Skip to main content

Full text of "Tidsskrift för planteavl"

See other formats


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 



søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com 



LIBRARY 

imSEBSLTY QF CALIFORNIA 

PAVXS 




_2^o/« V^ 



^' 'J^ 



TIDSSKRIFT 



FOR 



LANDBRUGETS PLANTBÅYL. 



HOVEDORGAN 

FOB 

STATENS FOBSøa OQ XTNDBBSØGBLSBR 

VBDBØBBHOB 

MARKENS AVLSPLANTER. 



REDIGERET 

AF 

E. ROSTRUP. 
TBETTEITDE BUH} 




KJØBENHAVN 

GYLDENDALSKE BOGHANDEL 

NORDISK FORLAG 

1906 



LIBRARY 

JJNIVERSITY OF CALIFORNIA 

DAVIS 



Thtkt hos J* Jørgensen & Co. (M. A. Hannoybr) 



INDHOLD. 

Side 
AarsberetniDg fra ,,Dansk Frøkontrol". 34. Arbejdsaar 1904—05. Af 

K. Dorph-Petersen 1 

13. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Forsøg ^ 
med Eftersaaning af mislykkede Udlægsmarker samt Udlæg i Rug 4^ 

Oversigt over Landbrugsplanternes Sygdomme i 1905. Foredrag i Det 
kgl. danske Landhusholdningsselskab d. 14. Marts 1906. Af E. 

Rostrup 79^ 

Diskussion i Anledning af ovennævnte Foredrag 106 

Plantesygdomme paa nogle Øer i Kattegat. AfF. KølpinRavn . 116 
Oversigt over Statens Forsøg i Plantekultur i Finansaaret 1906-07 . 125 
Om nyere Principper i Jordbundsforskningen. Samt nogle Meddelelser 
om Aeotobacter chroococcum's Forekomst og Udbredelse i forskel- 
lige Jorder. Foredrag i Det kgl. danske Landhusholdningsselskab 

d. 28. Marts 1906. Af Harald R. Christensen 145 

Diskussion i Anledning af ovennævnte Foredrag 195 

14. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Sjette 
Aars Dyrkningsforsøg med Rodfrugtstammer 19^ 

15. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Under- 
søgelser oyer opbevaret Ajles Kvælstofindhold m. v 235 

Oversigt over Arbejderne ved Forsøgsstationerne og de bevægelige 

Rodfrugtforsøg i Aaret 1905 251 

Plan over Forsøgsarealeme ved Askov 279- 

Nogle Plantesygdomme, foraarsagede af Dyr, i 1905. Af Sofie Ro- 
strup 29S 

16. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Under- 
søgelser af Metoder til Bestemmelse af Tørstoffet i Kartofler . . 316^ 

17. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Over- 
vintringsforsøg med Runkelroer 33^ 

18. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Saatids- 

og Saamængdeforsøg med Rug 371 



Rettelse: 
Side 168, L. 18 f. n.: Bakterier, læs: Brakken. 



Aarsberetning fra „Dansk Frøkontrol". 

34. Arbejdsaar 1904—1905. 
Af K. Dorph-Petersen. 



Dansk Frøkontrol har i det forløbne Aar været benyttet i 
større Udstrækning end i noget tidligere Aar, saavel af Frø- 
handlere som af Landmænd. Arbejdet var jævnt stigende til 
henimod Foraaret, da der indkom et betydeligt større Antal 
Prøver til Efterundersøgelse end no^et tidligere Aar. Da der 
hverken var Plads nok i Frøkontrollens .Lokale eller uddannet 
Medhjælp nok til at udføre saa mange Undersøgelser, efter- 
haanden som Prøverne indkom, trak Arbejdet med Eftenmder- 
søgelseme ud til Begyndelsen af Juni. Da det maa anses for 
uheldigt, at Landmændene skal være nødt til at vente saa 
længe paa Resultatet af Efterundersøgelserne, vil det blive nød- 
vendigt at sørge for saa vel mere Plads som mere Medhjælp. 
Til en af Medhjælperne ved Renhedsundersøgelseme har vi 
midlertidig ved Velvilje fra Landbohøjskolens Side faaet en 
Arbejdsplads i dennes plantefysiologiske Laboratorium, indtil 
der kan skaffes større og mere tidssvarende Lokaler til Frø- 
iontroUen. 

Avlen 1904 af de forskellige Sorter Frø, der benyttes i 
Landbruget, var temmelig normal; dog viste Undersøgelsen i 
Efteraaret 1904, at der for nogle Sorters Vedkommende fore- 
kom Afvigelser. 

I den Anledning udsendtes i Begyndelsen af Januar 6te 
Meddelelse fra „Dansk Frøkontrol" gennem Dag- og 
Fagbladene, saalydende: 



„Hvorledes er Avlen af Frø 1904? 

Da den Tid nu nærmer sig, da Landmanden skal til at købe Frø til 
Græs- og Boemarken, skal her kort meddeles, hvad man indtil nu véd - 
om Beskaffenheden af det Frø, der er avlet i 1904. 

Bødkløver. Avlen af gode Varer er paa Grund af Tørken i Som- 
mer kun lille i de Egne — Nord- og Mellemeuropa og Husland — hvorfra 
vi faar det Frø, der giver det største Udbytte her i Landet. Prisen paa 
godt, ægte Frø fra disse Avissteder vil derfor blive noget højere end 
sædvanlig. — Imidlertid er der kommet en Del Rødkløverfrø til Landet 
fra Frankrig og Sydeuropa; dette Frø kan vel sælges for lavere Pris, meu 
da Planterne hyppigt gaar ud om Vinteren, maa det meget fraraades at 
bruge Rødkløverfrø derfra, selv om det er smukt Frø med høj Renh<ed og 
Spireevne. — Ligeledes skal der være kommet en Del Rødkløverfrø hertil 
fra Sydamerika. Man véd imidlertid endnu ikl^e noget sikkert om, hvor- 
ledes dette Frø passer for vore Forhold, og i Regelen indeholder det store 
Mængder Frø af Snylteplanten „Storkomet .Silke". 

Kællingetand. Paa Grund af den stigende Efterspørgsel er ea 
Del af de Raavarer, der kommer til Landet, meget urene, ligesom de 
ofte indeholder store Mængder „haarde" Korn (indtil 80 pCt). Man bør 
derfor særlig ved Køb af denne Frøsort forlange Garanti for, at Renhed 
og Spireevne ikke er lavere end Gennemsnitstallene for middelgode 
Varer. 

Almindelig og Italiensk Rajgræs, avlet i Irland (saakaldet 
„skotsk" Frø), har jævnlig en Spireevne, der er 10—15 pCt. lavere end 
normalt. Spireevnen af det i Danmark avlede Frø er i Regelen god, ofte 
højere end Gennemsnitstallene. 

Runkelroe frø. Af Frø, som sikkert vides at være af dansk Avl 
1904, er der hidtil undersøgt 88 Prøver. Gennemsnitsspireevnen tor 6 
Døgn er ca. 65 pGt At dette T^l er omtrent 10 pCt. lavere end normalt, 
skyldes i nogle Tilfælde Angreb af Bladlus paa en Del af Runkelroe- 
frøet, i andre Tilfælde Tørken. De 83 Prøver fordeler sig ef6er den 
fundne Spireevne i 6 Døgn saaledes: 



Spireevne 


90-100 
pCt. 


80-90 
pCt. 


70-80 
pGt. 


60-70 
pCt. 


50-60 
pCt. 


under 60pCt. 


Antal Prøver 


1 


10 


24 


25 


11 


12 



Da Frøets Værdi stiger med Spireevnen og i langt hq'ere Grad end 
denne, fordi det Frø, der har høj Spireevne, kommer hurtigst op i Marken 
og giver de krafbigste Planter, bør man ikke alene sikre sig, at man faar 
Frø af en god, dansk Stamme, men ogsaa, at dette Frø har en Spireevne, 
der i alle Tilfælde ikke er lavere end Gennemsnitstallene for almindelig 
gode Varer af Runkelroefrø, d. v. s. ca. 73 pCt. i 6 Degn og 80 pCt i 15 
Døgn. Er Spireevnen lavere, maa man saa tykkere. 



Aylen 1904 af de andre Frøsorter, der benyttes i Græs- og Eoe- 
marken, synes i det bele at svare til Dansk Frøkontrols Gennemmsnitstal 
for de sidste 10 Aar, hvad Renhed eg Spireevne angaar. 

Disse Gennemsnitstal, der angiver, hvad man kan forlange i saa 
Henseende af almindelige gode Handelsvarer, findes anførte i et Uddrag 
af Frøkontrollens Aarsberetning for 1906—04, som i disse Dage er udsendt 
til Dag- og Fagbladene. Sammesteds er angivet de bedste Avissteder for 
vore Forhold. 

Sørg for: 

1) At købe Frø fra de rette Avissteder og hos Forretninger, hvis Avls- 
stedsangivelser man absolut kan stole paa. 

2) At forlange Garanti for, at Frøet har en Eenhed og Spireevne, der 
ikke er lavere end de omtalte Gennemsnitstal, og 

3} At kontrollere, at den leverede Vare svarer til Garantien, ved at lade 
foretage en Efterundersøgelse af en Prøve af Varen. 
Vil man have sit Frø undersøgt, kan man indsende en Gennemsnits- 
prøve af dette paa V^ Pd. til „Dansk Frøkontarol", København V., i en 
stærk Konvolut eller Papirpose som almindeligt Brev. Med Prøven maa 
følge n^agtig Angivelse af, hvilken Art Analyse der ønskes (Fuldstændig, 
Benhed, Spiring o. s. v.), samt om den ønskes udført til alm. Takst til 
Garantibrug eller til halv (billig) Takst i Vejledningsøjemed. En Spirings- 
undersøgelse af Rimkelroefrø, Sæd o. 1. til billig Takst koster IV, Kr.** 

Om Frøkontrollens Virksomhed udadtil kan iøvrigt med- 
deles, at den atter i det forløbne Aar har deltaget i en Bække 
Planteavlsudstillinger, nemlig i Esbjerg (Foreningen af 
jydske Landboforeningers Ungskue), i Odense (Fyns Stifts 
patr. Selskab), i Sorø (i Forbindelse med Industrindstillingen 
dersteds), i Jyderup (Holbæk Amts økonomiske Selskab) og 
paa Frederiksborg Højskole (Frederiksborg Amts Landbo- 
forening). — Ved alle disse Udstillinger var i Regelen Be- 
styreren eller en Funktionær fra Frøkontrollen til Stede for at 
forklare Udstillingsgenstandene, ligesom der af samme ved de 
fleste af Udstillingerne blev holdt Foredrag om Frøkontrollens 
Virksomhed, om Avl af Græs- og Kløverfrø o. 1. Ved Landbo- 
foreningsmøder har Beretningens Affatter endvidere holdt 8 
Foredrag over lignende Emner, efter Opfordring af de respek- 
tive Foreninger. Endelig holdtes i Juni et Foredrag om Kul- 
tur- og Ukrudtsfrø ved et 8 Dages Kursus paa Ladelund Land- 
brugsskole for Konsulenter og Assistenter ved de jydske Land- 
boforeningers Planteavlsforsøg. 

I Sommerens Løb har Bestyreren været til Stede ved de 
Qræsmarksundersøgelser, som er iværksatte henholdsvis af Statens 
Planteavlsudvalg og Foreningen af jydske Landboforeninger i 

1* 



Vestjylland, og i Præstø Amt af Landboforeningerne dersteds, 
for at lære de benyttede Arbejdsmetoder og de indvundne 
Resultater at kende. — Endelig har Bestyreren besøgt en Del 
Avissteder for Græs- og Kløverfrø i Landets forskellige Egne. 
„Om Avl af Græs og Kløverfrø her i Landet" har samme skrevet 
en Række Artikler i „Vort Landbrug".*) 

I Aarets Løb er der udsendt 2 Cirkulærer til Frøkon- 
trollens Kunder. Det første, der udsendtes i Oktober 1904, 
var saalydende: 

„I Overensstemmelse med Frøkontrolkommissionens Resolution med- 
deles følgende: 

1. Til Undersøgelse for Silke {Cuscuta sp.) vil der for Frem- 
tiden blive benyttet en Gennemsnitsprøve paa 100 Gram af den indsendte 
Prøve, for saa vidt denne ér saa stor. Af Hvidkløver (TrifoUum repens) 
og Alsikekløver {TrifoUum hyhridum) undersøges der dog kun 50 Gram. 

' Taksten for en Undersøgelse af ovennævnte Mængder er 3 Kr. Ønskes 
større Mængder undersøgt, maa det angives ved Prøvens Indsendelse. 
Taksten beregnes i saa Fald i Forhold til den undersøgte Mængde. 

Resultatet af Undersøgelser for Silke vil blive afgivet paa Blanketter 
som vedlagte. 

2. Spiringsundersøgelsen af Runkelroe- og Sukkerroefrø 
(.Beta vulgariS sp,) vil herefter blive afsluttet efter 15 Døgn. Foreløbig 
Meddelelse om Spiringen (Spirehastigheden) vil blive afgivet efter 6 Døgn. 

3. Prøveposer af Papir, der skal kunne betegnes som fuld- 
stændig f6rsegl ede, skal være forsynede med Segl ikke alene ved 
Sammenlukningen foroven, men ogsaa paa det Sted i Hjørnet forneden, 
hvor de to Overlæg i Posens Sider er samlede. Er disse Overlæg søm- 
mede, behøves dog ikke det sidstnævnte Segl. 



Endvidere opfordres Indsenderne af Prøver til Undersøgelse ved 
„Dansk Frøkontrol" til at angive nøjagtigt, hvilken Art Analyse, der 
ønskes udført (Fuldstændig, Renhed, Spiring, Kornvægt, Silke, osv.). Er 
der intet særligt angivet om Analysens Art, 'vil der i Regelen blive ud- 
ført en fuldstændig Analyse. — Ønskes Undersøgelsen udført til Brug i 
Vejledningsøjemed til halv Betaling, maa dette ligeledes angives, f. Eks. 
ved Betegnelsen: „Billig Takst". Er der intet bemærket herom, udføres 
Analysen til Brug i Garantiøjemed til almindelig Takst." 

. /Det andet Cirkulære, der udsendtes i Januar 1906, havde 
følgende Ordlyd: 

„I Overensstentimelse med Frøkontrolkommissionens Resolution med- 
deles følgende Regler vedrørende AnalysernesEksp edition: 

Renhedsbestemmelsen skal saa vidt muligt vÆre udført og M^delelse 
over Resultatet afgaa fra Frøkontrollen i Lø.bet af 2 fulde Arbejdsdage 

' *> Særtryk af disse Artikler, kan faas ved' Henvendelae til „Dansk Frø- 
kontrol". 



efter Prøvens Modtagelse, og samtidig skal Spiringsundersøgelsen være 
paabegyndt. (F. Eks. en Prøve, der ankommer med Morgenposten eller 
afleveres inden Kl. 9 Onsdag Morgen, skal være ekspederet Torsdag Aften ; 
indkommer den derimod Onsdag efter Kl. 9 Formiddag, da først Fredag 
Aften.) Kan dette af tvingende Grunde ikke gennemføres, meddeles det 
Indsenderen af Prøven. — 

Den, der paa en Gang indsender et større Antal Prøver, kan dog 
kun vente at faa en Del af disse ekspederede i Løbet af 2 Dage; Resul- 
tatet af Undersøgelsen af de øvrige Prøver vil følge i de nærmest paa- 
lølgende Dage. 

Ovenanførte Regel gælder dog ikke i Foraarsmaanederne, naar de til 
Efterundersøgelse bestemte Prøver er begyndt at indløbe. 



I Følge Landbrugsministeriets Resolution af ^^/g 1904 tilføjes der føl- 
gende til Takstbestemmelseme for „Dansk Frøkontrol": 

a. For Renhedsanalyser af særlig urene Varer (Raavarer af visse Græs- 
frøarter, Frøblandinger, der bestaar af forskellige Frøarter o. 1.), op- 
kræves der en Tillægsbetaling af 3 Kr. pr. Analyse. 

b. Hvis det for en Indsender er af særlig Vigtighed, at en Frøprøve 
øjeblikkelig tages i Arbejde, naar den indkommer til Frøkontrollen, 
kan dette ske, naar den udtrykkelig forlanges behandlet som II- 
analyse. Ilanalyserne behandles i den Orden, hvori de indkommer, 
med Tilsidesættelse af 'alle andre Analysearbejder. Taksterne for II- 
analyser beregnes dobbelt. 

Hertil skal føjes følgende Oplysninger: 

Det er i un ganske enkelte Prøver, der vil komme ind under de i 
Punkt a nævnte „særlig urene Varer". Men der indkommer aarlig enkelte 
Prøver, for hvilke den Tid, der medgaar til Renhedsbestemmelsen, er 
langt mere end dobbelt saa lang som den Tid, der bruges til Renbeds- 
bestemmelsen af almindelige Varer af de forskellige Frøsorter. Det vil 
forud blive meddelt Indsenderen, naar Renhedsbestemmelsen af en Prøve 
vil kræve saadan Tillægsbetaling. — 

De under b omtalte Ilanalyser vil særlig kunne finde Anvendelse, 
naar der forud er indkommen flere Prøver til Frøkontrollen, saaledes at 
Undersøgelsen af en Prøve ikke kan ske samme Dag, som den modtages. 
(Undersøgelse for Silke vil dog i Regelen kunne foretages samme Dag, 
som Prøven modtages). Indenbys Kunder kan jo pr. Telefon forhøre paa 
Frøkontrollen, om en Prøve kan undersøges Modtagelsesdagen til alm. 
Takst, eller om de maa forlange den udført som Ilanalyse, for at faa den 
analyseret straks. Udenbys Kunder kan f. Eks. skrive: „Kan Prøven 
ikke for alm. Takst blive undersøgt og Meddelelse derom afsendt paa 
Modtagelsesdagen, maa den behandles som Ilanalyse." — Da saadanne 
Ilanalyser vel i Regelen skal benyttes i Vejledningsøjemed og ikke i 
Garantiøjemed, vil 'en Undersøgelse til halv Betaling som Regel være til- 
strækkelig nøjagtig. En „Ilanalyse til billig Takst" vil koste det samme 
som en almindelig Analyse i Garanti øjemed." 



I. Antallet af undersøgte Prøver og disses Fordeling. 

I Aaret fra 1. Juli 1904 til 30. Juni 1905 har „Dansk 
Frøkontrol" ialt undersøgt 3298 Prøver. Det er 734 flere 
Prøver end Aaret forud og 1442 mere end Gennemsnittet for 
det foregaaende Tiaar. Af omtrent alle de almindelige Frø- 
sorter er Antallet af undersøgte Prøver større end foregaaende 
Aar. 

Af de i 1904 — 05 undersøgte Prøver er: 

Indsendt af Frøhandlere . 1422 Prøver 

— - Frøavlere 78 — 

— - Jordbrugere 1119 — 

Egne Undersøgelser 679 — 

De fra Frøhandlere indsendte Prøver hidrører fra føl- 
gende Steder: 

Antal 
Byer Indsendere Prøver 

København 1 29 597 

Øvrige Sjælland og Bornholm . . 9 9 34 

Lolland-Falster 3 3 4 

Fyn og Langeland 8 14 166 

Jylland 20 31 503 

Sønderjylland 3 3 13 

Norge 2 2 7 

Sverige 8 12 71 

Finland 2 2 2 

Tyskland 3 3 6 

England 3 3 28 

Eusland 1 1 2 



63 112 1422 



De 1119 fra Jordbrugere indsendte Prøver — af • hvilke 
de 780 er Efterundersøgelser — fordeler sig efter Landsdelene 
paa følgende Maade: 

Indsendere Antal Prøver 

Sjælland og Bomholm 158 363 

Lolland-Falster 18 .. „24 _ 

Fyn 65 139 

Jylland 240 597 

Sønderjylland 2 5 

1 1 

484 1119 



De 679 under „Egne Undersøgelser" opførte Ana- 
lyser er dels udførte for Statens Forsøgsvæsen (ialt 180, 
hvoraf de fleste er Prøver af hjemmeavlet Rodfrugtfrø, an- 
meldt af Avlerne til Dyrkningsforsøgene), dels gentagne 
Undersøgelser af indsendte Prøver til Sammenligning med tid- 
ligere fundne Resultater, dels endelig forskellige Undersøgelser 
af Frø af ældre Aargange, Frø fra forskellige Avissteder, 
Ukrudtsfrø, sjældnere Sorter Skovfrø m. m. 

Af de 2619 indsendte Prøver har Frøkontrollen mod- 
taget: 



