneant, 
qui aliorum pectora suorum omnino instar for 
mata judicant. Sanguinicus, cujus phantasia 
emnia Jumine roseo afflat, et Melanckolicus, qui 
omnia per velamen iatuetur,„ quod. nigerrimis 
obductum coloribus: texit -atra, bilig, vix proni 
haberi possunt ad eandem de morte voluntaria 
sententiam ferendam.. En 


R D's 

$. 13. —0 | 
In causis hujus diversitatis exponendis, nolo 
observationem, qua. hfc non aliena videtur, 
sìlentig preetermittene. : In confesso est, illorum, 
qúibuscum frequenter versamur, et opiniones et 
exempla ad nostram cogitandi rationem forman- 
dam vim exserere-magis quam par est scepe va- 
lidam. Proclives. sumns:-ad laudandas, saltem, 
excusandas, imitandasque actiones, quas-perpes 
trant magui nominis viri, inprimis si, ob alias 
causas eosdem suspiciendos et honore habendos 
nps persvaserimus, „gaemadmodum facile expro- 
bramus, que faciunt ii, quos viles habemua 
Fiat ad rem nostram applicatio. Qutvirum pros 
bum ac integrum, pluribus nominibus laudan- 
dum et estimandum, quocum forte vixit con. 


21 


juuctus ‘familiaris amicitieæ vinculo, vitam vo- 
luntaria. morte finìre viderit, eo inclinat, ut 
mitius ferat judicium de omnibus, qui stbimet- 
psies mahum injiciunt, contemplatus sepulcrum, 
in quo òssa ejus cubant, quem colebat, diligebat, 
cujus mortem medullitus persentiebat. Qui 
pebulones, quos vitam’ flagitiis contaminasse 
cognovit, hanc laqueo, armis, undis finire vidit, 
ad severius: de talis acttoris immoralitate judict- 
um ferendum fecile-ducitur. Quam potens sit 
et deleri nescius, primus animi ‘ardentior aut 
acrior motns; id nemo ignorat, Superstitiosi 
errores, qui arNmis nostris a teheris annis in. 
herent, sep*! radicitus per totam vitam evelli ne- 
queunt,' di: vel opiniones hasce erroneat funda- 
“mento carere setiori tempore edocti sumus et éx 
‘intima animi persuasióne confitemrur. Quam 
multi, qui specttis nil tribuunt, ea potius rident, 
tainen inviti metu quodam inanium umbrarum 
abripiuntur! Quum morte voluntaria finita est 
sepe vita, coeterum integra scelerisque pura, 
teepe etiam improbitate refertà, causàm recondi- 
tam nos îpsos sepius latentem diversarum de 
hujus facti moralitate sententiarum invenire cre. 
do in singulis actionibus autochirie, que pri- 


der. 


Wd 


mum et ‘fortiter. nós commgverunt;, num a'viris 
“epectandis- vel despiciendis- igeriut perpeiratæ. 


Sectio ‚da 


Ss 14 

Hactenus de diversis sententiis, que de au- 
tochirie moralitate. latee sunt: Priusguam de 
«ipsis argumentis, quibus:defenditur. mors volun- 
taria, et de eorundem confutationibus sermo in- 
‚stituatur, preemittenda est disquisitio;de vera et 
justa autochirie notione,.quÂ absente omni sta- 
bili fulcro privatur, tota argumentatio.. Haud 
definitis terminis, intra quos continetur.mors 
roluntaria, stricte sic dicta, minime eà qua par 
„est ‚geveritate de moralitate hujus actionia dis- 
quiri patest; logomachiis autem janua aperitur, 
que sepe. in disputationibus.nimis multas ha- 
‚buere partes.. Quo magis mirandum ‘est, plures 
auctores, qui hanc rem tractandam sibi sumse- 
runt, definitionem. ipsius facinoris neglexisse, vel 
demum addidigse, multis in utramgue, parte 

jam disputatis, * 


7 7) ve. ‘Bloëk' in'Tibro brabeo ornato: vom Selbst- 
mord, ubi multa perbene hae de re dicta re- 


23 ‘ 


ere en 8. ze. 7 A tn 

Non. quisque, … qui sibi manus infert, vel 
sibi mortem contrahit, autochir dici potest. Qui 
mentis- baud campos vite finem imponit phre- 
nesis vi abreptus, a-plurimis, si non ab omnibus, 
huc zon pertinere:eensetur, utpote qui actionens 
scommittit in. libero. arbitrio minime positam. 
Si verba premere velimus, talis actio ”suicidi- 


um Ben autem “mors voluntaria,, dicenda est. 


Ubi vero de hac actione definienda ea de causa 
questie est;.ut de ejus moralitate. tutius ferri 
posset judicium, quid fecerit menta captus, in 


censum.haud posse venire, elucet. Forte tamen 


„objiciat aliquis :- queevis actio, ingenti animi per- 
turbatione commissa, quodammodo libertate ca- 
Fet; aihilo tamen secius talis actio agenti adscrí- 
‚bitur et imputatur :quia cavere dehaerat, ne de 
statu mentis dejeetus succumberet dolori, amori, 


dire &c. Non pauci phrenetici, sua-.culpa, v. c. 


dissoluta vivendi ratione, damnosis ac indomitís 
libidinibus sese tradendo, sortem hanc infelicem 
sibi ecreaverunt. Si igitur actiones imputantur 
‘vehementìi animi perturbatione abreptis, cur non 


_periuntar, p. XXX de partibus, quse pertinent 
ad ‘eutochiriam proprie Sic dictam cor elituen- 
dam, ‘dissetit. ae - De 


* 


24 


phreneticis? &% soluntariam mortem sìbì eon- 
sciscere dici possant illi, cur minus hi? Hane 
objectionem, candidg allatam, veruni- quid et 
dubitatione majus continere vix eget probatione. 
Notandum vero est, non omnes, qui ingenti 
animi- perturbatione abripiuntur, omni carere 
Kbèrtate, etei admodum. difficulter varii hujus 
libertatis gradus in singulis actionibas-definian- 
tur. Porro,fatendum est, omnt libertate deleta, 
actionem, ut talem, mon posse imputarì, si vel 
“homo dici nequeet phreneticus; id vero uêrisque 
posse imputari, et affectione animi abreptis et _ 


„mente captis, si sua culpa in. conditionem-per- 


veniant, in qua nesciuat que faciant-ipsi. Quum 
eutem scala deficiet, -quÂ oportebat metiri liber- 


tatem, in homine valde commotö superstitem, 
„Jibertas vero vesanis.deesse. credenda sit: alteros 
„manum sibi sinjiciehtes morte. voluntariam 


eommisisse, alteros nan.ita, jure quodam dicere 
Jicet : 5 . « … . EE ee N 


$ 16. en | 

‚Morte vofuntarie vitam finire:dici nequeunt 

äi, qui a magistratu jussi morti sese subjiciunt, 
“ut v. & de Sek ccd, de Socràte, de Tibetio Ge- 
mellio legimus. ibextate sua bi minims utun- 


+ 


iN ‚ 


tur; legibus civitätis, ut ‘in éoeteris rebus; ‘ita 
in morte obeunda, obtemperant; nec ipsì pec- 
cantes “ek imjusti dici-possunt, quia pattuntur se 
affici injuria, quam aetnolifj ‘haud in singulorum 
potestate situm est, vel cujus propulsande cona- 
mina ipsa forte infesta essent saluti totius rei- 
publice, utpote ad horrendas et perniciosas se- 
ditiones eencitantia. Morem gerunt magistra- 
tuum imperio, ipsis, ut reis damnatis, hunc vit» 
- finem jubentium ; quod jussum detrectantes nul- 
lum inde fructum, nisi crudeliorem mortem 
haberent. Quæri igitur potest ‚an is ‚*qui sau- 
cius in ‘proelio:se sine spe perditùm vidit et uno 


ictu ense vitam finit, quam alias miserrimis an- 


goribus ‘éruciatus per atiquod temporis spatium 


adhuc trakeret, autochiriam commisisse dicen- 


dus sit? ‘et hoc quidem, ut opinor, fatendum 
est. Vite enim -scenam relinguit, tormenta 
evitandi caust,‚ ‘sponte relinquit; nec omnino 
certus exitii esse potest. Qui autem jusso magi- 
stratuê obedit, dicto Jegitimi principis audiens 
est. Ut capitis-damnatus, submisse poenam fe- 
rené, mon suà, culpa caret venia, quam fingimus 
ei a rege dari proximo post mortem momento, 
et quam impetrasset, sl contumaciter se morti 


epposuisset: ita nec Sperates poculum succo ci- 


ech ⸗ 


26 


gute: repletum placide et phtienter exhauriendo 
mortert sibimetipsi admovisae dici potest, si vel 
. fingere velimus, Athenieunses statim injuriee pqe- 


nituisse et sequenti-puncte temporis eum crimi- 


nis absoluisse, . F 


3* 
2 Kad 


5 617 re 
„… In eq quidem, omnes, qui de. hac: „materia 
disseruere consentiunt, mortem: voluntariam 
haud oppetere illam, qui insciens sine ullo suo 
errore .moritur. Sunt temen, qui contendant, 
hoc affitmandufn esse de illis, quorum ignoran- 
tia evitari. potuisset et qui imprudentia abrepti 
„diem obeunt supremum 8). Eos igitur antochi- 


riam commisisse putant, qui, incaute vel ob 


änopiam plenioris rerum coguitionis, quam as- 
quirere debuissent, decedunt. Hos vero sequendo 
quomodo caveatur, ne omne stabile fundamen- 
tum evertatur, me quidem nescire fateor. Quo- 
modo accurate definiri potest, quænam ignoran- 


tia fuerit vincìi nescia, queenam perfacile evitan- . 


da? In actionum singularum moralitate dijudi- 
‚canda, multum interest, an nostra majori vel 
mainorì culpa actionem commissam vel omissans 

8) Less vom Selbstmord, p.'16.- -': es 


{ 


27 


- , 


&sse peccatmm.ignoremus; at de singulorum sin- 
gulis⸗ factis;everiua aut mitjius-dijudicandis haud 
sermo esty de definitipne mortis voluntariee ma- 
do agitur. Qua morte-e vita exire. negamus om- 
nes, qui pon consultg et de industria mortem 
querant. . Cui sententie etiam congruit usus 
loquendi. Nema dicit, eum, qui incaute in 
littore ambulans preceps- in mare agatur, se 
ipsum. interfecisse, etsi causa mortis in incuria 
jus latet;.nec illum, qui herbis venenatis, qua- 
rum.nullam habet cogritionem, vescatur, quam- 
‚vit plerumgue harum cognitio petuit acquiri. Ali. 
‚oquin fere omnes, qui moriuntur, sibi ipsis mor- 
tem. voluntariam consciscere-dicerentur; nam 
plurimi, non semel, at seepius, incuriosius agendo 
valetudini et vite nocent. 


‚ Multi subtilem autachiriam, quam ‘a mani- 
fesja vel proprie sic:dicta distinguunt, eos com- 
mittere dicunt, qui vitiis inquïnati; libidinibus 
nefandis abrepti, tali morum impuritate mortis 
terminum accelerant, Certe distinguendum est; 
distat lohge ‘is, qui vitam perdendi habet consi- 
lium ab hoc qui tale consilium minime fovet, ' 
quï. eo 1pso. momento; quo moribus suis igcom- 


48 


positie :propevat ad exitum, multostsibi optat dies 
iisdem voluptatibus-et:steleribüs polluéndos. Ex 
allatis jam patet; táleùt ziëbtilonem haud morte 
voluntaria exire e vita. Qui de aúbtili sutöchitse 


loguurtur, ipsos hoc’ sensisse, additamtento. ilio in- 


dicare ‘videntur;- qtorurti nonnulli ea: forté-de 


‘causa sic locuti sant, quod autochiriam atróx'eëse. 


facinüs jar statueraut#tales autem. hominés inter 
pessimos esse ponendos «eque judicavetant, Talis 
vero colligendi ratio mon.valet nullis: cerrupto 


opinionibus jam mentì iaheerentibus.. Effroená- - 


rum .oupiditatum, servum,” qui corpus ih ‚dies 


debilitatum, ut animum ‘comrmaculatuim ;: ofco 


‘demittit, valde gravius illo'peccare, ‘qui morte 
onus humeris nimis grave: dimittit, vix multî 
inficiantur, unde tamen mihime sequitur, &gendi 
rationes per se diversissifnas esse invicem com- 
miscendas.. Qui morte sibi infligentes nolunt 
infligere, vivere. optant er non consulto obeunt, 
vix et ne vix quidem voluntariam oppetere:mot- 
tem dici Uebent.·.. 


‚S 19 


Plures, qui diligenter et accurate hanc trac- 


tarunt materiam, in eo consentiunt, ‘mortem 
voluntariam non committore eum,’ qui officio 


29, 


ductus vite sue finem imponit. Inter partes, 
que mecessario requiruntur ad autochiriam pros 
prie- sig dictam constituendam recenset v. c. 
Block .°),: ne officium. hanc mortem postulet, 
et in commentatiene,. quam elaboravit CL, Less, 
additur 29); «si quis mortem oppetit, ut virtutis 
legibus satisfaciat, sive he, sint solide ac vere, 
sive mere imagigarie, vin. vitee suæ intulisse. 
Aici nequit. Quoad rem, quam in mente habu- 
isse hos aliosque auctores video, mea cum illo- 
rum sententia non potest non congruere;. fateor 
nihilominus, me modum, quo. eorum sententia 
expressa legitur, non:ita probare. Si nempe 
diceremus, eos, qui, officio ducti, morte. se. af. 
Bigunt, huc non pertinere, quid. sit officium; 
tamen non ex nostra, sed ex ea, quam illi-fovere, 
sententia esset explicandum *!). Nonne plureg 
forte dicerent, nonpe dictum reperiemus : »Ve- 
untaria morte exire interdum est officium, 
”quod ipse mibi debeo; 3 morior, non ut aliorum 
®) pag. 31 libri citati. 
ZO) pag. 21n1a, 
31) Merito ipse Less annotavit P. 25. 24, minime 


omnia, que per se peccata dicuntur, specialiter 
spectata talia esse existimanda, 


do” 


»commodis inserviatn;: meel modd Aifélrität:s 
»minuendæ studio ducor; Belicitátern vero meam 
»augerè, a miseriis, quibus labor, ' sù. abcque 

»aliorum detrimento liceät, me subtrahére,: ton 

modo licitum, imo“ et officium’: ett #83 ergo 

morte mea officio Fätisfâcto.,,— Eum, dat-tali 
tátiocinatione eo: ducitur, ut sponte'vitain finiat; 
futochiriam cominisisse · haud négarem;- licet 
officium ‘ergo setrietipsum talem zhorteri postu: 
lare persuasissitnum habeat. Nonne v. c. Ro- 
beckius‘ ille, -qur vólumihe gat: magno enoyos 
ibodoru e vita: defendit,er, hoc libro scripto, se - 
eed Vesuigi flumine mérsit, moriem völuintariair 
Dbiise: dicendrs est, ideo quod hanc ‘dntéa-de- 
fenderat? Ad moralitatem actionis cujusdam | 
sPecialië Aijddicandarit cèrte réspiciendurn êst ad 
fam, quam agentes sibi formaverunt officii 
iĩdeam; non autem si modò de accurata defini. 
tioneest'qüestio; definitto Ponerda’ est’, prius. 

Guam: de detione sive vituperanda: sirte excusanda 

sive laudanda disseritur. 


12) Me non fugit, secundum philosopltam criti- 
cam queeri posse, an officium eit -felicitati ‘sues 
con ulere, quippe cuncti ad hoc faciendum 

& 1: fertmaf:naturee impetu Hane vero di-quisitio 
“mem nihil ad rem nostram facere a ‚baud diffi 
culter elueet, : 


3E 


En 1. nn 20: EE 4 
Etymologiam vocia-”voluntaria mors, se- 
quentes etiam eos, qui aliis opitulandi causa vi- 
tam ex industria ponunt, autochiros dicere possus. 
mus. Si vero magis loquendi usum consulere 
velimus, criterium meeessarium autochiriee vide- 
fur inesse consilio.-@ mala quacunque foftuna 
eBugiends. Igitur nee Codrum nec Decium nea 
Curtium morte.voluntaria sensu strìctiori.vitang 
finiisse digerem, ‘quia nulla gui, emolumentìi caur 
en, non calamitatis a se ipsis: averrunaande ve} 
felicitatis enos adaugenfke gratia, mortem. queen 
siverunt 5). Qui, ut patrie inserviant atqua 


22) Dao illa, quæ in Lessii commentatione pas. 
23dà hdferuntur, exempla ad tem minus per- 
tipere videntur. Plinius senior nullo, modo 
mortem: queesivit, quum ad incendium montis 
Vesuvii eo. tempore incognitum et, ut vulgo 
habetur, primum, explorandum profestus est; 
‚quem Plinius Secândus in epì tolá ad Tacitum 
data ( Epist. ib. VI. ep. XV Ima) 'concidisse ait, 
“ut ego conjecto, crassiore caligine spiritu ob- 
‘stricto clausogue stomácho., Artium:et,scken- 
tiarum promövendarwn causa pericule sese op- 
posnit Seeundi avunculus; nullo.modo consulto 
obiit. Idem valet de altero in ista commen- 
tatione allato exempla, Richrmmanni nimirum, 

‚qui vim fulmineam:scrutandi gratia nimis pe- 
riculosa faciens ecxperimenta Petropolk obiit 


3 - 


aliis opitulentur, vitam sponte finiunt, vix nor. 
mee usus loquendi “convenienter sunt attochiri, 
sive sanguinis profasioriem severa afficii lex jus- | 
| serit sive falsa-officit imagine deladantar.. 


KN | N hd .. *e ey 
ea" ee 


8. 21. 

EEn Mors woluntaria sensu latiori igìtur est 
quebvis actio, qua quis sponte et consulto decedit 
& vita. Mors voluntaria sensu strictiori est que- 
vis actio, qua quis sponte et consulto e vita de- 
Eedit, eo consitio: perpetrata, ut vita, miseries 
effugiende vel felicitatis promovende causa, 


Bniatux. 4)y. Ee 4 
. . 


fr t 
d 


anno 1753. Quum commentationis illins auctor, 
‘ut antea notavi, illos morte voluntaria ahiisse 
“vùlt, qui per imprudentiam ipsi sibi mortem 
J éontrahunt, vik mihi idonea causa adparet, 
cur aribos hoste rerum physicarum vestigatores 
curiosos haud-eorum ‘numero adscribât vir doc- 
tissinius, 
‚_&4) Fuere ‘etiam apud nos, prasertim dimiduo abe 
hine: seculo, ‘qui alios interficiebant, ut in ca 
‚ tarta supplicium darent, crudeli illa superstie 
tione ‚delirantes, ita, gratiam divinam posse 
eonciliari, Telis actio forte voce idonea auùto- 
‘chiria indirecta dioi potest, Vide Gamborg om 
Selvmord p. 11. 


” 


8 


Pd 


| 
í Sectio $tia. 
8. 22. 
Prima se nobis nync offert quæstio: zonne 
licet, nonne interdum officiura postulat, nos vitam 
sponte esse deposituros, ut commodis aliorum 
gravissimis inserviatur? num contra leges mera- 
les egisse it censendi, qui sua morte patriam, vel 
alios plures homines servare conati sunt? . Dis- 
quisitio hæc prævia esse debet; si enim demon- 
strari ‘potest,’ nrortem voluntariam sensu latiori 
nunquam homini a ratione permitti, jure nos 
persuasos haberemus, multo minus -licitum esse, 
morte volantaria sensu strict;orìi;, commadi np- 
etri promovendi câusa, vitam, finire, 
5 23. 

‘Omnia, que nobis ín nosmetipsos, que in 
alios incumbunt, officia originem ducunt a na- 
tura rationali, quâ instructi sumus. Ratio nog 
edocet, nullas actiones nostras esse quas dicunt 
medias, et nulla per se dari adiaphora, si vel 
multa a nobis, arctis cognitionis limitipus cir- 
Samscriptis, e ejusmodi estimentur ts), Paria 


15) Kants Religion innerhalkì Grenzen der bloszen. 


Vernuaft. p. 9 10. Anm. 
Sheologift Bibliothet. 7 Do, a 6 


34 | 
ergo existimare debemus officia erga nos et erga 
alios, nec inde , quod altera alteram agendi ras 
tionem ‘exquirere videntu?, in casibus dubiis 
constituere licet, quænam sit eligenda. Talem, | 
quain dicere solemus,; officiorum collisionem 
step cezorirì videbit ‘is, qui'in agendo haud am. 
higuos guosdam sequitur sensus, séepius autem, 
aecum examinat causas agendi. Etsi fatemur, 
omnem collisionem a natura nostra: finita pro- 
ficisci, attamen non duo invicem sibi oppositi et 
eencihiari nesciì agendi modi in singulari quo, 
dark casu officii nomine possunt insigniri 6), 
Quum -igitur officia erga nos et alios, per se 
spsctata, tequalia haberi debeant, quenam agen- 
di ratio sit eligenda, pendet e nexu, propiori vel 
remotiori, que intercedit inter leges subordina- 


* 


tas et summam moralitatis legem 77). 
8 24 ‘ 
Ot . 20 en a: 
| Si regulam istam "te ipsum redde felicemꝰ 
summam in doctrina morum normam constituere 
veliznus, et si alia sic dicta moralitatis principia 
W * J— J 
6) Ejusd. Anfangsgründo der Rechtslehre. Ein- 
leitung p. XXIII. 


27) J. W. Schmids theoi. Moral p. 183. 


* 


\ 


\ 


3 


haud immiscuamus, (quod quidem de plerìsque, 
qui‚se dicunt Eudaäfponisticprum placitorum as- 
seclas, difficulter negabitur) effici videtur, nil 
gmittendum esse, de quo scimus, id nobis esse 
profuturum, si vel alii magnum :inde trahant 
detrimentum. « Quod nullo modo quidem conce- 
dunt hujus schole philosophì, ‘inter quos virà 
summopere venerandi, viri inter delicias generis 
humani ponendi ; tales actiones vitandas dicunt, 
quia conscientie repugnant, Censcientia autem 
est rationis nostre de. actionum moralitate judir 
cium, jucundo8 vel injucundoë sensus camino. 
vens 78); conscientie ergo stimulis non agitarer 
me ipsum ‘felicem reddendo, si heec revera sumn- 
ma sit regula; morsus, quibus lacerer, meum 
commodum duntaxat sequendo, aliam moralita- 
tis summam legem indigitare mibi absque dubio 


18) Quum definitiones et conscientie et. sensus. 
moralis tantopere variant, ìn allatis acquies- 
cendum. hl. videtur, Conferantur Kants Tu- 
gendlehte p- 35-38: Philasophies critic se- 
eundum :Kentium expositio systematicee, Toin. 
II. p. 164- 168. Schmids Versuch einer Moval= 
philosophie, ite Ausgb. p. 143. Snells Kritik 
der Volksmoral, p. 218: Garve gu Ciceros 
ersten Buch2 von den Pflichten, p 292 883. 
Kindervater in Wielauds N. T. Mercur, 1Boij. 
7 St, Pp. 216, Sinienis in Pistevon; p. “88 — age. 


* C a 


36 | 
videtuúr 39). Relicto autem Euùdaimonistarum. 
systemate 20), quodcunque liud systema am- 
plecti nobis placuerit 21), vix negaremûs, nos 
interdum, nec raro, multa, que e re nostra: ° 
minime erant, tamen ‘aliis inserviendi gratia, 
esse facturos, multa vero omissuros, nobis come 
moda, aliie auterm nocitura. . ‚+ 


S 25 
Unde tamen non sequitur, mè magno danie 
no sponte meipsum afficere debere, ut aliis con« 


9) Paulo uberius hoc exposui in specimine edito: 
…__ — Om Begrebet af Dyd og Lyksalighed, samt 
disses naturlige Forbindelse, : 


30) Qnod contra hoc systenia moneri potest, satis 
notum est.’ Bene expositum videtur in exposis 
tione philosophiee criticee:; tomo 2do, p. 107— 
113. Confor Schmids Versuch einer Moral- 
philosophie; ste Ausgabe, p. 262—26g. Grubbe 
über die Bestimmung des Menschen; 2 Theil, 

P. 373 sqq. Jacobs Beweis für die Unsterblich=, 
keit der Seele; 1784 Pp. 35 STA: 


' = 


21) Omnia sic dicta moralitatie principia_materia- 
lia, si verum spectemus, esse eudaimonistica, * 
demoustrare conatus est autor Expesitionis phi- 
losophiee criticue systematicue ; Tomo ado, pag: 
115- 117. 


* 


id 1 


37 


“ 3ulam. Si. vero majus sit illud emolumentum, 
quod aliïs acquirere possum, quam illud, cujus 
ipse facio jacturam; non dubitare debeo, quin 
commodo meo impendendo salutem aliorum gra- 
vioris momenti redimere debeam.. 


Ja 


. — gr epe 


| $. 26. 

Dantur tamen actiones, que sine ulla con- 
ditione mihi prohibit sunt, si vel illis perpe- 
trandis aliis maximopere prodesse passem. Sunt 

_efficia, nulli conditioni adstricta, nunquam vio- 
landa, in nulla:eollisione aliis postponenda, si 
vel damnum inde oriundum levius videretur, 
fructusque multi et prestantissimi haud nobis 
ipsis, sed eltisset ipat reipublicæ promitterentur. 
Hoc sensú dicerg. liceat: ”quod ia abstracte of 
ficio repuguat, nunguam in concreto officio 
congruens fieri potest; quod-in -abstracto legis 
moralis sanctitatì,haud. obest, interdum tamen 
in . concreto peccatum pótest …dici 22), Hec 
sunt officia justitiee, sine exceptione sauctissima 
religione servarida. “Multo “majorie’: momenti est 
generi humano,, ne. tantillum,, guide. ab.hisce 
aberretur bfficiie, quanr utilise, “qui € ex êgendi 


. b. re 
sten 0 itn obs dart der © 
hd 3 La 


tes Vv . 
Er ……L EN e Sa aEdse.r 


. es) smells Tri var, Volkeiiaa, r 3oûs je 


“ratione Eontraria' in’ certo quedamcasa exorirt 


X 


pòsse videmur: v. c. Solvere debita-est offictum, 
quod sanctissimo ſervare majus est: generi ha- 
mano; quam utilitas inde oriunda, ‚si interdum, 
pessimo exemplo „ permitieretur, pecunias diviti 
debitas egenis pauperibusque erogare. 

Ra oe ‚ 

S. 2. arart id € 

Sunt alta officia, quæ certis' conditionibus’ 
adstricta sunt: V‚, C. Egenis subletando: mihi 
lieet, imo me oportèt, ad rem familiarem. re- 
spicere et mecum reputare, “an statu bonerum 
tali’‚gaudeam, ut sumtihus, quos behevolentir 
ekpescit,-súscipiendis, haad ín meos-akosve: quid 
injusti- agám.……,Debita. solrándosmeia: im censum 
venit, an ille, Ger debee; ‘dignus vel indignus 
sit, cui solvam; paiperibos vero opem ferendo 
perpensitandum rest;-…qui donp--meo indigeant et 
digni sint,.gulrmintes. :Talia'officia:dicere: Jets 
officie comseidnikee A) TED, weke 

Tei ant ine 58 ne i Vn Ar 
RE Me 
de iphsloskphäschetabhijtehdt Anm. : 10: Gicéros: 1: 
Hert: Buche. vj fd. Mlitlstenn. pro25g: Tien: digeieds 

minm quoque est quod de officiis negativis dicit 
Rousseau- Emile, TT: p'"12n. ‘Edit, Franco- 
fust 2768, « lOfoid loi gethva Gatid iiaseptét ‘di- 


et 


mie 


39 


S. 28 

Ut negari nequit, nos erga alios habere talia 
officia perfecta, quibus tenemur, si legi moral, 
satisfacere veljmus, Sic etiam jure dici potest, 
esse officia erda nosmetipsos. Ita nobis incum- 
bit, nunquam permittere, quod instr umentorum 
loco ab aliis adhibeamur, ubi consilia, que ob- 
tinere cupiunt, sive sint honesta sive turgia, 

igaoremus 2%). 
J S. 29. | 
Fiat ad rem nostram applicatio. Quæstio 
est, num lieat, aliorum v. c.totius reipublice 


preponderantis commodi promovendi studio vie 
tam mon modo periculo exponere, sed revera 


Lal 


cuntur, quia justitiee satisfacimus magis omit- 
tendo quam agendo. Communi nomine distine 
guuntur officia perfecta et imperfecta, iutor 
que forsan cum nonnullis (v. c. Snell libro 
allato p. 348) ita potest distingui: illis respicì 
ad universalem et publicam salutem non im” 
mimuenidam. hisce vero ad eam, promovendam, 


84) Cfr. Stäudlins Tugendlehre. p. 207. Die voll- 
‚_ _kpuamene Pflichten gegen uns selbst gehen. auf 
. das Recht der Menschheit in „uns; sie verbieten 
„uns, dem Zwrecke der“ Natur in uns entgegen 
zj haxdeln, und gehen, blosz auf die moral 
‚sche, Selbsterha ng} Be . We. 


R hd 40 


‘impendere. Si hoc micitum contendimus; pro- 
bari dehet, talem agendi rationem perfectis erga 
nos ipsos officiis repuguare. At fateor, me ido- 
neo carere argumento, quo nisus denegem, of- 
ficium a nobis postulare posse vite profusionem, > 
Officium haid raro exigit, fore ut vite discrimen 
ineam periculo illam exponendo; “id nulli nee 
gant; cur nefas esset, certe me morti tradere, 
si pro certo scio, summam inde ad alios redun- 
daturam esse felicitatem;- quod quidem perraro 
in vita humana evenire non est, quod inficias 
edm +5). Lex illa a ratione haud abhorret; quer 
jubet eum se morti devovere, qui vitam suant 
impéndendo ‘reipublice consulere et pluribús 
haud dubte prodesse potest, quam vitam conser- 
vando, Si ‘objiciatur, me nunquam apodictice, 
ut;ajunt, scire posse, vite conservationem mi- 
ris frúctvosam civitati esse quam mortem, id 
‘quïdèin „concedendum est; si vero probabilitas 
eventus poscere queat, ut ingenti periculo vitam 
exponam; nahe eur’ non hanc ipsam vi- 
re ers 


ee Pt 1 


2) biadäftn € diëit libro’ eitato p. I350: "Die PHieht 
kan nieriaaïs forderi, dasz ich mich selbst töd- 
‘fen, odêr mich in einen ‘gewissén: Tod êtürien 

“gol woht aher “miëh einer Lebhensſgefahr aus: 
gusetzen oder’'dèn" Tod vb ‘Audern zu’ leiden. 


4 


tam morti devoveam, si majorem adhuc utilita. 
tem generi humano adfluendam esse summa pro- 
babilitate polliceatur hec mors mihi adfligenda. 
Hanc mortem voluntariam sensu latiori officiis 
perfectis repuguare vix dici pótest, quum vita 
per se, nullum bonum sit, nec conservari possit 


‚modo a ratione et moralitatis lege prohibito; 
quod conceditur ab is, qui sententiam huic, 
quam proposui, contrariam fovent. Curium 
ergo, saluti totius Romani populi vitam suam 
devoventem, recte egisse statuo, si persuasisë- 
mum habere necessario debuit, civitutem hoc 
tantum modo áb imminenti malo:fore ihèêra- 
lams) EE 


hl 


36) Philosophì, qni vitee conservationent’’officiis 
alnumerant erga nos ipsos nullis adstrictis con- 
ditionibus, exceptionem tamen faciunt. V. C. 
Ammons christliche Sittenlebre, p 92:”No. 4. 
Ziehe die unbedingten Selbstpflichten Een un- 
bedingten Nächstenphlickten vor, wenk nicht 
ein höherer Zwech (z. b. Vaterlands-Redenten- 

liebe) oder freiwillige Einschränkung' (2. b. 
im Soldatenstande) -die Aufopferyng jener for- 
dert. Num vero si ita statuatur, officium dici 
de heat nulli conditioni adstriotum? ft. pre- 
terea hac de re Reinhards System 4 deh chri- 
stelige Moral (Vers, dan.) s Deel, p. 461. 


‚4 


d 


43 
0 \ S 30” 1J 


Credo igitur posse casus ‘cogitari, qui, si 
dliquando adessent, efticerent, ut ille, qui ex 
intima, summa probabilitate annixa, animi per- 


suasione, se morte sua multo majus commodum 


gogteris, ‘quibuscum vivit, hominibus allaturum 
esse qva vite conservatione, hanc vitam alio- 
ram comrmodi „proïnovendi causa impenderit, 
non, officio contrarie, potius vero o congruenter 


il 


agt wh 


kk. - à ta, 


31) Si adkina. ndesset: dubium ‚. haud- alienum vide- 
xetur, animadvertere sequentia verba naris 
emunctee philosophi;: Wenn sich das Rêcht oder 
Urrecht der Handlung ans allgemeinen Grun- 
den mit Gewisheit ausmacben läszt, so musz 

F diesz allein entseheiden: und. das ‚Nützliche 

kommt in keine’ Betrachtung. — Wenn aber 
das Recht ungewisz, und der Nutzen allge= 

mein und gewisz ist, so kann der Nutzen ent- 
scheiden, Wutzten, wir von einer Handlung, 
das, sie. dem Universum nutzlich wäre, so 

‚ könnten wir ohne andre Gründe überzengt seyn, 

J ‘dasz sie innerlich gut und ihr Principium Tu- 
„gend sey. . Bey jeder wächst also die Wahr- 

.. neinutenbeit mit dem Umfange ihres Nutzens, 

e= “Garve zu Gicexos dtem Buche p. 44400 4 Ausgabe 


ded We 279 . ee . ns 


KL * en a) il CLE: Nl . KE sel 


vi 


„AEL 0. 


— 89 
EE: 


J 


143 
Seerto: 414 See 
Sar 


Jam transeundum est ad argumenta, que 
ad autocheiriam stricte sic dictam vel impug- 
nandam. vel defendendam proferuntur, exami- 


‘nanda, Ut vero in hac .disquisitione justus ser» 


vetar ordo ín presentia seponimuê omnia, qvas 
attingunt. statunt. noetrura civilem, omnia ar- 
gumenta que desumuntur. a #inculis minus vel 
magis arctis, quibus societati, hunrane adstricti 
sumus seponimus etiamargumenta, qge a doc. 
trina de deo, ejus providentia, ac ‘ea quæ nbs 
manet, ‘eternitate, paucis ;- a religions 'desu: 
muntur. - “Superest quæstio « an, ‘hiscè sejunctis, 
humana. natura habeaty.cur licitum veb illicitum 
dicamus vitam sponte finire 2 EE: 

—— Dn vl 7 


ae _…… 8 . 32. 
Omnia animalia, homines ratione præditi 


⸗ 


ede audsuta: hoe domósearentia, natuvali quq · 


dam impetu ac instinctu-ad vitam conservandamt | 
feruntur; . IUicikupa. igitur ste. quippe cofitra- 
rium nature volnhtetem. gaatn: ita declaventi, vi- 
tam ulfto finite, _Ddum' aẽ spe pfNatum 


Ee Gif A 5 e vil 


est hoece centra ‘raortgan veluntariaar gggymen- 


4 


had 


tum. Sunt vero non sine pomdere, que huic ar- 
gumentationf- opponuntur. Amor vite 'qvidem 
magnam in plerisque exserit vim; talis autem 
eius canservande vix nobis inest cupido, ut su- 
-prema lex dici possit. Cupiditates, quibus ferie 
mur trahimurque, non solummodo ab ipsa no- 
stra natura oriuntur, verum etiam fontem,- unde 
derivantur,. habent in singulari illa, in qua vi- 
vimus. conditione; im:aliis- minor est amor vite, 
| nec in. omnibus idem. : Quamvis haud negandum 
est, multos de nîiseriis et calamitatibus vite, . 
quibus. premuntur, anxie conquestos, mortem- 
‘que ceu Hberatorem spe implorantes, ejus ad- 
ventu minime delectâri:,vinci tamen-et exstin- 
gui posse ilum amorem vitæ declarat magna illa 
cohorsi:e ipsos morti.tradentium, qüorum certe 
multi nulla perturbatiane animi abrepti sunt.séd 
consulto egerunt v. c. Cato, Atticus multique alũ 
cujuscunqve evi. Präterea a nemine negatur, 
Curam,; vite: sepe saponiendänr ese , ut Öffficio, 
quod ratio. nobis Kid satisfaciamus 44); 


ft - ten on —* Ke - J bs fi DE, Ai s- et. . . zeit vir . Li . 


5 ind Nani: dna no⸗ nuntjnam, vitalzi eertee 


… megistradere:debeng „ pastuylaat tamen, ut peri- 
J ——8 inam exponamus, ut nulla „ejusmadi vite= 
“muk, münère a nobis — ita “júbente, 


Timi bee: er MEE beric: nrd, Nd Gen! Tt 


M 
vite igitur conservandee studium nuilo modo est, 
lex suprema nobis injuncta;. sepe contra illam 
gere mos jubet officium ;: aliis igitur argumen= 
tis evinci debet, miseriam, qua haud raro -se 
obrutos sentiunt mortales, non idoneam esse 





causam, cur finiant vitam, . 


nn 

Vita per se nequit bonum dief, fit autom: 
bonum, ut sola conditio, sub qua terrenis, qua- 
ram illecebris alkcimur, voluptatibus frui pos- 
semus. Ut coeterorum votoram'fiamus corpoteg,. 
inter ipsa vota necessario ponimus vitam; qui vult 
consilia, debet etiant: velle media, _ Felicitatis 
ebtinende, et, si illa jam nobis arridit, ejus 
conservandee et adaugende causa vitam optamnê 5 
et nullo modo vice versa felicitatem vite gratia 
nos appetere contendi potest. Certe quidem hoe 
mines calamitate pressi nihile minus vivere cu- 
Piunt mortemque refugiunt. Quem vero ob 
causamn 2 Spes, que, quum coetere deze scele- 
ratas,“ ut ait Naso, fugerent terras, invisa sola 


d 


suramum esse nefas, animam preferre pudori 
et propter vitanî vivendi perdere causas. 

Gfr. Gamborg lib. cit, zis. Robeck lib, cit. pe 
103 5. ‘ 


Wemansit-humo, salutem pramittit mortalibtis- im 
miserrima conditione degentibus; hanc exspec. 
tant et eque frequenter spe inapi decipiuntur 
sperant iterum ac iterum deluduntur; quid im- 
pedit, . quo minus hi,.si-ad eeterna judicia jdeî 
haud respiciant, finem. ppnant diebus non nisi 
raiseria notis? “Nikhil, inquiunt, sentire nos 
malle quam malum sentire, convenit nature; 
non nisi malasentimus.;-'nos circumdant pessima 5 
medium gverimus, qvo a malis liberemur, quod 
unum, quod solum. reperimus in morte reposi- 
tum;’.mortem igitur,: jure nostro eligimus., %9), 
s/ 34 | 

Colligi igitur posse videtur: Quamdiu condi. 
tio, qua his in terris fruimur, pro$pera: est, vel 
quamdiu adhuc illam prosperam fore, ut deside- 
ramus, ita sperawrus, heec duo studia, vite conser- 
vande et boni assequendi, anum, qvo spectatur, 
sibi habent propositum:consilium. Conservatio 
nostri ipsius postulat, ut viribus nostris utamur, 

‘ : . 


99) Quand je suis accablé de douleur, de misère, 
de mésgris. ‘pourquoi veut-on m'empecher de 
“mettre fin à mes peines, et me priver cruelle- 
dnent d'un remède qui ést en mes mains,,, Let- 
tres perbannes, Lettr, LXXIV, 


Ed 


MI 
et hoc vitam conservandi studium spe causa ac 


tionum haábetur, quarum cause remotior latet; 
in studio ea occupandi, quee viribus nostris conan 






veniunt. Quando vero horror, nobis in futurum 
próspicientibus non potest non obvenire, inver- 
tjtur ordo. Conservatio nostri ipsius non amplius 
imperium tenet; boni vero, quod.appetit animus, 
asseguendi vel mali, quod detestatur, avertendi 
cupido jus.sibi a natura traditum vindicat; desin 
derium felicitatis necessario comitatur ‘desiden 
rium omnia tfistia effugiendi ete duobus malis. 
minimum eligendi: quod. jubet homini miseriig 
ingentibus laboranti, mortem veligi vitam con- 
temni 59). - | : | \ 
| S. 35. | | 

Et parva quidem minime est cohors malo- 

rum, que generì humano incubat, et scepehus 


r 


30) Cfr. Mendelsohn über die Empfindungen; 9, 
Brief. Pag. 95 et 97 &ditionis quam teneo anno 
1755 typis excuseer Lindamoar ita loquentem af 
fert: Weun wir keinen Blick in unseres zy=, 
künftiges Leben ohne Entzetzen thun können: 
so wendet sich der Blatt. ‘Dêr Trieh zur Selbstò’ 
erhaltung verschwindet, Das urìprüngliche Gé 
setz, die Bestreburng nach dem Guten und seine 
unzertrennliche Gefährtinn, ° die’ Vermeidung 
eincs grossern Uebels, behiaupten allein. and . 
eigenmächtig ihre Rechte, | 


« 


\ 


48 


amero mortem singulorum miseram reddit, Si 


vel dicendum est, ipsas, quas effundunt homines, 
Jamentationes probare, calamitatem non esse re- 
gulam, sed exceptionem, tamen fateri debemus, 
tanti ambitus esse illam exceptionem, ut sepe 
regula videatur. Bellum, fames, diluvies, siccie 
tas, pestis, morbi, terre motus, montes flam- 
mas eructantes, quantum aperiunt campum ho- 
minibus de sua et suorum sorte et querendi, eis- 
que, qui jam abiere, gratulandi! Singulis causen 
numero careútes minantur eerumnas ac calamita- 
tes, quisque suum habet fatum %:): licet. adae 
gium, qvod, quemvis fortune sue fabrem esse, 
asserit, non omni careat veritate, conditio-tamen 
tota, qua quisque utitur, à sua voluntate mini- 


‚mie pendet; ipso homine nescio curriculum vite 


incipit, qvod initium in.totam, que sequitur; 
vitam haud parvam vim exserit; formatio virium 
tum corporis tum animi ab externis,. que Cir- 
eamdant, rebus in nostra potestate-minime sitis, 
magunopere pendet: quod etiam valet de munere, 
quo in civitate fungitur homo, et de affectihus 


et motibus animij qui.sepe pectori semen inji- 


Eil 
en 


4) Heidenreich ‚n Philosophie über die Leiden, 2 Th, 
1798. Pe 9. 


, I 49 


NN 

siunt, summa. mala, radicitus inherentia et evelli 
nescia progignens., Porro observandum: est, id 
quod alter fert leviter, quod eum nullo aculeo 
tangit, alteri sepe infligere vulnus, vel morti- 
ferum,” vel, sì gicatricem obducet, tactum ta- 
men refugiens; notandum est, eum, qui mul. 
tis affluat bonis, se tamen felicem haud estimare, 
si sit erbatus precipuo quvdam bono, ad quod 
obtinendum frustra omnium virium suarum COB 
tentione niütur 2). Non suis modo malis cru- 


ciatur quivis bonus, sed alorum; et quæ sen- 


tiunt mala illi, quibuscum eum conjunxit natura … 


vel sancta amicitia,acerbius proprio suo fato eum 
feriunt. Porro ille certe adnumerari debet moe. 
ror, quem sepe sentit optimus quisque, imbe- 
cillitatis et fragilitatis bene sibi conscius, cujus 
animum multa perturbant, sollicitudine et an- 


gore replent, que levicula hominum caterva ne 
| | ir A 


— 


82) Clarus qvidam auctor (Jacöb Allg. Religion) si 
singulis hominibus an felices essent quærere 
vellenus, inquit, unum forte inter decies cen- 
tena millia se felicem predicantem audiremus, 
Was das Leben für ein Werth habe, wenn die- 
ses blosz nach dem geschätzt wird, was man 
genieszt, ist leicht zu entscheiden. Es sinkt 

“unter Null, . Kannte Kritik der teleologischen 
Urtheilskraft ; pag. 391. B 
Theologiſt Bibliothek. 7 BD, | D 


⸗ — 


\ : \ 


300 


sentit quidem. Quo magis vero bonus ille vir 
incitamenta, quibus ad agendum compellitur, 
perpendit; quo magis actiones suas comparat 
Forme divine virtutis animo ejus impressæ, eo 
magis, qvam manca et imperfecta vit sua virtus, 
| cognescit, et scepe rubro suffusus ad terram de- 
mittit oculos de äctionibus cogitando, e quibus 
_ gloriandi materiain forte sumsisset minus severus 
sui ipsius judex 23). Quis tandern nescit, mul- 
rts dubitionibus ac curis frequenter eum angi, 
quì cogitationì et subtiliori disquisitioni, adsuetug 
nequit se intra arctos limites continere, quibus 
‚feliciter circumscriptus est qui sancta ‘dimplicì- 
tate omnia, que „llum docuere majores, fide 
amplectitúr, : coeterum de. rebus sensibus haud- 
subjectis minime curiosus 5%), 


‚3s) Die Ruhe eìnes Menschen steht in Verhältnist 
gegen die Feinheit seines Gewissens. Heiden- 
denreich lib. cit. r Th. pag. 59 — et pag. ga: 
Wachsamkeit, Pünctlichkeit und Feinheit des 
Gewissens sind nie versiegende Quellen von 
Leiden, ‘wnlche in dem Maasze reicher und er- 
giebigér werden, als jene Eigenschaften sich 


erhöhen u s. w. \ En 
84) Rousseau Nour, Heloise ‘Part. zme Lettr. XXI, 


En considerant cette fonle d'erreurs, de tour- 
mients et de vices dont la vie est remplie, on 


b Af 


8 sr 


6 3 6. | - 

Omnia, quæ ad mortem voluntariam defen- 
dendam prolata sunt, argümenta, e calamitate, 
qua premi homines tristis experientia docet, ceu 
a fonte hausta sunt; huc omnia vergunt, ut in 
centrumeradti 5%). Vita perse gpectata est nul- 
Jus pretil; quando igitur tantis et tam multis 
cincti sumus miseriis, ut nulla eas vincendi vel 


nos ab onere illarum liberanei supersit spes, nist 


cum enere albjiciatur etiam vita, quin abjiciatur® 
Melius est omnino non affici quam injucunde, 
” Malum est, inguit Seneca *%), in necessitate - 


vivere; sed in necessitate vivere necessitas- nulla 


/ 


seroit bien plus tenté de demander si jamais’ 


elle fut un bien, Le crime assìêge sans cesse 


homme de plus vertueux; chaque instant qu'il, 


vit, il est prêt à devenir la proie du méchánt 
ou méchant lui - même. Comhattre et sôuffrir 
voila son sort dans ce monde; mal faire et 
souffrir, voila celàì du malhonnête homme. 
Daus tout le teste ils difftrent entre eux; ils 
n'ont rien en commune que les miserts de: la 
vie... Hest, il est des infortunés trop pri- 
viligiës pour suivre la rcute commune, et pour 
qui le desespoar et les amères dauleurs sont le. 
passeport de la nature, 


35) Münters og Birchs Pryeforeleininger. p. 82. 
36) Ep. XIL 
Do 


Ì 
l 


52 
est; quidni nulla est? patent undique ad liberta- 
tem vie multe, breves;, faciles. Agamus deo 
gratias, quod nemo in vita teneri potest; calcare 
ipsas necessitates licet „ Hee multis locis ab 
iis, qui autocheiriam defendendam sibi sumsee 
serunt, repetita legimus 37). Attamen non con- 
tendere solebant philosophi Stom placita se. 
‘quentes, quodvis, qvo nos afflictos sentiebamus, 
malum sat justam terrena linquendí esse causam. 
»Genseo, ita scribit Seneca 28), aut ex ista 
vita tibi, aut e vita exeundum… Sed illud idem 
existimo leni eundum via: ut quod male impli- 
cwisti, solvas potius, quam abrumpas, dummor. 
_ do, si àlia solvendi rätio non erit, vel abrumpas.,, 
Et alio loco 39): “ plus momentì apud me ha- 
‘bent qui ad wortem veniunt sine odio vitæ, et 
admittunt illam, non attrahunt.. Que tamen 
loca aliis minus convenire videntur, v. c. loco su- 
perius allato, quo idem Seneca docet, necessitates 


/ 
f 


En J 

87) Undecimnum quod pro ebodm euhoyy affert argu- 

mentum Robeckius ed. cit. p. 301—306 eodem 

redite Ni liceat, gravi exigente causa, mori, 
exiguum vel nullum est vite pretium, 


38) Ep, XXIL 
/89) Ep, XXX, 


, 


\ 


“p 


53 


N 


„esse calcandas; et aliis locis e. g. sequenti 40): 


Si multa occurrunt. molesta et tranquillitatem 


tirbantië, emittit se sapiens; nec hoc tantum 


in necessitate ultima facit, sed quum ilti coeperit 


suspecta esse fortuna, diligenter circumspicit, 
Ramquid illo die desinendum est. Nihil existi- 


mat, sua referre, faciat finem an accipiat. .…….. 


In nulia re magis quam in morte morem animo 


debemus; exeat, qua impetum cepit; sive ferrum 


appelit, sive laqueum, sive aliquam potionem 


venas occupantem, pergat et- vincula servitutis 


abrumpat. „**). 


40) ep. LXX, 


41) Notum est, Borussiorumi multis nominibus no- 


* 


minandum regem secum portasse venenum, eo, 
ut, videtur, consilio, ut captus vel alio modo ad 
summum”{iscrimen coactus ad hoc, ut ad no- 


vissimum , auxilium descenderet. In queestionie 


bus a Kentio de autocheiria propositis (vide Hey- 
denreich Philosophie über die Leiden der Mensch- 
heit; zater Theil pag. 196.) hand -dubie ad illud 


factum respicitur hisce verhis: ” Kann man cs 


einem groszen umlängst verstorbnen Monerchen 
zum verbrecherischgn Vorheben anrechuen, dasz 
er ein behend wirkendes Gift bey sioh führte, 
vermuthlich, damit, wenn er in dem Kriege, 
den er persönlich führte, gefangen würde, er 


nicht etwa genöthiget sey; Bedingungen ‚der 


1 


Nullo, ut ab initio hujus sectionis notavì, 
respectu habita ad officia, que aliis debemus, et 


E 
rt 


Auslösung einzugelien , die seinem Staate nach- 
theilig seyn könnten? Denn diese Absicht kann 

man ihm unterlegen, ohne dasz mar nöthig, hat, 
hierynter einen blószen 'Stolz zu vermuthen, ‚… 
Docet, questione ita proposita, satis. ambigu- 

“um esse hac de re decernere. Ad conditiones 
N_… civitati sue obnoxias, libertatis 'recuperandee 
‘Eausa; assernsu suo approbandas cogi rex capti- 
vus non potest; at captivitati sese exponcre 
ést periculum imbecillitati humane indulgendi- 
in ge suscipere. Ab altera parte principem amit= 
tendo morte proeematura summis calamitatibus 
ohjici potest civitas. Svadet ergo Kantius, re- 
gem populo declaraturum esse, ut nullo jusso 
obtemperet senatus, quod in custodia retentus 
preescribit; qua de re facto decreto, vitam, 
quidquid evenint, servaturum. Apperet, que- 
stionem sie propositam ad queestiones de autos 
cheiria stricte sic dicta non pertinere; juvat 

‚ tamen coxferre locum epistolee cujusdam Fridee 
rici secundi, ubi mortem se eligere velle dicit, 
ne opprobrio, ut ei videbatur, maculatam gere- 
vet vitam, Scribit nimirum (Oeuvres de Fréde- 
ric 2, Berlin , ‘788. Tom. X. p. 221; Lettre 
à Marquis d'Argens, datée le 28 Octobre 1760) 
Jamais je ne verrai le moment qui m’ohligera 

- à faire une paix dêsaventagense ;fscune persua- 
. _/sion, aucupe éloquence ne pourfoit m'engager 
à siguer non dèshonneur, Ou je me laisserai en- 

Í . 


— 


— 


J 
* 


ad doctrinam religionis, fere ad sequentia r®- . 
‚ deunt, quæ contra moneri possunt, ad argumen- 
‚um, quod miserie humane innititur, latefac- 
tandum. Si ratio composita nobis svaderet, vio- 
lento quodam modo vitam finire, nobis pro certo 
dicere debuit, nos et bona amisisse et cum illis 
spem ea unguam recuperandi, saltem nobis sum. 
‚ mam probabilitatem efficere debuit, nec posse 
temporis spatium, quo tam multi levantur dolo- 
res, nec rectum ipsius usum tantam habere vim, * 
ut cessarent angores, evanesceret moeror 42), 
Quum mortalium nemo perspicit futura, omnes 
e contrario haberaus visum satis hebetem et nullo 
mode valemus dissipare nebulam fata nostra se 


— 


8 


sevelir, sous les ruines de ma patrie, ou si 
cette consolation paroirssoit trop douce au destin 
qui me persecute, je saurai mettre fin à mes 
infortunes, lorsqu'il ne sera plus possible de les 
contenir et pag. 222: si,j'ai vecu pour les autrés, 
‚je veux mourir pour moï, trés-indifferent sur ce 
qu'on en dira; je vous réponds même que je ne 
‚lapprendrai jamais . . .…. et pag. 224: j'ai per- 
dn tous mes -amis, mes plus chers parents; je 
suis malheureux de toutes les fagons dont on 
‘peut l'être; je n'ai rien à esperer; je vois mes 
ennemis metraiter avec dèriston et leur orgeuil 
se prepare à me fouler aux pieds, Etc. 
#3) Mendelsohn, ub, cit. 25 Brief, 


/ 
: 


’n 


2 


qquenti circumfusam, nemo certior fieri potest, * 


calamitatem, quse nunc in animo votum peperit 


e terris migrandi et ad quieta loca abeundi, ad 


er tm en EPT 


mortem usque duraturam. Si igitur sensus erum- 


narum solum , saltem pfecipuum, continet pro 
morte voluntaria argumentum philosophicum, 

M . . « 7 J 
hanc suadere nequit, potius dissuadere debet 
ratio *8). Addendum gt, bona vite, ut sal- 


tem multis videtur, preponderare màlis 44) et, ut 
‘felici metuendum est, ne sors ejus in peius ver- 


tatur; ita miseri animo spem aliquam exoriri de- 


beré, ea cogitatione, ipsam calamitatem inter- 


dum occulta habere semina melioris letiarisque 
future cenditionis 45); tenehdum quoque est, 


mala, que vicinus, haud ingratum nobis relin-. 
quere sensum, potius pretium gquoddam addere 


bonis, que prosperias fatum nobis in posterùm 


largitur; nos et hec meminisse olim juvabjt. Ut 


sese accumulänt mala, ita quoqgue erigitur spes, 


48) cfr. Bloch libr, cit. pag, 27. 
44) cfr, Robeek libr: cit, pag. 7e 


45) ‘Habet has vices conditio mortalium, nt adversa 
ex secundis, ex adversis secunda nascaatunr, 
Occultat utrorumque semina deus, et plerum- 
* que honorum malorvmquê cansee sub diversa 


J “specie latent. Plinii Panegyricus. V. ge 


Tr 4 ⁊ 


J 52 


quod’ nunc malum est, ‘non semper sic fore5® 


‘ nonnullis malis demtis, conditio nostra, si vel 


minime bona dicenda est, tamen habet quid, quo 
precedenti antecellit, et nosmetipgos minus in- 
felices sentimus*é). Quum seepissime animi do- 
lores, affectus spesque frustrate, homines incie 
tare solent ad- ocius quam jubet natura e vita 
desiliendum, superne allatis addunt ponnulli €), 
corporis quidem morbos, progrediente tempore, 
in dies magis inveterascere, ita veronon animt 
dolores, hos temporis spatio semper leniri ipsess 
que suorum medicamer afferre; addunt, men- 
tiri acerbum illum sensum, qui nos credere fa- 
cit, finis nescium fore malum, cujus ictu percu- 
timur; unde sequitur, nos potius permissuros 
este, dolorem per aliquod tempus acui, ut mox 
finiatur. 


#6) Mendelsobn ; ib. cit. p. 170, 


#7) Libri incripti: Nouvelle Heloise 1. XXII, ubf. 
de corporis doloribus gravissimis, ut valida au- 
tocheiriee causa. sermo est, editionis allatee 
p. 148 dícitur: L'homme n'a plus l'usage ni de 
sa volonté, ni de sa raison} il cesse d'être 
homme avant de mourir, Quibus vero positis 
miors non exitus voluntarius dici potest, 


PN 
r 


nn se 


Quibus propositis tamen is, qui autochei- 
tiam defendere sibi sumserit, certe habet quse 
opponere possit. A plurimis, vel potius omni- 


bas, actionibus desisteremus, sì ante agendum 


‘eventu; perraro cadit in humanam conditionem 
ita veritatem oculis perspicere, ut nulla omnino 


supersit dubitatto; mortales sepissime in eo ac- 


| quiescere dehent, quod precipuam quandam ve- 


xisimilitudinis speciem pre se fert. Si,vero se- 


‚penumero in vita quotidiana, non modo in ac- 
‘tionibus levioris momenti, sed in illis quoque, 


quee nostra maxìfne refert, juxta rvegulas summe 


erodiurtinws Persvasi esse vellemus de illarum 


“ere . r ! 
probabilitatis agere solemus, quanam de causa 
/ 


condemnetur hæc rafio, ubi de vite discrimine 
serimno instituatur! Id se nescire jure suo dicit 


is, qui mortem voluntariam defendens ad doctri- 
‚ nam de deo gubernante et officiis aliis solvendis 


nullus respicit. Goelesti lumine haud illustrati 

certe nescimus, sì aliquando in melius se vertat 
sors nostra; mala vero in caput nostrum accu. 
mulata minime nescimus;s quo aufugere liceat, 
nisi nos recipiet tumulus, minime videmus : ; cur 
igitur dubium exspectemus eventum, et quidem 


eventum ita dubium, ut, nobis aliisque porten. 


En! 


\ 


pp WT Ot 


an 59 - 


tum videretur, si talis-esset, ut nos inde gaudium 
haberemus? Et fac, res sese in melius versuras ; 
cujus detmum accusaremur eriminis?, Regulis, . 
que suadet maturum consilium, in agendo ob. 
aervatis, nihil est, quod nos exprobremus, sì vel 
exspectationem fallere eventum videamus Do- 
lendum quidem est acerbum fatum, et adversa 
fortuna; sed nec iniuria, neque levitas neque 

‚ pravitas nostra accusapda. 


; Sz | 5 

Porro felicitas quid est? variat ejus notie. 
pro variorum hominum cogitandi ac sentiendi, 
ratione. Que amat hic, respuit ille; quæ ille 
summo desiderio appetit, ne voto quidem digna 
censet hic; alter intentis nervis querit, que ut 
assequatur alter ne minimum quidem laborem 
suscipiendum credit; alius alio desiderio flagrat 
ac abundat. Omnia, que nobis felicitatem pro 
mittere videntur, cupide appetimus; unde non 
sequitur, nos appetentem animum semper sa- 
tiare velle, si vel possimus; quod nemo facit, . 
qui baud moralitatem omnino susque deque ha- 
-bet.. Res eadem manet, si vel dicatur, non nisi 
veram felicitatem appetendam esse, Ut cumeti 


„ 


sibi formaverint. Etiam is, qui non nisi imagis 


„bet; interdum gravius lahorat eo qui periculoss. 


| 60 





homines nullo modo conveniunt in una eadem- 
que re pulcherrima judicanda, ita minime core. 
sentiunt in notionibus, quas de vera felicitate 


nario laborat morbo, haud sanus existimari de- 


valetudinis spesiem'pre se fert. In eo imprimii 
errant homines, quod suam mentem, suam sen- 
tiendi rationem quasi scalam géometricám con- - 
tinere credunt, -ad quam que alii cogitant, sen- 
‚tiunt, agunt, metiri, et modum, quo illis cogi- 
tandum, sentiendum et agendum esset, definire 
possumt. Quisque suum sentit onus, conditiones 
commutare non licet. Qui ubivjs terrarum sea 
cum afflictum ac egrum fert animum, nom nisi 


mortem oculo serenò spectat, optat portum cym- 


… be quassate, mortem quærendo felicissimam_ 


sortem, qua-adhuc se potiri posse existimat,“ 
nancisci studet. Qui mortem recusat miser, 
nulla religione, nullo aliis opitulandi studio re- 
tentus, eò ipso indicare videtur; omnem gaudio 
sen$urn in pectore suo haudlexstinctúm esse 45), 

Quis audeat ‘definire oneris illius gravitatem, \ 


, / ‚ —8 

quam ferre humeri hominum valeant, quorum . 
St 

/ k | 


*40) Systeme de la naturep, 355. Ì 


1 
en 
4 

1 


4 « 1 


. J — 4 


ed 


6r 


\ N 


in diversis admodum diversa vis et firmitas repe- 
riuntur. 49)? 


— F. 40 


Cogitatio illa, progrediente tempore pro- 


„hb 


- el Anlinhh Al 
J 


gredi quoque spem, tandem melius fore, eo 
sensu, ut minores jam supersint que superaddi’ 
possunt calamitates,et cogitatio illa, sortem pre. 
sentem, malis: qüibusdam demtis, proxime ans 
tecedenti precellere, vix ullum a vita finienda 
retinere valent. Hancce colligendi rationem si 
nempe segueremur, eo minafem causam vitam 
. finiendi haberemus, quo magis in dies adaugere- 
tur miseria, et calamitàs igitur quodammodo 
nobis optanda videretur; saltem is, qui jam est 
infelix, adhuc fieri infeliciorem, potius felicita. 
tis qúam infelicitatis incrementum duceret$ 
Occalescere quidem potest animus semper sum= 
mis mìserìis oppressus; eo usque quidem miseria 
crescere potest, ut homo exspes sortì sue sese 
committat, quid sibi eveniat unice securus; vix 
autem miseria crescens alicui mortem queerendi 
causam imminuet, Preterea, si vel calamitates 
quedam evanescunt, vel temporis lóngitudine 


49) Allg. deutsche Bibliothek; 1 Bd. p. 490. —. 
\ 


és 







Hunt tolerabiliores, inde minine sequitur ips 
acervum minui; hac vel illa calamitate tiberdt 
homo exspectare debet, ut vacuum locum occupet’ 
alia, nomen forte, mon naturam, mutans cala= 
mitas. De De : 
/ §F. 41. 
| 
. Que démum dicta reperimus de animi more, 
bis quotidie acerbitatis sute aliquid amittentibus, « * 
universe vix affirmare licet, misi, experientia duce _ 
relicta, extra limites veritatis progredi velimus., : 
Dolor quidem, quem nobis reddimus familiarem; 
minus gravis hanc ípsam ob causam videtur, hoc 
vero non de animi solum, sed etiam de corporis 
egritudine valet. Mentis quoque cruciatus in- 
terdum minui, alimento illis abrepto, fateri 
oportet, quemadmodum flamma denique exstin 
guitur, nullam amplius comburendi materiam 
habens; materies vero comburendi minime af- 
fectibus semper abripitur, frequenter vero in 
dies nova iis prebetur, adee ut non sedentur, sed 
excitentur , non decrescant, sed crescant, non 
suffocentur,. sed recreentur vi temporis. Porro 
observandum est multos animi dolores ab cegri- 
tudine corporis suam ducere originem. Intima, 
ut omnes fatentur, animum et corpus nostrum 


intercedit necessitudo; rebus, quibus valde affi. 
citur corpus, animus Yuoqgue non potest non af- 
‚ Bcij infirma corporis valetudo sepenumeto tem” 
pore fit adhuc infirmior, animì ergo angoribus, 
qui e corporis conditione oriuntur, tempus nul, 
Jam lenirfentum potest afferre, Et omnes aai- 
‚mi motus, etsi în corpore sedern habere dicù 
nequeunt, mutantur {amen et vertuntur ad di- 
versum corppris statum, sanguinis indolem mul. 
| taque alia externa. Quid denigue dicamus de 
opprobriis illis, quibus pessime vite sibi conscios 
damnet conscientia? Si nefanda antéacta vite, 
non modo tglis homo inquinaverit animum, non 
modo debitaverit corpus, non modo familiarem 
rem æque ac honorem effuderit, sed innocentiam 
quoque corruperit, aliis necessaria ad vitam su- 
stantaadam eripuerit,. nonne semper calamitas, 
quam suscitaverit nefas ab illo commissum, pec- 
tns nondum durissimo callo obduetum stimulis 
puzigere debet acutissimis. „ °°). OO 
\ 


50) De decrescente animi dolore loqnitur Rousséau 

L c. lexpérience dément toujours ce sentiment 
d'amertume qui nous fait regarder nos péines 

- comme étergelles. , E contrario auctor libri: 
| » Système de Ja nature dicit nota subjecta pagi 
| ne 219; "Les peines de lesprit déterminent 


\ N N 42. 


Ex illis, que hactenus disputata sunt, nj 
fallor, elici potest, mortem voluntariam com 


mittentes haud criminis posse accusari, eì vita 
modo ut felicitatis ministra spectetur; freguen- 
ter pregraves sunt cause, que spem nobis adie 


‚munt fore, ut in melius vertantur res nostre, | 
pondere suo quidquid contra moneatur vinceptes. 
Nisi igitur severioris officii et moralitatis legi 
obediendum esse credamus, nisi fateamur, nos 


minime sola felicitatis cupidine duci debere, vin 
argumentum in medium proferrí potest, cujus 
vi retineretur ille, qui ‘calamitosam deplorane 
vitam fletus omnis finem queerat in morte, 


\ ' 1 


§. 43- 


Si vero vitä non solum felicitatis causa nobis - 


impertita est, sed veluti basis spectanda officio 






Re a 


nostro satisfaciendi, aliam faciem res nobis pan- 


bien plus que les peines du corps à se donner 


Ìä mort. Mille causes font diversion aux dau- 
leurs du corps, an lieu que dans les peines de 
l'esprit le cerveau est comme absorbé dans les à 
idées, qu'il porte au dehors de lui- même, Par 
la même raison les plaisirs, que l'on nomme 
intellectuels, sont les plus grands de tons. 


4 
% 


65 


pit ‚ St tota quæstio mutatur. Qui vitasese pri- 

vaverit, occasionem officiis a ratione prescriptis 

obtemperandi abscindit*!), Lex moralitatis nos 

jubet haud eo rapi quo ducunt animi pronitas et 

proclivitas , sed ea sequenda, que officia erga 
alios, que pietas, que sanctissime a numine 

mobis impressee leges dictitant, Multa quidem 

etiam ad hoc frangendum monita sunt, ipprimis 

officinm erga alios interdum nobis vitam finien- 

dam precipere, ne illis oneri simus, et, deum 

calamitate nos e vita avocare. Hec autem se- 
cundum ordinem propositum non heic discuti- 

enda sunt, sed ad sequeûtia rejicienda. Validis- 

simum pro morte voluntaria argnmentum a mi- 
seriis humane conditionis desumi vix diffitendum 

est; sunt tamen et alia nonnulla ad hanc sectio- 
nem pertinentia ) de quibus sermo paucis insti- 

tuendus est. 


8 44 | 
Ut e domo mihi pro lubitu egredi licet, ita 
quoque pro lubitu eorpus linquendum esse dixero 
Stoici, quia corpus, ex illorum sententia, non 
nisi domicilium erat, in quo tenebatur præci- 
pua nostri pars, anima. Contendebant porro, 


51) Cfr, Ammons christliche Sittenlehre; pag. Soo, 
Sheologif® Mibliotpet 7 ED, € 


\ 


66 


4 


id sepe faciendum esse, quia illa animi domus, 


non nisi carcer erat, quo vinculis inclusa tene. 


batur mens. Ad perfectionem, ut metam pro- 


positam, nobis omnibus tendendum est; huic 


vero perfectioni quo minus appropinguemug, 


impedit frequúenter imbecilla valetudo,’ animi 


egritudo a perverso corporis statu origine fra- 


‘cum corpore, quo haci in terra utimur, conjunc- 


tum 2), Additur *3), corpus esse aliquid ad- 


modum vile et non nisi lutum organizatum et 


sanguine permistunt, non nisi evaporem sangvi- 


nis et reciprocationem áéris, et, ut dixit Pinda- 


rus, totum hominem non nisi somnum umbre; 


tanto minus ergo causam idoneamesse, cur huic 
‚ant | 


‘ corpori, parceremus, si e vita migrare suaderent. 


alie rationes. Nullo negotio apparet, hec!? om: 
nia pertinere- sive ad argumentum nuper pro vi- 


ili tractatum, a miseriis terreue vite desum- 


tum, de quo non fusius dicendum est; sive ad 


62) Narrat Münter lib, cit, p. 81, fanaticum queti- 


dam Quackerum se et totans suam familiam 
Londini occidisse, ut heec omnia sibi cara ca- 
pita e corporis carcere, quo premebantur, H- 


‘beraret. Cfr. Antoninum de se ipso, 6. 15. 


ss) Robech L C, Pe 139. ak 


‚_ 


67 





jllud, quod alii protulere voluntarie mortis de- 
fendendæ gratia, nos oportere in æternitatem 
properare , externa calamitate nos quasi e vita 
avocante; de qua colligendi ratione videndum 


est, quando ad ultimam sectionem perveneri: 


mus. ° an | EE . zhe 


ke 8 . 45 

Si mors totius nostree existentiee finis esset 
existimanda — ita alii colligunt — sì vita defunc: 
ti plane deletj et exstincti essemus, Patendum 
‘esse videtur,’ mortem eligi debere, ubì condi- 
tionis nostre paucissima bona malorum pon- 
dere longe longeque ‘vincuntur. *Si terminis à 
mathesi desumtis totam rem-illuetrare conare- 
mur, bonum dicendum esset -, malum, en, 
mors vero signo O esset comparanda. Si jam 
bong et malo (Jet ==) cómputatis, quantitas - 
positiva (4-) prodit, prevalet. bonum, et vita 
est morti preferenda. Si positiva'et negativa 
quantitas sese invicem tollunt, vitam et mortem 
juxta eestimare nóbis licet. Si vero quantitas ne- 
gativa effivitur, cur recusemus, huic zero pre-. 
ferre calamitatique placidum mortis somnum sayù 
5*) Mendelsohn 1; c, P. 98. Gér, ej. libi pag, 144: 

N , E 2 


Oe 68 


S. 45. - 


Contra hanc similitudinem monetur, quan- 
titatem negativam non esse nis terminum tech. 
nicum a methematicis inventum, quâ revera exa. 
prìmitur quantitas non. minus: positiva eâ, que, 
hoc nomine insigniri solet, ita tantummodo dig- 


ta, ut exprimatur, has duas quantitates esse op- 


positi generis; porro quantitatem revera negati- 


vam et minorem quam nihil non dari; quando 


vero matheseos studiosi negativgm quantitatem 
minorem quam nihil esse dicunt, hoc fere co- 
gitant: quantitate negativa cuidam positive su- 


peraddita 2; quantitate positiva alie cuidam po- 


sitive subtracte (nam (49 3) == (+5). 


. 
—FX 








| 


| 


| 


== (+ 3)) minus efficitur, quam si eeedem quan- 


titati zero addatur. At -hujus loquendi formuls. 


in rem nostram nulla applicatio fieri potest. | 


F. 47- 


Ut adhuc pauca de hac similitudine nate- 


tur, proxime allata haud vim illam habent, - 


quam habere videntur. Quantitas negativa mi- 


nor quam nihil baud dicjtur nisi quatenus com- Ì 
paratur positive; per se quidem non ‘est minor 
” 


quam nihil; respectu vero ad positivam habito 
ita'jure dici, potest, “(J- 10) J-( 16) == (+6) 


Î ‘ 


ha. Ya 


{ 


* 69 — 


est quodammodo 0; nam (+ ro) 4 (“== 10) 
‘zoet << (+- 10) aken 16) 5%}. 





8. 48. 

Nonnulli plocita philosophie Wolfians se- 
cuti, omnes doctrine morum leges ad illud 
principium referentes ”perfice te ipsum!’ argu- 
menta pro autocheiria ita refelli posse credidere. 
Perfectio nostra magis conditione vite vel maxi- 
me tenui augetur quam, morte; minor enim exi- 
stentie gradus plus quam omnino nullus ad 
perfectionem, nostram adaugendam facere debet. 
Que ita proponuntur partim pertinent ad ea, 
que jam superius allata sunt, partim vero tenen- 
dam est, existentidm per se non esse perfectio- 
nem, et peccari eodern modo, ac in argumen- 
to ontologico pro existentia'dei, si ipsa existen- 
tia dicitur realitas; mors quidem felicitatem haud 
adauget, sed imperfeeta conditione nos liberat. 


8. 49. 

Qui naturam moralem omnino negat lihe- 
ramgue voluntatem minime nobis concedit, nul- 
lam actionem, qwam alii dammant, in peccato» 


58) Cfr. Alg. deutsche Bibliothek, sister Band; 
\ Pe 455. 


\ 


7e Ee 





rum numero, ut necessario sequitur, reponí 
Ita auctor libri famosissimiìi: Systeme de la nay 
ture 56). „Homo, juxta Jugubrem illam senten- 
tiam, vitam totam sub jugo necessitatis trahit: 
quecunque agit a-fato flecti nescio pendent; 
coactus vivit; coactus moritur; arbitrium non’; 
magis sequitur is, qui manu sua vitam finit,_ 
quam ensis ab ipsius many pro lubitu quoquo- 
versus acta; que quum e manu deciderit, haud 
foederis fracti, haud animi imgrati, est accu- 
sanda; itaque : nec homo. Cogunt illum miseria 


paupertas amicorum, liherorum jactura, uxoris 


_infidelitas, opprobrium, melancholia et alia 
plura, quam enumerari possunt, e vita exire, | 
que ei est domicilii instar lapsu. suo inter rui- 
nas illam’ condere minantis, ' 


S. 50. 

Qui necessitatì physicee legis omnia subjici- 

unt, et omnem libertatem homini abesse judi- 

‚cant, nullum officiun agnoscunt. Contra illos 
disputare hfc haud locus est. Accurata hujus 

sententie disquisitio nos a proposito auferret in 
labyrinthum satis intricatum doctrine de liber- 
ate morali. Hec modo notanda sunt: Homo 


66) pag, 353 554 Cfr, Block lc, p. 124-127. 


í 


geregen, en 


XK zr 


‚ nullam actionem exercet sine ratione sufficienti; 


in hoc negaûdo libertgs moralis hand ponenda 
est; quandam speciem boni, sive justi, sive ho- 
nesti, sive utilis, sive jucundi habent ea, que 
rätionem enucleant et fortem reddunt, qao a 
sensuum illecebris minus abripiatur, -libertatem 
queque insolubili vinculo intelligentie et ratio- 
ni annexam enucleant afque roborant; rationis 
usus recius est vera libertas.: Áctiones nostre 
libere sunt quoad formam, illa animi facultate 
stimulis nature et illecebris gt blanditiis obluc- 
tandi, quamvië major minorve hujus libertatis 
gradus attollitur A1 diminuitur omnibus illis, 
que aut rationem enucleant aut arctis limitibus 
circumscribunt; quoad materiam vero actiones 
nostree nimime liberee sunt. Ut corpus ac mens 
in humaná natura conjuncta sunt, ita quogue 
libertas moralis et necessitas physica 57). 


S. 51. 

Haud pauci mortis voluntarie defensores 
monuerunt, amorem-vite nobis instillatum sem- 
per vinci animi perturbationeacimpetu. Quan- 
tam orco demiserit turbam pectus vì Veneris ar- 


$7) Ammons christliche Sittenlehre; p. 33. Cfr. Hey- 
denreich Betrachtungen über die natürliche Re- 


ac potens est; non potest non in perniciem rue.” 


’ hd . ' 73 —X 


dens, vel suspicione fallaci repletum vel aurf 


sacra. fame quoquoversus tractum, vel glorie ; 


ambitioses cupidine captum vel dolorum tormen- 
tis maceratum! Jam subjici solet: qui inde orta 


animi perturbatione abripitur, haud sui compos 


re; suos fines ac terminos habet humana natura do , 


est quod ferre potest sepe sat magnum, miseria« 
rum pondus; est vero etiam onus, quod detrec- 
tant humeri. Comparandus est talis homo egro 
cuivis morbo lethali laboranti, qui lectum e jus 
cirumstant amici, bona utentes valetudine, ne 
minimum quidem, quo ipsi gaudent, roboris ac 
vigoris morienti impettire. possunt, si vel maxi 


me cupiunt. Omnia que. ratiocinamur, que 
„colligimus, que de justo ac injusto, licito ac ils 


licito disserimus, nil effliciunt ad animum tali 


perturbatione vexatum tranquillandum pectoris- 


que flammam sedandam. Hic non magissuo ar- 


bitratu, suo jure agit, quam ille, cujus artus 
maligna et depascente febri torrentur; ut a ne- 





mine crimen dicitur, quod tali febri decumbens 


ligion; XII Betrachtung (Gotteslehre, 3 Kap.) 

' Jacobs ‘allg Religion, p. 28. Kants Grundle- 
gung zur Methapbysiek der Sitten; ate Ausgabe; 
v. 99- Io. 


{ 


EO 73 


demum moriatur, ita nemo vel male vel stolide 
egisse dicendus est, quad motu animi demum 
abreptus vitam. deserat, et dologes- morte, vo- 
lantaria quidem dicta, revera autem non magis 
voluntària, quam febricitantis, ‘finiat 5%). 


\ 


2 


S.5a | 

Is qui ad mortem voluntariam committen- 
dam abripitur, motbo ergo laborat - objecere 
nonnulli 6 9), quin medicorum diligentia morbo 
suo liberetur, sapitasque ei illorum ope redda- 
tur! Hec vero objectio non valida admodum ap» 
paret. Ut enim seepe physica mala plus valent 
arte docta, idem de animi deloribus et angori- 
bus dici posse quonam jure, negaretur ?. In deli- 
xio omnes agere , qui voluntariam mortem pre- 
ferunt. vite, nemo facile dixerit; reperimus 


88) Göthe in libre notissimo "die. Leiden des jun- 
gen Werthers"' dicit: si quis imputaret artochei- 
riam committenti hanc actionem, estac si quis 


febri demortuo diceret: der Thor! er stirbt am … 


Fieber! hätte er gewartet, bis sich seine Kräf- 
ter erholt, seine Säfte verbessert, der Tumult 
seines Blutes gelegt hätten, ‘alles wäre gut ge- 
gangen, und er lebte his auf den heutigen 
Tag. Ausg. von 1774. 1 Theil, p. 88. 


59) Vide Gamborg 1, c. Pe 24 


Nur ’ —X 


74 , 
N | 
enim ‘pletet, qui änte vitæ finem sät bene dis.” 
weruere, multo melius quam vulgus ho:ninum, 
qúi rationis @u se gaudere ipse contendit et 
quoque ab aliis habetur; reperimus plures, qui 
ante talem mortem omnia ad domum suam et 
rem familiarem pertinentia optimg consìlio in- 
struxers et ordinaverunt; fateri quoque possu- 
mus, inter animi herturbatjones eam, que e 
dolore quodam nascitur, minus quam coeteri 
animiĩ motus, hominem rationis usu privare. 
Sunt haud pauci etiam, corporis morbo labo- 
rantes,” qui’ ad ultimum vite halitum rationis 
recto’ usu gaudentes’, omriia acumine mentis per- 
spiciunt, nihilominds Stygem adducti, nec quo 
minus: «o adduc.rentur, omni rationis sagacitate 
impedire valentes. Quibus corfcessis negari ne- 
quit esse quandam inter animi et cörporis mor- 
bos justam vimilitudinem, 


8. 53- 

Nec vero justos limites transgredì debet hec 
conparatio. Qui vi perturbationum animique 
motuum mortem voluntariam defendunt ‚ non id 
quod debuissent probant; Excusant quidém hi 
motus, at non defendunt ; levant quidem crimen, 
at non tollunt. Alias atrotissima crimina, quo- 


\, 


75 


rum ingentem proh dolor farraginem nobis ser- 
varunt generis humani annales, non modo' ex- 
“cusanda, sed etiam defendenda essent! Qui sese 
ulciscendi studio-flegrat, qui vindictam a quo- 
dam expetendi.càusa nec: divina nec humana cu- 
rat, certe animum habet motuum vi indomita 
laborantem. Quis vero talia perpetraritem de- 
fenderet et ut criminis nullius reum absolvere 
_ $ustineret. Motuum magnitudo excusandas inter- 


dum reddit actiones, neutiquam justas; crimine 
purgare, culpa liberare agentem, si per se actio_ 


damnanda est, nón valet. Hec enim conten- 
dendo omne quod virtutem vitiumque intercedit 
discrimen suhlatum et ad. nihilum redactum cer- 
neremus. Virtuti nostre infestissimi hostes sunt 
violentes animi perturbationes, quas sì quis Tta 
domuerit, ut in actionibus suis nullam-exseránt 
vim, ad perfectionem sane se évehit, quam ob- 


tinent paucissimi ; ; et jure jam dixit Proverbio- | 


rum auctor (16. 32) ”prestantior est, qui animo 
suo imperat, quam ‚qui ûrbem capit”. Hec est 
quam nobis omnibus propositam. hahemus, me- 


tam, ut actiones liberas tantummodo ratiomi et 


haud cupidinum illecebris subjiciamus. Virtu- 


tem non honorat, quï crimine absolvit quem- 


cumque secum abripiat turhidus animi motus ae 


v 


76 


effroenata libido! Eo culminis guidem anĩmi 
affectus exardesere possunt, ut vincuùlis quasi 
constrictam tencant libertatem humanam, nec 
habeat, quo se convertat homo, nisi quod de 


. … \ . 
omni salute desperans laqueo, ense, unda vitam 


finiat, veluti somnio abreptus, ‘ nec actionis nec 


. . - . : . \ . 
agendi rationis.bene stbi conscius. Actio, quee,: 


quum res ita se habeat, si vel ipsa non possit im- 
putari, idem non valet. de omnibus precedenti- 
bus, que suum ad animi motum adaugendum 
contulere, actionibus,  Imo-benetenendum est, 
interdum actionem ipsam, ut talem imputatiorie 
carere, eandem vero minime illa carere, quate. 
nus habenda sit effectus-aliarum consùlto,perpe- 
tratarum actionum, minime-gaatenus evitari po- 
tuisset, si homo ratione rite utendo omnia evi- 
tasset que affectui materiam prebuerunt, et 
omnia fecisset que ad hunc animi motum scdan- 
dum, forte exstinguendum, valuissent, Mor- 
talis cuidem hec exacte dijudicare, et culpe 
gradum definire nequit; nec autem ullius est 
culpam tali actione abjudicare. Si vel febri- 
citantis conditioni jure comparetur hominis mor- 
te voluntaria decedentis conditio actionj proxime 
antecedens, haud eodem jure illi comparatur 
omnis ille status, „quô demum in hanc conditio- 


Zanen en ae 7: . 


77 
nem ei perventum est. Qui morbo moritur, nou 
ideo culpandus est quod moriatur; sed, si ipse 
perperam et stulte agendo necessariaque ad vi- 


tam conservandam omittendo semina morbi cor. 
pori sao incluserit, culpa non taret 49), 


S, 54 , 


Quando homo vesania captus vel ad despe- 
rationem redactus manus violentas sibi injiciat, 
bec actio, quippe noú libera, minime potest in 
crimen verti, Dispositio autem, unde tanta 
animi perturbatio ortum-habet, humane nature 
solitee conditioni ita repugnat,; út remediis phy- 
sicis vel ethicis rite utendo sepe averti potuisset ; 
negligentiee ergo multos jure accusarì posse se- 
quitur 6). | 


60) Legi sane merentur que de libro allato ’'die 
Leiden des jungen Werthers’’ scripsit Engel in’” 
Philosoph für die Welt, 1 Theil, pag. 26 seqg. 
ubi docet, partem criminis W. in eoesse, quod 
in omnihus cum amore suo jungendis summam 
posuit industriam, huic ergo summum concie 
liavit roborem omnem attentioneim mentis ab 
aliis, que ei cogitare utilius ‘esset , avertens. 


6E) Garve, ad imum librum Ciceronis de officiie 
Ed. á4ta p. 163. 


a 78 


'$ 55 , , | 

Argumentum contrà mortem voluntariam 

satis usitatum htc quoque paucis notandûm ‘est, 
Quum ‘miserie, inquïunt, ita se accumulant, 

ut ne tantillum quidem coeli sereni adspiciamue 
ob condensam nebulam nigramque caliginem,. 
vite finem consulto imponendo imbecillum act 
ignavum ostendimus animum ; longe fortius est 
onus ferre, quam abjicere”. Qui sibi sumserint 
voluntariám mortem defendendam, inter cau- 
sas, cur damnetur ab hominibus haud om- 
nia veritatis incorruptetrutina pensantibus, eam 
quoque ponunt, quod creditur. vecordia. in tali 
vite cum onere abjectione conspicua 62. Certe 
autem ex aliis argumentik eliciatur mortis. vo- 
luntarie pravitas, necesse est. Fortitudo ni- 
mirum minime pouenda est in perferendis ma- 

lis, a quibus facile liberarì possem, salvis om- - 
nibus, quæ officia sanxiere, legibus, et insanum 
esset eam ob causam onus abjicere nolle,- quia 
est onus pondere gravissimo vires nostras fatigans. 
Qui intendit vires, haud vecors audit; ita nec 
semper ille, qui plus justo intendit, hoc nomen 
trahat! Populus tyrannidem, post multa sibi 
illata mala, ita exosus, ut demum sibi injectas 

2) Vide e. g; initium libri Robeckii, 


erp er 


79 


—R& 


frangat catenas, fortitudinem amisisse ideo dici 


nequit 53). Aliunde petitis argumenus evicto, 
illicitaim esse voluntariam mortem, virtatem in 


rita perferenda j jure ponere possumus et debemus; ; 
et eum, . qui onus perfert, constanter, eum, 
quí ohus abjicit, ignavitér agere dicere justum 
est. Ignavia ‘et vecordiä minime sempêr mottie 
voluntarìie cause sunt.” Historia quoque exempiä 
affert virorum, quorum mors mininie ex ĩgna- 
via orta dici potest 64). Non per se, sed ex ad. 
junctis conditionibus täntummodo effici pötest, 
num deses ac enervis ignavia’in causa inortis vo- 
luntariee habenda sit, necne 6*). 
€®) Après avoir nië que la vie puisse être un mal, 
pour nous oter le droit de nous en ‘defaire, ils 
disent ensuite qu'elle est un mal pour nous re-. 
procher de ne la pouvoir endurer. Selon eux 
cest un_lacheté de se soustraire á ses donleurs * 
et Á ses peiness et il n'y a que des poltrons quf 
se donnent la mort! Quand un tison brulent 
vient-á tomber sur cette eloquente main, pour- 
quoi la retinez — vous si vite? Nouvelle He: 
loise L. XXI. 1775. Tom. V. p. 126. Pagine 
sequentes plura hac de re continent, 


64) v. c. Gorettii mors. Plinú ep. I, 13 


65) Cfr. Gamborg. 1.. c. p. 35-38, qui Rome ac 
Greciee àntiquiorem historiam muìta conetan- 


80 


€ 56. 


E nostratibus philosophus, qui principium, 


moralitetis queerit in analogia nostre agendi ra- 
tionis cum agendi ratione animalium brutorum, 
ex haè quoque analogia injustam esse mortem 


voluntarigm demonstrari posse contendit 66), 


Multa quidem a coeteris animalibus, instinctu 
quodam naturali eo deductis, quo nos ratione 
nostra rite utendo pervenire oportet, itnitari de- 
bemus, vel potius eadem facere. Nescio vero, 


edn ej mn he 


cur actiones animalium ratione carentium cau- 


sam obligandi haberent homiuibus, qui similem 


quidem habent ac ea naturam, at facultatibus | 


preditam, quibus ad longe altiora tendere pos- 
‘sunt. Nescio quid valeat apalogia sic dicta bru- 


torum, ubi sermo sit de honesto ac- inhonesto ; 


nemo unquam dixit, brutorum actionibu& inesse 
moralitatem: et imputabilitatem; nemo illa aut 


proemio\aut poena ob virtutes aut ob vitia dig- 


na esse contendit; et in confesso est, nos quos 
rum est ad perfectipnem semper niti, multa fa- 


tie ac fortitudinis exempla in morte sibi con- 
ciscenda preebere dicit ; recentiorem autem his- 
toriam baud minus pauca desperationis ac ve- 
cordice, 


65) Gamborg, L c, p. 14: 16. 


81 


cere, multa omittere debere, que nec facere nec - 
omittere « possunt animalia ratione destituta. 
Carnivora seepe imitatur homo rapax; sed nom: 
imitari debebat homo ad effigiem dei formatus; 
libidinibus obtemperant bruta, obtemperat quo= 
qe homo sibimetipsi imperare impotens; - iis 
vero obtemperare non oportebatillum, cujus vir- 
tutem et prestantiam in illis cöercendis et illa= 
rum vi minuenda imprimis postam esse omnes 
facile largiuntur. Quum analogiam: brutorum 
principium moralitatis. esse agnoscere nègueam, 
causam, in illa idonearà, cur mortem voluntas 
riam sibi parare nefas duceretur, me eque parum 
cernere posse ingenue fateor. Quibus adjungi. 
potest, calamitosam et miseram conditionem sce 
pe quidem habere animalia ab hominibus tur- 
pissìmo do vexata, attamen nom nisi physica- 
mala illis gignere calamitatis sengsum, eandem 
vero sexcentis, et, ut Protei forma, variis modis 
nasci hominibus, quorum, ex sententia Senecæ, 
neminem licet impune nasci 67), 


€) Roheck tertio suo pro autocheiria ‘argumento 
nnunuc pertineutia quoque subjunxit et exempla 
affert Zopyri, Leonide, Mucii Sceevolee etc, ace, 
. tionibus suis certe haud bruta imitantium, at 
absque dubio magnanimiter agentium, 
Theo loniſt Bibliotbet 7 Bd. F 


* 


PE 


Ì ‚ 83. ! ah \ 


‚8. 57. - Se 
Argumentum, quod quiëto loco ad senten- 
‘tiam suam defendendam proposuit Robeckius,” 
illi presertim placet. Monet nimirum, divet- 
das esse de animi natura sententias, eam sive essé 
mortalem, sive minus; sì animus est corporeug 
et mortalis, dementem, esse, qui, acerba et 
‘probrosa morte imminente, non .occupat facies , 
lem et decoram; , si vero: est immortalis, jure ’ 
quæri, cur longis tormentis potius esset exspec- 
‚tanda mors, quam facilis e vitaexitus parandus? 
His vero non est cur diutius immoremur; sì 
‚ enim post corporis fata vitam negamus, perti- - 
neont que hic prolata sunt ad disputationem ini- 
_tio hujus sectionis propositgm ‚ ubi scilicet que. 
rebatur, an liceret, calamitate magna oborta, 
manus sibi injicere, si non respiceretur ad ar 
gumenta e religione desumta? Sie contrario 
immortalitatem nos hac vita defunctos- manere- 
credimus , de actione autocheiriæ licita vel. inici- 


ta iufra fusius videbimus. 


‚S. 58. ’ . , = 
Quod duodecimo loco affert Robeckius ar- 


> __gumentum, id quogue leviter modo attingefidum. 


Mortém voluntariam dicit gapienti ac fort viro 


— 


" 


83 


wmagnum esse ad preestantissimas actiones incita- 


mentum. Certe qui revera fortis est, talibus ad 
preclarum quid perpetrandum subsidiis minime 
indiget, et qui, fugÂm e e vita ut licitam cogitando 
ad actiones, laudabiles excitaretur, fortis haud 
erit existimandus. Explosa quoque est perversa 
illa colligendi ratio, media justa habenda esse 
sì consilium, ad quod obtinendum adhibentur, 
justum censetur. Objectionem sibi ipsi format, 
auctor, mortem voluntariam’ itidem ad scelera 
queevis perpetranda stimulos addere posse; que 
objectio Vix refellitur iis, que contra monet; 

nempe, si sceleratis ullus erat eternorum apud 
inferos eruciatuum metus, a scelere se ahstine- 
rent, si epernunt inferos, ecquis syllogismus 
scelera eorum coercebit? Exitus morte volunta- 
ria paratus ad scelerà perpetrända, ad diram ul- 
ciscendi cupidinem et coeteras libidines inflam- 


mare potest. 


_$ 59. 


Alia nulliüso omnine momentí argumenta v.C, 
qui sevit adversus „janocentem peccat, is-vero, 
qui semetipsnng occidit, seevit adversus innocen- - 


tem, ergo peccat, silentio pretereunda mihi vi- 
os orrêl. anr) 


dedtlar. sh et | W 


. | 82 


, 84 
Sectio 5 ta 

F. 60. EE ee 

Ex tota ìlla disputatione, quam transegi- 
mus, elici posse videtur : Si vita terrena per sé 
spectatur, et sì consilium sumimúni vite terrene, 
nobis, ut ‘entibus physicis, ‘raodo felicitatem 
quam 1 maximam esse credimus fatendurn est, vix 
idoneam afferri posse causam, quo minus liceat, 
| aggravante calamitatum mole, vitam nobis in- 


commodam deponere et pro. arbitrio cum morte . 


comrhutare, Licet egredi e vita ‘Euicunque mrs 


videtur sors vite preferenda, ut somnus placidus | 


vigilantibus curìs, Sie contrario nosmetipsos, 
ut entia moralia, spectamus, ad. ampliorem in 
dies perfectionem acquirendaïn destinatos vita 
est hujus perfectionis conditio necéssaria; qui 


Igitur temporis corripit ‘spatium a natura ipea 


conctssum, ut mete huic appropinquet, mino. 
rem, quam potuerit, obtineat perfectionem 
necesse est; ergo contra se ipsum peccat &. 
Attamen qui non dei existentiam fide amplecti- 
tur, qui nullam sibi cum genere humano, pt- 
tria, familia, amicis intercedere niecessit udinerk 


existimat, 


Er 


6) Agathon, \ von Wieland, ‘Erstes Buch. P: 2, ‚ 


vix ìlla cogitatione (de perfection | 


85 


sibi acquirenda) ab autocheiria abstineri potest, 
&tpote qui incaêsum ef sine fructu in diem vans 
perfectioni ddlaborare” sibi viderur, vits filó 
morte omnino abscisso. I 


61. 


At nos non nobis ipsis modo vivere sed aliis 
quoque, concedere debemus, sì contendere veli- 
mus, ratione brutis precellere hontines. Luce 
ergo fruimurf, non modo ut ‘sensibus jucundis aë 
amoenis nos demulceamus, ne” qúïder? tantum- 
modo ut mostras facultates ad maturitatem quan- 


dam perducere allaboremus, sed etiam ut aliis 


prodesse Eoruir perfectioní inorati; eorum feli- 
citati, quantum ín nostra potestate situm sit, 
consulere studeamus. Aut nulla nobis incum- 
bunt officia, aut certissime incumbunt erga 
alios, eadeni „ac nos, natura, et ratione predá- 
tos. Nostrum est, quod ad totius generis huma- 
ni utilitatem et salutem vergere jure credimus, 
in medium proferre, sed non omnía possumus 
òmnes, nec aliguid prodesset, si nos cuncti occu- 


| pati essemus ín singulis quotquot sunt humane 


salutis partibus; vires enim nostras ‘in diversis- 
$imas res intendendo, ita eas comminueremus, ‚ 
ut sseepenumero ne hili quidem existimandus ef- 


s6 


set omnis fructus e labore nostra ad, alios redun, 


daturys. ' Certum quoddam studium, vite genùs … 


‘ac munus igitur eligimus, et eligere- debemus, 
cui vi omni intenta satisfacere cupimus, et hoc 
nogtro labore universi humani generis felicitati 
pro vixili consulere conamur. Preterea ut ci- 
ves in, patriam, ut patresfamjlias in familiasg 


ut -parentes in liberas, ut amici erga amicas Pes 
\ 
culiaria, ac specialia habemus officia, quibug 


omnibus supersedere nequimus, salva recti et ho, 
mesti conscientia. — 


8. 62 J | — 


En is En, J * 


jam antea vidimus, nos interdum aliorum 


sausa vitam pexiculo exponeræ, imo morti dero- 


yere debere., Si: vero. sors nostra lugubre a TFi- 
ste tale quid exposceret, viyendo ac vitam aliorum 
commodis impendendo fâcimus quee nostra sunt, 
Nâm non, sne officiorum, neglectu vitam are 
plius extrahere possumus, adeo ut yivendo per- 


damus vivendi causas. Possumus vero etiam. 
causas vivendi perdere, vitam ante terminum a 


natura positum profundendo, finem vite temere 
querendo; Officiis erga alios non satisfacimus, 
ad statum illum, quo. hisce officiis satisfacere est 
eduvarop, absque.naturee jussu, ut ita dicant, Pre; 


el De 


4 


k celerando. Qui morte völuntaria onus vite sibi 
ingratee abjicit, coeteris émnibus, quod ab ipso 
postulare petuerant auxiliefn, aufert, patriam, 
quam defendere, cui quocunque modo opitu- 
lari debuerat, deserit, nil commodiei conferena, 
amicerum lâcrymas, -cognatorum miseram, quam 
ubeundo pargt,'sortenr. susque deque habet et 
hac ipsa sua prernätura morté impedit, quo mi- 
nus aliguando, officio- jubente, vires a natura 

‚sibi concessas et vitam ipsam patrie vel coeteris 
sibi caris capitibusauxilium necessarium ferendo 
impendere queat. Ergo concludimus:: officia 
aliis debita mortem voluntariam stricte sic dic- 


te. > 


tam probibent. 


" $'63- 

Objectionum contra hoc argumentum pro- 
latarum potissirna capita hee mihi esse videntur: 
In societate quadam, ín civitate vivere nemo ex 
nature lege cogi potest; nexus inter societatern. 
et me hac duntaxat lege sancitus est, ut a socie- 
tate juste ac que habear, ut quecungue possit 
ad 'felicitatem meam promovendam faciat 69), 


B9) La societd est fondée sur un avantage mutuel ; 
mais lersg'elle me devient oncreuse, que m'em- 


_88 


en Á-. 


Quomoda me sibi esse subditum civem-juhoat 


rex, nihil commodi, @& utilitatis ab ejus, cui pa- 


reo, imperio trahaptem? Quamdiu vita fruor, 
legibus civitatis, in qua vivo, devinctus teneor, 


morte vero abiens. qaomodo tenear legibus? Non- 
ne cives mei et cognati_ et amicì nimis quid et 


omnis equi modum excedens postularent, qui 


vellent. me, de propria fortuna desperantem, 


miseram tamen producere vifam, ut illorum 


comurodis inserviam, etsi non minus sum totius 
Civitatis pars, quam illi? Utilitati illorum; in- 
serviam? Imo postulatur, quod in sternum fieri 

| neguit. Membro demortuo, languescentis corporis 


‘eomparandus est homo, cuju$ mens neutiquam 


sana est in corpore, infirma valetudine labo- 
rante. Nil ad sibimetipsi, nil ad aliis proficien- 
dum conferre potest. Si talis est canditia. mea, 
cur miseram traham vitam? Non aliis magis 
quam mihi ‘prodesse possum ; genus. húmanum, 
patria, familia, amici nullo jure a me utile et 
bonum quid exspectant. Licetigitur, imo fas est, 
terram onere inutili liberare, Civitatis ‚ reipu- 
blicee causa vivendum esse sermocinantur; nog 
hujus inserviendi gratia vota, que ipsi habemus 
pecho &'y renoncer? Lettres Persannes, Let- 
tre 24 


, 


W 89 
carissiusa, Bocci-habituros esse dictitant,. Ergo 
omnes, qui vivunt, reipublige yivant >, Et la- 
tzones-et fures et incesti. et flagitiosi et pellaces 
et fallaces et nebulones 79)! Nonne congratur 
Jandum esset civibus, sì omnes talibus crimini- 
bus dediti morte voluntafia sese subtraherent ci- 
vitati, cujus non sunt nisi pestie ? nonne illis 
unacum civibus gratulandum esset, illis poenam 
a magistratu infligendam, his cum pernicie exe 
emplum perniciosissimum evitantibus 72)? Con- 
cedatur denique esse muìtos, ‘qui sub tali con- 
ditione vivunt, ut ei virtutem sincera mente 
amant et colunt, ne summa quidem miseria: in- 
gruente vita exire debeant $ concedatur hunc exi- 
tum nefas esse illis, qui v. c. liberis vel parentie 
bus se cinctos vident, in illis omnem spem repor 
nentibus; sed quid hoc ad illos, qui nullo tali 
vinculo cohibentur? cur tanquam lex universalis 
omnibus scripta ganciatur regula peculiaris non 
nisi ad paucos pertinens 72)? Que concessa 


70) Cfr, Senets epistolee 12. 55, 60. 123. 


r 5 


®I) Systeme de la vature; ed cit, T. 1. p. 356. 


78) St. Preux, cqncesso esse nonnullos ; quibus mors 
yoluntaria haud permissa dici potest, — 
mais celui qui ne tien} á rien; celui que le ciel 


go 


— 


Gi ipsa quĩdem sunt concedehda;- nani “quomo.: 
do homo, cui hou’ superest nisi sensus doloris, , 


aliunt ac doloris;, sensum impertiat itis, qui- 
2 
buseum ‘vivit? | 


‘ 
- F Phu 


* 
4 … 


N 


Quas⸗ tamen objsctiones non ita valere, ir 


propositum contra mortem voluntariam argu. 


mentum, ab officiis, quæ aliis debeïnus, deduc- 
tum, labefaciant, facile, ut mihi videtur, po- 


teit demonstrari. Si'in civitate ea demum de … 


causa ex mea sententia viverem, ut me ipsum 
redderem felicem, Si omnia modo ‚ad utilitatem 
inde mihi adfluentem computatentut ; quæstio 


“de hac societate linquenda, guum nihil ampltus 


in commodum meum vergere videatur, jam su- 
pra fusius tractata est, Reipuhlice civis, non 
modo mei, sed et aliorum, causa sum; quamdi- 
u coeteris mecum in una civitate degentibus sub. 
servire possùm, hanc societatem haud deserere 


reduit á vivre seul su sur la terre, celui » dont Ia 
* malheureuse existente ne peut próduire aucuu 
bien; pourquoi n'auroit il pas nu moins le 
droit de quitter un sèjour, où ses plaintes sont 
importunes et ses manx Sans utilitè ? Nouvelle 
Heloise ; Ed cit. p. 128. 


\ 


A 


91 


debeo, sî wal ipse mihi infelix. videor. Porro 

statuamus, me ita magistratuum injustitia ac cie 
vium iniquitate esse depressum et vexatum, mi- 
‚ hiostium ad neces-aria adquirenda et ad aliqnid 
aliorum saluti conferendam ita obsergtum videri, 
‚ut societatem hanc linguere coactus sim, an æx 
ipea vita egrediendum sit, quia exhac vel illa re» 
publica egredi, hunc vel illam statum, commu- 
tare jus fasque videatur? Forte olim, patriam 
sine mea culpa deserere coactus, vite mee pare 
cendo, huic ipsi patrie auxilium;ferre potero, 
omnis inflicte injurie. oblitus et ad salutpmm tere 
re adhuc adamate festinans; qua agendi ratione 
"egregie et preclare de illa promereár. Ita quon- 
dam Camillam eternam sibi peperisse laudem, 
cui non in mentem succurrit? laudem, quam 
acquirere haud potuisset, si Roma expulsus vi. 
tam finire statuisset. Ita … quondain Athenis 
extorris Aristides eo fruebatur honore, ut ab 
ipsis Atheniensibus, prectarissimos viros in- 
digne tractare adsuetis, revacatus sit; desldera- 
batur nimirum qui merito nomine Justi. appella- 
batur,. Quantopere illos poenituisset mortis 
prematurae, si ab Orco respicientes vidissent ci- 
vitatem frustra suum auxiliam flagitantem et 


patriam hostili manu ad pacem turpissimam ine- 


od 
Adam redattain] si Vidissent hie rhalis“eun op 
te pòtuissé’ mederi: ige: vero ípsós5.qub min 
liceret, impedivisse morte sibi consciscendo 7 
Hfhe quoque apparét, opportunitatem aliis oj 
tufaridi ‘scepe nobis” præberũi, quando minime 
nobie oxtpectibatur. ‘Nonne i ipse Cato, de cuj 
exitu: voluntario tanta gloriatio audita est, 
qui manu sibi: injeëit, nullo doloris sensu pr 
sus, ‘sed, ut putabànt, oËficio satisfaciendi‘caus 
pattie? ears ‘forte düxilium tulissit,' si Hisp 
niami vel Siciliam petivisset, ubi reliquie civlar 
qui d° Bite’ reipublicæ stabant, adhuc' kiper 
rehit ** | 46 bee . 
ete | 
Quod ad malos ac pervicaces hómines pe 
tinet, melius sane consuleretur reipablice, 
#8) Fridericus II dus in operìbus suis ipse narrat, : 
cum fortuna couflictantem seepe’ semetipsu: 
. nrogasse, cur adhuo viveret, ac respondisse : pi 
triee cansm. Ita v. c. dicit: - 


Esclave scrupuleux du devoir qui me lie 
Uh joug superbe’ et dir m’ attache á ma patri 


6 … 
—⸗ mg ame 5 anne — — 


Patrie! o nom cheri! dans ton affliction 
Mon coeur, mon triste coeur te voue et sacrifi 
Les restes languissants _ de ma funeste vit 
Oeuvr posthumes. T. VIL Pp. 333. 


#6) Munter Lc p. 65. - 
4 


seks 


eren OE 


petaum desiderayerit virtue 


87 


Ld 


tese emendarent et resipiscentes commodo. ciyie 


tatis operam impendeze vellent… Mortem, vera 
voluntariam licitam esse haud minus ae ipsum 
vitium esse licitum, inde elici potest, „quod côu- 
cedamus, dari proh dolor! homines, tam per. 
yersqm ‘et iniquam agendi normam, sequentes, 


ut societati. in qua vivunt, necessario magis no. 


ceant quam prosint. Talibus e vita exeyntibus, 
ea de causa non lugetur, -quod vires suas in de- 
trimentum civium adhibere, ingenio suo ad in- 
nooentes fallendos uti amplius negueant; ‚moe. 
ror autem menti nostree. oboriri debet ‚ :quod in- 
sisterent tramiti, e quo quam primum deflecten- 
dum esset, quod inter cultores suos eos in per- 


| s 66. 

Porro, comparatio inter hominem miserum 
et membrum corporis marcens instituta, non ha- 
bet eam vim, ut eque liceret hominie vita egre- 
di ac licet medico tale. membrym abscindere, 
Quo ferat solutip inembri, experiëntia, satis nos 
docuit, quo autem ferat voluntaria ‚mors, pla, 
ne nescimus, Scimus, nos, membrosgro haud 
soluto, non posse non mortem oppstere;. si, ig 


tur credimus fas ese tam diu, quam pekpijtig 


B) Lj 


94 


natura, vivere, “quoque membrum egrum am- - 
putäre sifere debemus, ‘út viribus, due nobis 
teêtant, eo melius’ tonvenienter consilio, qua, 
vita fruimur, ûti possitus. Vita autem ante 
terminum a natura positum finita, quid valeat | 
hee acfio ad permutandam vite future” copdi- 
tiónert, caligine atra ï occyltum est. Hac de ré : 


le zt, 


plüra itt sectione sequenti. 


‚& 67. 

A nonnullis mortem voluntariam defenden- 
tibus, ut nuper vidimus, conceditur, esse ho. 
mines, quorum conditio efo8ov euhoyov vetat e. 6 
magistratus, quibus incumbit totius civitatis sálud 
sonsulere, et qui ingenio ac autoritate pollent, ‘ad 
satisfaciendum cuivis, quad illis injungit officii 
lex, negatio ; patresfamilias, quibus cure cordique 
esse debent conjux et liberì, omni ope destituti, sì 
ab illis deserentur etc Quibus concessis, idem quo: 
que de omnibus, utpote qui homines sunt, valere 
jure nostro contendere possurnus. "Quod dicitar 
de illis, qui singularem i in civitate occupant sta- 
tum, et familie cujusdam capita fulcraque sunt, 
omnes, si non pariter, tamen mognopere, a 
morte volùntaria deterrere debéf, sì’ ante agen: | 
dum aionem Consulent. Nemo negare debet, 


Pd 


9% 


se quodammado, si sincera.adest voluntas, ali- 


quid ad aliorum commodum conferre posse, So- 
latium dare; consilium prebere, exemplo ho. 
nesto inservire, est quad, minime vilipendere de- 


bemns, st vel nulla alia, qua pxodesse possumus 


ratio superesse videtur. ‚Diffitendum non est 
nos sepenumero-magis.efficere potuisse quam 
revera.efficiamus, quia mimis cito de. viribus no. 
stris desperavimus; nos sepe excogitare potuisse 
novas aliis inserviendí rationes, si voluerimus co- 

gitationem nosträam illa, qua par est, severitate 
eo convertere, Preterea tenendum est, levissi- 
mi mòmenti interdum: videri quod magni est, ut 
in machina parve rotule „que sine damno abes- 
se posse videntùr, maximum ad totius machines. 
vim augendam haud raro conferre solent, Om-. 
nes enumerare casus, in-quibus miserrimus quis 
que aliis tamen auxilium prebere potest, nec 
possumus, nec si possemus, operæ pretium esset. 

Id modo noiatu dignum videtur, exemplum con- 
stantie, qua vel gravissimos fortune adversae 
ictus fert vittutis strenuug Euiltor, quem impa- 
vidum quatiunt ruine, m@cessario aliis esse sa- 
lubre. Talis enim constantia, quamvis plures 
habet admiratores quam imitatores, sine fructu 
esse pequit; et, ut. nibil, ‚ex sententia Senece, 


/ 


| 9 

eccupationém: nostram #que ' eccupat àc homo 
° fortiter miser, ità nihil virtutis majestatem ac 
viin, qua recti constientia nos ĩ instruit ad omnes 
_ moletiás superandas, et omnia, que externa sunt, 
emolumenta, officio jubente, despicienda, ma 
gis probat, quam exempluin viti integri, scele= 
risque puri a recto, justo, «quo colendo nullis' 
illécebris ‚ nullis miseriis se flecti patientis ' 5). | 

Sectio 6ta … - 


xu 


\ 
A 


Argumentum, quod ita contra voluntariam 
mortem desumitur ab olfficiis, quæ coeteris ho- 


t J 


25) Inter egregios locos numerandus estqui repori- 
tur sub. finem èpistgles antea laudatse CNouv. He- 
loise; bh XII). "Chaque fois que tu seras tene 

tè de sortir de la vie, dis en toi même :’ ’ Qae 
je fasse une bonne action avant que de mourir. 
Puis va chercher quelque indigent á secourir ; 
quelque infortuné á „consoler , quelque opprimé 
4 defendre. Räppróche de moi les malheureux 
due mon abord iuttmide; ne Crains d'aborder: 
ni de „ma bourse ‚pi de.mon.crèdit; prends,' 
epuise mes biens, fais moi riche. Si cette con; 
sideration te retient aujourd’ hui, elle te retí- 
endra encore démain, apresdemnin ; y toute” 


\ 


97 


minibus debenzur, religionem habet quasî pre- 
sidium, cui tutum confiegt, quasi fulcrum cui 
immotum insistat. Mannm sibi ipsi infectar 


2 


—* ted 


inhibere imprimis valent que e religionis prec’. 
Puis capitibus ad animum tranquillandum, mi- 
teria depressum pectus sublevagdum-proferuntur, 
Vis quidem est, quod exspectari liceat, relie 
gienem ipso momento, quo quis se accingit ad 
corpus ferro transfodiendum, ad preceps illud 


DR 


undis dandum, vel venenum mortiferum venis 
imbuendum, eam habere posse vim, utsibi im- 
peret infelix, si alias ejus jussa, ductrinas, pro-” 


1 7 


missiones minasque haud secum rite perpende- 
rit. Qui vero tenella ab etate religionis doctri- Ì 
na imbutus semina salutifera pectori injecta fo- 
« vet; qui de religionis veritate se habet persvasum 
qui deum provida cura, omnia gubernantem cre- 
‚ dit, eque. ac vitam post mortem rempnerantem 
nos exspectare nullus dubitat: presidium in hac 
sua persuasione habet, quod mentem iniquum 

' quid contra vitam molientem revocare debet, 
Qui cupiditatum animique motuum impotentem 
ac indomitam vim bene cognoverit, facile intel- 
ligit, religionem non tam illud facere, ut actio- 
ta vie Si elle ne te retient pas, meurs; tu 


n'es qn'un mèchant! … | ‘ 
- Zhuelogift Bibliothse 7 Bd. G 


98 


ries dirigat homtinis tali mentis perturbationd. 
jam abrepti, quam potius cavere, ne ita in al 


* 


tum crescat animi pertorbatio. 
i 


* : * . a 


S. 69. N 
Qui scilicot sapientissimum numen omni. 
placido regere nùtu et cuncta ad regulas summe ; 
justitie moderari ‘intima persuasione credit, qui 
numen, quod adorat, et summa beniguitate or- 
natum esse et potentia pollere credit, quee nullo 
negotio que cupiat efficere valet, is quoque vi- 
tam a tali numine sibt concessam ut malum 
quoddam absolutum neutiquam existimat. Mi- 
‘nime credit, calamitates eo consilio sibi injunc- 
tas esse, ut modo dòloris sensu afficiatur, per- 
uasissimum autem habet, omnia, deo mode- 
rante, in bonum sibi vergere, si duntaxat ipse 
que sibi incumbunt officiis satisfacere pro virili 
conatur. Hujus loci non est, emolumenta, que 
ipso homini afferunt mala’'et incommoda et do- 
lores, enucleare, nec exponere quomodo ini- 
tium artium et scientiarum in incommedis, ho⸗ 
minis sensum ad sese illis liberandum acuentibus 
N queri debeat; nec ostendere probatam quam max- 
ime virtutem & miseriarum schola exiisse, mec) 
virtuti gratulandam esse, omni cessante ærumna, 


99 


‘ 


omnem e contrario felicitatis sensum hebefieri 
secunda fortuna nobis semper arridente: hèc om. 
nia et plura huc pertinentia multis et philoso= 
phiceet ad vulgi captum accommodate in theodj. 
ceiset libris asceticis notissimis sunt prolata et 
probata. Manet hoc, nos quidem haud omnium, 
puorum caterva hamanum genus prergitur, ma- 
lorum necessitatem evidenter perspicere; nos 
mìnime omnes, que de malo Proponuntur, 
questiones solvere posse; nec tamen in boc ma- 
lo physico idoneam esse causam, cur dubitare. 
nus, omnia ejus moderamine regi, cujus nutu 
mnt provocata. Que quidem si ita sunt, neces- 
ari sequitur, vite calamitates nos fortiter esse 
passpros, nec earundem causa e vita egressuros: 
constantiee nostre exemplo virtus quam habeat 
vim probatur; quod difficulter apparet, ubi 
numquam adversi spirant venti, cymba vero sem- 
per in placido navigat mari, Tranquillitatem 
guidem, quam pectori instillat cogitatio numi- 
nis provide cure, quando miseriam nos affligen- 
tem haud rostra culpa evenisse credere fas est, 
animum nostrum erigere nequire in aperto est, 
si nobismetipsis bene conscii sumus, nos vitio, 
crimine, culpa; adversam contraxisse fortunam, 
6ì illaua poenam. a deo inflictam jure cradi- 


Ì 62 


| „ Foo ’ 

mus 76), Attamen ettam tunc religio nos cr 
dere jubet, mala nobis eo consilio injuncta est 
‘ut attentio in nos ipsos excitetur et nostri ipsi 
Notitia incrementa capiat, ut nos contra leg 
justas, benignas, salutem nostram épectant 
egisse pertpiciamus; ut peccati conscientia dol 
re affecti, vitiis relictis, castra virtutis sequ 
mur. Vite parcere nec calamitatis sensu eo fe 
ri, ut “mortem nobis consciscamus, postul 


“docttina teligionis de provida numínis cura. 


* $. zo 

Nos nunquam ©mni aliis opitulandi oceasi. 
he privatos esse, suprâ vidimus; unde conclud 
bamus, haud nobis licere, illos, qui a nobu m 
tuum auxilium postulate possunt, hoc auxil 
voluntaria nostra morte ptivare. Hec persvasi 
confirmatur religionis doctrina de prowident 
dei omnia gubernante. “Si ne minimum quide: 
boni in mundo per nos efficeretur, car non 
vita nos evocaret deus, cui balus hominum m; 
gis, quam ijs ipsis curse bordique est?ꝰ Qui pr 
videntiâm mundum gubernare credunt, causa 


bs 4 a « * er 


— Nene 


26) Si vel ipsa adversa sars non essetpoena, po 
‚nam tamen,‚illi inegse facile sibi persvade 
"14! qui poenam se meruisse' bene ‘sénitit, 


Tor 
vitam trahunt, in quovis vite mamento ades- 
uoque credere debent, nil fortuito, nil sine 
ea rationefieri intima persvasione existiman- 
Consilia deì quis cognoscit? Sapientiam 
ob nostram ignorantiam et aciem, quâ omnia 
lemus, hebetem, abjudicare quis sustinept?. 
scismus seepe, quarde causa hec vel illa nobis 
eniant fata; docet interdum posterum tempus ; 
tsì vel causam nos non doceat, quamdiu his in 
terrìs versamur, aliquando id nobis luculentum 
ore promittit aeligio, Hinc etiam applicatio 
Beri debet in bona, que aliis conferre in pote- 
etate nostra situm est, utilitatem quandam, ctsi 
nos ipsos Jatet, vitam nostram habere, quam- 
diu providentia divina terrene vite spatium pro- 
ducat, credere fas est 177), Terrene vite statum 


£7) Pie huic doctrine argumenium suum contra vos 
 Jantariam mortem ,super:truxisse Socratem noe 
$um est, qui homines jubebat in statione mane= 
re ipsis a deo assignata, nec vitam deserere, 
‘priusquam. avocarentur a numine, quasi miites 
& duce, cujus jussis parent, Inclytus ejus di- 
“ scipnlus Plato eum secutus est, Robeck, qui 
antigquos philosophos sua placita amplexos fuisse 
vehemeuter cupit, sine juta causa contendit, 
Socratem ita loquentem non de vita deserenda 
disputare sed de bono vite instituto, Romano- 
rum plurimos auctores voluntariam mortem de- 


102 


món esse nisi primam nostram periodum, est 
dogma inter bravissima, quae continet religio, 
censendum, dogma, quo orbati nihil haberemus 
cujus spe secunda fostana hilari animo frui et 
adversam tranquillo animo ferre possemus. Con- 
ditio vero, que post mortem nostra erit, cum | 

vita. preesentiet-modo, quo illam instituimus, arc- 
tissime connexa credenda est.. Non igitur seequê 
Yefert num per longius breviusve temporis spa- 
tium nos paravimus et conformavimus ad novum 
statum subeundum, quem non nisi eo nomrine 
‘coghoscimus: vitia esse poenis afficienda, virtue 
| tes utem proemiis ornandas. Et htc ad doctri- 
nam de mundi sapientissima gubernatione recur- 
rendum est. Vivere his in terris, ‘quamdiu deo 
plaeet, quò aptiores ad felicitgtem eternam adi- 
piscendam evaderemus, necessarium judicamus; 


fendisse, in initio memini, et exceptiones da- 
ri subjeci — efr annot. >dam. Hoc locó notan-. 
dum est, a Cicerone adhiberi, "ut causam vita 
haud: deserendse, fidem beniguissimo dei mo- 
deramtini reponendam. ”Piis omnibus, inquit, 
retinendus est animus in custodia corporis, nec 
injussu ejus, a qua ille est vobis datus, ex vita 
migrandum ect, ne munus humanum, assigna- 
tum a deo, ‘defugisse videamini.”” Vide Som- 
nium Scipionis Cap 3. Conferentur Qugestioe 
nes Tusculaute, L- 30 


Si 
| tempus ad formationem animi concessum et ad 


zt. 


7* 


* 


— 


nefas igitur esse, morte voluntaria contrahere 


fatum incognitum mente minime quieta abire. 


8. ze 


Ita doctrine religionis, arctissimo et pul- 
cherrimo vinculo nexe, validissima.contra mor- 
tem volantariam argumenta esse videntur. Plu- 
res tamen etiam contra illarum vim in medium 
prolate sunt objectiones. De atheis iisque, qui 
omnem religionem susque deque habent, verba 


non facio; illie demonstrari posse, taleme vita 


migtationem esse illicitam vix ac ne vix quidem 
redo, et nesclo, quibus argumentis animis illorum 
evelleretur persyasio illa, talem ekodov revera es- 
Se euhoyovj nisi forte officiis, quee aliis debentur, 
bene perscrutandis absterrerentur a manikus sibi 
injiciendis; Atheos virtutem posse colere faten- 
dum est, etsi verisimile haud est, quod eam 
colant. Eorum vero, qui se persvasissimos de 
hisce religionis capitibus esse confessi sunt, non- 
multi hisce doctrinis illam, quam supra conten- 
dimus, inesse vim, negant; imo potius asserunt, 
has gravissimas doctrinas continere quod ad vi- 
tam oeyus linquendam cupidine illas ìnflamma- 


\ ne 104 


ret. Potistima, que ad Koc evincendum affes-_ 
| | nen, 
runtur, sequentia sunt. 


Nd ‚ ’ , Lid 


S. 72. | 
Donum dei dicitur vita; igitur retineuda, 


—— adik * — —X 





Hec vero concludendi ratio, inquiunt, falsa est, ° 


Quod donum. dicitur mihi ‘est concessum, meo 


— 


arbritrio relictum, et minime bene, potius per- 
sime de me mieritus esset, qui donum mihi de- 
derit, sub hac conditione, ut illud semper ser. ** 
varem, etsi summa mala inde oriunda animad- 
verterem 78). Si donum arbitrio meo plane et 
omnino relictum vita existimaretur d hec objec- ‚ 
tio vim haberet, quam tamen non habet, á | 
perpendimus, nos non modo vita fruendi causg, 

„ illam vero utili modo adhibendi gratia, vivere, 
Si felicitatem consilium vite unicum existimar 
mus, cur non, urgente miseria, e vita exire 
- nobis licer-t, vix effici posse, supra fusius vi- 
dimus. Quoniám autem lex moralitatis rationi 
insita nos longe aliud hujus vite consilium doe 
cet, patet hanc objechionem vi carere. 


7 


18) Mendelsohn über “die Empfindingen 1255. P_ 
100. Cfr. Lettrês pessannes. Lettr. LXXIV, 
“Dieu different de tous les bienfaiteurs veut il 
me condamnerá' recevoir des graces qui» in'ac- 
cablent ? 


105 


.— 8. 73. 
Sæpe repetita et satis magno eloquentiæ ap- 
paratu ornata reperiautur illorum philosopho- 
rum placita, qui homines singulos credunt indig- 
nos numinis provida cura, quì sortem illorum, 
sive vivant, sive mor:ántur, deum flocci sestima- 
re putant, Ordinem, inguiunt, quo omnia dis. 
posuit sapientia illa, . que nullis limitibus cire 
rumscripta, potentissima sua manu ad consilia 
sua efficier.da utitur, num actione quadam turs 
bare queat homo, ens illud, cujus vita, respirae 
mine retento sanguinisque gutta venis subsisten- 
te, fugit? Nostràne igitur mors illius esset mo- 
menti, ut providentise moderatio inde detrimen- 


tum caperet, et universi illius, quod intaemur, 


guberuatio inde mutationis quid pateretur, quia 
corporis particule alio modo transponantur alie 
amque subeant formam 79? Quando a corpore 
sejunctus est animus noster, num minor ordo, 
minorharmonia mundi reperigtur? num mâgis 


19) Trouble-je l'ordre de la providence, lorsque je 
change les modifications de la matière, et 
quand je rends quarrée une boule que les preini- 
eres loix du mouvemenut, c'est á dire les loix de 
la creation et de la conservation, avoient faite 
ronde? Non sans doute; je ne fais qu'us er du 
droit qui m'a èté denné, Lettr, Pers; L. c. 


* 


106 ‘ 


imperfeeta et minus universalibus nature legibus 
parens sit nova illa combinatio? Opera dei num - 
minus magna, minus admirabilia, minus bene 
figasint, corpore meo in pulverem soluto? coe- 
li stelle nùm minore fulgure luceant meo gemie 
‘u ejus arcum haud feriente? minusve pulcra, 
quâincedimus, terre faciës haud a meis lacrje - 
mis irrigata? O quantum hisce cogitationibus } 
inesset arrogantie’ — ah quam omnino nullitatis 
naostræ sensu orbati essemus! Quofquot sumue 
homines infinite dei magnitudiúi comparari ne- 
quimus 89), Concludunt ergo e religione argu- 
menta contra mortem voluntariam non desumere 
nisi arrogantidm humanam, omnia, Gue.ad nos … 
tpectant, in majus adgugentem, 

J | $ 74: OO - 

„Etsi haud negandum est, hisce objectioni- 
bus:speciem quandam veritatis conciliatam ésse 
verboruzi, quibus a puede auctoribus prope- : 


#9) Nous .... ne concevons pas, qu'un homme 

de plus ou moins dans le monde, que dis- jes ' 

‚tous les hommes ensemble, cent millions de tê. 

tes comme la nôtre, ne sont qu'un atôme sub- 

til et dèlië, que Dieu n'appergoit qu'à cause de 

l'immensité de ses connaissanses, Lettr. Per- 
san, Ì, c. 


ì 


‚ 


1 quÂm res certissime continent. Maxima illorunx 


tuntur, elegantia, vi et energia, que, verbe 
facile animum corrumpunt: magis tamen :verba 


4 pars ad. explosam illam, ut credo, contra pro- 


gea, 


— wege TE" 


videntiam specialém altatam objectionem rellit: 
tam multas nimirum esse res nimis parvaa, quin 
earum curam gereret deus, Responsio est trita, 
nikilo secius auteni eequê vera: monomnia, que 
primo intuitu parva sunt, vilipendidebent; mul- 


‚ ta, etiam levioris momenti, non sine detrimen- 


to totius, cujus-partes sunt, abesse possunt; et 
quod hoc loco inprimis notandùm est, res, quas 
dignas habuit deus, quod eas creaverit „ citra sua 
indignas existimarée nequit. Presterea nemo stuls 


‚te dicit, nos consilia divina revera evertere pos- 


se, vel ordinem, quo immensum regit molem . 
juêto moderamine, mutare; dicitur modo, nos 
ante terminum propositum vits finem queerendo 


contra leges divinas agere et voluntaria: morte 


abeuntes haud agnoscere esse deum, qui sceptra 
coeli tenens summa sapientia orbis temperat ha- 
benas, nec nos sineret vivere, si nulla omnigo 
vobis superesset causa vivendi, 
8 25 
. Transeamus ad aliam objsctionem, que 
forte „nonnullis majorem vim habere videtur: 


. 108 


Miseriam nempe ipsam dei vocem esse qua cew 
de caelo nos alloquitur deus, terrena nos) effu- 







‘gere jubens. ‘ Immediate nos haudalloquitur nw 4 
men; conditiones, sub quibus vivimus, anudta] 
nos facere jubent que dum facimus, nos rette | 
egisse et jussa, divina secutos esse et-ipsi credie - 
mus: et alii judicant,. Dum omnia prospere_ 
eveniunt atque ex voto succedunt, his in terrie 
manére nos jubet deus ille, cujus beneficio op». 
tima quecunqus dona accipimus, Mala vero, ‚ 
guecungue demum sint, fortune finem fa- 
cant; solis calore adusta cadu'nt folia rose twas, 
veolentis; manent aspere spine; viam antea 
planam ille tegunt cinguntque, docentes, eam 
jam inviam. esse ac relinguendam. Tantum 
abest, me, voluntaria morte, miseriis obortis 

gravioribus, quam ferre inei patiuntur humeri, 

dei jussie resistere quin potius ita agendo illis 

satisfacio 8f), Si officig erga alios nos inter- 


dum martem querere jubent, cut minus officie 
* 
er) In hac statione — dicit Robeck 1. Sc, ‘p. 152 -* 
paud positi sumus ad mala perpetiendum; dt 
talia nos feriunt, cur non liceat , tanquam cog- 
nita per rationem dei voluntate, e vita disce- 
dere 2 … 


| 


109 


erga nos ipros idem nobis permitterent ? Cur in 
inmis audienda est vox dei, non vero in hisce? 
Morte, que secundum leges nature nose mun. 
do tollit, vitam nos deserere haud jubet deus, 
sed nos vita privat. Hoc vero ipso, quod nohis 
haud ferendam facit vitam, scenam ejus hos ree 
linguere jubet; cujus nutum sequentis obedien. 
tia laudanda est, etiamsi alias morti omnibus, 
quibus instructus sum, virtbus renitar. 


876 

“Hec tamen. dubitatia tollf videtur, siad se. 
guentia animadvertimus: Sibimetipsi contradis 
cere nequit deus; quod tamen fere necessario 
statuendam esset,. si in ipsis calamitatibus quasi 
vox divina e vita nos -vocans audiretur: Haud 
felicitatis fruendee gratio, ut idem sepius mone- 
am, at virtutis exercende, ingenii formandi, fer 


licitate dignos nos reddendi, causa, solis lumine 


fruimur. Quomodo hoc. ab una parte rationi 
nostree imperaret sapientia optimi numinis, et 


‚ab altera, acerba fortuna.nos minante, munus 


vite juberet abjici, terminumque. diebus hujug 
vite, cursu, ut videtur, salie rapido effugientis, 
| 


t 7 


N 


„ R— 


ee 


Ne 
EO ‚ 


\ 


poni? Num miteria culturam ingenii facit ĩ 
possibilem? num, virtus, sereno fato nobië ha 
arridente, ‘locum habere nequit? num aliorr 
incommoda sublevare est cujuscunque infortar 
pressi viribus ac conatibus majus? Ipsa expe: 
entia ros docet; genus humanum ad artes cole 


das sepissime necessitate compulsum esse, 


fere [quodvis litterarum studium. incanabuli 
adversa quadam fortuna, relictis, adolevisse 
consumatum esse ; et virtus, quomodo dicerett 
stabilis, talisque de qua nobis îpsis gratularemu 
nullis periculis, nullis tentationibus exploraté 
Nonne ipsi volantarie raortis gravissimi defe: 
eores fätentur, adversi aliquid incurrere deber 


quod animum probet; virtutem sine adversari 


marcere; tunc demum apparere, quanta sit 
quantum. valeat, quantun: polleat, quum qui 
Possit sapientia ostendit; miserùmque judican 


Eum este-quf nunquam fuit miser 6%). De hi 


cujusvis etatis philosophi, morum doctrine ma 
gistri et poete multi sunt,: Et antea jam vidi 
mus, nullam scrtem, que haud talis est, u 
sciar, me ne exemplo quidem. patientise,' con 
stantie et mascule virtutis aliis. inservire posse 


* 82) geneca de consolatiorie ad Marciam. o. 6. & 
providentia; c. 2, c. 4, et pl. 


\ t 
TEI 


utam prebere autocheirie causam. talem au 

m vite sortem, quà viverem et mihi et aliis 
tnine inutilis, si bene utar mihi concessis vár 
bus, sub irnperio dei haud posse cogitari, Res 
git natura humana miserigm; eam evitare, 
modo non leduntur officii leges, et ratio et 
ligio jubent; at liberationem ab illa, uta 
mmo hominis immortalitati destinati malo, 
aocunque modo expetere probibet religionig 
mâ de providentia divina doctrina. Deus quo- 
odo calamitatem virtutis educandie, oonfir- 
ande, corroborande magistram elegisset, sì 
„ per eam nuntiaret, vite omnibysque in illa 
ercendis virtutibus nuncium esse mittendum. 
eo nec valet illud: interdum aliorum ob cau- 
ma morti nos devovere debemus, ergo et inter- 
xm nobis mortem consciscere, ubi e re nostra 

Si nempe per illud ”e re nostra” physicam 
lutem ‘spectemus, jam satis de hoc disputatunms 
t; si vero virtus ejusque strenuus cultus his 
rbis indicetur, talem mortem haud animo vir- 
tem adamanti convenire, novo argumento sta 
re hac ipsa paragrapho conati sumus. 

S. 77. 

Attamen rursus objicientes audiuntur, qui 

figionis de provida numinis cura et vita eterna 


| 


112 


doetrinas placitis suis de morte vi sibi illata ad 
jangere cupiunt. Si vita hujus terre limitibu 
minime coercita credęnda est, - num érgo exi 
* stentia nature nostye eo momento finitur, gùi 
vitam deserimus? nonne ipsa cogitatio vite «ter 
ne ad mortem voluntariam nos stimulare debet! 
nonne quam primum quærere debemus cives for 
regni illius, ubi vita, «que ac felicitas, erit fi 
mis nescia, vita, 
quam soecula nulla movebunt, - 
quam nec tristis hyems, nec noxia torquea 
WBG | etas, 
anxia sollicitam: quam non apulentià reddit, 
et quam nan moestam paupertas pallida, 
non mors, 
obruet, aut nocuo vexabunt sidere morbi ! 
Quid? quod abjicimus exuvias, ut eo liberius 
uti viribus destinationì sue convenienter possit 
immortalis, qua nos ornavit deus, mens; imi- 
tamur angues,' qui impedimentum exentes ni- 
tidius vernant! in eterna tempora properamusí 
Tunc demum deum rite colimus, ei similioren 
redditi! | 5 
S. 78. - 
Talia proferentibus jure. nostro respondere 
póssumus. Certe deum effugere, vitee mala eifu- 
. \ - 


, 


113 


es, „neguimus; ejus vero legibus, quoad voe 
tem, que sola spectanda est , ‘quando de 
litate actionis cujusdam sermo est, resistere 
possumus, libero arbitrio nisi plane carea- 
ad nihil pre brutis destinati, At sî deus 
zpientissimus, certam vite nostrs partem 
in terris degere optimo jussìt consilio, ejus 
sties eeque fuisset in aliam quamcumque unie 
‘partem nobis domicilium assignare absque 
preevia vita: Eo ipso, quod hîc nos nascì 
t, satis clare quoque ostendit, nos hac in 
educandos esse in vitam futúram, Absur< 
videtur credere, nös eum in finem natos 
ut sapientés ac boni vitam quam celerrime 
ere certarent. Arctissima necessitudo certe 
tem et eternam intercedât vitam, ita do. 
ratio, ita religio et naturalis et revelate, | 
es statum terrestrem relinguimus, tales coe- 
n incipimus; num igitur mea non referre 
„an que in hac vite conditione efficere 
em, revera effecerim, necne? Uti que vie 
acênt, non nisi antea edocti, mstructi, ex- 
ti, ea, qua par est, ratione, facere possu= 
nec laudandus esset puer,, qui, relictis ma- 


8 ac ducibus, munera sibi suscipere vellet, 
legif® Bibliothek 7 Ad 8 DH 


— —— — 
oe 


314 


‚quorum minime pares essent ejus vires: ita nec 
laudandi sunt mortales e schola ruentes, in qua, 


guamdiu providum numen vitam illis conservet, 
fortuna adversa æque ac secunda preeparandì sunt 
ad prestantiorem, qùam speramus existentie epo- 


cham. . Ad altiora fastigia non nisi per intervalla 


adscenditur; qui uno saltu cacumen attingere 
sperat, preceps sepissime agitur: dulcissimos et 


suavissimos fructus arbores, non nisi annorum 
serie preterlapsa, progiguunt. Qui non maner- 


dum esse putat, dam peragatur tempus terre 
stxi sue vite a Providentia destinatum, plane, 
aliam conditionem subeat, necesse est, quam que. 
ejus foret, juxta leges nature, a nhmine prescrip- 
tas. Momentum, quo his convenienter mori. 


mur, solum est‚e quo mortem oppetere nobis 
prodest. Actio queevis eterna consectaria habet, 
ergo étiam voluntaria mors: caligo totam teg 


viam, quee omnibus est calcauda; ne minima” 
quidem probabilitate effici potest, sequelàt,. 


quag secum fert autocheiria, nobis esse pro- 


futuras; que, quales, qüanteque erint, ne, 


scimus; num igitur -prudentis est, talem rerum 


cómmutationemtemereincipere? A nonnullisac-. 
huc profeftur, illam haud temere inchoari; deum: 


enim omniscium etiam hanc preevidisse actionem; 


_ — — 


115 


‘ 


randum igitur esse, optimum parentem uni. 
si, designautem ordinem per secula secu- 
um futurorum, omnia ita adornasse et inetie 
se, ut hoc quoque bono cuidam inserviret. 
c vero nihil valere absque negotio perspicitur. 
m enim valet de omni malo morali, crimine 
percato; e quibus honum quid posse evenire 
mo negat, providentie fidem habens, inde ta- 
n haud concludens, noh melius fuisse, si 
scatis‘his sese abstinuissent homines, Equi- 
n jure eam spem fovere nos posse credo, ne- 
aem tam infelicem fore, ut plane non existere 
sferret illi, qua fruitur, existentie ; sed quid. 
rem? nonne sunt felicitatis et miserie gradus 
ersissimi 2? nonne is, quì quadam in.re volun- 
ì divine se subtrahit, minorem virtutis et 
rfectionis habet mensuram, et felicitatis igi- 
'‚ quà justitia severa probitatem coronrat, sive 
proemiis naturalibus sive positivis, non tan- 
n Assequi potest gradum, quantum ille, qui 
lius suis satisfecerit officiis ? Quomodo igitur 
aa providentia commutationem rerum, quam 
urrit mortem sibì ipsi consciscens, tafem fa- 
‘et, ut major ìnde homini eveniret perfectio, 
am si sibi ipsi infestus fuisset ? 


H 2 


A16 


| S. 79 
Que omnia sì haud vana sunt omnique sta 


bili fulcro orbata, hac disputatione evictum cre- 


do, argumentis ab officiis, que aliis debentur, 
et religionis doctrjnis evinci posse, mortem vo 
funtariam sensu strictiorì nunduam licitam esse, 


Harum veritatum pondere et gravitate tantum- 
modo profligari potest species illa veritatis, qul 
oculos interdum prestringit contraria sententia 


Si vero non amplius in universum de actione lie 


cita vel prohihita sermo sit, sì e contrario exa- 


mini subjiciatur certi cujusdam facti moralitas 
et gradus peccatiillius, qui exitum vite tali mo- 


do sibi pataverat: adest labor difficultatibus jm- 
peditus tantis, ut a mortali nemine suscipi debe- 


at; verisimile quid ab illo, qui omnes zeprsaeris 
bene coguoscit, elici potest; pro veritäte vero 


Judicium suum venditare quis audeat ? 
\ | 


rÀ 
aen er — me. 


117 


II. 


rist over Luthers Bennet " 


Gee Afbeling) J 
at 
Andreas Krag Holm, 
Prak ved Holmens Eenigbed og Socavalthuſet. 
. . ‘ af OO. 
en — — —— — Rie Beft Du geheuchelt, 
Mie Glauben Deine freye Druß geſtählt, 
Haſt keinem Fürſten je um Schutz geſchmeichelt, 
Daß Du ein Menſch warſt, nie verheelt! 
Warſt Vater, Mann und Freund und Unterthan, 
Der Armen Troſter, giengſt Die. hohe Bahn 
Des himmliſchen Gebots mit feſtem Schrittez 
Bliebſt arm und Deine Luft war Gott, 
. Dein Glück hier, trog des Wabnes Spott, 
Cin Eeufdes Weib, und gint Hütte! 


Wer hatte mehr als Du der hohen Gaben? 
Wer flammte mehr fücs. Coangelium? 
Wie Du, voll Selbſtgefühl, und dod) echaben 
Hoch über Stolz und Eigenruhm 


118 


Wer mar mebe Eifrer? Mehr des Irrthums Feind? 
Mehr ſein Verfolger, und mehr Menſchenfreund? 


Wer kämpfte fo, wie Du, der Wahrheit Kriege? 
Doch kämpfteſt du für fie allein, 

Und mollteft gern vergesfen ſeyn, 

Bergesfen geen in ihrem Giege. 


JA Cramer. * 





De mend ‚ Forſynet betroebe fjeldne Aaubs be ‚ 


⸗ 


ver, dem de heldigen uddannede, hederligen an⸗ 


vendte til ffore Diemed, og ved hvilke de havde 
en omfattende Indflydelſe paa Samtidige og pas. 


Efterlevende, de glemmes viſt ingenſinde, de have 
opteift fig et Mindesmarke, hvis Indſtrift Enhver 


Fan leſe og erindre. Glemmes Fan derfor aldrig 
den Mand, der after; xeiſte den. forfaldne Kriſten⸗ 


dom, arbeidede mod Meningstprant, mob : Sam⸗ 
vittigheds Tvang, mod Vanhelligelſe af det Wiers 
helligſte, med. én and og et Mod, med en Diervhed 
og Standhaftighed, hvilken Faa for eller efter ham 


har lignet, Ingen overgaaet. Han har opreiſt fig 


et uforgjengeligt Mindesmarke, dets Indſkrift Ean 
lefes og erindres af Alle: Han afſkaffede 
Kloſter, Aflad og Coelibat, blind Tro 
paa menneſkeli'g Autoritet, indſatte 


Bibelen i fine. Rettigheder, og bed’ 


Kriſtendommen -atter at geve Sandhe⸗ 


if9 
ns og Dydens Laere og Gudsbyrkel—⸗ 
net Middel til Opbyggelſe. Men ends 
nt den Indſtrift lan leſes og erindres af Alle, 
bet dog ikke ufornsdent ſtundom at viſe hen til 
i, og tale et Ord om dens vette Mening og Bez 
ning. Thi ille er det nok at vide, hvad Mans 
; hat-ubdtettet, men loererigt er det at begrunde, 
stede hans Aand blev valt, hans Forſet moed: 
k, hans Kraft svet, hans Mod og Troſtab bez 
ben i Proven med Wré, Manges Sind brages 
ben til det Noeroerende, doler felben ved 
Ben om det vaal tet fom var det liden 


_ 


merkſomhed velig. Leſelyſten foger Neting 
Dognets talrigẽe Gkrifter, er raadvild i Vals 
formedelſt ben ſtore Overflod, griber derfor 
fe efter Det:Nij, og foragter det Gamle. Dog 
er med Beger, fom med Mynter, de nye have 
altid den Gebalt, fom de wlbte. Ligeſom bers 
de gamle Clasſikers Studium til enhver Tid 
er uundverligt for den, der vil tenke med Lys, 
en og Grundighed, tale klart, fyndigt og tels 
zt, ſaa wil det ideligt vorde neboendigt iſer 
Religionslererne at minde fig deres Forgjen⸗ 
», og iblandt dem Mandene fra det Old, der 
ſaa frugtbart paa Talenter, ſom paa Begiven⸗ 
rx, og Hoo iblandt Ale var da, font Luther? 


220 


Ri enhver Tidsalder bliver han ufigelig vigtig for | 
ben proteftantifle Religionslgrer, der ei alene vil 


og bor kjende, hoorledes han Ejempede mod Fors - 
domme, Vildfarelſer og Misbrug, hvorledes han 


fremſtillede de Sereſcetninger, der gielde ſom Norm 


for den Konfesſion, der berer hans Navn — men 


end pdermere, ved at beundre hans utrættelige Virk⸗ 
ſomhed, Sandhedsiver, uegennyttighed og Stands 


haftighed ſtemmes til Folelſe for ſit Kald, opmun⸗ 
tres fil Mob under dets Byrder og Trengſler. Af 
Suther. ville oi lere at hellige vore Evner og Kreefs 
ter Oplysningens flore Sag, at bet er. den, for 
hvilken vi ſtulle leve og vitkds 





‚Be. Af ham wille vi loere, ile at frygte for Mens 
neſter, naar de haane vor Gjerning, eer hindre 


vor Beftrebelfe. Er vor Sierning Guds, gieve 
vi den for bans Aaſyn, med Forſtand, Flid, Iver, 


Kraft og Vedholdenhed, ſtal den ei worde forgie⸗ 
ves, ei hindres. De flulle lade Ordet ffaae, og 
ingen Tak betil have. Af ham ville vi lere at 


Veere tarvelige og neifomme, naar man ‘indflraens: 


Eer os til vinge Kaar, og mener, at vort Arbeide 
er ille megen Bon voerd. J vort ſtille Hiem, i voe 


Familiekreds, imelem wore Boger, og ved Embe⸗ 
bets redelige Gjerning vile vi glemme Miskjendel⸗ 


Juden at lade 08 ad⸗ 
ſprede af Sysler og Studier ſom ere ben fremme⸗ 


121 


ſom de, ber ere fattige og bog giore Mange 
ee Seg troer derfor ikke at have foretaget mig nos 
tunpttigt eller overflsdigt, ved at levere het en 
bfigt over Luthers Levnet, og Bet oil vere mig 
en nok, om jeg alene herved Fan bidrage til, at Luz 
ers, Skrifter igjen vorde mere agtede af Foedres 
landets Neligionslerere. , At de juft ikke ere i 
n Anfeelfe, de fortiene, flutter jeg med Foie ders 
, At jeg adflillige Gange har feet hele Samlin⸗ 
en, ſelv den nyeſte Udgave, tilfals for en faare 
epdelig Priis. Der er ſaa mangen Mand i de 
Tes Boer, ſom medrette klager over Savnet 
Boger, men hvo ber kan faae Luthers Skrifter, 
| loenge finde rig Nering for fin Larelyſt, og ops 
ge faa megpt, ban ikke havde ventet, Der bef 
alene karakteriſerer hin Tidsalder, men er endz 
t brugbart og anvendeligt, Ved Udarbeidelſen 
benne Udſigt har jeg fonemmelig lagt Walchs 
gave af Luthers Skrifter til Grund, benpttet 
gaf de i ben anforte Aktſtykker, ſom og af Ub= 
verens hoiſt lererige Indledninger. Desuden 
t jeg raadfsrt mig mod Henckes og Schrockhs 
rkehiſtorier, Pla ncks Entftebung des protes 
mtifdsen Lehrbegriffs, Seckendorfs Hiftorie 
8 Lutherthums, Mobertfong Carl d. stes 
iſtorie og adſtillige andre. Min Henfigt.var na⸗ 


—8D 


| 

, F 

| 133 
türligviis ikke at levere nogen egentlig Biogr 
ghi, men Fun'en ſaadan Udſigt, der kunde tjes 
tif at give et tybeligt Bearcb om Mandens Beerts | 
fom Reformator, 08 opmuntre til at gisre fig neler’. 
ve befjendt med ham og hand Berker. Mit Ca 
beide anbefaler jeg mine Brodre til gunftig Mets. 
tagelfe, og onſter, at det ikke maae vere deres Di 
fald uvardigt. | : ; 


Martin Luther er fod í Eisleben i Sachs 
fen den zo November. 1483. Hans Fader Hans 
Luther vac en Biergverksarheider, ‚ber :boebe 
forft i Sand8byen Mera, opholdt fig en Port Fin 
4 Eisleben, men fatte fig fiden ned it Mans f e-ldn 
boor han blev Medlem af Raadet. Han var or. 

_ Mand, almindelig agtet for fin Redelighed, og el⸗ 
ſktede meget Omzang med lerde Foll, Efter at 
Luther havde nydt Undervisning i fin Barndom i 
Skolen i Mansfeld, blev han i fit. fjortende. Aar, 
ſendt til en Kloſterſtole Magdeburg, hvor hen 
efter Tidernes Bits maatte foge kummerlig fit. 
Bred - ved at gaae omkring og ſynge og bede for 
Dorene. Efterat have opholdt fig et Aar 4. Mags. | 
deburg, Fom han til Eifenad for at gaae i Skole, 


123 


entenbe bildere Kaar der, ba han8 Moder havde 
mer i Byen 0% Omegnen, Den bet-ail ham 
wfiningen, ifke bedre end i Magdeburg, ban 
tte ogfaa Der verre en Kutrentpebling, og bles 
ectiden faa forfagt, at han enflede fig hjem 
a. Dog Forfpnet ſorgede for den Yngling; 
bavde beftemt til, de florfte-Foretagender. En 
mw. Kone,. Conrad Cottes Huſtrue, fil Godhed 
det unge Menneſte, ved at loegge Marke tif) 
jr andegtig han ſang og bab i Kirken, tog hans 
f Huus og gav bam frit Bord, JEiſenach tils 
sde han fire Aar, goede fig i Slolevidenffas 
ze efter. Tidernes Viis, og lagde fig efter: Gram⸗ 
tik, Rhetorik og Doefie, og ved fine fjeldne 
turgaver og udmarkede Flid overgik han fine 
ddiſciple. Her lagde han fig efter Muſiken, af 
Men ban ſiden war en flor Elſter, og compo⸗ 
ede endog ſelv . Han larde og at dreie, for 
) Hoad Lauther tenkde om Muſtken, kan man“ſee af 
et Beev, bami Aaret 1530 (Prev til Rud vig Sens 
‚Sel, en Baierſk Muſikus, boort ban udlader fig 
faaledes: dine baverfle Hertuger, endſtjont de 
‘gee mig lidet gunſtige, Erer og agter jeg dog 
overmaade , fordi de faaledes are og ynde Muſiken. 
®hi upaatvivlelig er der Anleg til mange gode 
Egenſtaber og Onder í de Siele, Der rores ved 


Mullen, men.de lom ikke rores derved, bolder eg 
for, at de ligne Stene og Traklodſe; thi vl vide 


124 


at ſtaffe fa Legems Bevoegelfe, og ſtriver fit 
om denne fin Kunſt til Wenceslaus tint, A 
guftiner, fiden Proeft i Nürnberg. "Bil Bert 
ille give mig mit Ophold formedelft Guds Or 
pil jeg leve at tjene- mit Brod med mine Heend 
sg jeg fEal tjene de Uverdige og Utaknemmelig 
efter wor Faders Billede £ Himlene”, | 

‚ Aaret 1301 kom han til Univerfitetet. — — 
furt, boor han flittig loefte de gamle Clasſiker, 
cero, Virgilius, Livias og andre, gik vidert 
Philoſophi, og giorde fig bekjendt med Phyfik 
Ethik, ſom diſſe Videnſtaber da bleve drevne. He 
talede jeeonlig med fine Lerere om det, han ha! 
be lert, og gientog, hvab ban havde hert, fov: 
erindre bet deſto bedre. Under alle fine Studeri 
ger var han beſtandig ivrig i at bede, og brug! 
Sroſpoget: Bia b bedet,/ xr over velvdeten fa 


at Mufiten er eos forhabt og ataalelis foe be cu 
‚De Bander. Jeg ce aldeled. af den Mening, o 
… … Bammer mig ilfe ved at forſvare den, at efter Thee 
…… Togien: ee der inges Kunſt, der tan lignes ve 
_ * Mufifen, da den alene efter Theologien frembrin 
ser det, (om Tbeologien ellers alene feembeingee 
nemlig Sinds Beed og Glæede, hoilfet er aabenbar: 
Bevis fot, at Dievelen, der er Aarſag til alt 
“ngſtelſer og Sindsopror, maa Ene foe Mafitenl 
\ Dr fom fer Theologiens. 


