This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at|http : //books . google . com/
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com
LIBRARY
imSEBSLTY QF CALIFORNIA
PAVXS
_2^o/« V^
^' 'J^
TIDSSKRIFT
FOR
LANDBRUGETS PLANTBÅYL.
HOVEDORGAN
FOB
STATENS FOBSøa OQ XTNDBBSØGBLSBR
VBDBØBBHOB
MARKENS AVLSPLANTER.
REDIGERET
AF
E. ROSTRUP.
TBETTEITDE BUH}
KJØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL
NORDISK FORLAG
1906
LIBRARY
JJNIVERSITY OF CALIFORNIA
DAVIS
Thtkt hos J* Jørgensen & Co. (M. A. Hannoybr)
INDHOLD.
Side
AarsberetniDg fra ,,Dansk Frøkontrol". 34. Arbejdsaar 1904—05. Af
K. Dorph-Petersen 1
13. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Forsøg ^
med Eftersaaning af mislykkede Udlægsmarker samt Udlæg i Rug 4^
Oversigt over Landbrugsplanternes Sygdomme i 1905. Foredrag i Det
kgl. danske Landhusholdningsselskab d. 14. Marts 1906. Af E.
Rostrup 79^
Diskussion i Anledning af ovennævnte Foredrag 106
Plantesygdomme paa nogle Øer i Kattegat. AfF. KølpinRavn . 116
Oversigt over Statens Forsøg i Plantekultur i Finansaaret 1906-07 . 125
Om nyere Principper i Jordbundsforskningen. Samt nogle Meddelelser
om Aeotobacter chroococcum's Forekomst og Udbredelse i forskel-
lige Jorder. Foredrag i Det kgl. danske Landhusholdningsselskab
d. 28. Marts 1906. Af Harald R. Christensen 145
Diskussion i Anledning af ovennævnte Foredrag 195
14. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Sjette
Aars Dyrkningsforsøg med Rodfrugtstammer 19^
15. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Under-
søgelser oyer opbevaret Ajles Kvælstofindhold m. v 235
Oversigt over Arbejderne ved Forsøgsstationerne og de bevægelige
Rodfrugtforsøg i Aaret 1905 251
Plan over Forsøgsarealeme ved Askov 279-
Nogle Plantesygdomme, foraarsagede af Dyr, i 1905. Af Sofie Ro-
strup 29S
16. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Under-
søgelser af Metoder til Bestemmelse af Tørstoffet i Kartofler . . 316^
17. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Over-
vintringsforsøg med Runkelroer 33^
18. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Saatids-
og Saamængdeforsøg med Rug 371
Rettelse:
Side 168, L. 18 f. n.: Bakterier, læs: Brakken.
Aarsberetning fra „Dansk Frøkontrol".
34. Arbejdsaar 1904—1905.
Af K. Dorph-Petersen.
Dansk Frøkontrol har i det forløbne Aar været benyttet i
større Udstrækning end i noget tidligere Aar, saavel af Frø-
handlere som af Landmænd. Arbejdet var jævnt stigende til
henimod Foraaret, da der indkom et betydeligt større Antal
Prøver til Efterundersøgelse end no^et tidligere Aar. Da der
hverken var Plads nok i Frøkontrollens .Lokale eller uddannet
Medhjælp nok til at udføre saa mange Undersøgelser, efter-
haanden som Prøverne indkom, trak Arbejdet med Eftenmder-
søgelseme ud til Begyndelsen af Juni. Da det maa anses for
uheldigt, at Landmændene skal være nødt til at vente saa
længe paa Resultatet af Efterundersøgelserne, vil det blive nød-
vendigt at sørge for saa vel mere Plads som mere Medhjælp.
Til en af Medhjælperne ved Renhedsundersøgelseme har vi
midlertidig ved Velvilje fra Landbohøjskolens Side faaet en
Arbejdsplads i dennes plantefysiologiske Laboratorium, indtil
der kan skaffes større og mere tidssvarende Lokaler til Frø-
iontroUen.
Avlen 1904 af de forskellige Sorter Frø, der benyttes i
Landbruget, var temmelig normal; dog viste Undersøgelsen i
Efteraaret 1904, at der for nogle Sorters Vedkommende fore-
kom Afvigelser.
I den Anledning udsendtes i Begyndelsen af Januar 6te
Meddelelse fra „Dansk Frøkontrol" gennem Dag- og
Fagbladene, saalydende:
„Hvorledes er Avlen af Frø 1904?
Da den Tid nu nærmer sig, da Landmanden skal til at købe Frø til
Græs- og Boemarken, skal her kort meddeles, hvad man indtil nu véd -
om Beskaffenheden af det Frø, der er avlet i 1904.
Bødkløver. Avlen af gode Varer er paa Grund af Tørken i Som-
mer kun lille i de Egne — Nord- og Mellemeuropa og Husland — hvorfra
vi faar det Frø, der giver det største Udbytte her i Landet. Prisen paa
godt, ægte Frø fra disse Avissteder vil derfor blive noget højere end
sædvanlig. — Imidlertid er der kommet en Del Rødkløverfrø til Landet
fra Frankrig og Sydeuropa; dette Frø kan vel sælges for lavere Pris, meu
da Planterne hyppigt gaar ud om Vinteren, maa det meget fraraades at
bruge Rødkløverfrø derfra, selv om det er smukt Frø med høj Renh<ed og
Spireevne. — Ligeledes skal der være kommet en Del Rødkløverfrø hertil
fra Sydamerika. Man véd imidlertid endnu ikl^e noget sikkert om, hvor-
ledes dette Frø passer for vore Forhold, og i Regelen indeholder det store
Mængder Frø af Snylteplanten „Storkomet .Silke".
Kællingetand. Paa Grund af den stigende Efterspørgsel er ea
Del af de Raavarer, der kommer til Landet, meget urene, ligesom de
ofte indeholder store Mængder „haarde" Korn (indtil 80 pCt). Man bør
derfor særlig ved Køb af denne Frøsort forlange Garanti for, at Renhed
og Spireevne ikke er lavere end Gennemsnitstallene for middelgode
Varer.
Almindelig og Italiensk Rajgræs, avlet i Irland (saakaldet
„skotsk" Frø), har jævnlig en Spireevne, der er 10—15 pCt. lavere end
normalt. Spireevnen af det i Danmark avlede Frø er i Regelen god, ofte
højere end Gennemsnitstallene.
Runkelroe frø. Af Frø, som sikkert vides at være af dansk Avl
1904, er der hidtil undersøgt 88 Prøver. Gennemsnitsspireevnen tor 6
Døgn er ca. 65 pGt At dette T^l er omtrent 10 pCt. lavere end normalt,
skyldes i nogle Tilfælde Angreb af Bladlus paa en Del af Runkelroe-
frøet, i andre Tilfælde Tørken. De 83 Prøver fordeler sig ef6er den
fundne Spireevne i 6 Døgn saaledes:
Spireevne
90-100
pCt.
80-90
pCt.
70-80
pGt.
60-70
pCt.
50-60
pCt.
under 60pCt.
Antal Prøver
1
10
24
25
11
12
Da Frøets Værdi stiger med Spireevnen og i langt hq'ere Grad end
denne, fordi det Frø, der har høj Spireevne, kommer hurtigst op i Marken
og giver de krafbigste Planter, bør man ikke alene sikre sig, at man faar
Frø af en god, dansk Stamme, men ogsaa, at dette Frø har en Spireevne,
der i alle Tilfælde ikke er lavere end Gennemsnitstallene for almindelig
gode Varer af Runkelroefrø, d. v. s. ca. 73 pCt. i 6 Degn og 80 pCt i 15
Døgn. Er Spireevnen lavere, maa man saa tykkere.
Aylen 1904 af de andre Frøsorter, der benyttes i Græs- og Eoe-
marken, synes i det bele at svare til Dansk Frøkontrols Gennemmsnitstal
for de sidste 10 Aar, hvad Renhed eg Spireevne angaar.
Disse Gennemsnitstal, der angiver, hvad man kan forlange i saa
Henseende af almindelige gode Handelsvarer, findes anførte i et Uddrag
af Frøkontrollens Aarsberetning for 1906—04, som i disse Dage er udsendt
til Dag- og Fagbladene. Sammesteds er angivet de bedste Avissteder for
vore Forhold.
Sørg for:
1) At købe Frø fra de rette Avissteder og hos Forretninger, hvis Avls-
stedsangivelser man absolut kan stole paa.
2) At forlange Garanti for, at Frøet har en Eenhed og Spireevne, der
ikke er lavere end de omtalte Gennemsnitstal, og
3} At kontrollere, at den leverede Vare svarer til Garantien, ved at lade
foretage en Efterundersøgelse af en Prøve af Varen.
Vil man have sit Frø undersøgt, kan man indsende en Gennemsnits-
prøve af dette paa V^ Pd. til „Dansk Frøkontarol", København V., i en
stærk Konvolut eller Papirpose som almindeligt Brev. Med Prøven maa
følge n^agtig Angivelse af, hvilken Art Analyse der ønskes (Fuldstændig,
Benhed, Spiring o. s. v.), samt om den ønskes udført til alm. Takst til
Garantibrug eller til halv (billig) Takst i Vejledningsøjemed. En Spirings-
undersøgelse af Rimkelroefrø, Sæd o. 1. til billig Takst koster IV, Kr.**
Om Frøkontrollens Virksomhed udadtil kan iøvrigt med-
deles, at den atter i det forløbne Aar har deltaget i en Bække
Planteavlsudstillinger, nemlig i Esbjerg (Foreningen af
jydske Landboforeningers Ungskue), i Odense (Fyns Stifts
patr. Selskab), i Sorø (i Forbindelse med Industrindstillingen
dersteds), i Jyderup (Holbæk Amts økonomiske Selskab) og
paa Frederiksborg Højskole (Frederiksborg Amts Landbo-
forening). — Ved alle disse Udstillinger var i Regelen Be-
styreren eller en Funktionær fra Frøkontrollen til Stede for at
forklare Udstillingsgenstandene, ligesom der af samme ved de
fleste af Udstillingerne blev holdt Foredrag om Frøkontrollens
Virksomhed, om Avl af Græs- og Kløverfrø o. 1. Ved Landbo-
foreningsmøder har Beretningens Affatter endvidere holdt 8
Foredrag over lignende Emner, efter Opfordring af de respek-
tive Foreninger. Endelig holdtes i Juni et Foredrag om Kul-
tur- og Ukrudtsfrø ved et 8 Dages Kursus paa Ladelund Land-
brugsskole for Konsulenter og Assistenter ved de jydske Land-
boforeningers Planteavlsforsøg.
I Sommerens Løb har Bestyreren været til Stede ved de
Qræsmarksundersøgelser, som er iværksatte henholdsvis af Statens
Planteavlsudvalg og Foreningen af jydske Landboforeninger i
1*
Vestjylland, og i Præstø Amt af Landboforeningerne dersteds,
for at lære de benyttede Arbejdsmetoder og de indvundne
Resultater at kende. — Endelig har Bestyreren besøgt en Del
Avissteder for Græs- og Kløverfrø i Landets forskellige Egne.
„Om Avl af Græs og Kløverfrø her i Landet" har samme skrevet
en Række Artikler i „Vort Landbrug".*)
I Aarets Løb er der udsendt 2 Cirkulærer til Frøkon-
trollens Kunder. Det første, der udsendtes i Oktober 1904,
var saalydende:
„I Overensstemmelse med Frøkontrolkommissionens Resolution med-
deles følgende:
1. Til Undersøgelse for Silke {Cuscuta sp.) vil der for Frem-
tiden blive benyttet en Gennemsnitsprøve paa 100 Gram af den indsendte
Prøve, for saa vidt denne ér saa stor. Af Hvidkløver (TrifoUum repens)
og Alsikekløver {TrifoUum hyhridum) undersøges der dog kun 50 Gram.
' Taksten for en Undersøgelse af ovennævnte Mængder er 3 Kr. Ønskes
større Mængder undersøgt, maa det angives ved Prøvens Indsendelse.
Taksten beregnes i saa Fald i Forhold til den undersøgte Mængde.
Resultatet af Undersøgelser for Silke vil blive afgivet paa Blanketter
som vedlagte.
2. Spiringsundersøgelsen af Runkelroe- og Sukkerroefrø
(.Beta vulgariS sp,) vil herefter blive afsluttet efter 15 Døgn. Foreløbig
Meddelelse om Spiringen (Spirehastigheden) vil blive afgivet efter 6 Døgn.
3. Prøveposer af Papir, der skal kunne betegnes som fuld-
stændig f6rsegl ede, skal være forsynede med Segl ikke alene ved
Sammenlukningen foroven, men ogsaa paa det Sted i Hjørnet forneden,
hvor de to Overlæg i Posens Sider er samlede. Er disse Overlæg søm-
mede, behøves dog ikke det sidstnævnte Segl.
Endvidere opfordres Indsenderne af Prøver til Undersøgelse ved
„Dansk Frøkontrol" til at angive nøjagtigt, hvilken Art Analyse, der
ønskes udført (Fuldstændig, Renhed, Spiring, Kornvægt, Silke, osv.). Er
der intet særligt angivet om Analysens Art, 'vil der i Regelen blive ud-
ført en fuldstændig Analyse. — Ønskes Undersøgelsen udført til Brug i
Vejledningsøjemed til halv Betaling, maa dette ligeledes angives, f. Eks.
ved Betegnelsen: „Billig Takst". Er der intet bemærket herom, udføres
Analysen til Brug i Garantiøjemed til almindelig Takst."
. /Det andet Cirkulære, der udsendtes i Januar 1906, havde
følgende Ordlyd:
„I Overensstentimelse med Frøkontrolkommissionens Resolution med-
deles følgende Regler vedrørende AnalysernesEksp edition:
Renhedsbestemmelsen skal saa vidt muligt vÆre udført og M^delelse
over Resultatet afgaa fra Frøkontrollen i Lø.bet af 2 fulde Arbejdsdage
' *> Særtryk af disse Artikler, kan faas ved' Henvendelae til „Dansk Frø-
kontrol".
efter Prøvens Modtagelse, og samtidig skal Spiringsundersøgelsen være
paabegyndt. (F. Eks. en Prøve, der ankommer med Morgenposten eller
afleveres inden Kl. 9 Onsdag Morgen, skal være ekspederet Torsdag Aften ;
indkommer den derimod Onsdag efter Kl. 9 Formiddag, da først Fredag
Aften.) Kan dette af tvingende Grunde ikke gennemføres, meddeles det
Indsenderen af Prøven. —
Den, der paa en Gang indsender et større Antal Prøver, kan dog
kun vente at faa en Del af disse ekspederede i Løbet af 2 Dage; Resul-
tatet af Undersøgelsen af de øvrige Prøver vil følge i de nærmest paa-
lølgende Dage.
Ovenanførte Regel gælder dog ikke i Foraarsmaanederne, naar de til
Efterundersøgelse bestemte Prøver er begyndt at indløbe.
I Følge Landbrugsministeriets Resolution af ^^/g 1904 tilføjes der føl-
gende til Takstbestemmelseme for „Dansk Frøkontrol":
a. For Renhedsanalyser af særlig urene Varer (Raavarer af visse Græs-
frøarter, Frøblandinger, der bestaar af forskellige Frøarter o. 1.), op-
kræves der en Tillægsbetaling af 3 Kr. pr. Analyse.
b. Hvis det for en Indsender er af særlig Vigtighed, at en Frøprøve
øjeblikkelig tages i Arbejde, naar den indkommer til Frøkontrollen,
kan dette ske, naar den udtrykkelig forlanges behandlet som II-
analyse. Ilanalyserne behandles i den Orden, hvori de indkommer,
med Tilsidesættelse af 'alle andre Analysearbejder. Taksterne for II-
analyser beregnes dobbelt.
Hertil skal føjes følgende Oplysninger:
Det er i un ganske enkelte Prøver, der vil komme ind under de i
Punkt a nævnte „særlig urene Varer". Men der indkommer aarlig enkelte
Prøver, for hvilke den Tid, der medgaar til Renhedsbestemmelsen, er
langt mere end dobbelt saa lang som den Tid, der bruges til Renbeds-
bestemmelsen af almindelige Varer af de forskellige Frøsorter. Det vil
forud blive meddelt Indsenderen, naar Renhedsbestemmelsen af en Prøve
vil kræve saadan Tillægsbetaling. —
De under b omtalte Ilanalyser vil særlig kunne finde Anvendelse,
naar der forud er indkommen flere Prøver til Frøkontrollen, saaledes at
Undersøgelsen af en Prøve ikke kan ske samme Dag, som den modtages.
(Undersøgelse for Silke vil dog i Regelen kunne foretages samme Dag,
som Prøven modtages). Indenbys Kunder kan jo pr. Telefon forhøre paa
Frøkontrollen, om en Prøve kan undersøges Modtagelsesdagen til alm.
Takst, eller om de maa forlange den udført som Ilanalyse, for at faa den
analyseret straks. Udenbys Kunder kan f. Eks. skrive: „Kan Prøven
ikke for alm. Takst blive undersøgt og Meddelelse derom afsendt paa
Modtagelsesdagen, maa den behandles som Ilanalyse." — Da saadanne
Ilanalyser vel i Regelen skal benyttes i Vejledningsøjemed og ikke i
Garantiøjemed, vil 'en Undersøgelse til halv Betaling som Regel være til-
strækkelig nøjagtig. En „Ilanalyse til billig Takst" vil koste det samme
som en almindelig Analyse i Garanti øjemed."
I. Antallet af undersøgte Prøver og disses Fordeling.
I Aaret fra 1. Juli 1904 til 30. Juni 1905 har „Dansk
Frøkontrol" ialt undersøgt 3298 Prøver. Det er 734 flere
Prøver end Aaret forud og 1442 mere end Gennemsnittet for
det foregaaende Tiaar. Af omtrent alle de almindelige Frø-
sorter er Antallet af undersøgte Prøver større end foregaaende
Aar.
Af de i 1904 — 05 undersøgte Prøver er:
Indsendt af Frøhandlere . 1422 Prøver
— - Frøavlere 78 —
— - Jordbrugere 1119 —
Egne Undersøgelser 679 —
De fra Frøhandlere indsendte Prøver hidrører fra føl-
gende Steder:
Antal
Byer Indsendere Prøver
København 1 29 597
Øvrige Sjælland og Bornholm . . 9 9 34
Lolland-Falster 3 3 4
Fyn og Langeland 8 14 166
Jylland 20 31 503
Sønderjylland 3 3 13
Norge 2 2 7
Sverige 8 12 71
Finland 2 2 2
Tyskland 3 3 6
England 3 3 28
Eusland 1 1 2
63 112 1422
De 1119 fra Jordbrugere indsendte Prøver — af • hvilke
de 780 er Efterundersøgelser — fordeler sig efter Landsdelene
paa følgende Maade:
Indsendere Antal Prøver
Sjælland og Bomholm 158 363
Lolland-Falster 18 .. „24 _
Fyn 65 139
Jylland 240 597
Sønderjylland 2 5
1 1
484 1119
De 679 under „Egne Undersøgelser" opførte Ana-
lyser er dels udførte for Statens Forsøgsvæsen (ialt 180,
hvoraf de fleste er Prøver af hjemmeavlet Rodfrugtfrø, an-
meldt af Avlerne til Dyrkningsforsøgene), dels gentagne
Undersøgelser af indsendte Prøver til Sammenligning med tid-
ligere fundne Resultater, dels endelig forskellige Undersøgelser
af Frø af ældre Aargange, Frø fra forskellige Avissteder,
Ukrudtsfrø, sjældnere Sorter Skovfrø m. m.
Af de 2619 indsendte Prøver har Frøkontrollen mod-
taget:
i August
Maaned
[ 37 Prøver
- September
—
59
—
- Oktober
—
106
—
- November
—
140
—
- December
—
214
—
- Januar
—
351
—
- Februar
—
440
—
- Marts
—
649
—
- April
—
391
—
-Maj
—
203
—
- Juni
~~~
30
—
2619 Prøver
Samtlige 3298 Prøver kan klassificeres paa følgende
Maade:
8
Kornsorter.
2 Prøver Eug, Secale cereale.
2 — Hvede, Triticum vulgare.
26 — Toradet Byg, Hordeum distichum.
6 — Seksradet Byg, Hordeum vulgare.
25 — Havre, Avena ^ativa og A. orientalis.
69 Prøver.
Foderurter af Græsfamilien.
102 Prøver Eng-Svingel, Festuca pratensis.
13 — Stivbladet Svingel, Festuca duriuscula.
88 — Ager-Hejre, Bromus arvensis.
1 — Blød Hejre, Bromus mollis.
46 — Alm. Rapgræs, Poa trivialis.
21 — Eng-Rapgræs, Poa pratensis.
1 — Lund-Rapgræs, Poa nemoralis.
1 — Stortoppet Rapgræs, Poa fertilis.'
224 — Hundegræs, Dactylis glomerata.
103 — Draphavre, Avena elatior.
16 — Fløjlsgræs, Holcus lanatus.
11 — Fioringræs. Agrostis alba.
121 — Timothé, Phleum pratense.
44 — Eng-Rævehale, Alopecurus pratensis.
170 — Alm. Rajgræs, L*olium perenne.
101 — Ital. Rajgræs, Lolium italicum.
2 — Guldhavre, Trisetum flavescens.
2 — Stakløs Hejresvingel, Schedonorus inermis-
1066 Prøver.
Foderurter af Ærteblomstfamilien.
643 Prøver Rødkløver, Trifolium pratense.
142 — Hvidkløver, Trifolium repens.
144 — Alsikekløver, Trifolium hybridum.
4 — Blodkløver, Trifolium incamatum.
76 — ' Humle-Sneglebælg, Medicago lupulina.
33 — Foder-Lucerne, Medicago sativa.
1 — Sand-Lucerne, Medicago media.
26 —T Rundbælg, Anthyllis vulneraria.
3 — Foder- Vikke, Vicia sativa.
1 Prøve Laadden Vikke, Vicia hirsufca.
2 — Hestebønne, Vicia Faba.
22 — Ært, Pisum sativum.
14 — Gul Lupin, Lupinus luteus.
1 — Blaa Lupin, Lupinus angustifolius.
29 — Kællingetand, Lotus sp.
7 — Serradela, Omithopus sativus.
1146 Prøver.
Foderurter af andre Familier.
616 Prøver Runkelroe, Beta vulgaris.
1 — Sølvboghvede, Fagopyrum esculentum argen-
teum.
2 — Høj Spergel, Spergula maxima.
1 — Middelhøj Spergel, Spergula sativa.
46 — Kaalroe (Rutabaga), Brassica Napus rapifera.
34 — Turnips, Brassica campestris rapifera.
63 — Gulerod, Daucus Carota.
763 Prøver.
Frøblandinger.
17 Prøver.
Fabriksplanter, Haveplanter o. é£.
50 Prøver.
Træfrø.
117 Prøver.
Vildtvoksende Planter.
80 Prøver.
Af Aarets 3298 Prøver var:
1557 fuldstændige Analyser (heraf var 421 Vejled-
ningsanalyser til halv Pris og 780 Efteranalyser til modereret
Betaling).
349 Renhedsanalyser (for en stor Del [135 Prøver] i
Forbindelse med Kornvægtsbestemmelse ; 196 af Analyserne var
10
Yejledningsundersøgelser til halv Pris. For 12 Prøvers Ved-
kommende foretoges tillige Undersøgelse for Indhold af Silke,
og for 3 Prøver bestemtes Frøets Ægthed).
17 Kornvægtsbestemmelser.
1166 Spiringsanalyser (af disse var 841 Vejlednings-
analyser til halv Pris; for 27 Prøvers Vedkommende bestemtes
tillige Komvægten).
32 Undersøgelser for Indhold af Silke (for 2 Prøver
tillige Kornvægtsbestemmelse og for 1 Ægthedsbestemmelse).
Endvidere søgtes Frøets Ægthed bestemt for 182 Prø-
vers Vedkommende (for 169 af disse Prøver bestemtes tillige
Komvægten).
Endelig ønskedes Opgivelse af rette Navn for 1 Prøve
Oaffeldelt Limurt, 1 Prøve Takkeklap, 1 Prøve Ager-Kaal, 1
Prøve Finbladet Vejsennep og 1 Prøve Nedbøjet Ranunkel,
ligesom Bestemmelse er foretaget af en Del indsendte Planter.
II. Gennemsnitstollene for de i 1895—1905 og 1904—1905
undersøgte Frøprøver.
Disse findes for de vigtigste af de Landbrugsplanters Frø,
af hvilke vi har haft Prøver til Undersøgelse, paa omstaaende
2 Tabeller. Ved Udregningen er der udelukkende medtaget
fuldstændige Analyser, der i Regelen gælder det rensede
Frø, saaledes som Frøhandlerne leverer det til deres Kunder.
Ved Beregningen er Analyser, der udviser særlig lave Renheds-
eller Spiringsresultater, ikke medtagne. Gennemsnitstallene
kan derfor benyttes som Norm for, hvad der kan fordres af
jævnt gode Varer af de forskellige Frøsorter.
Med Hensyn til Forstaaelsen af Rubriken „Spireevnen af
det rene Frø** skal der gøres opmærksom paa, at paa de Ste-
der, hvor der findes to Tal i denne Rubrik, beiyder det første
Procentmængden af de ved Spiringsundersøgelseme virkelig
spirede Frø, det andet Mængden af „haarde** eller ved Under-
søgelsens Afslutning endnu friske og levende Frø. Da. der
sædvanlig i Efteraarsmaanedeme findes en Del flere haarde
Korn i Bælgplanternes Frø end om Foraaret i Saatiden, er det
anførte Tal for disse Gennemsnitstallet af de i Foraarsmaane-
11
deme undersøgte Prøver alene. For alle Aarets Prøver er
Tallene følgende:
Rødkløver 8-3 pCt., Hvidkløver l&O pCt., Alsikekløver 8*7
pCt., Sneglebælg 2-3 pCt., Lticeme 11-3 pCt., Rundbælg 12-8
pCt. og KælHngetand 10-2 pOt.
Sammenligner man Renheds- og Spiringsresultaterne for
1904—1905 med det foregaaende Aars, vil man finde følgende
Fremgang (de positive Tal) og Tilbagegang (de negative Tal).
Foruden for Renheds- og Spiringsresultaterne kan det ogsaa
have sin Betydning at se, hvorledes den fundne Ukrudtsmængde
i Prøverne stiller sig i det sidste Aar, sammenlignet med Aaret
forud. (De positive Tal betegner, at der i 1904—1906 har
været mere Ukrudt end i Aaret forud, de negative Tal, at
der har været mindre).
Ukrudt Renhed Spireevne
Rødkløver O — 0*4 — 03
Hvidkløver — 0*8 4-11 +1*7
Alsikekløver +0*1 +01 — 1*6
H.-Sneglebælg . . . + 0-1 — 0*2 — 0-3
Lucerne — 01 +0-6 — 0*2
Rundbælg — 0-7 +1*1 — 0*3
Alm. Kællingetand + l'O — 11 — 0*9
Turnips —0*1 +31 —30
Kaalroe O +0*7 +0-6
Runkekoe O — 0*5 — 3'9
Eng-S\4ngel — 01 +02 + 01
Stivbl. Svingel ... — 01 — 21 + 2-6
Ager-Hejre — 01 +0*4 +2*7
Alm. Rapgræs ... — 0*4 — 0 1 + 0*8
Hundegræs O + 0*4 + 31
Draphavre O +0*3 — l'O
Fløjlsgræs +01 — 1*6 +6-2
Timothé O O +0*6
Eng-Rævehale ... +03 + OS — 61
Alm. Rajgræs O +0*2 — 41
Ital. Rajgræs O — 06 + 4 5
Differenserne er i det hele ikke store. For Kællingetands
Vedkommende tiltager Ukrudtsindholdet desværre stadig, saa-
12
Gennemsnitstal for 1895 — 1905.
1
1-H B
1
Renhed^-
bestemmekev
SpiriDgg-
besteramelser
Frøsorf
ti
3
.2
-i!
P
Id
1
1
a
pi
SS
CO
1
pCt.
pCt.
pCt.
pCt.
pCt.
pCt.
Rødkløver (Trifolium pratense). ..
2093
1-75
0-2
04
2-3
97-1
90-7+ 7-9
88-1
Hvidkløver ( do. repens^ ...
698
0-637
1-0
1.2
1-7
96-1
81-7+ 14-7
78-5
Alsikekløver ( do. hybridum) . .
653
0-672
1-8
0-4
0-9
96-9
91-7+ 6-4
88-9
Blodkløver ( do. incarnatum) .
19
8-28
0-3
0-2
2-2
97-3
96-1+ 0-3
93-5
Humle-Sneglebælg (Medicago lupu-
lina)
468
80
1-61
2-03
00
0-2
0-3
0^
1-2
V9
98-6
97-7
91-7+ 4-5
85-3+12-4
88-7+ 8-5
90-3
Lucerne IMedicaso satival
88-3
Rundbælg (Antbyllis vulneraria) . . .
73
2-50
2-3
0-8
3-9
93-0
82-5
Alm. Kællingetand (Lotus cornicu-
latus) . .
26
1-06
01
2-3
0-9
96-7
866+ 9-9
as-7
Serradela (Ornitbopus sativus)
11
34-6
0-6
1-7
2-6
951
87-1+ 1-0
82-8
Gul Lupin (Lupinus luteus)
2
217-5
0-6
01
0-5
98-8
85-5+ 5-5
84-5
Hør (Linum usitatissimum)
2
4 20
0-5
0-3
0-5
98-7
89-0
87-8
Høj Spergel (Spergula maxima)
2
1-37
0-5
0-0
05
99-0
79-0
78-2
Turnips (Brassicacampestris rapifera)
58
206
00
0-1
3-4
96'6
95-8
92-4
Kaalroe (Brassica Napus rapifera) .
54
2-95
0-0
0-0
1-6
98-4
93-8
92-3
Blomkaal ( do. oleracea botrytis)
4
4-22
00
0-0
0-7
99-3
86-3
85-7
Gulerod (Daucus Carota)
89
1-22
00
0-1
5-7
94-^
67-8
63-9
Runkelroe (Beta vulsaris)
1f>5
19-7
0-1
00
1-9
980
80-1
78-6
Sukkerroe ( do. do. saccharifera)
53
20-2
01
00
1-4
985
79-1
77-9
Havre (Aveua sativa)
24
39-6
0-3
00
0-3
99-4
98-4
97-8
•2-rd. Byg (Hordeum distichum|
23
47-3
0-1
00
0-5
99-4
98-6
980
13
Gen-nemsnitstal for 1895 — 1906.
1
B
3
s
Friskvægt af 1000 Korn
i Gram
Renheds-
bestemmelser
Spirings-
bestemme Iser
i
Frøsort
Q
u
2
-2
B
B
o
lu
1
P
<
1
0
CC
1
tf
pCt-
pCt.
pCt.
pCt.
pCt.
pCt.
Eng-Svingel (Festuca pratensis)
511
1 87
1-4
0-2
1*7
96-7
93*2
90-2
Strand-Svingel (Festuca littorea) . . .
2
1-79
6*2
0*0
13*1
81*7
84*6
69*0
Stivbladet Svingel (Festuca durius-
cula
93
0-790
0-5
0*2
15-3
84*0
84-5
71*0
Stakløs Hejresvingel (Schedonorus
inermis -
7
332
•
3-61
1-99
0-2
0-8
7-6
0-5
17-8
2*6
80*4
96*1
94-9
92-2
76*3
Ager-Hejre (Bromus ai-vensis)
88*7
Blød Hejre (Bromus mollis)
9
4-00
5*8
0*2
21
91*9
92*0
84*5
Alm. Rapgræs (Poa trivalis)
125
0-181
0-4
0*4
6-9
92 3
87-0
80*3
Eng-Rapgræs ( do. pratensis) :
58
0-226
0-1
0*3
10*2
89*4
77-2
69*0
liUnd-Rapgræs ( do. nemoralis)
3
0*208
1*8
1-4
10-0
86*8
61-3
53-2
Hundegræs (Dactylis glomerata) , . .
1328
0-949
1*8
0-2
12-6
85*4
91*0
77-7
Draphavre (Avena elatior)
722
3 35
3-4
0*1
7-6
88-9
84*7
75*2
Fløjlsgræs (Holcus lanatus)
67
0-446
0*6
0-7
18-5
æ-2
88*0
70*6
Fiorin&rræs (Ascrostis alba)
34
0*097
1*0
0-7
2-9
95*4
94*4
90*1
Timothé (Phleum pratense)
737
0*411
0-3
0-5
0*8
98-4
94*6
93*1
Eng- Rævehale (Alopecurus pratensis)
157
0*860
1*6
0*9
181
79-4
79-2
62*9
Alm. Rajgræs (Lolium perenne) ....
956
2-01
2-5
0-2
1*1
96-2
89-9
86-2,
Ital. do. ( do. italicum)
639
201
1-1
0-2
1*7
97*0
87*0
84-4
JCamgræs (Gynosurus cristatus)
3
0-481
2*8
0*6
2-9
93-7
67-0
62*8
14
Gennemsnitstal for 1904—1906.
Frøsort
Rødkløver (Trifolium pratense)
Hvidkløver (do. repens)
Alsikekløver (do. hybridum)
Blodkløver (do. incamatum)
Humle-Sneglebælg (Medicago lupu-
lina) •
Lueerne (Medicago sativa)
Rundbælg (Anthyllis vulnei-aria)
Alm. Kællingetand (Lotus comicu-
latus)
Turnips (Brassica campestris rapifera)
Kaalroe (do. Napus rapifera)
Gulerod (Baucus Carota)
Runkelroe (Beta vulgari«)
Havre (Arena sativa)
2-rd. Byg (Hordeum distichum)
6-rd. Byg (do. vulgare)
Eng-Svingel (Festuca pratensis)
Stivbl. Svingel (do. duriuscula)
Ager-Hejire (Bromus arvensis)
Alm. Rapgræs (Poa trivialis)
Eng-Rapgræs (do. pratensis)
Hundegræs (Dactylis glomerata)
Draphavre (Avena elatior)
Fløjlsgræs (Holcus lanatus)
Fioringræs (Agrostis alba)
Timothé (Phleum pratense)
Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis)
Alm. Rajgræs (Lolium perenne)
Ital. Rajgræs (do. italicum)
bH
o
VM
08
280
90
96
2
57
17
16
15
6
9
2
22
10
19
2
11
63
22
12
157
89
7
6
35
122
80
>
ri4
vil
0-662
0-670
3-44
1-67
2-09.
2-52
103
1-98
271
1-23
20-6
37-6
47-2
34-5
1-98
0-793
2-05
0-173
0-229
0-982
3-85
0-403
0-101
0-399
0-894
204
1-98
Renheds-
bestemmelser
0-3
1-2
2-0
0-3
0-1
01
2-3
0-1
0^0
00
0-1
0-2
0-5
0-1
0-0
0-7
0-4
0-6
0-3
0-0
1-4
3-2
0-9
0-4
0-4
2-2
2-7
1-3
0-5
0-8
0-4
0-4
0-3
0-2
0-6
3-3
0-0
0-0
0-1
00
00
OrO
0-0
0-1
0-2
0-5
0.8
0-4
0-2
0-1
0-6
0-9
0-4
1-1
0-2
0*2
08
2-7
1-7
1-1
3-5
1-2
20
3-8
0-8
2-4
1-0
3-3
2-4
0-1
0-5
0-2
1-5
16-6
2-9
8-5
14-4
13-7
7-7
18-5
1-9
0-7
16-9
1-4
1-9
Spirings-
bestemmelser
a>
g
O.
96-5
96-3
96-5
95-8
98-4
97-7
93-3
95-8
97-6
99-0
96-5
97-4
994
99-4
99-8
97-7
82-8
96-0
909
85-2
84-7
890
80O
96-8
98-5
79-8
95-7
96-6
88-2
73-5
82-0
78-3
880
68-3
81-1
69-3
78-6
77-6
68-4
72-5
90-4
97-3
99-7
84-0
86-5
88-9
660
49-1
80-7
82-5
77-0
90-0
91-5
810
86-6
CD
0 P^
> S
g £
'Bi
GQ
90-4-f 7-9
80-4+17-9
87-8+ 9-0
81-9+ 0-4
94-9+ 2-3
82-6+ 15-3
86-0+11-1
86-7+ 9-6
939
94-6
82-6
82-0
92^
98-7
100-0
940
93-4
93-1
85-6
76-4
93-9
87-5
87-5
98-3
94-7
80-5
86-4
90-3
16
ledes at Gennemsnittet det sidste Aar har været 3'3 pCt. Da^
Efterspørgslen efter denne Frøsort stadig tager til, er der Grund
til særlig at have Opmærksomheden henvendt paa Renheden
og Ukrudtsindholdet i Varen af denne Frøsort. Det Ukrudt^
der findes i Kællingetand, er hovedsagelig Lancetbladet Vej-
bred og Snerre. Da vi i ukontrollerede Varer af denne Frø-
sort har fundet over 20 pCt. af disse Ukrudtssorter, er det ikke
saa underligt, at der efter en saadan Udsæd kan findes flere
Vejbred- og Snerreplanter i Græsmarken end Kællingetand-
planter. Med det anførte Gennemsnitsindhold af 3*3 pCt.
Ukrudt udsaar man nemlig ca. 10 Ukrudtsjfrø pr. Kvadratalen,
naar der saas 8 Pd. Kællingetand pr. Td. Ld. (ca. 280 Frø^
pr. Kvadratalen), og Ukrudtet antages at være Uge Vægtdele
Lancetbl. Vejbred og Snerre.
En Sammenligning mellem Resultaterne af Undersøgelserne
i 1904—1906 og Gennemsnitstallene for 1896 — 1906 kan imid-
lertid ogsaa have sin Interesse, idet denne Oversigt vil vise^
hvorledes det forløbne Aars Resultater staar i Forhold til det,
man for Tiden maa regne for det normale (Fortegnene betegner
det samme som ved den foregaaende Tabel).
Ukrudt
Rødkløver +0*1
Hvidkløver . . — 0*4
Alsikekløver O
H.-Sneglebælg ... O
Lucerne O
Rundbælg ....... — 0*2
Kællingetand .... +1*0
Turnips — 01
Kaalroe O
. Gulerod . O
Runkelroe O
Eng-Svingel — O'l
Stivbl. Svingel... O
Ager-Hejre O
Alm. Rapgræs ... — 0*1
Eng-Rapgræs +0*1
Hundegræs ...... O
Draphavre O
Benhed
Spireeyu«:
— 0-6
— 0-3
+ 0-2
+ IS'
— 0-4
— 1-3
+ 0-1
+ 1-0
0
+ 0-2
+ 0-3
— 0-1
- 0-9
- 0-2
+ 1-1
— 1-9
+ 0-6
+ 0-8
+ 2-3
+14-8
— 0-6
+ 09
+ 10
+ 0-8
— 12
+ 8-9
— 0-1
+ 0-9
— 1-4
— 1-4
- 4-2
— 18
— 0-7
+ 2-9
+ 0-1
+ 2-8
Renhed
Spireevne
— 0-2
— 0-6
+ 1-4
— 11
+ 0-1
+ 01
+ 0-4
+ 1-3
— 0-6
— 3-5
— 0-4
+ 3-3
16
Ukrudt
Fløjlsgræs — O'l
Fioringræs ....... + 0*2
Timothé.. —0-1
Eng-Rævehale ... +0*2
Alm. Rajgræs O
Ital. Rajgræs..... O
Det vil ses, at de positive og negative Tilfælde omtrent er
lige mange. Det kan bemærkes, at Gulerodsfrøet, der i de
foregaaende Aar har haft en lav Spireevne, i det sidste Aar
atter har naaet normal Spireevne eller derover (63 Prøver under-
søgt for Spireevne). Alm. Rajgræs af irsk Avl, det saakaldte
^skotske" Rajgræs, havde i 1904—1906 en Spireevne, der var
henimod 10 pCt. under Gennemsnit for Tiaaret forud, og det
samme gjaldt Italiensk Rajgræs af irsk Avl. Da det dansk-
avlede Rajgræsfrø imidlertid havde en Spireevne, der var ca.
10 pCt. over Gennemsnit, og da det Italienske Rajgræs af firansk
Avl ligeledes havde en meget fin Spireevne, er Gennemsnits-
tallet for 1904 — 1905 for Spireevne af Alm. Rajgræs kun 3'6
pCt. under Gennemsnitstallet for Tiaaret, og for Italiensk
Rajgræs, er det endog 3*3 pCt. højere, fordi der kom for-
holdsvis meget Frø af fransk Avl hertil, da det viste sig,
at Frøet af irsk Avl havde saa lav Spireevne.
I Tabellen, der indeholder Gennemsnitstallene for 1904 —
1905, har vi indført en ny Rubrik med Overskrift „Spireha-
«tighed" (den trediesidste). I denne Rubrik er anført det
Procentantal Frø, der i Gennemsnit er spiret i omtrent den
første Trediedel af den fastsatte Spi,ringstid for vedkommende
Frøsorter. (Angaaende Spireundersøgelsens Varighed og Tiden
for Spirehastighedens Bestemmelse se Aarsberetningen for 1902
— 1903, Afsnit V.) Det er altid af den største Vigtighed at
faa Frø, der spirer hurtigt, særlig gælder det om at have Op-
mærksomheden henvendt herpaa ved Anskaflfelsen af Rodfrugt-
frø. Man har derfor ment, at det vilde være heldigt at op-
tage denne Rubrik i Gennemsnitstallene. Den kan jo først
senere blive optaget i Tabellen over Gennemsnitstallene for Ti-
aaret; men da vi ovenfor saa, at de fundne Gennemsnitstal for
Spireevnen for det forløbne Aar for de allerfleste Frøsorter
17
omtrent falder sammen med de tilsvarende Tal for Tiaaret,
vil man næppe begaa nogen større Fejltagelse ved i Alminde-
lighed at benytte Gennemsnitstallene for Spirehastigheden for
1904—1906.
in. Eftemndersøgelser af Prøver med opgivne Grarantital.
I de tidligere Aarsberetninger har Analyseresultatet været
opført for samtlige Prøver, der var indsendt til Efterunder-
søgelse, og for hvilke Garantitallene kendtes. Da Antallet af
saadanne Efterundersøgelser imidlertid er steget stærkt de
sidste Aar, vilde en Tabel, der indeholdt alle Prøverne, blive
alt for omfangsrig, hvorfor man i Aar nøjes med at anføre
omstaaende Oversigt.
Det vU af denne Oversigt fremgaa, at der ialt har været
indsendt 780 Prøver fra Landmænd eller Landbrugsorganisa-
tioner; af disse kendes Garantitallene for de 443 Prøver. Den
sædvanlig gældende Latitude af 2 pCt. for Renhed er over-
skredet for 43 Prøvers Vedkommende (= 9*7 pCt.). Latituden
for Spireevnen, der er 3 pCt., naar GarantitaJlet er over 95
pOt., 4 pOt., naar det er mellem 90 og 95 pCt., og 5 pOt.,
naar det er under 90 pCt., er overskredet i 29 Tilfælde (= 6*6
pCt.). I Tabellen er anført, hvorledes disse Overskridelser for-
deler sig, idet Prøverne er rubricerede efter den samlede Over-
skridelse fra Garantitallet, d. v. s., at Latituden ikke er truk-
ket fra.
Det vil ses, at Overskridelserne i det hele ikke er mange
og kun i ganske faa Tilfælde store. Ialt er det Ve ^.f Prøverne,
der har vist sig ikke at svare til Garantien, hvilket er færre
end de 2 foregaaende Aar. Dette viser, at de Forretninger, der
lader sig kontrollere, Aar for Aar leverer bedre Varer; men
det beviser ikke, at alt Frø, der sælges, bliver bedre Aar
for Aar. Undersøgelser af ukontrolleret Frø (se Aarsberet-
ningen for i Fjor, Afsnit VTI, og denne Beretning nedenfor)
viser, ^t tier desværre stadig gaar meget daarligt Frø i
Handelen. *
I sidste Rubrik paa foranstaaende Liste er Antallet af
Efterundersøgelser af Prøver, paa hvilke Garantitallene ikke
kendes, anført, fordelt paa de forskellige Frøsorter.
2
18
Oversigt over de udførteEfteranalyser Foraaret 1906,
Prøver, for hvilke Garantitallene kendes
^£
»— <
Antal Prøver, for hvilke der er
Erstatningspligt
Frøsort
Renhed under
Garantien
Spireevne under
Garantien
i;3
00
1
i
p.
1
■4A
O
CO
o
i
1
CO
O
p-
1
O
p-
1
CO
6
p<
o
g!«
<
83
31
37
25
9
7
9
33
7
23
39
24
36
5
34
27
5
2
1
2
2
2
6
2
2
1
3
1
2
1
1
2
2
1
1
2
1
2
2
1
3
1
1
1
2
1
1
1
2
1
2
1
2
2
1
1
1
1
1
2
3
2
2
1
i
1
1
66
Hvidklørver
21
Alsikekløver
H.-Sneglebælg
Lucerne
29
15
2
linndbflBlfir
a
Kællingetand
Eng-Svingel
Stivbl. Svingel
Afirer-Heire
4
17
2
7
HimdesrrsBS
89
Drapbavre
^
Timotbé
25
Eng-Rævebale
Alm. Rajgræs
Ital. do
Fløilssrræs
6
30
22
4
Fiorinfirræs
2
Alm. Rapgræs
Eng-Rapgræs
Xaalroe
4
4
4
Tumins
2
Runkelroe
2
Serradela
4
Blodkløver
2
Stakløs Hejresvingel
1
lait. . .
443
19
18
6
6
6
8
9
6
337
19
Skønt Antallet af udførte Efterundersøgelser er noget større
end i foregaaende Aar, maa det dog siges at være meget lille
i Forhold til Landets Tusinder af Landmænd. Af de 780
Prøver er det endda kun 320, der er indsendt til Efterunder-
søgelse paa Landmændenes (Købernes) egen Foranledning. De
460 Prøver er indkaldt fra Landmænd paa Sælgernes Foranled-
ning; enkelte Forretninger, der ønsker at blive kontrollerede, har
nemlig truffet Aftale med Frøkontrollen om at indsamle Prøver
af deres Leveringer af bedste Varer. Frøkontrollen har derfor
Adgang til vedkommende Forretningers Bøger over Leverin-
gerne, af hvilke Bøger der da udtages Adresser paa en Del
Kunder, til hvem der fra Frøkontrollen rettes Opfordring om
at indsende en Prøve af en eller anden af de leverede Frøsorter
til Efterundersøgelse. Svarer Analysen af Prøven ikke til den
stillede Garanti, giver vedkommende Forretning Erstatning.
Trods Opfordringen er det dog kun omtrent Halvdelen af
Landmændene, der efterkommer den, skønt de ikke har anden
Ulejlighed deraf end at udtage en Gennemsnitsprøve af den
leverede Vare og sende den til Frøkontrollen. Det er i det
Hele mærkeligt, saa lidt det interesserer Landmændene i Al-
mindelighed at faa noget at vide om Kvaliteten af det Frø, de
saar i deres Græsmark. Det viser sig bl. a. ogsaa derved, at
enkelte Forretningers Tilbud om fri Efteranalyse kun benyttes
i meget ringe Udstrækning eller slet ikke, skønt Landmændene
ved at benytte sig deraf uden Udgift kan faa Oplysning om
Indholdet af det leverede Frø.
I det hele er det kun 23 Landmænd og 26 Ladkøbs- og
Landboforeninger, der paa eget Initiativ har indsendt Prøver
til Efterundersøgelse. Det er færre Landmænd og flere For-
eninger end i Fjor. Vel var det ønskeligt, at et større Antal
end denne meget liUe Brøkdel af Danmarks Landmænd søgte
Oplysning om Indholdet af det Frø, de købte; men det bliver
dog kun Landmanden selv, det gaar ud over, hvis han faar
mindre godt Frø, fordi han ikke træffer denne simple Sikker-
hedsforanstaltning, som i Almindelighed ikke behøver at volde
ham nogen Udgift. Men de, der forestaar Indkøbet af Frø til
Fordeling blandt Medlemmerne i en Forening, har Ansvaret
for, at det først og fremmest er gode Varer, der fordeles ;
Efteranalyse af aUe Frøsorter i saadanne Leveringer burde
derfor være en fast Regel, og da det i Almindelighed er større
2*
Partier, der købes af saadanne Foreninger, gaar enhver reel
Forretning ind paa at tilstaa gratis Efteranalyse.
Naar der indkøbes Frø hos saadanne Forretninger med
Garanti for, at det er gode Varer, og Garantien kontrolleres
ved Efteranalyse, er saadanne Foreninger sikkert til Gavn
for Medlemmerne.
Men de Foreninger, som sætter „billige" Priser i første
Linie, og som slaar af paa Fordringerne til Frøets Kvalitet
og undlader at lade foretage Efteranalyse, gør let mere
Skade end Gavn, idet de virker som en Sovepude for Med-
lemmerne i Foreningen.
Selv om det kun er fire Foreninger mere end i fore-
gaaende Aar, der har indsendt Prøver af Leveringerne
til Efteranalyse, er det dog glædeligt, at der er Frem-
gang, og det er at haabe, at stadig flere af de bestaa-
ende Foreninger vil komme ind paa denne Fremgangsmaade
ved Lidkøbene.
lait har 20 forskellige Forretninger betalt saadanne fri
Efteranalyser, men i højst forskelligt Antal, nemlig henholdsvis
169, 142, 131, 70, 47, 29, 22, 20, 19, 13 samt for 10 Forret-
ningers Vedkommende mindre end 10 Prøver.
I det hele er det jo kun faa af de Forretninger, der giver
sig af med Frøhandel, hvis Garantier kontrolleres af Køberne.
Men naar Landmændene ikke forlanger Ret til saadan Kontrol,
er det jo ikke saa mærkværdigt, at det kun er de Forretninger,
der selv ønsker det, der bliver kontrollerede ved Undersøgelse
af de leverede Varer.
IV. Frøets Herkomst.
For de hyppigst anvendte Frøsorter er Avisstedet blevet
meddelt af Indsendere for ialt 401 Prøvers Vedkommende,
som omstaaende Oversigt viser. Da det har sin store In-
teresse for Frøkontrollen at kende Avisstedet for saa mange
Prøver som muligt, for at den derved i højere Grad kan
lære Aargangens Ejendommeligheder ved Frøet fra de for-
skellige Avissteder at kende, vilde det være meget ønske-
ligt, om Indsenderne af Prøver altid gav Meddelelse om
Frøets Herkomst i de Tilfælde, hvor der vides sikker Besked
derom.
21
Frasort
Rødkløver . . . .
Hvidkløver . . .
Alsikekløver . .
H. Sneglebælg
Lucerne
Alm. Rajgræs.
Ital. Bajgræs .
Timothå- . . i . . .
Eng-Rævehale
Draphavre . . . .
Fkjlsgræs
Alm. Rapgræs
Eng-Svingel . .
Stivbl. Svingel
Ager- Hejre . . .
Hundegræs . . .
17
5
3
n
1
4
1
8
n
21
12
>
o oj
62
35
15
14
11
23
ns
a
<D
PQ
O
a
'o
M)
17
19
2
5
15
18
V. Differenserne mellem de 2 korresponderende Renheds-
bestemmelser.
Af de fleste Frøprøver, hvis Renhed skal bestemmes, ud-
føres der 2 Analyser med ligestore Vægtmængder.
Af disse udregnes derpaa Gennemsnitstallene, undtagen
de Tilfælde, hvor Forskellen mellem de fundne 2 Renheds-
procenttal overskrider 2*0, da der i saa Fald udføres en
ny Analyse; denne sidste falder som Regel mellem de 2
første.
Af omstaaende Tabel ses det, at Forskellen i 55*7 pCt. af
alle Tilfælde har været under 72 pCt. og kun i 2*0 pCt. har
overskredet 2 pCt.
De største Differenser fremkommer selvfølgelig som Regel
ved de mindre rene Prøver.
22
Frasort
Kødklaver, » . .
Hvid kløver . , .
Abikekløver ,
H. -Sneglebælg
Lucerne
fiandbælg
Alm. Eajgræa
Ital. Eajgræs.
Timothé -
Eng- Ræve hale
Fioringreej^ , . .
Drap havre
Flejlsgraes
Apfer-Hejre . . .
Eng-8viu^^el . .
Stivbl, Sviugt^I
Alm, Haji^raes
Hundegræa . **
Eunkelroe
Turnips
Kaalroe ,
5 q Cl
Q PS
M II '•-*
73
91
49
14
15
93
70
86
26
6
79
11
42
66
12
28
VS
HO
17
6|
9
lait.
1304
P-0*5
0-58
0-45
0-42
0*36
U-36
ao2
0'76
0-64
0*34
095
0*40
0-98
0'82
0*46
0-42
1*52
1-24
0-77
10^
U*40
O-ål
0-60
Antal Pr e ver, i hvilke Differensen er
0-5-1
pCt.
146
50
73
37
10
JO
37
34
68
13
&
24
5
26
48
51
12
5
5
14
14
11
3
n
33
24
15
5
27
5
11
11
7
12
i
34
4
1
4
1^1-5
pCt,
34
8
3
1
«
I
16
7
2
B
1
16
n
5
5
1
6
2
24
1
1-5-2
pCt
2-2-5
pUt
10
1
2
1
2
1
17
2-5-3
pCt.
DverS
pCt.
- I ''' I
310
134 BO
12
22
VI. Frøblandinger.
I det forløbne Aar modtoges følgende Prøver, som ved
Renhedsbestemmelsen viste sig at være Frøblandinger, d. v. s.
at de indeholdt over 16 pCt. fremmed Kulturfrø.
1) 78-1 pCt. Eng-Svingel (Spireevne: 88-0 pCt.) + 17-6
pCt. Alm. Rajgræs.
2) 77-3 pCt. Blød Hejre (Spireevne: 91-8 pCt.) + 16-2 pCt.
Alm. Rajgræs.
3) 64-0 pCt. Blød Hejre (Spireevne: 84*0 pCt.) + 28-0 pCt.
Alm. Rajgræs.
23
4) 647 pCt. Blød Hejre (Spireevne: 843 pOt.) + 380 pCt.
Alm. Eajgræs.
5) 63-8 pCt. Hundegræs (Spireevne: 97-B pOt.) + 16-4 pCt.
Alm. Rajgræs.
6) 34B pCt. Hundegræs + 425 pCt. Alm. Eajgræs.
7) 59-4 pCt. Hundegræs (Spireevne: 83*0 pCt.) + 160 pCt.
Stivbl. & Rød Svingel.
8) 66-7 pCt. Fløjlsgræs (Spireevne: 89-8 pCt.) + 26B pCt.
Hundegræs.
9) 66-1 pCt. Hvede (Spireevne: 3-0 pCt.) + 21*0 pCt Vik-
ker (Spireevne 32*0 + 12'5 pCt.).
De Frøblandinger, som bestod af flere end 2 Arter, havde
følgende Sammensætning:
10) 62-4 pCt. Eng-Svingel med 95*8 pCt. Spireevne.
26-0
— Alm. Rajgræs.
9-6
— Blød & Mangebl.
Hejre.
0-2
— andet Kulturfrø.
2-7
— Affald.
01
— Ukrudtsfrø.
100
11) 576
pOt. Ager-Hejre med 96"5 pOt. Spireevne.
27-6
— Alm. Bajgræs.
60
— Blød & Mangebl. Hejre.
0-5
— andet Kulturfrø.
5-1
— Affald.
3-2
— Ukrudtsfrø.
100
I) 29-2 pCi
i. Rødkløver. 13) 46-1 pCt
. Alm. Rajgræs.
27-7 -
Timothé.
150 -
Blød & Mangebl.
19-2 —
Sneglebælg.
Hejre.
7-6 —
andet Kultur&ø.
11-9 —
Ager-Hejre.
111 —
Affald.
11-0 —
andet Kulturfrø.
5-3 —
Ukrudtsfrø.
16-4 —
Affald.
100
0-6 -
Ukrudtsfrø.
100
24
VII. Ukontrolleret Frø.
Paa Gruud af Landmændenes ringe Benyttelse af Frøkon-
trollens Hjælp til at skaffe sig Oplysning om Indholdet af de
Fré^varer, de køber, forhandles der endnu den Dag i Dag^
meget Frø, der ikke tilnærmelsesvis svarer til den Pris, det
sælges for, selv om denne tilsyneladende er billig; Frøet kan
enten være fra et Avissted, hvis Produkter ikke passer for
vort Klima, eller det kan indeholde saa meget Ukrudt eller
have saa lav Spireevne, at det maa give urene eller mis-
lykkede Græsmarker. Det er derfor ønskeligt, at der stadig
foretages Undersøgelser af saadanne ukontrollerede Varer til
Sammenligning med de kontrollerede.
Under Afsnit VU i Aarsberetningen for forrige Aar blev
der givet Meddelelse om Resultatet af Undersøgelsen af et
større Antal saadanne Prøver.
I det forløbne Aar er der undersøgt 13 Prøver af denne
Art. Prøverne er indsendte af tre af Planteavlskonsulenterne ;
2 af Prøverne er udtagne hos Landmænd, der havde købt
Frøet [1) og 2)], de andre Prøver er indkøbt i vedkommende
Konsulents Distrikt. Resultatet af Undersøgelserne anføres
nedenfor.
Ved de Prøver, der væsentlig bestaar af een Frøsort, er
til Sammenligning angivet Gennemsnitstallene for 1904 — 06 for
middelgode Varer af vedkommende Frøsort samt de Priser pr.
Pd. for hvilke disse er solgte i Foraaret 1905.
1) Solgt som Rundbælg med garanteret Renhed 98 pCt. og
Spireevne 99 pCt. for 70 Øre pr. Pd. Ved Undersøgelsen
viste det sig at være Hurale-Sneglebælg, der indeholdt
97'9 pCt. rent Frø med en Spireevne af 88 + 4*) pCt.;
0-7 pCt. Ukrudt; 87 pCt Rent spiret Frø.
Middelgod Sneglebælg af Avl 1904:
• 98-4 pCt. Rent Frø med 95 + 2 pCt. Spireevne; 0*3 pCt.
Ukrudt; 9a pCt. Rent spiret Frø. Pris 23—33 Øre pr. Pd.
*) Haarde Korn.
26
2) Solgt som Rundbælg for 62 Øre pr. Pd.
Ved Undersøgelsen viste det -sig at være en Blanding
af denne Frøsort og Sneglebælg, idet Prøven indeholdt
78*3 pCt. Eundbælg med en Spireevne af 84 + 14 pCt. og
17-7 pCt. Sneglebælg; endvidere 04 pCt. Ukrudt (hvoraf
126 Storkomet Silke pr. Kilo); af Rundbælg indeholdt
Prøven 66*7 pCt. Rent spiret Frø.
3) Rundbælg solgt for 63 Øre pr. Pd.
89 pCt. Rent Frø med 91 + 6 pCt. Spireevne, 1*7
pCt. Ukrudt og 81 pCt. Rent spiret Frø.
Middelgod Rundbælg:
93-3 pCt. Rent Frø med 86 + 11 pCt. Spireevne; 0*6 pCt.
Ukrudt; 80 pCt. Rent spiret Frø. Pris 52—60 Øre pr. Pd.
4) Rødkløver solgt for 88 Øre pr. Pd.