i August 


Maaned 


[ 37 Prøver 


- September 


— 


59 


— 


- Oktober 


— 


106 


— 


- November 


— 


140 


— 


- December 


— 


214 


— 


- Januar 


— 


351 


— 


- Februar 


— 


440 


— 


- Marts 


— 


649 


— 


- April 


— 


391 


— 


-Maj 


— 


203 


— 


- Juni 


~~~ 


30 


— 




2619 Prøver 



Samtlige 3298 Prøver kan klassificeres paa følgende 
Maade: 



8 



Kornsorter. 
2 Prøver Eug, Secale cereale. 
2 — Hvede, Triticum vulgare. 
26 — Toradet Byg, Hordeum distichum. 
6 — Seksradet Byg, Hordeum vulgare. 

25 — H avre, Avena ^ativa og A. orientalis. 
69 Prøver. 

Foderurter af Græsfamilien. 

102 Prøver Eng-Svingel, Festuca pratensis. 

13 — Stivbladet Svingel, Festuca duriuscula. 

88 — Ager-Hejre, Bromus arvensis. 

1 — Blød Hejre, Bromus mollis. 

46 — Alm. Rapgræs, Poa trivialis. 

21 — Eng-Rapgræs, Poa pratensis. 

1 — Lund-Rapgræs, Poa nemoralis. 

1 — Stortoppet Rapgræs, Poa fertilis.' 
224 — Hundegræs, Dactylis glomerata. 

103 — Draphavre, Avena elatior. 
16 — Fløjlsgræs, Holcus lanatus. 
11 — Fioringræs. Agrostis alba. 

121 — Timothé, Phleum pratense. 

44 — Eng-Rævehale, Alopecurus pratensis. 

170 — Alm. Rajgræs, L*olium perenne. 

101 — Ital. Rajgræs, Lolium italicum. 

2 — Guldhavre, Trisetum flavescens. 

2 — Stakløs Hejresvingel, Schedonorus inermis- 
1066 Prøver. 

Foderurter af Ærteblomstfamilien. 
643 Prøver Rødkløver, Trifolium pratense. 
142 — Hvidkløver, Trifolium repens. 
144 — Alsikekløver, Trifolium hybridum. 
4 — Blodkløver, Trifolium incamatum. 
76 — ' Humle-Sneglebælg, Medicago lupulina. 
33 — Foder-Lucerne, Medicago sativa. 
1 — Sand-Lucerne, Medicago media. 

26 —T Rundbælg, Anthyllis vulneraria. 

3 — Foder- Vikke, Vicia sativa. 



1 Prøve Laadden Vikke, Vicia hirsufca. 

2 — Hestebønne, Vicia Faba. 
22 — Ært, Pisum sativum. 

14 — Gul Lupin, Lupinus luteus. 

1 — Blaa Lupin, Lupinus angustifolius. 

29 — Kællingetand, Lotus sp. 

7 — Serradela, Omithopus sativus. 
1146 Prøver. 

Foderurter af andre Familier. 
616 Prøver Runkelroe, Beta vulgaris. 

1 — Sølvboghvede, Fagopyrum esculentum argen- 

teum. 

2 — Høj Spergel, Spergula maxima. 

1 — Middelhøj Spergel, Spergula sativa. 
46 — Kaalroe (Rutabaga), Brassica Napus rapifera. 
34 — Turnips, Brassica campestris rapifera. 
63 — Gulerod, Daucus Carota. 
763 Prøver. 

Frøblandinger. 
17 Prøver. 

Fabriksplanter, Haveplanter o. é£. 
50 Prøver. 

Træfrø. 
117 Prøver. 

Vildtvoksende Planter. 
80 Prøver. 



Af Aarets 3298 Prøver var: 

1557 fuldstændige Analyser (heraf var 421 Vejled- 
ningsanalyser til halv Pris og 780 Efteranalyser til modereret 
Betaling). 

349 Renhedsanalyser (for en stor Del [135 Prøver] i 
Forbindelse med Kornvægtsbestemmelse ; 196 af Analyserne var 



10 

Yejledningsundersøgelser til halv Pris. For 12 Prøvers Ved- 
kommende foretoges tillige Undersøgelse for Indhold af Silke, 
og for 3 Prøver bestemtes Frøets Ægthed). 

17 Kornvægtsbestemmelser. 

1166 Spiringsanalyser (af disse var 841 Vejlednings- 
analyser til halv Pris; for 27 Prøvers Vedkommende bestemtes 
tillige Komvægten). 

32 Undersøgelser for Indhold af Silke (for 2 Prøver 
tillige Kornvægtsbestemmelse og for 1 Ægthedsbestemmelse). 

Endvidere søgtes Frøets Ægthed bestemt for 182 Prø- 
vers Vedkommende (for 169 af disse Prøver bestemtes tillige 
Komvægten). 

Endelig ønskedes Opgivelse af rette Navn for 1 Prøve 
Oaffeldelt Limurt, 1 Prøve Takkeklap, 1 Prøve Ager-Kaal, 1 
Prøve Finbladet Vejsennep og 1 Prøve Nedbøjet Ranunkel, 
ligesom Bestemmelse er foretaget af en Del indsendte Planter. 



II. Gennemsnitstollene for de i 1895—1905 og 1904—1905 
undersøgte Frøprøver. 

Disse findes for de vigtigste af de Landbrugsplanters Frø, 
af hvilke vi har haft Prøver til Undersøgelse, paa omstaaende 
2 Tabeller. Ved Udregningen er der udelukkende medtaget 
fuldstændige Analyser, der i Regelen gælder det rensede 
Frø, saaledes som Frøhandlerne leverer det til deres Kunder. 
Ved Beregningen er Analyser, der udviser særlig lave Renheds- 
eller Spiringsresultater, ikke medtagne. Gennemsnitstallene 
kan derfor benyttes som Norm for, hvad der kan fordres af 
jævnt gode Varer af de forskellige Frøsorter. 

Med Hensyn til Forstaaelsen af Rubriken „Spireevnen af 
det rene Frø** skal der gøres opmærksom paa, at paa de Ste- 
der, hvor der findes to Tal i denne Rubrik, beiyder det første 
Procentmængden af de ved Spiringsundersøgelseme virkelig 
spirede Frø, det andet Mængden af „haarde** eller ved Under- 
søgelsens Afslutning endnu friske og levende Frø. Da. der 
sædvanlig i Efteraarsmaanedeme findes en Del flere haarde 
Korn i Bælgplanternes Frø end om Foraaret i Saatiden, er det 
anførte Tal for disse Gennemsnitstallet af de i Foraarsmaane- 



11 

deme undersøgte Prøver alene. For alle Aarets Prøver er 
Tallene følgende: 

Rødkløver 8-3 pCt., Hvidkløver l&O pCt., Alsikekløver 8*7 
pCt., Sneglebælg 2-3 pCt., Lticeme 11-3 pCt., Rundbælg 12-8 
pCt. og KælHngetand 10-2 pOt. 

Sammenligner man Renheds- og Spiringsresultaterne for 
1904—1905 med det foregaaende Aars, vil man finde følgende 
Fremgang (de positive Tal) og Tilbagegang (de negative Tal). 
Foruden for Renheds- og Spiringsresultaterne kan det ogsaa 
have sin Betydning at se, hvorledes den fundne Ukrudtsmængde 
i Prøverne stiller sig i det sidste Aar, sammenlignet med Aaret 
forud. (De positive Tal betegner, at der i 1904—1906 har 
været mere Ukrudt end i Aaret forud, de negative Tal, at 
der har været mindre). 

Ukrudt Renhed Spireevne 

Rødkløver O — 0*4 — 03 

Hvidkløver — 0*8 4-11 +1*7 

Alsikekløver +0*1 +01 — 1*6 

H.-Sneglebælg . . . + 0-1 — 0*2 — 0-3 

Lucerne — 01 +0-6 — 0*2 

Rundbælg — 0-7 +1*1 — 0*3 

Alm. Kællingetand + l'O — 11 — 0*9 

Turnips —0*1 +31 —30 

Kaalroe O +0*7 +0-6 

Runkekoe O — 0*5 — 3'9 

Eng-S\4ngel — 01 +02 + 01 

Stivbl. Svingel ... — 01 — 21 + 2-6 

Ager-Hejre — 01 +0*4 +2*7 

Alm. Rapgræs ... — 0*4 — 1 + 0*8 

Hundegræs O + 0*4 + 31 

Draphavre O +0*3 — l'O 

Fløjlsgræs +01 — 1*6 +6-2 

Timothé O O +0*6 

Eng-Rævehale ... +03 + OS — 61 

Alm. Rajgræs O +0*2 — 41 

Ital. Rajgræs O — 06 + 4 5 

Differenserne er i det hele ikke store. For Kællingetands 
Vedkommende tiltager Ukrudtsindholdet desværre stadig, saa- 



12 



Gennemsnitstal for 1895 — 1905. 





1 


1-H B 

1 


Renhed^- 
bestemmekev 


SpiriDgg- 
besteramelser 


Frøsorf 


ti 

3 


.2 

-i! 

P 


Id 


1 

1 

a 
pi 


SS 

CO 


1 








pCt. 


pCt. 


pCt. 


pCt. 


pCt. 


pCt. 


Rødkløver (Trifolium pratense). .. 


2093 


1-75 


0-2 


04 


2-3 


97-1 


90-7+ 7-9 


88-1 


Hvidkløver ( do. repens^ ... 


698 


0-637 


1-0 


1.2 


1-7 


96-1 


81-7+ 14-7 


78-5 


Alsikekløver ( do. hybridum) . . 


653 


0-672 


1-8 


0-4 


0-9 


96-9 


91-7+ 6-4 


88-9 


Blodkløver ( do. incarnatum) . 


19 


8-28 


0-3 


0-2 


2-2 


97-3 


96-1+ 0-3 


93-5 


Humle-Sneglebælg (Medicago lupu- 


















lina) 


468 
80 


1-61 
2-03 


00 
0-2 


0-3 
0^ 


1-2 
V9 


98-6 

97-7 


91-7+ 4-5 

85-3+12-4 
88-7+ 8-5 


90-3 


Lucerne IMedicaso satival 


88-3 


Rundbælg (Antbyllis vulneraria) . . . 


73 


2-50 


2-3 


0-8 


3-9 


93-0 


82-5 


Alm. Kællingetand (Lotus cornicu- 


















latus) . . 


26 


1-06 


01 


2-3 


0-9 


96-7 


866+ 9-9 


as-7 


Serradela (Ornitbopus sativus) 


11 


34-6 


0-6 


1-7 


2-6 


951 


87-1+ 1-0 


82-8 


Gul Lupin (Lupinus luteus) 


2 


217-5 


0-6 


01 


0-5 


98-8 


85-5+ 5-5 


84-5 


Hør (Linum usitatissimum) 


2 


4 20 


0-5 


0-3 


0-5 


98-7 


89-0 


87-8 


Høj Spergel (Spergula maxima) 


2 


1-37 


0-5 


0-0 


05 


99-0 


79-0 


78-2 


Turnips (Brassicacampestris rapifera) 


58 


206 


00 


0-1 


3-4 


96'6 


95-8 


92-4 


Kaalroe (Brassica Napus rapifera) . 


54 


2-95 


0-0 


0-0 


1-6 


98-4 


93-8 


92-3 


Blomkaal ( do. oleracea botrytis) 


4 


4-22 


00 


0-0 


0-7 


99-3 


86-3 


85-7 


Gulerod (Daucus Carota) 


89 


1-22 


00 


0-1 


5-7 


94-^ 


67-8 


63-9 


Runkelroe (Beta vulsaris) 


1f>5 


19-7 


0-1 


00 


1-9 


980 


80-1 


78-6 


Sukkerroe ( do. do. saccharifera) 


53 


20-2 


01 


00 


1-4 


985 


79-1 


77-9 


Havre (Aveua sativa) 


24 


39-6 


0-3 


00 


0-3 


99-4 


98-4 


97-8 


•2-rd. Byg (Hordeum distichum| 


23 


47-3 


0-1 


00 


0-5 


99-4 


98-6 


980 



13 



Gen-nemsnitstal for 1895 — 1906. 





1 

B 

3 

s 


Friskvægt af 1000 Korn 
i Gram 


Renheds- 
bestemmelser 


Spirings- 
bestemme Iser 


i 
Frøsort 


Q 
u 

2 
-2 

B 

B 

o 

lu 


1 

P 


< 


1 




CC 


1 

tf 








pCt- 


pCt. 


pCt. 


pCt. 


pCt. 


pCt. 


Eng-Svingel (Festuca pratensis) 


511 


1 87 


1-4 


0-2 


1*7 


96-7 


93*2 


90-2 


Strand-Svingel (Festuca littorea) . . . 


2 


1-79 


6*2 


0*0 


13*1 


81*7 


84*6 


69*0 


Stivbladet Svingel (Festuca durius- 


















cula 


93 


0-790 


0-5 


0*2 


15-3 


84*0 


84-5 


71*0 


Stakløs Hejresvingel (Schedonorus 




inermis - 


7 

332 

• 


3-61 
1-99 


0-2 
0-8 


7-6 
0-5 


17-8 
2*6 


80*4 
96*1 


94-9 
92-2 


76*3 


Ager-Hejre (Bromus ai-vensis) 


88*7 


Blød Hejre (Bromus mollis) 


9 


4-00 


5*8 


0*2 


21 


91*9 


92*0 


84*5 


Alm. Rapgræs (Poa trivalis) 


125 


0-181 


0-4 


0*4 


6-9 


92 3 


87-0 


80*3 


Eng-Rapgræs ( do. pratensis) : 


58 


0-226 


0-1 


0*3 


10*2 


89*4 


77-2 


69*0 


liUnd-Rapgræs ( do. nemoralis) 


3 


0*208 


1*8 


1-4 


10-0 


86*8 


61-3 


53-2 


Hundegræs (Dactylis glomerata) , . . 


1328 


0-949 


1*8 


0-2 


12-6 


85*4 


91*0 


77-7 


Draphavre (Avena elatior) 


722 


3 35 


3-4 


0*1 


7-6 


88-9 


84*7 


75*2 


Fløjlsgræs (Holcus lanatus) 


67 


0-446 


0*6 


0-7 


18-5 


æ-2 


88*0 


70*6 


Fiorin&rræs (Ascrostis alba) 


34 


0*097 


1*0 


0-7 


2-9 


95*4 


94*4 


90*1 


Timothé (Phleum pratense) 


737 


0*411 


0-3 


0-5 


0*8 


98-4 


94*6 


93*1 


Eng- Rævehale (Alopecurus pratensis) 


157 


0*860 


1*6 


0*9 


181 


79-4 


79-2 


62*9 


Alm. Rajgræs (Lolium perenne) .... 


956 


2-01 


2-5 


0-2 


1*1 


96-2 


89-9 


86-2, 


Ital. do. ( do. italicum) 


639 


201 


1-1 


0-2 


1*7 


97*0 


87*0 


84-4 


JCamgræs (Gynosurus cristatus) 


3 


0-481 


2*8 


0*6 


2-9 


93-7 


67-0 


62*8 



14 



Gennemsnitstal for 1904—1906. 



Frøsort 



Rødkløver (Trifolium pratense) 

Hvidkløver (do. repens) 

Alsikekløver (do. hybridum) 

Blodkløver (do. incamatum) 

Humle-Sneglebælg (Medicago lupu- 
lina) • 

Lueerne (Medicago sativa) 

Rundbælg (Anthyllis vulnei-aria) 

Alm. Kællingetand (Lotus comicu- 

latus) 

Turnips (Brassica campestris rapifera) 
Kaalroe (do. Napus rapifera) 

Gulerod (Baucus Carota) 

Runkelroe (Beta vulgari«) 

Havre (Arena sativa) 

2-rd. Byg (Hordeum distichum) 

6-rd. Byg (do. vulgare) 

Eng-Svingel (Festuca pratensis) 

Stivbl. Svingel (do. duriuscula) 

Ager-Hejire (Bromus arvensis) 

Alm. Rapgræs (Poa trivialis) 

Eng-Rapgræs (do. pratensis) 

Hundegræs (Dactylis glomerata) 

Draphavre (Avena elatior) 

Fløjlsgræs (Holcus lanatus) 

Fioringræs (Agrostis alba) 

Timothé (Phleum pratense) 

Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis) 

Alm. Rajgræs (Lolium perenne) 

Ital. Rajgræs (do. italicum) 



bH 



o 



VM 

08 



280 

90 

96 

2 

57 

17 
16 

15 
6 
9 

2 
22 
10 
19 

2 



11 
63 
22 
12 

157 
89 

7 
6 



35 

122 

80 



> 

ri4 



vil 

0-662 
0-670 
3-44 

1-67 

2-09. 
2-52 

103 
1-98 
271 

1-23 
20-6 
37-6 
47-2 
34-5 

1-98 

0-793 

2-05 

0-173 

0-229 

0-982 

3-85 

0-403 

0-101 

0-399 

0-894 

204 

1-98 



Renheds- 
bestemmelser 



0-3 
1-2 
2-0 
0-3 

0-1 

01 
2-3 

0-1 
0^0 
00 

0-1 
0-2 
0-5 
0-1 
0-0 

0-7 
0-4 
0-6 
0-3 
0-0 

1-4 
3-2 
0-9 
0-4 

0-4 

2-2 
2-7 
1-3 



0-5 
0-8 
0-4 
0-4 

0-3 

0-2 
0-6 

3-3 
0-0 
0-0 

0-1 
00 
00 
OrO 
0-0 

0-1 
0-2 
0-5 
0.8 
0-4 

0-2 
0-1 
0-6 
0-9 
0-4 

1-1 
0-2 
0*2 



08 



2-7 
1-7 
1-1 
3-5 

1-2 

20 
3-8 

0-8 
2-4 

1-0 

3-3 
2-4 
0-1 
0-5 
0-2 

1-5 

16-6 

2-9 

8-5 

14-4 

13-7 

7-7 

18-5 

1-9 

0-7 

16-9 
1-4 
1-9 






Spirings- 
bestemmelser 



a> 



g 

O. 



96-5 
96-3 
96-5 
95-8 

98-4 

97-7 
93-3 

95-8 
97-6 
99-0 

96-5 
97-4 
994 
99-4 
99-8 

97-7 
82-8 
96-0 
909 
85-2 

84-7 
890 
80O 
96-8 
98-5 

79-8 
95-7 
96-6 



88-2 
73-5 
82-0 
78-3 

880 

68-3 
81-1 

69-3 
78-6 
77-6 

68-4 
72-5 
90-4 
97-3 
99-7 

84-0 
86-5 
88-9 
660 
49-1 

80-7 
82-5 
77-0 
90-0 
91-5 



810 
86-6 



CD 



P^ 

> S 
g £ 
'Bi 

GQ 



90-4-f 7-9 
80-4+17-9 
87-8+ 9-0 
81-9+ 0-4 

94-9+ 2-3 

82-6+ 15-3 
86-0+11-1 

86-7+ 9-6 
939 
94-6 

82-6 
82-0 
92^ 
98-7 
100-0 

940 
93-4 
93-1 
85-6 
76-4 

93-9 
87-5 
87-5 
98-3 
94-7 

80-5 
86-4 
90-3 



16 

ledes at Gennemsnittet det sidste Aar har været 3'3 pCt. Da^ 
Efterspørgslen efter denne Frøsort stadig tager til, er der Grund 
til særlig at have Opmærksomheden henvendt paa Renheden 
og Ukrudtsindholdet i Varen af denne Frøsort. Det Ukrudt^ 
der findes i Kællingetand, er hovedsagelig Lancetbladet Vej- 
bred og Snerre. Da vi i ukontrollerede Varer af denne Frø- 
sort har fundet over 20 pCt. af disse Ukrudtssorter, er det ikke 
saa underligt, at der efter en saadan Udsæd kan findes flere 
Vejbred- og Snerreplanter i Græsmarken end Kællingetand- 
planter. Med det anførte Gennemsnitsindhold af 3*3 pCt. 
Ukrudt udsaar man nemlig ca. 10 Ukrudtsjfrø pr. Kvadratalen, 
naar der saas 8 Pd. Kællingetand pr. Td. Ld. (ca. 280 Frø^ 
pr. Kvadratalen), og Ukrudtet antages at være Uge Vægtdele 
Lancetbl. Vejbred og Snerre. 

En Sammenligning mellem Resultaterne af Undersøgelserne 
i 1904—1906 og Gennemsnitstallene for 1896 — 1906 kan imid- 
lertid ogsaa have sin Interesse, idet denne Oversigt vil vise^ 
hvorledes det forløbne Aars Resultater staar i Forhold til det, 
man for Tiden maa regne for det normale (Fortegnene betegner 
det samme som ved den foregaaende Tabel). 

Ukrudt 

Rødkløver +0*1 

Hvidkløver . . — 0*4 

Alsikekløver O 

H.-Sneglebælg ... O 

Lucerne O 

Rundbælg ....... — 0*2 

Kællingetand .... +1*0 

Turnips — 01 

Kaalroe O 

. Gulerod . O 

Runkelroe O 

Eng-Svingel — O'l 

Stivbl. Svingel... O 

Ager-Hejre O 

Alm. Rapgræs ... — 0*1 

Eng-Rapgræs +0*1 

Hundegræs ...... O 

Draphavre O 



Benhed 


Spireeyu«: 


— 0-6 


— 0-3 


+ 0-2 


+ IS' 


— 0-4 


— 1-3 


+ 0-1 


+ 1-0 





+ 0-2 


+ 0-3 


— 0-1 


- 0-9 


- 0-2 


+ 1-1 


— 1-9 


+ 0-6 


+ 0-8 


+ 2-3 


+14-8 


— 0-6 


+ 09 


+ 10 


+ 0-8 


— 12 


+ 8-9 


— 0-1 


+ 0-9 


— 1-4 


— 1-4 


- 4-2 


— 18 


— 0-7 


+ 2-9 


+ 0-1 


+ 2-8 



Renhed 


Spireevne 


— 0-2 


— 0-6 


+ 1-4 


— 11 


+ 0-1 


+ 01 


+ 0-4 


+ 1-3 


— 0-6 


— 3-5 


— 0-4 


+ 3-3 



16 

Ukrudt 

Fløjlsgræs — O'l 

Fioringræs ....... + 0*2 

Timothé.. —0-1 

Eng-Rævehale ... +0*2 

Alm. Rajgræs O 

Ital. Rajgræs..... O 

Det vil ses, at de positive og negative Tilfælde omtrent er 
lige mange. Det kan bemærkes, at Gulerodsfrøet, der i de 
foregaaende Aar har haft en lav Spireevne, i det sidste Aar 
atter har naaet normal Spireevne eller derover (63 Prøver under- 
søgt for Spireevne). Alm. Rajgræs af irsk Avl, det saakaldte 
^skotske" Rajgræs, havde i 1904—1906 en Spireevne, der var 
henimod 10 pCt. under Gennemsnit for Tiaaret forud, og det 
samme gjaldt Italiensk Rajgræs af irsk Avl. Da det dansk- 
avlede Rajgræsfrø imidlertid havde en Spireevne, der var ca. 
10 pCt. over Gennemsnit, og da det Italienske Rajgræs af firansk 
Avl ligeledes havde en meget fin Spireevne, er Gennemsnits- 
tallet for 1904 — 1905 for Spireevne af Alm. Rajgræs kun 3'6 
pCt. under Gennemsnitstallet for Tiaaret, og for Italiensk 
Rajgræs, er det endog 3*3 pCt. højere, fordi der kom for- 
holdsvis meget Frø af fransk Avl hertil, da det viste sig, 
at Frøet af irsk Avl havde saa lav Spireevne. 

I Tabellen, der indeholder Gennemsnitstallene for 1904 — 
1905, har vi indført en ny Rubrik med Overskrift „Spireha- 
«tighed" (den trediesidste). I denne Rubrik er anført det 
Procentantal Frø, der i Gennemsnit er spiret i omtrent den 
første Trediedel af den fastsatte Spi,ringstid for vedkommende 
Frøsorter. (Angaaende Spireundersøgelsens Varighed og Tiden 
for Spirehastighedens Bestemmelse se Aarsberetningen for 1902 
— 1903, Afsnit V.) Det er altid af den største Vigtighed at 
faa Frø, der spirer hurtigt, særlig gælder det om at have Op- 
mærksomheden henvendt herpaa ved Anskaflfelsen af Rodfrugt- 
frø. Man har derfor ment, at det vilde være heldigt at op- 
tage denne Rubrik i Gennemsnitstallene. Den kan jo først 
senere blive optaget i Tabellen over Gennemsnitstallene for Ti- 
aaret; men da vi ovenfor saa, at de fundne Gennemsnitstal for 
Spireevnen for det forløbne Aar for de allerfleste Frøsorter 



17 

omtrent falder sammen med de tilsvarende Tal for Tiaaret, 
vil man næppe begaa nogen større Fejltagelse ved i Alminde- 
lighed at benytte Gennemsnitstallene for Spirehastigheden for 
1904—1906. 



in. Eftemndersøgelser af Prøver med opgivne Grarantital. 

I de tidligere Aarsberetninger har Analyseresultatet været 
opført for samtlige Prøver, der var indsendt til Efterunder- 
søgelse, og for hvilke Garantitallene kendtes. Da Antallet af 
saadanne Efterundersøgelser imidlertid er steget stærkt de 
sidste Aar, vilde en Tabel, der indeholdt alle Prøverne, blive 
alt for omfangsrig, hvorfor man i Aar nøjes med at anføre 
omstaaende Oversigt. 

Det vU af denne Oversigt fremgaa, at der ialt har været 
indsendt 780 Prøver fra Landmænd eller Landbrugsorganisa- 
tioner; af disse kendes Garantitallene for de 443 Prøver. Den 
sædvanlig gældende Latitude af 2 pCt. for Renhed er over- 
skredet for 43 Prøvers Vedkommende (= 9*7 pCt.). Latituden 
for Spireevnen, der er 3 pCt., naar GarantitaJlet er over 95 
pOt., 4 pOt., naar det er mellem 90 og 95 pCt., og 5 pOt., 
naar det er under 90 pCt., er overskredet i 29 Tilfælde (= 6*6 
pCt.). I Tabellen er anført, hvorledes disse Overskridelser for- 
deler sig, idet Prøverne er rubricerede efter den samlede Over- 
skridelse fra Garantitallet, d. v. s., at Latituden ikke er truk- 
ket fra. 

Det vil ses, at Overskridelserne i det hele ikke er mange 
og kun i ganske faa Tilfælde store. Ialt er det Ve ^.f Prøverne, 
der har vist sig ikke at svare til Garantien, hvilket er færre 
end de 2 foregaaende Aar. Dette viser, at de Forretninger, der 
lader sig kontrollere, Aar for Aar leverer bedre Varer; men 
det beviser ikke, at alt Frø, der sælges, bliver bedre Aar 
for Aar. Undersøgelser af ukontrolleret Frø (se Aarsberet- 
ningen for i Fjor, Afsnit VTI, og denne Beretning nedenfor) 
viser, ^t tier desværre stadig gaar meget daarligt Frø i 
Handelen. * 

I sidste Rubrik paa foranstaaende Liste er Antallet af 
Efterundersøgelser af Prøver, paa hvilke Garantitallene ikke 
kendes, anført, fordelt paa de forskellige Frøsorter. 

2 



18 



Oversigt over de udførteEfteranalyser Foraaret 1906, 





Prøver, for hvilke Garantitallene kendes 


^£ 




»— < 


Antal Prøver, for hvilke der er 
Erstatningspligt 




Frøsort 


Renhed under 
Garantien 


Spireevne under 
Garantien 


i;3 




00 

1 


i 


p. 

1 


■4A 

O 
CO 

o 


i 

1 

CO 


O 

p- 
1 


O 

p- 

1 

CO 


6 
p< 

o 


g!« 

< 




83 

31 

37 

25 

9 

7 

9 

33 
7 

23 

39 

24 

36 

5 

34 

27 

5 

2 

1 

2 

2 

2 


6 
2 
2 

1 

3 
1 

2 
1 

1 


2 
2 

1 

1 
2 

1 
2 

2 


1 

3 

1 
1 


1 

2 

1 
1 


1 

2 

1 
2 




1 
2 
2 
1 

1 
1 


1 
1 

2 

3 
2 


2 
1 

i 

1 
1 


66 


Hvidklørver 


21 


Alsikekløver 

H.-Sneglebælg 

Lucerne 


29 

15 

2 


linndbflBlfir 


a 


Kællingetand 

Eng-Svingel 

Stivbl. Svingel 

Afirer-Heire 


4 

17 

2 

7 


HimdesrrsBS 


89 


Drapbavre 


^ 


Timotbé 


25 


Eng-Rævebale 

Alm. Rajgræs 

Ital. do 

Fløilssrræs 


6 
30 
22 

4 


Fiorinfirræs 


2 


Alm. Rapgræs 

Eng-Rapgræs 

Xaalroe 


4 
4 
4 


Tumins 


2 


Runkelroe 


2 


Serradela 


4 


Blodkløver 


2 


Stakløs Hejresvingel 


1 


lait. . . 


443 


19 


18 


6 


6 


6 


8 


9 


6 


337 



19 

Skønt Antallet af udførte Efterundersøgelser er noget større 
end i foregaaende Aar, maa det dog siges at være meget lille 
i Forhold til Landets Tusinder af Landmænd. Af de 780 
Prøver er det endda kun 320, der er indsendt til Efterunder- 
søgelse paa Landmændenes (Købernes) egen Foranledning. De 
460 Prøver er indkaldt fra Landmænd paa Sælgernes Foranled- 
ning; enkelte Forretninger, der ønsker at blive kontrollerede, har 
nemlig truffet Aftale med Frøkontrollen om at indsamle Prøver 
af deres Leveringer af bedste Varer. Frøkontrollen har derfor 
Adgang til vedkommende Forretningers Bøger over Leverin- 
gerne, af hvilke Bøger der da udtages Adresser paa en Del 
Kunder, til hvem der fra Frøkontrollen rettes Opfordring om 
at indsende en Prøve af en eller anden af de leverede Frøsorter 
til Efterundersøgelse. Svarer Analysen af Prøven ikke til den 
stillede Garanti, giver vedkommende Forretning Erstatning. 
Trods Opfordringen er det dog kun omtrent Halvdelen af 
Landmændene, der efterkommer den, skønt de ikke har anden 
Ulejlighed deraf end at udtage en Gennemsnitsprøve af den 
leverede Vare og sende den til Frøkontrollen. Det er i det 
Hele mærkeligt, saa lidt det interesserer Landmændene i Al- 
mindelighed at faa noget at vide om Kvaliteten af det Frø, de 
saar i deres Græsmark. Det viser sig bl. a. ogsaa derved, at 
enkelte Forretningers Tilbud om fri Efteranalyse kun benyttes 
i meget ringe Udstrækning eller slet ikke, skønt Landmændene 
ved at benytte sig deraf uden Udgift kan faa Oplysning om 
Indholdet af det leverede Frø. 

I det hele er det kun 23 Landmænd og 26 Ladkøbs- og 
Landboforeninger, der paa eget Initiativ har indsendt Prøver 
til Efterundersøgelse. Det er færre Landmænd og flere For- 
eninger end i Fjor. Vel var det ønskeligt, at et større Antal 
end denne meget liUe Brøkdel af Danmarks Landmænd søgte 
Oplysning om Indholdet af det Frø, de købte; men det bliver 
dog kun Landmanden selv, det gaar ud over, hvis han faar 
mindre godt Frø, fordi han ikke træffer denne simple Sikker- 
hedsforanstaltning, som i Almindelighed ikke behøver at volde 
ham nogen Udgift. Men de, der forestaar Indkøbet af Frø til 
Fordeling blandt Medlemmerne i en Forening, har Ansvaret 
for, at det først og fremmest er gode Varer, der fordeles ; 
Efteranalyse af aUe Frøsorter i saadanne Leveringer burde 
derfor være en fast Regel, og da det i Almindelighed er større 

2* 



Partier, der købes af saadanne Foreninger, gaar enhver reel 
Forretning ind paa at tilstaa gratis Efteranalyse. 

Naar der indkøbes Frø hos saadanne Forretninger med 
Garanti for, at det er gode Varer, og Garantien kontrolleres 
ved Efteranalyse, er saadanne Foreninger sikkert til Gavn 
for Medlemmerne. 

Men de Foreninger, som sætter „billige" Priser i første 
Linie, og som slaar af paa Fordringerne til Frøets Kvalitet 
og undlader at lade foretage Efteranalyse, gør let mere 
Skade end Gavn, idet de virker som en Sovepude for Med- 
lemmerne i Foreningen. 

Selv om det kun er fire Foreninger mere end i fore- 
gaaende Aar, der har indsendt Prøver af Leveringerne 
til Efteranalyse, er det dog glædeligt, at der er Frem- 
gang, og det er at haabe, at stadig flere af de bestaa- 
ende Foreninger vil komme ind paa denne Fremgangsmaade 
ved Lidkøbene. 

lait har 20 forskellige Forretninger betalt saadanne fri 
Efteranalyser, men i højst forskelligt Antal, nemlig henholdsvis 
169, 142, 131, 70, 47, 29, 22, 20, 19, 13 samt for 10 Forret- 
ningers Vedkommende mindre end 10 Prøver. 

I det hele er det jo kun faa af de Forretninger, der giver 
sig af med Frøhandel, hvis Garantier kontrolleres af Køberne. 
Men naar Landmændene ikke forlanger Ret til saadan Kontrol, 
er det jo ikke saa mærkværdigt, at det kun er de Forretninger, 
der selv ønsker det, der bliver kontrollerede ved Undersøgelse 
af de leverede Varer. 

IV. Frøets Herkomst. 

For de hyppigst anvendte Frøsorter er Avisstedet blevet 
meddelt af Indsendere for ialt 401 Prøvers Vedkommende, 
som omstaaende Oversigt viser. Da det har sin store In- 
teresse for Frøkontrollen at kende Avisstedet for saa mange 
Prøver som muligt, for at den derved i højere Grad kan 
lære Aargangens Ejendommeligheder ved Frøet fra de for- 
skellige Avissteder at kende, vilde det være meget ønske- 
ligt, om Indsenderne af Prøver altid gav Meddelelse om 
Frøets Herkomst i de Tilfælde, hvor der vides sikker Besked 
derom. 



21 



Frasort 



Rødkløver . . . . 
Hvidkløver . . . 
Alsikekløver . . 
H. Sneglebælg 

Lucerne 

Alm. Rajgræs. 
Ital. Bajgræs . 
Timothå- . . i . . . 
Eng-Rævehale 
Draphavre . . . . 

Fkjlsgræs 

Alm. Rapgræs 
Eng-Svingel . . 
Stivbl. Svingel 
Ager- Hejre . . . 
Hundegræs . . . 



17 
5 
3 

n 
1 

4 
1 
8 

n 

21 
12 



> 



o oj 






62 
35 
15 
14 
11 



23 



ns 



a 

<D 

PQ 

O 

a 
'o 



M) 



17 



19 
2 
5 



15 



18 



V. Differenserne mellem de 2 korresponderende Renheds- 
bestemmelser. 

Af de fleste Frøprøver, hvis Renhed skal bestemmes, ud- 
føres der 2 Analyser med ligestore Vægtmængder. 

Af disse udregnes derpaa Gennemsnitstallene, undtagen 
de Tilfælde, hvor Forskellen mellem de fundne 2 Renheds- 
procenttal overskrider 2*0, da der i saa Fald udføres en 
ny Analyse; denne sidste falder som Regel mellem de 2 
første. 

Af omstaaende Tabel ses det, at Forskellen i 55*7 pCt. af 
alle Tilfælde har været under 72 pCt. og kun i 2*0 pCt. har 
overskredet 2 pCt. 

De største Differenser fremkommer selvfølgelig som Regel 
ved de mindre rene Prøver. 



22 



Frasort 



Kødklaver, » . . 
Hvid kløver . , . 
Abikekløver , 
H. -Sneglebælg 

Lucerne 

fiandbælg 

Alm. Eajgræa 
Ital. Eajgræs. 

Timothé - 

Eng- Ræve hale 
Fioringreej^ , . . 

Drap havre 

Flejlsgraes 

Apfer-Hejre . . . 
Eng-8viu^^el . . 
Stivbl, Sviugt^I 
Alm, Haji^raes 

Hundegræa . ** 

Eunkelroe 

Turnips 

Kaalroe , 



5 q Cl 

Q PS 
M II '•-* 



73 
91 
49 
14 
15 
93 
70 
86 
26 
6 

79 
11 
42 
66 
12 
28 
VS 
HO 
17 

6| 
9 



lait. 



1304 



P-0*5 



0-58 
0-45 
0-42 
0*36 
U-36 
ao2 
0'76 
0-64 
0*34 
095 
0*40 
0-98 
0'82 
0*46 
0-42 
1*52 
1-24 
0-77 
10^ 
U*40 
O-ål 
0-60 



Antal Pr e ver, i hvilke Differensen er 



0-5-1 
pCt. 



146 
50 
73 
37 
10 
JO 
37 
34 
68 
13 

& 
24 

5 
26 
48 



51 

12 

5 

5 



14 

14 

11 

3 

n 

33 

24 

15 

5 

27 

5 

11 

11 

7 

12 

i 

34 

4 

1 

4 



1^1-5 
pCt, 



34 
8 
3 
1 
« 
I 

16 
7 
2 
B 
1 

16 

n 

5 
5 
1 
6 
2 
24 
1 



1-5-2 
pCt 



2-2-5 

pUt 



10 
1 



2 
1 
2 

1 
17 



2-5-3 
pCt. 



DverS 

pCt. 



- I ''' I 



310 



134 BO 



12 



22 



VI. Frøblandinger. 

I det forløbne Aar modtoges følgende Prøver, som ved 
Renhedsbestemmelsen viste sig at være Frøblandinger, d. v. s. 
at de indeholdt over 16 pCt. fremmed Kulturfrø. 

1) 78-1 pCt. Eng-Svingel (Spireevne: 88-0 pCt.) + 17-6 
pCt. Alm. Rajgræs. 

2) 77-3 pCt. Blød Hejre (Spireevne: 91-8 pCt.) + 16-2 pCt. 
Alm. Rajgræs. 

3) 64-0 pCt. Blød Hejre (Spireevne: 84*0 pCt.) + 28-0 pCt. 
Alm. Rajgræs. 



23 

4) 647 pCt. Blød Hejre (Spireevne: 843 pOt.) + 380 pCt. 
Alm. Eajgræs. 

5) 63-8 pCt. Hundegræs (Spireevne: 97-B pOt.) + 16-4 pCt. 
Alm. Rajgræs. 

6) 34B pCt. Hundegræs + 425 pCt. Alm. Eajgræs. 

7) 59-4 pCt. Hundegræs (Spireevne: 83*0 pCt.) + 160 pCt. 
Stivbl. & Rød Svingel. 

8) 66-7 pCt. Fløjlsgræs (Spireevne: 89-8 pCt.) + 26B pCt. 
Hundegræs. 

9) 66-1 pCt. Hvede (Spireevne: 3-0 pCt.) + 21*0 pCt Vik- 
ker (Spireevne 32*0 + 12'5 pCt.). 

De Frøblandinger, som bestod af flere end 2 Arter, havde 
følgende Sammensætning: 



10) 62-4 pCt. Eng-Svingel med 95*8 pCt. Spireevne. 


26-0 


— Alm. Rajgræs. 






9-6 


— Blød & Mangebl. 


Hejre. 




0-2 


— andet Kulturfrø. 






2-7 


— Affald. 






01 


— Ukrudtsfrø. 






100 








11) 576 


pOt. Ager-Hejre med 96"5 pOt. Spireevne. 


27-6 


— Alm. Bajgræs. 






60 


— Blød & Mangebl. Hejre. 




0-5 


— andet Kulturfrø. 






5-1 


— Affald. 






3-2 


— Ukrudtsfrø. 






100 








I) 29-2 pCi 


i. Rødkløver. 13) 46-1 pCt 


. Alm. Rajgræs. 


27-7 - 


Timothé. 


150 - 


Blød & Mangebl. 


19-2 — 


Sneglebælg. 




Hejre. 


7-6 — 


andet Kultur&ø. 


11-9 — 


Ager-Hejre. 


111 — 


Affald. 


11-0 — 


andet Kulturfrø. 


5-3 — 


Ukrudtsfrø. 


16-4 — 


Affald. 


100 




0-6 - 


Ukrudtsfrø. 



100 



24 



VII. Ukontrolleret Frø. 

Paa Gruud af Landmændenes ringe Benyttelse af Frøkon- 
trollens Hjælp til at skaffe sig Oplysning om Indholdet af de 
Fré^varer, de køber, forhandles der endnu den Dag i Dag^ 
meget Frø, der ikke tilnærmelsesvis svarer til den Pris, det 
sælges for, selv om denne tilsyneladende er billig; Frøet kan 
enten være fra et Avissted, hvis Produkter ikke passer for 
vort Klima, eller det kan indeholde saa meget Ukrudt eller 
have saa lav Spireevne, at det maa give urene eller mis- 
lykkede Græsmarker. Det er derfor ønskeligt, at der stadig 
foretages Undersøgelser af saadanne ukontrollerede Varer til 
Sammenligning med de kontrollerede. 

Under Afsnit VU i Aarsberetningen for forrige Aar blev 
der givet Meddelelse om Resultatet af Undersøgelsen af et 
større Antal saadanne Prøver. 

I det forløbne Aar er der undersøgt 13 Prøver af denne 
Art. Prøverne er indsendte af tre af Planteavlskonsulenterne ; 
2 af Prøverne er udtagne hos Landmænd, der havde købt 
Frøet [1) og 2)], de andre Prøver er indkøbt i vedkommende 
Konsulents Distrikt. Resultatet af Undersøgelserne anføres 
nedenfor. 

Ved de Prøver, der væsentlig bestaar af een Frøsort, er 
til Sammenligning angivet Gennemsnitstallene for 1904 — 06 for 
middelgode Varer af vedkommende Frøsort samt de Priser pr. 
Pd. for hvilke disse er solgte i Foraaret 1905. 

1) Solgt som Rundbælg med garanteret Renhed 98 pCt. og 
Spireevne 99 pCt. for 70 Øre pr. Pd. Ved Undersøgelsen 
viste det sig at være Hurale-Sneglebælg, der indeholdt 
97'9 pCt. rent Frø med en Spireevne af 88 + 4*) pCt.; 
0-7 pCt. Ukrudt; 87 pCt Rent spiret Frø. 

Middelgod Sneglebælg af Avl 1904: 
• 98-4 pCt. Rent Frø med 95 + 2 pCt. Spireevne; 0*3 pCt. 
Ukrudt; 9a pCt. Rent spiret Frø. Pris 23—33 Øre pr. Pd. 



*) Haarde Korn. 



26 

2) Solgt som Rundbælg for 62 Øre pr. Pd. 

Ved Undersøgelsen viste det -sig at være en Blanding 
af denne Frøsort og Sneglebælg, idet Prøven indeholdt 
78*3 pCt. Eundbælg med en Spireevne af 84 + 14 pCt. og 
17-7 pCt. Sneglebælg; endvidere 04 pCt. Ukrudt (hvoraf 
126 Storkomet Silke pr. Kilo); af Rundbælg indeholdt 
Prøven 66*7 pCt. Rent spiret Frø. 

3) Rundbælg solgt for 63 Øre pr. Pd. 

89 pCt. Rent Frø med 91 + 6 pCt. Spireevne, 1*7 
pCt. Ukrudt og 81 pCt. Rent spiret Frø. 

Middelgod Rundbælg: 
93-3 pCt. Rent Frø med 86 + 11 pCt. Spireevne; 0*6 pCt. 
Ukrudt; 80 pCt. Rent spiret Frø. Pris 52—60 Øre pr. Pd. 

4) Rødkløver solgt for 88 Øre pr. Pd. 

97 pCt. Rent Frø niéd 95 + 3 pCt. Spireevne; 0-5 pCt 
Ukrudt; 92 pCt. Rent spiret Frø. 

Middelgod Rødkløver: 
97 pCt. Rent Frø n^ed 90 + 8 pCt. Spireevne; 0-6 pCt. 
Ukrudt; 87 pCt. Rent spiret Frø. 78—90 Øre pr. Pd. 

5) Kællingetand solgt for 120 Øre pr. Pd. 

95 pCt. Rent Frø med 83 + 12 pCt. Spireevne; 3 pCt. 
Ukrudt; 79 pCt. Rent spiret Frø. 

Middelgod Kællingetand: 
96 pCt. Rent Frø med 87 + 9 pCt. Spireevne; 3 pCt. 
Ukrudt; 83 pCt. Rent spiret Frø. Pris 90—126 Øre pr. Pd. 

6) Timothé solgt for 40 Øre pr. Pd. 

98 pCt. Rent Frø med 93 pCt. Spireevne; 0*3 pCt. 
Ukrudt; 91 pCt. Rent spiret Frø. 

Middelgod Timothé: 
99 pCt. Rent Frø med 96 pCt. Spireevne; 04 pCt. Ukrudt; 
93 pCt. Rent spiret Frø. Pris 33—41 Øre pr. Pd. 

7) Alm. Rajgræs solgt for 44 Øre pr. Pd. (Efter Konsu- 
lentens Opgivelse). 

96-4 pCt. Rent Frø med 72 pCt. Spireevne; 005 pCt. 
Ukrudt; 70 pCt. Rent spiret Frø. 



26 

Middelgod Alm. Rajgræs: 

96 pCt. Eent Frø med 86 pCt. Spireevne, 0-2 pCt. Ukrudt. 
83 pCt. Rent spiret Frø. Pris 18—24 Øre pr. Pd. 

8) I tal. Rajgræs solgt for 32 Øre pr. Pd. 

96 pCt. Rent Frø, med 47 pCt. Spireevne, 0*2 pCt. 
Ukrudt. 46 pCt. Rent spiret Frø. 

Middelgod Ital. Rajgræs: 

97 pCt. Rent Frø med 90 pCt. Spireevne, 0*2 pCt. Ukrudt. 
87 pCt. Rent spiret Frø. Pris 18—27 Øre pr* Pd. 

9) Ager-Hejre solgt for 40 Øre pr. Pd. 

98 pCt. Rent Frø med 94 pCt. Spireevne, 06 pCt. 
Ukrudt (700Vandgr. Ranunkel og 200 Brandkorn pr. Kilo) 
92 pCt. Rent spiret Frø. 

Middelgod Ager-Hejre: 
96 pCt. Rent Frø. 93 pCt. Spireevne, 0*6 pCt. Ukrudt. 
89 pCt. Rent spiret Frø. Pris 30—36 Øre pr. Pd. 

10) Drap havre solgt for 72 Øre pr. Pd. 

84 pCt. Rent Frø med 82 pCt. Spireevne, 007 pCt. 
Ukrudt, 69 pCt. Rent spiret Frø. 

Middelgod Draphavre: 
89 pCt. Rent Frø med 83 pCt. Spireevne, 01 pCt. Ukrudt. 
78 pCt. Rent spiret Frø. Pris 65—82 Øre pr. Pd. 

11) Hundegræs solgt for 72 Øre pr. Pd. 

77 pCt. Rent Frø med 79 pCt. Spireevne, 0*0 pCt. 
Ukrudt, 61 pCt. Rent spiret Frø. 

Middelgod Hundegræs: 
86 pCt. Rent Frø med 94 pCt. Spireevne, 0*2 pCt. Ukrudt, 
80 pCt. Rent spiret Frø. Pris 67—84 Øre pr. Pd. 

12) Tungt Aff aidsfrø solgt for 16 Øre pr. Pd. 

26 pCt. Rødkløver med O pCt. Spireevne. 
14 — Sneglebælg — O — — 

12 — Timothé — O — — 

12 — Alsikekløver & Hvidkløver. 
4 — Andet Kulturfrø. 



27 

18 pCt. Affald. 

14 — Ukrudt (bl. a. 600 Kløversilke og 200 YM 
Gulerod pr. Kilo m. m. m., ialt ca. 160000 Ukrudtsfrø pr. 
Pd.). Da intet af Kulturfrøet spirer, kan denne Vare kun 
gøre Skade paa Grund af det store Ukrudtsindhold. 

13) Blødt Affaldsfrø solgt for 10 Øre pr. Pd. 

17 pCt. Alm. Rajgræs med 64 pCt. Spireevne. 
12 — Draphavre — 36 — — 

12 — Ital. Rajgræs — 67 — — 

11 — Ager-Hejre — 60 — — 

17 — Andet Kulturfrø. 
31 — Affald. 
0-1 — Ukrudt. 

Spireevnen af Kulturfrøet er saa lav, at det ikke kan be- 
tale sig at købe denne Vare; man vil staa sig ved at købe 
Græsser med høj Spireevne og selv blande dem. 

Alle Prøverne er analyserede i det forløbne Foraar. Kun 
en enkelt af Prøverne 3) svarer i Analyse og Pris fuldt ud til 
en middelgod Vare. De under Mærkerne 4), 5), 6) og 9) an- 
førte Prøver svarer omtrent til middelgod Vare, hvad Analysen 
angaar, men Prisen er betydelig højere end den, for hvilken 
saadanne Varer kunde købes i Foraaret. 1), 2), 7), 8) og 11) 
svarer, hverken hvad Analysen eller Prisen angaar, til middel- 
god Vare, og Frøblandingerne 12) og 13) bør ikke benyttes. 
Resultatet af disse Undersøgelser viser, at ukontrolleret Frø kan 
være gode Varer til rimelig Pris; men over Halvdelen af Prø- 
verne er ringere end middelgode Varer, hvad Indholdet angaar, 
og flere af dem er endda solgt til temmelig høje Priser. Det 
turde være en kraftig Opfordring til Landmændene om først og 
fremmest at sørge for at skaffe sig rent og spiredygtigt Frø 
fra et godt Avissted ved Siden af, at de bør undersøge, hvor- 
ledes Priserne staar i Forhold til Priserne for gode Varer fra 
andre Forretninger. 

Vni. Det ondartede Ukrudtsfrø. 

Efter de under 16. Marts 1901 af Landbrugsministeriet ap- 

• proberede Regler for Frøundersøgelser er nedennævnte Arter 

at betragte som ondartet Ukrudt. Om den Hyppighed, hvor- 



28 

med disse Arter er forekomne i Prøver, undersøgte for Eenhed 
i det forløbne Arbejdsaar, og i hvilke Mængder (Antal Frø pr. 
Kilogram) skal meddeles i følgende Oversigt. 

Kornblomst (Centaurea Cyanits) er fundet i: 



6 af 423 Prøver Rødkløver med 38 Kom pr. Kilo (25—50) 


4 — 4 


— 


Serradela — 110 


— (40—240) 


6—16 


— 


Havre — 28 


— (6—60) 


5 — 141 


— 


Alm. Rajgræs — 36 


— 


1—88 


— 


Ital. Rajgræs — 25 


— 


4—75 


— 


Ager-Hejre — 66 


— (25—100) 


4 — 208 


— 


Hundegræs — 63 


— (50—100) 


1—35 


— 


Eng-Rævehale — 62 


— 


2—93 


— . 


Draphavre — 38 


— 


1 — 13 


— 


Blodkløver — 25 


— 


1 — 1 


— 


LaaddenVikke— 125 


— 


1 — 1 


— 


Rug — 5 


— 


1—13 


— 


Frøblandinger — 60 


— 


Skjal] 


ler (Rhinanthus crista gallij er fundet i: 


1 af 141 Prøver Alm. Rajgræs med 50 Korn pr. Kilo 


17 — 35 


— ■ 


Eng-Rævehale — 82 


— (50-150) 


3—15 


— 


Fløjlsgræs — 193 


(62 389) 


5—93 


— 


Drapha^Te — 30 


— ^25-50) 


1 - 11 


— 


Stivbl. Svingel — 50 


— 


1—90 


— 


Eng-Svingel — 150 


— 


1—75 


— 


Ager-Hejre — 100 


— 


1 — 208 


— 


Hundegræs — 100 


— 


1 — 1 


— 


Blød Hejre — 40 


— 


2 — 4 


— 


Serradela — 20 


— 


3—16 


— 


Havre — 10 


^ '. ^ 


Kløversilt 


:e (Guseuta Trifolii) er fundet i: 


17 af 423 Prøver Rødkløver med 39 Kom 


pr. Kilo (10—250) 


samt i 3 


— 


— — henh. 2300-1538-1600 pr. K. 


5 af 120 


— 


Alsikekløver — 209 Kom 


pr. Kilo (71—620) 


samt i 3 


— 


henh. 1440-1285-920 pr. Kilo 


1 af 23 


— 


Kællingetand — 60 Kom 


pr. Kilo 


1 — 208 


— 


Hundegræs — 50 


— 


2—13 


— 


Frøblanding —2975 


- (600—5350) 



29 

„Storkornef* Silke (Cuscuta sp.J er fundet i: 
42 af 423 Prøver Rødkløver med 106 Kom pr. Kilo (10—750) 
samt i 4 — — — henh. 6726-2226-4000-4276 

Kom pr. Kilo 
1 af 120 — Alsikekløver — 340 Kom pr. Kilo 
1 — 1 — LaaddenVikke —626 — 

2-13 — Frøblanding —212 — (126-300) 

De fire Prøver Eødkløver, der indeholder flere Tusind 
„Storkomet" Silke pr. Kilo, har alle haft en usædvanlig høj 
Kornvægt (2'26 — 2'50 Gr.); det er derfor utvivlsomt sydameri- 
kansk Frø fra Chili, hvoraf der skal være kommet en Del til 
Landet i det forløbne Aar. løvrigt er „Storkomef Silke pro- 
centvis ikke fundet i saa mange Prøver som de to foregaaende 
Aar. (Se Afsnit IX i Aarsberetning for 19®7o4-) 





Vandg 


renet Ranunkel {Ranuneulus repens) 


er fundet i : 


22 


af 423 Prøver Rødkløver med 38 Kom pr. Kilo 


(25 100) 


1 


— 118 


— 


Hvidklover — 71 


— 




18 


— 69 


— 


Sneglebælg — 48 


— 


(25—150) 


2 


— 120 


—^ . 


Alsikekløver — 107 


— 




S2 


- 141 


— 


Alm. Rajgræs — 210 


— 


(25-2500) 


73 


- 88 


— 


Ital. Rajgræs — 605 


— 


: (25—4226) 


16 


— 35 


— 


Eng-Rævehale— 279 


— 


(71—950) 


4 


— 15 


— 


Fiøjlsgræs — 264 


— 


(167-500) 


13 


— 93 


— 


Draphavre — 68 


— 


(26—115) 


1 


— 13 


— 


Blodkløver — 275 


— 




20 


— 76 


— 


Ager-Hejre — 299 


— 


(26 960) 


24 


— 90 


— 


Eng-Svingel — 616 


— 


(26—2600) 


1 


— 12 


— 


Eng-Rapgræs — 100 


— 




1 


— 11 


— 


Stivbl. Svingel— 50 


— 




17 


— 41 


— 


Alm. Rapgræs —1614 


— 


(60 2900) 


13 


— 208 


— 


Hundegræs — 642 


— 


(50—2500) 


6 


— 13 


— 


Frøblanding —2170 


— ._ 


(25-8750) 



Gulerod (Daucus Carotajer fundet i: 



307 af 423 Prøver Rødkløver med 
2 — 120 — Alsikekløver — 
2 — 19 — Lucerne — 

1 — 88 — Ital. Rajgræs — 

2 — 107 — Timothé — 



316 Kom pr.Ejlo (26—10600) 
134 — (125—143) 

175 - (100—260) 

700 — 

50 — 



30 

1 af 13 Prøver Blodkløver med 26 Korn pr. Kilo 
1—76 — Ager-Hejre — 60 — 

2—13 — Frøblanding — 1000 — 

Klinte (Agrostemma OithagoJ er fondet i: 
1 af 1 Prøver Rug med 6 Korn pr. Kilo 

2*) — 24 — Byg — 96 — (30—160) 

7*)_16 — Havre —1262 — (740—2360) 

1 —13 — Frøblanding — 280 — 

Kiddike (Raphanics RaphanistrumJ er fundet i: 
6 af 16 Prøver Havre med 233 Kom pr. Kilo (30—446) 

Alm. Hejre fBromtis secalinusj er fundet i: 
1 af 1 Prøver Rug med 30 Kom pr. Kilo 
1 — 16 — Havre — 6 — 

Sklerotier. Den hyppigst forekommende Art af Skle- 
rotier er Meldrøjersvampens fClaviceps purpur eaj] disse er 
fundne i: 
27 af 423 Prøver Rødkløver med 40 Kom pr. Kilo (26—150) 

3 — 141 — Alm. Rajgræs — 33 — (26—50) 

1—88 — Ital. Rajgræs — 26 — 

54 _ 107 — Timothé — 604 — (60-2450) 

6— 7 — Fioringræs —37400 — (1600—71400) 

6—12 — Eng-Rapgræs — 120 — (60—300) 

1—19 — Luceme — 100 — 

1— 1 — Rug — 30 — 

1—24 — Byg — 20 — 

1—16 — Havre — 20 — 

12-93 — Draphavre — 33 — (26—63) 

1—16 — Fløjlsgræs — 62 — 

11 — 208 — Hundegræs — 70 — (60—126) 

1_ 35 _ Eng-Rævehale— 60 — 

1 — 2 — Stakløs Hejresvingel med 60 Kom pr. Kilo. 

4—13 — Frøblanding med 72 Kom pr. Kilo (26—160) 

Endvidere er der i 3 Prøver Rødkløver fundet Sklerotier 
af Kløverens TraadkøUe (Typhula Trifolii) i et Antal af 
26—60 pr. Kilo, og i 1 Prøve Timothé 60 pr. Kilo. Sklerotier 



*) Prøverne af sydrussisk Avl. 



31 

af Kløverens Bægersvamp (Selerotinia TrifoliorumJ er fun- 
det i 2 Prøver Eødkløver (henh. 26 — 41 pr. Kilo). 

Af Brandkorn er der i 1904 — 05 fundet følgende Arter 
Draphavr e-Brand fUstilago perennansj i 19 Prøver Drap- 
liavre med 25 — 150, i Gennemsnit 44 pr. Kilo, og Hejre- 
Brand (Ustilago bromivoraj i 47 af 75 Prøver Ager-Hejre med 
25—43800, i Gennemsnit 4879 pr. Kilo. 



IX. Dyr, fundne i Frøprøveme. 

1) Rævehale-Myggen fOligotrophus Alopecuri). I alle» 
de i 1904 — 05 undersøgte Prøver af Eng-Rævehale er der 
fundet Larver. Antallet af angrebne Kom har varieret mellem 
6100 og 524000 pr. Kilo og har i Gennemsnit været 93588, 
hvilket vil sige, at i Gennemsnit ca. 8*4 pCt. af Frøet har været 
ødelagt af denne Larve.' 

2) „Aal" (Tylenchics sp.J i Græsfrø. Den tidligere fundne 
Dværgrundorm i Fløjlsgræskom er i Aar fundet i Korn af 
denne Art, indblandede i 63 Prøver Hundegræs med 50 — 4000, 
i Gennemsnit 1543 pr. Kilo, samt i 4 Prøver Fløjlsgræs med 
henholdsvis 1000—22000 Kom pr. Kilo. 

„Aal'' i Hundegræskorn er bemærket i 56 af 208 Prøver 
Hundegræs med 50 — 3000, i Gennemsnit 986 pr. Kilo. 

Endelig er „Aal'' fundet i 4 Prøver Stivbl. Svingel med 
500—2000, i Gennemsnit 1125 pr. Kilo. 

3) Snudebillelarver (Bruchus sp.J er fundet i 69 af 
423 Prøver Rødkløver med 250—12 000, i Gennemsnit 1351 an- 
grebne Kom pr. Kilo. 

X. De bedste Prøver 1904—1905. 

For at give en Forestilling om, hvad der kan præsteres 
af rent og spiredygtigt Frø, meddeles hosstaaende Oversigt 
over de højeste Tal, der i det forløbne Aar er fundne hen- 
holdsvis for Renhed og for Spireevne af de hyppigst under- 
søgte Frøsorter*): 



*) Det bemærkes, at de for hver enkelt Art anførte Renheds- og Spi- 
ringstal ikke gælder samme Prøve. Ved den angivne Spireevne er 
de haarde Kom ikke medregnede. 



32 



Spire - 

Renhed evne 

Ager-Hejre 98-7 lOO'O 

Eng-Svingel 99*7 99-6 

Stivbl. Svingel... 91-4 90-0 

Alm. Rapgræs . . . 96-0 91*5 

Eng-Rapgræs 97-4 820 

Hundegræs 96-3 99*0 

Runkelroe 98-8 lOO'O 

Gulerod 96-8 95*0 

Turnips 99-8 lOO'O 

Kaalroe 99-6 100-0 



Spire- 
Eenlied evne 

Rødkløver 99-6 98-6 

Hvidkløver 99-3 96'5 

Alsikekløver 98*9 99-6 

H.-Sneglebælg . . . 996 98-5 

Lucerne 99-1 96.3 

Rundbælg 981 97-3 

Alm. Rajgræs. . . . 99*3 98*5 

Ital. Rajgræs 994 lOO'O 

Timothé 99*6 99-8 

♦Eng-Rævehale . . . 90*9 90-0 

Draphavre 97*2 96-0 

Det fortjener at bemærkes, at de Prøver af Græsfrø, der 
er opgivet at være af dansk Avl, i det Hele har en Spire- 
evne, der er højere end den gennemsnitlige. Det gælder saa- 
ledes Prøver af Alm. og Ital. Rajgræs, Eng-Svingel, Hundegræs 
og Alm. Rapgræs. Men desværre er Renheden i Regelen 
lav; af de i Aarets Løb indkomne Prøver har dog enkelte 
haft en god Renhed. 

Af de 223 Prøver Hundegræs, der i det forløbne Aar er 
undersøgt, er Avisstedet kun opgivet for 37 Prøver; deraf er 
15 opgivne som australske (newzealandske) og 13 som danske. 
I Gennemsnit havde de 15 australske Prøver en Renhed af 
80*8 pCt. og en Spireevne af 91*9 pCt. (Rent spiret Frø 
74'3 pCt), medens de 13 danske Prøver i Gennemsnit havde 
en Renhed af 88 pCt. og en Spireevne af 96*6 pCt. (Rent 
spiret Frø 85*1 pCt.). Da Forsøgsstationernes Dyrkningsforsøg 
stadig viser, at det australske Hundegræs giver ca. 20 pCt. 
mindre Udbytte end det danske, synes der ikke at v-ære megen 
Mening i at benytte det australske Hundegræs, selv om det 
koster et Par Øre mindre pr. Pd. end det danske. Avlere af 
Hundegræs, der har god gødningskraftig Jord og rigelig Ajle, 
siger, at det er en god Forretning at dyrke Hundegræs. (Ud- 
byttet 400—700 Pd. pr. Td. Ld.) 

Ogsaa af andre Græsarter fremkommer der meget smukke 
Partier af dansk Avl. En Avler paa Møen indsendte saaledes 
i Vinter en Prøve Italiensk Rajgræs, der havde en Renhed af 
99 pCt. og en Spireevne af 100 pCt. Paa Forespørgsel med- 
delte han, at det var en Gennemsnitsprøve af hans Avl 1904, 



33 

der svarede til 1870 Pd. pr. Td. Ld. Fra den samme Avler 
har vi i dette Efteraar modtaget en Prøve af hans Avl af 
Italiensk Rajgræs 1906; den viste sig at have en lige saa fin 
Renhed og Spireevne som Prøven af Avl 190B ; Udbyttet i 
1905 svarede til 1730 Pd. pr. Td. Ld. Vedkommende Frøavler 
(Lærer Hansen, Hjelm Skole) har god, gødningskraftig Jord og 
anvender indtil 260 Centner Ajle (ca. 86 Tdr.) pr. Td. Ld. 
Han har ingen særlige Rensemaskiner; men Rajgræsset staar 
saa tæt, at der ikke bliver Plads til andre Plantearter; det er 
den bedste Maade at tilvejebringe rent Frø paa. 

Det bør erindres, at Frø med høj Spireevne i Regelen 
ogsaa spirer hurtigt og derfor giver det kraftigste og jævneste 
Plantedække i Marken. — Alle andre Forhold lige, bør man 
derfor tilstræbe at faa Frø med høj Spireevne; en Frøprøves 
Værdi stiger med Spireevnen, men i langt stærkere Forhold 
end denne. 

XI. Frøets Vandindhold. 

Mængden af det af de undersøgte Prøver ved Tørring 
ved 100® i 4 Timer afgivne Vand, har i Gennemsnit, Maximum 
og Minimum været følgende: 

Gennemsnit Lavest Højest 

Rødkløver 8-6 64 10*7 

Hvidkløver 77 60 90 

Alsikekløver 81 6-6 116 

H.-Sneglebælg .... 8-9 8*0 97 

Turnips 62 6-6 68 

Kaalroe 6-3 60 67 

Gulerod 67 6-2 7*2 

Runkelroe 9-3 7-0 11-0 . 

Eng-Svingel 97 81 12-3 

Ager-Hejre 10-6 86 13*6 

Alm. Rapgræs . ... 9-8 81 11*9 

Hundegræs 84 67 10*6 

Braphavre 86 7-0 109 

Timothé 9-8 85 11*2 

Eng-Rævehale .... 8-6 67 117 

Alm. Rajgræs .... 105 8*4 13*4 

Ital. Rajgræs 9*9 8*2 12*2 

3 



34 

XII. Gaffeldelt Limnrt. 

I Aarsberetoingen for 1900 — 1901, Afsnit XV, har O. Ros- 
trup givet en Meddelelse om denne Ukrudtsplante og den 
Hyppighed, hvormed dens Frø optraadte i de undersøgte Rød- 
kløverprøver i vedkommende Arbejdsaar. — Dette Ukrudtsfrø 
findes stadig i ikke faa Rødkløverprøver, men dog sjælden i 
større Mængder. At det imidlertid, iselv naar der kun forekommer 
mindre Mængder af det i Kløveren, kan gøre synlig Skade, 
vil fremgaa af nedenfor anførte Punkt af en Forespørgsel fra 
en Forretning og Frøkontrollens Svar derpaa, der fandtes i 
„Andelsbladef* Nr. 33 for 19. August d. A. 

„Hvorledes kan det være, at Frø, der kun indeholder V« pCt. Ukrudts 
eller mindre — altsaa prima Frø — kan give en Afgrøde, der i saa frem- 
trædende Grad indeholder Limurten, at denne tilsyneladende udgør- en 
ikke ubetydelig Procentdel af Bestanden ?^^ 

Svaret var saalydende: 

„Angaaende Spørgsmaalet om „Gafieldelt limurt*^ skal oplyses, at denne 
er en alenhøj ruhaaret Ukrudtsplante, ofte med et stort Antal Stængler^ 
hver med mange hvide Blomster. Frøene af den fandtes oprindelig kun 
i Rødkløver &a Rusland, men findes nu ogsaa jævnlig i Kløver fra 
Mellemeuropa (Bøhmen, Måhren, Schlesien og tilgrænsende Lande). Første 
Aar •— altsaa Udlægsaaret — har Planten kun Gnmdblade; tidlig næste 
Foraar skyder Stænglerne i Vejret i første Aars Græsmark op over Kløver 
og Græs. Denne Ukrudtsplante ses derfor meget tydelig. Da den tillige 
har meget smaa Frø, behøves der kun en lille Procentdel af dem i Kløver- 
frøet, for at den skal vise sig i Marken. 

1000 Frø af Redkløver vejer ca. 1-76 Gr., medens 1000 Frø af Gaffel- 
delt Limurt kun vejer ca. 0*75 Gr. 

Saas der 10 Pd. Rødkløver pr. Td. Ld. af en Vare, der f. Eks. inde- 
holder 0*5 pGt. Gaffeldelt Limurt (altsaa et Ukrudtsindhold, der svarer til 
Gennemsnitstallene for almindelig gode Handelsvarer af Rødkløver i 1904)^ 
saar man ca. 35000 Frø af Gaffeldelt Limurt pr. Td. Ld. Da Frøene af 
denne Ukrudtsplante i Regelen spirer meget villigt, vil man i sin første 
Aars Græsmark med en saadan Udsæd let faa en å. to Planter af den pr. 
Kvadratalen, og da Planterne, som nævnt, er store, høje og tidlige, vil 
man forstaa, at de kan fylde svært i Marken. Selv med et Indhold af 
0*1 pCt. af dette Ukrudtsfrø i Rødkløveren — altsaa kun en Femtedel af 
Gennemsnitsind holdet af Ukrudt i Rødkløver fra 1904 •— vil Limurten, 
naar Voksevilkaarene er gunstige for den, kunne findes paa hveranden- 
tredje Kvadratalen i Marken. 

Dette Ukrudts&ø, som man tidligere næppe har givet tilstrækkelig 
nøje Agt paa -- ja har regnet for et fordelagtigt Tegn ved Rødkløver- 
frøet, fordi det kunde tyde paa, at det var fra Rusland — maa man derfor 
for Fremtiden saa vidt muligt søge at undgaa i Rødkløveren. 



35 

Det skal dog tilføjes, at Gafifeldelt Limurt kun kan formere sig ved 
Frø; da Frøet først modnes i August Maaned,. kan Planterne ikke naa at 
sætte modent Frø før Høhøsten; sørger man derfor for, at Planterne ikke 
kommer til at kaste Frø, finder man dem ikke igen i Marken de efter- 
følgende Aar.** 

Som Eksempel paa, hvor hurtigt Gaffeldelt Limurt spirer, 
kan anføres, at en i dette Efteraar i Forsøgshaven høstet Prøve 
af dette Frø, der blev lagt til Spiring paa det Jacobsenske 
Spireapparåt den 31. Oktbr., to Dage efter var spiret med 92 
pCt. og 6 Dage efter med ialt 97 pCt. af det til Spiring lagte 
Frø. Dette Frø spirer saaledes hurtigere end alle de Sorter 
Eulturfrø, der saas i Udlægsmarken, saa det er ikke saa under- 
ligt, at selv en lille Mængde af disse Frø i Kulturfrøet kan 
gøre saa synlig Skade. 

Xni. Hvormeget Frø kan en Plante give? 

I Aarsberetningen for 1901—1902 i Afsnit XVIII har O. 
Eostrup givet en Meddelelse om „Hvad kan der komme ud 
af en Blomst" efter et større Antal Tællinger af Frøene i 
Blomsterne af en Række Arter. 

I den forløbne Sommer har jeg foretaget enkelte Tællinger 
af det Antal modne Frø, som een Plante af enkelte af de al- 
mindeligste Ukrudtsarter kan præstere. Antallet er selvfølgelig 
meget varierende efter Plantens Art og efter Voksestedet. 

En Vild Gulerod (Datecus Carotajj der stod frit paa en 
Jæmbaneskraaning, havde saaledes 97 fdldt udviklede Stor- 
skærme; i Gennemsnit indeholdt hver Skærm ca. 1160 udvik- 
lede Frø; hele Planten gav altsaa ca. 110 000 Frø (Delfragter). 
Tillige optaltes det, hvormange Frø en Del Planter af Vild 
Gulerod,, der stod i en Græsmark, bar. De viste sig i Gennem- 
snit efter 7 Tællinger at give ca. 4000 Frø pr. Plante, d. v. s. 
ca. 3*3 pCt. af det Antal Frø, som den fiitstaaende Plante bar. 

Lancetbladet Vejbred {Plantago lanceolata). En kraf- 
tig Plante i en Græsmark bar 56 Aks med i Gennemsnit 270 
modne Frø pr. Aks — altsaa ca. 16000 Frø paa hele Planten, 
medens 6 mindre Eksemplarer i samme Græsmark i Gennem- 
snit gav ca. 2600 Frø pr. Plante. 

Hvid Okse øje (Chrysanthemum Leucanthemum). En vel- 
udviklet Plante i en Græsmark havde 80 Kurve, hver med i 

3* 



36 

Grennemsnit 325 Frø; hele Planten bar altsaa ca. 26000 Frø. 
6 mindre, af Græsset trykkede Planter gav fra 1300—4000 Frø 
pr. Plante. 

Ager-Svinemælk (SonchiLS arvensis). I en Havremark 
optaltes der 70 af disse Planter paa 10 Kvadratalen. 6 af 
disse Planter havde fra 13 — 22 Kurve pr. Plante, hver med 
150—200 Frø, altsaa ca. 3000 Frø pr. Plante. 

Lugtløs Kamille fMatricaria inodora), I Forsøgshaven 
fandtes et særlig kraftigt, fritstaaende Eksemplar af denne Art, 
der bar 1067 Kurve, som ved Optælling af 10 Kurve viste sig 
at indeholde 290 modne Frø pr. Kurv; Planten skulde herefter 
ialt give ca. 310 000 Frø. Ved en Spiringsundersøgelse af Frøene 
spirede disse med 97 pCt. i 6 Dage; det vil altsaa sige, at 
Planten har givet ca. 300 000 spiredygtige Frø. En anden 
fritstaaende Plante af samme Art gav ca. 130000 Frø. 

Endelig optaltes Frøene paa en Ag er- Tids el-Koloni /^Oir- 
sium arvensej paa en Vejkant, hvor der paa en Kvadratalen stod 
ca. 25 kraftige Stængler af denne. Disse bar fra 65 — 127 Kurve 
hver; nogle af disse indeholdt slet ingen eller kun enkelte ud- 
viklede Frø, medens andre indeholdt indtil 80 udviklede Frø. 
En middelstor Stængel bar ialt ca. 4500 udviklede Frø. 

Af ovenstaaende vil det fremgaa, at det er ganske over- 
ordentlig store Mængder Frø, som kraftige, fritstaaende Ukrudts- 
planter kan præstere, medens Planter af de samme Arter, naar 
de vokser mellem Kulturplanter og trykkes af disse, giver en 
Frømængde, der er en ringe Procentdel af den Mængde, som 
en fritstaaende Plante kan levere. Er Bestanden af Kultur- 
planter tilstrækkelig kraftig, vil Ukrudtsplanterne ofte derved 
ganske forhindres i at bære Frø. 

Det viser tilstrækkelig tydeligt, hvor vigtigt det er, at man 
ikke alene bekæmper Ukrudtet i Marken, men at man ogsaa 
passer nøje paa, at de kraftige, fritvoksende Ukrudtsplanter 
ved Veje, paa Gærder og Grøftekanter og lignende Steder 
bliver slaaet af i Tide, saa de ikke kommer til at bære Frø. 
Dette burde ogsaa paases ved Amts- og Kommuneveje og paa 
Statsbanernes Terræn. 

Generaldirektøren for Statsbanerne har ved en stedfunden 
Samtale om denne Sag lovet at foranledige, at der herefter 
skulde blive benyttet godt, rent Frø til Besaaning af Jæm- 
baneskraaninger og lign. Steder, idet det fra Frøkontrollens 



37 

Side blev tilbudt at være behjælpelig med Undersøgelse af de 
Frøvarer, som skulde benyttes i dette Øjemed. 



XIV. Kan Kornvægten af Rødkløver alene give Oplysning om 
Varens Herkomst? 

I Anledning af en gennem Bladene offentliggjort vildledende. 
Advarsel udsendtes i Januar Maaned gennem Landbrugsbladene 
og en Del Dagblade en saalydende Meddelelse: 

„I den sidste Tid har der i flere Dagblade og Landbrugsblade været 
indrj^et en „Advarsel" fra „En Frøhandler", i hvilken Landmændene 
opfordres til kun at købe Rødkløver, hvoraf 1000 Frø vejer 1'85 Gr. eller 
derover, da det skulde være Fi*ø, der var avlet i et Klima lig vort, medens 
det fraraades at købe Rødkløver med lavere Komvægt end 1*85 Gr., da 
det skulde være avlet i sydligere Lande. 

I Anledning heraf skal følgende oplyses: I Tiaaret 1894—1904 er der 
ved Statsanstalten „Dansk Frøkontrol" undersøgt over 2000 Prøver af al- 
mindelig gode Handelsvarer af Rødkløver. I Gennemsnit har 1000 Frø af 
disse Prøver vejet 1*75 Gr. Af Avl 1904 har Frøkontrollen undersøgt 49 
Prøver, for hvilke Avisstedet kendes. 

Efter Vægten af 1000 Frø og Avissted fordeler disse Prøver sig som 
vist i følgende Tabel: 



Rødkløver 



9 



Vægt af 1000 Frø (Kornvægten) 



g 

> 
o 



s 



S 



8 



b 



I ^ 
8^ 






Schlesisk.. 3 

Rtissisk 9 

Dansk og Norsk 2 

Bohmisk 8 

Måhi-isk 3 

Rhinsk, Pfalzisk og Loth- I! 

rmgsk 4 

Fransk i 6 

Italiensk i 3 

Engelsk 3 

Sydamerikansk (Ghilensisk). 4 

Nordamerikansk 4 



2 
4 
2 
3 
2 



38 

Fra de Avissteder, der staar øverst paa Tabellen, £aar vi det Frø^ 
der i Følge Statens Forsøg er det bedste for vore Forhold. Det ses, at 
det meste af dette Frø har en Komvægt af 1*70—1*80 Gr., medens kun et 
Par Prøver fra disse Avissteder har en Kornvægt af 1*85 Gr. eller derover. 
De højeste Kornvægtstal findes nederst paa Tabelleh under de Avissteder, 
hvorfra Frøet ikke passer under vore Forhold. Italiensk Bødkløver, der 
absolut ikke bør btuges her i Landet, har i Beglen en meget lav Korn- 
vægt (under 1*60 Gr.). 

Af Kornvægten kan man saaledes aldeles ikke afgøre, 
om et Frøparti egner sig til Brug her i Landet. „Advarslen" 
fra „£n Frøhandler" er i saa Henseende vildledende. Man maa for- 
lange Frø fra et af de gode Avissteder og handle med Forretninger, hvis 
Avisstedsangivelser man absolut kan stole paa. 

Naar „En Frøhandler" til Slut opfordrer Landmændene til at lade en 
Prøve af det leverede Frø eftenmdersøge og til af Sælgeren at forlange 
Bet til Erstatning, hvis denne Undersøgelse skulde vise, at Varen ikke 
svarer til de stillede Garantier for Benhed, Spireevne og Vægt, kan det i 
høj Grad tilraades Landmændene at følge dette Baad, da det er den bedste 
Maade, hvorpaa man kan sikre sig at £aa gode Varer." 

I det forløbne og det indeværende Arbejdsaar undersøges 
der oa. 400 Prøver Rødkløver med opgivet Avissted (flere er 
direkte indsendt hertil fra Avisstedet) for Komvægt og Ind- 
hold af fremmed Frø. Prøverne er alle udsaaede til Observa- 
tion i Forsøgshaven i Foraaret 1905. I den følgende Aarsbe- 
retning vil der blive givet Meddelelse om Udfaldet af disse 
Undersøgelser. 



XV. Spiringsforsøg med Frø af vildtvoksende Planter. 

I Frøkontrollens foregaaende 6 Aarsberetninger er oflfent- 
liggjort en Række Spiringsforsøg med Frø af danske vildt- 
voksende Planter. I hosstaaende Tabel er paa lignende Maade 
samlet en Del af de nu afsluttede Forsøg af samme Art. Frem- 
gangsmaaden ved Forsøgene har stadig været den samme som 
de foregaaende Aar, hvorfor der vecbrørende denne kan hen- 
vises til Meddelelserne desangaaende i Aarsberetningen for 
1898—99. Bemærkes skal det dog, at Prøverne har ligget til 
Spiring paa en ikke opvarmet Veranda. 

De i omstaaende Tabel (Side 40—41) nævnte Arter kan 
paa faa Undtagelser nær — Berberis vulgaris, Lathyrus silvester^ 
Lycopsis arvensis, Lamium intermedium og Oalium pcUustre — 
grupperes i følgende 8 Klasser: 



39 

1) Alle eller de allerfleste Frø spirer straks eller 
kort efter Lægningen: 

Bumex nemorosics, Gypsopkila Vaccaria, Silene dichotoma (12 
pCt. spirer dog 3. Foraar) Trifolium pratense, 

2) Spiringen begynder straks eller kort efter 
Lægningen, men strækker sig mere eller mindre 
jævnt uden væsentlige Afbrydelser over en kortere 
eller længere Række Maaneder: 

Thalictruni minuSj Trifolium repens. 

3) En større eller mindre Del spirer straks, 
Hesten Vinter- og Foraarsspiring næste Aar: 

Banunculus fluitans, Chrysanthemum segetum. 

4) Alle eller de fleste Frø spirer 1. Foraar: 
Lysimachia thyrsiftora, Solanum Dulcamara, Scabiosa succisa. 

5) Største Delen spirer første Foraar, Resten 2. 
IForaar: 

Salianthtts pephides, drcaea lutetiana, Aegopodium Poda- 
^raria, 

6) Største Delen spirer 2. Foraar, Resten 3. 
Foraar: 

Hosa canina. 

7) Spiring 1. og 2. Foraar, største Delen spirer 2. 
IForaar: 

Corylm Avellana, Carpimts Betulits, Euonymris europaea, AU 
^hemilla vulgaris^ Lysimachia vulgaris, Scutellaria galericulata. 

8) Spiring 1. og 2. Efteraar: 

Alchemilla arvensis, Scandix pecten, Veronica hederifolia, Me- 
lampyrum arvense. 

Foruden de paa Tabellen anførte Arter kan det bemærkes, 
^t for flere Arter — saasom en Prøve af Lychnis vespertina, 
Thlaspi arvense og Geranium moUe m. fl. — afsluttedes Spirings- 
undersøgelsen først i Løbet af det fjerde og femte Aar efter, 
^t de var lagt til Spiring. 



40 



Hassel (Corylus Avellana L.) 

Avnbøg (Carpinus Betulus L.) 

Lund-Skræppe (Rumex nemorosus Schrad.)... 

Strandarve {Halianthus peploides L.) 

Gypsophila Vaccaria (L.) 

Gaffeldelt Limiirt (Silene dichotoma Ehrh.) . . 
Liden Frøstjerne (Thalictnim minus L.) ... 
Flydende Ranunkel (Banunculus fluitans Lam.) 

Berberis (Berberis yulgaris L.) 

Benved (Euonymus europaea L.) 

Hunderose (Rosa canina L.) 

Alm. Løvefod (Alchemilla vulgaris L.) 

Liden Løvefod (Alchemilla arven sis L.) 

Rødkløver (Trifolium pratense L.) 

Hvidkløver (Trifolium repens L.) . 

Skov -Fladbælg (Lathyrus silvester L.) 

Dunet Steffensurt (Circaea lutetiana L.) 

Skvalderkaal (Aegopodium Podagraria L.) 

Jomfrukam (Scandix pecten LO 

Duskbl. Fredløs (Lysimachia thyrsiflora L.) . . 

Alm. Fredløs (Lysimachia vulgaris L.) 

Bittersød Natskade (Solantun Dulcamara L.) . 
Vedbendbl. Ærenpris (Veronica hederifolia L.) 

Ager-Kohvede (Melampyrum arvense L.) 

Krumhals (Lycopsis arvensis L.) 

Skjolddrager (Scutellaria galericulata L.) 

Nyrebl. Tvetand (Lamium intermedium Fr.) . . 

Kær-Snerre (Galium palustre L.) 

Afbidt Skabiose (Scabiosa succisa L.) 

Gul Oxeøje (Chrysanthemum segetum L.) 






ti ^ 

^ "5- 

å 



'V, 


00 


"/.. 


00 ! 


"/. 


01 


7e 


01 


% 


01 


"/» 


00 


"/, 


01 ! 


Juli 03 i 


'% 


01 


"/.. 


00 


7.. 


99 


Vs 


02 


5/ 
/8 


00 


'7s 


01 


80' 

/7 


01 


Sept.99 


Aug03. 


\ 


02 


Aug. 01 


^% 


01 


'V. 


01 


'% 


03 


% 


03 


"/s 


01 


'Vs 


01 


"/t 


01 


'Vs 


00 


7. 


00 


Vu 


00 


Vu 


03 

1 



'7» 00 
"/..oo 
a 01 
"/» 01 

'7a 01 

"/» 00 
"/, 01 
'7„03 
"/, 01 

-7... 00 

"/,. 99 
7.« 02 

'/e 00 

7.01 

'7» 01 

"/, 99 
"/„ 08 
% 02 

7»oi 
7.. 01 

»4 01 

'7.1 03 
7, 02 

7.. 01 
7.01 

7, 01 
"/^ 00 
"/s 00 

7., 00 

'7., 08 



1*8 

^00 



s 



> 
o 



42 
70 



7 

1 

5 
55 



10 



32 



79 



58 
1 

1 



19 



14 



13 



*) Ved de 7 Arter, for hvilke Tallet for den samlede Spireevne er større end Summen 
er de overskydende Procent i Spireevnen først spiret i Løbet af det flerde Aar, 



41 



2 
U 

å 

ix 
* 

6 
a 


i^ 

S 


1 

1 


1 


1 

m 
00 


1 

O 


fe 

1 


1 


1 

i 


-o 


ll 


1 


'5^ 
1^ 


^ 
^ 
^ 


1 

< 

1 

-s 


1^ 

S- 


3 


S4 
£ 

> 

O 


1 

e 

8 

P 


*-5 


ed 

1 


1 


1 
< 

1 
121 

1 

3 
2 

2 

6 


i" 




'i 


1 

1. 


1 


9 

1 

1 
1 

1 

a 

1 

IB 

2 
1 

5 

1 

2 


4 

2 
4 

I 

J 

1 

2 


3 

1 
1 

10 
4 

1 
4 


1 

1 


1 

2 

1 
1 

3 


B 

1 
16 

3 

18 


1 

ll 
I 

25 
6 


2 

34 

1 

) 


5 

1 

1 

6 

& 

1 


g 

1 

6 

1 
4 

20 
1 

1 


26 
18 

2 

5 
9 

76 
45 

7 
15 

61 

6 

39 

52 


2 

11 

2 

7 

5' 
1 

i 

5 


1 
1 

S 
1 

6 
6 

4 


1 

1 
1 


1 
6 

20 


12 

2 

1 


1 

7 
4 


— 


1 

2 


2 


3 
2 


4 
13 

5 

1 

4 

1 
7 


13 

1 

1 
1 


2 
2 

4 

2 

4 

29 


1 

S4 

4 
6 


1 

2 

— r 
1 

1 
2. 


' 35 

i" 

51 

93 

! y9*^ 

i U6 
,88 

88*^ 
'. 16 

i 98*> 
62 
89 
97 
94*f 

96*^ 
100 
72 
69 

: 

58 

yo 

97 
73 

75 

æ 

IH 

25 



af de for vedkommende Art i Tabellen anførte Spiringstal for de enkelte Maaneder, 
efter at Frøet er lagt til Spiring. 



42 



XVI. Spireevnens Bevarelse hos Frø, nedgravet i Jorden. 

D. 9. April opgravedes en af de d. 21. September 1899 
nedgravede Prøver af Frø af Lancetbladet Vejbred og Ager- 
Sennep (se Beretningen 1899 — 1900 og følgende) og lagdes til 
Spiring samme Dag jævnsides med de i Frøkontrollen opbe- 
varede Kontraprøver. Resultatet af Spiringsundersøgelsen ses 
^f nedenstaaende Tabel: 



. Dato 


Lancetbladet Vejbred 
(Plantago lanceolata) 


Ager-i 
(Sinapis 


Sennep 
arvensis) 












Opbevaret i 
Frøkontrollen 


Nedgravet i 
Jorden 


Opbevaret i 
Frøkontrollen 


Nedgravet i 
Jorden 


"/. 


pCt. 


1 pCt. 


51 pCt. 


41 pCt. 


"/. 


1 - 


7 - 


3 - 


10 - 


'/. 


13 - 


11 - 


3 - 


11 — 


"/s 


26 - 


- 


- 


3 - 


"U. 


10 - 


1 — 


1 - 


1 ~ 


"U 


19 - 


2 - 


- 


- 


"/, 


4 - 


1 - 


- 


. - 




73 pCt. 


23 pCt. 


58 pCt. 


66 pCt. 



Det ses, at de fundne Tal for Spireevnen i det hele er 
noget lavere end de i Fjor fundne Tal; men skønt det nu er 
^ Aar siden, at Frøene høstedes og nedgravedes, har de dog 
Æaa langt fra mistet Spireevnen endnu. Som de foregaaende 
Aar tiser det sig, at Lancetbladet Vejbred bevarer Spireevnen 
bedst opbevaret tørt i Frøkontrollens Lokaler, medens Ager- 
Sennep bevarer Spireevnen bedst nedgravet i Jorden. 

For at faa en Oversigt over, hvorledes forskellige andre 
Kultur- og Ukrudtsfrø bevarer Spireevnen i Jorden, blev der, 
som meddelt i sidste Stykke af Afsnit XIV i forrige Aarsbe- 
retning, i Fjor Efteraar nedgravet et større Antal Urtepotter i 
Forsøgshaven. Urtepotterne indeholdt alm. Jord, og i hver var 
det nedlagt 100 Frø i den midterste Trediedel af Jorden ; i alt 
nedlagdes der 11 forskellige Arter af Kulturfrø og 7 forskellige 
Arter af Ukrudtsfrø. Af de fleste Arter er der nedgravet 16 
Gange 100 Frø i 8 Tommers Dybde under Jordoverfladen; end- 



43 



Frøsort 



a-S 

o 08 
^& 



Freenes Tilstand ved Saaningen 



pCt. spirede 



Anmærk- 
ning 



Bonkelroe 
(Beta vulgaris) 



Tørt opbevaret i Frøkontrollen 

Nogle spirede, men friske 

do. 

do. 



Turnips 

{Brassica campestris 

rapifera). 



Tørt opbevai-et 
Nogle Frø spirede 
Enkelte — — 
Ingen — — 



Rødkløver 
{Trifolium pratense) 



Tørt opbevaret 
Nogle Frø spirede 
Enkelte — — 
Ingen — — 



Hvidkløver 
(Trifoliam repens) 



Tørt opbevaret 

Enkelte Frø spirede 

do. 

do. 



771 

123 

19 

lidl 

i 



Eællingetand 
(Lotus sp.) 



Tørt opbevaret 

Enkelte Frø spirede 

do. 

do. 



Lucerne 
(Medicago sativa) 



Tørt opbevaret 

Enkelte Frø spirede 

do. 

do. 



20 



Alm. Bajgræs 
(Lolium perenne) 



Tørt opbevaret 

De fleste spirede og døde 

do. 

do.. 



76 



1 m 



44 





u 










b 




pCt. spirede 






§§ 






Anmærk- 


Frøsort 


11 


Frøenes Tilstand ved Saaningen 










~j? 




■4-> 
1 


nmg 




< 




'O 


T3 


rd 


'd 











Tørt opbevaret 


1 


45 


n 


29 


Ib 




Draphavre 


3 


De fleste spirede og døde 


r> 


1 


n 


»1 


1 




(Avena elatior) 


8 


do. 


5 


1 


»1 


« 


6 






13 


do. 


1 


r» 


Vt 


11 


1 









Tørt opbevaret 


w 


28 


80 


n 


58 


Hundegræs 


3 


De fleste med lange, friske Spirer 


28 


25 


1 


n 


54 


(Dactylis glomerata) 


8 


do. 


25 


31 


VI 


» 


56| 




13 


do. 


20 


30 


n 


n 


50 







Tørt opbevaret 


12 


50 


5 


2 


69 


Kornblomst 


8 


Ingen spirede 


1 


16 


3 


w 


20 


(Centaurea Cyanus) 


8 


do. 


4 


9 


1 


11 


14 




13 


do. 


2 


8 


1 


ft 


11 







Tørt opbevaret 


19 


8 


»1 


16 


42 


Lugtløs Kaijiille 


3 


Ingen spirede 


15 


18 


8 


4 


40 


(Matricaria inodora) 


8 


do. 


7 


44 


4 


5 


60 




13 


do. 


8 


34 


6 


7 


55 







Tørt opbevaret 


33 


45 


8 


14 


100 


Blære-Smelle 


3 


Flere med lange, friske Spirer 


45 


6 


1 


n 


52 


(Silene inflata) 


8 


do. 


37 


49 


3 


2 


d 




13 


do. 


16 


56 


14 


2 


ni 


i — : - 














II Prøvernefra 


Kruset Skræppe 





Tørt opbevaret 


1 


65 


M 


n 


66^ 3 og 8 Tom.s 

711 Dybde foru- 

I lykkede_ 


(Rumex crispus) 


13 


Ingen spirede 


»1 


65 


6 


n 







Tørt opbevaret 


w 


33 


40 


11 


73 


Lancetbladet Vejbred 


3 


En mindre Del spirede 


20 


51 


2 


11 


73 


(Plantago lanceolota) 


8 


Et Par spirede 


n 


58 


« 


1 


59 




13 


Ingen spirede 


n 


70 

i 


» 


5 


75 







Tørt opbevaret 


49 


27 


6 


12 


94 




Ager-Sennep 


3 


Et Par spirede 


15 


18 


3 


16 


52 




(Sinapis arvensis) 


8 


Ingen spirede 


8 


40 


6 


16 


69 


' 




13 


do. 


14 


40 


3 


17 


74 





45 

videre er der af hver Art nedgravet 6 Gange 100 Frø i 3 
Tommers Dybde og 6 Gange 100 Frø i 13 Tommers Dybde- 

Den 9. April blev der af hver Art optaget en Urtepotte 
fra hver af de forannævnte Dybder. Samme Dag blev Jorden 
med Frøene udsaaet i store, flade Urtepottefade; de to Prøver 
fra 8 og 13 Tommers Dybde blev saaet hver i sin Halvdel af 
eet Fad. Prøven fra 3 Tommers Dybde blev saaet i den ene 
Halvdel af et Fad, medens en Prøve paa 100 Frø af samme 
Frøart, som havde været opbevaret i en Papirspose i Frøkon- 
trollens Arbejdslokaler, blev saaet i den anden Halvdel af Fadet. 

Alle Fadene stilledes paa Borde i Frøkontrollens Veranda 
og blev med Hensyn til Varme, Fugtighed o. s. v. behandlet 
saa vidt muligt ganske ens. 

Efterhaanden som Frøene spirede, blev Spirerne talt op og 
trukket op af Jorden eller klippet af. Resultatet af Optællin- 
gerne vil ses af foranstaaende Tabel. 

Rug fSecdle cereakj^ Havre fAvena sativaj og Klinte {Agro- 
stemma Oithago) var mellem de nedgravede Arter. De er imid- 
lertid ikke medtaget i Tabellen, da alle de i Jorden nedgra- 
vede Frø viste sig at være døde; de fleste var allerede spirede 
stærkt i Jorden, andre var raadne. 

Af Tabellen vil det ses, at af alle Kulturfrøene var flere 
eller færre af de i Jorden nedgravede spirede, da de blev tagne 
op. Men medens de allerfleste af „Frøene" af Alm. Rajgræs og 
Draphavre tillige var døde, viste det sig, at en stor Del af de 
andre Arters Frø helt eller delvis havde bevaret Livet. Som 
det var at vente, er der i Regelen flest døde (færrest spiredyg- 
tige) Frø i 3 Tommers Dybde. Luften hat i højere Grad haft 
Adgang til disse Frø, ligesom de i langt højere Grad har 
været udsat for stærke Forandringer i Temperaturen og til 
Dels ogsaa i Fugtighed. I et Par Tilfælde (Rødkløver, Kæl- 
Ungetand og Lancetbladet Vejbred) sjmes de Frø, der har 
ligget i 8 Tommers Dybde (Bunden af Pløjelaget), at have be- 
varet Spireevnen daarligst; det er dog næppe muligt endnu at 
klare, om dette er et Tilfælde eller en Regel; Forsøgene vil 
blive fortsat de efterfølgende Aar; man kan da mulig faa 
Forklaring paa dette Forhold. 

Men iøvrigt forklares Svingningerne i de fundne Spirings- 
procenttal derved, at der kun er lagt 100 Frø til Spiring for 
hver Dybde; med et forholdsvis saa lille Antal kan man ikke 
undgaa ret betydelige Svingninger i Resultaterne. 



46 

Af Kulturfrøene har Bælgplanternes Frø forstaaeligt nok 
klaret sig bedst. Mærkeligt er det, at „Frøene'^ af Hunde- 
græs har vokset saa godt efter Optagningen, skønt største 
Delen var spiret, før det blev taget op. Nu vil det jo vise 
sig, hvorledes de vil forholde sig de efterfølgende Aar. 

Naar undtages Klinte, hvor alle Frø var døde, og Korn- 
blomst, hvor Spireevnen af de nedgravede „Frø" var gaaet 
betydelig ned, har Frøene af de andre fem Ukrudtsplanter be- 
varet Spireevnen særdeles godt i Jorden, omtrent ens i alle 3 
Dybder. Naar vi sammenholder disse Resultater med de foran 
givne Oplysninger om, hvormeget Frø en Del af disse Ukrudts- 
planter kan præstere, forstaar man, hvor vanskeligt det er at 
holde Ukrudtet nede, og at der maa et stadigt og meget ener- 
gisk Arbejde til, hvis det skal lykkes. 

XVII. Personalet ved Dansk Frøkontrol i 1904—1905. 

D. 1. Novbr. 1904 fratraadte Frøken Johanne Carstensen af 
Helbredshensyn Stillingen som Assistent ved Bogføring og 
Korrespondance. Ved Afskeden overraktes der hende enSølv- 
skaal med følgende Inskription: 

„Frøken Johanne Carstensen. Fra Dansk Frøkontrol med Tak 
for 28 Aars samvittighedsfuldt og dygtigt Arbejde 1876—1904". 

Fra s. D. overtog Magister scient. (Hovedfag: Botanik) 
A. Didrichsen Stillingen som Assistent i Bogføring og Korre- 
spondance. 

I øvrigt har Assistenterne og de fast ansatte Medhjælpere 
været de samme som i Aaret forud. I den travle Tid (Januar 
— ^Maj) maatte der paa Grund af det forøgede Arbejde antages 
Extra-Medhjælp i større Udstrækning end tidligere Aar. 

XVin. Oversigt over „Dansk Frøkontrol"s Regnskab 
fra 1. April 1904 tQ 31. Marts 1906. 

Paa Side 47 findes en tabellarisk Oversigt over Regnskabet 
i Finansaaret 1904—1905. 

Naar Tilskudet fra Statskassen fradrages, har den samlede 
Indtægt for udførte Analyser m. m. i Finansaaret 1904 — 06 
været 9119 Kr. 98 Øre, hvilket er 2269 Kr. 98 Øre mere end 
den paa Budgettet beregnede Indtægt af 6860 Kx, Statens 
Tilskud var i 1904—06 6294 Kr. 66 Øre, hvilket er 666 Kr.. 46 
Øre mindre end budgetteret. 



47 



Oversigt over „Dansk Frøkontrol^s Regnskab 
fra 1. April 1904 til 31. Marts 1905. 



Kr. 



0. 



Indtægter: 

171 fuldstændige Analyser k 7 Kr. 

12 - - å 5 Kr 

187 - - å4-50Kr. 

124 - — å 3-50 Kr 

3 - - å2-50Kr 

71 Renhedsanalyser k 8 Kr 

8 - å 2 Kr 

96 - å 1-50 Kr 

79 Spiringsanalyser k 4 Kr 

86 - å 3 Kl- 

29 - å 2 Kr 

140 — å 1-50 Kr 

31 Silkebestemmelser k 3 Kr 

19 Eomvægtsbestemmelser k 1*50 Kr 

43 - åO-75Kr 

10 Ægthedsbestemmelser å 1 Kr 

5 Ilanalyser 

Andre TJndersegelser 

Salg af Frørester 

Godtgørelse for Prøveudtagninger 

Indkaldelseshonorar (for Frøprøver til Efteranalyse) 

Indvundne Renter 

Godtgørelse for Udlæg til Telegrammer, Fragt, Told o. 1. 

For leverede Samlinger af Kultur- og Ukrudtsfrø. 

Restancer 1903-1904 

Tilskud fra Statskassen 

lait... 



1197 


00 


60 


00 


841 


50 


434 


00 


7 


50 


213 


00 


16 


QO 


142 


5a 


316 


00 


258 


00- 


58 


00 


210 


00 


93 


00 


28 


50 


32 


25^ 


10 


oa 


23 


00 


26 


75 


27 


25 


34 


00 


115 


00 


64 


67 


8 


06 


76 


00 


4828 


00 


6294 


55 



15414 



53 



Udgifter: 

Lønning til Personalet 

Husleje af Arbejdslokalerne og Husl^egodtgørelse til 

Bestyreren 

Brændsel og Rengøring 

Inventar og øvrige Rekvisitter 

Forskellige Udgifter 

Frekontrolkommissionen 

lait. . . 



Kr. 



10332 



1600 


00 


735 


37 


546 


04 


2098 


41 


102 


34 



0. 



37 



15414 



53 



13. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed 
i Plantekultur. 



Forsøg med Eftersaaning af mislykkede Udlægamarker 
samt Udlæg i* Rng. 

Forsøg, med Eftersaaning af mislykkede Udiægsmarker er 
med Understøttelse af det kgl. danske Landhusholdningsselskab 
udført paa Ørsløv Skolelod i Aarene 1877 til 1886 af afdøde 
Statskonsulent P. Niejs^n. De første Aars Resultater ha^r 
P. Nielsen selv beairbejdet og meddelt i Tidsskrift for Land- 
økonomi*), Nærværende Beretning omfatter dog hele Forsøgs- 
perioden, og Resultater af Eftersaaningsforsøg paa Askov For-^ 
søgsstation og Kulturer paa Landbohøjskolens Mark er desuden 
medtaget her. 

Beretningen er udarbejdet af Assistent E. Lindhard. 

BMtyrtnisaf Statens. FtrtafiviiicMHJMil i Plaiitekiltir. 



Indledning. 

Hver Gang en tør Forsommer har medført mangelfuld 
Spiring af Kløvet- og Græsfrøet i vore Udiægsmarker, bliver 
Spørgsmaalet om . Fftersaaning igen levende for Landmanden. 
Han staar da overfor Valget, at ompløje TJdlægsmarkeh og 
fuldstændig undvære sin 1. Aars Græsmark i det følgende A*i^ 
eller at nøjes med en tarvelig, ukmdtsfyldt Mark, hvis' det' 4^ 

*) 5. E. 3. Bd. S. 252. ' 



60 

ikke skulde vise sig muligt ved fornuftig og rettidig Efter- 
saaning at udbedre Skaden. 

Men ikke alene i de enkelte Aar, hvor hele Marken slaar 
fejl, har Spørgsmaalet Interesse. Det er altid nyttigt at vide,, 
hvad der kan gøres for at bøde paa Mangler i Græsmarken* 
Plantebestand. Udbyttet afhænger i saa høj Grad af, om de 
rette Planter er til Stede i et passende Antal, og der er næsten 
altid Pletter, Huller og Mangler i Udlægsmarken. Manglerne 
kan være meget forskellige og de kan have mange Aarsagerr 
Frø med mangelfi:^d Spireevne, daarligt Sædebed, for grutid 
eller for dyb Nedfældning af Frøet, hvorved navnlig de smaa- 
frøede Arter spirer slet. Lejesæd, der ofte ødelægger Udlægget 
paa lave og muldrige Partier af Marken, solskoldede Pletter 
og Pletter efter Komhobe, der har sjtaaøt for længe paa et 
Sted. Kløveraalen kan svække og udtynde Kløverårterne, og^ 
Bægersvampen kan i vaade Efteraar og milde Vintre fuld- 
stændig ødelægge Bælgplanterne. Og, selv hvor Marken om 
Efteraaret staar lovende, kan Frost og Snelæg i Vinterens Løb 
foraarsage slemme Huller i Plantebestanden. Et jævnt og tæt 
Plantedække i den unge Græsmark er da Undtagelsen, større 
og mindre Mangler er Regelen, selv der, hvor man til Udlæg 
anvender bedste Frø og sammensætter sin Frøblanding med 
Omhu og Forstand. 

' Men Spørgsmaalet om Udlægsmaxkens Eftersaaning er 
sammensat og vanskeligt at besvare. Opgaven bliver forskellig 
alt efter Græsmarkens Formaal og Manglernes Art. Hvert 
enkelt Tilfælde- maa bedetomes "og behandles for sig. Og der 
kræves et meget indgaaende Kendskab til de enkelte Græs- 
marksplanters Udviklingsmuligheder under forskellige Forhold 
hos den, der paa dette Omraade vil give Baad og Vejledning. 
Det er derfor næppe tilfældigt, at P. Nielsen^ der havde et saa 
grundigt Kendskab til vore Græsmarkers Mangler og Fortrin, 
samtidig med at han begyndte paa sine Undersøgelser over 
Græsmarkens hensigtsmæssigste, Besaaning opto^ systematiske 
Fprsøg vedrørende Eftersaaningen. 

Fra ."1877. til 1886 hax P. Nieken åa, paa Ørsløy Skolelod 
^jistillet en hel Eække Forsøg til Belysning af dette Spørgs- 
^aal., De første ^ars Resultater af dis^e har han meddelt ved 
Foredrag i Landhusholdningsselskabet i 1879 og 1881 og 
senere offentliggjort i Tidsskrift for Landøkonomi. Nærværende 



6X 

Beretning omfatter Resujtftteme fra hele Perioden for hver af 
de heri omhandlede Forsøg, saavel de første, for hvilke 
P. Nielsen selv hax gjort Rede, som de sidste, der. ikke tidligere 
har været offentliggjorte. 

De Spørgsmaal, der gennem disse Forsøg ønskedes be- 
svarede, var efter P. ^ie&en- følgende : 

1. Spirer Frøet af Græsser og Bælgplanter lige saa 
godt, naardet saas ved Midten af September, 
som naar det udsaas til sædvanlig Tid i Udlægs- 
marken om Foraaret? 

2. Vil de fremspirede Planter véd en saa sildig Ud^ 
sæd blive kraftige nok til at modstaa Vinter- 
kulden? 

3. Hvilke Arter egner sig bedst til Eftersaaning om 
Efteraaret, og hvilke er de mest haardføre? 

4. Forudsat, at de om Efteraaret fremspirede Plan- 
ter kan overleve Vinteren, vil de da opnaa et 
saadant Forspring for Planter, der først frem- 
spirer efter Udsæd om Foraaret, at de i første 
Aars Mark kan give et betydeligt større Udbytte 
end disse? 

5. Vil der efter Udsæd af det samme Kvantum Frø 
faas et tættere og mere frodigt Plantedække, 
naar mislykkede Marker pløjes og behandles 
godt med Harven, før Frøet saas, end naar dette 
udsaas umiddelbart paa Stubjorden og kun ned-' 
bringes med et Par Træk af Letharven? 

Svaret søgtes gennem følgende enkelte Forsøg: 

A. Forsøg med aftalte Frøkorn udsaaet om Efter- 
aaret. (Ørsløv). 

B. Forsøg med Frø af samme Prøve udsaaet uden 
Dækfrugt i September og April. (Ørsløv). 

Desuden er der af nyere Undersøgelser medtaget: 

C. Frø af samme Prøve udsaaet liden Dækfrugt til 
forskellig Tid om Efteraaret. (Landbohøjskolen). 

D. Eftersaaning paa let Sandjord i Jylland. (Askov). 

i* 



52' 

Tftlk«hftiidliiif| og Tekst. 

Ved Opgørelsen er det tilstræbt at gøre alle Tal, som der kunde være 
Tal©: om at sammenligne, ensbenævnte. Udbyttet er i samtlige Tabeller 
saa vidt mulig angivet som Hø, og det er overalt omregnet til Centner 
pr. Td. Land. Plantetallet er, hvor Spireevnen var ubekendt, beregnet 
paa lOO Frø, og hvor denne var bekendt, paa 100 spiredygtige Frø. 

Ved 2 Forsøgsrækker har det vist sig nødvendig at bibeholde en 
Tvedeling af Perioden, saaledes at de &£ F. Nidsen tidligere oflfentliggjorte 
Tabeller er holdt for sig selv. Der er nemlig den Gang samtidig med 
Opgørelsen foretaget Forandringer og Udvidelser- i Forsøgsplanen. I alle 
andre Tilfælde er Resultatet af hver enkelt Forsøgsrække gengivet i en 
onkelt Tabel, og i Stedet for at opføre Resultaterne fra hvert enkelt Aar 
er her angivet Gennemsnitsresultaterne for hele Perioden med en Til- 
føjelse af højeste og laveste Udbytte. Herved opnaar man paa sancune 
Tid Oversigt over Hovedlinierne og Indsigt i Forsøgets Enkeltheder. For 
yderligere at forhøje Overskueligheden er Gennemsnitstallene udhævede. 
Endelig er Græsser og Bælgplanter ved denne, i* Modsætning til den 
gamle Opgørelse, holdt hver for sig. 

Teksten er saavel ved Stoffets Ordning som i Enkelthederne holdt saa 
nær de ældre Beretninger som mulig og ofte er disse uddragsvis lagt til 
Grund for Redegørelsen. Hovedparten af Forsøgsarbejdet, saavel som de 
Synspunkter ud fra hvilke Resultaterne er behandlet, skyldes da afdøde 
Statskonsulent P. Nielsen selv. 



A. Forsøg med kflaltelFrvkorn, udsaået om Efleraaret. 

Forsøget falder i to Afsnit, IS^V^g til IS^Vgg*) (Tabel A l)r 
og 18*2/g3 til IS^Vbe (Tabel A 2). Det er anstillet paa god, skør, ler- 
muldet Jord i Bygstub efter Brak og Hvede, hvert Aar paa samme Maade. 
Saatiden var i første Periode omtrent 15. September, i anden Periode 
omtrent 1. September. Af flere Bælgplanter og Græsarter blev der af 
hver Art udaaaet 200 Frøkorn paa gravet Jord, i første Periode dog kun 
100 Frøkorn paa gravet Jord eg 100 Frøkorn paa ubehandlet Stubjord. I 
begge Tilfælde blev Frøet nedbragt ved nogle Træk af en Rive. Paa den 
gravede Jord blev de fremspirede Planter nøjagtig optalte i November 
eller December Maaned, naar Frosten begyndte at indfinde sig. I Stubben 
fandt derimod ingen Optælling Sted, da en saadan her viste sig praktisk 
uigennemførlig. Endelig næste Sommer, i de første Dage af Juli, blev 
samtlige Planter talte og vejede efter at være afskaame 1 til 1'/., Tomme 
over Roden, ' 

I Tabellerne er Græsarter opførte for sig og Bælgplanter 
for sig i Rækkefølge efter det Antal Planter, der har over- 
vintret paa gravet Jord efter Udsæd af 100 Frøkorn. 

' *) T. f. !.. 5. R. 3. B. S. 255t 



58 

Undersøger vi nu, hvad Svar Forsøget har givet paa det 
første af de opstillede Spørgsmaal, om Græsmarks - 
plaiiternes Frø kan ventes at ville spire lige saa 
godt udsaaet ved Midten af September som om For- 
aaret, da ses det ved et Blik paa Tabellernes forreste Rubrik, 
at Spiringen har været særdeles tilfredsstillende. Af Græs- 
arterne er gennemsnitlig fremgaaet 34, af Bælgplanterne 
32 Planter af 100 Frø ved Udsæd 16. September (Tabel A 1), 
ved Udsæd 1. September (Tabel A 2) henholdsvis 28 og 37 
Planter. Til Sammenligning hermed kan tjene, at de almindeligt 
dyrkede Kløver- og Græsarter paa 24 Udlægsmarker*) i Gennem- 
snit har givet 26 Planter af 100 spiredygtige Frø. Spiringen 
har altsaa her ved Efteraarssaaning uden Dækfrugt vist sig 
kendelig bedre. Aarsagen hertil maa særlig søges i, at Fugtig- 
heden om Efteraaret er højere end om Foraaret, samt i, at en 
Mængde smaaFrø i Udlægsmarken bliver nedbragt for dybt**), 
hvilket næppe har været Tilfældet i dette P^or^øg, hvor Frøet 
kun har været nedfældet med en Haandrive. 

Ogsaa det andet Spørgsmaal, hvordan de fremspirede 
Planter vil være i Stand til at overvintre, er belyst 
gennem dette Forsøg, idet Planterne har været optalt baade 
Efteraar og Foraar. Resultatet er her langt fra saa gunstigt 
som for Spiringens Vedkommende. 

Ved Udsæd 16. September er overvintret 20 Planter efber 
100 Frø, eller 58 % af de fremspirede Planter, som Gennem- 
snit af alle Græsarterne og kun 8 Planter, eller 26 % af alle 
fremspirede Planter, af Bælgplantearterne. 

Ved Udsæd 1. September er Forholdet kendeligt bedre, 
nemlig henholdsvis 24 Planter af 100 spiredygtige Frø, eller 
80 7o af alle fremspirede Planter, af Græsarterne og 13 Planter, 
eller 36 %, af Bælgplanterne. 

I de tidligere omtalte 24 Udlægsmarker overvintrede i 
Gennemsnit, alle Arter taget under et, ca. 78 7© af samtlige 
Planter. I nærværende Forsøg efter Udsæd d. ^^9 overvintrede, 
beregnet paa samme Maade, derimod kun 47 %, ved Udsæd 
d- Vs ^^S 66 7f- Den sildige Efteraarssaaning har saaledes 



*) Undersøgt af P. Nielsen i Aarene 1877 til 1881. T. f. L. 5. R. 1. B. 

S. 598. 
**) Se T. f. L. 4. R. 12. B. S. 660. 



54 



Tabel Al. 

100 Frøkorn af hver Art udsaaet d. 15. September IS^Vts— 18«^/, 
dels paa gravet Jord, dels paa Stubjord. 

Ørsløv Skolelod. 



82} 






Antal Planter af 100 Frøkorn ud- 
saaet paa: 



Plantens Navn 



Af 100 
frem- 
spirede 
Planter 
over- 
vintrede 

paa 

gravet 

Jord 



Grøn- 
vægt pr. 
Plante 
i Gram 



|r Græsarter. 

1 ! Draphavre 

2 ij Blød Hejre 
3||Alm. Rajgræs 

4 i Eng-Eævehale 

5 Agerhejre 

6 Timothé 

7 Italiensk Bajgræs 

8 Engsvingel 

9 Hundegræs 

10 Stivbladet Svingel 

11 Alm. Rapgræs . . 

12 Eamgræs 

13 Fløjlsgræs 

Gennemsnit . 



Bælgplanter. 

Humle-Sneglebælg. 

Gul Rundbælg 

Blodkløver. 

Sildig Rødkløver. 
5 1 Tidlig Rødkløver 
, „ Fp^er-I^ucerne .^, 

7 Alsikekløver 

8 Hvidkløver 

Gennemsnit 




S5 



Tabel A2. 



200 Frøkom af hver Arfc udsaaet uden Dækfrugt d. 1. September 
IS^Vss— IS^Vsc paa gravet Jord. • 

Ørsløv Skolelod. 



Plantens Navn 



10 
11 
12 
13 

15 i 



Af 100 spiredygtij^é Frøkom 



fremgik An- 
tal Planter 



Græsarter. 

Blød Hejre . . . 

Agerhejre 

Draphavre 

Alm. Rajgræs 

Italiensk Rajgræs 

Engsvingel 

Eng-Rævekale 

Timothé 

Gulaks 

Stivbladet Svingel . . . . 

Hundegræs 

Pløjlsgræs 

Alm. Rapgræs 

Kamgræs 

Fioringræs 

Gennemsnit 



Bælgplanter. 

Humle-Sneglebælg. . 

Gul Rundbælg . .' 

Poder-Lucerne • 

Sildig Rødklfirver. 

Tidlig Rødkløver, Europa . . , 
Tidlig Rødkløver, Amerika . . 

Hvidkløver 

Alsikekløver ........... 

Gennemsnit . . . 



S's 



52 
42 
45 
44 
40 
41 
27 
24 
18 
19 
21 
19 
10 
14 
7 



w 3 



40 
35 
80 
33 
43 
U 
21 



36 



Ved Optællingen 
d. \, fandtes: 



Antal Planter 



étt 


1Sfi 


®'^ 


S 




••■^ 


C'*S 


Q 


S-' 


w 



53 
46 
41 
30 
30 
20 
26 
21 
21 
15 
14 
13 
8 
7 



24 



27 

20 

14 

13 

10 

O 

7 

6 

13 



P-r- 
« > 

Bi 
2 > 

« o 






CQ 






149 

100 

69 

164 

89 

33 

1 

3 

7 

O 

1 

13 
2 
1 
O 



Udbytte 



a ' 






I 



102 
110 
91 
S8 
73 
70 
96 
86 
108 
82 
67 
70 
85 
39 
38 



80 



31 
18 

8 

2 

3 

0*51 

O 

0-5 



55 
57 
35 
40 
23 
18 
33 
20 



113 
303 
1-27 
2-25 
1-93 
0-51 
013 
0*22 
0-03 
0-04 
0*12 
0-24 
0-07 
010 



0-74 



1-00 
2-39 
0-28 
0-38 
0-46 
0-31 
0-46 
0-20 

0-61 



20 

31 

13 

21 

15 
3 

0-6 
1 

01 
01 
0-3 
0-8 
01 
01 

71 



6 
5 

0-8 

1 

0-8 

0-6 

0-6 

0-3 



1-9 



86 

givet et maadeligt, den tidlige Saaning derimod et ret tilfreds- 
stillende Resultat. Tages Græsarterne for sig, har Resultatet 
endogsaa været særdeles tilfredsstillende. Anderledes med 
Bælgplanterne, selv om den tidlige Saaning ogsaa for disse 
har bevirket nogen Fremgang. Undersøges hvert Aar for sig^ 
da har Kløverarteme overvintret ret godt i 3 Aar af 9, men i 
6 Aar af 9 er de gaaet næsten fuldstændig bort. Ved sildig 
Saaning har de kun overvintret 1 Aar af 5, ved den tidlige 
2 Aar af 4. Gul Rundbælg og Humle-Sneglebælg har holdt 
sig betydelig bedre. Ved den tidlige Saaning har de kun 
slaaet fejl 1 Gang i 4 Aar, ved den sildige Saaning har Rund- 
bælg slaaet fejl 3 Gange og Sneglebælg 2 Gange i 6 Aar. 

Svaret paa det andet Spørgsmaal bliver da ret betinget og 
vil omtrent lyde saaledes: Bettidig udsaaet, nødig alt for langt 
ind i September, Jiar de fleste Græsarter overvintret ret tilfreds- 
stillende, medens Bælgplanterne og navnlig Kløverarterne, selv om 
de fra Efteraaret har været vel udviTclede^ hun undtagelsesvis har 
overvintret godt 

Det tredie Spørgsmaal lød: Hvilke Arter egner sig 
bedst til Eftersaaning om Efteraaret, og hvilke er 
de mest ha ard føre? Ogsaa til Løsning af dette Spørgsmaal 
giver disse Forsøg os nogen Vejledning. 

I Tabellerne er Arterne opførte i Rækkefølge efter det 
gennemsnitlige Antal overvintrede Planter af 100 Frø. Disse 
Tal er dog ikke noget direkte Udtryk for Vinterfastheden 
(Haardførheden). Adskillige Forhold, har Indflydelse paa 
Plantetallet, blandt andre Frøets Størrelse. P. Nielsen op- 
stillede den almindelige Lov, at jo større Fre^ene er, desta 
færre gaar der til Grunde, desto flere Planter af 100 Frø. Vi 
vil dog nøjes med at kalde det en Regel, der i hvert Fald 
gælder, naar Forskellen i Størrelse er stor — f. Eks. Drap- 
havre og Fioringræs — , men næppe tør forudsættes at holde 
Stik overfor mindre Variationer i Støirels^,: soija. de kan findes^ 
indenfor den enkelte Art. Et Blik paa Tabellerne vil vise, at 
det gennemgaaende er de storfrøede Arter, som staar øverst. 

Dette Forhold begrundes dog ikke alene derved, at de 
store Frø har givet flest Planter om Efteraaret. De store Frø- 
spirer ikke alene bedre end de sma^, men de giver større og 
kraftigere Kimplanter^ der hurtigere naar en saadan Udvikling, 
at de kan modstaa ugunstige Vejrforhold. Og jo hurtigere en 



67 

Art udvikler sig, desto bedre vil den blive rodfæstet før Vin- 
terens Komme, og desto bedre vil den i Rqgelen kunUe mod- 
staa Vintervejrligets Omskiftelser. 

Den følgende Hovedrubrik (se Tab. A 1 og A 2), „af 100 
fremspirede Planter overvintrede'', giver vel det nøjeste Udtryk 
for Vinterfastheden under de givne Forhold. Dog heller ikke 
disse Tal har Krav paa fuld Nøjagtighed, idet der undertiden 
— varierende fra Aar til Aar og fra Ait til Art — er frem- 
spiret en Del Planter, efter at første Optælling har fondet 
Sted. Hvor stor denne Fejlkilde er, lader sig ikke nøjagtig 
angive, men dens Tilstedeværelse illustreres ganske godt af 
Tallene for Blød Hejre, Agerhejre og Gulaks. De har givet 
henholdsvis 102, 110 og 106 \ overvintrede Planter {A2). 

Vender vi os til det femte Spørgsmaal, hvorvidt der 
kan ventes et tættere og frodigere Plantedække, 
naar Frøet udsaas i ompløjet Jord, end naar det 
direkte udsaas i Stubben, da maa Svaret søges ude- 
lukkende i Tabel Al. Dette Forsøg strækker sig kun over 
de første 5 Aar. 

Af 100 Frøkom er der da gennemsnitlig overvintret 20 
Planter paa gravet Jord mod 16 Planter i Stubjord. For Bælg- 
planternes Vedkommende er Forholdet imidlertid vendt om, 
idet der her er overvintret 8 Planter i gravet Jord mod 9 i 
Stubben. Forøgelsen falder navnlig paa Hvidkløver og Alsike- 
kløver, og det er jo muligt, at disse spæde Planter bedre har 
kunnet modstaa Vinteren paa fastere Jord i Læ mellem 
Stubbene end paa den omgravede, løsere Jord. 

I det hele er Antallet af de overvintrede Planter pr. 100 
spiredygtige Frø altsaa ikke blevet meget forøget derved, at 
Stubjorden er bleven omgravet forud for Eftersaaningen. 
Planterne er derimod paa den gravede Jord bleven betydelig 
kraftigere end paa Stubben. Holder vi os til de Arter, som 
hyppigst anvendes til Eftersaaning, nemlig Draphavre, Ager- 
hejre, Rajgræsarterne, Humle-Sneglebælg og Tidlig Rødkløver, 
da har de i Gennemsnit givet et Udbytte af 941 Gram paa 
gravet Jord, mod 425 Gram paa Stubjord. Omregnet pr. Td. 
Ld. faar vi paa gravet Jord 94 Centner Grønvægt, paa Stub- 
jorden kun 43. Skønt disse Tal ikke tør opstilles som almen- 
gyldige, viser de dog tilfulde, at Jordens Behandling før Efter- 
saaningen kan have stor Indflydelse paa Udbyttet af Græs- 



58 

marken i det følgend« Foraar. Alle de øvrige undersøgte 
Arter, ^er i det, hele giver et meget ringe Udbytte, er ikke 
kendelig begunstigede ved Gravningen, Denne maa da siges 
navnlig at begunstige Udviklingen og forøge Udbyttet af de 
mest hurtig voksende Arter. 



B. Forsag med Fra af samme Prave udsaaet uden Dækfrugt baade i 
, September og April. 

Ogsaa disse Forsøg falder i to Afsnit, der er opgjorte 
hver for sig, idet Saatiden om Efteraaret i Forsøgsperiodens 
4 sidste Aar er forandret fra 15. til 1. September. Tabel B 1 
omfatter Aarene 18^779 ^^^ 18^782? ^g denne Del af Forsøget 
har tidligere været offentliggjort*). Tabel B2 Aarene IS^^^/ss til 
IS^Vse ; denne Del af Forsøget har ikke tidligere været offent- 
-^igSi^^^* Parcelstørrelsen har været 7 Kvadratfod. Frøet er udsaaet i 
Kamme, og de enkelte Parceller har ligget umiddelhart op til hinanden. 
Frøet hlev samtidig afvejet og af den samme Prøve til Udsæd Foraar og 
Efteraar. Forsøget for de to Aarstider lagdes Side om Side paa samme 
ensartede Jordstykke. Samtlige Arter saaedes uden Dækfrugt. Jorden 
var lavtliggende, skørmuldet og kraftig. Den hlev vel tilheredt før Saa- 
ningen fandt Sted. Paa de efberaarssaaede Parceller fandt første Slæt i 
Almindelighed Sted sidst i Juni eller først i Juli og paa alle Parceller 
samtidig. De foraarssaaede Parceller hlev dog ofte slaaet noget senere og 
undertiden slet ikke. I Septemher afskrælledes Grønsværen. Planterne 
hlev afskaaret 17« Tomme over Roden, og Antal Planter, disses Højde, 
Orønvægt og Høvægt hestemtes. 

Formaalet med dette Forsøg var at give Svar paa For- 
søgsplanens fjerde Spørgsmaal, der lød: „Hvis de om Efter- 
aaret fremspirede Planter kan overleve Vinteren, 
vil de da opnaa et saadant Forspring for Planter, 
der først fremspirer efter Udsæd om Foraaret, at de 
i første Aars Mark kan give et betydelig større Ud- 
bytte end disse? Hovedinteressen knytter sig da her til 
Udbyttetallene. Før vi gaar over til ejn nærmere Undersøgelse 
af disse, skal vi se lidt nærmere paa Plantebestanden, der dog 
kun er fuldstændig opgjort for den sidste Del af Perioden 
(Tab. B2). Frøets Renhed, Spireevne og Gramvægt har her 
været bekendt. Det anvendte Frøkvantum har i Almindelighed 
udgjort 600 til noget over 1000 spiredygtige Frø pr. Parcel — de 

^) T. f. L.^ 6. Ri 3. R. S. 265.^ 



69 

højeste Frøtal for de mindste Frø. Paa Grundlag af det ud- 
saaede Antal spiredygtige Frø og det samlede Plantetal ved 
Opgravningen er da „Antal Planter af 100 spiredygtige Frø" 
beregnet. 

For den første Del af Perioden (Saatid ^Va) ^^^ ^'i ^^^ 
det samlede Antal Planter at holde os til. Græsarterne giver 
herefter gennemsnitlig omtrent lige mange Planter efter Udsæjd 
Foraar og Efteraar, medens Bælgplanterne, der ved Efteraars- 
udsæd er gaaet næsten fuldstændig bort, efter Udsæd om For- 
aaret giver et ret tilfredsstillende Plantedække. 

Gaar vi derefter til Periodens anden Del (Saatid VjO? ^^ 
forandrer Billedet sig fuldstændig. Græsserne har gennem- 
snitlig givet 24 Planter af 100 spiredygtige Frø ved Efteraars- 
udsæd, men kun 14 ved Udsæd om Foraaret, og selv for Bælg- 
planterne er Plantetallet lige saa højt for Udsæd Efteraar som 
Foraar (Tab. B2). I den sidste Periode har da Efteraars- 
saaning givet langt flere Planter, men Foraarssaaning kendelig 
færre end i den første. For Efberaarssaaningens Vedkommende 
tør vel det højere Plantetal sættes i Forbindelse med den tid- 
ligere Saaning, og Resultatet her stemmer særdeles godt over- 
ens med Resultatet fra Efteraarssaaning med aftalte Frøkorn 
(sml. Tab. A2). Nedgangen i Plantetallet ved Foraarssaaning 
i Forsøgets sidste Aar maa derimod søges i Forhold, der ligger 
udenfor Forsøgets Plan, formentlig i afvigende Vejrforhold, 
Jordens Tilstand el. lign. 

For yderligere at anskueliggøre Plantedækkets forskellige 
Tæthed efter Udsæd Efteraar eller Foraar skal anføres, at for 
hver 100 Planter, som var fremgaaet efter Udsæd om Foraaret, 
fandtes paa de tilsvarende Forsøgsstykker efber Udsæd om 
Efteraaret følgende Antal Planter af nedennævnte Arter: 

Efter Udsæd ^^/g — V» '^/g — Va 

Braphavre 76—167 Eng-Rævehale 132—460 

Agerhejre 37—178 Timothé J 241—630 

Ital. Rajgræs 36—111 Humle-Sneglebælg . 13—67 

Ahn. Raigræs 60—162 Rødkløver 16—86 

Hundegræs 112—100 Alsikekløver 60—220 

Engsvingel 119—186 Hvidkløver .... 34--125 

Her skal endnu erindres om, at samtHgé Artei: i Forsøget 
har været udsaaet i Renbestand. Og der er næppe Tvivl om, 



m 



Tabel Bl. 



Bselgplanter og Græsarter udsaaet uden Dækfrugt, Foraar og 
Efteraar IS^V;«— 18«V82. 

Ørsløv Skolelod. 



1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 



Plantens Navn 



Græsarter. 

Draphavre 

Agerhejre . . .... . 

Italiensk Baj græs . 
Alm. Bajgræs . . . 
Blød Hejre . . . . , 

Flejlsgræs , 

Hundegræs 

Eng-Bæyebale 

Timothé 

Alm. Bapgræs . . . 
Stivbladet Svingel. 

Engsvingel 

Kamgræs 

Gennemsnit . . 



Bælgplanter. 

Humle-Sneglebælg 
Bødkløver . . . 
Alsikekløver . 
Gul Bundbælg 
Blodkløver. . . 
Hvidkløver ... 
Lucerne .... 



Gennemsnit 



OD I 



Frøet udsaaet om Efter- 
aaret omkr. 15. Septbr. 



Høudbytte i Ctnr. pr. 
Td. Ld. 



■*3 
00 




»-H 


Cq 


14-5 


25-1 


24-8 


11-8 


12 7 


12-8 


7-2 


8-8 


8-1 


5*1 


0-4 


9-6 


2-4 


7-3 


2-5 


7-0 


1*4 


60 


— 


6-6 


— 


5-8 


0-1 


5-6 


— 


25 


5-7 


8-8 


0-5 


207 


02 


11-2 


0-1 


6-7 


0-1 


6-4 


5-3 


0-7 


— 


3-6 


0-1 


10 


0.9 


7-1 



lait 






89-6 
a6*6 
25-5 

16-0 
132 

100 
9-7 
9-5 

7-4 
6-6 

5-8 
5-7 
2-5 

145 



212 
11-4, 

6-8 
6-5 
60 
8-6 
11 



80 



77 
95 

70 j O 
46 I O 

25! 3 



Frøet udsaaet om For- 
aaret omkr. 25. April 

Høudbytte i Ctnr. pr. 
Td. Ld. 



18-5 
5*5 

13-6 
1-5 
3-8 
! 0-8 
0*3 
0-2 
01 



0-5 



3-4 



36 
0-2 
01 
2-4 
9-4 
0-1 
3-0 






2-7 



19-4 

16-4 

23-9 

7-6 

13-2 

9-5 

41 

2-4 

1-7 

0-2 

01 

6-6 

0-9 



8-2 



lait 



S'S 



87-9 

21-9 

87-5 

91 

17-0 

10-3 

4-4 

2-6 

1-8 

0-2 

01 

71 

0-9 

11-6 



28-6 

11-2 
8-3 

14-9 
8-2 
3-7 

11-2 



12-3 



82-2 
11-4 

8*4 
17-8 
17-6 

8-8 
142 



150 



97 


14 


58 


6 


63 


25 


20 


i 


39 


6 



27| 1 
71 1 



l; O 

14^ B 

3 O 



48 22 

29 1 

24 1 

34 4 



38 

5 

25i 



61^ 



Tabel B 2. 



Bælgplanter og Grsesarter adsaaet uden Dækfrugt, Foraar og 
Efteraar 18«/83-l«*%6- 

Ørslev Skolelod. 



KrJ Plantens .Navn 



3 

Pu 

o, 






! Oræsarter. 

1 1 Agerhejre ..... 

2 1 Ardennei-Hejre . . 

3|Blød Hejre 

4]Draphavre 

5 Italiensk Rajgræs 

6 Alm. Rajgræs .... 

7 Timothé 

SJFlejlsgræs 

9jA]m. Rapgræs. ... 

10 Eng-Rævehale 

11 1 Engsvingel 

12 1 Hundegræs 

13 1 Stivbladet Svingel 

UJFioringræs 

15|Kamgræs ........ 

Gennemsnit. . 



Bælgplanter. 
Gul Rundbælg . . . 
Sildig Rødkløver . 
Humle-Sneglebælg 

Alsikekløver 

Tidlig Rødkløver, 

Amerika 

Tidlig Rødkløver, 

Europa 

Foder-Lucerne ... 
Hvidkløver 



Frøet udsaaet om Efteraaret < 
omkring 1. September 



Frøet udsaaet om' Foraaret 
omkring 25. April 



Il : 

— ^ i 



Houdbytte i Ctnr. 
pr. Td. Ld. 

lait 



-»A 


■!.> 


I 


8B 


- a^ 


S br 


CO 


00 


c'5 


rH. 


(N 


il 



37 

50 

45 

30 

38 

19 

13 

5 

27 

24 

13 

16 

3 

3 

24 



47-5 
43-7 
37-7 
19-7 
22-5 
19-3 
101 
8-2 



4-9 
01 
O j 
16-41 
13-2 I 
6-1 1 
6-4 
4-8, 



Gennemsnit. 



15 
12 
16 
11 



24! 10 



24 

24!' 
16 !j 



12 
14 
10 

13 



3-8 5-2 ! 

2-5 50 ' 

21 3-8 ! 

ri! 3-2 I 

3-2} 

0-2 i 0-5; 

O 0-2 



52-4|116 
43-8|105 
37-7! 66i 
36l! 
35-7' 
254 
16-5; 49j 
ISO; 391 

90 29; 

7-5; 20i 






Høudbytte i Ctnr. 
pr. Td. Ld. 



46' 

7l! 
32! 






8 22 

1 33 

3; 29 

15 [i 27 

13*^ 27 

9! 25 

4,1 3 



14-5 



5-9; 
4-3! 

a-2 

07 

0-2' 



4-9 19-4i 



5-0 
1-5 
5-5 
1*2 



15-5 

15*4 

9-2 

11-2 



20-5; 54 



16*9! 
147 
124 



0-9 111 120 



11 


10-9 


I20I 31 


1-2 


8-5 


9-71 18 


0-2 


7-2 


7*4| 22 


2*1 


111 


U:2i 



9 
3 

6 
13 
13 

4 

1 
1 

14 



11 
10 
24 



O i 8 



1-24 
;l 8 



00 



Ol 
1-2 
0-2 
3-1 
0-5 
O 
O 

01 
O 
O 
O 

0-1 
O 
O 
O 





lait 


In • 


S 


S (^ 


^ 


00 


§5 


« 


C4 


5 S 


« 






» 



70 i 
6-3 i 
5*4; 
23-4 
120; 
9-8 
1-6 i 
7.7; 

0-3 I 

1-3; 

4-5 

7-3 

0-2 

0-2 

01 



0-4 5-8 



01 

O 

1-2 

O 



9-6 
5-3 

18*5 
1-8 



71, 17 
7-5 20 
5*6! 13 
26-5! 73 
12-5 23 
9-8! 11 
l-6j 2 
7-8i22 
0-3i 1 
131 3 
4*5J 9 
7-4) 19 
0-2! 1 
0-2i 1 
01 1 
6-2; 



97 

5-3j 
197i 

1-8^ 



21 j 4 

16 lo 

30:2 

4 



I 



O i 3-3 



0-2 
10 
O 



9-4 

101 

31 



•|- - 



13 I 0-3 I 7-6 



3 3 4 2 



9-6' 

111; 
81! 



2114 

24 ;i 

10 I o 



62 

at tidsaaet i Blanding vilde de hurtigvoksende Græsarter be- 
skytte de spædere Bælgplanter mod Frost og Udtørring, saa- 
ledes at disse under saadanrié Forhold vilde give et større 
Antal Planter efter 100 Frø, navnlig ved Udsæd om Foraaret. 

Vender vi os til fløudbyttet, vil det herefter ikke for- 
. bavse, at Forholdet mellem Udbytte Foraar og Efteraar ogsaa 
lier stiller sig væsentlig forskelligt i Periodens første og anden ; 
Del. I den første har Græsserne givet et ringe Merudbytte ved 
Efteraarssaaning, Bælgplanterne derimod kun halv saa meget, som 
ved Foraarssaaning. Men i Periodens anden Del er Forholdet 
for Græsserne som 19 til 6, for Bælgplanterne som 13 til 8, hen- 
holdsvis efter Odsæd Efteraar og Foraar. At Udbyttet her er 
gaaet kendeligt op, efter at Saatiderne er rykket tilbage til 1. 
September, synes ret naturligt. At Udbyttet samtidig er bleven 
kendelig mindre efter Udsæd om Foraaret begynder at blive 
forstaaeligt, naar man erfarer, at det navnlig er det abnormt 
store Udbytte i et enkelt gunstigt Aar, som har sat Gennem- 
snitstallene pp i den første Periode. Den bedste Forklaring 
faar man dog ved at betragte Udbyttet af 1. og 2. Slæt hver 
for sig. For de hurtigvoksende Græsarter falder næsten hele 
Udbyttet og selv for Bælgplanterne en væsenlig Del heraf paa 
første Slæt ved Saaning om Efteraaret. Men ved Foraarsudsæd 
falder næsten hele Udbyttet paa Efterslætten, der i overvejende 
Grad er afhængig af Sommerens Nedbør, medens Vinterfugtig- 
heden i Jorden kun i ringe Grad kommer den til Gode. Det 
er da let forstaaeligt, at Udbyttet ved Udsæd om Foraaret er 
langt de største Svingninger underkastet. 

Paa Grundlag af de første Aars Forsøg udtaler P. Nielsen . 
sig omtrent saalédes: „For de fleste Græsarters Vedkommende 
kan Eftersaaning om Efteraaret paaregnes at give et godt Re- 
sultat, idet de i Almindelighed har overvintret tilfredsstillende 
og oftest givet et lidt større Udbytte i det følgende Aar end 
ved Saaning om Foraaret, Bælgplanterne egner sig derimod 
ikke til Eftersaaning om Efteraaret, naar denne ikke kan fore- 
tages før Midten af September." 

Med de senere indvundne Erfaringer for Øje kan vi udtale 
os mere positivt til Gunst for Efteraarssaaning. Hvor de om 
Efteraaret fremspirede Planter har overlevet Vinteren, der har de i 
de allerfleste Tilfælde opnaaet et saadant Forspring for Planter, der 
først er fremspiret efter Udsæd om Foraaret, at de i første Aars 



63 

Mark og navnlig ved første Slæt har givet et betydelig større Ud- 
bytte end disse; Men kun naar Efteraarssaaningen foretages i det 
tidlige Efteraar^ umiddelbart efter Høst^ han den paaregnes at for- 
øge Udbyttet Jcendelig i den følgende, Forsommer. Kløverarterne og 
Ital, Rajgræs har dog vist sig meget usikre ved Udsaaning om 
Efteråaret,' selv naar denne fandt Sted l.Septbr,, og hvor Hensynet 
til Udbyttet i 1. Aars Mark træder ] i Baggrunden, vil det '\ved 
Eftersaaning sikkert være det klogeste at vente med at saa å^sse 
Arter til om Foraaret. i[ 

■Vi har i det Foregaaende setj at; Eftersaaningen ga^ et 
langt bedre Resultat i de A ar, hvor den blev foretaget 1. 9^P^ 
tember, end i de Aar, hvor den føtst fandt Sted omkring ■ 15, 
Septbr. Men selv om Resultatet taler slaaende til Gunst j for 
den tidlige Saaning, er det dog en væsenlig Mangel ved tfor- 
søget, at Udsæd til forskellig Tid om Efteraaret ikke har vspret 
foretaget i de samme Aar. Vejrliget i forskellige Aar er lajngt 
fra lige gunstigt for Overvintringen. Det laa da nær at søge 
Resultatet underbygget ved Erfaringer andetstedi^ fra» . Saa- 
danne forelaa gennem en Række Kulturer i Landbohøjskolens 
Mark. Ved venlig Imødekommenhed fra Prof. W es term ann& 
Side ser vi os i Stand til at meddele Resultaterne herfra i 
denne Forbindelse. Professoren ønsker dog bemærket^ at Kul- 
turerne er anlagte til Forevisning og Øvelse for Elever, i^ke 
som Forsøg. i 

C. Fm af samme Pri9ve udsaaet uden Dækfrugt til forekelllg Tid • 
OM Efteraaret. 

Kulturerne er udførte paa Landbohøjskolens Undervisnings^ 
mark i Aarene 18^/99 til 19*7os) og, som nævnt, med det Formaal 
at demonstrere Saatidens Betydning for Højskolens Studerende. 

Der er overalt benyttet 2Fællesparceller. Parcelstørrelsen httr været 
2 Kvadratmeter, og Parcellerne har ligget umiddelbart sammen, uden Mel- 
lemgaoige« Jorden er dyb Muldjord med Lerunderlag. Afgrøden er af-^ 
bugget undertiden én, undertiden to Gange til noget varierende Tider. 

Resxdtatet findes gengivet i Tabel C, hvor det samlede 
Udbytte er angivet i Centner Hø pr. Td. Ld. Gennemsnits^ 
tallene for Udbyttet af alle 6 Græsarter giver her et let Over- 
blik over Saatidens Indflydelse paa Udbyttet. For Udsæd 10. 
Septbr. er Udbyttet 44 Ctnr. Hø, men for hver 10 Dage Saatiden 
falder serbere aftager Udbyttet med h^holdsvis 5^ 7, é^^^^pg 3 



84 



Tabel G. 

Udsæd til for 
Høudbytte i Centner 



skellig Tid om Efteraaret. 

pr. Td. Ld. i Gennemsnit af Aarene 
1899—1903. 

Landbohøjskolens Mark. 



Nr. 



Plantens Navn 



Saadato 



2 "5" 



> 



Agerhejre 

Italiensk Rajgræs .... 

Alm. Rajgræs 

Draphavre 

Timothé 

Engsvingel 

Hundegræs . - - . - 

Gennemsnit. . . 



80/ 

/9 



0/ 20; 
'10 lu 





i 












1 39 !; 58 1 135 1 16 i 59 1 53 


! 39. 


m 


101 


?■ 




49 40 


i 39 


54 


91 


? 




46 38 


55 
17 


51 
40 


103 
80 


? 


*) 


46 34 
33 27 


39 


26 


74 


p 




24 i 19 


22 


10 


46 


p 




18 


15 




44 








39 


82 



-^- , 




50 


50 


35 


30 


28 


29 


27 


22 


21 


21 


21 


18 


14 


15 


28 


26 



at 
QQ 

?*- 

.tig 



31 ; 


41 


26j 


37 


19 


33 


18 


i 27 


10 


20 


15 


1« 


23 ! 


32 



Centner Sø pr. Td, Ld,^ og efter Udsæd 30. Oktober er Udbyttet 
Jcun halvt saa stort som efter Udsæd 10, Septbr, 

Det er dog Forskellen mellem 1. og 2. Saatid, der her in- 
teresserej os mest, og de enkelte Arter forholder sig i. denjae 
Henseende noget forskelligt. For Rajgræsarteme, Draphavre^ 
og Timothé, aftager Udbyttet stærkt mellem 1. og 2. Saatid, 
i Grennemsnit 8 Centner. For de langsomt voksende Arter, 
Hundegræs og Eng-Svingel, er Forskellen, som det- var at 
vente, kun ringe, nemlig 1 til 2 Ctnr. Endelig for Ager-Hejre, 
den blandt alle disse Arter, som har den korteste Udviklings- 
tid, synes Forholdet vendt om. Anden Saaning har her givet 
1 Centner mere end første, og Udbyttet aftager i det hele ikke 



*) Bedene onigråvedes, naar der i Forsommeren var en saa tynd Plante- 
bestand, ah; Uknidtet skennedesat ville, blive dominerende.- 



65 

ret stærkt ved sildig Saaning. En af Aarsagerne til deune 
Særstilling maa søges deri, at Agerhejren er udpræget toaarig. 
Udsaaet i det tidlige Efteraar modnes dens Frø næste Sommer, 
og har den ved Høslæts Tid naaet fuld Udvikling, da giver den 
praktisk talt ingen Efterslæt. En gennemført Sondring mellem 
1. og 2. Slæt sammenholdt med Vejrforholdene i de enkelte 
Aar vilde derfor være nødvendig for fuld Forstaaelse af disse 
Tal. Det højeste Udbytte har Agerhejren givet i 1903 med 
135 Ctnr. Hø efter Udsæd 10. September og 129 Ctnr. efter 
Udsæd 20. September. Af dette kolossale Udbytte falder kun 
ca. 20 Ctnr. paa Efterslætten. 

Ogsaa Rødkløver og Humle-Sneglebælg har været med- 
taget i Kulturerne, men overvintrede kun tilfredsstillende et 
eneste Aar af hele Rækken. De gav da højeste Udbytte for 
første Slæt ved Saaning 10. Septbr., men 2 til 4 Ctnr. mere i 
samlet Udbytte ved Saaning 20. Septbr. 

M. H. t. Vinterfasthed staar Agerhejren højest. De øvrige 
Græsarter har kun overvintret tilfredsstillende 3 Aar af 5, men 
dog i det hele bedst efter den tidlige Saaning. 



D. Eftersaaning paa let Sandjord i Jylland. 

De i det foregaaende omtalte Forsøg har nærmest beskæf- 
tiget sig med Plantetallet, og oftest har de enkelte Arter været 
udsaaet i Renbestand og Undersøgelsen har indskrænket «ig 
til Udlægsaaret eller første Brugsaar. I dette Forsøg er For- 
holdene derimod netop saadanne, som de hyppig vil forekomme 
i Praksis. Det er anstillet paa Sandmarken ved Askov For- 
søgsstation. 

Jordbunden er høj, tør og meget mager, sandmuldet Jord 
med Sandunderlag. 

I et Forsøg med forskellige Græsblandinger udlagt i Havre i For- 
aaret 1896 var Plantebestanden efter Hest overordenlig svag i Udlægs- 
marken. I den vestlige Halvdel af Forsøgsmarken, hvor Bestanden var 
daarligst, blev da samtlige Parceller eftersaaet, medens den østlige Halv- 
del forblev urørt. Parcelstørrelsen var V^no Td. Ld. Alle Blandinger i 
Forsøget var udsaaet paa 3 til 4 Fællespar celler, hvoraf 1 å 2 forblev 
urørt og 2 eftersaaet med fuld Saamængde af den samme Blanding som 
om Foraaret. Frøet blev nedfældet med 2 Træk af en Haandharve og 
Marken derefter tiltromlet. Marken laa ud med Græs i 3 Aar, den blev 

5 



66 

slaaet 2 (>ange hver Sommer og Afgrøden blev hver Gang vejet i grea 
Tilstand og som Hø. I 1. Slæt blev desuden foretaget botanisk Vægt- 
analyse, hvortil anvendtes en omhyggelig udtaget Gennemsnitsprøve af 
V> Pd. Hø. Analysen blev udført hvert Aar, saavel paa de eftersaaede 
som paa de urørte Parceller. Det er derved bleven muligt at se, hvor- 
meget de enkelte "Arter indenfor Blandingen har bidraget til Høudbyttet i 
de forskellige Tilfælde. Efterslætten har dog ikke været analyseret, og 
idet det samlede Høudbytte er lagt til Grund ved Beregning af Udbyttet 
for hver enkelt Art i Blandingen, fremkommer der en 'ringe Forskydning 
i Billedet af Plantebestandens Sammensætning. De Arter, der ingen Efter- 
slæt giver, vil være noget favoriserede, medens de, der bidrager mest til 
Efterslætten, ikke faldt kommer til deres Ret. Ved Sammenligningen 
mellem eftersaaet og urørt Mark kan vi dog ganske se bort fra dette 
Forhold. 



T Forsøget deltog 6 forskellige Blandinger. 3 af disse er 
typiske Sandjordsblandinger, hvor Stivbladet Svingel, Fløjls- 
græs og Rundbælg indtager en fremskudt Plads. De andre 3 
hører nærmest hjemme paa bedre Jord. Ved Opgørelsen er 
. disse to Grupper holdt hver for sig. De enkelte Blandinger 
indenfor Gruppen er da ikke mere forskellige, end at Resul- 
taterne gensidig kan kontrolere hinanden og at Gennemsnittet 
af alle 3 kan lette Oversigten over Enkelthederne. 

I Tabellerne er øverst anført Udsæden, derefter for hvert 
enkelt Brugsaar Høudbytte i Ctnr. pr. Td. Ld. for eftersaaet 
og ikke eftersaaet Mark. Holder vi os til Gennemsnitstallene 
for samlet Udbytte yderst til højre, ser vi straks, at der i 1. 
Brugsaar ikJce er det ringeste Merudbytte for Eftersaaningen^ men 
at Udbyttet tværtimod er størst, hvor Marken har været urørt. 
Om dette Forhold oplyser Forsøgsprotokollen, at ved 1, Slæt 
i 1897, der fandt Sted d. 16. Juni, var der overalt paa de efter- 
saaede Parceller mange smaa Planter i Bunden, men de var 
ikke saa vidt udviklede, at de kunde bidrage til Udbyttet. 
Naar Udbyttet her faktisk er størst paa de urørte Parceller^ 
kan dette dog næppe sættes i Forbindelse med Eftersaaningen 
som saadan, men Aarsagen maa søges deri, at Bælgplcmteme 
efter det oprindelige Udlæg har slaaet bedre an i denne Del 
af Marken. Merudbyttet falder da ogsaa udelukkende paa disse. 

1 2. -Brugsaar derimod ser vi VirJcningen af Eftersaaningen] 
den har givet et Merudbytte af 20 til 25 Ctnr. Hø pr. Td. Ld. og 
endnu i 5. Brugsaar 6 til 10 Ctnr. pr, Td. Ld. 

For Udgiften til Eftersaaning, ca. 20 Kr., har vi da faaet 



67 



Tabel Dl. 
Marken udlagt om Foraaret 1896, eftersaaet med ftild Udsæd 

den «% 96. 

Sandmarken, Askov. 



uo 






8 







Udsæd i 


Pd 


. pr. Td. 


Ld. 














1 




1 


2 


8 


4 


4 


2 


1 


3 


2 










27 


2 




0-5 


3 


8 


4 


3 


3 


1-5 


3 


2 










28 


3 




l0-5 


3 


4H-4 


4 


4 


3 


1 


3 


1*5 










28 



Høudbytte i Ctnr. pr. Td. Ld. 
1. Brngsaar. 



1 

9, 


Eftersaaet . . 

do 


— 


0-2 
0-4 


0-2 
0-2 
0-4 


0-9 
0-6 
0-7 


1-6 
0-6 
11 


0-4 
0-4 
1-0 


0-2 
04 
0-2 


11-3 
16-8 
13-9 


2-5 
0-9 
1-3 


0-6 
0-4 
0-2 


0-2 


0-4 
0-6 
0-4 


16-9 
19-7 
18-2 


17-9 
910-9 


H 


do 


188 








1 
2 
3 


Gennemsnit. . . 

Ikke eftersaaet 

do 

do 


— 


0-2 

0'4 
01 
0-4 


0-3 

1-6 
1-8 
8-7 


07 

0-4 
1-4 
0-9 


11 

0-9 
0-9 
0-9 


0-6 

0-4 
0-4 
0-2 


0-3 
0-2 


13-9 

12-8 
13-8 
14-4 


Tb 

2-6 
4-2 
1-3 


0-4 


01 


0-4 

1-9 
1-9 
4-1 


18-3 

16-6 
20-7 
17-9 


19 2 

J8-5 
22-6 
220 




Gennemsnit. . . 


— 


0-3 


28 


0-9 


0-9 


0*3 


01 


13-5 


2-7 


— 


— 


2-6 


18-4 


210 











2. 


Bmgsaar. 


















1 

2 


Eftersaaet 

do 


30 
2-0 
3-8 


4-0 
4-9 

4-2 


7-2 
9-3 
8-0 


5-7 
2-5 
2-8 


3-0 
2-5 
5-1 


1-5 
1-5 

2-8 


0-5 
0*4 


25-0 
19-6 
171 


1-0 
5-4 
1-9 


0-5 
0-6 
0-5 


0-5 
0-6 


14-2 
16-2 
15-5 


36-2 
32-0 
80-1 


60-9 
49*2 


8 


do 


46-6 








1 
2 
3 


Gennemsnit... 

Ikke eftersaaet 

do 

do 


2-8 

10 
1-2 

0-3 


4-4 

2-4 
1-2 
1-9 


8-2 

3-6 
4-0 
5-4 

4-3 


37 

24 
31 
4-3 
3-3 


3-6 

10 
1-2 
1-9 

1*3 


1-9 

02 
0-5 


0-3 

0-2 
0-3 


205 

13-8 
11-6 
120 


2-8 

0-2 
0-7 
0-2 


0-5 
02 


0-3 

03 


15-3 

7-0 
6-4 
7-6 


328 

17*4 
17-0 
19-2 


48-9 

24-4 
23-6 
271 




Gennemsnit.. . 


0-8 


1-9 


0-2 


0-2 


12-4 


0-4 


01 


01 


7-0 


17-8 


260 









3. 


Brugsaar. 


















1 I Eftersaaet 


— 


0-3 
0-2 
0-2 

0*2 

01 
0-3 


0-3 
0-2 
0-2 
0-2 

0-3 
0-6 
0-9 
0-6 


10-4 
6-4 
7-0 

8-0 

7-3 
7-6 
6*3 

71 


9-3 
7-6 

7-0 
80 

4-5 
31 
40 
3-8 


2-8 
2-3 

2-7 


0-3 
0-2 
0-2 


4-5 
6-3 
6-0 


— 


0-3 
0-7 
0-5 


0-2 
0-2 


0-6 
0-4 
0-4 


27-3 
21-7 
230 


28*2 


^! do 

3 do 


230 
24-0 


Gennemsnit. . . 
1 Ikke eftersaaet .... 

t :::: 


0-2 


2-6 

01 
0-3 
0-6 
0-3 


0*2 

0-3 
0-3 
0-2 

0-3 


5-3 

1-9 
3-4 
2-7 
2-6 


-_ 


0-5 

0-2 
0-2 
01 


01 

0-8 
0-2 


0-5 

0-4 
10 
0-9 


24-0 

141 
14-7 
13-8 


251 

14-7 
16-2 
150 


Gennemsnit. . . 


01 


01 


0-2 


0-2 


0-8 


141 


15-3 



68 



Tabel D2. 
Marken udlagt om Foraaret 1896, eftersaaet med fuld Udsæd 

den 28/3 96. 

Sandmarken, Askov. 



bC 



> 












Udsæd i 


Pd 


1. pr. ' 


rd. 


Ld 














4 




6 


2 


» 


4 


n 


10 


n 


3 


fi 


4 


8 








[32 


5 




8 


2 


n 


3 


2 


5 


yt 


3 


J 


5 


8 








|32 


6 




M 


2 


1 


8 


3 


5 


2 


4 


2 


2 


2 








|,.l 



Høudbytte i Ctnr. pr. Td. Ld. 
1. Brugsaar. 



Eftersaaet 

do 

do. 

Gennemsnit 

Ikke eftersaaet . 
do. ., 

do. ._ 

Gennemsnit 



3-9 

4-7 



4-B 

11-2 
12-9 



121 



0-2 

6T 

3-3 
20 
4;0 

31 



O? 
O-i 
0-4 
0-2 

ri 

11 
1-5 
1-2 



0-3 
0;5 
0-4 

0-1 
01 
01 



2-2 
0-6 
0;9 

1-2 

11 
0-3 
0;5 
0-6 



0;2 
0-2 



0-2 
0-2 



10-9 

7-6 

10-6 



94 

10-4 

8-7 

11-8 

io-3 



5-5 

8;5 
7-0 

3-2 
6;3 

4-9 



0-4 
0-4 
0-2 



0-2 
01 



0-4 
0-3 
0-3 



0-3 

0-8 
0-3 
0-3 



01 



0-8 



0-3 01 



0-2 



01 



41 
5-0 
0-4 
3-2 

15-6 

16*0 

5-5 

124 



137 
14-5 
20-9 



18-4 
19-8 
21.6 



16-4120D 

U*8l27-4 
12-71, 28-7 
19;a;25;0 
ifg 270 



2. Brugsaar. 



Eftersaaet 

do 

do. 

Gennemsnit . 

Ikke eftersaaet . . 
do. 

do. ^ 

Gennemsnit. 



11-0 
12-5 



117 

3-8 
4-3 



4-0 



0-6 
1-9 

1-2 

71 
7-5 

rs 

5-4 



6;6 
6-6 



8;7 
8-7 



20-8 
211 
28-4 



218 

3-8 
3-2 
3-6 
3-5| 2-3 



1-2 
06 
0-9 



20 
2-5 



4-9 
2-5 

35 

5-9 
2-8 
2-5 
37 



lire 

12-5 
0-6' 18-2 



0-6 141 



0-4 



15-2 
14-2 
14-9 



4 14 8 



4-9 
6-2 
1-2 



41 

5-0 
4-7 
1-4 



37 



7-4 
4-4 

4-2 



5-3 

0-4 

0-8 
0-4 



0-5 



0-6 



0-2 
0-4 
0-4 



0-3 



0-6 



0-2 

0-4 



01 



32-4 
35-5 
31-2 



33-0 

14-7 
150 
13-8 



145 



28-8 61-2 
26-8 62*3 
27-8 60j 
27-8 61-2 



2(5-5 
24-9 
2211 

24-4| 



42-0 
89-5 
36-3 

m 



3. Brugsaar. 



Eftersaaet 

do 

do. 

Gennemsnit. 

Ikke eftersaaet . . 
do. 
do. ^ 

Gennemsnit . 



0-5 
0-2 



04 

0-4 
0-4 



0-4 



0-5i 
0-9. 



11 



61 1 
2-6 



- 0-5| 4-2 7-8; 0-5 



4-6 
1-3 
1-8 



-! 0-6! 2-6 5-3! 0-5 



0-4| 

0-4! 2-6 
— I 5-9 



4-81 
31 
5-5 



- 0-8 4-3 4-5 



0-4 
04 



2-6 

3-7 

3-0 
3;3 
3-3 



8*8 

12 3 

6-6 



9-2 

6-9 
8-7 
41 
6-6 



3-^ 
3-5 
5-2 



4-2 

31 

0-2 
0;2, 

1-21 



ro 
11 

0-5 



I- 0-9 

-i 0-8 
0-8 



0-2II 
Oj 

Oli] 



0-6 



28-4 24-4 
20-B 21-9 
25;6 261 
23^ 24-2 

18*5 19-3 
17-6 18-6 
194 19t> 
18~5 19-2 



69 

25 til 30 Ctnr. Hø, og Høet er bleven kendelig rigere paa 
Bælgplanter. Men det er vel at mærke ikke i 1. Brugsaar, 
men først i 2. og 3., at Udbyttet er bleven forøget; det store 
Merudbytte for Eftersaaningen i 2. Brugsaar er for saa vidt 
en Undtagelse, som Aarsagen til de paafaldende store Afgrøder, 
der i det hele er opnaaet i 1898, maa søges i Vejrliget, der 
denne Sommer var usædvanlig fugtigt. 

Af Enkeltheder kan fremdrages, at Ager-Hejre er den 
eneste Art, som ved Eftersaaning er kendelig bedre i 1. Brugs- 
aar. I 2. Brugsaar er den i alle Tilfælde fuldstændig borte. 
Naar Humle-Sneglebælg ogsaa i 2. Brugsaar er kendelig daar- 
ligere paa de efbersaaede Stykker, ligger Forklaringen muligvis 
i, at Rundbælg og Kløver her har taget Magten fra den. 
H.-Sneglebælg lykkes forøvrigt kun sjældent paa den paa- 
gældende Mark. Naar Alsikekløver og Hvidkløver er saa stærkt 
fremme i 2. Brugsaar, maa Aarsagen igen søges i det fugtige 
Vejrlig. . Derimod er det vanskeligt at se Grunden til, at Rød- 
kløver er saa meget bedre i Rundbælgsblandingerne (Tab. D 2) 
end i de almindelige Blandinger (Tab. D 1) ; den har i 2. Brugs- 
aar givet henholdsvis 22 og 8 Ctnr. Hø. 

Af det anførte Forsøg fremgaar da, at det under gunstige 
Forhold han være et rentabelt Foretagende at eftersom. Men det 
viser sig ogsaa, at selv om Eftersaaningen finder Sted allerede 
sidst i August, og selv om den lyWces godt, behøver den ikJce at for- 
øge Udbyttet i 1. Aars MarJc kendeligt. Dog er selvfølgelig Jord- 
bund og Vejrlig her i første Række bestemmende for Resultatet. 

Alt i alt viser de foreliggende Forsøg, at Græsmarks- 
planternes Spiring og Vækst ved Eftersaaning oftest er be- 
tydelig ringere end ved Udlæg under Dækfrugt paa sædvanlig 
Maade. Og er Udlægsmarken mislykket i den Forstand, at 
Plantebestanden som Helhed er slet, vil en Ompløjning med 
fornyet Udlæg sikkert være det klogeste. Anderledes stiller 
Forholdet sig, naar Udlægget kun er slaaet fejl paa mindre 
Pletter, medens Plantebestanden iøvrigt er tilfredsstillende, her 
bør; altid eftersaas, og Forsøgene yder da god Vejledning 
for Valget af de rette Arter og det rette Tidspunkt for Saa- 
ningen. 



70 

Sammendrag. 

I Aarene 1877 til 1886 har afdøde Statskonsulent P. Nielsen 
paa Ørsløv Skolelod anstillet omfattende Forsøg vedrørende 
Eftersaaning af mislykkede Udlægsmarker. 

En Forsøgsrække havde til Formaal at undersøge Spiring 
og Overvintring af de vigtigste Græsmarksplanter ved Udsæd 
i omgravet Stubjord om Efteraaret. Af disse Forsøg fremgaar 
det, at Spiringen ved Udsæd under disse Forhold er særdeles 
tilfredsstillende. Derimod overvintrer de spæde Planter kun 
daarligt, desto daarligere jo længere hen paa Efteraaret Saa- 
ningen finder Sted, og i alle Tilfælde daarligere end Planter, 
der er fremgaaet efter Udlæg om Foraaret paa sædvanlig 
Maade. Der er dog her kendelig Forskel paa de enkelte 
Plantearter; medens de haardførere Græsarter i Almindelighed 
ved Udsæd straks efter Høst har givet et tilfredsstillende 
Plantedække i det følgende Foraar, saa er Italiensk Rajgræs 
og alle Bælgplantearterne hyppig gaaet fuldstændig bort i Vin- 
terens Løb. 

Ved Omgravning af Stubben før Saaningen har Spiring og 
Overvintring for de fleste Arter været bedre, end naar Frøet 
blev udsaaet direkte paa den urørte Stubmark og kun ned- 
bragt med en Rive, men navnlig er dog de overvintrede Planter 
bleven meget større og kraftigere, hvor Jorden saaledes har 
været omhyggelig løsnet fur Saaningen. 

En anden Forsøgsrække tog Sigte paa at oplyse, hvilke 
Bidrag de forskellige Græsmarksplanter kunde give til Ud- 
byttet i 1. Aars Mark efter Udsæd henholdsvis Efter aar og 
Foraar. Det viser sig her, at Hejrearterne, Rajgræsarteme og 
Draphavre ved Udsæd straks efter Høst kan give et meget 
betydeligt Udbytte ved Høslætstid i det følgende Aar, medens 
de efter Udsæd om Foraaret kun undtagelsesvis bidrager væsent- 
ligt til Udbyttet af 1. Slæt. Mere langsomt voksende Arter 
so.m Hundegræs og Eng-Svingel bidrager derimod ikke kende- 
lig til Udbyttet i 1. Aars Mark, selv om de udsaas i det tid- 
lige Efteraar. Kløverarteme kan, naar de overvintrer godt, 
give et udmærket Bidrag navnlig til Efterslætten i 1. Aars 
Mark, men de slaar hyppigt fejl; de egner sig derfor nok saa 
godt til Udsæd i det tidlige Foraar. Navnlig vil dog Humle- 
Sneglebælg, hvor den iøvrigt trives vel, selv ved Udsæd om 
Foraaret kunne give et Bidrag til Udbyttet i samme Aar. 



71 

Nogle Kulturer, udført paa Landbohøjskolens Mark af 
Prof. T. Westermann^ bekræfter yderligere Resultaterne af P. 
Nielsens Undersøgelser m. H. til det gunstigste Tidspunkt for 
Eftersaaning om Efteraaret. Jo tidligere Saaningen finder Sted, 
desto bedre overvintrer i Almindelighed Planterne, og des bedre 
Udbytte giver de i Græsmarken det følgende Aar. 

Resultatet af Eftersaaningen er dog i høj Grad afhængig 
af Klima, Jordbund og Gødningskraft. Dette Forhold demon- 
streres godt ved et 4. Forsøg udført paa Sandmarken ved 
Askov. Et Aar, hvor Plantebestanden i Udlægsmarken var 
mangelfuld, blev denne delvis omsaaet straks efter Høst. Skønt 
Spiringen var tilfredsstillende og Planterne overvintrede godt, 
blev Udbyttet i 1. Brugsaar lige saa stort paa de urørte som 
paa de eftersaaede Pareeller, derimod gav Eftersaaningen en 
stor Forøgelse af Udbyttet i 2. og 3. Brugsaar. 

Eftersaaningen er da som Helhed behæftet med en ikke 
ringe Usikkerhed. Det er betydelig lettere at tilvejebringe en 
god Græsmark ved Udlæg under Dækfrugt paa sædvanlig Vis, 
end det er ved Eftersaaning at bringe en god Græsmark ud af 
en mislykket Udlægsmark. Mislykkede Græsmarker staar man 
sig derfor oftest ved resolut at ompløje. Derimod bør man 
«ltid omhyggelig eftersaa aabne Pletter i en iøvrigt tilfreds- 
stillende Græsmark, og hertil giver Forsøgene nogen Vej- 
ledning. 

Enaarige Græsmarker bør eftersaas straks efter Høst, 
saa snart Jorden er fugtig nok, til at Frøet kan spire. Særlig 
Agerhejre, men desuden Alm. Rajgræs og under gunstige Vokse- 
betingelser tillige Italiensk Rajgræs og Draphavre egner sig til 
Eftersaaning af enaarige Marker. Af Bælgplanter vil Tidlig 
Kløver og Humle-Sneglebælg ofte give et godt Resultat. Med 
Sneglebælg kan man eftersaa med noget Haab om Udbytte 
endnu i det følgende Foraar. 

Til fleraarige Græsmarker bør Frø af de langsomt voksende, 
varige Græsarter medtages ved Eftersaaningen. Maaske vil man 
her, af Hensyn til Bælgplanterne, staa sig ved at vente med 
Eftersaaningen til om Foraaret, men de eftersaaede Planter vil 
da kun give at ringe Udbytte i 1. Brugsaar. 

For al Eftersaaning gælder det, at man kun kan vente et 
godt Resultat, naar man med Letharve og Tromle skaffer Frøet 
en god Spirebund. 



Forsøg med Udlæg i Rug til forskellig Tid. 

Skønt disse Smaaforsøg ikke omhandler Eftersaanings- 
spørgsmaalet i snævrere Forstand, skal de dog behandles her. 
De har mange Tilknytningspunkter til de i det foregaaende 
omhandlede Forsøg og bidrager i det hele ganske godt til at 
belyse de enkelte Arters Trivsel, naar de udsaas under af- 
vigende Forhold, Foraar eller Efteraar. 

Forsøget blev paabegyndt i 1880 og som de fleste af P. 
Nielsens Undersøgelser paa Tilskyndelse af Forespørgsler fra 
praktiske Landmænd. Dets Formaal var at give Svar paa føl- 
gende Spørgsmaal: „Hvilket Tidspunkt er det heldigste 
for Udsæd af Kløver- og Græsfrøet, naar Marken ud- 
lægges med Hvede eller Rug som Dækfrugt for 
Kløver- og Græsarterne"? 

Forsøget falder i to Hovedafdelinger, hvoraf den første 
omfatter Forsøg med Indsaaning af Frøet i Rug til forskellig 
Tid om Foraaret, den anden omfatter Udlæg samtidig med 
Rugens Saaning om Efteraaret*). 

Om Foraaret blev 400 Frøkorn af hver Art udsaaet i Rugmarken 
uden Dækning af nogen Art, første Gang midt i Februar og fremdeles 
med 4 Ugers Mellemrum en Gang i Mai*ts, April og Maj. Paa hver Parcel 
af 16 Kvadratfod udsaaedes samtidig 4 til 6 forskellige Arter, hvoraf Plan- 
terne let kunne adskilles, altsaa ialt 100 til 150 Frø pr. Kvadratfod. Efter 
Rugens Høstning, oftest i September eller Oktober, blev Plantei-ne op- 
gravede, talte og vejede, efter at Roden var afskaaren. Resultatet er opført 
i Tabel E. 1. 

Betragter vi først Græsarterne, da er Plantetallet som Helhed 
paafaldende lavt. Rajgræsarterne, der staar højest, har gennem- 



*) Resultatet af 1. Aars Saatidsforsøg er offentliggjort i T. f. L. 5. R. 
1. B. 594. 



73 



Tabel E 1. 



Forsøg med Udlæg i Rug om Foraaret. 

Saaet til 4 forskellige Tider. 

Gemiemsnit af 5 Aar 1880 — 1885. 

Ørsløv. 



Plantens Navn 



Antal Planter efter Udsæd af 100 spire- 
dygtige Frø. 
Planterne optalte efter Høst (Oktober) 



1. Saatid 



Græsarter. 

Alm. Bajgræs 

Ital. Rajgræs 

Draphavre 

Blød Hejre 

Hundegræs 

Engsvingel 

Agerhejre 

Fløjlsgræs 

Alm. Rapgræs *) 

Timothé 

Eng-Rævehale 

Stivbladet Svingel*) 

Eng-Rapgræs*) 

Kamgræs*) 



Gennemsnit. . . 



Bælgplanter. 

Humle-Sneglebælg . . . 

Gul Rundbælg 

Redkløver 

Alsikekløver 

Hvidkløver 

Gennemsnit. 



2. Saatid 



W 



3. Saatid 



10 



4. Saatid ; 

Vr. 



'å 



o 

> I 

08 



i s 

a ^ 

© ^ I 

O 13 






18 
17 
16 
13 
10 



0-51 
0-81 
0-86 
0-20 
0-36 
0-35 
8 1 0-33 
5 0-34 



4 1 0-22 
3 i 014 
3 jOOS 

i! 



8 



11 



147 

2*91 
0-63 
0-44 
0-49 



*) Disse 4 Græsarter har kun været forsøgte de 3 sidste Aar. 



74 

«nitlig kun givet 26 Planter af 100 spiredygtige Frø ved den 
gunstigste Saatid. Draphavre gaar ned til 23 og Agerhejre 
helt ned til 12. Af Bælgplanterne staar Humle-Sneglebælg og 
Eundbælg i bedste Tilfælde med 13 Planter, Kløverarterne med 
kun 3 til 6, alt pr. 100 spiredygtige Frø. Betragter vi endelig 
Saatiderne hver for sig, da er Plantetallet omtrent lige stort 
ved Udsæd 11. Marts og 8. April, for de fleste Arters Ved- 
kommende dog lidt større ved den sidstnævnte Saatid. Ved 
første og sidste Saatid er Plantetallet overalt ringere, dog har 
enkelte Arter som Hundegræs og Fløjlsgræs holdt sig for- 
holdsvis godt ved den tidlige Saaning, medens Hejrearterne 
«taar relativt højt ved den sildige. Ogsaa Bælgplanterne staar 
gennemgaaende højest ved Udsæd først i April. 

M. H. t. Sikkerheden fra Aar til Aar, da fremgaar det af 
Tallene for højeste og laveste Antal Planter, at den for de 
Btorfrøede Græsarter har været ret tilfredsstillende ved de 
midterste Saatider. Ogsaa for Humle-Sneglebælg er Resultatet 
her nogenlunde. Eundbælg er lidt daarligere. Men Kløver- 
arterne, der i et enkelt Aar er gaaet helt bort, er kun lykkedes 
nogenlunde i 2 af 4 Aar. 

Ogsaa andre Forhold end Plantetallet er betingende for, 
hvorvidt en Art egner sig til Indsaaliing i Rug om Foraaret; 
saaledes blev Hejrearterne — navnlig Blød Hejre — ved tidlig 
Udsæd enaarige, idet de fuldstændig oversprang Busknings- 
stadiet. Selv efter Saaning 8. Marts var de fleste Planter ved 
Optagningen afblomstrede og tilmed yderst svage. Hver Plante 
havde kun skudt en enkelt, traadfin Stængel med et eneste, 
-endestillet Smaaaks. Efter 1., 2., 3. og 4. Saaning fandtes i 1880 
af 100 fremspirede Planter følgende Antal blomstrende: 



Blød Hejre 


100 


61 


50 





Agerhejre 


100 


100 


37 


2 


Ital. Bajgræs 


38 


28 


9 


6 



Hejrearterne egner sig da- ikke til tidlig QdsædiRug. Og 
<Ja Ital. Rajgræs, efter at have blomstret, let dør bort i den 
paafølgende Vinter, vil det ogsaa være uheldigt at udsaa denne 
Art meget tidligt, hvor Græsmarkerne udlægges med Rug som 
Dækfrugt. 



75 

M. H. t. Størrelse — Vægt pr. Plante — staar Rajgræs- 
arterne højest blandt Græsserne. De overgaas dog langt af 
Eundbælg. Vægten er højest ved den første og aftager jævnt 
ved de senere Saatider. For Bælgplanternes og navnlig igen 
for Rundbælgens Vedkommende er Forskellen mellem første og 
sidste Saatid størst. 

Vi kommer nu til Forsegets 2. Afdeling (Tabel E 2). 500 Frekom af 
hver Art bley her udsaaet samtidig med Bugen om Efteraaret og Planterne 
opgravede og talte efter Rugens Hestning. Denne har dog maaske under- 
tiden været høstet grøn. I det sidste Aar, 1886, fandt Optællingen i hvert 
Fald Sted d. 26. Juni. 

Der er her det ejendommelige Forhold til Stede, at en 
Del Græsarter har modent Frø før eller samtidig med Rugen. 
Hvor Fugtighedsforholdene har tilladt disse Frø at spire, faar 
vi derfor med to Generationer Planter at gøre. I Opgørelsen 
er de kaldt „store*^ og „smaa^ Planter. 

Holder vi os foreløbig til de store Planter, der altsaa har 
deres Oprindelse fra de Frø, vi selv har saaet, da er det høje 
Plantetal, der her er opnaaet af Græsarterne, navnlig iøjne- 
faldende. Arterue er ordnede fra oven nedad efter Antal Planter, 
og de øverste 8 har gennemsnitlig givet 41 Planter af 100 spire- 
dygtige Erø — over dobbelt saa mange som ved Indsaaning i 
Rugen i Begyndelsen af April. Ogsaa Sikkerheden har været 
forbavsende stor. Det laveste Antal Planter her er hyppigt 
højere end det højeste Antal efter Udsæd i Rug om Foraaret. 
En meget iøjnefaldende Undtagelse danner dog Hejrearterne: 
Agerhejre har givet én og Blød Hejre ikke en eneste Plante. 
Allerede ved Udsaaning i det tidlige Foraar viste disse Arter 
Tendens til at tilendebringe deres Udvikling samtidig med 
Rugen, men ved Udsaaning om Efteraaret kommer denne Til- 
bøjelighed endnu stærkere frem; begge Hejrearter kaster Frø 
endogsaa før Rugen høstes. Udsaaning af Hejrearterne sam- 
tidig med Rugen er da forkastelig, idet man ganske mister 
Herredømmet over, hvordan disse Arter bliver repræsenterede 
i Græsmarken: de kan komme til Stede i et urimeligt stort Antal, 
eller de kan ganske slaa fejl. Ogsaa Rajgræsarteme og Fløjls- 
græs har i lovlig høj Grad udviklet modent Frø under Rugen. 
Til Trods for det høje Plantetal, der her er opnaaet, kan det 
derfor ikke tilraades at udsaa navnlig Ital. Rajgræs om Efter- 
aaret i Rugen, hvis denne da ikke høstes grøn. 



76 

Tabel E 2. 

Udlæg i Rug om Efteraaret. 

Gennemsnit for 4 Aar IS^Vgg— IS^^e- 
Planterne optalte efter Rugens Høstning. 



Ørsløv. 



Nr. 



Plantens Navn 



Af 100 spiredygtige Frø fremkom: 



Store Planter 



o 

iS 



9 



> 



Smaa Planter 



O) 
ns 









1 
2 
3 
4 
5 
6 
7 
8 
9 
10 



Græsarter. 

Alm. Bajgræs 

Timothé 

Ital. Rajgræs 

Engsvingel 

Draphavre 

Fløjlsgræs 

Hundegræs 

Eng-Rævehale 

Agerhejre. 

Blød Hejre 

Gennemsnit 



Bælgplanter. 

Rødkløver 

Humle-Sneglehælg . . 

Alsikekløver 

Hvidkløver 

Gul Rundbælg 

Gennemsnit 



53 
51 
47 
45 
42 
38 
32 
28 
1 



65 
90 
67 
66 
59. 
47 
39 
54 
2 



25 
16 
28 
23 
10 



40 
21 
20 
33 
27 
16 
22 
7 
O 



O 
1 
1 
O 

o 



142 

203 
3 

43 



558 
447 



438 

636 
11 

128 



1421 
1026 



O 
O 



19 
10 



Af Bælgplantarne er Humle-Sneglebælg kendelig daarligere 
her, end ved Udsæd i Rugen om Foraaret og meget daarligere 
end ved Udsaaning uden Dækfrugt om Efteraaret. Om Rund- 
bælgen gælder det samme, blot i endnu højere Grad. Humle- 
Sneglebælg er mislykket i ét Aar og Rundbælg i tre. Kløver- 
arterne er kun lykkedes hvert andet Aar, men de har dog 
gennemsnitlig givet lige saa mange Planter som ved Udsæd 



77 

uden Dækfrugt om Efteraaret og dobbelt saa mange Planter 
som ved Indsaaning i Rugen i April. 

Spørgsmaalet om Udlæg i Rug kan endnu paaregne Land- 
mandens Opmærksomhed; adskillige Steder i Landet lægger 
man til Stadighed ud i Rug, og det vilde være særdeles ønske- 
ligt her at faa undersøgt Forholdene nærmere, for derigennem 
at faa de praktiske Fordele og Ulemper ved denne Udlægs- 
maade nærmere belyst. 

Pau Grundlag af ncerva^ende Forsøg kan Udlæg i Bug i 
Almindelighed ikke sosrlig anbefales. Kun for de langsomt voksende 
Græsarter har Spiring og Overvintring været særdeles tilfredsstil- 
lende, naar de blev udsaaet sammen med Rugen om Efteraaret. 
Bælgplanterne og de hurtigvoksende Græsarter bør derimod indsaas 
i Rugen i det tidlige Foraar — Marts-April, men selv ved Udsæd 
paa denne Aarstid har Spiringen her været kendelig daarligere 
end ved Udlæg i Vaarsæd paa sædvanlig Maade. 

Endnu skal tilføjes, at Erfaringerne fra Ørsløv, hvor Rugen 
vokser kraftigt til, næppe uden videre kan overføres til Landets 
magre Egne, hvor Rugens Vækst er mindre frodig. 



LISTE 



over 



de internationale, latinske Navne paa de i ovenstaaende Artikel 
omtalte Plantearter. 



Almindelig Rajgræs, Lolium perenne. 
Italiensk Bajgiæs, L. italicum. 
Eng-Svingel, Festuca pratensis. 
Stivbladet Svingel, F. duriuscula. 
Blod Hejre, Bromus mollis, 
Ardenner-Hejre, B. arduennensis. 
Ager-Hejre, B, arvensis. 
Hundegræs, Bactylis glomerata. 
Draphavre, Avena élatior, 
Timothé, Fhkum pratense. 
Eng-Eævehale, Alopecurus pratensis. 
Fløjlsgræs, Holcus lanaitis. 



Almindelig Rapgræs, Poa trivialis. 
Eng- Rapgræs, P. pratensis. 
Gulaks, Anthoxanthum odoratum. 
Kamgræs, Ct/nosurus cristatus. 
Fioringi-æs, Agrostis alba. 
Rødkløver, Trifolium pratense. 
Alsikekløver, 2\ hyhridum. 
Hvidkløver, T. repens. 
Blodkløver, T, incarnatum, 
Foder-Lucerne, Medicago sativa. 
Humle-Sneglebælg, M, lupuUna, 
Gul Rundbælg, Anthyllis vulneraria. 



Oversigt over Landbrugsplanternes 
Sygdomme i 1905. 

Af E. Rostrup '^). 



I Løbet af Åaret 1906 modtog jeg fra forskellige Jord- 
brugere 266 Henvendelser angaaende Sygdomme og overhovedet 
skadelige Forhold hos Avlsplanter, nemlig 69 + 123 + 64, hen- 
holdsvis for Landbrugets, Havebrugets og Skovbrugets Ved-^ 
kommende. Det er et noget større Antal end det gennemsnitlige,, 
hvad der navnlig skyldes de usædvanlig mange Forespørgsler 
fra Havebrugere, det største Antal jeg nogensinde har faaet 
fra disse. For Landbrugets Vedkommende er Antallet kun 
lidt større end det foregaaende Aar og noget lavere end det 
gennemsnitlige, hvad der jo kan synes ret mærkeligt, da der 
netop i sidste Sommer skete saa usædvanlig stor Skade baade 
paa Vaarsæden og paa Roerne, især i Jylland. Men Sagen 
var, at Aaret 1905, hvad angaar den Skade, der anrettedes 
paa Markens Avlsplanter, kan betegnes som et „Insektaar** og 
ikke som et „Svampeaar'^, og der blev derfor ikke saa megen 
Anledning til at henvende sig til mig med Forespørgsler, især 
da de samvirkende Landboforeninger med megen Iver tog sig 
af Undersøgelsen vedkommende Skadedyrene, og særlig for 
Jyllands Vedkommende, hvor Skaden var støråt, skaflFede sag- 
kyndig Konsulentvirksomhed og anden Medhjælp til Veje. 

At Skadedyrene, særlig Lisekter, optraadte saa usædvanligt 
rigelig maa ventelig tilskrives særlig gunstige Forhold for Over- 
vintringen og for deres stærke Formering i den varme og tørre 



*) Foredrag i det kgl. danske Landhusholdningsselskab d. 14. Marts 1906. 



80 

Sommertid, medens netop den sidste Omstændighed væsentlig 
har bidraget til det ringere Angreb af Snyltesvampe. 

Hvad de nævnte Forespørgsler om Plantesygdomme angaar, 
kan Aarsagerne til disse henføres til følgende Grupper: 

Landbrug Havebrug Skovbrug lait 

24 63 29 116 



Svampeangreb . . . 

Skadedyr 

Fysiske Aarsager . 
Plantebestemmelser 



Tilsammen 



25 22 10 57 

11 26 21 58 

9 12 4 25 



69 123 64 256 



Ved Sammenligning med Forespørgsler i 1904 er navnlig 
paafaldende den store Nedgang af Svampeangreb (fra 152 til 116) 
og den stærke Tiltagen af Insektangreb (fra 23 til 57). 

Fordelingen af Forespørgsler efter Landsdelene var føl- 
gende : 

Landbrug Havebrug Skovbrug lait 

Sjælland 22 76 34 132 

Fyn 10 13 7 30 

Smaaøerne 5 8 2 15 

Jylland 30 24 19 73 

Udlandet 2 2 2 6 

Tilsammen . . 69 123 64 256 

Ved Sammenligning med Forespørgslerne i 1904 vil man 
lægge Mærke til, at Sjælland og Jylland har byttet Plads hvad 
angaar Antallet af Henvendelser om Landbrugsplanternes Syg- 
domme, idet der for 1905 er flest for Jylland. 

Af Publikationer vedkommende Plantesygdomme har 
jeg i 1905 skrevet en Artikel om en Sygdom hos Ædelgran i 
„Tidsskrift for Skovvæsen" samt besvaret en Række Spørgs- 
maal fra forskellige Indsendere i „ Gartner-Tidende '^ (35 Be- 
svarelser) og i ^Haven" (18 Besvarelser). 

I Slutningen af December 1905 blev udsendt en Eække 
Spørgsmaal, vedrørende Planteavl og Plantesygdomme, paa 
trykte Skemaer til Landbrugere, spredte over hele Landet, i 
Fortsættelse af hvad „Statens Planteavlsudvalg" i en Række 
Aar har foranstaltet. De Spørgsmaal, der vedkom Plante- 
sygdomme, var følgende: Hvilke Sygdomme, foraarsagede af 



81 

Snyltesvampe, Insekter eller andre Forhold har i 1905 været 
særlig fremherskende hos: a. Kornarterne, b. Bunkelroer og 
Sukkerroer, c. Turnips og Kaalroer. d. Kartofler, e. Kløver, 
f. Andre Markplanter. — Tildels hører herhen ogsaa Spørgs- 
maalet: Hvilke særlige Ulemper følger med henholdsvis meget 
tidlig og meget sen Saaning af Havren? 

Af de udsendte 300 Skemaer blev tilbagesendt 218*), af 
hvilke de 108 hidrørte fra Jylland, 110 fra Øerne, nemlig 47 fra 
Sjælland, 21 fra Fyn, 17 fra Lolland, 6 fra Falster, 5 fra Lange- 
land, 6 fra Møen, 3 fra Bornholm, 3 fra Samsø, 2 fra Ærø, 1 fra 
Amager, 1 fra Læsø. 

Særlig fyldige Oplysninger om Plantesygdomme modtog 
jeg fra Landbrugslærer Otto Christensen, Tune, Gdr. Torborg 
Jensen, Klostermølle, Forstander J. Jeppesen, Staby, Forstander 
A Jørgensen, Elieser, Konsulent O. H. Larsen, Forsinge, Pro- 
prietær C. Mørch, Sæby, Landbrugslærer H. J. Pallesen, Kære- 
have, Godsejer Rodskjær, Odden, Lærer J. Teglbjærg, Kirke- 
Saaby. 

A. Angreb paa Kornarterne. 

a. Snyltesvampe. 

Saavel efter egen Erfaring som i Følge de modtagne Hen- 
vendelser og de indløbne Besvarelser paa udsendte Skemaer 
har Komet i sidste Sommer været usædvanlig forskaanet for 