125 


ret *). For at foroge fin Kundſtab om Boger, 
ſogde han flittig Univerfitets Bibliothelet, ‘og 
x indtraf en Omftendighed, ber paa hans Gele 
ie havde den allervigtigfte Indflydelſe. Han fil: 
matig ber forſte Gang den latinfle Bibel ihgender 
| forunbdrede fig faare meget over, da ban faae, 
ben indeholdt mere, end hvad man i Poſtillerne 
‚vaa Pradikeſtolene pleiede at forklare. Han 


2 euther var gedſe io ivrig i at bede. En af hans Ven⸗ 
nee Beweer derom til Melanththon:s der gaaer ine 
gen Dag forbi, at ban io i bet mindfte tager tre 
Timer tl Bonnen, og det dem, der til Studering 
ere De bequemmeſte, Det InEtes mig engang at 
Bere bam bede, hielp Gud! hoilken Aand, boite 
len Ero er i band Ord, Dan beber ſaa andegtia, 
fom En, Der taler med Sud, med faabant Daab 
og Keo, ſom En, der talee med fin Bader. Jeg 
seed, fagde ban, at du er bor Eiere Gud og Fader, 
derfor er jeg vis paa, du wil odelegge dine Borns 
Sorcfelgere. Men ajer du det ikke, haa er Saven 
Din, faavelfom voe, bele Sagen er dia; thi bead 
vi have giort, Det have vi maattet gieve, derfor 
shaa du, fiere Sades! beſkytte dine. Da jeg lanat 
fra berde ham bede faadanne Ord med tydelig 

“Melt, brandte Hiertet mig i Livet af ſtor Slade, 

fordi ieg berde bam ſaa andegtig og venlig tale 
sued Gud, men fornemmelig, fordi ban ſaa ivrig 
fordeede Boriwttelieene af Pſalmerne, ſom om ban 
var vi sane at Alt maatte fee boad han be⸗ 
aierede. 


726 


leſte den flittig igiennem, og bad af fit ga 
Diertes at Gud dog engang vilde unde bam & 
Lykke, at have ſaadan en. Bog til ſin Eiendom 
beftandig at. Eunne bruge den *). 
J Aaret 1503 fog han den ringeſte ataberfte 
Grad ,- Baccalaur Graden, og faldt kort efter i ens: 
meget four Sygdom, hvor han tvivlede om fit Huis 
En gammel Dreft befagde ham og troſtede ham mek” 
diſſe Orb: veer ved et godt Mod, min Baccalaurie! : 
Gud vil endnu giore Eder til en flor Mand, bee 
igjen flat trofte mange Mennefler. Thi den, Gub 
har kjer, og af den han vil drage noget Salist 
frem, paalegger han tilig bet hellige Kors, £° 
hvilken Korsſtole. taalmodige Folk (ere meget — 








ir 


nj 
- 9 Det onfkede den fromme «dte Hngling og bibros | 
… fiden til, at dette Onſte er gaaet i Opfaldelie foe 
ale Kriſtne, ſaavel Lerere, fom Tilbovere, 08 - 
ffküulle da vi, ſom eve Folkets Lærere, ikke Goeere bois 
ligen Priis vaa, at vi have Adgang til denue uude : 
temmelige Visdoms Kilde, og atdet ved laa mange 
Arbeider er bleven os lettere at ofe af Den® rigen 
Beld! Sfue vi ille flittigen (wie Subs Otd: j 
for at give vor Lerdom den Kprafter Veri Am 
feelfe, da den Indilydetſe, menneffelia Bisdon 
og Vektalenhed eiſkan give! Skulle pi ei anſee 
Det ſom en hellig Pligt af ndeefte Evne at bidrage 
til, at Bibelen igjen kan vorde agtet, ꝛIſket, 
eſt af Folket, oa fantedes Lyſt eit den, ſaliggforen⸗ 
de Guds Kundſtab og.den offentlige Gudsdyrkelſe 
igien reiſe fig. 


mtb sne —" 


127 


life Ord falbt i god Jord, og Luther teentbe ofs 
paa-dem, og erindrede fig dem, ſom alle Droves 
a Forſynets Forelſe. 

IJ Aaret 1505 tog han Magiſtergraden, bes 
mbte Fort efter at holde Foreleöninger over Arie 
telis Phyſik og Ethik, dog havde han ille ifinbe 

blive bed Philoſophien, men lagde fig efter 
t8lceren, hvilket hang Paarsrende onſtede, men 
t var iPle fom Lovkyndig, men fom Theolog og 
Kigion8lerer, Forſynet vilde, at Manden ſtulde 
Fe, og ban blev paa en Maade, den Taentende 
‚Balder blind Hoendelfe, ledet noermere mod ſin 
ſtemmelſe. 

Med den gudsfrygtige Sindsſtemning, vi bli⸗ 
vaer hos Luther fra hans forſte Ungdom, med 
Rs Lyſt til Andagt og uafbrudt Studering maat: 
det ſtille Kloſterlio let ſynes ham ſaare tillokken⸗ 
„og Auguſtinerne iſer voere de, iblandt hoilke 
s enflede at optages. Til diſſes Generalvikar, 
han Staupitz, haode han ſardeles Hengi⸗ 
thed, og Ordenen var meget agtet i Sachſen og 
uͤringen, ligeſom Auguſtinus, efter hvilken 
tmevnedes, var den af Kirkefedrene, Der flits 
ſt blev left og ſtuderet. Desuden horde bet til: 
Balderens berfPende Mening, fra hoilten.en 
faren Yngling ikke faa letEunde vive fig los, af 












128 


Den geiſtlige Stand, og ier Munkenes, ikkene 
ne var den alerbhelligfte, men og ben ſikreſte Wet 
ben evige Saligheb. J denne Stand flulbe B 
Mand indtræde, der ſiben ſtulde vere Munkent 
ſenets ivrigſte Forfolger. Stemt for den, fed 
Ban maatte vere, behsvedes Eun en anteoningd 
og han valgde den. 

Ofte. maatte den fyrige andagtsfulde nd 

Mand ryſtes ved Tanken om’ Guds Vrede, wf 
Herrens Straffedomme, fom man da Ealdte Wits: 
hyvad ver indjog Strat, Ait, hoad der forde Mote : 
gang vg Nod over Menneflenee Og nu traf bet ſig 
at ber opftod et fepateligt Tordenveir, og Syrie: 
{lg ned ner ved den unge Mand, og en af bant à 
Benner dede pludfelig, og der ere de, fom mend | 
at ban, truffet af Lynet, falbt veb Luthers-Sibe 

Da ryſtedes Ynglingens Inderſte, da beevete' | 
bans Hierte for Gud, bet Hjerte, der aldrig bes 
bebe for Menneſker, da blev den falt hos hant, ben : 
Beflutning, ber lenge havde arbeidet i hans Sjel: 
Seg vil flye Berden, alle dens frugtesloſe Beſtre⸗ 
belfer, dens usle Tant, dens tomme Glader, dens: 
s_forfoengelige Pragt; jeg'vil trede inden diſſe hoie 
hellige Mure, ſoge ben tolige Haon for alle Livets 
Storme; i ben fneore Celle, med den Korsfceſtedes 
Billede for Die, vil jeg grandſte paa Guds Did - 





129 


e Slrifter, {om Derom tale, og fra Cellen, 
ve og ſnæevre, vil jeg gaae ved Mivnattens 
orgenens, ved Middagens og Aftenens Time 
Templets hoie Hoelving, og-blande min 
ze mellem Chorets beitidelige Hymner til 
ges. Prijs, mellem bets veemodsfulde Mia 

ber toller Hjertctó Folelfe over Synd og 
otfoning. Der vil jeg dee fra Berden, og 
mig til et evigt Liv, men tabt for Samfuns 
[jeg ikke vere; Min Afholdenhed, min 
nbed, min Selvfornegtelſe, min Andagt, 
omin Flid i mine mange eenſomme Timer 
d Exempel og Daad vare gaonlig for An⸗ 


eflutningen var faſt, og den udfortes med, 
‚g Beftemtrhed, form alle Mandens Beſlutnin⸗ 
hi han giorde Intet halvt af Alt, hvad han 
jet var den 17 Juni 1505, da han ſamlede 
enner oinkring ſig, for at fornsie dem med 
ſik, og under. Gloden ſagde hans Jeg gaaer 
er, og det er fidfte Gang, ies ſaaledes er 
er. Om Natten gaaer han hen til Auguſti— 
‚ taler med dem og bliver antaget. Alt, 
am tilbsrde, [ader han blive í fit Varelſe, 


t Birgit og fin Plautus tager han med fig i 
giſt Bibliochet 7 Dè, 3 . 


138 


tusligviië ikke af levere nogen egentlig Biogra⸗ 
$hi, men Fun'en faadan Udfigt, -der kunde tjene 
tit at give et tydeligt Begreb om Mandens Vard, 
ſom Reformator, ogopmuntre til at gjore fig noie⸗ 
re bekjendt med ham og hand Varker. Mit Ars 
Beide anbefaler jeg mine Brodre til gunftig Mods 
tagelſe, og onſter, at bet ikke maae vete deres Bis 
fald uvardigt. | : 


. …e) 
. 


Martin Luther er fod i Eisleben { Sachs. 
fen den zo November: 1488. Dans Fader Hans 
Luther var en Biergvarksarbeider, der boede 
forít i Fandsbyen Mera, opboldt fig en Port Vid 
i Gisleben, men ſatte fig den ned i Mansfeld, 
hoor han blev Medlem af Raadet. Han var en; 
Mand, almindelig agtet for ſin Redelighed, og el⸗ 
| lede meget Omzang med lerde Foll, Efter at 
Luther havde nydt Undervigning i fin Barndom i 
Skolen i Mansfeld, blev han i fit. fjortende. Aar, 
fendt tilen Klofterffole € Magdeburg, hoor hen 
efter Tidernes Bits maatte foge Eummerlig fit 
Brod'ved at.gaae omkring og fonge og bebe for. 
Dorene. Efterat have opholdt fig et Aar í. MWags 
deburg , Fom han til Eifenad for at gaae i Skole, 


123 


forventenbe Gllbere Raar ber, ba hans Moder havde 
Venner i Byen og Omegnen, Den detail ham 
igsrfiningen, ile bedre ónd í Magdeburg, han 
maatte ogfaa Der veere en Kurrentpebling, og bles 
undertiden faa forfagt, at han enflede fig hjem 
igjen. Dog Forfpnet ſorgede for den Yngling; 
bet havde beftemnt til, de florfte-Foretagender. En 
from. Kone, Conrad Gottes Huſtrue, fik Godhed 
for bet unge Mennefle, vidatloegge Morte HIN 
boor andegtig han fang og bab i Kirken, tog haus 
i ſit Huus og gav bam frit Bord. J Eiſenach tis 
bragde han fire Aar, bede fig i Skolevidenſta⸗ 
bere efter. Tidernes Viit, og lagde fig efter: Grant 
matik, Rhetorik og Doefie, og wed fine fjeldne 
Naturgaver og udmeerkede Flid overgik han: fine 
Meddiſciple. Her lagde han fig efter Muſiken, af 
boilfen han fiden var en flor Elfter, og compos. 
nerede endog ſelv *). Han leerde og at dreie, fot 
9 Hpad Lather teenfde em Muſiken, Ean man“ſee af 
et Bees, ban i Aatet 1530 (Prev til Ludvig Sens 

fel, en Baierſt Muſikus, boori ban udlader fig 
ſaaledes: Dine baverfe Hertuger; endſtjont de 

"ere mig lidet gunſtige, weet og agter jeg dog 
overmaade , fordi de faaledes are og ynde Muſiken. 

Shi upaatvivlelig er der Unldg til mange gode 
Egenſtaber og. Doder i de Siele, Der rores ved 
Muſiken, men de fom ikke rores derved, bolder jeg 

foe, at de ligne Stene og Traklodſe; thi vi vide 


ra 


124 


at ſtaffe fa Legems Bevoegelfe, og ſtriver ſiden 
om denne fin Kunſt til Venceslaus tint, Au 
guftiner, fiden Proeft i Nürnberg. “Bil Berden 
ille give mig mit Ophold formebelft Guds Orb, 
vil jeg lere at tjene- mit Bred med mine Pender, 
eg jeg flal tjene de Uvardige og Watnemmelige, 
efter vor Faders Billede i Himlene“. | 
IJ Aaret 1301 Eont han til Univerſitetet i Gra 
fart, boor han flittig loefte de gamle Clasfiter, Ci⸗ 
cero, Virgilius, Living og andre, gik videre i 
Philofopbi, og giorde fig beljendt med Phyſik og 
Ethik, ſom diſſe Videnſtaber ba bleve drevne. Han 
talede joeonlig med fine Lerere om det, han hav⸗ 
De lert, 08 gientog, bood han havde bert, fowat 
erindre bet deſto bebre, Under alle fine Studerins 
ger var han beſtandig twrig i at bede, og brugde 
Hrdſpoget: bre bebet „ec over Helodelen ſtu⸗ 


at Mufſiken er e og forhabt og utaalelis for de on⸗ 
de Aander. Jeg er aldeles af den Mening, og 
… … Fammer mig ikke ved at forſpare den, at efter Theoe 
Logien. ee dee ingen Kunft, der Ean lignes ved 
" Mufilen, da deu alene efter Theologien frembrin⸗ 
‚ger det, lom Theologien eller alene frembringer, 
nemlig Sinds Beed og Glode, hoilket er aabenbare 
Bevis for, at Dievelen, dee er Aarſag til ae 
Engſtelſer og Sindsopror, maa Ane for Muſtkens 
Ord, fom for Theologiens. 


deret *). For afforsge fin Kundſtab om Boger⸗ 


ral OCT 


125 


beſogde ban flittig Univerfitets Bibliotheket, ‘og 
ber indtraf en Omftendighed, der paa hans hele 
Liv havde den allervigtigſte Indflydelſe. Han fil: 
nemlig her fstfie Gang den latinſke Bibel ihende⸗ 
og forundrede fig ſaare meget over, da han ſaae, 
at den indeholdt mere, end hvad man i Doftillerne 
og vaa Pradikeſtolene pleiede at forklare.“ Han. 


J 


2 gather var ſtedſe ivrig i at bede. En af hans Bene, 
ner kriver derom til Melanchthons der gaaer ine 
gen Dag forbi, at ban io i bet mindſte tagee tre 
Kimee tul Bonnen, og det dem, Dee til Studering 
eve De bequemmeſte, Det lyktes mig engang af - 
Bere bam behe, hielp Sud! boilfen Aand, boite 
ken Ero er i band Ord. Han heder faa andegtig, 
fom En, der taler med Sud, med ſaadant Daab 
og Fro, fom En, der taler med fin Bader. Jeg 
veed, fagde ban, at du ee vor kiere Gud og Bader, 
derfor er ieg vis paa, du vil odelegge dine Borns 
Sovfolgere. Men gjor du det ille, faa er Saven 
Din, faavelfom voe, bele Sagen er dia; thi bvad 
wi have giort, Det have wi maattet give, derfor 
maa du, Eiape Bader! beſtytte dine, Da jeg langt 
fera berde ham bede faadanne Ord med tpdelig 

Kef, brendte Hiertet mig i Livet af for Glade, 

.fordi ieg berde bam ſaa andegtig og venlig tale 
med Mud, men fornemmelig, fordi ban ſaa ivrig 
fordrede Forjottelſerne af Pſalmerne, ſom om ban - 
var vis sane at Uit maatte ſtee boad han be⸗ 
gictedee - 


Ta6 


fefte ben flittig igiennem, og bad af fit ganfte 
Hierte;, at Gud dog engang vilde unde ham den 
Lykke, at have ſaadan en. Bog til fin Eiendom og 
beftandig at. Eunne beuge den *). 

J Aaret 1503 fog han den ringefte akademiſte 
Grad, Baccalaur Graden, og faldt Fort efter i en 
meget fowr- Syzdour, hoor han twivlede om fit Liv. 
En gammel Praft beſsgde ham og traftede ham med 
diſſe Orb: veer ved et godt Mod, min Baccalaurie! 
Gud vil endnu giere Eder til en flor Mand, der 
igjen ſtal trofte mange Menneſter. Thi den, Gud 
har kjer, og áf den han vil drage noget Saligt 
frem, paalegger han tílig bet hellige Kors, i 
hvilken Korsſtole. taalmodige Folk (ere meget — 


5) Det onfkede den fromme «dte Hnaling, og bidrog 
ſiden til, at dette Onſte er gaaet i Opfnldelfe foe 
alle Kriſtne, Saavel Lerere, ſom Tilherere, o8 
ſtulſe da vi, ſom ere Folkets Lærere, ikke ſette heise 
ligen Priis vaa, at vi have Adgang til denue uude 
tommeliae Visdoms Kilde, og atdet ved aa mange 
EArbeider er bleven os lettere at ofe af dens cige- 
Beld! Skulle vi ikke fittigen (wie Guds OD, 

…_ for at give vor Lerdom den Kprafter den Ame - 
ſeelſe, da den Jndilydêtie,- menneffelia Visden 
03 Vektalenhed ertan give! Skulle vi ei anſee 
Det fom en hellig Pligt af ndcefte Gone af bideage 
til, at Bibelen igjen Fan vorde agtet, elſtet, 
> Tet af Folket, oa fautedes Lyſt kil den, faliggjoren? 
de Guds Kuntlab og.den offentlige Gudsdtzrkelſe 
igjen reiſe fig. 


127 


Diffe Ord faldt i god Jord, og Luther teenbbe ofs 
le paaldem, og erindrede fig dem, fom alle Prgvee 
na Forſynets Forelſe. 

I Aaret 1505 tog han Magiſtergraden, bes 
gabte Eort efter at holde Foreleöninger over Aris - 
ſtotelis Phyſik og Ethik, dog hHavde han ikke fi inde 
it blive ved Philofopbien, men -lagde fig efter. 
Ret8lceren, hvilket hans Paarsrende onftede, men 
jet var ille fom Lovkyndig, men fom Theolog og 
Religionslerer, Forſynet vilde, at Manden ſtulde 
irfe, og ban bleo paa en Maade, den Foentende 
kke kalder blind Hoendelfe, ledet nermere mod fin. 
seftemmelfe. ‚ 

Med den gudsfrygtige Sindsftemning, vi blie 
e vaer hos Luther fra hans forſte Ungdom, med 
ans Soft t:L Andagt og uafbrudt Studering maat: 
» Det ſtille Klofterlio let fnnes ham faare tillokken⸗ 
», og Auguftinerne ifer voere de, iblandt hvilke 
in enflede at optages. Til diſſes Generalvikar, 
oban Staupitz, bavbde han ſardeles Hengis 
embed, og Ordenen var meget agtet i Sachſen og 
büringen, ligefom Auguſtinus, efter hvilken 
en nœvnedes, var den af Kirkefedrene, Der flits 
gft blev loft op ſtuderet. Desuden horde bet til 
idsalderens herfPende Mening, fra hoilken. en 
erfaren Yngling ikke faa let bunde vive fig los, at 


128 


Den geiftlige Stand, og ifer Munkenes, ikke ales 
ne var den allerhelligſte, men og ben filvefte Bei 0 

den evige Saligheb. J Oenne Stand ſtulde dew 
Mand indtræde, der ſiben ſtulde vere Munkeva⸗ 
ſenets ivrigſte Forfolger. Stemt for den,- ſom 
ban maatte vere, behsvedes kun en Anledning, 
og han valgde den. 

Ofte. maatte den fprige -andagtsfulde wenge 
Mand ryſtes ved Tanken om Guds Brede, ‘og 
Herrens Straffedomme, fom man da kaldte Alt, 
hvad ber indjog Skrek, Ait, hvad Her forde Mod⸗ 
gang og Nod over Menneſtene⸗ Og nu traf bet fig, 
at ber opftobd et frpgteligt Tordenveir, og Lynet 
{lög ned ner ved den unge Mand, og en af hans - 
Benner dode pludfelig, og der ere De, fom mene, 
at ban, truffet af Lynet, faldt ved Luthers Side. 

Da ryſtedes Ynglingens Inderſte, da beevede 
bans Hierte for Gud, det Hierte, Der aldrig bes 
vede for Mennefker, da blev den falt hos hant, den 
Beflutning, ber lenge bavde, arbeidet £ hans Sjels 
Seg vil flpe Berden, alle dens frugteslofe Beſtræe⸗ 
beller, dens usle Tant, dens tomme Glader, dens 
„_ forfceengelige Pragts jeg'vil trede inden difje bote 

hellige Mure, ſoge den tolige Haon for alle Livets 
Storme; i den fneore Gelle, med den Korsfeſtedes 
Billede for Die, vil jeg grandſte paa Guds Ord, 


129 


og i de Skrifter, ſom derom tale, og fra Cellen, 
ben [ave og ſnævre, vil jeg gaae ved Midnattens 
ved Morgenens, ved Middagens og Aftenens Time 
hen i Templets hoie Hoelving, og blande min 
Stemme mellem Chorets hoitidelige Hymner til 
den Eviges Priis, mellem dets veemodsfulde Mi⸗ 
ſerere, ber toller Hjertets Folelſe over Synd og 
over Forſoning. Der vil jeg dee fra Verden, og 
berede mig til et evigt Liv, men tabt for Samfuns 
Det vil jeg ille voeres Min Afholdenhed, min 
Noiſomhed, min Selvfornegtelfe, min Andagt, 
og felo min Flid i mine mange eenfomme Timer 
vil ved Exempel og Daad vere Seonlis for An⸗ 
dre. 

Beſlutningen var faſt, og den udfortes med, 
Mod og Beſtemthed, form alle Mandens Beſlutnin⸗ 
ger; thi han giorde Intet halvt af Alt, hvad han 
giorde. 

Det var den 17 Juni 1505, da han ſamlede 
ſine Venner omfring fia, for at fornsie dem med 
en. Muſik, og under. Gleden fagde hans Jeg gaact 
i Klofter, og bet er fidfte Gang, jeg ſaaledes er 
hos Eder. Om Natten gaaer han hen til Auguſti— 
nerne,. taler med dem og bliver antaget. Alt, 
hvad ham tilherde, lader han blive í fit Varelſe, 


lun fin Birgit og fin Plautus tager han med fi fig i 
Tyeologiſt Bibliothet 7 Dd, Kk; 


130 


Kiofteret. Neſte Morgen melber han Fine Venner 
den Forandring, der var foregaact, og takker dem 
for al Venſtab og Kierlighed; de forſtrekkes og 
ile til Kloſteret, for at bringe Bam til at opgive 
fit Forfar. Men Man indlader dem ille — og en 
Beel Maaned forlob, inden de fil bamatfee. Han 
meldte fine Foreldre fin Stands Forandring, fens 
Der dem fin Magifter Ring, og de Kleder, han nu 
Me mere behovede. 

| Dans Foraldre blive ſaare atilfrebſe med den⸗ 
ne Foͤrandring i hans Stand, og hans Fader rei⸗ 
ft feto til ‚Erfurt for at bringe ham paa aks 
bte Tanker. Han mindede ham om, at Born 
flulbe adlyde bereB Forelbdre for Guds Skyld, Kf 
ikke fovetage fig Roget, uden deres Raad og Vi⸗ 
dende. Han talede ſaa eftertrykkelig, at Luther 
felo maa ſige, at hah neppe i ſit bele Bio, han, 
ber dog ellerd fil mange haarde Orb at hore, hav⸗ 
De af noget Mennefte hort faadan Talg. Dog ends _ 
ſtjont den ille bevegede ham til at forandre ſin 
Beflutning, giorde den dog et dybt Indtryk, da 
Faderen iblandt andet bad ham at betenke, "oor 
Dette ille var Bloendverf, Selvbedrag, dievelft 
Goͤgleri, men og et Bint fra Gub”. Diſſe Orb 
flog Rodder ĩ hans Siel, og at De ei havbde flaget 
dem lofeligen, viiſte bans Strift om Munters fe 


⁊ 


131, 


terne, det ban i Aaret 1521 udgav og — tilegs 
nede fin Fader. 

Dog, ban froede fig dreven ved et hetere 
Kalp til at blive Munk — og han blev det. Ends 
ſtjont Man vilig antog ham, og anfaae bet for 
en Wre for Ordench, at en Mand med faadanne 
Gaver og Kundſtaber i den pilde lade fig indlemme, 
faa flatterede man ham dog ingenlunde, Man vilbe 
loere bam, boad Lydighed var, og underbaftede 
bam NMovitatets be fedvanlige baarde Prover, 
Han maatte gaae omkring med Tiggerpofen i Byen, 
vogte Dsre, feie Kirken, og endog renſe Kloaker⸗ 
ne. SV Alt viſte ban Lydighed. Dog behandlede 
man bam lemfceldigere, da Staupitz Lom til 
Klofteret, og erindrede Prioren om, at vore hofs 
ligete moden Mand, ber allerede var Magiſter, 
og lade bam bebholde Tid til fine Studeringers 
desuden antog Univerfitetet fig ham, fom en af 
bets verdige Medlemmer, og giorde Prioren og 
Kloſteret Foreſtillinger desangagende. 

J Aaret 1307 blev han ordineret til Proeft; 
han gav ſin Fader Underretning herom, og bad 
ham bivaane Hoitideligheden. Han kom ridende 
til Kloſteret med 20 Heſte, og forcrede Luther 20 
‚Golden, Da bad ben kjerlige Gon fin Fader, at 
lade fare den Brede, han-havbe fattet til ham, 

*9 8 2 


132 


ham. | 
Imedens Luther opholdt fig i Kloſteret, ſog⸗ 

be han at anvende fin Tid ſaa vel, ſom mulig® og 

at gjere fig mere Duelig til Guds Tjeneſte. Han 


ubbad fig Bibelen af Klofter Wibliotheket, leſte 


flittig i ben, ligefom tilfoen, og ſtuderede Kirke⸗ 
Febrenes, fer Auguſtini Strifter. Men da han 
var bleven: orbineret til Proeft, fratog Mart ham 
Bibelen, og holdt ham til at leefe Scholaſtikerne, 


hvilket han og af Lydighed giorde, og det med ſin 


febvanlige Flid, Saa han ogfaa ſnart overgië dé 
Zleſie £ den ſcholaſtiſte Theologi. Ved diſſe Stude⸗ 
ringer dyrkede han ikke alene ſin Forſtand, ſamle⸗ 
De ſig bet Forraad af Kundſkaber, han ſiden ved ſaa 
mange Leiligheder i fine Stridigheder mod Forfaegs 
terne af de herſtende Meninger vidfte heldigen at 
anvende, men fil, ved at leſe Occam, forft Toivk 
om Pavens Hoihed, og, ved at ffudere Lyra, Bes 
greb om den hellige Skrifts Fortolfning. Hans 


Flid i Studeringet gik faa vidt, at hans Sundhed - 


Zom Á Zare. 
Dog vat han ſtedſe ſorgmodig og urolig & 


Klofteret, uagtet han ellers var af Natuten munter 


fordi han blew Munk, og ſogde gien at Forfone | 


N 


eg opremt. Det git ham, ſom faa DMange, der 


ille fandt — forend efter en lang Kamp, ben Fred 


hd 





133 


i Kloſterlivet, de havde ventet. Han folde sq 
Uro over ſin Faders Bebreidelſe, og havde mange 
aandelige Anfegtninger og Tvivl om Guds Naade. 
Den Vids ſedvanlige Foreſtilling om gode Gier⸗ 
ginger Eunde ille berolige ham; hans Ban, bans 
Saften, hans Studering, hans Legemets Spagels 
ſe kunde ille trofte bam, han folde Trang til en 
betere Troſt, og i hans Sjel opkom og uddannes 
des efterhaanden det ſtore, indholdsrige, feugtbare 
Begreb om Troen og Retfoerdiggjerelien ved den, 
boilfet han fiden efter med faa megen Fynd og Bels 
talenhed forſoarede, fom et af ben luttrede Sores 
vejentlige Sarkjender. Under denne Uro og Bodss 
kamp maatte han erkjende, hvad han ſiden efter 

faa ivrig forſvarede, at diſſe ſelvvalgte Kloſterver⸗ 

ker og legemlige Ovelſer ikke ere tilſtrækkelige til 

retſtaffen Hellighed, til at evlange den guddommea . 

lige Naade og Forfikeingen om den. Af egen e 
faring maatte han lere at Ejende den Hoiſtolens 

falfte Viisdom og Klofterhellighed, höoilken han 
fiden faa ivrigen ſtulde angribe. 

han ſtulde ikke henleve ſin Tid i den 

fneore Munkecelle, der ſtulde aabnes ham en an⸗ 

ben og ſtorre Virkekreds, hvor han flulde dannes 

til det vigtige Kald, der ſiden ventede ham. Det 

var i Aaret 1508, han efter fin ſtore Velynder Stau, 





134 / 


gditz's Anbefaling blebv anfat ſom Profeffor i Philos - 
fopbien ved det i Bittenberg af Churfyrſten Fr ie 
berië den Viſe 1502 oprettede Univerfitet. Han * 
Bjendte den Tcholaftifke Philoſophi, og forftod} als 
Verede heel vel Logiken og Difputerekunften, han 
vovede derfor Eraftigen at modfcette fig den Vilda 
farelfe, at ville bpgge Kriſtendommen paa Ariſto⸗ 
te es, Aqvinas, Scotus og Albertus, og paaſtod, 
at ben flulde grundes alene paa Propheternes og 
Apoſtlernes Skrifter. Dette opvalbe ſtor Senſa⸗ 
_ tion og gav ham ſtrax megen Anſeelſe. Man be⸗ 
gyndte frar at merke, at han holdt fig til Jeſu 
Kriſti Ord, det Ingen med Philoſophi, Sophi⸗ 
| ſteri, Skotiſteri, o. ſ. v. Ean kuldkaſte. Chur⸗ 
fyrſten horde ham prædike, og forundrede fig over 
hans Forſtand, over hang veltalende og frugtbare 
oredrag. 
* Hans Lyſt og Attraae tit det theologiſte Stu⸗ 
dium blev ſtedſe ſterkere. Han begyndte ſnart, ef⸗ 
…… ter at have taget den theologifte Baccalaurei Grad 
i Bittenberg at holde theologifte Forelesninger, i 
hvilke ban gik frem paa en ny Maade da ban 
ganfte tilſideſatte Scholaſtiken, og lagde OUR hellige 
Skrift til Grund, hvorded han alt maatte blive 
end mere fortrolig med dens Studium, og derved 
forberedes tilfiben at blive dend helbige Fortol⸗ 


Fo 135 


Í ler og Forſparer. Den Anfeelfe, han formebdelft 
fine Raturgaver, fin Lerdom, Gudsfrygt, „Flid 
og Munterhed ſtod £ hos Auguſtinerordenen, var 
Xarfag til, at han i Anlebning af en Strid, fom 
eplom, da Ordenens Generalvicariug í Tydſtland 
vilde giere en anden Inddeling i de faa kaldte Pros 
vindſer, boillen fwo Kloſtere modſatte fig, blev 
fendt til Mom for at afgisre Sagen hos Ordenens 
almindelige General og Gurien ſelv, boilbet 
Wrinde han til begge be ftridende Partiers felleds 
Tilfredshed udforde. 

Denne hans Reiſe maatte naturfigoiië bave 
en flor Indflydelſe paa hans Karatter, og vere 
et ſerdeles vigtigt Middel til at volke hos ham 
den Afſtye for bele Pavedommet, der fiden ved 
{aa mamge Anledninger blev ‘naeret til bietrefte Harz 
me. Han faae ber, i Hierraliets Sede, hoor 

Alt burde vere heligt, ervæerdigt om Kirkens ſyn⸗ 
lige Dverhoved, at den offentlige Gudstjeneſte paa 
ben fljendigfe Maade blev med Skjodesloshed be⸗ 
handlet, ot Fritcenteri, ja endog Atheiſteri og fræk 
Religionsſpot herſtkede ſelv hos de anſeeligſte Geiſt⸗ 
lige, og at de forde et overdaadigt og hoiſt forar⸗ 
geligt Levnet. Han, four holdt over Religionens 
pg over fin Stands Regler indtil Wngftelfe, maatte 
forbauſes, os fele: ben inderligfte Parme og Uvillie 


136 

ved Synet af flige Afſkyeligheder. Paa Reiſen 
traf ban nogle Munte, ber ſpiſte Kjod om Fredas 
gen. Venlig advarede han bem, at dette ſtred 
mob Pavens Anordning. De frygte for, at has 
| ſtal angive dem, og veflutte ſnigmorderſt at 
rydde ham af Veien. En Dorvogter aabenbarede 
ham dette Anſlag, og han drager hurtigen bort. 
At dette og bidrog til at Legge Grunden til hans 
Uvillie mod Papifterne, er faare begribeligt. Dan 
havde feet Mom med egne Mine og glemde 
ben aldrig. Det var ben krigerſke urolige Julius 
ben anden, der da var Pave, over hois Herfles 
ſyge Frankriges edle Ludvig den 12 ‘var faa fors 
tornet, at har lob flaae en Stuepenge med Ind⸗ 
ſtrift: Perdam Babylonis Nomen, 

Efter fin Tilbagekomſt fra Rom bler han veb 
at holde Forelesninger: i Wittenberg over Theolo⸗ 
gten, og pradikede, iſer fra 1511 flittig og ikke 
uber Bifald, endſtjont han nodig i Begyndelſen 
vilde give ſig af med at predike. Han havde det; 
man maatte onſte, Alle havde, et ſaare hoit Bes 
gteb omt Prabdilens Bigtighed, "bet er, fagde han, 
ikke en virige Sag, at man i Guds Sted flal tale 
og prebike for Follet". Han ·vilde nemlig peebdite, 
ef for at behage, mien fotat opbygge, predike, 
ſom ben, der havde Fynd, og ikke, ſom de Skrift⸗⸗ 


137 


ze, han vilde vakke ei ef flygtigt Bifalb, men 
livende Judtryk, han vilde tale, ſom Gubs 
‚at Gud maatte ceres i alle Ting formebelſt 
am Kriſtum, og berfor anſaae han det‘ fom ef 
eide, Der ei kunde giores med Lethed, ei drives 
en Bifag; men ber fordrede megen Aands vg 
ents Anftreengelfe. Han frygtede derfor at bez 
be paa det, ifer da og hans atademifte Stu⸗ 
rog ForeldBninger fka meget maatte fpfrelfette 
m, Han giorde Staupitz mange Indvendinger, 
“fagde "Hr. Doctor!“ J ftiller mig geb Livet, 
pider det ikkeind eu Fjerdingaarꝰ Staupitz foar 
ie “Mel an! i Guds Navn! vor Herre Guüb 
og ſtore Forvetninger hiſt oppe, og bruger og 
kloge Foll” Luther gav efter, og forbi han ans 
e Sagen vigtig, bragde haw Het og faa vidt, af 
n medrette anfaae ham, fom- en af fin Tids 
‚erfte Præedikanter, og uneegtelig har han ved 
Proedilener bidraget foerdele8 meget til at frem⸗ 
fit Reformationsverk; thi det maa vel erkjen⸗ 
‚ flisnt:man i vore Tider ikke har agtet derpaa 
erika, at Prædiken er et af de faa fjeldne Mid⸗ 
‚ Gi enbnu have tilbage, tl at virke paa almin⸗ 
ig Folkeſtemning, og ‘at fand Priftelig kraftfuld 
ltatenbed har en overvettes flor Wagt over 
erterne. se te ge 


138 


Mu indtraf en anden Begivenbed, der fikker⸗ 
lig var af megen Vigtighed, og opfordrede Luther 
til endnu mere at kjende den hellige Skrift og for⸗ 
foare den — Hans Velynder, Generalvikaren 
Staupig og Klofteret paalagde ham at blive Docs 
tor i Zheologien, da formebdelft det Wittenbergfte 
Univerfitetg Stiftelfe nogle Profesforater, for at 
fpare Lsoningerne, ſtulde, beſettes med Canonici 
wed Allehelgens Stifts Kicker, og med Munke af 
Kloſterne. Luther, der anfaae fig ved denne — i 
den Tid ſaare anſeelige — Verdighed en np Fors 
pligtelſe paalagt, vagrede fig atter, og undſt 

fig med, at han var ſvagelig og ſygelig, og frygtes 


‚ be for, ikke at leve lenge, MenStaupitgveds 


— ⸗ 


blev fin Paaſtand. "Enten J lever eller daer, 


ſagde han, faa behover Gud Eder í fit Raad — 


Derfor adlyder hvad Eders Convent befaler, da 
J efter Coers Lofte er mig og det Lydighed ſtyl⸗ 
dig”. Luther maatte-abdlyde og fverge, fom han 
figer, fin allerbjevefte hellige Stift, og love at: 
predile og Laere ben trolig: og puurt :og reent. 
Churfyrſt Friderich betalede Omboftningerne, ba 


Golden, og Luthers pleo promoveret tl Doctor. 


den 19 Det, 1512 af Hen fiden faa befjendte Drs 


» Andreas Bodenſtein, Karlſtad. Den 


heitidelige Eed, ban ba aflagde, var ham ſtedſe 


' 


139 

hellig, og Erindringen om den. ſtyrkebe ham under 
ſit Kalds mangehaande Befverligheder og de 
SEindsanfaegtninger, far hvilke den forige og ſam⸗ 
vittighedsfulde Mand ſtedſe var udfat, endog da, , 
naar ban ſyntes lig Klippen i Havet, Intet una 
be omftyete. J Nep og Kamp, figer En af hans 
Venner om bam, naart. Dievel og Berden vilde 
gisre bam angft og bange med Sporgsmaaler: Hoo 
der havde befalet ham det? og hoor han kunde fora 
ſpare, at have anrettet faadant et Vaſen i Kris 
ſtenheden? da erindrede han fig og troſtede fig ved fit 
ordentlige loomeöfige Doctorat, den offentlige Bea 
faling og hans dyre Ged, hoorpaa han og i Kri⸗ 
ſti Maon med Wre og til mange Mennefters Saligs 
hed har uforferbet fortfat fin (og vift Guds) Sag, 
og wed Guds Biſtand vebelig udfort den, 

Som Doctor i Theologien anfaae han det ends 
nu mere for Pligt at beſlitte fig paa den hellige Skriſts 
Læesning — Han lefte den, og hengde ikke ved be al⸗ 
legorifke Forklaringer og andre Vidtloftigheder, font 
ben Tid vare i Mode *), men ſogde den vette Orbs 
foríta nb, og derfor ovede han fig flittig i det he⸗ 
braifte og grafte Sprog, kjsbde og laande npttige 
Boger, hvilke herudi kunde give ham Oplysning, 


) Ganſte kunde han bog itte rive fi los fa Allego⸗ 
niee og Typer, boilket ier hans Hofil lan vile. 


x40 


eg raadforde fig nreb ſagkyndige Mend, naar han 

ef ſelv kunde finde den rette Fortolkning. Je 
mere han ſtuderede Skriften, defto mere Afſmag fik 
‚ ban for ben fdholaftifke ‘og ariftotelifke Philoſophi, 
amen Loefte derimod flittig i Kirkefedrenes, iſer i 
Auguſtini Skrifter. Af andre Boger holdt han iſer 
meget af Johan Taulers *) Skrifter, og den 
ſaa kaldte tydſke Theologi **), hoillen han. 
i Aaret 1516 udgav med en Fortale; hvor han 
erklærede, at der neeft Bibelen og Auguſtini Skrif⸗ 
tér ikke var forekommen ham nogen Bog, af hoils 
Een ban havde leert mere, hvad Gud, Kriftuê, 
Menneſtet og alle Ting vare — Leöningen i Aus 

*) Johau Tauler, en beromt Dominicaner og indet 
| Prædikant i Strasburg, tode 1561. Dan regnes 

til Myſtikerne. Job. Arnd bar udgivet bans 
Seonet, ‘og ban, od efter bam 3. Ge Spener, ſam⸗ 

… … ket band Skrifter. 

Den faa kaldte todfke Theologi er en myſtiſt Bog 
af en ubefjendt Forfatter, der ſtal have hedt Eb⸗ 
Sand eller Eblend. Den viſer, bvorledes 
Menneſket af de tre bekjendte Veie, Renſelſens, 
Oplysningens, og Koreningens Pal erlange Eutds 
Eommenbed, boorleded Menneſtet ſtal vije aandee 
„ig Urmod sg Vomygbed. Da Luther: vendte ‘fg 
+“ Bôrt fera Scholaſtikerne, og fogde at-indfore dem 

vdibelſte Peremgade,. - maatte ban nodvendig finde 
Smag i Myfiikernes Skrifter, fordi de giorde Mee 
ligionen ttit en Sag Toe Belden > 09 astede Bi⸗ 
belen bete Corn En. 


| À 


[3 
— 


rax 
Fguſtini Skrifter var det, der ſiden kom bam ſaavel 
tilpas i Stridighederne med Papiſterne om den fri 
Villie og Fortjeneſten ved gode Gjerninger, og be⸗ 
ſtemde ſaa meget hansBegreb og Læremaade herudi. 
Da han faascdes flittig ſtuderede Skriften, 
kunde han ikke andet end fole inderlig Misfornsiel⸗ 
fe over den da verende Theologies fordervede Vil 
ſtand, og da den Fom. for ſtorſtedelen fra den aris 
ftotelifle og ſcholaſtiſte Philofopbi, maatte han 
fore mod den, og Det fFcedte da, med den Heftige 
hed og Diervhed, der var grundet i hans Tempera⸗ 
ment, og fiden efter bleo ftedfe forsget ved De 
Angreb og den · Modſtand, han medte. J Aaret 
Aaret 1516 ſendte han nogle Indvendinger mod 
Ariſtotelis Philoſophi til ſin ſordums Lerer, Dr 
Jodoxc. Man har dem ikke mere, ment Bree 
vet til Johan Lange, Auguſtiner Prior i Era 
furt, med hvilken han ſendte dem, kalder ban Aris 
ſtoteles en Frkebagtaler, en Comoediant, der 
med ſin græeſke Maffe havde ſaa meget gjort Nar 
af Kirken, og bois Philoſophi var Drek og Skarn. 
Den 16 Juli 1517 melbte ban famme Joh. Lange, 
at ban nu *var iferd med at forberede {yv Candi⸗ 
dater til Magiftereramen, og det til Atiftotelig 
Forhaanelſe, fom han onſter fnart be allerflefte 
Fiender, muligt” ©. 4 Septe lamme Aar fendte han 


143 


en Difputation mod Sdholaftilernes Theologr og — 
Xriftotelis Dromme til Joh. Lange, i hoillen ban 
paaſtod, at dennes Sadelwre ſtred ganſke imob 
Maaden, at dennes Mening om det hoieſte Gode 
var imod den kriſtelige Lere, at bele Ariſtoteles fors 
holdt fig mod Theologien, fom Morket imod - Ey: 
fet o. f. v. Ut man cevede Ariftotele8, ſom en 
phitofopbifl Afgud, at man agtede hans Loerdonrs 
me beiere, end De guddommelige Sandheder, at 
wan derved i Grunden fordeervede Theologien, og 
at Suther, efter Embedspligt, ikke kunde tie dertil, 
er vneegteligt, men at han vift og har miskjendt 
og misforſtaaet Ariſtoteles, domt. om ham altfor 
haardeligen, og, fortsrnet over Philoſophiens Mis⸗ 
brug, varet ubillig imod bele Philoſophien og 
ſtundom imod Fornuften ſelv, kan man viſt in⸗ 
genlunde negte, men maa' finde heel begribeligt 
og tildels ſaare undſtyldeligt, naar man tager Ti⸗ 
der og Omftendigheder i tilbarlig Betragtning. 

WBVor Luther blev ved at forſte i Skriften og 
gavne Andre med fine Underſogelſer og Skriftfortolk⸗ 
ning. Han left: over Pauli Brev. til Romerne 
ng over Davids Palmer, Herved var det, han, 
keerde at ſtjelne imelem Boven og Evangelium, 
diendrev den paa de Tider faa ſtrokkeligen misfor—⸗ 
ſtaaede, og al fand Dyd og Sadelighed nedbrpa 


En ian. DE 
rr 


843 


bende Bare, af vi ved vore egne Gjerninger kunde 
vorde retferdige for Gud og falige, og henrüſte 
Menneſtene til Kriſtum og bans Fortjeneſte, naar 
pi ville erlange ben Netferdighed, der gfelder for 
Bud. Wed at forklare Brevet til Romerne, ftadte 
ban paa bet af Paulus Mom: z. 17. efter Prophe⸗ 
ten Habacuc anferte Sprog: ben Retferdige 


lever af fin Ero, Det Sprog trengde faa 
‚… Bybt nd i hans Sind, at han fiden veftandig hav⸗ 


de en ſerdeles Mindelfe af bet, og naar han forez 
tog fig Noget, var det bam ſtedſe, [om om ham 
indvortes Garde Stemmen: den NRetfoerdige Lever 
af fin. Tro, og han kunde aldrig flaae det af Tans 
Berne: -Naturligviis maatte Manden, der havde 
feet med billigfte Afſty, hoad det var, man kaldte 
gode Gierninger, tale Troens Sag, og broaendens 
be, ſom han var i Aanden, og giennemtrongt, fous 
han var af Tillid, og befjelet, fom han war: af 
bet Mod, med hoiltet Jeſus fordum modfatte. ſig 
Phariſceerne og deres gode Gjerninger, for at ana 
fees af Dienneflene, maatte Luther tale med Barz 
me, Fond og JIver for Troen. Han echvervede 
fig ſaadan Anſeelſe ved fine Forelesninger over 


’ Piatmerne-og Pauli Brev til Romerne, at endos 


Profesſorer beſogde dem. 
4— 


14 


"……. Foruden be offentlige Forelweäntuger.anvenbte 
han og megen Flid paa en Ovelſe/ Der-i.De Tider 
var meget anſeet, og befto verre i por. nerpatende 
Tidsalder, til kjendeligt Savn for Forſtandens 
Skjerpelſe op klasſiſt Litteratur faſt ganſte er gans 
gen af Mode, nemlig paa at diſputere. Fors 


uden den Difputation, han holdt d. 4.Sept. As517 


imod Scholaſtikernes Theologi og Ariſtotelis Dram⸗ 


me, havde han endnu tidligere i Aaret 1516, da 


Barth. Bernh. von Feldkirch, den ſorſte 
proteſtantiſte Proft, der ſiden indlod fig i Mgte⸗ 
ſtanden, diſputerede under ham, holdt en Diſpu⸗ 
tats imod Pelagianerne, om den fri Villie; hoors 
udi han havde paaftaaet, at Menneflet uden Guds 
Naade ingenlunde Fan holde Guds Bud, eller; fors 
berede ſig til Naaden, men maa nodvendigblive 
under Synden. Bed det theologiſke Facultet var 
han flere Gange Decanus, men Rectoratet vilde 
han; ijkke paatage fig. For fit Kloſter havde han 
mange Forretninger at beſorge, og maatte fore en 
wiottoftig Correſpondence; han blev faaledes fors 
beredt til pen overordentlige Virkſomhed, ber, fis 
Den endnu mere maatte Dlive ham en Nodvendig⸗ 
hed. Han pradikede og i Kloſterkitken, og ba 
benne vargfor lille, i Sognekirken, og holdt alles 
zebe i Aaret 1516 to Praditegert Rad, om Pels 


— 


er * % Uadan.n s « 


145 


ligheds Indbildning og gode Gierningers Fortje⸗ 


nefte og om be ffore Synder og Lafter, flig en Ends 
bildning maatte frembringe. 

En Omſtendighed inbtraf, bet tier havde 
Palbt bam bort fra Bittenberg, og fat ham i Fors 
bindelfe med en Mand, der viſt ikke, fom Sachſens 
Kurfyrſter, vilde fremmet hans Reformations Fore⸗ 
tagender. Hertug Georg af˖ Sachfen bad 
nemlig Staupit fende bam en lard og duelig Præ⸗ 
dikant. Han anbefatede ham Luther. Denne kom, 
og maatte i Dresdens Slotskapel holde en Prœdiken. 
Han holdt den over fin: Pnolingsmaterie, om Naa⸗ 
devalget, da han viiſte, at intet Menneſte burde 
migtvivle om fin Salighey, da de, ſom horde 
Sud Ord med bjertelig Andagt, ſikkert vare iblandt 
Jeſu Difciple, og udvalgte til et evigt Liv; der⸗ 
paa tulede bam udforligen omt Naadevalget, og 
viiſte, hvorledes denne Leere, naar Man, i at bez 
tragte Der, giorde Begprbelfen mied Kriſius, havde 
flor Kraft til at betage Menneſtene den Skret, der 
opkom hos dem ovet deres Uberdighed, og hvor⸗ 
ved de flyede for Gud, til hovilken de a alene ‘Dog 
burde fornemmelig tage deres Tilflugt. Hertugen 


ſvurgde fin Gemalindes Hofmefterinde over Taffelet, 


hvorledes denne Pradiken havde anſtaaet hen⸗ 


de? Hun foarede, at hvis hun horde en ſaadan 


Theologiſe Bibliothek 7 5D. & 


146. 
Prædiken til, da vilbe bun doe rokigere,: men : 
Hertugen ubbrad med Harme, at han vilde girt 
mange DPenge til, at han ille havde bert denne 
Prebditen, da den giorde Foll vilde, hoilket ban 
gientog flere Gange. Lykkeligviis blev Luther eh 
den vilde Georgs Preft, hvorved han og Religionss: 
forbebringen vandt Meget. De ſtodte ſiden jama 
men, og det alvorligen. 
Aaret 1517, endnu inden Reformationen, 
begon te, udgav Luther fin forſte Forklaring over 
de ſpo Poenitents Pſalmer, og var ſaa vel tilfreds 
meb. dette fit Arbeide, ſaa rolig, endſtjsnt han var 
xverbeviiſt om, at bet ſtred imod de herſkende Me⸗ 
ninger, at han ſtred derom til Joh. lange Derſom 
be. itke finde Bifald hos Nogen, ville de finde meeſt 
Bifald hos mig”. Foruden fi fine svrige Forretninger 
og, bert Brevverling , ban formebelft. fine, Embeder 
var nodt til at fore, ſtrev han og mange Breve til * 
fine Genner, for at trofte he Kleinmobige, ophielpe 
de Skrobelige, og lede dem til den bedre Indſgt 3. 
det guddommelige Ord, ved hvilfen ban felv fanbt 
fig faa lykkelig. Vi beundre ogfaa herudi Mans 
dens utrettelige Virkſomhed og Gaonelpft og vi 
vile enfle, at han og i benne Penfeende maatte, 
worde efterlignet, ba vi ere fuldelig overbewiifte 
om, at en videnſtabelig og veligiaë Brevvexling 


> 147 


ille alerte er et. Vibnesbyrd om Aatelfe, Venſtab oz 
Belvillie; men at din og Ean vore ſaate undervi⸗ 
ſende og opmuntrende. 
Dans Arbeider forsgedes meget, da Kura 

laſten i Aaret 1516 ſendte Staupitz til Nederlans. 
bene for at afhente adſtillige Heligdomme, og: 
bringe dem til Wittenberg til den ny opbygte 
Siotskirke, og Luther i hans. Fravarelſe maatte 
fungere, ſom Ordenens Vicar. — Han maatte da 
reiſe omkring og beſoge Kloſterne i: Meisſen og 
Thuͤringen, hjelpe til at oprette Skoler, og glem⸗ 
be ikke at forniane alle fine Kloſterbrodre til at hol⸗ 
be-fig”til Bibelen, og-deris fore. et helligt, tugs : 
tigt og fredeligt Beonet. J Aaret 1516 udbrod en: 
geſt i Wittenberg, og Johan Lange raabede 
Luther til at fotlade Byen; men han ſvarede med: 
bden Frimodighed, der end ſiden ſtulde ſettes paa 
Gaarbere. Properrat “Berben ikke vilde gaae under, 

don end. Broder Martin dede; han var. kommen tif: 
f Wittenberg/ op det var, formedelft den ham paalagte 
Lodighed, ham ille engang tilladt at drage bortz 
om ban end frygtede ſig for Doden, havde han dog 
ben Tillid til Sub, at ban vilde befrie ham for: 
benne Ftogt”.… 5 
Saaledes hapde Manden levet, ſaaledeser var 

al _m dannet vg fotberedt, ſaaledes var han udruſtet 

RK a 


{ 


138: 


“med Indſigt, Erfaring, Beltalenbed, ſaaledes 
har vant til Driftighed⸗ og bekjendt med B 
og Menneſter, ſaa var han pravet og ſtyrket 
Tillid tif Gud, da ban i fit 34de. Wat: begyndt 
Bert, ber giorde ham udadelig, rystede Hiera 
i fine Grundvolde, angreb berffenbe Vildfare 
og udſaaede en Soed, der har baaren Frugt til 
ſignelſe i trende Aarhundrede, ſaavel i de La 
boor man derede ham; ſom Reformator:;. ſom o 
der, hoor man betegnede ham, ſom Hareſarko 

Det var4. Aaret 1517, at Johan Te 
Dominikanermunk, apoſtoliſt Commisſair, 9 
i Vodſtland og:Kietteringvifitor, fil af S 
ro bew Tiende Tilladelſe at predike AfL 
Dydoſtland. Paverbehevede alle mulige Ind 
fet, dels til den ffore Pederskirkes Opbygge 
Mom, delé da han, fom Mediccerne, af bois H 
ban var, elſtede de ſtjonne Kunſter, og Prag 
Oðerdaad. Afladshaddelen ftulde vere nu, :! 
dek ofte havde veret, en Fndtegtstilde, 9 
drev denne Handel egentlig fom Comisſair for 
furften Albert f Mains, meden magelos Uforſl 
menhed, op talede om den i de. meeft extravag 
Udtryk, f. Er. at, faafnart Pengene Elang í 2 
Benet „Dev Sjelen forloſt fra Skjersild; at T 
neſtet ved Aflad flulbe blive fat i den Uſtploe 


E 


9 


fand, i boillen, ban Havbe. veeret for Daaben 
df. v. EE 

J Wittenberg ſtod Aunuftinerklofteret under 
Sygning. Grundvolden til Kirken var lagt, og 
paa ben Grundvold ſtod et uſelt Trekapel, 15 Alén 
langt og 20 bredt, hvori 20 Menneſter med Nad 
kunde ffaae. Det var, ſagde man, fom Malerne 


afmale Stalden i Bethlehem, hoor Kriſtus er fod. 


J dette lille Kapel proebede Luther forſt mod Aflad, 
berneeft om Prædikens Frihed. Kirken blev for Ines 
ver, og Luther maatte prodike i Sognekirken. Saa 
var, ſiger Myconius *), Barnet Jeſus atter 


bragt til Templet. Men det ſtulde ikke blive ved 


prediten alene. 
Naar Luther.fabd i Skrifteſtoten „komme der 
gote til ham, Der uden. Sly beliendte be grovefte 


‘Bafter og Forbrydelfer — Han 'vilde ille tilfige 
dem Synbdsforladelfe, Da berdabde de fig paa de 


Zezelſte Afladsbreve, men Luther mindede dem om 
Jeſu Ord hos Lucam 13, ''derſom J ille omvender 
Eber ; da Rules alie ligeledes omkomme“. Nu 


—8 er "er 


. %), Sei. Meeum, eller Moconius, en af Qutbers amd 
forſte Tilhongere „Prat i Zwickau, fiden Suver 
intendent Gotba Han var.den forſte, der beſtrev, 
Mteformationshrtorien fra 524 til 41, hwillen dog 
Aer, efter baud Dod bien publiveret. - 


„50 


ginge be: hen til Vezel for at beklage fig — 
fom da var t Juͤtterbock i Sachfen, bleo vberft 
bragt, forbandede Prædikeſtolen og truede met 
‚qoifittonen, og tod endog et Baal: anteende 
Forvet nogle Gange, for at give tilkjende, at 
„af. Paven havbe Drore:til at brende de Kjen 
„Per ſatte ſig imod Paven og imod Aflad. 
Vezel ſtk lede were Tillob og: Luther 
xede ſine: Tilhorere heel ſindigen og. ſagtmod 
gt bet var bedre, at give de Fattige Almiſſe 
Kriſti Befaling, end. at kisbe ſaadan nvis 9 
for Penge. Hoo ber omvender ſig til Gi 
ganſte Hierte, vorder Heelagtig i den Forlss: 
Kriſtus ved fit Blod har erhvervet, oq :af 9 
uden Penge tilbpder??: Dan disputerede i ſit K 
pg paa Univerfitetet om diſſe Sager, og ſom e 
Doctor Theotogio grundede fire: Udſagn wac 
hellige Skrift. Da Afladskremmeren harer 
bliverhan forbittret, og udſtjelder Luther fi 
Bcletjeuer. 

Ru beſlutter denne at gribe Sagen an miet 
aftoe. Han ſtriver til Biflopperne i Met 
Srantfurt, Bei 08 Mersdurg, famt fil Car 
Erkebiſtop Albert, Kurfyrſte i Maynz, at de, 
Biſtopper vilde ſtandſe benne afſtpelige do 
Den Si foragter benne Anmodning, bo 


J ouer og Suther ſiden fanbt fornsbent at tale til bam 


eb mere Eftertryk; 5 de Andre undſtylde fig med, 


‚ af de ikke torde foretage Noget mod Pavens An“ 


orbning. 
Torde be ille, da torbe ban felo, Paa Allehel⸗ 


gensfeſt 1517, Da en flor Mengde Mennefter fronts 


mn pen en —⸗ — — — 7 
2 


mede til Slotskirken i Wittenberg, hvilken Pave 
Bonifacius IX havde i Aaret 1398 givet Aflad, 
Der i Jaret 1516 var af Leo X foroget ind til 
paa zoo Aar for alle dem, ſom der waa denne 
Feſt vilbe infinde fig — lader vor Doctor Martin 
Luther opflaae, paa denne Slotskitkes Der 95 The⸗ 
fe8 i bet latinſte Sprog om Aflad3 Kraft og Birk: 
ning, imod Johan Tezel *), om hoilk. han tifs 


"© Wanbt diſſe Theſes udmarke fg folgende; da Kei 
ſtus bar ſagt: giorer Bod, ſaa vil ban, at de Bros 
egdes bele Levnet fPal vere Bod. Vaven fan og 
vil ile. eftergine andre Strafie, end ſaadanne, 
bvilke ban’ hae paalaat vilfaarligen, eller efter 
Kirkelovene. De, lom tro ved Aladsbreve at vor⸗ 
de vid paa' deres Salighed, vorde tilligemed 
deres Lerere fordomte i Evighed. Kirkeſtatten, af 
bdvilken Paven meddeler Aflad, er hoerken tilſtræok⸗ 
kelig nevnt, eller bekjendt foe de Kriſtne. Kirkens 
ſande Skat er Gudd Herligheds og Naades bois 
bellige Evangelium. Det er en Beſpottelſe mod 
Aen beige Petrus og. Paven, naar man. ger, at 
Vetrus, om ban nu var Pave, ifle kunde forlene 


163 


Byber:fig at bifputere, og protefterer i Slùtningen, 
at man ille maatte Ealde ham uforhert en Rjetter, 
men enten vife bam en bedre Bei, eller underkaſte 
fin Mening Guds og Kirkens Krendelfe. Diſſe 
Theſes fender ham med et befledent Brev til Wrs 
Jebifkoppen í Mayntz. Bifloppen af Branden 
burg fender Abbeden af Beiningen til Luther, mel 
et Brev, hvori han anmoder ham omt, af ban ille 
endnu vilde offentlig bekjendtgiore fine Theſeg om 
Aflad. Pan ſtriver; at han vel i dem ikke fandt 
mogen Vildfarelſe, men tvertimod alt at pere fas 
$holif®, faa forkaſtede han og den. altfor ubetan?s 
fomme Afladspradiken, men boldt for, at Man 
Dog, for ille at give Forargelfe, Burde holde no⸗ 
get inde. Luther, fornsiet over Bifloppens Ned⸗ 
ladenhed, foarede, at han heler vilde have Roes 
for Lydighed, end giere Miraller, om han end 
kunde. Hans Ordens Superiores vilde afſtrække 
ham, de tiltalede ham haardt i Anledning af de 
evflagne Theſes, og vilde nedflaae hans Mob, men 
Han Lod fig ille forferde ved Trudſler, ligefaa lidet, 
fom ved milde Ord afdrage fra fin Beſlutning. 


erve Alad. Maar Aflad bliver braniter efter Mas 
vens Nad og Mening, (aa maa alt blive oplei, 
lep faasse til Intet. 





153 


Tezel lod ufortsvet ro5 Theſes publicere mod - 
Suther, og Fort efter andre 5o, over hoille han 
vilde Difputere pro gradu paa Univerfitetet i grant: 
furt an der Doder. Den theologifke Prof. og Doctor 
Conr. Wimpinabhavde forfattet diſſe Theſes, og 
amder bam difputerede Fezel, mod hoillen en ung 
Theolog, Joh. Knipftrow opponerede grundig og 
dorig. Studenterne i Wittenberg brendte offents 
lig pam Torvet be tezelfle Theſes, dog uden Lus 
ther Vidende, og endog til hans Misfornsielfe. 
En Munk, ved Naon Flecl, i Kloſteret Steinlaufie 
ned Bitterfeld an der Mulda, udbrod, da han fi 
Luthers Theſes ihende. "Nu er han kommen, font 
viludfsrebdet”, og ſtrev Luther et Troſtens Brev til 
En fornem Adelsmand i Sdhlefien, Zedliz, hois 
Bader havde antaget Husſes Lere, og viiſt et ufor⸗ 
ſonligt Had mod alt Papiſteri, og endog fort Fei⸗ 
de mod Papiſterne, ſendte tvende Perſoner til Lu⸗ 
ther, og lod bam ſporge: om han var den Svane, 
Husſ bavde forudfagt ſtulde komme. Luther foas 
rede: Tiden vilde lore, hvad Gud vilde giore med 
bam. Luthers Venner og iſar Karlſtad frygtede 
fors at han var gaget for vidt, og hans Modſtan⸗ 
bere proedifede imod ham fra ale Prædikeſtole, 09 
ſorkyndte, at haa inden 14Dage wilde blive brandt 
fom en Kjetter. Luther var fvimodig, og ſtrev til 


554 | 7 À 


Spablatin, Kabinetsſekretair og Hofpreeſt hos 
Kurfyrſten af Sachſen, at han horde gierne, at man 
talebe ilde cm ham; thi derſom man ikke ſtjeldte, 

Giger han, kunde jeg ikke tro, at denne Sas, jeg 
forer, var fra Gud. 

Imod Lezel udgav Luther en vidtloftig Foͤr⸗ 
klaring over ſi ſine Theſes, Ven han kaldte Réso Tú 
kiones, og fendte dem i et meget hofligt Brev KE 
Paven, d. 30 May 1518. Hoor langt hat da var. 
fra den Zante, at unddrage fig fra Pavens Hoihed, 
Pan ſees af Ordene i Slutningen, der lyde ſaale⸗ 
des: Derfor, Helligſte Fader! falder jeg Eder til⸗ 
fode, og overgiver mig med Alt, hood jeg er og - 
haver. Eders Hellighed handle med mig, fom Get 
gobt ſynes at voere. Det ftaaer til Eders Hellig⸗ 

hed, at antagé min Sag eller forbafte ben, at gts 
ve mig Net eller Uret, at ſtjenke mig Livet eller 
berove mig det. Det gaae nu, fom ber Ean , Taa 
wil jeg ikke wide -andet, end at Eders Helligheds 
Stemme er Krifti Stemme, der taler'og virker ved 
ben. Har jeg fortjent Doden, faa vegrer jeg 
mig ikke ved at deez thi Jorden er Herren, og 
hoad fom er berudi — PM. 24, 1. Han vere lovet 

; Evighed Amen. Han bêvare og opholde Ederd 
Geligheb. Amen”, Han vilde ille affondre fig 
ſta Kirken, men den nodte ham til bet, Det ‘vat 


155 
as Modſtanderes Hidſighed og Forfolgelſesaand, 
drev bam til det, han bley. Saa vendte det 
ge Forſyn ogfaa her, det Menhefter tæenkde ondt, 
‚tif bet Gode. 

Vil ben veerdige Biflop í Brandenbnrg, Hie: 
aymus Schultetus, fendte Luther og fine Nes 
lutiones, og havbe fiden efter i Begyndelſen af 
atet 1519 en Samtale med ham. Vidtloftig, dog 
erlig krevede han mig, fEriver Luther til Spalas 
n, til Regnſtab, hvorfor jeg foretog mig faa ſtore 
ing. Seg ſeer, at Biſkopperne nu vorde kloge, 
marke, at be havbde fEullet giort bet, hvad ich 
u gisr, og ere néer ved at lamme fig. De alde 
ig ſtolt og Oriftig, hoillet jeg tEfe bar negtet⸗ 
en de ere ikke de Folk, der vide hvad Sub er, 
ler boad vi ere. 

Zil fin gamle Lerer Jodoc t Eiſenach, der 
ae urolig over Luthers Foretagende, ikke fornoiet 
eb hans Raſkhed, og frygtede for, at Luther og 
ilbe angtibe ham med haarbe reve, ſtriver han” 
t ban vilde beſogt bam, men var blever afviift af 
ans Vjener, ber hadde fagt, at han ikke befandt fig 
el, at ban derfor nu ˖vilde fige ham fin Mening 
kriftlig, takkede ham” for hans cengſtlige Omforg 
og Kjerlighed, forſikkrebe ham, at han ikke havde 
at befrygte, at han vilde titſtrive ham bidende og 


156 | $ 


forncermelige Breve, da han ei paa denne Maakte - 


hœvnede fig paa fine Modſtandere, der fra Proedikes 


ftolene udſtrege ham for en Kietter og Forfarer. 


Hvormeget mindre, figer han, ſtulde jeg giengjelde 
Eder med Ondt, Eder, ſom jeg er alt Godt ſtyl⸗ 
dig. ‘Han minder ham om, at han ei var den far 
fte, der havde fremfat den Lere om Naade og 
Gierninger, da bele Univerfitetet var af ſammt 
Mening, en Enefte undtagen, Det var Mond, 
ber forftode deres Skolaſtik, dem maatte han folge. 
Han vidſte vel, at han ef holdt ham for en ges 
foam — bet vilde han og ille vere; men vidke 


aameget, at han ei frygtebe. fig for Nogens Logil. 


Han taler om Aflads Misbrug, undſtylder fig fog 
at bave havt nogen. Deel tat de Tezelſte Zhefes 
vare breendte, erindrer ham om, at have Leert af 
ham ſin gamle Larer, at man alene bor tro de 
canoniſte Skrifter, forſikrer bam om at han gierne 
vilde lyde bam, bois han af Sfriften eller Kirke⸗ 
Soedrene bliver. bedre underviift, og at ban, faa meget 
han end agter fin gamle Larers Anfeelfe, dog ille 
ved den, eller ved nogen anden vil lade fig afſtræk⸗ 
Fe. Det vil oere bam kjart herom at indlade fig 
med bant i Brevverling , og-at modtage Srettefets 
fe, om den end lulde vere haard — Forſikrer, af 


han aldeles ille vil eBer Aan. fortornes paa ſin Le⸗ 


! 


157 


vt Dele Brevet rober Agtelfe for en Leever, men 
ige Beftemthed t at folge fin Overbeviisning. 
Til fin ftore Velynder og Forefatte, Yohan 
aupitz, ſtriver luther og et Breo med Overfendels 
af fine Nefolutione8, boort ban forklarer Wars 
en til fin Fremgangsmaade, og yttrer atter ſin 
vefagthed. »Med Reuchlin ſiger jeg? Den fonr 
Ffattig, frogter ikke, og Pan ikke miſte 
oget. Jeg har hverken Gods eller Penge, og 
fler Det ikke, har jeg havt Wre og godt Rygte, 
egisre den fremdeles uden: Ophor til Intet, fons 
ebegyndt derpaa. Det uſle elendige Legeme, 
etket ved. mangehaande og ſtedſevarende Fare og 
hkke, er endnu tilbage; eig De mig ved dette, 
> Bift eller Bold (tit Guds Tjeneſte) Da gisre de 
g fandelig en faare tot Skade, forkorte mig min 
vetid en Time eller ta, 9 bielpe mig deſto ſna⸗ 
e til Himlen”, — - 

Tidlig ſtode adftillige forige fatbott heolo⸗ 
frem imod Luther, pg tankde at undertrykke 
ns Foretagender ſtraß i Begyndelſen. En ans 
lig Præelat, Dominicaneren Silveſter Pries 
as, Magiſter ſacri Palatii £ Rom, blev ſtrax 
eeft fortornet over Luthers Angreb mod Afladi 
anadgav Derfor forſt ct Skrift under Titel: In 
weumtuosis Martini Lutheri conclubionte de 


potestate Pape dialogus — mod Enden af Aauret, 
1517. Luther udgav nefte Aar ct Svar berpaar” 
ng folgende Aar udkom en Replik fra Sploëfter, 
Desuden udgav denne et Skrift: de jurigica atis, 
refragabili veritate Romance Ecclesie, Romani 
qve Pontificis. Silveſters Sfrifter udmæerke ſig ved 
at hylde Pavedommets krasſeſte Vildfarelſer, os 
wed den intoleranteſte Tone imod Luther: Spalen 
hes paaſtaaer han, at Paven Fan tilgive Skjersile 
dens Straffe, at Sjelen fpringer af Stjerdilben:k 
(aname Hieblik, Guldſtykket Elinger i Aſtadskißen/ 

at Paven er Kirkens meeſt uindſtrenkede Regent, 
fra hvilken Ingen til et Concilium Ean appelleze: | 
Luther kalder han en⸗Hareſiark, Dievel, Gudse 
befpotter o. ſ. v. Det var faa langt fra at ſlig en 
Methode kunde gaone, Ben, maatte tvertimod fors 
feile ſin Virkning. Luther fil i Striden med (lige: 
Modftandere mere Mob, og tidligere, end ellers ile 
de ſteet, blev: det ham. vitterligt at al Eftergiven⸗ 
heb bev var fargieves. J fit Svar til Silveſter 
figer. hen derfox ubteptlelig”. Derfom.man Leever 
ſqaledes offentlig i Rom meb-Paven og Cardina⸗ 
lernes Sam tolle, hvilket jeg Dag ei vil haabe, fas 
figer og bekjender jeg offentlig med dette mit Slriftn 
at ben vette Antìlrift ſidder Gude Tempel og xe⸗ 
gieter ĩ Mom, fom i bet vette Babplon, Hebt i 


159 


arlagen og Roſenfarve, Aabenb. 18.16, og af 
vomerffe Hof er Satans Synagoge”. Paven 
ſelv have paalagt Silvefter Taudhets En ana 
: Dominifaner, Sacob von: Hoachftrae 
1, Profeſſor Theologie og Inqpviſitor i Coͤlln 
jendt af fin Forfslgelſe mod den bersmte 
Aachlin i Tübingen, ſtod og op mod Luther, 
n ſtreo Noget imod Luther, hvilket ban kaldte 
Forfvarsſtrift, og hvorudi han opfordrer Paver 
at lade Luther, ſom en Kjetter, henrette. Lu⸗ 
r. figee fine Tanker om ham: heel. korteligen, 
Erer ham for en blodterfiig Kjettermefter, og: 
den arrigfte Rjetter, der i 14 Aarbundrede hay⸗ 
Greve. Poa ſamme Tid begyndte og Johan 
k at ſtrive mod Luther. Dog.:om denne hans. 
adſtander flal der fiden udforligere tales. 
Men havde Luther Fiender og Efterſtrœberen 
fil ban og i dette Aar en Ben, der Eunde ſtyrke 
troſte bam, en Ben, der. var ham tro til Dea. 
„ Og overlepede ham, fot at fette ham et ho⸗ 
ligt Mindegmerle. Det vat ben, ſiden ſaa hes 
ate, Philip Melanchthon (Sdwarzerdhe 
n var 14 Aar yngre end Buther:; Han fodtes 
26 Fedr. 1497 i Bretten i Pfalz am Rhein. 
n bersmte Reuchlin var hans Frende og Vela 
ber. R fit 17de Aar blev han Magifler, efterat 


Id 


160 
| Have alt Aaret i Forvelen udgivet fin greffe Granie . 
matil. Han udmarkede fig fnart ved fin fjeldné 
Hasfifle Seerdbom, fin Beltalenhed, og udbrebte 
Læsning, ved fin Opfindelfeseone og fit tœkkelige 
Veſen. Grasmus Roterodamus agtede ham hoit, og 
Reuchlin anbefalede ham til Kurfyrſten af Sachfen; 
fom 1518 beſtikkede ham til Profefjor i det greſte 
Sprog i Vittenberg. Han holdt ſine forſte Fore⸗ 
Ye8ninger over. Homer og Brevet til Titum. Lu⸗ 
ter fattede ſtrax Kierlighed og Agfelfe for bert unge 
Mand, og vofte ham, fordi han havde givet alle 
Theologerne inderlig Lyſt til den greffe Litteratur. 
görbindelfen med en faa ſproglerd Fortolker kunde 
ikke andct:end vere Luther vigtig, og ban fandt ef 
dlene en Mebbielper, men en Ven it Mander; : 

J Aaret 1518 bliver der udſtrevet en almindes- 
lig, Forſamling af Auguſtinermunkene til Heidel⸗ 
beg, og Euther ba 0g:, fom En -af de anſeeligſte / 
Bertil indbuden. Harts Venner raade ham fra at 
reiſe didhen, da de⸗frygtede for, at hans Fiender 
ved Liſt ſtulde udrette def imod ham, dé ikke kunde 
nied⸗Vold, han'frygter intet Overfald eller Snig⸗ 
mord, men reiſer. Kurfyrſten anbefaler ham tik 
ben edle Fyrſtbiſtop af Wurzburg, Raur. Bibra 
og Pfalzgreven Wolfgang, at de, om det behsve⸗ 
Ves, ſtulde viſe bam Biſtand, og de viſe bam: Mes 





161 


zem Vndeſt og Veloillie. Luther kom til Heidei⸗ 
verg, og under hans Proefidium bifputerede en 
ing Auguſtiner, ved Navn, Leonhard Bever, den 
0 April i Auguftinerklofterets Auditorium, uns 
der et ftort Tillob af Lerde og Ulerde, Alt gië 
finbigt og orbdentligt til, dog unde En af-Oppos 
nenterne ikke holde fig fra at fige, at derſom Bons 
derne kunde hore og forftane, hvad Luther med fin 
Refpondent forebragde, da vilde de fiene dem; over 
hvilken Yttring Tilhorerne braft ud i lydelig Latter. 
kuther vandt her megen Bifald, og fik mange Benz 
net og Velyndere. Iſer blev Pfaltzgrevens Hof: 
proeft, Martinus Bu cerus, ham meget hengi⸗ 
ven. Han foldede en faadan Dom om Manden: 
Luther har difputerct flige Paradorer, der ikke ale⸗ 
ne overgaae Alles Forventning, men ſom og de 
Fleſte ſynes FjetterfBe. J at beſvare Indvendinger 
har ban en forunderlig Takkelighed, i at hare 
en uforlignelig Taalmodighed, i at forklare en 
Gtarpfindighed, man maae erfjende for Pauli ikke 
for Scotis ved!de meeft treffende Forte Soar, han 
bar tilvede-af den hellige Skrift, har han tilvunden 
fis Beundring hos Alle, Han ligner Erasmus i 
Alt, men overgaaer ham i dette, at hvad Hin ſo⸗ 
ger alend at indlifte, det Loerer Denne aabenhjertig og 


ligefrem. Difpucationen {elo var beftaaende af to 
Theologiſe Bibliothet 7 Bd. e 


ao⸗ 


Dele Den farſte var theologiſt, og indeholdt 28 
Satninger“ ber angik den romerſte Kirkes * (bs ; 


farelfer om fri Billie, om Naade, Tro, Retfer | 


biggiorelfe og gode Gierninger. Efter at den var 
endt, tilfoiebe Profes, fom Skik var paa de Vis 


bet, Forklaring over Theſes og derhos Beviſer, 


hvilke kaldtes Reſolutiones. Den anden er phi⸗ 
loſophiſt, og var ſtilet med Ariſtoteles og hant 
Philofopbi. luther indlagde fig flor Wte ved bene 
ne Difputat8, og Pfalbgrev Bolfgang (Erco derom 


til Churfprſten: Luther har med ſin Diſputeren her 


viift fig fom en faare duelig Mand og giort Eders 
Kjerligheds Univerfitet ikke liden Wre, og erhver⸗ 
vet fig flor. Berammelfe af mange lerde Meent, 
Bed benne Difputation bleo hans Anfeelfe end 
mere forsget, og det blev vitterligt, at han hayde 
baade Talent, Indſigt og Mod tit at fette fig imod 
herſtende Vildfarelſer, og at hans Stemme fors, 
tjende at bores, 

Da Auguftinerordbenens General eller- Proma⸗ 
giſter, Ægidius af Viterbo, var ophoiet til Cardinal, 
beſtikkede Pave Leo den rode, i Begyndelſen af 


Aaret 1518, Gabriel af Venedig til General 


for denne anſeelige Orden, der da var inddeelt i 28 - | 
Probindfer, havde 1393 Bygninger og mange fot: | 


ſtjellige Gollegier, og paalagde ham ffrar at (oge at 
‘ J * 


163 


faae Maetin Luther, ber begyndte at foredrage nye 
Lardomme, til at vere volig. ° Hals Hellighed 
rende, det ikke var vanfleligt, at deempe den forſt ops 
komne Ild; thi PAL, hood der endnu er Eun vins 
ge, og Bar tun begyndt lidt at reije Hovedet i 
Veiret, kan ikke udholde noget ſtort og heftigt An⸗ 
fald. Men vil du tove og lade Modet falde, da 
frygter jeg for, at vi ikke kunne finde Midler til 
at udſlukke Branden, om vi end vilde. Thi bet 
Onde tager Overhaand Dag for Dag, vorder ſtær⸗ 
Pere og megtigere, ſaa at Jntet fons {aa ſarligt- 
lom Opſäattelſe“. 

Man kuude vel marke, at et eit vilde bry⸗ 
de lss over Luther, og at han, der ikke alene nu 
havde talt om Aflads Misbrug, men og angrebet 
den, ikke blot med Henſyn til Aflad alene, men i ſaa 
mange Henſeende for Katholicismen vigtige Lere 
om Naade og gode Gierninger, ikke vilde blive 
nantaſtet. Man troede, at han vilde blive citeret, 
og frygtede da for, at et ſnigmorderſt Angreb paa 
hans Liv kunde bebre lykkes end. det ſidſte, eller og - 
at ban vilde Eomme til at vanfmegte i Fngoifis 
tionens Fengiel, eller maaftee ende fine Dage paa 
Baalet. Man ſogde derfor at forelomme, at han 
te Pulde made £ Rom. Luther er alligevel ikke 
hange for at maks, onſter Blot at Churfyrſten wil 

| 82 ‘ 


164 


meddele bai ſikkert Beide. Men Univerfitetet i 
Wittenberg ſntetcederet for ham hos Paveu, at han 
maatte befries fra perſonlig at indſtille ſi ig, od 
ſtriver ligeledes desangaaendetil ben paveligt 


Kammerherre Carl von Miltitz, der nedſtammede fra 


et meisniſt Huus ‚ var Canonicus i kMayntz, Trier 


dg Meisſen, og havde tilforn ved Churfyrſtens Hot 


ſtaaet i venflabelig Forbindelſe med Spalatin. 
Imidlertid havde den gamle Maximilian ub⸗ 
ſtedt et Brev til Paven, at han vilde treffe als 


Wii Forauſtaltninger for itide at ſtandſe det Ie? 


therſte Kietteri, og man giorde ikke aleneſte Be⸗ 
ſtyidninger mob Üniverfitetet i Wittenberg; men og 


‘mob Churfhrſten, fom t et Brev til Garbinaf Mvr ‘ 


vere erfierer stat han ille driſtede fig til at for: 
foare Lüthers Skrifter eller Pradifener, men at 
benne felo var villig til at forfoare fin Zare joe 
upartifte Dommere, 

Paa Rigsdagen i Augsburg r5r3 indgav 
Stenderne ro Gravamina imod ben NRomerfle 
Stoel, i hvilke ber var klaget over at Pavelige 
Buller, Priveligter, Konkordater o. ſ. vt hoilte 
Paverne ware forpligtebe til at holde, vare ofte efs 
ter de uooerbigfte Perfoners Andragende blevne tile 
bagetalbte, krenkede, tilfidefatte, at der i Valg⸗ 
„ vettigheden til geiſtlige Embeder var ofte giort Ind⸗ 


( 


165 


greb, af de hoiere Beneficia og Vardigheder bleve 
gione til Cardinaler, at man dyrt maatte betale Er: 
pektance og. Naadebuller, af boilfe man. ingen 
Gavn havde, at man ved Annaterne tillod ſig ſtore 
Udpresninger, at Beſtyrelſen over Kirkerne blev 
betroet dem, Der ſtikkede fig ſnarere til Fez end 
til Mennefte : Hprder, at man, for at ſtrabe Penge 
fammen, prebdikede npt Aflad, og forkaftede det 
gamle, at man fordrebe Tiende, under Paaftud 
ef en Tyrkekrig, og begpnbfe dog intet Tog, at 
Gager, der i Tydſtland, hvor der og ere erde og 
vetfærdige Dommere, kunde afgiores, bleve dragne 
for be romerſte Domftole — Selo en Anfeelig geiſt— 
lig Mand, Erard von Marcka, Fyrſtbiſtop 
af Luͤttich, indgiver en eftertrykkelig Foreſtilling til 
Keiſeren og Stenderne om Romerhoffets utaalelige 
Udſugelſer, ſiger reent ud, at Der var udſendt frg 
Helvede en af dens varſie Furier, Pengegierrig⸗ 
hed, den Paulus kalder en Rod til alt Ondt, ‚09 
ber ſaaledes har inbtaget De faa kaldte Gurtifaneré 
(romerfle Hoffolks) Sind, at de ſynes Nat og Dag 
ikke at tenke paa andet, end hvorledes de paa tu⸗ 
ſende Maader ſtulde forhindre, forhaane, omftebe 
ordentlig Beftaling og canonift Valg, og ſom 
Holl, Der ellers ere blodagtige og forkjelede, ud⸗ 
preſſe Penge af de Tydſte, ſom Barbarer — han 


_ 166 


beder Keiſeren og Standerne at formaae Paven til 
at indſtille diſſe Misbrug! Han ſiger til Slutning, 
at man vel Fait vente Alt af en Pave, fom Leo 
den Tiende, Der af Naturen er faa god, og fed 
fin Ungdom af underviiſt i de gode Kunſter, og 
ſom derfor vel made vide, hvad deg helitge Gre⸗ 
gorius ſtriver til Vigilius, Biſkoppen iĩ Arles, 
»gigeſom'vi hotdbe over vor, ſaaledes holde vi og. 
over enhver Kirkes Rettighederꝰ. vLangt fra mig; 
ſiget den ble Mand, at jeg ſtulde krænke det, ſom 
jeg med mine Preſter i nogen Kirke har anordnet⸗ 
da jeg ikke kan mene det godt med mig ſelv, naar 
jeg forncerniër mine Brodres Rettigbeber, Folgen | 
af benne Fyrſtbiſtoppens Foreſtilling var, at Kei⸗ 
ſeten firar lod udgaae eri Befaling, at concordata 
nationis germwich i det Luͤttichſte Stift ſtulde 
ubrodelig holdes. Da Pavens Legat paa Rigsbas 
gen’ opfordrede Stenbderne til at farfimenfFpbe Sum: 
ier til en Krig imod Thrkerne, blev der talt alvor⸗ 
ligen og djerveligen mod det romerſke Hofs mange⸗ 
haande haarde Paaleg. Man ſeer heraf; boorie: 
Des Stemningen var mod Rom udi Tydſtland, og 
bigriber, at Paven ikke lettetig vilde afſlaae Ris 
gets anfeeligfte Churfyrſte ſit Fotlangende, at ku⸗ 
Bed Sag maatte forhores i i Tydſkland. 


167 


Det var ba Thomas de Vio fra Gae⸗ 
fa, eller G'ajetanuê, Cardinal af St. Serti 
eller de Minerva, fom havde bivaanet Rigsdagen 
i Augsburg, lom pavelig Legatus a Latere, Der blev 
ubnœynt til at forhore Luther. Wel ſtod hant Are 
feelje, fom En af de beromtefte Theologer, varendog 
miëteenBt for at ynde altfor fri Meninger, men 
heel berde han fil Dominikanerordenen, der vár 
Auguftinernes Antagonifter, beel6 var han ikke fri 
for Hofmod og Indbildning af fin Lerdom og hoie 
Stand, ſaa ham ikke var ſtikket, hverken til at bee 
boutme eller til at behandle en Mand, fom Luther, 
tilberligen. Ilden ſtulde ikke udſiukkes, men op⸗ 
puſtes, og den blev det. 

Luther bev ba citeret at mode i Augsburg 
Staupitz ſtrev ham til, at han ſtulde hemmelig fors 
lade Wittenberg og komme til Salzburg til hark. 
Grev Albrecht af Mansfeid fod bam abdvare, at 
man underveis vilde omkomme ham. Luther lob, 
fig ikke forferde, men begao fig paa Reifen. J 
Barfsdderkloſteret i Weimar, boor han laae en 
Nat over. figer Francigcanernes Proviſor, Johan 
Keſtner til ham: Kiere Dr. Doctor! Staltenerne 
eve, ved Gud ! lerde Folk, Jeg er bange, FJ ille Fan 
forfoare Eders Sag for bem, og at de vilde derfor 
briende Eder“. Luther ſvarede“ med Nalder fil det 


168 


faa at, vere, men med Ild er det for heedt, Kiecre 
Ven! bed vor Ejere Herre. Gud f Himlen mebd.et 
Saber vor for mig og hans kicere Barn Kriſtus, 


hvis Sag min er, at han vil vere ben naadig. 
Beſtiermer han Sagen, faa er jeg beſtjermet, vil 


* 


* 
J 


han ile, faa fan jeg ikke beſtjerme ham dert ‚ fas . 
maa han felo have Stammen derafꝰ. Med et ſaa⸗ 
dant Mob og Tillid kom Buter d. 7 Oct. 1518 0 | 


Augsburg. 
at, Han lad fig firar melde hos Garbinaten , T 


denne lod ham ſvare moeite Dag, at han, folgende 


Dag vilde hore ham, og Luther var og villig til af 
indſtille fig. Den hans Venner og Velyndere 


raadte ham forſt at forſtaffe ſig frit Leide af Keiſe⸗ 


ren og Rigsſtaden Augsburg, og dette fik han forſt 
den rr Oct. Smiblertid. fendte Cardinalen Urba⸗ 
num de ſerra longa, Margreven aſ Montſerrats 


Geſandt, til Luther for at forberede ham til Au⸗ 


dientſen. Denne Urban ſogde at overtale Luther 


til ganſke at rette ſig efter Cardinalen, at gienkal⸗ 
be fine Vildfarelſer, og ikke at tente paa at fors 
ſvare fig. Ville J, ſagde han, holde Tourner 
med hverandre? Luther ſvarede: derſom man kan 
Vere mig at have talt andet, end hvad Kirkens 
Mening er, vil jeg oere min egen Dommer 09 
gienkalde, men er Legaten mere hengiven til Thos 


Nd 


169 


mas Agvinas's Mening, end Kirkens Tro og Anſeel⸗ 
ſe tillader, da vil jeg ikke wige ham, forend Kirken 
tager fin. forſte Beſlutning og den Ero, hvorpaa 
teg grunder mig, tilbage. Den liſtige Urban ind⸗ 
vendte“ man kunde gierne forfvare falſte Satnin⸗ 
ger, naar de kun bragde Fordeel (bonam quæstam) 
Man maatte ikke bersre Pavens Magt i leerde 
Stridigheder, men ophoie den ſaaledes, at- ban og, 
iſer i denne Sag, Eundc med ect blot nij ophœve 
de Ting, ſom berde til Troen“. Luther unde ikke 
ſaaledes vere en Slave af Menneſter. Atter Fom 
Srifteren til Luther og bebreidede, ham, at han ct 
allerede havde indftillet fig for Cardinalen. 3 
maae bie, fvarcde han, efter Keiferens Leide. Ops 
bragt betover, ſporgerHin: Troer J, Churfyrſten 
vil for Eders Skyld gribe til Baaben? Nei! det ſor⸗ 
langer jeg aldeles ikke. Hoor vii J da blive? Ui. 
ber Himlen. Havde J Paverne og Cardinalerne 
i Eders Bold, hvad vilde J da giste med dem? 
Viſe dem ale Wre. Friſteren beed fig i Fingeren, 
fagde ha! La! giË bort og Eom ikke mere. Dog 
lob han to Aar efter hore fra fig, Da han fra Caſal 
fendte et Brev til Churfyrſten, hoort han beklag zr 
fig over Luthers Haardnakkenhed, og beder Fyrſten, 
at han, fom den apoftolifke Stols, tro og fron⸗ 
me Son, ikke lengere wilde befEtte ham, om hars 


170 


fremturer i ſine Vildfarelſer, men jage ham ud af 
Landet, eller ſtene ham, hvilket han oprigtig fors 
ſikrer, ſtulde vere’ ‘ham kjerere, end en Fovering 
af: -10,000- rhinſte Golden, og det var bog meget 
for: en Mand, der vidſte, ſaaͤledes at Tette Priis 
| gaa bonain ‘questa m; Lucher har derfor Net; 
naar haͤn juſt pad: den markelige rite Oet. ſtriver 
til fin Melanchthon: Italien er, ſom XWgypten 
fordum, henkaſtet i et Morke ‚ man fan aribe mes 
Henderne, faa-at de Intet vide om Kriſto, ellei 
hvad ham tilhorer; bog maae vi lide, at be herſte 
pover os, og Tori 08; efter deres ‘Biis, baade Tro 
og gode Ster, “Saa vorder Guds Brede opfvldt 
over os, ſom Ptopheten klager: Jeg vil gise bent 
Btenge- tit gyrſter, og Bern flulde berte’. over 
bem. — 2 

Luther wabte i Selfkab med Dr, Venceslaui 
Linck, Prioren til Kloſteret St-Anna i Augsburg, 
og tvende Muͤnke for den megtige Legat, der var 
omgiven af den apoſtolifſke Nuncius, ommeldte Ur⸗ 
banus, og mange Italiener, fom treengde fig til, 
for at fee, hvorledes em forooven Munk ſtulde bliz 
we  pomyget og forhnanet. 

Luther Enelede for Legaten. Han bed ham 
feae ops En dyb Taushed heeffebde. Wroerbig: 
fie Faber! faa talede Luther, efter Pavelig Hellig⸗ 


i75 


eds Eitation og min naabigſte Herres, Ghurfgrftend 
Befaling, moder jeg het, ſom den hellige ktiſtelige 
dirkes lydigſte underdanige Son, og bekjender, at 
eg har ladet diſſe Poſitioner eller Diſputationsſæt⸗ 
minger udgaae, og tilbyder mig lydig og villig til 
at hore, hvad man beſtylder mig for, og hvls jeg 
har faret wild, at lade mig bedre undervife, 

Kiere Son! ſvarede Legaten, Pavelig Hellig⸗ 
hed har befalet mig i ſit Brev at handle uieb Di 
om trende Axtikler. Forſt at du gienkalder dine 
Skrifter. For bet andet, kif du ei mere underſtaaer | 
dig tif Sligt. For det trebit : at: du gandſte bol: 
der big fra t Fremtiden” at forftprre Kirkens Ro: 
Gienkalde flal du, hvad du har fagt: at Aflads 
Sfat ile er. Jeſu Fortjeneſte, eller Lidelſe, og at 
et Mennefte, ber vil annamme Sacramentet, egent⸗ 
lig maa have Troen. 

KEegaten lod fig vel forftaae, at han vilbe lade 
thomas 8 og Andres Deninger fare, og Henligen 
handle med ham af ben hellige Skrift, dog holdt 
han ikke ſit Lofte, men hele hans Tale var fuld af 
Schollaſteri. Legaten vilde beviſden forſte Arti⸗ 
kel, om hvilken der var Dveftion, med en Extra⸗ 
vagans in Clementinis, og ſpurgde Luther, hoor 
ban, uden at have Left benne, torbe vere faa dri⸗ 
fig, at ſtrive imod ben. Luther viifte, at han 


Biendte bet, hvorpaa. gan wilde beraabe fig: baas 


172 


be den Ertravagans af Glemens VL. og, Sirs | 


IV, 


men. at De ikke ware tilftrefbeligt „Beviik 
for. faa Gore Sager, ba. be ſordreiede Skriften. Le⸗ 


gaten ſagde: „Danen. hat Magt over alle Eirig 
Salva, Scriptura (Striften, uforkræenket) fvarede Ew —* 
ther. Med Spot gientog Legaten salva scripturg'; \ 
og ſagde: veed du ikke, at Paven er ſelv over Cons * 
cilium, — og bat nylig fordemt Concilium i Buy - 
fel. Diens foarebe Luther, Univerfigetet  Parië 
har appellscet. Det, uil blive ſtraffet, gienmelede 
Legaten. Luther, kom gil at nevne Gerſon 
Legaten ſagde: Seg tiendg ei. atanitern, 3 N 


Dn 
Te F 
* 


En EEE PE 


— ——* 


8 oben Béetor, coauer bra Univerſitetet. pr 


. 
ind 


…_fod 1363 , dod 1429 , bar aiort fi fig nadnkundig ve) 
adſeillige Skrifter, ved fir Forhold under De b: 
gerlige Uroligheder í Sranfrige i Kaft den Fit 


Ésaabed, og ved fin. Deeltagelſe i Forbanklinger⸗ 

ne paa det Cofgiffle Concilium. Hans Zovtiens ⸗ 
‚ fier beftager af iſer i at have gioet en lykkelig. B 
nondelſo ‘tit “at: viſe Paberae inden deres dûnle 
Skrankor, at forfagte'be-almiindelige Kirktfore 


ſamlingers Met over Bemr, at forſvare Den fran 


Kirkes Friheder, og efter’ Evne at fremme Kirken | 
Reforination i dens udvortes Tilſtand, og at hade 


natén enfBede derfor ei at mindes om Gerſon. 


hbeſtridt mange grovere Arter af Overtroͤ.Cardi⸗ 


173 


benfeenbde tilbben anden Artikel om Sacramentet 
ilde Luther beraabe fla paa Skriften. Legaten 
oe, og fagbde lognitur de fide generali — Luther 
aegtede dette, Audientſen var forbi og Samtalen 
lob frugteslos af. Dd Luther kom hiem, var hans 
Belynder Staupitz kommen til Augsburg.“ Luther 
foxtalbe. bam, hoad fleet var, og han bold fot at 
bet var godt, om man kunde formaae Legaten HÈ 
at vuther maatte foare ftriftlig. Han beredte fie til 
bet, | 
gZolgende Dag mobte Luther atter'for Cardi— 
nalen, i tre keiſerlige, to kurfyrſtelige Raaders, 
og Joh. von Staupitz's Neerverelſe. ‘$ Toomess 
ſige Notariers og Vidners Paahor ubgaë han en 
Proteſtation: “at han gerede den romerſte Kir⸗ 
Fe, og adlod den i alle ſine netoerende, forz 
bigangne og tilkommende Orb og Gierninger, og 
ſtulde han have fagt noget mod den, vilde han 
have det anſeet, ſom ikke ſagt, men da Legaten, i 
Anlebning af hans Afhandling om Aflad, vilde, 
at han fEulde gienkalde fine Meninger, itke videre 
tore ved Sagen, og afholde fig fra hvad ber kunde 
anrette Uorden i Guds Kirke, ſaa kunde han, der 
havde ved Granſtning ſogt Sandheden, ikke hands 
le imod den, vg ikke uhort eller uovervunden lade 


174 


am en ten 


fig toinge til at gienkalde — berfor protefterer hae | 
imod at have fagt noget mod den hellige Strift, 
mod. Kirkens Læerere, eller Pavens Decretal elle & 
Love, eller. mod ben (unde Fornuft, men E 
bolbt enduu Alt, hvad han havde ſagt, for at veere 
vet, ſandt og kriſteligt: ikke deſto mindre, ba ban, 
ſom et Menneſte, kunde feile, vilde han underkafit | 
ſig Kirtené orbentlige Dom og Kjendelfe, og.alt : 
deres, der vidſte bet bebre, ban tilbad fig eb 
_pbermere i Augsburg eller andenſteds, offentlig.at 
forklare og forfoare fig, eller om det ikke maatte 
behage Segaten, ba ſtriftlig at forfatte fit Svar, 
og faa lade fig Demme af Univerfiteterne i Bafel, 
Freiburg, Boven, eller Daris, hoilket ſidſte fte 
gammel Tid af var anfeet fom bet allerkriſteligſte 
og ypperſte i Skriftens Fortolkning, og Da live, 
efter bead de domde“. Legaten vilde ikke antage 
Proteſtationen, men formanede Luther til Lydig⸗ 
heb og Underkaſtelſte. Luther tilbod fig at ſvare 
ſtriftlig, og fagde: Cardinalen havde ftridt not 
forrige. Dag. Dette Udtryk tog han Luther be 
op..og fagdes Ejoere Son! jeg er iËEe Eommen for 
at ſtride med dig, men for, Hertug Friderich til - 
Behag, venlig at formane big, og forlige dig igjen 
meb Paven. — Han talede meget, og Staupib _ 
maatte bede ham, ogfaa at lade Martin Lommé til⸗ 


E75 


be: be Eeiferlige Ragder frygtede for, at Dartin 
ilde buite under, men han gav dem ſiden faadan 
oAysning, at de troede ham, Omſider uboirkede . 
ther, at han maatte foare fEriftlig, og ſaaledes 
tes da den anden Audients. 

Folgende Dag modte Luther tredie Gang jor 
rbinalen, og overgav fit fEriftlige Soar paa de 
ende omtviftede Artikler. Cardinalen modtog 
tined Foragt, Fom dog i kjendelig Forlegenhed, da 
an viiſte at det paaberaabte Sted i Clemens VItes 
travagans ite var, faa meget fom man troede, 
Bordeel for den herſtende Mening, dog Cardi⸗ 
len reddede fig ved ſin, Autoritet, eg befalede 
fiber Luther at gaae bost, og aldrig mere Fom: 

‚ham for Dine, uden han vilbe gienkalde. Care 
nalen lod ſamme Dag Staupitz kalde, og forma⸗ 
de ham til at han, ſom Luthers Foreſatte, ſtul⸗ 
faae ham til at gijenkalde, men Staupig ſparede, 
bet war forgjeves, faa lenge han ikke kunde 
eebevife ham af Striften. Staupitz bad Carbie 
len at tilfiede Luther oftere. at made for ſig, 
n ban ſvarede: Ego nolo amplius loguí cum 
c bestia; habet enim profundos oculos et mi- 
nles speculationes in capite suo. Folgende 
ig lovede vel Cardinalen at ville ſende Luther 
ſe ſtriftlige Setninger, dem ban fkulde antage, 


_ 


176 


men de Eom ikke. Luther lod endnu Pegaten bebe : 
at ende Sagen faderlig. Han foreflog, at ban : 


ue ·— < 


J 


Ss 


alene ſtulde gientalde den forfte Artikel om Aflad, 


da den anden kunde forklares paa flere Maader. * 


* 


Men Luther afſlog det — og reiſer hemmelig bort 
ben zobe, Oct., mien efterlader fig et Afſkedsbrev til / 


Legaten og en, ‘af Stedets Notarius nnberffreven 
Appellation, hoort han appellerer a papa male in 
forinato ad melius informandum (fra den ilde, til 
den bedre underrettede Pave) hvilken Appellation to 


_ Dage efter i Notatii od Vidners Overvarelſe blev 


opflaget paa Domkirkens Dor i Augsburg, Ls 
ther undgik lykkelig de Farer, man frygtede for 
ſtulle modt ham paa Veien, og Fom hjem den 
arte Dect. *), 


À 


7 om Cardinallegatens Indgter og Difputeremaas 


de finde vi ellers Efterretning i tvende af Luthers 
Breve til Spalatin. “Allermeeſt angreb ban wig 


med den Extravagans in Sesto , dee beghynder med 


‚ Unigenitug — der feer du, fagde han, at Paven 


udtrykkelig beſtemmer, at Aflads fat er Krifti, 


Goctjenefies troer du Det, eller tvoer du bet ikle? 
Ingen Forklaring, intet Spar vilde ban Eide, mes 
foee feem voldſom med Oerd og Skrig. Tilſidſt lod 


ban fig ved mange Perſoners Forbon overtale tif, at - 


jeg maatte fovfatte mit Gvar ſtriftlig, hoilket jes 
i Dag bar giort i De Furfofielige Maaders Over⸗ 
vœrelſe. — Men Legaten Faftede min Geddel Bort 
med Uvillie og Foragt, vaabde, at jeg ſtulde gien⸗ 


, 


177 


Saafnarf Luther var kommen tilbage, ubdgav 
ten Underretning om hoad der € Augsburg var 


kaſde, boldt en lang Zale af St, Tbomas's Fab⸗ 
ler og meende, ban havde overvunden mig. Jes 
beayndte nogle Gande at ville tale, men han tords 
nede, larmede, og eegjercde alene. Endelig begynd⸗ 
te jes oa at Frige, og fagde: derſom det fan bes 
viles, at Aſladens Stat er Krifkí Zoetienefte, faa 
dil jeg gienkalde efter Eders Hoigrvardiaheds Billie 
ds Behag. Da anſtillede han fig ganſke ubendig, 
‚Koe overmaade, teg frar Bogen i Haand og laſte 
med Didfighed den berorte Ertravagans, indtil bas- 
Bom til det Ord, boor der ſtager ſtrevet, at den 
Herre Kritus hae ved fin Lidelfe crlanget Skatten. 
Da ſasde jeg: Eders Hoigrvaerdighed betragte Ordet: 
han bar erlanget. Dar Kriſtus ved fin Lortieneſte 
@rlanget en Sfat, laa ere jo bans Fortjeneſter ikke 
Statten, men det, Fortjeneſterne Gave foctient, 
Oet er Kirkens Rogler — og derfor er min Sluts 
Bing fand. Da Legaten ſaa uformodentlig var ber 
‘Riemmet vg deg wilde anſees ubeſtiemmet, faldt 
ban med Magt paa andre Ord. og ſogde med Vils 
Ke at bringe dette i Forglemmelſe. Men jeg (aade, 
Dog med femmrclia-Wrbodighed: E. H. maae itkke 
tente, at vi Tydſte ikke har eller Hende til Gram⸗ 
wmatifen. Der er Forſkiel paa, at Noget ev en 
Stat, og at lange Skatten. 
Or. Legaten maa vere vel bevandret i Skrif⸗ 
ten, boilfet den anden Indvending vier, hvilken 
jeg bar befoaret. Desuden har jeg: hort mange 
utbeologiſtſe Sotninger, dam jeg vilde kalde kjet⸗ 
"tetes. om en anden havde fremſort dem. Fes 
beologiſẽ Bibliochet 7 Vd. M 


| 


178 a 


/ 
paſſeret, under Titel: acta-Augustana, hoor han ' 
forteller fine trende Forher, fine Soar, fin Puor 
‘teftation o. ſ. v. og ledfager dem med en eftertryk⸗ 
kelig Fortale og Slutningstale. Churfyrſten var 
ikke tilfreds med at diſſe Acta bleve publicerede, og 
vilde have dem under Trykningen holdte tilbage, 
men de gik arkeviis af efterhaanden, ſom de bleve 
trykte, og Fyrſten maatte lade det ſtee — Appella⸗ 
tionen havde Luther ladet trykke, men vilde kun 
holde i Beredſtab til videre, men Bogtrykkeren lod 
den, fot at tjene Penge, ufortovet gaae ud. Eus 
ther eerkede nu og, at det var Eommet faa-vidt 
med ham, at han: ille kunde trede tilbage, og 


feet, at de Dominitaner bar alte et Sind, Det er, . 
at ingen ee vet kriſtelig, ſiden denne Cardinal et 
af ale Dominifanee anpriſt, fom Overhopedet i 
Leærdom, og Gilveſter er den anden efter bam, Nu 
lan J tenfe (thi Silveſter Fiende J) booeledes 
boer tiende oa bundrede mage fec ud, naar den 
forife og anden ere faadanne Delte. Jeg maatte 
blive ftolt, derſom jeg ikke ſnarere ynkedes over 
Mennefſket, der (aa iammeelig har ſpildt deres Tid, 
fordervet deres Studering og et evt andet end 
jammerlig Uvidenhed. Kriſtus, det (ande Ins, er 
langt fra dem. Ariſtoteles, Menneſfenes Morke, 
og det allergrueligſte, regierer hos dem. Nu bat 
ieg, ſom Skriften ſiger, fect. og provet de to Lover 
7 fra Moab — hoorfor ſtulde jeg ha frygte mig foe 
Moab Darter, Levre, leve, Leve Kriſtus! Amen. 


\ 


179’ 


n Haler berfor ille loenger i fin forige Tone, 
n begynder nu allerede at erklære Doven for A n= 
Priften. 

Cardinal Cajetan ſender under 25 Oet. et Brev 
Churfyrſten, i hvilket han forteller, bvad der 
d Luther var forhandlet, tilkjendegider fin Spot 
er hans Proteftation, fin Uvillie over hans Dri⸗ 
abed, at han vilbe ſvare fEriftlig, men fornem⸗ 
elig fin yderſte Forundring og Misfornoielſe over 
ithers pludielige Bortreife. — Han beber derfor 
jurfprften vilde enten ſende ham til Rom, eller 
pe bam ud af fine Lande, ſiden han ikke ved faz 
rlige Midler vilde beveges til at erkjende ſin Vild⸗ 
clie, eller tit at holde med ben almindelige Kirke. 
revet blev fendt til Luthers Erklæering, og allerede 
iberagde Nov. fender Luther fit Forſvar til Chur: 
len, og giennemgaaêr decubi fuldſteendigen, grun: 
ren og feimobigen hele Cardinalens Fremſtillelſe, 
foárer bans Ankepoſter, og erklerter til Slutnins 
B reent ud, at han aldeles ikke forlangde, at 
efter for bans Styld ſtulde legge ſig ud med 
rken eller Paven, men bad ham alene at formane 
edkommende til af den hellige Skrift at overbeviſe 
in om fin. Vildfarelſe, da det ile wilde geraade 
vnfhrßten Kirken, Paven eller Legaten til ſtor 

M2 | 


180 


Wte, uden ſaadan Grund vg Aarlag at fordomme 


hbam; ſiden Kriſtus endnu lever, og der leve og 
kriſtelige Menneſter, ſom kunne domme herover; 
pg er han bered til at forlade Chucfyrftens Bande, … 
‚pg gaae, hvorhen Gud vil fare ham, da det ſtulde 


giore ham hjertelig ondt, om noget Dennefle, og 


ier Churfyrſten, for hans Skyld, ſtulde komme 
i Fare — han tager derfor Afſted med ham, og for⸗ 
ſikrer, at ban, hoor han end kommer, og felv i 


Evigheden aldrig ſtal glentme, boor megen Kal han _ 


er fin Fyrſte ſtyldig. Endelig forſikrer han, at 
vere inderlig glad'af Hiertet og at takke Gud for, at 
ban, fom en arm Synder, i denne gode hellige Sag 
maae lide Trengſel og Forfolgelſe. Ch urfyrſten 
ſender Cardinalen under 8de Dec. dette Luthers For⸗ 


foar tilligemed et Brev, hvori han ſiger: at han ER 
havde opfpldt fit Lofte ved at lade Luther mode i | 
Augsburg, at han hapde ventet,: at Legaten efter 
fit Lofte havde faderlig handlet med Manden, es 
ikke uden Unbderfagelfe. villet nodt ham til at gien: | 


kalde. Ingen af alle de mangẽ tarde i hans. Lan⸗ 
de havde erkleret Mandens Lare for ukriſtelig, und⸗ 


tagen Enkelte, imod hois Egennytte den ſtred — 
derſom den blev— befunden utreg, ba var a, - 


me ‘6e 


ik 


a8r” 


bet vilbe vere Univerſitetet til flor Stade. Han 
ſendre her Begaten en Gopiaf hans Forfvar, ‘og ſiden 
ban Beraabde fig paa viſſe Univerfiteters Dom, og 
tifbsb fig paa fifre Steder at bifputere, faa holdt 
an for, ût dette burde ham tilftaae8, eller ben 
Bitdfarelfe, ham tilegge8, fEriftlig overbevifes 
Dam, og Manden et uden Underſogelſe erklæres for 
en Kjetter; thi vi ville, flutter Churfyrſten, ikke 
gjerne lade 08 lede i Vildfarelſe, etter befindes at 
vere hans Hellighed ulydig. Luther yttrer i et 
Brev til Spalatin fin inderlige Glade over dette 
Chnrfytſtens fortreffelige Bred "Gode Gud! figer 

ban; mebhoillen Glade bar jeg left og atter leeft 
bet, fordi jeg har feet, boorlebes bet er forfattet 
fed ‘troftelig frimodigt, og bog faa hefligt og bes 
ſtedent. Men jeg frygter for, at Staltenerne ſnart 
vilde merke, hoad der ſtikker derunder; thi det er 
Voll, ber firar Ean fee alle Sager og Breve giens 
nem Anfigtet indi det Inderſte. J det mindfte vil 
de erkjende faa meget, at de endnu ikke engang eve 
ret komne til Begyndelſen af ben Sag, af hoitben 
de havde troet allerede at have naaet Enden — bet 
er mig overmaabde Hart, at Fyrſten herl vifer en 
taalmobig og klog Utaalmodighed”. 
Samme Dag, fom Churfprften fendte Legaten fit 
Svar, ſtriver han tl fin Minifter, Degenhard Pfef: 


188 


finger, wed det Reiferlige Hof, at han ſtulde ans 
drage hes Keiferen, at Luthers Sag maatte blive 
bilagt, eller at. ban af Umistcentelige der maatte 
forhsres. Vi marke uf diſſe Skridt, at Churfyrſten, 
endſtjont han ille vilde bryde med Rom, var 
faare vel findet mob Luther. 

Men benne, Der ikke alene var yderſt misfor: | 
ngiet over Cardinal Cajetans Adſerd imod ſig, 
wen og vidſte, at Pavens Rammerherre var: under⸗ 
veis med foende pavelige Breve, af hvilke et inde⸗ 
holdt, at han ſtulde fange ham og bringe bam ‘til 
Rom, var nu ikte mere tilfreb6 med at have Labet 
" fine Acta Augustana „ubgaaes thi, endſtjont de 
vare, ſom han ſiger, ſtrevne med. megen Frihed og 
Sandbed, vate de bet bog ikke tilfulde, ban ſage, 
at han i denne og alle Ting maatte ile, og holbt. 
det. for Nedvendigt, at foretage fig en offentlig 
Handling, ved heillen han vilde afbade den forſte 
Virkning af ben pavelige Banftragle, der nu hvert 
Dieblik truede at udflpnges imod ham. Dan ubs 
ſteder derfor under 28de Nov. 1518 en Appellation 
fra Paven til et alminbeligt Concilium — Appella⸗ 
tionen var udftedt i en offentlig Notarius's og 
Vidners Overvarelſe, og Luther vilde, at de trykte 
Exemplarer ſtulde blive hos ham in deposito ind⸗ 
til viberg, men Bogtrykkeren havde uden hans Vi⸗ 


183 


nde ladet neſten alle Exemplarer felge.. Luther 
rde vel. egentlig: intet nyt, da Univerſitetet i 
rig den 27de Marti 1517 ligeledes havde appel⸗ 
et fra Pave Leo til et almindeligt Concilium, 
dette, iſer i Frankrige, havde veeret Stil i hele 
e Aarhundredèe; dog indſeer man let, at der her: 
for en privat, enkelt Mand Mod til at vove, 
ad et beelt Univerfitet havde kunnet. Man 
r eller lettelig, hvilken Betponing denne Ap: 
lation ſtulde have. Luther havde forſt appel⸗ 
t a.papa male informato.ad uiélius ĩnforman- 
m, og derved. givet tilffende', at han ille troede 
ben var vel:unbderrettet om hans Sag, mên at 
mwviſt, naar ban Mev underrettet, vilde lade 
rt vebderfares Met. — Men da ban nu ſeer, at 
tek vilbe lade ſig underrette, ei wil here ham, 
B agte sak hans Fienders Indſtkydelſer, og ud⸗ 
ige ſine Banſtraaler imod ham, faa er det ban 
vover at bringe i Grindring det, Paven og hans 
hœngere ikke wilde erkjende, det, der' hidtil ofte 
be bragt dem til at ſtjelve, og forvoldt ber ſaa 
jen Bryderi og Umage, faa megen Kummer og 
‚ nemlig at Paven ei var den hoieſte Inſtants, 
en ppperſte Autoritet — at der var en Maat. 
et bam. — Luther appellever. til et Concilium. 


184 


Sarl vor Miltiz, pavelig Kammerherte, 
blev allerede den 13de Oct. 1518 uOncevnt til Nuns. 


ciu8, for at bringe Churfyrſten af Sachſen ben gyld⸗ 


se Role, og handle med ham videre i den Tutherfle 
©ag. Set Brev af a.de Oct. melder Daven Chur⸗ 


eenn al dnek 


forften hans Ankomſt, ogat han ſtulde handle meb 
det Fordaervelfens Barn, Martin Luther, der prees 
biede mod deu pavelige Stoel, Til Churfyrſten 


Minifter, Degenhard Deffinger, og til Spalatin 


fende ſaavel Paven, fom hans Bicelanzler, Car⸗ 
dinal Julius Medices, der fiden bleo Dave, under - 


Navn af Clemens den ſyvende, Breve om at ware 


Miltiz tik Biftand. (mod Luthers Raadet i Wits - 
tenberg faaer og et paveligt Breve dDegangaaende, 


Zuthers Tilftand ſynes at verc faare betorntelig. 
Churfpríten, der var bange for, at han ſtulde vare 
nodt til at udlevere ham til Miltiz, Lod ham fors 
fiaae, at han ſaae gierne, at han hemmelig forlod 
Vittenberg, dog vilbe. han nodig, at han drog 
til’ Frankrige, hvilket Luther havde ifinde … Uni⸗ 
verſitetet i Vittenberg ſtriver til Churfyrſten. for Lu⸗ 


ther, og dette bevoeger Churfyrſten til at give Car⸗ 
dinalen det ovenforanferte Soar. Dog er luther - 


beredt til at veife *), og Wolfgang Capito 


*) Lutber var faa beredt til at geile, af ban bavde ass 
vettet ct Uffledbmaaltid for fine Bennet, og (ad 


185 


melder ham,: at i Schweiz var en Cardinal af 
Sitten, og en ander anfeelig Biflop-ham faare 
hengivne, 8 villige til at tilbyde ham et Vils 
flugtsſteb. 

Luther havde £ Segyndelſen af Aaret 1519 en 
Samtale i Wtenburg med ommeldte Carl von 
Mitig. Han handlede med mig, ſiger Luther, 
om at jeg fEulbde fórfone mig med Paven, og havde 
med fig viſt 20 Patenter, eller brevia apostolica, 
boilfe han ſtulde flaae op t alle Stoder, maar Hers 
tug Fredirik wilde udlevere mig, hoillet Paven 
ſogde at lokke ham til med den gyldne Roſe. Men 
ban zehebde fig- felo for mig, hvad han havde 
Hiertet;. og hood han hande befluttet, i det han 
ſagde: "Fjere Martin! jeg toënfde, du var en gam⸗ 
mel-udievet Theolog, der fad bag Ovnen, og ſaa⸗ 


ver Bordet, da. der kommer et Brev fra Sralatin⸗ 
boori han melder ham, at Fyrſten ſorundrede ſig 
ober, at han ikke alfcvede var brudt ep, ban fkul⸗ 
de Eynde fig med Afreiſen“. Luther bles (wedeles 

‚ ide tilmode, dog fattede. bau fig ſnart og fagde : 
Bader og Moder forlade mig, men Herren annam⸗ 
mer mig. Dog kort efter, medens hau endnu 
ſad ved Bordet, kom der atter Brev fra. Gpalar 
tin: at ban kunde blive, da Miltiz havde tale med. 
Eyrfen, og meende at Gagen ved en Gamtale 
funde afgiered. Hvor meget bereed: paa denne 
Time! 


186 


ledes bifputerede mep rig, men jeg-feer, at du 
er endnu en ung, friſt, ftoert Bland, og bavbe - 


jeg end en Krigsher af zooo vel udruſtede Meend, 
anfaae jeg mig dog ikke iffand til af bringe big fea. 
Tydſtland'til Rom. Thi jeg har vaa Reifen alles 
vegne ſogt at udforſte, hvorledes man vac findet 
imod big, og merkede, naar Gen var paa Pavent 
Gide, vat Tre paa din. Heg ſpurgde Fruentigu 


merne, hoad de ſyntes om den romerſte Stoel, de 


forſtode mig ikke, og ſvarede: boor unne vi. vide, 
enten J have Stole:af Fre eller Steen  Rom% 
Han formanede mig til at gienkalde; Jeg foarede: 
Man forelegge mig en Art af Gienkaldelſe, og ans 
fate mig en Aarſag tl min Vildfarelſe, men en. ſaa⸗ 


ban, ber fan gjelde for Lerde og Ulerde; tbt:en | 


Gjenkaldelſe med et Falflt Skin vil tan wiore 
Rom forhadt enduu mere. Vi ſtildtes ab endog 
med et Kys, (et Judas Kys) thi han greed un: 
ber fin Formaning. Jeg lod, fom jeg ille forftod 
de Crocobiltaarer, Han fagde, Der var í 
zoo Wat ei forelommet en Sag, der gav ‘bet ro⸗ 
ligſte Folk, Cardinalerne og de romanenfender Ros 
manater (Romanantium Romanatorum) mere at 
flaffe, og be vilde beller give ro,000 Dukater, end 
lade Sagen komme faa vibt, 


187 


Garl von Miltiz lob og Vezel her fordre for 
„og gav ham ſtrenge Iretteſettelſer formedelſt 
uforſtandige og egennpttige Aoferd. Miltiz 
loer til Pfenninger, at Vezel havde havt maaz 
Lig So Floriner for fin Umage, foruden fri Fot: 
ting med een Vogn og 3 Heſte, og zo Floriner 
anedlig for fin Zjener. Luther ſtriver om ham, 

han beklager ham, og vilde ‘sufte, at det var 
uligf, han om derfra med Wee, naar han forft 
vde bodet lidt for fine Synder. Han undrer fig 
er, at han havde ſtakret ſaa meget fra bet (tabe 
8 Folk, at en Biflop kunde levet deraf. Luther. 
eo ham endog et Troſtens Brev til, bad ham 
ve godt Mod, og ikke frygte for ham eller hans, 
won. Men hans Samwittighed og Frygten for 
xoens Wrede var faa flor, at ban Eort-efter 
he. 

Miltiz i Forbindelfe med Churfpeften af Trier 
de at drage Luther til Coblenz, men Luther afz 
4 reent ud í et Brew til ham at Eomme, deeld 
bi, fagde ban, at bet romerſte Rige var uden Over⸗ 
ved, fiden-Keiferen var dod, og han da ille Eunde 
re frit Beide, Deels fordi han ille mere vilde have, 
bans Sag lulde forhandles for Cardinal Caje⸗ 
n5 thi, fEriver han ligefrem, jeg vil aldeles ikke 
ve ham med, og jeg anfeer ham uvardig dertil 


188 


fiben ban i Augsburg fogbe at drage mig fra ber 
kriſtelige eler'evangelifké Ero, og jeg derfor tviv⸗ 
ler paa, ok han og er en retſkaffen og fatbotft 
Kriften. Naar jeg faaecr Vid, vil jeg ſtrive til 


bang Pavelige Hellighed og til Garbináterhe og - 


anklage ham, derſom han ikke ſelv erkjender fine 


grove Vildfarelſer og ſtjendige Forſeelſer og fors 


bebrer fig, Det er bebrgveligt, at ſelv ben apofter 


liſte Stoels Geſandter ere af den Art, at de foretas 


ge fig at udrydde Kriftum. Om benne Sag flris 
ver Luther fil Joh! Bange. "Cart Miltiz har cites 
vet mig til Goblenz, at jeg ſtulde ftaae tit Regn⸗ 
ſtab for Legaten Cajetan og Erkebiſkopen af Ttier. 
Et underligk Menneſke! der tillige tilftaaêr, at 
han endnu ikke har nogen Ordre fra Nonr,- og 


haaber bog, at jeg ſtulde vere faa bum, at jeg 
ukaldet, alene paa hang frelle Forlangende, ſtulde 


Pomme — Jeg feer, at man allevegne og Pua alle 


Steder, ffaaer mig efter Bivet”. Dog Wittig Rob 


fra fin Fordring, da han [nart efter ſelv kom til 

Sachſen for at'overlevere den gyldne Rofe. _ … 
| Luther modte for Miltiz den 19de Det. 1519 
i Liebenwerda, hoor aldeles Intet bliver ubrete 
tet til Sagens Fremme. Dette Mede gav Eun Ans 


ledning tit en Diſput, da Miltiz paaftod, at Lu⸗ 


ther havde lovet, at reiſe til Churfyrſten af Trier, 


189 | 


08 Suther. berimob nagtede dette, men paaftob, at 
ban. glene havde erbleret, at ville antage Churfyrz 
ſten til Dommer. 

Endelig havde Luther endnu en. Samtale med 
Niltiz i Zichtenberg, i Gept. 1620, hvoraf Reſulta⸗ 
tet var, at han endnu engang fkulde ſtrive til Pa⸗ 
ven, fortelle Noget om ſine Skrifter, erklere at 
ban aldrig havde havt iſinde at antafte hans Perfon, 
og forpligte ſig til at tie, hois Taushed og maatte 
blive hanê Modftandere paalagt. Luther fender da 
under bte September 1520 fit beromte Brev til Ya⸗ 
ven, hvorudi han gzrklærer: Jeg har vel 'appelleret 
til et Concilium, men derfor ikke. aflondret mig fra 
Paven eller den romerſte Stoel, ba jeg toertimod 
onſter begge alt gobt og beber for. begge — Map hav 
beſtyldt mig at have antaftet Pavens Perfon, det 
er jeg mig ikke bevidſt; ſtulde det oere ſteet imed 
mit Vidende, fortryder det mig, og, is vil giens 
albe faadan ſtrafvcerdig Zale. - Seg bar. taidt ham 
en Danieli Babylon, og bvorledes jeg har for⸗ 
ſvaret hans Uſtyld mod Silveſter, den Wreftignder, 
er vitterligt. Pavsn havde vesper, ſag godt et 
Rygte i hele Verden, at Ingen, kunde gente, med 
Held at antaſte det. Jeg gr, #i. fgaban. en. Daaree 
at ville angribe ben, Au⸗ afer 5 vel „fan. jes itt⸗ 
ncgie, at bave angrebet ‘setilige pirineige Ban N 


190 


N 


domme, og veret flarp imod mine Mobftáribere, 
ite formebelft deres flctte Leonet, men forntebelf 
dere ukriſtelige Lere og dennes Beſtyttelſe — Jeg 
har iſi nbe at blive ved med denne Iver og Skarp⸗ 
hed, da jeg bar Kriſti Apoſtlernes og Propheter⸗ 
nes Exempler for mig, der brugde udtrykkene: Dg: 
leunger, Blinde, Dievelens Bern, Hunde, Be⸗ 
dragere, Guds Ods Fordervere o. ſ. v., jeg veed 
vel, af i vore Tider ere Drene fine, formedelſt 
de mange Smigrere. Den hoad flal Saltet HL, 
raar bet ille bider ſtarpt? Profeten ſiger: For: 
bandet er den Mand, ſom gier Herrens Gierning 
falffeligen og forhindrer ſit Svett fra at udgyde 
Blod a Ser; 48. 10. Derfor, beder j jeg dig, belli: 
ge Faber Leo! af Du wil ikke tro, jeg har foretaget 
Noget imob bin Perſon, ba jeg under big alt gobt, 
og forer debuden le Strid med Nogen for bans 
Levnet ven för Sandhedens Skyld. Falle 
Tina oft jeg: give efter for Enhoer, men Guds 
Ord vil og Fan jeg ikke forlade eller fornoegte. Har 
Nogen andte Tanker om mig, eller har forſtaaet 
mine Strifter anderledes, ben” farer vild, 08; hat 
| forftaadt Berm utigtig “Men fanbt er det, Seg hat 
kif aitäftet Den romerſke Stoel, eller det romeirſte 
Hof, Fom man kalbet Def, hvilken du 08 Ingen 
Dek tötben kan 'ander end tilſtaae, er verre od 


N jn) 


ſtjandigere, end Sodoma og Gomorra eller Baby⸗ 
lou. Dens Ondſtab ſynes ikke at kunne raades eller 
hjelpes. Den er aldclbes fortvivlet rog bundlss. 
Derfor har det ſmertet mig, at man under dit Raon 
og den romerſte Kirkes Skin, bedrager og ſtader 
bet arme Folk i hele Berden — jeg har ſat mig 
herimod, venter vel ei af giste umulige Ting, eller 
at ubeette Noget i det gruelige romerſte Sodoma og 
Babplon,: iſcer da ſaa mange raſende Smigrere 
ffaae mig tmod, men jeg maa dog raade og advare 
mine Medmenneſter, at de i ringere Tal og tik mins 
dre Skade blive fordervede af De romerſte Forſtyr- 
tere, Det et dog ikke ubekjendt, hvad Mom iĩ 
mange Aart har veeret — og at det ikke Lader fik 
tente; at florre Ondflab. her Eunde tiltage j:- our 
end Antikriſten felo. kom. Du fidder, hellige Fa⸗ 
der Leo! ſom et Lam iblandt Ulvene, ſom Daniel 
iblandt Loverne, ſom Ezekiel iblandt Scorpio⸗ 
nerne. Hvad Fan du eller tò:tre lerde, fromme 
Cardinaler udrette? JImaatte gaͤge under af Gif⸗ 
ten, fotend. J kunde hielpe paa Sagerne. Det er 
ude med den romerfte Stoel. Den et de almin⸗ 
delige: Concilier fjendſt, vil ikke Lade fig underviſe 
08 raade, og dog ikke hindre. fi6-ubriftcligë!Voefen, 
at det Fan blive fuldkommet, hvad der er fagt oͤm 
dens Moder, det gamle. Babplon Ber. 55. 9. ld 


193: 


have helbredet meget paa Babylon, mer bert e 
endnu ikke bleven fund, vi ville lade Der. fare, 
Det giſr wig ondt, du fromme Leo, at du-er bles 
vern Pave i benne Tid, du var bedre Fiber veerbdig. 
Den romerſte Stoel er ikke dig. og dine lige ward, 
men den onde Aand ſtulde vore Pave, der og vi 
regierer mere end du i Babylon. Du maatte helle 
vere befriet for denne Wre, fom dine allervoerfte 
Kiender Falbe den, og leve af et Embede, eller af 
bin Fedrenearo — Med lig en Xre butde Judas 
Iſkarioth og hans Lige eres — Ulykkelige Beo! 
bu fidder paar den farligfte Stoel, jeg figer dig 
Sandhed; thi jeg under dig godt. St. Bernhard 
klagede allerede i fin Bid, at den romerſte Stoel, 
fliont ogfaa da flem nok, regierede i Haab om 
Bebring — hvormeget maa vi klage, da den i 300 
Aar har taget til.£ Ondſtab? — Det er Aarfagen, 
__hoorfor jeg hat talet imod den romerſte Stoel, og 
troer at. have fortjent Tak hos dig, for at have ans 
grebet bit Fengſel, ja dit Helvede. De ere Kris 
ftum Alle, Ber meeft vancere Hoffet. De ere Ale gos 
de Kriſtne, fom ere flette. Romere. Dog jeg bass 
de tænkt, da andet ei nyttede, at ige Fatvel til 
Rom: »ſtink fremdeles, hvad der ſtinker, Lad blive. 
uteent, hvad der er ureents Aab. 22. rx. Jeg vile 
ke holde mig til mine volige.-Stubdier, for at gavaes 


x93 


Hem, iblandt hoilke jeg boer, Men da dette ei var 
uben Frugt, lulde den onde Land Minene op, og 
opvalde med affindig Wrgjerrighed fin Tiener, 
Sob. Eel, en ſerdeles Krifti og Sandhedens Fiens 
de, indſkod bam, at ban rev mig ind i en Difpur 
tation, og greb mig ved et Ord om Pavedommet, 
jeg af en Hoendelfe havde ladet faldes derover gior⸗ 
Be ban uu en forfcerdelig Allarm; du veed, hoors 
ledes din Legat, Cardinal St Gerti, har handlet 
med mig i Augsburg, ubefteden, urigtig, ja tros 
lss — Seg tilbed ham ât ville tie, naar mine 
Mobftandere tav, men han gav dem Toilen, og 
heb dig at gienfalde — berfor, boad fiben er fleet, 
e le min Slylo, men Cardinalens. Siden kom 
De. Carl von Miltiz, og jeg vildbe nu lade Sagen 
efgiste ved Erkebiſtoppen i Trier eller Bifloppen 5 
Naumburg — men faa Lom bin fterfte Fiende, Job. 
Gel med fin Difputation i Leipzig mod Dr. Carle 
fab, Og der fandt han et Ord om Pavedemmet, 
pg vendte uformobdentlig fin Fane og fin hele Heee 
Mod mig, Goorved det forehavende Fredsforflag 
ganfle blev forſtyrret. Imidlertid ventede Carl. 
Difputationen gik for fig — Dommere bleve ud⸗ 
neonte, men Jutet udrettet, Eck har med fine 
Breve, Logne og Ranker forvirret og forbittret 


Gagen-faatedes, at hvordan enb Dommen faldt, 
Shesiogift Bibliethel 7 Vd. - N 


4 
maatte en ſtor Jid anteendes. Der kom ved dens 
we- Leilighed:'ilte en liden Deelt af det romerſte 
ukriſtelige Veſen for Dagen, men: def var Ecks og 
ikke min Skyid. Da nu intet ved Difputationei 
blev udrettet, har Carl Miltiy fendt nogle Febre 
af min Orden ti wilg, at jeg maatte ere din Pete 
fon, og med ‘underdanig Skrift undſtylde din sk 
min Uſtyldighed — berfor Pommer jeg nu, belige 
Bader, Fafter mig for dine Fodder, og beder, af 
du vil legge dine Hender paa, at Smigrerne, der 
ere Fredens Fjender og dog foregive Fred, kunde 
Nive holdt Tomme. At jeg ſtulde gjenkalde min 
vLoere, Det bliver der intet af. Det maa og Ingen 
Fade ſig forlyde med, fom ille vil, at Vinger a 
ſtal endnu komme i ſtörre Forvirring. Derhös vil 
_ jeg ikke lide Regel eller Maade for at udtolke Striftens 
thi Gubs Ord, fom læerer al Frihed, maa eg. Pál 
ikke fanges. *- Bader fan mig biffé to Stykker Biot, 
Fan man ille panlegge mig Noget, fom jeg m 
‘ ted al Billie vil giere og lide. Jeg er en Fiende 
af Erette, wil ifle tirre Nogen, men. vil og vars 
utitret — Tirrer man mig, vil jeg ved Gud! Goes 
Een vere maallss eller ſtriftlss. Derfor, belligk 
Haber! hor ikke dine ſode Sangere, der ſynge dig 
i Oret: du er ikke et fimpelt Derineffe, men blam 
bet med Gud, ber byder over alle Ving. Due . 


/ 


195 


Guds Tjeneres Tjener, i en farligere, elendigere 
and, end noget Menneſte paa Jorden. Lad 
neikke bedrage dig, der lyve og hykle for dig, 
bu et en Herre over Berden; fom ei ville lade 
iſtüs gielde, uden han er dig undergiven, ſom 
kke om, at bu har Magt t Himlen, í Helvede, 
i Skjersild. De ere Dine Fjender, og ſoge at 
deerve bin Sjel. Som Propheten Eſaias ſi ſiger 
12.9. 16. Mit Piere Folk, de, ſom roſe og 
hoie big, De bedrage dig. De fare Ale vild, fom 
Ie Du er over Concilium og hele Kriftenbebden 5 
fare vild, fom give dig alene Magt-fil at udtol⸗ 
Skriften, be ſoge Alle Intet andet, end hvorle⸗ 
de under dit Ravn Pan beſtyrke deres ukriſteli⸗ 
Forehavend⸗ i Kriſtenheden, ſom ben onde Aanb) 
zvcerre! har giort ved mange af dine Forgiengere, 

o ei bêm , der opbste big, men dem, Der yd⸗ 
ge dig. Thi det er Guds Dom, fom: fErevet 
aer: Han har nedſtodt be Valdige af deres Stos 
og opbetet de Ringe — Lut.'x. 30. See hoor 
ge ere Kriſtus og hans Stadtholdere, det de dog 
le wille vere, og: jeg frygter för be eve Eun alt for 
Pt bans Stadtholbdere. Thi en Stadtholder er 
5 baner, i fin Herres Fravarelſe. Naar da 
wen tegieret i Krifti Fraveerkife. der ei boer i 
us Hierte, er han da ikke altforſandt Kriſti 
tadtholder! Ken hvad maa faadan en Hob vw: 

N 2 


196 


ze, uden et Samfund uden Kriſtus? hvad maa 
ſaadan en Pave vere, uden en Antikriſt eller Afs 
gut? Hoormeget bedre handlede Apoftlerne, der 


kun kaldte fig og lode-fig kalde Rrifti Tjenere, dee 


hoede i dem, og ikke den Fraverendes Stadthol⸗ 
bere. Jeg er maaſtee uforſtammet, at jeg vil ams 


fees for at lere en faa flor Hoihed — men jeg fols ‘ 


ger St. Bernhards Erempel i hans Bog til Pave 
Eugenium, hyilken alle Paver burde kunne udenad. 
Da jeg: veed, du focever i Rom, ſom paa Det ſtor⸗ 
fie Hav, omringet af utallige Farer fra alle Sider, 
behover du den ringeſte Kriſtens Hjelp, og jeg glem⸗ 
mer din Majeſtet ſaalange, imedens jeg udforer 
broderlig Kierligheds Pligt. For ikke at kommt 
fombeendet for din Hellighed, bringer jeg med mig 


en liden Bog, udgangen under dit Navn, ſom et 
godt Onſte og Haab om Fred, hvoraf bu. kan fee, | 


med hilfe Sager jeg helft omgaaes og vilde gavne, 


‚ maar. jeg maatte for dine ulriftelige Smigrere — — 
Bogen er lile, men hele Summen af et Erifterigt 


Levnet indeholdes derudi, hvis man forftaaer bent 


Mening. Jeg er fattig og har intet andet, hvor⸗ 


med jeg kan wife min Tjeneſte, og du maa ei fors 
bedres uden ved aandelige. Ggver — dermed anbe: 
faler jeg mig til bin. Hellighed, hrilken see Ki 
had evig bevare — Amen. 


Me 


197 


Brevet er aldeles karakteriſtikt, viſer Luthers 
Aand, Mod, Forfet og ‘hele Standpnnkt — 
Bed at tale i denne Tone, Euiide han vift ikke 
vente, at blive ander for Kirkens eller Pavens 
Ipbige Son, Og det ventede han fillert ille hels 
Te *). — Men om dette Brev end havde veeret 
ftrevet i ben allerydmygſte Tone, var Fredsbrud⸗ 
bet allerebe ſaa alvorligt, at det ille war at tientie 
vaa, at bef kunde gaae af nben Veengere Kamp; Vee 
var: föregaätt: adſtilligt, ſom maatte ſvakke Ind⸗ 
trykket af beite Brev om det end bavbe vervet be⸗ 
wegner pᷣaa at‘giore et forbeelagtigt. “* 

Luthet havde, inden ngeme mb 
—*8* jare) endte, veret i ef alvorlig offentlig 
Steib, der var foet faavel mundttig/ ſom fttiftils, 
og i beilken han anbenbate- davbe givet tiikjende, 
at bek vbat ikke alene, hvab Aflad angik, at han 
vilde ſette fig: imod be biete Vildkateiſer. Stri⸗ 

Det mMaatté derfor bollig fo unbre: dam, at Paven 
1 feâëte bam meget veniig, Vétnes bam ei Múrd, 
" pmfeldt.med dEn:bellid: Nah d/'of' ſhuder⸗ 
‚kig ‚nof!. gilfiendegiver fin Glade over; at. have 
foraummet „ at ban var beredt stil at gientals ‘ 

Be, hvad ban bidtif’ davde tart óg Prevet — 

Mâders. Meligvien 4. Gt 142. == Dog Pu 

‚ „tmeatte anfee det, (om en Snare, og dic aate 
_ Complimenten, da den var Fedfaget med en Ces 
Storing, til boitten ban ingen Grund bavde givet. 


‚ 198 


ben var meb den beromte Johan Ect Drs: Zbeor 
logie, og Prokantzler ped Univerſitetet i Ingolſtade 
Domberze i Heiftiftet ECichſtadt og Fngoifiter. i 
Bavern og Franken. … Han blev. tl Enden vb : 
Ord og Gjerniug. Luthers ivrigſte Modſtander, Ve 
ftiont. han tilfoen havde veret. hand Ven. 
Samtidig, Petrus Moſellanus Profesſot ij 
Fe op latinffe Sprog i Leipzig, der fage haus vj} 
Ren ieipzigſte Diſputatjon, ſtildrer bam. faalebeës- : 
Eck er ſtor °4 bei, ſterk ep: bredſtuldret, „ged an 
grov 08 ret tnbfl Stemme, tpkleog ſterte Jenhen 
ſaa at han var fillet ei olene, til at vere on — * 
Skueſpiller, men oe til at vere en Herolb, dog“: 
er bans Gtemine ngoget hagrd, od ikft. lae tybelies : 
hyvorfor han har intet mindre, ‚enb din behagelige 
Belsb,, man role, bas. Gicero op Fabiug.: aHand: : 
Die, hele Anfigt-0g Udſeende er. og ſaaledes beftef 
Fent, at man (nare ftulde piore en Slaatpt sli 
carift Soldat, ‚end se Theolog af bam, qva - 
‘hand. shpbeb oa KN angaaer, ba har dabifn fors 
teeffelfg- „Hufommelfe,: eg „havde ban derhos lige⸗ 
ſaa ſtor Zorſtänd, var ban tet et- Náturens Meſter⸗ 
fiotte, Men hân’ har tte ſag Mote Evner til at 
inbiee Noget eller bedomme det ret ſtarpt, og 
uden dette et det. dog intet bevendt med Be andre 
| Saver, Da dette er Karlagen, hvorfor ban, naat 


\ 


han bifputerer, anfgrer en ſaadan Hob af Grunde, 
Bibelfprog, og Steder af. Autores imellem hinan⸗ 
ben, og marker ikke, hvorledes det Meeſte ikke 
paſſer fig, endſtjont det paa fit beherige Sted 
Ean vorde vet forftaaet, og hvorledes Meget ilie er 
troveerdigt, eller egte nok, eller dog af ingen Bez 
tybning. Thi beter kun hans Sag, at han Ean 
favebringe en Hoben Toi og blende- Tilhsrerne, 
ber for det mefte ille eve ſtarpſindige; derhos er ban 
fuld af Frekhed, hvilken han paa den allerliftigfte 
Mande verd at Fine, … Thi maar han feer, at han 
veh-Moget er bleven greben af fin- Modftander, tas 
ger ban ſtrax fat paa Noget andet, - Men undertie 
den bruger han Modftanderens Mening wed andre 
Ord, fom fin. og paadigter Modpartiet fin uris 
melige Mening paa den. roentefuldefte Bits, fag 
Sotrates ſelv ille Funde ſynes viſere, end han”, 
Da Luther udgav fine Theſes mak Aflad, forfatter 
de EE nogle Anmerininger derover, og Ealdte 
berm O beliecos,: hvilke vel i Forſtningen ikke varg 


teykte, mer cirkulerede i boppige Afſtrifter; hee 


fordreier ban: Luthers Setninger, beſtylder bam 
for husfitiſt Kjetteri, bygger Alt pan den romerſte 
Kirkes Anſeelſe op vaber- Pelagianisme. Luther 
beklager fig over, at en Mand, der haode forſikret 
bam om fit Benflab, gik faa underfundigen til 


aob 


verks, vg Carlſtabdt udgiver 370 conclusiones 


apologeticæ; over hoille der Sommeren 1518 
flulbe diſputeres paa Univerfitetet i Wictenberg; 


diſſe conclusiones angaae den hellige Skrift —g 


ſammes Fortolkning, den fci Willie, Skjersild/ 


Proedeftinatiort , Aflad, og Forſvar for de vitten 


bergfle Theologer, dem man havde befByldt for 


Kiettert. Imod dette Skrift udgav Ect et Fori 
foar, kaldet Moncmachia, hoorudi han alt typber 
ligere pttrer ſin Stemning for Pelagianismen, tas 
Ver meget om Bogſtaven og Aanden, “og ophoier 
meget den udvortes bogſtavelige Tjeneſte. Imed 
Dette Forſvar udgiver Carlſtadt en Giendrivelſe. 
Men denne ſtulde ikke alene ſtaae aa Rampplabdfen, 
Luther vilde ſels trede ftem, og han udgav da mob 
Ecks obolistos et Skrift under Titel: asterisci Lu- 
theri adversusobelistos Eccii. 1518. Han bebreider 


Eck “at hat fremforer Intet, uden flolaftifle - 


Dromme, naar han forklarer Skriften, og forſik⸗ 
rerham, at naar han vilde leſe Auguſtini Bog 
do spiritu et littera, vilde ban forkaſte fin bele 
Molaftifle Theologi, og felo fine obeliscos "Suther 
taler bog ber endnu med Wrbebighed om Paven, og 
erklærer, at han vilde kyſſe Ecks Fodder, naar han 
vilde faredrage ben vene Lere. Men Gel var ved 
fin Fremfuſenhed og Hidfighed Skyld f, at benne 


ai zor 


Suthers- Wrbobighed--fór -Paven fnart; maatte: fors 
ſvinde, vg ved. at forforgte Pavens WAutoritet med 
ſtette Srunde, bidrog hau tif, at den atter neiece 
bev underſogt, og maatte prove et Angrebl, als 
vorligere og farligere, end noget af alle de. forrige. 
Btolende paa fin Disputerekunſt, og paa ben Bal: 
bev; hvis Uſurpationer han vilde haandhæeve⸗ ops 
bwagténd vdermere imod Calßabt over nogle Car⸗ 
siPaterter ; ban iefter: Tidsalderens Viis og Smag 
bavbe-tabet udgaat mod hans, og misundelig over 
ben Naentundigheks:-Luthet:aderede havde erhoew 
vet @gr vilde Eck forfoge ren ofrentlig Kamp, 
hoort: bans Modſtandere Fulde evervindeg og bes 
ſtjemmes, og ban: feto ſtraale, fom en ſeierrig Pelt, 
Der ſtred og vandt ben herſtende Kirkes Sag. — 
Han udfordrede bent derfor til en offentlig Difpus 
tation, og; Gariſtadt og Luiher optoge ufbrfærdede 
ben henkaſtede Stridshandſte — Eck Jab forſt ud⸗ 
gaae 13. Theſes, over hoilike der ſtulde diaputeres, 
og Enther udgav andre. derimod, … ve, det, var 
web at angribe, den 13de og ſidſte, at Luther 
effentlig erklerede, at. man af ugvldige og 
for: hundrede Aar fiden ſammenſmeddede Pave⸗ 
lige Decreter vilbe paaftaat, at Aden romerſke 
Kirke var oper ale andre Kirker, da dog denne 
formentlige Hoihed ſtred imod den heligs Skrift, 


| 
og den micenifte Kirkeſdtſamlings Seflutninge, | 
Spalatin og andte vare urolige over denne Euthert Ì 
driftige Vetring, men Luther viifte allerede Hen 
gang, hoilken Ero, hoilfen levende Tillid til Gude 
Forſyn, og hoilken Standbaftighed, han befak : 
»Jeg beder Eder, ſtriver bari-til Spalatin, atI 
ikke vil frygte Eder for meget, eller fortcere-Fbesl 
Hjerte med menneflelige-Tanter. J maa vide 
derſom ikke Kriſtus drev mig og min Sag, ta: vis 
De: bet: for ldengſt fiden- ved min Disputation zow 
Aflad, ved min tpolle. Preben. om fakune ;: sel 

mine Mefolutionesog Svaritil Silveſter, og: Vlg 
ved mine Augsburgſke, Acta vg’ fornensmetfg:“ veh 
min Augsburgſke Reiſe vderet ube med mig: 
hvilket Monneſke madtte ikke have frygtet for, at 
enhver af biffe ſtulde fort mig til Undergang — Bos 
Churfyrſtend og Univerfitetes Skyld holder jeg end⸗ 
nu meget tilbage, jeg; derſom jeg var arbdentfebs; - 
vilde udsſe imod Rom , ‘elek rettere Babel, Skrif⸗ 
tens og Kirkens Forſtyrrerinde. Gaaer jeg amber 
taber Berden Intet. De i Wittenberg have, Gud 
voœre lovet! loert ſaa meget, at de ikke behsve mig 
lengere. Dood mene J? Jeg Arme frygter Lun; 
at jeg ille er voerdig til at lide og dse for ſaadanne 
Sager. Denne Lykke tillommer Foll, der ere bes 
Dre, end jeg arme Synder. — | 


203 


Digputetionen fandt Banfleligheber, ba Bis 
. Poppen i Merſeburg, Ernſt Adalph af. Anhalt; 
Theologerne og ſelo Hertug Georg si: Sadyfen. fatte 
ſig imode at den ſtulde baldes i Beipsigs: dog gav 
benne: „fdfte. amſider ſin Tilladelſe, og de Andre 
maatte-da give efter. . Difputationen bles :aabnet 
den 87 Fun: 151g-med-megen Heitidelighed, …. Zil 
Kabe « wat Hertug Georg , med hans Son, Prinds 
Johan, Fyrſten Georg af Anhalt, Hertug Bar⸗ 
him af Pommern, mange fyrftelige Miniftre, Grez 
ber, Ribdere, Abbeder, og en talrig Forſamling 
af Lerbe. Efter at de paa Academiet. Date bleve 
modtagne med en latinft- Zale af Dr Simon Piz 
forië , og derneeſt havde hort Meſſe i Kirken, be⸗ 

gap be ſig paa Slottet en dertil indrettet Sal, 
beor- Petrus Moſellanus atter holdt en la⸗ 
tinſt Bte om ben vette Maade at: ‘bisputere paa i 
Oeologi ik Materier. Dispütationen begyndte, og 
bet, der man:begge Sider blev forebragt⸗ blev ſtrax 
opftrevet,/ og ſiden offentlig bekjendtgijort. Efter⸗ 
at Garlftat forſt havde dispuͤteret med Eck i 3E 
Dag ‚(Ber dis duteredes almindeligviis fra 7 =g 
og fra 2'= 5) traadte Luther frem og disputerede i 

ö hete Daget Rad. Carlſtad disputerede óm ben 
frj Villie, opl Luther disputerede forſt om den 
ovenmeldte teettende Satz ‚om Pavens Magt og 


204 


Hoiheb, ſiben om Skjerdild, berneeft om Aflad, 


om Anger, og om: Abſolution. Luther opbiede ñ 


bele Disputationens Ende, men reiſte hjem, fulgt 


‚af de fleſte Lerde. Carlſtad og Eck dispukerede 
endnu et Dar Dage, og hele Hojtideligheben ents 


tes den 16de Juli med en efter Hertugens Befaling | 
af Johan Bange holbt-Zalfigelfeëtale *). Wege 


_ Om Ditputatten feld fetder Petrus Moſellanus beer 
‚Ae træffende Dom: Ect triumpherer hos Ale, dee 
ille forſtaae Sagen, eller fra Ungdous af Har beast 
voer Petrus Hiſpanus, eller ikke kunne lide ders 
fra Vittenberg. Martini oq Carlſtadts Seier er 
deſts mindre beromt, jo farre de Lerde og Klopt 
CEE, og Bes. Der tckke gierne prate af deres Gager. 
Mattia, ſaaledes karakteriſerer ban deune, er af 
middelmaadis Statut , mager af Goerig. og Stu: 
dering, faa ât man neftek: tunde tete Knoklerne 
giennem Huden, Dos saf en mandia 0: frifk Alder, 
„og bar en klar, boi Stemme. Men —— 
af @eedom oa fortreffelig Indſigt i Skriften, ſaa 
at han fart liaeſom opreane Ut gag Bic Binare, 
af Graft sg Hebraifk verd ban fat meget, -ât bin 
Ean demme our Fortolkninaerne.“ Det fattes bau 
og ikke paa Gager; thu der er et fort. Sprvaad af 
Ord og Gager af finde bo8 bam. J At Leonef 
er ban faare hoflig og venlia, oa bar intet fauct 
eller ſtrengt ved fig. J Selſtab ér han Inis) 
fftjemtſom, Levende og ſtedſe forneiet, beftandig af 
et muntert Udſeende, omendſtiont Modſtanderne 
mof ſaa meget tene bam, ſaa man neppe fan tene 
„lee at Manden uden Guds Hielp foretager Ag (aa 


Í 


205 


de ſtribende Patier udgave forſtjellige Beretnin⸗ 
tom Disputationen, og giorde forfliclige Bes 
bninger mod boerandse, Det med. megen Hef⸗ 
beb bleve Befvarede *). Univerfiteterne i Gon 


vigtiget Ting. Men den ene Beil dadte afte bos 

bam, at ban es: noget for dertig og bidende, naar 

Gau ſtraffer, oa mere ſikker, end det lommer ſig 
for En, der gaaer en np Bei i Theologien, eller 
vreralt for en Theolog, boilfen Zeil vel ade haver 
der noget filde ere blewne lorde. 