97 pCt. Rent Frø niéd 95 + 3 pCt. Spireevne; 0-5 pCt
Ukrudt; 92 pCt. Rent spiret Frø.
Middelgod Rødkløver:
97 pCt. Rent Frø n^ed 90 + 8 pCt. Spireevne; 0-6 pCt.
Ukrudt; 87 pCt. Rent spiret Frø. 78—90 Øre pr. Pd.
5) Kællingetand solgt for 120 Øre pr. Pd.
95 pCt. Rent Frø med 83 + 12 pCt. Spireevne; 3 pCt.
Ukrudt; 79 pCt. Rent spiret Frø.
Middelgod Kællingetand:
96 pCt. Rent Frø med 87 + 9 pCt. Spireevne; 3 pCt.
Ukrudt; 83 pCt. Rent spiret Frø. Pris 90—126 Øre pr. Pd.
6) Timothé solgt for 40 Øre pr. Pd.
98 pCt. Rent Frø med 93 pCt. Spireevne; 0*3 pCt.
Ukrudt; 91 pCt. Rent spiret Frø.
Middelgod Timothé:
99 pCt. Rent Frø med 96 pCt. Spireevne; 04 pCt. Ukrudt;
93 pCt. Rent spiret Frø. Pris 33—41 Øre pr. Pd.
7) Alm. Rajgræs solgt for 44 Øre pr. Pd. (Efter Konsu-
lentens Opgivelse).
96-4 pCt. Rent Frø med 72 pCt. Spireevne; 005 pCt.
Ukrudt; 70 pCt. Rent spiret Frø.
26
Middelgod Alm. Rajgræs:
96 pCt. Eent Frø med 86 pCt. Spireevne, 0-2 pCt. Ukrudt.
83 pCt. Rent spiret Frø. Pris 18—24 Øre pr. Pd.
8) I tal. Rajgræs solgt for 32 Øre pr. Pd.
96 pCt. Rent Frø, med 47 pCt. Spireevne, 0*2 pCt.
Ukrudt. 46 pCt. Rent spiret Frø.
Middelgod Ital. Rajgræs:
97 pCt. Rent Frø med 90 pCt. Spireevne, 0*2 pCt. Ukrudt.
87 pCt. Rent spiret Frø. Pris 18—27 Øre pr* Pd.
9) Ager-Hejre solgt for 40 Øre pr. Pd.
98 pCt. Rent Frø med 94 pCt. Spireevne, 06 pCt.
Ukrudt (700Vandgr. Ranunkel og 200 Brandkorn pr. Kilo)
92 pCt. Rent spiret Frø.
Middelgod Ager-Hejre:
96 pCt. Rent Frø. 93 pCt. Spireevne, 0*6 pCt. Ukrudt.
89 pCt. Rent spiret Frø. Pris 30—36 Øre pr. Pd.
10) Drap havre solgt for 72 Øre pr. Pd.
84 pCt. Rent Frø med 82 pCt. Spireevne, 007 pCt.
Ukrudt, 69 pCt. Rent spiret Frø.
Middelgod Draphavre:
89 pCt. Rent Frø med 83 pCt. Spireevne, 01 pCt. Ukrudt.
78 pCt. Rent spiret Frø. Pris 65—82 Øre pr. Pd.
11) Hundegræs solgt for 72 Øre pr. Pd.
77 pCt. Rent Frø med 79 pCt. Spireevne, 0*0 pCt.
Ukrudt, 61 pCt. Rent spiret Frø.
Middelgod Hundegræs:
86 pCt. Rent Frø med 94 pCt. Spireevne, 0*2 pCt. Ukrudt,
80 pCt. Rent spiret Frø. Pris 67—84 Øre pr. Pd.
12) Tungt Aff aidsfrø solgt for 16 Øre pr. Pd.
26 pCt. Rødkløver med O pCt. Spireevne.
14 — Sneglebælg — O — —
12 — Timothé — O — —
12 — Alsikekløver & Hvidkløver.
4 — Andet Kulturfrø.
27
18 pCt. Affald.
14 — Ukrudt (bl. a. 600 Kløversilke og 200 YM
Gulerod pr. Kilo m. m. m., ialt ca. 160000 Ukrudtsfrø pr.
Pd.). Da intet af Kulturfrøet spirer, kan denne Vare kun
gøre Skade paa Grund af det store Ukrudtsindhold.
13) Blødt Affaldsfrø solgt for 10 Øre pr. Pd.
17 pCt. Alm. Rajgræs med 64 pCt. Spireevne.
12 — Draphavre — 36 — —
12 — Ital. Rajgræs — 67 — —
11 — Ager-Hejre — 60 — —
17 — Andet Kulturfrø.
31 — Affald.
0-1 — Ukrudt.
Spireevnen af Kulturfrøet er saa lav, at det ikke kan be-
tale sig at købe denne Vare; man vil staa sig ved at købe
Græsser med høj Spireevne og selv blande dem.
Alle Prøverne er analyserede i det forløbne Foraar. Kun
en enkelt af Prøverne 3) svarer i Analyse og Pris fuldt ud til
en middelgod Vare. De under Mærkerne 4), 5), 6) og 9) an-
førte Prøver svarer omtrent til middelgod Vare, hvad Analysen
angaar, men Prisen er betydelig højere end den, for hvilken
saadanne Varer kunde købes i Foraaret. 1), 2), 7), 8) og 11)
svarer, hverken hvad Analysen eller Prisen angaar, til middel-
god Vare, og Frøblandingerne 12) og 13) bør ikke benyttes.
Resultatet af disse Undersøgelser viser, at ukontrolleret Frø kan
være gode Varer til rimelig Pris; men over Halvdelen af Prø-
verne er ringere end middelgode Varer, hvad Indholdet angaar,
og flere af dem er endda solgt til temmelig høje Priser. Det
turde være en kraftig Opfordring til Landmændene om først og
fremmest at sørge for at skaffe sig rent og spiredygtigt Frø
fra et godt Avissted ved Siden af, at de bør undersøge, hvor-
ledes Priserne staar i Forhold til Priserne for gode Varer fra
andre Forretninger.
Vni. Det ondartede Ukrudtsfrø.
Efter de under 16. Marts 1901 af Landbrugsministeriet ap-
• proberede Regler for Frøundersøgelser er nedennævnte Arter
at betragte som ondartet Ukrudt. Om den Hyppighed, hvor-
28
med disse Arter er forekomne i Prøver, undersøgte for Eenhed
i det forløbne Arbejdsaar, og i hvilke Mængder (Antal Frø pr.
Kilogram) skal meddeles i følgende Oversigt.
Kornblomst (Centaurea Cyanits) er fundet i:
6 af 423 Prøver Rødkløver med 38 Kom pr. Kilo (25—50)
4 — 4
—
Serradela — 110
— (40—240)
6—16
—
Havre — 28
— (6—60)
5 — 141
—
Alm. Rajgræs — 36
—
1—88
—
Ital. Rajgræs — 25
—
4—75
—
Ager-Hejre — 66
— (25—100)
4 — 208
—
Hundegræs — 63
— (50—100)
1—35
—
Eng-Rævehale — 62
—
2—93
— .
Draphavre — 38
—
1 — 13
—
Blodkløver — 25
—
1 — 1
—
LaaddenVikke— 125
—
1 — 1
—
Rug — 5
—
1—13
—
Frøblandinger — 60
—
Skjal]
ler (Rhinanthus crista gallij er fundet i:
1 af 141 Prøver Alm. Rajgræs med 50 Korn pr. Kilo
17 — 35
— ■
Eng-Rævehale — 82
— (50-150)
3—15
—
Fløjlsgræs — 193
(62 389)
5—93
—
Drapha^Te — 30
— ^25-50)
1 - 11
—
Stivbl. Svingel — 50
—
1—90
—
Eng-Svingel — 150
—
1—75
—
Ager-Hejre — 100
—
1 — 208
—
Hundegræs — 100
—
1 — 1
—
Blød Hejre — 40
—
2 — 4
—
Serradela — 20
—
3—16
—
Havre — 10
^ '. ^
Kløversilt
:e (Guseuta Trifolii) er fundet i:
17 af 423 Prøver Rødkløver med 39 Kom
pr. Kilo (10—250)
samt i 3
—
— — henh. 2300-1538-1600 pr. K.
5 af 120
—
Alsikekløver — 209 Kom
pr. Kilo (71—620)
samt i 3
—
henh. 1440-1285-920 pr. Kilo
1 af 23
—
Kællingetand — 60 Kom
pr. Kilo
1 — 208
—
Hundegræs — 50
—
2—13
—
Frøblanding —2975
- (600—5350)
29
„Storkornef* Silke (Cuscuta sp.J er fundet i:
42 af 423 Prøver Rødkløver med 106 Kom pr. Kilo (10—750)
samt i 4 — — — henh. 6726-2226-4000-4276
Kom pr. Kilo
1 af 120 — Alsikekløver — 340 Kom pr. Kilo
1 — 1 — LaaddenVikke —626 —
2-13 — Frøblanding —212 — (126-300)
De fire Prøver Eødkløver, der indeholder flere Tusind
„Storkomet" Silke pr. Kilo, har alle haft en usædvanlig høj
Kornvægt (2'26 — 2'50 Gr.); det er derfor utvivlsomt sydameri-
kansk Frø fra Chili, hvoraf der skal være kommet en Del til
Landet i det forløbne Aar. løvrigt er „Storkomef Silke pro-
centvis ikke fundet i saa mange Prøver som de to foregaaende
Aar. (Se Afsnit IX i Aarsberetning for 19®7o4-)
Vandg
renet Ranunkel {Ranuneulus repens)
er fundet i :
22
af 423 Prøver Rødkløver med 38 Kom pr. Kilo
(25 100)
1
— 118
—
Hvidklover — 71
—
18
— 69
—
Sneglebælg — 48
—
(25—150)
2
— 120
—^ .
Alsikekløver — 107
—
S2
- 141
—
Alm. Rajgræs — 210
—
(25-2500)
73
- 88
—
Ital. Rajgræs — 605
—
: (25—4226)
16
— 35
—
Eng-Rævehale— 279
—
(71—950)
4
— 15
—
Fiøjlsgræs — 264
—
(167-500)
13
— 93
—
Draphavre — 68
—
(26—115)
1
— 13
—
Blodkløver — 275
—
20
— 76
—
Ager-Hejre — 299
—
(26 960)
24
— 90
—
Eng-Svingel — 616
—
(26—2600)
1
— 12
—
Eng-Rapgræs — 100
—
1
— 11
—
Stivbl. Svingel— 50
—
17
— 41
—
Alm. Rapgræs —1614
—
(60 2900)
13
— 208
—
Hundegræs — 642
—
(50—2500)
6
— 13
—
Frøblanding —2170
— ._
(25-8750)
Gulerod (Daucus Carotajer fundet i:
307 af 423 Prøver Rødkløver med
2 — 120 — Alsikekløver —
2 — 19 — Lucerne —
1 — 88 — Ital. Rajgræs —
2 — 107 — Timothé —
316 Kom pr.Ejlo (26—10600)
134 — (125—143)
175 - (100—260)
700 —
50 —
30
1 af 13 Prøver Blodkløver med 26 Korn pr. Kilo
1—76 — Ager-Hejre — 60 —
2—13 — Frøblanding — 1000 —
Klinte (Agrostemma OithagoJ er fondet i:
1 af 1 Prøver Rug med 6 Korn pr. Kilo
2*) — 24 — Byg — 96 — (30—160)
7*)_16 — Havre —1262 — (740—2360)
1 —13 — Frøblanding — 280 —
Kiddike (Raphanics RaphanistrumJ er fundet i:
6 af 16 Prøver Havre med 233 Kom pr. Kilo (30—446)
Alm. Hejre fBromtis secalinusj er fundet i:
1 af 1 Prøver Rug med 30 Kom pr. Kilo
1 — 16 — Havre — 6 —
Sklerotier. Den hyppigst forekommende Art af Skle-
rotier er Meldrøjersvampens fClaviceps purpur eaj] disse er
fundne i:
27 af 423 Prøver Rødkløver med 40 Kom pr. Kilo (26—150)
3 — 141 — Alm. Rajgræs — 33 — (26—50)
1—88 — Ital. Rajgræs — 26 —
54 _ 107 — Timothé — 604 — (60-2450)
6— 7 — Fioringræs —37400 — (1600—71400)
6—12 — Eng-Rapgræs — 120 — (60—300)
1—19 — Luceme — 100 —
1— 1 — Rug — 30 —
1—24 — Byg — 20 —
1—16 — Havre — 20 —
12-93 — Draphavre — 33 — (26—63)
1—16 — Fløjlsgræs — 62 —
11 — 208 — Hundegræs — 70 — (60—126)
1_ 35 _ Eng-Rævehale— 60 —
1 — 2 — Stakløs Hejresvingel med 60 Kom pr. Kilo.
4—13 — Frøblanding med 72 Kom pr. Kilo (26—160)
Endvidere er der i 3 Prøver Rødkløver fundet Sklerotier
af Kløverens TraadkøUe (Typhula Trifolii) i et Antal af
26—60 pr. Kilo, og i 1 Prøve Timothé 60 pr. Kilo. Sklerotier
*) Prøverne af sydrussisk Avl.
31
af Kløverens Bægersvamp (Selerotinia TrifoliorumJ er fun-
det i 2 Prøver Eødkløver (henh. 26 — 41 pr. Kilo).
Af Brandkorn er der i 1904 — 05 fundet følgende Arter
Draphavr e-Brand fUstilago perennansj i 19 Prøver Drap-
liavre med 25 — 150, i Gennemsnit 44 pr. Kilo, og Hejre-
Brand (Ustilago bromivoraj i 47 af 75 Prøver Ager-Hejre med
25—43800, i Gennemsnit 4879 pr. Kilo.
IX. Dyr, fundne i Frøprøveme.
1) Rævehale-Myggen fOligotrophus Alopecuri). I alle»
de i 1904 — 05 undersøgte Prøver af Eng-Rævehale er der
fundet Larver. Antallet af angrebne Kom har varieret mellem
6100 og 524000 pr. Kilo og har i Gennemsnit været 93588,
hvilket vil sige, at i Gennemsnit ca. 8*4 pCt. af Frøet har været
ødelagt af denne Larve.'
2) „Aal" (Tylenchics sp.J i Græsfrø. Den tidligere fundne
Dværgrundorm i Fløjlsgræskom er i Aar fundet i Korn af
denne Art, indblandede i 63 Prøver Hundegræs med 50 — 4000,
i Gennemsnit 1543 pr. Kilo, samt i 4 Prøver Fløjlsgræs med
henholdsvis 1000—22000 Kom pr. Kilo.
„Aal'' i Hundegræskorn er bemærket i 56 af 208 Prøver
Hundegræs med 50 — 3000, i Gennemsnit 986 pr. Kilo.
Endelig er „Aal'' fundet i 4 Prøver Stivbl. Svingel med
500—2000, i Gennemsnit 1125 pr. Kilo.
3) Snudebillelarver (Bruchus sp.J er fundet i 69 af
423 Prøver Rødkløver med 250—12 000, i Gennemsnit 1351 an-
grebne Kom pr. Kilo.
X. De bedste Prøver 1904—1905.
For at give en Forestilling om, hvad der kan præsteres
af rent og spiredygtigt Frø, meddeles hosstaaende Oversigt
over de højeste Tal, der i det forløbne Aar er fundne hen-
holdsvis for Renhed og for Spireevne af de hyppigst under-
søgte Frøsorter*):
*) Det bemærkes, at de for hver enkelt Art anførte Renheds- og Spi-
ringstal ikke gælder samme Prøve. Ved den angivne Spireevne er
de haarde Kom ikke medregnede.
32
Spire -
Renhed evne
Ager-Hejre 98-7 lOO'O
Eng-Svingel 99*7 99-6
Stivbl. Svingel... 91-4 90-0
Alm. Rapgræs . . . 96-0 91*5
Eng-Rapgræs 97-4 820
Hundegræs 96-3 99*0
Runkelroe 98-8 lOO'O
Gulerod 96-8 95*0
Turnips 99-8 lOO'O
Kaalroe 99-6 100-0
Spire-
Eenlied evne
Rødkløver 99-6 98-6
Hvidkløver 99-3 96'5
Alsikekløver 98*9 99-6
H.-Sneglebælg . . . 996 98-5
Lucerne 99-1 96.3
Rundbælg 981 97-3
Alm. Rajgræs. . . . 99*3 98*5
Ital. Rajgræs 994 lOO'O
Timothé 99*6 99-8
♦Eng-Rævehale . . . 90*9 90-0
Draphavre 97*2 96-0
Det fortjener at bemærkes, at de Prøver af Græsfrø, der
er opgivet at være af dansk Avl, i det Hele har en Spire-
evne, der er højere end den gennemsnitlige. Det gælder saa-
ledes Prøver af Alm. og Ital. Rajgræs, Eng-Svingel, Hundegræs
og Alm. Rapgræs. Men desværre er Renheden i Regelen
lav; af de i Aarets Løb indkomne Prøver har dog enkelte
haft en god Renhed.
Af de 223 Prøver Hundegræs, der i det forløbne Aar er
undersøgt, er Avisstedet kun opgivet for 37 Prøver; deraf er
15 opgivne som australske (newzealandske) og 13 som danske.
I Gennemsnit havde de 15 australske Prøver en Renhed af
80*8 pCt. og en Spireevne af 91*9 pCt. (Rent spiret Frø
74'3 pCt), medens de 13 danske Prøver i Gennemsnit havde
en Renhed af 88 pCt. og en Spireevne af 96*6 pCt. (Rent
spiret Frø 85*1 pCt.). Da Forsøgsstationernes Dyrkningsforsøg
stadig viser, at det australske Hundegræs giver ca. 20 pCt.
mindre Udbytte end det danske, synes der ikke at v-ære megen
Mening i at benytte det australske Hundegræs, selv om det
koster et Par Øre mindre pr. Pd. end det danske. Avlere af
Hundegræs, der har god gødningskraftig Jord og rigelig Ajle,
siger, at det er en god Forretning at dyrke Hundegræs. (Ud-
byttet 400—700 Pd. pr. Td. Ld.)
Ogsaa af andre Græsarter fremkommer der meget smukke
Partier af dansk Avl. En Avler paa Møen indsendte saaledes
i Vinter en Prøve Italiensk Rajgræs, der havde en Renhed af
99 pCt. og en Spireevne af 100 pCt. Paa Forespørgsel med-
delte han, at det var en Gennemsnitsprøve af hans Avl 1904,
33
der svarede til 1870 Pd. pr. Td. Ld. Fra den samme Avler
har vi i dette Efteraar modtaget en Prøve af hans Avl af
Italiensk Rajgræs 1906; den viste sig at have en lige saa fin
Renhed og Spireevne som Prøven af Avl 190B ; Udbyttet i
1905 svarede til 1730 Pd. pr. Td. Ld. Vedkommende Frøavler
(Lærer Hansen, Hjelm Skole) har god, gødningskraftig Jord og
anvender indtil 260 Centner Ajle (ca. 86 Tdr.) pr. Td. Ld.
Han har ingen særlige Rensemaskiner; men Rajgræsset staar
saa tæt, at der ikke bliver Plads til andre Plantearter; det er
den bedste Maade at tilvejebringe rent Frø paa.
Det bør erindres, at Frø med høj Spireevne i Regelen
ogsaa spirer hurtigt og derfor giver det kraftigste og jævneste
Plantedække i Marken. — Alle andre Forhold lige, bør man
derfor tilstræbe at faa Frø med høj Spireevne; en Frøprøves
Værdi stiger med Spireevnen, men i langt stærkere Forhold
end denne.
XI. Frøets Vandindhold.
Mængden af det af de undersøgte Prøver ved Tørring
ved 100® i 4 Timer afgivne Vand, har i Gennemsnit, Maximum
og Minimum været følgende:
Gennemsnit Lavest Højest
Rødkløver 8-6 64 10*7
Hvidkløver 77 60 90
Alsikekløver 81 6-6 116
H.-Sneglebælg .... 8-9 8*0 97
Turnips 62 6-6 68
Kaalroe 6-3 60 67
Gulerod 67 6-2 7*2
Runkelroe 9-3 7-0 11-0 .
Eng-Svingel 97 81 12-3
Ager-Hejre 10-6 86 13*6
Alm. Rapgræs . ... 9-8 81 11*9
Hundegræs 84 67 10*6
Braphavre 86 7-0 109
Timothé 9-8 85 11*2
Eng-Rævehale .... 8-6 67 117
Alm. Rajgræs .... 105 8*4 13*4
Ital. Rajgræs 9*9 8*2 12*2
3
34
XII. Gaffeldelt Limnrt.
I Aarsberetoingen for 1900 — 1901, Afsnit XV, har O. Ros-
trup givet en Meddelelse om denne Ukrudtsplante og den
Hyppighed, hvormed dens Frø optraadte i de undersøgte Rød-
kløverprøver i vedkommende Arbejdsaar. — Dette Ukrudtsfrø
findes stadig i ikke faa Rødkløverprøver, men dog sjælden i
større Mængder. At det imidlertid, iselv naar der kun forekommer
mindre Mængder af det i Kløveren, kan gøre synlig Skade,
vil fremgaa af nedenfor anførte Punkt af en Forespørgsel fra
en Forretning og Frøkontrollens Svar derpaa, der fandtes i
„Andelsbladef* Nr. 33 for 19. August d. A.
„Hvorledes kan det være, at Frø, der kun indeholder V« pCt. Ukrudts
eller mindre — altsaa prima Frø — kan give en Afgrøde, der i saa frem-
trædende Grad indeholder Limurten, at denne tilsyneladende udgør- en
ikke ubetydelig Procentdel af Bestanden ?^^
Svaret var saalydende:
„Angaaende Spørgsmaalet om „Gafieldelt limurt*^ skal oplyses, at denne
er en alenhøj ruhaaret Ukrudtsplante, ofte med et stort Antal Stængler^
hver med mange hvide Blomster. Frøene af den fandtes oprindelig kun
i Rødkløver &a Rusland, men findes nu ogsaa jævnlig i Kløver fra
Mellemeuropa (Bøhmen, Måhren, Schlesien og tilgrænsende Lande). Første
Aar •— altsaa Udlægsaaret — har Planten kun Gnmdblade; tidlig næste
Foraar skyder Stænglerne i Vejret i første Aars Græsmark op over Kløver
og Græs. Denne Ukrudtsplante ses derfor meget tydelig. Da den tillige
har meget smaa Frø, behøves der kun en lille Procentdel af dem i Kløver-
frøet, for at den skal vise sig i Marken.
1000 Frø af Redkløver vejer ca. 1-76 Gr., medens 1000 Frø af Gaffel-
delt Limurt kun vejer ca. 0*75 Gr.
Saas der 10 Pd. Rødkløver pr. Td. Ld. af en Vare, der f. Eks. inde-
holder 0*5 pGt. Gaffeldelt Limurt (altsaa et Ukrudtsindhold, der svarer til
Gennemsnitstallene for almindelig gode Handelsvarer af Rødkløver i 1904)^
saar man ca. 35000 Frø af Gaffeldelt Limurt pr. Td. Ld. Da Frøene af
denne Ukrudtsplante i Regelen spirer meget villigt, vil man i sin første
Aars Græsmark med en saadan Udsæd let faa en å. to Planter af den pr.
Kvadratalen, og da Planterne, som nævnt, er store, høje og tidlige, vil
man forstaa, at de kan fylde svært i Marken. Selv med et Indhold af
0*1 pCt. af dette Ukrudtsfrø i Rødkløveren — altsaa kun en Femtedel af
Gennemsnitsind holdet af Ukrudt i Rødkløver fra 1904 •— vil Limurten,
naar Voksevilkaarene er gunstige for den, kunne findes paa hveranden-
tredje Kvadratalen i Marken.
Dette Ukrudts&ø, som man tidligere næppe har givet tilstrækkelig
nøje Agt paa -- ja har regnet for et fordelagtigt Tegn ved Rødkløver-
frøet, fordi det kunde tyde paa, at det var fra Rusland — maa man derfor
for Fremtiden saa vidt muligt søge at undgaa i Rødkløveren.
35
Det skal dog tilføjes, at Gafifeldelt Limurt kun kan formere sig ved
Frø; da Frøet først modnes i August Maaned,. kan Planterne ikke naa at
sætte modent Frø før Høhøsten; sørger man derfor for, at Planterne ikke
kommer til at kaste Frø, finder man dem ikke igen i Marken de efter-
følgende Aar.**
Som Eksempel paa, hvor hurtigt Gaffeldelt Limurt spirer,
kan anføres, at en i dette Efteraar i Forsøgshaven høstet Prøve
af dette Frø, der blev lagt til Spiring paa det Jacobsenske
Spireapparåt den 31. Oktbr., to Dage efter var spiret med 92
pCt. og 6 Dage efter med ialt 97 pCt. af det til Spiring lagte
Frø. Dette Frø spirer saaledes hurtigere end alle de Sorter
Eulturfrø, der saas i Udlægsmarken, saa det er ikke saa under-
ligt, at selv en lille Mængde af disse Frø i Kulturfrøet kan
gøre saa synlig Skade.
Xni. Hvormeget Frø kan en Plante give?
I Aarsberetningen for 1901—1902 i Afsnit XVIII har O.
Eostrup givet en Meddelelse om „Hvad kan der komme ud
af en Blomst" efter et større Antal Tællinger af Frøene i
Blomsterne af en Række Arter.
I den forløbne Sommer har jeg foretaget enkelte Tællinger
af det Antal modne Frø, som een Plante af enkelte af de al-
mindeligste Ukrudtsarter kan præstere. Antallet er selvfølgelig
meget varierende efter Plantens Art og efter Voksestedet.
En Vild Gulerod (Datecus Carotajj der stod frit paa en
Jæmbaneskraaning, havde saaledes 97 fdldt udviklede Stor-
skærme; i Gennemsnit indeholdt hver Skærm ca. 1160 udvik-
lede Frø; hele Planten gav altsaa ca. 110 000 Frø (Delfragter).
Tillige optaltes det, hvormange Frø en Del Planter af Vild
Gulerod,, der stod i en Græsmark, bar. De viste sig i Gennem-
snit efter 7 Tællinger at give ca. 4000 Frø pr. Plante, d. v. s.
ca. 3*3 pCt. af det Antal Frø, som den fiitstaaende Plante bar.
Lancetbladet Vejbred {Plantago lanceolata). En kraf-
tig Plante i en Græsmark bar 56 Aks med i Gennemsnit 270
modne Frø pr. Aks — altsaa ca. 16000 Frø paa hele Planten,
medens 6 mindre Eksemplarer i samme Græsmark i Gennem-
snit gav ca. 2600 Frø pr. Plante.
Hvid Okse øje (Chrysanthemum Leucanthemum). En vel-
udviklet Plante i en Græsmark havde 80 Kurve, hver med i
3*
36
Grennemsnit 325 Frø; hele Planten bar altsaa ca. 26000 Frø.
6 mindre, af Græsset trykkede Planter gav fra 1300—4000 Frø
pr. Plante.
Ager-Svinemælk (SonchiLS arvensis). I en Havremark
optaltes der 70 af disse Planter paa 10 Kvadratalen. 6 af
disse Planter havde fra 13 — 22 Kurve pr. Plante, hver med
150—200 Frø, altsaa ca. 3000 Frø pr. Plante.
Lugtløs Kamille fMatricaria inodora), I Forsøgshaven
fandtes et særlig kraftigt, fritstaaende Eksemplar af denne Art,
der bar 1067 Kurve, som ved Optælling af 10 Kurve viste sig
at indeholde 290 modne Frø pr. Kurv; Planten skulde herefter
ialt give ca. 310 000 Frø. Ved en Spiringsundersøgelse af Frøene
spirede disse med 97 pCt. i 6 Dage; det vil altsaa sige, at
Planten har givet ca. 300 000 spiredygtige Frø. En anden
fritstaaende Plante af samme Art gav ca. 130000 Frø.
Endelig optaltes Frøene paa en Ag er- Tids el-Koloni /^Oir-
sium arvensej paa en Vejkant, hvor der paa en Kvadratalen stod
ca. 25 kraftige Stængler af denne. Disse bar fra 65 — 127 Kurve
hver; nogle af disse indeholdt slet ingen eller kun enkelte ud-
viklede Frø, medens andre indeholdt indtil 80 udviklede Frø.
En middelstor Stængel bar ialt ca. 4500 udviklede Frø.
Af ovenstaaende vil det fremgaa, at det er ganske over-
ordentlig store Mængder Frø, som kraftige, fritstaaende Ukrudts-
planter kan præstere, medens Planter af de samme Arter, naar
de vokser mellem Kulturplanter og trykkes af disse, giver en
Frømængde, der er en ringe Procentdel af den Mængde, som
en fritstaaende Plante kan levere. Er Bestanden af Kultur-
planter tilstrækkelig kraftig, vil Ukrudtsplanterne ofte derved
ganske forhindres i at bære Frø.
Det viser tilstrækkelig tydeligt, hvor vigtigt det er, at man
ikke alene bekæmper Ukrudtet i Marken, men at man ogsaa
passer nøje paa, at de kraftige, fritvoksende Ukrudtsplanter
ved Veje, paa Gærder og Grøftekanter og lignende Steder
bliver slaaet af i Tide, saa de ikke kommer til at bære Frø.
Dette burde ogsaa paases ved Amts- og Kommuneveje og paa
Statsbanernes Terræn.
Generaldirektøren for Statsbanerne har ved en stedfunden
Samtale om denne Sag lovet at foranledige, at der herefter
skulde blive benyttet godt, rent Frø til Besaaning af Jæm-
baneskraaninger og lign. Steder, idet det fra Frøkontrollens
37
Side blev tilbudt at være behjælpelig med Undersøgelse af de
Frøvarer, som skulde benyttes i dette Øjemed.
XIV. Kan Kornvægten af Rødkløver alene give Oplysning om
Varens Herkomst?
I Anledning af en gennem Bladene offentliggjort vildledende.
Advarsel udsendtes i Januar Maaned gennem Landbrugsbladene
og en Del Dagblade en saalydende Meddelelse:
„I den sidste Tid har der i flere Dagblade og Landbrugsblade været
indrj^et en „Advarsel" fra „En Frøhandler", i hvilken Landmændene
opfordres til kun at købe Rødkløver, hvoraf 1000 Frø vejer 1'85 Gr. eller
derover, da det skulde være Fi*ø, der var avlet i et Klima lig vort, medens
det fraraades at købe Rødkløver med lavere Komvægt end 1*85 Gr., da
det skulde være avlet i sydligere Lande.
I Anledning heraf skal følgende oplyses: I Tiaaret 1894—1904 er der
ved Statsanstalten „Dansk Frøkontrol" undersøgt over 2000 Prøver af al-
mindelig gode Handelsvarer af Rødkløver. I Gennemsnit har 1000 Frø af
disse Prøver vejet 1*75 Gr. Af Avl 1904 har Frøkontrollen undersøgt 49
Prøver, for hvilke Avisstedet kendes.
Efter Vægten af 1000 Frø og Avissted fordeler disse Prøver sig som
vist i følgende Tabel:
Rødkløver
9
Vægt af 1000 Frø (Kornvægten)
g
>
o
s
S
8
b
I ^
8^
Schlesisk.. 3
Rtissisk 9
Dansk og Norsk 2
Bohmisk 8
Måhi-isk 3
Rhinsk, Pfalzisk og Loth- I!
rmgsk 4
Fransk i 6
Italiensk i 3
Engelsk 3
Sydamerikansk (Ghilensisk). 4
Nordamerikansk 4
2
4
2
3
2
38
Fra de Avissteder, der staar øverst paa Tabellen, £aar vi det Frø^
der i Følge Statens Forsøg er det bedste for vore Forhold. Det ses, at
det meste af dette Frø har en Komvægt af 1*70—1*80 Gr., medens kun et
Par Prøver fra disse Avissteder har en Kornvægt af 1*85 Gr. eller derover.
De højeste Kornvægtstal findes nederst paa Tabelleh under de Avissteder,
hvorfra Frøet ikke passer under vore Forhold. Italiensk Bødkløver, der
absolut ikke bør btuges her i Landet, har i Beglen en meget lav Korn-
vægt (under 1*60 Gr.).
Af Kornvægten kan man saaledes aldeles ikke afgøre,
om et Frøparti egner sig til Brug her i Landet. „Advarslen"
fra „£n Frøhandler" er i saa Henseende vildledende. Man maa for-
lange Frø fra et af de gode Avissteder og handle med Forretninger, hvis
Avisstedsangivelser man absolut kan stole paa.
Naar „En Frøhandler" til Slut opfordrer Landmændene til at lade en
Prøve af det leverede Frø eftenmdersøge og til af Sælgeren at forlange
Bet til Erstatning, hvis denne Undersøgelse skulde vise, at Varen ikke
svarer til de stillede Garantier for Benhed, Spireevne og Vægt, kan det i
høj Grad tilraades Landmændene at følge dette Baad, da det er den bedste
Maade, hvorpaa man kan sikre sig at £aa gode Varer."
I det forløbne og det indeværende Arbejdsaar undersøges
der oa. 400 Prøver Rødkløver med opgivet Avissted (flere er
direkte indsendt hertil fra Avisstedet) for Komvægt og Ind-
hold af fremmed Frø. Prøverne er alle udsaaede til Observa-
tion i Forsøgshaven i Foraaret 1905. I den følgende Aarsbe-
retning vil der blive givet Meddelelse om Udfaldet af disse
Undersøgelser.
XV. Spiringsforsøg med Frø af vildtvoksende Planter.
I Frøkontrollens foregaaende 6 Aarsberetninger er oflfent-
liggjort en Række Spiringsforsøg med Frø af danske vildt-
voksende Planter. I hosstaaende Tabel er paa lignende Maade
samlet en Del af de nu afsluttede Forsøg af samme Art. Frem-
gangsmaaden ved Forsøgene har stadig været den samme som
de foregaaende Aar, hvorfor der vecbrørende denne kan hen-
vises til Meddelelserne desangaaende i Aarsberetningen for
1898—99. Bemærkes skal det dog, at Prøverne har ligget til
Spiring paa en ikke opvarmet Veranda.
De i omstaaende Tabel (Side 40—41) nævnte Arter kan
paa faa Undtagelser nær — Berberis vulgaris, Lathyrus silvester^
Lycopsis arvensis, Lamium intermedium og Oalium pcUustre —
grupperes i følgende 8 Klasser:
39
1) Alle eller de allerfleste Frø spirer straks eller
kort efter Lægningen:
Bumex nemorosics, Gypsopkila Vaccaria, Silene dichotoma (12
pCt. spirer dog 3. Foraar) Trifolium pratense,
2) Spiringen begynder straks eller kort efter
Lægningen, men strækker sig mere eller mindre
jævnt uden væsentlige Afbrydelser over en kortere
eller længere Række Maaneder:
Thalictruni minuSj Trifolium repens.
3) En større eller mindre Del spirer straks,
Hesten Vinter- og Foraarsspiring næste Aar:
Banunculus fluitans, Chrysanthemum segetum.
4) Alle eller de fleste Frø spirer 1. Foraar:
Lysimachia thyrsiftora, Solanum Dulcamara, Scabiosa succisa.
5) Største Delen spirer første Foraar, Resten 2.
IForaar:
Salianthtts pephides, drcaea lutetiana, Aegopodium Poda-
^raria,
6) Største Delen spirer 2. Foraar, Resten 3.
Foraar:
Hosa canina.
7) Spiring 1. og 2. Foraar, største Delen spirer 2.
IForaar:
Corylm Avellana, Carpimts Betulits, Euonymris europaea, AU
^hemilla vulgaris^ Lysimachia vulgaris, Scutellaria galericulata.
8) Spiring 1. og 2. Efteraar:
Alchemilla arvensis, Scandix pecten, Veronica hederifolia, Me-
lampyrum arvense.
Foruden de paa Tabellen anførte Arter kan det bemærkes,
^t for flere Arter — saasom en Prøve af Lychnis vespertina,
Thlaspi arvense og Geranium moUe m. fl. — afsluttedes Spirings-
undersøgelsen først i Løbet af det fjerde og femte Aar efter,
^t de var lagt til Spiring.
40
Hassel (Corylus Avellana L.)
Avnbøg (Carpinus Betulus L.)
Lund-Skræppe (Rumex nemorosus Schrad.)...
Strandarve {Halianthus peploides L.)
Gypsophila Vaccaria (L.)
Gaffeldelt Limiirt (Silene dichotoma Ehrh.) . .
Liden Frøstjerne (Thalictnim minus L.) ...
Flydende Ranunkel (Banunculus fluitans Lam.)
Berberis (Berberis yulgaris L.)
Benved (Euonymus europaea L.)
Hunderose (Rosa canina L.)
Alm. Løvefod (Alchemilla vulgaris L.)
Liden Løvefod (Alchemilla arven sis L.)
Rødkløver (Trifolium pratense L.)
Hvidkløver (Trifolium repens L.) .
Skov -Fladbælg (Lathyrus silvester L.)
Dunet Steffensurt (Circaea lutetiana L.)
Skvalderkaal (Aegopodium Podagraria L.)
Jomfrukam (Scandix pecten LO
Duskbl. Fredløs (Lysimachia thyrsiflora L.) . .
Alm. Fredløs (Lysimachia vulgaris L.)
Bittersød Natskade (Solantun Dulcamara L.) .
Vedbendbl. Ærenpris (Veronica hederifolia L.)
Ager-Kohvede (Melampyrum arvense L.)
Krumhals (Lycopsis arvensis L.)
Skjolddrager (Scutellaria galericulata L.)
Nyrebl. Tvetand (Lamium intermedium Fr.) . .
Kær-Snerre (Galium palustre L.)
Afbidt Skabiose (Scabiosa succisa L.)
Gul Oxeøje (Chrysanthemum segetum L.)
ti ^
^ "5-
å
'V,
00
"/..
00 !
"/.
01
7e
01
%
01
"/»
00
"/,
01 !
Juli 03 i
'%
01
"/..
00
7..
99
Vs
02
5/
/8
00
'7s
01
80'
/7
01
Sept.99
Aug03.
\
02
Aug. 01
^%
01
'V.
01
'%
03
%
03
"/s
01
'Vs
01
"/t
01
'Vs
00
7.
00
Vu
00
Vu
03
1
'7» 00
"/..oo
a 01
"/» 01
'7a 01
"/» 00
"/, 01
'7„03
"/, 01
-7... 00
"/,. 99
7.« 02
'/e 00
7.01
'7» 01
"/, 99
"/„ 08
% 02
7»oi
7.. 01
»4 01
'7.1 03
7, 02
7.. 01
7.01
7, 01
"/^ 00
"/s 00
7., 00
'7., 08
1*8
^00
s
>
o
42
70
7
1
5
55
10
32
79
58
1
1
19
14
13
*) Ved de 7 Arter, for hvilke Tallet for den samlede Spireevne er større end Summen
er de overskydende Procent i Spireevnen først spiret i Løbet af det flerde Aar,
41
2
U
å
ix
*
6
a
i^
S
1
1
1
1
m
00
1
O
fe
1
1
1
i
-o
ll
1
'5^
1^
^
^
^
1
<
1
-s
1^
S-
3
S4
£
>
O
1
e
8
P
*-5
ed
1
1
1
<
1
121
1
3
2
2
6
i"
'i
1
1.
1
9
1
1
1
1
a
1
IB
2
1
5
1
2
4
2
4
I
J
1
2
3
1
1
10
4
1
4
1
1
0
1
2
1
1
3
B
1
16
3
18
1
ll
I
25
6
2
34
1
)
5
1
1
6
&
1
g
1
6
1
4
20
1
1
26
18
2
5
9
76
45
7
15
61
6
39
52
2
11
2
7
5'
1
i
5
1
1
S
1
6
6
4
1
1
1
1
6
20
12
2
1
1
7
4
—
1
2
2
3
2
4
13
5
1
4
1
7
13
1
1
1
2
2
4
2
4
29
1
S4
4
6
1
2
— r
1
1
2.
' 35
i"
51
93
! y9*^
i U6
,88
88*^
'. 16
i 98*>
62
89
97
94*f
96*^
100
72
69
:
58
yo
97
73
75
æ
IH
25
af de for vedkommende Art i Tabellen anførte Spiringstal for de enkelte Maaneder,
efter at Frøet er lagt til Spiring.
42
XVI. Spireevnens Bevarelse hos Frø, nedgravet i Jorden.
D. 9. April opgravedes en af de d. 21. September 1899
nedgravede Prøver af Frø af Lancetbladet Vejbred og Ager-
Sennep (se Beretningen 1899 — 1900 og følgende) og lagdes til
Spiring samme Dag jævnsides med de i Frøkontrollen opbe-
varede Kontraprøver. Resultatet af Spiringsundersøgelsen ses
^f nedenstaaende Tabel:
. Dato
Lancetbladet Vejbred
(Plantago lanceolata)
Ager-i
(Sinapis
Sennep
arvensis)
Opbevaret i
Frøkontrollen
Nedgravet i
Jorden
Opbevaret i
Frøkontrollen
Nedgravet i
Jorden
"/.
0 pCt.
1 pCt.
51 pCt.
41 pCt.
"/.
1 -
7 -
3 -
10 -
'/.
13 -
11 -
3 -
11 —
"/s
26 -
0 -
0 -
3 -
"U.
10 -
1 —
1 -
1 ~
"U
19 -
2 -
0 -
0 -
"/,
4 -
1 -
0 -
. 0 -
73 pCt.
23 pCt.
58 pCt.
66 pCt.
Det ses, at de fundne Tal for Spireevnen i det hele er
noget lavere end de i Fjor fundne Tal; men skønt det nu er
^ Aar siden, at Frøene høstedes og nedgravedes, har de dog
Æaa langt fra mistet Spireevnen endnu. Som de foregaaende
Aar tiser det sig, at Lancetbladet Vejbred bevarer Spireevnen
bedst opbevaret tørt i Frøkontrollens Lokaler, medens Ager-
Sennep bevarer Spireevnen bedst nedgravet i Jorden.
For at faa en Oversigt over, hvorledes forskellige andre
Kultur- og Ukrudtsfrø bevarer Spireevnen i Jorden, blev der,
som meddelt i sidste Stykke af Afsnit XIV i forrige Aarsbe-
retning, i Fjor Efteraar nedgravet et større Antal Urtepotter i
Forsøgshaven. Urtepotterne indeholdt alm. Jord, og i hver var
det nedlagt 100 Frø i den midterste Trediedel af Jorden ; i alt
nedlagdes der 11 forskellige Arter af Kulturfrø og 7 forskellige
Arter af Ukrudtsfrø. Af de fleste Arter er der nedgravet 16
Gange 100 Frø i 8 Tommers Dybde under Jordoverfladen; end-
43
Frøsort
a-S
o 08
^&
Freenes Tilstand ved Saaningen
pCt. spirede
Anmærk-
ning
Bonkelroe
(Beta vulgaris)
Tørt opbevaret i Frøkontrollen
Nogle spirede, men friske
do.
do.
Turnips
{Brassica campestris
rapifera).
Tørt opbevai-et
Nogle Frø spirede
Enkelte — —
Ingen — —
Rødkløver
{Trifolium pratense)
Tørt opbevaret
Nogle Frø spirede
Enkelte — —
Ingen — —
Hvidkløver
(Trifoliam repens)
Tørt opbevaret
Enkelte Frø spirede
do.
do.
771
123
19
lidl
i
Eællingetand
(Lotus sp.)
Tørt opbevaret
Enkelte Frø spirede
do.
do.
Lucerne
(Medicago sativa)
Tørt opbevaret
Enkelte Frø spirede
do.
do.
20
Alm. Bajgræs
(Lolium perenne)
Tørt opbevaret
De fleste spirede og døde
do.
do..
76
1 m
44
u
b
pCt. spirede
§§
Anmærk-
Frøsort
11
Frøenes Tilstand ved Saaningen
~j?
■4->
1
nmg
<
'O
T3
rd
'd
0
Tørt opbevaret
1
45
n
29
Ib
Draphavre
3
De fleste spirede og døde
r>
1
n
»1
1
(Avena elatior)
8
do.
5
1
»1
«
6
13
do.
1
r»
Vt
11
1
0
Tørt opbevaret
w
28
80
n
58
Hundegræs
3
De fleste med lange, friske Spirer
28
25
1
n
54
(Dactylis glomerata)
8
do.
25
31
VI
»
56|
13
do.
20
30
n
n
50
0
Tørt opbevaret
12
50
5
2
69
Kornblomst
8
Ingen spirede
1
16
3
w
20
(Centaurea Cyanus)
8
do.
4
9
1
11
14
13
do.
2
8
1
ft
11
0
Tørt opbevaret
19
8
»1
16
42
Lugtløs Kaijiille
3
Ingen spirede
15
18
8
4
40
(Matricaria inodora)
8
do.
7
44
4
5
60
13
do.
8
34
6
7
55
0
Tørt opbevaret
33
45
8
14
100
Blære-Smelle
3
Flere med lange, friske Spirer
45
6
1
n
52
(Silene inflata)
8
do.
37
49
3
2
d
13
do.
16
56
14
2
ni
i — : -
II Prøvernefra
Kruset Skræppe
0
Tørt opbevaret
1
65
M
n
66^ 3 og 8 Tom.s
711 Dybde foru-
I lykkede_
(Rumex crispus)
13
Ingen spirede
»1
65
6
n
0
Tørt opbevaret
w
33
40
11
73
Lancetbladet Vejbred
3
En mindre Del spirede
20
51
2
11
73
(Plantago lanceolota)
8
Et Par spirede
n
58
«
1
59
13
Ingen spirede
n
70
i
»
5
75
0
Tørt opbevaret
49
27
6
12
94
Ager-Sennep
3
Et Par spirede
15
18
3
16
52
(Sinapis arvensis)
8
Ingen spirede
8
40
6
16
69
'
13
do.
14
40
3
17
74
45
videre er der af hver Art nedgravet 6 Gange 100 Frø i 3
Tommers Dybde og 6 Gange 100 Frø i 13 Tommers Dybde-
Den 9. April blev der af hver Art optaget en Urtepotte
fra hver af de forannævnte Dybder. Samme Dag blev Jorden
med Frøene udsaaet i store, flade Urtepottefade; de to Prøver
fra 8 og 13 Tommers Dybde blev saaet hver i sin Halvdel af
eet Fad. Prøven fra 3 Tommers Dybde blev saaet i den ene
Halvdel af et Fad, medens en Prøve paa 100 Frø af samme
Frøart, som havde været opbevaret i en Papirspose i Frøkon-
trollens Arbejdslokaler, blev saaet i den anden Halvdel af Fadet.
Alle Fadene stilledes paa Borde i Frøkontrollens Veranda
og blev med Hensyn til Varme, Fugtighed o. s. v. behandlet
saa vidt muligt ganske ens.
Efterhaanden som Frøene spirede, blev Spirerne talt op og
trukket op af Jorden eller klippet af. Resultatet af Optællin-
gerne vil ses af foranstaaende Tabel.
Rug fSecdle cereakj^ Havre fAvena sativaj og Klinte {Agro-
stemma Oithago) var mellem de nedgravede Arter. De er imid-
lertid ikke medtaget i Tabellen, da alle de i Jorden nedgra-
vede Frø viste sig at være døde; de fleste var allerede spirede
stærkt i Jorden, andre var raadne.
Af Tabellen vil det ses, at af alle Kulturfrøene var flere
eller færre af de i Jorden nedgravede spirede, da de blev tagne
op. Men medens de allerfleste af „Frøene" af Alm. Rajgræs og
Draphavre tillige var døde, viste det sig, at en stor Del af de
andre Arters Frø helt eller delvis havde bevaret Livet. Som
det var at vente, er der i Regelen flest døde (færrest spiredyg-
tige) Frø i 3 Tommers Dybde. Luften hat i højere Grad haft
Adgang til disse Frø, ligesom de i langt højere Grad har
været udsat for stærke Forandringer i Temperaturen og til
Dels ogsaa i Fugtighed. I et Par Tilfælde (Rødkløver, Kæl-
Ungetand og Lancetbladet Vejbred) sjmes de Frø, der har
ligget i 8 Tommers Dybde (Bunden af Pløjelaget), at have be-
varet Spireevnen daarligst; det er dog næppe muligt endnu at
klare, om dette er et Tilfælde eller en Regel; Forsøgene vil
blive fortsat de efterfølgende Aar; man kan da mulig faa
Forklaring paa dette Forhold.
Men iøvrigt forklares Svingningerne i de fundne Spirings-
procenttal derved, at der kun er lagt 100 Frø til Spiring for
hver Dybde; med et forholdsvis saa lille Antal kan man ikke
undgaa ret betydelige Svingninger i Resultaterne.
46
Af Kulturfrøene har Bælgplanternes Frø forstaaeligt nok
klaret sig bedst. Mærkeligt er det, at „Frøene'^ af Hunde-
græs har vokset saa godt efter Optagningen, skønt største
Delen var spiret, før det blev taget op. Nu vil det jo vise
sig, hvorledes de vil forholde sig de efterfølgende Aar.
Naar undtages Klinte, hvor alle Frø var døde, og Korn-
blomst, hvor Spireevnen af de nedgravede „Frø" var gaaet
betydelig ned, har Frøene af de andre fem Ukrudtsplanter be-
varet Spireevnen særdeles godt i Jorden, omtrent ens i alle 3
Dybder. Naar vi sammenholder disse Resultater med de foran
givne Oplysninger om, hvormeget Frø en Del af disse Ukrudts-
planter kan præstere, forstaar man, hvor vanskeligt det er at
holde Ukrudtet nede, og at der maa et stadigt og meget ener-
gisk Arbejde til, hvis det skal lykkes.
XVII. Personalet ved Dansk Frøkontrol i 1904—1905.
D. 1. Novbr. 1904 fratraadte Frøken Johanne Carstensen af
Helbredshensyn Stillingen som Assistent ved Bogføring og
Korrespondance. Ved Afskeden overraktes der hende enSølv-
skaal med følgende Inskription:
„Frøken Johanne Carstensen. Fra Dansk Frøkontrol med Tak
for 28 Aars samvittighedsfuldt og dygtigt Arbejde 1876—1904".
Fra s. D. overtog Magister scient. (Hovedfag: Botanik)
A. Didrichsen Stillingen som Assistent i Bogføring og Korre-
spondance.
I øvrigt har Assistenterne og de fast ansatte Medhjælpere
været de samme som i Aaret forud. I den travle Tid (Januar
— ^Maj) maatte der paa Grund af det forøgede Arbejde antages
Extra-Medhjælp i større Udstrækning end tidligere Aar.
XVin. Oversigt over „Dansk Frøkontrol"s Regnskab
fra 1. April 1904 tQ 31. Marts 1906.
Paa Side 47 findes en tabellarisk Oversigt over Regnskabet
i Finansaaret 1904—1905.
Naar Tilskudet fra Statskassen fradrages, har den samlede
Indtægt for udførte Analyser m. m. i Finansaaret 1904 — 06
været 9119 Kr. 98 Øre, hvilket er 2269 Kr. 98 Øre mere end
den paa Budgettet beregnede Indtægt af 6860 Kx, Statens
Tilskud var i 1904—06 6294 Kr. 66 Øre, hvilket er 666 Kr.. 46
Øre mindre end budgetteret.
47
Oversigt over „Dansk Frøkontrol^s Regnskab
fra 1. April 1904 til 31. Marts 1905.
Kr.
0.
Indtægter:
171 fuldstændige Analyser k 7 Kr.
12 - - å 5 Kr
187 - - å4-50Kr.
124 - — å 3-50 Kr
3 - - å2-50Kr
71 Renhedsanalyser k 8 Kr
8 - å 2 Kr
96 - å 1-50 Kr
79 Spiringsanalyser k 4 Kr
86 - å 3 Kl-
29 - å 2 Kr
140 — å 1-50 Kr
31 Silkebestemmelser k 3 Kr
19 Eomvægtsbestemmelser k 1*50 Kr
43 - åO-75Kr
10 Ægthedsbestemmelser å 1 Kr
5 Ilanalyser
Andre TJndersegelser
Salg af Frørester
Godtgørelse for Prøveudtagninger
Indkaldelseshonorar (for Frøprøver til Efteranalyse)
Indvundne Renter
Godtgørelse for Udlæg til Telegrammer, Fragt, Told o. 1.
For leverede Samlinger af Kultur- og Ukrudtsfrø.
Restancer 1903-1904
Tilskud fra Statskassen
lait...
1197
00
60
00
841
50
434
00
7
50
213
00
16
QO
142
5a
316
00
258
00-
58
00
210
00
93
00
28
50
32
25^
10
oa
23
00
26
75
27
25
34
00
115
00
64
67
8
06
76
00
4828
00
6294
55
15414
53
Udgifter:
Lønning til Personalet
Husleje af Arbejdslokalerne og Husl^egodtgørelse til
Bestyreren
Brændsel og Rengøring
Inventar og øvrige Rekvisitter
Forskellige Udgifter
Frekontrolkommissionen
lait. . .
Kr.
10332
1600
00
735
37
546
04
2098
41
102
34
0.
37
15414
53
13. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed
i Plantekultur.
Forsøg med Eftersaaning af mislykkede Udlægamarker
samt Udlæg i* Rng.
Forsøg, med Eftersaaning af mislykkede Udiægsmarker er
med Understøttelse af det kgl. danske Landhusholdningsselskab
udført paa Ørsløv Skolelod i Aarene 1877 til 1886 af afdøde
Statskonsulent P. Niejs^n. De første Aars Resultater ha^r
P. Nielsen selv beairbejdet og meddelt i Tidsskrift for Land-
økonomi*), Nærværende Beretning omfatter dog hele Forsøgs-
perioden, og Resultater af Eftersaaningsforsøg paa Askov For-^
søgsstation og Kulturer paa Landbohøjskolens Mark er desuden
medtaget her.
Beretningen er udarbejdet af Assistent E. Lindhard.
BMtyrtnisaf Statens. FtrtafiviiicMHJMil i Plaiitekiltir.
Indledning.
Hver Gang en tør Forsommer har medført mangelfuld
Spiring af Kløvet- og Græsfrøet i vore Udiægsmarker, bliver
Spørgsmaalet om . Fftersaaning igen levende for Landmanden.
Han staar da overfor Valget, at ompløje TJdlægsmarkeh og
fuldstændig undvære sin 1. Aars Græsmark i det følgende A*i^
eller at nøjes med en tarvelig, ukmdtsfyldt Mark, hvis' det' 4^
*) 5. E. 3. Bd. S. 252. '
60
ikke skulde vise sig muligt ved fornuftig og rettidig Efter-
saaning at udbedre Skaden.
Men ikke alene i de enkelte Aar, hvor hele Marken slaar
fejl, har Spørgsmaalet Interesse. Det er altid nyttigt at vide,,
hvad der kan gøres for at bøde paa Mangler i Græsmarken*
Plantebestand. Udbyttet afhænger i saa høj Grad af, om de
rette Planter er til Stede i et passende Antal, og der er næsten
altid Pletter, Huller og Mangler i Udlægsmarken. Manglerne
kan være meget forskellige og de kan have mange Aarsagerr
Frø med mangelfi:^d Spireevne, daarligt Sædebed, for grutid
eller for dyb Nedfældning af Frøet, hvorved navnlig de smaa-
frøede Arter spirer slet. Lejesæd, der ofte ødelægger Udlægget
paa lave og muldrige Partier af Marken, solskoldede Pletter
og Pletter efter Komhobe, der har sjtaaøt for længe paa et
Sted. Kløveraalen kan svække og udtynde Kløverårterne, og^
Bægersvampen kan i vaade Efteraar og milde Vintre fuld-
stændig ødelægge Bælgplanterne. Og, selv hvor Marken om
Efteraaret staar lovende, kan Frost og Snelæg i Vinterens Løb
foraarsage slemme Huller i Plantebestanden. Et jævnt og tæt
Plantedække i den unge Græsmark er da Undtagelsen, større
og mindre Mangler er Regelen, selv der, hvor man til Udlæg
anvender bedste Frø og sammensætter sin Frøblanding med
Omhu og Forstand.
' Men Spørgsmaalet om Udlægsmaxkens Eftersaaning er
sammensat og vanskeligt at besvare. Opgaven bliver forskellig
alt efter Græsmarkens Formaal og Manglernes Art. Hvert
enkelt Tilfælde- maa bedetomes "og behandles for sig. Og der
kræves et meget indgaaende Kendskab til de enkelte Græs-
marksplanters Udviklingsmuligheder under forskellige Forhold
hos den, der paa dette Omraade vil give Baad og Vejledning.
Det er derfor næppe tilfældigt, at P. Nielsen^ der havde et saa
grundigt Kendskab til vore Græsmarkers Mangler og Fortrin,
samtidig med at han begyndte paa sine Undersøgelser over
Græsmarkens hensigtsmæssigste, Besaaning opto^ systematiske
Fprsøg vedrørende Eftersaaningen.
Fra ."1877. til 1886 hax P. Nieken åa, paa Ørsløy Skolelod
^jistillet en hel Eække Forsøg til Belysning af dette Spørgs-
^aal., De første ^ars Resultater af dis^e har han meddelt ved
Foredrag i Landhusholdningsselskabet i 1879 og 1881 og
senere offentliggjort i Tidsskrift for Landøkonomi. Nærværende
6X
Beretning omfatter Resujtftteme fra hele Perioden for hver af
de heri omhandlede Forsøg, saavel de første, for hvilke
P. Nielsen selv hax gjort Rede, som de sidste, der. ikke tidligere
har været offentliggjorte.
De Spørgsmaal, der gennem disse Forsøg ønskedes be-
svarede, var efter P. ^ie&en- følgende :
1. Spirer Frøet af Græsser og Bælgplanter lige saa
godt, naardet saas ved Midten af September,
som naar det udsaas til sædvanlig Tid i Udlægs-
marken om Foraaret?
2. Vil de fremspirede Planter véd en saa sildig Ud^
sæd blive kraftige nok til at modstaa Vinter-
kulden?
3. Hvilke Arter egner sig bedst til Eftersaaning om
Efteraaret, og hvilke er de mest haardføre?
4. Forudsat, at de om Efteraaret fremspirede Plan-
ter kan overleve Vinteren, vil de da opnaa et
saadant Forspring for Planter, der først frem-
spirer efter Udsæd om Foraaret, at de i første
Aars Mark kan give et betydeligt større Udbytte
end disse?
5. Vil der efter Udsæd af det samme Kvantum Frø
faas et tættere og mere frodigt Plantedække,
naar mislykkede Marker pløjes og behandles
godt med Harven, før Frøet saas, end naar dette
udsaas umiddelbart paa Stubjorden og kun ned-'
bringes med et Par Træk af Letharven?
Svaret søgtes gennem følgende enkelte Forsøg:
A. Forsøg med aftalte Frøkorn udsaaet om Efter-
aaret. (Ørsløv).
B. Forsøg med Frø af samme Prøve udsaaet uden
Dækfrugt i September og April. (Ørsløv).
Desuden er der af nyere Undersøgelser medtaget:
C. Frø af samme Prøve udsaaet liden Dækfrugt til
forskellig Tid om Efteraaret. (Landbohøjskolen).
D. Eftersaaning paa let Sandjord i Jylland. (Askov).
i*
52'
Tftlk«hftiidliiif| og Tekst.