Angreb af Snyltesvampe; ganske særlig gælder dette om Rust, 
der ellers plejer at være den mest iøjnefaldende og hyppigst 
optrædende af de Sygdomme, der angriber Kornarterne. Medens 
der for 1904 af 37 Lidsendere klagedes over Rust paa Sæden i 
deres ,Egn, er Rustens Optræden i 1906 kun omtalt fra 23 Egne 
(15 paa Øerne, 8 i Jylland), og i Regelen med Tilføjelse: „Lidt 
Rust enkelte Steder" eller „Rust sparsom". Forsaavidt Vært- 
planten angives, er det oftest Hvede. Medens Gulrust (PilC' 
éma glumarumj i 1904 angaves som optrædende ualmindelig 
skadelig fra 26 Egne, har jeg sidste Sommer kun fra 5 Steder 
(alle paa Øerne) faaet Meddelelse om, at Gulrust paa Hvede 
gjorde en Del Skade. — Angaaende Sortrust eller Berberis- 



*) Nogle for sent mdløbne Skemaer er der ikke taget Hensyn til ved 
denne Beretning. 

6 



82 

rust fPticcinia graminis), som ellers i mange Aax har værei> 
den hyppigst optrædende, har jeg for sidste Sommers Ved- 
kommende kun faaet Meddelelser fra et Par Egne, saaledes 
fra Ormstrup „Lidt Berberisrust** og fra Brande i Jylland, 
ledsaget af angrebne Havrestraa og med følgende Bemærkning : 
„Denne Rust gør megen Skade her paa Egnen i Aar; nogle 
mener, det er BeAerisrust og andre at den stammer fra Vrie- 
tom, som dog begge kun er lidt udbredte her.** Disse to 
Rustsvampe er iøvrigt, i fuldt udviklet Tilstand, let nok at 
kende fra hinanden rent makroskopisk, idet Berberisrusten 
danner lange, sorte, fløjlsagtige Skorper, især paa Bladskeden, 
medens den Rust, der staar i Forbindelse med Vrietom (Korsved), 
nemlig Kronrust, danner talrige smaa, sorte Streger paa Blad- 
pladen. — Det er jo muligt, om end ikke meget sandsynligt, 
at denne stærke og pludselige Aftagen af Sortrusten allerede 
e^ en Følge af Berberisloven, der dog næppe endnu kan have 
virket tilstrækkelig længe til, at Berberisbuskene i større Maale- 
stok er blevne udryddede. 

I min Aarsberetning for 1903 omtalte jeg, at der paa 
Berberis fandtes, foruden den almindelige Skaalrust, der frem- 
kalder Sortrust paa Kornarterne, ogsaa en anden Skaalrust, 
der foraarsager Grenpurrer eller Heksekoste paa Berberisbuske 
og fremkalder Rust paa Draphavre. Saadanne Heksekoste var 
den Gang kun bemærket et Sted i Skiveegnen; i sidste Sommer 
modtog jeg fra Odenseegnen, gennem Havebrugskandidat J. E. 
Lange, Eksemplarer af denne Heksekostrust fAeddium graveolens) 
paa den rødbladede Berberis. 

I Modsætning til de mange gunstige Udtalelser m. H. t. 
Rustens Optræden skal dog tilføjes, at det fra Staby i Vest- 
jylland hedder: „Her findes alle almindelige Rustarter i rigeligt 
Maal paa lave Jorder." 

Brandsvampe i Sæden har heller ikke spillet nogen 
fremtrædende RoUe i 1906. Stinkbrand (Tilleiia Caries) i 
Hvede er kun meddelt mig fru 5 Egne. Fra en Gaard i 
Kolding-Egnen modtog jeg dels Prøver af Brandaks, dels en 
Pakke med Prøve af den aftærskede Sæd, der var helt brun- 
melet af Brandsporer, og hvert Hvedekom bar i den ene Ende 
en brun Tot, dannet af de i Haarbundtet fastklæbede Brand- 
sporer; denne Hvede var selvfølgelig ganske uskikket til Udsæd, 
Der havde ikke tidligere vist sig Brand i Hveden paa denne 



§3 

Gaard, saalænge der var anvendt Blaastensbejsning, hvilken 
Behandling var undladt denne Gang. — Stængelbrand 
(Urocystis occultaj i Rug er kun angivet fra nogle faa Steder i 
Sjælland og Fyn; Landmændene begjnider at faa mere Øje for 
dette Angreb paa Rugen end tidligere; det hedder fra Store- 
hedinge: „I Rugen fandtes flere Steder betydeligt Angreb af 
Stængelbrand.'' Selv bemærkede jeg den i flere Egne sidste 
Sommer, men ikke i nogen nævneværdig Udstrækning. — An- 
gaaende Støvbrand fUstilagoJ i Vaarsæden foreligger ogsaa 
kmi nogle faa Meddelelser og af ringe Betydning; fra nogle 
Egne hedder det, at Brand i Vaarsæden er i Aftagende, hvor 
man har begyndt at anvende Ceresbejsning, medens denne ikke 
er tilstrækkelig over for Stinkbrand i Hvede. 

Den Snyltesvamp, der for Sædens Vedkommende synes at 
have havt størst Udbredelse og gjort mest Skade er Stribe- 
syge fHelminthosporium gramineumj hos Byg. Jeg har selv 
set den optræde i mange Bygmarker, og i de modtagne Skemaer 
angives den fra 23 Egne som mer eller mindre stærkt angri- 
bende, især 6r. Byg; dog var Klagerne over Stribesygen langt 
stærkere i 1904. 

Andre Angreb af Snyltesvampe paa Kornarterne synes at 
have været uden videre Betydning. Meldug paa Vaarsæden 
omtales i Skemaerne fra et Par Steder. — Fra Landbrugslærer 
Otto Christensen, Tune, fik jeg i Slutningen af Juni til- 
sendt nogle Havreplanter, der var stærkt angrebne af Række- 
skimmel (Scolecotrichum graminisj, og ledsaget af følgende 
Bemærkninger: „Havreplanterne stammer fra en Mark, hvor 
Naboskiftet ifjor var angrebet af samme Sygdom; Angrebet 
bredte sig i et Par Uger meget vidt omkring; et Par Pletter 
paa V2 ^ IV2 Td. Ld. har næppe en eneste uangrebet Plante, 
og i vid Omkreds findes spredte syge Planter; i en anden 
Havremark, der kun ved en Vej er adskilt fra det oprindeligt 
angrebne Havrestykke, begynder nu en Mængde spredte Planter, 
især umiddelbart langs nævnte Vej, at angribes stærkt, som 
det synes ved Smitte fra den først angrebne Mark.** — Hvede- 
planter angrebne af Sædens Slim skimmel (Fiisarium avena- 
ceumj fik jeg tilsendt 28. Juli fra samme Eolde, ledsaget af 
følgende Meddelelse: „1 en Hvedeafgrøde her paa Egnen (Tune) 
er i de sidste 2 å 3 Uger bemærket adskillige golde, syge og 
dræbte Aks, befængte med nævnte Svamp, der især viste sig 

6* 



84 

ved Grunden af de enkelte Smaaaks. Omtrent 3 pCt af Plan- 
terne havde fuldstændig golde Aks, og hos mindst lige saa 
mange var Akset delvis dræbt; Sygdomsangrebet er værst i 
den højest liggende Del af Marken, i ca. 400 Alens Afstand 
fra Kysten." 

b. Skadedyr. 

Angrebet af Insekter har jo som bekendt i 1906 spillet en 
ganske usædvanlig, enestaaende Rolle for Landbrugets Avls- 
planter, og blandt disse ogsaa for Kornarterne. Da den af 
Skadedjn: foraarsagede Sygelighed og Ødelæggelse, samt deres 
Bekæmpelse ligger fjernere fra mine Studier, og da de sam- 
virkende, særlig de jydske Landboforeninger har foranlediget 
grundige og omfattende Undersøgelser af alle Forhold, sigtende 
til at modarbejde disse Onder, skal jeg her kun meddele en 
Række Kendsgerninger angaaende de skadelige Insekters Op- 
træden paa Kornarterne i forskellige Egne paa Grundlag, dels 
af Forespørgsler ledsagede af Materiale af de angrebne Planter, 
dels af de talrige Oplysninger, som er mig meddelte i Besva- 
relserne af de udsendte Spørgeskemaer, der kan tjene til 
Supplering af de mere omfattende, fra andre Sider tilveje- 
bragte Erfaringer. 

Det for Kornarter i sidste Sommer ubetinget skadeligste 
og mest udbredte af disse Insekter er Fritfluen (Osdnis frit). 
Jeg modtog fra Jylland i Tiden fra 26. Juni til 21. Juli Havre- 
planter, der alle viste sig angrebne af Fritfluer, fra 10 forskellige 
Egne, til Dels med nærmere Oplysninger om den anrettede 
Skade, af hvilke jeg skal anføre nogle Eksempler: „Mellem 40 
og 50pCt. af Planterne i en Mark med gul dansk Havre ser 
ud som de indsendte Eksemplarer (i disse fandtes dels Larver 
dels Pupper af Fritfluen d. 7. Juli), medens derimod en anden 
Mark paa 25 Td. Ld. med Graa Havre, som blev saaet en halv 
Snes Dage senere, intet Angreb har lidf (Gedsted-Egnen ved 
Limfjorden). — „Saagodtsom hele min Avl blev i Aar ødelagt 
af Fritfluen og Bygfluen** (Krabbesholm). — „Her i Egnen 
hærges Havremarkerne i Aar af en Fluelarve, og Skaden er 
såa stor, at Afgrøden ofte maa siges at være totalt ødelagt; 
paa min Havre (37 Td. Ld.) kan jeg ikke taksere Skaden til 
mindre end ca* 3000 Kr., og dette Forhold er almindeligt her 
paa Egnen, saa Sagen er Opmærksomheden værd, jeg vedlægger 



86 

en angreben Havreplante og et Par udklækkede Fluer (sona 
viste sig at være Fritfluer); det var ønskeligt at faa denne 
Flues biologiske Forhold fuldstændig undersøgt, for ved Hjælp 
heraf at finde Midler til dens Bekæmpelse" (Silkeborg-Egnen). — 
Fra et andet Sted i Silkeborg-Egnen fik jeg ogsaa tilsendt 
Havreplanter, der viste sig angrebne af Fritfluen, ledsaget 
af følgende Meddelelse: „Havremarkerne er meget angrebne 
af en Larve; den Havre, der er saaet omkring den 10. Maj, 
er værst angreben, særlig paa gode og velgødede Jorder er ^4 
af Planterne angrebne, hvorimod „Bordhavre'' (d. v. s. Grøn- 
jordshavre) kun er meget lidt angreben; i Havre, som er saaet 
før Maj, har jeg ingen Angreb set.'' 

Fyldigere Oplysninger angaaende Fritfluens Udbredelse og 
Optræden har jeg faaet gennem de udsendte Spørgeskemaer. 
I de modtagne 218 Skemaer er Fritfluens Forekomst omtalt 
fra 124 Egne, af hvilke 100 i Jylland, 24 paa Øerne. Over- 
vægten for Jyllands Vedkommende ses tydeligere ved at be- 
mærke, at af de 218 Skemaer hidrører de 108 fra Jylland, 
110 fra Øerne, saa at der kun har været faa Egne af Jylland, 
hvor Fritfluens Optræden ikke har været iøjnefaldende, medens 
det kun er en Mindrepart af de fra Øerne indløbne Skemaer, 
der nævner Fritfluens Forekomst; hertil kommer, at Meddelel- 
serne fra Øerne i Regelen kun lyder paa, at Fritfluen er 
bemærket der eller at der fandtes et ubetydeligt Angreb. Fra 
Lolland-Falster hedder det, at den „her i Stiftet ikke har for- 
voldt nævneværdig Skade". — Helt anderledes lyder Beretnin- 
gerne fra Jylland. Af de 100 jydske Egne, fra hvilke Klager 
over Fritfluen er indløbne, kan 40 henregnes til Vestjylland, 
20 til Nordjylland, 20 til Midtjylland og 20 til Østjylland. Som 
Eksempler paa disse Udtalelser kan anføres fra de vestlige 
Egne af Jylland (for Kortheds Skyld betegnes Fritfluen = F., 
Havre = H.): „F. næsten i alle Havremarker" (Gjørding). — 
„Stærke Angreb af F." (Varde). — „H., som saaedes i anden 
Uge af Maj eller senere, mislykkedes ganske paa Grund af 
Angreb af P., navnlig dansk H." (Oxbøl). — „H. var næsten 
helt ødelagt af F. og Tørke; paa de lave Marker ses næsten 
kun Pileurt, paa de højere Marker Agerkaal" (N. Nebel). — „F. har 
ødelagt H. næsten komplet" (Holstebro). — „F. har gjort megen 
Skade" (Lemvig). — „H. har lidt meget af F., særlig den sidst 
saaede, og paa lave Kærjorder blev H. mange Steder fuld- 



86 

stændig ødelagt; jeg saaede et Par Td. Ld. om den 27. Juni 
med Blandsæd, men der kom ikke et eneste Havrestraa" (Lund- 
holm pr. Skive). — „H. led meget af F." (Jebjerg). — „Saavidt 
kan skønnes har F. anrettet en meget betydelig Skade paa H. 
flere Steder her i Sognet, særlig paa de allerbedste Jorder, 
hvor den fra Foraaret saa meget lovende ud, men ved Høsten 
viste sig kun at give Vs ^f> hvad der var ventef (Alsted, 
Mors). — „H. led umaadelig haardt ved Angreb af F. ; den 
kom oftest godt op, men under Væksten blev den tyndere og 
tjmdere; saavel i Byg som i Havre blev der, lige før Moden- 
heden, en stor Mængde Hvidaks'' (Kringsholm, Mors). — Fra 
de nordligste Egne af Jylland: „F. tog næsten al H." (Klim). — 
^H. stærkt angrebet af F." (Asdal). — „F.s Angreb har iaar 
været særlig ødelæggende for H., saa at den knapt giver det 
halve Udbytte af det normale" (Odden). — „F. har gjort store 
Ødelæggelser paa H." (Tolne). — ^H. var den Sæd, der led 
mest her paa Egnen, Smælderlarver, Knoporme, Fritfluer m, m. 
var efter den, saa den var saa godt som mislykket, især den 
hvide H.; den brogede H*. holdt sig vel saa godt, men saa 
faldt Utøjet i Græs og Kløver, som var saaet deri'* (Sæby). — 
„H. ødelagt af F." (Voergaard). — Fra de midterste Egne 
af Jylland: „F. var den værste for Sæden; den sildig saaede 
gik i Aar helt tabt" (Aars). — ^Den gule H. var saa angrebet 
af F., at der kun avledes 3 Td. pr. Td. Ld." (Aalestrup). — 
„F. har flere Steder her ødelagt Havreafgrødeme, særlig den 
gule H. ; flere Steder pløjedes den om i Tide, og man saaede 
Turnips deri" (Skals). — „Sent saaet H. var iaar meget an- 
grebet af F." (Hald). — „F. og Bygfluen har i 1905 været 
ualmindelig ondartede her paa Egnen; vi har ikke før kendt 
til disse Skadedjrr, men har nu stiftet sørgelig Bekendtskab 
med dem; der var vist ikke en eneste Havre- eller Bygmark 
her, uden at den bar Vidnesbyrd om delvis Ødelæggelse" 
(Hammel). — „F. har her gjort uhjrre stor Skade paa H. og 
Byg" (Laasby). — „F. hærgede fra midt i Juni til midt i Juli, 
som Eksempel paa, hvor forskellig Fritflueangreb kan være i 
de forskellige Havresorter, kan anføres, at min Nabo havde 
en 3 Td. Ld. stor Havremark, der var efteraarspløjet, besaaet 
med Hvid H. ; denne Mark led saa meget, at der ikke blev en 
moden Kærne, og der blev af Foder kun et halvt Læs, der 
mest skyldtes iblandet Vikker; Side om Side hermed var et 



87 

lignende Stykke, besaaet med Graa H., kun efteraarspløjet og 
uden Gødning; her var ikke Spor af Larveangreb; det samme 
var Tilfældet overalt med GraaH/ (Løvet pr. Bryrup). — Fra 
<iet østlige Jylland lyder Beretningerne i Regelen mindre 
faretruende; det hedder saaledes fra flere Egne (Skanderborg, 
Malling, Odder, Daugaard), at F. træffes i H., dog i ringia 
Grad; men ogsaa Eksempler paa stærkere Angreb haves herfra: 
^F. gjorde stor Skade i Havrevangen" (Kongerslev). — „H. er 
paa sine Steder totalt ødelagt afF." (Kolind). — „F. har huseret 
slemt i den sildig saaede H.'' (Horsens). — „F. har omtrent 
ødelagt H.'' (Ølholm). 

Angaaende Fritfluens Optræden i andre Kornarter har jeg 
kun faaet faa Meddelelser. Nogle Angreb paa Byg er allerede 
nævnt ovenfor; ialt har jeg kun fra 5 Egne (alle i Jylland) 
modtaget Meddelelse om Fritfluens Optræden i Byg, men jeg 
^r ikke sikker paa, om den ikke undertiden er forvekslet med 
Bygfluen. Om Angreb paa Rug har jeg kun faaet en enkelt 
Meddelelse om, at Fritfluelarver begyndte at vise sig i de 
unge Planter i Slutningen af Oktober (Jemit). 

Med Hensyn til Bekæmpelse af Fritfluen hedder det fra 
78 Egne enstemmigt, at tidlig Udsæd af Havren befrier for 
denne Plage eller med andre Ord at det næsten alene er 
sildig saaet Havre, der lider saa stærkt af dette Angreb. Jeg 
tør dog ikke indestaa for, at disse Udtalelser altid grunder sig 
paa egen Erfaring; i nogle Tilfælde hidrører de maaske kun 
fra, hvad der i de senere Aar er fremkommen om denne Sag 
i Landbrugspressen. I mange Tilfælde angives tillige, hvad 
der jo er en gammel Erfaring, at ogsaa Rust særlig angriber 
-den sildige Udsæd. Som en Ulempe ved den tidlige Saaning 
anføres i de allerfleste af de modtagne Skemaer, at Ukrudtet 
let bliver generende eller faar for megen Magt paa Steder, 
hvor Jorden er uren, især i kolde Foraar, at den giver mindre 
Halm og at navnlig meget tidlig Saaning ofte skades af Natte- 
frost, saa at den imge Sæd bliver gul. Til Fordel for den 
tidlige Udsæd anføres, foruden den større Modstandskraft mod 
Skadedjn: og Rust, endvidere fra mange Sider, at den giver 
fyldigere Kærne og højere Fold. Ved at saa Havren, saasnart 
Jorden er bekvem, erklærer dog saagodtsom alle, der har ud- 
talt sig herom, at trods de omtalte Ulemper vil Fordelene ved 
-d^i tidlige Saaning være aldeles overvejende. Den sildige 



88 

Saaning af Havren foraarsager ikke alene langt stærkere An- 
greb af Fritfluen og Rust (hvorom alle er enige), men den 
folder mindre, giver mindre vægtigt Korn, om end mereHalm^ 
giver sen Høst, naar vanskeligere til Modning (især paa Kær- 
jorder), bliver mere blødstraaet og gaar lettere i Leje. 

Af særlige Udtalelser til Gunst for den tidlige Saaning 
skal anføres følgende: „Den sene Saaning forvolder langt den 
største Skade her paa Egnen'' (Lemvig). — „Det synes at den 
tidlige Saaning har alle Fordelene" (Vemb). — „Den tidlige 
Saaning frembyder de færresse Ulemper efter at Ukrudtsharv- 
ning er bleven almindelig" (Grenaa). — „Ved tidlig Udsæd 
er der ingen Ulemper naar undtages, at paa de høje Jorder 
kan Foraarsstorme feje Udsæden blot og bortføre Græsfrøet^ 
hvor det gælder Udlægsmarken" (Oxbøl). — „Ved tidlig Saaning 
har man ingen Ulemper set" (Ringsted). — „Naar blot Jorden 
er nogenlunde ren, giver tidlig Saaning den bedste Afgrøde** 
(Langeland). — „Ulempe ved den tidlige Saaning har jeg endnxt 
ikke kendt" (Lolland). — „Den tidligst saaede bliver næsten 
altid den bedste" (Bomholm). 

Ogsaa den gule Bygflue (Ghhrops tæniopics) havde en 
større Udbredelse og optraadte skadeligere 'end sædvanligt i 
Bygmarkerne, om end langtfra saa farlig som Fritfluen for 
Havren. Jeg har modtaget Meddelelser om dens Optræden fta 
31 Egne, af hvilke 26 i Jylland, 5 paa Øerne, baade paa 6r. 
og 2r. Byg. Som Eksempler paa Udtalelser om den anrettede 
Skade skal nævnes følgende: „Bygget har været særlig plaget 
af Bygfluen" (Svenstrup). — „Af 6r. Byg, som var angrebet af 
Bygfluen, avledes her kun 3 Td. pr. Td. Ld." (Aalestrup). — 
„Bygget var i høj Grad angrebet af den gule Bygflue" (Donne- 
ruplund). — „I enkelte sent saaede Bygmarker har været meget 
stærke Angreb af Bygfluen" (Slagelse). — „Bygfluen var i Aar 
usædvanlig haard ved 2r. Byg (Tune). 

Medens Fritfluen og Bygfluen har huseret værst i Jylland, 
har derimod Kornets Blomsterflue (HyUmyia coarctata} 
alene holdt sig til Øerne*). Jeg har fra Sjælland, LoUand- 
Palster og Møen faaet Meddelelser fra 15 Egne om dens Op- 
træden. Det hedder saaledes: „Komets Blomsterfluelarve har 



*) Angaaende Kornets Blomsterflue skal jeg iøvrigt henvise til en Ar* 
tikel af Fni Magister Sofie Bostrup i „Ugeskrift f. Lmd." ^1^ 1906. 



89 

hærget Hvedemarkerne slemf (Knuthenborg). — „Hveden var 
i Foraaret 1906 stærkt angrebet af Komblomsterfluens Larve**^ 
(Nagelsti-Skovgaard). — „Komets Blomsterflue var ondartet her 
i Stiftet, en Del Marker ompløjedes" (Nykøbing P.). — „Hveden^ 
vistnok den tidligst saaede og kraftigste, var paa mange Steder 
i Foraaret slemt hærget af Komets Blomsterflue; i mange 
Marker var Udbyttet forringet med vistnok Vs" (Møen). — „Korn- 
blomsterfluen har skadet Hvedemarkerne i høj Grad og sikkert 
forringet Udbyttet med 6—7 Fold" (Haslev). — „Komets 
Blomsterflue maa sikkert tage en væsentlig Del af Skylden 
for, at Hveden stod tyndt saa mange Steder" (Slagelse). 

Angaaende andre til de Tovingede hørende Insekter har 
jeg kun faaet Meddelelse om, at Hvede myg (baade Ceddomyia 
Tritid og G, auranUaca) var hyppigere end sædvanlig (Tune), 
og fra fire Egne i Jylland, at Stankelben (Tipula) optraadte 
i større Mængde især paa opdyrket Mosejord. Paa en Ejendom 
i Hjørring-Egnen øgelagde Stankelbenlarver fuldstændig en Byg- 
mark paa 75 Td. Ld. 

Af Biller er det saa godt som alene Smælderlarven 
{Agriotesjy der vides at have gjort videre Skade paa Sæden, 
navnlig Havre og Byg, i det forløbne Aar. Jeg har faaet 
Meddelelser om deres Optræden, tildels ledsaget af Larverne, 
fra 22 Egne (11 paa Øerne, 11 i Jylland). Som Eksempler paa 
de ledsagende Udtalelser skal anføres: „Smælderlarven har øde- 
lagt flere Havremarker'' (Haslev). — „Smælderlarven gjorde 
stor Skade mange Steder; en Bygmark paa 6 Td. Ld. var saa 
stærkt angrebet, at ca. Vs ^^ Planterne blev ødelagte" (Kære- 
have). — „Smælderlarver har henholdsvis i Efteraaret og For- 
aaret ødelagt en Del unge Planter af respektive Vintersæd og 
Vaarsæd" (Knuthenborg). 

Fra et Par Egne i Jylland har jeg faaet Meddelelse om, 
at Ørentvisten fForficula auriculariaj optraadte i Eugen, men 
hvori Skaden bestod eller hvilken Del af Planten, den angreb, 
har jeg ikke faaet Underretning om. — Hvad Angreb af 
Blærefødder (Thrips) angaar har jeg fra flere Steder faaet 
tilsendt Materiale af syge Planter, baade Rug, Byg og Havre, 
som var angrebne af disse Smaadyr. Rugplanter fra Møen 
viste sig angrebne af Rug-Blære foden (Limothrips denticornisj ; 
Marken var meget stærkt angrebet heraf. Fra Odsherred modtog 
j®g Bygplanter, der var angrebne af samme Art. Fra Holbæk- 



90 

€gnen har jeg faaet tilsendt Havreplanrer, beskadigede af 
Blærefødder. I Omegnen af Helsingør bemærkede jeg i Juni 
en usædvanlig Mængde Hvidaks i Rugmarkerne, som synes at 
skyldes en Blærefod, formentlig Aptinothrips rufa, der havde 
gnavet og udsuget Straaet over den øverste Ledknude. Ganske 
paa samme Maade var talrige Græsser behandlede, som voksede 
ved Randen af Markerne og 'Vejene, navnlig Draphavre, Hunde- 
græs og Eng-Rævehale. Hvidaks hos Rug, foraarsaget at 
Hadena Secalis har jeg ogsaa set adskillige Steder, og fra 
andre har jeg faaet Meddelelse om, at den i Aar var meget 
hyppig i Rug. Fra Tune hedder det endvidere, at Timothé, 
Rævehale og Hundegræs i paafaldende Grad angrebes af en 
grøn Larve i Straaets Indre. 

Meddelelser om Angreb af Nem at oder eller Rundorme, 
særlig under Betegnelsen „Havreaal", hvormed rimeligvis menes 
Heterodera Schachtiij har jeg modtaget fra 20 Egne. „Rund- 
orme slemme ved Havren, særlig hvor der var saaet Havre 
efter Havre, hvilket dog er sjældent her i Egnen" (Abed, Lol- 
land). — „Havreaal i 50pCt. af havreblandede Afgrøder" 
(Tune). — „En Havremark blev omtrent ødelagt af Havreaal; 
Sædskiftet er her Korn 4 å 5 Aar i Træk" (Ringsted). — j,Havreaal 
mange Steder meget ødelæggende" (Ulfborg). — „Havren blev 
i Forsommeren ødelagt af Havreaal" (Nibe). — Nematodeangreb 
paa Byg har jeg kun faaet meddelt fra et enkelt Sted paa 
Lolland. 

Fra en Egn i det vestlige Jylland, hvor Fritfluer og Byg- 
ilaer havde huseret stærkt, modtog jeg i December en Æske 
med smaa flyvende Insekter, „hvoraf der fandtes en Mængde", 
med Forespørgsel om de tilhørte de ovennævnte Skadedyr; det 
viste sig imidlertid, at det tværtimod var meget nyttige Snylte- 
hvepse, men om de havde udviklet sig i og derved bidraget 
til Ødelæggelse af de nævnte Fluelarver eller muligvis i 
Kaalmøl tør jeg ikke udtale mig om. 



B. Angreb paa EJøver og andre Fodervækster. 

Dels som direkte Henvendelser ledsaget af Materiale, dels 
i Form af Besvarelser paa Spørgeskemaerne har jeg faaet 
Meddelelser om Kløversygdomme fra 43 Egne, hvoraf 27 paa 



9l 

Øerne, 16 i Jylland. De fleste af disse Sygdomme skyldtes 
Kløverens Bægersvamp (Sclerotinia TrifoliorumJ. Af de ind- 
løbne Udtalelser skal fremhæves : „Kløveren, der voksede stærkt 
til, blev heldigvis de fleste Steder afgræsset i Efteraaret, hvad 
der maa anses for heldigst" (Amager). — „Bægersvamp viste 
sig i Novbr. — Decbr., navnlig hvor der ikke blev tøjret af 
(Skælskør). — „Den unge Kløver blev i Efteraaret 1906 mange 
Steder, hvor Bestanden var ualmindelig tæt og kraftig, og 
hvor der ikke blev aftøjret, stærkt angrebet af Skimmel" (For- 
singe), med hvilket Navn det første Stadium af Svampens Ud- 
vikling betegnes. Disse tre Udtalelser bekræfter, hvad jeg 
tidligere efter egen Erfaring ofte har fremhævet, at jo frodigere 
og tættere Eødkløveren staar om Efteraaret, des mere er den 
udsat for Bægersvampens Udbredelse fra Plante til Plante. 
^Bægersvampen angreb den unge Kløver, som var meget kraftig 
i Efteraaret og vanskelig kunde afgræsses paa den lerede Jord, 
som paa Grund af den store Regnmængde blev alt for vaad" 
(Storehedinge). — „Bægersvampen optræder epidemisk i enkelte 
Aar og har været ret ondartet i Slutningen af 1906" (Tune). — 
„Bægersvampen har mange Steder stærkt udtyndet Kløver- 
marken'' (Klingstrup). — „Bægersvamp havde hærget Kløver- 
markerne slemt forrige Efteraar og Vinter, hvorfor Afgrøden 
kun blev lille" (Skive"). — „Bægersvamp og Hues vamp 
(Mitrula sclerotiorumj optraadte meget skadeligt mange Steder; 
jeg har lagt Mærke til, at det først gaar ud over Rundbælg, 
der bliver som Arnested for Sygdommen" (Staby). — „Noget 
Bægersvamp, især i Gul Rundbælg" (Varde). — „Kløveren lider 
for Tiden meget af Bæger s vamp" (Troldhede). 

Af andre Svampeangreb paa Kløver har jeg fra et Par 
Steder faaet Meddelelser om Meldug og fra en enkelt Egn 
(Thy) om Angreb af Rod filtsvamp (Rhiøoctania violaceaj] 
denne Svamp, som for en Del Aar siden var den hyppigste 
Aarsag til Sygdom hos Kløverarteme, synes at være i stærk 
Tilbagegang. 

Næst efter Bægersvampen er det Kløv er a. Sbl e n (Tylenchns 
devastatrixj^ som gør størst Fortræd for Kløveren. Jeg har fra 
9 Egne modtaget Meddelelse om den større eller mindre For- 
træd, den har anrettet i Kløvermarkerne. Det hedder f. Eks. 
fra Tune: „Kløveraalen er til Stede i næsten alle Marker og 
gør langt større Skade end Landmanden alnrindehg antager; 



det er en kronisk Sygdom, medens Bægersvampen optræder 
mere epidemisk — i enkelte Aar/ 

Angaaende andre Foderplanter foreligger enkelte Henven- 
delser om Sygdom hos Lucerne. Jeg har saaledes fra flere 
Steder faaet tilsendt svagt udviklede Lucerneplanter, som ganske 
manglede Bakterieknolde paa Rødderne, og fra et Par Steder 
xmge Planter, hvis Blade i Sanden var stærkt gnavede af 
Bladrandbillen (Sitones lineatus). Fra Falster meddeles, at 
de ny anlagte Lucernemarker ofte blev sat en Del tilbage ved 
at Jordlopper og andre Biller afribbede de spæde Blade. — En 
Del Esp ars ett e-Planter i Forevisningsmarken ved Kærehave 
var slemt medtaget af Bægersvamp. Fra V. Hassing modtog 
jeg Planter af Vinter-Ærter, som var angrebne af Ascochyta 
Pisi og Sclerotinia lAbertiana. Fra Lolland meddeles, at Ærter 
var angrebne af Bladrandbiller, der iaar var værre end 
nogensinde og udtyndede Bestanden i overordentlig Grad, særlig 
de tidlig saaede Ærter, hvis Udvikling de i lang Tid hindrede 
ved at afgnave Bladkødet. I flere Egne klages over Jord- 
lopper og Bladlus paa Ærter, og selve Ærtefrøene blev gnavede 
af Ærteviklerlarven (GrapholithaJ. — Spergelrust op- 
traadte ødelæggende paa en Mark' ved Staby. 



C. Angreb paa Rodfrugter. 

(Beder, Boer, Gulerødder, Kartofler.) 

Det er højst forskellige Planter, der sædvanlig slaas sammen 
under det iøvrigt uheldige Fællesnavn „Rodfrugter". De fire 
ovennævnte Kulturplanter tilhører fire i systematisk Henseende 
fjernt fra hinanden staaende Plantefamilier, nemlig Salturter, 
Korsblomstrede, Skærmplanter og Natskadefamilien. De har 
derfor heller ikke nogen fælles Snyltesvampe, da disse i Regelen 
er altfor nøjeregnende med Hensyn til den Næring, der bydes 
dem, til at samme parasitiske Svampeart skulde angribe Planter 
af saa forskellig ydre og indre Bygning og Lidhold af Nærings- 
stoffer. I Regelen gaar det paa lignende Maade med Skade- 
dyrene; det er forskellige Arter af disse, som nærer sig af de 
nævnte fire Grupper af Avlsplanter; en Undtagelse herfra gør 
dog visse graadige Larver, saasom Knoporme (Natsværmer- 
larver) og Oldenborrelarver, der ikke er kræsne nok til at 
vrage nogen af disse Rodfimgter. 



93 

Jeg har oftere havt Lejlighed til at fremhæve det uheldige 
i at anvende „Roer** som Fællesnavn for saa himmelvidt for- 
skellige Planter, som dem der hører til Slægten Beta (Runkel- 
roer og Sukkerroer eller som jeg hellere vilde kalde dem 
Foderbeder og Sukkerbeder) og dem, der hører til Slægten 
Brassica eller Kaal (Turnips og Kaalroer). Naar man fra Land- 
brugere faar Meddelelse om Angreb af en eller anden Slags 
paa „Eoer'', uden Ledsagelse af Eksemplarer, er man fuld- 
stændig usikker med Hensyn til om det er Beder eller Roer, 
der er Tale om, saa at man i alt Fald kun med nogen Sand- 
synlighed undertiden kan slutte sig til, hvad der menes, efter 
den Landsdel hvorfra Spørgsmaalet kommer, idet jo nogle Egne 
af Landet fortrinsvis dyrker Beder, andre de egentlige Roer. 
Det viste sig i sidste Sommer de mange Steder paa Øerne, 
hvor man kun dyrker Beder, at man blev højst alarmeret over 
de faretruende Meddelelser, der kom navnlig fra Jylland, om 
de stærke Angreb paa Roerne (d. v. s. Turnips og Kaalroer), 
og man frygtede for, at de samme Fjender vilde vise sig paa 
Runkelroer og Sukkerroer — en ganske overflødig Frygt, da 
hverken Kaalbroksvamp eller Kaalmøl eller Kaalorme an- 
griber disse. 

Jeg skal derefter gennemgaa Sygdomsforholdene for hver 
af de fire Grupper af Rodfrugter. 

a. Beder. 
(Runkelroer og Sukkerroer.) 

Da Sukkerroer ikke er artsforskellig fra Runkelroer, an- 
gribes disse Varieteter af selvsamme Onder. Af Snyltesvampe 
var det Bederust fUromyces BetaeJ, som optraadte hyppigst. 
Af de 218 Besvarelser af Skemaerne omtales Rust som op- 
trædende paa Runkelroeblade fra 15 Egne (alle paa Øerne), i 
Regelen uden at have større Betydning; nogle Udtalelser tyder 
dog paa, at Rusten enkelte Steder er optraadt ret skadeligt: 
^Betydelige Rustangreb hist og her" (Forsinge). — „Bederust 
udbredte sig voldsomt i Septbr.— Oktbr.'' (Tune). — „Mange 
Steder angrebet af Rust, som satte Planterne meget tilbage" 
(Storehedinge). — „Runkelroer har mange Steder her paa Egnen 
været meget ødelagte af Bladrust; der saas Roemarker, som 
stod i udmærket Vækst i Forsommeren, men i Løbet af faa 



94 

Dage var Udseendet fuldstændig forandret og Planternes Ud- 
vikling standset" (Skaarup). — „Led i Eftersommeren meget 
af Rust" (Langeland). — „Henad Efteraaret stærkt angrebne 
af Eusf* (Ærø). 

Angaaende andre Svampeangreb paa Beder foreligger meget 
faa Oplysninger; det hedder i Almindelighed, at Runkelroer 
gav den bedste Roeafgrøde eller at Runkelroemarkeme i til- 
talende Grad var fri for Sygdomsangreb. Den mystiske „Rod- 
brand" paa de unge Planter nævnes kun som optrædende fra 
11 Steder, dog uden større Betydning. Bedeskimmel fPerono- 
spora SchachtiiJ har jo som sædvanlig vist sig hist og her, men 
ikke særlig stærkt; et Par Steder i Ringsted-Egnen fandtes en 
Del Bedeskimmel, og der gjordes her den Erfaring, at Frø- 
roerne ikke bør staa for nær Foderroeme. Angreb af Rod- 
filtsvamp (Ehizodonia violaceaj ^ipsia, Beder har jeg i sidste 
Sommer kun faaet Meddelelse om fra Samsø. Bladpletsyge 
fPhyllosticta BetaeJ saa jeg optræde flere Steder paa Lolland; 
denne Svamp synes ifølge nyeste Undersøgelser at være en fri 
Knopcelleform af den ofte meget ødelæggende Phoma Betae. 

Insektangreb var i sidste Sommer af større Betydning for 
Bedekulturen. Særlig klages mange Steder over større eller 
mindre Skade, anrettet af Knoporme (Natsværmerlarver, 
Agrotis), Meddelelser herom er indløbne fra 26 Egne (15 paa 
Øerne, 11 i Jylland). Det hedder f. Eks.: „Knoporme paa 
Runkelroer i August og September, men Tusinder af Stære 
har bidraget til at formindske Skaden'' (Slagelse). — „Knop- 
orme har hærget Runkelroerne noget, men da de paa dette 
Tidspunkt var i god Vækst, har de næppe havt den skadelige 
Indflydelse, som vilde være sket i et tørt Aar" (Ringsted). — 
„Knoporme synes at gøre mere og mere Skade" (Lange- 
land). Angaaende Knopormens Forhold til Beder skal her 
anføres følgende Udtalelse fra Vejleegnen: „Det antages jo 
almindeligt, at K!noporme ogsaa angriber Bederne; imidlertid 
havde jeg i Aar havt en komplet ødelagt Turnipsmark lige op 
til Barresroer, der ligesom de enkelte mellem Turnips staaende 
Barres var uangrebne; jeg opgravede 20Kiioporme og anbragte 
dem forsigtig ca. 1 Tomme nede i Jorden omkring en Runkelroe; 
14 Dage senere viste samme Roe sig fuldstændig ubeskadiget, 
njiedens Larverne laa dels døde, dels magre og udmattede 
omkring Roen; det tyder dog paa, at Knoporme ikke ynder 



95 

den Kost." Da Knoporme vitterlig saa hyppig gnaver i Runkel- 
roer kan det omtalte Forhold muligvis forklares ved, at det 
er forskellige Arter Knoporme, der fortrinsvis angriber respek- 
tive Beder og Turnips. 

Smælderlarver (Agriotes) paa Beder nævnes fra 9 Egne^ 
især om Foraaret, men dog ikke af videre Betydning. Angreb 
af Roeaal (Heterodera SehachtiiJ paa Beder er kun omtalt fra 
et Par Egne; Aadselbillelarver fSilphaJ fra et enkelt Sted. — 
Fra et Par Egne klages over Larveangreb paa Bladene, men 
det lader sig næppe med Sikkerhed sige hvilken Slags Larver, 
der har været paa Spil. Det hedder saaledes fra Hyllinge 
(Sjælland) : „En Del Larver paa Bladene af Runkelroer, som 
ofte i August — September var stærkt gennemhullede og Blad- 
kødet tildels afædt", og fra Otterup (Fyn) : „Bladene paa Sukker- 
roer blev først i September saa stærkt angrebne af en grøn 
Larve, at næsten intet Blad var helt; Rodens Vækst standsede 
indtil nye Blade fremkom, efter at store Flokke Stære havde 
renset Marken.'' 

Jeg har flere Gange i sidste Efteraar modtaget Misdannelser 
af Beder (baade Runkelroer og Rødbeder) i Form af store og 
forskelligt formede Svulster paa Rodlegemet. Nogle af dem 
havde i høj Grad habituel Lighed med de paa samme Vært- 
plante nogle Steder i Udlandet fundne Svulster, der siges at 
skyldes en Snyltesvamp : Oedomyces leproides; men der var ikke 
Spor af Svampen at finde. En saadan Runkelroe fra Præstø- 
Egnen* havde en Svulst, der vejede IV2 Bd., medens selve 
Roelegemet vejede 2 Pd. I det ydre Lag af denne Udvækst 
fandtes talrige Eksemplarer af en Mide: Histiostoma foroniarum^ 
som af Østerrigeren Bubak anses for at være Aarsagen til disse 
Misdannelser. 

b. Roer. 
(Turnips og Kaalroer eller Rutabager.) 

Disse saa nær beslægtede Kulturplanter kan behandles 
under ét, da det er de selvsamme ydre Fjender, de har at 
kæmpe med, om der end kan vise sig lidt Forskel i Modstands- 
evnen hos disse to Slags Roer imod den ene eller anden af 
de ydre Faktorer. 

Hvad Svampe angaar er der egentlig kun én, som i 
sidste Aar har haft nogen større praktisk Betydning, nemlig 



96 

Kaalbroksvampen fPla>smodiophora BrassicaeJ. Meddelelser 
om dennes Optræden fik jeg fra 43 Egne, hvoraf selvfølgelig 
i»aa godt som alle findes i Jylland, kun 2 paa Øerne (Skaarap 
i Fyn og Køge). For saa vidt der gøres Forskel paa Syg- 
dommens Optræden hos Turnips og Kaalroer, er det i Regelen 
den første, der erklæres for stærkest angrebet; men da det 
omvendte var Tilfældet i det foregaaende Aar, maa dette vel 
bero paa Tilfældigheder. Sygdommen synes i sidste Sommer 
B>t have været baade mindre udbredt og næppe saa fordærvelig 
som tidligere, hvad maaske skyldes de Forebyggelsesmidler og 
Forsigtighedsregler, man har begyndt at anvende, blandt andet 
ved at djnrke mere modstandsdygtige Sorter. Det hedder f. Eks. 
fra Troldhede: „Kaalbroksvamp modvirkes meget, ved, at man 
gaar over til at djnrke Bronzetop." Fra de fleste Egne med- 
deles kun, at Kaalbroksvampen optræder der, men uden nærmere 
Angivelse om den Skade, den har anrettet. Fra nogle Steder 
hedder det, at Svampen tidligere har været meget slem, men 
at den er i Aftagende eller at det i sidste Sommer „var helt 
forsvindende at træffe den". Men der er ogsaa Egne, hvor 
Sygdommen er i Tiltagende; det hedder saaledes fra Aars: 
„Meget stærke Angreb af Kaalbroksvamp, saa at jeg anser 
Dyrkning af disse som i nær Fremtid umulig." Fra Sæby- 
Egnen: „Kaalbrok tiltager i foruroligende Grad." Fra Brovst: 
„Kaalbroksvampen breder sig." Fra Gredsted: „Kaalbrok- 
svampen breder sig meget; for adskilliges Vedkommende var 
omtrent alle Roerne angrebne ; et enkelt Sted havde man i Aar 
forsøgt at benytte Kunstgødning i Stedet for Staldgødning til 
Kaalroer, men alligevel var over 80pCt. angrebne; det er 
7 Aar siden, at der sidst var dyrket Roer paa den Mark, og i 
1904 var Marken tilsaaet med Rug, gødet med Staldgødning." 
Fra Brønderslev meddeles, at paa en Mark var hele den Plads, 
hvor Roekulerne forud var anbragt, angrebet af Kaalbrok- 
svamp, men ellers ikke. 

Hvad andre Svampeangreb paa Roer angaar har Kaal- 
bakteriose (BaeilliLS campesterj huseret enkelte Steder i Turnips- 
marker, baade i Jylland og paa Sjælland. Ved Forsinge var 
10 — 20pCt. angrebne heraf. Meldug angives som optrædende 
ret hyppigt paa Roer i fire jydske Egne. 

Det er jo en bekendt Sag, at der hos Roer kan udvikles 
Misdannelser og Svulster paa Roelegemet af andre Aarsager 



97 

end Eaalbroksvamp. Jeg har saaledes i sidste Sommer faaet 
tilsendt Materiale af saadannne misdannede Iloer, der var an- 
grebne af Snudebillelarver fCeutorhynchus 8ulcicoUi$) og af 
de Misdannelser, der kunde kaldes Bastardsvulster eller Kryds- 
ningsknuder*). 

Angreb af Skadedyr paa Boerne var jo som bekendt 
fænomenalt i Sommeren 1905. Jeg skal ikke forsøge paa at 
give Forklaring over den usædvanlige Rigdom af disse Insekter, 
men kun referere, hvad jeg selv har erfaret og hvad jeg har 
faaet meddelt af Landbrugere angaaende de paagældende Smaa- 
dyrs Optræden som Supplement til de mange Oplysninger, der 
om denne Sag allerede foreligger i det sidste Aars Landbrugs- 
Literatur. 

Medens det i Begelen er de mere graadige Larver, som 
er de direkte ødelæggende, er der dog ogsaa nogle Tilfælde, 
hvor det er de fuldt ud\dklede Insekter, som anretter Skaden. 
Dette er saaledes Tilfældet med Kaal-Jordloppen (Haltica 
oleraeeajj og det er rimeligvis især denne, der menes, naar der 
i de indløbne Meddelelser tales om Jordlopper paa Boerne. 
Klager over deres Angreb stammer fra 47 Egne (35 paa Øerne, 
12 i Jylland), og fra mange af disse hedder det, at Omsaaning 
har været nødvendig. Eksempelvis kan nævnes: „Jordlopper 
ødelagde alle de første Saaninger'' (Saltø). — „Jordlopper og 
Bladlus tog hele første Saaning de fleste Steder (Haslev). — „Om 
Foraaret var Jordlopperne meget slemme, de ødelagde Planterne, 
saasnart de kom op, saa at Tumipsmarkeme ofte maatte saas 
om, i nogle Tilfælde med andre Sædarter" (Kærehave). — „Jord- 
lopper voldte megen Skade'' (Langeland). — „Jordlopper hærgede 
Turnips og Kaalroer eftertrykkeligt" (Skaarup). — „Jordlopper 
var fra de tidligste til de seneste Saaninger meget ondartede" 
(Samsø). — „Jordlopper ødelagde næsten alle de sidst saaede 
Turnips; Kaalroer tog kun lidt Skade enkelte Steder" (Mors). 

Det i sidste Sommer hyppigst omtalte og mest berygtede af 
Roernes Skadedjrr var dog Kaalmøllet (Plutella cruciferarumj. 
Dets Larver viste sig ikke alene næsten overalt i hele Landet 
paa Marker, hvor der d3rrkedes Turnips eller Kaalroer, men de 



*) Angaaende disse kan jeg henvise til en Artikel i ,,Dansk Landbrug", 
2. Aarg. Nr. 4 (26. Januar 1906): „Krydsning hos Kaalroer og Tur- 
nips" af Forsøgsbestyrer Lw Helweg. 



98 

optraadte tillige i umaadeligt Antal, hvor de overhovedet fandtes. - 
Det vakte saa megen større Opsigt, som det ikke vides, at 
dette Møl tidligere har optraadt som Skadedyr af Betydning 
paa Marken. Jeg skal ikke her omtale dette Lisekts Udvikling 
eller Maaden, paa hvilken det gør Fortræd for Roerne, men 
kun meddele hvad jeg har erfaret, dels ved Selvsyn, dels ved 
Henvendelse ledsaget af Larver, men navnlig ved de talrige 
givne Oplysninger om dets Optræden i de modtagne Spørge- 
skemaer. Jeg har i det hele faaet Efterretninger om Kaal- 
møUets Forekomst fra 100 Egne, hvoraf 66 i Jylland og 35 paa 
Øerne (18 paa Sjælland, 9 i Fyn, Resten paa Lolland-Falster, 
Bomholm, Samsø, Læsø). At Overvægten er saa stor for Jyl- 
lands Vedkommende ligger ganske naturligt deri, at Roedyrk- 
ningen her spiller en langt større Rolle end paa Øerne. 

Af Udtalelser om den anrettede Skade skal anføres følgende 
fra Øerne: „KaalmøUarverne ødelagde ftddstændig 10 Td. Ld. 
med Turnips her paa Gaarden" (Berritsgaard, Lolland). — „Efter 
Jordloppeangrebet kom Kaalmøllarveme, saa at Kaalroeme blev 
ødelagte; rimeligvis vil Følgen i disse Egne blive, at man ude- 
lukkende holder sig til Runkelroer, der trives vel og er mod- 
standsdygtige mod de anførte Skadedjn:'* (Stevns). — „Jordlopper 
og Kaalmøl ødelagde flere Gange baade Kaalroer og Turnips" 
(Taastrup). — „Kaalmøl ødelagde Kaalroeme, saa at disse maatte 
saas om med Turnips, men ogsaa disse ødelagdes, saa der maatte 
saas om 2 å 3 Gange og gav derfor et ringe Udbytte" (Ring- 
sted — Egnen). — „Jordlopper raserede første Saaning, Kaalmøl 
raserede anden Saaning, Kaalmøl + Knoporme forringede tredie 
Saaning til ^U ^^ almindelig Afgrøde" (Tølløse). — „Efter at 
en Kaalroe- og Tumipsmark paa flere Td. Ld. først i Juni var 
fortæret af Jordlopper, blev den midt i Juni omsaaet med 
Turnips, som indtil for et Par Dage siden stod kraftigt og 
skulde udtyndes, men nu (16. Juli) er de i den Grad blevne 
angrebne af medfølgende Larver (der viste sig at være Kaal- 
møUarver), saa det synes, at intet skal levnes" (Anhof, Fyn). — 
„Jordlopper og Kaalmøl ødelagde tildels Turnipsen her paa 
Egnen; enkelte Steder fandt Omsaaning Sted indtil fire Gange, 
men selv iQerde Gang var alt mislykket" (Aarslev). — „Kaalmøl- 
1 arven har ædt store Arealer, eudogsaa efter Omsaaning indtil 
tre Gange" (Strib). 



99 

I Jylland optraadte KaalmøUarveme saa at sige overalt, 
hvor der dyrkedes Turnips eller Kaalroer. Sopa Eksempler 
skal ogsaa herfra anføres nogle Udtalelser fra forskellige Egne : 
„Kaalmøl ødeljigde paa enkelte Døgn store Arealer" (Vejle). — 
„Kaalmøl gjorde stor Skade paa sildig saaede Arealer; de Partier 
af Roer, der har faaet Ajle, blev ikke angrebne; Ajlen blev 
paaført før Saaningen af Roerne" (Ølholm). — „Kaalmøl har 
været meget slem ved Turnips, og selv om man var heldig at faa 
den tyndet ud i passende Tid, saa de fik godt fat og voksede 
fra Møllet, viser det sig nu i Efteraaret ved Bjærgningen og 
derefter, at de har taget mer eller mindre Skade; de kan de 
fleste Steder ikke holde sig og maa hurtigst mulig fodres op" 
(Daugaard). — „KaalmøUarveme har iaar været ualmindelig 
slemme ved Turnips og Kaalroer, men ogsaa her gælder det — 
ligesom ved Fritflueangreb paa Havre — at den tidlig saaede 
var næsben uskadt" (Horsens). — j^Her blev store Arealer ade- 
lagte fuldstændigt af en lille graa Orm, som i Millionvis i 
Løbet af faa Dage ødeljigde Planterne; det viste sig overalt, 
at de tidligst saaede Roer, som var udtyndede i god Tid, stod 
sig bedst overfor alle Angreb" (Kongerslev). — „Boerne har 
været meget forskellige endog paa korte Afstande; hvad der 
var saaet meget tidlig, var ret godt, sildigere Sæd var daarlig, 
ja mange Steder blev der intet; Kaalmøl, som før var ukendte, 
fandtes i Aar i saadan Mængde, at de tog alt det grønne af 
Bladene, hvad Boerne paa en sildig Tid ikke kunde taale" 
(Sæby). — „Kaalmøl og Knoporme har i Forening ødelagt Vs af 
min Roeavl, i det øvrige af Sognet maaske 7s" (Tolne). — 
„Kaalmøl var meget slemme ved Kaalroer her i Egnen" (Holste- 
bro). Ogsaa i Haver har Kaalmøl vist sig, saaledes ret øde- 
læggende for Blomkaal i Frederikssund. — Det er ikke alene 
i Danmark, at KaalmøUet er optraadt saa voldsomt og uventet; 
ogsaa i Norge har det vist sig meget skadeligt mange Steder 
sidste Sommer. 

Ogsaa Knoporme, hvormed forstaas Larver af Jordugler 
(AgrotisJ og især Vintersæduglen (A. segetum), optraadte usæd- 
vanlig hyppig og skadelig for Roeavlen, saa at det endog fra 
adskillige Egne hedder, at den Ødelæggelse, Knopormene ud- 
øvede ved at gnave i Roelegememe om Efteraeuret var endnu 
større end den, Kaalmøllarverne anrettede ved at fortære Bladene 
om Sommeren. Meddelelser om Knopormenes Angreb paa Roer 

7* 



100 

har jeg modtaget fra 53 Egne, nemlig 46 i Jylland og 8 paa 
Øerne. Fra piange Egne hedder det, at efter at Kaalmøl- 
larveme havde fortæret Bladene, tog Knopormene fat og fuld- 
endte Ødelæggelsen eller dog fortærede Halvdelen af Roerne. 
Fra Vendsyssel meddeles, at Turnips var meget slemt angrebne 
af Knoporme, saa at de formindskedes med mindst Vi? især de 
senest saaede; Kaalroer var noget mindre angrebne, men der 
fandtes dog næsten ingen, uden at der var gnavet smaa Huller 
i Rodlegemet. Fra flere Egne hedder det, at først gjorde Jord- 
lopperne Fortræd om Foraaret, hvorefter Kaalmøllarveme i faa 
Døgn ødelagde store Arealer, og endelig gjorde Knopormene 
det af med Masser af Roer. 

Af mindre Betydning for Roerne har Angrebet af Ka al- 
orme været; med dette Navn forstaas Larver af Hvid- 
sværmere (Pieris). Jeg har modtaget Meddelelser om Angreb 
af Kaalorme paa Turnips og Kaalroer fra 14 Egne (især i Jyl- 
land), men nogle af disse Angivelser maa anses for usikre, da 
de i Følge de givne Oplysninger kan være forvekslede med 
KaalmøUarver. Fra nogle Steder har jeg dog modtaget Eksem- 
plarer af Kaalormene, og fra Mors hedder det: „Den hvide 
Sommerfugls Larve hærgede en Tid lang Toppen saa stærkt, 
at alt Bladkødet næsten blev helt fortæret, og paa enkelte 
Dage viste sig hele Sværme af hvide Sommerfugle, der kredsede 
over Roemarkerne.'^ 

Om Angreb af Kaal fluen (Anthomyia BrassicaeJ har jeg 
kun faaet Meddelelser fra et Par Egne i det nordlige Jylland. 

Ogsaa paa „Frøroer ", d. v. s. frøbærende Planter af Turnips 
og Kaalroer fandtes Angreb af Dyr. Fra et Sted meddeles, at 
Fugle aad alt Rodfrugtfrø; Glimmerbøssen (Méligethes æneusj 
gjorde flere Steder ret stor Skade for Frøavlen af disse Planter; 
det samme var Tilfældet et enkelt Sted med Kaal-G al- 
myggen (Cecidomyia BrassicaeJ. D erimod synes det, at Bladlus 
kun optraadte i ringe Grad. 

c. Gulerødder. 

Den værste Plage for Gulerødderne var, ligesom i de 
nærmest foregaaende Aar, den saakaldte Krusesyge, som nu 
har bredt sig til de fleste Egne af Sjælland, men endnu kun 
meget lidt bemærket i andre Landsdele. Man har endnu kun 



$ 101 

Gisninger m. H. t. Sygdommens Aarsag, hvilke jeg nærmere 
omtalte i min Beretning fra det foregaaende Aar. I sidste 
Sommer bemærkede jeg den allevegne i Helsingørs Omegn i 
Havebede paa ganske smaa Planter, hvis Blade allerede var 
meget stærkt krusede, og det var næppe muligt at finde en 
normal Plante. Fra Haslev meddeles, at „Krusesyge hos Gule- 
rødder har i Aar og na^rmest foregaaende Aar været saa slem, 
at Dyrkning af disse Planter tildels maa ophøre". — Fra den 
Egn, hvor denne Sygdom først begyndte at vise sig, nemlig 
Slangerup, hedder det: „Gulerødder vil ikke trives normalt 
her paa Egnen mere, paa Grund af Krusesyge, men saa lader 
vi være at dyrke den.*^ — Fra Kærehave: „Paa Gulerødder 
optraadte Krusesyge mulig endnu stærkere end forrige Aar og 
umuliggør Dyrkningen heraf.'* — Fra Ruds- Vedby hedder det: 
„Gulerodsmarkeme frembød i Aar et interessant Skue — æste- 
tisk set — idet Bladene fremviste et Utal af Farvenuancer i 
gult, rødt og grønt, saa at der endog ved Begravelser her saas 
Kranse af Gulerodstop ! Elrusesygen optraadte stærkere her paa 
Egnen end tidligere, ledsaget af Macrosporium, Cercospora, Rhi- 
zoetonia; navnlig var der i en enkelt tidlig saaet Mark talrige 
Planter ødelagte af sidstnævnte Svamp. ** Blandt de mange 
Formodninger om Aarsagen til Krusesygen er kommen en ny, 
idet Professor Sven Lampa mener, at den skyldes en lille 
Bladlus art fSiphocoryne foeniculijj og som Middel herimod 
anbefales Overbrusning med Kvassia- eller Petroleums-Emulsion. 

Fra et Par Steder paa Sjælland har jeg faaet Meddelelse 
om et stærkt Angreb af Gulerodsfluen fPsila Bosaejj og i 
en Egn i Jylland var Knoporme værst ved Gulerødder. 

Angaaende den især for Gulerods-Frøavl saa fordærvelige 
Gulerodssvamp fPhoma sanguinolentaj har jeg i de senere 
Aar ikke modtaget nogen Meddelelse. I Følge Meddelelser jeg 
velvillig har modtaget af Forsøgsbestyrer L. Hehveg skyldes 
dette dog ikke, at Svampeangrebet just er ophørt, men at man 
paa Grund af Svampens totale Ødelæggelse af de paa tidligere 
Maade til Frøavl dyrkede, overvintrede og om Foraaret ud- 
plantede store Gulerødder ganske heur maattet opgive denne 
Frøavl og nøjes med at avle lidt Frø paa de smaa Gulerødder, 
der fremkommer ved Udsæd i Vaarsæd og overvintrer i Jorden 
hvorved Smittefaren formindskes betydeligt. 



102 



d. Kartofler. 



Det synes ikke, at Sygdomme hos Kartoflerne har været 
synderlig udbredte. Af de 218 Besvarelser af Skemaerne er 
det herom stillede Spørgsmaal ladt ubesvaret af 181 Meddelere, 
hvilket maa betyde, at der ikke har været noget væsentligt at 
bemærke i saa Henseende. Af de 36 positive Udtalelser om 
Angreb paa Kartofler handler de 28 om den almindelige Kar- 
toflfelsyge, men i Regelen uden at det tydelig kan ses, om det 
er Kartoffelskimmel (PhytopMhora infestansj eller K nol d- 
bakteriosé, der menes; i nogle Tilfælde nævnes dog ud- 
trykkelig, at det var Toppen, som blev angrebet, og i andre, 
at det alene var Knoldforraadnelse, der viste sig, medens 
Toppen var fii for Sygdom. De stærkeste af de faa indløbne 
Klager over Kartoflfelsygdom hidrører alle fra mere frugtbare, 
lerede Egne af Landet, især fra Øerne: „Navnlig efter den 
Regnfulde Periode i sidste Halvdel af Septbr. var en Del Kar- 
tofler bleven angrebne af Sygdom, saaledes at der hos de sidst 
optagne var langt større Sygdomsproeent end hos de først 
optagne ** (Knuthenborg). — „Kartoflerne har i Aar været meget 
angrebne af Svamp; flere Steder, hvor de ved tidlig Optagning 
straks lagdes i Kule og dækkedes, var de inden kort Tid alle 
angrebne; paa Marken var af enkelte Sorter, f. Eks. Ægge- 
blomme, over Halvdelen af Knoldene ødelagte" (Møen). — «Kar- 
tofleme var her paa Egnen meget angrebne af Sygdomme, 
særlig de finere Sorter, af hvilke indtil Vg var fordærvede; 
Magnum bonum var fri for Sygdom" (Næstved). — „Den al- 
mindelige Kartoffelsygdom angreb meget stærkt særlig de finere 
Sortér som Æggeblomme, hvorimod Magnum bonum. Hammer- 
smith og Richters Imperator klarede sig nogenlunde godt" 
(Storehedinge). — „Kartoffelskimmel anrettede ikke ringe Skade ; 
af andre Sygdomme er iagttaget Stængelbakteriose og 
Macrosporitmi Solani; Kartoffelskurv er udbredt her i Egnen, 
og mange Knolde er beskadigede af Knopperne" (Kirke- 
Saaby). — „Alle finere Sorter temmelig fordærvede af Knald- 
båkteriose ; Magnum bonum holdt sig fri" (Lykkenssæde, Fyn). — 
„Af Kartofler er som altid mange fordærvede, ca. Vs? saa det 
er vi vant til" (Avernakø). — „Den •almindelige Kartoffelsyge 
er svundet meget stærkt efter Indførslen af nyere Sorter, 
men var dog noget værre i 1906 end almindelig. Stængel- 



103 

bakteriose tiltager Aar for Aar, men hår dog endnu ikke gjort 
stor Skade" (Lemvig-Egnen). 

Af Insekljskade paa Kartofler er der kun Tale om Knop- 
orm, over hvilken der klages fra én halv Snes Egne i Jylland. 



D. Insektdræbende Snyltesvampe. 

Snyltende Svampe og snyltende Insekter spiller utvivlsomt 
en overordentlig stor Rolle ved at sætte Grænse f6r en alt for 
stærk Tilvækst og Udbredelse især af saadanne Insekter, der 
har en stærk Formeringsevne og i hvilke der derfor i nogle 
faa Aar kan udvikles saa mange Generationer af deres snyltende 
Fjender, at disse saa at sige med ét Slag kjoi reducere deres 
Værters Antal til et Minimum. Og man behøver ikke altid at 
overlade denne Polititjeneste til Naturens egen Omsorg, man 
kan undertiden ogsaa gribe ind og hjælpe disse Snyltere i 
deres for os nyttige Virksomhed. Jeg skal ikke her omtale, 
hvad man allerede har udrettet og fremdeles kan udføre ved 
Hjælp af snyltende Insekter, navnlig Snyltehvepse og Snylte- 
fluer, men alene holde mig til Snyltesvampenes Rolle i saa 
Henseende. 

Det er navnUg tre Grupper af Svampe, til hvilke de 
insektdræbende Svampe hører, nemlig Puppesvampe, Flue- 
skimmesvampe og Bakterier. I N.-Amérika har man 
eksperimenteret meget med saadanne insektdræbende Svampe 
og i adskillige Tilfælde naaét til praktisk udførUge Metoder. 
For at faa et tilstrækkeligt Materiale af de Svampesporer, der 
skal tjene til Spredning og Infektion, har man med Held dyrket 
disse Svampe f. Eks. paa Brød, uden at de har tabt deres 
dræbende Virkning for Insekter, i alt Fald i nogle Genera- 
tioner. Komtægen, som i N.-Amerika gjorde enorm Skade, 
bekæmpedes fuldstændig ved Hjælp af kunstige Stampeinfek- 
tion^r. Græshoppeplagen, baade i Amerika og Afrika, har man 
ogsaa med Held bekæmpet paa denne Maade. Det er bekendt, 
hvorledes Noiinelarveme blev standsede i deres kolossale Øde- 
læggelser i Naaleskovene i MeUem-Evropa og Sverige ved at 
de blev angrebne af en Sygdom, der skyldtes en Bakterie. 
Den stærke Aftagen af Oldenborreme i de senere Aar mener 
Professor Boas^ som bekendt, væsentUgt at maatte tilskrives 



104 

Bakterieangreb. Endvidere angribes Oldenborren ogsaa, baade 
som Larve og Imago af en Snyltesvamp, Isaria densa, der 
vistnok er en Knopcelleform af Puppesvampen (Cordyceps wiK- 
taris). De Forsøg, man har anstillet for i Praksis at kunne 
anvende denne Svamp til i støiTe Maal at dræbe Larverne har 
hidtil ikke givet noget heldigt Resultat; men i Naturen spiller 
den vistnok en ret betydelig Rolle i saa Henseende; jeg saa i 
1902 i Skove i Vendsyssel utallige Oldenborrer liggende døde i 
Skovbunden, bedækkede med denne Svamp, som efter al Sand- 
synlighed har dræbt dem, da den ikke vides at optræde som 
Raadsvamp; og det er ikke alene Oldenborrer, den angriber; 
i samme Skove fandtes en Mængde Pupper af Bøgenonnen, 
dræbte af samme Svamp. I københavnske Væksthuse har jeg 
bemærket, at talrige Bladlus, der optraadte paa forskellige 
Prydplanter, pludselig døde i stort Omfang, idet de blev an- 
grebne af en tidligere ukendt Svamp, som jeg kaldte VerttciUium 
AphidiSj og som sandsynligvis er en Knopcelleform, der tilhører 
en Cordyceps. Jeg overførte et Blad med en Del af de svampe- 
angrebne Bladlus til et andet Væksthus, hvor der fandtes Planter 
befængte med talrige Bladlus, hvilke nogle faa Dage derefter 
blev angrebne af Svampen og dræbtes. 

Den paa Kaalorme (Larver af Hvidsværmere) optrædende, 
til Plueskimmelsvampene hørende Entomophthora sphærosperma 
har jeg oftere set optræde epidemisk i Kaalhaver paa nævnte 
Larver, som i tusindvis sad døde paa Bladene, dræbte af 
Svampen. Jeg har forsøgt at overføre Svampen fra en an- 
grebet Kaalhave til en anden, hvor Sygdommen ikke havde 
vist sig, og det lykkedes paa denne Maade at faa Smitten 
overført paa de derværende Kaalorme (1893). — Den samme 
Art Flueskimmel er i sidste Sommer optraadt mange Steder 
paa KaalmøUarver, af hvilke jeg fra flere Steder i Nordsrjælland 
i Begyndelsen af August fik tilsendt rigeligt Materiale, siddende 
fastklæbede paa Bladene og dræbte af Svampen. Dr. Kølpin 
Ravn*) har set lignende Angreb paa KaalmøUarver baade i 
Jylland og Fyn sidste Sommer, og den vil forhaabentlig have 
reduceret Kaalmøllet til det sædvanUge ringe Antal til næste 
Aar. Ogsaa Knoporme (Ågrotis) angribes af en beslægtet 



*) En Artikel udsendt gennem Ritzaus Bureau i August 1905. 



105 

Svamp: Tarichiummegaspermum*)] jeg har flere Gange i Køben- 
bavns Omegn fanden Knoporme, dræbte af denne Svamp; de 
skrumper derved ind til sorte, rynkede Mumier, fyldte med 
et sort Pulver, der bestaar af Svampens Hvilesporer. Ogsaa 
den ovennævnte Kaalormsskimmel ender med at danne saadanne 
talløse Hvilesporer i de dræbte Kaalorme. Da saadanne Hvile- 
sporer har den Opgave, efter Overvintring at spire og angribe 
næste Aars Larver, tænker jeg mig Muligheden af at komme 
Kaalorme, KaalmøUarver og Knoporme til Livs ved at ind- 
samle de af Svampene dræbte Larver, tørre og pulverisere 
dem, hvad der ikke skader Sporerne, og næste Aar blande 
Pulveret i Vand, hvormed man da skulde overbruse Kaal- og 
Roemarkerne, for at bringe Fjenden ind blandt Larverne. Det 
var dog et Forsøg værd. For Knopormskimmelens Vedkom- 
mende var det rettest at overbruse Jordbunden paa de Steder 
af Marken, hvor man havde Erfaring for, at Knopormene plejede 
at optræde. 



Til Slutning skal jeg endnu bemærke, at det dog ikke 
er fra alle Egne af Landet, at der i det forløbne Aar klages 
over Angreb paa Markens Avlsplanter. Det hedder £ Eks. fra 
Nakskov-Egnen: „En særdeles gunstig Sommer 'gav alle Kultur- 
planter gunstige Betingelser, hvorfor Høsten her paa Egnen 
var særdeles god.** — Fra Ryde paa Lolland: „Jeg tror ikke, 
at man her paa Egnen har lidt noget af Plantesygdomme i 
sidste Aar." — Fra Mern i Sydsjælland: „Her paa Egnen har 
ingen Sygdomme vist sig, i alt Fald saa de har gjort synlig 
Skade." — Fra Sorø-Egnen: „Der har i Aaret 1905 ikke fore- 
kommet nogensomhelst Slags Sygdomme i Markens Avlsplanter." 



*) Se endvidere: „Dansk Landbrug" 7,1906, Side 111. 



Diskussion 

i Anledning af Pjrofessor Bostrups Foredrag i det kgl. danske Land- 
husholdningsselskab den 14. Marts 1906. 



Konsulent, Dr. phil. Eølpin Bavn: Naar jeg tåger Ordet 
her, er det kun for at fremkomme med enkelte supplerende 
Bemærkninger til, hvad Professor Rostrup har meddelt. Sagen 
er den, at jeg paa Grund af min Virksomhed i Landboforenin- 
gerne har haft Lejlighed til at give mig af med de Under- 
søgelser, som Professoren hentydede til ved sin Omtale af 
Angrebene af Fritfluen og Kaabnøllene i Jylland, og navnlig 
studeret den Indflydelse, som Dyrkningsvilkaarene har haft paa 
disse Skadedyrs Udvikling og Betydning. Derom vil der, som 
allerede nævnt, freilikomme en udførlig Beretning; men jeg 
«kal her fremdrage følgende til Supplering af, hvad der alt er 
sagt. Der var før Tale om „Borhavre"; jeg tror som Professor 
Rostrup, at det betyder Qrønjordshavre; i hvert Fald er det 
Tilfældet i adskillige Egne i Jylland. Ved Undersøgelserne 
har det vist sig, at Grønjordshavren alle Vegne har klaret sig 
langt bedre end Havre, der har haft andre Forfrugter, saa 
Grønjordshavren er ikke blevet saa stærkt angrebet af Frit- 
fluen som disse andre. Hvorledes det skal forklares, skal jeg 
ikke indlade mig paa; jeg nøjes med at konstatere Faktum. 
Hvad iøvrigt Forfrugten angaar, har der været Forskel, navnlig 
for Hvid Havres Vedkommende, i den Retning, at Havre efter 
Rodfrugt hax klaret sig bedre end Havre efter Kom, navnlig 
Rug. Det hænger vel sammen med, at Havre efter Rodfrugter 
er vokset op i mere gødningskraffcig, næringsrig Jord og derfor 
har klaret sig bedre. Det samme ejendommelige Forhold ved 
Grønjord som Forfrugt. har vist sig m. H. t. Angrebene af 
Kaalmøl paa Turnips. Det er ikke almindeligt, at man har 
disse Rodfrugter i Grønjord; men hvor det har været Tilfældet 
har de, under iøvrigt ensartede Betingelser, modstaaet An- 



107 

grebene af Kaalmøllarirer og Knoporme bedre, end hvor For- 
frugten har været en anden. M. H. t. Dyrkningsvilkaarenes 
Indflydelse paa Angreb af Kaalmøl paa Turnips, nævnede 
Professoren et andet Forhold; det var Saatidehs Indflydelse. 
Det er noget, som har været meget iøjnefaldende ved de 
Undersøgelser, vi har haft Lejlighed til at foretage, at gennem- 
gaaende modstod den tidligere saaede Turnips Angrebene bedre. 
Jeg nævner endnil et andet Forhold, som i lige saa høj Grad 
eller maaske i endnu højere Grad har Betydning i saa Hen- 
seende, det er Udtyndingstiden. Ved samme Saatid har tidligt 
udtyndede Kaalroer og Turnips modstaaet Angrebene bedre, 
idet Forholdet er dette, at Angrebet kommer ganske pludseligt. 
Det var det, som egentlig gjorde, at dette Angreb paa Kaal- 
roer og Turnips vakte saamegen Opmærksomhed; det kom med 
ét. Man kunde gaa i Roemarken og se, at den stod fortrin- 
lige? og i Løbet af faa Dage derefter var den ødelagt. Derved 
at det er kommet saa pludseligt, har netop saadanne Forhold 
som Saatid og Udtyndingstid kunnet gøre sig gældende i høj 
Grad. For at holde os til Udtyndingstiden skal jeg anføre, at 
de Marker, som paa det Tidspunkt, da Angrebet fandt Sted, 
har været tidligere udtyndede, og hvor Planterne derfor var 
komne i kraftig, normal Vækst, modstod Angrebet bedre end 
de Jorder, som var udtjmdede faa Dage før Angrebet fandt 
Sted. I det sidste Tilfælde har Planterne som Følge af den 
for sent foretagne Udtynding været ranglede og haft en lang- 
strakt tynd Vækst. For sent udtyndede Turnips og Kaalroe- 
planter bUver tyndbladede og tyndhudede og lidet modstands- 
dygtige. Naar de er isolerede, er de tillige stillede blot og 
maaske daarligt rodfæstede, saa de ikke har kunnet optage 
tilstrækkelig Næring fra Jorden. Endelig maa ogsaa den Om- 
stændighed tages i Betragtning, at det Antal Larver, som paa 
en tæt besaaet, ikke udtyndet Mark ikke har gjort Skade, 
ved Udtyndingen kommer under saa forandrede • Forhold, at 
Larverne efter Udtyndingen er henviste til de 1 å 2 % Planter, 
som er tilbage, og som Følge deraf ganske anderledes kan 
gøre Kaal paa dem, end hvis de ikke var udtyndede. Det har 
vist sig, at ved de Marker, som blev udtyndede sent, er der 
mange Folk, som er blevet bange, og som har stanset med 
Udtyndingen til et senere Tidspunkt. Det har vist sig, at det 
har været en meget gavnlig Foranstaltning, idet navnlig Turnips 



108 

som er blevet udtyndet i de sidste Dage af Juli eller de første 
Dage af August, igen har givet et anstændigt Udbytte som Følge 
af, at der har været for mange Planter til, at Larverne kunde 
æde dem alle. Det var om Dyrkningsforholdenes Indflydelse 
paa det stærkt fremtrædende Angreb i Sommer. 

M. H. t. Spørgsmaalet, om Kaalborksvampen og flere andre 
Plantesygdonune kan siges at være tiltagende eller aftagende, 
maa man være meget forsigtig med at stole paa de forskellige 
Meddelelser og Beretaiinger. Naar man siger, at Sygdommen 
er i Aftagende, betyder det i Regelen ikke andet, end at den 
er mindre fremtrædende end den var i det foregaaende Aar. 
For Kaalbroksvampens Vedkommende viser det sig, naar man 
ser paa en større Aarrække, at paa samme Sted kan den i 
nogle Aar gøre stærke Fremskridt for derpaa atter at gaa 
tilbage; det gaar op og ned. Jeg tror, at i det store og hele 
er Kaalbroksvampen snarere i Tiltagende end i Aftagende. 

M, H. t. Jordlopperne maa man nævne, at den Skade, de 
har gjort, lige saa meget er indirekte som direkte. Den direkte 
Skade, som Professoren nævnede, har været meget stor; men 
den indirekte har ogsaa været betydelig, idet Jordloppe- 
angrebene har medført Omsaaning af Kaalroer og Turnips; 
som Følge deraf har de Planter, som skulde udgøre den 
blivende Bestand, været for sent saaéde og udsatte for Angreb 
af Kaalmøl og er af den Grund blevet ødelagte; Kaalmøl- 
larvens Angreb er altsaa mange Steder indirekte blevet betinget 
af Jordloppernes Angreb. 

M. H. t. Krusesygen slutter jeg mig til Professorens Ud- 
talelser; det er urimeligt at antage, at Bladlus har noget med 
den at gøre. Jeg har flere Steder haft Lejlighed til at under- 
søge Krusesygen i Qulerodsmarker, hvor alle Planterne iøvrigt 
har været fuldstændig friske uden at være angrebne af Skadedyr 
eller Svampe; det eneste, der var i Vejen med dem, var netop 
Krusesygen. Hvis den overhovedet skriver sig fra et Angreb 
af Snyltere, tror jeg, det maa være en Snylter, der findes i 
Bladene, en Bakterieform, eller hvad det nu kan være. Naar 
man tit siger, at Krusesygen har gjort Skade, er det mange 
Steder, fordi de# har været Tale om et kombineret Angreb af 
Krusesygen og Qulerodsfluelarven; denne sidste gør mange 
Steder betydelig Skade og kan fuldstændig ødelægge Gulerods- 
markerne. 



109 

Endelig m. H. t. de insektdræbende Svampe, som Profes- 
soren nævnede, skal jeg i Tilslutning dertil anføre, at den 
Knopormsvamp, som Professoren nævnede, sikkert sidste Aar 
mange Steder har gjort betydelig Gavn. Jeg har faaet Med- 
delelse fra flere Egne i Jylland, at Angrebet af Knoporme i 
September fuldstændig stansede, og at man derefter har fandet 
en Masse sorte Knopormelig liggende omkring Planterne. Jeg 
var interesseret i at faa det at se, men det' lykkedes ikke paa 
mine Ekskursioner. Derimod senere har jeg faaet Meddelelser 
om Sagen og faaet tilsendt Prøver af de omtalte sorte Lig; 
og i dem fandtes netop den Svamp, Professoren nævnede. 
Altsaa foruden Kaalormesvampen, som har dræbt en Masse 
Eaahnøl- og Kaalormelarver, har Knopormsvampen i det sidste 
Aar ogsaa gjort overordentlig stor Gavn, saa vi kan haabe, at 
de heftige Angreb, vi har haft, maa have naaet deres Maksimum 
i 1906. 

Skoleforstander J. K. Jensen (Haslev Landbrugsskole) : Jeg 
har i min Egenskab af Landbrugsskoleforstander megen Tid 
til min Raadighed om Sommeren, og jeg har tilbragt en stor 
Del af den Tid med at undersøge forskellige Plantesygdomme 
og naar jeg tager Ordet, er det fordi jeg navnlig ved enkelte 
Sygdomme har fundet, at Forholdene der er i Modstrid med, 
hvad Professoren sagde; navnlig m. H. t. den Flue, der an- 
griber Vintersæden, den saakaldte Kornets Blomsterflue. Det 
forekom mig, at Professoren sagde, at den ikke angreb andet 
«nd Hvede. I hvert Fald for Haslevegnens Vedkommende, 
hvor jeg bor, og hvor jeg har undersøgt 200 a 300 Hvede- 
marker, har jeg fundet lige det modsatte. Det var en ren 
Sjældenhed, at der i Haslevegnen var Angreb af Komets 
Blomsterflue paa Hvede; derimod var ikke alene min egen 
Rugmark men hver eneste af flere hundrede Marker angrebet 
af Komets Blomsterflue. Jeg har selv set en Rugmark nede 
paa Landbohøjskolens Demonstrationsmark, der var ikke saa 
lidt angrebet deraf; Professor Boas bad mig om at skaflfe sig 
nogle Planter, og jeg fandt dem dér. Paa min egen Rugmark 
har den reduceret Udbyttet til omtrent Halvdelen; der var 
ikke en Fjerdedel af Planterne, som ikke var angreben af 
Komblomsterfluen. I Haslev er det saaledes; men paa Møen 
har jeg fundet det modsatte Forhold. Jeg kørte rundt dér og 
fandt væsentlig Hvedemarkerne angrebne. Hvor Hveden der- 



110 

imod var gaaet bort paa Hvedemarkerne ved Haslev, skyldtes 
det andre Forhold. Jeg véd ikke om det er en Iagttagelse, 
man har gjort andre Steder, at Blomsterfluen er fundet paa 
Rugen. 

Ligeledes vil jeg gerne spørge, om Professoren ikke har 
faaet Meddelelse om Angreb af Stribesyge paa 2-radet Byg. 
Paa Møen har jeg fundet Marker, hvor 20 \ af Planterne var 
angrebne deraf, ogi Statskonsulent K. Hansen i Lyngby har 
fundet Marker, hvor 36% af Planterne var angrebne. Paa 
Møen var der ikke en eneste Mark, der var helt fii for Stribe- 
sygen, og mange Steder var mange Procent af Planterne an- 
grebne. 

Saa vil jeg endnu blot rette et Spørgsmaal til Profes- 
soren angaaende Rust paa Beder, paa Runkelroer. Den Sygdom 
har jeg ogsaa set i Haslevegnen; den har der ødelagt en Mark 
i den Grad, at der en Tid paa Effceraaret ikke var et eneste 
frisk Blad paa den ; de var saa voldsomt angrebne, at Støvlerne 
blev fuldstændig røde, naar man gik gennem Marken. Kan 
det hjælpe noget — som det er blevet mig sagt — at afsvampe 
Frøet? Det er blevet mig sagt af en Mand, som mente at 
have set godt Resultat deraf. 

Professor Rostrup: Hvad angaar Komets Blomsterflue er 
det bekendt, at den optræder paa andre Kornarter end Hvede-, 
men alle de Meddelelser jeg gav før, var kun hvad der kom 
til min Kundskab i 1906; og der var kun Tale om Angreb 
paa Hvedemarker baade paa Møen, Lolland-Falster og i Syd- 
sjælland. Men det er utvivsomt, at Kornblomsterfluen kan 
optræde paa andre Kornarter; jeg har blot ikke vidst, at dette 
havde fundet Sted i sidste Aar, og jeg takker for Meddelelsen 
om den Erfaring, De har gjort, at den er optraadt meget 
skadelig paa Rug i Haslevegnen. 

M. H. t. Stribesygen paa Byg har jeg baade selv set den 
optræde og faaet Meddelelser om, at den ogsaa er optraadt 
paa 2-radet Byg; men jeg tror, den er overvejende hyppigst 
paa 6-radet Byg. 

Angaaende Rustangreb paa Beder meddelte jeg før, at jeg 
fra flere Steder i Landet har faaet Meddelelse om stærke An- 
greb i 1906, saa Bladene var stærkt røde overalt. Der er dog 
sket ringere Skade i Aar end sædvanlig, og jeg tror ikke, det 
har stort at betyde, da det sædvanlig kommer sent paa Aaret, 



111 

naar Boerne er fuldvoksne. Hvad det til mig stillede Spørgs- 
maal angaar, om det kan nytte at afsvampe Frøet af Runkel- 
roerne, f. Eks. med Cerespulver eller paa anden Maade, tror 
jeg bestemt, at det ikke nytter det allerringeste. 

Dr. phiL Søilpin Bavn: Maa jeg komme med en lille Be- 
mærkning i Anledning af Forespørgslen om Stribesyge paa 
2-radet Byg, Dér forholder det sig saadan, at jeg har i Aar 
hafb Lejlighed til at se den optræde stærkt paa 2-radet Byg 
paa Øerne, særlig paa Fyn. Jeg kom i Tanke om nogle 
Forsøg, jeg selv har haft Lejlighed til at gøre i sin Tid, da 
jeg arbejdede med denne Sygdom, og som viste, at 2-radet 
Byg kan angribes særlig stærkt, hvad dog ikke er Regelen. 
Det er noget, som har sin særlige Aarsag. Jeg havde til 
Forsøg saaet en Række Prøver af 2-radet Byg, høstet paa 
Wedelsborg og forskellige andre af Maltbygudvalgets Forsøgs- 
marker. Dette Byg var det foregaaende Aar avlet det samme 
Sted og saa uddelt til de forskellige Forsøgssteder; Saasæden 
har altsaa alle Vegne været af den samme Prøve, som i lige 
Grad har været inficeret af Stribesyge. Jeg tror mi, det var 
fra Wedelsborg, at de to forskellige Bygsorter, jeg arbejdede 
med, var særlig stærkt angrebne, medens de andre, £ra Kristians- 
minde, fra Knuthenborg og fra Gjorslev næsten ikke var an- 
grebne. Det viser, at Forholdene paa Wedelsborg har været 
af en saadan Art, at Bygget der er blevet særlig stærkt 
inficeret. Hvad det er, der heur betinget det, kan jeg ikke 
sige noget om. Naar msæ. altsaa i 190B har fundet mange 
2-radede Bygmarker, som har været angrebne af Stribesygen, 
maa det føres tilbage til særlige Forhold i 1904, som har be- 
tinget en stærk Infektion af den 2-radede Byg. Jeg tror ikke, 
man kan sige, at Stribesygen er blevet almindeligere i Dan- 
mark, end før; men Forholdet er det, at man er blevet mere 
opmærksom paa den. Første Gang, jeg begyndte at arbejde 
med den, i 1897, var Stribesygen ligesaa udbredt som nutUdags. 
Direktør Dorph- Petersen: Jeg vil blot sige et Par Ord om 
Graa Havre, som sjmes at skulle faa Betingelser for at komme 
mere fi-em, navnlig i Jylland, end tidligere. Jeg maa paa en 
Maade sige, at det gør mig ondt, da det er en ringere Kultur f 
jeg har ikke noget tilovers for den. Om Qraa Havre vil jeg 
sige, at den kun forekommer sjælden; jeg her undersøgt 
70 Prøver af den, i det der fra de jydske Landboforeninger 



112 

blev samlet et Parti god Graa Havre for at skaflfe Land- 
mændene den; det viste sig imidlertid, at der kun var lidt af 
den, og at den i mange Tilfælde var saa forurenet af Pur- 
havre, at der ikke var Tale om at benytte den. Maa jeg i 
denne Forbindelse stille et Spørgsmaal. Jeg har i det sidste 
Par Aar rundt om holdt Foredrag om Frøavl af Kløver og 
Græs ; og der er da rettet Forespørgsler til mig, om man ikke, 
naar man beg3aidte at avle i det store, kunde risikere det 
sannne, som har vist sig, efter hvad Professoren omtalte, baade 
ved Avlen af Gulerodsfrø og ved Frø af Korsblomstrede, at 
der fremkonmier Sygdomme, som vanskeUggør Avlen. Man 
har spurgt, om ikke det samme vilde blive Tilfældet ved Græs- 
frøavlen. Jeg har svaret, at der kunde jo navnlig være Tale 
om Brand i Agerhejre — som imidlertid kunde beherskes ved 
Bejsning — endvidere, at der kunde optræde Meldrøjer og 
Galmyg i Rævehalefrø o, s. v., men jeg har føjet til: løvrigt 
maa jeg sige, at jeg paa dette Omraade ikke er tilstrækkehg 
sagkyndig til at svare, men jeg skal ved given Lejlighed skaffe 
de Oplysninger, der kan skaflfes. Jeg vil derfor gerne tillade 
mig at spørge Professoren og muligvis ogsaa Dr. Ravn, om 
man navnlig for saadanne Græssers Vedkommende, som jeg 
mener, vi kunde og burde dyrke, nemlig Hundegræs, Rajgræs, 
Engsvingel, Timothé o. lign. kan vente, at vi vil faa stærkere 
Sygdomsangreb ved en mere udvidet Avl af Frø, end for Øje- 
blikket er Tilfældet? Ved at besøge en Række Avlere Landet 
over har jeg i saa godt som intet Tilfælde hørt Klage over, 
at Sygdomstilfælde hemmede Avlen. 

Professor Rostrup: Jeg mener ikke der paa nogen Maade 
skulde ske Standsning i Avlen af Græsfrø paa Grund af en 
Frygt for mulig Sygdomsfare i Fremtiden. Det synes jeg, var 
ganske urimeligt. Det er jo muligt, at der kan indlinde sig 
saadanne Sygdomme; men der er dog ikke tilstrækkelig Grund 
til derfor at opgive en saadan Dyrkning. 

Inspektør P. Feiiberg: Det gør mig ondt, at her ikke er 
flere praktiske Landmænd til Stede. Antallet af ligefrem avls- 
brugende Medlemmer af Samfundet er ikke sjmderlig stort her; 
^g j®g ^1 dog, da jeg har en Bedrift i det nordlige Sjælland, 
gerne have Lov til dels at takke Professoren og Doktoren paa 
det praktiske Landbrugs Vegne, og dels at gøre et Par smaa 
Spørgsmaal. Naar der blev udtalt af Dr. Ravn sidst, at Grøn- 



113 

jord og Rodfrugter var bedre Forfrugt for Havren end Kom 
og navnlig bedre beskyttede Havren mod Angreb af Fritfluen, 
turde Aarsagen dertil saa ikke mulig være den, at man med 
Sikkerhed kan gaa ud fra, at Jorden i begge Tilfælde vil give 
kraftigere Planter, og at baade Grønjordshavre og Havre efter 
stærk gødede Roemarker har Betingelser for at blive bedre 
og kraftigere? Jeg skal blot i denne Forbindelse nævne en 
lille Erfaring, ganske vist paa et andet Omraade. Vi har jo 
ude paa Søborg Scf dyrket meget Pil. Pilen dyrkedes dels i 
selve Søarealet, dels ved Udløbet af Kanalen, hvor ganske de 
samme Betingelser for en frodig Udvikling af Pilen var til 
Stede som i de allerbedste Egne af Holsten. Medens Pile- 
plantageme oppe i Søen blev ødelagte af mange forskellige, 
besværlige Skadedyr, holdt de Pileplantager sig, der havde de 
mest fuldkomme Betingelser, skønt det var de samme Pile- 
arter. De havde saa megen Modstandskraft, at de holdt sig 
fuldstændig fri for Sygdom. Det glædede mig overordentligt 
at høre Professoren nævne Stæren som en god Forbundsfælle 
forskellige Steder. Vi har paa den Jord, jeg har drevet, ikke 
haft nogen væsentlig Besværlighed af Skadedyr; men jeg har 
ogsaa hvert Aar i Løbet af de sidste Aar produceret omtrent 
600 Stære til Hjælp, idet der er mellem 50 og 100 Stærekasser 
paa Gaarden. Hele Sognet i Søborg beskylder mig rigtignok 
for, at vi spiser deres Kirsebær; men det faar véere, naar det 
kan hjælpe paa andre Omraader. Endelig vil jeg gerne spørge: 
Naar Stankelben nævnedes som et Skadedyr, er det saa det, 
der angriber Engene ved Ribe f. Eks.? Man taler der om 
Stankelbenslarver som et af de Skadedyr, der ødelægger Engene 
mest. Jeg vilde da gerne spørge, om man har noget Middel 
at iinvende lige over for dem eller nogen Erfaring for, hvad 
der kan gøres? 

Professor Rostrup: Angaaende Spørgsmaalet om Stankelben 
vil jeg sige, at det er utvivlsomt disse Larver, der gør den 
store Skade, De omtalte; det er netop paa nys opdyrket Græs- 
jord, den optræder, paa Byg o. s. v. Om der findes noget 
Middel til at modarbejde dette, tør jeg ikke udtale mig be- 
stemt om. 

Dr. phil. Eølpin Ravn: Maa jeg have Lov til at sige et 
Par Ord igen. Jeg vil gerne gøre en Bemærkning endnu om 
Oraa Havre, som jeg før glemte. Man maa vistnok fremhæve, 

8 



J 



114 

at denne Havres Overlegenhed overfor den hvide kun gør sig 
gældende paa magre Sandjorder. Jeg finder ingen Grund til 
at indføre den graa Havre paa bedre Jord. Og selv m. H. t. 
Sandjord maa jeg sige, at Erfaringen med Grønjordshavrens 
større Modstandsdygtighed kunde lede til, at man paa Sand- 
jord dyrkede den hvide Havre i Grønjord, men Graa Havre 
efter andre Forfrugter. M. H. t. Inspektør Fejlbergs Bemærk- 
ning om Forklaringen angaaende Grønjorden, maa jeg sige, at 
jeg har tænkt noget i lignende Retning, som Inspektøren 
nævnede, at Fugtighedsforholdene kunde spille en Rolle her, 
idet der i Grønjorden var en mere ensartet Fugtighedstilstand 
Sommeren igennem, saa der ikke blev Afbrydelse af Planternes 
^ækst. Det er kun en Formodning; men netop den Erfaring, 
Insektør Fejlberg har gjort m. H. t. Pilen, kunde tyde i den 
Retning. 

M. H. t. Stankelben vil jeg nævne nogle Iagttagelser, som 
vistnok Fru Rostrup har fremdraget : For det første, at Stankelben 
i mange Egne bekæmpes ved, at man drukner dem ; man sætter 
Engene under Vand. Dernæst har Fru Rostrup ogsaa meddelt 
noget om, at i de Egne, hvor man dyrker Kom efter fleraarige 
Græsmarker, hvor man kan vente, at disse Laver vil komme 
tn afc gøre Skade — og det gælder for Resten ikke alene 
Stankelbenslarver men ogsaa Smælderlarver, som f. Eks. er 
farlige i Kolindsund — dér har man gjort den Erfaring, at jo 
tidligere Grønjorden bliver pløjet op, des mindre Skade bliver 
der i det følgende Aar; saa hvis Grønjorden bliver ^ pløjet op 
midt paa Sommeren, saa den faar ligesom Brakbehandling efter 
den Tid, vil den paafølgende Kornafgrøde lide mindre end i 
de Tilfælde, hvor man venter med Oppløjningen af Grønjorden 
til sent paa Efteraaret. Personlig Erfaring har jeg ikke derom; 
jeg kan kun referere, hvad Fru Rostrup har meddelt. 

Hofjægermester Friis: Idet jeg takker Professor Rostrup 
for de Meddelelser, De har givet os i Aften, skal jeg tillade 
mig at udtale, at om der end ofte fra denne Plads er bragt 
Professoren en Tak, kan det ikke gøres for ofte. Vi takker 
for den store Grundighed og overlegne Dygtighed, hvormed 
Professoren Aar efter Aar har søgt at paavise og oplyse os 
om Aarsageme til de forskellige Angreb, som er rettede paa 
vore Kulturplanter, og hvormed Professoren har paavist os, 
hvorledes vi bedst kunde modvirke og overvinde disse Angreb. 



116 

Jeg tillader mig at takke Professoren for dette ihærdige Ar- 
bejde, og jeg vil paa Selskabets Vegne bringe Professoren vor 
bedste Paaskønnelse af, at De vedblivende vil give os Oplys- 
ning om alt, hvad der er passeret paa dette Omraade i det 
forløbne Aar, og det tiltrods for, hvad vi har Bevis paa i 
Aften, at der kun er en saa lille, om end interesseret Tilhører- 
kreds til Stede. Men Selskabet har den Overbevisning, at de 
Oplysninger, som her gives, herfra finder Vej ud omkring, saa 
de i Virkeligheden kan komme Landbruget i det hele til Gode. 
Jeg takker altsaa Professoren for Deres Poredrag i Aften, og 
jeg tillader mig at bringe de Herrer, som har deltaget i 
Diskussionen og derved bidraget til Sagens Oplysning, lige- 
ledes en Tak. 



Plantesygdomme paa nogle af Øerne 
i Kattegat. 

Af F. Kølpin Ravn*). 



I Sommeren 1905 foretog jeg nogle Ekskursioner til Øerne 
Endelave, Anholt og Læsø for at undersøge de der optrædende 
smitsomme Sygdomme hos Markens Kulturplanter. Hensigten 
med disse Rejser var dels at konstatere, hvilke Plantesygdomme, 
der fandtes paa de nævnte Øer, dels at sammenligne eventuelle 
Angrebs Styrke med de tilsvarende Forhold andre Steder, særlig 
i Jylland, hvor som bekendt Sommeren 1906 havde bragt særlig 
haarde Angreb af forskellig Art. Paa Grund af Øernes isolerede 
Beliggenhed maatte man, særlig for Anholts Vedkommende,, 
vente at kunne kaste Lys over Forholdet mellem Smitteo ver- 
førelse og Smittebetingelser og derigennem at faa et Bidrag 
til Vurdering af, om man ved Bekæmpelse af Plantesygdomme 
maa lægge Hovedvægten paa de direkte Midler, der søger at 
hindre Smitteoverførelse, eller paa de indirekte, der gaar ud 
paa at forme Smittebetingelseme til Gunst for de dyrkede 
Planter. 

Da Undersøgelsen blev foretaget i August Maaned, paa en 
Tid, da Hovedmængden af Kornafgrøderne allerede var ind- 
høstet, og jeg kun kunde afse en enkelt eller et Par Dage til 
hver af Øerne, maatte Iagttagelserne nødvendigvis blive mangel- 
fulde; jeg mener dog at have set tilstrækkeligt til, at det kan 
begrunde Offentliggørelsen af denne Meddelelse. 



*) Foredrag i Botanisk Forening d. 27. Januar 1906. 



117 

Jeg vil da først gøre Rede for Sygdomsforholdene paa de 
enkelte Øer og derefter fremsætte nogle mere almindelige Be- 
tragtninger over de gjorte Iagttagelser. 



A. Endelave. 

Denne ligger omtrent midt i Farvandet, mellem Jylland, 
Fyn og Samsø; den korteste Afstand til Jylland er mod V. 
c. 1 dansk Mil (c. 9 Km.), til Fyn mod S. c. IV2 Mil (c. 12 Km.) 
og til Samsø mod 0. c. IV2 Mil (c. 12 Km.). Øens samlede 
Areal er 0,23 □ Mil (12,6 □ Km), hvoraf 61 pa. er dyrket Mark, 
og 5pCt. er Skov, Haver og levende Hegn*). Den dyrkede 
Del af Endelave hax ret frugtbare Jorder, sand- og lermuldede, 
med Lerundergrund. 

Undersøgelsen foretoges 17. August 1906 og gav følgende 
Resultat: 

Rugen var overalt indhøstet. Fra Stubbene var der 
mange Steder vokset kraftige grønne Skud frem; paa disse 
fandtes ret udbredte Angreb af Sortrust, især med Sommer- 
sporer, enkelte Vintersporer fandtes. Hvor Stubskuddene havde 
dannet Aks, var disse angrebne af Meldrøjer. 

Bygget stod flere Steder endnu i Hobe paa Markerne; 
der konstateredes i disse ret kraftige Angreb af Bygfluen, 
endvidere Dækket Brand, Meldug og Bygrust. 

Havren var indhøstet. Stubskuddene var overordentlig 
stærkt angrebne af Meldug. Sortrust fandtes overalt som spredte 
Uredohobe, 1—3 paa hvert Skud, endvidere den „Mørke Plet- 
syge" og Dækket Brand. Paa sildige Planter fandtes typiske 
Fritflueangreb. 

Runkelroerne stod fortrinligt. Et enkelt Sted iagttoges 
svage Gnav af Gamma-Uglen. 

Turnipsmarkerne bar allevegne Spor af Kaalmøl-Lar- 
vemes Angreb; dettes Stjrrke naaede hyppigst ikke over Middel; 
i en enkelt Mark var et Par Agre dog totalt ødelagte, antagelig 
paa Grund af for sen Saaning og Udtynding; Kaalmøl-Larver 
og -Pupper fandtes kun i ringe Tal, mange Larver var dræbt 
af Kaalormskimmelen. Endvidere saas Gnav og Larver af de 



*) Bisse og følgende Tal for Arealets Benyttelse er beregnede efter 
Statistisk Bureaus Tabeller for 1896. 



118 

i Aar almindelige Kaalsommerfugle (den Store og Lille Kaal- 
H vidsværmer), af hvilke den sidste var den hyppigste. Af 
andre Snyltere noteredes: Hvidrust, Jordlopper, Knoporme; 
i en enkelt Mark fandtes Krusesyge. 

Kaalroerne var ligesom Turnipsen angrebne af Kaalmøl- 
Larver og de to nævnte Kaalormarter; der fandtes kun 
ganske faa Kaalmøl-Larver og -Pupper. Bladlus saas hist 
og her. 

Kartoffelmarkerne fejlede intet. 

B. Anholt. 

Anholt er den af de undersøgte Øer, som har den mest 
isolerede Beliggenhed. Afstanden til Jylland er mod SV. 
ei 6V4 Mil (43 Km.) og til Sverige mod NØ. o. 6 Mil (46 Km.), 
Afstandene mod N. og S. til Læsø og Sjælland er betydelig 
længere. Øens Areal er 0,37 □ Mil (20[jKm.), hvoraf kun 
7,6 pCt. er dyrket Mark og 1,3 pCt. er Haver og Skov (o : unge 
Naaletræsplantager). Agerjorden er dels Fljrsresand med Ler- 
underlag, dels Kærjord; dens Kultur staar paa et lavt Trin. 

Under mit Ophold, den 19. — 20. August, gjorde jeg følgende 
Iagttagelser : 

Rugen var indhøstet i alle Marker. Paa Stubskuddene 
fandtes spredte Sommersporehobe af Sortrusten. Den til Rugens 
Brunrust hørende Skaalrust fandtes paa Læge-Oksetunge*). 

Sildig saaet, endnu ikke høstet 2-radet Byg var ret stærkt 
angrebet af Bygrust, Pletsyge fHelminthosporioseJ^ Meldug og 
Bygflue. 

Havren var overalt sent saaet (d. v. s. i første Halvdel 
af Maj) og stod derfor endnu paa Roden; friske Fritflueangreb 
fandtes flere Steder, men ikke i større Mængde; derimod har 
Fritfluen tidligere paa Aaret uden Tvivl været meget slem, da 
Ukrudtet havde taget Magten i mange Marker. Som i Jylland 
var Graa Havre tættere i Vækst og havde modstaaet An- 
grebet bedre end Gul Havre. Den allersenest saaede Havre 
(saaet c. 1. Juni) var her som i Jylland bedre udviklet end 
den et Par Uger tidligere saaede. I April tilsaaede Maxker 
fandtes ikke. 



*) Tidligere iagttaget af Ove Paulsen (Bot. Tidsskr. 21. Bd. S. 283). 



119 

I flere Havremarker iagttoges Sortrust-Sommersporehobe 
paa sent udviklede, endnu grønne Straa. I Regelen var der 
paa hvert Straa kun faa, smaa og spredte Hobe; paa enkelte 
Planter havde Svampen bredt sig meget stærkt, saa at den 
dannede udstrakte, aabne Saar med Sommersporer paa alle 
Stængelled og Bladskeder. Korsved-Kronrust fandtes meget 
spredt i Sommersporestadiet; kun i én Mark (med Lejesæd) 
var dette Angreb overmaade hyppigt. Af andre Svampe- 
angreb noteredes „Mørk Pletsyge** og Meldug. 

Turnip s markerne var ligesom Vaarsædmarkeme sent til- 
saaede og som Følge deraf sts^kt angrebne af KaalmøUarver; 
enkelte særlig sent saaede og udtyndede var totalt ødelagte; 
der fandtes kun enkelte levende Larver og slet ingen Pupper. 
Hvidrusten var pletvis til Stede i stor Mængde. Den Gul- 
stribede Jolrdloppe og Larver af den Lille Kaal-Hvidsværmer 
fandtes hist og her. 

Endvidere maa det anføres, at jeg i Efteraaret fra Sogne- 
foged H. C. Andersen har modtaget nogle Tumipsplanter, som 
var typisk angrebne af Kaalbroksvamp. 

Paa Kaalroerne var Kaalmølgnavene lidt mindre frem- 
trædende; der fandtes enkelte Pupper; paa en Mark fandtes 
talrige af Kaalormskimmel dræbte Larver. Endvidere saas 
Bladlus og Larver af den lille Kaal-Hvidsværmer (af hvilke en 
var dræbt af Snyltehvepse). 

I Kartoffelmarkerne fandtes ingen Angreb; Beboerne 
meddelte, at Kartoflerne i tidligere Aar havde lidt meget af 
Sygdom baade paa Top og i Knolde. 

C. Læsø. 

Afstanden mellem Læsø og Jylland er mod V. c. 27« Mil 
(20 Km.), mellem Læsø og Sverige mod ØNØ. c. BVi Mil (43 Km.). 
Øens Areal er 2,05 Q Mil (112,6 Q Km.) ; deraf er 23,4 pCt. dyrket 
som Agerland og 0,48 pCt. er Skov eller Haver. Jorderne er 
sandmuldede, enkelte Steder med Lerunderlag. 

Undersøgelsen foretoges den 23. — 24. August og gav føl- 
gende Resultater: 

Havren, der paa Læsø saas meget tidligt (i April), var 
overalt indhøstet. Paa Stubskuddene iagttoges mange Steder 
Sommersporehobe af Sortrust og Korsved-Kronrust, endvidere 



120 

„Mørk Pletsyge'* og Meldug. En meget sent tilsaaet Mark var 
fuldstændig ødelagt af Fritfluelarver; i en anden saas megen 
Dækket Havre brand. 

Turnipsmarkerne viste overalt stærke Spor af Kaalmøl- 
angreb, dog var Planterne ved at komme over det; kun et 
Par Steder var nogle sildig saaede Stykker helt ødelagte; 
i Markerne saas ganske faa sværmende Kaalmøl. Der fandtes 
talrige Larver af den Lille Kaal-Hvidsværmer. 

Kaalroerne var ogsaa angrebne af Kaalmøl, dog næppe 
over Middel; jeg saa flere Pupper; en Del Larver var dræbte 
af Kaalormskimmel. Endvidere iagttoges de sædvanlige to 
Arter af Kaalorme, enkelte Bladlus og nogen Meldug. 

Kartofler og andre Afgrøder frembød intet af Literesse. 



For at give et bedre Overblik over de gjorte Iagttagelser 
har jeg i nedenstaaende Tabel sammenstillet de forefondne 
Arter af Snyltesvampe og Skadedyr og i Rubrikkerne for 
Endelave, Anholt og Læsø med et + angivet, at vedkommende 
Art er iagttaget der; et » betyder, at den ikke er bemærket. 

Af denne Liste, der uden Tvivl ved fornyet Iagttagelse 
paa andre Tider af Aaret vil kunne forøges betydeligt, frem- 
gaar det, at de undersøgte Øer huser en anselig Bestand af 
Snyltesvampe og Skadedjrr. Sammenligner jeg dernæst Total- 
indtrykket af de forskellige Angreb med, hvad jeg i den samme 
Tid havde Lejlighed til at iagttage i Jylland, kommer jeg til 
det ResTiltat, at Plantesygdommene paa Øer med en saa 
isoleret Beliggenhed som de her undersøgte — især 
Anholt — baade efter deres Art og Optræden frem- 
byder ganske de samme Forhold som paa Fastlandet* 
Tænker vi særlig paa Aarets vigtigste Angreb (Fritfluer og 
Kaalmøl) ser vi, at hvor der paa disse Øer foreligger særlig 
begunstigende Forhold, som sen Saaning og Udtynding, faar 
Angrebene en ligesaa voldsom Karakter som paa Fastlandet. 

Dette viser hen til, at man ikke maa undervurdere de 
skadelige Organismers Vandringsevne. For de fleste af de i 
Tabellen nævnte Arters Vedkommende er Forholdene nogen- 
lunde simple at forstaa. Brandarterne, Meldrøjer og Hélmin" 
thosporium kan indføres med Saasæd; forskellige Larver og 
Pupper, samt Kaalbroksvamp kan indslæbes med Kaal- og andre 




Kaalbroksvamp (Hasmodiophora Brassicae) . . 
Eorsblomsternes Hvidrust (Cystopus candidtis). 
Eaalormskimmel (Entomophihara sphaerosperma) 

Dækket Bygbrand (Ustilago Jensenii) 

Nøgen Havrebrand (U, Avenae) 

Dækket Havrebrand (U^ Kolleri) . 

Sortrust (Puccinia graminis) 

Brunrust (P. dispersa), 

Bygrust ^P. anomala) 

Korsved-Kronrust (P. caronifera) 

Almindelig Meldug (Erysiphe cammunis) 

Græssernes Meldug (E, graminis) 

Meldrøjersvamp (Claviceps purpurea) 

Havrens Mørke Pletsyge (Septoria Avenae) . . . 
Byggets Bladpletsvamp (Helminthosporium teres). 

Kaallusen (Aphis Brassicae) 

Kaaljordloppen (Baltica oleracea) 

Gulstribet Jordloppe (H. nemorum) . 

Kaalmøl (Plutella cruciferarum) 

Gammaugle (Plusia gamma) 

Jordugle, „Knoporm" (Agrotis sp,) 

Stor Kaal-Hvidsværmer (Pieris brassicae) . . . . 

lille Kaal-Hvidsværmer (P, Eapae) 

Gul Bygflue (Chlorops taenioptis) , . 

Fritflue (Oscinis Frit) 

Kaalorm-Snyltehveps (Microgaster glomeratus) . . 



+ 
+ 

+ 



+ 
+ 



+ 
+ 
+ 
+ 

+ 

+ 
+ 
+ 






+ 

+ 

+ 
+ 






+ 
+*) 

+ 
+ 
> 

+*) 

+ 
+ 
+ 



+ 



Planter; mange Insekter kan flyve til Øerne eller føres derover 
med Storme; Sporer af Rustarter, Meldug o. a. kan blæses 
over med Vinden o. s. fr. Og for de flestes Vedkommende 
behøves kun en enkelt Indførsel af et ganske ringe Antal 
Individer; i Aarenes Løb vil de kunne formere sig og holde 
sig i Live paa Øerne ved Hjælp af overvintrende Hvilesporer, 
Larver, Pupper osv. 



*) Disse Arter har jeg ikke selv iagttaget, men de er opførte efter 
Materiale opbevaret i Botanisk Museum og samlet i Juli 18d9 af 
Museumsinspektør C. H, Ostenfeld, 



122 

Særlig Interesse frembyder de værtskiftende fiust- 
s vampe, som vi derfor vil betragte lidt nærmere. 

Brunrusten, der som bekendt har Værtskifte mellem 
R^ og Oksetunge, maa i sin Udviklingsgang paa de tre Øer 
forholde sig ganske som alle andre Steder; thi baade ved J. P. 
Jacobisens*), C, Thomsens**)^ Ove Paulsens og mine Undersøgelser 
er de skaalrustbærende Oksetunge-Arter fAnchtisa officinalis og 
arvensis) fundne paa alle tre Øer i Mængde, tildels med Skaal- 
rust. Vanskeligheden ved at forstaa denne Arts Optræden 
bliver da ikke større her, end hvor den ellers forekommer. 
Den overvintrer antagelig som Uredohobe (eller -Mycelium) 
paa Rugen, danner i Sommerens Løb Vintersporer (Basidie- 
frugter), i Eftersommeren Skaalrust og i Efteraaret igen Urede- 
hobe. 

Anderledes stiller Forholdet sig hos de to andre vært- 
skiftende Arter, Sortrusten og Korsved-Kronrusten. 
Som bekendt har disse to Arter Værtskifte henholdsvis med 
Berberis (og Mahonia) og med Korsved-Vrietorn (Bhamnus 
catharticaj. Det var derfor af særlig Interesse at efterspore 
disse Buske paa Øerne. 

Berberis er paa Endelave allerede iagttaget af C. Thom- 
5en***), der angiver den som fundet i Præstegaai'dens Have. 

1 Efteraaret 1904 har Kommunelæge Christiansen, der har vist 
disse Undersøgelser megen Interesse, meddelt mig, at der paa 
Øen, saa vidt vides, har været 6 Berberisbuske, 3 i Byen og 

2 ved Hovedgaarden Lovisenlund; de 4 af disse var allerede 
ryddede og den 6te skulde blive det i en nær Fremtid; ved 
mit Besøg i 1906 fandtes ingen Berberisbuske og, efter hvad 
jeg hørte, skulde de nu alle være udryddede. Derimod findes 
i forskellige Haver nogle Eksemplarer af Mahonia aquifolium] 
men da denne Busk kun sjældnere og kun paa Bærrene bærer 
Sortrustens Skaalrust, kan der næppe tillægges den større Be- 
tydning som Smittekilde, og Sortrustens Optræden paa Endelave 
maa derfor gøre Krav paa nogen Interesse. 

Paa Anholt og Læsø findes som ovenfor nævnt kun faa 
Haver, og disse er i Regelen af en saa primitiv Art, at man 



*) Botanisk Tidsskrift. 3. Række, 3. Bmd (11. Bmd). S. 98 og 109. 
**) Ibidem. 2. Bække, 4. Bind. S. 136. 
***) 1. c. S. 138. 



123 

paa FoAaand ikke kan vente at finde Berberisbuske i dem. 
Denne Plante er da heller ikke angivet fra disse Øer af J. P. 
Jacobsen eller Ove Paulsen. Under mit Ophold paa Øerne lykkedes 
detmigheUer ikke at finde en eneste Berberis, ej heller Mahonia. 
Disse Buske maa altsaa antages at mangle paa begge Øer, og 
vi har her et nyt Eksempel paa, at Sortrusten dog kan op- 
træde paa Steder, . hvor Betingelserne for Værtskiftet ikke er 
til Stede*). 

Bhamntis cathartica er af Thomsen angivet fra Lovisenlund 
Skov paa Endelave**); det lykkedes mig ikke at finde den, 
men jeg naaede ikke at faa hele Skoven gennemsøgt, og der er 
altsaa en Mulighed for, at den endnu kan findes ; men Puccinia 
coronifera blev ikke iagttaget, hvorfor Endelave i denne For- 
bindelse har mindre Interesse. Derimod fandtes Kronrusten jo 
baade paa Anholt og paa Læsø, men her kunde jeg ikke, trods 
megen Søgen, finde Ehamnus cathartica. Den er heller ikke 
noteret af J. P. Jacobsen og Ove PatUsen; Museumsinspektør 
Ostenfeld har meddelt mig, at han heller ikke har set denne 
Plante under sine Ekskursioner paa Læsø. Tilfældet bliver 
altsaa ganske analogt med det nys nævnte. 

Ved denne Undersøgelse har vi altsaa faaet nogle udprægede 
Eksempler paa, at værtskiftende Rustsvampe kan optræde paa 
Steder, hvor Skaalrust-Værten ikke findes i Miles Afstand. 
Hvorledes dette skal forklares, kan endnu ikke siges med af- 
gjort Sikkerhed ; vi staar her som bekendt ved et af deSpørgs- 
maal, hvorom der for Tiden raader den største Uenighed. Efter 
hvad der foreligger, maa man antage, at en Overvintring af 
Sommersporer ikke finder Sted hos Sortrusten (og sandsynligvis 
heller ikke hos Kronrusten); de første Rusthobe hos Komet 
maa derfor paa saadanne Steder som Anholt og Læsø skyldes 
enten 1) Lif ektion med Sommersporer eller Skaalrustsporer til- 
førte fra Fastlandet, 2) Infektion af Kimplanteme om Foraaret 
med Basidiesporer, som da skulde forblive skjult til i Juni — Juli 
eller 3) et fra Ophavsplanteme nedarvet indre Smitstof („Myko- 
plasma"). 

*) Yderligere Oplysninger om denne Sag findes hos Jakob Eriksson: 
tFber das vegetative Leben der Getreiderostpilze. IV (Puccinia gra- 
minis), Kungl. Svenska Vetenskaps Akademiens Handlingar. Bd. B9. 
Nr. 5. 1905. 
**) 1. c. S. 139. 



124 

Af disse tre Mtiligheder er som bekendt de to sidste og 
særlig den sidste hævdede med stor Energi a£ Jakob Eriksson*)] 
det er ikke Stedet her at komme ind paa en udførlig Diskussion 
af dette Spørgsmaal, jeg maa blot nævne, at efter min Op- 
fattelse er hverken de indirekte eller direkte Beviser for Eriks- 
sons Teori overbevisende. 

Jeg maa derfor holde mig til den første Mulighed, som 
repræsenterer den 9£ Klebahn**) forfægtede Teori: at Transporten 
af Svampekim gennem Luften finder Sted i langt større Ud- 
strækning end tidligere antaget, og at man derigennem har 
Nøglen til Forstaaelsen af afvigende Tilfælde, som de her om- 
talte. Denne Teori er endnu langt fra saa grundfæstet som 
man kunde ønske, særlig savner vi i høj Grad en systematisk 
Undersøgelse af Luftens Erigdom paa Kim af Svampe og andre 
Organismer („Luftplankton** kunde man maaske kalde det) til 
forskellige Tider og paa forskellige Steder. 

Det forekommer mig, at alle de Iagttagelser, som jeg har 
haft LejUghed til at gøre ved denne lille Undersøgelse, peger 
i Retning af, at den indirekte Bekæmpelse af Plante- 
sygdomme i al Almindelighed maa anses for den 
vigtigste, og at den direkte kun bør finde Sted i de enkelte 
Tilfælde, hvor den efter Sagens Natur og de foreliggende Forsøg 
kan hjælpe (f. Eks. Afsvampning af Sædekorn). 



Til Slutning maa jeg udtale min Tak til Dhrr. Kommune- 
læge Christiansen^ Endelave, Sognefoged Andersen, Anholt og 
Gaardejer Thomsen, Formand for Læsø Landboforening, for den 
Støtte, de ved at fremskaffe Oplysninger og paa anden Maade 
har ydet mine Undersøgelser. 



*) Se hans ovenfor nævnte Arbejde og den deri anførte Litteratur. 
**) Klebahn: Die wirtswechselnden Rostpilze. 1904. 



Oversigt over Statens Forsøg i Plantekultur 

i Finansaaret 1906—1907. 



Forsøgene er Markforsøg, der udføres dels paa faste For- 
søgsstationer og dels som bevægelige Forsøg paa flere Gaarde. 
De faste Stationer er Aarslev, Askov, Lyngby, Tylstrup 
og Tystofte, hvoraf Aarslev og Tystofte ejes af Staten, og 
de tre andre er lejede for et vist Aaremaal. Til Aarslev 
hører et Areal paa ca. 60 Tdr. Ld. lermuldet Jord, til Askov 
40 Tdr. Ld. lermuldet Jord, ISVa Td. Ld. let Sandjord og 
ca. 11 Tdr. Ld. Højmose, til Lyngby ca. 20 Tdr. Ld. ler- 
muldet Jord, til Tystofte 54 Tdr. Ld. lermuldet Jord og 
til Tylstrup ca. 60 Tdr. sandmiddet Jord, 25 Tdr. Ld. Lav- 
mose og 60 Tdr. Ld. Højmose. Under Lyngby sorterer 
endvidere et Areal paa 3 Tdr. Ld. lermuldet Jord ved 
Aakirkeby paa Bornholm og under Tystofbe et Areal 
paa 3 Tdr. Ld. Lerjord ved Ab ed Planteavlsstation paa Lol- 
land. Hver enkelt Forsøgsstation ledes af en Bestyrer, der er 
ansvarlig for Stationens Drift og Budgettets Forvaltning. De 
bevægelige Rodfrugtforsøg ledes af en særlig Bestyrer. Bear- 
bejdelsen af Forsøgsmaterialet paahviler Bestyrerne, der bærer 
Ansvaret for Materialets og Bearbejdelsens Rigtighed. For 
hver Forsøgsrække vælges en af Bestyrerne som Ordfører. 
Denne foretager efter Aftale med de øvrige Bestyrere Opgørelse 
af Resultaterne og udarbejder Beretningen, som oflfentliggøres 
i den Form, hvori den er godkendt af samtlige Bestyrere. 

Forsøgsvirksomheden administreres af Statens Planteavls- 
udvalg, der vælges henholdsvis af Det kgl. danske Landhus- 



126 

holdningsselskabs Præsidium, Den kgl. Veterinær- og Landbo- 
højskole og De samvirkende danske Landboforeninger, og 
bestaar af Kammerherre K. Sehested (Formand), Professor 
T. Westermann og Gaardejer And. Nielsen. Udvalgets 
Kontor er i København, Vestre Boulevard 34. Dets Sekretær 
er Landbrugskandidat H. C. Larsen. 

Forsøgsstationerne bestyres henholdsvis af Forsøgsbestyrer 
A. J. Hansen, Tylstrup, Statskonsulent Fr. Hansen, Askov, 
Statskonsulent K. Hansen, Lyngby, Forsøgsbestyrer N. A. 
Hansen, Aarslev, og Forsøgsbestyrer N. P. Nielsen, Tys- 
tofte. De bevægelige Rodfinigtforsøg ledes af Forsøgsbestyrer 
L. Helweg, København. Arbejdet ved Forsøgsarealet ved 
Aakirkeby ledes af Havebrugskandidat O. Elberg og ved 
Abed af Landbrugskandidat H. A. B. Vestergaard. 

I. Arts-, Varietets- og Stammeforsøg samt Kontroldyrkning. 

Formaalet hermed er gennem Dyrkningsforsøg at sammen- 
ligne en Række Kulturformer, særlig med Hensyn til deres 
Brugsværdi under de Jordbunds- og Klimaforhold, der findes 
ved de enkelte Stationer. 

A. Kom. 

I disse Forsøg optages ^) Prøver fra den forløbne Forsøgs- 
periode, med hvilke man finder Anledning til at fortsætte For- 
søget, 2) udenlandske Nyheder eller opreklamerede Sorter, som 
vinder Terræn, og ^) Stammer, som i 2 Aar ved paalidelige 
lokale Forsøg har vist sig fremtrædende i en eller anden Ret- 
ning. De nuværende Forsøgsrækker begyndtes 1904 eller 1905 
og afsluttes 1906, hvorefter nye Forsøgsrækker begyndes efter 
samme Plan for de jydske Stationer under eet og Øernes Sta- 
tioner under eet. Forsøgene under Punkterne 1 — 6 er 2-aarige, 
og Beretning afgives hvert 2. Aar. 

1. Kornarter. 

Ved Tystofte sammenlignes Hvede og Rug og ved Aakirkeby 
Hvede, Rug og 3 Vinterbygprøver. 

2. Hvedesorter. 

Ved Tystofte er anlagt Forsøg med 31 Prøver, ved Abed 
med 22 og ved Aakirkeby med 6 Prøver. 



127 

3. Rugsorter. 

Ved samtlige Stationer, undtagen Aarslev, udføres Forsøg 
med 4 Rugsorter. 

4. Bygsorter. 

Ved samtlige Stationer, undtagen Aarslev, foretages For- 
søg med 8 Sorter 2rd. Byg og 4 Sorter 6rd. Byg. 

Ved Tystofte sammenlignes endvidere 9 Familiestammer 
af Byg. 

Ved Abed udføres Forsøg med 10 Prøver 2rd. Byg og 
6 Prøver 6rd. Byg og ved Aakirkeby sammenlignes 6 Prøver 2rd. 
Byg og 3 Prøver 6rd. Byg. 

Ved Ljmgby er anlagt Forsøg med 14 Former af Vinterbyg. 

6. Havresorter. 

Ved samtlige Stationer, undtagen Aarslev, udføres Forsøg 
med 9 Havresorter. 

Ved Tystofte sammenlignes endvidere 7 Familiestammer 
af Havre. 

Ved Aakirkeby foretages Forsøg med 7 Havreprøver. 

6. Prøvedyrkning af Saasædstammer. 
Danske Landboforeninger eller Sammenslutninger af saa- 
daime, hvis Formaal er uden egen Fordel at forhandle eller 
fordele Saasæd af gode Stammer i større Omfang, har, saavidt 
Pladsen tillader det, Adgang til paa nærmere fastsatte Be- 
tingelser at faa saadanne Saasædstammer prøvede ved Kon- 
troldyrkning paa Statens Forsøgsstationer. Resultaterne op- 
gøres for hvert Aar for sig. 

B. Bælgsæd. 

Ved Lyngby foretages Varietetsforsøg med 20 Former af 
„Hestebønne** (herunder indbefattet Valske Bønner og andre 
Hovedformer af Bønnevikke, Vida Faba) samt 66 Former af 
Foraarsvikke. Forsøgene begyndtes 1901 og sluttes 1906. 

C. Rodfrugter. 

Forsøgene udføres ved samtlige Stationer. De omfatter 
Sammenligning meUem: 



128 

Rodfrugtstammer. 

Formaalet er ved Sammenligning mellem indenlandske Rod- 
frugtstammer at fremdrage de værdifuldeste af disse. Adgang 
til at deltage i Forsøgene har enhver dansk Frøavler efter de 
herom nærmere fastsatte Regler. 

Hvert Aars Forsøg udgør en afsluttet Række for sig. 
Forsøgene begyndte i 1900, og der afgives hvert Aar Beretning. 

a. Runkelroer. Til Forsøgene i 1906 er anmeldt 8 Stam- 
mer af Elvetham og 16 Stammer af Eckendorfer. Forsøgene 
udføres paa Aarslev, Askov Lermark, Ljoigby og Tystofte. 

b. Turniys. Der er for 1906 anmeldt 6 Stammer afYellow 
Tankard, 10 Stammer af Fynsk Bortfelder og 6 Stammer af 
andre Sorter. Forsøgene udføres paa Aarslev, Askov, Tyl- 
strup og Tystofte. 

Ved Aakirkeby foretages Forsøg med 7 Sorter og Stammer 
af Runkelroer. 

For saa vidt Pladsen tillader det, medtages i Forsøgene af 
hver af de ovennævnte Sorter nogle Handelsprøver til Sammen- 
ligning med de anmeldte Stammer. 



D. Kartofler m. m. 

1. Kartoffelsorter. 

Forsøgene udføres ved samtlige Stationer, undtagen Aais- 
lev. Formaalet er at sammenligne de vigtigste ældre og nyere 
Kartoffelsorter med særligt Hensyn til deres Værdi for Land- 
bruget. Den i 1904 begyndte Forsøgsrække omfatter 18 Sorter. 
Den afsluttes 1908. Til Iagttagelse dyrkes nogle Prøver af 
Sump kartoffel (Solanum Commersonii). 

Paa Tylstrup foretages endvidere Forsøg med 23 Kartoffel- 
sorter. Forsøget begyndes 1904 og afsluttes 1908. Til Iagt- 
tagelse dyrkes desuden ea. 340 Kartoffelsorter samt nogle 
Prøver af PasHnak. 

Ved Aakirkeby foretages Varietetsforsøg med 10 Kartoffel- 
sorter. 

2. Kartofler og Jordskok. 

Ved Ljnigby udføres Forsøg med Jordskok sammenlignet 
med Kartofler (Richters Imperator). Forsøget begyndtes 1903 
og fortsættes indtil videre. 



129 



II. Forsøg med fleraarige Foderplanter*). 

Forsøgene udføres ved samtlige Stationer, undtagen Aars- 
lev. Formaalet er at undersøge Ydeevnen af de forskellige 
Former af Foderplanter, der dyrkes i vore Kløver- og Græs- 
marker, dels i Renbestand, dels i Blandinger. Forsøgene be- 
gyndtes i Halvfjerdserne. Sidste Beretning er afgivet 1903. 
forsøgene fortsættes indtil videre. 



A. Avlsstedsforsøg. 

1. Bælgplanter. 

Forsøgene omfatter ca. 60 Prøver Rødkløver fra forskellige 
Avissteder, nemlig saa vidt muligt: 10 mellemevropæiske, JO sildig 
nordeuropæiske, 10 russiske, 16 amerikanske og 10 fra forskel- 
lige, naynUg sydligere Lande, samt et mindre Antal Prøver af 
Alsikekløver, Hvidkløver, Humle-Sneglebælg, Rundbælg, Kæl- 
lingetand og Lucerne fra forskellige Avissteder. 

2. Græsarter. 

Til Undersøgelse af Avisstedets Betydning anstilles Forsøg 
med Rajgræs, Draphavre, Hundegræs, Agerhejre, Timothé og 
enkelte andre Græsser. Dette Forsøg udføres kun, forsaavidt 
der levnes Plads dertU fra de andre Forsøg. 



B. Blandinger af Bælgplanter- og Græsarter. 

Forsøgene med Frøblandinger gaar ud paa at undersøge 
de forskellige Blandingers og de deri indgaaede Arters Yde- 
evne i de Aar, Marken ligger ud. Forsøgene er udført efter 
sanmie Plan fra Aar 1900 (Udlægsaaret) til 1904. Denne For- 
søgsrække vil blive afsluttet 1907. En ny 6-aarig Forsøgs- 
række begyndtes i Foraaret 1906. Den omfatter 37 Blandinger 
for 2-— 3-aarige Græsmarker og IB Blandinger for 1-aarige 
Græsmarker. 

Ved Aakirkeby er i 1906 anlagt Forsøg med 7 Prøver Rød- 
kløver, 2 Prøver Alsikekløver og 2 Prøver Hvidkløver fra for- 



*) Om Forædlingsforsøg se Side 186, Forsøg paa Mosejord se Side 142. 

9 



130 

skellige Avissteder samt Humle-Sneglebælg, Rundbælg, Kæl- 
lingetand og Lucerne samt 12 Blandinger. 

C. Lucernens Varighed og Genvækst. 

Paa Askov Sandmark blev i 1896 anlagt et mindre Forsøg 
med forskellig Kunstgødning til Lucerne (Mark XIII og XIV) 
samt i 1903 et Forsøg med Lucerne fra forskelKge Avls- 
steder (Mark HI). Forsøgene fortsættes, indtil Lucernen ikke 
giver nogen Afgrøde af Betydning. 

Ved Tystofte optoges i 1903 sammenlignende Forsøg med 
6 Prøver Lucerne fra forskellige Avissteder og 1 Prøve Kæl- 
lingetand. Endvidere er fra 1901 anstillet Forsøg over, hvilken 
Indflydelse færre eUer flere Gange Afhugning har paa Lucer- 
nens Udbytte og Varighed. Forsøgene fortsættes i en Aar- 
række. 



III. Forsøg med Blandsæd. 

Forsøgene udføres ved samtlige Stationer. 

A. Blandsæd til Modenhed. 

Dette Forsøg tilsigter at tilvejebringe Oplysning om, i 
hvilke Blandingsforhold forskellige Kom- og Bælgsædarter saa- 
vel af Vaarsæd som Vintersæd skal saas for at give de største 
Afgrøder i moden Tilstand. Forsøget omfatter 16 Blandinger 
Det begyndtes 1904 og. afsluttes, 1908. 

Ved Aakirkeby blev i 1904 anlagt Forsøg med 9 Prøver af 
Bælgsæd og Blandsæd til Modenhed. Forsøget afsluttes 1907. 

B. Blandsæd .til Staldfoder. 

Forsøget gaar ud paa at udfinde de for de forskellige Jord- 
bundsforhold og forskellig Saatid hensigtsmæssigste Blandinger. 
Forsøget begyndtes 1899 og afsluttedes 1905. En mindre For- 
søgsrække, omfattende 6 forskellige Vintersædsblandinger, be- 
gyndtes 1905 og fortsættes 1906, hvorefter en ny Forsøgsrække 
anlægges efter en udvidet Plan. 

Ved Aakirkeby blev i 1904 anlagt Forsøg med 8 Blandinger. 
Forsøget fortsættes indtil videre. 



131 



IV. Forsøg med Rodfrugter og Kartofler '^). 

A. Tidlige Kartofler. 

Ved Lyngby begyndtes 1903 Forsøg til Belysning af, ved 
hvilken Fremgangsmaade der kan opnaas størst Penge-Udby tte 
ved Dyrkning af tidlige Kartofler paa Friland. Dette Forsøg 
fortsættes ved Lyngby og Tylstrup 1906. Der benyttes 1 Sort: 
Juli-Kartoffel, 2 Læggetider med ca. 14 Dages Mellemrum, 
2 Læggedybder, 3 og 6 Tommer, og 4 Optagningstider, første 
Gang saa tidligt som muligt. Forud for Lægningen forbe- 
redes Læggekartoflerne, idet de henlægges til Spiring dels 
Kostald, dels i lys Kælder. Til Sammenligning benyttes 
Læggekartofler, taget direkte fra Overvintringskule. Forsøget 
fortsættes indtil videre. 

6. Lægning af Kartofler til forskellig Tid og i forskellig Dybde. 

Forsøget udføres ved samtlige Stationer, undtagen Aarslev, 
samt ved Aakirkeby og anstilles med Richters Imperator. Kar- 
toflerne lægges til 3 forskellige Tider med 16 å 20 Dages 
Mellemrum og i 3 forskellige Dybder, 3, 6 og 7 Tommer. 

Forsøget begyndtes 1904 og afsluttes 1908. 

C. Sammenligning mellem de forskellige Rodfmgtarter. 

Forsøgene, der anstilles som bevægelige Forsøg i Vest- og 
Nordjylland, har til Formaal at tilvejebringe Klarhed over, hvilke 
Rodfrugtarter der i nævnte Landsdele kan dyrkes med størst 
Fordel, samt at bidrage til de fordelagtigste Kulturformers 
Udbredelse. 

Forsøgene omfatter Runkelroer, Kaalroer, Turnips, Gule- 
rødder og Kartofler og udføres paa ca. 10 Gaarde aarlig. Disse 
Forsøg begyndtes 1893 og fortsættes indtil videre. 

I Tilknytning hertil anstilles et foreløbigt Forsøg til 
Sammenligning mellem gode og daarlige Barresstammer paa 
særlig frugtbar Jord i Vestjylland og om muligt paa Øerne 
samt paa Djoidjord. 



*) Om Varietets- og Stammeforsøg se Side 128, Forædlingstbrsøg se Side 
137 og 138. 

9* 



132 



D. Overyintringsforsøg med Rodfru^er. 

Forsøget, der anstilles paa Madebjerggaard paa Samsø, har 
til Formaal at undersøge, hvilken Opbevaringsmaade der med- 
fører det mindste Tab i Roebeholdningens Foderværdi under 
Overvintringen. Forsøget udføres med Runkelroer, og der an- 
vendes 5 Overvintringsmaader, nemlig: 1) Almindelige tagfor- 
mede Kuler, 2) lagdelte Kuler, 3) Roekælder, 4) Roehuse og 
5) Storkuler. 

Forsøget med Runkelroer begyndtes i Vinteren 1903 — 04 
og afsluttes 1906. 

£. Tilberedning og Opbevaring af Roeensilage. 

Formaalet er en foreløbig Undersøgelse af Tabet ved Op- 
bevaring af Roer som Ensilage til Sommerstaldfodring. For- 
søget udføres i Tilslutning til ovennævnte Overvintringsforsøg 
paa Samsø og anstilles med Kaalroer og Turnips. Det be- 
gyndtes i Vinteren 1905 — 06 og ventes afsluttet 1909. 



V. Gødningsforsøg. 

Disse gaar ud paa gennem Dyrkningsforsøg i Forbindelse 
med Laboratorieundersøgelser og Undersøgelser i Stald og 
Møddingsted at udfinde de rette Fremgangsmaader ved Tilveje- 
bringelse og Opbevaring af Staldgødning og ved Anvendelse 
af denne og af Grøngødning og Kunstgødning samt om muligt 
at fastslaa Staldgødnings og Grøngødnings Brugsværdi under 
forskellige Forhold. 

A. Staldgødning. 

1. Staldgødningens Tilvejebringelse og Opbe- 
varing. 
Ved Askov fortsættes og afsluttes de i 1903 begyndte for- 
beredende Undersøgelser angaaende forskellige Metoders Brug- 
barhed ved Forsøg over Opsamling og Opbevaring af Stald- 
gødning. 

Ved Aarslev foretages forberedende Arbejder til Forsøgenes 
Iværksættelse. 



133 

2. Staldgødningens Anvendelse. 

Ved Aarslev foretages forberedende Arbejder til Iværk- 
sættelse af omfattende Forsøg med Staldgødningens Anvendelse. 

Paa Askov Lermark og Sandmark begyndtes i 1893 For- 
søg dels med fast Staldgødning alene og dels Staldgødning 
sammen med henholdsvis Ajle og Kimstgødning samt Kunst- 
gødning alene. Forsøgene er aidagte saaledes, at saavel den 
direkte Virkning som Eftervirkningen af Gødningerne kan 
forfølges. Der anvendes: 

1) Staldgødning i Sammenligning med alsidig Kunstgødning. 

2) Staldgødning i forskellig Mængde og delvis med Tilskud 
af alsidig Kunstgødning. 

3) Staldgødning i forskellig Mængde, udført Foraar og Effcer- 
aar samt med og uden Tilskud af Ajle. 

4) Staldgødning, udført et forskelligt Antal Gange i Sædom- 
løbet. 

Forsøgene afsluttes 1906—1910. 

B. Grøngødning. 

Paa Askov Sandmark*) begyndtes i 1888 Forsøg til Be- 
lysning af forskellig Grøngødsknings og Brakbehandlings Be- 
tydning paa mager Sandjord. 

Forsøgene er indlagte i en 4-Marks Drift (Mark D) og 
omfatter: 

1) Sammenligning mellem benyttet Brak (Vikkehavre) og 
Renbrak. 

2) Sammenligning mellem benyttet Brak (Vikkehavre) og Brak 
med Grøngødskning (Lupiner, Sennep og Boghvede). 

3) Sammenligning mellem* Sennep og Boghvede som Grøn- 
gødning i Brakken i Lighed med ovennævnte, men her 
med en indskudt Serradelaafgrøde i 3. Aar i Sædomløbet. 

4) Sammenligning mellem Lupiner som Grøngødning sammen 
med Staldgødning, og Lupiner sammen med Thomasslagge 
og Kainit. 

5) Sammenligning mellem Lupiner som Grøngødning hvert 
andet Aar, dels med Thomasslagge og Kainit, dels ugødet. 
Forsøgene afsluttes 1906. 



*) Se ogsaa Sædskifteforsøg paa Askov Sandmark (B og C) Side 135. 



134 

Ved Tylstrup udføres Grøngødningsforsøgene i Forbindelse 
med Sædskifteforsøgene, se næste Side. 

C. Kunstgødning.*) 

Kalkkvælstof (Calciumcyanamid) og Kalksal- 
peter sammenlignet med andre Kvælstofgødninger. 

Forsøget, der udføres ved samtlige Stationer, undtagen 
Tystofte, anlægges i Vaarsæd og Rodfrugter, og der tilføres 
lige store Mængder Kvælstof i Form af 1) Svovlsur Ammoniak, 
2) Chilisalpeter, 3) Kalkkvælstof, 4) Kalksalpeter og B) Ajle* For 
saa vidt muligt at sikre et Udslag for Kvælstofgødningen, gives 
overalt Tilskud af Kali og Fosforsyre. 

Forsøget begyndtes ved Askov 1904, ved Lyngby 1905 
samt anlægges ved Aarslev og Tylstrup 1906 og fortsættes 
indtn 1908. 

D. Kalk og Mergel. 

Paa Askov Lermark og Sandmark begyndes i 1906 For- 
søg med Tilførsel af Kalk og Mergel til de forskelligt gødede 
Parceller i Gødningsforsøgene (se Side 133) paa Arealer, der er 
merglede for 30 å 40 Aar siden. 

Ved Tylstrup paa ikke merglet Areal anlægges i 1906 For- 
søg til Belysning af Spørgsmaalet, om Mergel kan erstattes af 
ren kulsur Kalk eller raa kulsur Kalk. Samtidig anlægges 
Forsøg med Tilskud af forskellige Mængder Kaligødning. 

Forsøgene fortsættes i en Aarrække. 



YI. Sædskifte-, Forfrugt- og Bearbejdningsforsøg.*) 

A. Sædskifte. 

Disse Forsøg udføres ved Askov og Tylstrup, væsentlig i 
Forbindelse med forskellige Gødningsforsøg. 

Askov Lermark (Mark A, 3 Tdr. Ld.). 
SædsUfte a: 1) Renbrak. 2) Vintersæd. 3) Byg. 4) Roer. 

5) Havre. 6) Kløver og Græs. 7) do. 8) do. 

SædsUfte b: 1) Staldfoder. 2) Vintersæd. 3) Roer. 4) Byg. 

6) Kløver og Græs. 6) do. 7) Havre. 8) Roer. 



*) Ora Forsøg paa Mosejord se Side 142. 



135 

Sædskifte c: 1) Staldfoder. 2) Rug. 3) Havre. 4) Roer. 
5) Byg. 6) Kløver og Grses. 7) do. 8) Havre. 

Forsøgene begjmdtes — for Vekselbrugets Vedkommende 
dog i en lidt anden Skikkelse — i 1886 og afsluttes 1914. 

Askov Sandmark (Mark B. og C, IVs Td. Ld.). 

Kohhéibrug (Mark B): 1) Brak (Renbrak, Vikkehavre, 
Lupiner). 2) Rug. 3) Rodfrugter. 4) Havre. 5) Kløver og 
Græs. 6) do. 7) do. 8) Blandsæd. 

Véksélhrug (Mark C): 1) Lupiner. 2) Rug. 3) Rundbælg 
og Græs. 4) Rug. 5) Gulerødder. 6) Havre. 7) Kløver og 
Græs. 8) Kartofler. 

Forsøgene begyndtes 1903 og afsluttes 1911. 

Tylstrup. 

Véksélhrug (B) : 1) Lupiner. 2) Rug. 3) Rundbælg og Græs. 
4) Rug. 5) Rodfrugter. 6) Havre. 7) Kløver og Græs. 
8) Kartofler. 

Kobbelbrug (C): 1) Brak (Helbrak, Vikkehavre og Lupiner). 
2) Rug. 3) Rodfirugter. 4) Havre. 6) Kløver og Græs. 6) do. 
7) do. 8) Blandsæd. 

Forsøgene begyndes 1906 og afsluttes 1914. 

B. Forfrugt. 

Paa Askov Sandmark tilsaas efter de Side 130 anførte For- 
søg med Blandsæd hele Skiftet efter Vaarsædsblandingeme 
med 2rd. Byg og efter Vintersædsblandingeme med Graa Havre, 
hvorved Blandsædsprøvemes Virkning som Forfrugt belyses. 

C. Bearbejdningsf orsøg. 

Ved Aarslev og paa Askov Lermark foretages i 1906 for- 
beredende Arbejder til Anlæg af Forsøg angaaende Jordens 
Bearbejdning. 



VII. Saatidsforsøg. 

Formaalet med disse Forsøg er at finde det fordelagtigste 
Tidspunkt for Saaningen i de forskellige Landsdele og paa de 
forskellige Jordbundsarter, som Stationerne repræsenterer. 



136 

A. Vintersæd. 

1. Eug. 

Ved Aakirkeby udføres Saatidsforsøg med Bretagne-Eugy 
der udsaas 1., 10., 20. og 30. September. Forsøget begyndtes 
1904 og afsluttes 1907. 

2. Vinterbyg. 

Forsøget udføres paa samtlige Stationer, undtagen Aarslev^ 
Der benyttes 5 Prøver, som udsaas 1., 10. og 20. September. 
Til Sammenligning saas Bretagne-Rug. Forsøget begyndte* 
1904 og afsluttes 1907. 

B. Vaarsæd og Rodfrugter. 
Ved Aakirkeby udføres Forsøg med: 

1. Byg. 

Prenticebyg saas IB. og 25. April samt 5. Maj, og Nord- 
slesvigsk Kæmpebyg saas 25. April og 6. og 15. Maj. 

2. Havre. 

Dansk Havre saas 10., 20. og 30. April samt 10. Maj. 

3. Rodfrugter. 

Sludstrup-Barres saas 23. og 30. April samt 7. og 14. Maj. 
Forsøgene begyndtes 1905 og afsluttes 1908. 



vni. Forsøg og Arbejder vedrørende Forædling. 

Formaalet hermed er at tilvejebringe mere værdifulde Kultur- 
former af Landbrugsplanter* 

A. Vintersæd. 

Forsøgene hermed udføres ved Lyngby. 

1. Rug. 

Forsøget omfatter 6 Familiestammer samt 8 andre Stammer 
og Typer af Rug. 

2. Vinterbyg. 

Til Prøve for Vinterfasthed og til Formering og Iagttagelse 
er i Efteraaret 1905 saaet 152 Prøver. 



137 

B. Vaarsæd. 
1- Byg. 

Ved Lyngby anstilles Forsøg med 7 Familier af 2rd. Byg 
og 4 Familier af 6rd. Byg. Til Formering og Iagttagelse ud- 
saas endvidere i 1906 ca. 600 Prøver. 

2. Havre. 

Ved Lyngby foretages Forsøg og Udvalg med 144 Familier 
af Gul Sværdhavre (Staldfoder), 58 Familier af „Skotsk** (tidlig) 
Havre, 42 Familier af Provsti-Havre, 126 Familier af Grenaa- 
Havre samt 1 Prøve Vinterhavre, som 1903 modtages fra et Frø- 
firma i New York. 

Ved Tylstrup begyndes i 1906 Forsøg med 36 ved Lyngby 
tiltrukne Familiestammer af Graa Havre. 

3. Ernæringsforholdenes Indflydelse paa Ud- 
viklingen af Planternes Ydeevne. 

Forsøg herover udføres ved Lyngby. Formaalet er at 
paavise, om gode Emæringsforhold formaar at fremme Kultur- 
formernes Ydeevne eller andre Egenskaber af Betydning for 
Praksis. Forsøget udføres med Havre, 6rd. Byg og 2rd. Byg. 
Det begyndtes 1903 og fortsættes indtil videre. 

C. Bælgsæd. 

Ved Lyngby er af Vinterbælgsæd i Efteraaret 1905 udsaaet 
16 Prøver, nærmest af Vida sativa, 6 nærmest af Vida villosa, 
10 forskellige Typer af Vinterærter samt en Prøve af Vinter- 
fladbælg og af Vinterlinse. Til Formering og Iagttagelse saas 
af Vaarbælgsæd i 1906 168 Prøver Ærter og 49 Vikkeprøver. 

D. Rodfrugter. 

1. Sammenligning mellem forskellige Frem- 
gangsmaader ved Forædling af Runkelroer. 

Formaalet med Forsøget, der anstilles paa Næsgaard pr. 
Stubbekøbing og paa Annebjerggaard pr. Skelskør, er at under- 
søge, om Frøavleren kan forædle sin Stamme sikrere og hur- 
tigere ved at lægge Tyngdepunktet i Udvalget af Roer til 
Elitefrøavl ikke paa Moderens men paa Af kommets Egenskaber. 
Til Forsøget anvendes Barres Runkelroe. Det begyndtes i. 
1900 og 1901, og ventes afsluttet i 1908 og 1909. 



138 

Ved Tystofte fortsættes det i 1900 begyndte Forsøg med 
Udvalg af en Del Familiestammer af Tystofte-Barres. 

2. Familieavl af Turnips (Fynsk Bortfelder 
og Yellow Tankard), Kaalroe (Bangholm) og Gulerod 
(Champion). 

Forsøgene begyndtes 1902 og fortsættes i en Aarrække. 

3. Krydsningsformer af Kaalroer og Turnips. 
Paa to Gaarde paa Øerne anstilles orienterende Forsøg 

med kunstig Krydsning af Kaalroer og Turnips med Agerkaal 
{Brassiea campestris) og Raps til Belysning af Spørgsmaalet om den 
ret hyppigt forekommende mislykkede Plantebestand af Kaalroer 
og Turnips. Tillige anstilles Familieavl med Frø, avlet af Kaalroe- 
og Turnipsplanter, som har vist Tegn til en Udartning, hvis Aar- 
sag maa formodes at være Krydsningsarv. Forsøget begyndtes 
1905 og fortsættes i en Aarrække. 

4. Runkelroefrø avlet paa smaa og store Roer, 
med og uden Udvalg. 

Forsøget udføres ved Tystofte samt paa en Gaard under 
de bevægelige Rodfrugtforsøg. Dets Formaal er at undersøge, 
om en 1. Klasses Stamme i paaviselig Grad ændrer Egen- 
skaben ved, at Frøavlen blot eet Aar foregaar paa smaa Moder- 
roer. Forsøget begyndtes 1906 og ventes afsluttet 1909. 

5. Undersøgelser angaaende Arveligheden af 
Kvælstofindholdet i Roer. 

Formaalet er at undersøge, om et forholdsvis højt Indhold 
af Kvælstof i Runkelroer er arveligt, samt at erholde Bidrag 
til Belysning af Forholdet mellem Tørstof og Kvælstof i Roer. 
Undersøgelserne foretages ved Ljmgby. De begyndtes i Efter- 
aaret 1904 og fortsættes indtil videre. 

E. Kartofler. 

Ved Tylstrup og Lyngby foretages Forsøg med Kartoffel- 
familier for at undersøge, om der indenfor den enkelte Sort 
kan paavises et regelbundet Forhold mellem Toppens Størrelse 
og Ydeevnen, og i saa Fald gennem Udvalg efter Topstørrelse 
at udskille de rigest ydende Familier. Forsøget udføres med 
Richters Imperator og Magnum bonum. Det begyndtes 1904 
og fortsættes indtil videre. 



139 



F. Foderplanter. 

Forsøgene under Punkterne 1 — 10 udføres ved Tystofte, 
under Punkterne 11 og 12 ved Lyngby. 

1. Rødkløver. 

I Foraaret 1905 blev anlagt Forsøg med 117 Prøver, til- 
vejebragte ved Udvalg og Frøavl 1904. 

2. Lucerne. 

Med 98 Prøver, for største Delen tilvejebragte ved Udvalg, 
er i Foraaret 1905 anlagt sammenlignende Forsøg. 

3. Kællingtand. 

Med 100 udvalgte Prøver blev i 1906 anlagt sammenlig- 
nende Forsøg. 

4. Humle -Sneg le bælg. 

I Foraaret 1905 blev anlagt Forsøg med 15 Frøprøver. 

5. Rundbælg. 

I Foraaret 1905 anlagdes Forsøg med 32 Prøver, tilveje- 
bragte ved Udvalg. 

6. Drapbavre. 

I 1903 og 1904 anlagdes Forsøg med ialt 97 udvalgte 
Prøver. Udbyttebestemmelse foretages i 1906 og eventuelt 1907. 

7. Hundegræs. 

I 1904 og 1905 anlagdes Forsøg med 58 udvalgte Prøver til 
Sammenligning indbjrrdes og med 4 Handelsprøver fra for- 
skellige Avissteder. 

8. Timothé. 

I Foraaret 1905 blev anlagt Forsøg med 14 Udvalgsprøver 
og 12 Handelsprøver. 

9. Italiensk Bajgræs. 

I 1904 blev udført Forsøg med 10, i 1905 med 30 ud- 
valgte Prøver. 

10. Alm. Bajgræs. 

I Foraaret 1905 anlagdes Forsøg med 7 udvalgte Prøver 
og 2 Handelsprøver. 



140 

11. Boghvede. 

Til Sammenligning med Hensyn til Grønafgrødens Størrelse 
udsaas saavidt Forholdene tillader det, Sølvboghvede, Smaa- 
frøet Boghvede og Stor Boghvede (Fagopyrum rotundatum). 

12. Kulsukker. 

I 1902 blev 19 delvis meget forskellige Former udplantede 
til Sammenligning. I Tilslutning hertil udføres Forsøg med 
Tilførsel af Staldgødning og Ajle. 

IX. Forsøg til Bekæmpelse af Plantesygdomme og Ukrudt 

Formaalet er at paapege Midler til Bekæmpelse af visse 
Sygdomsangreb og Ukrudtsplanter. 

A. Havreaal (Nematodeangreb paa Havre). 

Forsøgene udføres ved Ljmgby paa en med Havreaal be- 
fængt Mark og angaar: 

1) Sædskiftets Ordning. 

2) Jordbehandlingen. 

3) Saatiden. 

4) Gødskningen. 

B) Paavisning af Værtplanter for Havreaal. 

Forsøget begyndtes 1904 og afsluttes, naar der i et af 
Sædskifterne er opnaaet nemat odefri Jord. 

B. Gnlerodsvamp, Kartoffelskimmel og Kløverens 
Bægersvamp. 

Ved samtlige Stationer udføres Forsøg med Anvendelse af 
Bordeauxvædske til Frøgulerødder, Kartofler og Foderbælg- 
planter samt Afhugning af Udlægsmarken. 

Forsøget begyndtes 1905 og afsluttes 1908. 

C. Rodbrand hos Runkelroer og Byg. 

Ved Aarslev, paa et med Rodbrand stærkt befængt Areal, 
anlægges i 1906 Forsøg med Dræning, Kalkning og Gødsk- 
ning som Middel til Bekæmpelse af Rodbrand. Forsøget af- 
sluttes 1912. 



141 

Endvidere udføres paa en Gaard i Vestjylland og en Gaard 
paa Øerne, hvor Rodbrand plejer at optræde, Forsøg med An- 
vendelse af Melkalk mod Rodbrand hos Runkelroer. 

Forsøget begjoidtes 1906 og ventes afsluttet 1908. 

D. Kaalbroksvamp. 

Det undersøges, om et Tilskud af Kalk, dels i Form af 
kulsur Kalk og dels som luftlæsket Kalk er i Stand til at for- 
mindske eller helt hindre Kaalbroksvampens ødelæggende Virk- 
ning paa Turnips og Kaalroér. Forsøgene, der udføres paa et 
med Kaalbroksvamp stærkt befængt Areal ved Askov, be- 
gyndtes 1902 og fortsættes i en Aarrække. 

E. Ukrudt 

Som Midler til Bekæmpelse af Agerkaal og Agersennep 
benyttes Overbrusning med Jæmvitriol samt Ukrudtsharvning. 

Forsøget, der udføres ved L3n3gby, begyndtes 1902 og af- 
sluttes 1907. 

F. Undersøgelse af Fritflue- og Rnstangreb paa Havre 

foretages ved Askov i 1906 med Hessel-Havre og Graa Havre, 
som udsaas til 4 forskellige Tider. Undersøgelsen fortsættes 
i en Aarrække. 



X. Forsøg med Podemidler til Bælgplanter. 

Ved samtlige Stationer udføres Forsøg til Belysning af 
forskellige Podemidlers Betydning for visse Bælgplanters Triv- 
sel og Evne til at danne Rodknolde. Der anvendes følgende 
Podemidler til Humle-Sneglebælg, Lucerne og Gul Lupin: 

1) Podejord, taget fra en Mark, hvor de paagældende Bælg- 
planter trives godt. 

2) Eenk'ulturer af Knoldbakterier fra det landbrugsbotaniske 
Listitut i Munchen og 

3) Renkulturer af Knoldbakterier fra Landbrugsdepartementet 
i Washington. 



142 

Forsøget udføres med Tilskud dels af Kalk, dels af alsidig 
Mineralgødning og dels uden Gødning. 

Forsøget begyndtes 1905 og fortsættes indtil videre. 

Ved Aakirkeby begyndes i 1906 Forsøg med Podejord og 
forskellige Mængder Udsæd og Gødning til Lucerne. 



XI. Forsøg paa Mosejord. 
A. Højmose. 
Ved Askov begyndtes i 1900 følgende Forsøg: 

1. Varig Græskultur paa afgravet Mose (Mark 
A og B). 

Arealet blev i 1897 udgrøftet, planeret og paaført 5 Kubik- 
favne Lermergel og 42 Kubikfavne (2 Tom.) lerblandet Sand 
pr. Td. Ld. Samtidig gødedes med 700 Pd. Kainit, 360 Pd. 
Thomasslagge og 1000 Pd. luftlæsket Kalk pr. Td. Ld. I 1899 
blev Arealet udlagt med Kløver og Græs. Forsøget fortsættes 
et længere Aaremaal, og Arealet gødes aarlig med 400 Pd. Kamit 
og 200 Pd. Thomasslagge pr. Td. Ld. 

I 1905 begyndtes paa en Del af Arealet nogle Gødnings- 
forsøg til Belysning af Kvælstofgødningers Værdi til Græs paa 
Højmose. Forsøget afsluttes 1910. 

2. Varig Græskultur paa ikke afgravet Mose 
(Mark C). 

Formaalet er at paavise forskellige Kulturmetoders Lid- 
flydelse og Værdi for Kløver- og Græskulturer. Arealet blev 
i 1898 udgrøftet og Kultiveringen udført med henholdsvis 
2 Tom. Jordbelægning, 1 Tom. Jordbelægning og uden Jord- 
belægning samt 6 Kubikfv. Lermergel, 10 Kubikfv. Lermergel 
og 5000 Pd. kulsur Kalk. 

Hele Arealet blev i 1898 tildelt 1000 Pd. luftlæsket Kalk, 
700 Pd. Kainit og 350 Pd. Thomasslagge samt 80 Pd. Chili- 
salpeter pr. Td. Ld. og blev i 1899 udlagt med Kløver og 
Græs. Samtlige Parceller tilføres aarlig 6(X) Pd. 'Kainit og 
300 Pd. Thomasslagge som Overgødning. 1903 og 1905 til- 
førtes de kalkede Parceller paany 2000 Pd. kulsur Kalk pr. 
Td. Ld., og saaledes fortsættes hvert andet Aar, indtil Par- 



143 

cellerne har faaet samme Mængde Kalk som de merglede. 
Porsøget fortsættes i en længere Aarrække. 

3. Agerkultur med Korn, Rodfrugter og fler- 
aarigt Græsleje (Mark C). 

Formaalet er at undersøge Betingelserne for Agerbrugs- 
drift paa Højmose. Der benyttes følgende Sædskifte: 1) Rug^ 
2) Bælgsæd (Hestebønner og Ærter), 3) Rodfrugter, 4) Vaar- 
sæd, 6 — 8) Kløver og Græs. Til hvert Skifte hører 3 Agre, 
der er inddelte i 4 Stykker, med vekslende Jordbelægning og 
Gødskning. I 1900 gav Arealet første Gang Afgrøde. Med 
Høsten 1906 begynder den regelmæssige Drift. 

4. Agerkultur med forskellig Afvanding (Mark. E). 
Formaalet er at undersøge Betydningen af en større eller 

mindre Sænkning af Grundvandstanden i Forbindelse med Kul- 
turbehandling for Højmose til Agerkultur. Arealet er udgrøftet 
i 1899—1900, inddelt i Agre af henholdsvis 18, 36 og 72 Fods 
Bredde og med Grøfter paa henholdsvis 1^2, 272 og 4 Fod& 
Dybde. Arealet er iøvrigt kultiveret paa tilsvarende Maade 
som nævnt under Punkt 2. 

Ved Tylstrup foretages forberedende Arbejder til Anlæg 
af Forsøg paa Højmose. 

B. Lavmose. 
Ved Tylstrup foretages ligeledes forberedende Arbejder til 
Anlæg af Forsøg paa Lavmose. 

XII. Forskellige Forsøg. 

A. Forsøg med Høbjergningsinaader. 
Ved Tystofte foretages Forsøg med en i vore Nabo-^ 
lande benyttet Høbjergningsmaade (Vejring paa Stativ) i Sam^ 
menligning med den her i Landet almindelig anvendte. Som 
Grønmateriale anvendes Vikkehavre. Forsøget begyndtes 1900 
og fortsættes indtil videre. 

B. Undersøgelse over Indflydelsen af Saakornets Kvalitet paa 

Udbyttet 

foretages ved Tystofte. Af en ren Bygstamme søges i 1906' 
tilvejebragt Korn af væsentlig forskellig Beskaffenhed : 1) kraf- 



144 

tige og kvælstoflfattige, 2) svange og kvælstofrige, 3) kraftige 
og kvælstofrige Kom, der anvendes til Udsæd i 1907. 

C. Undersøgelse over „Springe' hos forskellige Stammer af 

Prentice-Byg 

foretagen i 1906 ved Lyngby og Tystofte med 6 Prøver. 

D. Forevisnings- og lagttagelsesprøver. 

Til Iagttagelse og Forevisning saas ved samtlige Stationer 
forskellige Prøver af Vintersæd, Vaarsæd, Rodfrugter, Bælgsæd, 
Kløver, Græsarter og andre Foderplanter samt Handelsplanter. 



Om nyere Principper i Jordbunds- 
forskningen. 

Samt nogle Meddelelser om Azotobacter chroococcum's Forekomst 
og Udbredelse i forskellige Jorder*). 

Af Harald R. Christensen. 



At Jordens Frugtbarhed er afhængig af visse Egenskaber 
ved Jorden er en Kendsgerning, der vel er endnu ældre end 
Plantekulturen, og det har da ogsaa altid været en af Agri- 
kulturkemiens vigtigste Opgaver at udfinde, hvilke de Egen- 
skaber er, der betinger Jordens Ydeevne, og hvilken Indflydelse 
de forskellige ydre Forhold, som Jorden udsættes eller kan 
udsættes for, udøver paa disse, i rigtig Erkendelse af at man 
kun herigennem kan naa til en Udvikling af en fyldestgørende 
Teori for Jordens Behandling. 

Teoretisk set er Jord ikke nogen nødvendig Betingelse for 
Planteproduktion. De mangfoldige Vandkulturforsøg har med 
tilstrækkelig Tydelighed godtgjort, at man ved denne Form af 
Plantedyrkning kan opnaa store og normalt udviklede Afgrøder. 

Jordens Betydning for Planteproduktionen er, set i store 
Træk, af kemisk og mekanisk Art. Den er den store naturlige 
Oplagsplads for de Næringsstoffer, som Planterne behøver til 
deres Udvikling, og den giver Planternes underste Del Støtte 
tilsiderne og dermed disse Evne til at holde sig oprejste. (Ved 
Vandkulturer maa Planterne støttes ved kunstige Midler). Hvis 
nu de forskellige Jorder altid bød Planterne tilstrækkelige 
Mængder af de nødvendige Salte og af Vand, var enhver Jord- 

*) Foredrag i det kgl. danske Landhusholdningsselskab d. 28. Marts 1906. 

10 



146 

bundsforskning overflødig. Jorden vilde da, — bortset fra de 
Tilfælde, hvor der kan være Tale om en Ophobning af Gift- 
stoffer — , uden nogen Indgriben fra Menneskets Side give det 
Maksimumsudbytte, som kan opnaas under de stedlige klima- 
tiske Forhold. Kun ganske faa Jorder er fra Naturens Side 
udstyret med en saa stor Mængde Plantenæring i tilgængelig 
Form, som der er nødvendig for en Maksimumsproduktion, og 
man er derved straks bragt ind paa Spørgmaalet om, hvilke 
Næringsstoffer de enkelte Jorder trænger til, og paa hvilken 
Maade man bedst og mest økonomisk bringer dem til Veje. Der 
kan her være Tale om to Maader 1) Tilførsel af Gødningsstoffer 
ude fra og 2) Overførelse af Jordbundens tungt opløselige for 
Planterne utilgængelige Næringsstoffer i tilgængelig Plante- 
næring. Det sidste bringer os til at overveje og undersøge, 
hvilke de Faktorer er, som her griber ind og man fandt for 
længst ud af, at disse baade er af mekanisk, fysisk og kemisk 
Natur, medens det har været den nyere Tid forbeholdt at ud- 
finde, at ogsaa mikrobiologiske Forhold i den Henseende spiller 
en meget væsentlig Rolle. 

Har man paa den ene eller anden Maade bragt tilstrække- 
lige Mængder af de nødvendige Salte til Veje, bliver den næste 
Opgave at sørge for, at Planterne altid har Adgang til tilstrække- 
lige Mængder Vand. Eun i specielle Tilfælde er det i det 
praktiske Jordbrug muligt at tilføre Jorden Vand ad kunstig 
Vej; i Regelen er man henvist til Nedbøren. I Danmark vil 
den aarlige Nedbør vel altid repræsentere en betydelig større 
Vandmængde, end Planterne kan forbruge, og naar Nærings- 
stoffet Vand ikke desmindre meget ofte forefindes i for ringe 
Mængde, skyldes det, at en stor Part af dette enten fordamper 
fra Jordoverfladen, løber bort langs denne eller siver bort 
gennem Jorden. 

Studiet af Jordens Forhold overfor Vand, der ganske over- 
vejende er betinget af dens fysiske Tilstand, faar da en over- 
maade stor Betydning, og i Virkeligheden er det jo saadan, at 
det er de enkelte Jorders forskellige Forhold overfor Vand, der 
overvejende bevirker de meget store Forskelle i deres Værdi. 

Jordbundsundersøgelsen falder i 3 Hovedafsnit 1) fysisk, 
2) kemisk og 3) biologisk Jordundersøgelse. 

Forholdene af ren kemisk Natur foreligger for Øjeblikket 
bedst belyst, takket være vort indgaaende Kendskab til Planternes 



147 

Emæringsforhold og de store Fremskridt, som den analytiske 
Kemi har gjort i den nyere Tid. Dog venter ogsaa her meget 
store og vigtige Spørgsmaal paa deres Løsning. Det skal paa 
dette Sted lige blot antydes, at vi endnu synes at være langt 
fjernede fra det store Maal ad analytisk Vej at bestemme de 
enkelte Jorders Gødningstrang, som nu maa søges belyst gennem 
ret omfattende, kostbare og ofte med store Fejl behæftede 
Vegetationsforsøg (Kar- og Markforsøg). 

Men medens man dog paa Jordbundskemiens Omraade har 
et godt og fast Grrundlag i vort Kendskab til, hvilke Nærings- 
stoffer Planterne behøver, veed vi kun i grove Træk noget om, 
i hvilket Forhold Jordens Frugtbarhed staar til dens fysiske Be- 
skaffenhed og til den mangeartede Virksomhed, der udfoldes af 
det lavere Plante- og Dyreliv i Jorden. Det er imidlertid klart, 
at alle de Spørgsmaal, som kommer ind under Jordens Behand- 
ling staar i det allemøjeste Sammenhæng med disse Forhold, 
og det maa erkendes, at Læren herom i Virkeligheden kun i 
ringe Grad kan støtte sig til nogen videnskabelig begrundet 
Teori. Vel netop af den Grund er der paa dette Omraade 
saa stor Forvirring, som Tilfældet er. 



A. Fysiske Jordbundsundersøgelser. 

Jordbundens Forhold overfor Vand. 

Jordens Evne til at optage og fastholde Vand (Vandkapa- 
citeten) er som før nævnt en af de vigtigste Egenskaber ved 
denne og kan i Betragtning af, at kunstig Tilførsel af Væde 
kun er praktisk gennemførlig i specielle Tilfælde, siges at re- 
præsentere Faktoren Vand i Minimumsloven. Da denne Faktor 
jo meget ofte er til Stede i forholdsvis mindst Mængde og 
derved bliver bestemmende for Planteproduktionens Størrelse, 
bliver Betydningen af Jordens vandholdende Evne umiddelbart 
indlysende. Vandkapaciteten er en sammensat Egenskab 
og er i særlig Grad afhængig af Jorddelenes Finhed (Over- 
flade) og dernæst af deres Lejring (Strukturen). Finheds- 
graden er i samme Jordprøve en konstant Størrelse, hvorimod 
Lejringen er ret tilfældig, og bestandig vekslende, idet den 
paavirkes af saa mange Forhold, noget man ved Jordbunds- 
analysen ofte ikke har skænket tilstrækkelig Opmærksomhed. 

10* 



148 

Maii bestemmer som oftest Jordens vandholdende Evne 
efter den „Trommerske Metode" ved hvilken man røreren 
afvejet Mængde lufttørret Jord ud med Vand (idet man tilsigter 
at faa Jorddelene saa tæt sammenlejrede som muligt), bringer 
det hele over i en Glastragt og lader Overskuddet af Vand 
løbe fra. Ved Tørring bestemmer man da Vandprocenten i 
den vandmættede Jord og har derigennem et Udtryk for Jor- 
dens Vandkapacitet. Det er klart at man ved denne Frem- 
gangsmaade faar helt andre Lejringsforhold frem, end der 
findes ude i Marken, og at disse maa blive ret tilfældige og 
temmelig uens ved Gentagelse af Forsøget. Hvor det gælder 
om at bestemme Jordens Vandkapacitet ved en bestemt Til- 
stand (f. Eks. ved Forsøg over Jordens Bearbejdning) eller paa 
et givet Tidspunkt, har den Trommerske Metode kun ringe 
eller ingen Betydning. Det vil da være nødvendigt at foretage 
Undersøgelser ude i selve Marken under de naturlige Lejrings- 
forhold. Hertil har R.Heinrich*) angivet følgende Fremgangs- 
maade: En Jernblikcylinder, hvis Diameter er 20 Centimeter 
og Højde 40 Centimeter, trykkes 1 å 2 Centimeter ned i Jorden. 
Efter at man har faaet Cylinderen til at staa fast, fyldes den 
med Vand, der — for at undgaa mekaniske Indvirkninger paa 
Jordens. Struktur — fordeles gennem en meget fin Sigte, som 
er anbragt i Cylinderens øverste Del. Naar Vandet er sivet 
ned, bedækkes det befugtede Sted med en Træplade for at und- 
gaa Fordampning. Efter ca. 24 Timers Forløb bringer man en 
Cylinder af samme Størrelse ned i en Dybde af oa. 32 Centi- 
meter. Jorden omkring Cylinderen fjernes, og ved Hjælp af en 
skarp Jemplade afskærer man Cylinderen fra den underliggende 
Jord. Vandprocenten i Cylinderens Indhold angiver Jordens 
Vandkapacitet. 

Er Jordbundsundersøgelsens Formaal imidlertid det at be- 
lyse og drage Sammenligninger mellem forskellige Jorders 
Bonitet, giver Heinrichs Metode dog langt mindre værdifulde 
Oplysninger end den anden, da Lejringen, der er afhængig af 
saa mange forskellige Forhold og i ganske særlig Grad af den 
Maade, hvorpaa Jorden er behandlet, svinger inden for langt 
videre Grænser i Marken end under de Forhold der bringes 
til Veje ved den Trommerske Fremgangsmaade, hvor man jo 

*) R. Heinrich. Grundlagen zur Beurteilang der Ackerkrume. Wismar 1882* 



149 

netop søger at skaffe den snævreet mulige Lejring af Jord- 
delene frem. Jorder af samme Bonitet kan ved en Under- 
søgelse efter Heinrichs Metode vise vidt forskellige Forhbld 
overfor Vand. Naar Wahnschaffe derfor forud for sin Omtale 
af denne Metode anfører*): ^Das nachstehend beschriebene 
Verfahren wurde von E. Heinrich angegeben und verdient den 
Versuchen im Laboratorium entschieden vorgezogen zu werden" 
er denne Udtalelse — holdt i al Almindelighed ikke berettiget. 
Det vil dog ved en Kritik af disse Metoder være af væsentlig 
Betydning at tage Hensyn tilFormaalet med de Undersøgelser, 
hvortil de skal benyttes. 

Af de foran omtalte Grunde lader Jordens vandholdende 
Evne sig ikke bestemme eksakt i Laboratoriet, men da den 
som nævnt i særlig Grad paavirkes af Jordens Finhed, vil en 
Bestemmelse heraf altid give temmelig sikre Antydninger af 
denne Egenskab og faar derved overmaade stor Betydning i 
Jordbundsundersøgelsen. 



Jordens Finhed. 

Ved Jordens Finhed f orstaar man Summen af de enkelte 
Jorddeles Overflade i en Vægtenhed Jord. Man har 
hidtil søgt at bestemme denne Egenskab ved Sigte- og Slæmme- 
analysen. At disse dog ikke kan give eksakte Udtryk for 
Finheden vil fremgaa af følgende Betragtninger.**) 

Ved Sigtningsanalysen lader man Jorden passere Sigter 
af forskellige Maskevidder. Kun hvis Sigteaabningeme er runde 
og alle Jorddelene Kugler, hvis Størrelse netop passer med de 
forskellige Aabninger i Sigterne, vil det Materiale der passerer 
de enkelte Sigter være fuldstændig ensartet. I Jorddelene, og 
ganske særlig naar de stammer fra forskellige Jorder, er imid- 
lertid saa at sige alle Former repræsenterede. En lang Søjle 
vil kunne passere den samme Aabning som en kort eller en 
ganske tynd Plade med samme Diameter o. s. v.; der sorteres 
m. a. O. kun efter Udstrækning i een Retning. 



*) F. Wahnschaife. Anleitung zur wissenchaftlichen Bodenuntersuchung. 

2te Auflage. Berlin 1903. S. 164. 
^'^) Ed udførlig Udvikling af SigtniDgens og Slæmningens Teori findes i 

Miischerlich. Bcdenkunde liir Land- und Forstwirte. Berlin 1905. 



160 

Slæmmemetoden ghinder sig paa den Modstand, som Van- 
det yder et faldende Legeme. Denne Modstand staar i omvendt 
Forhold til Legemernes Vægtfylde og er desuden afhængig af 
Gnidningsmodstanden mellem Vædskedelene og de faste Legemer, 
en Modstand der igen afhænger af Legemernes Form og Stør- 
relsen af deres Overflade. Men selv om alle disse Faktorer 
var konstante vilde de dog ikke komme til at virke paa samme 