%) Med denne Disputation modte og Philid Melanch⸗ 
thon. Dan velde der forfvare Carlſtadt mod Ef, 
men benne bed bam at tie. Efter fin Hiemkomſt 
giver ban iet Brew: tul Oſtander Efte vetning 
om Disputatſen. Der berommer ban vel Ecf foe 
fine Gaver, men dadler bam, fordi ban fordreiede 
Gkriften, og yttrer tilige, at ban nu havde lett, 

‚ wad Sopbifteri var, vg at alt var gaaet faa tur 
multuariff til, at Intet derved var udrettet. Eck 
udgiver en Gjendrivelfe af dette Brev. og Melands 
bon forfvarer fig med megen Befredenhed. Den 

*__ Vutbher taaer fig af Melanchtbon i fit Skriſt Reso- 
lutiones super proposit, nias Lips, disput, 09 ud- 
lader fig derudi ſaaledes Melanchthons Bifald 
ee bam vigtigt frem for alt, bans Dom ee bau 
diyrebarere, end mange tufende fmudfige Ecks, og 

‚ban Pammer fig ikke, endffiont ban var Doctor i 
Philoſophien og Theologien, naar denne Gra me 
matiler (lom Eek bavde Faldt bam) var. af ans 
den Mening, da, formedelft de guddommelige Gas 
ver, med boilfe Gud rigelig bavde udruſtet ham, 
at opgive fins egen Mening. 


Á 


306 ’ 


6 Loͤwen forbembe efter Ecks Indſkybelſe guffief … 
Skrifter, hoillet Cardinal Hardrian (ſiden avi} 
bifaldt; Fra Bohmen, Frantrige, Bafel og Goff: 
nig fil Luther derimod meget opmuntrende Breve/ 
og Efterretning om, at hans Skrifter hadde ſtark 


a 
3 
\ 
í 


Afſætning i Frankrige, Spanien, Italien, Bra⸗ 


bant og England. Cardinalen af Sitten havde 
ſagt, da den beromte bafelſte Bogtrykker, Johan 
Febronius bragde ham Luthers Skrifter "Buter! 


du er virkelig Luther (Lauter — veen). Eck maa. 


disputere, faameget ban vil, Luther fEriver Sands 
hed” — At benne Disputation var af pberfte: Big: 
tigheb for Refoentationsveerbets Fremme, Fan ikke 
omtvivles, endſtjont den ved forſte Oiekaſt itte 
ſynes at have. hapt betybelige Folger. Men hers 


ved. kom Luther forft til vet at totole om Pavens 


Hoihed, og ved at disputere herom t fire Dage, 


og forſvare ſi ig (mob de fiden-giorte Indvendinger, 


Fom han altrmere og mere til Overbeviisning, og 
bragde en Mengde Ideer i Omlob, af bhoilte 
mange faldt ſi kkerlig i god Jord. Saare Synder⸗ 
ligt! Pavens ivrigſte Forfoegter, Hertug Georg, 
nillod, hvad ingenlunde var hort tilforn, at der 
paa et Univerfitet offentlig bleo disputeret om Pa⸗ 
vens Magt over Kirkerne. Han tillod det, for at 


tilvende Hierqrkiet en up Seter,“og ſtandſe den 


207. 


briffige Angriber i hans farſte Forſog, men An: 
grebet var floerbere, end Wan havde troet, og man 
faae, at Klippen, der blev angreben, ikke var deny 
gaa hoillen Jeſus vilde bygge fin Menighed. 
Euther flreo i Begyndelſen af Aaret et Brev 
til den sylig udvalgte Keifer Carl den Femte, og 
beber at tage »ikke mig, fEriver ban, men den 
guboormmelige Sandheds Sag (for hvis Skyld 
alene Eders Majeſtæt af Gud er givet Magt at fore 
Srardet, til Heon over Doertradere, til Roeg 
for dem, fom gisre godt, Rom. 13. 4.) under Eders 
Vingers Skygge, opt beneonte Sag ikke videre 
eller: were beſtytte mig, indtit faa lange jeg, efs 
tej at have angivet min Leres Aarſag og Forfvar, 
er bleven erkjendt, enten at have vundet eller tabt 
Sagen. Vorder jeg da befunden ſom en ugudelig 
og ſom en Kjetter, forlanger jeg ikke nogen Beſtyt⸗ 
telſe. En Ting udbeder jeg mig, at hverken Sand⸗ 
hed eller Logn made uforhort eller uovervunden vor⸗ 
be fordomt, “Luther ſtriver ligeledes til Churfyrſten 
i Mayntz og til Biſtoppen i Merſeburg, og beder 
dem ikke at feſte Tillid til de Beſtyldninger og 
Bagsaflelfer, hans Fiender udbredte (mad ham, da 
ban torde kalde Jeſum Kriftum, fom alle vore 
Dommer, til Vidne, at han ikke var fig andet bez 
vidſt, end at han havde loert det, der er overens⸗ 


208. ON 
ſtemmende med Guds Ord. De fvare bam begot > 


vel beflig, men. Bifloppen i Maing ptfrer bag HR 
Misfornsielſe over "at Adſtillige, der udgive fig fan 


Eriftelige Lerere, ſtride orer un yttige () Sporgte 


maal:, ſom om Pavens Magt, om han nemlig 


ter Guds Ord eller menneſkelig Orden er Kirken, 


Doerhoved, om ben fri Villie og andre degligg 
Stykker, (hborover en ſand. Kriſten ikke belymzg 


fig meget (), og det, ſom over en Sag, der 9, 


ftor ‘eg heift magtpaaliggende, og underſoge alt, 
paa det netagtigefte, ſaa at Enbver forfvaret- 


fin Formening eller Indbildniug, ille uden Kore 
Fornermelfer og Forhaanelſer mod fin Mobftass 


Der. Deraf folger den Ulykke, at mange unyttige 


og altfor ſelvkloge Meninger og SJndbiloninge - 


worde udbredte iblandt den gemene uforftandige Al⸗ 


mue, Der lettelig valler ved faadant, og hvorved 


den ille uden ftor Pare opegges til Ulgoighed,: 
faa atben derudi fremturer. Det, du foregiver, an 
Du Leever. Sandhed, faalede8 fom du har leeft og 
Vaert den i den hellige Skrift, kunne ot ikke ſtraffe⸗ 


kun forſaavidt bu gier ſaadant med Gudsfrygt og 
Sagtmodighed, ille med Skjelden og Smelden, 
og ille uden Aarſag ophidſer til Ulydighed imod 


Kirkens almindelige Magt og Anſeelſe. Efterkom— 


mer du dette, ſaa er bit Vark af Gud, og vil 


209 


uden Tyvivl vere roesverdigt og gavnligt, og at 
jeg flal tale med dig, fom Gamaliel med Joderne, 
bet vil blive faft, faa at Ingen vil undertrykke bet. 
Men Bommer det Vark af Nid, Forvovenhed og 
Stolthed, af Lyſt til at dadle og forhaane, faa er 
bet viſt af Menneſter, og vil let gaae under” Biz 
floppen af Merſeburg ſtriver ’ieg Fan ille vide, 
hoestil de haarde hadefulde Stil i de hurtige, hef⸗ 
tige Beer, du lader udgaae, Den ene efter den 
anden, Eunne gaone. Om dine Skrifter finde 
Bifald hos Nogle i andre Lande, vil jeg lade An⸗ 
bee domme. Jeg vilde af mit Hierte onſte, at du 
og alle Andre, der udgive ſig for Kriſtendommens 
Lerere, ikke vilde lade ſig bevege til at bide og 
ſtikte om fig med giftig Braad, men ſnarere fare 
fagtelig af en guddommelig Kjerlighed. Jeg Ean 
ikke begribe, hvorfor du faa haardelig antafter og 
udſkjelder Paven, og har ftor Mishag derover. 
Du veed og vel, af hoilken Forvovenhed du fores 
tager big Sligt, og hvorledes det vorder optaget, 
Du haode, efter min Mening, formebelft din ſtore 
Duelighed, iftebet for ommeldte Skrift, uden Toivl 
kunnet flrive Noget, Der havde varet almindelig 
Kjerlighed og Velfærd til mere Fremme”. Luther 
Lod fig ikke ved diſſe Breve af toende Kirkens Fotfter 


i nogen Maade forfoerde, men udgav toende offent: 
Theologiſt vibliochet KID S) 


elo 


lige Skrifter, hoori han protefterer ikke at ha 
vitterlig leert Noget mod Eriftelig Sandhed, 

wille leve og doe, ſom Kirkens underdanige, (pl 
ge Son, og gierne tie, hois han Eunde for fl 
Modftandere. Iblandt andet ſtriver han "Zeg | 
ber Ale, Ven og Fiende, at de vile unde u 
Fred og Ro, og om jeg har giort Nogen for Me 
af det, udleegge mig det paa det Bedfte, Ihl 
jeg alene, der og er Kjod og Blod, og ille fpru 
gen af Steen, har maattet ſtride imod faa man 
ſtore, lerde, ildeſindede Menneſter, kan man m 
Foie ikke undre ſig over, at ſaa mange gluben 
Ulve har tvungen een Hund til at bieffe og bi 
Zeg har endnu ikke maalt Nogen med den Mael 
mig er maalet. Jeg tilbyder mig endnu imodE 
hoer, at ville here og optage Alt paa det Bedfl 
thi Gud veed, jeg har aldrig villet handle ukrif 
lig, eller˖ lere, tale, eller ſtrive det, ſom var im 
Gud og Sielene8 Salighed. Men vil Man il 
lade mig have Fred og Ro, faa beder jeg, at F 
gen vil forfage, at gisre mig tret eller mat; t 
den Land, der mig af Gud er given, flaaer (aal 
des, at jeg ſnarere fortrafter mig til at kunne gie 
hele Berben tret. Min Klippe, paa hoillen j 
bygger, ſtaaer faft, vit ille vakle eller ſynke 
mig, om enb alle Helvedes Porte ſtride imod De 


211 


alt dette er jeg vig paa“. Det var Svaret paas, 
Tiltalen. Men, man vilde ikke lade Manden has 


ve Fred — Han maatte ſtride, bam fed, og Gud 


b 


— ted TTT AT CO 


Herven Ejempede for ham. 

Den pavelige Valdes drabelige Stridsmand, 
Johan Eck, drog i Foraaret 1520 til. Rom, for at 
bente Bautbeertrandfen for fin formeente Seier i 
Kamyen i Beipzig, og for at nebbede fra Batilanet 
ben Banftraale, ſom ffulde Fnufe den Forvovne, 
hvilken Sdholaftitens, Dialektikens Vaaben ikke 
kunde give ſit Baneſaar, og ſom ved ingen Tru⸗ 
ſler, ingen Forhaanelſer kunde forferdes, ſom 
ikke frygtede for at kaldes med en Husſes Navn, 
eller for, ſom ban, at udgive fin Aand under Baa⸗ 
lets Flamme. Lange nok havde man truet, ny 


maatte Truſlerne iverkſæettes *). EL reiſte til Nom 


Eck havde befalet at Drande Luthers Skrifter offent⸗ 
Tig daa Torvet i Ingolſtadt. Den nogle Doctorer 
raadforde ſig med Johan Reuchlin, cg ban ſvarede 
dem, at De Lude vogte (ig for herved at ſæette eu 
Sfamplet paa dem felo eg bele Univerfitetet. Da 
Eck nefie Dag kom paa Stedet, maatte han dras 
ge tilbage med uforcettet Dag. Man ſtulde tante, 
Menneſket vae bleven til en Ruvie — fEriver Lus 
ther. — Om Eeks Reile til Kom udlader han fig 
ſaaledes: Min Eef reiſer til Nom fer at ſtikke Ild 
i Sfoven paa Libanou. Meu jeg troee, at Kom 
oger Keulus, Lites Deere, underdanig, (om aq vil 

O 2 


212 


og viſer fig meget ivrig for at faae en Banbulk 
uoftedt mod Luther. Allerede under ste. Mai 1528 
forteeller han tet Brev, hoor gunftig han var bles 
ven modtaget, hoillen heldig Utfigt han havde tl 


et lykkeligt Udfald af fine Beftroebelfer. Luther 


faaer dette Brev i Hende og ubgiver det offentlig 
med flarpe Anmarkninger; iſer glemmer han ille 


— — en re ahh Mantra Sinden nt 


DE omt am 


at udmerke den Miëhag med Ryggeëlasdedent : 
Mom, Eck ſelv pttrer i Brevet med diſſe Od: 


»Rom er et Bundfald af alle Lafter, og en Stant 
af alle Skjelmer, ber ſtromme hid fra alle Steber, 


faa vidt Kriſtenheden rekker“ — En markelig Zil⸗ 
ftaaelfe af en Mand, der var Pavedommets ivrigſie 


Forſvarer. Imidlertid havde Churfyrſten af Sach⸗ 
fen ſtreven til Valentin Teutleben, fin Gefandt £ 
Rom, at det giorde ham ondt, at hans Sager hos 
Paven fandt Hindringer, og at dette blev Luthers 
Forvovenhed tilſtreven. Han forſikrede, at han 


aldrig havde vovet med fin Autoritet at forfvare . 


luthers Laere og Skrifter, at benne havde tilbuden 


fig at forlade hans Statet, men at Carl von Bie 


tig havde forbindret Det, da han frygtede for at 


Luther Eunde komme waa Steder, hoor han endnu 


vere for mia, bois ieg er det verd; men er jeg 
Bet (Efe, begicver ieg ei beller, at ban flal-vare 
det. 


| 
J 


a13 


fErivetog handle friere, end han hidtil havde 
‚ af Frygt for Churfyrſten og Univerfitetet. 
»Euther bavde mundtiig og fEriftlig anfort 
Pavers.par eí fleet med. Forfet eller Mode 
« Wen: da han ved Eck dertil vap bleven pro: 
et: Forteſten ev:Entherö gere bo bybt vod: 
i Münges Hjerter, at derſom man ikke ved 
dige Argumenter og offentlige:klare Vidnes⸗ 
ef Striften vil. giendrive ham, men under⸗ 
e, procedere og gaae imod'ham med Kirke⸗ 
tens Skræk alenesdfaa vil det ikke gang 
68 ben, Wen Der. vil opkomme ew (lot Sora 
\Epbflland, og. ſtrækkelige, gruſomme, (Ender 
og fordeervelige-Optor, Guille hwerken ville 
Paven eller Andre til ‘mogen Motte’, Dette 
ge forſtandige: Brev⸗forklarede Paven Kl fin 
ell ‚-men: tr ringen Notice af. ben Advarſel 
prubfigelfe, ber indeholdtes (-Slutningen. J 
ev af 8 Suli 1520. berommer Leo Churfyrſten 
it han altid havde havt Mishag og Uoillie til 
in Luthers, het Ondſtabens Baans, opèr | 
agende,- ogrilfe voeret ham bebjelpelig eller 
ig, baat fender: Berfor en-Gopt af fin Bulle 
Luther, og beber Churfyrſten, at berfom han 
uxert Him wafende Wbefindighed, og ille moder, 
den faſtſatte Fermin er omme, at han da, 





214 — 
ſaa meget bet ſtagcer i haas Magt, vil hjelpe til, 
at han, ſom en erkleetet Kjetter, bliver foengflet 
indtil videre Anforbring”. Luther ſtriver. desan⸗ 
gaaende til Spalatin "det er “mig ſardeles kirert, 
at Chürforfteggeaanite frafagbde' fig min Sagy ag ille 
vilde antage geden, fontrbau hidtil hester ikke haw 
be giort. Bart overgide mig:tikden geiſtlige; Magt, 
at ·ðvẽ iutan· Bär kilte mig hedre,/ ‘lier. ved· Skriften 
vverbeviſt mig sr: ut Heg har faret ˖ vild. Men Ean 
Churfyrſten ikke viſeamig tilvette:eller-Loere mig. í 
benne Sap faa beder jeg ydmygſt, at han ei vil 
vere, Dimmers: Crecutooeller Mepbiets 
Pir) ſorend: Kigken Affiger en endelig: Dom, : vits 
rerlignfoe ole. „Reg vil gierne gisre, hoad jea ſtal, 
naarde ville Eakre Beieh:til Salighed ſtaae aaben 
dor Kriſtne. Dette abene fotlanger jeg” af. dem', 
orteſten Sntefs Bum jen forlange Moget mere biligt? 
Beg onſker ikke ab Blüse Garbinal, ägtirtog hoev 
ken efter ESte! Penge/ oller Bobs, kortaſagt, efe- 
Wir Fnedf‚rhuond man t- Wonv nufortiden: anfeercfer 
Bokt og. byrchart. Men kan⸗ßeg Hleerliinge: befte 
afsbem, ſaqclad dem aficette: mige fra artt Lere ag 
Doctot Embede, og lade angan med Fred eller 
gaae tetiRboftor,, eller Teverday) boe, ton Uffrog. 
Jeg elendige Menneſte: diver ogiawaedider.ugierme, 
og bliver dog forfulgt derfers dacdarimobe Andre, 


215 


fom have Lyſt til at lere og proedike, blive eerede, 
tofte og beremmede. Og da mit Sind flaaer fadz 
hedes, kan jeg hverken frygte mig for Truſler, 
ler lade mig beveege ved gode Orb og Lofter. - Er 
bet deres Henſigt, virkelig at indgybe mig Haab, 
at indjage mig Brogt, eller Fun, atjeg i det ud⸗ 
vortes fkal (lille mig an faaledes?” - Smart blev 
Luther unbderrettet om, at Gel var Lommen med 
Buen. Han harmede fig over, at man ille vilde 
ſtede ham til Forhor, men toinge bam til Send 
kaldelſe, og ban befluttebde, for bet forſte at ſortie 
Pavens Raon, og anſee Bullen for opdigtet. — 
EE! ſtriver ban, at dog Carl (ben femte) ‘var en 
Mand,:og for Kriſtum vilde falde over He Gatas 
ner? bog: gleder jeg mig inderlig: óver, at der 
for den bedſte Sag vederfares-mig Ondt, óf jeg éé 
ille ſaadan hellig Plage verb. heg er nut meget 
friere og toligere, fiden jeg viſt velt, at Paver 
aabenbarlig:er befumnden fom Untikrift- og 
Satan8 Stoel,” Luther adgiver nu et djervt, 
ſtarpt og bittert Strift mod ver Eckſko Byl 
og tg gn, boort han gjendriver adſtillige Btotd⸗ 
ninger, Eck havde gjort imod ham, Before nf 
over hans ſtolte, renkefulde, intolerante Frein 
gangsmaade, og Drager deraf Den Slutning, at 
ben Bulle, han foregav Af-have bragt med ſig fra 


316 


Nom, torde vel efter al Sandſynlighed vere hand - 
eget Beert. Af dette moerkvaerdige Dolument ville 
vi, fomet Bidrag til en Karakteriſtik over Perſo⸗ 
nerne og Viderne, fremfoette nogle af de meerteligs 
fte Steder. Dugiver mig Skyld for, figer Luther, 
at jeg veller Opror, og ophidfer Adelen im od Pas 
ven — Jeg klager over at Kirkernes Godſer, Ade⸗ 
len har ſtiftet til Bedſte for Sine, vorde opſflugie 
af de romerſte Skjelmer, og Brodet taget den tyd⸗ 
ſte Adel af Munden — Du beſtylder mig for Hofs 
Moda gaat jeg ovheter mig over de hellige Lerere 
og Concilie — Jeg har aldrig roeft mig af min 
Dellighed— ond Bere er varre, end ondt Levnet — 
Ikke mig, men Kriſtus opbeier jeg over alle Zare 
we og Koncilier. Du beſtylder mig for at. have ans 
geehen Paveng Praat, og ſtrivet, hoor ſimpelt han 
lever bjemnte og É fit Kammer, fom om ieg bavde 
„fast, atshan;ferer fin Pragt hvert Dieblik boor⸗ 
for ſiger du ille, -at-ban. er nogen i Sengen op j 
Babet: hvad, om jeg havde fagt, at der for Pas - 
wend, Stold er hyer Dag over tpoetufende Mulefler 
Lam? bu figer, jeg feev ille gierne, at Kiettere 
diſendes, fordi jeg frygter for Skindet. Jeg holber 
fot, at bet, at man brander Kjettere, kommer der⸗ 
af, at De frygte for, at de ille med SErifs 
ter kunne overoinde bems tet ligefom Pas 


217 


piſterne i Nom, naar de ikke kunne modſtaae Sands 
leben, myrde de Folk, og ved Daden have de alle 
Beviſer. Du ſtriver, at jeg giver Fredsforſtyrrere 
g Mordere Rum, da jeg har lart, aten Kriſten 
i flal verge fig — det ſamme ſiger jo Kriſtus? 
Nath. 5. 39. Dog klager du over, at jeg ophid⸗ 
ler Adel og Svard imod Dave og Geiſtlighed? hvor⸗ 
foe er Du ei dru, naar du ſtriver dine Begers 
havde en Landsherre kaſtet dig med din Bulle i 
WBanbdet eller i et Fengſel, vilde jeg fige, ban havde 
labef big ſtee. bin Net. Har jeg ikke tilfulde faat, 
at bet verdſlige Svard er ſtyldig at ſtraffe De Onde 
og befEptte de Fromme! Du vofer dig og ſtriver for 
el Berben, at du Ean Alt udenad, og behover ina 
gen Beger. Du har ei benne Roes nodig; thi man 
{eer det mere, end Du troer, at Ou fEriver og 
lerer Alt uden Boger. x Havde du vendt bis 
ue ine faa flittig paa Bogerne, fom paa de vene. 
reas veneres i Leipzig, om builfe du ſtriver tik 
Ingolſtadt, og Eunde bu holde Maade i Drik, faa 
maatte du tilſidſt erkjende bit falſte, uleerde Hjer⸗ 
te, Mund og Pen. Du flammer dig ille ved at 
give mig Skyld for, at jeg alene vil holde mig til 
ben hellige Skrift. Hvorledes Ean du beſtjemme 
dig mere, end at du, Doctor i den hellige Skrift, 
ei alene ſtammer big ved bit Haandverk, bit Cri: 


218 


bede og din Titel, ien og dadler mig for, at i& 


| 


vil i ben helige Skrift. Jo! jeg veed, boor, 
Skoen trykker dig, du Pan interi ben hellige Skrift, 


og heder dog Doctor i den, og frygter for bit Wte. 


Derfor leger du med mange Lereres Naone, af ; 


man ikke ſtal merke bin Uvidenhed i Skriften; ders 


for ſkal dette hjelpe dig. Du, Pave, Doctor, 3 


Contilier, Mennefter, Engle og Dievle, ſtulle 08 
maae i Skriften⸗ og fadé den ſamme Dom, ben 


Í 


bg:ingen anden,: ‘Bil bu derfor flaae mig den hels 


lige Skrift hen i Veir og Vind, og ikke lade Does 
tores bmme vbed den? Endnu ikke, kleære et! 


Sec} heraf kan bur meere miri Ubeſtandighed, goa: 


ledes jeg ſnart vil, ſnart ikke vil hore Doctores, 
fnart hore Paven?ſnart ikke bore ham ciAVeg bit 
uke have uden en Mefter, han. heder &riftus t Him⸗ 
fem, ſom han hakbudet 08; Alle de andre vil jeg alle 
holde for Mebierline / Math. 23. 10. Witfidft 
Pommer Gel paa bét Roftnigerconcilium, tj’ ier, 
at man ikke brod Johan Husf og Hieronhicu⸗ 
Leide og Eed. — Siden Herren er kilden, vit eg 
ret oplade min Mund om det Koſtnitzerconcilium, 
og fige: Jeg havde, da Disputationen i Leipzig 
var, beftovoerre ikke leſt Johan Husf, ellers vil⸗ 
de jeg ikke fordomt nogle, men alle Artiklerne tit 
Koſtnitz — deter ikke Johan Husſes Artikler, 


arg 


mew Krifti, Pauli, Auguſtini paa Det allerſtæerke⸗ 
fe hewiiſte. AE! wilde Gud, at jeg for flige Artik⸗ 
lers Skyld maatte blive brandt, ſondetreven, 
ſendertraadt! havde jeg tufende Halfe, de flulbde 


allo deran. Derfor vil jeg ikke ophsie Husf,. eller 


adſtrige bam ſom Martyrs thi jeg er ikke ſaa frok, 
at opkote,Hellige, font; Paden. med fine blinde Pres 
Later. Gad: er uaberkigp ag flratEelig ft fine Douwes 
mes Som jeg bar fagt, at mamsen holdt Fah. Husſ 
bet: leiftelkge Beide, ſaa er. det / der bley et ſaadant 
tilfagtz. quantum, in nobis est, ef fides orthodoxe 
exigike:-:: Kriſtenheden har i fjorten Aarhundrede 
overvunden mange Kjettere, men ei breendt Nogen, 


bert: Popiſterne i Koſtnitz, ſom give xtkriſteligt 


| 
| 


Beide sok gisre af Det et. menneſteligt, hitlleten 
merit rlin:;- end et ret Beide. -S hundrede dar 
bar man!fu:ocergrt, og. jo mere man: voerger, jo 
mere trœnger det. frem, Saa det maa Hive aabens 
bere, at Husſes Sag er guddommelig, den Lofts 
niiſte djevelft. Saudheden vil. dg IMaa. ilfe blive 
forborgên. : Seq har bert,.at Dr. Eel har bragt en 
Dulle med fig. fra-Mour,: og for at ſmore Folk om 
Munbans' foregiver Han, den er Pavens Bert, 
enbſtjont bewer hang egen Opdigtelſe. Jeg troer 
ikke, det har fig rigtig med nogen Bulle — forſt: 
fordij min. Appellation tif et almindeligt Concilium 


220 — 


endnu er? urokket, for bet andet, fordi. min:-Ses 
efter: Churfyrſten af Sachfens Befaling, og:Dem.patt 
welige Muncii, Carl v. Miltitz's Forlangende, er 
overdraget · Erkebiſkoppen i Krier at forhsre og 
jeg kan ikke tro, at Den romerſte Stoel vil Jade 
toende flige magtige: Churfyrſter forgjeveB umggt 
fig — For det trebie:,: Lan, jeg ille tro, at Pqven 
flulbegtoe De, Eck nogen Bifaling mig angaaende : 
da: ban, bêree:et groendielaft Had til mig, dg dark 
alle Säger „Pe: Partierne felo, men, u mi stents 
te: Foll ſtulle handle, fom:Naturen og alle: Reftt 
byde. Fot-bet-fjerde: vit jeg ikke vette. mig often 
nogen Bullo, forend jeg-ſeer den vigtige „Dove 
Balle, :thi:jeg har feet Afladsbuller,i hvilke Her Hin 
gere ſtore Fail, ox Cardinal. St Serti har bebt : 
gebsmin Herre Churfyrſten med et offenstis=epbigtets 
falſtt Brev. Derfor vil jeg fee Bullens Bly Moxr 
Snor, Signatur, Claufel og Alt med egne Mines 
og giver e{ et Haarbred for al anden Alarm sd 
Jeg advarer Enhver, -at-bam. ei Lader fig befje 
ved den romerſte Handel og Dr. Eel; thi: fant? 
Nogen ſiden en Skramme, mad han vibe,': ies 
bat advaret ham forud — Men er det Mngt „ver 
flal gaae frem, hvortil dev endnu vit hete meget 
faa ſtee, ſom Gud vil; jeg wil troftig vove Pet i 
vor Herres Jeſu Navn — Amen. Kunde det vel 


Le. 
f 


" Reppe vere Luthers alvorlige Henſigt ved dette 


224 


Brev at opvcekke Tvivl mod Xgtheden af Bullen, 
ſaa udrettede han dog ſikkerlig ſaameget, at ban 
Eriftigen indtog Gemytterne mod den og dens 


_ Deerbringer, viifte det Uedle og Ulriftelige í den 


bele Fremgangsmaade, og giorde det vitterligt, at 
Beflylvwingerne mod bam ware ligefaa uretfoerdige, 


_ fôti Wruflerne ware frugteslsſe — Den ſtrakke⸗ 


lige Bulle, med hvilken man faa lenge havde truct, 
og af hoilken man lovede fig en faa betydelig Virk⸗ 


_ Ming, tom omfiber. Den fordomde 41 Setninger 
‚ af&uthers Strifter, fom kjetterſte, og bod ham inz 


den 60 Dage at made i Mom. Den et dateret 
beft 24de Juni 1520.: Snart blev benne Bulle 
offenttig Eundgiort af ben naonbundige Ridder, 
Ulrieh von Hutten, med de ſtarpeſte Anmerk⸗ 
ninger, og et Brev i Slutningen til Paven, og 


med Ginalen, Pf. 2. 3. Bader 08 fenderrive deres 


Baand og Lafte deres Reeb fra 08. Den Luther 
tog ſelb ufortovet endnu alvorligere fat paa Bullen, 


forſt i et Skrift imod Antikriſtens Bulle, 


hoori han gjennemgaaer 12 Artifler, hoille de ele ns 
dige, usle Menneſker have fordomt, og ets 
Boever Det- ille ev fornodent at bersre de svrige — 
med megen Heftighed og Harme flutter han faales. 


des "ben gole, ulcerde, gudsbeſpottelige, og enz 


222 


belriftelige Bulle — fordommer mine Sotninge 


ille alene uden al Grund, men Fan ille vifeen . 


Artikel, der er kjetterſt eller vilbfarende. DOg,bars 
de benne Bulle end ingen anden Mangel,, faa:et 


benne ene alfforftor og foar, at den offertlig.og 
uforffamwet forncegter, fordommer, og fons Bjete 


terſt ſtraffer den Erviftelige Tros boorfor den fortie⸗ 
net, at alle fande Kriftne fEulde trede den med 
Fodder, og fende ben romerſte Endebrift ‚pg Dees 
tor Gd, hans Apoftel, hiem med Svovel og; Ild. 
Jeg agter vel, at jeg ikke er vordig til at lide Deb 
eller anden Trongſel for den forbandede Bulle; 
hvad bedre Eunde ellers hendes mig. Derfor vil 
jeg have Enhver advaret, at han vogter fig for {lis 
ge Dievle, og vil give bam et Tegn, nemlig dette: 
derfom Paven ilEe, gjenkalder ag fordommer Henne 
Bulle, og ikke ſtraffer Dr. EL med hans Svende 
formebdelft Folgen af den, faa flat Ingen :tvivle 
paa, at-Paven er Guds Fiende, Krifti Forfolger, 
Kriſtendommens Forſtyrrer, og den vette Endekriſt. 
Thi det er hidtil endnu ikke hert, at Rogen faales 
bes offentlig bar fordomt den Eriftelige Ero, ſom 
Denne Helvedeë, forbandede Bulle”. Dog Luther 
anfaae felo ille dette Svar for tilfiretleligt. Han 


Nad „ … 


udgiver derfor ſnart et udfsrligere Skrift under Vic 


tel: Grund og Aarſag for alle de Artik— 


223 


fer, Der veb:den romerſke Sulle uret: 
ferdigen erg fordamte, boorudt ban gien⸗ 
nemgaager og forſvarer med Grundighed og Fynd 
alle de 41 fordomte Artikler. Skriftet er for vidt⸗ 
leftigt til at ercerpere8 waa en fyldeftajorende 
Maade, men faa markvardigt, at det fortjener 
asie at gjennemlaefe8. For at henvende Opmerk: 
ſomheden derpaa, ville vi derfor alene bersre Ind⸗ 
lebningen. Forſt takker han Gud, der i diſſe Tiz 
ber har oplyſt ſaa mange Hierter, og opvakt kriſte⸗ 
lig Forſtand felo hos Legfolk, at be begynde at 
fee Forſtjellen tmellem den ſminkede, hykkelſte 
Kirke og Geiſtlighed, og den rette grundgode Kir⸗ 
ke, Da man hidtil (erde os at vorde ſalige, ſnarere 
ved at give Penge, end ved at tro. Det er 
itke et ringe Tegn paa denne guddommelige God⸗ 
hed, at han nylig har giort nogle Kriſtenhedens 
Tyranner ſaa blinde, og betagne af Aands Fore 
tumlelfe og Svimmel, Eſai. 19. 14, -at de til 
deres egen hatefte Skjendſel og markelig uopvettes - 
ligt Affald, have ladet udgaae en Bulle, i hoilfen 
be have-glemt bef, hoormed De hidtil har bebraz 
get-og narret Werden, nemlig det gode Skin, den 
hykkelſte Parve. Thi de have (aa. offentlig fordomt 
Sandheden, at noeften Steen og Are maa ſtrige 
imod dem, og aldrig er nogen Bulle med ſaadan 


224 


Haan, Joragt og Spot bleven mobtaget — Sb 
fulbende fit Verk, give 08 Naade til at ertjende 
hans Godhed, at de arme Sjele ei mere ved fligt 
Bedrag og flige Goglekirker fEulde vorde forforte, 
Derfor har jeg, kaldet Dr. Martin Luther, met 
Hjertens Glade foretaget mig til videre Underviis⸗ 
ning og for at opdage De falfle ſminkede Kirker, 
med arundig Skrift at bevife famtlige Artiklet, 
at Enhver fan vogte fig for de blinde Forfoarsflag, 
{lige Gaglere pleie at foregive, om be maaſkee ens 
“gang ville Fomme til fig felo, og lade Hykleri 
vige for Sandhed, Gogleri for Alvor, deres Fars 
ve for Grunde. Dog maa jeg forft flande dem til 
%nfvar for nogle Beffploninger. Forſt fige dE: 

jeg et bidende og utaalmodig, det var jeg ef i Bes 
gen om Eriftelig Lere, men i Kjoevletiet og den 
naragtige Qveeftion om Pavedom, Aflad og fligt - 
Gogleri, hoortil de har trukken mig, det ere Sas . 
ger, ber ille eve faa mange,- end fige venlige og 
frebdelige Ord verdige. De bebretdede mig, at jef 
alene troenger mig frem for at Loere — bet har jek 
ikke giort, men altid veret villig til at krybe * 
Krogen, men de have med Lift og Magt trukken 
mig frem, for waa mig at-erlange Priis og Wre, 
Nu da Spilet mislykkes dem, ſtal jeg vere ev 
gierrig. Daode jeg ſelv oplaftet mig, vare de bog 


225 
é 


lle dermed undſtyldte. Hoo veed, om Gud et 
bar opvalt mig og kaldet mig bertfl, og de maae 
frygte, at De ikke foragte Gud i mig. Laſe vi ille 
at Gud ialmindelighed Fun har opvalt een Propbet 
paa een Tid i Det gamle Teftamente? Mofes ved 
Wbgangen af Wgypten, Elias til Akabs Eider, 
Eliſeus efter ham; Eſaias var alene i Ferufalem, 
Hoſeas i Iſsrael, Jeremias alene i Judea, Eze⸗ 
Hiel alene i Babylonz de havde vel mange Lerlin⸗ 
ge, Proyheters Bern, dog lod han ille mere end 
een predike og firaffe Follet. Derfor har han ikke 
nogenffnde giort Den ppperfte Proeft eer andre 
heie Stoender til Propheter; men ialmindelighed 
. spvalt inge, foragtede Perfoner, og tilſidſt Hyr⸗ 
ben Amos — (Amos 7. 14. 15), undtagen Kong 
David, endſtjont han og Fom frem af ringe Stand. 
Saa har be Piere Helige altid maatte pradike og 
Melde mob de Doerfte, Konger, Fyrſter, Proefter 
og Eerde, vove og lade deres Hals derfor, fom og 
er fleet. J de lamme Tider forde og de flore Dans 
ſer heler intet andet Ord mod de hellige Propbeter, 
end at de vare de Doerfte, man ſtulde lyde dem, 
og ite De ringe foragtede Propheter, fom Jeremias 
ſtriver K. 18. 16. Saa gjore De og endnu. Alt 


„ 


Det flal vere Uret, fom Paven, Bifkopperne og 


be Lerde ikke ville de, man flal herte dem, ond: 
Sbeptegift Bibliethel © VD. P 


226 


fliont de ſige, hvad be ville. Og i det ny 
flamente have be ikke voeret fjeldne, be vette 
flopper og Lærere? St. Ambrofius war til fin 
alene, “efter ham St: Hieronymus, eftet bam 
Yüguftinus. Dertil hat Gud ikke udvalgt m 
baie, ſtore Bifkopper. St. Auguftinus var 
flop i en lille ubersmt Stab, men han bar ubt 
mere, end alle de romerfle Paver med alle ì 
Medbiffopper, fom ikke bere Band mod bam. ! 

er bet fandt, at alt Kjetteri er opkommen eller 
ſtyrket ved Biflopper og Lerde; hvorledes 

man nu vare ſikrere hos dent, da de nu ifte vw 
paſſe deres Kirker, og ete blevne verdslige Her 
ſiden be vare ſaa farlige til den Tid, da de dog 
bedre, lerdere, helligere, og flittigere? En 
ville vi deere blinde. Jeg ſiger ikke, heg « 
Prophet, men jeg Figer, at be deftomere Have 
befrygte, at jeg er en, jo mere De foragte mig 
ophoie fig felv. Gud er underlig i fine Beerter 
Doinme, agter ille Hot Mengde, flor Kunft 
Belde, fdm Pf. 138. 6. figer: Herven er hoi, 

til bet Foragtelige, og Fjender be Hofmo 
langt fra. Er jeg ikke en Prophet, ſaa er jeg 
vis paa, at Guds Ord er hos mig og ille hos d 
thi jeg bar Skriften for mig, og de deres egen: 
re. Detté giver mig Mod til lidet at-frygte d 


i 227 
ſaameget De end foragte og forfelge mig. Gudb 
taler til de ſamme Store Pſ. 14. 6. J have forag⸗ 
tet den fattige Proedilers gode Lere, fordi ban 
ſoetter fin Tillid til Gud. Fordi han ille er ſtor, 
bet og veeldig, maa hans Lare voere falſt for Eder. — 
De fige og jeg bringer nve Zing frem, og det er 
ile at formode, at alle Andre faa lenge have fa⸗ 
zet vild. Det maatte de gamle Propbeter- og here, 
Derfom Tidens Lengde var nok til Forſvar, hav⸗ 
De Joderne den bebfte Sag imod Kriftum, bois 
Boere varen anden, end den, de i tufende War hav⸗ 
De — Seg prediker ille npe Ving. Jeg figer, at 
alle Briftelige Ting ere gangne under hos dem, 
ber ſkulde have opholdt dem, nemlig hos Biftop: 
perne ag De Lerde. Saaledes blev Lovens aandez 
lige Forſtand i det gamle Zeftamente hos nogle … 
inge, men gil under hos de ppperfte Prafter 
og Laærde, ſom ſtulde holdt den. Men:wile de 
itke andet, ville de da Lade. mig vereen Hedning. 
Dokd vilde de fare, eller hvorledes vilde vi ſtille 
os, derſom Turien fpurgde os om vor Troes 
Grund? Han brad fig kun lidt ont, hvor meget, 
hvorienge, og af hvilke ſtore Folk den er (aa eller 
faa holden t Heder. Det vilde- vere haanligt og 
batterligt, om man vilde figes Gee der, faa man: 
st Prefier, Biftopper, Konger, Fyrſter, Land 

P 2 


228 


og Folk have faa Wenge holdt det og det. Saale 
des handle man da og nu. Lad o8 dog ſee, hoor 
vor Grund og bedfte Forraad ligger? Bad os ew 
gang betragte den, í det mindfte for vor egen Be 
ſtyrkelſe og vor egen Andagts Stylo. Skulle ĩñ 
have faa flor en Grund, og ikke Bende den, 08 
fljule den for Enhver, da dog Kriſtus har villet at 
ben ſtulde verre offentlig, almindelig og beljenkt 
for Enhver, Math. 5. 15. 16. Lod dog ille Kri⸗ 
ſtus fine Hender, fine Fodder og fin Gide bersre, 
at' hans Difciple Eunde vere vië paa, at bet var 
bam, Luc. 24, 39. 40. hvorfor ſtulle ui da ille be: 
rete og prove Krifti aandelige Legeme, for at pros 
ve, omt Det er Det, i hoilbet vi tro elér ille? Thi 
alle andre Skrifter ere farlige, maatte maafke 
vere flyoende Aander, der ikke have Kiod og Been, 
fom Kriſtus har, Dermed vil jeg og have ſvaret 
alle dem, der beſtylde mig for, at jeg forkaſter alle 
Kirkens helige Lerere. Seg forkafier dem ikke/ 
men ſiden Enhver vel veed, at de undertiden have 
faret wild, fom Mennefler,: vil jeg ikke wife ben 
Tro, uden forfaavidt de beviſe dere Forftand af 
Stiften, ber endnu aldrig har faret vild. 1 Thesſ. 
5. 21. Jeg har leert, ſtriver St. Auguſtinus til 
‚St. Hieronymus, at yde de Boger, der kaldes 
ben hellige Skrift, alene den Wre, at jeg ſtädelig 


229 


roer, 'at Sngen deres Forfatter nogenftnde har 
eilet; men ale andre leſer jeg ſaaledes, at jeg 
kke holder for fandt, hvad de fige, uden de beviſe 
et med den hellige Skrift eller offentlig For: 
luft. Den hellige Skrift maa da vere Flarere, 
Affere og lettere, end alle Andres Skrift, fiden 
Me Lerere bevije deres Tale ved den, fom ved en 
larere og beftandigere Skrift, og ville have deres 
men web Den fladfoeftet og forklaret. Ingen bevis 
er ‘en dunkel Yale med en anden, endnu mere Duns 
el. Derfor tvinger Nodvendigheden 08 til, fed 
We Lœreres Skrift at twe til Bibelen, og der hente 
Ret og Dours thi der alene er ben vette Lehnsherre 
g Mefter over al Skrift og Lere paa Vorden. 
en flal den ei vere det, hvad ſtulde vi da med 
Blriften? faa maae vi Heller forkaſte den, og lade 
8 noie med Menneſters Beger, og Menneſter 
om Lærere. Om end mange Storhanſer derfor 
were Nag til mig og forfolge mig, ſorſtrækker det 
wig ikke; thi det er aabenbare i al Skrift, at For: 
slgerne og Efterſtreberne almindelig have Uret, 
8 de Forfulgte Ret, at den ſtore Hob er bleven 
eb Lognen, og de Farreſte ved Sandheden. Ja, 
eg weed, hvorledes ringe og faa Menneſter anfegs 
ede mig, da det, jeg ſtrev og leerde, endnu ikke 
ar af Gud. Paulus har ved fin Lere opvakt me: 


5 


230 


gen Opter, fom pileie i Apoſilg. 17. 5. 18, 18 
19. 28. 29. Derfor-var bang Bere dog ikke falſt. 
Sandheden har altid giort Alarm, falſte Lerert 
have altid ſagt Fred, Fred! ſom ſtrevet ſtager Sí, 
5. 19. Jer. 6 14, Derfor vil jeg, Paven med 
hans ſtore Hob uanſeet, med Glade, ſaavidt Gub 
giver mig Naade, forſvare de i Bullen fordomte 
Artikler, og troer ved Guds Naade at haandhan 


Bern mod Uret; for Bolder her ille mere, end tt 


ujelt Legeme, bet befaler jeg Gud og hans hellige 
ved Paven fordomte Sandhed. Amen. 

Eck, nu pavelig Nuncius, fil vel i meisten, 
Merfeburg og Brandenburg Gullen opflaget og Bus 


CC — 


we — — — — — — — — — — — —— 


bliceret, men i Leipzig, hoor der vare r5o wit⸗ 
tenbergſte Studenter, maatte han ſtjule fig iet 
Kloſter, og ſik daglig Feidebreve tilſendte. LSuther 
havde Medlidenhed med ham, ſom forhen med 


Tezel, og fEriver til Spalatin; Jeg vil ikke onſte, 
ban var bleven dreebt, men vel, at bang Anſlag 
blive til intet”. — J de burfachfifte Lande, hoer 
Ghurfprfiln imidlertid var bortreift i Anledning af 
bet ny Keiferwalg, kunde Bullen ei finde Indgang, 
dels fordi den gunftige Dom, den beramte Grab, 
mus havde fældet over Luther *), beveegede Chun⸗ 


2 De toende Nunecit, Caracciolud oa Aleander⸗ Bute 


Stee Pavens Bejaling til bdde Erasmus. det bedie 


af 


— — ⸗ — 


231 


ſten til at tage fig kraftigere af bam, end hidtil, 
8, ſom han foregav, fordi man ikke deBangaaen: 
avde giort ham nogen Foreftiling, del8 og fordi 
her havde erklæret, at han vilde appcllere til et 
acilium. J Erfurt: blev Bullen af Studenterne 
en i Stoller og Eaftet i Vandet, og blev ba, 
Luther ſtriver, en rigtig Bulle (Bandblere) 
kichſtaͤdt og Freifingen bleo ben uden al Vans 
ligbed modtaget. Den 17de Nov. 1520 appel: 
er ba Luther fra Paven til et.frit Erifteligt Cons 
um, ligefom han tilforn den asde Nov, 1518, 
de gjort. 

„De tvende pavelige Nuncit, Marinus Gaz. 
iolus pg Hjeronymus Uleander, havde en Sams: 

i Nov. 1520 med Churfyrſten af Sachſen i. 
in, om at ereqvere Bullen imod Luther, men 
ettede Intet — de henvendte fig og desangagen⸗ 


Biſpedomme.,, naar ban wilde forfoare Vaven, og 
aned Skrifter (mette fig imod Luther. Men Erades 
mus afflog {ligt og ſagde: Luther har for ſtor en 
Anſeelſe hof mig, tilatjeg Futde fFride imod bam — 
hans« Weger ere vg faa vel forvarede. med guddom⸗ 
melig Skrift, at jeg ikke vel Ean forſtaae at dame 
me Derom. Han er faa (for en Mand, at ieg (ve 
vee mere af ct Blad af hans Skriftet, end af ders. 
bele Thomas — Man falde Erasmus, -Doad man. 
‚vil, venal Pal man iEfeHalde bam. 


233 
be til den nysudnæevnte romerſte Keifer Carl ben 
femte, men fik til Svar: lad os farft bete, hvab 


vor Fader Hertug Friderich ſiger, faa ville wi 
foare Begaterne. 


Det var Luthers Sag til flor Korbel, at gei⸗ | 
feren var Churfyrſten af Sachſen ſaa bengtoens 
Den ardle Friderids havde fortjent det tilfuide. 


Da der romerfle Yhrone var bleven ledig ved. Map | 


imilian ben afte Dod 1519, attraaede iblandt am 


Dre Frankriges Rouge, Frands den afte. og Marbs 


milians Sannefen, Spaniens Konge, Garl den L 


benne hate Vardighed, bert de Fiber blev anfeet — 


fom Maatet for de cergjerrigfte Onfler, og heillen 


tan troede Eunde — det adffillige Forisg dog vtis 
fte var forgjeves — lede til Doerberredamme over 


bele Tydſtland og muligt over Guropa. Carl bhavs * 
de et ftort Parti imod fig, baade fordi man, ſom 


Erfaring fiden lerde mebrette, frygtede, at ban, 
{om Spantens, Neapels, Nederlandenes Herre, 
vilde blive farlig for Tydſtlands Frihed, dels for⸗ 
dE Paven, der anſaae ham, forſaavidt han var 
Neapels Konge, for fin Vaſal, ikke ↄnſkede at 
ban ſtulde worde for megtig, dels fordi Mange 
yndede mere den franſte Munterhed, end den ſpan⸗ 
ffe Grandezza. Adſtillige af Churfyrſterne, dee 
frygtede for ot veelge imellem de tvende magtige 


| 
| 


233: 


Kipaler, troede ar vede fig bedſt ud af Sagen; ved 
at tilbyde Rigsvikaren, Sathſens Churfyrſte, Feis 
ſernavnet. Men Frideridy den Wife var for viië 
fil at modtage en Titel, Der vilde Eun veere et tomt 
Navn, naar flove Arvelande ikke gave ham Kraft 
til:af haandheve den — ban afflog den Are, og 
ee ſtedſe roes verdig, fordi han tog fit Lands Hjels 
vekilder i Betragtning, og ille, blaendet af Arens 
tomme Glands, opofrede, ſom Bairens Hertug toz 
hundrede Aat fenere, fin Mo og fine Underfaatters 
Splfe. Men banafflog'et alene Verdigheden, men. 
arbeidede og for Spantens Carl — og, trods den 
franfle og romerſte Indflydelſe, lykkedes bans Bes 
firoebetfer. Han handlede af Doerbeviëning, og 
ille af Egenriytte. Dan afflog Carls anfeelige: 
Soreringer, og tillod ef mogen af fine Miniſtre 
at modtage Dem, uden under den Betingelfe, at 
de vilde ſtrax forlade hans Tienefte. Saadan en. 
Mand maatte Carl beundre og fole fig forbunden — 
og Friderich Eunde nu vel og vove at tage ben 
Mand i Beſtyttelſe, Der var umiſtelig for hans 
Univerſitet og en Prydelſe for hans Land, — | 

Dog, Eunde man ille -faae Churfyrſten eller 
Keiſeren til at forfolge vor Reformator, vilde man 
drive Forfolgelſes varket ſelv, ſacridt man waste: 


234 


de. Man brendte ba Luthers Skrifter *) i Lawe 
Colln og Maynz, dog paa det ſidſte Sted med ſtor 
Spot, ja endog med Fare for.dem, ſom antandt— 
Branden. Da var det, at Luther indfaae, at det 
var nedvendigt at foretage an Handling, wed hvil⸗ 
Een han for ſtedſe wilde bryde med Paven. Hiks 
HL havde det Eun voeret Ord og Skrift, nu ſtulde 
bet vere Gierning, en beftemt, ſymboliſt Hands 
ling ,- bois Betydning Enhver Eunde fatte, hois 
Virkning Enhoer maatte indſee vilde blive: gal) 
eller Seier. | 
Det var den 20de Dec. 15207, at. alte Stuben: 
ter € Wittenberg, ved et. Strift, opflaget pan det 
forte Bredt foran Lectoriet, bleve kaldte ſammen, 
da det antikriſiſte Deeretat Kl. 9 om gormiddagen 


F 
Ĳ 


*) Man. bar ofte berroldt Luther for Arrogance. Gein 
folelie og Selvtillid havde hau, uden boijfen ine 
gen Kraft, Gelvfiandighed og mandiat Mod fan - 
tenfes. Men at hanet befad den Setotitfeerds 
bed, der med vette er indignerende, vifer et Bred. 
til Spalatin, boort det bedder “det er mig. je 
fien imod, at mine Skrifter alevegne' eee (aa 
mange, og jeg vilde beller rive dem itu. fordi be 

… ere iffe zirlige, op eee uden Orden — boornel jeg - 

‚_… Gierne vil have. Tingene bekjendte — Den alle 

kunne ei inde Guldkornet af Moidyngen-, og det 

“… … bebates ei heler, fiden Der ere bedre Boger os 
beige Skrifter“. 


‘ AS 


235 


[be broende8, De modte talrige uden: for Elſter⸗ 
ten — En anfeet Magifter lavede Brandfredet. 
.lagde Fre fammen og toendte Det an. Dax 
Dr. Martin Luther det antikriſtiſte Decretal 
n canoniſke Ret) og Leo den 10des mod ham 
lig udgangne Bulle, og kaſtede i Ilden med 
e Ord: Siden du har bedrsvet Herrens Hellige, 
bedrove og fortere dig den evige Vld, Joh. 
a5 *) Da dette var udfort, gik Dr, Martin Lus: 
w igjen tilbage til Staden, og mange Doctorer, 
agiſtre og Studenter med ham. Den anden 
MW, - efter at have endt fin Foreleöning over- 
almerne, formanede han alle fine Tilhorere til— 
vogte fig for de pavelige Love og Statuter, At. 
pavellge Decretal var bleven breendt, var lun 
Berueleg, det var faare- nodvendigt, at den 
merſte Stoel felo med alle dens Lerdomme og 
ſtoeligheder bley brendt. Videre ſagde han med 


9 Hvorlcher Dente i Gn Sirengeididre 3 Rb. áte. 
Auſl. S. 64 fan tale om’en ”mit Feyerlichkeit, 
aber ohne Würde, angeftellte Verbreunung 
des kanoniſchen Rechts — indfeer jeg ikke — Mig 
fonc, ber var den Berdighed, det var fornoden. 
Intet vildt, Intet tumultuariſtt — Alt ſindigt — 
‘beftemt — overlagt — faff — Den, dec ikke ev meds 

‚ mig, et Mod mig — det flúlde ſiges, og bet lep: 
a tast, ſas man kunde ſorſtaag: det. rail 


N 


236 


megen Alvorlighed, derſom Jikke af ganſke Hie 
te modſtaae Pavens gudsbeſpottelige Herredomme, 
Rurine V ille vorde ſalige. Thi Pavens Rige er 
faa ganſte imod Kriſti Rige og Erifteligt Levnet, 
at bet var bedre at leve f en Üdork, boor intet 
Menneſte vat at fee, end i og under det antikris 
ſtiſte Nige.’ 

Luther ubgiver derneſt et stift. boorudi bán 
forklarer Aarſagen, hvorfor han havde brandt Des 
cretalet og Bullen — Det er, figer han, en gams 
wel Skik at brande forgiftige Beger, ſom Mean 
_ Ean fee af Apoftig. 19. 19. Gom Kriften „ eed⸗ 
foeren Doctor iden hellige Skrift og Predikant, 
er jeg forbunden til at udrydde falfE Lere. Om 
Andre af Uforſtand eller fErobelig Frygt et ville gjsre 
Def, er jeg dermed ille undſtyldt — dog hadde jeg 
ille giort bet, hois ikke Paven og de pavelige Fors 
forere vare faa forhardede, at be ei ville lade fig 
underviſe, men blindthen forbamme og brende den 
evangelifle Lere — Jeg troer ille, de have Befas 
ling dertil af Paven, farénd jeg erfarer anderledes — - 
Jeg troer ikke, han bifalbder de fine Forfodres Bes 
ger, hoille jeg bar brendt, bifaldber Kan dem, bez 
Eymrer jeg mig ille derom — Jeg veed, de i Colln 
og Lowen, ſom foregive, at hape keiſerlig Befaling 
til at brende mine Boger, have den ikke, men 


237 


iave for en Korering af nogle tufende Gylden 
jobt fig en ſaadan Tilladelſe af nogle Embedsmend. 
Da det har veret Sandheden til flor Skade, at 
aadanne Boger ere brandte, bar jeg for at ſtyrke 
g opholde de Gvage, efter Aandens Tilſtyndelſe, 
om jeg haaber, igjen brandt Modſtandernes Bez 
jer — For at Enhver Ean domme, om dette er fleet 
nev Met eller Uret, anforer han 30 Artikler af ben 
pavelige Net eg Boger, boorfor de billig maa 
breendes og affſtyes, f. Er. Paven og bans ere ile 
kyldige at vere Guds Bud underdanige — det 
rei et Bud, men tt Raad, naar Gt. Peder 
ever, at ale Rrifine flulle vere Kongerne under⸗ 
anige — Solen betyder den pavelige, Maanen 
en verdslige Magt i Kriſtenheden. — Paven bac 
Magt over ale Concilier — Om Paven end vac 
laa ond, at ban forde utallige Menneſte i bele 
Hobe til Dijevelen, torde bog Ingen derfor ftraffe 
ham, — Naſt Gud bevoer Saligheden i hele Kriftens 
beden paa Paven, — Ingen fan Demme bam, hart 
lan Domme Ale — ban giver alle Bove Magt og 
Kraft, men er ille felo mogen undergiven — han 
rt Klippen, paahvilfen Kriſtus vil bygge fin 
Menighed. — Wgteftanden er forbuden Proefterne — 
Kriſtus har med Naglerne giver St. Peter og hans 
Bfterlommere Magt over def himmelffe og jordiſte 


238 


Rige — Keiſer Conſtantin har givet Paven Bant, . 


Nige og Magt — Han er det romerſke Riges As 
ving — En Kriſten maa ved Magt fette fig mob 
Magt — Underfaatter maa vore deres Overhere 


ulydige — Paven maa affette Honger — bryde 


alle Forbund, Pagter og Eed mellem hoiere og 


“Javete Stander — fritage for de Loſter, ber ut 


giorte Gud — Paven har Maagt til at forklare ben 


hellige Strift, forma han vil — Han har ikke af ben, 
men den af ham Troverdighed, Kraft og Wre — Not : 


af diſſe Artikler for denne finde, ſtriver Luther; 
Men er der nogen Pavens Frende, ber har Loft 


til at forfcegte dem, faa vil jeg ſette dem endnu 


Plarere frem og komme med endnu flere, - Dette 
flal vere Begyndelfen til Alvorz; hidtil har jeg 
tun ffjemtet med Pavens Sag. Forreften tilbpber 
jeg mig herudi at flande Enbver. tilrette. ie Som 


de have gjort imod mig, har jeg ajort imod bam 


Samfon, Dommerne8 15”. 


—— 2 


Luthers Veltalenhed, hans Voer, hans bren: 


bende Kjerlighed for Frihed og Fedreneland, bant 
urofbelige Mod og Standhaftighed maatte tildrage 


ham almindelig Opmerkſomhed, iſer hos den 
kraftfulde og frihedselſtende tydſte Adel. Det vat ; 
i friſt Minde, hvad Bohmens Adelsmæend havde 


vovet for at hevne Johan Husi, og for at hœbde 


239 


lans Bere: Manden; ber vovede offentlig ‘at tet 
etdiggisce bin Martyr, at yde bam fin Beundring 
g Tal, dg úden at fErelies for hans Skjebne, 
ornye Kämpen imod Hierarliet, han flulde ille 
Ide € den. Man vilbe ei voligen fee. bans Falb, 
g Ra ſiden drage Svaid for-at hevne ham. Nei — 
san vilde aabne ham fine Borge, tilbybe ham, ont 
vet war fornsdent, et Friſted í hine utilajengelige 
Feſtninger, boor ingen Banftraale Eunde cammte 
jam, ingen vebnet Magt udrive bam, man vilde, 
m det vat fornodent, omringe ham med en Hee 
f Tapre, fom vilde drage Svard til hans Forſvar. 
3ilveſter von Scomberg, en frankiſt Adels⸗ 
rand tilmelder ham, at han: og bunbdrede andre” 
ſdelſsmœnd vare berepte til at befEntte hant, Den 
Pfalzifle Helt, Franz von Sickingen, Tyd⸗ 
ands Brutus, og dennes Soigerfen, Hartmuth 
vón Kronenberg tilbade ham deres Biftand. 
Urich oon Hutten, der opbragt over et 
Mord, Hertugen af Wuͤrtemberg havde begaaet paa 
maf bans Pharerende, ikke ſtandſede, farend han 


jos bet ſchwabiſte Forbund fl udvirket, at Pertus - 


zen maatte romme fit Land, vilde kjempe for Lue 
ber med Soerdet, faavelfom med Pennen. Luz 
her pttrer fig desangaaende til Spalatin. "Jeg 
ovagter vel ille det Tilbud om Biftand, men vil 


‚240 


alene have Rriftum til Befljermelia Jeg vil ille, 
el man for Evangelium ſtal ſtride med Bold edes 
Mord — Werden er overvunden ved Ordet, opb 
Ordet er Kicken opboldt, vil og igjen blipe opbygt 
ved Ordet, og Antikriſten, ligeſom han har bee, 
gyndt uden Haand, faa vil han og uden Haand 
worde oprykt ved Orde”. Men endſtjont Lutke 
ikke agtede at benytte fig af den tydſte Adels Vb 
ſtand, endſtjont han ikke frygtede far Menneke 
geller attraaede Menneſkers Gunſt, ſaa vat bet Ham 
bog ufigelig kjeert, at der var valt en ſaadan Opr 
merkſomhed for hans Sag, og ban kunde ba ei 
andet , end benptte fig af den fordelagtige Stem⸗ 
ning. « Han udgiver derfor under ao Juni rs 
fit fortreffelige Skrift: Til den Eriftes 
lige Adel af den tydſtke Nation om den: 
Eriftelige Stands Forbedring, tilegnet 
L. Nie. von Amsdorf, Domherre i Wittenberg. 
Tiden til at tie, ſaa begynder han, er forbigan⸗ 
aen, Tiden fil at tale er Fommen — Præd. 3.7. 
Nomanifterne har tre Mure, den forſte, nas — 
man trenger paa dem med verdflig Maagt, figt 
de: veroflig Magt har ingen Ket over os3 mes 
ben geïftlige er over den. verdilige — den Ander, 
naat man vil firaffe dem med den hellige Strif, 
fige des Fugen maa udlaegge Skriften uden Pas 


— — 


me 


— — non a 


241 


3 


ben — ben tr edie: truer man dem med et Con: 
dlium, faa fige be: Sngen maa ſammenkalde et 
Concilium, uden Paven. Diſſe tre Mure ſoger 
ban nu dt nedbryde — dernaſt taler ban om hvad 
der burde forhandles paa et Concilium, nemlig at 
indſtræœnke eller afſtaffe Pavens Pragt, Cardina⸗ 
lernes Antal, Pavens Hof, Annater, og andre 
Udyresninger; derpaa giver han fit Raad til ben 
kriſtelige Stands Forbedring: ikke at give Annas 
ter til Mom, ikke at lade Lehnene der hentes, eller 
Pallia der kjsbes, ikke at lade verdslige Sager did 
hendrages, at Reſervationer ikke mere ſtulde gielde, 
at casus reservati ophore, at Paven underholder 
ine Hoffott af fit eget Gods, at Biflopperne ei 
asdes til ved faa ſtrenge Eeder at forpligte ſig til 
Eydighed mod Paven, at han fraſiger ſig ſin Titel 
lom onge af Neapel og Sicilien, at han af: 
Naffer Fodkysſet, at Pilegrimsreiſerne til 
Rom ophore, at man ikke bygger flere Kloſtere for 
Tiggerordener, men flaaer ti eller flere ſammen, 
at man ikke forbyder Præeſterne Xgteſtanden, at 
man ikke noder Folk til at ſtrifte paa viſſe beſtem⸗ 
te Steber,-at man afftaffer eller meget indſtrœn⸗ 
ber Sjelemeſſen og den geiftlige Nets Straffe, 
fer Interdictet, at man afffaffer alle Fefter, Son: 


Dagen alene unbtagen, at man forandrer de Gra⸗ 
Theologift Bibliotdel 7 Bn N Q 


* 
u. 


A] 
en | 


\ 


242 | | 


ber, i hvilke Wgteflab er forbuden, at man net: : 
river de vilde Kapeller, hoortil der gijores Valſat⸗ ï 
ter, at man fgger at afflaffe alt Betleri i Kriſten⸗ 
heben, „at man ikke flifter npe Mesſer, men 4 
ſtrenker de gamle, at man vafflaffer Aflad, Dis 
penfationer, Mesſebreve o. d., at man forencr ſig 
„med Husſ's Tilhengere, eg giver dem. al. mulig &: 
ftatning for libte Uret, at man alvorligen veforme 
Uutoerfiteterne i alle Faculteter — at man forbrer 
de Rettigheder, bet romerfte Rige tilkommer, til: 
bage fra Paven, at man indffranter Overdaad í 
Klader, i Mad og Orikke, indſtræenker Handels⸗ 
ſelſtaberne, der berige fig paa Andres Bebofining 
at ryan afftaffer Bordeller, at man bare 
Omſorg for Ungdommien — Alle diſſe Punkter et 
ubforligen med Frimodighed og Diervhed behand⸗ 
lede, og viſe hans dybe Kundſkab om Menneſte⸗ 
ſlægtens Tarv, og hans redelige Folelſe for dend | 
Bel. 
Da Luther ikke modte efter den pavelige Gis ; 
tation, ba ‘ban havde vovet at broende Decretalet 
og Bullen, og vedbley af tale i den Zone mod 
Paven, fom Det anfsrte Skrift viſer, maatte han k 
vœre beredt paa, at Paven ikke alene felo vilbde tas, 
ge imod ham de alvorligere Forholdsregler, der al⸗ 
mindeligen brugtes ved ſlige keluigheder, men af 


243 


han og wilde giore Alt for at opfordre ben verdſlige 
Magt til fin Biſtand. Luther var beredt paa alt, 
og frygtede ikke. — & E 
Under den arde San, 1521 ubfteber Leo ſ n 
Fordsmmelſes og Banbulle imod Kjetteren Marz 
tin Luther og bans Zilheengere, hvori be erklæres 
at have forbrudt Wre, Gods og Vardighed, og 
ftulle med de ſedvanlige Ceremonier i Kirkerne of: 
ſentlig banſettes. Denne Bulle fremviſer Runz 
cius Aleander paa Rigsdagen i Worms, og beder 
Keiſeren at han vilde lade Luthers Skrifter brande 
i hele Tydſtland, ligeſom allerede war. fleet i Mainz 
Gen, og Luͤttich, da Keiſeren og diſſe Biſtopper 
ellers havde Skam af, om det ſamme ei ſteete i 
hele Riget. Farreſten bad han Keiſeren overlade 
Zuther til Paven, da bet ikke paſſede for ham ſelv 
at bef afte fin med Dette Kjetteri — han arbeidede 
og paa, at Keiſeren uden didere Underfogelfe, da 
Sagen jo var afgiort veb ben hoieſte Inſtantz, 
flulbe lade Luther erklere i Rigens Acht — men 
forgjeve8. Da Luther imidlertid herer, at han 
formodentlig vilde blive citeret til Borma, ſtriver 
han til fin Spalatin "vil Keiſeren have, at jeg ſtal 
mede, alene for at gjenfalde, Lommer jeg ikke, 
thi jeg kunde jo-og gjenPalde her, hvis det Eun var 
dem herom at gjere, men fordrer han mig for at 
Oa 


/ 


244 


bee, og vil for dette mit Svars Skyld holde mig 
for Niget8 Fiende, vil jeg tilbyde mig at Lomme, ; 
thi jeg toenber ikke at flye, eller at lade Ordet ſtaae 
i Stikken, men at befjer-de bet til min Deb, ſaa⸗ 
fremt Kriffuê vil oere mig naadig”. Dg til Churs. 
forften fEriver han "Zeg maa paa min Samvittig: 
hed fige E. F. N. at jeg, al Wre uanfeet, gierne 
vilde gienkalde, hvis jeg Fun maatte bere Warfas 
gen til min Bilbfarelfe og deres Sandhed — Uden 
dette, Berfom jeg maa gientalde, vil jeg giore bet 
… med Ord, og-berhos fige, at jeg dog troer ahdet i 
Hiertet. Men det vil verre dem en flet Wre”., 
Dog De pavelige vare ikke bheldige paa Rigsda⸗ 
gen, Det var et Luther alent, Der fatte fig imod 
dem, men Nigets Stander, ifer af ben typdſte 
Nation, indgav en vidtloftig Beſvering mod ber 
tomerffe Stoel og dens underordnede Geiſtlighed, 
hoort mam fi nber neften alt dette berort, boad ku⸗ 
ther i fit ovenmeldte Skrift omtaler, faa man Ean 
fee at Stemningen imod Rom var ligefaa alvor⸗ 
lig, fomt almindelig. Alligevel vedblive de at: ins 
trigere, De formaae Keiſeren til at overtale Chur: 
forften, at han ſtulde fordre Luther til Worms for 
at mode privat for fig, de vilde nemlig ikke at den 
offentlige OpmarEfomhed og Deltagelfe ſtulde velkes 
for ben driftige Munt, de tankde vel at faae bans 


< — 


345, 


paa en eller anden Maade t Snaren, waar han 
fom, uden juft for at mede i Stendernes For: 
famling. Men Friderid den wife vilde ikke indlade 
fig. herudi, ban forcftiller Reiferen, at han ofte 
havde bedet, at ber ikke maatte foretages Noget 
(mob Luther, forend han offentlig var forhort, 
hvilket Manden fel ofte havde ſogt om. Derfom 
nu Luther blev alene fremforbret af Churfyrſten, 
udſatte benne fig for flem Eftertale, om Noget til⸗ 
ftodte Manden paa Meifen.- For diſſe Grunde gav 
Keiferen efter, og uoftedte under den 6te Marti 
1521 en Citation til luther at mode paa Rigsda⸗ 
gen, og. gav ham under famme Dato et frit Leidez 
rev, hoillet og Churfyrſten, Hertug Georg af 
Sachſen, og Bandgreve Philip af Heffen giorde, 
bog dette ſidſte gjeldte forft om Tilbagereiſen: Endz 
nu inden Luther madte, udkom Leo's Bulla coene 
domini, hvori Luther navnlig tiligemed andre 
navnte kjetterſte Secter og adſtillige Forbrydere 
vorder fordomt og banſat — den 28de Marti. Lu⸗ 
ther overſatte dette Document neſte Aar i det tyd⸗ 
ſte Sprog, og udgav det med en ſtarp Fortale, 
Gloſſer, og en applicert Kommentoer over Davids 
rode Pfalme — 

Luther var citeret og begav fig paa NReifene 
Hans Venner foreftillede ham Husſ's Erempel, 


246. 


men ban foaredes om mine Fiender end anteente : 
en Ild imellem Wittenberg og Worms, ber valde 
op til Himlen, vil jeg bog mode i Herrens Navn, 
og trede Behemoth i fit Gab i hans ſtore Tender, 
beljende Rriftum og lade hannem raade. Troſtig 
tiltraabte han Reifen *), prebdibede underveis i 
Etfurt, under et overordentlig Tillob, om From 


ĳ) 


%) Med Luther fulgde Nic. Amsdorff, Hieron. Schurf, 


og Peder Svave, der ſiden bleu den dante 
Kona Chriſtian den tredicô Naad og Kammerſekre⸗ 
tair. Han vat fod i Vommern, ſnderede i Leipzig 

1519, og Fom ten Srridighed med Prof, Job. 


Cedarius, fordi denne bavde i et Bred til Wolfs. ' 


Capito demt ugunſtig om den af Petr. Moſellanus 


bordte Tale ved Drióputatien imellem kuther op 
Ect i Leipzia. Soave forfvarede fin Lerer Moſel⸗ 
lanuê. J Aaret 152a drog ban tul Wittenberg: 
“hoor ham af den ſalige Mauds oa bans Stalbre⸗ 
dres Mund hoete def vette faliygierendis--Gudì 
Ord, fom ogfaa fandt (lig en Judpyas udi hant 


| 


Hjerte, at Gud Alſommectige brudte bam, low : 
et wdualt Kar til at-predide Evangelium blandt . 


De blinde Pommeriucker udi hant eget Fedeene 


land. Ja da den faliae Doctor Lutherus Vat - 


1821 var fefnet til Riigsdagen i Wormbs, dee 
ât mode for dend keyſerlige Hett, toeg ban Peter 


Suaab med fig, Der lom et mforfwrdet Widmt : 


og weltalendis Mand at Foppe Munden paa fut 


Wederſtdere“ faa beder det i P. Soaves Levnet af 


Sandois. 





247 


hed og Gierninger, blev allevegne vel mods 
taget, prædikede og i Auguftinerklofteret i Gotha, 
men blev ſyg i Eiſenach, og var endnu fvag, da 
bari Fom til Frankfurt. GErEebifloppen i Mainz 
legde underveis at afſtrække Lutherj for at mode i 
Worms, eller forhindre, at han ikke ſtulde antoms 
me, inden Terminen i Leidebrevet var udlabet, og 
udſpredte det Rygte, at Luther med ſamt hans 
Boger allerede var fordomt i Worms, og lod 
viſſe Perſoner made ham, der ſtulde opflaae det 
keiſerlige Mandat i alle Steder — Da dette ikke 
bjalp, brugde Erkebiſtoppen endnu en anden Un: 
derfundighed — Han fil Keiferen til at ſtikke fin 
Skriftefader og en Kaͤmmerherre til Franz don 
Stdingeit, at denne ſtulde fordre Luther til fig, til 
hang Slot Ebernburg, ba Keiferen der wilde handle 
med bain — Men Luther foaredbe: har Keiferens 
Ötriftefaber Noget med mig at tale, kan det ſtee 
i Vorms, og ‘fra Frankfurt ſtrev han til Spalatin, 
ſom var med Churfyrſten paa Rigsdagen. “Man 
har, for at indjage mig Skrak, ladet Keiſerens 
Manbat trykke. Men Kriftus Lever! og vi ville 
Pomme til Worms til Trods for alle Helvedes Por: 
te og Forfterne i Luften — Gjor mit Herberge 
iftand’*Da har narmede fig til Worms, advarede 
Spalatin ham for at mode. Men han Svarede: 


248 
Dm ber ere ligeſaa mange Dievle í Worms, ſom⸗ 
Tagſtene paa Hufene, vil jeg dog derind“ — Jeg 
var, ſtriver han ſiden, dengang uforfæerdet, fryg⸗ 
tebe'mig for Intet. Gud Fan vel gisre En ſaa af: 
ſindig. Jeg weed ille, om jeg nu wilde veere faa 
troftig. — Luther Fom ben 16de April 15ar fl 
Worms, og tog ind i Churfyrftens Doarteer; ber 
ike var veltilmode over hans Ankomſt. Keiſeren 
lod ſirax fit Gebeimeraad famle, for at overveie, 
hvorl. des man ſtulde handle med Luther. Eftet 
en lang Deliberation bleve de enige om, at Kei⸗ 
feven ligeſaalidt ſtulde holde Luther det gione Lei⸗ 
de, fom Sigiëmund fordbum havbde holdt Yohan 
Duêf dit, efter det gamle ; Kjettere ſtyldes ei Tro 
og Sove — Men, Carl foarede: Hoad man lo⸗ 
ver, ber man holde *). 

Naſte Dag, den 17de April blev uther om 
Formiddagen af den Keiſerlige Marſchal von Pap: 
penheim fordret for RNigsraadet, og om Eftermids 
dagen KL, five traadte han frem for denne anfeelige 

€) Luther ſkionnede herpaa, da han ffrar efter fFeev 
‚ tif Gpalatin, at han ſtedſe i Worms Gavde ens 
ſtet, at derfom ban fFulde blive murdet, Det da 
alene maatte (Pee veb Romaniſterne, og iËfe ved 


den unge Keiſer, da man veed, bvor ſerækkelig Guds 
Straf forfulgde Keiſer Sigismund for Husſ's Dod. 


249 


Forfamling. Da han vilde gaae ind, ſlog den 
seromte General, Georg von Frunsberg, ham paa 
Stuldrene og ſagde: Munk! bu gaaer nu en Gang, 
eg og Mangen Hovding et har vandret mage til i 
je alleralvorligfte Slag. Er bin Mening rigtig og 
edu vig i din Sag, (aa gal i Guds Navn frem, 
‚g veer Fun frimodig, Gud vil ikke forlade big. — 
Nogle fatte Diod i ham med Jeſu Orb: Naar de 
overantvorde Eder, Da ſorger ikke, hvad eller hvor⸗ 
ledes J ville tale, thi det ſtal gives Eder i den 
ſamme Stund. 

Luther ſtod nu for Rigsdagen. Keiſeren, alle 
Churfyrſterne de pavelige Legater, Erkebiſtopper, 
Hertuger, Marggrever, Grever, Kongers og Fyr⸗ 
ſters Geſandter vare tilſtede — Forſamlingen be⸗ 
ſtod af over 200 Perſoner *). 

Marſchal von Pappenheim erindrede Luther 
om, ikke at tale Noget, uden han blev ſpurgt. Den 
keiſerlige Orator, Dr. Johan Eck **) den trierſte 
Biſtops Official, ſpurgde da med het Roſt, paa. 


2) Danmarfs Chriſtian den tredie var fom Hertug af 
Holften tilitede, desuden bans Saders, Friderich 
den zftef Gelandt — 


*) Tile den ongolfabtige, « vi alerede kjende tom. Pee. 
thers værſte Fiende. 


250 


Latin og tydſt, om Luther erkjendte de Bogei, 
der her laae paa Banken, for at vœre ſine, og om 


han vilde gienkalde, hvad derudi var ſtrevet? Ee ' 


ther vilbe til at foare, men ben lovkyndtige, Dr. 
Hieronymus Schurf fra Wittenberg, der vat givet 
ham med til Biſtand, tog Ordet, og ſagde: Dp⸗ 


las Bogernes Titler. De bleve opleſte, og BW 


ther erkjendte dem for ſine, men ihenſeende til de 
andet Sporgsmaal, ba ſiden det var af ſaa megen 
Vigtighed, udbad han fig Tid til Betænkning, at 
ban ikke ſtulde giore fig ſtyldig i den Dom: den 
fom fornegter mig for Menneflene, vil jeg fornag: 


te for min Bader i Himlene. Forfterne raadſſoge 
herom, og gave Luther ved Eck det. Soar: Ent: ' 
fljont du vel vidfte, hvorfor du var kaldet, og ille 


var verdig mere Tid til Betenkning, vil dog Kei: 
feven af medfodt Godhed endnu forunde big en Dag, 





faa at Ou indftiler dig her i Morgen ved famme 


Time, Dog for at (ware ikke ſkriftlig, men 


mundtlig. — 
Den afgisrende Dag og Time kom — Luthet 
modte, og bet famtme Spargsmaal forclagdes bam, 
Da fvarede ban, og Det ligefaa udforlig, (om 
frimobdig: Mine Boger Eunne inddeles i tre Claſſer. 
Den forſte indbefatter dem, der handle om kriſte⸗ 


Í 


Vig Ero og Gjerning. Deere-faa klare, enfolbige, 


251 


g Briffeliges at Modſtanderne fele bifalde dem; 
iſſe tan jeg da ille gienkalde. Den anden Claſſe 
nbbefatter be Beger, der ere ſtrevne mod Paver 
ommet, dem Lan jeg heler ille ajentalde, Da bet 
ar at ſtyrke deres Tyranni, og aabne flig ſtor Ugu⸗ 
elighed og rygtesloſt Veſen ei alene Vinduer, 
nen Dore og Porte. Du gode Gud! hoittet ſtort 
Skamdekke vilde jeg da blive for alskions Skalk⸗ 
beb og Tyranni! Den tredie Clafje af mine Bez 
ger indbefatter dem, jeg har ubgivet mod entelte 
DPerfoner — Her har jeg flundom veret for heftig 
og flarp — og vil ef forfvare mig anderlede8, end 
Kriſtus felo: haver jeg talet ilde, faa beviis bet. 
Bil man da af be propbctifte og apoftolifte Skrifter 
overbeviſe mig at jeg hat feilet, wil jeg vere den 
forſte, der kaſter mine Boger i Ilden. Derfor ber 
der jeg underdanigſt Keiſeren og Fyrſterne, at de 
ikke uden Aarſag lade fig af mine Modſtandere bez 
vege mod mig, hyilket jeg med min ringe Ben til 
Gud fledfe i al Underdbanighed oil beflitte mig paa 
at frabede. 

Den leiferlige Orator lod til at vere rort, 
men fagdez ban ille havde fvaret til Sagen, den 
ſtulde ikke drages i Tvivl, eller om den disputeres, 
da den tilforn var afgjort i Concilier, og endelig 
fordomt, derfor maatte han give et enfoldigt, 


An 


| 
202 ‚4 


rundt og vigtigf Soar, om han one ienke ” 


eller. ikke? . a! 
Da ſoarede Dr. Martin Luͤther: iben Reis 

ferlig Majeftet, Churfyrſter og Fyrſter vil have 

et ligefrem, enfoldigt og rigtigt Soar, aa vil jeg 


give et, der hverken ſtal have Horn eller Tender, 
nemlig Dette: uden Faa er, at jeg med Bidnesbyrd. 
af den hellige Strift, eller med offentlige klare 08. 


lyſe Geunde. og Aarſager bliver overvunden 03 
overbeviift — thi jeg troer hverken Paven eller 
Concilierne alene, da det ligger aabenbare for Dagen, 
at De ofte havde feilet og modfagt fig felo — 08, 
med Sprog, jeg felo hat anfort, overtydet, 08 
min Samvittighed fangen i Guds Ord, tan og vif 


jeg ikke gienkalde, da det hverken er ſikkert eller 


vaadeligt, at giste Noget imod Samvittigheden, 
Her flaaer jeg, jeg Ean ikke andet, Gud bielpe 
mig. Amen! 


Det var et Svar, og en Adfeerd „ ber e er nl 


ſtrokkelig til at beode Manden Ret til vor fuldeſte 
Beundring, Heiagtelfe og Tafnemlighed, om han 
Sntet andet herefter. havde fagt og uOrcttet i benne 
Verden, Det var Landönoerveerelfe i et afgierens 
be Ojeblik, Mob i Farens Stund, Tillid tit Gud, 
Agtelſe for fig felo, Fglelſe af fit Verd, Kierlig⸗ 


heb til Sandhed, Wrhodigheb for Samvittighe⸗ 


A 


| 


„ 


253 


bens Stemme, der her fremlyſer i fin ſtjonneſte 
Glands,“ og opfordrer os til at priſe Gud, vet 
har givet Menneflené faadan Magt. 

Man maatte atter beljberere om Luthers ſid⸗ 
ſte Svar, og da Deliberationerne vare endte, meld⸗ 
te den keiſerlige Orator Luther: at han havde ſvaret 
mere ubeſkedent, end det fammebe fig bans Per: 
ſon C), og det, ber ikke borde til Sagen, at han 
bavde fljelnet imellem fine Boger, paa en Maade, 
ber ef bidrog til bet fremfatte Sporgsmaal, at hvis 
han havde gienkaldet de Boger, i hvilke en ſtor 
Deel af hans Vildfarelſer vare indeholdte, havde 
Keiſeren af medfodt Godhed viſt ei taalt, at 
be andre bleve forfulgte, at det ikke hjalp, at fo⸗ 
retage en ny Disputation om Ting, der for ſaa 
mange Aarhundrede af Kirken og Concilier vare 
fordomte; thi vilde man det, blev der jo aldrig 
Noget viſt. Derfor begjerer Keiſeren ct Svar, 
Sa eller Nei, om du vil forfegte alt dit, ſom ka⸗ 
tholſt og Frifteligt, eller gjenPalbe Noget beraf. 

Da bad Luther, at Keiferen ikke wilde tilftoes 
de, at han imod fin Samvittighed, Der var overs 
vunden og fangen ved den helige Strift, blev 
nodt til uden offentlig Beviis at gienkalde Noget. 
Soaret, han havde givet, var ikke fopbiftifkt, men 
enfolbigt, flet og ret, han kunde ei give ans 


254 


det, uben hans Modſtandere udviklede hans San 


vittighed af be Bildfarelfer, ſom de kaldte bet, op 
Det med Grunde af den hellige Skrift. Alt Hood 
Goncilierne havde anordnet, kunde ille veere fanbt, 
thi han kunde bevife, at Concilierne havde feilet. 
Dette nagtede Officialen. Luther tilbod fig 

at beviſe det. Men det begyndte at blive morkt — 
og hoer git til Sit. Luther Fom i fit Herberge, 
(aa modig, troftig, og glad i Herren, at ban fags 
de til Andre og til Spalatins om han Havbde tus 
fende Hoveder, vilbe han for Lade dem alle afbugge, 
end gjentalbe *), Endiljont Luther ru ille mere 
kunde mode paa Rigsdagen, forfogde de dog end nu 
at bringe ham paa andre Tanker. Forſt blev han 


Kad 
_ 


kaldet ind for en Comittee af Erkebiſtoppen af Trier, 


Margreven af Brandenburg, Hertug Georg af 
Sachſen og flere — De wilde overtale ham til at 


overlade Keiferen og Rigsſtenderne Sagen, og 


>) Den gamle Dertug Brit af B runsvig foche 
ſaadan Hiertens Blade over hans frimodige Bekijen⸗ 
delſe, at han fendte ham en Solvkande med Cim: 


berfer DI i Herberget, oq [od bam ſige, ban Fab - 


de dermed vedergornc ſig — Lurher Draf band 
Sundbed og fagde: Gom Peetug Erik i Dag bar 


tankt paa mig, faa tanke vor Herre Kriſtus paa 


bam i bané ſidſte Ramo”. Dertuaen erindrede fis 
diſſe Ord med Glade i ſin Dodsſtund.— 


255 

talbe meget om Kirkens Autoritet og Andres Forz 
argeïfe — San foarede: han vilbe gjore Alt, Fun 
ile vige-fra Sfriften. Efter nogle gav han toen: 
de Doctores, Der confererede med ham i tvende 
churſyrſtelige Raaders Doerverelfe, ſamme Svar — 
og da Biſtoppen af Trier ſiden talede alene med 
bam, og ſagde, at hans Doctores havde beretter 
bam, at han vilde vere tilfred8 med, at Keiſeren 
domde i hans Sag, foarebe han: Jeg Fan lide 
Alt, men ille overgive Skriften — Hyvad flulle vi 
ba giere, fpurgde den ‘trierfle Erkebiſp — Felge 
Gamaliel8 Raad — Apoſtlg. 5. 38. ſvarede Lu⸗ 
ther. | OO 

Man faae, at ben ftandbhaftige Mand ikke 
lob fig bsie, og Keiferen fendte derfor den ommeldz 
te Official Eck og fin Sekretair, for at tilfjerdegie 
ve bam, at han Funde reiſe, med frit Leide i or 
Dage, men fEulbe underveis holde fig fra at pra— 
dike og med Strifter at oprsre Follet. Den 26de 
April reifte ban fra Worms og efterlod et Afz 
ſtedsbrev til Keiſeren og et til Churfyrſterne og Miz 
gets Stander, hvori han takker for frit Leide, fils 
byder fig at forfvare fig for upartiſte Dommere, 
og vedbliver fin Paaftand at Stiften alene er Den 
heiefte Autoritet, Paa fin Hjemreife prædikede 
han -# Hirſchfeld, Hoor Abbeden tog imod ham 


256 


med megen Wrbadighed, ligeledes i Eiſenach, 


hvor Proeften for Notarius og Vidner protefterede 


derimod — De ville vel, ſtriver Luther, Worms 


— 


anſee dette, ſom om jeg havde brudt Leidet, men 


ben Punkt ſtod ei min Magt, át Guds Orb ftul⸗ 
be bindes, og det har jeg heller ikke lovet. Paws 
be jcg lovet det, faa var bet mod Gut, og jeg bur: 
ikke holde ſligt ct Lofte. Paa Hiemreiſen blies 
han efter Churfyrſtens Foranftaltning af to Abels⸗ 
mend taget til Zange, og bragt paas Slottet 
Wartburg, hoor han maatte klade fig fom Ribs 
ber og lade Haar og Skjeg vore. Dette: Fan: 


genſtab var aldeles ikke den rafte Dand til Maade— - 


Han ſtriver derfor deBangaaende til fin Ben, Sob. 


‘Agricola, Preft i Eisleben, ſiden i Frankfurt. 


»Jeg er en underlig Fange; thi jeg ſidder her med 
og imod min Billie, med Villie, fordi Herren ſaa 
vil: imod min Villie, fordi jeg gierne vilbet Fei: 
heb forfoare Ordet, men er det endnu ikke verd”, 

Det ſyntes at vere aldeles nodvendigt, for 
bet forſte at fette Luther i Sikkerhed ‘for fine Fien» 
bers Gfterftrabelfer, og opbie VirEningen laf ben 


— 


keiſerlige Achtserklering, der ſom en umiddelbat 


Folge af den pavelige Bulle, ufortsvet maatte ven⸗ 


tes, ſiden Modet paa Rigsdagen var frugtesloſt. 


adt 


, 357 

Ran tevede beller ikke med dens thi den Fom alz 
rede den 8de Mai i fin hele Strenghed, fer Dage 
rend Det Luther givne Leide var udlobet, og bes 
lede, at Ingen fra denne Dag af maatte hufe elec 
ele bam, men at Man, Goor Man traf bam, 
ulde arreſtere og ublevere ham, og at alle hans Zil, 
gngere8 Gods flulbe konfiſteres, hois de ille forlod 
ús Parti og fil pavelig Abſolution. Under 
‚5de Rov. udſtadte Keiſeren ligeledes fra Worms 
n Sefaling til Univerſitetet Wien, at Luthers 
zoger ſtulde brendes. 

Luther udgiver en Underretning ſor dem, ſom 
ik til Skrifte, angaaende de forbudne Boger, hoort 
an ſiger: at derſom nogen Skriftefader ſpurg⸗ 
e Konfitenten, om han lafte Luthers Beger, ſaa 
kulde han ſige: Jeg er ikke kommen til Skrifte for 
it J ſtal befnere, men abſolvere mig. Da mange 
erde og ſtore Folk anſtrenge fig paa begge Sider, 
g der endnu Intet er afgjort, er jeg, og J Selo, 
or vinge til at felde Dom for en af Siderne, Sig 
ibere, hvis bet behaves: Fjere Herre! J er en 
Skriftefader og ikke en Stokmeſter, jeg bor ſtrifte, 
hvad min Samvittighed tilflynder mig, J ber ille 
brive mig eller udforfle mint Hemmelighed. Men 
vil han ille abfolvere, og foreholder Bullen, ſtal 

Theologiſt Bibliothet 2 Bd. R 


259 , 


han fige: Siere Faber! Vullen er ikke aatet af 
mange retſtafne Folk, og J eed, hvorledes Pas 
gens Dom pleier at vakle; i Dag ſetter han Nos 
get, i Morgen forſtyrrer han det igien, Jeg er 
ikke ſtyldig at folge Eder i faadan Ballen og uvis 


Handel. Gio mig min Abfolution, den er mig 


vig, og lad Sagen og forſt vere vië for Eder, da 


Ran J tilflynde mig til den. Skulde han endda 


ikke ville abfolvere, wilde jeg lade ham beholde fin 
Abfolution, og ſtynde mig fnarere fra ham, end 
‚fra den, fom meb Lucifer anmasſer fig over fin 
Stanb og Embede at falde ind í Guds Dom, og 
udforſte Hierternes Hemmeligheder, til bo:llet ban 
bar ingen Magt, og om hvilfet han ikke ſtal bes 
kymre fig- 

Paa Wartburg, Haa fit Pathmos, ſom ban 
kaldte det, blev Luther meget vel behandlet, leves 
de i Mad og Orville bedre, end han var vant til 
4 Kloſteret, Blager derfor over, at han blev doven, 
og tabde Lyſt og Evne til at bede og til at ffudere, 
war tilige meget plaget af en Sygdom, hyooraf 
ban ofte leed, nemlig en haardnakket Sndigeftion, 
pg denne hané Svaghed, hans Enſomhed, hans 
heftige Temperament og hans hele Stiling tan 


giore os bet begribeligt, at han troede at vre ans _ 


— 


! ’ 259 


tet af Satan, og at ille en; men flere Djevle 
gave ham *), **). 


) Endog under diſſe Anfegtninaer ſporer man baiÂ 
ſteerke Siel. Saa mange atidre Mand fant under 
Dem ned til Forſagthed og den ſorteſte Melankoli — 
Luther havdtog fine morte. Luner, merf tabbde dog 
aldeig Mod va Sind Munterhed. Náar ied 

‚ ille, fortalbe ban, fan blive fri for Dievelén ied 
den beige Sfrift og alvorlige Ord, aa bar jed 
efte fovdrevet bam med Spidſer vg Vudſerlis⸗ 

beder, 


| E Gesondelien of fit Opbold paa Wartburg (rie 
ste ban til Spalatin. “Ungaaende min Taalmo⸗ 
dighed mit Erilium Pal J ikke giore Eder nogen 
Bekymring. Thi det kommer mig lidet an vaa, 
„boor ieg er, naar ieg kun ikke ſtal vore diſſe Folk 
il Byrde. Men jeg er aldeles af den Mening, 
at jeg er bee vaa Fyrſtens Befoftuing, eKerd vile 
de jeg (Éfe blive heren Time, hade jeg vidite, at 
… jeg ſtulde bielpe Manden bee til at fortere fit 
Gods, endſkiont ban teller mig Uit med Blede og 
pg god Billie. Thi J maae vide, at Ral man 
…_Hielpe Nogen til at (mtte overiyr, maa Dct vase 
en Tyrſte, da det er vanſteligt at verc en Fyrſte 
os ille i Noget en Rover, og Det en deſto ſtorre, 
jo Retve Boeften er. J vile gjiore vel, om J bevo 
‚ pm gav mig den vigtige Underretning; thi af dette 
milde Menneſke Ean jeg ei erfare Undet, end at 
det gaaer af en foeftelig Pung. Jeg bar foerige 
Uge veret vaa Jagt i to Dage, og bar og villet 
ſmage de ſtore Veltes bitterſode Fornoielſe. Mi 
RN a 


260 


Men ledig var han ille i ſin Enſomhed. Mas 
gelighed, Vellevnet og Anfegtninger kunde ille 
overvinde ham, Arbeide var bleven ham til en 
Vane, og uophorlig Bar han fpfrelfat for at frem⸗ 
me det flore Verk, han engang havde begyndt af 
udfore. Foruden flittig Brevverling med fine 


have fanget. to Harer og et Var Stakkels Aqer⸗ 
bend. En Lorretning, der Baller fig del for ledige 
Golf. Jeg bac imelem Garnene og Duntene og 
haft theologie Tanker. Men (an megen For⸗ 
notelfe flige Sagers Skikkelſe og Anſeelſe ſels giob⸗ 
de mig, ſaa meget bar dtn Hemmelighed og Bil⸗ 
lede, ſom laae ſtjult derunder, foraarſaget mig 
Kummer. Chi hyvad betyder dette Billede andet, 
end at Develen ved fine ugudelige Meſtere og 
Hunde, nemlig Biſtopperne og Sheologerne, hem⸗ 
welig jager og fanger de uſftyldige ſmag Dye? 
NE de enſoidige og troende Siele faldt mig derved 
tun altformeget i Hine. Dee kom nef en Erakke⸗ 
lig Hemmelighed hertil. Bi bavde, efter min 


Anmodning, beheldt en Stakkels Dare levende, 


jeg havde fLjult den i mit Kiolerme, og var gaatt 
lidt derfra. Imidlertid havde Hundene funden des 
arme Hare, bidt det hoire Bagbeen iſtykker gien⸗ 
nem Kiolen, og bidt Struhen over; faa bi fandt 


den dod, Saa rafer og Paven og Satan „:at han . 


san forderre de reddede' Siele, og bryder fig kun 
Kot om nnn Moie. Jeg er altfaa metaf Jagten— 


og Det kaͤn man begribe, Waat ban auſtlcde flige 


Betragtninger. 


Am 


261 


Benner, ſtrev ban i bet Aat, han var paa Wart⸗ 
burg, fin Afhandling med Jacob Latomus imod det 
papiftifle hemmelige SEriftemaal, fin Afbandling 
„om Mesſens Misbrug, da Auguftinerne i Wits 
tenberg afſtaffede privat eller Vinkelmeffe, on ans 
bet om geiſtlige og Kloſterlsfter, ligeledes ſtrev 
han en Fortale og en Efterſtrift til de Pariſer 
Theologers, eller Sorbonnens Fordommelſes Dom, 
ber havde uddraget en Deel Kjetterier af. hans 
Skrifter, og da Melandthon ubgas et Forfar fot 
Bam mod dem, udgav han en fljemtefuld Parodi 
paa deres Dom. Desuden forfattede ban en 
Fortalkning over nogle af Davids Pfalmer, til⸗ 
endebragde fin Forklaring over Magnificat, gierde 
. Begynbelfen, til fin Kirkepoſtil, ſtuderede med me⸗ 
gen Flid det hebraifte og greſte Sprog, lefte Bie 
belen i begge, og foretog ſig at overfette den. paa 
tpbft. 

Da vi ſikkerlig eve viffe paa de fleſte Stemmer, 
saar vi regne dette Foretagende for Luthers aller⸗ 
ftorſte Fortjeneſte, ſaa vile vi korteligen overſtue 
det i ſit hele Samwenheug , endſtjont alene dets 

Begyndelſe falder ind i det Aars Hiſtorie, vi her 
omtale. Bel havde man for Luthers Tid adſtilli⸗ 
ae Dverfetrelfer af Bibelen i det tdfle Sprog, 
„men bels; vare de ganfte efter ben latinſte Over⸗ 


a62 


‘ fofttelfe, bels vare be t et urent og ulofeligt Sprog⸗ 
dels vare de ikke beſtemte for Follet. En ny Over: 
ſettelſe, udarbeidet efter begge Gtundſprogene, 
og iet Sprog, klart, vent og fyndigt, det In⸗ 
gen hidtil havde ſtrevet, ſom Luther, en Overſet⸗ 
telfe, der var beſtemt et for Lorde alene, men og 
for Marde, og hvilken man ffrar giorde fig Umage 
for et udbrede almindelig iblandt Follet, var det⸗ 
for en fand Velgjerning for Mennen legten , og 
“ét af de ppperſte Midler til at fremme Oplysning 
08 Samvittighedsfrihed, Allerede À Aaret 1517 
udgav Luther fine Davids ſyv Poenitentſepfalmer 
med Forklaring, og vedblev beſtandig at soe fig i 
det groœſke og hebraiffe Sproa *). Med Over⸗ 
ſettelſen af bet ny Teſtamente bien ban ferdig par 


ê 


%) J Sfteraaret 15180 ſtriver ban til Shalatis. Bor 

Studering gaaer vel og lykkelig fra baanden, iſer 

i det groſte. Men den bebraiſte Lerer har ſaa fft 

eget Hoved fot fg ſeiv, og gier Noget vigtigt af 

detſom er Intet. Hyad vpi anſee vigtigt, det 

Ixrer han, villig pg gierne, men bvad vi neſten 

_! fovagte, deraf gioe han Noget, om om ban med 

det bifde holde tilbage. Det er, vi fege Bogſta⸗ 

evyernes og Ordenes Kraft, efter Proſodien ſporge. 

… Hi ille meget, oa haabe vel ille at porde en Zas 

ler bos Joderne. — Dog giore vi gieene Manden 

* alt'til Beban, at ban ikke ſtal lage, til hoilket 
…… … bau frem for Alle er tilbeielig. - | 


„63 


Wartburg, gfennemfaae dert fiben,: og forbebrebde 
den, med Melandthon8 Hiep *). Overfettelfen 
©) WI Goalatin river han i Foraaret 1522, "Jeg bavde 
ei alene overfat St. Johannis Epangelium, men 
og: bele det ny Teſtamente paa unt Pathmös. Phi⸗ 
fopus od jeg bar nu beayndt at forbedre derpaa, 
ss det vil med Guds Help! blive et fint Arbeide. 
Men vi bebeve og undertiden Eders Hielp til at 
fette Ordene rigtigt, derfor ver beredt herpaa, 
men ſaaledes, at J giver os almindelige, men in⸗ 
aen Slots⸗ eller Hof⸗Ord — thi denne Boa maa 
forklares vaa den almindelige og enfoldige Maade. 
Og at ieg ſtal giore Begyndelſen dermed, ſaa fee 
til, at vi fra Hoffet Fan faae Navnene vaa del⸗ 
ffenene, Uab. 20, og deres Skikkelſe, eller om 
muligt, faae dem felw at tage i Diefan” 

il Amsdorf- Priver ban enduu,tidligere € 
famme Aar. “Imidlertid vil jeg overſotte Biber 
len, endPiont jeg bar vaataget migen Borde, 

der naeften er over mine Krefter. Jeg ſeer nu 
hoad det er at overſette, og bvorfor hidtil Ingen 
er funden, ſom beetil har villet begoemme fig. 

_ Det game Teſtamente vil jeg ikke kunne vore ved, 
bois J ikke er med og bjelper mig. Kunde ieg 
faae et bemmeligt Kammer hos Eder, wilde jeg 
firar Pomme, og med Eders Hield overſatte det 
bele Bert fra Beapndelfen, at det kunde blive en 

Ooerſattelſe, hvilken de Kridne Eunne Leie; thi 
ieg bàaber dog Tydſklaud (Pal faae en bedre (ra 08” 
‘end Latinerne. Det er et ſtort bg verdigt Bark, 
paa beilfet vi Alle maa arbeide, da det gevaader 
til almindeligt Bede og angaar Enbver. 


264 


udkom 1522, Arlene bleve fra Preſſen ſendte til 


t Churfyrſten og hans Broder, Hertug Johan, elles 


til Ingen, og Arbeidet ble brevet med den Soer, 

at tre Prei fer daglig leverede ro,ooo Ark, og den 

anden Udgave udkom allerede i famme Aar. 
Efterat Luther var ferdig med bet ny Teſta⸗ 


mente, begyndte han waa Dverfcettelferr af bet 


gamle, det han ſtykkeviis ubgav, nemlig, be fem 
Mofebsger 15285 fra Joſva tit Hiod 15245 fam: 


ame Aar Hiob, Pfalmerne og Salomons Skrifter; 


Jonas og Habacul 15285 Zadyaria 1527,: Eſaias 
1528, Visdommens Bog 1529, Daniel og Roget 
af Gzediel 1530. De sorige Propheter 1532. 
Paa ſamme Vid udgav han de apocryphiſke Boger — 


“hele Bibelen var da ferdig og ubtom 1535, eller 
ſom Nogle mene, allerede 1534. Fra den Zid af 


og til Luthers Deb 1545 udkom et nyt Oplag boert 


Aar, 1537 undtagen, og boor ftor Affeetningen 
wart, Fan man flutte deraf , at Bogtrykkeren Hans 


Luft Wittenberg, der dede 1584, har forſikret, at 
ber alene i hans Officin var trykt over 100,obo 
Exemplarer *). 


) Dead Luther teufhe om Overſattelſe, viſer ban i 
| et Bteyv, ban desangaaende i Aaret 1530 Lod 
Nn trykke, bvori bet hedder Jeg veed vel, og de 

vide det mindre, end Mollere ns Dor, boillen Kunß 


„ 


‘65 


J De ferfte Udgaver gjorde ban ingen ſynder⸗ 
Korandring, men i Udgaven af 1541 flecte 
et betydelige; thi han gif fin hele Bibelovers 
telſe igjeninem-med.en Deet: leerde Mand, ſam⸗ 
Wignede den med Grunbdterten, med de chaldai⸗ 


Slid, Zornuft oa. Forſtand der hover tik en god 
Operſeætter; thi de have det ikke forſogt. Def bedr 
Ber: Doo lom bygger ved Beten, hac manage Mer 

‚Bere. Barr gaacr. det og mig — J Hiob arbeide 

\ si, M. Philipps, Aurogallus og ieg ſaaledes, at 
vi undertiden i ſire Dage neppe kunne faac. trg Lie 
niee ferdige. Nu det ec forthdfket og ferdigt, fan 
Enhver leſe og meſtre Det; nu tan Cn med Mines 
ste lebe giennem tec, five Blade, 09 ſtoder ilke en⸗ 
gang an, men bliver ei vaer, houte Klumper og 
Klodſe der have liaget, boor ban nue gager, (om 
“peer et hovlet Bredt, da vi have maattet ſpede 

enkangite os, inden vi fik faadanne Klumper og 
Kodie afveien, at man nu Funde gaae Haa mar 
gelig derover. Det er godt at pleie, naat Ageren 
er renſet, men at rydde Skov og tilberede Ageren, 
det vil Ingen til. Der er hos Verden ingen Tak 
at fortjene. Kan Gud ſelvy med Solen, ja med 
Dimmel og Ford, og endudermere wed fin egen 
Sons Dod itfe fortiene Vat; Verden vere og 
blive Verden i Dievelens Navn, fiden den ikke 
vil vere andet — Det fan ieg med god Samvite 
tigbed bevidne, at jeg har viiſt den yderſte Troſtab 
08 Bld, og ille har havt nogen falſt Tante; thi 
jeg har ilfe taget, ellee logt, eller vuns 
den en Skilling deeped, og ükke derudi 


266 1 
| 
ſte greſte og latinfle Berfioner famt med Rabbi⸗ : 
nernes Strifter, og havde Gorreltoren neerveerende, | 
at han ved Trykningen deſto bedre Eunde tage- bet 

Aat, fom behovedes *). Tante vi os ille alent del 


ſogt min egen Wre, det veed Bud, min eere: 
men jeg bar giort det gode Kriſtne til Vieneite, of 
til Wee for En, fom fidder beeoventil, og beviſer | 
mig boer Vime laa meget godt, at om jeg wd _ 
tufendegange overfatte nof faa frtrig, bavde jes _ 
ikke fortjent at leve en Bunt, € eller at bave et fant 
Die. 


®) Matbefius Peider herom faaledes: Da nu fork ben 
bele tydſte Bibel'var udatorr, og en Das fledle 
ved Siden af Anfwatnina lærer den anden, tog ° 
De. Luther Biblia wa Beapnvelien af 1gien feé 
fia med ſtorſte Alvor, Flid og Ben og gfeuneme’ * 
faae den qanfte, oa da Guds Son dar, lovet, at 
boor Nogle Forme fammen hans Navn oa hedt 
om bans %and, der vl han vere midt shlandt dem; 
bar Doctor Mort, Luther torurduet et eget 
Gandhedrin af de. bedie Foll, om da var at 
finde, boude vaentlig, aogle Timer for Aftens⸗ 
maaltidet, om tammer » Doctors Kloſter, neme 
tig: Dr. Feb. Bugenbagen, De. Juſtus Joe 
Ras, De. Creuziger, M Philippus, Mathaus 
Uurogaluê, oa M. Rever, Coerectoren, var xg8 
tilſtede. Oite kom vg teemmede Doctores on Pars 
De til dette bote VPork, ſom Vernhard Ziegler, 
Dv. Zoeftemius. Naar uu Doctor fort havde 
vverſeet ben udgangne Bibel, og Faffet fig Under⸗ 
xetning bos Jeder og fremmede Sprogkyndige, og 
hos gamle Tydſte (purat om gote Ord, (ſaaledes 


267 


pverorbentlige ſtore Affetning, Penne Over⸗ 
elfe i faa mangfoldige Udgaver. har havt nu 
len i tre Aarhundrede, men at deu og er fors 
edelen fulgt i den Nederſachſiſte, Hollandſte, 
velfle, Wendiſtke, Polſtke, Svenſte, Danſte, 
ſte, Laplandſte, Lettiſte og flere Overſettelſer, 
tt Suther altfaa i alle diſſe Tungemaal har tol⸗ 
Guds Ord for ſaa mange Slagter, maa vi vel 
jende, at han herved har erhvervet fig en uſta⸗ 
ig: Fortjeneſte, og reiſt fig et uforgjengeligt 
ndesmcexke. Luthers tro Medhjelper, den For _ 
Danfle faa uforglemmelige Dr. Fohan Pommer 
r Bugenbagen, Proft i Wittenberg, hoitidelig⸗ 
dt benne Overſættelſes Minde ved en aarlig Feſt, 


feb ban nogle Zaar flagte, for at Slagteren kun⸗ 

‚ Be fige bam, bvad man kaldte enbver Deel af 
_ Saaret) tom Doctor Martin Luther i Confitorium 
med fine gamle latine og nne todfle Bibler, og 
“havde ſtedſe den hebraiſte Vert med, De. Pollio, 
“heagde' den groſte Vert med fia, Dr. Creuzigee 
tillige med Den Gebraite den chaldaiſte Biber, 
Vrofeſſorerne bavde deres Rabiner med figs Doctor 
Vommer bavde oa en latinſt Vert for fia, med 
boitfen han par faare vel befjendt. Tilfoen havde 
Enbvee bevedt fig waa Berten, om boilfen man 
ffulde caadflaae, og (ect over paa arefle latinſke 
og jodiſte Gortolfere. Derpaa proponerede Pee: 
fidenten en Berts og Lod Stemmen gaae omkring 


/ 


268 


og den. blew af fagkyndige og gudfrygtige Maadh 
flebfe hoebret Med tilberlig Are *). F 


. ®) 


dee ſiden, ſom ſmaa Gloſſer og Forklarin er 


den hellige David og de hellige Propheter tale (aa Â° 


og bere, hvad Enbver efter Sprogets Egenſtab bw 
de Derimod at ge, eller efter De eldre Doctorch 
SoetolEning. UnderPienne og lererige Samtaker: 
ffulde ved denne Leiliahed vave forefaïdne, df 
bojtfe M. Georg (Mecer) bar optegnet nogle, of 


* 







trykte ved Manden. af Texten. 


Den feomme Fyrſte, Georg af Anhalt bommer bere 
faaledef : hoo fan ffgeboge for Notte og boi Î 
Een guddommelig Velgjerning det er, at hele Bie 
Belen, ved ben wroerdige Piere Br. M. Suthen h 
0g Andre, boilfe han bar taget med figy er ff 
den bebraiffe og græeſte Hovedkilde, af erdelu | 
Maade og den hellig Aands Gave Bragt faa ecert |. 
klart og forftaactigt over i vor tydſte Sorog, et: 





foeitaaeligen og tnbeligen it Ord og Mening, ls f 
vare de fedte og opdraane i vort Modersmaal; 
da de derimod tiffoen i andre Ouerkertelfer wart ie 
faa dunkle, utpdelige og vanfkelige at fortaae, at 1E 
alle gode Lerere klagede bet derover, og rens ° 
lange Commentariee, og uden Foivl vide Et. T 
Hieronymus og Augulinuê, bois de endnu dar E 
i Live, hoilove, og beromme den, og fryde ſig mj” 
Derlig ved den, og bevidne, at den hellige Striffj'= 
aldrig i noget Sprog er givet (aa retſtaffen 7 
egentlig, ſom i denne Overſettelſe. — Mrelandel — 


eel 





thon figer: J Gavnlighed og lid overgages Hkd S” 


Varker af bans Overſettelſe af det gamle og d 





969 


Imedens Lutder ſad paa Slottet Wartburg, 
rgav.han ſig ilke ganfte til fine rolige Stu⸗ 


Teftamente; i boilken der cr en ſaadan Kla:ded, 
at dens Læsning paa tydſt fan tjene iſtedet for en 
Commeuntair. Mathefius ſiger: det er et af de 
fRocfte Underverker, at Gud ved De. Moet. Luther 
har ladet en ſaare fien tvòlf Bibel berede, og 
jortlare os, Dvad hand evige guddommelige Bee 
fem og naadige Villie er, i gode, dierve, og fors 
Baaslige tydſte Ord. Den beromte Herman Cene 
ring fPrivee herom 'Den omendfkiont al den Flid 
medrette foetiener Roes, har doa Luther ved et 
mendeligt Mellemrum overgaaet hine bore Over⸗ 
foertere — De gamle hande nemlig naſten Intet, 
uden bovad der alene vac everſat, og lidet noi⸗ 
aatigt, af den latinſke Vulgata. Alt klinger mere 
udbannet og barbarifkt end tydft. ült er dunkelt 
og ofte upaflende, ofte bar man drinet fia tit at 
bruge en vanbeliig Sribed, at blande ganfte frem⸗ 
mede 09 uvedkommende Ting med det Hellige, ja 
endog at komme med Noget, der var uwdelt og 
manftandigt, men vor Luther hat oft af De reneſte 
Kilder, det hebraiſte og grefe. Ingen Kiender 
af lige Ting Fan onfle Noact mere veent og covs 
. eeft, end bans Sprog. Medteite fan man 
Sige: at vi Endite have Iertat talc 
pg itrive vet af den Oderſettelſe. 
Sremdeles har den en. forunderlig Klarbed, Rig⸗ 
tighed i Udtrykket, Zirlighed og Bebageligbed. 
Med ſtorſte Samvittighed ee det Apoeryphifke ſtilt 
fra det Canoniſfe, det Hellige fra det. Profane, 
Denne Overſattelſe ev derfor ſordeles ſtikket tul at 


270 N 
betinger og litteraire Beftieftigelfer, men hardot 
vaaget Die med Sagernes Gang í Wittenberg, op 


underviſe Lœſeren, og bar bidtil pet He todit : 
Menigheder utrolig Frugt, og BI fremdeles met 
Guds Biftand : ja den har endog varet til fort 
Nytte for de nordife Nationer, da de ei have tar 
get i Betenkning af denne at focffaffe fig dered:” | 
nye Doerfatteller. Om Luther ite havde udrettet 
andet i fit bele Liv, wilde dette Ene vere nok til 
Mandens evige Peder, og mere end tikfulbe bas 
De han berved aavnet vort Tydſtland, vg Bet bele 
nerliggende Europa” — Man tagc boillen-af de 
noere Overfwttelier, man vil, de kunne ale have 
deres ſeregne umtiëfjendelige Fortrin, bidrage 
unwgtelig tif bedre at foeftaae Originalens Me 
ning, men den Diervhed, den Kraft, den Bond, 
Den Dortidelighed, den erverdige gamle Simpele 
bed, man aldrig maa tilfldefwtte, naar. man vil, 
tolke Oldtidens Skrifter — have de ſikkert ifte. 
Luthers Overlettelfe maa da nok blive en Peoter . 
typus — og det af mange Harfaaer. Hoo fan vel 
trenge fig mere ind i Skriftens Hand ehd den. 
Mand, der, lom ban, cefjendee dens allerhoieſte 
Autoritet, og derfor under dens Banner fred mod 
indgroede Fordomme, beeffende Meninger, harde⸗ 
de Misbrug, og al iordiſt Magt Vg Belde 2 hoo 
Eunde mere vre befielet af Det guddonimelige ed, 
end ban; der (fred, kjempede og leed for det, 0g Í 
vat forig i Alt; og da og ( Bonnen ? Dvo unde á 


—— 


tale Prophetens og Apoſtelens Sprog bedre end 
ban, der gik et Wrinde ſom de, og talede mod - 
Jordens Veldige og Viſe, (om dr? AOnfle vile 


271 


N 


be den med Advarſel, Paamindelſe, Opmun⸗ 
ig og Raad. Snart yttrer han fin Misfornsiel⸗ 
ver, at man efter Foyrſtens Befaling undlod at 
putere over viſſe Siykker af hans Afhandling 
Skriftemaalet — Retter Eder ikke efter Hoffets 
ad, ſtriver han, thi det Halve var ikke ſteet, 
jeg havde hengt ved det. Snart yttrer Ban fint 
afotnoielſe over, at der endnu boldes Forelæes⸗ 
iger over den pavelige Met, og erklerer, det vat 
bedſte ganſte at afflaffe dert, og om Forfterne 
flag ſelv torde dette, [lulde DE lade Dommer: 
Ovbrighedsperſonerne underhaanden giore def, 
at Det lidt efter lidt blev tit Sedvane, at In⸗ 

ſtulde plages efter Pavens Net, mer át Alt 
efter Landets Brug og Stille. Snart foreſtil⸗ 
bau, at bet var npttigt, om Melanchthon ſtun⸗ 


vi, dt de gider fremdeles maa benyttes, dem du⸗ 
cher ei kunde kiende, at de mange Hielvemidler 
Mak anvendes, der ikke ſtode til bans Tiencite, 
at man altſaa fremdeles ivrig máa arbeide paa 
Skriftfortolkning, men hans Aand, hans Sprogs 
bans Tone maa og bor holdes i Wre. Belſignet 
vere det herlige engelſkke Bibelſelſkab, det ſorger 
for GSkriftens Udbredelſe i alle Sprog! Om et 
ſaadant Selſtab engang vil virke for en bedre 
Overſettelſe — om et Sanbedrin engang forener 
fia med en Præſes, der Fun i nogen Maade ligner 
kuther, hvad kan da Kriſtendommen ikke vente ſta? 


272 | | 


bam forklarede Evangelium paa tobie, - eller Gol: 
en, tydſt Pradilen. Han vilde voegre fig, ſiden | 


han ille. var Falbet af Eprannerne, Bifkopperne, 
seen (aa maa han kaldes ved Gele Kirkens Befaling: | 
og indſteendige Anmodning. Snart gleder Gan- 
fig over at Alting gik faa vel i Wittenberg, han. 
ſaae, at de gierne Eunde undvere ham, Sg ends: | 
ſtjont han gierne wilde voete hos dem, wilde har. 
bog ikke vaegre fig for at drage til Erfurt, Cella, 
eller hvorhen Gud vilde gabne Orders Der for ham. 
Han fperger, om deres Antiodien ei Eunde udſen⸗ 
De en Silas, Paulus eller Barnabas tif Aandená- 
Gjerninger. | 

Men af Alt, hoad Luther foretog Ga, Ames. | 
bend. han fad paa Wartburg, var der Jntet, der 
mere tilkijendegav ſaavel hans Frimodighed og hans 
fafte Karalter, fom hans Maagt co Aufeelfe, end 
hans Breo til Ghurfyrften af Mainz, Cardinal Al⸗ 
brecht. Denne Fyrſte, der var fad MarEgreve : 
af Brandenborg, var Erkeblſtopi Magdeburg og 
Mainz, og Bifkop í Halberſtadt, var ſtrax i Be⸗ 
gyndelſen af Reformationen angreben af Luͤther. 
Shi da hin anſeelige Prelat var kommen i en be⸗ 
todelig Gield, dels for at Lofe Pallium fra Rom,“ 
Der Eoftede ham 30,000 Ducater, dels ved ij Od⸗ 
ſelhed og Hang til overdandig Pragt., udvirkede 


CS 


an rd Bn 


at dnnen 


N 373 


han bos Paven, at ban blev ubneont til Gene⸗ 
raltommiſſair over-Afladshandelen i Tydſtland, og 
den berygtede Tezel var hans Und ercommiſſair. Lu⸗ 
ther havde da, ſom ovenfor er anfsrt, ſtrax pttret 
mod ham fin Misfoensielfe over den ſtijendige 
Handel. Tezel var faldet, og de pavelige Lega⸗ 
ter havde felp faret baarbeligen frem imod ham. 
Men i Aaret 1521 optetter Ghurfpeften en np Af⸗ 
ladshandel £ Halle, og tilige arrefterer han en 
Dreft, der havde giftet ſig, og neder ham til at 
Rige fig ved fin Huſtru. Da. bliver Luther hefs 
tigen opbragt; og-fender Churfyrſten det azde Nov, 
et Btev, boort ban figer ham, at han ikke maatte 
40, at han var ded, men at han havbe ifinde offent⸗ 
lig at angribe ham, og hoië Afladskrammen ikke blev 
indſkillet, vg de Prafter,. ber indlod ſig i Wgtes 
flab, ſitrede for al Forfolgelſe, og bois han ikke 
inden fiorten Dage fil et rigtigt Soar frä 
Bourforften herom, da vilbe han lade fin Bog ont 
Ufguden i Halle udkomme, ‘og det Hulde 
ikke tjene til Undſtyldning, at Fyrſtens Naad ek 
havde ladet ham Brevet komme tilhendes thí est 
Biflop maa orde fit Hof ſaaledes, àt det kommer 
for ham, hoar der ſtal. Tydſtlands forſte Chur⸗ 
fotfie foarer ben 21de Dec. den fangne, banſatte, 


gi Rigets Acht erklerede MunEs at Aarſagen til 
Theologiſt Bibliochek 2B Z | 


264 
udkom 1522, Arkene bleve fra Preſſen fendte-#fl 
Ehurfyrſten og hans Broder, Hertug Johan, ellers 
til Ingen, og Arbeidet blev drevet med den Soer, 
et tte Preſſer baglig leverede 10,00 Ark, op ben 
auden Udgave udkom allerede i ſamme Aar. 
Efterat Luther var fcerdig. med bet úy Teſta⸗ 
mente, begyndte han paa Dverfettelfen af bet 
gamle, det han ſtykkeviis udgav , nemlig, De fem’ 
Mofebeger 15285 fra Joſva tit Hiob 15245 fam: 
me Aar Hiob, Pfalmerne og Salomons Strifter 
Jonas og Habacul 1528 5 Zacharia 1527, Eſaias 
1528, Visdommens Bog 1529, Daniel og Noget 
af Ezechiel 1530. De ovrige Propheter 1532. 
aa famme Tid udgav ban be apocryphiſte Boger — 
hele Bibelen var ba ferdig og ubkom 1535, eller 
fom Nogle mene, allerede 1534. Fra den Vid af 
08 til Luthers Dod 1545 udkom et nyt Oplag boert 
Aar, 1537 undtagen, og hoor flor Affeetningen 
ar, ‚ lan man flutte deraf, at Bogtrykkeren Hans 
Luft i Wittenberg, der dode 1584, har forſikret, at 
ber alene i hans Officin var trykt over 100,000 
Exemplarer De 


- 6) dDoab Lutber tenkde om Overſettelſe, viſer ban i 
et Btev, ban desangagende i Aaret 1530 lod 
cetræyykle, boori det hedder Jeg veed vel, og de 

vide det mindre, end Mollere ns Dore, bvillen Kunt 


Pad 


IK 265 


I be forſte Udgaver giorde ban ingen ſynder⸗ 
g Forandring, men i Udgaven af 1541ſteeke 
neget betydelige; thi han: gik fin hele Bibelover⸗ 
ettelfe igjennem meden Deel lerde Mend, ſam⸗ 
ſenlignede den med Grundterten, med be chaldai⸗ 


‚ Bld, Fornuft on Forſtand der hover tik en god 
Operſætter; thi de haue det ikke forſont. Det bedr 
der: Doo lom bygger ved Veien , bar mange Dies 

Re Saa qaaer det. og mig — J Hiob arbeide 

mt, M. Philipps, Aurogallus og ieg ſaaledes, at 
vi undeetiden i five Vage neppe kunne faae. teg Lie 
nier ferdige. Nu det er fortydftet og fardiat⸗ kan 
Enhver leſe og meſtre det; nu kan Cn med Hine⸗ 
me lobe giennem tre, five Blade, og fader ikke ens 
gang an, men bliver ei vaer, boulfe Klumver og 
Klodſe der have ligget, boor ban nu gaaer, (om 
over et hovlet Bredt, da vi have maattet fnede 
ontoengite os, inden vi fil faadanne Klumver og 
Klodſe afveien, at man nu kunde gaae (laa mar 
gelig derover. Det er godt at ploie, naar Ageren 
er. renſet, men at endde Skov og tulberede Ageren, 
det vil Ingen til, Der er hos Berden ingen Sal 

‚ at foetjene, Kan Gud elo med Goten, ja med 
Himmel og Ford, og endudermere med fin egen 
Gons Dod iele fortjene Bat, Werden vere og 
blive Werden i Dievelens Naun, ſiden den ikke 
vil vere andet — Det fan jeg med god Samvit⸗ 
tigbed bevidne, at jeg hbar viift den yderſte Troſkab 
og Flid, og ille har havt nogen fall Tante; thi 
jeg har ille taget, eller ſogt, eller vuns 
den en Skilling derped, og ille derudi 


266 


ſte greſte og latinfle Berfioner famt med Rabbi⸗ 


nernes Strifter, og havde Gorreltoren neroerende, 
at han ved Trykningen defto bedre Eunde tage bet i 
Ast, fom behsvedes *). Tenke ot 08 ille alene 


fest min vegen Wte, Det veed Bud, min Deere: 
men jeg bar giort det gode Kriſtne til Tjeneſte, 08 
til Wee for En, ſom fidder heroventil, og beviſer 
mig boer Vime laa meget godt, at om ieg end 
tufendegange overfatte nof faa flrtrig, bavde jeg 
ikke foetient at Leve en Time, cer at bave et fundt 

Die. 


*) Matbeffus ſtriver berom faaledes: Da nu feeff ben 
bele tydſte Bibel‘ dar udatorr, og en Das ſtedſe 
ved Siden af Anfratnina larer den anden, tog 
De. Luther Biblia rea Beaondelſen af sgjen fee 
fig med ſtorſte Alvor, Flid og Ben, aq giennems 

faae den aante, oa di Guds Gen har, lovet, at 
boor Noale komme ſammen i bans Navn oa hede 
om bans Aand, der vil han vere midt ibhlandt dem, 
bar Doetor Mort, Luther tosrurduet ct eget 
Sandhedrin af de bedte Folk, om da var at 
finde, boille vaentlig, nogle Fimer for Aftens⸗ 
maaltidet, kom iammer > Doctors Klofter, nem 
„tig: Dr. Jeh. Jrugenbaaen, Dee Jukud Joe 
nas, Dr. Creuzraer, M Philippus, Matheus 
Auxogallus, oa WM. Rever, Coervectoren, var eg 
tilſtede. Oite kom vg tremmede Doctores on Lare 
De til dette hoie Vork, lom Bernhard Ziegler, 
Dv. Boeftemiud. Naar uu Doctor forſt havde 


pveefeet ben udgangne Bibel, og fEaffet fg Under⸗ 


getnina boë Joder og feemmede Sprogkyndige, og 
hoëì gamle Tydſte fpurgt om gote rd, C(aaledes 


< 
1 
% 


267 


voverorbentlige ſtore Affetning, benne Over⸗ 
ttelſe faa-mangfolbige- Udgaver har havt nu 
fien i tre Aarhundrede, men at den og er forz 
eſtedelen fulgt i den Nederſachſiſte, Hollandſte, 
igelſte, Wendiſte, Polſtke, Svenſte, Danſte, 
nffe, Laplandſte, Lettiſte og flere Overſettelſer, 
at Luther altfaa i alle diſſe Tungemaal har tol⸗ 
t Subs Ord for ſaa mange Slagter, maa vi vel 
kjende, at ban herved har erhvervet fig en uſta⸗ 
Iig: Fortjeneſte, og veift fig et uforgjengeligt 
indesmerke. Luthers tro Medhjelper, den For 
Danfle faa uforglernmelige Dr. Johan Pommer 
er Bugenhagen, Preſt i Wittenberg, hoitidelig⸗ 
idt benne Overſattelſes Minde ved en aarlig Feft, 


{eb ban nogle Zaar ſtagte, for at Slagteven furie 

… De fige bam, boad man faldte enbver Deel af 
Zaaret) lom Doctor Martin Luther i Conſiſtorium 
med fine gamle latinſke og nne todfle Biber, og 
“havde ſtedſe Den hebraiſte Text med, De. Philiv 
bragde den gewe Bert med fia, De. Creuziger 
tillige med Den hebraikke Den chaldaiſte Vibel, 
VProfeſſorerne havde deres Rabiner med ſig, Doctoe 
Pommer hapde oa en latinſt Text for ſig, med 
boilfen han par ſaare vel bekjendt. Tilfoen havde 
Enhver beredt fig paa Texten, om hvilken man 
ftulde raadſlaae, og (ect over paa grafkr, latinſte 
og jodiſte Fortolkere. Derpaa proponerede Præ⸗ 
ſidenten en Text, og lod Stemmen gaae omkring 


268 


og den. blev af fagkyndige og gudfrygtige Mand 
foofe beebret Med tilborlig Are ®. 


de derimod at ſige, eller efter de aldre Goctere 
Soetolfning. Underſkjonne og lererige Samtaler 
$tulde. ved denne Lerlighed vave forefaldne, af 

‚ boilfe M. Georg (Rorer) har optegnet nogle, 08 
dee fiden, ſom {maa Glofler og Zoeflaving cre 
trytte ved Manden. af Texten. 


”) Den feomme Fyrſte, Georg af Anhalt bommee beren 
_-, laaleder: boo fan ſige, honr for Notte og bol 
Ì Een guddommelig Belgieening det er, at bele Bir 
belen, ved ben arvcerdige kiere Br. Mk. Luther, 
og Andre, boilfe han bar taget med figy er af 
den bebraife og gewe Hovedkilde, af fcerdeles 
Maade og den helfig Aands Gave Dragt faa veent 
‚ Hart og forftaactigt over i vor tydſte Sprog, at 
- Den hellige David-og de hellige Propheter tale ſaa 
forſtaaeligen og tudeligen i Ord og Mening, ſom 
vare de fodte og opdraane i vort Modersmaal; 
da de derimod tilforn i andre Oberſettelſer vare 
. ſaa dunkle, utydelige og vanſtelige at forſaae, at 
alle gode Lerere klagede hott derover, pg ſtreve 
lange Commentarier, og uden Toivl vilde Gt. 
Hieronymus og Auguſtinus, hois de endnu var 
i Live, hoilove, og beromme den, og frode fig in⸗ 
derlig ved den, og bevidne, at den hellige Skrift 
aldrig i noget Sprog er givet ſaa retſtaffen o8 
egentlig, lom i denne Overſettelſe. — Melanch⸗ 
thon figer: J Gavnlighed og Flid overgaaes diſſe 
Varker af band Overſoettelſe af det gamle og up 


eg bore, hvad Enbver efter Gprogets Egenitak bas 5 


EL aen dateen — — ——— en + 





969 


Imedens Lutber ſad paa Slottet. Wartburg, 
vgav.dan fig. ile ganfte til fine volige Stuo 


Teßamente; i bvilken der cr en ſaadan Klarded, 
st dené teëning paa tod fan tiene iſtedet for en 
‘Commentait. Matbefius ſiger: det er ct af de 
foefje Undervotker, at Gud ven De. Moete Bucher 
bar ladet en ſaare Pien tydſk Bibel berede, og 
forklare os b vad bans evigr guddommelige Bee 
fen og naadige Billie er, i gode, Djerve, pg for⸗ 
Baaëlige tnofe Ord. Den beremte Herman Cons 
ting Friver beeom "Den oimendfPient al den Lid 
medrette foctjener Roes, bar dou Lutder ved et 
mendeligt Mellemrum overgaact hine bore Over⸗ 
ſettere — De gamle bavde nemlig neften Intet, 
uden hovad der alene vac everſat, eg lidet noi—⸗ 
rantigt, af den latinſte Vulgata. Alt klinger mere 
udannet og barbariſkt end toòf. ült er dunkelt 
og ofte udaſſende, ofte bac man drißet fia til at 
bruge en vanbellig Frihed, dt blaude ganfte frem⸗ 
mede og uvedkommende Ting med det Hellige, ja 
endog at komme med Noget, det var uadelt og 
wanftendigt, men vor Luther har oft af de reneſte 
Kildee, det hebraiſke og grate. Ingen Kiendee 
af (lige Zing fan onife Noget mere veent og cor⸗ 
_ geft, end bans Sprog. DMedrette Pan man 
ßige, at oi Endíte have Iertat tate 
og (frive vet af Den Overfattelie. 
Zreindeles bar den en: forunderlig Klarbed, Rige 
tighed i Udtrykket, Zirlighed og Behageligbed. 
shed ſtorſte Samvittighed er det Apoeryphifke (File 
fra det Canoniſte, det Delige fra det Profane. 
Denne Oberſattelſe er derfor ſardeles ſtitket til at 


270 ' N 


* 


deringer og litteraire Beſtjeftigelſer, men hardoet 
vaaget Die med Sagernes Gang i Wittenberg, og | 


underviſe Paferen, og bare hidtif niet de tobe 
Menigheder utrolig Frugt, og vil frembdeles met 
Guds Biftand : ja den har endog veret tif fore 
Nyotte for de nordiſte Rationer, da de ei have tar 
get i BetenEning af denne at forffaffe fg dered: 
noe Ooerfmtteller. Om Luther ikke havde udrettet 
andet i ſit bele Livo, vilde dette Ene vere nok «il 
Mandens evige Heder, og mere end tikfulbe have 
De han herved gaunet vort Tydſtland, vg Her bele 
neeliggende Europa” — Man tagc boillen- af de 
nyere Overfwttelfer, man wil, de unne ale have 
deres ſeregne umiëfjendelige Fortrin, bidrage 
uncgtelig til bedre at foeffaae Originalens Me 
ning, men den Diervhed, den Kraft, Dent Sont, 
Den Dortidelighed, den rverdige gamle Simpele 
bed, man aldrig maa tilfidefwtte, naar. man vil 
tolke Oldtidens Skrifter — have de ſikkert ikke. 
Luthers Oberſættelſe maa da nok blive en Peotee . 
typus — og Det af mange Uarſager. Hovo fan vel 
tvange fig mere ind i Skriftens Band end den 
Mand, der, lom ban, cefjendte dens allerboieſte 
Autoritet, og derfor under dens Banner Fred mod 
indgroede Fordomme, herſtende Meninger, hærde⸗ 
de Misbrug, od al jordiſt Magt a Velde? heo 
kunde mere vere befielet af det guddommelige Ord, 
end ban, der ſtred, kjempede og Leed for Det, ög 
vat forig i Ut; og da og i Bonnen? Yoo kunde 
Gale Prophetens og Apoſtelens Sprog bedre end 
ban, der gif et Weide ſom de, og talede mod 
Jordens Veldige og Wife, fom dr? One ville 


—* 


271 


—R 


ede den med Advarſel, Paamindelſe, Spmuns 
ng og Raad, Snart pttrer han fin Misfornetels 
over, at. man efter Svrftens Befaling undlod at 
putere over viffe Siykker af hans Afhandling 
Skriftemaalet — Retter Eder ikke efter Hoffets 
vab, ſtriver han, thi det Halve var ikke fleet, 
tjeg Havde beengt ved det, Snart pttrer ban fin 
isfotneielfe over, at der endnu boldes Forelass 
nger over den pavelige Met, og erklerer, bet var 
t bedſte ganſke at afflafre det, og om Forfterne 
e flras ſelv torde dette, (lulde de lade Dommer⸗ 
og Derighedöperfonerne underhaanden giore det, 
tat det lidt efter lidt blev til Sedvane, at In⸗ 
1 ſtulde plages efter Pavens Net, mert at ALE 
efter Landets Brug og Skikke. Snuart foreſtil⸗ 
ban, at det var nyttigt, om Nelanchthon ſtun⸗ 


di, at de gider fremdeles maa benyttes, dem du⸗ 
ther et kunde kiende, at de mange Hielvemidler 
Maa anvendes, Der ikke ſtode til band Tjieneite, 
at man altſaa fremdeles ivcid maa arbeide paa 
Skriftfortolkning, men Dans Hand, hans Sprog, 
bans Sone maa og ber holdes t Wte. Velſignet 
pare det herlige engelkke Bibelſelſtab, det lorger 
for GSkriftens Udbredelſe i alle Sprog! Om et 
ſaadant Selſtab engang vil virke for en bedre 
Overſæettelſe — om et Sanbedrin engang forener 
fia med en Praſes, der Fun i nogen Maade ligner 
ruber/ hvad fan da Kriſtendommen ikke vente fg À 


272 


bom forklarede Evangelium paa tydſt, eller holdt 
en tydſt Prodiken. Han vilde vagre fig, ſiden 
han ille. var kaldet af Thrannerne, Biſtopperne, 
meen ſaa maa han kaldes ved Gele Kirkens Befaling 
og indſteendige Anmodning. Snart glader han 
fig over at Alting gik ſaa vel i Wittenberg, han 
fade, at de gierne Eunde undvere ham, og end⸗ 
fliont ban gjerne vilde vere hos dem, vilde har. 
bog ikke veegre fig for at drage til Erfurt, Colln, 
efter hvorhen Gud vilde aabne Ordets Der for ham. 
Han fpsrger, om deres Antiodyien ei Eunde udſen⸗ 
de en Silas, Paulus eller Barnabas til Aandens 
Gierninger. 

Men af Alt, hoad buther foretog fi ig, ime⸗ 
dens han ſad paa Wartburg, var der Jutet, „der 
mere tijfjendegav ſaavel hans Frimodighed og hans 
faſte Karakter, fom hans Maat ca Auſeelſe, ent 
hans Brev til Churfyrſten af Mainz, Cardinal Al⸗ 
brecht. Denne Fyrſte, der var fod Martgreve 
af Brandenborg, var Erkeblſtop t Magdeburg og 
Mainz, og Biffop t Halberſtadt, var ſtrax i Be⸗ 
gyndelſen af Reformationen angreben af Luther. 
Shi da hin anſeelige Prelat var kommen i en bez 
woelig Gield, dels for at loſe' Pallium fra Nom, 
Der Eoftede ham 30,000 Ducater, belg gd fn Dd: 
felbc og gang til overdandis Pragt, udvirkede 


\ 273 


hân hos Paven, at han blev ubndeont til Gene⸗ 
ralcommiſſair over Afladshandelen i Tydſtland, og 
Den berygtede Vezel var hans Undercommiſſair. Lu⸗ 
ther havde da, fom ovenfor er anfort, ſtrax yttret 
mob ham fin Misfornsielfe over ben fPiendige 
Handel. Tezel var faldet, og de pavelige Lega⸗ 
ter havde ſely faret haarbeligen frem imod ham. 
Men i Aaret r5ar opretter Churfyrſten en np Af⸗ 
ladshandel i Halle, og tillige arreſterer han en 
Praft, der havde giftet ſig, og neder ham til af 
fide fg ved fin Huſtru. Da bliver Luther befs 
tigen opbragt, og-fender Churfyrſten den azde Nov. 
et Btev, hvori ban ſiger ham, at han ikke maatte 
teo, at han var dod, men at han havbe iſinde offent⸗ 
lig at angribe ham, og hoië Afladskrammen ikke blev 
indſtillet, vg de Profter,. ber indlod fig i gte⸗ 
ſtad, ſikrede for al Forfolgelſe, og bois hen ikke 
inden fiorten Dage fil et rigtigt Soar frä 
Fhurfyrſten herom, da wilde han lade fin Bog om 
Afguden i Halle udfomme, og det ſtulde 
ikke tjene til Undſtyldning, at Fyrſtens Raad ek 
havde ladet ham Brevet komme tilhæende; thi est 
Biflop maa ordne fit Hof ſaaledes, át bet kommer 
for ham, hvad der ſtal. Tydſtlands forſte Chur⸗ 
fyrſte foarer den 21de Dec. den fangne, banfatte, 


og i Rigets Acht erflarede MunFs at Aarſagen til 
Theologiſt Bibluochek 75 — 


274 


hang Befvering var allerede hoevet, at han par vil⸗ 
lig til at wife Doctoren al Naade, og vilde gjerne 
taale broderlig og kriſtelig Iretteſettelſe. Tilligemed 
Luthers Brev habde Melanchthon fendt et til Chur⸗ 
fyrſtens Hofpraft og Cantsler Wolfgang Capi⸗ 
to, hvori han beder ham antage ſig Sagen, ‘og i 
Betragtning'af Tidsemftendighederne undſtylde Eus 
thers heftige Skrivemaade. Capito ſvarer baade lu 
ther og Melanchthon, og i Brevene til begge fors 
maner han Suther til Forfigtighed- og Lemfaldig⸗ 
heb, naar han talede imod de fornemme Geiftriges 
Feil. Herover bliver Luther fortsrnet, og Gapis 
to8 Prev tilintefgjorde Virkningen af Churfyrſtens. | 
‚Han fEriver derſor tl Delandthon “at derfom 
Churfyrſtens Breo havde veeret alene, havde det 
ti!frebsftillet ham, men da Capitos fulgde met, 
faae ban, man (ffe mende Det oprigtigt”. Det 
famme giver han Gapito tilljende i et alvorligt 
Brevaf 17 Van. hoort han figet ; Sagtmodighed og 
Lemfeldighed er god, men i fin vette Orden. Troen 
eer Ordet taaler Intet, men ffraffer og eder 
om fig. For ale Zing maa der figeë, hvad det 
er Met og Uret , fiden, naar Tilhoreren har antas 
get faadant, flal man here ham. Du har ſtedſe i 
Luther nu, lom tilforn, en underdanig lydig 
Tiener, faaftemt du er den gudbommelige Bare 


\ 


276 


gunſtig; men derimod en fri Foragter, derſom bu 
og din Cardinal vedblive at drive Eders Spot med 
den hellige Strikt. 

Luther holdt Orb, og bedbleo at viſe ſig, 
fom Cardinalens frimodige Modſtander. Hoeren 
hans hoie Byrd, eller bans Stand og Magt, els 
lee ben fadhfifle Churfyrſtes Venſtab kunde frie hant 
fot den. uforfæerdede Reformators alvorlige Tiltale. 
Denne blev lydeligſt, ba Cardinalen i Aaret 1534 
havde uden lovformelig Proces ladet henrette en 
Johan Schenitz, ber var hans Rentemeſter, hvil⸗ 
Een ban beſtyldte fot Utroſtab. Den Ulykkeliges 
Familie forlangde Erffatning, vovede en Proces, 
hvorded Intet udrettedes, og Lode derneſt et Strift 
ufgaae, Da fog Luther Deel i Sagen; vg efter 
at have fendt Churfyrſten toende eftertrykkeligt 
Brevet, udgad han ét Slrift, der lenge bled opa 
holdt, men dod omfider 1539 udkom, booti bau 
djervelig taler over Hiob Fi. 13, 14. 15e Har jeg 
foragtet min Svends eller Piges Ret, naat de hav⸗ 
de en Sag imod mig? Hoad wilde jeg giste, der⸗ 
fom Gud giorde fig rede, og hvad vilbe jeg ſvare, 
maar han bjemfogde! Haver han, det dannede mig 
i Moders Liv, ikke og dannet ham? Luther urgerer 
iſer paa 5te Moſeb. 17.6. Ingen ſtal dee efter 

S 2 


276 


‚ gen-Manbs Bidne, og figer iblandt andet Beel 
treffende” Srem Hans Schenitz! du heter, at Cars 
binalen anklager big, at du har begjert Gaver! 
Doad figer du hertll? Han har dine Brevet? Du 
er den anden Mand, Bifloppen er en Mand. Men 
gode Gud! han henger jo i Galgen, og Lan ikke 
tale, Hoo har heengt ham? Bifkoppen. Hoorfort 
Bifloppen vil tale. alene, hans Contrapart ſtal 
tie ſtille; thi Biſtoppen vil pradike for Giesſene. 
Bifloppens Brev Hal gielde mod Hans Schenitz, 
uden Schenizes Svar og Forhor, men om Pans 
Schenitz havdeet Brev, det flulbe ille gielde nos 
get uden Bifloppens Svar og Forhor. Gud hols 
de Eder t Are, hellige Cardinalpreft fra: Rom! 
Veren from Mand og en god Forfte”-— Churfyrſten 
ef Sadyfen, der forgieve8 havde ſogt at ſtandſe Ud⸗ 
gaven af dette Strift, bleu meget miëfornsiet over 
et det var udkommet, og befalede Luther ved 
Cantsler Bruͤck, at naar han herefter vide udgive 
Noget i private Sager, da flulde han forſt ind: 
fende bet til Hoffet, fine theologifte Skrifter kun⸗ 
be han derfmod udgive, endog uden Genfur fea 
Untverfitetet. Di ville ikke indlade 08 i at bedom⸗ 
me Luthers Fremgangsmaabe i denne Sag, da 
benne overalt i bet Hele er meget dunkel, men 


« 


272 


fom et Bibrag-til hans Raralteriftië kunde vi ille 
unbgaae at bersre den. | 

‚ Men ben Uvillie, Luther havde fattet imod 
Churfweſten af Maynz, kunde ikke overvindes. End⸗ 
nu i fin Alderdom 1542 ftrev han et Haanſtrift 
mod Cardinalens Helligdom i Maynz »og forſva⸗ 
rer fig desangagende i et Brev til Juſtus Jonagas, 
Barter ved Univerſitetet, ſiden Proft vcd Slotskir⸗ 
ben i Wittenbetz. 

Luther havde allerede i Aarel 1520 udgiven 
on Sermon om bet ny Teſtamenre, elles deu hels 
lige Meſſe. Herudi angriber han vel ille egentlig 
Kirkens Boere om de (po Satramenter, hoillet ham 
dog Fort efter gjorde i Skriftet: om det Babys 
tonifte Fangenſkab, men ban handler egenta 
Kg om det pavelige Mesfeoffer, og mod dette 
tover bam beftigen. “Seg frygter, ſtriver han, at 
der nu Drives mere Afguderi i Kriſtenheden med 
Meſſen, end fordum hos Joderne. Vi maa lade 
NMeſſen blive eb Sacrament og Teſtament, men der⸗ 
for er det ikke et Offer, ligeſaa lidet, ſom de an⸗ 
bre Sacramenter, Daab, Bod, ſidſte Olie o. ſ. v. 
Vi miſte ellers Evangelium, Ariane Troſt es ab 
Subs Naade”, 

Dette Skrift blev ifor taget til Eftertanke af 
Zuthers Kloſterbrodre, Auguftinerne i Wittenberg. 


278 


IJ deres Convent eller Gapitel i Slutningen ‘af 
Aaret 1521 og Begyndelſen af Aaret 1522 foretog 
De fig adſtillige Meformer: At det nemlig lulde 
ftaae Enhver frit for at forlade Klofteret, at Bets 
leriet ſtulde afſtaffes, at de, font dertil vare Dues 
lige, ſtulde offentlig underviſe, de andre, lige⸗ 
‚ fom Oldtidens Munke, erhverve Brodet ved Ars 
heide, at ale Vinkelmeſſer ſtulde afſtaffes, og 
Rallen ſaavelſom Brodet meddeles Boegfolf.t Nad⸗ 
geren, Churfyrſten blev bekymret over diſſe Foran⸗ 
dringer, frygtede for de vilde ſtade Luthers Sag. 
og at bet vilde velle altfor flor Senſation. om 
Meſſen, ber var Noget af det. meeft eiendommelige 
Deb Katholicismen, blev afflafret. Han ſendte derfor 
Dr. Brûd (Pontanus) til Wittenberg fot at under⸗ 
fege-Sagen, og fra Univerſitetet bleve Juſt. Jonas 
Joh. Dolzk, Carlſtad, Schurf, Amsdorf, Me⸗ 
lanchthon deputerede for. at overveie Sagen. med 
Auguſtinerne. De erklerede fig til diſſes Fordel, 
og babe Fyrſten afſtaffe Meſſens Misbrugi fine 
Lunde, og ille agte verdslig Stam og Baneres 
&t man vilbe kalde ham. en. Bohmer og Kietter. 
Churfyrſten aan derndeſt Dr, Chriſtian Bayer 
ber fiben bley hans Cantzler, Befaling at hgudle 
med be deputerede, og be befwarede hans dem meds 
belte Beteenkninger. Luther forferdigede i Okt. 


379 


1561 fit Strift: Om Mesſens Misbrug tit 
Auguſtinerne i Wittenberg. Han fendte det til 
Spalatin for at beferge det trhkt, men denne holdt 
bet tilbage *). Da Luther hemmelig kommer 
fil Byen, erfarer han dette, og fordrer alvorlig. 


+) Vardt at erindre er det, hoad Luther ſtriver i dens 
ne Unledaing tul Spalatin: Intet af Eders Breve 
“bar veret mis modbydeligere, end det ſidſte, faa at 
jeg ei alene bat opſat at Prive, men bavde endog bee 
fluttet aldeles ikke at ville (ware Eder. Thi for def 
forſte vil jeg ile fordrage, Had F der fiaer: Fyr⸗ 
fien vil ei lide, at dee ſtrives imod Mainzeren,/ 
CEbuefpeften) eller hoad der Fan forſtyrre den almins 
Delige Ro — Jeg vil for mite Eder on Fyrſten ſelp 
oa ethvert Creatur. Thi waar ieg bar.modfi aact 
bans Skaber, Paven, booefor ſkulde jeg da pipe 
dennes Creatur? Men det cr artigt, at J figen: 
Man mag ikke ſorſtyrre den almindelige Mo. en. 
Gusds evige Bred wide J ved Fordervelſens ugudes 
liae og befpottclige Virkninger lade forſtyrre? Neil 
ikke faa, min fiere Spalotin! ikke laa, min Fyrſte! 
men fot Faarene maa man af al fin Magt mods 
itaae den gruelige Ulo, Andre til Exempel. hiel 
for ſtikker ieg Eder det Skrift, der allerede vat ers 
‚Diet mod bam, da Ederd Brev Fom, der ei har ber 
‘peget mig til at forandee Noget derudi, omend⸗ 
ſtjont jeg overlader til Philippi Godtbefindende, at- 
forandre devi, bvad ham ſynes. Men vogt Eder, 
at J ei foebolder Philip Bogen, eller fraraader ham, 
thi det fraater faft, at man ikte vil bove Eders 
Mortens dag 1521, 5 


280 


‚fin Wen til Negnflab, og paaſtager beſtemt Skrif⸗ 
tet8 Arykning, Det udkom da nu, og efter Def, 
fom allerede var forberedt, og udfort, lom Det i vette 
Tid, og gav en af de flabdeligfte Misbrug fit Banes 
faar, Han angriber derudi den vedtagne vrange 
Laere om bet udvortes Præſtedom, dets Hellighed 
og Inviolabilitet, viſer hoor lidet det er grundet 
i Skriften, og waaftaaer her, ſom ofte, at Det et 
Guds Ord alene, der giver Embede, Lere og Mee 
ning fin tilborlige Gyldighed og Anſeelſe. Af Tit. 
J. 5. 6. 7. Phil. kx. Apoſtlg. zo. 28. viſer ban, 
hvorledes det bert fig en kriſtelig Biſtop at vere. 
og legger til heel bjerveligen “hvad kunne I Ar⸗ 
me ſige til diſſe tvende himmelfle Tordenſlage Jeg 
beder Dig, kriſtelige Menneſte! for Guds Skyld, 
lad be gyldne Kroner og Perler, Infuker, vode 
Hatte og Kapper, Guld, Selo, Wbelftene, Es⸗ 
Ver, Hefte og HDofgefinde, med alle def forlorne 
Folks, Pavers, Cardinalers og Bifkoppers Wire. 
Bit og Pragt ille hevage dig, og tro Paulus i 
den hellig Aandz diſſe ere ikke Bifkoppers men 
Afguder, Sarver, og Guds Vredes Under. Du 


| har bert, at Pauli Biflopper ere arlige og gifte 


Wend i en Stad, faa mange, fom ber ere fornod⸗ 
ne til at ferfarge Follet. Diſſe Ord ere ille Kir⸗ 
kernes, (le Goncilierneë, ille Jadrenes, ille 


n- 


281 


Gomorrhernes Paris's og Lawens, men den hellig 
Aands, og Jeſu Kriſti, ja den quddommetige 
Majeſtets). Han minder om Krifti Oro, Luc. 
22. 25. 26, »de verdslige Fyrſter herſte over, Eder, 
0g Des. fom have Wagt, hedde naadige Herrer, 
mem: ſaaledes ikke 3” og flutter med at Pauli 
Spaéadom a. Vin. 3. 1. f, ovfoldt. Du ſtal vide, 
at i de fidfte Dage vil en farlig Vid komme. Da 
ville Nenneſtene elſte fig ſelv, worde gierrige, hofs 
feerbiges hofmodige, Gubsbefpottere, Foraldre 
ulydige, utafnemmelige, foragte Gudstjeneſten, 
ikke antage ſig Nogen, ikke holde Forbund, vere 
Rreſftjendere⸗ ukydſte, ubarmhjertige, forſomme⸗ 
lige i bet Gode, Forredere, egenſindige, opblæ— 
ſte, blinde, elſte Vellyſt mere end Gud, og have 
et Skin, fom vare Re troende Kriſtne, men hans 
Kraft have be forneegtet. Dg for dem maa du vog⸗ 
te big 5 thi iblandt dem ere Rogle, fom lobe om è 
Huene, ferc be Quinder fangne, Der med Gyna 
der ere beſocrede, og folge mangehaande eyſt ‘og, 
Begiering; Gare ſtedſe og kunne aldrig komme til 
Sandhed, ligeſom Jannes og Jambres modſatte 
fig Moſes, fagtedes modſatte de ſig Sandheden. 
Det er Meunefter, der have et forrykt Sind, udyg⸗ 
fat tr Tro. Men de ſtulde fremdeles ikke have 
were at ſtaffe. Thi deres Daarlighed, ligeſom de 


283 


Andres, bil blive aabenbare for al Berben *). Der: 
neft handler han om, at den Viis og Form, der 
bruges i Meſſen, ikke ſtemmer overeens med Evan⸗ 
geliet og ivrer iſer ſtrengelig og udforlig imod den 
vrange Foreſtilling, at anſee Teſtamentet (Sacra⸗ 
mentet) for et Offer. For at give ſin Mening ret 
tydelig tlkjende, fremſtiller han folgende Forſtjel 
og Modſetning. | 


hen Kriſti Pavens 
Praftedenme, | 
J. Kriſtus erden yp⸗ J. Paven er den yp⸗ 
perſte Proeft, perſte Preſt. 
IL, Hans Loo: Naar [ IT, Hang loot: ben 
be 03 Liv. geiftlige Ret. 
III. Offeret : et levens III, Offeret: Sacra: 
de Legeme. mentet paa Alteret 
1os Penge. 
IV, Gode Gierninger: IV, Gode Gierninger: 
at tjene Nafien. at anftile fig, ubs 
| vortes front, meb 
Syngen, Faſten og 
Beden. 