Ved Opgørelsen er det tilstræbt at gøre alle Tal, som der kunde være
Tal©: om at sammenligne, ensbenævnte. Udbyttet er i samtlige Tabeller
saa vidt mulig angivet som Hø, og det er overalt omregnet til Centner
pr. Td. Land. Plantetallet er, hvor Spireevnen var ubekendt, beregnet
paa lOO Frø, og hvor denne var bekendt, paa 100 spiredygtige Frø.
Ved 2 Forsøgsrækker har det vist sig nødvendig at bibeholde en
Tvedeling af Perioden, saaledes at de &£ F. Nidsen tidligere oflfentliggjorte
Tabeller er holdt for sig selv. Der er nemlig den Gang samtidig med
Opgørelsen foretaget Forandringer og Udvidelser- i Forsøgsplanen. I alle
andre Tilfælde er Resultatet af hver enkelt Forsøgsrække gengivet i en
onkelt Tabel, og i Stedet for at opføre Resultaterne fra hvert enkelt Aar
er her angivet Gennemsnitsresultaterne for hele Perioden med en Til-
føjelse af højeste og laveste Udbytte. Herved opnaar man paa sancune
Tid Oversigt over Hovedlinierne og Indsigt i Forsøgets Enkeltheder. For
yderligere at forhøje Overskueligheden er Gennemsnitstallene udhævede.
Endelig er Græsser og Bælgplanter ved denne, i* Modsætning til den
gamle Opgørelse, holdt hver for sig.
Teksten er saavel ved Stoffets Ordning som i Enkelthederne holdt saa
nær de ældre Beretninger som mulig og ofte er disse uddragsvis lagt til
Grund for Redegørelsen. Hovedparten af Forsøgsarbejdet, saavel som de
Synspunkter ud fra hvilke Resultaterne er behandlet, skyldes da afdøde
Statskonsulent P. Nielsen selv.
A. Forsøg med kflaltelFrvkorn, udsaået om Efleraaret.
Forsøget falder i to Afsnit, IS^V^g til IS^Vgg*) (Tabel A l)r
og 18*2/g3 til IS^Vbe (Tabel A 2). Det er anstillet paa god, skør, ler-
muldet Jord i Bygstub efter Brak og Hvede, hvert Aar paa samme Maade.
Saatiden var i første Periode omtrent 15. September, i anden Periode
omtrent 1. September. Af flere Bælgplanter og Græsarter blev der af
hver Art udaaaet 200 Frøkorn paa gravet Jord, i første Periode dog kun
100 Frøkorn paa gravet Jord eg 100 Frøkorn paa ubehandlet Stubjord. I
begge Tilfælde blev Frøet nedbragt ved nogle Træk af en Rive. Paa den
gravede Jord blev de fremspirede Planter nøjagtig optalte i November
eller December Maaned, naar Frosten begyndte at indfinde sig. I Stubben
fandt derimod ingen Optælling Sted, da en saadan her viste sig praktisk
uigennemførlig. Endelig næste Sommer, i de første Dage af Juli, blev
samtlige Planter talte og vejede efter at være afskaame 1 til 1'/., Tomme
over Roden, '
I Tabellerne er Græsarter opførte for sig og Bælgplanter
for sig i Rækkefølge efter det Antal Planter, der har over-
vintret paa gravet Jord efter Udsæd af 100 Frøkorn.
' *) T. f. !.. 5. R. 3. B. S. 255t
58
Undersøger vi nu, hvad Svar Forsøget har givet paa det
første af de opstillede Spørgsmaal, om Græsmarks -
plaiiternes Frø kan ventes at ville spire lige saa
godt udsaaet ved Midten af September som om For-
aaret, da ses det ved et Blik paa Tabellernes forreste Rubrik,
at Spiringen har været særdeles tilfredsstillende. Af Græs-
arterne er gennemsnitlig fremgaaet 34, af Bælgplanterne
32 Planter af 100 Frø ved Udsæd 16. September (Tabel A 1),
ved Udsæd 1. September (Tabel A 2) henholdsvis 28 og 37
Planter. Til Sammenligning hermed kan tjene, at de almindeligt
dyrkede Kløver- og Græsarter paa 24 Udlægsmarker*) i Gennem-
snit har givet 26 Planter af 100 spiredygtige Frø. Spiringen
har altsaa her ved Efteraarssaaning uden Dækfrugt vist sig
kendelig bedre. Aarsagen hertil maa særlig søges i, at Fugtig-
heden om Efteraaret er højere end om Foraaret, samt i, at en
Mængde smaaFrø i Udlægsmarken bliver nedbragt for dybt**),
hvilket næppe har været Tilfældet i dette P^or^øg, hvor Frøet
kun har været nedfældet med en Haandrive.
Ogsaa det andet Spørgsmaal, hvordan de fremspirede
Planter vil være i Stand til at overvintre, er belyst
gennem dette Forsøg, idet Planterne har været optalt baade
Efteraar og Foraar. Resultatet er her langt fra saa gunstigt
som for Spiringens Vedkommende.
Ved Udsæd 16. September er overvintret 20 Planter efber
100 Frø, eller 58 % af de fremspirede Planter, som Gennem-
snit af alle Græsarterne og kun 8 Planter, eller 26 % af alle
fremspirede Planter, af Bælgplantearterne.
Ved Udsæd 1. September er Forholdet kendeligt bedre,
nemlig henholdsvis 24 Planter af 100 spiredygtige Frø, eller
80 7o af alle fremspirede Planter, af Græsarterne og 13 Planter,
eller 36 %, af Bælgplanterne.
I de tidligere omtalte 24 Udlægsmarker overvintrede i
Gennemsnit, alle Arter taget under et, ca. 78 7© af samtlige
Planter. I nærværende Forsøg efter Udsæd d. ^^9 overvintrede,
beregnet paa samme Maade, derimod kun 47 %, ved Udsæd
d- Vs ^^S 66 7f- Den sildige Efteraarssaaning har saaledes
*) Undersøgt af P. Nielsen i Aarene 1877 til 1881. T. f. L. 5. R. 1. B.
S. 598.
**) Se T. f. L. 4. R. 12. B. S. 660.
54
Tabel Al.
100 Frøkorn af hver Art udsaaet d. 15. September IS^Vts— 18«^/,
dels paa gravet Jord, dels paa Stubjord.
Ørsløv Skolelod.
82}
Antal Planter af 100 Frøkorn ud-
saaet paa:
Plantens Navn
Af 100
frem-
spirede
Planter
over-
vintrede
paa
gravet
Jord
Grøn-
vægt pr.
Plante
i Gram
|r Græsarter.
1 ! Draphavre
2 ij Blød Hejre
3||Alm. Rajgræs
4 i Eng-Eævehale
5 Agerhejre
6 Timothé
7 Italiensk Bajgræs
8 Engsvingel
9 Hundegræs
10 Stivbladet Svingel
11 Alm. Rapgræs . .
12 Eamgræs
13 Fløjlsgræs
Gennemsnit .
Bælgplanter.
Humle-Sneglebælg.
Gul Rundbælg
Blodkløver.
Sildig Rødkløver.
5 1 Tidlig Rødkløver
, „ Fp^er-I^ucerne .^,
7 Alsikekløver
8 Hvidkløver
Gennemsnit
S5
Tabel A2.
200 Frøkom af hver Arfc udsaaet uden Dækfrugt d. 1. September
IS^Vss— IS^Vsc paa gravet Jord. •
Ørsløv Skolelod.
Plantens Navn
10
11
12
13
15 i
Af 100 spiredygtij^é Frøkom
fremgik An-
tal Planter
Græsarter.
Blød Hejre . . .
Agerhejre
Draphavre
Alm. Rajgræs
Italiensk Rajgræs
Engsvingel
Eng-Rævekale
Timothé
Gulaks
Stivbladet Svingel . . . .
Hundegræs
Pløjlsgræs
Alm. Rapgræs
Kamgræs
Fioringræs
Gennemsnit
Bælgplanter.
Humle-Sneglebælg. .
Gul Rundbælg . .'
Poder-Lucerne •
Sildig Rødklfirver.
Tidlig Rødkløver, Europa . . ,
Tidlig Rødkløver, Amerika . .
Hvidkløver
Alsikekløver ...........
Gennemsnit . . .
S's
52
42
45
44
40
41
27
24
18
19
21
19
10
14
7
w 3
40
35
80
33
43
U
21
36
Ved Optællingen
d. \, fandtes:
Antal Planter
étt
1Sfi
®'^
S
••■^
C'*S
Q
S-'
w
53
46
41
30
30
20
26
21
21
15
14
13
8
7
24
27
20
14
13
10
O
7
6
13
P-r-
« >
Bi
2 >
« o
CQ
149
100
69
164
89
33
1
3
7
O
1
13
2
1
O
Udbytte
a '
I
102
110
91
S8
73
70
96
86
108
82
67
70
85
39
38
80
31
18
8
2
3
0*51
O
0-5
55
57
35
40
23
18
33
20
113
303
1-27
2-25
1-93
0-51
013
0*22
0-03
0-04
0*12
0-24
0-07
010
0-74
1-00
2-39
0-28
0-38
0-46
0-31
0-46
0-20
0-61
20
31
13
21
15
3
0-6
1
01
01
0-3
0-8
01
01
71
6
5
0-8
1
0-8
0-6
0-6
0-3
1-9
86
givet et maadeligt, den tidlige Saaning derimod et ret tilfreds-
stillende Resultat. Tages Græsarterne for sig, har Resultatet
endogsaa været særdeles tilfredsstillende. Anderledes med
Bælgplanterne, selv om den tidlige Saaning ogsaa for disse
har bevirket nogen Fremgang. Undersøges hvert Aar for sig^
da har Kløverarteme overvintret ret godt i 3 Aar af 9, men i
6 Aar af 9 er de gaaet næsten fuldstændig bort. Ved sildig
Saaning har de kun overvintret 1 Aar af 5, ved den tidlige
2 Aar af 4. Gul Rundbælg og Humle-Sneglebælg har holdt
sig betydelig bedre. Ved den tidlige Saaning har de kun
slaaet fejl 1 Gang i 4 Aar, ved den sildige Saaning har Rund-
bælg slaaet fejl 3 Gange og Sneglebælg 2 Gange i 6 Aar.
Svaret paa det andet Spørgsmaal bliver da ret betinget og
vil omtrent lyde saaledes: Bettidig udsaaet, nødig alt for langt
ind i September, Jiar de fleste Græsarter overvintret ret tilfreds-
stillende, medens Bælgplanterne og navnlig Kløverarterne, selv om
de fra Efteraaret har været vel udviTclede^ hun undtagelsesvis har
overvintret godt
Det tredie Spørgsmaal lød: Hvilke Arter egner sig
bedst til Eftersaaning om Efteraaret, og hvilke er
de mest ha ard føre? Ogsaa til Løsning af dette Spørgsmaal
giver disse Forsøg os nogen Vejledning.
I Tabellerne er Arterne opførte i Rækkefølge efter det
gennemsnitlige Antal overvintrede Planter af 100 Frø. Disse
Tal er dog ikke noget direkte Udtryk for Vinterfastheden
(Haardførheden). Adskillige Forhold, har Indflydelse paa
Plantetallet, blandt andre Frøets Størrelse. P. Nielsen op-
stillede den almindelige Lov, at jo større Fre^ene er, desta
færre gaar der til Grunde, desto flere Planter af 100 Frø. Vi
vil dog nøjes med at kalde det en Regel, der i hvert Fald
gælder, naar Forskellen i Størrelse er stor — f. Eks. Drap-
havre og Fioringræs — , men næppe tør forudsættes at holde
Stik overfor mindre Variationer i Støirels^,: soija. de kan findes^
indenfor den enkelte Art. Et Blik paa Tabellerne vil vise, at
det gennemgaaende er de storfrøede Arter, som staar øverst.
Dette Forhold begrundes dog ikke alene derved, at de
store Frø har givet flest Planter om Efteraaret. De store Frø-
spirer ikke alene bedre end de sma^, men de giver større og
kraftigere Kimplanter^ der hurtigere naar en saadan Udvikling,
at de kan modstaa ugunstige Vejrforhold. Og jo hurtigere en
67
Art udvikler sig, desto bedre vil den blive rodfæstet før Vin-
terens Komme, og desto bedre vil den i Rqgelen kunUe mod-
staa Vintervejrligets Omskiftelser.
Den følgende Hovedrubrik (se Tab. A 1 og A 2), „af 100
fremspirede Planter overvintrede'', giver vel det nøjeste Udtryk
for Vinterfastheden under de givne Forhold. Dog heller ikke
disse Tal har Krav paa fuld Nøjagtighed, idet der undertiden
— varierende fra Aar til Aar og fra Ait til Art — er frem-
spiret en Del Planter, efter at første Optælling har fondet
Sted. Hvor stor denne Fejlkilde er, lader sig ikke nøjagtig
angive, men dens Tilstedeværelse illustreres ganske godt af
Tallene for Blød Hejre, Agerhejre og Gulaks. De har givet
henholdsvis 102, 110 og 106 \ overvintrede Planter {A2).
Vender vi os til det femte Spørgsmaal, hvorvidt der
kan ventes et tættere og frodigere Plantedække,
naar Frøet udsaas i ompløjet Jord, end naar det
direkte udsaas i Stubben, da maa Svaret søges ude-
lukkende i Tabel Al. Dette Forsøg strækker sig kun over
de første 5 Aar.
Af 100 Frøkom er der da gennemsnitlig overvintret 20
Planter paa gravet Jord mod 16 Planter i Stubjord. For Bælg-
planternes Vedkommende er Forholdet imidlertid vendt om,
idet der her er overvintret 8 Planter i gravet Jord mod 9 i
Stubben. Forøgelsen falder navnlig paa Hvidkløver og Alsike-
kløver, og det er jo muligt, at disse spæde Planter bedre har
kunnet modstaa Vinteren paa fastere Jord i Læ mellem
Stubbene end paa den omgravede, løsere Jord.
I det hele er Antallet af de overvintrede Planter pr. 100
spiredygtige Frø altsaa ikke blevet meget forøget derved, at
Stubjorden er bleven omgravet forud for Eftersaaningen.
Planterne er derimod paa den gravede Jord bleven betydelig
kraftigere end paa Stubben. Holder vi os til de Arter, som
hyppigst anvendes til Eftersaaning, nemlig Draphavre, Ager-
hejre, Rajgræsarterne, Humle-Sneglebælg og Tidlig Rødkløver,
da har de i Gennemsnit givet et Udbytte af 941 Gram paa
gravet Jord, mod 425 Gram paa Stubjord. Omregnet pr. Td.
Ld. faar vi paa gravet Jord 94 Centner Grønvægt, paa Stub-
jorden kun 43. Skønt disse Tal ikke tør opstilles som almen-
gyldige, viser de dog tilfulde, at Jordens Behandling før Efter-
saaningen kan have stor Indflydelse paa Udbyttet af Græs-
58
marken i det følgend« Foraar. Alle de øvrige undersøgte
Arter, ^er i det, hele giver et meget ringe Udbytte, er ikke
kendelig begunstigede ved Gravningen, Denne maa da siges
navnlig at begunstige Udviklingen og forøge Udbyttet af de
mest hurtig voksende Arter.
B. Forsag med Fra af samme Prave udsaaet uden Dækfrugt baade i
, September og April.
Ogsaa disse Forsøg falder i to Afsnit, der er opgjorte
hver for sig, idet Saatiden om Efteraaret i Forsøgsperiodens
4 sidste Aar er forandret fra 15. til 1. September. Tabel B 1
omfatter Aarene 18^779 ^^^ 18^782? ^g denne Del af Forsøget
har tidligere været offentliggjort*). Tabel B2 Aarene IS^^^/ss til
IS^Vse ; denne Del af Forsøget har ikke tidligere været offent-
-^igSi^^^* Parcelstørrelsen har været 7 Kvadratfod. Frøet er udsaaet i
Kamme, og de enkelte Parceller har ligget umiddelhart op til hinanden.
Frøet hlev samtidig afvejet og af den samme Prøve til Udsæd Foraar og
Efteraar. Forsøget for de to Aarstider lagdes Side om Side paa samme
ensartede Jordstykke. Samtlige Arter saaedes uden Dækfrugt. Jorden
var lavtliggende, skørmuldet og kraftig. Den hlev vel tilheredt før Saa-
ningen fandt Sted. Paa de efberaarssaaede Parceller fandt første Slæt i
Almindelighed Sted sidst i Juni eller først i Juli og paa alle Parceller
samtidig. De foraarssaaede Parceller hlev dog ofte slaaet noget senere og
undertiden slet ikke. I Septemher afskrælledes Grønsværen. Planterne
hlev afskaaret 17« Tomme over Roden, og Antal Planter, disses Højde,
Orønvægt og Høvægt hestemtes.
Formaalet med dette Forsøg var at give Svar paa For-
søgsplanens fjerde Spørgsmaal, der lød: „Hvis de om Efter-
aaret fremspirede Planter kan overleve Vinteren,
vil de da opnaa et saadant Forspring for Planter,
der først fremspirer efter Udsæd om Foraaret, at de
i første Aars Mark kan give et betydelig større Ud-
bytte end disse? Hovedinteressen knytter sig da her til
Udbyttetallene. Før vi gaar over til ejn nærmere Undersøgelse
af disse, skal vi se lidt nærmere paa Plantebestanden, der dog
kun er fuldstændig opgjort for den sidste Del af Perioden
(Tab. B2). Frøets Renhed, Spireevne og Gramvægt har her
været bekendt. Det anvendte Frøkvantum har i Almindelighed
udgjort 600 til noget over 1000 spiredygtige Frø pr. Parcel — de
^) T. f. L.^ 6. Ri 3. R. S. 265.^
69
højeste Frøtal for de mindste Frø. Paa Grundlag af det ud-
saaede Antal spiredygtige Frø og det samlede Plantetal ved
Opgravningen er da „Antal Planter af 100 spiredygtige Frø"
beregnet.
For den første Del af Perioden (Saatid ^Va) ^^^ ^'i ^^^
det samlede Antal Planter at holde os til. Græsarterne giver
herefter gennemsnitlig omtrent lige mange Planter efter Udsæjd
Foraar og Efteraar, medens Bælgplanterne, der ved Efteraars-
udsæd er gaaet næsten fuldstændig bort, efter Udsæd om For-
aaret giver et ret tilfredsstillende Plantedække.
Gaar vi derefter til Periodens anden Del (Saatid VjO? ^^
forandrer Billedet sig fuldstændig. Græsserne har gennem-
snitlig givet 24 Planter af 100 spiredygtige Frø ved Efteraars-
udsæd, men kun 14 ved Udsæd om Foraaret, og selv for Bælg-
planterne er Plantetallet lige saa højt for Udsæd Efteraar som
Foraar (Tab. B2). I den sidste Periode har da Efteraars-
saaning givet langt flere Planter, men Foraarssaaning kendelig
færre end i den første. For Efberaarssaaningens Vedkommende
tør vel det højere Plantetal sættes i Forbindelse med den tid-
ligere Saaning, og Resultatet her stemmer særdeles godt over-
ens med Resultatet fra Efteraarssaaning med aftalte Frøkorn
(sml. Tab. A2). Nedgangen i Plantetallet ved Foraarssaaning
i Forsøgets sidste Aar maa derimod søges i Forhold, der ligger
udenfor Forsøgets Plan, formentlig i afvigende Vejrforhold,
Jordens Tilstand el. lign.
For yderligere at anskueliggøre Plantedækkets forskellige
Tæthed efter Udsæd Efteraar eller Foraar skal anføres, at for
hver 100 Planter, som var fremgaaet efter Udsæd om Foraaret,
fandtes paa de tilsvarende Forsøgsstykker efber Udsæd om
Efteraaret følgende Antal Planter af nedennævnte Arter:
Efter Udsæd ^^/g — V» '^/g — Va
Braphavre 76—167 Eng-Rævehale 132—460
Agerhejre 37—178 Timothé J 241—630
Ital. Rajgræs 36—111 Humle-Sneglebælg . 13—67
Ahn. Raigræs 60—162 Rødkløver 16—86
Hundegræs 112—100 Alsikekløver 60—220
Engsvingel 119—186 Hvidkløver .... 34--125
Her skal endnu erindres om, at samtHgé Artei: i Forsøget
har været udsaaet i Renbestand. Og der er næppe Tvivl om,
m
Tabel Bl.
Bselgplanter og Græsarter udsaaet uden Dækfrugt, Foraar og
Efteraar IS^V;«— 18«V82.
Ørsløv Skolelod.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Plantens Navn
Græsarter.
Draphavre
Agerhejre . . .... .
Italiensk Baj græs .
Alm. Bajgræs . . .
Blød Hejre . . . . ,
Flejlsgræs ,
Hundegræs
Eng-Bæyebale
Timothé
Alm. Bapgræs . . .
Stivbladet Svingel.
Engsvingel
Kamgræs
Gennemsnit . .
Bælgplanter.
Humle-Sneglebælg
Bødkløver . . .
Alsikekløver .
Gul Bundbælg
Blodkløver. . .
Hvidkløver ...
Lucerne ....
Gennemsnit
OD I
Frøet udsaaet om Efter-
aaret omkr. 15. Septbr.
Høudbytte i Ctnr. pr.
Td. Ld.
■*3
00
»-H
Cq
14-5
25-1
24-8
11-8
12 7
12-8
7-2
8-8
8-1
5*1
0-4
9-6
2-4
7-3
2-5
7-0
1*4
60
—
6-6
—
5-8
0-1
5-6
—
25
5-7
8-8
0-5
207
02
11-2
0-1
6-7
0-1
6-4
5-3
0-7
—
3-6
0-1
10
0.9
7-1
lait
89-6
a6*6
25-5
16-0
132
100
9-7
9-5
7-4
6-6
5-8
5-7
2-5
145
212
11-4,
6-8
6-5
60
8-6
11
80
77
95
70 j O
46 I O
25! 3
Frøet udsaaet om For-
aaret omkr. 25. April
Høudbytte i Ctnr. pr.
Td. Ld.
18-5
5*5
13-6
1-5
3-8
! 0-8
0*3
0-2
01
0-5
3-4
36
0-2
01
2-4
9-4
0-1
3-0
2-7
19-4
16-4
23-9
7-6
13-2
9-5
41
2-4
1-7
0-2
01
6-6
0-9
8-2
lait
S'S
87-9
21-9
87-5
91
17-0
10-3
4-4
2-6
1-8
0-2
01
71
0-9
11-6
28-6
11-2
8-3
14-9
8-2
3-7
11-2
12-3
82-2
11-4
8*4
17-8
17-6
8-8
142
150
97
14
58
6
63
25
20
i
39
6
27| 1
71 1
l; O
14^ B
3 O
48 22
29 1
24 1
34 4
38
5
25i
61^
Tabel B 2.
Bælgplanter og Grsesarter adsaaet uden Dækfrugt, Foraar og
Efteraar 18«/83-l«*%6-
Ørslev Skolelod.
KrJ Plantens .Navn
3
Pu
o,
! Oræsarter.
1 1 Agerhejre .....
2 1 Ardennei-Hejre . .
3|Blød Hejre
4]Draphavre
5 Italiensk Rajgræs
6 Alm. Rajgræs ....
7 Timothé
SJFlejlsgræs
9jA]m. Rapgræs. ...
10 Eng-Rævehale
11 1 Engsvingel
12 1 Hundegræs
13 1 Stivbladet Svingel
UJFioringræs
15|Kamgræs ........
Gennemsnit. .
Bælgplanter.
Gul Rundbælg . . .
Sildig Rødkløver .
Humle-Sneglebælg
Alsikekløver
Tidlig Rødkløver,
Amerika
Tidlig Rødkløver,
Europa
Foder-Lucerne ...
Hvidkløver
Frøet udsaaet om Efteraaret <
omkring 1. September
Frøet udsaaet om' Foraaret
omkring 25. April
Il :
— ^ i
Houdbytte i Ctnr.
pr. Td. Ld.
lait
-»A
■!.>
I
8B
- a^
S br
CO
00
c'5
rH.
(N
il
37
50
45
30
38
19
13
5
27
24
13
16
3
3
24
47-5
43-7
37-7
19-7
22-5
19-3
101
8-2
4-9
01
O j
16-41
13-2 I
6-1 1
6-4
4-8,
Gennemsnit.
15
12
16
11
24! 10
24
24!'
16 !j
12
14
10
13
3-8 5-2 !
2-5 50 '
21 3-8 !
ri! 3-2 I
0 3-2}
0-2 i 0-5;
O 0-2
52-4|116
43-8|105
37-7! 66i
36l!
35-7'
254
16-5; 49j
ISO; 391
90 29;
7-5; 20i
Høudbytte i Ctnr.
pr. Td. Ld.
46'
7l!
32!
8 22
1 33
3; 29
15 [i 27
13*^ 27
9! 25
4,1 3
14-5
5-9;
4-3!
a-2
07
0-2'
4-9 19-4i
5-0
1-5
5-5
1*2
15-5
15*4
9-2
11-2
20-5; 54
16*9!
147
124
0-9 111 120
11
10-9
I20I 31
1-2
8-5
9-71 18
0-2
7-2
7*4| 22
2*1
111
U:2i
9
3
6
13
13
4
1
1
14
11
10
24
O i 8
1-24
;l 8
00
Ol
1-2
0-2
3-1
0-5
O
O
01
O
O
O
0-1
O
O
O
lait
In •
S
S (^
^
00
§5
«
C4
5 S
«
»
70 i
6-3 i
5*4;
23-4
120;
9-8
1-6 i
7.7;
0-3 I
1-3;
4-5
7-3
0-2
0-2
01
0-4 5-8
01
O
1-2
O
9-6
5-3
18*5
1-8
71, 17
7-5 20
5*6! 13
26-5! 73
12-5 23
9-8! 11
l-6j 2
7-8i22
0-3i 1
131 3
4*5J 9
7-4) 19
0-2! 1
0-2i 1
01 1
6-2;
97
5-3j
197i
1-8^
21 j 4
16 lo
30:2
4 0
I
O i 3-3
0-2
10
O
9-4
101
31
•|- -
13 I 0-3 I 7-6
3 3 4 2
9-6'
111;
81!
2114
24 ;i
10 I o
62
at tidsaaet i Blanding vilde de hurtigvoksende Græsarter be-
skytte de spædere Bælgplanter mod Frost og Udtørring, saa-
ledes at disse under saadanrié Forhold vilde give et større
Antal Planter efter 100 Frø, navnlig ved Udsæd om Foraaret.
Vender vi os til fløudbyttet, vil det herefter ikke for-
. bavse, at Forholdet mellem Udbytte Foraar og Efteraar ogsaa
lier stiller sig væsentlig forskelligt i Periodens første og anden ;
Del. I den første har Græsserne givet et ringe Merudbytte ved
Efteraarssaaning, Bælgplanterne derimod kun halv saa meget, som
ved Foraarssaaning. Men i Periodens anden Del er Forholdet
for Græsserne som 19 til 6, for Bælgplanterne som 13 til 8, hen-
holdsvis efter Odsæd Efteraar og Foraar. At Udbyttet her er
gaaet kendeligt op, efter at Saatiderne er rykket tilbage til 1.
September, synes ret naturligt. At Udbyttet samtidig er bleven
kendelig mindre efter Udsæd om Foraaret begynder at blive
forstaaeligt, naar man erfarer, at det navnlig er det abnormt
store Udbytte i et enkelt gunstigt Aar, som har sat Gennem-
snitstallene pp i den første Periode. Den bedste Forklaring
faar man dog ved at betragte Udbyttet af 1. og 2. Slæt hver
for sig. For de hurtigvoksende Græsarter falder næsten hele
Udbyttet og selv for Bælgplanterne en væsenlig Del heraf paa
første Slæt ved Saaning om Efteraaret. Men ved Foraarsudsæd
falder næsten hele Udbyttet paa Efterslætten, der i overvejende
Grad er afhængig af Sommerens Nedbør, medens Vinterfugtig-
heden i Jorden kun i ringe Grad kommer den til Gode. Det
er da let forstaaeligt, at Udbyttet ved Udsæd om Foraaret er
langt de største Svingninger underkastet.
Paa Grundlag af de første Aars Forsøg udtaler P. Nielsen .
sig omtrent saalédes: „For de fleste Græsarters Vedkommende
kan Eftersaaning om Efteraaret paaregnes at give et godt Re-
sultat, idet de i Almindelighed har overvintret tilfredsstillende
og oftest givet et lidt større Udbytte i det følgende Aar end
ved Saaning om Foraaret, Bælgplanterne egner sig derimod
ikke til Eftersaaning om Efteraaret, naar denne ikke kan fore-
tages før Midten af September."
Med de senere indvundne Erfaringer for Øje kan vi udtale
os mere positivt til Gunst for Efteraarssaaning. Hvor de om
Efteraaret fremspirede Planter har overlevet Vinteren, der har de i
de allerfleste Tilfælde opnaaet et saadant Forspring for Planter, der
først er fremspiret efter Udsæd om Foraaret, at de i første Aars
63
Mark og navnlig ved første Slæt har givet et betydelig større Ud-
bytte end disse; Men kun naar Efteraarssaaningen foretages i det
tidlige Efteraar^ umiddelbart efter Høst^ han den paaregnes at for-
øge Udbyttet Jcendelig i den følgende, Forsommer. Kløverarterne og
Ital, Rajgræs har dog vist sig meget usikre ved Udsaaning om
Efteråaret,' selv naar denne fandt Sted l.Septbr,, og hvor Hensynet
til Udbyttet i 1. Aars Mark træder ] i Baggrunden, vil det '\ved
Eftersaaning sikkert være det klogeste at vente med at saa å^sse
Arter til om Foraaret. i[
■Vi har i det Foregaaende setj at; Eftersaaningen ga^ et
langt bedre Resultat i de A ar, hvor den blev foretaget 1. 9^P^
tember, end i de Aar, hvor den føtst fandt Sted omkring ■ 15,
Septbr. Men selv om Resultatet taler slaaende til Gunst j for
den tidlige Saaning, er det dog en væsenlig Mangel ved tfor-
søget, at Udsæd til forskellig Tid om Efteraaret ikke har vspret
foretaget i de samme Aar. Vejrliget i forskellige Aar er lajngt
fra lige gunstigt for Overvintringen. Det laa da nær at søge
Resultatet underbygget ved Erfaringer andetstedi^ fra» . Saa-
danne forelaa gennem en Række Kulturer i Landbohøjskolens
Mark. Ved venlig Imødekommenhed fra Prof. W es term ann&
Side ser vi os i Stand til at meddele Resultaterne herfra i
denne Forbindelse. Professoren ønsker dog bemærket^ at Kul-
turerne er anlagte til Forevisning og Øvelse for Elever, i^ke
som Forsøg. i
C. Fm af samme Pri9ve udsaaet uden Dækfrugt til forekelllg Tid •
OM Efteraaret.
Kulturerne er udførte paa Landbohøjskolens Undervisnings^
mark i Aarene 18^/99 til 19*7os) og, som nævnt, med det Formaal
at demonstrere Saatidens Betydning for Højskolens Studerende.
Der er overalt benyttet 2Fællesparceller. Parcelstørrelsen httr været
2 Kvadratmeter, og Parcellerne har ligget umiddelbart sammen, uden Mel-
lemgaoige« Jorden er dyb Muldjord med Lerunderlag. Afgrøden er af-^
bugget undertiden én, undertiden to Gange til noget varierende Tider.
Resxdtatet findes gengivet i Tabel C, hvor det samlede
Udbytte er angivet i Centner Hø pr. Td. Ld. Gennemsnits^
tallene for Udbyttet af alle 6 Græsarter giver her et let Over-
blik over Saatidens Indflydelse paa Udbyttet. For Udsæd 10.
Septbr. er Udbyttet 44 Ctnr. Hø, men for hver 10 Dage Saatiden
falder serbere aftager Udbyttet med h^holdsvis 5^ 7, é^^^^pg 3
84
Tabel G.
Udsæd til for
Høudbytte i Centner
skellig Tid om Efteraaret.
pr. Td. Ld. i Gennemsnit af Aarene
1899—1903.
Landbohøjskolens Mark.
Nr.
Plantens Navn
Saadato
2 "5"
>
Agerhejre
Italiensk Rajgræs ....
Alm. Rajgræs
Draphavre
Timothé
Engsvingel
Hundegræs . - - . -
Gennemsnit. . .
80/
/9
0/ 20;
'10 lu
i
1 39 !; 58 1 135 1 16 i 59 1 53
! 39.
m
101
?■
49 40
i 39
54
91
?
46 38
55
17
51
40
103
80
?
*)
46 34
33 27
39
26
74
p
24 i 19
22
10
46
p
18
15
44
39
82
-^- ,
50
50
35
30
28
29
27
22
21
21
21
18
14
15
28
26
at
QQ
?*-
.tig
31 ;
41
26j
37
19
33
18
i 27
10
20
15
1«
23 !
32
Centner Sø pr. Td, Ld,^ og efter Udsæd 30. Oktober er Udbyttet
Jcun halvt saa stort som efter Udsæd 10, Septbr,
Det er dog Forskellen mellem 1. og 2. Saatid, der her in-
teresserej os mest, og de enkelte Arter forholder sig i. denjae
Henseende noget forskelligt. For Rajgræsarteme, Draphavre^
og Timothé, aftager Udbyttet stærkt mellem 1. og 2. Saatid,
i Grennemsnit 8 Centner. For de langsomt voksende Arter,
Hundegræs og Eng-Svingel, er Forskellen, som det- var at
vente, kun ringe, nemlig 1 til 2 Ctnr. Endelig for Ager-Hejre,
den blandt alle disse Arter, som har den korteste Udviklings-
tid, synes Forholdet vendt om. Anden Saaning har her givet
1 Centner mere end første, og Udbyttet aftager i det hele ikke
*) Bedene onigråvedes, naar der i Forsommeren var en saa tynd Plante-
bestand, ah; Uknidtet skennedesat ville, blive dominerende.-
65
ret stærkt ved sildig Saaning. En af Aarsagerne til deune
Særstilling maa søges deri, at Agerhejren er udpræget toaarig.
Udsaaet i det tidlige Efteraar modnes dens Frø næste Sommer,
og har den ved Høslæts Tid naaet fuld Udvikling, da giver den
praktisk talt ingen Efterslæt. En gennemført Sondring mellem
1. og 2. Slæt sammenholdt med Vejrforholdene i de enkelte
Aar vilde derfor være nødvendig for fuld Forstaaelse af disse
Tal. Det højeste Udbytte har Agerhejren givet i 1903 med
135 Ctnr. Hø efter Udsæd 10. September og 129 Ctnr. efter
Udsæd 20. September. Af dette kolossale Udbytte falder kun
ca. 20 Ctnr. paa Efterslætten.
Ogsaa Rødkløver og Humle-Sneglebælg har været med-
taget i Kulturerne, men overvintrede kun tilfredsstillende et
eneste Aar af hele Rækken. De gav da højeste Udbytte for
første Slæt ved Saaning 10. Septbr., men 2 til 4 Ctnr. mere i
samlet Udbytte ved Saaning 20. Septbr.
M. H. t. Vinterfasthed staar Agerhejren højest. De øvrige
Græsarter har kun overvintret tilfredsstillende 3 Aar af 5, men
dog i det hele bedst efter den tidlige Saaning.
D. Eftersaaning paa let Sandjord i Jylland.
De i det foregaaende omtalte Forsøg har nærmest beskæf-
tiget sig med Plantetallet, og oftest har de enkelte Arter været
udsaaet i Renbestand og Undersøgelsen har indskrænket «ig
til Udlægsaaret eller første Brugsaar. I dette Forsøg er For-
holdene derimod netop saadanne, som de hyppig vil forekomme
i Praksis. Det er anstillet paa Sandmarken ved Askov For-
søgsstation.
Jordbunden er høj, tør og meget mager, sandmuldet Jord
med Sandunderlag.
I et Forsøg med forskellige Græsblandinger udlagt i Havre i For-
aaret 1896 var Plantebestanden efter Hest overordenlig svag i Udlægs-
marken. I den vestlige Halvdel af Forsøgsmarken, hvor Bestanden var
daarligst, blev da samtlige Parceller eftersaaet, medens den østlige Halv-
del forblev urørt. Parcelstørrelsen var V^no Td. Ld. Alle Blandinger i
Forsøget var udsaaet paa 3 til 4 Fællespar celler, hvoraf 1 å 2 forblev
urørt og 2 eftersaaet med fuld Saamængde af den samme Blanding som
om Foraaret. Frøet blev nedfældet med 2 Træk af en Haandharve og
Marken derefter tiltromlet. Marken laa ud med Græs i 3 Aar, den blev
5
66
slaaet 2 (>ange hver Sommer og Afgrøden blev hver Gang vejet i grea
Tilstand og som Hø. I 1. Slæt blev desuden foretaget botanisk Vægt-
analyse, hvortil anvendtes en omhyggelig udtaget Gennemsnitsprøve af
V> Pd. Hø. Analysen blev udført hvert Aar, saavel paa de eftersaaede
som paa de urørte Parceller. Det er derved bleven muligt at se, hvor-
meget de enkelte "Arter indenfor Blandingen har bidraget til Høudbyttet i
de forskellige Tilfælde. Efterslætten har dog ikke været analyseret, og
idet det samlede Høudbytte er lagt til Grund ved Beregning af Udbyttet
for hver enkelt Art i Blandingen, fremkommer der en 'ringe Forskydning
i Billedet af Plantebestandens Sammensætning. De Arter, der ingen Efter-
slæt giver, vil være noget favoriserede, medens de, der bidrager mest til
Efterslætten, ikke faldt kommer til deres Ret. Ved Sammenligningen
mellem eftersaaet og urørt Mark kan vi dog ganske se bort fra dette
Forhold.
T Forsøget deltog 6 forskellige Blandinger. 3 af disse er
typiske Sandjordsblandinger, hvor Stivbladet Svingel, Fløjls-
græs og Rundbælg indtager en fremskudt Plads. De andre 3
hører nærmest hjemme paa bedre Jord. Ved Opgørelsen er
. disse to Grupper holdt hver for sig. De enkelte Blandinger
indenfor Gruppen er da ikke mere forskellige, end at Resul-
taterne gensidig kan kontrolere hinanden og at Gennemsnittet
af alle 3 kan lette Oversigten over Enkelthederne.
I Tabellerne er øverst anført Udsæden, derefter for hvert
enkelt Brugsaar Høudbytte i Ctnr. pr. Td. Ld. for eftersaaet
og ikke eftersaaet Mark. Holder vi os til Gennemsnitstallene
for samlet Udbytte yderst til højre, ser vi straks, at der i 1.
Brugsaar ikJce er det ringeste Merudbytte for Eftersaaningen^ men
at Udbyttet tværtimod er størst, hvor Marken har været urørt.
Om dette Forhold oplyser Forsøgsprotokollen, at ved 1, Slæt
i 1897, der fandt Sted d. 16. Juni, var der overalt paa de efter-
saaede Parceller mange smaa Planter i Bunden, men de var
ikke saa vidt udviklede, at de kunde bidrage til Udbyttet.
Naar Udbyttet her faktisk er størst paa de urørte Parceller^
kan dette dog næppe sættes i Forbindelse med Eftersaaningen
som saadan, men Aarsagen maa søges deri, at Bælgplcmteme
efter det oprindelige Udlæg har slaaet bedre an i denne Del
af Marken. Merudbyttet falder da ogsaa udelukkende paa disse.
1 2. -Brugsaar derimod ser vi VirJcningen af Eftersaaningen]
den har givet et Merudbytte af 20 til 25 Ctnr. Hø pr. Td. Ld. og
endnu i 5. Brugsaar 6 til 10 Ctnr. pr, Td. Ld.
For Udgiften til Eftersaaning, ca. 20 Kr., har vi da faaet
67
Tabel Dl.
Marken udlagt om Foraaret 1896, eftersaaet med ftild Udsæd
den «% 96.
Sandmarken, Askov.
uo
8
Udsæd i
Pd
. pr. Td.
Ld.
1
1
2
8
4
4
2
1
3
2
27
2
0-5
3
8
4
3
3
1-5
3
2
28
3
l0-5
3
4H-4
4
4
3
1
3
1*5
28
Høudbytte i Ctnr. pr. Td. Ld.
1. Brngsaar.
1
9,
Eftersaaet . .
do
—
0-2
0-4
0-2
0-2
0-4
0-9
0-6
0-7
1-6
0-6
11
0-4
0-4
1-0
0-2
04
0-2
11-3
16-8
13-9
2-5
0-9
1-3
0-6
0-4
0-2
0-2
0-4
0-6
0-4
16-9
19-7
18-2
17-9
910-9
H
do
188
1
2
3
Gennemsnit. . .
Ikke eftersaaet
do
do
—
0-2
0'4
01
0-4
0-3
1-6
1-8
8-7
07
0-4
1-4
0-9
11
0-9
0-9
0-9
0-6
0-4
0-4
0-2
0-3
0-2
13-9
12-8
13-8
14-4
Tb
2-6
4-2
1-3
0-4
01
0-4
1-9
1-9
4-1
18-3
16-6
20-7
17-9
19 2
J8-5
22-6
220
Gennemsnit. . .
—
0-3
28
0-9
0-9
0*3
01
13-5
2-7
—
—
2-6
18-4
210
2.
Bmgsaar.
1
2
Eftersaaet
do
30
2-0
3-8
4-0
4-9
4-2
7-2
9-3
8-0
5-7
2-5
2-8
3-0
2-5
5-1
1-5
1-5
2-8
0-5
0*4
25-0
19-6
171
1-0
5-4
1-9
0-5
0-6
0-5
0-5
0-6
14-2
16-2
15-5
36-2
32-0
80-1
60-9
49*2
8
do
46-6
1
2
3
Gennemsnit...
Ikke eftersaaet
do
do
2-8
10
1-2
0-3
4-4
2-4
1-2
1-9
8-2
3-6
4-0
5-4
4-3
37
24
31
4-3
3-3
3-6
10
1-2
1-9
1*3
1-9
02
0-5
0-3
0-2
0-3
205
13-8
11-6
120
2-8
0-2
0-7
0-2
0-5
02
0-3
03
15-3
7-0
6-4
7-6
328
17*4
17-0
19-2
48-9
24-4
23-6
271
Gennemsnit.. .
0-8
1-9
0-2
0-2
12-4
0-4
01
01
7-0
17-8
260
3.
Brugsaar.
1 I Eftersaaet
—
0-3
0-2
0-2
0*2
01
0-3
0-3
0-2
0-2
0-2
0-3
0-6
0-9
0-6
10-4
6-4
7-0
8-0
7-3
7-6
6*3
71
9-3
7-6
7-0
80
4-5
31
40
3-8
2-8
2-3
2-7
0-3
0-2
0-2
4-5
6-3
6-0
—
0-3
0-7
0-5
0-2
0-2
0-6
0-4
0-4
27-3
21-7
230
28*2
^! do
3 do
230
24-0
Gennemsnit. . .
1 Ikke eftersaaet ....
t ::::
0-2
2-6
01
0-3
0-6
0-3
0*2
0-3
0-3
0-2
0-3
5-3
1-9
3-4
2-7
2-6
-_
0-5
0-2
0-2
01
01
0-8
0-2
0-5
0-4
10
0-9
24-0
141
14-7
13-8
251
14-7
16-2
150
Gennemsnit. . .
01
01
0-2
0-2
0-8
141
15-3
68
Tabel D2.
Marken udlagt om Foraaret 1896, eftersaaet med fuld Udsæd
den 28/3 96.
Sandmarken, Askov.
bC
>
Udsæd i
Pd
1. pr. '
rd.
Ld
4
6
2
»
4
n
10
n
3
fi
4
8
[32
5
8
2
n
3
2
5
yt
3
J
5
8
|32
6
M
2
1
8
3
5
2
4
2
2
2
|,.l
Høudbytte i Ctnr. pr. Td. Ld.
1. Brugsaar.
Eftersaaet
do
do.
Gennemsnit
Ikke eftersaaet .
do. .,
do. ._
Gennemsnit
3-9
4-7
4-B
11-2
12-9
121
0-2
6T
3-3
20
4;0
31
O?
O-i
0-4
0-2
ri
11
1-5
1-2
0-3
0;5
0-4
0-1
01
01
2-2
0-6
0;9
1-2
11
0-3
0;5
0-6
0;2
0-2
0-2
0-2
10-9
7-6
10-6
94
10-4
8-7
11-8
io-3
5-5
8;5
7-0
3-2
6;3
4-9
0-4
0-4
0-2
0-2
01
0-4
0-3
0-3
0-3
0-8
0-3
0-3
01
0-8
0-3 01
0-2
01
41
5-0
0-4
3-2
15-6
16*0
5-5
124
137
14-5
20-9
18-4
19-8
21.6
16-4120D
U*8l27-4
12-71, 28-7
19;a;25;0
ifg 270
2. Brugsaar.
Eftersaaet
do
do.
Gennemsnit .
Ikke eftersaaet . .
do.
do. ^
Gennemsnit.
11-0
12-5
117
3-8
4-3
4-0
0-6
1-9
1-2
71
7-5
rs
5-4
6;6
6-6
8;7
8-7
20-8
211
28-4
218
3-8
3-2
3-6
3-5| 2-3
1-2
06
0-9
20
2-5
4-9
2-5
35
5-9
2-8
2-5
37
lire
12-5
0-6' 18-2
0-6 141
0-4
15-2
14-2
14-9
0 4 14 8
4-9
6-2
1-2
41
5-0
4-7
1-4
37
7-4
4-4
4-2
5-3
0-4
0-8
0-4
0-5
0-6
0-2
0-4
0-4
0-3
0-6
0-2
0-4
01
32-4
35-5
31-2
33-0
14-7
150
13-8
145
28-8 61-2
26-8 62*3
27-8 60j
27-8 61-2
2(5-5
24-9
2211
24-4|
42-0
89-5
36-3
m
3. Brugsaar.
Eftersaaet
do
do.
Gennemsnit.
Ikke eftersaaet . .
do.
do. ^
Gennemsnit .
0-5
0-2
04
0-4
0-4
0-4
0-5i
0-9.
11
61 1
2-6
- 0-5| 4-2 7-8; 0-5
4-6
1-3
1-8
-! 0-6! 2-6 5-3! 0-5
0-4|
0-4! 2-6
— I 5-9
4-81
31
5-5
- 0-8 4-3 4-5
0-4
04
2-6
3-7
3-0
3;3
3-3
8*8
12 3
6-6
9-2
6-9
8-7
41
6-6
3-^
3-5
5-2
4-2
31
0-2
0;2,
1-21
ro
11
0-5
I- 0-9
-i 0-8
0-8
0-2II
Oj
Oli]
0-6
28-4 24-4
20-B 21-9
25;6 261
23^ 24-2
18*5 19-3
17-6 18-6
194 19t>
18~5 19-2
69
25 til 30 Ctnr. Hø, og Høet er bleven kendelig rigere paa
Bælgplanter. Men det er vel at mærke ikke i 1. Brugsaar,
men først i 2. og 3., at Udbyttet er bleven forøget; det store
Merudbytte for Eftersaaningen i 2. Brugsaar er for saa vidt
en Undtagelse, som Aarsagen til de paafaldende store Afgrøder,
der i det hele er opnaaet i 1898, maa søges i Vejrliget, der
denne Sommer var usædvanlig fugtigt.
Af Enkeltheder kan fremdrages, at Ager-Hejre er den
eneste Art, som ved Eftersaaning er kendelig bedre i 1. Brugs-
aar. I 2. Brugsaar er den i alle Tilfælde fuldstændig borte.
Naar Humle-Sneglebælg ogsaa i 2. Brugsaar er kendelig daar-
ligere paa de efbersaaede Stykker, ligger Forklaringen muligvis
i, at Rundbælg og Kløver her har taget Magten fra den.
H.-Sneglebælg lykkes forøvrigt kun sjældent paa den paa-
gældende Mark. Naar Alsikekløver og Hvidkløver er saa stærkt
fremme i 2. Brugsaar, maa Aarsagen igen søges i det fugtige
Vejrlig. . Derimod er det vanskeligt at se Grunden til, at Rød-
kløver er saa meget bedre i Rundbælgsblandingerne (Tab. D 2)
end i de almindelige Blandinger (Tab. D 1) ; den har i 2. Brugs-
aar givet henholdsvis 22 og 8 Ctnr. Hø.
Af det anførte Forsøg fremgaar da, at det under gunstige
Forhold han være et rentabelt Foretagende at eftersom. Men det
viser sig ogsaa, at selv om Eftersaaningen finder Sted allerede
sidst i August, og selv om den lyWces godt, behøver den ikJce at for-
øge Udbyttet i 1. Aars MarJc kendeligt. Dog er selvfølgelig Jord-
bund og Vejrlig her i første Række bestemmende for Resultatet.
Alt i alt viser de foreliggende Forsøg, at Græsmarks-
planternes Spiring og Vækst ved Eftersaaning oftest er be-
tydelig ringere end ved Udlæg under Dækfrugt paa sædvanlig
Maade. Og er Udlægsmarken mislykket i den Forstand, at
Plantebestanden som Helhed er slet, vil en Ompløjning med
fornyet Udlæg sikkert være det klogeste. Anderledes stiller
Forholdet sig, naar Udlægget kun er slaaet fejl paa mindre
Pletter, medens Plantebestanden iøvrigt er tilfredsstillende, her
bør; altid eftersaas, og Forsøgene yder da god Vejledning
for Valget af de rette Arter og det rette Tidspunkt for Saa-
ningen.
70
Sammendrag.
I Aarene 1877 til 1886 har afdøde Statskonsulent P. Nielsen
paa Ørsløv Skolelod anstillet omfattende Forsøg vedrørende
Eftersaaning af mislykkede Udlægsmarker.
En Forsøgsrække havde til Formaal at undersøge Spiring
og Overvintring af de vigtigste Græsmarksplanter ved Udsæd
i omgravet Stubjord om Efteraaret. Af disse Forsøg fremgaar
det, at Spiringen ved Udsæd under disse Forhold er særdeles
tilfredsstillende. Derimod overvintrer de spæde Planter kun
daarligt, desto daarligere jo længere hen paa Efteraaret Saa-
ningen finder Sted, og i alle Tilfælde daarligere end Planter,
der er fremgaaet efter Udlæg om Foraaret paa sædvanlig
Maade. Der er dog her kendelig Forskel paa de enkelte
Plantearter; medens de haardførere Græsarter i Almindelighed
ved Udsæd straks efter Høst har givet et tilfredsstillende
Plantedække i det følgende Foraar, saa er Italiensk Rajgræs
og alle Bælgplantearterne hyppig gaaet fuldstændig bort i Vin-
terens Løb.
Ved Omgravning af Stubben før Saaningen har Spiring og
Overvintring for de fleste Arter været bedre, end naar Frøet
blev udsaaet direkte paa den urørte Stubmark og kun ned-
bragt med en Rive, men navnlig er dog de overvintrede Planter
bleven meget større og kraftigere, hvor Jorden saaledes har
været omhyggelig løsnet fur Saaningen.
En anden Forsøgsrække tog Sigte paa at oplyse, hvilke
Bidrag de forskellige Græsmarksplanter kunde give til Ud-
byttet i 1. Aars Mark efter Udsæd henholdsvis Efter aar og
Foraar. Det viser sig her, at Hejrearterne, Rajgræsarteme og
Draphavre ved Udsæd straks efter Høst kan give et meget
betydeligt Udbytte ved Høslætstid i det følgende Aar, medens
de efter Udsæd om Foraaret kun undtagelsesvis bidrager væsent-
ligt til Udbyttet af 1. Slæt. Mere langsomt voksende Arter
so.m Hundegræs og Eng-Svingel bidrager derimod ikke kende-
lig til Udbyttet i 1. Aars Mark, selv om de udsaas i det tid-
lige Efteraar. Kløverarteme kan, naar de overvintrer godt,
give et udmærket Bidrag navnlig til Efterslætten i 1. Aars
Mark, men de slaar hyppigt fejl; de egner sig derfor nok saa
godt til Udsæd i det tidlige Foraar. Navnlig vil dog Humle-
Sneglebælg, hvor den iøvrigt trives vel, selv ved Udsæd om
Foraaret kunne give et Bidrag til Udbyttet i samme Aar.
71
Nogle Kulturer, udført paa Landbohøjskolens Mark af
Prof. T. Westermann^ bekræfter yderligere Resultaterne af P.
Nielsens Undersøgelser m. H. til det gunstigste Tidspunkt for
Eftersaaning om Efteraaret. Jo tidligere Saaningen finder Sted,
desto bedre overvintrer i Almindelighed Planterne, og des bedre
Udbytte giver de i Græsmarken det følgende Aar.
Resultatet af Eftersaaningen er dog i høj Grad afhængig
af Klima, Jordbund og Gødningskraft. Dette Forhold demon-
streres godt ved et 4. Forsøg udført paa Sandmarken ved
Askov. Et Aar, hvor Plantebestanden i Udlægsmarken var
mangelfuld, blev denne delvis omsaaet straks efter Høst. Skønt
Spiringen var tilfredsstillende og Planterne overvintrede godt,
blev Udbyttet i 1. Brugsaar lige saa stort paa de urørte som
paa de eftersaaede Pareeller, derimod gav Eftersaaningen en
stor Forøgelse af Udbyttet i 2. og 3. Brugsaar.
Eftersaaningen er da som Helhed behæftet med en ikke
ringe Usikkerhed. Det er betydelig lettere at tilvejebringe en
god Græsmark ved Udlæg under Dækfrugt paa sædvanlig Vis,
end det er ved Eftersaaning at bringe en god Græsmark ud af
en mislykket Udlægsmark. Mislykkede Græsmarker staar man
sig derfor oftest ved resolut at ompløje. Derimod bør man
«ltid omhyggelig eftersaa aabne Pletter i en iøvrigt tilfreds-
stillende Græsmark, og hertil giver Forsøgene nogen Vej-
ledning.
Enaarige Græsmarker bør eftersaas straks efter Høst,
saa snart Jorden er fugtig nok, til at Frøet kan spire. Særlig
Agerhejre, men desuden Alm. Rajgræs og under gunstige Vokse-
betingelser tillige Italiensk Rajgræs og Draphavre egner sig til
Eftersaaning af enaarige Marker. Af Bælgplanter vil Tidlig
Kløver og Humle-Sneglebælg ofte give et godt Resultat. Med
Sneglebælg kan man eftersaa med noget Haab om Udbytte
endnu i det følgende Foraar.
Til fleraarige Græsmarker bør Frø af de langsomt voksende,
varige Græsarter medtages ved Eftersaaningen. Maaske vil man
her, af Hensyn til Bælgplanterne, staa sig ved at vente med
Eftersaaningen til om Foraaret, men de eftersaaede Planter vil
da kun give at ringe Udbytte i 1. Brugsaar.
For al Eftersaaning gælder det, at man kun kan vente et
godt Resultat, naar man med Letharve og Tromle skaffer Frøet
en god Spirebund.
Forsøg med Udlæg i Rug til forskellig Tid.
Skønt disse Smaaforsøg ikke omhandler Eftersaanings-
spørgsmaalet i snævrere Forstand, skal de dog behandles her.
De har mange Tilknytningspunkter til de i det foregaaende
omhandlede Forsøg og bidrager i det hele ganske godt til at
belyse de enkelte Arters Trivsel, naar de udsaas under af-
vigende Forhold, Foraar eller Efteraar.
Forsøget blev paabegyndt i 1880 og som de fleste af P.
Nielsens Undersøgelser paa Tilskyndelse af Forespørgsler fra
praktiske Landmænd. Dets Formaal var at give Svar paa føl-
gende Spørgsmaal: „Hvilket Tidspunkt er det heldigste
for Udsæd af Kløver- og Græsfrøet, naar Marken ud-
lægges med Hvede eller Rug som Dækfrugt for
Kløver- og Græsarterne"?
Forsøget falder i to Hovedafdelinger, hvoraf den første
omfatter Forsøg med Indsaaning af Frøet i Rug til forskellig
Tid om Foraaret, den anden omfatter Udlæg samtidig med
Rugens Saaning om Efteraaret*).
Om Foraaret blev 400 Frøkorn af hver Art udsaaet i Rugmarken
uden Dækning af nogen Art, første Gang midt i Februar og fremdeles
med 4 Ugers Mellemrum en Gang i Mai*ts, April og Maj. Paa hver Parcel
af 16 Kvadratfod udsaaedes samtidig 4 til 6 forskellige Arter, hvoraf Plan-
terne let kunne adskilles, altsaa ialt 100 til 150 Frø pr. Kvadratfod. Efter
Rugens Høstning, oftest i September eller Oktober, blev Plantei-ne op-
gravede, talte og vejede, efter at Roden var afskaaren. Resultatet er opført
i Tabel E. 1.
Betragter vi først Græsarterne, da er Plantetallet som Helhed
paafaldende lavt. Rajgræsarterne, der staar højest, har gennem-
*) Resultatet af 1. Aars Saatidsforsøg er offentliggjort i T. f. L. 5. R.
1. B. 594.
73
Tabel E 1.
Forsøg med Udlæg i Rug om Foraaret.
Saaet til 4 forskellige Tider.
Gemiemsnit af 5 Aar 1880 — 1885.
Ørsløv.
Plantens Navn
Antal Planter efter Udsæd af 100 spire-
dygtige Frø.
Planterne optalte efter Høst (Oktober)
1. Saatid
Græsarter.
Alm. Bajgræs
Ital. Rajgræs
Draphavre
Blød Hejre
Hundegræs
Engsvingel
Agerhejre
Fløjlsgræs
Alm. Rapgræs *)
Timothé
Eng-Rævehale
Stivbladet Svingel*)
Eng-Rapgræs*)
Kamgræs*)
Gennemsnit. . .
Bælgplanter.
Humle-Sneglebælg . . .
Gul Rundbælg
Redkløver
Alsikekløver
Hvidkløver
Gennemsnit.
2. Saatid
W
3. Saatid
10
4. Saatid ;
Vr.
'å
o
> I
08
i s
a ^
© ^ I
O 13
18
17
16
13
10
0-51
0-81
0-86
0-20
0-36
0-35
8 1 0-33
5 0-34
4 1 0-22
3 i 014
3 jOOS
i!
8
11
147
2*91
0-63
0-44
0-49
*) Disse 4 Græsarter har kun været forsøgte de 3 sidste Aar.
74
«nitlig kun givet 26 Planter af 100 spiredygtige Frø ved den
gunstigste Saatid. Draphavre gaar ned til 23 og Agerhejre
helt ned til 12. Af Bælgplanterne staar Humle-Sneglebælg og
Eundbælg i bedste Tilfælde med 13 Planter, Kløverarterne med
kun 3 til 6, alt pr. 100 spiredygtige Frø. Betragter vi endelig
Saatiderne hver for sig, da er Plantetallet omtrent lige stort
ved Udsæd 11. Marts og 8. April, for de fleste Arters Ved-
kommende dog lidt større ved den sidstnævnte Saatid. Ved
første og sidste Saatid er Plantetallet overalt ringere, dog har
enkelte Arter som Hundegræs og Fløjlsgræs holdt sig for-
holdsvis godt ved den tidlige Saaning, medens Hejrearterne
«taar relativt højt ved den sildige. Ogsaa Bælgplanterne staar
gennemgaaende højest ved Udsæd først i April.