Maade, med mindre Tyngdepunktets Plads ogsaa er konstant. 
Af denne afhænger det nemlig, hvilket af Legemets Flader der 
kommer til at vende nedad og bryde Modstanden mod Vædske- 
delene. Slæmningsresultatet kan da ikke siges at være et Ud- 
tryk for nogen enkelt Jordbundsegenskab og giver derfor og- 
saa kun højst ufuldstændige Oplysninger om Jordens Finheds- 
grad som dens Bonitet overhovedet. Med stor Tydelighed 
fremgaar dette af de omfattende Jordbundsundersøgelser som 
Emmerli/ng, Eael*) og T. Westermann^ København**) har ladet 
udføre henholdsvis for Slesvig-Holstens og Danmarks Vedkom- 
mende. Der viser sig ved disse ikke at være noget nøjere 
Sammenhæng for slet ikke at tale om noget lovbundet Forhold 
mellem Slamprocenten og Jordens Art. Saaledes viser Jorder 
der er betegnede som lette sandede Jorder undertiden en lige 
saa høj (eller højere) Slamprocent som lerede Jorder, og lette 
lerede Jorder viser ofte en Slamprocent, efter hvilken man 
maatte henføre dem til meget svær Lerjord o. s. v. 

Som Hjælpemiddel ved Jordboniteringen har Slæmmeanalysen 
da kun ringe Betydning og vil i Regelen ikke kunne give Op- 
lysninger af Værdi udover de, der kan faas ved blot en nærmere 
Besigtigelse af Jorden. 

Som Erstatning for Slæmmeanalysen har Amerikaneren 
Briggs***) bragt Centrifugering af Jord i Anvendelse. Den op- 
slæmmede Jord anbringes i Glas, der sættes i en særlig ind- 



*) Emmerling. Festschrift der landw. Verauchs-Station. Kiel 1895. 
**) T, Westermann. Undersøgelser over Typer af danske Jorder. Køben- 
havn 1902. 
***) L, J, Briggs, Some necessary modifications in methods af mechanical 
analysis as applied to alkali soils. U. S. Depart. of Agriculture. Re- 
port Nr. 64. 1891. — Om denne og en anden Gentrifugeringsmetode 
har Prof. K, Børdam givet en nærmere Udvikling i „Oversigt over 
de nyeste Undersøgelser paa Agrikulturkemiens Omraade^^ Køben- 
havn 1906. 



161 

rettet Centrifuge. Efter den udøvede Centrifugalkrafts Størrelse 
afsætter der sig en større eller mindre Mængde af Jordprøvens 
faste Bestanddele paa Glassets Bund. Man bestemmer den 
Mængde Bundfald, der afsættes ved vekslende Centrifugalkraft 
og faar da, ligesom det kan ske ved Schones Slæmmetragt, 
Jorden adskilt i Partikler af forskellig Finhed. De selvsamme 
principielle Indvendinger, som er gjort gældende modSlæmme- 
metoden som Middel til at bestemme Jordens Finhed, gælder 
ogsaa for denne Metode, og lige saa lidt som Slæmningsresultatet 
er Resultatet af Centrifugeringen et direkte Udtryk for Jordens 
Finhed. 

I Erkendelse af de store Mangler ved de hidtil anvendte 
Metoder tdl Bestemmelse af Jordens Finhedsgrad har de to 
bekendte Agrikulturkemikere Professor Rodewald og Docent 
Mitscherlich i Kiel søgt at udfinde andre Fremgangsmaader, der 
kunde give paalideligere Resultater. Et Arbejde af Bodewald 
„tJber Quellungs und Benetzungserscheinungen"*) 
blev Grundlaget for en Undersøgelse som særlig Mitscherlich 
Anstillede over Jordarter. Af disse Undersøgelser fremgik det, 
at Jordens Befugtningsvarme o: den Mængde Varme, som en 
Vægtenhed Jordtørstof udvikler ved Befugtning med Vand, er et 
direkte Udtryk for Jordens Finhed, idet Befugtningsvarmen 
er proportional med Størrelsen af Jorddelenes Over- 
flade. Det vil her føre alt for vidt at komme nærmere ind 
paa Befugtningens Teori og paa selve Metoden**), hvad der 
er saa meget mindre Anledning til, som denne allerede for 
Jordbundsundersøgelsens Vedkommende næsten kun har histo- 
risk Interesse, idet det ved indgaaende Undersøgelser af Rode" 
wald og Mitscherlich har vist sig, at man ved Bestemmelse af 
Jordens Hygroskopioitet, der er betydelig simplere og kan 
udføres med langt mindre omstændelige Apparater, kan faa et 
lige saa sikkert Udtryk for Jordens Finhed som ved Bestem- 
melse af Jordens Befugtningsvarme. 

Ved Jordens Hygroskopioitet forstaar man den 
Vandmængde, som Jorden indeholder, naar dens Over- 



*) Zeitschrift ftir physikalische Ohemie. XXXIII. 1900. 
**) Denne omhandles paa en meget udførlig Maade i den ovenfor nævnte 
Afhandling af Eodewdld, og i Mitscherlich: Untersuchungen iiber die 
physikalischen Bodeneigenschaften. Habilitationschrift. Merseburg 1901. 



162 

flade (de enkelte Smaadeles samlede Ovetflade) netop 
er bedækket med et Molekylelag Vand*) og man ud- 
trykker denne Egenskab ved at angive den hygroskopisk 
bundne Vandmængde i Procent af Jordtørstoffet. 

Slaar denne Definition til, er det klart, at Hygroskopiciteten 
staar i ligefremt Forhold til Størrelsen af Jorddelenes Over- 
flade og altsaa bliver et direkte Udtryk for Jordens Finhed. 

I Stedet for i Procent Vand kunde Finhedsgraden (Over- 
fladen) godt angives i f. Eks. Kvadratmeter pr. Gram Jord. I Følge 
Nermt**) har et Vandmolekyle en Vægt af 8,3 . 18 . lO"«* Milli- 
gram. Man kan derefter beregne hvor mange Vandmolekyler 
der bedækker Jorddelenes Overflade i en Jordprøve, der har 
opnaaet sin fulde Hygroskopicitet. Tænker man sig Vandmole- 
kylerne kubiske og anbragte saaledes paa det faste Stofs Over- 

*) Prof. Eodewald udvikler dette nærmere i sin foran omtalte Afhand- 
ling om Ppkvældnings og Befugtningsfremtoninger, hvor han frem- 
sætter følgende ved Arbejdet særdeles godt begrundede Befugtnings- 
hypotese. 

„Da der foregaar en Udveksling af Vand mellem fugtigt og tørt 
Materiale, maa Vandmolekylerne først være bevægelige paa det faste 
Stofs Ovei'flade. Molekylerne bevæger sig i en Betning parallel med 
Overfladen, og den Kraft, der udfordres hertil, er lig den, der for- 
aarsager deres Bevægelse i Vædsken 4Vandet) d. v. s. lig Vandets 
Kohæsionskraft eller Overfladespænding. Vandmolekylerne vilde imid- 
lertid springe bort fra den faste Væg, hvis ikke en anden Kraft, 
nemlig det faste Stofs Tiltrækningskraft, der virker lodret paa FladeSr 
kom til. Den sammensatte Virksomhed af begge disse Kræfter be- 
virker, at de enkelte Vandmolekyler, som maaske vilde have Tilbøje* 
lighed til at hvile i flere Lag paa enkelte Steder af Overfladen, gen- 
sidig fortrænger hinanden, indtil de alle ligger saa tæt sammen som 
muligt paa Overfladen. Den nødvendige Følge heraf er, at hele den 
Del af Overfladen som kan befugtes først dækkes af et enkelt Mole- 
kylelag Vand, og at dette Vandlag fortætter sig saa meget'som muligt 
paa Ovei*fladen. Saalænge Overfladen endnu ikke er fuldstændig 
dækket med Vandmolekyler, vil det faste Stofs Adhæsionskraft ved- 
blivende være den samme. Er Overfladen derimod fuldstændig be- 
dækket med Vandmolekyler, maa Adhæsionskraften, der som bekendt 
falder meget brat med Afstanden, blive meget mindre". 

For Stivelsens Vedkommende er Adhæsionskraften i Følge Mode- 
t(;ay$ Undersøgelser saa ringe, at den kun kan indvirke paa et Vand- 
lag af et Vandmolekyles Tykkelse, og ilf«<sc^erZic/i har ved sine Under- 
søgelser over forskellige Jordarter vist (1. c.) at alle disse i den Ret- 
ning udviser samme Forhold som Stivelse. 
**) Theoretische Chemie. 2. Aufl. 1898. S. 394. 



163 

flade, at deiine fuldstændig er overtrukken med en Hinde af 
en saadan Tæmings Tykkelse vil et Milligram Jord repræsen- 
tere en Flade, der kan udtrykkes ved følgende Formel 

F = 5 



V 8,3 . 18 . 10-*« 



Dmm. 



hvor F betyder Fladens Størrelse angivet i Kvadratmillimeter 
og H hygroskopisk bundet Vand angivet i Gram. Vil man 
omregne den hygroskopisk bundne Vandmængde til Kvadrat- 
meter pr. Qram Jord, kan man iflg. Mitscherlieh benytte 
følgende Formel. 

F = H . 40,6 Kvadratmeter. 

Tallet 40,6 er en ved Beregning funden Konstant. 

Jordens Hygroskopicitet vil for Mose-, Mor- og sand- 
muldede Jorders Vedkommende staa i et temmelig ligefremt 
Forhold til dens Indhold af organisk Stof (Humus) og for Ler- 
jordernes Vedkommende i ligefremt Forhold til Indholdet af orga- 
nisk Stof og Ler. Sand vil kun undtagelsesvis have nogen Hygro- 
skopicitet af Betydning. For grovere Sandarters Vedkommende 
vil denne slet ikke kunne maales, og selv meget fint Sand har 
sammenlignet med Ler eller Humus kun en meget ringe Over- 
flade. Idet altsaa baade Humus og Ler — Stoflfer med vidt 
forskellige Egenskaber i andre Henseender — forlener Jorden 
med høj Hygroskopicitet, bliver en Bestemmelse af det ind- 
bjnrdes Forhold, hvori disse forekommer i Jorden betydnings- 
fuld for en Bedømmelse af dennes hele Tilstand. Vil man saa- 
ledes bedømme en Jords Evne til at suge Vand fra dybere 
liggende Jordlag efter dens Hygroskopicitet, der som foran 
omtalt særlig er betingende for de kapillare Hulrums Størrelse^ 
maa man vide, om denne fortrinsvis skyldes Indhold af Muld 
eller Ler, da det sidstnævnte Stofs Evne i saa Henseende er 
betydelig større end Muldstoflfernesi. Dette forklares af Mit- 
scherlieh (1. c.) derved at en stor Del af de organiske StoflFer» 
Overflade, den saakaldte micellare Overflade, ikke er til- 
gængelig for mere end et enkelt Molekylelag Vand*) og der- 



*) At den miceUare Overflade kun er tilgængelig for et enkelt Mole- 
kylelag Vand er bevist derved at Vædsker med større Molekyler som 



154 

ved ikke faar nogen Betydning for den kapillare Vandlednings- 
eviie. For at nævne et Eksempel der tydelig illustrerer dette 
Forhold kan anføres, at et Stof som Halm kun har en ringe 
ydre Overflade, men derimod en meget stor micellar Overflade, 
der betinger dette Materiales store Hygroskopicitet (35 — 60%). 
Den ringe ydre Overflade bevirker imidlertid, at Halm kun har 
en ringe kapillar Vandledningsevne. 

G, Sehublei' er den første, der har forsøgt at indføre Hygro- 
skopicitetsbestemmelsen i Jordbundsundersøgelsen *). Efter 
hans Fremgangsmaade udbredes Jorden i et tyndt Lag paa en 
Glasskive og tørres ved en Temperatur af 76^ C, hvorefter 
den anbringes over en Skaal med Vand og dækkes med en 
Glasklokke, der sænkes ned i Vandet. Vægtforøgelsen angiver 
Hygroskopiciteten. Schiibler tilsigtede ikke ved denne Metode 
at faa et Udtryk for Jordens Finhed, men nærmest at konsta- 
tere hvormeget Vand de forskellige Jorder er i Stand til at 
optage fra Luftens Indhold af Vanddampe. Metoden har aldrig 
funden nogen videre Anvendelse i Jordbundsundersøgelsen og 
er da ogsaa ret ufuldkommen. Saaledes naas absolut Tørhed 
for mange Jordarters Vedkommende langt fra ved 76^ C. (Se 
Tab. L) og hertil kommer at der ved den anvendte Fremgangs- 
maade let fremkommer Kondensationer, der virker forstyrrende 
ind paa Resultatet. 

Eodewald og Mitscherlich har da forbedret Metoden ved — 
i Stedet for i Tørreskab — at tørre Jorden i evakueret Rum 
over Forforsyreanhydrid , der er det stærkest vandsugende 
Stof, man kender, og derefter henstille den i et ligeledes luft- 
fortjoidet Rum, i hvilket der i Stedet for rent Vand, som ved 
Schiiblers Metode, anbringes en 10 % holdig Svovlsyreop- 
løsning. Da Jord efter at have opnaaet sin fulde Hygro- 
skopicitet har en Dampspænding, der er betydelig mindre end 
Vandets**), kan man anvende en Vædske med ringere Damp- 
spænding og derved lettere undgaa de Fortætninger af Vand- 



f. Eks. Toluol og Petrolemnsætber, ikke kan befugte denne Over- 
flade. Ved at bestemme Befagtningsvarmen ved Anvendelse af et 
af disse Stofifer og af Vand er man da i Stand til at faa et Udtryk 
for Forholdet mellem Jordens ydre og indre (micellare) Overflade. 

*) 6r. Schiibler. Grundsåtze der Agriculturchemie. Leipzig 1838. 

*) Eodewald: Theorie der Hygrpskopicitåt. Landw. Jahrbucher. 1902. 
S. 681. 



155 

dampene, som ellers meget lat indtræder ved vekslende Tem- 
peratur, og som i høj Grad virker forstyrende ind paa Resul- 
tatet. Gennem Forsøg har Rodewald og Mitscherlich**) godtgjort, 
at en 10 % holdig Svovlsyre frembyder den mest passende 
Koncentration. Jorden henstaar saa længe over den fortyndede 
Svovlsjrre, til Vægten er konstant, hvad der selv for de svære 
Jordarters Vedkommende vil være opnaaet efter 6 å 6 Dages 
Forløb. Naar Dampspændingsudligningen, som det er Tilfældet 
ved deime Metode, foregaar ved konstant Rumfang er Hygro- 
skopiciteten iflg. Bodewalds Undersøgelser**) saa at sige fuld- 
stændig uafhængig af Temperaturen. 

Tørringen over Fosforsyreanhydrid er ligeledes et stort 
Fremskridt, da det gentagne Gange er paavist, at en fuld- 
stændig Udtørring (Uddrivning af den sidste Rest hygroskopisk 
bundet Vand) af organisk Stof og af uorganiske Stoffer med 
stor Finhedsgrad som Ler ikke kan opnaas ved den almindelige 
Tørring i Tørringsovn ved 100^ C, og da en højere Temperatur 
medfører Fare for tør Destillation af organiske Stoffer og for 
Afgivelse af kemisk bundet Vand f. Eks. for Lerets Vedkom- 
mende, er Anvendelse heraf utilladelig. Efter den af Mitscher- 
lich angivne Tørringsmetode, foregaar Tørringen i smaa runde 
Glasskaale, i hvilke der paa Bunden er anbragt Fosforsyiwan- 
hydrid. Jorden udbredes i et tyndt Lag i sn flad Glasskaal, 
der anbringes paa en Glastrefod inde i Skaalen. Ved Hjælp af 
en Gummiring og en sleben Messingplade lukkes Skaalen luft- 
tæt, og efter at Luften er udpumpet (gennem en Tubus, der 
findes i Messinglaaget) ved Hjælp af Vandluftpumpen, anbringes 
Skaalen i et Dampapparat, hvor den i 4 Timer udsættes for 
strømmende Vanddampe. Efter den Tids Forløb er Jorden 
absolut tør. 

Hvor stor en Forskel i Tørhedsgraden, der kan fremkomme 
ved Anvendelse af forskellige Tørringsmetoder, har Forfatteren 
haft Lejlighed til at undersøge under et Ophold paa det kgl. 
landøkonomiske Institut ved Universitetet i Kiel. Der under- 
søgtes her Svindet af 4 forskellige Jordarter ved forskellig 
Temperatur i Tørreovnen, ved Glødning, ved Tørring over 
koncentreret Svovlsyre i luftfortyndet Rum i 1, 2, 6, 8 og 



*) 1. c. 
**) Bodewald: Theorie der Hygroakopicitåt. 



166 

12 Døgn samt ved den foran omtalte Tørring ovor Fosforsyre- 
anhydrid. 

Resultaterne af denne Undersøgelse fremgaar af neden- 
staaende TabeL 



Tabel I. 



I Svind ved Tørring 
i Tørreskab ved 



Jordart 



1100« 
% 



120° 

/o 



140° 
% 



160° 

/o 



O. 
« hl 

> g 



09 



Svind ved Tørring over 

kone. Svovlsyre i evia- 

kueret Bom efter 



1 
Dag 

7o 



2 
Dage 

/o 



5 
Dage 



8 
Dage 

7o 



12 
Dage 

% 









a-^ 









Formsand . 8,20 
Lermuld ... 1,39 
Meg. atærk^ 
Lerjord i 11,03 
(fra Java) j 

Tørvejord . 7,44 



8,26 
1,51 

12,43 

9,05 



IJl 

13,15 

9,92 



8,36 
1,85 



11,65 
5,14 



8,11 



1,10 



,46 24, 



,25 68, 



:,28 

13 



8,24 
1,45 

11,74 

7,50 



8,24 
1,48 

11,75 

7,78 



8,24 
1,48 

11,84 

7,82 



8,33 
1,61 

13,29 

8,87 



0,18 
0,22 



1,43 



For Sandets Vedkommende, der hverken indeholder store 
Mængder „Organisk Stof^ eller kemisk bundet Vand er For- 
skellen i Resultaterne fra de forskellige Metoder kun ringe, 
hvorimod den for de andre Jordarters Vedkommende er meget 
betydelig. Tabellens sidste Kolonne angiver den Mængde hygro- 
skopisk bundet Vand, som ikke gaar bort ved 100® og altsaa 
ogsaa de Forskelle i Resultaterne af Hygroskopicitetsbestem- 
melserne, der vil fremkomme, eftersom man anvender den ene 
eller den anden Tørringsmetode, og det skønnes heraf, at al- 
mindelig Tørring ikke kan benyttes ved Hygroskopicitetsbe- 
stemmelsen. 

Følgende Tabel, der refererer sig til Undersøgelser af 
Mitscherlich*) og Forfatteren vil give en Forestilling om forskel- 
lige Jordarters Hygroskopicitet. 

Hygroskopicitetstallene for Jorden fra Askov Sandmark og 
Lermark karaktiserer udmærket Forskellen i disse Arealers 
Grundbeskaffenhed. Lermarken i Askov og det nye Forsøgs- 
areal i Aarslev maa begge henregnes til de almindelige gode 



*) Jfi^SC^eWic/i; Bodenkundefiir Land- und Forstwirte. Berlin 1905. S. 71. 



157 



Tabel IL 



Jordens Art 



Jordens 

Hygroskopi- 

citet 



Fint tertiært Evartssand 

Samme pulveriseret i Morter 

Sandmuld 

Let, lerblandet Sandmuld 

Let Lermuld 

Mild Lermuld 

Svær Lermuld 

Lavmosetørv 

Meget stærk Lerjord (fra Java) 

Meget ^fint rødt Sand fra Tylstrup Forsøgs- 
station (Undergrund) 

Let Sandmuld fra Askov Forsøgsstation 

God Sandmuld fra Tylstrup Forsøgsstation . . 

Let Lermuld fra Askov Forsøgsstation 

Ood Lermuld fra Aarslev Forsøgsstation .... 

Svær Lermuld fra Landbohøjskolens Demon> 
strationsmark 

Stærkt Ler fra Aarslev Forsøgsstation (Under- 
grund) 

Tertiært plastisk Ler fra Refsnæs 

Begemor fra Bregentved 

Lavmosetørv fra Nørreskovgaard pr. Hals... 



0,034 
0,068 
1,06 
1,40 
2,09 
B,00 
6,54 
ia42 
23,81 



Jordover- 
fladen i et 
Gram Jord- 
tørstof Dm. 



1,38 

2,76 

43,0 

66,8 

84,9 

121,8 

265,5 

747,9 

966,7 



o 

t: 
p 



0,78 
1,20 
1,87 
2,36 

2,87 

5,24 

5,34 
18,73 
21,95 
24,65 



31,7 
48,7 
75,9 
95,8 
116,5 

212,7 

216,9 

760,4 

891,2 

1000,8 



lermuldede Jorder. Den gode sandmuldede Jord fra Tylstrup 
Forsøgsstation har en Hygroskopicitet der ligger imellem Askov 
og Aarslev Lermarkers og Askov Sandmarks og kan ogsaa i 
Bonitet siges at staa midt imellem disse Arealer. Grunden til 
det for et Sandjordsareal meget høje Hygroskopioitetstal maa 



*) Bodenkunde ftir Land- und Forstwirte. S. 71. 



158 

søges i det usædvanlig fine Kvartssand (Hygroskopicitet 0,78) 
i hvilket Mulden er indblandet. 

Foruden at være et Udtryk for Jordens i'orhold overfor 
Vand er Hygroskopiciteten tillige et Udtryk for Jordens Evne 
til Absorption af Luftarter. Paa samme Maade, som det sker 
med Vanddampe kan nemlig ogsaa andre Luftarter, hvis Xon- 
densationspunkt ikke ligger for langt under den almindelige 
Jordtemperatur, fortættes paa Overfladen, men da denne Ab- 
sorption, der i og for sig kun er meget ringe, kun kan foregaa 
naar Jorden indeholder mindre Vand, end der svarer til dens 
fulde Hygroskopicitet, og der ikke kan foregaa nogen Plante- 
produktion ved Tilstedeværelse af en saa ringe Vandmængde, 
faar den kun ringe praktisk Betydning. Er Jorddelene over- 
dækkede med et Lag Vand absorberes Luftarterne ikke af de 
faste Bestanddele men af Vandet, og den Mængde Luft, som 
absorberes ad denne Vej vil være desto større, jo mere hygro- 
skopisk og kapillart bundet Vand, Jorden kan optage. Hygro- 
skopiciteten bliver derved alligevel et Udtryk for Jordens Evne 
til at absorbere Luft (Ilt). 

Jordens Hygroskopicitet kan i Korthed siges at være et 
Udtryk for dens Grundbeskaffenhed og Bestemmelsen af 
denne Egenskab maa betragtes som et af vore allervigtigste 
Hjælpemidler ved Jordboniteringen, ved hvilken den vil kunne 
give langt sikrere og bedre Oplysninger end Sigte- og Slæmme- 
analysen, og utvivlsomt vil den ogsaa kunne f aa stor Betydning 
ved Studiet af ydre Forholds (Jordbehandlingens, Vejrligets o. a.) 
Lidflydelse paa Jordéns Tilstand og dens deraf følgende Yde- 
evne. Literessant er i denne Henseende et Forsøg som Mit- 
scherlich*) anstillede med Lerjord (af bekendt Hygroskopicitet) 
der i vaad Tilstand udsattes for stærk Frost. Efter Optøningen 
viste det sig, at Overfladen (Finheden) var tiltaget med ikke 
mindre end 10 %, et Resultat, der bekræfter den af enhver 
Jorddjnrker gjorte Erfaring om Frostens enormt skørnende Ind- 
virkning paa Jorden. 

Hygroskopicitetsbestemmelsen er af Forfatteren indført her- 
hjemme ved en Undersøgelse over Ensartetheden af Jorden ved 
den nye Forsøgsstation for Plantekultur i Aarslev paa Fyn. 



*) Untersuchungen iiber die physikalischen Bodeneigenschaften. Merse- 
burg 1901. 



169 



Jordens Struktur. 

Som foran omtalt er Jordens Forhold overfor Vand særlig 
afhængig af de 2 Faktorer „Finhed og Struktur (Lejring)". 
Man skelner mellem den enkle Struktur som f. Eks. hos Sand 
og den grynede Struktur eller Krummestrukturen, ved hvilken 
et større eller mindre Antal Jorddele er i Sammenhæng. 
Krummestrukturen vil kun kunne forefindes i Jord med en 
ikke a,ltfor ringe !Finhedsgrad, idet den beror paa Overflade- 
virkninger (Kohæsions- og Adhæsionsfænomener). Der er ingen 
Tvivl om, at en udpræget Krummestruktur er af overmaade 
stor Betydning for Jordens Frugtbarhed. I det praktiske Jord- 
brug har man ofte lagt Mærke til og talt om den mere eller 
mindre gærede Tilstand, som Jorden kan være i, og i Tysk- 
land udtrykker man ved Ordet ^^Ackergahre*^*) den overmaade 
heldige, løftede og elastiske Tilstand (noget i Retning af gæret 
Brøddejg), som Jorden kan komme i ved rigtig Bearbejdning 
og Gødskning og ved passende Fugtighedsgrad. Denne Tilstand 
er en Følge af en særlig udviklet Krummestruktur, og Studiet 
af de Faktorer, der betinger denne, faar derved meget stor 
Betydning. Fremskaffelsen af denne gærede Tilstand kalder 
Prof. EiimJcer^ Breslau, for „Maalet for enhver rationel Jord- 
bearbejdning**), og han siger endvidere herom (Side 61) : „Véd 
vi først, hvad der fremkalder Jordgæringen og alle de Om- 
stændigheder, som fremskynder den, da vil det være let med 
Sikkerked at udfinde og udarbejde de Metoder, ved Hjælp 
af hvilke man hurtigt vil kunne fremkalde denne Tilstand i 
Marken. 

Man er endnu meget uenig om, hvorvidt Jordgæringen 
overvejende er af fysisk, kemisk eller biologisk Natur; her 
som saa ofte er det vanskeligt at skelne mellem Aarsag og 
Virkning. Meget tyder dog hen paa, at rent fysiske Forhold 
spiller Hovedrollen. Wollny, Schlosing og Bamann***) tillægger 



*) Da vi i det danske Sprog mangler et Udtryk for denne Tilstand, 
skal Forf. tillade sig at foreslaa Ordet „Jord gæring", mod hvilket 
der mxQigvis nok kan indvendes en Del. Men vil man ved et enkelt 
betegnende Ord udtrykke den omtalte Tilstand, bliver der dog næppe 
noget Valg, 
**) Der Boden und seine Bearbeitung. Berlin 1904. 
***) Ramarm: Bodenkunde. Berlin 1905. S. 224. 



160 

Tilstedeværelsen af opløselige Salte en stor Indflydelse paa 
Krummedannelsen, medens andre, f. Eks. Mitscherlich*), slet 
ikke tillægger disse nogen Betydning i saa Henseende i al- 
mindelig Kulturjord. Ramann henviser som Støtte for sin 
Anskuelse til det velkendte Forhold, at Ler eller andre fint 
fordelte Stoffer, der opslæmmes i Vand, hurtigt udfældes i 
større eller mindre Fnug ved Tilsætning af Salte eller Syrer. 
Disse Stoffer har altsaa under disse Betingelser foranlediget 
^n Sammenhobning og Sammenhæng af Jord delene. At denne 
Virkning ogsaa udøves i Jorden mener Bamann bevist ved 
følgende Forsøg af Hilgard: Stiv Lerjord æltedes sammen med 
Ætskalk (1%). Efter at Jorden var udtørret, var den løs og 
skør, medens en Kontrolprøve, hvortil der ikke var sat Kalk, 
var stenhaard. Endvidere henviser Bamann til Forholdene i 
Skovjord, hvor man kun forefinder Krummestrukturen, naar 
Jordens Indhold af opløselige Salte ikke er under en vis Grænse, 
og gennem nogle Undersøgelser vedrørende dette Forhold har 
Bamann vist, at dybere liggende paa opløselige Mineralstoffer 
rigere Jordlag har et højere Porevolumen end det øverste 
muldede Lag og altsaa ogsaa befinder sig i en mere udpræget 
Krummestruktur. 

Kan man disputere om de opløselige Saltes Indflydelse 
paa og Betydning for Krummestrukturen i almindelig Ager- 
jord, er dens Betydning for Flodmarskdannelsen og Marsk- 
jordens Struktur utvivlsom, idet man her let kan iagttage, at 
de i Flodvandet opslæmmede fine Jorddele bundfældes og af- 
sættes som Fnug, saa snart de naar ud i det saltholdige Hav- 
vand. 

De forskellige Salte virker ikke lige stærkt fhugdannende, 
og den stærkeste Virkning i saa Henseende synes Kalk og 
Magnesiasalte at besidde. Interessant er det, at man ogsaa 
kan fremkalde denne Udfældning ved Hjælp af den elektriske 
Strøm, hvad der kan give Formodning om, at Udfældningen i 
Virkeligheden er et Fænomen fremkaldt af elektriske Virk- 
ninger, hvad enten disse saa udøves af de paagældende Salte 
eller har andre Aarsager. — Den Mængde Ler eller andre fint 
fordelte Stoffer, der i en Opslæmning kan udfældes af en Salt- 



*) Mitscherlich: Bodenkunde fiir Land- und Porstwirte. Berlin 1905. 
S. 149. 



161 

opløsning, staar i et bestemt Forhold til Vædskens procentiske Ind- 
hold af vedkommende Salt. Meget fortyndede Saltopløsninger 
virker enten slet ikke eller kun efter længere Tids Forløb. 

Hvis Teorien om de opløselige Saltes Betydning for Jordens 
Krummestruktur er rigtig, og der synes ikke at være til- 
strækkelig Grund til helt at forkaste den, faar en Bestemmelse 
af Jordens Indhold af disse særlig Interesse. En bekvem og 
som det synes ret tilforladelig Metode er angivet af Ameri- 
kaneren Whitney*). Princippet i Metoden er elektrisk Maaling 
af de opløselige Salte. Jorden røres sammen med destilleret 
Vand til en grødagtig Masse, og en Del af denne bringes i 
en elektrisk Celle. Ved Hjælp af et særligt Apparat maales 
Jordgrødens Ledningsmodstand. Procentmængden af opløselige 
Salte — udtrykt i Klornatrium — beregnes efter følgende 
Formel: 

A = 6)^g^J 

hvor W betyder den Vandmængde, som findes i Cellen, R den 
iagttagne elektriske Modstemd ved 16,6^ C, S Cellens Indhold 
af Jordtørstof og 6,06 er en beregnet Konstant. 

Det vilde være af meget stor Betydning at faa konstateret 
de forskellige Jordbehandlingers Indflydelse paa Jordens Struk- 
tur, og den foran beskrevne Heinrichske Metode (se S. 148) til 
Bestemmelse af Jordens Vandkapacitet under naturlige Lejrings- 
forhold vil her kunne gøre god Nytte. Paa rigtig fast Grund 
kommer man dog først, naar man faar udredet de enkelte 
Faktorer, der betinger Jordens Struktur eller m. a. O. bliver 
klar over Jordgæringens Væsen, og for at naa dette maa 
den fysiske, kemiske og biologiske Jordbundsforskning gaa 
Haand i Haand med Forsøgsvirksomheden i Marken. 

B. Kemiske Jordbundsundersøgelser. 

1. Bestemmelse af Jordbundens Indhold af til- 
gængelig Plantenæring. 

De store Forhaabninger, som det praktiske Jordbrug har 
stillet til den kemiske Analyse af Jordbunden som Middel til 

*) An. Report. Agr. Experiment- Station of the University of Wisconsin 

1899, pag. 219. Refereret i Wahnschaffe: Anleitung zur wissenschaft- 

liche Bodenuntersuchung. Berlin 1903. S. 180. 

11 



162 

at bestemme dennes Gødningstrang, er som bekendt langtfra 
bleven opfyldte. Det Utal af kemiske Jordbundsundersøgelser, 
der er foretagne, viser med stor Tydelighed, at man ikke af 
en Jords absolute Indhold af de enfeelte PlantenæringsstoflFer 
kan slutte noget bestemt om dens Gødningstrang, idet det 
viser sig mere at være den Form, hvori Næringsstofferne fore- 
komme, der her bliver afgørende. — Bestræbelserne har da 
nu ogsaa allerede i længere Tid været rettede imod at finde 
Metoder til Bestemmelse af den Mængde af for Planterne til- 
gængelige Næringsstoffer, der findes i de forskellige Jorder. 

Af de Forslag, der har været fremme i den Retning, skal, 
efter Wahnschaffe, nævnes følgende: 

Bestemmelse af Plantenæringsstoffer, der kan opløses i 
1) koldt destilleret Vand. 2) i koldt destilleret Vand, hvortil 
der er tilsat ^4 sif den Kulsyremængde, som Vandet kan op- 
tage, 3) i fortyndet Salpetersyre, Eddikesyre, Oxalsyre og 
Citronsyre (til Bestemmelse af let tilgængelig Fosforsyre) og 
4) i Kalkvand (til Bestemmelse af let opløselig Kali). 

Den Mængde Plantenæring, der kan udtrækkes med destil- 
leret Vand, vil til enhver Tid være saa godt som fuldstændig 
tilgængelig for Planterne. De Stoffer, der særlig vil findes i 
dette vandige Udtræk, er Klorider, Sulfater og Nitrater af 
Kalcium; Magnium, Natrium og Kalium. Andre Stoffer, der 
har Betydning for Plantevæksten, vil i Regelen kun findes i 
saa ringe Spor, at det vil være unødvendigt at søge at be- 
stemme dem kvantitativt. — I det kulsyreholdige Vand vil 
der foruden de foran nævnte Stoffer kunne opløses Lerjord, 
Jernilte, Fosforsyre, kulsur Kalk o. a., og der er al Grund til 
at antage, at ogsaa den i denne Vædske opløste Plantenæring 
i de allerfleste Tilfælde vil være saa godt som fuldstændig 
tilgængelig for Planterne. 

Mere usikker bliver Bestemmelsen af tilgængelig Plante-- 
næring ved Anvendelse af fortyndede Syrer. Man kan vel 
med nogenlunde Sikkerhed gaa ud fra, at Mængden af vand- 
opløselige Næringsstoffer ikke udgør hele den Mængde, som 
er tilgængelig for Planterne, idet disse ved sure Rodafsondringer 
maa antages at kunne bringe en Del Stoffer i Opløsning, som 
ikke kunne opløses af rent Vand. Ud fra denne Betragtning 
har man forsøgt at udtrække Jord med Syrer af en saadan 



163 

Koncentration, som man har ment kunde svare til Planternes 
sure Rodafsondringer, og forskellige Forskere har paa ' dette 
Omraade anbefalet saavel forskellige Syrer som forskellige 
Koncentrationer af disse. — Oerlach har til Bestemmelse af til- 
gængelig Fosforsyre foreslaaet Anvendelsen af en 1% holdig 
Oxalsyreopløsning og en 2 % holdig Citronsyreopløsning, Deherain 
en 1 % holdig Eddikesyre, Schlosing — fUs en meget stærkt for- 
tyndet Salpetersyre o. s. v. Til Bestemmelse af letopløselig 
Kali er der for faa Aar siden angivet en Metode af Rumpler*\ 
der synes at være af ret stor Betydning. Jorden udtrækkes 
med en Opløsning af Kalkvand eller en 2 % holdig Klorkalcium- 
opløsning. Herved udveksler Zeolitheme og de zeolithagtige 
Silikater deres Kali med en Del af den tilførte Kalk, og Op- 
løsningens Indhold af Kali bestemmes. 

Ingen af de omtalte Metoder (maaske dog med Undtagelse 
af den sidstnævnte) synes imidlertid efter de modstridende 
Resultater, som de forskellige Eksperimentatorer er komne til, 
at være fyldestgørende. Dog vil disse modstridende Resultater 
sikkert nok for en Del kunne forklares ved de forskeUige 
ydre Forhold (Jordbundsforhold og klimatiske Forhold) under 
hvilke de enkelte Undersøgelser er anstillede. 

^ Hvis det store MaaJ „Eksakt Bestemmelse af Jordens Gød- 
ningstrang ved Laboratorieundersøgelse" skal naas eller blot 
bringes os nærmere, maa Sagen gribes ret stort an. Der maa 
da paa forskellige Jordarter og under forskellige klimatiske 
Forhold anstilles omfattende systematiske lokale Gødnings- 
forsøg efter en bestemt Plan, og disse Forsøg maa sup- 
pleres med omfattende Laboratorieundersøgelser under An- 
vendelse af forskellige Metoder. Foreløbig maa det henstaa 
uafgjort, om man lettest nærmer sig dette Maal ved direkte 
fysiske, kemiske og biologiske Undersøgelser af Jorden eller 
indirekte ved kemisk Undersøgelse af Afgrøderne, der i Følge 
de smukke Undersøgelser af Atterberg**)^ Stakl 8chroder*^*\ 



*) Landwirtsch. Versuchsstationen. Bd. IV. 1901. 

**) Om variationerne i våxtnåringsåmnenas m&ngder hos hafren. (Under- 
søgelser fra 1884—93. Sidste Afhandling i: Kongl. landtbmks-akade- 
miens handlingar och tidsskrift. Stockholm. 1901.) 
***) Kann die Pflanzenanalyse uns Aufschluss tiber den Gehalt an assimili- 
erbaren Nåhrstoffen im Boden geben? Jonrnal fiir Landwirtschafb 1904. 

11* 



164 

A. D, Hall*) o. a. synes at reagere temmelig stærk og ret 
konstknt i deres kemiske Sammensætning overfor Mangel paa 
de enkelte Plantenæringsstoffer, eller ved en Kombination af 
Undersøgelser efter disse forskellige Principper. 

Næppe noget Sted vilde der være bedre Lejlighed til at 
tage et saadant Arbejde op end her i Danmark, hvor det 
lokale Forsøgsarbejde er saa godt organiseret som vel endnu 
ingen andre Steder, og der er sikkert ingen Tvivl om, at et 
Samarbejde mellem denne Forsøgsvirksomhed og en viden- 
skabelig Jordbundsforskning vilde give Resultater af stor Værdi 
for Plantedyrkningen. 



2. Bestemmelse af Jordens Reaktion og Basicitet. 

Ved de senere Aars omfattende biologiske Jordbimds- 
undersøgelser har Bestemmelse af de ovennævnte Egenskaber 
faaet forøget Interesse. 

Jordens Reaktion er i allerhøjeste Grad bestemmende for 
Arten og Karakteren af den lavere Flora og Fauna, der fore- 
findes i Jorden og derfor ogsaa for Arten og Graden af de 
fysiologiske Omsætninger i denne. For de fleste og maaske 
for alle af de for Jordbruget nyttige fysiologiske Processer 
(f. Eks. Forraadnelse, Formuldning, Salpeterssrredannelse og 
Kvælstofassimilation ved fritlevende Bakterier) gælder det, at 
de bedst foregaar ved neutral eller svag alkalisk Reaktion, og 
for at bibeholde denne er det nødvendigt, at der stadig findes 
et Oplag af basiske Stoffer i Jorden til Neutralisation af de 
ved de forskellige Omsætninger dannede Syrer. 

Jordens Basicitet (sjnremættende Evne) vil saa godt som 
altid være knyttet næsten udelukkende til dens Indhold af 
kulsur Kalk og kulsur Magnesia og for vore hjemlige Jorders 
Vedkommende ganske overvejende til det første Stof. Basiske 
Jorder vil i Regelen altid udvise alkalisk Reaktion. Dette 
beror dels paa en direkte og dels paa en indirekte Virkning 
af den tilstedeværende kulsure Kalk eller Magnesia. Saavel 



*) The analysis of the soil by means of the Plant. — The Journal of 
agricultural science (Cambridge at the university press) 1905. Vol. I. 
Part. 1. 



166 

Kalcium- som Magniumkarbonat er i Stand til at farve en 
neutral eller sur Lakmusopløsning stærk blaa, og endvidere 
virker disse Salte indirekte ændrende paa Jordens Reaktion 
derved, at de overfører en større eller mindre Del af den 
Mængde Alkalier (Kalium, Natrium og Ammonium), der er 
bundet (absorberet) i Dobbeltsilikater eller til Humussyreme 
i Karbonater. De kulsure Alkalier reagerer alle stærkt al- 
kalisk. 

Fra 2 Kalkforsøg paa Askov Forsøgsstation (se S. 176 — 176 
og Tabel m S. 178 — 179) har Forfatteren kunnet paavise en meget 
tydelig Forskel i Reaktionen i de Parceller, der har faaet 
Kalk og i de ukalkede Parceller. Medens Reaktionen i 
de sidste var neutral til svag sur, var den i de andre ud- 
præget alkalisk (Tabel HI). Af den nævnte Tabel, i hvilken 
der er meddelt Resultaterne af en Række Undersøgelser over 
forskellige Jorders Basicitet og Reaktion, fremgaar det for- 
øvrigt, at der overalt er et nøje Forhold mellem Jordens 
Basicitet og Alkalinitet, hvad man i Følge de ovenfor omtalte 
Forhold ogsaa maatte vente. 

En kvalitativ Prøve af Jordens Reaktion kan foretages 
med det røde og blaa Lakmuspapir eller endnu bedre ved at 
tilsætte Lakmustinktur til et Jordudtræk. Benytter man den 
sidste Fremgangsmaade ved sammenlignende Undersøgelser, 
ved hvilke det vil være af Betydning at konstatere ogsaa 
mindre Nuancer i Reaktionen, er det af Vigtighed, at der ved 
de enkelte Bestemmelser anvendes lige store Jordmængder, 
lige meget Vand og lige meget Lakmustinktur*). Da 
Jordens Lidhold af fri Kulsyre kan have en Del skønt — efter 
talrige Iagttagelser af Forf. — i de fleste Tilfælde en knap 
paaviselig Lidflydelse paa Farvetonen, bliver det i Alminde- 
lighed anbefalet at uddrive denne ved Kogning, Reaktionen 
sløves dog ofte en Del ved Kogningen, og det vil derfor i 
Kegelen være bedre at undlade denne. — Til kvalitativ Bestem- 
melse af frie Humussyrer kan en for mer end 30 Aar siden af 
Schiitze**) angivet simpel Metode gøre god Nytte. Efter denne 
ryster man lidt Jord sammen med Ammoniakvand. Hvis Jorden 



*) Ved de i Tabel III meddelte Undersøgelser over forskellige Jorders 

Reaktion er der gaaet frem efter dette Princip. 
**) Zeitschrift fur Forst- und Jagdw«sen. 1873. 



166 

er svag alkalisk, vedbliver Vædsken at være farveløs eller an- 
tager en svag gullig Farve. Neutrale Jorder giver Vædsken 
en lysebrun til mellembrun Farve, medens Tilstedeværelsen af 
frie Humussyrer bevirker, at den antager en dyb brun til sort 
Farve. 

Jordens Basicitet kan prøves kvalitativt ved Overhældning 
med fortyndet Saltsyre. Graden af Luftudviklingen kan give 
gode Antydninger om Basiciteten, og hvor der slet ikke kan 
iagttages nogen Luftudvikling, vil der ogsaa kun være et meget 
ringe eller slet intet Lidhold af Karbonater. Til hurtig Orientering 
ved sammenlignende Undersøgelser af en Række forskellige 
Jordprøver kan denne meget simple Fremgangsmaade gøre 
udmærket god Tjeneste og burde, hvis man ikke agter at 
foretage en mere omfattende Analysering af Jorden, altid 
bringes i Anvendelse paa de Jorder, paa hvilke der anstilles 
lokale Gødningsforsøg og spec. da Kalkforsøg. 

Til kvantitativ Bestemmelse af Jordens Basicitet er der 
foreslaaet flere Metoder. De nu mest benyttede er ScheiblerSj 
Laufers og Wahnschaffes*) samt Stutsers og Hartlebs Metode**), 
af hvilke den sidstnævnte er af temmelig ny Dato. 

Ved Scheiblers Metode er Princippet volumetrisk Bestem- 
melse af Jordens Lidhold af Kulsjnre i Karbonater. Kulsyren 
uddrives ved Hjælp af fortyndet Saltsyre. Gælder det imidlertid 
om med nogenlunde Nøjagtighed at bestemme bunden Kulsyre 
i almindelig Agerjord, der sjældnere indeholder større Mængder 
heraf, er denne Metode dog ikke tilstrækkelig fin, medens den 
kan gøre udmærket god Fyldest, hvor man kun ønsker at 
vide det omtrentlige Indhold af kulsur Kalk i kalkrige Jord- 
arter som f. Eks. Mergel. 

Laufers og Wahnschaffes Metode gaar ud paa at koge 
Jorden med en koncentreret Opløsning af Ammoniumnitrat, hvor- 
ved Karbonaterne omsætter sig med denne under Dannelse af 
salpetersure Salte og kulsur Ammoniak. Den opløste Kalk og 
Magnesia, der har været til Stede i Jorden som kulsure Salte, 
bestemmes derefter hver for sig efter de almindelige Fremgangs- 
maader. 

Ved Stutsers og Hartlebs Metode koges Jorden med en 
fortyndet Klorammoniumopløsning. Denne omsætter sig med 



*) Wahnschaffe: Wissensschaftliclie Bodenuntersuchung. p. 
**) Mitt. d. landw. Institut. Breslau. Bd. I. p. 101. 



167 

Karbonaterne under Dannelse af Klorider og kulsur Ammoniak. 
Den udviklede kulsure Ammoniak ledes gennem et Destilla- 
tionsapparat sammen med 'Vanddampene over i Vio ^^^^^ Vs 
norm. Syre, og Ammoniakmængden, der er proportional med 
Jordens Indhold af bunden Kulsyre, bestemmes ved Titrering. 



C. Biologiske Jordbundsundersøgelser. 

1886 er et Mærkeaar i den mikrobiologiske Jordbunds- 
forsknings Historie. I dette Aar fremlægger den tyske Agri- 
kulturkwniker Hellriegel og hans Medarbejder Willfahrt det 
fuldgyldige Bevis for, at Bælgplanterne kan tilegne sig og 
udnytte det elementære Kvælstof, og at denne Evne skyldes 
en Samvirken mellem Planterne og de Bakterier, som findes i 
Knoldene paa deres Eødder. — Først efter denne Tid begynder 
Jordbrugsbakteriologien, der hidtil kun var dyrket lejlighedsvis 
i de medicinske og botanisk-bakteriologiske Laboratorier, at 
udforme sig som en særlig Videnskab. Der meldte sig nemlig 
nu en stor Mængde Opgaver, som helt og holdent krævede 
deres Mænd, og i de følgende Aar oprettes der — særlig i 
Tyskland — jordbrugsbakteriologiske Laboratorier, der dog for 
det meste knyttedes som Afdelinger til allerede bestaaende 
agrikultur-kemiske og -botaniske Anstalter. 2 Aar efter Frem- 
komsten af Héllriegels Resultater lykkedes det Hollænderen 
BeijerincJc at rendyrke Knoldbakterieme paa kunstigt Nærings- 
substrat, og dermed var Stødet givet til de omfattende Under- 
søgelser over disse saa vigtige Bakteriers Liv under vekslende 
ydre Forhold og de mange Forsøg med Podning af Bælg- 
planter med Renkulturer, der først nu i de allersidste Aar 
endelig synes at være kronet med afgjort Held. 

I Aarene 1889 — 91 gøres den næste store Opdagelse paa 
Jordbrugsbakteriologiens Omraade, idet det da lykkedes Russeren 
Winogradslcy at rendyrke Salpetersyrebakterieme (Nitrit- og 
Nitratbakterieme) og dermed føre Studiet af Nitrifikationen 
ind paa et sikkert Grundlag. I Midten af Halvfemserne er 
det Rend3n:kn]ngen og Studiet af Denitrifikationsbakterieme, 
der tiltrækker sig mest Opmærksomhed, og i de sidste Aar har 
Beijerincks Rendyrkning af den kvælstof bindende Bakterie 
Asotohacter chroococcum og de mange Undersøgelser over denne 



168 

Organismes Livsvirksomlied gjort Spørgsmaalet om Binding af 
elementært Kvælstof ved Hjælp af fritlevende kvælstofbindende 
Organismer i høj Grad aktuelt. 

Saa ung, som Jordbrugsbakteriologien endnu er, har det 
naturligvis hidtil været vanskelig at give den et saadant prak- 
tisk Tilsnit, at den direkte kan bringes i Anvendelse ved 
Jordbundsundersøgelsen. Dog mangler det ikke paa Forsøg 
herpaa, og enkelte af disse tyder hen paa, at man ved bakterie- 
logisk-fysiologiske Jordbundsundersøgelser vil kunne naa Resul- 
tater af betydelig Værdi. 

I det Følgende skal der gives en kort Oversigt over Prin- 
cipperne i disse Undersøgelser, medens det vil føre for^vidt at 
komme nærmere ind paa de store Fremskridt, som selve den 
jordbrugsbakteriologiske Teknik har gjort i de senere Aar 

I. Bestemmelse af Antallet af Bakterier i Jord- 
bunden. 

Det første større Forsøg paa at bringe bakteriologiske 
Undersøgelsesmetoder i Anvendelse ved sammenlignende Jord- 
bundsundersøgelser stammer saa vidt vides fra Hiltner og Stormer j 
der stillede sig som Opgave at udfinde, hvilken Indflydelse 
Bakterier udøver paa Jordbundens bakteriologiske Tilstand*)^ 
Ved denne Undersøgelse bestemtes Antallet af de Bakterier, 
der findes i Jorden. Som Næringssubstrat benyttedes den 
almindelige alkaliske Kødpeptongelatine. En Bestemmelse af 
Arterne gennemførtes kun i grove Træk, og der skelnedes 
saaledes kun mellem de Former, der smelter Gelatinen, og 
de, der ikke smelter denne samt Streptothrixarter**). Resul- 
tatet var i Korthed dette, at Antallet af Bakterier aftog ved 
Brakningen, og at det ganske særlig var de ikke smeltende 
Former, hvis Antal reduceredes. 

Denne Tællemietode har dog flere store Mangler, som gør^ 
at man ikke kan tillægge dens Resultater nogen større Betyd- 
ning. For det første giver den langt fra Oplysning om hele 
Mængden af Jordbakterier, da flere Grupper af disse og tilmed 



*) Studien tiber die Bakterienflora des Ackerbodens. — Arb. a. d. bioL 
Abt. flir Land. und Forstwirtsch. am kais. Gesundheitsamte. Bd. IH. 
Helte 5. S. 445-545. 
**) En Gruppe af Organismer, der staar Bakterierne meget nær. 



169 

saa betydningsfulde som Salpeterbakterierne og de kvælstof- 
bindende Bakterier slet ikke eller kun meget daarligt kunne 
vokse paa Gelatine, og dernæst er det vel i høj Grad tvivl- 
somt, om de for Planteavlen vigtige fysiologiske Omsætninger 
overhovedet staar i noget nøjere Sammenhæng med Antallet 
af Kim i Jorden. Snarere maa man antage, at det er Virulens- 
forhold, der her bliver det afgørende. 

Foruden den omtalte Metode har Hiltner og Stormer bragt 
en anden — forbedret — Tællemetode i Anvendelse*), ved 
hvilken de søger at bestemme Antallet af de Organismer, der 
tager Del i de forskellige vigtige Omsætninger i Jorden (Nitri- 
fikation, Forraadnelse, Denitrifikation, Kvælstofassimilation o. a.)- 
Hertil anvendes forskellige for de enkelte Omsætninger af- 
passede Næringsvædsker (elektive Næringssubstrater), og ved 
at pode Jordopslæmning i mange forskellige Fortyndinger over 
i disse Vædsker og iagttage ved hvor stærk en Fortynding, 
der endnu indtræder Vækst og Omsætning, mener Hiltner 
og Stormer tilnærmelsesvis at kunne bestemme Antallet af 
Bakterier indenfor de enkelte Grupper. — Heller ikke ved 
denne Metode, der forøvrigt synes at være behæftet med ret 
store Fejl og ligesom den anden støtter sig til den ganske 
usikre og stadig ubeviste Sammenhæng mellem Antal og Virk- 
ning, faar man noget at vide om det Spørgsmaal, der dog maa 
interessere mest, nemlig den Intensitet, hvormed Omsæt- 
ningerne foregaar i de forskellige Jorder. 

II. Fysiologiske Jordbundsundersøglser efter Remys 

Metode. 

Det er Th, Remys Fortjeneste at have anvist et nyt Princip 
i den biologiske Jorbundsforskning, der direkte stiler imod at 
belyse den Kraft, hvormed de forskellige Omsætninger fore- 
gaar i Jorden**). Efter dette Princip, som straks maatte synes 
ret dristigt, men som nu vinder mer og mer Opmærksomhed 
og Anerkendelse, poder man forskellige for de enkelte Om- 
sætninger særlig afpassede Næringsvædsker med en større 

*) 1. c. 

**) Th, Eemy: Bodenbakteriologische Studien. Centralblatt fiir Bakt. 
Parasitenkunde und Infektionskrankheiten. Abt. II. Bd.8. 1902. S. 657, 
699, 728 og 761. 



170 

Mængde Jord (10% af Vædskens Vægt) og bestemmer Om- 
sætningerne kvantitativt. Paa Forhaand maatte man antage, 
at Omsætningerne vilde faa et ret tilfældigt Forløb og Resul- 
taterne blive i høj Grad svingende, men Remys og flere andre 
Forskeres Undersøgelser synes dog at vise en ret tilfreds- 
stillende Overensstemmelse i Resultaterne, naar der anvendes 
en saa stor Mængde Podejord som foreslaaet (10%) og altid 
anvendes lige store Podemængder. Ved Anvendelse af mindre 
Podemængder (1 — 2 \) viser det sig i Følge Undersøgelser af 
Lohnis*), at Overensstemmelserne i Fællesundersøgelseme bliver 
mere usikker. 

Der synes altsaa her at være Tale om en vis Tilstand**), 
som Jorden sætter Vædskeme i, og som bliver mere udpræget 
ved Anvendelse af større end mindre Mængder Podejord, 
hvorved ogsaa Jordens karakteristiske fysiologiske Egenskaber 
markeres skarpere i det første end i/tiet sidste Tilfælde. — De 
Egenskaber, man hidtil særlig haf søgt at bestemme efter 
Remys Metode er Jordens Nitrifikationskraft, Denitri- 
fikationskraft og Forraadnelseskr af t (Evne til at sønder- 
dele Pepton. ***) Den Kraft, hvormed Omsætningerne foregaar, 
udtrykkes ved at angive Omsætningsgraden i Forhold til Tiden. 
Nitrifikationskraften udtrykkes saaledes ved den Mængde Sal- 
petersyrling eller Salpetersyre (i Vædskeme 1 a og 1 b, se Fod- 



*) Lohnis: Ein Beitrag zur Metodik der bakteriologischen BodenuDter- 
suchung. Centralbl. fiir Bakt., Parasitenk. und Infektionskrankheiten. 
Abt. II. Bd. 12. S. 263. 
**) Bemy udtrykker denne ved det mindre heldige Ord: Bodenklima. 
***) Til disse Undersøgelser benyttede Bemy følgende Nærings vædsker: 

1. Bestemmelse af Nitrifikationskraften. 

a. Nitritdannende Evne: 2 Gram Ammoniumsulfat, 2 Gram 
Klornatrium, 0,5 Gram Magniumsulfat, 0,4 Gram Jernsulfat, 
1000 Ccm. destilleret Vand. . 

b. Nitratdannende Evne: I Stedet for Ammoniumsulfat er 
her anvendt Natriumnitrit. Vædsken har ellers samme Sammen- 
sætning som den ovenfor angivne. 

2. Bestemmelse af Denitrifikationskraften: 2 Gram sal- 
petersur Kali, 5 Gram Citronsyre, 2 Gram Magniumsulfat, 2 Gram 
Dikaliumfosfat, 0,2 Gram Klorkalcium, 1000 Ccm. Vand. Vædsken 
neutraliseres med Natriumkarbonat. (Giltays Næringsvædske for 
Denitrifikationsbakterier.) 

3. Bestemmelse af Forraadnelseskraften: 10 Gram Pepton 
og 1000 Ccm. dest. Vand. 



171 

noten), der er dannet i en vis Tid, eller ogsaa ved den Tid, 
der medgaar til at overføre Vædskens hele Indhold af Ammoniak 
eller Salpetersyrling i henholdsvis Salpetersjnrling og Salpeter- 
syre, den salpeteromsættende Evne ved den Mængde Salpeter- 
syre, der er forsvunden fra Vædsken efter en vis Tids Forløb, 
og Forraadnelseskraften endelig ved den Ammoniakmængde, 
der efter en vis Tids Forløb er udviklet af den benyttede 
Vædskes Peptonindhold. 

Selvfølgelig maa man ved disse Undersøgelser nøje passe, 
at Temperaturen altid er den samme, da Varmegraden i høj 
Grad faar Indflydelse paa Omsætningernes Forløb. Thermo- 
stater med fint virkende Thermoregulatorer er derfor nødven- 
dige ved Undersøgelser af denne Art. 

Remys Metode er allerede bragt i Anvendelse adskillige 
Steder. En af de interessanteste af disse Undersøgelser er 
anstillet paa Instituttet for Jordbundslære og Plantedyrkning 
ved det landøkonomiske Akademi i Bonn-Poppelsdorf af F. 
Wohltmann, Hugo Fischer og Philip Schneider*). Paa Akademiets 
Forsøgsmark indrettedes i 1891 et saakaldet specifikt Gødnings- 
forsøg, ved hvilket Formaalet var gennem en længere Aar- 
række at undersøge, hvilken Indflydelse de enkelte Gødnings- 
midler {Staldgødning og kunstige Gødninger) og Kombinationer 
af disse udøver paa Planteproduktionen og Jordens Beskaffenhed. 
I det Øjemed udlagdes der 17 smaa Marker, der med Und- 
tagelse af den forskellige Gødskning behandledes paa samme 
Maade. (Samme Sædskifte i de enkelte Marker, samme Jord- 
bearbejdning, samme Saatid o. s. v.). Efter 10 Aars Forløb 
underkastedes Jorden i de enkelte Marker en Undersøgelse 
efter Remys Metode, hvorved der viste sig udprægede Forskellig- 
heder i fysiologisk Henseende. Der er paa dette Sted, hvor 
der kun er Tale om en Udvikling af Principperne i Jordbunds- 
forskningen, ikke Anledning til at komme nærmere ind paa, 
Resultaterne af denne Undersøgelse, dog skal det lige nævnes, 
at man ogsaa ved denne forholdsvis simple Metode kunde faa 
meget kraftige Udslag frem for den ofte tidligere paaviste 
stærkt fremmende Indflydelse, som Tilstedeværelsen af basisk 
Kalk udøver paa Salpeterdannelsen i Jorden. 



*) Bodenbakteriologische und bodenchemische Studien aus dem Versuchs- 
felde. Journal fiir Landwirtschaft. Bd. 52. 1904. S. 98—126. 



172 



m. Undersøgelser over Azotobacter chroococcums*) 
Forekomst og Udbredelse i forskellige Jorder. 

Efter at den bekendte hollandske Bakteriolog Beijerinck 
i 1901 havde rendyrket og beskrevet**) den kvælstof bindende 
Bakterie Azotobacter chroococcunij har adskillige Forskere og 
blandt disse ikke mindst Beijerinck selv og hans Med- 
arbejdere***) været beskæftigede med at studere denne inter- 
essante Organisme nærmere. — Af særlig Vigtighed var det at 
faa oplyst, hvilken Udbredelse Azotobacter har i de forskellige 
Jorder, og Beijerinck meddeler herom, at han har fondet den 
i næsten alle de Jorder, han har undersøgt, dog aldrig i sur 
Hedesand. For ganske kort Tid siden har Hugo Fischer, Bonn, 
meddeltf), at han forgæves har søgt Azotobacter i de Parceller, 
der i det foran omtalte specifike Gødningsforsøg i Bonn ikke 
har været tilført kulsur Kalk, medens den forekommer i be- 
tydelig Mængde i Kalkparcellerne. 

Disse Iagttagelser tyder hen paa, at Azotobacters Forekomst 
er noget afhængig af Jordens Basicitet eller mulig af dens 
Reaktion, og Forfatteren er derved kommen ind paa den Tanke, 
om ikke det Remyske Princip med Anvendelse af en forholdsvis 
stor og bestemt Mængde Podejord burde bringes i Anvendelse 
ved Undersøgelser over denne Organismes Forekomst i og For- 
hold til de forskellige Jordarter. Er det saaledes, at det er 
Jordens Tilstand og maaske særlig dens Basicitet, der be- 
tinger Graden af Azotobacters Vækst og Udvikling, vil man ved 
Anvendelse af en større Mængde Podejord komme denne Til- 
stand nærmere end ved Anvendelse af en ringe Mængde, og 
der kunde være nogen Grund til at antage, at den særlige og 
udprægede Karakter, som en større Mængde Jord giver Nærings- 
vædsken, vil sætte ret Desteinte Grænser for Azotobacters Ud- 
vikling. Ud fra denne Teori om Vædskens Tilstand maa man 



*) I Ugeskritt tor Landmænd 1903 S. 312 har Forfatteren skrevet en 

Artikel om denne Bakterie, og endvidere har Professor Dr. Fr. Weis 

i dette Tidsskrift Bd. 12, Hefte 1, 1905 givet den en ret indgaaende 

Omtale i sin Afhandling: „Bakterielivet i Jordhunden**. 

**) Centralblatt flir Bakteriologie, Pårasitenkunde und Infektionskrank- 

heiten. Aht. H. B^. VIL 1901. p. 561. 
***) Sammesteds, Bd. IX., p. 3. 
t) Sammesteds, Bd. XIV, p. 33, og XV, p. 235. 



173 

ogsaa antage, at en tilfældig Infektion paa saadanne Steder, 
hvor Betingelserne for Azotobacters Vækst ikke forefindes, 
ikke vil komme til at spille nogen Rolle. 

Pormaalet med en Undersøgelse efter dette Princip er derfor 
mindre at a%øre, om Azotobacter overhovedet forefindes, end 
at konstatere, om Jorden byder Betingelser for dens Vækst. 

Ledet af disse Betragtninger, hvis Rigtighed en Række 
orienterende Undersøgelser i alt væsentlig havde bekræftet, 
har jeg paabegyndt en Række Undersøgelser over Azotobacter 
chroococcums Forekomst og Udbredelse i danske Jorder og over 
dens Forhold til Jordens Knlturtilstand. — Da de ikke særlig 
mange Undersøgelser, som jeg hidtil har kunnet foretage, har 
vist bemærkelsesværdige typiske Forskelligheder indenfor de 
enkelte Jordarter, skal der i det Følgende gives en kort Med- 
delelse om Resultaterne, idet jeg forøvrigt forbeholder mig 
senere, naar jeg har haft Lejlighed til at anstille mere ind- 
gaaende Undersøgelser, at komme tUbage til denne Sag. 

Som Næringsvædske benyttede jeg følgende af Beijerinck 
foreslaaede Opløsning: 

20 Gram Maunit, 

0,2 — Dikaliumfosfat (KgHPO^), 

1000 Gem. dest. Vand. 

Vædsken, der steriliseredes i Autoklave ved 120^, fordeltes 
i 300 Goms. Erlenmeyerkolber med 50 Gom. i hver. Den danner 
et ca. 12 mm. højt Lag paa Bunden af Kolben og frembyder 
en særdeles stor Overflade for Luften, et Forhold, der er af 
væsentlig Betydning fot denne udpræget aerobe (Utbehøvende) 
Organisme. Til hver Kolbe sattes 6 Gram Jord i naturlig 
Tilstand (ikke tørret), og Kolberne hensattes derpaa i en Thermo- 
stat, hvor Temperaturen til Stadighed holdtes ved 25<*G. Hvis 
Betingelserne for Azotobacters Udvikling er gunstige, udvikles 
der her efter et Par Dages Forløb paa Vædskens Overflade en 
kraftig, slimet, graa Hinde (se Fig. 1), der overvejende bestaar 
af Azotobacter, men i hvilken der dog ogsaa altid findes en 
betydelig Mængde andre særlig stavformede Bakterier. (Radio- 
bacter, Granulobacter o. a. Beijerinck). Hele denne Vegeta- 
tion skal i det Følgende betegnes „Azotobactervegetation". 
Efter nogle Dages Forløb farves Hinden brun til sort, et For- 
hold der særlig karakteriserer Azotobactervegetationen. Under 



174 

gunstige Vækstbetingelser er denne saa karakteristisk, at dens 
Tilstedeværelse skønnes udelukkende med Øjet; er Betingelserne 
derimod mindre gunstige, er det nødvendigt at underkaste 
Vædsken en mikroskopisk Undersøgelse, da der undertiden kan 
fremkomme en Belægning, som minder noget om Azotobacter- 
vegetationen, men som under Mikroskopet viser sig at stamme 
fra helt andre Organismer. 

Hovedparten af de Jordprøver, som jeg har undersøgt, 
stammer fra et Gødningsforsøg og et Kalkforsøg paa Askov 
Forsøgsstation, Desuden er der undersøgt en Eækk^ andre 
Jordprøver fra forskellige Egne af Landet, men mest dog fra 
Steder, hvor Jordens Kulturtilstand har været mig nøje bekendt. 
Der skal i det Følgende gives en kort Beskrivelse af hele 
dette Materiale. 



A. Jordprøver fra et Forsøg med Staldgødning og Kunstgødning 
paa Askov Forsøgsstation. 

Dette Forsøg, der paabegyndtes i 1893, har til Formaal at 
bestemme Værdien af den paa Forsøgsstationen producerede 
Staldgødning. Forsøget anstilles baade paa Lermarken og Sand- 
marken. Udbyttet af de Parceller, der faar Staldgødning, 
sammenlignes med Udbyttet fra ugødede Parceller og fra 
Parceller, der erholder alsidig Kunstgødning med samme Ind- 
hold af Kvælstof, Fosforsyre og Kali som i den anvendte 
Staldgødning. Samtidig forsøges, i hvilken Grad Udbyttet kan 
forøges ved Anvendelse af ensidige Kunstgødninger (Chili- 
salpeter, Superfosfat og Kainit) i Forbindelse med Staldgød- 
ning. I Forsøgsstykket er endvidere indlagt 3 enkelte Par- 
celler, der hver især gødes udelukkende med Kvælstof (Chili- 
salpeter) eller Fosforsyre (Superfosfat) eller Kali (Kainit) i 
Mængder, der svarer til de, hvori disse Næringsstoffer fore- 
kommer i den anvendte Staldgødning. Forsøget er i Ler- 
marken indlagt i følgende 5 Mkrks Drift: 1) Rug. 2) Rod- 
frugter. 3) Havre. 4) Kløver og Græs og 6) ^2 Kløver og 
Græs og V2 Vikkehavre. Staldgødningen fordeles med 20000 Pd. 
til Rug og 30000 Pd. til Rodfrugter, hvilket svarer til 10000 Pd. 
pr. Td. Ld. pr. Aar. Den tilsvarende Mængde Kunstgødning 
280 Pd. Chilisalpeter, 150 Pd. 20 7o Superfosfat og 300 Pd. 
Kainit gives aarlig til hver Afgrøde. I Sandmarken er For- 



175 

søget indlagt i en 4 Marks Drift: 1) Bælgsæd eller Kløver og 
Græs, 2) Eug, 3) Rodfrugter, 4) Havre. Staldgødningen gives 
her med 10000 Pd. til Rug, 20000 Pd. til Rodfrugter og 10000 
Pd. til Havre, medens Kunstgødning anvendes i samme Mængder 
og paa samme Maade som i Lermarken. Hvor Kunstgødningen 
paa begge disse Steder gives som Tilskud til Staldgødningen 
anvendes Halvdelen af de angivne Mængder. Foruden fra 
dette Forsøg er der udtaget et Par Jordprøver fra et andet 
Forsøg, ved hvilket der er anvendt en større Mængde Stald- 
gødning (15000 Pd. pr. Td. Ld. pr. Aar.). Hele dette Forsøg har 
nu varet i 12 Aar, i hvilken Tid de enkelte Parceller altsaa 
stadig er behandlede paa samme Maade. I Foraaret 1906 blev 
Halvdelen af hver Parcel gødet med kulsur Kalk i en Mængde, 
der svarede til 60 Centner pr. Td. Ld. — Udbyttet af de enkelte 
Parceller har, som det var at vente, været højst forskelligt, lige- 
som der ogsaa viser sig store Forskelligheder i Jordens Karakter. 

a. Forsøget paa Lermarken. 

Nr. 1. 10000 Pd. Staldgødning. 

— 2. Superfosfat, Kainit og Chilisalpeter. 

— 3. Superfosfat. 

— 4. Kainit. 

— 6. Chilisalpeter. 

— 6. Ugødet. 

— 7. 10000 Pd. Staldgødning + Superfosfat. 

— 8. 10000 Pd. Staldgødning + Superfosfat + Kalk. 

— 9. 16000 Pd. Staldgødning. 

— 10. 16000 Pd. Staldgødning + Kalk. 

b. Forsøget i Sandmarken 

Nr. 11. 10000 Pd. Staldgødning. 

— 12. Superfosfat, Kainit og Chilisalpeter. 

— 13. Superfosfat. 

— 14. Kainit. 

— 16. Chilisalpeter. 

— 16. Ugødet. 

— 17. 10000 Pd. Staldgødning + Superfosfat. 

— 18. 16000 Pd. Staldgødning. 



176 

B. Jordprøver fra et Forsøg med Kalk som Forebyggelses- 
middel mod Eaalbroksvamp. 

Forsøget er anlagt i 1902 paa Askov Lermark og har nu 
varet i 3 Aar. Der er udtaget Prøver fra en Parcel, der ikke har 
faaet Kalk, og fra en, der i hvert af de 3 Aar er tilført Kalk i 
■en Mængde, der svarer til 60 Centner pr. Td. Ld. 

Nr. 19. Med Kalk. 
— 20. Uden Kalk. 



C. Jordprøver fra Frammerslev pr. Jebjerg. 

Disse Prøver er udtagne indenfor etOmraade af oa.V2 Kvadrat- 
mil og stammer fra Jorder af meget forskellig Beskaffenhed. 

Nr. 21. God lermuldet Jord (Brak) i stærk Gødningskraft. For 
15 — 20 Aar siden blev Jorden stærkt merglet. 

— 22. Lermuld. Prøven er udtaget fra et mindre Areal (per- 

manent Græsmark), der ligger tæt op mod en Gaards- 
plads. Regnvandet, der samles i Gaarden og som ofte 
indeholder en betydelig Mængde udvadsket Møgsaft, er 
gennem et Tidsrum af mere end 40 Aar ledet over 
Arealet. Vegetationen, der næsten udelukkende bestaar 
af Græsser, er derfor overmaade yppig. 

— 23. Opdyrket Hedejord. Lerblandet Sandmuld. Opdyrk- 

ningen fandt Sted for ca. 40 Aar siden, og der anvend- 
tes da en betydelig Mængde Mergel. Jorden, der maa 
betegnes som meget fattig, har aldrig faaet Staldgød- 
ning, og af kunstige Gødninger er der en Gang i Om- 
driften (hvert 8. Aar) anvendt ringe Mængder af 
Superfosfat. 

— 24. Opdyrket Hedejord. Lettere og endnu mere fattig 

end den ovenfor omtalte Jord. Behandlingen som ved 
denne. 

— 25. Opdyrket Hedejord. Kold, fugtig og meget fattig 

Sandmuld. Opdyrket og merglet for ca. 40 Aar siden. 

— 26. Mergel fra det øverste Lag (indtil 2 Tommer) af en 

Mergeldynge, der har henligget uberørt i et Par Aar. 

— 27. Lyngskjold fra et Stykke Hedejord, der ligger lige op 

til den Jord, hvorfra Prøve Nr. 24 er taget. 



177 

D. Prøver af Skovjord. 

Nr. 28. Meget sur og uformuldet Bøgemor fra Bregentved. 

— 29. Bøgemor fra Bregentved (mere formuldet). 

— 30. God Skovmuld fra Rungsted. (Let Lermuld.). 

B. Forskellige Jorder* 

Nr. 31. Lermuld fra Lyngby Forsøgsstation. 

— 32. Meget frngtbar Lermuld fra Landbohøjskolens Have. 

— 33. — — — — — Demonstrationsmark. 

— 34. Lermuld fra Aarslev Forsøgsstation. 

— 36. Lermuld fra Vium Mølle pr. Jebjerg. I mere end 50 

Aar er der paa Gaarden drevet stærk Fedning af Stude, 
og Jorden er derfor i meget stærk Gødningskraffc og 
overmaade ftngtbar. Prøven er udtaget fra en Brak- 
mark. 

— 36. Sur Kærjord fra Nørreskovgaard pr. Hals. 

— 37. Brændt - — — — — . Jordprøven 

er udtaget fra et Areal, som afbrændtes i 1904 og i 
1906 bar en meget rig Rugafgrøde. 

— 38. Vadskejord fra Horslunde Saftstation ved Nakskov, 

Lermuld. Prøven er taget fra en større Jorddynge, 
der bestod af den fra Sukkerroerne afvadskede Jord. 

— 39. Lermuld fra en "Rugmark i Fjelstrup pr. Helsinge. 

Prøverne udtoges i Tidsrummet fra August 1906 til midt 
i Januar d. A. 

Prøverne fra Askov er udtagne paa den Maade, at man 
fra forskellige Steder af Parcellerne og indtil en Dybde af 3 
Tommer har udtaget smaa Partier, der sammenblandedes om- 
hyggelig. En mindre Del heraf bragtes paa Pulverglas og 
indsendtes til Laboratoriet. Fra de øvrige Steder er Prøverne 
samlede indenfor et mindre Omraade (ca. Vi Td. Ld.) og ud- 
tagne i samme Dybde som Askovprøveme. 

De enkelte Jordprøvers Basicitet og Reaktion bestemtes 
kvalitativt henholdsvis ved Overhældning med fortyndet Salt- 
syre og ved Behandling med fortyndet Lakmustinktur. (Se 
foran S. 164). 

Resultatet af Undersøgelsen over alle disse Jorders Forhold 
overfor den foran omtalte Næringsvædske , samt over deres 
Basicitet og Reaktion fremgaar af følgende Tabel. 

12 



178 



Forsøg a. Tabel III. 



Nr, 



Pode jord 



Art og Udtagningssted 



BrusniDg 

med 

Syre 
(Basicitet) 



Reaktion 



Azotobaoter- 
vegetation*) 



Efter 
5 Dage 



Efter 
10 Dage 



9 
10 



11 
12 

13 
17 



19 
20 



A. a. Qødningsforsøget paa 
Askov Lermark. 

10000 Pd. Staldgødning . . . 

Superfosfat, Kainit og Chili- 
salpeter 

Superfosfat 

Kainit 

Chilisalpeter 

Ugødet 

10000 Pd. Staldgødning + 
Superfosfat 

10000 Pd. Staldgødning + 
Superfosfat + Kalk .... 

15000 Pd. Staldgødning . . . 

15000 Pd. Staldgødning + 
Kalk 

A. b. Qødningsforsøget paa 
Askov Sandmark. 

10000 Pd. Staldgødning . . . 

Superfosfat, Kainit og Chili- 
salpeter 

Superfosfat 

Ugødet 

10000 Pd. Staldgødning + 
Superfosfat 

B. Forsøg med Kalk. 

Med Kalk 

Uden Kalk 



iDgen 

ingen 
ingen 
ingen 
ingen 

ingen 



ingen 

temmelig 
stærk 

ingen 

temmelig 
stærk 



mgen 

ingen 
ingen 
ingen 

ingen 



stærk 
ingen 



neutral 

neutral 

neutral 

neutral 

neutral— 
svag alk. 

neutral 

neutral 

alkalisk 
neutral 

alkalisk 



neutral 

neutral 
neutral 
neutral 

neutral 



alkalisk 

neutral— 
svag sur 



O 

O 
O 
O 

(+) 

O 
O 

(++++) 
o 



o 
o 
o 



(+++) 

o 



o 

o 
o 
o 

(+) 



o 



o 



o 
o 
o 



(++-f+) 
o 



*) Graden af Azotobactervegetationens Udvikling udtrykkes ved følgende 
Tegn: O, (-h), (++), (+++), (++++), der betegner henholdsvis: in- 
gen, svag, temmelig stærk, kraftig og meget kraftig Azotobactervege- 
tation. 



179 



Forsøg a. Tabel III. 



Nr. 



Pode jord 



Art og UdtagDingssted 



Brusning 

med 

Syre 
(Basicitet) 



Beaktion 



Azotobacter- 
vegetation 



Efter 
5 Dage 



Efter 
10 Dage 



G. Frammerslev pr. Jebjerg 
Lermuld (Brak) 

Leminld (overrislet med 
Gødningsvand) 

Opdyrket Hedejord 

Opdyrket Hedejord 

Opdyrket Hedejord 

Mergel 

Lyngskjold 

D. Skoyjord. 
Begemor fra Bregentved . . 

do. 
God Skovmuld fra Rungsted 

E. forskellige Jorder. 

Lermuld fra Lyngby For- 
søgsstation 

Lermuld fra Landbohøjsko- 
lens Have 

Lermuld fra Landbohøjsko- 
lens Demonstrationsmark 

Lermuld fra Aarslev For- 
søgsstation 

Lermuld fra Vium Mølle . 

Kæijord fra Nørreskovgd. 

Brændt Kærjord fra — 

Lermuld (Vadskejord fra 
Korslunde Saftstation) . . 

Lermuld fra Ej eistrup 



svag 



svag 

temmelig 
stærk 

ingen 



svag 

mg. stærk 
ingen 



ingen 
ingen 
ingen 



mgen 

meget 
stærk 

temmelig 
stærk 



mgen 
svag 
ingen 
svag 

stærk 
ingen 



neutral— 
svag alk. 

alkalisk 
alkalisk 

neutral— 
svag alk. 

jieutral— 
svag alk. 

st. alk. 
sur 



sur 

sur 

svag sur 



neutral 

alkalisk 

8va(; 
alkalisk 

neutral — 
svag sur 

svag alk. 

sur 

alkalisk 

stærk 
alkalisk 

neutral 



(+++) 

(++) 
O 

O 

(+) 
O 

o 

o 
o 
o 



o 

(++++) 

(++++) 

o 

(++++) 

o 

(+) 



(++++) 

o 
o 

{++) 

o 
o 

o 
o 
o 



(++++) 
(++++) 

o 

(++++) 
o 

(++) 



o 

12* 



(++++) 
o 



180 



Dét fremgaar heraf, at Azotobacter ikke er saa almindelig 
udbredt, som man efter de hidtidige Opgivelser kunde have 
Grund til at vente, og endvidere synes det at fremgaa, at Ud- 
viklingen af Azotobaotervegetationen staar 
i ret nøje Sammenhæng med Jordens Basici- 
tet (og Reaktion). Ikke alene udvikles der 
ikke nogen Azotobaotervegetation i de 
Kolber, der indeholder den sure Skovmor 
eller Lyngskjold, men den træflfes over- 
hovedet ikke i de Kolber, der er podet 
med Jord, som ved Overhældning med 
Syre ikke har givet nogen Kulsyreudvik- 
ling. Der er her særlig Anledning til at 
henvise til Jordprøverne fra Kalkforsøgene 
i Askov. Medens Jord fra Kalkparcelleme 
(Nr. 8, 10 og 19) altid giver Anledning til 
Udviklingen af en meget kraftig Azotobaoter- 
vegetation, forekommer denne aldrig, naar 
Vædsken er podet med 
ukalketJord. (SeFig. ,i 

1 og 2). Endvidere er 
det ret interessant at lægge Mærke til, at 
der ved Brændingen af Kærjorden fra 
Vendsyssel er skabt Betingelser for en om 
end ikke særlig kraftig Azotobaotervege- 
tation. — Jord Nr. 23 (Opdyrket Hedejord) 
og Nr. 26 (Mergel) danner Undtagelser fra 
Regelen om, at der udvikles Azotobaoter- 
vegetation naar Podejorden er basisk. Jeg 
skal senere (S. 184) komme tilbage til. at 
omtale og forklare dette afvigende Forhold. 




Fig. 1. 
Jord Nr. 19. 
(Med Kalk). 




Fig. 2. 
Jord Nr. 20. 
(Uden Kalk). 



For nu at afgøre om det virkelig er 
Manglen paa basiske Stoffer og spec. kul- 
sur Kalk, der har bevirket, at saa mange 
af de undersøgte Jorder ikke har kunnet 
fremkalde nogen Azotobaotervegetation, har 
jeg forsøgt at pode en Del af disse Jorder over i en Opløsning, 
der foruden Mannit og Kalifosfat ogsaa indeholder kulsur Kalk, 
(2 Gram pr. Liter) og til Sammenligning hensat en Række 



181 

Kolber med en Næringsvædske af samme Sammensætning (uden 
Kalk) som ved Forsøg a. Alle Kolberne podedes med en be- 
tydelig Mængde af en Azotobaoterraakultur, dels for at være 
sikker paa, at et eventuelt negativt Resultat ikke skyldtes en 
tilfældig Fraværelse af Azotobacter, og dels for at belyse det 
saa overmaade vigtige principielle Spørgsmaal, om det særlig 
er selve Jordens Tilstand, der er betingende for Azotobacter- 
vegetationens Udvikling eller om denne overvejende bestemmes 
af den tilfældige Tilstedeværelse af et større eUer mindre Antal 
Azotobacterorganismer. 

Tabel IV. viser Resultatet af denne Undersøgelse. 

Det ses af denne Undersøgelse, at man i alle Tilfælde 
— selv ved den sure Bøgemor — ved Tilførsel af kul- 
sur Kalk har skabt Betingelser for en yppig Azoto- 
bactervegetation, og at Podning med Azotobaoter- 
raakultur har været aldeles virkningsløs, naarVædsken 
ikke indeholdt Kalk. 

Dette Resultat stemmer godt overens med Resultatet af en 
Undersøgelse, som Gerlach og Vogel har foretaget til Belysning 
af Azotobacters Forhold til forskellige mineralske Nærings- 
stoffer*), og af hvilken det fremgik, at der ikke foregaar nogen 
Udvikling af Azotobacter eller nogen Kvælstofassimilation i en 
Vædske, der ikke indeholder Kalk (Ca COg). 

Man kunde nu tænke sig at denne Podning i Forsøg b 
var unødvendig, naar man sørgede for de gunstigst mulige 
Livsbetingelser for Azotobacter, idet der var nogen Sandsynlig- 
hed for, at enhver Jord altid vil indeholde i det mindste nogle 
enkelte Azotobacterindivider, som kan danne Grundlaget for 
Azotobactervegetationen. Til Belysning af dette Spørgsmaal 
har jeg anstillet følgende lille Forsøg, hvis Anstilling og Resul- 
tater fremgaar af Tabel V. 

Podningen med Azotobacter har ved dette Forsøg givet et 
meget kraftigt Udslag. I Kolberne med Jord fra Fjelstrup er 
der slet ikke udviklet nogen Azotobactervegetation i de upodede 
Kolber, og i de, der indeholder Jord fra Lyngby, indtræder en 
saadan først 5 Dage efter Podningen og kun i den ene af 
Kolberne, hvad der tyder paa, at der enten kun har været 

*) Ceutralblatt fttr Bakteriologie, Parasitenkunde und Infektionskrank- 
heiten, Abl. II. Bd. 10. p. 636. 



182 





S£ 


2 


8 


g 


as 


3i 


^ 


yo 




•si 






tri t-^ 


£2 


bd 


02 








► 






CD CD 


% 


1 




n 


3- 


90 


» 


t> 








B 




B 




2. -g 


> ^ 
p Q 

^ 1 

il 

li 

■ s. 


•^ 

r 




■ 






— 1 


B 

CO 


? 
? 

CD 

1 


p- 

> 

s- 



< 


5. 


rt-* 


3) 

-*• 


w 
1 

f 


1 

o 

S- 






















P^ 
























•s 


























tB 








' 














«• 








© o 


O 


O 


o> 


o < 


D 


c> 




1 Dag 


90 

B. 

c*- 
+ 




o o 


O 


w 


o 


o 


O 


O 




2 Dage 




o o 


O 


o 


o 


z> 


O 


o 




8 Dage 




o o 


o 


o 


o 


o ( 


D 


o 




4 Dage 






















r 




o o 


o 


o 


o 


z> 


O 


o 




5 Dage 




© © 


o 


o 


D < 


D ( 


O 


o 




7 Dage 




© o 


o 


o . 


D < 


Z> < 


D 


D 




10 Dage 




o ■ o 


o 


o 


D < 


D < 


3 


O 




1 Dag 




> 












„^ 








N 


(++) 


+ 


+ - 


£ 


f + 3 




2 Dage 




o 

' O 

O* 




















2 

2. 


80 


(+++) 
++++) 


+ 


+ 


f : 

f 


f + + 
f + + 




3 Dage 




+ 


+ ^ 


f + + 






+ 


:i 




















po 




+ + 


+ 


+ - 


f ■ 


f + + 






^ 

o 


+ + 
+ + 


+ 


+ - 
+ - 


f 
f - 


f + + 
f + + 




4 Dage 


OD 


(Ti- 
so 
c*- 


+ + 


+ 


+ : 


f - 


t ± ± 






+ 


o 


+ + 


+ 


+ - 


f - 


f + - 


f 






ts 


+ + 
+ + 




+ - 
+ - 


f 
f - 


f + + 
f + + 




5 Dage 






+ -- 


+ 


+ - 


f 


f -- - 


f 






S2 






















Si 




+ + 


+ 


T - 


f - 


P + ■ 


f 








+ + 
+ + 


+ 


+ - 
+ - 


f 


f -h + 




7 Dage 




± ± 


+ 


+ : 


f : 


f + : 


f 










+ + 


+ 


+ ■ 


f - 


f + + 








+ + 
+ + 


+ 

+ 


+ - 


f ■ 


■h + - 
+- + - 


f 

f 




10 Dage 








f : 


1 


+ 


-h - 


f 


f + - 


f 











o 

CD 



•-3 

O- 



183 



M 
+ 

+ 



s 
§ 



g) 
•c 






QQ 
U 
O 





■4:3 

•S 




9^«a 01 





4 
4 


■ 


9gBcr L 





4 
4 


'. ^ ^ 


9S«cr Q 





4 
4 


'. ® ^ 


rt 


P 


9S«CI f 


c 


> c 


> 


os^cr 8 


c 


c 





øåBcr s 


c 


c 





a-Bd I 


c 


c 





O 






1 


■ 4 


- + + 


08 




o3«a 01 


4 


- 4 

- 4 


4- 4- 
4- 4- 








4 


- 4 


4- 4- 




















+ 4 


- + + 


> 
ti 


g 


98«ai 


4- 4 
4- 4 


+ 4- 
+ 4- 


■4S 


•tJ 




± i 


: ± ± 


ei 


1 




4 


- 4 


- + + 


O 


1 


92va 9 


4- 4 
+ 4 


4- + 
4- 4- 


O 






4 


- 4 


4- 4- 


&3 












< 


5 




4 


- 4 


- + + 






9S«Q t 


4- 4 
4- 4 


4- 4- 

4- 4- 




'S 




± i 


: ± ± 




a 




4 


^ 4 


: + + 







9å«a 8 


4- 4 
4- 4 


+ 4- 

+ 4- 




fU 




+ 4 


: ± ± 












+ + 






eSBQ s 


+ 4 
4- 4 


4- + 
4- 4- 












± ± 


8«a I 


c 


c 


> 






n3 






p- ! : 






® 


>i 













-M 


pQ 




u 








Ss 


a 












a 


>, 




© 








*s 


^ 




• 5° 




ri 


3 


tkC 


08 










ij 


08 


S 




03 









« 


^ a 


1 X 


> 4: flé -D* 


r 


S 


P 


2 4 


) a 


) 'TS 9 <D 




D 




!3 X 


X 


-^ Ji Xi 


f 


t| 





S 'c 


> c 


> a 








S fc*i 


1 ^ 


1 g M M 




s 




g 





184 

ganske faa Azotobaoterindivider til Stede, eller ogsaa at Jorden 
er bleven inficeret i Laboratoriet. Særlige Forsigtighedsfor- 
anstaltninger for at undgaa tilfældig Infektion er ved alle de 
her og i det Følgende omtalte Undersøgelser ikke trufiae. Fra- 
værelse af Azotobacter er ogsaa Grunden til, at der i Forsøg a 
ikke er fremkommet nogen Azotobactervegetation ved Podning 
med Jordprøverne Nr. 23 og 26, der begge giver Luftudvikling 
ved Overhældning med Syre. (Se S. 179). Poder man nemlig 
med Azotobacter udvikles der i begge Tilfælde en kraftig Vege- 
tation. Grunden til Azotobacters Fraværelse skyldes saaledea 
ikke Mangel paa Kalk, men maa forklares véd, at der har 
manglet andre for denne Organismes Udvikling nødvendige 
Betingelser. 

Der meldte sig nu det Spørgsmaal, om Azotobacter kun 
kan udnytte Kalk som Karbonat eller om andre Kalkforbindel- 
kan træde i Stedet. Jeg har herover kun haft Lejlighed til at 
anstille nogle faa orienterende Undersøgelser. Af disse frem- 
gaar det imidlertid, at sekundært Kalciumfosfat samt Kalk i For- 
bindelse med organiske Syrer som Citron- og Mælkesyre af- 
giver en udmærket Kalknæring for Azotobacter, hvorimod Gibs 
(svovlsur Kalk) og Klorkalcium samt trebasisk fosforsur Kalk 
ikke synes at kunne tjene som Næringsemne for denne Orga- 
nisme. Kulsur Magnesia synes fuldt ud at kunne erstatte kul- 
sur Kalk, medens de kulsure Alkalier ikke i ringeste Grad kan 
erstatte kulsur Kalk eller Magnesia. Det, at fosforsur Kalk og 
mælke- og citronsur Kalk giver Anledning til en ligesaa yppig 
Udvikling af Azotobacter som kulsur Kalk, viser at dette Stof 
virker direkte som Kalknæring og [ikke, som der kunde være 
nogen Grund til at antage indirekte ved at gøre Substratet 
(Mannitopløsningen og Jorden) svag alkalisk. Forsøg »led at 
gøre Vædsken alkaKsk med vekslende Mængder af Kalihydrat 
og Kaliumkarbonat har i intet Tilfælde givet noget positivt 
Resultat. 

For Udviklingen af Azotobactervegetationen i Forsøg a har 
dog kun kulsur Kalk og mulig kulsur Magnesia spillet nogen, 
større Rolle, da Kalk i de andre for Azotobacter tilgængelige 
Forbindelser næppe kan antages at have være til Stede i sba 
stor Mængde i Podejorden, at den har kunnet faa nogen større 
Betydning for Azotobacterproduktionen. 



186 

Det synes da, som man ud fra disse Resultater vil være i 
Stand til at udarbejde en biologisk Metode til kvalitativ Be- 
stemmelse af Jordens Basicitet, speo. dens Indhold af kulsur 
Kalk. Metoden, der er meget simpel, bestaar blot i at pode 
en bestemt Mængde Jord (5 Gr. paa 50 Ccm. Vædske)- tillige- 
med lidt af en Azotobacterraakultur over i en Vædske, der 
indeholder Mannit og Kalifosfat, og som frembyder en forholds- 
vis stor Overflade for Luften, henstille Kolberne i en Thermo- 
stat, hvor Temperaturen holdes ved 25<> og iagttage Udviklingen 
af Azotobactervegetationen, Eksakte talmæssige Udtryk for 
Jordens Basicitet faar man naturligvis ikke ved denne Metode^ 
men der er maaske dog nogen Sandsynlighed for, at den kan 
give et godt Udtryk for Jordens Kalktrang, et Spørgsmaal^ 
der dog først kan afgøres, naar den er bragt i Forbindelse 
med lokale Kalkningsforsøg. 



Men selv om der under de her skildrede Forhold udvikles 
en yppig Azotobactervegetation, er det dog ikke givet, at der 
ogsaa er gode Betingelser for en saadan ude i selve de Jorder^ 
hvorfra Prøverne stammer, idet man kunde tænke sig, at der 
der var Mangel paa andre af de Næringsstoffer, som i den om- 
talte Næringsvædske bydes Bakterierne i Form af Kalifosfat og 
Mannit. — De meget kraftige Udslag, som de foran beskrevne 
Forsøg har givet for Kalk, opfordrede stærkt til en Undersøgelse 
over, om man paa lignende Maade kunde naa at faa et Udtryk 
for Jordens Indhold af andre mineralske Næringsstoffer i en 
for Azotobacter tilgængelig Form og specielt da Fosforsyre 
og Kali. 

Gerlach og Vogel har i deres foran omtalte Undersøgelse 
paavist, at foruden Kalk ogsaa Fosforsyre er absolut nødvendig 
for Azotobacters Udvikling, hvorimod Kali ikke er noget nød- 
vendigt Næringsstof for denne Bakterie men dog virker meget 
fremmende paa dens Vækst og Kvælstofassimilation. 

Paa samme Maade, som jeg i Forsøg a har prøvet, hvor- 
ledes de forskellige Jorder forholder sig ved Overpodning i en 
Næringsvædske, der ikke indeholdt Kalk, søgte jeg nu at kon- 
statere dens Forhold overfor en Vædske, der af mineralske 
Næringsstoffer kun indeholdt kulsur Kalk (2 Gr. pr. Liter) men 



186 



Forsøg d. Tabel VI. 



Podejord. 



Azotobactervegetation 



Mannit + kul sur Kalk 



Art 
og Udtagningssted 









9 

P 



bC 
c« 



9 

b£ 

a 
P 



tf 
Q 



9 
10 



11 
12 

13 
14 
15 
16 
17 

18 



21 
22 

23 



30 



31 
32 

33 



34 
35 
39 



A. a. Qødningsfors. 
paa Askov Lermark. 
10000 Pd. Staldgødn. 
Superfosfat, Kainit 

og Chilisalpeter . . 

Superfosfat 

Kainit 

Chilisalpeter 

Dgødet 

10000 Pd. Staldgødn. 

+ Superfosfat 

10000Pd.Staldgødn.+ 

Superfosfat 4-Kalk 
16000 Pd. Staldgødn. 
15000 Pd. Staldgødn. 

+ Kalk 

A. b. Gødningsfors. 
paaAskovSandmark. 
10000 Pd. Staldgødn. 
Superfosfat, Kainit 

og Chilisalpeter . . 

Superfosfat 

Kfl^t 

Chilisalpeter 

Ugødet 

10000 Pd. Staldgødn. 

+ Superfosfat 

16000 Pd. Staldgødn. 

G. Frammerslev pr. 
Jebjerg. 

Lermuld (Brak) 

Lermuld (Overrislet 

m. Gødningsvand). 

Opdyrket Hedejord . 

D. Skoyjord. 

Skovm. fra Rungsted 

E. Forskellige Jorder. 

Lermuld fra Lyngby 

Lemauld fra Landbo- 
højskolens Have.. 

Lermuld fra Landbo- 
højskolens Demon- 
strationsmark .... 

Lermuld fra Aarslev 

Lerm. fraVium Mølle. 

Lermuld fra Ejelstrup 



O 
O 
O 
O 
O 

0-(+) 

o-(+) 
o 



o-(+) 

(+) 
{+) 

o 

o 

o 

(+1 
(++) 



(++++) 
o 



o 

o 

(+++) 



(+++) 
o 



o 
o 
o 
o 
o 

0-(+) 

(+)■(++) 
o-(+l 

(+)•(++) 



o 
o 
o 

(+)■(++) 



(++++) 
o 



o 
o 



o 

(+++) 
o 



o 
o 
o 
o 
o 

(+) 
(+)•(++) 

(+»■(++) 



(+)-(++) 

o 
o 

(+++) 



(++) 

(++++) 
o 



o 

(++++) 



(++++) 
o 

(+++) 
o 



o 
o 
o 
o 
o 

(+)-{++) 
(+)-(++) 

0-(+) 

(+)-(++) 



(+)-(++) 

(++) 
(+++) 

o 

o 

o 

(+++) 
(+++) 



(++++) 
o 



o 

o 
(++++) 



(++++) 
o 

(+++) 
o 



o 
o 
o 
o 
o 

(+)-{++) 

(+)-(++) 
(+) 



(++) 

(++) 
<+++) 

o 

o 

o 

(+++) 
(+++) 



(+++) 

(++++) 
o 



o 

(++++) 



(++++) 

o 
(+++) 

o 



o 
o 
o 
o 
o 

(+)•(++) 

(+)-(++! 

(+1 
(+)-(++) 



(++) 

(++) ' 
(+++I 

o 

o 

o 

(+++) 

(++tI 



(+4-+I 
o 



o 

o 

(++++ 



(++++ 

o 

(+++• 
o 



187 



Azotobactervegetation 



Mannit + kuUur Kalk + Kalifosfat 



08 



a 

P 






(S 

6C 
ee 
Q 



Q 



3> 

c« 

Q 



es 

Q 



Forgæring 

af 
Mannitten 



(++++) 

(+++) 
(++++) 

(+++) 
(++++) 

(+++) 

(++ + ) 



(+++) 
(+++) 

(+++) 
(+++) 



(++++) 



(+ + + +) 
(++++) 
(++++) 
(++++) 
(++++) 

(++++) 

(+ + ++) 
(++++) 



(++++) 
(+ + + + ) 



(++++) 

(++++) 
(++++) 
(++++) 
(++ + +) 
(++++) 

(++++) 
(+ +++) 



(+ + ++) 






f\ 



++++) 
++++) 



(+++) 



(++++) 

(+++) 

(++++) 



(++++) 

(+ + ++) 
(++++) 



(++++) 



(++++) 

(++++) 
<++++) 
(++++» 
<++++) 
(++++) 

(++++) 

(++++) 
(++++) 

(++++) 



(++++) 

(++++) 
(++++) 

(++++) 

(++++) 
(++++) 



(++++) 

(++++) 
(++++) 

(++++) 

(++++) 
(++++) 



(++++) 



(++++) 



(++++) 

(++++) 
(++++) 
(++++) 
(++++) 

(++++) 
(++++) 



(++++) 
(++++) 
(++++) 



(++++)(++++) 
(++++)(++++) 



(++++) 

(++++) 

(++++) 

(++++) 
(++++) 



(++++) 



(++++) 
(++++) 



(+++-r) 
(++++) 



(++++) 
(++++) 
(++++) 



(+ + ++) 

(+++ + ) 
(+ + + +) 

(++ ++) 



(++++) 

(+ + ++) 
(++ ++) 

(+ + ++) 
(++++) 



(+ + ++) 

(+ +++) 
(++++) 



(++++) 
( + + ++) 



mg. stærk 

do. 
do. 
do. 
do. 
do. 

do. 

do. 

do. 

do. 



do. 

do. 
do. 
do. 
do. 
do. 

do.- 
do. 



do. 

do. 
do. 



do. 

do. 
do. 



do. 
do. 
do. 
do. 



188 



'% 



ikke Kalifosfat, Til Sammenligning podedes de enkelte Jorder 
over i en Vædske, der indeholdt alle 3 mineralske Nærings- 
stoffer. Forsøgets Anstilling var forøvrigt som ved Forsøg b, 
og ligesom der podedes alle Kolberne med Azotobacterraa- 
kultur. Der benyttedes her som overalt mindst 2 Fælleskolber, 
hvis Eesultater altid stemte godt overens. 

Undersøgelsens Resultat fremgaar af Tabel VI. 
Ligesom man i Forsøg a og b ser Azotobactervegetationen 
reagere overfor Tilstedeværelsen af Kalk, ser man den her, 
men dog i noget mindre udpræget Grad 
reagere overfor Substratets Indhold af Fos- 
forsyre og Kali. 

Hvad først Podematerialet fra Gød- 
ningsforsøget paa Askov Lermark angaar, 
da viser det sig, at der først fremkommer 
Azotobactervegetation ved Podning med 
Jord fra de stærkest gødede Parceller 
(10000 Pd. Staldgødning + Superfosfat og 
16000 Pd. Staldgødning). Vegetationen er 
dog her temmelig svag, men Forskellen 
mellem disse stærkt gødede Jorder og de 
øvrige er imidlertid særdeles tydelig. 

Ved Undersøgelsen over disse Jorders 
Forhold overfor Mannitopløsningen er der 
forøvrigt fremkommet et andet særdeles 
interessant Forhold. I Tabellens 10. Ko- 
lonne er der gjort Optegnelser over Graden 
af Mannitforgæringen i den Næringsvædske, 
der foruden Mannit kun indeholder kulsur Kalk, og af disse 
fremgaar det, at Jord fra de ugødede Parceller og fra 
Kainitparcellerne kun har formaaet at fremkalde en 
meget svag Mannitforgæring og at der'^ved Podning 
med Jord fra Chilisalpeterparcellerne overhovedet 
ikke er fremkommen nogen Gæring i Mannitten. (Se 
Fig. 3). Vædsken har her et fuldstændigt sterilt Udseende og 
er ganske lugtløs. Ved Podning med de øvrige Jordprøver 
indtræder der en særdeles kraftig Gæring, der ytrer sig ved en 
stærk Skumdannelse (Fig. 4) og stærk smørsjrreagtig Lugt. At 
disse Forskelligheder refererer sig til et forskelligt Indhold af 
Fosforsyre eller Kali eller mulig af begge disse Stoffer ses 




Fig. 3. 

Jord Nr. 5. 

(Chilisalpeter), 



189 



deraf, at der ved Tilsætning af Kalifosfat i alle Tilfælde ind- 
træder en meget stærk Gæring. (Se Tabellens sidste Kolonne). 
Jeg skal senere komme tilbage til en nærmere Omtale af dette 
Forhold. 

I Gødningsforsøget paa Askov Sandmark træder Forskellen 
i Udviklingen af Azotobactervegetationen tydligere frem, og 
denne kan i de stærkest gødede Stykker og i det Stykke der 
er gødet udelukkende med Superfosfat endog betegnes som 
^kraftig''. At Vegetationen bliver kraftigere ved Podningen 
med Jord, der er gødet udelukkende med 
Superfosfat, end med Jord, der har faaet 
^ ; alsidig Kimstgødning (Superfosfat, Kainit 

og Chilisalpeter) eller Staldgødning (Nr. 11) 
maa vel for det første forklares derved, at 
Fosforsjrre spiller en særlig Rolle for Ud- 
viklingen af Azotobacter, og endvidere ved 
at Planteproduktionen i Aarenes Løb har 
bortført en større Mængde Plantenæring 
(spec. . Fosforsyre) fra de alsidig gødede 
Parceller end fra Superfosfatparcelleme, 
da Mangelen paa Kali og Kvælstof her 
har sat en meget snæver Grænse for Plante- 
produktionens Størrelse. De samme ud- 
prægede Forskelle i Mannitforgæringen, som 
forefandtes ved Forsøget i Lermarken træffes 
ikke i Sandmarken, hvor Jord fra saavel 
de ugødede Parceller, som fra Kainit og 
ChilisalpeterparceUeme fremkalder en kraf- 
tig Forgæring af Mannitten. 

Af Tabellen fremgaar det endvidere, at de forskellige andre 
undersøgte Jorder forholder sig meget forskelligt overfor Fra- 
værelse af Kalifosfat i Næringsvædsken. Medens Jorderne Nr. 
21 (Brakjord fra Frammerslev) 22 (Lermuld, overrislet med 
Oødningvand) 32 (Lermuld fra Landbohøjskolens Have) 33 (Ler- 
muld fra Landbohøjskolens Demonstrationsmark) og 36 (Ler- 
muld fra Vium Mølle), der alle er i stærk Gødningskraft, frem- 
kalder en kraftig til meget kraftig Azotobactervegetation uden 
Tilstedeværelse af Kalifosfat i Næringsvædsken, er de øvrige 
mer eller mindre fattige Jorder ikke i Stand til at udvikle en 
saadan. 




Fig. 4. 

Jord Nr. 8. 

(Superfosfat). 






Q 
m 
u 
O 



II 


bC 


a 
















, 


S 

•s 


S 


J 
















8 


"rf '3 




6 











c 







biC 


'^ q 


•»A 


TS 


^d 


^d 


^d 


•d 


•d 




1 


^ 


1 

a 


















,_^ 


„—^ 




,«-^ 


^«^ 


,«-^ 


.^^ 








+ 


+ 


4- 


+ 


+ 


+ 


4- 






9Sb(i ot 


+ 
+ 


+ 


4- 
+ 


+ 


+ 
4- 


+ 








! + 


+ 


+ 


+ 


+ 


4- 










■ — ■ 




" — ■ 


'— ' 


'— ' 


"— ' 




^«^ 


,_^ 




^«^ 


^.^ 


„.^ 


^, . 








+ 


4- 


+ 


+ 


+ 


+ 


4- 




CO 


eS^Q ^ 


+ 
+ 




+ 


+ 
+ 


+ 
+ 


4- 

4- 




c2 




+ 


-f 


+ 


+ 


+ 


4- 




13 




""^ 


■ — ' 




^~' 










^„^ 






„„^ 


^_ 


_^_ 


_— _ 




M 




-- 


+ 


+ 
+ 


+ 


+ 


4- 


4- 


a 
o 


13 


e^BQ g 


+ 


+ 
+ 
+ 


+ 
+ 
+ 


4- 
4- 


4- 


.^ 




— * 






_,— _ 


_-_ 




_,— ,_ 


4J 

0) 


1 


9g«a t 


+ 


+ 


+ 
+ 


+ 
+ 

+ 


+ 
+ 
+ 

4- 


4- 
+ 


4- 

4- 
+ 
4- 


10 
> 


+ 




-^ 































08 


*3 


qSbq: 8 


+ 






+ 
+ 
+ 


+ 
+ 
+ 


+ 


4- 
4- 
+ 





c4 


































■tJ 






















< 




9g«(I g 


+ 
+ 




+ 


+ 


+ 
+ 


+ 


4- 
4- 




















Sbg i 


1 © 

t 




















bC 


a 


! 13 


1 




Sf 




SP 






.S 


å 


00 


æ 
^ 




> 

CO 


S 


1 


1 






'•i 


! 




1 


S) 

3 


.2 


1 

a> 

a 


1 


pJ* 
















+ 




S 
^ 


eåBQ 01 




















+ 




+^ 
















+ 




^^ 
















'-~' 




3 C3 
















+ 




-« 


9S«a 9 




















+ 




1-i 
















+ 






TJ 


i db .Jbd t£ 


d • 


• 




. 




uJ 


n 
P 


2 



g 


P 


A. a. Gødning 

forsøget paa 

AskovLermar 

lOOOOPd. Stald 


II 

M 


t 

OQ 


*a 

'5 


U 

1 


■»i 
0) 

i 


2^ 

II 
il 

S4- 

T— « 


MK 


T-H 


(N 


CO 


^ 


»0 


CD 


!>• 



> 
U 
« 

O 

08 
o 






;2 
+ 

a 

o 

3 



;2 



+ 



a 
a 
08 



9S«a 01 



eå^Q ^ 



9Sb(i g 



eS^Q f 



ea^Q g 



9Sb(i z 



^^g T 






B 
IS 
o 

3 



08 



+ 



a 

08 
CO. 



eS^o: 01 



9Sb(i !i 



eS-Bd g 



^^g T 



tX) CD 
® S 



000 

•73 T3 Tj 



O O 



+ 



+ + + 

+ + + 

+ + + 

+ + + 



+ + 

+ + 

+ 4- 

+ + 



+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 


+ 



+ 
.+ 

+ 
+ 



+ + + 

+ + + 

+ + + 

+ + + 



+ + 

+ + 

+ + 

+ + 



+ 
+ 

+ 
+ 



-1- + + 

+ + + 

+ + + 

+ + + 



+ + 

+ + 

+ + 

+ + 



+ 
+ 
+ 

+ 



+ + + 

+ + + 

+ + + 

+ + + 



+ + 

+ + 

+ + 

+ + 



+ 
+ 

+ 



t±± 



t± 



bCg 



s s wc 08 g, ^«* 

"S « a "^ -S a * 



o 

n3 



+ 

4- 



4- 

+ 



4- 
4- 
4- 



4- 
+ 
+ 
+ 



4- 
4- 
+ 
4- 



4- 
4- 

4- 



o 

m 0» 

ex 



+ 



+ 



+ 
+ 



+ 
+ 

+ 



eSBo: f 





000 





+ 


ea^a 8 





000 





<6 


9^«g z 











4- 



o 

I 



00 

O op 

P_ 



ej e8 eS c8 . 

•g*a Æ : 

"S'S s ni bc 



< < 



o W) 



y-i (M 



• 










■4S U 










M 


<J 




M 






os Q_ 


Æ 




X 




m 




a. 






»2 

U 


'1 


-3 

.2 

'r—i 


© 

s 


fSO 


;3 


oj 


3 


tiU 


m 


02 


M 





P 



192 

Det var nu af Vigtighed at faa afgjort, hvilken Rolle hvert 
især af de 2 i Kalifosfat indeholdte Næringsstoffer spiller for 
Udviklingen af Azotobactervegetationen, og for at belyse dette 
Spørgsmaal anstilledes en ny Række Forsøg. 

Der anvendtes til denne følgende Næringsvædsker. 

1. Mannit + kiilsur Kalk. 

2. — + — + sekundært Kalkfosfat (1 Gr. pr. L.) 

3. — + — +Klorkalium (0,3 Gr. pr. Liter). 

4. — + — +sekundærtKalkfosfat+Klorkalium. 

Som det vil ses er der her anvendt Fosforsyre i sekundært 
Kalkfosfat i Stedet for som ved de øvrige Undersøgelser i 
Dikaliumfosfat, der ved denne Undersøgelse, hvor det gælder 
om at holde Virkningen af Kali og Fosforsjn-e ude fra hinanden, 
ikke kan benyttes. Da Natrium kan antages i hvert Fald til 
en vis Grad at kunne erstatte Kali, har jeg ikke villet anvende 
Natriumfosfat, og har da valgt sekundært Kalkfosfat, der i 
Følge Gerlach og Vogels Undersøgelser og nogle egne orien- 
terende Forsøg har vist sig at være en udmærket Fosforsyre- 
næring for Azotobacter. Forsøget anstilledes forøvrigt paa 
samme Maade som det forrige. Som Podemateriale benyttedes 
Jordprøver fra Gødningsforsøget paa Askov Lermark. 

Foranstaaende Tabel VII. viser Resultaterne. 

Det fremgaar heraf, at der i Næringsvædske Nr. 2, der 
foruden Mannit og Kalk kun indeholder Fosforsjo-e, i. alle Til- 
fælde fremkommer en meget kraftig Azotobactervegetation, 
hvorimod der i Næringsvædske Nr. 3, der foruden Mannit og 
Kalk kun indeholder Kali, ikke er det ringeste Udslag for 
dette Stof. At Kali udøver en vis fremmende Indflydelse paa 
Udviklingen af Azotobacter sjnies dog at fremgaa ved en 
Sammenligning mellem de enkelte Jorders Forhold til Vædske 
Nr. 2 og 4. 

Herefter kan man slutte, at Udslagene for Kalifosfat i 
Forsøg d udelukkende eller i hvert Fald ganske overvejende 
har været Udslag for Fosforsyre. Det er ogsaa Mangel 
paa dette Stof i en for Azotobacter tilgængelig Form, der har 
bevirket at Mannitgæringen i Vædske Nr. 1 ved Podning med 
Jord fra Chilisalpeterparcelleme samt fra de ugødede Parceller 
og Kainitparcelleme fra Askov Lermark enten helt er udebleven 



193 

eller dog kun er bleven meget svag*). (Smlgn. de enkelte Jorders 
Forhold i Vædske Nr. 1 og 2). Ved denne Undersøgelse er 
det da lykkedes at skaflfe et Udtryk for den Udpining af 
Fosforsyre, der har været Følgen af i en længere Aarrække 
helt at undlade at gøde Jorden eller kun at gøde den med 
Kainit eller Chilisalpeter. At Chilisalpeter anvendt alene i 
særlig Grad har været i Stand til at udpine Jorden er et Re- 
sultat, der stemmer godt overens med Iagttagelser fra selve 
Forsøget, hvor Chilisalpeterparcelleme nu giver mindre Afgrøder 
end f. Eks. de ugødede Pareeller, og fra det praktiske Jordbrug. 
Den Omstændighed, at alle andre undersøgte Jorder (selv den 
fattige Hedejord Nr. 23 Forsøg d) har kunnet give Anledning 
til en kraftig Forgæring af Mannitten, tyder hen paa at Ud- 
piningen af Fosforsjrre ved de 3 omtalte Behandlingsmaader er 
drevet meget vidt. 

Man hox ved denne Undersøgelse kunnet konstatere følgende 
3 Grader af Fosforsjnreindhold i Jordprøverne fra Askov Ler- 
mark. 

1. Ingen eller kim meget svag Forgæring af Mannitten (Jord- 
prøverne Nr. 4, 5 og 6). 

2. Stærk Forgæring af Mannitten, inen ingen Azotobacter- 
vegetation (Jordprøverne Nr. 1, 2 og 3). 

3. Svag Azotobactervegetation i Forbindelse med en meget 
stærk Forgæring af Mannitten (Jordprøve Nr. 7). 



Ligesom jeg ved Undersøgelsen over Azotobactervegeta- 
tionens Forhold overfor Kalk søgte at skaffe Oplysninger om, 
hvilke Kalkforbindelser denne kan udnytte, har jeg ved nogle 
ligeledes kun orienterende Undersøgelser søgt at faa noget at 
vide om, i hvilken Form Fosforsyren maa være til Stede for 
at kunne indgaa i Azotobactervegetationen. Af denne Under- 



*). Ved Undersøgelse af Jorder efter den Plan, der er anvendt ved For- 
søg a, har jeg forøvrigt flere Gange kunnet iagttage nøjagtig til- 
svarende Udslag for Kalk. Enkelte af de undersøgte Jorder kunde 
i den der anvendte Næringsvædske (Mannit + Kalifosfat) ikke frem- 
kalde nogen Forgæring af Mannitten. At Grunden hertil udelukkende 
var Kalkmangel kunde man let overbevise sig om ved at tilføre 
Næringsvædsken en ringe Mængde kulsur Kalk idet der da i alle 
Tilfælde indtraadte en kraftig Mannitforgæring. 

13 



194 

søgelse, som jeg haaber senere at kunne faa Lejlighed til at 
gøre mere fuldstændig, fremgaar det, at Kalium-, Natrium- og 
Ammoniumfosfatet samt tobasisk fosforsur Kalk meget let ud- 
nyttes af Azotobactervegetationen, medens Jemiltefosfat (Ferri- 
fosfat) og Lerjordsfosfat er meget tungt tilgængelige for denne 
og trebasisk fosforsur Kalk overhovedet ikke sjnies at kunne 
udnyttes. 

Den Azotobactervegetation, der udvikles paa Grundlag af 
Podejordens Indhold af Fosforsyre, bliver derved et Udtryk — 
ikke for den absolute Fosforsjrremængde, men for Mængden af 
(for Azotobacter) tilgængelig Fosforsyre, et Forhold som fore- 
kommer mig at være ret vigtigt, idet det vel kan give noget 
Haab om ved en Undersøgelse efter det omtalte Princip at 
kunne skaffe Oplysninger om de enkelte Jorders Fosforsjnre- 
trang. — Imidlertid er det jo et uafgjort Spørgsmaal, om 
Azotobactervegetationens Fosforsyretrang og Bemægtigelsesevne 
overfor Jordens Indhold af Fosforsyre staar i noget bestemtere 
Forhold til de dyrkede Planters jo forøvrigt meget forskellige 
Trang til og Bemægtigelsesevne overfor dette Stof. For at 
belyse dette Spørgsmaal er det nødvendigt at Metoden, der 
naturligvis endnu i høj Grad trænger til at udvikles yderligere, 
bringes i Forbindelse med Gødningsforsøg i Marken. 

Sluttelig skal jeg lige henpege paa, at hele dette Under- 
søgelsesprincip jo i høj Grad minder om det, der ligger til 
Grund for Gødningsforsøg efter den indirekte Metode. Og 
ligesom ved et Gødningsforsøg saar og høster man og producerer 
Afgrøder, hvis Størrelse staar i et bestemt Forhold til Jordens 
Indhold af Plantenæring i en for Vegetationen tilgængelig Form. 

Anm. De i denne Afhandling omtalte Hygroskopicitetsbestemmelser 
og biologiske Jordbundsundersøgelser, som jeg selv har foretaget, er ud- 
førte paa Landbohøjskolen paa henholdsvis det agrikulturkemiske og a^ri- 
kulturbakteriologiske Laboratorium. For den Beredvillighed, hvonned 
Lederne af disse Laboratorier, Professor Dr. K. Rørdam og Professor Dr. 
Pr. Weis, har overladt mig Plads og Materiel til disse Undersøgelser, til- 
lader jeg mig at udtale min bedste Tak. H, B. C. 



Diskussion 

i AulednlDg af foranstaaende Foredrag af Assistent Harald Christensen i 
det kgl. danske Landhusholdningsselskab den 28. Marts 1905. 



Professor 2terdatn; Jeg vil tillade mig at spørge Foredrags- 
holderen, om der ikke er gjort direkte Forsøg med, bvormeget 
Fosforsyre Jorden indeholdt. Vi faar oplyst, at den er gødet 
med saa og saa meget gennem Tiderne, men deraf følger jo 
ikke, at Fosforsyren endnu er i Jorden. Vi faar Oplysning 
om, at paa de Parceller, hvor der ikke kan formodes at være 
Fosforsyre, virker det tilsatte Fosfat godt paa Bakteriekulturen. 
Jeg synes, det vilde have været rart at faa direkte Oplysning 
om, hvormeget Fosforsyre der virkelig var, og i hvilken Form 
det var der. Det er Foredragsholderen bekendt, at det er en 
Bestemmelse, som kan udføres overmaade skarpt, navnlig i 
Sammenligning med Kvælstofbestemmelsen. Jeg tillader mig 
altsaa at forespørge, om der er gjort eller paatænkes Forsøg i 
den Eetning. Bakterieforsøg alene kan være til en vis Grad 
oplysende, men de giver ikke saa meget, som hvis man lige- 
frem kan paavise, at der er meget Fosforsyre tilgængelig for 
Planterne paa de Steder, hvor Kulturerne er lykkedes. 

Assistent Harald Christensen: Nej, der er ikke foretaget 
nogen Fosforsyrebestemmelse, alene af den Grund, at jeg ikke 
har kunnet overkomme det. Naturligvis vilde det have haft 
megen Interesse, om man havde foretaget en saadan Fosfor- 
syrebestemmelse for de forskellige Jorder; men da der her er 
Tale om en Undersøgelse af ikke mindre end ca. 40 forskellige 
Jorder, vilde det have været et meget betydeligt Arbejde. 
Derimod har jeg tænkt mig, hvis der kunde gives Lejlighed 
til, at dette Arbejde kan fortsættes, da at supplere det med en 

13* 



196 

indgaaende Undersøgelse ogsaa af Jordens kemiske Sammen- 
sætning, altsaa her særlig Jordens Fosforsyreindhold, og ligesaa, 
for Kalkforsøgenes Vedkommende, en Undersøgelse af Jordens 
Indhold af basisk Kalk, som jo kan bestemmes ad analytisk Vej. 

Forpagter Thomsen: Jeg vilde gerne spørge, om de Me- 
toder, den ærede Foredragsholder har udviklet for os, ikke 
ogsaa kunde tænkes i Fremtiden at kunne komme til at danne 
Grundlaget for Jordundersøgelser, saa at man ad rent kemisk 
Vej kunde komme til at bestemme Jordens Frugtbarhed. Ved 
de praktiske Metoder, vi nu bruger ved Boniteringen, er der 
meget Slumperi med i Spillet. Jeg tænkte mig, at man ved 
en videre Udvikling af disse Metoder kunde naa til at be- 
stemme Jordens Frugtbarhedstilstand, saa at man derigennem 
kunde naa til en Slags Bonitering, der havde en saadan Sikker- 
hed, som en kemisk Bestemmelse kan give, og saa at de prak- 
tiske Metoder, man nu bruger, kunde træde i Skygge for det, 
man kan udrette i det kemiske Laboratorium. 

Assistent Harald Christensen: Hr. Thomsen pegede her paa 
Agrikulturkemiens største Maal, at finde en Metode til Be- 
stemmelse af Jordens Gødningstrang. Jeg tør ikke udtale 
mig om, hvilken Betydning dette nye Princip kan faa; men 
jeg har dog noget Haab om, at det kan give noget Bidrag til 
at belyse de forskellige Jorders forskellige Næringsstofindhold. 
Om den praktiske Betydning af det kan man naturligvis først 
dømme, naar disse Undersøgelser kommer i nøje Forbindelse 
med de Forsøg, der anstilles i Marken; og naturligvis vil det 
for at faa klaret hele dette Spørgsmaal være af stor Betydning, 
om der kunde anstilles en Række Karforsøg under Forhold 
saa ensartede, som man kunde faa dem frem. Jeg tror imidler- 
tid, at skal dette Spørgsmaal løses, saa bliver det ikke muligt 
alene ad kemisk Vej; jeg tror, at den kemiske og biologiske 
og praktiske Forsøgsvirksomhed her maa gaa Haand i Haand. 

Overførster, Kammerherre Muller: Maa jeg tillade mig at 
udtale en Tak til Foredragsholderen, fordi han har draget 
Skovjorder ind i sine Undersøgelser; Skovjordens Biologi er 
et Omraade, som vi Forstmænd i lang Tid har følt var et 
overordentligt nødvendigt Emne for vore Undersøgelser; men 
hvad der er gjort paa dette Omraade, er endnu kun den aller- 
beskedneste Begyndelse. Til denne almindelige Bemærkning 
vil jeg gerne knytte en Forespørgsel til den ærede Foredrags- 



197 

holder. Jeg ser her, at blandt de Skovjordsprøver, der er 
udtaget, er ogsaa Skovjord fra Eungsted. Det er vist Jord- 
pruver, jeg selv har udtaget, saa jeg kender Stedet ganske 
overordentlig godt, og det er den allerfortrinligste Bøgemuld 
med den ypperste Vækst for Bøg, som vi overhovedet har, i 
hvert Fald i Nordsjælland. Dér er det mig meget forbavsende, 
at der maa tilføres Kalifosfat, for at der overhovedet kan 
komme noget Azotobacterliv i Jorden. Efter et dog ikke alene 
rent praktisk Skøn — thi der er foretaget en hel Del kemiske 
Analyser af ganske tilsvarende Muldformer — ■ maa der være 
maaske ikke synderlig meget Kalk men i hvert Fald Kali og 
Fosforsyre i Jordbimden, netop i de øverste Lag. Der tilføres 
hvert Efteraar Skoven naturlig Gødning i de store Løvlag; 
og naar de omsættes, antager vi Forstmænd — og vore Planter 
viser, at det maa være saa — at der er ikke ringe Mængder 
Kali og Fosforsyre netop i de øverste Lag, som disse Jord- 
prøver skriver sig fra. Det vilde derfor være af ganske over- 
ordentlig Interesse for Forstmændene, om disse i saa høj Grad 
vigtige og i saa høj Grad fængslende Undersøgelser kunde 
fortsættes saaledes, som Professor Rørdam ogsaa sagde, at der 
til dem kunde knyttes en Undersøgelse af den Mængde Fosfor- 
syre og Kali, der er i Jorden; ellers bliver de i hvert Fald 
for det praktiske Liv ikke ret forstaaelige. 

Assistent Harald Christensen: Denne Skovmuld fra Rung- 
sted^ er kun god Sandmuld, skønt den altsaa som Skovjord 
betragtet er god. Den har ikke kunnet fremkalde nogen 
Azotobactervegetation; derimod bemærkede jeg, at den gav en 
særlig kraftig Mannitforgæring; det tyder i hvert Fald paa, at 
der er nogen Fosforsyre til Stede. Men som jeg før sagde: 
Azotobacter reagerer ikke overfor Jordens absolute Indhold af 
Fosforsyre, men for den Tilstandsform, hvori den forekommer. 
Da denne Jord er saa kalkfattig som den er, er det muligt, at 
Fosforsyren ikke er til Stede som Kalkfosfat; det kunde være, 
at den var gaaet over til Lerjordsfosfat eller andre tungt til- 
gængelige Fosfater. Saa bliver det et Spørgsmaal, som ogsaa 
er af Interesse, hvis trebasisk fosforsur Kalk- eller Lerjords- 
fosfat eUer andre tungt opløselige Fosfater forekommer i disse 
Jorder, da at faa at vide, hvilken Værdi disse Fosfater har. 
Trebasisk fosforsur Kalk er jo den Fosfatform, som forekommer 
i Eaafosfater, som f. Eks. Algierfosfat; og det er en Kends- 



198 

gerning, at det ikke virker særlig godt. Jeg skal iøvrigt gerne 
undersøge en frisk Prøve af denne Skovmuld; jeg har kun 
hafb en enkelt Prøve, og det kunde jo tænkes, at den tilfældigvis 
ikke indeholdt særlig meget Kali eller Fosforsyre. 

Maa jeg endnu blot tilføje, at jeg ligesom Kammerherre 
Muller vilde finde det meget vigtigt og ønskeligt, at der sam- 
tidig blev foretaget kemiske Undersøgelser af Jorden; under 
det ret omfattende Arbejde, jeg har foretaget, har jeg med den 
Tid, jeg har haft til Baadighed, ikke kunnet overkomme det. 

Kammerherre Sehested: Jeg skal nu slutte Mødet med en 
Tak til Foredragsholderen for det interessante Foredrag. De 
Tanker, som her er fremstillede, vil det efter Udtalelser fra Folk, 
der forstaar sig paa disse smaa Organismer, være af stor Interesse 
at faa yderligere udviklet i Fremtiden. Vi vil haabe, at der 
maa blive givet Assistent Christensen al fornøden Lejlighed og 
Støtte til at kunne føre disse Undersøgelser saa vidt frem, at 
de ikke alene i videnskabelig Henseende kan faa Betydning, 
men at ogsaa det praktiske Landbrug kan faa Udbytte deraf. 
Jeg takker altsaa for Foredraget. 

Hermed skal jeg saa slutte Mødet, idet jeg skal meddele, 
at det er det sidste Møde i denne Vinter. Saa siger jeg Tak 
til de trofaste Medlemmer af Selskabet, som har givet Møde^ 
og ønsker Dem velkommen til næste Aar, naar vi begynder 
igen efter Jul. 



14. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed 
i Plantekultur. 



Sjette Aars Dyrkningsforsøg med Rodfrugtstammer. 

Formaalet for Forsøgene med indenlandske Rodfrugtstammer 
er der gjort Rede for i T. f. L. P. Bind VTII Side 137, hvortil 
henvises. Forsøget i 1906 har omfattet Stammer af Barres 
ogKaalroer samt af Gulerødder og er udført paa Stationerne 
Askov, Lyngby, Tylstrup, Tystofte og Vester Has- 
sing. Ligesom i de fem foregaaende Forsøgsaar er Resultaterne 
opgjorte og Beretningen udarbejdet af Ordføreren for Rod- 
frugtforsøgene, Forsøgsbestyrer L. Helweg. 

Bestyrerne af Statens Fors«|Svirksonihed i Plantekultur. 



De Stammer, der er anmeldt til Forsøget i 1905, fordeler 
sig med Hensyn til deres Hjemsted saaledes: 



Barres: 






Københavns Amt 1 Stammer 


Maribo Amt 6 Stammer 


Frederiksborg „ 1 


n 


Odense „6 „ 


Præstø „ 5 


V 


Ribe „ 1 


Sorø „ 10 


ri 


Aarhus „ 2 „ 


Bomholm „ 1 


V 


Thisted „ 1 

14 



Kaalroer 


: 




Københavns Amt 


1 Stammer 


Præstø „ 


1 


V 


Odense „ 


1 


n 


Svendborg „ 


2 


n 



200 



Ribe Amt 2 Stammer 

Aarhus rj 5 „ 

Viborg „ 2 „ 

Ringkøbing „ 1 

Gulerødder: 
Københavns Amt 2 Stammer Ribe Amt 1 Stammer 

Sorø „ 1 „ Ringkøbing „1 „ 

Til Sammenligning med Frøavlernes Stammer var der af 
Barres udsaaet tre indenlandske og to udenlandske Handels- 
prøver, af Kaalroer og af Champion Gulerod tre indenlandske 
og tre udenlandske Handelsprøver. Ligesom i foregaaende Aar 
var dette Frø indkøbt underhaanden hos nogle af de største 
Frøfirmaer saavel i Udlandet som Indlandet. 

Tabel A giver Oplysning om Sommerens Nedbør og Varme- 
^ grad paa de fire Forsøgsstationer. En Sammenligning med den 
tilsvarende Tabel i Beretningen for Stammeforsøgene i 1904 
viser, at Middelvarmegraden er en Ubetydelighed højere i 
1906, men det skyldes udelukkende de tre første Maaneder. 
Blandt de tre sidste Maaneder har navnlig Oktober været 
ualmindelig kold. Medens Oktobers Middelvarmegrad for de 
fire Stationer i 1903 var &1<>, i 1902 79 «, er den i 1905 kun 
4*9^. Hvad den samlede Nedbør angaar, da er denne omtrent 
det dobbelte af, hvad den var i 1904. Hertil kommer, at Ned- 
børen til Forskel fra ifjor var omtrent ligeligt fordelt paa de 
fem af Maanedeme, kun i Maj faldt der forholdsvis lidt Regn. 
Alt i alt maa Vejrliget siges at have været særdeles gunstig 
for Roernes Udvikling i afvigte Sommer. 

I Tabel B. er anført samlet Nedbør og Middelvarmegrad 
i de seks Sommermaaneder for Aarene 1900 til 1906 paa de 
fire faste Stationer. Som det vil ses, staar Tystofte hvert Aar 
med den højeste Middelvarme, derefter kommer Lyngby og 
Askov, og Vester Hassing har den laveste Varmegrad. Ned- 
børen er mere varierende, men gennemsnitlig har Askov størst 
og Tystofte mindst Nedbør. 

August og September er Roernes bedste Voksetid, og i 
Tabel C er derfor givet en Oversigt over Nedbør og Varme- 
grad i de nævnte Maaneder for Aarene 1900 til 1906. Nedbøren 



201 



03 





•—1 


3uT8s«H "A 


T— 


00 

s 


CC 


00 


7" 

rH 
rH 




s: 1 

'^ II 


9^0(^8Xi 




(o 


OC 


§ 


•>• 


SP 
»o 


CO 




1 






y-i 


^H 


r-i 


tH 




rH 


iCqgoXT; 




g 




§ 


<?1 




00 








iH 


r-i 


T^ 


rH 


rH 








1 


rH 


I> 


•^ 


9i 


p 


c^ 






AO^ey 




^ 


S 


tH 


ib 


dq 

tH 






-^ 


00 


r* 


O 


CO 


»H 


rH 


S 




Sai88«H 'A 


»fl 


o 

rH 


T-H 




00 


tH 


00 


*S 




















2 


a 

s 


o^jcne^ 


g 




CO 

T-H 


rH 


iH 


CO 


§ 


TS 


a 




> 






























08 


^ 




©; 


X 


r- 


CO 


<M 


-H 


*H 


S? 


Xq3iiiCr[ 


»c 


é 


cq 


tH 


00 


»-^ 


do 




CC 


CQ 


oo 


tH 


00 


00 


lO 


p> 




AO^ey 


ia 


tH 


rH 


tH 


00 


rH 


do 


a 




Sniss^H 'A 


"9 

CD 

1-H 


rH 




<? 

1-H 


^ 


§ 


c* 


o^Jo^si^L 


T-H 


CO 


¥= 
S^ 


i 


CO 

rH 


00 

do 


CD 




1 


iCqSuiCT; 


05 
C3C 




I> 


00 


tH 


1 


1 




la 


os 


r- 


æ 


9i 


fp 


7* 






Ao^sy 


CO 


s 


(M 


^ 




00 


tH 








rH 


95 


I> 


"* 


CO 


?^ 


<P 






Smssun 'j^ 


S 


^ 


S 


S 


S 


s 






^ 










tH 










1 

3 




















Tt 


90 


se 


"* 


lO 


■^ 


iH 




eq^jo^si^L 




^ S 


S 


S 


s 


?2 




1« 


^ 


















. 






OC 


<© 


?5 


> 00 


CO 


-* 


rH 




S 


XqSu^T; 


c 


s 


^ 


go 


g 


§8 


1 


J 


D 

;3 










■1-^ 








5 






I> 


p 


LC 


CO 


CO 


(N 


«P 






AO^ey 


I> 


s 


■ g 


8 

tH 


s 


æ 


1 
















• 




^1 




r\ 


3 














Q 0) 






S) 










^1 








m 


SI 


*S 


r 1 


'i 


; IS 

s 

'> 1 




1 


'h "^ 








1^ 


1 H, 


H- 


> < 


CO 


O 





14* 



202 



Tabel B. 





De seks Sommermaaneder 




Samlet Nedbør i Millimeter 


Middelvarmegrad i Celsius 


Forøgsaar 


> 

GQ 


te 


S 


W5 

.S 

w 


OD 
< 


1 


s 


.S 

w 
> 


1900 
1901 
1902 
1903 
1904 
1905 


374-7 
230-5 
473-6 
646-9 
220-2 
468-6 


368-0 
312-3 
829-5 
413-4 
220-0 
453-1 


413-3 
251-1 
303-8 
392-7 
219-2 
371-1 


3761 
240-5 
362-4 
516-8 
229-2 
356-9 


12-6 
18-7 
11-2 
12-4 
12-8 
12-9 


13-4 
14-4 
11-3 
12-8 
13-1 
13-2 


13-7 
14-5 
11-9 
13-2 
13-2 
13-6 


12-5 
13-6 
10-9 
12-2 
11-9 
12-1 


Middeltal 


402-4 


349-4 


325-2 


347-0 


12-6 


13-0 


13-4 


12-2 



Tabel C. 





August og September 




Samlet Nedbør i Millimeter 


Middelvarmegrad i Celsius 


Eorsøgsaar 


1 

< 


1 


i 

1 


.9 

W 


OD 

< 


1 


å 


a 


1900 
1901 
1902 
1903 
1904 
1905 

.Tirr: fc 


139-2 
43-8 

185-3 

194-0 
97-6 

208-2 


112-4 
921 

102-7 

1631 
44-6 

241-4 


112-0 

67-5 

1310 

139-2 

58-4 
149-9 


124-9 
94-2 

139-9 

182-5 
93-0 

2000 


18-9 

14-7 
11-7 
12.9 
141 
13-7 


14-9 
15-3 
11-8 
13-1 
14-4 
14-1 


150 
15-5 
12-4 
13-5 
14-5 
14-5 


13-9 
143 
11-4 
12-8 
12-9 
12-9 



i August — September er paa alle fire Stationer betydelig større 
i 1905 end i noget foregaaende Aar, og samtidig er Varme- 
graden omtrent lige saa høj som i 1904 med den meget ringe 
Nedbør. 



203 

Tabel D. 

Middeltal for Centner Tørstof pr. Td. Ld. 



Forsøgsaar 


Barres 

Askov, Lyngby, 

Tystofte 


Kaalroer 
Lyngby, 
Tystofte 


Gulerødder 

(Champion) 

Askov, 

Vester Hassing 


1894-1899 


77-6 


_ 


43-3 


1900 


88-4 


72-7 


75-9 


1901 


72-1 


57-5 


67-9 


1904 


66-2 


63-4 


57-8 


1905 


91-3 


72-4 


67-5 



Tabel D giver et Overblik over Tørstofadbyttet pr. Td. Ld. 
i de Aar, hvor der har været anstillet Forsøg med Barres, 
Kaalroer og Gulerødder. Tallene bekræfter, at Vejrliget i 1906 
har været ualmindelig gunstig for Roernes Udvikling. For 
Eunkelroer er Tørstofudbyttet større end i noget foregaaende 
Aar. Trods temmelig stærkt Angreb af Kaalfluelarver og 
Kaalmøl paa Kaalroer er Afgrøden paa Størrelse med Udbyttet 
i 1900 og betydelig over Udbyttet i 1901 og 1904. Kun for 
Gulerødder er der ikke synderlig Forskel paa 1906 og de 
andre Forsøgsaar. 

Hvad Centner Roer pr. Td. Ld. angaar, da vil man af 
Tabel E se, at Runkelroen^e i 1906 har givet meget stort 
Masseudbytte, for Gulerødder og Kaalroers Vedkommende er 
dette Forhold mindre fremtrædende. Paa Tystofte er Udbyttet 
af Runkelroer som sædvanlig mindre end for de andre Sta- 
tioner; men Forskellen er dog ikke nær saa stor, som den 
var i 1894 til 1901, antagelig delvis fordi der er gødet noget 
stærkere de senere Aar. 

Tørstofprocenten i 1905 er for Runkelroer og Kaalroer 
saa lav, som den ikke har været i noget foregaaende Aar. 
Eunkelroeme paa Lyngby har omtrent 6pCt. miidre Tørstof 
end i 1904, og paa Tystofte er Forskellen over 3pCt. Som 
sædvanlig har Tystoftes Runkelroer lavere Tørstofprocent end 
Runkelroerne paa de to andre Stationer, men Forskellen er 
ikke saa stor i Aar som i 1894 til 1901. 



204 

Tabel E. 

Middeltal for Centner Roer pr. Td. Ld. 





BaiTes 


Eaalroer 


Gulerødder 
(Champion) 


Forsegsaar 


1 


•a 


å 

1 


'2' 


1 


S 


g- 

1 


< 


1 

OQ 




1894-1899 


573 


606 


508 


_ 


_ 


__ 


_ 


303*) 


531*) 


439*) 


1900 


731 


675 


651 


— 


676 


463 


— 


556 


— 


— 


1901 


509 


580 


481 


— . 


487 


395 


— 


466 


596 


565 


1904 


484 


339 


462 


347 


433 


522 


— 


502 


— 


486 


1905 


731 


779 


708 


888 


726 


471 


783 


474 


591 


653 



Tabel F. Middeltal for pOt. Tørstof i Roen. 



1894-1899 


13-9 


14-3 


13-2 






. 




12-8 


iro 


10-9 


1900 


13-1 


13-7 


11-8 


— 


12-8 


12-7 


— 


12-6 


— 


— 


1901 


14-8 


13-7 


12-8 


— 


13-3 


12-7 


— 


13-5 


120 


129 


1904 


141 


17-5 


15-4 


13-7 


141 


12*6 


— 


11-3 


— 


121 


1905 


12-3 


12-6 


12-2 


13-4 


12-0 


121 


11-0 


12-0 


11-2 


120 



Endelig fortjener at fremhæves, at Toppen som sædvanlig 
er størst paa Askov, men i Åar er Toppens Vægt endog hen- 
imod tre Gange saa stor som paa Tystofte, hvor Toppen er 
mindst. Paa Askov vejede Toppen omtrent halvt saa meget 
som Roen, paa Tystofte var Toppens Vægt kun Vs af Roens 
Vægt. 

Ligesom i de foregaaende Aar er der ved Hr. Direktør 
Dorph-Petersens Velvilje udført Spiringsbestemmelser i samtlige 
Frøprøver inden Udsæden. 



I. Barres. 

Dyrkningsforsøgene blev ligesom sidste Aar anstillet paa 
Askov Lermark, Lyngby og Tystofte.. 



*) Kun Middeltal for 1898 og 1899. 



205 

Askov Lermark: Let lermuldet Jord. Forfrugten Bug, gedet med 
21000 Pd. Staldgødning og 100 Pd. Chilisalpeter pr.Td.Ld. Efter at jffelrden 
var pløjet 5" dybt først i August, blev der sidst i August saaet Gul Sennep, 
hvortil blev gedet med 10000 Pd. Ajle pr. Td. Ld. Senneppen nedpløjet 
c. 8'' sidst i November. 7. April udstrøet 200 Pd. Superfosfat. Sidst i 
April harvet med Letharve og slæbt, først i Mig harvet med Letharve, 
gødet med Staldgødning og Ajle, pløjet 6^' dybt, midt i Maj harvet og 
slæbt. Gødet med 35000 Pd. Staldgødning, 200 Pd. 18 7o holdig Superfosfat 
og 24000 Pd. Ajle pr. Td. Ld. med et samlet Indhold af 268 Pd. Kvælstof, 
97 Pd. Fosforsyre, 251 Pd. Kali. Umiddelbart før Saaningen 26. Maj 
harvet med Sæddækker og Letharve og slæbt med Fjæl. Den sildige 
Saaning skyldes dels ugunstige Vejrforhold i April og langt ind i Maj, 
hvorved hele Saatiden blev sen, og dels at særlige Forhold vanskelig- 
gjorde Tilvejebringelsen af tilsti-ækkelig Staldgødning tidlig paa Foraaret. 
Ved Saaningen var JoHen løs og bekvem; passende fugtig. 20 Tom. 
mellem Rækkerne, 10 Tom. mellem Planterne i Rækken. Parcellernes 
Størrelse 35 D Alen, to Rækker k 21 Vg Alen. Fællesparcellemes Antal 6. 
Roerue spirede hurtig. Udtyndingen fandt Sted 20. Juni, Roerne angrebes 
en Del af Rodbrand, men paa Grund af det gunstige Vejr i Juli og den 
rigelige Gødning kom Roerne hurtig i god Vækst igen, og ved Optagningen 
var der ingen Spring eller andet Spor af Rodbrandangrebet at op- 
dage. Roerne groede lige til Frosten standsede Væksten og gav en smuk 
Afgrøde. 

Lyngby: Let lermuldet. Forfrugten Ærter uden Gødning. Skrælle- 
pløjet, letharvet og ringtromlet i Septbr. I Oktbr. pløjet 8*^ dybt. I 
Februar 20 Læs Staldgødning å 2000 Pd. samt i April 100 Pd. Chilisalpeter, 
200 Pd. 18% holdigt Superfosfat og 100 Pd. Kaligødning pr. Td. Ld., som 
nedpløjedes 6" dybt 11. April, hvorefter Jorden blev letharvet og slæbt. 
Samlet Indhold i Gødningen: 213 Pd. Kvælstof, 147 Pd. Fosforsyre og 
173 Pd. Kali pr. Td. Ld. 1. Maj blev Jorden hai-vet et Træk med Sæd- 
dækker, letharvet og slæbt. 2. Maj blev Frøet saaet, 20 Tom. mellem 
Bækkeme. Parcellernes Størrelse 23*6 Q Alen, 2 Rækker k 14 Alen, 8 Fælles- 
parceller. Jorden var ved Saaningen fin og bekvem, og da der uiniddelbart 
efter faldt en lille mild Regn, foregik Spiringen under særdeles gunstige 
Forhold. Væksten var i Begyndelsen god, mod Slutningen af Maj hemmedes 
den noget af Tørken, men med det særdeles gunstige Vejr i Juni var 
dette hurtig afbødet. Ved Optagningen var Udviklingen særdeles god. 

Tystofte. Let lermuldet Jord. Forfrugten Rug, gødet med Kunst- 
gødning. Midt i September blev Stubjorden pløjet dybt og 6. November 
gødet med 20 Læs Staldgødning k 2000 Pd. pr. Td. Ld., der nedpløjedes 6" 
dybt. 10. April udstrøet 200 Pd. Chilisalpeter og 300 Pd. 18% holdig 
Superfosfat pr. Td. Ld. I Gødningen er givet et samlet Tilskud af 225 Pd. 
Kvælstof, 205 Pd. Fosforsyre og 138 Pd. Kali pr. Td. Ld. 15. April fældet 
Jorden med Ukrudsharve, 27. til 29. April to Træk af Fjedertandsharven, 
et Ti-æk af Dansk Harve og ringtromlet. 11. Maj to Træk af Fjedertands- 
harve og ringtromlet. Saaning 12.— 13. Maj, 21 Tom. mellem Rækkerne, 
12 Tom. mellem Planterne i Rækken. 8 Fællesparceller år 28 D Alen 
(2 Rækkor k 16 Alen). Spiringen ensartet, Væksten foregik hurtig og 



206 

uafbrudt med Undtagelse af den sidste Tid før Optagningen, hvor den 
idelige Nedbør og det kølige Vejr standsede Væksten noget. 

I Tabel I er Stammerne som sædvanlig ordnet efter Tørstof- 
udbytte pr. Td. Ld. Tallene for de enkelte Stationer findes i 
Hovedtabel 1 (efter Teksten). Ved Karakterbedømmelsen har 
der hidtil kun været brugt Karakterer fra 1 til 3, i dette Aars 
Forsøg og herefter bruges ogsaa ved Kaalroe- og Gulerods- 
forsøgene Karaktererne 1 til 6, Som det vil ses, er Karaktererne 
for Ensartethed gennemgaaende bedre for 1. Hasses Stammer 
end for 3. Klasses Stammer. 

Hvad Klassedelingen fra de enkelte Stationer angaar, vO 
man lægge Mærke til, at der er ret god Overensstemmelse mellem 
Stationerne, navnlig er alle de nederste Stammer kommen i 
3. Klasse paa alle tre Stationer. Der er i Aar ligesom en 
enkelt Gang tidligere indtruffen det Tilfælde, at den Stamme^ 
der staar øverst i 2. Klasse, udviser et Middeltal for Tørstof- 
udbytte pr. Td. Ld., der er lidt over de Stammer, der 
staar nederst i 1. Klasse. Stammen Nr. 19 har paa Lyngby 
givet et særlig stort Udbytte, medens den paa de to andre 
Stationer kun har vist sig som en god 2. Hasses Stamme, og 
derved er Middeltallet blevet lidt for højt. Som det i tidligere 
Beretninger gentagne Gange har været fremdraget, er det selv- 
følgelig umuligt gennem Forsøg at arbejde med saa minutiøs 
Nøjagtighed, at ikke Tørstofudbyttet i enkelte Tilfælde kan 
blive c. en halv Centner for højt eller for lavt for en 
Stamme. Sandsynligvis er Tørstoftallet for Nr. 19 blevet lidt 
for højt. . 

Der blev i Beretningen om Stammeforsøgene i 1904 givet 
en Tabel, som viste Forholdet mellem Klassedeling efter Centner 
Roer og Centner Tørstof pr. Td. Ld. Som det vil erindres, 
viste der sig ret god Overensstemmelse mellem Klassedelingen 
paa de nævnte to Grundlag. Naar det af Tabel II fremgaar, 
at der i Aar er mindre god Overensstemmelse, skal der mindes 
om, at Roerne ifjor gav et meget lille Udbytte i Centner Roer, 
i Aar derimod er Udbyttet stort. Det er indlysende, at jo større 
Masseudbyttet er, desto mere Indflydelse faar det paa Tallet for 
Centner Tørstof, om Tørstofprocenten er høj eller lav. Naar 
der saaledes er to 3. Klasses Stammer, som er i 1. Klasse, 
hvad Centner Roer angaar, er det simpelt hen, fordi Tørstof- 
procenten er abnormt lav, kun c. 11 pCt. I sidste Beretning 



207 



Tabel I. 



Barres 1905. 





Stammens Navn 


1 


6 


a 

å 
•S 

1 

1 


Toppen 


pCt. 


0? 

> 

si 


J 

Mg 


Klassedeling 
efter Tørstof- 




1 


1 
1 


<D 

1 


2 

OD 


1 


udbyttet 


ao 

a 

9 


> 

1 




1 



I. Klasses Stammer. 



Næsby hoved St, Aarg.l90B 

Sludstrup in., „ „ 

Finnerup St., „ „ 

Næsbyhoved St., „ 1904 

AnnebjerggaardSt., „ 1905 

Perritslev St., „ „ 

Sludstrup II., n n 

Skovly St. ^ 1904 



748|13-1 
11-9 



3 817 

•6 792 

■61820 

773 

820 

■^775 

714 



12-2 
11-8 
12-3 
11-6 
12-2 
13-2 



264 
191 
212 
285 
249 
197 
228 
258 



34 
28 
27 
35 
32 
24 
29 



7-7 

3-0 
3-2 
5-7 
4-9 
6-3 
4-7 
5-2 



0-1 
01 
0-1 
0-4 
01 
0-0 
01 
01 



1-0 
1-3 
0-9 
0-9 
1-0 
1-6 
11 
0-9 



3-7 
3-8 

2-8 
1-8 
3-9 
7-2 
31 
3-3 



2-7 
2-2 
2*6 
21 
2-5 
2-0 
2-3 
31 



2. Klasses Stammer. 



950 
94-3 
94-2' 
b4'0| 
93-8 
193-4 
:93-4 
93-3 
'92-9 
^2-8 
^2-7 
^2-4 
|91-9 
91-9 
91-4 
91-4 
91-3 
|91-2 
911 
90-9 
908 
90-3 
301 



S9-8831 



•4 

898 



759 
775 
783 
783 
777 
722 
736 
719 
766 
723 
738 
778 
697 
708 
707 
774 
715 
783 
702 
785 
700 
738 
740 



679 
1705 



,88-6|662 



12-5 
12-2 
12-0 
12-0 
121 
12-9 
12-7 
13'0 
121 
12-8 
12-5 
11-9 
18-2 
13-0 
12-9 
11-8 
12-8 
12-4 
130 
11-6 
13-0 
12-2; 
12-2 
10-8 
13-2 
12-7 
13-4 



271 
255 
212 
237 
241 
267 
252 
273 
234 
273 
234 
259 
260 
253 
238 
248 
256 
234 
268 
253 
267 
228 
241 
164 
275 
177 
268 



33 
33 
27 
30 
31 
37 
84 
38 
31 
88 
32 
33 
37 
36 
83 
32 
36 
81 
38 
32 
38 
31 
33 
20 
40 
25 
41 



6-2 
3-4 
5-0 
41 
41 
6-8 
6-6 
4-4 
2-4 
55 
4*8 
6-4 
7-4 
7-9 
58 
41 
6-5 
4-6 
6-5 
4-7 
5-7 
3-8 
4-9 
2-3 

10-4 
5-8 

10-6 



01 
01 
01 
01 
01 
0-0 
0-0 
0-0 
01 
01 
01 
01 
01 
0-2 
01 
0-3 
0-1 
0-2 
0-2 
01 
00 
0-0 
0-0 
01 
0-8 
1-5 
01 



1-9 
1-6 
0-6 
2-4 
1-6 
3-5 
0-7 
3-2 
1-0 
1-6 
1-2 
1-5 
2^ 
2-6 
2-8 
0-9 
1-6 
1-3 
2-3 

r9 

1-0 
1-0 
1-9 
0-6 
1-0 
7-0 
1-0 



1-9 
3*6 
1-6 
3-9 
2-7 
2-7 
3.2 
2-5 
1-8 
2-9 
20 
31 
0-9 
3-5 
4-3 
2-9 
4-4 
8-0 
41 
2-6 
3-6 
3-6 
5-9 
4-5 
4-9 
7-5 
21 



2-9 


2 


1 


1-8 


1 


2 


1-9 


2 


2 


2-5 


2 


2 


2-4 


1 


2 


8-6 


2 


1 


3-0 


2 


2 


3-0 


2 


2 


2-5 


1 


2 


2-9 


2 


2 


2-9 


2 


1 


2-7 


1 


2- 


2-5 


2 


2 


35 


2 


1 


8-2 


2 


2 


2-6 


2 


2 


3-3 


2 


2 


2-4 


2 


2 


3-6 


2 


2 


2*6 


2 


2 


3-8 


2 


2 


21 


2 


2 


2-6 


B 


2 


2-3 


2 


2 


3-7 


2 


3 


4-0 


2 


3 


3-4 


3 


2 



208 



Tabel I (fortsat). 





Stammens Navn 


Eh 

O. 

1 

Eh 

O 


u 

6 


•s 

i 

s 


Toppen 


pCt. 




1 
lå 


Klassedeling 
efter Tørstof- 


i 

S 

i 


P- 

1 


C 
(V 

(§ 

Cm 

O 

pH 


S 

2 


2 

i 


00 

li 

w 


udbyttet 


> 
o 

< 


to 

G 





3. Klasses Stammer. 



30 
25 
34 
42 
39 
4 
41 
44 



87-9 


719 


12-2 


209 


29 


51 


0-4 


2-5 


6-2 


2.4 


3 


3 


87-d 


793 


11-0 


188 


24 


3-7 


00 


0-6 


6-2 


1-9 


3 


2 


87-6 


675 


130 


293 


44 


7-5 


01 


1-2 


3-5 


3:4 


d 


2 


86-8 


796 


10-9 


191 


24 


13-5 


0-3 


14-6 


0-4 


2-5 


d 


3 


86-2 


689 


12-5 


233 


34 


7-4 


01 


1-0 


1-5 


3-2 


3 


3 


84-9 


589 


144 


236 


40 


30-0 


10-5 


11-9 


6-6 


50 


3 


3 


78-3 


665 


11-8 


108 


16 


2-7 


0-5 


4-1 


1-4 


3-3 


8 


3 


76-q 


664 


ll-5| 


107 


16 


1-9 


0-6 


3-2 


2-7 


3-4 


3 


3 



Tabel II. 



1. Klasses 
















3. Klasses 


Stammer 




2 


. Klasses Stammer 






Stammer 


i 

g 




deling 
r. Roer 
d. L. 


s 


år6 


deling 
r. Roer 
d. L. 


S 
S 




deling 
r. Roer 
d. L. 


S 

a 


(§ra 


deling 
r. Roer 
d. L. 


s 


^^ 


æSH 


§ 




SSH 


C 




S6H 


.H 


$5^ 


2 


3S. 


Kla 

efter 

pr. 


3 


OS. 


Kla 

efter 

pr. 


3 


6S, 


Kla 

efter 

pr. 


i 
^ 


SÅ 


Kla 

efter 

pr. 


.40 


820 




27 


831 




13 


733 


2 


42 


796 


1 


7- 


820 




31 


785 




29 


723 


2 


25 


793 


1 


5 


817 




8 


783 




10 


722 


2 


30 


719 


2 


9 


792 




12 


783 




38 


719 


2 


39 


689 


3 


14 


775 




2 


778 




17 


715 


2 


34 


675 


3 


24 


773 




15 


777 




11 


703 


3 


41 


665 


3 


1 


748 


2 


3 


775 




21 


707 


3 


44 


664 


3 


32 


714 


2 


33 


774 




43 


705 


3 


4 


589 


3 








26 


766 


2 


28 


702 


3 














19 


759 


2 


16 


700 


3 












i 


23 


740 


2 


22 


697 


3 














18 


738 


2 


36 


679 


3 














20 


738 


2 


37 


662 


3 














35 


736 


2 















209 

blev det fremhævet, at Tørstofprocenten var et ubrugeligt 
Grundlag for Klasseinddelingen, og som Tabel II viser, er 
Centner Roer ligesaa ubrugelig ved Klassedelingen, naar Roerne 
giver et stort Masseudbytte. 

1 1906 er 8 Barresstammer kommen i 1. Klasse, 27 i 2. Klasse 
og 8 i 3. Klasse. De Stammer, der er kommen i I. Klasse, er 
følgende : 

1) Næsbyhoved-Stammen af Aargang 1906. 

Ej e r : Gaardejer Lars Christian Nielsen, Næsbyhoved Broby, 
Odense. 

Afstamning: Købt Handelsfrø i 1899 i de sjællandske 
Sogneforeningers Frøhandel, København, men da den daværende 
Indehaver af dette Frøfirma er afgaaet ved Døden, kan der ikke 
skaffes nærmere Rede paa Afstamningen. 

Avlsmaade: Der drives ikke særlig Stamfrøavl, men 
Handelsfrøet avles paa 2V2 Punds store, smukke ensartede og 
velformede Roer. I 1902 blev paa 2200 D Alen avlet 450 Pd. 
Frø, i 1903 paa 4800 D Alen 1300 Pd. og i 1904 blev paa Grund 
af stærkt Bladlusangreb paa 6700 □ Alen kun avlet 270 Pd. 
Da Avlen paa 6700 □ Alen i et normalt Aar uden Bladlus vilde 
have været over 1000 Pd., er Stammen alligevel medtaget i 
Forsøget til Trods for, at Frøpartiet var for lille. 

Beskrivelse: Stammen giver stort Tør stof udbytte, men 
dette skyldes den forholdsvis høje Tørstofprocent og ikke 
Masseudbyttet, der er under middel. Stammen staar i 
denne Henseende betydelig tilbage for de fleste andre 1. Klasses 
Stammer. Stor, kraftig, men noget uensartet Top. Hovedet 
eraffintPræg. Roerne er for grenede og sidder derfor 
mere fast i Jorden, end Tilfældet er hos de fleste andre 
1. Klasses Stammer. Stammen giver enkelte Stokløbere. 
Hvad Typen angaar, da giver Stammen flest Roer af halv- 
lang Kegleform, nogle fyldige mod Rodspidsen, 
temmelig faa af Kugleform og enkelte af lang, tynd 
Kegleform. Af Roer med lys, straagul Farve findes nogle 
faa Procent. I Henseende til Ensartethed er Næsbyhoved- 
Stammen temmelig ringe. 

2) Sludstrup III af Aargang 1906. 
Ejer: Musiker P. Jørgensen, Rosted, Slagelse. 
Afstamning: Stammen er i 1893 købt som Handelsfrø 



210 

hos Lærer Michelsen, Sludstrup, og er altsaa kun en særlig 
Form af Sludstmp-Stammen. Som Følge af, at den nedenfor 
beskrevne Forbedring at den gamle Sludstrup-Stamme af Aar- 
gang 1901 har Navnet „Sludstrup II", bliver denne „Sludstrup IH". 
Da den gamle Sludstrup har Oprindelse tilfælles med Slags- 
lunde-, Dalmose- og Ferritslev-Stammeme, bliver altsaa ogsaa 
denne Søsterstamme til disse. 

Avlsmaade: Der drives særskilt Stamfrøavl, Handelsfrøet 
avles paa 3 Punds Roer, Stamfrøet paa 4 Punds Roer. 11902 
er paa 41/2 Td. Ld. avlet 993 Pd. Frø, i 1903 paa 5 Skpr. Ld. 
1600 Pd., og i 1904 er der paa Grund af Bladlusangreb paa 
11900 n Alen kun høstet 850 Pd. 

Beskrivelse: Stammen ligner i hele sin Karakter meget 
Sludstrupstammen og fornægter saaledes ikke sin Herkomst. 
Paa enkelte Omraader er den dog undergaaet forskellige mindre 
Ændringer i de ti Aar, den har været i sin nuværende Ejers 
Besiddelse. Den giver meget stort Masseudbytte, men 
har lidt lavere Tørstofprocent end den gamle Sludstrup- 
stamme. Toppen er noget mindre end hos denne og ret ens- 
artet. Hovedet er af noget groft Præg. Stammen udmærker 
sig særlig ved at give faa grenede Roer, og Roerne 
er betydelig lettere at tage op, end Tilfældet er hos nogen 
af de andre 1. Klasses Stammer. Stammen giver kun ganske 
enkelte Stokløbere og nogle faa Procent Roer af straagul Farve. 
Roerne er gennemgaaende fyldige mod Rodspidsen, 
og i denne Henseende staar den fuldt paa Højde med „Slud- 
strup II**; der forekommer lidt færre^Roer af halvlang 
Kegleform og en Del flere af Kugleform end hos hin. Af 
lang, tynd Kegle findes saa godt som ingen. EndeUg er 
Roerne lidt mindre langagtige end hos Ophavsstammen. Roerne 
er af ædelt Præg, og i Henseende til Ensartethed staar 
Stammen fuldt paa Højde med Sludstrup II. 

3) Finderup-Stammen af Aargang 190B. 

Ejer: Boelsmand Hans Samuelsen, Finderup, Høng. 

Afstamning: Stammen er i 1885 købt som Handelsfrø 
hos Lærer Hans Knudsen, Landsgrav, Slagelse, og Stammen 
har altsaa samme Oprindelse som Landsgrav-Stammen af Aar- 
gang 1904 og Bakkegaard-Stammen af Aargang 1900, jvnf. 
T. f. L. P., Bd. Vin, Side 150. 



211 

Avlsmaade: Der har fra 1900 været foretaget Vægtfylde- 
besfemmelse i Saften, og til Stamfrøavlen udvælges de største 
og mest velformede Roer. Paa 3800 □ Alen er der i 1902 avlet 
1050 Pd. Frø, paa 4800 Q Alen i 1903 1500 Pd., men i 1904 
paa Grund af Bladlusangreb paa 6000 □ Alen kun 280 Pd. 

Beskrivelse: Stammen giver stort Masseudbytte og 
ligesom Landsgrav-Stammen har den forholdsvis temmelig lav 
Tørstofprocent, men til Forskel fra denne er Toppen 
kun temmelig lille og temmelig uensartet. Hovedet er ret fint. 
Af grenede Roer er der kun faa, men alligevel er Roerne 
betydelig sværere at trække op end hos „Sludstrup m". 
Der findes noget færre Roer af straagul Farve end hos de to 
foregaaende; af Stokløbere kun en enkelt. Den giver ikke 
saa faa fyldige mod Rodspidsen, men omtrent lige saa 
mange af Kugleform; af halvlang Kegle findes nogle og 
af lang, tynd Kegle ingen. I Henseende til Ensartet- 
hed lader Stammen noget tilbage at ønske. 

4) Næsbyhoved-Stammen af Aargang 1904. 

Paa Grund af mindre god Overensstemmelse mellem Resul- 
taterne fra de enkelte Stationer i 1904 blev Forsøget med 
denne Stamme gentaget i 1906, idet der til Udsæden blev be- 
nyttet den Reservebeholdning af Frø, som altid overgemmes 
for i paakommende Tilfælde at kunne gentage Djn-knings- 
forsøget, naar det skulde vise sig nødvendig. 

Ejer: Gaardejer Lars Christian Nielsen, Næsby hoved Broby, 
Odense. 

Afstamning: Denne Stamme er i 1898 købt samme Sted 
som Stammen Nr. 1, men da den afviger ret væsentlig fra 
hin, er det næppe sandsynligt, at det Frø, som Sogneforenin- 
gerne har forhandlet i 1898 og 1899, har været af samme Stamme. 

Avlsmaade: Jvnf. Stamme Nr. 1. 

Beskrivelse: Medens Stamme Nr. 1 skyldte den høje 
Tørstofprocent sin Plads i 1. Klasse, er det derimod for 
denne Stammes Vedkommende det ualmindelig store 
Masseudbytte, der er Grunden til, at den er kommen i 1. 
Klasse. Tørstofprocenten er ualmindelig lav. Toppen er 
noget uensartet, men meget kraftig, større end hos nogen 
anden af de 1. Klasses Stammer. Hovedet er af ret fint og 
ædelt Præg. Stammen giver en Del grenede og ofte nogle 



212 

Stokiøbere. I Henseende til Letoptagelighed er den ret 
upaaklagelig. Af straagule Roer findes til Forskel fra Nr. 1 
kun meget faa. Der findes i Modsætning til Nr. 1 noget 
flere fyldige mod Rodspidsen end af halvlang Kegle- 
form, og kun faa af Kegleform og lang tynd Kegle. 
I Henseende til Ensartethed er Stammen betydelig bedre 
end Næsby ho ved- St. af Aarg. 1906 og maa, hvad denne Egen- 
skab angaar, henregnes blandt de bedste Stammer. 

6) Annebjerggaard-Stammen. 

Ejer: Gaardejer V. Jespersen, Annebjerggaard, Skelskør. 

Afstamning: Stammen er i 1902 modtaget fra Central- 
kompagniet i København, men hvor dette Frøfirma oprindeUg 
har faaet Stammen fra, kan ikke med Sikkerhed oplyses. 

Avlsmaade: Til Stamfrøavlen udvælges Roerne efter 
Størrelse, Form, Farve og Grenethed, og fra 1892 er der sket 
Udvalg af Eliteroer ved Hjælp af Saltvandsprøven. Handels- 
frøet er avlet hos Gaardejer Niels Pedersen, Egenæs, Skælskør. 
Paa 31/2 Td. Ld. er der i 1902 avlet 6900 Pd., i 1903 7300 Pd. 
og i 1904 452B Pd. 

Beskrivelse: Stammen giver temmelig stort Masse- 
udbytte og har en forholdsvis lav Tørstofprocent. 
Toppen er stor, men uensartet, og Hovedet er temmelig groft. 
Stammen giver nogle Grenede, men Roerne .er alligevel 
ikke særlig vanskelig at trække op. Stokløbere kan 
der forekomme enkelte af, og af Roer med straagul Farve 
nogle faa Procent. Den giver flest fyldige mod Rod- 
spidsen, en Del af Kugleform, kun meget faa af halv- 
lang Kegleform og saa godt som ingen af lang, tynd 
Kegle. Ensartetheden lader noget tilbage at ønske. 

6) Ferritslev-Stammen af Aargang 1905. 

Ejer: Ferritslev Frøavlerforening, Formand: Husmand 
Johannes Nielsen, Ferritslev, Ullerslev. 

Afstamning: Stammen af Aargang 1904 er ogsaa i 
1. Klasse, og her skal derfor kun henvises til T. f. L. P., 
Bd. Xn, Side 308, hvor Afstamningen findes angivet. 

Avlsmaade se T. f. L. P., Bd. XII, Side 309. I 1904 er 
paa 2V2 Skp. Ld. avlet 3260 Pd. Frø. 

Beskrivelse: Stammen ligner i det væsentlige Stammen 
af Aargang 1904, men synes dog i det hele taget at staa noget 



213 

tilbage for denne. Den giver meget stort Masseud bytte, 
men har lavere Tørstofprocent end nogen af de andre 
1. Klasses Stammer. Toppen er betydelig mindre end 
hos Sludstrup, men er ret fyldig og noget uensartet, Stokløbere 
giver den ikke, Hovedet er ikke af særlig fint Præg. Den har 
temmelig mange grenede, og er ligesom Stammen af Aar- 
gang 1904 noget vanskelig at trække op,- Roerne sidder 
i alt Fald mere fast i Jorden end hos de andre 1. Klasses 
Stammer af denne Aargang. Den giver knap saa mange 
fyldige mod Rodspidsen, og har nok saa mange Roer 
af halvlang Kegleform som Stammen af Aargang 1904; 
men af Kugleform og lang, tynd Kegleform er der 
ligesom i Stammen af den anden Aargang kun meget faa. 
I Henseende til Ensartethed er den ligesom Stammen af 
Aargang 1904 særdeles god. Af straagule Roer giver 
Stammen temmelig mange og flere end de andre 1. Klasses 
Stammer. 

7) Sludstrup II af Aargang 1905. 

Ejer: Lærer J. H. Michelsen, Sludstrup, Slagelse. 

Afstamning: Sludstrup II er en gennem Familieavl til- 
trukken Forbedring af Sludstrup-Stammen af Aargang 1901. 
Hvad Sludstrup-Stammens Afstamning angaar, er der i Beret- 
ningen om 1. Aars Stammeforsøg efter Ejerens Opgivelse 
Cjvnf. T. f. L. P., Bd. VHI, Side 141) angivet, at han i iæ7 
havde købt det Frø, hvormed han havde begyndt Frøavlen, fra 
Markfrøkontoret, Kbhvn. Endvidere var det oplyst, at Markfrø- 
kontoret i 1882 havde begyndt Tiltrækningen af sin egen 
Stamme, og i 1886 var der første Gang solgt Stamfrø af 
denne. Man antog derfor, at Sludstrup-Stammen nedstammede 
fra Markfrøkontorets Stamme, men heri maa sikkert være en 
Fejl, thi senere Aars Forsøg har vist, at dette ikke kan forholde 
sig rigtig. Sludstrup-Stammen har nemlig utvivlsomt Oprindelse 
tilfælles med Slagslunde-, Dalmose- og Ferritslev-Stammen, der 
alle ligesom Sludstrup-Stammen er købt som Handelsfrø fra 
Markfrøkontoret i Firserne. Ingen af disse har noget som 
helst med Markfrøkontorets egen Stamme at gøre, der ned- 
stammer fra den gamle Landbohøjskole-Stamme, som i 1863 
blev indført fra Vilmorin & Co. i Paris. De fire førstnævnte 
Stammer har Typepræg tilfælles, og er saa karakteristisk 



214 

afvigende fra Stammerne af Landbohøjskoletypen, at enhver 
Mulighed for en Forveksling er udelukket. Til Forskel fra 
Markfrøkontorets og de mange andre Stammer af Landbo- 
højskoletypen udmærker disse fire Stammer sig ved: Stort 
Masseudbytte, forholdsvis lav Tørstofprocent, temmelig lille 
Top, fint Hoved, forholdsvis faa grenede, mange fyldige mod 
Rodspidsen, faa af halvlang Kegleform samt endelig ved at 
være af langt mere ædelt og ensartet Præg end Stammerne af 
Landbohøjskoletypen. At de fire Stammer tilhører en sær- 
egen Type forskellig fra Landbohøjskoletypen kan der derfor 
ikke være nogen Tvivl om, men hvilket udenlandsk Firma 
Markfrøkontoret i Firserne har faaet det Handelsfrø fra, som 
vi har disse fortrinlige Stammer at takke for, har desværre 
ikke kunnet oplyses. 

Avlsmaade: Efterat Ejeren i Sommeren 1900 var bleven 
gjort bekendt med, at hans Stamme var i 1. Klasse, høstede 
han Frøet af 100 Roer hver for sig. Disse blev udsaaet i 
1901, og af den bedste Familie blev der om Efteraaret udtaget 
80 Roer til Fremavl. I 1902 blev Frøet høstet af hver Roe 
for sig for de 40 Roers Vedkommende, medens Resten blev 
høstet blandet. I Efteraaret 1903 blev der udtaget Roer tU 
Stamfrøavl af de tre bedste Familier, medens der til Avl af 
Handelsfrø blev udtaget Roer dels af de resterende 37 Familier, 
dels af Roerne efter det Frø, der var høstet blandet. I 1904 
blev der paa disse Roer avlet 1600 Ed. Handelsfrø, og af 
dette Parti er den Frøprøve udtaget, som har deltaget i 
Stammeforsøgene 1905. Stamfrøet avles paa store, glatte, 
smukke Roer fri for Grenethed, og Handelsfrøet paa middel- 
store og nogenlunde velformede Roer. Der er i 1902 paa 
IV2 Td. Ld. avlet 2000 Pd., i 1903 paa IV3 Td. Ld. 3300 Pd. 
og i 1904 paa 7 Skpr. Ld. 1600 Pd. 

Beskrivelse: Stammen giver temmelig stort Masse- 
udbytte ligesom den gamle Sludstrup, men Tørstofpro- 
<5 enten er bleven en Ubetydelighed højere. Toppen er ret 
kraftig, men noget uensartet. Hovedet er af noget finere 
Præg end hos Stamformen. Stammen giver ikke mange 
grenede, men er alligevel ikke s aa lidt sværere at trække 
op end den ovenfor beskrevne „Sludstrup HI". Af Stokløbere 
kan der forekomme en ganske enkelt og af straagule Roer 
nogle faa Procent. Den giver nogle af halvlang K^gle- 



215 

form og af lang, tynd Kegleform, men færre end den 
gamle Sludstrup. Af Kugleform findes kun ganske enkelte, 
derimod er Roer fyldige mod Rodspidsen i afgjort 
Flertal, og disse præger Stammen mere end det var Tilfældet 
hos den gamle Sludstrup. Endelig overgaar den i Ensartet- 
hed Stamformen og er i denne Henseende omtrent ligesaa god 
som „Sludstrup III". At Stammen betegner en Forbedring af 
den gamle Sludstrup er derfor ubestridelig, men stor Forskel 
kan der dog ikke siges at være. 

8) Skovly-Stammen af Aargang 1904. 

Ligesom for den Side 211 omtalte Stamme er Forsøget med 
denne i 1904 gentaget i 1905. 

Ejer: Dyrlæge Esbensen, Skovly, Søllested. 

Afstamning: Stammen er den samme som Skovly- 
Stammen af Aargang 1900, og her skal derfor kun henvises 
til T. f. L. P., Bd. yill, Side 151. 

Avlsmaade: Se T. f. L. P., Bd. VIII, Side 151. I 1901 
er paa IV4 Td. Ld. avlet 3600 Pd. Frø, i 1902 paa 2V2 Td. Ld. 
3000 Pd , i 1903 paa IV2 Td. Ld. 3500 Pd. 

Beskrivelse: Stammen er let kendelig ved sin straa- 
gule Farve. Af Roer med normal Farve findes kun nogle 
faa Planter. Udbyttet i Centner Roer pr. Td. Ld: er betydelig 
under de andre 1. Klasses Stammer, men den har den 
højeste Tørstofprocent. Toppen er ualmindelig ensartet 
og meget kraftig. Hovedet er af meget groft Præg. Roerne 
er en Del grenede, men er alligevel ikke særlig vanskelige 
at trække op. Stammen giver enkelte Stokløbere. Hvad 
Typen angaar, da giver Stammen ingen Roer af Kugle- 
form, kun faa fyldige mod Rodspidsen, derimod er de 
fleste Roer af halvlang Kegleform, og af lang, tynd 
Kegleform forekommer forholdsvis mange. I Hen- 
seende til Ensartethed staar Stammen kendelig tilbage for 
de andre 1. Klasses Stammer. 



Atter i Aar har de danske Barresstammer hævdet Ene- 
retten til Stillingen i 1. Klasse og ikke nok dermed, men de 
har vist sig at være Udlandets Barresstammer sslsl overlegne, 

15 



216 

at ingen af disse er naaet højere op end i 3. Hasse eller 
nederst i 2. Klasse. Der er derfor god Grund til atter i Aar 
at advare Roedyrkerne mod Frø af udenlandske Stammer. 

I tidligere Beretninger har det været omtalt, at Frøavlerne 
i Eegelen arbejdede med to Stammer. Ovenfor har været paa- 
vist, at Næ^byhoved-Stammen af Aarg. 1904 og af Aarg. 1905 
til Trods for, at de begge er kommen i 1. Klasse, dog afveg 
saa meget fra hinanden, at de ikke kunde betragtes som 
værende samme Stamme. Tager man alene Hensyn til Tørstof- 
udbyttet, da er der: 



2 
2 

GO 



O 
9 

a 



2 Frøavlere, hvis Stamme af A årgang 1904 er i 1. Klasse, Stammen 

af Aargang 1905 i 3. Klasse. 
1 Frøavler, hvis Stamme af A årgang 1904 er i 1. Klasse, Stammen af 

Aargang 1905 i ringeste Halvdel af 2. Klasse. 
1 Frøavler, hvis Stamme af Aargang 1904 er i 3. Klasse, Stammen af 

Aargang 1905 i bedste Halvdel af 2. Klasse. 
4 Frøavlere, hvis Stamme af Aargang 1904 er i 1. Klasse, Stammen af' 

Aargang 1905 i bedste Halvdel af 2. Klasse. 
1 Frøavler, hvis Stamme af Aargang 1804 er i ringeste Halvdel af 

2. Klasse, Stammen af Aargang 1905 i 3. Klasse. 
1 Frøavler, hvis Stamme af Aargang 1904 er i ringeste Halvdel af 

2. Klasse, Stammen af Aargang 1905 i bedste Halvdel af 2. Klasse. 
1 Frøavler, hvis Stamme af Aargang 1904 er i 3. Kl., Stammen af 

Aargang 1905 i ringeste Halvdel af 2. Klasse. 