3e overſatter Dette Sted ligeſom Luther bar anfort 
det; thi det er langt kraftfuldere, end i vor 
danſte Bibel. 


253 
Krifti Pavens 


Praitedamme, 
V. Synd: at efterlaz V. Synd: at efterla⸗ 
de dette. … be bette, 

VI, Straf: cvig Dod. VI. Straf: opbigfet 
Ban. — | 

VIT, Sen: evigt Lio, | VIT, Lon: Fred og dens 
ee ne Berdens Gode. 
VII Bjenere : Guds VIII. Tjenere: Bullens 


Ords Pradikanter. Forkyndere. 
IX. Brug: at beere fit | IX, Brug: en ondSam⸗ 
Kors med Glade. vittighed. 


Endelig gier han en Sammenligning imellem Syn⸗ 
agogen og Kirken, „og ſiger, at iSynagogen var 
bet hellige, rette, af Gud indſatte Arons Preſte⸗ 
domme — Meh faa tom 1. Preæſtedommet i Bes” 
thaven (Ondſtabens Huus, ſaa kalder Oſias bdett 
iſtedet ſor Bethel, Guds Huus) boor Jeroboam 
opreiſte de tvende Guldkalve, 2. Baals Preftesi 
domme, det Achab ſtiftede. 3. Afguden Molochs. Nut 
er alle {ande Kriſtne vette Proefter, ſom de leviti⸗⸗ 
ſte vare i Synagogen. Biſtopperne med deres 
Dompreſter ere Bethavens Proefter. De aamle 
Munte og Eremiter ere Bjergpreſter. Men Baas 


284 


literne eve be nye Munte eller Tigerordenerne. Mo⸗ 
lod), det er Heiflolerne, fom kaldes en. Drenges 
leeg og greſt Pragt. a Mace. 4. 12. — Hele Skriſ⸗ 
tet evet vigtigt Bidrag til Kundſtab om ben Vids: 
alber — ubferligt, grundigt, frimodigt og vel: 
kende, beregnet waa at giote Indtryk/ og forfei⸗ 
lede viſt ikke Henſigten. | 
En anden af Papismens Stytter, Coelibe⸗ 

tet, ſtulbe og falde, og den falbt, Scenge bavde 
Suther rokket den, og ligeſom ben havde veret en 
af de Pillere under Hierarkiets Bygning, man hav⸗ 
de havt meeſt Umage med at befeſte, og ba man 
ikke kunde faae den til at flaae, uden at ramme. 
nogle Stampale ned wed dens Side, faa maatte 
ben igfen vore enj af de forſte, fom ſtyrtede, og 
haar Slampetene bleve rykkede op, maatte den og 
falde. Blev det forſt for Alvor omtalt, tit hoille - 
Kriftelfer og Forargelſer, Den ugifte Stand hos 
faa talrig en Claſſe gav Anledning, og juft hos 
Ben, ber. ſtulde hevde Wgteflábets. Hellighed og 
vaage over Sadeligheden, blev det forſt ret vitter⸗ 
ligt, at Guddommen ille Bunde dyrkes ved at uns 
dertrykke Naturens delſte Drifter, faa maatte Coe⸗ 
Ubatet vorde anſeet i fit rette Lvs, og det Onfte 
opfyldt, der lenge var naret hos ale vetfindige, 
iong uden for Standen, at Folkets Larer maatte og 


a85 


vere Wgtefwlle og Huusfader *). Det var i Aarét 
1521, at Bartholomeus Bernhardi von 
— Feldkirch, Provſt i Kemberg, ſom den forſte 
Geiſtlige, vovede at indlade ſig i Ægteſtab. Chur⸗ 
fyrſten af Maynz forlangde af Churfyrſten i Sach⸗ 
fen, at ben gifte Proeft fEulde til Halle for at ſtan⸗ 


®) Vor Tidsalder har atter feet Hierarkiet ryftet og 
n@e ved fid Undergang. Det var da ei en aan» 
delig men en verdslig Dragt, Der overvandt det — 
bet (oute, fom om det var Eragt i en ſaadan Fors 
‚…” Vatning, at det maatte give fg under hoille Bee 
/tingelſer, man wilde foreſtrive — dog — Eredant 
posteri! — bled Evelibatet. Bar det, fordi Hier⸗ 
arkerne ikke vilde lade det fare! fordi de anſage dets 
ab, fom deres Dele Syſtems Tilintetgiorelſe? Ag 
" tede man deres Invendinger, deres Grunde, deres 
Klager, hoor man ellers kroenkede ale dere3 Rettig— 
heder? Spurgde man dem vel om, Dvad der var 
‚Dem fest og onſteliat? endfede man det, om deres 
bele Bogning maatte falde? booefor lod man dá 
en af dens ſterkeſie Stytter ſtaae? Det vae ike 
af Agtelſe for Hierarkiet, ikke af Omſorg for det 
Vedligeholdelſe — men det var af den kiere Ocko⸗ 
nomi, der Pient ſedvanligen yderſt ſlet calculeret, 
Dog fornemmelig i vor Tid har hast alt for ſtor, 
ga ſaare ſtadelig Indilydelſe paa mange Menneſte⸗ 
hedens de vigtiafte Anliggender. Man regncdet 
Lereſtandens Lonning bliver mindre, naar den er 
ugift, altſaa lad den blive det. Paa dens Gavre 
lighed og Held anfaae man det ikke Umagen vardt 
at tente. 


286 , 


be til Anſvar, og Feldkirch ſtrev offentlig fin Apo⸗ 
logi og udbad fig den ſachſiſte Churfyrſtes Beflpt: 
telfe. Luther befluttede nu at fErive mod Kloſter⸗ 
lovter og Den ugifte Stand, bog Eunde han ikke 
nagte, at mange Munte forlode Klofterne àf ſam⸗ 
me Aarfag, fom de vate gandne ind derudi, nem 
lig for kjsdelig Friheds Skyld, dog, figer ban, ec 
Det bebre, De ſynde uden for Munkekutten, end i 
ben. Han udgav da i Yaret 1522 fit beromte 
Skrift: om Geiſtligeſog Kloſterlsfter, 
bet han tilegnede fin brave Fader, ber havde font 
af al Magt at hindre ham fra at indtrede i benne 
Stand. J Indledningen til hans. Fader hedder 
det: Vil J endnu tage mig ud af Munkeſtanden? 
Gud har forekommet Eder og ſelv taget mig ud — 
thi hvad gjor det til Sagen, om En beerer eller af: 
Legger en Rappe ellet Tonſur. Gjor Kappen og 
Tonſuren Dune? Paulus figer: Ale Ving ere 
Eders, men 3 ete Herrens Krifti 1. Kor, 3. 22 23. 
Min Santoittighed er fri og forloft, det et den 
beiefte og fuldkomneſte Frihed. Nu bevifer han 
J. at disſeLofter ikke ere grundede pas 
Guds Ord, men eve mod det. J Bedpns 
nelſen af bet ny Teftamente vidſte man Intet af 
dem at fige. St. Antonius, Munbevefenets Stif: 
tet, fagde: Man maatte Intet foretage, der ei var 


\ 


287 


grundet i Skriften. Selo vidfte han Intet af bette 
bykkelſte Munteri, men levede uden Toang og Rez 
gel; ſri i Deken, og valgde frioilig Kydſthed efz 
tee Evangeliums Form og Frihed. Kriſtus har 
fagt: Jeg er Belien, Sandheden og Livet. In⸗ 
gen lan vel nagte, ‘at i Munteriet loves Deget, 
eller vel aldeles Alt og alene det, fom er uden Bet, 
Lys, Sandheb, Lio, uden (%: d. St. Franciscus, 
der haode en feerdeles hoi Aand, fagde, 

at bang Regel ile var andet, end Sefu Evan⸗ 
gelium. Dog feilede han deri, at han vilde giste + 
Det, der var almindeligt for alle Rriftne, tif en 
ſerdeles Regel for faa Perfoner. Tvende Grun⸗ 
de have de til deres Ero eller vettere Mistro. 
J. Evangelium, fige de, er deelt i Raad og Bud, 
Muntevefenet kommer ba af Naad, ei af Bud, 
Be beraabe fig paa Math. 19, 12, Hovo der tan 
fatte Det, ban fatte det, 11. v. Dette Ord fatter et 
boet Mand, men ben, fom bet er givet — fag 
diſſe Ord fnarere fracaade end tilſtynde. Paulus ſi⸗ 
ger 1 Rot. 7, 6, 7. Seg giver et Raad, men (weg: 
ger til: Enhver har fin Naade og Gave af Gud, 
en faa, en anden ſaa. Hoor Eunne de Da af et 
Naad giore faa ftrengt og haardtet Bud? 2, den 
anden Grund til deres Mistro er: De dele bet kri⸗ 
fielige Levnet i Fuldkommenheds og Ufuldkommen⸗ 


288 


bebé Stand. Almuen tillægge be ben ſidſte, LON 
ſelv den forfte. Af alle Evangelli Raad dave de 
kun dalgt trendes Sydighed, Armob, Kydſfk— 
hed. Hood er det fot en Lydighed, at forplipte 
fig til Fun at lpde fin Abbed eller Prior, da Evan⸗ 
gelium byber, at man gierne flal vide Alle, eg 
Ven Ene agte den Anden hetere end ſig ſelv. Hvab 
ev deres Armod, da Inden hat mere med Renter, 
Tiende, derdsligt Gods at ſtaffe? hoad er beses 
Kydſthed andet, end et udvortes Skin? Les den 
éadè Pfalme, ber kunne J ſee, head Fro og Zil 
lid til'Gud er, Det er alerte den vette Bel til at 

vorde from og til at erlange Frelſe, at man albeles 
undergiver fig Gud, i Troen viger ham og Bolder 
fille, lader al Uro og Allarm fare, det er, al Til⸗ 
lid tit Gierningerne, hvorved Hyklere ſoge haut, 
og at man lader fig ganſte temme af Gud og kore 
af ham, at han virket i os, og vi ikke virke. II, Es fs 
terne ere toettimob Troen. Rom. 14. 
23. Hyvad, ber et er af Troen, er Synd. Viis 
mig En af Eufende, ber figer, at hans Lafte er 
Gud velbehageligt? tvertimod ſige de: det er Vild⸗ 
farelſe at Were Sligt, man maa i Alt frygte fis 
og veere uvis. Den nu har Gud lett vs, at vi 
viſt og uden nogen Toiol ſtulde fotlade o8 pan 
hans Varmhiertighed, at ikke alene vi, aren al - 


289 


wor Gjerning behager Gud, ikke af vor Verdighed 
og Foetjenefte, men formebdelft bans Tilſagn og 
overvcettes Godhed. Paulus figet til Galaterne: 
J erg allerede affaldne fra Naaden, derfom J trente 
at votde fromme ved Lovens Gjerninger. Nu ere 
jo Lofter og Lofternes Gietninger intet uden Lov 
og Gjerninget, og iËle Ero, men udenfor Troen — 
Fortteffelig paffer Apoftelens Ord. 1. Tim. 4. 1m 3, 
3 De ſidſte Tider ſtulle Nogle vige fra Troen, heen: 
ge ved Vildfarelſens Aander vg Djevelens Leer: 
domme, deres, fom i Skinhellighed tale Logn, 
{om have et Brendemarke i Samvittigheden, for⸗ 
bode at grfte ſig, 03 ede den Spife, fom Sud har 
ſtabt for- at nydes med de Troendes Takſigelſe, vg 
deres, ſom have erkjendt Sandheden. III. Lef: 
terne ere tvertimod den Friftelige Fri: 
hed. Kriftelig Frihed er Samvittigheds Frihed, 
bvorved benne vorder fri for Gjerninger, ikke faaz 
ledes, at ingen ſtulde ſtee, men at man ille maa 
forlade fig paa nogens thi Samvittigheden er itkke 
en Ting, fom virker, men en Zing, fom dommer 
fun over Gierningerne. Bi Lutte faaledeë: Armod 
Lydighed, Kydſthed Fan og maa man holde beftan: 
Dig, men, Man fEal ikke lere, fordre eller love 
dem, fom en Ving, der (Pal og maa vere. Xhi 


i at holde bliver den evañgeliſte Frided, tat lere, 
Soeologiſt Vibliochel 7 BP. J 


290 


love, og fordre lom nedvendigt, bliver ben ikke. 
Battene og De Hellige, fom have holdt ſaadant, 
have holbt det fri og villtat, og havde og holdt Het, 
om bet ikke var lover, lart eller fordret. Derfor 
har deres Lefter, endſtjont de have varet daarlige, 
ikke fEadet for Troens Skyld, og den Aands Fei: 
heb, hvorudi de have levdet. Dien Det er- ganfle 
vidt fra Binanden, naar jeg giet Noget fri det 
Ingen lerer eller tvinger mig til, og naar jeg 
gier Noget, ber er befalet og anordnet. Thi det 
Sidſte er intet andet, end af en Gjerning at gjore 
en Befaling , af zt Erempel en Regel, af et Til⸗ 
feibe en Lov og Evang. Hood unde vette mese 
upaſſende eller fEadeligt? Derfor et det forſte, 
nemlig, naat man Lover frit Kydſthed, Lydighed, 
o. ſ. v. vel af Gud, men bet ande, naar Man 
deraf gior Lofte og Tvang, er intet andet, end 
Menneſketant. Derfor maa man blive ved Det 
Forſte, og lade det Sidſte fare. IV. Kloſter— 


lofterne ere mod Guds Bubdt den for⸗— 


fte Zavle: V det forfte Bud bydes VAD og 
Tio. J det andet Guds Naons Lov og Beljen: 


delſe. J det trebie Hvile, det er, at vi lade Gud 


virke og regjere i os. J diſſe tre Bud beftaaer Por: 
telig bert rette ſande Gubdstfenefte, men Kloſterlsſ⸗ 
terne, i det De lere Gierninger, lade de Troen 


291 


fare, og desuden forkaſte be Guds Navn, og lofte 
deres eget op. Naar de vorde Munke og Nonner, 
hedde de ei langere Kriſtne, men Benedictiner, 
Prædiker, Barfsdder, Auguſtiner — be forlade fig 
paa deres Orden og Raon, prale og blaſe fig op 
bermed”, ligefom Daab og Fro forleenge fiden ved 
ber folgende Synd var gaaet under fom, Î et Skib⸗ 
brud. Derfor faa anraabe be ille, eller antage 
Guds Raon, men deres eget, hoillet de ved Gier: 
ningen oplofte og ophoie. Delaere at Klofterfevu 
net et langt mere helligt, bedre og fuldlomnere, 
end alle Kriſtnes almindelige Stand — Det er et 
Nov paa Guds Naum, det er en Gudöbefpottelfe, 
ved hvilken Krifti Erkjendelſe ille Fan ſtaae eller bliz 
be. Derſom en Bantroende eller Hedning (figet 
Paulus 1 Kor 14 23.) kom iblandt en ſaadan 

Hob, der ſaaledes paa engang ſtreg, bragede, | 
mumlebde eg plutrede, og faae ikke, at de udlagde 
Skriften, eller bad, men atene paa deres Viis 
peeb imellem hinanden, ſom Orgelpiber, vilde 
han da ikke medrette trade til og ſige: Ere J gale 
og affindige? de har juſt truffet det vigtigt, at de 
bar fat Orgeler ho8 fig i deres Kicker, Lige ſoger 
gierne Lige; thi hvad ere de andet, end ſtrattende 
eg kirrende Piber, ſom Paulus ſiger, der ike give 
nogen forſtagelig Lyd fra fig, men alene ſtingre i 

T2 


292 


Luften imellem Ginanden, ille anderledes; thi om 
en Dreft flod op og talede en heel Time fremmede 
uhorte Ord til-Folbet, Dem Ingen forftod vilde 
han da ikke vare unpttig og tale i Luften? V. Lof⸗ 
ternerſtride imod Kjerlighed. Büddene 
i den anden Tavle ville vi indbefatte i Lydighed 
mod Forvelöe og Kjerlighed til Neſten. Paulus 
ſtriver r Tim. 5. 4. De fEulle lere at regjere deres 
eget Huus og oere Foraldre lydige; thi dette, er 
behageligt for Gud — og hoo der ikke forſorger fit 
eget Huus, et verre end en Hedning, og T Kor, 
13 — Alt er Intet, fom ſteer uden Kjerlighed. 
Men de hare ille diſſe Ord, derimod beraabe de fig. 
paa Math, 16, 37. Hoo der elſter Fader eller Mo⸗ 
der mere end mig, han er mig ille voerd. Derneft 
fige de, Lydighed er bedre end Offer — be aanbdelige 
Fadre ere mere end de naturlige — Man Lan sve 
kriſtelig Kjerligheds Gjerning imod Brodrene i 
Kloſteret. Det Offer vil Gud agte for en Veder⸗ 
ſtyggelighed, ſom frembringes imod hars Buds Epr 
dighed; thi hans Bud er: Du ſtal lyde dine For⸗ 
celbre og tjene din Neſte 2. Moſ. 20. 12. Hvad 
kunde bet flade, omen Munt forlod Kloſteret for 
at tjene fine Foreldre og fin Naſte? eller omt ben ' 
albrig kom tilbage, hvad havde han ba brudt? Das | 
havde ikke ſtaaet i Ghoret, ikke hant fin Kappe pas 


293 


ille voret Pronvaget, ikke lagt i Sovehuſet, ikke 
fat tilbords i Refektoriet, ikke ſom en Biſperm 
mumlet mange Pſalmer uden Forſtand, uden For⸗ 
bedring. De foregive, at Lydighed mod Foraldre 
maa ;bilig vige for Gudstjeneſte, men hvad er 


… Bofterets GudSrjenefte andet end Gegleverf, oz 


- hvad er den ſande Gudstjeneſte andet end at holde 


Guds Bud. Du lan lyde dine Foraldre og tjene 
din Nefte oq dog leve i Armod og Kpdſthed: og 
fil fin Vi bede, faameget du vil. Men det bliver: 


ſorhindret, at du ikke er Steen eller. Tre, ile til⸗ 


uügemed de andre Brodre betreder. Steengulvet i 


Edhoret og Korsgangen, ikke tillige er neroerende 
med Legemet i Zreoeftolen, ja det ev en koſtelig Sag! 


Rette gandelige Fodre ere de, ſom lere os frem 


‚fer alle Ting at holde Guds Bud, at vere Forel: 
. bre underdanig, og at tiene Neſten, fom Apoft: 


add dl Âe df 


… va, 


eene have giort. Men da be ny imod Guds Bud 
lere deres eqne Bud og Menneftetant, faa ere de 
tel aandelige Feedre, men aandelige efter Satans 
og Bildfarelfens Aand, fom Paulus figer 1 Tim. 


bir De flulle folge vildbfarende og falfle Kander. 


Selv Apoftle eller Engle fra Himlen ſtulde man 
ikke lpde, hvis de Laere imod Lydighed til Foreldre 


… og Kierlighed til Neſten, hoor meget mindre da de 


ugubdelige, blinde, arme Menneſter, der ere vers 


394 


ve end Hedninger. Man Fan og, ffge de, sve 
kriſtelig Kjerlighed i Kloſterne. Ja — Iſtedet for 
be burde, ſom Wpoftelen ſiger, arbeide med deres 
egne Heenber,- gaar de ledige, tabe ſig af hele Mers 
den give fuldtop, fortoere ale Folks Gods og Eis 
endom, er derhos heel funde, fpelbede, ſtœrke og 
fafte, ille uden ſtor Skade for dem, der ere virke⸗ 
lig fattige. Deres Belgievere meddele be igjen 
Veres emme dyrebare, aanbelige, Barmbiertighes 
dens Gjerninger,- ‘Det er ben Gudstienefte, vi 
har ſtildret ovenför, og iſer be viſſe Teſtament og 
Reqviemsmeſſer, der er intet, uden en Veberſtyg⸗ 
gelighed og Forbandelſe for Gud — VI. Kloft er⸗ 
after ere og tmob Fornuften — Bi ville 
holde Klofterkofterne mod den naturtige Fornuft, 
Det er imod Raturens dunkle og grove By 8, 
thi enbfljant denne ikke af fig ſelv kan forſtaae eller 
naae Guds Berker, altſaa at den in affrmativis 
(ſom de derom fate) dommer aldeles groweltgen od 
uoift, faa er deg bend Dom og Forſtand vis in met 
gativis, beter, hvad en Ting ille er, Thi Fors 
nuften begriber ikke, boad Gud er, dog begriber 
den paa det allerviſſoſte, hvad illeer Oud. Der 
fſor, endſtjont den ikke feer, hvad ret og godt es 
for Gud (ſom Troen) ˖ſaa veed den dog egentlig, 
at Bantre, Mord, Wgteſtabsbrud, Ulydighed ere 


t 203 


‚onde. Efter Fornuften taler Kriſtus Luc. rr. 17. 
Etbvert Rige, fom er deelt mod fig ſelv, vorder 
forſtyrret, og Apoftelen 1 Kor. 11. 13. at Naturen 
ikke losver, aten Qvinde beder med blottet Hoved 
i Forſamlingen. Hvad ber nu er Fornuften imod, 
bet er viſt, at Det meget mere er Gud (mod. Thi 
hvorledes ſtuide bet ikke vere mod den guddomme⸗ 
lige Sandhed, hvad ber er mod Fornuft og menneſte⸗ 
lig Sandhed. Som Kriftus og Johb. 3. ra deler 
Sandheden, og argamenterer. af begge: Mar jeg 
ſagt Eder de jordiſte Ting, og IJ tro ikke; boor: 
ledes ville J da tto, naar jeg ſiger Eder De bim: 
melfde Tina *). Kloſterlofterne ſtie imod For⸗ 


2 


2) Denne Erklærius af Lutber angaaende garnuften 
er ſaare markelig, (om det og er hoiſt intere ſant at 
overveie, hvad han vaa borffiellige Stedsr i Ane 

Gkrifter herom ſiger. Endſkjont vi i Videnſtaber⸗ 
ues Friſtat ikke lade os ſerekke ved wogen Autoritet, 
dee ei fau legitimere ſig mcd den hellige Strifts 
uimodfigelige Viduesbyrd, Saa wilde, he LS Zelot 
forajeves beraabe ſig vaa eut hers ſtore GDR, om 
ban i det vilde bode os at tage Fornuften fangen 
under Broens Lydighed. Vi vide, head Luther figee 
foe og imod Goruuften , at ben erliender den for en 
edel og nuttig Gave, Guj har givet Menneſtene 
tif deres Bedſte, at han rilfgagt. à at: den i perdelie 
ge Bing fan damme rigtiat, inen at den ei fan .ude 
geunde de naturlige Ving, langt mindere de gud⸗ 


296 


nuften. Vhiet Lofte,“ am bet end er albele vet 


08 titee Gude Billie, Doge ifaa fremt Det er umu⸗ 


dommelige, at den er Grunden tit atcuderi 08 
Vantro, tul Siettert pg Vildfarelſe, at den fors 
arger ſig over Guds Gierninger, over Kriſti Ring⸗ 
beb $g Fornedrelſe, bolder Troens Artikler foe 
Daarlighed, er Dievelené Brud og Here, og je 
Straabarni-— dog vere Det langt fra os, 

heeaf wilde drage den Slutning, at Luther * 
bindre Frihed  Urderfagelfer og Domme, Des 
Mand, Ber: bavde tant, granſket, (ei, ſom bans 
Bee bead veen ſund Meunertefgeitand i den Grad 
fom bans oq derfor bevede fin Eraftfulde Stemme 
(mod berſkende Foedomme og Uvaner, oa befjemver 
de dem med Grunde, hwittdatene en Fornuft, der 
vat dannet ved Grauffning og Losning, dannet ved 


… Bibet, Vhilofopbi, ng Hiſtorie, laa Bunde opten: 
ble, ordne, freinſtille, ban, der aabenbarede det ens 
„Mae: det ubetydelige. Det tomine i Skolaffikerens 


tom t Hierarkens Gopbiiterier. ban dee ikke, ſom 


> ‘Mengdens (od fg ünvonere af Infallibilitet, Con: 
elilier. Decreter og var alt for fornuftig vg for⸗ 
Nandig, til at tade fig blaude ved Uferuuft og 


Morfnd din den end var befgteet ved de faure⸗ 


Re Ord; ea Din berliaſte Pomp, veh Kunt og Vit, 
web Magt og Valde — den Mand, dee overfatte 


Skeiften ſom bau, og hragde denne Viitdoms 
Skatubei al Berden: ban, den korkægtede Mes 
wings o8; Bamditt ighede Fribed — ban fan ei have 
væeret 3D rtuflend Fiende — Var ikke ſelvkkog, 
foefoft ei hwad du ikke kan begribe, kom dn ei 
med dine Dromme, med dine Gisninger, med dine 


297 


ligt, er bet intet Softe loengere, og ikke forbindens 
de for Gud. Du har lovet-at giare en Pilegrims⸗ 
veife til St. Jacob, men omt du deer, bliver fors 
armet eller ſyg, eller fangen, faa bliver dit Lofte 
uden al Samvittighedsnag vopfyldt. See ny det 
vigtigfte. afte, Det om Kydſkbed. — Er Kiopets 
Suoagbeb ile ligeſaa flor en Forbindring t dets 
Holdelſe, lom Sypgdom eller Fattigdom for en 
Meife til St. Jacob. De fige: Gud Lenner og Ero: 
vee Bilien indoortes, om han end ille udvortes 
finder Gönen. Det er urigtigts thi Lefte og Bud 
vil ikke alene have Villien, men og Gierningen. 

„Enhver har Erfaring í fit eget Kiod, hyilket der 
Rer ſtærkeſt i 08, enten den Lovz voxer og formerer 
Eder, ſom Naturen ferft bar ſtabt, eller Udtoget 
_ pg Privilegiet, Jomfruedom. Hvorfor er Kydſt⸗ 


kolde Boenuftflutzinger frem for Folket, naar du vil 
Kale til Det, (om Lerer — granſk, prov, læs — lad 
‚ Guds Ord oplyſe din Forſtand, og med en hellig 
Ild ogvarme Dit Hierte — og tal das hvad det bye 
Dee dige til Folket — det var vel (aa omtrent Luthers 
Raad oe Mening. Og overalt, om der (lulde tils 
Redt bam Noget mennefkeligt, om bant fn Jee 
mod Fornuftens Anmaſſelſer og Misbrug Mulde 
„gundom- bere gaaet over til at miëfjende Fornuf⸗ 
tens Rettighed, ville vi derfor ligefaa bidet blindte 
ben folge, om ubilsgen ferbaane bam, 


298 


hedsloftet, waar bet gjelber om at dispenſere, af 
Staal og Fern, de andre af Straae og Papir? 
Hvorfor figer man, det er ſtort, de andre vinge! 
Et Bogſtav, en Toddel, maa jo ille forgaae af 
Loven.“ Hoorfor Falder man de tre, Lydigheds, 
Armods og Kydſtheds Loftet ubevegelige, De an: 
bre ikke? VIL At Lofterne eve fri, beviift 
af baglig egen Brug. De fige, De have 
gfort Armods Lofte, oq ſoge dog et godt, . mage: 
gt Leonet ogen fecd Bug, leve af andre Folks 
fure Haandarbeide og Soeed, i Suus og Duus, og 
foregive dog og fore beſtandig i Munden: fattige 
SBrodre, fattigt Kloſter — Mene de, at vi ikke, 
vide, hvad Ordet Armod betyder? eller ville Be nu 
og ubſue?os Oidene, og tage dem, ſom Godſet. 
Eller hvad ſtulle vi fige om Dem, Der af Kloſteret 
tageâ til Pavedom, Cardinalat, Biſtopsembede 
og andre bete Steender! have ef atene eget- Gods, 
men Band og Foll, Steder, Slotte, Bper, Hof⸗ 
geſinde, fyrſtelig Pragt o. ſ. v. De ſige: Kloſier— 
lofte ev en Fuldlommenhets Stand. Hvormange 
ſaadanne Stender ere der ba? Nedlagger en Biz 
{Bop fit Embede og gaaer i Klofter, faa gaaer ban 
fra en Ufuldkommenheds til en Fuldkommenheds 
Stand, Forlader han fit Kloſter, og bliver en 
Biflop a ſaa gaaer han i Fuldkommenhedsſtand. 


499 


Dg bog fige ber dette Lofte er ubevogeligt — 
Kvòfthedélaftet Fan neppe holdes med ftort Arbei⸗ 
Re, Tvang, Fors og Legemers Spagelfe, boor: 
lede8 ville da de bolde det, der ille have forfagt 
Korfet, hos hvilke alt det finde8, ſom Ezechiel 
figer om Sodoma, Lediggang, Fraadleri, Druf: 
kenſtab, Doerflod oe f. v? Det er omtrent Ganzen 

eg de vigtigſte Momenten i denne indholdsrige Aß⸗ 
bandling. tse 

(Fortſettes.) 


300 


in. 
Lidet orn ungdommens religloſe Dame 
af 


C. Blrorſon, 
Yreſt ved Garniſons Menigbed, Profeſſor og Ribe 
ber af Dannebrog. | 


Endoer velſindet og oplyſt Ungbommens Lerer er 
overtydet om, at det er vigtigt, i Livets tidlige 
Alder at oplive religiss Folelſe: vigtigt, om man 
vil danne den til gode Menneſter, vigtigt, om 
man vil danne den til nyttige Borgere. Ere der 
ille mange (fore og vigtige Pligter, ſom Landets 
Love et kunne paabyde, og hois Overtraedelfe in: 
gen Dommer fan ſtraffe? mange lonlige Steder, 
boor den Samvittighedslaſe Fan ſtjule fig for Fore⸗ 
ſattes indſtrenkede Blik? Religion er her nodven⸗ 


Br 


|, fot at oplive den gode Billie, bewe de foage 
defter. Religion, ſom foredraget med Lys, 
rme og Blidhed, ſikkert altid er det ufordervede, 
zdommelige Hjerte kjer. J dette rene, blade 
erte maa den preeges, denne dybe Wrefrygt for. 
d, der byder at gjere Met ogſaa der, hoor In⸗ 
tér tilſtede; denne faſte Tillid til det viiſe og 
de Forſyn, det roligen Fan bere Tidens Byrder, 
nge det Offer, Den fordrer, ſtande urokkeligt i 
Kamp, hvortil den Balder, dette Haab eller 
me Frygt for Evigheden, der hever Sindet 
e Jordens Træengsler, over Sandſelighedens 
œndoterk, og indgyder faa levende Rjerlighed til 
Gede, fom AffEpe for det Onde. … Religion, 
lelſe fot Religion maa tilbele3 den barnlige 
el, forend den flaves ved de modnere Aars Kul⸗ 
„Fforvildes under deres Wfpredelfer, overval: 
saf deres Belpmringer. Ja, Retigionen: tite 
ter benne Troens og Haabets gyldne Alder, ſom 
et maa vige for den vilde Lidenſtabs, for ven 
(te, Paade Totols Jernalder. 
Gr dette nu, efter min Overbeviisning uden: . 
al Toivl, hoo forger da ej over, at bdemarke 
B wore Dages Ungdom Mangel paa teli: - 
sit Sind? Det er ei ber min Henfigt at bez 
fe benne Paaſtand, jeg mener, at Enhver, der 


302 


unter paa-ben opvorende Slegt, vil tilſtaae, den 
et intet Fofter af Indbildningskraften, ingen 
Skabning af det morte Cune. Klagen herover ubs 
fpringer ef heller af Tilbojlighed til at prije de hens 
rundne Tider og miëtjende det Gode i de neerde: 
rende; og jeg finder ikke Aarſagen hereil hos Ung: 
dommen feloz- ders Dre er nu, fom forben, 
aabent for Religionens Stemme; dens Aand kan 
endnu fattefog fole dens hele Vard. | 
Seg har hort entelte leerde Mend paaftaae, 
ben ſveekkede Agtelfe fot Meligionen ber alene 
tilſtrives Srerne ved Univerfitetet, i Kirken og 
Skolen. Desvarre! jeg vover ille at negte, at 
Tidens frække Aand, ‘Der forgreb fig paa ſaa mange 
af Menneſtehedens helligſte Anliggender, ogſaa 
henrev En og Anden af Larerne til ſvag on ſlavlſt 
at tjene den, og ved de kempende Darters Uenig⸗ 
hed ſyntes Sandheden, der. Lommer fra Gud, at 
unddrage de foage Dodelige fit fredelige, himmel⸗ 
fte Son, og Kulde og Lunkenhed vaktes for den £ 
Gemyptterne. Men at Larerne alene lulde have 
frembtagt Ligegyldighed for Religion, det er en 
ligefaa ubevislig, fom baard og uretfordig Pate 
ſtand. Driftige, forvovne Toivl ſtormede ind paa 
den redelige Grandſter; mort Svarmerie, gag: 
lende Letſind, blind Doertro og haanende Spot 


303 


vidnede om ben menneſkelige Sraghed og Vildfa. 
relſe: og Sandhed blev dog ſtedſe den redelige La: 
rers eneſte Maal; han fandt i Religionen ſin Troſt 
og troede Evangeliets Lofter; han ſtuede op tik 
Gud med en Sjel fuld af Andagt, helligede hant 
et Piette fulbt af Tilids og med benne Overbeviis⸗ 
ning, med denne Folelſe traadde han frem, og tas 
lede og ſtrev og virkede blandt ſine Samtidige. 

At Borns religioſe Folelſe ſloves ofte: ved 
flette Bogers Lesning og ved Xldres ubeſindige 
Httringer, et ſandt; dog langt oftere ved Fejl 
i den huslige ogoffentligeOpdragelſe. 
Exemplet virker i Opdragelſen mere end Forſtrift 
og Lœre. Dg hoor mange Foreldre have ej iſtemt 
Zidens Tonet DMangehaveingen Religion; Mauz 
ge have liden eller ingen Felelfe for hvad de troe, 
Der er hos dem ingen Trang til at meddele deres 
Bern veligis8 Felelfes ingen inderlig Tro paa 
Guds Velſignelſe; ingen faderlig og moderlig Bez - 
kymring, at Mangel paa Fromhed ogfaa vit bringe 
Elendigheb over Bornene. Med Religion fwinder til⸗ 
lige ftreng Retſtaffenhed, ſom ingen Lov Ean frems 
tvinge. Al moralſt Dannelfe maa mislykkes, 
hvor Religionen ej legges til Grund; og boot 
kunne be opvarme deres Borns Hijerter ved Nelis 
gio, naar deres eget er koldt? Dagligen lade de 


304 


Bornene fee deres letfindige, irreligisſe Veſen, 
pg ſaa mene be den beſoldede Lerer alligevel ſtal 
indgyde dem Lydighed og Tillid til Gud. Tale 
de ſtundom om undgaaede Farer, om overſtandne 
Beſocerligheder, om opnaget Helt; ſaa er AL 
Folge af deres egen Klogſtab, Forfigtighed, Ta⸗ 
Tent og Fliid; her ſees ingen foldede Hoender, in⸗ 
tet taknemmeligt Blik, hores ingen glad Lovſang 
til Forſynet. Der er ingen fœlleds, huslig Ovelſe 

i Gudsfrygt; Bennen er foriaget af Familien og 
Andagten vover ej der at heve'fit belge Die 
Ikke alle, ofte blot de mindre dannede, Foteeldre 
ſoge til vore, Guddommens Tilbedelſe helligede, » 
Templer med deres Born, for het at hente Under⸗ 
visning og Troſt, her glemme Mangel, Sorg og 
mörke Udſigter i den himmelſte Faders Narva⸗ 
relſe, on ſtyrkede i Dyd, i Tro paa Gud gaat til: 
hage til deres Hiem. Dg hoor Mange af dem, 
ſom beſoge Kirken, tale med Bornene om de Sand⸗ 
heder, de herte, og opbhygges endnu engang ved 
at gientage dem? O-haode Forwlorene Folelſe af 
Religion, faa ville deres Meligiofitet gaae t Ard 
til deres Berns eller der blev dog i den unge Siel 
en dyb Folelſe tilbage for det Hellige, Himmelſte, 
Evige; en Folelfe, der fielden ganditer ſveekkes. 
Hoor ſtotkt der forſte Indtryk var, ſees tydeligen, 


"e 305 


ent maaffee ſtundom ſildigt, maaſtee forft vaat 
bittte Grfaringer have Leert, boot farligt vet cr, 
ef at giemme Guds Ord í fit Hierte. 

DOgſaa den offentlige Opdragelfe Fun: 
be witte meget, for at oplioe religieë Folelſe. 
3 Sloterne burde vi med Ben og Andagt begpnde 
og lutte vort Dagverk, og ej der indſtræenke 08 til 
Meligions Underviisningen alene, Men ſaa er det 
jo nu — ſaavidt jeg veed — allevegne i vore lerde 
Skoler og i de til Opleerelfe talmeennpttfge Kund⸗ 
flaber indrettede Inſtitutet. Jeg mindes endnu 
ſtedfe med Glade det Bon od Gang, med hoilfe 
Underviisningen, i min Ungdom, begpndtes og 
ſluttedes vaa Stolen. Ja, naat en Difctpel ved 
LKlokkens Timeſlag, ttaadde frem og med bebhagelig 
Gtemme fang: hora decima; deus adsit nobis 
vaa gratial Halleluja! naar ben fromme Lerer Da 
fandfede t fit Fotedrag, lagde fin Klasſiket af 
Heenderne og foldede dem under Den Forte Sangs 
faa folede jeg min Siel oploftet, dg nu horte jes 
med merel Opmarkſomhed, eller opleſte med (ters 
Vere Stemmer Integer vite, teelerieque purus, 
Ro eller Justum & tenacern ‘proposikí virum &c. 

“_ Bor nogle Aar fiden beſtikkede Ronden mig. til 
Preft ved Land⸗ Radet z APademtet: of til Larer i 
Neligion og Moral fot Lande og Artillerie Kadet⸗ 

Fbeologiſe Bibliochet 7 Td. u 


306. in 
| tene. Vigtig og hellig blew mig den Pligt, « 
ſorge fot benne Ungdoms veligidfe Dannelfe. De: 
lide Opmerlfomhed, de muntte Ynglinge fEjent 
mig 5 den varme Folelſe, der under mine velmeent 
Sormaninget umiëtjendeligen gienremfttemme d 
let verte Hierters Den Agtelfe og Tillid, de vif 
mig; mine humane og oplyſte Foreſattes Tilfreds 
hed mied mine Beſtrabelſer, tillader mig def „Hah, 
at jeg ille hat arbeidet forgiceves citer folgend 
Plan. 

Det egenttige Underviis ning dele gr. p Paſto 
og Konfiſtorial⸗-Aſſeſſor Blichert, Krigsaſſeſſo 
Muus og Kandidat Ficeh med mig. 


Kabetterne bolbe Morgens 08 Aftenbsn i gore 
ſattes Narveerelſe. 


Hveranden Sondag, naar jeg orabiker, ere Di 
elbfte Kadet⸗Klaſſer i Kitken. Dagen efter mus 
ber jeg om Aftenen: efter fuldendt Underviisning 
Kl. 7, „Den Ungdom, ſom bart varet i Kirken, 
er forſamlet i Salen. Vi ſynge en Pſalme; jeg 
katekiſerer over min Prediker, og medens de. gie: 
ve Mede fors hoad de horte, ſoger jeg -tillige at 
viife bert, bwotdan Materien er udardeidet, Nod⸗ 
vendigheden af velordnet Plan og verdig Zorm 
o. ſ. v. Jeg flutter med Germaning og Bens ſym 


& eee 


307 


ger atter en Fort Palme, og velſignet ben Heren 
opmerffomme Kredö. … Ì 

Hoeranden Sendag, da jeg ikke pradiker, og 
be teldte Kadetter hore Pradiken i Garnifons ok 
Kaſtels Kirken, mover jeg paa Akademiet vm Forz 
middagen Kl. 9. De yngſte Klaſſer — den (aa 
kaldte Skole — ere ſamlede; jeg Ipnger en Pſalme 
waeb dem, holder et Foredrag voer en religiss elier 
moralfE Sandhed, paſſende for den barntige Als 
ber, vg flutter benne Andagts= Doelfe med Forma⸗ 
wing, Ben og Gang. VYeg gleder mig ſtedſe over 
ben Opmerifomded og varme Folelſe, med hvil⸗ 
ten diſſe Born tage Deel i benne alvorlige Under⸗ 
bofdning:s og vi troede, ſadledes at gavne dem 
mere, end naar de, iſer om Vinteten, ſendtes til 
ben kolde Kirke, for at here et Foredrag, der bez 
ſtemt fot ben modne Alder, ej var faa fatterigt for 
dem. U 

Naar Kadetterne kommunicere, ſad Dolder jeg 
Dagen tilforn en Formanings Tale paa Akademiet. 

Naar Doden bersver os Een af vore Leerlinge, 
holder jeg en Fort Tale ved Granen, Hoorden nogle 
Kadettet bere, andre ledſage detes tabte Weir. 
Jeg ſoger der at flandfe Ungbommens Letſind og 
optive alvorlige Beflutninger 1 Det Gode, vg 

‘ Us , 


| 83% 
ſtyrke 08 Xſdre tf teo Pligtovelſe, fer af vi 
engang Eunue gaäe toligen tit Hoile. 
Min forfte Morgentime begynber jeg met 
kort Ben iben Klaſſe, hoor jeg ſtal leefe, 
BVed Aarets Slutning, naar de elofte. 
better, efter fuldendt Eramen, forlade Akadem 
tager jeg i bets Navn Afſteeb med dem, fom 
begpnde deres borgerlige Virkſomhed, og i 
ſtjæerver dem Taknemmelighed, Kferlighed 08 3 
{Fab mod Gud, Konge og Fodreland. | 
Jeg erkiender viligen, at et Fiont, ſtort 
kale og den til god Orden faa beftemt dirkende 
litare Aand, bidrager meget til diſſe Andagtse 
fed Hoitidelizhed. | 


IV. 


Sabat os Abdalla. 
(Eu Legende *) 


ef ‘ 
B. S. Ingemann. 


Kom folg mig til Prophetens Gran! 
‘min Yen! min troe Abdalla! ° - 
i Kampen mod de Bantroe gav 

et Bofte jeg til Allah: - 

Jeg ſvoer i denne Hevnens Nat, 

at ofre ham min bedſte Skat, 

naar vi med Seier tilbage 

fra Kampen maatte drage, 


%) Det vil uden Toivl intereffere Bibliothekets Laſere 
at eerholde en poetiſt Bearbeidelſe af den terende 
BertaRing, de have lek i proſaiſe Indkladning 


_ 


34 


See! berte gylbne Kors jeg vern 
ef vantroe Chriftenboender. 


Det fom et Pplodigt Helvedbrev 


i Daanden nu mia beeender : 

jeg har ei Moe, far ieg hat tagt 
bet ved Profetens Grav, aq bragt 
til Offer ham Klenobdet „ 

tud varmt af Chriſtenblodet“. 


Saa tate Sabat tit fin Ben, 
Abdalla taus haar fulgte 

sit futPende ad Beten. hen 

ga Hiertets Uroe dulgte: 

men ba han fiern Medina ſaae, 
ban grod og maatte ftille ſtage, 


‚ boor Veien fig adfkilled 


ea banned Korfets Billet, | 


Hrad! — raabte Sebat — modig altt 
her bor bet os ct boite: 

endnu vi ek tit Vorden faldt: 

wi end en Stund maae ile ; 

bet beoender ſterkt à mine Saar — 

en ſelſomt ved boert Skridt, ieg qaacr, 
mig tungere befwoeren | 

bet Helveds Kors, jeg bærer.“ | 


udi Tbeol. Bibt. s Bd. S. s49. fg, - Door voetift 
GStoffet war , Ean allerede erfares deraf, at ba ied 


«ngaug talede med Digteren om denne Tildragelſe 


311 


‚Gio mig det Vent og band bet ein 
jeg har bet loect at beere, 
og vil du vandee paa min Bei, 
ſtal bu det ogfaa-lere; 
til Jorſal fette jeg min Stap, 
og ikke til Profeten Srav, « 
‚ Wit bu ei med mig brage, | J 
vi evig Afſted bagel” — 


Forfcrdet Sabat ſtille ſtod, 

og paa Abdalla ſtirred. 

tit Pievtet ſtrommed Heltens Blob, 

ſom bam et Öpn forvirred: 

»AAbdalla! — raabte han — min Went 
flig, tafer dut — boor vil du Gen 2 

er du en Ghriften vorden 

faa — knus os Himlent Torden“! 


"Ja, — foarebd han — jeg har forlade 

den Wei, hoorpaa du flander, 

jeg ſporet har denne Nat 

til Korſets hvide Banner : 

viid, ſom jeg ſtod i Kamp og Blod, 

et Barn paa Baten for mig ſtod 

i Kloeder lilliehvide, 

og bod mig med ſig ſtride. 

ſom et verdigt Wmne for et Digt, ſparede ban 
mig, at ban netop (amme Dag bavde ſtrevet en 
Legende decover. 

| 7 uds. 


NN 


Sie 


Mien Sboetbét mig af Haanden ferr 
og Armen fant titbage, — 

for Barnet Eneted jeg og ſvoer 
bam Ttoſtab ale Dage: 

bét var dew Herre Jeſus Ehrift, 

em bana feg vidne ter forviſt 

vg dee derpaa imorgen: 

han for vor Giel er Borgen 'e 


_ tortabte Bens — tab Sabats Ord — 
vend om, vend om du Arme! 


Profeten naadig er ſom ſte 


ban vil ſig end forbarme’’, — — 
»Til Maanens Los jeg trænger eĩ 
gaar Solen ſtraaler pas min Bei”, 
faa from Abdalla ſvared, 

eg fled ſom en Forktaret. 


Men Sabat vafende onfoer 
og til fit Hryſt bam Enuged, 
bortſtodte wijd han, og befooer 
bare fine, for Jorder fluged 
dem Begae. — Oy ban ſtyrted hen 
anttaged felo, Ain eiſtte Ben . 
og lob med Lonker binde 
ham fem Profetens Fiende. 


hd 


ar 


N Sengflet fab Abdalle from, 
bang Dedsdom alt var fœldet, 
om Ratten Sabat àt. ham Lom 
ef Dealer overvoelbete: - 

pers bad han. fot og. omeen —9— 
jeg i Din Leenke Rutter-mig- : 
og aaaer ved Margenroden. 
hen for min Ben t Deden”. -- 


vr 


Da fant Abbaka tif bans Bryſt: 

Ue — ſagde han, jeg bliver; 

wen folg mig Ven! maar jeg wed. Spelt 
for Chriſt mit Liv hengiver, 

da flat du fee, om Det er Fant, 
boorom. jeg vidne vil for ſandt. 

et bam ec Frelſen giver " 

i Deden og iLivet. 


Vorgjcoves Bennen ham befvecr 

at flpe for Morgenroden. 

»Betyhng mig ba .med Brodermatdl 
jeg ſtyrted dig i Doden: 

Betaa ſaa ſtal jeg fee berpaa, 

felo fee hvorhen diu Biel mon gaas 

og folge dig — ved Alah! — — — * 
— — Nei — afbrod ham Abdalla. 


sé 


J Deben bu mig felaedid :: tr.” 
men fee hvad Bei.jeg fate}. - EE 
og feer du, det < Dimlent Bei, | 

fag ba beng Aabenbater!…. ie Dt ie 
_ Bornem Gans Aand Ì: udtud bene pet. J 
eg veiled ben vldfarne lokt j 
oa emvind Heltens Lande : 
med Jerſals —*5 


hl Li 


Bn Le a. 


Saa tab Abdallas Afſkedsord: 

nú toned Dedningfangens —— 
ſom (pttende til Engles Chor mf 
ban vandred Martpegangen. 7 
»Afſocerg — De raabte — 08 gienkalb 

bin Troe! — og du bengades ſtal:“ 

ban taug og ſtod lemleſtet, 

til Himlen Diet feſtet. 


Eu blodlg Haand naa Vorden lage; 
ben anden end han heved 


med Martyrkraft mod Himlens Blaa 


og den til Vidne kræved. 

»Afſſperg! — de raabte — 09 gienkald 
bin Troe! — og enb bu leve flat”. 
Han (miled — taug og Êneeled, 

hen Boddel giel og doceled. 


315 


*J Evigheb paa Chriſt jeg weer”. 
pen han vidned nu i Deden — 

og ſeirende hans Aand bortfoer 
og. foandt i Morgenreden. 

Bleg Sabat ſtod og faap berpaa, 
ag i Abdallas Smiit han faag 

ben frelfte Sial fig beeve 

eg fed mod Lpfet foeves 


Ne 


Og Sabat gik meb Vree derfra 
eg fig tit Chcift ormgendtes 
en Pitgrimégang tit Golgatha 
bebferdig han fulbenden, — 

ſaa ub blandt Hedninger ban drog 
og tyded dem Guds Naades Boas 
eg omvandt Heltens Landſe 
med Jorſals Palmekrandſe. 


316 


V. 


Breve fra Udgioeren til en Landsbypreeſt ou 
adſtillige Geiſtligheden vedEommende An⸗ 
liggender. 


Sjette Brev. 


(Proeffen betragtet ſom be Vornes Sjeleſorger. Hvad 
dertil udfordres. Forſte Synspunkt: den alminde⸗ 
lige Sieleſorg. Preſten ſom Forſtander for den of 
fentlige Gudstjeneſte, ifer for Sacramenterne. Diffet 
Vard. Midler til Gudstieneſtens og Sedelighe⸗ 
dens Gjenopreisning: Gicnindfscelfe af 
en vis Kirketugt.) 





Kort Tid efter at jeg ĩ et ſoregaaende Brew havde yt⸗ 
tret for Dig, bedſte Ben, den Tanke: at Prafſten 


317 


naatte anfee fig for fin Sogneungdoms forfte Ons, 
trager, lerte jeg at Ejende et nyt ooft Skrift, 
vori ben geiſtlige Mands pedagogiſte Beſtemmelſe 
ndog er giort til det Veſentlige af hans Kald. 
eg fender Dig denne intereflante Bog *), da Du 
aade Deri vil finde mange ſtjonne Ideer, op tils 
ige faae Forfatteten kjer, fordi han med faa megen 
Barme briver paa at giste Meligisfitet til det hoie⸗ 
te Formaal for al Opbdragelfe, Det er nemlig el 
Vene i Modietningaf vore Dages iereligiefe Aand, 
twi maae give Forfatteren Ret, men det er en Grun⸗ 
@tning, fom ber gisres gieldende for. alle Men: 
ieſter til alle Tider. Thi ogfaa her ſporge vi med 
or ſtore Meſter: hvad gavner det et Mennefte, 
jm ban vinder den ganfle Berden, men tager 
Skade paa fin Sjel? Forholder dette fig nu faa, 
og Fan man med Sandhed fige,' at Menneſtets 
Dpbragelfe til Himmelen bar fortſettes igiennem 
hele Livet: ſaa er det aabenbart, at Thilo ei uden 
Grund kalder Geiſtlighedens Beſtemmelſe pedago⸗ 
giſt, og at jeg i diſſe mine Breve har fulgt en na⸗ 
turlig Orden, i det jeg betragtede Praeſten forſt 


H Die paͤdagogiſche Beſtimmung ded Geiſtlichen als 

Weſen ſeines Berufs“ Ein Handbuch fuͤr anger 

hende Theologen, Erzieher und Prediger, von 
$. Thilo. nn 


318 


fom Pedagog. Men da jeg nu befindee mig jaa 
Det Punkt, hoor Doergangen ſtal gjores fra be Uns 
ge8 til de Vornes Opdragelfe, eller med andre 


Ord: da Jeg ſtal betrapte Preeften i Forhold til fn 


Menighed (Catechumenerne bleve af be Gamle ille 


vegnede blandt Menighedens ordentlige Lemmer) . 


ſaa ſeer jeg mig fat i mogen Forlegended, deels 
fordi ben Mael, ſom aabner fig for mig, er (aa fer 
og rig paa Gjenffande, blandt hoille det er vanfles 
ligt at volge de interesſanteſte, og deeld fordi der 
mangler mig i Dette Kapitel om Sjeleforgernes 


En I 


Pligter waa ſelvanſtillede Erfaringer, med mindre 


det maatte tillades dertil at regne de Jagttagelſer, 
jeg hat gjott ved at omgaaes baade med veerdige 
og uverdige Sieleſorgere. Men Henfigken af diſſe 
Breve er jo Heller ikke at udtomme Paftovalthenles 
gien — det overlader jeg gietne til Dig og andre 
erfarne Moend, ligeſom jeg med Fornvielſe ſeer, ‘at 
flere af dine Embedsbrodre have nyligen leveret Bi⸗ 


drag bettil ved forſtjellige af vore nu oglaa i oi 


denſtabelig Henſeende intereſſante Stiftsſyno⸗ 
der x); — Fun enkelte Momenter, ſom enten el 


*) Saaleded bar f. Er. Proſten Strom ved Roskilde 


Randemode forelceſt en Aſhandling om Peatten fo 


GSieleforgers Præſten Palndan Muͤller ved Foens 
Geifes Landemode en Afh. van Praſtens Troſte⸗ 


ee PD En 


eiken 


319 


kſom overveies, eller fom, fordi de hore til: Das 
18 Orden, fortjene en gientagen Droftelſe, har 
lovet at ville bersre i denne vor Brevverling. 
pt har hverken Du fordret eller jeg givet Dig 
bte omt, da vi begge vel vide, hoor vanſteligt 
er for den Skrident, fom feer mere paa Sand: 
verb paa Roes for Originalitet, at fige noget 
tom befjendte og hundrede Gange dtoftede Mae 
ders men Du har ille defto mindre forviſſet mig 
din Vat, hois bet lykkedes mig at giete Dia dine 
igter ogfaa t denne Henfeende kjerere og lettere 
ubsde. Skjondt jeg nu vel neppe tor haade 
tat naat dette Maal, lyder jeg dog fom fed: 
lig din venſtabelige Opfotdring. | 

Tillab mig da forſt at lykonſte Dig, Du go⸗ 
Hyrde! med det ſtore og. betydningsfulde Navn 
Sjeleſsrger, ſom, hoid det ikke eren tom 
d, alene ev tilſtreekkeligt til at adle Standen, 
ſom derfor burde heve ben langt voer den late 
lige Forſengelighed at ſoge Rangtitler, hoilke 
bdog maa dele med Enhver der forftaagr wed 
nge eller andre Midler at dakke fin Wbetpdelig= 


Embede bos Syge og Doende; Heeten Dr. R. 
Meller ved Galfter « Lolands s Stifts Syndde om 
. Bwottedes Pewften Fan verte Intereſſe for ſit Em⸗ 
dede, Bee Danſt Lit. Tid. 13240No. ap vj Je. 


320 


beb med Rangens usle Flitterftabs. Beld Dig, 
min Wen, at et Embede er blevet Dig Detroet af 
den Bigtighed, fom det er: at bere Omforg for 
fine Btodres Siel, og dobbelt Held Dig, „at Du 
er blevet Sjeleforger paa en Tid, og. et. leds 
boor Trangen til denne Omforg levende foleß og 
erkjendes. Thi at Fromheden (elo f Breengfelens 
Dage dog faa temmelig havde holdt fig i Fudantt 
Heder, havde jeg ſtedſe formodet og min Formeds 
ning et ved dine Breve bleven ftadfreftetz- med 
hvad Tiden betreeffer, Da har jeg allerede Fer Ves 
merket, atbden, uden endnu at fortjene:nogen - 
Lovotale, bog aabner blidere.Uofigter for Chriſten⸗ 
bommens Genner, Der udfordres deg ef lengen ' 
fom fot to Decennier fides, en vis Heroismus fot 
at beſtemme fig til Gen geiſtlige Stand 5 , Preſten 
Ean bog ikke nu, ſom bengang *), med Zsie ſiges 
"at veere fat i den Rodvendighed, kun endnu at | 
beholde fin Embedschatakteer i Kicken og for As 
teret, og i alle gorige Forhold at maatte aflceggt 


Bom det'f. Er, Debbie iFortalen til anden Dee 
af Niemeiers Haandbog for Heilt, Religiondlo⸗ 
tere, en Bog lom blev fFrevet de veefte Dage⸗ 
da fom viſt bat bideaget meget tul at ſtandſe Van⸗ 
troens Strom og vedligeholde Agtelſen Got. Lero 
einbedet. Den blen overſat van Park 1708 pak | 
Gyldendals Forlag. . 





321 


n, hets det er ham maptpaaliggende ei at ubes 
kkes fra de cultiverede Stenders Rredie”, Ind⸗ 
mmer man end ille i vore Dage Geiftligheden 
tr Agtelfe, ſom Baade dens Beftemmelle og dens 
te Medlemmers Fortjenefter funne gjore Fordring 
az faa anfeer man den Oog beller ille for over: 
big og unpttig *)5 bruger man den end Helft 
jordiſte Diemed, f. Er. til Regnſtabsforelſe, 
utigdceſen o. m. del. faa overfeer man dog ikke 
uſte dens Vigtighed til at fremme Sandhed 
chriſtelig Dyd. Viſtnok er Skridtet endnu 
rt herfra til Erkjendelſen af det geiſtlige Embe⸗ 
‚08 navnlig ben ſamvittighedsfulde Sjeleom⸗ 
zs8 hele Vard; ei heller tyde Tidenz Tegn hen 
bp at dette Skridt ſnart vil vorde lagt tilbage. 
E hoor Eoldt tale ikke vore fleſte chriſtelige Stats⸗ 
ad herom i Sammenligning med Mouffeau 
Br. Der Dog faa ofte er bleven Ealbet en uchriſte⸗ 


) Cad ſige: ſkadelig; thi laa wbt gif Redolutionk⸗ 
raſeriet. Gee f. Er. Münters Program om Das 
‚ foealtbeslogien af A. 1797, boor iblandt andet 
diſſe Ord leſes S. B. “Ogſaa blandt vs bores 
Stemmer, {om ere imod Geiſtligheden, og ved 
at gaae ud fra Ringeagtelſe for Embedet, anſee 
Standen ſelv foe overfledia og Fadelig. "Oa Bes 
viis for Setningens Rigtighed indeholder f. Ex. 
Riegels's Skrifter. 
heolo giſt Bibliothek 7 5 * 


\ 


322 


lig Philoſophh. De Ord, han om benne Sag 
har lagt Jin favopifte Bicar i Munden, ere bekjend⸗ 
te nof, men da de. fortjenk atter og atter at laſes, 
og Du ille cier Emil, vil jeg afſtrive dem til bin 


Opbyggelſe *): “Jeg har allerede lenge, figer 


Vicaren, tragtet efter den Wre at blive Sogue: 


preft. — — Seg finder intet faa ſtjont, fom at 


beklede dette Kald. En god Sogneproft er Gode 


heden Tiener, ligefom en god Dommer er Met: 
fœerdighedens Tjener. En, Preeft har albrig noget 


Ondt at gjore; Ean han end iËFe altid ubrette det 


Gode ved fig felo, faa er han dog ftedfe paa fin 


Plads, naat han beder Andre derom, og ofte op: 


naaer han det, faafvemt han Fun forftaaer at et: 
hoerve fig Agtelfe. O blev Det ikkun min Bod, 
{vor Biergegn at foreftaac et vinge Proeftelald 


iblandt gode Foll: hoor lykkelig vilde jeg fole mig 
Thi det forelommer mig, at jeg vilde gjisre mine Kk 
Sognefolk lykkelige. Jeg vilbe ikke giore bem eis 


ge, men jeg vilde dele deres Fattigdom med dem. 


Jeg vilde befrie dem fra hiin Haanhed og Fokagt, 
ſom er mere trykkende end Ned og Dangel.: Jeg 


wilde loere dem at elſte Eendregtighed og Metfoers 
dighed, fom ofte forjager Elendighed og ſtedſe giet 


1 


® V, Emile, Tom. 3 pag, 132 seq, Amsterd, 176, 


pn 1 


bd 


323 


faalelig. Naar de ſaae, at jeg ingen Maade 


je noget forud for dem, og alligevel levede 
DS: ſaa vilde de lere at trofte fig over deres 
ebne, og af leve tilfreds Ligefom jeg. J min 
rviisning vilde jeg binde mig mindre til Kir⸗ 
end til Evangeliets Aand, thi i Eoangeliet 
roesleren fimpel og Sadel«ren hei og wbdel; 
finder deri faa Ceremonier men mange Erem: 
paa Menneftekjerlighed. gerend jeg loerte dem, 
man ber gjete, vilde jeg altid beflitte mig 
forſt at gisre bet ſelv, paa Det de maatte til⸗ 
indſee, at jeg tente fom jeg lerte. Derfom 
avde Foll af anden Religtonsbeljendelfe (Vi⸗ 
b Beevner IProteftanter) f mit Nabolaug 
i mít Sogn, faa wilde jeg i alt, hoad dyriftes 
tjerlighed angaaer, ingen Forſtjel gjore imel⸗ 
dem og mine Sogneborn; jeg vilde bringe 
alle uden Undtagelfe til at elſte hinanden, at 
hinanden for Bradre, beere Agtelfe for alle 
stoner, og leve fredfommeligen enhver i fin.” 
muf Dg Fort í Forveien havde han fast: 
dog mu allerede, ſom en af De Ringeſte i den 
ige Stand, forretter jeg alle dens Handlinz 
ned hoitidelig Wrbodighed. Seg gjennemtroers 
nig ganfle med Tanken om det heiefte Veſens 
eſtet; teenber paa dets Nervarelſe, paa ben 
X 2 | 


Ld 


324 


menneſkelige Aands Utilſtrekkelighed, der begriber 
faa lidet af bet, Det angaaer dens Ophavsmand. 


Jeg ydmyger min Fornuft for den hoiefte Intellis 


genz. Jeg figer, hvo er du, at ville maale den 
Uendelige? — — J Folelſen af mit Kalds Hellig⸗ 
hed vil jeg overhovedet aldrig tale noget, ſom 
ſtulde gisre mig uoerdig tl at opfnlde dets boi 
Pligter”” 

Saa ſtjont, ſom Rouſſeau her, have tun 
faa ſtildret det Sindelaug, der ber befjele Proeftens 
men neppe har nogen af alle de Skribenter, ſom 
ſiden Reformationen have givet fig af med Paſto⸗ 
valtheologien, undladt at indfljerpe de toende 
Hovedſtykker, paa hoig Yagttagelfe Alt. her kom⸗ 
mer an, ferft at holde fig i Underviigningen til 
Evangeliet (fagde de juft ille alle, ſom Vicaren, 
til Gvangelietsë Land, faa forudfatte de bog, 


at de Troesnormer, de anprifte, ſtemmede overeend. 


dermed); og for Det andet nt beftroebe fig for felv 
at udove bet Gode, fom de lerte Andre, Saale⸗ 
des hedder det f. Er.  Hemmingii Pastor, den 


danſtlutherſte Kirkes aldſte Paſtoralanviisning: 


Nocentissima ecclesie pestis est malus pastor. 
_… Malus autem est, et qui male docet maleque vi- 
vit; et qui bene docet sed male vivit: et qui 
male docet sed bene videtur vivere, Contra au- 


‘ 


325 
in solus is nteretur audiri benus pastor, qui ut 
cte docet ita et-sancte vivit. Is enim utraque 
anu coelestem Jerusalem éedifieat. Doctrina 
im quid, exemploquomodo agendum sit, 
tendit.” 

Og vift er det, at hoië noget retſtaffent 
il ubrettes, eller, ſom Hemmingſen taler, hois 
t himmelffe Jeruſalem ſtal opbygges paa Jorden, 
a maa der vere Harmonie imellem Bygmeſternes 
oe og Vandel, Zere og Levnet. Desvarre hat 
MW, ſiden den gamle Kirketugt forfaldt, i alle 
ler vceret altfor overbeerende med det fidfte, 
ar Det Fun ikke gië til den hoieſte Grad af Ufez 
ighed. Hoor faa ere ille de Praefter, fom ere 
one affatte formedelſt forargelige Sader, imob 
mange, fom have fortjent det? Og dog bemars 
Niemeier faa vigtigt i fin Haandbog (2 Deel 
207) at naar de geiftlige' Netter mangen Gang 
ffe langt fParpere fmaae Afvigelfer fra eller 
holdige Yttringer om ben vebtagne Laere, end 
revſe offentlige Forargelfer: faa er dette dobbelt 
(giveligt, forſt fordi de Geiftliges anſtsdelige 
oef har til alle Tiber langt mere befordret 
intro og Letſindighed, end theologijke Vildfa⸗ 
fers og for det andet ere faa menige Ghrifine i 
and til-atbentkrle ben fine Forſtjel imellem 


326 - ' 


Beereformerne, men deſto mere til at iagttage bet, 
fom i deres Lereres Vandel er ſtridende imod deres 
Lære. — Enhvers Erfaring vil uden Tviol ſtadfe⸗ 
ſte dette; i det mindſte har jeg aldrig hort nogen 
Almuesmand at klage over eller engang banerke 
Preſtens Kietterie (ſtiondt dette i vore Tider vel | 
hiſt og ber har gfenlpdet fra Pradikeſtolen); men 
tillaber Proeften fig derimod moralfle Anonraliet, 
ba taler hete Soguet derom. Jeg har mere end een 
Gang beundret Bondens rigtige Tact i ſaa Hen⸗ 
ſeende. Hyvilke ud ſteielſer andre conditionerebe 
Golf í Sognet f. Er. Herremanden begaaer, legge | 
de ei faa nete Marke til; men paa Proeften have 
be et vaagent Dies Herremandens Synder Jette de 
i Glaffe med deres egnez men Preftens anflaae be | 
langt betere, - Thi ligefom De Ealbe ham en Percent . 
Zjener, en Guds Mand, Menighedens Feder, 
faalepes Erceve de ogfaa af ham rene Seder og U 
apoftolifE Vandel. De vide, at han ei alene « « 
fat dem til et 898, men ogfaa til et Monſter; 8 
ſtal noget mangle, da favne de langt hellere bos 
ham Forftandens og. Talentets Glands, end det 
beeltagende Hiertes Neenheed. Den Preſt, fem - 
intet vecd uden Chriſtum dem Korsfceftede, „asl 
ſom forkynder Denne og. vandrer troligen, i heat _ 
Fodſpor ‚er dem kjer og dyrgbar, imedens de for⸗ | 


men —— — ae 


327 


agte den. hegavede Orator, naar bans Liv ei foa: 
ver til hans Lere. Intet Unders thi feet endog, 
at bet lykkedes den fidfte ved en Kunſt, hvorom jeg 
rigtig dof intet Begreb Ean giere mig, at tale med 
Klarhed og Varme om de Bud, han felv dagligen 
overtroeder, f. Er. at anbefale Gaomilbhed, Fred: 
fommelighed og Kydſthed, medens han felv fan: 
derſlides af Gierrighed, Tvedragt og Utugtighed, 
hvad flal han derved udrette? hvorfra ſtal den 
uforbedrede Tilhsrer laane Kraft og Opmuntring 
til at udrydde Syndens Rod? Hvorledes ſtal den 
uvidende, fattige, nedtrykte Almuesmand kunne 
iverkſætte bet, ſom falder den oplyſte, velhavende 
og hædrede Proeft ſaa vanſteligt, ja, ſom det ſy⸗ 
nes, umuligt. FEi at tale om, at en ſaadan La: 
ver; bois han foreftaaer en i hot Grad fordervet 
Menighed, aldeles mangler det enefte tontelige 
Middel til at-faae den valt af fin moralfte Doſig⸗ 
bed og Uteerlighed, det, ſom jeg rigtig nok Eun i 
faa Tilfelde tor anbefale, men fom da vafaa Ean 
vere af overordentligt Beegt, det: med edel Frimo⸗ 
dighed at henviſe til fit eget Erempel. Tor end Ins 
gen iblandt 08 fige med vor over al Skrobelighed 
ophsiede PFrelfer: "Doo af Eder fan ‘overbevife 
mig om nogen Synd?“ fax ber dog Enhver af 
08 kunne fige med Paulus: ”Efterfolger mig, mine 


328 


Brodre! og ſeer paa dem, der ſaaledes leve ſon 


Vi, hoille V have til Monſter“. 
Dog — berom ere ei alene vi enige, wen 


elo be Woerdige, fom i Gjerningen fornegte bin ' 


Sandhed, maae beljende den i deres Hjerter fam 
med deres Bber. Ere de ikke aldele8 fordervede, 
ba enfler be vel endog en udvortes Tyang, fem 
kunde ſonderrive de Sandfelighedens Banker, hef 
Grunden flamme fig ved, endſtjondt de ille fale 
hos fig Kraft nok til at brygde dem. Men ſtuide 
be endog verre ſaa dybt ſunkne, at de ikke onfle 
dette, faa krever dog Kirkens og Religionens, ia 
ſelve Statens Sntereffe,' at den udvortes Tvang 
treder iſtedet for den indvortes. Saaledes kommer 


jeg til at berore den gamle Streng, ſom Du og 


enhver nidkjer Lorer ſaa gierne ſeer i Bevongelfe, 
men hvis Lyd de magelige Lerere og Opſpnsmaend 
ſege waa enhver Maade at dempe, den nemlig: 
et ber for at haandhave Lererſtandens Anſeelſe of 
befordre dens Gavelighed burde imod dens urderdige 
Medlemmer d, € ſqadanne, ſom give et forargeligt 
Exempel, ingen Skaanſel finde Sted. „Bil man 
hoedre den lange Kjortel, Da lade man ingen Plet 
upaatalt boile paa dens Da fradomme man ben 
Enbver, {om efter Lovene har fortient.:faahan 
Straf. Hyvad ber har valt offentlig Fovargelfes 


| 





| 


1 


I 329 : 


bet verde offentlig ſtraffet. Det er ei dhriftelig 
Medlidenhed (thi Det er at give Dievelen Medhold) 
naar man neddyſſer Borbrpdelfer af geiſtlig Mand, 
hoad enten bet fleer for at begunftige Forbryderen 
eller € den Henſigt at ſtaane Standen. Jeg vil ei 
tale om bet allerfarligſte Tilfelde, ihvorvel man 
ber forſikkret mig, at det er (Peet i et evangeliſt⸗ 
drifteligf Band: at ſlig Fordryder, da ingen Mez 
nighed lenger vilde taale ham, havde erholdt Afs 
fled i Naade med rundelig Penfion, fetgelig ogfaa 
Tilladelfe til at beere i Fremtiden Didensdragten, 
Skulde ſaadant finde Sted, ba maatte man vel onſtke 
ben gamle hedenſte Scbelerer tilbage, paa det at 
ban kunde gientage til de Chriſtnes Beſtjemmelſe: 
»Troe J da, at bet vil mangle paa Vaftefulde, 
fiden J feemfeette delige Belonvinger for Laften U’ 

Dog, Gut vere lovet! faadanne Ulve trans 
ge. fig Melden ind t Faareftien. Men en Kirke Fan 
vere fri for aabenbare Forbrydere iblandt fine 
Lerere, og dog vore ſaare ſlet betjent; thi, four 
bekjendt, ev der en uoverſtuelig Afftand- imellem 
Fere for at blive domfelbet ved Lovens Bogſtav, 
og Vished om at kunne beftaae for Samvittighe⸗ 
beng Domſtoel. Og det ar os Log ikke nok at faae 
het. forſte Slags udelukket fra Kirkens Beſtyrelſe; 
wen vi onſte tillige at ſee den forſynet med Tjenere 


S 80 


af ſidſte Slags. Hvorledes dette ſikkreſt ivcerkſat⸗ 
tes? — er et Sporgsmaal, ſom jeg maaſtee en | 
anden Gang ſtal befvare Dig: her ſtulde jeg blof, 
efter bin Anmodning, levere nogle Fret til Bil⸗ 
ledet af en verdig Sjeleforger, 

Mig ſynes da, at ligefom Pauli Orb: "Seg 
var Alt for Alle”, Eunne, rigtigt forſtaaede, anfees 
fom en paffende Vert for den hele Paftoraltheolos 
gie, faaledes Ean jeg ogfaa her'begvemt logge dent 
til Grund for mine Betragtninger, of bet faames 
get fnarere, fom jeg ogfaa maa tage Heuſyn til 
adſtillige Misbrug, og diſſe Ord, naar de misfor⸗ 
ſtages, virkelig kunne bruges til Beſmykkelſe for 
alle de Feil, den letſindige eller ukloge Sjeleſorger 
kan forfalde til, 

Men da Prafſten ogſaa (om Sijeleſorger ſnart 
har ſin hele Menigheds Vel for Die, fnart 
kun enkelte Medlemmers: ſaa ville vi nu 
betragte ham ſarſtilt under hvert Synspunkt. 

Seg vil begynde med ben Bemarkning, ſtjsndt 
ben i fig felo er overflsdig: at Der imellem den 
Rolle, Preeften udforer fom offentlig Perſon eller 
Embedsmand, og den, han ſpiller i ſit private 
Liv, ingen Disharmonie maa finde Sted; at han 
om Religion⸗Sadelighed og enhver alvorlig 
Gienſtand maa tale i ſin Dagligſtue med ſamme 


- as 
$ . : 

Dedtagelfe og i ſamme Tone fom paa Prebiteftoten ; 
‚at ban i fin fortrolige Omgangskreds og iblandt 
fit Tyende maa fage at velle Sands og Wrbovig: 
bed for det Hellige, faa godt fom i hele Menigde⸗ 
dens Forſamling; af ban endelig ſelv tiligemed 
Sine flittigen og verdigen bruger be Naademidler, 
hris Brug ban faa indfteendigen anbefaler Andre 
Hvad nu Beugen af diſſe og overbovebdet For: 
valfningen af Gudstjeneſten angaaer, ba var het 
Stedet for mig at tale udforligt derom, bots jeg 
ſtrev en ſyſtematiſt Afhandling; men et Brevs ind: 
ſtronkede Rum og ſpecielle Beſtemmelſe byder mig 
at forbigaae meget, ifcer naar bet af Andre i nyere 
Tider her i Danmark er behandlet. Du Bender liz 
gefaa godt fom jeg alle de liturgiſte Strifter, ſom 
‚Ve veerdige Mend, Baftholm og Bopfen, ved 
deres Forflag til Kirkeſtikkenes Forandring frem⸗ 
kahpte. Acterne i denne Sag kunne vel nu anſees 
for at vere ſluttede for den videnſtabelige Domſtol, 
i Det mindfte er neppe noget veefentlig Moment 
forbigaaets Der flaaer altfaa Fun tilbage at erfare 
Meviforernes Dom. At denne ile endnu er blevet 
bekjendtgjiort, “eg heller ikke nogen Forandring i 
Kirkeſtikkene af Regjeringen befalet eller billiget, 
er maaſkee en Lykke, ba Tiderne hidindtil have 
vceret altfor revolutiongre til at nogen. Hoved for⸗ 


333 


andring med Sindighed, Conſeqvenz og Fafthed 
kunde iverkſettes. Tvertimod er Det meget at 
formode, at enhver Forandring vilde under hün 
Gemytternes Spending overe mislykket; thi var 
ben blevet udfort efter Palwologernes. Ideer, hav⸗ 
De Neologerne fordret ny Omdannelſe; og var den 
fteet efter Neologernes Fordringer, vilde Almeen⸗ 
heden uden Toivl ſnart have onſtet det Gamle Áls 
bage. Til en ſnild og vel fammenhengende Fore: 
ningaf Det probate Gamle og bet ben: 
ffatsmeëftge Nye udfordres moden Efterz 
tanfeog.Vid. Den enefte Uleilighed, four benne 
Udſettelſe af Meformen bar medfort, er Den: Úoz 
wereensftemmelfe, fom nu finder Sted imellem ad: 
ſtillige Menigheders Formularer, ffer ved Daas 
ben og Xgtevielſen, det: nogle Proefter holbe fig - 
til de gamle, imedens andre bruge nye, og Da ikke 
alle be fidfte have Eunnet ene fig om de fanpme- 
Cihvorvel den Slesvigholſteenſte Agende har for 
Mange varet et Foreeningspunkt) ſaa dele Vari⸗ 
anterne fig i flere end to Familier/ Viſtnok har 
ſelv benne Inconvenienz atter fin gode Side — 
hvorfor ogfaa ben felotagne Frihed ander Megies 
ringens taufe Samtykke — idet den forbereder Ges 
mytterne til bedre at finde fig i den foreftaaende 
Forandring:;” naar den engand ubferes. Kun at 


333 


e Proefter wille bruge denne Frihed, ber issrigt 
faa lader fig forfoare ved den celbfte Kirkes Erz 
pel, med ſommelig Beſtedenhed, og ille fcette 
Wre f at forandre, naar be ikke tillige Eunne 
rbedre det Gamle; men jeg bar ſtundom bert 
plattefte og fmaglefefte Tirader fatte iftedet for 
deiligſte og bjerteligfte Taler af bet gamle Ritug⸗ 

Bar det end blot for at Forebygge faadant 
ptte i Fremtiden, maatte man onſte at fee Nee 
men fnart iverkſat. Men der er flere Grunde, 
n aftoinge 08 dette Onſte. Det Ean mebd.Fsie 
tages, at De hederlige Mend, fom udgjore den 
argiffe Commisſion, nu ere feerdige med Acterz 
z Reviſion og enige om Grundſietningerne, font 
) Forandringen bor folges; vi tor heller ikke ſaa⸗ 
et, ja maaſtee albdrig, haabe gunftigere Tider 
: et faadant Foretagende, end néerverende er, 
Mevolutionsfmimmelen har lagt fig, da Ny: 
ysſygen er teemmet, og Da bog paa den anden 
be den derwed bevirkede Meaction, Tendenz til 
tholicisme og Obſcurantisme, lykkeligviis endnu 
e har faaet Indpaë i Danmark. Trang til Ops 
paelfe og Andagt begynder igjen at markes; og 
2 for at femme den Andeegtige, ef for at lente 
potteren, ev det veerdt at foretage gorandring 
d Gudstjeneften. Er det kun ved Fromhed, 


334 


ved Bod og Bedring, at et Folk kan reiſe fia} fra 
fit Fald: ba veed Det dybt nedbeiede Danmark hvad 
det har at gisre; det ſpeile ſig i Preuſſernes Er: 
‘empel! Hoor herligt havede ikke dette Foll. fig 
fra den Tid af, det erkjendte fin Svaghed! Nu ile 
be vakre Helte fra Foedrenelandets Alter til Herrens 
Huus; her ſoge de nu at vedligeholde den fb, 
De ved hiint have antendt; og deres Konge Foms 
mer dem med nye Foranftaltninger imode, Du 
har uben Voiol, min Ben, felo i bin Afkrog left 
ben Betjendtgiorelfe fra den preusſiſte Regjering, 
jeg her figter til; De vefentligfte Puncter dert, 
fom af Regieringen indflicerpes den nedſatte litur⸗ 
gijle Commisſion til Veiledning, vil Du finde 
oplyfte med fortroeffelige AnmeerEninger € en Afs 
handling i Athene *). Imod den overdreone Weerd, 
fom hin Beliendtgiorelfe tilcegger det Geremonter 
fulde og Sterk :Sandfelige har vor Landsmand 
giort grundet Snbfigelfe , 08 overhovedet leveret 
en flian Commentar til Niemeiers fande Ord 
(i Haandbogen 2 Deel S. 294). Jo meer en Me: 
nighed Fan undvare diſſe udvortes Tung, dette Bees 
rerens forfErijtmoesfige Gebæerdeſprog, diſſe ofte i 
2) Nogle Bemarkninger, i Anledning af den Forbe⸗ 


dring i den offentlige Gudstjeneſte, man i Preus⸗ 
fen ſoger at iverkſette. See Novemberhaftet 1844. 


— 


335 


det Spogende falbende Andagtstegn, benne Kirz 
kernes og Alternes forfoengelige Pynt, defto ner: 
mere er den kommen Guds Tilbedelſe i Aand og 
Sandhed“. 

Til at fremme denne Guds Zibbedelſe kunne 
ba og i den ſimpleſte Form de toende Sacra⸗ 
menter, fom vor Kirke med Foie har tilagt faa 
fortrinligt Verd, virke overordentligt, naar de 
Fun adminiſtreres af cerveerdige Myftagoger. Men 
idet jeg onſter dem haandhavede i deres hele cedle 
Simpelhed, er det dog ikke min Mening , at vi 
fra dem ſtulde lille de ppperlige ſubſi diariſte An⸗ 
ſtalter, ſom Fedrenes Viisdom har tilfoiet og 
hvorved Kirken i Aarhundreder har befundet ſig ſaa 
vel, jeg mener den hoitidelige Fornyelſe af Daa⸗ 
bens Pagt ved Confirmationen, og den forz 
bevedende Indgang til Hervens Bord, igiennem 
Skrifteſtolen. Jeg veed ikke hvilket af diſſe 
Hielpeinſtituter jeg ſtal indromme den forſte Plads; 
nen det vide vi alle, af paa deres vette Anvendelſe 
beroer for en flor Deel Naademidlerne8 gaonlige 
Indflydelſe. Og af benne Grund maa det kaldes 
en af Gatholiterne8 tilgiveligfte Vildfarelſer (om 
bet ellerö et nogen, ba Sacrament er et 
blot kirkeligt Udtryk, og de eldſte Skribenter vaz 
riere i at angive dets Betydning) at de have op⸗ 


336 


beiet Gonfiemationen og Skriftemaalet tif Sacras 
menter8 Rang. Enddog Confirmationen, hos dem 
ille er af Den Wigtighed (betragtet ſom moralſt 
Dannelfesmiddel) ſom i vor Kirke. Men ihvor 
hoit jeg agter Confirmationen, ſaa ſetter jeg bog 
Skriftemaalet aldeles ved Siden af den. Hvad 
hiin Handling har forud i Intenſion, det vinder 
denne tilbage i Extenſion: hiin gior et ſterkere, 
denne ‘et gientaget og derfor varigere Indtryk. 
Selo det dybe Preg af Hoitidelighed, ſom den 
deeltagende Sjeleſorger veed at give Confirmatio⸗ 
nen, og de derved vakte alvorlige Forſeetter vilde 
i Verdens Tummel og Lidenſkabernes Opror ſnart 


forſvinde, derſom Kirken ikke havde forget for Lei⸗ 


lighed tl at fornye dem. Men en ſaadan findes 
i GEriftemaalet, vut bois voerordentkige 
Virkninger man bedft Fan overtpde fig i den tathol⸗ 


fle Kirke, (forfaavidt nemlig fom det ille wed jes- 


fuitifë Gafuiftië har tabt fin Anfeelfe) deel fordi 
det er benne Kirkes faa godt ſom enefte moralife 
Opdragelſesmiddel, deels fordi det her er fat i faa 
noie Forbindelfe med Kirketugten; men ogfaa í 
vor Kirke (ſtjondt den; for at forebygge hierarchiſt 
Samvittighedstvang, har givet det en mindre ſtreng 


Form) gier det, ſom Du af Erfaring maa vide, 


nendelig megen Nytte. Skrifteſtolen forener nee» 


337 


fien alle ben private Samtales Fordele med det ofs 
fentlige Foredrags heitidelige Indtryk. Skrifte— 
faderen taler i Religionens Navn, men tillige i 
ſit eget; han afhandler almindelige Sandheder, 
men med delig Anvendelſe paa De faa tilſtedeveren⸗ 
be. Perſoners individuele Trang; thi at fErifte et 
ſtort Antal paa eengang er {mod denne Indretnings 
Beſtemmelſe, forſaavidt fom det bindrer dens ſtor⸗ 
fie malige Gavnlighed. Rigtig nok blive faadanne 
Skriftetaler, (om jeg her Eroever,- om ei den vans 
fleligfte- Deel af bet praftelige Embede, faa dog 
ben, der udfordrer florft Klogſtab oa Menneftes 
kundſtab. Imidlertid vil et velviligt og for fine 
Brsdres Zaro ombpggeligt Hierte give ogfaa den 
mindre svede Menneſtekjender og den mindre bez 
gevebde Taler en Beiledning, ſom t be flefte Zil: 
falbe vil lede ham ſikkert og beware ham for An 
ſisd. 
Men ſaa heit jeg ſtatterer det private Skrif⸗ 
temaal, ſaa lidet pnder jeg Den private Com⸗ 
munion, ligeſom ba ogfaa.denne Ben«oͤnelſe 
indeholder i fig ſelb en Modſigelſe (contradictio- 

nem in adjecto), thi huad communio, hvad Deel⸗ 
tagelſe, boad Opvettelfe af almeen Brodgraand, 
head Erindring om alle Menneſters vigbed for Gub, 
hvad Foreſtilling om almindelig og gienfibig Meus 

V 


Tbheologift Bibliothek 7 VD. 


338 


neſkekjerlighed finder Sted, hoor een ellet to Chrifi: 
ne, ligefom udelukkede fra eller heewede over det: 
ſtore Broderfamfund, nyder i Eenrum den hellige 
Nadvere? Ikkun i Rodsfald, folgelig alene í 


⸗ — — — — — ·—— 


Sygdomstilfelbe, burde privat Communion tilàs | 


des. Og dog gives ber og i Danmark (fom Nier 
mener klager med Henſyn til Tydſtland, Haandb, 


2D. 293) mange adelige (ogſaa nadelige) Herſta⸗ 


bet ſom communicere paa en beſynderlig Dag-t 
Ugen, for ikke at blande fig med Follet.” Det er 
vanſteligt, titfgier ſamme Forfatter, at holde fin 


Fortrydelſe tilbage over en faadan ſvaghjertet Foie: 
lighed bos de Geiftlige.” Jeg hat ogfaa fer, ſor 


bu veed, toret imod Geiftlighedens Fetelighed í 
denne Henfeende — og upaatvivleligen haf ber 


fra Begyndelſen af havt Skylden —; men jeg fils : 


ſtaaer Rigtigheden af dine Modbemarkninger: at 
bet nu vilde veere vanſtkeligt for Landsbyproeften 


paa egen Haand at afſkaffe denne Misbrug, daden 


deels har faa mange Aars Hevd for fig, deels, 


naar ben af Preften negtedes fortfat, vilde lette: 
lig ei aleneé paadrage ham fin Kirkepatrons vens 
flab, men maaflee endog have til Folge, at benne 
med fin Familie — hoilbet desverre paa flere Ste⸗ 
ber ftal vate Zilfelbet — ganfte unddrog fig frs 
Saeramentets Rydelfe Det var derfor onſteligt / 


® 


um... 


339 


at Biflopperne vilde foranltbige en almindelig 
Soranftaltning, hoorved denne faa henfigtsftridige. 
Maade at nyde Nadveren paa, kunde afſtaffes, 
Noget Fan dog Proeften paa egen Haand bidrage 
dertil; for det forfte felo communicere om Soenda: 
gen tilligemed Menigheden (f de allerfl fte Tilfelde 
vil ban Dog kunne faae en Nabopreeft til at uddele 
Sacramentet ogfaa paa en helig Dag); derneeft 
venflabeligen foreftille KirEepatronen og de svrige 
fornemme Foll i Sognet, hvor ſmukt og paffende 
bef ev at nyde det hellige Erindringsmaaltid í Fors 
ening med Chriſtne af ale Staender, og med Fils 
ſideſottelſe af alle tilfelbige Fortrin, Endelig er 
benne Sag af faadan almeen Vigtighed, at den 
ogfaa i ſtorre Sogne, og hoor de Misbrugendes 
Antal er ſtort (thi enfelte Mends Forfeelfe maa ale 
rig udpeges f almindelige Forfamlinger) kunde 
omtale8 paa Prodikeftolen, ſaaledes ſom jeg feet 
at ben erverdige Meinhard har gjort i den anden 
af fine Predikener i Aargangen 1811, den fidſte 
han fik fuldendt. Du lan neppe endnu have faaet 
diſſe, og da Du flatter de reinhardſte Predikener 
ligeſaa hoit fom jeg, vil Du intet have imod, at 
jeg ber-à propos leverer Dig Indholdet af benne. 
Zorſt bemeerber Taleren, at af alle dhriftelige Aire 
flatter er ingen bleyet tibligere vg ſtammeligere 
V 2 


340 


vanflabt og misbrugt enb ben hellige Mabveres i 
Reformationstiden fEede vel meget for at gier: 


give ben fin oprindtlige Betpdning, og fare dens 


Hoitideligholdelſe tilbage til det ſande Miemed; 
‘men Valeren' vilde nu ikke underſoge om det ei 


havde veeret muligt, at komme den ſimple og hoie 


Form, ſom denne Anſtalt havde ved fin Stiftelſe, 
endnu nermere og give dens Helligholdelſe en ends 
nu henſigtsmasſigere Indretning; men han vilde 
kun afflorc be Feil og Mangler, fom i Henfeende 


til den hellige Nadvere fandt Sted f hans Menig: 


heb. Mange — faa klager han — tage neppe een 
Gang om WAaret Deel i dette WMaaltids Heitideligs 
holbdelfe, eller Eunne ſelv i flere Aar neppe begvems 


me fig til engang at nyde det: Andre forſomme af 


Ligegyldighed eller Foragt ganſte den hellige Nad: 
vere: Andre mangler det ved benne Heitid paa 


_ bet fromme Alvor, hoormed famme bor nydes ;. man: ; 
ge af De fornemmere Ghriftne og Chriftinder lade - 


det ved Alteret komme til anftodelige Udbrud af en 


baatlig Rangfvge, eller affondre fig fra Menighes 
ben, og nyde det hellige Maaltid, enten af- hem: 
melig Stolthed, eller af woeerbig Skamfuldhed, 
eller af Foragt for de kirkelige Indretninger, eller 


af Modbydelighed for een eller flere af deres Med⸗ 
chriſtne, eller endelig formedelſt forudfattede Mes 


É 341 
inger, kun i ef Privathuus.“ — Desvarre ſtulde 
g let i ben danſte Kirke finde Bilag til alle diſſe 
InBer, men. jeg velger, ſom Cicero, ved deslige 
eiligheder hellere fremmede end indenlandite Ex⸗ 
mpler. 

Dog det nytter kun lidet at klage, hoor der 
laf handles. Rigtig nok maa man kijende det 
jude , fetend man Fan raade Bod berpaas men 
et har jo lenge voeret kjendt: lader os altfaa. ile 
eb at leegge Haand paa det Helbredelfe. Men 
borledes leges da bebft-de dybe Saar, ſom det - 
be Aarhundredes Vantro har bibragt den chriſte⸗ 
ge Kirke i MAmindelighed og dens offentlige Guds⸗ 
eneſte i Serdeleshed? See dette er Det ſtore Pro⸗ 
em, ſom for nerverende Tid ſyſſelſetter ſaa mange 
erde og fromme Mand i Europa, og ſom Du 
igelig ei vil vente fyldeſtgisrende left i et Brevo, - 
ter Da dette allerede er blevet faa langt, at jeg 
aae bafte til Enden. Altſaa kun et Par Be⸗ 
erkninger. 

Derom ere da alle Sagkyndige for lang Tid 
den enige, at den blotte Forandring af nogle 
ormulârer og Geremonier ingenlunde vil udrette 
a ſtore Ting: viſſelig vil dertil udfordres kraf⸗ 
zere Forholdsregler. Det var en voldſom Strom, 
m nedrev Helligdommens gamle ſtæerke Mures- 


342 


ber behsves da ogſaa fore og forenede Krefis in 
til at opfare dem paa ny. Og fiden Kroefteene 'L- 

Eun ere to Slags, meralfle og phyfiſte, eller inde 1 

vortes og udvortes Tvang, faa har jeg ved at tale | 

om en Forening alleverede tifjendegivet, at jeg ef 
af deres Mening, fom holde for, at Kirketug⸗ 

tens Gjenindferelfe set, tilltgemed ‘forte } 
fatte Beftrebelfer fot Folkets Oplyte 
hing, en nodvendig Betingelfe for Scebeltgheds 
og Religiafitets Gjenopreiëning iblandt de chriſte⸗ 
ligeNationer. Efterat jeg har overveiet alle Kies 
Berg Vilkaar i nervarende og forbigangue Tider, f 
og efterat jeg har lagt Marke til Virkningerne af 
de forſtjellige Forbedringsforſog, man hidindtil 
bar anſtillet, faa forekommer denne Udvei mig et 
vere den eneſte tilſtrekkelige. Dig, min Ben, Hs } 
bever jeg ikke at ſige, hvormeget bet har koſtet mig ; 
at Pomme til dette Nefultat. Du week, at den 4 
Tib, da jeg begyndte mit BirEehiftorifte Studium, : 
vare ganfle andre Princiver gieldbendes ogfan Ì 
har jeg endnu Hierarchiets Raedsler *)  faa frift | 





®) Oa boo fom bar glemt dem over Bantroens ei mindre 
ſtrækkelige, fan let ved at betragte de ſeneſte Bee: 
givenbeder i Spanien, fornye dem i fin Eeindrings : 
Lader os da ci atter, veddede fra Genlas Gras: 
afie od i Charybdis! . 





343 


Hukommelſe, at jeg viſſelig ei vil anpriſe nogen 
Indretning, hvorved den proteſtantiſte Geiſtlig⸗ 


heb kunde opfvinge fig til Folkets Herrer, da de 


i ſaa Fald ſnart vilde ophore at vere dets Lerere: 
Ei heller er bet den aldſte Kirkes Poenitenzovelſer 
i deres hele Omfang og Strenghed, jeg vil tilbaz 
gebalde; det er blot den Difciplin, fom beholdtes 
efter Reformationen, og det i de liberaleſte evangelifte 
Kirker f. Er. ben banfle, hoilfen jeg anfter gien: 
inbfsrt. Saalenge jeg. altfaa vandrer f Luthers 
og Melanchtons, Palladii og Bugenhagené Fods 
ſpor, behover jeg vel ille at frygte for Navn af 
Hierard). Det var altfaa ikke af denne Aarſag, at 
jeg ommede mig ved at rykke frem med mit Forflag, 
men jeg frygtede for atman kunde miëbruge det til 
‚at bergve den frivillige Dyd og den uhyklede Froms 
hed den Glands, hoort den, ſom Tingene nu ftaae, 
har bebft Leilighed tit at vife fig, og derimod fam: 
menblande den med en ved Lov og Toang frem⸗ 
bragt Gudsfrygt. Stedſe er bet mig en behagelig 
Tante, naat jeg nu undertiden feer vore Ejoben: 
havnſte Kirker propfulde af Mennefler, at ingen af 
bifje kommer her ved Tvang, men alle af Lyſt til 
at opbygges og underviſes. Stedſe er det mig en 
Dobbelt Glade, naar jeg i diſſe den kirkelige Friheds 
Tider Fan nerme mig Herrens Bord omringet af 


344 


* 


en Mengde Chriſtne af forſtjellig Stand. Men 

naar jeg ſiden betenker, hoor faa Kirker der nu er i 
ben folferige Hovedſtad, og hoor mange tufenbe 
iblandt dens Indvaanere der enten aldrig eller dog 
kun yderſt fielben befoge Guds Huus og bet netop 
blandt dem, fom meeft trenge dertil, Da er jeg 
nærved at gaae over fil anden Mening. Intet 
ſynes ved bet ſorſte DieFaft mere upaſſende, end at 
commandere Soldater compagnieviië i Kirke; men 
et af to, er det dog bedre, at de Eomme bet efter 
Commando (lun ille paa Parade, om wan 
ulykkeligviis har kaldet bet) end at de flet ikke 
komme Der. Dette erfjende de ogſaa ſelv. J det 
mindſte foarede min Kart, en Soldat, mig for nogen 
Vid fiden Da jeg ſpurgte ham, om han nylig haus 
be veret i Kirke, faaledes: “Net der Fomme vi - 
nu.aldrig meerz vor neroerende Chef figer, at bet 
Be til ingen Nytte. J falig Generalens Vid deri⸗ 
mob holdtes der ſtrengt over Kirkeparaden, 08 
Gud velfigne bam derfor! thi vi horte dog ved ben 
Leilighed mangen Gang en god Proebdilen.” ‚Da 
teg fpurgte ham videre : hvorfor han] ba ille ate i 
Kirke alligevel; det var ham jo dog ikke forbudet? 
faa fi jeg bet. Soar, "at det ikke var Brug paa 
Caſernen; de andre Soldater gif beller ille.” Du 
vil hert gientjende Bondens Gharalteer + han tens 


—* 


845 


ker neeften aldrig ſelv X fslger deſto hellere 
gammel Sadvane. : For ſaadanne Umyndige er 
dog en vig Tvang gavnlig. Viſtnok har toungen 
Kirkegang i fig felo intet Werd; men-den, lan dog 
blive Anledning til en flor Belgierning for den 
Toungne. Han venne lidtefter lidt til at bore 
efter Præedikenen, at forftaae ben, ja maafkee tils 
Koft at anvende den: og Pommer han faavidt, ba 
bliver def, fom i Begyndelſen var ham em byrde⸗ 
fuid Piigt, omfider en Eier Fornsielfe. Den uage 
tet dette forholder fig faaledeë, ſtal Du dog et 
feygte for af mig at here Forflag til Beber eller anz 
den Straf for dem , fom ei befoge Guds Huus eller 
Herrens Madvere, Nei! al den Zwang jeg i faa 
Henfeende onſter, Fan finde Sted under den bes 
ſtaaende Lobvgioning, da den indſtrenker ſig til det, 
four Proeften Ean gjore i det Store, og fom endver 
Huusfader, Opdrager, Stolelerer og Inſtitutfor⸗ 
ſtander ber giote í det Smaa; Dd. e. holde fine 
Gognebern eller Undergione til flittigen at bivaas 
ne Gudstjeneſten, og tillige (hvilket iſer voere de 
Fornemme indffjerpet!) foregaae dem med et godt 
Grempel. Bil Du fee dine partes i faa Henfeens 
de fremftillede in coricreto, da modtag Anvitsnins 
gen ſaaledes fom jeg ſelv har loert den af en geifts 
lig Mand, hoem Du vegner iblandt dine verdige 


| 346 | | 
Zoofte Embedsbrodre. Da jeg for en halo Snuees 
Aar fiden befogte hang Sognekirke og fandt derne 
nogle Sendage i Rad gandfle fulb af opmeerkſom⸗ 
me Zilherere, hoillet jeg i en af Jyllands ſtorre 
pg meeft polerede Stader et havde ventet ; tillen: 
begav jeg for Preften min Forundring derover; 
thi ihvorvel man maatte lade hans Gaver veder⸗ | 
fares Net, hande jeg bog andre Steder fundet dem 
ypperligere med neften tomt Huus. Han fortalte 
mig da oprigtigen det lille uſtyldige Middel, ban 
brugte for at holde fin Menighed ved den gode 
gamle SRE, Naar ban en Sendag lagde Marte 
fil — hoad ſjelden ſtede — at ber fra-et Huns flet 
Ingen var i Kirke, befoate han t Ugens Leb: vet: 
_ Eommende Huusfader, erkyndigede fig om Famitis 
ens Befindende og tilige om Aarſagen hoorfor alle 
Huſets Folk afvigte Sondag vare udeblevne fra 
Gusstjeneſten., Dette Middel havde han ſtedſe 
fundet probat, Manden er fiden efter Fortjenefte 
bleven belonnet af Regieringen, fom derved. har 
givet et npt Beviis paa at den ogfaa fratterer den⸗ 
ne Deel af Embedsiver. 

See! det er blot ſaadan Veiledning, eller om 
Du ſaa vil kalde den, mild Tvang, jeg onſter an: 
vendt paa Menighedens ufordervede, ſtjondt 
maaſtkee letſindige Medlemmer. Dem maa den 


347 


kloge og retſindige Proeft ved den Autoritet, bans 
Embede giver ham, kunne fore til Erkjendelſe af 
deres eget Bedſte. Men anderledes forholder det 
fig med de fordervede Medlemmer, ſom lade haant 
om Preſtens Advarsler og give Menigheden aaben: _ 
bar Horargelfe. For derss Skyld er det, jeg onz 
flev en Deel af den gamle Kirketugt tilbage. At 
Kirken dertil er berettiget, lader fig let beviſe; o 

at Staten ſelv befinder fig vel ved at ogſaa Kirs 
Pen paaanter offentlige Forfeelfer og Misgjernin⸗ 
ger, bet har Erfaringen tilſtrekkeligen gobtgiort. 
Med Henſyn til ben forſte Punkt henvifer jeg, 
for Kortheds Skyld, de Zoivlende til Nidderors 
denernes Statuter. Diſſe tillade ef nogen, der har 
paabraget fig offentlig Straf, at forblive i Orde⸗ 
gen, og jeg toenber med Foie; thi alle diſſe Inſti⸗ 
tuter ere byggede vaa Wren, og boer den, fom bez 
gaaer en vanerende Handling, vijfer nolfom, at 
han et agter Wrens Love, Men Kirken hyiler paa 
en endnu helligere Grundvold, paa Religionen: 
og den ſtulde ei engang have Ret til at give ſine 
Foragtere en Iretteſattelſe eller for en Tid udelukke 
dem af fit Samfunde Bel er det ſandt, at der 
chriſine Kirke ei alene er Hellighedens, men tillige 
Maadens Samfund — hvorfor jeg beller ikke billis 
ger Novatianernes, Donatifterne8 o. fl. desl. Mes 


348 


ning, fom ei vilbe, efter gjort Bod og Bedring, 
gienoptage de aabenbare Syndere i deres Kirke 5 — 
‘ 


Mert ei engang Naaden, endfige Helligheden ‚tan 


beftaae, boor Lovloshed og Straffefrihed finder 
Sted. Altfae for at haandheve Kirkens Vardig⸗ 
hed og med det lamme faette Groendfer for den faa 


ſtræœkkeligt tiltagende Ufedelighed anfeer jeg det for 


ligefaa nodvendigt fom tilladeligt, at der i boert 
Sogn bliver oprettet et Kirkeraad, beftaaende fom 
i den teformeerte Kirke, af Geiftlige og Verdslige, 


til hvilket et almindeligt, men ei betailleret, Ops. 


ſyn med Saderne bliver betroet, bog ſaaledes at 
bet hverken befgie8 til nogen Ingpiſition eller til 


LM 


at mobificere Straffene, men blot ferge for at be 


i Loven faftfatte Straffe f. Er. excommunicatio- 


minor og offentlig Afbigt exequeredes paa de Per: 
foner, fom havde giort fig ſtyldige i viſſe, lige: 
_maabe i Boven neonte Forbrydelſer. Et faadant 
Kirkeraad fil faaledes omtrent det ſamme vat iagt⸗ 
fage, ſom Ordenscapitlet bar med Henſyn til 
Nidderordnerne8 domfaldte Medlemmer. Kun at 
ette tillige ſtulde ſorge for at de Faldne kunde rei⸗ 
fe ſig igjen. Langt videre gaaer en tydſt Forfat⸗ 
ter, ſom for nogen Vid ſiden har gjort et lignende 


Forſlag, nemlig ber af Paſtoraltheologien ſaa 


„fortjente Schuderoff, ſom har indrykket i fin Neues 


— 1 


* 


Seurnal Jahrg. II, Bb. 1, Stuͤck x. en Afhandling 
om denne Materie. Deri flemmer ban overeens 
med mig, at Kirken ci [Pal have Magt til at tits 
Bende Nogen legemlige Straffe eller Pengeboder; 
men ban afviger fra mig i adfEilige Puncter, fom - 
Du vil fee-af folgende hans veefentlige Forflag : 
“Hoo fam forſommer de-gudötjenftlige Forfamlins 
ger, Madverens Sacrament o. f. v. fFal forft ad⸗ 
vares af Kirleforftanderen om enten at trade ud af 
Menigheden eller at opfore fig lom det lommer en 
Ghriften. Agtes et berpaa, Da meldes det tig 
Kirkeraadet, fom i fornsdent Fald gientager Ad⸗ 
varslen med forsget Alvor. Hoië ogſaa denne 
Advarſel foragtes, da paafslge for den Gjenftridige 
diſſe Straffe: han flat ei kunne blive Kirkefor— 
ftanber, ei kunne ftaae Fadder, ei eegtevie8 af 
Proeften, men blot forloveé af den verdslige Dorig: 
heb; ban fEal ei Eunne blive Formynder, ei afloegge 
Ed, ef vidne for Metten, et beklede noget Dommers 
embebde, og endelig et begraves med dyriftelige Ceres 
monier.” Du feer felo at dette Forflag indeholder mez 
get, fom vinder ingen Omftoendigheder, end fige i vore 
til censura morum aldeles uvante Zider,lader fig 
ubfsre. Efter mine Tanker ber ingen Straf finde 
Sted for. Udehlipelfe fra Gudstienefte eller Com⸗ 
munton, allerede af den Grund, at Udelukkelſe fra 


350 


biffe aandelige Goder bor vere Kirkens hoieſte 


Straf. Men fet at Udeblivelfe fra den offentlige 


Cultus burbe paatales: hvorledes tilftades Ba be 
nodvendige Undtagelfer f. Er. for den Syge, for 
viſſe Sysſler faafom Legens, uden at opbeeve 


| Hovedreglen eller vanfteliggisre dens Dberholbelfe: 


Min anden Indvending er, at noͤgle af de fore: 


ſlagne Straffe eve Indgreb i borgerlige Rettig:, 


heder faafom Bersvelſe af Formynderſtab, og at ans 
Dre ere fladelige for Ricken felo, faafom at Egteſtaber 
ſtulde kunne finde Sted, ſom ei vare indviede af 
en Proeft. For bet tredie mage Kirkens Straffe 
Fun vere faa; paa det at Vilkaarlighed i Valget 
af be flere ei ſtal finde Sted, Den forſte Straf 
nemlig Advarſel, Ean vel, efter Chriſti egen 
Anviisning Matth. 18, 15 — 18. modtage flere Gra: 


der, og meddeles en hoiere Autoritet, naar den 


ſidſte Gang gives àf det hele Kirkeraad, men ben 
er Dog intet npt Forbedringsmidbdel, da Préeften 
allerede nu, ſom Sielefgrger, et allene er bergt. 
tiget men endog forpligtet til at advare dem af fins 
Sogneborn, fom han marker at udſtkeie fra Dydens 
og Religionens Bei. Det faafaldte aabenbare 
Skriftemaal, ligeſom det var bet ſidſte Stykke af’ 
den gamle Diſciplin, ſom afſtaffides i ben danfke 


Kirke, fortienereftet mine Tanket ät vare bet forfte, 


351 


fom gienindfere8, forffaaer fig, t Forcening med 
Udelukkelſe fra den beige Radvere, indtil Synde⸗ 
ven bar givet overtpdende Bevifer paa fin Forbes 
. bring, Kun waatte denne dobbelte Straf, fom maas 
{lee ene var tilſtrekkelig, et alene tilkiendes den, 
ſom havde giort fig ſtyldig i Leiermaal, men enz 
boer, fom var domfaeldet efter de werdslige Love 
_ for en vangrende Handling, felgelig enbver, ſom 
maatte udholde Engthuuêftraf: Og hoor lykkelig 
maatte fe enhver Forbryder, fom forlader Fors 
bebringshufet, han vere nu der forbedret eller forz 
vœrret, flattere fig ved at komme under et ret fint: 
digt Kirkeraads Opſyn; det oilde ei alene i be aller: 
flefte Tilfelde afhol.e ham fra-nye Forbrydelfer, - 
men tillige afbielpe hans legemlige Erang. Som 
beliendt, begynder den losladte Tyv gierne ftrar 
igien at fticele, fordi han enten ikke veed hvoraf 
ban-flat leve t det forfte Hieblik, eller fordi han 
mangler en Bern, der Ean veilede ham til det Gode. 
Derfor fagde jeg ovenfor, at Staten felv vilde 
vere vel tient med at Ritten havde en egen Straffe: 
og Borbebringsanficlt, Da ſtulde vift ille Forbry: 
dernes Antal lenget ſtige, end fige tiltage i en faa 
frygtelig Yiodreeg lom Tilfalbet i de ſidſte Dez 
cennietr; fiken De offeritlige Gubstjeneſte er gez 
raadet i Forfald — har varet. Da ſtulde, for at 


35% 


nevneen af be meeft tolererede (neer havde jeg ſagt: 
begunſtigede) Laſter, da ſtulde Skijsrlevnet og Ho⸗ 


rerie atter anſees for vanerende, og Frillens eller 


Hoerkarlens offentlige Afbigt for Menigheden vals 
Be den forderoede Slegt og give den offentlige 


Mening en anden Charakteer *); man ſtulde baet 


Voenger bere den ſtræekkelige Beregning, at ver 


tredie Pige i Hovedſtederne **) opoffrer fin Kydſt⸗ 


bed og fin Wre trods Religionens Bud, og af Aün⸗ 
tallet paa de unge Karle, ſom uſtraf fede begaae 
Seiermaal, trods de beftaaende Love, ſandſynligen 
endnu er ſtorre. Paa Landet er vel Uſedeligheden 
endnu ikke ſtegen til denne Grad, men der gives 
H Det indſees lettelig — hoilket maa- tilfsies (mob 


den Indvending, at Ingen vilde underkaſte ſig 
denne Skam — at Kirken maatte have Magt til 


at negte dem, (om foretrak at doe udenfor dend 


Samfund, den Rettighed at begeaves € dhrigen 
Jord og med chriſtelige Ceremonier. Le 


"t) J det mindite er 4 Stockbolm, efter de foe nogle 
Aar ſiden bekiendtgjorte Lifter, boert tredie Barn 
neste.” J Kiebenbavn er Forholdet ei (let, faa 
aalt: men dog ikke ſtort bedre, aa at det Oven⸗ 
ſtaaende viff ogfaa vaſſer paa HOanmgrks Hovedktad, 
naar man betenter, boeligne uagte Boen dee 

fodes i Rgteſtaber, og ID af derne Uarfag ve 

aes iblandt de @gtes > ; ; OR Ed 







_ 


4 


358 
dog neppe noget Sogn f Danmart fier fiben den og: 


ſaa for Almuens Sader faa fordeervelige Krig) hvor 


ber jo aarligen fodes uegte Bern, iſtedet forat dette 
endnu f min Barndom (i Aarene Firefindstyve) 


var et ſaa ſjeldent Tilfelde, at det Fun indtraf eens 


gang i min Faders Sogn al Tid jeg Fan erindre. 
Men Dette Feiltrin, fom det nu hedder, blew da 
ogſaa dengang betragtet fom en hoiſt vancrende 
Synd, og af min Faber faa alvorligen behandlet, 
at Det uegte Barns Doder ei i mange Aar, ihvor 
yndet hun end ind til denne Lid havde veeret i Pra: 
ſtegaarden formedelſt fin Godmodighed⸗ torde ſatte 
fin Fod over vor Dortarſtel. 

At nu ikke Strengheden, iſer mod De undet 
Wateftabsloite forforte Piger, ſtulde.gaae for vidt, 
vilbe den mennefteljerlige Proeft nok förge fors men 
for det forfte behsver define Vderlighed, ſaalenge 
be BerfBende Begreber ere faa flappe, ille at befryg⸗ 
tes. J ovrigt nagter jeg ille, at den kirkelige 
Straf, naar den ei i viſſe Yilfcelde forntildeded 
ved Proeftens Kjerlighed, kunde ſtundum ſynes 
uforholdsmæsſig haard, men dette gielber jo ogſaa 
em be borgerlige Straffe, ſom dog ille af den 
Aarſag Eunne eftergives eller engang formildes. 
More Tyvsſtraffe eve f. Er. i Almindelighed betrag⸗ 


tebe, ſnarere for milde end for firanse; aligevel 
Theologift Bibliothel 7D 


354 


fmerter det ofte den mennefleljeelige Dommer at 
maatte tilkjende en overbewift og domt Tyv endog : 
bet ringefte Straf, naar nemlig Tyveng Trang var 
faa flor, og de svrige Omftoendigheber tillige faa 
undſtyldende, at der hardtad ingen Synd bliver 
tilbage for Samvittighedens Domftol. Slige 
Uleiligheder ere forbundne med alle menneftelige 
Sndretninger 5 men derfor Eunne be ille forkaſtes. 
Get af to er det dog bebre at Wresfslelfen vet fole⸗ 
ligen pirres (ſtjondt det maaftee t enbelte Vilfals - 

„De var overfladigt) end at den: af Mangel paaen 

‚ efientlig Mening afftumpes og omſider ganſte 
qoeles. 

Mig i det mindſte ſynes faa meget at tale 
for Gavonligheden af en liberal men eensformig 
Kirkediſciplin, endog i de mindre fordervede Stas 
ter, at jeg ei begriber, hvorfor faa faa Skribenter 
have berort denne fortraeffelige Anſtalt, naar de 
have bandlet om Midlerne til Ufedelighedens 
Standsning *): Sagen fortjenetr dog i het Grad 
H Alligevel have dog mogle Mand af Indſigt og Ere 

faring med Varme anbefalet Dette. Middels og 

paa det at det beller ikke danfte Pal mangle mit 

Sorflag paa Uutoritet, vil teg overſette den 99 be 

af den erowrdige Dr. Jobe G. Roſenmuͤllers Pas 


ſtoralanweiſung. Hovad nu Praftens Opforſel (mob 
de Laftefulde i Menigheden augaacr, a 


is 


"855 
e Saatsmends og Sadelæereres Dpmarkſomhed. 
ine Tanker derom lenges fed meget efter at erfare 


forſtaaer det fig af ſig felo, at hans Bearbeidelſe 
kun ſtræekker fig til dem, Om hvis orſeelſer og laſt⸗ 
vredige Opfortſel han enten har tilforladelig Kunde 
Bab, eller fom ere bleven anaivne hos bam ſom 
ſaadanne. Thi det er bam umüligt at kjende alle 
Vadtefulde eller Uomvendte og Hhklere i Menighe⸗ 
Be. J mange Kirkeordinanzer ere kei alene dé 
fornemſte Tilfelde beſtemte, boori Praſten pris 
vatim Pál tale med laſtefulde vg berygtede Pets 
ſoner, men dee gires ogſaa gode Forfkrifter, hoors 
ledes ban tal omgages mied dem. Ogſaa er det 
en fortreffelig Indretnins, at (folge mange Kies 
Beordinanjer er der anfat Seniores eller Kirkegld⸗ 
fte, af boilfe Enhver ifme maa have et vaagent 
Pie mied et vit Antal Familier, flittigen erfyudis 
‚ge fg om ſammes Opforſel, og gidt Preken Efe 
terretnig om de bemarkede Udrdener, daa det at 
ban fan focvctte fit Embede ted at advare de Ons 
Bes iligemande at der hwet Maaned holdes en Cons 
vent af Sognets Geiftlige, dets Civil⸗Embeds⸗ 
sand og Kirkecxldſte, i hvilket der raadſlaaes om 
De Baftefuldes Iretteſautelſe, de derpaa kaldes frem 
og efter Omfiendigbebernes Beftafienbed advares, 
truc, fivaffes. Door Ddeêlige gode Indretninger 
ilte findes (og desveree findes dE Fun i faa Bande) 
Ber maa Præſten vere meget foefigtig, At ban ikke 
troer ethvert Rygte eller enhver Angivelſe, mest 
forſt paa en forſtatig Maade indbenter nete Kund⸗ 
«Rab, forend han kalder Perſoner, om boilfe noget 
Ondt er ſagt, for ſig og foreholder dem deres 


32 


rd 


355 


Raar Du har tilfredsſtillet benne Lengſel, flaljeg 
i mit neſte Brev optage den Traad, ſom jeg over 
Synder. Men det var meget at onſke at den gamle 
Kirkes neffen ganſtke tilintetgioete Oeiftelige Difcis 
plin og vette Maade at fraffe broderligen paa 
igjen blev indfort, builfet var meaet vel muligt 
ifte alene paa tandet, men ogfaa.i Kiobſtederne, 
naar Dorigbeden vilde med vet Alvot! wast Haand 
paa et Saa vigtigt Berk”. ' 
Endnu fortiene folgende bifovige Noticer 
at bidſattes til Brug for dem, ſom videre ville 
forfolge denne Materie. J den Zürft. Sachſtiſche 
Erneſtiniſche Kirchenordnung findes en Forordning: 
Bericht vom Straf⸗Amt, wiel daſſelbe von Leh⸗ 
vern und Predigern, fo wohl oͤffentlich als abfons 
derlich gegen ibre Pfarr⸗-Kinder zu: fuͤhren ſey, 
bwillen meget fortjener at anbefales. Iligemaade 
den i den Heſſen⸗Darmnftadtſke Kirchenordnung 
foreſkrevne Indretning, ifolge hvilken de Eidite 
Pulle flittigen efterforſfe, bvorledes Forceldre, 
Boen og Tieneſtefolk i de dem anbetroede Huſe ope 
fore ſig, ſtulle i de maanedlige Conventer "von 
den vorgefallenen Dingen in Verſchwiegenheit 
dann die Ausſchwaͤtzer mit willkuͤrlicher Strafe, 
andern zum Exempel anzuſehen ſeynd) reden, die 
vorgeforderten Perſonen nach Beſchaffenheit der 
Wmftánde erinnern, ſtrafen, troͤſten, zu guͤtlicher 
Pergleichung in Misverſtaͤndniſſen, und Ablegung 
alles Haſſes und Grolls ermahnen, auch ſonſten 
Gadennotpdurft verſchaffen.“ Da Roſenmuͤller 
ſtrey fin Bop, bleve diſſe Conventer endnu holdte, 
og ei uden Motte, ihvorvel — tilfoier ban — de 


\ 


357 


benne Excurs meb „FSiuie lob flippe mig of San: 


derne, 
Din 0. í. v. 





Syvende Brev. 


(Sortfettelfe om Præeſten ſom Sieleforger. Andet 
Synspunkt: Proeften i Forhold til viſſe Klaſſer eller 
enkelte Medlemmer af Menigheden. Hans Omſorg 
for deres Oplysving. Hans Forhold til Religions⸗ 
beſpottere, Tvivlere og Eenfoldige; Midler med Hen⸗ 
fou til enhver Klaſſes Tarv. Preſten betragtet ſom 
Raadgiver i private Anliggender. Huusbeſog: Idealet 

af en god og en flet Sjeleſorger. Preſtens Om: 

‚sang med glade Dienneffer, med de 
Lidende og Fattige). 





Det glader mig, min Ben! at Du i Hovedſagen 
bifalder bet Forſlag, jeg i mit ſidſte Brev fremſat⸗ 


vilde vere langt nvttigete, uaar alle Medlemmer 
af ſamme giorde deres Skyldighed noiagtigen og 
famvittigbedsfuldt. Meget henhorende til de nea 
se Kirkeſtraffes Difkorie og Bedommelſe vil Leſeren 
finde i Liturgiſches Archiv Ster Jahrgang, og i 
„Journal fuͤr Prediger. 16 Gand. 


358 _ 


te, til dem forfaldne Zugts og Sadeligheds Gjen: 
ovreigning. Dit Samtykke vit maaftee give mig 
Mod til at fremloegge det for Publicum til noiere 
Prgvelfe, Ubekymret om, hvad Vellyſtlinge ville 
domme om min Straenghed, vil jeg: vebblive med, 
Dig at overlggge hoad der tjener til deres og 
Alles Frelfe, Maaſtkee Pulle de i Fiden takke 08 
for vore Befirebelfer, ligefom hiin Dig velbekjendte 
| porcus de grege Epicuri, bet ſpottede med ſin ſam⸗ 
vittighedsfulde Sjeleſorger, da denne iretteſatte bam 
for hans utugtige Levnet og bod ham i Jeſu Navn at 
lille fig ved ſin Frille og leve erbart med fin Wgre: 
buftru. Han Loe ab ben gammeldags Nidkjerhed 
fom efter band Mening Fun lidet ſommede fg for 
en kjsbenhavnſt Proeft i det 18de Aarhundrede. 
Men en Snees Aar efter, da Vellyſtens Nuus 
havde fat fig, og da han faat det elſtede Barn, 
ban havbe avlet med ben nu fovagtede Frille, et 
trade i Mederens Fodſpor, og, trods Faderens 
indſtæondige Formaninger, felo at blive Frille hos 
en anden Matador, da vred den fortvivlede Olding 
fine Hender, kaldte fin Sijeleſorger til fig, ſom han: 
i tyve Aar ei hapde villet fee, betroede bam fin 
Sorg , fin Fortviylelſe og fine Nag, bad om Raad 
98 Troſt, hvis Religionen endnu havde nogen tits 
pvers for ham, Hvor manage lignende Hiſtorier 


359 


lulde ikke be love Proefter i ſtore Staeder unne 
ferfpne os med? og hoor larerig vilde ille en 
Samling af faadanne Erfaringer blive? 
| Altſaa med Diet henvendt paa hiint Maal ags 
ter jeg at fortſette de begyndte Betragtninger, os 
kommer jeg faaledes til at meddele Dig nogle Stres 
tanker om boad jeg venter mig af Preſten ſom 
Sielefsraer for Menighedens enbelte Medlemmer. 
‚ Sigefom jeg da i det foregaaende Brev gik ud 
fa Dauti Ord: "at vere tt for Ale’, ſaaledes 
vil jeg med famme ppperlige Paftoralleerer indſtigr⸗ 
pe Preften at tagttage det vette Valg af der aans 
bdelige Febe han meddeler fine Sognebarn, ſaale⸗ 
be8 at bam-giver. de Eenfoldige Mell og de Fors 
franhge ſtaͤrkere Noringsmidler (r Gor. 3), famt 
i ben baglige Omgang at glade fig med de Slade 
og verre bedrovet med Bebigvede (Mom. 12 15.) 
Jeg Ean faa meget deſto bedre legge biffe Ord til 
Grund for mine Bemarkninger, ſom derunder 
kunne indbefattes alle Sognefollene8 baabe aandes 
lige og legemlige Fornodenheder; thi ihenfeende til 
Sjelens Trang ere de enten oplyſte eller woplofte, 
og ihenſeende til Lykkens Gaver ere de enten lyk⸗ 
kelige eller ulykkelige. 
Bel er der da — for forſt at: bersre Sjelsfor⸗ 
nodenheden — i bin Landsbymenighed en temmes 


36 


lig ſtor Lighed imellem alle Medlemmernes veligigs 
ſe Begreber; men nogen Forſtjel ſinder dog Sted: 
thi overalt i Landet gives der foruden den mere 
eenfoldige Almue nogle oplyſte Familierz og da 
Oplysningen neeften allevegne deler fig i den este 
og ucegte, fag findes ber fel i mange Landsbyme⸗ 
nigheder Religionsſpottere, ſterke Kander, Smaa⸗ 
voltairer og deslige flere Arter af ben ucegte Oplys⸗ 
nings Zilhengere. Maatte jeg bog ſelv paa en 
Bogeuction i Slagelfe kiobe Voltaires Dom⸗ 
me om Religion og Bibel Der i Revolu⸗ 
tionstiden tiligemed faa meget andet Ukrud blev 
forplantet paa danſk Grund) til en ane Prits,. 
ei af Bogens Verd, fom er Nul, af Bogla: 
depriſen, alene for at en naturale ſt sag ds⸗ 
byſtrader, ſom brendte af Begjierlighed efter 
at lefe ben, ei ſtulde faae den. Skulde nogen 
ſaadan Religionsforagter findes i dit Sogn, vil 
ban dog neppe indfinde fig i Kirken, da han hver⸗ 
Een i bin Proedilen eller ved dine Gaver vil finde. 
nNoget, han unde gjore til Gienftand for fin Spot, 
Men ſelv hoor Antallet af diſſe Mennefler maatte 
gere (larve, og deres FraFbed gaac faavidt, at de 
i Helligdommen felo fogte Stof for deres onde 
Vittighed, mener jeg, at Praften ei bor tage Hen: 
fan til dem 'ſit offentlige Foredragz thi 


had 


36r 


faalenge fom De fwotte, ſtaae deres Dren ei aabne 
for Sandhedens Stemme. Han g'or derfor bedſt 
i at prædike altid ſaaledes ſom troende Chriſtne 
behove det. Troen er da ogſaa det Baand ſom 
omſlynger alle Chriſtne af de forſtjerige Stender 
og med de forſtjelligſte Kundſtaber. Derfor har 
Praeften , felo med den meeſt blandede Menighed, 
i Troen og i dens Grundoold Bibelen, em 
Talisſsman, hvormed han fan faftholde JTilhsrere 
af de uligefte Aandsevner og Indſigter. Den lors 
de eller dog beleſte Tilhorer fordrer ikke altid at 
lere noget Nyt i Kielen; men ſtedſe vil han ops 
byggeë og giennemtroengeë af andegtige Folelfer 5 
ogfaa beed han at fette Prijs paa den @dlePor 
pularitet, boorved Taleren, det ban kommer 
Almuen paa Halvveien imode baade i Begreber og 
Sprog, Prager de Genfoldigfte ſelv lidt efter lidt 
op til fin Sphœre, og (etter dem omfider paa en 
Standpunkt, boor ogfaa de Oplyſte gjerne befinde 
fig. At vere populer og genialſt tilige, blev kun 
meget faa Udvalgte givet (iblandt de mange fors 

teooffelige Proedicaunter, jeg har hert, turde jeg kun 
fige bette om cen eneſte); men at pradike poputert 
og tilige opbyageligt for Alles den Kunt burde 
enbver Proeft forftaae, thi den overgaaer ef de alz 
misbdelige Evner. Og mere vil ingen billig Fira 


362 


Legeengerforlange; imedens Alle ville med Foie flos 
des over Den Forfangelighed, fom ifcer foroum bez 
voegede-mange Prafter til at udkramme deres hiſto⸗ 
vifle, ergetifte ja felo critifEe Boerdbom paa Proedis 
keſtolen. Du mindeg Hiftorien om en vis afdeb 
Stiftsprovſt, fom i 15 Time underholdt Krone 

prinbfeffen paa eh Juledag med en leerd Udvikling 
af Seren om Logos; maaftee Fjender Du ogfaa 
Anecdoten om den Candidat, der {lulde holde en 
Prsveprediben for Luͤrdorph, efterat denne engang 
havde bert ham at proedike meget ſmukt for en Bons 
bemenigheb. Candidaten talede nu, fot at. drive 
fin Lykke til bet hoieſte, i ganſte andre Toner, og 
fscteet ſaa lerdt Sprog, at den gudfrygtige Beers 
de Dad ham aldrig meer at holde flig Oration i en 
Kirke, men altid at proedike, fom han havde giort 
for Bonderne. Denne Dom ftemmer ganfte over 
overeens med Luthers Maar til Hofpræſten: at 
ale hans Praædikener fEulde veere indrettede paa 
bet enfoldigfte, og ei flilede paa Fyrſten *). Det 
forftaaer fig dog felo, at alle diſſe Forſtrifter maae 
forklares cum grano salis, paa bet at De ille flulle 
ophæœve den velgtundede Regels at DProeften i ſit 
offentlige Foredrag maa tette fig efter fin Denig: 


*) Gee theel. Bibl. Gre Bind 6, 252 i Noten, 


363 


heds adſtillige intellectuelle og moralfle Toang. 
Men dette er‚ fom Du heer, noget andet end at 
tage Henſyn til eenslige Medlemmers befpnderlige 
Willaars dette Fan han ikke i Kirken, men vel 
udenfor den: hoad jeg derfor hidindtil har fagt 
om bet offentlige Forebrag, maa Du alene anfee 
fom-en Jnvleoning til det jeg nu flal fremfore om 
Preftens private Omgang med be forfliellige Op: 
Tyôningstlaffer. _ 

Hvad da for det forſte be Superkloge angaaer, 
ba vilde jeg gieerne tilraabe enbver Chriften, ſom 
Mousfeau fin Emil: “Undfly dem, der under Paas 
ſtud af at forklare Naturen, udfaae trofteslafe Leers 
domme i Menneſtenes Hierter, og hoië forftitte 
Stepticiëme er hundrede Gange faa afgigrende og 
dogmatiff fom deres Modſtanderes beftemte Tone. 
Under Det hoimodige Foregigende, at de alene ere 
oplyſte, fandferdige og waalidelige, underkafte de 
08 bybende deres ſtolte Kjendelfer, og paansde 08 
be uforftraelige Syſtemer, de have opfort i deres 
Indbilbning, iftebetfor Tingenes fande Princiver. 
Da be i ovrigt omftede, forfiprre og foragte alt, 
hvad Menneflene bere Wrbedighet for, faa bers⸗ 
ve be felgeligen de Bedrovede deu fidfte Troſt i deres 
Elendighed, befrie de Magtige og Rige fta den enez 
fte Tomme paa deres Lideuftaber, dave Samvit⸗ 


< 


364 | / 


tighedsnagene over Forbrydelſen i Hjerternes In⸗ 
derſte, ſtille Dyden ved Haabet og roſe ſig endda 
af at veeré bet menneſkelige Kjons Velgjorere. Al⸗ 
drig, fige de, er Sandheden fladelig for Menne— 
flenes og Bette troer jeg ligcfaavel fom bez mert 
efter mine Zanker er og- netop det et ſtort Beviis 
paa, ar det, De lere, ikke er Sandhed *).“ Saa: 
ledes vilde jeg iſer tilraabe Proſten men det 
gaaer ef altid an for ham at undflye Spotternes 
Selſkab, uden at opoffre noget af fin Vordighed; 
og for den Priis maa han et tilkjobe fig nogen Bes 
hagelighed. De modfatte Polet ſoge hinanden: 
" faaledeë faae man ogfaa flundom Den letfindige 
Spotter. at ſoge den alvorlige Religionsloerer. 
Men naar de ſtode paa hinanden, er Strid uunds 
gaaelig for den Sidſte, faa. ofte ſom ben Ferfte £ 
hans Narvarelſe angriber Chriftendommen. Men 
fiden dem ftore Hob flutter fra en Sags heldige 
Forſvar til dens Godhed, faa fljonnes lettelig, 
hvor magtpaaliggende det bliver for Religionen 
felo, at dens Lerere vide med Indſigt og Weerbigs 
hed at forfvare ben. Jo fterre derfor Antallet af 
| Indifferentiſter og Spottere bley i vore Dage, bez 


) Emile Tom. III, pag. 138, eller i Verfels danke 
Overſæettelſe i Campes Rebinonsdert 16 Deeb 
G. 263. 


365 W 


ſto vigtigere blev. ogfaa den criftelige A polar 
getiks Studium. Men foruden Beviferne: 
for. Ghriftendommens Sandhed, boilfe benne Dis. 
ſciplin leverer, hehover Preften, for at anvende _ 
Dem med Held paa tilberlig Tid og Steds Aands⸗ 
derverelfe ogKlogſkab: hiin lykkelige Gave 
maa erhverves ved egen Erfaring og Anſtrængelſe; 
derimod Fan almindelig Paſtoralklogſtab ogſaa for⸗ 
ftaffes ved at indhdente Raad hos erfarne Mand. 
Iblandt dem, fom have meddeelt Publicum deres 
Erfaringer om den her forhandlede Sag, vil jeg an⸗ 
befale Dig' J. Fr. Jacobis Beytraͤge zur 
Paſtoraltheologie (Omgangen med Reli⸗ 
gionsſpottere afhandles i det 8de Cap.) Indtil Du 
Ean overkomme denne ogfaa t andre Materier lere⸗ 
‚ tige Bog, maa Du behjelpe Dig med Niemejers 
Forte wen beftemte Forſtrifter *) hvilke grunde fig 
paa Jacobis Deduction af denne Gienſtand. 
Hoiſt forfkiellige fra Spotterne ere de alvors 
lige Toivlere, af hoille der iligemaade, formebelft 
ben almindelige Giering £ Religion8meningerge, 
nuomftunder gives ille faa, ſelv i Provindferne, 
De mene det redeligen med Sandheden og Religios 
en, men de have opgtvet Autoritetstroen uden 


©) Gaandbogend aden Deel G. 237 — 238 dan Dem 
ſottelſe 


à . 

366 ⸗ > 

endnu af have fundet tilſtrekkelige Grunde til paa 
np at tilegne fig det Eirfelige Syſtem; de finde 
meget i Chriſtendommen, fom lokker Dem, men de 
finde ogſaa Noget alerede i Bidelen og endnu Mere 
i de ſymboliſte Voger, fom fraftsder dem. De 
negte i Almindelighed ikke en Aabenbarings Mus - 
ligbed, men de toivle om dens Virkelighed. Er 
Praften en oplyſt og tilige ſedelig Mand, da- ville 
be rimeligviis (nareft henvende fia til ham, for at 
erholde det Lys og den Beroligelfe, fom de tilſtaae 


verelviis at behave. J ethvert Tilfelde ber han. 


vel vogte fig for ved haarde Domme om biffe Pers 
ſoners Toivlraadighed, fom var den Ugudelighed 
eller forſcetlig Synd, at fkremme dem fra fla og 
giore deme Uret; tvertimod maa han, naar Beiligs 
heb gives, robe fin Agtelfe for deres Sandheds⸗ 
Hierlighed og deres alvorlige Eftergrandftning af 
be for Menneſtet vigtigfte Tings han berendog 
ef fig ſelv, bois de for bam ere, tilbagebholdende, 
foge at udforſte deres Tvivl, faavelfom deres hele 
sorige intellectuelle og motalfle Forfatning, for 
om muligt ved fin Mellemkomſt at bortrydde Ans 
ſtodsſtenene fot deres Troe wak Den pofitive Res 
ligion, eller, hoig dette ikke lader ſig gisre, ſ 

dog befeſte, deres Overbeviisning om den naturlige 
Religions Sandheder, dernæſt ved at viſe dem dis⸗ 


Paal 


367 


fe Sandheders Bare og urokkelige Fremſtilling i 
den chriſtelige Aabenbaring indynde denne, betrag⸗ 
tet ſom et virkſomt Middel til Natürreligionens 
Gtabfceftelfe og videre Udbredelſe iblandt Jordens 
Folkeſtegter. Iſtedetfor altſaa ſom de fleſte Mis⸗ 
fionaeres og andre Omvendere at begynde med det 
Poſitive, og de indviklede Lerdomme om Inſpira⸗ 
tion, SpaadommeMirakler o. ſ. v. ber han gigs 
te Toivlerne fortrolige med den Idee: at Chriſten⸗ 
dommen endog af den, fom-borteregetiferer Mi⸗ 
vablerne: og felgelig heler ikke troer paa Guds 
Sons Aabenbarelfe t Kindet, maa ertjende8 for 
ber af Forfpnet meeft begunftigede og derfor i fine 
Virkninger meeft velfignede Foranftaltning til Mens 
nefleflegtens Opdragelfe, Wil haft hade nogef 
Monſter at folge, ba efterligne han hellere ben 
@ldfte enb den midlere Kirkes Apologeter, da hine 
brugte en langt fornuftigere Fremgangsmaade end 
diſſe. Saaledes ſtrev Clemens fra Alexan⸗ 
drfen en Opmuntring til Hedningene 
inden ban tilbsd fig at vere deres Veileder i den 
pofitive Religions Hemmeligheder (wardayogyos) 
og Euſebius fra Cefarea banede fig Veien 
til at beviſe Evangeliets Guddommelighed (De- 
monstratio evangedica) ved en Forberedelſe, hoort 
han ryddede Hindringerne for fin Beviisfotelſe af 


268 


t eo 


_ Weten (Preaparatio evangelica). Den i bet jez 


roſer diſſes Methode, figer jeg ille, at den ſtebſe 


blev confeqgoent udfort af dem; endſige at deres 


Boger endnu kunde tjene til at omvende de Van⸗ 


troe. Dertil er Forſtjellen altfor ſtor imellem en 


gammel hedenſt Philoſophs og en moderne chriſten⸗ 
fodt Naturaliſts Synsmaader og Toivlsmaal. 
Men det mangler heller ikke i nyere Tider paa 
Skrifter, ſom kunne bruges til en ſaadan Forbe⸗ 
redelſe. Der falder mig ſtrax tvende ind, ſtjondt 
af hoiſt forſtjelligt Omfang og Indhold, jeg wiener 


Lesſings lile Afbandling, Ueber bie Er, 
ziehung des Menſchengeſchlechtes, og 


Profeſſor Paulus's udforlige Commentar 
over Evangelierne. Maaſtee vil Du i det 
forſte HOieblik forundre big over, at et Par Boger, 
ſom ere bekjendte for deres Hetetodorie, af mig ans 
befale8 (om tjenlige til Troens Udbredelfe. Dog 
net, Dn Bjender jo- af egen fordomsfri Læsning 


ben boite religisſe Aand, ſom taler til 08 i bifje - 


Skrifter, uagtet Forfatternes Afgivelſer fra bet 
kirkelige Lerebegreb. At Lesſing med al fin Skep⸗ 
ticisme beſad en fand. gudfrygtig Charakteer, har vor 
J, P. Mynſter med fin fedvanlige Skarpſindig⸗ 
hed ten ogſaa fra den aſthetiſte Side fortroeffelig 


369 


U 


Afhandling nylig üdviklet *). Samme Agtelfe for 
Sandhed og Religion fandt jeg alievegne i Paus 
lus's Skrifter, boorfor jeg ogfaa Gferne feer hans 
Commentar f den modne Theologs Hender paa 
famme Vid, jeg fraraader den unge Ereget at bez 
gunde fit Studium dermed. Hiin vil ei Lade- fig 
henrive af ben findrige Mands ofte vilkaarkige Fors 
tolkninger; derimod vil han befefte8 í fin Wrbs: 
dighed for Jeſu heie himmelſte Dyd, og ban vil 
beraf tillige — hvad her kommer i Betragtning — 
are den Kunſt at overtyde dem, fom med Paulus 
jorteregetifere alle de eenslige Mirakler i det Nye 
Teſtament, at dog Det hele ſtore Factum, fom devi 
nbebolbes, Chriſtendommens Aaben'b a 
elfe og Grundfeſtelſe, er det ftorfte Under, 
‘om lader fig tente. Gre de forft bragte ſaavidt, 
pa er det Vid at give dem, om de ellers eve doede 
‚at anftile philoſophiſte Underfagelfer, DProfefjor 
P. E. Müllers chriftelige Apologetië 
pg Lignende Skrifter iheende. , 

Ligeſom nu Preften ved at benptte diſſe og 
anbre henſigtsmesſige Strifter Pan vice meget i 
Saͤmtaler til en befleden og religiss Tenkemaades 
Udbredelſe iblandt de (virkelig eller formeentlig) 
55) Dover Nathan den Viſe, i Skandinaviſfk Littera⸗ 


turſelſktabs Skrifter. iſte Hafte for 1814 
Theologiſe Bibliosbel 7 Ed. Aa 


370 


cultiverede Glaffer: ſaaledes ſtaaer bam til famme 
Diemed et. andet Middel til Tienefte, hvis ban Eun 
forftaaer rigtigen ‘at benptte det, jeg tenker paa 
de nuomftunder faa fedoanlige og, under viſſe Be⸗ 
tingelſer ſaa gavnlige Leſeſelſkaber og Baas 
nebribliotbheter. Hvyvis de ſidſte kunde ganfte 
fortrenge de fer ſund Smag og Sadelighed lige 
fordaxvetige Leiebibliotheker, da ſtulde de foruden 
deres paſitive Fortjeneſte erhverve fig en ſtor nega⸗ 
tiv · ved at ſtandſe Forplantelſen af den Gift, ſom 
hidindtil upaatalt -fra hine aandelige Apotheker i 
dyre Domme udſelges. Ligeſom diſſe virke ſtade⸗ 
ligen tilbage paa Litteraturen, idet usle Skrifter, 
ifer i Stuefpils og Romanfaget, der finbe en Afs 
fetning, fom- de eller vilde ſavne, ſaaledes Ean 
pgfaa Daengden af: Lefcfelftaber blive fEadelig for 
HBoaveefenet, naar De nemlig adminiſtreres ſſet, 
ſom desverre Tilfoldet cr med mange, Saaledes 
ſtulde mange elendige Piecer, f. Ex.de allerfleſte 
henhorende til den famoſe Jodefeide, aldrig blevet 
trykte, naar ikke Forleggerne kunde giort Regning 
paa Laſeſelſtaberne, hvis Forſtandere ſedvanligen 
give derez Commisſiongrer den Ordre, at tisbe 
fig alle Dagens Nyheder. Jeg wilde ders 
for forſt at Forſtanderen altid ſtulde vore ſelv en 
literaturkyndig Mand, altſaa paa Landet en af de 


3/1 


lerdeſte Preeſter, og berneft af ban. overlob Bale 
get af de ubeftemte Artikler til en lerd Mand £ 
Hovedſtaden. Da ſtulbe denne Indretning, ſom 
nu kun altfor ofte tiener til tomt Tidsfordriv, bli⸗ 
ve en meeatig LoHeſtang for den ſolidere Literatur, 
og bidrage overorbfnttig til nottige Kundſtabers 
udbredelſe. 
Men idet Preften naturligviis foretrekker den 
dannede Mands Selſkab for Bondens, glefmer. 
ban bog heller ikke at ogſaa denne har en Stet, 
| ber twenger til Nering: tvertimod heuytter bar, 
foruden Preediletimen, enhver anden' Beilighed, 
fom tilbyder fig ſelv eller fom lader fig udfinde, til 
at oplyſe den Ringe fom den Hate -- At Skolen er 
‚ Bet fortrinligffe Sted, neft Kirken Selo, til at 
virke tilbage felo paa de Wlore, er indlyſende. 
Thi for bet forfte vorer Ungdommen ſnart til, og 
fortroenger, Selo oplyft og forcedlet, den uviden⸗ 
de og raae Mibdalderg < Generations derneſt har 
_ Man ofte feet feedelige Bern at omftemme og fors 
bedre ufedelige Foraldre; endelig-erc diſſe ogſag 
mangen Gang nerogrende ved Ungdommens DOvers 
horelſe i Kirken — en bekjendt og af enbelte Praa 
fter berligen benpttet Seilighed til at meddele de 
Borne faadanne Forſtrifter, ſom mindre begoemt 
kunne afhandles i Predikenet. Denne Sandhed 
Aa 2 


erda ogfaa i vore Dage: temmelig almindeligen 
erkjendt, -og wilde blive det enduu mere, bois man, 
ofte erfarede ſaa heldige Refuyltater af De. forbebrebde 
Skoleanſtalter, {om den edle v. Rochov ople 
vede deraf paa fine Godſer. Hvis man ter tree 
„Streithorſt's og: Zerrenners Beſtrivelſer 
derover iFonrnal fuͤrprediger rabe og aode 
Bind, be berte man i hine lykkelige Menigheder 
intet til Liderlighed, eller, Ukydſthed, eller Tyve⸗ 
vie eller andre deslige Laſter; der var i mange 
Aar ingen Proces opkommen: Unge og Gamle vare 
terlige, tienſtfœrdige, venlige 08 velvillige imo 
alle Mennefler,  :- 
Noerbeſlæegtet med dette Oplyoningsmiddel 
er et andet, ſom iligemaade paa de ſidſte Tider er 
flittigen blevet anvendt — Anleggelfe af Laune⸗ 
bibliotheker for AUmuen. Man kan ſige 
at benne Befrugtningscanal meeſt Laaper ſit Bands 
forraab af ben foregaaendes thi forft naar be Gams 
Te fee, at deres Bern ved at leſe npe Boger blive 
zordentlige, vindſtibelige og fedelige, wille be 
overtale fig til ſelv at Fafte et Die deri, og endda 
wil det nok, ifelge den danſte Bondes Treghed, 
pare noget, inden han foretrelfer Lesning for Bes 
diggang de lange Binteraftener. Jeg har ſelv havt 
Leilighed til at evfare, hoet niegen Overtalelſe det 


373 

Eofter at faae ſelve Borgerftanden: HT at lweſe npt: : 
tige Beger. Dog naar man kum ille taber- Modet? 
i Begyndelſen, vil det omfider lykkes. Saaledes 
bragte jeg Udlaanet af det: Borgerbibliothek, jeg:t- 
5 Aar foveftod , fra 50 til Soo Nummete af aarli⸗ 
gen ublaante Bogers: For paffende Skrifter er” 
man ef mere forlegens den fom ef felo maatte - 
tjende de bebfte og Dog wilde ſamle dem til Brug 
for fit Sogn eller fin Eqn, finder Fortegnelſer € 
Siffop: Plums Haandbeg, og i Egeria:- 
be: npefte, fom ef der kunde nevhes, ſtal jeg gidre : 
opmerkſom paa i min Litteraturhiſtorie, naar jeg 
i neſte Aargang af Hiſtoriſk Cal en der bore” 
mee til Poedagogitens Afbelirig. 

Ligeſom denne Kilde til ndervilsning ſtager 
ſaavel Bonden ſom Herremanden aaben, ſaaledes 
kan den oplyſte Proeft virke paa bin not fac 
meget fom paa denne ved Samtater, foranles: 
bige de ved allehaande Beiligheber i det daglige Liv. 
Et Bonden hans Giceft eller han Bondens, da off 
benne, flemt tl Opmærkſomhed, fom han ved 
fine fieldne Hoitider er, Iptte dobbelt agtfom til 
boert Ord, der flyder fra Faders milde og veltas 
lende Baber. Ogſaa her Eommer det Landsbypræe⸗ 
llen til Nytte at vere en god Huusholder og kyn⸗ 
big Landmand: jo bedre han Fan tale med Bon⸗ 


374 


ben vom hans Gierning i Gaard og i Gade, waa 
Marf dj Eng ; -defto fnarere vil Bonden.troe ham: 
ogfaa:i det, bar har at fige om nyttig Tidsfordrib, 

om Sundhedens Vevarelfe, en god Berneopdrar 

gelſe, og hvad for andre Materier der af fig felv 

maatte tontme eller af Preſten uformerkt bringes 

pau, Bane. 