M. H. t. Sikkerheden fra Aar til Aar, da fremgaar det af
Tallene for højeste og laveste Antal Planter, at den for de
Btorfrøede Græsarter har været ret tilfredsstillende ved de
midterste Saatider. Ogsaa for Humle-Sneglebælg er Resultatet
her nogenlunde. Eundbælg er lidt daarligere. Men Kløver-
arterne, der i et enkelt Aar er gaaet helt bort, er kun lykkedes
nogenlunde i 2 af 4 Aar.
Ogsaa andre Forhold end Plantetallet er betingende for,
hvorvidt en Art egner sig til Indsaaliing i Rug om Foraaret;
saaledes blev Hejrearterne — navnlig Blød Hejre — ved tidlig
Udsæd enaarige, idet de fuldstændig oversprang Busknings-
stadiet. Selv efter Saaning 8. Marts var de fleste Planter ved
Optagningen afblomstrede og tilmed yderst svage. Hver Plante
havde kun skudt en enkelt, traadfin Stængel med et eneste,
-endestillet Smaaaks. Efter 1., 2., 3. og 4. Saaning fandtes i 1880
af 100 fremspirede Planter følgende Antal blomstrende:
Blød Hejre
100
61
50
0
Agerhejre
100
100
37
2
Ital. Bajgræs
38
28
9
6
Hejrearterne egner sig da- ikke til tidlig QdsædiRug. Og
<Ja Ital. Rajgræs, efter at have blomstret, let dør bort i den
paafølgende Vinter, vil det ogsaa være uheldigt at udsaa denne
Art meget tidligt, hvor Græsmarkerne udlægges med Rug som
Dækfrugt.
75
M. H. t. Størrelse — Vægt pr. Plante — staar Rajgræs-
arterne højest blandt Græsserne. De overgaas dog langt af
Eundbælg. Vægten er højest ved den første og aftager jævnt
ved de senere Saatider. For Bælgplanternes og navnlig igen
for Rundbælgens Vedkommende er Forskellen mellem første og
sidste Saatid størst.
Vi kommer nu til Forsegets 2. Afdeling (Tabel E 2). 500 Frekom af
hver Art bley her udsaaet samtidig med Bugen om Efteraaret og Planterne
opgravede og talte efter Rugens Hestning. Denne har dog maaske under-
tiden været høstet grøn. I det sidste Aar, 1886, fandt Optællingen i hvert
Fald Sted d. 26. Juni.
Der er her det ejendommelige Forhold til Stede, at en
Del Græsarter har modent Frø før eller samtidig med Rugen.
Hvor Fugtighedsforholdene har tilladt disse Frø at spire, faar
vi derfor med to Generationer Planter at gøre. I Opgørelsen
er de kaldt „store*^ og „smaa^ Planter.
Holder vi os foreløbig til de store Planter, der altsaa har
deres Oprindelse fra de Frø, vi selv har saaet, da er det høje
Plantetal, der her er opnaaet af Græsarterne, navnlig iøjne-
faldende. Arterue er ordnede fra oven nedad efter Antal Planter,
og de øverste 8 har gennemsnitlig givet 41 Planter af 100 spire-
dygtige Erø — over dobbelt saa mange som ved Indsaaning i
Rugen i Begyndelsen af April. Ogsaa Sikkerheden har været
forbavsende stor. Det laveste Antal Planter her er hyppigt
højere end det højeste Antal efter Udsæd i Rug om Foraaret.
En meget iøjnefaldende Undtagelse danner dog Hejrearterne:
Agerhejre har givet én og Blød Hejre ikke en eneste Plante.
Allerede ved Udsaaning i det tidlige Foraar viste disse Arter
Tendens til at tilendebringe deres Udvikling samtidig med
Rugen, men ved Udsaaning om Efteraaret kommer denne Til-
bøjelighed endnu stærkere frem; begge Hejrearter kaster Frø
endogsaa før Rugen høstes. Udsaaning af Hejrearterne sam-
tidig med Rugen er da forkastelig, idet man ganske mister
Herredømmet over, hvordan disse Arter bliver repræsenterede
i Græsmarken: de kan komme til Stede i et urimeligt stort Antal,
eller de kan ganske slaa fejl. Ogsaa Rajgræsarteme og Fløjls-
græs har i lovlig høj Grad udviklet modent Frø under Rugen.
Til Trods for det høje Plantetal, der her er opnaaet, kan det
derfor ikke tilraades at udsaa navnlig Ital. Rajgræs om Efter-
aaret i Rugen, hvis denne da ikke høstes grøn.
76
Tabel E 2.
Udlæg i Rug om Efteraaret.
Gennemsnit for 4 Aar IS^Vgg— IS^^e-
Planterne optalte efter Rugens Høstning.
Ørsløv.
Nr.
Plantens Navn
Af 100 spiredygtige Frø fremkom:
Store Planter
o
iS
9
>
Smaa Planter
O)
ns
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Græsarter.
Alm. Bajgræs
Timothé
Ital. Rajgræs
Engsvingel
Draphavre
Fløjlsgræs
Hundegræs
Eng-Rævehale
Agerhejre.
Blød Hejre
Gennemsnit
Bælgplanter.
Rødkløver
Humle-Sneglehælg . .
Alsikekløver
Hvidkløver
Gul Rundbælg
Gennemsnit
53
51
47
45
42
38
32
28
1
65
90
67
66
59.
47
39
54
2
25
16
28
23
10
40
21
20
33
27
16
22
7
O
O
1
1
O
o
142
203
3
43
558
447
438
636
11
128
1421
1026
O
O
19
10
Af Bælgplantarne er Humle-Sneglebælg kendelig daarligere
her, end ved Udsæd i Rugen om Foraaret og meget daarligere
end ved Udsaaning uden Dækfrugt om Efteraaret. Om Rund-
bælgen gælder det samme, blot i endnu højere Grad. Humle-
Sneglebælg er mislykket i ét Aar og Rundbælg i tre. Kløver-
arterne er kun lykkedes hvert andet Aar, men de har dog
gennemsnitlig givet lige saa mange Planter som ved Udsæd
77
uden Dækfrugt om Efteraaret og dobbelt saa mange Planter
som ved Indsaaning i Rugen i April.
Spørgsmaalet om Udlæg i Rug kan endnu paaregne Land-
mandens Opmærksomhed; adskillige Steder i Landet lægger
man til Stadighed ud i Rug, og det vilde være særdeles ønske-
ligt her at faa undersøgt Forholdene nærmere, for derigennem
at faa de praktiske Fordele og Ulemper ved denne Udlægs-
maade nærmere belyst.
Pau Grundlag af ncerva^ende Forsøg kan Udlæg i Bug i
Almindelighed ikke sosrlig anbefales. Kun for de langsomt voksende
Græsarter har Spiring og Overvintring været særdeles tilfredsstil-
lende, naar de blev udsaaet sammen med Rugen om Efteraaret.
Bælgplanterne og de hurtigvoksende Græsarter bør derimod indsaas
i Rugen i det tidlige Foraar — Marts-April, men selv ved Udsæd
paa denne Aarstid har Spiringen her været kendelig daarligere
end ved Udlæg i Vaarsæd paa sædvanlig Maade.
Endnu skal tilføjes, at Erfaringerne fra Ørsløv, hvor Rugen
vokser kraftigt til, næppe uden videre kan overføres til Landets
magre Egne, hvor Rugens Vækst er mindre frodig.
LISTE
over
de internationale, latinske Navne paa de i ovenstaaende Artikel
omtalte Plantearter.
Almindelig Rajgræs, Lolium perenne.
Italiensk Bajgiæs, L. italicum.
Eng-Svingel, Festuca pratensis.
Stivbladet Svingel, F. duriuscula.
Blod Hejre, Bromus mollis,
Ardenner-Hejre, B. arduennensis.
Ager-Hejre, B, arvensis.
Hundegræs, Bactylis glomerata.
Draphavre, Avena élatior,
Timothé, Fhkum pratense.
Eng-Eævehale, Alopecurus pratensis.
Fløjlsgræs, Holcus lanaitis.
Almindelig Rapgræs, Poa trivialis.
Eng- Rapgræs, P. pratensis.
Gulaks, Anthoxanthum odoratum.
Kamgræs, Ct/nosurus cristatus.
Fioringi-æs, Agrostis alba.
Rødkløver, Trifolium pratense.
Alsikekløver, 2\ hyhridum.
Hvidkløver, T. repens.
Blodkløver, T, incarnatum,
Foder-Lucerne, Medicago sativa.
Humle-Sneglebælg, M, lupuUna,
Gul Rundbælg, Anthyllis vulneraria.
Oversigt over Landbrugsplanternes
Sygdomme i 1905.
Af E. Rostrup '^).
I Løbet af Åaret 1906 modtog jeg fra forskellige Jord-
brugere 266 Henvendelser angaaende Sygdomme og overhovedet
skadelige Forhold hos Avlsplanter, nemlig 69 + 123 + 64, hen-
holdsvis for Landbrugets, Havebrugets og Skovbrugets Ved-^
kommende. Det er et noget større Antal end det gennemsnitlige,,
hvad der navnlig skyldes de usædvanlig mange Forespørgsler
fra Havebrugere, det største Antal jeg nogensinde har faaet
fra disse. For Landbrugets Vedkommende er Antallet kun
lidt større end det foregaaende Aar og noget lavere end det
gennemsnitlige, hvad der jo kan synes ret mærkeligt, da der
netop i sidste Sommer skete saa usædvanlig stor Skade baade
paa Vaarsæden og paa Roerne, især i Jylland. Men Sagen
var, at Aaret 1905, hvad angaar den Skade, der anrettedes
paa Markens Avlsplanter, kan betegnes som et „Insektaar** og
ikke som et „Svampeaar'^, og der blev derfor ikke saa megen
Anledning til at henvende sig til mig med Forespørgsler, især
da de samvirkende Landboforeninger med megen Iver tog sig
af Undersøgelsen vedkommende Skadedyrene, og særlig for
Jyllands Vedkommende, hvor Skaden var støråt, skaflFede sag-
kyndig Konsulentvirksomhed og anden Medhjælp til Veje.
At Skadedyrene, særlig Lisekter, optraadte saa usædvanligt
rigelig maa ventelig tilskrives særlig gunstige Forhold for Over-
vintringen og for deres stærke Formering i den varme og tørre
*) Foredrag i det kgl. danske Landhusholdningsselskab d. 14. Marts 1906.
80
Sommertid, medens netop den sidste Omstændighed væsentlig
har bidraget til det ringere Angreb af Snyltesvampe.
Hvad de nævnte Forespørgsler om Plantesygdomme angaar,
kan Aarsagerne til disse henføres til følgende Grupper:
Landbrug Havebrug Skovbrug lait
24 63 29 116
Svampeangreb . . .
Skadedyr
Fysiske Aarsager .
Plantebestemmelser
Tilsammen
25 22 10 57
11 26 21 58
9 12 4 25
69 123 64 256
Ved Sammenligning med Forespørgsler i 1904 er navnlig
paafaldende den store Nedgang af Svampeangreb (fra 152 til 116)
og den stærke Tiltagen af Insektangreb (fra 23 til 57).
Fordelingen af Forespørgsler efter Landsdelene var føl-
gende :
Landbrug Havebrug Skovbrug lait
Sjælland 22 76 34 132
Fyn 10 13 7 30
Smaaøerne 5 8 2 15
Jylland 30 24 19 73
Udlandet 2 2 2 6
Tilsammen . . 69 123 64 256
Ved Sammenligning med Forespørgslerne i 1904 vil man
lægge Mærke til, at Sjælland og Jylland har byttet Plads hvad
angaar Antallet af Henvendelser om Landbrugsplanternes Syg-
domme, idet der for 1905 er flest for Jylland.
Af Publikationer vedkommende Plantesygdomme har
jeg i 1905 skrevet en Artikel om en Sygdom hos Ædelgran i
„Tidsskrift for Skovvæsen" samt besvaret en Række Spørgs-
maal fra forskellige Indsendere i „ Gartner-Tidende '^ (35 Be-
svarelser) og i ^Haven" (18 Besvarelser).
I Slutningen af December 1905 blev udsendt en Eække
Spørgsmaal, vedrørende Planteavl og Plantesygdomme, paa
trykte Skemaer til Landbrugere, spredte over hele Landet, i
Fortsættelse af hvad „Statens Planteavlsudvalg" i en Række
Aar har foranstaltet. De Spørgsmaal, der vedkom Plante-
sygdomme, var følgende: Hvilke Sygdomme, foraarsagede af
81
Snyltesvampe, Insekter eller andre Forhold har i 1905 været
særlig fremherskende hos: a. Kornarterne, b. Bunkelroer og
Sukkerroer, c. Turnips og Kaalroer. d. Kartofler, e. Kløver,
f. Andre Markplanter. — Tildels hører herhen ogsaa Spørgs-
maalet: Hvilke særlige Ulemper følger med henholdsvis meget
tidlig og meget sen Saaning af Havren?
Af de udsendte 300 Skemaer blev tilbagesendt 218*), af
hvilke de 108 hidrørte fra Jylland, 110 fra Øerne, nemlig 47 fra
Sjælland, 21 fra Fyn, 17 fra Lolland, 6 fra Falster, 5 fra Lange-
land, 6 fra Møen, 3 fra Bornholm, 3 fra Samsø, 2 fra Ærø, 1 fra
Amager, 1 fra Læsø.
Særlig fyldige Oplysninger om Plantesygdomme modtog
jeg fra Landbrugslærer Otto Christensen, Tune, Gdr. Torborg
Jensen, Klostermølle, Forstander J. Jeppesen, Staby, Forstander
A Jørgensen, Elieser, Konsulent O. H. Larsen, Forsinge, Pro-
prietær C. Mørch, Sæby, Landbrugslærer H. J. Pallesen, Kære-
have, Godsejer Rodskjær, Odden, Lærer J. Teglbjærg, Kirke-
Saaby.
A. Angreb paa Kornarterne.
a. Snyltesvampe.
Saavel efter egen Erfaring som i Følge de modtagne Hen-
vendelser og de indløbne Besvarelser paa udsendte Skemaer
har Komet i sidste Sommer været usædvanlig forskaanet for
Angreb af Snyltesvampe; ganske særlig gælder dette om Rust,
der ellers plejer at være den mest iøjnefaldende og hyppigst
optrædende af de Sygdomme, der angriber Kornarterne. Medens
der for 1904 af 37 Lidsendere klagedes over Rust paa Sæden i
deres ,Egn, er Rustens Optræden i 1906 kun omtalt fra 23 Egne
(15 paa Øerne, 8 i Jylland), og i Regelen med Tilføjelse: „Lidt
Rust enkelte Steder" eller „Rust sparsom". Forsaavidt Vært-
planten angives, er det oftest Hvede. Medens Gulrust (PilC'
éma glumarumj i 1904 angaves som optrædende ualmindelig
skadelig fra 26 Egne, har jeg sidste Sommer kun fra 5 Steder
(alle paa Øerne) faaet Meddelelse om, at Gulrust paa Hvede
gjorde en Del Skade. — Angaaende Sortrust eller Berberis-
*) Nogle for sent mdløbne Skemaer er der ikke taget Hensyn til ved
denne Beretning.
6
82
rust fPticcinia graminis), som ellers i mange Aax har værei>
den hyppigst optrædende, har jeg for sidste Sommers Ved-
kommende kun faaet Meddelelser fra et Par Egne, saaledes
fra Ormstrup „Lidt Berberisrust** og fra Brande i Jylland,
ledsaget af angrebne Havrestraa og med følgende Bemærkning :
„Denne Rust gør megen Skade her paa Egnen i Aar; nogle
mener, det er BeAerisrust og andre at den stammer fra Vrie-
tom, som dog begge kun er lidt udbredte her.** Disse to
Rustsvampe er iøvrigt, i fuldt udviklet Tilstand, let nok at
kende fra hinanden rent makroskopisk, idet Berberisrusten
danner lange, sorte, fløjlsagtige Skorper, især paa Bladskeden,
medens den Rust, der staar i Forbindelse med Vrietom (Korsved),
nemlig Kronrust, danner talrige smaa, sorte Streger paa Blad-
pladen. — Det er jo muligt, om end ikke meget sandsynligt,
at denne stærke og pludselige Aftagen af Sortrusten allerede
e^ en Følge af Berberisloven, der dog næppe endnu kan have
virket tilstrækkelig længe til, at Berberisbuskene i større Maale-
stok er blevne udryddede.
I min Aarsberetning for 1903 omtalte jeg, at der paa
Berberis fandtes, foruden den almindelige Skaalrust, der frem-
kalder Sortrust paa Kornarterne, ogsaa en anden Skaalrust,
der foraarsager Grenpurrer eller Heksekoste paa Berberisbuske
og fremkalder Rust paa Draphavre. Saadanne Heksekoste var
den Gang kun bemærket et Sted i Skiveegnen; i sidste Sommer
modtog jeg fra Odenseegnen, gennem Havebrugskandidat J. E.
Lange, Eksemplarer af denne Heksekostrust fAeddium graveolens)
paa den rødbladede Berberis.
I Modsætning til de mange gunstige Udtalelser m. H. t.
Rustens Optræden skal dog tilføjes, at det fra Staby i Vest-
jylland hedder: „Her findes alle almindelige Rustarter i rigeligt
Maal paa lave Jorder."
Brandsvampe i Sæden har heller ikke spillet nogen
fremtrædende RoUe i 1906. Stinkbrand (Tilleiia Caries) i
Hvede er kun meddelt mig fru 5 Egne. Fra en Gaard i
Kolding-Egnen modtog jeg dels Prøver af Brandaks, dels en
Pakke med Prøve af den aftærskede Sæd, der var helt brun-
melet af Brandsporer, og hvert Hvedekom bar i den ene Ende
en brun Tot, dannet af de i Haarbundtet fastklæbede Brand-
sporer; denne Hvede var selvfølgelig ganske uskikket til Udsæd,
Der havde ikke tidligere vist sig Brand i Hveden paa denne
§3
Gaard, saalænge der var anvendt Blaastensbejsning, hvilken
Behandling var undladt denne Gang. — Stængelbrand
(Urocystis occultaj i Rug er kun angivet fra nogle faa Steder i
Sjælland og Fyn; Landmændene begjnider at faa mere Øje for
dette Angreb paa Rugen end tidligere; det hedder fra Store-
hedinge: „I Rugen fandtes flere Steder betydeligt Angreb af
Stængelbrand.'' Selv bemærkede jeg den i flere Egne sidste
Sommer, men ikke i nogen nævneværdig Udstrækning. — An-
gaaende Støvbrand fUstilagoJ i Vaarsæden foreligger ogsaa
kmi nogle faa Meddelelser og af ringe Betydning; fra nogle
Egne hedder det, at Brand i Vaarsæden er i Aftagende, hvor
man har begyndt at anvende Ceresbejsning, medens denne ikke
er tilstrækkelig over for Stinkbrand i Hvede.
Den Snyltesvamp, der for Sædens Vedkommende synes at
have havt størst Udbredelse og gjort mest Skade er Stribe-
syge fHelminthosporium gramineumj hos Byg. Jeg har selv
set den optræde i mange Bygmarker, og i de modtagne Skemaer
angives den fra 23 Egne som mer eller mindre stærkt angri-
bende, især 6r. Byg; dog var Klagerne over Stribesygen langt
stærkere i 1904.
Andre Angreb af Snyltesvampe paa Kornarterne synes at
have været uden videre Betydning. Meldug paa Vaarsæden
omtales i Skemaerne fra et Par Steder. — Fra Landbrugslærer
Otto Christensen, Tune, fik jeg i Slutningen af Juni til-
sendt nogle Havreplanter, der var stærkt angrebne af Række-
skimmel (Scolecotrichum graminisj, og ledsaget af følgende
Bemærkninger: „Havreplanterne stammer fra en Mark, hvor
Naboskiftet ifjor var angrebet af samme Sygdom; Angrebet
bredte sig i et Par Uger meget vidt omkring; et Par Pletter
paa V2 ^ IV2 Td. Ld. har næppe en eneste uangrebet Plante,
og i vid Omkreds findes spredte syge Planter; i en anden
Havremark, der kun ved en Vej er adskilt fra det oprindeligt
angrebne Havrestykke, begynder nu en Mængde spredte Planter,
især umiddelbart langs nævnte Vej, at angribes stærkt, som
det synes ved Smitte fra den først angrebne Mark.** — Hvede-
planter angrebne af Sædens Slim skimmel (Fiisarium avena-
ceumj fik jeg tilsendt 28. Juli fra samme Eolde, ledsaget af
følgende Meddelelse: „1 en Hvedeafgrøde her paa Egnen (Tune)
er i de sidste 2 å 3 Uger bemærket adskillige golde, syge og
dræbte Aks, befængte med nævnte Svamp, der især viste sig
6*
84
ved Grunden af de enkelte Smaaaks. Omtrent 3 pCt af Plan-
terne havde fuldstændig golde Aks, og hos mindst lige saa
mange var Akset delvis dræbt; Sygdomsangrebet er værst i
den højest liggende Del af Marken, i ca. 400 Alens Afstand
fra Kysten."
b. Skadedyr.
Angrebet af Insekter har jo som bekendt i 1906 spillet en
ganske usædvanlig, enestaaende Rolle for Landbrugets Avls-
planter, og blandt disse ogsaa for Kornarterne. Da den af
Skadedjn: foraarsagede Sygelighed og Ødelæggelse, samt deres
Bekæmpelse ligger fjernere fra mine Studier, og da de sam-
virkende, særlig de jydske Landboforeninger har foranlediget
grundige og omfattende Undersøgelser af alle Forhold, sigtende
til at modarbejde disse Onder, skal jeg her kun meddele en
Række Kendsgerninger angaaende de skadelige Insekters Op-
træden paa Kornarterne i forskellige Egne paa Grundlag, dels
af Forespørgsler ledsagede af Materiale af de angrebne Planter,
dels af de talrige Oplysninger, som er mig meddelte i Besva-
relserne af de udsendte Spørgeskemaer, der kan tjene til
Supplering af de mere omfattende, fra andre Sider tilveje-
bragte Erfaringer.
Det for Kornarter i sidste Sommer ubetinget skadeligste
og mest udbredte af disse Insekter er Fritfluen (Osdnis frit).
Jeg modtog fra Jylland i Tiden fra 26. Juni til 21. Juli Havre-
planter, der alle viste sig angrebne af Fritfluer, fra 10 forskellige
Egne, til Dels med nærmere Oplysninger om den anrettede
Skade, af hvilke jeg skal anføre nogle Eksempler: „Mellem 40
og 50pCt. af Planterne i en Mark med gul dansk Havre ser
ud som de indsendte Eksemplarer (i disse fandtes dels Larver
dels Pupper af Fritfluen d. 7. Juli), medens derimod en anden
Mark paa 25 Td. Ld. med Graa Havre, som blev saaet en halv
Snes Dage senere, intet Angreb har lidf (Gedsted-Egnen ved
Limfjorden). — „Saagodtsom hele min Avl blev i Aar ødelagt
af Fritfluen og Bygfluen** (Krabbesholm). — „Her i Egnen
hærges Havremarkerne i Aar af en Fluelarve, og Skaden er
såa stor, at Afgrøden ofte maa siges at være totalt ødelagt;
paa min Havre (37 Td. Ld.) kan jeg ikke taksere Skaden til
mindre end ca* 3000 Kr., og dette Forhold er almindeligt her
paa Egnen, saa Sagen er Opmærksomheden værd, jeg vedlægger
86
en angreben Havreplante og et Par udklækkede Fluer (sona
viste sig at være Fritfluer); det var ønskeligt at faa denne
Flues biologiske Forhold fuldstændig undersøgt, for ved Hjælp
heraf at finde Midler til dens Bekæmpelse" (Silkeborg-Egnen). —
Fra et andet Sted i Silkeborg-Egnen fik jeg ogsaa tilsendt
Havreplanter, der viste sig angrebne af Fritfluen, ledsaget
af følgende Meddelelse: „Havremarkerne er meget angrebne
af en Larve; den Havre, der er saaet omkring den 10. Maj,
er værst angreben, særlig paa gode og velgødede Jorder er ^4
af Planterne angrebne, hvorimod „Bordhavre'' (d. v. s. Grøn-
jordshavre) kun er meget lidt angreben; i Havre, som er saaet
før Maj, har jeg ingen Angreb set.''
Fyldigere Oplysninger angaaende Fritfluens Udbredelse og
Optræden har jeg faaet gennem de udsendte Spørgeskemaer.
I de modtagne 218 Skemaer er Fritfluens Forekomst omtalt
fra 124 Egne, af hvilke 100 i Jylland, 24 paa Øerne. Over-
vægten for Jyllands Vedkommende ses tydeligere ved at be-
mærke, at af de 218 Skemaer hidrører de 108 fra Jylland,
110 fra Øerne, saa at der kun har været faa Egne af Jylland,
hvor Fritfluens Optræden ikke har været iøjnefaldende, medens
det kun er en Mindrepart af de fra Øerne indløbne Skemaer,
der nævner Fritfluens Forekomst; hertil kommer, at Meddelel-
serne fra Øerne i Regelen kun lyder paa, at Fritfluen er
bemærket der eller at der fandtes et ubetydeligt Angreb. Fra
Lolland-Falster hedder det, at den „her i Stiftet ikke har for-
voldt nævneværdig Skade". — Helt anderledes lyder Beretnin-
gerne fra Jylland. Af de 100 jydske Egne, fra hvilke Klager
over Fritfluen er indløbne, kan 40 henregnes til Vestjylland,
20 til Nordjylland, 20 til Midtjylland og 20 til Østjylland. Som
Eksempler paa disse Udtalelser kan anføres fra de vestlige
Egne af Jylland (for Kortheds Skyld betegnes Fritfluen = F.,
Havre = H.): „F. næsten i alle Havremarker" (Gjørding). —
„Stærke Angreb af F." (Varde). — „H., som saaedes i anden
Uge af Maj eller senere, mislykkedes ganske paa Grund af
Angreb af P., navnlig dansk H." (Oxbøl). — „H. var næsten
helt ødelagt af F. og Tørke; paa de lave Marker ses næsten
kun Pileurt, paa de højere Marker Agerkaal" (N. Nebel). — „F. har
ødelagt H. næsten komplet" (Holstebro). — „F. har gjort megen
Skade" (Lemvig). — „H. har lidt meget af F., særlig den sidst
saaede, og paa lave Kærjorder blev H. mange Steder fuld-
86
stændig ødelagt; jeg saaede et Par Td. Ld. om den 27. Juni
med Blandsæd, men der kom ikke et eneste Havrestraa" (Lund-
holm pr. Skive). — „H. led meget af F." (Jebjerg). — „Saavidt
kan skønnes har F. anrettet en meget betydelig Skade paa H.
flere Steder her i Sognet, særlig paa de allerbedste Jorder,
hvor den fra Foraaret saa meget lovende ud, men ved Høsten
viste sig kun at give Vs ^f> hvad der var ventef (Alsted,
Mors). — „H. led umaadelig haardt ved Angreb af F. ; den
kom oftest godt op, men under Væksten blev den tyndere og
tjmdere; saavel i Byg som i Havre blev der, lige før Moden-
heden, en stor Mængde Hvidaks'' (Kringsholm, Mors). — Fra
de nordligste Egne af Jylland: „F. tog næsten al H." (Klim). —
^H. stærkt angrebet af F." (Asdal). — „F.s Angreb har iaar
været særlig ødelæggende for H., saa at den knapt giver det
halve Udbytte af det normale" (Odden). — „F. har gjort store
Ødelæggelser paa H." (Tolne). — ^H. var den Sæd, der led
mest her paa Egnen, Smælderlarver, Knoporme, Fritfluer m, m.
var efter den, saa den var saa godt som mislykket, især den
hvide H.; den brogede H*. holdt sig vel saa godt, men saa
faldt Utøjet i Græs og Kløver, som var saaet deri'* (Sæby). —
„H. ødelagt af F." (Voergaard). — Fra de midterste Egne
af Jylland: „F. var den værste for Sæden; den sildig saaede
gik i Aar helt tabt" (Aars). — ^Den gule H. var saa angrebet
af F., at der kun avledes 3 Td. pr. Td. Ld." (Aalestrup). —
„F. har flere Steder her ødelagt Havreafgrødeme, særlig den
gule H. ; flere Steder pløjedes den om i Tide, og man saaede
Turnips deri" (Skals). — „Sent saaet H. var iaar meget an-
grebet af F." (Hald). — „F. og Bygfluen har i 1905 været
ualmindelig ondartede her paa Egnen; vi har ikke før kendt
til disse Skadedjrr, men har nu stiftet sørgelig Bekendtskab
med dem; der var vist ikke en eneste Havre- eller Bygmark
her, uden at den bar Vidnesbyrd om delvis Ødelæggelse"
(Hammel). — „F. har her gjort uhjrre stor Skade paa H. og
Byg" (Laasby). — „F. hærgede fra midt i Juni til midt i Juli,
som Eksempel paa, hvor forskellig Fritflueangreb kan være i
de forskellige Havresorter, kan anføres, at min Nabo havde
en 3 Td. Ld. stor Havremark, der var efteraarspløjet, besaaet
med Hvid H. ; denne Mark led saa meget, at der ikke blev en
moden Kærne, og der blev af Foder kun et halvt Læs, der
mest skyldtes iblandet Vikker; Side om Side hermed var et
87
lignende Stykke, besaaet med Graa H., kun efteraarspløjet og
uden Gødning; her var ikke Spor af Larveangreb; det samme
var Tilfældet overalt med GraaH/ (Løvet pr. Bryrup). — Fra
<iet østlige Jylland lyder Beretningerne i Regelen mindre
faretruende; det hedder saaledes fra flere Egne (Skanderborg,
Malling, Odder, Daugaard), at F. træffes i H., dog i ringia
Grad; men ogsaa Eksempler paa stærkere Angreb haves herfra:
^F. gjorde stor Skade i Havrevangen" (Kongerslev). — „H. er
paa sine Steder totalt ødelagt afF." (Kolind). — „F. har huseret
slemt i den sildig saaede H.'' (Horsens). — „F. har omtrent
ødelagt H.'' (Ølholm).
Angaaende Fritfluens Optræden i andre Kornarter har jeg
kun faaet faa Meddelelser. Nogle Angreb paa Byg er allerede
nævnt ovenfor; ialt har jeg kun fra 5 Egne (alle i Jylland)
modtaget Meddelelse om Fritfluens Optræden i Byg, men jeg
^r ikke sikker paa, om den ikke undertiden er forvekslet med
Bygfluen. Om Angreb paa Rug har jeg kun faaet en enkelt
Meddelelse om, at Fritfluelarver begyndte at vise sig i de
unge Planter i Slutningen af Oktober (Jemit).
Med Hensyn til Bekæmpelse af Fritfluen hedder det fra
78 Egne enstemmigt, at tidlig Udsæd af Havren befrier for
denne Plage eller med andre Ord at det næsten alene er
sildig saaet Havre, der lider saa stærkt af dette Angreb. Jeg
tør dog ikke indestaa for, at disse Udtalelser altid grunder sig
paa egen Erfaring; i nogle Tilfælde hidrører de maaske kun
fra, hvad der i de senere Aar er fremkommen om denne Sag
i Landbrugspressen. I mange Tilfælde angives tillige, hvad
der jo er en gammel Erfaring, at ogsaa Rust særlig angriber
-den sildige Udsæd. Som en Ulempe ved den tidlige Saaning
anføres i de allerfleste af de modtagne Skemaer, at Ukrudtet
let bliver generende eller faar for megen Magt paa Steder,
hvor Jorden er uren, især i kolde Foraar, at den giver mindre
Halm og at navnlig meget tidlig Saaning ofte skades af Natte-
frost, saa at den imge Sæd bliver gul. Til Fordel for den
tidlige Udsæd anføres, foruden den større Modstandskraft mod
Skadedjn: og Rust, endvidere fra mange Sider, at den giver
fyldigere Kærne og højere Fold. Ved at saa Havren, saasnart
Jorden er bekvem, erklærer dog saagodtsom alle, der har ud-
talt sig herom, at trods de omtalte Ulemper vil Fordelene ved
-d^i tidlige Saaning være aldeles overvejende. Den sildige
88
Saaning af Havren foraarsager ikke alene langt stærkere An-
greb af Fritfluen og Rust (hvorom alle er enige), men den
folder mindre, giver mindre vægtigt Korn, om end mereHalm^
giver sen Høst, naar vanskeligere til Modning (især paa Kær-
jorder), bliver mere blødstraaet og gaar lettere i Leje.
Af særlige Udtalelser til Gunst for den tidlige Saaning
skal anføres følgende: „Den sene Saaning forvolder langt den
største Skade her paa Egnen'' (Lemvig). — „Det synes at den
tidlige Saaning har alle Fordelene" (Vemb). — „Den tidlige
Saaning frembyder de færresse Ulemper efter at Ukrudtsharv-
ning er bleven almindelig" (Grenaa). — „Ved tidlig Udsæd
er der ingen Ulemper naar undtages, at paa de høje Jorder
kan Foraarsstorme feje Udsæden blot og bortføre Græsfrøet^
hvor det gælder Udlægsmarken" (Oxbøl). — „Ved tidlig Saaning
har man ingen Ulemper set" (Ringsted). — „Naar blot Jorden
er nogenlunde ren, giver tidlig Saaning den bedste Afgrøde**
(Langeland). — „Ulempe ved den tidlige Saaning har jeg endnxt
ikke kendt" (Lolland). — „Den tidligst saaede bliver næsten
altid den bedste" (Bomholm).
Ogsaa den gule Bygflue (Ghhrops tæniopics) havde en
større Udbredelse og optraadte skadeligere 'end sædvanligt i
Bygmarkerne, om end langtfra saa farlig som Fritfluen for
Havren. Jeg har modtaget Meddelelser om dens Optræden fta
31 Egne, af hvilke 26 i Jylland, 5 paa Øerne, baade paa 6r.
og 2r. Byg. Som Eksempler paa Udtalelser om den anrettede
Skade skal nævnes følgende: „Bygget har været særlig plaget
af Bygfluen" (Svenstrup). — „Af 6r. Byg, som var angrebet af
Bygfluen, avledes her kun 3 Td. pr. Td. Ld." (Aalestrup). —
„Bygget var i høj Grad angrebet af den gule Bygflue" (Donne-
ruplund). — „I enkelte sent saaede Bygmarker har været meget
stærke Angreb af Bygfluen" (Slagelse). — „Bygfluen var i Aar
usædvanlig haard ved 2r. Byg (Tune).
Medens Fritfluen og Bygfluen har huseret værst i Jylland,
har derimod Kornets Blomsterflue (HyUmyia coarctata}
alene holdt sig til Øerne*). Jeg har fra Sjælland, LoUand-
Palster og Møen faaet Meddelelser fra 15 Egne om dens Op-
træden. Det hedder saaledes: „Komets Blomsterfluelarve har
*) Angaaende Kornets Blomsterflue skal jeg iøvrigt henvise til en Ar*
tikel af Fni Magister Sofie Bostrup i „Ugeskrift f. Lmd." ^1^ 1906.
89
hærget Hvedemarkerne slemf (Knuthenborg). — „Hveden var
i Foraaret 1906 stærkt angrebet af Komblomsterfluens Larve**^
(Nagelsti-Skovgaard). — „Komets Blomsterflue var ondartet her
i Stiftet, en Del Marker ompløjedes" (Nykøbing P.). — „Hveden^
vistnok den tidligst saaede og kraftigste, var paa mange Steder
i Foraaret slemt hærget af Komets Blomsterflue; i mange
Marker var Udbyttet forringet med vistnok Vs" (Møen). — „Korn-
blomsterfluen har skadet Hvedemarkerne i høj Grad og sikkert
forringet Udbyttet med 6—7 Fold" (Haslev). — „Komets
Blomsterflue maa sikkert tage en væsentlig Del af Skylden
for, at Hveden stod tyndt saa mange Steder" (Slagelse).
Angaaende andre til de Tovingede hørende Insekter har
jeg kun faaet Meddelelse om, at Hvede myg (baade Ceddomyia
Tritid og G, auranUaca) var hyppigere end sædvanlig (Tune),
og fra fire Egne i Jylland, at Stankelben (Tipula) optraadte
i større Mængde især paa opdyrket Mosejord. Paa en Ejendom
i Hjørring-Egnen øgelagde Stankelbenlarver fuldstændig en Byg-
mark paa 75 Td. Ld.
Af Biller er det saa godt som alene Smælderlarven
{Agriotesjy der vides at have gjort videre Skade paa Sæden,
navnlig Havre og Byg, i det forløbne Aar. Jeg har faaet
Meddelelser om deres Optræden, tildels ledsaget af Larverne,
fra 22 Egne (11 paa Øerne, 11 i Jylland). Som Eksempler paa
de ledsagende Udtalelser skal anføres: „Smælderlarven har øde-
lagt flere Havremarker'' (Haslev). — „Smælderlarven gjorde
stor Skade mange Steder; en Bygmark paa 6 Td. Ld. var saa
stærkt angrebet, at ca. Vs ^^ Planterne blev ødelagte" (Kære-
have). — „Smælderlarver har henholdsvis i Efteraaret og For-
aaret ødelagt en Del unge Planter af respektive Vintersæd og
Vaarsæd" (Knuthenborg).
Fra et Par Egne i Jylland har jeg faaet Meddelelse om,
at Ørentvisten fForficula auriculariaj optraadte i Eugen, men
hvori Skaden bestod eller hvilken Del af Planten, den angreb,
har jeg ikke faaet Underretning om. — Hvad Angreb af
Blærefødder (Thrips) angaar har jeg fra flere Steder faaet
tilsendt Materiale af syge Planter, baade Rug, Byg og Havre,
som var angrebne af disse Smaadyr. Rugplanter fra Møen
viste sig angrebne af Rug-Blære foden (Limothrips denticornisj ;
Marken var meget stærkt angrebet heraf. Fra Odsherred modtog
j®g Bygplanter, der var angrebne af samme Art. Fra Holbæk-
90
€gnen har jeg faaet tilsendt Havreplanrer, beskadigede af
Blærefødder. I Omegnen af Helsingør bemærkede jeg i Juni
en usædvanlig Mængde Hvidaks i Rugmarkerne, som synes at
skyldes en Blærefod, formentlig Aptinothrips rufa, der havde
gnavet og udsuget Straaet over den øverste Ledknude. Ganske
paa samme Maade var talrige Græsser behandlede, som voksede
ved Randen af Markerne og 'Vejene, navnlig Draphavre, Hunde-
græs og Eng-Rævehale. Hvidaks hos Rug, foraarsaget at
Hadena Secalis har jeg ogsaa set adskillige Steder, og fra
andre har jeg faaet Meddelelse om, at den i Aar var meget
hyppig i Rug. Fra Tune hedder det endvidere, at Timothé,
Rævehale og Hundegræs i paafaldende Grad angrebes af en
grøn Larve i Straaets Indre.
Meddelelser om Angreb af Nem at oder eller Rundorme,
særlig under Betegnelsen „Havreaal", hvormed rimeligvis menes
Heterodera Schachtiij har jeg modtaget fra 20 Egne. „Rund-
orme slemme ved Havren, særlig hvor der var saaet Havre
efter Havre, hvilket dog er sjældent her i Egnen" (Abed, Lol-
land). — „Havreaal i 50pCt. af havreblandede Afgrøder"
(Tune). — „En Havremark blev omtrent ødelagt af Havreaal;
Sædskiftet er her Korn 4 å 5 Aar i Træk" (Ringsted). — j,Havreaal
mange Steder meget ødelæggende" (Ulfborg). — „Havren blev
i Forsommeren ødelagt af Havreaal" (Nibe). — Nematodeangreb
paa Byg har jeg kun faaet meddelt fra et enkelt Sted paa
Lolland.
Fra en Egn i det vestlige Jylland, hvor Fritfluer og Byg-
ilaer havde huseret stærkt, modtog jeg i December en Æske
med smaa flyvende Insekter, „hvoraf der fandtes en Mængde",
med Forespørgsel om de tilhørte de ovennævnte Skadedyr; det
viste sig imidlertid, at det tværtimod var meget nyttige Snylte-
hvepse, men om de havde udviklet sig i og derved bidraget
til Ødelæggelse af de nævnte Fluelarver eller muligvis i
Kaalmøl tør jeg ikke udtale mig om.
B. Angreb paa EJøver og andre Fodervækster.
Dels som direkte Henvendelser ledsaget af Materiale, dels
i Form af Besvarelser paa Spørgeskemaerne har jeg faaet
Meddelelser om Kløversygdomme fra 43 Egne, hvoraf 27 paa
9l
Øerne, 16 i Jylland. De fleste af disse Sygdomme skyldtes
Kløverens Bægersvamp (Sclerotinia TrifoliorumJ. Af de ind-
løbne Udtalelser skal fremhæves : „Kløveren, der voksede stærkt
til, blev heldigvis de fleste Steder afgræsset i Efteraaret, hvad
der maa anses for heldigst" (Amager). — „Bægersvamp viste
sig i Novbr. — Decbr., navnlig hvor der ikke blev tøjret af
(Skælskør). — „Den unge Kløver blev i Efteraaret 1906 mange
Steder, hvor Bestanden var ualmindelig tæt og kraftig, og
hvor der ikke blev aftøjret, stærkt angrebet af Skimmel" (For-
singe), med hvilket Navn det første Stadium af Svampens Ud-
vikling betegnes. Disse tre Udtalelser bekræfter, hvad jeg
tidligere efter egen Erfaring ofte har fremhævet, at jo frodigere
og tættere Eødkløveren staar om Efteraaret, des mere er den
udsat for Bægersvampens Udbredelse fra Plante til Plante.
^Bægersvampen angreb den unge Kløver, som var meget kraftig
i Efteraaret og vanskelig kunde afgræsses paa den lerede Jord,
som paa Grund af den store Regnmængde blev alt for vaad"
(Storehedinge). — „Bægersvampen optræder epidemisk i enkelte
Aar og har været ret ondartet i Slutningen af 1906" (Tune). —
„Bægersvampen har mange Steder stærkt udtyndet Kløver-
marken'' (Klingstrup). — „Bægersvamp havde hærget Kløver-
markerne slemt forrige Efteraar og Vinter, hvorfor Afgrøden
kun blev lille" (Skive"). — „Bægersvamp og Hues vamp
(Mitrula sclerotiorumj optraadte meget skadeligt mange Steder;
jeg har lagt Mærke til, at det først gaar ud over Rundbælg,
der bliver som Arnested for Sygdommen" (Staby). — „Noget
Bægersvamp, især i Gul Rundbælg" (Varde). — „Kløveren lider
for Tiden meget af Bæger s vamp" (Troldhede).
Af andre Svampeangreb paa Kløver har jeg fra et Par
Steder faaet Meddelelser om Meldug og fra en enkelt Egn
(Thy) om Angreb af Rod filtsvamp (Rhiøoctania violaceaj]
denne Svamp, som for en Del Aar siden var den hyppigste
Aarsag til Sygdom hos Kløverarteme, synes at være i stærk
Tilbagegang.
Næst efter Bægersvampen er det Kløv er a. Sbl e n (Tylenchns
devastatrixj^ som gør størst Fortræd for Kløveren. Jeg har fra
9 Egne modtaget Meddelelse om den større eller mindre For-
træd, den har anrettet i Kløvermarkerne. Det hedder f. Eks.
fra Tune: „Kløveraalen er til Stede i næsten alle Marker og
gør langt større Skade end Landmanden alnrindehg antager;
det er en kronisk Sygdom, medens Bægersvampen optræder
mere epidemisk — i enkelte Aar/
Angaaende andre Foderplanter foreligger enkelte Henven-
delser om Sygdom hos Lucerne. Jeg har saaledes fra flere
Steder faaet tilsendt svagt udviklede Lucerneplanter, som ganske
manglede Bakterieknolde paa Rødderne, og fra et Par Steder
xmge Planter, hvis Blade i Sanden var stærkt gnavede af
Bladrandbillen (Sitones lineatus). Fra Falster meddeles, at
de ny anlagte Lucernemarker ofte blev sat en Del tilbage ved
at Jordlopper og andre Biller afribbede de spæde Blade. — En
Del Esp ars ett e-Planter i Forevisningsmarken ved Kærehave
var slemt medtaget af Bægersvamp. Fra V. Hassing modtog
jeg Planter af Vinter-Ærter, som var angrebne af Ascochyta
Pisi og Sclerotinia lAbertiana. Fra Lolland meddeles, at Ærter
var angrebne af Bladrandbiller, der iaar var værre end
nogensinde og udtyndede Bestanden i overordentlig Grad, særlig
de tidlig saaede Ærter, hvis Udvikling de i lang Tid hindrede
ved at afgnave Bladkødet. I flere Egne klages over Jord-
lopper og Bladlus paa Ærter, og selve Ærtefrøene blev gnavede
af Ærteviklerlarven (GrapholithaJ. — Spergelrust op-
traadte ødelæggende paa en Mark' ved Staby.
C. Angreb paa Rodfrugter.
(Beder, Boer, Gulerødder, Kartofler.)
Det er højst forskellige Planter, der sædvanlig slaas sammen
under det iøvrigt uheldige Fællesnavn „Rodfrugter". De fire
ovennævnte Kulturplanter tilhører fire i systematisk Henseende
fjernt fra hinanden staaende Plantefamilier, nemlig Salturter,
Korsblomstrede, Skærmplanter og Natskadefamilien. De har
derfor heller ikke nogen fælles Snyltesvampe, da disse i Regelen
er altfor nøjeregnende med Hensyn til den Næring, der bydes
dem, til at samme parasitiske Svampeart skulde angribe Planter
af saa forskellig ydre og indre Bygning og Lidhold af Nærings-
stoffer. I Regelen gaar det paa lignende Maade med Skade-
dyrene; det er forskellige Arter af disse, som nærer sig af de
nævnte fire Grupper af Avlsplanter; en Undtagelse herfra gør
dog visse graadige Larver, saasom Knoporme (Natsværmer-
larver) og Oldenborrelarver, der ikke er kræsne nok til at
vrage nogen af disse Rodfimgter.
93
Jeg har oftere havt Lejlighed til at fremhæve det uheldige
i at anvende „Roer** som Fællesnavn for saa himmelvidt for-
skellige Planter, som dem der hører til Slægten Beta (Runkel-
roer og Sukkerroer eller som jeg hellere vilde kalde dem
Foderbeder og Sukkerbeder) og dem, der hører til Slægten
Brassica eller Kaal (Turnips og Kaalroer). Naar man fra Land-
brugere faar Meddelelse om Angreb af en eller anden Slags
paa „Eoer'', uden Ledsagelse af Eksemplarer, er man fuld-
stændig usikker med Hensyn til om det er Beder eller Roer,
der er Tale om, saa at man i alt Fald kun med nogen Sand-
synlighed undertiden kan slutte sig til, hvad der menes, efter
den Landsdel hvorfra Spørgsmaalet kommer, idet jo nogle Egne
af Landet fortrinsvis dyrker Beder, andre de egentlige Roer.
Det viste sig i sidste Sommer de mange Steder paa Øerne,
hvor man kun dyrker Beder, at man blev højst alarmeret over
de faretruende Meddelelser, der kom navnlig fra Jylland, om
de stærke Angreb paa Roerne (d. v. s. Turnips og Kaalroer),
og man frygtede for, at de samme Fjender vilde vise sig paa
Runkelroer og Sukkerroer — en ganske overflødig Frygt, da
hverken Kaalbroksvamp eller Kaalmøl eller Kaalorme an-
griber disse.
Jeg skal derefter gennemgaa Sygdomsforholdene for hver
af de fire Grupper af Rodfrugter.
a. Beder.
(Runkelroer og Sukkerroer.)
Da Sukkerroer ikke er artsforskellig fra Runkelroer, an-
gribes disse Varieteter af selvsamme Onder. Af Snyltesvampe
var det Bederust fUromyces BetaeJ, som optraadte hyppigst.
Af de 218 Besvarelser af Skemaerne omtales Rust som op-
trædende paa Runkelroeblade fra 15 Egne (alle paa Øerne), i
Regelen uden at have større Betydning; nogle Udtalelser tyder
dog paa, at Rusten enkelte Steder er optraadt ret skadeligt:
^Betydelige Rustangreb hist og her" (Forsinge). — „Bederust
udbredte sig voldsomt i Septbr.— Oktbr.'' (Tune). — „Mange
Steder angrebet af Rust, som satte Planterne meget tilbage"
(Storehedinge). — „Runkelroer har mange Steder her paa Egnen
været meget ødelagte af Bladrust; der saas Roemarker, som
stod i udmærket Vækst i Forsommeren, men i Løbet af faa
94
Dage var Udseendet fuldstændig forandret og Planternes Ud-
vikling standset" (Skaarup). — „Led i Eftersommeren meget
af Rust" (Langeland). — „Henad Efteraaret stærkt angrebne
af Eusf* (Ærø).
Angaaende andre Svampeangreb paa Beder foreligger meget
faa Oplysninger; det hedder i Almindelighed, at Runkelroer
gav den bedste Roeafgrøde eller at Runkelroemarkeme i til-
talende Grad var fri for Sygdomsangreb. Den mystiske „Rod-
brand" paa de unge Planter nævnes kun som optrædende fra
11 Steder, dog uden større Betydning. Bedeskimmel fPerono-
spora SchachtiiJ har jo som sædvanlig vist sig hist og her, men
ikke særlig stærkt; et Par Steder i Ringsted-Egnen fandtes en
Del Bedeskimmel, og der gjordes her den Erfaring, at Frø-
roerne ikke bør staa for nær Foderroeme. Angreb af Rod-
filtsvamp (Ehizodonia violaceaj ^ipsia, Beder har jeg i sidste
Sommer kun faaet Meddelelse om fra Samsø. Bladpletsyge
fPhyllosticta BetaeJ saa jeg optræde flere Steder paa Lolland;
denne Svamp synes ifølge nyeste Undersøgelser at være en fri
Knopcelleform af den ofte meget ødelæggende Phoma Betae.
Insektangreb var i sidste Sommer af større Betydning for
Bedekulturen. Særlig klages mange Steder over større eller
mindre Skade, anrettet af Knoporme (Natsværmerlarver,
Agrotis), Meddelelser herom er indløbne fra 26 Egne (15 paa
Øerne, 11 i Jylland). Det hedder f. Eks.: „Knoporme paa
Runkelroer i August og September, men Tusinder af Stære
har bidraget til at formindske Skaden'' (Slagelse). — „Knop-
orme har hærget Runkelroerne noget, men da de paa dette
Tidspunkt var i god Vækst, har de næppe havt den skadelige
Indflydelse, som vilde være sket i et tørt Aar" (Ringsted). —
„Knoporme synes at gøre mere og mere Skade" (Lange-
land). Angaaende Knopormens Forhold til Beder skal her
anføres følgende Udtalelse fra Vejleegnen: „Det antages jo
almindeligt, at K!noporme ogsaa angriber Bederne; imidlertid
havde jeg i Aar havt en komplet ødelagt Turnipsmark lige op
til Barresroer, der ligesom de enkelte mellem Turnips staaende
Barres var uangrebne; jeg opgravede 20Kiioporme og anbragte
dem forsigtig ca. 1 Tomme nede i Jorden omkring en Runkelroe;
14 Dage senere viste samme Roe sig fuldstændig ubeskadiget,
njiedens Larverne laa dels døde, dels magre og udmattede
omkring Roen; det tyder dog paa, at Knoporme ikke ynder
95
den Kost." Da Knoporme vitterlig saa hyppig gnaver i Runkel-
roer kan det omtalte Forhold muligvis forklares ved, at det
er forskellige Arter Knoporme, der fortrinsvis angriber respek-
tive Beder og Turnips.
Smælderlarver (Agriotes) paa Beder nævnes fra 9 Egne^
især om Foraaret, men dog ikke af videre Betydning. Angreb
af Roeaal (Heterodera SehachtiiJ paa Beder er kun omtalt fra
et Par Egne; Aadselbillelarver fSilphaJ fra et enkelt Sted. —
Fra et Par Egne klages over Larveangreb paa Bladene, men
det lader sig næppe med Sikkerhed sige hvilken Slags Larver,
der har været paa Spil. Det hedder saaledes fra Hyllinge
(Sjælland) : „En Del Larver paa Bladene af Runkelroer, som
ofte i August — September var stærkt gennemhullede og Blad-
kødet tildels afædt", og fra Otterup (Fyn) : „Bladene paa Sukker-
roer blev først i September saa stærkt angrebne af en grøn
Larve, at næsten intet Blad var helt; Rodens Vækst standsede
indtil nye Blade fremkom, efter at store Flokke Stære havde
renset Marken.''
Jeg har flere Gange i sidste Efteraar modtaget Misdannelser
af Beder (baade Runkelroer og Rødbeder) i Form af store og
forskelligt formede Svulster paa Rodlegemet. Nogle af dem
havde i høj Grad habituel Lighed med de paa samme Vært-
plante nogle Steder i Udlandet fundne Svulster, der siges at
skyldes en Snyltesvamp : Oedomyces leproides; men der var ikke
Spor af Svampen at finde. En saadan Runkelroe fra Præstø-
Egnen* havde en Svulst, der vejede IV2 Bd., medens selve
Roelegemet vejede 2 Pd. I det ydre Lag af denne Udvækst
fandtes talrige Eksemplarer af en Mide: Histiostoma foroniarum^
som af Østerrigeren Bubak anses for at være Aarsagen til disse
Misdannelser.
b. Roer.
(Turnips og Kaalroer eller Rutabager.)
Disse saa nær beslægtede Kulturplanter kan behandles
under ét, da det er de selvsamme ydre Fjender, de har at
kæmpe med, om der end kan vise sig lidt Forskel i Modstands-
evnen hos disse to Slags Roer imod den ene eller anden af
de ydre Faktorer.
Hvad Svampe angaar er der egentlig kun én, som i
sidste Aar har haft nogen større praktisk Betydning, nemlig
96
Kaalbroksvampen fPla>smodiophora BrassicaeJ. Meddelelser
om dennes Optræden fik jeg fra 43 Egne, hvoraf selvfølgelig
i»aa godt som alle findes i Jylland, kun 2 paa Øerne (Skaarap
i Fyn og Køge). For saa vidt der gøres Forskel paa Syg-
dommens Optræden hos Turnips og Kaalroer, er det i Regelen
den første, der erklæres for stærkest angrebet; men da det
omvendte var Tilfældet i det foregaaende Aar, maa dette vel
bero paa Tilfældigheder. Sygdommen synes i sidste Sommer
B>t have været baade mindre udbredt og næppe saa fordærvelig
som tidligere, hvad maaske skyldes de Forebyggelsesmidler og
Forsigtighedsregler, man har begyndt at anvende, blandt andet
ved at djnrke mere modstandsdygtige Sorter. Det hedder f. Eks.
fra Troldhede: „Kaalbroksvamp modvirkes meget, ved, at man
gaar over til at djnrke Bronzetop." Fra de fleste Egne med-
deles kun, at Kaalbroksvampen optræder der, men uden nærmere
Angivelse om den Skade, den har anrettet. Fra nogle Steder
hedder det, at Svampen tidligere har været meget slem, men
at den er i Aftagende eller at det i sidste Sommer „var helt
forsvindende at træffe den". Men der er ogsaa Egne, hvor
Sygdommen er i Tiltagende; det hedder saaledes fra Aars:
„Meget stærke Angreb af Kaalbroksvamp, saa at jeg anser
Dyrkning af disse som i nær Fremtid umulig." Fra Sæby-
Egnen: „Kaalbrok tiltager i foruroligende Grad." Fra Brovst:
„Kaalbroksvampen breder sig." Fra Gredsted: „Kaalbrok-
svampen breder sig meget; for adskilliges Vedkommende var
omtrent alle Roerne angrebne ; et enkelt Sted havde man i Aar
forsøgt at benytte Kunstgødning i Stedet for Staldgødning til
Kaalroer, men alligevel var over 80pCt. angrebne; det er
7 Aar siden, at der sidst var dyrket Roer paa den Mark, og i
1904 var Marken tilsaaet med Rug, gødet med Staldgødning."
Fra Brønderslev meddeles, at paa en Mark var hele den Plads,
hvor Roekulerne forud var anbragt, angrebet af Kaalbrok-
svamp, men ellers ikke.
Hvad andre Svampeangreb paa Roer angaar har Kaal-
bakteriose (BaeilliLS campesterj huseret enkelte Steder i Turnips-
marker, baade i Jylland og paa Sjælland. Ved Forsinge var
10 — 20pCt. angrebne heraf. Meldug angives som optrædende
ret hyppigt paa Roer i fire jydske Egne.
Det er jo en bekendt Sag, at der hos Roer kan udvikles
Misdannelser og Svulster paa Roelegemet af andre Aarsager
97
end Eaalbroksvamp. Jeg har saaledes i sidste Sommer faaet
tilsendt Materiale af saadannne misdannede Iloer, der var an-
grebne af Snudebillelarver fCeutorhynchus 8ulcicoUi$) og af
de Misdannelser, der kunde kaldes Bastardsvulster eller Kryds-
ningsknuder*).
Angreb af Skadedyr paa Boerne var jo som bekendt
fænomenalt i Sommeren 1905. Jeg skal ikke forsøge paa at
give Forklaring over den usædvanlige Rigdom af disse Insekter,
men kun referere, hvad jeg selv har erfaret og hvad jeg har
faaet meddelt af Landbrugere angaaende de paagældende Smaa-
dyrs Optræden som Supplement til de mange Oplysninger, der
om denne Sag allerede foreligger i det sidste Aars Landbrugs-
Literatur.
Medens det i Begelen er de mere graadige Larver, som
er de direkte ødelæggende, er der dog ogsaa nogle Tilfælde,
hvor det er de fuldt ud\dklede Insekter, som anretter Skaden.
Dette er saaledes Tilfældet med Kaal-Jordloppen (Haltica
oleraeeajj og det er rimeligvis især denne, der menes, naar der
i de indløbne Meddelelser tales om Jordlopper paa Boerne.
Klager over deres Angreb stammer fra 47 Egne (35 paa Øerne,
12 i Jylland), og fra mange af disse hedder det, at Omsaaning
har været nødvendig. Eksempelvis kan nævnes: „Jordlopper
ødelagde alle de første Saaninger'' (Saltø). — „Jordlopper og
Bladlus tog hele første Saaning de fleste Steder (Haslev). — „Om
Foraaret var Jordlopperne meget slemme, de ødelagde Planterne,
saasnart de kom op, saa at Tumipsmarkeme ofte maatte saas
om, i nogle Tilfælde med andre Sædarter" (Kærehave). — „Jord-
lopper voldte megen Skade'' (Langeland). — „Jordlopper hærgede
Turnips og Kaalroer eftertrykkeligt" (Skaarup). — „Jordlopper
var fra de tidligste til de seneste Saaninger meget ondartede"
(Samsø). — „Jordlopper ødelagde næsten alle de sidst saaede
Turnips; Kaalroer tog kun lidt Skade enkelte Steder" (Mors).
Det i sidste Sommer hyppigst omtalte og mest berygtede af
Roernes Skadedjrr var dog Kaalmøllet (Plutella cruciferarumj.