1 Frøavler, hvis Stamme af Aargang 1904 er i bedste Halvdel af 

2. Klasse, Stammen af Aargang 1905 i 1. Klasse. 

2 Frøavlere, hvis Stamme saavel af Aargang 1904 som 1905 er i 

1. Klasse. 

3 Frøavlere, hvis Stamme saavel af Aargang 1904 som 1905 er i bedste 

Halvdel af 2. Klasse. 
1 Frøavler, hvis Stamme saavel af Aargang 1904 som 1905 er i ringeste 

Halvdel af 2. Klasse. 
1 Frøavler, hvis Stamme saavel af Aargang 1904 som 1905 e'r i 

3. Klasse. 

Af de 19 Frøavlere, hvis Stammer baade af Aargang 1904 
og 1905 har deltaget i Forsøgene, er der altsaa 7, hvor der 
ingen Forskel er paa de to Stammer, derimod er der 8, hvor 
der er en ret uvæsentlig Forskel, og ikke mindre end 4, 
hvor der er meget stor Forskel paa de to Stammer. For at 
Roedyrkeme hvert Aar kan sikre sig Frø af en god Stamme, 
er det altsaa nødvendigt at lægge Mærke til Aargangen, naar 
man køber Frø af 1. Klasses Stammer. For at lette Over- 



o 

c 
o 

bC 

Q 



217 



blikket over, hvilke 1. Klasses Stammer af Barres, der er til 
Baadigbed i de næste fire Aar, skal Navnene paa disse anføres : 



Til Udsæden i 1906 og 1908: 



Slagslunde-St. 

Dalmose-St. 

Næsgaard-St. 

Lille Taarøje-St 

Landsgrav-St. 

Ferritslev-St. 

Næsbyhoved-St. 

Skovly-St. 



af Aarg. 1904 



Til Udsæden i 1907 og 1909: 
Næsbyhoved-St. af Aarg. 1906 
SludstrupIII — — 

Finnerup-St. — — 

Annebjerggaard-St. — — 
Ferritslev-St. — — 

Sludstmp II — — 



Man vil lægge Mærke til, at man ikke genfinder nogen af 
Navnene paa 1. Klasses Stammer fira Barresforsøgene i 1900 og 
1901 undtagen Skovly og Sludstrup-Navnet. Der blev allerede i 
Beretningen om Forsøgene 1904 gjort opmærksom paa dette For- 
hold og ved denne Lejlighed skal derfor henvises til T. f. L. P., 
Bd. XII, Side 311. Som den sandsynligste Forklaring paa 
denne Kendsgerning blev fremsat den Formodning, at det 
rimeligvis kun kunde være en Brøkdel af Landets mange 
Barresstammer, som havde deltaget i de to første Aars Forsøg, 
og der var derfor i og for sig ikke noget mærkværdigt i, at 
der blandt de hidtil uprøvede Stammer fandtes nogle, som var 
bedre end de bedste, der var med i de to første Aars Stamme- 
forsøg. For nærmere at undersøge, om denne Formodning 
var rigtig, blev der i Forsøget 1906 udsaaet tre af de Stammer, 
som ved de to første Aars Forsøg var kommen i 1. Klasse, og 
Side om Side med de til Forsøget i 190B anmeldte Stammer. 
Det til Udsæden benyttede Frø var overgemt Frø. For Kon- 
trollens og en mulig Efterundersøgelses Skyld overgemmes der 
nemlig altid af samtlige Stammer ligesaa meget Frø, som der 
udsaas. Det Frø, der blev udsaaet i Foraaret 1906, var altsaa 
taget af samme Pose som det Frø, der blev udsaaet paa Forsøgs- 
stationerne i 1901*). Spireevnen havde holdt sig usvækket i 
de fire Aar, Spiringsanalysen viste efter 6 Døgn henholdsvis 
85, 90 og 94%. Altsaa afgav disse tre Frøprøver et fuldt be- 



*} Ganske korrekt er dette ikke. Kun de to Stammer var af Aargang 
1901, den ene var af Aargang 1900. 

15* . 



218 

tryggende Materiale til en Undersøgelse af, om det var rigtig, 
at de nye hidtil uprøvede Stammer var bedre end de bedste 
fra de to første Aars Prøvedyrkning, eller om Forklaringen 
muligvis var den, at de Stammer, der var de bedste i 1900 og 
1901, var gaaet saa meget tilbage, at de ved Forsøgene i 1904 
og 1905 ikke kunde naa højere end 2. Klasse. Resultatet 
af Forsøget blev, at alle tre Stammer kom i 2. Klasse, og det 
er altsaa dermed bevist, at den Antagelse, der i Beretningen 
om 5té Aars D3rrkningsforsøg med Rodfrugtstammer blev gjort 
gældende, er rigtig. 

Der kunde tænkes gjort den Indvending herimod, at ingen 
kan vide, om ikke Stammens Ydeevne forringes, naar Frøet 
ligger gemt paa Loftet i fire Aar, og at det maaske er derfor, 
at de 1. Klasses Stammer fra 1901 ikke har kunnet naa 
højere end i 2. Klasse i 1905. Ved et heldigt Træf er vi 
imidlertid i Stand til ogsaa at kunne tilbagevise én saadan 
Indvending. En Frøavler, som i 1902 havde købt Frø hos 
Lærer Michelsen, Sludstrup, og som altsaa kun i et Slægtled 
havde avlet Frø, havde anmodet om at faa sit Frø undersøgt 
gennem Forsøget i 1905. Foruden dette i 1904 avlede Frø af 
Sludstrup-Stammen deltog i Forsøgene 1905 tillige overgemt 
Frø af Sludstrup-Stammen fra første Aars Forsøg, samt endelig 
en Prøve af Frø avlet i 1904 hos Lærer Michelsen selv, men for 
denne Stammes Vedkommende var der gennem Familieavl til- 
stræbt Forbedring af Stammen. Da alle tre Prøver har samme 
Oprindelse, kan den førstnævnte Prøve betragtes som ^n Slags 
Maaleprøve for de to andre. Hvis Stammen ikke er gaaet 
tilbage ved, at Frøet er overgemt paa Loftet, skal de to først- 
nævnte Prøver være hinanden lige, og hvis Forædlingsarbejderne 
har baaret Frugt, skal den tredie Prøve være bedre end de to 
andre. I Tabel I er den i fire Aar overgemte Prøve betegnet 
med Løbe-Num. 12, den førstnævnte nyavlede Prøve med Løbe- 
Num. 16, og den af Lærer Michelsen forædlede med Løbe-Num. 14. 
Sammenligner man Tallene for Num. 12 og 15, vil man se, at 
for alle Egenskabers Vedkommende er der en saa fin Overens- 
stemmelse, at det fortjener at fremdrages som Bevis for den 
Nøjagtighed, hvormed der arbejdes gennem Forsøgene. At det 
ikke skyldes en Tilfældighed, naar der viser sig saa ^od Over- 
ensstemmelse mellem Resultaterne, derfor borger tillige den 
Omstændighed, at ganske det samme har været Tilfældet hver 



219 

Gang, der i Forsøget har deltaget Prøver, som har hidrørt fra 
samme Stamme*). Tallene for Num. 12 og 16 godtgør altsaa, 
at Overgemningen af Frøet ikke har haft nogen Tilbagegang 
i Stammens gode Egenskaber til Følge. Sammenholder man 
derimod Num. 12 og 15 med den gennem Familieavl forædlede 
Num. 14, er det umiskendelig, at den, som ogsaa ovenfor om- 
talt, er en Forbedring. 

Da de Frøavlere, hvis Stammer er kommen i 3. Klasse 
eller i ringeste Halvdel af 2. Klasse, kasserer deres Stammer 
og dermed afskærer disse fra at deltage i senere Aars 
Forsøg, maa Følgen uundgaaeligt blive, at Konkurrencen 
bliver haardere. Allerede nu udgør gamle 1. Klasses Stammer 
fra 1900 og 1901 omtrent Halvdelen af de Stammer, der er 
kommen i 2. Klasse. Naar Forsøgene med Barres genoptages 
i 1908 og 1909, vil der utvivlsomt blive anmeldt adskillige 
gennem Familieavl forbedrede Stammer, som ikke har kunnet 
naa at komme med i den nu afsluttede Konkurrence, fordi 
Frøbeholdningen ikke var 1000 Pund. Sandsynligvis vil flere 
af disse nye Stammer være i Stand til at fortrænge adskillige 
af de Stammer, der i 1904 og 1906 er kommen i 1. Klasse, og 
derved vil følgelig AntaUet af tidligere 1. Klasses Stammer i 
2. Klasse yderligere blive forøget. Fordringerne til Ydeevnen 
har som paavist været større i 1904 og 1906 end i 1900 og 
1901, og de vil stige yderligere ved Konkurrencen i 1908 og 
1909. Men dette stadig stigende Krav til Stammernes Yde- 
evne kan ikke andet end have et forøget Udbytte af Landets 
Roemarker til Følge, og det bliver altsaa paa den Maade først 
og fremmest Landbruget i sin Helhed, der høster Fordel af 
Stammeforsøgene. 

Af de i Tabel III anførte Middeltal for 1. og 3. Klasses 
Stammer samt for Handelsprøveme vil man se, at de 3. Klasses 
Stammer, men navnlig Handelsfrøprøveme staa meget tilbage 
for de 1. Klasses Stammer. Ansætter man 1 Centner Tørstof 
til 6 Kr., giver de 1. Klasses Stammer en Afgrøde, som gennem- 



*) I Forsøget 1901 var dette Tilfældet med to Stensballeprøver (jvnf. 
T. f. L. P., Bd. IX, Side 195), i Forsøget 1902 med to Fynske Bort- 
felder-Stammer og to Yellow Tankard-Stammer (jvnf T. f. L. P., 
Bd. XE, Side 18) og i Forsøget 1903 med 4 Elvetham-Stammer, 4 Ecken- 
dorfer-Stammer og 2 Yellow Tank ard-Stammer (jvnf. T. f. L. P., 
Bd. XI, Side 354). 



220 



Tabel III. 







1^ 
1- 


pCt. 


Karakter for 

Roernes 
Ensartethed 




2 


1 

1 

en 


1 


TTla^^e StaTmner » . t , . t » , 


96-0 
91-9 
84-5 
83-2 


5-0 

5-5 

9-0 

10-4 


01 
0-2 
1-6 
2-0 


2-4 


9, 




2*9 


B 




31 


H 


andeisprøver 


3*7 









snitlig er 60 — 64 Kr. mere værd pr. Td. Ld. end Afgrøden efter 
3. Ellasses Stammer og Handelsprøverne. Tillige lægger man 
Mærke til, at det ikke alene er i Henseende til Udbyttet, de 
1. Klasses Stammer udmærker sig, men hvad Grenetheden, 
Stokløber-Tilbøjeligheden og Ensartetheden angaar staar de 
3. Ellasses Stammer og Handelsprøverne meget tilbage for de 
1. Klasses Stammer. 

Efter Frøavlernes Opgivelse skal sluttelig den Frømængde 
opgives, som de 1., 2. og 3. Klasses Stammer repræsenterer: 



1. Klasse 

2. — 

3. — 



12898 Pd. Frø 
40567 - — 
18600 — — 



Hertil er dog at bemærke, at de tredie Klasses Stammer 
i Virkeligheden repræsenterer et langt større Frøparti, idet 
der for Handelsprøvemes Vedkommende ikke foreligger Op- 
givelser for Frøpartiemes Størrelse. 



II. KoAlroer. 

Forsøgene blev anstillet paa Askov Sandmark, paa den 
nye Forsøgsstation Tylstrup i Vendsyssel og paa Tystofte. 
Paa Askov Lermark samt Lyngby var Frø af Kaalroe- 
Stammerne ogsaa udsaaet, men disse Forsøg maatte kasseres, 
paa Askov Lermark formedelst Kaalbroksvamp og paa Lyngby, 
fordi Roerne i Juni blev saa stærkt angrebne af Kaalfluelarver, 



Tabel IV. 



221 
Kaalroer 1905. 







% 

_5 


t 

u 


s 
O 


Toppen 


Karak- 
ter for 


pCt. 


.si 
si 


Klassedeling 
efter Tørstof- 


s 

1 


t 
1 


'S 

4 


a 
£ 




'1 




QQ 

li 


udbyttet 


li 


1 


1 



I. Klasses Stammer. 



62 


Hvidbjerg St af Aarg. 1905 


72-2 


636 


11-5 


111 


16 


2-7 


1-9 


21 


2-9 


21 


1 


1 


1 


€5 


Pajbjei^n„ „ „ 


71-4 


591 


123 


132 


21 


2-5 


2-9 


20 


3-4 


1-9 


1 


1 


1 


(^ 


Klank « „ « w 


70-3 


584 


12-3 


133 


21 


2-6 


2-2 


0-7 


41 


2-3 


1 


2 


1 



2. Klasses Stammer. 



78 




68-5 


562 


12*4 


125 


21 


2-7 


2-9 


1-9 


2-0 


3-2 


2 


2 


2 


61 




67-8 


576 
565 


12-0 


103 


17 


2-3 


2-0 


1-2 


2-4 


2-7 


2 


1 


2 


70 




67-7 


12-3 


123 


20 


3-0 


3-0 


2-9 


2-5 


2-8 


2 


I 


2 


71 




66-7 


542 


12-6 


143 


25 


3-3 


4-4 


1-8 


2-7 


3-4 


2 


2 


2 


66 




65-8 


580 


11-6 


112 


18 


2-4 


2-2 


1-6 


1-8 


1-9 


2 


3 


2 


72 




|65-7 


53e 


12-5 


136 


24 


30 


4-0 


2-2 


28 


2-9 


2 


2 


3 


68 




65-6 


575 


n-7 


111 


18 


2-8 


2-6 


3-6 


2-5 


2-7 


3 


2 


2 


77 




65-6 


544 


12-2 


110 


19 


2-1 


24 


3-5 


2-8 


3-1 


3 


2 


2 


82 




64-9 


547 


12-2 


145 


25 


3-8 


4-4 


10 


30 


3-3 


2 


3 


2 


76 




64-4 


541 


12-2 


181 


22 


2-0 


2-5 


0-9 


8-3 


1-8 


3 


2 


2 


74 




64-2 


549 


120 


132 


23 


3-0 


3-3 


0-9 


29 


8-0 


2 


3 


2 





3 


Klasses Stammer. 
















b 


64-4 


541 


12-2 


12*^ 


22 


29 




1-3 


27 


31 


3 


3 


** 


e 


641 


540 


IM 


126 


23 


3-3 


1-8 


25 


41 


2 


3 


3 


17 


b'7 


12-0 


104 


18^ 


2^0 


^4 
%4 


2-3 


VI 


21 


3 


2 


3 


» 


63-5 


519 12-6 


132 


24 


3'3 


7-2 


34 


36 


B 


3 


2 


>1 


|61'6 


530:12 


141 


25 


3'5 


4-3 


3-5 


2-7 


3-2 


3 


8 


3 


M 




490 12-5 
49319-G 


.146 


28 


3-4 


4'5' 


1^9 


29 


41 


3 


2 


3 


% 


136 


26 


3'3 


3"9 


27 


34 


4'3 


3 


8 


3 


10 


59-5^ 


504 121 


135 


25 


2-7 


42 


0.9 


35 


3-6 


2 


8 


B 


Eji 


58^3 


496 


12-0 


117 


22 


3-0 


33 


30 


27 


3-5 


3 


3 


3 



222 

at mange Planter gik bort, og der blev for store Spring i 
Eækkerne. 

Askov Saudmark; Let Sandjord, Forfrugt Gulerødder gødet med 
20C00 Pd. Staldgødning, 100 Pd. 18 7o Superfosfat, 200 Pd. Kainit og 150 Pd. 
. Chilisalpeter pr. Td. Ld. I Novbr. pløjet 8 Tom. dybt. Den 28. Marts 
jævnet Jorden med Letharve, efter at der var paaført 100 Pd. 18% Super- 
fosfat og 200 Pd. Kainit pr. Td. Ld. 15. Maj gødet med 10 Læs Stald- 
gødning å, 2000 Pd. pr. Td. Ld., plejet, jævnet med Harve og udstrøet 
75 Pd, Chilisalpeter pr. Td. Ld., hvorefter Jorden er tiltromlet. Ved Bad- 
rensningen er igen udstrøet 75 Pd. Chilisalpeter pr. Td. Ld. I alt er 
gennem Gødningen tilført 114 Pd. Kvælstof, 52 Pd. Fosforsyre, 86 Pd. KaK 
pr. Td. Ld. Frøet saaet 18. Maj, 18 Tom. mellem Rækkerne, 12 Tom. 
mellem Planterne, 5 Fællesparceller å 28 D Alen (2 Rækker c. IS^/g Alen). 
Jorden var ved Saaningen meget bekvem og passende fugtig. Lige efter 
Saaningen indtraadte en tør Periode, men 6. Jnni faldt en god Regn, og 
Roerne kom derefter i kraftig Vækst. Den 21. Juni blev Roerne en Del 
medtagne ved en Sandflugt, men Virkningen fortog sig hurtig. Sidst i 
Juni og først i Juli hjemsøgte Kaalfluens Larve Roerne, og der blev 
nogle faa Spring i Rækkerne. Midt i Juli blev Bladene delvis afribbede 
af Kaalmøllets Larver, men Skaden fortog sig ret hurtig. 

Tylstrup: Dyb Muldjord. Forfrugt Rug. Almindelig Efteraars- 
behandling. Jorden var gødet med Staldgødning før . Overtagelsen, men 
antagelig er der i Efteraaret gødet med 10 Læs Staldgødning å, c. 2000 Pd. 
pr. Td. Ld., der nedpløjedes c. 6 Tom. dybt. Harvet med Svenskharve og 
Letharve i Foraaret. Da Jorden var harvet færdig først i Maj, faldt et 
stærkt Regnskyl, og efter at have ligget i 8 Dage, maatte Jorden harvea 
op paany; 17. Maj saaet, 18 Tom. mellem Rækkerne, 12 Tom. mellem Plan- 
terne, Parcellernes Størrelse 28 D Alen (3 Rækker k 12*Iq Alen og 6 Fælles- 
parceller. I Juli var Roerne noget angrebne af Kaalmøllets Larve. Ved 
Optagningen viste Roerne sig godt udviklede, og Forsøget var i enhver 
Henseende vellykket. 

Tystofte: Kaalroerne var anbragt i samme Mark som Runkelroerne, 
og. der skal derfor her kun henvises til Side 205. Før Udtyndingen blev 
Roerne ret stærkt angrebne af Jordlopper, men den rigelige Udsæd bevirkede, 
at der alligevel blev tilstrækkelig stor Plantebestand. Efter Udtyndingen 
blev enkelte Planter ødelagt af Rundorme, saa der blev enkelte Spring. 
I Begyndelsen af Juli blev Planterne ■ angrebne af Kaalmøllets Larve, der 
gnavede store Huller i Bladene. Planterne blev derved standset noget i 
Væksten i c. 3 Uger, og naar Kaalroerne har givet et mindre Udbytte 
end Barres, skyldes dette sandsynligvis væsentligst dette Kaalmølangreb. 

Tabel IV angiver Middeltallene for de tre Forsøgsmarker, 
og i Hovedtabel 2 (efter Teksten) er opført Tallene for de enkelte 
Stationer. 3 Stammer er kommen i 1. Klasse, 11 i 2. Klasse 
og 9 Stammer i 3. Klasse. Den bedste Stamme i 3. Klasse 
har givet lidt større Udbytte end den ringeste i 2. Klasse 



223 



Tabel V. 



1. Klasses Stammer 


2. Klasses Stammer 


3. Klasses Stammer 


S 

a 

a 

1 
3 


S^4 


Klassedeling 

efter 

Ctr. Roer 

pr. Td. L. 


u 

B 
B 

3 


1^ 


Klassedeling 

eft-er 

Ctr. Roer 

pr. Td. L. 


1 


1^ 


Klassedeling 
efter 
Ctr. Roer 
pr. Td. L. - 


62 
65 
64 


636 
591 

584 


1 
1 
1 


66 
61 
68 
70 
78 
74 
82 
77 
71 
76 
72 


580 
576 
675 
566 
562 
549 
547 
544 
542 
641 
536 


1 
2 
2 
2 
2 
2 
2 
2 
2 
2 
3 


78 
69 

67 
81 
79 
80 
83 
75 
84 


546 
541 
540 
630 
519 
504 
496 
493 
490 


2 
2 
3 
3 
3 
3 
3 
3 
3 



(jvnf. Side 221). Som sædvanlig er der gennemgaaende god 
Overensstemmelse mellem Resultaterne fra de enkelte Stationer. 
Med Hensyn til Karaktererne for Grenethed og Halsdannelse 
skal bemærkes, at disse i Aar og herefter vil blive ansat fra 
1 til 6 og ikke som hidtil fra 1 til 3, og Karaktererne er at 
forstaa saaledes, at 1 betyder henholdsvis lidt grenet og kort 
Hals. Som det vil ses, er der i Aar ikke synderlig Forskel 
paa Grenetheden hos de forskellige Stammer, derimod er der 
nogle Stammer, der har Tilbøjelighed til at give meget længere - 
Hals end andre. Hvad Flerhalsethed angaar, \il det af Hoved- 
tabel 2 fremgaa, at Tylstrup har givet betydelig flere Roer med 
flere Halse end de to andre Stationer. Med denne Egenskab 
forholder det sig utvivlsomt paa noget lignende Maade som 
med Stokløbertilbøjeligheden. En større eller mindre Tilbøje- 
lighed er nedlagt i de enkelte Stammer, men i hvor høj eller 
ringe Grad Tilbøjeligheden giver sig Udslag, bestemmes af 
Ydre-Kaars Forhold. Flerh als eth eden hos Kaalroer er en Pejl, 
som navnlig er generende paa Gaarde, hvor der bruges Op- 
tagningsmaskiner, da disse ikke kan afskære Toppen, naar der 
er flere Halse. 



224 

I Lighed med, hvad der var Tilfaldet for Barresstammerne 
(jvnf. Tabel II) er der i Tabel V foretaget en Sammenstilling 
af de Stammer, som ved Bedømmelsen efter Tørstofudbytte 
pr. Td. Ld. er kommen henholdsvis i 1., 2. og 3. Klasse. Stam- 
merne er opført i Rækkefølge efter Centner Roer pr. Td. Ld., 
og i en særlig Rubrik er opført Tallene for Klassedeling efter 
Centner Roer pr. Td. Ld. Naar der her viser sig ret god 
Overensstemmelse mellem Klassedelingen efter Centner Roer 
og «fter Centner Tørstof, medens det samme ikke fandt Sted 
for Rmikelroemes Vedkommende, staar dette utvivlsomt i For- 
bindelse med dels, at der ikke er saa stor Forskel mellem 
Stammernes Tørstofprocent hos Kaalroer som hos Runkelroer, 
og dels at Runkelroerne gennemsnitlig har givet meget større 
Udbytte i Centner Roer pr. Td. Ld. paa de tre Stationer, hvor 
de var anbragt, end Kaalroeme har kunnet opnaa paa de tre 
Stationer, hvor de blev dyrket. 

Hvidbjerg-Stammen af Aargang 1905 (Grønhovedet). 

Ejer: Brødrene Dahl, Gartnere, Hvidbjerg pr. Skive. 

Afstamning: Stammen af Aargang 1904 er ogsaa i 
1. Klasse, og der skal derfor henvises til T. f. L. P., Bd. XI, 
Side 317. 

Avlsmaade: Se samme Sted. 1 1904 er der paa IV2 Td. Ld. 
avlet 1300 Pd. Frø. 

Beskrivelse: Ligesom i Stammen af Aargang 1904 er 
Tørstofprocenten lavere end i nogen anden af de prøvede 
Stammer, og det er derfor dens meget store Masseudbytte, 
som Stammen skylder sin Plads i 1. Klasse. Toppen er under 
Middel, men ret ensartet. Halsen er meget kort, og der 
findes nogle faa Procent Fl erhalse de, men færre end 
hos Stammen af Aargang 1904. Af Roer med rødlig Hoved 
kan ganske enkelte forekomme. I Henseende til Grenet hed 
staar den kendelig tilbage for Stammen af Aargang 1904, og 
det samme gælder Typen, idet den har flere Kegleformede 
og færre Kugleformede end hin. Endelig gælder noget lig- 
nende ogsaa Ensartetheden, idet den er mindre ensartet 
end hin. Letoptageligheden er ikke særlig god. 

Pajbjerg II af Aargang 1905 (Rødhovedet). 
Ejer: Gaardejer J. Hvidberg, Pajbjerg, Holstebro. 



225 

Afstamning: Det er den samme Stamme, eom kom i 
1. Klasse i 1900, og her skal derfor henvises til T. f. L. P., 
Bd. Vni, Side 166. 

Avlsmaade: Stamfrøet, der blev benyttet til Udsæden i 
1903 var dels avlet paa almindelig Vis, dels paa smaa Roer 
efter de 10 bedste Fsunilier fra Familieavlen i 1902. Det Parti, 
hvoraf Prøven til Forsøgene er udtaget, var paa 22000 Pd. I 
1902 er paa 44Tdr.Ld. avlet 64500 Pd., i 1903 paa 40 Tdr. Ld. 
56800 Pd. og i 1904 pa^ 42 Tdr. Ld. 40000 Pd. Frø. Hvad Avls- 
maaden iøvrigt angaar henvises til T. f. L. P., Bd. VIII, Side 156. 

Beskrivelse: Det store Tørstofud bytte, som Stammen 
har givet, maa mere tilskrives det store Masseudbytte 
end Tørstofprocenten, der er omtrent Middel. Toppen 
er ikke særlig kraftig, iQen ualmindelig ensartet. Halsens 
Længde er middel, og den giver nogle faa Procent Fler- 
halsede. Stammen er mindre grenet end de fleste andre 
Stammer, og Roerne er forholdsvis let at tage op. Der 
findes enkelte grønhove dede. De fleste Roer er af 
Kugleform, af Kegleform og Ovale er der omtrent lige 
mange, men betydelig færre end af Kugleformede. I Hen- 
seende til Ensartethed overgaar Stammen saa godt 
som alle de andre prøvede Stammer. Stammen synes, 
navnlig hvad Udbyttet, men ogsaa hvad Ensartetheden angaar, 
at være en kendelig Forbedring af den gamle Pajbjerg-Stamme. 

Klank-Stammen af Aargang 1905 (Rødhovedet). 

Ejer: Højskoleforstander Nielsen, Ellank, Galten. 

Afstamning: Stammen kom ogsaa sidste Aar i 1. Klasse 
jvnf. T. f. L. P., Bd. XII, Side 316. Den nedstammer fra to 
Familier af Familieavlen 1901. 

Avlsmaade: Se T. f. L. P., Bd. XII, Side 317. I 1904 
er paa V/s Td. Ld. avlet 800 Pd. Frø. 

Beskrivelse: Stammen giver ligesom foregaaende stort 
Masseudbytte. Tørstofprocenten er middel. Toppen 
er stor og kraftig men noget uensartet. Halsen er forholdsvis 
kort, men Stammen har en Del Tilbøjelighed til Fler- 
halsethed. Den er ikke mere grenet end de to fore^ 
gaaende Stammer, men den er alligevel noget sværere 
at trække op end disse. Af Roer med grønligt Hoved 
forekommer kun en ganske enkelt. Stammen giver mange 



226. 

Roer af Kugleform, kun nogle af Kegleform og ingen 
Ovale. I Henseende til Ensartethed lader Stammen en 
Del tilbage at ønske. 

I Tabel VI er opført Middeltallene for 1., 2. og 3. Klasses 
Stammer samt Handelsprøver. Som det vil ses, er det ikke 

Tabel VI. 





Hg 


Karakter for 




1 
1 


OD 

a 


1. Klasses Stammer 

2. - - 

3. - - 
Handelsprøver 


71-3 
661 
61-7 
60-9 


2-6 
2-8 
3-0 
3-3 


2-1 
2-8 
3-5 
3-5 



alene i Tørstofudbytte, at de 1. Klasses Stammer er de andre 
overlegne, men de er tillige mindre grenede og langt mere 
ensartede, medens Handelsprøverne afgjort er de ringeste. Ved 
første Aars Stammeforsøg havde man en skotsk Handelsprøve, 
som kom i 1. Klasse, men alle de skotske og engelske Handels- 
prøver, der har deltaget i Kaalroeforsøgene 1904 og 1905, har 
været 3. Klasses Stammer med Undtagelse af en Stamme, der 
kom i ringeste Halvdel af 2. Klasse i 1904. De skotske og 
engelske Kaalroestammer staar altsaa gennemgaaende meget 
tilbage for de danske 1. Klasses Stammer, og det maa derfor 
bestemt fraraades Frøhandlerne at købe skotsk eller engelsk 
Frø, saalænge der i Handelen kan faas Frø af danske 1. Klasses 
Stammer. Selv om Eoedyrkeme kan købe skotsk Frø 10 Øre 
billigere pr. Pd., betaler det sig ikke; thi som Tabellen viser 
høstes der en Afgrøde efter de 1. Klasses Stammer, der er 
ca. 60 Kr. mere værd pr. Td. Land end efter Handelsprøverne. 
(1 Ctn. Tørstof ansat til 5 Kr.) 

Størrelsen af de Frøpartier som 1., 2. og 3. Klasses Stam- 
mer repræsenterer er for 



227 

1. Klasses Stammer 42100 Pd. Frø 

2. . „ 24247 , , 

3. „ . 31800 „ „ 

For Frø af tredie Klasses Stammer er Tallet atter her for 
lavt, idet de til de mange Handelsprøver svarende Frøpartier 
ikke er medregnet. 



III. Gulerødder. 

Forsøget var anbragt paa Askov Sandmark, Tystofte 
og Vester Hassing Sandmark og alle tre Forsøgsstationer 
gav brugelige Resultater. 

Askov Sandmark: Let Sandjord, Forfrugt Kaalroer, hvortil gødet 
med 20000 Pd. Staldgødning, 100 Pd. 18 7« Superfosfat, 200 Pd. Kainit, 150 
Pd. Ghilisalpeter pr. Td. Land. Med Hensyn til Jordens Behandling, Gødsk- 
ning og Saaningen henvises til Kaalroerne paa Askov Sandmark, idet 
Gulerødderne var anbragt i samme Mark. Den eneste Afvigelse er, at 
Fællesparcellemes Antal er fem, og Planterne udtyndedes til 3—4 Tom. 
A&tand. Gulerødderne som blev saaet i meget bekvem Jord, kom ret 
hortig op. Efter ITdtyndingen de sidste Dage i Juni stod de smukt overalt. 
Kort efter Udt3nadingen blev Rødderne angrebne af Gulerodsfluens Larve, 
der paa sine Steder gjorde saa stor Skade, at enkelte Rækker ved Optag- 
ningen maatte kasseres. Hele Sommeren stod Gulerødderne med en frisk 
og kraftig farvet Top. 

Tystofte: Gulerødderne var anbragt i samme Mark som Runkel- 
roerne, og her skal derfor kun henvises til Side 205. Efter Udtyndingen 
stod Planterne smukt og lovende. Gulerodsfluens Larveangreb gjorde 
Skade i den ene Side af Marken, men heldigvis indskrænkedes Angrebet 
hertil, saaledes at man af de 8 anlagte Fællesparceller kunde nøjes med 
at kassere de 2. 

YesteT Hassing: Sandmuldet Jord. Forfrugt Rug, gødet med 200 
Pd. 18% Superfosfat pr. Td. Land. Skrællepl^et, og inden Vinteren pløjet 
T' dybt. I Marts gødet med 20 Læs Staldgødning k 2000 Pd. pr. Td. Land, 
som blev nedpløjet 4" dybt, og Jorden tiltromlet. Inden Saaningen 9. Maj 
behandlet Jorden med Letharve og Ringtromle, Gødningen indeholdt 198 
Pd. Kvælstof, 90 Pd. Fosforsyre og 153 Pd. Kali. 18 Tom. mellem Rækkerne. 
Planterne udt3mdet til 3 Tom. Afstand. 9 Fællesparceller å 28 D Alen 
(2 Rækker å 187« Alen). Gulerodsfluens Larve gjorde en Del Skade i en 
enkelt Afdeling af Forsøget. 



Som Tabel VII viser, har der i Forsøget deltaget 11 Stam- 
mer af Champion og 6 Stammer af White Belgian. 



Tabel VII. 



228 
Oulerødder 1905. 



3 



S 

03 



QQ 

a 

S 

B 

m 



o 
<^ 

e8 

O 
O. 



Toppen 



å 



3 II . 



n3 



pCt. 



9 

> 

tf ^ 



® 2 

© 

S 

O 

tf 



M 



Klassedeling 

efter Ter- 

stofadbytte 



Champion. 



80 


Udenlandsk Stamme. 


70-2 


l.Kl. 


647 


10-9 


28 


181 


3-9 


00 


0-9 


2*4 


1 


1 


1 


83 


Annebjerggd. St. at\ 
Aarg. 1905 / 


69|-o 


1. - 


618 


11-3 


27 


170 


4-6 


0-2 


1-6 


2-0 


1 


1 


1 


86 


Udenlandsk Stamme. 


69-4 


1. - 


569 


12-2 


31 


176 


5-7 


0-1 


1-7 


3-4 


1 


1 


2 


88 




68-7 


2. Kl. 


583 


118 


34 


196 


7-3 


0-2 


1-9 


3-9 


2 


1 


'2 


84 




68-5 


2. - 


534 


12-8 


36 


191 


5-0 


0-2 


1-3 


3-5 


1 


2 


2 


æ 




67-7 


2. - 


573 


11-8 


81 


181 


4-6 


0-3 


1-4 


2-6 


2 


2 


2 


82 




67-d 


2. - 


579 


11-6 


29 


171 


5-8 


0-8 


1-0 


2-9 


2 


2 


1 


81 




671 


2. - 


556 


121 


34 


193 


4-7 


02 


1-3 


3-0 


2 


2 


1 


90 




65-0 


3. Kl. 


519 


12-5 


34 


176 


5-5 


0-5 


7-9 


4-6 


2 


3 


3 


87 




63-2 


3. - 


568 


11-1 


22 


127 


— 


0-2 


— 


— 


3 


2 


3 


85 




60-3 


3. . 


550 


ll-O 


34 


182 


7-0 


0-1 


3-4 


4-3 


3 


3 


3 



White Belglan. 



92 


Indenlandsk Stamme . 


72-3 


l.Kl. 


590 


12-3 


30 


179 


37 


0-5 




21 


1 


2 


1 


91 


Trifoliums Stammet 
af Aarg. 1905..../ 


72-1 


1. - 


587 


12-8 


35 


201 


5-7 


0-6 




3-3 


1 


1 


1 






























94 


Indenlandsk Stamme . 


701 


1. - 


678 


121 


35 


201 


5-5 


0-4 




3-8 


1 


1 


2 


96 




65-5 


2. Kl. 


54b 


121 


36 


197 


7-7 


0-3 




3-3 


2 


2 


3 


95 




64-8 


2. . 


541 


12.0 


36 


193 


8-4 


0-6 




3-6 


2 


2 


3 


93 


63-3 


3. - 


526 


12-0 


37 


192 


7-7 


0-5 




3-9 


3 


2 


3 



Champion, 
Annebjerggaard-Stammen af Aargang 1905. 

Ejer: Gaardejer V. Jespersen, Annebjerggaard, Skelskør. 

Afstamning: Stammen var i 1. Klasse ved Forsøget i 
1900, og her skal derfor henvises til T. f. L. P. Bind VIII 
Side 160. 



229 

Avlsmaade: I 1902 er paa 6 Tdr. L. avlet 5000 Pd., i 
1903 paa 4 Tdr. L. 3000 Pd. og i 1904 paa 3 Tdr. L. 2200 Pd. Frø.. 
Paa Grund af Gulerodssvampens stærke Tiltagen har det været 
nødvendigt at ændre den Bd. VIII Side 160 angivne Avlsmaade, 
Stamfrøavl paå store Rødder er bleven umuligt at gennem- 
føre, og der benyttes derfor kun Frø avlet paa smaa Rød- 
der til Fremavl. Det Frøparti, hvoraf Prøven var udtaget, 
er avlet paa Rødder, hvortil Frøet var udsaaet Foraaret 1903 

i Byg. 

Beskrivelse: Stammen er ikke undergaaet nogen væsent- 
lig Forandring, siden den i 1900 deltog i Forsøgene. Ligesom 
den Gang giver Stammen et stort Masseudby tte og meget 
lav Tørstofprocent. Toppen er ikke særlig stor og noget 
uensartet. Der findes forholdsvis faa grenede, enkelte 
Stokløbere. Roden er noget kortere end ellers almindelig 
hos Champion, hvorfor den er lettere at tage op end de fleste 
andre Stammer. Rødderne er gennemgaaende ualmindelig 
fyldige mod Rodspidsen af et smukt glat Udseende 
og ligesom i 1900 er Stammen mere ensartet end nogen 
anden af de prøvede Stammer. Paa et Omraade synes 
den dog at have forandret sig noget, idet nemlig Krydsnings- 
former af Vild Gulerod er mere fremtrædende end i Stam- 
men af Aarg. 1900. Der findes saaledes ikke saa ganske faa 
forkrøblede, og af hvidkødede forekommer en Del, ligesom 
dens Præg i det hele taget tyder paa, at den er ikke saa ganske 
lidt krydset med Vild Gulerod. Det maa dog udtrykkelig tilføjes, 
at der blandt de prøvede Champion-Stammer saa godt som ikke 
har været en eneste Stamme, der har været fri for Krydsning, 
og det gælder saavel de udenlandske som de danske Stammer. 
Annebjerggaard-Stammen er ikke blandt de værste i saa Hen- 
seende, men der er paa den anden Side ogsaa adskillige, hvor 
Krydningsarven er mindre fremtrædende end hos denne. 

White Belgian, 
Trifoliums Stamme af Aargang 1905. 
Ejer: Trifolium, Ny Toldbogade 7, København. 
Afstamning: Frøet er i 1903 modtaget fra Frøhandler 
James Carter i London. 



230 









9:^jd:^siCx 


CD O 
05 CO 


'-^•b<MOI.^-6QCOCOCQ6l 


t-. CC o -• 05 CO 

(N 6a -i*« CO ca CO 


iCqSa^T; 




OOpOOplpCQOICOOCM 

i^ibAnéQcac^iooooéQC^i 


00 (N W (N o c- 

1-H 61 00 CO N c^ 



A03[8y 



pwppp»pooQ06oooiocoeoco(NC>oi> 
cocac<iibc<i^i^6aoQooca6Qcac<i"^ooéo(N 



o 
O 



9^J0^8iCx 



oopcocopcpcopc<iip7*<pcopaocococ 



iCqSa^T: 



00'^'^'^i7-lrHip©qOO«-<00(NrHCO^(N'^0 
i^O5'!i<D-C<l0Q^AH^åbC0CQCQC0oi'^CaTl' 



AOJfSy 



0(MOOO©3000<MOOOO<NCaOO 

o<boi^6ooooooooo6666 



o g 
20 « 



e^p^s^x 


OOOCOCNOOOOOOOCMOOOOO 

-oooi>oooooooooooo66 


iCqåaiCl 


C<l(M<MOOO(MCQOO<Mp<M©QO(NCaDI 

000000000006000 6666 



A05isy 



o o 
6 6 



<N 00 o 
6 »h> 6 



000000000 0000 
6666606666666 






o^Jo:>sXX 



00 CO 



»o t- 00 



CDC^CO00iOOd00iCiCiOC0kU9 

cac<i^co-i*i6a©QODcooo6i6ii^ 



iCqSa/CT^ 



o o 
6' 00 



1-1 "<*< CQ 

<b 6 00 



0'^<MOO»OiOOO(M©aOi-'000 

D*t*4^66ibt*6-J*<i>oooD6 



A03[Sy 



(M 00 

6 t* 



»o 00 10 

CO t- 'i^ 

CC 



C0Q000<Ml:^O00"^iOI>0ICC 

6Tfooi>oO'^'^'Tj<-^cDcb«'^ 



&3 



9:^^o;8Xx 



rH oa o 

rl< 00 o 



o<M»-H-iOiococooo8aSloSS 



XqåuiCT; 



OrH-r*<I>i— iQrHrH kT^Oit-HOilOOOlSCl« 

^Tt^coooo^cbOiiQcOT-ioaorH locor-ii 

C<l<M(NrHTHr-ir-ic5(M(NC<l<N(M CNCaC^( 



A03[8y 



00 

CO 



<N s 05 50 »o s 
00 00 00 CO 00 00 



CO CO ' 



o 



o 

1^ 



9:^jo^siex 



t-HOiOS'<*<00COlOlOC^5a00C»0000CO00CD 2 

OiIrHt^©qrHr-lf-lt-H©JC>iIrHrHr-lrH(N(N^0i 



iCqSnXrj- 



oaooooooc<ioac<icvioooo<M©Qo3<Mcoooc3cc 



A05I8y 



^ 



i-HOiQQlOOOCOC3QO<:O.I>OOiOO:>OQ"^Oi»2 

iO'^>5cDcocO'<*<Ti<»5io'^'^'^'^SåO ^ ^ 






9!»J0^SiCx 



05ipprJ«00CQ7t'r»l^»C0C»Oi-li^C^"^OK 
(^,l^rH'^A4THA^ilH(fqd9rH'f4C4c<l<N6l6lC) 



iCqSaiCT; 



(NpCNOOOCO'^'rtiOCNCQf^i-r 
CO©QCvl'^rH-^6lC<IOOCO©Q6l6lC<l 



*-i X 0^ r- 
CO csi éc c« 



A03[Sy 



(MfHC^OOOOOlOfH 1— lOi CO 10 p 

oocQ6a"^6a6acQCQooooi^(NC<ic<i 



^H ^ ^ lp 

CO 00 6j J« 



o 



9^0^8^X 



^ 00 »H 00 
CO ^ kO kO 
t-- t-- t-- kO 



l> L^ C>- f 



CO (M I 



CO CO t* r» 



iCqSniCi 



CO I>- lO '^ 
»o i-i — "^ 
t-- 00 00 CO 



00 00 ' 



(M -^f ^ 

— '^01 



Aosjey 



CO ^ o 1-1 

iO l> CO t>- 

t-- t-- l> 10 



00 |>- i> t-. 



co cO 



I> L>- 



00 CO 



gS3 



o 

tt 



13 
^2 



o P- 



»^Jo^s^X 



|> -^ ^ CO 



00 »o 1—1 rH 



00 00 



CO Tjl 



8SB 



Oi t-i r- ' 



iCqåaif^ 



P Tf< 00 

op 6 li!) 
Cd O^ Ob 



CO 10 Oa l>- 00 CO 



o CN 

6 Gi 



00 Oi 

SS 



»P P CM ?! 



o oi oi o c 

1—1 T-_^ 



AOJ^sy 



7J^L;^^ppp'Ji1C07^0^^•^7^7^17^ 
6éocp6i>cocQD»666»^'^co 

O^Od^t:^O^O^OdOdQOOOO^OdO^O^ 



T^ ^ T T^ 

8 s £ 3j 



•j^-9qeT[ 8ii«nnni5:jg 



T-iCQCOT}i»OI>OOOiOt-i(MOO'rJllO 



CO i> oc g 



231 

QpCai0C0l>O<MC0C0O<N»0I^C0(MOC000C0 lOCMO'^^S'^ 
i0p»0»O0000l:^(M"^CDCD000000l:^O00l>(M00»jOp0000O 
C0C«O0iC0ppO<Ngi0i03æ030i<W<p0S(?a(WOT0iCpCQ<p 

(X)7^ipoigo(»7HOOowo3w»pipooi»pQ07*<i>'*7i<«ogop 

OOOOOOOpCNCOCMOOOOOOOOOOOOOO 

6600000060000060000000000 

00000000(NOOO(MC<IOOOOOOOOO<NO 

0606666606 p 66666666606666 

O(N<MOCQO(M'^'^OC00!IO00'*OI>0aOTl<^»0r-C^i0 

6666666666Ah666666666i^i^6c6»^ 

ooooooooocmoooooocopoooocnoo 
06666 6666666660660066661^6 

C0O-Hi00a^C000O0iGMD-O(Mip<Ng0'-H»-iQ0cC0Q00 — 00 

iHQD'^cocQ'^'^6 wcQ ooco'i*<cO"^c<iiO»bc<ioO'^66o!i6 

— rHlO<X>pc*C040C007-"CO'^ l>»'0 <N00C<lp»piO00O:©QrH 

6oo6cDi>6oo'^666<bi>»b66«^'^6aaL^éort*dooa 
0(N»oi>cooo'Mc<i(Nioo9QCQ4op»o»piooaO(Noi>-oaoo 

1—1^-4 -^ 

SQQI>-»-4OC0 — QC>-QDr*i-l©qinOil:--CDCPir5'*Q»OQ0iOC<l 
co'^'^'^a5(>ioD'^St-i'«*»0'*i:^'^»5io<:ocooDir50oC)»o 

tH rH rH T-i i-H t-H i-H "-^ »— ^ tH ♦-• "-^ *H i-H — * ^^ t-^ ^^ — ^ »i^ 

ppOTQ — ^-p»ococ«^ooo^rH^»o-^coo^ooQ'^OicCk005 
c5e^(^Ie^(^^t-•S5r^<Nc5T-<5^(^^(^l(^l(^I<^l0^oac5(^l r-ir-» 

o<©oi>æSi:--!8©Q§So>oSS8cooa-HSScog5æS 

COCC^0QTOC^CO<N"^'^COCO^Cft^00"^^"^0O"^i-HOQO5'--i 
OOTHOqOiOi©^l>"0<NCCI>05000l>-0'^'^'*00005'*C<IQO 

OpT-iI>r-iOl:^I>'— ''^0iOQCP0iCftCQ'^«DO(N00C005'^cp 
•^iQlQtOtOeO'^COgDtQ'^riJCiO'^gOtOCOcDgOiQtQ (M CO rt* ^ 

(N'^pO(NG&OaipaiCQ<:0'M00lOr»?0Q0<M'^0i<:0CD0QX 

6ico6365C<i66i6 6icao«i^coi^c<ioaoocococ<i'^T^66^ 

ppI>(©'^COC^Oi09iCOQOOC<IOr-t'<^3i<N<:OQ005pQOOi 

oioooo©ao5»HCQ'^wo5(Ni^cocacf:)ODoocod5c<i'^i^i^CQi^ 

oi'«i<paicocoi:--»oQOc^<Ncooo"^oocooo'«^»oioccooi-H05ai 
•HcqcQi^6a6^66a<N6i.^c<irH(>ic^cqcQ65(>i'^i^'^6aA-i 

*^:SJr:?&!2"^!r!"^c3Soo»SC2cocDOir-'co'*c^ooi>ooccc<i 
i-^cc<x»oac»5'^oi>^Oc^<N»0'^»5'-i»0'«j«oiiOCftTjiaiQoc<i 

I>C0lQ0a^»Q^gDlQC0OTH(r)r-<M0Qt-l^<MQ0i05g5rHQ 
<©'<*iC^(©Qæ0i®S'^l>C0OQT-H'TfOCft<©05i0C»^00O 

c>i>i>i>ooa6i>'00i>'i>'L'--a5t-oot^i>c^cc>D-i>-ooo 

cot-H005i>QQCQæc5oQcoi:--»5'^c30kSoæo 

C<lpCOfMt-C<lT-l'^'»1<OQI>TH©qi>OCO CO"r-j <X> »o o ^ CO p <M 

OOæCOOOOOOoOOOO^OOOOTOCOOOOiOOOOOaOOOil>OOXCD 
<ppCppr»pCOD*p00t*rH7*<ipQ00Opppp"Tj«p(NCOCO 
O^O^C^OC^^OOdOO^^^OO^OdCniCd^OO^OOOO^O^QO 

r-lfcpr-IOaOOqOrHOOrHC^ 7*'^rHppp<ppOOpOOppCOQO 

oooooooadooodoooood ooaSoaooooo50ooooooooii>woSi:^ 



o 

00 



I> 
6a 






6a 






(M 

6 



00 
6 



01 

6 



"I5- 
00 



do 






g? 



o 






CD 

6a 



CO 

6a 



i 






rrj i-H i-H 

Sig * 



16 



232 



I 



Q0Q0QC00Q0<l<I^<I^-^<I^<I*3O5O5O5aiO5O5OSO5 



Stammens Løbe-Nr. 



to 



1^ )^ Ol lU en c;t CJ1 
O to 00 <£> to t-i aa 



Dtooo 



_, »— -J cnto 



g:ss; 



c;^ t^ Oji t^ Qi 

00 cppqj CO 



CJi Q5 CJi C3^ 
•J CO CO to 



Askov 



g2ggg;S8§888gSc 






to <i Oi a> en CD 



OCQpCX) 



CD 00 go QQ 00 
^cooSoot*^ 
CJ1 00 o CO d^ 



CO 00 ep er 
t^^oioco 
t6c6cj«<i 



Tylstrup 



CJ< »^ C7T 
t6cD<l 



C7»CnC 
tOh-C 



Oi o »^ "^ 

» cj» -j db bO •-- 



CJi et CT* 
to 4^ --3 

«jcj«c6 



3Sgg!SJ 



K.id>i-^cD<i<ic6c6bo 



Tystofte 






JOOCOC 

>toco- 

JOOCOh 



<Ijf^,— CO-4 



tO>-*Q 
tOtf^O 



10 C» CO CC 4^ 

y» to 00 o to 



»^ »4^ ^ CO 
t0 05<IC0 



Askov 



<1 



5sæ 



2S8 



I • J Op <I<I 

I O O 00 O' 






5Oih-00t— 
-COCCXICX) 



00 <I 00 OD 
CO CO rf*- 00 

tffc.oiai*j 



Tylstrup 



5fe 



00 ►— 
00 to 



S2 



^ 1^ ^ tu »1^ 
ccto<i*- 



k^ 1^ 1^ » 






t-^ CD CO CD 



Tystofte 



^M ^>d ►-^ h>' ^* ^^ ►— ^^ ^^ ^» ^» r~~ r""~ ^~ ^~ ^^ f^ ' — •^ — ■ — ' — ' 
0O00COCOCO00CO0OO3»^COCOO000tf>kCOtOOwtO0000tOCO 

CJ«OCnrflt4!i-*JCi' — >*i^H-dbo-<io6orf^cobc>c6cJ'<icti-^ 



Askov 



<iH-obcJ«dbt6c;ocnt6«»j<ic6cJ«rf!*'i--cDC7<co>KCoob«<ito 



Tylstinip 



bOtOtOtOtOtOtOtOtOOO»-^t9t9tOt-ftO»-7»-^»-^t9tOt-fi-;» 

»^ocoh^>jlobc7«---ooo6ot6chc6rfi-^dioitoc;TCo-^ 



Tystofte 



CDO5O5<l05'<lrf*-»^O:»00O5rf-O»00O'Oib0COrf^O5>KH-h 



Askov 



S8 



ootooocococotototocototoco 

OtOitOJ— tO^<I>KCOt-'QOCDO 



CO 



§g!gg 



to to to to bO 

CO -4 CD to to 



Tylstrup 



tOtOtOtObOtOtOt-'tOtOtOtOtOtOtOtOH-i-^j; 

coc^t-ooSoon^H- co^oorf^too:>c;to to<iQoc 

0» CTt C;t 05 Oi 05 a> CT C7» CT CJi Oi Qi Oi -J c 
00 CD to CO »K to 00 -sJ »K Oa CD to 0<I o c 



Tystofte 
Askov 



to tototototototot-itototototoio 

►- CJt Q 1^ *»• to to »— 00 CX/ 03 ►— to to ►f^ 

00 o 00 CT 00 -*J en -si en to 00 to CD c;! 



tOtOH-H-'h-tOtOH-'H- 
h-K-CO"<l( 

toooc;too( 



3 go to to ep CO 



Tylstrup 



lOCnC 



5 »^ en - - 



o •— ' >-* 






CDt-'i-'COOqQOOCDQOCOQP 

^t^cocDa;)CO-^XcDa5toto 



Tystofte 



1^00 

oo 



CO CO to 
00»K 



COtOtf^OO 



»4^ to 00 00 

ooooo 



CO 00 to to 

oooo 



to to to CO 

j^odbo 



Askov 



00 00 
00 CJ« 



4^l^-00 
CnOOb 



CCtOrf^C» 

ooooo 



^ CO 1^00 

coooco 



OD to »"7 H- 
OOOOOOCT« 



^- 00 to to 

cooooo 



Tylstrup 



to CO 

-o ti) 



CO CO CO 
to 00 00 



to>-*coto 
orf^cocn 



o:) to 00 to 

COOOi-^O 



00 to to to 

OCOrf^i-^ 



tOH--^ to 

t-^ CO O) 00 



Tystofte 



to 

00 



CO CO 

too 



00 CC to 

ooto 



to to CO o? 
OtOrfi^O 



CO CO oo CO 
tUOCO 



00 CO to to 
oooto 



to to 00 to 

tf^tf^OO 



Askov 



to 

eb 



COO 



toosos 



to 1-^00 to 
H- c6 t— ' CD 



00 to CO to 

H^ ts cj» c6 



to tot— to 



to to to to 

dbob*i.di> 



Tystofte 



00 

to 



too 



t^ OOtO 

ooo 



to to rf^ CC 

oooo 



CO »^ en 00 

rfs^OOtO 



^00 to to 

ooo«"-« 



00 to to to 

ootooto 



Askov 



CO 
00 



i to -o 



4^ OD CC 

en 00 en 



to OD »^ 00 

cnoocn 



co^ »f^ to 

OOOtOOO 



CO tp tOt-f 



to to to to 

COCnOO 



Tylstrup 



l" cd 



^ 



o 



o 



^ o 

o 'd 






o 
Id 



n o 

^ CD 

s- 3 

^ CD 

P^ CO 

CD 

Ol 



Si 



t3 tq 

CD. 00 



CC 

to 

o 



-*ICO 



»ucooo 
ooooo 



to to OD 00 
00 o'' 00 CJi 



t^ k^ ^ to 
►fS^OCD CD 



00 to to to 

CO eb ^ db 



to (-^ »-* »— • 

db c6 db CO 



Tystofte 



05 00 



ooo 
ti) ooo 



I— ' I— ' I— » o 

oc5o6t6 



oppo 
^ocb to 



oooo 



'-r'^po 
to to ob to 



Askov 



05 

eb 



tOH 



'to to 



00 -<1 Oi 
OOOOH^ 



05 -^^cn 

o dbrfi CD 



CDCOCOO 



•OCnCOrf^-slOpp 

Oi-^rf^co<:btoob>K 



Tylstrup 



to I to H- to c- »^ <I o 4^ 05 o <1 



r-H- too 

1-^ 00 en ►♦i' 



ptOl-^Ot-^pH;;»p 

*aH^04sLcco6>J^cit 



Tystofte 



19 

CD 

pi 



233 






gaiSBiSH-^ 



9:>j(n8iCx 



Aostey 



^ 00 61 (N CO CO éo I CO 631b 



I>COO»OCDC^O I l>-C^I>- 
OJCQ C^ 1^ 00 -^ CO ' COCN-^ 



<N 00 ^ CN CO 



00 1 00 



p7*<»pOOQOp 
CO T— I 00 00 <N <N 



CO p C(5I> t^ 00 

Jo 1^ At<cocoo» 



»ppppop 
00 "^ -^ -^ -i*i åb 






aniss'BH'A 



P 00 rH l;- 00 p ©4 

O 63 1^ 1^ »b 1^ 



^ 00 »-^ 



ØiJO^SiCj, 



pgoi>pi7H 



»prH 



!>• lO lO 



AOJfsy 



CO 05 rH 00 C5 
00(N«^0 






I ^ 
I © 



iOOOCM 






CO 



auiseBjj-j^^ 



(boooo 



rHOO 



C^CO'<» 

606 



"^ 00 c^ 

660 



-fiOO 

060 



9%}0}s/:j^ 



o< 

oc 



>(n:oc^ 
)Oo6 



rHC^CO 

600 



»^ rH CD 

060 



606 



000 



A05isy 



00060 



(MC^OO 

666 



co-r CD 
666 



CO O^ kO 

1^66 



Tt OCD 

61^6 



o 
ns 
O) 

a 

g 



Suiss-BH'A 



600666 



COO I 



1^ Pr* 



666 



"JJKNO 

6o6ii^- 



9'4JO;8iCx 



cocO"Tj«iboo»bTt< 'i^co-^ 



Aosisy 



''iti I> lO 00 QC o C<I I OOCOt* 

;Li ;_( jg ;«, Ah 6 00 ' "^A-f6 



prHp 

t--^o 



(NO5Q0 



oooaio 
66Ah 



OWCQ 

A-i6o»b 



§•3 



I s 



p4 o 
o <« 



O 

■ - '^ 

"^ o 



Sai88BJJ-j\^ 



OOC^CQt^CQ-^r-icOOOOiO 

CDI>COCDl-*CDCr>CM(3:>CDO 



9;jo;sXj^ 



A01l8y 



SaissB^'A 



9;jO!4SiCx 



A02[Sy 

SaiseBH-A 



9^Jo;sKX 




Aoifsy 






0005»O"^00I>'^'^'«* 



O® ^coco 



Sr-I'«I'0600I>'^CNCN 



S3g5§Si8S§22SS§S 



cc»rDoo»oc^coi-irHC<ioco 

CO"^CO00"^TJi"^00"^"^"^ 



(M53CN^COOO(M — C0C<J(M 

rHåpcO<X>C<l(>3COC<ipTjip 
rH6aT-HAHOOr-l63rHrHCQCO 



CO-«!^CMC^pp00p(NpQO 

6AHrlH6C<l6'--<'--li^OA-l 



c^cotho^— iipcqooc<Joo 



iOX 
I C<ICQ 






•5'^oc 

WOKMC 



ær-iiOiQ'^o 

COiC lO CD^iO 



sr-cor-co 

5 ^^ ^n "^ ^^^ 



OOCit 
oc (NC 



CO l^ CO O 



00 '^CN 00 00 CO 



I cot>- 



00 CO 00 ^ 

C<I(NC<l6l 



00 "5 



Sutesvjj-^ 



9;jOC^sXj, 



O'/'QQOOCC'-iCOOO-Tti'^C 

cooiSOioocpio o 06 00 c 

I>VCi)COiOCDCDl>-ScOl 



A03J8y 



åatssBH-^ 



9^J0C^SifX 
A03JSy 



000 -^ lO T-1 «* 

05 "^ 00 I> 00 o 
tO C£> lO åO tO o 



c:OOOCDca(Moooo(Mcr. c^ 

•^ L^ L^ ^ X (M C/0 CM L^ l> lO 



lO iO '^ lO T?« -^ti 



opcp7fcDOcoi>Tjipoo 
— <666i^'^6do — 6000 
00 1> c^ OU i>- c^ a^ i>- æ i> !>• 



Oa r-l »o I>- O "* 

6i>QOi|H6do 
00 1> j.^ 00 1>- 1> 



CN7*'»ppT}ipOOO»pXl> 

Si>- 1> 00 6 6 6 CO 6 CD c<> 
OCDCOCDCD'i*^^ CDOCD 



ooxoop 
6oo6ib6c<i 

l>. t>- lO CD CO CD 



•a^-9qerj euaracuu^g 



ipæcoco-^ooooir-it^-o 
A-r~c^6A-.cc.^t>.QCi>»6o 

OOiOOCD'^CD'^iO OiO 



Qi— iC<100"^lCCDr*X05O 
ODXXXXODOOæOOOOOS 



lO Gi t^ \p ^ <:p 

»b 6 Ah coib »b 

CD CD lO CD iO o 



i-H (N 00 Tl< 10 CD 
O^ O^ Od Ob O) Od 

16* 



234 

Avlsmaade: Da Frøet først i 1903 er kommen fra Eng- 
land, har der ingen Stamfrøavl været. Paa 1 Td. L. er der i 
1904 avlet 686 Pd. 

Beskrivelse: Stammen giver et temmelig stort Masse- 
udbytte, men at den er kommen i 1. Klasse skyldes særlig 
dens forholdsvis høje Tørstofprocent. Den har temme- 
lig mange grenede og Stokløbere, Toppen er meget stor 
og ret uensartet. De lange tynde Rødder er vanskelige at 
trække op og i Henseende til Ensartethed lader Stammen 
en Del tilbage at ønske. 

Middeltallene for Tørstofudbyttet af 1., 2. og 3. Klasses 
Stammer af Champion stiller sig saaledes: 

1. Klasse 69,7 Centner pr. Td. L. 

1- n 67,8 „ 7) j) V 

3. ,1 62,8 „ „ „ „ 

Handelsprøven. . 65,7 „ „ „ „ 

Ansættes 1 Ctr. Tørstof til 5 Kr. er Forskellen i Afgrødens 
Værdi mellem en 1. og 3. Klasses Stamme 34 Kr., der er altsaa 
noget mindre Forskel i Afgrødens Værdi efter gode og daarlige 
Stammer for Gulerøddernes Vedkommende end for Barres og 
Kaalroer. I denne Forbindelse fortjener det tillige at frem- 
hæves, at medens ingen Handelsprøver af Barres og Kaalroer 
er i 1. Klasse, findes der af Gulerødder adskillige Handels- 
prøver, som staar fuldt paa Højde med de danske Frøavleres 
bedste Stammer. Dette Faktum er ganske simpelt en naturlig 
Følge af, at Gulerodssvampen gør Stamfrøavlen af Gulerødder 
saa godt som umulig her i Landet, og før der findes en Metode, 
saa dette Onde kan bekæmpes, kan man ikke vente Forandring 
i dette Forhold. 

Den Frømængde, som de prøvede Champion Stammer re- 
præsenterer, er for 

1. Klasses Stamme 2200 Pd. 

2. . . 4960 , 

De 3. Klasses Stammer er alle Handelsprøver, og for disse 
kan derfor Frømængden ikke opgives. 



15. Beretning fra Statens Forsøgsvirksom- 
hed i Plantekultur. 



Undersøgelser over opbevaret Ajles Kvælstofindhold i forskellige 
Partier af Ajleknmmeii og over forskellige Fremgangsmaader ved 
Udtagning af Ajleprøver til kemisk Analyse samt nogle Iagt- 
tagelser og Forsøg over Forhold vedrørende Ajlens Opbevaring 

i Knmmerne. 

Ved et Møde mellem Statens Planteavlsudvalg og Forsøgs- 
bestyrerne i Februar 1904 fremsatte Professor T. Westermann 
et Forslag om at lade foretage et større Antal Undersøgelser 
af Staldgødning og Ajle under forskellige Produktionsforhold 
hos Landmænd hele Landet over. Dette gav Anledning til 
Drøftelse af Spørgsmaalet om, hvorledes man lettest kunde ud- 
tage en Middelprøve af Ajle, som henstod i dybe Kummer. 
Foranlediget af denne Diskussion paabegyndtes efterfølgende 
Undersøgelser i Marts 1905 ved Askov Forsøgsstation 
under Ledelse af Statskonsulent Fr. Hansen. Arbejdet er ud- 
ført ved Assistent i?. K. Kristensen. 

Bestyrerne for Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. 



A. Undersøgelser over Kvælstofindholdet i Ajleknmmer. 

Da man gik ud fra, at Ajle hovedsagelig maatte betragtes 
som en Opløsning og derfor, i Overensstemmelse med, hvad der 
vides om Opløsningers Natur, have omtrent samme Koncentration 
overalt i Vædsken, var man paa Forhaand tilbøjelig til at an- 



236 

tage, at en Ajleprøve kunde udtages i Overfladen eller hvor 
som helst i Beholderen og give paalidelige Oplysninger om 
Indholdet afVærdistoflfer, specielt Kvælstofindholdet, i hele den i 
Kummen værende Ajlemængde. For at prøve, om denne An- 
tagelse var rigtig, og eventuelt faa den stadfæstet blev der 
udtaget tre Prøver af den ved Forsøgsstationen værende Ajle- 
kumme, en i Overfladen, en i Midten af Ajlemassen og en i 
Nærheden af Bunden. *) Efter foretaget Analyse viste det sig, 
at Kvælstofindholdet var ens i de to sidste Prøver, men en hel 
Del lavere i Overfladeprøven. For at faa Forholdet nærmere 
oplyst foretoges en systematisk Undersøgelse af hele Kummens 
Ajleindhold, idet der udtoges en Prøve for hvert Kvarter 
gennem hele Beholderens Dybde. Ved den paafølgende Analy- 
sering blev dog kun hverandén Prøve benyttet, naar der ikke 
fandtes nævneværdig Forskel i Kvælstofindholdet af to Nabo- 
prøver. Det viste sig, at Kvælstofindholdet var meget lavt lige 
i Overfladen, at det steg, naar man gik dybere, men saaledes, 
at Stigningen blev mindre og mindre og ophørte i en Dybde 
af IV4 Alen, hvorefter Indholdet var ens lige til Bunden (se 
Nr. 1, Tab. 1). To Prøver udtagne i samme Dybde men saa- 
ledes, at den ene blev taget i den ene Side af Kummen, den 
anden i Midten, gav samme Analyseresultat. 

For at se, om lignende Forhold var til Stede i andre Ajle- 
kummer, foretoges en tilsvarende Undersøgelse af en Kumme 
ved en Naboejendom. Her fik man imidlertid et noget andet 
Resultat frem, idet Kvælstofindholdet var stigende gennem hele 
Beholderens Dybde, men uden Regelmæssighed (se Nr. 6a, Tab. 1). 

Man fandt det derefter ønskeligt at faa nogle fiere Under- 
søgelser udførte for om muligt at finde en Regelmæssighed i 
disse Forhold, og der blev derfor taget Prøver, som ovenfor 
beskrevet, af en Del Ajlekummer i Omegnen. Der blev ialt 
undersøgt 9 Beholdere — paa Steder, hvor man endnu ikke 
havde begyndt at køre ud af Ajlen. Af de undersøgte Be- 
holdere frembød én, Nr. 7a, en hgnende Uregelmæssighed i 
Kvælstofindhold som Nr. 6a, de øvrige sluttede sig derimod til 



*) Disse og alle de senere tilvejebragte Prøver udtoges med en paa 
Enden af en inddelt Stage fastbunden Reagensflaske, som lukkedes 
med en Korkprop, der ved Hjælp af en Snor droges af, naar Flasken 
befandt sig i den ønskede Dybde. 



237 



a 

14 



® 

OQ 



bC 



m 
O 

> 



C 



> 

M 















<$3 
o 



ii 

o o 



-^ CO 

o b 



SS 

6 o 



00 c» (M o -^ a» 

5 o S S o5 S 

6 o o b b b 



<M OQ CD 

»O CQ « 

^ CO CO 

b b b 



§2i 

b b b 



CO CO kO 
o b b 



^ CO (pb CO 

b b o b 



"^ CO 

b b 



QQ o CO o 

SS r- 25 O 

CO Tt< (M c* 

a> ^ c> c> 



g £2 t^ QO Oi 

s 5J <N CD s 

b b b b b 



b b 



b b 



CO 

b 



2 

b 



b b 



2 — 

S CO 

b b 



li 

b b 



b 



§co 
r-l 
CO 

b b 



g 



s 

kO 

b 



2lg 

CO (M 

b b 



5; t2 

»o c- 

b b 



-^ kO kO 

b b b 



iO CD 

b b 



b 



b b 



Oi %a t^ 

i> »25 CO 

CO o »o 

b b b 



58 S 

b b 



SS 

b b 



i> — ' 

CO CN 

b b 



qi \a \o 

CO CO CO 

CO ^ ^ 

c> t> t> 



•ni CO 



SS 

6 b 



CO 55 

b b 



1-H (M CO ^ 



08 -O cS -C 
iO CO CO C^ I> 



S 
B 

s 



I I I I I I I I 



I I I I I I I I 









.-. <D 




a 




S 






0) 


a 


^ 


|<^ 






<D 


1 

s 
(S 


£5 




c8 


1^ 






n3 


•iH 

bt; 




P-i 




J3 













fl 






s-I 


d 


.4^ 


S 8 


£ S S 


<D 


nS 


Tl< CD 


CO åO 2) 




S 


a 


b b 


b b b 




n 


f-t -H 


2 op ^ 
S lo S 


•iH 


M 


n3 


i§S 





C4-1 


CC 


b b 


bob 


^J 


od 

0; 








r-H 






: : : 


æ 


•13 






. . . 


j> 


QQ 




-H (N 


CO Tf lO. 


(nM 


<D 




é 1 


1 1 1 


r:^ -^ 







<C 




^0 

c8 ^ 







1' 


1 1 1 


Eh 






W 





n3 

a 



Oh 



238 

den først undersøgte (Nr. 1) ; dog var der i de fleste af dem en 
lille Stigning af Kvælstofindholdet i 3—4 Kvarters Afstand irs. 
Bunden, skønt der ikke — som i den nederste Prøve fra Nr. 7a 

— fandtes synligt Mudder i de paagældende Prøver. Den 
mindre regelmæssige Stigning i den øverste Del af Beholder 
Nr. 4 skyldes maaske den ekstraordinære Udkørsel af Ajle,, 
som her havde fundet Sted i Januar (se Bem. Tab. 5). Tilløbs- 
forholdene ved de to meget afvigende Beholdere, Nr. 6a og 
7a, var forskellige fra Forholdene ved de øvrige Kummer. Der 
fandtes nemlig to Ajlebeholdere ved hver af de paagældende 
Ejendomme, idet der først var bygget en Kumme, som senere 
viste sig at være for lille, hvorfor der blev bygget endnu én^ 
i begge Tilfælde meget større Kumme, som blev sat i For- 
bindelse med den første gennem et Rør, der laa omtrent i 
Højde med Tilløbsrøret fra Stalden men i den modsatte Side 
af Kummen. Ajlen maatte sadledes passere den først byggede 
Kumme (a) for at komme over i den sidst byggede (b), og Til- 
løbet til den sidstnævnte kunde først begynde, naar a-Kummen 
var fyldt. Denne Gennemløbning af Ajle i a-Kummen har 
sandsynligvis bevirket de mindre regelmæssige Forhold ved 
Kvælstofindholdet. 

Foranstaaende Tabeller viser Kvælstofindholdet i de for- 
skellige Prøver fra alle de undersøgte Beholdere. 

For at konstatere, med hvor stor Sikkerhed Prøverne kunde 
udtages, blev der af og til taget to Prøver i samme Dybde. 
Resultaterne viste, at saadanne Prøver kan udtages med stor 
Nøjagtighed, idet Gennemsnitsafvigelsen fra Middeltallet kun 
beløb sig til lidt over 1 i tredie Decimal. Ligeledes gav Fælles- 
analyser af den samme Prøve næsten fuld Overensstemmelse 

— højest en Afvigelse fra Middeltallet paa 1 i tredie Decimal. 

Samtidig med Tilvejebringelsen af Prøverne blev der gjort 
Optegnelser om Kummernes Størrelse, Opbevaringstiden, Ajlens 
Oprindelse m. m. som angivet i Tabel 3. 

Som Bidrag til Belysning af Svineajlens Indflydelse paa 
Procentindholdet af Kvælstof i Ajle, der stammer fra baade 
Ko- og Svinestald, blev der taget Analyseprøver af et Par 
Kummer, der kun indeholdt Svineajle. (Tabel 4). 

Efter at de ovenfor beskrevne Undersøgelser var udførte, 
blev det prøvet, om det var muligt at gøre Ajlen ensartet før 
Udtagning af Analyseprøver ved at røre om i Beholderen. Fem 



239 



II 


• 






és| 


^sl« 




ig 


S 




OD 


L. 






» 3 


o >JD © 




!^fl 


^•:?fl 


emærkninge] 








IS'S" 






«^ © 






'© §~« 










PQ 










Il i 


gig 




■*s 


bD 




















1^ 


^ 


6 


6 


6 


d 


d 


d 


d 


o 






o8 


n3 


n3 


n3 


-o 


'TS 


T^ 


-o 


r} 


'IS 


^--'?^ 




00 

a 


S 


00 


s 




s 


S 


U^ 




§^'^ 










© 


3) 


2 


(»s 




1 




6 

t3 


o 


6 






r2 




4 








s4 




^ 


^liii.i 


O «s S 
c^ a © 


« ^ 


. ® 


. © 


. ^ 


0? 


5* 


, *o?-3 8S 2 


© » ©r^i, 


o 


o.S 


^1 


o.a 


o 


tå 


OQ O 


|gl^ 


jøpau-BBpj 




















'a9pi^ 


X 


c* 


C* 


c* 


i> 


X 


00 


?c 


CO 


-sSnui8A8qdo 




















rrs 




















^s 


gj 


§ 


i 




S3 


CO 

1— t 


r-l 

8 


8 


« 


1^ 










C-- 


l> 






f— t 


(M 


1—1 


C<l 






l-i 




»H 


u: 




















00 ^ 

3 ro f^ 


•• 




« 


•■ 






•i 


M 


ea 


® X O 




C^ 






!>• 


;— 








^ >. &M 


00 




i> 


l> 




CO 


CD 


O 


C^ 


<5 P 






















© 






















r^ ro 






94 
















Æ O 






^^ 




00 


00 


o 


00 


00 




>ifø 


a» 


Oi 


C5 


Oi 






"^ 






QO 


Q 








































a 


S O 


i>- 


a 


00 


o 


(M 


fM 


"^ 


CO 


00 


s 


tH 


1—1 


<M 


rH 


1-H 


^ 




1-H 


s 


P> 




















w 






















i 




6 


d 


d 


d 


d 


d 


d 


d 




cS 


n3 


nd 


•o 


ns 


•^ 


•TJ 


niJ 


'Ti 


•JK 8 


aararan;^ 


r-i 


(M 


CO 


•^ 


o 


cg 


CO 


l> 





240 



af de undersøgte Ajlekummer blev benyttet hertil. * Der rørtes 
med en Stang, paa hvis Ende var fastgjort et gennemhullet 

Tabel 4. 

Analyser af Svineajle. 



Kumme Nr. 8. 



pCt. 
Kvælstof 



0-243 
0-212 



Bemærkninger 



Prøverne tagne 
midt i Kummerne 



Brædt. Omrøringen varede ca. en halv Time, og der rørtes 
umiddelbart, før hver enkelt Prøve udtoges. Det ses af neden- 
staaende Tabel, at Fremgangsmaaden ikke giver brugbare Re- 
sultater — i hvert Fald ikke, naar der ikke ofres et urimeUgt 
Arbejde paa Omrøringen — idet det ikke var lykkedes at 
bringe Kvælstofindholdet i de øverste Lag op i Højde med 
Indholdet i de lavere Lag. 

Tabel 5. 

Kvælstofindhold i Prøver udtagne efter Om- 
røring i Kummen, pCt. 



Dybde under Over- 
fladen. Fod 





Va 


1 


3V. 


Kumme Nr. 1 


0-380 


0-404 


0-411 


0-451 


- - 2 


0-594 


0-560 


0-562 


0-608 


— - 3 


0-567 


0-536 


0-533 


0-615 


- - 4 


0-536 


0*526 


0-542 


0-551 


— — 5 


0-484 


0650 


0-650 


0-676 



Derimod vil der kimne tilvejebringes en næsten korrekt 
Gennemsnitsprøve af Beholdningen i en Ajlekumme ved at ud- 
tage en Række Prøver med bestemte, lige store Mellemrum 
gennem hele Beholdningens Dybde og sammenblande lige store 
Portioner af disse. Den øverste Prøve bør da ikke tages lige 
i Overfladen men saa langt under denne som Halvdelen af 
Mellemrummet mellem to Naboprøver. 

Der vil ligeledes kunne fremskaffes en Middelprøve, hvis 
Kvælstofindhold kommer Gennemsnitsindholdet temmelig nær, 



241 



ved at udtage en enkelt Prøve midt imellem Overfladen og 
Bunden; i hvert Fald gælder dette for Beholdere med alminde- 
lige Tilløbsforhold. Følgende Tabel viser, hvor store Fejl der 
kan være Udsigt til at begaa ved denne Fremgangsmaade : 

Tabel 6. 

Sammenstilling af hele Ajlemassens Gennem- 

snitsindhold af Kvælstof med Indholdet midt 

imellem Overfladen og Bunden, alt i pOt. 







Gennem- 


Midter- 


Sidstes 








snits- 


lagets 


Afvigelse 


BemærkniDger 






indhold 


Indhold 


fra første 




Kumme Nr. 


1.... 


0-431 


0-452 


+0-0-21 


Ved Udregningen af 
Gennemsnitsinaholdet 


_ 


2.... 


0-580 


0-597 


H-0017 


— — 


3.... 


0-598 


0-614 


+0-016 


er de tomme Pladser i 
Analyserækken udfyldte 


— — 


4..:. 


0*541 


0-558 


+0*017 


og de nødvendige Rettel- 


— . — 


5.... 


0-673 


0-687 


+0014 


ser ved Benyttelsen af 





6a... 


0-391 


0-428 


+0-037 


øverste og nederste Ana- 


— -^ 


6b... 
7a... 


0-278 
0-578 


0-257 
0-600 


-^0*021 

+0-022 


lyse indførte, saa der kun 
er begaaet den Fejl at for- 
udsætte jævn Stigning 


— — 


7b... 


0-302 


0-319 


+0*017 


fra Analyse til Analyse. 



Det ses, at for de 6 regelmæssige Beholderes Vedkommende 
er Midterprøvens Kvælstofindhold lidt større end Gennemsnits- 
indholdet; Forskellen er gennemgaaende henimod 2 i anden 
Decimal. Men hvor to Beholdere er kombinerede og Kvælstof- 
indholdet mindre regelmæssig fordelt i Ajlebeholdningen, kan 
Midterprøven blive et mindre paalideligt Udtryk for Gennem- 
snitsindholdet. 

Som det ses af Tab. 2, er det ligegyldigt, om Prøven ud- • 
tages i den ene Side af Kummen eUer nærmere Midten. De 
smaa Uoverensstemmelser stammer sikkert fra Arbejdsfejl, da 
det ved denne Prøveudtagning ikke lod sig gøre at kontrollere 
Dybden nøjagtig, naar Prøven skulde udtages i større Afstand 
fra Aabningen i Dækket over Ajlekummen. 

Under Udførelsen af disse Arbejder kom man ret naturligt 
til at beskæftige sig med Spørgsmaalet om, hvorvidt det ringe 
Kvælstofindhold i Ajlens øverste Lag skyldtes Fordampning 
fra Overfladen af opløste kvælstof holdige Forbindelser (kulsur 



242 

Ammoniak). Da alle Prøverne tydelig kiinde ses at indeholde 
fine opslæmmede Bestanddele, og da Prøverne fra de øverste 
Lag stadig viste sig lysere og mere gennemsigtige end de 
øvrige Prøver, kunde det formodes, at disse opslæmmede Be- 
standdele var Aarsag til Forskellen mellem de øvre og nedre 
Lags Kvælstofindhold. Til Belysning af, hvor stor en Del af 
Kvælstoffet, der var til Stede i flygtig Form, blev der foretaget 
Ammoniakbestemmelser i Prøverne fra Kumme Nr. 2. Resultatet 
ses af efterfølgende Tabel, hvor det er sammenstillet med 
Kvælstof bestemmelserne : 

Tabel 7. 

Ammoniakbestemmelser i Prøver fra Kumme 
Nr. 2 sammenstillet med Kvælstofbestemmelserne. 



Dybde under Over- 
fladen, Fod 





V, 


1 


IV. 


2V, 


3V, 


4V, 


57, 


6'/. 


Ammouiakkvæl- 1 

stof, pCt. / 

Kvælstof i alt, pCt. 


0212 
0-248 


0*430 
0-465 


0-520 
0-555 


0-551 
0-579 


0-566 
0-593 


0-565 
0T97 


0-673 
0-601 


0-595 
0-622 


0-597 
0-623 



Det ses at Størstedelen af Kvælstoffet, oa. ^Vso? var til Stede 
i Form af Ammoniakkvælstof (eller i Forbindelser, der ved 
Kogning omdannes til Ammoniak; Bestemmelserne blev nemlig 
foretaget ved Destillation med Magnesia). Indholdet af Am- 
moniakkvælstof i de forskellige Dybder varierede paa samme 
Maade som Indholdet af Totalkvælstof. Det var derefter temme- 
lig usandsynligt, at uopløste kvælstof holdige Dele skulde kunne 
bevirke saa store Forskelle i Kvælstofindholdet, som det her 
drejede sig om. Som det ses af Tabel 1, kan Forskellen mellem 
en Overfladeprøve og en Midterprøve beløbe sig til 0,615-*- 
0,166 = 0,460 pCt. (Beh. Nr. 3), og da det ikke lader sig gøre 
at udtage en Prøve i den absolute Overflade, er det muligt, at 
dennes Kvælstofindhold er endnu lavere og de omtalte For- 
skelle endnu større end paavist. 

Det blev forsøgt at fraskille de uopløste Dele ved at filtrere 
Ajlen, men det lod sig ikke gøre med de forhaandenværende 
Apparater. Der paabegyndtes en Undersøgelse over Kaliindholdet 
i de forskellige Dybder for at faa Oplysning om, hvorvidt de 
omhandlede Forskelle mellem Ajlens øvre og nedre Lag ogsaa 



243 

vilde vise sig i Indholdet af ikke flygtige Stoffer, men Under- 
søgelsen maatte indstilles, da der nu blev begjrndt paa Ajle- 
udkørsel fra alle Kummerne. Et senere anstillet Forsøg, der 
meddeles nedenfor, viste imidlertid med tilstrækkelig Tydelighed, 
at Aarsagen til disse Forskelle i Kvælstofindhold maa ligge i 
Fordampning af Ammoniak fra Ajlens Overflade. 

Sagen faar derved udstrakt økonomisk Betydning, idet der 
bliver Tale om et sandsynligvis ikke ringe Værditab ved Op- 
bevaringen af Ajle i de almindelige Kummer. Ammoniaktabet vil 
sikkert ikke være indskrænket til den øverste Del af Ajlebe- 
holdningen, da det maa antages, at der stadig foregaar en 
Diffusion af Ammoniak fra de nedre til de øvre Lag i Kummen. 
Man kan maaske ogsaa gøre den Betragtning gældende, at et- 
hvert Lag i den opsamlede Ajle har paa et givet Tidspunkt 
under Beholderens langsomme Fyldning været til Stede som 
Overfladeajle og derved haft Lejlighed til at afgive en større 
Del af sit Kvælstof til Luften. 

Man kommer derved ind paa Spørgsmaalet om Ajlekum- 
memes Beskaffenhed, særlig deres Dækning. De undersøgte 
Kummer var solide runde Cementbeholdere, dækket med tæt 
Paptag, som med en enkelt Undtagelse sluttede godt til Muren, 
det hvilede paa. Men der var ikke sørget for tilfredsstillende 
Lukning af den Aabning i Taget, hvor Pumpen anbringes. 
Aabningerne var forsynede med ganske godeLaag, men i nogle 
Tilfælde forhindrede Pumpen, som stod i Kummen, at Laaget 
kunde dække Aabningen helt, i andre Tilfælde var der dannet 
et cirkelrundt Hul i Laaget, men Pumpen, hvisEør skulde have 
udfyldt Hullet, stod ikke i Kummen. ,Der efterlodes af disse 
Grunde Aabninger, der var mer end store nok til at tillade en 
stadig Fornyelse af den over Ajlen staaende Luft. Kun i et 
Tilfælde, ved Nr. 6b, var der sørget for en god Tillukning af 
den omtalte Aabning — og her var Kvælstofindholdet 
næsten lige saa stort i Overfladen som i Midten af 
Beholderen (se Tab. 1). Med Hensyn til Tagets Anbringelse 
paa Underlaget var der som nævnt en Undtagelse fra den tæt- 
lukkende Sammenføjning, der ellers var Regelen; det var ved 
Nr. 3. Her var anbragt en Bræddevæg, 3 Kvarter høj, mellem 
Taget og Muren; Brædde væggen var meget utæt og sluttede 
kun daarligt til Taget foroven og Muren forneden — og i 
denne Beholder fandtes den største Forskel mellem en 



244 

Overfladeprøve og en Midterprøve, som overhovedet 
blev paavist (se Tab. 1). At den relativt kvælstoffattigste Over- 
flade faldt sammen med den daarligste Tillukning og den rela- 
tivt kvælstofrigeste Overflade med den bedste Tillukning, er 
sikkert ingen Tilfældighed, men et Forhold der viser, at man 
bør have sin Opmærksomhed henvendt paa, at Taget over Ajle- 
kummen i sig selv er tæt, at det slutter godt til Muren, og at 
den nødvendige Aabning i Taget holdes godt tillukket. 

En ganske særlig Opmærksomhed fortjener det ved Nr. 6a 
og b og Nr. 7a og b tilstedeværende Forhold, hvor to Beholdere 
er sat i Forbindelse med hinanden paa den Side 2 beskrevne 
Maade. Det ses, at begge de sekundære Beholdere, b-Kummeme, 
viste et ualmindelig lavt Gennemsnitsindhold af Kvælstof, 0,278 
pCt. og 0,302 pCt. (se Tab. 6). Meget tyder paa, at der ved 
denne Kombination af to Beholdere foregaar et usædvanlig 
stort Ammoniaktab. b-Kummen fyldes jo efterhaanden med 
den kvælstoffattige Overfladeajle fra a-Kummen, man faar dennes 
tynde Overflade gentaget uafbrudt. Man kan forestille sig, at 
den fra Stalden kommende Ajle udbreder sig paa Overfladen 
i a-Kummen, afgiver en Del af sit Kvælstof til Luften og løber 
derefter gennem Forbindelsesrøret over i b-Kummen, hvor ny 
Fordampning finder Sted. Der fandtes i de to undersøgte Til- 
fælde ingen andre Forhold, som kunde forklare det ualmindeligt 
lave Kvælstofindhold i b-Kummerne. At a-Kummerne skulde 
fungere som Slamkister, der tilbageholdt uopløste kvælstofhol- 
dige Dele fra Ajlen, der gaar over i b-Kummerne, kan man 
ikke godt tænke sig som Forklaring, da disse uopløste Dele, 
efter hvad der er fremhævet Side 242, kun kan spille en temme- 
lig underordnet Rolle. Desuden maatte Kvælstofindholdet i a- 
Kummerne — hvis Forklaringen skal søges ad den Vej — have 
været langt højere, end det var. INr. 7a maatte det have været 
1,237 pCt. i Stedet for 0,678 pOt., hvis Gennemsnitsindholdet 
af hele Ajlemassen i begge Beholderne skulde have været 
0,665 pCt. (Gennemsnit af de 6 normale Beholdere). 

At det paapegede Forhold mellem Kvælstofindholdet af 
Ajlen i de to forbundne Beholdere har været til Stede i mer 
end et enkelt Aar, fremgik af de paagældende Ejeres Ud- 
talelser. De havde begge bemærket, at „Ajlen fra den gamle 
Kumme var altid den bedste; den fra den ny Kumme virkede 
aldrig saa godt". 



246 

Hvis det ualmindeligt lave Kvælstofindhold i b-Kummeme 
saaledes skyldes usædvanlig stærk Fordampning af Ammoniak, 
er det betydelige Tab, det drejer sig om. Gaar man ud fra, 
at Ordningen med de kombinerede Beholdere har bevirket, at 
Kvælstofindholdet i Nr. 7b er gaaet ned fra 0,678 pOt. (Ind- 
holdet i Nr. 7a) til 0,302 pCt., er der' tabt 319,3 'B Kvælstof. 
Sætter man dettes Værdi til 60 Øre Pundet, beløber Tabet sig 
tn 191 Kr. 68 Øre. 

Omstaaende grafiske Fremstilling illustrerer Kvælstofind- 
holdet i de forskellige Dybder i de undersøgte Beholdere. 



6. Forsøg med Henstand al ammoniaklioldige Yædsker. 

Anledningen til dette lille Forsøg var de ved Undersøgelsen 
af et Antal Ajlekummer fundne store Forskelle mellem Kvæl- 
stofindholdet i Ajlens øvre og nedre Lag, og Formaalet var at 
undersøge, om der ved langsom Fordampning af Ammoniak 
kan fremkomme saadanne Forskelligheder i Opløsninger af 
kulsur Ammoniak. 

Der blev tilvejebragt tre ammoniakholdige Vædsker, en Ajle- 
prøve fra en almindelig Ajlekumme (der optager baadeKo- og 
Svineajle), en ren Opløsning af kulsur Ammoniak og en Opløs- 
ning af svovlsur Ammoniak. De to sidste Opløsningers Styrke 
blev afpasset saaledes, at de havde omtrent samme Indhold af 
Kvælstot som Ajleprøven. Der blev rørt grimdig om i Vædskeme, 
og Kvælstofindholdet i hver af dem blev bestemt ved Analyse. 
I Ajlen blev tillige foretaget en Ammoniakbestemmelse, der 
viste, at af 0,567 pCt. Kvælstof var Størstedelen, nemlig 0,626 
pCt. til Stede som Ammoniakkvælstof. Vædskerne blev af- 
vejede i tre I2V2 Tom. høje og IV2 Tom. vide Cylinderglas og 
hensat paa Bunden af en aaben, 272 Al. dyb Oementkumme, 
der fandtes i et overdækket Gødningshus. Vædskeme stod 12 
Tom. højt i Glassene. 

Efter henved 4 Maaneders Henstand, fra 7? 06 til 7ii O^r 
var Vædskesøjlemes Højde IIV5 Tom. Der blev nu udtaget 
Prøver i forskellig Dybde i alle tre Glas. Den første Prøve 
toges ved Hjælp af en UUe Skummeske lige i Overfladen, de øvrige 
udtoges med en Pipette i bestemt Afstand fra den efter Hen- 
stand forefundne Overflade og med bestemte Mellemrum. Der- 



246 



G.rafisk Fremstilling af opbevaret Ajles Kvæl- 
stofindhold i de forskellige Dybder i Ajlekummen. 



De lodrette Afstande illustrerer Kvælstofindholdet, de vandrette 
Afstande Dybderne i Kummen. (Se Tabel 1). 

pCt. 
Kvælst. 



ITr. I 



J^r. 2 



lir. 3 



:Nr. 4 



0,8 
0,7 
0,6 
0,5 
0,4 
0,3 
0,2 
0,1 
0,0 
0,8 
0,7 
0,6 
0,5 
0,4 
0,3 
0,2 
0,1 
0,0 
0,8 
0,7 
0,6 
0,5 
0,4 
0,3 
0,2 
0,1 
0,0 
0,8 
0,7 
0,6 
0,5 
0,4 
0,3 
0,2 
0,1 
0,0, 



H 



3J 4 41 5 5^ 6 6^ 7 7J 8 84 Fod 

u. Overfl. 






247 



pCt. 
Kvælst. 



Nr. 5 



Nr.6a 



Nr.Gb 



Nr. 7a 



Nr. 7b 





""" 






























0^8 
0,7 
































> 




"■"" 


























0,6 


/ 






























0,5 


f 






























0,4 
































6,3 
































0,2 
































0,1 
































0,0 
































0,8 






























0,7 






























0,6 
























"^ 


— 




0,5 














L 






"*^ 






0,4 






























0,3 


_^ 




— " 
























0,2 


4^ 




























0,1 






























0,0 






























0,8 






























0,7 






























0,6 






























0,5 






























0,4 
0,3 
0,2 
0,1 




















^ 




— 






— — < 




-^ 








— ■ 






" 


































































0,0 




























0,8 




















/ 






0,7 


















^ 








0,6 








> 


















0,5 






^ 


A 


















0,4 


^^ 




^ 




















0,3 


r 
























0,2 


























0,1 
0,0 
























































0,8 
0,7 






























































0,6 
































0,5 
































0,4 






^ 


























0,3 


_j^ 


























0,2 


X 






























i),l 
































0,0 


» \ 


. 1 


1 


;■ 2 


2 


. 3 


H 


r 4 


4i 


5 


H 


t 6 


6 


. 7 


7. 



u. Overfl. 



17 



248 

efter blev der foretaget Kvælstqf bestemmelser i alle de udtagne 
Prøver og i Glassenes resterende Indhold, og det blev bestemt, 
hvor store Mængder af Vædsker og indeholdt Kvælstof der var 

Tabel 1. 

Vædskernes Vægt og Indhold af Kvælstof før 
og efter Henstand. 





• Vægt og Kvælstofindhold 








før Henstand 


efter Henstand 


Tab af 

Kvælstof 

ved Henstand 




Vægt 


Kvælstof- 
indhold 


Vægt 


Kvælstof- 
indhold 




Kvint 


pCt. 


Kvint 


Kvint 


pCt. 


Kvint 


Kvint 


pCt. 


Ajle 

Kulsar Ammoniak 
Svovls. Ammoniak 


73-4 
68-9 
68-0 


0-557 
0581 
0-619 


0-409 
0-400 
0-421 


69-0 
64-6 
64-1 


0-417 
0-425 
0-654 


0288 
0-275 
0-419 


0-121 
0-125 
0-002 


29-6 

3ra 

O-o- 



Tabel 2. 

Kvælstofindhold i forskellig Dybde efter Henstand. 



Afstand fra Overfladen 


pCt. Kvælstof 


Ajle 


Kulsur 
Ammoniak 


Svovlsur 
Ammoniak 


Tommer 


0-204 
0-242 
0-272 
0-294 
0-315 
0-353 
0-388 
0-419 
0-446 
0-464 
0-478 
0-487 
0495 
0504 


0-140 
0-187 
0-229 
0-266 
0-296 
0-348 
0-393 
0-434 
0-469 
0-498 
0-516 
0-521 
0-523 
0-525 


0-654 


Vo — 




'2 

1 — 


0653 


IV, - 




■^ '2 

2 ~ 




3 — 


0*654 


4 — 




5 — 


0655 


6 — 




7 — 


0-653 


8 — 




9 — 


0-655 


10 — 




11 — 


0*664 







249 

rofefanden efter Henstand. Resultatet fremgaar af foranstaaende 
Tabeller og illustreres af nedenstaaende grafiske Fremstilling. 

Man ser, at der i Ajlen og i Opløsningen af kulsur Am^ 
moniak var fremkommet store Uensartetheder i Kvælstofind- 
holdet, og at disse Uensartetheder svarede til de i den øverste 
Del af Ajlekummeme paaviste Uensartetheder. Opløsningen af 
svovlsur Ammoniak var derimod uforandret, kun var Procent- 
Grafisk Fremstilling af Kvælstofindholdet f 
de forskellige Dybder under Overfladen efter 
Henstand i Glassene. 



pCt. 
Kvælst. 



Ajle 



Kulsur Amm. 



Svovls. Amm. 



0,70 
0,65 
0,60 
0,55 
0,50 
0,45 
0,40 
»,35 
0,30 
0,25 
0,20 
0,15 
0,10 
0,00 



il I I I I I I lU — I — I I I I il I I 



2 4 6 8 10 Tom. 



2 4 6 8 lOTom. 2 4 6 8 10 Tom. il 

Ovcrfl. 

De lodrette Afstande illustrerer Kvælstofindholdet, de vandrette Dyb- 
derne i Vædskeme. De lodrette punkterede Linier betegner Overfladen 
før Henstand, de vandrette punkterede Linier Kvælstofindholdet fer Henstand* 



indholdet steget lidt, fordi der var gaaet Vand bort; Forskellen 
mellem de enkelte Afstandsprøvers Indhold saa vel som det 
lille Tab af Kvælstof i dette Glas er ikke større, end at de kan 
skyldes Arbejdsfejl. 

Grlasset med Ajle viser, at det er Ammoniaktab til Luften 
og ikke Bundfældning af kvælstofholdige Dele, der bevirker 
Uensartethedeme i Ajlens Indhold, da der ikke i Glassets nederste- 
Del fandtes et forøget Kvælstofindhold til Erstatning for det 

17* 



260 

ringe Indhold i den øverste Del. Der var foregaaet et Tab af 
Kvælstof gennem hele Vædskens Dybde, og det samlede Tab 
beløb sig til 29,6 pCt. 

Glasset med kulsur Ammoniak viser, at uopløste Dele ikke 
•er Aarsag til det omhandlede Fænomen, da der ingen uopløste 
Dele fandtes i den klare Opløsning. Overfladen var endnu 
kvælstoffattigere end for Ajlens Vedkommende, men Ajlen 
indeholder jo ogsaa i Modsætning til Opløsningen af kulsur 
Ammoniak en Del af Kvælstoffet i ikke flygtig Form. 

Glasset med svovlsur Ammoniak viser, at der ingen Uens- 
artethed fremkommer i Indholdet af Kvælstof, naar dette findes 
i Forbindelser, der ikke er flygtige. 

Alle tre Vædskers Forhold bekræfter hver for sig, at det 
lave Kvælstofindhold i den øverste Del af den i Ajlekummen 
staaende Ajle maa skyldes Tab af Ammoniak til Luften. 



Oversigt over Arbejderne ved Forsøgs- 
stationerne og de bevægelige Rodfrugtforsøg 
i Aaret 1905. 



Forsøgsstationen ved Askov. 

I Forsøgsplanen for 1905—06 i dette Tidsskrift 12. Bind^ 
Side 208 er angivet Arbejdets Art og Omfang, som ikke om- 
tales nærmere her, da denne Plan i alt væsentligt er fulgt. 

Vaime- og Nedbørsforholdene har været følgende: 
Middelvarmen angivet i C. *^ 



Aar 


1 


•| 


1^ 


•a 


% 


1 


1 


i 

O 


I 


B 


11 


o ^ 




1 

< 
2 


1886-1901.. 


0-7 


6-4 


10-6 


14-3 


16-5 


15-0 


12-0 


7-6 


8-8 


-^0•5 


B-6 


14-9 


7-8 


6-» 


1902. . 


2-1 


4-9 


8-1 


14-4 


13-5 


12-7 


10-7 


7-7 


31 


3-0 


50 


13-5 


7-2 


6-5 


1903.. 


4-9 


4-4 


11-2 


13-9 


14-9 


13-4 


12-3 


8-5 


3-8 


11 


6-8 


141 


8-2 


7-6 


1904.. 


1-5 


6-7 


9-9 


13-8 


16-7 


15*7 


12-5 


7-9 


4-4 


0-4 


6-0 


15-4 


8-3 


7-5. 


■ 1905.. 


32 


3-6 


12-0 


161 


16-7 


15-4 


11-9 


50 


3-8 


1-2 


6-3 


161 


6-9 


7-6 









Nedbøren angivet i 


Millimeter. 










1886-1901.. 


47-9 


41-3 


47-0 


511 


75-8 


931 


74-7 


81-3 


52-4 


125-5 


136-2 


220-0 


20S-4 


6901 


1902.. 


39-7 


25.2 


99-3 


68-2 


48-2 


133-3 


520 


72-6 


20-1 


106-8 


164-2 


249-7 


144-7 


665-4 


1903.. 


48-2 


66-4 


47-9 


56-3 


171-2 


126-4 


67-6 


177-5 


68-3 


1530 


162-5 


353-9 


313-4 


982-S 


1904.. 


33*3 


80-0 


40-0 


27-3 


6-5 


50-6 


47-0 


48-8 


58-7 


125-9 


153-3 


84-4 


154-5 


518-1 


1905.. 


79-4 


57-6 


17-7 


64-0 


95-5 


126-6 


81- 


83-2 


49-6 


137-5 


154-3 


2861 


214-4 


792S 



252 



Antal Nedbørsdage. 



Aar 


I 


•C 


•S? 


.»-• 
►? 


1 


< 


1 

QQ 


1 


1 
1 


li 


ål' 


li- 






1886-1901.. 


13 


11 


11 


9 


13 


15 


14 


15 


13 


34 


35 


37 


42 


148 


1902.. 


11 


5 


20 


10 


11 


22 


8 


12 


8 


32 


36 


43 


28 


139 


1903.. 


11 


12 


9 


7 


15 


21 


8 


20 


11 


87 


32 


43 


39 


141 


1904.. 


7 


14 


10 


9 


4 


14 


9 


9 


15 


27 


31 


27 


33 


118 


1905.. 


13 


18 


9 


9 


11 


12 


14 


16 


10 


27 


40 


32 


40 


139 



Antal Frostdage. 



1904.. 
1905.. 



66 
52 



25 
25 



14 
10 



105 
87 



April var vaad og kold, Maj meget varm og ved Slutningen 
noget tør, de følgende Sommermaaneder varme med rigelig 
Nedbør, Efteraaret koldt. Vejret som Helhed var ualmindelig 
gunstigt for Plantevæksten, men her som overalt i JyUand 
hindrede forskellige Sygdomme Kulturplanterne i at udnytte 
det gunstige Vejrlig faldt ud. Megen og vedholdende Nedbør 
i August vanskeliggjorde Høsten i høj Grad. Vi har aldrig 
liavt saa stor Besvær med Indbjergningen af Afgrøderne som 
i Aar. Kvaliteten af Kornet led ogsaa meget derved. 

Saaningen blev paa Grund af Vinterens Vedholden til langt 
hen i April, ikke begyndt i videre Udstrækning før i Slut- 
ningen af Maaneden og Afslutningen fandt først Sted sidst i Maj. 
Spiringen og den første Vækst foregik livlig og regelmæssig over- 
alt, baade for Kom og Rodfrugter. Den tørre Tid i Slutningen af 
Maj og Begyndelsen af Juni hemmede dog Komet en Del, og 
da Fritfluelarven tilligemed Bygfluen o. fl. Snyltere samtidig 
indfandt sig i usædvanligt stort Tal, saa fik Vaarkornet et 
saadant Knæk i dette Tidsrum at det for flere Markers Ved- 
kommende blev reduceret til Halvdelen k Trediedelen af, hvad 
det uden disse Angreb kunde have blevet til, og en stor Del 
af Forsøgene ødelagdes derved. De enkelte Afgrøder forholdt 
sig dog noget forskelligt, hvorfor de skal nævnes hver for sig. 

Vintersæden. Rugen var paa samtlige Marker usæd- 
vanlig god, paa Lermarken efter Helbrak opnaaedes c. 4000 'B 



263 

Kærne pr. Td. Ld. af de bedste Sorter. Paa Mosen var Rug- 
afgrøden paa ikke jordlagt Bund fremdeles den bedste at se 
til. Sygdomsangreb sasis ikke paa Rugen. Vinterbygget, hvoraf 
vi første Gang havde en Del Stammer fra Lyngby til Prøve, 
gav ogsaa et særdeles godt Udbytte, men de viste alle stærk 
Tilbøjelighed til at aftage i Ydelse ved en sildig Saaning. 
Bygg©^ var svagt angrebet af Meldug. Vinterærter forholdt 
sig i Aar som de har gjort i tidligere Aar, de forsvandt næsten 
overalt i Vinterens Løb, paa Sandmarken forsvandt de komplet. 
Vaarsæden. Bygvarieteteme i Lermarken som var saaet 
8 Dage ind i Maj kom hurtigt og godt op, men blev allerede 
i første Halvdel af Juni angrebet af Meldug i saa høj Grad, 
at Bladene var helt melede at se til, og henimod Slutningen 
af Maaneden helt rød-gulbrune, idet en hel Del andre Snylte- 
svampe ved den Tid ogsaa havde indfundet sig. Smitten, der 
-efter Dr. Kølpin Ravns Formening maatte skrive sig fra Vinter- 
bygget, bredte sig i Løbet af 8 å 10 Dage ind over en Nabo- 
mark af 6rd. Byg, som var saaet sidst i Maj, og som ved dette 
Tidspunkt stod ualmindeligt lovende. Den kraftige Vækst, 
hvori denne Bygmark befandt sig, øvede vel nogen Modstand 
mod Angrebet, men Svampen holdt sig dog kraftigt indtil efter 
Skridningen, hvorfor Bladene faldt bort, og Kærnen blev meget 
svagt udviklet. Udbredelsen af Smitten foregik regelmæssigt i 
Forhold til som Vinden blæste fra de syge Varieteter og ind 
over den 6rd. Bygmark. Ved Skridningstiden viste et meget 
stort Antal Planter sig angrebne af Bygfluen. Vairietetsfor- 
søgene med Byg blev derfor paa Grund af disse Forhold værdi- 
løse. Bygget i Blandkomsforsøgene, som ligeledes var saaet 
først i Maj, men paa meget kraftig gødet Jord, led kun i ringe 
Grad af de nævnte Sygdomme og gav et godt Udbytte. Paa 
Sandmarken og Mosen gjorde Melduggen ingen nævneværdig 
Fortræd, derimod var Bygfluen ogsaa slem paa disse Marker. 
Det synes herefter, som om at Vinterbygget i visse Tilfælde 
kan være en farlig Nabo for andre Bygmarker. 

Havren led som nævnt i usædvanlig høj Grad af Fritfluens 
Angreb i den tørre Tid sidst i Maj og først i Juni saa vel som 
senere ved Skridningen. 8 Dage ind i Juni viste en Optælling 
paa Lermarken at c. 90 % af Planterne var angrebne. Angrebet 
var knapt saa stærk paa Sandmarken, paa Mosen derimod stærkt. 
Den almindelige Opfattelse, at tidlig Saaning er det bedste 



264 

Forebyggelsesmiddel, fik ogsaa sin Bekræftelse her, idet den 
ene Havremark paa Sandmarken som var saaet den 14. April 
var betydeligt mindre angrebet end de senere saaede Marker. 
Den graa Havres ejendommelige Modstandsevne mod Fritfluen 
viste sig hele Sommeren igennem paa en meget iøjnefaldende 
Maade. Kæmeudbyttet var 60 — 100 % større for denne end for 
hvid Havre. Som Helhed var Komudnyttet iøvrigt meget lavt, 
paa Sandmarken 300—600 Pd., paa Lermarken 1800—2000 Pd. 
pr. Td. L. En stor Del af Kornene var kun tomme Skaller. 
Dette i Forbindelse med det vanskelige Høstvejr, hvorved 
Kvaliteten yderligere blev forringet og Spildet forøget, førte 
til, at ogsaa denne Afdeling af Arbejdet gav forholdsvis ringe 
Udbytte, idet Forsøgsmaterialet næppe er brugbart. 

Bælgplanterne og Blandsæden blev trods den sene Saaning 
ualmindelig gode, Hestebønnerne opnaaede Mands Højde og 
gav et Udbytte af c. 4600 Pd. Kom pr. Td. Ld. paa Lermarken; 
paa Sandmarken var Udbyttet forholdsvis mindre, paa Mosen 
særdeles godt. Det kneb en Del med Modningen, da Blad- 
væksten blev ved at fortsætte. Værst var det dog med Lid- 
høstningen i det vaade og ustadige Vejr. Spildet var derfor 
meget betydeligt især paa Lermarken. Der blev foretaget Be^ 
stemmelse af Spildets Størrelse ved at pille de affaldende Kærner 
op paa en Del af Parcellerne rundt om paa Marken, hvilket 
varierede fra 40 til 460 Pd. pr. Td. L. eller 1—10 7o af hele 
Kornudbyttet. Naar undtages nogle enkelte Bladrandbiller i 
sidste Halvdel af Maj var Bælgplanterne helt forskaanet for 
Sygdomme. I Blandsæden syntes Byg og Havre knapt saa 
stærkt angrebet af Fritfluen og Bygfluen, som hvor de var 
saaet i ren Bestand. 

Staldfoderblandingeme som var udsaaet d. ^2/^^ 13^^ Qg 29^^ 
viste næsten ingen Forskel i Ydelse i Aar, de var alle voksede 
meget stærkt til. Den store Forskel i Kvælstofprocenten som 
var til Stede ifjor mellem de tre Saatider gentog sig ikke i 
Aar, hvilket vel tør tages som et Udtryk for Vejrligets store 
Indflydelse, ikke alene paa Udbyttet men ogsaa paa Indholdet 
af Planterne. 

Rodfrugterne groede som Helhed godt til. Runkelroerne 
som først blev saaet sidst i Maj kom hurtigt og godt op, men blev 
paa et tidligt Stadie angrebet af Rodbrand der paa Lermarken var 
kendelig i Pletter i Tiden ^o/^ — iij^^ men som derefter forsvandt 



265 

uden at efterlade nogen Skade for Forsøgene; paa Sandmarken 
holdt Sygdommen sig derimod saa længe, at den i Forbindelse 
med andre Snyltere, navnlig Knoporme, gjorde Forsøgere upaa- 
lidelige i flere Marker. Kaalroeme paa Lermarken var saa 
stærkt angrebne af Kaalbrok og Kaalmol at Stammeforsøgene 
af dise maatte kasseres; paa Sandmarken var Angrebet af 
Svampen ikke saa stærkt. Gulerødderne i Sandmarken, som 
ellers plejer at gaa Ram forbi, led i Aar i flere Marker stærkt 
under Angreb af Gulerodsfluens Larve. 

Kartoflerne var usædvanlig gode i Aar, paa Lermarken 
høstedes 400 — 500 Ctnr. pr. Td. L. af de bedste Sorter; de var 
meget lidt angrebne af Sygdom, først efter Optagningen viste 
der sig nogle Knolde med Tilbøjelighed til at raadne. Paa 
Mosen var Kartoflerne saa vel som Turnipsen ogsaa forholdsvis 
gode, og det gentog sig igen i Aar for disse Arter, at de 
voksede særligt godt til paa de ikke jordlagte Parceller. 

Græsmarkerne. Kløveren fra forskellige Avissteder 
havde overvintret ret godt paa Lermarken og gav gode Af- 
grøder, paa Sandmarken var Planterne derimod paa Grund af 
Tørke gaaet bort allerede i Udlægsaaret ; en Eftersaaning af 
Parcellerne i August 1904 gav kun et meget daarligt Resultat, 
uagtet det udsaaede Frø spirede fortrinligt. Forsøget maatte 
derfor kasseres. 

Første Aars Blandinger af Kløver og Græs gav forholdsvis 
HUe Udbytte, grundet paa, at Kløveren var tørret bort i Udléegs- 
aaret. Eftersaaninger var foretaget baade i Sand- og Lermarken, 
men med samme daarlige Resultat som nævnt for ren Kløver. 
I andet Aars Markerne høstedes derimod ret gode Afgrøder i 
første Slæt, da Bælgplanterne havde holdt sig ret godt. Tredie 
Aars Markerne gav et forholdsvis lille Udbytte begge Steder. 
Paa et større Areal paa Lermarken ses et smukt Eksempel paa, 
hvordan en Iblanding af 4 — 6 Pd. Lucerne i en almindelig 
Qræsblanding kan komme til at gøre god Tjeneste i tørre Ud- 
lægsaar naar Kløveren gaar bort. Denne Mark gav formedelst 
denne Iblanding et særdeles godt Udbytte. I Gødningsforsøgene 
paa Lermarken gentog det sig atter i Aar, at Gul Rundbælg 
og Agerhejre paa Parceller som har ligget ugødet i 12 Aar gav 
fuldt saa stort Udbytte som paa de stærkt gødede Parceller. 
Men paa de ugødede Parceller var Bestanden næsten ene Rund- 
bælg, paa de stærkt gødede for en væsentlig Del Agerhejre. 



266 

Det nævnte Forhold er jo et godt Udtryk for, at Bælgplanterne 
har vanskeligt ved at klare sig mellem Græsserne paa kraftig 
gødet Jord og tillige Udtryk for Bælgplanternes forholdsvis 
større Værdi paa den magre Jord. Græsarealerne paa Mosen havde 
noget afvigende Udseende i Aar, idet Elløveren i 2det Aars 
Markerne var gaaet helt bort. Disse stod ualmindelig kraftige 
i Efteraaret 1904 og gav- en fortrinlig Afgrøde, men blev slaaet 
noget sent og begyndte straks efter, at den var slaaet, at sygne 
og svandt efterhaanden helt bort i Vinterens Løb. I 3die Aars 
Marken havde Kællingtand, som kun er isaaet med 16 Pd. Frø 
pr. Td. L., bredt sig meget stærkt. Jordbelægningen har atter 
i Aar vist sin store Evne til at frembære Bælgplanter ; ligeledes 
har de ikke jordbelagte Agre vist deres Tilbøjelighed til for- 
trinvis at give Fløjelsgræsset Fremgang. Den ny Kløver er 
er stærkt medtaget af Bægersvamp paa samtlige Marker ; Svampen 
viste sig allerede under Dæksæden. 

Podning s forsøgene med Jord og Renkulturer til Lu- 
cerne har været meget interessante deri, at Podemidlernes 
Virkning har været forholdsvis kraftige, overalt hvor de har 
virket sammen med Kalk, Kali og Fosforsyre, hvor disse har 
manglet var Virkningen kun ringe. Forholdet er særlig interes- 
sant derved, at Udslaget var omtrent ligedan paa Sandmarken 
og paa Lermarken, og begge Steder, men navnlig paa Ler- 
marken, er der dog i en lang Aarrække gødet ret kraftigt med 
Staldgødning saa vel som med Kunstgødning. 

Kalknings fors øgene paa Lermarken har ligeledes været 
iliteressant at iagttage i den forløbne Sommer. Der blev ud- 
saaet 6000 Pd. Flødals Kalk pr. Td. L. paa en Del af de for- 
skelligt gødede Parceller flere Steder i Marken. Kalken blev 
ikke saaet før sidst i April og først i Maj og harvet ned. 
I Blandkomet (Havre, Byg, Ærter og Vikker) opnaaedes der 
desuagtet et Merudbytte af c. 400 Pd. Kærne pr. Td. L. af de 
kalkede Parceller; i Udlægshavren var Udslaget noget mindre 
regelmæssigt paa Grund af Fritfluelarvens Angreb, men Mer- 
udbyttet var dog c. 160 Pd. Kærne pr. Td. L. for Kalken. 
I Rodfrugterne mærkedes derimod intet Udslag for Kalken. 
Marken er merglet for c. 30 Aar siden og der har ikke været 
nogle synlige Tegn paa Kalkmangel i Jorden før nu i de senere 
Aar, da Bestanden af Ukrudtsplanter i de ugødede og svagt 
gødede Parceller har givet Formodning i saa Henseende. Som 



267 

det fremgaar af Planen er disse Forsøg nu derfor udvidede til 
hele Marken, saa vel som til Sandmarken; paa Mosen findes de 
jo allerede. Og der vil nu tillige blive gjort Sammenligning 
mellem Virkningen af Kalk og Mergel. En Del Analyser af 
Mergel her fra Egnen viser nemlig et forholdsvis lavt Indhold 
af Kalk (10—15 % kulsur Kalk), hvilket jo giver dobbelt An- 
ledning til, at Landmanden rejser Spørgsmaalet om Kalkens og 
Mergelens indbyrdes Værdiforhold; thi med de Arbejdspriser 
der nu haves, saa vil Kalken i Mergel af saa lavt Indhold, 
selv om den haves tæt ved eller paa selve Marken, let blive 
lige saa dyr at skaffe til Veje som finmalet Kalk fra Kalk- 
bruddene. 

I Gødningsforsøgene har Udslaget af de enkelte Gød- 
ninger været normalt og Resultaterne gode, hvor Plantesygdomme 
ikke har grebet forstyrrende ind. Ved Sammenligningen mellem 
forskellige Kvælstofgødninger har det været iøjnefaldende, at 
Kalkkvælstoffets Virkning har nærmet sig Chilisalpeteret naar 
det har været pløjet ned, hvorimod det har virket skadeligt 
som Gift naar det er anvendt som Overgødning. Det har ogsaa 
været interessant at se, hvordan Chilisalpeteret har taalt at 
pløjes ned uden at tabe kendeligt i Virkeevne. 

De forberedende Undersøgelser over Opbevaring af 
Staldgødning er foreløbig afsluttede og Beretning afgivet til 
Statens Planteavlsudvalg. Men da de indvundne Resultater 
stærkt opfordrer til at fortsætte disse Forsøg vil dette ventelig 
bUve gjort i det kommende Aar og Resultaterne i sin Helhed 
forelægges Offentligheden samlede. 

I Aarets Løb er ligeledes foretaget en Række Under- 
søgelser over Indholdet i Ajle som den forekommer i 
Ajlekummer, der benyttes ved Gaardene her i Egnen. Resul- 
tatet af disse Undersøgelser er offentliggjort i dette Tids- 
skrift Side 236. 

Laboratoriearbejdet har som Følge af de sidstnævnte 
Opgaver for en væsentlig Del samlet sig om Undersøgelser af 
Staldgødning, Ajle o. lign., men her er dog ogsaa foretaget en 
Del Undersøgelser over Afgrødernes Indhold, bl. a. en Række 
Undersøgelser over forskellige Græsarter. lait er udført 1494 
Analyser hvoraf 738 Tørstof bestemmelser, 661 Kvælstof bestem- 
melser og 106 Kali-, Fosforsyre- og Ammoniakbestemmelser. 



268 

Der er gennemgaaende benyttet 2 Fællesanalyser og ved Tør- 
stofbestemmelser 3 saadanne. 

Forsøgsstationen har deltaget i Planteavlsud- 
stil Ungerne i Horsens ved Foreningen af jydske Landbo- 
foreningers Udstilling, paa Samsø, i Aarhus Amts Landbofor- 
ening, Kolding Omegns, Kolding Vesteregns og Slangs Herreds 
Landboforeninger. 

Af Sædprøver er der uddelt 2247 halve Punds Prøver, 
c. 60 større og mindre Portioner af Korn, Kartofler, Podejord 
o. lign. 

Fremmedbesøget har været omtrent som i det fore- 
gaaende Aar c. 2400. 

I Aarets Løb er inddraget under Forsøgsstationen et Areal 
paa c. 9^2 Td. L. god let lermuldet Jord, der er jævn og ens- 
artet og formenes at egne sig godt til Forsøgsbrug. Arealet 
tilhører Gaardejer Jens Sørensen, Askov og er lejet paa 10 Aar; 
det ligger umiddelbart op til Stationens øvrige lermuldede 
Areal (Lermarken). 

Paa dette Areal er foretaget en Del Undersøgelser for at 
bestemme Markens Ensartethed. Hele Arealet blev sidst i Maj 
tilsaaet med 6rd. Byg efter at det forud var gødet med 200 
Pd. 18 % Superfosfat, 100 Pd. 37 % Kaligødning pr. Td. L. 
pløjet ned og 160 Pd. Chilisalpeter som Overgødning. Marken 
blev delrefter inddelt i Pareeller a Vioo Td. L., saaledes som 
disse i Almindelighed vil komme til at ligge i fremtidige Ind- 
delinger til Forsøgsbrug. Afgrøden blev høstet og vejet af 
hver enkelt Parcel, og hver 3die Parcel i hver 3die Parcelrække 
blev tærsket for sig til Bestemmelse af Kæmeprocenten. Kun 
Pladshensyn i Laden og Vanskeligheden ved Lidhøstningen 
gjorde, at ikke aUe Parcellerne blev tærsket hver for sig. Til 
yderligere Bestemmelse af Arealets Ensartethed og Beskaffenhed 
er der foretaget Undersøgelser af Muldens og Undergrundens 
Beskaffenhed, idet der paa Midten af hver enkelt af de til 
Høstning afsatte Parceller er gravet 1 Alen dybe Huller, i hvilke 
Muldlagets Dybde, saavel som det mellem den egentlige Muld 
og Undergrunden liggende Mellemlag, er maalt og beskrevet. 
Resultaterne af disse Undersøgelser er indsendt til Statens 
Planteavlsudvalg. 

Under Stationens Drift hører nu c. 40 Td. L. lermuldet 
Jord, 133/4 Td. L. Sandjord og 10 Td. L. Mose.. Stationens 



269 

Budget var 13020 Kr. i Finansaaret 1905 — 06 foruden Bestyrerens 
Løn og Indtægten af Afgrøderne. 

Ved Stationens Drift har medvirket Assistenterne N. J. 
Nielsen, R. K. Kristensen, David Davidsen, Kr. Stenbæk, Jørgen 
Jørgensen øg A. Andersen, tilligemed 18 Medhjælpere i Sommer- 
tiden og 5 i Vintertiden foruden en Del Time- og Akkord- 
arbejdere. 

Fr. Hansen. 



Forsøgsstationen ved Lyngby. 

Forsøgsarbejdet er udført i Overensstemmelse med Planen 
for Forsøgene for Aaret 1905 — 06 (se Tidsskrift f. Landbr, 
Planteavl 12. Bd. S. 208. 

Som nævnt i Beretningen for 1904 var Efteraarets Vejrlig 
usædvanlig tørt. Dette medførte, at Vintersæden blev saaet i 
tør og lidt ubekvem Jord, hvorved Spiringsvilkaarene var i høj 
Grad ugunstige. Rugen saavel som Vinterbygget og Vinter- 
havre, Vinterærter og Vintervikker stod derfor ogsaa tyndt og 
spædt i Begyndelsen, men det milde Vejr i Forbindelse med 
den ret rigelige Nedbør i Maanedeme November og December, 
gav Vintersæden Lejlighed til at fortsætte Væksten omtrent til 
Nytaar, og da Vinteren iøvrigt ingen særlige Vanskeligheder 
bragte, og Sommerens Vejrlig ogsaa var gunstigt blev Afgrøden 
af Eug og Vinterbyg normal. 

Betydelig vanskeligere havde Vinterbælgsæden ved at over- 
vinde Efteraarets vanskelige Spiringsvilkaar. Afgrøderne heraf 
blev gennemgaaende smaa, hvilket dog øjensynligt delvis skyldes 
den betydelige Nattefrost i April. Udlægsmarken led ogsaa 
stærkt af Tørken i 1904. Spiringen navnlig af Kløverfrøet var 
i høj Grad mangelfuld. Udbyttet af Kløvermarken har derfor 
i 1905 været yderst tarveligt, hvorfor 1. Aars Marken ogsaa 
for ikke at give Ukrudtet for gunstige Vilkaar blev pløjet i 
Effceraaret 1905. 

Hvad Vejrforholdene 1 1905 iøvrigt angaar viser omstaaende 
Tabel herover, at Aarets Gennemsnitsvarme kun er 0*1® højere 
end det 14-aarige Gennemsnit for Stedet. Vintermaanederne 
var i Gennemsnit ca. 1^ varmere end normalt, hvorimod April 
var omtrent 2^ koldere. Maj og Juni oa. IVg^ varmere. Efter- 
aarsmaanedeme (især Oktober) derimod i Gennemsnit 1*4® koldere 



260 












B § 



^ 50 



S: 

B^ : 
Oi : 






o 



o 

CD 



o 

CO 



p 

00 



o 



li 



-SL 






O 



01 



to 



05 



o 
_ci6_ 



I 

o 

ts6 



4^ 



00 






CO 



o 
db 



H- o 



o 



o 
06 



09 



to 

CO 






ob 






CJt 
CD 



05 



to 

t6 



bO 

00 






_OD 






■^ OD 



K 

OD g. 
CD C 

I-' £- 

ep P 



B 

CD 
P' 

S- 
O* 



o 
db 



s§ 



rf^ CO 



CO 



o^ 
»^ 



to 



CD 



QlzJ 

(.^ CP CP 

I i "* 
*. p 

e 2. 



CP ' 

pj 
er 









to cf> 



.20 



S g 



to 00 



K 00 

db to 



00 10 



CO h-* 

CD o 
ob 06 



8 

ob 



8 



00 



CO 



<i to 

.0 ob 



CD >^ 







December 



Januar 



Februar 



Efter 
Kalenderaaret 



Efter de sam- 
menliggende 
Viotermaaneder 



Marts 



April 



Maj 



Foraar 



Juni 



Juli 



August 



Sommer 



September 



Oktober 



November 



Efleraar 

Kalender- 
Aaret 





t:^ tzi 




H 0) 




ti Pu 




OQ O- 




0- Q 




^ 3 




- 8 




d 




H- OQ 




CD fL 




Q 




Ol - 








B ? 




B ^ 




S 
£- p 




M. OQ 




OQ CD 




ti 




a> R 


g 


P- 


I—« 




B 


Pj cd 


CD 




a> 


•^ 


p 





2 ^ 




B 





2 S 


o 


ti w. 


K-l 


•-• cb 


m 


c^ tr 


!--• 


OQ &- 


s:^ 


el- ® 


CQ 


p H- 




^ < 




^T' P 




2 ^ 




S B 




CD 




^ 




HJ 




P- 




00 " 




CD 




h- "^ 




1 °° 




1 ® 




H* OQ 




CD ® 




51 




J^ ? 




e<- 




M« 




50 




P d 




CTQ CD 




r:* 5^ 




<i 




2- ^ 



261 

end normalt. Ogsaa Fugtighedsforholdene var en Del afvigende 
fra det sædvanlige. Aarets samlede Nedbør var 29.0 mm. større 
end normalt, men det er dog især Nedbørens Fordeling over 
Aarets Maaneder, der frembyder Interesse. 

Tabellen viser, at Vinterkvartalet har givet 48*7 mm. mindre 
end normalt og ligeledes at Maj og Juli var tørre. April gav 
8*8 mm. mere end normalt, men især August udmærkede sig 
ved rigelig Nedbør (93*9 mm. mere end normalt). Det er den 
regnfuldeste August her paa Stedet siden 1891, da August gav 
212 mm. Eegn. September og Oktober gav begge lidt mere, 
November og December begge mindre end den for Stedet 
normale Nedbør. 

Foraarsarbejdet begjmdte paa Grund af April Maaneds kolde 
op fugtige Vejrlig sent. Ærterne blev saaet allerede 29. Marts, 
men laa meget længe uden at spire og kom noget tyndt op, 
væsentlig fordi en Del raadnede i den tætte, kolde Jord. Af- 
grøden blev paa Grund heraf en Del mindre end det i Følge 
Sommerens iøvrigt gunstige Vejr var at vente. 

Hestebønnerne blev saaet 8. April, spirede godt, blev med 
Held ukrudtsharvet 11. Maj og kun i ringe Grad angrebet af 
Bladlus, hvorfor ogsaa Afgrøden var særdeles god. 

Vaarsæden — Byg og Havre — blev saaet under gunstige 
Vejrforhold i April Maaneds sidste Halvdel og i bekvem Jord. 
Den spirede hurtigt og godt, og Maj Maaneds Varme fremmede 
Væksten i Begjmdelsen stærkt. Den ringe Nedbør i Maj i 
Forbindelse med et usædvanlig stærkt Angreb af Meldug hem- 
mede imidlertid mod Maanedens Slutning Byggets Vækst saa 
stærkt, at det en Tid saa ud, som om Afgrøden helt skulde 
mislykkes. Juni Maaneds gunstige Vejr bragte dog atter nogen 
Fart i Væksten, men Afgrøden blev alligevel lavere end sæd- 
vanligt. 

Havren klarede Tørken i Maj bedre og gav i en af Markerne 
normal Afgrøde ; i en anden blev den angrebet føleligt af Havre- 
aal, hvorved Udbyttet forringedes noget. 

Rodfrugterne blev saaet 2. Maj i særdeles bekvem Jord og 
under gunstige Vejrforhold; spirede ogsaa hurtig og godt, men 
kort efter Udtyndningen blev Kaalroerne angrebet stærkt, især 
af Kaalfluens Larver, hvorved de tyndedes saa meget, at de til 
Trods for, at de gav et ret godt Udbytte maatte kasseres som 
Forsøg. De først saaede Turnips i Udtyndings og Bearbejdnings- 



262 

forsøget blev ædt af Jordlopper og maatte saas om. Navnlig 
de sidst udtyndede af disse blev ret stærkt angx:ebet af Kaal- 
møl, hvorimod de tidligst udtyndede gik Ram forbi. Runkel- 
roerne stod Sommeren igennem særdeles godt og gav den største 
Afgrøde, der her er opnaaet af Runkelroer. 

Forsøget til Bekæmpelse af Havreaal, der paa Grund af 
Tørken i 1904 mislykkedes er paany anlagt i 1905 og i Efter- 
aaret er de dertil bestemte Parceller besaaet med Vintersæd. 
Paa en Nabomark blev Forsøget med Anvendelse af Jæmvitriol 
og Ukrudtsharvning iværksat. Marken var stærkt befængt med 
Frøukrudt og besaaet med 6rd. Byg. 

Det i Fjor begyndte Laboratoriearbejde er fortsat i Aar. 
Der er udført 409 Tørstof bestemmelser, 164 Kvælstof bestem- 
melser, 43 Fedtbestemmelser, 20 Bestemmelser af Stivelse i 
Kartofler, 8 Bestemmelser af Æggehvide, 8 af Sukker, 8 af 
Aske i Kaalroer og Turnips, 2 Vandbestemmelser, 13 Bestem- 
melser af kulsur Kalk i Mergel, 2 Bestemmelser af Totalmængden 
af Kalk i Kalkaffald og 2 Bestemmelser af Kali og Fosforsyre 
i Tang og Kompost, ialt 669 Analyser. 

Forsøgsstationens Medvirkning ved Planteavlsudstillingeme 
er i stigende Udstrækning fortsat i 1905. Der medvirkedes ved 
7 Udstillinger i Frederiksborg Amt, 7 i Præstø Amt, 3 i Sorø 
Amt og 7 i Holbæk Amt. Medvirkningen bestod navnlig i Ud- 
laan af Materiale herfra samt i de fleste Tilfælde Ordning af 
Udstillingerne. 

Ved Statens Planteavlsudvalgs Foranstaltning udsendtes fra 
Forsøgsstationen i Foraaret 1905 ca. 700 gratis 2 Pds. Prøver 
af Juli-Kartoffel. 

Antallet af Besøgende var omtrent som i de nærmest fore- 
gaaende Aar. 

Den daglige Ledelse af Arbejdet i Mark og Lade har som 
sædvanlig været varetaget af Assistent, Landbrugskandidat 
J. C. Larsen, medens Assistent, Landbrugskandidat J. Jensen 
ligesom i foregaaende Aar har udført Laboratoriearbejdet. 
Assistent L. Nielsen bistod særlig ved Planteavlsudstillingeme. 
Ved Kontoret har som i foregaaende Aar Frøken G. Thomsen 
assisteret. 

Forsøgsmarken ved Aakirkeby er nu i planmæssig Drift, 
indhegnet og forsynet med en Trælade samt det nødvendigste 



263 

'Materiel. Markerne blev i Efteraaret 1903 drænet. Om Arbejdet 
bar Konsulent O. Elberg afgivet følgende Beretning. 

Forsøgsarealet ved AdkirTcéby. 

Forsøgene er saa vidt muligt udførte i Overensstemmelse 
med Planen for 1905—1906, men man har ikke kunnet undgaa 
nogle Afvigelser, saaledes for Saatidsforsøgenes Vedkommende. 
Grunden hertil var stærk Nedbør i Foraarstiden, der gjorde 
den — som det viste sig — utilstrækkelig drænede Jord utjenlig 
til rettidig Saaning. 

For fremtidig at faa Forholdene forbedrede i den Eetning 
er Marken i Efteraaret bleven drænet. 

De forskellige Forsøg skal herved kortelig omtales i samme 
Kækkefølge som i Planen. 
a. Hvede, 

De 5 forskellige Hvedesorter og Stammer, der udsaaedes 
d. ^^9 overvintrede godt og gav et normalt Udbytte. 
6. Rug. 

Saatidsforsøg lykkedes ligeledes godt, dog spirede den 
første Saaning for langsomt paa Grund af Jordens Tørhed paa 
det Tidspunkt. 

c. Byg, 
Vinterbyg. 

Disse Forsøg gav ogsaa et tilfredsstillende Resultat. Det 
bornh. Byg var stærkt brandet og stod i Udbytte under de fra 
Lyngby Forsøgsstation modtagne Sorter. Saatiden 10. og 20. 
September viste afgjort Fordel for den første. 
Vaarbyg. 

1. Varietetsforsøgene med de 9 forskellige Sorter. Udbyttet 
var betydelig under Middel, antagelig paa Grund af den ved 
Saaningen ubekvemme Jord. 

2. Saatidsforsøgene gav ligeledes et tarveligt Udbytte og 
det var paa Grund af den meget fugtige Jord umuligt at saa 
til planmæssig Tid. 1ste Saaning af saavel Prentice- som 6rd.- 
Byg fandt Sted 1. Maj. 2den og sidste Saaning d. 10. Maj. 

d. Havre. 

1. Varietetsforsøg udførtes i Overensstemmelse med Planen 
og gav lidt under Middeludby ttø. 

18 



264 

2. Saatidsforsøget, der var anlagt paa en Nabomark lykkedes ' 
det ikke — paa Grund af Vejrforholdene — at faa udført nøj- 
agtigt efter Planen. Der maatte saas 15. og 25. April, 2, 
og 10. Maj. 

e. Rodfrugter. 

1. Artsforsøg udførtes efter Planen. Turnips og Kaalroer 
maatte, grundet paa stærkt Angreb af Jordlopper, saas om 
og kunde derfor ikke give et, i Forhold til de- andre Arter^. 
svarende Udbytte. 

2. Forsøg med Sorter og Stammer udførtes planmæssigt. 
Saadato 5. Maj. 

3. Saatidsforsøg med Barres led, ligesom Saatidsfor- 
søgene med Vaarsæd, under de ugunstige Forhold. Saatiden 
maatte som Følge deraf forrykkes. Saaningen udførtes 1., 7.^ 
14. og 21. Maj. 

/*• Kartofler. 

1. Varietetsforsøg. Da det var umuligt at faa Lægge- 
kartofler af alle de i Planen opførte Sorter, blev Forsøget an- 
stillet med: Richters Imperator, Magnum bonum. Up to date^ 
Earlypuritan, Juli og Hammersmith. 

2. Læggetidsforsøget udførtes med 2 Læggetider: 1. og 
20. Maj. 

g. Bælgsæd og Blandsæd til Modenhed, 

Foraarsblandsæden gav under Middeludbytte, men Forsøget 
udførtes planmæssigt. Saadato 29. April. 

Efteraarsblandsæden. Vinterærteme overvintrede daarligt, 
men gav dog i Blandingerne med Rug større Udbytte end 
Rugen alene. Renudsæden af Vinterærter gav et meget daar- 
ligt Udbytte. 

h. Staldfoder. ' 

Saatiden maatte atter her forrrykkes fra midt i April og 
midt i Maj til sidst i April og sidst i Maj. 

Vinterstaldforsøget maatte betragtes som mislykket, idet 
baade Hvede, Vinterbyg og Ærter overvintrede meget daarligt. 

Dette Forsøg, der ligesom Vinterblandsæden var anlagt i 
Bygmarken fra 1904 havde her betydelig ugunstigere Forhold 
end Vintersæden, der saaedes i den vel behandlede Brakmark. 



266 

i. Fleraarige Foderplanter. 
De i Planen opførte Sorter og Blandinger udsaaedes efter 
denne. 

Ove Elberg. 

Forsøgsstationen ved Tystofte. 

Ångaaende Forsøgsarbejdet benvises til Plan for Statejis 
J^orsøg i Plantekultur for 1905 — 06, hvor Opgavernes Art og 
Omfang findes nærmere angivet. 

Beretningen her omfatter nærmest kun de for Aaret særlige 
Kaar, som Forsøgene har været undergivne. 

Af disse Kaar, hvorpaa Forsøgenes Vellykkethed i høj Grad 
beror, betyder Forsøgsmaaden og dens Gennemførelse over-^ 
ordentlig meget, og den er man dog nogenlunde Herre over. 
Vejrligets Yderligheder kan ogsaa betyde meget; men her er 
vi forsvarsløse. Derimod er der en tredie Faktor, som ofte i 
høj Grad kan bestemme Forsøgskaarene, nemlig Sygdomsangreb 
hos Forsøgskultureme. Her kan vi vel forebygge en Del, men 
ligger ofte under for Overmagten. 

Forsøgsmaaden var i 1906 den gamle, dog med Tilføjelse 
af Anvendelse af Maaleprøver. Jeg noterer dette, da det er 
første Aar vi i stort Omfang — nemlig til alle Varietets- og 
Stammeforsøg med Kom, Kløver og Græsser samt Græsmarks- 
blandinger — har anvendt Maaleprøve. 

Maaleprøven blev i et Par Forsøg anlagt for hveranden 
Parcel, i de fleste Forsøg for hver 3. og i et Par Forsøg for 
hver 6. Parcel. Denne Anvendelse af Maaleprøve giver en 
Sikkerhed i Vurderingen af de enkelte Forsøgstal, som ellers 
ikke opnaas. 

Det gamle Forsøgsprincip : at stræbe efter at faa allelTak- 
torer undtagen de prøvede til at virke ens i Forsøget, at anvende 
størst mulig Antal Fællesparceller og flest mulige Forsøgssteder, 
er, saa langt som det kan fyldestgøres, et godt Princip. Det 
gaar ogsaa udmærket hermed, naar Forsøget er lille, bestaar 
af kun faa Forsøgsspørgsmaal ; thi Forsøgskaarene faas da 
jiogenlunde let tilnærmelsesvis ensartede, og der er Plads til 
mange Fællesparceller. Anderledes, naar det er et stort For- 
søg med mange Forsøgsspørgsmaal; da kniber det saavel paa 
Ensartethed som paa Antal af Fællesparceller. Naar man da 

18* 



266 

i saadaime Tilfælde — for Sikkerheds Skyld — var nødt til 
at bøde herpaa ved at forlænge Forsøgsperioden, ved ikke at 
regne de enkelte Aars eller enkelte Steders Middeltal som 
selvstændige Størrelser, men regne dem sammen til Middeltal 
for alle Aar, undertiden ogsaa for alle Steder, *saa havde man 
vel den nogenlunde sikre Trøst, at Fejlene, som de forskellige 
Aars Middeltal var befængte med, havde „ædt hinanden", men 
samtidig opslugtes ikke alene den Oplysning, som vi skulde 
haft om de enkelte Aars og Steders Særforhold, men ogsaa en 
Mængde Tid gik i Lyset. 

Naar vi nu i et stort Forsøg med mange Forsøgsspørgsmaal 
indlægger Maaleprøver, til Eks. for hver 3. Parcel, da laver vi 
i Virkeligheden det store Forsøg om til mange smaa, hver med 
kun tre Spørgsmaal. Og vi kan da paa engang svare paa 
hvert af disse Spørgsmaal med samme Sikkerhed som i et til- 
svarende, lille, helt isoleret Forsøg og tillige sammenligne Ud- 
faldet af samtlige Spørgsmaal i hele det store Forsøg. For- 
søgene i Sommer kunde give gode Eksempler herpaa, men 
en videre Udvikling heraf hører ikke hjemme paa dette Sted. 
Jeg udtaler kun min Tilfredshed med Anvendelse af Maale- 
prøve. 

I klimatisk Henseende maa 1905 betegnes som et særdeles 
godt Aar, idet saavel Nedbøren som Aarets Middelvarme har 
været over det normale. Vinteren 1904—05 var ganske vist 
en af disse for Hvededyrkningen uheldige, idet den almindelige 
Square-head-Hvede led kendelig derved. Men for Forsøgene 
med Hvedesorter og Stammer var det en overmaade heldig 
Vinter, idet den gav os Lejlighed til en Klassifikation af 
Sorter og Stammer efter Haardførhed. Ved Vejning af Af- 
grøderne var det ogsaa kendeUgt, at de mere haardføre Sorter 
og Stammer havde vundet 1 — 2 Fold eller mere frem for de 
mere ømtaalige. 

Som hosstaaende Tabel oplyser, har den samlede Nedbør 
været betydeligt over Gennemsnittet for Aarene 1887 — 1906, 
hvorimod Middelvarmen kun har været 0*4 over Middel for 
samme Aarrække. De smaa, aarlige Forskelligheder har imid- 
lertid ikke saå stor Interesse, naar de ikke falder paa de for 
Afgrødernes fulde Udvikling nødvendige Aarstider. For at 
komme til Klarhed herover, maa vi se lidt nærmere paa Ta- 
bellen. Om de tre Vintermaaneder er der ikke meget at sige; 



267 



;9JiBV «|3H 



JVBJ9y3 



j9qai9A0^ 



j9qo:|3io 



J8qina:jdag 



Jdiuiuos 



^etiSny 



ipr 



lanf 



JBVJOJ 



C^w 



{udv 



s:^.iB|^ 



J8;u!A 



j-BTijqej 



j^noBf 



f 061 J9qra9oa(j 






I> 


^ 


l> 


od 


iO 


CO 


00 


t^ 


00 


iO 


rji 


CO 


CO 


CO 


00 


ic 


CO 


l> 






— , 


O 


1—1 


CO 

rH 


O 


00 


CO 


CO 


00 


00 


CO 


1-H 


lO 


I> 


1— 1 


CO 


»-H 


iO 


<x> 


iO 


^ 


CO 


rH 


rH 


l> 


CQ 


»O 


^ 


CO 


<Ji 


rH 


(M 


CM 


CO 


O 


rH 


-^ 


rjl 


? 


tM 


iO 


-H 


o 

1, 


O 

1 


00 


IC 


T-i 


CO 


1 






1 

r-i 






<1 












1 
1 


< 





6 

E 

CO 



' o 


^ 


1 


1 (M 


i 


^ 


T^ 


n 


(M 

CO 


1— 1 


IC 


?s 


s? 


Oi 


-9- 


s 


fS 


"^ 


lO 


^ s 


' 00 


OD 


c- 


CM 


s 


Til 


5 


9> 


CO 


s 


S 


S' 


00 


^ 3 


»O 


CO 


8 


00 


T' 


"^- 


S 


tD 


o 


<N 


?S 


28 


*H 


O 


1 ^ 


^ 


CO 


CO 


§8 


00 


lO 


ep 


^ 


»c 

1-1 


OD 


CO 


8S 


2 


o 


rH 


1 s 


^ 


1 1 






1 






< 






■ ^ 




' ii 


< 





-S 

i 



es 



00 


I> 


II 


^ 


tC 


r-H 


rH 


S 


I 


M 


T<t 


r-< 


A 


CO 

r-l 


§s 


(M 


CO 


rH 


rH 


»C 


O 


00 


CO 


-^ 


00 


•H 


rH 


00 


00 


rH 


»—1 


00 


00 


S? 


00 


o 


CO 


f-H 




(N 


CO 


rH 




CC 


l£5 ' 


tH 


'"' 


„^ 


1-^ 
CO 


O 


CO 


rH 




»— 1 


<N 


rH 


rH 


<N 


00 


rH 


r^ 


1 






1 






88 






tH 






o 






a 






a> 






^ 






03 






< 






Ui 






O 




^ 


?^ 


1— 1 




ns 


rH 


n3 


;-l 






H S 


< 


II 



268 

Varmen har været over Middel, navnlig har December Maaned 
været usædvanlig mild og fugtig. Ogsaa Nedbørsmængde og 
Antal Nedbørsdage er meget nær ved Middel. I Marts Maaned 
havde vi 16 Frostdage og 16 Nedbørsdage og noget over nor- 
mal Varme. Jorden var meget vaad i Midten af Maaneden, 
men i Dagene fra den 21. — 27. tørrede det saa godt, at flere 
Marker kunde fældes i Begyndelsen af April Maaned. April 
var vaad og kold, hvorfor Hovedparten af Vaarsæden først 
kunde saas i de sidste Dage af Maaneden. Maj Maaned var 
ikke saa lidt afvigende, idet den gav en meget lille Nedbør og 
høj Varme. Den ringe Nedbør gjorde, at Jorden i alle Roe- 
markerne ved Saaningen ybx lovlig tør, hvorfor Frøet maatte 
saas lidt dybere end sædvanligt; men Spiringen foregik jævnt, 
ensartet og ret hurtigt over hele Linjen. Paa Maanedens koldeste 
Dag, den 22., kom der tillige en ret god Regn (11*8 mm.), der 
gjorde, at Roerne i Løbet af et Par Dage blev synlige i Ræk- 
ken, ligesom det ogsaa hjalp godt paa de vel spirede, men noget 
for tørre Vaarsædsmarker. 

Sommermaanedemes ret rigelige Nedbør i Forbindelse med 
en Middelvarme, der omtrent var en Grad over det almindelige, 
gjorde, at de forskellige Forsøgskulturers Vækst fortsattes uden 
Afbrydelse. Af Ukrudtsplanter, som i denne Periode var mest 
fremtrædende, maa nævnes Agertidslen, der i ret stort Antal 
fremkom paa forskellige Marker. Heldigvis havde vi nogle 
Eegndage i Juni og Juli, der gjorde det muligt at optrække 
Tidslerne med lang Rod. 

Til Trods for den rigelige Nedbør kom Høsten paa Forsøgs- 
stationerne ret tidlig. Rughøsten begyndte den 26. Juli, og 
samtlige Vaarsædsforsøg, naar undtages Blandinger af Bælgsæd, 
var mejet den 9. August. Derved blev det muligt at faa hjem- 
kørt og tærsket de fleste Komf orsøg, inden den egentlige Regn- 
periode i sidste Trediedel af August Maaned tog sin Begyndelse. 

Ligesom den rigelige Nedbør og Sommervarme i høj Grad 
har medvirket til. den gode og fyldige Høst, har den i ikke 
ringere Grad ydet sit Bidrag til, at Brakmarkerne kunde blive 
særdeles tilfredsstillende behandlet. Lagen Tørkeperiode lagde 
Eindringer i Vejen for Pløjningen, hvorfor ogsaa Halvbraks- 
markerne henimod Saatiden saa ud som Helbrak. 

Ved Saanifigen af Vintersæden var Jorden — skønt lidt 
fugtig — dog bekvem og god, og Spiringen forløb ret normalt. 



269 

Men Oktober Maaneds usædvanlig lave Temperatur, der omtrent 
-er 2^ under det liidtil laveste for Oktober Maaned fra 1887, i 
Forening med det fugtige Vejr med 23 Nedbørsdage, holdt 
Tintersæden nede, saa den i Løbet af Efteraaret kun naaede 
^n ringe Udvikling. 

Angreb af Plantesygdomme 1906. 

1. Roemarkerne. 

Kaalroer og Turnips blev før Udtyndingen ret stærkt hjem- 
søgt af Jordlopper, men den ret tætte Saaning gjorde, at der 
alligevel blev tilstrækkelig stor Plantebestand. Kun i Arts- 
forsøget maatte enkelte Forsøgsstykker omsaas. Da Kaalroerne 
-efter Udtyndningen var i kraftig Vækst, blev enkelte Planter 
ødelagt af den graa „Knoporm'', hvorved der fremkom enkelte 
Spring. Større Skade blev imidlertid anrettet af KaalmøUets 
Larve, der begyndte Angrebet i Begyndelsen af Juli og frem- 
kaldte i de da stærkt udviklede Blade store Huller, der gav 
Planterne et ret kummerligt Udseende, samtidig med at Væks- 
iien hemmedes for en længere Tid (ca. 3 Uger) i den bedste 
Tækstperiode. 

Efter Udtyndingen af Gulerødderne stod Planterne ens- 
:årtede, smukt og lovende, men ganske pludseligt meldte Gule- 
rodsfluens Larve sit Komme i den ene Side af Marken, og det 
«aa ud til, at hele Forsøget — ligesom det foregaaende Aar — 
skulde blive ubrugeligt. Heldigvis begrænsedes Angrebet til 
Markens Udkant, saa der alligevel af de anlagte 8 Fællespar- 
celler kunde høstes de 6. 

Den saakaldte „Mosaiksyge" har ogsaa i 1906 angrebet 
flunkelroerne, Foderroeme dog i mindre Grad end Aaret forud, 
livorimod Frøroerne baade paa Forsøgsstationen og flere store 
2Tabofrømarker var ret stærkt angrebne. 

2. Kornmarkerne. 

Skønt samtlige Hvedeprøver forud for Saaningen Efteraar 
1904 blev varmvandsbejdset i nøje Overensstemmelse med For- 
skriften, viste der sig dog ret tidligt paa Sommeren (Slutningen 
af Juni) enkelte af Stinkbrand angrebne Ax. Angrebet fik 
overfor den største Del af Sorter og Stammer vel ingen nævne- 
værdig Betydning overfor Udbytteforholdet, men nogle enkelte, 
navnlig en i tidligere Forsøg yderig Familiestamme, blev an- 
grebet i stærkere Grad, saaledes at Udbyttet af den Grund var 
lavere end tidligere Aar. Da vi ogsaa ved tidligere foretagen 



270 

Bejdsning af Hveden har haft mest Held med Anvendelse af 
Blaasten, blev alle Forsøgsprøver til Hvedeforsøget 1906 bejdset 
med Blaasten* — Ogsaa Gulrusten var noget udbredt, navnlig 
paa enkelte Hvedeprøver, hvorimod andre var næsten fuldstæn- 
dig fri. 

I Vinterbygget fandtes rigeligt af Meldug samt Bygrust, 
men nogen Forskel paa de forskellige Stammers Modtagelighed 
herfor var ikke kendelig. Paa Vaarbyg, navnlig 6rd., fandtes 
noget mere Meldug end almindeligt; maaske skyldes det Dyrk- 
ningen af Vinterbyg, der i høj Grad er hjemsøgt af denne for 
Stofskiftet i Bladene ret generende Sygdom. I alle Havre- 
marker kunde findes fritflueangrebne Planter, men de fandtes 
kun saa rent enkeltvis, at det ikke i nævneværdig Grad ned- 
stemmede Udbyttet. Ikke en Gang paa Havren, saaet i Slut- 
ningen af Maj, gjorde Fritfluelarven Skade. 

3. Kløver- og Græsmarkerne. 

Af Hensyn til Klø veraalen anlagdes der Forsøg med Kæl- 
lingetand i den Forsøgsmark, som ellers skulde bære Forsøgs- 
kløver, og af Hensyn til Angreb af Bægersvamp anlagdes noget 
af Kløverforsøget uden Dækfrugt. Bægersvampen viste sig mod 
Slutningen af Oktober, bredte sig godt en 14 Dages Tid, hvor- 
efter der indtraadte en Standsning, men i det senere følgende 
milde Vejr bredte den sig paa ny. Angrebets Omfang blev dog 
i Løbet af Efteraar og Vinter i ikke ringe Grad forskelligt 
efter Plantearten. En lille Mark var f. Eks. tilsaaet med rene 
Rødkløverprøver; kun i den ene Ende var der nogle Smaastykker 
af Hvidkløver og mellem disse og Rødkløveren var saaet rene 
Prøver af Alsikekløver. I Rødkløveren indskrænkede Svampen 
sit Angreb til enkelte Planter hist og her over Marken, hvor- 
imod Alsikekløveren blev fuldstændig ødelagt, saa der midt- 
vinters var Forsøgsstykker , hvor der næsten ikke va.r en 
eneste Plante tilbage. Ogsaa Hvidkløveren led en Del. H.- 
Sneglebælg, der var saaet i flere Marker, blev ligeledes ret 
stærkt angrebet. 

Forsøgsstationen har ved Demonstrationsmateriale deltaget 
i 2 Planteavlsudstillinger, paa Samsø og i Holbæk. 

Som faste Medhjælpere har været Assistent P. Hansen samt 
Andr. Fejlberg og Marius Jørgensen og for kortere Tid Land- 
brugskandv H. Rosager og M. Kristensen. 

N. P. Nielsen. 



271 



Forsøgsarealet ved Abed. 

Svedevarietetsforsøget omfattede 20 Sorter og Stammer. Den 
ret følelige Barfrost i Januar, da Temperaturen sank ned til 
-f 11.6^0., satte meget kendelige Spor i Hveden og paavirkede, 
de forskellige Sorter meget forskelligt, idet nogle fik et vissent 
og ligesom afsvedet Udseende, medens andre holdt sig frisk 
grønne. Forskellen var meget tydelig selv i lang Frastand.. 
Rustangreb mærkedes der kun lidet til. Vel viste der sig svage. 
Spor af Gulrust paa enkelte Sorter; men nogen nævneværdig 
Betydning fik Angrebet ikke. Hveden groede ret godt til i, 
Foraaret, og Udbyttet blev i det hele omtrent som det nor- 
male for denne Egn. De højst ydende Sorter gav 10—12. 
Centner mere end de lavest ydende. 

Bygvarietetsforsøget omfattede 21 Sorter og Stammer. Bygget 
groede godt til fra Foraaret. Af Sygdomme viste sig kun Hdt. 
„Stribesyge'' i 6rd. Byg samt svage Angreb af Smælderlarver.. 
Afgrøderne generedes dog ikke kendelig af disse Angreb. 

De bedste Sorter gav 7 — 8 Centner Kærne mere end de 
daarligste. 

Med Hensyn til Vejrforholdene, da er Frosten i Januar 
tidligere omtalt. Sommeren var lidt varmere end normalt, men 
da Nedbøren kom nogenlunde rigelig, blev Jorden ikke udtør-; 
ret i en saadan Grad, at Afgrøderne led betydeligt. 

Vejrforholdene 1905. 



Maaned 



Temperatar 



Normal 



1905 



Nedbør 



Normal 



1905 



Januar . . . 
Februar . . 
Marts .... 

April . 

Maj 

Juni 

Juli 

August . . . 
September 
Oktober . . 
November 
December . 



- 0-3 

0-1 

1-7 

61 

10-7 

14-9 

168 

16.2 

13-3 

8-5 

4-3 

11 



- 0-2 

1-4 

31 

4-2 

121 

17-2 

181 

16-8 

132 

51 

3-7 

1-7 



41 mm. 
36 - 
33 - 
30 - 

42 — 
45 - 
63 - 
60 - 
74 — 
65 - 
59 - 
47 - 



30*7 mm. 

181 - 

45-7 — 

441 - 

55-6 - 

36-0 - 

541 - 

65-3 - 

960 - 

1050 - 

490 - 

10-0 - 



H, A, B, Vestergaard, 



272 



Forsøgsstationerne i V. Hassing og Tylstrup. 

Som bemærket i Oversigten for 1904 blev der i nævnte 
Aar gjort Forberedelser til Flytning af Forsøgsstationen fra 
V. Hassing. Af de undersøgte Ejendomme besluttedes det at 
vælge Østergaard i Tylstrup. De til denne Ejendom hørende 
Jorder har en meget jævn Overflade og bestaar af let sand- 
muldet Jord med gult, meget fint Sand til Underlag. Jordens 
Kvalitet er saaledes noget nær den samme som de sandmuldede 
Jorder til Knoldgaard, maaske dog lidt bedre, men Jorden har 
et meget mere ensartet Præg. Jorderne ligger samlede om- 
kring Bygningerne. Disse er forholdsvis nye. Afstanden fra 
Tylstrup Jæmbanestation er ca. Vi ^^1- 

Den endelige Flytning af Forsøgsstationen fra V. Hassing 
til Tylstrup foregik 1. April 1906, til hvilken Tid Forpagt- 
ningen af Ejioldgaard ophørte. Men for at kunne begynde 
Forsøgene i Tylstrup saa hurtigt som muligt, og for at kunne 
forberede Forsøgene paa den ny Station ved et Aars ensartet 
Dyrkning af hele Forsøgsarealet, overtoges Østergaard allerede 
den 1. April 1905. 

I V. Hassing er Forsøgene fortsat efter Planen i samme 
Omfang som hidtil, dog saaledes, at ingen ny Forsøgsrække er 
paabegyndt. 

Af hosstaaende Vejroversigt vil det ses, at Vinteren har 
været særdeles mild. I Aarets to koldeste Maaneder ligger 
Middeltemperaturen over 0^ Ogsaa Marts er forholdsvis varm. 
April er derimod kold. Af Sommermaanedeme har Juni og 
Juli meget høj Varme. 

Aaret i sin Helhed har over Middelnedbør, men Nedbøren 
er mindre heldigt fordelt paa de forskellige Aarstider. Maj, 
Juni og Juli har haft langt under Middelregnmængde. Korn- 
markerne har altsaa under hele deres Vækst manglet tilstræk- 
kelig Fugtighed. Derved blev Vaarsæden et let Bytte for Lar- 
ver og Svampesygdomme, som den høje Varme yderligere har 
begunstiget. August blev usædvanlig vaad, hvilket vanskelig- 
gjorde Høstarbejderne og yderligere bidrog til at forringe Kva- 
liteten af Kornafgrøderne. 

Rugen blev dog kun i ringe Grad berørt af disse Forhold. 
Naar denne Kornart saas i rette Tid — sidst, i August eller 



273 



;8JBv 



(ncJBwaua 



(*J9UIUI0S 



(«JB»JOJ 



aeqraeoaci 



.laqmøAO^ 



j9qo(^3[0 



loqrae^deg 



TFr 



lUtlf 



ludy 



s;jB|^ 



JBtiiqej 



xenn-Bf 



-C3 ^ ^ 



g -^ to 



1-H 00 


l> l> 


I>- i-H 


!>• CO 


<M '^ 




cp -^ 


ib ib 




fH rH 


I> ITD 


00 <N 


lO *«!< 


t- "^ 


05 TJH 


1-^ i-» 

iH 1-1 


1-1 00 


kO '^ 


Oi 1-H 


»b (b 
1-1 1-1 


cp 00 


3 2 


CO o 


o o 


—1 C<I 


lO CO 


00 »o 


^ Csl 


cp Oi 


1^ o 

1 


p CO 


oo 


1 






1 • 

1-1 r-t 


c2 ' 


1 

'i 


c 


> 



QO CR> 






Jo »O 


^ CO 


^ '"^ 


TjH lO 


rH t"4 


- P 


-* 05 


!>• Q 


rH ^ 


t-H CD . 


00 ZD 


CO !>• 


1-1 i-i 


i> Oi 


g "^ 


00 iO 


r* 00 


00 <N 


jp qq 


g s 


-H æ 


!g S 


CO T^ 


8 S? 


rH 


CD I>» 


^ r«- 


åO 00 


Oi Oi 


5 é? 


00 ^ 


Oi I> 


o 00 


<N 00 


^ g2 


1-1 l> 


s s 


CT> ^ 


Oi (N 


rH iH 


^ P 


S S? 




< 








f— ( 

1 




1 




00 Oi 


»-H r-i 


u 


O • 




,_^ 


* 






ro »O 




i 


1 





cp c 




S SS 


fH ^-I 


(M O 


Tj« ,-1 


00 '^ 


9 <P 


g g 


ip p 


CCI l> 


CO 00 


T^ 9 


CO t- 


fH 


lO o 


o r-i 


r-i iH 


(N o 


00 00 


fH r-^ 


»o o 


o <N 


rH -H 


rH O 1 


(M lO 


1—« rH 


(N p 1 


O D- 


rH 


L^ O 


l> O 


rH 1 

1 


TH p 


Oi 05 1 


CD p 


O cq 


iH 1-1 


lO o 


<M CO 


^^ rH 


p O ' 


CO CD 


9 9 


00 05 












rH 
1 




1 


S 8 


rH r^ 


;- ^ 


O • 


<^ 




03 






1-^ 




J5 


1 


i 



o 
<s> 

O 

O 



0) 



00 
08 



P^ 



o 



bo 

s 

bC 

o 



^-5 



S 

a 

o 

C3Q 



od 
O 

•c 



O 

bD 



O 



> 

o 



274 

først i September — i vel behandlet Jord, saa opnaar den selv 
i mindre gunstige Aar en forholdsvis stor Frodighed. 

Det samme gunstige Resultat gav alle Eodfrugtarteme. 
Runkelroerne blev som sædvanlig angrebet af Rodbrand, men 
den varme Sommer hjalp Planterne over Sygdommen, og denne 
Rodfrugtart blev bedre end den plejer. Ogsaa Kartoflerne 
gik nogenlunde fri for Sygdom. I Turnipsmarkeme optraadte 
Kaalbroksvampen meget ondartet paa de Skifter, hvor disse 
Roer gentages med korte Aaremaal. Paa de Skifter, hvor der 
kun dyrkes Turnips hvert 8. Aar, var Sygdommen uden prak- 
tisk Betydning. KaalmøUet gjorde kun ringe Skade. Gulerod- 
stammerne gik helt fri for Sygdom. 

^yg" ^S Havremarkerne blev saaet under gunstige Vilkaar 
sidst i April og først i Maj, og stod fortrinlig i den første Tid. 
Det varede dog ikke længe, før de forskellige Sygdomme 
meldte sig. Havren angrebes af Fritfluen, Bygget af Bygfluen 
og senere af Meldug. Udbyttet blev ringe og Kvaliteten slet. 
Forsøgene mislykkedes fuldstændig. 

Ved Østergaard i Tylstrup er det særlig det Syd for Gaar- 
den liggende Areal, som agtes inddraget til Forsøg. Af dette 
Areal var ca. 6 Td. Ld. længst mod Syd besaaet med Rug. 
Det øvrige Areal besaaedes — efter at den med Græs liggende 
Del var reolpløjet — med Dansk Havre uden Tilførsel af Gød- 
ning. Saavel Rug som Havre afsattes i Parceller å Vioo Td. Ld. 
Afgrøden af disse Parceller blev høstet, vejet og tærsket hver 
for sig til Bestemmelse af Arealets Ensartethed. Havremarken 
blev dog meget stærkt medtaget af Fritflueangreb. Forskellige 
Ukrudtsplanter, særlig Kiddike og Svinemælk, optraadte pletvis 
meget frodigt og hemmede Havrens Vækst betydeligt. Disse 
Forhold øvede kendelig Virkning paa Parcellernes Vægttal. 

Paa et mindre Areal udførtes Forsøg med Podejord samt 
amerikansk og tysk Nitragin til Lucerne, Sneglebælg og Gul 
Lupin. Podejorden virkede hurtigt og med stort Udslag, særlig 
paa Lupinerne, men ogsaa paa Lucerne og Sneglebælg var 
Virkningen synlig. Den tyske Nitragin virkede mere langsomt 
og mindre stærkt. Den amerikanske Nitragin blev uden Virk- 
ning. 

Forsøgene med Rodfrugtarter og Kaalroestammer, som der 
vanskelig kunde flndes passende Jord til paa Knoldgaard, blev 
udført paa et dybmuldet Areal Nord for Gaarden. Disse For- 



275 

søg udviklede sig særdeles godt. Runkelroerne blev i den 
første Tid — inden de skiftede Blade — angrebet stærkt af 
Aadselbillelarver og i mindre Grad af Rodbrand, men disse. Syg- 
domme foraarsagede dog kun en Standsning i Væksten en 
kortere Tid. Gulerodsfluen tyndede en Del i Gulerødderne 
uden dog at formindske Afgrøden kendeligt. Kaalroer og Turnips 
var fuldstændig fri for Kaalbroksvamp. Kaalmøllet gjorde et 
energisk Indhug paa Toppen af Kaalroeme, men paa et sent 
Stadium. Bladene blev stærkt gennemhullede, men noget stort 
Tab medførte dette Angreb næppe. At Kaalbroksvampen dog 
ogsaa findes ved Østergaard, viste et mindre Stykke Turnips 
umiddelbart Nord for Gaarden. Dette Stykke var i meget høj 
Grad befængt med Kaalbroksvamp. 

De meteorologiske Apparater til Maaling af Varme og 
Nedbør blev den 1. November overført fra Knoldgaard til Øster- 
gaard. 

Ved Planteavlsudstillingen i Horsens deltog Stationen med 
Demonstrationer fra forskellige Afdelinger af Forsøgene i V. 
Hassing. 

Forsøgene er udførte ved Assistenterne K, Larsen, C, P. 
Lauridsen, O. Nielsen og Chr. Hendriksen. 

A. J, Hansen. 



De bevægelige Rodfrugtsforsøg. 

Rodfrugtartsforsøgene i Vest- og Nordjylland 
har i 1905 været anbragt hos 

1. Gaardejer Bruun, Gjesing, Guldager. 

2. Plantør Drewsen, Nymindegab, Nørre Nebel. 

3. Gaardejer Ole Pagaard, Hemmet, Tarm. 

4. — P. Sørensen, Flodgaard, Borris. 

5. — N. Kr. Juel sga ard, Halmsland, Ringkøbing. 

6. — M. Kjær, Ballegaard, Lemvig. 

7. — S. Krogh, Øster Jølby, Nykøbing paa Mors. 

8. — Svenningsen, Erslev, — - — 

9. — Lars O. Kristensen, Bejstrup, Bonderup. 

10. — S tø ru p, Lønstrup, Hjørring. 

Endvidere har samme Forsøg efter Anmodning fra Ods- 
herred Landboforening været anstillet paa Dyndjord i den 



276 

udtørrede Lammefjord, hvor det var anbragt hos Gaardejer 
Joh. Clausen, Stubberupholm pr. Faarevejle. 

Paa Forsøgsgaardene 2, 3, 6, 8 og 10 har der kun været 
udsaaet Barres, Bangholm, Yellow Tankard og Champion, paa 
de øvrige Gaarde foruden disse tiUige forskellige andre Sorter 
af Runkelroer, Turnips og Gulerødder. Af Kartofler er der paa 
alle Gaarde anvendt Richters Imperator. 

Vejrliget har været særdeles gunstigt for Rodfrugternes Ud- 
vikling. Forsøget har derfor paa alle Gaarde været vellykket 
med Undtagelse af Forsøgsgaardene 2 og 8, hvor der var saa 
mange Spring i Rækkerne paa Grund af forskellige Sygdoms- 
angreb, at Resultaterne ikke kunde anses for brugelige. Til 
Trods for, at Kaalroeme paa flere Forsøgsgaarde havde været 
angrebne af Kaalmøllets Larver, gav de dog gennemgaaende 
stort Udbytte. Medens de tre foregaaende Aar havde været 
uheldige for Runkelroernes Udvikling, var det modsatte Tilfældet 
i 1906, og Udbyttet er gennemsnitlig omtrent paa Højde med 
Kaalroer. Kartoflerne har paa enkelte Gaarde givet større Tør- 
stofudbytte end Runkelroer og Kaalroer. Turnips og Gulerødder 
har ligesom i de foregaaende Aar givet det mindste Udbytte; 
paa en Gaard har dog Turnips givet større Udbytte end Run- 
kelroer. 

Forædlingsforsøg med Rodfrugter. For de til Frø- 
iavl udplantede Roer har Vejrliget været særdeles gunstigt. 
Planterne gav rigeligt Frø med høj Spiringsenergi. Paa det 
ene Hold Frøroer har Mosaiksyge forringet Frøudbyttet en Del. 

Medens Familieavlen i de to foregaaende Abx var mer eller 
mindre mislykket paa Grund af daarlig Frøhøst og uheldigt 
VejrUg, forløb Spiringen og Roernes Udvikling i Løbet af Som- 
meren 1905 under særdeles gunstige Betingelser, og Roerne 
afgav derfor et godt og paalideligt Materiale for Bedømmelsen. 

I Tilknytning til disse Forædlingsforsøg med Barres blev 
der paabegyndt et Forsøg med kunstig Krydsning af Kaalroer 
med Agerkaal. De krydsede Planter gav rigeligt Frø, som vil 
blive udsaaet i det tilstundende Foraar. 

Til Undersøgelse af, om de gennem ovennævnte Barres- 
forsøg indvundne Erfaringer med Hensyn til Familieavlens 
Gennemførelse lader sig overføre paa praktisk Frøavl, er der 
ydet Bistand og Vejledning ved flere Frøavleres Familieavl af 
forskellige Rodfrugtformer. 



277 

Overvintringsforsøg med Rodfrugter. Over hele 
Landet har Roerne i 1906 haft en meget lav Tørstofprocent, og 
de til Overvintring bestemte Roer havde ca. SVg pCt. lavere 
Tørstofindhold end i 1904, Hertil kom, at Roerne var ualmin- 
delig velmodne ved Optagningen, og rimeligvis er dette Grun- 
den til, at Varmegraden i Kulerne har holdt sig meget lavere 
under hele Overvintringen end i de to foregaaende Aar. Jo 
lavere Varmegraden kan holdes i Kulerne, des mindre bliver 
Tørstofsvindet under Overvintringen. Medens Tørstofsvindet 
var tilnærmelsesvis det samme de to første Forsøgsaar, er det 
derfor i 1906—1906 betydelig mindre. 

Der er anlagt et nyt Forsøg til Undersøgelse af det om- 
trentlige Tab ved Opbevaring af Kaalroer og Turnips som 
Ensilage. 

Forsøg til Bekæmpelse af Rodbrand hos Runkel- 
roer blev uden Resultat i 1906, idet Rodbrand-Sygdommen ikke 
viste sig, skønt den ikke i noget foregaaende Aar var ude- 
bleven, naar der havde været dyrket Runkelroer i de Marker, 
hvor Forsøget var anlagt. 

L. Helweg. 



.( .(. 



' -. V"-.: É, 



N. ' ■ M - "O - S - E 




Forsd^smjolltn. 



Situationskort over Forsøgsstationen 
i Askov. 



279 



Plan over Forsøgsarealerne ved Askov. 



I. Lermarken. 

(Se Kortet.) 

Det til denne Mark hørende Areal udgør ialt ca. 40Td. Ld., 
som falder i to Dele. 

a. Øster Havgaard (A— E, se Kortet), som ejes af Stats- 
tonsulent Fr. Hansen, ca. 30 Td. Ld. let lermuldet Jord med 
8 — 10 Tom. halvmager Muld som Overlag og sandblandet Ler 
som Underlag i 3—4 Alens Dybde, derunder Mergel. Under- 
grunden er af Naturen kold og vandrig, hvorfor hele Arealet 
er drænet i 4V2 Fods Dybde. Marken er i Løbet af de sidste 
20 Aar kommen i ret god Gødningskraft ; den er merglet i Slut- 
ningen af 60erne. Paa denne Mark bor Forsøgsbestyreren. 

b. Jens Sørensens Mark (G og H, se Kortet), ca. 9V2 Td. 
Ld. let lermuldet Jord med 10 — 14 Tom. halvmager, men god 
sund Muld som Overlag og magert Ler som Underlag. Under- 
grunden er knap saa kold som paa 0. Havgaard, men dog 
drænet næsten overalt i ca. 4 Fods Dybde. Jorden er i meget 
gammel Kultur (gammel Byjord) til Takst 12. Arealet er lejet 
til Forsøgsbrug i 10 Aar fra 1906. 



19 



281 



Mark A, 3 Td. Ld. benyttes* til: 

SædBkifteforsøg i Forbindelse med forBkelligé Gødningsmængder* 

I Aarene 1886 — 1906 har Arealet ligget i to 8-Marksdrifter 
(se T. f. L. PI. 1906, Side 223), men fra 1906 er det benyttet 
som følger: (Se tillige omstaaende Rids). 

S ædskifte a (= den gamle a-Mark, se T. f. L. PL 1906, S. 223). 





Anvendt Gødning i Pd. pr. Td. Ld. 


Afgrøde 


Parcel 
Nr. 1, 4 og 7 


Parcel 
Nr. 8, 6 og 9 


Parcel 

Nr. 2, 5 og 8 




Staldg. 


Ajle 


Staldg. 


Ajle 


18% 
Superf. 


87% 
Kalig. 


15% 
Chilis. 


1. Renbrak 


82000 

40000 
24000 


12000 

12000 
12000 


16000 

20000 
12000 


6000 

6000 
60 JO 


100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 


100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 




2. Vintersæd 

3. Byg 


24S 
245 


4. Roer 


495 


5. Havre 


245- 


b. Kiever og Græs. . 

7. do. do. .. 

8. do. do. .. 


245 
245 


lait i hele Sædomløbet 
0: pr. Td.Ld.aai-lig.. 


96000 
12000 


36000 
4500 


48000 
6000 


18000 
2250 


800 
100 


800 
100 


1720 
215 



Sæd skifte b (= den gamle b-Maxk, se T. f. L. PL 1905, S. 223). 



Afgrøde 



Anvendt Gødning i Pd. pr. Td. Ld. 



Parcel 
Nr. 1, 4 og 7 



Staldg. 



Ajle 



Parcel 
Nr. 3, 6 og 9 



Staldg. 



Ajle 



Parcel 
Nr. 2, 5 og 8 



18% 
Superf. 



o* /o 
Kalig. 



15 %. 
Chilis^ 



1. Staldfoder 

2. Vintersæd 

3. Roer 

4. Byg 

5. Kløver og Græs . . 

6. do. do. .. 

7. Havre 

B. Roer 

lait i hele Sædomløb at 
O: pr. Td. Ld. aarlig.. 



24000 
3(3000 

36000 



12000 

12000 
12000 



86000 
54000 

54000 



18000 

18000 
18000 



200 
200 
200 
200 
200 
200 
200 
200 



200 
200 
200 
200 
200 
200 
200 
200 



430 
860- 
43a 

43(> 
430 
860 



96000 
12000 



36000 
4500 



144000 
18000 



54000 
6750 



1600 
200 



1600 
200 
19* 



3440 
430 



282 
Sædskifte c. 



Anvendt Gedning i Pd. pr. Td. Ld. 



Parcel 



Parcel 



Afgrøde | Nr. 1, 4 og 7 Nr. 3, 6 og 9 , 



Parcel 
Nr. 2, 5 og 8 



-ii- 



;;staidg. 



I 



1. Staldfoder 

2. Rug 

3. Havre 

4. Roer 

o. Byg 

6. Kløver og Græs. . 

7. do. do. . . 

5. Havre 



lait i hele Sædomløbet 
o: pr. Td. Ld.aarlig. 



32000 



40000 
24000 



Ajle LStaldg. Ajle L ',! ^r y 
'(, " •» |I Supert. Kalig. 



15 ^ 
Chilis. 



— 16000 



16000 : 20000 
— i 12000 



20000 



96000 
12000 



36000 48000 
4100 i 6000 



8000 



10000 



18000 
2250 



100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 



100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 



800 
100 



800 
100 



245 
245 
495 
245 

245 
245 



1720 
215 



Hver af de nævnte Parceller er Vioo Td. Ld. (25' X 22-4') 
og Fordelingen af disse som vist paa hosstaaende 

Rids af Mark A. 




b 
6 a 

6C : 

2a 

b 
a 

b 

^a 
c 



c^rffisntny^ 



«c 

• b 
»a 

'C 



*b 
»a 
*c 



I 

2 .■ 

3« 



43 



fnarÅ'. 



ir 



I Sædskifte b faar Parcellerne 2, 5 og 8 Kunstgødning, der 
i Indhold af Fosforsyre, Kali og Kvælstof svarer til 18000 Pd. 



283 

Staldgødning + 4500 Pd. Ajle pr. Td. Ld. aarlig, i Sædskifte a 
og c svarende til 12000 Pd. Staldgødning + 2260 Pd. Ajle. 

Langs Mark A er udlagt oa. 2 Skpr. Ld. til Forevisnings- 
mark; i denne saavel som i en Del Smaastykker rundt om i 
Marken dyrkes forskellige Planter, som Boghvede, Spergel^ 
Lupiner, Mais, Ru Kulsukker med forskellig Gødning, Lucerne 
m. m. til Forevisning og Iagttagelse. 

Mark B, ca. 21 Td. Ld., benyttes til: 
Varietets-, Stamme- og Gødningsforsøg m. m. 

Sædfølgen er: 

1. Eug, gødet med Staldgødning. 

2. Roer, do. do. og Ajle. 

3. Havre, do. do. 

4. 1/2 Kløver og Græs, V2 Rtmdbælg, Sneglebælg, Kælling- 

tand og Græs. 

5. 1/2 Kløver og Græs (Ajle), V2 Vikkehavre, delvis til 

Modning og til Staldfoder. 
I Halvdelen af hver af de nævnte Skifter er 1893—97 ind- 
lagt varige Forsøg over: 

a. Staldgødning og Kunstgødning. 

b. Staldgødning anvendt i forskellig Mængde og med del- 
vis Tilskud af alsidig Kunstgødning. 

c. Staldgødning anvendt i forskellig Mængde, udført For- 
aar og Efteraar, samt med og uden Tilskud af Ajle. 

d. Kalk og Mergel. Dette Forsøg er anlagt Foraaret 190ft 
med: 

1) 5000 Pd. slemmet Nørre Flødals Kalk. 

2) 6-3 Kubfv. Lermergel å 11 % kulsur Kalk, o : 15000 Pd. 
kulsur Kalk pr. Td. Ld. 

^) Ingen Kalktilførsel. 

Mark C, 4 Td. Ld., benyttes fra Efteraaret 1906 til: 

Bearbejdningsforsøg i Forbindelse med forskellige Gødnings- 
mængder. 

Sædfølgen er: 

1. Staldfoder. 

2. Vintersæd. 

3. Blandsæd. 



284 

4. Roer [med dyb Behandling af Parcell. c og d (se neden- 

staaende Rids) Efteraaret forud]. 

5. Byg. 

6. Kløver og Græs. 

7. do. do. 

8. Roer [med dyb Behandling af Parcell. c og d (seneden- 

staaende Rids) Efteraaret forud]. 
Som nedenstaaende Rids viser, er hvert enkelt Skifte ind- 
delt i 4 Agre (a — b — c — d) å Vso Td. Ld. Disse Agre be- 
handles i forskellig Dybde, navnlig Efteraaret forud for hver 
Roeafgrøde, og hver af Agrene deles i 2 Parceller (log 2), som 
gødes med ulige Mængder Staldgødning og Ajle i Sædomløbet. 



Rids af Inddelingen i de enkelte Skifter. 

I . .11 



TT-r 



I 2 



^1' 

er-pp 
I I 2 



I I 1 

.LJ.J. 

! I I 



/2^i <• 7irp /ø/n/n ^ . 



I 



I 



, I' 

1 I 2 I 1 i 2 

I ! i 






I I 



I I 

«-j-crf p 



^ 



I M ' M 



I 



T-r-r 



2 , . ,2 

p.-po-t-€r4-p- 

1 I 2 I I 
I I 



- I 



Vey/ra J^f/e^arAe/ 



Agrene a pløjes altid 6 Tom., h 9 Tom. dybt, men ved Ned- 
pløjning af Gødningdog kun 6 Tom. dybt. 

Agrene c pløjes altid 9 Tom., og i Bunden af Furen løsnes 
Undergrunden yderligere i 6 Tom. Dybde Efteraaret forud for 
hver Roeafgrøde ; Staldgødningen nedpløjes dog kun 6 Tom. dybt. 

Agrene å pløjes altid 12 Tom. dybt med Reolplov, men ved 
Nedpløjning af Gødningen dog kun 6 Tom. dybt. 

Parcellerne 1 gødes med 36000 Pd. Staldgødning + 8000Pd. 
Ajle pr. Td. Ld. til hver af Roeafgrødeme, 12000 Pd. Ajle tU 
2. Aars Græs og 200 Pd. 18 7o Superfosfat + 200 Pd. Chili- 
salpeter pr. Td. Ld. til Rug. 



285 

Parcellerne 2 gødes med 72000 Pd. Staldgødning + 16000 
Pd. Ajle pr. Td. Ld. til hver af Eoeafgrøderne, 16000 Pd. Ajle 
til 2. Aars Græs og 200 Pd. 18 Vo Superfosfat + 8000 Pd. Ajle 
til Staldfoder. 

Mark G, ca. 7 Td. Ld., benyttes til: 
Forsøg med Varieteter og Stammer af Vintersæd, Byg, Rod- 
frugter og Kartofler samt Græsmarksplanter. 

Sædfølgen er: 

1. Staldfoderj gødet med 20000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. 

2. Vintersæd, gødet med 200 Pd. 18 % Superfosfat + 200 Pd. 

Chilisalpeter pr. Td. Ld. 

3. Roer, gødet med 30000 Pd. Staldgødning + 20000 Pd. 

Ajle pr. Td. Ld. 

4. Havre, gødet med 20000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. 

5. Kløver og Græs. 

6. do. do. 

7. Roer, gødet med 30000 Pd. Staldgødning + 20000 Pd. 

Ajle pr. Td. Ld. 

8. Byg, gødet med Kunstgødning. 

9. Etaarig Græsmark uden 'Kløver, 

Mark H, ca. IV2 Td. Ld. 
Sædfølgen er: 

1. Staldfoder, gødet med Staldgødning og Ajle. 

2. Rug. 

3. Roer, gødet med Staldgødning og Kunstgødning. 

4. Byg og Lucerne. 

5. Lucerne. 

6. do. 

7. Havre. 

I denne Mark udføres Forsøg med forskellige Staldfoder- 
planter i ren Bestand og i Blanding, saasom: Vintervikker og 
Vinterærter i Blanding med Vinterrug, Byg og Hvede; Vaar- 
sæd: Byg, Havre, Ærter og Vikker samt Sennep, Boghvede, 
Kløver, Majs o. lign. Endvidere udføres her Forsøg med 
Lucerne, gødet og behandlet paa forskellig Vis. 

Resten af Arealet benyttes til Hegn, Veje, Gangstier, 
Byggeplads og Have. 



286 



II. Sandmarken. 

(Se Kortet.) 

Arealet udgør ialt I3V2 Td. Ld. tør, mager Sandjord med 
gullig-rødt Sand, som Underlag i stor Dybde. Marken er merglet 
for oa. 35 Aar tilbage. Den ejes af Højskolelærer H. Nutzhom 
i Askov, men er lejet af ham til Forsøgsbrug til 1920. Ind- 
delingen og Benyttelsen er nu følgende: 



Mark A, 4 Td. Ld. (anlagt 1902), benyttes til: 

Varietets- og Stammeforsøg med Korn og Rodfrugter samt Avls- 
stedsforsøg med Kløver m. m. 

Sædfølgen er: 

1. Vintersæd (10000 Pd. Staldgødning, 100 Pd. 18 7o Super- 

fosfat, 100 Pd. Chilisalpeter), Forsøg med 
Blandinger til Modning og til Grøntfoder. 

2. Havre. 

3. Roer (20000 Pd. Staldgødning, 100 Pd. 18 % Superfosfat, 

200 Pd. Kainit, 160 Pd. Chilisalpeter), Arts- og 
Stammeforsøg. 

4. Byg (10000 Pd. Staldgødning, 150 Pd. 18 % Superfosfat, 

400 Pd. Kainit. 
6. Kløver fra forskellige Avissteder. 

6. do. do. do. 

7. Kartofler (20000 Pd. Staldgødning). 

8. Havre, Varietets- og Stammeforsøg. 

Ialt gives 60000 Pd. Staldgødning, 350 Pd. 18 0/0 Super- 
fosfat, 600 Pd. Kainit og 250 Pd. Chilisalpeter pr. Td. Ld. i 
hele Sædomløbet. 



287 



Kort over Sandmarken 

ved Forsøgsstationen i Askov, 1906, 

1:3000 




Areal 190300 Q Al. 
o: 13 V2 Td. Ld. 



288 

Mark B og C, IV3 Td. Ld., 

anlagt 1902 i to 8-Marksdrif ter med Skifterne ind imellem hver- 
andre for at Udbyttet af de to Driftsmaader kan sammenlignes. 

I begge Marker er alle Skifter delt i 6 Parceller saaledes at: 
i Mark B belyses Virkningen af forskelligt benyttet Brak, 
i — C belyses Virkningen af ulige stort Tilskad af Kali og 
Fosforsyre jævnsides med Staldgødning. 

I begge Marker er Forsøg med Mergel og Kalk anlagt 
Foraaret 1906, saaledes som det ses af hosstaaende 

Bids af Mark B og C. 





1 i Z : 3 


: A- : 5 : 




b 


i : 


; ; 


-^Pft 


a 


l'/Ca/Å. 


\Afer-ffø'^ 


a^8 


Rft ^ 


'/Ta/Å; 


\Aferc,Y 


b 


d8 a 


' • '• ! 1 


a 


b 


i 1 L ■ ' 


br-^ 


a 


i/V^ry^^/ 


\HaiU\ 


al-7 


R-/ > 


'^fr^el 


\KatA^ 


b 


07 a 


1 ■ : ; , 1 


a 


b 


'i i i 


^Ca 


a 


XMa'/'k^. 


\Aferfføi 


a*-6 


R^.*> 


\Kalk\ 


\Af^raél 


b 


06 a 


! i ": ! 


a 


b 


: 




^C Vi 


a 


\Aferffell^ 


\f(ai'k\ ^ 


aV.5 


n^^ 


\Aferjai^ 


\/(alk\_ 1 


b 


05 a 


\ 1 


! ; 


a 


*. 


1 i 


' 


.b.r. 


a 


J(alk\ 


\Mer^et 


at4 


B4^ 


\Haik 

^ X 


'^flf^rfel_ 


b 
a 


b 






^Tq 


a 