Men ved at tale om ben private Omgangs 
gsonlige Indflydelſe paa en Menigheds Oplysning 
erindres jeg om‚at bersre den anden Gienſtand 
ſom endnu ſtager tilbage: nemlig hvad Preeſten 
kan vere far fine Soqnebern6 Hjerte og Gas 
bes. faavel i Webgang fom i Modgang,ſaavel i 
Glabden3 fom i Sorgené Timer, Bil Du. forſt tis 
lade mig at;anftile et Par-almindelige Betragtnin⸗ 
ninger Da flal jeg fiden fatte mig deſto kortere, 
naat jeg kommer til at tale om enbver af diſſe. be 
fatninger for fig. | 

Det negte da ille Geiſtlighedens Morſenen 
ſelv, at Preſternes Huusbeſog have wicker, 
og virke endnu, forſaavidt ſom Dagens Tone vil 
taale dem, faare meget til at befordre Sedelighed 
iblandt Almuen, ja fel hos de mere oplyfte Sten: 
Der. Hoor ofte er ikke ved en deeltagende Sjeleſor⸗ 
ger Forord og Mellemkomſt Forfoning blepet bes. 
virket, Splid afvarget og Menneſtekierlighed. ape 


— 


375 


fammet ? Men imedens de indremme diffe gode 
Virkninger, paaftaae De tillige, at de mere end 
opveies ved” de Haa den anden Vagtſtaal lagte 
Misbrug, ved Ben Herſkeſyge, Nerighed, Tredſk⸗ 
beb vel ogſau Ukydſthed, ſom mange Geiſtlige 
fordum ovede under Skin af. Sjele-Omſorg for 
Familierne. Dg Ingen, fom kjender den evange⸗ 
üſte Rire fra forrige Tiber, . eller den katholfte 
i vore Dage, vil: noegte' at Misbrug fandt Sted, 
at enkelte uooerdige- Sjeleforgere blieve iftedet for 
Samvitrighedens Ledere (directeurs de conscien- 
cej dens Tyranner. Diſſe for Standen faa - 
vanderende Undtagelfer — der i bet oplyſte og fri⸗ 
ſindede Aarhundrede kun altfor ofte fremſtilledes £ 
altfor ſtor Almindelighed — bevagede lidt efter 
KDE de ſiintfslende Sjeleſorgere ifcer i den evange⸗ 
lifle Kirkes ſtorre Menigheder, til at træokke fig tila 
bage, og, fot at undgaae al Sammenligning med 
hine paatrengende Vartuffer, aldrig at afleegge, 
uden efter Indbydelſe, Huusbefog i den Henſigt 
at tale med Familierne om Religion'og Sedelig⸗ 
hed. Og ihvor ſtort Tabet var for mangen lets: 
ſindig, vg Savnet for mangen frons Familie, hoo 
Fan Dog fortoenbe dem deri, om end ikke den derved 
begunſtigede Tidsaand havde nu meer og meer til 
raubet en ſaadan %fholdenhed2 Sntet Ean tænkes 


376 


mere kræenkende for den vedelige Sjeleſorger, end 
at fee fine bedfte Beſtrebelſer miëtpdede, og at 
opvelle Formodning om egennpttige Henfigter 
ber, hoor han ledes af Den edleſte Bevoeggrund, 
Neppe tar man derfor, ſom Tingent nu ffaae, 
ubetinget tilraade ufordrede Huusbeſog, boor 
be engang ere afflaffede. Forſt maa ben gamle: 
Gudfrygtigheds⸗, Huusligheds⸗ pq Wrbarhedts. 
Aand vende tilbage, eller t det mindfte ved utve⸗ 
tydige Tegn bebude fin foreſtaaende Tilbagekomſt. 
Da vil atter Proeftens Beſog paa enhver Tid, og, 
hans Samtale om ethvert Anliggende vorde Kjebs 
ſtedmanden kjer og dyrebar, ſom den endnu alle⸗ 
vegne er Bonden. Og hyorfor ſtulde vi ikke haas 
be, at denne Tid kan vende tilbage? Viſſelig har 
Preſteſtabet intet tabt i indvortes Verdie ved at 
have voeret i et Par Decennier mindre begunſtiget 
af Staterne og den offentlige Mening. Dets 
Medlemmer, iſcer de yngre, have for ftorfte Delen 
erkjendt Nodvendigheden af at erhverve fig. ved 
Fortjeneſter den Agtelſe, fom Kjortelen ene ei Leens 
ger Einde flaffe dem. Men at jeg for min Deel 
onſter Geiftlighedens Huusbefeg gienindforte, faas 
ſnart Tidsaandens Betfeerdbighed ei lenger acheider 
dem imod: det er et faameget paa Grund af den 
gamle Senteng,-abusus aon tollit-usum, ſom 


dn 


fordi jeg trger, at man meget har overdrevet Miss, 


brugene, Her flal have fundet Sted ved denne {pes 


cielle Sjeleomforg i vore Menigheder. Den als; 


mindelige Stemme bar aldrig i ſaa Henſeende an⸗ 
klaget voxe Preefiar ; det var Eun nogle faa Skri⸗ 
benter,. {om  Revalutignstiden forte: hiint Sprog; 


og diſſe talede ſaaledes enten af Had til Chriſten⸗ 
dommen, eller af Uvidenhed om den evangeliſte 


Kirkes eiendommelige Forfatning, hoilken de fors. 


verlede med den franfEzcatholfles, four de fandt 


ſtildret hos deres Apoſtel Voltaire med de ſorteſte 
Farver, og hvad Skriftevaeſenet tilligemed den 


hele Sjeleomforg angaaer, juſt ikke uden Grund, d 
fordi be flappe jefuitiſte Grundietninger og de 


beraf flydende Jutriguer havde i Frantrig fundet 


ſaa meget Indpas ved de feedelige Janſeniſters Un⸗ | 
dertrykkelſe £ Ludvig den xivdes og Ludvig den 
XVdes Tid. Den af den jefuitiſte Sieleſorgers 


Opforſel maa man ligeſaa lidet udlede en alminde⸗ 
lg Characteer for evangel iſke ſom forcathol⸗ 


fte Praſter. Bar enb en Fenelon i begge en 
Sjelbenhed, ſaa var en Taͤrtuf def endnu mere; 
ja allerede det taler for den ſpecielle Sjeleomſorgs 


Gayunlighed (i fig ſelv betragtet og med Henfyn til 


dens Hiſtorie) at vi for at finde et fuldendt Billede 


af en Sjeleſorger, (om. hanaͤbke ber vore, 


4 


378 

maae tage vor Zilflugt tl Digtninge ns Sphere 
C(Molieres TEartuf) medens oi f den vir 
Eelige Berben opdage Idealet af en chriſtelig 
Sjeleſorger, ſom han ber vere Fenelony. 
Ligeſom ogſaa den, der i fin Erfarings ſnevre 
Kreds ligeſaalidet har truffet paa en Fenelon four 
paa en Tartuf, bog’ viſt maa tilſtaae, af de/ han 
faae ſtrobe opad imod Hiins Hoide, Gare 
mange, imedens de, ſom dalede nebad mob 
Dennes Afgeund, ware faa 7 


UAltfaa fortjene viftnok i Almindeligheb vore 
Geiſtlige endnu — det voere ſagt uden alt Henſyn 
til at Du er denne Stands Medlem — at raadſpor⸗ 
ges ſom Venner af deres Sogneborn. Men ſtulde 
diſſe et fole Trang dertil, maa Proſten ingenlunde 
poatreenge ſig dem. Alt hvad han da har at giore, 
er at indrette ſit Forhold, ſaalcdes, at man- gierne 
ſeer ham. Hyvad deels Pligt deels Klogſkab byder 
ham i denne Henſeende, har. Riem eier, tort men 
ſtjont foreſtrevet i fin Paftoraltheologie S. 229 fg. 
Jeg gaaer derfor over De. fpecielle BemeerFnfngen. 
fom jeg ovenfor lovede. sen 

Preæſten ſtalvere glabdmed de Blas 
Des” hoor ſandt, men tillige hvor migbrugeligt! 
lom man vn tillade mig: dettẽ: Ord) „ut 


379 


Efterat “rant mange. Aarhundreder bavbe. 
neegtet Geiſtligheden alle. ſandſelige Gloebder, fordi 
man miöforffod den blipefte Religion ſaaledes, fom:: 
om den: forbod fine egte. Beljendere at nyde Jor: 
dens ag Selſtabets Forlyſtelſet; efterat man loenge: 
havbe planet fig med en menneftefdendft Munke⸗ 
moral, og grundet denne paa den hiftorifte Vild⸗ 
farelfe, at Jeſus og hans Apoſtler iligemaade hav⸗ 
be voeret-tunofindige Fovagtereaf Livets ſtyldfrie 
Glabder, fom gden Nodvendighed foretrak Pitnsler : 
og Sienvardigheder.for en ſorgfri Nydelſe: faa ops 
dagede Reformatazerne omſider denne Wildfarelfes 
og neppe var ‚den opdaget, forend der gaves Nogs : 
le, fom forfaldt til den anden Yderlighed, og fore 
gave, at ben evangeliſke Frihed beſtod i at' trodfe. 
Loven. (Man erindre fig Antinomernes excentuiæ 
ſte Secti). Vuther felo, der ſom Yngling: var 
bleven. forſtemt indenfor de marke Kloſtermure, 
vandt ſom Mand en livlig Anſtuelſe af Jordlivet. 
Han afſtaffede ei alene MunPelofterne og. Geiſt⸗ 
lighedeas. Coelibat, men giftede ſig endog med, en. 
forhenvcexrende Nonne, og var, ſom bekjendt, en 
munter jbeialft- Selſtabsbroder: han elſkede Viin 
og Sang til Sindets Opmuntring 08. be; tunge 
Sargessgordrivelfe *). At hap ikle deſto mindre 

*) Qnwbans-toft cil Muſttlen og vans Verdigbed der 


380: 


mebal fin Munterhed og fit ſangvinſte Tempera—⸗ 
rament, baade ſelv iagttog Maadehold i diſſe For⸗ 
noielſer og indſtierpede Andre ſamme, behsver jeg 
ikke at ſige Dig. Dog kunde man hol vente, at 

de Geiſtlige i hans Kirke, ſom et bibe ſtaaende 
indenfor diſſe Maadeligheds Groendfer, vilde und⸗ 
ſtylde fig ſnart med hans Exempel ſnart med Paus: 
li: Ord. Men neppe kunde de dog mene dette als 
votligens thi om hoilfen Glade tuler Paulus, og 
paa hvilken fatte Luther faa megen Priis? Viſſe⸗ 
lig. Efe den, fam augres af. den Fornuftige, ſaa⸗ 
fnart.den er enbts men alene den, fom ends 
na efter Nydelſen gloder Tenkeren⸗i den volige 
Stund, og ſtyrker Arbeideren i den forret⸗ 
ningsfulde. Det totuler da beller ikke Nogen om; 
at. Preeften bor forabdle be felflabelige Gloeder, uren 
ille -bilige eller ved fit Erempel anbefale nogen 
utiladelig Rydelſe. . Derom ete Alle enige, af 
Preoeften bot vogte fig for al uanftcendig, letſindig, 
toetpdig Zale, for alle, endog i fig. felo uſtyldige, 
Alluſioner til det Delligen, at han: ei man gier⸗ ie 


En “par Eaferen faact tindervetning for can ú Bie 
tbhers Leonet; ig vil blot title ‘band 
dje PD Syomboluin: 7 

en Wer nidht liebe Weid, Wein und” Ôtans 
‚Gr bleibt ein. Thor ſein Leben langs 


381 


Coflig voer noget, four harer til hans Embede eller 
de kirkelige Sndrefninger,. om det endog i fig ſelv 
er noget feragleft og ham modbydeligt; endßge at 
Ham flulbe forglemme fig i den Grad, at ban blev 
-Pubfenmager i Selflabet. »Jeg veed ikke, -figsr 
Spalding i fin:fortreffelige Bog Weber. die 
Mutzbarteit ded Pred. Amta.S.-248, om 
Per gives en uoerdigere Rolle end en geiſtlig Spo⸗ 
gefugls. Fo noermere vòr ſelſtabelige Munterhed 
grendſer til benne Charakteer, bele, fomnateligene 
og befto ſtadeligere blive vi” KE: 

Derimod dele Sadelererneë Raad fis, aar 
det Sporgsmaal flal befvaress”’ Bor Preften neg⸗ 
te fig Fornsielſer, fom vel í-fig-felo ete uſtyldige, 
men fom efter abflilige Chriſtnes Mening ef kun⸗ 
ne beftaae med en Religionslarerß Sravitet 2” 
Iblandt vore ſelſtabelige Fornsielſer herer, ſom 
bekiendt, fernemmelig Comediegang, Dands 
og Kortſpil til denne Claſſe. Nogle flere gives 
ber vel, men ſom et lenger kunne komme i Be⸗ 
tragtning fordi be have ophort ved Almuens frems 
ftridende Oplysning at vare forargelige, ſaaſom 
at vide, (hvilket endnu for:fan Decennier ſiden i 
viſſe Egne af Tydſkland, men: ſaavidt jeg veed, € - 
i Danmark, end fige € Norge, anfaaeë (om mindre 
femmeligt for, en Proeft) at tagt Deel i en Kanes 


: 383 N 


sfast (hoilket jeg (ligemaabde & celbre Paftoralfkeifte 
har :fundettomtoiftet) at lebe: paa Skoiter o. a 
Du vilt dente Fortegnelſe di vundres over at ſinde 
Maſkeraderforbigaget, ba benne Forlyſtelfe 
"efter mins Banker ei engang Burde billiges af Ste 
sterk, end'fige at Kirkens Tjenere ſtulde tillade fig 
‚at bivaane den. ‘Gi beller tan jeg. troe, at negen 
danſt Geiſtlig — ſtjondt det rigtig not ew blevet 
Ffortalt — har nebladt fig til et Gioglerie, ſom 
ovenikiobet er af:alle bet forderveligſte for Sebes 
ligheden. Derimod ſmilebe Du maaffee, Da jeg 
mevnede Skoiteloben, fordi Du: ventede en 
formelig: Apologie áf mig for denne herlige Forfri⸗ 
flelfe, da Du ſikkertendnu ligeſom jeg med Glas 
ve tilbagekalder Dig forbums Dage, ba oi € ungs 
bommeligd Ovpermod onſtede 08; Klopftoc felo ner 
Boerende,: fort Det mindſte paa benne Bane at vos 
we en Dyſt med: Tydſtlands forfte Digter og Skoi⸗ 
teteber; Jeg fortfatte endnu gierne, hvis jeg bavs 
He Leilighed, denne Koelfe, "af alle gomnaftijte ‘ 
Dveller den forftes frygt da heler. ikke for at jeg 
wil negte Dig den, forudfat, at din Menighed ei 
aafeer ben fom Beviis paa Letſindighed. Men pas 
Den anden Side opmuntrer jeg Dig beller ikke til 
at nyde denne Forfriſtning i Forening med Bons 
derdrengene (om Dy eller er kommet faa vidt, at 


— 


* 
hd 


383 


Du har faaet dem leert denne Ovelſe, hoilken. jeg 
undrer over at man i vore gymnaftifpe Tider ef har 
ſogt at udbrede mere iblandt Almuen.) Endfige at 
jeg flulde-opbygge mig ved det Syn, ſom ſalig 
Biflop. Hanſen f fin Foer for Gymnaftilen med 
Henrykkelſe og total Forglemmelſe af den geiſtlige 
Gravitet har ſtildret: “Beg ſeer end videre — ud⸗ 
raaber han — Skolelcreren og Praften, naar Als 
ber og Helbred tillader benne det, i Vinterens 
klare Dage at paafpgnde fin. Skoite, og med Sog⸗ 
nets unge Karle og Piger (!) at befare det ſpeil⸗ 
glatte Band, paa de dertil udvalgte ſikkre Steders 


horer, bheorlunde uſtyldig Glade, hei og ſtoggren⸗ 


be (2) Latter giennemlyder diſſe mange Grupper 
o. ſ. v. 5”, Neil lader os Dog ikke giore vore 
DPreefter til Lærere i Gymnaſtiken — vil Du 
uden, Toiol tente ved at leſe dette Forſlag, det 


kun altfor tydeligen berer Preget af den. Tib, boort - 
bet Fom jor. Lyſet. Hoo flulde vel have ventet 
fligt Onſtke af den Mand, ſom har ſtrevet en 
et forſtandig Bog. om en Religionslerers 
Sraovitet? Jeg agter Mandens Ridkjerhed; og 


dans Gortjenefter fEulle ei glemmes, fordi hans 


9 See Hanſens Zale ont Gymnaſtikens og Muſikens 
Indſflodelſe vaa den unge Statsborger. Penia 1811 
No. 4e 6. di 


ib, 
Bverllelſer (besvcerre Offere paa Mobens arten 
maae tjene 08 til Advarfel, é at iſteinme Degnets 
KCone⸗ ſelv kaar det er em i ſig ſelv roes verdiz 
Sag, hvorom der tales. Vije vat det hei. xn, 
i Nationalopdragelſen igjen at tente: paa den Jos 
(eenge- og ſaa flammeligen forſomte Övinafi: 
ment bet vi indromme den fin fortiente Unfeelft, 
ville vi dog ile glemme, at den Fun er en Legends 
lig Kunſt, og' at Ven folgelig, bois den! lendelig 
ſtal haͤve ſine Profeſſores WForfæedrene indroniuiebe 
Fun Lereine i de aandelige frie Kunſter bette 
Preædicat) maa den ei udſoge beu i ben aarbelig 
(geiftige) Stands: — a 
Bvad jeg Har fagt om etri gieter 
endnu'mere omt Dands, fordi denne i fig felv 
gavnlige Fornoielſe af blodagtige Menneſter mis⸗ 
bruges til et Pirringsmiddẽl for de ſandſelige Be⸗ 
gierligheder. Sen uſkyldig Kreds df’ ep: 
Uvyfte Mennefber indſeer jeg ingen Grund for 
“Preeften til at negte fig en ânftendig Dands; men 
i et blandet Selſkab af ubekjendte eller forbeervede 
Menneſter bor han, ligeſaavel ſom iblandt Almu⸗ 
en, afholde fig derfra. Bebre ſtrax at. vogte fik 
for det forſte Skridt, end tillade ſig dette ſelv med 
en rolig Sampittighed, fordi man da ei er upfat 
for at henrives til Yderligheder, hvis Grandſe ei 


385 


i Begyndelſen Lader fig ane end fige opbage, Hvor⸗ 
vidt geiſtlig Indecenz i benne Henſeende kan gaae 
derpaa har jeg felo oplevet to merkverdige Exem⸗ 
plers en, Praſt, ſom gierne bivaanede Bondernes 
Silber, pleiede , naat Dandfen begyndte, at trefz 
Ee Preſtekjortelen af og dandſe — i Mattrgien (han 
to nu ded, og — fil Wre for vedkommende Dos 
righed vere bet fagt — han Dede et í det geiſtlige 
Embebde); om en anden berte jeg nyligen da jeg 
fpurgte en Bondelone, boorledes bendes Proeft 
levede: han lever godt, men fra den Vid af, han 
begyndte at fpille paa Fiol til Bryllupper og Bars⸗ 
ler, er der Ingen i Sognet, fom Ean lide bam, 
uden et Par liderlige Knegte“. — Du golfer, min 
Ben! ved at loefe Diftoriens boor maae da ille 
Haarene have veift fig paa mit Hoved, da jeg hor te 
den fremfagt med den troſtyldige Godmodig debe 
hele Indignation. | 

Hyvad derneſt Comediegang 09 Kortſpil be⸗ 
beeft; Da gaaer det viſtnok ikke an med falig 
Pontoppidan paa fin pietiftifk at fette diſſe ALs 
fpeebelfer (let og vet paa Negifteret over de Ting 
Nm altid er Synd, men dobbelt paa de hellige Daz 
ge. Det fidfte Fan vere — og er ſedvanligen — et 


aflplbigt Tidsfordriv, og det ſorſte kan og bor for⸗ 
Kbeslogift Biblietpet 3 3 $ b 


N 


386 


heies til en aandelig Glede. Om Spit Funde 
maaffee figes om om Dands, at jo mere Tillokkel⸗ 


fe det hat for Preeften, defto ſnarere bet han negte 
fia Det thi deſto vanfleligere Ev bet for ham at 
blive flaaende indenfor de ham anvifte . {neore 
Grandfer. Derimod finder jeg ei tilſtrakkelig 
Grund til, fom f. Er. Niemeier gjar, ubetinget at 
forbyde Proeften Kortſpil. J mange retſtkafne da⸗ 
miliekredſe, hvor Aandens Dannelſe ei ſvarer til 
Hierternes Reenhed, et det hartad det eneſte Tids⸗ 
fordriv; og ſaalidet Proeften bor fette Priis paa 
bet Selſtab, hoor han blot yndes ſom Tredie⸗ 
mand ved Lombrebordet, ſaalidet behover hap t 
Bennefelflab, og boor han er vis paa at Tiene⸗ 


ſtefolkene ei forarges derover, at ſtamme fig ved 
denne Plads. «Men at Proften et beſoger Kroer 


eller andre offentlige Steder for at ſpille, Forftaaer 
fig af fig felv. 


J det jeg: nu fEal gaat over fra Krogang til 


Comediegang, falder mig et Stedind, hoort en 


| 


hedenſk Keiſer har forbudt fine Proefter begge R 


Dele, Saaledes fEriver Apoftaten Julian i fit 94de 


Brev til Doerpreeften i Galatien, at han — pa. 


bet at Helleternei Sandhed maatte ubsve de 
Dyder, ved hois laante Skin deChrift he blaens 
bede faa mang ſtulde tvinge alle ham under⸗ 


J 
⁊ 


87 


givne Prefter til en verdig Vandel, eller og afs 
fette dem fra deres proeftelige Baerdigbeder, Praes 
fterne.maatte ikke lade fig fee i noget — 
Theater eller i nogen Kro, ikke beftjeftige 
fig med nogen uanſteendig Haandtering o. ſ. v. — 
Dette Forbud imod Theatrets Beſogelſe er ſaameget 
markeligere, da her den Grund faldt bort, forme⸗ 
belt hvilken de gamle Chriftne iorede imod Skue⸗ 
fpil: at De nemlig ware en Frugt af Hedenftabet 
og ſtode i mangehaande Bergrelfe Dermed. Juli⸗ 
ans Anordning rober altſaa at man allerede den⸗ 
gang betragtede Skuepladſen mindre ſom en Skole 
‚for Scdeligheden eller Nationalaanden end ſom 
Lienslyſt, beregnet paa det ſandſelige Foll. Al⸗ 
tigevel er def viſt at Skuepladſen Fan naae ong ikke 
den forſte, faa dog ben anden af hine Beftemmel 
fer 5 ogfaa maae man tilftaae, at den indirecte 
Ean have en gaonlig moralſk Indhydelſe, forſt 
en negativ, i bet den afbolder Mange fra umos 
ralſk Tidsfordriv, derneſt en poſitiv, i det den 
fEjerper og udbreder Sandſen for det ſtjonne, hoilz 
Een, fom befiendt, er nerbeflaegtet med Sandſen 
for bet Gode. Men faa vift ſom dette er, og faa 
tilladelig fom denne Forlyſtelſe i fig felo maae ans 
fees for at vore 3 faa vil Almuen dog formodentligen 
endnu lange vedblive at anſee Comediegang for 
Bb2— J 


en kjadelig Lyſtz og hvorledes vil man kun⸗ 


ne beftride Bertine Fordom, faalenge der € Skue⸗ 


ſpilhuſet ſees eller bores noget, (om faarer Blue: 


_ farbigheben? Forſt naar ale Stuefpiloteectionn - 


hylde og haandheve Juvenals: . 

Nil dictu foedum visuque hæc limina tangat, 
fkal man vere iftand til ganfle at udrpdbe hin 
Mening, fom allerede begynder at tabe ſig 
iblandt Folket; og Da vil DPreften, uden at ops 
vele Forargelſe, og fri for Skrupler kunne vife 
fig i Skueſpilhuſet, hvilket ban nu neppe, hoor 
ban er Bjendt, vil kunne gisre. Thi ſtedfe ville 
ved Walget af ſelve tiladelige Fornsielſer, Jeſu 
Ord Ipde f hans Pres »Hvo lom forarger En af 
biffe Smaae, fom troef paa, mig, for bam var det 
bedre, at ber var hengt en Molleſteen om haus 
Hal, og han var nedſenket i Havets Dpbde”, 
(Matth. 18,6.) 

Enbdelig (Bal Proeften baade ſorge med be Sers 
gende og for de Sorgende; den forfte Forpligtelfe 
Enptter ham til ale Menighedens Lemmer paa vids 
ſe Tider; den fidfte gior ham til be Fattiges ſtadige 
Ben og Forferger. | 

Det er ba en Erfaring, Fom ſikkert Enhver 
har gjort, at ben Stolte og Wlcervillige felo pomys 
ges i Ulykkens Skole og ſtemmes til at mobtage 


/ 


had 


389 


baade Troſt og Belverelfe. Ligeſom Forſynet í det 
Store bruger Lidelſerne til at opprage Menneſke⸗ 
flegten , faalede8 ber Preften i det Smaa benptte 
be Ulykker og Sorger, fom ramme hans Sogne: 
been , til beres Belcerelfe og Forbedring. Imod 
be vet ſtore jorbiſte Fab, faafom Berovelſe af Fors 
elbre, Bern o. f. v. Fan intet ſtaffe Lindring uden 


himmelſte Leegemidler d. e. Religionens Troſte⸗ 


grunde. Men af hoem horer ben Nedboiede diſſe 
heſlere fremſatte end af en deeltagende Sjeleſorger? 
bet et ſom om de vandt i Styrke ved at gaae over 
ben fromme og cervoerdike Mands Leber, Endog 
be Menneſter ſom ellers ille loenges efter Præſtens 
Samtaler, ville dog under faabanne Omſtandig⸗ 


Ld 


heder gierne here et Troſtens Ord af ham; og ders 


for ere diſſe Sorgens Dieblille — fom ogfaa Nies 


meier bar anmerket — netop den beleiligfte Tid 
for Preſten til at befoge faadanne Familier, og 
bane fig Weten til deres Fortrolighed. Jo bedre 
hast forftaaer den Kunſt, med Omhed og For⸗ 
figtigheb at berore Hiertets Saar uden at vi 
ve Dem op, jo vigeligere han gyder Religio⸗ 
nens legende Balfam i De blgdende Bunders defto 
kjerere vil hans Deeltagelfe vere de Sergende, 09 
befto indftendigere ville DE opfordre ham til at 
gientage fine Beſog. De letfindigfte Menneſter ja 


— 


390 


Spotterne felv kunne ikke i en ſaadan Stund mods 
flaae Fromhedens Indtryk, Haar dette bibringes 
bem paa en med dereó Forftandsudoilling overs 
eenöitemmende Maade; og have de ferft erfaret, 
at ber i Jeſu Religion ligger en guddommelig 
Kraft til Beroligelfe, da ville de deſto ſnarere 
Eomme ogfaa til den ErEjendelfes at den har en 
Guds Kraft til Satiggierelfe Saaledes vil 
maaſtkee det Baert, hoig narmeſte Henfigt “var at 
ubfone de Lidende med Jorden, ende med at. gisre 
bem til Venner af Himmelens og den Mand, font 
lykkeligen futbbragte dente Gierning, vil ogfaa 


ſiden, naar De glade Dage wende tilbage, Hive. 


anfeet lom en Skytsengel af dem, hant Kummes 
rens, ja maaftee Fortoivlelfens Dieblille rakte en 
frelfende Haand og et lindrende Bager. 

Men hoad Sjelefgrgeren for at opnaae benne 
flionne Bon har at iagttage med Henſyn til de abs 
fEilige Grader £'Fndividernes Oplysning, Fol⸗ 
ſomhed, Retſindighed, Fromhed, Kummer o. ſ. v. 
ſtulde blive for vidtleftigt her at omtale; ag det 


… tilde desuden i et Brev til Dig vere overfledigt, 


da Du baade ſelv berom har indſamlet mangehaans 
de Erfaringer, og. kjender ligefaa godt fom jeg det 
berlige Foraad af practifke Forholdsregler, Nies 
mieier har neblagt i fin. Philotaë, hoilket 


ro 


E ha - SGT. 


eert j jeg i alt Fald kom til for én flor Deel at ub⸗ 
toe Deubden minder mit Brevs Lengde mig; 
rat flutte, Altſaa endnuú blot et Dar Ord ont 
Eſtens Deeltagelfe i Fattigforfgrgelfen. 
Chriſtendommen er Mennefteljerlighedbens Nes 
ton, . Dens Tjenere maae folgelig anfee det for 
veefentlig:- Deel af detes Beftemmelfe at Lomme _ 
res troengende Medmrennefler. med Daad font 
eb Maab til Help. Chriſtus greb. enhver Lei⸗ 
bed, fom frembsd ſig, til at lindre den Ulykke⸗ 
es Ned; og Apoftlene forglemte ille. over deres 
idkjerhed i at udbrede Meligionen, det andet vig: 
je Rald: at afhjelpe de Elendiges Erang. Den fors 
Ben, be-giorde til de Nyomvendte, var at groe 
We Bidrag til de fattige Chriftnes Underholdning, 
‚de ferfte Betjente, De indſatte i KirEen, ware 
tigforforgere (Diaconer). -De folgende Slag: 
vandrede i deres. Fodſpor; og felo i Kirkens 
eft fordervede Tider forglemte man aldrig at 
elgisrenhed er en chriſtelig Dyd. Heller ikke bley 
t nogenſinde negtet, at det tilkommer Sjeleſor⸗ 
ten, naar og hoor han Fan, at afbjelpe tillige 
emlig rang. Derfor har ogfaa i vore Tider 
eften faa flor Andeel baade f den offentlige og i 
n private Fattigforforgelfe. Hvem ſtulde vel 
de Fattige hellere onſte fig til Talsmeend 06’ 


Pd Pá 


393 


Zorſergere? Af hoem kunde be vente ie were 
upartiſthed, Velvillie og Skaanſei? Dg at be 
Geiſtlige i Almindelighed forrette dette byrdefulde 
Embede med Samvittighed og Redelighed, viſer den 
uindſkrænkede Tillid, hvormed ideligen — fom 
f. Ex. Adreſſe⸗Aviſen ſaa gledeligen godtaisr — 
betydelige Gaver betroes dem af alle Stander. 
Held og Heder over Sjeleſorgerens Einbede ogfaa 
benne Green af dets herlige Virkſomhed! Helb 
eg Heder over be Mand, fom ved firoeng Wegens 
nyttighed og Eraftige Forord vidfte at. berede be 
Trængende felo f diſſe baarde Tider ſaa anſelig 
frivillig Underftottelfe ! 

Neppe bebhwoer jeg at tilfgie nogen Advarfel 
{mod overdreven Medlidenhed, hvorved Ladhed 
nœres og mange Kroefter blive tabte for det bor⸗ 
gerlige Selſtab. “Den ſom ei vil arbeide, han 
ſtal ei heller ede!” Ingen Lov Ean vere billigere 
end denne. Derfor burde vel og t ale Kijobſteder 
Arbeidsanſtalter voere forbundnemed Fattigveefenet; 
og paa Landet, boor dette vanfleligere Lader fig 
giste, burde be arbeidsfore Almiffelemmer give 
Prever paa Huusflid. Viſtnok bliver Detaillen af 
Opſynet derved byrdefulbere for Praften; men 
naar han tilberligen underſtsttes deri af duelige 
Medhjelpere, vg bliver forflaanet for overfledig 


393 


Controleren og unyttigt Skriverie, vil ban dog, 
uden at forſomme fit vorige Embede, ogfaa Eunne 
overkomme Dette Arbeide. Hvad Dwerordentligt 
Derimod enkelte Mand have ved anſpendt Jver og 
ſjeldne Indſigter fundet Leilighed til at anlegge 
og beftpre (f. Er. det indbringende Uldmanufactur, 
fom wor fœelleds Ben den uirettelige B, * { S, “+4 
bar etablgret for Fattigvefenets Regning), det 
her ei gisres til Regel for alle Preſter, da det 
overgaaer de Fleſtes Cone, og ſtulde folgelig, 
hvis bet blev dem paalagt, enten afdrage bem fra 
deres mere geiftlige Sysler, eller af dem blive fiet 
beſtyret. | 

Det andet, fom Proften ved fin Deeltagelfe 
i Fattigveſenet har at fee paa, er at bet ille tilz 
ſidſt, ved at indvikles i det almindelige Skatteſy⸗ 
ſtem, virkeligen bliver — hoad en Skribent allez 
vebe bar fagt det at vere — Den chriftelige 
Kjerligheds Grav. Hoor Faa ere ille de, 
fom give frivillige Tilflud til Statens Fornoden⸗ 
beber? — upaatvivleligen af den Grund, at de 
flatte til den, og derfor troe fig fritagne for at 
ſtjenke ben noget. Gid dog ille det famme 
fBlulde blive Felgen af den Beftroebelfe, fom nu 
bliver mere og mere alminbelig, at forvandle Fat: 
tigveefenets Indtegter til formelige Skatter. Man 


394 


vogte fig for ved Buardhed og ukjerlig Fremgangs⸗ 
maade at tilftoppe Kierlighedens Vald; thi mob 
Kjerlighedens Tab fan Intet veie op. Og de Fats 
tige felo maae gyfe for at fee hiin Kilde ſparret, 
war Det endog ved Den anfeeligfte Fattigflat, Den 
ne vilde Eun til en Tid verre tilſtrækkelig: ved flet 
Adminiſtration vilde dem et lenge fyldeſtgisre de 
baalig: fligende Fornsdenheder — fom Englands 
Grentpel kun altfor indlpfende-beoifers — imebens 
Kjerlighedens Veld er uudtemmeligt, vg hoad 
beraf tilflpber den Torſtige, har desuden bet fors 
ud for de aftvungne Gaver, at det ved fin vene 
Smag baade fnarere ſlukker Torften og opveller 
Folelſer i Sjelen, hvilke ero endnu mere voerd, 
end. De, fom den bebft maettede Mave fornemmer. 
Dette er. da et npt Fortrin, fom Eders Naturals. 
praftationer have for: vor Fattigſtat, at Mobtas 
geren veed hoem Voeren er, og falgelig, bots han 
ikke er blottet for menneſtelig Folelfe, har Leilig⸗ 
beb til at oife fig taPnemmelig imod den, han fEpls 
der ſin Underholdning. At manum de tabula! 
Etſteds maa jeg dog afbryde, ihvor meget det end 
koſter mig at rive mig lag baade fra én (aa vigtig- 
Materie og fra en Samtale med Dig. - 


ennen 


rx 


rykfeit i 6te Bind af bet theologiſte Bibliothek. 


ein. 57, 4 finie fra Enden illusti, (es: illustri 

— 6o, 5 — — Beg, vitart — vetant 
61.15 — — — divinciet — devinciet 
— — ſibdſte Lin. vero [aô vera, 

— 62, 5 Linie fra Beg. hic — hac 

— — 4 — — Enden vivescit — virescit, 


heologiſk Bibliothek 
Aadgivet Dé 
af es I — 
Sens Metten, | 
tor og Profeſſor i Theologien ved Sisters 
VUniverſitet.“ 


< TN 


Ottende Bind, 














Sinbenhavn 1815 


‚ paa Andreas Seidetine Goelag, 
bos Ebrifcopdee Örebe 





* 


Ld 
ES 
‘ 
Lj 
t 
hd < 
KN 
…e 
â 
d ° , ' . 
Ld 
Ld Kd 
8 
v " 
* 
Pd 
« 
L] 
” 
* . 
’ 
\ 
\ 
se” . 
⁊ 
2* 
< 
‘ 
, 
,. 
\ " 
’. 
tn 
Ï 
‚1 
Id / . 
e * 


Indhol'd. 


— 


à 


‚De eo, quod, in Reformatoribus | 


quotannis laudandis juſtum en no- 


‚ frisque temporibus olutare. | En Nes 


J. 


fotmationstale af Wibe. ⸗ 


Udſigt over Luthers Levnet, ved Andreas 


Krag Holm, Preft ved Holmens Kirke 
og Sseqvethufet. Ander Abeling 


Anekdoter og Trak af Kirkens oa Gere | 
„393 


turens Hiſtorie. Samlede af udg. | 
Breve fra Udgiveren til en Landsbyepreſt 


om adſtillige Geiſtligheden vedkommende 
Anliggender es 


317 


7 - ⸗ EE, 
En Side 
| Vv. Literatur De ee 335 
| A. Danſt Literatur foe Theologer. Aar I 
1814 — ⸗ — 
B. Nyeſte udenlandſt cheol. Literatur 34 
VL Shetrofog. Ved Udgiveren 351 
| D A. Svanborg Pe 
2) B. C. H. Hir’ «353 
36. B. gune34 


dh Muͤlle⸗⸗⸗ 358 
5) P. J. Bruns J J 359 
6) J. G. Nofenmâllee «. 22363 


8 


J. ' ‘ 
De eo, . quod” in Reformatoribus quotannis 


Jaudandis juſtum eft noftrisque 
temporibus falutare, 


Oratio, in Univerfitate Haunienſi d, III „Novembris 
a. ig habita 


a 

Ja no Mölle r; Theel. Dr. et Prof, P. ©, 
. « , 1 

» — —— 


Auditores ®c, 

S: ab omnibus, qui in hunc locum didturi pro- 
cedunt, oratio exfpectaretur, que ‘auditores 
et rerum gravitate detineret, et verborum fua- 


vitate delettaret: mihi profectto a fplendida 4 


hae atque frequenti corona vehementer effet 
metuendum; ‚nam que fingula hominibus ad 
dicendum accedentibus timorem facere folent,. 
ea mihi fefe hodierno die cuncta offerre vi- 
deo. Sive enim loci amplitudo adferre pertur- 
bationis aliquid poteft; in. Univerfitate Hau- 
Theol, Bibliothel. 8, Bb, 1814 A 


. 
2 J 
— 


‚nienft, ab originihus ſuis inde diſertiſſimorum 


oratorum matre atque nutrice, publice verba, 


facio: [ive audientium dignitas atque doctrina; 
‚magnâ lectiſſimorum ex quovis ordine hominum 
prælente frequentia dico: (ve ipſa orationi⸗ 
materia; ea res, de qua mihi dicendum, ejus- 
modi eft, ut nelciam an ulli cedat. Quod ni- 
‚ hilo minus me intrepidum animoque quietum 
heid prodire videtis, id, Patres ampliffimi, 
nulli infolentie, nulli perfricte fronti tribua- 
tis rogo, fed potius totidem ‚ quot incommoda 
enumeravi, commodis, quibus illa aut ommino 
tolluntur, aut laltem levantur. Loci igitur 
dignitatem veneror quidem, ‘fed nullus timeo, | 
nam ab ipfa Univerfitate mihi i mpofitum eſt 
hocce dicend?t officium: quod autem quisquam 
officio ſatisfacturus aggreditur, in eo abfolven-. 


do uti felix non plurimum laudis; fic iufelix 


neque multum dedecoris promeretur. Audi- 
torum deinde. ſplendorem atque ‘frequentiam 
quamvìs ego tantì, quanti fas eſt, æſtimo, idem 
tamen fidentti animo intueor; quocunque enim 
me verto, a fuperiorum favore, collegarum ami- 
citia, comnilitonum humanitate me circum- 
cinctum video. Dicendi denique materia’ at- 
quê octafio, guemadmodum gravilfima, iîta-et 


— 


hi - 
. * 
1 
<= 
EN 
. - - 
« . 


uberrima eft, adeo ut‚ob tam inprimis mihi 


— 


leetandum jure eſſe putem. Dicpndum eft enira 
de Lutheri laudibus, de quibus mihi idem, ac: 
Ciceroni olim de Cn. Pompeii fingulari virtu. © 
te dicturo predicare. licet : difficilius nimirum 
eſſe hujus orationis exitum quam principium 
invenire *). Accedit id- opportunitatis „quod 
omnes, qui ad heecce ‘folennia celebranda con- 
venerunt, gratillimis, leetilfimisque fenfibus à 1m- 
buti fant: quo autem quisque ‘hilarior, eo. quo- 
que ad veniam dandam pronior plerumque de- 
prehenditur. Facile eſ oratoris negotium, ubi ‚ 
audientium favor non. modo. balbatienti ſtimu- 
lum, ſed jejunis adeo verbis, que ore ejus ex- 
ciderint, vim atque gratiam, addit. ‚ Sic idem 
animi lenſus, qui dies felios inſtituit annuam 
eorundem ſolennitatem tuètur atque fufteritat. 
Omnibus. fciliget generofioribus hanfinibus nar 
turÂâ infitum eſt deſiderium gratum ſuum ani-⸗ 
mum oh benefaca teftificandi;, et- duo minus 
mortuis gratias referre. poſſunt, eo magis easr 
dem habere et pre le ferre geftiunt, Hinc ex 
quo tempore fapere et immortalik beheficia 
efsimare didicit genus humanum, tot in memo. 

J Oa | 

*) Pro lege Manilia. cap. 5. 


4 | 


riem egregiorum et de civibus fuis bene meri- 
„torum virorum condita funt anniverlaria, uti 


‘jn omnibus religjonibus et rebus publicis” cer- 


nere licet. Primùum quidem bellica tantum 


virtus fores coëli demortuis aperuit : 
Hac arte Pollux et vagus Hercules 
Enifus, arces attigit igneas *). 
Deinde vero lenioribus quoque, quas Cicero 
vocat, virtùtibus uus conltitit honos, [uus ay.ud 
eoelicolas allignatus elft locus.“ Hoc pacto ‘al* 


me Cereri, agriculture ac legum inventrici, - 


a Grecis Demetria inaugurata et quotannis ſo- 
| ienniter peradta fuille leguntur, Rome autem 
ion folum Junoni Soſpitæ et Bone Dee lui 


| 


dies fenti dicati, ‘verum. etiam Nume Pompílii _ 


gptimi regis, qui, fi Livio fides, omnium pri- 
mum rem ad multitudinem imperitam eb illis 
Jeculis rudem, vefficaciffimam, Deorum metum 
injiciendum ratus eft ‚**), merita decantata; 
nulla enim eft dubitandi ratio, quin carmîina, 
que Salii, in annuo anciliorum’ felto, per ur- 
bem euntes cum tripudiis folennique ſaltatu 


*) Horat, Od, 3 Lib. III. 


+) Hift, Lib, 1. cap. 19. | _ 


4 


« — — — — — — — 


B 5 Kk ‚ | 
canere huſſi effent #), N umæ, hujus lei au. 
toris, Jandes ex magna parte comiplectererttur. 
Religio Gbriítiana omnem’quidem apotheolin - 
abrogari juflit, fed incly torum heroum memo- 
riam in perpetuum a gratis pofteris recoli non 


modò palla eſt, verum etiam ſuaſit et exemplo 


fervatoris, fefta Judeorum. ‘religiole obfervan- , 


tis, nobis commendavit. At nan multa ere 


Chriftiane lecula elapſa (tnt, antequam ecele- 


fia Gatholica in martyribus alìisqué Sanctis tam 
cooptandis quam lolennt cultu proſequendis 
ita omnem, modum excederet, ut ipfi heroes 
que ac piieorundem cultores feltis anniver ſa- 
rijs non vehementer gloriari aut delectari pos- 
ſent. Qui enim honorfcuivis e grege habetur, 


ìs mox honoris titulum atque ftimuluúm amit. 


tat necelle: eft. Quare pleridue , niſi fallor, 
illorum coelitum equiore, quam vulgo credi- 
tur, animo [e a Luthero de loco fuo deturba- 
ri pali funt: certe ii, qui felieiore fato uli 
etiamnum inter Catholicos tanquam Divi et. 
certarum. regionum Genii tutelares,fingulari 
ritu in anniverfariis (alutantur, impenle gau- 


dere debent, quod in coetu fuo tantum falter 


ad 


7) Ibid, Cap. 20, . 


« « 
, . 
A 
‘ 
+ 
4 J r 
* — 
o⸗ 


4— 


en, . 


Ed 


6 
valuit Lutheri vox, ut non amplius omnes an- | 
ni dies Sanctis [int dicati : nam illo promifcuo 
uſu effectum ‘fuit, ut potentes coelicale diffi- 


‚ culter a fanttórum heroum plebe dignofceren- 
ì 


“tur. Hec tamen ratio nos minime inducere 


. debet ad credendum, I.utherum in Sandis de 


throno dejiciendis aliud quam imicitum. homi- 
nes vel plentiſſimos invocandi uſum ſpedaſſe: 
is aon Sanctorum, fed Deorum muìtìitudinem,; 


RN que ſanctiſſimam religionem deformahat, in- 
digne ferebat: quare minime alienarum laudum 
‚ detrectatör,” fed: majefiatis divine, cum pluri- 


_* hus nunquam communicarde , vindex cenfen- 


⁊ 


dus eſt. Is, qui ab invidia uti ab ommi levi- 
tate cum maxime alienus erat, nunquam de 
eo, quod nonnulli cjus calumniatores finxerunt, 
ne in fomniis quidem cogitavit, ipſura ſcilicet 
tot Aivos divasque de vetere. dignitate detür- 
bale, ut fibi eorum locum artogaret. Quem- 


admodum ipſe ineptam hanc juſti contra cul- 


tum Sanctorum fervoris caulam procul habuit: 


fic nemo affeclarum eum Divi loco colendum 
voluit. Honorificentillimos'quidem , quos‚éx- 


cogitare potuerunt titulos, ei: tribuerunt: ex- 
celfis Megalandri, viri divini, Elie recentis, 
poſtremi verſus finem mundi Prodeuntis Pro- 


_ ° 


7 


phete nominibus eum lalutarunt ©, et divi 
num prorſus oraculum in: ejùs dictis atque 
icriptis venerati fant: gt ne unus quidem, | 
quoad {ciam, veterem (upètftitionem, a Lùthe- 
‚ro nuper profligafam, in eo iplo adorando re- 
novavit. Verum multi iidemque fapientlimi ” 
viri equum et jultum judicaruht, memoriam 
optimi et plane fingularis dodtoris non privata 
tantum grati animi teſtificatione, fed publica ° 
quoque Colerinitate recolere. Fine fatum eft, 
ut in plerisque, ubi. religio emendata viget, 
rêgionibus, ejus virtuti atque meritis, five? 
quod eodem redit; Reformationi virtutihusejus 
infitute, fngularis dies facer dictus fit, qui 
-quidem eodem anni tempore , quo opus ſuum 
aggreſſus eft, in patria noftra uti in ceteris ec= 
clefiis evangelicis inter publica populi Chri- 
ſtiani vota ac gaudia peragitur: et.cum in hoc 
ipo die elim apud nos, quemadmodum etiam- 
num inter Catholicos, feſtum omnium ſancto- 
rum celebraretur, heec forſan ſucceſſio imperi- 
tos quosdam e: a coetu noftro alienos homines 
ad leverh, quem fupra explöfimus, errorem 
arripiendum adduxit. Elapfa funt propediem 


< Di 


A #) Vid, Prefat, Keilli ad vitam Lutheri, 


a 


8 


_ 


ab ecclefiis evangelicis coriditis tria fecula:. 
audit funt ihterea fexcenties conditorum lau- 


des: audiuntur hodie per: cultiſſimas ‘Europe 
terras :“ audiëntur in fecula feculorum et mil- 
lies repetitæ placebunt. . Dania vero, in hoc 
‚uti in ceteris officiis lemper libi fimtlis, quem- 
admodum Germaniæ plurimum debet, fic quo- 


que gratiſſimam ſe præſiitit: : nam, cum apud 


‚ reliquas gentes in teinplis tantum per ſonet lau- 


datiſſima Lutheri memoria, voluit. patria no- 


fra, ut in Academia [ua eadem inter publica 
folennia celebraretur. Jullit nempe’ .Chriftia- 


nus IV, gloriolifime memorie rex, anno mil- 


Jelimo fexcentelimo decimo feptimo, cum pri- 


mum poft lacra a Luthero- emendata Jubileum 

feftum agebat Univerfitas noſtra, fore ut quot- 
annis die ante keſtum omnium Sanctorum in 
Auditorio ſuperiori publicus in memoriam rei- 
publicee facre et literarie cum ‘univerfe tum 


‚Danie noftre inftaurate Paregyricus a jüniore 
aliquo. hujus. „Univerlitatis Profeffore habere- 
tur: in quo inftituto. utrum magis confilié Jo- 
hannis Pauli Refenii, Theologie Dodtoris et 
Epifcopi Sieelandie, an proprie pietati et ſa- 
pientiee obfecutus fit verus ille Pater Patrie, 


melcio; fed quicunque demum autor ‘fit,‚vin- 


, . 
, 
. : ‚ ‘ 


2 


deledtu oratoris non minus quàm in ipfo infti- 
tuto autoris fapientiam admiror. ‚Nam at ni- : 
hil de- eo dicam, quod ſcite et eleganter in Pa- 
negyrico fuo oblervavit Jacobus Baden, vir di- 
… fertilfimus et olim hujus Univerlitatis. decus, 
exordia feilicet muneris Academici. recte ab 
hocce. „negotio peti ) quia tum. demum fauſtum 
_mobis rerum publicarum privatarumque exi- 
tum ominari licet, fi primun: - facris rite ope- 
räti fumus: _habet hec lex eam, commendatio- 
‘nem, ut dicenti faciliores pariat aures, quo- 
niam quisque facile oratori et juveni et inexer- 
citato id concedit atque ignoſcit, quod ingenio 
adulto, et uſu et t viribus firmato, merito dene- 
garet. _ 

Nic vero id mihi tamen inopportuntus ac- 
cidere animadverto, quod hunc ipſum locum 
elegantilfimee feepenumero et ad delicatiores 
adeo aures accommodate drationes in honorem 
Lutheri perfonuerunt, quarumrautores nondum - 
omnes cum Badenio, eoruridem forfan princi- _ 
pe, ‘obmutuerunt, verum multi etiamnum fu. I 
perſtites res noſiras et hanc ipſam coronam or- 
nant, a. me fuo jure poftulaturi, ne locum et 
diern, quem ipli inauguraverint, profanem i e= - 
xum et inaufpicâtum in poſterum reddam. Ho- 


X 


re rn 
rum votis ut, quaútum in me fit, Iatisfscerem, 
"eodemque tempore ceterorum. quoque æſtuma- 
tiſſimorum auditorum indulgentiam „promere- 
rer, conftitui, cum mon alio modo. fuperierum 
oratorum veftigia {equi poſſem, de ev, guod in 
Reformatoribls guotannis laudandis juftum eft, 
_nofirisque “temporibus falutare, breviter verba 
facere: in quo argumento perfequendo ita | 
verfabimur, ut in priori orationis » particula 
gratis animi feníi bus, in pofteriori autem cogi- 
tatis, que hi fenfus provocare debesnt, primas 
demus. Si vero alicui hocce argumentum juko- 
‘ latius videbitur, ei refpondebo, me dicti Ho- | 
ratiani memorem, | | 
‚Difficile eft proprie communìa dicere *)“ 
non aulum fuilfe in “priori parte fola fubüftere, 
ne oratio mea diceretur nullum alium uſum 
nhabere, quam quem olim oris ſui habuiſſe a 
Poeta fertur Nympha refonabilis Echo, 
„Reddere de multis ut verba noviſſima 
| pollei.“ #*) 
Si enim in quavis materia inventio oratori ab 
ingenio. deltituto et artis preceptis -parum. im- 


*) Ars poet, w, 128. | . 
Xx) Ovid, Metam, L, III 'v. 361 . 


Gan 


buto longe difficillima pars cenlenda eft, quan. 
to jure mihi. dè nova quadam Lutheri- lauda- | 


tione poft tot difertiffimos Panegyricos reperi- 


enda erat defperandum? Atqui merita Refor- 


matorum omrfino pretermittere vetabat tam 


vivida animi gratitndo, quam hujus fefti finis ° 


atque òccalio. . Quo modo igitur” uno tempore 


et muneris rationi, et ingenti tenuitatì et eo- 


rum auditorum commodis, qui niſi utile eſt 


quod facimus, ftultam gloriam vnoſtram cum 
Phedro putant „ melius confulerem , quam fi 
promeritis Rcformatioris laudibus fructuum 
ad nosmetipſos inde redundantium mentionem 
| adderem. — 


Quocunque igitur pede et modulo pretium | 


. Reformationis Lutherane metiris, five,ex ip- 


fius operis difficultate et gravitate, five e viri- 


um, que ad id peragendum peftulabantur ; co- 
pia et magnitudine, five e conliliorum et in: 


citamentorum, in reformatóribus confpicuorum, 
fapientia atque puritate, live denique ex com-. 


modis, que inde ad totam rempuhlicam C hri- 
ſtianem, Proteftantium tamen maxime, proma- 
narunt, hanc Chriftianisnf inftaurationem æſti- 


mes „ fatearis oportet, Hoc beneficium inter 
pxéecipua, que unquam generi humano donti: 


S 


OE 1 Odin 
"er „ . — — 


| | | | 
gerint, effe namerandum. Quamvis vero tan- 
tum eft, ût id fine numine interveniente haud 


contigiſſe credamus, ſcimus tamen heic nulla, 


uti in exordiis Chriſtianæ religionis, patrata 
fuilfe miracula, omnià vero, quantum indaga- 


‚re nobis liceat, viribus humanis et more „quo. | 


tidiano effecta elle, Quantæ igitur et quam 
ſapienter uſibus accommodate judicandæ ‘Tupt | 
vires, quæ tali operi perficiendo fuffecerunt ? 
Quod per feculum et amplius celeberrimi doc- 
tores privätis conſiliis, reges et concilia publi- . 


_ cis volverant, interdum quoque, quamvis fru- 
‚fra, aggrel füerant, id et longe plus’ negotii 


obſcuro et pufillo monacho fuccellit. Is, folo 
‚Sacre Scripture {cuto pra telis et lapidibus 


. armatus, in arenam defcendit'ut alter Davides ° 


„contra fortilfimum Goliath ‚ quem tot fruftra- 


« neo conatu heroes antea oppugnaverant. — Aut 


cteditisne forte, Auditores, hunc Herculem, 
quoniam noftro levis armature militi cedere 
cogeretur, leonina ſua pelle exutum aut de- 
crepitum fuiffe > Minime vero: fartus pottus 
et tectus fetit, „fenex quidem, at juvenili ro- 
bore preditus. In velitatione, qua illum per 
unum ſeculum petierant Gerſonii, Hull, 


_Hierenymi, Concilia Confantienfe et Balileen- 


Riane ab imo mutanda, aut jugo Pontificis 


13 


fe, gonmulla quidem ei inlicta fuezant alries… 
ra, verum ea jam dudum, tam arcte coiverant, 

ut vix cicatrices ampliús agnofcerentur. Pofce. 
bant quidem, perpetuo ‘multi, ° in. Gallia pre- 
fertim atque Germania, reformationem eccle- 
fie tam in capite quam in membris; verum 
enimvero fi in hosce clamores diligëntius in- 
quiris, haud invenies, ne” in iis quidem, qui a 
preftantillimis Lutheri antece[foribus. Wiclefo, 


‚ Gerfonio, Erasmo: Rotterodamo', profereban- 


tur, ‘levillimam ideam de forma civitatis Chri- 


Ld 


prorfus abjiciendo: limites tantum curie Ro- 


manæ poni, corruptos facri ordinis moras at- 


que fraudes corrigi, populi Ghriftiani denfam 


ignorantiam diffipari, _ oneraque ptetatis’ nomi- 
‚ne Europe gentibus impofita tolli volebant. 


Sed:de dogmatibus ad Sacrum Codicem tân- 
quam lapidem Lydium probandis et nugis ab- 


jiciendis, non magis quam de ritibus ineptis 


abrogandis quisquam cogitavit. Quamvis igi- 


tur egregiis iis veritatis tefiibus, qui Luthero 


viam per aliquod faltem itineris fpatium mu- 
niverant, ne tantillum guidem honoris bene 


| parti detradtum volumus, in eos tamon appli- 


eari poſle cxedimus, quod Græcis in proverbie 


14 


N À ' . . 

erat, multos effe, qui thyrſum ferant, ‘fed pau 
cos Bacchos. - Hinc. tantum abfuit, ut Ponti- 
fex Romanus conamiaa eorum vehemerter ti⸗ 
meret, ut, obſtinacior adeo in multis abuſibus 
v. c. calice in facra coena laicis fubtrato;, de- 
fendendis pok impetus illorum feliciter repul- | 
fos fieret. Quid, quelo, reipublice Chrifia- 
ne. profuit, quod - Patres ejusdem confcripti 

Conftantice decreverunt, epilcopum Romanum _ 
Univerfali Chriltianismi Concilio. effe inferio- 
rem, illique hujus, fi accularetur, judicio | fàn- 
dum elle, quando: ea erat Preefulis audacia, ut 
omnem ad ‘concilium Oecumenicum provoca- 
tionem. ‚prohiberct, eaque civium pulillanimj- 

tas, ut tali interdicto obedirent ? Securus i igi- | 
tur, prodeunte Luthero, fub purpura, Regia 
et corona triplici latuit Sani Petri faccelfor 
aft que heres; lupra vulgarem hominum condi- 
‘ tionem longe elatus : habebantur reſponſa ejus 
“pro oraculis, juſſa pro legibus, paucis :, fahat 
voluntas ejus pro ratione.  Quicunque itaque 
poteftatem hanc tam bene munitam aggredi [u- 
ftineret, ei exſpect andum erat decretorium et 
diuturnum certamen: ejusmodi quoque fuilfe 
acerrimam illam pusũam, quam fortillimus no⸗ 


⸗ - . — 


\ 


fier monachus cum potentillimo- orbis terra- 
rum domino init, 5 

Evo ze demos avyp, ës 7’ a\ipos, etepaavIn, *) 
ultro mihi ‘dabitis auditores, utpote qui fepe ’ 
numero intrepidam illam fortitudinem, prom- 
tam omnia vite bona ipfamque adeo vitam pro 
veritate devgvendi voluntatem, inconculfam 
fiduciam et erga’Deùm obedientiam admirati. 
eftis. Oh quantum virum! oh’ felices teret 
amplius, quibus contigit ejus difciplina uti, ca - 
kra fequi, ora intueri ! Equidem, quoties mihi 
eum five Wormatiee coram Carolo V verba fas 
‚ cientem et- iniqui Imperatoris minas deſpici- | 
entem, ‘live Witteberga ſævos Caroloftadii ce- 
‚terorumque fanoticorum Aumultus verbis et au- 
toritate corhponentem, (ive quocumque alio lo- 
co agentem reprefento: toties mihi fponte ob 
oculos werlatur egregia conftantis viri pictura, 
a Flaccojamdudum adumbrata **j; video 
duſtum et tenacem, propofiti virum, 
quem ee | 

Non civiùm ardor prava”jubentium, 

*) Iliad, XIII, v. 278. . 
7*) Hor. Od, III. 3. 


16 


Non vultus infantis tyrannì : EE 
Mente quatit folida ...... 
Quod ſi cui liberalius a me dictum vide- 
tur, ‘velim ut mihi unum lolume vita Luthefi 
temporis momentum repetat, quo mens ejus 
concuſſa, propolitum fractum, aut veritas pro⸗ 
prio commodo poſtpoſita fuerit: quod fi in 
‘\ venerit, palinodiam a me facile, impetrabit: 
fin vero hunc in finem longam iltam et opero= 
fam vitam, tot, follicitationibus atque infidiis 
expolitam, tot laboribus et periculis refertam 
perluftraverit : id mihi jure meo poftulare vi- 
‘deor, ‘ut fingulages Lutheri virtutes in diffi- 
cillimo negotio confpicpas mecum afet, lau . 
det, ampledeatur. | 
Magnum hunc et fupra res, humanas ela- 
tum Animum, acre hoc, quod Allum inflare (o- 
let„ atque alere, ingenium, incredibilem hanc 
Yaborum patientiam eque ac fingularem elo. 
| quentiam, iof ructilfimam memoriam, {umm:m 
pro illius etatis ratione eruditionem Luthefo 
ultro largiti funt non ſolum ejus amict, fed 
inìmicorum quotquot aliquo equitatis fenfu 
tincti fuerunt. Quid igitur calumniatoribus fa- 
ciendum? Id ipſum, auditores, quod jam Pli- | 
nius in ævi ſui invidis: hominibus taxabat,  in- 


X 
Lj . _ 


| 17 , 
N ’ \ 

quiens, cum rem deftruere non poſſunt, jactatio- 
nem inceſſunt *), Sic. quoque calumniatores 
Lutheri, cum, res magnas ab eo geftas multi- 
tudinî hominum placere. viderent, autori eas 
rundem peſſima confilia atque incitamenta ad, 
fingere coeperunt. Quorum, megdaciorum fas 
Kigium atque corona - cenlenda eft illa a Johan» 
ne Cochleo primum inventa, deinde a Maim- 
‘bourgio et Bollueto repetita fabula, cui haud 
ita-pridem viri ceterum graves, led ab ecelelig 
mok ra alieni, Ignatius Schmidt et David Hu- 
mìus leviter fubícribere non erubuerunt, Lu- 
therum ſcilicet neque veritatis amore „ neque 


falutari. Sacre Scripture lucg-duftum indal- 


\ 


gentias aggrellum fuifle, eum vero -potius ins 


vidia inflammatum, [or didogue,lucri ſtudio pel 
letum, Tetzelium impugnaviſſe, quod nimi- 
rum feliciori huie æmulo ejusdemque fodaliá 
bus,. Deminicanis, neque fihi Ínisque Augulii, 
wianis illa, ad. opes colligendas fructuoſa mer. 
catura. cgperedita eſſet: qua fidtioue nihil un: 
quam levigs, uti nihil fere turpius inventum 
fuit. Falſitas illius rumuſquli jam inde patet, 
quod eum Luthero vivo venditare non auſus eft 


4) Lib,.I. epift..8, . re 
Sheet, Bjblisthel, 8: Bhe18ie |. Bo 


LS . 


NN 4 


ed 


18 
autor, quamvis ceterum impudentilfimús koi 
mo, ut nunc multa alia argumenta, quibus 
hanc criminationem a Luthero’ amolitus òf 


Maclainius, doctiſſimus Anglus *), ‘Glentio 


piètermittam. Id modo quælo, quomodo lu- 


cri fludium in homine, quo neminem imnoden- 
tiorem integrioremque [ol vidit, mon dicam 


inveniri fed cogitari tantuin poteft? ‘An ille 


forſan pecuniæ ftuduiffe'“putandus, quũ, poſt- 


quam per multos annos plurimarum'‘ectlefie- 


Yum bona admirâftrarat, tam pauper morieba- 
tur, ut uxori atque liberis nihil nîft nominis 


‘ fui gloriam heereditate relinqueret ? Vos cer- 


te aliter judicaftis, Aùditores, qui meminiftis, 


A dn 


regem noſtrum benevolentilimüm,  Chriftia- 


num III, vidue Lutheri ad vitam fuftentandam 


liberosque educandos annuam penfonem fol- 


ville. — „At, dixerit aliquis, alteri forte af: 


fectui, quo multi homines ad egregia facimora 


edenda feruntur, honoris fcilicet ſtudio indul- 


gebat Lutherus?“ —' “Minime, alie , nil 
quatenus nos omnes honori ſtudero oporteat. 
Omnis dutem ‘ambitionis et amibitiofe levitae 


te 


*) In additamento ad anglicam ‘fam verũdnem Hi- 
Rorief cecleſ. Moshemii Tom, IV cip. 2. . 


19 


tis ille, fi ‘quis, Fait immunis. Qui aliter ſta- 
tuit, is nunquam fcripta Lutheri legerit, nun- 
quam res ab eò geltas perpenderit necelfe eft. 
Quid enim illis modeftius, fubmilfius, huma: 
niul? et in kis commemorandis nunquam fui 


jactand: , femper vero Dei laudandi materiam 


querit atque invenit.' “Se quidem impigre 
plantalfe etirrigalle fatetur, fed Deo, dui plan- 
tart Erelcere julfit, foli gloriam tribuit. Eum 
vero non aliter locutum fuiffe, aliter ſenſiſſe, 
declarat ‘tam ingenuus ille: fervor,* quo hypo: 


crifin, peſſimum vitium, deteftabatur et datá | 


octafione impugnabat, quam externa ejus, in 
qua ad mortem usque acquièvit, vite conditro, 


Is, qui’ quotidie a ‘tot ptincipihus regibusque. 
éönfaleYatur, tulli a Sacris Confiliis appellari 


volùit: qui tot fuos difcipulos ad epifcopalem 


dignitatem commendavit, iple nunquam Fpiſco- 
pi five“Superintendentis ; nomen ambivit, veroet … 


modeftó Theologias Boetoris titulo contentus, 
Quid vero de his, fplendidis quidem, [éd ta- 
men ecelefiafticis honoribusloquor? longe mac 


jorés, ‘falterh ad vulgi gütum, quin Cummos 
in republica magiftratus capelfere potuiffet, ſi 
imperandi libidine ductus fuilfet. Cum ſcili- 


® 2 


KT 


J ineredibilem in Deum ejusdem autorem fidu- 


20 


cet ſeditioſa ingenia, Munzerus inprimit, ple- 
bem in multis Germaniæ regionibus ad tumul- 
“tus excitandos inflammaſſet, et hec res ad Lu- 
therum efllet delata: quid ille? num impe- 
rium, quod omnes, facile ei petenti concellis- 
fent, inhiavit, affectavit, arripuit? Minime om- 


nium, Auditores! [ed contra acerrime, ut ait. 


‘Melangton *), illcs furores damnavit et dig- 
nitatem ac vincula omnia politici ordinis non 
Jolum ornapit, fed etiam munivit, ‚Cum au- 
tem ‘apud me cogito (pulcherrimis Melanch- 
‚ tonis verbis uti pergo), quam ‘multi masni yl- 
xi in ecclefia fepe in hac re hallucinatì nt, 
plane ſtatuo, non ſola humana diligentìa, fed 
etiam divina luce pectus ejus gubernatum elle, 
at intra lui muneris metas tam sonllanter n man: 
ſerit. .. 
Unde igitur holieileebatur heee. fipguleris 
Lutheri eonftantia? Ex eo fonte, qui unus 
omnium fortitydinis omnisque virtutis uberri- 
‘mus eft:, fincerum puta veritatis- amarem et 


ciam. Si nelcis, ‚quid talis fides valeat,_ me 


5 %) De vita Luther, 


a 1, 23 \ 
t LJ 


mento verborum fervatoris *): „Si hábentis 
fidem,. quantulum eſt granum finapis, dicetie 
huic manti, transgreditor hinc, illuc, et de- 
migrabit‘“. Hoc fi täntille fidei. particulee tri- 
buitur, quid a fiymiffima Lutheri in Deum O. 
M.-fiducia exſpectandum? Tot fcilicét montes 
Äimotos, tantas difficultates victas, quot et 
quantas a Luthero luperatas vidinus. 
‚Sed vereor, ne obfcurus fiam, dum bre. 
viselfe laborem. Sciatis igitur, Auditores, ° me 
in hac’ tanta brevitate trie ex quatuor tüpes 
propoſitis capitihus perftringere voluifle, Re. 
formativnis ni mir um difficultatem virium ad 
eam necellariarum capiam, incitamentorumi de- 
nigae puritatem atque virtutem. Supetelt 


quartum momentum, quod ad pretium iìlius . 


operìs rite eftimandum nonnihilfacit, effec- 


tuum fcilicet inde profschorum copia atque: 
magnitudo. Qua de're fule difputare fi non ' 


loci et temporis ratio prohiberet, otium nor 
bis faceret fingularis de hoc ipſo argumento 
lbellu⸗ Caroli Villerii, nemini non cognitus 
atque probatus. u 


*) Matth, 17, 20e 


4 . 
ne le 


1 


LJ ke . 
a3 . . A= 


\ At, occurrit mihi aliquis mox in Emine, 
fuperflua omnino eft talis disquifitio ad fenten- 
tiam de ‘reformationis pretio ferendam, ‚cum 
conftet, cujuscunque operis pretium non ex ief- 
fectibus, quos hahuerit, ſed ex finibus, in quo⸗ 
ſuſcipiatur, atque viribus, que ad id requi- 
rantur, elle eftimandum. Audio has voces at- 
que concedo, multas res, ab korhinibus, pelli- 
mo confilio inchratas, interventu. numinis om- 
nia optime gubernantis, in bonum. converfas 
fuilfe, alias eontra, a pia mente. profedtas om- 
ni in genus, humanum lalutari vi fuiffe deftitu- 
tas. Hecautem oblervatio, quamvis per fo, 
veriflima, non obftat, quo minus in univerfum 
rectum et æquum judicium de facinoris ali- | 
cujus ejusdemqus autoris pretio ex effe@ibus 
ferri pollit. „Virtus enim, ut verbis Paùli 
utar *), nullam cum nequitia habet conjunc- 
„tionem, lux nullam cum tenebris commünio-. 
nem, Chriſtus nullam cum Beliale concordiam.“ 
_Hine bonis hominihus, fi accurate loqui volu- - 
mus, nihil mali, ut malis nihil „beni adfcribi 
potelt. Neque enim id, qaod peffimo confi lio, 
quamvis lege haud renitente, fufcipitur, hoe 


*) 2 Cor, 6, I4- 15 J en 


en 23 me 
neftum dicendum eft, neque.id, quod ah ali- 
quo in laudabilem quidem finem, fed absque 
omni {apientia committitur, vere. virtutis no- 
mine dignum cenfendum eft. Quando. vero 
quis ad rem aliquam preclaram gerendam ita 


. agcedit, ut, ponderatis utrinque rationibus, 


quecupque inde ad generis humani detrimen- 


tum promanare poſſent mala, quantum in eo 
ht, præſcindat, caveat, amoliatur, et bona ſo- 
la ſpectet, curet atque approperet: is vere 


omnium commodorum, que necelfario ex ope- . 


re ejus redundaverint, autor dicendus, is nos 
bis, ſi felicitatisab eo paratæ participes ſumus, 
benefactoris loco fufpiciendus, amgndus, cos 
lendus. Hoe pacto reformatorum merita e 

beneficiorum, quibus, pofteros cumularunt, 


multitudine ac gravitate metiri licet, Si quis 
igitur in coetu noftro edoceri cupit, quantum 
Luthero ejusque [odalibusdebeat, eum, fi lon- 


gum iter ad ipſum beneficiorum fontem, re- 


formationis puto exordia, per trium leculorum 


anfractus horreat, ner compendium itineris ad 
quamlibet, ubi hodie confelfio Catholica viget, 
- regionem ablegabo, eumque deinde compara- 


tionem inter hujus conditionem atque ſuùm in- 


ftituere jubebo. Quam ſ ſub tribus civis, hoe 


ed . 
id hd 


nd 


24 
minis docti nec non Cariſtiani nominibus ab- 
folverit, ei deinceps antequam e coniparatione 
‚ fua aliquid efficiat, duplicom cautionem com- 
mendabo, alteram, ut cogitet, quanto meliori 
ftatu noſtris quam Lutheri temporibus gaudeat | 
ecclefia Catholica, quot in ea, Gallicana im- 
primis et Germanica, his tribüs feculis abro- 
gatì fint abufus, quot fomnia ahjecta, quot fa. 
perltitiones explofe: alteram, ut fi quidem 
comparandi exempla e patria noftra, fibi,proxi- 
“ma, atque Italia, vetere Catholicismi lede, pe- 
tat, bene meminerit, faciem harum duarum 
regionum feculo Lutheri ac hodierno nan fuis- | 
fe eandem, fed potius diverfillimam:: Italiam 
fcilicet jam tunc temporis bonarum’ literarum 
omniumque elegantiorum artium luúce' fuiffe 
colluftratam atque ornatam, Daniam vero no- 
ſtram ignovantiee tengbris et barbariei crapula 
obrutam jacuiſſe. Hodie autem proficifcere 
NHaunia Romam, amice, et inde reverfus mihi 
refer, quid in utroque loco videris. - Oh quan- 
tam, dices, mutationem !quas vicilfitudines! No- 
Ítrates, usque ad reformationem barbari ad- 
nhuc et rudes, nunc Romanis vix amplius ele- 
gantiorum artium principatum concedunt. Cer- 
te, ſi mondum excudunt, pirantia mollius cra‘, 


25 

Ë nondum vividiores ducunt de marmore vnltus, 
nemd tamen æquior inter ipfos Italos dubitat 
in eos convertere, quod de prifcis Romano- 
rum æmulis cecinit elegantilfimus.poëta: | 
Grabunt caulfas melius, coelique meatus 

Defcribent radio; et furgentia fidera dicent *). 
Sed in ſanctioribus omnibus difciplinis &que 
ac-humanioribus, quibus ee adjuvantur et nie 
tuntur, philofophia, lagvarum peritia, hifto- 
ria, illos tantum faperamus, ut de victoria 
ne difputari quidem pellit. Si vero in literis, 
priſco Italorum ornamento atque præſidio, vin- 
cimus, quanto magis nobis tanquam liberis ci- 
vibus, e lervitute pontificia emancipatis, tan- 
quam hominibus, veram religionem Chriftia- 
nam edoctis, gratulari debemus ! Collo noftro 
excuffum eft jugum, {ub quo tmajores noftri - 
fafpirabant; nobis fordent decreta Romana, 
que quondam civem contracivem, filium con- 


tra patrem, fubäitum contra principem arma- 


bant: deſtructi ſunt rogi, qvibus olim ſæ pe 


pientiſſimi doctiſſimique homines oh rectiores 
ſuas notiones imponebantur : non amplius ex+ 
communicationis Papalis fulmina, Interdictt? 


‚ * Æneid. L. VI. v. 850⸗ 851. 


\ 


| 26 OO 
pêftems;, Inquifitionis vincula horreraus. Divi- 
‚nis tantum preceptis, ac humanis, quatenus 
cum illis confentiant, morem gérimus. ‚Deo 
‚Plus quam hominibus obedire edocti, -quodcun- 
que nobis ſub legis titulo proppnitur, ad Sa- 
cram Scripturam tanquam unicam credendi’a- ‚ 
gendique normam referimus atque explora- 
mus. Hec elft vera Chriftiana libertas, quam 
Jefus Chriftus omnibus cultoribus fuis promi- 
fit atque paravit, quam vero multis generatio- 
nibus efeptam nobis demum reftituit Luthe- | 
rus. Quod cam, nemini, hifi cui, 
Nil intra ef oleam, nil extra ef in nuce 
| duri, 
ulterius probare opus elle videatur , omnibus 
ambagibus millis ad alteram orationis noftre 
particulam transgredimur. U 
Daum vero in eo ſum, ut oftendam, quam 
falutaris nobismetiplis fit annua reformatorum 
memoria, animadverto egregium Lutheri fo- 
cium, Philippum Melanchtonem, quem. hono- 
ris caufa frequenter teftor , hanc jam. caufam, 
uti fuperiorem, fubob{cure. innuiſſe, his ver. 
‚bis jueundilfimam fuam de vita Lutheri. enar- 
rationem concludentem: „Hanc voluptatem 
et hos tantos (Lutheri) labores et grata men- 
. N . WBX J 


« 
7 v 
‚ . 
, . ‚ 
. Ld he 


a 


te predicare decet, et exempli cauſa meminis- 
fe, ut nos quoque. pro, {uo quisque modo orna- 
re Ecclefiam ftudeat.. Nam ad hos duos fines - 
préecipue tota vita et omnia vite ſtudia et con- 


cilia referenda, {unt. Primum, ut Dei glo- 


riam illuftremus: Deinde, ut Eiclefie proe 
ſimus.““ J 
Quouiam vero nunc de exemplo Luther 
loquimur, dùbitare {uccurrit, an in tota inſti- 
tutione ulla fit fententia, ab omnibus, qui de 
artibus fcriplerunt, tam unanimi cenlenfu pro- : 
bata, quam decantata illa: magna elft exem- 
pli vis, vel, uti eft apud Senecam: longum 
et difficile iter per præcepta, breve et effi ca 
per exempla. Hinc quoque, Tapientilfimi ex- 


\ culte vetuftatis populi inhtituerunt', ut juven- 
tuti, que inprimis ætas ad res præclaras imi- 


tandas apta eſt atque idonea, ante oculos ver- 
ſarentur magnorum virorum imagines. Hinc 


eummis imperatoribus, poëtis, philofophis altis-, 
due bene promeritis civibus per Grecie Alie eN 


atque Italie urbes ſtatuæ erecte dunt: hine 
heroibus propria fefta dicata | J 
“Si ad rem noſtram trânsgredimur, noſiro 


kad 


quidem heroi nulla etiamnum poſita eſt co-⸗ 


lumna, fed monumentum Ere perennius Abi 


. 
& hd — 


28 7 
ipſe exegit. Quod cum contemplamur, non 
poſſumus non admiratione autoris capi, et, 
dum admiramur, ad tante virtutis exemplar, 
quoad liceat, imitandum trahi. Cum vero non 
omnia pollimus omnes, neque în multorum po- 
teftate politum fit vicibus reformatoris fungi, 
videamus, quid nos omnes hodierni Chrifi 
ni, literati tamen prelertim, e contemplatio= 
. ne refórmationis difcere, ‘et in ufum noftrum 
ek €. ad nosmetipfos eeque ac equales inter afpe- 
ra fortune fata ‘exhortandos ,.commonefacien- 
dos, confolandosque eonvertere quêamus. 

Pfimum igitur, ſi vel îta comparata effet 
„res, ut reformatevrum exemplym folis reforma. 
toribus infervire poflet, neque tum cognitio re- 
rum a Luthero fociisque geftarum nobis effet 
neeligenda: nam incidimus in etatem, qua 
omnia reformantur, inchoantur faltem et im 
mutantur. Vidimus nos tales rerum humana- 
rum vicilitudines, quales majores: noftri ne 
phantafie quidem ope libi fingere potuerunt. 
Vetera inftituta, imperia atque regna interie- 
re, nova lurrexere: leges, mores, confuetudik 
nes multarutm gentiur novam prorfus ſpeciem 
induerunt: quid? quod apud nonnullos popu- 
lós reges quotannis, ut oliën Rome magifratus, 


\ 


29 
fee excepere. Alie gentes fuhade , alie om, 
„nino delete, alie vero, e fopore mortis renate 
funt. Nos quidem boréales homines diu ;e 


terra [ecuri naufragium ſpectayimus: tandem 


veto optimi Regis ſapientia et plane ſingularis 


conftantia hoftium invidie atque aftutie non 
amplius pares fuerunt: inviti ideo et neſcii fe- 
xe in.verticem abripiebamur , neque facile eh 
dictu, quomodo inde eripiamur. In hac lu- 


brica conditione, neſrio an utilius nubis five’ 


ad agendum five ad. patiendum ante oculos po- 
Hi pollit exemplum, quam Lutheri? Ecquis 
eonftantius cum malis conflictatus elft, et feli. 
cius, tandem ex erumnarum undis emerfit ? 


Quemadmodum autem in malis patiendie ef: 


deinde, fuperandis conftantillimus, fic in ijsdem 
previdendis, et quoad fieri poſſet, cavendis 
prudentillimus. Atqui ut omnium eſt, patien- 
Kam ejus, fic noftrum, commilitones … prudens 
tiam [imul imitari, In qua virtute exercenda, 
nobis longe facilior contigit provincia ‚quam 
Luthero. Cum enim tota noûra indufria oc- 


cupata effe deheat in providendo, ne respubli- | 


ca [acra inter vices atque discrimina, temporis 
„quid detrimentì capiat: noftrum tantum ef, 
tueri et, [conlervare; ejus vero exat, tondere at. 


\ 


* 


* 30 


que exſtruere. Sed in his quoque conterva- 
tricibus partibus abfolvendis maghúm nobis 
ufum atque prelidium preftare poteft'condito- 
ris exemplar. Neque enim putanduim eft, nos 
vicibus ‘nobis demandatis rite functos fuiffe, 
ubi dogmata ecclefiaftica nobis a parentibu⸗ 
tradita poſteris absque omi immutatiohe trä- 
diderimus. Tuenda quidem {unt atque fóven- 
da: impetus malevolentium omni virium con- 
teutione repellendi; fed cavendum fiimul, né 
omnes novatúrientes uno loco habèáfrits, rie 
tina cùm veritate errores, cum divin” doctri- 
pa humana ſimul placita vindicemus.“ Si is fi- 
dus eſſet eccleſiæ ſatelles, qui verba Lutheri 
perpetuo repetat, atque ad ea omnem de. la- 
cris rebus controverfiam dirimit, tum longe 
guidem facilius res procederen … Sed ejusmo- 
di affeclas, pfittacos potius quam difcipulos di- 
cendos, fibi valde deprecatus eſt Lutherùö, ita 
v. c. în egregio fuo de utraque' lacràmenti ſpe- 
‘êie libello difputans: „Lutherus ipſe Luthera- 


nus ‘effe non vult, nifi quatenus Sácram Scrip- 


turam puram fradat.: ‘Ante omnia noli dicere, 


Lutheránus fum, nam nero nifi Cliriftus pro 


te mortùüus ef: hinc te Chriſtianum' vocato,* 


Hec verba, fole meridiano clariora, ſatis do- 


53E 

cent, quid de iis religionis Chriſtianæ doctori- 
bus, qui ia [ola Lutheri autoritate: dcqtties. 
cant, ex mente Ipfius magiftri ftatuendum fit. 
Pròfecto, út quod res-el, ‘dicam, mihi nenio 
de Lutherd iniduius ‘fentire videtur ‚ quam 
qui if’ verbà ejus, tanquam horninis falli nefcii; 
jurat.- Plerumque quidem Lutherus verum vi: 
did, et in recto ‘Sacri Codicis ſenſu eruendò 
‘et perIpicax et alfiduus fuit, neque: quisquarh 
in hoc negotio ſe ei Fimilem aut fecundùm di: 
terèaudebit: attamen homo, erróribus; ‘ati ce- 
terì mortales, obnoxius, neque lemper errörie 
immunis.. Id nemo ipſo Luthero apertius fast 
fas elft, tdeoque’ nobis.non fuam fed facrarum . 
literarum aùtoritatem commendavit; - Quás 
qud diligentius confulimus et in uſum nofirum 
convertimus ‚ eo firmius veltigia, Lutheri pres 
mere tenfendi ſumus. Te 
"Si autem quis putet ea, que hucusque de 
falutari exempli Lutheriani và atque efficacia 
dixitnus ‚ ad dodtorem retigionis tantum 'per- 
Aineré (quanquam nonntlla ſunt latioris- ambi 
tus), ab eo queram, annon aflliduitas refor- 
matorum in bono promovendo, et firma eorun- 
dem perfuafio, fore ut bona caula tandem vin- 


« 


33 


eat, nobie- omnibus exemplo. elle pollit de. 
beatque ?. . veen 
Scio equidem: hanc effe maculam ac labem 
eetatis noftree, quod pauci ſevera lege profice- 
re velint, plerique autem per omnia ‘ amoena 
et ipli ad doctrinæ virtutisque laudem ire, et 
alios eodem deducere., Utile eft igitur, ut ſæ- 
piug ad veterum dottorum exemplar re{picia- 
mus, unde facile difcimus | noftrum ſtadium, 
vel quale a melioribus inftituatur, minimeeum 
illorum pertinaci et indomita.difcandi. cupidi- 
tate comparari polle. „Illos vidimus (ut ver- 
‘bie viri eloquentis utar) *) incenfos et inflam- 
matos amore dodrine, omnipus fhi aliis volup- 
‚tatibus interdixille, rei familiaris curam abje- 
ciſſe, cibo, potu, ſomno ſapientiſſime ab{tinuilfe, 
omne ſibi tempus perire ratos, quod „non in 
ſtudio poneretur, non modo valetudinis disgen- 
dio led. ipfius vite periculo bene emi ‚putantes, 
qued. tam fervide adamaffent.. Nos ‚quod 
fomno, quod voluptatibus, quod avaritiee, quod 
ambitioni temporis ſupereſt, collocamus in li 


"©: Vids Orat. KVEE M. Antonii Muréti, ‘in Oratio- 
num Vol, II ‘pag, “035 edit, . Lipfe 1629, quade 
quam is de aliis temporibus loquitur, 


: " 33 . 1, ' 
* EN * J veg . . . | De 
teris: et cum quidvis petius agimus, mira 
mur,, impares elle nos iis, qui hoc unum age. 


‚bant. Qaare snduftriam eorum, ſi paria pre. 


mia petamus, imitemur oportet. Recte enim 
veteres inculcarunt, operi cuique pulcherrimo 
a natura propofitam effe difficultätem, labore. 


‘yenalia effe preclara omnia, et que (unt re= 


% 


liqua egregie precepta. 

Hec tanto ſæpius nobis, junioribus pres 
fertim literarum cultoribus, repetenda funt, 
quantoplura noftro evo a doctrina folida repe- 
riuntur avocamenta. . -Ut feculi genium taceam, 


‘qui forte nunc non magis quam anted Rudiolos 


a literis ad obledtamenta, a vera gloria adfal. 


‘ 


fam ejusdem fpeciem amplegtendam allieiat, 


“ea imprimis eft temporis noftri calamitas, quod 


nemo feré quidquam præter arma curät, quod 
oninia fudia pre bellicis{fordent, quod optimi 


adeo principes, uti iplum patrie noftre pre- 


Pp 


r 


3 


fidium et dulce decus queri cogùntur, fe dure 
gecelfitati non prorſus refiftere poſſe. Quot et 
quanta hinc ad folidiorem eruditionem éle- 
gantioremque ingeniorum culturam redundenÂ’ 


‘Ìncommoda, nemo ignorat : « ‘at arfimum hané- 
‘ob caulam abjicere, eut de acrì, ‚quod litezie 


, 
Pd 


Het Bibliothel, 8, PD. 1814 


Ld 


34 


debeatur, ftudio ‘vel minimum remittere, id 
neque officii neque conditionis noſtræ ‚ plero- 
rumque æqualium forte longe preftantioris, ra- 
tio patitur. Accedit alia cohortatio, ‘quam in 
reformatorum hiftoria pofteris quali traditam 
invenio, firmilfima Ícilicet perluafio, fore ut 
opus, cui boni atque pii homines vires, do@ri- 
nam, fapientiam ſuam impenderint, minime fuc- 
ceffu cariturum, nedum ad nihilum redigendum 
fit: Hac fiducia preeditus Lutherus, omntaad- 
verfariorum conamina contemnèbat, de bono - 
caufe [ue exitu minime follicitus. Atqui eì 
prodeunti pauci favebant vel arridebant, mul. 
ti adverlabahtur atque infidias ſtruebant. Et, 
cum a fulmine Pontificis Romani tactus, in- 
ſuper ab ‘Imperatore profcribebatur, quantos 
‚_ Ériumphos putatis Papiftas cecinilfe! — Quod- 
nam hodiernis, doctoribus vel audacioribus im- 
minet periculum cum hocce contendendum? 
Nuilum oninino: multa contra commodà et 
fubfidia, quibus deftitutus erat Lutherus ‚ eos 
invitant, pelliciunt, trahunt. Multi nunc et 
in ‘altiflimis paſſim locis conftituti cernuntur 
veritatis literarumque amici atque patroni: in 
omnibus diſciplinis, ſanctis æque ac profanis, 
maximi facti ſunt progreſſus, adeo ut rerum 


* 


4! 


difcendaram copia potius quam pehuriÂ läbore: 
mus atque impediamur: talia denique in’ ſin⸗ 
gulis artibus jacta {unt fundamenta, ut ſtudia, 
fi modo orbisterrarum pacetur, noſtro ævo le 
tius quem quovis alio conyalefcere et efflores. 
"eere poſſe videantur. — At, dicas, quid jurat 
lætiſſima ſeges, ubi mellis aberit? quid pro- 
def ſpes, ubi perpetuo fruſtratur? quid valet 
jucundum pacis nomen, quando ipfa nusquanx 
reperitur. — Repcrietur, refpondeo, ſimulae 
Deo placuerit: ei ‚vero placebit, ſimulac? ho- 
mines fe ea dignos prefiterint. Hinc cave, 
ne id boni, quod quam maxime appetas, ſeg- 
nitie vel immodeftia a te reinoveas: fac po- 
tius, ut cum letiora fecula, jubente ‘Deo O. 
M., advenerint, nihil inte defideretur.- Qua: 
magis autem hoe opus, hoc fiudium parvt pro- 
peramus et ampli, eo citius definent mala, eo: 
propius. a nobis remota videbimus quod omnes. 
in noftrum, im patriæ, generisque humani 
commodum optamus. Nam Deusnunquam fal- 
lit in fe Fperantes; id religio, id vita reforma- 
torum, id tota hiftoria una voce teftatur; bea. 
tì, qui id non vident, et tamen credunt, fed 
_ beati etiam ij, qui: cum fluctibus calamitatuna 
€ 3 


En 36: 

jactantur, hunc pprtum petunt, et in eo animi 

‘tranquillitatem inveniunt | Ì 
Nondum omnia, quse memoria reforma⸗ 


torum meditantihus offerunt, ſalubria atque 
utilia recenfui, fed precipua tamen attuli, et 


Ad 


‚ “fortalle etiam pro tempore nimis multa. Afque 


hec dixi, non quo indigere vos talibus admo- 
nitionibus putarem, led ut audiretis aliquid, 
quod ellet et huic fefto aptum, et junäoribus 
poftris commilitonibus , qui <hodie primum ſa- 


. Cris’ naftris interfunt, admodum utile. / 


Ad vos igitur, optimì adolefcentes „ jam 
me (converto. Vidiftis hodierno die, quanto 


honore ‘Univerfitas noſtra viros immortales,; de 


fe.et humano genere bene meritos, profequà- 
tur. Hinc petite ſtimulum, hinc veri honoris 
exemplnm. Cogitate lepe apud vos, quantum 
cum hac civitate' Academica, qua nunc vos or- 
natos ſaluto, veftris „húmeris impofitum ft 


onus; et cavete, ne [pem, quam de vobis in: 


prima exploratione fufcitaviftis, in -pofterum 
fallatis.. - Rude donati, fcholam ét domum pa- 
rornam reliquiftis, ut pofthae propriis talis ins 
cedere debeatis, neque tamen omnind dere- 
licti, nova enim et alma mater vos nunc fovet 
et in deliciis habet: cuſtodes etiam illa es 


3 — 

dodtores. et oimnem ad folidam doetrinam ‘conts 
parandam neceffarium apparatum vobis offert : 
videte igitur, ne, cum ommia hudiorum pre. 
fidia vobis adfint, vobis ipfi deelfe videaminù 
Veftrum et prolpicere, ne respublica literaria, 
facra et civilis, polt hanc generationem emor- 
zuarn, idoneos ad munera. fua gerenda defiden 
ret candidatos. « At, qurd ‘hortor ? Nonne ex 
limpido literarum fonte. jam hibiſtis? qui verq 
ſemel inde hauſit, is neque repetitos neque pet 
nitjores hauftus: formidahit. …: Quare ‘me: hee 
quidem addererneceffarftm ‘fuiflet, fi ‘pof me 
‚ furrexìllet. vir péritillimus que ac amplifinrus, 


\ 


este, 


qui nobis 
— wia fit + palerum, quid turpe, wiatacu- 
DO U eerd! quid non; * 
Plentus ac melius Chrylippo et Örantóredi. 
cat *). 
Quem hodíe aùdire vobis procul dubio omni- 
bus, auditores, in votis fuit, quemadmodum 
mihi-haud ita pridem ín mandatis, ut adven-. 
tum ejus in publica Prolulione majorum more - 
indicerem. . Quod vero nunc exſpectatio veſtro 


trúftratur, id neque mihi, tanquam mendaci 


\ 


5 Herat, vit. 2 uibri J. 2. 3.4 


‚4e , 

forget. En Mangde af Ideer vare Fomne i Om⸗ 
lob. Grunoige Afhandlinger, Satirer, Pas quil⸗ 
ler, Karrikaturer, Denuntiationer, Spaadomme 


Dg Gorflag maatte (atie alle Lidenftaber i Dee 
vagelſe. — Det gif Da, fom ivore Tider, Soer 


mere vg Boldémend blandede ſig i Sagen, og der 


vare da de, ſom meende, at Alt kunde og maatte 

omformes, og det i muligſte Haſt; at Intet af alt 
det Gamle Eunoe beholdes, at Alt nodvendig 
maatte blive bedre, maar det Fun i “alte Mander 


blev anderledeg, end det hidtil havde veret. Den 


rolige GranfEring ſyntes aldele8 over flebig „ deu 
grundige Tenkſomhed, Lerdom cg Sindighed unsde 
vendig, ja fladelig, enhver Opſattelſe farlig 
Man maatte kun gaae raſkt frem, ſaa maatte 
alle Hindringer vige, alle Modſtandere ſtyrte, og 
Fnart maatte man feeen ny Himmel og enn 
Yord. « Man lulde tale til Folket, ſtemme det 
for Sagen, og ved dets Hjelp udfsre ben. Os det 
ſtulde da ei vere Larde og Wife, “wen. Mend, 


Der kunne vorde begeiftrede, ſom de gamle Peo 


pheter, der kunde-hore en himmeiſt Stemme °% 
folge en guddommelig Indſkydelfe ſom de, os 
med Veltalenhed i Ord og Driſtighed i Sierning 
gisre det heftigſte piebliklige Indtrok paa Menge 
den. Vor Luther var da ile Manden efter die 


dl 


golf Hierte. San ſtuderede Grundſprogene og 
Rietefedrene, Conciliernes Hiſtorie og felo den cas 
noniſke Met, han begondte at overfwtte Bibelen, 
han indlod ſig i at diſputere, beviſe, argumentere, 
fremſæette fin Meningi vidtloftige, grundige Skrif⸗ | 
ter. Det var ikke bet, man vilde. Faa denne 
Maade kunde det aldrig faae Ende. Man maat- 
te have Probheter/ ſom oploftede deres Roſt ſom 
en Baſune, at Jerilos Mure i et Diebtie kunde 
fiprte. 

I Staden Zeicta u opſtod de nye Prophe⸗ 
teer og de ſendte toende Dugmagere og en ſtuderet | 
Raad til Wittenberg i Stutuingen af Harel 15,22, 
Den fromme findige Melanchton taler mep deny 
og giver begangaaende Indheretning til Churfyr⸗ 
fer. J denne heder det: De foregive uuderli⸗ 
ge Ting om fig felo, nemlig at de med tpdelig 
Stemme ere fendte af Gud for at lere, at de bas 
pe fortrolige Samtaler med Gudy fee tilkommen; 
_ De. Sing, og Fort fagt, eve prophetifke og apoſtoli⸗ 
ſte Mond. Hvor Meget ſaadant beveger mige 
Ean jeg. ikke vel beftrive. Seg bar i Sandhed vig⸗ 
tige Aarſager, hvorfor jeg ikke vil foragte dem. 
Thi at der ere Aander i dem, er aabenbare af. 
fleve Grunde, om hoilke Ingen bedre fan doemme 
enb Martinus. De have beraadt fia paa bam, og 


W 4 | 
kuther indſaae nu, at bam ei langere Burde blive 
pag Wartburg, men at Gans Narvarelſe i Wil⸗ 


Ct aing og Virkning, hadde man ei foretaget flige 
FJorandringer, og inderlig maa man „onſte, at 
det med dem maa have fit Borblivenbe, Ge 
… Kavlen fmagloë, flaf da en bedre. Det er je ben 
eneſte Prydelſe i vore, neſten alle Prodelſer We 
rovede Kirker. Har man ei Raad ti andel, 
ſaa male man: med ſtore Bogſtaver, fom og er 
Brus mange Steder, et paſſende Bibel ſprog 
*vpaa Taplen. Dog ben tentende Kirkepatron og 
Preſt vil vel 6*de Leilighed til at- Lade “et: fim⸗ 
ts, pelt verdigt Maleri opſette — Biſt nok beet 
‚gen. Zufker mep. (it Fuſkeri vanhellige Alteret — 
Sligt et Arbeide bar ei betroes uden til Kunſt⸗ 
neven, Billedet behover ef at vare en flor vidts 
_ YeftigGompofition, et et bekoſteligt Kunftoërt. 
— Sinpelt, edelt, tydeligt, udtryksfuldt, eg ops 
leftende -mane det vere, bet maa femme til 
Andagt og vel at marke, Fun til Andagt. J 
"be katholſke Kirker have Billederne, fordi Mas 
lerne ef havde religiss Sands, men vildé viſe 
deres Kunſt, deres levende. Colorit i nsgne Figu⸗ 
zer, ofte opvalt ikke hellige, men hoiſt vanhelli⸗ 
ge Folelſer. Seg vit ille fee Figurer af Berku⸗ 
les, Apollo, Adonis, Bénug eller eais over det 
kriſtelige Alter — Jeg ſoger der ei at ſtue Skjon⸗ 
Aedens hele Omrids under bet fordelagtigſte Drap⸗ 


er 
s 


‘ 
- 
Ld 


| 45. | 
nberg:bar aldele8 nedvendig. Dog tog ban ebs 
ai Betæenkning om ban vilde veife didhen, eller 
nden ſteds. Forſten, (river han til Spalatin, 
al ikke owve bekymret for mig. Jeg vilde onſke⸗ 
han havde min Tro, og at jeg havde hans 
baat. Luther tilmelder Univerſttetet iWitten⸗ 
rg fine Tanker om de Carlſtadtſte Forandrin⸗ 
ꝛr, og tilmelder Churfhrſten, at ban maatte tak⸗ 
Gud, der paalagde ham Korſet, og ſorſikrer, 
in ſnart vilde komme. Churfyrſten fader Luther 
be, at ban gjerne ſom en Kriſten med Taalmod 
lde ſtikke fig i Trangſlerne, men at, det ſtedſe 
ev owrre i Wittenberg med de mange Setters 
: ' vn. 
perie Seg vil fee, Anfiat, Lafon, Mine, Ste 
Hing vitne om at bet Guddommelige hat Mags 
rover Menneftete Kunſtneren, der vil arbeide for 
“Bette hoie Oiemed, og ⸗nſter for en Nette “af 
Aar at ftemme Medkriſtnes Sind til Andagt &- 
Bivets hoitideligfte Hieblikke, naar be nedknele 
"Sor at ihukomme ham, fom dede for 08, vil deva, 
for erkjende, at det er DPligt, nsie at overveie, 
hvilken Gienſtand, dere ſtal velges, og hvorledes 
‚ Ben ſtal udfores, ei til Bram, men til Gapn. 
Bil han ei overveie dette, et hare ben forftans 
dige Neligionslerers Mening, ba arbeide ham 
"for Theatre og Slotte, men ei for Kirkerne. | 


hes 


48 | 
modtaget med almindelfg Bifald og Slade. -Det 
forſte hau foretog ſig, var at ſtandſe de Uordener, 
Carlſtadt havde foraarſaget. Ikke alene Gave 
denne foretaget det omtalte Billedſtormeri, men 
endog begyndt at uddele Sacramentet under beg 
ge Skikkelſer, og Det; der egentlig var det anſtode⸗ 
ligfte, ladet Folk uden Strifte ng Forberedelſe ams 
namme det, og ladet dem ſelv tage det i Haanden 
For at berolige Gemytterne og ſvække det ſkadeli⸗ 
ge Indtryk, holdt Luther i otte Dage otte offent⸗ 
Nlige Pradikener, et Trek, der foruden fat mange 

andre, viſer hang overordentlige Foer og Virkſom⸗ 
hed. Pradikenerne ere fFreone med Sagtmobige 
bed, Bisdom og Forfigtighed. Han bolder fig 
til Sagen: navner boeren Carlſtadt eller hans 
Tilhangere, befatter fig aldeles ikke med Perfomar 
lier. J den ferfte handler Ban om, at man 
med Kjerlighed ſkulde fFaane de Soage. J ben 
anden at i de Sing, der Gare til Ero og Gudde” 
tjenefte, maa Toang og Bold ikke bruges, 3 
Den tredie og fjer de om Billeder, at de et 
maa tilbeded, ei heller beftormes, da deckunne tif 
Rotte auvendes — her taler han og om Fafte. J 
Den fem te erfiwrer ban, at den foretagne Fore 
andring med Nadverens Sacramente ille var 
fees uden Anſtod og Borargelfe. I den Gjette 


torer Gan mòd at annamme Sacramentet uden 
Borberedelfe. Voen fpoende taler han om - 
Kjerlighed til Raſten, fom en Frugt af Sacras 
mentet. J den ottende forveftilier ban Nyt⸗ 
ten af Sfriftemaalet. J famme Maaued udgie 
ger den uirwttelige Mand fin Afhandling: om 
Sacramentet under begge. Sbikkelſer, og anden 
Korándring. 

Da Begyndelfen herved bien giort til de 


"fangvarige Stridigheder mied Carlſtadt, og til 


Soiftigheden om Sacramentet, i hoilken de 
Sgweijerfte Keformatorer toge faa megen Deel, 


‚og dee havde faamegen Indflydelſe til at ber 


ſtemme det proteftantite Lerebegreb i denne Hens 


ſeende, ville vi, for ikke ved afbrudt Fortalling 


at ſor volde Utydelighed, overftue den bele Carle 
ſtadtſte Sag i Sammenhang. 
Manden, Andreas Bodenſtein, Carlſtadt ‚ 


kaldet efter fit Fodeſted i Franken, have vi al⸗ 


lerede nevnet nogle Gange i denne Hiſtorie. 
Bi have ſeet ham creere vor Luther til Doctor 


Theologie, feet ham ved den markverdige Dide 


| 
| 


… patatjon i Leipzig, og nu uolig ved ubeſindige 


Kef mod den gamle Cultus. Han var ſiden 
1504 Profeffor * i Wittenberg i det philoſophiſte 
Tbeol. Bibliothek.8. She 1814» D 


50 | , 
Räcultet, ſtden Canonicus ved Slotskirken, 1510 
Doctor, Profeſſor Theologie *). Kied af fis 
Stifting. Wittenberg, Da Gan ei Eunde ſtaae 
fig imod Luther, drog han t Maret 1524 til 
Orlamuͤnde, hoor Menigheden, tvertimod den 
hidtil indforte Orden, valgde ham til raf. 
Her begyndte han atter fit Billedſtorme ri, op 
hævede Skoler, udgav adſtillige fanatiſte Beger, 
paaſtod, man ſtulde lade Studeringer fare, og 


%) Da Danmarks Chriſtian den anden havde ifinbe at 
veformere, fogbe han at kalde tydſte Sarde tub i 
Miget. J Aaret 1500 kom en Mefter Reinhard, mes 
giorde ingen Lykke. Han blev ba fendt til Tydfkland 
i Aaret 1521 for at fermaae Nogle af de become 
Wittenbergſte Zheologer til at drage herind. Carl⸗ 
ſtad mobdtog Indbydelſen og Eom i Sommeren ſam⸗ 
me Aar, men vaͤr her meget kort. Kongen var reiſt | 
boert til Neterlandene. Muligt han har forandret 
ſine Tanker om Reformat onen, eller idet mindke, 
funden fornsdent ot opſatte Foretagendet til en 
beleiligere Tid, for ei at ſtode ‘fin megtige Goe 
_ ger Carl Den BFemte, til hoië Biftand- has 
trengde mutigt at den lerde Erasmus, med hoils 
ken ban omgikkedes i Broage, har, ſtemt Rongen ‘ 
til anden Fremgangsésmaade. Net — Cariſtadt 
kom oa reiſte, medens Kongen var fraderende, òg 
blev ef oftere kaldet. Muͤntees Mefovmationsdt 
ſtorie J. 279. | 


St: 
beg yndte offentlig at fremſette fin Pere om Nad⸗ 
veren. Churfyrſten forviiſte ham fra Te tande, 
og ban drog til Strasburg; fiden til Barel: 
Luther, der fledie kjempede diervelig mod ſine 
Modſtandere i Sandhedens Sag, men var al, 
drig perſonlig Fiende, men tvertimod Talsmand, 
Beſtotter i Noden, kunde ikke negte fin fordums 
Ven den Deltageiſe han havde viiſt ſelv Tezel 
og Eck. Han indlagger da Forhon hos Cour: 
fyrſten for Carlſtadt, og denne tillader ham at 
komme tilbage til Sachſen, Goor han opholdt ſig 


jKemberg, og i en narliggende Landsbye, 


klædte ſig ſom Bonde, og drev en liden Smaa⸗ 
handel. Dan lod da til at ville forlige ſig med 
zuther, og dennes Huſtrue ſtod 1526 Fadder 
ti et af bans Bern. Men den ergjerrige 
Maud unde ei vare ſtille, gjorde fig miëtentt. 
bed adſtillige Skrifter og Dandlinger, ‘og end: _ 
sent han bavde lovet ikke woen Churfyrſtens 
Tilladelſe at ſorlade Landet, reiſte han dog 1528 
hemmelig bort, drog til Strasburg og ſiden 
til Schweiz, boor ban forſt blev Proft t Ait, 
ſtedt, ſiden Diaconus: Zuͤrich, og 1531 der 
Sognerraf og Profeſſor Theologie. — Der hoidt 
Da 


* 


52 


ban fig da fitte, og (al vere ded 1541 eb 
ler 43. ’ ‘ 

Det var i Aaret 1524 at Carlſtadt, efter⸗ 
at han var draget til Strasburg og Baſel, ud⸗ 
gav et Strift: Om den „ukriſtelige Misbruß 
af Herrens Brod og Kalk.“ J dette anſeer ban 
det iblandt andet for en gruelig Gag, at man 
hidtil i Madveren bar ſogt Syndsforladelſe, hau 
nagter at dette er ef Pant eller Forſikring ves 
Guds Naade, da det er den Hellig Aand, der 
mag, virke den. Pauli Ord om Nadveren r Kor. 
11 forklarer han ſaaledes, at han anſeer den 
kun for en Ceremonie, eller kun for en Sag, 
ved hvilken man ſtal erindre fig Kriſtus. Jud⸗ 
ſtiftelſensordene fordreier han ſaaledes, at bas 
mener, Frelferen har villet ſige ſaa meget: 
Eder Brodet; thi Dette Legeme er det, ſom 
ſtal gives for Eder, det, om hoilket Propheter ⸗ 
ne have fpaaet, at det (al gives for Eder, — 
fom om bet hedde: mit Legemeer Dette. 
Paa ſamme Tid udgav ban imod Luther: Dialog 
om den gruelige afgudiſte Misbrug af Sew 
Kriſti Gacramente,'og negter derudi Jeſu Legems 
og Blods Narværeiſe i Nadveren. — Folgende 
Mar udgiver bast: Forklaring over Kriſti Orde. 
det er mit Legeme: i hoilken ban med farfe 





. ‚ ‚ . : 

A 
Heftighed og Bitterbed angriber Luther. — En⸗ 
delig udgav han og et Skrift: om man af dent 
belfige Skrift Fan beviife, at Kriſtus med fit Ler 
geme og Blod er i Sàcramentet. — De fhweits 
zer ſte Reformatorer ſatte ſig ikke imod diſſe 
Meningers Udbredelſe — Raadet i Zuͤrich vilde 
forbyde at ſalge Earlſtadts Skrifter — men 
Zwingli fraraader dette paa Predikeſtolen, og 
epmuutrer fin Menighed til ar Lwfe dem. Der 
sola mpadins ſtriver til fine Benner, at de 
ike maatte forbaane Carlſtadt for hans Strifs 
ter. Luther udgav i Slutningen af Aaret 1524 
et Skrift it to Dele: mod de. Gimmelfte 
Propbeter, om Billeder og om Sar 
grament. Den farte Deel var imod Anabap⸗ 
tifterne.og. Svarmerne, af boite Rik. Stord, 
Mart. Stübner, Mart. Cellarius og Thom. 
Mâuger gare de fornemfte — De forkaftede 
Barnedaaben og foregade guddommelige Aaben⸗ - 
Baringer. Nogle af dem Fom til Carlftadt i 
Wittenberg og bleve af ham vel modtagne, og 
ham var. dem endnu mere beugiven, da han aar 
{ Oerlamdnde, i Straëburg og Bafel. J den 
ferſte Deel af ovenanferte Skrift iorer- Luther 
nod Carſſtadts Billedſtormeri, og i den anden 
mod hans Vildfarelſe om Sacramentet. Da 


54 


Luther var angreben, fbarer ban 08 fin Moͤd⸗ 
flander i en ffreng og undertiden bitter Tone. 
mod dette Skrift udgay Carlſtadt Ani For 
klaring over 1 Roriuth ro K. Endvi⸗ 
Dere uògav Gar: om Det ny og gamle 
Seftamente: Soar paaSproget Luc. 22 
1 for. 11. booriedes Cariftadt gienfab 
der 1925. — PFhlandt ander ſtriver bau Gee 
„om Luther ellers ingen Skade giorde i Kriſtem 
beden, var denne alene ſandelig ſtor og forſtreæk⸗ 
kelig, at ban af en fand Drik gjor en falſt, af 
en aandelig ger en legemlig, af en Livets Drit 
gier en Dodens, af en de Uovalgte8 gist en be 
Fordomtes.“ Desuden udgav en Borger i Ro 


thenburg an der Tauber: Nogle Bisdreg Klad 


gemaal over den ftore Uretfwrdighed og Tyrauni 


Der nu vederfare8 And. Bodenftein vom Cdrolos . 


fladt af Luther i Wittenberg. — Dean hadde 
Grund tit at formode, at GCariftadt Ger hadde 
fert Pennen. Luther vilde ikke indlade fig i vk 
dere ſtriftlig Strid med Carlſtadt, derimod 
fegde han at faae en Samtale med ham, fot al 
forfoge, om de Eunde dorde enige. Han anme 
dede derfor Churforſten om et-Leidebres for 


Eariftadt, men dette blev afflaaet, og tligt 


tilmeldt Luther, at vilde han have en: Samtalt 


55 .. 
med Manden, maatte det ſtee udenfor de chur 
forſtelige Lande. Snart kom Carlſtadt i Bare, 
da man beſtyldte ham for Deltagelſe i Bonde⸗ 
oprsret, og efterat dette var ſtillet, og man 
ſogde Ophavsmandene, henvendte han ſig til 
Luther om Biſtand. Denne ſtuffede ikke Gans 
Tillid, men udgav med en Fortale: D. A. 
Carlſtadts Undſkyldning for det. falſke 
Raon, Oprsr, det med Uret er bam 
bfeven tillagt. Den edle Luther erklærer 
ber, at ban vel, hvad Leren angik, anfaae 
Gariftadt for Fiende, men at man dog burde 
bere bang UndiEploning, indtil han oirfelig blev 
oder beviiſt at have taget Deel i Oproret. Bilde 
nu Mogen ‘fortwente bam i, at han her troede 
Randers , Da burde Ingen damme en Andens 
Bjerte, men erindre Pauli: Kjerlighed er ikke 

migtentelig. Det lod og fom Carlſtadt forfas 
ſtede fin forrige Mening; thi ë Uaret is25. fik 
ban Luther til mued en Fortale at fedfage et 
nvt Strift — Ertfering, hoorledes 
Carlſtadt oi: have fin Cere om Gar 
cramentet agtet. J Fortaien anmarker 
Luther, at da Carlſtadt her havde forſikret, at. 
have foredraget ſin Lere om Sacramentet, kun 
i den Henſigt, at Sagen deſto bedre kunde vore 


36 


be undetfagt, og altfaa ikke holdt dem for vit, 
anaatte man komme bam til Djelp, og ſtrabe 
“at han Funde erlange Vished; chi hoad der af 
den Gellig Hand var lart og forftaaet, havde 
diſſe to Egenſtaber hos fig, at man derhos var 
vis og filler, og tillige modig, glad og troſtig, 
hvoraf man kunde ſlutte, at Cariſtadt hidtil ikke 
af Aanden havde loert om Sacramentet. Luther 
troede at Mauden mende det erligt, og udvir⸗ 
Eede hos den np Churfhrſte Johan, at ban fl 
Lov til at opbelde Ng t Kemberg. Der var han 
vg mogentid fille, men bans Wrgierrigben ob _ 
Uſtadighed viifte fig fnart igien. Thi da Luther 
igien tilbed at indlade fig .t en mundtlig 
Samtale med ham og forfsge at oplsfe “Gand 
Toiol, lod ban dertil at vere villig, men veg 
vede fig fiden berfor, under: Paaftud at hat 
maatte have Churfyrſtens Tilladelſe. Aarſagen 
tif fin Vagring tilkjendegav Carlſtadt Cautsler 
Bruͤck iet Brew 1527, der ſtulde holdes hem⸗ 
meligt, men det beo Luther meddelt, og bau 
„gab fine Betanfninger derover under Gorm af 
et Breo til Carlſtadt. Af Brevet faae Man,” 
at Ban ikke bavde forladt fin Vildfarelſe, Goor 
hellig han end havoe lovet det. «Sin Misfor⸗ 
naielfe over Dette Luthers Soar pttrer Carlſtadt 


57 


‚et Beed tf Schwenkfeld og Khauts 
vald, dem ban kalder Brodre, og beſtylder 
zuther foe Ugudelighed og Gudsbeſpottelſe. Nu 
«rde da denne at kijende fin Modſtanders Falſt⸗ 
ed og Lift, og ban larde det end pdermere, da 
er udkom adſkillige forargelige Skrifter, tik 
zvilke Carlſtadt ikke kunde fragaae at vere For⸗ 
fatter, men om hoilke ban paaſtod, at de vate 
flreone inden bang Tilbagetom(f til Sachfen og 
trykte imod bans Bidende. Han undſtylder fg 
begangaaende i et vidtloftigt Brev til Cantsler 
Brauͤck, men i dette har han den Frekhed at be⸗ 
ſtoide Luther for Ringeagt mod Skriften, og 
todelig at give ſin Haardnaffenbed t at act fors 
fegte fine vrange Meninger tilfjende. — Dette 
Beew blev efter Churfyrſtens Befaling meddelt 
Luther, han befwarede Cantöleren det, og med 
megen Boie advarede bam for den urolige, uftae 
bige og wtafnemmelige , Det Mode fvigtet den 
ædelſte Tillid og misbrugt alle Prover paa 
Venſtktab og Velvillie. Mod Enden af Aaret 
1528 forlod Carlſtadt Sachſen, og Luther havde 
fden intet videre med bam at fFaffe. 
„Moms Pane, Leo den rode af. det Meditei⸗ 

fte Suus, under hoilken Neformationen var bes 
gyndt, angvebet og modſtaaet, Dede 15ar. Dan . 


hd 


58 


var af en godmobdig Karakter, en Ben af de 
ftienne Kunfiner, fom afte Mediceer, men og .af 
Pragt, Overdaad og Bellot, uden Letdom og 
Sands for NReligionens vaſentlige Faro, op 
derfor ikke ſtikket til at virke med Kraft vaa 
Begivenhederne, eller anvende dem til at fretue 
me ftore og velgjerende Denfigter. — Som Barn 
var ban, toerrimod deu ‘Íedbanlige Orden, bles 
ven Cardinal ved fin Faders megtige Indfly⸗ 
Defe, og ſom Dave i en ung Alder fogde ban 
Ean alene at udbrede de ſtjonne Kunſter i Rom, 
ſom de alt blomſtrede i Florentz, og ved deres 
Hjelp, fornemmelig ved at opreiſe Deh Petets⸗ 
kirke, der ſtulde ware Bygningskunſtens, ſom 
Katholicismens pragtfuldeſte Mindesmarke, at 
give Hierarkiet en ny Glands, og ved Feſter, 
der ingenſteds i hele Verden kunde anſtilles ſom 
der, af drage Folk fra-alle Lande til den Gele, 
lige Stad, og ſledes Enptte Baander ſtarkere 
mellem dem og Nationerne. Efter bam blev 
Hadrian den Gte fra Utrecht ophoiet paa den 
pavelige Stol. Han bavde varet Keifer Cart 
den steö Lerer, var lerd, alvorlig, tarvelig, 
Ejendte Kirkens Broſt og wilde lage den, men 
med af fin gode Mening og Billie Ejendte han 
ite Menneſtene eller forftod at vinde dem, var 


\ 


J 59 

mere Wed, end Statsmand — Hans alvorlige, 
fitenge Beren, hand Ningeagt for Kunſterne, 
giovde bam forbadt hos de livfige Italiener, de 
laͤgde hans Beſtræebelſer alle Hindringer i Veien 
— og han fant ſnart under en Byrde, han habde 
itke Kraft til at bare. Pile uden Betpdning 
_gav man bam den Graofkrift: Hadrianus nihil. 
infelicius in vitaduxit, qGam quod imperaret — — 

E Rigsdagen i Nürnberg blev aabnet i Sluts 
ningen af Uaret 1542, Pave Hadrian (Fitter 
bende Brebe tit Cóutforften, hvorudi han forma⸗ 
geer ham til, at haandhæve den apoſtoliſte Stols 
Vardighed og Maieſtet, og ſtandſe det lutherſke 
Kietteri. Stenderne paa Rigsdagen erhoide lige⸗ 
des en alvorlig Formaning i dette Anliggende, J 
men beſdare den ved at indgive 100 alvorlige 
og eftertrykkelige Gravamina mod Pavedom og 
Geiftlighed. Den padelige Legat paa Rigsdagen 
Cheregatus foarer herpaa og bebreider Gtenders 
He, At De ille havde ereqveret den wormſte 
Rigsdags Dectet imod Luther. Man hadde 
ifinde at giore et Forſlag, at der flulde holdes 
et Mede af nogle geiftlige og verdslige Rigsfyr⸗ 
fier, boor Quther (Eulde indfinde fig, hoor man 
flulde giennemgaae hang Setninger og forfsge 
&t vorde enige. Men Forflaget blev ikke ivark⸗ 


60 


fat, og det bavde da i al Fald ikke heller habt den 
forventede Virkning. Rigsdagen endtes med et 
keiſerligt Mandat af 6te Marts 1523, hyoori be 
fales at Luther og bans Tilhængere ſtulle holde 
inde med dere8 Skriven, indtil Sagen ved et 
almindeligt Concilium kunde vorde afgjort, at 
Geiſtlige, ſom giftede fig, eller forlode Kloſterne, 
ſtulde miſte deres Privilegier og Formue. Deg 
hedte det i Rigsdagsbeſſutningen: man vilde 
rette fig efter det Wormſer Edikt, faa 
meget muligt. Luther tager ſig den Frihed 
at udgive. et Breo til Stenderne mod de orange 
Fortolkere af Det Feiferlige Mandat, 
hvorudi han gjennemgaaer fire Artikler og oifer, 
hvorledes de ber” fovftaaes. ‘Den forſte Aw 
tikel: Man (Lal predikte Evangefium. efter eæe⸗ 
. verneë Forklaring, ſom den af den kriſtelige Kirke 
er antaget og bifaldet — Denne Artikel, ſiger 
Luther fortolke de:faalede8: Man ſtal pravite 
Evangelium ikke anderledes, end det hidtil er 
prædiket, nemlig ſom Hoiſtolerne og Kloſterne 
med deres Lerere, Thomas, Scotus, og ſom 
den Romerſ ke Kirke har approberet. Men i 

Mandatet, ſiger han, finde oi Intet om den X os 
merſtke Rite, om Thomas eller Haiftolerne, 

Hen den kriſtelige Kirke, og herved waa 


61 | 
teg bent zidfte Larere, Auguſtinns, Cypria⸗ 
z, Hilarins o. D., og Auguſtinus ſiger: Jeg 
er alene de hellige Boger, ſom kaldes Canoni⸗ 
den Wre, at jeg troer, ingen deres Forfattere 

faret vild. — Men det er let fagt: pref 


angelium, ſom Kriftuê byder. Ja hvor, ere 


ſom gisre det? Hoſten er ſtor, Arbeiderne 
Hoo vil ſtaffe dem? Keiſeren? Ya hvorle⸗ 


2 Veder Huusfaderen, at ban (laffe dente 


\ bimten maa de komme. Hoiſtoler og Rloftere 
mibeinge dem et paa Jorden. Den anden 

titel. Erkebiſtopper og Biflopper ſtulle fots 
ne lerde Mand, der ere kyndige i den hellige 
rift, hoilke fEulte give Agt paa ſaadan Prgditerl, 
med Godhed og Beſtkedenhed vife dem bort, 
p feite derudi, og tilborligen ſtraffe dem, der et 
e lade fig vife tilrette, at man ikke ſtal (pore, at 
n vil forbindre eller undertrykke ben evangelifte 
mdhed. Denne Artikel, ſtriver Luther, mang⸗ 
Intet, uden at Ingen vil holde den. Det 
amer fig deraf, den er altforgod. Boor pile 
faae Mand, kyndige i Skriften, da man faa 


nge hundrede Aar, hoerken i Kloſtere eller Hei⸗ 
ler bat pedelig left Skriften, men kun plagte 


med Sophiſteri? Skulle de viſe Vildfarende 
d Godhed tilrette, der eve vante til at banſette, 


2 


62 


brande oq ſteie? Den tredie Artikel: ER 


man indtil et Concilium ikke maa lade Noget npt 
tryêfe, uden det hos enhver Dorighed af forſtan⸗ 


tige Mand er giennemfeet. — Herved Ean dog 


ikke menes den bellige Sfrift — Guds Ord maa 
gate ubunden. Den fjerde Artikel: Geifs 
lige Perfoner,. fom tage Huſtruer, og trede ud af 

Hrdenen, ſtulle ſtraffes efter den geifttige Net, 
“_memlig have Frihed, Privitegier og Emoeder fore 


brudt, og benne Straf (Pal der verdslige Dorige 


hed ikke forhindre — Denne Urtifel Gar for meget 
Kjsd, og ſtemmer et med de tre forrige. Thi ſtal 


Evangelium ikke pradikes reent, maa vore egne 
Gjerninger gaae under. Derfor, endftient jeg 
vel kan lide, at vi, ifolge denne Artikel, nſtyi⸗ 


dige for Gud, vorde ſtraffede formedelſt de Giers 
ninger, boite man holder for Synd, og fom dog 
ere gode, vilde jeg dog ikke gjerne, at den vat faar 
ledes freinſat. Thi enoftient ſaadan Straf ikke kan 
ſtade os, ſom uſtoldige, faa er Det dog en Zeil, 
og ikke uden ESkade for dem; der ſtraffe os med 
Heet; th: det er Fofteligt, at lide Uret, men ſtade⸗ 


In ed 


ligt at gipre det. — Deöforuden, mener jeg, at 


| efter dette Mandat, ſkulde jeg Martin Luther bilfig 
vere left af. Keiſerlig og Pavelig Ban, indtit et 
titommènde Concilium, ellers ‘vifke jeg kle Good 


1 . ZE 


3 


flige Artifler ſtulle til. Dog velan, der figger ikke 
megen Wagt paa mig, Berden er met af mig, og 
jeg met af den; jeg ev i Ban eller ikke, det 
gielder liaemeget. Men for den arme Dos beder 
jeg, at derſom J ſtaane dem, der ikke hodde de 
tre forſte gnddommelige, J da ville fare lempelig 
„wed o8 arme, om Oi holde de tre for fte guddommielige 
og ti kunne treffe den ſidſte Menneſkelige. — 
Demme Rigsdags Forhandlinger vare Luther 
og hans Varks Fremme til ikke liden Fordeel. 
Hvad man under den vellyſtige Leo ikke hadde dillet 
pere bekjendt, blev nu af den ſtrenge Hadrian, der 
ſelv tog fig af Kirkens Beſtyrelſe, offentlig tilſtaaget. 
J Inſtructionen til fin Legat paa Rigsdagen ſiger 
han ſelv, — „vi vide, Fat ſiden nogle Aar har der 
i den helligelStol veret meget utilborligt med Mis⸗ 
brug af geiſtlige Sager, Overtrædelſe af Befalin⸗ 
ger, og alle Ting ere ellers forvendte til Forargel⸗ 
fe, hoorfor det er intet Under, at Sygdommen 
er gaaet fra Hovedet til Lemmerne, og fra Pas 
gerne til de andre Prelater ). Rigsſtenderne 


®) Hadrian erklerede, at Kirken trengbe til en Zor⸗ 
bedring, men at man Stridt for Skridet 
maatte arbeide derpaa, herover gior euther den 
Bemerkning, at det var Pavens Mening, at 
man’ imellem ethvert Skridt ſtulde Lade et Num 
af nogle hundrede Aar. 


kh 


64 

forfsmbde ille at anfere benne Setobetjenderfe t 
deres Goar tit Paden, og Meformatoretne glemde 
ikke ſiden i deres Skrifler at beraabe fig paa Madrit 
ans egen ErÉlwring, og De Gravamina, Rigs⸗ 
ſtenderne havde indgivet. Paven havde uu ſeld 
offentlig erkjendt eh. Reformations Nobvendighed 
Havde han ikke zjort andet, end givet denne Ere 
klæring, var det viſt ikke forgjeves, at ban, ſaa 
kort det end varede, var dleven opbsiet paa det 
pavelige Sade. 
Luther fandt fig befsiet til bed toende Auled⸗ 
minger perſonlig at modſtaae Hadrian. Denne 
ſendte nemlig den 22de Pov. 1522 et Prev til 
Maadet i Bamberg, boor ban beber, at Uw 
tberé Strifter ikke maatte trykkes eller ſelges. 
Luther udgiver dette Brew med en liden Epilog, 
hyvori han iblandt andet ſiger: -Er det ikke Spnd 
og Skam, at Paven, der vil vwre Meſter oder 
alle Kriftne, ikke veed at ſige andet, end: Luiher 
vil alene vare klog, ſtulle vi med faa mange 
vore Forfædre have feilet. Det er en Doinded, 
et Barns, en Munks, en Sophiſts Klage. En 
Pave ſtulde hore Skriften, og derfor tappert 
tale ſaaledes: See! der ſtaaer Guds Ord, ſaa 
og faa bar Pu:ber salt imod Det. Men nu 
tier han aldeleg fint, og ſiger: San og faa ber 


⸗⸗ 


Bucher talt mod ben lange Brug, mod Bane, mod 

Lærerne; retſom vor Tro beroede paa lang Brug 
og Bare og Læereres Ord — og ban flutter: det 
sier mig ondt, at jeg bar maattet give faadant 
Breve ſaa godt Tpoft: thi faadant elendigt, barme — 
bjertigt. Kipkkenlatin var vel vingere Tydſt verd. 
Men Gud gjer Under med Endekriſten, ſaa at 
han ikke lader ham hade nogen Lykke mere, og 
herefter ikke kan nogen Kunſt og Sprog, men 
r bleven til et Barn og en Daare. Det er 
Sfade, at man ſtriver ſaadant Latin til Tyd⸗ 
Fe, og tor byde fornuftige Folk ſlig en tolper⸗ 
agtig Skriftfortolkning. Det er altſammen ret 
a fint Papiſtiſt, munkeagtigt, og Lowenſt. 
Den 31 Mai 1523 udgiver Paven, formodent⸗ 
ligt efter Hertug Georgs Anfogning, en Bulle, 
| Beilen han kanoniſerer Benno, Biſtop i Meigs 
en i det rrte Aarhundrede, og Luther udgi⸗ 
ber Da et Skrift, der Hog ei udkom fer 1524, 
pg Altfaa efter Hadrians Ded, under Titels 
mob den ny Afgud og den gamle Dievel, fons 
Rat ophsies i Meiden ; hvor ban tater bjerver 
ligen mod Helgenes Tilbedelfe og den dermed 
forbundne Misbrus. 


heol. Bibliothek.s. Bb. isa3. 6E 


‘66 


J Maret 1523 Var’ det og at Luther aflagde 
Munfedragten, og overgav Churfyrſten Auguſti⸗ 
nerkloſteret, Der bar forladt af alle Munkene, 
Prioren-og Luther undtagne. Churfyrſten Jo⸗ 
bau forerede' fiden Luther Kloſteret til fin Bo⸗ 
lig. Det blev efter bans Dod Eisbt af band. 
Arvinger for 3700 Splden, og ſtentet gi liur 
verfitetet 1564. — 

Hadrian dede, efter at Gave regjeret 1 Aar 
og 8 Maaneder, og Julius Medicis blev under 
Navn af Clemens den Syvende den 19 J 
Nov. 1523 ophoiet til Pave. Han havde under 
fin Frendes Leo d. Tiendes Negiering havt me’ 
gen Deel i Beſtyrelſen, war ſom Italienke fin 
pg ſnild, og vilde anvende ſin Gele Indflydelſe 
for at hindre en Kirkeforſamling· Rigsdagen 
blev atter i- Dec. 1523.aabnet Nuͤrnberg, 08 
Cardinal Campegius modte paa den four pabe⸗ 
Tig Legat. Dan bragde toende pavelige Breve 
med til Churfyrſten af Sachſen, hoorudi denne, 
uden at der hitres nogen Bitterhed mod Luther, 
ja ha: ilfe engang navnes, anmodes om at 
anvende alt for at Stridighederne kunde blive 
bilagte, og Fred og Enighed igien vende tits 
bage. Rigsdagsafſteden af 18 April 1524 ind 
_… Mijerper Efterlevelſen af Det Keiferlige Wormſte 





67 


andat mod Luther og hand Tilhengere, men 
er forreſten om et foveftaaende. Concilium, 
der ‘at Guds Deb efter dets vette” Forſtaud 
de af den almindelige Kirke antagne Lereres 
rtolkning, ſtal uden Opror og Fororgelſe pres 
es og læeres. Churſachſen og nogle andre 
oteftere imod denne Beflutning, nogle af de 
bolfte Stender udgive en offenttig Erklæring, 
de i fin hele Strenghed ville haandheve den, 
ormſte Rigsdags Edict, og Reiferen, der ikke 
r tilffede paa Rigsdagen, tilkjendegwer i et : 
ict fra Burgos! i Spanien, at han var mis⸗ 
noiet over, at man paa Rigsdagen ikke havde 
elk den Worm fe Rigsafſked taget ſtrengere 
ftutnigger imod den umenneſtelige og ukriſte⸗ 
e Luther. Ellers blev det beſtemt, at der 
fte Nov. Eulde holdes en Rigsdag i Speyer. 
her var aldeles utilfreds med denne Gele 
emgangsmaade, og han pttrer fin Utilfreds⸗ 
D med en endnu uhort Driftighed, da han vos 
r at angribe Keiſeren 'fefo. Dan lader nem⸗ 
J baade det Wormſte Edict, ledſaget med ad⸗ 
Wige Noter, og et Edict udſtedt ſamme Dag, 
m den fidfte Nuͤrnbergſte Rigsdag ſluttedes, 
pele, med en Begyndelſes od Slutningstale. — 
€ a 


68 Os 


Y den forte heder det „Stjendig lyder det, at 
Keifere og Fyrſter offentlig omgaacs med. Logn, 
men (ljendigeve, at de paa engang lade udgaaet 


toende modftridige Befalinger, fom du Gerudi 


feer, at der befales, man fEulde handle med mig 
efter Acten til Worms og fuldfare dens Bud ale 
vorlig , og dog antage de og Det Modbud, at 
man paa en tilfommende Rigsdag i Speger àl 
Serferft Wal bandle om, boad der er Bodt og 


ondt i min Ere. Gaaledes er jeg baade fors 
domt og fparet til en tilfommende Met. —9— 


GSlutningstalen: Endelig beder jeg alte kjere 


Kriſtne, at de ville hjelpe at bede Gud for fa 
Danne elendige forblindede Fyrſter, med Goilfe 
—Gud uden Toiol i ſtor Brede Gar plaget o8, at 


vi ikke folge dem til at drage imod Tyrkerne, 


efterſom Tyrken er tigange flogere og frommere, 


end vore Forfter. Hvad vil lykkes ſaadanue 
Marre imod EprEerne, Da de faa hoilig feite og 
fpotte Gud? Thi her feer du, hyoorledes ben 
arme, dodelige Ormeſak, Keiferen, ſom ikke ef 
Dieblik er ſikker paa fit Lio, uforſtammet roſer 
ſig af, at han er den keiſtelige Troes fande 
poerfte Beffjermer /“ 

Men endſtiont diſſe toenbe, ſaa baftig hin⸗ 


anden folgende, Rigsdage i Ruͤrnberg ingenlunde 


— — — — — — — 


Ì En e 
havde ef Udfald, Dee ſoarede til det herſtende 
Parties Forventninger, ſaa ſogde dog Cardinals 
legaten Campegius inden fin Ufveife-endnu at 
rivke for Henfigten. Ban overtatede derfor Kei⸗ 
erens Broder og Stadtholder, Erkehertug Fer⸗ 
inand, til i Regensburg d. 7e Yuli 1524, 
illigemed Hertugerne i Baiern og 12 Biſtopper 
at indgaae en Forening, i hoilken de forptigtede 
fg tili deres Lande og Stifter at haandhæve 
jet Wormſte Edict, aldeles ikke tillade nogen 


Forandring, ikke taale Preſternes Wgteſtab eller 


it Munkene forlode Kloſterne, vaage over Bog⸗ 
rotterierne og Bogers Indforſel, og ei tillade | 
bogen fra deres Lande &t ſtudere i Wittenberg. 
killige blev ber faftfat en faa Ealdet Meformas 


ienganorduing, hvori der blev beftemt adfEidigt 


mgaaende Geiſtlighedens Indkomſter, Embeds⸗ 
melighed, Embedsforelſe og Vandel, om Feſtda⸗ 
ene8 Indſtrenkning, Gudstjeneſtens Hellighol⸗ 
elſe o, d. Ikke alie Rigsſtander, ei engang de 


vende geiſtlige Churfyrſter, (raadte over til dete 


Forbund, fordi de vare misforngiede over, at 
eres Befoeringer mod den vomerfte Stol 
mre ganfte tilfidefatte. Men ellers Gavde dette 
forbund atter fart, at de hidtil giorte Refor⸗ 
aationsforſog ille havde varet forgjeves, at fele 


70 
de, der modſatte ſig dem, maatte erkjende eds 
vendigheden af en Sorandring i mange Henſeen⸗ 


Der, og man faae nu det forfle Erempel van 


en Adſtillelſe imellem Rigsſtenderne og et ‘Gor 
bund for Religionens Skyld, der ſiden blev ef, 
terfulgt, og var, endtjent igjennem langvarige 
og blodige Kampe, Anledning til at titvinde # 
‚ pffentlig Religionsfrihed. | 


Tidlig fik den evangelifte: Menighed ane | 


Martyrer. J Naret 1523 bléve tvende unge 
Auguſtiner brendte t Brüfiel af Inqpiſitoren 


Hochſtraten, fordi de nagtede Pavens Magt til - 
at forlade Synderne. ,Luther udgiver i denne 


Anledning et Brev til de Kriſtne i Holland og 


ren 


Brabant, boor ban fortæller hele Diftorien o8 _ 
beftriver de unge Mends Standhaftighed-i De 
den. Tilfige udgioer han en inderlig verende : 


Sang, af hvilken jeg ei Ean undlade at aaf 
folgende : . 
Zwey groſſe Feuer Re zandten an; 
Die Knaben fie berbrachten, 
Es nahm grof Wunder jedermann, 
daß fie fold Pein verachten; 
Mit Freuden fie fid) gaben brein, … 
Mit Gottes 2ob und Singen, >” 
Der Muth war den Sopbiften tlein J 


1 


Zi 

fuͤr, diefen neven Dingen, 

daß ſich Gott liefs fo merken. 

2 * 
Die Aſchen will nicht laſſen ab, 
Sie ſiaͤubt in aften Landen, 

Hie hilft kein Bach, Loch, Grub, noch Brab, | 
Sie macht den Feind zu Schanden, | 
Die er im Leben. durch den Mord 

Zu Yfchweigen Gat gebrungen, EN 
die muf et todt an allen Ort, 

Mit alfer Etimm und Jungen, - 
Gar froͤhlich (affen, fingen. … 
YMaret 1524 Orog Luthers Ber Anguſtine 
ren Henrik Meller fra Zuͤtphen efter en 
Indbydelſe af Praten Boie i Meldorf tif Ditmar⸗ 
flen. — Men Dominifanerprivven i Meldorf, Hug. 


Vorneborch opbragde Almuen imod bam. Den 


oderfaldt ham, og under de redſomſte Mishand⸗ 
linger ble ban kaſtet paa Baalet. Luther udgav - 
firar bans. Martyrdonis Hiftorie *). . IF Uaret 
1527 blev Leonhard Kapſer, efter Biſtop⸗ 
pens af Paſſaus Dorn, efter: Joh. Ecks Tilſt yn⸗ 
delſe, og efter Hertugen af Baierns Befaling 
beendt, uagtet Churfyrſten af Sachſen gik i For⸗ 
ben for ham hos Biſtoppen. — Han Gavde angre⸗ 


%) Münters Reformationshiftotie 2%, S 44555. | 


’ va 
bet den romerſte Kirkes Poveblerdomme. Luther 
udgiver ligeledes hans Marthrologium. Lige 
Stjebne havde ſamme Aar Georg Carpentw | 
rius i München, og falgende Aar Peter Fly 
fted og Adolph Clarebach i Colin. 

J Aaret 1525 udbrod det ſtrækkelige Bonder 
oprsr i Tydſkland. Lenge var der talt og ſtreden 
om Sampvittighedéfrihed. Nu begyndte man at 
tanke paa borgerlig Frihed. Lenge var der talt 
og ſtreven mod geiſtlig Thranni, nu begyndte man 
at tente paa det verdſlige. Ideerne om kriſtelig 
Frihed, om Mennefterettigheder vate blevne brags 
‚ get Oimlob, og blebe fnart ſtrækkelig misforſtaaede 
vg fare ide anvendte. Bibelen, den man tilforn 
ikke Ejendte, degyndte nu dels at Eomme i "Al 
muens Hander, delg blev den i alle Folkeſtrifter 
hyppigen anfort, inden man var forberedt til at 
læſe den med Forſtand og Eftertanke. Der traadte 
Mand frem, der foregade at have et Kald, ſom de 
gamle Propheter, ſom De, at vere verdiget gud⸗ 
dommelig Indſtydelſe og have Net til at tale mod 
Fyrſterne og de Beldige. Misfornsiet med Piers 
arkiet og dets Cultus anfaae man benne for et Afs 
guderi, for en Baals Tienefte ; opbragt. mod 
Geiſtligheden, der ei var Folkets Wwreve, men Un⸗ 
dertrykkere, erklmrede- man den for unpttig, wan 


2753 | 

ide nu fofe ale Baand, dromde ba, fom i vore. 
der, om almindelig Frihed og eighed, vilde afs _ 
affe Dorighed og Geiſtlighed, ophæeve Rorfljel € 
le Stender, og indfore et Himmerig paa Vorden, - 
or Kriſtus ved den hellig Aand ſtulde vegjere. 

Oprsret begyndte farft ikke langt fra Ulmi 
chwaben. Saaſnart Oprorsbanneren var reiſt, | 
wtinede flrar en Mengde tif den fra alle Egne, 
ben wilde Skare drog: frem, plyndrede Kloſtere, 
dbrod Slotte,- sdelagde. Lande, myrdede uden 
faanfel Alle af fornem Stand, ber faldt den € 
ende, og teede fig, fom den toilelsfe Almuê 
eier, naar den faaer Magten iheende. Med Ord 
se den ſettes i Fyr og Flamme, men-defts verre, 
ke ſaa let kan den igjen ved Ord beroliges. 
aarde Midler maa ſadvanligen anvendes. Op⸗ 
reek udbrod, oͤg foer, ſom en Pobeitd rundt 
ukring og naaede Da og til Luthers Nabolag, 
bâringen, der hordo til. Churforſten af. Sachs 
us Stater *). 


) vuther havde eb en Fortale | Stutningstare ubs 
givet bet ben 22 April 1525 fluttede Forlig imellem. ’ 
pet ſchwabiſte Forbund og Bonderne ved Bobenfeen 

opt Algew. - Pan roede nu agen vac tilente, 

‚ ban gledede fig over at Enighed var venbt tilbage, 
> egbantentde ile, at Iben vilde endnu cafe meren — 


74 


Her blev den bekjendte homas Münzer 


Oprorets ivrigſte Befordrer. Fra Barndommen 
af ſtemt til Melancholi, den han narede ved 
en forkert Lesning i Bibelen og i myſti⸗ 


fte Skrifter, indbildte ban ſig at have guddom⸗ 


melig Indſtkydelſe, og. ſmigrede fig med De fau 
vefte Gorventninger om eu ny og baftig Finger 
neg bedre Orden. Han var Praft t Altſtedt, 
hoor ban, endog for Luther, holdt Gudstjeneſten 
i Det tydſte Sprog, og begyndte at pradike over 
-alfe Bibelens Boger, under et utroligt Tillsb 


af Mangden, der ſtedſe lober efier det Np og 


Befpnoertige. Han faldt paa den Mislanke, at 


det var ikke af billig Ueilfredshed med bant - 
goldfomme: WAoferd, men af. fav Migundelfe over 


hans NMeenfundighed, at-Lucher fatte fig imod 
bam, og. han udsffe da fin bele Galde imod 


denne, fom om ban vilde owre en Hierark, nok 


faa lem, fom Haven i Rom. *) 


7%) Set Brev til Spalatin, ſtriver guter” Da Amt 


‚ “manten fra Altſtedt var hos mig, advarede jes 
ham, at han intet ſtalde have med Thomas Muͤnzert 


Geiſt at ſtaffe. Zeg kan ikke lide ben Geiſt, den 
vere af hvilken Art, ben vil, Pan roſer mine Gas 


ger, vg agtér bem Hop ille; men vil udſoge andre. 


. Derneft tater han med flige urimelige og uſed⸗ 


Dd 


28 


Strar t: Begondelfen af Oprsret ubgane 
onderne 12 Artikler, der indeholde de Beſoa⸗ 


vantige Orb ubenfoc Striften, at man ftulde tente’ 
yan var fuld eller gal. “Bán gaaer os af Veres, 
vitilte indlade fig t nogemlerd Samtale, og gier 
Dog frort Balen: af ſig“ — Til Raadet i Muͤtzlhau⸗ 
ſen ftriver Luther „Vogter Eder for falſte Pro⸗ 
pheter — Thi Muͤnzer hat, vilft, hvilket Tre ban 
„er, Da hau ikke berer ‘andre Grugter, enb Mord, 
Opror og Blodoͤudgodeiſe bg til Churfyrſten af 
| Sachſen ſtriver han „Jeg ſporer endnu ingen fons, 
berlig: tut af ben Alkſtedtfke Seift, uden at han 
pit” flaae til meb Nad, og brelte' Traag Stene. 
Kierlighed, Fred, Taalmadighed, Gobdhek:og Gaat 
modighed have de hidtil ſparet at: veviſe, for at 
Aandens Brugter ille ſtulle vorde for almindelige. 
Jeg kan ven Gubds Raade viſe flere Aandens Frug⸗ 
‚ter hog bore, 0g torde vel, hvis det ſtuide gielde 
om ät roſe ſig, ſette min Perſon alene, endfkjont 
den ringeſte og ſyndefuldeſte, mod alle den hele 
Altſtedtfke Aands Frugter. Ville de giote mere, 
‘end feate med Ordet, ville be og bryde eq ſlaae 
med Naverne,- dba ffal E. K. N. zribe til, det verve 
Dem eller 08, ſtrax forbybe Landet og ige: Bi ville 
gierne See til og taate, at J feate med, Ord, 
at den vette Serve Ean blive bevaret, men holder 
ſtile med Neven; thi det et vott En bede; euer 
ſorfoier Jer ud af Landet.“, 


7e 


vinger, De wilde ffride for at fee afbjulphe. De 
vilde nemlig felo Have Frihed til-at velge de 
ved Prafter. De vilde vere fri for alie Tien⸗ 
Der, undtagen Den af Saden. De vilde ikke 
Sengere behandles lom Slaver og Livegne. De 
wilde have SJagt-og Fiſterettighed. De vile 
have Deel 'í Stovene og Atmindingerne. De 
vilde befries for de trykkende Paaleg. De vilde 
at Retspleien ſtulde vere mindre gruſom og 
partiſt. Fordringerne var vel ille i fg ſelb 
ubillige, wen hoiſt anſtsdelig var Maaden, paa 
hyilken man vilde gisre dem gieidende. Mes 
lancht hon giver efter deu Pfalziſte Churfprſtes 
Anmodning ſin Betankning beraden: % misbil⸗ 
liger dem ganſte. 

Men Luther taler paa fin feboanttge Viis 
et grundigt og fyndigt Ord med i Sagen, og 
viſer ber, ſom allevegne, at Gan torde tale 
Gandhed til Alle, faavel til Fyrſter, fom tik 
_ Bollet, felo naar det var allermeeft oprort. 
Han udgiver da ferft i Map 1525 fin Forma 
ning tif Fred i Anledning af den fchwee 
biſte Bondeftand8 12 Artikler, med De 
viſen. Ph 7. 16. Hans Ulykke ſkal kom— 
me over bans. Hoved, og bans Onde 
flab flat falde paa bans Iſſe. 3 


77 


berte Geerit ‘gender ban” fia foeft tit F vefter 
og Herrer, og ſiger „vi have Ingen at takte 
for. ſaadant Oprer, uden alene Eder, Fyrſter og 
Herrer, og ifer Eder, J blinde. Biſtopper, gale 
Prafter og Munte, fom endnu den Dag i Dag 
tre forſtokkede, at J ei aflade at rafe mod det 
hellige Evangelium, omenditient J bide at det 
te vet, og at J ikke Eunne giendrive det. Nog⸗ 


le iblandt Eder bar fagt, De ville fette Land og 


Rolf tit for at udrydde den Lutherſte Lare. 
Hvad tykkes Eder! ou J unu haode veret 
Eders egne Propheter, og Land og Folk var al⸗ 
lezebe fat tit? Skiemter ei med Gud, kjere 
Beever. Iederne ſagde og: Vi have ingen Kon⸗ 

ge, Joh. 19. 15. og det ble ſaaledes Alvor, at 

be tik evig Tid maa vere Ronge foruden. J 
tabe Intet med det Gode, og om faa var, fan 
bet fiden i Fred vorde Eder tifold. giengjeldet, 
ba J ved Strid maaſtee mifte Lio og Gods. 


De bar udgivet 12. Urtifler, af hoilke nogle ere . 


ſaa dillige og retferdige, at-de for Gud og 
Verden betage Eder alt Skin, og gier det ſandt, 
hoad ſtrevet ſtaaer Pf. 107. 40. — Foragt var 
udoſt over Torſterne. Dog ere de 'naſten alle 
beregnede kun paa deres Egennytte. Jeg havde 
vel andre Artikler at ſtille mod Eder, ſom jeg 


78 


bar gijort Bogen til den tobdfte Adel, 
„aa hoilke de ſtulde legge mere Wagt. Men da J 
har flaaet dem hen i Beier og Bind, maa Jnu bere 
flige egennyttige Artikler. Horigheden er ikke inds 
fat, for at ſoge fin Nytte og Modvillie hos Under: 
ſaatierne, men for at ramme deres Gaon og Bed⸗ 
ſte. Utaaleligt er det i Lengden, ſaaledes at paa⸗ 
Iegge Skat og flaae Felk. Man maa indſtrænke 


Pragten og ſtoppe Udgiften, ſaa factig Mand 08 


Ean beholde noget. Derneft henvender ban ſig til 
Bondeſtanden, ſiger der, at de mep. Uret 


kaldte deres Forbund et kriſteligt, hvilket var at 


tage Guds Raon forfangeligen, ban (wgger dem 


Sprogene paa Hjertet : boo fom tager Svardet, 


ſtal omfomme ved Sverdet — Math. 26. 12 
Hoert Meumnelle oere Dorigheden underdanig, Vom. 
13.1. Hæonen horer mig til, jeg vil giengjelde, 
figer Herren 5 Mof. 32.45. Du feer Stjeven i 
din Broders Die, Math 73. 0. fl. han beder dem 
give Agt paa hans eget. Erempel: Haven og Pets 
feven have fat ſig mod “mig og rafet, defto- mere er 
‚mit Evangelium gaaet frem. Jeg har ikke draget 


noget. Soard eller begjert Hæevn, jeg har ikke be: 


gyndt noget Mytteri eller Oproer, men, faa meget 


jeg har kunnet, bjulpen den verdslige Ovrighed⸗ 


eg den, der forfulgde mig og mit Evangelium, tl 


79. 


— 


at forfoare dens Magt og Mr. Men derved er - 
jea bleven, at jeg haver tif Gud hjiemſtilt det, og. 

altid teofterig: Forladt mig paa hang Haand. Dees 
for har han tif Erodé baade for Paven og alie Epe 
ranner, iffe alene holst mig ved Live (hvilket meget 
osg billig. maa anſees for et Under, og jeg elo maa 


befjende) men og ladet mit Eoangelium fedfe 


mere og mere tage tif. Nu falde J mig ind derudi, 
dilde hjelpe Evangelie, og feer ikke, at dermed-t i 
allerbsiefte Maade hindre og undertrykke det. Han 

flutter ſaaledes: hvad erdet mig fer Kriſtne, der 
for Evangeliums Skyld vorde Rovere, Tyve ẽg 
Skjelmer, og ſige derhos, de ere evangeliſte. 
Endvidere ſiger han i et andet lidet Skrift ſin Me⸗ 


ning om trende af be 12 Artikle, de ovrige ober ⸗ 


Nlader han tif de Lobkyndige og formaner begge Par⸗ 
ter til mindeligt Forlig. 
Men de ulykkelige horde ikke Fredens Ord/ 
ite Fredens Talsmand, de horde de vilde Euthu⸗ 
fiäfter, der forde dem, og foer frem ſom Rovere 
og Mordbraændere. — Luther faae deres Ferd med 
aAfſtv, og det var bam klart, at dette Uvaſen alene 
kunde ſtandſes med Magt, og han udgav ſit Skrift 
mod de oprsr{fe og morderffe Bander, 
boort ban erfierer,” at de nu ingen Gkaanſel videre 
fortjente. „Bor En, figer ban, der offentlig er ope 


. go 
rsriſt, er Enhver baade Overdbommer og Skarp⸗ 
retter. Ligeſom naar en Ildebrand broder Lsd, 
ſaa er ben, der forſt fan ſlukke, den bedſte. Thi 
Opror er ikke et flet Mord, men en ſtor Ild, ſom 
antender og sbelegger et Land. Derfor ſlaae til, 
Drab, ſiik, bemmelig og aabenbare, hoo der Fan, 
og tent, at Intet Ean vere giftigere, ſtadeligere, 
mere djevelfE, end et oprorſt Menneſte. Ligeſom 
man maa flaae en. gal Hund ihjel, flaaer du ikke 
ham, da flaaer han dig og et beelt Pand tillige.“ 
Man tog bam dette Skrift meget ilde op, og liges 
fom man forben ikke havde ſtammet fig ved at 
give hans Lare om Eriftelig Frihed Skyld for Ops - 
roret, ligeſom man-tilforn havde Faldt bam felv en 
Oprorer, fordi han. toertimod Pavens Bulle og 
Keiferens Acht vedblev at forkynde Guds Ord, og 
vovede at tale frrengeligen til dem, ſom vilde hin⸗ 
Dre det, ſaa beſkyldte man bam nu for at ban vüſe 
fig haard og uÊriftelig i denne Gag, ſmigrede de 
Store og opbidfede dem imod Almuen. Han for⸗ 
ſvarer fig mod diſſe Beſtyldninger i et offentligt 
Brev til den mansfeldfte Cantêter Cafper Müller, 
og vifer, at Barmhiertighed og Skaanſel Ger ite’ 
Ean anvende8 mod de halftarrige, men at ban fledfe 
bar formanet Fyrſterne til Naade imod dem, fous 
overgave fig. „Jt four nu faa herlig hersmme 


Barmbjertighed, fordi Benderne blive flagne, 
joorfor anpriſte J den ikke, da de raſede, ſlog, 
suede, brendte og plyndrede, ſaa det var en 
Ben at fee og Gere? Goorfbr vare be. ikke og 
armhiertige imod Fyrſterne og Herrerne, dem de 
aa ganſte vilde udrpdde? Da bar der Ingen, 
er taledẽ om Barmhiertighed, da maatte alt 
‚ere vet. — Men nu be vorde flagne, og dens 
Steen, de Faftede mod Himlen, falder paa des 
e8 Hoved, maa Ingen talé om Met, men Eus 
nu Barmbjertighed. Wan befEplder mig for, at 
eg felo (weer Opror, Da jeg. figer: Enhver 

kal hugge til og fille mellem de Oproprſte. 
EuGver er baade Overdommer og Skarpretter 
Nige. Der foarer jeg: Enbver Morder og. 
Misdeder lader Hovedet og Dorigheden ffaaer 
og angriber Eun dens Lemmer eller Gode, ja 
hau frygter fig endog for Horigheden. Fordi 
nw Hovedet bliver, ſtal Ingen angribe ſaadanne 
Mordere, Da Hovedet Fan ſtraffe dem, men 
vente Dom og Befaling af Hovedet, hoilket 
Bad har betroet Sowrdet og Straffeembedet. 
Sen en Oprorer angriber Hovedet felo, og fal⸗ 
ber det ind i Sverd og Embede, ſaa at hans 
Misgjerning et Ean ſammenlignes med Morde⸗ 

Edbeol. Bibiiothek 3. Bda8is OG 


82 


vend. Ber Fan man ei vente, til Hopedet dem⸗ 
mee og udſteder Vefaling. Det Fan det ikke, 
det er fanget og flaget, men Enbver, four Eau, 
flat lobe til, ulaldet og uden Ordre, og ſom 
et erligt Lem bjelpe at redde fit Hoved med at 
ſtikke, bugge, morbde, og for Hovedet tilſette 
Liv og Gods. Var jeg en Herres Tiener, og 
faae, at bang Fiende Leb ind paa bam med 
blottet Sverd, og jeg Eunde afderge Det, men 
_ flod flitte, og lod min Herre (Fjendigen -ombrine 
_ ge, hoad vilde da baade Sud og Berden fige 
om mig?. Dog vil jeg ille beſtyrke de rafende 
Tyranner, eller undſkylde deres MafenGed. Thi 
jeg hever at Nogle af mine ſmaa Junkere rage 
ober al Maade grufomt affted med de arme 
Moll. Men ifer fette de fig nu troſtelig mod. 
Goangelium, ville igjen oprette Stift og Vee 
fter, baandheve Paven fin Krone, og blande 
vor Sag med de Opesrite. Men de fFutte faart 
befte, hoad de uu ſaage. Thi han, Fom ſidder 
beroven til, feer dem, og vil Eoinme, inden de 
vente Det. Jeg bar frygtet for begge Dele, 
BSleve Bonderne Herrer, ſaa vilde Djevelen blie 
se Abbed, men bleve ſlige Tyranner Herrer, 
. jaa vilde hang Moder blive Abbediſſe. Derfer 
vwilde jeg gjerne have ſtillet baade Bonderne, 98 


! 


underviiſt den fromme Dorighed. Men Benders ’ 
ge ville ikke, de Gave derfor deres Len. Dire 
ville beller ikke here, velan! De fage og deres.“ 

Oproret fik en Ende, boilfen man Eunde 
vente fig. De forvitdede Bender, opbidfede af" 
den forſtyrrede Svermer, Tb. Muͤnzer, der 
indbildte dem, at bass vilde fange alle Ruglerne t 
ft Kidlerme, og Da en Regnbue juft paa den 
Dag, da Slaget blev holdt, tod fig fee, forſik⸗ 
rede dem om: at dette var et Fegu fra Him⸗ 
len og en Forſtkring for dem paa at dere Biens 
der (Eulle udryddes, vilde ikke hore de Freds⸗ 
forſiag, be mod dem forbundne Fyrſter felo paa 
Valpladſen tilſendte dem. De troede Enthuſta⸗ 
ten og hans Lofte om Mirakler — iſtemde Sans 
gen: Rom hellig Aand fode ſig angribe, bleve 
næſten uden al Modſtand drevne paa Flugt, og 
lede et ſtrækkeligt Nederlag; Muͤnzer og bans 
Medhſelper, Pfeiffer, blevo fangen og henrettet. 