Dets Larver viste sig ikke alene næsten overalt i hele Landet
paa Marker, hvor der d3rrkedes Turnips eller Kaalroer, men de
*) Angaaende disse kan jeg henvise til en Artikel i ,,Dansk Landbrug",
2. Aarg. Nr. 4 (26. Januar 1906): „Krydsning hos Kaalroer og Tur-
nips" af Forsøgsbestyrer Lw Helweg.
98
optraadte tillige i umaadeligt Antal, hvor de overhovedet fandtes. -
Det vakte saa megen større Opsigt, som det ikke vides, at
dette Møl tidligere har optraadt som Skadedyr af Betydning
paa Marken. Jeg skal ikke her omtale dette Lisekts Udvikling
eller Maaden, paa hvilken det gør Fortræd for Roerne, men
kun meddele hvad jeg har erfaret, dels ved Selvsyn, dels ved
Henvendelse ledsaget af Larver, men navnlig ved de talrige
givne Oplysninger om dets Optræden i de modtagne Spørge-
skemaer. Jeg har i det hele faaet Efterretninger om Kaal-
møUets Forekomst fra 100 Egne, hvoraf 66 i Jylland og 35 paa
Øerne (18 paa Sjælland, 9 i Fyn, Resten paa Lolland-Falster,
Bomholm, Samsø, Læsø). At Overvægten er saa stor for Jyl-
lands Vedkommende ligger ganske naturligt deri, at Roedyrk-
ningen her spiller en langt større Rolle end paa Øerne.
Af Udtalelser om den anrettede Skade skal anføres følgende
fra Øerne: „KaalmøUarverne ødelagde ftddstændig 10 Td. Ld.
med Turnips her paa Gaarden" (Berritsgaard, Lolland). — „Efter
Jordloppeangrebet kom Kaalmøllarveme, saa at Kaalroeme blev
ødelagte; rimeligvis vil Følgen i disse Egne blive, at man ude-
lukkende holder sig til Runkelroer, der trives vel og er mod-
standsdygtige mod de anførte Skadedjn:'* (Stevns). — „Jordlopper
og Kaalmøl ødelagde flere Gange baade Kaalroer og Turnips"
(Taastrup). — „Kaalmøl ødelagde Kaalroeme, saa at disse maatte
saas om med Turnips, men ogsaa disse ødelagdes, saa der maatte
saas om 2 å 3 Gange og gav derfor et ringe Udbytte" (Ring-
sted— Egnen). — „Jordlopper raserede første Saaning, Kaalmøl
raserede anden Saaning, Kaalmøl + Knoporme forringede tredie
Saaning til ^U ^^ almindelig Afgrøde" (Tølløse). — „Efter at
en Kaalroe- og Tumipsmark paa flere Td. Ld. først i Juni var
fortæret af Jordlopper, blev den midt i Juni omsaaet med
Turnips, som indtil for et Par Dage siden stod kraftigt og
skulde udtyndes, men nu (16. Juli) er de i den Grad blevne
angrebne af medfølgende Larver (der viste sig at være Kaal-
møUarver), saa det synes, at intet skal levnes" (Anhof, Fyn). —
„Jordlopper og Kaalmøl ødelagde tildels Turnipsen her paa
Egnen; enkelte Steder fandt Omsaaning Sted indtil fire Gange,
men selv iQerde Gang var alt mislykket" (Aarslev). — „Kaalmøl-
1 arven har ædt store Arealer, eudogsaa efter Omsaaning indtil
tre Gange" (Strib).
99
I Jylland optraadte KaalmøUarveme saa at sige overalt,
hvor der dyrkedes Turnips eller Kaalroer. Sopa Eksempler
skal ogsaa herfra anføres nogle Udtalelser fra forskellige Egne :
„Kaalmøl ødeljigde paa enkelte Døgn store Arealer" (Vejle). —
„Kaalmøl gjorde stor Skade paa sildig saaede Arealer; de Partier
af Roer, der har faaet Ajle, blev ikke angrebne; Ajlen blev
paaført før Saaningen af Roerne" (Ølholm). — „Kaalmøl har
været meget slem ved Turnips, og selv om man var heldig at faa
den tyndet ud i passende Tid, saa de fik godt fat og voksede
fra Møllet, viser det sig nu i Efteraaret ved Bjærgningen og
derefter, at de har taget mer eller mindre Skade; de kan de
fleste Steder ikke holde sig og maa hurtigst mulig fodres op"
(Daugaard). — „KaalmøUarveme har iaar været ualmindelig
slemme ved Turnips og Kaalroer, men ogsaa her gælder det —
ligesom ved Fritflueangreb paa Havre — at den tidlig saaede
var næsben uskadt" (Horsens). — j^Her blev store Arealer ade-
lagte fuldstændigt af en lille graa Orm, som i Millionvis i
Løbet af faa Dage ødeljigde Planterne; det viste sig overalt,
at de tidligst saaede Roer, som var udtyndede i god Tid, stod
sig bedst overfor alle Angreb" (Kongerslev). — „Boerne har
været meget forskellige endog paa korte Afstande; hvad der
var saaet meget tidlig, var ret godt, sildigere Sæd var daarlig,
ja mange Steder blev der intet; Kaalmøl, som før var ukendte,
fandtes i Aar i saadan Mængde, at de tog alt det grønne af
Bladene, hvad Boerne paa en sildig Tid ikke kunde taale"
(Sæby). — „Kaalmøl og Knoporme har i Forening ødelagt Vs af
min Roeavl, i det øvrige af Sognet maaske 7s" (Tolne). —
„Kaalmøl var meget slemme ved Kaalroer her i Egnen" (Holste-
bro). Ogsaa i Haver har Kaalmøl vist sig, saaledes ret øde-
læggende for Blomkaal i Frederikssund. — Det er ikke alene
i Danmark, at KaalmøUet er optraadt saa voldsomt og uventet;
ogsaa i Norge har det vist sig meget skadeligt mange Steder
sidste Sommer.
Ogsaa Knoporme, hvormed forstaas Larver af Jordugler
(AgrotisJ og især Vintersæduglen (A. segetum), optraadte usæd-
vanlig hyppig og skadelig for Roeavlen, saa at det endog fra
adskillige Egne hedder, at den Ødelæggelse, Knopormene ud-
øvede ved at gnave i Roelegememe om Efteraeuret var endnu
større end den, Kaalmøllarverne anrettede ved at fortære Bladene
om Sommeren. Meddelelser om Knopormenes Angreb paa Roer
7*
100
har jeg modtaget fra 53 Egne, nemlig 46 i Jylland og 8 paa
Øerne. Fra piange Egne hedder det, at efter at Kaalmøl-
larveme havde fortæret Bladene, tog Knopormene fat og fuld-
endte Ødelæggelsen eller dog fortærede Halvdelen af Roerne.
Fra Vendsyssel meddeles, at Turnips var meget slemt angrebne
af Knoporme, saa at de formindskedes med mindst Vi? især de
senest saaede; Kaalroer var noget mindre angrebne, men der
fandtes dog næsten ingen, uden at der var gnavet smaa Huller
i Rodlegemet. Fra flere Egne hedder det, at først gjorde Jord-
lopperne Fortræd om Foraaret, hvorefter Kaalmøllarveme i faa
Døgn ødelagde store Arealer, og endelig gjorde Knopormene
det af med Masser af Roer.
Af mindre Betydning for Roerne har Angrebet af Ka al-
orme været; med dette Navn forstaas Larver af Hvid-
sværmere (Pieris). Jeg har modtaget Meddelelser om Angreb
af Kaalorme paa Turnips og Kaalroer fra 14 Egne (især i Jyl-
land), men nogle af disse Angivelser maa anses for usikre, da
de i Følge de givne Oplysninger kan være forvekslede med
KaalmøUarver. Fra nogle Steder har jeg dog modtaget Eksem-
plarer af Kaalormene, og fra Mors hedder det: „Den hvide
Sommerfugls Larve hærgede en Tid lang Toppen saa stærkt,
at alt Bladkødet næsten blev helt fortæret, og paa enkelte
Dage viste sig hele Sværme af hvide Sommerfugle, der kredsede
over Roemarkerne.'^
Om Angreb af Kaal fluen (Anthomyia BrassicaeJ har jeg
kun faaet Meddelelser fra et Par Egne i det nordlige Jylland.
Ogsaa paa „Frøroer ", d. v. s. frøbærende Planter af Turnips
og Kaalroer fandtes Angreb af Dyr. Fra et Sted meddeles, at
Fugle aad alt Rodfrugtfrø; Glimmerbøssen (Méligethes æneusj
gjorde flere Steder ret stor Skade for Frøavlen af disse Planter;
det samme var Tilfældet et enkelt Sted med Kaal-G al-
myggen (Cecidomyia BrassicaeJ. D erimod synes det, at Bladlus
kun optraadte i ringe Grad.
c. Gulerødder.
Den værste Plage for Gulerødderne var, ligesom i de
nærmest foregaaende Aar, den saakaldte Krusesyge, som nu
har bredt sig til de fleste Egne af Sjælland, men endnu kun
meget lidt bemærket i andre Landsdele. Man har endnu kun
$ 101
Gisninger m. H. t. Sygdommens Aarsag, hvilke jeg nærmere
omtalte i min Beretning fra det foregaaende Aar. I sidste
Sommer bemærkede jeg den allevegne i Helsingørs Omegn i
Havebede paa ganske smaa Planter, hvis Blade allerede var
meget stærkt krusede, og det var næppe muligt at finde en
normal Plante. Fra Haslev meddeles, at „Krusesyge hos Gule-
rødder har i Aar og na^rmest foregaaende Aar været saa slem,
at Dyrkning af disse Planter tildels maa ophøre". — Fra den
Egn, hvor denne Sygdom først begyndte at vise sig, nemlig
Slangerup, hedder det: „Gulerødder vil ikke trives normalt
her paa Egnen mere, paa Grund af Krusesyge, men saa lader
vi være at dyrke den.*^ — Fra Kærehave: „Paa Gulerødder
optraadte Krusesyge mulig endnu stærkere end forrige Aar og
umuliggør Dyrkningen heraf.'* — Fra Ruds- Vedby hedder det:
„Gulerodsmarkeme frembød i Aar et interessant Skue — æste-
tisk set — idet Bladene fremviste et Utal af Farvenuancer i
gult, rødt og grønt, saa at der endog ved Begravelser her saas
Kranse af Gulerodstop ! Elrusesygen optraadte stærkere her paa
Egnen end tidligere, ledsaget af Macrosporium, Cercospora, Rhi-
zoetonia; navnlig var der i en enkelt tidlig saaet Mark talrige
Planter ødelagte af sidstnævnte Svamp. ** Blandt de mange
Formodninger om Aarsagen til Krusesygen er kommen en ny,
idet Professor Sven Lampa mener, at den skyldes en lille
Bladlus art fSiphocoryne foeniculijj og som Middel herimod
anbefales Overbrusning med Kvassia- eller Petroleums-Emulsion.
Fra et Par Steder paa Sjælland har jeg faaet Meddelelse
om et stærkt Angreb af Gulerodsfluen fPsila Bosaejj og i
en Egn i Jylland var Knoporme værst ved Gulerødder.
Angaaende den især for Gulerods-Frøavl saa fordærvelige
Gulerodssvamp fPhoma sanguinolentaj har jeg i de senere
Aar ikke modtaget nogen Meddelelse. I Følge Meddelelser jeg
velvillig har modtaget af Forsøgsbestyrer L. Hehveg skyldes
dette dog ikke, at Svampeangrebet just er ophørt, men at man
paa Grund af Svampens totale Ødelæggelse af de paa tidligere
Maade til Frøavl dyrkede, overvintrede og om Foraaret ud-
plantede store Gulerødder ganske heur maattet opgive denne
Frøavl og nøjes med at avle lidt Frø paa de smaa Gulerødder,
der fremkommer ved Udsæd i Vaarsæd og overvintrer i Jorden
hvorved Smittefaren formindskes betydeligt.
102
d. Kartofler.
Det synes ikke, at Sygdomme hos Kartoflerne har været
synderlig udbredte. Af de 218 Besvarelser af Skemaerne er
det herom stillede Spørgsmaal ladt ubesvaret af 181 Meddelere,
hvilket maa betyde, at der ikke har været noget væsentligt at
bemærke i saa Henseende. Af de 36 positive Udtalelser om
Angreb paa Kartofler handler de 28 om den almindelige Kar-
toflfelsyge, men i Regelen uden at det tydelig kan ses, om det
er Kartoffelskimmel (PhytopMhora infestansj eller K nol d-
bakteriosé, der menes; i nogle Tilfælde nævnes dog ud-
trykkelig, at det var Toppen, som blev angrebet, og i andre,
at det alene var Knoldforraadnelse, der viste sig, medens
Toppen var fii for Sygdom. De stærkeste af de faa indløbne
Klager over Kartoflfelsygdom hidrører alle fra mere frugtbare,
lerede Egne af Landet, især fra Øerne: „Navnlig efter den
Regnfulde Periode i sidste Halvdel af Septbr. var en Del Kar-
tofler bleven angrebne af Sygdom, saaledes at der hos de sidst
optagne var langt større Sygdomsproeent end hos de først
optagne ** (Knuthenborg). — „Kartoflerne har i Aar været meget
angrebne af Svamp; flere Steder, hvor de ved tidlig Optagning
straks lagdes i Kule og dækkedes, var de inden kort Tid alle
angrebne; paa Marken var af enkelte Sorter, f. Eks. Ægge-
blomme, over Halvdelen af Knoldene ødelagte" (Møen). — «Kar-
tofleme var her paa Egnen meget angrebne af Sygdomme,
særlig de finere Sorter, af hvilke indtil Vg var fordærvede;
Magnum bonum var fri for Sygdom" (Næstved). — „Den al-
mindelige Kartoffelsygdom angreb meget stærkt særlig de finere
Sortér som Æggeblomme, hvorimod Magnum bonum. Hammer-
smith og Richters Imperator klarede sig nogenlunde godt"
(Storehedinge). — „Kartoffelskimmel anrettede ikke ringe Skade ;
af andre Sygdomme er iagttaget Stængelbakteriose og
Macrosporitmi Solani; Kartoffelskurv er udbredt her i Egnen,
og mange Knolde er beskadigede af Knopperne" (Kirke-
Saaby). — „Alle finere Sorter temmelig fordærvede af Knald-
båkteriose ; Magnum bonum holdt sig fri" (Lykkenssæde, Fyn). —
„Af Kartofler er som altid mange fordærvede, ca. Vs? saa det
er vi vant til" (Avernakø). — „Den •almindelige Kartoffelsyge
er svundet meget stærkt efter Indførslen af nyere Sorter,
men var dog noget værre i 1906 end almindelig. Stængel-
103
bakteriose tiltager Aar for Aar, men hår dog endnu ikke gjort
stor Skade" (Lemvig-Egnen).
Af Insekljskade paa Kartofler er der kun Tale om Knop-
orm, over hvilken der klages fra én halv Snes Egne i Jylland.
D. Insektdræbende Snyltesvampe.
Snyltende Svampe og snyltende Insekter spiller utvivlsomt
en overordentlig stor Rolle ved at sætte Grænse f6r en alt for
stærk Tilvækst og Udbredelse især af saadanne Insekter, der
har en stærk Formeringsevne og i hvilke der derfor i nogle
faa Aar kan udvikles saa mange Generationer af deres snyltende
Fjender, at disse saa at sige med ét Slag kjoi reducere deres
Værters Antal til et Minimum. Og man behøver ikke altid at
overlade denne Polititjeneste til Naturens egen Omsorg, man
kan undertiden ogsaa gribe ind og hjælpe disse Snyltere i
deres for os nyttige Virksomhed. Jeg skal ikke her omtale,
hvad man allerede har udrettet og fremdeles kan udføre ved
Hjælp af snyltende Insekter, navnlig Snyltehvepse og Snylte-
fluer, men alene holde mig til Snyltesvampenes Rolle i saa
Henseende.
Det er navnUg tre Grupper af Svampe, til hvilke de
insektdræbende Svampe hører, nemlig Puppesvampe, Flue-
skimmesvampe og Bakterier. I N.-Amérika har man
eksperimenteret meget med saadanne insektdræbende Svampe
og i adskillige Tilfælde naaét til praktisk udførUge Metoder.
For at faa et tilstrækkeligt Materiale af de Svampesporer, der
skal tjene til Spredning og Infektion, har man med Held dyrket
disse Svampe f. Eks. paa Brød, uden at de har tabt deres
dræbende Virkning for Insekter, i alt Fald i nogle Genera-
tioner. Komtægen, som i N.-Amerika gjorde enorm Skade,
bekæmpedes fuldstændig ved Hjælp af kunstige Stampeinfek-
tion^r. Græshoppeplagen, baade i Amerika og Afrika, har man
ogsaa med Held bekæmpet paa denne Maade. Det er bekendt,
hvorledes Noiinelarveme blev standsede i deres kolossale Øde-
læggelser i Naaleskovene i MeUem-Evropa og Sverige ved at
de blev angrebne af en Sygdom, der skyldtes en Bakterie.
Den stærke Aftagen af Oldenborreme i de senere Aar mener
Professor Boas^ som bekendt, væsentUgt at maatte tilskrives
104
Bakterieangreb. Endvidere angribes Oldenborren ogsaa, baade
som Larve og Imago af en Snyltesvamp, Isaria densa, der
vistnok er en Knopcelleform af Puppesvampen (Cordyceps wiK-
taris). De Forsøg, man har anstillet for i Praksis at kunne
anvende denne Svamp til i støiTe Maal at dræbe Larverne har
hidtil ikke givet noget heldigt Resultat; men i Naturen spiller
den vistnok en ret betydelig Rolle i saa Henseende; jeg saa i
1902 i Skove i Vendsyssel utallige Oldenborrer liggende døde i
Skovbunden, bedækkede med denne Svamp, som efter al Sand-
synlighed har dræbt dem, da den ikke vides at optræde som
Raadsvamp; og det er ikke alene Oldenborrer, den angriber;
i samme Skove fandtes en Mængde Pupper af Bøgenonnen,
dræbte af samme Svamp. I københavnske Væksthuse har jeg
bemærket, at talrige Bladlus, der optraadte paa forskellige
Prydplanter, pludselig døde i stort Omfang, idet de blev an-
grebne af en tidligere ukendt Svamp, som jeg kaldte VerttciUium
AphidiSj og som sandsynligvis er en Knopcelleform, der tilhører
en Cordyceps. Jeg overførte et Blad med en Del af de svampe-
angrebne Bladlus til et andet Væksthus, hvor der fandtes Planter
befængte med talrige Bladlus, hvilke nogle faa Dage derefter
blev angrebne af Svampen og dræbtes.
Den paa Kaalorme (Larver af Hvidsværmere) optrædende,
til Plueskimmelsvampene hørende Entomophthora sphærosperma
har jeg oftere set optræde epidemisk i Kaalhaver paa nævnte
Larver, som i tusindvis sad døde paa Bladene, dræbte af
Svampen. Jeg har forsøgt at overføre Svampen fra en an-
grebet Kaalhave til en anden, hvor Sygdommen ikke havde
vist sig, og det lykkedes paa denne Maade at faa Smitten
overført paa de derværende Kaalorme (1893). — Den samme
Art Flueskimmel er i sidste Sommer optraadt mange Steder
paa KaalmøUarver, af hvilke jeg fra flere Steder i Nordsrjælland
i Begyndelsen af August fik tilsendt rigeligt Materiale, siddende
fastklæbede paa Bladene og dræbte af Svampen. Dr. Kølpin
Ravn*) har set lignende Angreb paa KaalmøUarver baade i
Jylland og Fyn sidste Sommer, og den vil forhaabentlig have
reduceret Kaalmøllet til det sædvanUge ringe Antal til næste
Aar. Ogsaa Knoporme (Ågrotis) angribes af en beslægtet
*) En Artikel udsendt gennem Ritzaus Bureau i August 1905.
105
Svamp: Tarichiummegaspermum*)] jeg har flere Gange i Køben-
bavns Omegn fanden Knoporme, dræbte af denne Svamp; de
skrumper derved ind til sorte, rynkede Mumier, fyldte med
et sort Pulver, der bestaar af Svampens Hvilesporer. Ogsaa
den ovennævnte Kaalormsskimmel ender med at danne saadanne
talløse Hvilesporer i de dræbte Kaalorme. Da saadanne Hvile-
sporer har den Opgave, efter Overvintring at spire og angribe
næste Aars Larver, tænker jeg mig Muligheden af at komme
Kaalorme, KaalmøUarver og Knoporme til Livs ved at ind-
samle de af Svampene dræbte Larver, tørre og pulverisere
dem, hvad der ikke skader Sporerne, og næste Aar blande
Pulveret i Vand, hvormed man da skulde overbruse Kaal- og
Roemarkerne, for at bringe Fjenden ind blandt Larverne. Det
var dog et Forsøg værd. For Knopormskimmelens Vedkom-
mende var det rettest at overbruse Jordbunden paa de Steder
af Marken, hvor man havde Erfaring for, at Knopormene plejede
at optræde.
Til Slutning skal jeg endnu bemærke, at det dog ikke
er fra alle Egne af Landet, at der i det forløbne Aar klages
over Angreb paa Markens Avlsplanter. Det hedder £ Eks. fra
Nakskov-Egnen: „En særdeles gunstig Sommer 'gav alle Kultur-
planter gunstige Betingelser, hvorfor Høsten her paa Egnen
var særdeles god.** — Fra Ryde paa Lolland: „Jeg tror ikke,
at man her paa Egnen har lidt noget af Plantesygdomme i
sidste Aar." — Fra Mern i Sydsjælland: „Her paa Egnen har
ingen Sygdomme vist sig, i alt Fald saa de har gjort synlig
Skade." — Fra Sorø-Egnen: „Der har i Aaret 1905 ikke fore-
kommet nogensomhelst Slags Sygdomme i Markens Avlsplanter."
*) Se endvidere: „Dansk Landbrug" 7,1906, Side 111.
Diskussion
i Anledning af Pjrofessor Bostrups Foredrag i det kgl. danske Land-
husholdningsselskab den 14. Marts 1906.
Konsulent, Dr. phil. Eølpin Bavn: Naar jeg tåger Ordet
her, er det kun for at fremkomme med enkelte supplerende
Bemærkninger til, hvad Professor Rostrup har meddelt. Sagen
er den, at jeg paa Grund af min Virksomhed i Landboforenin-
gerne har haft Lejlighed til at give mig af med de Under-
søgelser, som Professoren hentydede til ved sin Omtale af
Angrebene af Fritfluen og Kaabnøllene i Jylland, og navnlig
studeret den Indflydelse, som Dyrkningsvilkaarene har haft paa
disse Skadedyrs Udvikling og Betydning. Derom vil der, som
allerede nævnt, freilikomme en udførlig Beretning; men jeg
«kal her fremdrage følgende til Supplering af, hvad der alt er
sagt. Der var før Tale om „Borhavre"; jeg tror som Professor
Rostrup, at det betyder Qrønjordshavre; i hvert Fald er det
Tilfældet i adskillige Egne i Jylland. Ved Undersøgelserne
har det vist sig, at Grønjordshavren alle Vegne har klaret sig
langt bedre end Havre, der har haft andre Forfrugter, saa
Grønjordshavren er ikke blevet saa stærkt angrebet af Frit-
fluen som disse andre. Hvorledes det skal forklares, skal jeg
ikke indlade mig paa; jeg nøjes med at konstatere Faktum.
Hvad iøvrigt Forfrugten angaar, har der været Forskel, navnlig
for Hvid Havres Vedkommende, i den Retning, at Havre efter
Rodfrugt hax klaret sig bedre end Havre efter Kom, navnlig
Rug. Det hænger vel sammen med, at Havre efter Rodfrugter
er vokset op i mere gødningskraffcig, næringsrig Jord og derfor
har klaret sig bedre. Det samme ejendommelige Forhold ved
Grønjord som Forfrugt. har vist sig m. H. t. Angrebene af
Kaalmøl paa Turnips. Det er ikke almindeligt, at man har
disse Rodfrugter i Grønjord; men hvor det har været Tilfældet
har de, under iøvrigt ensartede Betingelser, modstaaet An-
107
grebene af Kaalmøllarirer og Knoporme bedre, end hvor For-
frugten har været en anden. M. H. t. Dyrkningsvilkaarenes
Indflydelse paa Angreb af Kaalmøl paa Turnips, nævnede
Professoren et andet Forhold; det var Saatidehs Indflydelse.
Det er noget, som har været meget iøjnefaldende ved de
Undersøgelser, vi har haft Lejlighed til at foretage, at gennem-
gaaende modstod den tidligere saaede Turnips Angrebene bedre.
Jeg nævner endnil et andet Forhold, som i lige saa høj Grad
eller maaske i endnu højere Grad har Betydning i saa Hen-
seende, det er Udtyndingstiden. Ved samme Saatid har tidligt
udtyndede Kaalroer og Turnips modstaaet Angrebene bedre,
idet Forholdet er dette, at Angrebet kommer ganske pludseligt.
Det var det, som egentlig gjorde, at dette Angreb paa Kaal-
roer og Turnips vakte saamegen Opmærksomhed; det kom med
ét. Man kunde gaa i Roemarken og se, at den stod fortrin-
lige? og i Løbet af faa Dage derefter var den ødelagt. Derved
at det er kommet saa pludseligt, har netop saadanne Forhold
som Saatid og Udtyndingstid kunnet gøre sig gældende i høj
Grad. For at holde os til Udtyndingstiden skal jeg anføre, at
de Marker, som paa det Tidspunkt, da Angrebet fandt Sted,
har været tidligere udtyndede, og hvor Planterne derfor var
komne i kraftig, normal Vækst, modstod Angrebet bedre end
de Jorder, som var udtjmdede faa Dage før Angrebet fandt
Sted. I det sidste Tilfælde har Planterne som Følge af den
for sent foretagne Udtynding været ranglede og haft en lang-
strakt tynd Vækst. For sent udtyndede Turnips og Kaalroe-
planter bUver tyndbladede og tyndhudede og lidet modstands-
dygtige. Naar de er isolerede, er de tillige stillede blot og
maaske daarligt rodfæstede, saa de ikke har kunnet optage
tilstrækkelig Næring fra Jorden. Endelig maa ogsaa den Om-
stændighed tages i Betragtning, at det Antal Larver, som paa
en tæt besaaet, ikke udtyndet Mark ikke har gjort Skade,
ved Udtyndingen kommer under saa forandrede • Forhold, at
Larverne efter Udtyndingen er henviste til de 1 å 2 % Planter,
som er tilbage, og som Følge deraf ganske anderledes kan
gøre Kaal paa dem, end hvis de ikke var udtyndede. Det har
vist sig, at ved de Marker, som blev udtyndede sent, er der
mange Folk, som er blevet bange, og som har stanset med
Udtyndingen til et senere Tidspunkt. Det har vist sig, at det
har været en meget gavnlig Foranstaltning, idet navnlig Turnips
108
som er blevet udtyndet i de sidste Dage af Juli eller de første
Dage af August, igen har givet et anstændigt Udbytte som Følge
af, at der har været for mange Planter til, at Larverne kunde
æde dem alle. Det var om Dyrkningsforholdenes Indflydelse
paa det stærkt fremtrædende Angreb i Sommer.
M. H. t. Spørgsmaalet, om Kaalborksvampen og flere andre
Plantesygdonune kan siges at være tiltagende eller aftagende,
maa man være meget forsigtig med at stole paa de forskellige
Meddelelser og Beretaiinger. Naar man siger, at Sygdommen
er i Aftagende, betyder det i Regelen ikke andet, end at den
er mindre fremtrædende end den var i det foregaaende Aar.
For Kaalbroksvampens Vedkommende viser det sig, naar man
ser paa en større Aarrække, at paa samme Sted kan den i
nogle Aar gøre stærke Fremskridt for derpaa atter at gaa
tilbage; det gaar op og ned. Jeg tror, at i det store og hele
er Kaalbroksvampen snarere i Tiltagende end i Aftagende.
M, H. t. Jordlopperne maa man nævne, at den Skade, de
har gjort, lige saa meget er indirekte som direkte. Den direkte
Skade, som Professoren nævnede, har været meget stor; men
den indirekte har ogsaa været betydelig, idet Jordloppe-
angrebene har medført Omsaaning af Kaalroer og Turnips;
som Følge deraf har de Planter, som skulde udgøre den
blivende Bestand, været for sent saaéde og udsatte for Angreb
af Kaalmøl og er af den Grund blevet ødelagte; Kaalmøl-
larvens Angreb er altsaa mange Steder indirekte blevet betinget
af Jordloppernes Angreb.
M. H. t. Krusesygen slutter jeg mig til Professorens Ud-
talelser; det er urimeligt at antage, at Bladlus har noget med
den at gøre. Jeg har flere Steder haft Lejlighed til at under-
søge Krusesygen i Qulerodsmarker, hvor alle Planterne iøvrigt
har været fuldstændig friske uden at være angrebne af Skadedyr
eller Svampe; det eneste, der var i Vejen med dem, var netop
Krusesygen. Hvis den overhovedet skriver sig fra et Angreb
af Snyltere, tror jeg, det maa være en Snylter, der findes i
Bladene, en Bakterieform, eller hvad det nu kan være. Naar
man tit siger, at Krusesygen har gjort Skade, er det mange
Steder, fordi de# har været Tale om et kombineret Angreb af
Krusesygen og Qulerodsfluelarven; denne sidste gør mange
Steder betydelig Skade og kan fuldstændig ødelægge Gulerods-
markerne.
109
Endelig m. H. t. de insektdræbende Svampe, som Profes-
soren nævnede, skal jeg i Tilslutning dertil anføre, at den
Knopormsvamp, som Professoren nævnede, sikkert sidste Aar
mange Steder har gjort betydelig Gavn. Jeg har faaet Med-
delelse fra flere Egne i Jylland, at Angrebet af Knoporme i
September fuldstændig stansede, og at man derefter har fandet
en Masse sorte Knopormelig liggende omkring Planterne. Jeg
var interesseret i at faa det at se, men det' lykkedes ikke paa
mine Ekskursioner. Derimod senere har jeg faaet Meddelelser
om Sagen og faaet tilsendt Prøver af de omtalte sorte Lig;
og i dem fandtes netop den Svamp, Professoren nævnede.
Altsaa foruden Kaalormesvampen, som har dræbt en Masse
Eaahnøl- og Kaalormelarver, har Knopormsvampen i det sidste
Aar ogsaa gjort overordentlig stor Gavn, saa vi kan haabe, at
de heftige Angreb, vi har haft, maa have naaet deres Maksimum
i 1906.
Skoleforstander J. K. Jensen (Haslev Landbrugsskole) : Jeg
har i min Egenskab af Landbrugsskoleforstander megen Tid
til min Raadighed om Sommeren, og jeg har tilbragt en stor
Del af den Tid med at undersøge forskellige Plantesygdomme
og naar jeg tager Ordet, er det fordi jeg navnlig ved enkelte
Sygdomme har fundet, at Forholdene der er i Modstrid med,
hvad Professoren sagde; navnlig m. H. t. den Flue, der an-
griber Vintersæden, den saakaldte Kornets Blomsterflue. Det
forekom mig, at Professoren sagde, at den ikke angreb andet
«nd Hvede. I hvert Fald for Haslevegnens Vedkommende,
hvor jeg bor, og hvor jeg har undersøgt 200 a 300 Hvede-
marker, har jeg fundet lige det modsatte. Det var en ren
Sjældenhed, at der i Haslevegnen var Angreb af Komets
Blomsterflue paa Hvede; derimod var ikke alene min egen
Rugmark men hver eneste af flere hundrede Marker angrebet
af Komets Blomsterflue. Jeg har selv set en Rugmark nede
paa Landbohøjskolens Demonstrationsmark, der var ikke saa
lidt angrebet deraf; Professor Boas bad mig om at skaflfe sig
nogle Planter, og jeg fandt dem dér. Paa min egen Rugmark
har den reduceret Udbyttet til omtrent Halvdelen; der var
ikke en Fjerdedel af Planterne, som ikke var angreben af
Komblomsterfluen. I Haslev er det saaledes; men paa Møen
har jeg fundet det modsatte Forhold. Jeg kørte rundt dér og
fandt væsentlig Hvedemarkerne angrebne. Hvor Hveden der-
110
imod var gaaet bort paa Hvedemarkerne ved Haslev, skyldtes
det andre Forhold. Jeg véd ikke om det er en Iagttagelse,
man har gjort andre Steder, at Blomsterfluen er fundet paa
Rugen.
Ligeledes vil jeg gerne spørge, om Professoren ikke har
faaet Meddelelse om Angreb af Stribesyge paa 2-radet Byg.
Paa Møen har jeg fundet Marker, hvor 20 \ af Planterne var
angrebne deraf, ogi Statskonsulent K. Hansen i Lyngby har
fundet Marker, hvor 36% af Planterne var angrebne. Paa
Møen var der ikke en eneste Mark, der var helt fii for Stribe-
sygen, og mange Steder var mange Procent af Planterne an-
grebne.
Saa vil jeg endnu blot rette et Spørgsmaal til Profes-
soren angaaende Rust paa Beder, paa Runkelroer. Den Sygdom
har jeg ogsaa set i Haslevegnen; den har der ødelagt en Mark
i den Grad, at der en Tid paa Effceraaret ikke var et eneste
frisk Blad paa den ; de var saa voldsomt angrebne, at Støvlerne
blev fuldstændig røde, naar man gik gennem Marken. Kan
det hjælpe noget — som det er blevet mig sagt — at afsvampe
Frøet? Det er blevet mig sagt af en Mand, som mente at
have set godt Resultat deraf.
Professor Rostrup: Hvad angaar Komets Blomsterflue er
det bekendt, at den optræder paa andre Kornarter end Hvede-,
men alle de Meddelelser jeg gav før, var kun hvad der kom
til min Kundskab i 1906; og der var kun Tale om Angreb
paa Hvedemarker baade paa Møen, Lolland-Falster og i Syd-
sjælland. Men det er utvivsomt, at Kornblomsterfluen kan
optræde paa andre Kornarter; jeg har blot ikke vidst, at dette
havde fundet Sted i sidste Aar, og jeg takker for Meddelelsen
om den Erfaring, De har gjort, at den er optraadt meget
skadelig paa Rug i Haslevegnen.
M. H. t. Stribesygen paa Byg har jeg baade selv set den
optræde og faaet Meddelelser om, at den ogsaa er optraadt
paa 2-radet Byg; men jeg tror, den er overvejende hyppigst
paa 6-radet Byg.
Angaaende Rustangreb paa Beder meddelte jeg før, at jeg
fra flere Steder i Landet har faaet Meddelelse om stærke An-
greb i 1906, saa Bladene var stærkt røde overalt. Der er dog
sket ringere Skade i Aar end sædvanlig, og jeg tror ikke, det
har stort at betyde, da det sædvanlig kommer sent paa Aaret,
111
naar Boerne er fuldvoksne. Hvad det til mig stillede Spørgs-
maal angaar, om det kan nytte at afsvampe Frøet af Runkel-
roerne, f. Eks. med Cerespulver eller paa anden Maade, tror
jeg bestemt, at det ikke nytter det allerringeste.
Dr. phiL Søilpin Bavn: Maa jeg komme med en lille Be-
mærkning i Anledning af Forespørgslen om Stribesyge paa
2-radet Byg, Dér forholder det sig saadan, at jeg har i Aar
hafb Lejlighed til at se den optræde stærkt paa 2-radet Byg
paa Øerne, særlig paa Fyn. Jeg kom i Tanke om nogle
Forsøg, jeg selv har haft Lejlighed til at gøre i sin Tid, da
jeg arbejdede med denne Sygdom, og som viste, at 2-radet
Byg kan angribes særlig stærkt, hvad dog ikke er Regelen.
Det er noget, som har sin særlige Aarsag. Jeg havde til
Forsøg saaet en Række Prøver af 2-radet Byg, høstet paa
Wedelsborg og forskellige andre af Maltbygudvalgets Forsøgs-
marker. Dette Byg var det foregaaende Aar avlet det samme
Sted og saa uddelt til de forskellige Forsøgssteder; Saasæden
har altsaa alle Vegne været af den samme Prøve, som i lige
Grad har været inficeret af Stribesyge. Jeg tror mi, det var
fra Wedelsborg, at de to forskellige Bygsorter, jeg arbejdede
med, var særlig stærkt angrebne, medens de andre, £ra Kristians-
minde, fra Knuthenborg og fra Gjorslev næsten ikke var an-
grebne. Det viser, at Forholdene paa Wedelsborg har været
af en saadan Art, at Bygget der er blevet særlig stærkt
inficeret. Hvad det er, der heur betinget det, kan jeg ikke
sige noget om. Naar msæ. altsaa i 190B har fundet mange
2-radede Bygmarker, som har været angrebne af Stribesygen,
maa det føres tilbage til særlige Forhold i 1904, som har be-
tinget en stærk Infektion af den 2-radede Byg. Jeg tror ikke,
man kan sige, at Stribesygen er blevet almindeligere i Dan-
mark, end før; men Forholdet er det, at man er blevet mere
opmærksom paa den. Første Gang, jeg begyndte at arbejde
med den, i 1897, var Stribesygen ligesaa udbredt som nutUdags.
Direktør Dorph- Petersen: Jeg vil blot sige et Par Ord om
Graa Havre, som sjmes at skulle faa Betingelser for at komme
mere fi-em, navnlig i Jylland, end tidligere. Jeg maa paa en
Maade sige, at det gør mig ondt, da det er en ringere Kultur f
jeg har ikke noget tilovers for den. Om Qraa Havre vil jeg
sige, at den kun forekommer sjælden; jeg her undersøgt
70 Prøver af den, i det der fra de jydske Landboforeninger
112
blev samlet et Parti god Graa Havre for at skaflfe Land-
mændene den; det viste sig imidlertid, at der kun var lidt af
den, og at den i mange Tilfælde var saa forurenet af Pur-
havre, at der ikke var Tale om at benytte den. Maa jeg i
denne Forbindelse stille et Spørgsmaal. Jeg har i det sidste
Par Aar rundt om holdt Foredrag om Frøavl af Kløver og
Græs ; og der er da rettet Forespørgsler til mig, om man ikke,
naar man beg3aidte at avle i det store, kunde risikere det
sannne, som har vist sig, efter hvad Professoren omtalte, baade
ved Avlen af Gulerodsfrø og ved Frø af Korsblomstrede, at
der fremkonmier Sygdomme, som vanskeUggør Avlen. Man
har spurgt, om ikke det samme vilde blive Tilfældet ved Græs-
frøavlen. Jeg har svaret, at der kunde jo navnlig være Tale
om Brand i Agerhejre — som imidlertid kunde beherskes ved
Bejsning — endvidere, at der kunde optræde Meldrøjer og
Galmyg i Rævehalefrø o, s. v., men jeg har føjet til: løvrigt
maa jeg sige, at jeg paa dette Omraade ikke er tilstrækkehg
sagkyndig til at svare, men jeg skal ved given Lejlighed skaffe
de Oplysninger, der kan skaflfes. Jeg vil derfor gerne tillade
mig at spørge Professoren og muligvis ogsaa Dr. Ravn, om
man navnlig for saadanne Græssers Vedkommende, som jeg
mener, vi kunde og burde dyrke, nemlig Hundegræs, Rajgræs,
Engsvingel, Timothé o. lign. kan vente, at vi vil faa stærkere
Sygdomsangreb ved en mere udvidet Avl af Frø, end for Øje-
blikket er Tilfældet? Ved at besøge en Række Avlere Landet
over har jeg i saa godt som intet Tilfælde hørt Klage over,
at Sygdomstilfælde hemmede Avlen.
Professor Rostrup: Jeg mener ikke der paa nogen Maade
skulde ske Standsning i Avlen af Græsfrø paa Grund af en
Frygt for mulig Sygdomsfare i Fremtiden. Det synes jeg, var
ganske urimeligt. Det er jo muligt, at der kan indlinde sig
saadanne Sygdomme; men der er dog ikke tilstrækkelig Grund
til derfor at opgive en saadan Dyrkning.
Inspektør P. Feiiberg: Det gør mig ondt, at her ikke er
flere praktiske Landmænd til Stede. Antallet af ligefrem avls-
brugende Medlemmer af Samfundet er ikke sjmderlig stort her;
^g j®g ^1 dog, da jeg har en Bedrift i det nordlige Sjælland,
gerne have Lov til dels at takke Professoren og Doktoren paa
det praktiske Landbrugs Vegne, og dels at gøre et Par smaa
Spørgsmaal. Naar der blev udtalt af Dr. Ravn sidst, at Grøn-
113
jord og Rodfrugter var bedre Forfrugt for Havren end Kom
og navnlig bedre beskyttede Havren mod Angreb af Fritfluen,
turde Aarsagen dertil saa ikke mulig være den, at man med
Sikkerhed kan gaa ud fra, at Jorden i begge Tilfælde vil give
kraftigere Planter, og at baade Grønjordshavre og Havre efter
stærk gødede Roemarker har Betingelser for at blive bedre
og kraftigere? Jeg skal blot i denne Forbindelse nævne en
lille Erfaring, ganske vist paa et andet Omraade. Vi har jo
ude paa Søborg Scf dyrket meget Pil. Pilen dyrkedes dels i
selve Søarealet, dels ved Udløbet af Kanalen, hvor ganske de
samme Betingelser for en frodig Udvikling af Pilen var til
Stede som i de allerbedste Egne af Holsten. Medens Pile-
plantageme oppe i Søen blev ødelagte af mange forskellige,
besværlige Skadedyr, holdt de Pileplantager sig, der havde de
mest fuldkomme Betingelser, skønt det var de samme Pile-
arter. De havde saa megen Modstandskraft, at de holdt sig
fuldstændig fri for Sygdom. Det glædede mig overordentligt
at høre Professoren nævne Stæren som en god Forbundsfælle
forskellige Steder. Vi har paa den Jord, jeg har drevet, ikke
haft nogen væsentlig Besværlighed af Skadedyr; men jeg har
ogsaa hvert Aar i Løbet af de sidste Aar produceret omtrent
600 Stære til Hjælp, idet der er mellem 50 og 100 Stærekasser
paa Gaarden. Hele Sognet i Søborg beskylder mig rigtignok
for, at vi spiser deres Kirsebær; men det faar véere, naar det
kan hjælpe paa andre Omraader. Endelig vil jeg gerne spørge:
Naar Stankelben nævnedes som et Skadedyr, er det saa det,
der angriber Engene ved Ribe f. Eks.? Man taler der om
Stankelbenslarver som et af de Skadedyr, der ødelægger Engene
mest. Jeg vilde da gerne spørge, om man har noget Middel
at iinvende lige over for dem eller nogen Erfaring for, hvad
der kan gøres?
Professor Rostrup: Angaaende Spørgsmaalet om Stankelben
vil jeg sige, at det er utvivlsomt disse Larver, der gør den
store Skade, De omtalte; det er netop paa nys opdyrket Græs-
jord, den optræder, paa Byg o. s. v. Om der findes noget
Middel til at modarbejde dette, tør jeg ikke udtale mig be-
stemt om.
Dr. phil. Eølpin Ravn: Maa jeg have Lov til at sige et
Par Ord igen. Jeg vil gerne gøre en Bemærkning endnu om
Oraa Havre, som jeg før glemte. Man maa vistnok fremhæve,
8
J
114
at denne Havres Overlegenhed overfor den hvide kun gør sig
gældende paa magre Sandjorder. Jeg finder ingen Grund til
at indføre den graa Havre paa bedre Jord. Og selv m. H. t.
Sandjord maa jeg sige, at Erfaringen med Grønjordshavrens
større Modstandsdygtighed kunde lede til, at man paa Sand-
jord dyrkede den hvide Havre i Grønjord, men Graa Havre
efter andre Forfrugter. M. H. t. Inspektør Fejlbergs Bemærk-
ning om Forklaringen angaaende Grønjorden, maa jeg sige, at
jeg har tænkt noget i lignende Retning, som Inspektøren
nævnede, at Fugtighedsforholdene kunde spille en Rolle her,
idet der i Grønjorden var en mere ensartet Fugtighedstilstand
Sommeren igennem, saa der ikke blev Afbrydelse af Planternes
^ækst. Det er kun en Formodning; men netop den Erfaring,
Insektør Fejlberg har gjort m. H. t. Pilen, kunde tyde i den
Retning.
M. H. t. Stankelben vil jeg nævne nogle Iagttagelser, som
vistnok Fru Rostrup har fremdraget : For det første, at Stankelben
i mange Egne bekæmpes ved, at man drukner dem ; man sætter
Engene under Vand. Dernæst har Fru Rostrup ogsaa meddelt
noget om, at i de Egne, hvor man dyrker Kom efter fleraarige
Græsmarker, hvor man kan vente, at disse Laver vil komme
tn afc gøre Skade — og det gælder for Resten ikke alene
Stankelbenslarver men ogsaa Smælderlarver, som f. Eks. er
farlige i Kolindsund — dér har man gjort den Erfaring, at jo
tidligere Grønjorden bliver pløjet op, des mindre Skade bliver
der i det følgende Aar; saa hvis Grønjorden bliver ^ pløjet op
midt paa Sommeren, saa den faar ligesom Brakbehandling efter
den Tid, vil den paafølgende Kornafgrøde lide mindre end i
de Tilfælde, hvor man venter med Oppløjningen af Grønjorden
til sent paa Efteraaret. Personlig Erfaring har jeg ikke derom;
jeg kan kun referere, hvad Fru Rostrup har meddelt.
Hofjægermester Friis: Idet jeg takker Professor Rostrup
for de Meddelelser, De har givet os i Aften, skal jeg tillade
mig at udtale, at om der end ofte fra denne Plads er bragt
Professoren en Tak, kan det ikke gøres for ofte. Vi takker
for den store Grundighed og overlegne Dygtighed, hvormed
Professoren Aar efter Aar har søgt at paavise og oplyse os
om Aarsageme til de forskellige Angreb, som er rettede paa
vore Kulturplanter, og hvormed Professoren har paavist os,
hvorledes vi bedst kunde modvirke og overvinde disse Angreb.
116
Jeg tillader mig at takke Professoren for dette ihærdige Ar-
bejde, og jeg vil paa Selskabets Vegne bringe Professoren vor
bedste Paaskønnelse af, at De vedblivende vil give os Oplys-
ning om alt, hvad der er passeret paa dette Omraade i det
forløbne Aar, og det tiltrods for, hvad vi har Bevis paa i
Aften, at der kun er en saa lille, om end interesseret Tilhører-
kreds til Stede. Men Selskabet har den Overbevisning, at de
Oplysninger, som her gives, herfra finder Vej ud omkring, saa
de i Virkeligheden kan komme Landbruget i det hele til Gode.
Jeg takker altsaa Professoren for Deres Poredrag i Aften, og
jeg tillader mig at bringe de Herrer, som har deltaget i
Diskussionen og derved bidraget til Sagens Oplysning, lige-
ledes en Tak.
Plantesygdomme paa nogle af Øerne
i Kattegat.
Af F. Kølpin Ravn*).
I Sommeren 1905 foretog jeg nogle Ekskursioner til Øerne
Endelave, Anholt og Læsø for at undersøge de der optrædende
smitsomme Sygdomme hos Markens Kulturplanter. Hensigten
med disse Rejser var dels at konstatere, hvilke Plantesygdomme,
der fandtes paa de nævnte Øer, dels at sammenligne eventuelle
Angrebs Styrke med de tilsvarende Forhold andre Steder, særlig
i Jylland, hvor som bekendt Sommeren 1906 havde bragt særlig
haarde Angreb af forskellig Art. Paa Grund af Øernes isolerede
Beliggenhed maatte man, særlig for Anholts Vedkommende,,
vente at kunne kaste Lys over Forholdet mellem Smitteo ver-
førelse og Smittebetingelser og derigennem at faa et Bidrag
til Vurdering af, om man ved Bekæmpelse af Plantesygdomme
maa lægge Hovedvægten paa de direkte Midler, der søger at
hindre Smitteoverførelse, eller paa de indirekte, der gaar ud
paa at forme Smittebetingelseme til Gunst for de dyrkede
Planter.
Da Undersøgelsen blev foretaget i August Maaned, paa en
Tid, da Hovedmængden af Kornafgrøderne allerede var ind-
høstet, og jeg kun kunde afse en enkelt eller et Par Dage til
hver af Øerne, maatte Iagttagelserne nødvendigvis blive mangel-
fulde; jeg mener dog at have set tilstrækkeligt til, at det kan
begrunde Offentliggørelsen af denne Meddelelse.
*) Foredrag i Botanisk Forening d. 27. Januar 1906.
117
Jeg vil da først gøre Rede for Sygdomsforholdene paa de
enkelte Øer og derefter fremsætte nogle mere almindelige Be-
tragtninger over de gjorte Iagttagelser.
A. Endelave.
Denne 0 ligger omtrent midt i Farvandet, mellem Jylland,
Fyn og Samsø; den korteste Afstand til Jylland er mod V.
c. 1 dansk Mil (c. 9 Km.), til Fyn mod S. c. IV2 Mil (c. 12 Km.)
og til Samsø mod 0. c. IV2 Mil (c. 12 Km.). Øens samlede
Areal er 0,23 □ Mil (12,6 □ Km), hvoraf 61 pa. er dyrket Mark,
og 5pCt. er Skov, Haver og levende Hegn*). Den dyrkede
Del af Endelave hax ret frugtbare Jorder, sand- og lermuldede,
med Lerundergrund.
Undersøgelsen foretoges 17. August 1906 og gav følgende
Resultat:
Rugen var overalt indhøstet. Fra Stubbene var der
mange Steder vokset kraftige grønne Skud frem; paa disse
fandtes ret udbredte Angreb af Sortrust, især med Sommer-
sporer, enkelte Vintersporer fandtes. Hvor Stubskuddene havde
dannet Aks, var disse angrebne af Meldrøjer.
Bygget stod flere Steder endnu i Hobe paa Markerne;
der konstateredes i disse ret kraftige Angreb af Bygfluen,
endvidere Dækket Brand, Meldug og Bygrust.
Havren var indhøstet. Stubskuddene var overordentlig
stærkt angrebne af Meldug. Sortrust fandtes overalt som spredte
Uredohobe, 1—3 paa hvert Skud, endvidere den „Mørke Plet-
syge" og Dækket Brand. Paa sildige Planter fandtes typiske
Fritflueangreb.
Runkelroerne stod fortrinligt. Et enkelt Sted iagttoges
svage Gnav af Gamma-Uglen.
Turnipsmarkerne bar allevegne Spor af Kaalmøl-Lar-
vemes Angreb; dettes Stjrrke naaede hyppigst ikke over Middel;
i en enkelt Mark var et Par Agre dog totalt ødelagte, antagelig
paa Grund af for sen Saaning og Udtynding; Kaalmøl-Larver
og -Pupper fandtes kun i ringe Tal, mange Larver var dræbt
af Kaalormskimmelen. Endvidere saas Gnav og Larver af de
*) Bisse og følgende Tal for Arealets Benyttelse er beregnede efter
Statistisk Bureaus Tabeller for 1896.
118
i Aar almindelige Kaalsommerfugle (den Store og Lille Kaal-
H vidsværmer), af hvilke den sidste var den hyppigste. Af
andre Snyltere noteredes: Hvidrust, Jordlopper, Knoporme;
i en enkelt Mark fandtes Krusesyge.
Kaalroerne var ligesom Turnipsen angrebne af Kaalmøl-
Larver og de to nævnte Kaalormarter; der fandtes kun
ganske faa Kaalmøl-Larver og -Pupper. Bladlus saas hist
og her.
Kartoffelmarkerne fejlede intet.
B. Anholt.
Anholt er den af de undersøgte Øer, som har den mest
isolerede Beliggenhed. Afstanden til Jylland er mod SV.
ei 6V4 Mil (43 Km.) og til Sverige mod NØ. o. 6 Mil (46 Km.),
Afstandene mod N. og S. til Læsø og Sjælland er betydelig
længere. Øens Areal er 0,37 □ Mil (20[jKm.), hvoraf kun
7,6 pCt. er dyrket Mark og 1,3 pCt. er Haver og Skov (o : unge
Naaletræsplantager). Agerjorden er dels Fljrsresand med Ler-
underlag, dels Kærjord; dens Kultur staar paa et lavt Trin.
Under mit Ophold, den 19. — 20. August, gjorde jeg følgende
Iagttagelser :
Rugen var indhøstet i alle Marker. Paa Stubskuddene
fandtes spredte Sommersporehobe af Sortrusten. Den til Rugens
Brunrust hørende Skaalrust fandtes paa Læge-Oksetunge*).
Sildig saaet, endnu ikke høstet 2-radet Byg var ret stærkt
angrebet af Bygrust, Pletsyge fHelminthosporioseJ^ Meldug og
Bygflue.
Havren var overalt sent saaet (d. v. s. i første Halvdel
af Maj) og stod derfor endnu paa Roden; friske Fritflueangreb
fandtes flere Steder, men ikke i større Mængde; derimod har
Fritfluen tidligere paa Aaret uden Tvivl været meget slem, da
Ukrudtet havde taget Magten i mange Marker. Som i Jylland
var Graa Havre tættere i Vækst og havde modstaaet An-
grebet bedre end Gul Havre. Den allersenest saaede Havre
(saaet c. 1. Juni) var her som i Jylland bedre udviklet end
den et Par Uger tidligere saaede. I April tilsaaede Maxker
fandtes ikke.
*) Tidligere iagttaget af Ove Paulsen (Bot. Tidsskr. 21. Bd. S. 283).
119
I flere Havremarker iagttoges Sortrust-Sommersporehobe
paa sent udviklede, endnu grønne Straa. I Regelen var der
paa hvert Straa kun faa, smaa og spredte Hobe; paa enkelte
Planter havde Svampen bredt sig meget stærkt, saa at den
dannede udstrakte, aabne Saar med Sommersporer paa alle
Stængelled og Bladskeder. Korsved-Kronrust fandtes meget
spredt i Sommersporestadiet; kun i én Mark (med Lejesæd)
var dette Angreb overmaade hyppigt. Af andre Svampe-
angreb noteredes „Mørk Pletsyge** og Meldug.
Turnip s markerne var ligesom Vaarsædmarkeme sent til-
saaede og som Følge deraf sts^kt angrebne af KaalmøUarver;
enkelte særlig sent saaede og udtyndede var totalt ødelagte;
der fandtes kun enkelte levende Larver og slet ingen Pupper.
Hvidrusten var pletvis til Stede i stor Mængde. Den Gul-
stribede Jolrdloppe og Larver af den Lille Kaal-Hvidsværmer
fandtes hist og her.
Endvidere maa det anføres, at jeg i Efteraaret fra Sogne-
foged H. C. Andersen har modtaget nogle Tumipsplanter, som
var typisk angrebne af Kaalbroksvamp.
Paa Kaalroerne var Kaalmølgnavene lidt mindre frem-
trædende; der fandtes enkelte Pupper; paa en Mark fandtes
talrige af Kaalormskimmel dræbte Larver. Endvidere saas
Bladlus og Larver af den lille Kaal-Hvidsværmer (af hvilke en
var dræbt af Snyltehvepse).
I Kartoffelmarkerne fandtes ingen Angreb; Beboerne
meddelte, at Kartoflerne i tidligere Aar havde lidt meget af
Sygdom baade paa Top og i Knolde.
C. Læsø.
Afstanden mellem Læsø og Jylland er mod V. c. 27« Mil
(20 Km.), mellem Læsø og Sverige mod ØNØ. c. BVi Mil (43 Km.).
Øens Areal er 2,05 Q Mil (112,6 Q Km.) ; deraf er 23,4 pCt. dyrket
som Agerland og 0,48 pCt. er Skov eller Haver. Jorderne er
sandmuldede, enkelte Steder med Lerunderlag.
Undersøgelsen foretoges den 23. — 24. August og gav føl-
gende Resultater:
Havren, der paa Læsø saas meget tidligt (i April), var
overalt indhøstet. Paa Stubskuddene iagttoges mange Steder
Sommersporehobe af Sortrust og Korsved-Kronrust, endvidere
120
„Mørk Pletsyge'* og Meldug. En meget sent tilsaaet Mark var
fuldstændig ødelagt af Fritfluelarver; i en anden saas megen
Dækket Havre brand.
Turnipsmarkerne viste overalt stærke Spor af Kaalmøl-
angreb, dog var Planterne ved at komme over det; kun et
Par Steder var nogle sildig saaede Stykker helt ødelagte;
i Markerne saas ganske faa sværmende Kaalmøl. Der fandtes
talrige Larver af den Lille Kaal-Hvidsværmer.
Kaalroerne var ogsaa angrebne af Kaalmøl, dog næppe
over Middel; jeg saa flere Pupper; en Del Larver var dræbte
af Kaalormskimmel. Endvidere iagttoges de sædvanlige to
Arter af Kaalorme, enkelte Bladlus og nogen Meldug.
Kartofler og andre Afgrøder frembød intet af Literesse.
For at give et bedre Overblik over de gjorte Iagttagelser
har jeg i nedenstaaende Tabel sammenstillet de forefondne
Arter af Snyltesvampe og Skadedyr og i Rubrikkerne for
Endelave, Anholt og Læsø med et + angivet, at vedkommende
Art er iagttaget der; et » betyder, at den ikke er bemærket.
Af denne Liste, der uden Tvivl ved fornyet Iagttagelse
paa andre Tider af Aaret vil kunne forøges betydeligt, frem-
gaar det, at de undersøgte Øer huser en anselig Bestand af
Snyltesvampe og Skadedjrr. Sammenligner jeg dernæst Total-
indtrykket af de forskellige Angreb med, hvad jeg i den samme
Tid havde Lejlighed til at iagttage i Jylland, kommer jeg til
det ResTiltat, at Plantesygdommene paa Øer med en saa
isoleret Beliggenhed som de her undersøgte — især
Anholt — baade efter deres Art og Optræden frem-
byder ganske de samme Forhold som paa Fastlandet*
Tænker vi særlig paa Aarets vigtigste Angreb (Fritfluer og
Kaalmøl) ser vi, at hvor der paa disse Øer foreligger særlig
begunstigende Forhold, som sen Saaning og Udtynding, faar
Angrebene en ligesaa voldsom Karakter som paa Fastlandet.
Dette viser hen til, at man ikke maa undervurdere de
skadelige Organismers Vandringsevne. For de fleste af de i
Tabellen nævnte Arters Vedkommende er Forholdene nogen-
lunde simple at forstaa. Brandarterne, Meldrøjer og Hélmin"
thosporium kan indføres med Saasæd; forskellige Larver og
Pupper, samt Kaalbroksvamp kan indslæbes med Kaal- og andre
Kaalbroksvamp (Hasmodiophora Brassicae) . .
Eorsblomsternes Hvidrust (Cystopus candidtis).
Eaalormskimmel (Entomophihara sphaerosperma)
Dækket Bygbrand (Ustilago Jensenii)
Nøgen Havrebrand (U, Avenae)
Dækket Havrebrand (U^ Kolleri) .
Sortrust (Puccinia graminis)
Brunrust (P. dispersa),
Bygrust ^P. anomala)
Korsved-Kronrust (P. caronifera)
Almindelig Meldug (Erysiphe cammunis)
Græssernes Meldug (E, graminis)
Meldrøjersvamp (Claviceps purpurea)
Havrens Mørke Pletsyge (Septoria Avenae) . . .