\Afér^el 


\ /falA : 


a*-3 


B3^ 


\^ferffel^ 


I^?/>J 


b 

a 


b 


j : 




-^r'o 


a 


\i{a}'A\ 


\Afewi 


at2 


R9 •• 


\f(alk \ 


'^<C^/.l 


b 


D2a 


\ \ 




a 


a 




...ii 1 — ^ — I — 5 — 


ICi 


Bi^ 


...y..:fA{f/t..^... 


. \f(q/k\ ^ 


b 
a 




1 : 2 : 3 i 


^56 





Mergel = 4,2 Kubikfavne Lerraergel å 11 % = 
ca. lOCOO Pd. kuls. Kalk pr. Td. Ld. 

Kalk = 2000 Pd. slemmet Nørre Flødals Kalk 
pr. Td. Ld. aarlig i 5 Aar. 



Sædfølgen i Skifterne er: Mark B, Vs Td. Ld. 



u 

^ 




Anvendt Gødning pr. Td. Ld. 


"? 


Afgredens Navn 




1 


Parcellerne Nr. 1, 4, 
2 og 5 


Parcellerne Nr. 3 og 6 


1 


Brak 








Parcel 1 og 4 Eenbrak 

— 2 og 5 Vikkehavre 

— 3 og 6 Lupiner til 

Nedpløjning 




• 


2 


Eug 


200 Pd. Thomassl., 400 
Pd. Kainit, 200 Pd.Chili. 


200 Pd. Thomasslagge, 
400 Pd. Kainit 


3 


Eodfrugter (Kartofler) 


20,000 Pd. Staldgødning 


4 


Havre 


10,000 Pd. Staldgødning, 200 Pd. Thomasslagge, 
400 Pd. Kainit 


5 


Kløver og Græs 






6 


do. - do. 






7 


do. - do. 






8 


Blandkorn 


10,000 Pd. Staldgødning, 100 Pd. Chilisalpeter 




lait Gødning i hele | 
Sædomløbet 1 


40000 Pd. Staldg., 400 
Pd. Thomassl., 800 Pd. 
Kainit, 300 Pd. Chili. 


40,000 Pd. Staldg., 400 
Pd. Thomassl., 800 Pd. 
Kainit, 100 Pd. Chili. 



Mark C, % Td. Ld. 



^ ».I 

O) o 



Afgrødens Navn 



Anvendt Gødning pr. Td. Ld. 



Parcel Nr. 1 og 4 



Parcel Nr. 2 og 5 



Parcel Nr. 3 og 6 



Lupiner tilNedpl 
Rug 

Rundb. og Græs 
Rug 

Rodfrugt (Gule- 
rod) 

Havre 

Kløver og Græs 
Kartofler 



200 Pd. Thomassl. 
+ 200 Pd. Kainit 



200 Pd. Th. + 200 

Pd. K. + 100 Pd. 

Chili. 

15000 Pd. Staldg. 
+ 100 Pd. Chili. 

10300 Pd. Staldg. 
+ 2C0 Pd. Kainit 



15000 Pd. Staldg. + 

200 Pd. Kainit + 

100 Pd. Chili. 



200 Pd. Thomassl. 
+ 600 Pd. Kainit 



200 Pd. Tb. + 600 

Pd. K. + 100 Pd. 

Chili. 

15000 Pd Staldg. 
+ 100 Pd. Chili. 

10000 Pd. Staldg. + 
600 Pd. Kainit 



15000 Pd. Staldg. + 

600 Pd. Kainit + 

100 Pd. Chili. 



300 Pd. Thomassl. 
+ 800 Pd. Kainit 



300 Pd. Tb. + 800 

Pd. K. + 100 Pd. 

Chili. 

15000 Pd. Staldg. 
+ 100 Pd. Chili. 

10000 Pd. Staldg. 
+ 800 Pd. Kainit 



15000 Pd. Staldg. + 

800 Pd. Kainit + 

100 Pd. Chili. 



lait Gødning i j 
Sædomløbet: ) 



40000 Pd. Staldg. + 

300Pd. Chili. + 4C0 

Pd. Thomasslag. + 

800 Pd. Kainit 



40000 Pd. Staldg. + 

300 Pd.Chili. + 400 

Pd. Thomasslag. + 

2400 Pd. Kainit 



40000Pd. Staldg. -I- 

300Pd. Chili. + 600 

Pd. Thomasslag. + 

3200 Pd. Kainit 



290 



Mark D, Vio Td. Ld., benyttes til 
Brak- og Grøngødningsforsøg (Lnpindriften), 

anlagt 1888 med følgende Sædskifter (se Kortet): 

1. Brak, Parcel Nr. 8. Eenbrak. 

— - 6 og 7 Vikkehavre til Staldfoder. 

— - 4 og 6 Sennep og Boghv. til Nedpløjning. 

— - 1, 2 og 3 Lupiner til Nedpløjning. 

2. Rug, Gødning (se nedenfor). 

3. Kartofler, undtagen Parcel Nr. 1, hvori Lupin, og Nr. 6, 

hvori Serradela. 

4. Blandkom, undtagen Parcel Nr. 1, hvori Rug. Gødning 

(se nedenfor). 

Gødningen er pr. Td. Ld.: 

Parcel Nr. 1, der i alle Skifter dyrkes skiftevis med Rug 
og Lupiner, gødes paa Skifte D 1 og D 4 med 230 Pd. 14% 
Thomasslagge og 240 Pd. Kainit, hver Gang til Rug, paa Skifte 
D 2 og D 3 gives derimod ingen Gødning. 

Parcel Nr. 2 i aUe Skifter (D 1-4) gødes med 1000 Pd. 14% 
Thomasslagge og 1400 Pd. Kainit, delt lige til Rug og Blandkom. 

Parcellerne Nr. 3, 4, 6, 7 og 8 gødes i alle Skifter med 
40000 Staldgødning, delt lige til Rug og Blandkom. 

Parcel Nr. 6 i alle Skifter ugødet. 

Indholdet i den anvendte Mængde Thomasslagge og Kainit 
paa Parcel Nr. 2 svarer til Indholdet af Fosforsyre og Kali i 
Staldgødningen paa de andre Parceller. 

Rids af Parcellerne i de enkelte Skifter: 



Dl 


8 


7 


6 


5 


4 


3 


2 


1 


4 


3 


2 


1 


8 


7 


6 


5 


D2 


8 


7 


6 


5 


4 


3 


2 


1 


4 


3 


2 


1 


8 


7 


6 


5 


D3 


8 


7 


6 


5 


4 


3 


2 


1 


4 


3 


2 1 


8 


7 


6 


5 


D4 


8 


7 


6 


5 


4 


3 


2 


1 




4 


3 


2 


1 8 


7 


6 


5 







N 



+^ 



291 



Mark E, ca. 2 Td. Ld., benyttes til 

Arts-, Varietets-, Saatids- og Forf mgtsf orsøg med Korn og Kartofler, 
forskellige Græsmarksblandinger samt Forsøg med gentagen 

Mergling. 

Sædskiftet er anlagt 1889 som følger: 

1. Vikkehavre, til Staldfoder. 

2. Vintersæd (20000 Pd. Staldgødning). 

3. Bælgsæd, Kom og Blandinger. 

4. Byg, een Sort med Undersøgelse af de forskellige Arters 
og Blandingers Virkning som Forfrugt. 

5. Kartofler (20000 Pd. Staldgødning, 10000 Pd. Ajle). 

6. Havre (14000 Pd, Staldgødning). 

7. Kløver og Græs, forskellige Blandinger. 

8. do. • do. 

9. do. do. (10000 Pd. Ajle). 

I Foraaret 1906 er der tilført søndre Halvdel af samtlige 
Skifter 4,2 Kubikfavne (907 Ctnr.) Lermergel (Indhold 11 7o 
= c. 10000 Pd. kulsur Kalk) pr. Td. Ld. De ovennævnte Forsøg 
indlægges derefter altid baade paa den merglede og umerglede 
Halvdel. 



Mark F, IVs Td. Ld., benyttes til 
Gødningsforsøg, 

anlagt 1897 med følgende Sædskifte: 

1. Rug, (een Varietet). 

2. Rodfrugter (4 Arter paa hver Parcel) Gødning (se nedenfor). 

3. Havre, (een Varietet). Gødning (se nedenfor). 

4. Kløver og Græs eller Vikkehavre (skiftevis hvert andet 

Sædomløb). 
I denne Mark udføres Forsøg med: 



292 

a. Staldgødning, anvendt i forskellig Mængde og med delvis 
Tilskud af alsidig Kunstgødning. 

b. Staldgødning, udført til forskellig Tid, Foraar og Efteraar. 
Parcellerne 1, 12, 16, 18 og 24 (se Kortet): Ugødet. 
Parcellerne 2, 14, 16 og 23 (se Kortet): 10000 Pd. Stald- 

gødning om Foraaret til Roer og til Havre samt 85 Pd. 18 7o 
Superfosfat, 150 Pd. Kainit og 140 Pd. Chilisalpeter pr. Td. Ld. 
aarlig til alle Afgrøder. 

Parcellerne 3, 7, 19 og 21 (se Kortet): 30000 Pd. Stald- 
gødning om Foraaret til Roer og Havre. 

Parcellerne 4, 6, 8 og 17 (se Kortet): 20000 Pd. Stald- 
gødning om Efteraaret til Roer og Havre. 

Parcellerne 9, 11, 13 og 22 (se Kortet): 20000 Pd. Stald- 
gødning om Foraaret til Roer og Havre. 

Parcellerne 5 og 20 (se Kortet): 10000 Pd. Staldgødning 
til Rug og Havre og 20000 Pd. til Roer. 

Parcellerne 10 og 25 (se Kortet): 20000 Pd. Staldgødning 
til Roer og 20000 Pd. til Havre. 



Mark G, 1 Td. Ld., benyttes til 
Gødningsforsøg, 

anlagt 1893 med følgende Sædskifte: 

1. Rug (een Varietet). Gødning (se nedenfor). 

2. Rodfrugter (4 Arter paa hver Parcel). Gødning (se nedenf) 

3. Havre (een Varietet). Gødning (se nedenfor). 

4. Kløver og Græs eller Hestebønner og Ærter (skiftevis 
hvert andet Sædomløb). 

I denne Mark udføres Forsøg med Staldgødning og Kunst- 
gødning. Staldgødningen gives med 10000 Pd. til Rug, 20000 
Pd. til Roer og 10000 Pd. til Havre pr. Td. Ld. Kunstgødningen 
gives med 300 Pd. Kainit, 170 Pd. 18 7o Superfosfat og 280 Pd. 
Ohilisalpeter pr. Td. Ld. til hver Afgrøde. Som Tilskud til Stald- 
gødningen gives dog kun Halvdelen af de anførte Mængder 
Kunstgødning, af Thomasslagge 110 Pd. 

Gødskningen af de enkelte Parceller er paa alle Skifter: 



293 
Parcellerne Nr. 1, 8 og 26 (se Kortet): Ugødet, 



7) 


71 


2 


r\ 


Eainit. 


n 


n 


3 


n 


Superfosfat. 


n 


n 


4 


» 


Chilisalpeter 


n 


n 


5, 13 og 21 


n 


Kainit, Superfosfat og 
Chilisalpeter. 


n 


V 


6 og 14 


n 


Fiskeguano og Chilisalf 
peter. 


n 


n 


9 og 22 


rj 


Superfosfat og ChilisaU 
peter. 


" 


n 


17 


r) 


Superfosfat og Kainit, 


V 


n 


7, 16 og 23 


n 


Staldgødning. 


w 


n 


10 og 18 


r) 


do. + Kainit. 


r> 


n 


11 og 19 


n 


do. + Superfosfat. 


n 


T) 


12 og 20 


n 


do. + Chilisalpeter. 


n 


T) 


16 og 24 


T) 


do. + Thomasslagge^ 



Markerne ll-XIV, ialt ca. 2 Td. Ld., 

benyttes til forskellige Forsøg, saasom Forsøg over forskellig- 
artede Kvælstofgødningers Værdi (IX og X), Podningsforsøg; 
med Lucerne og Sneglebælg (XI og XII), Lucerne fra forskel- 
lige Avissteder (III og IV), Lucernens Varighed ved forskellig- 
Gødskniug (XIII og XIV), Sachalinensisk Skedeknæ, Kulsukker, 
Bpghvede o. a. lign. 

Resten af Arealet medgaar til Veje, Gange, Hegn m. m. 

Paa Sandmarken findes Assistentbolig, som ejes af Assistent 
Stenbæk, og en Lade, som ejes af Staten. 



294 

III. Mosen. 
lait IOVt Td. Ld. mager Højmose, overtaget i Lejemaal 
1896 fra Lille Skovgaard og Dorotheasminde i lyngbevokset 
Tilstand. Hele Arealet er i Sommeren 1902 kultiveret færdig 
med Udgrøftning og Jordbelægning, hvorefter Inddelingen og 
Driften nu er følgende (se Kortet): 

Mark A og B, 27* Td. Lå. 
Varig Græskultur paa afgravet Mose. 

Arealet er belagt med 2 Tom. Sand og tilføres aarlig 400 Pd. 
Kainit og 200 Pd. Thomasslagge pr. Td. Ld. 

I denne Mark er indlagt Forsøg med Tilskud af Ajle og 
Chilisalpeter. Der benyttes følgende Mængde Gødning pr. 
Td. Ld: 

1. 10000 Pd. Ajle og 300 Pd. Thomasslagge. 

2. 10000 Pd. do. 

3. 5000 Pd. do. 

4. Chilisalpeter (ca. 100 Pd.) og Kainit (oa. 300 Pd.), svarende 
til 5000 Pd. Ajle. 

5. Chilisalpeter (ca. 100 Pd.). 

6. Thomasslagge (300 Pd.). 

Mark C, % Td. Ld. 
Varig Græsknltnr paa ikke afgravet Mose, 

anlagt 1898 som følger: 

a. 1 med 1 Tom. Jordbelægning og 5 Kubikfv. Mergel 
(ca. 20000 Pd. kulsur Kalk). 

- 2 med 1 Tom. Jordbelægning og 9000 Pd. Nørre Plø- 
dals Kalk. 

- 3 med 1 Tom. Jordbelægning og 10 Kubikfv. Mergel 
(ca. 40000 Pd. kulsur Kalk). 

b. 1—3 med 2 Tom. Jordbelægning og Mergel og Kalk 
som under a. 

c. 1 — 3 uden Jordbelægning, men Mergel og Kalk som 
under a. 

Alle Parcellerne gødes aarlig med 600 Pd. Kainit og 300 Pd. 
Thon\asslagge pr. Td. Ld. 

I hver af de ovennævnte Parceller er i Foraaret 1906 ud- 
lagt Forsøg med større Tilskud af Kunstgødning. Der sam- 
menlignes følgende 3 Mængder: 



296 




A. og B. Varigt Græs. 

D. Agerkultur. 

a. uden JordbelægniDg. 

b. med 2 Tom. do. 

c. — . 4 — do. 

Varigt Græs. 

a. med 1 Tom. Jordbelægn. 

b. — 2 — do. 

c. uden do. 

1. med 1 Del Mergel. 

2. - Kalk. 
b. — 2 Dele Mergel. 



Kort (i Rids) 

over 
Forsøgsarealet 

i 

Vejen Mose. 

Maalestok Viooo 



20 



296 



1. 600 Pd. Kainit og 300 Pd. Thomasslagge pr. Td. Ld. 
aarlig (den hidtil anvendte). 

2. 900 Pd. Kainit og 460 Pd. Thomasslagge pr. Td. Ld. aarlig. 

3. 900 Pd. Kainit, 450 Pd. Thomasslagge og 150 Pd. Chili- 
peter pr. Td. Ld. aarlig. 

Gødningen fordeles saaledes paa de enkelte Parceller: 



Gødn. 2. 


Gødn. 1. 


Gødn. 3. 


Gødn. 3. 


Gødn. 1. 


Gødn. 2. 



Mark D, 3^^ Td. Ld., 
Agerkultor med Kom, Rodfrugter og fleraarigt Græsleje, 

anlagt 1899 som følger: 



Kartofler i nordre 



1. Eu^. 

2. Bælgsæd (Hestebønner og Ærter). 

3. Rodfrugter (Turnips i søndre og 
Halvdel af samtlige Agre). 

4. Havre (høstet moden). 

5. Kløver og Græs. 

6. do. do. 

7. do. do. 

8. do. do. og Halvbrak. 



Til hvert Skifte hører 3 Agre å 6800 Kvadratfod (beteg- 
nede fra Syd a, b og c, se Kortet) med følgende Jordbelæg- 
ning: 

Ager a. O Tom. Jordbelægning. 
„ b. 2 „ do. 

„ c. 4 .„ do. 

Hver Ager er inddelt i 4 Parceller å 1700 Kvadratfod med 
Nr. fra Vest 1 — 4 (se Kortet). 

Parcel 1. 500 Pd. Kainit, 100 Pd. Thomasslagge og Staldgødning. 
„ 2. 500 „ do. 100 ^ do. „ do. 

„ 3. 650 „ do. 200 „ do. , 150Pd.Chilisalp. 



4. 976 



do. 300 



do. 



160 



do. 



297 

Staldgødningen fordeles med 10000 Pd. til Rug, 20000 Pd. 
til Rodfrugter og 10000 Pd. til 3. Aars Græs pr. Td. Ld. De 
anførte Mængder Kunstgødning gives til hver Afgrøde, dog 
saaledes, at Chilisalpeteret ikke gives til Bælgplanterne, men 
derimod i dobbelt Mængde til Rodfrugterne. 

De tilførte Mængder af Plantenæringsstoffer vil være gen- 
nemsnitlig pr. Td. Ld. aarlig for 

Parcel 1, 2 og 3. 78 Pd. Kali, 28 Pd. Fosforsyre og 22 Pd. Kvælstof, 
, 4. 117 , do. 42 , do. , 22 , do. 

Mark E, 1% Td. Ld. 

Agerknltnr med forskellig Afvanding, 

inddelt i Agre paa 18, 36 og 72 Fods Brede, overalt belagt 
med 3 Tom. svagt lerblandet Sand. 

a. Agrene Nr. 9, 11, 12 og 13 fra Nord, hvori alle Ager- 
breder findes, er belagt med 5 Kubikfv. Lermergel (ca, 
20000 Pd. kulsur Kalk). 

b. Agrene Nr. 1, 5, 6, 7 og 8 fra Nord, hvori alle Ager- 
breder findes, er belagt med 10 Kubikfv. Mergel (ca» 
40000 Pd. kulsur Kalk). 

c. Agrene Nr. 10, 14 og 15 fra Nord, hvori de to mindste 
Agerbreder findes, er belagt med 15000 Pd. slemmet 
Nørre Flødals Kalk pr. Td. Ld. 

Sædskiftet har været: ^) Vaarsæd, 2) Bælgsæd, 

er nu: ^) Rug, ^) Vikkehavre og Helbrak,. 
og bliver: Græs. 

Arealet gødes aarlig med 650 Pd. Kainit, 200 Pd. Thomas- 
slagge og 5000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. 

Resten af Mosearealet medgaar til Veje, Forpløjninger,. 
Grøfter, Fyldejordsgrav o. lign. 

Tæt ved Forsøgsarealet ligger Assistentboligen, som eje& 
af S. P. Knudsen, Lille Skovgaard. Til Boligen hører 5 Td. Ld.,. 
der ligeledes er lejet til Forsøgsstationen og benyttes som. 
Tjenestejord for Assistenten. 



20* 



Nogle Plantesygdomme, foraarsagede af 
Dyr, i 1905. 

Af mag. se. Sofie Ro8trup. 



Aaret 1905 var saa rigt paa Skadedyr, at dette Aar for- 
haabentlig i den Retning vil have sat en Rekord, som i en 
længere Aarrække ikke vil blive slaaet. 

Vintersæd. 

Allerede i Marts Maaned indløb de første Meddelelser om 
Angreb paa Rug- og Hvedemarker af Kornets Blomster- 
flue (Hylemyia coarctataj*), der har optraadt ødelæggende de 
senere Aar ikke alene i Danmark, men ogsaa i vore Nabo- 
lande: Tyskland og Sverige. Jeg satte mig straks i For- 
bindelse med flere Landmænd, der havde angrebne Afgrøder, 
ligesom jeg ogsaa i Midten af Maj og Begyndelsen af Juni 
foretog Rejser til Lolland, Falster og Fyn for paa Stedet at 
undersøge saadanne Afgrøder. Navnlig paa Lolland og Falster 
var Angrebet meget ondartet: paa flere Gaarde var Hvede- 
markerne nedpløjede og derefter tilsaaede med Byg. I en 
saadan Bygmark, der var tilsaaet i Løbet af en halv Snes 
Dage fra d. 26. April umiddelbart efter Nedpløjningen af 
Hveden, fandt jeg de unge Bygplanter angrebne af Larver 
af Komets Blomsterflue, medens en Del saadanne, der var 
nærmere udvoksede, fandtes i de raadne Hvedeplanter og enkelte 
i Jorden. Ca. 1 Td. Land var skrælpløjet. Resten reolpløjet 
til en Dybde af 6 — 7 Tm. Den dybe Pløjning havde ikke i 
mindste Maade skadet Larverne; de befandt sig aabenbart lige 
saa vel her som i det skrælpløjede Stykke. 1 Td. Land havde 
Nytaarsnat i 10 — 12 Timer staaet under Vand; Hveden var ved 



*) Se Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 12. Bd. S. 120, Fig. 1. 



299 

denne Behandling gaaet helt bort men i den eftersaaede Byg 
fandtes der alligevel Larver. Æggene kan ikke være lagt 
senere, da Fluerne ikke var fremme paa dette Tidspunkt, saa 
Dyrene maa altsaa have været i Jorden, men, som jeg senere 
vil komme tilbage til, som Æg, der maa være overordentlig 
haardføre. 

I en Artikel i „Landbobladet" d. 9. Juni 1905 og senere 
i „Ugeskrift for Landmænd" d. 28. September 190B er jeg 
allerede fremkommet med de vigtigste Resultater af mine Iagt- 
tagelser angaaende dette Skadedyrs Optræden i 1906. Da det 
imidlertid vil være hensigtsmæssigt paa ét Sted at have samlet, 
hvad der paa nærværende Tidspunkt vides om dette Skadedyr, 
skal jeg her kort rekapitulere det. 

I Marts — April eller maaske endnu lidt tidligere finder man 
Larverne i de unge Rug- og Hvedeplanter. De gnaver i Hjerte- 
skuddene, som derved gaar til Grunde. Er ét Skud for lidt 
til Larvens Ernæring, gaar den over i et nyt Skud ved Siden 
af og tager fat paa samme Maade. Jeg har gentagne Gange 
set Larverne i Færd med at arbejde sig ind i et saadant frisk 
Skud; de gnaver Hul paa Skuddene og arbejder sig saaledes 
efterhaanden ind i Skuddet, der endnu en kort Tid herefter 
kan beholde sin friskgrønne Farve. Længe varer det imidlertid 
ikke, før Hjærtebladet bliver gult, medens de ydre Blade endnu 
holder sig grønne. Senere raadner de indre Dele, og hele Skuddet 
visner. Er Planterne slet ikke eller kun lidt forgrenede paa 
det Tidspunkt, hvor Angrebet finder Sted, bliver de ødelagt; 
er de derimod ældre og mere forgrenede, tager de ikke megen 
Skade ved Angrebet. Som en Følge heraf lider Hveden, der 
er senere paa Færde end Rugen, i Regelen mere ved Angrebet 
end denne. Omkring ved Midten af Maj gaar Larverne ud i 
Jorden og forpupper sig i en Dybde af V2 ^ 1 Tomme. I Juni 
Maaned kommer Fluerne frem. De flyver i Juli og nogle kan 
endog holde sig ind i August. Hertil har jeg fulgt dem hvert 
Aar, men derefter og lige til Marts næste Aar var de sporløst 
forsvundne. Jeg var tidligere af den Mening, at der i Efter- 
sommerens Løb maatte optræde en ny Generation, og at dennes 
Æg om Efteraaret blev anbragt i Rug- og Hvedeplanter. Men 
alle mine Efterforskninger efter en saadan Generation har været 
forgæves. Lnidlertid kom jeg ved de Oplysninger, jeg fik i 
Foraaret 1906, hurtigt til det Resultat, at Æggene ikke blev 



300 

lagt i Planterne, men i Jorden. Alle de Oplysninger, jeg fik, 
gik nemlig ud paa, at der, hvor Jorden havde ligget ny- 
pløjet i Juni — Juli, var Angreb, medens der, hvor 
den derimod først var pløjet senere, intet fandtes. 
Jeg skal her anføre nogle Meddelelser angaaende dette Punkt: 
„Der var i Fjor paa det angrebne Stykke af Hvedemarken 
Ærter, som blev slaaede grønne af til Staldfoder, hvorefter 
Jorden blev pløjet. Der er kun Larveangreb paa det Stykke, 
<ier blev pløjet i Juni-Juli; paa Forpløjningen, der paa Grund 
af Tørken i Fjor ikke blev pløjet før i Oktober, er Hveden 
frisk og grøn 'ligesom efter al den øvrige Ærtestub, der ej 
heller blev pløjet før Oktober paa Grund af Tørken . . .'^ Om 
Forholdene paa en anden Gaard, hvor man d. 26. April be- 
gyndte Nedpløjningen af c. 30 Td. Land Hvede, skrives der: 
;;Det angrebne Stykke var hele den Del af Marken, hvor der 
sidste Sommer var Helbrak, og en Stribe gennem Grønfoder- 
marken, der var pløjeti Juni— Juli ftilsaaet i den sidste Tredje- 
del af September); den øvrige Del af Marken var først pløjet 
til Saaningen i Oktober." „En Del af Marken var i Fjor 2det 
Aars Græs, dette blev slaaet til Hø, og Marken derefter pløjet . . . 
paa den Del af Marken er Angrebet af Komets Blomsterflue 
meget stærkt ... En anden Del af Marken var besaaet med 
Tikkehavre til Staldfoder (først pløjet om Efteraaret), efter 
denne har der ikke været noget sjoiligt Angreb undtagen paa 
en smal Strimmel, der blev pløjet tidlig ..." Fra flere Gaarde 
fik jeg den Meddelelse, at der paa de angrebne Hvedemarker 
Aaret forud havde været Græs, der var pløjet ned i Maj, Juni 
eller Juli, eller Kløver, pløjet umiddelbart efter Høslet (19.— 
20. Juli). 

Dette tydede som sagt for det første paa, at Æggene blev 
lagt i Jorden og ikke i Planter. Ogsaa det ovenfor omtalte 
Fund af levende Larver i den eftersaaede Byg, hvor Marken 
havde staaet under Vand, saa at Hveden var gaaet fuldstændig 
bort, peger i denne Eetning. Hvis Æggene havde befundet 
sig i Planterne, vilde de næppe have undgaaet samme Skæbne 
som disse, men vilde være gaaet til Grunde sammen med dem. 
Blev Æggene derimod lagt i Jorden, var det ikke urimeligt at 
vente, at de var saa haardføre, at de kunde overleve disse 
vanskelige Forhold: de maatte da for ikke at gaa til Grunde 
være tilpassede til at kunne taale en temmelig ublid Behandling. 



301 

For det andet pegede disse Iagttagelser hen paa, at Fluen ikke 
optraadte med to Generationer om Aaret. Thi var dette Til- 
fældet, og blev Æggene virkelig lagt i de sommerpløjede 
Marker, maatte Larverne jo ogsaa kunne findes i disse, levende 
af Gødning eller Planterester; men trods omhyggelig Under- 
søgelse af Brakmarker fandtes der aldrig Larver, selv om disse 
det følgende Foraar i stor Mængde fandtes i Rug og Hvede 
paa saadanne Marker. Bortset herfra vilde det ogsaa være 
ganske uforklarligt, at Dyr med Vinger skulde være saa absolut 
bundne til at lægge Æg paa deres Fødested, at de ikke engang 
foretog en saa ubetydelig Udflugt som til Forpløjningen. For 
at forstaa det Fænomen, at Angrebet altid optræder paa de 
sommerpløjede Marker, bliver kun den Forklaring tilbage, at 
Æggene, der lægges i Brakmarkerne i Juni — Juli, 
hviler i disse tiladet følgende Foraar. De maa da være 
ret upaavirkelige af ydre Forhold, thi ved Pløjning og anden 
Bearbejden af Jorden maa de snart være højt oppe og snart 
længere nede, snart udsatte for Sollys og Udtørring, snart gemte 
i Mørke og Fugtighed osv. Eun paa denne Maade kan det 
ogsaa forklares, at Larverne kan findes i Vaarsæd om For- 
aaret. I Slutningen af Maj 1903 fandt Professor E. Rostrup 
nogle enkelte Larver i indsendte Bygplanter; om vedkommende 
Bygmark blev der skrevet, at den var angreben pletvis. I 
Begyndelsen af Juni undersøgte jeg Marken. De omtalte Pletter 
var da til Dels forsvundne ved Hjælp af Chilisalpeter. Jeg 
fandt ingen Planter angrebne af Komets Blomsterflue, derimod 
noget Gnav af Smældere; men i Jorden fandt jeg én Larve og 
én Puppe, som det lykkedes mig at klække; de blev til Komets 
Blomsterflue. Jeg kunde den Gang ikke forklare mig Tilstede- 
værelsen af disse Dyr paa Bygmarken. Siden den Tid hørte 
jeg intet om Angreb af disse Dyr paa Vaarsæden før i Juni 
1905, da jeg fik tilsendt Bygplanter, der øjensynligt var an- 
grebne af disse Larver. Der var rigtignok ingen Larver til 
Stede; men efter Gnavet at dømme var ingen Fejltagelse mulig; 
desuden viste ogsaa netop den Omstændighed, at der ingen 
Dyr fandtes, i samme Retning: paa det nævnte Tidspunkt 
skulde Larverne allerede, være vandret ud i Jorden for at for- 
puppe sig. Havde det derimod været Fritflueangreb, vilde man 
i Planterne have fundet Larver eller Pupper. Ejeren skrev 
om den angrebne Bygmark, at den var fuldstændig ødelagt. 



302 

Desværre fik jeg ingen Svar paa min Forespørgsel om Sæd- 
skifte, Pløjning m. m., hvad der kunde have været af stor 
Interesse at have faaet Oplysning om. 

For nu at faa dette Resultat bekræftet har jeg i Sommerens 
Løb med Assistance af Assistent ved Forsøgsstationen i Lyngby, 
Landbrugskandidat H, Hauch, foretaget Forsøg over Fluens 
Levevis. Ved Forsøgsstationen her og ved Statskonsulent K. 
Hansens Hjælp og med Understøttelse fra De samvirkende 
sjællandske Landboforeninger og Forsøgsstationen 
ved Lyngby faaet opført et stort Flueskab. Heri blev der i 
Zinkkar anlagt to jævnsides løbende Sædskifter: Hundegræs, 
Draphavre, Rajgræs (saaet og plantet), Timothé (saaet og plantet), 
Byg, Havre, Rug, Hvede og Brak. Fra Forpagter Pedersen, 
Nagelsti Skovgaard, fik jeg tilsendt en Del Pupper, ligesom 
jeg selv indsamlede en Del paa Fyn; disse blev anbragt i 
Flueskabet i et Zinkkar med Jord. Landbrugskandidat Hauch, 
der stadig tilsaa Forsøgene, har meddelt mig, at den første 
Flue kom frem d. 17. Juni; d. 19. var der udviklet o. 10; 
mellem 19. og 24. c. 20. I Løbet af nogle Dage forøgedes An- 
tallet til o. 160. Største Pjuiien af Fluerne døde i Midten af 
Juli, en enkelt holdt sig til ind i August. Desværre fik jeg 
ikke de døde Fluer undersøgt, hvorved jeg havde kunnet faa 
konstateret, om de havde lagt Æg. Da jeg i dette Øjemed 
vilde indsamle nogle, var ethvert Spor af dem forsvundet; paa 
Grund af det fugtige Vejr var de hurtigt raadnet bort. Efter 
Midten af September blev Komet efterhaanden optaget og 
undersøgt; der var, som det var at vente, ikke det mindste 
Spor af Larver at finde. Karrene, hvoraf Komet blev optaget, 
har staaet Vinteren over, Halvdelen harvet. En Del af Græsset 
blev ligeledes opgravet og undersøgt. Der blev staaende tilbage 
som vedvarende Græsmarker: Hundegræs og Draphavre, et Kar 
med Timothé og et med Rajgræs, hvor Halvdelen af Græsset 
blev slaaet, Halvdelen pløjet og tilsaaet med Hvede. Alle 
Sommerens Brakmarker blev tilsaaet: 4 med Hvede, 2 med 
Rug. Før Saaningen blev Jorden meget lemfældig bearbejdet. 
Alt var saaledes arrangeret paa lignende Maade som i det fii, 
og jeg havde haabet, at der nu i Foraaret havde vist sig An- 
greb paa Hveden og Rugen. Imidlertid har der endnu i 
Midten af Maj ikke vist sig Spor af Larver. Efter Stats- 
konsulent K. Hansens Mening kan dette muligvis ligge i, at 



303 

Jorden i Karrene har været altfor fugtig, flegnvandet har fra 
Loftet løbet ned i Karrene, og fra disse har der intet Afløb 
været. Jeg haaber, at vi kan faa Forsøget fornyet i 1906; der 
vil da blive sørget for, at Vandet hindres i at løbe ned i 
Karrene, eller at der skaffes Afløb fra disse. 

Skaden, der forvoldes af disse Larver, er meget forskellig. 
Medens jeg paa den ene Side har set Marker i den Grad øde- 
lagt, at man saa sin Fordel ved at pløje dem ned, har jeg set 
andre Marker, hvor der var et meget stort Antal Larver til 
Stede, uden at Afgrøden led nogen videre Skade. Som Eks- 
empler paa saadanne Marker kan nævnes følgende, hvor jeg 
ved Prøveudtagning har undersøgt og beregnet Procentantallet 
af angrebne Planter: 

Rug med c. 61 % angrebne Planter gav 12 Fold 
_ _ c. 64— — _ 20 — 

Hvede — c. 33— — — 20 — 

_ _ c. 42—*) — — 16 — 

Da Planterne lider mest ved Angrebet, jo yngre og mindre 
forgrenede de er, skulde man synes, det var heldigst, at Vinter- 
sæden blev saaet i god Tid. Et Saatidsforsøg, som jeg i 
Efteraaret 1906 har faaet iværksat paa en af Lensgreve Bille 
Brahe Selbys Gaarde, viste rigtignok nu i Foraaret et Resultat, 
hvoraf man maatte slutte, at den sent saaede Rug blev mindst 
angrebet: 



Saatid. 


Pi'ocenttal angrebne Planter. 


20. September 


C. 60 


6. Oktober 


22.6 


19. — 


13.4 


9. November 


4.2 



Jeg kan foreløbig ikke forklare mig Grunden til .dette 
Fænomen. Denne ene Række Forsøg er jo ogsaa for lidt til 
at slutte noget af. Fortsatte Forsøg, som jeg haaber at kunne 
faa iværksat ogsaa nu til Efteraaret, vil vise, om det virkelig 
holder Stik, at den sent saaede Vintersæd skulde blive niindre 
angrebet. I hvert Tilfælde lider de senest saaede Planter mest 



*) Paa denne Hvedemark opgravede jeg d. 7. Juni 1906 af 1 Q Al. 52 
Pupper. 



304 

ved Angrebet; de stod med ét å to Skud, og de fleste af dem 
var nu i Midten af April visne. 

Pløjningsforsøg har jeg endnu ikke faaet anstillet; efter 
det ovenfor anførte er det desværre heller ikke sandsynligt, at 
der ad denne Vej vil kunne udrettes noget. Det vilde være af 
stor Betydning, om man ved Pløjning paa bestemte Tids- 
punkter kunde finde et virksomt Middel til Dyrets Ødelæggelse, 
da det eneste forebyggende Middel, jeg ellers kan nævne; 
ikke at have nypløjede Marker paa det Tidspunkt, 
hvor Fluen lægger sine Æg, ikke kan anvendes i Praksis, 
hvor der helbrakkes. Da jeg i saa mange Tilfælde har set 
den uheldige Virkning, det har at opgive Brakken, vil jeg 
meget nødig raade til dens Afskaffelse. Kun hvor Helbrakken 
ikke behøves, idet der er tilstrækkeUg Arbejdskraft til, at 
Jorden ved Hjælp af 2 Gange Roer i Sædskiftet kan holdes 
ren, vil det nævnte Middel faa virkelig praktisk Betydning. 
Halvbrak, hvor Jorden pløjes netop paa det farlige Tids- 
punkt, er, som man vil indse, den allergaleste Maade at be- 
handle Jorden paa i Egne, hvor Kornets Blomsterflue huserer. 
„Benyttet Brak** er jo for saa vidt meget heldig, da Jorden 
her ikke ligger bar paa det kritiske Tidspunkt; om den i 
andre Henseender er værd at anbefale, bliver et andet Spørgsmaal. 



I Januar 1903 blev jeg af det kgl. danske Landhus- 
holdningsselskab opfordret til bl. a. at undersøge, om Frit- 
fluen her i Landet angriber Vintersæden. Som det vil ses af 
mine Meddelelser om nogle Plantesygdomme i 1903 — 04*), kom 
jeg den Gang ikke til noget Eesultat desangaaende, men maatte 
foreløbig lade Spørgsmaalet staa aabent. Som Led af det Ar- 
bejde, de jydske Landboforeningers Planteavlsudvalg 
i Anledning af det kolossale Fritflueangreb paa Havren i 1905 
fik iværksat, optræder Undersøgelsen af Fritfluens Overvintrings- 
forhold. I dette Tidsskrift vil der senere fremkomme en Beret- 
ning om Enkelthederne ved disse Undersøgelser. Jeg skal 
derfor paa dette Sted kun nævne, at der flere Steder blev 



*) Tidsskrift for Landbrugets Planteavl 13. Bd., S. 112. 



306 

fundet et saadant Angreb*), samt at der hele Vinteren igennem 
blev fundet Larver i Rugen; med andre Ord, at Fritfluen over- 
vintrer som Larve og ikke som Puppe. I Rugprøveme fandtes, 
foruden Fritfluelarver, Larver af By g fluen fChlorops taenio* 
pusj**) og enkelte Larver af Opomyza germinationis samt nogle 
Galmyglarver (Ceddomyia sp.J. I flere af de indsendte Rug- 
prøver fandtes desuden Angreb af en lille Sommerfuglelarve, 
hvis Angrebsmaade minder meget om S tæn gel ugl ens /^fiadena 
secalisj: den bider Straaet over ved Grunden og gnaver videre 
inden i dette; men efter Udseendet at dømme er det ikke 
Stængeluglen. Jeg haaber, at det vil lykkes mig at faa klækket 
nogle af disse Larver, der øjensynlig gør en ikke ringe Skade 
i Rugen. — I Juni Maaned modtog jeg fra Forsøgsstationen i 
Vester- Hassing Rugplanter med Stængeluglens Larver. 

Vaarsæd. 

Paa Havre, enkelte Steder ogsaa paaByg***), foraarsagede 
Fritfluen fOscinis Frit) en aldeles kolossal Skade over store 
Strækninger af Jylland. Jeg skal ikke her nærmere komme 
ind paa dette Angreb, da det er udførlig behandlet i „Med- 
delelser vedrørende Insektangreb paa Markafgrøder i Jylland 
1906". 

Bygfluen (Chlorops taeniopusj gjorde flere Steder ganske 
overordentlig stor Skade; saaledes saa jeg i Tønning-Egnen en 
temmelig stærkt angrebet Afgrøde 6-radet Byg, saaet i Maj 
Maaned. Bestyrer Fr. Olsen, Oddense Landbrugsskole, har end- 
videre meddelt mig, at der i Salling var stærkt Angreb af 
Bygfluen. Fra Randers- og Skanderborgegnen o. fl. andre 
Steder foreligger ogsaa Meddelelse om saadanne Angreb f). 
Gennem Konsulent Th. Madsen Mygdal modtog jeg i August 
Prøver opgravet af Saatidsforsøg med Blandsæd af Havre og 



*) Se „Meddelelser vedrørende Insektangreb paa Markafgrøder i Jylland 

1906", Side 79. 
**) Dog ikke i større Mængde. 
'^^'**) Bestyrer for Oddense Landbrugsskole Fr, Olsen har saaledes meddelt 
mig, at der ved Oddense var en sildigsaaet Bygmark, der var helt 
ødelagt af Fritfluen. 
-{-) Se „Meddelelser vedrørende Insektangreb paa Markafgrøder i Jylland 
1905", Side 1. 



306 



Byg hos Gdr. Kr. Tovborg Jensen^ Kloster Mølle, Gudum. Disse 
stadfæstede tilfalde tidligere Erfaringer, at "den sentsaaede Byg 
angribes mest af Bygfluen. Resultatet af disse Undersøgelser 
er publiceret i ^Beretning 
om lokale Markforsøg og 
Forevisningsmarker i Landb o- 
foreningerne i Jylland ISOS'', 
Side 172. Af samme Under- 
søgelser fremgik det, at An- 
greb af Mider fPediculoides 
graminumj i Aar optraadte i 
høj Grad ødelæggende paa 
Byg, mindre paa Havre. Flere 
Planter var helt ødelagt, an- 
dre stærkt svækkede af disse, 
der fandtes indenfor Skuddene 
og udsugede Hjærteskuddet, 
saa at dette visnede og raad- 
nede. De angrebne Skud var 
tynde og skred ikke, men 
var standsede paa et tidligere 
eller senere Stadium af deres 
Vækst. Trak man Skuddene 
af, fandt man, at de var ejen- 
dommelig indsnørede ved et 
af de øverste Knæ. Inde ved 
det ødelagte Hjerteskud fand- 
tes en Mængde Mider paa for- 
skellige Stadier. Selv paa de 
tilsyneladende friske Planter 
fandtes der meget hyppigt ved 
Grunden smaa, lave, ofte visne 
Skud med Mider. Fra Besty- 
rer Fr. Olsen har jeg ogsaa 
faaet Meddelelse om, at Mide- ^^^' ^ 

angreb var meget almindelige i Salling. 
Flere Steder fandtes — dog ikke i 
særlig høj Grad — N em atod e-Angreb paa Havre, undertiden 
ogsaa paa Byg. Jeg havde paa Fyn Lejlighed til at iagttage 
et Forhold, der sikkert er Aarsagen til, at Angrebet først giver 




«•/»* 



H^Rå 



Fig. 1. 



307 

sig til Kende paa et temmelig sent Tidspunkt. Endnu d. 8. 
Juni fandtes Nematoderne paa den gamle Trævlerod, medens 
de ny Birødder, der paa dette Tidspunkt allerede har over- 
taget en stor Del af dennes Arbejde, endnu ikke var angrebet. 
Angaaende Smælder-Angreb paa Vaarsæd foreligger der 
flere Meddelelser. Saaledes blev der ved Planteavlsudstillingen 
i Viborg meddelt mig, at der af disse i Nærheden af Løgstrup St. 
skulde være opædt 6—7 Tdr. Land Havre paa Kærjord; jeg 
saa ikke Larverne, muligt er det, at der kan have fundet én 
Forveksling Sted med Stankelbenlarver. Fra Brædstrup-Egnen 
foreligger Meddelelse om Smælder-Angreb paa Blandsæd. Paa 
Falster fandt jeg i Maj Maaned en Del Smælder-Angreb paa 
nogle Bygmarker. — Fra enkelte Steder har jeg faaet Med- 
delelse om Angreb af Stankelbenlarver; saaledes skrives 
der fra Herning-Egnen, at en Mark (Mosejord), som var be- 
saaet med Havre og udlagt med Kløver, var aldeles bar og 
saa ud som velrenset Brak; der fandtes hverken Korn eller 
Græs; Jorden var aldeles fuld af tykke, sortegraa Orme. 



r/L 



Bælgplanter. 

Disse var i 1906 ganske overordentlig stærkt angr.ebne af 
Bladrandbiller (/Sitones-Arter). For første Gang fandt jeg Lar- 
ver af disse Biller. Forpagter 
Pedersen, Nagelsti Skovgaard, 
meddelte mig under et Besøg 
der paa Gaarden i Slutningen 
af Juni, at der i hans Heste- 
bønner fandtes nogle hvide 
Larver, som gnavede paa Rød- 
derne, navnlig i Bakterie- 
knoldene. Ved Undersøgelse 
af Marken fandtes ogsaa en 
hel Del Snudebillelarver samt 
en enkelt Puppe. Bladene 
var stærkt gnavede af Blad- 
randbiller, saa det laa nær 
at antage, at Larverne til- 
hørte disse Biller. Ved Klæk- 




Fig. 3. 



ning viste det sig at være den stribede Bladrandbille 
(Sitones lineatusj. Billerne overvintrer altsaa i Jorden og gnaver 



308 



en Tid om Foraaret førend Æglægningen ; paa denne Tid, hvor 
Planterne endnu er spæde, kan de gøre stor Skade. I Juli 
Maaned kommer Billerne atter frem og gnaver igen, indtil de, 
førend Kulden indtræflfer, gemmer sig i Jorden. Flere andre 
Steder fandt jeg Angreb af disse Biller paa Hestebønner, Kløver, 
Ærter, Vikker og Lucerne. Paa en Lucernemark i Lyngby 
fandtes Billerne i August Maaned i en saadan Mængde, at de 
efter Statskonsulent K. Hansens Sigende blev indsamlet i Potte- 
vis. De lier optrædende Bladrandbiller tilhørte en Art, jeg 
ikke tidligere har truffet som Skadedyr, Sitones tibialis. 



Boer 

(Kaalroer og Turnips). 

Paa disse var der i 1905 ganske overordentlig stærkt An- 
greb. Jordlopper huserede først, derefter Kaalmøl og 
endelig Knop orme*). 

PaadetafForeningenaf JydskeLandboforeningers 
Planteavlsudvalg udsendte Markskema II, der angik Under- 
søgelser over Angreb af Kaalmøl paa Kaalroer 
og Turnips, har flere Indsendere ogsaa givet 
Meddelelse om Angreb af Jordlopper og Knop- 
orme og enkelte ogsaa om Bladlus, sandsynligvis 
Kaallus fAphis BrassicaeJ, Angaaende Kaal- 
møUet og dettes Optræden henvises til „Med- 
delelser vedrørende Insektangreb paa 
Markafgrøder i Jylland 1905". Paa 36 
af de omtalte c. 400 Spørgeskemaer er der 
klaget over Knoporme. Saaledes skrives der 
f. Eks. fra 8 Steder: „Meget stærkt Angreb" 
eller lignende. „Værre end den (Knopormen) 
plejer". „I Midten af Juli begyndte saa imid- 
lertid Knopormene at angribe Rodfrugterne og 
væltede straks alle de af KaalmøUene svækkede 
Turnips, ligesom ogsaa efterhaanden Største- 
delen af de gode Planter blev væltede, til 
Plaskregnen efter 27. August havde banket Jorden om Plan- 
terne saa fast, at Larverne maaske ikke kunde komme igennem 




Fig. 4. 



*) Se E, Bostrup : Oversigt over Landbrugsplanternes Sygdomme i 1905* 
(Nærv. Tidsskrift 13. Bd. Side 100). 



309 

den. Paa den Tid var der 2 å 3 store og 4 å 6 mindre Knop- 
orme ved hver eneste Eoe- og Tumipsplante i hele Marken, 
Efter den Tid maatte man rode længere ned i Jorden for at 
finde Larverne, men alle Turnipsene er næsten helt overgnavede 
ved Jordoverfladen." Flere Brevskrivere giver ogsaa Meddelelse 
om Knopormeangreb. Fra Hammel-Egnen skrives saaledes d. 
2% : ^I de sidste 4 — 6 Uger har Knopormene hærget Roer og 
Raps her og Roer mange andre Steder, saa Roearealerne er 
blevne formindskede med c. 30 — 50 % ; paa flere Steder har de 
taget alt; de gnaver sig længere og længere ind i Roemarkerne; 
her findes Knoporme i Massevis paa bestemte Steder; kan 
megen Regn ikke standse dem nu, hvilket det ikke ser ud 
til, ødelægger de rimeligvis alt, den nysaaede Rug og Roerne, 
der er tilbage; — om det saa er Ukrudtet i Bunden af en 
Havremark, der grænser op til en knopormeangreb ét Roemark, 
har de fra en Side ædt alt bort, og findes her ligesom mellem 
de angrebne Roer i Massevis lige under Jordoverfladen om 
Dagen ; skrabes Jorden lidt bort, ses de let. — Ca. 20 Tdr, Raps 
har de ædt komplet bort her ....'* Fra Brædstrup-Egnen 
skrives d. ^Vs- d* * • desværre har vi nu ovenpaa Mølplagen — 
som har ødelagt mange Tdr. Land — faaet en ny. Millioner 
af Larver . . . æder sig ind i Roden, 10 — 20 ja indtil et halvt 
Hundrede i hver Roe ... De er komne i de sidste 14 Dage; 
c. 10 Tdr. Land har jeg pløjet om paa Grund af Møllene, nu 
ser det ud til, at de andre 30 ogsaa gaar væk." FraLaurbjerg 
skriver Hr. J. J. Mortensen- Barrit: „Mindst 20 Tdr. Land Tur- 
nips (tilhørende 4 Gaardmænd) er raseret, saaledes at der i 
nogle af Roearealerne kun er smaa Stykker tilbage. Larverne 
æder alt, baade det øverste af Roen tilligemed Bladene og 
Ukrudt, selv Ager-Tidslens Stængler gaar med. Naar Pladsen 
er tom, vandrer de (antagelig om Natten) videre til de næste 
Roerækker, hvor jeg kunde finde 60 — 70 Larver lejret i Jorden 
rundt om hver Plante, som de i Løbet af en Nats Tid tilintetgør 
og gaar saa til den næste, hvor man for øvrigt finder forud 
fra 2 — 5 Larver ved hver Plante. Den ene Gaardmand havde 
ompløjet 6 — 7 Skp. Land og saaet Gul Sennep, som forrige 
Søndag stod godt opkomne; men 3 — 4 Dage efter fandtes ikke 
en eneste Plante; de sultne Larver i den ompløjede Jord havde 
kastet sig over Sennepsplanteme og fortæret disse. Paa Grøfte- 
kanterne ved Siden af, hvor der var falden løs Muld ved Pløj- 



310 

ningen op imod Græsset, saa dette bleges lidt derved, var 
Larverne flygtet hen for at opretholde Livet, og fandt jeg en 
hel Mylder — 20-30 Larver for hvert Kvarters Længde af 
Græskanten. Ligesaa langs en grøn Skolesti, 200 Skridt lang, 
der gik gennem det nys ompløjede Roestykke, var der fuldt 
op af Larver af denne Knoporm i forskellige Aldre , . . , .^ 
Senere meddeler samme Brevskriver mig, „at en Flok Eaager 
vel paa 60 — 70 Stkr, i lang Tid daglig gennemsøgte Roeplan- 
terne og fortærede Knopormene, senere kom ogsaa Stærene til 
og slog Følge. Ogsaa enkelte Krager, men Raagen er den 
skrappeste til med sit Næb at bore ned og finde Larverne. 
Det saa ud, som om disse Raagefugle tilsidst næsten helt 
gjorde det af med Larverne." Fra Tønning-Egnen skrives der 
d. ^Ys) ^^ Roemarkerne nu havde næsten overvundet Kaalmøl- 
Larvemes Angreb, de voksede godt til og dækkede Jorden, 
naar undtages enkelte Pletter, hvor Planterne helt var gaaet 
bort. „Der er ogsaa, '^ skrives der, „endnu enkelte Kaalmøl- 
Larver i Roerne, men de aftog stærkt først i August. Nu op- 
dager jeg i de sidste Dage, at det er galt fat særlig med 
Kaalrabieme .... ved hver Plante findes 2 — 5 graa Larver" 
(Knoporme). Ved en Planteavls-Udstilling i Viborg blev der 
d. ^7? forevist mig Knoporme fra en Brakmark, hvor de til 
en Afveksling optraadte som Nyttedyr, idet de opaad Ager- 
sennep paa denne. Det havde efter alle disse Meddelelser 
været at vente, at der i Efteraaret var kommet Angreb af 
Knoporme paa den unge Vintersæd; noget saadant har jeg dog 
ikke erfaret*). For det første har vel nok en Del Landmænd, 
opskræmmet ved de mange Advarsler, udsat Vintersædssaaningen 
eller helt undladt at saa Vintersæd i de med Knoporme inficerede 
Marker. For det andet menes Larverne ogsaa paa Grund af 
det kolde Vejrlig at være gaaet tidligere i Jorden end sædvan- 
ligt. 'Hr. Mortensen-Barrit skriver saaledes fraLaurbjerg: „Sep- 
tember var jo kold og Oktober ligeledes, hvad bedst kan mærkes 
paa Rugen; alle Steder klagede Landmændene i den Tid over. 



*) I „Ugeskrift for Landmænd" d. 17. Maj 1906 ser jeg dog et saadant 
omtalt i „Fra den forløbne Uge": Fra Holstebroegnen meddeles: 
„Midt i min Rugmark var et Stykke paa c. 6 Tdr. Land i Efteraaret 
saa slemt medtaget af en Mængde graa, tykke Larver, at jeg paa- 
tænkte en Omsaaning. Rugen har imidlertid til Dels forvundet dette 
Angreb." 



311 

at Rugen voksede for lidt, Jorden maa have været for afkølet, 
hvorfor Larverne er søgt tidligere ned end de ellers plejede. 
YoT det tredje er vistnok en Del Knoporme blevet tilintetgjort 
af en Snyltesvamp." Efter Meddelelse fra Dr. F. Kølpin Ravn 
havde man i Hammelegnen senere paa Efteraaret forgæves søgt 
-efter Knoporme, derimod var der fundet nogle sorte, mumie- 
agtige Legemer i Jorden. Anden Steds fra har Dr. Kølpin 
Ravn faaet tilsendt døde Larver, hvori Svampen var til Stede*). 
Ogsaa Professor E, Rostrup omtaler i „Oversigt over Landbrugs- 
planternes Sygdomme i 1905" **) denne Svamp : Tarichium mega- 
spermum. 

Som bekendt er de forskellige Ejiopormearter som Larver 
meget vanskelige at skelne imellem. De Larver, jeg har faaet 
klækket ***) , blev til Vintersæduglen f Agrotis segetumj. Flere 
Steder fra har jeg faaet Meddelelse om, hvorledes disse Larver 
selv om Dagen skarevis vandrede hen over Jorden; dette ligner 
ganske vist ikke Knopormes Levevis; de kommer nødig frem 
i Dagens Lys, men arbejder sig frem i Jorden. Desværre fik 
jeg ikke klækket nogen af disse vandrende Larver. Muligvis 
har det været en anden Art, muligvis har den Omstæadighed, 
at de optraadte i saa uhyre Mængde, bragt dem til at forandre 
deres Levevis noget. 

Kaal fluen (Ånthomyia Brassicae) optraadte som sædvanligt 
flere Steder paa Kaalroer, men ikke tilnærmelsesvis saa øde- 
læggende som i 1904. 

Fpøroer. 

Fra flere Steder fik jeg Meddelelse om stærkt Angreb paa 
^isse af Glimmerbøssen (Meligethes aeneusj og dens Larver, 
JKaal-Snudebillen (Centhorhynehus assimilisj og Larver af 
K aal-Galmy ggen fCecidomyia Brassicae). Saaledes skriver bl. a. 
Oodsejer Olufsen^ Qvistrup pr. Struer: „Angrebene viser sig 
straks de første Blomster kommer frem og skyldes væsentligst 
Rapsglansbillen og en graa lidt større Snudebille (Kaal-Snude- 
billen). Angrebene begynder fi:a Siden af Marken, Billerne 
seder Støvvejene, saa Blomsterne bliver ufrugtbare ; har Blomsten 

*) Se „Dansk Landbrug" % 1906, Side 111. 
**) Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 13. Bd., S. 105. 
***) Assistent ved zool. Museum, cand. polyt. Schlick, har gjort mig den 
Tjeneste at sørge for deres Udklækning. 

21 



312 

ikke aabnet sig, æder Billerne sig gennem Kronbladene. Jeg 
forsøgte forrige Aar at strø Melkalk ud paa Planterne om 
Morgenen i Duggen, det hjalp tilsyneladende ogsaa noget, men 
Frøavlen blev dog kun halv saa stor som normal. Arealet, 
jeg havde besaaet med Kaalrabi, var 22 Tdr. Land; de første 
halvandet Hundrede Alen fra Siderne blev helt ædt af, midt 
i Marken var Angrebene kendelig svagere. Planterne i Ud- 
kanten af Marken skød atter Blomster, og disse blev ikke sedt 
af Billerne, da de var forsvundne. Turnipsfrøplanter angribes 
ogsaa af Billerne, men Skaden er betydelig mindre, da Tur- 
nipsen afblomstrer hurtigt, saa Billerne ikke faar Tid til at æde 
alle Blomsterne; Kaalrabi derimod blomstrer i en længere Periode, 
saa Billerne kan faa Tid til at tage alt med. I Skulperne 
fandtes mange smaa hvide Larver, der ødelægger Frøet" (det 
har rimeligvis for største Delen været Larver af Kaal-Galmyggen). 
En anden Brevskriver meddeler mig om et meget stærkt An- 
greb af de samme Dyr: ,,.... de faa Skulper, der er, er næsten 
alle fyldte med Larver af Kaal-Galmyggen, og Planterne har 
under den lange Blomstringstid været fyldt med smaa, graa og 
sorte Biller" o : Kaal-Snudebillen og Glimmerbøssen, hvis Larver 
ogsaa fandtes paa de tilsendte Planter. Brevskriveren mener, 
at Udbyttet herved vil blive nedsat til en Tiendedel af det 
forventede. Da det her drejer sig om kostbare Afgrøder, hvor 
Tabet let kan blive meget stort, skulde man synes, det maatte 
kunne betale sig at anvende den ganske vist noget omstændelige 
Nedbankning, der er omtalt i „Vort Landbrugs Skadedyr^ 1904, 
Side 74. Da Angrebet altid begynder fra en Udkant, sjmes jeg, det 
maatte kunne standses her uden at trænge længere ind, naar man 
blot tager fat i Tide, straks naar Angrebet begynder, og fortsætter 
hermed, indtil det er ovre. Det er rigtignok kUn Billerne, 
man paa denne Maade kan komme til Livs; overfor Kaal-Gal- 
myggen maa der findes paa andre Midler; der burde her an- 
stilles Forsøg med Sprøjtning eller Pudring med noget, der 
vilde jage de æglæggende Hunner bort, eller med Vanding 
med noget, der kunde dræbe Larverne i Jorden. 

Beder 

(Runkelroer og Sukkerroer). 

Ogsaa disse blev angrebet af Knoporme, dog ikke til- 
nærmelsesvis i samme Grad som Roerne. Endvidere har jeg 



313 



her fundet noget S mæl de rangreb. Som sædvanlig var Bladene 
flere Steder en Del ødelagt Sif BedeilvLenfAnthomyia conformisj. 

Men som noget ganske enestaa- 
ende maa nævnes Gamma- 
uglens {Flitsia gamma) Masse- 
optræden flere Steder paa disse 
Afgrøder. Denne Ugle er meget 
almindelig her i Landet, men op- 
træder i Regelen spredt. I' Ud- 
landet er Larverne gentagne 
Gange optraadt flokkevis og er 
saaledes blevet en ren Lande- 
plage. I Slutningen af Juli saa 
jeg i Holstebroegnen en Mængde 
ganske unge Larver paa en Run- 
kelroemark; og i Begyndelsen af 
August fik jeg fra Fyn og fra 
Koldingegnen Meddelelse om An- 
greb af den paa Sukkerroer. I 
Slutningen af August fik jeg fra 
Askov en Sending 6-radet Byg 
tilligemed deri voksende Ukrudt, Ager- 
Tidsel, Blegbladet Pileurt og Snerle-Pileurt ^ 
med en Mængde Pupper mellem sammen- Ir-^. 
spundne Blade og Stak- 
ke. Paa Tidslerne var 
Bladene afribbede, og 
paa Pileurteme var Styk- 
ker af Bladene afgna- 
vede. Paa Bygget saa 
jeg intet Gnav ; det siges 
ogsaa, at de ikke an- 
griber Kom*). Desuden 
fandtes der flere mærke- 
lig monstrøse, spiralfor- 
mig forvredne Larver, 
af hvilke der senere -^'S- 6. 






I en Beretning om Angreb af denne Larve i Omegnen af Paris i 
Aaret 1735 meddeles dog, at den, efter i lang Tid at have raseret alt 
endogsaa Kløver og Græs, til Slut angreb Havren, medens den lod de 
andre Kornsorter urørt. 

21* 



314 

fremkom en Mængde Snyltehvepse fEncyrtus sp.J*), I Bjerre 
Herred saa jeg et Sted Runkelroeblade stærkt gnavede; An- 
grebet mindede om Aadselbille-Gnav. Ejeren erklærede, at 
det var foraarsaget af Ørentviste, og jeg er tilbøjelig til at 
tro det samme. Medens Ørentvistene er xinge under Kløver- 
høsten, i Midten af Juni, blev der mig meddelt, ser man dem 
ved Græskanten; tidlig om Morgenen og i mørkt Vejr kommer 
de herfra og gaar over til Runkelroerne og gnaver af disses 
Blade. 

Cikorie. 

I Horsens fik jeg gentagne Gange uiider Planteavls-Ud- 
stillingen d. 20. — 26. Juli af Direktør Jeppesen bragt gnavede 
Planter tilligemed Larverne, der foraarsagede dette Angreb: 
Den kobberglinsende Smælder fDiachantics aeneitsj. 

Ghilerødder. 

Disse var som sædvanligt meget hyppigt „ormædte*' af 
Gulerodsfluen fPsila rosae). Dr. F. Kølpin Ravn meddelte 
mig, at man et Sted i Horsensegnen udtyndede Planterne ved 
at afklippe i Stedet for at oprykke de Planter, der skulde 
skaffes bort. Dette er sikkert meget praktisk, da man herved 
undgaar dels at faa Jorden hullet og revnet, hvilket letter 
Insektets Æglægning, dels at beskadige og blotte de sunde 
Gulerødder, hvorved Fluerne hidlokkes. 

Elartofler. 

Disse var flere Steder bl. a. i Askov baade paa Marken 
og i Haven meget medtagne af Angreb af Humletægen 
(Calocoris bipunctatusj. Den sugede paa Stængler og Blade, saa 
at Blomsterknopperne skrumpede ind, visnede og faldt af, og 
Stængler og Blade blev brunplettede og krusede^ Angrebet 
var stærkest i Nærheden af Hyldehegn. 



*) Snylterne bestemt af cand. polyt. Schlick. 



Figurforklaring. 

Fig. 1. En Bygplante, angrebet af den gule Bygflue (Chlorops taenir 
opus). Ved Siden af denne Fluen og dens Puppe forst. 

Fig. 2. En Bygplante, hvis Skede er aabnet, saa at man ser Furen 
og det af Bygfluen angrebne Aks. I Furen ses Puppen. 

Fig. 3. Den stribede Bladrandbille (Sitones lineatus) samt et af denne 
gnavet Rødkløverblad. 

Fig. 4. Vintersæduglen (Agrotis segetum). Sommerfugl og Larve (efter 
Taschenberg). 

Fig. 6. Sukkerroeblad mineret af Bedefluen (Anthomyia conformis). 
Til venstre Larve og Puppe, til højre Fluen i naturlig Størrelse og forst, 
(efter Frank og Sorauer). 

Fig. 6. Gammauglen (Plusia gamma). Sommerfugl og Larve (efter 
Taschenberg). 



16. Beretning fra Statens Forsøgsvirksom- 
hed i Plantekultur. 



Resultater af de paa Statens Forsøgsstationer i Efteraaret 1904 

udførte sammenlignende Undersøgelser af Metoder til Bestemmelse 

af Tørstoffet i Kartofler. 

Ved de paa Statens Forsøgsstationer udførte Dyrknings- 
forsøg med Kartofler bestemmes disses Tørstof- og Stivelses- 
procent efter Vægtfylde ved Vejning paa Reimanns Vægt. I 
Efteraaret 1904 iværksattes ved samtlige Stationer en Under- 
søgelse af denne Metodes Paalidelighed. Foruden den sæd- 
vanlige Vægtfyldebestemmelse udførtes en direkte Tørstofbe- 
stemmelse ved Tørring i Tørreapparat af alle Kartotfelprøver. 
Desuden blev en Del Sorter undersøgt ved kemisk Analyse. 
De hermed forbundne Udgifter er afholdt af Skrikes Stiftelses 
Midler. Resultaterne af disse Undersøgelser er gengivet i efter- 
følgende Beretning af Forsøgsbestyrer A, J, Hansen, Tylstrup. 
Bestyrerne af Statene Foreargevirkeomhed i Plantekultur. 

Kartoflen indeholder ligesom andre levende Plantedele en 
stor Mængde Vand. Men dette Vandindhold kan være i høj 
Grad forskelligt i de forskellige Sorter og efter Dyrkningsmaade, 
Jordbund, Vejrlig m. m. Hvor man kun har til Hensigt at 
dyrke Kartofler til Husholdningsbrug, tages der kun et under- 
ordnet Hensyn til dette Forhold ; her er Smag, Melethed, Tidlig- 
hed, Form og Farve det afgørende. Ved Dyrkning af Kartofler 
til Foder og industrielt Brug, stiller Sagen sig anderledes. Her 



317 

maa man nødvendigvis foruden ovennævnte Hensyn ogsaa regne 
med Kartoflens Indhold af Tørstof, da det er dette, som be- 
stemmer Afgrødens Værdi. 

Ved de paa Statens Forsøgsstationer udførte Dyrknings- 
forsøg har man da ogsaa i flere Aar bestemt Udbyttet ikke 
blot af Centner Knolde men ogsaa af Centner Tørstof pr. 
Td. Ld. 

Denne Tørstofbestemmelse er dog ikke — som ved andre 
Rodfrugter — udført ad direkte Vej. Man har bestemt Kar- 
toflernes Vægtfylde og derefter beregnet deres Indhold af Tør- 
«tof, idet man gaar ud fra, at Tørstofindholdet staar i ligefremt 
Forhold til Vægtfylden. Denne Metode er sat i System og 
bruges meget af Tyskerne, som især benytter den til Under- 
søgelse af de Kartofler som bruges i Sprit- og Stivelsefabrik- 
keme. Den har nemlig den Fordel at være særdeles let at 
udføre. Ved Hjælp af Reimanns Vægt kan der i kort Tid ud- 
føres et meget stort Antal Vægtfyldebestemmelser, og paa en 
af Tyskerne Behrend, Maercher og Morgen udarbejdet Tabel, 
kan man derefter aflæse saavel Tørstof- som Stivelseprocenten. 
For Fabrikker, som køber deres Kartofler efter Kvalitet, er 
•denne Fremgagsmaade meget praktisk paa Grund af de simple 
Apparater den fordrer og den Hurtighed og Lethed hvormed 
Bestemmelsen kan foregaa. Den er ogsaa tilstrækkelig nøjagtig 
til dette Brug, naar der kun ønskes Opgivelse af Tørstofind- 
holdet. Tyskerne har ment ogsaa at kunne bestemme Stivelse- 
indholdet ad denne Vej. Som det ses af Tabel I er dette 
opnaaet ved at gaa ud fra at den stivelsefri Del af Tørstoflfet 
al Tid udgør en bestemt Del, nemlig 5,8 7^, af det samlede Indhold 
nden Hensyn til om Tørstofindholdet er højt eller lavt. 

At det lader sig gøre at bestemme det samlede Tørstof- 
indhold ved Vægtfylde er ganske naturligt. Derimod kan man 
aikkert gaa ud fra, at Stivelsen ikke lader sig bestemme med 
samme Sikkerhed paa denne Maade, og ret mærkeligt vilde det 
være om den stivelsefri Del skulde være saa skikkelig al Tid 
at udgøre en bestemt Procentdel af hele Indholdet. Mere 
naturligt er det at gaa ud fra, at den udgør en bestemt Pro- 
centdel af det samlede Tørstofindhold. 

Men selv om Fremgangsmaaden er god nok for den prak- 
tiske Fabriksvirksomhed, saa maa den anses for mindre fyldest- 
gørende ved de Arbejder, som udføres paa Statens Forsøgs- 



318 

stationer, særlig naar det gælder Bestemmelse af Stivelse. 
I Efteraaret 1904 gik man derfor over til at supplere Vægt- 
fyldebestemmelsen med en direkte Tørstof bestemmelse i Tørre- 
apparat, paa samme Maade som benyttes ved de andre Eod- 
frugtarter. 

Samtidig udførtes ved Forsøgsstationen ved V. Hassing en 
Række Undersøgelser særlig med Hensyn til Prøvernes Udtag- 
ning, Pulpens Tilvejebringelse, Prøvernes Udtagning af denne 
m. m. Og for at faa nogen Oplysning om Tørstoflfets Sammen- * 
sætning blev 24 Kartoflfelsorter — ved Hjælp af en Bevilling af 
Skrikes Stiftelse — analyseret paa et kemisk Laboratorium. , 

En af Vanskelighederne ved Bestemmelse af Tørstoffet i 
Tørreapparatet er åt faa udtaget en Prøve, som i en tilstrække- 
lig lille Masse kan give et paalideligt Udtryk for Gennemsnits- 
indholdet af hele Afgrøden. Dette vanskeliggøres derved, at 
de forskellige Individer kan have et noget afvigende Tørstof- 
indhold og at dette ikke lejrer sig i lige stor Mængde i Kar- 
toffelknoldenes forskellige Dele. 

De første Undersøgelser maatte derfor gaa ud paa at finde 
en nogenlunde sikker Maade for Fremskaffelsen af denne 
Gennemsnitsprøve. Til dette Øjemed benyttedes et større Parti 
godt sammenblandede og sorterede Richters Imperator. Heraf 
blev der udtaget Prøver af forskellige Størrelser fra 10 til 50 
Pd. De fleste Prøver har dog været paa 10 Pd., hvoraf der 
da først er taget en Vægtfyldebestemmelse. Derefter er Prøven 
behandlet paa forskellig Maade til Tørringsbestemmelse. 

For at faa et paalideligt Gennemsnitsuddrag af en saadan 
Analyseprøve bruges ved de andre Rodfrugtarter en dertil 
konstrueret Rundsav, hvormed alle Roerne gennemsaves med 
bestemte Mellemrum paa tværs. Det herved fremkomne Sav- 
smuld (Pulp) opsamles omhyggeligt, og efter en god Omrøring 
kan der heraf udtages mindre Prøver som blandet med granu- 
leret Pimpsten tørres i en Thermostat i Løbet af 24 Timer. 

Det laa nær at gaa frem paa samme Maade ved Kartoflerne, 
Men paa Grund af deres ovale eller kuglerunde Form lader 
de sig vanskeligt overskære regelmæssig paa tværs. Den 
Maade, hvorpaa de bedst lader sig save saa alle Knoldene 
bliver ens gennemskaaret, er at skære dem med 1, 2 eller 
3 Snit gennem Centrum saaledes at Knolden deles i 2, 4 



319 

eller 8 lige store Dele. De fleste Prøver er derfor gennem- 
savede med 3 Snit gennem Centrum. 

Savningen har det Fortrin, at man derved paa en let Maade 
kan udtage et lille Parti af en stor Mængde Knolde og paa et 
bestemt Sted i hver Knold, og den udskaame Del er samtidig 
ret godt findelt, hvilket er nødvendigt for en hurtig og fuld- 
stændig Udtørring. Men da det maatte formodes, at denne 
Maade at fremstille Pulp paa ikke var saa brugelig for Kar- 
tofler som ved andre Eodfrugter, blev der samtidig taget et mindre 
Stykke af hver af de gennemsavede Knolde som oftest en 
Ottendedel. Disse Stykker findeltes i en almindelig god Kød- 
hakkemaskine. 

Resultaterne af disse 64 Tørringsforsøg findes i Tabel II 
og gav følgende Gennemsnitstal: 

Pulpen fremstillet ved Savning 22*7 % Tørstof 
Tørstoffet bestemt ved Vægtfylde 23-7 — — 
Pulpen fremstillet ved Knusning 24*7 — — 

Den ved Knusning af Dele af Knoldene frembragte Pulp 
gav altsaa 2 % mere Tørstof end den Pulp som er fremkommen 
ved Savning og Tørstofprocenten efter Vægtfylde ligger midt 
imellem. 

Naar Pulpen ved Savning gav en saa betydelig lavere Tør- 
stofprocent end fra de knuste Dele, da kunde dette antages at 
bero paa den Maade, hvorpaa Saven udskærer Pulpen nemlig 
ved stadig at føres gennem Knoldens tykkeste Parti. Med en 
forskellig Lejring af Tørstoffet i Kiioldens ydre og indre Del 
vU der herved let faas en Pulp, som ikke svarer til Knoldens 
virkelige Indhold. . 

For at faa et IndbHk i hvorledes Tørstoffet lejrer sig i 
Knoldens forskellige Dele udførtes derfor en Række Under- 
søgelser, hvis Resultater findes i Tabel HI. 

3 Pd. Richters Imperator taget af et Parti Knolde, som 

indeholdt 24 % Tørstof bestemt efter Vægtfylde, deltes i en 

udvendig og en indvendig Del. Hver Del knustes for sig i 

Kødhakkemaskinen. Gennnemsnitsresultatet viser at 

Knoldens indre Del indeholdt 24*7 % Tørstof 

— ydre — — 25-8— — 

Deter sandsynligt, at Savsmuldet kommer til at bestaa over- 
vejende af den lavprocentige indre Del. 



320 

Da det kunde tænkes at lignende Fejl kunde begaas ved 
at udvælge Dele af hver Knold af Prøven, udførtes en Række 
Undersøgelser med Tørstof bestemmelse af Knoldenes Rodender 
og Topender. Disse Prøver gav alle det Resultat at Rodenden 
indeholder mere Tørstof end Topenden, Ved Benyttelsen af 
denne Fremgangsmaade maa der altsaa skiftevis vælges Rod- 
og Topende. 

En Vanskelighed ved Bestemmelse af Tørstofprocenten ved 
Tørring i Thermostat er Prøveudtagning af Pulpmassen. Denne 
bestaar altid af flydende og faste Dele. Disse maa sammen- 
blandes godt før Prøveudtagningen, men selv ved den om- 
hyggeligste Omrøring er det vanskeligt at holde dem ensartet 
blandet, medens Prøverne udtages. Vædsken og de faste Dele 
har nemlig Tilbøjelighed til at skilles ad i samme Øjeblik, Om- 
røringen ophører. Dette undgaas bedst naar Pulpen rystes saa 
længe til den skummer stærkt. Naar dette gentages for hver 
Prøveudtagning, kan Fællesprøverne blive ret ensartede. I 
hosstaaende Uddrag med Gennemsnitstallene af et større Antal 
Prøver vil det desuden ses, at de af den til Skum rystede Pulp 
udtagne Prøver som oftest har et noget større Tørstofindhold 
end Prøverne efter den rørte Pulp. 



Gennemsnitsresultater af rørt og 
rystet Pulp. 







% 


Tørstof ved 








Tørring 








Pulpen rørt 


Pulpen rystet 




Vægtfylde 


24-8 






22-4 


> 




23-6 






23-4 




22-5 


24-2 






231 


I 




211 






23-0 


> 




22-8 






23-2 




22-7 


22-4 






22-7 


j 




22-7 
23-4 






23-2 
24-3 


} 


22-9 


20-6 






211 


i 


22-3 


22-9 






23-5 


/ 


23-6 
24-7 






24-0 
25-5 


} 


22-7 


Middeltal: 23-1 


23-3 


22-6 



321 

Nogle Forsøg med Tørring af tyndere og tykkere Skiver 
afskaame paa forskellige Steder af Knoldene med en skarp 
Kniv viste, at denne Fremgangsmaade maa anses for mindre 
god. Det er vanskeligt at afskære Skiver, som kan være paa- 
lideligt Udtryk for Knoldens Gennemsnitsindhold, og selv om 
dette lod sig gøre, saa er den Mængde Skiver, som fremkommer 
naar et tilstrækkeligt stort Antal Knolde skal repræsenteres i 
Prøven, vanskeligt at faa gennemtørrede. 

Efter saaledes at have vundet Klarhed og Erfaring med 
Hensyn til de forskellige Fremgangsmaaders Brugbarhed, be- 
stemtes Tørstoffet i 62 Kartoffelsorter dels ved Vægtfylde dels 
ved Tørring i Thermostat. Til Tørringsprøverne fremstilledes 
Pulp saavel med Sav som vedKnusning af Ottendedele af hver 
Knold i Kødhakkemaskinen. 

Eesultateme er, som Tabel IV og V og de grafiske 
Tavler viser, i Hovedtrækkene i Overensstemmelse med Oven- 
anførte Forsøg. Pulpen fra Kødhakkemaskinen giver en Tør- 
stofprocent, som ligger gennemsnitlig ca. 1*5 \ højere end 
Pulpen fra Saven. Tørstoj^rocenten efter Vægtfylde bevæger 
sig som oftest derimellem, men kan dog undertiden ligge lavere 
end Savpulpen, uden at der af disse Tal kan ses hvad Grunden 
er hertil. De paa de andre Forsøgsstationer udførte sammen- 
lignende Tørstof bestemmelser giver tilsvarende Resultater. Se 
de grafiske Tavler i Beretningens Slutning. 

Resultatet af disse Undersøgelser bliver da dette: 

1. at Tørstoffet i Kartofler lader sig bestemme ved Tørring 
med lige saa stor Sikkerhed som i de andre Rodfrugter, 
og at denne Fremgangsmaade er mere paalidelig end Be- 
stemmelsen af Tørstoffet efter Vægtfylde. 

2. at en god Gennemsnitsprøve — af den til Analyse udtagne 
Prøve — tilvejebringes ved at dele hver enkelt Knold i 
otte lige store Dele ved tre paa hinanden vinkelrette Snit 
gennem Knoldens Centrum og derefter at udtage en eller 
flere Ottendedele af hver Knold til Findeling, 

3. at disse Ottendedele bør vælges ligeligt af Knoldens for- 
skellige Dele, 

4. at Pulpen som fremkommer ved Findeling af disse bør 
røres omhyggeligt eller helst rystes til Skum før de til 
Tørring bestemte mindre Prøver udtages, 



322 

5. at den ved andre Eodfrugtarter brugte Fremgangsmaade 
at fremstille Pulp ved Rundsav mindre godt lader sig an- 
vende ved Kartofler, 

6* at Vægtfylden kan bruges til Bestemmelse af Kartoflers 
Tørstofindhold, men at den Maerckerske Tabel angiver 
Tørstoflfet fra 1 til 2 % for lavt. 

Naar det kun gælder at angive Tørstofindholdet, maa oven- 
nævnte Fremgangsmaade altsaa anses for fyldestgørende. Men 
da største Delen af Kartoflernes Tørstofindhold er Stivelse, og 
det særlig er denne, som har Betydning for Stivelse- og Sprit- 
fabrikationen, saa ønsker man som oftest ogsaa at kende deres 
Indhold af dette Stof. Som det vil ses af den Maerckerske 
Tabel (Tabel I), har man ment ogsaa at kunne udføre 
denne Bestemmelse ad Vægtfyldens Vej, og naar det kun 
gælder tilnærmelsesvis Nøjagtighed, er det ogsaa sandsynligt, 
at det lader sig gøre; men naar man som Tabellen viser gaar 
ud fra, at den stivelsesfri Del af Tørstoffet under alle Forhold 
udgør 5*8 % af hele Indholdet uden Hensyn til om Kartoflerne 
indeholder lidt eller meget Tørstof, saa maa det anses for givet, 
at Resultatet bliver urigtigt. 

For at undersøge hvorvidt denne Tabellens Stivelsean- 
givelse var rigtig eller om der muligvis kunde findes en anden 
mere rigtig Beregningsmaade ved Bestemmelse af Stivelse efter 
Vægtfylde, dels ogsaa for at faa nogen Oplysning om forskel- 
lige Kartoffelsorters virkelige Indhold ikke alene af Stivelse 
men ogsaa af kvælstof holdige Stoffer, undersøgtes 24 Kartoffel- 
sorter ved kemisk Analyse. Disse Sorter valgtes, i Henhold 
til tidligere Tørstof bestemmelser saaledes, at de repræsenterede 
forskellige Grader af Tørstofindhold indenfor Sorterne, og med 
en saa vidt mulig jævn Stigning fra det laveste til det højeste 
Tørstofindhold. Dermed maatte Svaret paa, i hvilke Forhold 
Stivelse og andet Tørstof er til Stede i de forskellige Kartofler, 
antages at komme klarest frem. 

Af hver af 24 Sorter blev udtaget en Prøve paa 10 Pd. ren- 
vadskede Kartofler. Heraf bestemtes Vægtfylden ved Reimanns 
Vægt, og Tørstofprocenten aflæstes paa Maerckers Tabel. 
Prøven deltes derefter i 2 lige store Dele. De 5 Pd. brugtes 
til Tørstofbestemmelse ved Tørring paa Forsøgsstationen, de 



323 

andre 6 Pd. blev undersøgt ved kemisk Analyse. Af 5 Prøver 
udførtes Dobbeltanalyse. 

Resultaterne af disse Undersøgelser findes i Tabel V og 
paa Tavle I. 

Som det vil ses, har der i alle Sorter været en ringe 
Mængde Sukker, men da dette for de fleste Forhold har samme 
Værdi som Stivelse er disse to Stoffer opførte undet et i 
Rubrik d. 

I Rubrik e er opført Stivelse og Sukker i % ^.f den samlede 
Tørstofmængde, Dersom den tyske Tabel var rigtig, skulde 
disse Tal være højest ved de tørstofrige Sorter og jævnt af- 
tagende ned efter til de tørstoffattige. Men en saadan Aftagen 
viser Tallene ikke. Disse Tal viser derimod, hvad man kunde 
vente, at til at bestemme Stivelseindhold med er Vægtfylden 
ikke synderlig god. I de tørstofrige som i de tørstoffattige er 
Stivelsesprooenten i Tørstoffet vekslende fra 67*5 til 76*6, altsaa 
med ca. 9 % . I Gennemsnit udgør Stivelsen 72'7 % af Tørstoffet. 

Efter disse Analyser angiver den tyske Tabel Stivelse- 
procenten for lavt i de tørstoffattige Kartofler og meget for 
højt i de mere tørstofholdige. I en Prøve Kartofler med et 
Tørstofindhold af 19*7 \ indeholder Tørstoffet efter den tyske 
Tabel 70-6 \ Stivelse, i en Prøve med 364 Vo Tørstof skulde 
Tørstoffet derimod indeholde 84*1 7o Stivelse. Altsaa en For- 
skel af 13*6 7o *il Fordel for den højprocentige Prøve. Dette 
:afviger i høj Grad fra Resultaterne i Tabel V, hvor der kun 
-er en Forskel af 9 7o i Tørstoffets Stivelseindhold og hvor 
denne Forskel ligesaagodt kan falde ud til Fordel for den lav- 
procentige som omvendt. 

Hvorledes en saadan Forskel i Tørstoffets Stivelsesprocent 
virker vil bedst fremgaa af Tabel VI, hvor alle Tørstoftallene 
i Henhold til de her foretagne Undersøgelser er sat 17o højere 
^nd i deii tyske Tabel. Tallene for Stivelseprocent er be- 
regnede efter det i Tabel V angivne Stivelseindhold og udgør 
-altsaa i alle Tilfælde 727 % af Tørstoffet. 

En Kartoffelprøve med en Vægtfylde af 1*080 skal altsaa 
^ffcer Tabel I indeholde 13-9 7o Stivelse, efter Tabel VI 15-9 % 
Stivelse. En Kartoffelprøve med en Vægtfylde af 1*169 skal 
-efter den tyske Tabel indeholde 30*6 ^o Stivelse, men efter 
Tabel VI kun 27-2 Vo- 



324 

Skønt Stivelsen udgør den største Del af Kartoflernes Tør- 
stof og derved bliver bestemmende for deres Værdi, saa har 
det dog ogsaa Betydning at kende deres Indhold af kvælstof- 
holdige Stoffer. Disse kan som det ses af Tabel III veksle 
meget stærkere end Stivelsen. Kvælstofprocenten er særlig høj 
i de tidlige Sorter. Disses Kvælstofudbytte pr. Td. L, kommer 
derved, som det fremgaar af nedenstaaende Oversigt, paa Højde 
med de mere langsomt voksende Sorter. 

Udbytte pr. Td. Ld. af Ctn. Knolde og kvælstofholdige 
Stoffer af 7 Kartoffelsorter, avlede paa Forsøgsmarken ved 
V. Hassing 1904: 



Ctn. 

Knolde 

pr. Td. Ld. 



Kvælstof- 
holdige 
Stoffer 7o 



Kvælstof- 
holdige 
Stoffer pr. 
Td. Ld. ft 



Rigskansler 

Richters Imperator 

Up to date 

Magnum Bonum. . 
Blaa Kæmpe .... 

Juli 

Verdens Under. . . 



212 
286 
197 
256 
2å0 
137 
274 



1-87 
1-69 
1-61 
1-60 
1-33 
313 
1-63 



396 
340 
317 
409 
313 
428 
447 



Disse Undersøgelser har dog ikke havt til Formaal at give 
Besvarelse med Hensyn til Spørgsmaalet om Kartoffelsorters 
Indhold af Kvælstof. Dette Spørgsmaal maa afgøres ved mere 
omfattende Forsøg og et større Antal Analyser. 



326 



Tabel I. 

Tabel til Bestemmelse af Tørstof- og Stivelsesindholdet i 

Kartofler ved Vægtfylde efter Undersøgelser af Behrend, 

Maercker og Morgen, Halle a. S. 

(Zeitschrift fui- Spiritusindustrie 1879. S. 370.) 

Til Brug ved Krockers og Reimanns Kartoffelvægt, 



Vægt af 








Vægt af 








10 Pd. 




Tørstof- 


Stivelse- 


10 Pd. 


Vægt- 
fylde 


Tørstof- 


Stivelse- 


Kartofler 


Vægt- 
fylde 


indhold 


indhold 


Kartofler 


indhold 


indhold 


i Vand 


7o 


7o 


i Vand 


% 


7o 


Gram 








Gram 








376 


1-080 


19-7 


13-9 


536 


1-120 


28-3 


22-5 


380 


1-081 


19-9 


14-1 


540 


1-121 


28-5 


22-7 


3S5 


1.083 


20-3 


145 


645 


1-123 


28-9 


281 


3S0 


1-084 


20-5 


14-7 


550 


1-124 


29-1 


23-8 


395 


1-086 


20-9 


151 


555 


1-125 


29-3 


23-6 


400 


1-0S7 


21-2 


15-4 


o€0 


1-126 


29-6 


23-7 


405 


1088 


21-4 


156 


565 


1-127 


29-8 


24-0 


410 


1-089 


21-6 


16-8 


670 


1-129 


30-2 


24-4 


415 


ro9i 


22-0 


16-2 


576 


1-130 


30-4 


24-6 


420 


1-092 


22-2 


16-4 


680 


1-131 


30-6 


24-8 


425 


1-093 


22-4 


16-6 


686 


1-132 


30-8 


26-0 


430 


1-094 


22-7 


16-9 


690 


1-134 


31-3 


25-6 


435 


1-096 


22-9 


17-1 


696 


1-135 


31-5 


25-7 


440 


1-097 


23-3 


17-5 


600 


1-136 


31-7 


25-^ 


445 


1-098 


25-5 


17-7 


606 


1-138 


32-1 


26-3 


450 


1-099 


23-7 


17-9 


610 


1-139 


32-3 


26-5 


455 


1-100 


240 


18-2 


615 


1-140 


82-6 


26-7 


460 


1-101 


24-2 


18-4 


620 


1-142 


33-0 


27-2 


465 


1-102 


24-4 


18-6 


626 


1-143 


33-2 


27-4 


470 


1-104 


24-8 


190 


630 


1-144 


33-4 


27-6 


476 


1-105 


250 


19-2 


635 


1146 


33-8 


28-0 


480 


1-106 


25-2 


19-4 


640 


1-147 


84-1 


28-8 


485 


1-107 


25-5 


19-7 


646 


1148 


34-3 


28-5 


490 


1-109 


26-9 


20-1 


660 


1-149 


34-5 


28-7 


495 


1-110 


26-1 


20-3 


655 


1-161 


34-9 


29-1 


500 


1-111 


26-3 


20-5 


660 


1-152 


35-1 


29-3 


605 


1-112 


26-6 


20-7 


665 


1-163 


35-4 


29-6 


510 


1-113 


26-7 


20-9 


670 


1-166 


35-8 


30-0 


615 


1-114 


26-9 


211 


676 


1-156 


36-0 


30-2 


520 


1-115 


27-2 


21-4 


680 


1-157 


36-2 


30-4 


525 


1-117 


27-4 


21-6 


665 


1-159 


36-4 


30-6 


530 


1-119 


28-0 


22-2 











326 



T.abel IL 

Tørstofmængden i Kartofler bestemt ved Vægt- 
fylde og ved Tørring i Tørreovn. 
Forsøgsstationen ved V. Hassing 1904. 







Middeltal af 8 Prøver 


s 


Tørring 






Pulpen 


Pulpen 


Vægt- 
fylde 



<9 




fremst. 
ved Sav- 


fremst. 
ved 


>2 




ning 

7o 


B[nusn. 

7o 


/o 
Tørstof 






Tørstof 


Tørstof 




1 


5 Pd. 801-t. Richters Imp. 1 Snit g. Centrum 


21-6 





}23-7 


2 


VU Pd- af Prøven knust paa Kødhakkem. 


— 


24-0 


3 


5 Pd. Richters Imp. 3 Snit genn. Centrum 


23-2 





1 Qft-ft 


4 


IV4 Pd. af samme Prøve som 2 


— 


24-8 


^ £iO 


6 


5 Pd. af samme Prøve. 3 Snit g. Centrum 


22-6 


— • 


\ 23-5 


6 


2V2 Pd. af samme Prøve, knust 


— 


24-3 


7 
8 


som 5 
som 6 


221 


240 


J23-5 


9 


5 Pd. af samme Prøve. 3 Snit g. Centrum 


23-6 


— 


1 23-7 


10 


2V2 Pd. af samme Prøve, knust 


— 


25-6 


11 
12 


som 9 
som 10 


21-2 


230 


J24I 


13 


5 Pd. Richters Imp. usort. 3 Snit g. Centrum 


22-9 


— 


1 24*1 


14 


IV2 Pd. do. knust. 


— 


24-9 


? it'± X 


15 


5 Pd. do. do. 4 Snit paa tværs 


22-3 


— 


}23-8 


16 


IV2 Pd. do. af Prøven, knust 


— 


241 


17 


Ren Saft af Nr. 15. 18-3% Tørst, ved Tørring 


— 


— 




18 


Fast Masse af Nr. 16. 24-37o Tørst. v. Tørring 


— 


— . 




19 


5 Pd. R. Imp., mellemst. Knolde. 3 Snit g. C. 


24-6 


— 


} 25 4 


^ 


1 V2 Pd. af samme Prøve knust 


— 


•26-2 


21 


10 Pd. Richters Imp. do. 3 Snit g. C. 


23-9 


— 


1 24 8 


22 


IV2 Pd. do. af samme Pr. knust 


— 


261 


23 


2b Pd. do. 3 Snit g. C. 


23-3 


— 


1 24 7 


24 


IV2 Pd. do. af samme Pr. knust 


— 


24-8 


25 


30 Pd. do. 3 Snit g. C. 


23-8 


— 


1 250 


26 


IV2 Pd. do. af samme Pr. knust 




25-8 



327 





Tabel II (fortsat). 














Middeltal af 3 Prøver 


1 

s 


Tørring 








Pulpen 

fremst. 

ved Sav- 


Pulpen 

fremst 

ved 


Vægt- 
fylde 

% 
Tørstof 


^ 




^ 


ning 
7o 


Knusn. 
7o 








Tørstof 


Tørstof 




27 


40 Pd. 


do. 3 Snit g. C. 


22-6 





j 23-4 


28 


IV. Pd. 


do. af samme Pr. knust 


— 


25-2 


29 


50 Pd. 


do. 3 Snit g. C. 


23-3 


— 


1 24 4 


30 


IV.Pd. 


do. af samme Pr. knust 




25-4 


31 


25 Pd. 


do. st. Kn. k 40 Kv. 3 Snit g. C. 


21-3 


— 


1 23-8 


32 


IV, Pd. 


do. af samme Prøve knust 


— 


24 5 


33 


26 Pd. 


do. smaaKn.å4Kv. 3 Snit g. C. 


23-4 


— 


; 22*7 


34 


IV, Pd. 


do. af samme Prøve knust 


— 


23-7 


i £åU i 


35 


Saft af Nr. 33. 16*5 % Tørstof ved Tørring 


— 


— 




36 


Fast Masse af Nr. 33. 25*5% Tørst. v. Tørring 


— 


— 




37 


18 Pd. R. Imp., middelst. Knolde. 1 Snit g. C. 


21-8 


~ 


1 22 4 


38 


l%Pd. 


do. af samme Prøve knust 


— 


24-4 


39 


som 37 




21-8 


— 


1 22-5 


40 


som 38 




— 


. 24-9 


41 


I8V2 P^. 


R. Imp., middelst. Kn. 1 Snit g. C. 


22-2 


— 


1 23-4 


42 


IV2 Pd. 


do. af samme Pr. knust 


— 


24-8 


43 


I8V2 Pd. 


do. middelst Kn. 2 Snit g. G. 


22-7 


— 


1 23-4 


44 


IV. Pd. 


do. af samme Pr. knust 


— 


21-6 


45 


I8V2 Pd. 


do. middelst Kn. 3 Snit g. 0. 


22-6 


— 


1 23-4 


46 


IV, Pd. 


do. af samme Pr. knust 


— 


23-5 


47 
48 




som 45 
som 46 


219 


24-2 


1 23-6 


49 


I8V2 Pd. 


do. middelst. Kn. 4 S. p. tværs 


22-7 


— 


1 231 


50 


IV, Pd. 


do. af samme Pr. knust 


— 


24-2 


51 




somNr. 49 


23-4 


— 


1 231 


52 




som Nr. 50 


-- 


24-7 


63 


Saft af Nr. 52. 6'å% Tørstof ved Tørring 


— 


— 




54 


East Masse af Nr. 62. 26-97o Tørst. v. Tørring 

Middeltal . . . 


— 


— 






22-7 


24 7 


23-7 



22 



328 





Tabel III. 








4 
1 


3 På, Richters Imp. delt ved Skrælning 


7o Tørstof 

Ind- Ud- 
vendig vendig 
Del Del 


Vægt- 
fylde 

% 
Tørstof 


5r> 


Den indvendi&re Del knust 


25-1 
24-3 
23-3 
25-4 
23-7 
24-7 
23-5 
22-9 


'25-6 
25-6 
25-4 
271 
25-6 
26-4 
261 
24-9 




56 


udvendige - — . 




57 


indvendisre - — 




58 


udvendige - — 




59 


indvendige - — 




60 


udvendige - — 




61 


indvendige - — 




62 


udvendige - — 




68 


indvendisre - — 


i 24-0 


64 


udvendige - — 




65 


indvendige - — 




66 


udvendige - — 




67 


indvendice - — 




68 


udvendige - — 




69 


indvendige - — 




70 


udvendige - — 






Middeltal . . . 


^ 




24-1 


25-8 





Tabel IV. 

Tørstofbestemmelse ved Tørring og Vægtfylde 
af 38 Kartoffelsorter. 





Forsøgsstationen ved V. Hassing 1904. 






Tørstof bestemmelse ved 


u 




Tørring 








Pulpen 


Pulpen 




^, 


Navn 


fremstillet 


fremstillet 


Vægtfylde 


i 




ved 


ved 


7o 


3 




Savning 


Knusning 


Tørstof 




7o 


% 








Tørstof 


Tørstof 




1 


Gloria 


22-3*) 


22-7*) 


2-2-2 


2 


Kejserkrone 


23-2 


24-5 


23-5 


3 


Siaraczek 


23-2 


24-8 


24-0 



*) Disse Talrækker er Middeltal af 3 Prøver. 



329 



Tabel IV (fortsat). 



u 

a 

B 

'i 


Navn 


Tørstof bestemmels 
Tørring 

Pulpen Pulpen 

fremstillet fremstillet 

ved ved 

Savning Knusning 

0/ 0/ 
.0 /o 

Tørstof Tørstof 


e ved 

Vægtfylde 

% 
Tørstof 


4 


Abundance 


23-5 
19-5 
22-7 
18-7 
21-3 
17-7 
23-6 
21-9 
22-8 
231 
23-8 
21-3 
21-8 
201 
18-0 
21-8 
19-5 
20-4 
201 
21-0 
255 
22-2 
22-5 
21-7 
22-7 
22-0 
22-9 
21-4 
18-5 
22-2 
211 
231 
19-6 
21-6 
238 


24-9 
19-9 
24-4 
19-6 
24-7 
19-4 
25-6 
23-8 
24-0 
24-7 
25-4 
23-3 
23-9 
21-3 
20-2 
22-9 
19-8 
21-6 
20-3 
21-4 
26-6 
23-6 
23-8 
231 
241 
22-2 
23-G 
230 
20-3 
23-9 
24-0 
23-8 
23-9 
22-5 
25-7 


231 


5 


Juli 


174 


B 


Topas 


23*4 


7 


Perle v. Erfart 


17*4 


8 


Xorczack ... . 


23*5 


9 


Eifel tardive 


188 


10 
11 
19t 


Richters Imperator 

J. P. Ovesens Kartoffel 

Fortuna 


24-6 
234 
229 


13 
U 


Erste V. Frømsdorff 

Prolific tardive 


24-2 
24-4 


15 


Zagloba 


22*2 


16 


Wittmack 


22*8 


17 


Thor 


21-0 


18 


Grosser Knrfarst 


18-7 


19 


Wismann 


22-3 


?!0 


Irish Daisy 


18*7 


21 


Brincwords Beauty 

Stella 


21-0 
19-5 


rø 


Bodø 


19-7 


9A 


Sulima. 


261 


?5 


Old Jersey 


21-2 


% 


Fiirst Lippe 


23-7 


27 
28 


Globus .... 

FrifiTsa 


22-6 
22-9 


99 


Cheruscher 


21-8 


30 


Phøbus 


229 


31 
32 
33 
34 
35 
88 


Vestjydsk Foderkartoffel 

Kiepert Marienfelde 

Max Eyth 

Juwel 

Simson 

Riinrecht Ransern 


21-3 
1^5 
22-8 
23-3 
23-6 
23-8 


37 


Seed 


21-8 


38 


Leliva 

Middeltal . . . | 


24-9 




21-6 


231 


221 



22* 



330 




Løbe-Nummer 



fS 



g 



diK-rfi>firflb3C7«od«oc»oo«aoaidb»4o6;oti!i.Mooco 



Gennemsav- 

ning af 

Knoldene 

7« Tørstof 



gtotofrotototototototototoiptsi^tpi^isoiototoroto 
H-^l>0i-'COCOCOtOC0CCCCCCt!Oi^t!0LOd^lJ^I^»f!>>C0<lC^«-sl 



Knusning 

af Vs af 

hver Knold 

% Tørstof 



S- c 
:^ ^ 

CD 9 



tii<x>>fi>ocooa)tf!i.coQ6i-^rf^o6<X)<icnciQ6cJ«-jH^obti!i.Oh^ 



Vægtfylde- 
bestemmelse 
7o Tørstof 



OB P 
CD 

pi 



l^^l^^l^^l^O^Ol^D^ot9to^o^Ol^Ol^pl0^^^pt^stpl^l^tO^^ 



2- ^ 
o 2 5 



O to O H^ O H^ H^ H^ H^ bO H^ H^ Hf H-^ O H^ O i-f H^ t-^ H^ H;f O O 

!fc£Sxooi-*lfe58æSQooéSooSbOboSQoS 



g-' 



tf^SioSH-'-qOlSSoEotol&<lfcoSo^OCOWOirt^ 






5 2^a 



CTC^tf^C!?CTOi^C^~3~3-3<10000-*.iaiOpOO^CO<!OCCOi-* o. 

oacooooib00oo4*'0»-'<jocnbocnooooo 



00 CO 



db o cr( o^ H 









cå; 



»^00--lr-'bOOOCO-105tf^CJlOOH-i~3tf^bOa)rf^ObOOt^H-i05 



5 

Sukker og Stivelse p 

i 7o af Tørstoffet j> 



pooopo 
tot6a«to^co 

St-»O»-*Ob0 



oppppppppppopppppp 



5 ^ >^ ^ CO iii Sfe- c 
- bO <1 00 h^ to 00 c 



P » 5 



bO 

en 









00 



bO 



<100 



to 

00 



CD ' 



<1 

00 

o 



o 
bO 



CO Hf 

bObO 



oo 



--1 

CO 
CO 



o 



Stivelse i % af 
Tørstoffet 



w 


(p 


(D 


i-rf 


5 


a 


OD t 


C 


^ 


H 


M' 


£t 


P 


fl 


cr 


H 


o ' 




1; 




3.' 




c 




B i 




Wi 





331 

Tabel VI. 
Tabel til Aflæsning af Tørstof- og Stivelseindhold 
i Kartofler beregnet efter deres Vægtfylde. 



Vægten 

aflOPd. 

Kartofler 

vejet i 

Vand 


Vægt- 
fylde 


Tørstof- 
indhold 


Stivelse- 
indhold 

0/ 

/o 


Vægten 
aflOPd. 
Kartofler 

vejet i 
Vand 


Vægt- 
fylde 


Tørstof- 
indhold 

% 


Stivelse- 
indhold 

% 


Gram 








Gram 








375 


1-080 


20-7 


15-0 


535 


1-120 


29-3 


21-3 


380 


1-081 


20-9 


15-2 


540 


1121 


295 


21-4 


385 


1-083 


21-3 


15-5 


545 


1-123 


29-9 


21-7 


390 


r084 


21-5 


15-6 


550 


1-124 


30-1 


21-9 


395 


1-086 


21-9 


15-9 


555 


1-125 


30-3 


220 


400 


1-087 


22-2 


16-1 


560 


1-126 


30-5 


22-2 


405 


1-088 


22-4 


16-3 


565 


1-127 


30-8 


22-4 


410 


r089 


22-6 


16-4 


570 


1-129 


312 


227 


415 


1091 


23-0 


16-7 


575 


1-130 


31-4 


22-8 


420 


1-092 


23-2 


16-9 


580 


1-131 


31-6 


230 


425 


1-093 


23-4 


17-0 


585 


1132 


31-8 


231 


430 


1-094 


23-7 


17-2 


590 


1-134 


32-3 


23-5 


435 


1-095 


23-9 


17-4 


595 


1-135 


32-5 


23-6 


440 


1-097 


24-3 


17-7 


600 


1-136 


32-7 


23-8 


445 


1-098 


24.5 


17-8 


605 


1-138 


38-1 


.24-1 


450 


1-099 


24-7 


18-0 


610 


1-139 


333 


24-2 


455 


1-100 


260 


18-2 


616 


1-140 


33-5 


24-4 


460 


1-101 


25-2 


18-8 


620 


1-142 


340 


24-7 


465 


1102 


25-4 


18-6 


625 


1-143 


34-2 


24-9 


470 


1104 


25-8 


18-8 


630 


1-144 


34-4 


25-0 


475 


1105 


260 


18-9 


635 


1-146 


34-8 


25-3 


480 


1-106 


26-2 


190 


640 


1147 


35-1 


25-5 


485 


1-107 


26-5 


19-3 


645 


1-148 


35-3 


26-7 


490 


1-109 


26-9 


19-6 


650 


1-149 


35-5 


26-8 


495 


1110 


27-1 


19-7 


655 


1-151 


35-9 


26-1 


500 


1-111 


27-3 


19-8 


660 


1-152 


361 


26-2 


505 


1-112 


27-5 


20-0 


666 


1-153 


36-4 


26-5 


510 


1113 


27-7 


20-1 


670 


1-155 


36-8 


26-8 


515 


1-114 


27-9 


20-3 


675 


1-156 


37-0 


26-9 


520 


1-115 


28-2 


20-6 


680 


1-157 


372 


27-0 


525 


1-117 


28-4 


20-6 


685 


1-159 


37-4 


27-2 


530 


1-119 


29-0 


21-1 











Ved ovenstaaende Beregning udgør Stivelsen 72-7 7o *^ ^®^ samlede 
Tørstofindhold. 




s 



T3 

C 






•^ 
§ 



Q 

OQ 

pr 
B 

OQ 



OQ 



CO 
P 

o 

CD 
< 



r 






•T3 

O 

O 

g- 



s to 

o 

CD 

ær* 

o 

et- 

<1> 



s < 


CD 


1 • i 


CD 


B 




a »« 


^ 


» a C 


P 


3 o. fe 


P 


« ST 3 




ing. 
av. 
r Vægl 




a 


Q 

^ 



Irish Daisy 



u 
o 

00 

o 

^ O) 

00 '-• 

© . 

o > 
-*3 fe 

æ O 

^ Od 
W ro 

"S ^ 






Bh 



J. P. Ovesens Kartoffel 




Kejserkrone 



QQ 



O 



Gloria 



Oi j-* 1-^ r-* 



Irish Daisy 



Brincwords Beauty 



Stella 



Bodø 



Sulima 



Old Jersey 



FQrst Lippe 



Globus 



Frigga 



Cheruscher 



Phøbus 



Vesljydsk Foderkartoffel 



Kiepert Marienfelde 



Max Eyth 



Juwel 



Simson 



Ruprecht Ranser 



Seed 



Leliva 




I 

to 

g- 



o 

OQ 
IS 
fe 

O 

Od 

M 






QQ 
U 

oe 



(D 

a 

•T3 



.g cQ 
f— • 
ru 5 

GO 
C« 
O« 



CO 
<D 
'V' 






^ 2 

I 



1 v 
i ^^- 



t£ 



O O 
jSt IS 



s H H 



/ 



X 



,^ 



-^•' 



X 



N 



^ -^ 



\ 



/ 



/ 



\ 



^. 



/ 



■V, 



r 



\ 



^. 



V 



-^ 



.\ 



Up to date 
Topas 
Szaraczek 
Rigskansler 



Richters Imp. 
orig. 1903 

Richters Imp. 
orig. 1901 

Richters Imp. 
gi. Avl 



Plast 



Perle v. Erfurt 
Main crop 
Magn. Bonum 
Juli 
Gloria 
Boncza 
Blaa Kæmpe 
Athene o. 1903 
Athene gi. Avl 
Agnelli 



Abundance 









Abundsftce 



Agnelli 

Athene gi. Avl 

Athene o. 1903 

Blaa Kæmpe 



Boncza 



Gloria 



Juli 



Magn. Bonum 
Main crop 

Perle v. Erfurt 

Richters Imp. 
Esbjerg 

Richters Imp. 
gi. Avl 

Richters Imp 
orig. 1901 

Richters Imp. 
orig. 1903 

Rigskansler 
Szaraczek 
Topas 
Up to date - 



/" 



/ 



/ 






y\ 



y 



■y 



/ 






/ 



\ 



/ 



/ 



\ 



y 



y 



"^ H 



o 



% § 



3$ 



so 
< 

CD 



CO 



1 



Oi 



»O 
O 



°= I 



■ Kejserkrone 



Perle v. Er fur 



Ui » 



H H 



S E 

5 Z 



6 ia 
o o 

C 2 



-s 

t 

> 
•s 

> 
I 

S 

I 

o 
C 















^ 1 














1 
1 
1 
( 

1 














I 










/ 


V 


/ 










i' 
i' 


1 


















■ 






1 
1 














r 

/ 
1 
1 


/ 












/ 
/ / 














\ ! 
\ ! 
\ 1 














/ 












/ 
/ 


/ 1 
\ 














/ 

\ / 














y^ 










^ '/ 


A 


/' 










\ \ 

1 V 

: \ 


1 
i 












i , 

i ' 


( 












1/ 













Juli 

Blaa Kæmpe 

Veitch improved 

Athene 

Richters Imperator 

Agnelli 

Up to date 

Magnum Bonum 

Szaraczek 

Topas 

Main crop 

Gloria 

Marius 

Abundance 

Boncza 

Piast 



5^ « ci^ oo» 00 t> to \n •*« 



Rigskansler 



Gloiia 

Atheae 

Szaraczek 

Agnelli 

Rigskansler 

Richters Imperator 

Blaa Kæmpe 

Maia crop 

Up to date 

Magnum Bonum 

Abundance 

Marius 

Piast 

Boncza 

Topas 

Kejserkrone 

Perle v. Erfurt 

Juli 



^>dio ioioK9ioioiocececocococew.c 















/ 


/' 


























\\ 


\ 

\ 


























^ 




























1 

i 


1 


























•»^ 


'^, 


"N.. 




"-^ 


' >*^ 


















r^-' 




,^ 


__ ^' 


.-- 


"'^ 










^y 




^ 

• 

• 


^;^ 

• 






















\ 


> 


\ 


























1 
i 




























\ 


\, 




\ 


























) 


1 
1 
\ 


























\, 


\ 

\ 
\ 




























v.^ 




* -^ 




^-^ 




























i 
























i 


/ 




1 
1 
j 














t^ 




'^^ 


.-^ 






"' 








f^' 


^' 




• 
• 






















f 
i 

i 


. 


1 
























\ 
\ 

-1 — 




1 























i:^ H 



o o 



II 



Mt lo e« 1^ 



3o 



1 7. Beretning fra Statens Forsøgsvirksom- 
hed i Plantekultur, 

OverTintringsforsøg med Rnnkelroer. 

Disse Forsøg blev paabegyndt i Vinteren 1903 — 04 paa 
Foranledning af et fra Foreningen af jydske Landboforeninger 
til Landbrugsministeriet indgivet Andragende om Forsøg til 
Undersøgelse af den heldigste Overvintringsmaade for Rod- 
finigter. Den første treaarige Periode, som nu er afsluttet, har 
omfattet Forsøg med Runkelroer. Forsøgene har været udført 
paa Samsø under Forsøgsbestyrer L, Helwegs Ledelse. Resul- 
taterne er bearbejdet og Beretningen affattet af samme. 

Bestyrerne af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. 

Roefodringen er i stadig og stærk Tilvækst. Hvilken Over- 
vintringsmaade der giver det mindste Tørstoftab, er derfor et 
Spørgsmaal, som maa tillægges ikke ringe Betydning. Med 
Sukkerroer har der saavel i Udland som Indland været anstillet 
en Del ret indgaaende Forsøg til Undersøgelse af, hvilken Ned- 
kulingsmaade der giver mindst Tab af Rørsukker, men for 
Foderroers Vedkommende har der hidtil kun været foretaget 
nogle enkelte mindre Undersøgelser*). Resultaterne fra Forsøg 
med Sukkerroer lader sig ikke overføre paa Foderroer, navn- 
lig fordi Rørsukkertabet ikke er proportionalt med Tørstof- 
tabet. Særlige Overvintringsforsøg med Foderroer er derfor 



*) Jvnf. „Om Landbrugets Kulturplanter", Bind 9, Side 186, 1892. 



340 

nødvettdige for at skaffe det fornødne Gateriale til Belysning 
af Nedgangen i Eoeafgrødens Foderværdi under Opbevaringen. 

Ved Gennemførelse af Forsøg af denne Art er der for- 
skellige Hovedhensyn at tage. Man maa for det første have i 
Erindring, at de til Overvintring bestemte Forsøgsroer er levende 
Væsener med individuelle Særegenskaber. Ved Optagningen 
om Efteraaret kan én Roe have optaget mere Vand i sig end 
en anden, omvendt kan under Overvintringen den ene Eoe afgive 
mere Vand end den anden. Endvidere kan der ligeledes med 
Hensyn til Aandedræt, Spiring og andre Livsfunktioner gøre 
sig individuelle Særegenheder gs&ldende. Det er derfor ind- 
lysende, at skal der af Forsøgene kunne udledes almengyldige 
Regler, kan man ikke indskrænke sig til Forsøg med Enkelt- 
individer*). Den første Betingelse der maa ske Fyldest ved 
slige Forsøg er altsaa, at der arbejdes med saa store Prøver, 
at Enkeltindividernes Særegenskaber ophæver hinanden. Hertil 
kommer, at man kun ved Anvendelse af et tilstrækkeligt Antal 
Fællesprøver kan gøre Regning paa, at de Følger, som Ydre-Kaars- 
Forholdene ved Overvintringen betinger, giver sig tilstrækkelig 
paalidelige Udslag, Forsøget maa altsaa være bygget paa Masse- 
undersøgelser og ikke Enkeltindividsundersøgelser. Til nærmere 
Belysning heraf kan det eksempelvis anføres, at i den grafiske Frem- 
stilling Side 361, som giver Hovedresultatet af de tre Aars Over- 
vintringsforsøg, er hver Søjles Højde bestemt ved Undersøgelse 
af 48 Prøver å 50 Roer, og da der er 12 Søjler, bliver det 
altsaa i alt c. 28800 Roer, som er undersøgt for at naa de 
gennem disse Forsøg indvundne Resultater. 

Der maa dernæst lægges Vægt paa, at de Roebeholdninger, 
hvori Prøverne anbringes, er saa store, at de særlige Over- 
vintringsforhold som denne eller hin Opbevaringsmaade betinger, 
fcddt ud kommer til deres Ret. Uden dette er selvfølgelig 
Forsøget afskaaren fra at belyse de Fortrin eller Mangler, som 
er ejendommelig for de forskellige Opbevaringsmaader. Hvad 
Størrelsen af de Roebeholdninger angaar, der er benyttet ved 
nærværende Forsøg, skal henvises til nedenstaaende Beskrivelse 
af de anvendte Opbevaringsrum. 

*) I Udlandet er det i Begelen kun en enkelt eller hejst to til tre Roer, 
som ved Overvintringsforsøgene benyttes til Tørstofbestemmelse og 
Analyse (jvnf. f. Eks. Tidsk. for Landbrugets Planteavl Supplements- 
heftet til Bind VIII, Side 109). 



341 

Man maa endvidere sikre sig, at de Eoeprøver, der skal 
anvendes til Forsøget, er saa nær ens, som det praktisk talt 
er muligt. Ved Prøveudtagningen benyttes derfor følgende 
Fremgangsmaade. Til Forsøget er der hvert Aar leveret Frø 
af en anerkendt 1. Klasses Stamme med højt Tørstofindhold 
og en Stamme med lavt Tørstofindhold. Frøet er udsaaet hos 
Gaardejer M. S. Holm, Madebjerggaard, Besser, og paa saa 
ensartet Jord som mulig. Efter Optagningen om Efteraaret er 
de middelstore Eoer kørt hjem til Gaarden, og saavel ved 
Læsningen i Marken som ved Aflæsningen er der draget Om- 
sorg for, at Roerne fra de forskellige Steder i Marken blev 
blandet. Hver Roeprøve anbringes i en Sæk af galvaniseret 
Staaltraadsfletning med en Maskevidde af c. 1^4 Tom. Sækken er 
2V2 Alen høj og IV2 Alen bred. Efter at der er fyldt 60 Roer 
i Sækken, vejes den, og ved Ombytning af nogle smaa Roer 
med store, eller omvendt, reguleres Vægten saaledes, at den 
bliver tilnærmelsesvis ens for samtlige Prøver. En Zinketikette 
med Løbenummer bindes paa Sækken, Vægten noteres, og 
Sækken lukkes foroven med et Stykke Staaltraad. Naar samtlige 
Prøver er afvejet, ordnes de saaledes, at der til hver Analysetid fra 
hver Kule bliver 4 Prøver. Afvejningen foregaar i Nummerorden, 
og i det f. Eks. Prøverne Lbn. 2, 149, 235 og 381 kommer til 
at udgøre et Analysehold, sikrer man sig derved, at de til 
samme Analysehold hørende Prøver er fra forskellige Steder i 
den Roedynge, hvoraf Prøverne er udtaget. Efterat de tU hver 
Kule bestemte Prøver er samlet, køres de straks hen til de 
Gaarde, hvor de paagældende Kuler er installeret. Ved An- 
bringelse af Prøverne i Gaardens Roebeholdning paases, at der 
i Regelen bliver et ligesaa tykt Lag Roer over som under 
Prøverne. Sækken lægges paa Fladen, to Sække ovenpaa hin- 
anden, og Roerne fordeles saaledes i Staaltraadssækken, at de 
kun ligger i et enkelt Lag. 

Da alle Prøver ved Prøveudtagningen var ens, og da 
Staaltraadssækken intet ændrer ved de paagældende Over- 
vintringsforhold, kan man altsaa gaa ud fra, at den For- 
andring, som foregaar i Prøverne under Overvintringen, og den 
Forskel, der viser sig, mellem Prøverne indbyrdes, ikke kan 
skyldes noget andet end den forskellige Opbevaringsmaade. 

De Opbevaringsrum, hvormed der er anstillet Forsøg, er 
lagdelt Kule, som var anbragt hos Gaardejer S. Holm-GyUing, 



342 

Jordkælder, anbragt hos Gaardejer Fr. Gylling, tagformet Kule 
anbragt hos Gaardejer M. Jørgensen-Holm og Eoehus anbragt 
hos sidstnævnte samt hos Gaardejer M. S. Holm, alle bosiddende 
i Besser ved Tranebjerg. 

Lagdelt Kule. Bund-Bredden 8 — 10 Alen, Længden 
12 — IB Alen, Højden 2V2 Alen. Kulen er flad foroven, og idet 
Siderne er skraanende, bUver Overfladen 6 — 8 Alen bred og 
10 — 12 Alen lang. Naar Roerne kules, lægges først en almin- 
delig tagformet Kule i Retning fra Vest til Øst, og efterat 
Roerne er dækket med et tyndt Lag Jord, anbringes der paa 
Nordsiden et 2 Alen tykt Lag Roer, saaledes at Overfladen 
kommer i Højde med Rygningen paa den tagformede Kule. 
Efterat have dækket den skraa Yderside af det første Lag 
Roer med et tyndt Lag Jord, fortsættes paa samme Vis, indtil 
Kulen har naaet den ovenfor angivne Bredde. De skraa Tvær- 
skillerum af Jord bevirker, at Frostens Indtrængen undgaas, 
naar man tager Roer af Kulen. Paa Siderne holder Jorddækket 
Frosten ude, og Overfladen er dækket med et Lag Tang, som 
er lagt umiddelbart paa Roerne. 

Jordkælder. De to til Forsøgene anvendte Jordkældere 
ligger med Gavlene vendt mod Kostalden. Der er udgravet 




- *- *.*'lV^.^A>>* 



■.'■I^^ii'. ,■ Jf' 






Fig. 1. Tværsnit af Jordkælderne. 



1 Alen Jord, der dels, som Tegningen af Tværsnittet viser, er 
lagt op i en saa bred Jordvold mellem Kulerne, at der kan 
køres op paa den, og Aflæsningen af Vognene kan foregaa fra 
denne, og dels er lagt op i en smallere Jordvold langs Yder- 
siderne. Bunden er B72 Alen bred, foroven er Bredden 9 Alen, 
Stolperne langs Kulens Midte rager 3^4 Alen op over Bund- 
fladen, Længden er 15 Alen. Hosstaaende Billede efter et 
Fotografi af Roekælderen, efter at den er tømt, vil tydeliggøre 
Konstruktionen. Stolperne i Midten bærer en Overligger, hvor- 
paa der er fastsømmet Spær, og paa langs over disse er lagt 



343 

Poppelkvas. Øverst lægges saa meget Halm^ at der i al Fald kun 
efter stærkt Regnskyl kan trænge lidt Vand ned i Kulen. Ved 
Gavlene anbringes, naar Frosten indtræder, en tyk Væg af Tang. 




Fig. 2. Jordkælder med "Ventilationskasser. 

I den ene Gavl er der en Døraabning, som lukkes med to til tre 
Knipper Halm. Roerne lægges i et 2Y2 Alen tykt Lag, og 
der bliver altsaa et tomt Rum mellem Overfladen af Roerne og 
Undersiden af Taget. 

Tagformet Kule. Bundbredde 4^2 Alen, Højde 2V2 Alen 
og Længde 16 Alen. Siderne dækkes straks med et tyndt Lag 
Jord, men Kulerne lades aabne langs Rygningen, indtil der ind- 
træder stærkere Frost. Samtidig forøges Jorddækket paa Siderne. 

Roehus. Til Forsøget er benyttet to Roehuse af Udt for- 
«keUig Konstruktion, men i begge ligger Roerne oven paa 
Jorden. Det ene er 21 Alen langt og ligger umiddelbart op 
til Kostalden, fra hvilken det er skilt ved et IV2 Alen bredt 
Isolationsrum. Den modsatte Væg er en Cementmur, afstivet 
ved 6. Piller udvendig. Huset er 14^2 Alen bredt, og Højden 
til Tagrygningen 8 Alen, Ydermurene er 4 Alen høje. Taget 
-er beklædt med Brædder. I Gavlene er der forneden store 
Lemme, som tages fra, naar Huset skal fyldes. Vognene kører 
ind i Huset og aflæsses. Fyldningen af Huset paabegyndes fra 

23 



34é 

Væggen mod Kostalden, og naar man er kommen saa vidt med 
Fyldningen af Huset, at der langs Ydervæggen kun er en 
smal Vej, hvor Vognene kan køre, fyldes denne sidste Del af 
Huset paa følgende Maade: Langs Ydervæggen er der Lemme 
forneden i Taget. Vognene holder udenfor Ydervæggen, og 
Roerne kastes ned gennem Aabningen i Taget. Lemmene 
lægges paa Taget igen, naÆtr Huset er fyldt med Roer. Lemmene 
i Gavlene anbringes da ligeledes paa deres Plads, men de 
slutter ikke tættere end, at der altid er rigelig Gennemtræk i 
Huset. Roebeholdningens Højde er 4—5 Alen, og først naar 
der indtræder stærk Frost, dækkes Overfladen med et tyndt 
Lag Tang. — Det andet Roehus, som er uventileret, er 772 Alen 
bredt og 20 Alen langt. Ydermuren er 3 Alen høj, og i Midten 
er der 4 Alen fra Gulv til Loft. Taget dannes af et 2 til 
3 Alen tykt Lag Halm, der skraaner saa stærkt ned til begge 




Fig. 3. Yentilationskasser til Roehus. 

Sider, at Regnvandet løber af. I begge Gavle holdes der 
aabent foroven, saaledes at der er Gennemtræk henover 
Roerne, og først naar det begynder at fryse, tilstoppes disse 
Aabninger med Halm. Roebeholdningen er c. 3^2 Alen høj. 
Ved Husets Fyldning holder Vognene udenfor Huset, og ved 
Aflæsningen kastes Roerne ind i Huset fra Siderne. 

Af hvert Opbevaringsrum er der tU Forsøget benyttet et 
ventileret og et uventileret I den lagdelte og den tagformede 
Kule er der til Ventileringen brugt Drænrør med B Tom. 
Lysning. I den tagformede Kule er Drænrørene lagt paa langs 
ad Kulens Midte, i den lagdelte er der anbragt en Ledning 
for hvert Lag. Drænrørene lægges ikke op til hinanden, men 
saaledes at der bliver 1 Tom.s Aabning mellem Rørene, De 
anbringes paa Bunden af Kulen, og for at de ikke skal for- 
skydes, stables der Roer op om dem, før Aflæsningen af Roerne 
paabegyndes. I det ventilerede Roehus benyttes Ventilations- 
kasser. Som hosstaaende Billede viser, er det tagformede 



346 

Tremmekassen Højden er 20 Tom. og Bredden forneden lige- 
ledes 20 Tom. Der ligger to Bækker af saadanne Tremme- 
kasser paa langs gennem hele Huset. Til Ventilationen af 
Roekælderen bruges ligeledes Tremmekasser, men af en lidt 
anden Konstruktion. Paa Billedet Fig. 2 ses paa hver Side af 
Boekælderens Midtstolper en saadan Ventilationskasse. Den 
af tre Brædder dannede, 8 Tom. høje og 8 Tom. brede Kasse 
er foroven dækket med Tremmer paa tværs. Hvad enten der 
ti] Ventilationen er benyttet Drænrør eller Tremmekasser, 
rager Mundingen af Ledningen udenfor Opbevaringsrummet, 
saaledes at Lufben har uhindret Adgang. Sidst i December 
eller først i Januar er Ventilationen standset ved at tilstoppe 
Ledningens Munding med Tang. Hvis der før dette Tidspunkt 
er indtraadt stærkere Frost, har Ventilationen været indstillet 
i de Dage, Frostvejret varede. Foruden at give Oplysning 
om, hvad Indflydelse Ventilationen har paa de overvintrede 
Roer, tjener disse Dobbelthold af Overvintringsrum selvfølgelig 
til at give de indvundne Sesultater med Hensyn til Fortrin og 
Mangler ved de fire Overvintringsmaader en saa meget desto 
bredere Basis at bygge paa. 

Tørstof bestemmelse og Vejning af de kulede Roeprøver 
er udført en Gang om Maaneden, første Gang midt i November, 
sidste Gang midt i April. Prøverne er derfor anbragt i Kulerne 
saaledes, at Afstanden mellem hvert Hold Prøver er saa stor, 
at Forsøgsværten i Løbet af en Maaned kan naa at opfodre 
det jnellemliggende Stykke af Boebeholdningen. Man har der- 
ved den Fordel, at Prøverne i Steden for at ligge paa en og 
samme Plads spredes paa 6 forskellige Steder i Opbevarings- 
rummets folde Længde, hvad ogsaa tjener til at underbygge 
Forsøgsresultaternes Paalidelighed. 

Hvert Sted, hvor der er anbragt et Hold Roeprøver, findes 
et Termometer til Aflæsning af Varmegraden. For at man let 
kan faa Termometret op, naar Aflæsningen skal finde Sted, 
sænkes det ned i et Jærnrør af passende Længde ved Hjælp 
af en Snor, der er bunden fast i et Øje foroven paa Termo- 
metret. Jæmrøret lukkes forneden ved at sætte det ned i en 
Roe, og foroven lukkes det med en Prop el. Ign. I den første 
Maaned aflæses Varmegraden hver 3. til 4. Dag, senere kun 
hver 10. Dag. 

23* 



346 

Før Nedkulingen finder Sted sidst i Oktober bestemmes 
Eoemes procentiske Tørstofindhold for hver af de to Barres- 
stammer, som er brugt til Forsøget. For Kontrollens Skyld 
benyttes hertil fire Roéprøver for hver Stamme, og udtaget 
forskellige Steder i den Roedynge, hvoraf O vervintringsprøveme 
er udvejet. Ved Tørstof bestemmelse i de kulede Dobbeltprøver 
hver Maaned i Løbet af Vinteren, kan man altsaa ved Sammen- 
ligning med den oprindelige Tørstofprocent afgøre, hvor stor 
Nedgangen i Roernes Tørstofprocent er. Roeprøvens Vægt 
ved Nedkulingen, og naar Analysen foretages, giver Total vægt- 
tabet under Opbevaringen. Af Tørstofprocenten og Roeprøvens 
Totalvægttab beregnes derefter Tørstoftabet pr. 100 Pd. Roer 
fra Nedkulingen og til Analysedatoen. Endelig finder man 
Vandtabet pr. 100 Pd. Roer ved at trække Tørstoftabet fra 
Totalvægttabet. Det vil altsaa heraf forstaas, at man i Tør- 
stofsvindet pr. 100 Pd. Roer har et faldt paalidelig Maal for 
Forringelsen af en Roebeholdnings Foderværdi under Over- 
vintringen, og at derfor det Opbevaringsrum, der giver det 
mindste Tørstofsvind pr. 100 Pd. Roer, bliver det mest øko- 
nomiske. 

Før vi gaar over til Omtalen af Forsøgsresultaterne, vil 
det være nødvendig at indskyde en Redegørelse for, hvad der 
er det karakteristiske for hver af de fire Opbevaringsrum særlig 
med Hensyn til Varmeforholdene og Fugtighedsforholdene. 
Tabet under Overvintringen staar nemlig i nøje Forbindelse 
med Varmen og Fugtigheden i Opbevaringsrummene, og For- 
udsætningen for den rette Forstaaelse af Forsøgsresultaterne 
bliver derfor, at man har fuld Klarhed over disse Forhold. 
Ovenfor er der vel givet en Beskrivelse af de fire Opbevarings- 
rum, men skal man kunne skelne mellem det væsentlige og 
uvæsentlige ved Opbevaringsrummenes Konstruktion, er det 
nødvendig nærmere at præcisere, hvad det er, der i de fire 
Opbevaringsrum betinger Forskellen med Hensyn til Varmen 
og Fugtigheden. 

Roernes Aandedræt er den væsentligste Kilde til Varmen 
i Kulerne, og jo livligere Aandedræt, desto stærkere Varme- 
udvikling. Aandedrættet ligesom enhver anden Livsfunktion 
medfører Stoftab for Roen, og hvad der skal til for at dække 
dette Stoftab, er Roen henvist til at tage af Tørstoffet. Det 
gælder derfor, at jo livligere Aandedræt, desto større Tørstof- 



347 

svind, og man kan altsaa heraf endvidere udlede, at jo stærkere 
Varmeudviklings desto større Tør stof s vind, alle andre For- 
hold lige. 

Foruden Aandedrættet kan ogsaa Jordvarmen under Kulerne 
i visse Tilfælde være en Varmekilde, man ikke kan se bort 
fra. Der foreligger kun Undersøgelser over dette Forhold fra 
Forsøgsaarene 1904 — 06 og 1905 — 06. Termometret blev anbragt 
en halv Alen under Jordoverfladen, saavel under den lagdelte 
Kule som den tagformede Kule, samt mellem Kulerne. Af 
Tabel 1 fremgaar, at Jordtemperaturen under Kulerne i 190B 

Tabel 1. 
Middelvarmegrad fra Nedkuling til IB. December. 





— ^ ■— 

Vai*men i 
Kulen 


Jordvarme 
under 
Kulen 


Jordvarme 
mellem 
Kulerne 


1904 
Lafirdelt Xule ventileret 


7-2 

12-6 

7-9 

4-7 

6-4 

- 4-6 

4-6 


7-2 
8-4 
7-8 
7-3 

5-3 
7-1 
5-7 

6-8 


54 


— — uventileret 




Tafirformet Kule ventileret 


6*6 


— — uventileret 

1905 
Lagdelt Kule ventileret 


3*9 


— — • uventileret 

Tagformet Kule ventileret 


4-3 


— — uventileret 





er højere end i Kulerne, i 1904 er det omvendte som oftest 
Tilfældet. Hvor megen Andel Jordtemperaturen har i den 
Varme, som Kulerne holder, lader sig selvfølgelig ikke afgøre, 
men at frakende denne Varmekilde Betydning, vilde sikkert 
ikke være rigtig. Som det vil ses, er Middel- Jordvarmen 
mellem Kulerne for November og December omtrent IY2 Grad 
lavere end Jordvarmen under Kulerne. For Roekælderen og 
Roehuset foreligger der ingen Optegnelser over Jordtempera- 
turen, men man maa antage, at i disse Opbevaringsrum 
spiUer denne næppe nogen væsentlig Rolle for Temperaturen i 
Ro eb eholdningen. 



348 



I hosstaaende Tabel 2 findes angivet Middel- Varmegraden 
for Tiden fra Nedkulingen sidst i Oktober og til midt i De- 
cember, altsaa i de to første Maaneder. Foruden Varmegraden 

Tabel 2. 
Middelvarmegrad fra Nedkuling til 15, December. 



1903 



1904 



1905 



Lagdelt Kule 

Jordkælder 

Tagformet Kule . . . 
Roehus 

Luftens Varmegrad 



81 

5-2 

6-6 

13-4 



9-9 
61 

7-0 
10-0 



5-6 
4-3 
4-6 
5-5 



4-9 



6.0 



3-8 



i de fire Opbevaringsrum er tillige til Sammenligning i Tabel- 
lens nederste Linie angivet Luftens Middelvarmegrad Kl. 12 
Middag i den samme Periode. Naar Tallene viser, at Varme- 
graden i Opbevaringsrummene har været lavere i 1905 end i 
de to første Forsøgsaar, har dette delvis sin Grund i, at ogsaa 
Luftens Varmegrad er betydelig lavere i 1905 end i 1903 og 
1904, men sandsynligvis er det ganske særlig foranlediget ved, 
at Vejret i 1906 under Hjemkørslen og Kulingen af Roerne var 
ganske usædvanlig koldt. Luftens Middelvarmegrad Kl. 2 Middag 
var i de 10 Dage fra 18. til 27. Oktober 

9-6 i 1903 10-9 i 1904 6-4 i 1906 

altsaa har Roerne ved Nedkulingen i 1905 haft en Varmegrad, 
der var 4—6 ^ lavere end i 1903 og 1904. 

Lagdelt Kule. Som Tabel 2 viser, er Varmegraden i 
denne Kule forholdsvis høj. I første Linie har dette sin Grund 
i, at Tangdækket foroven ligger umiddelbart paa Roerne, hvad 
der bevirker, at den ved Aandedrættet udviklede Varme har 
vanskeligere ved at slippe ud foroven, end Tilfældet er hos de 
tre andre Opbevaringsrum. Endvidere forhindrer Tangdækket, 
at den kolde Luft udefra kan trænge ned i Kulen og hjælpe til 
Afkøling af Luften i Kulen. Sammenlignet med den tagformede 
Kule bliver Afkølingen udefra mindre for den lagdelte Kules 
Vedkommende, fordi den førstnævnte frembyder en i Forhold 
til sit Volumen meget større Overflade for Paavirkning af den 
udvendige kolde Luft. Endelig maa som en medvirkende Aar- 



349 

6ag til den høje Varmegrad ogsaa Jordvarmen nævnes. Det 
ses altsaa, at det er ydre Forhold, som er Grunden til, at 
Varmegraden er forholdsvis høj i denne Kule, og man vil til- 
lige heraf forstaa, at fordi Varmegraden er høj i et Opbevarings- 
rum, behøver det ikke altid at skyldes en særlig livlig Aande- 
drætsvirksomhed. Naar Dækkematerialet paa den ene Side 
holder den ved Aandedrættet udviklede Varme tilbage i Kulen, 
og paa den anden Side hindrer Afkølingen fra den omgivende 
Luft, kan Varmegraden let blive høj til Trods for, at der er 
en forholdsvis svag Aandedrætsvirksomhed. Hvad dernæst 
Fugtighedsforholdene "angaar, da synes disse at stille sig særlig 
gunstig i den lagdelte Kule. Paa Grund af denne Kules store 
flade Overside, hvor Nedbøren trænger ned gennem Dække- 
materialet, holder Eoeme sig fugtig og fordamper mindre Vand 
end i de andre Opbevaringsrum. Tangdækket foroven forhindrer 
Fugtigheden i at slippe bort og skærmer i Foraarstiden Kulen 
mod Udtørring udefra, hvad ogsaa Kulens lille Overflade i For- 
hold til sit Volumen bidrager til. 

Jordkælderen. Denne Kule holder sig køligere end 
nogen af de andre Opbevaringsrum, og som det fremgaar af 
Tallene i Tabel 2 er Varmegraden ikke meget over Luftens 
Varmegrad. For det første lægger man Mærke til, at her er 
der intet Tangdække over Roerne til at holde Varmen tilbage. 
Tværtimod har Varmen i Jordkælderen lettere ved at sUppe ud 
foroven end i nogen af de andre Opbevaringsrum paa Grund 
af, at Roebeholdningen, som Fig. 1 (Side 342) viser, er smallere 
forneden end foroven. Endvidere frembyder Roebeholdningen en 
i Forhold tU sit Volumen større Overflade for den udvendige 
Lufts Afkøling end nogen af de andre Opbevaringsrum. Ende- 
lig kan Jordvarmen som ovenfor berørt ikke antages at for- 
høje Varmegraden nævneværdigt i Kulen. Man vil altsaa heraf 
se, at med Hensyn til Varmeforholdenene er Jordkælderen og 
den lagdelte Kule hinandens Modsætning, og det vil tillige for- 
staas, at til Trods for at Varmegraden i Jordkælderen er meget 
lavere end i den lagdelte Kule, er der intet til Hinder for, at 
Boernes Aandedrætsvirksomhed alligevel kan have været om- 
trent ens i begge Kuler. Jordkælderen har tilfælles med den 
lagdelte Kule, at Roerne holder sig forholdsvis fugtig. Vel er 
det kun undtagelsesvis, at Regnvandet trænger ned til Roerne, 



350 

men her er det Jordftigtigheden, der bidrager til at gøre Luf* 
ten saa fugtig, at Roernes Fordampning åf Vand kun er ringe. 

Tagformet Kule. Varmegraden er højere end i Jord- 
kælderen, men noget lavere end i den lagdelte Kule, jvnf. 
Tabel 2. Den varme Luft kan slippe ud gennem Aabningen 
langs Eygningen, men da Roebeholdningen i Modsætning til 
Jordkælderens er bred forneden og smal foroven, foregaar 
Luftcirkulationen ikke saa hurtig. Paa Grund af sin Tagform 
jfrembyder den en i Forhold til sit Volumen stor Overflade for 
den ydre Lufts Afkøling. Denne Faktor kommer dog ikke til 
at spille nær saa stor RoUe for den tagformede Kule som for 
Jordkælderen, fordi Roebeholdningens Overflade er udækket i 
Jordkældereii, men for den tagformede Kules Vedkommende 
dækket af et tykt Jordlag. At den ydre Lufts Afkøling til Trods 
for Jordlaget dog maa have Dogen Indflydelse paa Varmegraden i 
den tagformede Kule giver Tallene i Tabel 1 en Antydning af, idet 
Jordvarmen mellem Kulerne er ikke saa lidt under Jordvarmen 
under Kulerne. Ligesom for den lagdelte Kule er ogsaa for den 
tagformede Kule Jordvarmen under Kulen en Kilde til Forøgelse 
af Kulens Varmegrad. Den tagformede Kules skraa Sider holder 
Regnvandet ude. I Efteraars- og Vintertiden, saa længe den ydre 
Luft er fugtig, synes Fugtighedsforholdene i den tagformede 
Kule at være ret tilfredsstillende, men i Marts og April, naar 
den tørrende Foraarsvind begynder, er Jorddækket ikke i Stand 
til at holde denne ude, og Luften bliver da saa tør, at Roerne 
udtørres kendelig, og der foregaar en stærk Fordampning af 
Vand fra Roerne i denne Periode. 

Roehuset. I 1903 var Varmegraden noget højere, i 1904 
og 190B omtrent den samme som i den lagdelte Kule, men vel 
at mærke er der ikke her et Tangdække foroven, som hin- 
drer den varme Luft i at slippe ud. Hertil kommer, at Jord- 
varmen i Modsætning til, hvad der var TUfældet med den lag- 
delte Kule, ikke kan antages at have nogen væsentlig Indflydelse 
paa Temperaturen. Man maa derfor formode, at den høje Tem- 
peratur i Roehuset skyldes en forholdsvis livlig Aandedræts- 
virksomhed. Hvad Fugtighedsforholdene angaar maa frem- 
hæves, at i Modsætning til de tre andre Opbevaringsrum ligger 
Roerne ikke i Jorden men ovenpaa Jorden, Roehuset er der- 
for navnlig i Foraarstiden eb mere tørt Opbevaringsrum end de 
andre, og Roernes Fordampning af Vand er forholdsvis stor. 



851 



Naar yi nu efter disse indledende Bemærkninger skal gaa 
over til Omtalen af selve Forsøgsresultaterne, da skal først an- 
føres, hvad Forsøgene oplyser med Hensyn til Nedgangen i 
Eoernes Foderværdi ved Overvintring i lagdelt Kule, Roekælder, 

Svind i Pd. Tørstof 
pr. 100 Pd. Roer. 

^^ 

50 



2-0 
1-8 
1-6 
1-4 
1-2 
1-0 
0-8 
0-6 
0-4 
0-2 
0-0 



J 



> 










^ 




i 




1 




^ e ^ t 


t :^ 


fei 


jtt 




)^ 






^ 


C 


^^ 


r*^ 






rO 


p»* 


f^ 


t- 




■i; 


>: f 


••■ 1 


A 
^ 
^ 




^ 


'f^ 




rO ^ 


q 






tj 




O 








rO 
O 

« 

^ 




^ 

1 




Cl 




1 




.O 




^ 




1 










g 































































































Lagdelt 
Kule 



Jord- 
kælder 



Tagformet 
Kule 



Roehus 



tagformet Kule og Roehus. Tørstof svindet i Pund pr. 100 Pd. 
Roer er Maal for Roernes Nedgang i Foderværdi, og naar man 
f. Eks. for lagdelt Kule i Marts og April har et Tørstofsvind 
af 1,35 Pd. vil det altsaa med andre Ord sige, at for hvert 
Centner Roer man om Efteraaret har nedkulet i lagdelt Kule, 



352 

er der i Marts og April gennemsnitlig tabt 1,35 Pd. Tørstof 
eller l^g Foderenhed. I hosstaaende grafiske Fremstilling an- 
giver Søjlernes Højde Tørstofsvindet pr. 100 Pd. Roer for de 
fire Opbevaringsrum og fer de tre Perioder Novbr. Decbr.— 
Jan. Febr. og Marts April. Det er Gennemsnitsresultater af 
alle tre Forsøgsaar, af ventileret og uventileret Kule og af de 
to til Forsøget benyttede Barresstammer. Ser man først paa 
de fire Søjler for November og December, lægger man Mærke 
til, at Højden er omtrent den samme, altsaa i de to første Maa- 
neder er der ikke nogen væsentlig Forskel i Roernes Tørstof- 
svind. Dog begynder der allerede paa det Tidspunkt at være 
en Antydning af, at den lagdelte Kule giver det mindste Tør- 
stofsvind og Roehuset det største. Af Januar — Februar Søj- 
lerne fremgaar, at den lagdelte Kule fremdeles giver et lidt 
mindre Tørstofsvind end Jordkælderen og den tagformede Kule, 
men Roehuset er i denne Periode naaet til at give et ikke 
saa lidt større Tørstof svind end de tre andre Opbevaringsrum. 
Kommer man endelig til Marts^ — April Søjlerne, da viser en 
Sammenligning af lagdelt Kule og Roehus, at Roer overvintret 
i Roehus giver et Tørstofsvind, der er henimod en Trediedel 
større end Roer overvintret i lagdelt Kule. Endvidere vil man 
lægge Mærke til, at som Tabel 3 viser, tiltager Tørstof- 



Tabel 3. 

Forskel i Tørstofsvind i Pd. pr. 100 Pd. Roer. 



Fra November-December 
til Januar-Februar . . . 

Fra Januar-Februar til 
Marts- April 



Lagdelt 
Kule 



0-40 
0-37 



Joi*dkælder 



0-45 
0-36 



Tagformet 
Kule 



0-37 
0-55 



Boehus 

0-52 
0-62 



svindet pr. 100 Pd. Roer mere i Vintertiden end i Foraars- 
tiden, hvis Roerne opbevares i lagdelt Kule eller Jordkælder. 
Opbevares de derimod i Roehus eller tagformet Kule er det 
omvendte Tilfældet, da tiltager Tørstofsvindet betydelig mere i 
Foraarstiden end i Vintertiden. Dette Forsøgsresultat staar 
utvivlsomt i Forbindelse med, hvad der blev fremhævet oven- 



363 



for ved Omtalen af Opbevaringsrummene, nemlig, at i For- 
aarstiden udtørres Roerne stærkere, naar de opbevares i tag- 
formet Ktde og Roehus, end hvis de opbevares i lagdelt 
Kule eller Jordkælder. Skulde i en kort Sum samles, hvad der 
er Hovedresultatet af de tre Aars Overvintringsforsøg, bliver 
det altsaa følgende: Den lagdelte Kule er det Opbevaringsrum, 
hvor Roerne taber mindst, og Roehuset det Opbevaringsrum, 
der medfører det største Tørstoftab under Overvintringen. Jord- 
kælderen staar ikke meget tilbage for den lagdelte Kule, og 
noget lignende gælder den tagformede Kule i Efberaars- og 
Vintertiden, men i Foraarstiden er den lagdelte Kule eller Jord- 
kælderen at foretrække for den tagformede Kule. 

Vilde man dernæst undersøge, hvor stor Forskel der bUver 
i Tabet af Afgrøden fra 1 Td. L. under Opbevaringen i lagdelt 
Kule, Jordkælder, tagformet Kule eller Roehus vil Tabel 4 

Tabel 4. 

Centner Tørstof i Roeafgrøden fra 1 Td. Ld. 





Lagdelt 
Kule 


Jordkælder 


Tagformet 
Kule 


Roehus 


20. Oktober 


104-45 
99-45 
96-14 
92-78 


104-45 
98-83 
95-15 
92-04 


104-45 
98-93 
95-67 
91-10 


104-45 


November-December. . . • 
Januar-Februar. 


97-83 
93-72 


Marts- April 


88-18 







kunne tjene til Belysning af dette Spørgsmaal. I hvert af de 
tre Forsøgsaar har der om Efteraaret været foretaget Udbytte- 
bestemmelser for de til Forsøget anvendte Stammer. Gennem- 
snitlig har disse givet 864 Centner Roer pr. Td. L., og Udbyttet 
har været 104,46 Centner Roer pr. Td. L. Som Tallene viser, 
taber Roea^røden fra 1 Td. Land i Løbet af Vinteren 

i den lagdelte Kule 11,7 Centner Tørstof, 

i Roehuset 16,3 — — 

Tabet i Afgrødens Værdi pr. Td. L. er altsaa 4,6 Centner 
Tørstof større, naar Roerne overvintres i Roehus, end naar de 
overvintres i lagdelt Kule. Af Tabellen fremgaar tillige, at for 
en Afgrøde af 864 Centner Roer pr. Td. L. med 12,4 pCt. 



364 



Tørstof, er Nedgangen i Afgrødens Værdi i Marts April 11*2 
pCt. ved Overvintring i lagdelt Kule, 11 9 pCt. ved Overvint- 
ring i Jordkælder, 12'8 pOt, ved Overvintring i tagformet Kule 
og 16'6 pCt. ved Overvintring i Roehus. 

Det maa imidlertid erindres, at Roebeholdningen opfodres 
i Løbet af Vinteren, og der kunde derfor være Grund til at 
undersøge, hvorledes Forholdet stiller sig, naar man gør Reg- 
ning paa, at den første Trediedel af Roebeholdningen opfodres 
i Novbr. — Decbr., den anden Trediedel i Jan. — Febr. og den 
sidste Trediedel i Marts — April. I hosstaaende Tabel 6 er an- 
givet Tabet under Opfodringen af en Afgrøde fra 10 Tdr. L. 

Tabel 6. 





Middeltal 
for Roebe- 
holdningens 
Størrelse i 
Ctnr. Roer 


Tørstoftabet i Pd. 




Lagdelt 
Kule 


Jord- 
kælder 


Tag- 
formet 
Kule 


Roehus 


November-December . . 

Januar-Februar 

Marts- ADril 


2880 

2880 
2880 


1670 
2822 
3888 


1872 
3168. 
4205 


1843 

. 2909 

4493 


2246 
3744 
5530 






lait. . . 


8380 


9245 


9245 


11520 



paa 8640 Centner Runkelroer. Som det vil ses, er Tabet over 
dobbelt saa stort for de i Marts — April opfodrede Roers Ved- 
kommende som for de i Novbr. — Decbr. opfodrede. Ansættes 
1 Pd. Tørstof til 6 Øre, bliver Tabet ialt ved Opfodring af 
Roerne fra 10 Td. L. naar Roerne er overvintret 

i lagdelt Kule 419 Kr. 00 Øre 

i Jordkælder 462 „ 25 „ 

i tagformet Kule 462 „ 25 „ 

i Roehus 676 „ 00 „ 



Ved Roernes Overvintring i lagdelt Kule har man altsaa 
det mindste Tab, og Tabet er 167 Kr. mindre end, hvis Roerne 
havde været overvintret i Roehus. 

Endelig kunde det have Værdi for Praksis at undersøge, 
hvad 1 Centner Roetørstof staar Roedyrkeren i, naar Produk- 



355 

tionsprisen ansættes til 2 Kr. 60 Øre pr. Centner Eoetørstof. 
Tabel 6 kan tjene til Belysning af dette Forhold. Som Middel- 
Tab el 6. 

Produktionspris pr. Centner Roetørstof^ 





Lagdelt 
Kule 


Jordkælder 


Tagformet 
Kule 


Roehus 


November-December. . . . 

Januar-Februar 

Marts- April 


2-73 
2-82 
2-92 


2-75 
2-86 
2-95 


2-74 

2-84 
2-98 


2-77 
2-90 
308 


Middeltal... 


2-82 


2-85 


2-85 


2-92 



tallene viser, bliver 1 Centner Tørstof 10 Øre dyrere, naar Ro- 
erne overvintres i Roehus i Stedet for i lagdelt Kule. End- 
-^dere vil man lægge Mærke til, at kun i et Tilfælde bliver 
Prisen over 3 Kr. pr. Centner Roetørstof, nemlig for Roehus i 
Marts — April. 

Efter herved at have gjort Rede for Tørstofsvindet i Ro- 
erne under Overvintringen, skal dernæst Vandsvindet gøres til 
Genstand for Omtale. Af Tabel 7 fremgaar, at Vandsvindet i 

Tabel 7. 



Vandsvind i Pd. 


pr. 100 Pd. Roer. 






Lagdelt 
Kule 


Jordkælder 


Tagformet 
Kule 


Roehus 


November-December 

Januar-Februar. 


2-02 
-fO-28 
-^•62 


1-31 

-5-0-47 

1-08 


2-19 
2-06 
3-88 


3-06 
4*16 


Marts- April 


6*08 







Pd. pr. 100 Pd. Roer er i høj Grad varierende. I nogle Til- 
fælde er Vandtabet endog negativt, man ser saaledes, at i den 
lågdelte Kule har Roerne i Novbr. — Decbr. tabt omtrent 2 Pd. 
Vand pr. 100 Pd. Roer, men i Løbet af Jan. — Febr. har de 
indsuget saa meget Vand fra Luften, at Vandtabet i de to første 
Maaneder ikke alene er dækket, men der er en Overskuds Indsug- 
ning af Vand, saaledes at der nu er o. Y^ Pd. Vand mere i 100 
Pd. Roer, end der oprindelig fandtes, og i Marts — April er 



356 

Vandmængden yderligere forøget. Ved Opbevaring af Eoeme 
i lagdelt Kule faar man det mindste Vandsvind, og Jordkælde- 
ren staar i denne Henseende den lagdelte Kule nær. Hvad 
den tagformede Kule angaar, da er Vandtabet i Novbr. — Decbr. 
omtrent det samme som i de to førstnævnte Kuler, i Jan. — Febr. 
holder det sig ret uforandret, men i Marts — April sker der et 
stærkt Vandtab. I Roehuset er Vandtabet i hele Opbevarings- 
tiden meget større end i de andre Kuler, og navnlig er Vand- 
tabet stort i Marts — April. Forsøget viser altsaa, at opbevares 
Roerne tørt a%iver de meget Vand, opbevares de fugtig, ind- 
suger de i Regelen Vand. 

Sammenholdes Vandsvind og Tørstofsvind, vil man lægge 
Mærke til, at i de Opbevaringsrum, hvor Forholdene medfører 
et stort Vandtab, foregaar der tillige det største Tørstoftab 
under Overvintringen, og omvendt har man det mindste Tør- 
stoftab i de Kuler, hvor Vandtabet er mindst. Det samme 
gør sig ogsaa gældende for Perioderne. I den tørre Foraar%- 
periode, hvor Vandsvindet i den tagformede Kule og Roehuset 
naar omtrent 2 Pd. pr. 100 Pd. Roer, har man ogsaa den største 
Forøgelse i Tørstof svindet (Jvnf. Tabel 3). Forsøget synes altsaa 
at give en Antydning af, at ved Siden af Aandedrætsfunk- 
tioneme er ogsaa Fordampningen en Faktor, der spiller en 
Rolle med Hensyn til Tørstofsvindet i Roerne under Overvint- 
ringen. Ved Valget af Overvintringsrum maa man derfor lægge 
Vægt paa, at man ved Anvendelse af en formaalstjenUg Byg- 
ningsmaade sikrer, sig, at Luften hele Tiden holder en passende 
Fugtighedsgrad, navnlig ogsaa i Marts — April Maaned, naar 
Foraarstørren indtræder. 

Der kunde i denne Forbindelse være Anledning til at 
minde om, at det for Overvintring af Køkkenurter er en 
Regel, at skal de bevare deres Velsmag og friske Udseende, 
maa de overvintres i Kælder eller Jordkuler og ikke i Lade 
eller paa Loftet. Det er den samme Tanke, der ligger til 
Grund for det gamle, tyske Mundheld „Aus der Erde, in die 
Erde''. Som det af Beskrivelsen fremgaar, opfylder den lag- 
delte Kule, Jordkælderen og den tagformede Kule nogenlunde 
de Fordringer til Roernes Opbevaring, som er givet Udtryk i 
det nævnte Mundheld, hvad derimod ikke er Tilfældet med 
Roer opbevaret i Roehus, hvor Roerne, i Stedet for at ligge i 
Jorden, er stablet op ovenpaa Jorden i tre til fem Alens Højde. 



357 

Naar Resultaterne fra de tre Aars Overvintringsforsøg med 
Poderroer viser, at Roehuse af lignende Konstruktion som de 
til Forsøgene anvendte bør forkastes, stemmer det altsaa med 
praktisk Erfaring fra gammel Tid. 

De ovenfor fremlagte Forsøgsresultater har alene refereret 
sig til Middeltal for de tre Forsøgsaar, og der skal derfor nu 
gaas over til en Redegørelse for de enkelte Forsøgsaar. I Tabel 
8 er opført Tørstofsvindet i Pund pr. 100 Pd. Roer i Vinteren 



Tabel 8. 

Tørstofsvind i Pd. pr. 100 Pd. Roer. 



Lagdelt 



3 



Jordkælder 



8 



8 



Tagformet 



$ 



Roehus 



I 
S 



November-December 0*74 



Januar-Februar 
Marts- April .... 



112 
1-51 



0-64 
1-02 
1-27 



0-47 
0-80 
1-27 



0-84 
1-32 
1-68 



0-58 
1-16 
1-47 



0-54 
0-82 
1-22 



0-81 
1-24 
1-76 



0-59 
0^4 
1-53 



0-53 
0-88 
1-38 12-07 



105 
1-61 



0-71 
1-52 
206 



0-57 
0-78 
1-62 



1903—04, 1904—06 og 1906—06. Som det vil ses, har Vinteren 
1903 — 04 givet det største Tørstofsvind, derefter kommer Vin- 
teren 1904—06 og Vinteren 1906 — 06 staar mefl det laveste 
Tørstof svind. Qennemgaaende vil det ses, at i det Store og 
Hele er der god Overensstemmelse mellem Resultaterne fira de 
enkelte Forsøgsaar. 

Naar Vinteren 1906—06 har givet detmindste Tørstofsvind, 
og naar navnlig Roehuset i 1906—06 viser et forholdsvis lavt 
Tørstofsvind, staar dette utvivlsomt i Forbindelse med Tempe- 
raturforholdene særlig under Hjemkørselen og Kulingen. Luftens 
Middelvarmegrad i denne Periode var som ovenfor angivet, i 1903 
c. 10^ i 1904c. 110 og i 1905 o. 6^ I Roehusene, hvor Roerne 
lægges i en Højde af 3^2 — 5 Alen, maa det sikkert være af 
Betydning, om Roerne ved Sammenkørslen holder en Varmegrad 
af c. libeller kun c. 6^. Den lave Varmegrad maa antages at 
nedstemme Roens Livsvirksomhed og dermed ogsaa Aandedrættet, 
hvad igen har til Følge, at saavel Varmeudviklingen som 
Tørstofsvindet formindskes en Del. 



358 

Der kan i denne Sammenhæng være Anledning til at ind- 
skyde Oplysning om, at der i Efteraaret 1904 blev forsøgt at 
opbevare nogle Roeprøver paa Is. Prøverne blev lagt umid- 
delbart ovenpaa Isbunken, og det hele blev dækket med et 
tykt Lag Tang. Som Tabel 9 viser, er der i de to første 
Maaneder ikke foregaaet noget Svind af Tørstof, og først i 
den tredie Maaned begynder der at vise sig et lille Svind. 
Paa Grund af at Isen smeltede, maatte Forsøget indstilles i 
Januar, men det viser altsaa, at kunde Varmegraden i Over- 

Tabel 9. 





Opbevaring p 


aa Is. 




Dato 


Varmegrad 


Tørstof i pCt. 


Tørstofsvind i 

Pd. pr. 100 Pd. 

Roer 


Vandsvind i 

Pd.pr.l(X)Pd. 

Roer 


22/ 
/il 

^7,2 


4-1 
1-3 
2-2 


14-23 

14-0 

13-35 


002 

-K)04 

0-38 


-J-2-82 
-I-4-86 

-^7-28 



vintringsrummene holdes nede paa nogle faa Grader over Fryse- 
punktet, vilde man sandsynligvis kunne undgaa nævneværdig 
Tørstoftab i Efteraars- og Vintertiden. Tillige vil heraf for- 
staas, at en saa betydelig Nedgang i Temperaturen, som Efter- 
aaret 190B udviser, uundgaaeligt maa have til Følge, at Roernes 
Tørstofsvind bliver mindre. 

Tabel 10 giver Oplysning om Tørstofprooenten og Vand- 
svindet i hvert af de tre Forsøgsaar. Ved Optagningen om 
Efteraaret var Tørstofprocenten i 1903 11-76 %, i 1904 14-66 og 
i 1905 10-86, Roerne har altsaa i de tre Forsøgsaar haft 
en stærkt vekslende Tørstofprooent. Nedgangen i Tørstofpro- 
centen under Overvintringen var i 1904 1-6 %, i 1903 l'O % og 
i 1906 0-7 7o- I5er synes altsaa at være en Antydning af, at i 
de Aar, hvor Roerne har et højt Tørstofindhold, daler Tørstof- 
procenten mere under Overvintringen end i de Aar, hvor Tør- 
sto^rocenten er lav. Hvad Vandsvindet i Pd. pr. 100 Pd. Roer 
angaar, da skal der mindes om, at man i 1903 havde et meget 
regnfuldt Effceraar, i 1904 derimod et meget tørt Efteraar og i 
1905 var Nedbøren omtrent Middel. Af Tabellen fremgaar, at 



369 



i 1903 var Vandsvindet meget stort, i 1904 — 05 derimod var 
Vandsvindet meget lavt, navnlig i lagdelt Kule og Roekælder, 
og i 1905 — 06 var Vandsvindet middel. Med andre Ord har 
det været tørt Vejr i længere Tid før Optagningen, opsuger Roerne 



Tabel 10. 



Lagdelt 



s 

I 



Jordkælder 

I 

8 



Tagformet 



s 



Roehus 



Tørstof i pCt. i Roen. 



Novbr.-Decbr. . . . 
Januar-Februar. . 
Marts-April 



11-6 
110 
10-5 



142 
13-5 
13-2 



10-6 

101 

9-^ 



11-6 
11-1 
10-9 



13-8 
12-6 
12-7 



10-6 
10-3 
101 



11-6 

iri 

10-8 



14-1 
13-8 
13-5 



10-7 
10-4 
10-1 



11-3 
10-9 
10-6 



14-4 
14-0 
13-6 



10-7 
10-5 
10-0 



Vandsvind i Pd. pr. 100 Pd. Roer. 



Novbr.-Decbr. . . . 
Januar- Februar . . 
. Marts- April 



4-36 
1-58 

10-59 



-^0•24 
-v-2-22 
-^2•97 



1-93 

-^0-20 

0-53 



5-26 
4-28 
5-72 



^298 
-5-7-36 
-^5-47 



1-66 
1-68 3-96 



2 98 



5-74 



-5-0-29 

-^0-81 

0-67 



2-47 
302 
5 



22 6' 



4-15 
4-79 
53 



229 



5-54 



2-78 



4-58 31^ 



6-18 



(naar Roehuset undtages) en ret betydelig Mængde Vand efter 
Nedkulingen, har det derimod været vedholdende Regnvejr før 
Optagningen, fordamper Roerne meget Vand i den første Periode 
efter Kulingen. De tre Forsøgsaars Vejrlig har altsaa medført 
betydelig Porskel paa Tørstofprocenten og Vandsvindet i Roerne. 
Som det vil vise sig ved at sammenholde Tallene i Tabel 10 
og 8 er dog Tørstof s vind et i det Store og Hele ret upaavirket 
af denne stærke Vekslen i Tørstofprocent, derimod er det samme 
ikke Tilfældet med Vandsvindet, idet som ovenfor anført det 
store Vandsvind i Roehuset, i tagformet Kule for Marts — April 
og endelig i Aaret 1903 — 04 har foranlediget et forholdsvis 
stort Tørstofsvind. 

Af Tabel 11 vil fremgaaa, hvorledes det stiller sig 
med Tørstoftabet pr. Td. L. i de tre Forsøgsaar. Udbyttet 
i Centner Roer har ligesom Tørstofprocenten været i høj 

24 



360 



Grad varierende i de tre Forsøgsaar. I 1904, hvor man havde 
den høje Tørstofprocent, blev der kun avlet 636 Ctr. Eoer pr. 
Td. L., i 1905, hvor Tørstofprocenten var meget lav, blev der 
derimod avlet 1076 Ctnr. Roer pr. Td. L. og i 1903 havde man 

Tabel 11. 

Centner Tørstof i Roeafgrøden fra 1 Td. L. 



Lagdelt 



Jordkælder 



Tagformet 



Roehus 



S 

I 



8 

I 



s 



8 
I 

8 



8 
I 



3 
I 



S 



S 
I 

i 



I 

s 



20. Oktober. 



Novbr.-Decbr. . . 
Januar-Februar . 

Marts-April 



103-58 

97-07 
93-72 

90-29 



93-03 

89-60 
86-56 

84-97 



116-75 

11169 
10814 

103-08 



103-58 

96-19 
91-96 

88-80 



93-03 

89-35 
85-66 

83-70 



116-75 

110-91 
107-83 

10362 



103-58 

96-45 
92-67 

88-09 



93-03 

89-28 
87-06 

83-31 



116-75 

111-05 
107-28 

101-90 



103-58 

9434 
89-41 

85-36 



93-03 

88-52 

8338 

7995 



116-76 

um 

103-96 



en Middelafgrøde paa 880 Ctnr. Roer pr. Td. L. Ser man paa 
Tørstoftabet i 1904-06 og 1905—06 fra Oktober til Marts- 
April lægger man Mærke til, at i Lagdelt Kule er Tabet 8 Ctnr. 
Tørstof, i Roehus 13 Ctnr. Tørstof i 1904—05, men i 1905—06 
er Tabet i Lagdelt Kule 1372 Ctnr. og i Roehus I7V2 Ctnr. 
Altsaa i det Aar, hvor Afgrøden var lille og Næringsværdien 
høj, har Tabet, som man maatte vente, været betydelig mindre 
end i det Aar, hvor Afgrøden var stor, men af mindre Nærings- 
værdi. Sammenligner man dernæst 1903 — 04 med 1906 — 06, 
altsaa det Aar, som stod med det største Tørstof svind i Pd. pr. 
100 Pd. Roer, med det Aar, som havde det mindste Tørstof- 
svind i Pd. pr. 100 Pd. Roer, vil man bemærke, at ved Over- 
vintringen fra Oktober til Marts — April bliver Tørstoftabet i 
Ctnr. Tørstof pr. Td. L. tilnærmelsesvis lige stort i begge Aar. 
Det vil heraf forstaas, at ønsker Roedyrkeren at vide, hvor 
stort det virkelige Tab er, som han i det enkelte Aar lider ved 
Overvintringen af sine Roer, er Tallene for det procentiske 
Tørstofsvind i de enkelte Aar (jvnf. Tabel 8) ufyldestgørende, 
i saa Fald kan man ikke holde sig til Procenttallene alene, 
men maa tillige tage Hensyn til Afgrødens Størrelse i de 
enkelte Aar. En anden Sag bliver det, naar Formaalet, saa- 
ledes som Tilfældet er med nærværende Forsøg, er en Sammen- 



361 

ligning mellem forskellige Opbevaxingsmaader, for at bestenmie 
hvilke Opbevaringsrum, der giver det mindste Tørstoftab, da 
er det procentiske Tørstofsvind, o: Tørstofsvindet iPd. pr. 100 
Pd. Eoer, den Værdimaaler, der . giver det bedste Overblik og 
den sikreste Vejledning. 

Tabel 12 giver Resultaterne fra Forsøgene med ventileret 
og uventileret Opbevaringsrum. Som ovenfor omtalt blev 
Ventilerne, i Henhold til hvad der er Brug i Praksis, lukket 



Tabel 12. 



Tørstofsvind i Pd. 
pr. 100 Pd. Roer 


Vandsvind i Pd. 
pr. 100 Pd. Roer 


Varmegrad i 
Novbr.-Decbr. 


! Ven- 
tileret 


Uven- 
tileret 


Ven- 
tileret 


Uven- 
tileret 


Ven- 
tileret 


Uven- 
tileret 


Lagdelt 0-90 

Jordkælder l'OS 

Tagformet 1-09 

Roehus 1-37 


104 
109 
106 
1-30 


0-20 
1-41 
2-75 
5-20 


054 

-hO-14 

2'iiO 

3-65 


60 
4-9 
50 
9-0 


9-7 

5-4 

6-2 

10^ 


Middeltal . . 1-10 


1-12 


2-39 


1-66 


6-2 


80 



sidst i December, og det er altsaa kun i en Trediedel af Over- 
vintringstiden, at Ventilationen har virket. Tallene er Mid- 
deltal for alle tre Forsøgsaar og for de to Barresstammer. Af 
Tallene i Tabellens nederste Linie fremgaar, at der gennem- 
snitlig ikke synes at være nogen nævneværdig Porskel paa 
Tørstofsvindet pr. 100 Pd. Roer ved Overvintring i ventileret 
og uventileret Opbevaringsrum. Derimod er Vandsvindet, som 
man maatte vente, betydelig større i de ventilerede Rum end 
i de uventilerede, men omvendt er Varmegraden højest i de 
uventilerede Opbevaringsrum. Naar Tørstofsvindet er omtrent 
lige stort i ventileret og uventileret, kunde det derfor mulig- 
vis tænkes at have sin Grund i, at det forøgede Tørstofsvind, 
som det større Vandtab i ventileret Opbevaringsrum medfører, 
afbalanceredes ved Tabet paa Grund af den livligere Aande- 
drætsvirksomhed, der har højnet Temperaturen i de uventilerede 
Opbevaringsrum. 

Den lagdelte Kule viser størst Forskel mellem uventi- 
leret og ventileret Kule i Henseende til Tørstofsvind. Som det vil 

24* 



362 

erindres, blev det ved Karakteriseringen af de enkelte Op- 
bevaringsrum betonet, at i den lagdelte Kule havde Varmen 
vanskeligt ved at slippe ud foroven, Ventilationen bøder selv- 
følgelig noget paa denne Mangel, og man vil derfor ogsaa se, 
at medens Varmegraden i uventil eret Opbevaringsrum for de 
tre andres Vedkommende kun er c. 1 ^ over ventileret, er 
Varmegraden i uventileret lagdelt Kule ikke mindre end 3*7° 
højere end i ventileret. Ogsaa i Henseende til Vandsvindet 
gør lagdelt Kule en Undtagelse fra Regelen, idet Vandsvindet 
er større i den uventil erede Kule end i den ventilerede. Da 
altsaa Vandsvindet er abnormt stort, og Varmegraden er abnorm 
høj i den lagdelte uventilerede Kule, er det ret naturligt at 
ogsaa Tørstofsvindet maa være større i denne end i ventileret 
lagdelt. Forsøget viser altsaa, at man uden Skade kan ven- 
tilere sine Opbevaringsrum, og at det for lagdelt Kule endog 
er sandsynligt, at det vil formindske Tørstofsvindet. 

Ventileringen af de Rum, hvori Roerne opbevares har jo 
navnlig til Formaal, at man paa den Maade kan sikre sig 
imod, at Roerne tager Varme og ødelægges. Det er derfor en 
Oplysning af Betydning for Prakis, naar Forsøget viser, at 
man, uden at der lides noget nævneværdigt Tørstofsvind, kan 
anvende Ventilering. Tillige fortjener at fremhæves, at Ven- 
tilering af den lagdelte Kule maa antages at have en gavnlig 
Indflydelse. 

Roernes Tilbøjelighed til at spire under Opbevaringen har 
ogsaa været gjort til Genstand for Undersøgelse. Udførelse af 
Forsøg med dette Spørgsmaal for Øje synes imidlertid at frem- 
byde forskellige praktiske Vanskeligheder, blandt andet er det 
ikke let at finde Metoder, som paa den ene Side kan give en 
tilstrækkelig talende Karakteristik af Spiringstilbøjeligheden, 
og som paa den anden Side lader sig praktisere med til- 
strækkelig Nøjagtighed. Ved nærværende Forsøg er benyttet 
følgende Fremgangsmaade. Prøverne er klassificeret skøns- 
mæssigt efter Spirernes Længde hos Flertallet af de til samme 
Prøve hørende 50 Roer. 

Er Spirerne indtil Y^ Tom., er Prøven ansat til 1. Klasse. 

„ fra Vi Tom.— 2 Tom., er ^ ^ „ 2. „ 

77 V over 2 Tom., „ „ „ „3. „ 



363 



Roernes Spiring har i det tidligste begyndt at give sig til 
Kende ved Januar-Analysen. Tallene i Tabel 13 angiver, hvor 
mange Prøver der har vist Spiring i Tiden fra 16. Januar til 

Tabel 13. 





Antal spirede Roeprø ver fra 15. 
Januar til 15. April 


pCt. 
Baadne 

Hopf* i 




Ventileret 


Uventileret 


Marts og 
April 




l.Kl. 2. Kl. 


3. Kl. 


l.KL 


2. KL 


3. KL 


19(^-04 
Lagdelt Kule 


6 

2 

4 

13 

6 

18 

4 

2 


8 



1 

10 





3 


10 
8 
9 

11 


10 
5 

5 

7 








0-2 


Jordkælder 

Tagformet Kule 

Roehus 


0-1 
0-0 
0-3 


1904-06 
Lagdelt Kule 



5 










8 
6 
7 
3 


6 
8 
1 
3 


9 

12 



1 


0-8 


Jordkælder 

Tagformet Kule 

Roehus 


0-5 
0-4 
4-0 


1905-06 
Lagdelt Kule 


10 

4 



1 











14 

2 
4 


4 











0-6 


Jordkælder 

Tagformet Kule 

Roehus 


1-7 
1-1 
1-6 











16. April. Da Prøvernes Antal saavel for ventileret som 
uventileret Opbevaringsrum altid er det samme, nemlig i alt 
26, viser Tabellen altsaa tillige, hvor mange uspirede Prøver 
der i hvert givet Tilfælde har været. 

Som Resultater, der kan udledes af disse Undersøgelser 
skal for det første nævnes, at Aaret 1903 — 04 har givet flest 
spirede Prøver, Aai'et 1906 — 06 derimod færrest. Forsøget be- 
kræfter altsaa den fra Praksis vel kendte Erfaring, at i nogle 
Aar er Roerne mere tilbøjelig til at spire i Kulerne end i 



364 

andre Aar. Det kunde tænkes at staa i Forbindelse med, at 
1906 — 06, som Tabel 2 viser, har givet en meget lavere Tem- 
peratur i Opbevaringsrummene end 1903—04, men det kan 
ogsaa skyldes andre Aarsager, og tre Aars Forsøg er for kort 
en Tid til at kunne bringe Klarhed over Aargangenes Ind- 
flydelse paa Boernes Spiring. Endvidere viser Tabellens Tal, 
at gennemgaaende giver de uventilerede Opbevaringsrum flere 
spirede Roer end de ventilerede. Det er sandsynligt, at den 
forholdsvis varme, fugtige og mere indesluttede Luft, som 
findes i de uventilerede Opbevaringsrum, begunstiger Roernes 
Spiring. Denne Formodning vilde desuden falde godt i Taad 
med, naar Tabellens Tal viser, at den lagdelte Kule giver for- 
holdsvis mange spirede Roer. Det er, som bekendt, en almin- 
delig udbredt Mening blandt praktiske Roedyrkere, at Roernes 
Spiring skulde bevirke en stærk Nedgang i Roernes Tørstofindhold. 
Der er dog intet i de foreliggende Forsøgsresultater, som peger i 
den Retning, tværtimod er der adskilligt, som nærmest synes at 
tyde paa, at en begyndende Spiring ingen nævneværdig Indfly- 
delse har paa Tørstofsvindet. Hvis Spiringen forøgede Tørstof- 
svindet, maatte man nemlig vente, at uventilerede Opbevarings- 
rum gav et større Tørstofsvind end de ventilerede, hvad ovenfor 
er vist, ikke er Tilfældet. I ventileret Roehus var samtlige Prøver 
spiret i 1903—04, og Halvdelen af Prøverne var tilmed spiret 
meget stærkt, i 1904—05 derimod viste der sig kun yderst svage 
Tilløb til Spiring. Tørstofsvindet i ventileret Roehus i Tiden 
fra 16. Jan. var i 1903-04 1 76 i 1904-06 20.1 Pd. Tørstof pr. 
100 Pd. Roer, altsaa giver det procentiske Tørstofsvind ingen 
Antydning af, at den stærke Spiring i 1903—04 har haft nogen 
nævneværdig Nedgang i Roernes Tørstof til Følge. Endvidere 
kan nævnes, at hvis det var rigtig, at Roernes Spiring i Ku- 
lerne medførte større Tørstoftab, vilde det være besynderUgt, 
at alle tre Forsøgsaar har godtgjort, at den lagdelte Kule gi- 
ver mindre Tørstofsvind end de andre Opbevaringsrum, da den 
lagdelte Kule dog netop, hvad ogsaa er en Erfaring fra Prak- 
sis, giver forholdsvis mange spirede Roer. 

Før Omtalen af disse Undersøgelser over Roernes Spiring 
under Overvintringen sluttes, skal endnu kun peges paa et Par 
Punkter, som det vil være vanskelig at give nogen rimelig 
Forklaring af. Det er saaledes ret uforstaaelig, hvad Grunden 
kan være til Roeprøvemes stærke Spiring i Roehusene i 1903—04, 



366 

medens de to andre Forsøgsaar saa godt som ingen spirede. 
Prøver har givet, og noget lignende gælder Roekælderen, i 
1904/06 har den givet mange spirede Prøver, i de to andre Aar 
ingen eller ktm faa. Roernes Spiring i Kulerne er utvivlsomt 
et ret vanskelig Spørgsmaal at komme til Bunds i, og de her 
forelagte Resultater kan kun opfattes som foreløbige Antyd- 
ninger, der trænger til Bekræftelse gennemfortsatte Under- 
søgelser. 

I Tabel 13 er tillige angivet, hvor mange Procent raadne 
Boer der har været. Raadne Roer har paa en enkelt Undta- 
gelse nær aldrig vist sig før ved Marts og April Analyserne. 
Ved Procentberegningen er derfor kun de Prøver, som har væ- 
ret anvendt til disse to Analysetider, benyttet. Som det vil 
ses, er raadne Roer kun optraadt i saa forsvindende Antal ved 
Forsøgene, at man ved Sammenligningen mellem de fire Op- 
bevaringsrum er berettiget til at lade de raadne Roer ude af 
Betragtning. Naar der i 1905 — 06 har vist sig lidt flere raadne 
Roer end i de to første Forsøgsaar, er dette ikke Aarets Skyld, 
men har sandsynligvis kun sin Grund i, at man til Forsøget 
havde anvendt en Stamme, der synes at være tilbøjelig til at 
give lidt flere raadne Roer i Kulerne end andre Stammer. Som 
det vil ses? er der en Antydning af, at Roehuset giver lidt flere 
raadne Roer end de andre Opbevaringsrum. 

Af pletraadne Roer har der ved Forsøget vist sig ikke 
saa ganske faa, men da denne Form af Raaddenskab hos Forsøgs- 
roerne ikke kan tilskrives Opbevaringsrummet, men staar i For- 
bindelse med, at deres Overflade saares af de anvendte Staal- 
traadsække, kan man ikke tillægge Procenttallene for plet- 
raadne Roer nogen Betydning, og de er derfor udeladt. 

Som ovenfor berørt, har der til Forsøget været benyttet 
en Stamme med højt og en Stamme med lavt Tørstofindhold. 
Da imidlertid Forskellen i Tørstofprocenten hos Roerne af de to 
Stammer paa Grund af indtrufne Omstændigheder blev for 
lille, kan Forsøgsresultaterne ikke tjene til Belysning af Spørgs- 
maalet, om Tørstof svindet er det samme i Roer med højt og 
lavt Tørstofindhold. Det maa derfor være fremtidige Forsøg 
forbeholdt at tage dette Spørgsmaal op til fornyet Undersøgelse. 
Skønt det, der var Hensigten med Anvendelsen af de to Stam- 