Under Bondeoprsret dede den agtverdige 
Ehurforfte i Sachſen, Friderik den Viſe. 
Bant fra fin Ungdom af til at have Wrbsdige 


bhed for den romerſte Kirke, kunde ban ikke overe 


tale fis til at rive fig lss fra den. Sindig og 
detentſom ſom ban var i al fin Ferd, kunde 
8 3 


84 


ban ikke enten billige eller underftstte raſte vold⸗ 
fomme Govetagender. Dog Funde bam ligefaa 
fidet enten ved Lift eller ved Frygt lade- fig bes 
vege til at negte den Mand fin Beſtyttelſe, 


Der vel gif driftigere frem, end Gan snftede, men 
fom mende Det bog wrligt mied Sandhed og Ops 


lysning. Bed at fifre Luther et Tilflugtdfted 
paa Wartburg, for at undgaae de forſte Bies 
ninger af Achtserklæringen, man kunde befrogte; 
ved ofte at afoife Legaters og Nunciers Fors 
dring om at udlevere ham; ved at taale Gai, 
der ei tafede Doffprog, meu bruſte frem i fn 
oer mod Landsherreu felo, har Frederich den Bit 
erhvervet fig Net til et udodeligt Raon, og ved fis 
Sindigbed har ban, fom Danmarks forſte Bride 


— 


rik, paa bedſte Maade fremmet Reformationen. 


Havode han ikke viiſt denne Sindighed, var Reli⸗ 


gionskrigen ſikkert udbrudt inden Lardommen var 


befaftet, inden Augsburgkonfesſionen havde bw 
dret den, inden dennes Apologi bavde beſtyrket 


den, inden man af Erfaring havde lart, at Aflad eg 
Skiersild, Sielemeſſe og Kloſtere ſaare vel Fan 


De undvares, Meligionstrigen havde udbrudt inder 
feinte Carl begyndte at eldes, man havde da Bep’ 


pe funden en Moris der vilde og kunde ſtride 


$5 


ſom barn, og Lerdommen og Kirkeforbedringen 
var da bleven ved frugteslsſe Forſog, ſom tilforn. 

Frideriks Broder, Johan, den Standhaf— 

tige kaldet, fulgde ham i Regjeringen, og var 

Reformationens iorige Befordrer. | En 

I dette urolige Har företog Luther fig en 

Baundling, der og havde megen Ynoflhdelfe paa 

Meformationen, Gan indlod Ag nemtig i Wgreffans 

Den. Lenge havde Luther viift fig ſom en Fiende 

af Coelibatet, lenge havde han opmuntret Andre tif 

Egteſtab, men ſelv havde han ingentunde overis 

Jet fig t denne Beflutning, og ingen Beſkyldning 
“Pan derfor tented mere ugrundet end den, Gans 
Biender dog have tilladt ſtg, at Tilboielighed til 
Egteſtab var en af Hovedaarfagerne til hans Re⸗ 

formattonsforetagender. Det var alt i Aaret 

1521, fam obenfor er anmarket; at Prooften i 

Remberg, Barth. Bernhard von Feldkirch, var den 

ſorſie Geiſtlige, der giftede fg, og Luther da ffrev 
fit bersnite Strift om Lofterne. Endnu tsvebde 

Bam í five Aar, inven ban ſelv traadte ind i en 
Stand, bois iorige Forfægter han faa lenge hav⸗ 

de vœret. Det var beller ikke Forliebeiſe, dee til⸗ 
ſtyndede ham; thi dels var han nu allerede 42 Aar, 

deis havde han foreflaaet fin Brud tvende andre 
Vartier. Det var da modent Overleg og faf 


- 1, 


Ee ‚86 


Ooerbevtëning, at det var en Pligt, ban ſtyldte 
Samfundet, og Sagen, for hoilken han virkede, 
der bevagede ham til fefo at blive Wgtefcette. Han 
valgde da den adelige dle Catharina von 
Bora, der i Aaret 1523 hapde forladt et Kloſter 
nar Wittenberg, boor bun havde veret- Ronne. 
Han giftede ſig med hende den 27 Juni 1525, 0 
fandt i bende en trofaft verftaffen Huſtru. Dan 
roſte hende ſiden for fin Lydighed og DHengivendedr 
og havde tre Senner og tre Dettre med Hende. 
Kor ikke at afbryde Fortellingens Gang, 0% : 
‚for at Eunne overffue Titdragelferne i Saamep 
beng, finde vi her det meeft paſſende Sted eit at 
handle noget om de markeligſte Stridigbedee, ox 
Reformator har habt, og Der viſe os ſaavel hans 
Lærebygning, ſom og hans hele Fremgangsmade. 
Wi ville begonde med Stridigheden med Englands 
Konge, Henrik VIII. J Aaret 1528 udgad 
Luther fit Skrift om det babyp!oniſke Fangem 
ſtab. Det var ſtreven paa Latin, og bled, ffjent 
mod bans Vidende, ſtrax overfat i det tydſte 
Sprog. Det fil dette Maon, fordi Gan derudi 
vilde vife, at forſtjellige vigtige Sandheder taat 
undertrykte i Pavedommet, og at Kirken da ligeſem 
befandt ſig i et babyloniſt Fangenſtab. Man ſeer 
af dette Skrift, Goor haſtig han gik videre og si 


—— —A 

we i fine Angreb paa Pavedommets Vildfarelſer, 

3 hvorledes hang Modſtanderes ugrundede Ind⸗ 
endinger og ubeſindige Adfard⸗nodte ham tit en 
ziagtigere Underſogelſe og til en frimodig og Djerv 
feing. J Skriftet gjennemgaaer han egenttig 
m Eatholfte Kirkes fpo Saframenter, paaſtaaer, 
Kirken egentlig fun havde toende, og at man 
Ee kunde kalde Moget med dette Maon, uden 
it, fom med et Tegn (Spmbct) var fotbuns 
m. Han taler da ferft om Migbrugene og Mid: 
wftanden faavel ved Taaben, ſommadveren, viſer 
Poenitentſen vel i en dis Maade kunde kaldes 
Saframent, men hoad man ellers Faldte faa, 
emlig Confiemation., WEgteffab, Prefteordinas 
on, og den fidfte Olie ingenlunde fortjenbe dette 
laon. 

J Leren om Nadveren angriber han den ids 
rug, at Ralfen bleo (wg Mand berovet, den 
range Mening om Transſubſtantiationen, og om 
deſſen fom et Offer. J Leren om Daaben paas 
aatr han at dens Virkninger berge ikke paa de 
dvortes Tegn, men paa den Dobtes Trio pan 
orjettelſens Ord. Det var ham ſaa pderſt magt⸗ | 
aaliggende, at alle Lofter, fom at indtrede ten 
eunkeorden, at giore en Pilegrimsreife, eller af 
wetage nogle af diſſe forment lige gode Sjerniuser , 


88 


maatte vorbe opha vede, fordi den ulykkelige For⸗ 
dom om deres Virkſomhed, den Paverne ſaa egen⸗ 
nyttigen havde neret, neften ganſte fortrængde 
De wgte Begreber om Troens og Daabens Rotte, 
Han taler derfor om Eroen i Daaben paa en Maas 
De, der ikke Ean amdet, end forefomme 08 Geel bes 
ſynderlig og vel overdreven ; dog ville vi ei unbdeé 
08 over, om Wanden i fin varme Foer for at ned⸗ 
brode ſtadelige Bofdomme, her fom ved aridee. 
Leiligheder ſones at owre gaaet for vidt, og vi vide 
Det faameget mindre, fom vi betente, at ban af 
egen Erfaring kjendte Troens underfulde Virkniuget. 
GSaaledes ſiger han „Seer du, hoor vig en debt 
Kriſten er, Da han iffe engang, om ban end _ 
vilde, beb nof faa mange og ffore Sonder fan 
forlife Saligheden, naar ban kun ikke veyrer fig 
ved at tro. Ingen Synd fan fordomme ham, 
uden alene Bantro. Alle andre Synder vorder 
faafnart Troen til den i Daaben modtagne guddom⸗ 
melige Forjattelſe kommer tilbage, eller ſaa lange 
den bliver faſt, i et Hieblik opflugte og bortryddede 
ved denne Tro, eller meget mere ved Guds Sande 
druhed, fom ei Fan fornagte fig felo, ſaalænge 
Sroen paa hans Gorjestelfe bolder fig. — Imod 
mine ovenanforte Ord vilde man maaſtee ferte 
te ſmaa Bernd Daabs der ille kunn⸗ 


Ne . \ 89 . Be a 

forſtaae : Gads Roriettene, eller have Daabens 
Tro; boorfor enten Daaben ikke udkræves, eller 
og Det er forgjieves, at Bornene dobes. Her 
ſiger jeg, hoad Alle ſige, at man kommer de 


finaa Born tilhjelpe med en fremmed Tro, nem⸗ 


hg mied Faddernes. Thi ligeſom Guds Ord, 


naar det hores, er magtigt, at Det og kan fors 
andre er AUgudeligs Hierte, hvilket dog ikke er 
mindre doo. og: ubegvemt end et lidet Barns, 
ſaaledes fan og wed en Ben “af Menigheden, 


fom fremſteller Barnet, og troer ham, for boem 


Alt er muligt, Det life Barn ved den indgydte 


Cro vorde forandret, renſet og fornpet — Fene … 
ſeende til det tredie Gaframente : Poenitents 
fe, anker ban paa, at de have agtet Anger - 
hsiere end Tro, at de have misbrugt Skrifte⸗ 
maalet og Abſolutionen, at de have paalagt Fyl⸗ 


Deftgierelfe for Synderne ved Walfarter, Faſte, 


Legemets Spagelſe o. ſ. v. Det fjerde Sakra« 
ment, Confirmation, forkaſter han ganſte, og ſi⸗ 


ger, at det maae vere indfort for at de fors 


nemme Biffopper dog ſtulde have noget at bes 


ſtille i Kirkerne, fiden de havde overfadt Unders 


“Biffopperne de Sakramenter at adminiffrere, med 


“boite Forretninger oare forbundne. Ligeledes 
gagter han og at det -femte Sakrament, 2E gt en 


, 


99 


ſtabet, fortjener dette Raon, og torer meget 
imod det uteolige Spranni, Rommerhoffet uds: : 
gede mod derne Stand, Gud felo hade indſat, 
ivrer mod de mange Korordninger om boite | 
gteſtaber der vare forbudne, og í hoilke Til 
felde Difpenfationer Eunde erholdes, famt mod 
Xgteſfkabsſtilsmiſſe. — Det fjette Saframent, 
Praftevielfe, forFafter Gan ligeledes, og" | 
Bebreider dem, at Mange formedelſt den blotte 
Ordination anfaae fig helligere end Andre, end: 
flisnt de aldeles forfomde Praſtens egentlige 
Torretning, nemlig. at pradike. Bed denne Les 
lighed tafer ban og heftig mod Coelibatet. Lige 
ledes fgrkafter han det ſppende Saframent, den 
ſidſte Olie, og vifer at det er grundet vaa 
et miëforftaaet Sted, Jaf. 5. 14. 15. ved hoil⸗ 
Een Anledning ban, ſom eller& andre Steder, 
gjer Fndfigelfe mod dette Brevsẽ canoniſte Gpl⸗ 
dighed. 
Dette Skrift maatte naturligviis opvatte 
ſtor Senſation, baade fordi det angreb den her⸗ 
ſſtende Kirkes Gete fundamentale Lare, og fordi 
det juſt udkon t den ſamme Uge, da Eck brag⸗ 
de den pavelige Fordommelſesbulle mod Luther 
til Wittenberg. Det pariſiſte Univerſitet, ſomi 
Aaret 1521 udgav en Dom over Luthers Skrif⸗ 


Es 


93 


uddrog iſær af, dette Skrift adſtillige Saet⸗ 
iger, hoilke det erklærede for kietterſte, og 
aftod at det fortjende at ſammenlignes -med 
[Eoranen. Men det Gavde og fine gode 
rkninger. Den fiden faa beromte Joh. Bus 
nhagen blev, ved at laſe dette Strift, ganfte 
ut. for luther, og efter-at have laft- det igjens” 
n, fagde ban: Geke Berden er blind og, 
ger í et ftort Morke; denne Mand 
ene feer, hwad der ev ſandt. Og 
Skriftet blev forfattet ike lenge efter Refor⸗ 
tionen var begpudt, faae man ſtrax deraf, at 
anden iffe wilde lade det beroe, ved at angris 
entelte Misbrug alene, og at han, truet med J 
lier og bele Hierarkiets Belde, ikke vilde lade 
forfærde, eller ſtandſe paa den engang be⸗ 
adte Bane. 

Men dette Skrift ſkulde have den Stjebne, 
t dlene at fordommes af Europas anfeeligfte 
iſtole, men og at angribes af den Konge, 
ſelv 13 Aar fenere veo fig og fit Rige lss 
Pavens Suppremacie. 

Det var nemlig Englands Heunrik vmr, 
ſtod frem mod Luther. Forſt ſtrev ban til 
iſer Carl V og ſiden til Churfyrſten af Pfaltz, 
be ſtulle udrydde Luther og Gand kjetterſte 


02 


‚ Beger med Vb og Svard, dog hermed lod han 
fig ike naie, men udgas i Aaret 15211 det latin⸗ 
efle Sprog et Strift mod Luther, under: Titel: 
Forſvar for de ſyv Saframenter. Seer 
tug Georg í Sachſen lod det ved Hierom. Ems 
fee overfette paa tydſt, 08 Paven, hoilken vet 
‚ med megen Hoeitidelighed i det forfamtede Conte 
ſtorium blev vvergivet, erklæerede Det for et 
. Bert, der alene ved den hellig Aands Biftand 
kunde vere fuldbragt, og tillagde Kongen Site 
len: Troens Borfvarer. 

Denne Konge, der egentlig ikke var beftemt 
til Ehronfstger, havde faact en Slag tard 
Dannelfe. Lyſt til at glimre ſaavel paa den lie 
teraire Bane, fom paa den politifte, Uoilfie 
mod Luther, fordt denne foragtede bans Ynd⸗ 
lingsſeribent, Thomas Aavinas, og Den forfæn⸗ 
gelige Lyſt til af Paven at hædres med en Ti⸗ 
tel, ſom Frankriges og Spaniens Monarker, 
bevaegede ham tif at ſtaae frem mod vor Refor⸗ 
mator. 

Ren — Titelen, og den partie Roes 
undtagen, hovilken de ivrigere Katholiker og hans 
Hofſmigrere pdede bam — vandt han ei foet 
ved fit Stridsſtrift; (bi bet var heel: maabeligt, 

„88 Dog tiltroede man Gham ei engang felo Eone 


93 


til at bate forfattet- det. Erasmus, Cantsler 
Morùs, og Biſtop Job. Fiſher fil Skyld foe 
Det, Dog faae man fnart, at det var diſſe Maend 
uverdigt, og de Fleſte antoge derfor Luthers 
Mening, at Henriks Capellan, Edvard fee 
ſiden Erkebiſtop t Dorf, var Gorfatteren. Dog 
Kongen bavde givet ſi it Naon til det, og ligeſom 
San bavde heftet Wren, wmaatte Ban og taale 
Spot og Vangre. for Foſteret. 
Kongens Skrift var ikke alene opfyldt mer 
‚be plumpeſte Skijeldsord imod Luther, f. Ex. 
Helvedes Hund, Helvedes Ulv, giftig Slange, 
Dievels Zeur og Medbielwer, men med faa foar 
ge Skingtunde, faa orange Meninger, faa falfte 
‚ Bevifer, at det bele Ubetydelighed falder let i 
Hinene. Vi vile noies med at anfare nogle 
faa Exempler. — Notter Aflad ikke, er det, 
ſom Luther ſiger, idel Bedrag, ſaa maa nodven⸗ 
big ikke alene Pave Leo den rabe (hvis hellige 


»g dadelfri Levnet, og. uſtraffelige Opforſel fra 


bang Ungdom af er ſaare bekjendt i Gele Ver⸗ 
den, ſom Luther ſelv i et Brev til Paven maa 
tilſtaae) men og alle romerſke Paver mange Aar ⸗ 
hundrede efter hinanden alie have veret Bedra⸗ 
gere, da de pleiede at uddele Aflad, med hvor⸗ 
megen ſterkere Grund maa man nu autage, at 


4 


benne enefte Broder er et ſygt Faar, end at ſaa 
mange Paver igjennem faa lange Tider ſtulle have 
væeret trolsſe Hurder. Om Pavens Suppremat 
heder det: derſom den Sag var ſaa gammel, at 
man ikke vidfte noget om dens Oprindelſe, maa 


‚ban vel erkjende, af man efter alte Love maa hoide 


for, at det, hois Net overftiger alte Menneſtets 
Minde i den Grad, at man ikke Ean vide, Goilfen 
Begyndelſe det har bavt, mda have en retmesſig 
Begyndelſe, ta det er befiendt, at alle Bolteflag 
flemme overens derudi, at bet efter Qovene er fors 
buden / at bringe det i Bevagelſe, der lenge bar 
ſtaaet ubevageligt, eller at drage det i Tvivl. — At 
det er Ret at lag Folk ikke nyder Kalken i Nadve⸗ 


rens Sakramente, forſvarer han iblandt andet ſaa⸗ 


ledes: Er det ikke ſandſynligt, at den hellig Aand, 


ſom regierer Kriſti Kirke, ligeſom den bar forarte 
dret Nadverens Sakrament ſaaledes, at de ſom 


Bode det, ikke ſom i Begyndelſen ſtulle nobe det 


efter Aftensmaaltidet, men faſtende, da og haber 


ſtikket det faa, at leg Folk ikke mere Putte node 
begge Skikkelſer, men fun den ene. Transſubſtan⸗ 


_ tiatton8teren. vil bart forfoare bermed, at Krifius 
figer hoc eſt — (da Dog panis ef malc. generi!) 


— corpus meum, — 


| ‚95 | 
Luther, med vette fortornet ei alene over 
Skriftets Grundlsshed og nanſtendige Tone, mert 
og ober de overdrevne Lobtaler, med. hoilke det he⸗ 
dredes, fandt ſig befdiet til at udgive en offentlig 
Gjendrivelfe, for at bife fine Modftandere, at de 
dvel haode triumpbheret for tidlig, og for at foafte 
bet ufordelagtige Indtryk, det Fongelige Strids⸗ 

ſtrift kunde have giort paa Mange. 

Giendrivelſen udkom 1522 og paa Latin, og. 
Bev ſnart overfat paa tyd af Luther felo. Uag⸗ 
tet baade Churfyrſten og Luthers Venner, Spar 

latin, Melanchthon og Bugenhagen anvendte Alt 
for at dette Soar kunde blive affattet i en Sone, 
der ſtyldedes Modſtanderens hoie Vardighed, var 
Quiher ikke at bevege til paa den at tage noget 
Henſyn. Uden al Erbodighed og Skaanſel ſvarer | 
ban Rongen. Fil Tonen i det Hele Fan man flutte 
fig blot af felgende: derfor maa Kong Henrik tile 
vegne ikke mig, men fig felo, om ban bliver noget 
haardelig og groot tracteret af mig. Thi ikke med 
fongeligt Mod, eller med en Aare kongeligt 
Blod treder ban frem, men med en nederdræg⸗ 
tig, flaviſk, sa aldeles fret Horekjekhed og Galens 
fkab, og bevifer aft Fun med Stjelden, 08 det, 
ſom er Det allerſtjendigſte hos et Menneſte, endſige 
hos sie Perſoner, han lyver offentlig og med Slib, 


\ 


96 


at man tan fee og gribe Sopbiften, der ikke er fam 


menfat af andet, end Uvidenhed 08 Gift. Men 


man maaste fade det gaae ber, derfom ban feilede | 


paa iennefleligoii8. Men da han med Vidende og 
Villie ſammendringer Logn imod min Kounges 


Majeſtet i Himlen, han det arme fordemte Gfars | 


og Orm, faa vil det og vere mig tilfadt fot mis 
Konge at beſudle den engelfte Majeſtet med dens 
eget Sfarn, og trade den Krone under Fodder, 
ſom udſtoder Gudsbeſpottelſe mod Kriſtus. For⸗ 


reſten viſer Luther det ugrundede i hele det Kon⸗ 


gelige Forſvar, og giendriver med Fynd og Kraft 


alte de ſophiſtiſte Skingrunde. Man har villet for: 


foare Driſtigheden i Luthers Adfard med Tidsal⸗ 


—— — — — 


derens vedtagne Meninger, da de Larde tiltoge fg 


od kronede Hoveder en af deres Samtidige er⸗ 
kjendt Anſeelſe, og torde forſpare den med en Drie 
ſtighed, om boilfen vi intet Begreb kunne giste of. 

Englands Konge blev vel, ſom man let kan 
indſee, yderſt opbragt over Luthers Sear, dog 


trsſtede ban fig med, at Luther aldeles ikke havde | 


giendrevet ham, og at det var ingen Stam át blive 


. af en Afſindig udſkjeldt for afſi indig. Sit Hertur 


gerne 08 Churfhyrſten af Sachſen ſtrev han at de 


dog vilde ufortsvet udrodde det lutherſte Kjetteri. 
De ſorſte foare, de wilde det gierne, og den fiofie 


97 7 


forſtkrer med fin ſedvanlige Klogſtab og Sindige 
bedr at han aldrig havde blandet fig i de Sas 
ger, men overlod dem til et tilfommende Concise 
lium at afgjore. 

Det ſyntes nu, ſom om de tvende Mod⸗ 
ſtandere efter en ſaadan Kamp for ſtedſe ſtulle 


have fjernet fig fra hinanden. Dog maatte de 


endnu engang modes. Kongen af Engeland var 


nemlig ikke mere Paven faa hengiven, fom tits 


foen. Hoor ivrig Katholik ban end havde viift 


Ag, boor heftig han havde attraaet en Herders, 


titel, og boor meget han end fandt fig ſmigret 
ved at kaldes Troens Forfvarer, blev ban dog 
pberft opbragt over de Dindringer, ban fandt € 
fin Egteſkabsſkilsmiſſe med Catharina af Arra- 
gonien, Reifer Carl den ste8 Mofter. Man 


troede derfor, at ban vilde vaere gunſtigere ſtemt 


for Pavedommets Modſtandere, og muligt gjore 
fælleds Sag med Reformatorerne. Luther lod 
fig da iſer af den landflygtige danſke Konge, 
Chriſtian den anden, overtale til at ſtrive et 


meget arbodigt Brev til Henrik, hvorudi han 


beder om Tilgiveiſe for den tiifsiede Fornermel⸗ 
‘fe mod den kongelig Maieſtet, tilbyder fig offent⸗ 
lig at gjienkalde, og igjen at hadre Kongens 


heel, Bibliothet 8. Bb. 1814 . 


| 98 
‘aon. Dan erfiwrer, at ban havde bragt i Eer 
faring, at Rongen var: Coangeliet gunftig, heils 
_… Bet, fagde han havde, varet bam et vet gtaveligt | 
Budſtkab, og hvorudover ban haabede, at Hans 
Maieſtet ikke wilde fade fig forlede til at anſee 
bam fot en Kjetter, da ban juft prædikede den 
vette kriſtelige Lere, og ſtraffede Biſkoppernes 
Misbrug og Tyranni, ſom ſogde at hindre dew 
Dog Luther forſtod fig ikke paa at ſige For⸗ 
bindtligheder; boor ydiygt Brevet end var, 
kunde Luther dog ikke afholde ſig fra at bruge 
ſom en Undſtoldning, at han af troderrdige Folk 
var underrettet om, at Bogen, der var udgidet 
under Kongens Naon, ikke var hans Beef, bet 
de liſtige Sophiſter dog ville at den ſtal holdes 
for, uden at betente, i hvilken Fare de ſtyrte 
fig ved det Kongelige Navns Forhaanelſe og 
Vanare, ifer og Trem for alle Det uhyre Dor, 
hvilket Gud og Menneffene ere fjendite, Cardi⸗ 
galen af Dorf (den befjendte Bolfen) en 
vet ſkadelig Plage og Odeleggelſe for Eders 
Maieſtets Kongerige — 
Luther fik da et Soar, der ikke var —— 
7 ligt, boori Kongen iblandt andet haardelig tilta⸗ 
ler bam for fine Fornærmelſer mod Cardinalen, 
og figer ham, at ban felo vet ikke juſt uplig 


— had 
” 


99 


4 


bebe begyndt at elfte Evangelinm, ſiben hen, | 


hvormeget end Luther vilde nagte det, med dets 
aabenbare Vidnesbyrd havde overvunden hans 
ſtadelige Kjetterier. Han bebreider ham at have 


brudt fit Kloſterlofte og opmuntrei ſaa mange 
til at bryde det, at ban forfafter Fyldeſtgiorelſe, 


03. fremfwtter en faadan Mening om Froen, 
ſom om den kunde forftaffe Menneftet Gud8 
Velbehag, faa at det ikke Funde forterne bam, 
boor fore Lafter det end. begi, tet fom om … 


Gud havode foriwttet Troens Fortjeneſte Frihed 


til alle Synder; ligeledes bebreider han Luther at 
have forkaſtet den menneſtelige Villies Krihed, 


vg erflerer alt, hvad Gan derom havde ſtrevet, 


for aldeles ugrundet og kjetterſt. Han afviſer 


Luthers Tilbud at ville gienkalde og hedre Gang 


Nasn, og forſikrer, at hvis han vilde fremture 


i Rue Kjetterier, kunde ban ille roſe bam mere, 
end ved at ſtjelde ham. Han afvifer ligeledes 


hans Bon om Tilgivelſe, og erklærer, at han 
ille anſeer den for andet, end for gift og. Smi⸗ 
ger. — Han raader bam tilſidſt til at bede Gab 
om Gorladelfe, at ſtille fig ved den arme Quin⸗ 
de, ban havde forfert til at forlade fit Kloſter, 
audende ſin vorige kevetid til at begrede ſine 

—R G 2 7 


“Toe 


Vildfarelſer i et Rlofter, og ved vofrenttig at 
gienfalde dem, ſoge at oprette noget af ben 
"Stade, ban, hadde ſtiftet. 

Luther udgav i Maret 1527 et Port Sbar 
gaa Kongen af Englands Haanſkrift. Has 
erklerer herudi, at man bgvde misforftaaet 
hans Brev til Rongen, og udbredt det ſtjendige 
Rygte, at han vilde gjienkalde fin Læere, hoilket 
aldrig havde veret hans Henſigt, men da Gan 
havde ladet fig overtale til. at tro, at Rongen 
var Evangeliet gunftig, havde han villet vdmyge 
ſig for ham, ſom for en Mand, der var bleven 
en anden, end han havde veret tilforn. Men : 
nu ſeer han ber, ſom ſaa ofte, at han er ble 
ven ſtuffet i fine Forventninger, og Gar ingen 
Rotte haft af at vile vompge fig. Saaledes 
vat det ogfaa gaaet ham med Erasmus, med 
Hertug Georg af Sachſen og med Churfyhrſten 
af Brandenborg. Dan faae nu, at der med 
flige gort var Intet at udrette. Skriver Seg 
ffarpt og baard, Da tager man Anledning ti 
at fordbemme min Leve, under det Paaſknd, at 
jeg er flolt, hofferdig, bidende, utaalmodig. 
Mmyger jeg mig, raabe de jeg flyer, er bans 
ge, boller, angter min ere og gienkalder den. 
Nu head min Peeſon angaaer, vil jeg vdmyge 


/ 


: Ne Ee ror 
‘ 4 


ig, men head min: Were angaaer, vente Ingen 
aalmod eller Nomoshed. *). Hermed havde 


4 


) Sammenligner man Kongens Brev med hans Skrift 


om de ſyv Sakramenter, finder man i hele Deduc⸗ 
tionen 09 Fremſtillelſen en ſaa betvdelig Forftijel, 
at man med Sikkerhed kan antage, at de ikke ere 
fra en Haand; og at ſaalidet Erasmus Fan vere 


FVorfatter til bet fidfte, ſaa rimeligt er bet, 


hvad Luther og ſels formodede, at han har 
havt Deel i det forſte. Dog Ean jeg ille bifalde 
Pland, naar ben figer- om Luther, „sat han 
i fit Svar gier fig al Umage for at iftemme den 


“one, han bavde beugt i ſit forſte Svar paa Kone 


gens Skrift, men forgieves. „Man feer tet tyde⸗ 
ligt, hvorledes den modige Mand maa tvinge ſig 


for at ſtjule ſin egen Skam, for. at unne kun 


yalv faa trodſig, ſom feboanlig, fee fin Modſtan⸗ 
‚he 


Ber i Zinene’ Mig ſynes, han ſvarer heel djerues 


lig, og farer juft:ille fan lempelig med fin Moda 


Rander, endſtient det var naturligt, at han, Som: 
engang hadde undſtoldt fin Deftished ‘mod Monats 


Hen, maatte nu fipre ben. Vil man kalde bet 
Trods, ba Fan man vel ille fige, at ben var 


kun bet halve, mod hoad den pleiede, nakr man 


Teler „Velan alleſammen, fom Vere 09 hore tilho⸗ 


be ; Dievle, Papifter og Gvermere: ten Stare, 


Fun friſt imod guter, J Papiſter foran, J Soer 


mere bag ved, J Dievle fra alle Kanter, Hidſer, 


102 


da denne Stridighed Ende. 


Vi gaae nu. over til en andeng end vigtigere 


Stridighed, hvor Partiet var mere egalt, nemlig | 


til Stridigheden med Erasmus, meu: forſt man 


vi tale Noget om denne meeſt talentfulde og ops 
Ipfte af ale Luthers Modſtandere. 


hl 


jager, driver, J bar bet vette Viidt for Jet. 
Naar Luther ligger, ete J foelffe, have J vur 
ben, Zeg feet dog, atdalt er forloren, bee hiel⸗ 


* 


per ingen Skjelden, ingen Leren, ingen Forma’ : 
nen, ingen Truen, ingen Boven, ingen Beden, fas 
gen Zaalmod, ingen Ydmyghed, ingen Hyklen, 


ingen Lokken, hvorledes ien forfoger, verder og dri⸗ 


ver det, gielter. det intet. Vélan, ſaa gielde 


Trods i Guds Navn. Hoo der fortryder, lade 
_ af, hoo ber frygter, fly, min Beſkytter er mig 
e fiet og wig nok, det veed jeg. Om Verden 
hengde ved mig og fal:t fra igjen, bet er mig lige⸗ 
‚… -megets thi jeg tanker, den bengte ei Geller ved 
mig tilfoen, da jeg Car alenes Jeg Ean Leve og 
bee deſto gladere, da jeg Lever og deer med den 


Beuidfthed, at jeg meb at Flid bartjent Berden | 


til bend Bedſte, og bragt den hellige Skrift og 
Subs Ord faaledeg for Dagen, fom bet ille { tw 
ſende Kat har varet. Seg hac giort mit,“ Edere 


Blod vere paa Edees eget doded, os ikke # mine 


Dandere 


a a 


103 


Defidering Erasmus, fed t Moters 
bam 1467, havde ved fit udmarkede Talent og 


ſin ſſeldne Erudition erhvervet fig en ualminde— 


lig Bersmmelſe, og var heit anſeet af fin Tids 
alders magtigſte 09 Mærdeſte Mand. PDndet, af 
Engellands Henrik VIII- og dennes beremte 
Cantöler Moruê, af Skotlands Jacob IV, hvis 


„Sen, Erfebiffoppen. af St. Andrews, han lede 


fagede paa Reifer, af Paverne Leo X, Clement 
VII, Poul III, af. Keiſer Carl V, Frankriges 
Frands I og Anore, vilde Veien ſtaaet ham aa⸗ 
Ben tif de forſte geiſtlige Embeder, derſom han 
ikke dels havde anſeet et fille Lio, opofret til 
Studeringer, for. det onſteligſte, dels holdt det 


for Prigt lydelig at heve ſin Stemme mod de 


herſkende Misbrug og orange Meninger. Bed 
Rue Udgaver, tildels og Overſattelſer af de 
gamle Clasfiter, Renophon, Plutard, Lucian, 
Ciceto, Seneca o. a. udbredte han Smag for 
elasſiſtt Studium, ved fine Udgaver af Kirkefws 
Drene, Ambroſius, Auguſtinus, Bafitius, Hiero⸗ 


nymus, Jeenxus o. fl., og ved fine Over fgte 
telſer af enkelte diſſes Berker, ved fin Udgave 


af. det np Feftamente i Grundfproget, ved fin 


ap Ooerfwttelfe af Dette, ved fin ppperlige Par 
raphraſe, ved fin Awmoigning cil det theologie 


104 


Studium og til Predikelunften gas ban Theolo⸗ 
‚gerne herlige Hielpemidler og Opmuntringer, og 
ved fine Vittighedsverker, ſom Udagia, Collo⸗ 
q9via, Daarligheds Berammelfe, veofede han Dum⸗ 
bed, Overtro og WMuntevgfen, og fremſtillede 
Tidsalderens Uvaner i det latterligfte 8. Over 
ordentlig meget bidrog han til MNeformationens 
Fremme; at han ikke ganſke vilde gjsve felleds 
Sag meo Luther, at han ikke vilde bryde med Kir⸗ 
Fen, eller troede, at et aabenbare Schisma var 
nedveudigt, Ean man vel forklare, uden at tage ſin 
Tilflugt ul BefEploninger for fav Egennytte. Dan 
elſtede Ro, og var derfor et ſtikket til Reforinato⸗ 
rens ſtormende Liv. Heel aabenhijertig ſiger han i 
et af ſine Breve: tbe Enhver har Mod til at blive - 
Martyr, og jeg er bange, hoië det blev Alvor, jeg 
vilde bere mig ad ſom Peder *). 


id * 


7) Rober tfon i fin Carl den femtes Hiſtorie karak⸗ 
teriſerer Erasmus ſaaledes: bans Berommelfe 96 
Lerdom var i Begyndelfen af det 16de Aarhundrede 

faa flor, og hans Varker bleve lafte med faadan 
Beundring, at Virkningen af dem fortiener at an⸗ 
martes iblandt be Omſtendigheder, der bidrog 
ſaare meget til Luthers Fordeel. Erasmus, bu. 
ſtemt tit Kirken, og oplert i be Videnſkaber, der 

bate til theologiſt Sacdom, lJagde fig efter at prave 


‘ N 


105. 


2uther maatte tiblig blie bekjendt med Tids⸗ 
alderens forfte Videnſtabsmand. Bel.haode han 


denne med mere Flid end nogen Anden af dem, der 
Fi den: Tidsalder bidroge til Litteraturens Fremme. 
Hang fkarpe Forſtand, hans vidtleftige Lasning 
giorte’ ham ſtikket til at oppage mange Vildfa⸗ 
reiſer ſaavel i Kirkens Lexe ſom Gudstjenefte. 
Rosle af dem giendrev ban: med en ualmindelig 

‚ Grundighed, og en eftextrykkelig og veltalende 
Stil, andre anſaae han (um Gjenftande, der kunde 
flaaes ned med Spot, og, angreh dem med den 
uimodſtaaelige, levende, ſatiriſte Bittighed, i 
hvilken han tilfulde var Meſter. Reppe var bec 

en Meniug eller SEiË € den romerſte Kirke, Eur 
ther ſtrebde at forbedre, uden Erasmus forhen 
bavde udmarket deu, og ſom jo havbde givet ham 
Anledning enten TN Dadel eller Spotteri. Da 
LSuther giorde fine forſte Angreb paa Kirken, ſyntes 
Erasmus at billige og bersmme bans Foreha— 
vende, Han ſogde Forbindelſe med. mange af 
hans Lerlinger og Velyndere, og -forbombe hans 
Mobftandereg HDidfigbed' og Fremgangsmaade. 
Han iſtemmede hang Dadel offentlig over be 
ſcholaſtiſtke Theologer, fordi de vare Lerere of et 
Syſtem, der var ligefaa lidt opboggeligt, lom bet 

var dunkelt og ubegribeligt, od forbandt fig med 

„ … ham í den alvorlige Beftrabeife at bendrage Mens: 
‚ neflenes Opmarkſomhed paa Steiften, fom paa ben, 


jr 


* 
⸗ 4 


106 


ffe hans ubetingede Bifald, det anftod bam ikke, 


at han foretrak Hieronymus for Luthers Yndlings⸗ 


\ 


enefte Kilde eg ben vette Grand for alle theoloaifte 
Sandheder. Imidlertid vate ber forſtjellige Aars 


fager, der holdt Erasmus tilbage fra ‘at- betrabe 


famme Bei, ſom luther. Hané Sindsarts nature 
lige Frygtſomhed, ‘bans Mangel vaa Sieleſtyrke, 
hvilken alene Ean tilſkynde en Mand til at antage 
en Reformators Karakter, hans overdreone Foie⸗ 


Jighen med Perfoner af bei Mang, bans Frygt 


for at mifte de Penftoner og andre Forbele, de⸗ 
res Guvmilbhed havde tilvendt ham, hans inderlige 
Kjerlighed til Fred, og det Haab, han hapde, til 


efterhaanden og ved mildere Midler at fee Misbru⸗ 


gere afſkaffede — Alt dette ſtodte ſammen, ‘og bes 


ſtyrkede ham i ben Beflutning at tamme 6g tilbas 


geholde ten Iver, af hvilken han forhen var op: 
tendt mob Kirkens Bildfarelfer, og ſnarere ſtage 
frem fom en Magler imellem Luther; og hans 


Modſtandere. Men endſtjent Erasmus vemmelig 


tidlig begyndte at fordomme Luther, ſom altfor 
driſtig og ubandig, og endelig lod fig bevage til 


at gribe Pennen mod ham, maa maͤn dog anfee , 
ham, fom hang Forleber og Mebdhielper i trie 
ben mod ten romerſke Kirke. Det var ham, ber 


forſt ubfaaecde den. Sar, Luther netede og brag - 


be fil Modenhed. Hans Spotterier og bans 
Fiulte Dadel beredte Beien för Luthers heftige og 


\ 
' x 


V 


En E97 — 


ribent Auguſtinus, ban. frogtede og for, at 


— 


räsmus vilde forlede Mange til i Skriftens Ger: 


offent'ige Angreb. J dekte Lys viiſte Erasmus 


fig i te Tider, han, levede, for ben romerſte 
Stols ivrigſte Forſvarere, og i dette, wt maa 


han viſe 3 for Enhver, ſom er noget bevandret 


i dette Tidarums vHiſtqrie. 


IE Anderledes dommer Frantz boen ſin 


Geſchichte und Critik ber deutſchen Poeſie und Bes 
redſamkeit, Berlin, 1805. J den Sone, man er 


‚nu faa'pant til at here hog vore nye Zeloter, ſiger 


han: Grasmus horde til de Skribenter, om hvilke 


„en bekiendt Polemiker figer, at de vel Have 


bet Onſkte at bygge Sud en Kirke, 
men ville lade Dievelen hbave et 
Kapel ved Si den... Da viiſte Luther ham 
ſtrengelig tilbage, at han ikke mere ſtulde vove at 
tage Deel i Reformationsarbeidet; og da han ved 
ſit forfeilede Foretagende endnu viiſte en bofmob, 


“Ber vilbde ware vittig, faa begondte Luther i 


De kjernefutdeſte Ord at udtrykke den Folelſe, denne 


lunkne og uſtadige Karakter maatte vette hos ham. 


IJ Leben beruͤhmter Reformatoren er han og friidret | 


heel enfidigt og partiſt °° | : 

‚ De Fordele og DPenfioner „ Robertſon ovenfoe. 
taler out, maa bog vel ille have veret faa ſtore, 
ſiden den af faa mange protegerede Mand trellede, 
ſom ritteretor, i at udgive Glasſiker og vaͤtres. 


J 103 

tolkning at forfoare den bogſtavelige, deter 
dsde Mening, ſom ban kalder den, til hoilken 
Saa egennvttig maa-ban bog vel ikke have var 
zet, ſiden ſen Cardinalshat ille friſtede ham. 
Snarere kunde jeg formode, at nogen Skribentſtolt⸗ 
Heb har havt Indflydelſe, og at ham, der iErudition 
ſtod langt oper Luther, et kunde finde fig i at vere 
faa afhengig af bam, fom den fagtmovdige Melanchs 
thon. Der var, fom Hen le “bemarter, desuden 
en anden Larfag, boorfor Erasmus ikke kunde blive 
Bollets Mand, ſom Luther, eller virke paa bet, 
ſom han. Det gik ham nemlig, ſom ſaa Mange i 
be eldre Tider, han Prev Latin, ſom en Giceto, 
aten var'ei fit Mobdersmaal megtig Hol, til at tage 
netmere Deel i Folkets Oplysning. Den danfke 
Leæſeverden Hender noget til Erasmus af hans Me 
tia eller Daarligheds Berommelſe, overſat af Bob 
De, Altona 1745, af adſtillige af hans Sam ſtaler 
overſatte af Prof. O. Wolff, i dennes Journal, oq 
af bans: —den allepegne forjagede 
Freds Hlagemaal, overſat af mig t Bor⸗ 
gervennen, 1811. No. 32 —44. J den danſke Refor⸗ 
mationshiſtorie blev han tidlig bekjendt ven: Cn 
kort ‘Underuiëning til en chriftelig Forening oc 
Borligelfe imod hoes uchriſtelige Twyſt oc Twe⸗ 
brackt, ſom nu haffwer i wor Tiid ſtierdet den 
menige chriſten Kirckes eendrektige Samfund, Chris 
ſtendommen til et ſtort Affbrek, af Erasmo Rotere⸗ 


109 ON 


. pra eë dte Bortoltere efter Augufinus havd e varet 


hengivne, han frygtede og for, at Erasmus ikke 
nok vitbe uobrede Kriſtum og bans Naade. Dog 
agtede han bam heit formedelſt hans Flid og grun⸗ 


vdige Videnſtaber, og pttrede ſin ſtore Hoiagtelſe 


for ham i et Brev af 18 Marti 1519, der var den | 


forſte Anledning til diſſe to ftore Mends perfontige 


2 


Befjendtitab. Heri heder det: Doo er vel dert, On 

bois Inderſte Erasmus ikke ganſte og aldeles kud⸗ 

tager? den, Erasmus et underviſer? den, hos 
hoilken Erasmus ei faaer Overhaand? Hanglee 


der ſig over, af Bortalen til hans Enchiridion at - 


„ tefare,. athans Skrifter havde Gans. Bifald, og 
ſtriver til ham i en Tone, der vidner om den ſtorſte 


Agtelfe. Erasmus, den: Gang opboldende fig-i 
Lowen, foarer den 30 Mai, og tilmelder ham, at 
hans Boger giorde ſtor Opſigt, at han havde fore 
manet Bedfommende til ikke at fordemme dem, in⸗ | 


den de havde lef dem, at de iſer i England vare 


vel antagne af ſtore Mand, og at Luthers Borkide 


dame, men nu paa Dan® overlat og forbedret af 
Paulo Clie. Roeskilde 1534. 8. — Ligel⸗ 
des ved fin latinfle Overfattelfe af Pauli Breve, 
med Anmertninger. — Noestiune 534 Ben forme⸗ 

des af SammeP, Be: ee 


„ . 
t 


FB 

110 ee. 

zinger over Pfalmerne hadde hans Biftild, dog 
kunde han ikke undlade at erflare : Mig ſynes, dee 
udrettes mere-ved Hoflighed og Beſtedenhed, end 
med Magt og Hidfighed. Paa faadan en Maade 
bar Kriſtus bragt hele Jordkloden under fit Herre⸗ 
Demme. Det er bedre, man flriger over dem, ſom 
misbruge den pavelige Anſeelſe, end over Pagerne 
felo. Tillige (river Erasmus til Churfytſten af 
Sachſen, hoilken han dedicerede fin Udgave af 
Svetonius, og anbefaler til bang Beſkottelſe ws 
ther, Som en Mand, dee fri for al Mistanke out 
Gjerrighed og Wrefpge, maatte formedelft fin 
Uſtyldighed finde Yndeſt 608 Hedninge felo. — Sil 
Churfyrſt Albrecht i Maynz ſtrev Erasmus og 
ſamme Aar, og erklarer, at Luther bavde veret 
nodt til at módfwtte fig den Uforſtammenhed, det 
var bleven aldeles utaalelig. J andre Breve er⸗ 
klerer ban, at Kirken behsvede en Luther, 
vg at han anfaae ham for en Mand, Gud hadde 
fendt, for at forbedre Menneſtenes Sader, der i - 
Bund og. Grund vare fordervede. Til Zwingli 
ſtfiver Erasmus, at det Eom bam for, fóm om - 
ban havde leet det ſamme, fom Luther, men ikke 
med faadan en Skarphed, og uden at fremfore viſſe 
dunkle og felfomme Ting. J fine Samtater, i 
fine andre Skrifter og i fine Anmarkninger oper 


ON ur 
det up Seframente bifer han, fom Luther, ſin Foer 
over den fore Borowroelfe i Pavedommet, og op» 
vakker et faadant Had imod fig, at man vilde hade 
bam fat i Ban og erfieret i Rigets Acht. Det ble 
et Ordſprog: Enten vetter Luther figefter Erasmuê, 
ler Erasmus efter Luther. Dog varedet Temperar - 
mént, i Raratter, og. i deres hele Spnêpuntt og - 
Fremgangsmaade faa forſtjellige, at der ille unde 
tæenkes varigt Venſtab, men at det pmfider maatte 

komme til et Brud imellem dem. Lange havde 
Eilhengerne af Luthers Parti onſket og ventet, at 
Erasmus vilde ganfte fotene fig wed dem, og fol⸗ 
De den bittrefte Uvillie over, at devel Korventnins 
ger vare blevne ſtuffede, lenge havde de harmet 


fg over den Anfêelfe, ban, uagtet bead han 


hapde ſtrevet imod det herſtende Parti, dog ved⸗ 
blev at beholde hos det, ligeſom de og vare hoilig 
misfornoiede ober, at han vovede at misbillige den 
raſte Tone og Adferd, man anſaae nodvendig for 


at fremme Reformationsvarket. En af Partiets 


ivrigſte Borfegtere, Ulrich v. Hutten ſtriver derfor 
ſin Expoſtulatio cum Erasmo Roterodamo, 15229 
om hvitken Erasmus felder denne Dom, at han 
vilde ikke, om ban ſtulde dee, tro, at der i hele 
Todſtland var faa. megen Inhumanitet, Ufor⸗ 
ſtammenhed/ Gorfangelighen og Galde— ſom denne an 


II, EE 


— KS 
ene Bog indeholder. Luther udgiver atb Saug 


fin Forklaring over Brevet til Galaterne, og i def 
udſletter han alle de Steder, t hoilfe Erasmus foe 
hen var neont med Bersmmelfe, og endelig ſtri⸗ 
der ban 1524 Eraëmuê et alvorligt Bres ci, 
hvori det heder: bele Berden maa tilſtaae, at de 
Videnſtaber, ved hoilke man ledes til at fefe Bie 


Belen reen og uforfalftet, ere ved Eder Fomne t 


Vlor, at der hos Eder ere beelige og fortreffelige 
Guds Gaver at finde, for hvilke man billig mas 


takke ham. Derfor bavde jeg gjerne feet, at Jifke, | 


ved at tilfidefwtte Eders Gaver, havde blandet Eder 


ĩ vor Dandel, t hvilken Yoel ved Eders Gorftand 


og Veltalenhed havde Funnet udrette meget godt, 
men da det fattes Eder paa Mod, var det dog ſik⸗ 
vere og bedre, SV tjende Gud med det Eder betroe⸗ 
de Pund. Jeg har holdt Adſtillige tilbage, ſom 
vilde udfordre Eder til Strid, og jeg vilde snfte 
Huttens Udfordring ikke var udkommen eller Eders 
Undſtkyldning (Spongia Erasmi ad ver ſus aſpergi- 
nes Hutteni Bah. 1523) hvorudi Juden Toivl har 

Teet, hoor let det er at ſtrive med Beſkedenhed 
og dadle Ubeſkedenhed hos Luther, men Goor vam 
fleligt, ja neften umuligt det derimod er, naat 
muau fEriver, at vife fig faai Gjerningen, uden ale 
ge ved den bellig Hands fmrdeles Raade. Sagen. 


— —— — 


4 


113 


er faare. flem waa begge Sider. Naar jeg kun⸗ 
be vere Midler, faa Bnitede jeg at og hine 
magatte bore op at anfalde Eder med faa flor 
en Hidfighed, og lade Eder, fom en bedaget 
" Mand, henſove med Fred i Herven — Jeg vilbe 
. onſte at J nu dilde kun vare en Tilſtkuer til 
vor Tragoedie. Der er nu bidt nok, vi 
maa fee til, at Di ikke hentere og ops. 
@de hinanden“ Dette Bred kunde jut ille 
tjene til at ſtifte Pred, ſnarere maatte det ops 
vatte tif Ramp. Man vooede at true en Mand 


"til at holde fig fra Striden, der hidtil ille ved 


de meeft glimrende Lofter havde kunnet ladet ſig 
bevæege til at tage aabenbare Deel i den font 
Modpart, man vovede at tale haanlig if og 
ou en Mand, bele Europa neonede med WXr⸗ 
bedighed, og vi behove ikke at antage, at det 
“sar harig engelfte Belpndere, der wilde pOmpge 
Rutber for bans Angreb paa Henrik den 8de, 
der ophidſede ham, man behover ei at Ero, af 
dei var bang nederlandſte eller italienſte Mace⸗ 
nater, ſom ber opfordrede ham; fand Wrefss 
lelſe er nok til at forklare os, at den fredelſten⸗ 
de Mand ſtod frem mod Tidsalderens ſtorſte 
Kampe, og hvor uretferdig ban end bley bedemt 


Theol. Bibliothek. 8. Bd, 181144. 9 


1 


TI4 


af mange @amtidige og Efterlevende, vil dog 
Enhver upartiſt, der nete underſoger Sagen, 
fan og bil bedemme der, tilftaae, at han ſtred 


med Mod og Yndfigt, fom med Heder og ERre. 


Han udgav da i Aaret 1525 fin Diatri 
be de libero Arbitrio, eller, om den fri 


Villie imod Luther. Efter en Yndledning, hoort 


ban erklæerer, at Peren om deu fri Willie flevfe 
bar varet holdt for enn af de vanfteligfte at. fors 


flare, at ban vel veed, at der ere. De, der ans 
fee bang Kamp mod Luther, fom Myggens vod. 
Elephanten, de, der paaftaae, at Luther Gar: 
mere Werdonr i fin lille Finger, end Erasmus 
i fit hele Legeme, men, at han dog ikke Ean tro, 
at Butber, der Gar vovet at appellere fra ale 


Kivkelwreré, Univerfiteter, Concilier, og Pavens 


Dekreter, Ean tage ham det ilde op, om Mogen 8 


er af anden Mening, end ban; efter’ at Gave 
erklaret, at der er Meget, der bliver 08 buu 
Eelt og forborgent, efterat have talt om, boor 
til Viclefs og Luthers Mening: at hvad vt 


giste, ffeer ikke med bor fri Billie” 


men af abfolut Nadvendigbed,): maatte 


lede, og efterat at have fagt, at der ere Steder 


i Skriften, Der ſynes at tale. for og imod dens 


fri Bidie, gaaer Gan nu ber til at deſinere 


ad 


118 


ne ſaaledes: Ved fri Villie forſtaae vi den 


ne i den menneſkelige Villie, ved hvilken det 


ver til et Menneſte, enten at ˖ vende fig til, 
r vende ſig fra det, der forer til evig Sa⸗ 
eds efter denne Definition, anfsrer ban 
ſt de Strifefteder, der bekrefte hans Mening, 
ſiden dem, der ſones at modſige den, og vi⸗ 

at ved en fornuftig Forklaring kan al Mod⸗ 
lſe heves — Han beraaber fig da paa: Shr. 


Gud bar ſtabt Menneſtet fra Bego 


en 98 givet bam. fri alg. BU Du, - 
hold Budene, og gjar det” bannen belager, 
B eet Ero. Dan baver fat VD og Band 
Dig, grib til hvilket Du oil, Menneſket 
for fig Livet og Deden, hoilket han vil, det 
bannem give — paa forſte Mofeb. 4. Er 
ille faa, at derſom Du gier Godt, da er 


Gud bebagelig. o f. v. 5 Mof. 30. 15, 


haver i Dag lagt Dig Livet og det Gode 
— Deden og Det Onde — paa Eſai. rz. 
de J here mig, Da (Fule JF .npde. Landets 


je, ere J gienſtridige, da ſtulle J forteres 


Sowrd. Jer. 15. Holder Du Dig til. mig, 
vil jeg igjen holde mig til Dig. Es. 18. 
pil ikke Sonderens Ded, men at bans ſtal 

' Kd 2 


„116 


pmvende ſig og leve. Pf. 34. Hvo der: vit leve 


vg fee gode Dage o. f. 6. Math. 23 Jerüuſa⸗ 


lem! hvor ofte wilde jeg forſamle dine Bern. 


— Math. 19. Bil Du gaae ind til Lioet, da hold 


Buddene. Luc. Hoo der vit folge mig, ſtal 


tage fit Kors — Math. 25. Jeg var hungrig — 


o. ſ. v. Joh. 1. Dan bar givet dem Magt til 
at vorde Buds Bern — Joh. 6. Ville J og 
forlade mig? Selv hos Paulus, der taler ſaa 
ivrigen om Naade, og nedſlaaer Lovens Gjer⸗ 
ninger, findes der dog Steder, hvor ban forfoar 
ver den fri Billie. Mom. 2. Foragter Du. bans 


Godheds og Langmodigheds Rigdom o. f. v. 1 Kor. . 


9. De, fom labe paa Banen, lobe vel ‘alie — 


1 Tim. 6. Strid Troens gode Strid — 2 Tima. … 


4 


Om Nogen kjemper, bliver Gan ei kronet, uden 


han kjemper vet — 2 Tim. 4. Jeẽg har ſtridt den 


gode Strid. Nom. 13. Aflægger Morkhedens 


Gjerninger. Kol. 3. Aflæxgger det gamle Menne⸗ 


‚fte. Nom. 7. Villien har jeg vel — 1 Kor. 15. 
Hané Naade, fom har veret over mig, har ikke 
varet forgieve8 — Efter at have anfort diſſe og 


flere Steder, ſiger han, hvad hielper den allevegne | 


lovede Lidighed, derſom Gud tif gode og onde 
Gjerninger gier o8 til et faadant Redſtab, (om 


Smeden fin Deer og et faadant Redſtab ere vi, dee 


on 
Viclefs gate er fand, at nemlig Alt godt 68 
ogſaa det, ſom hverken er godt eller ondt, 
zer ſaavel for, fom efter den mobtagne Naade, 
abſolut Nodvendighed, med hvilken Mening 
ither holder. Han anforer hans Ord „Jeg 
kke talt rigtig, at den fri Villie er Intet, for⸗ 
Raaden virker; men jeg ſtulde ligefrem ſagte 
ri Billie er noget opdigtet,. eller en tom Ld, 
Det ikke ftaaer i Nogens Magt, at tente Nor 
odt eller ondt, men Alt fEeer ved en abfolut 


endighed, fom den Viclefs Artikel, der er fors , 


i Koſtniz, ganſte vigtig lever! Ru gaacr 
mus over til. Stederne i SEriften, der ſynes 
gte den fri Bilfie. 2 Mofeb. 9. Bud forbees 
poaross Hierte. 2 Mof. 32. Sit Moſes ſiger 

Hvem jeg er naadig, ham er jeg naadig/ 
vem jeg forbarmer mig over, ham forbaruier 
nig over — at fom Paulus fi figer Rom. g. 
ei kommer an paa Nogens Billie eller oben, 
gaa Guds Forbarmelſe. Ligeledes Mal. I. 


Eſau ei Jacobs Broder? figer Dereen,: ends. 


wer jeg Jacob Eijer. og hader Eſau, hvilke Ord 


us Kom. 9. forklarer faaledes: Forend Boer 


endnu vare ſodte og hoerken havde gort Sodt 
Ondt, paa det at Gus Forſet ſkulde beſtaae 
fri Belg, ikke of Giespingere Bortjenefle 


N Os 
v 


118 


men af hans Naade, fomrfaldte, ba blev det fagt 
tif bende: den Storſte ſtal tjene dem Mindſte. 
Ef. 45. Vee den, der vil traette med fin Sta 
ber? Ran Peeret fige til Pottemageren: hoad 
giorde Du? Mom. 9. Haer Pottemageren ci 
Magt over Leeret, at danne et Kar til Wre, tt 


andet til Banere.. Ef. ro. Kan en Dre beofe 
‚fig mod den, fom hugger med'den? eller Ow 


ven mod bam, ſom drager den? Ordſp. 21. 
Kongens Hjerte er i Herrens Haand, fom Band: 


bakkene. Per. ro. Memeſtets Gjerning ſtager 
ikke t hans Magt. Ordſp 16. Menneſtet ſet⸗ 


ter (lg vel Noget for i Hiertet, men fra Herren 


fommer, boad Tungen (Pal tale. Joh. 15. Uden 


mig Éunne J Intet gisre. Job 6. Ingen kan 


komme til mig uden Faderen drager ham. 2 Kor. 
3. Vi ere ei dygtige til at udrette Noget, fom 


af os ſelb. Pſ. 2. Gud virker i’o8, baade at 


ville og at udrette efter ſit Velbehag. £ Kor. 
15. Ikke jeg har arbeidet, men Guds Raadt, 


fom er € wig. Luc, 17: Wi eve unpttige Tjenere. 
1 Kor. rs Ved Guds Naade er zeg Det, jeg 
er. Efter at have anfort diſſe og lignende Ste⸗ 
der, og viiſt at Modſigelſen mellem dem 
og be forſt anforte var kun tilſyneladende, 
deducerer Forfatteren endvidere ſin Satning. 


— — 


nv, 


Kid 


09 ſiger ſaare meget teeeffende. Vi ville merke 
felgende: De, fom oberbeiede hos fig ſelv, hvor 
feendregtige Menneſtene ere til Gudkrygtigheds 
Moelſe, og boce flemt ‘det er at toiole vaa fin 
Salighed, ere, i det de vilde afbjelpe dette. Ons | 
De, inden de markede det, faldne til et ander, 
og have tillagt Menneſtets fet Villie alt for mes 
‚gen Magt. Andre have derimod overveiet, hyil⸗ 
ken ſtor Skade det foraarſagede den ſande Gude 
| frogtighed, naar Menneſket trodſede paa fine - 
Krafter og Fortjeneſte, hvor utaalelig hos Nogle 
Stoltheden blev, da de roſte fig af deres gode 
Gierninger, og endog vilde ſalge Andre dem ef— 
“ter Maal 03 Vagt, ſom man ſalger Olie og 
Sabe; men i det de omhyggelig pile undvige 
dette Onde, have de enten giort for lidet af 
Sagen, fom om den fri Billie intet udrettede 
ved en god Gjerning, eller de have ganfte ryd⸗ 
det Villiens Grihed af Beier, og indfert en 
abſolut Medvendighed i ale Sing — De fide, 
‚at Mennefket er ántet uden et levende Redſtab 
„for den hellig Wand, hvilket han Gaver venfet 
‚og belliget efter fin uforſtyldte Godhed, vegjerer 
efter fin uudforſkelige Bigdom, og at der er In⸗ 
tet, han Fan tijfErise fine egne Krafter, derimod 
at han af Gud med fuld zino fan vente: det 


120 


ebige Livs Len, ikke fordi ban bar fortjent den 
ved fine gode Gjerninger, men fordi det har 
behaget Gans Godhed at Aove den til dem, ſom 
fatte fin Tillid til bam — Denne Sale finder, 
Hhos mig tem melig Indgang, naar de Fun ifke 
falde til Hyperboler; chi er vor Billie faa lidet 
virkſom, fom Leeret i Pottemagerens Haaud — . 
boorfor læſe vi Da, at uran beremmer Lydighed 
hos dem, der folge Guds Bud, ſtraffer Ulydig⸗ 
hed hos de Gjenſtridige? — hvorledes Ean Gud 
ſtraffe dem, i hovilke han ikke agter det verdigt 
at virke det Gode? kunde en Konge ſtraffe den 
Geueral, han lod drage vargelss i Krig, om 
ban bled ſlaget? — Efter min Mening fan Mas 
… paaftaae Villiens Frihed ſaaledes, at man dog 
undgaaer Lillid ril egen Fortjeneſte, og de andre 
Hindringer, Luther forbander. Dette ſynes de at 
giere, der tilſtrive Naaden det: forſte Indtryk, 
ved hyilket Sindet tilſtyndes, ten ſiden i Frem⸗ 
gaugen i det Gode tillegger den menneſtelige 
Willie nogen Kraft, naar den ikke modſætter ſig 
Raaden. De, fom figer den fri Billie er Yu 
tet, men alt fleer af en abfolut. Nodvendighed, 
tilſtaage, at Sud virker Alt i os, ikke ale⸗ 
me def Gode, men og det Onde. Deraf fel⸗ 
Kl at ſom Menneſtet Efe Fan vare Aarſag tr 


IE 


fine gode, fan han ei beller vare det til fin onde 


Gierninger. Synes man nu at dette er at beſtyſde 


Gud for Gruſomhed, ſaa foare de, intet Creatur 


maa meſtre Skaberen i ſin Visdom, men underka⸗ 


ſte ſig den i alle Stykker, ſaaledes at om det beha⸗ 


gede Gud at fordomme denne eller hin, maatte han 


A) 


ei Enurre derover. De gjere Arveſynden umaader 


fig flor, ved hviiken den menneftelige Naturs for⸗ 


treffelige Krafter ere ſaaledes forderoede, at der 


ni ikke er andet, end Uvidenhed og Had mod Gud | 


at finde hos Menneftet, og ban,: ikke engang, 


naar han ved Troens Gave er bleven retfærdiggjort, 
er iſtand tif at foretage fig det Ningefte, der ikke 


J var Synd. De giere ‘dens Tilboielighed il a J 


ſynde, der er dleven tildage hos os fra vore forſte 


Gorelore, ſels til Synd, og ft ige, den er ikke at 
overvinde, ſaa at der er intet eneſte Guds Bud, 
hoiitet et ved Troen “betferdiggjort Menneſte kan 


6 olde, og alfe Guds Bud have ingen anden Henſigt, 


end at derved den Guds Naade, der ſtjenker og 
Salighed uden Fortjeneſte, kan vorde udbredt og 
forherliget — J ſaadanne Hyperboler ſynes Luther 


at finde Behag, for at modfette dem Andres, lige⸗ 


ſom en haard Kile til et baardt Ere, 


| fou man pleier at ſige. Nogle falot paa en uber 
“Kundig Made til en. Hpperdel, da de ſolade itke 


122 


alene dere8 egne Fortjeneſter, men og alle Helges 
nes. Men Goilfe vare de Gierninger? Sange, 
Pſalmers Fremmumlen, Fiſteſpiſe, Faſte, Kla⸗ 
der, Titler. Luther ſogde da at fordrive Ondt 
med Ondt, ſom om han vilde fige: ‘De Hellige 
Dn havde ingen Fortjenefte, men alle deres Giernin⸗ 
ger, ſelv de allerfrommeſte, vare ſyndige og vilde 
drage den evige Fordommelſe over os, derſom 
ei Troen og dem guddommelige Barmbjeetighed 
Fom. os til Djelp. Pelagius tillagde den fri 
Villie Altformeget, Scotus ligeſaa; kuther lem⸗ 
‚ loeftede den forſte, og ſtildte den ved den” hoire 
Arm, og da detta ikke bar bam nok, ſlog han 
den til orden, og ryddede den af Veien — 
Seg lader mig deres Mening behage, Der til⸗ 
ſtrive den fri Willie Noget, men Naaden det 
allermeeſte. Menneftet Ean gisre en god, ſtjont 
ufuldkommen Gierning, af-Boitfen Gah ei ſtolte⸗ 
lig maa roſe ſig, han har nogen Fortjeneſte, 
| hoilken han dog aldeles maa tilſkrive Gud. 
Sperger Du: hvorfor man ſtal indromme den 
fri Billie nogen Eone? det ſteer, at man med 
Met lan tilregne den Ugudelige Noget, fom af 
Ondſkab modfaaer Guds Naade? at man fra 
Sud Ean afoende den befpottelige Beſtyldnin 
om Gruſomhed og Uretfardighed— 8 at vi itte 


123 


ſtulle ſyyrtes i Fortvivlelſe eller Sikkerhed, men 
tilſtyndes ti ivrig Beftrabelfe — ER 
Luther udgiver ſom en Giendrivelſe ſit navn⸗ 
kundige Skrift de leyvo arbitrio, hvilket x 
Aaret 1526 blev af Juſtus Jonas overſat paa tydſt. 
3 dette Skrift antager Luther unggtelig den Leve 
om Pradeſtinationen, vor Kirke ſiden forkaſtede, 
‘og for at forfoare fin Hovedſætning om Maaden, … 
der var Grundſtytten for hans hele Lerebpgnung, - 


rfeemftier han Satninger, StrifsfortolEninger, 


— Slutginger, og Oruger faadanne Talemaader og 
‚ WotrDk, hvilke vi ingenlunde ‘billige. Naar. vi 
foreſtille os, boor yderſt magtpaaliggende det 
maatte bere Luther at forſvare Leren omt Raas 
den, for at nedbryde de range Meninger our de 
faa kaldte gode Gjerninger, naar vi twente, hvor 
vanſkeligt det gjennem alle Tidsaldere har veret 
Ffor de allerviſeſte og ſindigſte Mand at oploſe det 
Rore: Problem, hvorledes det guddommelige For⸗ 
fyn Ean beſtaae med Menneſtets fri Villie, naar 
di erindre os, at der allerede var en faadan Spens 
Ding imellem ham og Erasmus, ar denne Strid 
utke kunde fores uden Animoſitet, vg waar vi 
vverveie, hvilke Mangler den Tids Skriftfortolk⸗ 
ning og hele Anſtuelſe af Theologien nodvendigen 
maatte have, kunne bi ele undre os, at man € 


Ot 324 


Etriden gif ſtundom til det Ertravagante. Vi 
‘ville her holde o8 til Luthers egne Ord, -dem han 
ved denne Leilighed beuger „Plato er Ben, So⸗ 
crates er Ben, men Ben bid, Wen did, den flor fte 
Ben er Sandbeden!! og vi ville erindre os om 
Plancks Yttring: Er Synet af en ſtor Mands 
Svagheder ikke ofte mere Iwverig, end Synet af 
hang meeft glimrende Trek? For vibtieftigt 
vilde det vere at angie blot Hovedindboldet af 
dette udforlige Stridsſetrift, vi ville derfor alene 
lade os noie med at anfore nogle dets larakteriſtiſte 
Steder. 

Siden Du, Erasmus! fremfor Mange, ſom | 
Gud ellers har forlenet med ſaadan hoi Forſtand, 
Kunſt og Lerdom, bar forſogt dit Bedſte i denne 
Sag og dog Intet udrettet, faa ligger det klart 
for Dagen, at den fri Willie ikke er geundet t 
Striften, men er (utter Logn og Menneſkepaafund, 
og at det gaaecr Ger, ſom med Doinden t Evangelie, 
uc 3, 43, med hyilken det blev jo Langere, fo 
verre, boor marge Penge hun end gav Lægerne; 
ſaagledes, jo “mere man- har Tegt at bewife, at den 

fri Billie var Noget, defto klarere feer man, at dens 
er Intet, og denne flemme Sag bliver ikke bedre | 
ved mange gode Ord. | 


125 


Et Meenneſte kan ikke rettelig kjende fig ſels, 
eller pomyge fig, med mindre ban beed, at han med 
alte fine Gjeeninger, Cone, Beſtræbelſe, Villie og 
gode Forſatter ei ſtaaer til at hjelpe, men at hans 
Galighed heroer paa fremmed Hjielp, nemlig paa 
GSuds Hielp alene. Hoo, ſom bar lært dette, mis⸗ 


toioler ganſte paa egen Eone og Kraft, udvelger 


inter Berk, men lider og venter, hvad Gnd virker 
i bam. En ſaadan maatte vel vere Naade og 
Salighed naermere, end de, ved deres Gierninger 
hellige, med den hele fri Villie. , 

Troen kan ikke finde Sted, uden Alt, ‘bead 
feg troer, er forborgent og: ufonligt ; thi bet jeg 
feer, troer jeg ikke. Men en Ting Ean le vore 
dobere forborgen, end. naar Den ſynes urimelig, 
og jeg ſtrax i Erfaring for Dinene ſeer, foler og 


griber andet, end Troen wiſer mig. Saaledes _ 


gier 0g Gud i alle fine Gierninger⸗ naat han vil 
gisre os levende, ſaa ihjelſſaaer han os; naar han 
vil gisre os fromme, rammer han os i Samvittig⸗ 
heden og gjor os til Syndere, naar han vil drage 
os op til Himlen, ſaa ſtoder han os forſt ned til 
Helvede, ſom Skriften ſiger 1 Sam. 2.- 6. 
Menneſtets fri Willie er midt imellem Gud 
pg Satan, og lader fig fore, lede og drive, fom en 
Heſt eller ct ander Dor, Tages Gudden ind og 


« 


I26 


beſtdder den, ſaa gaaer den boorben-@ Gud vil, 
ſom den 73 Pſalme ſiger: Jeg er, fom et Spe for 
Dig. Tager Dievelen den ind og befidder den,” 
ſaa vil den og gaaer den, hvorledes og hvorhen 
Dievelen vil. Og den menneſtelige Billie er ikke 
fri eller fig ſelb magtig derudi, at den Fan lobe eller 
holde fig til hvilken den vil, men de. tende fwgte 
og firide om, hoo der Fan indtage den. 

Skriften er klar og tydelig — hvorfor have 
Da faa mange ppperlige Folk, ſaa mange Paver og | 
Concilier, four havde faa hei Forftand og Er faring, 
veret faa blinde i Artiklen om den fet Billie ? met 
ee mit Soar : til evig Loo og re for den fet Billie 
bar de varet faa blinde. Og hermed Gevifesden 
edle, koſtelige, dyrebare, fortreffelige, fore Kraft 
hos den fri Villie, fom roſes ſaa hoilig, at Men⸗ 
neſket med den kan ſmykke og berede ſig til Naade 
og Salighed, da den dog med ſeende Hine ikke ſeer, 
med horende Hren ikke bever, meget mindre begje⸗ 
rer eller forſtaaer Noget af aandelige eller guddom⸗ | 
melige Sing, 1 Ror. 2. 14. 

Da det er“tilffaaet og Beksendt, at den fri 
Villie ved Synden har miſtet ſin Frihed, er Syn⸗ 
dens Slave, og ikke kan have Lyſt til det Gode, ſaa 
| forheminer. jeg ikke andet af. Ordene, end at den 
fri Billie er et Blof tomt on, bois Brier ve 


127 
Rraft' er boite og friesen — Amilla uberiu. 
nulla libertas, 
Erasmi Diateibe bebrager fig reto, i det dert 
ikke gijsr Forſkjel imellem Gud, ſaaledes, fom ban 
er prediket og aabenbaret, og imellem Gud, 
fom ‘ban er forborgens det er mellem Guds 
Ord og Bud ſelv. Gud gjer marge Ting, fom ban 
ikke vifer 08 ved ſit Ord; han vil og mange Ting, 
ſom ban ved Ordet ikke vifer os, athanvil. Saar 
ledes vil han ikke Synderens Dod efter den Villie, 
han ved Ordet har aabenbaret, men han vil den 
efter ſin forborgne, uudforſtelige Billie. Nu ſtkulle 
vi fee paa Ordet, og lade den wudforfkelige. Billie 
ftaae, vm hvilket Intet er os befalet; thi vt maa. 
lade. os regjete efter Ordet, 03 ikke efter den uud⸗ 
forſtelige Villie. | 
Sporger jeg, hvoryed den Diatribe vil bebiſ, 


A 


at Girach8 Bog 15. 15. haver villet give titkjen: 


De, at Menneſtet har en fri Villie, fordi denne 


Bog-figer: derſom Du vil, da hold Bud: 


dene, faa oil Den foare, at den almindelige 
Sprogbrug faaledes fover det med fig. Men om 

jeg beviiſte, at efter den almindelige Brug Ordets 
grt og Natur ikke fledfe, fom Erasmus figer, gav 
tilfjende, at de kunne helde Guds Bud, tit hoilke 
bet. ſiges: Bil Du, da hold Buddene, men at 


, - . 
, . 
é, De . . ' 


128 


Menneſrene ofte tale ſpotviis og for at belee hver⸗ 
andre, naar de ſige: derſom Du bil, faa vil Du 
höre, tale faa, for at wife dem deres Uformuen⸗ 


hed? Poorfor ſtulde det Da ikke vere Meningen, 


af Gud friſter o8, forat han ved fin Pov Fan brin 


ge o8 1il Erkjendelſe af oore Beil og Uformuenped, 


3 


derſom vi ere hans Born og Venner, eller. af ban 


ret Spotter og trodfer 08, der fous oi ere ſtolte 
GSFiender? | 


| Derfom bi bitte folge Fornuftens Dom, fan 
er bet ligeſaa uretferdigt, at han gist dem ſalige, 


‚Der ikke fortjene det, fom at ban fordommer beu, ‚ 


der ikke fortjene det. | , 
Naar Gud gier Sondere ratige uden Borije 


| neſte, og antager de Spndere, der havde fovfEntot 
andet, til Naade, faa figer Fornuften ikke at bau 
‚ eren aretferdid Sud, tretter'og Enurrer ei imed 


ham, Da det dog var ganſte uretferdigt, naar han 
ſtulde maales efter Fornuften, Men boorfor klage 


de da ikke? Ja fordi det er dem behageligt og tjen⸗ 
ligt, derfor er Det ret og paa det allerbedſte. 


Men naar Gud fordemmer dem, der ikke have fors 
tjent det, eller beftemmer Hogen tif Fordommelſe, 
inden de fodes, Da fordi det er bittert og ſuurt, og 
ikke tiener dem, Elage de over at det er Aiel utaa⸗ 
leligt, knurre og dadle. 


129 

Kjere Bornuft! behager Gud dig, naar ban 
antager Syndere og gjor dem falige, ſaa (Fat 
ban. ile miëhage dig, - naar. han fordsmmee 
boem han pil, er han i hint retferdig, faa er 
ban det og i dette. Der uoftreer Gan Naade 


‘og Godhed iblandt Usardige, hee bruger han Al⸗ 


bor, Vrede og Strenghed imod dem, der ikke 
have fortjent det. Men efter Menneſkets Dom 
er ban ham vaa begge Siber for ner, og er en 
ueetferdig Gud, men alfigevel er Gan- retferdig 
og ſanddru hos ſig felo. Thi hvorledes det er 
retferdigt, at ban gier Sondere ſalige, og dem, 
ſom ikke have fortjent det, er os nu ubegribes 
ligt; men vi ville ſee det, naar vi komme der, 
boor Troen ophorer, og Vi ſtue Anſigt til Ane 
fist. Altſaa og, hoorledes det er vet, at ban 
fordommer dem, ſom ikke have fortjent det, er 
os og nu ubegribeligt; men vi tro det, indtil 
Menneſtens Son aabenbares. 

‚ Ero vi, at det er, ſaudt, at Gub i Evig⸗ 
hed har forudſeet og anordnet Alt, hvilket For⸗ 


ſon ikke kan vakle, feite, eller dorde forhindret, 


tro vi, at Jutet ſteer, uden alene ved bans 
Bilie, hoilket og Fornuften maa bekjende, ſaa 
maa ben hee og felo ſnart titane, at der er 

FIhbeol. Bibliothek 8. Bd. 1844.. J 


\ 


130 
ingen fri Villie, hverken i Menneſker, eller Engle, 
eller hoget Creatur i Himlen, eller paa Jorden. 
Altſaa og, derſom vi tro, at Satan er denne 
Verdens Foefte, fom af alle Rrefier efter ſtraber 
Kriſti Nige, altid er ruſtet til Strid og. Storm 
{mod det, at han ikke ſlipper de Menneſker, han 
har tagen til Fange, uden han med Magt og ved 
den hellig Aands Kraft og ved Guds Finger vor⸗ 
der ſlagen og overounden, fader det atter aaben⸗ | 
bare, at der er ingen Fei Bitie. 

Derfor og, Derfom vi tro, af der er en «roe 
fond fra Adam, fom Gar forderset 08 ſaaledes, 
at den og vorder dem, fom ere Kriſtne vg drives 
ved den hellige Aand, em forr Byrde, 0g- giser 
dem altformeget at beſtille, Da den ſtedſe ſtrider 
imod Handen, faa er Det aabenbare, at Der God et 
Menneſte, fom ikke har den hellig Wand, ikke er 
Noget, fom Ean verde fig tif det Gode, men der et | 
i bam fun ivel ond Lyſt og Tilbsielighed. en | 
Da Sederne, fom af alle Krafter have ſtræebt efter 
Metferdighed, meget mere derved ere faldne i. }: 
Spno eg Bündhed, og Hedningene, ſom base 
omgaaet med ugudeligt Vaſen, ere uͤden Fortjene⸗ 
fie, o8 uden fotud at have tentt derpaq, komue 
til Retfærdighed, ſaa er det atter, ikke alene ved 

Gkriften, men og ved ſaadant haandgribeligt Bart, 


‘ 





131 


Erfaring og Exempel klart og aabenbare, at Mens 
neſtet uden Naade Intet formaaer, uden Ondt 
In Stmma, derfom Vl tro, at Kriſtus har foe, 
“left Menneftet ved fit Blod, faa maa vt befjende, 
at ban bar varet ganffe og aldeles forbandet og 
forloren i Sondet: ellers var Kriſtus ikke forns⸗ 
den, og vi maatte ſige, at han var kun en Forloſer 
for den mindſte Deel af Menneſtet, hoilket Ord 
er den Goiefte Befpottelfe og Nov imod Gud. J 

Lnther folde vel ved roligere Eftertanke, og 
formodentlig og ved den ſagtmodige Melanchthons 


FVSoreſtillinger, at han i denne Strid ikke havde ber 


handlet ſin Modftander med den Agtelſe, band 
Lærdom og Portjenefter havde Ket cil at fordre 
| „Dan iEreo bam da et hofligt Brev tit, hvori han 
gjorde Undſkyldning og ſogde at berolige ham 
Men Erasmus var altformeget og altforoffentlig 
fornarmiet, til at han herved kuͤnde lade ſig til⸗ 
fredsſtille. Han foarer derfor Luther „Saa barn⸗ 
agtigt et Sind har jeg ikke, at jeg, efterat have 
faaet ſaa mange Ulivs Saar, ſtulde finde Behag 
i et og andet hofligt Ord, og ved lidt Artighed 
lade mig formilde. Det Sind, Du bar, kjender 
hele Verden. Du har ſtyret din Pen ſaaledes, at 
Ou hidti aldrig har ſkrevet mere zafmde, og — 
ie 3 Rn 


‘ 
Lo « 
md 


132 


hyvad der er affEpeligere, aldrig mere ondſtabsfuldt 
imod Mogen. Per falder det Dig Ind, at Du er 
en foag Synder, da Du ellers fordrer, neſten 
at holdes for en Gud. Du er, ſom Du ſtriver, af 
et heftigt Temperament, og Du fryder Dig vet ved 
en faa ppperlig Undſkyldning. Men hvad vedkom⸗ 
me de Sagen, de mange gemene Skjeldsord, de 

mange arersrige Uſandheder, at jeg er enn Atheiſt⸗ 
en Epikureer, en Skeptiker i hvad der angaaer best 
kriſtelige Troesbekjendelſe, at jeg er en Spotter, 
og boad er jeg ikke: Mu ligger der ikke megen 
Magt paa, hoad der bendes 08 to, ier mie, 
fom om en feite Tid maa fare berfra, men det 
martrer mig og enhver Retſkaffen, at Du ved 
dit hofmodige, fremfufende og optbrite Synd fat 
ter hele Berden i en gdeleggende Uenighed, giver 
brave Folk og ſande Videnſtabsmand tll Priis for 
nogle raſende Pharifwer, bevebner ſlettenkende og 
nyhedselſtende Menneſter til Opror/ kort ſagt, 
behandler Evangeliums Sag ſaaledes, at Du 
blander Alt det Hellige og Vanhellige ſammen, ſom 
om det var din Henſigt, at dette Uveir ingenſinde 
ſtulde faae en god Ende. Jeg vilde onſte Dig et 
bedre Sind, hoië Du ikke var for meget indtaget 
_ afdet, Du har. Onſt mig, hoad Du vil, tun ikke 
diit Sind, med mindre Herven forandrer det.“ 





133. 


e: 


Erasmus udgav i Aaret 13260 og 27 et vidt⸗ 
loftigt Soar imod Luther, uuder Raon af: Hy- 
peraspiftes diatribe adverfus fervum arbitrium 
M, Lutheri. Dog endſtjont kuther vel maatte 
fole, at de Bebreidelſer, ham her bleye giorte, ikke 
vare ugrundede, dare dog de fſfeſte Stemmer paa 
hans Side, da den faſte, beſtemte, afgjorende 
… Bone, i bwilfen han forſvarede fin Mening, var 

J ſaa forſt eilig fra det beſtedne, toiolende, frygt⸗ 
ſomme ESprog, hans Modſtander farde, ſaa at 
„ban nedsendig maatte vinde alle dem for fin Sate 
ning, der ikke var iſtand til at veie 08 prove Brune — 
Bene paa begge Sider. | 

Den Uoitfie og Forbittrelſe, der ved denne 
Strid vare vakt imellem diſſe tvende ſtore Mand-⸗ 
bherde deſto væerre ikke, men viſte fig ved flsre 
keiligheder. J Aaret 1533 udgav Erasmus ſin 
Afhandling om Kirkens elſkvardige 
Enighed, i hvilken han efter at den Nuͤrnberger 
Religionsfred var ſluttet og ef Concilium nermede 

… fig, udlod fig med, hvorledes Papiſter og Luthe⸗ 
raner kunde forenes. J denne Afhandling kom 
han tilbage til den forhen omtviſtede Punkt em 
den fri Billie, og erklærede fig debangaaende faas 
ledes: Bed Troen, der er en ſerdeles Gave af | 
den hellig Aand, vorde vi retfardige, det er, de | 


534 


J Troendes Hjierter vorde renſede. Men vi maa bes | 


kjende, at Kjerligheds Gjerninger ere fornsdne tif 
at erlange Salighed, aiden ſtund Troen, ſom er 


‚le gode Gjerningers Kilde, ille maa vare sv 


keslss. Gud er egentlig ikke Nogen Noget 


, ſkyldig. Dog ere de Ord Len og Fottjenes 
fte ilfe at forkafte, da Gud af Naade antager 


vg giengjelder. Det, han virker i og ved os. 
Bor den afinindelige Mand ſtulde Dan ikke fige : 


| Menneſtet givre, hoad ban vil, faa gier ban dog 


Intet, uden Synd, hyoilket omenditient det i en 


Dig Borftand Eunde vere fandt, faa tager dog 


… Pebelen det op i en urigtig Mening. Om Von 
> og Offer for de Dede, om at anraabe Hetgene, 


og om Billeder talede ban og ſaaledes, ſom den, 
Der onſtede at de vedtagne Meninger og Skikke 
maatte forſtaaes i den bedſte Mening. 

Men hans Fredsforſlag kunde ikke vare 


tilfredsſtillende. Man bebreidede ham, og det 


ikke uden Grund, at han berorde nogle ſtridige 


Puncter og udlod andre, at han et talede ow 


Kirkens og Pavens forinentlige Anſeel fe ‚ om _ 
Coelibatet eller om Stjersitd. Han fandt ders 
for megen Modſigelſe. Denne yttrede fig iſer 


Ipdeligft í det Sfrift, Antonius Corvinus 1534 


lod udgaae paa Latin om ahvorvidt det var til 


hd 


J | 135 

Motte, at folge Erasmi Forflag om at tilveie⸗ 
Bringe Enihhed t Kirken, til et Concitium holde 
tes og Luther ledſagede Skriftet med en For⸗ 
tate, i boilfen Det iblandt andet heder: deres 
eneſte Skrig er: Kirke! Kirke! Kirke! oa un-⸗ 
der dette Raon forſtaae de: ugudelige Menne⸗ 


ſter, ſom tvertimod Skriften og den guddomme⸗ 


lige Autoritet kunne holde og faftfwtte NRoget. . 
Dette, Strig befrafter og Erasmus, ſom alle⸗ 
vegne lover at folge Kirken, og imidlertid tarer 
alting toiolfomt og. uoiff. Han giorde derfor 
bedre, at ban holdt ſig fra: Eheologieu, og. 
brugde ft fin Veltalenhed til Roget andet, hvortil 
hans Hoved kunde vare ſtikket. Saalæenge⸗ De⸗ 
velens Rige varer, er Der ingen Fred oy ingen 
Enighed i Leren at haabe. Erasmus foarede 
paa Brevet med megen Deftighed, og de vareog - 
„blieve Modftandere. Erasmus dsde 1536. 
En and:n og endnu langvarigere og formes 
delft fine. Folger vigtigere Stridighed fik Luther 
med de ſchweizerſte Reformatorer, Zwingli og 
Oekolampadius. Omtrent paa ſamme Tid ſom 
Luther, og ved ſamme Anledning ſom “han, 
nemlig opbragt ved en Afladskrammers Bernh. 
Samſons Uforſkammenhed, begyndte Ulrich 
"Zwingli, Praſt t Zuͤrich, fine Reformations 


1 


. . 136 


⸗ 


Korfss. San var en Mand af and og Indfigt, 


giennemtrængt af Sjerfighed til Sandhed, og 
“fom en Schweizer, Fiende af al Undertrykkelſe 
pg Treldom, Goorfor han og gif frem med en 


Mafthed, der overgik Luthers ſelv. Oekolam⸗ | 


padius, Preft i Bafel, en af Aarhundredets 
allerlerdefte og gudfrygtigſte Mend, var for- 


Swingt, head Melanchthon var for Luther. Eai⸗ 


ge vare de Alle i at ſtride mod Pavedommets 


Vildfarelſer og Misbrug, og de kunne ei andet, 
end agte hinanden for det Mod, den Standhaf—⸗ 


tighed, den utrattelige Flid og Opofrelſe, de 


haode titfalleds *), naar det kom an paa, at 


DN J Aaret 1519 udlod Zwingli ſig offentlig om Luther 
ſaaledes „Efter min Mening er Luther, der vand: 
ſager Skriften med ſaa ſtor Alvorlighed, en faa 
fortreffelig Guds Stridsmand, ſom ingen i tuſende 
Aar har veret paa Jorden. Jeg agter det derfor 
ikke, om Papiſterne udſtjelde mig for en Kjetter | 


tk tiligemed ham, J bet manbige, urokkelige Mob, 


hvormed han bat angrebet Paven afRoͤm, har In⸗ 
gen, Enbver ufortalt, veret ham Lig, faalenge 
| Pavedommet hat varet. Hvar der i Gude evige, 
uforanderlige Ord er bevaret, foredrager han rige⸗ 
lig, og viſer be arme vildfarende Kriſtne ben him⸗ 
melfte Skat, agter ille, hvad Guds Fiender ſige 


! 


137 


ſempe og lide for Sandheden, men, deſto verre! 


Rendene, det ſtrede mod en fæelleds Kiende, 
ulde blive uenige indbyrdes. 

Zwingli ſtal i Aaret 1524 Bane udgivet et 
ʒxkrift paa Latin, ſom var forfattet af Hollen⸗ 
eren Cornelius Ho nnius, og hvorudi Ind⸗ 
iftelſens Ord i Saframentet;. Det er, var fors 


laret bed: Det betyderſc Bihave ovenfor 


ef, at ban antog fig” Carlſtadt, 08 opmuntre⸗ 


e til at leſe bans Skrifter, da Raadet i Zů⸗ 
ich vilde forbyde dem. Men i Aaret 1525 var 


et, at han udgav paa Latin ſin bersmte Com⸗ 
jentair om den fande °g falſke Religiou— 


derimod, og bryder ſig ikke om deres Suurſeen 


og Truen. Jeg har med Billie kun left lidets dog ‚ 


yhyad jeg har left, er, forfaavidt bet angaaer 
Skriftens Lerdomme, Meninger og Betydninger, 
i Almindelighed faa ‘bel overveiet og grundet, at 
bet ei er muligt, Nogen kan forvende det. Han 
gigert vogle Stytterfor meget ef: 
ter for be Svaáge, hoorudijeg ille er af 
- hang Mening. Pradiker Luther Kriftum, faa gior 
han jùft, hvad jeg gier, endffient, lovet- vere 


— Sud, utalige Flere ved ham vorbe fotte til 


Sud, end ved mig eter Andre, hvilke Gud gi⸗ 
ver en ſtorre eller mindre Naade. 


f boitfen Gan angriber Katholikernes Were out 
Srangfubftantiationen, og erkleerer at han maatte 7 
behandle dette Dogma mod ftore Meno, 
fom hidtil habde reformeret Verden, ſamt paa⸗ 
ſtaaer, at de, fom larde Den -legemlise Narva⸗ 
relſe i Sakramentet, havde en Mening, ſom ſtred 
imod alle Sandſer, Fornuft og Ero. Dette 
Skrift blev baftig doer ſat paa tydſk af Zwinglis 
Collega, Leo Juda, men da han fandt feloat - 
… Det var forfattet ien Stynding,. udgav han et 
Tiles, under Nav fublidium de euchariltia ", 


8 dette Skrift heder bet: Grakerne, hoilke bave, 
fom deres Skrifter beviſe, langt overzaaet Latis 
nerne (uden Uvillie ſige vi Vette) ft den rette 
Guds Erkijendelſe, i Ero, og i den rette Kunſt, 
have kaldet Herrens Nadvere, Euchariſtia (Takſi⸗ 
gelſe). Et ſaadant Raon have be uden Toiol gis 
vet bet, fordi be af Troen, og af Rrifti og Apoſt⸗ 
lernes Ord have forftaaect, at Kriſtus med benne 

Radvere ille har villet andet, end at man ſtedſe 
med Slade {lulde erindre ham, 0g offentlig takke 
ham far fin ſtore Velgierning. 

Derfor kalder Paplus det 1 Kor, 10 en For⸗ 
enins eller Samfund, hvoraf kommer Ban eller 
Udelukkelſe af dette Samfund,. boilten tan veb 

… tt forargerligt Levnet forvolder ſig. Bi-fotftaae 


« - . 
-% - . 
- 


1 


W 139 


ohan Bugenhagen ſtrev nu offentlig mod Zwing⸗ 


„og lod et latinſt Brev til D. Hesſ, Praft i 
zreslau trykke, der havde den Titel: contra 
ovum errorrem de ſacramento corporis et 


ingvinis J. Chrifi, hvilket Brev fnart beo 


bevfat paa tydſt. Zwingli befvarede Brevet 
fenelig 1526. *) 


. 


ba af Ravnet, hvad Cuchatiftia, hvad Herrens 


Nadvere betyder, nemlig intet andet, enden Zals - | 
ſigerſe, en almindelig Jublen og Giede af dem, 


fem forkynde Herrens Dad, love, prife og be 


romme den, Den Mening at man idetre Ihu⸗ 


kommelſes eller. Takſigelſes Sakrament eder Krie 
ſti legemlige, ſoelbare eller bererlige Ziet, er ikke 


- alene ugubdelig, ‘men og baaclig eg grufom, det 


maatte ba vere, at, Du boede hos Anthropes 
pabagetr. \ 

K) J dette Svar heder bet iblandt andet: Titelen 
paa Eders Brever: imod den ny Vild fa— 
'getfe. Denne Titel Fan FV ille forſvare, at J 
jo har fat den, enten af Uvidenhed eller Uvillie. 


Beed J ille, at de Gamle har veret af vor Mes. 


‚ „hing om Nabdveren, vil man overfee Eders uvi⸗ 
denhed, dog, under den Betingelfe, at 3 itte en 


anden Gang farer ſaa haſtig frem med no Vin⸗ 
farelſe, og kalder det ſaa, hvad Kriſtus, Apoſt⸗ 
ene og de aldſte Kriſtne have 1ert. Men ec V 


: me , 
- 
\ . Ne 


A 


| 140 k 
Men afferede havde Oefolampading, fem t 
Læerdom og Skarpſind overgif Begge, wffentiig 
givet fin Stemme i Sagen. J Aaret 1525 ud⸗ 
| gav han vaa Latin fin Gorflaring over: hdorle⸗ 
des Kriſti Ord: det er mit Legeme, efter de 
@idfte Lerere rigtigen ſtulde fortolkes. Man 
ſendte dette Skrift til nogle Præſter i Schwaben, 
med hvilke ban ſtod i -Genftabetig Forbindelſe, 
men diſſe vare allerede forud ſtemte for den mod⸗ 
ſatte Mening, og udſtedte da en af 14 Prafſter 
underſtkreven Gjendrivelfe, der er bekjendt uns 
der Navn af: Lyngrammae [vevicum, 0% 
hvis Forfatter Joh. Brentz, Praeſt i Schwa⸗ 
biſch Hall, holdes for at dere. Jeg vil ikke her 
omtale hoerken Skriftet elfer-Gjendrivelfen, da 
det egentlig er min Henſigt at viſe, hoorledes 
Luther tog Deel i Striden. 
Syngramma fandt et overordentligt Bifald 
og Oekolampadii Soar, Antiſyngramma, blev ikke 


ikke nvidende om de Gamles Menlng, er det 
noget voldſomt og modtvilligt, at S auigevel har 
taget flig en Titel. 

Til Slutning: Lev vel, tager zi i den bebfte 
Mening Thi om J meb Hieronymi Ord vil kalde 
os Vildfarelſens Meſter, ville vi gierne have 
Eder dette, ſom andre Skjeldsord tilgivne. 


21 
A 


7 De 141 


agtet. Beremte Mand, ſom Bilib. Pirkhei⸗ 
mer, Patricius i Nuͤrnberg, Theob. Billi 
Eau, Preft i Nordlingen, og Urban Regius, 
Praſt i Augsburg, traadte frem ſom Schweizer⸗ 
nes Modſtandere, ob Kietternavnet Sakra⸗ 
menterer lod med Forbittrelſe allevegne. 
Tvende Hadersmæend ſogde at ſtille de ophidſede 
Semytter, nemlig Bucer og Kapito, Preftee 
i Strasbors. Den forſte ſtres til Breng, og 
bad ham foare Defolampadiug uden Lidenſkab; 
Nligeledes ſtren han fil de andre fdwab.fle Pros 
‚fer. Men Breng fvarede trodſig, at de ſels 
… basde antendt Ilden, og maatte nu fee, boors 
ledes de kunde ſlukke den, og Lod fit Soar trykke. 
“Bucer tilligemed hans Kolleger ſendte Chaſelius, 
Profeſſor i det hebraiſke Sprog, til Luther med 
en ſtriftlig Anmodning, i hoilken de opbod deres 


hele Veltalenhed for at formaae bam til Efter⸗ 


givenhed og Sagtmodighed, men de fik den Ber 


fled, at et af begge Portier maatte vere Sas _ 


tang Tjenere, derfor kunde ingen Forli⸗ 
gelſe finde Sted. 

Luther havde nemlig i Maret 1525 allerede 
ſtrevet et Brev til de Kriſine i Reutlingen, 
hoorudi han havde advaret dem mod Sakramen- 
tererne, og udgivet en Fortale til det af Agrikola 


N hd . . 
- Ld 


\ 142 | 
pad tydſt dverfatte Songrammd, hoorudi han 
uͤdtrykkelig erklærer, at baate Carlſtadts, Zwing⸗ 
lis og Oekolampadii Mening ‘omm Nadveren 
maatte komme fra Dievelen, ſiden den var ſaa 
vaklende og uſtadig, og fordreiede Indſtiftelſens 
Ord. Med. Alvor og uden Heftighed foarede 
Oekolampadius paa denne Fortale *). 


*) Siden be, ber ef ere bin Vildfarelſes Til hengere, 
‘ille unne blive enige i Forklaringen af Ocvdene: 
det er mit Legeme, ligner Du dem ved Oyret i | 
Mabenbaringen, der bar ſyv Hoveder og en Krop, | 
og anfeer dette for en ftor Advarſel af den hellig 
Mand: Med faadanne Forfvarsftod lulde Du ite 
komme, at On ilte felo ſtal blive rammet; thi 
hermed treffer Du hverken mig eller Andre, ſon 
ille' ere din Vildfareiſes Tilhengere. Du vil 
gierne gieve os til Oprorere, og VE vide et boot: 
for: Du piner Dig, for at faae Spovtaltet 
opfyldt, oq bet er dog ille forhaanden, og derhos 
flulbe Du vide, at Sywtallet er et Tal, ber bes 
tegner Fuldkommenhed og den ganſte Hob. Vi 
ete, vil Bud, ikke i Dragens Legeme, men i den 
bekymrede Quindes. Hoor ter Du tilfſkrive 08 
ſaa mange Horkder, formedelſt ſaadan vor Fortolk⸗ 
Bing. Saa vidt mig er vitterligt, er alles vores 
Grund en eneſte, at Kriſtus med et birkeligt Le⸗ 
geme er opfaren til Himlen, hvorfra ban Pal kom⸗ 


e 


143 en 


Da Zwingli var, faavelfom Oekolampas 
ing, angreben ved Navn af Euther Gaade i 


me for at domme. Denne Grund, dette Hovedi 


vor Sag et en Troes Artikel, lert af Apoltler⸗ 


se, grundet i Skriſten. - 


De Pavelige have deres Traneſudſtantiation, | 


3 bere Suppoſition, til begge Dele bruge J 
Skriften, ſom ben er begvemmeft for. Gnbver af 
Gver. * Oe 

woetor Martin, Du forglemmer der broder⸗ 
lige Kjerlighed imod os, da Du af ſlig en Aarſag 
ligner os med det ſlemme Dyr med de ſyv boe 


veder, hvis gate kaſier Stjernerne ned af Himlen 


og truer den angſtede Asinde 5 tet ligeſom vi 
truede ben kriſtelige Sandded. Men’ nu beftaaer 


Ln 


ben enfolbige Tro og Eriftelig Enigheds Sandhed 


ille derudi, at Krifti Legeme er veſentlig i Bree 


bet. Men Friftelig Sandhed er bet, at Kriſti Leo 


gemeer i Gimien med Ste, men het paa Sorten 
regjerer han fin Kirke med fin Aand od med fin 
Maade, da han har efterladt ben fin Erindring og 


ſit Legems Sattamente, at den Ean vorde fovenet-& 


Kierlighed. 

Kiere! vil Du underviſe, ba lab dine Skjelds⸗ 
atd blive i Wittenberg. De forbedte ikke bin 
Gag, og vi behoeve dem ille, og jeg tan ei vide, 
hvorledes Du dem for Gud vil forfvare. Den 


„forlene Dig og mig at" gaae frem i ſin heli Ce | 


tjendelſe. 


u 


Brevet til Rentlingerne og i Fortalen til Syn⸗ 
gramma, kunde ban ikke tie. — Han udgas da, 
og det i det tydſte Sprog og i Folkets Tone, Aar 
1526, fit Strift, under Titel: En klar Under 
retniug om Herrens Nadvere. Skriftet 
var ikke fri for Bitterhed, og det var let at 
marke, at han anfaae fig fornermet ved den 
SGermon om Krifti Legems og Blods 
Sakramenteimod Sourmeraandene, den - 
| Luther allerede havde udgivet, og mod: boilfes 
Zwingli udgiver en Gjendrivelfe det folgende %ar. 

Det var og i Begpndelfen af Aaret 1527 af 
Zwingli udgav ſin: amica exegelis, leu expoſitio 
euchariſtiæ negotii ad Mart. Lutherum. 4, 27 
Ark, Der uagtet et Stridsſtrift, Kal udmarke 
fig ved Sindighed, Skaanſomhed og Agtelſe for 
Modſtanderen. Men, om det end havde kunnet 
giort et fordeelagtigt Indtryk paa Luther, ſaa 
Eom det for ſilde; thi neften-paa ſamme Sid, ſom 
det udkom, havde Luther udgivet ſit „at diſſe 
Krifti Ord: det er mit Legeme, enduß 
ftaae faft, imod Soermeraanderne! 
(mod bbillet Zwingli da endnu i lamme Aar fatte 
ſit „at diſſe Ord, deter mit Legeme, 
evigville beholdeden gamle enmeſte 
Mening’ i heilten han, fortornet over Maar 





145 


best, vaa hoilken han -blev angreben, foarer ten 
Tone, der ikke dar fri for Bitterbed. Dog vi 


bille Tere begge diſſe Skrifier lidt noiere at 


kjende. 
Luther begynder med at Dieveren er en Tu⸗ 
endkonſtner, og efter at bave forfogt faa mes 
jet imod Evangelium, anfegter 08 nu ved Svar⸗ 
nerne ved at befpotte det heiverdige Saframente, 
elan ! fiben diſſe Svcermere ere faa fors 
pEte og botte hele Verden, vil jeg tilfsie en 
utherſt Advarſel og figee altſaa: Forbandet 
ere deres Kjerlighed op Enighed i Helvedes 
ifgrund, fordi ſaadan Enighed ville alene Jane 
nerlig adſtiller Kriſtenheden, men og paa dje⸗ | 
eiſe Viis ſpotter og forhaaner den i ſaadan ſin 
jammier. Mu jeg vil ikke udlegge dem Det ſaa 
ide, at de fEulde gjsve det af Ondſtab, men - 
je ere ved Satan faa forblindede, og have maar 
Vee hos fig en faadan Samvittighed, der mare 
tér dem, nemlig: vi have vel anrettet en ſtor 
Korargelfe vg antendt en Ild, nu ville oi kliſtre 
8 fleyge over med Ord vg foregive, det er ef 
Pm for Sag. Nei, ikke faa til mig, Ejwee 
Herrer j Fredens og Kierlighedens. Maar jeg 
Kog Ens Bader og Moder, Huſtru og Barn 
beet. Bibliothek. 8. Bt. 1814. K 


146 


ihiel, og fagde berefter: Hold Fred, kjere Ben! 
pi ville elſte Goerandre, Sagen er ikke faa for, 
at oi derfor (Eule bere uenige, hvad vilde Gan 
da fige til mig? boor fier vilde han vel have 
_ wig? Saaledes, de Soermere morde mig Kri 
ſtum, min Herre, og Gud Fader i ſine Ory 
dertil min Moder , Kriſtenheden, ſaint mine 
Brodre, ville derhos og have mig, drabt, og 
ſige derefter: Jeg ſtal have Fred, de ville leve 
i Rjerlighed med mig. Men. jeg bil ber blotie 
Svarmerne, at Enhver kan ſee, hvilken Aand 
der i dem, at de, ſom henge ved dem, kunne 

terfare, boem de ſtulle tro og folge. Det er jo 
gabenbar for Dagen. at oi trattes angaaende 
Kriſti Ord om Nadveren, og. det er befjendt af 
begge Partier, at Det er Krifti eller Guds Ord, 
Det er et. Nu ſige vi for oor Deel, : at efter 
Ordene er Kriſii fande Legeme og Blod der, maat 
han figer: Sager, wder, det er mit Legeme 0. 
ſ. %. Ero og Imre vi uret i Det, hvad gjsre si 
ba? Bi fpoe Gud paa,: og pradike, at bau iffe 
har fagt Dette, men det modfatte, ſaa ere vi 


J Gudsbeſpottere og Lognere mod den hellig Aand, 


Forrædere mod Kriſtus og Verdens Forforere. 
‚- Port Modparti ſiger: at dee ev Fun Bred og 
Bin der, ikke Herrens Legeme og Blod. Tro 





147 IJ 


og Tare de uret herudi, da beſpotte be Gud, og, 
ſtraffe den hellig Aand for Logn, forraade Kris 
ſtum og forfore Verden. En Deel maa Here . 
Dievelen til — og vare Guds Fiende — der er 
ngen. Middelvei. Ru kan enhver from Lriſten 
fee, om Sagen er ringe, ſom de ſige, eker om 
man tan fpage mied Guds Ord. ‘ 
J Gud veed, at jeg med de anforte grode 
| eignelſer ikke vil tale Zwingli for ner, og for⸗ 
nemmelig ikke Oefolampad, hoilken Gud bar 
ſejenket mange Gaber frem for mange Andre, . 


og bet gier mig bjertelig onde for Manden. | 


; Seg feer vg ikke paa dem med faadan Zale, 


men alene paa den hoffærdige, ſpodſte Dievel, 


ſom faalede8 har bedraget vg forfsrt dem, at 
‚jeg igien ſtyrer min Soft paa bam, Gud til 


Ere, og fpotter ham igjen i faadanne bans tele 


_geragtige grove Indfald. 
Der ligger nu den hoiberomte Grund, paa 


hoilken de ſtaae ſtiveſt og pukke meeſt, at de to 


Skriftſteder ere imod hinanden, Kriſtus ſidder i 

Himlen og hans Legeme eri Nadveren, og bevis 
fe dog intet. Det bevife de vel, at faadanne — 
to Skriftſteder og deres Bornuft ere imod hin⸗ 


anden. Men det var unedvendigt at beviſe, 


42 


T48 


— — 


Jeg vilde ligeſaavel Gave ſagt dem det. Thi, at 
Du figer: Strift er imod hinanden, gieider in⸗ 
tet; boo ſporger om hvad Du ſiger? Men Da 


vil 'jeg love og «re dem, naar de med Steift 


eller paa anden Maade kunne beviſe ſaadan 
Tale. Det ſtulle de vel lade blive, at Texten 


Ean ffaae faft: det er mit Legeme. 
, Nu lad o8 tale med dem. Debeljende, at Kri⸗ 
ftus er. hos Guds hoire Haand, og dermed vite 


De beviſe, at han ikke er i Saframentet. Det 


er det Kempen Goliaths gruelige Sverd, paa 


hvilket de pukke. Men om vi tog dette ſamine 
Svard, og hug med det Hovedet af Jer, at 
med det ſamme Sprog, med boilfet J gilde ber 
„wife, at Kriſti Legeme ikke var i Nadveren, be⸗ 
viiſte, at det maatte vere der. _ Bilde J ikte 
holde det for en vet Davis Gierning? Velan! 
ſeer og hever os. Kriſti Legeme er hos Guds 


hoire Haand, det er. befjendt. Men Guds heire 


Haand er alle Stẽder, hvilket J maa tilſtaae 


Dn efter bor foregaaende Bebiisferelfe. Saa er det 


og viſſeltig Bred og Biin over Bordet. . Hoor 
au Guds hoire Haand ‘er, Der maa og Krifii 
Legeme og Blod Bere. 

Vi arme Sondere ere ikke faa afſindige, at 


vi ſtulle tro, at Kriſti Legeme var i Brodet paa 


149 


den grobe ſynlige Maade, ſomBredei aurven, 3 


eller Viin i Bageret, ſom Svarmerne gierne ville 


paabyrde os, for at kilbre fig med vor Daarlighed, E 


men vi tro ſtrax, at hans Legeme er der, hvorpaa 
hang Ord lyde og hentyde, det er mit Legeme o. ſ. 
2. Men at Fadrene ſtundom tale ſaaledes: Kriſti 
Legeme er i Brodet, ſteer i en enfoldig Mening, 
Derfor , at bor Ero vil. befjerde, at, Kriſti Le⸗ 
geme er ber, elfer8 ‘maatte vi vel lide, man 
ſagde, han er i Brodet, ban er Brodet, han er, 
hvor Brodet er, eller ſom man vilde. Om Ord 
viille oi ikke tratte, kun at Meningen bliver, at det 
er ikke ſlet Brad, vi node i Krigi Naddere, men 
Kriſti Legeme. En 
ESaa fEulfe og de Sokermere betiente, at Gus - 
har flere Maader' at have en Ting iden anden, end 
denne grove, hvilken de foregive, ſom Viin i Fa⸗ 
det, Bead i Kiſten, Penge i Taſten. Levi var i 
Abrahams Land, ſiger Apoſtelen tif de Hebreer, 
K. 7. B. 5. Item allehaande Farver og Lys, og 
hoad man ſeer, heder at oere i Diet, faa at Him⸗ | 
"den og Jorden maa og vere i Diet. Item pet er 
Alt i Speitet, hvad der ſtager for det. Iten 
Steer og Frugter ere i Kjernerne og Saden. 
‘tem: alte: Sing ege i oort Hjerte, - og Gud felo, 
hvilket vel er ſaa ſtort et Under, ſom noget andet. 


| r5e , 


ò 


Hoo vil nu tvivle paa, at Gud bar gel fiere Maa⸗ 


der, hyvilke han ikke ſiger os, at Et kan oare i et 


Andet, eller to tillige paa et Sted. — 
Om Kriſtus i Nadveren ikke engang havde 
ſagt de Ord: det er mit Legeme, faa beviſe dog 


diſſe Ord, Kriſtus ſidder hos Faderens hoire Haand, 
at hans Legem og Blod maa vare der, ſom paa 
alle Steder, og her maa ille oere nogen Traus⸗ 


‚fubftantiation eller Brodets Foroandling til bans 
Eegeme; Ean Dderfor alligevel vere der, ligeſom 


Guns hoire Haand ikke derfor maa. forbandles til 


alle Eing, om den end er derudi. Men boortedes 
bette gader til, kunne vi ikke vides oi ſtulle tro 
bet, fom Skriften og Troens Artikel ſaa kraftigen 


ſtadfeſte. 


Velan! jeg fetter, at det var muligt, at Rei 


ſtus ſynligen og legemligen kunde udſtykke fit Kied 


og give os det at ede, ſaaledes ſom Kapernaiter⸗ 


ne forſtode det, og Svarmere dremme, var bet dog 


derfor ikke unyttigt, og Sproget, Kjsdet nytter in⸗ 


tet, lod ſig ikke derpaa anvende. Hvorfor det? 


Morbi den beſtaaer, den. offentlige vor Trdes Artis . 


Eel, at Kriſti Kjod er fuld af Guddom, fuid af 
ben ewige Godhed, Lis og Salighed, og boo fom 


tager et Bid deraf, tager til fg evigt Gode, Liv, 


Salighed, og Alt, hvad der er i Kjedet. OB 


| 


mn 


1 en 151 
naar han troede/ havde han Liv og Salighed deraf, 
naar ban ikke troede, hjalp det ham ikke, men faar 
dan Stat fEadede bam meget mere, 


5 Endſtjont nu intet kriſtent Mennefte forianger 
at vide, hoad det notter, at han troer, Kriſti Lege⸗ 
me er i Brodet men troer flet ben Guds Ord med 


Frogt og Dompabed, faa bitte of dog angive nogen 


Notte, ikke for at underoife Svermerne; thi de 
agte det ikke, ſporge og ikke derom, at de kunne 
vide det, men Djevelen ſpotter os ved dem. For 
bet Forſ te er det og en Nytte, at hofmodige 
kloge Aandet og Fornuften Fan blive blandet og 
beſtjemmet, at de Hofmodige kunne ſtode fig og 


falde, og ikke nyde Kriſti Nadvere, og de Yduihge 


ſtode fig og ſtaage op, og alene nyde Nadveren, 


ſom St. Simon ſiger: denne er ſat til et Fald og 


aandelige. Den tredie Nytte, haaber jeg, 
ſtal kraftigen beviſes. Thi de ville og waa Ber. 


Opftandelre for Mange i Israel. Puc. 2. 74- — 


‚ Gor det Andet have vi hert, at Irenaus og de 
“gamle Fadre have angivet den Nytte, at vort Le⸗ 
geme vorder beſpiſet med Kriſti Legeme, paa det | 
vor Ero og Haab Ean beftaae, ‘at vort Legeme ſtal 
“pg evig leve af den famme Kriſti Legems evige Spi⸗ 

ſe, boilfen ban legemlig wder: Goilfeter entegeme 


lig Notte, men dog og faare flor, og folger af den 


hd 


; EE 152 


hende at bi Nadveren have Guds Ord, nemlig: 
Det er mit Legeme o. ſ. v. Ru ſporger jeg igjeu er 


| E Guds Ord ille nyttigt ? 


Zwingli foarer : Efter win Mening. roſer Du 

Dig ikke medrette for at have forſt draget Skriften 
frem under Benken. Thi naar man betragter, 
hvo der ved Sprogenes Middel og Inſtrument har 
draget Skriften frem, ſaa maa Du i vor Tidsal⸗ 
Der erkjende Erasmus, og for en Deel Aar ſiden 
Walla, eg den fromme Reuchlin og Pe llie 
canus, uden hovis Help hverken Du eller Andre 
haode veret gaonlige, for faavidt Menneflet-alene, 
og ille Gudy (Eat vorde erkjendt for Opbavsmanden. 
Jeg ſtaaner Dig ber, Ejwre Luther: endftient Dui 
fiere Skrifter og Sendebreve ellers bar voeft Dig 
med endun mere Stolthed — vi ville, om Gud 
vil, holde Maade, og [ade Dig blive et Menneſte. 
Shi i Sandhed, ſaa veed Du vel, at paa den Did 
Du fremſtillede Dig, var der en flot Mangde af 
dem, fom i Qe8ning-og Sprog vare langt Dueligere 
end Du, endſtjont de af- Brogt (Det bliver da 
Luthers Moes, at ban var fet for. denne, hoilket 
bang Modftander maa erfjende, felo i det bas | 
dadler ham) og fordi Gud ikke opvakde dem og gſor⸗ 
be dem mandige, ikke fremſtillede ſig for at beſt jerme 
Zorael og fwgte mod den ſtore Goliath i Nom. 


Z 


b 


EO 
(Ru kommer bin Roes) Men Du ble i det Alt 


kaldet af Gud ikke anderledes end David, ſtille⸗ 
’ de Dig traftig imod Fienden, at Alle, ſom for⸗ 


hen vare bange, hvorledes den ſtjendige Autü 


kriſt ſtulde vorde udryddet, bleve ſtyrkede, ſprang 
Dig til Hjelp, ſaa at Evangelium havde en 
fortreffelig Opkomſt, hvorfor vi billig ſtulle takke 
Gad, at han Gar opvatt Dig ba Yngen torie 
Det, og holde Dig, fom et npttigt Rar i Wre, 
hvilket vi og gierne’ vite gjere, endfEjant Du t 
mangen Vei forvender det. Men Brede er et 
Baand paa Fornuften 08 en Fiende af Kierlig⸗ 
hed, der ikke mindre end Afſindighed forvirter 


“Gornufeen, Men Goo er faa uviis, at han vil En 


vdvredes paa den , Der. vafer i hoie Grad, An 
ban, end raſer mere og mere? Fugen — men jo 
mere han raſer, jo mere Medlidenhed Gar man 
med ham. Altſaa erkjende vi ſandelig og den 
Dag i Dag, hvorledes Du har ſtormet Pave⸗ — 
dommet, hoor vel Du har draget det afmagtige,- 
bofferbige Ried frem for Wet, og Goor 
meget Gud har givet Dig Kraft El at” 


“tale. Og omendftjent Du nu, anfegtet af 


Brede, raſer, og vi dog gjerne Formedelft din 
forrige Tjeneſte ville ovetfee Det, erkſender Du 


⸗ 
hdd pn 


Det Dog ikke. Thi at Du larmer af Vrede, Lan 


‚154 

‘Du, om Gud vit, ikke negte, naar Du Fun le⸗ 
fer. Din, egen Bog, thi de utallige Skjeldsord 
og forferte Meninger, hoilke oi ville opklare, 
kunne ei Comme af Kjerlighed og Overleg. — 
- Derfor formaner jeg Dig ved Gud, fom Gar 
flabt Dig og mig, at Du vil gaae i Dig ſelv, 
og lade andre Folk ſynge op fige em Dig, bood, 
Du maaftee er verd. Thi had bar Du, fom 

Du ikke bar annammet af Gud, men Gar Du 
Annammet, boorfor vrofer Du Dig? 

Hootaf kommer Det, at den arme Dievel 
nu maa gjere Alt mod Dig, ligeſom Fugen 
t mit Huus ? Jeg tenkde D: evelen var allerede 
opervunden og domt. Er nu Dievelen én faa 


valdig Herre i Berden, - fom Du figer, hoor bli 


ver det da af, af ale Sing ſtyres ved Guds 
Forſyn. Siger Du: Han virker ved Djevelen 
t Eder, faa fig frem, Eunne vi modftaae' det 
eller ikke! Jeg mener, nei. Men, hHoad er Du 
da for en Kriften, at Du har flet-ingen Med—⸗ 
lidenhed med of, da Du feer, at Sud bar gi 
vet Dievelen faamegen Magt over vd. Beten 
Dig og ſporg Dieveten, er ban Dig faa vel ber 
Ejendt, vil ban fige Dig, at al falſt Leve forft 
tet vil gaae tilgrunde, naar alle de Forhaabnin⸗ 
ger, Du og Andre uden Guds Ord forjette, 


„155: 


Oorde borttagne, ba bitte vi toef gaae vet og uden’ 


Krykker. Filmed faa ‘bide vi vel, om Anfegtning 


af Ere ſtikker o8 i Hjertet, eller Kierlighed «tl 


Sandhed og Naſten driver os til faadan Strid. 
‚ Men naar vi derimod fee, af. hoilfen Bevegelfe - 
Din Skrigen og Strien kommer, dievles vi dog | 


ikke faa meget, men det gjor os ondt, at Luther og 


mange Andre bare ſig ad, ſom om de ville vere 
os: Gud frios. va 
Du tillegger os, at vi ville tvinge e Suds hoire 
Haand paa et Sted; Det vi aldeles ikke giore; cht 
vi erkjende Guds Kraft at oere alfevegne, Guds 


Waſen at vere alles Beten, Guds Neroerelfe at 


Vere alle Tings Opholdelſe og Forſyn (præeſſe). 


Vi erkſende og vel, at hvor Kriſtus er, maa Gud 
vere, og boor Guder, maa og Kriſtus vert. I 


| Deen bi indfee derimod vel, at Dw enten maa vere 


en ſlet Theolog, da Du ikke med Deftinction fan 


tale om de to Naturer í Kriſto, den guddommelige | 


Ld 


og den menneſtelige med hans egne Ord, eller 


hvis Du kan det, og forferer be Enfoldige ved 
Sammenblanding af begge, i det Du udbrederden 
menneftelige Natur efter den guddommelige, og 

indfEranter denne efter gin, er Du. en ſtorre Forfs⸗ 


rer og Kriſti Fornagter, end Marcion nogenfinde 


har varet. Jeg vil ingenlunde tale t Dig för. wen, 


156 


men, hoad jeg ſiger, maa tilfulde ſtadfæſte fig med 
bet ſande Guds Ord,-og jeg vil heller regne Dig 
bet til Uvideuhed end til Ondftab — Derfor, faa 
giv Agt, kjere euther! veller er det Dig ikke for me⸗ 

get at lare af 08, ſaa merk, hvorledes vi, de En⸗ 

foldige, klarligen af Guds Ord lere om de tvende 
Naturer i Kriſto. Og lere vi uret, Da. udſtris os 
kun beſtandig, ſaameget Du lyſter. 

Den almagtige Gud, ſom ſendte ſin Son til 


en Berden, at hun fEulde antage den Gele menneſteli⸗ 


ge, dog ſyndesloſe Natur paa fg, har tilſammen⸗ 
foiet begge Naturer ſaaledes, at enhver har beholdt 
ſin Egenſkab, virket og lit efter fin egen Art. 


Joh 1.54. Pil 2. Saa bar, Kriſtus efter den 


guddommelige Natur alle Ting i fin Magt. Math. 
28. Joh 13: Efter den menneftelige er han under 
Keiferen. Luc. 2, Efter den guddommelige veed 
ban alle Ting. Joh. 17. 16. Efter den menneſtelige 
ſiger han den Stund veed ikke Mennäaſtens Sen 

Efter den guddommelige er han hos Faderen i Him 
len fra Evighed til Evighed, uanfagtet og udsdelig | 
— Efter den menneffelige torſter, hungrer hau, 
korsfeæſtes, doer. Nu maa man marke, hoorledes 
den hellige Skrift ofte tal om bele Kriſtus eller 
om begge Naturer. Den betjener fig ofte af en 
„Sigur, Alloeolis, wed hoilken den ligefom forvex⸗ 


\ 


157 


ler besge aturer, nwoner den ene 09, forſtager 
den anden, eller næevner det, ſom begge ere, og 


taler kun om den ene. Saa tager den ofte enhver 
Perſon for ſig ſelv, men ligeſaa ofte den ene for 


ben anden, og, ligeſaa ofte betjener den fig af Rabe 
net Kriſtus, der omfatter begge Naturer, naar 
den pil kun tale om en eneſte. 


Bil Du fige: Er dog Kriſtus Gud felo, bootr 


for ſtulde han ille oere alfevegne? Duflrigers 
Guds hoire Haand er allevegne: Kriſtus er hos 
Guds hoire Haand, ſaa er og Kriſti Legeme alle 


degne. Gee! Goor ſmukt Du flutter. Boo bar En 


fact Dig faa kſont at adſtille be tvende Kriſti 
Naͤtnrer, at Du med faa falſtkt et Stin gil overfsre 

paa den menneftelide Natur, hoad der tilhorer dens 
guddommelige og denne alene. Du taler vet: 
Suds hoire Haand er allebegne: vB Haar Du 
figer : Kriſtus er hos Guds hoire Haand, taler 
Du ret; thi efter guddommelig og menneftelig - 
Ratur er ban ved Guds hoire Haand, men ikke 
paa lige Maade. Efter dert gubdommelige er ban 
ved den hoire Haand fra Evighed til Evighed; 
men Menneſteheden er ikke ſaaledks hos Guds hoire | 
Haand, thi den er ikke ben guddommelige Naiur, 
den er og ikke den hoire Haand ſelb. — Derſom Du 


158 
nu faalede8 maa forftaae den indre egenttige Bes 
tpdning af Talen: Kriſtus er bos Buds hoire 
Haand, boorfor drager Du da i Stutningen. det 
alerie ben paa Mennefteheden, der i den forrige 
Sale atene var. forftaaet om Guddontmen ? Hyvil⸗ 
‚Een Kunt lever Dig at fige i Slutningen : Kriſti 
Legemeer allevegne, da Du dog ſtulde have fagt: 
Kriſtus er allevegne. Seer Du, boorledes 
Du ikke ſtammer Dis ved at giere falſte Syllo⸗⸗ 
gismer. 
Naar Kriſtus forſttrer ſine Diſciple, at de ikke 
ſtedſe ſtulle beholde ham, at han forlader Verden 
og gaaer til Faderen, ſaa ſiger han aabenbar diſſe 
Ord med Henſyn til fin menneſtelige Natur, hvor⸗ | 
af man nu waa flutte, at det efter bans Ord 
ile er muligt, at hans Menneſtehed ſtedſe er les 
gemlig narvarende i Berden ; thi han har afſlaaet 
det, og gier intet imod ſit Ord. Deraf folger da, 
at din Slutningstale: Kriſti Legeme er allevegne⸗ 
ikke alene er uſand, men og ufriftelig. Men dom 
jeg og nu her djevledes, og ſagde: Imod det gjel⸗ 
ber. hoerken Dievel eller Deloede! Trods Soar 
mier! Trods Hykler: ſaa vilde dog Sandheden ikke 
derved vorde viſſere, og Din Vildfarelſe ikke klarere 
lagt for Dagen, end det er ſteet ved diſſe Beviſer og 
anſorte Skrifiſteder. 


159 
| 
Ru, Eire Luther! er. min pbmipge Ben tit 
Dig, at Duet vil larme i denne Sag, fom Du 
hiotil bar giort, thi er Du Krifti, ere vi det og. 
Ru femmer det fig ikke for os at handle imod hver⸗ 
andre, uden med Guds Ord. Derfor gior det med 
kriſtelig Tugt, det ville oi og gjevre — Gud give 
Dig Sandhed og Selverkjendelſe. Men vil Die 
gisve Optsier, ville oi Tommermand forſt afbugge 
gode Spaaner. Sandheden ſeire! | 
Men Striden ſtulde ei fores med Pennen 
alene Purber ſtulde ikke alene i denne Sag mede 
ſaa ſtærke Indvendinger af fine Modſtandere, men 
han maatte endog fee deres Partieforoget, deres 
Mening beſtyrket paa en Maade, Der efter Alt 
hoad der var foregaaet, maatte fjerne dem og ham 
endnu mere fra hinanden. Thi inden ban kunde 
beſvare Zwinglis ſidſte Giendrivelſe, havde Vaas 
det i Bern ladet foranſtalte en Religions Same 
tale, fom blev aabnet 6 Jan. 1525. Der ſtulde 
diſputeres over ti ſtridige Troespunkter, og iblandt 
andet over, at Kriſti Legeme og Blod ikke var ves 
ſentlig og legemlig t Nadveren. Zwingli, Oeko⸗ 
lampadius og Bucer forfvarede denne Mening 
‘(mod nogle pavelige Prefter, og imod Althamer 
fra Rüruberg — Meningen feitede, og Theol ogerne 


—4 


160 


fra Strasborg, Koſtantz, Ulm og Lindau, fee 


vare nerverende, bifaldt den offentligen. 


Bor at fowtle det ufordeelagtige Indtryk, 


herved maatte gjores, udgav Luther ſtrax i Foraa⸗ 


Ket ſamme Aar et vidtloftigt Skrift i det tydſte 


Sporog, under Titel: Bekjendelſe om Nad— 
veren. Slet og Met (Enfoldighed og Retferdig⸗ 
hed) bevare mig. Pf. 25. 21. | 


Jeg treengde paa Modſtanderne, figer Luther, 
ât de Mulde beviſe, at Kriſti Legente ikke kunde 


oere Sakramentet, ſiden det er i Himlen. - Jeg 


ſagde dem, at de umulig kunde fsre Beviſet, da de 


umulig kunde vide, om ikke Gud efter ſin Magt vel 


var iſtand at finde en Maade, efter hvilken Kriſtus 
kunde oere i Himlen og i Sakramentet, og for at 


jeg uu pqa min Side dog kunde angive en ſaadan 


Maade, begyndte jeg at bevife, at Krifti Legeme 


vel Eunde vere alledegne, altſaa og t Himlen opt 
Nadveren tilfige, fordi Guds hoire Haand er al⸗ 
ledvegne. 

Om end Djevelen kunde omſtede den af mig 
angivne Maade (qhyoilket han ikke kan) ſaa havde 


han dog dermed intet udrettet, fordi det dermed 


ikke var beviiſt, at diſſe to ere mod hinanden, Kris 


ſtus i Himlen og hand Legeme i Brodet. Han maa 


beviſe, a at ikke alene denne Art og Maade. er umn⸗ 


161 


lig, men pg at Gad ikke ſeld veed nogen anden. | 


Gisr ban ikke dette, faa fige ol: Sud er almag⸗ 


tig, formaaer mere end vi fee, berfoe troe vi hans 


Ord, ſom de lyde. — 


Det ſtat Du forft bebolde, da Jeſas Reit 


ſtus er fandelig Gud og. Menneſte ien Perſon, 
{aa bliver paa inter Sted i Skriften en Natur 


taget for. dens anden ; (bt dette kalder han Allo⸗ 
eoſts naar Noget vorder ſagt om Krifti Gude. - 


Bom, der dog tilkommer Gans Menneſtehed, eller. 


romoeudt, fom, Luc, 24. „Burde Kriſtus ikke 

ſaaledes lide?! Her gogler han at Kriſtus er 
fagt om den menneftelige Natur. Men vogt big 
for ſaadan Alloeoſis, thi den tilreder omfider en 


ſaadan Kriſtus, efter hoilken jeg ikke gjerne 


dilde vare en Kriſten, nemlig at Kriſtus ikke 
ſtalde bert mere eller udrette mere med ſit 


Levnet og Lidelfer end en anden flet og tet Hete 


zen. Thi naar jeg troer, at den menneſtelige 
Natur bar fide for mig, ſaa ee Kriſtus mig en 


ſlet Freiſer, faa bebever ban ſelv en Frelſer. 


Summa, det er ufigeligt,- bad Djevelen ſoger 


med: denne Alloeoſis. | 
Om nu den gamle Vindmagerſte, Fru Bors 


unft, Alloeoſis Bedſtemoder, vilde ſige: da 


Tdeol. Bibliothek 8. Bh. Bike 8 


IK ed 


« 


168 


Guddommen Lan ille lide eller dee, ſtal Du 
foare: det er fandt, men fiden Guddommen og 
Mennefteheden t Krifto er en Perſon, faa giver 
Skriften formedelſt faadan perſonlig Enighed ops 

ſaa Guddommen Ait, hvad der vederfares Men⸗ 
neſteheden, og “omvéndt. Og ſaaledes er Det i 


Sandhed. Thi det maa Du jo fige: Perfonen 
lider og deer. Nu er Perfonen fandelig Sud, : 
derfor er Det vigtig fagt: Guds Gen lider; thi 


owendftjent den ene Deel, at jeg faa ſtal tate, 


ite liver, faa lider dog Perſonen, fom er Sub, 


paa den’ anden Deel, neinlig Menneſkeheden. 
Og. Roen ban ſaa gjerne bruger Tropus/ 


| 


boorfor Bliver ban ikke ved den gamle Troput, | 


_ beilfen Skriften og alle Læerere hidtil have brugt? 


nemlig Synekdoche, fom Kriſtus er ded efter | 


Menneſteheden, o. ſ. v, men Det havde ille veret 
noget npt, og der havde ei vert wogen Moet 
deroed at opjager cer nogen up Bildfarelfe at 
frembringe. Derfor maatte Alloeoſis herfor eg 
Tare o8, at en Natur voeder taget fork den 


anden. 


| Om end Alloeoſis beſtod, at en Natur 
ſtulde tages for den anden, ſaa angaaer ſaadant 
alene Naturens Varker eller Forretninger, op 

ikke deres Veſen. Thi endſtjont i de Varker, 


163 


naar man ſiger: Kriſtus pradiker, beder, deer, ” 
Kriſtus vorder taget for den menneftelige Natur, 

faa Fan det dog ifte vere ſaaledes i Befenet, gaar 
man figer: Gud er Mennefte, elter Menneſret er 
Gad. Men nu, da jeg ſtriver: Kriſti Legeme 
er allevegne, handler jeg ikke om Naturernes 
Berker, men om deres Belen. Det horer til 


Kriſti menneſtelige Legems Vaſen, at det (al og 


maa vere allevegne; thi Kriſtus er Gud og Menne⸗ 
ſte i en Perſon, Guds hoire Haand er allevegne, 
Skriften kan ikke lyve, og Gud haver og veed man ⸗ 
ge Maader at vare paa et Sted, og ikke alene den, 


Phitoſopherne kalde localis. 


Der gives trende Maader at vere paa et 
Ser, localiter, definitive, repletive. Paa den 
fore legemlige og begribelige Maade tager ethvert 


Zegeme fit beſtemte Rum ind, paa den anden Maas 
de kunne kun Aander oere paa et Sted, mew 
den tredie overnaturlige Maade, efter hvilken Nos 


get tilfige ganſte og aideles er paa alle Steder, 
opfplder alt, og vorder dog ikke af noget “Ster | 
indſtrænket, tilkommer alene Gud Dommen. Den 
fhefte begribelige, da ban legemlig gik omkring paa 
Jorden, den anden Nandelige, efter hvilken hau 
ikke giver eller cager noget Rum, men farer — 


23 


N 


164 
nem alle Creature, da ban Fom frem af ben tiſſukte 
Grav, gik gjennem lukte Dorre, 09, da ban blev 
fsdt af fn Moder. Men fordi ban er et faadant 
Menneſte, der paa en overnaturlig Maade er en 
Perſon med Sund, og der uden for dette Menneſte 
ille er nogen Gud, faa maa og.felge, at bau lige 
ledes efter den tredie overnaturlige Maade er og 
maa allevegne bere, boor Gud er, og at Uit -Gelt: 
igjennem er fuldt af Kriſtus, og efter hans Men⸗ 
neſtehed, ikke efter den legemlige, men efter ven 
overnaturlige guddommelige Maude. | 
Kriſtus, boor han er, er han en naturlig gud⸗ | 
dommelig Perſon, og er og der naturlig og perſon⸗ 
lig. Er han nu naturlig og perfontigs hvor ban 
er, fan maa ban og der bere Mennefte. Thi'det 
et ikke to adſtilte Perſoner, men’ en eneſte. Hoor 
den er, er den den ene nadſtülelige Perfon. Og boor 
Du Ean fige: ber er Gud, der maa Du og gef 
faa er Kriſtus, Menneſket der. Og naarDutuw 
te wife et Sted, Goor Gud var og iffe Menneſtet, 
faa var Perfonen allerede adſtilt, fordi jeg da med 
Sandhed kunde ſige: Her er Gud, ſom ikke er 
WMenneſte, og endnu ikke var Menneſte. Men 
ſlig en Gud er ikke for mig! thi heraf oitde folge, 
at Rum og Sted affondrede de to Naturer fra 
hinanden og adſtildte Perſonen, four dog hoerken 


165 


Doden 'eller alte Dievle kunne adſtille eller rive 


fra hinanden. Og det ſtulde blive mig en ſlet 


Kriſtus, ‘ber ikke mere, end paa et enefte Sted til⸗ 
lige var en guddommelig og menneſtelig Perſon, | 
og paa alle andre Steder maatte alene vere en 
ſeærdeles affondret Gud, uden Menneſthed. Nei, 


Rammerad! hoor Du letter mig Gud Gen, dee 
‚maa Du og Genfette mig Menneſkheden med ; 


thi de Tade fig ei adſtille og afſondre fra binanden. - 
Sioen Kriſtus er Gud og Mennefte, og band - 

Menneſthed er bleven en Perfon med Guddom⸗ 
men, og altfaa ganfte og aldele er draget indi i 
Gud over alle Rreature, at den ligefom Eimber ver - 
Ben, hoor er det da muligt, at Gud var Rogety 
Han ikke er fom Menneſte? Er ban paa ét Sted J 
Sud og Menneſte, boorfor ſtulde ban da ikke 08 
pan det-andet Sted vere Det? Er han paa det: au⸗ 
bet Sted, hoorfor ſtulde han da ikke og owre det 
paa det tredie, fierde, femte, og faa fremdeles paa 


alle Steder? Summa — Bille oi vere Kriſtne, 


hd 


eg tante vet om Krifto, faa maa vi jo og tente (aar … 


ledes om ham, at Guddommen er udenfor og 
over alle Creature. For det andet maa vitente, 


at. Menneſtheden, endſtjont den vel ogfaa er et 


Creature, men fordi den alene og ellers ingeh kla⸗ 


ber zſaaledes ved Gud, at den er en Perlon med Guo 


— 


166 


dommen, maa den vg vere Geiere, doer og uden: _ 


for alle Creature, dog under Gud alene. 
Det famme Krifti Legeme, fom leed waa Jor⸗ 
ben, Eunde veréi Himlen og dog ikke lide i Him 


Ten; thi hvis ban ikke kunde lide og dae, fordi bas. 
var i Himlen tillige, ſaa havde ban vel langt min: 


dre kunnet lide, fordi han var forenet med Gut: 
dommen. Raar Guddommen ikke hindrede bant 
fra at lide, faa ble han vift endnu mindre forbis 


dret derved, at ban var i Himlen. Ja, om jeg 
figer, at ikke alene Kriſtus var i Himlen, da bas ; 


‚gif paa Jorden, men og. Apoſtlene, og vi alle ſam⸗ 


men, ſom ere dodelige her paa Jorden, ſaa fremt 


vi tro paa Kriſtum. Kan der da ſporges: om vi 


og ſynde i Himlen? og feile ? og anfagtes af Dje⸗ 
velen, ſom Ger paa Jorden? eg fader det fig ikke 
ſporge, er det da ikke falftelig antaget, at os paa 
alle Steder maa vederfares, bead der of paa et 
Sted vederfares? *) | 


) Nu, mare Zoingu, naar Luther figer, at Lri⸗ î 
ftus bengang bar veret legemtig t Himlen, lige⸗ 


ſom vi ben Dag i Dag ere i Himlen, poat knuͤr⸗ 
rer han ba obkr? Bi ville ba vorbeenige med bam, 

__ Îlle alene om dette Sprog, men og om den hele 
Wovedſag; thi vi ville gievne erkjende, at Kriſti 


167 * 


—Zwingli foarer: Siger Du ikke ſelv, at Krift 
Bidelfe derfor medeette og Funde tilegnes Gubs 
San, fordi den Perfon, fom er Gud, dog liver t 
„erf Deel, nemlig Menneffebeden, endfEjant den ane © 
Den Deel, Guddommen, ei Pan tine? Kiere! hood 


er det. andet, ‘end vor Mening, at nemlig, naar 


man taler ſaaledes: Guds Sen lider ˖ og deer, at 


Da Hüds Sen vorder taget: for Menneſtheden i 
Kriſto? Hoad fan vel vere klarere ſagt i denne 


Materie? Ere vi nu enige et Sted, hvorfor ere vi 
‘Det iffe alfevegne ? — Fordi Luzher ikke bliver der⸗ 


ved, men ſiger mart Et, ſnart et Andet. Thi ſtrar 


derpaa ſiger ban igjen: Raar jeg troer det, at ale⸗ 


ne den menneſtelige Natur har lidt for mig, ſaa er a 


Kriſtus mig en fiet Frelſer. Beſee nu diſſe Ord 


med de forrige. Forhen tilſtod han, at omend⸗ 


ſtjent Guddommen ikke liver, ſaa lider dog Men⸗ 
neſtheden. Her ſiger han, at Kriſtus ikke ſtulde 


vare Frelſer, derſom alene den menneſtelige Natur 


habde lidt for bam. Hood fan dog oere Befpotter 
ligere! Men af Ordene ſeer Man, at Luther med — 


Magt vil formorke, og i Dunkelhed fwige fg vet ⸗ 


| fear det er, tale ſaadanue Orb, ſom af de En⸗ J 


Legeme nu et i Radveren, niseſen Rove bege 
ere i Oimlen. 


4 


168 


koldige forſtaaes anderledes, end ban vi ide base 
talt dent, hvis man Derom anmodebe ham. Mee 
er det vedeligt, at oi af en Mund fore to Slags 
Ord ? I 
Hvilken Theologus Gar lert, at Forſtiellen i 


Varker adſtiller Perſonen, og mon han i ft He 


fe mener, af det er ham ſaaledes? Eter men ban 
mener, at der nogenſteds var en faa forvirret For⸗ 
ſtand, der troede det? thi hoilket Mennefte erkjen⸗ 


der ikke, at Legemet veder, drikker, vaager, foinder, 


vorder ſygt, ſundt o. f.0-5 og intet af dette ſteer 


sed Sjelen, og De ete Dog kun een Perſon. Meu 


Gielen forftaaer, vegner, tenter, bemmee, af ˖ 
hvilket Legemet intet fan, -og ere dog Eun een Per⸗ 
fou. Og alie Theologer have erkjendt, at ikke ale⸗ 
ne Virkningerne, men og Naturerne ikke adſtuldte 
een Perſon. Thi var det ſaa, var Menneſtet to 
Perſoner, Legemet en, Sjelen den anden, og Kriſtus 


vat tre Perſoner, den ene Guds Son, den ow 


den hans Giel, der er ſtabt, og Den.tredie Legemet. 
Da Luther hadde fagt: Naar de forſtjellige 


Naturers Varker i Kriſto bleve affondrede, bles 


Perſonen og adſtilt, og ſtrax efter, at Perſonen 


giorde det Ene efter den ene, det Andet efter den 


anden Natur, ſiger Zwingli: hvad lære og ſige vi 


da andet, end diſſe Ord lyde. Sige vi ikke, Gud 


08 Menneſte er Cun een Kriſtus, Cun een Perſon ? 


ON __ 169 


men Naturerne ere forſtiellige, enhver med fine | 
Esenſtaber og ſin Art, og Forſtjellen formaaer 

ikke at adſkille Perſonen. Er det ikke vienſyn⸗ 
ligt, at Luther i fie Linier taler tmod.fig feto, 


pg at Gad driver bam til at cafe imod ſt Boer ne 


ſet, og til at bekjende Sandheden. | 
Mi fige ingenfteds, at Kriſtus lan paa et 
Sted te en Perfon. Wi have fiedfe paaſtaaet, 


at Gud aflevegne er Menneſte, og Goor Gud er, 


Der -er ban Menneſte, men Det. udelukke bi, at 
Menneſtket ikke er legemlig allevegne, boot Gud 
er, thi han var ikke iegemlig i Himlen, da han 
Dede paa Korſet, og Dette nedbryder og foutfer 
ille Perfonèn — Men Hev Perfonen ikke meget 


mere adfolittet, waar den efter Din Pjmee Lere 


ſtulde vere allevegne. Naar den var allevegne, 
ſaa var den nu forvendt i Guddommen, og var 
ikke mere Kriſtus, thi Kriſtus er ebig Gud og 
Menneſte, Det er. den Perſon, om hoilken vt. 
tale. Naar den optagne Natur bliver forvendt 
{ den. optagende, ſaa er Perfonen Boete, thi pere 
fonen maa bave to Naturer, en erholdende og” 
en erboldt,. Naar ‚nu Kriſti Menneſtehed 
ſtulde vere allevegne, faa maatte det alene kom⸗ 
wie Deraf, at den var forvendt til Guddommen, 
aa var den aldrig den erholdie Rator, 8 altſaa 


2 
| 


| 198 
viide Guds Gens Perſon alene vare den gud⸗ 
dommelige Natur og ikke den menneſtelige, og 
Kriſtus altfaa i Evighed ille mee vere fand | 
Menneſte. | 

Det var Strifterne af Hodedper ſonerne mod 
hverandre i en Strid, der blev ſaaledes fort i 
tvende Aar, og endda ikke kom til Ende. Doct. 
Jac. Strauß, Preft i Baden, gav 1526 tt 
Skrift ud mod Zwinglis umilde Vildfa— 
relſe, det Denne folgende Har befoarede, Bw 
cer fEreo. en. Dialog, og Brentz en Korflaring 
over Apokalppſen, og alle robede gjenfidig Bit⸗ 
terbed og Uvillie. Luther var yderſt miëfoensiet 
dels over Modpartiets Tiloert, dels over deu 
ny opkomne Schwenkfeldſte Sect, *) der og 


8 


5 Caſp. Sehwenkfeld, en ſchleſiſt Abelsmand, 
havde forſt t Liegnitz mes megen Iver underſtyttet 
Luthers Sag. Siden blev han ſelv Pactihsvdinge 
„Han vilde at Brodets og Vinens Kydelſe i Satras 
mentet fEulbe alene vere Sindbilleder paa den le⸗ 
vende Tilegnelſe, ved hvilken? man ligeſom optog og 
indlemmede Keiftt %anb i fig: Pan havde, faabánne 
Zoreftidinger om Kriſti mennefBelige Natur efter 

_ Hens Ophaielfe, ber afdege fra he antagne Doge 

mer, ben var ham intet ſtabt, men et vift ſelvſten⸗ 
diat Belen i Bub, . Gan vilde ci en Forbedring, 


oe at 


gar imod ham, dels nedbsiet bed den Elendig— 

bed, Peſten i Wittenberg anrettede. Vel kunde 
‚Den uforfeærdede Mand ikke lade ſig overtale til 
at fipe, %) fom de ſleſte uniderſietets berere, og 


der ute waide angaae blot udvortes zins, af⸗ 
Safe nogle falſte Meninger, ſatte andre lidet 
frugtbare iſtedet, og ſyntes libet at befatte fig mes . 
_Mennefters Helliggisrelſe, og bringe ham nermere 
‘til det hete Maal, Forening med Gud. Pan vilbe 
en Zulbendelfe og ei en Fremfkriden, han vilde kun 
vide af en Kriſtendom, der beſtod i den indre 
Sands og havde en hoiere Indſkydelſe. Et fagts 
mobigt Veſen, Renhed i Seber, EB og Simpels 
hed t Borebraget echvervebe ham mange Vilhens 
7 gere, meu fpottet og fexfulgt,, -blevo og han 
ttolt og bitter — Bong Ferdinand wilde et taale 
bami Schleften, Hertugen af Liegnitz maatte give | 

ham Affled 1527, og han var landflygtig til fin 
Dod 1561. Luther ſtrev bam t Aaret 1526. et fort 
Formaningsbrev til, men i Aaret 1543 Lod ban ham 
ved et: Bub, ban havde ſendt, tilftilze et meget 
haardt Svar, i hvilket han befkvlder ham for 
Euthychianisme. 
Man forlagde da univerſitetet til Jena, men uage 
tet Churfyrſtens Anmodning ti ham ow at veife 
didhen, blev luther i Wittenberg tiligemeb Bugens | 
hagen og te Diatoner. Da var bet, han udgav bet 

— Tibet iaterige etrif „om men fas goe ee On 


\ 


ad 


® — 
27 : 7 : , 
Ld * 


ban undgik vel Smitten, men boor ſterk baade 
.Sijel ng Legeme var, kunde han dog ikke udhol⸗ 
de Rampen, Han faldt i en heftig Sogdom, 04 
endſtjont han blev helbredet, var der deg ſiden 
udbredt et Tungſind over hans Karakter, der 
ved mange Leiligheder tpdelig. ſporebes i band 
hele Adfæerd — 

Naar man beteenker, hoerledes Seriden var 
fort mellem de ſachſiſte og ſchweizerſte Reformar 
_ torer, og tillige tager bete Luthers Sindsſten⸗ 
ning og Stilling i Betragtning, tgn man lette⸗ 
“lig foreſtille fig, at en verfonlig Sammeitomft 


Kn'’ og (rev til fin Spalatin „„Peften hae vel bee 
gyndt her, men den er ikke ſaa flem, dog et 
Voll meget bange for ben og flye, ſaa jeg ille har 
feet Mage til et faabant Satans Uhyre, ſaaleeds 
Erekker bet; ja gleder ſig ret over, at det fan | 
forferde Hierterne, nemlig for at jage dette Unie 
verſitet fra hinanden, hoilket det itke uden Kav 
fag hader frem for andre, — Jeg bliver ber, og Het 
er nevsendigt, ba At iblandt Almuen es 
ſaa ftraktelig forſagt. Derfor er Pomeranus og 
jeg alene her, men Kriſtus er med os, ſom os i 08 
wil ſeire ober den gamle morderſke Slange, den 
Synden har ſmedet, end ſtiont ben vi bide hap 
éÔolen, | — 


En 173 
med Mend, mod hoilke han var ſaaledes findet, 
ikke kunde vere iftand tif at bringe Enighed tite 
veie. Dog anfaae man en faadan Sammenkomſt 
nodvendig, og lovede fig meget af Den. Allerede 
var Det Parti, der antog Luthers Meninger, | 
blevet for megtigt, til at lade + ig foreftrive 
Love, eller behandle ſom en af de Secter, der 
maatte taale enhver Undertrykkelſe, og allerede 
bapde det merket, at Det alene kunde be: 
ſtaae, naar det udgiorde et Forbund, fom ei. 

alene ved Tale og. Skrift men og ved Vaaben, 
om det gjaldt, kunde bevde fine Rettigheder. 
Da derfor den. Religionsfrihed, der i Aaret 1526 
paa Rigsdagen i Speyer var forundet, Sten i 
Aaret 1529 paa en Rigsdag i ſamme Boe ops 
hæevet, nedlagde- kuthers Parti en offentlig hoi⸗ 
tidelig Proteſtation, der gav Navnet Protee 
ftanter fin Oprindelſe. Churfyrſten af Sach⸗ 
fen, Marggreven af Brandenborg, Landgreven 
af Heſſen, toende Hertuger af Lyneborg, en 
Forſte af Auhalt, og fjorten Rigsſteder, iblandt 


hoilke Strasborg og Nuͤrnberg ſtode i Spidſen, un 


derſtreve Proteſtationen. Men da det egentlige For⸗ 
ſbarsforbund ſkulde ſluttes, modte Vanſteligheder. 
kuther vilde ingenlunde give fit Samtykke tit ſaa⸗ 
bant et Forbund, da han frygtede for, at det vilde 


274 


fremſtynde Keiferen til Angreb, og tillige give 
Landgreven af Heffen, der var en urolig Mand; - 
Antedning til Boldfombeder. Glulde der inde 
gaas et Forbund, kunde det, efter hans Mening, 
alene beftaae, waar alle vare enige om de Lerdom⸗ 
we, tif hvilke de befiendte ſig og hvilke de dilde 
baandbeve, og der blev da i Byen Schwabach op⸗ 
ſat de ſaa kaldte fiorten ſchwabakſte Artikle, hoilke 
Alle, ber ville indgaae i Forbundet, fEutpe under 
ſtrive. Staderne Strasborg og Ulm yndede 
allerede Zwingli's Pere, og Geſandterne fra 
diſſe Stwder owgrede fig ved at nunderſtrive. 
,Churfyrſten af Sachſen bifaldt aldeles Ate, 
bead Luther foreſlog i denne Heuſeende, men 
Landgreven i Heffen mende, at en Uoverens⸗ 
flemmelfe i enkelte Punkter af Lerdommen ille 


burde bindre Forbundet. Da det var ham, der 


_ med den fprigfie Foer drev paa at faae Det ops 


‚ ‘rettet, troede ban og af deune Uovereensſtem⸗ 


melfe ved en mundtlig Samtale mellem Læererne 
kunde beved. Han beſluttede da at lade Golde - 
en Religionsſamtale 'i Marburg, og indbod Pars 
tiernes anfeeligfte Lerere. Luther erklærede Lande 
greven, at Gan lovede fig intet Godt af flig en 
Sammenfomff, da han var overbeviift om, at 

be Andre ikke vilde give efter, wed Oetolampe | 


| 475 | 
dius troede ban endda at kunne handie, men: 
med Zwingli anfaae ban det forg jeves. Den J 
fredfommelige- Melanchthon ſogde af al Magt at 


hindre Sammenkomſten, men Landgreven bede I 


Bev. fin Paaſtand, og Modet blev da aabnet 
den afte Octbr. 1529 t Marburg, boor foe. 
det ene Parti indfandt ſig Zwingli, Oekolampa⸗ 
dins, Bucer og Hedio, og for det andet Luther, 
Melanchthon, Wonad⸗ Oſiander, Brenk og Agri⸗ 
cola. ON 
Det gik med Samtalen, ſom man havde | 
fermobdet. Luther og Oekolampadius, Zwingli 
og Melanchthon traadte forſt ferfkilt fammen : 
foe at aftate be Materier, om: hoilke der offent — 
lig ſtulde diſputeres. Den anden Dag begynd⸗ 
te Difputationen, der igjen folgende Dag fil _ 
Ende, tildelg forniedelft en fmitfont Spgdom, 
ber udbrsd i Boen. Det var i Hovedpuntren 
om NRadveren, i hoilfen de ikke kunde blive enige. 
Luther blev ved at urgere Ordene: det er mit 
Legeme, hvilke Ord han, for ikke at tabe dem 
af Hie vg Tanker, havde ſtrevet paa Taulen 
for: fig, og at erklæere, at Rornuften ei unde 
domme Guds DMagt og Hemmelighed, om et 
teoeme kunde tillige bere paa fiere Steder eller 
Zwingli indoendee / at den ebige Gleyta⸗ 


” 


176 — J , 


F gelſe af Indſtiftelſesordene gar” en petitio prise 


cipii, men Det hjalp ikke. De bleve da enige om 
14 Artikler, dem de alte underſtreve, og til 
Slutningen erklæerede ‘de: Endſt jont vi paa dew 
ne Sid ikke ere blevne enige om at Kriſti fande 
Legeme og Blod legemlig er i Brsd og Vin, 


ſaa fkal dog den ene Deel viſe kriſtelig Kjerlig⸗ 


hed imod Den anden, forſaavidt Enhvers 
Samvittighed det fremdéles Fau 
tillade, og begge Dele bede Gud dei Al⸗ 
magtige flittigen, at ban ved fin Aand vir be 


fefte os i den vette Forſtand. Med Taarer i 


Hiet bad Zwingli Luther at ban, uagtet denne 
ſtridige Punkt wilde erkjende dem for Brodre, 
men Luther foaredep at det kunde ban iffe, og - 


at han forundrede fig ober, at de vilde anſee 


ham for Broder, naar de anſaae deres Pare for rige 


tig”, det var Tegn til, at de ikke ägtede deres 


\ . 