Byggets Bladpletsvamp (Helminthosporium teres).
Kaallusen (Aphis Brassicae)
Kaaljordloppen (Baltica oleracea)
Gulstribet Jordloppe (H. nemorum) .
Kaalmøl (Plutella cruciferarum)
Gammaugle (Plusia gamma)
Jordugle, „Knoporm" (Agrotis sp,)
Stor Kaal-Hvidsværmer (Pieris brassicae) . . . .
lille Kaal-Hvidsværmer (P, Eapae)
Gul Bygflue (Chlorops taenioptis) , .
Fritflue (Oscinis Frit)
Kaalorm-Snyltehveps (Microgaster glomeratus) . .
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+*)
+
+
>
+*)
+
+
+
+
Planter; mange Insekter kan flyve til Øerne eller føres derover
med Storme; Sporer af Rustarter, Meldug o. a. kan blæses
over med Vinden o. s. fr. Og for de flestes Vedkommende
behøves kun en enkelt Indførsel af et ganske ringe Antal
Individer; i Aarenes Løb vil de kunne formere sig og holde
sig i Live paa Øerne ved Hjælp af overvintrende Hvilesporer,
Larver, Pupper osv.
*) Disse Arter har jeg ikke selv iagttaget, men de er opførte efter
Materiale opbevaret i Botanisk Museum og samlet i Juli 18d9 af
Museumsinspektør C. H, Ostenfeld,
122
Særlig Interesse frembyder de værtskiftende fiust-
s vampe, som vi derfor vil betragte lidt nærmere.
Brunrusten, der som bekendt har Værtskifte mellem
R^ og Oksetunge, maa i sin Udviklingsgang paa de tre Øer
forholde sig ganske som alle andre Steder; thi baade ved J. P.
Jacobisens*), C, Thomsens**)^ Ove Paulsens og mine Undersøgelser
er de skaalrustbærende Oksetunge-Arter fAnchtisa officinalis og
arvensis) fundne paa alle tre Øer i Mængde, tildels med Skaal-
rust. Vanskeligheden ved at forstaa denne Arts Optræden
bliver da ikke større her, end hvor den ellers forekommer.
Den overvintrer antagelig som Uredohobe (eller -Mycelium)
paa Rugen, danner i Sommerens Løb Vintersporer (Basidie-
frugter), i Eftersommeren Skaalrust og i Efteraaret igen Urede-
hobe.
Anderledes stiller Forholdet sig hos de to andre vært-
skiftende Arter, Sortrusten og Korsved-Kronrusten.
Som bekendt har disse to Arter Værtskifte henholdsvis med
Berberis (og Mahonia) og med Korsved-Vrietorn (Bhamnus
catharticaj. Det var derfor af særlig Interesse at efterspore
disse Buske paa Øerne.
Berberis er paa Endelave allerede iagttaget af C. Thom-
5en***), der angiver den som fundet i Præstegaai'dens Have.
1 Efteraaret 1904 har Kommunelæge Christiansen, der har vist
disse Undersøgelser megen Interesse, meddelt mig, at der paa
Øen, saa vidt vides, har været 6 Berberisbuske, 3 i Byen og
2 ved Hovedgaarden Lovisenlund; de 4 af disse var allerede
ryddede og den 6te skulde blive det i en nær Fremtid; ved
mit Besøg i 1906 fandtes ingen Berberisbuske og, efter hvad
jeg hørte, skulde de nu alle være udryddede. Derimod findes
i forskellige Haver nogle Eksemplarer af Mahonia aquifolium]
men da denne Busk kun sjældnere og kun paa Bærrene bærer
Sortrustens Skaalrust, kan der næppe tillægges den større Be-
tydning som Smittekilde, og Sortrustens Optræden paa Endelave
maa derfor gøre Krav paa nogen Interesse.
Paa Anholt og Læsø findes som ovenfor nævnt kun faa
Haver, og disse er i Regelen af en saa primitiv Art, at man
*) Botanisk Tidsskrift. 3. Række, 3. Bmd (11. Bmd). S. 98 og 109.
**) Ibidem. 2. Bække, 4. Bind. S. 136.
***) 1. c. S. 138.
123
paa FoAaand ikke kan vente at finde Berberisbuske i dem.
Denne Plante er da heller ikke angivet fra disse Øer af J. P.
Jacobsen eller Ove Paulsen. Under mit Ophold paa Øerne lykkedes
detmigheUer ikke at finde en eneste Berberis, ej heller Mahonia.
Disse Buske maa altsaa antages at mangle paa begge Øer, og
vi har her et nyt Eksempel paa, at Sortrusten dog kan op-
træde paa Steder, . hvor Betingelserne for Værtskiftet ikke er
til Stede*).
Bhamntis cathartica er af Thomsen angivet fra Lovisenlund
Skov paa Endelave**); det lykkedes mig ikke at finde den,
men jeg naaede ikke at faa hele Skoven gennemsøgt, og der er
altsaa en Mulighed for, at den endnu kan findes ; men Puccinia
coronifera blev ikke iagttaget, hvorfor Endelave i denne For-
bindelse har mindre Interesse. Derimod fandtes Kronrusten jo
baade paa Anholt og paa Læsø, men her kunde jeg ikke, trods
megen Søgen, finde Ehamnus cathartica. Den er heller ikke
noteret af J. P. Jacobsen og Ove PatUsen; Museumsinspektør
Ostenfeld har meddelt mig, at han heller ikke har set denne
Plante under sine Ekskursioner paa Læsø. Tilfældet bliver
altsaa ganske analogt med det nys nævnte.
Ved denne Undersøgelse har vi altsaa faaet nogle udprægede
Eksempler paa, at værtskiftende Rustsvampe kan optræde paa
Steder, hvor Skaalrust-Værten ikke findes i Miles Afstand.
Hvorledes dette skal forklares, kan endnu ikke siges med af-
gjort Sikkerhed ; vi staar her som bekendt ved et af deSpørgs-
maal, hvorom der for Tiden raader den største Uenighed. Efter
hvad der foreligger, maa man antage, at en Overvintring af
Sommersporer ikke finder Sted hos Sortrusten (og sandsynligvis
heller ikke hos Kronrusten); de første Rusthobe hos Komet
maa derfor paa saadanne Steder som Anholt og Læsø skyldes
enten 1) Lif ektion med Sommersporer eller Skaalrustsporer til-
førte fra Fastlandet, 2) Infektion af Kimplanteme om Foraaret
med Basidiesporer, som da skulde forblive skjult til i Juni — Juli
eller 3) et fra Ophavsplanteme nedarvet indre Smitstof („Myko-
plasma").
*) Yderligere Oplysninger om denne Sag findes hos Jakob Eriksson:
tFber das vegetative Leben der Getreiderostpilze. IV (Puccinia gra-
minis), Kungl. Svenska Vetenskaps Akademiens Handlingar. Bd. B9.
Nr. 5. 1905.
**) 1. c. S. 139.
124
Af disse tre Mtiligheder er som bekendt de to sidste og
særlig den sidste hævdede med stor Energi a£ Jakob Eriksson*)]
det er ikke Stedet her at komme ind paa en udførlig Diskussion
af dette Spørgsmaal, jeg maa blot nævne, at efter min Op-
fattelse er hverken de indirekte eller direkte Beviser for Eriks-
sons Teori overbevisende.
Jeg maa derfor holde mig til den første Mulighed, som
repræsenterer den 9£ Klebahn**) forfægtede Teori: at Transporten
af Svampekim gennem Luften finder Sted i langt større Ud-
strækning end tidligere antaget, og at man derigennem har
Nøglen til Forstaaelsen af afvigende Tilfælde, som de her om-
talte. Denne Teori er endnu langt fra saa grundfæstet som
man kunde ønske, særlig savner vi i høj Grad en systematisk
Undersøgelse af Luftens Erigdom paa Kim af Svampe og andre
Organismer („Luftplankton** kunde man maaske kalde det) til
forskellige Tider og paa forskellige Steder.
Det forekommer mig, at alle de Iagttagelser, som jeg har
haft LejUghed til at gøre ved denne lille Undersøgelse, peger
i Retning af, at den indirekte Bekæmpelse af Plante-
sygdomme i al Almindelighed maa anses for den
vigtigste, og at den direkte kun bør finde Sted i de enkelte
Tilfælde, hvor den efter Sagens Natur og de foreliggende Forsøg
kan hjælpe (f. Eks. Afsvampning af Sædekorn).
Til Slutning maa jeg udtale min Tak til Dhrr. Kommune-
læge Christiansen^ Endelave, Sognefoged Andersen, Anholt og
Gaardejer Thomsen, Formand for Læsø Landboforening, for den
Støtte, de ved at fremskaffe Oplysninger og paa anden Maade
har ydet mine Undersøgelser.
*) Se hans ovenfor nævnte Arbejde og den deri anførte Litteratur.
**) Klebahn: Die wirtswechselnden Rostpilze. 1904.
Oversigt over Statens Forsøg i Plantekultur
i Finansaaret 1906—1907.
Forsøgene er Markforsøg, der udføres dels paa faste For-
søgsstationer og dels som bevægelige Forsøg paa flere Gaarde.
De faste Stationer er Aarslev, Askov, Lyngby, Tylstrup
og Tystofte, hvoraf Aarslev og Tystofte ejes af Staten, og
de tre andre er lejede for et vist Aaremaal. Til Aarslev
hører et Areal paa ca. 60 Tdr. Ld. lermuldet Jord, til Askov
40 Tdr. Ld. lermuldet Jord, ISVa Td. Ld. let Sandjord og
ca. 11 Tdr. Ld. Højmose, til Lyngby ca. 20 Tdr. Ld. ler-
muldet Jord, til Tystofte 54 Tdr. Ld. lermuldet Jord og
til Tylstrup ca. 60 Tdr. sandmiddet Jord, 25 Tdr. Ld. Lav-
mose og 60 Tdr. Ld. Højmose. Under Lyngby sorterer
endvidere et Areal paa 3 Tdr. Ld. lermuldet Jord ved
Aakirkeby paa Bornholm og under Tystofbe et Areal
paa 3 Tdr. Ld. Lerjord ved Ab ed Planteavlsstation paa Lol-
land. Hver enkelt Forsøgsstation ledes af en Bestyrer, der er
ansvarlig for Stationens Drift og Budgettets Forvaltning. De
bevægelige Rodfrugtforsøg ledes af en særlig Bestyrer. Bear-
bejdelsen af Forsøgsmaterialet paahviler Bestyrerne, der bærer
Ansvaret for Materialets og Bearbejdelsens Rigtighed. For
hver Forsøgsrække vælges en af Bestyrerne som Ordfører.
Denne foretager efter Aftale med de øvrige Bestyrere Opgørelse
af Resultaterne og udarbejder Beretningen, som oflfentliggøres
i den Form, hvori den er godkendt af samtlige Bestyrere.
Forsøgsvirksomheden administreres af Statens Planteavls-
udvalg, der vælges henholdsvis af Det kgl. danske Landhus-
126
holdningsselskabs Præsidium, Den kgl. Veterinær- og Landbo-
højskole og De samvirkende danske Landboforeninger, og
bestaar af Kammerherre K. Sehested (Formand), Professor
T. Westermann og Gaardejer And. Nielsen. Udvalgets
Kontor er i København, Vestre Boulevard 34. Dets Sekretær
er Landbrugskandidat H. C. Larsen.
Forsøgsstationerne bestyres henholdsvis af Forsøgsbestyrer
A. J. Hansen, Tylstrup, Statskonsulent Fr. Hansen, Askov,
Statskonsulent K. Hansen, Lyngby, Forsøgsbestyrer N. A.
Hansen, Aarslev, og Forsøgsbestyrer N. P. Nielsen, Tys-
tofte. De bevægelige Rodfinigtforsøg ledes af Forsøgsbestyrer
L. Helweg, København. Arbejdet ved Forsøgsarealet ved
Aakirkeby ledes af Havebrugskandidat O. Elberg og ved
Abed af Landbrugskandidat H. A. B. Vestergaard.
I. Arts-, Varietets- og Stammeforsøg samt Kontroldyrkning.
Formaalet hermed er gennem Dyrkningsforsøg at sammen-
ligne en Række Kulturformer, særlig med Hensyn til deres
Brugsværdi under de Jordbunds- og Klimaforhold, der findes
ved de enkelte Stationer.
A. Kom.
I disse Forsøg optages ^) Prøver fra den forløbne Forsøgs-
periode, med hvilke man finder Anledning til at fortsætte For-
søget, 2) udenlandske Nyheder eller opreklamerede Sorter, som
vinder Terræn, og ^) Stammer, som i 2 Aar ved paalidelige
lokale Forsøg har vist sig fremtrædende i en eller anden Ret-
ning. De nuværende Forsøgsrækker begyndtes 1904 eller 1905
og afsluttes 1906, hvorefter nye Forsøgsrækker begyndes efter
samme Plan for de jydske Stationer under eet og Øernes Sta-
tioner under eet. Forsøgene under Punkterne 1 — 6 er 2-aarige,
og Beretning afgives hvert 2. Aar.
1. Kornarter.
Ved Tystofte sammenlignes Hvede og Rug og ved Aakirkeby
Hvede, Rug og 3 Vinterbygprøver.
2. Hvedesorter.
Ved Tystofte er anlagt Forsøg med 31 Prøver, ved Abed
med 22 og ved Aakirkeby med 6 Prøver.
127
3. Rugsorter.
Ved samtlige Stationer, undtagen Aarslev, udføres Forsøg
med 4 Rugsorter.
4. Bygsorter.
Ved samtlige Stationer, undtagen Aarslev, foretages For-
søg med 8 Sorter 2rd. Byg og 4 Sorter 6rd. Byg.
Ved Tystofte sammenlignes endvidere 9 Familiestammer
af Byg.
Ved Abed udføres Forsøg med 10 Prøver 2rd. Byg og
6 Prøver 6rd. Byg og ved Aakirkeby sammenlignes 6 Prøver 2rd.
Byg og 3 Prøver 6rd. Byg.
Ved Ljmgby er anlagt Forsøg med 14 Former af Vinterbyg.
6. Havresorter.
Ved samtlige Stationer, undtagen Aarslev, udføres Forsøg
med 9 Havresorter.
Ved Tystofte sammenlignes endvidere 7 Familiestammer
af Havre.
Ved Aakirkeby foretages Forsøg med 7 Havreprøver.
6. Prøvedyrkning af Saasædstammer.
Danske Landboforeninger eller Sammenslutninger af saa-
daime, hvis Formaal er uden egen Fordel at forhandle eller
fordele Saasæd af gode Stammer i større Omfang, har, saavidt
Pladsen tillader det, Adgang til paa nærmere fastsatte Be-
tingelser at faa saadanne Saasædstammer prøvede ved Kon-
troldyrkning paa Statens Forsøgsstationer. Resultaterne op-
gøres for hvert Aar for sig.
B. Bælgsæd.
Ved Lyngby foretages Varietetsforsøg med 20 Former af
„Hestebønne** (herunder indbefattet Valske Bønner og andre
Hovedformer af Bønnevikke, Vida Faba) samt 66 Former af
Foraarsvikke. Forsøgene begyndtes 1901 og sluttes 1906.
C. Rodfrugter.
Forsøgene udføres ved samtlige Stationer. De omfatter
Sammenligning meUem:
128
Rodfrugtstammer.
Formaalet er ved Sammenligning mellem indenlandske Rod-
frugtstammer at fremdrage de værdifuldeste af disse. Adgang
til at deltage i Forsøgene har enhver dansk Frøavler efter de
herom nærmere fastsatte Regler.
Hvert Aars Forsøg udgør en afsluttet Række for sig.
Forsøgene begyndte i 1900, og der afgives hvert Aar Beretning.
a. Runkelroer. Til Forsøgene i 1906 er anmeldt 8 Stam-
mer af Elvetham og 16 Stammer af Eckendorfer. Forsøgene
udføres paa Aarslev, Askov Lermark, Ljoigby og Tystofte.
b. Turniys. Der er for 1906 anmeldt 6 Stammer afYellow
Tankard, 10 Stammer af Fynsk Bortfelder og 6 Stammer af
andre Sorter. Forsøgene udføres paa Aarslev, Askov, Tyl-
strup og Tystofte.
Ved Aakirkeby foretages Forsøg med 7 Sorter og Stammer
af Runkelroer.
For saa vidt Pladsen tillader det, medtages i Forsøgene af
hver af de ovennævnte Sorter nogle Handelsprøver til Sammen-
ligning med de anmeldte Stammer.
D. Kartofler m. m.
1. Kartoffelsorter.
Forsøgene udføres ved samtlige Stationer, undtagen Aais-
lev. Formaalet er at sammenligne de vigtigste ældre og nyere
Kartoffelsorter med særligt Hensyn til deres Værdi for Land-
bruget. Den i 1904 begyndte Forsøgsrække omfatter 18 Sorter.
Den afsluttes 1908. Til Iagttagelse dyrkes nogle Prøver af
Sump kartoffel (Solanum Commersonii).
Paa Tylstrup foretages endvidere Forsøg med 23 Kartoffel-
sorter. Forsøget begyndes 1904 og afsluttes 1908. Til Iagt-
tagelse dyrkes desuden ea. 340 Kartoffelsorter samt nogle
Prøver af PasHnak.
Ved Aakirkeby foretages Varietetsforsøg med 10 Kartoffel-
sorter.
2. Kartofler og Jordskok.
Ved Ljnigby udføres Forsøg med Jordskok sammenlignet
med Kartofler (Richters Imperator). Forsøget begyndtes 1903
og fortsættes indtil videre.
129
II. Forsøg med fleraarige Foderplanter*).
Forsøgene udføres ved samtlige Stationer, undtagen Aars-
lev. Formaalet er at undersøge Ydeevnen af de forskellige
Former af Foderplanter, der dyrkes i vore Kløver- og Græs-
marker, dels i Renbestand, dels i Blandinger. Forsøgene be-
gyndtes i Halvfjerdserne. Sidste Beretning er afgivet 1903.
forsøgene fortsættes indtil videre.
A. Avlsstedsforsøg.
1. Bælgplanter.
Forsøgene omfatter ca. 60 Prøver Rødkløver fra forskellige
Avissteder, nemlig saa vidt muligt: 10 mellemevropæiske, JO sildig
nordeuropæiske, 10 russiske, 16 amerikanske og 10 fra forskel-
lige, naynUg sydligere Lande, samt et mindre Antal Prøver af
Alsikekløver, Hvidkløver, Humle-Sneglebælg, Rundbælg, Kæl-
lingetand og Lucerne fra forskellige Avissteder.
2. Græsarter.
Til Undersøgelse af Avisstedets Betydning anstilles Forsøg
med Rajgræs, Draphavre, Hundegræs, Agerhejre, Timothé og
enkelte andre Græsser. Dette Forsøg udføres kun, forsaavidt
der levnes Plads dertU fra de andre Forsøg.
B. Blandinger af Bælgplanter- og Græsarter.
Forsøgene med Frøblandinger gaar ud paa at undersøge
de forskellige Blandingers og de deri indgaaede Arters Yde-
evne i de Aar, Marken ligger ud. Forsøgene er udført efter
sanmie Plan fra Aar 1900 (Udlægsaaret) til 1904. Denne For-
søgsrække vil blive afsluttet 1907. En ny 6-aarig Forsøgs-
række begyndtes i Foraaret 1906. Den omfatter 37 Blandinger
for 2-— 3-aarige Græsmarker og IB Blandinger for 1-aarige
Græsmarker.
Ved Aakirkeby er i 1906 anlagt Forsøg med 7 Prøver Rød-
kløver, 2 Prøver Alsikekløver og 2 Prøver Hvidkløver fra for-
*) Om Forædlingsforsøg se Side 186, Forsøg paa Mosejord se Side 142.
9
130
skellige Avissteder samt Humle-Sneglebælg, Rundbælg, Kæl-
lingetand og Lucerne samt 12 Blandinger.
C. Lucernens Varighed og Genvækst.
Paa Askov Sandmark blev i 1896 anlagt et mindre Forsøg
med forskellig Kunstgødning til Lucerne (Mark XIII og XIV)
samt i 1903 et Forsøg med Lucerne fra forskelKge Avls-
steder (Mark HI). Forsøgene fortsættes, indtil Lucernen ikke
giver nogen Afgrøde af Betydning.
Ved Tystofte optoges i 1903 sammenlignende Forsøg med
6 Prøver Lucerne fra forskellige Avissteder og 1 Prøve Kæl-
lingetand. Endvidere er fra 1901 anstillet Forsøg over, hvilken
Indflydelse færre eUer flere Gange Afhugning har paa Lucer-
nens Udbytte og Varighed. Forsøgene fortsættes i en Aar-
række.
III. Forsøg med Blandsæd.
Forsøgene udføres ved samtlige Stationer.
A. Blandsæd til Modenhed.
Dette Forsøg tilsigter at tilvejebringe Oplysning om, i
hvilke Blandingsforhold forskellige Kom- og Bælgsædarter saa-
vel af Vaarsæd som Vintersæd skal saas for at give de største
Afgrøder i moden Tilstand. Forsøget omfatter 16 Blandinger
Det begyndtes 1904 og. afsluttes, 1908.
Ved Aakirkeby blev i 1904 anlagt Forsøg med 9 Prøver af
Bælgsæd og Blandsæd til Modenhed. Forsøget afsluttes 1907.
B. Blandsæd .til Staldfoder.
Forsøget gaar ud paa at udfinde de for de forskellige Jord-
bundsforhold og forskellig Saatid hensigtsmæssigste Blandinger.
Forsøget begyndtes 1899 og afsluttedes 1905. En mindre For-
søgsrække, omfattende 6 forskellige Vintersædsblandinger, be-
gyndtes 1905 og fortsættes 1906, hvorefter en ny Forsøgsrække
anlægges efter en udvidet Plan.
Ved Aakirkeby blev i 1904 anlagt Forsøg med 8 Blandinger.
Forsøget fortsættes indtil videre.
131
IV. Forsøg med Rodfrugter og Kartofler '^).
A. Tidlige Kartofler.
Ved Lyngby begyndtes 1903 Forsøg til Belysning af, ved
hvilken Fremgangsmaade der kan opnaas størst Penge-Udby tte
ved Dyrkning af tidlige Kartofler paa Friland. Dette Forsøg
fortsættes ved Lyngby og Tylstrup 1906. Der benyttes 1 Sort:
Juli-Kartoffel, 2 Læggetider med ca. 14 Dages Mellemrum,
2 Læggedybder, 3 og 6 Tommer, og 4 Optagningstider, første
Gang saa tidligt som muligt. Forud for Lægningen forbe-
redes Læggekartoflerne, idet de henlægges til Spiring dels
Kostald, dels i lys Kælder. Til Sammenligning benyttes
Læggekartofler, taget direkte fra Overvintringskule. Forsøget
fortsættes indtil videre.
6. Lægning af Kartofler til forskellig Tid og i forskellig Dybde.
Forsøget udføres ved samtlige Stationer, undtagen Aarslev,
samt ved Aakirkeby og anstilles med Richters Imperator. Kar-
toflerne lægges til 3 forskellige Tider med 16 å 20 Dages
Mellemrum og i 3 forskellige Dybder, 3, 6 og 7 Tommer.
Forsøget begyndtes 1904 og afsluttes 1908.
C. Sammenligning mellem de forskellige Rodfmgtarter.
Forsøgene, der anstilles som bevægelige Forsøg i Vest- og
Nordjylland, har til Formaal at tilvejebringe Klarhed over, hvilke
Rodfrugtarter der i nævnte Landsdele kan dyrkes med størst
Fordel, samt at bidrage til de fordelagtigste Kulturformers
Udbredelse.
Forsøgene omfatter Runkelroer, Kaalroer, Turnips, Gule-
rødder og Kartofler og udføres paa ca. 10 Gaarde aarlig. Disse
Forsøg begyndtes 1893 og fortsættes indtil videre.
I Tilknytning hertil anstilles et foreløbigt Forsøg til
Sammenligning mellem gode og daarlige Barresstammer paa
særlig frugtbar Jord i Vestjylland og om muligt paa Øerne
samt paa Djoidjord.
*) Om Varietets- og Stammeforsøg se Side 128, Forædlingstbrsøg se Side
137 og 138.
9*
132
D. Overyintringsforsøg med Rodfru^er.
Forsøget, der anstilles paa Madebjerggaard paa Samsø, har
til Formaal at undersøge, hvilken Opbevaringsmaade der med-
fører det mindste Tab i Roebeholdningens Foderværdi under
Overvintringen. Forsøget udføres med Runkelroer, og der an-
vendes 5 Overvintringsmaader, nemlig: 1) Almindelige tagfor-
mede Kuler, 2) lagdelte Kuler, 3) Roekælder, 4) Roehuse og
5) Storkuler.
Forsøget med Runkelroer begyndtes i Vinteren 1903 — 04
og afsluttes 1906.
£. Tilberedning og Opbevaring af Roeensilage.
Formaalet er en foreløbig Undersøgelse af Tabet ved Op-
bevaring af Roer som Ensilage til Sommerstaldfodring. For-
søget udføres i Tilslutning til ovennævnte Overvintringsforsøg
paa Samsø og anstilles med Kaalroer og Turnips. Det be-
gyndtes i Vinteren 1905 — 06 og ventes afsluttet 1909.
V. Gødningsforsøg.
Disse gaar ud paa gennem Dyrkningsforsøg i Forbindelse
med Laboratorieundersøgelser og Undersøgelser i Stald og
Møddingsted at udfinde de rette Fremgangsmaader ved Tilveje-
bringelse og Opbevaring af Staldgødning og ved Anvendelse
af denne og af Grøngødning og Kunstgødning samt om muligt
at fastslaa Staldgødnings og Grøngødnings Brugsværdi under
forskellige Forhold.
A. Staldgødning.
1. Staldgødningens Tilvejebringelse og Opbe-
varing.
Ved Askov fortsættes og afsluttes de i 1903 begyndte for-
beredende Undersøgelser angaaende forskellige Metoders Brug-
barhed ved Forsøg over Opsamling og Opbevaring af Stald-
gødning.
Ved Aarslev foretages forberedende Arbejder til Forsøgenes
Iværksættelse.
133
2. Staldgødningens Anvendelse.
Ved Aarslev foretages forberedende Arbejder til Iværk-
sættelse af omfattende Forsøg med Staldgødningens Anvendelse.
Paa Askov Lermark og Sandmark begyndtes i 1893 For-
søg dels med fast Staldgødning alene og dels Staldgødning
sammen med henholdsvis Ajle og Kimstgødning samt Kunst-
gødning alene. Forsøgene er aidagte saaledes, at saavel den
direkte Virkning som Eftervirkningen af Gødningerne kan
forfølges. Der anvendes:
1) Staldgødning i Sammenligning med alsidig Kunstgødning.
2) Staldgødning i forskellig Mængde og delvis med Tilskud
af alsidig Kunstgødning.
3) Staldgødning i forskellig Mængde, udført Foraar og Effcer-
aar samt med og uden Tilskud af Ajle.
4) Staldgødning, udført et forskelligt Antal Gange i Sædom-
løbet.
Forsøgene afsluttes 1906—1910.
B. Grøngødning.
Paa Askov Sandmark*) begyndtes i 1888 Forsøg til Be-
lysning af forskellig Grøngødsknings og Brakbehandlings Be-
tydning paa mager Sandjord.
Forsøgene er indlagte i en 4-Marks Drift (Mark D) og
omfatter:
1) Sammenligning mellem benyttet Brak (Vikkehavre) og
Renbrak.
2) Sammenligning mellem benyttet Brak (Vikkehavre) og Brak
med Grøngødskning (Lupiner, Sennep og Boghvede).
3) Sammenligning mellem* Sennep og Boghvede som Grøn-
gødning i Brakken i Lighed med ovennævnte, men her
med en indskudt Serradelaafgrøde i 3. Aar i Sædomløbet.
4) Sammenligning mellem Lupiner som Grøngødning sammen
med Staldgødning, og Lupiner sammen med Thomasslagge
og Kainit.
5) Sammenligning mellem Lupiner som Grøngødning hvert
andet Aar, dels med Thomasslagge og Kainit, dels ugødet.
Forsøgene afsluttes 1906.
*) Se ogsaa Sædskifteforsøg paa Askov Sandmark (B og C) Side 135.
134
Ved Tylstrup udføres Grøngødningsforsøgene i Forbindelse
med Sædskifteforsøgene, se næste Side.
C. Kunstgødning.*)
Kalkkvælstof (Calciumcyanamid) og Kalksal-
peter sammenlignet med andre Kvælstofgødninger.
Forsøget, der udføres ved samtlige Stationer, undtagen
Tystofte, anlægges i Vaarsæd og Rodfrugter, og der tilføres
lige store Mængder Kvælstof i Form af 1) Svovlsur Ammoniak,
2) Chilisalpeter, 3) Kalkkvælstof, 4) Kalksalpeter og B) Ajle* For
saa vidt muligt at sikre et Udslag for Kvælstofgødningen, gives
overalt Tilskud af Kali og Fosforsyre.
Forsøget begyndtes ved Askov 1904, ved Lyngby 1905
samt anlægges ved Aarslev og Tylstrup 1906 og fortsættes
indtn 1908.
D. Kalk og Mergel.
Paa Askov Lermark og Sandmark begyndes i 1906 For-
søg med Tilførsel af Kalk og Mergel til de forskelligt gødede
Parceller i Gødningsforsøgene (se Side 133) paa Arealer, der er
merglede for 30 å 40 Aar siden.
Ved Tylstrup paa ikke merglet Areal anlægges i 1906 For-
søg til Belysning af Spørgsmaalet, om Mergel kan erstattes af
ren kulsur Kalk eller raa kulsur Kalk. Samtidig anlægges
Forsøg med Tilskud af forskellige Mængder Kaligødning.
Forsøgene fortsættes i en Aarrække.
YI. Sædskifte-, Forfrugt- og Bearbejdningsforsøg.*)
A. Sædskifte.
Disse Forsøg udføres ved Askov og Tylstrup, væsentlig i
Forbindelse med forskellige Gødningsforsøg.
Askov Lermark (Mark A, 3 Tdr. Ld.).
SædsUfte a: 1) Renbrak. 2) Vintersæd. 3) Byg. 4) Roer.
5) Havre. 6) Kløver og Græs. 7) do. 8) do.
SædsUfte b: 1) Staldfoder. 2) Vintersæd. 3) Roer. 4) Byg.
6) Kløver og Græs. 6) do. 7) Havre. 8) Roer.
*) Ora Forsøg paa Mosejord se Side 142.
135
Sædskifte c: 1) Staldfoder. 2) Rug. 3) Havre. 4) Roer.
5) Byg. 6) Kløver og Grses. 7) do. 8) Havre.
Forsøgene begjmdtes — for Vekselbrugets Vedkommende
dog i en lidt anden Skikkelse — i 1886 og afsluttes 1914.
Askov Sandmark (Mark B. og C, IVs Td. Ld.).
Kohhéibrug (Mark B): 1) Brak (Renbrak, Vikkehavre,
Lupiner). 2) Rug. 3) Rodfrugter. 4) Havre. 5) Kløver og
Græs. 6) do. 7) do. 8) Blandsæd.
Véksélhrug (Mark C): 1) Lupiner. 2) Rug. 3) Rundbælg
og Græs. 4) Rug. 5) Gulerødder. 6) Havre. 7) Kløver og
Græs. 8) Kartofler.
Forsøgene begyndtes 1903 og afsluttes 1911.
Tylstrup.
Véksélhrug (B) : 1) Lupiner. 2) Rug. 3) Rundbælg og Græs.
4) Rug. 5) Rodfrugter. 6) Havre. 7) Kløver og Græs.
8) Kartofler.
Kobbelbrug (C): 1) Brak (Helbrak, Vikkehavre og Lupiner).
2) Rug. 3) Rodfirugter. 4) Havre. 6) Kløver og Græs. 6) do.
7) do. 8) Blandsæd.
Forsøgene begyndes 1906 og afsluttes 1914.
B. Forfrugt.
Paa Askov Sandmark tilsaas efter de Side 130 anførte For-
søg med Blandsæd hele Skiftet efter Vaarsædsblandingeme
med 2rd. Byg og efter Vintersædsblandingeme med Graa Havre,
hvorved Blandsædsprøvemes Virkning som Forfrugt belyses.
C. Bearbejdningsf orsøg.
Ved Aarslev og paa Askov Lermark foretages i 1906 for-
beredende Arbejder til Anlæg af Forsøg angaaende Jordens
Bearbejdning.
VII. Saatidsforsøg.
Formaalet med disse Forsøg er at finde det fordelagtigste
Tidspunkt for Saaningen i de forskellige Landsdele og paa de
forskellige Jordbundsarter, som Stationerne repræsenterer.
136
A. Vintersæd.
1. Eug.
Ved Aakirkeby udføres Saatidsforsøg med Bretagne-Eugy
der udsaas 1., 10., 20. og 30. September. Forsøget begyndtes
1904 og afsluttes 1907.
2. Vinterbyg.
Forsøget udføres paa samtlige Stationer, undtagen Aarslev^
Der benyttes 5 Prøver, som udsaas 1., 10. og 20. September.
Til Sammenligning saas Bretagne-Rug. Forsøget begyndte*
1904 og afsluttes 1907.
B. Vaarsæd og Rodfrugter.
Ved Aakirkeby udføres Forsøg med:
1. Byg.
Prenticebyg saas IB. og 25. April samt 5. Maj, og Nord-
slesvigsk Kæmpebyg saas 25. April og 6. og 15. Maj.
2. Havre.
Dansk Havre saas 10., 20. og 30. April samt 10. Maj.
3. Rodfrugter.
Sludstrup-Barres saas 23. og 30. April samt 7. og 14. Maj.
Forsøgene begyndtes 1905 og afsluttes 1908.
vni. Forsøg og Arbejder vedrørende Forædling.
Formaalet hermed er at tilvejebringe mere værdifulde Kultur-
former af Landbrugsplanter*
A. Vintersæd.
Forsøgene hermed udføres ved Lyngby.
1. Rug.
Forsøget omfatter 6 Familiestammer samt 8 andre Stammer
og Typer af Rug.
2. Vinterbyg.
Til Prøve for Vinterfasthed og til Formering og Iagttagelse
er i Efteraaret 1905 saaet 152 Prøver.
137
B. Vaarsæd.
1- Byg.
Ved Lyngby anstilles Forsøg med 7 Familier af 2rd. Byg
og 4 Familier af 6rd. Byg. Til Formering og Iagttagelse ud-
saas endvidere i 1906 ca. 600 Prøver.
2. Havre.
Ved Lyngby foretages Forsøg og Udvalg med 144 Familier
af Gul Sværdhavre (Staldfoder), 58 Familier af „Skotsk** (tidlig)
Havre, 42 Familier af Provsti-Havre, 126 Familier af Grenaa-
Havre samt 1 Prøve Vinterhavre, som 1903 modtages fra et Frø-
firma i New York.
Ved Tylstrup begyndes i 1906 Forsøg med 36 ved Lyngby
tiltrukne Familiestammer af Graa Havre.
3. Ernæringsforholdenes Indflydelse paa Ud-
viklingen af Planternes Ydeevne.
Forsøg herover udføres ved Lyngby. Formaalet er at
paavise, om gode Emæringsforhold formaar at fremme Kultur-
formernes Ydeevne eller andre Egenskaber af Betydning for
Praksis. Forsøget udføres med Havre, 6rd. Byg og 2rd. Byg.
Det begyndtes 1903 og fortsættes indtil videre.
C. Bælgsæd.
Ved Lyngby er af Vinterbælgsæd i Efteraaret 1905 udsaaet
16 Prøver, nærmest af Vida sativa, 6 nærmest af Vida villosa,
10 forskellige Typer af Vinterærter samt en Prøve af Vinter-
fladbælg og af Vinterlinse. Til Formering og Iagttagelse saas
af Vaarbælgsæd i 1906 168 Prøver Ærter og 49 Vikkeprøver.
D. Rodfrugter.
1. Sammenligning mellem forskellige Frem-
gangsmaader ved Forædling af Runkelroer.
Formaalet med Forsøget, der anstilles paa Næsgaard pr.
Stubbekøbing og paa Annebjerggaard pr. Skelskør, er at under-
søge, om Frøavleren kan forædle sin Stamme sikrere og hur-
tigere ved at lægge Tyngdepunktet i Udvalget af Roer til
Elitefrøavl ikke paa Moderens men paa Af kommets Egenskaber.
Til Forsøget anvendes Barres Runkelroe. Det begyndtes i.
1900 og 1901, og ventes afsluttet i 1908 og 1909.
138
Ved Tystofte fortsættes det i 1900 begyndte Forsøg med
Udvalg af en Del Familiestammer af Tystofte-Barres.
2. Familieavl af Turnips (Fynsk Bortfelder
og Yellow Tankard), Kaalroe (Bangholm) og Gulerod
(Champion).
Forsøgene begyndtes 1902 og fortsættes i en Aarrække.
3. Krydsningsformer af Kaalroer og Turnips.
Paa to Gaarde paa Øerne anstilles orienterende Forsøg
med kunstig Krydsning af Kaalroer og Turnips med Agerkaal
{Brassiea campestris) og Raps til Belysning af Spørgsmaalet om den
ret hyppigt forekommende mislykkede Plantebestand af Kaalroer
og Turnips. Tillige anstilles Familieavl med Frø, avlet af Kaalroe-
og Turnipsplanter, som har vist Tegn til en Udartning, hvis Aar-
sag maa formodes at være Krydsningsarv. Forsøget begyndtes
1905 og fortsættes i en Aarrække.
4. Runkelroefrø avlet paa smaa og store Roer,
med og uden Udvalg.
Forsøget udføres ved Tystofte samt paa en Gaard under
de bevægelige Rodfrugtforsøg. Dets Formaal er at undersøge,
om en 1. Klasses Stamme i paaviselig Grad ændrer Egen-
skaben ved, at Frøavlen blot eet Aar foregaar paa smaa Moder-
roer. Forsøget begyndtes 1906 og ventes afsluttet 1909.
5. Undersøgelser angaaende Arveligheden af
Kvælstofindholdet i Roer.
Formaalet er at undersøge, om et forholdsvis højt Indhold
af Kvælstof i Runkelroer er arveligt, samt at erholde Bidrag
til Belysning af Forholdet mellem Tørstof og Kvælstof i Roer.
Undersøgelserne foretages ved Ljmgby. De begyndtes i Efter-
aaret 1904 og fortsættes indtil videre.
E. Kartofler.
Ved Tylstrup og Lyngby foretages Forsøg med Kartoffel-
familier for at undersøge, om der indenfor den enkelte Sort
kan paavises et regelbundet Forhold mellem Toppens Størrelse
og Ydeevnen, og i saa Fald gennem Udvalg efter Topstørrelse
at udskille de rigest ydende Familier. Forsøget udføres med
Richters Imperator og Magnum bonum. Det begyndtes 1904
og fortsættes indtil videre.
139
F. Foderplanter.
Forsøgene under Punkterne 1 — 10 udføres ved Tystofte,
under Punkterne 11 og 12 ved Lyngby.
1. Rødkløver.
I Foraaret 1905 blev anlagt Forsøg med 117 Prøver, til-
vejebragte ved Udvalg og Frøavl 1904.
2. Lucerne.
Med 98 Prøver, for største Delen tilvejebragte ved Udvalg,
er i Foraaret 1905 anlagt sammenlignende Forsøg.
3. Kællingtand.
Med 100 udvalgte Prøver blev i 1906 anlagt sammenlig-
nende Forsøg.
4. Humle -Sneg le bælg.
I Foraaret 1905 blev anlagt Forsøg med 15 Frøprøver.
5. Rundbælg.
I Foraaret 1905 anlagdes Forsøg med 32 Prøver, tilveje-
bragte ved Udvalg.
6. Drapbavre.
I 1903 og 1904 anlagdes Forsøg med ialt 97 udvalgte
Prøver. Udbyttebestemmelse foretages i 1906 og eventuelt 1907.
7. Hundegræs.
I 1904 og 1905 anlagdes Forsøg med 58 udvalgte Prøver til
Sammenligning indbjrrdes og med 4 Handelsprøver fra for-
skellige Avissteder.
8. Timothé.
I Foraaret 1905 blev anlagt Forsøg med 14 Udvalgsprøver
og 12 Handelsprøver.
9. Italiensk Bajgræs.
I 1904 blev udført Forsøg med 10, i 1905 med 30 ud-
valgte Prøver.
10. Alm. Bajgræs.
I Foraaret 1905 anlagdes Forsøg med 7 udvalgte Prøver
og 2 Handelsprøver.
140
11. Boghvede.
Til Sammenligning med Hensyn til Grønafgrødens Størrelse
udsaas saavidt Forholdene tillader det, Sølvboghvede, Smaa-
frøet Boghvede og Stor Boghvede (Fagopyrum rotundatum).
12. Kulsukker.
I 1902 blev 19 delvis meget forskellige Former udplantede
til Sammenligning. I Tilslutning hertil udføres Forsøg med
Tilførsel af Staldgødning og Ajle.
IX. Forsøg til Bekæmpelse af Plantesygdomme og Ukrudt
Formaalet er at paapege Midler til Bekæmpelse af visse
Sygdomsangreb og Ukrudtsplanter.
A. Havreaal (Nematodeangreb paa Havre).
Forsøgene udføres ved Ljmgby paa en med Havreaal be-
fængt Mark og angaar:
1) Sædskiftets Ordning.
2) Jordbehandlingen.
3) Saatiden.
4) Gødskningen.
B) Paavisning af Værtplanter for Havreaal.
Forsøget begyndtes 1904 og afsluttes, naar der i et af
Sædskifterne er opnaaet nemat odefri Jord.
B. Gnlerodsvamp, Kartoffelskimmel og Kløverens
Bægersvamp.
Ved samtlige Stationer udføres Forsøg med Anvendelse af
Bordeauxvædske til Frøgulerødder, Kartofler og Foderbælg-
planter samt Afhugning af Udlægsmarken.
Forsøget begyndtes 1905 og afsluttes 1908.
C. Rodbrand hos Runkelroer og Byg.
Ved Aarslev, paa et med Rodbrand stærkt befængt Areal,
anlægges i 1906 Forsøg med Dræning, Kalkning og Gødsk-
ning som Middel til Bekæmpelse af Rodbrand. Forsøget af-
sluttes 1912.
141
Endvidere udføres paa en Gaard i Vestjylland og en Gaard
paa Øerne, hvor Rodbrand plejer at optræde, Forsøg med An-
vendelse af Melkalk mod Rodbrand hos Runkelroer.
Forsøget begjoidtes 1906 og ventes afsluttet 1908.
D. Kaalbroksvamp.
Det undersøges, om et Tilskud af Kalk, dels i Form af
kulsur Kalk og dels som luftlæsket Kalk er i Stand til at for-
mindske eller helt hindre Kaalbroksvampens ødelæggende Virk-
ning paa Turnips og Kaalroér. Forsøgene, der udføres paa et
med Kaalbroksvamp stærkt befængt Areal ved Askov, be-
gyndtes 1902 og fortsættes i en Aarrække.
E. Ukrudt
Som Midler til Bekæmpelse af Agerkaal og Agersennep
benyttes Overbrusning med Jæmvitriol samt Ukrudtsharvning.
Forsøget, der udføres ved L3n3gby, begyndtes 1902 og af-
sluttes 1907.
F. Undersøgelse af Fritflue- og Rnstangreb paa Havre
foretages ved Askov i 1906 med Hessel-Havre og Graa Havre,
som udsaas til 4 forskellige Tider. Undersøgelsen fortsættes
i en Aarrække.
X. Forsøg med Podemidler til Bælgplanter.
Ved samtlige Stationer udføres Forsøg til Belysning af
forskellige Podemidlers Betydning for visse Bælgplanters Triv-
sel og Evne til at danne Rodknolde. Der anvendes følgende
Podemidler til Humle-Sneglebælg, Lucerne og Gul Lupin:
1) Podejord, taget fra en Mark, hvor de paagældende Bælg-
planter trives godt.
2) Eenk'ulturer af Knoldbakterier fra det landbrugsbotaniske
Listitut i Munchen og
3) Renkulturer af Knoldbakterier fra Landbrugsdepartementet
i Washington.
142
Forsøget udføres med Tilskud dels af Kalk, dels af alsidig
Mineralgødning og dels uden Gødning.
Forsøget begyndtes 1905 og fortsættes indtil videre.
Ved Aakirkeby begyndes i 1906 Forsøg med Podejord og
forskellige Mængder Udsæd og Gødning til Lucerne.
XI. Forsøg paa Mosejord.
A. Højmose.
Ved Askov begyndtes i 1900 følgende Forsøg:
1. Varig Græskultur paa afgravet Mose (Mark
A og B).
Arealet blev i 1897 udgrøftet, planeret og paaført 5 Kubik-
favne Lermergel og 42 Kubikfavne (2 Tom.) lerblandet Sand
pr. Td. Ld. Samtidig gødedes med 700 Pd. Kainit, 360 Pd.
Thomasslagge og 1000 Pd. luftlæsket Kalk pr. Td. Ld. I 1899
blev Arealet udlagt med Kløver og Græs. Forsøget fortsættes
et længere Aaremaal, og Arealet gødes aarlig med 400 Pd. Kamit
og 200 Pd. Thomasslagge pr. Td. Ld.
I 1905 begyndtes paa en Del af Arealet nogle Gødnings-
forsøg til Belysning af Kvælstofgødningers Værdi til Græs paa
Højmose. Forsøget afsluttes 1910.
2. Varig Græskultur paa ikke afgravet Mose
(Mark C).
Formaalet er at paavise forskellige Kulturmetoders Lid-
flydelse og Værdi for Kløver- og Græskulturer. Arealet blev
i 1898 udgrøftet og Kultiveringen udført med henholdsvis
2 Tom. Jordbelægning, 1 Tom. Jordbelægning og uden Jord-
belægning samt 6 Kubikfv. Lermergel, 10 Kubikfv. Lermergel
og 5000 Pd. kulsur Kalk.
Hele Arealet blev i 1898 tildelt 1000 Pd. luftlæsket Kalk,
700 Pd. Kainit og 350 Pd. Thomasslagge samt 80 Pd. Chili-
salpeter pr. Td. Ld. og blev i 1899 udlagt med Kløver og
Græs. Samtlige Parceller tilføres aarlig 6(X) Pd. 'Kainit og
300 Pd. Thomasslagge som Overgødning. 1903 og 1905 til-
førtes de kalkede Parceller paany 2000 Pd. kulsur Kalk pr.
Td. Ld., og saaledes fortsættes hvert andet Aar, indtil Par-
143
cellerne har faaet samme Mængde Kalk som de merglede.
Porsøget fortsættes i en længere Aarrække.
3. Agerkultur med Korn, Rodfrugter og fler-
aarigt Græsleje (Mark C).
Formaalet er at undersøge Betingelserne for Agerbrugs-
drift paa Højmose. Der benyttes følgende Sædskifte: 1) Rug^
2) Bælgsæd (Hestebønner og Ærter), 3) Rodfrugter, 4) Vaar-
sæd, 6 — 8) Kløver og Græs. Til hvert Skifte hører 3 Agre,
der er inddelte i 4 Stykker, med vekslende Jordbelægning og
Gødskning. I 1900 gav Arealet første Gang Afgrøde. Med
Høsten 1906 begynder den regelmæssige Drift.
4. Agerkultur med forskellig Afvanding (Mark. E).
Formaalet er at undersøge Betydningen af en større eller
mindre Sænkning af Grundvandstanden i Forbindelse med Kul-
turbehandling for Højmose til Agerkultur. Arealet er udgrøftet
i 1899—1900, inddelt i Agre af henholdsvis 18, 36 og 72 Fods
Bredde og med Grøfter paa henholdsvis 1^2, 272 og 4 Fod&
Dybde. Arealet er iøvrigt kultiveret paa tilsvarende Maade
som nævnt under Punkt 2.
Ved Tylstrup foretages forberedende Arbejder til Anlæg
af Forsøg paa Højmose.
B. Lavmose.
Ved Tylstrup foretages ligeledes forberedende Arbejder til
Anlæg af Forsøg paa Lavmose.
XII. Forskellige Forsøg.
A. Forsøg med Høbjergningsinaader.
Ved Tystofte foretages Forsøg med en i vore Nabo-^
lande benyttet Høbjergningsmaade (Vejring paa Stativ) i Sam^
menligning med den her i Landet almindelig anvendte. Som
Grønmateriale anvendes Vikkehavre. Forsøget begyndtes 1900
og fortsættes indtil videre.
B. Undersøgelse over Indflydelsen af Saakornets Kvalitet paa
Udbyttet
foretages ved Tystofte. Af en ren Bygstamme søges i 1906'
tilvejebragt Korn af væsentlig forskellig Beskaffenhed : 1) kraf-
144
tige og kvælstoflfattige, 2) svange og kvælstofrige, 3) kraftige
og kvælstofrige Kom, der anvendes til Udsæd i 1907.
C. Undersøgelse over „Springe' hos forskellige Stammer af
Prentice-Byg
foretagen i 1906 ved Lyngby og Tystofte med 6 Prøver.
D. Forevisnings- og lagttagelsesprøver.
Til Iagttagelse og Forevisning saas ved samtlige Stationer
forskellige Prøver af Vintersæd, Vaarsæd, Rodfrugter, Bælgsæd,
Kløver, Græsarter og andre Foderplanter samt Handelsplanter.
Om nyere Principper i Jordbunds-
forskningen.
Samt nogle Meddelelser om Azotobacter chroococcum's Forekomst
og Udbredelse i forskellige Jorder*).
Af Harald R. Christensen.
At Jordens Frugtbarhed er afhængig af visse Egenskaber
ved Jorden er en Kendsgerning, der vel er endnu ældre end
Plantekulturen, og det har da ogsaa altid været en af Agri-
kulturkemiens vigtigste Opgaver at udfinde, hvilke de Egen-
skaber er, der betinger Jordens Ydeevne, og hvilken Indflydelse
de forskellige ydre Forhold, som Jorden udsættes eller kan
udsættes for, udøver paa disse, i rigtig Erkendelse af at man
kun herigennem kan naa til en Udvikling af en fyldestgørende
Teori for Jordens Behandling.
Teoretisk set er Jord ikke nogen nødvendig Betingelse for
Planteproduktion. De mangfoldige Vandkulturforsøg har med
tilstrækkelig Tydelighed godtgjort, at man ved denne Form af
Plantedyrkning kan opnaa store og normalt udviklede Afgrøder.
Jordens Betydning for Planteproduktionen er, set i store
Træk, af kemisk og mekanisk Art. Den er den store naturlige
Oplagsplads for de Næringsstoffer, som Planterne behøver til
deres Udvikling, og den giver Planternes underste Del Støtte
tilsiderne og dermed disse Evne til at holde sig oprejste. (Ved
Vandkulturer maa Planterne støttes ved kunstige Midler). Hvis
nu de forskellige Jorder altid bød Planterne tilstrækkelige
Mængder af de nødvendige Salte og af Vand, var enhver Jord-
*) Foredrag i det kgl. danske Landhusholdningsselskab d. 28. Marts 1906.
10
146
bundsforskning overflødig. Jorden vilde da, — bortset fra de
Tilfælde, hvor der kan være Tale om en Ophobning af Gift-
stoffer — , uden nogen Indgriben fra Menneskets Side give det
Maksimumsudbytte, som kan opnaas under de stedlige klima-
tiske Forhold. Kun ganske faa Jorder er fra Naturens Side
udstyret med en saa stor Mængde Plantenæring i tilgængelig
Form, som der er nødvendig for en Maksimumsproduktion, og
man er derved straks bragt ind paa Spørgmaalet om, hvilke
Næringsstoffer de enkelte Jorder trænger til, og paa hvilken
Maade man bedst og mest økonomisk bringer dem til Veje. Der
kan her være Tale om to Maader 1) Tilførsel af Gødningsstoffer
ude fra og 2) Overførelse af Jordbundens tungt opløselige for
Planterne utilgængelige Næringsstoffer i tilgængelig Plante-
næring. Det sidste bringer os til at overveje og undersøge,
hvilke de Faktorer er, som her griber ind og man fandt for
længst ud af, at disse baade er af mekanisk, fysisk og kemisk
Natur, medens det har været den nyere Tid forbeholdt at ud-
finde, at ogsaa mikrobiologiske Forhold i den Henseende spiller
en meget væsentlig Rolle.
Har man paa den ene eller anden Maade bragt tilstrække-
lige Mængder af de nødvendige Salte til Veje, bliver den næste
Opgave at sørge for, at Planterne altid har Adgang til tilstrække-
lige Mængder Vand. Eun i specielle Tilfælde er det i det
praktiske Jordbrug muligt at tilføre Jorden Vand ad kunstig
Vej; i Regelen er man henvist til Nedbøren. I Danmark vil
den aarlige Nedbør vel altid repræsentere en betydelig større
Vandmængde, end Planterne kan forbruge, og naar Nærings-
stoffet Vand ikke desmindre meget ofte forefindes i for ringe
Mængde, skyldes det, at en stor Part af dette enten fordamper
fra Jordoverfladen, løber bort langs denne eller siver bort
gennem Jorden.
Studiet af Jordens Forhold overfor Vand, der ganske over-
vejende er betinget af dens fysiske Tilstand, faar da en over-
maade stor Betydning, og i Virkeligheden er det jo saadan, at
det er de enkelte Jorders forskellige Forhold overfor Vand, der
overvejende bevirker de meget store Forskelle i deres Værdi.
Jordbundsundersøgelsen falder i 3 Hovedafsnit 1) fysisk,
2) kemisk og 3) biologisk Jordundersøgelse.
Forholdene af ren kemisk Natur foreligger for Øjeblikket
bedst belyst, takket være vort indgaaende Kendskab til Planternes
147
Emæringsforhold og de store Fremskridt, som den analytiske
Kemi har gjort i den nyere Tid. Dog venter ogsaa her meget
store og vigtige Spørgsmaal paa deres Løsning. Det skal paa
dette Sted lige blot antydes, at vi endnu synes at være langt
fjernede fra det store Maal ad analytisk Vej at bestemme de
enkelte Jorders Gødningstrang, som nu maa søges belyst gennem
ret omfattende, kostbare og ofte med store Fejl behæftede
Vegetationsforsøg (Kar- og Markforsøg).
Men medens man dog paa Jordbundskemiens Omraade har
et godt og fast Grrundlag i vort Kendskab til, hvilke Nærings-
stoffer Planterne behøver, veed vi kun i grove Træk noget om,
i hvilket Forhold Jordens Frugtbarhed staar til dens fysiske Be-
skaffenhed og til den mangeartede Virksomhed, der udfoldes af
det lavere Plante- og Dyreliv i Jorden. Det er imidlertid klart,
at alle de Spørgsmaal, som kommer ind under Jordens Behand-
ling staar i det allemøjeste Sammenhæng med disse Forhold,
og det maa erkendes, at Læren herom i Virkeligheden kun i
ringe Grad kan støtte sig til nogen videnskabelig begrundet
Teori. Vel netop af den Grund er der paa dette Omraade
saa stor Forvirring, som Tilfældet er.
A. Fysiske Jordbundsundersøgelser.
Jordbundens Forhold overfor Vand.
Jordens Evne til at optage og fastholde Vand (Vandkapa-
citeten) er som før nævnt en af de vigtigste Egenskaber ved
denne og kan i Betragtning af, at kunstig Tilførsel af Væde
kun er praktisk gennemførlig i specielle Tilfælde, siges at re-
præsentere Faktoren Vand i Minimumsloven. Da denne Faktor
jo meget ofte er til Stede i forholdsvis mindst Mængde og
derved bliver bestemmende for Planteproduktionens Størrelse,
bliver Betydningen af Jordens vandholdende Evne umiddelbart
indlysende. Vandkapaciteten er en sammensat Egenskab
og er i særlig Grad afhængig af Jorddelenes Finhed (Over-
flade) og dernæst af deres Lejring (Strukturen). Finheds-
graden er i samme Jordprøve en konstant Størrelse, hvorimod
Lejringen er ret tilfældig, og bestandig vekslende, idet den
paavirkes af saa mange Forhold, noget man ved Jordbunds-
analysen ofte ikke har skænket tilstrækkelig Opmærksomhed.
10*
148
Maii bestemmer som oftest Jordens vandholdende Evne
efter den „Trommerske Metode" ved hvilken man røreren
afvejet Mængde lufttørret Jord ud med Vand (idet man tilsigter
at faa Jorddelene saa tæt sammenlejrede som muligt), bringer
det hele over i en Glastragt og lader Overskuddet af Vand
løbe fra. Ved Tørring bestemmer man da Vandprocenten i
den vandmættede Jord og har derigennem et Udtryk for Jor-
dens Vandkapacitet. Det er klart at man ved denne Frem-
gangsmaade faar helt andre Lejringsforhold frem, end der
findes ude i Marken, og at disse maa blive ret tilfældige og
temmelig uens ved Gentagelse af Forsøget. Hvor det gælder
om at bestemme Jordens Vandkapacitet ved en bestemt Til-
stand (f. Eks. ved Forsøg over Jordens Bearbejdning) eller paa
et givet Tidspunkt, har den Trommerske Metode kun ringe
eller ingen Betydning. Det vil da være nødvendigt at foretage
Undersøgelser ude i selve Marken under de naturlige Lejrings-
forhold. Hertil har R.Heinrich*) angivet følgende Fremgangs-
maade: En Jernblikcylinder, hvis Diameter er 20 Centimeter
og Højde 40 Centimeter, trykkes 1 å 2 Centimeter ned i Jorden.
Efter at man har faaet Cylinderen til at staa fast, fyldes den
med Vand, der — for at undgaa mekaniske Indvirkninger paa
Jordens. Struktur — fordeles gennem en meget fin Sigte, som
er anbragt i Cylinderens øverste Del. Naar Vandet er sivet
ned, bedækkes det befugtede Sted med en Træplade for at und-
gaa Fordampning. Efter ca. 24 Timers Forløb bringer man en
Cylinder af samme Størrelse ned i en Dybde af oa. 32 Centi-
meter. Jorden omkring Cylinderen fjernes, og ved Hjælp af en
skarp Jemplade afskærer man Cylinderen fra den underliggende
Jord. Vandprocenten i Cylinderens Indhold angiver Jordens
Vandkapacitet.
Er Jordbundsundersøgelsens Formaal imidlertid det at be-
lyse og drage Sammenligninger mellem forskellige Jorders
Bonitet, giver Heinrichs Metode dog langt mindre værdifulde
Oplysninger end den anden, da Lejringen, der er afhængig af
saa mange forskellige Forhold og i ganske særlig Grad af den
Maade, hvorpaa Jorden er behandlet, svinger inden for langt
videre Grænser i Marken end under de Forhold der bringes
til Veje ved den Trommerske Fremgangsmaade, hvor man jo
*) R. Heinrich. Grundlagen zur Beurteilang der Ackerkrume. Wismar 1882*
149
netop søger at skaffe den snævreet mulige Lejring af Jord-
delene frem. Jorder af samme Bonitet kan ved en Under-
søgelse efter Heinrichs Metode vise vidt forskellige Forhbld
overfor Vand. Naar Wahnschaffe derfor forud for sin Omtale
af denne Metode anfører*): ^Das nachstehend beschriebene
Verfahren wurde von E. Heinrich angegeben und verdient den
Versuchen im Laboratorium entschieden vorgezogen zu werden"
er denne Udtalelse — holdt i al Almindelighed ikke berettiget.