mer til Forsøget, altsaa ikke blev opnaaet, har de to Stammer 
alligevel været et Gode, idet de Dobbeltundersøgelser, som der- 



366 

ved er foranlediget, har tjent til at styrke det Forsøgsgnindlag, 
hvorpaa Hovedresultaterne med Hensyn til Forholdet mellem 
de fire Opbevaringsrum er bygget. 

I Hovedtabel 1 og 2 er anført det Forsøgsmateriale, der 
er lagt til Grund ved Beregningen af de Middeltal, som findes 
i de i Teksten indførte Tabeller. 

Beretning om nogle supplerende Forsøg, som først blev paa- 
begyndt i Vinteren 1904 — 06, vil ventelig kunne afgives næste 
Sommer, naar der ogsaa for disse kan tilvejebringes en tre- 
aarig Periode som Grundlag for Resultaterne. 



367 



Hovedtabel 1. 



O vervintringsforsøg i 1903 — 04. 





Hyllested-Stammen 


Svingelgaard-Stammen 


3 


Ventileret 


Uventileret 


Ventileret 


Uventileret 


IS 

< 


Tørstof i 

pCt. af 

Roen 


3é 
1- 


Tørstoftab i 
Pd. pr. 100 
Pd. Roer 


Tørstof i 
pCt af 

1 R oen 




i Tørstoftab i 
Pd. pr. 100 
Pd. Roer 


Tørstof i 

pCt. af 

Roen 


> 


Tørstoflab i 
Pd. pr. 100 
Pd. Roer 


1 Tørstof i 

pCt. af 

Roen 


1- 


Tørstoftah i 
Pd. pr. 100 
Pd. Roer 



Lagdelt Kule 



Nvbr. 


11-4 


50 


0*62 


11-45 


4-9 


056 


12-23 


4-8 


0-46 


11-85 


3-7 


0-69 


Dcbr. 


11*05 


50 


0-95 


11-0 


5-3 


103 


12-25 


65 


065 


11-85 


5-8 


0-94 


Jan. 


10-65 


2-5 


107 


10-8 


3-8 


ro6 


11-35 


20 


0-98 


11-6 


4-3 


100 


Febr. 


103 


1-3 


1-28 


10-3 


1-8 


1-34 


11-2 


0-8 


0-99 


11-45 


50 


1-22 


Marts 


101 


V2 


1-47 


102 


2-0 


1-45 


10-9 


3-3 


1-66 


11-55 


40 


102 


April 


9-9 


2.4 


ræ 


965 


0-5 


1-85 


10-7 


ro 


1-51 


ll-O 


2-4 


1-36 



Jordkælder 



Nvbr. 


11-75 


8-0 


064 


11-75 


7-2 


0-55 


11-95 


5-7 


0-83 


11-9 


4-2 


0-70 


Dcbr. 


11-15 


7-0 


1-08 


11-15 


55 


0-91 


11.85 


5-8 


0-94 


11-7 


5-3 


102 


Jan. 


10-9 


6-3 


1-24 


10-9 


2-5 


0-82 


11-65 


5-5 


109 


11-3 


3-0 


114 


Pebr. 


10-6 


75 


1-64 


10-4 


5-5 


1-62 


11-55 


6-8 


1-34 


11-25 


7-3 


1-67 


Marts 


10-8 


7-2 


1-43 


10-85 


8-7 


1-54 


11-5 


6-7 


1-B7 


10-9 


6-5 


1-91 


April 


10-6 


8-8 


1-74 


10-3 


8-0 


1-97 


11-25 


66 


1-59 


HO 


65 


1-82 



Tagformet Kule 



Nvbr. 


11-35 


7-2 


0-92 


11-05 


2-3 


0-65 


12-3 


Dcbr. 


11-35 


8-0 


l-Ol 


10-95 


4-3 


0-97 


12-1 


Jan. 


10-95 


6-8 


1-24 


10-55 


30 


1-22 


118 


Febr. 


10-6 


7-0 


1-59 


10-6 


5-3 


141 


11-6 


Marts 


10-7 


8-2 


1-63 


10-4 


7-7 


185 


11-0 


April 


10-8 


9-0 


1-62 


1005 


61 


2-01 


10-9 



5-5 


0-48 


11-5 


1-5 


0-77 


8-3 


100 


11-65 


4-3 


0-66 


5-8 


0-98 


11-3 


2-3 


1-06 


5-5 


1-14 


11-5 


5-3 


1-21 


6^0 


1-76 


1125 


6-8 


1-61 


7-1 


197 


11-55 


8-8 


1-57 



Roehus 



Nvbr. 


11-3 


4-0 


060 


10-85 


4-7 


1-11 


11-85 


4-5 


74 


12-0 


3-8 


0-54 


Dcbr. 


1105 


53 


099 


10-55 


7-3 


1-67 


11-4 


5-0 


1-27 


11-5 


75 


1-46 


Jan. 


10-7 


5-5 


1-34 


105 


5-5 


1-53 


11-55 


6-0 


113 


10-95 


6-3 


1-84 


Pebr. 


10-3 


6-3 


1-80 


10-4 


8-0 


1-88 


11-3 


70 


1-59 


11-15 


7-0 


1-78 


Marts 


104 


75 


1-83 


10-5 


8-8 


187 


11-0 


88 


207 


11-0 


80 


1-98 


April 


10-5 


100 


200 


10-05 


100 


2-40 


10-85 


9-3 


2-26 


10-7 


6-8 


213 



368 



Hovedtabel 1 (fortsat). 

Overvintringsforsøg i 1904—06. 





Sludstrup-Stammen 


Skovly-Stammen 


00 


Ventileret 


Uventileret 


Ventileret 


Uventileret 


< 


Tørstof i 

pCt. af 

Roen 


li 


1 Tørst 01 tab i 
Pd. pr. lOJ 
i Pd. Ro.T 


Tørstot i 
pCt. af 
1 Roen 


Id 

1- 


Tø.stottabi 
Pd. pr. 100 
Pd. Roer 


i -g 


Id 

> 


!Tørstofta«»i 
Pd. pr. 100 
Pd. Roer 


Tørstof i 

pCt. af 

Roen 




122 



Lagdelt Kule 



Nvbr. 


14-2 


2-0 


0-78 


14.3o 


1-5 


0-57 


14-55 


1-6 


0-27 


14-2 


20 


(m 


Dcbr. 


14-16 


-f-2-8 


015 


1425 


-r-0-5 


0-38 


lB-85 


-^0•8 


0-64 


1365 


-^1-0 


0-81 


Jan. 


13^5 


-^2-7 


0-48 


1316 


-M-0 


1-42 


13-75 


-M-6 


0-64 


13-7 


0-3 


0-94 


Febr. 


13-45 


-^2-8 


0*87 


13-75 


13 


1-13 


13-15 


-h2-7 


1-09 


13-05 


1-0 


155 


Marts 


13-36 


-H)-8 


1-24 


13.3 


^10 


1-27 


13-1 


-h3-2 


1-08 


13^3 


-r-1-2 


1-14 


April 


13-20 


-^3-:: 


1-06 


__ 


— 


-*) 


12-95 


-^6 


1-57 


130 


-T-21 


1-33 













Jordkælder 












Nvbr. 


14-3 


1-8 


0-66 


14-4 


-5-0-3 


0-26 


14-35 


1-5 


0-47 


14-45 


-rl-3 


-i-QrOi 


Dcbr. 


13-G 


-5-50 


0-42 


12-55 


-5-5-8 


1-42 


13-25 


-5-5-5 


0-62 


13-2 


^-4-3 


0-8S 


Jan. 


12-95 


-^6-3 


0-93 


— 


— 


-*) 


13-25 


-5-40 


0-82 


; 




-*l 


Febr. 


130 


^4-7 


1-09 


12-05 


-5-8-5 


163 


12-8 


-5-6-3 


099 


12-5 


^8-0 


110 


Marts 


1305 


-f-r7 


1-43 


12-05 


-^5•8 


1-95 


12-85 


-5-1-2 


1-60 


126 


-f-5-8 


1-27 


April 


12-6 


-5-5-5 


1-41 


12-2 


-5-8-7 


1-44 


13-3 


-^0•3 


1-26 


1265 


-T-4-3 


1-41 













Tagformet Kule 












Nvbr. 


14-15 


0-0 


0-55 


14-15 


0-8 


0-66 


14-15 


-^0-3 


0-41 


14-25 


1-5 


0*56 


Dcbr. 


18-95 


00 


0-75 


14-25 


00 


0-45 


13-70 


03 


0-94 


14-20 


OrO 


0-40 


Jan. 


14-0 


-5-0-7 


060 


14-0 


2-0 


0*08 


13-35 


-r-1-6 


1-06 


13^ 


0-3 


0-74 


Febr. 


lB-7 


00 


100 


138 


0-7 


100 


13-6 


03 


104 


13-5 


H-0-3 


1-06 


Mai-ts 


13-75 


3-8 


1-47 


13-6 


2-5 


1-44 


13-15 


1-0 


1-58 


13-35 


2-5 


168 


April 


13-4 


2-1 


1-58 


13-3 


13 


1-57 


1335 


0-6 


1-38 


1345 


3-4 


1-61 



Roehus 



Nvbr. 


14-7 


1-8 


026 


14-35 


2-8 


0-75 


14-6 


28 


0-41 


14-25 


2-8 


0-75 


Dcbr. 


14-05 


3-8 


118 


lB-95 


2-0 


1-03 


14-55 


4-0 


063 


14-4 


3^3 


0-68 


Jan. 


1405 


50 


1-35 


131)5 


6-8 


1-70 


13-65 


7-2 


1-93 


14-55 


6-0 


0^ 


Febr. 


13 7 


60 


1-82 


13-95 


50 


1-45 


140 


8-0 


1-72 


1405 


5-0 


1-20 


Mans 


137 


70 


196 


14-1 


8-2 


1-76 


13-6 


10-5 


2-43 


13-85 


6-7 


1-68 


April 


13-7 


9-6 


2-32 


13-3 


83 


1-84 


13-65 


11-6 


2-52 


12^ 


2-1 


1-97 



*) Paa Grund af indtrutne Uheld har man maattet kassere Tørstof bestemmelserne. 



369 



Hovedtabel 1 (fortsat). 

Overvintringsforsøg i 1906 — 06, 





j Lille Taarøje-Stammen 


Skovly-Stammen 


'O 

a 
< 


Ventileret 


Uventileret 


Ventileret 


Uventileret 


Il Tørstot i 
pCt. af 
Roen 


dtp. 

> 


1 Tørstottab i 
Pd. pr. 100 
Pd. Roer 




1- 


Tøpstoftab i 
Pd. pr 100 
Pd. Roer 


Tørstof i 

pOt. af 

Roen 


-O 

ié 

> 


Tørstottab i 
Pd. pr. 100 
Pd. Roer 


Tørstof i 

pCt af 

Roen 


Is 

> 


1 Tørstottab i 
Pd. pr. 100 
Pd. Roer 



Lagdelt Kule 



Nvbr. 


9-9 


3-7 


0-49 


9-8 


1-5 


0-35 


11-6 


3-6 


0-52 


11-65 


2-4 


0-33 


Dcbr. 


9-9 


3-8 


048 


9-65 


1-4 


049 


11-4 


2-3 


056 


11-2 


0-4 


0-54 


Jan. 


9-65 


0-6 


O-n 


9-5 


1-5 


0-64 


11-25 


1-0 


0-56 


110 


0-4 


074 


Febr. 


9-45 


2-0 


0-74 


8-75 


-^02 


1-23 


10-7 


-5-1-9 


0-80 


10-6 


1-4 


1-25 


Marts 


91 


1-0 


10.) 


9-1 


35 


1-22 


11-0 


1-0 


0-81 


1045 


-T-06 


1-19 


April 


8-95 


2-6 


1-28 


8-3 


2-1 


1-87 


10-55 


2-4 


1-40 


10-55 


2-0 


1-36 



Jordkælder 



Nvbr. 


9-95 


30 


0-35 


9-5 


1-4 


0.63 


11-55 


2-0 


0-38 


11-48 


0-2 


0-24 


Dcbr. 


9-55 


30 


0-74 


9-45 


2-3 


0-77 


11-3 


3-8 


O-as 


11-5 


15 


0-37 


Jan. 


9-55 


3-2 


0-76 


9-55 


1-0 


0-55 


11-25 


20 


067 


11-0 


20 


0-92 


Febr. 


9-3 


4-3 


1-10 


9-3 


3-5 


1-03 


11-2 


80 


0-84 


11-15 


0-9 


0-65 


Marts 


9-3 


4-3 


rio 


9-3 


2-4 


0-92 


10-85 


4-3 


1-32 


10-^5 


2-9 


1-16 


April 


9-1 


G-2 


1-46 


9-45 


52 


104 


10-65 


4-5 


1-63 


10-9 


3-9 


1-23 













Tagformet Kule 












Nvbr. 


97 


2-6 


0-65 


100 


2-9 


029 


11-53 


1-2 


0-31 


11-7 


1-6 


0-19 


Dcbr. 


9-7 


2-1 


0-50 


9-7 


4-0 


0-69 


11-25 


3-5 


0-84 


1165 


5-5 


069 


Jan. 


9-68 


4-3 


0-74 


9.8 


4-1 


0-60 


11-25 


2-3 


0-71 


11-25 


3-4 


0-8£i 


Pebr. 


9-5 


3-8 


086 


9-3 


4-7 


1-14 


111 


3-9 


1-03 


111 


4-6 


1-11 


Marts 


9-2 


4-2 


1-19 


9-55 


6-0 


102 


11-05 


3-5 


104 


11-15 


5-6 


1-17 


April 


9-15 


9-4 


1-71 


93 


8-6 


1-50 


10-7 


6-9 


1-74 


109 


8-1 


1-68 



Roehus 



Nvbr. 


10*1 


3-6 


0-26 


965 


1-5 


0-49 


11-5 


4-0 


066 


11-5 


ri 


0-33 


Dcbr. 


99 


6-6 


0-73 


9-35 


1-9 


0-83 


11-45 


6-8 


103 


11-65 


1-1 


018 


Jan. 


948 


4-6 


0-96 


9-55 


2-3 


067 


11-4 


5-6 


0-94 


11-25 


1-5 


0-62 


Febr. 


9-75 


5-7 


0-81 


9-55 


32 


0-76 


11-55 


58 


082 


11-3 


2-2 


0-65 


Marts 


9 35 


7-5 


1-35 


9-3 


6-7 


1-32 


11-05 


9-8 


1-73 


110 


5-8 


1-34 


April 


9-3 


9-7 


1-60 


9-1 


6-6 


1-50 


10-8 


10-2 


200 


10 2 


5-5 


206 



370 



5* 



SO 



■ O 
Ol 



er' 
g 






Ol 








^ 


Ir^ 


«H 


o 


fej 


o 








p 


^ 


tt 


(t 


O 


p^ 






•^ 


er 




o 


< 


cl- 






S- 


i 


7 


o- 


CD 

5 

rr 








1 


1 




? 

i 




;z5 

O 

B 




i 










!5 


fD 


o- 














^ 








1 


O 




00 

o 


§ 


00 
bO 


1903-04 


<1 

CD 


M 


O) 


Ot 


►e- 


»f^ 


OS 


00 


1904—05 


»^ 


^— 


o> 




00 


IC 




CD 


i 


«) 


»f^ 


M^ 


»;^ 


Ol 


1905—06 


Ol 


»f^ 


4>^ 


H- 


^ 


o 






2- 


1 










1— ' 






1 


00 


Ci 


os 


op 


H-» 


1903—04 




9" 




-5 


4^ 


O) 


Ol 


4a» 


CO 




i-< CD 


op 


op. 


^ 


09 


1—* 


os 


1904—05 


CO 


O) 


OS 


Ol 


00 


Ol 




d- 1 




<? 


os 


os 


1905-06 


Ol 


o: 


os 


CO 

to 


to_ 
oo 


os 








to 




bO 


1903-04 






i£k. 


•j 


Ol 


00 


Mi 


bo 








1^ 


Ol 


o? 


OD 


q« 


Ol 


1904—05 


p. 


00 


os 


1^ 


O 


æ 




^ 














^? 


»9 


CO 


00 


1^ 


4^ 


1905—06 




a 
^ 

S 


o 

00 


00 


00 


1— 1 


OS 


00 






»^ 


1—* 


bO 


»f^ 


os 


1903—04 




o» 


00 


CD 


00 


os 

1 


^cs 




£.d 


CD 










Ol 


»f^ 


00 


»;^ 


1 
* 


-<l 


1904-05 


^ai 


•^ 


o 


o» 


O 


t^ 


os 




9 B 

ri- • 




to 


00 


00 


00 


4a» 


o? 


1905-06 


o» 


00 


d> 


}—* 


4k. 


CD 








CO 


o 


1—' 


00 


00 


OS 


1903—04 






„ .^ 


<1 


_P^ 


to 


<1 


CO 






!:? 






, 




Ol 


Ot 


to 


03 


Ol 


1 


1904-05 


3? 


r^ 


Cl 


to 


CO 


00 


to 




o" 


















00 


03 


00 


CJI 


C7I 


»*^ 


1905—06 




g 


o 


to 


o« 


o 


O 


to 









' >^ 


»f^ 


<? 


os 


<=? 


00 


1903—04 


CD 


»f^ 


bO 


00 


CO 


CD 








1 Ol 


Ol 


bO 


CO 


OS 


CD 


1904-05 


to 


1— ' 


o» 


00 


Ol 


^. 




S p 


CD 


«> 


03 


CO 


oo 


»f^ 


»f^ 


1905-06 


S- . 


- o 


^- 


to 


-OL 


<^ 


Ol 





















1— ' 


^ 


CO 


00 


o 


p 


00 


1903-04 


<1 




oo 


to 


os 


•J 


o 


os 




CD 










^_» 


H- 1 




00 


00 


Ol 


CO 


o 


t— * 


1904-05 


F: 




-Kl 

1 


O) 


<I 


^ 


t-» 


1—^ 




i 


1 


»f^ 


CO 


•^ 


00 


Ol 


1905-06 


gj !' 


00 


^ 


00 


00 


to 






CD 






1 


1 


^^ 


1— » 




CX- . 


X 


<! 


1 


1 


►**. 


Cri 


1903-04 




I2 


éi 


0^ 


<l 


1— ' 




ff 




<1 


0:> 


C7I 


<? 


<1 


1—* 


1904-05 




CD 


J— ' 


1^ 


.OL 

Ol 


bO 




s? 




1905-06 


05. 


fp 


m> 


os 


00 










os 


»— 1 


1—' 


bO 


«!9 


^ 


1903-04 


< 

s. i 






to 

oc 


ds 
ro 


j<L 
to 


Ol 
»6^ 






1904—05 


Ol 


Ol 


O 


o 


kU 


ds 1 




CD 




«9 




p 


00 


00 ; 


1905—06 




o 


CD 


OS 


^1 


00 


CO . 









w 

o 

p- 

o- 
a> 

I— • 



© 

I—« 

I-"« 

© 

I—« 

•-* 

5 

(D 

OQ 
'i 
80 
P- 

O 
o- 

CD 
< 
P 
•-* 
I-"« 

00 

•-< 

C3 

5 
B 

CD 



1 8. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed 
i Plantekultur. 



Saatids- og Saamængdeforsøg med Rug. 

Forsøgene anlagdes første Gang i Efteraaret 1895. I de 
første tre Aar omfattede de fire Sorter, nemlig Provsti-Rug, 
Bretagne-Rug, Zeelænder-Rug og Dansk Rug. Disse Rugsorter 
udsaaedes med tre forskellige Saamængder til fem forskellige 
Saatider med 10 Dages Mellemrum i September og første Halvdel 
af Oktober Maaned. En foreløbig Meddelelse om de første tre 
Aars Forsøg blev udsendt i Efteraaret 1898. Fra 1899 er For- 
søgene fortsat efter samme Plan, men med flere Saatider og 
færre Rugsorter. Herom er udsendt foreløbig Meddelelse i 
Efteraaret 1905. Efterfølgende Beretning, som omfatter begge 
de nævnte Forsøgsperioder, er aflFattet af Forsøgsbestyrer A. J. 
Hansen, Tylstrup, under Medvirkning af Assistent C. P. Lauridsen. 

Bestyrerne af Statene Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. 



Saatiden har for alle vore Kornarter en væsentlig Ind- 
flydelse paa Afgrødens Størrelse og Godhed. At træffe den 
rette Saatid kan være ret vanskeligt, og Meningerne om det 
bedste Tidspunkt for Sædens Lægning er stærkt afvigende blandt 
praktiske Landmænd. Dette gælder for alle Sædarter, men dog 
ganske særlig for Rugen. Det er ogsaa den Sædart, hvor Saa- 



372 

tiden har det største Spillerum, og hvor Virkningen af en tid- 
ligere eller sildigere Saaning kendes stærkest. For Landets 
bedre, lermuldede Jorder kan dette Spillerum ikke blive stort, 
thi disse Jorder maa behandles og tilsaas, saa snart de om Efter- 
aaret har en passende Fugtighed og inden de bliver saa vaade, 
at de ikke falder bekvemt for Redskaberne. Paa de magre, 
sandmuldede Jorder, de ^;ientlige Bugjorder, som findes i saa 
stor Udstrækning i Jylland, stilier Forholdene sig helt ander- 
ledes. Disse Jorder er næsten tjénl%e til Behandling og Be- 
saaning til enhver Tid paa Åaret, naar de da ikke er tilfrosne 
eller dækkede af Sne. Rugsaaningen foregMCr da ogsaa her 
gennem alle Efteraarsmaanedeme lige fra August og til hen 
imod Jul. Det er en Selvfølge, at et saa stort SpiUenun for 
Saatiden vil give sig stærkt tilkende paa Afgrøden. Med^Ms 
den først saaede Rug allerede om Efteraaret — selv paa mager 
Jord — bliver meget frodig, maa den sidst saaede overvintre 
med nogle svage, rødlige Spirer, og denne Forskel i Frodighed 
kan ikke udjævnes i den egentlige Vækstperiode den paaføl- 
gende Sommer. At Rugsaaningen falder til saa forskellig Tid, 
har i mange Tilfælde sin Grund i Forhold, som ikke kan 
ændres, men ofte beror det paa, at man tillægger Saatiden for 
ringe Betydning. Der gives dog ogsaa Landmænd, som fore- 
trækker en meget sildig Saatid, og mener, at de derved opnaar 
det bedste Udbytte. Denne Anskuelse fremkommer formentlig 
derved, at de bedømmer deres Rugafgrøde efter det Antal 
Skæpper, den giver af Traven; her vil den sent saaede Rug 
med sin forholdsvis ringe Halmmængde og forholdsvis høje 
Komprocent som Regel tage sig ret fordelagtigt ud. 

Af efterfølgende Beretning om de paa Statens Forsøgs- 
stationer udførte Saatidsforsøg med Rug vil det fremgaa, at 
Saatiden er en Faktor, som paavirker Udbyttet i meget høj 
Grad. Forsøgene omfatter dog ikke alene forskellige Saatider. 
Der er samtidig gjort Forsøg over, hvilken Udsædsmængde der 
kunde anses for heldigst, idet Saatids- og Saamængdeforsøg 
maa anses for at staa i saa nært Forhold til hinanden, at de 
kim kan give frugtbare Resultater, naar de kombineres med 
hinanden. 

Forsøgene er udførte paa lermuldet og sandmuldet Jord ved 
Askov, paa lermuldet Jord ved Lyngby og Tystofte og paa 
sandmuldet Jord ved Vester Hassing. 



373 

De strækker sig over et Tidsrum af 9 Åar fra 1895 — 96 til 
1903 — 04. De første tre Aar omfatter kun 5 Saatider, de sidste 
fem Aar 7 å 8 Saatider. 

I Aarene 1895—96—1897—98 blev Forsøgene anstillede efter 
følgende Plan: 

Der benyttedes, forsaavidt Pladsforholdene tillod det, fire 
Bugsorter, nemlig: 

Bretagne-Rug, 
Provsti-Rug, 
Zeelænder-Rug og 
Gammel dansk Rug. 

Disse Rugsorter udsaaedes den 1., 10., 20. og 30. September 
samt den 10. Oktober, hver Gang med følgende Udsædsmængder : 

150 Pd. pr. Td. Ld., 
190 — — — og 
230 — — — . 

Af Pladshensyn har enkelte Stationer dog i enkelte Aar 
havt et mindre Antal Sorter. M. H. t. Saatiden er Planen 
fulgt saa vidt muligt. Det har dog ikke al Tid været muligt 
at faa Rugen saaet paa den planmæssige Dato. Enkelte Aar 
har det været nødvendigt at saa en Dag eller to før eller 
senere end den fastsatte Dag, men de 10 Dages MeUemrum 
mellem Saatiderne er i de fleste Tilfælde bibeholdt. 

Rugen er overalt saaet i ren og velbehandlet Jord, men 
Sædskifterne er ikke ens for aUe Stationer; Forfrugt og Gød- 
ningsmængder bliver derved ret forskellige. 

Paa Askov Lermark er Rugen saaet i helbrakket Jord, 
gødet med 42000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. 

Paa Askov Sandmark er Sæden ligeledes lagt i Helbrak, 
gødet, med 28000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. 

I Lyngby er Jorden kun halv brakket og Forfrugten er 
andet Aars Kløvermark. Af Gødning er anvendt 200 Pd. 18 % 
Superfosfat pr. Td. Ld. 

Paa Tystofte har Rugen de to første Aar været saaet efter 
benyttet Brak. Forfrugten, Vikkehavre, hvortil er gødet med 
20000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld., er høstet i grøn Tilstand. 
Der er ingen Gødning anvendt direkte til Rugen. Det sidste 



374 

Aar var Forfrugten en enaarig Græsmark, og der er gødet 
med 20000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. til Eugen. 

I Vester Hassing følger Bugen efter Vikkehavre, høstet i 
grøn Tilstand. Der gødes med 20000 Pd. Staldgødning til 
Vikkehavren, men ikke direkte til Rugen. 

Forsøgsstykkernes Størrelse har været enten Y^oo Td. Ld. 
eller V200 Td. Ld., eftersom Pladsen har tilladt det. Fælles- 
parcellernes Antal har været mindst 2. 

Rugen er bredsaaet og dækket med en Haandsæddækker. 

Hovedresultaterne for disse tre Aars Saatidsforsøg er op- 
ført i efterfølgende Tabeller. De deri anførte Tal er Gennem- 
snitstal for alle Sorter i de tre Aar. 



Middeltal for Afgrøder af Rug, saaet til forskellig 
Tid i Aarene 1895/96—1897/98. 



Tabel 1. Askov Lerm 


ark. 


Tabel 2 


. Lyngby. 




Saadato 


Udbytte i Centner 
pr. Td. Ld. 


Saadato 


Udbytte i Centner 
pr. Td. Ld. 












Korn 


Halm 




Korn 


Halm 


1. September 
10. - 


23 
25 


78 

78 


1. September 
10. - 


28 

28 


78 
75 


20. - 


25 


65 


20. - 


26 


64 


30. - 


20 


49 


30. - 


25 


54 


10. Oktober 


18 


39 


10. Oktober 


19 


39 


Tabel 3. Tystofte. 


Tabel 4. Askov Sandmark. 


1. September 
10. - 


25 
26 


66 
67 


1. September 
10. - 


14 
11 


38 
33 


20. - 


27 


60 


20. - 


9 


25 


30. - 


24 


50 


•30. - 


9 


22 


10. Oktober 


20 


41 


10. Oktober 


9 


20 



Disse Oversigtstabeller viser, at det lønner sig godt at saa 
JElugen tidligt. Den i September saaede Bug giver paa alle 
Stationer et betydeligt større Udbytte end den, der først saas i 
Oktober. Men Tabellerne viser tillige, at paa de bedre Ler- 
muldede Jorder kan der ogsaa saas for tidligt. I Lyngby har 



375 



Tabel 5. 


Vester Hassing. 




Saadato 




Udbytte i 
pr. Td 


Centner 
Ld. 






Korn 


Halm 


1. September 
10. - 




1 20 


54 
46 


20. - 




1 17 


37 


30. ' - 




13 i 


29 


10. Oktober 




13 


27 



1. Saatid givet størst Halmudbyt te, men Kærneudbyttet er lige 
stort ved 1. og 2. Saatid. Paa Askov Lermark er Kærne- 
udbyttet størst ved 2. og 3. Saatid. I Tystofte giver 2. Saatid 
mest Halm men 3. Saatid mest Korn. At den bedste Saatid 
for disse tre Forsøgsmarker saaledes gradvis forskyder sig fra 
første Halvdel til hen over Midten af September er i god Over- 
ensstemmelse med disse Jorders Bonitet og Gødningskraft. 

Størst er Udslaget dog for den tidlige Saaning paa de 
jydske Sandmarker. I Askov giver 1. Saatid 3 Ctn. Korn og 
6 Ctn. Halm mere end 2. Saatid, og 6 Ctn. Kom og 18 Ctn. 
Halm mere end sidste Saatid. I Vester Hassing er der avlet 
3 Ctn. Korn og 8 Ctn. Halm mere ved 1. end ved 2. Saatid. 
Sidste Saatid giver her et Mindreudbytte af 10 Ctn. Korn og 
27 Ctn. Halm Fordelen ved den tidlige Saaning er altsaa 
meget stor paa disse Sandmarker. Kornudbyttet gaar jævnt 
ned ved de senere Saatider, men det er dog særlig Halm- 
udbyttet, som paavirkes af Saatiden. 



I ovenstaaende Tabeller er der ikke taget Hensyn til Saa- 
mængden. Det er Gennemsnitstal for alle tre Saamængder. 
Efterfølgende Tabeller (6 — 10) giver en Oversigt over Udbyttet 
efter Udsæden. 

De forskellige Saamængder har altsaa givet forholdsvis 
ringe Udslag. Særlig ved de tidlige Saatider synes Saamængden 
ikke at øve kendelig Indflydelse paa Afgrøden i nogen Hen- 
seende. Ved de senere Saatider har de større Saamængder 
dog forøget Halmudbyttet ved alle Stationer, og ved de sidste 
Saatider er der avlet mest efter de større Saamængder baade af 

25 



376 



Middeltal for Rugafgrøder, avlede efter forskellige 
Udsædsmængder i Aarene 1895/96—1897/98. 



Tabel 6. 


Askov Lermark. 










Udbytte i Ctn. pr. Td. Ld. efter 


Saadato 


150 Pd. Udsæd 


190 Pd. Udsæd 


280 Pd. Udsæd 




Korn 


Halm 


Kom 


Halm 


Kom 


Halm 


1. September 

10. — 


22-9 
26-2 
23-4 
18-5 
17-7 


78-5 
76-9 
60-7 
451 
37-3 


23-1 
250 
25-7 
19-8 
18-3 


77-8 
77-8 
66-4 
50-1 
'39-2 


21*8 
24-7 
25-8 
201 
17-9 


77-1 
791 


20 — 


68'6 


30. — 


51*4 


10. Oktober 


40-1 


GeDDemsn. af alle Saatider 


21-7 


59-7 


22-4 


62-1 


221 


63-3 





Tabel 


7. Lyngby. 








1. September 

10 — 


27-6 
28-0 
26-0 
241 
17-7 


77-2 
73-8 
61-6 
51-7 
36-4 


27-9 
27-3 
26-4 
251 
19-0 


78-4 
74-5 
64-0 
540 
39-4 


27-4 

27-7 
26-5 
261 
19-9 


78-8 

7e>-6 


20. — 


65*7 


30. — 


56*7 


10. Oktober 


410 


Geimemsn. af alle Saatider 


24-7 


601 


251 


621 


255 


63-8 



1. September 
10. - 

20. - 

30. - 
10. Oktober . . . 



GennemsD. af alle Saatider 



Tabel 8. Tystofte. 






25-0 


661 


24-5 


65-4 


25-8 


26-4 


65-6 


26-8 


67-9 


259 


25-8 


55-3 


29-0 


61-3 


27-7 


22-2 


48-4 


23-5 


48-8 


26-2 


180 


38-8 
54-8 


19-6 


41-5 


21-7 1 


23-5 


24-7 


56-9 


256 



65-6 
67-7 
64-6 
54-7 
439 



59-3 



Tabel 9. 


Askov Sandmark 






371 


1. September 

10. — 


14-3 
121 
9-3 
9-0 
8-6 


37-6 
320 
23-4 
21-0 
18-8 


13-2 

11-8 

9-7 

90 

8-9 


36-8 
330 
25-9 
21-7 
19-5 


13-5 
110 


20 — • 


9*4 . 2fi*8 


30. — 1 


9-5 
9-2 


24-2 


10. Oktober 


21-4 


GennemsD. af alle Saatider 


10-7 


26-6 


10-5 


27-4 


10-6 


28-5 



377 



Tabel 10. 


Vester Hassing. 








~^ 




Udbytte i Ctn. pr. Td. Ld. etter 


Saadato 


150 Pd. 


Udsæd 


190 Pd. Udsæd II 230 Pd. Udsæd 




Korn 


Halm 


Kom 


Halm Eorn 


Halm 


1. September 

la — 


23-1 
18*8 


51-5 
42-7 


227 
20*6 


52-7 23-2 66-6 
46-4 91 -4 fiO-ft 


20 — 


16-5 ; 361 
12-8 1 28-5 


16*4 37-6 169 a«-ft 


30. — 


12*9 2fi-Q 1 l.«?-fi 


321 


10. Oktober 


12-9 


26-0 


13-8 


270 


14-1 


28-2 


Gennemsn. af alle Saatider 


16-8 


37-0 


17-3 


88-5 


17-8 


41-0 



Kom og Halm. Forsøgsmarken ved Vester Hassing afviger 
her fra de andre Stationer, idet der i denne Mark er høstet 
størst Afgrøde efter de store Saamængder ved alle Saatider 
baade af Kom og Halm. 



Skønt disse tre Aars Forsøg giver ganske klare og overens- 
stemmende Resultater, saa maatte det dog anses for ønskeligt 
at fortsætte dem efter en noget udvidet Plan. Det kunde saa- 
ledes være ønskeligt at faa en endnu tidligere Saatid paa de 
to Sandmarker, da 1. Saatid paa disse Marker har givet et 
meget større Udbytte end de senere Saatider. Fra praktiske 
Landmænd, som saa Forsøgene i Marken, fremkom der endvidere 
stadig Udtalelser, som gik i Retning af, at en sildigere Saatid 
end 10. Oktober vilde give større Afgrøde end denne. 

Planen blev derefter udvidet med Hensyn til Saatideme 
saaledes, at 1. Saaning blev skudt frem til den 20. August for 
Sandmarkeme i Askov og Vester Hassing. Paa de lermuldede 
Jorder var der derimod ingen Grund til at saa tidligere. Her 
blev 1. Saaning fremdeles foretaget d. 1. September. I alle 
Marker er Saaningen fortsat med 10 Dages Mellemrum til sidst 
i Oktober. 

Af Hensyn til Pladsforholdene i Forsøgsmarkerne blev 
Antallet af Sorter indskrænket til to, nemlig Bretagne-Rug og 
Provsti-Rug. Disse udsaaedes ved hver Saatid i tre Mængder, 
nemlig 150 Pd., 190 Pd. og 230 Pd. pr. Td. Ld. I de sidste 
SAw har det yderligere været nødvendigt at reducere Antallet 

25* 



378 

af Saamængdeme i Lyngby og Tystofte. Her er kun benyttet 
følgende to Mængder: 160 Pd. og 200 Pd. pr. Td. Ld. 

I Askov Lermark har Forsøgene været indlagt i tre Marker. 
I den ene følger Rugen efter Helbrak og gødes med 32000 Pd. 
Staldgødning pr. Td. Ld. Forsøgene har her haft samme Om- 
fang som paa de andre Stationer. I en anden Mark følger 
Rugen efter en Staldfoderafgrøde (Vikkehavre). Der gødes til 
Rugen med 24000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. I en tredie 
Mark toges Rugen efter Halvbrak. Af Gødning anvendes 
16000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. I de to sidstnævnte Marker 
har Forsøgene kun været udførte i Aarene 1901, 1902 og 19rø. 
De har desuden kun omfattet tre Saatider, nemlig 1., 16. og 
30. September. 

I de øvrige Forsøgsmarker er Rugen saaet efter de samme 
Forfrugter og Gødningsmængder som i den første Periode. 

Efterfølgende Tabeller giver en Oversigt over Resultaterne 
af disse 6 Aars Saatidsforsøg. 

Middeltal for Afgrøder af Rug, saaet til forskellig 
Tid i Aarene 1898/99—1903/04. 



Tabel 11. Askov Lermark. Helbrak. 



Saadato 


Afgrøde 
pr. T 


i Centner 
d. Ld. 




Korn 


Halm 


1. September . . 
10. - 


24 
25 


70 
66 


20. — 


23 


56 


30. - 


21 


47 


10. Oktober .... 


17 


38 


20. - .... 


16 


34 



Tabel 12. Lyngby. 



Saadato 



Afgrøde i Centner^ 
pr. Td. Ld. 



Kom 



1. September 
10. - 

20. - 

30. - 

10. Oktober . . 
20. — .. 

30. - ... 



29 
31 
30 
28 
24 
17 
16 



Halm 



78 
77 
71 
61 
51 
36 
33 



Sammenholdes ovenstaaende Oversigtstabeller med de til- 
svarende for første Periode, vil det ses, at Resultaterne fra de 
to Perioder ligner hinanden meget nøje. 

Paa de lermuldede Jorder i Askov, Lyngby og Tystofke 
er der avlet gode Afgrøder ved Saaning hele September Maaned. 
Men ligesom i 1. Periode er Kornafgrøden størst i Askov Ler- 



379 



Tabel 18. Tystofte. 



Saadato 



1- September 

10. - 

20. - 

3a - 

10. Oktober . . , 
20. - ... 
30. - . . , 



Afgrøde i Centner 
pr. Td. Ld. 



Kom 

28 
30 
31 
30 
27 
23 
20 



Halm 

72 
73 
69 
59 
51 
41 
36 



^abe]i5. Askov Lermark. Benyttet Brak. 

1- September . . ' 20 59 

15' — .. ^ 18 50 

16 38 



Tabel 14. Askov Lermark. Halvbrak. 



Saadato 



1. September . . 
15. - 

30. - 



Afgrade i Centner 
pr. Td. Ld. 



Korn 



23 
23 
17 



Halm 

61 

56 
40 



Tabel 16. Askov Sandmark. 



20. August . . . 
1. September 
10. -- 

20. - 

30. - 

10. Oktober . . 
20. - .. 

30. ~ . . 



Tabel 17. Vester Hassing. 



16 
17 
15 
18 
13 
12 
11 
10 



Saadato 



i Afgrøde i Centner 
I pr. Td. Ld. 



38 
39 
36 
30 
25 
22 
21 
19 



Korn 



Halm 



20. August . . . 
1. September. 
10. - 

20.. - 
30. - 

10. Oktober . . 
20. - 



23 


53 


19 


44 


16 


38 


14 


31 


13. 


27 


13 


24 


14 


25 



marås: (Helbraksmarken^ efter 2. Saatid. Denne Saatid giver 

ogsa.a. størst Udbytte i Ljnagby. Tystofte har derimod den 

rst^ Kornafgrøde ved 3. Saatid. Ved de senere Saatider 



380 

daler Kornudbyttet stærkt. Halmudbyttet er størst ved de 
tidlige Saatider og daler forholdsvis stærkere end Kornudbyttet 
ved den senere Saaning. 

Hvorledes Gødning og Jordens Behandling virker paa Rug- 
afgrøderne vil ses af Resultaterne for Rugen efter benyttet 
Brak og Halvbrak i Askov Lermark. Skønt disse Marker ellers 
er ligesaa velbehandlede og godt gødede som Helbraksmarken, 
saa har dette, at Markerne om Sommeren har maatte afgive en 
Afgrøde, og at der er gødet mindre stærkt til Rugen, dog be- 
virket en stærk Nedgang i Udbyttet. Denne Nedgang i Af- 
grødens Frodighed har atter bevirket, at der er opnaaet størst 
Udbytte ved 1. Saatid. 

Resultaterne af Saamængdeforsøgene er opførte i neden- 
staaende Oversigtstabeller. Udbyttetallene i disse er ikke saa ens- 
artede som i de tilsvarende for 1. Periode, men de viser i endnu 
højere Grad, at de valgte Saamængder ikke øver nogen stor Ind- 
flydelse paa Afgrøden, i hvert Fald ikke ved de tidlige Saatider. 



Middeltal for Rugafgrøder, avlede efter forskellige 
Udsædsmængder i Aarene 1898/99—1903/04. 



Tabel 18. Askov Lermark. Helbrak. 








Afgrøde i Centner pr. Td. Ld. efter 


Saadato 


150 Pd. Udsæd 


190 Pd. Udsæd 


230 Pd. Udsæd 




Kom 


Halm 


Kom 


Halm 


Kom 


Halm 


1. September 

10. - 

20. - 

30. - 

10. Oktober 

20. — 


23-9 
25-4 
22-5 
20-4 
17-4 
16-3 


71-4 
66-5 
54-3 
43-6 
39-6 
35-6 


23-9 
24-5 
22-5 
21-5 
181 
16-7 


69-6 
67-4 
54-0 
48-3 
39-9 
358 


230 
23-4 
24-4 
21-3 
17-5 
16-3 


69-3 
64-5 
59-8 
48-5 
38-0 
8B-8 






Gennemsnitlig . . . 


21-0 


61-8 


21.2 


52-4 


21-0 


52-7 





Tabel 19. Lyngby. 








1. September 


28*6 


77-8 


28-9 


77-7 


28-1 


78-8 


10. - 


30-9 


74-7 


31-2 


77-9 


30-5 


81-9 


20. - 


29-2 


690 


29-7 


71-6 


30-6 


767 


30. - 


27-0 


58-8 


27-8 


61-6 


27-8 


63*4 


10. Oktober . .* 


21-6 


43-9 


22-8 


45-7 


23-4 


47-4 


Gennemsnitlig . . . 


27-5 


64-8 


281 


66-9 


281 


69-4 



381 
Tabel 20. Tyatofle. 





Afgrøde i 


Centner 


pr. Td. 


Ld. efter 


Saadato 


150 Pd. Udsæd 


190 Pd. Udsæd 


230 Pd. Udsæd 




Korn 


Halm 


Korn 


Halm 


Korn 


Halm 


1. September 


. 28-7 


71-7 


28-4 


70-6 


27-8 


70-6 


10. - 


. 29-7 


71-6 


29-8 


76-5 


28-8 


74-7 


20. - 


. 30-8 


670 


31-2 


70-3 


30-7 


70-9 


30. - 


29-8 


56-9 


30-3 


60-7 


29-9 


61-8 


10. Oktober 


. 26-6 


49-3 


27-6 


62-1 


27-5 


531 


Gennemsnitlig . . 


. 291 


63-3 


29-5 


66-8 


28-9 


66-2 



20. August . . 

1. September 

10. — 

20. - 

30. - 

10. Oktober. . 

20. - . . 

30. - . . 



Tabel 21. Askov SaRdmark. 



I 



Gennemsnitlig . 



14-6 
16-5 
15-9 
13-4 
12-2 
11-8 
10-8 
101 



13-2 



39-3 
37-3 
341 
290 
23-2 
19-7 
28-0 
21-3 



28-4 



15-9 

16-8 

15-9 

13-8 

12-6. 

11-6 

111 

101 



13-5 



411 
42-6 
37-6 
311 
25-4 
21-6 
22.9 
211 



15-6 
17-2 
15-8 
13-9 
12-8 
121 
11-5 
10-7 

T37 



40-9 
40-5 
38-8 
30-9 
26-3 
22-5 
23-8 
22'5 

2KV7 



Tabel 22. Vester Hassing. 




Naar der til disse Forsøg stadig har været anvendt flere 
Bugsorter, da har Hensigten hermed vær^t at undersøge, om 
der indenfor de bedste og i Praksis mest benyttede Sorter var 
nogen Forskel i Ydeevnen ved Saaning til forskellige Tider. 
Det er saaledes en ret almindelig Anskuelse, at enkelte Rug- 
sorter bedre taaler at saas sent end andre. Dette har Forsøgene 



382 

ikke bekræftet, hvilket vil fremgaa af nedenstaaende Tabeller, 
hvor Udbyttetallene for de to Rugsorter er opførte hver for sig 
ved de forskellige Saatider. Bretagne-Rugen har givet et noget 
større Udbytte end Provsti-Rugen, og dette stemmer godt med 
de paa Forsøgsstationerne udførte Varietetsforsøg. Men overfor 
de forskellige Saatider stiller de to Sorter sig ens. I alle de 
i det foregaaende opførte Tabeller er Udbyttetallene derfor 
Génnemsnitsresultater af de to Sorter. Derved har Forsøgene 
vundet i Paalidelighed og Tabellerne er blevne lettere over- 
skuelige. 



Tabel 28. 
Middeltal for 
Ru 



Afgrøderne af Bretagne- og Provsti 
g i Aarene 1898/99—1903/04. 









Afgrøde i Centner pr. Td. Ld. etter 


8aaning den 






20. Aug. 


l.Sept. 


lO.Sept 


20. Sept. 


30. Sept. 


10. Okt. 


20. ( 


9kt. 


30. Okt 


M.-Tal. 




2 


li 

w 


S 








a> 

i 


S 
W 


i 


13 


g 


2 

13 
W 


g 




i 


B 


S 
s 

M 


c 
'i 

te 


Askov Lermarky 








1 


! 


- _ - 




1 






i 

1 




Helbrak: 












1 


1 




i 






' ;l 


Bretagne. . . . 






25 


72 


25 


65 


23 


56 


21 


46 


18 


39 


16 


34' 


\ 21 52 


Provsti 






22 


69 


24 


67 


23 


56 


21 


48 


17 


39 


17 


37 


1 21 53 


Lyngby: 

Bretagne. . . . 




: 


30 


79 


32 


77 


31 


72 


28 


61 


25 


51 


17 


1 
33 


16 


34 


26 5S 


Provsti 




1 


28 


77 


30 


11 


29 


70 


27 


61 


24 51 


17 


3a 


15 


32 


24 o8 


Tystofte: 

Bretagne. . . . 






30 


74 


32 


76 


33 


1 
72 


82 


62 


29 


52 


25 


44 


21 


36 


29 


59 


Provsti 






27 


69 


28 


70 


29 


66i| 28 


57 


26 


50 


21 


39 


19 


34 


25 


56 


Askov Sandmark: 










. 


1 
i 






1 




1 
I 




■| 


Bretagne. . . . 


17 


40 


17 


42 


16 


37 i 14 


31 j 


13 


26 


12 


22 


11 


21 


10 


20 


U 


30 


Provsti 


15 


37 


16 


37 


15 


35 


13 


29 


13 


26 


12 


23 


11 


21 


10 


19 


13 


2^ 


Vester Hassing: 
Bretagne. . . . 


23 


56 


20 


46 


18 


41 


14 


31 13 


28 


14 


25 


14 


24 


t 

i 
i 


17 


36 


Provsti 


23 


50 


17 


41 


14 


36 


13 


30 i 12 


24 


12 


24 


14 


25 


1 


15 


3:-! 



Det staar endnu tilbage at undersøge, hvorledes Saatiden 
har indvirket paa Afgrødens Kvalitet. Disse Resultater, som 
findes i nedenstaaende Tabeller, omfatter dog kun Kornafgrødens 
Tøndevægt og Vægt pr. 1000 Korn. 



383 

Tøndevægten er højest for Tystofte og Vester Hassing og 
lavest for Askov Lermark. Men indenfor hver enkelt Station 
er Forskellen mellem Saatideme kun ringe, og de smaa Af- 
vigelser, som findes, gaar ikke i samme Retning paa de for- 
skellige Stationer.' Kornstørrelsen er noget nær ens for alle 
Stationer, og den afviger heller ikke meget for Saatideme. I 
Lyngby, Tystofte og V. Hassing giver de sidste Saatider de 
største Korn, men dette har ikke været Tilfældet i Askov- 
markerne. 

Straaets Kvalitet er vanskelig at bedømme, men det kan 
dog med Sikkerhed siges, at de Afgrøder, som giver det største 
Kæmeudbytte, som Regel giver den bedste Halmkvalitet. Paa 
de gode Jorder gror den tidligst saaede Rug stærkt til, Straaet 
bliver derved blødt og gaar af den Grund for tidligt og stærkt 
i Leje. Straaet bliver herved „jordslaaet" og skørt og mindre 
brugbart saavel til Foder som til andet Brug. Den sent saaede 
Rug bliver forholdsvis sildig moden. Den er særlig stærkt 
udsat for Angreb af forskellige Plantesygdomme. Af disse 
paavirker Meldrøjesvampen Kærnen, medens Rust og Brand 
ofte forringer Straaet i meget høj Grad. 



Tabel 24. 

Tøndevægt og Gramvægt af Bretagne-Rug og Provsti- 
Rug, avlet i Aarene 1899—1904. 
Bretagne-Bug. Askov Lermark. 



Saaet Pd. pr. 
Td. Ld. 



150 
190 
230 



Gennemsnitlig . . 

Provsti-Bug, 

150 

190 

^ __ 

CTennemsnitlig . . i 193 



Afgrødens Vægt i Pd. 


1 


Vægt pr. 


1000 Korn 




pr. Tønde 




i Gram 


- — 


Saadato 


"vr 




Saadato 


1 /g 1 /9 


»0/ 

/9 


80/ 10/ 


20/ 

/lO 


10/ 


_''1_ 


^/s 


10/ 
/lO 


"/lO 


1 
194 


195 


198 


197 


196 


195 


23*7 


230 


25-2 


25-5 


24-6 


23-4 


192 


195 


196 


197 


196 


196 


23-5 


23-6 


24-8 


24-5 


24-4 


23-0 


194 
T93' 


196 


198 


198 


197 


199 


24-1 


23-5 


24-2 


24-4 


23-4 

241 




23:3 


195 


197 

_ 


197 


196 


197 


23-8 


23-4 


24-7 


24-8 


23-2 



,195 

192 

li 193 



196 
196 
196 

196 



198 
199 
193 



198 



197 
198 
197 
197 



198 
197 
199 



198 



194 
195 
195 
195 



23-8 
23-4 
23-1 



23-4 



23-7 
240 
23-3 



23-7 



25-9 
25-4 
24-3 
25-2 



25-5 
24-6 
24-0 



24-7 



24-8 
24-2 
23-8 



24-3 



24-6 
241 
24-5 



24-4 



384 



Tabel 26. Lyngby. 



Bretagne-Mug 
















VaTgt 










Saaet Pd. pr. 


Afgrødens Vægt i Pd. 
pr. Tønde 




pr. 1000 Korn 
i Gram 


Td. Ld. 


Saadato 


Saadato 




Ve 


'X ^/b|"/9 


10/ 


^/,o 


■'• 


"/9 


"/« 


^U 


10/ 
/lO 


"/.o 


150 
190 
230 


201 
201 
197 


203 
202 
199 


202 
203 
201 


200 
202 
199 


200 
200 
199 


(200) 
(200) 
(200) 


24-9 
24-7 
24-0 


25-8 
25-7 
24-7 


26-2 
26-3 
25-0 


26-7 
26-3 
24-3 


26-6 
261 
25-3 


(27'2) 
(26-2) 
(25-6) 


Gennemsnitlig . . 


200 


201 


202 


200 


200 


200 


24-5 


25-4 


25-8 


25-8 


260 


26-3 



Frovsti'Bug. 


























150 
190 
230 


201 
200 
196 


203 
203 
199 


203 
203 
200 


202 
202 
200 


201 
202 
199 


(200) 
(201) 
(198) 


25-2 
248 
23-5 


25-9 
25-8 
24-0 


26-6 
26-1 
24-3 


27-3 
26-9 
25-5 


26-8 
26-3 
25-7 


(26-8) 
(26-6) 

(25-81 


Gennemsnitlig . . 


199 


202 


202 


201 


201 


200 


24-3 


25-2 


25-7 


26-6 


26-8 


26-4 



Tabel 26. Tystofte. 



Bretagne-Mug. 
























150 
190 
230 


205 
204 

203 


205 
205 
204 


205 
205 
204 


205 

206 
206 


204 
205 
205 


(205) 
(204) 
(205) 


24-5 
24-4 
24-7 


252 
24-4 
25-2 


26-0 
25-6 
25-4 


26-8 
26-4 
261 


271 
26-6 
26-6 


(28-2) 
(26-8) 
(27-2) 


Gennemsnitlig . . 


204 


205 


205 


206 


205 


205 


24-5 


24*9 


25-7 


25-4 


26-8 


27-4 



Frovsti-Mug. 


























150 
190 
230 


202 
203 
201 


204 
204 
203 


205 
204 
203 


205 
205 
204 


205 
205 
203 


(203) 
(204) 
(202) 


24-2 
24-3 
23-7 


25-4 
24-2 
23-9 


25-6 
250 
24-3 


271 
26-5 
25-7 


27-3 

26-7 
26-0 


(27-6) 
(27-5) 
(26-5) 


Gennemsnitlig . . 


202 


204 


204 


205 


204 


203 


24-1 


24-5 


250 


26-4 


26-7 


27-2 



Bretagne-Mug. 



Tabel 27. Askov Sandmark. 



Saaet Pd. 


Afgrødens Vægt i Pd. ! 
pr. Tønde 

Saadato 


Vægt pr 
i 


. 1000 Korn 
Gram 


— 


pr. Td. Ld. 


Saadato 




•'Vs 


V« 


'V, 


20 / 

/9 


'V. 


10/ 
'lO 


20 / 20 , 

/lo Is 


% 


^Ve 


'% 


«^s 


10/ 


»0/ 


150 
190 
230 


199 
198 
201 


201 
202 
199 


202 
203 
200 


203 
203 
201 


202 
201 
199 


199 
201 
200 


199 24-9 

198 24-9 

199 24-5 


24-8 
24-8 
25-3 

250 


25-4 
24-6 
24-3 

24-8 


260 
24-7 
238 
24-8 


24-5 
235 
22-7 
23-6 


241 
23-7 
23-2 

23-7 


24-1 
23-8 
22-1 


Gennemsnit . 


199 


201 


202 


202 


201 


200 


199 1 24-8 


23-3 



ProvstirMug. 



190 1 1961 1961 læl 20o| 198 1 199l 199 1| 25*21 2551 25.8| 25-3| 24*71 25l| 23*7 



386 



Bretagne-Bug. 



Tabel 28. Vester Hassing. 



Saaet Pd. 


Afgrødens Vægt i Pd. Vægt pr. 1000 Korn 
pr. Tønde i Gram 




pr.Tcl.Ld. 


Saadato || Saadato 






'% 


Va 


10/ 

19 


'V, 


'\ 


10/ 
/lO 


20/ 20/ 

/lo Ib 


V. 


'X 


*"/« 


"Ve 


10/ 
'10 


20/ 
'10 


150 
190 
230 


204 
205 
206 


208 
204 
203 


203 
204 
205 


203 
204 
204 


200 
203 
203 


203 
200 
203 


201 
203 
200 


24-4 
23-6 
28-6 


24-1 
23-8 
23-3 


24-3 
23-9 
241 


24-7 
23-7 
22-6 


226 
23-7 
22-9 


24*4 
28-0 
23-5 


25-8 
26-2 
24-0 


Gennemsu. 


205 


203 


204 


204 


202 


202 


201 


23-9 


23-7 


24-1 


23-7 


28-1 


23-6 


25-6 



Provsti-Bug. 




























150 
190 
230 


200 
206 

204 


204 
202 
204 


203 
204 
203 


200 
202 
203 


203 
202 
202 


201 
202 
201 


199 
202 
203 


23-3 
24-8 
22-7 


24-1 
23-8 
23-5 


23-9 
24-5 
230 


23-8 
24-6 
24-0 


23-7 
23-4 
230 


24-9 
24-2 
23-2 


24-7 
25-4 
24-3 


Gennemsn. 


203 


203 


208 


202 


202 


201 


201 


23-6 


23-8 


23-8 


24-1 


23-4 


24-1 


24-8 



Hovedresultaterne af disse 9 Aars Eugforsøg er altsaa dette, 
at man ved Valget af Saatid har et meget virksomt Middel til 
at forøge sin Rugafgrøde. 

Men Forsøgene viser endvidere, at det heldigste Tidspunkt 
for Eugsaaning falder noget forskelligt for de forskellige For- 
søgsmarker. Det er muligt, at Vejrliget, som er ret forskelligt 
for de fire Forsøgsstationer, kan have nogen Indflydelse her- 
paa. Naar den bedste Saatid for Lyngby, hvor Rugen saas efter 
Halvbrak og kun faar 200 Pd. Kunstgødning, ikke falder tid- 
ligere end for Askov Lermark, hvor der helbrakkes og gødes 
stærkt, er det utvivlsomt det mildere, nordsjællandske Elima, 
som her gør sig gældende. Den væsenligste Aarsag til, at den 
heldigste Saatid ikke er ens overalt, maa dog vistnok søges 
i Forsøgsmarkernes forskellige Bonitet og Gødningskraft. 

Paa lermuldede Jorder vil tidligt saaet Rug have Tilbøje- 
lighed til i gunstige Efteraar at vokse for stærkt til inden 
Vinteren, og denne stærke Efteraarsvækst forøges med Jordens 
Gødningskraft og den Gødning, som gives til Rugen. Den 
bliver i særlig Grad udsat for Angreb af Sneskimmel og anden 
Sygdom, som ofte kan udtynde den meget stærkt. 

Men selv om den ikke tager Skade om Vinteren, vil den 
vokse forholdsvis stærkt og hurtigt om Foraaret og Forsommeren, 
og som Følge deraf gaa for tidligt i Leje. Derved faar den i 



386 

bedste Fald daarlige Betingelser for Blomstring, Kærneansæt- 
telse og Kærnens Vækst. Forsøgsmarkerne i Lyngby og Askov 
Lermark er milde, lermuldede Jorder i jævn god Gødnings- 
kraft. Rugen taaler derfor ikke at saas saa tidligt her som 
paa de sandmuldede Jorder. I Tystofte er Forsøgsmarken af 
bedre Bonitet, den kan nærmest betegnes som jævn god Hvede- 
jord. Den bedste Saatid falder da ogsaa her noget senere. 
' I Forbindelse med Bonitet og Gødning bør dog ogsaa 
nævnes Jordens Behandling. Den Rug, som saas i en vel- 
behandlet Brakmark, altsaa i fin, muldet, ren og passende 
fugtig Jord, vil have særlig gode Spiringsbetingelser, den 
kommer derfor hurtigt op og har heri et Forspring for Rug. 
som saas i mindre velbehandlet Jord. I den velbehandlede 
Helbrak vil de unge Rugplanter desuden have et rigeligere 
Forraad af lettilgængelig Plantenæring, end Halvbrak eller 
mindre godt behandlet Brak kan yde. 

For de lermuldede Jorder vil der af Forsøgene kunne ud- 
drages følgende almindelige Regler: 

Paa tarveligere Jorder, som halvbrakkes eller dyrkes med 
Staldfoderplanter som Forfrugt for Rugen, og hvor der ikke 
gødes stærkt, bør Rugen saas først i September. 

Jorder af nævnte Beskaffenhed i god Gødningskraft vil. 
naar de helbrakkes eller paa anden Maade behandles godt, give 
størst Udbytte efter Saaning i 2. Uge af September. 

Paa bedre lermuldede, velbehandlede Jorder i god Gød- 
ningskraft opnaas den største Afgrøde efter Saaning i 3. Uge 
af September. 

Hvad der er fremført for lermuldede Jorder med Hensyn 
til Bonitet, Gødning og Behandling, gælder ogsaa — om end 
i mindre Grad — for Sandjorderne. Disse kan være af meget 
forskellig Beskaffenhed. Denne Forskellighed er nærmest knyttet 
til Muldlaget, som kan være af større eller mindre Dybde og 
Godhed. Disse Jorder gives ofte den mindst mulige Behand- 
ling, og de gødes sjældent med store Gødningsmængder. Paa 
saådanne Jorder opnaas størst Udbytte ved tidligst mulig Saa- 
ning. Sandmarkeme i Askov og Vester Hassing hører til de 
t>arveligste Sandjorder, men de er velbehandlede og i jævn god 
Gødningskraft. Den bedste Saatid for disse Marker er, som 
Forsøgene viser, sidst i August eller først i September. 



387 

Det kan maaske undertiden paa Grund af Høstarbejde 
knibe noget i det praktiske Landbrug at faa Rugen saaet saa 
tidligt. Men Fordelen derved er ualmindelig stor. I Vester 
Hassing har 1. Saaning givet en Afgrøde, son^ er mindst 70 Kr. 
mere værd pr. Td. Ld. end Afgrøden efter sidste Saaning. For- 
søgene bekræfter altsaa ikke den almindelig udbredte Tro, at 
Rugen helst bør saas sent. Den tidligere Saaning giver mere 
Korn, og det fortjener at fremhæves, hvad der for disse Jorder 
er af særhg stor Betydning, at den giver forholdsvis meget 
mere Halm. 

Hertil maa endnu regnes, hvad der spares ved at saa tid- 
ligt. Af TJdbyttetallene for Saamængdeforsøgene (S. 380 og 381) 
vil det ses, at Afgrøden efter den tynde Udsæd ved tidlig 
Saaning er lige saa stor som efter de større Udsædsmængder. 
Ved tidlig Saaning kan altsaa spares Sædekorn. Af langt 
større Betydning er det dog, at der kan spares paa Gødningen, 
i samme Grad som man saar tidligt. Selv ved Anvendelse af meget 
rigelig Staldgødning kunde Afgrøden efter de seneste Saatider 
i Vester Hassing ikke bringes paa Højde med tidlig saaet Rug, 
hvortil der kun var gødet med 200 Pd. Thomasslagge. Gød- 
ningskørslen i den travle Tid kan altsaa spares, og den tidlige 
Saaning bliver derved overkommelig. 

Hovedbetingelsen for at kunne avle størst mulige Rug- 
afgrøder bliver herefter den, at Rugen faar en passende Fro- 
dighed om Effceraaret, og dette opnaas lettest og billigst ved 
Valget af Saatiden. 



388 



Resultater af Eugafgrøder, avlede efter forskellige 
Saamængder, saaede til forskellig Tid. 




Tabel 29. Askov Lermark (Hel brak) 1899 
Bretagne 



\ 



150 
190 
230 
150 
390 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
Pro vsti 



Vio 



150 
190 
230 
160 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 






1840 
2040 
1200 
1960 
2200 
1840 
2120 
2240 
1960 

laio 

2080 
2160 
2040 
1560 
1900 

1440 
1640 
1440 
2000 
1600 
1480 
1640 
1640 
17bO 
1780 
1580 
1640 
1440 
1560 
1800 



7360 


1931 


6760 


191 


6400 


193 


5640 


201 


6600 


201 


6160 


197 


4880 


205 


4960 


2(»5 


4840 


203 


3200 


2C6 


4520 


205 


4640 


204 


3560 


201 


2840 


202 


3500 


203 


6160 


197 


5560 


196 


5960 


195 


5400 


199 


6200 


198 


5520 


198 


4160 


206 


4360 


204 


3040 


204 


3820 


205 


3820 


205 


3760 


205 


2960 


205 


2840 


206 


3600 


205 



22-8 
21-5 
220 
23-5 
24-0 
230 
230 
260 
24-0 
25-5 
26-0 
27-5 
28-3 
25-0 
26-5 

23-3 
22-5 
230 
23-3 
22-8 
230 
24-5 
24-5 
230 
26-0 
25-5 
250 
27-5 
26-5 
25-5 



200*) 

23-2*) 

15-8*) 

25-8 

250 

23-0 

30-3 

31-1 

28-8 

360 

31-5 

31-8 

36-4 

35-5 

35-2 

18-9*) 

22-8*) 

19-5*) 

27-0 

20-5 

211 

28-3 

27-3 

36-7 

31-8 

29*3 

30-4 

32-7 

3n-5 

33-3 



Tabel 30. Askov Lermark ( Helbrak) 1900 



Bretagne 



150 


v. 


2800 


190 




2600 


230 


— 


2840 


150 


'7, 


3080 


190 




2440 


230 


— 


2560 


160 


""l. 


3000 


190 




3240 



6000 

6ica 

6460 
5720 
4960 
6140 
53i0 
5360 



198 


25-8 


201 


25-0 


198 


25-0 


198 


26-8 


198 


26-5 


202 


25-5 


196 


32-5 


200 


27-5 i 



31-8 
29-9 
30-5 
35-0 
33-0 
33-2 
36-1 
37-7 



230 ^/^ i 
160 V, 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
Provsti 



150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 






3360 
3160 
3100 
3300 
2400 
2640 
2680 
2200 
2320 
2640 

2960 
2800 
2480 
3200 
2880 
3120 
3360 
3280 
3440 
3440 
3300 
3340 
2900 
2360 
2640 



5940 
5240 
5400 
5300 
4100 
4360 
4520 
3600 
4080 
4360 

6240 
6900 
6720 
6600 
6320 
6580 
6040 
6120 
5960 
5860 
6200 



4900 
4540 
4560 



196 
194 
193 
191 
189 
187 
197 
191 
191 
185 

199 
200 
198 
201 
202 
199 
199 
198 
198 
198 
194 
197 
189 
201 
194 



28-8 
28-8 
28-6 
28-3 
30-4 
27-6 
26-3 
30-3 
28-8 
29-3 

270 
24-5 
240 
27-5 
26-5 
26-0 
300 
27-9 
29-3 
30-8 
31-0 
28-8 
30-5 
27-3 
270 



Dansk Rug. Gaardbogaard 



150 II ^/,o 
190 - 
230 -- 



2720 
2560 
2200 



4480 II 182 
4840 186 
4000 187 



32-8 
300 
28-3 



361 
37-6 
36-5 
38.4 
%-9 
37-8 
37-2 
37-9 
36-3 
37-7 

32-2 
28-9 
27-0 
32-7 
31-3 
32-2 
35-7 
34-9 
36-6 
370 
34-7 
36-3 
37-2 
34-2 
36-7 

37-8 
33-2 
35-5 



Tabel31. Askov Lermark(Helbrak)1901 



Bretagne 













150 


^9 


2960 


7740 


199 


23-2 


28 


190 




2()00 


7280 


196 


220 


27 


230 





2520 


7280 


200 


23-3 


27 


150 


'7, 


3160 


7140 


204 


23-8 


31 


190 




2280 


6320 


205 


23-7 


27 


230 


— 


2800 


7500 


202 


23-2 


27 


160 


"/« 


1980 


4720 


207 


260 


30 


190 




2600 


6200 


205 


24-3 


30 


230 


— 


2420 


6980 


205 


24-5 


29 


150 


V,o 


2360 


5040 


204 


26*0 


32 



*) Meget stærkt liggende, tildels raadnet bort. 



389 




V_xo 



190 
230 
160 
190 
280 
150 
190 
230 
Provsti 



20 



7,« 



150 


V. 


190 




230 


— 


150 


'"/, 


190 




2B0 


— 


150 


"»/, 


190 




230 


— 


150 


V,« 


IvO 




230 


— 


150 


10/ 

/lo 


190 




230 


— 


150 


20/ 
/lO 


190 




230 


— 



2040 
1760 
1660 
1600 
1600 
1260 
1340 
1420 

2460 
2500 
2520 
26«0 
2520 
2J60 
2520 
23U0 
2700 
2240 
2060 
1940 
1360 
1540 
1860 
1400 
1340 
1520 



4660 
4480 
8400 
3400 
3440 
2540 
2720 
2860 

7040 
7980 
7180 
7420 
7080 
6640 
5980 
5660 
6900 
5120 
4»'0 
4460 
3460 
3280 
2960 
2600 
2540 
3000 



205 
207 
204 
205 
205 
205 
204 
207 

204 
196 
199 
202 
201 
202 
205 
205 
204 
205 
20^ 
204 
2U7 
205 
207 
202 
205 
V04 



24-8 
23-9 
25-7 
25-7 
23-8 
25-0 
23-9 
23-3 

23-3 
23-2 
28-2 
24-0 
28-8 
23-7 
25-4 
25-0 
24-0 
27-0 
25*9 
23-8 
26-3 
251 
241 
25-6 
26-0 
24-6 



30 
28 
32 
82 
82 
33 
33 
83 

26 
24 
26 
27 
26 
25 
30 
29 
28 
30 
31 
30 
28 
32 
32 
35 
H5 
34 



Tabel 32. Askov Lermark ( Helbrak ) 1902 



Bretagne 




1 


! 1 


150 


Vo 


2620 


7880 


190 


22-6, 


190 




3200 


7600 


187 


23-5 1 


280 


— 


3000 


7000 


189 


28-5 


150 


"^/o 


2960 


7740 


191 


22-5 


190 




2800 


73r»0 


192 


23-2 


230 


— 


2480 


7120 


192 


23-2 


160 


"/. 


2880 


6880 


198 


24-0 


190 




2700 


6900 


196 


23-5 


280 


— 


2960 


7940 


193 


22-5 


150 


v,„ 


1540 


4460 


194 


23-5 


190 




2600 


6200 


193 


23-0 


230 


— 


2220 


5940 


195 


28-6 


150 


^»/,« 


1660 


3980 


193 


22-5 


190 




2120 


5180 


195 


230 


230 


— 


1400 


4280 


195 


21-5 


150 


ao/ 

/ 10 


1160 


3340 


190 


19-0 


190 




1160 


3100 


198 


19-0 


230 


— 


1320 


3500 


192 


210 



i; 26 
30 
80 
28 
28 
26 
28 
28 
28 
26 
30 
27 
29 
29 
26 
26 
27 
27 



Pro 
150 
U'O 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
280 
150 
190 
230 



V8ti jl i 




•/. 


2240 


66001 


192 




27f0 


65ro 


192 


1 


2800 


6720 


192 


^"U 


2360 


7480 


193 




2600 


6960 


198 





2240 


6760 


193 


"/« 


2720 


7040 


196 




2440 


6660 


197 


— 


2800 


7740 


196 


V,« 


1700 


4600 


193 




2560 


6840 


195 


— 


2400 


6200 


195 


^"/lO 


1840 


4700 


195 




2080 


5280 


194 


■~~ 


1640 


4460 


195 


20/ 

/ lo 


1240 


8500 


192 




1140 


2960 


192 


— 


1580 


8820 


19211 



23-5 
230 
23-0 
220 
220 
21-8 
24-5 
24-3 
22-8 
22-8 
230 
23-2 
22-3 
220 
21-5 
21-3 
20*5 
21-0 



27 
30 
29 
24 
27 
26 
28 
27 
27 
29 
31 
28 
28 
28 
27 
26 
28 
29 



Tabel 33. Askov Lermark (Helbrak) 1908 



Bre 

160 

190 

230 

150 

li O 

280 

160 

190 

230 

150 

190 

230 

150 

190 I 

230 

150 

190 

230 

Provsti 

I50 
I9O 
2g0 
I5O 
I90 



tagne 

V, I 

20/ 
V,o 

10/ 

/lo 

20/ 

/9 



230 
I5O 

230 ' — 



■«7o 

"7. 



5 
2600 


8400 


193 


25-5 


2680 


8320 


193 


250 


3020 


8740 


193 


25-5 


2800 


8000 


189 


22-8 


2640 


6800 


188 


240 


2600 


6900 


194 


24-2 


1760 


5240 


188 


25-6 


1680 


4420 


197 


26-6 


2000 


5400 


196 


25-7 


2040 


3360 


193 


27.0 


1720 


4480 


194 


26-2 


2160 


5440 


193 


26-8 


1680 


3960 


192 


25-5 


1840 


4760 


189 


24-5 


1880 


4520 


191 


24-8 


1780 


3820 


189 


26-2 


1680 


4180 


190 


260 


1520 


4480 


197 


26-5 


2300 


6900 


189 


24-5 


1940 


7760 


i87 


239 


1900 


7900 


187 


23-2 


2440 


6960 


194 


25-2 


2820 


8080 


193 


26-2 


2560 


6740 


198 


24-6 


1900 


5700 


194 


27-7 


1760 


4440 


196 


270 


2220 


6140 


196 


260 



24 
24 
26 
26 
28 
27 
26 
28 
27 
38 
28 
28 
28 
28 
29 
32 
29 
26 

26 

20 
19 
26 
26 
28 
26 
28 
27 



390 




Tabel 34. Askov Lermark (Helbrak) 1904 



Bretagne 



150 


Vo i 


190 


___ 1 


230 


— 


150 


'»/., 


190 




230 


— 


150 


""h 


190 




230 


— 


150 


V,„ 


190 




230 


— 


Pro 


vsti 


150 


V,. 


190 




230 


— 


150 


"/, 


190 




230 


— 


150 


"/, 


190 




230 


— 


150 


v,„ 


190 




230 


— 



2320 


7820 


1880 


6020 


1880 


6240 


1880 


5740 


20S0 


6700 


2280 


6260 


1580 


4920 


1600 


5140 


1840 


6340 


1340 


3660 


1460 


3520 


1240 


3320; 


2160 


8040 


2000 


6700 i 


2020 


6680' 


1920 


5900' 


2560 


7560 


2080 


6220 


1580 


4480 


1500 


4560 1 


1820 


5480 


1440 


4080 


1480 


8940 


1260 


3420 



Tabel 35. Lyngby 1899 



B re t a g n e 



150 


V'o 


190 




230 


— 


150 


'"/, 


190 




230 


— 


150 


*•/. 


190 




230 


— 



2900 
2970 
2920 
3140 
3080 
3280 



3250 
3380 



8400 
8430 
8780 
7060 
7520 
7620 
6620 
6700 
7470 



204 
204 
205 
210 
208 
207 
211 
210 
210 



24-5 
24-5 
23-8 
26-3 
26-0 
268 
28-5 
28-0 
27-8 






03 
ns 
03 

a 



I 

150 
190 
230 
150 
190 
230 
Provsti 
150 
ICO 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 



^V9 



'lio 



Afgr. pr. 
Td. Ld. 



03 



t> 



oSO 



I6» 



ås 



2510 


5140 


208 


,305 


» 


2520 


5180 


210 


29-5 


33 


2350 


4950 


211 


28-3 


82 


1850 


3750 


208 


128-8 


33 


2120 


4830 


208 


128-8 


33 


1910 


4290 


209 


29-3 


31 


2580 


7920 


201 


25-0 


25 


2670 


7930 


201 


123-5 


25 


2750 


8200 


201 


124-8 


25 


2730 


6820 


206 


126-7 


29 


2840 


7360 


206 


i26-0 


28 


2920 


7630 


205 


24-8 


28 


2810 


6390 


210 


;27-5 


31 


3180 


7020 


210 


26-3 


31 


a360 


7440 


210 


25-5 


31 


2260 


4590 


210 


28-7 1 


33 


2o50 


5450 


210 


127-8 


82 


2550 


5550 


209 


280 


81 


2010 


4190 


209 


29-4 


32 


2230 


4470 


209 


283 


33 


2210 


4490 


210 


28-8 


33 



Tabel 36. Lyngby 1900 



Bretagne 



/» 



20/ 
/9 



150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
Prov sti 



/i o 



/lO 



150 
190 
280 
150 
190 
230 
150 
190 



Vo 



i^"_/9 



3090 
3290 
3050 
3350 
3300 
3320 
3400 
3480 
3500 



3510 
8280 
3700 



8490 

3090 
2860 
2510 
3580 
8250 
2940 
3970 
3460 



9360 
9610 
9450 

86eo 

8800 
9080 
8700 
8920 
8700 
7620 
7540 
8120 
6250 
6410 
6360 

9160 
9190 
8940 
9120 
9250 
9210 
8130 
8140 



193 
195 
193 
195 
195 
194 
192 
194 
195 
193 
198 
193 
198 
195 
196 

195 
194 
190 
195 
196 
t94 
198 
196 



22-0 
21-0 
23-5 
22-8 
24-0 
24-3 
23-0 
230 
23-8 
23-8 
230 
23-8 
26-0 
25-5 
1 25-0 

i 

22-5 
20-5 
210 
23-8 
23-3 
233! 
24-0 i 
23-51 



25 
26 
25 
28 
27 
27 
28 
28 
29 
34 
32 
29 
37 
87 
36 

25 
24 
22 
28 
2b 
28 
83 
80 



391 



sd 


1 


Afgr. pr. 1 g 
Td. Ld. ^ 

|] rt. 


is -^ 


2:3 


1 


Afgr. pr, ' 
Td. Ld. 




SS 




II 




li 


i! 


1 




s: 


1 


I-I 


^ 


^v^ 


3360 


8340 1 195 


f 

24-5' 29 


^X) 


"/» 


3400 


8400 


204 


26-0 


29 


150 


^^^> 


39SO 


7620 ', 196 


25^3 34 


150 


'L 


3120 


7380 


200 


25-5 


30 


190 


-'" 4040 


H160 , 194 


2B-S 


33 


200 




3060 


7240 


20U 


260 


3a 


230 


-- ; 3970 


7880 


197 


25-5 


84 


160 


'%. 


3020 


6880 


199 


26^5 


31 


160 


'7jJ3460 


5640 


199 


26-0 


m 


200 1 -■' 


2720 


6580 


198 


26-3 


30 


190 




'dm) 


5æo 


199 


25*5 


m 


150 


"/i« 


l&JO 


3940 


196 


253 


30 


2a0 


— 


'åim 


6300 


199 


26-3 


38 


200 
150 


•%« 


1740 
1450 


4260 
3400 


197 
192 


23-3 
26-0 


29 




90 


Tabel 37. Lyngby 1901 


200 




1580 


3720 


192 


25-6 


80 


Bretagne 










ir ro Vsti 

150 1 i;. 


3360 


9140 


200 


26-3 


27 


150 


V. 


2060 


5890 


193 


24-8 


26 


200 


__ 


3180 


8620 


202 


24-8 


27 


190 




2150 


5850 


194 


24-8 


27 


150 


'^/g 


3460 


9440 


201 


25-8 


27 


230 


— 


1900 


5600 


193 


24-8 


26 


200 




3300 


9600 


200 


25-5 


2& 


150 


^»/. 


2260 


5600 


198 


25-0 


29 


150 


***/9 


3220 


8830 


199 


25-5 


27 


190 




2370 


6130 


196 


24-3 


28 


200 




3320 


8780 


201 


26-0 


28 


230 


— 


2400 


6900 


195 


23-5 


26 


150 


'/lO 


2620 


6980 


200 


25-8 


28 


150 


"/. 


2540 


6410 


196 


23-8 


29 


200 




2900 


8100 


199 


26-5 


2& 


190 




2370 


6480 


196 


24-5 


27 


150 


^Vio 


2280 


6670 


197 


24-5 


27 


230 


— 


2540 


7160 


198 


23-5 


26 


200 


/ i o 


2290 


6410 


198 


238 


27 


150 


Vi. 


1690 


4740 


191 


21-6 


26 


150 


20/ 

/lo 


1510 


4090 


197 


23-6 


27 


190 




ia50 


4950 


191 


21-5 


28 


200 




1630 


4270 


197 


230 


28 


230 


— 


1730 


4720 


193 


21-0 


27 


150 


50/ 

/lo 


1220 


3:«0 


192 


25-3 


29 


150 


''Iio 


1370 


3680 


188 


22-0 


27 


200 




1350 


3550 


193 


24-0 


28 


190 




l:i80 


3670 


188 


22-0 


27 




230 


— 


1440 


4010 


189 


21-8 


27 


Tabel 39. Lyngby 1903 


Provsti 1 














= 


■ 






150 


Vo 


1800 


4950 


196 


25-0 


27 


Bretagne 










190 


' 9 


2050 


5550 


193 


26-0 


27 


150 


1/ 

/ 9 


3250 


7750 


203 


25-5 


30 


230 


__ 


2400 


63fi0 


197 


24-8 


28 


200 





3410 


7590 


202 


25-6 


31 


150 


^**/© 


2020 


5680 


199 


250 


27 


150 


"/, 


3490 


7210 


205 


27-5 


3a 


190 


/ 9 


2020 


5800 


201 


24-3 


26 


200 




3860 


7940 


205 


27-8 


33 


2r0 


__ 


1940 


5960 


199 


240 


25 


150 


"/. 


3090 


6410 


203 


26-8 


3a 


150 


*V9 


2160 


5H90 


197 


250 


29 


200 





3320 


6980 


203 


27-5 


3a 


190 


/ 9 


2230 


5770 


198 


240 


28 


150 


V,. 


3260 


6240 


199 


28*5 


3& 


230 


__ 


2300 


6700 


196 


22*8 


26 


200 




3500 


6500 


204 


2S-3 


35^ 


150 


Vx. 


1480 


8820 


192 


22*8 


28 


150 


10/10 


2620 


5080 


197 


27-5 


34 


190 


1560 


4090 


196 


22-5 


28 


200 


— 


3080 


5720 


201 


270 


36^ 


230 


__ 


ls40 


61(50 


193 


23-0 


26 


150 


"/l. 


2020 


3930 


194 


28-6 


34 


150 


^%o 


1400 


3650 


188 


22-8 


28 


200 




2090 


4010 


199 


26-5 


35 


190 


/ lO 


1500 


3850 


191 


22-3 


28 


150 


'»/,« 


1880 


3720 


191 


28-5 


34 


2H0 


— 


1520 


3930 


189 


22-0 


28 


200 




2120 


3780 


195 


280 


36 




Provsti 




Tabel 38. Lynflby 1902 


150 
200 
150 


'/, 


2930 
2950 
3300 


7470 
7350 
7300 


202 
201 
205 


24-9 
25-2 
25-4 


28 
2i> 
31 


Bretagne 










'"U 


150 


V. 


3660 


9540 


202 


26-0 


28 


200 




33-20 


7480 


205 


27-3 


31 


200 




3460 


8740 


202 


25-S 


28 


150 


«•/, 


2490 


5710 


205 


28-5 


30 


150 


'"/. 


3560 


9440 


201 


25-5 


28 


200 




2820 


6280 


206 


28-2 


31 


2U0 




3480 


9220 


200 


26-3 


28 


150 


Vi« 


3080 


6220 


203 


300 


3a 


150 


«»7. 


3440 


8360 


1200 


26-3 


30 


200 




3100 


6200 


205 
2C 


29-3 


aa 



392 



23 

-jj rrj 


1 
t3 


Afgr. pr. 
Td. Ld. 




P-O 

il 




23 
IS 


o 
1 


Afgr. pr. 
Tf. Ld, 


ti 


a 

rtW 




® PH 


00 






te 


0) 


1 


æS 
w 










150 


10/ 

'10 


2490 


5810 


201 


271 


32 


230 


.»•/, 


3602 


87^ 


205 


23-8 


29 


200 




2960 


5550 


202 


27-9 


35 


150 


Vi« 


4038 


8042 


203 


26-9 


38 


150 


20/ 
1 '10 


1770 


3670 


198 


28-6 


38 


190 




3713 


7557 


208 


26-4 


33 


200 


1 7 


2120 


4080 


201 


28-6 


34 


230 


— 


8626 


7524 


209 


260 


33 


160 


s-o/ 

! / 10 


1680 


3270 


196 


29-6 


31 


150 


'"/l« 


3650 


6710 


210 


28-5 


35 


200 




1820 


3530 


197 


280 


31 


190 
230 




3790 
3584 


7120 
6808 


210 
210 


28-6 
27-5 


35 




33 


Tabel 40. Lyngby 1904 


Provsti 


2147 
2144 


7068 
6736 


198 
200 


23-1 
21-9 




Bretagne 










150 
100 


V, 


28 
24 


150 


! '/o 


2780 


6S20 


213 


26-3 


31 


230 





2009 


6566 


199 


22-4 


24 


200 


— 


2920 


6780 


211 


26-6 


30 


150 


'% 


2664 


7456 


201 


23-9 


26 


150 


'"U 


3080 


6620 


212 


27-3 


32 


190 




2688 


7532 


202 


21-4 


27 


200 


— 


8180 


7020 


212 


^26-8 


' 32 


230 


__ 


2408 


7157 


208 


22-3 


25 


150 


"/» 


2540 


6760 


213 


28-8 


,30 


150 


''^/o 


3068 


7562 


204 


23-7 


29 


200 


— 


2680 


6770 


213 


28-8 


! 31 


190 




2817 


7473 


202 


22-1 


27 


150 


Vio 


2420 


6280 


212 


300 


31 


280 





2888 


7637 


203 


2-25 


27 


200 


— 


2640 


5560 


213 


29-3 


32 


165 


Vio 


8818 


6977 


207 


26-8 


32 


350 


10/ 

/lo 


2040 


4260 


212 


290 


32 


190 




8189 


6881 


207 


24*9 


32 


200 


— 


2200 


4350 


212 


28-3 


34 


280 


___ 


•2964 


6886 


206 


24*5 


30 


150 


20/ 

/lO 


1710 


B440 


213 


31-8 


38 


150 


10/ 


3079 


6091 


210 


27-3 


84 


200 


— 


1820 


3680 


212 


31-0 


38 


190 


'10 


8224 


6476 


209 


27*8 


33 


150 

200 

Pro^ 


30/ 
/lO 


1700 
1680 


3B00 
3570 


210 
210 


30-8 
28-6 


32 
32 


280 


— 


8015 


6826 


209 


26-7 


82 


T-sti 


• 


150 


V, 


2800 


7000 


210 


27-0 


29 


Tabel 42. Tystofte 1900 


200 


— 


2880 


7220 


210 


260 


29 


Bretagne 






■ 




160 


'"/, 


2960 


6640 


210 


28-3 


31 










200 




3160 


7340 


211 


28-3 


81 


150 


V, 


2879 


6541 


206 


26-5 


31 


150 


"/, 


2480 


6920 


211 


29-0 


80 


190 




2929 


6891 


205 


26-5 


31 


200 




2720 


6580 


210 


28-5 


80 


280 


— 


2670 


6230 


204 


265 


30 


150 


'T,. 


2460 


5440 


212 


30-8 


31 


160 


'"/, 


3145 


6655 


205 


26-5 


32 


200 





2420 


5580 


212 


28-8 


Bl 


190 




8220 


7010 


205 


26-5 


32 


150 


10/ 
/ 1 


2190 


4310 


212 


32-3 


84 


280 


— 


3200 


7160 


205 


26-5 


31 


200 


___ 


2200 


4550 


212 


29-8 


38 


150 


"/, 


3292 


6358 


204 


26-5 


34 


150 


20/ 
/i 


1670 


3430 


213 


31-5 


33 


190 




3458 


6642 


208 


26-5 


M 


200 




1690 


8610 


211 


30-8 


33 


280 


— 


3280 


6870 


204 


26-5 


34 


150 


30/ 

/lO 


1470 


3480 


207 


330 


80 


160 


'/l. 


3068 


5bl2 


205 


26-5 


36 


200 




1580 


3470 


203 


31-8 


82 


190 




8176 


5924 


205 


26-5 


35 




280 


— 


8245 


6265 


204 


26-6 


34 


Tabel 41. Tystofte 1899 


150 
190 
280 


^"/l. 


2926 
2906 
2862 


4994 
4894 
6088 


208 
208 
205 


26-5 
26-5 
26-5 


87 

37 


Bretag ne 








36 


150 


•/, 


12732 


8068 


204 21-2 


25 


Provsti 












190 




2661 


8304 


203 23-0 


24 


150 '/g 


2698 


6162 


202 


23-2 


81 


290 





2682 


8373 


201 21-8 


24 


190 - 


2512 


6748 


203 


23-5 


80 


150 


'"/, 


3245 


8405 


204 24-5 


28 


230 - 


2480 


5980 


201 


230 


SO 


190 




3-255 


8825 


203 22-6 


26 


150 10/^ 


3074 


6676 


205 


24-8 


81 


280 





8082 


8658 


203 23-4 


26 


190 





2916 


6664 


204 


28G 


Hl 


160 


**>/. 


3747 


8213 


206 1 25-0 


32 


280 


.il. 


2849 


6571 


204 


23-2 


80 


ISO 




3540 


8600 


205 


125-8 


29 


150 


*v. 


3056 


6984 


204 


23-8 


84 



393 



23 


1 
1 


At*gr. pr. 
Td. Ld. 


u 




5l 


23 


2 


Afgr. pr. 
Td. Ld. 


nå 

C 

O' 

1 








il 


a 




5S 




1 




B 


a^ 

ctfg 

c5§ 




190 


'"/, 


3017 


5930 


206 


241 


31 


150 


^•*/9 


3640 


9010 


203 


24-1 


29 


230 




2893 


5647 


203 


240 


36 


200 




3460 


8840 


202 


22-4 


28 


150 


Vio 


2952 


5258 


204 


26-7 


36 


150 


V,o 


4070 


7580 


201 


26-4 


35 


190 




3027 


5723 


204 


25-4 


35 


200 




8950 


7650 


202 


25-5 


34 


280 


— 


2887 


5488 


204 


249 


37 


150 


'^/lO 


3550 


6850 


199 


26-6 


37 


150 


'^10 


2766 


4394 


206 


26-1 


39 


200 




3710 


6740 


203 


25-2 


85 


190 




2578 


4229 


203 


25-2 


36 


150 


20/ 

'10 


3380 


5120 


206 


29-1 


40 


2eo 


— 


2902 


4848 


203 


25-5 


37 


200 
150 


30/ 
'10 


2780 
2330 


4810 
4020 


205 
204 


250 
28-0 


37 




37 


Tabel 43. Tystofte 1901 


200 




2380 


8770 


204 


27-7 


89 












r'ro vsii 












Bretagne 










150 


Vg 


2490 


7510 


199 


200 


25 


150 


^/9 


2928 
3022 


5727 


205 


25-8 


34 


200 




2680 


8020 


198 


21*0 


25 


190 





6016 


205 


25-8 


83 


150 


^""U 


2330 


7370 


201 


210 


24 


230 





8035 


61€0 


205 


25-8 


33 


200 




2460 


8040 


199 


20-5 


24 


150 


'"/, 


3251 


6949 


206 


25-8 


32 


110 


*''/9 


2840 


7010 


205 


230 


29 


190 





3182 


6973 


205 


25-8 


81 


200 




3000 


8150 


202 


21-4 


27 


2£0 





3247 


6976 


205 


25-8 


32 


150 


Vio 


8080 


6210 


205 


24-0 


38 


150 


^«/9 


309B 


6687 


206 


25-8 


32 


200 




3450 


7800 


206 


23-8 


32 


180 


— 


3299 


7171 


204 


25-8 


82 


150 


'''/lO 


2780 


5640 


207 


25-2 


33 


230 


— 


3260 


7120 


204 


25-8 


31 


200 




3100 


6400 


204 


24-0 


33 


150 


'/.o 


2708 


5265 


204 


26-8 


34 


150 


20/ 


1910 


8890 


204 


25-7 


33 


leo 


— 


2768 


5520 


204 


25-8 


88 


200 


'10 


2170 


3980 


203 


28-7 


35 


230 
150 
190 


1 0/ 


2760 
2018 
2048 


5895 
3812 
8982 


205 
198 
200 


25-8 
25-8 
25-8 


32 
34 
34 


150 
200 


"7,« 


2010 
2180 


3560 
3820 


204 
202 


28-7 
270 


36 
36 


-'"~ 




230 




2051 


3019 


201 


25-8 


31 




Provsti 


2600 


5788 


203 


26-5 


31 


Tabel 45. Tystofte 1903 


150 


Vo 


Bretagne 










190 




2476 


5584 


202 


26-2 


31 










280 





2558 


5535 


202 


25-6 


32 


150 


'/. 


3540 


6610 


203 


24-9 


29 


UO 


^**/q 


2564 


6324 


202 


26*7 


29 


200 


— 


3360 


8540 


202 


24-2 


28 


190 


' 9 


2568 


6425 


202 


26-2 


29 


150 


'•/. 


3350 


6900 


205 


26-7 


3a 


230 





2663 


6322 


202 


26-1 


eo 


200 




3470 


8180 


205 


24-6 


30 


150 


^^9 


2852 


6973 


202 


26*5 


29 


150 


"»/, 


27ilO 


5180 


204 


27-1 


35 


190 




2678 


6642 


202 


26-1 


29 


200 




3170 


5930 


204 


26-8 


36 


280 





2540 


6720 


204 


26-3 


27 


150 


V.o 


2730 


4540 


205 


27-5 


38 


150 


'/lO 


2177 


4821 


202 


28-1 


31 


200 




2930 


5270 


205 


27-1 


36 


190 




2389 


5441 


201 


27-4 


31 


150 


"/l. 


2480 


3910 


205 


27-3 


38 


230 


__ 


2145 


5325 


201 


27-6 


29 


2C0 




2660 


4450 


204 


26-8 


37 


150 


lO/ 


1686 


3812 


195 


26-2 


31 


150 


20/ 

/lo 


2020 


3310 


203 


27-7 


38 


190 


»10 


1717 


3803 


197 


26*2 


31 


200 




2580 


4000 


203 


27-0 


3^ 


230 


— 


1808 


4035 


198 


25-9 


31 


150 
200 


30/ 
/lO 


1920 
2071 


3160 
3370 


201 
203 


28-0 
28-4 


38 
38 




~~ 


Tabel 44. Tystofte 1902 


Provsti 
1 f;n 1 1 ' 


3360 
3210 


8120 
8290 


203 

205 


25-8 
25-9 


29 
28 


Bretagne 










lotJ 
200 


/9 


150 y '/, 


3010 


8320 


201 


22-5 


27 


150 


'^/9 


3220 


6980 


206 


27-5 


32 


200 - 


2720 


8330 


198 


21-0 


25 


200 




3200 


7400 


205 


26-6 


80 


160 i'«/. 


3110 


8790 


201 


22-4 


26 


150 


^**/9 


3030 


5520 


205 


27-8 


35 


200 1 


- 


2960 


8840 


201 


21-3 


26 


200 




8010 


5860 


206 


290 


34 



26* 



394 



;?3 


1 


Afgr, pr. 
Td. Ld. 


t 
o. 


ri S 

II 


Si 




3 

06 


Afgr. pr 
Td. Ld. 




ti 

og 




1 






^ 
t? 




00 


1^ 


a 

§ 


tb 

> 




150 


'/lO 


2610 


4400 


205 


28-9 


37 


150 


"''/g 


1480 


2980 


208 


24-3 


33-2 


200 




2680 


4750 


206 


28-6 


38 


190 




1380 


3060 


212 


22-2 


311 


150 


'"/lO 


2450 


3960 


204 


29-6 


38 


230 


— 


1480 


2940 


212 


230 


33-5 


200 




2590 


4190 


206 


28-2 


88 


150 


Vio 


1460 


2540 


213 


23-5 


36-5 


150 


20/ 
/lO 


2220 


3570 


202 


28-9 


38 


190 




1320 


2280 


210 


240 


36-7 


200 




2440 


3960 


203 


29-3 


38 


230 


— 


1480 


2640 


211 


23-2 


85-9 


150 


30/ 
/lO 


1860 


3170 


201 


29-4 


37 


150 


'«/io 


1240 


2020 


212 


23-5 


38-0 


200 




1990 


3220 


201 


28-4 


38 


190 
230 




1320 
1360 


2300 
2240 


210 
212 


230 
22-5 


H6'5 




37-8 


Tabel 46. Tystofte 1904. 


Provsti 


1620 


4380 


201 


21-0 




Bretagne 










150 


79 


27-0 










230 




1460 


3920 


199 


21-5 


27-1 


150 


v. 


2980 


7010 


210 


26-0 


30 


150 


^^/q 


1420 


3680 


205 


22-3 


27-8 


200 


— 


3060 


7090 


210 


260 


30 


230 




1260 


4020 


203 


22-0 


23-9 


160 


"/. 


2880 


6430 


209 


261 


31 


150 


*^/9 


1300 


2600 


211 


23-0 


33-3 


200 


— 


3100 


7160 


210 


26-5 


80 


230 




1220 


2780 


211 


22-3 


hO'5 


150 


»»/, 


2960 


6070 


209 


27-3 


33 


150 


VlO 


1300 


2360 


211 


24-0 


35-5 


200 




3160 


6780 


210 


26-3 


32 


230 


/ 1 o 


1220 


2600 


210 


22.3 


H2-8 


150 


V,. 


2600 


4840 


210 


27-8 


85 


160 


10/ 
/ 1 


1320 


2020 


208 


230 


39-5 


200 
150 


10 / 


2770 
2280 


5560 
4680 


210 
208 


26-8 
28-0 


33 
33 


230 




1260 


2020 


211 


22-7 


38-4 


/lo 




200 




2300 


4830 


208 


26-6 


32 




160 


20/ 
'10 


2030 


4300 


205 


28-5 


32 


Tabel 48. Askov Sandmark 1900 


200 
150 




2130 
1780 


4320 
3480 


205 
204 


271 
27-0 


33 
34 




30/ 


Bretagne 










200 




1960 


3760 


205 


27-4 


34 


150 


V, 


1840 


3640 


203 


26-2 


33-6 


Provsti 












190 




1880 


3800 


210 


26-1 


331 


150 


Vo 


2990 


7610 


210 


26-1 


28 


230 


— 


1900 


3780 


206 


26-0 


33-4 


200 




2960 


6780 


209 


27-2 


30 


150 


'»/, 


1660 


2780 


208 


26-5 


36-0 


150 
200 


'^. 


2790 
2910 


6750 
6820 


208 
209 


28-5 
26-7 


29 
80 


190 
230 




1640 
1760 


3020 
3300 


208 
207 


24-7 
25-5 


35-2 
34-8 


150 
200 


^«/9 


2830 
2780 


6210 
6400 


210 
210 


28-7 
27-3 


31 
30 


160 
190 


"»7, 


1220 
1280 


2140 
2320 


208 
203 


25-7 
24-9 


36*3 
35-6 


150 
200 


Vxo 


2540 
2530 


5260 
5560 


210 
210 


29-0 
28-8 


33 
81 


230 
15G 


V.« 


1400 
1160 


2560 
1880 


208 
208 


24-8 
2«2 


35-4 
381 


150 
200 


10/ 
/lO 


2400 
2370 


4880 
5110 


209 
210 


291 
28*6 


83 
32 


190 
230 




1280 
1280 


2080 
2200 


203 
207 


26*0 
24-3 


381 
36-8 


150 
200 


20/ 
/lO 


2150 
2170 


4160 
4190 


207 
208 


30-8 
30-0 


34 
34 


150 
190 


"I" 


1020 
1080 


1620 
1720 


207 
207 


24-7 
25-3 


38-7 
38-6 


150 


30/ 

/lo 


1800 


3460 


204 


29-1 


34 


230 


— 


1160 


1840 


208 


24-2 


38*7 


200 




200013690 


205 


29-2 


36 


Provsti 


1800 


3240 


205 


27-0 






150 


'/» 


35-7 


Tabel 47. Askov Sandmark 1899 


230 
150 


10/ 


2040 
1800 


3920 
3160 


205 
202 


25-5 
27-5 


84-2 
36-3 












\% 


Bretagne 










230 




1640 


3100 


208 


25-5 


34-6 


150 


'/9 


2280 


4960 


209 


230 


31-5 


150 


^v. 


1420 


2360 


206 


26-7 


37-6 


190 




2100 


4740 


209 


22-8 


30-7 


230 




1260 


2180 


205 


26-0 


36*6 


230 





2200 


6400 


208 


21-5 


290 


160 


VlO 


1360 


2040 


204 


26-0 


40^ 


150 


'""U 


18a) 


4060 


209 


230 


30-6 


230 




1280 


2060 


205 


26-0 


38-3 


190 




1740 


4100 


206 


22-3 


29-8 


150 


'^10 


1260 


1620 


199 


25-9 


43-7 


230 


— 


1460 


3760 


206 


20-0 


28-0 


230 




1280 


1860 


204 


250 


40-8 



396 



S2 



Afgr. pr. 
Tå. Ld. 



W 



08 






ål 

08Q 



5& 



?3 

2H 



I 

'S 



Afgr. pr. 
Td. Ld. 



M 



13 
W 



S 

> 






s ® 



Tabel 49. Askov Sandmark 1901 



Bretagne 



u 



10 



150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
^30 
160 
190 
230 
160 
190 
230 
Provsti 
230 
230 
150 
230 
150 
280 
150 
230 



u 



/ic 



/ic 






10 



/ic 



1520 
1730 
1720 
1420 
1680 
1560 
1300 
1440 
1820 
1180 
1240 
1180 
1040 
1040 
1120 

1240 
1220 
960 
1140 
920 
980 
800 
840 



3000 
3780 
3480 
2900 
3300 
3440 



2620 
2740 
2240 
2220 
2220 
1920 
1820 
1940 

2420 
2620 
1720 
2180 
1760 
1840 
1440 
1560 



207 
208 
208 
210 
210 
205 
210 
208 
207 
208 
207 
207 
205 
207 
205 

210 
210 
210 
298 
208 
210 
207 
205 



24-6 
24-7 
25-6 
25-7 
24-4 
24-0 
26-5 
24-5 
22-4 
24-8 
23-7 
22-0 
23-3 
23-4 
230 

24-5 
24-0 
24-4 
23-4 
22-4 
22-8 
22-8 
220 



Tabel 50. Askov Sandmark 1902 



Bretagne 



150 


**^/« 


190 




230 


— 


160 


V. 


190 




280 





160 


'•/. 


190 




230 


— 


160 


"/, 


190 




230 


— 


150 


V,« 


190 




280 


— 


160 


••/,o 


190 




230 


— 


150 


"/,« 


190 


— 


230 


- 1 



1100 
1220 
1200 
1185 
1100 
1360 
1617 
1500 
1560 
1432 
1440 
1360 
1141 
1220 
1180 
1198 
1180 
1260 

980 
1020 

960 



3020 
3420 
3200 



3900 
3680 
3563 
4420 
4400 
3128 
3780 
3700 
2259 
3020 
2840 
1922 
2420 
2700 
2040 
2240 
2240 



190 
189 
195 
196 
197 
192 
196 
198 
196 
198 
196 
197 
198 
195 
198 
197 
198 
197 
196 
192 
197 



23-6 
24-5 
22-0 
260 
24-0 
24-5 
24-0 
24-0 
240 
24.0 
24-5 
23-5 
24-0 
22-5 
22-0 
24-0 
230 
23-6 
23-0 
23-5 
21-0 



150 »«/io 
190 — 
230 I - 
Provsti 
190 ««/v 

Vio 

^"/to 

ao/ 
/lo 

80/ 



860 
900 
960 

1080 
1350 
1450 
1250 
1250 
1180 
980 
990 



1900 
1960 
2200 

3090 
3440 
4250 
3580 
3010 
2650 
2160 
2120 



192 
195 
191 

189 
188 
191 



23-0 
21-0 
22-0 

23-6 
240 
24-3 



197 1 24-3 
197 1 24-0 
199 i 24-8 
199 1 22-8 
198 21-5 



31 
32 
30 

84 
28 
26 
26 
29 
32 
31 
32 



Tabel 51. Askov Sandmark 1903 



Bretagne 



150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 



'U 



"/• 



/lO 



190 



Provsti 

10/ 

/lO 
20/ 

30/ 
/lO 



5 

1920 


4340 


202 


26-5 


2240 


4980 


201 


25-5 


2160 


4640 


199 


26-6 


1860 


3940 


200 


24-8 


2140 


5060 


200 


25-8 


2040 


4720 


198 


25-8 


1860 


3700 


201 


26-5 


2000 


4260 


201 


25-3 


1960 


4200 


199 


25-5 


1540 


2920 


202 


27-6 


1680 


3180 


204 


25-0 


1640 


3360 


200 


25-0 


1400 


2840 


199 


24-7 


1390 


3030 


200 


24-2 


1500 


8260 


192 


24-0 


1480 


2160 


196 


260 


1180 


2880 


198 


24-8 


1240 


2480 


198 


230 


1300 


2660 


197 


26-0 


1300 


2440 


197 


24-6 


1440 


2600 


196 


23-3 


1180 


2420 


196 


24-5 


1180 


2280 


195 


25-0 


1280 


2380 


197 


22-0 


1930 


4210 


203 


26-8 


1893 


3828 


205 


26-9 


1663 


3138 


204 


27-3 1 


1673 


2993 


204 


26-2 


1513 


3168 


199 


25-3 


1282 


2468 


199 


25-9 


1390 


2940 


199 


25-0 


1300 


2620 


196 


25-1 



31 
32 
82 
30 
30 
34 
82 
82 
86 
33 
83 
33 
32 
32 
41 



38 
85 
86 
33 
84 
35 

31 
83 
85 
35 
88 
84 
32 
34 



396 



S3 

1^ 



A&r. pr. 
Td. Ld. 



08 



oSO 

o8 






23 






1 

OQ 



Afgr. pr. 
Td. Ld. 



M 



a 

-a 

w 



tb 



5i2 

P40 



M 



^2 






Tabel 52. Askov Sandmark 1904 



'U 



u 



Bretagne 

150 «o/e 

190 

230 

150 „ 

190 

230 

150 

190 

230 

159 

190 

230 

150 

190 

230 

150 

190 

230 

150 

190 

230 

150 

190 

230 
Provsti 

190 



/lO 



/lO 



/lO 



1360 
1320 
1320 
1440 
1480 
1500 
1380 
1360 
1440 
1360 
1460 
1440 
1260 
1300 
1320 
1140 
1160 
1200 

960 
1020 
1040 

980 



- I 980 



20/ 
• 0/ 



1500 
1650 
1440 
1420 
1280 
1210 
950 
980 



4440 
8940 
4440 
4560 
5020 
4500 
3820 
4040 
3760 



4000 
8940 
2680 
2920 
2960 
2880 
2480 
2500 
2200 
2200 
2300 
2080 
2100 
2180 

4710 
4970 
3920 
3970 
2880 
2580 
2240 
2060 



200 
199 
198 
201 
202 
201 
205 
206 
207 
203 
205 
206 
199 
206 
202 
198 
204 
197 
198 
200 
198 
193 
199 
196 

197 
200 
202 
202 
203 
199 
202 
200 



21-8 
21-4 
201 
21-9 
22-6 
21-5 
24-2 
23-6 
28-7 
230 
22-3 
22-9 
24-6 
24-2 
231 
24-5 
23-6 
23-9 
24-2 
24-8 
22-4 
23-9 
28-0 
220 

21-9 
22-7 
24-5 
28-3 

24-8 
251 
22-8 
28*0 



23-4 
251 
22-9 
240 
22-8 
250 
26-5 
25-2 
27-7 
26-0 
26-7 
26-8 
320 
30-8 
80-9 
32-4 
31-9 
32-4 
80-4 
31-7 
311 
82-0 
31-4 
310 

24-2 
24-9 
26-5 
26-3 
311 
81-9 
29-8 
311 



150 
190 
280 
Provsti 

150 1/. 

190 

230 

150 »«/« 

190 

230 

150 

190 

230 

150 

190 

230 

150 

190 

230 



10/.. 



(1070) 
1160 
1420 

1440 
1440 
1550 
1130 
1100 
1180 
1040 
1140 
1140 
\ 660 
820 
1000 
1020 
1180 
1200 



(1730) 
1870 
2290 

8610 
8890 
8220 
2800 
2870 
8820 
2630 
2350 
2770 
1760 
1820 
2020 
1840 
1970 
1930 



(206(24-4)^ 
— 24-4 
25-0 



208 



37^ 

38 

38 



203 
202 
204 
205 
205 
205 
205 
205 
206 
203 
204 
205 
201 
203 
203 



23-2 
22-9 
23-5 
28-9 
28-2 
23-2 



30 
32 
29« 

28 
26 
24*4 1 2» 
24-4 1 33 
22-71 29^ 
22-21 27 
23-1 \ 31 
23-2 1 33' 
250 1 36 
25-6 B 36 
24-2 B 38 



Tabel 54. Y. Hassing 1900 



Bretagne 



Tabel 68. V. Hassing 1899 



Breta 
150 
190 
280 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 



gne 

V« 1600 
1540 
1900 
1440 
1630 
1460 
1190 

- 1840 
1840 
(900) 
1040 
1100 



4500 
4270 



8510 
8870 
2630 



2770 



2590 
2450 



202 
204 
205 
205 
206 
204 
205 
207 
207 



(2890) (202) (22-6) 



202 
204 



23-5 
23-1 
24-4 
24-1 
22-7 
23-4 
24-7 
24-3 
24-0 



22-6 



150 


V9 


1520 


190 




1620 


230 


— 


1730 


150 


'•/, 


1420 


190 




1370 


280 


— 


1440 


160 


"/« 


1280 


190 




1190 


230 





1220 


160 


'/,„ 


1220 


190 




1390 


230 


— 


1340 


150 


'"/lo 


1460 


190 




1560 


2H0 


— 


1710 



Provsti 



29 
25 
81 
81 
30 
28 
31 
32 
33 
(29) 
29 
81 



160 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 



'1* 



1260 
1270 

- 1860 
1040 
1060 
1010 
1120 
1190 

-. 1000 
Vio 1150 
1240 

- 11150 



3110 


201 


8040 


200 


8310 


199 


2410 


202 


2690 


202 


8010 


202 


2140 


204 


2090 


203 


2160 


204 


1980 


202 


2270 


204 


2380 


206 


2820 


200 


2560 


200 


2690 


202 


2650 


200 


2560 


200 


2760 


202 


2060 


202 


2170 


205 


2250 


200 


2020 


202 


2260 


203 


2030 


203 


1940 


204 


2080 


203 


2030 


2as 



24-3 1 34 
23*2 1 82 
22-61 32 
24-61 37 
24-60 34 
23*6 B 32- 
•24-98 37 
24-0 J 86- 
28-81 86 
24-0 38- 



24-9 
23-7 
24-5 



38 
3d 
39 



24-2 38 
28-5 4(> 

28-3 32: 

24-0 n 88 

22-6 H 38 

28*5 tt 34 

24-81 38 

22-2 1 31 

24-8 1 3& 



23-6 
22-4 



24-5 
22-8 



36 
34 



28-5 37 



37 
SS 



397 



-^3 



en, 



o 

•s 



Afgr. pr. 
Td. Ld. 



M 



08 



bH 






w 



og 



08 
5^M 






^3 

CQ fe. 



08 

o8 
08 



Afgr. pr. 
Td. Ld. 



W 



S 



»o 

4J 



i:? ^ 

p4 o 



M 



Og 



18, 






150 
190 
230 



^1 

110 



1200 
1140 
1280 



2130 
2020 
2390 



199 
202 
202 



23-7 
24-3 
23-8 



Tabel 55. V. Hassing 1901. 



Bretagne 

150 

190 

230 

150 

190 

280 

150 

190 

230 

150 

190 

280 

150 

190 

280 
Provsti 






150 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
280 
150 
190 
230 
150 
190 



'U 



1940 
2210 
1980 
1880 
2010 
2200 
1400 
1580 
1760 
1750 
1650 
1550 
1660 
1570 
1630 

2380 
2360 
2320 
1290 
1480 
1780 
1380 
1700 
2240 
1660 
1620 
1500 
1570 
1310 
1380 



5240 
5830 
6130 
4220 
4720 
5530 
2780 
4020 
3880 
3740 
3490 
3270 
3050 
3270 
8090 

5880 
5650 
5180 



4440 
5060 
3160 
3200 
4360 



3880 
3280 
2990 
2930 
2770 



204 
207 
201 
207 
211 
211 
202 
207 
211 
207 
206 
207 
206 
204 
206 

207 
207 
206 
206 
206 
209 
201 
210 
210 
211 
208 
204 
205 
200 
202 



231 
231 
21-9 
24-8 
24-6 
25-8 
23-6 
23-2 
24-8 
24-0 
23-8 
22-2 
24-5 
220 
22^ 

27-3 
27-3 
24-9 
24-6 
26-8 
26-2 
24-0 
27-8 
27-4 
26-0 
26-7 
24-6 
25-8 
24-8 
23-9 



Tabel 56. V. Hassing 1902. 



Bretagne 



150 


V« 


190 




230 


— 


150 


'"/. 


190 




230 


— 


150 


""/, 


190 




230 


— 



2820 
2580 
2540 
2020 
2540 
2940 
1820 
1420 
2000 



6780 
5560 
5360 



6180 
6180 
4180 
8460 
4620 



198 
201 
201 
199 
197 
204 
201 
198 
198 



28-6 
23-4 
23-2 
24-4 



24-8 29 



240 
23-6 
23-6 
20-4 



50 
.90 

230 
50 
90 

230 
50 
90 






rovsti 



50 
90 

280 
50 
90 

230 
50 
90 

230 
50 
90 

230 
50 
90 

230 
50 
90 

230 






1400 
1540 
1260 
1040 
1260 
1380 
1580 
1120 
940 

2100 
2000 
1900 
1500 
2220 
2040 
1300 
1380 
2160 
1200 
1240 
1260 
860 
1200 
1120 
1040 
1320 
1400 



3740 
4000 



2380 
2740 
3160 
2740 
2280 
2060 

5040 
4920 
4560 
3920 
5300 
4720 
8060 
8440 
5140 
3160 
3400 
3580 
2500 
2840 
2540 
2260 
2660 
2560 



189 
196 
196 
195 
187 
164 
191 
193 
184 

202 
202 
201 
202 
204 
202 
201 
198 
201 
195 
197 
195 
193 
195 
196 
195 
193 
195 



19-0 
21-8 
230 
22-0 
19-2 
20-8 
230 
22-8 
19-6 

28-2 
23-6 
220 
22-6 
23-8 
22-6 
23-0 
22-2 
22-8 
21-2 
20-8 
20-0 
23-0 
21-6 
21-6 
24-0 
28-0 
22-4 



Tabel 57. V. Hassing 1903 



Bretagne 



150 


***/« 


190 




230 


— 


150 


v. 


190 

OQA 




150 


'"/. 


190 




230 





150 


*"/» 


190 




230 


— 


160 


v,„ 


190 




230 


— 


150 


'"/i« 


190 




230 


— 


150 


"/i. 



2480 
2860 
2480 
2240 
2200 
1760 
1460 
1600 
1880 
1400 
1120 
1180 
1240 
1400 
1340 
1800 
1320 
1440 
1400 



5420 
5040 
5280 
4520 
8700 
3700 
8100 
8600 
4220 
3200 
2480 
2740 
2520 
2920 
2680 
2400 
2480 



2380 



211 
211 
212 
210 
209 
211 
207 
207 
208 
207 
208 
206 
205 
206 
207 
210 
210 
209 
207 



26-0 
25-6 
24-8 
26-4 
26-4 
26-4 
260 
24-8 
26-0 
27-2 
25-6 
23-6 
26-2 
26-4 
24-0 
25-2 
26-0 
25-2 
280 



27 
28 
26 
30 
32 
80 
37 

3a 

31 

29 
29 
29 
28 
30 
80 
30 
29 
30 
28 
27 
26 
26 
30 
31 
32 
33 
35 



31 
32 
82 
33 
37 
82 
32 
31 
31 
80 
31 
30 
33 
32 
83 
85 
35 
35 
37 



398 





1 

08 


Afgr. pr. 
Td. Ld. 




u o 


^4 


S3 


o 


^^iSr; 




28 




kz 

W 






S 


fe® 


S 


2^ 


TO p. 


QQ 


^ 


> 


Oo 


J^ 


ét 


QQ 


£l 


± 


o8 


8® 


== 














Provsti 












190 
230 


««/io 


1480 
1480 


2320 
2680 


206 
208 


27*6 
27-6 


39 
36 


150 
190 


^^/e 


1740 
2010 


4910 
4990 


192 
198 


19-9 
22-4 


25 
29 


Provsti 












230 





1930 


4890 


200 


21-8 


28 


150 


»^/e 


2440 


4000 


210 


260 


88 


160 


^9 


1680 


4220 


198 


22^ 


28 


190 




2220 


6100 


210 


24-4 


30 


190 




1320 


4660 


189 


18-8 


21 


230 


— 


2600 


6740 


211 


24-8 


31 


230 


— 


1680 


4450 


201 


21-4 


28 


160 


'/. 


2080 


4320 


211 


25-6 


34 


150 


"/. 


1410 


3490 


199 


22-4 


29 


190 




1340 


3140 


210 


200 


30 


190 




1870 


4240 


199 


22-6 


30 


230 





1720 


3800 


210 


26-8 


81 


230 





1310 


3930 


192 


18-8 


24 


150 


'•/. 


1400 


3140 


206 


26*4 


31 


150 


"/. 


1030 


2930 


18-3 


200 


25 


190 




1520 


3500 


208 


25-6 


30 


190 




1340 


3290 


193 


23-4 


29 


230 


— 


1520 


3480 


207 


25*2 


30 


230 





1650 


3880 


198 


23-4 


29 


150 


««/, 


960 


2720 


209 


27-2 


26 


150 


VlO 


1120 


2140 


201 


24-4 


34 


190 




1100 


2640 


206 


260 


29 


190 




960 


2040 


192 


20-2 


31 


230 





1100 


2720 


207 


25-2 


29 


230 





1180 


2370 


197 


22-4 


83 


160 


VlO 


1040 


2680 


205 


24*8 


28 


160 


'"/lo 


1150 


2000 


202 


24-4 


37 


190 




1200 


2820 


207 


24-8 


30 


190 




1100 


2090 


203 


23-8 


85 


280 


— 


1240 


2920 


207 


25-2 


30 


230 


— 


1110 


2070 


196 


20*2133 


150 


"/.o 


1220 


2280 


208 


27-2 


36 


150 


"/l» 


1110 


2160 


195 


22-2 


32 


190 




1100 


2420 


210 


25-2 


31 


190 




1580 


2720 


204 


24-0 


37 


230 


"/lO 


1360 
1460 


2660 
2480 


209 
208 


25-4 

28*0 


35 
37 


230 


— 


1440 


2430 


203 


124*6 


38 


150 








190 




1620 


2520 


210 


27-2 


38 








230 


— 


1400 


2600 


211 


26-0 


35 


Tabe 


1 59. / 




Tabel 58. V. Hassing 1904 


Lskov Lermark (FTalvbrak) 








1901 


Bretagne 


6020 


204 


23-2 


26 








160 


*»/, 


1860 


Bre 


tagne 

"7. 
7i» 












190 
230 
150 
190 
230 
160 
190 
230 
150 
190 


"7. 
"7, 


1870 
2170 
1890 
1690 
1650 
1410 
1860 
1600 
1240 
1280 


5330 
4960 
4210 
4490 
4930 
3700 
4180 
4500 
3400 
3290 


204 
207 
202 
204 
201 
198 
200 
201 
199 
199 


240 
23-6 
23-6 
23*6 
21-4 
220 
22-0 
22-4 
24-0 
21-6 


26 
31 
31 
23 
26 
28 
31 
28 
25 
28 


150 
190 
230 
150 
190 
230 
160 
190 
230 


2400 
2440 
2520 
2160 
2400 
2240 
1680 
1760 
1560 


6100 
6360 
6680 
5040 
6660 
5560 
3380 
3480 
3360 


205 
202 
207 
207 
205 
205 
205 
205 
205 


23-3 
23*7 
23*0 
23*6 
24*7 
24*2 
26*8 
24*2 
28*2 


28 
28 
27 
80 
30 
29 
33 
34 
32 


230 


— 


1560 


3530 


198 


19-2 


30 


Pro 


vsti 












160 


Vio 


1120 


2190 


193 


20*8 


33 


160 


V, 


2340 


5960 


204 


22*7 


28 


190 




890 


1890 


202 


23*2 


30 


190 




2860 


6040 


204 


25*6 


28 


230 


— 


1000 


2240 


201 


220 


31 


230 


— 


2200 


5920 


205 


23*9 


27 


160 


"/lO 


1030 


1900 


203 


26-6 


34 


150 


^*/. 


2140 


4860 


202 


28*8 


81 


190 




1150 


2040 


199 


22-0 


36 


190 




2220 


5140 


205 


23*4 


30 


230 


— 


1150 


2170 


206 


24-0 


31 


230 





2200 


5800 


207 


28*0 


28 


160 


^^u 


970 


2050 


204 


260 


30 


160 


'/,0 


1620 


8480 


207 


25*0 


80 


190 




1160 


2300 


205 


26-4 


33 


190 




1480 


4080 


207 


28*9 


27 


230 


— 


1440 


2450 


206 


24-8 


37 


230 


— 


1600 


3400 


208 


28*8 


80 



399 



S2 


1 


^Æ 




^1 

og 




^3 


1 


Afgr. pr. 
Td. Ld. 




j^ 
08 


'2< 






t' 


a 




9 ^ 


|g 




1 




9 


Tabel 60. Askov Lermark (Halvbrak) 


Tabel 62. Askov Lermark (benyttet 


1902 




Brak) 1901 


Bretagne 










Bretagne 










150 


'/, 


2320 


5980 


193 


22-5 


28 


150 


V9 


1940 


5060 


202 


231 


28 


190 




2180 


5220 


195 


22-0 


29 


190 




1920 


6380 


201 


22-2 


26 


230 





2080 


5020 


193 


220 


29 


230 


— 


1940 


5460 


199 


21-3 


26 


150 


'*/9 


2760 


6980 


196 


23-5 


28 


150 


"/. 


1900 


5600 


199 


221 


25 


190 




2920 


6880 


195 


23-0 


30 


190 




1860 


5380 


202 


22-5 


26 


230 





2680 


6080 


195 


24-0 


31 


230 


— 


1820 


5180 


201 


22-2 


26 


150 


Vio 


1760 


3840 


195 


22-0 


31 


150 


Vio 


1580 


3580 


205 


24-0 


31 


190 




1900 


4100 


193 


230 


32 


190 




1520 


3520 


204 


230 


SO 


230 


— 


1920 


4480 


192 


22-5 


30 


230 


— 


1580 


3820 


202 


22-8 


29 


Provsti 












Provsti 












150 


V. 


2360 


5640 


196 


23-5 


30 


150 


V, 


2100 


5460 


201 


23-2 


28 


190 




2320 


5560 


197 


23-3 


29 


190 




2000 


5220 


201 


23-3 


28 


290 





2120 


5280 


195 


23-3 


29 


230 


.. 


1980 


5420 


198 


21-2 


27 


150 


"/• 


2660 


6540 


198 


230 


29 


150 


'*/. 


1820 


6340 


202 


22-8 


26 


190 




2720 


6920 


195 


23-8 


28 


190 




1840 


6320 


201 


21-7 


26 


^30 


— 


2740 


6860 


195 


230 


29 


230 





1820 


5680 


196 


22-0 


24 


160 


V.o 


2040 


4960 


194 


23-0 


29 


150 


Vio 


1540 


3480 


204 


24*8 


31 


230 




1920 


4480 


195 


22-5 


30 


190 
230 




1680 
1640 


3520 
3960 


204 
202 


23-7 
23-3 


32 






29 






Tabel 63. Askov Lermark (benyttet 


Tabel 61. Askov Lermark (Halvb 


rak) 


Brak) 1902. 


1903 
















Bretagne 

IRA 11' II tru\f\ 


6860 


196 


23*5 


24 












150 


/9 


xyuu 


Bretagne 










190 




1920 


5920 


195 


22-8 


24 


150 


V, 


2380 


6420 


194 


25-5 


27 


230 





1820 


6100 


193 


21-8 


23 


190 




2500 


6860 


194 


25-5 


27 


160 


"/, 


1740 


5700 


195 


23*5 


23 


230 


— 


2400 


6600 


195 


260 


27 


190 




1840 


6860 


196 


23*5 


24 


150 


'*/, 


1680 


4180 


193 


27-0 


29 


230 





1920 


6120 


196 


23-5 


24 


190 




2030 


5200 


193 


26-5 


29 


150 


Vi« 


1520 


3640 


193 


21-5 


29 


2B0 


— 


2040 


5460 


194 


27-5 


27 


190 




1840 


4760 


194 


22*2 


28 


150 


Vx, 


1680 


4230 


192 


27-0 


28 


230 


— 


1600 


4400 


193 


21-5 


27 


190 




1520 


3840 


192 


24-5 


28 


P r V « 1 1 












230 


— 


1640 


3960 


190 


25-6 


29 


150 


'/, 


1880 


6140 


193 


24*0 


22 


Provsti 1 












190 




1880 


5960 


195 


22-5 


24 


150 


V, 


2400 


7060 


194 


26-4 


26 


230 





1880 


5880 


195 


22-8 


24 


190 




2260 


6540 


193 


25*5 


26 


150 


"/. 


1360 


5700 


194 


220 


19 


230 


— 


2240 


68-20 


193 


260 


25 


190 




1320 


5480 


193 


21-0 


19 


150 


"/, 


1800 


4600 


193 


28-2 


28 


230 


.. 


1340 


5660 


195 


20-8 


19 


190 




1860 


4640 


191 


28-0 


29 


150 


Vio 


1400 


3740 


192 


21-3 


27 
26 


230 


— 


1880 


5120 


193 


28-8 


27 


230 




1360 


4160 


192 


21*8 



400 






S 

08 



Ai^. pr. 
Td. Ld. 



£§ 
iw 



w 



§ 






SI 



Tabel 64. Askov Lermark (benyttet 
Brak) 1903 



Bretagne 



160 


v; 


190 




230 


— 


150 


'*/» 


190 




230 


— 


160 


'/,« 



2600 
2480 
2760 
1700 
1700 
1860 
1760 



6800 
6320 
74C0 
3800 
3900 
4180 



191 
190 
189 
186 
186 
188 
186 



25-B 
26-5 
25-5 
28-8 
28-0 
27-8 
28-3 



28 
27 
31 
30 
31 
31 






190 Vi o 

230 

Provsti 



1£0 
190 
230 
150 
190 
230 
150 
190 
230 



V9 



*/• 



Afgr.. pr. 
Td. Ld. 



M 



1900 
1640 

2080 
1600 
2000 
2140 
1700 
1800 
1740 
1520 
1(00 



W 



3780 
3520 

6520 
6600 
5800 
3260 
4000 
4160 
3860 
3680 






a" 



O« 



M 



o3 • 



186 
186 

191 
189 
191 
190 
188 
190 
186 
190 
1^8 



27-8 
28-0 

25*8 
30-0 
260 
250 
27-5 
27-8 
29-0 
26-3 
26-3 



34 

32 

27 
20 
26 
40 
30 
30 
31 
29 
2^ 



2 8FE6 1007 



j 



UDDRAG AF FREMMED LITTERATUR 



VEDRØRENDE 



LANDBRUGETS JORDDYRKNING 



OG 



PLANTEKULTUR 



FOR AAR 1902 



VED 



T. WESTERMANN 






KØBENHAVN 

Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover) 
1906 



FOEORD. 

Ved Udarbejdelsen af foreliggende Aargang er fulgt de 
samme Principper som tidligere; men da Stoffet saavel som 
Antallet af tilgængelige Originalværker stedse vokser, uden at 
der kan indrømmes en tilsvarende Forøgelse af Plads for Ud- 
draget, maa dette bære Præg heraf. Da disse Uddrag paa- 
begyndtes, skete dette for at faa gjort en Begyndelse med 
Udgivelsen af den Oversigt over den samlede udenlandske 
Landbrugslitteratur, som i Aaret 1898 blev planlagt og forsøgt 
iværksat af Foreningen af danske Landbrugskandidater. Dette 
er jo endnu ikke lykkedes, og da Arbejdet er blevet temmelig 
omfattende for mig, er Udgivelsen ikke bleven saa regelmæssig 
som ønskeligt, idet der i 5 Aar kun er kommet Uddrag for 
3 Aar. Det maa dog bemærkes, at en Oversigt som den fore- 
liggende ikke godt kan udgives før omtr. 2 Aar efter det, den 
omhandler, naar der ikke foreligger mere Originallitteratur 
disponibel, end Tilfældet er her i Landet, og naar Oversigten saa 
vidt muligt skal omfatte, hvad der er udkommet det paagældende 
Aar og ikke som flere udenlandske Aarsoversigter have Litteratur 
fra flere Aar blandet sammen, hvilket maa anses for mindre 
heldigt. Man ved nemlig da ikke med Sikkerhed, hvor man 
kan finde de Afhandlinger, man søger, og Opsøgningen be- 
sværliggøres yderligere for de Samleværker, hvor en Aargang 
indeholder Afhandlinger af samme Kategori paa en halv Snes 
forskellige Steder. 

Ved Revision og Ordning af Stoffet i denne saa vel som 
i de tidligere Aargange har Hr. Viceinspektør Fr. Møller ydet 
mig fortrinlig Bistand. 

T. Westermann. 



1* 



I. Atmosfære og Jordbund. 

a. Atmosfæren. 

N. Ådamoiv: Psychrometric observations in the forest and 
in the steppe. Trudi. Opuitn. Lyesn.; ref. 125.^^. 

Richard Assmann und Arthur Berson: Ergebnisse der Ar- 
beiten am Aéronautischen Observatorium in den Jahren 1900 
og 1901. Veroffentl. Preus. Meteor, Inst. 277 S.; ref. 76. 

W, J. van Bebber: Anleitung zur Aufstellung von Wetter- 
vorhersagen fur alle Berufsklassen, insbesondere fiir Scbule und 
Landwirtschaft. Braunschw. 

Frank H. Bigelow: Studien liber die statiscben und kinema- 
tischen Verhåltnisse der Atmosphåre in den Vereinigten Staaten. 
Month. Weath. Rev.; ref. 76. 

A, Buchan: Meteor ology of 1901. 26. 

E. B. Dunn: The weather and practical methods of fore- 
casting it. New York. VIII + 366 S., 7 Tvl., 21 Fig. 

W. de Fonvielle: La vérification de la lois des hauteurs 
barométriques. 63. 

T. O. Frizendorf: Observations on the humidity of the air. 
Khozyain; ref. 125. ^r,. 

H. Henriet: Sur une nouvelle vapeur organique de Fair 
atmosphérique. 63. 

Paul Holdefleisz: Die Einrichtungen fur Witterungskunde 
am Landwirtschaftlichen Institute der UniVersitåt Halle a. S. 81. 

W. Koppen: Bericht tiber die Erforschung der freien 
Atmosphåre mit Hilfe von Drachen. Archiv der deutschen 
Seewarte 1901; ref. 7ft 

J. W. Lee: The atmosphere. Queensland Agr. Jour.; 
ref. 125. 



A. B. Mae Dowall: San spots and wind. Nature (London); 
ref. 125, 

M, Moreno y Anda: The decrease of temperature with 
altitude. Mern. y Rev. Soc. Cient. „Antonio Alzate**; ref. 125, 

L. Teisserenc de Bort: Etudes des variations joumaliéres 
des elements météorologiques dans Tatmosphére. 63. 

Eainfall variations. Science; ref. 125. 



A. TolsJcy: Der Eegen und die Temperaturen des Bodens. 
Joum. exp. Landw. (russ.) 1900; ref. 76. 

B. M. WelbeU Report of the chemical laboratory 
of the Ploty Agricultural Experiment Station; (Rap. 
An. Sta. Expt. Agron. Ploty, 8.); ref. 125.^^. 

Paa Forsøgsstationen Ploti i Sydrusland har i 3 Aar været 
anstillet Undersøgelser over Indholdet af Kvælstof i Nedbøren, 
og man fandt i Gennemsnit for denne Tid 0*924 mg. pr. Liter, 
mest som Ammoniak. Af Ammoniak indeholdt Sne 0*916, Regn 
0-964, Regn med Storm 1*229; Hagl 275, Dug 6*0 og Taage 
5'67 mg. pr. Liter Vædske. — Ved Lysimetre af Dimensioner 
60 X 60 cm. fandtes Vs — V* ^^ Nedbøren som Drænvand. I de 
Dage, da Temperaturen i 10 — 25 cm. Dybde ikke gik under 
6® C, beregnedes den daglige Produktion af Salpeterkvælstof 
i ugødet Jord bevokset med Sommerhvede til 601 gr. pr. ha. 
I gødet Jord med Sommerhvede fandtes 821 gr., og i Jord med 
Lucerne 876 gr. Hertil svarer for 126 Vækstdage, gunstige for 
Produktion af Salpeterkvælstof, henholdsvis 63 kg., 103 kg. og 
110 kg. pr. ha. Brakjord forholdt sig omtrent som den be- 
voksede, gødede Jord. 

b. Jordbunden. 

8. Bogdanov: The crop and the soil in their mutual rela- 
tions. Selsk. Khoz. i Lyesov; 40 S.; ref. 125. 
Ett praktisk Jordbor. 13. 



J. C. Branner and J. F. Newsom: The phosphate rocks of 
Arkansas. 125 a. (Arkansas 74). 64 S., 24 Fig. 

L. J. Briggs and M. H. Lapham: Oapillary studies and 
filtration of clay from soil solutions. 134.^^. 40 S., 6 Fig. 



JRemo Corradi: Chemische Analysen des Bodens. Boll. cliim. 
farm.; ref. 76. 

J. T. CrawUy: Fixation of phosphoric acid in the soil. 
Jour. Arner. Chem. Soc; ref. 125. 

O. V. Czadek: Zusammensetzung von Bodenproben aus dem 
Marchfelde. 101. 

M. Dittrich: Chemisch-geologisclie Untersuohun- 
gen tiber „Absorptionserscheinungen** bei zersetzten 
Gesteinen. 1. Mitt. Mitt. Grossh. Bad. geol. Landesanst. 
1901; ref 75 u. 76. 

Ved Undersøgelse af en Hornblendegranit og dens For- 
vitringsprodnkt fandt Forf dette betydelig rigere paa Kali, men 
langt fattigere paa Natron, Kalk og Magnesia end hint. Ved Under- 
søgelse af forskellige neutrale Saltes Indflydelse paa Forvitrings- 
produktet fandtes, at Baserne først indvirker paa Stenarteme, 
medens Syrerne først kommer i Betragtning, naar der opstaar 
tungt opløselige eller uopløselige Omsætningsprodukter, som 
hæmmer Saltenes Indvirkning. Normale Opløsninger af Saltene 
virkede næppe stærkere end Opløsninger med Koncentration O'l, 
og Virkningen forstærkedes ved Fortynding tQ 0*01. Det af 
Stenarten fra Opløsningerne optagne Kali er bundet saa fast, 
at det ikke kan løses ved svagere virkende Reagentier. Klor- 
ammonium forholder sig paa lignende Maade som Klorkalium, 
ogsaa Klormagnium formaar at udskille Kalk af Stenarten og 
ligeledes at danne tungere omsættelige Forbindelser, medens 
Klorkalcium kun øver ringe Virkning; men i de Tilfælde, hvor 
der kunde iagttages Optagelse af smaa Kalkmængder, blev til- 
svarende Mængder af Kalk og Magnesia udskilte. Kaliumnitrat 
og Sulfat forholder sig som Kloridet. Der foregaar altsaa en 
kemisk Proces, bestaaende i Udveksling af KaUum, Natrium 
og Magnium imod Kalcium eller Magnium, hvilket sidste Stof 
gaax i Opløsning. Disse Omsætninger turde være at føre tilbage 
til Indflydelsen af vandholdige Aluminater af Kalcium og 
Magnium. 

A. Doyarenko: Der StickstoflF des Humus. 66. 

H. Dubbers: Landwirtschafbliche Bodenstudien. 68. 

N. Ekholm: Ueber Emission und Absorption der Wårme 
und deren Bedeutung fur die Temperatur der Erdoberflåche. 105. 

E. E. Ewell: Occurrence and importance of soluble 
manganese salts in soils. Science; ref. 125. Undersøgelse 



8 

af en Jordbund, hvor Bælgplanter ikke kunde vokse, viste, at 
Jorden var rig paa opløselige Mangansalte. 

M. M, Oratschew: Taoke's Methode zur Bestimmung der 
Aciditåt der Torf boden in Anwendung auf andere Boden. Jour. 
exp. Landw. (EussL), ref. 76. 

A, D. Hall und F, J, Plymen : Chemische und physikalische 
Studien tiber die Boden von Kent und Surrey. Rep. South- 
East. Agr. CoU. Wye; ref. 76. 

A, D, Hall and F. J. Plymen: The use of weak solvents 
in soil analysis. Joum. South-East. Agr. Col. Wye; ref. 125 
og 76. 

A. D. Hall and E, J. Russell: A method for determining 
small quantities of carbonates. Jour. Chem. Soc. Lond. ; ref. 125. 

O. D. Harris, A, C. Veatch and J. A. A. Paeheeo: The geo- 
logy of Louisiana. Louis. St. Sp. Rep. Geol. a. Agr. VT + 288 S., 
44 Tvl, 27 Pig.; ref. 135. 

M. JablonsJd: Analyse vom Boden des Kolbermoors. 83. 

M. JablonsM: Analysen von Moorbbden aus Wtirttemberg. 
Moorversuchsstation Bremen. 83. 

Th. H. Kearney & F. K. Cameron: Some mutual relations 
between alkali soils and vegetation. 120 a. Nr. 71. 78 S. 

F. H. King and A. E. Whitson: Development and distribu- 
tion of nitrates in cultivated soils. 125 a (Wisc. 93). 39 S., 
6 Fig. 

i. D. Kobles u. Ih. Marv: Beitrag zur Untersuohung tropi- 
scher Boden. 68. 

P. Kossovich and I. Tretjahov: On the influenoe of calcium 
carbonate on the progress of deoomposition of organic matter. 
Zhur. Opuitn. Agr.; ref. 125. 

J. TF. Leather: Die Probenahme von Boden. Proo. Chem. 
Soc; ref. 76. 

O. Loew: Uber die Abhangigkeit des Maximalertrags von 
einem bestimmten quantitativen "Verhåltnis zwischen Kalk und 
Magnesia im Boden. 67. (Se ogsaa Uddr. 1901, S. 56.) 

P. Me. Connell: Elements of agricultural geology ; a scientific 
aid to practical farming. London. X + 329 S., Pig. 

D. T. Mae Dougal: The temperature of the soQ. Jour. New 
York Bot. Gård.; ref. 125. 

A. Mitseherlich: Zur Methodik der Bestimmung der 
Benetzungswårme des Ackerbodens. 67. 



Beskrivelse af en ny Fremgangsmaade til Tørring af Le- 
gemer (Jord, Stivelse o. dl.), ved hvilken der opnaas sikrere 
Tal under Bestemmelse af Legemets Befugtningsvarme. Des- 
uden gives en Oversigt over Størrelsen af de Fejl, Metoden 
medfører. 

A, Mitseherlich: Ein Beitrag zur Erforschung der 
Einwirkung der Frostes auf die physikalischen Bo- 
deneigenschaften. 69. 

Ved at lade Prøver af forskellige Jordarter fryse gentagne 
Gange og undersøge Virkningen heraf gennem Jordens Befugt- 
ningsvarme (Uddrag 1901, S. 14) kunde en Forandring af de 
enkelte Jordpartiklers Overflade ikke paavises. 

A. Mitseherlich: Ein Beitrag zur Erforschung der 
Einwirkung der Salzdiingung auf die physikalischen 
Bodeneigenschaften. 69. 

Ved egne og Diskussion af Wolnys Undersøgelser kommer 
Forf. til det Resultat, at Gødningssalte vel kan forudsættes at 
foranledige en tættere Lejring af Jorden, men ikke i væsentlig 
Grad at paavirke deas Fugtighedsforhold. 

C. C. Moore: A study of the available minera 
plant food in soils. Journ. Arner. Chem. Soc; ref. 125.i^. 

Karforsøg med Boghvede og Havre er anstillede gennem 
6 Aar under Benyttelse af 34 for Nordamerikas Fristater ty- 
piske Jordarter, og Afgrødernes Størrelse og Lidhold af Plante- 
næring er sammenholdt med Eesultateme af forskellige Metoder 
til kemisk Undersøgelse af Jordens opløselige Plantenæring. 
Delvis originale Fremgangsmaader ved Jordens kemiske og 
fysiske Undersøgelser beskrives. Det viste sig, at Behand- 
ling i 6 Timer med Y200 normal Opløsning af Saltsyre gav Re- 
sultater svarende nærmere til den Mængde af Næring, der var 
optagen af Planterne, end nogen anden prøvet Metode. Forf. 
mener, at Lidholdet af opløselig Plantenæring sjældent gaar til 
større Dybde end 12", og at man derfor ved Jordens kemiske 
Undersøgelse næppe behøver at tage Prøver fra større Dybde. 

C. T. Micsson: Soil temperature at Hawkesbury Agricul- 
tural college, Richmond, N. S. W. 155. 

O. Nefedof: Das Fallen fester Teilchen in Fltissigkeiten 
und die mechanische Bodenanalyse. Jour. exper. Landw.; 
ref. 76. 



10 

A. NowacU: Praktische Bodenkunde, Anleitung zur Unter- 
suchung, Klassifikation und Kartierung des Bodens. 3. Aufl. 
Thaer-Bibl. Berl. 

O, Ongaro: A contribution to the chemical study of peat 
soils. Staz. Sper. Agr. Ital.; ref. 125. 

M. Passon: Welche Schluszfolgerung ftir die Praxis kann 
der Landwirth aus der Kenntnis des Grehaltes eines Bodens an 
kohlensaurem Kalk ^iehen? 73. 

G. Paturél: Contribution å Tétude de la dissolu- 
tion de Pacide phosphorique dans les liquides du 
sol. 55. 

Ved forskellige Undersøgelser af Jord med og uden Til- 
sætning af Superfosfat kommer Forf. til det Resultat, at i let, 
sandet, kalkfattig Jord med ringe Absorptionsevne holder en 
Del af det tilførte Superfosfat sig opløst i Maaneder og til 
Disposition for Planterne. For saadanne Forhold gælder der- 
for ikke den almindelige Antagelse, at Superfosfatets gode 
Virkning skyldes dets Udbredelse i opløst Tilstand og derpaa, 
følgende fine og spredte Udfældning af fosforsurt Salt. 

H. Puchner: Ein Versuch zum Vergleich der Resultate ver- 
schiedener mechanischer Bodenanalysen; ref. 75. 

Ramann : Tl\p occurrence of climatic soil zones in Spain. 
Zeitschr. Ges. Erdk.; ref. 125. 

P. Bohland: On the plasticity of clay. Zeitschr. Anorg. 
Chem.; ref 125. 

P. Budsinsky: Comments on the paper by S. Stschussev 
on the productiveness of diflferent soil layers. Zhur. Opuitn. 
Agron.; ref. 125. (Se Uddr. 1901, S. 17.) 

Th. Schloesingfils: Sur les phosphates du sol solubles 
å Peau. 63. 

Forf. viser ved Forsøg, at den stadige om end langsomme 
Opløsning af Jordens Fosfater foregaar saa meget hurtigere i 
fugtig end i tør Jord, at denne Forskel faar økonomisk Be- 
tydning. 

Th. Schloesingi Etudes sur la terre végétale. 63. 

Af Jorder fra 4 Egne af Frankrig udtoges ved Slemning 
i stedse længere Perioder Prøver bestaaende af stedse finere 
Partikler, og disse Prøver analyseredes. Det viste sig herved, 
at Mængden af Fosforsyre- og Jæmtveilte-Anhydrid tiltog 
for hver Slemning, altsaa med Partiklernes Finhed, og det ind- 



11 

byrdes Forhold mellem Mængderne af de to Anhydrider holdt 
sig nogenlunde konstant. De fineste Partikler, som holdtes 
opslemmede efter 10 — 12 Maaneders Henstand, indeholdt om- 
trent samme Mængde Fosforsyre og Jærntveilte som kolloidalt 
Ler og forudsættes væsentligst at bestaa heraf. 

C. V, Seelhorst: Vegetationskåsten zum Studium desWasser- 
haushaltes im Boden. 68. 

B, Sjollema: Zur Methodik der chemischen Bodenunter- 
suchung. Chem. Zeit. 1901; ref. 76. 

G. E, Stone and B, E, Smith : Experiments in heating soils. 
125 a. (Mass. Eep.) 

A. V, Stubenrauch: A laboratory study of the percolation 
of water through soil. 125 a (Califomia Eep. 1899 — 1901). 

W. F. Sutherst: The effect of lime on the insoluble 
phosphates of the soil. Chem. News; ref. 125. 

Ved Blanding af forskellige Jærntveilte- og Lerjordsfosfater 
med deres dobbelte Vægt af læsket Kalk og Tilsætning af Vand 
opnaaedes, at Protofosfat af Jærntveilte med 2'47pCt. Fosforsyre 
opløseligt i Citronsyre viste 19*65 pCt. opløseligt efter 24 Timers 
Indvirkning af Kalken, 2216 pCt. efter 48 Timer og 22*26 pCt. efter 
72 Timers Forløb. Perfosfat af Jærntveilte med 2*75 pCt. i Citron- 
syre opløselig Fosforsyre viste for samme Tidsrum henhv. 21*96, 
22-41 og 22-45 pCt. opløseligt. For Lerjordsfosfat med 3*2 pCt. 
steg Opløseligheden til henhv. 18*46, 19*88 og 20*65 pCt. Hoved- 
sagen ^ er, at Kalken er til Stede som Hydrat ; kulsur Kalk 
viser ingen Virkning i nævnte Eetning. 

W, F, Sutherst: The reversion of superphosphate 
of the lime in the soil. Chem. News; ref. 125. 

Undersøgelser med Blandinger af Superfosfat med kulsur 
Kalk, kulsur Magnesia og Limonit i vekslende Forhold viste, 
at der gaar mange Dage hen, inden al den opløselige Fosfor- 
syre er „gaaet tilbage", og dette sker kun, hvis der er stort 
Overskud af det paavirkende Materiale. Kulsur Magnesia viser 
sig at være mest aktiv, derefter Jærntveilte og mindst kulsur 
Kalk. Paa Grund af dets almindelige Forekomst formenes 
Jærntveiltet hyppigst at paavirke den opløselige Fosforsyre, 
men Forsøgene gav til Eesultat, at Planterne ikke optager 
Fosforsyren fra Jæmforbindelsen, men kun fra Forbindelserne 
med Kalk og Magnesia. 



12 

G, D. Sivezey-, Soil temperatures at Lincoln, Nebraska, 
1888—1902. 125 a. (Nebr. Rep.) 

B. Thiele: Ein Kasten fur Bodenuntersuchungen. 77. 

F, P. Veitch: The estimation of soil acidity and the lime 
requirements of soils. Jour. Arner. Chem. Soc; ref. 125. 

C. A, Weber: tjber Torf, Humus und Moor. Versuch einer 
Begriffsbestimmung mit Rlicksicht auf die Kartierung und die 
Statistik der Moore. Sep.-Abdr. Abhandl. d. Naturw. Ver. 
Bremen; ref. 76. 

Soil temperatures. 125 a. (Colorado Rep.) 



N. BogoslowsTcy : Die Verwitterungsrinde der russisohen 
Ebene. 75. 

Remer: Die Pflanzenvereine der Moore und ihre Flora. 94. 

H. Schreiber: Botanisches vom Frlihbuszer Moor. Osterr. 
Moorzeitsch. ; ref. 76. 

E. Tolf: Några ord om diatomacéer. 13. 

Forf. anfører bl. a., at Talrigheden af Diatomacéer i Mose- 
jord synes at staa i omvendt Forhold til dennes Indhold af 
Kalk. 

C. A. Weber: tJber die Vegetation und Entstehung des 
Hochmoores von Augstumal im Memeldelta mit vergleichenden 
Ausblicken auf andere Hochmoore der Erde. Eine formations- 
biologisch-historische und geologische Studie. 29 Textabb., 
3 Taf. Berlin. 



H, d'Anchald: Eole chimique des vers de terre. 58. 

Q. André: Sur la nature des composes azotés qui 
existent dans le sol å différentes hauteurs. 63. 

Ved Undersøgelse af Jordprøver, udtagne i April og Ok- 
tober saavel fra Overfladen som fra Dybder af 30 og 66 cm., 
fandtes, at Overfladens uopløselige Kvælstofforbindelser for en 
stor Del omdannes til opløselige Forbindelser om Sommeren 
og i Løbet af Vinteren føres i Dybden, saaledes at de dybere 
Lag om Foraaret indeholder mere opløseligt end de øvre. Mod 
Sommerens Slutning er Fordelingen nogenlunde ens meUem 
begge. 



13 

H. B. Bttxton: Bacteria in the soil. Jour. Appl. Micros. 
and Lab. Methods.; ref. 185, 

C.Dicssefre: Uber die Einwirkung der Regen wiirmer 
auf die chemischeZusammensetzung des Bo dens. i07. 

Af Forf.'s Undersøgelser fremgaar bl. a., at der af forskel- 
lige Plantenæringsstofifer, sp. Kvælstof og Fosforsyre, forekom- 
mer mere i let tilgængelig Form i Regnormeekskrementer end 
i den Jord, hvoraf disse er fremkomne. Forbindelser af Kalk 
overføres ved at passere Regnormene til Karbonat. 

E. Henry: Fixation de Pazote atmosphérique par 
les feuilles mortes en foret. 56, 

Forfatteren, der er Lærer ved Forstinstituttet i Nancy, har 
anstillet Undersøgelser over Indholdet af Kvælstof i døde Blade 
af forskellige Skovtræer før og efter længere Tids Opbevaring 
i det frie og herved fundet, at under visse Forhold Kvælstof- 
mængden forøges. Det viste sig tillige ved disse CFndersøgelser, 
at Regnormene sætter særlig Pris paa Bladene af Avnbøg 
(Carpinus Betulus) og hurtig bringer disse til at forsvinde, 
hvor de har Valget mellem dem og Blade af Eg og Bøg. 

A, Krainsky: Zur Frage tiber die Umwandlung des 
Bodenreichtums in Fruchtbarkeit. Joum. experiment. 
Landwirtsch. ; ref. 76, 

I Tilslutning til Bogdanows Arbejder udførtes Kulturfor- 
søg med 2 russiske. Jordarter, der opbevaredes i 6 Maaneder i 
tør og fugtig Tilstand samt med og uden Tilsætning af for- 
skellige Substanser (Gips, Kalk, Potaske m. fl.). Det viste sig, 
at alene Henliggen i løs og fugtig Tilstand medførte forøget 
Opløselighed af Kvælstof, Kalk og Kali, og at Virkningen af 
Tilsætningerne i den Retning var forskellig efter Jordens Art. 
Gips virkede fremmende, Svovlsyre hæmmende paa Nitrifika- 
tionen. 



II. Jordens Grundforbedring og 
Behandling. 

J". F. Zajiceck: Der Landwirth als Kulturingenieur. 2. Aufl. 
231 S. Thaer Bibliotek. 



14 



a. Regulering af Fugtigheden. 



Hydrography. 22. Ann. Rep. U. S. Geol. Survey 1900 
—01, 690 S., 65 TvL, 244 Fig.; ref. 125. 



Beck und Henkel: Verarbeitung der aus Kanalwasser und 
åhnlichen Ablåufen ohne chemische Zusåtze sich abscheidenden 
Stoffe. D. R. P.; ref. 76, 

JT. Causse: Sur le dosage de Tazote organique dans les 
eaux. 63, 

F. Fischer: DasWasser, seine Verwendung, Reinigung und 
Beurteilung u. s. w. 3. Aufl. Berlin. 

A, Orittner: The determination of lime and magnesia in 
water. Zeitsch. Angew. Chem. ; ref. 125. 

A, Holst, M. Gdrsvold und 8. Schmidt-Nielsen: Uber die 
Verunreinigung des stådtischen Hafens und des Flusses Akers- 
elven durch die Abwåsser der Stadt Christiania. Arch. Hyg.; 
ref. 76. 

E. F. Ladd: Evaporation from a water surface. 125 a, 
(N. Dak. Rep.) 

E, C. Murphy: Accuracy of stream measurements. Water 
Supply a. Irrig. Papers, U. S. Geol. Survey, Nr. 64; 99 S., 4Tvl., 
30 Fig.; ref. 125. 

F. H. Newell: Report of progress of stréam measuremeots 
for the ealendar year 1901. Water Supply and Irrig. Papers, 
U. S. Geol. Survey, Nr. 76; 246 S., 13 TvL, 71 Fig.; ref. 125. 

C. B. Ridgaway: Experiments in evaporation. 125 a. 
Wyoming St. Bul. Forsøgene omfatter Undersøgelser over 
Fordampning fra Cylindre, 26" lange, 6" i Diameter og fyldte 
med Jord, hvori Vandet holdtes til en vis Højde med Tilførsel 
fra neden. Sammenlignet med Fordampningen fra en Vand- 
flade var Tabet ved en Vandstand af 6", 12", 18" og 22" under 
Jordens Overflade henhv. 96, 70, 46 og 36 pCt. Løsning af 
Jorden een Gang ugentlig i Cylinderen med Vandstand 22" under 
Overfladen formindskede Fordampningen til 19, 23 og 46 pCt. 
ved Løsning til henhv. 2, 4 og 6" Dybde. 

Et Indhold af Alkali i Jorden fra 0-06— 0-6 pCt. foranle- 
digede en betydelig Formindskelse af Fordampning. Tal her- 
for ved forskellig Vandstand angives. 



16 

C. V. Seélhorst: Dntersuchungen tiber die Feuchtig- 
keitsverhåltnisse eines Lehmbodens unter ver- 
scbiedenen Frtichten. 68. 

Paa Parceller, hvor der d3rrkedes forskellige Sædarter, 
Bælgplanter og Eodftngt, undersøgtes Jordens Fugtighed til 
forskellige Tider. Rug udtømte Jorden stærkere for Fugtighed 
end Hvede, Kløver meget stærkt, medens middeltidlige Kar- 
tofler efterlod Jorden relativt fugtig, og det samme angives for 
Ærter. 

JL. O. Woodman: The significance of phosphates in natural 
waters. Jour. Amer. Chem. Soc; ref. 125. 

R. Woy: Zur Bestimmung der Salpetersåure in Wasser* 
Zeitsch. Oeffent. Chem.; ref. 135. 



LP. Church: Diagrams of mean velocity of uniform motion 
of "water in open channels ; based on the formula of Ganguillet 
and Kutter. New York and London. 26 S. 

S. Oraveliits : Siedechs neue Geschwindigkeitsformel. Zeit- 
schrift f. Gewåsserkunde ; ref. 94. 

J, Kuhn: Ueber eine neue Methode der Acker- 
drainage bei leichterer Bodenbeschaffenheit. 81. 

Beskrivelse af den ny Dræningsmaade, som Forf. har an- 
vendt paa sit Gods Lindchen, er publiceret i Fjor i et andet 
Tidskrift (70). Skønt anført i Uddrag for 1901 (Side 20) med- 
deles Titlen atter her, fordi der til denne Publikation er knyttet 
et Gensvar paa den Kritik, der blev rejst af Prof. Luedecke(S4 
og S5), og som gik ud paa, at Principperne ikke var ny. 

Luedecke: tJber Herrn Prof. Dr. Ktihns neue Methode der 
Ackerdrainage bei leichter Bodenbeschaffenheit. 95. 

F. Merl: Graphische Bestimmung von Grabenprofilen und 
Kohrweiten. 94. 



J. F. ZajicecJc: Lehrbuch der praktischen Messkunst mit 
einem Anhange tiber Entwåsserung und Bewåsserung des Bodens. 
102 Fig., 3 Tavler. Berlin. 



16 

t7. Brunhes: Irrigation in Spain and North Africa. Thesis, 
TJniv. Paris. XVII + 618 S., 63 Fig., 7 Kort. 

H, Dupays: Un mode particulier d'irrigation. 58, 

B, P, Fleming: The measurement of water for irrigation. 
125 a. (Wyom. 63). 60 S., 8 Fig. 

O. P. Foaden: Manures in Egypt. Journ. Khediv. Agr. 
Soc; ref. lJ25, 

1 denne Oversigt over de i Ægypten anvendte Gødnings- 
midler oplyses, at Nilvand i August indeholder som Gennem- 
snit 0-0017 fast Stof, hvoraf 0*0013 aflejres paa Jorden. Det 
aflejrede indeholder gennemsnitlig O'l pCt. N, 0*2 pCt. P2O5 og 
1— 3pCt. K2O. 

C. T. Johnston and /. D. Stannard: How to build small 
irrigation ditches. 133 Nr. 168; 28 S., 9 Fig. 

E. Mead m. fl. : Report of irrigation investigations for 1901. 
135 a. 401 S. Fig. Kort. 

L. M. Wilcox: Irrigation farming. New York. 2. Udg. 
494 S., 113 Fig., Tvl.; ref. 135, men roses ikke i videnskabelig 
Henseende. 

W. WillcocJcs: Rapport over Besproeing in Zuid Afrika. 
Gericht aan Zejn Excellentie Lord Millner, Hooge Oommissaris 
voor Zuid Afrika m. m. 150. 61 S. Fig. Kort. 

Pumping water for irrigation. Forestry and Irr.; ref. 135. 

The Nile Dam at Assuan. 135. 



b. Opdyrkning of raa Jorder, Hegning, Vejanlæg m. m. 

A. Anrep: Torfskolan vid Emmaljunga. 13. 

Den ny svenske Skole for Moseindustri traadte i Virksom- 
hed 1. Juli 1902. Dens Kursus, for hvilke Program anføres, 
varer fra 1. Juli til 30. August. 

W. Bersch u. V. Zailer: Das Hochmoor „Saumoos" bei St. 
Michael im Lungan (Salzburg). Eine voUståndige Moorauf- 
nahme. 101. 

Fr.Brettreich: Eine Reise durch einige Moorgebiete 
Norddeutschlands und Hollands. 83. 

Beretningen indeholder adskillige gode Oplysninger om 
Cunrau, Triangel, Forsøgsstationen i Bremen, de hannoverske 
Kolonater ved Syd-Nordkanalen, en Række Kolonater i det 



17 

meget moserige Storhertugdømme Oldenburg samt Kulturer i 
Holland. 

A. Dal: Indberetning om en reise sommeren 1901 for at 
studere torvdrift i forskjellige europæiske lande. Christiania. 
20. S., 10 Tvl. 

H. V. FeiliUien: Jordtemperaturmåtningar . på Fla- 
hults fOrsoksfalt åren 1897—1901. 13. 

Ligesom ved tidligere (tyske) Undersøgelser viste det sig 
her, at Tilførsel af Sand til Mosejord foranledigede en Stigning 
i Jordens Temperatur. 

H. V. FeUitøen : Hvilka Erfarenheter hafva under sista året 
vunnits på mosskulturens område? 13. 

S, V. Feilitzen: Diingungsversuche auf Moorboden. 
Yersuchsergebnisse des Schwedischen. Moorkultur- 
vereins in den Jahren 1887—99. 3 Tavler. 68. 

Afhandlingen er i det væsentlige en kort Gengivelse af 
den udførlige Beretning, som fremkom i 1901 i Anledning af 
Udstillingen i Gefle under Titel: G5dslingsf5rs5k udf5rda 
af Svenska Mosskulturf5reningen åren 1887 — 1899 
under Ledning af Direktør Carl von Feilitzen. 282 S. Kvart- 
format med 8 grafiske Tavler og 60 Reproduktioner af foto- 
grafiske Billeder, hvoriblandt C. v. Feilitzens Portræt. — 13 
Afsnit gives en Oversigt over Forsøgene med Kali-, Fosfor- 
syre- og Kvælstofgødning paa Mosejord. KaU har gennem- 
gaaende øvet stor Virkning særhg til Bælgplanter og Rodfrugt. 
37 pCt. Kalisalt stiller sig billigere og er heldigere til Kartofler 
end Kainit, der desuden anvendt kort før Sædtiden kan forsinke 
Spiringen. Kainit har derimod vist gunstig Virkning lige overfor 
Plantesygdomme. Kartoffelknoldenes Indhold forøgedes stærkt 
ved Kaligødning, og paa Engenes Bestand iagttog man den 
kendte Indflydelse til Gunst for Bælgplanter og gode Græsser. 
Fosforsyre har vist stor Virkning og omtrent lige god i citrat-, 
citronsyre- og vandopløselig Form; i førstnævnte Former bør 
det dog anvendes Efleraar eller tidlig Foraar. Paa Engenes 
Plantebestand øvede Forforsyxen gunstig Virkning. Kvælstof- 
gødning er ikke altid overflødig, navnlig paa daarlig omsat 
Mosejord. Chilisalpeter har vist sig overlegent blandt en Bække 
prøvede Gødninger, Podejord og Nitragin til Bælgplanter paa 
Højmose har, vist meget god Virkning. 

2 



18 

H, V. Feiliteen & R. Tolf: Huru kunna naturliga angsmarker 
på torfjord forbåttras? 13. 

M, JabloTishi: Besuch vonMooren in Schleswig-HolsteiD. 83. 

M, Jablonshi: Die Moorkulturstation Bemau. 83, 

A.Lar$on&E. Wallgren: Om brånntorfberedning. 13. 

Den omfattende og instruktive Afhandling, der er ledsaget 
af mange oplysende Billeder, fremtræder her som Uddrag af 
en af nævnte Forfattere „till Kongl. Maj:t afgifven beråttelse 
om branntorfindustrien i Europa." 

E. A. Malm: Einiges iiber die Moorkultur in Finnland. 
Osterr. Moorzeits.; ref. 76. 

B. Roger: Amélioration des terres tourbeuses et des sols 
maraichers. 58. 

H. Schreiber: Neues tiber Moorcultur u. Torfverwerthung 
1900 bis 1901. Foredrag 104 S. Verlag des deutsch-oster- 
reichisohen Moorvereines. 

Br. TacJce: Uber die Zeit der Dtingung von Moor- 
wiesen, insbesondere mit Kalisalzen. 83. 

Forsøg paa Moseenge anstillede under Ledelse af Mose- 
Forsøgsstationen i Bremen har ført til det Resultat, at Kalisalte 
bør anvendes, medens Vegetationen er i Ro og ikke for kort 
Tid, før den vækkes af Foraarets Yarme*). 

Br. Tacke: Umschau auf dem Gebiete der Moor- 
kultur. 94. 

Et Led i en kort Oversigt, der fremkommer omtrent 2 
Gange aarlig, over Fremskridt paa Mosebrugets Omraade, men 
hvori kun tages Hensyn til tysk Litteratur. 

Br. Tacke: Neuere Erfahrungen auf dein Gebiete 
der Moorkultur. 83. 

I sit Foredrag ved den tyske Moseforenings Generalforsam- 
ling nævner Forstanderen for Moseforsøgsstationen i Bremen 
bl. a., at 40pCt. Kalisalt ikke bør anvendes alt for tidlig om 
Efteraaret, 'men heller ikke bør man vente alt for længe med 
Anvendelsen, særlig til Kartofler. Som heldigst Tid angives 
Januar eller Februar Maaned. Man har endelig indset Fordelene 
ved Dræning af Mose, og som saadanne fremhæves, at drænet 
Mose bevarer nyttig Fugtighed bedre i det øvre Lag, end 



*) Ifølge Erfaringer fra andre Steder maa dette forudsættes særlig at 
gælde Eainit, anvendt i sterre Mængde. T. W. 



19 

Mosejord, hvor Afvandingen sker ved aabne Grøfter, samt at 
man kan behandle og besaa Jorden tidligere om Foraaret. 
Herpaa lægges særlig Vægt for Havrens Vedkommende, som 
man endog med Held har saaet i Februar, og før Jorden var 
faldt optøet. Det har fremdeles vist sig, at der maa tages 
særlige Hensyn ved Valg af Kulturformer — f. Eks. af Rug — 
til Mosejord. 

Br, Tache: Uber die Ergebnisse von Vegetationsversuchen 
mit Marschboden, au^gefuhrt an der Moor*Versuchsstation zu 
Bremen. 72, 

Br, Tacke: Analysen von Bodenproben aus schlecht- und 
gutwtichsigen Teilen eines Bruches im Moorgebiete des Schwarz- 
wassers (b. Bunzlau). Zeitsch. Forst- u. Jagdw. 1900; ref. 76. 

J. Q. Thaulow: Indberetning om en med offentligt stipen- 
dium sommeren 1901 foretaget rejse for at studere torvdrift i 
Kanada m. fl. lande. Christiania. 26 S., 8 Tvl. 

R. Tolf: Torfmossundersokninger i Halland. 13. 

H. J. Wheéler: Soils — their requirements and improvements. 
125 a. (N. Jers. Rep.) 

Analysen von Moorboden aus Visnic (Eioatien-Slavonien). 
Osterr. Moorzeitschr. ; ref. 76. 

Influence of protecting forest strips on the 
moisture of the soil of the surrounding area. Trudi. 
Opuitn. Lyesn.; ref. 125. 

I 3 Aar (1899 — 1901) anstilledes Undersøgelser over Jordens 
Fugtighed mellem 2 Skovstrimler (forest strips), idet Jordprøver 
udtoges i forskellig Dybde fra 10 — 600 cm. midt imellem Hegnene 
og i Afstande af 14, 36, 70, 140 og 666 Fod. Man kom til det 
Resultat, at Bevoksning til Alder af 6 — 8 Aar havde en positiv 
Indflydelse paa Forøgelse af Fugtigheden i Jorden og Under- 
grunden paa den tilstødende Mark i Afstande paa indtil 70 Fod. 
Denne Indflydelse er størst om Foraaret efter Sneens Optøning, 
den er endnu kendelig gennem den tørre Periode af Sommeren 
og aftager henimod Løvfaldet. Den forklares ved Sneens Op- 
hobning saavel inden for Strimlernes Omraade som i en ikke 
ringe Afstand (ca. 70 Fod) langs Kanterne. 

New covering for roads. Tradesman; ref. 125, 



2* 



20 



c. Jordens periodiske Bearbejdning. 

A. Mackay: Summer fallows. Canada Exp. Farms Rep.; 
ref. 135.1^. 

A, Nachtweh: Die Geråte und Maschinen zur Bodenbear- 
beitung. 80 S., 121 Fig. Leipzig. 

Nachtweh: Einiges tiber Wiesenbearbeitungs-Geråthe. 94. 

J. Philbert: Génie rural, constructions rurales et machines 
agricoles, suivi de l'art du géométre rural par O. Roux. 424 S. 
330 Fig. Paris. 

M. Ringelmann: Travaux et machines pour la mise en 
culture des terres. Paris. 188 S., 267 Fig. 

Weineck: Die Bedeutung der Brache. Leipzig. 

Wodarg: Die Tief kultur und das Unterbringen von Grtin- 
und Stalldiinger. 73, 

Development of the disk plow. Farm Machinery; ref. 185. 

Electric power on German farms. Farm Machinery; ref. 125. 

Engine power notes. Country Gent.'sEstate Book; ref. 125. 

The Derby land digger. Joum. Khediv. Agr. Soo. and. 
School Agr.; ref. 125. 



III. Landbrugsplanternes kemiske Sammen- 
sætning, Ernæring og Gødskning. 

a. Landbrugsplanternes kemiske Sammensætning og Ernæring. 

r. Lokot: Analysis of the soil by the plant. Selsk. Khoz. 
i Lyesov. 46 S.; ref. 125. 



C.P.Beistle: The determination of sulphur and phosphorus 
in plant substances. Jour. Arner. Oh em. Soc; ref. 125. 

E. Bourqicelot: Le siicre de canne dans les reserves alimen- 
taires des plantes phanérogames. 63. 

H. V. Feilitzen: Om Fodervårdet af på torfjord 
skordad sad, halm och h5, jåmfordt med skorde- 
produkter från fastmarksjord. 13. 



21 

Gennem omfattende Undersøgelser af Afgrøder fra for- 
skellige Mosejorder, hvis kemiske Sammensætning angives, er 
Forf. kommen til det Resultat, at Afgrøderne fra vel kultiverede 
Mosejorder ikke i nogen Henseende staar tilbage i Foderværdi 
for tilsvarende Afgrøder fra Højbundsjord (fastmarksjord), men 
at Moseafgrødeme tværtimod næsten alle viser et højere Indhold 
af Protein og fordøjelig Æggehvide. 

J2. Jager und O, Unger: tjber Pentosanbestimmung. Berl. 
Ber.; ref. 76. 

E. Krober, C. Rimbach u. B, Tollens: The determination of 
pentoses and pentosans by means of destillation with hydro- 
chloric acid and precipitation of the furfarol by phloroglucin. 
Zeitschr. Angew. Chem.; ref. 185. 

O. Lietz: Uber Stårkebestimmungen. Ber. deutsch. pharm. 
Ges.; ref. 76. 

K. Miyahe: The starch of evergreen leaves and its relation 
to photosynthesis during winter. Bot. Gaz.; ref. 185. 

H. Pellet: Relation between the amounts of phosphoric 
acid and ammonia in piants, especially in sugarbeets. Zeitschr. 
Ver. Deut. Zuckerind.; ref. 185. 

R. Reichert: Einiges iiber die Beziehungen zwischen Kleber- 
gehalt und Backftbhigkeit. Inaug. Diss. Halle; 72 S. Med 
nogle Udeladelser. 69. 

H. C. Sherman: The determination of sulphur and phos- 
phorus in organic materials. Jour. Amer. Chem. Soc; ref. 186. 

B. Tollens: Die Aschenbestandteile der Pflanzen, 
ihre Bestimmung und ihre Bedeutung ftir die Agri- 
kulturchemie und die Landwirtschaft. 68. En revi- 
deret og suppleret Udgave af en paa Engelsk publiceret Af- 
handling. (Se Uddr. 1901, S. 30). I samme Bind findes et 
Tillæg omhandlende Godlewskis Stilling til Bestemmelse af 
Jordens Gødningstrang ved Planteanalyser. 

F. W. Traphagen: Analyses of grasses, flax, and wheat. 
186 a. (Mont. Rep.) 

H. Uno: The amount of soluble albumin in different parts 
of piants* Bul. Gol. Agr. Imp. Univ. Tokyo ; ref. 185. 

J. Wiesner: Die Rohstoffe des Pflanzenreiches. 2. Auflage. 
9. Lieferung. Leipzig. 

W. A. Withers and O. 8. Fraps: The sulphur content of 
some vegetable materials. 185 a. (N. Car. Rep.) 



22 

By-products of the starcli industry in the United States. 
Jour. Soc. Arts; ref. 135. 



C. JS. Barnes: The significance of transpiration. Science; 
ref. 125. 

N. Bernard: Studies on tuber formation. Rev. Gén. Bot.; 
ref. 125. 

C. C. Curtis: Observations on transpiration. Bul. 
Torrey Bot. Club; ref. 125. 

Forf. fandt, at under ensartet Belysning paa skyede og 
stormfulde Dage naaede Transpirationskurven Maksimum ved 
Middagstid. Einge Variation i Atmosfærens Fugtighed frem- 
kaldte ingen udpræget Forøgelse af Transpirationen. Trans- 
pirationen i Mørke viste, at Spalteaabningeme maa holde sig 
tilstrækkeligt aabne, til at Fugtigheden kan slippe bort. 

P. Kossowitsch: Die Rolle derPflanzen bei der L5 s ung 
der Nåhrstoffe des Bodens, die sich in letzterem in 
ungelostem Zustande befinden. Joum. experim. Landw.; 
ref. 76. 

Sennep og Ærter dyrkedes dels i Kar med Fosforit dels i 
saadanne, hvortil en Næringsopløsning, der havde passeret et 
til først nævnte svarende Kar, førtes i en langsom Strøm. Plan- 
terne i Karrene med Fosforit udvikledes yppigt, de andre 
mangelfuldt, og da alle øvrige Forhold var lige, kunde den 
gunstige Virkning kun tilskrives den Fosforsyre, som Plante- 
rødderne havde bragt i optagelig Form. Hør formaaede ikke 
at udnytte Fosforiten. 

F. C. Newcombe: The rheotropism of roots. Bot. Gaz.; 
62 S., 15 Fig.; ref. 125. 

F. C. Newcombe: The sensory area of the roots of land 
piants. Science; ref. 125. 

D. von Rurnker m. fl. Die Bewurzelung unserer Kultur- 
gewåchse und ihre Beziehungen zur Drainage. 94, 

J. Schulov: On the question of the influence of a 
physiologically acid salt in rendering phosphorite 
s o lu ble. Zhur. Opuitn. Agron.; ref. 125. 

I Fortsættelse af tidligere Forsøg undersøgte Forf. ved 
Karkulturer med Havre, om den Omstændighed, at Ammon- 
salt gør Fosforit opløseligt, skyldes Omsætninger (Adskillelse 



23 

af Base og Syre) i Jorden, eller efter at Saltene er absorbe- 
rede af Planten. Resultatet af de nærmere beskrevne Forsøg 
var, at den ved Ammonsaltet forøgede Assimilation af Fosforit 
kun finder Sted, naar Ammonsaltet er nøje blandet med Fos- 
fonten i Jorden. 

C. V, Seelhorst: Versuch tiber die M5glichkeit einer 
Bewurzelung und Adventivtriebbildung an ober- 
irdischen Knoten von Getreidepflanzen. 68. 

Hvede, Eug, Byg og Havre dyrkedes i Kar, halvt fyldte 
med Jord, og efterhaanden som Planterne voksede til, fyldtes 
mere Jord paa, saa at Leddeknuder dækkedes. Det viste sig, 
at Sædarterne og særlig Hvede var i Stand til at frembringe 
baade Stængelskud og Rødder fra de oprindelig overjordiske 
og senere med Jord dækkede Leddeknuder. 

C, V. Seelhorst: Beobachtungen ti. d. Zahl u. d. Tief- 
gang d. Wurzeln verschiedener Pflanzen bei ver- 
schied. Diingung des Bodens. 68. 

Undersøgelser foretagne paa Forsøgsmarken ved Landbrugs- 
instituttet i Gottingen med Kornarter, Bælgsæd, Hør og Rod- 
frugt har ført til den Slutning, at stærk Gødskning ikke alene 
foranlediger stærkere Rodudvikling hos Kulturplanterne, men 
ogsaa, at Roden trænger mere i Dybden, hvorved Planterne 
faar forøget Modstandskraft mod Tørke. Forf. angiver, at Jorden 
her var ensartet til stor Dybde; paa Jord med slet Under- 
grund maatte Forholdet forudsættes at stille sig anderledes. 

The solvent power of Piants for mineral phos- 
p hat es. Rev. Gén. Agron. Louvain; ref. 125. 

Af Resultater fra et større Antal Forsøg synes at frem- 
gaa, at de forskellige Plantearters Bemægtigelsesevne ligeover 
for Mineralfosfater er meget afvigende indbyrdes. Sæd og 
andre Græsser staar lavt i denne Retning, Bælgplanter, Kors- 
blomstrede, Kartofler og Boghvede har langt større Bemægti- 
gelsesevne. 

Q. O. HedgcocJc: Studies in the vegetation of the 
«tate. n. The relation of the water content of the 
soil to certain piants, principally Mesophytes. Unis. 
Nebraska, Bot. Survey Nebr.; ref. 125. 

Oversigt over Resultater af Forsøg vedr. Forhold, der 
paavirker Plantens Udvikling i forskellige Jorder med forskel- 



24 

ligt Indhold af Vand. Planternes Vandindhold aftager gradvis 
med Alderen. Et meget højt Vandindhold falder ikke altid 
sammen med kraftig Udvikling; Planter voksede i Skygge og 
i fugtige Omgivelser indeholder relativt meget Vand, overens- 
stemmende med Karsystemets ringe Udvikling. Mesofyter 
mister Vand i samme Forhold som Jorden, naar de begynder 
at visne, formentlig Tegn paa, at Rodekstremiteteme dør bort. 
Kimplanter dør af Vandmangel ved et større Procentindhold 
af Vand end ældre Planter. Naar urteagtige Planter dør hen 
af Tørke, visner først de ældre Blade, sidst de yngste; af Rød- 
derne først de fine Rodgrene, dernæst de tykkere, sidst 
Stængelens Vækstpunkt, eller, hvis det er en blomstrende 
Plante, den umodne Frugt. Knold- og Løgvækster danner 
deres Knolde og Løg meget hurtigt,, naar de trykkes til Døde 
af Tørke. 



S.M.Bain: The action of oopper on leaves. 185 a. (Tenn. 
XV. 2); 88 S., 8 TvL, 1 Fig. 

/. F. ClarJc: The toxic properties of some copper com- 
pounds with special reference to Bordeaux mixture. Bot* Gaz.; 
ref. 135. 

E, B, Copeland: The influence of metallic poisons on respira- 
tion. Science; ref. 1S5. 

R. Dumont: The peculiar role of magnesia and sulphates 
in plant growth. Prog. Agr. et Vit. (Ed. L'Est.); ref 125. 

J. B. Farmer and 8, E, Chandler: The influence of an 
excess of carbon dioxid in the air on the form and intemal 
structure of piants. Proc. Roy. Soc. ; ref. 125. 

T. Furuta: The poisonous action of quinone. Bul. CoL 
Agr. Imp. Univ. Tokyo; ref. 125. 

M. Oerlach: Die Verwendung des Luffcstickstoffs durch die 
landwirtschaftlichen Kulturpflanzen. 70. 

R. Oernech: Uber die Bedeutung anorganischer 
Salze fur die Entwichelung und den Bau der 
hoheren Pflanzen. Dissertation. G5ttingen; ref. 76. 

Arbejdet kan betragtes som et Supplement til de af G. 
Pethybridge (Liaug. Dissert., Gottingen 1899) anstillede Forsøg 
over uorganiske Saltes Indflydelse paa højere Planter (Majs, 



26 

Havre og Hvede). Der benyttedes Vandkultur, og de samme 
Plantearter dyrkedes her i 11 forskellige Næringsopløsninger, 
hvorved det bl. a. viste sig, at Hvede taalte Klornatrium i 1 V2 pOt. 
Opløsning, men gik tidlig til Grunde ved en Koncentration af 
2 pCt. NaCl foranledigede i alle Tilfælde en stærk Tiltagen 
af Klorofyllet. Tallet af Rodforgreninger øgedes ved K^JOg 
og KNO + CaC]2, Eodens Længdevækst ved KCl, KH2PO4 og 
CaClg, men særlig ved MgClg. For Udviklingen af Birødder 
var Klorider, Fosfater og destilleret Vand ugunstigst. Ud- 
viklingen af Straa befordredes ved Klorider og Fosfater, 
medens stigende Nitratindhold foranledigede en Hæmning. 
Derimod havde Nitrater og Na2S04 en heldig Virkning paa 
Bladudviklingen. Afhandlingen indledes med en Litteratur- 
oversigt. 

J.Laurent: Lifluence des matiéres organiques sur de déve- 
loppement et la structure anatomique de quelques Phanéroga- 
mes. 63. 

P. Mazé: Recherches sur les modes d'utilisation des ali- 
ments temaires par les végétaux et par les microbes. 64. 

8. Sawa: The poisonous action of potassium persulphate on 
piants. Bul. Col. Agr. Lnp. Univ. Tokyo; ref. 125. 

S. Sawa: Has urea any poisonous action on phæ- 
nogams? Bul. Col. Agr. Imp. Univ. Tokyo; ref. 125. 

Da Urin hyppig anvendes, før Urinstoffet er omdannet til 
Ammoniaksalt, søgte Forf. Oplysning om Urinstoffets Virkning 
paa Fanerogamer ved at anbringe 4 Planter i hver sin Be- 
holder med Knops Opløsning og til de 2 at tilsætte 06 — 0*001 
Del Urinstof. Disse 2 Planters Udvikling var i de 6 Uger, 
Forsøget varede, under gentagen Fornyelse af Opløsningen 
knap halvt saa stærk som de 2 Planter, der ikke havde faaet 
tilført Urinstof. 

U. Schuhe: Konnen Leucin und Tyrosin den Pflanzen als 
Nahrstoffe dienen? 66. 

H. J. Wheeler and B. L. Hartwell: Conditions deter- 
mining the poisonous action of chlorids. Rhode Island 
Sta. Rep.; ref 125. 

Ved Karforsøg, paabegyndte 1894, undersøgtes Virkningen 
af Ellorkalcium paa Kartofler^ af Klormagnium og Klorammo- 
nium paa Byg, Rug og Havre. 



26 

Klorkalcium og Klorammonium øvede en tydelig giftig 
Yirkning paa visse Planter, naar Jorden var sur, medens Klo- 
magnium under tilsvarende Forhold ikke gjorde Skade. De 
skadelige Virkninger af Klorkalcium og Klorammonium hin- 
dredes eller ophævedes ved Tilførsel af kulsur Kalk og Mag- 
nesia-Anhydrid eller af en Blanding af Thomasslaggemel og 