_%) Hvorledes Planck ſaa beſtemt kan ſige „Luther 


— afflog den tilbudne Haand, begriber jeg ikke; 
| toi jeg finder at Luther iet Brev til Preften i Gie 
leben Joh. Agricola, den 12 October 1529 ſeriver 
„Endelig bade de, vi ſtulle kun holde dem fet 
Brodre, og Forſten vilde gierne have det, men 
man kunde ikke bevilge dem det. Dog gave vi dem 
Fredrns 00 Kiert ghedens Pa and ſaa at de 


177 


‚ag meget. - De ſtiltes ad, og Maaden, paa 
villen dette Mede offenttigen omtaltes af begge 
aetier, Eunde fiEfert: ikke bidtage til Borſonlis⸗ 
Dd. *) | | 


bâatne Skrifter og Ord ſtulde ophare, 


og enhver foretrage fin Bere uden et: elden, 
bog ikke uden Xnfoar og Giendriveiſe. Saaledes 
‚Piites bi fra hinanden. At kuther ikke havde 


juſt Glæede kf at erindre Striden, eller Loft til | 
at foctfette ben, feer man og af et Gang Brew 
til Vic, Gerbelius, Dottor Juris t Strasburg, 
4 Octbr. AA A. hoort det hedet „Det fpnes mige 
> megen FZorargelſe vilde ophsre, naar ben Striden 


i Skriven os Diſputeren blev flanbdfet'’ og at 


delſe at vere faldne paa denne Mening, hvilken 
de gierne igjen vare ude af⸗ hois be kunde. 


„han med fit heftige Temperament, med fin bes 
ſtemte Karakter, -og under: alt fit Tungſind dog 


ille tentbe faa ganſte ublidelig mod Mendene, 
ſees af et Brev til Bep, Lind, af 28 Detbr. fe 
A., boorudi han ſiger ‚be Foll fones mig. t fg 


felv ifte onbe, men af Bilbfarelfe og af en Pans 


5) Lortrydeiſe over den Maade, paa hottten Stri⸗ 


Hen blev omtalt, bevegede vel. euther til, under 


1 Jan. 1530 i et Brev til Dr. Probſt, Preft i Bres: 


Ed 


„heel, Bibliothet 8. st. 14 Me 


men, at ubdlade fi ig. umitbere om Modpartief, 
Her heder det: Zwingli bad offentlig for | Land⸗ 


\ 


178 | 


Men vi vende o8 til oor Meformators fees 
beligere Spéler, dem ban under ale diſſe Kam⸗ 
pe, faa angribende og Erantende de end for ham 
maatte bere, dog ingentinde forſomde, men 


greven og Alle med aradende Hine og ſagde diſſe 
Ord: der er ingen Menneſker paa Jorden, med 
hvilke jeg hellere vil vere enig, end méd Wit 
tenbeegerne. Med ſtor Flid 08 Vedholdenhed vil⸗ 
de de bringe det dertil, at de ſtulde holdes for 
at vere enige med os, derfor kunde de. neppe fors 
drage mine Ord, ba jeg-fagde til dem : J hade 
en anden Land, end vi. De bleve aldeleg ‘ope 
hid ſede, fda ofte be horde faadanne Ded. Tele. 
ſidſt have vi tulftaaet Dem ſaameget, fom ter 
ftaaer t fidfte Artikel, at omendftient vi vel ikke 
kunde holde tem for vere Broedre, ville vi deg 
ille udelutke dem fra vor kriſtelige Kierlighed, 
hdvitken vi og ere Fiender ſkyldige. Saadant har 
meget anfæegtet dem at de ikke kunde e:botte 
Brodernavnet af 08, men maatte drage bert, 
fom Kiettere 5 dog faaledeg at vi vilde holde 
inde men Mobflrifter, om Bud maafkee vite 1 
Qabne deres Piette — De have viiſt og ſtillet fg 
an mob os med ubefkrivelig Mmyghed eg Bent 
Aighed; men fom det Ru vorder aabenbare, elt 
falfleligen og bedragerſt, tun for at de kunde fors 
‚ meae od til Skin af Enighed, giere o8 til derts 
Bildfarelſes Deltagere og Beſtyttere. 





ame. 


19 | 
habde Overfeg og Mod til heldigen at feenns:, 
Bleve end hans Meninger iovigen angrebne, 
bar han end nodt ril at anvende megen Tie paa ” 
at‘forfoare dem, ˖og give den Lerebpgning Faſt⸗ 
hed, der efter haus Overbevisning, ſom grun⸗ 

det paa den bellige Grift, burde almindelig 
antages, faa fergede ban dog-for, at det Berk, - 
ban ban havde begyndt, bles i bans Fadrene⸗ 
land, under hand edle Landsherres  Befkyttelfe, 
videre fortfat, og at hele Kirke⸗ og Gkolevaſe⸗ 
set ſik de Forandringer og Rorbedringer, mart 
Tenge habde onſket, men boitfe hidtil ved Hier⸗ 
arkiet vare blevne hindrede.— 
J Aaret 1527 beſluttede Churfyrſten at 
lade foretage en almindelig Kirkeviſitation i Gele 
Churfyrſtendommet, og til Viſitatorer i den chur⸗ 
“og meisniſke Kreds bleve Luther, Jonas og Bur 
genhägen udnævnte. Inden den fornsdne In⸗ 
ſtruction kunde dem meddeles, blev det Melanch⸗ 
‚Son oderdraget at forfatte en Norm eller Uns 


5 beeretning for dem. © J benne ſtulde ikke alene 


beſtemmes hvorledes Eensformighed i Gudsſtje⸗ 
⸗ neſten ſfulde indfores, hvorledes Skoleanſtalter⸗ 
ne ſtulde forbedres, men tillige ſtulde der gives 
« Forſtrift til en almindelis Lare form for Peas 

| W a. | 


J 
480 
gerne. Skriftet fan da vel anſees, fom vor 
Kirkes forſte ſ ſymboliſte i engefte Betpdning, De 
det indeholder ei alene Indbegrebet af alle vor 


J Kirkes ſeregne Lerdomme, men da det for alle 


Praſter i Churfyrſtendommet ſtulde daære en fois 
bindende Pov, efter hvilken de, i af foredrage 
Sroesteren, ſtulde vette fig. Det "var en var 
flelig Opgaves. her bleu givet Melancthon. 
Raar man tenter fig bans fredeiſtende Karak⸗ | 
ter, hans Forbindelſe med Luther, den Supe⸗ 
rioritet, Denne, boor meget ban. end vrede 08 
elftede bam, dog havde, og det ofte paa en 
Maade, der. var Geel trykkende, tan man iffe 
andet end beundre, at de Begge redede fig ud 


“_af-en. Sag, der let kunde have ſtiftet et bittert 


Biendſtab imelfem dem. Melanchthon maatte 
nemlig udkaſte en Lereformel, af hoilken Pra⸗ 
ſterne ei alene fEulde- Gente, hvad de ſtulde foe | 
redrage Folket, men og lere, hoorledes ve | 
_ flutde foredrage Det. paa” den meeſt paſſende 
Maade. Han vilde Dderfor ikke ſaameget be⸗ 


ſiemme den Troeslæerdommenes Foreſtillingsmaa⸗ 


de, ved hvilken den no Kirke adſtüte fig fen 
Den gamle, men teftemme den, der kunde bru 
ges ved Golfeunderviëningen, ei fremftille juf 
ben np Kirkes Gele Spſtem, men ſuarere, hoad 





I8r 
r iſer Burde oere Gjenffanden for det offents 
ge Boredrag. Han maatte da fige Meger an” 
ꝛrledes end Luther havde fagt Det, ban kunde 
le bruge hans ſterke Sprog, han kunde ille 
t gaae til Feldts med Modftanderne, ban maats 
ſtræbe at forjage al Polemif fra Prapikefto:. - 
B, og med Grundighed, Simpelhed, Klarhedr 
indighed viſe, hvorom der burde tales til me⸗ 
g Mand. J en Tidspunkt, da Alle kjempede, 
den rolige Underfsgelfe var faa vanſtkelig, da 
emytterne bare flemte til Mistro, til Voer, 

Bitterhed, var fligt et Foretagende voveligt. J 
et viſer, at Manden, hovilken man ellers hol⸗ 
e for frygtſom, fordi han ikke traadte i Spid⸗ 
Rs ſom Luther, fordi han allevegne vilde at 
et, ſtulde hæevdes, og Sandhed forfoares, vel 


ed Bond, men i den ſindigſte Tone, dog havde 


tod tif ikke alene, beſktyttet ved en Lutbers 
kjotd at tale mod herſtende Vildfarelſer, men 
'paa fit eget Anfoar og under eget Raon, 
etude fin Overbevigning. %) San bavde vel . 
En | 
) At meguchehor mes al fin titfpnetabenbe Beste 
ſomhed var faft og beftemt i fine- Beflutninger, - 
‚Seer man af et Svar, Bun gav Landgrev Philip, 
af Heſſen, ba bene vilde overtale ham. til at 


182 


Aarſag til at befrogte, at Nogle af Modpattiet 
vilde anfee bam for. en faa lunken Modſtander, 
Der igrunden vel ike var meget wenig med dem, 
han maatte vel vente, at Yorerne for Bet ny 
Parti haardelig wilde angribe bam, og bau var 
vel ikke ſikker paa, hvorledes en faadan Brem 
ſtillelſesmaade og Tone vilde behage Luther, op - 
out denne ikke vilde forfafte hele Normen, og. 
opfige ham al Huldſtah og Troſkab. Meget, 
hvad Melanchthon havde befrygtet, indtraf. Fra 
Bohmen (rev Faber til Melanchthon, at ban 
maatte falde fra, da han ſtulde blive anfat bos 
KLong Ferdinand. gorbi jeg ſtriver, ſiger han, 


forlade fit Parti og reiſe fra Dittenberg „Svad 
‚ jeg, fvarede han, holder og erkjender for ſandt, 
det bliver jeg wed, det forſvarer jeg, uben Hens 
ſyn paa nogen Dodeligs Anfeetfe, uden Henſyn paa 
Fordeel, Wre og Rygte. Huo ber lerer Sant: 
hed, hans Tihenger er jeg og vil ſtedſe blie. 
-Men jeg vil og altid blive mig lig derudi, at 
jeg uben-Trette og Forfelgelfe, uden Stjelden og 
Smelden vil forfremme Sandhed. Juſt derfor 
beder og formaner jeg Enhver, fem No os Enigs 
‚hed ligger paa Piertet, at giste alt muligt for at 
laese be Saar, der engang ere ſlagne, og at ſtyre 
deres ubeſindigbed, ſom. ville rive diſfe Saar op 


paa uy. 


F ID 


DN Ed 


183 


uden Bitterhed, tro de, jeg er uenig med Lu⸗ 


ther. Iblandt bans egne opſtode Amsdorf, Cor ⸗ 


datus, og Agricola imod ham. Men Bucher 
blev fin Ben tro, han aiene forargedeg ikke over . 


bans Tone og Freinſtillelſesmaade. Han ſtrev 
en Fortale til Rormen, gav den ſit Bifald, da 
den blev ſendt til hans Erklærins, og talede 
gunſtis om den allevegne. 


Efter denne Noem affattede8 da Juſtruxen 


for Kirkeviſitatorerne, hvorledes de paa ethvert 
Sted ſtkulde treffe. den fornodne Indretnins 
ihenſeende til Kirkegodſerne, Kirkediſciplinen og. 
Kirketjenerne. Viſitationen varede i trende Aar,⸗ 
08 man gif frem med al mulig Sfaanfombed, 
men og med al den Beſtemthed, Sagens Vig⸗ 
tished udfordrede. Bed denne Leilighed Lerde 
Luther noiere at kjende Stolevwfenets elendige 
CTilſtand, og ſaae endydermere hvormeget det 
trengde til Borbeoring *) og bet var da, ‚ban i 


2) Allerede i Aaret 1524 bande ‘han. uagivef et ſerbe⸗ 


les fyndigt Skrift „Til alle Tobfilande Raabsher 


„zer, at be fkulle oprette og holde kriſtelige Sko⸗ 


ler“ og i Aaret 1530 udgav han bet Skrift, der af 
den i ben danſte Literator ‘og Reformationshiſto⸗ 


zie navnkundige Criſtiern Pederſen far 
bet folgende Aar blev overſat under, Titel, „om 


hed 


, 


184. © 7 


14 


Maret 1529 til Brug for Almuen ubgav fn 
fiden Catechismus, og ſtrax efter den 


ſtorre, i hvilken Gan udlorligere fremfatte Lær⸗ 


dommene. 


Tilforn havde man Catechismuſſen alene 


hadt de. ti Bud, Troen og KFader vor; bie 


Bern at holde til Skole og 3 Stubtum, eg at hid 
gode ˖Skolemeſtere til dem. 


*) „At fremſette denne Catechisſsmns, eller ben, write 


lige tere ten ſaadan liden, flet og enföldig Fora, 


bige Nad, hoiltet jeg nylig bar erfaret, “ba jeg og 
varen Viſitator. Hielp gode Gud, hoor megen. 


har mig tvungen og brevet den beflagelige og clens 


Î 


Jammer har jeg ſeet. at meenig Mand veed faa ‘ 


aldeles intet af ben Eviftelige Lare, ifer i Landi⸗e 
byerne, og deſtoverre mange Prefter ‘ere albele 
uſtikkede og udygtige tíl at teres og de ftull⸗ dog 
alle kaldes Kriſtne, vere bdabte og node det hellige 


7 Sattamente, Eunne hverken Kader vor eller Troen, 


‘ . 


/ 


eller be ti Bud, leve ben, fom bet Ejere Fe 06 
be, ufoenuftige. Svin, 03 nu da Coangelium et 


kommen, ha?e be ſmukt lett, al Frihed mefters 


lig at misbruge. O J Biſtopper! hvad ville 3 
dog engang ſoare Kriſtus, at J ſaa MWendigen 


Have lebet Folket gaae hen, og ikke et Oieblik har 
nogenſinde giort Eders Embede ſolden ſiser ew 


ther begangaaendee 


hand 


185 


ire Stykker lagde Luther tif Srund, bragde beni 


ien anden Form, og sillagde de tvende Stykker om 
Daaben og Nadveren, og foran det ſidſte enUndervis⸗ 
Ring om Skriftemaal. Des foruden goede ban et Ans 
bang, der indeholdt Motgen:, Aften⸗ og Bord⸗ 
ben, ſamt den ſaa kaldte Huus Tavle, og ude 


gav ſaaledes fin lille Catechismus. Paa ſamme 


Sid udgav ban fin ſtsrre, (Nogle mene endog 
fet) houten uofsrligere afhandler og forklarer 


Serdommene . og var iſer beſtemt for Larerne. J 


De ere begge antagne ſom vor Kirkes ſombo⸗ 
liſte Boger. Den mindre Catechismus er overs 


fat” paa ?atin, greef, bebraift, arabift og mar, 


“Sabariff, rusſiſt, og i neften afte europaiſte 


Sprog og Dialefter. Den gav Anledning, at” 


man paa den: tridenzinfte Kirkeforſamling beſtut⸗ 


tede at forfatte en Catechismus if Brug for 
ben romerſte Kirke, og Jeſuiten Petruê Car 
niftus forfattede eu ſaadan. Desuden forfat⸗ 


27 


tee Luther adſtillige Predikener og Afhandlin⸗ 


ger over enkelte Stykker af Catechismen, og 
bavde herudi marge Efterlignere. Homiletiken 


beg forbunden med Catechetiken, og def offerts ‚ 


lige Foredrag lempet om ikke efter Rethorikens 


Fordringer, da, ſikkerlig til Gavn for Oplysning 


“186 … 


og- Opbpagelfe, efter Ungdommen8 og Almuens 


Tarv. Tanke vi 08, hoad det er at Gave lever 


vet en Lerebog i Meligionen for Ungdommen, 
der i tre Aarhundrede har veret den ferfte, man 
‚tale proteftansiffe Stoler gav den i bende, og 
i mange den eneſte, agter man baade paa Bor 
gens Beſtaffenhed og paa dens Birkninger, da 
Ean man ei andet, end erfjende Luthers ſtore 
Vortieneſter i denne Henſeende. Joh. Matheſtus 
udlader fig degangaaende „Ou De. Luther i fit 
hele Piv ikke. havbde fiiftet og udrettet andet 
Godt, end at have bragt begge Cathechismerne 
i Huſene, i Skolerne og paa Pradikeſtdlene, til⸗ 
ligemed Bennen for og efter Maaltidet, og 
naar man Legger fig og naar man opftaaer, faa 
Eunde Gele Berden ike nok. taffe- eller betale J 
ham’ 

Da der ifslge bin ommeldte Girteoiftation 
udſtadtes en churfprftelig Forordning, dep iblandt 
andet befalede, at Prefterne ſtulle anftaffe fig 
Luthers Poftil, og af den benptte fig ved den 
offentlige Gudstsenefte, ſynes det her at vere et 
paflende Sted til at melde Noget om dette 
„Berk, fom og paa Den proteftantiffe Kirke har 
haft faa betpdelig en Indflydelſe. 


18% 

Allerede i Aaret 1521 udgav Ontber en lar 
ſt Poſtil over Evangelierne og Epiſtlerne paa 
4 Adventsſondage, Goilken (part blev overs 
i det tydſte Sprog. Samme Aar, da han 
v fat'paa Stottef Wartburg, giorde han Bes, 
moelfen til den tydſte Poſtil, der udkom naſte 
eito Dele, og indeholdt Forklaring ovet 
iftler og Evangelier fra forſte Advent til 
sndagen efter hellig tre Konger: Aodſtillige 
rhindringer ſtandſede Varkets Vortſeitelſe, 
det varede indtil Aaret 1525, inden et nyt 
wkke ndkom, i hoilket Prædikenerne gif ‚til 
aftefeften. Det af Varket, ſom nw var ude. ° 
nmet, overfatte Martinus Bucerus i det las 
fte og udgav i Strasborg 1525— 27. Med 
ine Overſattelſe var Luther ikke fornoiet, for⸗ 
Bucer havdde gjort adſtillige Tilleg, og iſer 


t at faae det, der angik Nadveren, til at 


ffe paa fin Mening. J Aaret 1527 fuldesde 
hele Varket, Da Puther tilliod M. Stephan 
odt at famle de. entelte udkomne Pradikener 
udgive dem, og ſaaledes udkom -da den Deel, . 
n indeholdt Predifenerne fra Paaſke til Advent, 

ligemed Feſtprædikenerne, og af hele Barbet ud⸗ 

m en latinſt Ooerfettelfe med Luthers For⸗ 
e, Straëborg, 1528. Men der ſoregit en 


« 
. 
- 
7 1 
⸗ 7 


for Forandring med Varket, da Luther tillod 
ſin Ben, DE. Caſpar Creuziger af det at giste 
en ny Udgdve t Aaret 1543, 1544. J denne 
ere mange Pradifener, fom finde8 t de forige 
Udgaver, tagne boet, og andre, farte iſtedet, 


mange forfortede og forandrede. Luther holdt 


faa meget af Creuziger, at ban figer om “bam: 
„Stuffer min Kjerlighed mig ille, oger 
bet tilladt at fammenligne ffore Ting med ſmag, 
da er ban faadan en Mand, fom wilde vere 
Eliſæus, om jeg bar Elia8, Gan er fredels 
fende og fagtmodig, bam vit jeg am 
… befale Men:gheven efter mig.“ Man berommer 
_ Crenziger. for at Gave neiagtig ſtrevet Pradike⸗ 
nerne, ſom Luther hoſdt dem, og have. hat en 
ſærdeles Gave til ſaare haſtig at optegue, hoad 
der blev talet, hvoraf man ſeer, at Luther uw 
Bertiden har extemporeret, over hoilket of ikke 
Eunne forundre os, naar vi betenke Mandens 
mangehaande Forretninger, ligeſom vi og kunne 
begribe, at en Mand med hans Aand, Fyrig⸗ 
hed, Rigdom af Ord og Ideer, har ſom ofteſt 
maattet oere meget heldig herudi. Luther var 
… felo tilfreds med fit Arbeide, og anfaae fn Po 
‚ftil for ſin allerkjereſte Bog, og den fandt et 
almindeligt Bifald, og er bleven. udbredt allb⸗ 


id . 


189 


vegne. Walch demmer derom ſaaledes: „Skulde 


man ikke hoiagte og roſe det Verk? Pradikenerne 
berudi ere enfoldige, og indrettede ikke efter en 


| forfengelig og affeltert Run ft, faa 
at han; fom anbefalede Andre den enfoldige Prace 
bikemaade, har felo paa denneefterladt mange 


herlige Prover til Cfterligning. Pradikenerne eve 


J aandrige, indbefatte vor Saligheds dyrebareſte eg 
pigtigſte Sandheder, grunde ſig aiene paa den hel⸗ 


“dige Skrift, og-feemftille ofte vet egentligen og 


bybt Aandens Mening. Deere eftertrykkelige og 
; forelegge ben Vildfarende grundige Sjendrivelfer, 
den Svage vallende Formaninger, den Ugubdelige 
giennemtrengenbe Advarſler og den Bedrovede 
Eraftig Troſt. Foredrag og Udtryk kommer over⸗ 


eng med Sagernes Vigtighed. Man finder der 


mere Beviis paa Wand og Kraft, end menneftelig 
sBiigvoms Kunſt og Overtalelſe. Kort det ep 


Kjerne⸗Pradikener. Det Funde ilfe 
mee andet. Lutherus var magtig i Skriften. Hau 
ftrev og talede af Diertet, ved Troens Kraft. ſtod 
han faſt i Selofornagtelſe, ſom en virkelig god 


Predikants Hovedegenſtab, Gan ſogde ikke ſit, mten 
Det, ſom var Herrens Jeſn, og ſaae altſaa alene 


EP, 
‘ 


| vaa opbpaaclie” — 


ral 


190 


Men det var, ikke ved fine Predikener alene, 
han bidrog til at den offentlige Gudstjeneſte bled 
‚<t Middel til at fremme Undersisning og Andagt. 
Han ſorgede og for at Almuen ikke blot kunde hore 
‚ Boget, der var opbpggeligt, men ved gode og paſſen⸗ 
de Sange felo underholde og nere fin veligisfe 
Stemning faavel i Huſet, fom i Kirken. Allere⸗ 
‚dei Aaret 1525 havde han iet Skrift om Guds⸗ 
tjeneſtens Indretning i Menigheden Eraftigen paar - 
talt adſtillige af de herſtende Misbrug, og i Aatet 
1527 udgab han ſin; tydſke Mesfe 08 
Orden i Gudstjeneſten. Endfliant ban 
ikke torde med et ganſte fortrenge de fatinfte - 
Sange, viifte han dog ſtrax Nedvendigheden af at. 
bruge Sange i Modergmaalet. J Aaret 1544 

nudgav han en Endyiridion, eller liden Sangbog, der 
i folgende Aar bleo forsget med er Tilleg. IJ Aw 
ret 1528 fif Wittenberg en ny Pfalmebog , 08 
1529 udgav Luther enn forsget Udgave af fine Sam 
‚ge, og i Aaret 1542 udkom i Leipzig en lutherſt 
Pfalmebog, 15 Ark flor, og nefte Har udkom 
famme i Wittenberg. J denne havde Luther ſam⸗ 
let forſkjellige gode Pſalmer og tilfoiet For fatternes 
Ravne, at man ikke ſtulde tillwgge bam noͤgen, 
Der ei par bans, og i Fortalen bad han, at max 
for Fremtiden ikke nden bans Billie enten vilde 


ON} 19 


forsge eller forbedre Bogen: Pſalmerae, di have 


for ppperlige, at felo hans Fiender, Katholiterne 


b 


fra ham felo, ere blevne faa almindeligen erkjendte 


ikke Gave taget i Betankning at indfere nogle af 


dem i deres Pralmebeger. — Han ſorgede og ei 
alene for, atde fik gode Melodier, og at Pſalme⸗ | 
bogen bled forfpnet med Noder, men fom Muſik⸗ 
kyndig tog han og ſelv Deel t Kompoſitionen. Dew 
churſachſiſke Kapelmeſter, Walther, ſom kompo⸗ 


nerede Melodierne til De i Aaret 1524 udgivne — 
Pſalmer, ſiger herom „den hellige Guds Mand, 

Luther,“havde flor Lyſt til Choral og Figuralmuſik, 
… eg jeg bar jungen med ham mangen god Time, 


og ofte feet, hvorledes Den Ejmre Mand ved San: 


gen har varet faa lyſtig og glad i Handen, at han 


neften ikke Eunde blide met af at ſynge, vidfte og 


at tafe herlig om Muſiken. Han har og ſelv gjort 
Noderne til Epiſtlerne og Evangelierne, foreſjun⸗ 


gen mig dem, og villet hore min Betantning bets 


over! “ 


J Aaret 1530 holdtes den markvardige 


Rigsdag i Augsborg. Man lovede fig megetaf 


den, da Paven for ikke lengè fiden var bleven faare. 


vdmyget af Keiſeren, hvis Tropper bavde indtaget 


Rom, og viiſt Kirkens Overhoved ſaare liden Ag⸗ 


| telſe, og Keiſeren haode en Cantsler i Cardinalen 


» 


| 192 


$ „ 


Mercu:iuë Gattiwara, der ſtedſe fra⸗ 


raadte voldſomme Skridt mod de Afoigende, e 


IJ trængde paa et almindeligt Concilium. Men For⸗ 


ventningerne, man havde om denne Rigsdag, 
Bleve ſtuffede; thi endſtjont Keiſeren ingeulunde 


vilde flattere Paven, bar han dog ſaa ſtolt af fin - 


Keiſerlige Vardighed, og beredt til at haandhade 


dens formentlige Rettigheder, at ban ingenlunde 


kunde owre Proteſtanterne gunſtig, og Den adle 
Gattinara dede i Inſpruk, inden Rigsdagen ends 
nu var bleven aabnet. Til vor Plan horer det 


alene at legge Marte til, hvilken Indflydeiſe vor 
kuther har havt paa denne Rigsdags Anliggender. 


Da Churfyrſten af Sad fen havde den: 14de 


Marti faaet Tilſigelſe at mode paa Rigsdagen, 


fendte han fra Torgau en Befaling til Luther, Me⸗ 
lanchthon, Jonas og. Bugenhagen, at de ſtulle 
ober alle de Punkter i Troesſager og Kirkeſtikke, om 


hvilke man hidtil haver væeret uenige, ſige deres 


Mening og bringe ham denne til Torgau. Dew 


den ſkulle de tre forfte vere bevedte at folge ham 


til Coburg, hvorfra han efter Omftendighedernt 


vilde fordre denr til Augsborg. Efter at haot 
faaet benne Befaling, vidſte De intet beore Middel 


til at efterfomme den, end ved at beuptte fig af 
‘den Detantumo⸗ der engang i Sagen var given, 


\ 


- 
* — 


193 


nemlig be. ovenfor anforte Schwahacher Artikler 


De foretoge dem, udvidede, forandrede dem Lis 
bet og overleverede dem til Churfyrſten. De bleve 
ba kaldte de Torgauer Artikle. Luther var 


ikke ene Forfatter til dem, dog havde havde ban 


ſandſynligdiis den vigtigfte. Andeek i dem. De 


bleve derfor fom bang Verf befjendtgiorte og … 
gugrebne af Conrad Wimipina og tre andre pas 
delige Fheologer, og Luther udgav et lidet Soar 


gaa nogle Papifters Strig mod de 17 Artikle. 


Da Luther dar erkleret i Migets Acht ‚ fandt 


man det ikke paſſende, at tage ham med tif 
Migsdagen, ban maatte da blive i Coburg, *) 
bborfra man delig Eunde indhente bans Betenk⸗ 


ping. **) Melanchthon, Jonas, Spalatin og | 


« 


*) Gom et Bidrag til Tidens Karakteriſtik maa bet 
aunfsres, at Luther paa fin Reiſe til Coburg ſtriver 
a til Nic. Hausmann Fed feer det gjerne, at man 

i Skolerne, ved Spil og Gomebier, paa Latin og 
n Tydfk, paa en veen og tilberlig Maade foreſtiller 


Kriſti Hiſtorie og Gierninger, at ungdommen det 
\ ° ‘ Mi . . 
‚7 ' Besberre Fan marie og faae Wot dertil“ — 


5) Luther ſelv fandt det ellerg ille juſt faa fornodent, 


at man fiernebe ham fra Nigsdagen 5 thi ban. ſtrev 


. Zheol. Bibliothet. 3, Bd, 1814. N 


* 


ad 


194 
Agricola bare de Mand, fom fulgbe med Chur⸗ 
forten — Efter De Torgauer Artikler blev det 
nu overdraget den ligeſaa findige fom lerde 08 
ſandhedselſtende Melanchthon at affatte den Troes⸗ 
befjendelfe,- der paa Rigsdagen ſtulde forelægges 
Keiſeren. Ham udforde dette hederlige Hverv til 
alle Sines fuldkomne Tilfredshed. Den :biev 
kaldet Den Gang: Apologia, men Ba ver ſiden 
blev forfattet et Borfvar for dette forſte, ſik den 
almindelig Radnet Confesfio-auguftana, , Des 
Bev feudt tit Luther, og ban foarede Churfyr⸗ 
fen: Jeg Gar left M. Philips, Apolosia, den 
behager mig aldeles vel, jes veed ‘intel t i den at 
forandte eller forbedre, det vilde og ite ſtikke 
figs thi faa fagte og lenipelig Fan: jeg (ete træde. 
Kriſtus, vor Herre, give, at Den maa bringe 
megen og flor Krugt, fom vi haabe og bede. 
Ved ſamme Leiltghed ſiger Lurher ſin Mening ow, 
hvorledes man ſtulde forholde fig it Anledning af 
at Keiſeren havde forbudet de proteſtant ſte Pres 
fier at predike i Augsburg. Keiſeren, heder 
det, er vor Herre, og Staden og Alt er hans, 
man maa derfor bolde inde med prebiten, om 


< 


“ti Hausmann „Fyrſten har hefelet mig at bliven 
Goburg, jeg voed ikke hvorfor.“ 


9 





155 — 
in det begjeter, ligeſom man herudi ſtulde 
Ipde Eders Naade i Torgau: Vel kunde man 
Ydmyghed bede Keiſeren ikke uhort at fade 
rediken fordomme men at lade Nogen forſt 
re tif, hvorledes mau pradikede, Bil det ikke 
elpe, maa Magt gaae for Ret. 

Ikke glemde deü @dle Chur fyrſte ſin Luther 
Coburg. *) Han: ſtriver ham egenbandig tit, 


) Det var undet vpheine van denne Rigsdag, at 
Ehurprindſen lob ftikke Luthers Signet i Steen, 
os indfatte i en Guldring, og overleve rede ham 
‚beu felo, va han paa fin Giemteife drog giennem 
‚Coburg. Luther fErivern herom til Melanchthon 
„Prindſen har foreret mig en Guidring; men, at | 
_ deg ſtulde fee, at jeg ite var fabdt til at bere 
Suid, fálbt ben ſtrax af min Finger paa Jordenz 
thi ten er for vid, Seg fagde: Du er en Arm og 
ikke et Menneſke. Faber og El burde haͤvt ben 
til Forering. For Dig paſſede fig ſnarere Bly eller 
en Strikke om Hallen, Emblemet havde Luther 
ſelv for lenge fiden valgt og forklaret bete Betvd⸗ 
J ning i et Brev til fin Ven eazarus Spengler „Der 
Pal ſtaae et fort Kors iet Dierte, fom bar fin nas. 
‘turlige Farve, at jeg Ean give mig fers ven Crins 
dring, at Troen paa ben Rorsfaftede giet 08 fas 
‚tige Zhi naat man troer af biectet, vorder man 


Ma- 


on 


⸗ 


, 


396 


beter bam ikke lade Tiden falde fg tang, og at 
tage fin Sundhed i ast. Han fender ham Wes 


dicin fra fin Liólage — Luther foarer at Tiden 


var bam flet ikke lang, teofter fin Fyrſte under 
De Befverligheder og Fiendſtab, for hoilke han 
var udfat, og opmuntrer bam med den Forer 
ſtilling, at ban i fit Land nu havde fiere gode 
Lærere og. Prefter, end noget kand i Berden, 'og 


retſerdig. Er bet endet fort Kors, mortificerer 
det, og foraarſager Vee, lader det dog Hiertet bes 
holde fin Farde, forderver iktke Raturen, det er, bres 
ber ille, men bolder levende. —Juftus enim fide vive, 
fed Fide crucifix, Men fligt et oOjerte fat ſtaae 
midt ien hvid Roſe, for at betegre, at- Troen gi 
ver Glede, Troſt og Fred, cg tet i en bvid, mun 
ter Role, ilfe fom Berden giver Fred cq Glade 
Derfor flat RNofen vere Guid og itke ted, Thi bes 
_hvide Farve er %andernes og ate E gleë Barot. 
Stig en Roſe ſtaaer paa er” himmeif« voet: Grund, 
ba ſaadan Glæder Ard og Tro er én Beghn⸗ 
delſe til den tilfommende bimmelfte Glede, vel ales 
rede derudi beg: eben, eg faitet ved Haabet, me 

enbhu ikke aabenbare. Og i ſaadan Grund Fed) 
en gulden R na, fordi ſlig en ea: ighed i Himle 
varer en a, og bar ingen Ende, cg er Foftecigett 
end a’ Glade og Gods, fom Guldet ec Det heieftt, 
tofteligfte Metal. . 


197 


et bet dif uu faa vel med uUngdommens un⸗ 
dervisning, at unge Piger og Drenge nu vidſte 
mere om Kriſtus, end alle Stifter, Kloſtere og 
Stoler i forgangne og nuoerende Tider. San 
Delig figer vor Luther faa ſimpelt og rorende, 
„faadan Uugdom it E. C. N. Land er et (Font 
Paradis, hois Lige ike er i Berden. Og alt 
fdadant dyrker Sud i Eders Sk od, til et Tegn 
at haa er Eder gunſtig og naadig. Som vilde 
han ſige: Velan! kiare Hertug Johan! der an⸗ 
befaler jeg Dig mit lyſtige Paradis, over det 
ſtal Du vare en Fader. Thi under din Bellier — 
melfe: 09 Regimente vil jeg have det, og giere 
Dig den Wre, at Du fFal bere min Gartner '— 
af X: gsdagen ſelv giovde Luther fig ei ſtore For⸗ 
haabninger? thi ban ſtrev til Eisleben „Det er 
Intet, at man haaber Roget af Keiſerens Gods 
hed. Jeg tenter, Paven 09 Biffopperne have 
Bragt Reiferein ſaabidt, at han ſtal forböre ‘voe 
Sag, at be, efterat Gave hert vort. Forſvar, 
alligevel kunne beſlutte, boad de ville, og bog 
beholde ben Roes, at de have hert 08 tilfulde, 
og aftfaa defto friere, ‘og med mere Skin ankla⸗ 
ge bor Halſtarrighed, ſom om vi nokſom vare 


horte og formanede, og dog tilſidſt ikke Gave vil⸗ 


let hore Keiſeren⸗ Imidlerttd fide Luther en 


198 . - 
inderlig Hjertens Glede, da ban erfoer, at Cone 
fesſionen offentlig var bleven forelwft, hyilket 
Churfyrſten tilmeldte ham; Mooftanderne, (Erie 
ver Luther, mene, at, de have truffet det vel, at 
de ded Keiferlig Mandat have faaet Prædiken for⸗ 
buden, men de Elendige indſee ikke, at ved Oberle⸗ 
veringen af ben ſtrifclige Bekjendelſe er den pra⸗ 
diket mere, end ellers ti Praſter hadde kunnet. Er 
det ei en fiin Klogſtab og en ſtor Vittighed, at M. 
Eisleben og Aadre maa tie, men derfor fremtreæ⸗ 
det Churfhrſten af Sachſen famt andre Fyrſter 08 
Herrer med dei ſkriftlige Beksendelfe, vg pradite 
fri for Keiſerlig Maieftet o3 hele Riget, dem lige i 
Neten, faaat de maa here det, og kunne ikke Age 
noget derimod. Jeg mener, Forbudet af Prediken 
er tilftraffeligen heonet. De ville ikke lade deres 
Ljenere hore Praſterne, nu maae de ſels Gere 
noget verre (four De kalde det) af ſtore Herrer, og 
forftumme. Kriſtus tier jo ikke paa Rigsdagen, 
“og om de blev gale, maa de here mere ‘af Bekjendel⸗ 
fen, end de iet Aar havde bert af Prefterne. Saa 
gaaer bet, Fom : Paulus figer: Guds Ord vil vert 
sbundet. Border det forbudet paa Pradikeſtolene, 
ſaa maa inan hore det i Palladſerne. Maa arme 
Praſter ei tale, ſaa tale dog ſtore Forſter og Herrer. 
Os Summa, naar Alt tier, ville Stenene ſtrige, 


199 ‘. 
ſom Kriſtus feto Moer. I ſamme Brev figer Luther 
> fin: Mening, om hvorledes man ellers (lulde for⸗ 
holde ſig: Vilde Keiſeren domme, uden at diſpu⸗ 
> gere, kunde man foare ham, at Udſtkrivningen tif 
Rigsdagen forer med ſig, at Sagen TÉal forhores 
— Vil Keiſeren vere Dommer; bere han det, Er 
ikke imod den rare Sfrift og Guds Ord — Anſeer 
man det fom en Fornarmelſe at- fotmode, Keiſeren 
Bunde demme herimod, fare man; det et forbu“ 
Det, at foriade fig paa Fyrſter, 08 at have frem⸗ 


mede Guder. Er deres Tale fand, ere de kriſtelige 


FVoyrſter, kunne de ikke viſe det bedre, end at de 
Demme med og efter Kriſti Ord og ſige: Saa 
figer Kriſtus, of v. 
Men ſaa opmuntrende og haderligt for Pro⸗ 
teftanserne det end var; at de paa {aa hoitidelig on 
Maade ſtadtes til Orde, ſaa meget deres fare end 
vandt hos adſkillige Eatholite, ſelv geiſtlige Fyr⸗ 
ſier, ſaa havde dog den offentlige Forelæsning af 
Con fes ſionen ikke den almindelige, heldige Virk⸗ 
ning, man ſtrax i Begyndelſen hasde ventet. Man 
markede ſnart Modpartiets liſtige og alvorlige Bee 
ſtræbelſer for at undertrykke Proteſtanterne, og 
Theologerne paa Rigsdagen vare megen Bekom⸗ 
ring og Angſt. De meddelde Luther deres Frygt og 
Sorg, og ban alens war uforfærdet, fryaiede ikke 


, | 


200 


for Gagen,. eller for hvad der kunde mode. Ad⸗ 
ſtillige Breve fEreo ban t Maanederne Juni og 
Juli fra Eoburg til Augsburg til Melanchthon, 
Jonas, Spalatin og Brentz, og medrette figet 
Pland om diffe Breve, at ingen Digters Phantaf. 
Ean opfinde Udtryk af et Mod, Goitket ethvert af 
diſſe Breve vifer var i Mandens Hierte — 
| Ofte, ſtriver han cil Melanchthon, ovgrfalber 
mig og en Angeft, men ikke allevegne. Eders Phi⸗ 
loſophi, ikke Eders Theologi, plager Eder ſaale⸗ 
des, ſom om J kunde udrette Noget med Eders 
unyttige Sorg. Hoad Ean Dievelen gjsre mere 
end drebe 08? Jeg beder Eder for Guds Sto, , 
fiden J dog eller i alle andre Sager varger Eder, 
fjemper imod Eder fel: thi Yer Eders ſtorſte 
Biende, da J rakker Djevelen ſaa mange Baabes 
imod Eder. 
J et andet Brev til ſamme heder det : die 
Eder ingen Bekymring for min Sundhed, jes 
fan endnu ikke love mig en (aadan, men da jeg 


deed, at det er ingen Sygdom, der Lommer af 


Naturen, berer jeg den defto ſtandhaftigere, 06 
‚ frotter den Satans Engel, fom flaaer mig med 
NRgyven. Ran jeg juft ikke (fe og ſtrive, kan jeg 
dog meditere, bede, og altſaa ſpoite bam. Ya, 
jeg fan og ſove, hvile, ſpille og fonge. See til, 


sy ‚AO 


Philip, at J ikke Eronfer Eder for meget i den 

Sag, der ikke ſtaaer i Eders Haand, men t 
hands, ſom er. flerve, end den, ſom ber (ker i Bers 
den, og af hvis Haand Fugen fan vive 08, faa 
at vi ikke (ade dette Sprog vere os forgjeves : 
ba n giver fine Venner, Det. ſo v en⸗ 
de Kaſter Eders Anliggende pac Herren, ſom 
gier De Dode levende, vedergveger de vdmose | 
og ſonderknuſte Hierter. 

Yet andet: 3 egne Sager er jee foagere, 
I mere behjertet, derimod er J i de almindeli⸗ 
ge Sager, ſom jeg i mine egne. ſiger, J 
kunde vel Hove Eders Lio, kun for den almin⸗ 
Delige. Sag er J bekymret. Men hvad den ans 
“gaaer, „er jeg tilfvedê og veltilmode; thi eg 

| weed, at Den er zet og fand, og hvad mere, 
Guds og Kriſti egen, derfor er jeg faſt ſom en 
rolig Tilſtuer, og giver ei en Hvid for Papi⸗ 
ſterne og al deres Raſen og Trudſel. Falde vi, 
ſaa falder og Kriſtus med, Verdens Regjerer. 

Heller vil jeg falde med Kriſus, end ſtaae med 
Keiſeren. | 
“Sif Spalatin: Jeg veed og er big, fordi 
jes troer, ban Ean giore over Ult, hôad oi bede 
og forſtaae. Endffient Philippus tener og wilde 
gjerne, at ban. giovde efter hans Raad, at han 


e 


aoa 
kunde vof fig : Sandelig, ſaa flat det gaat, fas 
habde jeg giort Det. Nei, der maa iffe Gede 
aa: Jeg Philippus. Det Jeg er far vinges 
men det heder faa: Jeg vil vere, beu 
jeg vil oare, det er bant Navn: den 
jeg vil vere. (Jehova) Man. feer ikke, 
hvo ban er, ‘men ban vil vere, faa Dille vi fee 
det, Ber flecf i Herren, og Forman Philip 
paa mine Vegne, at han ikke bliver tit Gud, 
„ men ftriter mod den medfodte og os af Diever 
len i Paradis inoplanteve Begjerlighed til Gud⸗ 
dommen; thi den Begierlighed er iffe gov, de 
udſtsdte Adam og Eva af Paradifet, ° den og is’ 
‘gen anden ſtoder os ud af det, og ud af. Few 
den. Bi ſtulle oere Menneſter og ikke Sud, 
Det er den hele Sum; Det bliver dog ille aw 
derledes, eſlers er evig Uro og Heerteſors vor 
Lan — 
Gardeles markeligt var og et Breb tit Car 
dinal Albrecht, Churfyrſten i Maintz, Luther d. 
6 Juli lod udgaae. Han havde hert, at Chur 
forften paa Rigsdagen havde pttret fredeligt 
Sind, og han tilmelder hant, at ban-paa fn 
Side og var tilbaielig hertil. — J dette Brev hee 
… Der det: Jeg beder nu underdanigſt, ſtden der er 
intet Haab om at oi kunne blive enige i Lerdom⸗ 


‘ 


IN 203 


men, at E. C. N. tilligemed Andre oil arbeide paa, 
at hint Parti bolder Fred, og troer, hvad det 
vil, og lader o8 og Ero den Sandhed, fom nu ee 
bekiendt for deres Hine og befunden uden Dadel. 
‚Man veed jo vel. at man ilde ſtal eller kan tvinge 
Nogen til Tro, “det ſtaaer og hverken'i Keiſerens 
Seller Pavens Magt; thi og Gud ſelv, ſom er over 
al Magt, har endnu ikke villet toingg noget Men⸗ 
neſte tit. Ero; hvorfor underſtaae da bans arme, 
elendige Creature fig at velle tvinge, ikke alene til 
Ero, men til det, de felo maa bolde fog Logne. 
„IJ Brevet forklarer Luther Davids anden Pſalme 
‘pg anvender den paa Modſtanderne, og flutter ſaa⸗ 
kedes: Saadant vil jeg underdanigſt have E. C. 
. tilkjendegivet, om Gud vilde forlene Naade 
ved Eders Flid og Arbeide, at Beſpottelſen bles 
mindre, ‘eller hvis ikke, at dog Fred blev ſtiftet. 
Thi at Paven med Sine i en trykt Seddel roſer 
fs af, at Keiferen vil reſtituere ham Alt, det vil 
“flaas ham feit, det er jeg big paas “thi hvad var 
det andet, end at vi (lulde gjenkalde Alt, hvad vi 
have fert, ogfaa den nu” odergione Betjendelfe, 
hvilken J felo maa bolde for- ret, og derimod 
prife alle forrige Logne, af hoilke J alle befjende. 
mange, og lade alt det uſthldige Blod, J have ud⸗ 
aydt, komme over os. Ja, Livre ave og Papi⸗ 


204 


fier! gio os forſt Leonhard Rapfer, 
og alle dem, Juden Brode har myrdet; alle 
Siete, dem J ved tegn have forfert, alle Penge, | 
alt Gods, Y ved Svpig have reóet; al ben re, 

J ved at fpotte have ftiaatet fra Guo, faa ville vi | 
tale om. Reſtitucion. Der ſtal ſtrives i Diftorien, 
at Paven og hans Papifter tec uden Stam offent⸗ 
lig forlange ſaadant, ſom om der i Tydſtland vare 
Sutter Klodſe og paa- Rigsdagen lutter Abekatte, 
og ſom alle Fyrſter, ſom hertil medvirke, ſtulde 
vere til evig Skiendſel for Cfierfoumerne. Sen 
Dieveten feger dermed noget andet. Bilde Gud, 
at afle oore Herrer vilde-give Agt derpaa. Bi 
Tydſte lade ikke af at tro Paven og hans Italie⸗ 
ner, til de bringe os, ikke i et Soedebad, meni 
et Blodbad. Kunne vore Fyrſter komme i Strid 
ſammen, det vilde gede Haven, den Florentiner, 
ſaa han vilde lee i Haanden og ſige: da J tydſte 


Beeſter ikke vilde have mig til Pave, ſaa gaae det 


Eder ſaaledes. Stor Kjerlighed og Troſtab bar 
han til Keiſeren, fom ban viiſte for Pavia, da bas 
Drog imod bam. Tydſtland bar.han endnu kjare⸗ 
ve, Da han, fordrede Keiferen fra Spanien (ti 
boo Eunde merke faadanne Manter) og wien af 
tydſke Rorfter vare nerverende, kronede ham, eftet 
Bullens Forlydende. Jeg er ingen Prophet, men 


205 


je beder Eder, Herrer! Alle, ſeer Eder vel for / 
op bilder Eder ikke ind, at J handle med Menne— 
ſker, naar J handle med Paven og hans, men 
meb. idel Dievle; thi der er idel Dievelgoarfer 
berunder, det beed jeg. Gud, den Atmagtigehiet⸗ 
pe Eder, at Alt geraader til Fred — 
Men, ſaa meget kuther end snede Fred, faa 

gilde han dog ingenlunde, at man af Kjerlighed tif 
den (Eulde indremme Modſtanderne for meget, og 
for at vinde deres Venſtab, Dndeft og Beſtyttelſe, 
lade deres vrauge Meninger uanfægtede. Augs⸗ 
burgkonfesſtonen havde han maatte overlade den 
findige Melanchthoͤn at forfatte. Under kuthers 
Hander havde den let kunne blevet ikke et For⸗ 
ſvars, men et Stridsſkrift, og han maatte vel 
tilſtaae, at han ei kunde traadt ſaa ſagte, ſaa fen 
pelig. „Men at man heller ikke ſtulde trede altfor 
ſagte, og at Fienden ei ſtulde formedeiſt den ſagte 
| Gag tro fig vië paa Seieren, anſaae han, ſom 
Partiets djerve Hovding, det nodvendigt, ei alene 
at ſætte Mod i Gine, men at viſe de Andre, at de 
ikke kunde foreſtrive Fredsbetingelſerne, ſom de 
vilde. Et ſaare markeligt Skrift lod Luther bek: 
for i denne Tidspunkt udgaae. Det hedte: For—⸗ 
maning tilde Geiſtlige, fo m ere 
forfamiebde paa Rigs dagen i Aug 


| 


206 


Burg — Med Fond og Frimodighed figer han 
ber fin Mening atter om Uflad, Strifte, Bob, 
Meſſe, Ban, Coelibatet, og anforer til Slutning 
en Forteonelſe over de Etykker, der ere fornsdne 
at handle i de vette kriſtelige Kirker, med boitfe di 
omgaaes og en Fortegnelſe paa de Stykker, der 
i den hykkelſte Kirke har veret i Skik og Brug. 
Til Slutuing heder det: J vide vel, at Pave 
Adrianus, ved ſin Legat i Nuͤrnberg ſelv bekjendte, 
at den romerſte Stoet er Aarſag til megen Jam⸗ 
mer og tilbed fg at forbedre.. Hvorfor ville J da 
flamme Eder ved at befjende faadant, og fremture 
i Eders Stolthed, ikke bige, eller give efter, men 
have Alt med Magt, enten deraf kommer Gorar: 
gelſe eller Borbedring. Thi 3 bide, eller flutie 
vide, at kriſtelig Regiment eller “Mast er indſat af 
Gud, ikke tif at forderve, men til at forbedee, | 
fom Paulus figev, og fat vere ikke et Epranui, 
„Wen en Fjenefte. Saa Eunne vi da igjen bjelpe at 
bene Eder hos Follet. Thi jeg holder for, at 
Dog, ikke kunne undvare i det mindſte en Ben af 
Lutheranerne, ſom fromme Kjettere, derſom J 
ellers ſkulle udrette noget beſtandigt. Men vide 
J fare frem med Magt, ville J igjennem med 
Stiohed og Halftarrighed, det Gud forbyde, faa 
bevidner jeg Germen, fatnt Alle, fom tro med mig, 


„207 


for Gud og hele Verden, at det ikke er vor Skyld, 
vm Eders Stolthed ſlaaer Eder iele og J gaaer 
git Srunde. 

Kort efter udgiver kuther tvende (Farpe Erle 
vinger, efter Melanchthons Foreſporgſel, i hvilke 
ban paa bet kraftigſte modſetter ſig Meſſen og . 
Traditionerne, hvilke toende Katholikerne raf 
al Magt wilde forfegte, da De paa deres Gele Sy⸗ 
fem havde en ſaa almindelig og ſtor Inoſlodelſe : 
Nogle af de paa Rigsdagen vaerende katholſte The⸗ 
vloger, Eck, Faber, Wimpina, Cochlæus og Die⸗ 
genberger foretoge ſig at ſtrive en Gjendriveiſſe af 
Confesſionen, og ‘med ſtor Bram bleu den: opleft 
og’ ánfeet for foldeftgisrende. De proteftantijte 
Theologer forlangde en AffErift af dem, hoilken fork 
blev dem nagtet, dog ſiden béevilget. Luther lod 
ſig ved Efterretningen herom ingenlunde forftoere, 
meu (Ered til fin Kone: Floe de Lyſet, vie Bore 
ikke lenge blive“ og vedbleo t fin Ork, ſom hau 
kaldte · Coburg, under: alie diſſe Storme colig at 
fortſætte fin Bibeloverfwttelfe. Da Apologien for 
Augsburgconfesſionen var bleven forfattet,- men 
(ete antaget tif offentlig Opleëning, da en Come 
misſion var fat af Katholiker 08 Proteftanter fot 
„Msiere.at overveie Sagen, vedblev Luther idelig at 

korreſpondere med Sine, og meddele fine Betenk⸗ 


208 

ninger, og fit beſtemte Raad ille at give efter. 
Dan river deBangaaende til Melanchthon: Jeg 
@ngfier mig over, atieg ikke perfonlig Fan vere hos 
Ever, i denne allerſtjonneſte og helligſte Bekjen⸗ 
delſe. Vor Ben Staupitz ſagde: boem Gud sil 
gjore blind, den tillukker han Hinene. For ſtarpt 

foraarſager Skaar. Jeg bryder mig ei om det 
Gjogleri, at man for Euchariſtia eller Takofferet 
maa Golde Meſſen. Hiskias nedbrod Kobberſlau⸗ 
gen, og agtede ikke, at den var opreiſt tif Erin⸗ 
dring og Priis for et guddommeligt Berk. Denue 
audfrygtige Ronge betragtede mere den: viſſe Mit 
brug og onde: Begpndelfe, end den tvivlſomme, 
ubiſſe Motte af Erindringen — J har bekjendt 
Kriſtum, J har tilbudt Feed, F bar viift Keiferen 
Kpdighed, J har taalmodig baaren megen. Forhaa 
nelſe, er mettet med Spot og Skjeldsord, og hat 
lr gjeugjeldt. Ondt med Ondt, Summa, J bat 
vardigen behandlet det hellige Bert, ſom det ſom⸗ 
mer fig Hellige. Fryder Eder engang 
t:Herren, og verer glade, I vet 
ferdige. Y have lenge nof varet bedrsdede 
og fergende i Berden, feer op og oplofter Eders 
Hoveder, jeg tilſiger Eder Himlen, alle J Kriſti 
tro Medlemmer. Hvilken ſtorre Ure ville J Gave! 
Er det da en ringe Ting at have tjent fin Herre 





. 209” 


iſtus teolig, og viiſt ſig ſom et teo Lem af 


itis, Det verer langt fra Eder, at Flute 


te Kriſti Naade faa vinge. Jeg venter Coers 
[bagefomft ‘med ſtor Lengſel, at jeg fan torre 
beden af Ever’ Til Spalatin ſtriver han: 
ad den Artikel angaaer, hodrudi de begierer 
ot af Legaten og Paven. ſtulle bede om Tilla⸗ 


[fe til Det, De ville eftergioe os, DA bebderjeg 


oft t en Krog foare dent paa gode -amddor, ⸗ 
b det er, faa grodt, ſom muligt). Fit Yue 
8 Jonas ſtrider han: Ei hvad vobe Mod 
nderne andet, end af de ei vilt dige os et 
arsbred, og Di ſtulle ef -alene eftergioe dert 
won, Meſſen, Sakramentet under en Skikkel⸗ 
Coelibatet og Jurisdictionen, fom hidtil har 
ret brugelig, men og befjende, at de have 

rt, bert og gjort Alt vet, og af 08 ere fate - 
lig anklagede. Det Er, med vort eget. Vide 

g8byrd ville de vetfwrdiggjore fig og fordemnme 
Saadant heder ikke alene at gjenkatde, men 
“tre Gange at forbande os felo 69: velſigue 
n — Jeg brifter af Brede og Uoillie, og bes 
rs bryd Sagen af, hor op at handle didere 
D dem og Fom bjem igſen. De have. Betjens 
fen, de have Evangelium. Ville de tillade dtp 
Theol. ipliothet 6. Bd.i3id DO 7 


213 


vament, advaxer, og vaaminder ban fin Ben, 
titmelder bam De Klager, der fortes over bam, 
og da Klagerne bleve Ipdelige og forbaanende, 
_ taler han til bans Borfvar. Du Lan ei ten | 
win Philip! fEriver ban, med hnormange mundt: | 
lige og ſtriftlige Klager over Eder og iſer over 
_ Dig jeg er beſperet — En anden Gang (river 
‚han: Med Wolfie ſtriver jeg dette tit Dig, da 
jeg frygter for i mindſte Maade at bedreve Dig 
jeg, fra boem Du under dine fore Befverlighe 
‚Der for Sagen ikke burde hore andel end Op 
muntring og Truſt. Men jeg maa firide md | 
Breve fra Bore og fra dem. Dog er det mis 
fafte Overbeviëning, heller at tro Foer, end 
dem, og. at J ille ille dolge Noget for mig, 
fom berer til Sagen. Derneſt er jeg og volig 
ped den Overbeviëning, at F ille ville indrem 
me Noget, uden Confesſtonen og Evangelit 
ukræenket. Fra denne Side rolig, frygter jes 
Intet for Sagen. Men at F Eunne lide Bold 
eller beſneres ved Lift, har jeg befrygtet. Hoor 
for jeg ved -Rriftus beder Dig, at Du jo fat, | 
jo beller, vil (Prive mig til, hvad der er (lett, 
fiden jeg floft fik Brev; thi De faare fergeligt 
reve, jeg faaer fta Bore, ‚node--mig til af tas’ 
le, at Sagen imidlertid kunde vere kommen € | 





3 


are. Og atter i et andet Brevo: Min Phi⸗ 
ps! (eg Folks Dom lidt paa Hjertet, da de 
je eller (rive, at J Gar givet Papifterne for 


eget: efter. Der maa jo og vere Svaghed -- 


rellem Bore, hvis Art og Skrobelighed J maa 
ere. Og Da de evangelifte Nigsfteder oare 
(Sfornaiede med Melanchthon og beſperede fg 
er bans Eftergivenbed, ſtriver Luther til Bene. … 
ect: Philippus bar vel havt Strid over nogle 
unkter, men Intet er bevilget, ikke engang af 
m. Men jeg troer, Kriſtus nu har brugt et 
adant Skin, at han kunde ſpotte vore Spots 
re, a: ſmigre dem med falſt Gleede og. Haab, 
de nemlig kunde indbilde ſig, vi ville vige, 
ſeire, endſtjont de ſiden fade, at de vare 
ottede … ° 
Alle Forſog til at- formaae Keiſeren 08 de 
tholſte Migsftender at indromme Proteſtanter⸗ 
Religionsfrihed, alle Forſog til” at. bevege 
ſſe til at fornegte deres Overbevisning og op’ 
ve deres Rettigheder, vare -frugteëlofe. 
RKigsdagsafſteden bles da udſtædt den 22de 
ent. og derudi blev dem givet Friſt til 15de 
pril nefte Aar, i boilfen Tid de ille ſtulde 
egribe8; men maatte heler intet fovetage. Lu⸗ 
er befjendtgjor fin Dom om denne Rigsafſted, 


2 216 


vere deres Boddel, min Dod ſtal vare deres 
Dievel; Dette og ikke andet. Det ſtulle de er⸗ 
fare, og lad dem kun nu lee nok fat troſtigen 
— Widere, derſom det kommer til Krig vet 
Gud i Maade forbyde!) faa. vil jeg ille Gave 
det Parti, der (wtter fig til Modvarge mod 
diſſe inorderſte og blodtorſtige Papiſter udſtjeldt 
for oprorſt, men vel, at det ſtal hede Mads 
verge, boilket det og er, og dermed wife bet 
til Netten og til Juriſterne. Thi i faa Zald, 
“om de arrige Mordere og torftige Blodhunde 
ſtride, mprde, ſtiende og. brande, ſaa er det i 
Gandhed: ille noget Opror at ſette ſig imod 
Dem og verge ſig, og altſaa fordrive Magt med 
Magt, redde, og om muligt beſtytte de arme 
og befrangte i deres Bare, Ikke, at jeg hermen 
vil opbidfe Mogen ‘til faadan Modvarge, eller 
forfoare bem, vg ſaaledes opmuntre-og beſtyrke 
dem. Mei aldele8 ikke, Det er ikke mit Embede, 
det er iffe, min Dom underkaſtet, jeg: vil itke 
legge wig dert — *) De toehde Cardinale, 
©) Cuiper bavde tilfoen kraftigen fat ſig “mob át 
Modverge for Reilig konens Styib. * JTaret 1530 

gav ban: og Melanchthon en Betenkning ub desan⸗ 

J gaachde, hvorudt def hederz Vil Keiſeren imed 


id 


217 


ampegius og Salzdurg have formanet mig til 
 giere ſaadant, i det den Ene ſagde: Han dilde 


eoë, ba beſtjerme ingen Herre og Forfte o8 imod 
bam, men lade bam Land óg Boll aaben, fom 


moget, ber er hans, og befale Gud Gagerne, og 


ngen ffal begiere andet af fin Fyrſte og Herre, men, 


eubv.r ſtaae for fig felo, og bekjende fin Fro. 
ved at frembyde. fit Liv og Legeme, og ikke drage 
Zyrſterne med ĩ Sagen, eller fage dem om Be⸗ 
Eyttelſe, men lade Keiſeren handle med Sine, 


font ban vil, fordi han er Keiſrr. Men vil Keiſe⸗ 


ren, foruden bet at Land og Folk ſtaae hem aas 
“ben, 93 toinge Fyrſterne til at forfolger foriage og” 
drabe deres nuderſaatter for: Goangeliets Skold, 
ogs Fyrſterne vide og tro, at Keiſeren gier Uret op 
. imo Gud, faa angaaer bet og deres Ero, ſaa Pulle 
be ei abide, ei ſamtvkke derudi, ei bielpe, og zt 
gisre fie belagtige Ì t {lig Misgieenihg, mien bet et 
Rot, at be lade Band og Foll ubeſtjermet og Kei⸗ 
feten uhindret, og ſige: Vil Keiferen plage vore- 


uAnderſaatter; ber og ere hans, faa giete-han: 
def paa fin Gamvittighed, vi-Euúnne ei afverge: 
det, men. vi ville og ille hielpe dertil, elles: ind vila 
lige derudi; 5 thi man maa Wybe Gud mere end Men⸗ 


neſtene. Denne Betenfning faldt ſiden Katholẽker⸗ 
ne ihceende, da Luther havde antaget andreGrun diets 
ninger; og til bang ſtore Krenkelſe ie lobe de den offent⸗ 
Uigen betjendtgiere. 


218 


for lade ſig ſonderrive, end lade Meſſen vorde for⸗ 
andret eller afſtaffet. Den Anden ſagde: Pfaffe 
ere ikke gode, man ſtal lade dem oare ureforme⸗ 
gede. Men diſſe to ere af de fornemfie, og ſom de 
tale og tro, faa taler vg troer fandelig Paven used 
alte Papifter. Fordi de da felo fige, at de ere fors 
_tbistede Stjelmer og bille blive Stjelmer, og: Lade 
fig ſonderrive, forend de bille afftaae fra Gudsbe⸗ 
fpoitelfer, faa gjorde jeg dem for Gnd og Berden 
Uret, om jeg vilde Falde dem anderledeg, end med 
det Raon, de felv give fig: Stuive jeg nu kalde 
dem arvaerdigſte, hellige Pader € Kriſto, faa vilde 
ingen kjende dem, og De vidſte ikke ſelv, om hvem 
jeg talede, fordi de ikke kjende ſaadanne Nabne, 
men ere 99 blive forſtokkede Skjelmer og Spoctere. 
Deefor er win Stjelden ingen Stjeiden, men ſom 
om jeg kaldte et Wble, Xble, “en gere, Pare. 
3 Gloſſen heder det til Slutning. Jeg, Doctor 
Martinus, er bleven kaldet og tvungen til, at jeg 
maatte blie Doctor, uden min Fat, af lutter Ly⸗ 
dighed; Da. har jeg wraattet love eg foargt 
min aucerkjereſte hellige Skrift, troligen og veent 
at predifeog lere den. J det jeg faa lerde, kom 
Pavedommet mig i Veien, og haver villet forby⸗ | 
Dé mig def, derfor er det gaaet det, fom feed, og 
aldrig ſtal det hindre mig. sdh vil i Guds Naos 


216 Tl 
arabe paa Peder og Drager med Fodder, bet fat € 
min Pevetid beghndes og éftér min Dod udfores. 
St. Johannes Huß bar fpaaet om mig, da ban af 
Kengflet i Bebmerland ſtreb: De Ditte nu flege en 
Gaas (thi Huf beepder en Gaas) men om Gunbrés 
de Aar ſtulle de here en Svane ſynge, den (Eulie de 
taale; derved ſtal det og blive, om Gud oil. — 

Luthers Skrift: Advarſel til mire Fjere Tyd⸗ 
ffe, var ten trykt Brochure, der udkom i Deess 
Ben, bleven bittert angrebet, og Luther udgab ſit 
„mod Snigmorderen i Dresden, der holdes for at 
bere vel Det allerheftigſte og allerſtarpeſte, han har 
ſtrevet. Churfyrſten af Sachſen lod Gam- ved 
Cantsler Bruͤck forbyde at udgive ſlige “pefsiuk | 
Sfrifter, cg han forfoarer fg desaugaagendeni ve: 
Skrivelſe direkte til Churforften, og ten til Gantin 
leren, og til-den ſidſte flutter han ſaaledes: Jeg 
gist, hvad der er Eder til Behag, naar J kun ikle 
… Bonsmer for filbe med Gormaningen. ' :: 9 

Da man nu paa benne Aug sburgite Nigtoag: 
havde (art pdermere at Ejende Keiſerens olde Es 
tholſte Stenders Sindelag: imtob” Peoteftantse nes: 
Gefluttede diſſe at forene lg naiere til felleds For⸗ 
fvar, og oprettede derfor i Aaret 1531 i Schmate 
falden det faa beromte Forbund. Paa ſamme Tid 
pilde Keiſeren, da ban (om Konge i Spandradzofte 


3 1 


220 


nodtes til at vere borte fra Tydſtland, have ſin 
Broder Gerdinand udnavnt til vomerft. Ronde 
Churfyrſten af Sachſen anfaae dette, Forehavende, 
vg Maaden paa Goillen det blev udfort, ſtridende 
mob Rigsforfatningen og Balglapitulationen, ſamt 
farligt for Tydſtlands Frihed, og modfatte fig det, 
- Men Luther, endſtjont ban ikke (engere havde fine 
fordums Grundfetninger om Lydighed mod Keiſe⸗ 
ren, raadte dog Churforſten at give efter „Jeg 
frogter, ſtriver han, at man ved dette Valg ſoger 
Anledning, derfom E. C. N. vagrer fig, at (Eide 
Eder ved. Churverdigheden. Derſom E. C. N. 
velger, er Eders Lehn og Chur ſtadfaſtet og: deres 
Anſſlag herved tilintetgiort. Dog lod Ehurfor ſten 
me Chnrprindſen Yohan Friderich protoſtere imod 
Valget, J Anledning af dette ſchmalkaldiſte Fors 


Beed Opvettelfe udgav Luther en Beteafning,- der 


baade vifer,- at Melanchthon iAugsburg ikke havde 
drevet Eftergivenheden for vidt, og tillige:at Lu⸗ 
ther ſelv ikke var utilbsielig til at nerme fig Modpar⸗ 
tiet: Aerudi heder det: Fra Loren og Confesſio⸗ 
aem flat. man ikke vigen J udvortes Ceremonie⸗ 


J kan man give efter, naaë de ei ſtride mod Guds 


Ord.” Meſſecanon, Privatmeſſe og Kalkens Be⸗ 
rovelſe:i Nadveren kan man ei billige, men Skrif⸗ 
temaalet kan man beholde, og Biſtopperne Lan 


228 
man indromme deres Jurisdiction, og ibenfeende 
til at give de inddragne Kloſtergodſer tilbage, ſtal 
man, formedelft fligt liderligt Gods og Beten 
Nikke modfwtte fig meget. Og begjere de Geiftlige 
faa iorig at boorde indfatte, faa tade man dem «de 


og drikke i deres Guds Maon, Fun at de (Efe lere 
‚ Eller leve imod Eoangelium, eller igjen opvette des 
res befpotteliger Gudstjeneſte. Thi ville de fores. 
tage fig dette, ere de ikke at taale, og vilde man 


end indfette dem, Eunde vi dog ille ſamtykke ders 
udi. Paa ſamme Tid fit Luther en Erindring fra 
Churfyrſten, at ban for at fremme red og Enige 


hed ſtulde afholde fig fra fin heftige Strivemaade ‘ 


Ì imod Hertug Georg af Sachſen — Luther foarer + 


at naar bertugen vifde fade bam have Fred, vilde 


ban gierné vare volig. 
Imidliertid vedblep mar at underhandle om 


/ 


Be, og Luther, der ellers havde viif, at ban 


ikke frygtede for et- Brud, naar det ei kunde vere 


anderledes, vite nu en Eftergivenhed, hvilken man 


ikke alene har funden ſaare beſynderlig, men end⸗ 
og dadelverdig. Han beder ſaa indſtændig Chur⸗ 


fyrſten, at han vilde lade fin Proteftation mod. 


Det romerſte Kongevalg fare, ſtjenke Kriſtus denne 


Artikel, at man vilde betenke Salomons Sprog, 


Boor der ſnyder haardt, drager Blod frem, og 


222 


beo der forfmaaer- det Mindre, faaer ei det Favre’! 
Han. beder at man ikke ville afbryde Underhandlin⸗ 
‘gerne, fordi man Fun vilde at Freden ſtulde gjelde 
„dem, der bavde indladt ſig i den 
augsburgſke Bekjendel ſe“ og ikke vilde vide 
af Sileggetyjeller i Fremtiden maatté inds 
Lade fig derudi“ hi, figer ban, enditjent Aus 
dre kunde herved blive beyegede og opmuntrede til 
at antage denne Zere, faa er dog Enboer ſtyldig 
paa egen gare at antage og befjende Eoangeliet. 
Vore have giort nok, at de ikke forbyde eiter hindre 
Nogen Evangelium, men endog tilbyde dem det, 
vg ere de ikke forpligtede til at fette fig ien faadan 
Bare, der ikke Fan bjelpe de andre; thi bead hjel⸗ 
‚ perbdet dem, at Bore blive overfaldte og plagede!! 
San bar bebreidet Luther fin Efterg:oenGed ved 
denne Leilighed, man bar giwet ham Skyld for at 
Freden ikke bleo fluttet paa fordelagtigere Vilkaar, 
men derfom man ret overveier Omftendigbederne, 
vil man viſt finde meget til hang UndfEploning. 
Churfyhrſten af Sachſen var allerede betaget af 
den Spgdom, ſom kort efter lagde ham i Graven, 
“pg derfor maatte han vere ſtemt for Fred, og alder 
leg uſtikket til i Tilfelde af Strid at oere Partiets 
Anforer; Landgreven af Heffen var fprig og brænd⸗ 
te af Lyſt til Krig og Daders det var vel ikke uden 


aa: 


ruud, man i Wittenberg fagde om haut, at ban — 
e vilde vere volig, ferend han unde vade t x 
od op til Sporerne, og de meeſt ſtridslyſtne 
erfsrere ere ikke altid de ſindigſte, ugrundet var 
lheller ikke faa ganfte den Frygt, at: derfom . 
eden bleo udſtrakt til dem, der: vilde antage 
igsburgconfesſionen, vilde Partiet fnart tiltrp - 
en Stprfe, ved hoilken det kunde formene fig 
fordret til at udeſte Modftanderne. Det ſynes 
suden, ſom om der allerede var vunden meget, 
Dat faae en Slags Fred, og man kunde jo vente 
nftigere Tider, vente at Partiet kunde ſamle flere 
refter til at gisre fine Rettigheder gieldende ved 
aaben, om det ſtulde udfordres. 

Der blev da den 23 Juli 15 32 ſluttet et For⸗ 
hi Nürnberg, hoilket man kaldte den forſte Reli⸗ 
onsfred. Derudi blev beſtemt, at til et Conci⸗ 
im blev holdt, eller Religionsanliggenderne paa 
Rigsdag anderledes bleve afgiorte, ſtulde In⸗ 
n for Troens Skold forurolige de Andre, og alle 
zager, fom i Anledning af Religionen vare ved 
ammerretten gjorte anheængige, (Eutde indtil vis 
re udfettes. Den 16 Aug. dode Churfyrſten af 
jachſen, Johan den Standhaftige; faa Fatdet foe 
t Mod, ban viifte paa Rigsdagen i Augsburg, 
fik til Eftermand fin Sen Johau griderich, be⸗ 


224 


1 

kjendt i Neformationsbhiftorien af fin merkdardige 
Skjebne. Ivrig for Proteftanterneë Sag, vaft i 
fine Beflutninger, driftig i fine Foretagender, ufor⸗ 
fatdet og tapper, var han four Planck figer, dog 
ikke fri for et vift Egenfind, der giorde bam uſtik⸗ 


Eet tif at hove Andreg Raad og Mening, og Foren 
vis Omfindtlighed, der let Fundeblive, ſelv ved 


Smaating, opbidfet, og for bois Tilreedsftiderfe 
Gan da var iftand til at opofre Alt. 


Maven udgav allerede den. zo San. 1533 


fra Bologna en Indbpdelſe til et Concilium. Tu 


ben unge Churfprſte kom pavelige og keiſerlige Ge. ij 


fandte for at gjore Gorflag debangaaende. Med 


en Fortale lod Luther diſſe Forflag befjendtgister 
hvori han vel pttrer fit Mishag over at Paven an 


ſaae fig over Concifterne, men, opmuntrer tit at 
bede for den fromme Keifer, at man dog engang 


kunde faae et vet Erifteligt Concilium. Om For 


flagene ſelv har wan toende Betenfninger af Luther, 
i hvilke Gan taler med fin ſedvanlige Parme 0 


Uvillie mod Paven, og pttrer, at han ikke ventede 


fort af et Concilium, men endelig uòftwder has 


tilligemed Jonas og Bugenhagen et Fort Soar, 


Der [ed faaledes : Seg bolder. det og for det beffer 
at man ikke handler videre, end hvad der er hoiſt 
fornodent og beſtedent, og at vi ikke give Haven 


‘ 229 


eer Reiferen Aarſag til at kaſte Unaade baa os 
Holde de da et Concilium eller ikke, fominee 
Dag, Fommer Raad. J et Brev til fin Ben, 
Nic: Hausmann, paa ſamme Sid, yttrer han ſin | 
Pierte8 fande Mening: Jeg Fan ei fFrive vidt⸗ 
Seftigt, da vor naadigfte Hertug er ber, for 
hoilken jeg dagligen maae pradike og handle om, 
hoad man ſtal foare de pavelige 0g feiferlige Ger 


fanpdte,. ved hoilke Paven Gar ladet o8 overlee 


vere Urtikler om hvorledes Concilium fEal bholdes, 
nemlig, at man derudi ſtal handle efter bans 
Billie, og efter de forrige Concilters Bis og 
Saade, det er, at vi ſtulle fordommes og brans 
deë, ban gier dog faadant med faure Ord, font En 
Nig en Pave ber giere. Men vi ville derfor give 
“Sam ſaadanne Ord, ſom ham og os egne gg 
anſtaae. Det er dog Skjelmer i Skindet, og 
blive det, “De holdes her haderligen ikke for 
Pavens, men for Keiſerens Skyld, hvis Navn 
viſes al Wre, men Pavens ingen: De have 
Boerfen talet med mig, eller med Philippo, els 
er med Mogen af Bore. Og hyoad (lulde vor 
“Mevers og Morderd  Sener vel og bere eller 
dale. 


Deet. Bibtiotbet.5. Bh, ese … P- 


lige Mildhed og Rundhed. Men ivrige Kathe⸗ 


„ 


326 


Med denne Tid havde Luther fin ſidſte Steb 
bighed med Hertug Georg af Sachſen, og vi 
ville derfor ber paa dette Sted kaſte et Brit 
ober ben fangvarige og uforfontige Uenigheb 
imellem dem. Ovenfor er det anfsrt, at Herr 
tugen Eerde at Ejende Luther ved en Pradiken, f: 
ban 1517 holdt i Dresden, med hoillen han juf 
ikke var fornstet. J Aaret 1519 bevilgede Her 
tugen ikke alene Diſputationen i Leipzig, ms | 
var og felo tilſtede, og Luther taler i deus 
Penfeende om bam med megen Bersmmelfe, # 
vofer ham for hans Sandhedsfjerlighed, fyrſe⸗ 


liter pare bans Maadgivere, og de ftemde hant 
ille tit Luthers Kordeel. De fornemſte af Dit 
vare Cantsleren Pflug, Overraad Carlwitz, Ge 
kretairen Emſer, og Biſtoppen i Merſeburg 6 
Meisſen. Begyndelſen til Stridighederne ken 
af en Prediken om Sacramentet of 
Broderſkaber, Luther 1519 udgad. 9 
ben yttrer han den Mening, at Kirken ved dt | 
almindeligt Concilinm burde anordne, at Saw 
mentet blev Alle meddelt under begge Skikkelſer. 
Hertugen lod fig indbitde, at denne Mening ver |- 
er husſitiſt Kjetteri, og ſtred degangaaende tf] 
Eburfpeften. Denne foarer, at Luther var be⸗ 


SS 





id 


at made for en ì panerig Counmiëfton, os lade. 
undervife i al Bilighed: Luber udgiver en 
rklaring over nogle Artikler i ſin Pradiken, 
beviſer, at man ikke burde anſee Husſiterns 
Kjettere, fordi de lerde Comunio ſub utra- 
.Men Biſtoppen i Meisſen, Johan von 
hleniz udgav i Aaret 1520 et Decret imod 
hers Prædiken, og erklerede hars Mening for 
fterſt. Luther udgav baade i det latiuſte og 
(te Sprog et meget ſtarpt Svar mod dette” 
cret, boort han erklærer, at ban ikke anfeer 
‚for at vere udftedt af faa lerd og agtvar⸗ 
ten Mand, fou Biſtoppen, Wen troer, at 
‚tre Spottere havde vovet under hand Ravrt 
udgive det. Dan forundrer Ag over at. man 
dte det Bjetterfk, at han havde onſtet Comu- 
> ub utragve vedtaget paa ef Concilium, da 
we Pius Dd. 2 ſelv havde onſtet Coelibatet af⸗ 
iffet. Spalatin var ikke fornsiet mgd Tonen £_ 
je. Svar, men Luther ſtriver ham til: Jmaa 
le tenke, bois J bar den vette Mening om 
pangelinm, at Sagen Ean gaae af uden Ope 
wid, BForargelfe. og Uro — Stridigheden. bley 
duu beftigere, da, Luther t Aaret 1522 udgav 
Orerſeireiſe af det np Teſiamente. Det 
D 2 


228. 


maatte bere Papifterne en Toen i Diet, ifte 
Nalene fordi- de indfaae, at Luthers Pere vilde 
vinde, naar Almuen fil Skriften i Hender, mer 
fordi Luther og til fin Overſattelſe havde, tilfeiet 
adſkillige Randglosſer, i boilfe ban Gavde am 
grebet Pavedommet, og ved Johannis Habenbe 
ring ladet tilfsie adſtillige Erafnit, i hoilke Y% 
hannis Syner 6leve anvendte paa Paver. Hap 
tet Hertugen tilforn Gavde' tilladt, at Luther 
Doérfwttelfe af Poenitentſepſalmerne og Koefa | 
vingen af den rro Palme bleve- ſolgte t° Lande 
udgav ban dog Nov. en ſtarp Forordning, d | 
alle Gremplarer af Luthers uy Teſtamente inden 
Aarets Udgang ſtulde indlevveres, imod Erſtat⸗ 
ning for Priſen. J Mark og i Bayern udkon 
lignende Forordninger. Sa lod Luther 1523 
udgaae fin Afhandling om verdstig Jb 
righed, hvorvidt man er den Pp 
dighedeſtoldig, og paaftaaer derudi, at 
verdslige Ferrer kunne vel give deres Under 
faatter Love i Def, Der angif Legemet og de ud⸗ 
vortes Omftendigheder, men at de ingentunde 
Eunde bpde over Sanotttighederne. Ban Rye 
Da reent ud, at man ei (lulde adlpde Fororduin⸗ 
gerne vm at udlevere det np”Seftamente. J 
Meisſen, Bayern, Mark og pan andre Steer, 


. ag 


ber vet; babe. Torannerne ladet udgaae en 


Wo, at man ſſtal levere det ny Teſtamente hiſt 


z'her til Amterne. Aer (Eulfe Underfaatterne 
rholde fig ſaaledes: ikke et Blad, ike et Bog: 
zo ſtulle de overlevere, under deres Saligheds 


peliig. Thi, beo der gier det, overgiver Kris 


28 til Herodes, og handler da fom Kriſtmor⸗ 


ge, fom Herodes; men Det ſtulle de lide, at - 


an lober dent giennem Huſene, og bpder at 
ge med Wagt, vere ſig Boger eller Gods, 


oid (Fat man ikke modſtaage, men taale, Dog 
ke bifalde, bjelpe til, folge eller adlyde, med et 


kridt, eller med en. Binger *). — En np 


) 3 Stutningen af dette Skrift taler Luther et Ord 
tilFornuftens Ptiis, der fortiener at mere 
_ tes. En tet god Dom maa og kan afſiges ikke 
efter Boger, men af et feit Sind, fom em ingen 


‚ Beger var HL, Men en faadan fet Dam giver 
Kierlighed og den naturlige Ret, af hvilken al 


… Voenuft er fuld; af Begerne komme tvungne og 
vaklende Domme, Det vil jeg oplyſe dig med et 
‚"Grempel. Man forteller om Hertug Gacl af Bure 
gund) at En af hans Adelsmand fil fin Fiende til 


‚ Bange. Da kom den Fangnes Rone fór at tele fin 


Mand, og Adelsmanden lovede at give bam: fet, 


‚ Raar bun vilde foor bog bam, Konen war from, 


- 


230 


Wviſtighed med Hertugen fil Luther ſtraf efter 
En bersmt Adelsmand fra Rhinen, Harmuth 
v. Cronenberg, Luthers perfonlige Ben 
og en ivrig Tilhenger af NReformationen, ble 
indviklet i fin Svigerfaders Frantz v. Sikingens 
Beide med Churforſten af Trier, og miſtede Stad 


vilde gierne fri fin Mand, gaaer hen og ſporget 
ham, hvad hun ſeurde giste ? Manden vilde gier⸗ 
ne have Frihed og Liv, vg gav Konen Tilladeiſe. 
Da Adelsmanden havde beſovet bende, lod het 
k nefte Dag flaac Hovedet af Manden, og Leverde 
Konen ham ded. ‘Bun klagede for Hertug Carl, 
han lod Adelsmanden kalde, og beb ham tage Ko 
nen til Wgte. Da Brylupsdagen ‘var tilendt, : 
Tod ban flaae Hovedet af Adelömanden, indfatte 
Konen i hans Gods, bragbde hende igfern til en, 
og ſtraffede Forbrydelſen vet forftelig. See! en 
ſaadan Dom bavbde ingen Pave, ingen Juriſt, in⸗ 
gen Bog maattet give ham; men af fri For— 
nuft er han ſpruagen over alle Boger og Ret, ſaa 
fint, at Enhver maa billige det, og hos fig ſels fake 
Preven t Hiertet, at det er vet ſaaledes. Deslige 
ſeriver Auguftin in. Serm. Dom in monte: Derfor 
{lulde man holde al fEreven Net under Fornuften, 
af hvilken ben er udfprungen, fom af en Netstilde, 
©g ille binde Kilben til Floden, og ine Boraafte, 
fangen med Bogſtaven. 


231 | 


‘eg Slot, Da ffreo Luther ham et Troſtens 
Breb til, og vofte ham for den Beroligelſe, han 
fandt i Eoangeliet, og den herlige Yitring „at 
om ban var af Eeifertigt Blod og bapde alle — 
Verdens Riger og, Statte, var det en Skygge 
mod Den fande Adel og Rigdom, den ringeſte 
Kriſten bar, der troer paa Jeſum og etser fins 
Tillid til Gud'! — faadan Glade og Frimodighed 
i Kriſto, ſtriver Luther, esfjende de elendige Fien⸗ 
Der ikke, Og trettes med 08, at oi herom ville 
tale med dem og tilbpde dem denne, og ville for 
Livets Skyld drebe os — Diſſe Ord mende 
Hertugen at ſigte til ham, og ſtrevp, til Luther, 
“om ban erkjendte dette Brev for ſit? Luther 
ſvarede heftigt, og forbittrede Hertugen endnu 
mere. Denne gab ſnart Luther uy Aarſag til Mis⸗ 
fornoielſe. Efter hans Foranſtaltning udgav 
Hieronymus Euler forſt Anmarkninger over 
Luthers Ooerfettelfe. af bet np Teſtamente, hoort 
‘Jan forklarer Aarſagen, Goorfor det maatte fors 
bodes Almuen, beſkylder ham for mangenaande 
‚…Rietterier, og ifwr for at have vegetaf fra Bute 
"gata — Deeneft udgav ommeldte Emfer ſin 


Odverſattelſe af det np Teftamente, der var Hee 


ſten aldeles efter Luthers. Han havde alene ude, 
ladt Fortalen og Glosſerne, men, ſom Luther 


233 


beſtylder ham for, fulgt ham neften Ord for 


Ord. Goran lod Hertug Georg, fette en (lars 


Fortale imod Luther, Goori han beſtylder ham 


for at Gave fliftet en Ejetterft Sekt, forfort 
mange Bolt og felo Fyrſter; forfalſket det uy 
Seftamente, forkaftet gode Gjerninger, afſtedkom⸗ 
met Opror, ſom Bondernes og Anabaptiſternes. 
Selv forfoarer ban ſig imod Beſtyldningen for 
Eyranni, og erkiever, at ban, endſtjont bas 
var nodt til at forbyde Luthers Overfettelfe, deg 
ile wilde hindre Guds Ord, og baode deefor 
ladet denne Oorrfettelfe beſorge. Door worig 
Katholik Hertugen end var, giorde ban dog ved 


Dette Goretagende det lutherſke Parti-en ikke li 


den Ejenefte, og Luthers Overſattelſe, boor fors 
vanſtet den end var under Emfers Dender, bi 
drog faare meget til den gode Sags Fremme. 


Endſkjont nu Luther havde billig Aarſag til For: 


Erpdelfe over Gele Hertugens Adfaud imod bam, 
faa indfaae han Bog tillige, at ban og elo ved 
flere Peiligheder var gaact for vidt imod denne 
Fyrſte — Efter. den danfte Konges, Chriſtian 
Den Andend, Anmodning (Eriver bam derfor des 


22 Dee. 1525 et ſardeles ydmygt Brev til Her⸗ 


tugen, undſtylder paa fin Viis bet ſteete, og 
udbeder fig, at Dertugen et vilde forfolge Gand 


— — — — — 


⸗ 


| F 3 
Pre. Dog bet gif Luther med dette Brev, fout 


„med det tif Henrik den 8de. Han foeftod fig 


ikke paa at (Erive tif de Store, Han vidfte ile 
af: Horazes: principibus placuille viris non al. - 
tima laus ef. Han Eunde vel gisve et Skridt, 
… Der faae ud fom Underkaftelfe, men dem. Selor 
folelſe, og det beftemte Mod, der var ham eget, 
kunde han ikke foruwgte, og den: Mand, hyilken 


faa mange Valdige frogtede, faa mange Leide 


beundrede og uden Modfigelfe adleden Cunde vel 
bpvie fig for en Throne, men ei Eafte fig i Stoe 
vet for den. DPetringer ſom diſſe — „Ligeſom 
Gud forſt handler haardt og fEarpt, og derneft 
denlig og faderlig, faa Gar jes handlet med E. 

F. N. Med mit haardeſte Skrift har jeg meent 
bet bedre, end alle de, der priſe oa bolle foe 
Eder. - €. F. N. oil erfare, at det er en anden 
Ting at: ſtride mod Münzer, . end mod gather. 
Seg bolder min Bon ſtaærkere, end Dievelen felo!! 
tande juft ikke anfee& inſinuerende. DHertugen 
foarer bam haardelig, byder ham at vende til⸗ 
bage i Kirkens Skisd, og — at (lille fig ved 

fin Evas thi dit Wgteffab; heder det, er ikke 
ſtiftet af Gud, men af din Fiende. - Luther blev 
vred, og (Freo til Hausmann „Med god : Fors 

haabning ſtrev jeg til Hertug Georg, men bleo 


238 
flufret; jeg har tabt min Ydmygbed, og jeg dil 


ffe foare ham — Pans Legn og Skijeldsord 


N 


‚tere mig ikke“ Det varede et lenge, inden de 


atter fik Qeilighed til at vife deres Uoillie imod 
binanden. Hertugens Vicekantsler Otto von 
Pad gav nemlig 1527 Gemmelig Hertugens 
Svigerſon, Landgreo Philip af Heffen tilkjende, 
at der for af undertrykke den lutherſte Lere og 
haandhæve ben gamle Ero var t Breslau opret⸗ 
tet et Forbund imellem Hertugen, Kong Ferdi⸗ 
nand og adflilfige katholſte Fyrſter. Landgreven 
troede denne Angivelfe og. ruſtede fig ligeſom 
Churfyrſten df Sachſen. Da Hertug Georg 
fpuegde om Warfagen til diſſe Ruſtninger, ſendte 
Landgreven den ham meddelte Copi af Forbunds⸗ 
aften. San, ſaavelſom de svrige, nagtede, at 
der var tænkt nogenfinde paa fligt et Forbund — 


Pad blev fordret for Metten, men Funde ikfe 
tilſtrækkelig Gevife fin Angivelfe. Dog troede 


Luther, at Sagen ikke var opbdigtet, og ſtrev i et 


Brev til Lind, at han antog Hertug Georgs 


kolde UndfEploning for eu Tilſtaaelſe. Af dette 
Brev fik Hertugen ved Lincks Uforſigtighed en Afr : 
ſtrift, ſendte en Copi deraf til Luther, og ſpurgde 


bam, om han vedkijendte fig Brevet. Luther gad 


intet fyldeſtgſorende Soar. Hertugen ſendte ep | 


En 835 | 
Sekretair til Nuͤrnberg, til Linck, der ff Origina⸗ 


len at fee, hoilken Linck ſtrax efter brandte. Nu. 


defoerede Hertugen fig for Churfhrſten over Lu⸗ 
thers Brev, og denne ſtrev et Undſtyldnings 
Brev i almindelige Termini, der bleo fende ‘Dees 
tuigen, og var ille tilfredsftuliende. Nu udgav 
Hertugen et offencligt Forſparsſkrift mod Luther, 
og denne udgav et Skrift: om hemmelige 
vg Ttiaalne Brebe, famt en Pſal⸗ 
me Davids 7de) (mod He rtug Ges 


org af Sachſen, hvori han med megen 


Heftighed angeiber fin Modſtander. Hertugen 


Befverede fig atter hos Churforſten over Luther, og J 


denne fil Befaling tit herefter forſt at fende til 
Hoffet, hvad han mod Hertugen eller Churfyrſten 
wilde lade trykke, hans sorige Skrifter ſkulde cen⸗ 
ſureres af Academiet. Hertugen, ivrig Katholik, 


A 


pg bed denne hele Handel med Luther endnu mere 


ophidſet, beflutter i Aaret 1533 med Wagt at un⸗ 
dertrykke de Lutherauer, der vgre i hans. Stater. 


Gor at lare at Ejenbde diſſe, fom iſer vare kjendelige 


Berved, at de ikke vilde annamme Sacramentet 
under een Skikkelſe, fil de vomer (Ee Gfriftefwdre 
en Mont, de ſtulde levere alte dem, ſom communicer 
rede. Lutheranerne i Leipzig raadforde fig nu med 


Luther. Dan ſtrev dem til at de aldeles ikke ſtulde 


1 


236 


annamme Sacramentet under een Skikkelſe, og 
brugde i ſit Brev mange Gaarde Udtryk mod Hers 
tugen, og kaldte bam blandt andet en Dievel 
Apoſtel. De leipzifte Lutheraner bleve ved Luthers 
Brew beſtyrkede i at folge deres Overbeviëning, 
pg lide Ait for den. De gif altſaa ikke cit Alters. 
Strar efter Paaſte blev det uddelte Skriftetegn 
affordret, og man faae da, at 80 Borgere med ° 
Koner og Bern, i alt goo Perfoner, Gavde afs 
holdt fig fra Sacramentet. Herover blev Hertu⸗ 
gen heilig forbitret, og da han fik Underretning 
om Luthers Brew, lod han Borgemeſteren i Leipzig 
ſtriftlig ſporge ham, om han bekjendte ſig til det, 
ſom Forfatter. Luther ſvarede, at ban ikke kunde 
indlade fig paa Brſoarelſen af Sporgsmaalet, fers 
end Borgemeſteren tilmeldte ham, hvo der hadde 
befalet ham ar ſporge ſaaledes. Dette Soar tog 
Hertugen ſaare ilde op, og anklagede Luther for 
Churfyrſten ſom en Mand, der vilde agge band 
Underſaatter til Orror. Churfyrſten lod Luther 
fit Mishag tilkjendegive, og befalede ham at befvar 
ve Hertugens Klage. Imidlertid tod DHertugen 
ommeldre leipzigfte Borgere med Familier jage i 
Landflygtighed, og opſæite en Eedsformular for 
alle Dem, ſom vilde forlade Luthers Pere, og igjen 
gaat over til ben Fathoifte Kirke. Luther faldte 


237 


den ſtrengeſte Dom ober denne Fremgangsmaade, 
paaſtod, at Hertugen var ei alene aandelig, men 
legemlig beſat af Djevelen, at barts Fordervelſe 
var ner, at man maatte onſtke, at Gud vilde ſtille 
Berden bed denne Landeplage, at ban var verre 
end Pharao og Maven, da han vilde udforſte Sam⸗ 
vittighederne og berfle over dem. Paven lod fig 
neie med Ban. Paa Hertugens Klage uògav Lu⸗ 
ther et vidtloftigt Skrift under Titel: Foefb at 
„mod Beſkyldningen for Opror mod Herr 
tug Georg, famt et Ersftebrev til de 
Rriftne, der af bam uſkyldigen eve for⸗ 
' jagede fra Leipzig. Luther paaftaaer herudi, 
at han aldeles ikke har opfordret hans Underſaatter 


> til Oprsr, men til at opofre Liv og Gods for Mes 


ligionen. Dan tilftaaer vel, at have Faldt ham en 
. Djevels Apoſtel, men mener ikke derved, at have 
angreben ham paa fin Xre; thi fider ban, det er 


Et, hoad man er for Berden, et Andet, hvad man 


er for Gud. For Berden er ban en fovlig og ver 

Nlig Fyrſte, for Gud og i geiftlige Sager tilftaact 
han ham ingen Ere, bet ſtulde da vere den, Pi⸗ 
latus, Herodes og Judas hadde. Han hadde 
kaldt ham en Djevelsapoſtel, for at fromme Folk 
kunde vide, at haus Befaling var ikke forfelig, 
men djevelſt, og at de modſtod Dievelen. Hadde 


238 


dhan ſagt: man ſtulde ſlaae Djevelen med Korſet 

i Anſigtet, ſaa havde han ikke meent Hertug Ges 
org, eller talt om Eorporlige Slag. Wilde man 
regne alt faa neie, Eunde man og af Hertugens 
Eedsformular flutte, at ban havde en Krig imod 
Proteſtanterne ifinde. Forreſten viiſte hans Strif: 
ter og Handlinger, at Gan idelig indſtjerpede Ly⸗ 
dighed mod Ovrigheden — Churfyrſten par tilfreds 
med dette Forſvar, men Hertugen kunde naturlig⸗ 
viis ikke finde fig i Diftincttonerne. - Dan lod ders 
for ved Joh. Cochlæus forfatte et Skrift, under 
_ Sitel: Hertug Georg af Sachſens ertige og 
grundige Undſkyldning mod M. Luthers opror⸗ 
fte og lognagtige Brev og Forfvar. Da dette 
Skrift var under Preſſen, fendte-en af Luthers 
Venner, fom juft var i Dresden, bam Arkene 
efterbaanden, ſom de Fom fra Preſſen, og Luthers 
Soar kom da ud paa famme Eid, under Titel; 
Et fidet Soar paa Dertug Georgs ne 
fte Bog — Cochlæus (Frev atter herimod, lige⸗ 
fom og mod Luthers Troſtebrev — Imidlertid vers 
lede Hertugen og Churfyrſten heftige Breve wed 
boerandre. Churfor ſten ſtred at han vilde bede 
for Hertugen, at han af en Saulus maatte blive 
en Paulus, og Hertugen foarede, ban brod fg in⸗ 
tet om hans Ben, fiden han var falden fra den Frie 


- 
1 


239 


delige Kirke. Omſider bleve Forſterne kjede af 
Striden, og beſluttede at overlade den til Theolo⸗ 
gerne, og Luther hadde ingen Stade af Dertugens 
Brede og Unaade. — 

Pave Clemens den fovende bede i Aaret 1534, 


og Paul den tredie, af Huſet Farneſe, blev 


bans Efterfolger. Denne yttrede ſtrari Beg pete 
delſen af fin Regjering Loft til de forbebre Saderne 
pg afſkaffe adſtillige Misbrug, og lod til, ſom han 
alvorlig haode iſinde at ſammenkalde et Concilium. 

Han ſendte en Nuncius Petrus Paulus Verge⸗ 
rius til Tydſtland for at underhandle med-Protes 
ſtanterne, og denne havde en Samtale med Luther 
i Wittenberg. Luther ſagde ham reent ud „at def 
ikke oar deres Alvor at holdeet Concilium, og ont 
… De holdt det, Da handlede de Eun om unsdvendige 
og unpttige Ting, og bekymrede fig ikke om de vige 
tigfter men bavde De virkelig Lyſt tit et Concilium, 
ſtal jeg, fagde ban, om Gud vil, Lomme, om jeg 
end vidſte, at J vilde brande mig’ Da Legaten 
allerede fad til. Heſt, fagde ban til Luther: See 
til, at Du er bered til at made paa Coneciliet! Jeg 
ſtal Eomme, Herre! foarebde ban, med deune min 
Hals. | 
Paven indbod i Aaret 1536 til et Concilium 

i Mantua, og Proieganterne beredte hik pan af 


à t 


240 
bave en ny Erklæring over Heres Lerefetninger 
ferdig. Augsburgerconfesſionen ſyntes boerfen 
fuldſtendig eller eftertrykkelig nok tif benne Hen: 
fist. Luther ſtulde da forfarte det fornadne Docu 
ment, og han forfattede det 1536) og det fi Raon - 
af de fh malfaldifke Artikle, og er udgivet 
Nar 1538. De Puntter, hoitfe Melandrhon t 
Confes ſionen havde dels ſtaanſom bebandtet; dels 
ganſke forbigaaet, font om Meſſen, Skjersild, Pb 
legrimsreiſer, Broderſtaber, Reliqbier og. Indul⸗ 
gentzer, bleve meeſt dragne frem for Lyſet, og La⸗ 
ren om Paven og hans Suppremat ifer udforligt 
droftet. Dan forkaſter ikke alene den foregrone 
guddommelige Ret, paa boilfen det vomers 
fte Suppremat (Eulde grunde fig, men erkla⸗ 
ver, at ban anfaae det, endog for at holde Orden 
og Enighed i Kirken ufornsdent, at Der var Pave. 
Det hever her „Kirken Ean aldrig vorde bedre ver 
gieret og holdt vedlige, end ved at vi alte ſkulle vere 
ander et Hoved, Kriſtus, og Biftopperhe alte lige 
Efter deres Embede, (jout ulige i Gaver, flittig 
holde fammen i endragtig Lere, Ero, Sacramen: 
ter, Ben og Kierligheds Gjerninger, ſom St 
Hieronymus ſtriver, at Prafterne i Alexandrien 
ſamtlig og fæelleds regjerede Kicken, ſom Apoſtlet⸗ 
ne og giorde, og ſiden alle Biſtopper i bele Krißen⸗ 


4 


241 
heden, indtil Paven oploftede ſit Hoved over alle, 
Dette Stykke viſer tilſtrektelig, at bán-er den 
rette Antichriſt, der har ſat ſig og ophsiet ſig 
over og mod Kriſtus, fordi ban' ille vil lade de 
Kriſtne vorde ſalige uden bans Magt, ſom dog 
er intet, og ei af Gud anordnet eller befalet. 
Dette heder egentlig at fette fg over 08 mod EE 
Sud, fom St Paulus ſtriver a Theſſ. 2. 4. 
Saadant gier dog. Tyrken og Tartaren ikke, 
boor ſtore Kiender de end ere af de Kriſtne, | 
men be lade tro paa Kriſtum, boe der vil, og: 
tage fun Stat, og fordre kun Lydighed t det Ti⸗ 
melige. J. Conciliet ville vi ikke aac for Kei⸗ 
Geven efter verdslig Ovrighed, (ſom iAugsburg) 
hvilken udgav en naadig Udſtrivning, og lod 
Sagen i Godhed forhore, men for Paven og 
Dievelen feto ville oi ſtaae, for dem, ſom ikke 
have iſinde at bere, men ligefrem at fordsnime, 
morde, og tóinge til Afguderi. Derfor maa-vt 
ikke her kyſſe bans Fodder, etter flge: Ver min 
naadige Herve, ‚en, fom i Zacharias, Engelen 
fagde til Dievelen: Herren ſtraffe Dig, Satan! '. 
Zat. 3. 2. Artiklerne bleve underffreone af de 
| ing forſamlede proteftantifte Fhéoles 
Kun Melanchthon alene tilfsiede ſin en | 
nest Bibliotjet. 8 Bh “A 


| Ee 
berftrift bert Erklering, at ban bolt for, 
man unde indremme Paven bant 


— Superioritet over Bifkoppernt. 


ad 


paar ban Fun vilde tilfade Eovaw 
geliet. Luther maatte formedelſt Sygdom 
forlade Schmalkalden, og hans Onſte ved Af⸗ 


reiſen var: “Deus impleat vos odio Pape! Det 
Onſte var overflodigt, da Gemptterne allerede 


vate nokſom ophidſede, og den fromme, fredel⸗ 


ſtende Melanchthon, der havde vovet ſtundom 


at yttre en gunſtig Mening om Pavens Suppre⸗ 
mat, maatte undgielde ved at forfatte et Anhang 


til de ſchmalkaldiſte Artikler om Pavens Magt og 
Herredomme, hoor Gan ved fin Lerdom'og Grun⸗ 


Dighed. beſtemmede Geloterne. Efter at have 


fagt, boad der Eunde figed om Sagen, vovede 


Gan, der med al fin Sindighed ikke var bange, 


naar det gialdt, dog at tilfsie fin. Under ſtrift 


Vin ovenanforte Erklæring — 


At Luther var overbeviiſt om, at et Korlig 


ventede ſig noget af ef Comcilium, gav ban tw 
belig tilfjende i aoffilige. Strideſtrifter, Gan t 
dette Tidsrum lod udgaat. Saaledes overfatte 
ban og ledfagede med Kortale og Naudglofter £ 
Aaret 1537 en Detantuing, en Cougregation . 


med Paven var aldeles umuligt og at ban ile 


5 243 | 
af Cardinaler efter Pavens Befaling habde inde 


givet om Forbedring i Kirken. Saaledes udgas 
han, med Randgloſſer og en lang Epilog, Far 
"Beten om Conftantint den Stores Donation, cit 


det wdfatte Concilium i Mantua. Ligeledes Les 
genden (Gügenden) om den hellige Cryſoſtomus, 


tilegnet Gedrene paa det famme Concit. Enze—⸗ 
videre nogle af Joh. Huſſes Breve, fFreone fra 


Benofplet i Coſtniz til Bohmerne, 1416, med 


en Gormaning til de Geiſtlige, der ſtulle mode 


paa Conciliet, at.vogte fig for at efterligne det. 
Coftnifles Erempef. Tillige et Skrift: hvorfor 


‘vet friſteligt Concilium burde vere frit; i dette 


arifarer ban Formularerne til den Eed, en Does 
for i den canonifte Met, en pavelig Notarius 


publicus, og en Biſtop maatte aflegge, com⸗ 


menterer ſtarpt herover, og ſiger, at Enhver 
kunde begribe, hvad man kunde vente af et Con⸗ 
cilium, i hvilket ſlige Doctores ſtulde diſputere, 
flige Notarii uoferdige offentlige After, og flige | 


Biſtopper og Cardinaler affatte Decteter. Og 
endelig udgiver ban Aar 1539 et vidtlaftigt. 
„Skrift om Coucilier og Ritter, i | 
hyilket ban gjennemgaaer de wldre Concilieré Die 


forié ° 8 vier, hoad et Eoncilium er, og boite 
OR 2 a 


244 


/ 


ber ere de vette Kjendetegn paa et ad kriſtelig 
Kirke. | 

J Aaret 1535 ſyntes det, ſom det prote⸗ 
ſttantiſke Samfund vilde faae en ſæerdeles Styrke, 
da Frankriges og Englands Konger lode, ſom 
de med det vilde trade i Forbindelſe: Krans 
den Forſte, ſom vilde fore Krig paa ny med Carl 
den Femte, fandt det ſaare gavnligt, i det mind⸗ 
ſte at indbilde Keiſeren, at han vilde forene ſig 
med Peòteftanterne. Han udbad fig af Churfyr⸗ 
fien, at Melanchthon maatte reiſe cil Frankrige, | 
og da denne Reiſe ei blev bevilget, udbad ban 
ſig af ham en Forklaring over Forſtkjellen imel⸗ 
lem den gamle og ny Lere. Han modtog og 
Gefandter fra de proteſtantiſte Goefter ; men 
man markede ſnart, at han ikke meende det ops 
vigtigt, og at bau vedblev at forfolge fine evans 
geliftfindede Underfaatter ſom tilforn. Det ene⸗ 
ffe, Luther havde med denne Sag at giste, fp 
ne8 at beffaae i et Brev til Churforſten out 
Tilladelſe til at lade Melanchthon reiſe. 

Englands Konge, Henrik dem ottende, hab⸗ 
be 1534 unddraget ſig fra Pavens Overher⸗ 
vedsmme, ikke af Overbevisniug ‘om Pavedomt. 
wets Bildfarelfer / men fordi Paven ikke vilde 
beoige bang grerabeimie fea fin Semahl⸗ 


245 — E 


inde, Catharina af Arragonien, der bar Reifer Carl 
Den Femtes Mofter. Uagtet den Uwillie, Han 
havde til Proteftanterne, formedelſt fin Stridig⸗ 
hed med Luther, befluttede han dog at nerme 
fig dem, ba det var ham fordelagtigt at have 
dem paa fit: Parti, i Tilfelde af et Fredsbrud 
med Keiſferen. Han ſendte derfor et Geſandtfkab 
til Tydſtland, € hvilket Edo. Sor, Biſtop af 
. Hereford, var den ypperſte. De' opholdt fig t 
Binteren ‘af Aaret 1536 i Wittenberg, og bavde 
adſtillige Comferencer med de ſachſiſte Theologer 
‘om Meſſen, Coelibatet, og andre Pavedommets 
Vildfarelſer og Misbrug, og ſyntes at blive 
alt mere enige. Dog kunde de marke, at Lu⸗ 
ther ligeſaalidet vilde fmigre Rongen; da hart 
var falben fea gaven ; ſom da ban holdt med 
bam; thi i ef Skrift til De. Barnet, ſom als 
lerede forrige Aar var tommen ſom engelſt Ges 
_fanbt tif Sachſen, erklæerer Luther fig beſtemt 
imod Kongens Wgieſtabsſtilsmiſſe. J dette. 
Skrift heder def iblandt andet: Kongen er un⸗ 
der Fare af ſin Salighed og den evige Fordom⸗ 
dommelſe forbunden til at beholde den Dron⸗ | 
ning, ban bar egtet. Og dette beviſes ſaaledes: 
Kor bet forſte feer man ikke, at det i den maturlige 
eller guddommelige Lob, men kun ten bogſtavelig, ev 


4 


246 


Ld 


forbuden at agte fin Broders Huſtru. Thi Leds 
giveren Moſes er ded for 08, og. betyder intet. 


Men Wgteffab er en guddommelig og naturlig 
Gov. Naar nu den guddommelige og bog 


fiavelige Lov ere imod.hinanden, (aa maa dek 


bogftavelige vige den opuddommelige. Der for har 


Kriſtus ogſaa ophevet Loven om Aoteſtabsſtuss⸗ 


miſſe, at Xgteſtabets guddommelige Qov maatte 
blive. Lad det altſaa vere, at Kongen af Eng 
Sand bar fpndet, da han tog fin afdsde Broders 


Huſtru, faa har han vel handlet imod en men⸗ 
neſtelig og borgerlig Lov. Men derfom Keiſeren 


og Paven, boor ban har. verdflig Magt, have 
fritaget bam fra deres Love, ſaa har han ei 


fondet videre — Thi Gud, ſom bolder. pen af 


Keiſeren gione verdslige Lov for god, antager og 


ſlig en Lovs Eftergivelfe, af Keiferen, da Gan Gar 


givet bam Mast til at. give og have Sove, og 
ligeſom betroet bam Binde og Loſe Noglen over 
det Land, der er ham underdanigt. Men vil 


Kongen forſtode D Dronningen, da vil han ſaare 


meget forſynde ſig imod det guddommelige Bud, 


fom fier: Hoad Gud bar. tilfammenfsiet, ſtal 
intet Menneſte adfEille, — Pad det da end (lee, 


at Skilsmiſſen gaaer (or fig, faa bliver dog 


Dronningen og oil beffandig blive dem vere 


247 ‚ 

Dronning af England, og hende fleer Uret for 
Gud og Menneſtene. Dog bleve Underbandtins 
ge deguagtet ille afbrudte, og i Aaret 1536 | 
bles til England fendt et Sefandestab, der bes 

ſtod af den ſachſiſte Vicekantsler Burkhardt, D. 
‚ Georg Boyneburg, og den gothaitte Superinten⸗ 


dent, Fr. Myconius. De forelagde Kongen er 


Fremſtillelſe af. deres Lere, men han, iftedet fot 
at antage Der, udfæerdiger et Soar, der faae ud 
fom en Gjendrivelſe. Luther markede nof, at 
at Ger var intet med derne Fönge at udrette, og . 
ten Betankning af-23 Oetbr. 1539, han tilli⸗ 
gemed Jonas, Melanchthon og Bugenhagen ‚hae: 
underſkrevet, heder det: Saa hore vi, at Kon⸗ 
gen er en Sophiſt og Gloſſator, ſom med Glos⸗ 

ſer vi farve alting, og med et Skin erholde Det: 
Sir. 37 ſtaaer ſtrevet, hbo fom bruger Sopbir 
fieri, bam gider Gud ille Maade, og han er⸗ 


langer. ikke Viisvbom Thi der er ingen Ende 


paa den · Grublen ‘og Fordreielſe, derfor fan máft 
intet beftandide handle med fide Folk, og boot 
.fkadeligt faadaut er. hos ſtore Herrer, Iwrer Er⸗ 
faring. Opi en ſardeles Skrivelſe af ſamme 
Dato: Kongen af England er: en Friſter, og 
mener bit ikke aldorligt, Gang Egne ſige om 
ham, at ban er uftadig, og agter ikke Religio⸗ 


\ 


‚ 248 

wen 08 Evangeliet. Derfor er jeg glad ved, at 
ban offentlig er falden fra, og bar givet fit hyk⸗ 
kelſte Skin tilkjende, det vilde dog ikke gaat of; 
vel med bam, da vi havde mâattet betynge 08" 
med hans Synder, og dog haot en falſt Veni 
bam. Desuden (lulde Det bede, ſom Engfanr 
derne ber lade fig merke med, at vi maatte 
lade Rongen vare og kaldes Caput. og Defenſor 
Evangelii, ligeſom ban felo roſer fig af. at vare 
Caput for de engelſte Kirker. Kun bort med 
det Hoved og den Defenſor. Guld og Penge 
gier: bam ſaa kjek, at han tanker, man. maa 
tilbede bau, og Gud Ean. ile. undoere bam. 
tad bam bere fine ubodferdige Sonder ſelv, vi 
have Hof af vore egne'! Luther havde ret, og | 
Kongen, Der fnart. blev anderledes fleurt mod 
Seiferen, og ikke behsveda Proteſtanternes Hielp, 
unddrog ſig ſnart fra al Forbindelſe med dem. 

Enoftjent man, ſom oi ovenfor Gave fees, 
vaa Rigsdagen i Augsburg havde vagret fg ved, 
at antage Staderne, Strasburg, Koſtniz, Mem⸗ 
mingen og Lindau i det proteftantifte. Borbuud, 
faa finder man dog, at deres Deputerede aller 
rede famme Aar modte paa Conventet í Schmal 
Ealden, og folgende Aar underſtreve Forbunds⸗ 
alten. Mau frygtede oel for at trade i neiert 


4 
forbund med dem, formedelſt deres Afpigelſe t 
ween om Nadveren, men de forſikkrede, at den⸗ 
e tere blev foredraget hos dem paa ſamme 


Naade, ſom i Sachen. Da difre Steder, € 
zilfelde af et Angreb fra det katholſte Parti, 


are uofatte for det forſte Angreb, og uden 


remmed Hjelp folde ſig alt for foage ti Mod⸗ 
land, maatte de anvende Alt for at trade È_ - 


Sorbund med Proteſtanterne, og diſſe, der beilig 
reugde til at faae deres Parti forsget, maatte 
ade al Sekthad fare, og vente, at de i de ſtri⸗ 


(ge Meninger ogfaa i Fremtiden vilde nærme 


ig til hinanden. Luther ſelv, Goor ivrig han 
nb forfegtede fin Mening om Nadveren, erfles 
ede bog foe Bucer, at ban vilde gjerne opofre 
Ie Wo for at denne Uenighed kuñde dæempes. 
)a diſſe Steder nu vare antagne i Forbundet, 


jorde adſkillige evangeliſte. Stander, ifer Land⸗ 


reven, ſig al Umage for, ogſag at faae Schwei⸗ 


erne antagne, og Strasburgerne, og fornem⸗ 


zreitz Bucer, ſtulde vore Mediateurer. Men 
Bhweizerne vrede deres i Maret’ 15 31 henfarne 
eæretes Zwingli og Oecolampadti Minde, og 


iſſes ſeregne Lere om Nadveren, og vilde ikke 


rafalde den. Mediateurerne arbeidede da for⸗ 
jeves, og Der bley endog opvalt np Mistanke 


4, 


aso 


. eg Moitfie imod bem. De maatte 'berfar.:vad 
Conventet i Schweinfurt 1532 hoitidelig ſor⸗ 
pligte ſig til Augsburgeonfesſtonen, dog uden at 
erklære Heres egen for vildfarende. Adſtillige iv⸗ 
rige Theologer vare vel ike. tilfredſe hermed — 
men Luther erklerede Bucer. „at hqn ſaae vel, 
de bare gangne for oidt,:tik-nt, de ſtrax kande 
gende our, men de maatte betænke, at han ikke 
kunde fare alle. fine Golf, ſom Gan vide, eller 
bevege Enbver til at tro deres hidtil gjorte De 
tringer!! At Luther vedblew at have den beſtem⸗ 
tefte Afſkye for Zwinglianerne, viiſte ban i et 
meget Gefrigt Breo, ban ſamme Aar (Eren tif 
den preugfifte Hertug Alhbert, i hoviiket ban ſat⸗ 
ter dem i Klaſſe med Muͤnzers Tilbengere, ers 
klorer, at deres Nederlaz i Krigen ned Schwei⸗ 
zerne var en Guds Straf over. dem, og advar 
ver DHertugen for at taale flige „Rotten geifter!! 
Endnu heftigere udlader Luther fig folgende Har 
tet Brev til Prafterne i Frankfurt, beoor han: 
advarer dem for. Leerere, dee om Sacramgsttst 
havde Zwingli 8 Mening, men talede our det, 
fout om de ikle habde den. Han vilde herved 
lade Bucer forſtaae, at ban ikke lod ſig ſtuſſe 
af hans tvetydige Erklæring, og ban vilde af: 


* 


251 


rekte adſtillige Theologer af bans eget. Parti, dee 
ntes at belde til hin Mening. * En lignende - 
dvarſel, flient ganſte Fort, fendte bau til Kaar 
ti Augsburg. Bucer og hans Tilhængere foce 
de det gione Bink, og: gforde fig al Umage.. fot 


) %& eukher ikke var nogen Ven af Kulfoiers 
troen, vifer hah t dette Brew ved folgente 
merkelige Ptteing „En Doctor medte en Kus 
foier paa Broen t Prag. Af Mebynk, fom over. 

‚€n ſtakkels lag Mand ‚… Merger ban: Kierel 
hvad troer Du? Kulfvieren foátede : hvad Kite 
Zen troer. Hvad troer da Kicken 2 ſpurgde Dees 

| toren. Det jeg troer, foarspe Kulfvieren, „Da 
Doctoren flulde dee, blev han ſaa haardt an⸗ 
fegtet af Djevelen i Sroen, at han ingen Ro 
kunde have, forend ban ſagde: Jeg ‘troer,- boas 
Kulfvieren troer. Saaledes ſom man og figer 
om. ben forte Thomas Adoinas, dt han ved fit 
Endeligt ingen Mo Eunde have for Dievelen, for 
ban ſagde: Zeg troer, hoad der ſtager i benne 


Bog, og havde VBibelen i Armen. Men Gab: j 


fovlene o8 ille meget af faaban Tro. Thi bave 
bille ille troet andet, faa have he begge, baade 
Doctoren og Kuiſvieren, troet ſig ind i Delvebdes 


Afgrund. Der tro be flg og hen, de Beifter, fom 


fie: Tro det Legeme, Kriſtus mener, det-er nok. 


O ja! bet er fint og vel:troet, ſaadan Tro Kader 
Dievtlen ille, | 


252 


at undgaae al Mistanke. Men Bucer var ikke 


tilfreds med ſelb at regnes til Luthers Venner, og 


„at bang Stad og De andre oberlandſte vare ar? 
tagne i det ſchmalkaldiſte Forbund, men ban vilk 


Í 


0B arbeide paa at heve Uenigheden meb Zwingli 


anerne, og faae diſſe aldeles forligte med de lu⸗ 
therſke. J hele tre Har arbeidede ban for dette 


Diemer med en utrolig Virkſomhed og Taalmod, 


og hans Beſtræbelſer vare ikke forgjeve8, om end 


bang Forventninger ikke ganſte bleve opfpldte. 
Han reiſte forſt til Schweitz i Aaret 1533, 08 


fandt Gemytterne meget opbragte iniod Luther, 


formedelſt dennes heftige Udladelſer i Brevene til 
Hertug Albert, tif dem iFrankfurt og Augsburg, 
og ham felo mistæenkde de for en Hykler og Sands 
bedsfornagter. Alt, hoad han udrettede, var af 


Súrid eene tilbageholdt en heftig Apologi imod 


Luthers npefte Stridsſtrifter, hoillen de allerede 
Havde ferdig til Trykken. Naſte Har fi ban Bar 
felerne til at udgive en Troes Beljendelfe, i hoil⸗ 


Een de brugde Luthers Udtryk i Leren ons Nadve⸗ 


ven. Sefo udgad ban et Skrift til Raadet og 
Kirken i Mönfter, og en Apologi mod Mobert, 
Biſtop til Avranches i Frankrige, i hvilke ban fors 
ſcvarer Luthers Mening og Udtryk. J ſamme 
Aar blev der efter Bucers Foranſtaltning holdt et 


253 
vent af de oberlandſte Præſter i Cofinis, og 
en ſtikkede Schweizerne en no Confesſion, der 
nede fig meget tif Luthers Mening, “og Aten 
nítede ham forelagt. « Bed Landgrevend Deeds 
ning Eom det i Aaret 1535 (aa, vidt, at Mer 
hthon bleveſendt tit Caſſel for at haudle med 
er, 08. äfhandle de præliminaire Artikler til 
iget. Dog var der ikke megen UÜdſigt til at det 
De lykkes; thi Luther hadde i nogle Skrifter 
unylig gioet heftige Udfald mod Schweizerne, 
er, iet Brew tilen uneont Ben om Vinkel⸗ 
ens fremfat fin Mening i Mobdfetning med des 
i de haardeſte Udtryk — Forbittret vber det 
ite, der. var bleven udſpredt, at han havde an⸗ 
t Schweizernes Mening, anfaae han det for⸗ 
mt at giste flige beftemte Erkieringer. Men 
allerivrigſte iblandt Lutheranerne, Nic. Ams⸗ 
, vat endnu ikke fornoiet hermed, men udgas 
le Propoſitioner, hvorudi ban vilde bevife, at: 
umulig med god Samvittighed Eunde indlade 
ned dem i Strasburg og Schweiz, inden de ofs 
{ig tilſtode, at den Mening, de hidtil havde 
varet, var vildfarende og ugudelig, Bnucer nds 
en Befvarelfe i en meget ſkaanende Sone. Lu⸗ 
gav Melanchthon en Inſtrux med til det caffeie 
Mode, i hoilken han yttrede, at ban gjerne vile 


254 
be aftisbe derne Uenighed med fie ob, men in⸗ 


genlunde indromme, at begge Partier hidtil itte 
havde forflaaet hinanden, beller ikke tilade, at 


man alene udfandt en Middelmening, hoilken beg: 
ge Partier kunde antage, uden at opgive deres, 
men at dette var hans Mening: at i og med Bra 


Det blev virkelig Kriſti Legeme njdt, ſaaledes, at - 


J 


Kriſti Legeme virker og lider Alt, hvad Brodet vir⸗ 
ker og lider, og at det vorder uddelt, ſpliſt og kuuſt 


mellem Tenderne propter unionem ſacramenta- 
lem. Melanchthon og Bucer bleve let enige om 
Grunden, paa hyilken Conkordien ſtulde bygges. 
Der ſidſte tilbsd ſig, at han og hans Venner i La⸗ 


“ven om Sacramentet vilde (ere overensſtemmende 


med den augsburgſke Confesſion ‘og dens Apologi, 
og beholde dens Udtryk. Luther antog Conkordien 


paa de -foreflagne Betingelſer, men vilde dog at 


man ikke ſtulde (le med den endelige Afgjerelfe, 


men give lidt Eid, da ban forſt vilde erfare, hoor⸗ 


ledes De Mand, der forhen ſaa lydelig havde pro⸗ 
teſteret imod Foreningen, nu vare ſindede. LW 
ther ſtrev imidlertid de broderligſte Breve tif dem 
i Augsburg *) og Strasburg, og. indbod dem omw 


9 J Beevet til diſſe heder det „der er Intet i bele 


ben Tid, Gvangeliet atter ev opgangen, der er 


855 î . . 


Roer til en per ſonlig S Sammenkomſt, boor Alt 


ved faa Perſoner uden Vidtloftighed ſtulde afs … 


giores. Bucer drog nu i Aaret 1536 tif Baſel, 
5 Sch weizerne holdt en Forſamling angaaende 
den Confesſion, der ſtulde fremlæegges paa det 
Concilium, man ventede. Dan formaaede dem: til 
- gt affatte den ſaaledes, at den ikke ſtulde legge Cone 
tordiet Hindringer i Beien, men nerme fig den 
Erklæring, han bavde gives Melanchthon i Caſſel. 
Bucer modte nu i Mai tilligemed andre oberland⸗ 
ſte Theologer i Wittenberg for at conferere med 
Luther om Roreningen. J denne Conference for⸗ 
drede Luther udtrykkelig, at de formelig ſtuide gjen⸗ 
kalde deres hidtil fremſatte Lere, og Geljende, at _ 
Be hande faret vild, derneſt foreſtrev han dem en 
Lareformel, ved hoilken det var aldeles umnligt, 
at beholde deres hidtil havte Foreſtillinger, iſer 
maatte de indromme en Punkt,c om hoilken de for⸗ 


vederfaret mig gladeligere, end at jeg, efter den 
beflage'ige Tvedragt, endelig Fan baabe, ja fee 
en Conkordie - Raat dente fuldkommen et befeſtet 
vil jeg med Glades Taarer ſynge: Herre! nu las 
ber Du din Tiener fare i Fred! thi jeg vil da 
efterlade Kiten Fred, bet er, Guds Wee, Dies 
velens Straf, 03 buon over alle Modſtandere og 
Fiender. 


256 


Gen hadde veret uenige, nemlig at Krifti ſande der 
geme í Saframentet bleo (igefaavel annammet af 
De vantroende, fom af de troende — Bucer havde 
ikke ventet, at Sagen ſaaledes ſtulde blive behand⸗ 
let, men enten maatte ban nu ganſte bryde eller 
give efter, og han valgde:det ſidſte. Conkordifor⸗ 
melen blev underſkrevet, og Strasburgerne. vare 
nu aldeles gangne over til den proteſtantiſte Lere. 
Efter at dette vigtige Skridt var giort, ſogde tw 
ther paa alle Maader at vinde Bucerd faavelfom 
Schweizerne. Han raadte, at de ſtulde bruge al 
mulig Forſigtighed og Sagtm odighed for efter⸗ 
haanden at vinde deres Tilhengere for den no 
Qwre, og derfor forſt fremſette den med Tilbages 
holdenhed vg Beſkedenhed. Ian talede om ders 
Schweizernes Confesfton, Bucer havde mebdbrapt, 
i meget milde Udtryk, viifte ig tilbsielig til at forr 
klare den t den Mening, hvorudi den meeft kunde 
nerme fig til hans Laere, onftede alene nogle Ud⸗ 
tryk bort, der let kunde vorde anftsdelige for de 
Svage, og viiſte al Skaanſomhed og Moderation. 
Bucer reiſte tilbage, forelagde Præſterne i Strass 
burg den nye Forniel, med en ſaare tvungen For⸗ 
klaring, af hoilken de ſtulde fee, at det, der Pod í 
deres confesſio tetrapolitana, ved Formelen 
blot blev noiere beſtemt, men ikke gjendreven eller 


257 


kuldkaſtet. Endstjent mar vel indfaae det Sournge 

ne i Bucers Forklaring, ſaa var man dog ſaa 
almindelig tildsielig til Forening med Luther og 
hans Parti, at man uden Betæenkning antog 
Concqrdieformeten. Men hos Sóweizerne kunde 
gen ikke faa. fet finde Indgang. Baslerne fendte 


Deputerede til Strasburg, og Bucer ſogde … 


bele: otte Dage at forfoare fin Forklaring over 


| Coficordieformeten, men overbeviiſte dem ikke. 
… Cn Synode blev holdt den to Oct. i Berm, 


-_ boor Formelen blev forFaftet, og En anden hold⸗ 
_te8 dem 12 Nov. i Bafel, hhor det blev beſtemt, 
at man’ bilde henvende fig til Luther felo, fende 
… ham Bucers Forflaring over Concordieformelen, 


E 
me 


bede ham om Boefitring, at ban antog den og 
for fin, og i faa Fatd love at de vilde antage 
den — Bucer reiſte nu i dette Xrinde til Luther, 
og den iſte Decb. 1537 ſendte Luther et Brev 


7 til Schweizerne, Goorudi det beder „jeg er inder⸗ 


‘lig glad over, at jeg erfarer, at al Skarphed 


‚bg Mistanke, der bar veret imellem o8 og 


Eders Praſier, uu er fat tilſide, og at bet er 
Eders fulde Alvor, at antage Concordien og 
‘fremme den. Ul Enigheds og Kjerligheds Sud. 


vg Bader vilde felo fuldbringe dette gode, bes 
Theol. Bibliothek. 3. Bb. 18 ge NR 


‚ 258 


gondte Bert, fom Erevet ſtaaer, Ordſp. 16, 7. 
Raar en Mands Wei behager Herren, faa om 
gender: han og Gang Fiende til Feed. Nu er det 
fandt, og Fan ille vere ander, end at faadan 
Naor Foedragt ille faa let og fnart uden Mioter 
og Ar Fan vorde kegt til. Thi baade hos 08 
og Eder ville der vert. Nogle, (lig Concordia. 
ikke er Gehagelig, men midtantt. - Men derſom 
vi paa begge Sider,. ſom mene bet alvorlig, ville 
flittig holde ved, vil den kjare Gud og Fader 
give fin Naade, at det hos de Andre. og med 
Tiden bloder ſig til Dede, og at det opesete 
Band, igjen fetter fig. Derfor er det min Fers 
lige Begiering, vat J med al. Alvor ville mage 
det faa, at bos Eder og Eders de Skrigere, 
fom ſtraale mod 08 og EConcordien, holde inde 
med deres Skrig, og lare Folket enfoldigen. 


Derfor. lad Concordiens Sager oere dem an: 


befalede, ſom dertil ere kaldte og dygtige, at de 
ikke hindre den. Ligeſom vi og „Her, Gaade i 
Skrifter og Pradikener, vilde hoefde os ftit 
‘le, 09 bare os for at ſtrige imod Eder, at vi 
ikke (lulde, vere Aarſag til at hindre Concordien; 
boillet vi af Hjertet gjerne ville fee, og Lovet 
“vere Sud, der har veret Fegten og Skrigen 
nok, om det havde udrettet noget. Den Arti 


8 
| 


259 


Bel’ om eni gegemd og Blob Saeramente bave 
vi ille tert og: léeere endnn ikke at: Kriſtus fra 
Himlen eller fra Guds hoire Haand farer op 
eller ned, hverken ſynlig eller ufpnlig; men blive 
faſt ſtaaende ved den Troens Artikel: Opfaren 
“tif Himmels, ſiddende hos Guds hoire Haand, 
derfra ban ſkal komme o. ſ. v. og lader det vere 
guddommelig Almagt overladt, hvorledes bans 
Legeme og Blod vorder os givet, der Goor man 
> kommer ſammen efter hans Befaling og holder 
Gans Indſtiftelſe. Bi tente ikke pag nogen Ope 
fart eller Nedfart, fom (lulde (Eee, men blive 
_ fet. og enfoldigen ved hans Ord:-det er mit 
Legeme, det er mit Blod — Dog, om vi enb 
ile herudi ganſte fotftaae binanden, faa er det 
Dog Hu det Bedfte, at oi-nu ere venftabelige mod 
hinanden, og ſtedſe tiltro os det Bedſte af boers 
andre, indtil den ulmende Ild og Det oprorte - 
Band ſatter fa! Scweizerne antoge ba i Aa⸗ 
get 15 38 dem allerede med de oberlandſte Stas 
ber luttede Eoucordie, Gemytterne bleve potige, 
og om man end ikke var ganſte enig i Mening 
og Udtryk, var man dog enig i at ſtaane hinan⸗ 
ben,” at lade de forargelige beftige Toviſtigheder 
fart, og gjore ſalleds Gag mod den falleds 
— a 


| | 26e 


« 


Fiende. Til et faadant Udfald af benne vanſte⸗ 


lige Sag bavde vor Luther vel bidraget det aft 


lermeeſte, og bans Sindighed og Sodmodighed 


ved. dense Anledning fortienee vor beiefte Beun⸗ 


dring. 


J Aaret 1533 frygtede den remerſte Kon⸗ 


ge, Ferdinand, for et Angreb af Tyrkerne. Han 
henvendte ſig om Hielp til de proteſtantiſte Fyr⸗ 


fier Luther, hvis Beteænkning man forlangde, 
gav det Naad „at man ikke ſtulde fee paa ‘Zer 
dinands Perfon, eller tenke paa, af ban fors 


fulgde de Evangeliſte, men fee paa den arme 


Bob, der med bam ſtod i Fare!! Proteftanterné 
forlangede nu en varig Neligionsfred, uden hoil⸗ 


ken de ikke wilde Tove beres Biſtand til Tyrke⸗ 


krigen. Et Convent holdtes i denne Anledning 


Ni Frankfurt i Foraaret 1539, og der blev ſluttet 


en. Fred paa rs Maaneder, og i Dette Tidsrum 
ſtulde holdes en Samtale imellem begge Partier⸗ 
nes Theologer, for at forſoge endnu mere at 
nerme fig til hinanden. Theologerne vare ‘uu 


itte ſom tilfoen- af den Mening, at man ile i 


waafommende Tilfelde ſtulde fwtte fg til Mods 
Serge. Men Luther havde felo erfleret, at ban 


ei Eunde misbillige, om man ei alene vilde fors: 


ſpare ſig mod det faa kaldte hellige Forbund, dee 


a 


26E 


4 * 


i Nürnberg var fluttet imod' dem, men endog 


_ forefomme deres Angreb, da-de aabenbarlig bavte 5 
forbunden fig. til at udrydde Evangeliet, Fun 


raadte han, at man dels fEulde ſtaffe fig mere 
Vished om Modpartiet8 Tilruſtninger, vg dels 
beregne fine egne Stridskrefter, da det var at 
friſte Gud, hvis man med ulige Magt vilde 
vovet et overilende Angreb'! J den Betenkning, 

de i Schmalkalden forſamlede Theologer uddasß 
den 1 ffe Marts 1540, erklæerede Luther og de ° 
Andre, at de i Lerdommen, der indeholdtes i 


Augsburgconfesſionen og dens Apologi, ikke dilde 


tillade nogen Forandring, men at de vel ville 
tilſtade Biſtopperne deres Jurisdiction naar 
Læerdommen derhos bleb reddet — Den foreſtagne 
Religionsſamtale ſtulde da gaae for fig i Juli | 
1540 i Hagenan, men da Katholiterne paas - 
ftode at man itke ſtulde omtale de Artikler, om 

hvilke man allerede i Augsburg vare blevne eni⸗ 
ge, og Proteſtanterne indvendte, at de ikke vid⸗ 
ſte noget af denne Enighed, blev Religionsſam⸗ 


talen opſat indtil videre. Dew gif da atter forr 


fig den 14de Yan. 1941 t Worms, höor Me⸗ 
lanchthon og Ed. begyndte at diſputere over ex⸗ 
ten. dur. Arveſynden, „men efter::at Difpusen hava 

De varet i 4 Dage, kom en Bekaling fra Keiſe⸗ 


263 


ben, at ben ſtulde udfettes tif Mig8dagen t 


Regensburg — Rigsdagen blev aabnet den ste 
April 1541. . Luther, fom ille havde msdt ved 
de ſidſte Religionsſamtaler, modte Geller ikke ved. 


| ‚benne, men gav- ed idelige Breve- fis Mening 
tilkjende. Han fraraadte og Churfyrſten af Sade 
fen at mede „Di have, ſtrider ban, bedet til 
. Gud, at E. F.R. ikke perfontig. maatte mede 


paa Rigsdagen i denne farlige Tid; thi €: z. 
NR. Perfon er den vette Maud, hoilken Dievelen 
frem for Andre feger dg mêner. “Kom E. F 


N Der, og Seo faa overbenst, vilde E. F. R: 


tilſtoſt ikke finde Ord til Forſvar. Thi de Gere 
ikke op med deres Paatrængenhed, indtil de er⸗ 


holde RNoget, ſom jeg ſelb i Worms har erfa⸗ 


faret. Kommer E. F. N. ile, ville de udraabe 
Eder for ulydig og egenſindig i hele Riget, men 


moder €. F. N. og bevilger ikke ate, efter maar 
ſtee ikke Fun en Ting, faa er dens famme Uvillie, 
og dertil Skam, og maaſtee en ond Sambwittig⸗ 


Bed til evig Tid. Stal der da vove8 Roget, er 


Ben forſte Vrede bedre end den ſidſte, med Skam 
89 Stade paa Samvittigheden Rigsdagen be⸗ 
gyndte, og den keiſerlige Miniſter Graubella 
Boni frem med en Optegnelſe over De Artikler, 
man (lulde ſtræhe at blive enige om. Samcalen 


LS 


Os 263 
begöndte ben 27de Aprii. EL 08’ Melanchthon 


dare ber atter Partiernes Ordforere, og d. 4de 


Mai var man allerede enige om fire af de vigtig⸗ 


ſte Artikler, nemlig om Den menneſkelige Naturs 


Fuidkommenhed for Syndefaldet, om Villiens Fri⸗ 


bed, om Arveſynden og om, Retfardiggjorelfen. 
Men da de kom til de obrige Artikler om Kirken, 


Sacramenterne, Meſſen og deslige, forſvandt 


den fredelige Stemning alt mere, og man gjorde 


allerede den 22de Mai en Ende paa Samtalen, 


og bleve enige om at forelegge Keiſeren de fire Aer 
tikler, over hoilken man var kommen overens, og 


give bam de sprige uforandrede tilbage med Pros 


| teſtanternes Erindringer — Churfyrſten af Bran⸗ 


denborg og Markgreven Georg fendte fea Regens⸗ 


| | Borg et anfeeligt Geſandtſtab (tvende Fyrſter af An⸗ 
, halt vare derudi) til Luther, med Anmodning ont 


— 


at bidrage Alt til at megle Fred. Luther ſvarede 
nat, derfom det havde veret Alvor, havde de ikke 


ladet de andre ti Artikler blive nafgiorte, da de def 


maatte vide og forſtaae, at de iſer, af den om Rt⸗ 


ferdiggisrelſen, exe fordomte. Men de have be⸗ 
holdt ale diſſe ti Artikler, der allerheftigſt ſtride 
mod de fire forligte, og fordomme dew, hvoraf 


jeg def fan forftaae,: at det ille er deres Alvor 


at (ade diſſe Artikler gielde i deres rette Borftand” 


‚Nee 


264 


Ru kom man i Forlegenhed, hvorledes man ded at 
forkaſte de five Artikler, ſtulde undgaae at kompro⸗ 
mittere Melanchthon og de svrige Theologer, og til⸗ 


lige unðgaae at ſtode Keiſeren, ver engang havde 


antaget dem. Luther raadte Churfyrſten at kalde 
Melanchthon fra Regensburg og tilbsod fig at tage 
hele Skylden, og underkafte fig Alt, hvad dee kun⸗ 
De mede — Men Churforſtens Gefandter reddede 
fig ud af Sagen ved t alte de proteſtantiſke Stans 
ders Maon at indgive en Erklæring, i hvilken det 


hedte, at { be fire Artikler var Beren om Retfe 


Diggietelfen altfor Eortelig afhandlet, de maatte 
derfor holde fig tit Augsburgconfesſionen og dens 
Apologi, og proteftere mod de Bildfarelfer, hoilke 
Luther frygtede for, at nogle Katholiker ſogde her⸗ 
ved at redde, dog forudſatte de, at Mendene, ſom 
haode fort Religionsſamtalen, vare af lige Mening 
med dem, kun troede de, at maatte ſikre ſig for 


mulige Mistydninger. Men Proteftanternes Mis⸗ 


tro og Katholikernes Intriger hindrede ogſaa den⸗ 


te Gang Foreningen, og Reſultatet af Rigsdags⸗ 


forbaudlingerne bleo da, at Uit lulde vere, fom 
det var, indtil et Concilium, ellet en Rational fp: 
node Eunde holdes — 


J Beghndelſen af Aaret 1541 Dede Biftope 


pen i Naumburg. Dette Stift laae i Churforſten 


265 


af Sachſens Land, og Churfhrſtierne havde ofte 
paaftaaet, „st Biſtoppen ikke kunde anſees, ſom 
middelbar Rigsſtand, men ſom Landſtand op 
Landsbiſtop. Reformationen haode allerede Der 
funden Indgang, og Churfhrſten havde befkpttet 
dens Tilhængere mob Biftoppen og Capittet. Da « 
nu Bifkoppen dede, Gaftede Capitlet med et nyt 
Valg, og udnevnde ufortsvet den 19de Fan. 1541 
Domprovſten i Zeiz/ Jalius von Pflueg til 
Biſtop. Men Churforſten modſatte fig dette 
SBalg, og udnævnde Den ivrige Lutheraner, Ric. 
Amsdorf fra Mágdeborg, beftemde bam, fors 
uden fri Underholdning, Goo Golden af Stiftets 
Indkomſter, det Dorige (lulde anvendes til gude⸗ 
lige Stiftelſer, og den verdslige Regjering beſtyres 
af en Interimsadminiſtrator, hvilken Churfhrſten 
indſatte. Luther ordinerede Amsdorf den 20de 
San. 1542, og udgav et Skrift: Exempel;, 
h vorledes en vet kriſtelig Biſkop— 
„flat indvies“ i hvilket han tillige forfvarer 
Valgets Retmesſighed. I 
En farlig Fiende bavde DE proteſtautiſte Fyr⸗ 
fer lange habt i Hertug Henrik af Brunsvig. 
Han havde ladet fig bruge tif at fuldbyrde Kante 
merrettens Domme mod de proteftantijte Stander, 
pg uagtet diffe Domme faavel ved Fredofl utninger, 


266 - 


⸗ 


| ſom ved keiſerlige Befalinger vare gientaldte, biev 
haan ved at undertrokke (fer Stederne, Goslar ot 
Brunsvig/ der vare Lemmer af det ſchmalkaldiſte 
Torbund. Adſtillige heftige Skrifter bleve verie 
De imellem begge Partier i denne Auledning, og t 
et af diſſe havde Hertugen tilladt ſig den Ubeſindig⸗ 
bed at bruge det Udtryk om Churfyrſten af Sade: 
fen „bvilfen Gans kjære andwgtige Martinus Sue 
ther kalder Hans Wurſt“ Forbittret herober ud⸗ 
giver Luther i Aaret 1541 et heftigt Skrift „mod 
Hans Wurſt“ i hoilket han helt igjennem bendor 
ner bam med. dette Raon, “afbevifer bans Beſtyld⸗ 
ginger mod Churfyrſien og Proteftanterne, og gien 
nemgaaer de pavelige Wildfarelfer. Couefgeften 
63 Landgreven gjorde et Tos mod Hertugen, forjog 
ham og bemagtigede ſig hans hele Land. Da han 
ſiden i Aaret 1545 ſogde at treenge ind med en 
Har for at erobre ſit Land, der dog alle rede var 
overgivet til Keiſeren, blev han totaliter flagen og 
tagen til Bange. Da ſtrev Luther om ham til 
Churfyrſten og Landgreven „at ban ikke Eunde 
raade til at fade ham komme los, da Gan bavde 
tabt af Tillid. Han maatte forſt vife retſtaffen 
Omsendelfe og Forbedring.“ 
Stridigheden om Sacramentet med Sch wei⸗ 
zerne, hvilken man havde troet hilagt, blev i Jaret 


267 


1543 og igende! atter fornyet. Da udkom i Zuͤe 
rich en np Udgave af Zwingls Varker med “en 
Apologi af Rudolph Guatther. Da udkom en np 
Bibeloverfettelfe af. Leo Juda. Denne Overfets 
beffie: blev fendt til Luther, men ban foarede Bog⸗ 
trykkeren „at den vat et Arbeide af deres Praſter, 
mied hvilke hverken han eller Guds Kirke vilde have 
noget Samfund, at ban vidſte, de vel foe nu, men 
ak de ſtulde komme til at grade, naar De fik Dom, 
fom Zwingli, hvilken befulgde’! SY Aaret 1544 
ndgavb Luther fin Corte Bekjendelſe om 
den hellige Nadvere imod Soar: 
meene, boort han Flager over, at der efter 
Zwingli's Dod var udgivet et af Gans Strifer : 
chziftianse fidei expolitio ‘ad chriftianum. Re 
gem — hvorudi ban. viſer fig ei alene-fom en 
Fiende af Sacramentet, men og ſom en Hedning 
— fer dadler han det, at Zwingti ſiger til Kon 
gen) at han i Evigheden ſkulde finde David, Yos 
fia, Johannes, Petrus og Paulus — og Herku⸗ 
les; Theſens, Socrates, Ariſtides, Numa, Cato 
ger, Sciptoner. *) Hau fortæller paa up de fors | 


„ 


« %t Enther dadler Zwingli ſormedellt bi Ubradete DD 


‚fer omt Gebningene fpnes faare forunderligt: bi … 


I Melandtjen fortaler, at ba Lutber ĩ Later 


268. 


fliellige Debatter i Sagen, og udtrykker flg om 
Zwingli og Oefolampad og deres Tilhæangere med 
mesen Bitterbed.. Et Soar, Zuͤricherne udgavt 
mod denne Bekjendelfe, opirrede bam ikkun mere) 
og bam beholdt fin Uvillie imod dem tit Det ſidſte; 
thi fort for fin Dod (Preo Gan til Praſten Jacob 

Probſt i Bremen : Salig er den Mand, der ei 
vandrer iSacramenterernes Raad, eller gager paa 
Zwinglianernes Vei, eller ſidder i Zuͤrichernes 
Sade“ Men det allervarſte var, at det ved denne 
Leilighed ner kunde kommet til et aabenbare Brud 
imellem Luther og Melanchthon; thi der vare Man 
ge, der ſogde at fette Splid imellem dem, og ude 
brede det Rygte, at Melanchthon aldeles var af 
Schweizernes Mening, og ventede kun paa Luthers 
Detd, for ligefrem at ertlere ſig for dem. Get 
Churſorſten havde Mistanke tif. Melanchibor, 


1528 udgar ſit ovenanfarte Skrift „Bekjer⸗ 
delſe om Kriſti Nadvere. Slet og 
Net bevare mig“ havde han derudi ikke omtalt 
Kriſti Redfart til Helvede, men efter fin Bens 
Samtykke forklaret ben ſaaledes, at Kriſtus havde 
veret i Helved og opvalt mange Dede, og maafkee 
unbderviift de fortveffelige Mend af 
„alte Nationer, fe er. Scipio, Be 
baus og deslige.“ 


269 


— * 


frygtede for, at ban ſtulde udbrede Vildfarelſer 
iblandt be Studerende, og bavde iſinde at fjerne 
ham fra Wittenberg, hvormeget end Univerſitetet 
vilde lide derunder. Han lod derfor Cantsler 
Bruͤck eſte Luthers Erklæring. Han foarede, at 
han bel havde Grunde til at formode, at Melanch⸗ 
thon var af Zwingli's Mening, men han vilde 
gierne Dele fit Hjerte med Philip, 08 
vilde nedig at en: faa ypperlig Mand fEulde ſtilles 
fea dem og Stolen, men fremturede han i fin Mes 
wing, maatte Guds Gandhed gaae for alting. Dog 
Luther (Freo omtrent paa ſamme Eid til Prefterne 
og Menigheden i Eperies i Ungern, hvorhen Ryg⸗ 
„tet om Melanchthons Zwinglianisme og var kom⸗ 


men „om Melanchthon har jeg ingen Mistanke, J 


heller ikke om Nogen af Borel! Det lykkedes da 
ikke Jvrerne at adſtille de trofaſte Venner. | 
Luther nermede fig til Enden af fin Bane, 
men inden ban forfod den, (Eulde ban endnu give 
et Vidnesbyrd om fin Afſty for Pavedommet, og atter 
wife, at den vat grundet ikke paa blind Foer, men 
paa faft Overbevisning. Paven havde nemtig é 
Aaret 1544 fendt Keiferen et heftigt Bred, i hvil⸗ 
ket han bebreider ham ſin Skaanſomhed mod 


Proteſtanterne, lader ham vide, at det tilkom Pa⸗ 


ven og ikke Keiſeren at ſammenkalde et Concilium, | 


⁊ 


270 


og beſtemme, hvad man ſtulbe troe i Kirken. Lu 
ther udgiver da i Aaret 154586 Skrift: Mod ew 
vedommet i Mom ftiftet af Diese 
Leu! Y dette Skrift viſer han at et Concilium, 
fipret af Paven, er Eun et Bleudverk, giennen⸗ 
gaaer vidtloftigen og ſtarpt alle Hierarkiets Vild⸗ 
farelſer og Misbrug, og viſer af Bibelen og Bite 
gien, hoͤor liden Met Det hadde til ſit Overherre⸗ 
demme *). Da man beſvarede fig over Heftig: 
beden i dette Skrift, foarede Churforſten „De. 
Martinus har en egen Hand, four hverken herubdi 
eller i andet lader fig fette Græendſe, ber bar apar 
*). Iblandt anbet anfsres, fom en Skildring af Soms 
Fordarvelſe, dette Bers af Dig teren Wantuanus: 
Petrique domys polluta finente . 
Marcefcit luxu. Nulla hic arcana rêvelo, 
Non ‘ignotà loqvor, liceat vulgata referre, 
Sic urbes, populique feruet, ea famu per omnem 
„ Jam vetus Europam mores extirpat Honeſtos. 
Sanctus ager Scurris, venefabilis ara Cynoedis 
Servit, Honorande divum Ganymedibus edese 
fvid miramur opes recidivaque (urgere tecta ? 
Thuris odorati globulos et cynnama vendit 
Mollis arabs; Tyrii veſtes, venalia nobis 
Templa, facerdotes,, altaria, facra, corone, 
Ignes, Thura, preces, coelum eft venale, Deusqve 
Sed hee vetera, nunc honefti mores fant 


+ 


ve 271 
Ben „A71 


iolelig ikke Ovugt diſſe baarde Ord uden fwrdeles 
runde, Han er og: ſaa opbragt imod Pavedom⸗ 
et, at han vil ſtode det tif Jorden, og det er ikke 
nê' Mening at omvende det, hoilket og er umn⸗ 
it, Goovfer gode Ord ikke ere fornadne. Dans 
ening er ſtilet didhen, at legge det faa for Da⸗ 
n, at Enboer Pan blipe Pavedommers Aſſtye⸗ 


bed vaer, og vide for det at vogte fig. Saa 


{de ot og. for, at Paven er ikke alene flige Ord 
ed, men mange andre og varre, og man maae 
ate, hoad derom ſiges foe. og imod⸗ | 
Luthers ſidſte Dage vare ikke blide. Alder⸗ 
mmen narmede fig og. ban. Eunde vel vere 
sdig af fin oberordentlige Anſtrængelſe. Ikke 
nne vi derfor undre os over, at han var mis⸗ 
odig og havde ondt Lune. Misfornsiet var 
n, dels ober Sacramentſtridens Fornyelſe, dels 
er Melanchthons Svaghed og Eftergivenhed, 
[8 over at Juriſterne i Wittenberg erklærede 
mmelige Forlovelſer ghldige, dels og over den 
verdaad og Letferdighed, der udbredte fig og 
mmede ſaa lidet overens med. bant. ftrenge 
@der. Dan drog da bort, og befluttede at fors 
be Wittenberg fot fledfe. Men Univerſitetet 
noendte fig tif Churfyrſten, og denne overtalde 
m til at komme tilbage. Men band Endeligt 


- „ | 


272 


næermede ſig, og ban hadde allerede i nogle Aar 
tankt paa, at Det ſnart vilde komme; thi 1542 
woftedte ban fit Teſtamente, og med, en Selofs 
‚ Helge, til hvilken ban vel Eunde vere bervettiget, 
undſtylder bau, at det (Eke var i juridiſt Borm. 
ikan oil, fEriver ban, lade mig vere den Pers 
fon, jeg dog: i Sandhed er, fom en offeutlig, 
vel befjendt, for dem i Himlen, paa Vorden 08 
i Helvede, og bar Anfeelfe og Autoritet nok til 
. at troe8 mere, end nogen Notarius. Thi da 
Sud, af Barmhjertigheds Fader, bar betroet 
mig fordomte, arme, elendige Sonder fin fiere 
Sons Evangelium, derhos giort og hidtil be 
varet og befunden mig tro og fanddru derudi, 
faa at Range i Berden ved mig bave antaget. 
famme og holdt mig for en Sandheds Larer, 
uagtet Pavers Ban, Keiſers, Kongers, Goe 
ſters, Præeſters, ja alte Diecole8 Brede, ſtal 
man-meget moete tro mig i diſſe vinge Sager, 
ier fiden min Haand her er. vel bekjendt, 08 
baaber jeg, Det ffal ovre nok, vaar man Ean. 
fige og vife, det er Dr. Martini Luthers, (ſom 
er Guds Notarius og Bidne for hand Evange 
lium) afvorlige, velbefjendee Mening, den hau 
med fin egen Haaud og Geigl haver fladfarftee!! 
— J Januar 2546. blev han anmodet af Gre⸗ 


N „… 
« 


273. 


ne af Mausfeld, at made for at bilegge en 


ligbed, der var imellem dem. Han reifte; og 


bel foag paa Beien, men Fom dog til dem,” 


zanede fra, ay Yan. til 17 Febr. dere8 Mor 
pradikede i den Tid fire Gange, og ordis 
ede foende Prefter, var under al fin Svag⸗ 


virkſom, urrattelig indtil det allerſidſte. 


n 17de Febr. gif han tif Sengs; og den 18de 


lem Kl. 3 og 4 om Morgenen benfov ban - 
e og volig i fin Fodebye, Eisleben. Hans 


»eligt var den ſande Gudfrygtiges. Under 


3 og Paakaldelſe, med Tillid til Gud og Hen⸗ 
mhed under hans Billie, og under edle Ven⸗ 


8 Deltagelfe og. Belfignelfer fov ban ben. 


18 Ded gjorde den Senfation, og bang Lig - 


vet paa en Maade, der var ham og de Ef—⸗ 
evende verdigt, men hans Raon vil leve 


mem alle Stegter, og hans Vard erkjendes, 


enge Sandhedskjerlighed, Frimodighed, og 
up for Frihed, Met og Religion er i Xre. 
n bar i vor Tid villet reiſt ham et Mindes⸗ 


Ee. Han behover intet — Hang Verf. er - _ 


8 Mindeêmerke. Selo har ban veift det. 


pig ſtal det fade. Vi hadre bam bedft, ved 


Deol. Bibliothek. 8. Bd. 18144. © 


274 


at ligne bang Dyder, og ſtrebe fom ban at 
bwvde Menneſkerettigheder, Samvittighedsfribe, 
08 fade Guds Ord vere bor Troes og Levnetd 
Megel. 