Det vil dog ved en Kritik af disse Metoder være af væsentlig
Betydning at tage Hensyn tilFormaalet med de Undersøgelser,
hvortil de skal benyttes.
Af de foran omtalte Grunde lader Jordens vandholdende
Evne sig ikke bestemme eksakt i Laboratoriet, men da den
som nævnt i særlig Grad paavirkes af Jordens Finhed, vil en
Bestemmelse heraf altid give temmelig sikre Antydninger af
denne Egenskab og faar derved overmaade stor Betydning i
Jordbundsundersøgelsen.
Jordens Finhed.
Ved Jordens Finhed f orstaar man Summen af de enkelte
Jorddeles Overflade i en Vægtenhed Jord. Man har
hidtil søgt at bestemme denne Egenskab ved Sigte- og Slæmme-
analysen. At disse dog ikke kan give eksakte Udtryk for
Finheden vil fremgaa af følgende Betragtninger.**)
Ved Sigtningsanalysen lader man Jorden passere Sigter
af forskellige Maskevidder. Kun hvis Sigteaabningeme er runde
og alle Jorddelene Kugler, hvis Størrelse netop passer med de
forskellige Aabninger i Sigterne, vil det Materiale der passerer
de enkelte Sigter være fuldstændig ensartet. I Jorddelene, og
ganske særlig naar de stammer fra forskellige Jorder, er imid-
lertid saa at sige alle Former repræsenterede. En lang Søjle
vil kunne passere den samme Aabning som en kort eller en
ganske tynd Plade med samme Diameter o. s. v.; der sorteres
m. a. O. kun efter Udstrækning i een Retning.
*) F. Wahnschaife. Anleitung zur wissenchaftlichen Bodenuntersuchung.
2te Auflage. Berlin 1903. S. 164.
^'^) Ed udførlig Udvikling af SigtniDgens og Slæmningens Teori findes i
Miischerlich. Bcdenkunde liir Land- und Forstwirte. Berlin 1905.
160
Slæmmemetoden ghinder sig paa den Modstand, som Van-
det yder et faldende Legeme. Denne Modstand staar i omvendt
Forhold til Legemernes Vægtfylde og er desuden afhængig af
Gnidningsmodstanden mellem Vædskedelene og de faste Legemer,
en Modstand der igen afhænger af Legemernes Form og Stør-
relsen af deres Overflade. Men selv om alle disse Faktorer
var konstante vilde de dog ikke komme til at virke paa samme
Maade, med mindre Tyngdepunktets Plads ogsaa er konstant.
Af denne afhænger det nemlig, hvilket af Legemets Flader der
kommer til at vende nedad og bryde Modstanden mod Vædske-
delene. Slæmningsresultatet kan da ikke siges at være et Ud-
tryk for nogen enkelt Jordbundsegenskab og giver derfor og-
saa kun højst ufuldstændige Oplysninger om Jordens Finheds-
grad som dens Bonitet overhovedet. Med stor Tydelighed
fremgaar dette af de omfattende Jordbundsundersøgelser som
Emmerli/ng, Eael*) og T. Westermann^ København**) har ladet
udføre henholdsvis for Slesvig-Holstens og Danmarks Vedkom-
mende. Der viser sig ved disse ikke at være noget nøjere
Sammenhæng for slet ikke at tale om noget lovbundet Forhold
mellem Slamprocenten og Jordens Art. Saaledes viser Jorder
der er betegnede som lette sandede Jorder undertiden en lige
saa høj (eller højere) Slamprocent som lerede Jorder, og lette
lerede Jorder viser ofte en Slamprocent, efter hvilken man
maatte henføre dem til meget svær Lerjord o. s. v.
Som Hjælpemiddel ved Jordboniteringen har Slæmmeanalysen
da kun ringe Betydning og vil i Regelen ikke kunne give Op-
lysninger af Værdi udover de, der kan faas ved blot en nærmere
Besigtigelse af Jorden.
Som Erstatning for Slæmmeanalysen har Amerikaneren
Briggs***) bragt Centrifugering af Jord i Anvendelse. Den op-
slæmmede Jord anbringes i Glas, der sættes i en særlig ind-
*) Emmerling. Festschrift der landw. Verauchs-Station. Kiel 1895.
**) T, Westermann. Undersøgelser over Typer af danske Jorder. Køben-
havn 1902.
***) L, J, Briggs, Some necessary modifications in methods af mechanical
analysis as applied to alkali soils. U. S. Depart. of Agriculture. Re-
port Nr. 64. 1891. — Om denne og en anden Gentrifugeringsmetode
har Prof. K, Børdam givet en nærmere Udvikling i „Oversigt over
de nyeste Undersøgelser paa Agrikulturkemiens Omraade^^ Køben-
havn 1906.
161
rettet Centrifuge. Efter den udøvede Centrifugalkrafts Størrelse
afsætter der sig en større eller mindre Mængde af Jordprøvens
faste Bestanddele paa Glassets Bund. Man bestemmer den
Mængde Bundfald, der afsættes ved vekslende Centrifugalkraft
og faar da, ligesom det kan ske ved Schones Slæmmetragt,
Jorden adskilt i Partikler af forskellig Finhed. De selvsamme
principielle Indvendinger, som er gjort gældende modSlæmme-
metoden som Middel til at bestemme Jordens Finhed, gælder
ogsaa for denne Metode, og lige saa lidt som Slæmningsresultatet
er Resultatet af Centrifugeringen et direkte Udtryk for Jordens
Finhed.
I Erkendelse af de store Mangler ved de hidtil anvendte
Metoder tdl Bestemmelse af Jordens Finhedsgrad har de to
bekendte Agrikulturkemikere Professor Rodewald og Docent
Mitscherlich i Kiel søgt at udfinde andre Fremgangsmaader, der
kunde give paalideligere Resultater. Et Arbejde af Bodewald
„tJber Quellungs und Benetzungserscheinungen"*)
blev Grundlaget for en Undersøgelse som særlig Mitscherlich
Anstillede over Jordarter. Af disse Undersøgelser fremgik det,
at Jordens Befugtningsvarme o: den Mængde Varme, som en
Vægtenhed Jordtørstof udvikler ved Befugtning med Vand, er et
direkte Udtryk for Jordens Finhed, idet Befugtningsvarmen
er proportional med Størrelsen af Jorddelenes Over-
flade. Det vil her føre alt for vidt at komme nærmere ind
paa Befugtningens Teori og paa selve Metoden**), hvad der
er saa meget mindre Anledning til, som denne allerede for
Jordbundsundersøgelsens Vedkommende næsten kun har histo-
risk Interesse, idet det ved indgaaende Undersøgelser af Rode"
wald og Mitscherlich har vist sig, at man ved Bestemmelse af
Jordens Hygroskopioitet, der er betydelig simplere og kan
udføres med langt mindre omstændelige Apparater, kan faa et
lige saa sikkert Udtryk for Jordens Finhed som ved Bestem-
melse af Jordens Befugtningsvarme.
Ved Jordens Hygroskopioitet forstaar man den
Vandmængde, som Jorden indeholder, naar dens Over-
*) Zeitschrift ftir physikalische Ohemie. XXXIII. 1900.
**) Denne omhandles paa en meget udførlig Maade i den ovenfor nævnte
Afhandling af Eodewdld, og i Mitscherlich: Untersuchungen iiber die
physikalischen Bodeneigenschaften. Habilitationschrift. Merseburg 1901.
162
flade (de enkelte Smaadeles samlede Ovetflade) netop
er bedækket med et Molekylelag Vand*) og man ud-
trykker denne Egenskab ved at angive den hygroskopisk
bundne Vandmængde i Procent af Jordtørstoffet.
Slaar denne Definition til, er det klart, at Hygroskopiciteten
staar i ligefremt Forhold til Størrelsen af Jorddelenes Over-
flade og altsaa bliver et direkte Udtryk for Jordens Finhed.
I Stedet for i Procent Vand kunde Finhedsgraden (Over-
fladen) godt angives i f. Eks. Kvadratmeter pr. Gram Jord. I Følge
Nermt**) har et Vandmolekyle en Vægt af 8,3 . 18 . lO"«* Milli-
gram. Man kan derefter beregne hvor mange Vandmolekyler
der bedækker Jorddelenes Overflade i en Jordprøve, der har
opnaaet sin fulde Hygroskopicitet. Tænker man sig Vandmole-
kylerne kubiske og anbragte saaledes paa det faste Stofs Over-
*) Prof. Eodewald udvikler dette nærmere i sin foran omtalte Afhand-
ling om Ppkvældnings og Befugtningsfremtoninger, hvor han frem-
sætter følgende ved Arbejdet særdeles godt begrundede Befugtnings-
hypotese.
„Da der foregaar en Udveksling af Vand mellem fugtigt og tørt
Materiale, maa Vandmolekylerne først være bevægelige paa det faste
Stofs Ovei'flade. Molekylerne bevæger sig i en Betning parallel med
Overfladen, og den Kraft, der udfordres hertil, er lig den, der for-
aarsager deres Bevægelse i Vædsken 4Vandet) d. v. s. lig Vandets
Kohæsionskraft eller Overfladespænding. Vandmolekylerne vilde imid-
lertid springe bort fra den faste Væg, hvis ikke en anden Kraft,
nemlig det faste Stofs Tiltrækningskraft, der virker lodret paa FladeSr
kom til. Den sammensatte Virksomhed af begge disse Kræfter be-
virker, at de enkelte Vandmolekyler, som maaske vilde have Tilbøje*
lighed til at hvile i flere Lag paa enkelte Steder af Overfladen, gen-
sidig fortrænger hinanden, indtil de alle ligger saa tæt sammen som
muligt paa Overfladen. Den nødvendige Følge heraf er, at hele den
Del af Overfladen som kan befugtes først dækkes af et enkelt Mole-
kylelag Vand, og at dette Vandlag fortætter sig saa meget'som muligt
paa Ovei*fladen. Saalænge Overfladen endnu ikke er fuldstændig
dækket med Vandmolekyler, vil det faste Stofs Adhæsionskraft ved-
blivende være den samme. Er Overfladen derimod fuldstændig be-
dækket med Vandmolekyler, maa Adhæsionskraften, der som bekendt
falder meget brat med Afstanden, blive meget mindre".
For Stivelsens Vedkommende er Adhæsionskraften i Følge Mode-
t(;ay$ Undersøgelser saa ringe, at den kun kan indvirke paa et Vand-
lag af et Vandmolekyles Tykkelse, og ilf«<sc^erZic/i har ved sine Under-
søgelser over forskellige Jordarter vist (1. c.) at alle disse i den Ret-
ning udviser samme Forhold som Stivelse.
**) Theoretische Chemie. 2. Aufl. 1898. S. 394.
163
flade, at deiine fuldstændig er overtrukken med en Hinde af
en saadan Tæmings Tykkelse vil et Milligram Jord repræsen-
tere en Flade, der kan udtrykkes ved følgende Formel
F = 5
V 8,3 . 18 . 10-*«
Dmm.
hvor F betyder Fladens Størrelse angivet i Kvadratmillimeter
og H hygroskopisk bundet Vand angivet i Gram. Vil man
omregne den hygroskopisk bundne Vandmængde til Kvadrat-
meter pr. Qram Jord, kan man iflg. Mitscherlieh benytte
følgende Formel.
F = H . 40,6 Kvadratmeter.
Tallet 40,6 er en ved Beregning funden Konstant.
Jordens Hygroskopicitet vil for Mose-, Mor- og sand-
muldede Jorders Vedkommende staa i et temmelig ligefremt
Forhold til dens Indhold af organisk Stof (Humus) og for Ler-
jordernes Vedkommende i ligefremt Forhold til Indholdet af orga-
nisk Stof og Ler. Sand vil kun undtagelsesvis have nogen Hygro-
skopicitet af Betydning. For grovere Sandarters Vedkommende
vil denne slet ikke kunne maales, og selv meget fint Sand har
sammenlignet med Ler eller Humus kun en meget ringe Over-
flade. Idet altsaa baade Humus og Ler — Stoflfer med vidt
forskellige Egenskaber i andre Henseender — forlener Jorden
med høj Hygroskopicitet, bliver en Bestemmelse af det ind-
bjnrdes Forhold, hvori disse forekommer i Jorden betydnings-
fuld for en Bedømmelse af dennes hele Tilstand. Vil man saa-
ledes bedømme en Jords Evne til at suge Vand fra dybere
liggende Jordlag efter dens Hygroskopicitet, der som foran
omtalt særlig er betingende for de kapillare Hulrums Størrelse^
maa man vide, om denne fortrinsvis skyldes Indhold af Muld
eller Ler, da det sidstnævnte Stofs Evne i saa Henseende er
betydelig større end Muldstoflfernesi. Dette forklares af Mit-
scherlieh (1. c.) derved at en stor Del af de organiske StoflFer»
Overflade, den saakaldte micellare Overflade, ikke er til-
gængelig for mere end et enkelt Molekylelag Vand*) og der-
*) At den miceUare Overflade kun er tilgængelig for et enkelt Mole-
kylelag Vand er bevist derved at Vædsker med større Molekyler som
154
ved ikke faar nogen Betydning for den kapillare Vandlednings-
eviie. For at nævne et Eksempel der tydelig illustrerer dette
Forhold kan anføres, at et Stof som Halm kun har en ringe
ydre Overflade, men derimod en meget stor micellar Overflade,
der betinger dette Materiales store Hygroskopicitet (35 — 60%).
Den ringe ydre Overflade bevirker imidlertid, at Halm kun har
en ringe kapillar Vandledningsevne.
G, Sehublei' er den første, der har forsøgt at indføre Hygro-
skopicitetsbestemmelsen i Jordbundsundersøgelsen *). Efter
hans Fremgangsmaade udbredes Jorden i et tyndt Lag paa en
Glasskive og tørres ved en Temperatur af 76^ C, hvorefter
den anbringes over en Skaal med Vand og dækkes med en
Glasklokke, der sænkes ned i Vandet. Vægtforøgelsen angiver
Hygroskopiciteten. Schiibler tilsigtede ikke ved denne Metode
at faa et Udtryk for Jordens Finhed, men nærmest at konsta-
tere hvormeget Vand de forskellige Jorder er i Stand til at
optage fra Luftens Indhold af Vanddampe. Metoden har aldrig
funden nogen videre Anvendelse i Jordbundsundersøgelsen og
er da ogsaa ret ufuldkommen. Saaledes naas absolut Tørhed
for mange Jordarters Vedkommende langt fra ved 76^ C. (Se
Tab. L) og hertil kommer at der ved den anvendte Fremgangs-
maade let fremkommer Kondensationer, der virker forstyrrende
ind paa Resultatet.
Eodewald og Mitscherlich har da forbedret Metoden ved —
i Stedet for i Tørreskab — at tørre Jorden i evakueret Rum
over Forforsyreanhydrid , der er det stærkest vandsugende
Stof, man kender, og derefter henstille den i et ligeledes luft-
fortjoidet Rum, i hvilket der i Stedet for rent Vand, som ved
Schiiblers Metode, anbringes en 10 % holdig Svovlsyreop-
løsning. Da Jord efter at have opnaaet sin fulde Hygro-
skopicitet har en Dampspænding, der er betydelig mindre end
Vandets**), kan man anvende en Vædske med ringere Damp-
spænding og derved lettere undgaa de Fortætninger af Vand-
f. Eks. Toluol og Petrolemnsætber, ikke kan befugte denne Over-
flade. Ved at bestemme Befagtningsvarmen ved Anvendelse af et
af disse Stofifer og af Vand er man da i Stand til at faa et Udtryk
for Forholdet mellem Jordens ydre og indre (micellare) Overflade.
*) 6r. Schiibler. Grundsåtze der Agriculturchemie. Leipzig 1838.
*) Eodewald: Theorie der Hygrpskopicitåt. Landw. Jahrbucher. 1902.
S. 681.
155
dampene, som ellers meget lat indtræder ved vekslende Tem-
peratur, og som i høj Grad virker forstyrende ind paa Resul-
tatet. Gennem Forsøg har Rodewald og Mitscherlich**) godtgjort,
at en 10 % holdig Svovlsyre frembyder den mest passende
Koncentration. Jorden henstaar saa længe over den fortyndede
Svovlsjrre, til Vægten er konstant, hvad der selv for de svære
Jordarters Vedkommende vil være opnaaet efter 6 å 6 Dages
Forløb. Naar Dampspændingsudligningen, som det er Tilfældet
ved deime Metode, foregaar ved konstant Rumfang er Hygro-
skopiciteten iflg. Bodewalds Undersøgelser**) saa at sige fuld-
stændig uafhængig af Temperaturen.
Tørringen over Fosforsyreanhydrid er ligeledes et stort
Fremskridt, da det gentagne Gange er paavist, at en fuld-
stændig Udtørring (Uddrivning af den sidste Rest hygroskopisk
bundet Vand) af organisk Stof og af uorganiske Stoffer med
stor Finhedsgrad som Ler ikke kan opnaas ved den almindelige
Tørring i Tørringsovn ved 100^ C, og da en højere Temperatur
medfører Fare for tør Destillation af organiske Stoffer og for
Afgivelse af kemisk bundet Vand f. Eks. for Lerets Vedkom-
mende, er Anvendelse heraf utilladelig. Efter den af Mitscher-
lich angivne Tørringsmetode, foregaar Tørringen i smaa runde
Glasskaale, i hvilke der paa Bunden er anbragt Fosforsyiwan-
hydrid. Jorden udbredes i et tyndt Lag i sn flad Glasskaal,
der anbringes paa en Glastrefod inde i Skaalen. Ved Hjælp af
en Gummiring og en sleben Messingplade lukkes Skaalen luft-
tæt, og efter at Luften er udpumpet (gennem en Tubus, der
findes i Messinglaaget) ved Hjælp af Vandluftpumpen, anbringes
Skaalen i et Dampapparat, hvor den i 4 Timer udsættes for
strømmende Vanddampe. Efter den Tids Forløb er Jorden
absolut tør.
Hvor stor en Forskel i Tørhedsgraden, der kan fremkomme
ved Anvendelse af forskellige Tørringsmetoder, har Forfatteren
haft Lejlighed til at undersøge under et Ophold paa det kgl.
landøkonomiske Institut ved Universitetet i Kiel. Der under-
søgtes her Svindet af 4 forskellige Jordarter ved forskellig
Temperatur i Tørreovnen, ved Glødning, ved Tørring over
koncentreret Svovlsyre i luftfortyndet Rum i 1, 2, 6, 8 og
*) 1. c.
**) Bodewald: Theorie der Hygroakopicitåt.
166
12 Døgn samt ved den foran omtalte Tørring ovor Fosforsyre-
anhydrid.
Resultaterne af denne Undersøgelse fremgaar af neden-
staaende TabeL
Tabel I.
I Svind ved Tørring
i Tørreskab ved
Jordart
1100«
%
120°
/o
140°
%
160°
/o
O.
« hl
> g
09
Svind ved Tørring over
kone. Svovlsyre i evia-
kueret Bom efter
1
Dag
7o
2
Dage
/o
5
Dage
8
Dage
7o
12
Dage
%
a-^
Formsand . 8,20
Lermuld ... 1,39
Meg. atærk^
Lerjord i 11,03
(fra Java) j
Tørvejord . 7,44
8,26
1,51
12,43
9,05
IJl
13,15
9,92
8,36
1,85
11,65
5,14
8,11
1,10
,46 24,
,25 68,
:,28
13
8,24
1,45
11,74
7,50
8,24
1,48
11,75
7,78
8,24
1,48
11,84
7,82
8,33
1,61
13,29
8,87
0,18
0,22
1,43
For Sandets Vedkommende, der hverken indeholder store
Mængder „Organisk Stof^ eller kemisk bundet Vand er For-
skellen i Resultaterne fra de forskellige Metoder kun ringe,
hvorimod den for de andre Jordarters Vedkommende er meget
betydelig. Tabellens sidste Kolonne angiver den Mængde hygro-
skopisk bundet Vand, som ikke gaar bort ved 100® og altsaa
ogsaa de Forskelle i Resultaterne af Hygroskopicitetsbestem-
melserne, der vil fremkomme, eftersom man anvender den ene
eller den anden Tørringsmetode, og det skønnes heraf, at al-
mindelig Tørring ikke kan benyttes ved Hygroskopicitetsbe-
stemmelsen.
Følgende Tabel, der refererer sig til Undersøgelser af
Mitscherlich*) og Forfatteren vil give en Forestilling om forskel-
lige Jordarters Hygroskopicitet.
Hygroskopicitetstallene for Jorden fra Askov Sandmark og
Lermark karaktiserer udmærket Forskellen i disse Arealers
Grundbeskaffenhed. Lermarken i Askov og det nye Forsøgs-
areal i Aarslev maa begge henregnes til de almindelige gode
*) Jfi^SC^eWic/i; Bodenkundefiir Land- und Forstwirte. Berlin 1905. S. 71.
157
Tabel IL
Jordens Art
Jordens
Hygroskopi-
citet
Fint tertiært Evartssand
Samme pulveriseret i Morter
Sandmuld
Let, lerblandet Sandmuld
Let Lermuld
Mild Lermuld
Svær Lermuld
Lavmosetørv
Meget stærk Lerjord (fra Java)
Meget ^fint rødt Sand fra Tylstrup Forsøgs-
station (Undergrund)
Let Sandmuld fra Askov Forsøgsstation
God Sandmuld fra Tylstrup Forsøgsstation . .
Let Lermuld fra Askov Forsøgsstation
Ood Lermuld fra Aarslev Forsøgsstation ....
Svær Lermuld fra Landbohøjskolens Demon>
strationsmark
Stærkt Ler fra Aarslev Forsøgsstation (Under-
grund)
Tertiært plastisk Ler fra Refsnæs
Begemor fra Bregentved
Lavmosetørv fra Nørreskovgaard pr. Hals...
0,034
0,068
1,06
1,40
2,09
B,00
6,54
ia42
23,81
Jordover-
fladen i et
Gram Jord-
tørstof Dm.
1,38
2,76
43,0
66,8
84,9
121,8
265,5
747,9
966,7
o
t:
p
0,78
1,20
1,87
2,36
2,87
5,24
5,34
18,73
21,95
24,65
31,7
48,7
75,9
95,8
116,5
212,7
216,9
760,4
891,2
1000,8
lermuldede Jorder. Den gode sandmuldede Jord fra Tylstrup
Forsøgsstation har en Hygroskopicitet der ligger imellem Askov
og Aarslev Lermarkers og Askov Sandmarks og kan ogsaa i
Bonitet siges at staa midt imellem disse Arealer. Grunden til
det for et Sandjordsareal meget høje Hygroskopioitetstal maa
*) Bodenkunde ftir Land- und Forstwirte. S. 71.
158
søges i det usædvanlig fine Kvartssand (Hygroskopicitet 0,78)
i hvilket Mulden er indblandet.
Foruden at være et Udtryk for Jordens i'orhold overfor
Vand er Hygroskopiciteten tillige et Udtryk for Jordens Evne
til Absorption af Luftarter. Paa samme Maade, som det sker
med Vanddampe kan nemlig ogsaa andre Luftarter, hvis Xon-
densationspunkt ikke ligger for langt under den almindelige
Jordtemperatur, fortættes paa Overfladen, men da denne Ab-
sorption, der i og for sig kun er meget ringe, kun kan foregaa
naar Jorden indeholder mindre Vand, end der svarer til dens
fulde Hygroskopicitet, og der ikke kan foregaa nogen Plante-
produktion ved Tilstedeværelse af en saa ringe Vandmængde,
faar den kun ringe praktisk Betydning. Er Jorddelene over-
dækkede med et Lag Vand absorberes Luftarterne ikke af de
faste Bestanddele men af Vandet, og den Mængde Luft, som
absorberes ad denne Vej vil være desto større, jo mere hygro-
skopisk og kapillart bundet Vand, Jorden kan optage. Hygro-
skopiciteten bliver derved alligevel et Udtryk for Jordens Evne
til at absorbere Luft (Ilt).
Jordens Hygroskopicitet kan i Korthed siges at være et
Udtryk for dens Grundbeskaffenhed og Bestemmelsen af
denne Egenskab maa betragtes som et af vore allervigtigste
Hjælpemidler ved Jordboniteringen, ved hvilken den vil kunne
give langt sikrere og bedre Oplysninger end Sigte- og Slæmme-
analysen, og utvivlsomt vil den ogsaa kunne f aa stor Betydning
ved Studiet af ydre Forholds (Jordbehandlingens, Vejrligets o. a.)
Lidflydelse paa Jordéns Tilstand og dens deraf følgende Yde-
evne. Literessant er i denne Henseende et Forsøg som Mit-
scherlich*) anstillede med Lerjord (af bekendt Hygroskopicitet)
der i vaad Tilstand udsattes for stærk Frost. Efter Optøningen
viste det sig, at Overfladen (Finheden) var tiltaget med ikke
mindre end 10 %, et Resultat, der bekræfter den af enhver
Jorddjnrker gjorte Erfaring om Frostens enormt skørnende Ind-
virkning paa Jorden.
Hygroskopicitetsbestemmelsen er af Forfatteren indført her-
hjemme ved en Undersøgelse over Ensartetheden af Jorden ved
den nye Forsøgsstation for Plantekultur i Aarslev paa Fyn.
*) Untersuchungen iiber die physikalischen Bodeneigenschaften. Merse-
burg 1901.
169
Jordens Struktur.
Som foran omtalt er Jordens Forhold overfor Vand særlig
afhængig af de 2 Faktorer „Finhed og Struktur (Lejring)".
Man skelner mellem den enkle Struktur som f. Eks. hos Sand
og den grynede Struktur eller Krummestrukturen, ved hvilken
et større eller mindre Antal Jorddele er i Sammenhæng.
Krummestrukturen vil kun kunne forefindes i Jord med en
ikke a,ltfor ringe !Finhedsgrad, idet den beror paa Overflade-
virkninger (Kohæsions- og Adhæsionsfænomener). Der er ingen
Tvivl om, at en udpræget Krummestruktur er af overmaade
stor Betydning for Jordens Frugtbarhed. I det praktiske Jord-
brug har man ofte lagt Mærke til og talt om den mere eller
mindre gærede Tilstand, som Jorden kan være i, og i Tysk-
land udtrykker man ved Ordet ^^Ackergahre*^*) den overmaade
heldige, løftede og elastiske Tilstand (noget i Retning af gæret
Brøddejg), som Jorden kan komme i ved rigtig Bearbejdning
og Gødskning og ved passende Fugtighedsgrad. Denne Tilstand
er en Følge af en særlig udviklet Krummestruktur, og Studiet
af de Faktorer, der betinger denne, faar derved meget stor
Betydning. Fremskaffelsen af denne gærede Tilstand kalder
Prof. EiimJcer^ Breslau, for „Maalet for enhver rationel Jord-
bearbejdning**), og han siger endvidere herom (Side 61) : „Véd
vi først, hvad der fremkalder Jordgæringen og alle de Om-
stændigheder, som fremskynder den, da vil det være let med
Sikkerked at udfinde og udarbejde de Metoder, ved Hjælp
af hvilke man hurtigt vil kunne fremkalde denne Tilstand i
Marken.
Man er endnu meget uenig om, hvorvidt Jordgæringen
overvejende er af fysisk, kemisk eller biologisk Natur; her
som saa ofte er det vanskeligt at skelne mellem Aarsag og
Virkning. Meget tyder dog hen paa, at rent fysiske Forhold
spiller Hovedrollen. Wollny, Schlosing og Bamann***) tillægger
*) Da vi i det danske Sprog mangler et Udtryk for denne Tilstand,
skal Forf. tillade sig at foreslaa Ordet „Jord gæring", mod hvilket
der mxQigvis nok kan indvendes en Del. Men vil man ved et enkelt
betegnende Ord udtrykke den omtalte Tilstand, bliver der dog næppe
noget Valg,
**) Der Boden und seine Bearbeitung. Berlin 1904.
***) Ramarm: Bodenkunde. Berlin 1905. S. 224.
160
Tilstedeværelsen af opløselige Salte en stor Indflydelse paa
Krummedannelsen, medens andre, f. Eks. Mitscherlich*), slet
ikke tillægger disse nogen Betydning i saa Henseende i al-
mindelig Kulturjord. Ramann henviser som Støtte for sin
Anskuelse til det velkendte Forhold, at Ler eller andre fint
fordelte Stoffer, der opslæmmes i Vand, hurtigt udfældes i
større eller mindre Fnug ved Tilsætning af Salte eller Syrer.
Disse Stoffer har altsaa under disse Betingelser foranlediget
^n Sammenhobning og Sammenhæng af Jord delene. At denne
Virkning ogsaa udøves i Jorden mener Bamann bevist ved
følgende Forsøg af Hilgard: Stiv Lerjord æltedes sammen med
Ætskalk (1%). Efter at Jorden var udtørret, var den løs og
skør, medens en Kontrolprøve, hvortil der ikke var sat Kalk,
var stenhaard. Endvidere henviser Bamann til Forholdene i
Skovjord, hvor man kun forefinder Krummestrukturen, naar
Jordens Indhold af opløselige Salte ikke er under en vis Grænse,
og gennem nogle Undersøgelser vedrørende dette Forhold har
Bamann vist, at dybere liggende paa opløselige Mineralstoffer
rigere Jordlag har et højere Porevolumen end det øverste
muldede Lag og altsaa ogsaa befinder sig i en mere udpræget
Krummestruktur.
Kan man disputere om de opløselige Saltes Indflydelse
paa og Betydning for Krummestrukturen i almindelig Ager-
jord, er dens Betydning for Flodmarskdannelsen og Marsk-
jordens Struktur utvivlsom, idet man her let kan iagttage, at
de i Flodvandet opslæmmede fine Jorddele bundfældes og af-
sættes som Fnug, saa snart de naar ud i det saltholdige Hav-
vand.
De forskellige Salte virker ikke lige stærkt fhugdannende,
og den stærkeste Virkning i saa Henseende synes Kalk og
Magnesiasalte at besidde. Interessant er det, at man ogsaa
kan fremkalde denne Udfældning ved Hjælp af den elektriske
Strøm, hvad der kan give Formodning om, at Udfældningen i
Virkeligheden er et Fænomen fremkaldt af elektriske Virk-
ninger, hvad enten disse saa udøves af de paagældende Salte
eller har andre Aarsager. — Den Mængde Ler eller andre fint
fordelte Stoffer, der i en Opslæmning kan udfældes af en Salt-
*) Mitscherlich: Bodenkunde fiir Land- und Porstwirte. Berlin 1905.
S. 149.
161
opløsning, staar i et bestemt Forhold til Vædskens procentiske Ind-
hold af vedkommende Salt. Meget fortyndede Saltopløsninger
virker enten slet ikke eller kun efter længere Tids Forløb.
Hvis Teorien om de opløselige Saltes Betydning for Jordens
Krummestruktur er rigtig, og der synes ikke at være til-
strækkelig Grund til helt at forkaste den, faar en Bestemmelse
af Jordens Indhold af disse særlig Interesse. En bekvem og
som det synes ret tilforladelig Metode er angivet af Ameri-
kaneren Whitney*). Princippet i Metoden er elektrisk Maaling
af de opløselige Salte. Jorden røres sammen med destilleret
Vand til en grødagtig Masse, og en Del af denne bringes i
en elektrisk Celle. Ved Hjælp af et særligt Apparat maales
Jordgrødens Ledningsmodstand. Procentmængden af opløselige
Salte — udtrykt i Klornatrium — beregnes efter følgende
Formel:
A = 6)^g^J
hvor W betyder den Vandmængde, som findes i Cellen, R den
iagttagne elektriske Modstemd ved 16,6^ C, S Cellens Indhold
af Jordtørstof og 6,06 er en beregnet Konstant.
Det vilde være af meget stor Betydning at faa konstateret
de forskellige Jordbehandlingers Indflydelse paa Jordens Struk-
tur, og den foran beskrevne Heinrichske Metode (se S. 148) til
Bestemmelse af Jordens Vandkapacitet under naturlige Lejrings-
forhold vil her kunne gøre god Nytte. Paa rigtig fast Grund
kommer man dog først, naar man faar udredet de enkelte
Faktorer, der betinger Jordens Struktur eller m. a. O. bliver
klar over Jordgæringens Væsen, og for at naa dette maa
den fysiske, kemiske og biologiske Jordbundsforskning gaa
Haand i Haand med Forsøgsvirksomheden i Marken.
B. Kemiske Jordbundsundersøgelser.
1. Bestemmelse af Jordbundens Indhold af til-
gængelig Plantenæring.
De store Forhaabninger, som det praktiske Jordbrug har
stillet til den kemiske Analyse af Jordbunden som Middel til
*) An. Report. Agr. Experiment- Station of the University of Wisconsin
1899, pag. 219. Refereret i Wahnschaffe: Anleitung zur wissenschaft-
liche Bodenuntersuchung. Berlin 1903. S. 180.
11
162
at bestemme dennes Gødningstrang, er som bekendt langtfra
bleven opfyldte. Det Utal af kemiske Jordbundsundersøgelser,
der er foretagne, viser med stor Tydelighed, at man ikke af
en Jords absolute Indhold af de enfeelte PlantenæringsstoflFer
kan slutte noget bestemt om dens Gødningstrang, idet det
viser sig mere at være den Form, hvori Næringsstofferne fore-
komme, der her bliver afgørende. — Bestræbelserne har da
nu ogsaa allerede i længere Tid været rettede imod at finde
Metoder til Bestemmelse af den Mængde af for Planterne til-
gængelige Næringsstoffer, der findes i de forskellige Jorder.
Af de Forslag, der har været fremme i den Retning, skal,
efter Wahnschaffe, nævnes følgende:
Bestemmelse af Plantenæringsstoffer, der kan opløses i
1) koldt destilleret Vand. 2) i koldt destilleret Vand, hvortil
der er tilsat ^4 sif den Kulsyremængde, som Vandet kan op-
tage, 3) i fortyndet Salpetersyre, Eddikesyre, Oxalsyre og
Citronsyre (til Bestemmelse af let tilgængelig Fosforsyre) og
4) i Kalkvand (til Bestemmelse af let opløselig Kali).
Den Mængde Plantenæring, der kan udtrækkes med destil-
leret Vand, vil til enhver Tid være saa godt som fuldstændig
tilgængelig for Planterne. De Stoffer, der særlig vil findes i
dette vandige Udtræk, er Klorider, Sulfater og Nitrater af
Kalcium; Magnium, Natrium og Kalium. Andre Stoffer, der
har Betydning for Plantevæksten, vil i Regelen kun findes i
saa ringe Spor, at det vil være unødvendigt at søge at be-
stemme dem kvantitativt. — I det kulsyreholdige Vand vil
der foruden de foran nævnte Stoffer kunne opløses Lerjord,
Jernilte, Fosforsyre, kulsur Kalk o. a., og der er al Grund til
at antage, at ogsaa den i denne Vædske opløste Plantenæring
i de allerfleste Tilfælde vil være saa godt som fuldstændig
tilgængelig for Planterne.
Mere usikker bliver Bestemmelsen af tilgængelig Plante--
næring ved Anvendelse af fortyndede Syrer. Man kan vel
med nogenlunde Sikkerhed gaa ud fra, at Mængden af vand-
opløselige Næringsstoffer ikke udgør hele den Mængde, som
er tilgængelig for Planterne, idet disse ved sure Rodafsondringer
maa antages at kunne bringe en Del Stoffer i Opløsning, som
ikke kunne opløses af rent Vand. Ud fra denne Betragtning
har man forsøgt at udtrække Jord med Syrer af en saadan
163
Koncentration, som man har ment kunde svare til Planternes
sure Rodafsondringer, og forskellige Forskere har paa ' dette
Omraade anbefalet saavel forskellige Syrer som forskellige
Koncentrationer af disse. — Oerlach har til Bestemmelse af til-
gængelig Fosforsyre foreslaaet Anvendelsen af en 1% holdig
Oxalsyreopløsning og en 2 % holdig Citronsyreopløsning, Deherain
en 1 % holdig Eddikesyre, Schlosing — fUs en meget stærkt for-
tyndet Salpetersyre o. s. v. Til Bestemmelse af letopløselig
Kali er der for faa Aar siden angivet en Metode af Rumpler*\
der synes at være af ret stor Betydning. Jorden udtrækkes
med en Opløsning af Kalkvand eller en 2 % holdig Klorkalcium-
opløsning. Herved udveksler Zeolitheme og de zeolithagtige
Silikater deres Kali med en Del af den tilførte Kalk, og Op-
løsningens Indhold af Kali bestemmes.
Ingen af de omtalte Metoder (maaske dog med Undtagelse
af den sidstnævnte) synes imidlertid efter de modstridende
Resultater, som de forskellige Eksperimentatorer er komne til,
at være fyldestgørende. Dog vil disse modstridende Resultater
sikkert nok for en Del kunne forklares ved de forskeUige
ydre Forhold (Jordbundsforhold og klimatiske Forhold) under
hvilke de enkelte Undersøgelser er anstillede.
^ Hvis det store MaaJ „Eksakt Bestemmelse af Jordens Gød-
ningstrang ved Laboratorieundersøgelse" skal naas eller blot
bringes os nærmere, maa Sagen gribes ret stort an. Der maa
da paa forskellige Jordarter og under forskellige klimatiske
Forhold anstilles omfattende systematiske lokale Gødnings-
forsøg efter en bestemt Plan, og disse Forsøg maa sup-
pleres med omfattende Laboratorieundersøgelser under An-
vendelse af forskellige Metoder. Foreløbig maa det henstaa
uafgjort, om man lettest nærmer sig dette Maal ved direkte
fysiske, kemiske og biologiske Undersøgelser af Jorden eller
indirekte ved kemisk Undersøgelse af Afgrøderne, der i Følge
de smukke Undersøgelser af Atterberg**)^ Stakl 8chroder*^*\
*) Landwirtsch. Versuchsstationen. Bd. IV. 1901.
**) Om variationerne i våxtnåringsåmnenas m&ngder hos hafren. (Under-
søgelser fra 1884—93. Sidste Afhandling i: Kongl. landtbmks-akade-
miens handlingar och tidsskrift. Stockholm. 1901.)
***) Kann die Pflanzenanalyse uns Aufschluss tiber den Gehalt an assimili-
erbaren Nåhrstoffen im Boden geben? Jonrnal fiir Landwirtschafb 1904.
11*
164
A. D, Hall*) o. a. synes at reagere temmelig stærk og ret
konstknt i deres kemiske Sammensætning overfor Mangel paa
de enkelte Plantenæringsstoffer, eller ved en Kombination af
Undersøgelser efter disse forskellige Principper.
Næppe noget Sted vilde der være bedre Lejlighed til at
tage et saadant Arbejde op end her i Danmark, hvor det
lokale Forsøgsarbejde er saa godt organiseret som vel endnu
ingen andre Steder, og der er sikkert ingen Tvivl om, at et
Samarbejde mellem denne Forsøgsvirksomhed og en viden-
skabelig Jordbundsforskning vilde give Resultater af stor Værdi
for Plantedyrkningen.
2. Bestemmelse af Jordens Reaktion og Basicitet.
Ved de senere Aars omfattende biologiske Jordbimds-
undersøgelser har Bestemmelse af de ovennævnte Egenskaber
faaet forøget Interesse.
Jordens Reaktion er i allerhøjeste Grad bestemmende for
Arten og Karakteren af den lavere Flora og Fauna, der fore-
findes i Jorden og derfor ogsaa for Arten og Graden af de
fysiologiske Omsætninger i denne. For de fleste og maaske
for alle af de for Jordbruget nyttige fysiologiske Processer
(f. Eks. Forraadnelse, Formuldning, Salpeterssrredannelse og
Kvælstofassimilation ved fritlevende Bakterier) gælder det, at
de bedst foregaar ved neutral eller svag alkalisk Reaktion, og
for at bibeholde denne er det nødvendigt, at der stadig findes
et Oplag af basiske Stoffer i Jorden til Neutralisation af de
ved de forskellige Omsætninger dannede Syrer.
Jordens Basicitet (sjnremættende Evne) vil saa godt som
altid være knyttet næsten udelukkende til dens Indhold af
kulsur Kalk og kulsur Magnesia og for vore hjemlige Jorders
Vedkommende ganske overvejende til det første Stof. Basiske
Jorder vil i Regelen altid udvise alkalisk Reaktion. Dette
beror dels paa en direkte og dels paa en indirekte Virkning
af den tilstedeværende kulsure Kalk eller Magnesia. Saavel
*) The analysis of the soil by means of the Plant. — The Journal of
agricultural science (Cambridge at the university press) 1905. Vol. I.
Part. 1.
166
Kalcium- som Magniumkarbonat er i Stand til at farve en
neutral eller sur Lakmusopløsning stærk blaa, og endvidere
virker disse Salte indirekte ændrende paa Jordens Reaktion
derved, at de overfører en større eller mindre Del af den
Mængde Alkalier (Kalium, Natrium og Ammonium), der er
bundet (absorberet) i Dobbeltsilikater eller til Humussyreme
i Karbonater. De kulsure Alkalier reagerer alle stærkt al-
kalisk.
Fra 2 Kalkforsøg paa Askov Forsøgsstation (se S. 176 — 176
og Tabel m S. 178 — 179) har Forfatteren kunnet paavise en meget
tydelig Forskel i Reaktionen i de Parceller, der har faaet
Kalk og i de ukalkede Parceller. Medens Reaktionen i
de sidste var neutral til svag sur, var den i de andre ud-
præget alkalisk (Tabel HI). Af den nævnte Tabel, i hvilken
der er meddelt Resultaterne af en Række Undersøgelser over
forskellige Jorders Basicitet og Reaktion, fremgaar det for-
øvrigt, at der overalt er et nøje Forhold mellem Jordens
Basicitet og Alkalinitet, hvad man i Følge de ovenfor omtalte
Forhold ogsaa maatte vente.
En kvalitativ Prøve af Jordens Reaktion kan foretages
med det røde og blaa Lakmuspapir eller endnu bedre ved at
tilsætte Lakmustinktur til et Jordudtræk. Benytter man den
sidste Fremgangsmaade ved sammenlignende Undersøgelser,
ved hvilke det vil være af Betydning at konstatere ogsaa
mindre Nuancer i Reaktionen, er det af Vigtighed, at der ved
de enkelte Bestemmelser anvendes lige store Jordmængder,
lige meget Vand og lige meget Lakmustinktur*). Da
Jordens Lidhold af fri Kulsyre kan have en Del skønt — efter
talrige Iagttagelser af Forf. — i de fleste Tilfælde en knap
paaviselig Lidflydelse paa Farvetonen, bliver det i Alminde-
lighed anbefalet at uddrive denne ved Kogning, Reaktionen
sløves dog ofte en Del ved Kogningen, og det vil derfor i
Kegelen være bedre at undlade denne. — Til kvalitativ Bestem-
melse af frie Humussyrer kan en for mer end 30 Aar siden af
Schiitze**) angivet simpel Metode gøre god Nytte. Efter denne
ryster man lidt Jord sammen med Ammoniakvand. Hvis Jorden
*) Ved de i Tabel III meddelte Undersøgelser over forskellige Jorders
Reaktion er der gaaet frem efter dette Princip.
**) Zeitschrift fur Forst- und Jagdw«sen. 1873.
166
er svag alkalisk, vedbliver Vædsken at være farveløs eller an-
tager en svag gullig Farve. Neutrale Jorder giver Vædsken
en lysebrun til mellembrun Farve, medens Tilstedeværelsen af
frie Humussyrer bevirker, at den antager en dyb brun til sort
Farve.
Jordens Basicitet kan prøves kvalitativt ved Overhældning
med fortyndet Saltsyre. Graden af Luftudviklingen kan give
gode Antydninger om Basiciteten, og hvor der slet ikke kan
iagttages nogen Luftudvikling, vil der ogsaa kun være et meget
ringe eller slet intet Lidhold af Karbonater. Til hurtig Orientering
ved sammenlignende Undersøgelser af en Række forskellige
Jordprøver kan denne meget simple Fremgangsmaade gøre
udmærket god Tjeneste og burde, hvis man ikke agter at
foretage en mere omfattende Analysering af Jorden, altid
bringes i Anvendelse paa de Jorder, paa hvilke der anstilles
lokale Gødningsforsøg og spec. da Kalkforsøg.
Til kvantitativ Bestemmelse af Jordens Basicitet er der
foreslaaet flere Metoder. De nu mest benyttede er ScheiblerSj
Laufers og Wahnschaffes*) samt Stutsers og Hartlebs Metode**),
af hvilke den sidstnævnte er af temmelig ny Dato.
Ved Scheiblers Metode er Princippet volumetrisk Bestem-
melse af Jordens Lidhold af Kulsjnre i Karbonater. Kulsyren
uddrives ved Hjælp af fortyndet Saltsyre. Gælder det imidlertid
om med nogenlunde Nøjagtighed at bestemme bunden Kulsyre
i almindelig Agerjord, der sjældnere indeholder større Mængder
heraf, er denne Metode dog ikke tilstrækkelig fin, medens den
kan gøre udmærket god Fyldest, hvor man kun ønsker at
vide det omtrentlige Indhold af kulsur Kalk i kalkrige Jord-
arter som f. Eks. Mergel.
Laufers og Wahnschaffes Metode gaar ud paa at koge
Jorden med en koncentreret Opløsning af Ammoniumnitrat, hvor-
ved Karbonaterne omsætter sig med denne under Dannelse af
salpetersure Salte og kulsur Ammoniak. Den opløste Kalk og
Magnesia, der har været til Stede i Jorden som kulsure Salte,
bestemmes derefter hver for sig efter de almindelige Fremgangs-
maader.
Ved Stutsers og Hartlebs Metode koges Jorden med en
fortyndet Klorammoniumopløsning. Denne omsætter sig med
*) Wahnschaffe: Wissensschaftliclie Bodenuntersuchung. p.
**) Mitt. d. landw. Institut. Breslau. Bd. I. p. 101.
167
Karbonaterne under Dannelse af Klorider og kulsur Ammoniak.
Den udviklede kulsure Ammoniak ledes gennem et Destilla-
tionsapparat sammen med 'Vanddampene over i Vio ^^^^^ Vs
norm. Syre, og Ammoniakmængden, der er proportional med
Jordens Indhold af bunden Kulsyre, bestemmes ved Titrering.
C. Biologiske Jordbundsundersøgelser.
1886 er et Mærkeaar i den mikrobiologiske Jordbunds-
forsknings Historie. I dette Aar fremlægger den tyske Agri-
kulturkwniker Hellriegel og hans Medarbejder Willfahrt det
fuldgyldige Bevis for, at Bælgplanterne kan tilegne sig og
udnytte det elementære Kvælstof, og at denne Evne skyldes
en Samvirken mellem Planterne og de Bakterier, som findes i
Knoldene paa deres Eødder. — Først efter denne Tid begynder
Jordbrugsbakteriologien, der hidtil kun var dyrket lejlighedsvis
i de medicinske og botanisk-bakteriologiske Laboratorier, at
udforme sig som en særlig Videnskab. Der meldte sig nemlig
nu en stor Mængde Opgaver, som helt og holdent krævede
deres Mænd, og i de følgende Aar oprettes der — særlig i
Tyskland — jordbrugsbakteriologiske Laboratorier, der dog for
det meste knyttedes som Afdelinger til allerede bestaaende
agrikultur-kemiske og -botaniske Anstalter. 2 Aar efter Frem-
komsten af Héllriegels Resultater lykkedes det Hollænderen
BeijerincJc at rendyrke Knoldbakterieme paa kunstigt Nærings-
substrat, og dermed var Stødet givet til de omfattende Under-
søgelser over disse saa vigtige Bakteriers Liv under vekslende
ydre Forhold og de mange Forsøg med Podning af Bælg-
planter med Renkulturer, der først nu i de allersidste Aar
endelig synes at være kronet med afgjort Held.
I Aarene 1889 — 91 gøres den næste store Opdagelse paa
Jordbrugsbakteriologiens Omraade, idet det da lykkedes Russeren
Winogradslcy at rendyrke Salpetersyrebakterieme (Nitrit- og
Nitratbakterieme) og dermed føre Studiet af Nitrifikationen
ind paa et sikkert Grundlag. I Midten af Halvfemserne er
det Rend3n:kn]ngen og Studiet af Denitrifikationsbakterieme,
der tiltrækker sig mest Opmærksomhed, og i de sidste Aar har
Beijerincks Rendyrkning af den kvælstof bindende Bakterie
Asotohacter chroococcum og de mange Undersøgelser over denne
168
Organismes Livsvirksomlied gjort Spørgsmaalet om Binding af
elementært Kvælstof ved Hjælp af fritlevende kvælstofbindende
Organismer i høj Grad aktuelt.
Saa ung, som Jordbrugsbakteriologien endnu er, har det
naturligvis hidtil været vanskelig at give den et saadant prak-
tisk Tilsnit, at den direkte kan bringes i Anvendelse ved
Jordbundsundersøgelsen. Dog mangler det ikke paa Forsøg
herpaa, og enkelte af disse tyder hen paa, at man ved bakterie-
logisk-fysiologiske Jordbundsundersøgelser vil kunne naa Resul-
tater af betydelig Værdi.
I det Følgende skal der gives en kort Oversigt over Prin-
cipperne i disse Undersøgelser, medens det vil føre for^vidt at
komme nærmere ind paa de store Fremskridt, som selve den
jordbrugsbakteriologiske Teknik har gjort i de senere Aar
I. Bestemmelse af Antallet af Bakterier i Jord-
bunden.
Det første større Forsøg paa at bringe bakteriologiske
Undersøgelsesmetoder i Anvendelse ved sammenlignende Jord-
bundsundersøgelser stammer saa vidt vides fra Hiltner og Stormer j
der stillede sig som Opgave at udfinde, hvilken Indflydelse
Bakterier udøver paa Jordbundens bakteriologiske Tilstand*)^
Ved denne Undersøgelse bestemtes Antallet af de Bakterier,
der findes i Jorden. Som Næringssubstrat benyttedes den
almindelige alkaliske Kødpeptongelatine. En Bestemmelse af
Arterne gennemførtes kun i grove Træk, og der skelnedes
saaledes kun mellem de Former, der smelter Gelatinen, og
de, der ikke smelter denne samt Streptothrixarter**). Resul-
tatet var i Korthed dette, at Antallet af Bakterier aftog ved
Brakningen, og at det ganske særlig var de ikke smeltende
Former, hvis Antal reduceredes.
Denne Tællemietode har dog flere store Mangler, som gør^
at man ikke kan tillægge dens Resultater nogen større Betyd-
ning. For det første giver den langt fra Oplysning om hele
Mængden af Jordbakterier, da flere Grupper af disse og tilmed
*) Studien tiber die Bakterienflora des Ackerbodens. — Arb. a. d. bioL
Abt. flir Land. und Forstwirtsch. am kais. Gesundheitsamte. Bd. IH.
Helte 5. S. 445-545.
**) En Gruppe af Organismer, der staar Bakterierne meget nær.
169
saa betydningsfulde som Salpeterbakterierne og de kvælstof-
bindende Bakterier slet ikke eller kun meget daarligt kunne
vokse paa Gelatine, og dernæst er det vel i høj Grad tvivl-
somt, om de for Planteavlen vigtige fysiologiske Omsætninger
overhovedet staar i noget nøjere Sammenhæng med Antallet
af Kim i Jorden. Snarere maa man antage, at det er Virulens-
forhold, der her bliver det afgørende.
Foruden den omtalte Metode har Hiltner og Stormer bragt
en anden — forbedret — Tællemetode i Anvendelse*), ved
hvilken de søger at bestemme Antallet af de Organismer, der
tager Del i de forskellige vigtige Omsætninger i Jorden (Nitri-
fikation, Forraadnelse, Denitrifikation, Kvælstofassimilation o. a.)-
Hertil anvendes forskellige for de enkelte Omsætninger af-
passede Næringsvædsker (elektive Næringssubstrater), og ved
at pode Jordopslæmning i mange forskellige Fortyndinger over
i disse Vædsker og iagttage ved hvor stærk en Fortynding,
der endnu indtræder Vækst og Omsætning, mener Hiltner
og Stormer tilnærmelsesvis at kunne bestemme Antallet af
Bakterier indenfor de enkelte Grupper. — Heller ikke ved
denne Metode, der forøvrigt synes at være behæftet med ret
store Fejl og ligesom den anden støtter sig til den ganske
usikre og stadig ubeviste Sammenhæng mellem Antal og Virk-
ning, faar man noget at vide om det Spørgsmaal, der dog maa
interessere mest, nemlig den Intensitet, hvormed Omsæt-
ningerne foregaar i de forskellige Jorder.
II. Fysiologiske Jordbundsundersøglser efter Remys
Metode.
Det er Th, Remys Fortjeneste at have anvist et nyt Princip
i den biologiske Jorbundsforskning, der direkte stiler imod at
belyse den Kraft, hvormed de forskellige Omsætninger fore-
gaar i Jorden**). Efter dette Princip, som straks maatte synes
ret dristigt, men som nu vinder mer og mer Opmærksomhed
og Anerkendelse, poder man forskellige for de enkelte Om-
sætninger særlig afpassede Næringsvædsker med en større
*) 1. c.
**) Th, Eemy: Bodenbakteriologische Studien. Centralblatt fiir Bakt.
Parasitenkunde und Infektionskrankheiten. Abt. II. Bd.8. 1902. S. 657,
699, 728 og 761.
170
Mængde Jord (10% af Vædskens Vægt) og bestemmer Om-
sætningerne kvantitativt. Paa Forhaand maatte man antage,
at Omsætningerne vilde faa et ret tilfældigt Forløb og Resul-
taterne blive i høj Grad svingende, men Remys og flere andre
Forskeres Undersøgelser synes dog at vise en ret tilfreds-
stillende Overensstemmelse i Resultaterne, naar der anvendes
en saa stor Mængde Podejord som foreslaaet (10%) og altid
anvendes lige store Podemængder. Ved Anvendelse af mindre
Podemængder (1 — 2 \) viser det sig i Følge Undersøgelser af
Lohnis*), at Overensstemmelserne i Fællesundersøgelseme bliver
mere usikker.
Der synes altsaa her at være Tale om en vis Tilstand**),
som Jorden sætter Vædskeme i, og som bliver mere udpræget
ved Anvendelse af større end mindre Mængder Podejord,
hvorved ogsaa Jordens karakteristiske fysiologiske Egenskaber
markeres skarpere i det første end i/tiet sidste Tilfælde. — De
Egenskaber, man hidtil særlig haf søgt at bestemme efter
Remys Metode er Jordens Nitrifikationskraft, Denitri-
fikationskraft og Forraadnelseskr af t (Evne til at sønder-
dele Pepton. ***) Den Kraft, hvormed Omsætningerne foregaar,
udtrykkes ved at angive Omsætningsgraden i Forhold til Tiden.
Nitrifikationskraften udtrykkes saaledes ved den Mængde Sal-
petersyrling eller Salpetersyre (i Vædskeme 1 a og 1 b, se Fod-
*) Lohnis: Ein Beitrag zur Metodik der bakteriologischen BodenuDter-
suchung. Centralbl. fiir Bakt., Parasitenk. und Infektionskrankheiten.
Abt. II. Bd. 12. S. 263.
**) Bemy udtrykker denne ved det mindre heldige Ord: Bodenklima.
***) Til disse Undersøgelser benyttede Bemy følgende Nærings vædsker:
1. Bestemmelse af Nitrifikationskraften.
a. Nitritdannende Evne: 2 Gram Ammoniumsulfat, 2 Gram
Klornatrium, 0,5 Gram Magniumsulfat, 0,4 Gram Jernsulfat,
1000 Ccm. destilleret Vand. .
b. Nitratdannende Evne: I Stedet for Ammoniumsulfat er
her anvendt Natriumnitrit. Vædsken har ellers samme Sammen-
sætning som den ovenfor angivne.
2. Bestemmelse af Denitrifikationskraften: 2 Gram sal-
petersur Kali, 5 Gram Citronsyre, 2 Gram Magniumsulfat, 2 Gram
Dikaliumfosfat, 0,2 Gram Klorkalcium, 1000 Ccm. Vand. Vædsken
neutraliseres med Natriumkarbonat. (Giltays Næringsvædske for
Denitrifikationsbakterier.)
3. Bestemmelse af Forraadnelseskraften: 10 Gram Pepton
og 1000 Ccm. dest. Vand.
171
noten), der er dannet i en vis Tid, eller ogsaa ved den Tid,
der medgaar til at overføre Vædskens hele Indhold af Ammoniak
eller Salpetersyrling i henholdsvis Salpetersjnrling og Salpeter-
syre, den salpeteromsættende Evne ved den Mængde Salpeter-
syre, der er forsvunden fra Vædsken efter en vis Tids Forløb,
og Forraadnelseskraften endelig ved den Ammoniakmængde,
der efter en vis Tids Forløb er udviklet af den benyttede
Vædskes Peptonindhold.
Selvfølgelig maa man ved disse Undersøgelser nøje passe,
at Temperaturen altid er den samme, da Varmegraden i høj
Grad faar Indflydelse paa Omsætningernes Forløb. Thermo-
stater med fint virkende Thermoregulatorer er derfor nødven-
dige ved Undersøgelser af denne Art.
Remys Metode er allerede bragt i Anvendelse adskillige
Steder. En af de interessanteste af disse Undersøgelser er
anstillet paa Instituttet for Jordbundslære og Plantedyrkning
ved det landøkonomiske Akademi i Bonn-Poppelsdorf af F.
Wohltmann, Hugo Fischer og Philip Schneider*). Paa Akademiets
Forsøgsmark indrettedes i 1891 et saakaldet specifikt Gødnings-
forsøg, ved hvilket Formaalet var gennem en længere Aar-
række at undersøge, hvilken Indflydelse de enkelte Gødnings-
midler {Staldgødning og kunstige Gødninger) og Kombinationer
af disse udøver paa Planteproduktionen og Jordens Beskaffenhed.
I det Øjemed udlagdes der 17 smaa Marker, der med Und-
tagelse af den forskellige Gødskning behandledes paa samme
Maade. (Samme Sædskifte i de enkelte Marker, samme Jord-
bearbejdning, samme Saatid o. s. v.). Efter 10 Aars Forløb
underkastedes Jorden i de enkelte Marker en Undersøgelse
efter Remys Metode, hvorved der viste sig udprægede Forskellig-
heder i fysiologisk Henseende. Der er paa dette Sted, hvor
der kun er Tale om en Udvikling af Principperne i Jordbunds-
forskningen, ikke Anledning til at komme nærmere ind paa,
Resultaterne af denne Undersøgelse, dog skal det lige nævnes,
at man ogsaa ved denne forholdsvis simple Metode kunde faa
meget kraftige Udslag frem for den ofte tidligere paaviste
stærkt fremmende Indflydelse, som Tilstedeværelsen af basisk
Kalk udøver paa Salpeterdannelsen i Jorden.
*) Bodenbakteriologische und bodenchemische Studien aus dem Versuchs-
felde. Journal fiir Landwirtschaft. Bd. 52. 1904. S. 98—126.
172
m. Undersøgelser over Azotobacter chroococcums*)
Forekomst og Udbredelse i forskellige Jorder.