Karbonater af Kali og Magnesia. Der synes ifg. Forff. ikke at 
være Grund til Advarsel mod at bruge svovlsurt Ammon og 
Klorkalium eller Kainit i samme Blanding af Hensyn til Dan- 
nelsen af Klorammonium, for saa vidt Jorden er tilbørlig under- 
søgt med blaat Lakmuspapir, og Kalk el. lign. eventuelt er 
tUført. Forff. anser det for sandsynligt, at alle de tilsyneladende 
modstridende Vidnesbyrd om Kloriders Giftighed eller Uskade- 
lighed vilde have kunnet forklares uden Vanskelighed i de 
Tilfælde, hvor de var anvendte i rimelige Mængder, hvis man 
havde skænket Jordens kemiske Reaktion tilbørlig Opmærk- 
somhed. 

H. Wilfarth und G. Wimmer m. fl.: Die Wirkung des 
Kaliums auf das Pflanzenleben. 106 S. 71. Hefte 68. 

Beretningen, der er affattet af Prof. Wilfarth, omfatter 
Karforsøg i Aarene 1896—1900 med Kartofler^ Tobak, Bog- 
hvede, Sennep, Cikorie og Havre, anstillede i Bemburg efter 
Foranstaltning af det tyske Landbrugsselskab. Jorden var 
næsten fri for Kali, og Virkningen derfor overalt tydelig, særlig 
paa Planternes Reservestofbeholdere for Stivelse, Sukker eller 
Fedt. Kalimangel viser sig stedse ved, at hele Bladet farves 
gullig-brunt med intensivt farvede gulbrune Pletter eller Striber 
mellem Bladnerverne. Disse Pletter gaar da efter Plante- 
arten mer eller mindre over i hvidlige Pletter, medens Stilkene 
og Ribberne forbliver mørkegrønne. Pletterne optræder altid i 
Bladets Mesofyl og skyldes aabenbart en Sygdom i de klorofyl- 
førende Celler. Krumning af Bladene er ogsaa Tegn paa KaU- 
mangel. Kvælstofmangel foranlediger, at Bladene bliver gul- 
lige, og Fosforsyremangel, at de bliver mørkegrønne, men Mangel 
paa disse Stoffer svækker ikke Plantens Modstandskraft mod 
ydre Indflydelser i den Grad som Kalimangel. Lidet Kali og 
meget Kvælstof giver lav, lidet af begge Stoffer høj Procent- 
mængde af Knolde, Korn, Stivelse og Sukker i A%røden. 

Fordampningen pr. Vægtenhed Tørstof synker med Plan- 
ternes bedre Udvikhng. Som Multiplum af normalt vegete- 



27 

rende Planters Tørstofindhold i over- og underjordiske Dele 
fandtes den forbrugte Vandmængde at være: for Kartofler 
200—230, for Tobak 300—370, for Boghvede 400, Sennep 500, 
Cikorie 400 og for Havre 460. Hellriegel fandt i sin Tid som 
Multiplum af det overjordiske Tørstofs Vægt for Ærteblomstrede 
280 — 310 og for Vaarsæd, Polygonaceer og Vaar-Olieplanter 
310—380. 

Indholdet af Stivelse i Kartofler og af Sukker i Roer stiger 
regelmæssigt med Kalitilførslen, og paa samme Maade stiller 
det sig med Stivelsen i Havre og Boghvede, hvor svange Kom 
er en fremtrædende Følge af Kalimangel. Medens Kaliprocenten 
i Stængel og Bladdele er nogenlunde fast indtil Maksimums- 
udbytte, stiger den herefter stærkt ved yderligere Tilskud; saa- 
ledes er hos Kartofler fundet indtil 6 pCt., hos Sukkerroer ind- 
til SVapCt. KgO i Tørstoffet af Blade og Stængel. 

Under de her foreliggende særegne Forhold (Sand m. ca. 
6 pCt. Tørvejord og smaa Kar) er der optaget indtil 96 pCt. 
af det givne Kali. Under Kalimangel er der produceret 200 
— 250 g. Tørstof med ringe Kiioldprocent pr. g. Kali, under 
normale Emæringsforhold kun 60 — 80 g., hvilket omtrent svarer 
ta 200 kg. friske Kartoffelknolde pr. kg. Kali. Dette Forhold 
maa man altsaa regne med. Havrens Kalibehov svarer til godt 
1 pCt. af den overjordiske Tørstofvægt. 



J, Crochetelle: Contribution å Tétude de Passimilation des 
matiéres minerales du sol par les plantes. 56. 

T, Cmpeh: Nitrogen assimilation and proteid formation of 
piants. Beitr. Ohem. Physiol. u. Pathol. Zeitschr.; ref. 125. 

P. P. Dehérain et C. Dupont: Origine de l'amidon du 
grain de blé. 55. 

Det fremhæves, at medens de kvælstof holdige Stoffer over- 
føres fra de nedre til de øvre Blade og sluttelig til Komet, 
samles der ikke Stivelse i Bladene. For at undersøge, hvilken 
Rolle den øvre Del af Straaet spiller i denne Retning, fjernedes 
Aksene fra et Antal Planter, der høstedes næste Dag sammen 
med et tilsvarende Antal hele Planter. Ved Analyse af Straaene 
i begge Partier fandtes henholdsvis 6'94 og 1*63 pCt. Kulhydrat 
i Tørstoffet, og det sluttes heraf, at den øvre grønne Del af 



28 

Straaet udfører Bladenes Funktion som Assimilationsorgan og 
Værksted for Stivelsedannelse. En Iagttagelse anføres, der 
viser, at langsom Modning foranlediget ved Vejrliget ledsages 
af stort Kornudbytte, stort Indhold af Stivelse, men lav Kvæl- 
stofprocent. 

A, D, Hall and F. J, Plymen: The determination of avail- 
able plant food in soils by the use of weak acid solutions. 
Jour. Chem. Soc, 28 S.; ref. i^S.jg. 

A. Maumene: Ether forcing of piants. Amer. Gård.; 
ref. 125, 

N. Nedokutschajew: tTber Umwandlungen, welche stickstoff- 
haltige Stoffe beim Eeifen einiger Getreidearten erleiden. 66. 

A B. Plowman: Certain relations of plant growth to ioni- 
zation of the soil. Amer. Jour. Sci.; ref. 125. 

Th. Schloesing fils: Contribution å Tétude de Talimen- 
tation des plantes en phosphore. 63, 

Majs, dyrket i Kar med 36 kg. Jord, der indeholdt 1116 mg. 
P2O5 opløseligt i Vand, optog 1012 mg., men under tilsvarende 
Forhold optoges af en Jord, der indeholdt 119 mg. vandopløselig 
P2O5, 451 mg. 

Seélhorst, Behn u, Wilms: Weiterer Beitrag zu der 
Frage: Ist die Pflanzen-Analyse imstande, die Dtin- 
gerbedtirftigkeit des Bodens festzustellen? 68. 

Tidligere Undersøgelser havde givet det Resultat, at Analyse 
af Afgrøden kunde benyttes til Bedømmelse af Jordens Gød- 
ningstrang under Forudsætning af ganske ens ydre Vilkaar 
under Udviklingen; men saadanne kunde kun skaffes ved Kar- 
forsøg. Ved Diskussion af tidligere Forskeres Resultater og 
ved ny Forsøg føres Forff. til den Slutning, at Udbyttet af 
Plantesubstans og dennes Sammensætning paavirkes saa m^et 
af Vejrforholdene, at Analyse af Afgrøden er uskikket til Be- 
dømmelse af Jordens Gødningstrang. Atterberg og Godlewski 
er som bekendt komne til det Resultat, at man ved Analyse 
af Afgrøden kan udfinde, hvilket Næringsstof der har været til 
Stede i Minimum. 

The effect of ether in forcing piants. Amer. Florist; 
ref. 125. 

Watering with hot water. Amer. Gård.; ref. 125. 



29 

E, Almquist og G. Troili-Petersson: Mikroorganismerne i 
praktiska lifvet. Bakteriologiens utveckling och nutida stand- 
punkt. Stockholm 1901. 

O. Bail: Untersuchungen einiger bei der Verwesung pflanz- 
licher Stoffe thåtiger Sprosspilze. 77. 

E. Baur: Uber zwei denitrifizierende Bakterien aus der 
Ostsee. 77. 

M. W. Beijerinh og A. van Delden: Ueber die Assimila- 
tion des freien Stickstoffs durch Bakterien. 77. 

En Række Bakterier, blandt hvilke flere af Forff. opdagede 
Former af Chroococcum, blev undersøgte m. H. t. Binding af 
af frit Kvælstof baade i ren, pasteuriseret og i blandet Kultur. 
Mængden af bundet Kvælstof varierede meget, særlig for de 
blandede Kulturers Vedkommende, nemlig fra 0*63 — 6*93 mg. 
pr. g. Glykose eller Mannit, for Renkultureme eller Kombina- 
tioner af kendte Arter fra O til 5*91 mg. Forff. betegner som 
Hovedresultat af deres Undersøgelser Paavisningen af, at der 
ved Bindingen af det fri Kvælstof ved Bakterier først opstaar 
en opløselig Kvælstofforbindelse, som breder sig i Omgivelserne 
uden for de aktive Organismer, og der ogsaa kan optages af 
andre Mikrober. 

H. Buhlert: Untersuchungen iiber die Arteinheit der KnoU- 
chenbakterien der Leguminosen und uber die landwirtschaftliche 
Bedeutung dieser Frage. 69. 

M. C. Dupont: Sur les fermentations aérobies du 
f umier de ferme. 55 og 63. (Her samme Titel med Ude- 
ladelse af de to sidste Ord.) 

Af Staldgødningen ved Grignon, hvorDehérain havde paa- 
vist en normal Temperatur af 60 — 70^0. i de øvre Lag, søgtes 
isoleret de herved aktive aerobe Mikroorganismer.. Foruden 
Bacillus mesentericus ruber fandtes en ikke tidligere beskreven 
Form, som her kaldes Bacillus thermophilus Grignoni. B. m. 
ruber øver ved en Temperatur under 55^0. en meget heftig- 
sønderdelende Virkning særlig paa Stivelse og Albuminoider, 
som ' til Dels omsættes til Ammoniak, ogsaa frit Kvælstof kan 
dannes. B. th. Grignoni lever ved meget høje Temperaturer, 
øver en lignende Virkning, men fører ikke Iltningen saa vidt 
og frembringer sjældent Ammon. Den kultiveres ikke godt paa 
Kulhydrater med sammensatte Molekyler, bedst paa kvælstof- 
holdigt Substrat, og træder ret i Virksomhed i Gødningens 



30 

øvre Lag, naar Temperaturen er naaet op mod 70^ C, medens 

B. m. ruber er fremherskende ved lavere Temperatur. 

J. Effront: Enzyms and their applioation. I, transl. by 8. 

C. Prescott N. York. IV + 324 S. 

O.Emmerling: Die Zersetzung stickstoff haltiger organischer 
Substanzen durch Bakterien. Braunschweig. 

S. de M. Gage: Bacteriological studies at the Lawrence ex- 
periment station. Mass. Bd. Health Rep. 1901; ref. 125. 

Oerlachu. Vogel: Stickstoffsammelnde Bakterien. 77. 

Af forskellige Jorder isolerede Vogel Baciller, der ikke 
behøvede Kvælstofhæring, og som antoges at høre til de af 
Beijerinck beskrevne Azotobacter- Arter. Længden var 6 — 7 [i, 
undertiden dog indtil 20|li, og Bredden 3 — 4|i. I 1000 Ccm. 
Næringsopløsning assimileredes i Løbet af 3 Uger indtil 18 mg. N. 

Gerlach u. Vogel: Weitere Versuche mit stickstoff- 
bindenden Bakterien. 77. 

Medens Beijerinck og van Delden hælde til den Anskuelse, 
at Azotobacter-Formeme optager det Kvælstof, der er bundet 
af ledsagende Symbionter (Granulobacter, Aérobacter og Radio- 
bacter), har Forsøg af Forff, givet det Resultat, at Azotobacter- 
Gruppen og specielt A. chroocoooum i Renkultur er i Stand 
til at binde rigelige Mængder af frit Kvælstof. I 5 Uger 
bandtes fra •7*4 indtil 127*9 mg. Kvælstof pr. 1. Næringsvædske 
efter Mængden af tilført Druesukker, der varierede fral — 16 g. 
pr. 1. Forsøg med Podning til Karkultur af forskellige Planter 
gav negativt Resultat. 

B. Heinze: Uber die Beziehungen der sog. Alinifc- 
bacterien (Bac. Ellenbachensis a Caron) zu dem Bac mega- 
therium de Bary bezw. zu den Heubacillen (Bac. sub- 
tilis Cohn). 77. 

En Række sammenlignende Undersøgelser over de vigtigste 
biologiske Forhold har ført Forf. til det Resultat, at den saa- 
kaldte Alinitbakterie selv ikke ved en overfladisk Betragtning 
identificeres med Bac. megatherium eller Bac. subtilis. 

R. Helms: Notes and observationes on nitrifying bacteria.*i55. 

L.Hiltner: Ueber die Lnpfung der Leguminosen mit Rein- 
kulturen. 73. 

C. Hofiich: Vergleichende Untersuchungen dber 
Denitrifikationsbakterien desMistes, des Strohes 

^rde. 77. 



31 

En Række biologiske Undersøgelser har bl. a. givet det 
Resultat, at Hestegødning altid og Kogødning sædvanlig inde- 
holder denitrificerende Bakterier; det er de samme, der findes 
i begge Gødninger, i Straa og i Jord. I Straa findes de hjrppig, 
i Jord regelmæssigt uden Hensyn til, om Jorden er gødet eller ej. 

K. S. Iwanoff: Uber die Zusammensetzung der Eiweisstoflfe 
und Zellmembranen bei Bakterien und tilzen. Beitr. Ohem. 
Physiol u. Pathol. Zeitschr. Biochem.; ref. 125, 

M.JavUlier: Sur la recherche et la présence de la présure 
dans les végétaux. Bul. Soo. Chim. Paris; ref. 185. 

A. V. Klucharow: The nitrifying ability of normal 
soils and the loss of nitrates by leaching. Izv. Moscow 
Selsk. Khoz. Inst. (Ann. Inst. agr. Moscou); ref. 125. 

1 Fortsættelse af tidligere Arbejder har Forf. undersøgt 
Omsætninger i Jord, hvortil er sat Opløsninger af Nitrater. 
Han fandt, at der foregik stærk Denitrifikation . i Jord, som 
indeholdt meget og ufuldstændig omsat organisk Stof, naar der 
tilførtes Stivelse, medens der var ringe eUer slet ingen Deni- 
trifikation i stærkt omsat Jord uden Stivelse, alt i Løbet af 
16 Døgn. Planterødder rige paa Pentosaner fremskyndede lige- 
ledes Denitrifikationen; men Kloroformering af Jorden forhin- 
drede den. Resultaterne tydede paa, at en betydelig Del af 
det ved Denitrifikation frigjorte Kvælstof gaar over i organiske 
Forbindelser. 

L. Lepoutre: Recherches sur la transformation ex- 
périmentale de bactéries banales en races parasites 
des plantes. 63. 

Efter at E. Laurent {64. 1899) havde vist, at to almindeligt 
forekommende Bakterier, Bac. coli communis og B. fluorescens 
putridus, som normalt ikke var i Stand til at angribe Planter, 
eksperimentelt kunde ændres til Parasiter 'for Kartofler, Gule- 
rødder m. fl., har Forf. anstillet Forsøg i lignende Retning 
med Bac. fluorescens liquef aciens , B. mycoides og B. mesen- 
tericus vulgatus. Ved gentagen Overførelse paa Rodfrugt, dyrket 
med Tilskud af forskellige Gødninger naaedes at fremskaffe 
parasitisk Virulens hos nævnte Mikroorganismer lige overfor 
Plantevævet, hvilken Egenskab dog forsvandt ved Kultur paa 
dødt Substrat. Rodfrugternes Næring med Mineralstoffer havde 
en tydelig Indflydelse paa deres Modstandskraft mod Infektion, 
idet Fosfater forøgede denne Modstandskraft, medens Overskud 



32 

af Kvælstof og Kalk formindskede den. For B. fluorescens 
adskilles en opløsende og en koagulerende Virksomhed. 

J, O. Lipman: Contribution to the morphology and 
tLe pLysiology of denitrifioation. New. Jersey St. Hep.; 
ref 195.15. 

Forsøg anstilledes med Eenkulturer af forskellige denitrifi- 
cerende Mikroorganismer, af hvilke 2 ny, Bacillus New Jersey 
og B. New Jersey var. isoleredes fra Hestegødning og 2, B. ^ 
og B. 21, fra Kogødning. Disse undersøgtes i forskelligt Medium 
med det Resultat, at B. 20 svarede til Burri og Stutzers B. 
nitrifioans. De andre anses for ubetinget forskellige fra tidligere 
beskrevne Organismer. Undersøgelser over disse Organismer 
og B. pyocyaneus lige overfor organiske Syrer, Salte og Kul- 
hydrater viste store Forskelligheder i disse organiske Stoffers 
Indflydelse paa Organismernes Udvikling og tillige, at denne 
ikke nødvendig er proportional med deres denitrifioerende Evne. 
B. pyocyaneus kan binde mindre Mængder af Atmosfærens Kvæl- 
stof, og Mængden er i høj Grad afhængig af Næringssubstratets 
Beskaffenhed og Luftens Adgang. 

J*. O. Lipman: Studies in nitrifioation. Jour. Amer. Ohem. 
Soc, 16 S.; ref 135.iq. 

T. Matzu8chita\ Bacteriologische Diagnostik. Jena. 692 S., 
17 Fig. 

P. Miquel et JB. Gambier: Traité de bactériologie , pure et 
appliquée å la médeoine et å Thygiéne. Paris. XVI + 1060 S., 
224 Fig. 

O. T. Moore: Bacteria and the nitrogen problem. 120. 

En populær Redegørelse for det af Forf. anvendte Princip 
at rendyrke Bælgplante-Bakterier paa kvælstoffattigt Substrat, 
hvorved de skulde opnaa forholdsvis høj Virulens, og at for- 
sende dem paa tørt Bomuld, hvorved de skulde bevare Livet 
forholdsvis godt. Som bekendt hax Metoden, af hvilken man 
lovede sig meget, ikke svaret til Forventningerne. 

P. Neumann: Die Bakterien der WurzelknoUohen der Le- 
guminosen. 66. Bd. 56. 

G. J. Peirce: The root tubercles of bur olover and 
of some other leguminous piants. Proc. Oalifomia Acad. 
Sci.; ref. 135. 

En omhyggelig, nærmere beskreven Undersøgelse af Rod- 
knoldene paa Medicago denticulata og andre Bælgplanter førte 



33 

Porf. bl. a. til følgende Resultater. De paagældende knold- 
dannende Bakterier er lidet bevægelige i kunstige Næringsopløs- 
ninger; de træder ind i et Rodhaar ved at blødgøre eller op- 
løse en Del af Cellevæggen. Infektionstraaden vokser ganske 
lige fra Rodhaaret gennem Barkparenchymet til Cellelaget nær- 
mest Rodens Centralcylinder. Knoldene dannes ved Bakteriernes 
stimulerende Virksomhed og opstaar endogent fra samme Lag 
som det, Hvorfra Siderøddeme udspringer. Rodknoldene vokser 
i Spidsen, og der er kun ringe eller ingen Tykkelsevækst; de 
er sædvanlig størst og talrigst nær Jordens Overflade. Bakte- 
rierne i Cellerne af en Rodknold hindrer Dannelsen af Stivelse 
i disse Celler og foranlediger Degeneration og næsten fuldstændig 
Ødelæggelse af Cellekernerne. De paagældende Celler er sæd- 
vanlig større end normale, de taber deres Evne til Deling, men 
ikke til Vækst. Forf. fremhæver sluttelig, at det er vanskeligt at 
forstaa, hvorledes Bælgplanten som Helhed kan drage Nytte af 
en Symbiose, der er skadelig og sluttelig ødelæggende for de 
Celler, hvori Bakterierne findes. 

Th, Remy: Bodenbakteriologische Studien. 77. 

Ved biologiske Undersøgelser og Karforsøg med 4 Jorder 
af bekendt kemisk og mekanisk Beskaflfenhed fandtes som fore- 
løbigt orienterende Resultat, at Størrelsen af Jordens forraad- 
nende (faulende), salpeterdannende og salpeterspaltende Kraft 
udøver en tydelig Indflydelse paa de forskellige Kvælstofgød- 
ningers Virkning. Antallet af Bakterier som diagnostiske Kende- 
tegn paa en Agerjords Frugtbarhedstilstand tillægges kun en 
meget begrænset Værdi; Antallet steg meget stærkt ved Over- 
gang til den varme Aarstid, aftog ved Jordens Udtørring og 
hævedes ikke væsentligt ved følgende Befugtning. Paa en 
abnorm Jord, hvor Planternes daarlige Udvikling tilskreves 
bakteriologiske Forhold, viste Podning sig virkningsløs. 

Remy: Ueber die Steigerung des Stickstoffsamm- 
lungsverm5gens der Htllsenfrtichte durch bakte- 
rielle Hilfsmittel. 73. 

Ved Karforsøg med Blodkløver, Serradela, Ært og Blaa Lupin, 
hvortil som Dyrkningsmedium en steriliseret Blanding af Kvarts- 
sand og Jord, undersøgtes Indflydelsen af Renkulturer og Pode- 
jord. I de første Uger var alle Planter gule og kummerligt 
udviklede. En Bedring viste sig først hos de med Renkulturer 
podede Planter, og Forskellen mellem disse og dem, der var 

3 



34 

forsynede med Podejord, viste sig størst efter 6 — 8 Ugers For- 
løb, fra hvilket Tidspunkt Forskellen stedse aftog; men Mængden 
af Kvælstof i Afgrøden fra et Kar viste sig dog gennem- 
gaaende størst for de med Eenkulturer podede. Overalt var 
der stort Udslag for begge Podemidler. Ved et andet Forsøg 
viste det sig, at saavel med som uden Podning var Ært og 
Bønne- Vikke mere taknemmelige for Tilførsel af Kvælstof i 
salpetersurt Ammon end Lupin. I øvrigt fandtes bekræftet, at 
Knoldbakteriemes Virulens kan være saa forskellig, at dette 
har stor økonomisk Betydning. Hiltner har vist, at Bakterier 
fra de først dannede Knolde (Hovedrodens) har størst Virulens. 
Forf. fandt, at Udtræk af nylig knuste friske Knolde øvede 
langt større Virkning end Renkulturer; men disses Virulens 
syntes rigtignok mindre god. 

P. Saiømann : Ohemisch - physiologische Untersuchungen 
Tiber die Lebensbedingungen von zwei Arten denitrifizierender 
Bakterien und der Streptothrix odorifera. Dissert. Konigsb. 
1901; ref. 77 und 76. 

S, Severin: Ein Beitrag zur Alinitfrage. 77. 

S. Severin: Report of the Moscow Bacteriological Agri- 
cultural Station for 1901. Eev. in Izv. Min. Zem.; ref. 125. 

JE. F. Smith: The destruction of cell walls by bacteria. 
Science; ref. 125. 

A Spiechermann u. W. Bremer: Untersuchungen tiber die 
Verånderungen von Futter- und Nahrungsmittelen durch Mikro- 
organismen. 67. 46 S., 2 Tvl. 

E. B. Vorhees: Studies in denitrification. Journ. 
Amer. Chem. Soc; ref. 125. 

Karforsøg gennem 3 Aar gav til Resultat, at Denitrifika- 
tionen kun spillede ringe Rolle, naar der ikke anvendtes over 
20 Tons Kogødning pr. acre. Der benyttedes foruden Kogød- 
ning Chilisalpeter, svovlsurt Ammon og tørret Blod hver for 
sig eller kombinerede. Som Maalestok for Kvælstoffets Virk- 
somhed benyttedes Sammenligning mellem den anvendte og 
den i Afgrøden — der var en Sædart — fundne Mængde. 

H. Marshall Ward: Predisposition and immunity in piants. 
Proc. Oamb. Phil. Soc. ; ref. 125. 

jEf. Weissenherg: Uber Denitrifikation. 77. 

H. W. Wiley: Agriculture in its relations to bacteria and 
other ferments. Jour. Franklin Inst.; ref. 125. 



35 

S. WinogradsTcy : Clostridium Pasteurianum, seine Morphologie 
und seine Eigenschaften als Buttersåureferment. 77. 

W. A. Withers and G. 8. Fraps: North Carolina Sta. 
Ept.; ref. lJ2B. 

Som Fortsættelse af tidligere Forsøg {125,^^) undersøgtes 
Nitrifikationen af svovlsurt Ammon og Bomuldsfrømel i 8 Jord- 
arter fra forskellige Egne af Nord-Amerika. Det viste sig, at 
kulsur Kalk øvede en afgjort forstærkende Indflydelse paa Ni- 
trifikationen særlig af svovlsurt Ammon. I nogle Jorder nitri- 
ficeredes en større Procentdel Kvælstof i Form af svovlsurt 
Ammon end i Bomuldsfrømel, i andre Jorder var Forholdet 
omvendt. 

W, A. Withers and O. S. Fraps: Nitrification in diffe- 
rent soils. Journ. Amer. Chem. Soc; ref. 125. 

De foreliggende Forsøg danner en Fortsættelse af tidligere 
Undersøgelser {125.^^), Til Undersøgelse af Nitrifikationen af 
svovlsurt Ammon og Mel af Bomuldsfrø benyttedes Prøver af 
11 forskellige Jordarter, af hvilke nogle havde sur Reaktion. 
Følgende Resultater naaedes: 

Tilførsel af kulsur Kalk fremskyndede altid Nitrifikationen, 
særlig af svovlsurt Ammon, men i nogle Jorder dog mest af 
Bomuldsfrømel. Resultatet forklares ved, at svovlsurt Ammon 
formindsker de nitrificerende Organismers Aktivitet, og det 
samme gælder om den producerede Sjrre. Forff. mener, at der 
findes forskellige Arter af nitrificerende Organismer, af hvilke 
nogle fortrinsvis agerer paa organisk Substans. Kalkning af 
sur Jord er altid heldig for Nitrifikationen, og fortsat Anven- 
delse af svovlsurt Ammon til en forud kalket Jord forøger 
dennes nitrificerende Evne lige overfor svovlsurt Ammon. 

Wohltmann u. Bergené: Die Kn5lchen-Bakterien in 
ihrer Abhångigkeit von Boden und Dtingung. 68. 

For at prøve Knoldbakteriemes Optræden i forskellige 
Jorder og ved forskellig Gødning dyrkedes Viktoriaært i Kar 
med 11 meget forskellige Jorder, der forud analyseredes bl.^ a. 
for Indhold af Humus og de vigtigste Plantenæringsstoffer sp. 
Kvælstof. En Højmosejord indeholdt 1*65 pCt. Kvælstof, de 
øvrige Jorder fra 0*046 — 0*205 pCt. Hver Jordart dyrkedes 
henhv. ugødet, forsynet med Kalifosfat, med Thomasslagge og 
med salpetersurt Ammon. Der benyttedes ikke Sterilisation af 
Jorden og ikke Fælleskar ved Dyrkningen. Karrenes Diameter 



36 

var 20 cm., deres Dybde 21 cm., og der dyrkedes kun 2 Planter 
i hvert. Bælgdannelsen begyndte 27/g, Kulturen afsluttedes 7? 
med Jordens Bortslemning fra Rødderne. Ved Undersøgelsen 
af Rodknoldene viste det sig, at de forud udyrkede Jorder 
var fattige paa Rodknolde, normalt Humusindhold syntes gun- 
stigt for Knolddannelsen, men i Højmosejorden fandtes ingen 
Knolde. Bortset fra denne syntes Jordernes Indhold af Kvæl- 
stof ikke at øve Indflydelse. Tilførsel af Ammoniumnitrat 
hindrede Knolddannelsen paa alle Jorder, medens Gødskning 
med Kalifosfat og Kalkfosfat begunstigede den meget. . 



b. Gødningsmidlerne og deres Anvendelse. 

TF. Frear: Errors in manure sampling and analysis. Proc. 
Soc. Prom. Agr. Sci.; ref. 125, 

O. Lemmermann: Die Dtingerlehre. Leipz. 240 S., 8 Fig. 

M, Passon: Handbuch des Dtingewesens. Leipz. X + 336 S. 

W. Saunaers: Praotical methods for maintaining the fertiHty 
of the soil. 125 a (Conn. Rep.). 

Propaganda for the rational use of fertilizers in Italy. 125. 



F. Berthault et L, Brétigniére: Sur la localisation des 
fumures. 57. 

Markforsøg med Staldgødning og forskellige Handelsgød- 
ninger anvendte til Byg, Foderbede og Kartofler har givet det 
Resultat, at Gødningsstofferne overalt foranledigede en større 
Afgrøde, naar de blev samlede omkring Planterne, end naar de 
fordeltes jævnt over Jorden. 

P. Wagner: Neue wissenschaftliche Dtingungsversuohe. 
Foredrag. 70. 



Baessler: Uber Grundtingungsversuche in Pom- 
mern. Foredrag. 72. 

Forsøg foranstaltede af det tyske Landbrugsselskab og 
gennemførte paa forskellige Jorder gennem 6 Aar har ført til 



37 

et mindre gunstigt Resultat, end man efter de fra Lupitz 
meddelte Erfaringer havde ventet. Produktionen af 1 kg. Kvæl- 
stof i Qrøngødning beregnes at have kostet 0*56 Mark i Lupiner 
som Hovedfrugt, 0*66 Mark i Serradela som Underfrugt og 
1*66 Mark i Bælgplanteblanding anv. som Stubsæd. Schultz- 
Lupitz havde Tallene O'Sl— 0-31 og 0*48 Mark. Ved sen Ned- 
pløjning af Lupiner opnaaedes langt større Udbytte af Rug, 
end der svarede til den forøgede Kvælstofmængde. 

Bannert: Bokhara clover as a nitrogen coUector. 73. 

Causemann : Zum Unterbringen des Grundtingers fur Winter- 
saaten. 73. 

E. de Cillis: Chemical- agricultural investigations on the 
fertilizing value of beans. Staz. Sper. Agr. Ital. 184 S., 6Fig.; 
ref. 185. 

H, Kofahl : Die Tief kultur und das Unterbringen von Grtin- 
und Stalldunger. 73. 



W. Cronheim: Konservierung des Hams fur analytische 
und calorimetrische Zwecke. Arch. Physiol ; ref. 76. 

W. Frear: Methods of steer feeding: Manurial 
results; losses in manure. Pennsylv. St. Rep. Bul. 63; 
ref. 125. 

Ved Fodringsforsøg med Tyre undersøgtes Indflydelsen af 
Gødningens Opbevaring 2 Maaneder under Dyrene i cementeret 
Stald sammenlignet med Gødningens daglige Udrensning og 
Opbevaring i Hobe under Tag. Den sammentraadte Gødning 
led kun ringe Tab i Plantenæring, skønt knapt 0*4 af Foderets 
og Strøelsens Tørstof genfandtes i Gødningen. Det andet Parti 
mistede Ys ^.f sit Kvælstof, Vs ^^ Kaliet og 7? af Forforsjnren, 
og kun Vs 8.f Foderets og Strøelsens Tørstof var tilbage i Gød- 
ningen. Kaliet og Fosforsyren anses tabt ved Nedsivning i 
Grunden, medens Tabet af Kvælstof i Hovedsagen skal skyldes 
Forflygtigelse som kulsurt Ammon. 

jff. jD. HasJcins: Contribution on the treatment af bamyard 
manure with absorbents to prevent the loss of nitrogen in form 
of ammonia compounds. 1S5 a (Mass. St. 81). 

T. Pfeiffer, F. Moszeih^ O. Lemmermann und C. Wållnitø: 
Stallmist-Konservierung mit Superfosfatgips, Kainit 
und Schwefelsåure. 49 S. 71. 



38 

Beretning om Forsøg udførte i Zwåtzen paa Foranledning af 
det tydske Landbrugsselskab. Som Eesumé af Resultaterne an- 
gives bl. a. følgende: Staldgødningens Kvælstoftab naar allerede i- 
Stalden en temmelig betydelig Højde. Daglig Udførsel af Gød- 
ningen betinger betydelig ringere Kvælstoftab end dens Hen- 
liggen 7 Dage under Dyrene. Denne Kendsgerning staar dog 
aldeles ikke i Modstrid til de gunstige Erfaringer, der er gjorte 
med Gødningsstalde. I den varme Aarstid er Tabet af Kvælstof 
saavel i Stalden som i Møddingen væsentlig større end i Vinter- 
maanedeme. Kainit og Superfosfatgips i Mængder fra 1.6—2 
pro mille af Dyrenes Levendevægt daglig har ved god mekanisk 
Pleje af Gødningen vist sig virkningsløs, medens en Tilsætning 
af Svovlsyre har formindsket Kvælstoftabet betydeligt. Kvæl- 
stoffet undviger sandsynligvis i Hovedsagen fra den opbevarede 
Gødning i fri Form. 

D, N. PrianishniJcov: Influence of applications of 
straw to the yield. Vyestnik Selsk. Khoz.; ref. 1S5. 

Ved Kulturer af Byg og Havre i Kar med 4*6 kg. Jord 
indblandedes fint skaaret Straa i Mængder sv. t. 1/4, V2 ^g 1 P^^* 
af Jordens Vægt, og det viste sig da her som andensteds, at 
Afgrødens Størrelse stod i omvendt Forhold til Mængden af 
anvendt Straa. 

O. Beitmair: Ueber die Behandlung des Stallmistes 
mit Kalk. 101. 

Undersøgelser og Forsøg af Forf. gav det Resultat, at 
Tilsætning af kulsur Kalk til Staldgødning er unyttig for dennes 
Konservering. Staldgødningen indeholdt Halmstrøelse og 76 pCt. 
Vand. 

Remy: Wann soli der im Herbst ausgefahrene Stall- 
dunger gebreitet und untergepfliigt werden? 95. 

Paa 8 forskellige Ejendomme, saavel Lerjord som Sandjord, 
prøvedes Anvendelse af Staldgødning til Kartofler saaledes, at 
den om Efteraaret udkørte Gødning paa hvert Forsøgssted blev 
1) straks spredt og nedpløjet, 2) spredt straks, nedpløjet om 
Foraaret, samt 3) komposteret i Mødding, spredt og nedpløjet 
om Foraaret. Den først nævnte Fremgangsmaade gav heldigst 
Resultat. 

P. Rippert: Ueber ein neues Verfahren zur Kon- 
servierung des Stalldiingers und der Jauche. ^ 69, 



39 

Beretning om Laboratorieforsøg over Indflydelse af for- 
skellig mekanisk Behandling af Staldgødning og dennes Præ- 
servering med forskellige Stoffer, blandt hvilke fremhæves et 
af Affald fra Superfosfatfabrikation fremstillet Fluorpræparat, 
der blandes med et Svovlsyrepræparat, hvorved Fluorbrinte 
bliver fri og virksom. 

8. A. Severin: Gypsum as a means of fixing am- 
monia in the decomposition of manure. Syesd. Dyeat. 
Selsk. Khoz. Opuitn. Dyelu; ref. 125. 

Ved Laboratorieforsøg med usteriliseret og steriliseret Stald- 
gødning, hvilken sidste blev podet med saavel Renkulturer af 
Aromoniak-Bakterier som med Udtræk af usteriliseret Gødning, 
viste det sig, at Tilførsel af 4 pOt. Gips til Gødningen forstærkede 
dens Dekomposition 10 — 20pCt. og samtidig hindrede Tab af 
Ammoniak. 

C. E. Thorns and J. F. HicJcman: The value of bamyard 
manure. 125 a (Ohio 134). 

L A. VoelcJcer & A, D. Hall: The valuation of unex- 
hausted manures obtained by the comsumption of 
foods by stock. 25, 

Paa Grundlag af Fodringsforsøg, Opbevaringsforsøg med 
Staldgødning og Gødningsforsøg, dels fra de to engelske Forsøgs- 
stationer, som Forfatterne bestyrer, dels fra fremmede, søges. 
tilvejebragt et Grundlag til Bedømmelse af den Gødningsværdi, 
der bør tillægges et vist Kvantum af de forskellige Fodermidler 
til forskellige Tider, efterat Anvendelsen som Gødning har 
ftmdet Sted. Da i Storbritannien meget betydelige Arealer 
drives af andre end Ejeren, har det her stor Betydning, naar 
en Ejendom skifter Bruger, at et saadant Skifte kan foregaa 
paa en saa retfærdig Maade, at Brugeren med Tryghed for 
Erstatning ved Fratrædelsen holder Jorden i god Gødningskraft. 
I en Tabel angives Indholdet af Kvælstof, Fosforsjrre og Kali 
i 28 forskeUige Fodermidler, og Gødningsværdien angives i 
Penge for hvert Fodermiddel henholdsvis 1, 2, 3 og 4 Aar efter 
Anvendelsen af den herved producerede Staldgødning. Værdi- 
forholdet angives normalt som 8:4:2:1, men da det selvfølgelig 
maa være i høj Grad afhængigt af en Række Forhold som Jor- 
dens Art, Vejrliget, Sædskiftet m. m., tages der forskellige Re- 
servationer med Henblik herpaa. 



40 

E. B. Voorhees: Investigations relative to the use 
of nitrogenous materials. New Jersey St. Rep.; ref. 12B. 

Staldgødning udsat for Regn tabte baade relativt og absolut 
mere Kvælstof, naar den opbevaredes sammen med den flydende 
Gødning, end uden denne, nemlig henholdsvis 26— 46pOt. og 
39—69 pCt 

Forsøg med Hvede paa svær Lerjord, hvor den forskelligt 
opbevarede Staldgødning sammenlignedes med Handelsgødning, 
gav følgende Resultat for samme Mængde Kvælstof: 

Chilisalpeter 100 

Svovlsurt Ammon 94*8 

Tørret Blod 94*7 

Frisk, fast Staldgødning 36*3 

Udludet, fast Staldgødning 36*6 

Frisk fast og flydende Staldgødning . . . 70*5 

Udludet, fast og flydende Staldgødning . 48*1. 

Lignende Resultater naaedes ved andre Forsøg. 



E. Nystrand: Om tillvirkning af torfstr5 ooh torfmuU. 13, 



A. Bayer: Beseitigung oder Verwertung von Abwåssem 
der Rohrzuckerfabriken. Osterr.-Urig. Zeits. Zuckerind. Landw.; 
ref. 76. 

J, Boes: On the fertilizing .value of peat ashes. Zeitsch. 
Oeffentl. Chem.; ref. 185. 

Dunbar und K. Thumm: Beitrag zum derzeitigen Stand 
der Abwasserreinigungsfrage mit besonderer Bertloksichtigung 
der biologischen Reinigungsverfahren. Mtinchen. 

FraencJcel, Pfeiffer , Witt m. fl.: Mustergtiltige Einftihrmig 
des Torfstuhlverfahrens in kleineren u. mittleren Stadten. 
71. 75 S. 

T. Koller: The utilization of waste products. London. 
Vin + 279 S., 22 Fig. 

K. Schreiber: Uber den Fettreichtum der Abwåsser 
und das Verhalten des Fettes im Boden der Riesel- 
felder Berlins. Archiw far Hygieine; ref. 76. 



41 

Suspenderede organiske Stoffer sp. Fedt volder en Del 
Besvær paa Berlins bekendte Rieselfelder*) idet de i Forbin- 
delse med Papir giver Anledning til en Tilslemning (Verschli- 
ckiing) af Jorden. Forf. fandt, at Kloakvandet indeholdt O 01 — 
0*026 pCt. Fedt, i Gennemsnit 13*8 pCt. af EQoakvandets samlede 
Tørstof. Selve Slamlaget, der danner sig paa Engene og ligner 
gammelt Tagpap, indeholder ca. 16 pCt. Fedt, der meget vanskelig 
omsættes og hæmmer Vandets og Luftens Adgang til Jorden. 
Men Fedt, der er trængt ned i Jorden, kan for den meget 
lette Sandjords Vedkommende gøre Nytte ved at beskytte mod 
for let Udvadskning af Jordens Plantenæring. 

J. Sebélien: Om Tilgodegørelse af de menneskelige Affalds- 
stoffe i Byerne. Foredrag. 4. 

M. Stentzel: Verwertung der Abwasser von Zuckerfabriken 
als Dtingemittel und als Mittel zur Bekåmpfung der Rtiben- 
nematoden. Bl. Zuckerrtibenbau; ref. 76. 

H, Swoboda: Felddungungsversuche mit Melasseschlempe- 
dtinger in den Jahren 1900 und 1901. 101. 



P. Bolin: Hushållningssallskapens lokale fåltfdr- 
s(ik. 9. 

En udførlig Redegørelse (143 S.) for Organisationen at 
lokale Gødningsforsøg i Sverige samt Oversigt over de i 1901 
indvundne Resultater. 

L. A. Clinton: Buying and using commeroial fertilizers. 
135 a (New York Oomell 201). 16 S., 6 Fig. 

B. O. Kedzie: Fertilizer analyses. 125 a. (Mich. 202). 

H. B. Mc Donneil et at : Analysis of commeroial fertilizers 
sold in Maryland. Mar. Agr. Ooll. Quart. 65 S.; ref. 125. 

P. Wagner: Ohilisalpeter, Ammoniaksalz, Bremer Poudrette, 
Ltitzeler Guano und Frankfurter Poudrette. Hess. landw. 
Zeitschr.; ref. 76. 

Artificial manures in Russia. Jour. Chem. Soc. Ind.; ref. 125. 



F. W. Clark and G. Steiger: The action of ammonium 
chlorid on various silicates. Zeitschr. Anorg. Chem. 14 S.^ 
ref. 125., 



'•18« 



*) Se f. Eks. Ugeskr. f. Landm. 1886. 



Clausen: Die Einflusz der Jahréswitterung auf 
den Erfolg der Stickstoffdiingung. 95. 

Forsøg med Rug paa Sandjord har ført til det Resultat, 
at Salpeterkvælstof viste sig overlegent i Virkning lige over- 
for Ammoniakkvælstof i et tørt Aar, medens Forholdet var om- 
vendt i et fugtigt. 

Th. Dietrich u, F. Oossel: Untersuchungen tiber die 
Schådlichkeit von Perchlorat. Thåtigkeitsbericht der 
Versuchsstat. Marburg 1901—02; ref. 76. 

Af Karforsøg med Havre fremgik, at Anvendelse af per- 
chloratholdig Ohilisalpeter virkede meget skadeligere paa Havre, 
naar det anvendtes ved Havrens Saaning, end naar det først 
gaves 18 Dage senere; men Afgrøden formindskedes dog be- 
tydeligt. 

A. Dupré: The determination of perchlorate in salpeter. 
Jour. Soc. Chem. Ind.; ref. 125. 

L. Grrandeau: Le nitrate de soude, le perchlorate de potasse, 
et les récoltes. 58. 

L. Grrandeau: Le perchlorate de potasse et la vegetation. 
Innocuité des nitrates de soude importés actuellement du 
ChiK. 58. 

S. Hals: Ammoniakkvælstof og Salpeterkvælstof. 4. 

Efter en orienterende Indledning om Sagens Standpunkt 
meddeles Oplysning om Undersøgelser, anstillede af Forf. ved 
Forsøgsstationen i Darmstadt. Til mindre Portioner (1600 gr.) 
Jord i Kar med og uden Tilførsel af Kalk og ligeledes med 
og uden Tilførsel af Vand anvendtes svovlsurt Ammon (sv. t. 
0*5 gr. N.), saavel indblandet i Jorden som strøet ovenpaa. 
Efter Henstand i firi Luft bestemtes Jordens Indhold af Ammo- 
niak og af Salpetersyre. Det viste sig herved, at Tab af Kvæl- 
stof ved Fordampning af Ammoniak kan finde Sted, naar man 
til en større Mængde kalkholdig Lerjord sætter smaa Mængder 
svovlsur Ammoniak, og Jorden udsættes for Sol og Vind. Til- 
førsel af Kalk og af Vand (øget Fordampning af Vand) be- 
fordrer Fordampningen af Ammoniak, og denne er større, naar 
Ammoniaksaltet strøs oven paa Jorden, end naar det blandes 
med denne. Mængden af Kvælstof, der tabtes i 14 Dage, 
vekslede fra 27*4 til 46*8 pOt. af det tilførte. Salpeterdannelsen 
i Karrene var ubetydelig. Der maa herefter forudsættes at 
kunne ske ret betydelige Tab ved Anvendelse af svovlsurt 



43 

Ammon som Topgødning, særlig paa tør, kalkholdig Jord. — Ved 
et Nitrifikationsforsøg, ved hvilket Fordampningen af Vand fra 
Jorden var omtrent hindret, fandtes intet Tab af Kvælstof som 
Ammoniak, og det til Jorden satte Ammoniakkvælstof var ikke 
i Løbet af 30 Dage fuldstændig gaaet over i Salpeterkvælstof, 
skønt Muligheden for Tab ved Fordampning af Ammoniak var 
hindret. Temperaturen var 26^— 32^ C. 

O. KéWner : Vergleichende Stickstoffbestimmungen nach der 
Methode des Verbandes landwirtschaftlicher Versuchsstationen 
im Deutschen Eeiche und der Gunning-Atterberg'schen Modi- 
fikation der KjeldahPschen Methode der Stickstoffbestim- 
mung. 66. 

T, C. Martin: Fixing nitrogen from the air. Amer. Mo. 
Rev. of Reviews; ref 1S6. 

C. A. Mooers: A criticism of the official method for the 
estimation of nitrogen in nitrates. Univ. Tennessee Rec; 
ref. 185. 

F. Nobbe und L. Richter: Deber den Einfluss des Nitrat- 
stickstoffes und der Humussubstanzen auf den Impfungserfolg 
bei Leguminosen. 66. Bd. 86. 

H. Pellet et O. Fribourg: Le nitrate de soude perchlo- 
raté. 56. 

En Oversigt over Lidhold af Perohlorat i Clulisalpeter, 
Metoder for Paavisning af Stoffet, samt Resultater af Dyrk- 
ningsforsøg i Belgien, ved hvilke det har vist sig, at det særlig 
er kloroversurt Natron, der er skadeligt. 

C. 8. Phelps: Pot experiments with nitrogenous 
fertil iz er s in 1901. Cornn. Storrs St. Rep. 1901. 

Ved Karforsøg og Analyse viste det sig, at Havres og 
almindelige Græssers Indhold af Protein forøges betydelig ved 
Kvælstofgødning. 

M. Vllmann : Die Regelung des Verkehrs mit Chilisalpeter. 
26 S. MeUe 1901. 

E. B. Voorhees: Field experiments with nitrate of soda on 
market garden orops. 125 a. (N. Jers. 157). 

New deposits of nitrate. L'Engrais; ref. 125. 



O. Asehman : On the determination af total phosphoric aoid 
in Thomas slag. Chem. Zeit.; ref. 125. 



44 

O. Baskerville: Redisoovery of a process for rendering phos- 
phoric acid available. Science; ref. 125, 

J. Gézar : The determination af phosphoric acid by titration 
of ammonium phosphomolybdate. Bul. Assoc. Beige Chim.; 
ref. 125, 

A. L. Emery: Rapid volumetric method for determining 
phosphoric acid in fertilizers. Jour. Amer. Chem. Soc. ; ref. 185. 

Hj. V. FeUitzen: Ein Dtingungsversuch mit verschiedenen 
Rohphosphaten auf Hochmoorboden. 83. 

F. Giersberg: Bessere Ausnutzung des Stickstoffvorrats im 
Boden und der Luft infolge verstårktes Phosphorsåurediin- 
gung. 73. 

O, Kellner und O. BoUcher: Zur Untersuchung der Thomas- 
phosphatmehle. Chem. Zeit.; ref. 76 og 125.^^. 

Maizieres: Phosphates in Algeria and Tunis. L'Engrais; 
ref. 125.^^. 

J. A. Muller: Uber die Bestimmung der Phosphorsåure in 
der Phosphaten. Bull. Soc. Chim. Paris; ref. 76. 

H. J Patterson: Phosphates. 125a (Penns. 94). 

A. Petermann: Valeur agricole des scories Martin. 58. 

F.Pilz: Der wirtschaftliche Wert der Martinschlacke. 103. 

D. PrianishniJcov: Zur Frage tiber den relativen Wert von 
verschiedenen Phosphaten. 66. 

A. Bindell: Sur la solubilité du phosphate bicalcique dans 
Feau pure. 63. 

C.v.Seelhorst: Untersuchung ti. d. Einfluss d. Boden- 
feuchtigkeit auf die Wirksamkeit der Knochenmehl- 
Phosforsåure im Vergleich mit Thomasmehl und 
Superfosfat Phosforsåure. 68. 

Karforsøg gav det Resultat, at Jordens Fugtighed ikke har 
Indflydelse paa Virkningen af Fosforsyren i Benmel, men vel 
i Superfosfat og Thomasslagge. Karrene indeholdt hver 12 
kg. Mineraljord, fattig paa Fosforsyre. Som Forsøgsplanter 
tjente Havre og Kløver. 

B. Sjollema: Zur Wertbestimmung des Thomas- 
mehles. 68. 

Fosforsyre i Thomasmel bestemtes ved 1) stærk Salpeter- 
syre, 2) Wagners Metode og 3) gentagen Udtrækning med 2 pCt. 
Citronsyre. Ved denne sidste Metode fandtes større Indhold end 
ved Wagners, og Forf. mener, at denne ikke kan betragtes som 



45 

tilstrækkelig begrundet Maalestok ved Bedømmelse af Thomas- 
mel, saa længe dens Bigtighed ikke er bevist ved passende 
Dyrkningsforsøg med begge Slags Thomasmel, nemlig saadamme 
med og saadanne uden Fosforsjrre uopløselig i Citronsjrre. Der 
bør herved ogsaa tages Hensyn til Eftervirkningen. 

J. Struthers: Phosphate rock. Mineral Resources o£ the 
U. St. ; ref 125. 

Den samlede Udvinding af Fosfater i De forenede Stater i 
N. A. var 1483723 Tons i 1901, og heraf stammede omtrent 
Halvparten fra Florida. Der er herefter fremstillet mere Fosfat 
i N. A. end paa den øvrige Del af Kloden. 

H. G. Søderbaum: Culture trials with precipitated calcium 
phosphate II. Medd. kgl. Landtbr. Akad. Exper. fålt Nr. 76; 
ref 125. 

Br.TacJce: Versuche ilber die Wirkung verschiede- 
ner Rohphosphate au^ Hochmoorboden und anderen 
Bodenarten. 83. 

Forsøgene resulterer i foreløbig at fraraade Brugen af de 
prøvede Raafosfater (Algierfosfat og „Agrikulturfosfat") paa 
ikke sure Mosejorder. 

Mats Weibull: Uber Phosphorsåurebestimmung in Wiborgh- 
phosphat. Chem. Zeit. Rep.; ref. 76, 

Discovery of mineral phosphates in South Australia. Jour. 
Agr. and Ind. South Australia; ref. 125. 



Martha Austin: Double ammonium phosphates in analysis. 
Arner. Jour. Sci.; ref. 1S5. 

J. Shulov: The solvent action of ammonia salts on 
phosphorites. Izv. Moscow Selsk. Khoz. Inst.; ref. 125. 

Kulturforsøg ved Landbrugsinstituttet i Moskov viste, at 
Anunonsulfat og Nitrat fremmer Assimilationen af Fosforsyre fra 
Fosforit. Naar Kalciumnitrat blev anvendt til Byg sammen 
med Fosforit, høstedes 7*2 g. indeholdende 11'4 mg. Fosfor- 
syre; ved Erstatning af Kalciumnitratet med Ammonsulfat hø- 
stedes 44*8 g., indeholdende 161 mg. Fosforsyre. 



Bachmann: Ergebnisse von Dungungsversuchen mit Kainit 
und 40-prozent Kalisalz. 69. 



46 

Baumann: Schutzwirkung des Kalis gegen Frostgefahr. 75, 

A. Félber: Warum und wann unterlåszt man eine Kali- 
dtingmig? Fig. 73. 

L. Orandeau: Les engrais potassiques et les sols riches en 
potasse. 58, 

F. LucJce: Eine neue aussichtsvolle Verwendung der Kali- 
salze in der Landwirtschaft. Chem. Zeit.; ref. 125. 

M. MaercJcer u. W. Schnddemnd: Untersuchungen iiber 
den Wert des neuen 40-procent. Kalidtingesalzes 
gegenliber dem Kainit. Zweites Versuchsjahr. 71. Hefte 
67. 170 S. 

Beretning om Fortsættelsen af de tidligere (Uddr. 1901. S. 
54) refererede Forsøg, foranstaltede af det tyske Landbrugs- 
selskab og dette Aar gennemførte paa 12 tyske Forsøgsstatio- 
ner saavel ved Karforsøg som ved Markforsøg. Det anføres 
som Resultat, at Karforsøg i deres sædvanlige Form ikke kan 
løse Spørgsmaalet om Kaligødningemes Anvendelse i Praksis. 
Det koncentrerede Kalisalt gav gennemgaaende bedre Resultat 
til Kartofler end Kainit, hvormed der tilføres forholdsvis me- 
get Klor pr. Vægtenhed Kali. Det samme Hensyn bør rimelig- 
vis tages for Sukkerbedens, men næppe for Foderbedens Ved- 
kommende. 

M. Passon: Vereinfachtes Verfahren zur schnellen Bestim- 
mung des Kalis im Kainit und dem 40-prozent. Kalisalz. 
Zeitsch. Angew. Chem.; ref. 76 og 1S5. 

Schneidewind: tJber die weiteren Ergebnisse der verglei- 
chenden Dlingungsversuche mit Kainit und 40 pCt.igen Kali- 
salzen. Foredrag. 70. 

B. Schulze: Dlingungsversuche mit Kainit und 40-prozent. 
Kalisalz. Jahresber. Versuchsst. Bresl. 1901 — 02; ref. 76. 

B. Sjollema: Eine Abklirzung der Kalibestimmung. Chem. 
Ztg.; ref 1S5. 

V. Soxhlet: Die Neubauer'sche Methode der Kalibestim- 
mung. 66. 

The Stassfurt industry. German Kali Works. 
New York; ref. 1S5, 

Den samlede Produktion af Raasalte var 3 484 694 Tons i 
1901, og heraf benyttedes 1438679 Tons direkte til Gødning, 
medens det øvrige underkastedes fabriksmæssig Tilvirkning. 



47 

I alt anvendtes 270 826 Tons KgO til Gødning og 72 323 Tons 
til industrielt Brug. Alene i Tyskland anvendtes 117 712 Tons 
til Gødning i 1900. 



K. Aso: On the influence of different ratios of 
lime and magnesia upon the development of piants. 
Bul. Col. Agr. Imp. Univ. Tokyo; ref. 125. 

Paa Grundlag af Laboratoriekulturer med forskellige Kul- 
turplanter, bl. a. Hvede og Byg, anser Forf. det for vigtigt 
ved Tilførsel af Kalk at lægge Vægt paa et bestemt Forhold 
mellem Mængden af optagelig Kalk og Magnesia i Jorden, saa- 
vel som paa dennes absolutte Indhold af Kalk. Opmærksom- 
heden henledes paa Kalkens Indflydelse paa en rigelig Udvik- 
ling af Bodhaar, medens Magnesia kan vise sig skadelig, naar 
Kalk mangler. 

H. Bode: Zur Bestimmung der wirksamen Bestandteile von 
Mergeln und Kalksteinen. 69. 

T. Furuta: To what extent should soil be limed? 
Bul. Col. Agr. Imp. Univ. Tokyo; ref. 125. 

Kulturforsøg anstilledes med Havre, Boghvede og Kaal i 
Jord med Tilsætninger af opløselig Kalk og Magnesia varierende 
i Mængde fra 3 : 1 til 1 : 2. Forsøgene førte til det Resultat, 
at Forholdet 3 : 1 var heldigst for Planter med stor Bladfylde, 
medens Forholdet 1 : 1 var bedst for Sædarter. 

M. Gerlach : Uber die Verwendbarkeit von Calciumoar- 
bidrlickstånden in der Landwirtschaft. Sep.-Abdr.; ref. 76. 

Lilienthal: Beitrag zur Frage: „Bei welchem Kalkgehalte 
reagirt der Boden noch auf eine Kalkung ?" 73. 

O. Loew: The lime factor for different crops. Bul. Col. 
Agr. Imp. Univ. Tokyo ; ref. 125. 

N, A. Orlov: Solubility of gypsum in the presence of me- 
tallic chlorids. Zhur. Buss. Fiz. Khim. Obshch.; ref. 125. i^. 

Schleyer: Einflusz des Bodenkalkes auf denErfolg derHede- 
riohbekåmpfung durch Bespritzung. 73. 

N. Stepanov: The volumetric determination of lime in the 
presence of salts of iron, aluminium, manganese, magnesium, 
phosphoric acid, and sulphuric acid. Zhur. Opuitn. Agron.; 
ref. 125. 



48 

R, Vlbricht: Vegetationsversuche in TSpfen iiber 
-dieWirkung der Kalkerde und Magnesia in gebrann- 
iien Kalken und Mergeln. 66. 

Forsøgene udførtes med seksradet, firkantet Byg (H. tetr. 
vnlg.) gennem en Aarrække. I en udførlig Beretning paa 63 
Sider gøres nøje Rede for alle Detailler, blandt hvilke den 
stadige Sammenligning mellem Resultaterne, der fremkommer 
ved henholdsvis Benyttelse af Gennemsnittet eller blot de 
højeste Tal, tiltrækker sig særlig Opmærksomhed. Der iagt- 
toges en G-iftvirkning af brændt Magnesia, hvor denne ikke an- 
vendtes sammen med større Mængder Kalk, og særlig skadelig 
var Virkningen paa Kornudbyttet. Gennemgaaende medførte 
Kalkgødningerne en Forøgelse af Udbyttet; men Kornudbyttet 
formindskedes ved Anvendelse af Kalk og Mergel i Februar. 
Buskningen er stedse forøget ved Anvendelse af Kalk- og Mag- 
nesiagødninger, og i det hele befordredes Udviklingen ved Til- 
førsel af Kalk i større Mængde i Forhold til Mængden af Mag- 
nesia i højere Grad for Straaets end for Kornets Vedkom- 
mende. 



IV. Sædefrø, Saaning, Pleje, Udvikling, 
Høst og Opbevaring. 

a. Undersøgelse, Bedømmelse, Valg og Præparering af Sædefrø. 

H, L. Bolley: Preliminary efforts to develop a continuous 
process of seed disinfection by means of formaldehyde vapor. 
Proc. Soc. Prom. Agr. Sci.; ref. 125, 

O. Burchard: Unkrautsamen als Anhaltspunkte fiir die 
Provenienzbestimmung und kurze Charakterisierung einiger 
seltener Arten aus fremden Klee- und Grassaaten. 66. 

Falke: tjber in Eckendorf angestellte Versuche zur Gewin- 
nung von brandfreien Saatgetreide. Landw. Zeit. Westf. Lippe; 
ref. 76. 

Aug. Lytthens: Bestimmung des absoluten Gewiohts von 
1000 Korner. 66. 



49 

Aug. Lytfkens: Bestimmung des Sortierungsgrades von Ge- 
treide. 66, 

H. Nielsson-Ehk: Något om betydelsen af storkor- 
nigt utsåde, sftrskildt vid angrepp af fritflugan. 10. 

Forsøg, anstillede ved Svaløf, har vist, at Havreplanter 
efter Udsæd af „Yderkom" skades meget mindre af Fritfluen 
end Planter efter „Inderkorn*'. Grunden hertil søges væsent- 
ligst i, at disse udvikler sig langsommere end hine. 

M. Bingélmann: Greniers å pelletage méoanique. Fig. 68. 

H. Bommetin: A propos du traitement des semences par 
Peau chaude. 58. 

C. S. Scofield: The oommercial grading of corn. 129. Bul. 41. 

A. D. Shamel: Manual of corn judging. Urbana, Hl. 36 S., 
12 Fig. 

W. C. Stubbs, F. JS. Burnette and E. Watson: Home-grown 
V. purchased seed. 185 a, (Louis. 68). 

Gongressional seed and plant distribution cir- 
culars 1902—3. 82 S. Fig. 129. Bul. 25. 

Samling af Cirkulærer af forskellige Forfattere og bestemte 
til Udsendelse med de Sædprøver, der fra Landbrugsdeparte- 
mentet for U. S. A. uddeles gratis. Indholdet er Beskrivelser 
af de paagældende Kulturformer og Anvisninger til deres Dyrk- 
ning. For at gøre Foranstaltningen mere effektiv er Staterne 
med denne for Øje delte i 6 Sektioner eller Distrikter efter 
Dyrkningsvilkaar. Blandt de i foreliggende Periode fordelte Kul- 
turformer findes Tobak, Klein Wanzleben Sukkerroe og Former 
af Bomuld, som synes at skulle faa Betydning for Dansk Vest- 
indien, saaledes „Rivers sea island cotton", der roses som mod- 
standskraftig mod Sygdom , („Blight*' el. „Back root" se 128. 
Bul. 17 og 27), og som man derfor lægger megen Vægt paa. 
En anden Kulturform, betegnet som „Sea island cotton No. 
229" er fordelt samtidig. 

Germination of clover and grass seeds. 27. 

Prøver af forskellige Græsmarksplanter opbevaredes 6 Aar 
og undersøgtes hvert Aar for Spireevne. I nævnte Tidsrum 
svandt Spireevnen for Rødkløver 17*6 pCt., Alsike 79*4 pCt. (?), 
Hvidkløver 32*4 pCt., Lucerne 23 pCt., Draphavre 611 pCt., 
Alm. Rajgræs 50-9 pOt., Eng-Svingel 40*6 pCt., Timothé 9'4 pCt., 
Hundegræs 7*3 pCt., Poaserotina 44*8 og Faare-Svingel 70pCt. 



50 

P. Fantecchi: Welche Wirkung hat die Behandlung der 
Getreidesamen mit Sohwefelkohlenstoff auf deren Keimung? 
Boll. Ent. agr. Patol. veg. 1901; ref. 76. 

Moritz: Uber die Einwirkung von Piotolin auf die Keim- 
ftliigkeit von Getreide. 78. 

b. Udvikling (Spiring, Blomstring, Befmgtning, Modning). 

Q. André: Sur les transformations des matiéres 
protéiques pendant la germination. 63, 

Spiringsforsøg med Phaseolus (Haricot d'Espagne) har ført 
til det Resultat, at af Frøets Æggehvidestoffer forsvinder Al- 
buminet først under Spiringen. Mængden af Legumin aftager 
ogsaa hurtigt, men der bliver stedse en Rest tilbage. Aspa- 
ragin og andre Amidstoffer forbliver i Opløsning og tiltager i 
Mængde, saaledes h<er fra 4*2 pCt. — 56*6 pCt. af den samlede 
Kvælstofmængde. De i Vand uopløselige Æggehvidestoffer 
udgør Hovedmassen af, hvad Ritthause^ kalder Conglutin. Paa 
den Tid, da Kimplanten har naaet samme Vægt som Frøet, og 
hvor den unge Plante begynder at optage Kvælstof af Jorden,, 
tiltager Mængden af uopløseligt Kvælstof hurtigt, og ny Albu- 
minoider dannes dels heraf dels ved Omsætning af de opløse- 
lige Amider og Albuminoider. 

W. BurcJc: The irritability of stigmas as a means for the 
prevention of the germination of foreign pollen. Proc. Sec. Sci.^ 
Koninkl.Ak. Wesensch. Amsterdam; ref. 126. 

A. Burgerstein: tjber das Keimverm5gen von zehn- 
bis sechszehnjåhrigen Getreidesamen. Verh. k. k. zooL 
bot. Ges. Wien.; ref. 76. 

Spiringsforsøg med Kom, høstede 1885 — 94, viste følgende 
Spireevne : 

Hvede 

100 

62—77 

1-3 

0-1 

F. Cranefield: The effeot of depth of planting on 
he germination of clover seed. Wisc. St. Eep. 

Forsøg med Saaning af Kløver (Rødkløver?) i forskellig 





Bug 


Efter 1 Aar 


96 


— 10 — 


1 6 


— 16 — 





— 16 — 






100 


98 


90—98 


80-96 


70—72 


75-80 


? 


72-75 



51 

Dybde viste, at Vs — Vi** Saadybde var heldigst for hurtig og 
fuldstændig Spiring. Dette stemmer ganske godt med Resultatet 
af Landbohøjskolens Forsøg. 

H.H.Dixon: The influence of heat on the germina- 
tion of seed s. Gård. Chron.; ref, 125. 

Efter Tørring ved Svovlsyre eller i Ovne med Temperatur 
jævnt stigende til 90^ C. blev Frø udsatte i 1 Time eller læn- 
gere Tid for en højere Temperatur og derefter saaede i fugtigt 
Sand. Af Havre udholdt en stor Del 100—105® C, medens 
Spireevnen næsten helt tabtes ved Ophedning til 118® C. Spi- 
ringshastigheden stod i omvendt Forhold til Temperaturens 
Højde. Frø, der spirede efter 1 Times Ophedning til 110 å 
120® C, tabte helt Spireevnen ved at udsættes i 12 Dage for 
en Temperatur af 95—97® C. 

H, H. Dixon: The germination of seeds after expo- 
sure to high temperatures. Notes Bot. School Trinity Col. 
Dublin; ref. 125. 

Virkningen af, at Frø udsattes for høj Temperatur, viste 
sig ved stærk Forsinkelse af Spiringen og ved unormal Spiring, 
sædvanlig saaledes, at Kimbladene brød frem før Rodspirerne. 

J. W. T. Duvél: Conditions influenoing the vitality and 
germination of seeds. Science ; ref. 125. 

A. Gale: Long-tongued bees. 155. 

E. Godlewski et J. Polzeniiisz: La respiration intramolécu- 
laire des graines. Traduit librement de Tallemand (Bulletin de 
l'académie des sciences de Oracovie, avril 1901) par E. GUttsii" 
niani. 55. 

B. D. Halsted: Behavior of mutilated seedlings. Science; 
ref. 125. 

B. D. Holsted and «7. A. Kelsey: Experiments in the ger- 
mination of com. 125 a (N. Jers. Eep.). 

F. Harms: Etherizing lilfiw^s for early forcing. MoUer's 
Deut. Gart. Zeit. ; ref. 125. 

Ch. P. Hartley: Injurious effects of premature poUination 
with general notes on artificial poUination and the setting of 
fruit without poUination. 39 S., Fig. 129. Bul. 22. 

E. Heinrieher: The effect of light on seed germina- 
tion. Bot. Centbl. Beihefte; ref 125. 

Forsøg af Forf. tyder paa, at forskellige Frøarter kræver 
Lys for Spiring, medens andre kun spirer i Mørke. De Frø- 

4* 



52 

arter, hvormed der er anstillet Forsøg, er alle uden Betydning 
for nordisk Landbrug. 

L, Hiltner: Ueber schlechtes Auflaufen gut keimfåhigen 
Leguminosensamens. 73. 

Jos.Hqjesky: Keimfåhigkeit von Klee- und Grassamen iiber- 
jåhriger und alterer Emte. Wiener landw. Zeit.; ref. 76,^^^^. 

V. Jodin: Sur la durée germinative des graines ex- 
posées å la lumiere solaire. 63. 

JFrø af Karse i lufttør (etat naturel) og tørret Tilstand ud- 
sattes for Sollyset flere Timer daglig i forseglede, til Dels luft- 
tomme Rør, der ved forskellig Behandling var gjort mer eller 
mindre gennemskinnelige. Maksimumstemperaturen naaede 
undtagelsesvis 50^0. Resultatet blev, at de ikke tørrede Korn 
tabte Spireevnen fuldstændig i Løbet af nogle Uger; bedst bevare- 
des den i de Eør, der beskyttede Frøene mest mod Varme. De 
tørrede Frø bevarede derimod Spireevnen ganske godt; i eet 
Tilfælde gik Spireevnen i 4 Maaneder ned fra 92 pCt. til 69 pCt. 

E. Laurent: Sur le pouvoir germinatif des graines 
exposées å la lumiere solaire. 63 og 48. 

Fra Slutningen af Maj til Begyndelsen af Juli 1895 ud- 
sattes Frø og Frugter af forskellige Kulturplanter og vildt- 
voksende Planter for Sollyset for at prøve denne Behandlings 
Indflydelse paa Spireevnen. Der viste sig herved en skadelig 
Virkning først ved en Forsinkelse af Spiringen og senere ved 
Kimens Død. De store Frø (Rug og Hvede) viste sig gennem- 
gaaende mindre følsomme end de smaa, og Frø med lys Skal 
mindre end saadanne med mørk. 

E. Laurent: Expériences sur la durée du pouvoir 
germinatif der graines conservées dans le vide. 63 
og 48. 

Frø, henhv. Frugter af 27 Plantearter eller Varieteter op- 
bevaredes længere Tid i Flasker, af hvilke Luften var ud- 
pumpet. Til Sammenligning opbevaredes Prøver i Rør lukkede 
løst med Bomuld. Alle Prøver opbevaredes i Mørke, og Spi- 
ringsforsøg foretoges efter henhv. 2V2J 6 og TVs Aars Forløb. 
Med Undtagelse af Valmue bevarede de olieholdige Frø (Raps, 
Kaal, Sennep m. fl.) Spireevnen bedst i lufttomt Rum, og det 
samme gælder bl. a. Kløver, Lupin og Bønne, medens Rug, 
Byg, Havre, Majs og Boghvede holdt sig bedst under Luftens 
Adgang. Senere Undersøgelser viste, at det er den i de luk- 



63 

kede Flasker udviklede Kulsyre, der liax dræbt Kimen hos 
Sædarteme. Kaffebønner bevarede Spireevnen fuldstændigt i 
4 Maaneder i det lufttomme Rum, men tabte den fuldstændigt 
under Luftens Adgang i samme Tid. 

L. Maquenne: Sur la oonservation du pouvoir germinatif des 
graines. 63. 

L. Maquenne: Contribution å Tétucje de la vie ralentie chez 
les graines. 63. 

Jean Massart: Sur la poUination sans fécondation. 49. 

P. Mazé: La maturation des graines et Pappari- 
tion de la faoulté germinative. 63. 

Spiringsforsøg anstilledes med Ærter og Majs, aftagne fra 
Moderplanterne paa det „mælkede'' Stadium og anbragte i Rør 
med Tilgang af Fugtighed og Udelukkelse af Mikroorganismer. 
Majsen gav normale, kraftige Planter, medens Ærterne ikke 
spirede eller kun gav meget svage Spirer. Forudgaaende Tør- 
ring af Frøene viste meget heldig Indflydelse paa Spiringen. 

P. Mazé: Sur la transformation des matiéres grasses en 
sucres dans les graines oléagineuses en voi de germination. 63. 

N. Passerini: Sur la vegetation de certaines plan- 
tes å la lumiére solaire direote et diffuse. Bull. de la 
Soc. bot. italienne; ref. 55. 

Forsøg med 13 Plantearter, hvoriblandt Byg, Hvede, Kar- 
toffel, Majs og Phaseolus, viste, at Produktionen af organisk 
Stof ved Planternes Udvikling i direkte Sollys var fra 0*93 til 
6 5 Gange saa stor som Produktionen ved Udvikling i Skygge* 
Ved Beskygningen hindredes eller forsinkedes Blomstringen, 
Modningen blev hyppig ufuldstændig, og Planterne blev rela- 
tivt rige paa Vand. 

E. V. Beehenberg: Decreasing the culture of grain in favor 
of stock raising. Inaug. Diss. Univ. Jena; 79 S. 

A. Richter: Photosynthesis by green leaves in Hght rays of 
different wave lengths. Rev. Gen. Bot.; ref. 125. 

A. J). Shamel: A test of the vitality of seed com. 1S5 6. 
(Dl. 49). 

O. E. Stone and jB. E. Smith: The influence of sterilized 
soil on ^eed germination. 1S5 a. (Mass. Rep.) 

c. Pleje. 

G. André: Action de la temperature sur Tabsorption miné- 
rale chez les plantes étiolées. 63. 



54 

jff. L. Bolley: The use of the centrifuge in diagnosing 
plant diseases. Proc. Soc. Prom. Agr. Sci. ; ref. 125. 

N.O.Booth: Spray calendar. Miss. St. Circ. Inf. 10; 13 S.; 
ref. 125. 

G.Delaeroix: Maladies des plantes cultivées. Paris. 73 S., 
81 Fig. 

B. D. Ralsted and J. A. Kebey: Notes on some plant 
diseases and spraying experiments. 125 a. (N. Jers. Rep.) 

A. L. Herrera: Las piagas de la agricultura. Mexico. 
1902—03. 265 S., 6 Tvl. 

M. Hollrung: Jahresbericht tiber die Neuerungen und 
Leistungen auf dem Gebiete des Pflanzenschutzes. Berlin. 
291 S. 

W. Lochhead: Spray calendar. Ontario Agr. Col. and Exp. 
Farm Bul. 122; 12 S., 1 Fig.; ref. 125. 

H. Oldys: Audubon societies*) in relation to the far- 
mer. 120. 

J.D.Ormshy: Carbolic emulsion. Jour. Jamaica Agr. Soc. 
ref. 125. 

J. D. Ormsby: A new emulsion for spraying. Jour. Ja- 
maica Agr. Soc; ref. 125. 

W.Paddock: Plant diseases of 1901. 125 a. (Colorado 69); 
23 S., 9 Tvl. 

Enzio Reuter: Weiszåhrigkeit der Getreidearten. 96. 

W.M. Schoyen: Beretning om Skadeinsekter og Plantesyg- 
domme i 1901. Christiania. 42 S., 26 Fig. 

Soraner u. Hollrung: Elfter Jahresbericht des Sonderaus- 
schusses fur Pflanzenschutz 1901. 71. Heft. 71. 336 S. 

O. E. Stone, H. T. Fernald, and S. T. Maynard: Fungicides, 
insecticides and spraying calendar. 125 a. (Mass. St. 80). 
16 S. 

A. V. Stubenrauch and J. W. Lloyd: Directions and formu- 
las for spraying. 125 b. (111. 39). 

L. R. Taft: Spraying calendar. 125 a. (Mich. 16). 



Causemann: Die Bekåmpfung des Halmfrucht- 
lagerns und einiges damit Verkntipfte. 73, 

*) Foreninger til Værn af Fugle. 



55 

Som Midler til Forebyggelse af Sædartemes Lejring og til 
at skaffe en sund modstandskraftig Plantebestand fremhæver 
Forf. Tromling af Jorden og Dyrkning af dybrodende Mellem- 
frugt. 

O. Groten felt: Om liggsåd. Foredrag. 20. 

J". von Jablanc^y: Das Hagelwetterschiessen in Niederoster- 
reich, 1900—1901. Wien; 65 S., 5 TvL, 4 Fig., 4 Kort. 

L, Matruchot & M. Molliard: Some modifications pro- 
-duced by freezing on the structure of plant cells. 
Rev. Gén. Bot.; ref. 125. 

Virkningen af Frysning paa forskellige Plantearter er 
undersøgte med det Resultat, at der findes en udpræget Lig- 
hed mellem Udtørrings og Frysnings Virkning, og Forf. slutter 
sig til Molisch i den Anskuelse, at Celle- eller Plantedød ved 
Frysning skyldes den hurtige Udtørring af Vævene. 

Ph. Nolting: Ktinstliche Beregnung. 95. 

J. M. Pernter: Bericht tiber die Internationale Experten- 
Xonferenz fur Wetterschieszen in Graz. Jahrb. K. K. Central- 
aust. Meteor, u. Erdmagn.; ref. 76. 

A. Petit: Influence de quelques operations cultu- 
xales sur la production de la gelée blanche. 55. 

Man søger at hindre Planternes Beskadigelse af Rimfrost 
om Natten ved at hemme Udstraaling; men der kan ogsaa an- 
vendes andre mindre kendte og anvendte Midler, byggede paa 
den Forudsætning, at Jorden afkøles mindre stærkt end dens 
Vegetationsdække, og den bliver derved en Varmekilde for 
Planterne, som hemmer deres Afkøling. Dens Virkning som 
saadan er afhængig af dens Fugtighed, Løshed, Indhold af 
Oødning og dens Dækning med forskellige Substanser. Da 
Vandets specifike Varme er meget større end Jordbestandde- 
lenes, afkøles den vaade Jord langsommere end don tørre. For- 
dampningen virker vel i modsat Retning, men den spiller min- 
dre Rolle om Natten, og desuden ledes Varmen lettere fra 
dybere Lag til Overfladen i den vaade end i den tørre Jord. 
En Observation, foretagen April 1901 i 1 cm.s Dybde, viste for 
vandmættet Jord Kl. 4 Eftm. 8-6 « O lavere, men Kl. 6 og 20 
Min. 2*6 ® O. højere Temp. end tilsvarende tør Jord. Duggen, 
som hemmer Bladenes Afkøling, dannes ogsaa tidligere og 
rigeligere over en vaad end over en tør Jord. 



66 

Ved Jordens Løsning forøges Overfladens Udstraaling og 
hemmes Vafmeledningen fra dybere til øvre Lag. Jo mere 
klumpet og aaben Jorden er, desto mere gør disse skadelige 
Virkninger sig gældende, mindst ved en fint reven og derpaa 
tiltromlet Jord, dog kan meget store Klumper netop beskytte 
enkelte unge Planter mod for stærk Udstraaling. 

Tilførsel af Staldgødning eller Kompost formindsker Jor- 
dens Ledningsevne, den opvarmes langsommere i dybere Lag 
om Dagen og afgiver om Natten langsommere Varme fra 
dybere til øvre Lag end den ikke gødede Jord. Forholdet 
kan dog helt ændres, hvor den tilførte organiske Gødnings 
vandholdende Evne kommer til at spille en væsentlig Rolle, 
hvilket vil være Tilfældet, naar store Kvantiteter Kompost paa- 
føres Sandjord. 

Den Rimpauske Metode har vist den gunstige Indflydelse 
af Mosejords Dækning med et Lag Mineraljord paa Tempera- 
turen. Ved Dyrkningen af Køkkenurter holdes Jorden hyppig 
dækket med et Lag organiske Stoflfer (Gødningsjord, Straa^ 
Blade o. dl.) paa nogle Centimeter, hvis Indflydelse paa Tem- 
peraturen i væsentlig Grad afhænger af Materialets Lednings- 
evne. Jo ringere Ledningsevne (frisk Staldgødning, Straa o. dl.) 
og jo tykkere Lag, desto lavere bliver Jordens Temperatur, 
og desto mere forøges Faren for Skade ved Rimfrost; men 
selvfølgelig hemmes Fordampningen af Vand fra Jorden. 

H, Ricome: The action of light on etiolated piants. Rev* 
Gén. Bot., 50 S., 3 Tvl., 10 Fig.; ref. 125. 

E. Vidal: Le tir des fusées paragréle. 63. 

Wibrans : Schutzwirkung der Kalis gegen Frostsohaden. 73. 



O. Heuzé: Destruction des plantes nuisibles annuelles. 58. 

C, E. J. Lohmann: tjber die Giftigkeit gewisser 
Equisetumarten. 68, 

Til Fodring af Kaniner benyttedes forskellige Arter af 
Equisetum. Det fremgaar heraf bl. a., at E. palustre indeholder 
en Nerve- eller Muskelgift, idet 600 g. af den friske Plante- 
masse var i Stand til i Løbet af en Uge at dræbe en Kanin. 



67 

D.Mc Alpine: Dodder, — itslifehistory andremedies. 
Journ. Dep. Agr. Victoria; ref. 125. 

En Beskrivelse af Cuscuta epithymum, som angriber Lucerne, 
Kløver o. a. Planter. Som Midler imod den anbefales SpCt,. 
Jærnsulfat eller V2 P^*'« Svovlsyre i vandig Opløsning til Be- 
sprøjtning. 

Scfdeyer: Einflusz des Bodenkalkes auf den Er- 
folg der Hederichbekampfung durch Bespritzung. 73. 

Forf. har fundet, at Jæmvitriol ikke virker ødelæggende 
paa Ager-Sennep, naar Jorden er fattig paa Kalk, og han 
mener^ dette skyldes, at de paagældende Planter paa kalkfattig 
Jord er relativt rige paa Oxalsyre og fattige paa Garvesyre, 
hvis kemiske Breaktion lige overfor Jærvitriol han tilskriver den 
sorte Farve, Planterne antager efter Behandlingen, og disses 
Ødelæggelse. 

Schultz- Soest: Die Vertilgung des Hederichs durch Be- 
spritzung und die dafiir am meisten geeigneten Apparate. Fore- 
drag. 70. 

F. Smeyers & 1. Vandervaeren: Concerning the de- 
stroying of mustard by spraying. Eev. Gén. Agr. 
(Louvain); ref. 125. 

Til Ødelæggelse af Ager-Sennep anvendtes Opløsninger af 
Kobbersulfat, Jærnsulfat og Kobbemitrat med det Resultat, at 
sidstnævnte viste sig fordelagtigst. 

O. Volder: The eradication of prickly pear. 155. 

C. A. Weber: Der Duwoch (Equisetum palustre). 
71. 62 S., 3 Tavler. 

Første Led i et af det tyske Landbrugseelskab planlagt 
Arbejde for Bekæmpelse af Ukrudt, idet man tilsigter ved en 
Række af Skrifter, baserede paa Studier over de enkelte vig- 
tigste Ukrudtsplanters Natur, Optræden og Bekæmpelse, samt 
ved en samlet Oversigt at sprede Kundskab om Ukrudtsplan- 
terne og Interesse for deres Bekæmpelse. Den her behandlede 
Ukrudtsplante, Kær-Padderokke, er af særlig Interesse for 
Marsk egne. 

Experiments on the destruction of charlock by 
spraying. Dep. Agr. Cambridge Univ.; ref. 125. 

Opløsninger af 10 og 20 pCt. Ohilisalpeter blev sammen- 
lignede med 4 pCt. Kobbersulfat til Ødelæggelse af Ager-Sennep 
og Kiddike i en Sædmark med Kløver. Kobbersulfatet, anvendt 



68 

i Kvantum af 40 Gallons pr. acre, ødelagde Ukrudtet helt uden 
at skade Kulturplanterne. Chilisalpeteret viste sig derimod 
virkningsløst. 



J, C. Arthur: The æcidium as a device to restore vigor to 
the fungus. Proc. Soc. Prom. Agr. Sci.; ref. 125. 

A, Bourgne: La carie du blé (Tilletia caries). 57. 

F. Bubåk: Infektions versuche mit einigen Uredineen. 77. 

L. Degrully: The preparation of fungicides. Prog. Agr. et 
Vit. (Éd. L'Est); ref. 125. 

H, Diedicke: tjber den Zusammenhang zwischen 
Pleospora- und Helminthosporium-Arten. 77. 

Forf. har ved Kulturer og Infektionsforsøg fundet, at de 
paa Bromus asper (og Br. inermis?) og Triticum repens fore- 
kommende Helminthosporiumformer ikke er identiske med de 
af Dr. Kolpin Ravn beskrevne (H. gramineum, H. teres og 
H. avenae). 

J. Eriksson : Rust oftimothy. Ofvers. K. Sv. Vetensk. 
Akad. Forh; ref. 125. 

Forf. mener, at Thimothérust (Puccinia phlei-pratensis) op- 
rindelig var identisk med P. graminis, men at den er bleven 
tilpasset til Timothé og kun sjældent vil kunne trives paa Havre 
og Rug. 

J. Eriksson: Den nyaste utlåndska litteraturen om sådes- 
rost. 9. 

J. Eriksson: Ueber die Spezialisierung des Getrei- 
desschwarzrostes in Schweden und in anderen Lån- 
dern. 77. 

Den utrættelige og fortjenstfulde Forsker af Rustsvampene 
har foretaget Infektionsforsøg med Berberisrust paa 62 Græsser 
og fandt, at Infektionen i alle Tilfælde slog an. I Tilslutning 
til den udførlige Beretning om egne og fremmede Forsøg frem- 
sætter Forf. et nyt Syn paa Rustformemes Specialisering, idet 
han er tilbøjelig til at tillægge de omgivende Forhold — Vært- 
plante og Klima — en særlig Betydning. 

J. Eriksson: The occurrence and distribution of cereal rusts 
through the seed. Medd. kgl. Landbr. Akad. Exper. fait Nr. 72; 
61 S., 3 TvL, 6 Fig.; ref. 125. 



69 

C. J. J. van Hall: Bacillus subtilis (Ehrenberg) 
Cohn und Bacillus vulgatus (Fltigge) Mig. als Pflan- 
zenparasiten. 77, 

Den almindelige Forekomst af disse Bakterier i raadnende 
Rodfrugt førte Forf. til at forsøge, om Forraadnelse ktmde 
fremkaldes ved Renkulturer af dem. Dette lykkedes for for- 
skellige Planters Vedkommende, idet dog Temperaturen viste 
væsentlig Indflydelse. Minimumstemperaturen syntes for B. 
subtilis at ligge ved 23»C., for B. vulgatus ved 30 » C. 

C, J. e7. van Hall: A contribution to the knowledge of 
bacterial diseases of piants. Inaug. Diss. Univ. Amsterdam. 
198 S.; ref 125.,^. 

H. A, Har ding and F, C. Stewart: A bacterial soft rot of 
certain cruciferous piants. Science; ref. 125, 

F, C. Harrison: A preliminary note on a new orga- 
nism producing rot in cauliflower,and allied piants. 
Science 16. No. 396; ref. 125. 

Ved Guelph, Ontario, iagttoges paa Blomkaal, at den indre 
Del af Stænglen og den spiselige Del af Planten omdannedes 
til en mørkt farvet, blød Masse. Fra dette Materiale isoleredes 
en Bakterieform, der ved Indpodning paa sunde Planter frem- 
kalde Sygdommen. Man mener, det er den samme Form, som 
iflg. Potter (125,1^) angriber andre Korsblomstrede. Som Be- 
nævnelse foreslaas Bacillus oleraceæ. 

M. Hollrung: Der falsche Meltau, Peronospora Schachtii, 
in den Rtibensamenfeldern und dessen Bekåmpfung. Bl. Zucker- 
Ttibenbau; ref. 76, 

E, JacJcy: Beitrag zur Kenntnis der Rostpilze. 77, 

H.Klehdhn: Kulturver suche mit Rostpilzen. 10. Bericht. 96, 

C, Kraits: Bekåmpfung des Getreiderostes durch Ausrot- 
tung der Berberitzenstauden. 89. 

Felix Kudelka: Uber den Wurzelbrand. Bl. Zuckerrtlben- 
bau; ref. 76. 

P, Kulisch: Versuche zur Bekåmpfung der Peronospora. 
Jahresber. Versuchsst. Colmar 1900, ersch. 1902; ref. 76. 

P. Magnus: Urophlyctis, a fungus causing galls on 
the roots of alf alfa. Ber. Deut. Bot. Gesellsch.; ref. 125. 

Beskrivelse af Knolde paa de større Rodgrene af Lucerne, 
der efter Forf.s Mening skyldes en Form af Urophlyctis og 
ikke som hidtil antaget Cladochytrium. Sygdommen, der først 



60 

er beskrevet af Lagerheim, fremkommer paa vaad Jord og er 
ødelæggende for Lucernen. 

M, E, Marchal: Immunisation des plantes contre les cham- 
pignons parasites par absorption des substances fongicides. 48. 

M,E. Marchal: Recherches sur la Rouille des Céréales 48* 

E, Marchal: De la spécialisation du parasitisme chez l'Ery- 
siphe graminis. 63. 

G, E. Marchetti: The reduction of lime in fungicides sprayed 
upon leaves. Staz. Sper. Agr. Ital. ; ref. J26. 

B, Mesentsov: Influence of the remedies employed in com- 
bating smut on the germination of seeds. Yuzh. Buss. Selsk. 
Khoz. Ghaz.; ref. 125. 

D. Miani: Uber Einwirkung von Kupfersulfat auf 
dasWachstum lebender Pflanzenzellen. Ber. d. Deutsch* 
bot. Gesellsch. 1901; ref. 96. 

Ved Forsøg er Forf. kommen til det Resultat, at Opløsning 
af Kobbersaltet ikke hindrer Spiringen af Støvkorn og Ustilago- 
Sporer, og at en svag Opløsning endog kan befordre Spiringen 
af Støvkorn. 

E. A. Moore: The prevention of oat smut and po- 
tato scab. "Wisconsin St. Bul. 

En Oversigt over Skaden ved Havrebrand paa Grundlag 
af et stort Antal Oplysninger fra Landbrugere i Wisconsin. Den 
anslaas til 16 å 18 pCt. af Afgrøden og viser sig at kunne 
undgaas ved Sædekomets Behandling med Formaldehyd. 

Abigail O' Brien: The comparative resistance to high tem- 
peratures of the spores and mycelium of certain fungi. Bul. 
Torrey Bot. Club; ref. 125. 

F. W, Patterson: A collection of economic and other ftmgiy 
prepared for distribution. 129. Bul. 8. 31 S. 

M. C. Potter: On the parasitism of Pseudomonas 
destructans. Proc. Roy. Soc. Lond.; ref. 125. 

Forf. har fortsat sine Undersøgelser over nævnte Bakterie- 
sygdom paa Turnips (Uddr. 1901. S. 67) og fundet, at om end 
Angrebet sædvanlig sker paa Steder, hvor Roen er beskadiget^ 
idet Parasiten ikke kan gennemtrænge den fuldt udviklede 
Overhud, viser det sig dog, at dette kan ske paa et tidligt 
Stadium, inden Strukturen bliver fast. Det kan ikke afgøres 
endnu, om Toxin eller Cytase er det første Produkt af Bakte- 



61 

liens Virksomhed, men Cytasen frembringer den første sjmlige 
Virkning og menes at berede Vejen for en hurtig Virkning af 
Toxinet. 

L, Ravaz et A. Bonnet: Experiments for the prevention of 
mildew. Prog. Agr. et Vit. (Éd. L'Est.); ref. 125. 

S. J. Rostowzew : Studies on the germination of ergot. Ber. 
Moskau. Landw. Inst.; ref. 185, 

D. A. Saunaers: Treatment of smuts and rusts. 125 a (S. 
Dak. Bul. 76). 

-4. SpieeJcermann: Beitrag zur Kenntnis der bakteriellen 
IVundfaulnis der Kulturpflanzen. 67, 22 S. 

C, V, Tubeuf: Weitere Beitråge zur Kenntnis der Brand- 
krankheiten des Getreides und ihrer Bekåmpfung. 78. 

H. Marshall Ward: The relation between host and 
parasit e. Ann. Bot.; ref. 125, 

Undersøgelser over Forholdet mellem Former af Hejre og 
Eustformen Pueeinia dispersa, som hyppig forekommer paa Hejre, 
gav til Resultat, at Sporer, tagne fra en Hejreform, kun kunde 
bringes til Udvikling paa andre Former af Hejre, naar disse 
Tar nærbeslægtede med den oprindelige Værtplante. Forf. an- 
ser det for muligt at tiltrække Former af Græs, der er im- 
mune for Infektion af Rust. 

jff. Marshall Ward: The effect of mineral starvation 
on the parasitism of Pueeinia dispersa. Proc. Roy. 
Soc. Lond.; ref. 125. 

For at undersøge, om Værtplantens Emæringsforhold har 
Indflydelse paa dens Modtagelighed for Infektion, anstilledes 
Forsøg med Bromus. Resultatet blev, at hverken Sporernes 
Virulens eller Græssets Prædisposition for Infektion paavirke- 
des af Værtplantens forskellige Udvikling som Følge af Er- 
næringsforhold . 

J. E. Weiss: Das richtige Beizen des Saatguts gegen die 
Brandpilze, besonders gegen den Steinbrand des "Weizens. 
Prakt. Bl. Pflanzenschutz 1901; ref. 76. 

A. Zimmermann: Uber einige an tropischen Kulturpflanzen 
beobachtete Pilze II. 77. 

Finger and toe. 27. 

Ifg. Referat af et Forsøg ved Durham College of science 
viste 50 Centner Kalk pr. acre særdeles god Virkning til Be- 



62 

kæmpeise af Kaalbroksvamp, og Forsøget menes at vise, at 
Kalken bør anvendes umiddelbart efter Fjernelsen af den syge 
Afgrøde. 

J. K. Haywood : The chemical composition of insecticides 
and fungicides, with an account of the methods of analysis 
employed. 126. Nr. 68. 62 S., 1 Fig. 

A. Zimmermann: Sammelreferate iiber die thierischen und 
pflanzlichen Parasiten der tropischen Kulturpflanzen. 77. 



B. C. Aston: The best method of poisoning small birds. 
New Zealand Dep. Agr. Leaflets for Farmers Nr. 66; ref, 

N. Batiks '. Principal insects liable to be distributed on 
nursery stock. 135. Bul. 34. 46 S. 

A. Berlese: The importance of parasitic insects in agricul- 
ture. Bol. E. Scuola Superiore Agr. Portici; 27 S., 12 Fig.; 
ref. 125. 

Bouvier: A sawfly on turnips. Rev. Gen. Agr. (Louvain); 
ref. 125. 

W. E. Britton: Miscellaneous insect notes. 125 a. (Conn. 
Rep.) 

O. H. Carpenter: Injurious insects obsei'ved in Ireland 
during the year 1901. Econ. Proc. Roy. Dublin Soc; ref. 125, 

L. E. Gary: The grass thrips. 125 a. (Maine 83). 

F. H. Chittenden: Some insects injurious to vegetable 
crops. 135.SS. 117 S., 30 Fig. 

P. Coste-Floret: Lanterne traps. Prog. Agr. et Vit. (Ed. 
L'Est.); ref. 125. 

M. W. Doherty: Ornithology. Ontario Agr. Col. and Exp. 
Farm. Rep.; ref. 125.i^. 

H. Q. Dyar: A list of North American Lepidoptera and 
key to the literature of this order of insects. Smithsn. List. 
U. S. Nat. Mus. Bul. 62; XIX + 723 S.; ref 125. 

Ida M. Eliot and Caroline O. Soule: Caterpillars and their 
moths. New York. 302 S., 80 Tvl., 2 Fig. 

E. P. Felt: Crude petroleum as an insecticide. Proc. Soc. 
Prom. Agr. Sci. ; ref. 125. 



63 

H. T. Fernald: Some common insect pests of the farmer. 
Penns. Dep. Agr. Bul. 99; 32 S., 8 Fig.; re£ 126. 

E, H. ForhiLsh: Two years with the birds on a farm. Mass. 
St. Bd. Agr. Eep.; ref. 125,^^. 

C. French: On the necessity for the preservation of our 
insect-destroying birds, with an alphabetical list of the princi- 
pal kinds. Jour. Agr. Victoria; ref. 126. 

W. Froggast: The growth of economic entomology in Au- 
stralia and its relation to agriculture. 155. 

H. Oarman: Hessian fly experiments. 125 a (Kent. Bul. 
103). 

M. Orimm: Vergleichende Untersuchungen tiber den Ba- 
cillus Danysz und tiber einen neuen fiir Ratten pathonogenen 
Mikroben. 77. 

O. del Chuercio: Notes and practical suggestions conceming 
recognition and methods of combating animals whioh are in- 
juriens to cultivated crops and fruits in the field and in store- 
houses. Nuove Belaz. R. Staz. Ent. Agr.; ref. 125. 

C. J. J. van Hall and M, W. F. van Bijlevelt: Anagallis 
arvensis as a host plant for stem nematodes. Tijdschr. Plan- 
tenziekten; ref. 125. 

W. E. Hinds: Carbon bisulphide as an insecticide. 122. 
Nr. 146. 

M.Hollrung: Die Aaskåfer und ihre Bekåmpfung. Bl. Zu- 
ckerriikenbau; ref. 76. 

S. J. Hunter: Elementary studies in insect life. Topeka, 
Kans. XVIII + 344 S., 2 Tvl , 269 Fig. 

B. Issatschenko: Untersuchungen mit dem flir Ratten pa- 
thonogenen Bacillus. 77. 

A. Jaeobi und O. Appel: Beobachtungen und Erfahrungen 
liber die Kaninchenplage und ihre Bekåmpfung. 78. 

S. O. Judd: Birds of a Maryland farm, a local study of 
economic omithology. 133. Bul. 17. 116 S., Fig. 

Jiirgens: The biology of the trypanosoma of rats. Arch. 
Hyg.; ref. 126.^^. 

Y. Koøai: Combating the mouse pest by means of the 
mouse typhus bacillus of Mereshkowski. Bul. Col. Agr. Imp. 
Univ. Tokyo.; 24 S.; ref. 128. 

8. Lampa: Report of the state entomologist for 1901. 
Ent. Tidskr.; ref. 125. 



64 

J. P. Langlois et J.. Loir: The resistance of rats and in- 
sects to carbonic and sulphurous acids. Compt. Rend. Soc. 
Biol. Paris; ref. 125. 

C, P. Lounsbury: Lime, sulphur, and salt wash for scale 
insects. Agr. Jour. Cape Good Hope; ref. 125. 

B. S. Mac Dougall: Insect attacks in 1901. 26. 

F. Malm^ac : A new enemy of cereals. Meun. Fran9aise ; 
ref. 125. 

O. MarJcl: Uber die Bedeutung des Danysz^schen Bacillus 
bei der Rattenvertilgung. 77. Abt. I. 

C. L. Marlatt: The San José scale: its native home and 
natur al enemy. 120. 

H. Maxwell' Le froy: Suggestions for insect control 
in the West Indies. "West Indian Bull.; ref. 125. En Over- 
sigt paa 26 Sider omhandlende Opgaver for økonomisk Ento- 
mologi med særligt Henblik paa vestindiske Forhold. 

H. Maxivell'Lefroy: Suggestions for controlling the 
importation of insect pests. "West Indian Bul. 3; ref. 125. 

Forf. giver en Oversigt over de i Vestindien optrædende 
skadelige Insekter, inddelte efter deres Skadelighed. Hoved- 
parten er indførte fra fremmede Lande, og det paapeges, at 
andre maa ventes indførte. Midler til at forhindre dette og til 
Ødelæggelse af allerede indslæbte Insekter angives. 

H. Maoowell'Lefroy: Scale insects of the "West Indies. 125 a 
(W. Ind. 3). 30 S. 

L. C. Miall: Injurious and useful insects. Lond. VIII + 
266 S., 103 Fig. 

Paul Noel: Laboratoire regional d'entomologie agricole. 57. 

A. Osterwalder: Nematoden an Freilandpflanzen. 96. 

J. Perdval: The house sparrow. 27. 

C. Pfeiffer: Blattlåuse bei Ruben. 73. 

Forf. erklærer, at man sikkert og let kan bekæmpe Blad- 
lus paa Roeblade ved Besprøjtning med Kvassiaaf kog (1 kg. i 
10 Liter Vand, Opblødning 2 Timer og Kogning V» Time) eller 
ved Overpudring med Ætskalk. 

A. Pratt et al.: Report of the committee on gypsy moth, 
insects, and birds. Mass. Bd. Agr. Rep.; ref. 125.^^. 

E. Reuter: Beråttelse ofver skadeinsekters upptrådande i 
Finland år 1901. 21. 72 S. 



66 

jB. Roger: The use of an acetylene gas lamp for the de- 
struction of insects. Rev. Hort.; ref. 125. 

Rorig: Nutzen und Schaden der Feldtauben. 72, 

K, Sajo: Combating injurious insects by means of their 
natural enemies. Prometheus; ref. 125. 

Heinr. v. Schilling: Praktischer Ungeziefer Kalender. 332 
Abb. Frankf. a. d. O. 

M. V, Slingerland: Trap lanterns or „moth-catchers". 
125 a. (New York Corn. BuU.). 

Behsmdling af Spørgsmaalet om Nytten af Fang-Lantemer 
til Ødelæggelse af Insekter. Forsøg herover blev anstillede 
paa Stationen 1889 og 1892 gennem hele Sommeren. De i 1892 
ved en enkelt Lanterne fangede 13000 Insekter repræsenterede 
380 Arter. Omtr. 77 pCt. heraf betragtedes som indifferente 
overfor Landbruget, ca. 10 pCt. som nyttige og ca. 13 pCt. som 
skadelige. Af disse sidste var 79 — 93 pCt. Hanner, hvilket i 
høj Grad formindsker den formentlige Nytte ved Indfang- 
ningen. 

L. L. van SlyJce and TF. H. Andrews: Report of analyses of 
Paris green and other insecticides in 1902. 125 a, (N. York 
Bul. 222). 

J. J5. Smith: The rose scale (Diaspis rosæ). 125a. (N. 
Jers. 169). 

Tancré: Der Drahtwurm und seine Bekåmpfung. 84. 

H.Tedin: Sl5korn-, slosades- eller Fritflugan (Osci- 
nis Frit). 10. 

En Beskrivelse af Fritfluens Forvandlinger, Levevis, Skade- 
lighed og Midler til at bekæmpe den. Blandt saadanne anfø- 
res Dyrkning af Fangplanter og dyb Pløjning af Stubjorden 
om Efteraaret. Udtalelser af Linné, H. von Post m. fl. 
-citeres. 

Fred. V. Theobald: General report on insect and other pests 
in 1901. Journ. South-Eastem A^. Ool. Wye No. 11. 

Insect epidemics. 125 a. (W. Ind. 3). 

Proceedings of the Entomological Society of Washington, 
V No. 1; 92 S., 1 Tvl., 2 Fig.; ref. 125. 

Procedings of the fourteenth annual meeting of the Asso- 
ciation of Economic Entomologists. 35. Bul. 37. 127 S., 1 Tvl., 
2 Fig. 

5 



66 



d. Høst og Opbevaring.. 

8. M, BabcocJc u. H. L.Bttssel: Die bei der Herstellung 
von Gårfutter (Silage) wirkenden Ursachen. 77. 

Ved Forsøg har Forff. bl. a. fundet, at Respirationen af de 
levende Celler i hvert Tilfælde fremkalder den første Tempera- 
turstigning ved Beredning af Ensilage. Først senere, hyppig 
først naar Cellerne er døde, og Luften faar Adgang, indtræder 
en ny Temperaturstigning, foranlediget ved Bakterier. En vis 
„Modenhedsgrad'' af Foderet er heldig for Produktionen af god 
Ensilage. 

J. F. Hoffmann: Zur Bekåmpfung der Getreideschådlinge 
auf den Lagerboden. 73. 

J, F. Hoffmann: Ueber die Luftfeuchtigkeit in den Kom- 
håusem. 75. 

E. Laur : Lager- und Trockeneinrichtungen fiir Getreide. 107. 

a 8. Plumb: Silos and silage. 182. Bul. 32. 30 S., 6 Fig. 

C. /S.PZWW26: Themodemsilo. 125 a. (Ind. 91). 24 S., 6 Fig. 

O. 8chulze: The continental system of grain storage. 155. 
7 S., Fig. 

J. Withycomie and A. L. Knisely: Preliminary report on 
steamed silage. 125 a. (Oregon 72). 



V- Plantekultur og Landbrugsplanter 
i Alnnindelighed. 

a. Pnblikationer af blandet Indhold. 

H. Bade: The maintenance of soil fertility under the ren- 
ting system. Habilschr. Halle. 64 S. 

W. P. BrooJcs and H. M. Thomson: Report of the agricul- 
turists. 125 a. (Mass. Rep.). 

W. 8. Campbell: Report of the chief inspector of agricul- 
ture. 155. 

L. C. Corbett: The propagation of piants. 122. i^^. 24 S., 
22 Fig. 



67 

F,V. Coville: List of publioations of the division of botany. 
12 S. 131, Gire. 30. Eevised edition. 

Ad.Damseaux: Manuel d^agriculture générale. 3*éd. 480 S., 
Fig. Bruxelles. 

P. P. Dehérain et E, Demomsy: Etude sur les légumi- 
neuses de grande culture. 55. 

Karkulturer er udførte i Aarene 1897 — 1902 med Gul 
Lupin og slutte sig til Forffs tidligere Forsøg med hvid og 
blaa Lupin. Lidblanding af Humus i magert Sand har en gun- 
stig Indflydelse paa Udviklingen af Gul Lupin, om end Pro- 
duktionen er tarvelig af Mangel paa virksomme Knoldbakterier* 
Selv store Kvantiteter (10 pCt.) Kalk øver ikke skadelig Lid- 
flydelse paa disse svage Planter. Podning med Knoldmateriale 
af Lucerne, Uldhaaret Vikke og Tornblad viste sig uvirksom. 
Den gule Lupin kan trives og forsynes med Rodknolde i Hede- 
jord (terre de bruyére), men bedre i Sand med 10 pCt. Hede- 
jord. Tilførsel af Kalk til Hedejord øver meget skadelig Virk- 
ning. I kalkfattige, saavel sandede som sværere Jorder trivedes 
Planten godt og fik talrige Rodknolde ved en BakteriefonUy 
som anses forskellig fra dem, der lever i Symbiose med blaa 
og hvid Lupin, Lucerne, Uldhaaret Vikke og Tomblad. Knold- 
dannelsen synes at være Betingelse for god Udvikling. Med 
Hvidkløver anstilledes Karforsøg i Aarene 1900 — 1902. Pod- 
ning med Havejord viste sig nyttig paa Hedejord, ikke paa 3 
andre Jordarter, blottede for Kalk. Det antages derfor, at 
Hvidkløverens Knoldbakterier er indifferente lige overfor Til- 
stedeværelse af Kalk, der virker gunstigt paa Kløverens Ud- 
vikling, naar den anvendes samtidig med Superfosfat. Hvid- 
kløver lykkedes daarligt paa en Jord, som det foregaaende Aar 
havde baaret Kløver eller Lucerne. 

TF. R. Dunstan and T. A, Henry: Cyanogenesis in piants. 
Proc. Roy. Soc. Lond.; ref. 185. 

I. Oiglioli: Chimica agraria, campestre, e silvano. Napoli. 
XVin + 877 S., 31 Fig. 

C. H. Oreathouse: Index to the yearbooks of the U. S. 
Department of Agriculture, 1894 — 1900. 

Q. Orotenfelt: Forordningen om Handel med konstgjorde 
Godslingsåmnen, beredda Fodermedel och Utsådesvaror, dess 
Uppkomst, innebord m. m. 21. 

5* 



68 

Q. Heimelmann: Jahrbuch des Vereines der Spiritusfabri- 
kanten in Deutschland, des Vereines der Stårkeinteressenten in 
iDeutschland und der Brennerei-Bemfsgenossenschaft. 2. Jahr- 
gang. Ergånzungsband zur Zeitschrift ftlr Spiritusindustrie. 
Berlin. 

H. Ingle: Manual of agricultural chemistry. Lond. 388 S., 
11 Fig. 

H. C. Jackson: Directions for laboratory work in physiolo- 
gical chemistry. New York and London. V + 62 S. ; ref. 125. 

C, C. James: Practical agriculture. New York, 203 S., 
90 Fig. 

Th.Jamieson: Eecommendations based on the asso- 
ciations work. 31. 

I Beretningen for 1902 fra ^Agricultural research associa- 
tion", der betegnes som den ældste Forsøgsinstitution i Skot- 
land, klages over, at Tilskuddet fra „Board of agriculture'' er 
inddraget, og af Mangel paa Pengemidler indskrænker man sig 
til at give korte Vejledninger paa Grundlag af tidligere For- 
søgsresultater. Disse Vejledninger omfatter Gødskning, Midler 
mod Kaalbroksvamp paa Turnips, Valg af Udsæd til Græs- 
marker, af Tumipsfrø samt af Sædhavre. Mærkelig er denne 
sidste Vejledning derved, at det tilraades Landbrugerne at 
blande nærmere angivne Havreformer til Udsæd for at opnaa 
et naturligt Krydsningsprodukt til senere Benyttelse som Udsæd. 

J, Konig: Procentische Zusammensetzung und Nahrgeld- 
werth der menschlichen Nahrungsmittel nebst Ausnutzungsgrosse 
derselben und Kostsatzen. Graphisch dargestellt. 8. Auflage. 
Berlin. 

S. Lemstrøm: Electro-culture. Gård. Chron.; ref. 185. 

A. Macfadyen and 8. Rowland: The suspension of life at 
low temperatures. Ann. Bot.; ref. 125. 

A, Mayer: Lehrbuch der Agrikulturchemie in Vorlesungen. 
Bd. 3. Die Gåhrungschemie. 6. Auflage. Heidelberg. 

A. Mayer: Lehrbuch der Agrikulturchemie. Vol. 2, Part 2. 
5. Ausg. Heidelberg. VI + 253 S., 3 Fig. 

E. F. Pernot: Departement of bacteriology. Oregon St. 
Rep.; ref. 125. 

H. Rodewald: Theorie der HygroskopicitSrt. 2 Tav- 
ler. 67. 



69 

Paa Grundlag af 2 DiflFereniialligninger angivne af Clusius 
behandler Forf. i en meget koncist affattet Afhandling Hygro- 
skopicitetens Theori under det paagældende Legemes 1) Udtør- 
ring ved konstant Temperatur, 2) Ddtørring ved konstant Tryk 
og 3) Opvarmning ved konstant Volumen. 

K. Riimker: Tagesfragen aus dem modemen Ackerbau. 
Berlin. 

Schlipfs populårer Handbuch der Landwirthschaft. 14. Auf- 
lage. 466 Fig., 17 Tavler. Berlin. 

W, Schneidemnd, D. Meyer u. W. Orobler: Vierter Be- 
richt tiber die Versuchswirtschaft- Lauchstådt etc* 
umfassend die Jahre 1899—1901. 67. 

I en Afhandling paa 147 S. gives et Uddrag af 3 Aars 
Resultater fra den allerede berømte Forsøgsstation Lauchstadty 
om hvis første Virksomhed dens Stifter, Prof. Maercker, har 
aflagt de 3 første Beretninger. Af Resultater fra Markforsøg, 
anføres, at Maksimumsud bytte af Rodfrugt ikke kunde naas 
ved Handelsgødning alene, men krævede Tilskud af Staldgød- 
ning, og Planternes Optagelse af Kvælstof forøgedes herved 
trods Anvendelse af meget betydeligt Kvantum Chilisalpeter. 
En vis Mængde Kvælstof optaget af Staldgødning udnyttes 
mere økonomisk end samme Mængde optaget af Salpeterkvæl- 
stof, hvoraf en større Del aflejres i Bladene. I Gennemsnit 
udbragtes ved Avl af Roer og Kartofler samt efterfølgende Byg 
eller Hvede 2 Ctn. Staldgødning fra Gødningsstald og fra Mød- 
ding til henhv. 140 og 109Pfenning ved høje Priser, til 116 og 
90 Pf. ved lavere Priser paa Afgrøden. Skøndt der opnaaedes 
større Afgrøde af en Vægtenhed Staldgødning fra Gødnings- 
stald end fra Mødding, svarede Merudbyttet dog ikke til den 
førstes Merindhold af let opløselige Kvælstofforbindelser, men 
mulig skyldes dette Anvendelse af for store Mængder. Ved 
Anvendelse af 800 Ctn. Staldgødning udnyttedes til Sukker- 
roer med efterfølgende Byg 26*7 pCt. Kvælstof af Gødnings- 
staldens, 23*8 pCt. af Møddingens Gødning. Ved Gødskning med 
Urin eller Salpeter alene høstedes af Gul Sennep og Sæd paa 
en salpeterfattig Jord mere, end om der tillige tilførtes Straa 
eller en Blanding af friske faste Ekskrementer og Straa. Efter- 
virkningen af dette Materiale var særdeles langsom, til Dels 
negativ. Enhver Kvælstofgødskning særlig i Staldgødning be- 
virker en Kvalitetsforringelse hos Roer og Kartofler; men An- 



70 

vendelse er dog nødvendig for at naa efc stort Udbytte. Grøn- 
gødning med kvælstofsamlende Planter menes ogsaa paa bedre 
Jorder at kunne benyttes med Fordel efter Rug og Vinterbyg. 
Indholdet af Sukker i Roer og af Stivelse i Kartofler er ikke 
forøget ved Anvendelse af Forforsyre. Kaligødning har været 
anvendt med Fordel, hvor der ikke samtidig blev givet Stald- 
gødning; den medførte ingen Kvalitetsforringelse for Sukker- 
roens, men vel for Kartoflens Vedkommende. 

Fra Varietetsforsøgene fremhæves af Square-head Hvede 
Beselers Original Nr. 3, af de andre Kornarter Hanna-Byg, 
Bestehorns Kæmpe- Vinterbyg og Beselers Havre Nr. 2 og 3. 

E. Stumpfe: Der landwirtsohaftliche Gross-, Mittel- und 
Kleinbetrieb. Ein Darstellung seiner privat- und volkwirt- 
schaftlichen Vor- und Naohteile auf Grund der von den preus- 
sischen Landwirtschaftskammern gesammelten Materiales. 67, 
.Ergånzungsbd. I. 287 S. 

H. Thiel: Verhandlungen des Koniglichen Landes-Okonomie- 
Kollegiums von 3. bis 5. Februar 1902. 67, Ergånzungsband IL 
242 S. 

P. Trubenbach: Der Einflusz der Benutzung von Arbeits- 
Maschinen auf die Hohe des Reinertrages im Betriebe der Land- 
wirtschaft. 8S. 

W, Vaubél: Die physikalischen und chemisohen Methoden 
der quantitativen Bestimmung organischer Verbindungen. Berl. 
I— II : XXm + 1123 S., 96 Fig. 

E. B, Voorhees and J. O. Lipmans: The individuality 
of piants as a factor in nutrition studies. Proc. Soc. Prom. 
Agr. Sci.; ref. 125. 

J, A. Widtsoe and L, A, Merrill'. Arid farming or far- 
ming without irrigation. Utah St. Bull. ; ref. 125, 

Med særligt Henblik paa Forholdene i Utah behandles 
Spørgsmaalene om Valget af Kulturplanter, disses Dyrkning og 
Jordens hensigtsmæssige Behandling i tørt, varmt Klima. Ved 
Undersøgelse af Jordens Fugtighed er Efteraarspløjningens 
Fortrin for Foraarspløjning godtgjort. Ved Karforsøg har man 
fundet, at der under de givne Klimaforhold krævedes til Pro- 
duktion af 1 Pd. Tørstof for Hvede, Majs (corn), Ærter og 
Sukkerbede en Vandmængde svarende til henhv. 22*4, 35*8, 
16-3 og 29*2 Tommers Nedbør. 



71 

E, de Wildeman: Les plantes tropicales de grande culture. 
Brux. IV + 304 S., 38 TvL, 51 Fig., 1 Kort. 

O, Wythes: The book of vegetables. London a. N. York. 
106 S., 17 Fig. 

Catalogue of publications relating to botany in the library 
of the U. S. Department of Agri culture. U. S. Dep. Agr. Library 
Bul. 42. 242 S.; ref. 135. 

Nature study. Ontario Agr. Col. and Exp. Farm Bul.; 
79 S., 96 Fig.; ref. 125. 

Practical farming and gardening. Chicago and N. York. 
600 S., 223 Fig., 1 Kort. 

Zehnjåhrige Durchschnitts-Ertrage (pro 1892 — 1901) von 
Weizen, Koggen, Gerste, Hafer, Mais, Kartoffeln, Zuckerrtiben 
xind "Wein pro Hektar. lOS. 

b. Sædskifte. 

E. C. Chilcott: Crop rotation for South Dakota. 125 a. 
<S. Dak. Bul. 79.) 

C. Fruvnrth: Versuche tiber Htilsenfruchtfolge und 
Impfung. 101. 

Ved Forsøg fandtes, at Kløver og Lupiner gav større Af- 
grøde umiddelbart efter andre Bælgplanter, end naar der var 
forløbet en Aarrække efter saadannes Dyrkning. Lupiner, Flad- 
bælg og Bønner, dyrkede 2 Aar i Træk, gav størst Udbytte i 
2. Aar. 

O. Holmes: Practices in crop rotation. 120. 

En Oversigt over Sædskifter i forskellige Egne af Nord- 
Amerika. 

H. J. Wheeler and 8. E. Adams: A five-year rotation of 
crops including clover. 125 a (Rhode Isl. Rep.). 

c. Systematik. 

W. Strecher: Erkennen und Bestimmen der Schmetterlings- 
bltitler (Papilionaceen, kleeartigen Gewåchse). 107 Tekstfig. 
Berlin. 

H. Tedin: Om sortkarakterer och deras praktiska 
betydelse. 10. 

Forf. fremhæver, at der for Sorter lige som for Arter og 
Varieteter maa forlanges bestemte og konstante Kendetegn, 



72 

som skiller dem fra hverandre. Disse Kendetegn har deres 
praktiske Betydning ved Paavisning af Bedragerier i Handelen 
med Ssedefrø, hvorpaa Eksempler anføres. 

N, Hj. Nilsson: Sveriges Utsådesforenings f5rs5ks- 
fålt 1902. 10, 

Paa Hovedstationen ved Svalof dyrkedes i 1902 i alt 3621 
Parceller med Sædarter og Bælgsæd, hvoraf 2721 var Pedigree- 
kulturer, Resten Kontroleliter, Formeringseliter og sammenlig- 
nende Forsøg. Antallet af Sorter i disse sidste var 136, hvoraf 
127 var ny paa Svaløf dannede Sorter, færdige til Dyrkning i 
det store. Antallet af ny Sorter paa Hovedstationens Mark^ 
der i 1902 var optagne i Stambøgerne, udgjorde 621. 



d. Forædling (Krydsning, Udvalg m. m.). 

W. Batesmi: MendeFs principles of heridity. A defense. 
Cambridge. 212 S.; ref. 125, 

W. Bateson and Miss E, R, Saunaers: Experimental studies 
in the physiology of heridity. Rep. to Evolution Com., Roy* 
Soc. 160 S.; ref 125, 

B, H, Biffin: Note on some grafting experiments. 
Ann. Bot.; ref. 125, 

Forsøg med Podning af forskellige Kulturplanter gav ti) 
Resultat, at Bede hørte til de letteste Planter at pode. Der 
blev ogsaa foretaget, heldige Podninger mellem Hvidkløver, 
Rødkløver og Alsikekløver, mellem Rødkløver og Lucerne og 
mellem Rødkløver og Gul Rundbælg. Disse Forsøg synes at 
bekræfte Daniels Resultater, gaaende ud paa, at Podning for- 
anlediger dværgagtig Vækst og Forhaling af Tiden for Blom- 
string. I intet Tilfælde var der kendelig Indflydelse af Pode- 
kvisten paa Stammen eller omvendt; dog gav podede Kartofler 
ofte Knolde af begge Typer, i nogle Tilfælde viste de 2 Ender 
af en Knold forskellig Type. Knoldene havde alle Forældre- 
knoldenes Egenskaber, blandt hvilke ingen fremtraadte som do- 
minerende. 

i. Burhank: Fundamental principles of plant breeding* 
Am er. Florist; ref. 126. 

TF. H. Evans: International conference on plant 
breeding and hybridization. 125. 



73 

Den 2. internationale Kongres vedrørende Planteforædling 
afholdtes i New York City fra ^Vq— Vio 1902 og sluttede sig 
som en Fortsættelse til det tilsvarende Møde i London 1899- 
Konferencen var foranstaltet af „New York Horticultural So- 
ciety", som publicerer Forhandlingerne i sine Beretninger. 
Omtrent 80 Delegerede var mødte, og over BO skriftlige Bidrag 
sendte bl. a. fra Tyskland,' Østerrig, Holland, Frankrig og Eng- 
land. Megen Opmærksomhed og almindelig Tilslutning vandt 
Mendels Lov vedrørende herskende og vigende Egenskaber hos 
senere Generationer af Bastarder. Nødvendigheden af at ar- 
bejde med rene Eacer (pure strains) blev vist ved talrige Eks- 
empler. Det ansaas for umuligt at skabe en Plantevarietet af 
universel økonomisk Betydning, og nok saa skattede Kultur- 
formers Overførelse til Egne med væsentlig forskellig Natur 
medførte sædvanlig et uheldigt Resultat. Diskussionen tydede 
paa, at De nordamerikanske Fristater indtager en første Rangs 
Plads m. H. t. Planteforædling. 

M, Fischer: Einige Nachtrage tiber Pflanzenztichtung. 69. 
(S. 411: "Winterhafer — S. 529: Die schwedische Felderbse). 

Fruvnrth: Neue Forschungeh und ihre Verwertung 
bei der Pflanzenztichtung. 70, 

Et sammentrængt, men dog for et Foredrag meget ind- 
gaaende Referat af de senere Aars Forskning navnlig vedr. 
Krydsning. 70. 

C, P. Hartley: Improvement of corn by seed selec- 
tion. 180. 

Kort Vejledning med Billeder til Forædling af Majs ved 
Udvalg. 

P. Holdefleisz: tjber die neuesten Fortschritte der Pflanzen- 
ztichtung. 69, 

C. O. HopJci7is: Methods of corn breeding. 125 a. (Ill» 
Bul. 82). 

C. C. Hurst: MendePs law applied to orchid hybrids. Jour. 
Roy. Hort. Soc; ref. 125, 

A. Eirsche: En Beitrag zur Ztichtungsmethode. 73. 

E. F. Ladd: Selection of wheat and corn. 125 a. (N. Dak. Rep.) 

D, T. Mae Dougal: The origin of species by mutation. 
Torreya; ref. 125. 

N. Hj, Nilsson: Årsberåttelse ofver Sveriges Ut- 
sådesforenings verksamhet under år. 1901. 10. 



74 

Af færdige Forædlingsprodukter (se Uddr. f. 1901 Side 86) 
er afgivne til Salg fra Svaløf i 1901: Nr. 46, Negerhavre, 
Nr. 47, Skånehavre, Nr. 48, Klockhavre, Nr. 49, Stormogulhavre 
og. Nr. 50, Fjnrishvede. Alle disse Former er betegnede som 
Pedigree og desuden alle med Undtagelse af Nr. 48 som ny 
Sorter. 

N, Hj. Nilsson: Ytterligare vigtiga framsteg i Sva- 
l5fs forådlingsmetod. 10. 

I et Foredrag ved Sveriges utsåldesfbrenings Aarsmøde an- 
fører Forf. Eksempler fra Svaløf paa Mutationer hos Vinter- 
hvede, og han fremhæver, at man dér har løst, hvad Hugo de 
Vries stiller som Idealet og Fremtidshaabet for al Forædling, 
nemlig Problemet om Mutationernes Udnyttelse i det praktiske 
Livs Tjeneste, og dette betegner den ny og 3. Periode i An- 
staltens Arbejde, medens 2. Periode er karakteriseret vedPedi- 
greekulturen og 1. Periode ved Arbejdet med urene Sorter. 

O. J, Peirce: Some neglected factors in discussions of 
heridity. Science; ref. lJ26, 

G, Schwohoda: Bericht tiber die Saatgetreidezucht- 
station Olbersdorf. 101. 

Beretning om Forsøg med Forædling af Korn (Spelt og 
Havre) fra Højland med raat Klima. 

E. Tschermah: Ueber rationelle Neuztichtung durch 
kflnstliche Kreuzung. 73. 

En kort Oversigt over Resultater af Mendels Arbejde med 
Krydsning, ledsaget af Betragtninger over Anvendelighed, Und- 
tagelser og Betydning. 

K Tschermah: Ueber die gesetzmåssige Gestal- 
tungsweise derMischlinge (Fortgesetzte Studien anErbsen 
und Bohnen). 101. 

En omfattende Beretning om Forsøg med Krydsning mellem 
Ærteformer og mellem Bønneformer og Diskussion af Resul- 
taternes Forhold til tidligere Iagttagelser, sp. til Mendels Lov. 

E. TschermaJc: Der gegenwårtige Stand der Mendelschen 
Lehre und die Arbeiten von W. Bateson. 101. 

O. M. TucJcer: Gom improvement for Missouri. 125 a. (Miss. 
Bul. 59). 

V. VanderJcam: L'hybridation et son role dans la 
production des varietés chez les plantes. 49. 



76 

Fri Oversættelse med Bemærkninger af en Afhandling, 
publiceret i 120 ved Waltor^ Swingle og Webber. Anføres her af 
Hensyn til Læsere, der foretrækker det franske Sprog for det 
engelske. 



L, Kieszling: Technische Hilfsmittel zur Getreideziichtung; 
Apparate zur Messung von Lange und Dicke der Halme. 73. 



e. Forsøgsmetoder. 

H. H, Dixon: Sectioning without embedding. Notes Bot. 
School, Trinity Col., Dublin; ref. 125, 

B. R. Larsen: Arbeidsregler for de spredte Aker- 
vekstforsøg under Norges Landbrugshøjskoles For- 
søg sga ard. Kristiania. 

En Vejledning for Udførelsen af de Markforsøg, der under 
Forfatterens Overledelse udføres rundt omkring i Norge med 
forskellige Landbrugsplanter. Forskellige originale Detailler 
er her angivne, og under Afsnittet „Forsøgenes Resultatbereg- 
ning^ er givet Oplysning om Anvendelsen af den af Forf. 
opfundne „Maalestokmetode", der er fremkaldt ved den overalt 
og ikke mindst i Norge optrædende Vanskelighed ved at finde 
ensartet Forsøgsjord. 

P. H. Mell: Biological laboratory methods. New York. 
XIV + 321 S., 131 Fig. 

B, Schulze: Gefåszversuche auf der Vegetationsstation in 
Breslau. Jahresber. Versuohsst. Bresl. 1901 — 02; ref. 76, 

Electro-culture of crops. Agr. Jour. Cape Good Hope; 
ref. 125. 

Vereinbarungen zur einheitliohen Untersuchung und Beur- 
theilung von Nahrungs- und Genussmitteln sowie Gebråuohs- 
gegenstånden fiir das Deutsche Reich. Berlin. I: 1897, XIII 
+ 109 S. H: 1899, XII + 184 S. III: 1902, X + 184 S. 



76 



VI, Frø-Næringsplanter, 

a. Kornarter. 

i. Meyer: Umwandlung von Getreide in Brot ohne die 

Zwischenstufe des Mehles. 95. 

W. Saunaers: Improvements in cereals. 125 a. (Conn. Rep.) 
Wittmack: Bewertung des Qetreides in Bezug auf die Mehlaus- 

beute und Backfåhigkeit. Foredrag. 70. 



E. Heinrich: Einige Erfahrungen tiber Roggen- 
Ztichtung. Annalen des mecklenburgischen patriotisohen Ver- 
eins; ref. 95. 

Om Dannelsen af den mærkelige Rngform, der gaar under 
Navnet „Professor Heinrichs Rug", men af ham oprindelig paa 
Grund af det usædvanlig tætte, oprette Aks er kaldt „Square- 
head-Rug" gives nærmere Oplysninger. En Rugplante med 
opret Aks blev af Jordbrugeren Schubart-Llissoa funden i Be- 
standen efter Sæd forskreven fra Sverige, og en Prøve i Aaret 
1880 afgiven til Forf. Ved videre Dyrkning fandtes mellem en 
Række forskellige Former een, der udmærkede sig ved opret- 
^taaende Aks og stift Straa. 1 8 å 10 Aar dyrkedes paa isolerede 
Parceller Prøver efter omhyggeligt Udvalg, men kun 6 — 10 pCt* 
af den ønskede Form fremkom, Resten viste „alle mulige** Af- 
vigelser. Men i Tidens Løb gik Afvigelserne i en vis bestemt 
Retning, og der fremkom Former med meget kornrige Aks, 
hvorfor ogsaa de fra „Renavl en" afvigende Aks blev benyttede 
til Sæd paa Forsøgsparcellerne, og det tilskrives disse Formers 
Indflydelse som „Faderplanter" med Udelukkelse af mere flemt 
staaende Former, at der fra denne Tid var et væsentligt Frem- 
skridt at notere for Eliteavlen. Men ogsaa Planterne efter den 
„uægte** Sæd (den fra den oprindelig tilstræbte Form afvigende) 
gav ved Bestøvningen fra Eliteplanterne meget smukke Aks. 
Den ny opstaaede Form var efter Schubarts Udtalelse ikke at 
sammenligne med den oprindelige, o: den ny var meget bedre. 
Dens Type betegnes saaledes: Stift Straa, helt opret, ligeledes 
opretstaaende Aks med ganske tæt Besætning af Korn, der 
næsten staar lodret paa Aksen, og som paa Grund al deres 



77 

tætte indb3n:des Stilling sidder godt fast. Stort Antal, sædv. 
90—100, Kom pr. Aks. Midten af Akset har 6, den øvre og 
nedre Del 4 Rækker Korn. Besætningen af Kom er hyppig 
saa stærk, at Aksen tvindes for at give Kornene Plads, og 
Kornene presses under Udviklingen ofte saa tæt sammen, at 
de bliver kantede, idet de former sig efter hverandre. -^ I 
Mecklenburg har et Antal Landbrugere sluttet sig sammen med 
det Formaal under Prof. Heinrichs Ledelse at udvikle denne 
Eugform videre under Djrrkning paa større Arealer. 

R. Heinrich: Professor Heinrich-Roggen. Zeitschrift 
der Landwirtschaftskammer ftir der Provinz Schlesien; ref. 74. 

En Beretning om den af Forf tiltrukne Kulturform af 
JRug, dens Dannelsesmaade, Udseende og Egenskaber. 

Pax: Ein Fund prahistorischer Pflanzen in Schle- 
sien. 94, 

Et anden Haands Referat af et Foredrag af Prof. Pax, 
holdt i den botaniske Sektion af det schlesiske Selskab. P. 
udleder paa Gnindlag af Aftryk i Lerkar og forkullede Kom, 
at Rug har været dyrket i Schlesien omtr. 600 Aar f. Chr. 
Som vistnok særegent for dette Fund er at mærke, at Blad- 
rester ved mikroskopisk Undersøgelse af Overhudcellerne gav 
Sikkerhed for, at det var Rug, man havde at gøre med. Denne 
Sædarts Overhudceller har nemlig stærk bølgeformede Længde- 
vægge, medens Hvedens kun er svagt bølgede og Byggets 
ganske glatte. 

K, Ulrich: The pollination and fecundation of rye. 
Inaug. Diss. Univ. Jena, ref. 185, 

If. Forf.'s Undersøgelser anser han Rugblomsten for selv- 
steril, skønt Selvbestøvning inden for samme Aks eller Aks af 
samme Plante kan medføre normal Fragtdannelse. Dette er 
dog meget sjældent og forskelligt for de forskellige Varieteter. 
Ogsaa individuelle Forskelligheder optræder. 



F. Banistein: Roggen und Weizen. Untersuchungen liber 
die Futtermittel des Handels. XXVI. 66. 

H. Juhlin-Dannfelt: Nåringsupptagandets forlopp hos hvete 
och råg. 9. 



78 

J.Adorjdn: Die Nåhrstofaufnahme des Weizens. 68. 

Omhyggelige Forsøg og Undersøgelser, anstillede ved den 
kgl. ungarske Forsøgsstation Magyar-Ovår i 1901, har vist, at 
Hveden i den første Periode af Udviklingen optager mere Næring, 
end der svarer til Dannelsen af Tørstof, og særlig gælder dette 
Kvælstoffet. Under Skridningen behøves særlig megen Fosfor- 
syre, hvis Optagelse normalt afsluttes med denne Periode. Op- 
tagelsen af Kvælstof naar under Blomstringen et relativt 
Maksimum og fortsættes senere kun i Forhold til Korn- 
dannelsen. 

O. Barth: Testing the baking quality of flour. Zeitsch. 
Unters. Nahr. u. Genussmtl. ; ref. 125. 

A, Borchardt: Der Weizenbau im stidwestlichen und zen- 
tralen Russland und seine Rentabilitåt. Berlin. 34 S. 

O. F, de Champville: Les ennemis de blé. 3. éd. Paris. 162 
S., 6 Fig. 

Oimhal : Erfahrungen mit der Durchwinterung verschiedener 
Weizensorten 1900—1901. 95. 

N. A. Cobb: The Califomian wheat industy. 155. 32 S., Fig, 

N, A. Cobh: Universal nomenclature of wheat. 155, 

A, B. Cordley: A foot rot of wheat. 125a. (Oreg. St. Rep.). 

J. Eriksson: Olika h5sthvetesorters vinterhårdighet. 9. 

M. Fischer: Zunftgemåsse Mahl- und Backversuche 
mit inlåndischen und auslåndischenWeizensorten. 69. 

Gennem en længere Række Undersøgelser og Forsøg kom- 
mer Forf. til det Hovedresultat, at god indenlandsk (o: tysk) 
Squarehead-Hvede byder det bedste i enhver Retning : for Land- 
brugeren ved det store Høstudbytte, for Mølleren ved det store 
Meludbytte. og for Bageren, fordi den giver det fineste og bil- 
ligste Mel med størst Forbagningsevne. 

C. D. Oirola: Estudio sobre trigos de la Provincia de Cor- 
doba. Buenos Aires; ref. 125. ^r,. 

C. D. Qirola: Estudio sobre los trigos de la Provincia de 
Santa Fé. Buenos Aires; ref. 125. ^f^. 

F. B. Guthrie: The history of a grain of wheat. 155. 
18 S., Fig. 

F. B. Guthrie and G. W. Noriis: Notes on the eflfect of 
manuring upon the milling property of the grain. 155. 

G. Hamann : Die Backfahigkeit des "Weizenmehles und ihre 
Bestimmung. Laaug. Diss. Univ. Jena 1901; 122 S. 



79 

K. Komers u. E. v. Haunalter: Ueber die Bewerthung des 
Weizens und Weizenmehles durch Backversuohe. 101, 

T. L. Lyon: Influence of previous environment in 
variety tests. Proc. Soc. Prom. Agr. Sci. ; ref. 125, 

Beretning om Forsøg med en Hvedeform (Turkish red) ved 
Nebraska Forsøgsstation, hvortil var indsamlet Prøver fra 3 
andre Stationer. Skønt Formen anses for meget konstant, 
viste der sig dog store Forskelligheder i Bestanden efter de 
forskellige Prøver, og Forf. slutter heraf, at faa Aars Dyrkning 
under andre Vilkaar er tilstrækkelig til at ændre en Varietets 
Voksemaade, og at Prøver af en Kulturform, indsamlede fra 
forskellige Steder, ikke bør betragtes som ens ved Ordning af 
Forsøg. 

D. Mc. Alpine: Experiments in the prevention of stinking 
smut of wheat. Jour. Dep. Agr. Victoria; ref. 125, 

R, Maire: The presence of nematodes and stinking smut 
in wheat. Bul. Soc. Mycol. France; ref. 125, 

A. Maurieio: Die Backfåhigkeit des Weizens und ihre Be- 
stimmung. 3 Tavler. 67. 

Herman Nilsson-Ehle: Något om en annan å h5sthvete f5re- 
kommande svamp (Ophiobolus graminis Sacc). 10. 

Herman Nilsson-Ehle: Stråknåckning hos hosthvete, f5ror- 
sakad af svampen Leptosphaeria herpotrichoides de Not., och 
dess forhållande hos olika sorter. 10, 

E. W, PeacocJc: The variability of wheats and its relation 
to Australian conditions. 165. 

V. Peglion: Conceming the so-called brusone of wheat. 
Staz. Sper. Agr. Ital. ; ref. 125. 

C. S. Scofield: The Algerian durum wheats; a classified 
list with descriptions. Fig. 129. Bul. 7. 

A. Sempolowshy: Anbauversuche mit Winterweizen. 73. 

R. F. Skinner: Manufacture of semolina and macaroni. 
129. Bul. 20. 31 S., Fig. 

8. TreyaTcov: Influence of the awns of grasses. Kho- 
zyaéne; ref. 125, 

Paa Forsøgsmark ved Pultava viste det sig, at man ved 
stadig Fjernelse af Stakkene paa Vinterhvede, saa snart disse 
kom frem, fik 2 Dages senere Modning, mindre Kom og mindre 
Udbytte end hos tilsvarende stakket Hvede. Dennes Korn var 
rigere paa Kvælstof og Fosforsyre, men fattigere paa Aske end 



80 

den stakløses. Naturlig stakløs og stakket Hvede viste lignende 
Forhold, dog gav stakkede Former gerne mindre, men mere 
regelmæssigt Udbytte og større Kom end de ustakkede Former. 

Eine bedeutsame technische Errungenschaft. 95. 

I en Sedaktionsartikel henledes Opmærksomheden paa en 
af Keil i Halle patenteret Fremgangsmaade, beskreven af Holde- 
fleisz i en 1901 hos Peters i Halle udkommen Pjece: „Wodurch 
konnen wir in Deutschland den kleberreichen auslåndischen 
Weizen entbehrlich machen?'' 

Metoden gaar ud paa ved Centrifugering at adskille Stivelse 
fra Gluten og derved udnytte denne til Bagværk, medens den 
ved den tidligere Tilberedning af Hvedestivelse kuD fremkom 
som et Affaldsprodukt, tjenlig til Svinefoder o. 1. — Metoden 
skal imidlertid i Halle og Dresden være bragt i Anvendelse til 
en Kombination af Bagerivirksomhed og Stivelsefabrikation, 
idet man benytter den fremstillede Gluten bl. a. til Indblanding 
i Mel, der er fattigt paa Gluten, og det stilles i Udsigt, at man 
herved kan undgaa den hidtil almindelige Indførsel af glutenrig 
Hvede fra Syd-Rusland. 



A. D. Shamel: Inquiry conceming amount of loss from 
smut of wheat and oats in Illinois. 125 b. (Hl. 64 og 55). 



Hugh Baird: Overdressing of barley. 86, 

A. Cserhdti: Die Hannagerste. 101. 

Sammenlignende Forsøg i Ungarn har ført til det Resultat, 
at Hanna-Byg viste sig overlegen over de andre prøvede For- 
mer m. H. t. tidlig Modenhed, stor Produktionsevne, god Kva- 
litet til Bryggeribrug, Hektolitervægt og absolut Vægt. Dens 
Dyrkning breder sig da ogsaa stærkt i Ungarn. 

P. Doll: tjber Kalidtlngung bei Gerste und Ersatz 
des Kalis durch Natron, 66. 

Ved Karforsøg med en Blanding af Agerjord og Flodsand 
fandtes, at Klorsalte af Kali og Natron virkede bedre til Byg 
end de tilsvarende Sulfater; dette tilskrives for Klorkaliam 
Evnen til at diffundere, for Klomatriom Evnen til at opløse 
Kali af Jordbunden. Natron virkede kun lidet ringere end Kali; 
bedst Virkning naaedes ved en Blanding af begge. Der er For- 



81 

modning for, at Ohilisalpeter vil have Fortrin for svovlsurt 
Ammon til Byg alene paa Grund af, at Kaligødning derved 
kan spares eller indskrænkes. 

Ludw. HecJce: Eine neue Ejrankheit der Wintergerste. 101. 

J. NoU: Ztichtung botanisch reiner Formen bShmischer 
Gerste auf Grund deren erblichen Eigenschaften. 73. 

Remy: Ztichtung u. Kultur als Hilfsmittel zur He- 
bung u. Ausdehnung der Braugerstenbaues. Sonder- 
abdruck aus dem Jahrbuch des Vereins der Spiritusfabrikanten 
in Deutschland; ref. 74. 

Forsøg har ført Forf. til at foreslaa til Maltbygproduktion 
Udvalg af Planter med høj Komprocent, ringe Antal Led paa 
Straaet og lange Led foroven. Ved Sammenligning af det lidet 
Vand forbrugende Hanna-Byg med Goldthorpe fandtes: 



Pr. gr. Udbytte i alt 
Pr. gr. Kornudbytte 



Pr. 1000 n cm. Bladflade (begge Sider) fandtes gr. Blad- 
masse: 

Hanna Goldthorpe 

{under Skridning 117 1*01 

— Blomstring 1-92 181 

r under Skridning 1-83 1*70 

Planter fra Marken | _ Blomstring 2*08 2*00 

Bemy: ZtichtungsversucUe mit Gerste. 80. Jahrg.X. 

Tre Aars Forsøg har ført til det Resultat, at Sædarter ud- 
nytter Jordens Vandforraad desto bedre, jo højere Kulturformens 
Komprocent og jo mindre Antallet af Blade er, jo tættere de 
nederste Blade sidder, og jo mere Perioden for Optagelse af 
Vand er skudt frem mod Vintertiden. Hanna-Byg nøjes med 
mindre og taaler mere Vand end Goldthorpe. 

6 





Overflad« 


> i D cm. 




Hanna 


Goldthorpe 


Blad 


550 


69-0 


Stængel 


24-5 


24-3 


I alt 


79-5 


93-3 


Blad 


122-2 


139-3 


Stængel 


54-4 


60-7 


I alt 


176-6 


200-5 



82 

Schleh: Anbau- und Brauversuche mit "Wintergerste in 
Westfalen. Foredrag. 70. 

H. Tedin: Något om den prakfciska betydelsen af 
sortsrenhet. 10. 

Forf. viser ved Tal fra Bedømmelsen af Maltbyg, at Kva- 
liteten og Spireevnen stiger med Sortsrenheden, hvilket bl. a. 
har sin Grund i, at urene Sorter giver Afgrøde af uensartet 
Modenhedsstadium. 

Ph. L, de Vilmorin: L'orge Albert. 67. 

Beskrivelse af en ny Kulturform af 6r. Byg, tiltrukken 
ved Udvalg af Vilmorin- Andrieux & Co. i Verriéres. Den kan 
i Frankrig saas Efteraar eller Foraar og har der givet 4600 
kg. pr. ha. 

Fb^reZ-Weihenstephan: Diaphanoskop, neuer Gerstenpriifer. 
Zeitschr. landw. Gewerbe; ref 76. 

tjber eine neue Fuszkrankheit der Gerste. Jahresber. Samen- 
kontroUst. Bresl. 1899; ref. 76. 



C. Fruwirth: Vergleichende Anbau- Versuche mit verschie- 
denen Gerste- und Hafersorten. Plieningen; 68 S. 



F. Cranefield: The influence of formaldehyde on 
the germination of oats. Wisconsin St. Rep. 

Da Formaldehyd anvendes en Del til Bekæmpelse af Havre- 
brand, har det Betydning at kende denne Forbindelses Indfly- 
delse paa Havrens Spireevne. Forf. fandt, at Gennemvædning 
af Havren med en Opløsning af 2V2 Dele Formaldehyd i 1000 
Dele Vand formindskede Spireevnen med 6*4 indtil 17*4 pCt. 
Stærkere Opløsninger formindskede Spireevnen i Forhold til 
Opløsningernes Styrke. 

Denaiffe et Sirodot: L'avoine. Paris 1901. 

Én Bog om Havre paa 848 Oktavsider kunde indeholde 
den fyldigste eksisterende Beskrivelse af denne vigtige Sædart 
og dens Dyrkning. Her anvendes dog ogsaa megen Plads ikke 
alene paa Beskrivelse af Ukrudtsplanter og Plantesygdomme, 
men ogsaa paa Kulturplanter, der kan tjene som Erstatning for 
Havre. Da den ene Forfatter er fransk Købmand, er det na- 
turligt, at Opmærksomheden ved Affattelsen har været stærkt 



83 

henvendt paa Magasinering, Transport, Omsætning, Brugsværdi 
og Handelsværdi, alt med særligt Henblik paa Forholdene i 
Frankrig. Af de 278 Sider, der er anvendte til botanisk- 
systematisk Beskrivelse, benyttes 50 S. til Komet af franske 
Havreformer og omtrent halvandet hundrede Sider anvendes 
til Oplysninger om Dyrkningen af Havre* Adskillige originale 
Detailler tyder paa, at Værket er underbygget af betydelige 
personlige Erfaringer. 

B, Dyer: Einige Analysen von Hafermehl. Analyst 
1901; ref. 76, 

19 Prøver af Havremel indeholdt 12*9— 18-4 pCt. Protein, 
8-6— 12-6 pCt. Fedfc og 54 4—66-3 pCt. Kulhydrater. Vand- 
mængden var 7*9~9*6 pCt. 

L. Grandeau: La culture de l'avoine. 58. 

L, Grandeau: La fumure de Pavoine. 68, 

J, N, Harper and A. M, Peter: Experiments with oats. 
126 a. (Kent. 99). 

T. Johnson: Experiments in the prevention of 
smut in oats. Journ. Dept. Agr. a, Teoh. Intr. L:eland; 
ref. 126. 

Forsøg med forskellige Midler til Bekæmpelse af Havre- 
brand (Ustilago avenae) gav til Resultat, at svovlsurt Natron 
viste sig heldigst i Sammenligning med svovlsurt Kali, svovl- 
surt Kobberilte, Formalin og varmt Vand. 

T. Johnson: Experiments in the prevention of oat 
smut. Econ. Proc. Roy. Dublin Soc; ref. 126, 

Forsøg i Irland med varmt Vand, Formalin, svovlsurt Na- 
tron og svovlsurt Kali til Bekæmpelse af Ha^nrebrand har ført 
Forf. til at anbefale de to sidst nævnte Salte. 

W, Lochhead: Results of cooperative experiments in treating 
for oat smut in 1902. Ontario Agr. Col. and Exp. Union Rep. ; 
ref. i^5.i5. 

Schacht: Die Cultur des "Winterhafers. 103. 

Schaeht: Bericht iiber die Akklimatisierungsversuche mit 
Winterhafer. 73. 

J. Speir and A. P. AitJcen: Test of various kinds of oat& 
and their composition. 26. 

CG. Williams : Ten years* experiments with oats. 126 a. 
(Ohio Bul. 138.) 

6* 



84 

F. Bond, O. H, Keeney <& E. Mead: Irrigation of rioe in 
the United stafces. 77 S., Kort, Tvl., Fig. 125 a. Bul. 113. 

a P. Hartley: Broom com. 123. Bul. 174, 32 S., 10 Fig. 

A. E. Hébert: The rioe industry of Louisiana and Texas. 
Tradesman; ref. 125. 

L. Kiesding: Wirginischer und ungarischer Pferdezahn- 
niais. 73. 

Willard, Chlotier and Weber: Analyses of corn with re- 
ference to its improvement. Kansas St. Bul.; ref. 126. 

Med det Formaal at frembringe kvælstofrigt Korn ud- 
valgtes efter en Række kemiske Undersøgelser Aks af 21 Kul- 
turformer til kunstig Bestøvning. Ved fortsat Udvalg paa 
Grundlag af Analyse opnaaedes i 12 Tilfælde et Indhold af 
over 2-4 pCt. N. 



b. Bælgsæd. 

Aeh. Orégoire: A quelle époque faut-il récolter les 
féveroles fourrage? 48. 

Af Bønne -Vikke saaedes ved Gembloux i Belgien den 
20. Marts 1902 og med en Rækkeafstand af 30 cm. 150 kg. 
pr. ha. Gødskningen var 600 kg. Superfosfat og 600 kg. 
Kainit pr. ha. Ved Høstning til forskellige Tider og Analys 
af Afgrøden fandtes i kg. pr. ha. : 



Tørstof . . 
Aske . . . 
Organisk Stof 
Raaprotein . 
Fedtstoflfer . 
Cellulose . . 
Kulhydrater . 
Albumin . . 
Amider . . 
Stivelse og Sukker 



6390 
488 

5902 
814 
158 

2647 

2283 

733 

81 

659 



Vs 
7197 

484 
6713 

993 

214 
2703 



885 
108 
944 



19 

8540 

490 

8050 

1422 

158 

2721 

3749 

1259 

163 

1150 



Af disse og andre refererede Undersøgelser udledes, at 
Produktionen af organisk Stof er livlig, indtil Planten mod 
Yegetationens Slutning har antaget den sorte Farvetone. I 
Yegetationstidens 2 sidste Maaneder producerer Planten kun 
kvælstof holdige Stoffer og Kulhydrater — med Udelukkelse af 



85 

Fedtstoffer og Cellulose — og Sammensætningen svarer til 
den, der forefindes hos de samme Stoffer producerede i Begyn- 
delsen af Vegetationen. Procentindholdet af Næringsstoffer 
forøges med Vegetationens Fremskriden, og det samme gælder 
om Næringsstoffernes Fordøjelighed. Af disse Grunde bør 
Bønne- Vikken helst høstes sent. 

W. F. R, Weldon: MendePs laws of alternative inheritance 
in peas. Biometrika; ref. 185. 



P. P. Dehérain et E, Demoussy: Culture de lupin jaune 
(Lupinus luteus) 63. 

Som Resultat af en længere Række Forsøg og Undersøgelser 
fremhæves bl. a. følgende : Den gule Lupin er udpræget Sand- 
plante, men kan ogsaa trives paa svære Jorder. Den taaler 
mindre Kvanta Kalk paa neutrale Jorder, men mislykkes, hvis 
man tilfører Kalk paa sur Jord (f. Eks. Hedejord). DensAste 
indeholder altid betydelige Kvanta af Kalk. Den har udviklet 
sig til Modenhed paa Jord med 4 pCt. Kalk, men Udviklingen 
var daarlig, og der fandtes ingen Knolde paa Rødderne. 

C. Frumrth: Rote, resp. rosa bllihende Lupinensorte. 73. 

B. Willstdtter u. E. Fourneau: Uber Lupinin. Berl. Ber. 
ref. 76. 

Det krystalliserende Alkaloid i Gul Lupin, Lupinin, har 
ifg. Baumert en til Formlen C21H40O2N2 svarende Sammensæt- 
ning. Forff. beskriver et Antal Derivater af Lupinin og slutter 
bl. a. paa Grundlag heraf, at Formlen maa være C10H19ON. 



M. C. Lechartier: Etude sur le Soja hispida, culture 
et composition. 56, 

Det har vist sig, at denne gamle kinesiske Kultur-Bælg- 
plante i Bretagnes Klima har kunnet yde 20000—30000 kg. 
næringsrigt Grønfoder pr. ha. ved Høstning i September efter 
Saaning i April. Dyrket i Charente-Laférieure har den givet 
1800 kg. Frø pr. ha. 



86 



VII. Handelsplanter. 

TT. Lohe: Anleitung zum rationellen Anbau der Handels- 
gewåchse. Stuttgart. Ref. 74, 



a. Olieplanter. 

Bille Gram: tJber die Proteinkomer im Samen der 01- 
gewåchse. 66. 



b. Spindplanter. 

J. Behrens: Untersuchungen tlber die Gewinnung 
der Hanffaser durch nattirliche Rostmetoden. 77. 

Efter en Indledning omhandlende de Metoder, ved hvilke 
Materialet, der benyttes af forskellige Spindplanter, indvindes, 
gives en Oversigt over Litteratur vedr. Rødningen og endelig 
Meddelelser om Undersøgelser over Rødning af Hamp, der er 
anstillede af Forf. i Aarene 1896 — 1900. Herunder behandles 
Rødningsprocessens kemiske Forhold og navnlig de naturlige 
Rødningsmetoders Organismer ret udførligt, og Forf. kommer 
til det Resultat, at Hampens naturlige Rødningsmetoder beror 
paa Foreteelser af biologisk Natur, idet der dog er forskellige 
Mikroorganismer virksomme ved de forskellige Rødningsmetoder. 
'Ved Vandrødning saaledes væsentligst enBacil af Amylobacter- 
Gruppen (Granulobacter Béijer, Bac. amylobacter van Tieghem, 
Clortridium Frécul), og ved Dugrødningen Mucor stolonifer. 
Disse Mikroorganismer findes sædvanlig paa Hampens Stængler, 
og deres Virksomhed bestaar i en Opløsning af Barkparen- 
chymets Midtlameller, der bestaar af en Pektinkalkforbindelse, 
som sammenkitter de enkelte Celler. 

F. E. Conter: The cultivation of sisal in Hawaii. 125 a. 
(Haw. Bul. 4). 

A. Damseaux: Rapport sur les cultures du jardin 
agricole en 1900—1901. — Abutilon (Sida abutilon 
L.). 49. 

Læreren i Landbrugets Plantedyrkning ved Landbrugs- 
instituttet i Gembloux, Belgien, omtaler i sin Beretning den 



87 

stærke Nedgang i Dyrkningen af Hør og Hamp i Belgien, der 
i Aaret 1866 omfattede henholdsvis 67046 og 2918 ha., men i 
1896 kun henhv. 30616 og 610 ha. Han henleder Opmærk- 
somheden paa den i Indien og China dyrkede Spindplante 
Sida dbutilony som en mulig Erstatning og meddeler Resultater 
:af Dyrkningsforsøg med denne, der ved Saaning i April har 
givet ca. 1400 kg. uheglet Spind af formentlig særdeles god 
Kvalitet pr. ha. Planten, der hører under Katostfamilien og 
er etaarig, har i øvrigt allerede for mange Aar siden været 
Oenstand for Forsøg i Frankrig og har ogsaa dér givet tilfreds- 
stillende Resultat. 

C. M. Daugherty: Flaxseed production, commerce, and ma- 
nufacture in the United States. 120. 

E. Dazey: Report on ramie. Bul. Agr. Algérie et Tunesie; 
ref. 125. 

Dommel u. lAndner: Hauptprtifung von Hanfbereitungs- 
geråten. 70. 

Dommel, Magenau, Behrens m. fl. Uber die gegenwårtige 
Lage des Hanfbaues in Deutschland. Foredrag. 70. 

F. Fletcher: A report on cotton disease in Egypt. Jour. 
Xhediv. Agr. Soc. and School Agr.; ref. 125. 

F. Fletcher: Notes on tvo diseases of cotton. Joum. Khe- 
•div. Agr. Soc. and School Agr.; ref. 125. 

O. P. Foaden: Experiments with cotton in 1902. Joum. 
Khediv. Agr. Soc. and School Agr.; ref. 125. 

E. Oain: Sur le chanvre des hautes latitudes cultivé en 
France. 55. 

L. Hauman: Etude microbiologique et chimique du 
Touissage aerobe du lin. 64. 

Ved Undersøgelse af rødnet Hør fra forskellige Egne fandt 
Forf. herpaa 11 Mikroorganismeformer, som prøvedes i Ren- 
kultur, foruden 3 ikke foreftmdne Svampeformer, m. H. t. Ind- 
flydelse paa Opløsning af Hørrens Pectinstoffer. Det viste sig, 
at Bacillus fluorescens leverede det smukkeste Rødningsprodukt, 
Streptothrix forsteri angreb Fibrene lidt; i øvrigt foranledigede 
enhver af de 14 Former Fibrenes Løsning i Løbet af 14 Dage. 
Forf. slutter af sine Undersøgelser, at Dugrødningen ikke skyldes 
en bestemt Mikroorganisme, men den samlede Virkning af de 
almindeHgt i Luften og Jordens Overflade forekommende. Et 
Forsøg med Dugrødning med og uden gentagen Sterilisation 



88 

af Hørren, der i over en Maaned var udsat for vekslende Sol^ 
Regn, Dug og Nattefrost, viste, at den ikke steriliserede Hør 
var fuldstændig rødnet, den steriliserede fuldstændig upaavirket 
i den Retning. Forf. paaviste, at det her ligesom af Winogradsky 
{63. 1896) paavist for den anaerobe Rødning er Pektinstoffemes 
Opløsning, der foranlediger Fibrenes Løsning. Medens Forf.s 
Undersøgelser udelukkende omhandler den aerobe Rødning, er 
den anaerobe Rødnings (Vandrødningens) mikrobiologiske For- 
hold foruden af "Winogradsky og Fribes undersøgte af Marmier 
(Duclaux: Traité de Microbiologie t. IV. p. 463). 

Y, Henry: Cotton oulture in Asia Minor. Agr. Prat. Pays 
Chauds; ref. 185. 

Kuhnert: Die vorteilhafteste Pflugfurchentiefe beim Flachs- 
bau. 78. 

J, H. Maiden: Some Australian vegetable fibers. 155. 

J. S, Newman: Cotton culture. 185 a (S. Carolina Bul. 76). 

A. Oppel: Die Baumwolle. Leipz. 746 S., 236 Fig. 

Ponty: Cotton culture in Senegal. Agr. Prat. Pays Chauds; 
ref 185. 

R. J, Bedding : Cotton culture. 185 a. (Georgia Bul. 66 & 69). 

Schroeder: Wie ftlgt sich Flachsbau in die Wirth- 
schaft ein? 73. 

Blandt en Række andre Anvisninger anfører Forf., at man 
overensstemmende med det tyske Landbrugsselskabs Forsøgs- 
resultater kan nøjes med at anvende mindre Udsæd end tidligere 
antaget. Tidligere anvendtes 120—130, nu 90 Pd. pr. Morgen. 
Forf. har fundet det ligegyldigt, om man anvender Bredsaaning 
eller tæt Radsaaning. 

Steglich: Fortgesetzter Anbauversuch mit Lein- 
sorten verschiedener Provenienz. Tåtigkeitsber. d. Ver- 
suchsstat. f. Pflanzenkultur in Dresden 1901; ref. 76. 

Forsøgenes Formaal var at udforske, om Hørplantens Ud- 
vikling og Habitus forandres ved fortsat Dyrkning under paa- 
gældende Klimaforhold. Forsøgsrækker begyndtes 1896 med 6 
forskellige Former af Originaludsæd, og ved Begyndelsen og 
Slutningen af Forsøget (1901) undersøgtes bl. a. Stænglens 
Diameter og Forgrening. Det viste sig for alle Former, at 
Stænglens Diameter var tiltagen, og Forgreningen bleven be- 
tydelig stærkere. 



Strehl: Das Flachsmusterfeld in Poppelau. Kr. 
Eybnik. Schles. landw. Zeitschr.; ref. 76, 

7 Ctn. Kainit gav væsentlig større Udbytte af raa Hør- 
stængler end 2 Ctn. 40 pCt. Kalisalt, og af Taver henhv. 618 
og 621 kg. pr. ha. 

V. V. Viner: Experiments with hemp. Khozyaéne. 
1901. Ref. 185. 

Fosforsyre viste sig at være det virksomste Plantenærings- 
stof, dernæst Kvælstof, mindst Kali. Fosforsyre viste lige Ind- 
flydelse baade paa Stængel, Taver og Frø. Kvælstoffet virkede 
navnlig paa Produktion af Tave, Kaliet paa Frøene. Hampen 
optog let Fosforsyre fra Benmel. Tæt Sæd synes heldig paa 
mager Jord. 

H. J. Webber: Improvement of cotton by seed selection. 180. 

H. L Werner: Improvement of cotton by seed selection. 180. 

Flax experiments 1901. Journ. Dept. and Tech. Instr. 
Ireland; ref. 185 

5 cwt. Superfosfat pr. acre forøgede Afgrøden af Hør- 
stængler, men formindskede Udbyttet af skættet Hør og for- 
ringede Kvaliteten. Klorkalium viste sig heldigere som Kali- 
gødning end Kainit. Den irske Skætniogsmetode viste sig 
økonomisk heldigere end Courtrai-Metoden. 



c. Krydderplanter. 

L. Béthune : Hop culture in Belgium. Jour. Soc. Cent. Agr.^ 
Belg. 20 S.; ref. 185. 

A. D. Hall: Investigations upon the growth of 
hops. 1895—1901. 87. 

1 Kent dyrkedes 31614 acres med Humle og i Surrey 1300 
acres efter Opgørelse 1900, og Dyrkningen er saa omhyggelig, 
at Udgiften derved paa sine Steder overstiger 900 Kr. pr. acre og 
altid mindst Halvdelen af denne Sum. Udbyttet har i 4 Aar vari- 
eret fra 10 — 20 cwt. pr. acre og Prisen fra 36 — 144 Kr. pr. cwt. 
Under de bedste Vilkaar er Humlen efter Forf.s Mening Ver- 
dens omhyggeligst og mest intensivt dyrkede Kulturplante; 
men Udviklingen af Kulturen til dette Standpunkt horer den 
nyere Tid til. De her refererede Forsøg er udførte ved Land- 
brugsinstituttet i Wye i Kent og har omfattet Kulturmetoder, 



90 

Gødskning og Afgrødens Behandling. Paa kold, stiv Jord er 
Humlehavens Varighed indskrænket til en halv Snes Aar ; nnder 
gunstige Forhold er 30—60 Aars Varighed ikke ualmindelig. 
Dyrkning paa Traade gav bedre Udbytte end Anvendelse at 
Stænger, idet Forholdet i 1897 var 09 og i 1898 077, men der 
blev yderligere prøvet forskellige Systemer for Humlens Plant- 
ning og Ledning, der nærmere beskrives, og hvorom erklæres, 
at intet kan siges at være ubetinget bedst under alle Forhold. 
Det saakaldte Butcher-System noget mere aabent end almin- 
deligt synes dog at have visse Fortrin sp. m. H. t. at give Ad- 
gang for Sol og Luft og at tillade Behandling med Vædske 
mod Plantesygdomme. „Stripping", o: Fjernelse af de nederste 
Skud og Blade til en Højde af 4 — 5' i Begyndelsen af Juli er 
bl. a. af Betydning for Bekæmpelse af Humlens to værste 
Fjender: Meldug og Bladlus. Forsøgene viste, at denne Be- 
handling foranledigede en Formindskelse af Afgrøden i de 
mindre gode Humleaar, men ikke i de gode. Forsøg med Be- 
handling af Jorden gav det uventede Resultat, at en saadan 
udover Ukrudtets Ødelæggelse ikke forøgede Udbyttet. En 
dyb Bearbejdning af Jorden paa den Tid, Kopperne begynder 
at dannes, fremkaldte en tidligere Modning. 

H. Lecomte et C. Chalot: La vanillier; sa culture, prépara- 
tion, et commerce de la vanille. Paris. 228 S., 28 Fig. 

F. Mach: Mohn und Mohnkuchen. 66. 

F. Mach: Uber die Zusammensetzung des Mohns. 66, 

Bemy: Untersuchungen tiber den Verlauf der Nahrungs- 
aufnahme des Hopfens. Hopfendtingungsversuche in der 
Praxis. 80. 

H. ZierngM: Die Feinde des Hopfens aus dem Tier- und 
Pflanzenreiche und ihre Bekåmpfung. Mit 32 Abb. Berlin. 



d. Tobak. 

O. Albo : The physiological role of nicotin in tobacco plant. 
Contrib. Biol. Veg. Roy. Ist. Bot. Palermo; ref. 125, 

O. E. Anastasia: Erysiphe lamprocarpa on tobacco. Bul. 
Tee. Coltiv. Tabacchi, Scafati (Salerno). 

W, Frear: Quality of sweated tobacco produced by diffe- 
rent fertilizer treatments. 125 a. (Penn. Rep.). 



91 

TF. Frear and J". A. Fries: Physioal measurements of to- 
bacco leaf from piants differently fertilized. 185 a, (Penn. Rep.). 

A. Ch. Oirard & Eug, Bousseaux: Recherohes sur les exi- 
gences du tabao en principes fertilisants. 56, (Fortsættelse, se 
Uddr. 1901. S. 115). 

Hammerschlag : Neuere Erfahrungen im Tabaksbau Stid- 
deutschlands. Foredrag. 70, 

D. J. Hissinh: Fertilizer experiments with tobacco in Deli. 
Meded. 'SLands Plantentuin Nr. 60, 171 S.; ref. 125, 

E, H. JenJdns: The growing of tobacco under shade in 
Connecticut. 125 a. (Conn. 137). 20 S. 

E,' H, Jenkins: Experiments in growing tobacco of the 
Sumatra type under shade. 125 a. (Conn. Rep.) 

E, Mayer: Was lehrt uns die Tabaksausstellung in Mann- 
heim. Foredrag. 70. 

M. Raciborshi: Tobacco diseases in Galicia. Bot. Centbl.; 
ref. 125. 

P. Wagner: tJber Tabakdtingungsversuche. Foredrag. 70. 

M. Whitney: Growing Sumatra tobacco under shade of 
Connecticut Valley. 134. Nr. 20; 31 S., 7 Tvl., 2 Fig. 

A. F. Woods: Observations on the mosaic disease of to- 
bacco. 129. Bul. 18, 24 S., 6 Tvl. 

Tobacco culture in Haiti. U. S. Consular Rep. 68; ref. 125. 



e. Andre Handelsplanter. 

A. de Villéle: Composition and nutritive value of certain 
Colonial vegetables. Rev. Agr. Reunion; ref. 125. 

E. W, Nelson: The agaves, a remarkable group of useful 
piants. 120. 

H. H, Cousins: Banana meal. Jour. Jamaica Agr. Soc. ; 
ref. 125. 

M. A. Couturier: Manuring the banana. Jour. Agr. Trop.; 
ref. i^5.i5. 

E. Leuscher: Einiges iiber Bananen. Zeitschr. off. 
Chemie; ref. 76. 

Ifg. Forf.'s Mening er Bananen den Plante, der ved Siden 
af Sædarterne og Kartofler ernærer det største Antal Menne- 
sker. Baade „Frugtbananer'' og ^ Brødbananer'' er Former af 



92 

Musa sapientum. Af indgaaende Meddelelser om Grundlaget 
for Banankultur anføres som Uddrag af en Række Analyser^ 
at grønne, umodne Frugter uden Skal indeholdt 70*5 pCt. Vand, 
3-9 pCt. Protein, 2*6 pCt. Dekstrin og 19-1 pCt. Stivelse. Eaa, 
modne, gule Frugter uden Skal indeholdt 67*1 pCt. Vand, 
6 pCt. Protein, 15*8 pCt. Rørsukker, 9 7 pCt. Invertsukker, 
0*9 pCt. Dekstrin, men intet Stivelse. 

W. Fawcett: The banana industry in Jamaica. 125 a. 
(W. Ind. 3.) 

O, C. Nuttall: A study of the banana and its future possi- 
bilities. Longman's Mag.; ref. 186. 

Banana flour. Rev. Hort. (Paris); ref. 125. 

P. Preuss: Le cacao, sa culture et sa préparation. Paris, 
127 S., 69 Fig. 

Cacao; experiments in drying at Dominica. Agr. News 
(Barbados); ref 125. 

G, Bertrand: Investigations on the quantity of caffein in 
several species of coffee trees. Agr. Prat. Pays Chauds; 
ref 125. 

J. W. Mills: Citrus fruit culture. 125 a. (Cai. St. 138.) 
42 S., 21 Tvl. 

The cranberry industry. Sci. Amer.; ref. 125. 

D. Jones: Notes on lemon curing. Queensl. Agr. Jour.; 
ref. 125. 

O. N. Collins: The mango in Porto Rico. 129. Bul. 28; 
38 S., 15 Tvl. 

Anbau medicinischer Kr^uter. 95. 

W. van Deventer: Certain leaf-eating caterpillars of the 
sugar cane. Meded. Proefstat. Suikerriet West Java; ref. 125. 

C. F. EcJcari: Experiments with sugar cane. 125 a. (Ha- 
waiian Rep.) 

J. B. Harrison: Experiments with sugar cane. Rep. Agr. 
Work Bot. Gård. (Brit. Guiana), 1896—1901; 125 S.; ref 125. 

J. B. Harrison: Sugar- cane diséases. Rep. Agr. Work 
Bot. Gård. (Brit. Guiana), 1896-1901; ref 125. 

A. Howard: Field treatment of cane cuttings in re- 
ference to fungus diséases. West Ind. Bul.; ref. 125. 

Ved Udplantning af Stiklinger af Sukkerrør dør mange af 
disse bort som Følge af en Svampesygdom (Thielaviopsis etha- 
céticus) ogsaa kaldet Ananas-Sygdom (pineapple disease). Som 



93 

Middel herimod anbefaler Forf. Dypning af Stiklingens Ende 
i Bordeaux- Vædske eller i en Blanding heraf med Tjære. Toppe 
af Rør viste sig meget mindre modtagelige for Sygdommen 
€nd Stiklinger fra Rørets nedre Dele. Ved Forsendelse af 
Stiklinger fra et Land til et andet bør nævnte Behandling 
finde Sted før Afsendelsen. 

A. Koébele: Report of the committeé on diseases of cane. 
Hawaiian Planters' Mag.; ref. 125. i^. 

W. Kriiger: Beriohte Nr. 6—11 tiber den Fortschritt der 
Rohrzucker-Industrie. Sonderabdrtioke aus der „Deutschen 
Zuokerindustrie" ; ref. 68. 

H. Maocwéll-Lefroy: The sugar-cane borer. 125 a. (West 
Ind. 3.) 

H. C. Prinsen- Oeerligs: On cane sugar and the process of 
its manufacture in Java. 2. ed. Åltrincham. 106 S. 

B. Greig Smith : 1. The gummosis of the sugar-cane. 2. An 
ascobacterium from the sugar-cane, with notes upon the nature 
of the slime. 3. A gum (Levan) bacterium from a saccharine 
«xudate of Eucalyptus Stuartiana. 77. 

C. H. B. SpranJcling : 'Nof.e on the localization of phosphates 
in the sugar cane. Jour. Chem. Soc. ; ref. 125. 

W. C. Stubbs and H. A. Morgan: Cane borer (Diatræa sac- 
charalis). 125 a. (Louisiana 70). 

H, W. Wiley: Sugar-cane culture in the Southeast for the 
manufacture of table sirup. 126. Bul. 76. 

H. W. Wiley: Manufacture of table sirups from sugar cane. 
126. Bul. 70. 30 S., Fig. 

Green manuring on sugar estates. Jour. Jamaica Agr. Soc. ; 
ref. 125. 

Seedling and other canes et Barbados, 1902. Imp. Dep. 
Agr. W. Ind.; ref. 125. 

Seedling and other canes in the Leeward Islands, 1901 — 2. 
Imp. Dep. Agr. W. Ind.; ref. 125. 

Sugar-cane culture. New York. 68 S., 19 Fig. 

The root disease of sugar cane. Agr. News (Barba- 
dos); ref. 125. 

For at modarbejde den skadelige Svampesygdom Maras- 
mius sp. anstilledes Forsøg med direkte Behandling paa for- 
skellig Maade uden Resultat. Opmærksomheden henledes paa 
Betydningen af, at alle Rester fra Rørhøsten fjernes og brændes. 
Bataten menes at huse den samme Sygdom. 



94 

Jf. K. Bamher and H. Wright: A preliminary note on the 
enzym in tea. Indian Gård. and Plant.; ref. 125. 

C. A. Ouigon: Le thé. Paris 1901. 251 S. 

O, Stockflefh: Die Kultur des gemeinen Teiehrohres. 95. 

E. J, Dirickson : Successful culture of tomatoes for oanning. 
Arner. Agr. (mid. ed.); ref. 125. 

H, A. Huston : Pertilizer tests on tomatoes. 125 a. (Ind. 92). 

E. Chuard et C.Dtiserre: Tests of commercial ferjilizers on 
vines. Chron. Agr. Canton Vaud; ref. 125, 

O. Paturel: L'acide phosphorique et les vins. 55. 

K. Windisch: Die Eebendtingungs-Kommission in den Jahren 
1892 bis 1901. 71. 52 S. 



VIII. Knoldvækster, Rodfrugter, 
Kaalsorter m. m. 

a. Knoldvækster. 

Albert und Schotte: Hauptpnifung von Kartoffelpflanzloch- 
maschinen. 70. 

O. Appel: Der Erreger der Schwarzbeinigkeit bei 
den Kartoffeln. Vorlåufige Mitteilung. Ber. d. d. bot. Ge- 
sellsch.; ref 77. 

Den bekendte Sygdom hos Kartoflen „Sorte Ben" har Forf. 
vilkaarlig kunnet fremkalde ved en af ham isoleret Mikro- 
organisme, som han kalder Bacillus phytophthorus. 

Otto Appel: tjber das Einmieten von Kartoffeln. 78^ 
Flugbl. 15. 

C. E. Bessey: The brown disease of potatoes. Sci- 
ence; ref. 125. 

Denne Sygdom, der viser sig ved en Brunfarvning af Kar- 
toflens Karstrenge, antages efter Infektionsforsøg at skyldes en. 
Svamp, Stysanus stemonites. 

M. E. Bréal: Contributions å Tétude sur la pomme 
de terre. 55. 

Af en Række Undersøgelser, foretagne af Forf. og andre, 
udledes bl. a. følgende Resumé: Nedsænket i Kulsyre ud- 
skiller Kartoffelknolden Solanin, et giftigt Glykosid, som især 



96 

forefindes i de ved Lyset grønnede Celler. Frysning efterfulgt 
af Optøning foranlediger Udtrædning af en sur Opløsning inde- 
holdende Solanin, Kartoflens organiske kvælstofholdige Stoffer 
er til Dels uopløselige i Vand, den opløselige Del bestaar 
hovedsagelig af Albumiji, der koagulerer ved 70^0.; i den 
resterende Opløsning findes Solanin. Knolden, der indtil For- 
aaret kan bevare ca. 80 pCt. af sit oprindelige Vandindhold fra 
Optagningstiden, kan vel frembringe Skud uden Optagelse af 
Vand udefra; men der dannes først Rødder ved Hjælp af ydre 
Fugtighed. De fra Knolden adskilte Skud udplantede i fugtig, 
vel gødet Jord kan i nogle Uger fordoble deres Indhold af 
organisk Kvælstof; i Vandkultur optager de først Ammon, naar 
der ikke findes mere Nitrat. Ifølge N. Bernard skulde Kar- 
toflens Knolddannelse staa i Forbindelse med Paavirkning af 
en Svampeart (Fusarium). 

E, S, Brown: Variety tests with potatoes. Amer. Gård.; 
ref. 125, 

Fr. Buhdk: tjber eisenfleckige Kartoffeln. 101, 

A. Carré: Concerning a bacterial disease of the 
pot at o. Prog. Agr. et Vit.; ref. 125, 

Som et Middel mod den af Delacroix beskrevne Kartoffel- 
sygdom (Uddr. 1901, S. 121) anbefaler Forf. en Stimulering af 
Kartoflen ved Gødning, sp. Superfosfat. 

Deprez fils: Influence de l'écartement des pommes 
de terre sur le rendement en fécule å l'hectare. 57, 

Referat af Forsøg, der viser, at en forholdsvis ringe Af- 
stand mellem Kartoffelplanterne foranlediger stor Produktion af 
Stivelse pr. Arealenhed, og Forf. fremhæver særlig det uheldige 
i at gøre Forskellen mellem Rækkeafstanden og Afstande