En Caralteriftië af Luther enſtede jeg ri 


ber til Olutning at levere, men jeg nodes til 
for det forſte at fade Det beroe ved at anfsre 
Robertſons, i De flefte Denfeender treffende Dow 


over bam, der og fortjener faameget mere Op: 


markſomhed, ikke blot fordi Manden har erkjendt 
Gerd, fom Hiſtorieſtriver, men og fordi has 


ſtaaer formebdelft fin Confesſion i det Forhold til 


Luther, at man hyverken bar partiſk Beundring 
eller Dadel af ham at befrygte. Han dommer 
fine ſtudio et ira, og dommer da ſaaledes: 


Da Forſynet havbde opvalt Luther til at frem⸗ 


bringe en af de ftorfte og markvardigſte Reve 


lutioner, Hiſtorien bevarer, er Der maaſtkee iv 


gen Perfon, hvis Carakteer et, ſom hans, ſtil⸗ 


dret med ſaa forſkjellige Farver. Imedens has | 
levede, fandt et Parti — hyvilket Afſty opbidfede, | 


Raſeri opflammede, da det ſaae, hvorledes han. 
med briftig Haand ſtortede til Jorden Alt, bood, 


det anfaae for helligt og velgjevende — i hau 
ikke alene alle en Dodeligs Mangler og Lafier 
men alle en Dievel Egenflaber. Det and 


275 , 
Sart, gjeunemtrengt af den varme Beundring 
: 99 Takneunmelighed, det troede at ſtyide ham, 
ſom atter Gadde antendt Lys og befriet den 
kriſtne Rice, tilfEreo bam Fulofommenbeder, 
„ber langt overſtege Menneſtehedens Maal, bg 
anſaae alle hang Handlinger med en Erbodig⸗ 
‘bed, nee der, man alene maa, vife Perſoner, 


drevne af Himlens umiddelbaré Indſtydelſe. 


Hans eget Levnet, og ikke hans Samtidiges al⸗ 
mindelige Dadel eller overdrevne Moed, er det, 
ober iGenfeende til bam ber beſtemme vor Tidsale 


cders Dom. Foer for det, han anfaae for Sands 


hed, uforferdet Standhaftighed i at. haandhæve | 
det, naturlig, faavelfom erhvervet Duelighed til 
‚at. forſvare det, utrattet Virkſomhed i at ud⸗ 
Brede det, diſſe ere de Doder, ſom it Gans ehele 
Adbfard fremftraale i faadan en Glands, vat ſels 


hang Fiender maa tilftaae, ban i hei Grad Gar 


„Befiddet dem. Til diſſe fan man med lige Nets 


| feerdighed foie en faadan. Renhed, ja Strenghed J | 


«é Saber, der ſommede fig for en Perfon, der 
antog en Meformatorg Caralteer, en faadan Hele 
„Kighed it Wandel, Der foarede til be Lerdomme, 
-hán prædikede, en faa fuldkommen Uegennpttigs 
hed ber giver intet vinge Beviis for hans Re 

| Ed 2 : 


E B9 


276 


delighed. Ophoiet over alle egoiſtiſte Betragt⸗ 
ninger, nbekjendt med alle den forfinede Lede 
maades Begvemmeligheder, fuld af Foragt fo 
Det, man kalder Vellyſt og Fornsielſe, overled 


han Kirkens ERrespoſter og Fordele til fine Leer 


linge, og blev ved fit farfte Profeſſorembede ved. 


Univerfitetet og Præſtekald i Wittenberg, tilfreds 
„med dew maadelige Lonning, fom med diſſe tven⸗ 


‚De Embeder var forbunden. Diſſe oberordentlige 
Egenſtaber vare blandede med en, ille ringe, 


Tilfetning af menneſtelige Soagbeder og Liden⸗ 
fEaber, Goilfe imidlertid vare af Derk Art, at de 
1 


hverken Eunne tilregnes Onditab eller en Dier 
tet8 Fordervelfe, men ſynes toertimod at dere 
udforungne af famme Rifde, fom mange af hans 
Dyder. Hans ſtærle og fyrige Aand, oprort sed 
ſtore Gjenftande, drevet af heftige Bidenfkaber, 
brad ved mange Leiligheder frem med en Bold. 
fombed, over boilfen de Svagere, eller de, ſon 
vare i en voligere Stilfing, forbauſedes. Bed 
at overdrive adſkillige, i fig felo roe8verdige Gow 





| 


flaber, nermede han fig ffundom sil Def, fom |A 
var laftowedigt, og ſtyrtede fig i Dandlinge, || 
Der udfatte ham for Dadel. Den faſte Overbe | 
visning, at hans egne Meninger vare geundede | 
narmede fig til Anmaffelfe, det Mod, med heir fb 


. \ „ 


227 _ 
let ban forſbarede dem, til ubeſindighed, den 
Standhaftighed, med hoilken Gan fremturede 
herudi, til Haardnakkenhed, vg hang Iver i at 
giendrive. Modftanderne til Mafenhed og Pudfene 
„mager, Da han. havde vant ſig til at tilſide⸗ 
fette Alt for Sandheden, ventede han af Andre 
famme Underdanighed mod det, ban anfaae for 
andt, og uden vingefte Henfon paa deres Frost: 
agtighed eller Fordomme, udoſte han en Strom 
af. forbaanende Skjeldsord over Alte, fom i dette 
7 Stokke ikke ſparede til hans Forventning. Raar 
hans Lerdomme bleve angrebne, tugtede ban 
med ſamme haarde Haand alle fine Modſtandere, 
uden Borfkjel, uden at tage Perſon, Rang eller - 
Carakter i Betragtning. Hverken Penrik den 
-éktende8 Fongelige. Berdighed, eller den roter⸗ 
„damite Erasmi opbsiede Lerdom og Duelighed 
ſikrede hin eller denne for det famme grove Soprog, 
hvilket han mod Tezel og Eck fandt fornsdent 
at bruge. Men diſſe Uſommeligheder, i hoilke 
Luther giorde fig ſtyldig, maa ikke alene tilſtri⸗ 
ſerives Heftigheden i hans Sindsart, men tildels 
hans Tidsalders Sader. Iblandt et raat Folk, 
“boor de Grundſetninger vare ubetjendte, dee 
holdt enkelte Perſoners Lidenſtkaber i Tomme, og 
derved gjorde. Selſtabet ſlebent og behageligt, 


278 | 


, 
Bleve alte Stridigbeder: farte med Hidſtghed og 
fierte Sindsbevagelſer udtrykte med naturtigt 
Ord, üben Tilbageholdenhed og Delikateſſe. Til 
ſamme Tid bleve alle de Lerdes Varker forfat 
tede i det latinſte Sprog, og ved Exempler af 
beromte Skribenter i dette Tungemaal anſaae de 
fig ikke alene berettigede til at antaſte deres Mod⸗ 
ſtandere i Pobelens meeſt uedle Tale og meef 
aAhoviſte Stjemt, men i et dodt Sprog ſyntes 
og alle Arter af Uſommelighed meget mindre am 
ſtodelige, end i et levende, hvis Talemaader og 
Udiryk klingede ilde og plumpt, fordi de vare be⸗ 
kjendte. Raar vi-fetde en Dow over Menne⸗ 
ſters Carakter, faa maa vi prove Den efter de 
res egen, og ikke efter en anden Tids Grundſeat 
ninger og Tentemaade. Thi endſtjont Doder 0 
Laſter til alle Tider ᷣlive, hvad de ere, ſaa fort 
andre dog Swder og Baner fig beftandig. Nogle 
Stykker i Luthers Adferd ſynes os nu Laſt værdigt | 
paa hvilke hans Samtidige fandt Intet at udfettt. | 
Selv nogle af de Egenflaber, vi nu maa dadlk | 
fatte bam juſt iftand til at udfsre Det ſtore Bert, | 
ban havde foretaget. Ut velle Menneſteſlagten, 
Der var nedſjunken i Uvidenhed og Overtro, op af 
fin Slummer, og at ſtille fig mod Overtroens med 
Belde ndruſteve Raſenhed, udfordrede ſikkert 5 


279 


ſt forig Soer, og en Driſtighed, dreven tif bet 
rordentlige. En blid Stemme vilde ikke naaet 
til hvilke den var henpendt, og endnu min: - 
vakt dem. En elſkverdigere, men mindre les 
e og ffandhaftig Caratter, end den; Luthers Ad⸗ 
fremſtiller, vilde have bevet tilbage for de Fa⸗ 
hvilke han trodfede og overvandt. Imod Ens 
af hang Lio markede man vel ikke den vingefte 
gelfe i bans Voer og Duelighed, men hans Les. 
8 Svagheder toge tif, faa at han daglig blev 
vranten og opfarende, 0g kunde mindre taale 
figelfe. , Dahan levede ſaalenge, at han var 
vidne til ſi in forbaufende Lykke, da han ſaae, 
ſtor Deel af Europa antog hans Lerdomme,. 
rundoolden ryſtet under den Pavethrone, for 
en de magtigſte Monarker havde ſtjelvet, ſaa 
an ſig ved viſſe keiligheder marke med nogle 
ed af Forfæengelighed og Selvroes. Og han 
te ſandelig Gave veret mere end et Menneſte, 
sed Spnet af Att, hvad han virkelig habde 

t iſtand, aldrig eu Zante af den Art var opftes | 
os ham. Rogen Tid fet hans Deb merfede 
fine Kraæfter aftage. Hans eivsaander vare 
mmede ved en aldeles ubeftridelig Mangfoldig ⸗ 
i Forretninger. Hertil kom hans (wdvantige 
edsſyſler, dem ban iagttog med utrættet Zoer, | 


Là 


280 


bang vedholdende Studering, og hats Flid ſom 

Forfatter af Skrifter, der udgjste ſaamange Bind, 
ſom om ban havde habt en beſtandig, nafbrudt Ros 
lighed. Hans naturlige Uforſagthed forlod bam 
ikke ved Dodens Nermelſe. Hans ſidſte Samtaler 
med fine Venſier angik den Lykſalighed, der er 


giemt til den Retſkafne i den tilkommende Werden, 


og ban talede derom med den: inderlige Henryk⸗ 
kelſe, der er faa natuvlig for den, der onffer og ven: 
ter fnart at indgaae til dens Nydelſe. Efterretnin⸗ 
genom hans Dod opfpidte det romerſtkathoiſte 
Parti med en figefaa uanftendig ſom udſvavende 
° Glade, og nedilog Modet paa alte hans Tilbengere. 
Intet af begge Partier overbeiede, at bans Lerdom 
nú havde ſlaget ſaa dybe Rodder, at den endog, 
uden Haanden, der ferft havde plantet⸗ den, vat 
iftand cil at blomſtre. 

Hiſtorieſtriveren Joh. v. Müller carakteriſe⸗ 
rer ham ſaaledes: Luther bavde ikke hint Uni⸗ 
| verfalgeni, ved hvilket Erasmus glimrede, men 
ban havde, og erhvervede fig fremdeles, den tit eu 
Kirkereformation nodvendige Kundſtab i Religi⸗ 
onskilderne, og en Folelſe for det Sande, der i 
ſin Ligefremhed forde ham videre, end de metfom: 
meligfte Underſogelſer, derhos en fyrig, kraftfuld 
Imagination, der var ikke et Vark af Erindrin⸗ 


— 


281 * on De 


gert af Lesning, men et Berk af bans Folelſe, 


en ſaare populer Veltalenhed, og en Magt i Breur 
gen af det tydſte Sprog, ſom Ingen af hans Sam⸗ 


tidige; derhos var han fuld af Fadrenelandskjer, 


\ 


ligbed og en Helt i at forfaare erkjendt Sandhed. 
Shart gav han Tydſtland en np Aand. Denne 


ſaa beftige Mand var, faalenge han levede, $rese : 
dens Skytsengel, neppe var ban dod, fer Religie 
onskrigen udbrod. Hans Grimddighed gav Gans 
* hog alle Fyrſter af hans Tro den ſtorſte Anſeelſe; 


han dulgde ikke, hvad et Hof ſyntes at foretage mod 
Landets Bel; bans Laere for Adelen og for Done 
Den bar overeensſtemmende med enboer Stands 
Pligter. Den fagtmodige Melanchthon, hans 


Medarbeider, elſtede han, og beundrede hans ſtor⸗ 


re Lerdom. Modſtandere maatte han fordomme, 


men tillod fig ikke, ſom Calvin, at forfolge dem. 


_ Movervindelig ſtandhaftig for Keiſer og Raad, mod 


al Roms Magt og Liſt, var han i det private Lio 


en god Mand, en munter Selffabsbroder, og faa 


uegennvpttig, at ban noeften fun efterlod Gield. 


x * x* 


Da det formodentlig vil intereſere de fleſte 


af mine Lefevre, paa et Sted at kunne overſtue, boite 


ken Opmartſomhed vore Stribentere i tre Kar: 


t 


282 
hundreder have ſkjenket den ſtore Reformator, og 
hoilken Indflydelſe han da og bar haft paa vor 
Literatur, vil ieg Ger tilfgie en Kortegnelfe paa hvad 
der hos os er ſtrevet om Luther, famt af bans 
Skrifter overfat og commenteret — Her bar jeg 
| raadfort mig med Worms Lexicon, Hielm⸗ 
1 trernes Catalog og Centifolium Lutheranum 
2J. A. Fabricio. Hamb. 17281730. Endelig 
anfsres af Nvyrups den danſke Digtekunſts Di: 
ſtorie en Fortegnelſe over de af Luthers Pfalmer, 
Der i Kingos Pſalmebog have varet optagne. 


Levn etsbeſtrivelfſer. | 


Lutherus fexti partitus 9: Doet. Luthers Herkomſtes, 
Fsoſels, Optugtelſes, Lerdoms, Mobgangs og Ender 
ligts Beſtrivelſe af JensBangEhriftenfen. 
(fiden Praft i Stagslunde) forste Deel Kbhn. 1690. . 
Gontinuation, eller Fortfetterfe. Kbhn. 1707. 

D. Martini Lntheri opbyggelige Levnetsbeſtrivelſe, paa 

tydſt udgiven af D. Joh. Dan KGernſchmidt 

Profeſſor i Halle, overſat af Frid. Chr Sch d⸗ 
wau (tilſidſt Preſt i Cregome) Kbh. 1750. 
Schröctbs8 Luthers Levnet, overſat af H. J. Birch. 

tiiſidſt Sognepraft i Middelfart). Kbhn. 1773. 

Dr. Morten Luthers Levnet, Bedrifter og Meninger. 

En Bog for menig Mand af J. Fe W. Tiſcher, 


° | 283 


overſat af x v. Meden Beat: i albers) endet 
Dplag Kbhn. 1800 9* 


a 


Lovtaler, Apologier, Skrifter om 
Reformatlonen. 


Panegyricus de, Luthero, aut, Cafp. B, Bartholino, Dr, - 
Prof. Theol, Haun, 1614. °° 

Kirkehiſtorie cg ſanddrue Beſtrivelſe om dem ſtore og une 
berlige Religions Forandring, fom ſteete udi vore 
Foreldres Tib udi bet comerfte, Rige, formedeiſt 
det ſande Evangelii Aabenbaring og. Pradiken í ſin 
vette Mening, af: P. J. Cold ing (tiiſidſt Præſt 
paa Herlufsholm) Kbhn 1614. 


Lutherus triumphans, autore.J, P. Re fenio > 
‚ Siell, Haunie 1617, 


Cafp. Bartholin i 


epe 


de Luthero Panegyricus, ejus 

Cum Elia Propheta comparationem ac vitam atq, res 

geftas memorabiles pertexens. Haun. 1699. 

‚J- Dion. Jerfini (demum Epifc, Ripenfis) orationes 
IL, Lutherus Thaumaturgus, five de Lutheri Miraculis, 

in gratiam Jefuitarum, et antirenicum rupte crimen 

concordie chriftiane et auguftane confesfionis Theo - 


logos in ipfos modernos retorquens irènicos, Haun, 
1621. 


Cont. Aslak cheolegift og biſtorift Beſtrivelſe on 
Ben veformerede Religion ved Dr. Me tuts es 
Kbhn 1622, 


\ 


… 284: . 4J 


Nicol. Sasfii, Paftoris urbis Affens, Carmen elegia- 
cum, feu gratiarum actio pro religione chriftiäna, a 
M. Luthero prolata, Haun, 1633 
Srifolium theologicum 2: Fortegnelfe paa be Troens 
Artikle, ſom Papiſter og Lutheraner paa den ene, 
Calviniſter og Zwinglianer paa ben anben Side pra” 
bile og lete — verhos Pavemns Fanter og Lutheri 
Kratteborfte af N. Het vader o. Kbhn 1618, 
| E. Frifii, Paft. caftrenfis, Jubileum evangtlicum, 
continens encomium M. Lutheri in comparatione cum 
Elia, Theſpita, ſtylo ligato elaboratum. Haun. 1656. 
Jabileus academicus de felicitate ecclefie, in hoc ſtatu 
per Latherum parta, collata cum ejus Miferia fab 
romano Papatu opprefla, per Joh, Baggerum, 
epifc. Siell, Witteb. 1666, 
Chr. Rorty ot Papa fchismaticus, oder grandlicher 
Beweiß, daß nicht M. Lutherus und die Proteſti⸗ 
renden, ſondern det roͤmiſche Pabſt und beffen Anhang 
an ben in ber chriſtlichen. Kirchen entſtandene Spal⸗ 
tung Schuld haben. Roſtock 1663. 
P. Scheten, Archidiaconi zu Rendsburg/ boͤh mi⸗ 
fche ungebratene Martins Gans, ſamt ihrem Gefuͤl— 
tenes, bag iſt: Luthero non Calvino, ober daf das 
Sutherthum mit dem Calvinismus keine Gemein⸗ 
ſchaft hat. Leipz. 1667. 
D. N. G. Mafii Intereſſe Principum circa Religio- 
nem evangelicam, Haun, 1667, 
De obftaculis progreſſuum Reformationis Lutheri aut, : 
J. E. Wandal, paft, Neob. Lipí, 1698. 


a 285 

Lel. Chr, Mentzeri Augie Papatus ftabulum, divi M, 
_Lutheri laboribus repurgatum, Haun. 1697. 

Barth, Deichmans, «pifc, Chriftianie, de genui- 
nis P oitificioruni erroribus, comparatis cum iis, qui 
vulgo beato Luthero adfcribi folent, _Haun, 1700, 

M. Melchior Kraft emendanda quedam ad D. 
Mayeri hiftortam verfionis Lutheri. Slesv, 1705, 
Chr, T ychonii oratio jubilea de. meritis B; Lutheri, 
reformatorumg ejus ape facroramt, in Daniam ejus 
Serenisfimos Reges ac Regni ſtatnm publicum (in 
Cypriani Hilariis Evangelicis) a 
Joh, Hen, v. Seelen de ingrato Pfendolutherano- 
rum erga Lutherum animo. Flensb, 1714 — 

— — aoratio de Luthero, de ſcholis 
optime merito, Flensb. 1716. — 

D. Sev. Linctrup oratio 1717 dicta Haoniæe de bene- 
ficiis’ toti ecclefie ac tergemine ejus hierarchie per 
Reformationem collatis, a profano feculi ingrati con- 
temtu vindicandis. 

Kohli oratio jubilea de Luthero. Elia reftauratore. 
Kilonif 1717. : 

Oratio jubilea, hiftoricotheologica, aut, C. Urri in, 
Lect, Theol, Chriftianf, Haun,1717. 

Secularia jubilæa, ſ. pia memoria Reformationis per Dr. 
M. Lutherum, duobus abhinc ſeculis facte, aut, Joh, | 
Wandal, Prof, Phil, ‘Haunie 1717. 

B. D. Lutherus, doctrine abfoluti decreti ſuſpicione ab- 
ſolutus, aute Joh, Trellund, demum Epife, Wi- 
burg. Haun, 1758, | 


“286 


Lutherus, primus Seculi XVI Reformator, aut. Chr. 
Leth, paft, ad ed, Trin, Profef, Haun. 1726, 
‘Oratio de imortalibus M. Kutheri in imperia merits, 
aut, M, Hübner, Profe Haun. 126r, 

Oratio de Reformatione Lucheri, aut. And, Fu ugl 
Dec, Com, ': Haun. 1763. 

Heie, (erde og fortroffelige Mende herlige Vidnerbyrn 

om det ubvalgte Subs: Rebflab, fat. Dr. M. Luther, 
af 36. Hoeredow,. Praceptor ved det Konge 
Wayſenhuus. Kbbn 1763: ' 

Oratio de dignitate verbi divini per Lutherum reſtituta. 

aut, N. E. Bal Le. Linſ. 1767. 

Schlusfelburgii hiftoria Lutheri, overfat paa islandſke 
Berg af J. Gudmundſen, Preft til Arſtov i Jsland. 

eut her, eine Ode v. Procantsler te YY. Cramere 
Kbón 1770, Hol, Luͤb. 1771. 4. W 

Oratio de elogventia Martini Lutheri, tanqvam megno Re- - 
formationis inftrumento, aut. ‘Jac. Baden, Prof 
Haun. 1781. Overſat i univerſitets⸗ Journalen * 
1800. 2 — 3. Hefte. - ° 

guthers Mindeaf %- Trefcheow, Prof. En Tale 
paa Reformationsf: ften 1804. Af bet Latinfke overs 
fati Dtinerva. Febr, rgo; , | 

‚Om Luthers Sortjenefter, en Prediken af y. Them 
boe, Preft i Nhborg — i Fallefens Magafin. 

‘ Kutheri de fcholis, precipue literatis, merita, Oratie 

imn Fefto Reformationis Academico, aut, B, T-horlt- 

eio, Prof, — overfat af: volſt i Engelstofts Univer 

gtets⸗ og Skole⸗ Aansler- 1806, 1 B. 


44 


‚287 à 

Forſog o om n ben tutherſte geeformations Aand og Indfly⸗ 
delſe — Et priieſerift af: 6. Witters, fordan⸗ | 
fEet af DV, Blicherolfen ; Geheimelegationsraad. J 
Kobhn 1813 

De eo, quod i in Reformateribus quotanriis laudandis ju- 


ftum eft noftrisqve tèmporibus falutare, Orstio in 


VUUniverſitate Hauniení III Nov, 1813 habita a Jano 
Möller, Theòl, D. et Prof, P, O. Haunie: 1815, 
(arſtiit aftrykt af Theol. Vibliothet.s Bd.) 


Overſattelſer og Commentairer 
over hans Strifter. 7 


„Om man. maa fly fot Doden osPeſtilenze, ved * eather. 
Malmoe 1584. | 

Twenne Beflutninger, med nogre chriſtelige Raadt af 
Gudz Ordt om Egtefkaff, ved Morten luther, fors 
banftet af Georg J. Wi berg. Wib. 1530. 


Morten Luther om der grumme, forferdelige Tiende⸗ 


meſſe, ſom Papiſterne bruge i deres Latine Mefie, 06 
kaldes Canon. Denne Tiende Meſſe er udſat paa 
bant effter Docter. M. Euthers Bog, fom han ſtreff 
om hende, oc hun er prented i Magdeborg 1531. 

En let enfoldig Bedebog og Maade, hvorledes man 
flat retteligen gjore fin Ben, ſom ſtreff. for fin gode 
Wen Doct. M. Luther, fordanſtet (af Biſkop Plas 
De) Magdeb. 1541. I568. Luͤb. 1551 og oftere, 

Sutheri Unberviëning om den ypperſte Lerdoms Hoved⸗ 
ſtykker. Fordanfket af Mathias—. Parvus Refes 


/ 


288 


fontanus (Gn ban Abelsmand, fat i Roeskilde, 
hvorfra han tog fit Tilnavn, ledede iReformat ions⸗ 
tiden). Kbbn 1544. . 

„M. Luthers Germon, buorlebdes 1 man ſcal berede in be 
til Deden, overf. af Chriſtian Skrok, forſte evan⸗ 
geliffe Preſt i Aſſens. Kbhn 1538. 


Guorledes Lowen og Ewangelium ulle vet grundelige 


Natſtillies og forftaaes. Item, hvad Chriſtus er. for 

en Konge, og huorledes beter med bans Kongerige. 
Pradicket af D. Morthen Luther. Denne chrifeli⸗ 

‚ge Bog er prentet y Luͤbeck af Jorgen Richolff 1547 


En huſvalelig Lerdem om ſmaa Borns Daab mod Gien⸗ 


dobere, tilfammenffceffwet ved D. Joh. Bugenha— 
gen, Pomeranum, item D. Morten Luthers troſtelige 
Skriffwelſe til de bedroffwede. Foreldre for deres 
ufsdte Foſtre. Fordanſtet med et Tilleg af Overſet⸗ 
teren: En ganſke nyttelig kerdom, huorlunde man 
flat unnerviſe og troſte de Awinder, ſom rede til 
Barſel, af Andr. Pet. Barsb D 9 J Student. 
Wittenb. 1555. 
Alle De. M. kuthers Fortaler fem han ſtreff offwer det 


gamle‘ 03 ny Zeftamente af Henr. Sehmitb, 


Beiermeſter i ‘Matmee, Kbhn- 1560. 

En chriftelia „Sormaning, fom Dr. M. Luther fEcev tit 
alle Bifper og Pralater, fom vare forſamlede paa ben 
alminbdelige Herrebág f Augsburg 1530. Denne Bog 
et udſat efter ten tydfke Formaning 15330. 


Davids Pſalter, med Luthers Summarier af R. M. 


2atus, Prof. Th. Wittenb. 1557. Kohn 1598. 


NE 


a | | 285 


et. 1599. En 1611. 1627, paa ielandſe 1642 


Luthers vom alten und neuen Gott, vom alten und neuen 
Glauben, overſat og topte — Malmse 1535. 


Enarrationes lectionum wengelicarum, juxta Dominica- 


rum ordinem, fcripte a Reverendo vito, Petro Palla- 


‘dio, -Doctore Theológie, qui eds bona fide excepit 


publice recitatas a Reve viro M, Luthero. Dr. Th. 


Witt. 1560. 7 


ve ! 


Lutheri og andre Learefædres adſkillige ndlæggelſer 


over nogle Skriftens Sprog med D. Niels Hemmins⸗ 


ſens Fortale af Vac. ulfe l d, Danmarks Ri⸗ | 


ges Raad og Befalingsmand over Dalum Klofter. 
1573. — — 


guthert Borflaring om Keifti Legems va Blods Satra⸗ 
mente, forbanfeet af E. 5. Reravius. Kvbhn 1574 


®. M. Luthers Huuspoſtille, ſordanfket af p. Vit en 


mand, Wreft til Derftedofter.  Rbhn 1564 Kol. 


1577 gel. Med Boetele af Biſtop Pans Albretfen: 


Den deiftelige Troes boffuit Artikle, ſom wii ffulle 
forſvare oc bliffwe ved mod Paffwen bg Helwedes 


Porte, ved Dr, M. Luther, fordanſtet af Ha nê- 
Mogenſon 0g med hans. Formaning til Leſeren. 


Kohn 1678. 


Zdeol. Vibliothet. 6. en: Kid, 


| 290 | 
D M. Luthers Forklaring over ben oote Dav. Plalme, 
Fordar ke t af E. J. Rerav ius, Preft i Sabe 
boe. Kbhn 1560. 


De touf Apoftlers Leffnet ved De. M. Luther, fordan⸗ 
Eet hos Matz Vingaard. Kbhn 1587. 


LZuthers Prediken om be Kriſtnes Ruſtning og Vaa⸗ 
ben, operfat paa islandft. Holum 1606, _ 


kutheri Tiſchreden, paa danſk udſat af 8. © ommer, 
Gognepraeft ML Gt. Knuds Kirke i. Odenſe. Kohn 
1612, 1Blev ikke fuldfort foẽmedelſt Forfatteren 
Dod. .Kloge Folk fraraadte Fortſættelſen, figee - 
_Pontoppidan Ann, Ecclefie dán. 3 Th. S. 610. 


Bugènhagii Explicatio Pſ. 29, Item de Pedobaptismo. 
Item confolatio Lutheri mulieribus, quibus partus ine- 
‚ liciter cesfit. e German, in Latin. verfa èt edita a J. B 
Reſenio, epifc, Siell. Haun. 1632. 


Diſput. 2de fymbolo Lutheri: verbum domini manet 
in eternumaJ. P.-Ref eni o, _Haun, 16260. 


kutheri Advarſel til de zoofte af N. m. Xa (bots, 
_ Preft ved Holmens Kirke. Kbhn 1633. 


D. M. Luthers Prophetie, ſom gielder paa ben ganſte 
| tydſte Nation, prentet paa ny. 1638. 
Dr. Mort. Luthers og andre fromme Kriſtnes aande⸗ 
lige, deilige Pſalmer og Viſer. Kbhn. Peder 
Morſing paa Joach. Moltkens Bekoſtning 1657, 


— 


J 29E 
Pr J 
Lutheri Luctus chriſtianorum in morte et EKpultura 
defunctorum paa danſt udſat af R. M. Schel⸗ 
derup, Prof. Zh. i Sorse. Kbhn 1640. 


D. M. L. ſande Kriſtendom eller Pradikener over 
Summen paa Guds Bud, eller Guds Kierlighed, 
overſat af H. P. Reſe n. Kobhů 1632. 


Ejnige rar gewordene Schriften deë heiligen Luthers 
‚von G. Deth arding, Deef. Med, in Gopeng. 
Guſtrow 1712. 


OD. M. Luthers Vidnesbyrd om Kriſto, odeiſat af 
Gat Pram, Sognepraſt. til Oeles i Aalborg 
Stift. - Kbbn 1750, 


Luthers Forklaring over den 130 Pſalme, overſat af 
R. Edsbers, Sosnepralt il Brende og Dore i 
Fyen. Kbhn 1752. 


Morten Luthers Pradikener om Guts Sens Manddoms. 
Annammelfe 99 Bedel til Verden. Dertil er foiet 
3. J. Rambachs Pradiken paa Nyeaarsdas. Kbhn 

1754. « d 

eutheri Fortlarins over Joh. 17. overſat af Sb. 8 ot 
rebow, Informator paa Waiſenhuſet, fiden Sog⸗ 
nepreſt til Weſter Torslev i vaspuus Stift Kbhn 

2786. | 

 gutbert Bortraring over ben 52 Palme, overfat af 8. 
Schlich tt ult, Sognepræſt til Stadil i Ribe 
Stift. opn 1765. | . 

| Sa 


⸗ 


De 292 2 
Lutheri. Zorklaring over den 45 Pſalme, vverſat af O. 
„SchlichtErull, Gognepret tilStadil. Kbha 
1755. _ . 
D. Luthers Forklaring over a 53 af Th. $ or 
rebow, Sognepraſt til Veſter Torslev. Kbhn 
1755. — , 
Lutherus redivivus — 3: Statii Lutheri Kriſtendom, 
overſat af Th. Horr eb ow, Sognepreft til Beſter 
——— Torslte De. Kn 1761. ' 


Indhold af Lutheri rene og apoſtolifke erdom al 
Corn. Norman n, Sognepreſt til. Kongsberg, 


7 zun 165: 





Gatechetifke Skrifter, Overſattel⸗ 
ſer, Borblaringer af Batechismen. | 

Inftieutio catecherica: 2; 8. M. Luthers tine Gatechismi 
Forſmag i Danmark af Sector Pa ulu 8 SElia. 
Kbhn 1526, 12, 1571. Be 


Cbriftieen pederſen out Bern at holde til 
Scole oc Studium, oc at Fie gode Scolemeftere _ 
til bem. 1531, En Doverfettelfe af Lutbers 1530 
udkomne Skrift: daß man Kinder zum Schule hal⸗ 
den ſollte. 


J 293 


En Catechismus, forfticket til Erlig og Velbyrdig 


Herre, Her Knud Gyldenſtjerne, udwald Biſtop i 
Sven tit fin Preftemode i Odenſe 1532. Fordan⸗ 


ſfketafJForgenFen s fe te | da Prädiler dammer 


ſteds. Kbhn 1532 | 


Mad 


Den lille danſte Catechismus, huilken af alle Sogne⸗ 


preſter effter Predicken for Almuffwen fortellis ſcall. 
Fordanſtet af Frands Wormor fen, forſte 
evang. Biſtop i Skaane. Malmoe 1537e 


Sutheei liden Catechismus, ovetfat af Ped. y Le 
be, Biflep t Sjelland. Kohn 1537. — 


Cn liben Dyalogus, eller Lutheri liden Catechismus, Se 
udtſaat af Henrik Smith eiermeſter) aff — 


Malinse. 1537. | 1 Ne 


ki 


*— 


Forklaring over ben tille. Lutheri Gotechismat, af Pe. - 


Plade. Kbhn 15zr. 


Brevis expofitio Catechismi pro Paroechis Norvegie, aut, 


Petr, Palladio, Haunie 1542. 1549, Magdeb. 1546 
Witteb, r542. 1553. 1557. Lüb. 1553. ‘ Francf, 1559 - 
paa danſt af"Math. Parvo Rofefontano. , Kbhn 1546: 


paa iëlandit af Gudbrand Zhoetatfen. 
1576, 


Catechismus Latinus aut. Erasmo Losfio, Recte 
! 
_Scole Bergenfis. Francof. 1568; 


v 


Eatechismus for Bern af P. Tideman b , Sogne⸗ 
præſt til Deriebefier, Wittenb. 1552 


J ee ° - 204 


Den lien Catechismus pad ielandſt 1504 af Bite 
Gudbrand Thorlakſen. J— 


dorklarinz over Catechismum af Peter Laure nfi, 
Gognepraft til Tosgetofe- t Staane, Kohn 1594. 
1608, 2le 4. , 


Gatechismrs, eller vor chriftelige- Bornelerdom ubi 
Sporgemaal, forfattet af J. M. Vellei us, 
Biſrop i Odenſe. Helfingser 1603, 


O. Morten Luthers Catechismus ved Joh. Spangen 
Berg, oberſat paa danſt af J. MW, C tofterwab, 
n Borge i Thiſted. zjn 1605e 


Den ftove Catechismus paa islandſt af. © ub bra NN 
Thorlakſen, Biſtop t Holum. Hol. 1610. 
18. 92. J Je 7 


< Le 


_/ Sutbers Gatechiemus i @angeaf Joh. Baarfen, 
Preft i Island 1614, . —— 


vorklaring over Tatechismum, eller Born:'erdommen,- 
af P. A. Medelbye, Sognepraft til Frue Kirke 
i Odenſe. Shu 1628. 


D. M. Luthers liden Watechismus paa Satin og Danſk. 
Kbhn 1626. 


Johannis CTuveri, Prof, Paſt. ad coet. Soröe, ele 
menta eloquiorum Dei, quibus minor Gatechefs 
Lutheri exponitur. Haun, 1628, / 


mn 


2 295 J 


®. rs Le, Lille Catechismi Viſttats af 6. 3 R e en, 


Biſkop. Kbhn 1628, ‚Borbedret 16,3. 


D. M. Luthers tydfke eller ſtore Catechismus, udfat 


paa dant af N. M. A, med Reſenit Sortale. eller 
Aprobation. Kbhu 1629. 


N 


Dr. Mörten Luthers Imabuel >; Gud meb 08, over 


ben anden Artikel, ydermere end tilforn i ben flové- 


\\ 


tydſte Catechismus, fordanflet af ſ. P. Refen n 


— item huorledes ®. P. Palladius ſelff haffuer 
forſt fordanſtet den lille latinſte D. Euthers Cate⸗ 


chismus, med Dr. Joh. Pomers korte Undervie 


ning om bemmélig Skriftemaal. Kbhn 1631 | 
PD: M, Luthers aabenbare Gtriftemaat, det er den 


ſande chriſtne Troes frie Bekiendelſe, udforligere, J 


ſom ellers kaldes de ſchmalkaldiſte Artitle item 


den lille Tatechismi Forſmag i Danmark, ſom det 


J ſynes, ved Paulus Clie, der han nw var omvendt 


til ben ſande Lerdom, af Biſtop Reſen. 


Kbhn 1631, 


Catechismus minor D. M, L. pro pueris, paa tatin, . 
franſt, tydſt og danſt, udſat paa franſt ved Alex. — 
‚von K u kel ſom ,Informator for de Kongelige 


Boen. Kbhn 5633e 


Carechisnus Lucheri minor-a Lanrs R hi: o i omano 


græco carmine fcriptus, Haun. 1632. u 


Inftructio executionis catecherice ſecun dum Lutherum, 


famt Lutheri tre Fortaler, Melanchthonis Senten⸗ 


Ed 
ER, ’ ‚ : \ 


N | , 296 


zer, Palladii Venner om Retferbdigaforelfen 06 
fevoen, net bans evangelifte Riimſtok. Kohn 1636. 
Ezercitatió catechetica, eller enfolbige Gpergimaal 
med deres Gjenfvar over Bernelerdommen og Gates 
chtemi Parter af A. M, Hiertiungs Preſt til 
Wartov. Kbhn 1643. 1689. 1700. 12, 


Liden Haandbog 2: Forklaring over Eutheri, 5 Hoved⸗ 


ſtykker af Th. Wegner, Biftop i ‘Stavanger, 
Kbhu 1648. : i 


Sentenzer af Guds Ord til Troens Veſtyrkelſe, ſom 


lindes bag i ben lille Catechismus, ere af, Biflop 


Jeſp. Broch man, fom dede 1652. 


D. M. Luthers Catechismus udi Sporgsmaal, Summa⸗ 


“tie og Ubleggelfer, item Tavler, Riim og hele Pre 
bilener forklaret af Chr, Steph. Bang; Gog 
nepreft i Romedal pad Hedemarken. Chriſtiania 
1650 - 1662. 10 Tomer. 


D. M. Luthers Catechismi Forklaring, paa islandft 
af Giste T horlakſen, Biſkop i Holum. 
Hol. 1610. 74. 77. 1722. 27. | 


vandleitung gur Seeligkeit >: Erklaͤrung des Cate⸗ 


chismi Lutheri aut. Sob. Lasſenius, Dn 
Prof. Theol. Paftoran Petri Kirche in Copenhagen. 
Gtuͤckſt. 1677. 12, ct alibi ſæpius. 


D. M. Luthers Catechismus med nogle Anmarkninger 


af Erit Pontoppidan den aldre, Biter í 
Trondhiem. Kbhn 1676 12. 


397 

Gatechigmt Poſtbud og Brefvbdrager, fom frembarer 
nogle himmelſte Kong ebre fwe efter Huus Tavlens 
Indhold af Wilt. Nielfen; Gognepreft t,Ude 
byeneder i Aarhuus Stift. Kbhn 1682. 


Rythmiſtke Erindrius over” Cateehismum af Ebrift. 


_Wibv, Preft i Wiby. Kbhn 1684. 


Gatechiëmi fem Govebparter til vaglig at sve til Gas J 


ligheds Brug, ſangviis forfattet vebtaur, Goms 
m € te Kbhn 1687. 


De kleine Catechismus Lutheri, mit eenfoldigen Fra⸗ 
gen Mag, G. Harderi (Preſt ved den hollandſte 
Menighed paa Amager) 1685, 1734 1737. 12. 

Catechismus Wittenbergenſis, overfat paa islandſt af 
Arne Thorwaldſon, Provſt og Dreft {Jes 


lant, ubgivet. af Biftop Thordur Zhorlatſen. Star 5 


bolt 1691, 


eN 


“gutberi Catechismi Forklaring overſat paa islandfl af 
Th. Thorlalfen, Biftop i Staldolt. Hol. 
1692. DE 


ed 


Kort og enfotbia Maade og Methode, boorefter Degnene 
og Skoleholderne kunde lobe Luthers Catechismum 


igienrem for Ungdommen, brugt efter Biflop Borne⸗ 


manns Foranſtaltning. Kbhn 1694. 


eutheri Catechismus i Sange. fovfattet af P. D aff, 
Sognepraft til Alſtahoug i Nordlandene. Kbbn 1714. 
36 42. 61. 


258 
‚ Getechiemi Borttaring af Chr it. DE u m ue, Bi 
flop i Aalbors Kbhu 1721. 37. , 
_ $ut6. Gatecb. paa danſt. Zranquebar 1722, 


Sutheri Catechismus paa maiebarir og vortugiſf. 
Tranquebar {zu 


Korte Sporgsmaal over Gatechièmum web Soar ki 

.J. 8odberg, Biſtop i Feen. Kohn 17 
174 | 7 . 

Lutheri Catechismus paa damuliſt. Tranquebar 1730. 


Lutheri Catechismus paa daͤnſk og lappiſt af M art. 
Sund, Preft Eil Alten i Finmarken. Kbha— 
1728, 1757 , ' 


Sandhed til Sudftygtighed EN zortlaring over Lu⸗ 
thers Catechismus af Procantsler E. Pont op⸗ 
pidan. Kbhn 1737. 

Overſat paa islandik af Haldor Broniotfren 

‚og af Preften Hugo Sigu tbfen, Kbha 1746, 

Holum 69. 64e 69, . | 


Catechismus ‘Thelugicus mínor. af B. Schulze, 
danft Misfionair i Trangvebar. Halle 1746. 


Den chriftelige Troes Lerdomme efter lutheri Gate: 
chismus, ciimoits af Mogens Minerth, Sog⸗ 
nepreſt i Arninge i Lolland. Kbhn 1755. 


Den forſte Part af Catechismo, ſangviis forfattet af 
. A. Aulerup, Desn i belſinse. Kbhn 1706. 
175. 


. 
* 


299 ee 


W Dn — 
Gatechiëmug Forklaring âf Fe, Monrad, Sogne⸗ 


praft til Aagerup og Kirkernp i Sielland. Kbhn 


1756. 


| Gronlandfk Catechlsmus af Bitop. ® e ul e 6 e k B 


. Kbhn 1756- 


Et kort udtos af Lutheri Gatechismo af Sob. Loe 


r engen, Provſt i Haderslev. 1762. 


Sporgemaal og Forklaring over de fem Parter i 
Catechismo af P. Grove Bever, vonnertel 


i Glumſse. Kbhn 1768. 


Den cbziftelige. Lerdom i Sporgemaal vg Gienſvar, 
efter Dv. M. Luthers Catechismi Orden til Ung: 
dommens Wndervisning. Kbhn 1771. (af EN: cob 


Worm Scheld erup, Soanepraf til Oef t | 


Jarlsbers.) | En 


Lutheri Catechismns, fortiaret. ved Lutheri eane Ord | 
"af Dr. J. P. Moeftn, Stiftsprovſt i Bergen. 


Bers. 1774. . / 
Bandheds Kiede 09 Gatiggisretfens Orden i en kort 


uUdlaggelſe over Dr. Luthers Catechismus af Bigs 


_mnoGhr Cun bd. Kohn 1774. 


% 


Dani og granlandſt Gatechiëmus af Gerh. Sante 


berg, Sognep raft til Ouê i Bergens Stift. 
Kbhn 1776. 


De ſymboliſke Boger, nemlig Luthers liden Watechis⸗ 
"mus og ben augsburgifte Gonfesfton, faa cg et Eort 


hd —9 


300 


udtosg af bet gamle og np Zeftamenteg Kirkehiſto⸗ 
tie af Jac. Kullerup, Gafrchet ved Nicolai. 
Kirke, fiden Capellani Nakſtov. Kbhn 1777. 


Luthers liden Catecbismus, med Omſferivning og For⸗ 
klaring af Fr. Aſtrup, Stiftsprovſt. Viborg 1779. 


Catechismi Forklaring efter Saligsisrelſens Orden af 


J. Srundtois, Sognepraft.t udbye. Kohn 

‚1779 : 

Dr. a. Luthers liden Catechiemuê meb Buustavier 
‘og Sentenzer, famt nogle Tilleg med Sporgsmaa⸗ 
Ie boorefter de Ungeg, Kundſtab tan proves. Bi 
borg 1730. : | 


⸗ 


Dr.’ M. Luthers liden Gatechismns i tn nye Udgave 


med Laſesvelſer til Hovedſtykkernes Forklaring og | 
Sententſer af den helige Skrift, tilligemed Efter⸗ 
retninz om den ny Gatechigmi-Ubgave af Dr. 3. 
6. Schonbeider, Stiftäprooft, ſiden Biſtop. 
Koba 1783 — ſiden udeiven med Kongel. Bevil⸗ 
ling 1791. 


Dt, M. Luthers lille Gathechismns, ziens et ud⸗ 


valg af bibelffe Sententſer. Til Enfoldiges Under 
viëning og Beſtorkelſe i Troen. Efter Dr. Valche 
Udgave paa nye fordanſtet og med Tilleg foroget 
af Jacob Neuman, Dt. i Phitofopbien, 
Sognepraft for After Praftegield, Ridder af Dan: 
nebrogen. Med en Fortale af Biſtop og Ridder, 
Dt. Bech, Chriſtiania 1811. 


* 
* 


⸗ J had ’ 


301 


Dr. M. Luthers mindre Catechismus meb tilfsiebe 
Sententfer eller Bibelfprog og Bonner, Paa nye 


forbebret og udgivet af P. Helft, Sognepraft tit 
St. Mortens Kirke i Neſtved. Kbhn 1812. 


Luthers Catechismus, neiagtig overfat efter Ser nbtere 
"ten. Kbhn:1814. | 


Nbferlig Forklaring over ben ny authsriſerede Ute 


gave af Luthers liden Catechismss, af Joh · Nic. 
Kros. Kbhn isis 


Euthers Pſalmer, optagne i Sirs 


gos Pſalmebog. 


Af Dybſens Nod raaber jeg. til Dig. 


Behold os Herre ved dit Ord. 
Chriſt laae t Dodens Vaande.“ 
Chriſtus kom ſelv⸗ tit Jord ans Flod. 


FZra Himmelen hoit komme vi nu her. 


Fra Himmelen kom ben Engleſkar. 
Vorgieves er Arbeid og Kunſt. 
Gud Fader og Gen eg Hellig Aand. 


Gud vere lovet altid og benedidet. 


HOerodes, vi frygter Du ſaa ſaare. 


Perre Jeſu Ehriſt, fand Menneſte. 


Jeſus Chriſtus er vor Salighed. 
Jeſus Kriſtus er vor Frelſermand. 
Kom Hedningenes Frelſer fand, * 


Kom helig Aanb, o Perre Gud, beleg. 


. LE 
e” 


\ 


303 

Kom belig Hand, o Gerre Gud, opfylb. 
Kom Bud Staver, o Hellig Aand. 

Lovet bere Du Jeſ Kriſt. 


Med GSlade ög Fryd far jeg nu hen. 
Mu bede vi den Hellig Aand. 


Mu er 08 Gub “miftundelig. 

O Sud af Himmelen fee bertil, 

Saa taler den uviſe Muud. J 
Var Bud ille med os benne Tid. 

Bi tro alleſammen paa en But. - 
Vor Bud han er faa faft en Borge 


Anekdoter. og Trak af: Kirkens og Litera ⸗ 
turens Hiſtorie. 
E. 


Gothe forfvarer profaifte Dvertettens 


fer af poetiſke Berker i Alminde⸗ 


lighed og af de hetlige Dis tere i 


Sardeleshed— 


J Anledning af Wielande profaiſte Overſattelſe | 


_ af Shaffpeare, fom pttrede faa flor og gaontig 


ynofipdelfe paa den. tydſte Literntur, ſiger Gothe 
i ſin Autobiographie, Aus meinem Leben, 3ter 


Theil S. 111. Jeg arer Rothmus faavelfour 


Rim, hHoorved Poeſie forſt bliver til Poeſte, men 


det egentlig dybt og grundigt Virkſomme, Det t 
Sandhed Dannende og Befordrénde er Goad der. 


af en Digter bliver tilbage, naar Gan overfwstes 


« \N 


304 


i Profa. Da bliver tilbage den rene fuldkomme 
Gehalt, ſom, naar den feiler, et Blendende Ud⸗ 
vortes ofte veed at foregsgle os, og ſom det ſam⸗ 
me Udoortes ofte ſtiuler, naar den er tilſtede. 
Jeg anſeer derfor proſaiſte Overſattelſer for gavn⸗ 
ligere end poetiſte til at begonde den ungdommelir 
ge Dannelſe med ; thi man vil bemerke, at Dren⸗ 
ge, fom Alting cjenee til Spog, foriofte fig ved 
Ordenes Ld. og ved Stavelfernes Fald, og at de 
ved en vië parodiſtiſt Obergivenhed forſtyrre det 
cedleſte Verks dybe Gehalt. Derfor giver jeg 
Vedkommende at betanke, om man ikke med det 
forſte burde beghude pan. en proſaiſt Overfettelfe 
af Homer. Det forfraaer fig, at den maatte vare 
det Trin, hvorpaa vot Ligeratur for nerverende 
Tid befinder ſig, verdig. Jeg oberlader dette til 
vore veerdige Pedagogers Betantuing, fom Eunne 
‚ degangaaende- raadfore fig med en udbredt Erfa⸗ 
ving. Kun vil jeg endnu til Anbefaling for mit 
Vorſlag erindre om Luthers Bibeloverfwttelfe; thi 
at denne fortræffelige Mand leverede os i Mos 
dersmaalet et i De forſtielligſte Stilarter forfattet 
Berk, vg dets digteriſte, hiſtoriſte; bydende og 
lerende Tone ligeſom i en Stobning, har frem⸗ 
met Religionen mere, end om han i det Enkelte 
haode vier efterlignet Originalens Eiendomme⸗ 


\ 


‚ ; hi BOS: 


ligheder. Forgive bar man fiden ved Hiob, 

Pſalmerne og andre Sange beſtrabt fia for at giore 
oͤs dem nydelige i deres poetiſte Form. For 
Mangden, paa ˖ hvilken der ſtal virkes, bliver 
en ligefrem Overforelſe altid den bedſte. ‚ine 
kritiſte Overſæettelſer, fous kappes med Origina⸗ 
len, tiene egentligen kun be Larde indbdrdes til 


Moerſtab 





2. 


Hvorkor blebv Luther og bans Keformas 


— tion foragtet af mangeProteftanter 
t Begyndelſen af det nittende Aar⸗ 


hundrede? )— 


l 


En Recenſent i Gotting. gel. Anzeigens8 


St. 1814 har dertil angivet folgende otte bo⸗ 
vedbevaggtunde: 3 


Dr. Matezen, vor forbenvesende Landsmand, Hat 


— ogſaa herom fagt mangt Eraftigt Ceb t fin Ree 
formationsprediken: Daf e8 nicht weife gehan⸗ 
delt ift, wenn jet fo manche: Proteftanten. als 
Weaner der „Reformation auftteten, Beipge 1814. « 


( u b giveten. 
æbedl. Sihliethet. 8. B. 1814 U 


| 308 

z.Oppofitions: og Paradorie— 
ſo ge. Oppofition er Menneftet medfodt, og 
faare menneftelig var bin Stemning hos den 
attiffe Bonde, ſom ſtemmede imod Ariſtides blot 
fordi han var fjed af de altfor hyppige Lovtaler 
over ham. : Ogfaa Luther maatte man engang 
forſoge at medrive fra det hoie Poſtement, Goor: 
paa han ffaaer. Man var met af at Gere ham 
kaldes den retfærdige. 


2 Modefnge og kyſt tif at ones klo⸗ 


gere end de, fom hylde den ſedvanlige Mening, 
iſer Had til alt ſom kaldes Opklaring; 
thi hoilken honet Mand vilde vel gjerne anſees 
for eu Opklarer? 


3 Cregetiff Bortoisterfe hol 


Mand, fom forargede8 over De fia krydſende 08 

hinanden nedrivende Meninger i Proteftanterned 
nye bibelſte Eregefe, og ſom hellere vilde Fafe 
ſig i Armene paa ew ubetinget Autoritet, end 
pberlade fig til Religionsſtepticismus, hoilken de 


J ved htin Frihed holdt for uundgaaelig. 


— — 


4. Policiff Gortoivlelfe, Deus 


dybe wolitifte Fornedreiſe, hvori Tydſtland fuk⸗ 


kede i flere Aar, krankede belligen erboert patri 
otiſt Gemyt. J de cyodſke Staters Adſtillelſe og 
VRenighed maatte viſtnok en af Aarſagerne til den⸗ 


on E 7 


ne forgetige Tulſtand ſoges. Adfkillige anſaae 


hiin Grund for den eneſte, og tilſtreve (aldeles | 


uhiſtoriſt) Reformationen alene den uheldige Ad⸗ 
ſtillelſe, og kunde felgelig ei andet end forbande 
Den. Mem Goo ſtod da. Keiſeren trofaftere BE 
. imob, Torkerne end de proteſtantiſke Stender? 
Dg heo beſkyttede diſſe i Tydſtland? — Det 
katholſte Frankerig, hvilket dog med fine mange 
GSmigrerier aldrig kunde udrette noget alvorligt 
imod Keiſeren og Riget. Dg i de ſenere Tider, 


hvo beſthttede det catholfte Bavern imod det 
catholſke Hſterrig? Det proteſtantiſte Preuſſen. 


Og hvo bar i vore Doge virket meer og ſtjon⸗ 
nere for Tydſtlands Eenbed og falleds Forfoar, 
“end juft det famine. Preusfen? Og bvad giorde 


itke ogfaa det proteſtantiſte England? Endelig 


hvorfra tom vel Adſtillelſen, uden fra den hals⸗ 
ſtarrige, deſpotiſte og forfolgelſesſoge Catho⸗ 
licismus? 

5. Paa Lendiſtoriſte Bei blede oftinige: 
opbragte imod Reformationen. Med Foie have 
nemlig nogle Hiſtorieſtrivere taget fig af Mid⸗ 
delalderen, og fremdraget for Loſet det Gode, 
ſom laae i den. Hos deres Difciple ſteg Bots 
| tierlisbeden or Middelalderen indtil hiſtoriſt ei⸗· 

u. 2 | 


308 


— denſtab. Mu traf i Tiden Meformationen ſam⸗ 


men med det Vendepunkt, ſom giorde Ende paa 


Middelalderen; den bleb altfag beſkoldt for at 
have befordret dens Undergang. Og dog ligge 
Aarſagerne, ſom tilveiebragte den nyTingenes Orden, 

ſaa klart for Dagen! Den clasſiſke Literaturs 

Gienoplivelſe, Amerikas Opdagelfe o. f. 0. 

6. Concentriſt med denne Vei laber den 
nveſthetiſke, ſom deels ikke vil forlade 
den romantiſke Poeſies hulde Regioner, 
deels ikke afoige fra den Overbeviisning, at der 


ei fan gives Poeſie, eller overhovebet mogen 


Kunft uden veligiefe Mother, Legender o. f« 0 

De, fom bandre pad dende: Bei, foretrække alt⸗ 
ſaa for⸗ Poeſiens og Kunſtens Skyld den my⸗ 
therige Càtbolieiëmug for den tolbde, be 


… geiftringslefe, den torre Forſtand 


blot hyldende Proteſtantisme. — Saa 
kold og begeiftringsles har Proteſtan⸗ 
tismen dog ikke viiſt ſig i vore Dage. 

7. Maae vi omtale dem, bois ſandſe lige 
Tenfemaade ſoger alt det Guddommelige i den 
udvortes Gudstjenefte. De ville hede Moſti⸗ 
Eee, og ere det dog ikke. Pragtige Bygninger, 
Vagge bedakkede med Zirater og udfsgte Male: 
Vier, Marmor og Metaller, Gooraf den plaſtiſte 


‚\ ’ 


A 


309 + 

Kunſt bar dannet Cherubimer o. m. desl. et hen⸗ 
rykkende Orcheſter, ſtisnt Orgelſpil, noe Meſſe⸗ 
kleder og De catholſte Ceremoniers hele Pragt, 


derved hanger deres Hierter og Sind; dem er 


de Evangeliſtes nogne Tempel modbydeligt, thi 
De finde intet uden — Guds Alle ſtedsnærvarelſe, 
ſom forkyndes der uden Fant. —  / | 
8. En pantbeiftist Póitoropbte, | 
hvis Povedtendent8 er at ophwoe al Dualiëme, 
- og at fammenblande den aanbdelige Werden med 

den ſandſelige, fom bare De Eet og det famme. 
„Der er ingen Tvivl om, at denne har bidraget 
meget til at opbste den udvortes Cultus ſom var 
den Religionens Beten, og altſaa til at udbrede 
uwn tit Proteſantismen. 





HOedenſt og chriftelig Sagtmobdigbed: 
ze Hvo kiender ikke bint Træk af den beromte 


| athenienſiſte Statsmand Perikles, ſom lwfest 


ſaa mange baade gamle og noe Boger? Da 

‚ han engang i en Bolfeforfamling en Geel Dag 
: roligen havde taalt en grov Borgers Skieldsord J 
eg tirrende Woeftninger, os denne enduu om 


en 


310 


Aftenen, efterat Forſamlingen var endt, foer 
fulgte Perikles igiennem Gaden til bans Huns, 
taug ei alene Den «ole Statsſtyrer cil alte diſſe 
Bornermelfer, men gao- den Slave, ſom modte 
ham i Huusdoren, faadan . Befaling: Tag en 
Fakkel og folg denne Borger hiem; thi det er 
blevet morkt, og han har uleiliget fig hid for 
min Skold.“ 

Et lignende Træk af en danfk Biſkops 
Sagtmodighed turde vere mindre bekjendt, ſtjondt 
det Dog ogfaa er blevet omtalt af fiere. Bi 
Ditte lade - den Mand fortelle det, hvem. uden 
Toiol dets forſte Bebiendegiorelfe ſtyldes. Saaledes 


Lleſe oi da i G. Treſchows danſte Inbullæerere 


S. 74—75./! Fornden den magtige Fiende, four 
Brochmand havbde i Ulfeld, al ban ogſaa have 
tildraget fig adſtillige Fortredeligheder ved hans 
gudelige Nidkjerhed i at fee dem pan Fingrene, 
fom havde jus vocandi efter Rettighed til at 

kalde Prafter, og at afocrge, faavidt det flod 
til bam, at ingen ved ulovlige Midler ſkulde bes 
fordres til Predike /Embedet. Derover fil han 
adſkillige Fiender; og der fortæelles at en vit 
Herremand var for denne Aarſags Skyld bleven 

ſaa fortrpdelig paa bam, at, da ban engang gik 
Biſtoppen forbi paa Gaden, befoel han fin Sie 


Sit 


ner, at ban frar (lulde gaae hem efter den 
Sand, og fige bam adſtillige grove og ubeſin⸗ 
bige Ord; men da Tieneren derved Glen beftpete 
fet, og fagde, at det’ var Biftoppen, fi ban af 
| fin Herre. et faurt Anſigt og Ordre at gjisre 
Det, fom ble ham befatet. Tieneren gif da ef—⸗ 
ter Biftoppen, og med Blufervighed rygtede ſin 
Herres ublue Wrende. Men Bet var. ſaa langt 
fra, at Biſtoppen derved blev. forandret, at han 
meget mere med Koldſindighed bad ham hilſe ſin 
Herre og ſige ham Tak, og forwtede Tieneren 
en Speciedaler for fin Umage.““ 





W 4. 
F. V. Reinhards Dom om ſine Lands⸗ 


mends peſtalozziſte Euthuſiasmus 


I et Brev (indrykket i Politz's Biographie 
over Reinhard 1 Th. S. 256) ſtriver denne be⸗ 
romte Theolog, i Anledning af et lidet Skrift, 
der angik den peſtalozziſte Methodes Anven delſe 
paa hoiere Læreanſtalter, ſaaledes: „Maatte det 
kun bidrage noget til at raade Bod paa det pes. 
ſtalozziſte Uowfen, fou nu drives allevegne. Og⸗ 
ſaa her ſeer man, hvad lor elendige Sihmoere 


313 


v Vd 


vi Todſtere ete, Over enbver Sabeboble, naar 


"den Fun ſpiller med ſmukke Farder, geraade vi 


i Efftafer, og. lobe four Afſindige derefter, indtil 
ben endelig ſpringer itu.“ (Gor at begribe, hoor⸗ 
ledes den ſindige og billige Reinhard kom til at 


dale om Peſtalozzianerne i deslige Udtryk, maa 


den danſte Zafer vide, at De ret Ivrige af denne 
Gect have talt om deres Yndlingsmethode i 
Porafer fom f. Er. folgende: Ps Fuftitut var li 
gefaameget. vardt fom glle andre Underviisnings⸗ 
anfialter tilfammen; ban var Mennefteflegtend 
Brelfer; bans Methode var Tidens ene ſtore 
Tendents Maturphiloſophien var den anden.) 
For Peſtalozzi var der ingen Oporagelfestunf 

ingen fund Leremäade til ò. m. DEEL) - 





| Sjendetegn paa wgte Lutheranere. 
Da Pietiſterne begyndte at vinde Bifald og⸗ 

faa i Stokholm, og Der: holde Forſamlinger, faa 

bleyv Megieringen opmerkfom paa dem, og gas 


Politiet Befaling at underfage hvad de foretoge 


fig. Men da de bleve underhaanden advarede 
derom, faa fil de, Da Politiet nermede fig, Bie 


313: 


beler og Pſalmebsger ſtaffede tilfide, og Bordet 


befat med Krus, Di, Piber og Roet. Da nu: 
Yolitiet ſtak Hobedet ind ad Doren, og faae 
dette, fagde Det: Min Gud! her er-ingen Piee 


tifter, men (utter egte Lutheranere. Gortalt af: 


7 Suhm i hans Smaaſtrifter 10 D. 136 





\. 


6. 


Lotterieſpil med Bibelen, et Surrogat 


for ſpilleſyge Hykbere. | 
J CEhriſtian den Sjettes Tid anſaaes det 
for Synd at ſpille Kort. For at behage Hoffet 
var der mange, ſom frabad fig Portfpil,-t det 


mindſte £ Selflab. Men da de dog ikke kunde 


undvare det ſædvanlige Tidsfordriv, ſaa legede 


de med Guds Ord. De havde nemlig en Lotte⸗ 


| rie maſkine, fom blev dreiet om efter Gadvane, 
men hoori Lodderne vare Bibelſp: 68, kliſtrede 
paa Sedler. (Suhm, ſom paa anforte Sted 


forteller ogſaa denne Anekdote, ſammenligner I 


dermed Romernes Skik at laſe Platos alvorlig— 


te 


fie Samtaler over Borde. Mig forefommer de 


andagtige Spilleres DOpfindelfe eí alene langt 


mere upaſſende, men endog anſtsdelig.) 


314 


| 7. 
—Hoffolkenes Gudfrogtished. 


Hiſtorien er dekjendt, hvorledes en vittig 
franſk Marſchal ſatte det franſte Hofs Andagt 
paa Preve i eudvig XIVdes Tid. Han lod 
nemlig en vis Sondag befjendtgiere bed Hoffet, 
at Rongen ei den Dag Fom i effen. Da Lude 


vig efier Sadvane indfandt fig i Kirken, men 


ſaae der ei en Eueſte fra Hoffei uden den from 
me Abbed Fenelon, ſpurgde hau Marſchallen om 
Aarſagen til denne beſynderlige Tomhed. Hau 
ſpatede: „Jeg bar ladet ſige, at Deres Maje⸗ 
fiet i Dag havde Forfald, for dog engang at 
erfare, boem Der kom i Kirke for Guds Skyld, 
wg boem for Deres, Sire! De ſeer nu, boor 
heit: Deres Hofmend agte Dem. “Man begrie - 
ber nu let, at Rongen fmilede, men at Dof: 
mendene argrede fig over dette Indfald. 

En lignende Beiltagelfe forteller Suhm at 


vare hendet ved det danſte Hof. „Da Kong 


‚ Frederik den Femte var ferfte Gang i Kirke efter 
fin. Kaders Dod, tenfte mange ved Hoffet, at 
_ Hu behevede man ei mere at dyrke Gud. Iſte⸗ 

deifor at Forgemakkerne nylig havde ligget fulde 
af Pſalmeboger og andre gudelige Skrifter, ſaa 


Si, | | 
havde be nu ingen med flo. i Kirken. Men da de” 
floge Dinene ben til Rongen, faae de ham ſtaae 
med en Pſalmebog i Haanden og ſynge, fom en 
anden god Haandverksmand. Der blev da en 
Jammer og Jil For at (Fafe Pſalmeboger tits 
veie.“ — Bare alle Menneſter faa-lervillige, ſom 
Hofmendene, da Eunde man let, ved: nuomſtunder 
at befege Kirkerne, frifte8 til det Onſte: „O 

gid Du dog var Konge U 


N 8. | 

_ _$bad Sprog blev talt i Paradis? , 
’ DBfiertenderne have et findrigt Saan, hvilket 

aabenbar er digtet for at betegne en Hovedforſtjel⸗ 

lighed imellem tre af Aſiens beromteſte Sprog. De 

fige, at Slangen i Paradiis betjente fig, da den 


vilde forfsre Coa, af det Arabiſte, et ſterkt og 


overtalende Sprog. Men Eva tiltalede igjen 

Adam i det Perſiſte, hoilket Omhedens og den 
lokkende Kjerligheds Udtryk ifer ſtaae til Tjenefte. 
Da de begge vare faldne, og Engelen Gabrief- 
havde faaet Befaling at fordrive dem ud af Parar 
diis, betjente ban fig, efterat Gave forgjeves titcar 
Set dem paa Arabiſt og Perſiſt, tilſtoſt af det Tove 


$16 


kiſte, et truende Sprog, hois Ld ligner Fore 
. nen Bragen. Neppe bavbe ban begyndt at tate 
i dette Sprog, ferend en Skrak bemeftrede fig 


_ dem, Goorpda de flygtede med Haſt ud fra Lykſa⸗ 





lighedens Opholdsſted. (Af La. Perle, ou Tab- 
leâu de 1 hiftoire, du gouvernement, de la reli- 
gion, de la literature etc, de cet empire. Par 
, Âm. a, Jourdain. Paris 1814. Vol. V Livre. VIL 3.) | 


317 


IV. 


* 


Breve fra Udgiveren til en Landsbyepraſt om - 
adſtillige Geiſtligheden vedkommende Ane 
liggender. 





Ottende Brev.. 
preften betragtet i Forhold til fine 
Embedsbrodre. Om Bigtigheden af 


hans fsrfte Fremtradelſe. Opfsrfel * 


{mod uoillige Colleger, mod de ebr 
‚tere og mere oplpfte. Midler til at 
befordre Samdragtighedog Ameen: 
aand imellem Herredsbrodre) 





Equidemex omnibus rebus, quas 
„mihi aut fortuna aut natura. tri- 
bu uit,nihil habeo, quod cum amcitin 
— — — posfim Comparare, 

Giecer 0. 
Du gienkalder Dis viſ ofte, min J.! lige 
ſom jeg, den Dram, hvortil oi fordum ſaa gjeene 


318 


ê . 


oderlode 08, at vi engaug i Liden ſtulde fomme 


til at leve i ſamme Egn ſom Naboprafier, ba 
ret ofte beſoge hinanden og underholde os ſnart. 


med Grindringen om de foundne Dage, ſnart med 


Billet det anderlede8 og anviift os ei alene fors 


F 


Planer ſi gtende gif vort eget og vore Menighe⸗ 
ders Bedſte i Fremtiden. Da Forſynet nu Gar 


…_ fljelligt Kald,- men ogfaa- forſtjelligt Land at | 


virke i, maa Papiret trade 't det levende Ords 
Sted, og jeg maa nu nsieg med at meddele Dig 
…flrifttigen mine Taner om Præſtens Forhoid tif 
fine Colfeger, overladende fom fwbwantige til Dig 


at preve hvad der ikke allerede har en gammel 


Praxis for fig. efter Erfarenhedens Maaleſtok. 

Da Du aldrig Gar ladet indflyde noget i 
Dine Breve om dine Naboprefters Uider, Sinde⸗ 
laug, Virkſomhed o. ſ. v. kan jeg naturligviis 
ille tage Henſyn til bin individuelle Stilling, 
men blot anſtille nogle almindelige Betragt⸗ 
ninger. 


Sor da’ at beghnde med Beghndelfen, ſom 


det heeder, ſaa beed Du, at alle Tiders Rhetorer, 
Moraliſter, Kunſtdommtere o. f. v. have varet 


enige om af det er af heieſte Bigtighed at bes 


goynde vel. Denae Regel er endog gaaet ovee 


i Almuens Levephileſophie — ; Ordſprogene, ſom 


. 319 , ta 


— 


fiere @progs Cammentignie Terer, 08; Des 
‚ Danfté: „Bel begpndt, er halv fuldendt foarer 
neaſten ordret til katinerues: Qui bene coepit, 


habet dimidium facti; og de genialfte Gratere, 
ber fom allevegne tilboielige til at tale i Hyper⸗ 


Voler, fagdeendog:-zheov 'yjutou zavros: De Ryste 


have ikke tillagt Begyndelſen mindre Vard eller | 
mindre Vanſkelighed. C'eſt le premier pas qui 
coute tilraabte engang (fom jeg, formodee) en 
franſt Dandfemefter fin frygtſomme Lerling; og 


ſtrax bleve diſſe Ord Loſenet i Raͤadet og i Leiren, 
i Kirken og i Skolen. „Principiis Öbfta! ſiger 


Moraliſten, naar der tales om en friſtende Laſt; 
nieg raſk Haand paa Varket! raader Samme, naar 
noget Godt fat fuldbyrdes. Den Feldtherre, fous 
Gar. oundet fiu forte Bataille, er neppe engſtlig foe. 


Adfaldet af den anden. Den fom bar. med.Ber 


vammelfe holdt fits ferfte Difputars, Parlaments⸗ 


tale o. f. v. finder det fet at holde ti andre af famme 
Art. Saaledes med ethvert Foretagende: lykkes 


Begyndelſen, da anſeer Enhver det, efter Ordſproe 
gets Lydende, for at vere halo fuldendt; ja de tet: 


kraftige Xander. troe endog, at det for ſte Skridts 


Held forer umiddelbart sil Maalet. Napoleon f. 
Er. udraabte nylig, da ban var-Ipklelig landet ved. 


| Cannes ; voila le congres dislout. Endog de 


820 


mindre driftige Speculanter pleie derfor at fige: 
ben forfte Sonde Guld er den verte at faae fuld; 
fiden Fommer Millionen af fig felu. — Men er nu 
en Geldig Begyndelſe af faa flor Judflydelſe paa 
hvilketſomhelſt Varks lykkelige Fremgang, da un⸗ 
drer det mig ikke, at mange Talere have, ſom Quine⸗ 
tilian *) fortæller efter Julius Florus om den | 
unge Secundus, veret nar ved at fortviole; fors 
di de ikke Eunde.finde paa en fmuf Begyndelſe, og 
jeg toivler folgelig ikke Geller om Migtigheden af 
den Silftaaelfe, fom fiere Praſter have giort mig 
at dere Tiltræedelſespradiken har af alte Eoftet dem 
meet Moie og dog tilfredsſtillet dem mindft. Upaa⸗ 
tvioleligen er det forfte Indtryk ogfaa ber af mer 
gen Bigtighed for Praften$ Embedöfsrelfe i Frem⸗ 
tiden. Mange Tilhorere beſtemme fig paa Grund 
af denne ſande Proveprædiken tif at blive i 
Fremtiden enten flittige eller efterlädne Kirkegien⸗ 
gere. Alte felde, efterat have hert den, en Dom 
om Praſtens Talegaver, der i det mindfte en Tid 
Tang Ean anfees for inappellabel, og ſom folgelig 
hoië en er gunſtig, meget letter, men, ugunftig, | 
meget ffandfer Praftens folgende Roretagender. 

staa af denne Grund er det utilgiveligt, at en- 


Dd 


") De inft, Orat, L, X. 3. 


“ 


\ 
14 


U 322 


kelte theologiſke Canpidater. endnu ffedfe- undlade 


at ove ſig i den juſt ikke lette Kunſt at pradike, 


at enkelte ikke ſtamme ſig ved at fade deres 


Tiltræedelſesprediken vere deres anden Preveklud, 
Nligeſom deres Dimispradiken var den forſte. De 
burde betæenke, boor vigtigt det. er, men hvor 
vanſkeligt tillige endog for den af- Naturen vel 
begasede Faler, ſtrax ved den forſte Tiltrædelſe 


at kunne / vinde den hele Menighed, ſom derved 
pleier at oere, forfamtet. Men foruden Ferdig⸗ 


hed t det religisſe Foredrag fordrer denne Pecs 
diken tillige megen Klogſkab, da baade Bedtwgt 
08 agens Natur fordrer, at den tiltredende 


Religionslarer maa, efter dert egentlige Pradiken, 


tate noget om fig ſelv, ſine Forſatter og fie 
Forhold til Merigheden. Her true ham vaa 
den ene Side Stortalenhedens, paa den anden 
ae Kleinmodighedens Skjer: hvor vanſteligt at 
ſtyre lykkeligen midt imellem begge! Taler han 
“med, megen Ydmyghed om fine Anlag og Reef: 
ter, da vil Wimuen Let troe bam paa fit Deb 
og af deu Aarſag ſtjenke ham mindre Agtelſe, 
men de mere Oplyſte ville maaſtkee endog fatte 
Mistanke til hans Charakterr, ſom var 
han er Kryber og Hykler Memmer Gan derimod 
zien Bibliothek. 8, Bd. 1814 & 


\ . _ A 


SD 


322 


brie Toner og taler med Selotillid om ft Pund, 
‚fn Hielpfombed, fin Nidkjerhed, fine beſluttede 
Gorbedringer o. ſ. v. da ville de gammeldags 
SMedlemmer af Menigheden gyſe for de fore 
ſtaaende Reformer, og Neologerne, ſom han der⸗ 
ved fegte at vinde og maaftee fot Hieblikket 
vandt, ville dod ſnart forlade bam, naar: de fs 
den fee hans Joer enten kislet, eller Blot fors - 
nuftigen tempereret; men bang tilftedevarende 
Colleger, fom altid ſere ſaare opmerkſomme, um 
dertiden tillige ſtinſyge paa den unge Maud (iſar 
hvis han. er bekjendt for at have Talenter) vite 
J boidſte til hinanden: 


Quid dignum tanto feret hic Promisfor 
hiatu? 


Dgſaa om in Forgienger og fine Medtje⸗ 
nere i Menigheden pleier den tilttedende Paſtor 
at ſige nogle forbindtlige Ord, og fordi han ſaa⸗ 
ledes allerede ved ſin Ind ſettelſe kommer til at 
berore Forholdet til ſine narmefte Colleger, var | 
bet at jeg begyndte mit Brev med denne Mater 
vie, da Der ellers ikke var min Henſtgt her at 
udvikle hvad Praſten ved denne Leilighed har at 

… astiage⸗ hvorom ig desuden kan henviſe Dis 


et 333 


‚| 


til en indholdsrig Afhandi ng i dournal fie 


Prediger *). 
Ligeſom da den adie og ovede Sefiatondres | 
ter vil vide paa hiin vigtige Dag at indtage alle 


De Tilſtedeverende tif ſin Fordeel, ved at forene 
Udtrykket af egen Vardighed med en uhyhklet 
Beſtkedenhed, ved 'at benftide det gode Udfald af 
fine pligtſtyldige Beftrabelfer tit Forſyhnets vel: - 
flgnende Baretegt og Menighedens trofafte Un⸗ 
Berftattelfe: faalede8 vil ban ogfaa i Maaden, 


7 hvorpaa ban omtaler fine Medarbeidere i Viin⸗ 
| gaarden; vogte fig for at trede Sandheden efter 


deres Beſtedenhed for ner; ban vil med Bels 


villie, wien uden Ophwoelfer, nævne deres vir⸗ 
kelige Fortjeneſter, men ikke tillegge dem ſaa⸗ 


danne, ſom hoerken ban ſelb eller Menigheden 


erkjender. Det Tilfælde, boort ban, for ikke at 
overtræde denne Regel og tale imod fin Overbe⸗ 
viisning, ſtulde komme til ganſte at tie, er, 


vil jeg haabe, ſaa fjeldent, at det ikke fortjener 
| at komme i Betragtning. Maar dette ſtulde fo⸗ 


X 2 


H uneber Abſchieds⸗ unb Anzugepredigten, nad ben 


Beduͤrfniſſen unſerer Zeit. Bon Mag. oeiter⸗ 


reich. Band, hik Sit. 


. . - 
‘ 
. „. d 82 ‘ 8 
, s . : ' 
J 


rekomme, dar der neppe andet at gjore, end at 


forbigaae ſlig uverdig Praft, bois Gan var dod, 
med Taushed, men buis. bau levede Og nodven⸗ 


digen miaatte tiltales, da at udtrokke Gam fue 


uiter. om et venſtabeligt Forbold., . Gottke Sa | 
leren vel ved flig Leilighed, da Hoflighed ei úw 


ſees for Uſanddruhed, turde kalde 80 riha a b⸗ 
ninser. 


Diſſe Onſter matte batt ba ogfaa (ra. fa 


Side ſoge at. faae opfpldtes og i boor megen 


Selofornagtelſe det maatte koſte ham at mod⸗ 


fette. Liften Oprigtighed, Chicauerne Ligefremhed, 


Tretteſhgen Fredſommelighed o. f. v. vilde hau 


bog ikke opgive diſſe Borfsg waa at vinde den 
ukjerlige Broder, forend en (aag Erfazing havde 


overtydet ham om, at det var forgjeves at 
famte gloende Kul paa en ſaadan Modſtanders 
Hoved. Og ſelv da, naar han var bleven touw 


get til at opbwve al fortrolig. Ouigang med. ded 


Uforfonlige, og at indſtrenke hele ſin Omforg 


til at forebpgge ny Anledning til Toit, vile 


ban dog aldrig tillade fig at tale offencligen om 


eller imod fin Collegas Stinfpge og Efterſtre⸗ 


belſer, endſige at han ſtulde forſoge paa at dra⸗ 
ge Menig beden ind i fin Intereſſe, for ved dend 


die at ende ſin private Suid med en offent⸗ 


| 
| 


i 


: 325 | - . 
lig Triumph. Stolende paa den offentlige Mer 


Ming i Henſeende til fin Were og Vandel, vil 


den Retſindige lade haant om alle de Kunſtgreb, 
ſom de tvetydige Characterer benytte for at fette 
Almeenheden i Virkſomhed og aflokke den et (yr ‚ 
deligt Bifald. Dog — denne Stilling (den 


uUheldigſte, hvori en ung Mand kan komme) er, | 


Gud vere lovet, faa fjelden, at Det ikke Fenner 


Umagen at dowle lengere derved. Vi pille da J 


hellere betragte de mere febvanfige Rorbold. 
Maturligviis er den unge Mand, ſom den 
kraftfuldere, i Almindelighed virkſommere end 
den gamle; ogfaa er den tiltredende Praſt i de 
fleſte Tilfeolde bedre bekjendt med Tidens Bors 
dringer, med nyere Literatur, nyere Seder og 
Indretninger, end den aldrende, ſom har levet 


_ endeel Aar paa Landet, maaſtee t en UfErog, —, 


_Boorben Oplysningens Straaler Eun foagt og . 
ſjeldent trengte frem, Men defto vigere er den — 
ſidſte vaa Erfaring; defto noiere Ejender Gan : 
. YndioiduerheB og den hele Omegns intellectuelle 
og mole Beſtafſenhed. Her torde altfan det 
Silfelde indtrefke, at den Lerdere giorde vel x 


at gaat i Skole hos den mindre Perde, og wilde 


hin da til Giengjefd for den dyrebare Erfaring, _ 
ban her fil for (aa godt Kieb, meddele Denne 


‚ | 326 


4 


(efter Forfangende, eller gopfordret, alt efter 


Omſten dighederne) ſine lvſere og rigtigere Ideer 


ont mangt for Menneſteheden gaonligt Foreia⸗ 
gende. Fuld af Begeiſtring for fit Embedes hoeie 
vg Eedle Formaal, vil den unge Praſt ei lade ſig 
aftjsle ved den eenſidige og kraftloſe Oldings 


Indvendinger, ei lade ſig ſtandſe paa fin med 
Befindighen afttufne Bane ved den gamle Slen⸗ 


drians mange Fifhangere ſaalidet four ved det 
mageligere Livs Tillokkelſer. Dan vil mindes, 
at Tiden nu er kommen for bam, da bân t 


GSjerningen flat befjnmpe diſſe det Godes Fien⸗ 


der, ligeſom han tiiforn ſaa ofte bar bekjæmpet 


hd 


Dem med Ord. Dog maa ban for alte Ting 
ikke erklere dem aabenbar Krig; ban maa tvert⸗ 


imod ſoge at undgaae alt Skin af Stridbarhed: 


ikke opbringe Nogen imod ſig, men hellere lade 
dem, ſom han ei kan vinde for den gode Sag, 
forblive i deres gamle Indolenz Med Skaan⸗ 
fel imod enhver anderledes tenkende Collega, 
med Erbodighed for de graae Haar, om de 
endog bedekke et fordomsfuldt Hoverggikt Gau 
lidt efter lidt indfore fine Forbedringer, uden at 
paatrenge Andre fine deer, og Boen at anprife 
fine Indretninger, ſit Skole⸗ og Fattigveſen ſon 


Monſter, overladende det til fine Embedsbrodres 


ea 


327 


Skjonſomhed os. tif fit Arbeides gengter at felbe. 
Dommen om hang Reformers Vard. 


Sandſynligen vil dog enhver tiltrædende 


indſigtsfuld Praæſt i fit. Herred finde nogle Em- 


bedsbrodre, ſom gaae ud fra ſamme Grundſet⸗ 
ninger og ſizte til ſamme Maal ſom han. Nar 


turligviis vil han ſlutte ſig nermeſt til diſſe, 
baade fordi deres Erfaring, ſom den meeſt ana⸗ 


loge, maa vere ham den begoemmefte, og fordi. 
Der imellem bam: og dem findes dew vicisfitudo 


ſudiorum ofſiciorumque, ſom Cicero bevidner | 


at bere det bebhageligfte ved Venſtab. Dog er 
det ikke mit Snfte at diſſe oplyſte Praſter ſtulle 


unddrage fig fra Omgang med de svrige, min⸗ 


dre fordomsfrie Herredsbrodre, da de derved 
baade vilde indſtræenke fis den Kreds, hoort de: 
res Grundfetninger og Exempel ellers Eunde 


virke, og tillige let faae Udſeende af et Oppoſi⸗ J 
tionspartie, til megen Forargelſe for dem, - lom 


ikke hore dertil. Toertimod onſte vi jo at fjerne 
al Splid og Harme fet Menighedens forſtjelige 


Tijenere. Ere Gaverne hos dem end forſtjellige, 


ſaa er dog Aanden, der kaldte dem, den ſamme. 


Pader os Da ſtræebe at beware Aandens Eenhedi 
Kierlighedens Baandt — Ligeſom de gamle Lan. 
demoder, boor alle et Stifts Preſter ſamledes 


. 328 


aarligen eller halbaarligen med. deres Biftop, 
gare Gertil et herligt Middel: ſaaledes forplan⸗ 
teded De gode Virkninger beraf , tif ethvert enkelt 
Herred, det alle dets Proffer een eller to Gams 
ge om Aaret Fom fammen hos - Prooften (eller 
hos en beqvemtboende Preft) narmeſt i den 
Henſigt at levere deres Landemodsexpenſer, men 
hoorved dog tillige Leilighed gaves til at handle 
vit mange andre Geiſtligheden og Det falleds 
Bedfte betreffende Ting. Viſtnok bragte diffe 
Sammenkomſter fjelden. eer aldrig den ſtorſtmu⸗ 
lige Motte; mange Steder vare de Blot et Slags 
geiftlige Graner *); men ſelv boor Handen ver 
te fi3 allermindſt derved, efterlode diſſe Sam⸗ 
menkomſter dog et venligt og broderligt Indtryk 
i ſamtlige Herredsbrodres Gemytter. Jeg minr 
beg endnu fra min Faders Huus af, at nef 
Biſpeviſitatſen var hin Forſamling den kiereſte 
Feſt. Selv vi Bern frodedes ved at bere Bros 
dernavnet gientpde fra Mund til Mund i den 

grvardige Kreds. Det gſor mig derfor ondt, 
Om diſſe Selſtaber hos Grakerne bar Profeſſot 

B. Thorlacius leveret os en intereſſant Afhandling 


i bet Skand. Literaturſelſtabs Strifter for 1806, 
adet Bind, 


_} En 


329 e 
at Amtsprovſtiernes Oprettelfe bar (fom jeg for⸗ 
moder) hadt den tilfeldige Virkning, at hine 
Sammenkomſter nu vel ere faldne bort. Ten⸗ 
ker man fig dem derimod udpidede (hvilket ved 
videnſtabelige og alineenagtede Herredsprovſters 
Beſtikkelſe let kunde habe fundet ten) til et 
Slags Deliberationsmoder om kirkelige og theo⸗ 


logiſte Gjenſtande, hvor ſamtlige een Egns pre⸗ 


ſter Fom hinanden til Bjelp, enhver med ftne, 
ſpetielle Erfaringer, Kundſtaber ‘og Reſultater; 
tænker man fig diſſe Meder ſaaledes organiſerede, 

ſom de reformeerte Geiſtliges Claffet Gave ver 
vet i mogle Zande, da vil man befiage Afſtaffel⸗ 
ſen af en Sadvane, ſom, ſtjondt tilfeldig og 
privat, kun havde behsvet en liden Modification 
for at vorde ſaare gaonlig for det Offentlige. 
Rimeiigviis vilde en faadan Udvidelſe ogfaa hos 


08 oere bleven forfogt, detfom ikke DHerreogproos 


flierne vare i bet famme bene nedlagte;: tb 
„man Gar dt adſkillige Egne af det evangelifte 
Tydſtland met Held. vealiferet denne Idee, hvil⸗ 
let af adſkillige trykte Eſterretninger er bekjendt. 
J Eet Middel er Dog endnu tilbage til at ved⸗ 

ligeholde hos os i Fremtiden en vis Forbindelſe 
imellem ſamtlige gamle Herredsbrodre, jeg mes 
ter Opvettelfen af theotogìste Hervedstar 


En | 335 


‚ felffaber og et dermed forbundet 
Herr edsbibliothe k. Jeg har allerede i et 
foregaaende Brew omtalt Leſeſelſkaber ſom et yp⸗ 
perligt Middel til det aandelige Livs Bevaring, 
ier blandt Landsbyfolk, jeg kommer ber tilbage 
‚tif ſamme Idee, dog med den Forandring, at 
jeg nu, foruden det forhen omtalte Selſtab, ſom 
lulde ſigte til almindelig Culturs uv 
bredelſe iblandt alle Stender og folgelig 
indſkranke fig til almeenintereffante SErifter, one 
{ler et mere videnffabeligt oprettet 
„tmellem en Egns, eller et Herreds Peefter alene. 
At Dertemanden og Borpagteren ſtal holde med 
dem theologiſte, philologiſte og philoſophiſte 
Skrifter, kunne de ikke med Billighed forlange: 
naar derimod 12:14 Geiſtlige forenede fig om 
at kjobe i Borening De bedfte danſke og tydſte 
Sterifcer, fom udkomme i deres Bag, og betroede 
den kyndigſte iblandt dem at oere Gorftander for 
Gelftabet, (Eulde de for en maadelig Bekoſtning 
kunne forſkaffe fig rig Aandsfode. Det er tils 
Deel8 med Henſyn til faadanne Lefeciecter, at 
jeg i det theologifte Bibliothek leverer aarlige 
Kortegnelfer over De iden: og udenlandite Bes 
gev, fom til dette Brug Eunne fortjene at Fom 
He paa alg. Er nu tilige Borftanderen foe 


' 


331’ 


, 


et faabant Selſtab en klog Mand og findig Re⸗ 


formaior, da vil ban ogfaa paa denne gien 
kunne virke til nyttige Ideers Udbredelſe. 

E mindes hvorledes Griffenfeld bar fig ad i * 
Tid, han. forſt indyndede ſig hos Frederik III. 
Merkede han, at Kongen ſogte Oplysning om 
en eller anden Ting, eller su{tede ban ſeiv at 


bibringe Kongen en. flor, og intereffant. Jdee, da 
vpflog ban det Sted i en Bog, hvorpaa den 
fandtes, og benfagde Bogen aaben, dog fous til⸗ 
feidigotië, paa den Stol, hoor Kongen pleiede 


at fette fig og leſe. Paa en ligneude Maade 


kunde en fnild Secretair ved et Laſeſelſtab eller 


Herredsbibliothek (hvilket af fig felo opftaaer, Ì 


naar man fun ifte bortſælger Begerne, ſom ere 


anſtaffede til hiint) mangen Gang faae fine 
VYndlingsmeninger anbefalede, uden at han ſelv 
behsvede at vere deres Talsmand. Et lidet 


Marke, foiet til viſſe Steder i denne eller hiin 
| Bog, et lidet Kord, fat foran en vigtig Artikel 


i det af heterogene Dele beftaaende Maaneds 
ſtrift, kunde vere faavel den’ mindre agtfomme 
fom Den meget fofrelsattte Lefer et behageligt 
memento, Men endog. alle Neformationgpro: 
jecter uanfete, afgiver ef ſaadant literert Sams 
“fund baade et not Foreningspunkt for en Egns 


* 


832 

dannede Mend, og Stof tif intereffante Samta⸗ 
ler, naar de i andre Anledninger komme fam⸗ 
men. Det er dog virkelig fornedrende “for en 
geiftlig Mand, ei at kunne tage levende Andeel 
iden Underholdning, ſom han ſtundum horer Maend 
af hans Fag at overlade ſig til, imedens han 
mag tie eller frygte for, om han aabner Mun⸗ 


dem, at ſige en Dumhed. Og boorfor bar ſaa 


angen udmarket Academicus i et Landsbykald, 
ſtundum endog paa faa Aar, tabt af Intereſſe foe 
Kunſt og Videnſtab, uden fordi det: mangiete 
bam deels paa npt Tankeſtof, deels paa Perfo 
| fier, han Eunde meddele det, og ved hvis Domme 
efter Indvendinger ban kunde faae det, faa at 


J ſige, bearbeidet? Men begge Dele vil han dog 


nu paa de flefte Steder i Danmark kunne for⸗ 
ſtaffe ſig. Naar en eller anden affidesliggende 
O undtages, vil man allevegne finde enkelte dan⸗ 
nede Mand af geiſtlig og verdslig Stand (om 
juſt ikke et tilſtrekkeligt Antal, til at faae et 
‚dobbelt Leſeſelſtab indrettet) Ei heller er meer 


entd eet enefte Herred blevet] mig befiende, boor 


det hele Praſteſkab tilfammen ei kunde overkom 
me at ſubſcribere paa et Exemplar af Theologiſt 
Bibliothek; og ſelv der yttrede dog Provſten 
Haab om at faae et Laſeſelſtab iſtand, hoilket 


dd 


retſindiz, allevegde maatte finde nogle aabne 
Dren, Goillet Du (elo, min J. fom Fom til en 
af Landets fieenefte, Egne, og. haode Det Uheld 


⸗ 


3333 
da f faa agald vilde bolde nencvnte eri 


Ogfaa bar Riemeier fok lenge ſiden afoiift den 
Undſthldning af Landsbypræſter, ſom ere uber 


Ejendte med eiteraturen: „der er desvarre intet 


Laeſeſelſtab i oor Egn.“ — ‚„Poorfor, foarer 


Niemeier, opretter J da ikke et?! — Rigtig nok 


var det ſtedſe ogfaa min Mening, at den òrifs 


tige Praff, naar han kun tillige er tjenftoilfig og 


at fuccedere en nvirkſom og for ſit Embede lige⸗ 
gyldig Borgienger, viſtnok vil have erfaret. — 


Saaledes bliver Kjerlighed og Broder ſind 
her ſom altid den veiledende Genius, der bes. 
trygger Arbeideren vet lykkeligt Udfald af fit Fores - 


tagenve. Bed Overbkrelfe og Godmodighed oif 


man’ t Almindtlighed vinde endog den Vredladne 
eg Umilde. Men ba det for mRâhoen : ‘med det 
darme Perte ikke er nok at leve Blot ì taatetig 
Forſtaaelſe med ‘fine Colfeger, pil ban naturligviis 


iblandt de vardigſte af diſſe udſoge ſig nogle, ſom 
ban fan elſte, med boem ban fuldkommen Ears 
fompathifere, og i hoië Bifald han paa een Gang 


kan finde fin Psy’ og Opmuntring, derfom hans re⸗ 


delige Beſtrabelſer ſtulde vorde miskſendte. Cicero 


Do 334 ° 
bar allerede anpriiſt Venſkab ſom et Middel til at 


raade Bod paa de Uheld, de jordiſte Tings Forgien⸗ 


gelighed medfsrer. Bor at ende mit Brev ſom jeg 
Seqyndte det, vil jeg tilfsie Stedet, om Du maaftee 
ikke ſtulde have Det i friſt Erindring: Quoniam 
res humane fragiles c'aduceque ſunt, ſem- 
| per aliqui anquirendìi fant, quos diligamus, 
et.a quibus deligamur: caritate enim benevo- 
lentiaque ſublata omnis eft e vita fublata iu- 
cunditas. 9 Maatte det da lykkes Dig paa Iyl⸗ 
lands Heder at finde- Mand, ſom vilde kappes 
med dine gamle ſjallandſte Venner om at elſte og 

ſtatte Dig hoieſt 


…) De. amicitia cap. 27e, 


— — . 
\ h V. € 
‚ Literatur, 


had udaiveren. 


A. paart eiteratur for Thebloger 
| Aa r 1831 4. 
a. Theologiſte Strifter. 

En markelig Spaadom ogſaa om Danmark efter 
en gammel Haandſtrift, udgivet ved N. F. S. 
Grundtvig. 2 ME. hos Seidelin. 

Odverhoring efter Lerebogen, af Hans Gram Bedr | 

man. Hos Malling for 1Rbolr. haftet. 

RKeligionens Troſt og Raad til den danſte Kriſten 

under Fadrelandets neærværende Stilling. En 
Preædiken af Amtsprovſt M. Herz. 20 Kd hos 

Shu | 

En liden Bibelkronike for Born og menigmand⸗ | 

ved N. F. S. Srundtoig. 76 NOF. 


336 

De Valeriano feculi quinti homileta chriftiang 
feripfit Dr. Nic. Schack. 3 Rbink. hos A. 
Seidelin. 

Larebog i Religionen for Ungdommen af-den mo 
ſaiſte Troesdetjendelſe. 3 Bme. Karvegaden 
Ro. 144. 

Gufebia Tidsſtrift fee Hriſtelige Religionslarer—, 
udgivet af: Profeſſor FD. Larſen. 1 Bds 14. 
7 ME. hos Gall. | 

_Synoplis eorum, que “continentur in opere 
gallice fcripto dein fcrfanevulgando: Totus 


Chrifianismus ad tria, quæ dividi nequeant, 


principia revocatts Cum. appendice de for- 
mula baptismi. Autore F, L. Mourier. Hos 
Bonnier. 

Sorgetate over Kong brian vn. Af Paſtor 
IP: Mynſter. 24 ß. hos A. Seidelin. 

Skal vi troe paa Gud eller paa Athene? Eller om 
Troe og Fornuft. Ved Paſtor N. F. S. Grande | 
vig. 3 Mk. hos Seidelin. ’ 

Luthers liden Catechismus noiagtig oberfat efter 
Grundterten. Kbhavn paa Vaiſenhuſet. 5 Rf. 

Mindetale over Chriſtian VII, raf Paſtor Guo 
fang. 2 Rbimk. hos Brummer. 

Mindetale over Chriſtian VII, af ormitdprovf 
oes. 3 Mb hos Loorins ° Coiding. 


| 337 ... 

Ebeologiff Bibllotbef, udgivet af J. meter, 
Gte Bind, 15 Rbmk. hos A. Seidelin. 

ligprediten over Chriſtian VIT, af, Paftor A. 
Woldike. 24 ß. hos Seidelin. 

Fredsprediken af Samme. 25 . ſammeſteds. 

Videnſtabelige Forhandlinger ved Giellands 
Stifts Landemode. Udg. af Peoofferne P. 
H. Monſter og C. F. Gutfeldt. 2 BOS 29. 
a Rodlr. hog Geidelin. 

Mindetale over Kong Chriſtian VII. af: Paſtor 
B. DO. Muͤnſter. 1 Rbmmk. hos Flindt, Tust⸗ 
huusporten No. 143. 

Efterretning om Oprettelſen af Bibelſelfkabet i 
Danmark, ſom Indbydelſe til at underſtotte 
dets Forehavende. 8 ß. daa Vaiſenhuſet. 





B) Andre Praften vedtommende 
Sfrifcer. io 
Rahbek om den danſte Stiil. adel Oplag. s 
Rbmk. hos Schultz. 
Campe om Opdagelfen af amerita. 3 Dele 
adet Oplag. 6 Rbdl. hos Sd utg. 
Theol. Bibliothek. s, Bb, z8i4. PD | 


338 


My Baandkog for Ungdommen i Borgers og 
| Almueſkoler, ſamlet ved J. H. Thorlitz. zdie 
Oplag. 9, Rbmk. hos Schultz. 


C. Salluſtii hellum Catilinarium, cum noti⸗ 
alui tironum accommodatis- Edid. A. w. 


Bror{on. 5 Romk. bos Goldendals. 


p. Goerfoms Leſebos for Dottreſtoler, 2den 
Deel. 8 Rbmk. 8 6. hos Brummer. 


IJ. E. Bergſoes Huug: og Kunſtbog. Rot Oplag 
ro Rbodlr. hos Brummer. 


Roſkilde-Riim ved Paſtor N. F. S. Srundtein 
16 Rbmk. hos Seidelin. 


„gelligtretongerofet eller tre Dages Hendeller 
paar: Danmarks Hoiſtole, en Beretning ved 
Paſtor NR. F. S. Srupdtoig. 5 Romk. hos 
Seidelin. 


g9. 8. Suhms Udtog af Fedrenelandets Hiſto⸗ 
rie. Udgivet med Tilleg af Prof. E. Werlauff. 
Is Rbmk. hos Goldendals. 


Kem af Ciceros Taler, overſatte med Anm. af 

Mag. R. Moller. 14 Rbmk. hos Gnidendals. 

„Sranſt Piebog og Sproglære 'af Capitain J. 
B. Lindenfels. indb. 7 Rbol. 1 Mk. og uden 
Læeſedog 6 Rblr. hos A. Seidelin. 


339 


vrol Zinks Vorleſungen uͤber bie Duff und ihre. 
nuͤzlichſte Anwendung. 2 ME bos A. Seidelin 
08 Schubothe. B 

Gallagers npe tydſke Leſebog for Beghndere. mn 
Gte Opfag. 1 Rbd. hos Brummer. 

Hiſtoriſk Calender, udgiden af Engelstoft og J. 
Meller, Med Kobbere. 1fte Aargang. 6 ROD, 
hos Gyldendals. 

Chriſtianis franſte og engelſke Leſe⸗ og Stiils⸗ 
velſer, oberſat af Cand. Brygman. Io Komt. 
hos Goldendals. 


Forforeren, borgerligt Eorteſpil i Akter, af 
Prof. Rahbek. 2 Rbol. 
Etatsraad Bugges Forelæsninger over den rene 
| Mathematik, aden Deel med Robb. 4 Rboͤlr. 
hos Poulfen. die Deel 4 NODL 3. ME. 
Reverborgen, lyriſt Skueſpil af Prof. Ohlen⸗ 
ſchlaͤger. 2 Rbolr. Bredgaden Ne. 190. 
Eooft Sproglere til Brug for Borger: og Det⸗ 
treſtoler, af Gand. Luplau. 7 ME. 8 f. hos 
Ludvig Paa Borſen. 
C. C. Salluftii bellum Catilinarium atque Ju: 
gurthìnum, Edid, B, Thorlacius, 8 Kbm, 
bos Bruͤnnich. on 
R 9 2 


| | 349 
Franſt Grammatik af Prof. T. C. Bruun. ades 
Udg. ro Rbmk. hos Beelen. ‘ 


‚ Hiem er den falſte Prophet? boem forvirrer 
Golfer? ved Pafor N. F- S. Srundtoig. 
4'Mk. hos Seidelin. | 

Imod den fore AnElager. Af Prof. H.C Se, 
_ fled. (ſtilet imod det foregaaende grundtvigſte 
Stkrift.) 8 Romk. hos A. Seidelin. 


Werfels danſte Sproglæere for Stoler. 6 De 
bog Beeken. ' | * 

K. e. Rahbeks ſamlede Fortællinger. ade Deel, 
indeholdende Sloret og Duellen. 2 KD. 2 gut 
hos Schultz. EE 
2. Holbergs udvalgte Skrifter, adoloue af Prof. 
Rahbek, 21de og ſidſte Deel (indeholdende | 
Holbergs Leonet forfattet af bam felo,- hoilket 
ogfaa Ean erholdes feparat) Hoer Deet 3 ROL | 
hos Schultz. | 

J Badens Anviiëning til det (ooft Sprog for 
Dante. 6te Oplag, med en ny Chreſtomathie 
forfpnet. ved Prof. Sandee 3 Rbolr. hos 
Schultz. 

Udpvalgte danſte Viſer fra Ridbelafderen; efter 

A. S. Vedels og P. Syos trykte Uogaver og 

efter haandſtrevne Samlinger, udgivne paa no 


341 


af Abrahamſon, Nyerup og otabbet.- 5 Dele, 
re Rbolr. hos Schultz. | 

Grfaringer angaàende Vexeldrift, forenet med 
Brakfrugtavl og Sommerſtaldforing af J. 
C. Drevſen, Papirfabriqueur. Et af Land⸗ 
huusholdnings Seiſkabet kronet Priisſtrift. 

5 Rbobmk. hos Gyldendals. 

Kort Begreb af Verdens Kronike, betragtet i 
Sammenhang, ved Paſtor N. F. ©. Grundt⸗ 
vig. 1 Bind. 2den aldeles omarbeidede Udgave. 
a NOL 4 MRE. indbunden. 5 Rbdl. bos A. 
Seidelin. 

De forte Riddere, et vomantift Epos i mi Gans | 
ge, af B. 5. Ingemann. 6 Rbol. hos Bruͤa⸗ 
nich. 

Det Kongl. gandbuudbofbnings Seiſtabs Steif 
ter. 3die Binds 3die Hafte. 1Rbdli. heftet hos | 
Gyldendals. 

G. Vegas eladainger ober Matheviatiken. 
anden Deel, fordanſket og for en Deel omar⸗ 
beidet af Major F. G. H. Moutier. 3 Rbol. E 
Kongens Nytorv Ro. 268. 

Naringsveie, Rigdom og Folkemangde, Betrag: 
tede af Joh. Bave. eller 3die Deet af Sis: 
tens Ben. s mt. hos Schultz. 


342 


Grundlag ved grammaticalſke Forelæsninger for 
Ungdommen, af Prof. 8. $. Sulobers: 1o o Rf | 
hos Sduls.- | 

Breve fra Soervige:i. Aaret Bra, af Secr €, 
Molbech. Deel 20 Rbmk. hos A. Seidelin. 

Kjsbenhavns Univerſitets Sorgehsitid soer Her⸗ 
tug Frederik Chriſtian til Auguſtenborg. La⸗ 
tiu og Danít. hos Schultzz. J 

Sammes Sorgehditid over Kong Chriſtian VII. 
Latin og Danſt, hos Schultz. J 

Ny franſt Stiilodelſebog af. Prof T e. Bruun. 
10 Nt. hos Beeken. 

Meidingers franſte Grammatik, omarbeidet af zie 
denfels. 4 Rbolr. hos Popp. , 

Y'heophrafti characteres Grece edid. et illu. - 
frravit Dr. S. N. J. Bloch. ze Kurt. hos 
Schubothe. 

Hoort ber Almuenngdommen undersifes i Séor 
Serne? Wed Profs A. Gamborg. Hos Bruͤn⸗ 
nich. 

Poetiſte Epiſtler, af Baggeſen. Rore. bog 

Thiele, 

Roeskilde Saga til Oplysning af. Roeskilde 

Riim. Ved Paſtor Srundtois · 7 Romk. hos 

Seldelin. 


343 - 


| Lexicòn „Hslandico- Latin o-Danicum Biornonis 
_} Haldezfonii, edituin cura R. K. Ralkii. Præ- 
fatus ef Pr E- Müller. a Voll. 16 Rbdl. 4 SNE. 
hos Schubothe. | 
gerebog i Landoeconomien af Prof. C. Olufſen. 
Audet forbedrede Oplag. 3 Rboh. 2 ME. hos | 
Echubothe. | | 
c. Taciti Agricola. Edid.. s. N. J. Bloch, 
> 3 ME 8-6. hos Schubothe. 
| Pandoeconomifte Tidender, udg. af. et Selſtab 
prattiſte Landmend i Sjalland. fte Heſte. 
35 Romk. hos Schubothe. 
Broders latinſte Lectioner, udg. af grof. Soes 
drnp. 2det Oplag 7 Rbik. hos A. Soldin. 
Helge, ef Digt af Adam Ohlenſchlaͤger. 4 Ro, 
Bredgaden 190. 
Fortallinger af: 8. Krufe. 2- ROL. 3 at paa 
Baifenbufet. | 
Shakesſpears tragifte Berker, overſat af Koers 
fom. 3die Deel 3 Rol r ME. boe Brum—⸗ 
mer. J 
Gorte Læeſebog med Bofao: og Siabe Tabeller 
for Degondere af C. N. Vilſtrup, Seminarii⸗ 
lever i Borris. Nibe 1814. Tabellerne koſte 


en of. i Solo. Bogen 3 ef. indbunden⸗ 


Dertil bever en iĩ folgende Har udkommen An. 


| 344 
viiëning , nemlig: Anviiëning for Forel 
Dre 09 Lærere til at lere Bern at Ejende 
Bogſtaver, ſtave og lefe ved Hielp-af Bil: 
ſtrups 1fte Leſebog og Stavetabeller. Af Amts⸗ 
provſt C. FL. Krarup. Nibe, 1845. 1 8ß. 

Af Journaler üudkom i dette: Aar Fortſattel⸗ 
ſer af alle de gode, ſom vi i lorrige Aargang 
nævnede. 

J Norge udkom adſklllige Predikener, Taler 09 
andre Leilighedsſtrifter, hvorover findes ‘en 
Fortegnelſe i Danſt Literatur⸗Tidende for 1514 
No. 48; men desvæerre kunne diſſe Skrifter 
fjelden eller aldrig faaes tilkjobs i Danmark. 
Gelffabet for Morges Bel vedbley at- udgive 
faavel fine egne ſom andre npttige Skrifter. 





B. Nyefte udenlandfe tbeologife 

5 Literatur. 

Der erſte Brief des Apoſtels Petrus uͤberſetzt und 

amit einem Commentar verſehen von C. G. 
Hensler. Sulzbach 1813. 

Hiſtoriſch ·critiſche Einleitung in ſaͤmmtliche Schrif⸗ 
ten des alten und neuen Teſtaments, von Dr. 
. Bertholdt. zter Theil, welcher die Einlei⸗ 


345 


tung in die hiſtoriſchen Sqriften enthaͤt. Er⸗ 
Nlangen 1813. 
Tractatiuncula de familiaritate,- que Paulo 
Apoltolo cum Seneca philoſopho intercesfilfe 
traditur, verifimillima. Aut. M. F.C. Gelp- 
ke. Lipſ. 1813 4- 0 
Vita Leliù Socini. Scripſit Chr. be. migen: 
Liplie 1814, | 
Verſuch uͤber die Metrik der Hebraͤer, bon Job. 
Joad. Bellermann. Berlin 1813. | 
Aelteſte Kirchengeſchichte von Altbayern, Oeſter⸗ 
reich und Eprol. iſter Theil, welcher die Fies 
chengeſchichte von Vindelicum, Noricum und 
Rhaͤtien vom J. Chr. 1 bis 554 umfaßt. 
Bon De. B, U. Winter. Landshut 18314. 
(Det hele er ſkrevet i en rolig, upartift, klar 
og enfoldig Stitt. Man merker intet til Car 
tholiken, men vel til deu tankende og falende 
Ven áf COriftendommen i dens forfljeltige 
Gormer) … 7 
Kritiſche Geſchichte der aͤlteſten Zeugen und Leb 
ter deë Chriſtenthums had) den Npofteln, oder 
Matrologie. Von Dr. B. A. Winter. Muͤn⸗ 
chen 1814. (Forfatteren forſtaaer ved Patro⸗ 
logie den Videnſtab ret at benptte Kirkefadre⸗ 
nes Skrifter til deraf at udlede, oplyſe og 


3465 


befeſte Chriſti Religion. Pau wil have den 
hever til en egen Videnſkab. Forf. forfoarer 
eflertrokkeligen Rgtheden af Sgnatij ſpo Lore 
tere Bréve, derimod forfafter: han Barnabas's 
Brev fom uwgte, -og tager, fig meget af Par 
piaf) \ 

Vetus Tehamentum greece cum varlis lectioni- 
bus. Editionem a Roberto Holmes, Deca- 
„no Win tonienfì, werper continaavit Ja- 
cobus Parſons A. „M. Tomi ſecundi Pars pri- 
ma 1810 (Jolva). Pars fecunda, compleciens 

: Libros judicum et Ruth 18rr. Pars tertia ” 

Ke lib. Samuel.) 1313. Folio. (Den forſte 

Tome af denne Udgave af Septuaginta, hvis 

Beſtemmelſe er blof at levere et, rigtig. mof 

fuldſtendist, critiſt Apparat tit LXX, udkom 
i fem Hafter i A. 1798 - 1806.) 

Ueber Dr. Martin Luthers Verdienſt um den 
Kirchengeſang, oder Dar geuuns desjenigen, 
was er als Liturg als Liederdichter und Ton⸗ 
ſetzer zur Verbeſſerung des oͤffentlichen Got⸗ 
tesdienſtes geleiſtet hat. Von A. J. Ram⸗ 
bach, Prediger in Hamburg 1813. 

Philipp Melanchthons Erzaͤhlung bom Leben Dr, 
M. kuthers. Ueberſ. und berausges von nor. Fr. 


347 

Th. Zimmermaun, Prof. in Hamburg. Get⸗ 

tingen 1813. 

Meden uͤber die Religion für Gebildete, nah⸗ 
mentlich diejenigen, welche ſich den Wiſſen⸗ 
ſchaften widmen, gehalten von Amad. Wendt, 
Prof. der Philoſophie zu Leipzig. Gulzhach 
1813. (Det er ei Religionslerdommene ſelv, 
ſom heri foredrages, men kun NMetigfonen: i 
Almindelighed bliver betragtet i dens Forhold 
1) gil Videnſtaben 2) til Rusten 3) til Lit: 
bet, og 4) til De pofitive Metigioner, iſar til 
Den chriſtl. Uabenbaring. Materien er genne: 
Digen afbandlet; men i Fordraget ſavnes ofte 
Klarhed 6. Orden. Gee Gott. gel Ang. 73 
St. 1814). 

Erinnerungen aug der dentſchen Keformations⸗ 
geſchichte zur Beherzigung unferer Fage, von 
Dr. Job. Cbr. W. Auguſti. 18 Heft Breslau 
18r4. ($Y den forſte Afhandling bliver den - 
danſke Kirkeforfatning, ligefom den foenfle 
og engelfte, anbefatet til Manter ) 

Das Leben Jeſu won Nazareth. Ein veligiefeg 

Handbuch fuͤr den Geift und das Hers deer 

Freunde Jeſu unter den Gebildeten, von Yob. 

Ehr. Greiling. Halle 18:3. (Stal i ſit Stag 


an 


348 


„vere en ganste fortreffelig Bog. See eeipz. 
Zie. Zeit. 1814 Po. 250.) 
Gluͤckwuͤnſchungsſchreiben an die Mitglieder der 
gon Sr. WMajeftát dem König von Preuſſen 
zur Aufſtellung neuer liturgiſcher Formen er⸗ 
nannien Commis ſion. Berlin 1814. (Kun et 
lidet Sfrift, men forfattet med ſſelden Gag 
tkundſtab op Frimodighed. Commiëfionen bar 
udgivet et Soar derpaa. 14.S. 800 Berlin 18 14. 
Godof: Chrift. Fr. Lücke commentatio de ec- 
_„clefia Chrift. apoftolica, Getting. 1813. 
Oswuld der Grei. Ader: mein le6ter Glaube, 
als Nachlaß zugleich fuͤr meine Freunde. 
Herausgegeben von C. F Siutenis Leipzig 
1813. (Rober ifolge Recſ. i Hall: Lit. Zeit. 
1814 Mo. 273 alle den. bekjendte Skribents 
„gode og flette Egenſtaber.) 
Das Recht und die Verwaltung der milden Stif⸗ 
tungen. Bor Sebald. Brendel, De. der Rech⸗ 
ft. Leipz. 1814. 44 S. B. Dette lidet Skrift 
er et Fraftigt Ord, talt i vette Sid til Kors 
foar for Fedrenes fromme Stiftelfer, hvor⸗ 
med Efterkommerne i mange Lande handle faa 
ſlet.) | 
Verfuch einer cheologiſch/ jurift iſchen Abhandlung 
uͤber das Weſen und den Unterfdied des ka—⸗ 


349 — 
tholiſchen und des proteſtantiſchen Beidtfer. 
gels. Bamberg 1813, 204 G. 8. n 

Die Palmen. für eine gebildete deutſche Dame 
ůuͤberſetzt und in der Kürze erlâutert, oon Dr. 
Joh. Jac: Stols. Zuͤrich 1814. 352. G. 8. 
(Denne Overſ. er ikke nee faa fri fom famme ‚ 
Forfs Overſ. af det N. T. Tvertimod nærmer 

den ſig meget til De Wettes) J 

Beytrag zur Homiletik. Rebft einer Abhandlung 
uͤber die Beredtſamkeit des Chryſoſtomus. 
Bon Dr. J. G. Roſenmuͤller. Leipz. 18144. 

Predigten in den Jahren 1812 und 1813 ger 
halten bon Dr. Joh. Gotl. RWarezol. ters 
1314. 





Periodiffe Strifter. 

Meuefte theol. Zeitſchrift. Herausgeg. von Dr. 
Cr. Palmer. 18 Stuͤck. Gieffen 1813. (Mere 
vides ei at vare udkommet, og dette indehol⸗ 
der intet af ſtor Vigtighed.) 

Af Dr. Fr. Brenners Theol. Zeitſchrift udkom | 

zehnten Bandes erſtes bis ſechſtes Heft. (De 
vigtigfte Bidrag i dette Bind ere: Efterret⸗ 

ning om DYefuiterne i Rusland, og Actſtykker, 
betreffende Pave Pius VIIdes Opſerfet imed 
Napoleon.) 


350 , 


Kritiſches Jahrbuch der Homiletik und Acetik. 
Herausgegeben von G. A. L. Hanſtein und F. 
P.“ Wilmſen. (Indtil Enden af A. 1814 vat 
udkommet to Bind eller fire Doartaffefter.) 

Archiv fuͤr die alte und neue Kirchengeſchichte 
1Bd. 38 Stuͤck. 1814. | 

Tzchirners Memorabilien fuͤr das Sindium und 
die Amtsfuͤhrung der Prediger. Deraf udkom⸗ 
met 4 Bos 18 Stuͤck. 3814. 

nf Journal fuͤr Prediger er udkommet 55de Bind. 

Af Keils und Tichirners Analekten 2. aten Boes 

| as Grid. 1814 


4 _ 


Nekrolog. 


Samlet ved udgiveren. 





I. 
Anders Soanbors. 9 


| Denne læerde Orientaliſt bley fodt den 26 
Auguſti 1770 i Smaaland, Swenarum Sogn, 
boor hand Rader var Gi æſtgiver. 1769 blev han 


Student i Upfala, og 1754 Magiſter ſamme⸗ 


ſteds, 1797 Docent i De ofterlandfte Sprog. 


N 


*) Da ben tilbagevenbte Fred atter pier bet “ mue ” 


— 


ligt at erholde ſvenſte Boger, ſtal Udgiveren ikke 


ſorſomme ved Leilighed at giore fine: Læſere ners” 


mere bekjendte med be Mand og Skrifter, font 
indtage be farfte Pladfer i Mabolandets Literatur, 
forſaavidt ſamme vedkomme Theologien. Vi inde 
ſtrenke os denne Gang tit Nokticer om tvende Af⸗ 


bode, den Ene ged Orientaliſt, den Aunden ftoe 


„Philofopb. . : , I 


‚ 35% 


Samme Aar tiltvaadte ban en lard Udenlands 
reiſe, paa hoilken han befagte de. flefte Univerfi: 
teter og merfoerdige Studer i Tydſtland og Dans 
mark. Efter 3 Aars Fravarelfe Eom ban tilbage 
til Upfala og udnævntes ſtrax (1800) til Amanu⸗ 
enſis ved den Kongl. Bibeleommiëfton. J A. 
1802 blew ban Adjunct og 1805 Peofefror i de 
orientalfte Sprog ved bemeldte Univerfttet. ar 
z8oo indbedes ban til at oere Medarbeider i 
Eichhorns „Algem. „Bibliothek der bibliſchen Lite⸗ 
ratur; 1805 ligeledes tif Medarbeider i Leipziger 
Literatur⸗Zeitung, ſamt cit Correſpondent for den 
Jenaiſche Lit. Zeitung. Efter en pludſelig Forkis⸗ 
lelſe Dede han i Thorstuna Preſtegaard i Weſtman⸗ 
fand Dd. 26 Decemb. 1811, 42 Aar gammel. Hans 
udgivne Skrifter ere: 1) Hfningar i Arabiſkan. 
Upfata 1802. 4to. 2) Forſta Grundana i Arabi⸗ 
fla Spraͤken. Upſala 1804. 4to. Desuden om⸗ 
trent 40 Diſputationer, af hoilke be fleſte beſtaae 
i latinſte Overfettelfer af det G. Ts Propheter 
med Philologiſte Anmarkninger. Den methodiſke 
Grammatik i det hebraiſte, ſom ban havde udar⸗ 
beidet, hindrede Doden ham i at udgive. (Over⸗ 
ſat af Bihang ti Svenſt eiteratur-Tidning. Ro 
1. 1814.) 





353 
2. 
Benjamin Carl Hearit Beijer. 


Denne iden foenfte Literatnrs Annaler hoiſt 
markoerdige Mand fodtes den 1 Jun. 1767 i 
St. Schedwi Sogn f Dalerne. Hans Forwidre 
pare Mag. Henr Heijer, ſidſt Prooft i Kumla 
Sogn i Weſtmanland, og Sophie Marg. : de 
Brenner. J Weſteraas Trivialſtole og Gymna⸗ 


ſium beghndtes bans Stndier, boite ſiden fort ⸗ 


ſattes ved Univerſitetet i Upſala, boot han bieb _ 
Magiſter 1788. J det folgende Aar beſtikkedes 
han til Docent i den praktijke Philoſophie, og 
1789 til Adjunct i Philofopbien. Uagtet ban 
deels ved toende [erde Udentandsreifer, deels 
ved Strifter og Borelmêninger documenterede fig 
fom- academift Later, fogte ham dog fiere Gange 
forgjeves om Befordring ved Upſalas, Aabos 
og Greifswalds Univerfiteter, faavelfom ved 
Weſteraas Gymnaſium og Latinſkole. Endelig 
blev han r809 Profeſſor ‚den: theoretiffe og 
praktiſte Philoſophie i Upfata , og tiltraadde 
dette Embede den 30 Mai ved en Fale de li. 
mitihus rationis humane. En langſom terende 
Spgdom endte hans Dage den 14 Juni 1812, D4 
8 2 


334 


ban bar 45 Aar gammel. Han ligger begravet * 
paa Upfala8 nye Begravelſesplads, Goor -en 
Balſampoppel udmarker hans lune Sravb. Hans 


… “altfor tidfige Bortgang var et af de farte Tab; 


Univerntetet nogenfinde bar tipt. Thi at have oes 
get en af Sidsalderens ppperfte Tentere, og at 
bave í fit gedreneland gerundet Philoſophiens 
Studium, er en Hader, ſom blot em A. Ryde⸗ 
lius i Forveien har deelt med ham. 

Hand'fornemfie Skrifter ere: 1) em. Afhand⸗ 
fing om den philoſophiſte Conſtruetion. Stott. 


_… 1799. Overſat pad tydſt og trykt i Hamborg 


1801. 2) 13 Diſputationer under eget Prafidi⸗ 
um t Aarene 17891812; deriblande Dis de ' 
„Syftemate P, I--IV, 1813. (Uddraget af famme 
Bihang No. 2. 1314.) 


al 





3e 
Gottfried Benedict sine 
Den 18de Funi 1814 dode { Magdeburg t 
fit gode Aar Gotrfried Benedict Funk, ‘Doctor 
i Eheolegien, Eonfiftoriatraad og Rector ved 
Domſtolen i bemeldte Stad. Han hadde ſtuderet 
i Leipzig forſt Philologien, og ſiden i to Aar 


< / 
. ’ « hl — 


3351 8 


robkyndigheden. Ogſaa i giebenbaon obholdt hau 
_ fig en Tidlang, og ber ftuderede bau, foruden 
den grefte og romerfte Philologie, ogſaa den 
oriental ffe under den wldve Kalls Veiledning 
Det. var i Danmarks jykkeligſte Tider, at han 
| Befsgte dets Hovedſtad; intet Under, at han fandt 
ſüg her ſaa fornsiet, iſer da han tillige traf en 
ſaa udſogt Kreds df Landsmand, ſom Bernſtorf—, 
Cramer, Klopſtock og flere dannede. Med diſſe 
leyede Funk i en benffabelig og videnſtabelig For⸗ 
ſtagelſe. Sont. bekjendt, indtog han i et halvt Aar⸗ 
hundrede en udmarket Plads iblandt Todſklands 


fortjenie Skolemend. Hdad. og Goorlede8 ban 


virkede, og det endnu i fin hoie Alderdom, erfares 
bedſt af en Beretning, ſom Inſpecteur E. Bern⸗ 
hardt, der befsgte ham faa Aar for hans Dad, har 
leperet om Dette Beſog i Guts Muths Bibliothek 
fuͤr Paͤdagogik 1811, 3r Band, ſaaledes lydende: | 

„Osſaa jeg var i Magdeburg, og har feet Funk, 

denne de tydfte Padagogers ærvardige Veteran: 
jeg Fan ikke ſige Dem, hoor underligen og ven⸗ 
ligen jeg bley greben af benne Oldings elſkverdige 
| Individualitet, af ben ungdommelige Varme⸗ 
hvormed han endnu lever og virker iblandt ſine 
Diſciple, og af den Hjertelighed, hvormed han 
modtog mig. Sremfor king rorte mis jang 


nd 


« 356 3 


fromme Begeiftring for ſit Kald. Da forſtod jeg 
vet. Ciceros Uofagn: Quod munus reipublicæ 

afferre majus wieliusve posſumus, quam fi do. 
cemus atque erudimus juventutem ? his preler- 

tim moribus atque temporibus, quibus ita pro- 
lapfa eft, ut omnium opibus refrenanda et coer- 
cenda fit? (Div. IL. 2.) Det var goldne Ord, 
fom ven fortreffelige Sand fagde mig om dette 
Forhold, og fom aabenbarede bang vene Geu:yt. 
„Hoo fout elſter Menneſkene, fagde ban engang, 
maa ogfaa elſke Skolen. Man funde Gave budet 
mig boilfenfombelft jordiſt Krone, jeg wilde ikke 
for ven have boetbottet mit Embede. Den ſtjon⸗ 
neſte Pon for vort Arbeide ere vore Difcipleé 
Kierlighed, ogfaa Ba;-naar de. fór lenge ſiden Gave 

forladt os.“ Og rirkelig benge diſſe ved ham med 

en ſjelden Kjerlighed, og beware, ogſaa langt borte 

kra ham, bang Minde i et fro Hjerte. Da jeg 
beklagede, at han ſaͤa ſjelden havde talt tif det 
ſtorre Publicum, foarede ban med. Haandtryk: 
nden Larer, ſom vil oere aldeles hvad ban ber, 
har liden eller ſlet ingen Tid tilovers tif at ſtrive. 
„Han vilde, ſom Niemeyer ſaa ſandt ſiger om 
ham, aldrig glimre ved Celebritet, og tabte derved 
intet fand Heder, Dan horte i meer end so 
Nar til de varmefte Deeltagere i Stoler og Opdra⸗ 


DE, 


* 
1 2 


geiſesdeſenet/ og ſtod i neie Forbindelſe med 
alle ſine Samtidige, ſom arbeidede paa dets 
Forbedring. Han fEreo lidet, men ban opdrog 
defte fleve edle og virkſomme Mand! Det var 
mig tilfadt at ledfage bam i bans’ Underviisnings⸗ 
timer, hvor jeg havde Leilighed til at beundre 
Meſteren ifit Fag. Han er for mig bleven Ide⸗ 
alet af en Skolemand. Man maa fee ham ſelv 
iblandt fine Diſciple, hvorledes bast enònu i den 
hoie Alderdom, iſer ved indſtroede Sporgsmaal, 


Modſigelſer og Indvendinger virker paa dem. 


Sjelden har jeg fundet en ſaa fri og utvungen 


Meddelelſe imellem Lerere og Diſciple. Det var 


juſt en hebraiſt Lection. Enkelte yttrede deres 
_Soiol imod mangen given Forklaring med Beter 


denhed og Frimodighed. Det ble talt tydſt og 


Latin ſom det behagede Enhver. At en Mand med 


ſaa ſikker Tact, ſom Funk, ikke oil tabefigidor - 
potheſer eller overſtride Srandferne for den hiſto⸗ 


riſt grammatiſke Interpretation, at han ifkedets 


for atdocere, hellere vit Lade fine Difciple (elo fors: 


klare, behover jeg vel ikke at forſikkre. 


Hans udvortes Stilling ſtal forhen juft ikke 
Gave varet den behageligſte; ban havde, forend 


han traadte ind i Conſiſtorium, meget ringe Ind⸗ 
komſter og en elendig Bolig; men i hans rige 


ze . 
} . Ä . 
' ' hd . - 
ï ‘ J < . ' . 
Ô 1 ‘ Ì 7 SAP hi \ 
« . 


R 


Gemist bar bet aldriz 4 enolet ham paa Treß og 
Opmuntring. „Jeg forlod ham med en. Gons 
ZSolelſer.“ . 


hel 





| 4 
Oeinrich Müller. | 
Den 9 Februar 1814 dede i Riel, Heinrich 

Muͤller, ordentlig Profeſſor i Philoſophien og over⸗ 
ordentlig Profeſſor i Theologien. ‘Ban var fedt i 
Nerf i Amtet Flensborg den 25 Februar 1759. 
Han har kun ſtrevet lidet , men bandtet deſto 
mere, og erbvervet fig Rortjenefter af Fadrene⸗ 
danbdet, forſt fom Preft ved Nikolai Kirke i 
Kiel, fiden fom forfte Lerer ved Sfolelwrer: Ger 
minariet ſammeſteds og endelig ſom academiſt 
Larer. J Neue Schles wig⸗ Dolf. Prooinzialbes 
richte 1813. 6 Heft S. 758 fg. omtale8 ban 
‚med megen Berommelfe. „Gammel tydſt * 
Eroffab og Aabenhed, en jevn religiss Sands, 
ſom forer til egte Dyd, en uſkromtet Sandheds⸗ 


M. Af Fodſel var han: danſk, ſom fees af hans 
evenangivne Fodeſted 1 beliggende i Tonderiyb 
land. | 0 . 


359 

kjerlighed, fom. uden Frygt og eenftdigt Benfou 
befjender hvad den holder: fore godt og. vet, en 
uforanderlig Standhaftighed feto ved. den meis 
ſommielig ſte Pligtudsvelfe, udmarkede bans Chas 
_vacteer‘ paa den verdigfte ‘Maade. Diſſe Fors 
trin, forenede med hiint Skaͤrpſind, hvormed 
ban gjiennemtrengte den menneſtelige Videns 
Dobder, og med. hiin adle Popularitet, hvor⸗ 
med han forſtod at voerfsre Syſtemernes inde 
hyllede Helligdomme i Liver, Gever bam til en 
bei Plads iblandt de academifte Lærere.“ Cf 
Halliſche Allg. Lit. Zeit. 1814 No. 206.) 


5. 
Paul Jacob Bruns. 
Den 17de Novbr. 1814 tabte Univerfitetet. 

Halle en af fie agtvardigſte Lærere, Hofraqd 
Paui Jacob Bruns, Doctor i Theologie, i 
Lovkyndighed og Philoſophie, ord. Prof. og Seni⸗ 
or i det philoſophiſte Facultet. Han var fodt 
den 18 Juiius 1743 i Preetz i Holſtein, hoor 
hans Bader var Pret. Fra A 1757 af bee 
fegte ban, tilligemed fin Uugdomgven og Brande 


\ 


36e IN 


Dr. Bieſter i Berlin, Stolen i Lübeck under 
van Geelen og Overbeds; derneft gif 
ban 1761 tif Univerſitetet Sena) hvor ban 
ſtuderede de orientalſte Sprog under Hirt og 
Tympe, desuden Philoſophie og Mathematit, 
„over hvilke Videnſtaber ban ogſaa ſom Private 
docent holdt Forelxninger t U. 1764 - 1765. 
En Reiſe tif Karlsruhe 1766 gav Anledning 
til hans Forbindelſe med Kennicott. Man ſogte 
en Lerd, ſom kunde paatage fig paa Keunicotis 
Vegne at conferere de Reuchlinſte Codd. paa 
Bibliochefet der, og Bruns dequemmede ſi ſig til 
at paatage fig dette Urbeide paa Stedet ſelb, 
Da man ei vilde tillade ham at” tage-Daandftrifs 
terne med fig til Jena. Om Sommeren 1767 
gjovde han Kennicotts perfonlige Bekjendeftab í 
Paris, men gif endnu paa et Par Aar tibage 
til Wúbed, hvorefter han i A. 1769 modtog af 
Kennicott det Hverv, at gisre en Reiſe igjennem 
… Guzopa til Sjenefte for hang projecterede Baris 
antfamling. Dan udferte ft Wrinde i de naſte 
tee Aar med en Kundſtab og Nojagtighed, fom 
ſtulde Gave fort til endnu feugtbarere Reſultater, 
derſom ban ikke mangen Gang haode varet bun⸗ 
ben ved fin (ikke vel gſennemtæenkte) Inſtrux; og 
i Map 3773 vendte han tilbage til Orford, boor 


⸗ 
d 


361 


han, ihvorvel han allerede 1773. havde havt en 
‘Bacation til Kiel, bler holdt tilbage af Kenni⸗ 
cott, ved pregtige Lofter, hvilke dog aldrig op⸗ 
fyldtes, ſom Medhjelper ved Ordningen af de 
ſamiede Materialier, lige indtil A 1780, da 

Bibelverkets Teykning var fuldendt. At ban 
havde en vaſentlig Andeel deri, og at netop det 
Bedſte deri maa tilſkrives ham, er almindeli⸗ 
gen erkjendt. Imidlertid veed Referenten fra en. 


ſikker Haand, at Kennicott ikke viſte fig (aa tafs: 


nemmelig Berfor, fom ban forhen havde give 
Haab om; og. bet geraader ſaaledes den Afdsde 
til deſto ſtorre Wre, at ban desuagtet beſtan⸗ 
dig vedblev at forſpare Keunicott imod hans tal⸗ 
rige Modſtandere i Todſtland. Efter hans Til 
bagekomſt til Tydſkland, vide han paa Ny hol⸗ 
de Forelxsninger i Ssttingen, men fil endnu 
forend de begyndte (Paaſte 1781) tvende Kald, 
et til Konigsberg, og et til Helmſtaͤdt, af hoilke 
han gavb det ſidſte Fortrinet. Han forenede der 
med fin Nominalprofeſſur i de orientalſte Sprog 
og i Literaturhiſtorien Univerſitetsbibliothekarens 
Embede, hoilket han foreſtod med ſſelden Kiers 
| ligbed, Virkſomhed og Uegennyttighed, og hvis 
Tab neſten ſmertede ham meeſt, da denne Une 


362 


A. 


ſtalt, hvorved han i 29 Aar havbde varet Larer, 


1810 blev opbwevet. Imidlertid var det ham ei 
ukjert, at” forflottes til Haller boor almindelig Ag⸗ 


telſe og Kierlighed modte ham, og boor talriget 


befsgre Korelasninget (Eaffede bam en np Opmun⸗ 
trina. Diſſe paſſede han, trods mangfoldige aſth⸗ 
matifte Tilfalde, med ſjelden Iver lige til den 
ſidſte Dag for hans Dod, ſom paafortes ham ved 


vet pludſeligt Stikſlod i hans Alders 73de Var. 


Hans mangehaande Fortjeneſter af ſlere Vi⸗ 
denſkaber ligge i hans Skrifter klart for Dagen. 


Hans Hovedfag vare bibelff Critik og Eregefe, Li⸗ 


…t 


teraturbhifforie og Jordbeſkrivelſe, over hvilke, og 
iſer De toende forſte, han pleiede ‘at holde Forelæs⸗ 


ninger i Halle. Over diſſe og De tilgren dſende Fgg 
udſtrakte fig ogſaa hans udvalgte Bibliothek. Til 


den Pallife Alg. Lit, Zeitung bar han leveret 
mange bigtige Bidrag i de meonte Videnſtaber 
fra dens Begvielfe af i U. 1785. 


Til Grundtræakkene t hans eiſkverdige Cha 
vafteer herte ufminfet Retſtaffenhed og Aaben⸗ 


hed, Tjenſtagtighed, viltig Erkjendelſe af Andres 


Fortjeneſter, og beſteden Vurdering af fine egne, 


exemplariſt Embedsiver, wegennpttig Kjerlighed 


oe 863 , ’ 


til fi Videnſkab⸗ og utrattelig Virkſomhed for 


ſamme, endelig en dybt folt Patriotismus. 


(&f Halliſche Alg. Sit. Zeitung i814 No. 276). 


t 
1 


0 : « 
- . hel ⸗ 
Dn . 
"ee 
\ . ‚6. 
, . ‘ ' . . 


| Johan Georg Rofenmülter. | | 
Efter tre Dages Sygeleie henfoo den 14de 


Marts 1815 ded eldſte af vor Tids pröteſtan-⸗ 


tiſte Theologer i fit 7ode Aar, den adle Jubel⸗ 
Lever Roſenmuͤller, Doctor og Prof, i Theolo⸗ 
gien, Con ſiſtorialaſſe ſſor og Superintendent i 
Leipzig, efterat han endnu den gde Marts havde 
prediker med. uſoakket Kraft paa den almindeli⸗ J 
_ ge Bededag,: og nogte Uger i Forveien oplevet 
‚Den Glade, paa np at indvie ſin kjere Thomas⸗ 
kirke, fordi den anden Gang i 17 Maaneder 
haode varet givet til Priis for Krigens ſtrakke⸗ 
lige Folger, ved en Praviten, fom ogſaa ‚er 


trykt og fan anfee8 for bang homiletiſte Teſta⸗ I 


ment. J tredive Aar ſtiftede ban i Leipzig iet 
femdobbelt Embedsforhold (da han ogſaa var 
Sognepraſt og Skolarch⸗ foruden de tre oven⸗ 
neonte Beftitinger) faare meget Godt: han ud⸗ 


< 


4 


364 J 
ftroede ſom utrattelig / Pradikant og Univerfitets⸗ 
lerer (four ſaadan gjorde ban Kiefebiftorie, 
Homiletik og Paſtoraltheologie til fine Hovedfag) 
en himmelſt Sad i deres Gemytter fom- horte 
ham, ſtadfæaſtede hvad ban larde reent og apo 


ſtoliſt, ved et uſtraffeligt, egte chriſteligt Levnet, 


og ved en modig Bekjendelſe af Sandheden; for 
mange Sufende var han et opbpggeligt Erem: 
pel og et ubedrageligt Orakel. Indtog end ikke 
Fortegnelſen over hans Skrifter ſaa mange Gis 


der hos Striede og Meuſel, og habde 


han end ikke virket i ſaadant Omfang ved ſine 
Opboggelſesboger, vilde Dog hans Nadn glimre 
i den tydſte Culturs og i Religioſitetens Anna⸗ 
‚let. Sin tidligere Dannelſes⸗ og Levnetshiſtorie 
har han ſeld beſtrevet i Baiers Predigermagazin 

bg flere Steder. Han var fodt i det Hildburghau⸗ 
ate ien Flakke ved Maon Ummerſtadt den 18 
December 1735, og havde Lorenzſtolen og Uuis 
verſitetet i Altdorf at take for fin Ungdomsdam 
nelfe lige til A. 1760. Foe Livet dannede 
ban fig ſom Huuslæerer; Blev derpaa Praft i 
Kenigsberg og Heßderg, hvorfra han 1773 blev 
kaldet til et theologiſt Profefforat i Ectangen, 
hvormed han. forbandt Paftoratet i Altſtadt, og 
virkede (as kraftigen ogſaa tfofie Forhotd, at 


365. 


baus, Minde fledfe blev welfignet af Erlan⸗ 
gere. Hans Bersmmelſe fleeg. Vel müligt 
at nogle andre bersmte Eheologer, fou bare 
hans Colleger, ei bleve ligegyldige derved. Man 
‚fed den ſiden ſaa ofte ſavnede Lever gaat til 
Gieffen, Goor han var ſummus Theologus 
fra U. 1753 til 1785, Da ban blew kaldet til 
Leipzig. Hoilke Kortjenefter han ber erhverdede 
ved fin. utrattelige Birkfombed t alle ſine Euv 
beder, men iſer bed at forbedre Liturgien, 
forſaavidt det blev ham tilladt, k bed aldeas 
les at ouiſtabe Underviisningen i Stadens 
Borgerſtoler, er af hele Todſtland erkjendt 
og i trykte Skrifter tilſtrekkeligen udviklet. 
Heri blev han paa det kraftigſte underſtottet 
af Borgemeſter Muͤller, en af de forſte Pa⸗ 
trioter. Den i Aaret 1792 af diſſe to «dte 
Mand ,fliftede Raadsfriſtole var Roſenmäl⸗ 
lers aandelige Pleiedatter, bg i dens Catechi⸗ 
ſationer ſandt ofte det af Dagens Moie ude 
mattede Mand Styrkning; og i Ber agadſlagnin⸗ 
ger med dens Diretrsrer Dolz, Plato 0. a. | 
en aandrig Bederavagelfe. Kor Catechetik og 
Methodik Har denne Stiftelſe afgivet berpoeligt 


Theol. Sibliot hek. 8. Bb. i8r4e . A a 


366 


Udbytte. Roſenmuͤllers Giestelige Medvirkning | 


og Underſtottelſe erbvervede benne P'anteffole 
Tillid og Held. Ligeſaa iovig virkede han foe 
Liturgiens Forbedring i fine nermefte Omgivel⸗ 
fer, adlydende uden Menneſtefrygt fin Ovber⸗ 
beviisning, at man ei burde forholde de myn⸗ 
digdordne Menigheder De Forbedringer i Kie: 


keſange, i Catechismus, i Strifte- og Dobe⸗ 


formularer, ſom Tidsalderen kravede. 


Gades der end lerdere og i det gamle 
Bibelſprog udi dets hele Omfang endnu kyn⸗ 
digere Theologer, og var det ham end ſtundom 
mindre om Det clasͤſiſte Udtryk i det desde 
(prog, end om Tingen felo at gisre, faa 


mangtede ham dog ingenlunde det til Eregeft 


og Kirkehiſtorie vundoerlige Kildeſtudium, Goor 
af ban mefterligen forftod at udpille Kjernen, 
ei beller fattede8 han overhovedet den Grun⸗ 
Dighed i Kundſtaber, fom bevarer “for enbver 
ny Lere8 Bind. Hans af entelte Programmer 
fremfomne Hiltoria og fata interpretationis 
\ibrorum facrorum ee et Vark af egen moden 
Provelſe, og vil ſtedſe blive en Hovedkilde ſor 
Hermeneutikens Hiftorie. Hané Hovedoeiemed 
med alt hvad han udgav, var at fremdrage det 


7 367 

Nyttigſte og Henſigtsmasſigſte med Henſon til 
Samtidens Fornodenheder. Fra dette Sous 
puntt maae ogfaa bans lige tit femte Udgave 
ſtedſe forbebrede Sholier til det Ny Teftament 
betragtes, hoilke erftattede tufende Studerende 
Mangelen af andre Hjelpemidler og udbredte rig⸗ 
tigere Synsmaader vidt og bredt. Intet Ryt-i 
Videnſtaben eller Politiken blev bam fremmed. 
Han laeſte indtil fin hoieſte Alderdom, eller lod 
fig af fine fortreffelige Sonner og andre Udvalg⸗ 
te afiegge Regnſtab for alt, hvad der pan nor 
gen Maade fonte8 Opmarkſomhed verdigt. Den 
gienoplivede Magnetisans fpffelfatte ham Liger 
ſaa vel ſom Jordens eldſte Hiſtorie og Dannelfes” 
paſſende Anvendelſe deraf findes faavel i hans 
«ldre apologetiſte Skrifter, ſom i hans nyeſte 
Anviisninger til Catechiſatien og Almuennder⸗ 
viisning. Det ſidſte Fag helligede han helſt ſin 
Skribentflid. Hans ofte paa up oplagte Lerebs⸗ 
ger for den chriftelige Ungdom i Religionshi— 
fiorie, Swdelare, Andageslare, hans Morgen⸗ 
og Aftenbonner o. f. 0. Gave iet halot Aarhun⸗ 
drede opbygget og oplyſt det proteftantifte, ja 
tildeel8 felo det katholſte TodfEland. Vier have … 
hans Predikenfamlinger ved den bam egne, 
ædruelige, men dog fra Diertet udſtrommende 


368 . 


Vor ſtandighed og Popularitet, faavelfom ved bes 


res egte proteftantifte Aand, fliftet ſtor og varig 
Notte. Merfoerdigt, ſom et fandt Ord talt til 
vette Tid, er bang fidfte Skrift; Beitrag zur 
Homiletik, Leipsig 18r4. boort ban adbarer faa 


varmt mod bor Tids Bildfarelfer, Den poetiftina: … 


turvhiſoſophiſt myſtiſte Prodikemaade, og imod det 
ſelv af proteſtantiſke Geiſtlige forfoarede- Hierarchie. 

Denne Mand, ſom exemplariſt vpfyldte ens 
hoer Borger: og Puudfaderpligt og four i fin Far 
miliekreds glemte enhver Livets Sorg, blev ogſaa 
ſjelden Familie og Bader: Slade til Deel. To 
af bans @enner, dannede under Faͤderens Dine, 
ere, den ene ſom Anatom, den anden ſom Orienta⸗ 
liſt, Prydelſer for det Leipziger Univerſitet. Hang 
Vigbegiangelfe var en esrgefeft. for den hefe tad. 


Af Beilage zur Allgemeinen Zeitung. 
No, 40. 1815.) 





E. S. Noget udforligere Efterretninger om 
five andre hoiſt fortjente thoͤſte Skribenter, ſom 
iligemaade i de ſidſte Aar ere ved Doden afgangne, 
nemlig F. B. Reinhard, J. M. Schrockh, 
D. Phil. C. Henke og W. Muͤnſcher ſtule, 
ſaaſnart Udgiveren ſeer ſig i Befiddelſe af de fors 


— —— —— — — 


369 * 


nodne Ejelpemidler, vorde Bibliothekets Lefere 
meddeelte. Reinhards Biographie af Politz er alles, 
rede udkommet; Tzſchirner har lovet at ville ud⸗ 
arbeide Schrocks, og Henkes er blevet beburet af 
tvende unge Mand, fom have veret bans Diſciple; 
Dr. Ludo. Wachler har allerede wogivefset lidet 
Skrift: Ueber De, Wilh. Muͤnſcher. Stutningen, 
af den officielle Indberetning om den 
Peftalozzifke Methode og Opdragelfed: 
anſtalt, hoilken blev altfor Mferlis for nerve 
tende Bind, fal ſi Ebert komme neſte. 


WD giveren. 


s* 


' p Ld * ⸗ 
2 Trykfeil i 7de Bind. 
Site 373 Sin rg feranledige, lag: fovranledigebe 
— 378 — 21 gaaet ever, leg: gaaer over til. 
— 367 — 18 Indhydelſe, les: Indflydelſe. 
5 


IJI 8de Bind. 
Sibe 13 Lin. — les: Roterodamo 


— 29 — 8 @rticem, leg: vorticem 
— 30 — 26 dirimit, læs: dirimat, 





— Uk
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Theologisk Bibliothek udg. af J. Møller"

See other formats