Efter at den bekendte hollandske Bakteriolog Beijerinck
i 1901 havde rendyrket og beskrevet**) den kvælstof bindende
Bakterie Azotobacter chroococcunij har adskillige Forskere og
blandt disse ikke mindst Beijerinck selv og hans Med-
arbejdere***) været beskæftigede med at studere denne inter-
essante Organisme nærmere. — Af særlig Vigtighed var det at
faa oplyst, hvilken Udbredelse Azotobacter har i de forskellige
Jorder, og Beijerinck meddeler herom, at han har fondet den
i næsten alle de Jorder, han har undersøgt, dog aldrig i sur
Hedesand. For ganske kort Tid siden har Hugo Fischer, Bonn,
meddeltf), at han forgæves har søgt Azotobacter i de Parceller,
der i det foran omtalte specifike Gødningsforsøg i Bonn ikke
har været tilført kulsur Kalk, medens den forekommer i be-
tydelig Mængde i Kalkparcellerne.
Disse Iagttagelser tyder hen paa, at Azotobacters Forekomst
er noget afhængig af Jordens Basicitet eller mulig af dens
Reaktion, og Forfatteren er derved kommen ind paa den Tanke,
om ikke det Remyske Princip med Anvendelse af en forholdsvis
stor og bestemt Mængde Podejord burde bringes i Anvendelse
ved Undersøgelser over denne Organismes Forekomst i og For-
hold til de forskellige Jordarter. Er det saaledes, at det er
Jordens Tilstand og maaske særlig dens Basicitet, der be-
tinger Graden af Azotobacters Vækst og Udvikling, vil man ved
Anvendelse af en større Mængde Podejord komme denne Til-
stand nærmere end ved Anvendelse af en ringe Mængde, og
der kunde være nogen Grund til at antage, at den særlige og
udprægede Karakter, som en større Mængde Jord giver Nærings-
vædsken, vil sætte ret Desteinte Grænser for Azotobacters Ud-
vikling. Ud fra denne Teori om Vædskens Tilstand maa man
*) I Ugeskritt tor Landmænd 1903 S. 312 har Forfatteren skrevet en
Artikel om denne Bakterie, og endvidere har Professor Dr. Fr. Weis
i dette Tidsskrift Bd. 12, Hefte 1, 1905 givet den en ret indgaaende
Omtale i sin Afhandling: „Bakterielivet i Jordhunden**.
**) Centralblatt flir Bakteriologie, Pårasitenkunde und Infektionskrank-
heiten. Aht. H. B^. VIL 1901. p. 561.
***) Sammesteds, Bd. IX., p. 3.
t) Sammesteds, Bd. XIV, p. 33, og XV, p. 235.
173
ogsaa antage, at en tilfældig Infektion paa saadanne Steder,
hvor Betingelserne for Azotobacters Vækst ikke forefindes,
ikke vil komme til at spille nogen Rolle.
Pormaalet med en Undersøgelse efter dette Princip er derfor
mindre at a%øre, om Azotobacter overhovedet forefindes, end
at konstatere, om Jorden byder Betingelser for dens Vækst.
Ledet af disse Betragtninger, hvis Rigtighed en Række
orienterende Undersøgelser i alt væsentlig havde bekræftet,
har jeg paabegyndt en Række Undersøgelser over Azotobacter
chroococcums Forekomst og Udbredelse i danske Jorder og over
dens Forhold til Jordens Knlturtilstand. — Da de ikke særlig
mange Undersøgelser, som jeg hidtil har kunnet foretage, har
vist bemærkelsesværdige typiske Forskelligheder indenfor de
enkelte Jordarter, skal der i det Følgende gives en kort Med-
delelse om Resultaterne, idet jeg forøvrigt forbeholder mig
senere, naar jeg har haft Lejlighed til at anstille mere ind-
gaaende Undersøgelser, at komme tUbage til denne Sag.
Som Næringsvædske benyttede jeg følgende af Beijerinck
foreslaaede Opløsning:
20 Gram Maunit,
0,2 — Dikaliumfosfat (KgHPO^),
1000 Gem. dest. Vand.
Vædsken, der steriliseredes i Autoklave ved 120^, fordeltes
i 300 Goms. Erlenmeyerkolber med 50 Gom. i hver. Den danner
et ca. 12 mm. højt Lag paa Bunden af Kolben og frembyder
en særdeles stor Overflade for Luften, et Forhold, der er af
væsentlig Betydning fot denne udpræget aerobe (Utbehøvende)
Organisme. Til hver Kolbe sattes 6 Gram Jord i naturlig
Tilstand (ikke tørret), og Kolberne hensattes derpaa i en Thermo-
stat, hvor Temperaturen til Stadighed holdtes ved 25<*G. Hvis
Betingelserne for Azotobacters Udvikling er gunstige, udvikles
der her efter et Par Dages Forløb paa Vædskens Overflade en
kraftig, slimet, graa Hinde (se Fig. 1), der overvejende bestaar
af Azotobacter, men i hvilken der dog ogsaa altid findes en
betydelig Mængde andre særlig stavformede Bakterier. (Radio-
bacter, Granulobacter o. a. Beijerinck). Hele denne Vegeta-
tion skal i det Følgende betegnes „Azotobactervegetation".
Efter nogle Dages Forløb farves Hinden brun til sort, et For-
hold der særlig karakteriserer Azotobactervegetationen. Under
174
gunstige Vækstbetingelser er denne saa karakteristisk, at dens
Tilstedeværelse skønnes udelukkende med Øjet; er Betingelserne
derimod mindre gunstige, er det nødvendigt at underkaste
Vædsken en mikroskopisk Undersøgelse, da der undertiden kan
fremkomme en Belægning, som minder noget om Azotobacter-
vegetationen, men som under Mikroskopet viser sig at stamme
fra helt andre Organismer.
Hovedparten af de Jordprøver, som jeg har undersøgt,
stammer fra et Gødningsforsøg og et Kalkforsøg paa Askov
Forsøgsstation, Desuden er der undersøgt en Eækk^ andre
Jordprøver fra forskellige Egne af Landet, men mest dog fra
Steder, hvor Jordens Kulturtilstand har været mig nøje bekendt.
Der skal i det Følgende gives en kort Beskrivelse af hele
dette Materiale.
A. Jordprøver fra et Forsøg med Staldgødning og Kunstgødning
paa Askov Forsøgsstation.
Dette Forsøg, der paabegyndtes i 1893, har til Formaal at
bestemme Værdien af den paa Forsøgsstationen producerede
Staldgødning. Forsøget anstilles baade paa Lermarken og Sand-
marken. Udbyttet af de Parceller, der faar Staldgødning,
sammenlignes med Udbyttet fra ugødede Parceller og fra
Parceller, der erholder alsidig Kunstgødning med samme Ind-
hold af Kvælstof, Fosforsyre og Kali som i den anvendte
Staldgødning. Samtidig forsøges, i hvilken Grad Udbyttet kan
forøges ved Anvendelse af ensidige Kunstgødninger (Chili-
salpeter, Superfosfat og Kainit) i Forbindelse med Staldgød-
ning. I Forsøgsstykket er endvidere indlagt 3 enkelte Par-
celler, der hver især gødes udelukkende med Kvælstof (Chili-
salpeter) eller Fosforsyre (Superfosfat) eller Kali (Kainit) i
Mængder, der svarer til de, hvori disse Næringsstoffer fore-
kommer i den anvendte Staldgødning. Forsøget er i Ler-
marken indlagt i følgende 5 Mkrks Drift: 1) Rug. 2) Rod-
frugter. 3) Havre. 4) Kløver og Græs og 6) ^2 Kløver og
Græs og V2 Vikkehavre. Staldgødningen fordeles med 20000 Pd.
til Rug og 30000 Pd. til Rodfrugter, hvilket svarer til 10000 Pd.
pr. Td. Ld. pr. Aar. Den tilsvarende Mængde Kunstgødning
280 Pd. Chilisalpeter, 150 Pd. 20 7o Superfosfat og 300 Pd.
Kainit gives aarlig til hver Afgrøde. I Sandmarken er For-
175
søget indlagt i en 4 Marks Drift: 1) Bælgsæd eller Kløver og
Græs, 2) Eug, 3) Rodfrugter, 4) Havre. Staldgødningen gives
her med 10000 Pd. til Rug, 20000 Pd. til Rodfrugter og 10000
Pd. til Havre, medens Kunstgødning anvendes i samme Mængder
og paa samme Maade som i Lermarken. Hvor Kunstgødningen
paa begge disse Steder gives som Tilskud til Staldgødningen
anvendes Halvdelen af de angivne Mængder. Foruden fra
dette Forsøg er der udtaget et Par Jordprøver fra et andet
Forsøg, ved hvilket der er anvendt en større Mængde Stald-
gødning (15000 Pd. pr. Td. Ld. pr. Aar.). Hele dette Forsøg har
nu varet i 12 Aar, i hvilken Tid de enkelte Parceller altsaa
stadig er behandlede paa samme Maade. I Foraaret 1906 blev
Halvdelen af hver Parcel gødet med kulsur Kalk i en Mængde,
der svarede til 60 Centner pr. Td. Ld. — Udbyttet af de enkelte
Parceller har, som det var at vente, været højst forskelligt, lige-
som der ogsaa viser sig store Forskelligheder i Jordens Karakter.
a. Forsøget paa Lermarken.
Nr. 1. 10000 Pd. Staldgødning.
— 2. Superfosfat, Kainit og Chilisalpeter.
— 3. Superfosfat.
— 4. Kainit.
— 6. Chilisalpeter.
— 6. Ugødet.
— 7. 10000 Pd. Staldgødning + Superfosfat.
— 8. 10000 Pd. Staldgødning + Superfosfat + Kalk.
— 9. 16000 Pd. Staldgødning.
— 10. 16000 Pd. Staldgødning + Kalk.
b. Forsøget i Sandmarken
Nr. 11. 10000 Pd. Staldgødning.
— 12. Superfosfat, Kainit og Chilisalpeter.
— 13. Superfosfat.
— 14. Kainit.
— 16. Chilisalpeter.
— 16. Ugødet.
— 17. 10000 Pd. Staldgødning + Superfosfat.
— 18. 16000 Pd. Staldgødning.
176
B. Jordprøver fra et Forsøg med Kalk som Forebyggelses-
middel mod Eaalbroksvamp.
Forsøget er anlagt i 1902 paa Askov Lermark og har nu
varet i 3 Aar. Der er udtaget Prøver fra en Parcel, der ikke har
faaet Kalk, og fra en, der i hvert af de 3 Aar er tilført Kalk i
■en Mængde, der svarer til 60 Centner pr. Td. Ld.
Nr. 19. Med Kalk.
— 20. Uden Kalk.
C. Jordprøver fra Frammerslev pr. Jebjerg.
Disse Prøver er udtagne indenfor etOmraade af oa.V2 Kvadrat-
mil og stammer fra Jorder af meget forskellig Beskaffenhed.
Nr. 21. God lermuldet Jord (Brak) i stærk Gødningskraft. For
15 — 20 Aar siden blev Jorden stærkt merglet.
— 22. Lermuld. Prøven er udtaget fra et mindre Areal (per-
manent Græsmark), der ligger tæt op mod en Gaards-
plads. Regnvandet, der samles i Gaarden og som ofte
indeholder en betydelig Mængde udvadsket Møgsaft, er
gennem et Tidsrum af mere end 40 Aar ledet over
Arealet. Vegetationen, der næsten udelukkende bestaar
af Græsser, er derfor overmaade yppig.
— 23. Opdyrket Hedejord. Lerblandet Sandmuld. Opdyrk-
ningen fandt Sted for ca. 40 Aar siden, og der anvend-
tes da en betydelig Mængde Mergel. Jorden, der maa
betegnes som meget fattig, har aldrig faaet Staldgød-
ning, og af kunstige Gødninger er der en Gang i Om-
driften (hvert 8. Aar) anvendt ringe Mængder af
Superfosfat.
— 24. Opdyrket Hedejord. Lettere og endnu mere fattig
end den ovenfor omtalte Jord. Behandlingen som ved
denne.
— 25. Opdyrket Hedejord. Kold, fugtig og meget fattig
Sandmuld. Opdyrket og merglet for ca. 40 Aar siden.
— 26. Mergel fra det øverste Lag (indtil 2 Tommer) af en
Mergeldynge, der har henligget uberørt i et Par Aar.
— 27. Lyngskjold fra et Stykke Hedejord, der ligger lige op
til den Jord, hvorfra Prøve Nr. 24 er taget.
177
D. Prøver af Skovjord.
Nr. 28. Meget sur og uformuldet Bøgemor fra Bregentved.
— 29. Bøgemor fra Bregentved (mere formuldet).
— 30. God Skovmuld fra Rungsted. (Let Lermuld.).
B. Forskellige Jorder*
Nr. 31. Lermuld fra Lyngby Forsøgsstation.
— 32. Meget frngtbar Lermuld fra Landbohøjskolens Have.
— 33. — — — — — Demonstrationsmark.
— 34. Lermuld fra Aarslev Forsøgsstation.
— 36. Lermuld fra Vium Mølle pr. Jebjerg. I mere end 50
Aar er der paa Gaarden drevet stærk Fedning af Stude,
og Jorden er derfor i meget stærk Gødningskraffc og
overmaade ftngtbar. Prøven er udtaget fra en Brak-
mark.
— 36. Sur Kærjord fra Nørreskovgaard pr. Hals.
— 37. Brændt - — — — — . Jordprøven
er udtaget fra et Areal, som afbrændtes i 1904 og i
1906 bar en meget rig Rugafgrøde.
— 38. Vadskejord fra Horslunde Saftstation ved Nakskov,
Lermuld. Prøven er taget fra en større Jorddynge,
der bestod af den fra Sukkerroerne afvadskede Jord.
— 39. Lermuld fra en "Rugmark i Fjelstrup pr. Helsinge.
Prøverne udtoges i Tidsrummet fra August 1906 til midt
i Januar d. A.
Prøverne fra Askov er udtagne paa den Maade, at man
fra forskellige Steder af Parcellerne og indtil en Dybde af 3
Tommer har udtaget smaa Partier, der sammenblandedes om-
hyggelig. En mindre Del heraf bragtes paa Pulverglas og
indsendtes til Laboratoriet. Fra de øvrige Steder er Prøverne
samlede indenfor et mindre Omraade (ca. Vi Td. Ld.) og ud-
tagne i samme Dybde som Askovprøveme.
De enkelte Jordprøvers Basicitet og Reaktion bestemtes
kvalitativt henholdsvis ved Overhældning med fortyndet Salt-
syre og ved Behandling med fortyndet Lakmustinktur. (Se
foran S. 164).
Resultatet af Undersøgelsen over alle disse Jorders Forhold
overfor den foran omtalte Næringsvædske , samt over deres
Basicitet og Reaktion fremgaar af følgende Tabel.
12
178
Forsøg a. Tabel III.
Nr,
Pode jord
Art og Udtagningssted
BrusniDg
med
Syre
(Basicitet)
Reaktion
Azotobaoter-
vegetation*)
Efter
5 Dage
Efter
10 Dage
9
10
11
12
13
17
19
20
A. a. Qødningsforsøget paa
Askov Lermark.
10000 Pd. Staldgødning . . .
Superfosfat, Kainit og Chili-
salpeter
Superfosfat
Kainit
Chilisalpeter
Ugødet
10000 Pd. Staldgødning +
Superfosfat
10000 Pd. Staldgødning +
Superfosfat + Kalk ....
15000 Pd. Staldgødning . . .
15000 Pd. Staldgødning +
Kalk
A. b. Qødningsforsøget paa
Askov Sandmark.
10000 Pd. Staldgødning . . .
Superfosfat, Kainit og Chili-
salpeter
Superfosfat
Ugødet
10000 Pd. Staldgødning +
Superfosfat
B. Forsøg med Kalk.
Med Kalk
Uden Kalk
iDgen
ingen
ingen
ingen
ingen
ingen
ingen
temmelig
stærk
ingen
temmelig
stærk
mgen
ingen
ingen
ingen
ingen
stærk
ingen
neutral
neutral
neutral
neutral
neutral—
svag alk.
neutral
neutral
alkalisk
neutral
alkalisk
neutral
neutral
neutral
neutral
neutral
alkalisk
neutral—
svag sur
O
O
O
O
(+)
O
O
(++++)
o
o
o
o
(+++)
o
o
o
o
o
(+)
o
o
o
o
o
(++-f+)
o
*) Graden af Azotobactervegetationens Udvikling udtrykkes ved følgende
Tegn: O, (-h), (++), (+++), (++++), der betegner henholdsvis: in-
gen, svag, temmelig stærk, kraftig og meget kraftig Azotobactervege-
tation.
179
Forsøg a. Tabel III.
Nr.
Pode jord
Art og UdtagDingssted
Brusning
med
Syre
(Basicitet)
Beaktion
Azotobacter-
vegetation
Efter
5 Dage
Efter
10 Dage
G. Frammerslev pr. Jebjerg
Lermuld (Brak)
Leminld (overrislet med
Gødningsvand)
Opdyrket Hedejord
Opdyrket Hedejord
Opdyrket Hedejord
Mergel
Lyngskjold
D. Skoyjord.
Begemor fra Bregentved . .
do.
God Skovmuld fra Rungsted
E. forskellige Jorder.
Lermuld fra Lyngby For-
søgsstation
Lermuld fra Landbohøjsko-
lens Have
Lermuld fra Landbohøjsko-
lens Demonstrationsmark
Lermuld fra Aarslev For-
søgsstation
Lermuld fra Vium Mølle .
Kæijord fra Nørreskovgd.
Brændt Kærjord fra —
Lermuld (Vadskejord fra
Korslunde Saftstation) . .
Lermuld fra Ej eistrup
svag
svag
temmelig
stærk
ingen
svag
mg. stærk
ingen
ingen
ingen
ingen
mgen
meget
stærk
temmelig
stærk
mgen
svag
ingen
svag
stærk
ingen
neutral—
svag alk.
alkalisk
alkalisk
neutral—
svag alk.
jieutral—
svag alk.
st. alk.
sur
sur
sur
svag sur
neutral
alkalisk
8va(;
alkalisk
neutral —
svag sur
svag alk.
sur
alkalisk
stærk
alkalisk
neutral
(+++)
(++)
O
O
(+)
O
o
o
o
o
o
(++++)
(++++)
o
(++++)
o
(+)
(++++)
o
o
{++)
o
o
o
o
o
(++++)
(++++)
o
(++++)
o
(++)
o
12*
(++++)
o
180
Dét fremgaar heraf, at Azotobacter ikke er saa almindelig
udbredt, som man efter de hidtidige Opgivelser kunde have
Grund til at vente, og endvidere synes det at fremgaa, at Ud-
viklingen af Azotobaotervegetationen staar
i ret nøje Sammenhæng med Jordens Basici-
tet (og Reaktion). Ikke alene udvikles der
ikke nogen Azotobaotervegetation i de
Kolber, der indeholder den sure Skovmor
eller Lyngskjold, men den træflfes over-
hovedet ikke i de Kolber, der er podet
med Jord, som ved Overhældning med
Syre ikke har givet nogen Kulsyreudvik-
ling. Der er her særlig Anledning til at
henvise til Jordprøverne fra Kalkforsøgene
i Askov. Medens Jord fra Kalkparcelleme
(Nr. 8, 10 og 19) altid giver Anledning til
Udviklingen af en meget kraftig Azotobaoter-
vegetation, forekommer denne aldrig, naar
Vædsken er podet med
ukalketJord. (SeFig. ,i
1 og 2). Endvidere er
det ret interessant at lægge Mærke til, at
der ved Brændingen af Kærjorden fra
Vendsyssel er skabt Betingelser for en om
end ikke særlig kraftig Azotobaotervege-
tation. — Jord Nr. 23 (Opdyrket Hedejord)
og Nr. 26 (Mergel) danner Undtagelser fra
Regelen om, at der udvikles Azotobaoter-
vegetation naar Podejorden er basisk. Jeg
skal senere (S. 184) komme tilbage til. at
omtale og forklare dette afvigende Forhold.
Fig. 1.
Jord Nr. 19.
(Med Kalk).
Fig. 2.
Jord Nr. 20.
(Uden Kalk).
For nu at afgøre om det virkelig er
Manglen paa basiske Stoffer og spec. kul-
sur Kalk, der har bevirket, at saa mange
af de undersøgte Jorder ikke har kunnet
fremkalde nogen Azotobaotervegetation, har
jeg forsøgt at pode en Del af disse Jorder over i en Opløsning,
der foruden Mannit og Kalifosfat ogsaa indeholder kulsur Kalk,
(2 Gram pr. Liter) og til Sammenligning hensat en Række
181
Kolber med en Næringsvædske af samme Sammensætning (uden
Kalk) som ved Forsøg a. Alle Kolberne podedes med en be-
tydelig Mængde af en Azotobaoterraakultur, dels for at være
sikker paa, at et eventuelt negativt Resultat ikke skyldtes en
tilfældig Fraværelse af Azotobacter, og dels for at belyse det
saa overmaade vigtige principielle Spørgsmaal, om det særlig
er selve Jordens Tilstand, der er betingende for Azotobacter-
vegetationens Udvikling eller om denne overvejende bestemmes
af den tilfældige Tilstedeværelse af et større eUer mindre Antal
Azotobacterorganismer.
Tabel IV. viser Resultatet af denne Undersøgelse.
Det ses af denne Undersøgelse, at man i alle Tilfælde
— selv ved den sure Bøgemor — ved Tilførsel af kul-
sur Kalk har skabt Betingelser for en yppig Azoto-
bactervegetation, og at Podning med Azotobaoter-
raakultur har været aldeles virkningsløs, naarVædsken
ikke indeholdt Kalk.
Dette Resultat stemmer godt overens med Resultatet af en
Undersøgelse, som Gerlach og Vogel har foretaget til Belysning
af Azotobacters Forhold til forskellige mineralske Nærings-
stoffer*), og af hvilken det fremgik, at der ikke foregaar nogen
Udvikling af Azotobacter eller nogen Kvælstofassimilation i en
Vædske, der ikke indeholder Kalk (Ca COg).
Man kunde nu tænke sig at denne Podning i Forsøg b
var unødvendig, naar man sørgede for de gunstigst mulige
Livsbetingelser for Azotobacter, idet der var nogen Sandsynlig-
hed for, at enhver Jord altid vil indeholde i det mindste nogle
enkelte Azotobacterindivider, som kan danne Grundlaget for
Azotobactervegetationen. Til Belysning af dette Spørgsmaal
har jeg anstillet følgende lille Forsøg, hvis Anstilling og Resul-
tater fremgaar af Tabel V.
Podningen med Azotobacter har ved dette Forsøg givet et
meget kraftigt Udslag. I Kolberne med Jord fra Fjelstrup er
der slet ikke udviklet nogen Azotobactervegetation i de upodede
Kolber, og i de, der indeholder Jord fra Lyngby, indtræder en
saadan først 5 Dage efter Podningen og kun i den ene af
Kolberne, hvad der tyder paa, at der enten kun har været
*) Ceutralblatt fttr Bakteriologie, Parasitenkunde und Infektionskrank-
heiten, Abl. II. Bd. 10. p. 636.
182
S£
2
8
g
as
3i
^
yo
•si
tri t-^
£2
bd
02
►
CD CD
%
1
n
3-
90
»
t>
B
B
2. -g
> ^
p Q
^ 1
il
li
■ s.
•^
r
■
— 1
B
CO
?
?
CD
1
p-
>
s-
0
<
5.
rt-*
3)
-*•
w
1
f
1
o
S-
P^
•s
tB
'
«•
© o
O
O
o>
o <
D
c>
1 Dag
90
B.
c*-
+
o o
O
w
o
o
O
O
2 Dage
o o
O
o
o
z>
O
o
8 Dage
o o
o
o
o
o (
D
o
4 Dage
r
o o
o
o
o
z>
O
o
5 Dage
© ©
o
o
D <
D (
O
o
7 Dage
© o
o
o .
D <
Z> <
D
D
10 Dage
o ■ o
o
o
D <
D <
3
O
1 Dag
>
„^
N
(++)
+
+ -
£
f + 3
2 Dage
o
' O
O*
2
2.
80
(+++)
++++)
+
+
f :
f
f + +
f + +
3 Dage
+
+ ^
f + +
+
:i
po
+ +
+
+ -
f ■
f + +
^
o
+ +
+ +
+
+ -
+ -
f
f -
f + +
f + +
4 Dage
OD
(Ti-
so
c*-
+ +
+
+ :
f -
t ± ±
+
o
+ +
+
+ -
f -
f + -
f
ts
+ +
+ +
+ -
+ -
f
f -
f + +
f + +
5 Dage
+ --
+
+ -
f
f -- -
f
S2
Si
+ +
+
T -
f -
P + ■
f
+ +
+ +
+
+ -
+ -
f
f -h +
7 Dage
± ±
+
+ :
f :
f + :
f
+ +
+
+ ■
f -
f + +
+ +
+ +
+
+
+ -
f ■
■h + -
+- + -
f
f
10 Dage
f :
1
+
-h -
f
f + -
f
o
CD
•-3
O-
183
M
+
+
s
§
g)
•c
QQ
U
O
■4:3
•S
0
9^«a 01
0
4
4
■ 0 0
9gBcr L
0
4
4
'. ^ ^
9S«cr Q
0
4
4
'. ® ^
rt
P
9S«CI f
c
> c
> 0 0
os^cr 8
c
c
0 0
øåBcr s
c
c
0 0
a-Bd I
c
c
0 0
O
1
■ 4
- + +
08
o3«a 01
4
- 4
- 4
4- 4-
4- 4-
4
- 4
4- 4-
+ 4
- + +
>
ti
g
98«ai
4- 4
4- 4
+ 4-
+ 4-
■4S
•tJ
± i
: ± ±
ei
1
4
- 4
- + +
O
1
92va 9
4- 4
+ 4
4- +
4- 4-
O
4
- 4
4- 4-
&3
<
5
4
- 4
- + +
9S«Q t
4- 4
4- 4
4- 4-
4- 4-
'S
± i
: ± ±
a
4
^ 4
: + +
0
9å«a 8
4- 4
4- 4
+ 4-
+ 4-
fU
+ 4
: ± ±
+ +
eSBQ s
+ 4
4- 4
4- +
4- 4-
± ±
8«a I
c
c
> 0 0
n3
p- ! :
®
>i
0
-M
pQ
u
Ss
a
a
>,
©
*s
^
• 5°
ri
3
tkC
08
ij
08
S
03
0
«
^ a
1 X
> 4: flé -D*
r
S
P
2 4
) a
) 'TS 9 <D
D
!3 X
X
-^ Ji Xi
f
t|
0
S 'c
> c
> a 0 0
S fc*i
1 ^
1 g M M
s
g
184
ganske faa Azotobaoterindivider til Stede, eller ogsaa at Jorden
er bleven inficeret i Laboratoriet. Særlige Forsigtighedsfor-
anstaltninger for at undgaa tilfældig Infektion er ved alle de
her og i det Følgende omtalte Undersøgelser ikke trufiae. Fra-
værelse af Azotobacter er ogsaa Grunden til, at der i Forsøg a
ikke er fremkommet nogen Azotobactervegetation ved Podning
med Jordprøverne Nr. 23 og 26, der begge giver Luftudvikling
ved Overhældning med Syre. (Se S. 179). Poder man nemlig
med Azotobacter udvikles der i begge Tilfælde en kraftig Vege-
tation. Grunden til Azotobacters Fraværelse skyldes saaledea
ikke Mangel paa Kalk, men maa forklares véd, at der har
manglet andre for denne Organismes Udvikling nødvendige
Betingelser.
Der meldte sig nu det Spørgsmaal, om Azotobacter kun
kan udnytte Kalk som Karbonat eller om andre Kalkforbindel-
kan træde i Stedet. Jeg har herover kun haft Lejlighed til at
anstille nogle faa orienterende Undersøgelser. Af disse frem-
gaar det imidlertid, at sekundært Kalciumfosfat samt Kalk i For-
bindelse med organiske Syrer som Citron- og Mælkesyre af-
giver en udmærket Kalknæring for Azotobacter, hvorimod Gibs
(svovlsur Kalk) og Klorkalcium samt trebasisk fosforsur Kalk
ikke synes at kunne tjene som Næringsemne for denne Orga-
nisme. Kulsur Magnesia synes fuldt ud at kunne erstatte kul-
sur Kalk, medens de kulsure Alkalier ikke i ringeste Grad kan
erstatte kulsur Kalk eller Magnesia. Det, at fosforsur Kalk og
mælke- og citronsur Kalk giver Anledning til en ligesaa yppig
Udvikling af Azotobacter som kulsur Kalk, viser at dette Stof
virker direkte som Kalknæring og [ikke, som der kunde være
nogen Grund til at antage indirekte ved at gøre Substratet
(Mannitopløsningen og Jorden) svag alkalisk. Forsøg »led at
gøre Vædsken alkaKsk med vekslende Mængder af Kalihydrat
og Kaliumkarbonat har i intet Tilfælde givet noget positivt
Resultat.
For Udviklingen af Azotobactervegetationen i Forsøg a har
dog kun kulsur Kalk og mulig kulsur Magnesia spillet nogen,
større Rolle, da Kalk i de andre for Azotobacter tilgængelige
Forbindelser næppe kan antages at have være til Stede i sba
stor Mængde i Podejorden, at den har kunnet faa nogen større
Betydning for Azotobacterproduktionen.
186
Det synes da, som man ud fra disse Resultater vil være i
Stand til at udarbejde en biologisk Metode til kvalitativ Be-
stemmelse af Jordens Basicitet, speo. dens Indhold af kulsur
Kalk. Metoden, der er meget simpel, bestaar blot i at pode
en bestemt Mængde Jord (5 Gr. paa 50 Ccm. Vædske)- tillige-
med lidt af en Azotobacterraakultur over i en Vædske, der
indeholder Mannit og Kalifosfat, og som frembyder en forholds-
vis stor Overflade for Luften, henstille Kolberne i en Thermo-
stat, hvor Temperaturen holdes ved 25<> og iagttage Udviklingen
af Azotobactervegetationen, Eksakte talmæssige Udtryk for
Jordens Basicitet faar man naturligvis ikke ved denne Metode^
men der er maaske dog nogen Sandsynlighed for, at den kan
give et godt Udtryk for Jordens Kalktrang, et Spørgsmaal^
der dog først kan afgøres, naar den er bragt i Forbindelse
med lokale Kalkningsforsøg.
Men selv om der under de her skildrede Forhold udvikles
en yppig Azotobactervegetation, er det dog ikke givet, at der
ogsaa er gode Betingelser for en saadan ude i selve de Jorder^
hvorfra Prøverne stammer, idet man kunde tænke sig, at der
der var Mangel paa andre af de Næringsstoffer, som i den om-
talte Næringsvædske bydes Bakterierne i Form af Kalifosfat og
Mannit. — De meget kraftige Udslag, som de foran beskrevne
Forsøg har givet for Kalk, opfordrede stærkt til en Undersøgelse
over, om man paa lignende Maade kunde naa at faa et Udtryk
for Jordens Indhold af andre mineralske Næringsstoffer i en
for Azotobacter tilgængelig Form og specielt da Fosforsyre
og Kali.
Gerlach og Vogel har i deres foran omtalte Undersøgelse
paavist, at foruden Kalk ogsaa Fosforsyre er absolut nødvendig
for Azotobacters Udvikling, hvorimod Kali ikke er noget nød-
vendigt Næringsstof for denne Bakterie men dog virker meget
fremmende paa dens Vækst og Kvælstofassimilation.
Paa samme Maade, som jeg i Forsøg a har prøvet, hvor-
ledes de forskellige Jorder forholder sig ved Overpodning i en
Næringsvædske, der ikke indeholdt Kalk, søgte jeg nu at kon-
statere dens Forhold overfor en Vædske, der af mineralske
Næringsstoffer kun indeholdt kulsur Kalk (2 Gr. pr. Liter) men
186
Forsøg d. Tabel VI.
Podejord.
Azotobactervegetation
Mannit + kul sur Kalk
Art
og Udtagningssted
9
P
bC
c«
9
b£
a
P
tf
Q
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
21
22
23
30
31
32
33
34
35
39
A. a. Qødningsfors.
paa Askov Lermark.
10000 Pd. Staldgødn.
Superfosfat, Kainit
og Chilisalpeter . .
Superfosfat
Kainit
Chilisalpeter
Dgødet
10000 Pd. Staldgødn.
+ Superfosfat
10000Pd.Staldgødn.+
Superfosfat 4-Kalk
16000 Pd. Staldgødn.
15000 Pd. Staldgødn.
+ Kalk
A. b. Gødningsfors.
paaAskovSandmark.
10000 Pd. Staldgødn.
Superfosfat, Kainit
og Chilisalpeter . .
Superfosfat
Kfl^t
Chilisalpeter
Ugødet
10000 Pd. Staldgødn.
+ Superfosfat
16000 Pd. Staldgødn.
G. Frammerslev pr.
Jebjerg.
Lermuld (Brak)
Lermuld (Overrislet
m. Gødningsvand).
Opdyrket Hedejord .
D. Skoyjord.
Skovm. fra Rungsted
E. Forskellige Jorder.
Lermuld fra Lyngby
Lemauld fra Landbo-
højskolens Have..
Lermuld fra Landbo-
højskolens Demon-
strationsmark ....
Lermuld fra Aarslev
Lerm. fraVium Mølle.
Lermuld fra Ejelstrup
O
O
O
O
O
0-(+)
o-(+)
o
o-(+)
(+)
{+)
o
o
o
(+1
(++)
(++++)
o
o
o
(+++)
(+++)
o
o
o
o
o
o
0-(+)
(+)■(++)
o-(+l
(+)•(++)
o
o
o
(+)■(++)
(++++)
o
o
o
o
(+++)
o
o
o
o
o
o
(+)
(+)•(++)
(+»■(++)
(+)-(++)
o
o
(+++)
(++)
(++++)
o
o
(++++)
(++++)
o
(+++)
o
o
o
o
o
o
(+)-{++)
(+)-(++)
0-(+)
(+)-(++)
(+)-(++)
(++)
(+++)
o
o
o
(+++)
(+++)
(++++)
o
o
o
(++++)
(++++)
o
(+++)
o
o
o
o
o
o
(+)-{++)
(+)-(++)
(+)
(++)
(++)
<+++)
o
o
o
(+++)
(+++)
(+++)
(++++)
o
o
(++++)
(++++)
o
(+++)
o
o
o
o
o
o
(+)•(++)
(+)-(++!
(+1
(+)-(++)
(++)
(++) '
(+++I
o
o
o
(+++)
(++tI
(+4-+I
o
o
o
(++++
(++++
o
(+++•
o
187
Azotobactervegetation
Mannit + kuUur Kalk + Kalifosfat
08
a
P
(S
6C
ee
Q
Q
3>
c«
Q
es
Q
Forgæring
af
Mannitten
(++++)
(+++)
(++++)
(+++)
(++++)
(+++)
(++ + )
(+++)
(+++)
(+++)
(+++)
(++++)
(+ + + +)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(+ + ++)
(++++)
(++++)
(+ + + + )
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++ + +)
(++++)
(++++)
(+ +++)
(+ + ++)
f\
++++)
++++)
(+++)
(++++)
(+++)
(++++)
(++++)
(+ + ++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
<++++)
(++++»
<++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)(++++)
(++++)(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(+++-r)
(++++)
(++++)
(++++)
(++++)
(+ + ++)
(+++ + )
(+ + + +)
(++ ++)
(++++)
(+ + ++)
(++ ++)
(+ + ++)
(++++)
(+ + ++)
(+ +++)
(++++)
(++++)
( + + ++)
mg. stærk
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.-
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
do.
188
'%
ikke Kalifosfat, Til Sammenligning podedes de enkelte Jorder
over i en Vædske, der indeholdt alle 3 mineralske Nærings-
stoffer. Forsøgets Anstilling var forøvrigt som ved Forsøg b,
og ligesom der podedes alle Kolberne med Azotobacterraa-
kultur. Der benyttedes her som overalt mindst 2 Fælleskolber,
hvis Eesultater altid stemte godt overens.
Undersøgelsens Resultat fremgaar af Tabel VI.
Ligesom man i Forsøg a og b ser Azotobactervegetationen
reagere overfor Tilstedeværelsen af Kalk, ser man den her,
men dog i noget mindre udpræget Grad
reagere overfor Substratets Indhold af Fos-
forsyre og Kali.
Hvad først Podematerialet fra Gød-
ningsforsøget paa Askov Lermark angaar,
da viser det sig, at der først fremkommer
Azotobactervegetation ved Podning med
Jord fra de stærkest gødede Parceller
(10000 Pd. Staldgødning + Superfosfat og
16000 Pd. Staldgødning). Vegetationen er
dog her temmelig svag, men Forskellen
mellem disse stærkt gødede Jorder og de
øvrige er imidlertid særdeles tydelig.
Ved Undersøgelsen over disse Jorders
Forhold overfor Mannitopløsningen er der
forøvrigt fremkommet et andet særdeles
interessant Forhold. I Tabellens 10. Ko-
lonne er der gjort Optegnelser over Graden
af Mannitforgæringen i den Næringsvædske,
der foruden Mannit kun indeholder kulsur Kalk, og af disse
fremgaar det, at Jord fra de ugødede Parceller og fra
Kainitparcellerne kun har formaaet at fremkalde en
meget svag Mannitforgæring og at der'^ved Podning
med Jord fra Chilisalpeterparcellerne overhovedet
ikke er fremkommen nogen Gæring i Mannitten. (Se
Fig. 3). Vædsken har her et fuldstændigt sterilt Udseende og
er ganske lugtløs. Ved Podning med de øvrige Jordprøver
indtræder der en særdeles kraftig Gæring, der ytrer sig ved en
stærk Skumdannelse (Fig. 4) og stærk smørsjrreagtig Lugt. At
disse Forskelligheder refererer sig til et forskelligt Indhold af
Fosforsyre eller Kali eller mulig af begge disse Stoffer ses
Fig. 3.
Jord Nr. 5.
(Chilisalpeter),
189
deraf, at der ved Tilsætning af Kalifosfat i alle Tilfælde ind-
træder en meget stærk Gæring. (Se Tabellens sidste Kolonne).
Jeg skal senere komme tilbage til en nærmere Omtale af dette
Forhold.
I Gødningsforsøget paa Askov Sandmark træder Forskellen
i Udviklingen af Azotobactervegetationen tydligere frem, og
denne kan i de stærkest gødede Stykker og i det Stykke der
er gødet udelukkende med Superfosfat endog betegnes som
^kraftig''. At Vegetationen bliver kraftigere ved Podningen
med Jord, der er gødet udelukkende med
Superfosfat, end med Jord, der har faaet
^ ; alsidig Kimstgødning (Superfosfat, Kainit
og Chilisalpeter) eller Staldgødning (Nr. 11)
maa vel for det første forklares derved, at
Fosforsjrre spiller en særlig Rolle for Ud-
viklingen af Azotobacter, og endvidere ved
at Planteproduktionen i Aarenes Løb har
bortført en større Mængde Plantenæring
(spec. . Fosforsyre) fra de alsidig gødede
Parceller end fra Superfosfatparcelleme,
da Mangelen paa Kali og Kvælstof her
har sat en meget snæver Grænse for Plante-
produktionens Størrelse. De samme ud-
prægede Forskelle i Mannitforgæringen, som
forefandtes ved Forsøget i Lermarken træffes
ikke i Sandmarken, hvor Jord fra saavel
de ugødede Parceller, som fra Kainit og
ChilisalpeterparceUeme fremkalder en kraf-
tig Forgæring af Mannitten.
Af Tabellen fremgaar det endvidere, at de forskellige andre
undersøgte Jorder forholder sig meget forskelligt overfor Fra-
værelse af Kalifosfat i Næringsvædsken. Medens Jorderne Nr.
21 (Brakjord fra Frammerslev) 22 (Lermuld, overrislet med
Oødningvand) 32 (Lermuld fra Landbohøjskolens Have) 33 (Ler-
muld fra Landbohøjskolens Demonstrationsmark) og 36 (Ler-
muld fra Vium Mølle), der alle er i stærk Gødningskraft, frem-
kalder en kraftig til meget kraftig Azotobactervegetation uden
Tilstedeværelse af Kalifosfat i Næringsvædsken, er de øvrige
mer eller mindre fattige Jorder ikke i Stand til at udvikle en
saadan.
Fig. 4.
Jord Nr. 8.
(Superfosfat).
Q
m
u
O
II
bC
a
,
S
•s
S
J
8
"rf '3
6
0
0
0
c
0
biC
'^ q
•»A
TS
^d
^d
^d
•d
•d
1
^
1
a
,_^
„—^
,«-^
^«^
,«-^
.^^
+
+
4-
+
+
+
4-
9Sb(i ot
+
+
+
4-
+
+
+
4-
+
! +
+
+
+
+
4-
■ — ■
" — ■
'— '
'— '
"— '
^«^
,_^
^«^
^.^
„.^
^, .
+
4-
+
+
+
+
4-
CO
eS^Q ^
+
+
+
+
+
+
+
4-
4-
c2
+
-f
+
+
+
4-
13
""^
■ — '
^~'
^„^
„„^
^_
_^_
_— _
M
--
+
+
+
+
+
4-
4-
a
o
13
e^BQ g
+
+
+
+
+
+
+
4-
4-
4-
.^
— *
_,— _
_-_
_,— ,_
4J
0)
1
9g«a t
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
4-
4-
+
4-
4-
+
4-
10
>
+
-^
0
08
*3
qSbq: 8
+
+
+
+
+
+
+
+
4-
4-
+
0
c4
■tJ
0
<
9g«(I g
+
+
+
+
+
+
+
4-
4-
Sbg i
1 ©
t
0
0
0
0
0
0
bC
a
! 13
1
Sf
SP
.S
å
00
æ
^
>
CO
S
1
1
'•i
!
1
S)
3
.2
1
a>
a
1
pJ*
+
S
^
eåBQ 01
0
0
0
0
0
0
+
+^
+
^^
'-~'
3 C3
+
-«
9S«a 9
0
0
0
0
0
0
+
1-i
+
TJ
i db .Jbd t£
d •
•
.
uJ
n
P
2
0
g
P
A. a. Gødning
forsøget paa
AskovLermar
lOOOOPd. Stald
II
M
t
OQ
*a
'5
U
1
■»i
0)
i
2^
II
il
S4-
T— «
MK
T-H
(N
CO
^
»0
CD
!>•
>
U
«
O
08
o
;2
+
a
o
3
;2
+
a
a
08
9S«a 01
eå^Q ^
9Sb(i g
eS^Q f
ea^Q g
9Sb(i z
^^g T
B
IS
o
3
08
+
a
08
CO.
eS^o: 01
9Sb(i !i
eS-Bd g
^^g T
tX) CD
® S
000
•73 T3 Tj
O O
+
+ + +
+ + +
+ + +
+ + +
+ +
+ +
+ 4-
+ +
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
.+
+
+
+ + +
+ + +
+ + +
+ + +
+ +
+ +
+ +
+ +
+
+
+
+
-1- + +
+ + +
+ + +
+ + +
+ +
+ +
+ +
+ +
+
+
+
+
+ + +
+ + +
+ + +
+ + +
+ +
+ +
+ +
+ +
+
+
+
t±±
t±
bCg
s s wc 08 g, ^«*
"S « a "^ -S a *
o
n3
+
4-
4-
+
4-
4-
4-
4-
+
+
+
4-
4-
+
4-
4-
4-
4-
o
m 0»
ex
+
+
+
+
+
+
+
eSBo: f
0
000
0 0
+
ea^a 8
0
000
0 0
<6
9^«g z
0
0 0 0
0 0
4-
o
I
00
O op
P_
ej e8 eS c8 .
•g*a Æ :
"S'S s ni bc
< <
o W)
y-i (M
0 •
■4S U
M
<J
M
0
os Q_
Æ
X
m
a.
»2
U
'1
-3
.2
'r—i
©
s
fSO
;3
oj
3
tiU
m
02
M
0
P
192
Det var nu af Vigtighed at faa afgjort, hvilken Rolle hvert
især af de 2 i Kalifosfat indeholdte Næringsstoffer spiller for
Udviklingen af Azotobactervegetationen, og for at belyse dette
Spørgsmaal anstilledes en ny Række Forsøg.
Der anvendtes til denne følgende Næringsvædsker.
1. Mannit + kiilsur Kalk.
2. — + — + sekundært Kalkfosfat (1 Gr. pr. L.)
3. — + — +Klorkalium (0,3 Gr. pr. Liter).
4. — + — +sekundærtKalkfosfat+Klorkalium.
Som det vil ses er der her anvendt Fosforsyre i sekundært
Kalkfosfat i Stedet for som ved de øvrige Undersøgelser i
Dikaliumfosfat, der ved denne Undersøgelse, hvor det gælder
om at holde Virkningen af Kali og Fosforsjn-e ude fra hinanden,
ikke kan benyttes. Da Natrium kan antages i hvert Fald til
en vis Grad at kunne erstatte Kali, har jeg ikke villet anvende
Natriumfosfat, og har da valgt sekundært Kalkfosfat, der i
Følge Gerlach og Vogels Undersøgelser og nogle egne orien-
terende Forsøg har vist sig at være en udmærket Fosforsyre-
næring for Azotobacter. Forsøget anstilledes forøvrigt paa
samme Maade som det forrige. Som Podemateriale benyttedes
Jordprøver fra Gødningsforsøget paa Askov Lermark.
Foranstaaende Tabel VII. viser Resultaterne.
Det fremgaar heraf, at der i Næringsvædske Nr. 2, der
foruden Mannit og Kalk kun indeholder Fosforsjo-e, i. alle Til-
fælde fremkommer en meget kraftig Azotobactervegetation,
hvorimod der i Næringsvædske Nr. 3, der foruden Mannit og
Kalk kun indeholder Kali, ikke er det ringeste Udslag for
dette Stof. At Kali udøver en vis fremmende Indflydelse paa
Udviklingen af Azotobacter sjnies dog at fremgaa ved en
Sammenligning mellem de enkelte Jorders Forhold til Vædske
Nr. 2 og 4.
Herefter kan man slutte, at Udslagene for Kalifosfat i
Forsøg d udelukkende eller i hvert Fald ganske overvejende
har været Udslag for Fosforsyre. Det er ogsaa Mangel
paa dette Stof i en for Azotobacter tilgængelig Form, der har
bevirket at Mannitgæringen i Vædske Nr. 1 ved Podning med
Jord fra Chilisalpeterparcelleme samt fra de ugødede Parceller
og Kainitparcelleme fra Askov Lermark enten helt er udebleven
193
eller dog kun er bleven meget svag*). (Smlgn. de enkelte Jorders
Forhold i Vædske Nr. 1 og 2). Ved denne Undersøgelse er
det da lykkedes at skaflfe et Udtryk for den Udpining af
Fosforsyre, der har været Følgen af i en længere Aarrække
helt at undlade at gøde Jorden eller kun at gøde den med
Kainit eller Chilisalpeter. At Chilisalpeter anvendt alene i
særlig Grad har været i Stand til at udpine Jorden er et Re-
sultat, der stemmer godt overens med Iagttagelser fra selve
Forsøget, hvor Chilisalpeterparcelleme nu giver mindre Afgrøder
end f. Eks. de ugødede Pareeller, og fra det praktiske Jordbrug.
Den Omstændighed, at alle andre undersøgte Jorder (selv den
fattige Hedejord Nr. 23 Forsøg d) har kunnet give Anledning
til en kraftig Forgæring af Mannitten, tyder hen paa at Ud-
piningen af Fosforsjrre ved de 3 omtalte Behandlingsmaader er
drevet meget vidt.
Man hox ved denne Undersøgelse kunnet konstatere følgende
3 Grader af Fosforsjnreindhold i Jordprøverne fra Askov Ler-
mark.
1. Ingen eller kim meget svag Forgæring af Mannitten (Jord-
prøverne Nr. 4, 5 og 6).
2. Stærk Forgæring af Mannitten, inen ingen Azotobacter-
vegetation (Jordprøverne Nr. 1, 2 og 3).
3. Svag Azotobactervegetation i Forbindelse med en meget
stærk Forgæring af Mannitten (Jordprøve Nr. 7).
Ligesom jeg ved Undersøgelsen over Azotobactervegeta-
tionens Forhold overfor Kalk søgte at skaffe Oplysninger om,
hvilke Kalkforbindelser denne kan udnytte, har jeg ved nogle
ligeledes kun orienterende Undersøgelser søgt at faa noget at
vide om, i hvilken Form Fosforsyren maa være til Stede for
at kunne indgaa i Azotobactervegetationen. Af denne Under-
*). Ved Undersøgelse af Jorder efter den Plan, der er anvendt ved For-
søg a, har jeg forøvrigt flere Gange kunnet iagttage nøjagtig til-
svarende Udslag for Kalk. Enkelte af de undersøgte Jorder kunde
i den der anvendte Næringsvædske (Mannit + Kalifosfat) ikke frem-
kalde nogen Forgæring af Mannitten. At Grunden hertil udelukkende
var Kalkmangel kunde man let overbevise sig om ved at tilføre
Næringsvædsken en ringe Mængde kulsur Kalk idet der da i alle
Tilfælde indtraadte en kraftig Mannitforgæring.
13
194
søgelse, som jeg haaber senere at kunne faa Lejlighed til at
gøre mere fuldstændig, fremgaar det, at Kalium-, Natrium- og
Ammoniumfosfatet samt tobasisk fosforsur Kalk meget let ud-
nyttes af Azotobactervegetationen, medens Jemiltefosfat (Ferri-
fosfat) og Lerjordsfosfat er meget tungt tilgængelige for denne
og trebasisk fosforsur Kalk overhovedet ikke sjnies at kunne
udnyttes.
Den Azotobactervegetation, der udvikles paa Grundlag af
Podejordens Indhold af Fosforsyre, bliver derved et Udtryk —
ikke for den absolute Fosforsjrremængde, men for Mængden af
(for Azotobacter) tilgængelig Fosforsyre, et Forhold som fore-
kommer mig at være ret vigtigt, idet det vel kan give noget
Haab om ved en Undersøgelse efter det omtalte Princip at
kunne skaffe Oplysninger om de enkelte Jorders Fosforsjnre-
trang. — Imidlertid er det jo et uafgjort Spørgsmaal, om
Azotobactervegetationens Fosforsyretrang og Bemægtigelsesevne
overfor Jordens Indhold af Fosforsyre staar i noget bestemtere
Forhold til de dyrkede Planters jo forøvrigt meget forskellige
Trang til og Bemægtigelsesevne overfor dette Stof. For at
belyse dette Spørgsmaal er det nødvendigt at Metoden, der
naturligvis endnu i høj Grad trænger til at udvikles yderligere,
bringes i Forbindelse med Gødningsforsøg i Marken.
Sluttelig skal jeg lige henpege paa, at hele dette Under-
søgelsesprincip jo i høj Grad minder om det, der ligger til
Grund for Gødningsforsøg efter den indirekte Metode. Og
ligesom ved et Gødningsforsøg saar og høster man og producerer
Afgrøder, hvis Størrelse staar i et bestemt Forhold til Jordens
Indhold af Plantenæring i en for Vegetationen tilgængelig Form.
Anm. De i denne Afhandling omtalte Hygroskopicitetsbestemmelser
og biologiske Jordbundsundersøgelser, som jeg selv har foretaget, er ud-
førte paa Landbohøjskolen paa henholdsvis det agrikulturkemiske og a^ri-
kulturbakteriologiske Laboratorium. For den Beredvillighed, hvonned
Lederne af disse Laboratorier, Professor Dr. K. Rørdam og Professor Dr.
Pr. Weis, har overladt mig Plads og Materiel til disse Undersøgelser, til-
lader jeg mig at udtale min bedste Tak. H, B. C.
Diskussion
i AulednlDg af foranstaaende Foredrag af Assistent Harald Christensen i
det kgl. danske Landhusholdningsselskab den 28. Marts 1905.
Professor 2terdatn; Jeg vil tillade mig at spørge Foredrags-
holderen, om der ikke er gjort direkte Forsøg med, bvormeget
Fosforsyre Jorden indeholdt. Vi faar oplyst, at den er gødet
med saa og saa meget gennem Tiderne, men deraf følger jo
ikke, at Fosforsyren endnu er i Jorden. Vi faar Oplysning
om, at paa de Parceller, hvor der ikke kan formodes at være
Fosforsyre, virker det tilsatte Fosfat godt paa Bakteriekulturen.
Jeg synes, det vilde have været rart at faa direkte Oplysning
om, hvormeget Fosforsyre der virkelig var, og i hvilken Form
det var der. Det er Foredragsholderen bekendt, at det er en
Bestemmelse, som kan udføres overmaade skarpt, navnlig i
Sammenligning med Kvælstofbestemmelsen. Jeg tillader mig
altsaa at forespørge, om der er gjort eller paatænkes Forsøg i
den Eetning. Bakterieforsøg alene kan være til en vis Grad
oplysende, men de giver ikke saa meget, som hvis man lige-
frem kan paavise, at der er meget Fosforsyre tilgængelig for
Planterne paa de Steder, hvor Kulturerne er lykkedes.
Assistent Harald Christensen: Nej, der er ikke foretaget
nogen Fosforsyrebestemmelse, alene af den Grund, at jeg ikke
har kunnet overkomme det. Naturligvis vilde det have haft
megen Interesse, om man havde foretaget en saadan Fosfor-
syrebestemmelse for de forskellige Jorder; men da der her er
Tale om en Undersøgelse af ikke mindre end ca. 40 forskellige
Jorder, vilde det have været et meget betydeligt Arbejde.
Derimod har jeg tænkt mig, hvis der kunde gives Lejlighed
til, at dette Arbejde kan fortsættes, da at supplere det med en
13*
196
indgaaende Undersøgelse ogsaa af Jordens kemiske Sammen-
sætning, altsaa her særlig Jordens Fosforsyreindhold, og ligesaa,
for Kalkforsøgenes Vedkommende, en Undersøgelse af Jordens
Indhold af basisk Kalk, som jo kan bestemmes ad analytisk Vej.
Forpagter Thomsen: Jeg vilde gerne spørge, om de Me-
toder, den ærede Foredragsholder har udviklet for os, ikke
ogsaa kunde tænkes i Fremtiden at kunne komme til at danne
Grundlaget for Jordundersøgelser, saa at man ad rent kemisk
Vej kunde komme til at bestemme Jordens Frugtbarhed. Ved
de praktiske Metoder, vi nu bruger ved Boniteringen, er der
meget Slumperi med i Spillet. Jeg tænkte mig, at man ved
en videre Udvikling af disse Metoder kunde naa til at be-
stemme Jordens Frugtbarhedstilstand, saa at man derigennem
kunde naa til en Slags Bonitering, der havde en saadan Sikker-
hed, som en kemisk Bestemmelse kan give, og saa at de prak-
tiske Metoder, man nu bruger, kunde træde i Skygge for det,
man kan udrette i det kemiske Laboratorium.
Assistent Harald Christensen: Hr. Thomsen pegede her paa
Agrikulturkemiens største Maal, at finde en Metode til Be-
stemmelse af Jordens Gødningstrang. Jeg tør ikke udtale
mig om, hvilken Betydning dette nye Princip kan faa; men
jeg har dog noget Haab om, at det kan give noget Bidrag til
at belyse de forskellige Jorders forskellige Næringsstofindhold.
Om den praktiske Betydning af det kan man naturligvis først
dømme, naar disse Undersøgelser kommer i nøje Forbindelse
med de Forsøg, der anstilles i Marken; og naturligvis vil det
for at faa klaret hele dette Spørgsmaal være af stor Betydning,
om der kunde anstilles en Række Karforsøg under Forhold
saa ensartede, som man kunde faa dem frem. Jeg tror imidler-
tid, at skal dette Spørgsmaal løses, saa bliver det ikke muligt
alene ad kemisk Vej; jeg tror, at den kemiske og biologiske
og praktiske Forsøgsvirksomhed her maa gaa Haand i Haand.
Overførster, Kammerherre Muller: Maa jeg tillade mig at
udtale en Tak til Foredragsholderen, fordi han har draget
Skovjorder ind i sine Undersøgelser; Skovjordens Biologi er
et Omraade, som vi Forstmænd i lang Tid har følt var et
overordentligt nødvendigt Emne for vore Undersøgelser; men
hvad der er gjort paa dette Omraade, er endnu kun den aller-
beskedneste Begyndelse. Til denne almindelige Bemærkning
vil jeg gerne knytte en Forespørgsel til den ærede Foredrags-
197
holder. Jeg ser her, at blandt de Skovjordsprøver, der er
udtaget, er ogsaa Skovjord fra Eungsted. Det er vist Jord-
pruver, jeg selv har udtaget, saa jeg kender Stedet ganske
overordentlig godt, og det er den allerfortrinligste Bøgemuld
med den ypperste Vækst for Bøg, som vi overhovedet har, i
hvert Fald i Nordsjælland. Dér er det mig meget forbavsende,
at der maa tilføres Kalifosfat, for at der overhovedet kan
komme noget Azotobacterliv i Jorden. Efter et dog ikke alene
rent praktisk Skøn — thi der er foretaget en hel Del kemiske
Analyser af ganske tilsvarende Muldformer — ■ maa der være
maaske ikke synderlig meget Kalk men i hvert Fald Kali og
Fosforsyre i Jordbimden, netop i de øverste Lag. Der tilføres
hvert Efteraar Skoven naturlig Gødning i de store Løvlag;
og naar de omsættes, antager vi Forstmænd — og vore Planter
viser, at det maa være saa — at der er ikke ringe Mængder
Kali og Fosforsyre netop i de øverste Lag, som disse Jord-
prøver skriver sig fra. Det vilde derfor være af ganske over-
ordentlig Interesse for Forstmændene, om disse i saa høj Grad
vigtige og i saa høj Grad fængslende Undersøgelser kunde
fortsættes saaledes, som Professor Rørdam ogsaa sagde, at der
til dem kunde knyttes en Undersøgelse af den Mængde Fosfor-
syre og Kali, der er i Jorden; ellers bliver de i hvert Fald
for det praktiske Liv ikke ret forstaaelige.
Assistent Harald Christensen: Denne Skovmuld fra Rung-
sted^ er kun god Sandmuld, skønt den altsaa som Skovjord
betragtet er god. Den har ikke kunnet fremkalde nogen
Azotobactervegetation; derimod bemærkede jeg, at den gav en
særlig kraftig Mannitforgæring; det tyder i hvert Fald paa, at
der er nogen Fosforsyre til Stede. Men som jeg før sagde:
Azotobacter reagerer ikke overfor Jordens absolute Indhold af
Fosforsyre, men for den Tilstandsform, hvori den forekommer.
Da denne Jord er saa kalkfattig som den er, er det muligt, at
Fosforsyren ikke er til Stede som Kalkfosfat; det kunde være,
at den var gaaet over til Lerjordsfosfat eller andre tungt til-
gængelige Fosfater. Saa bliver det et Spørgsmaal, som ogsaa
er af Interesse, hvis trebasisk fosforsur Kalk- eller Lerjords-
fosfat eUer andre tungt opløselige Fosfater forekommer i disse
Jorder, da at faa at vide, hvilken Værdi disse Fosfater har.
Trebasisk fosforsur Kalk er jo den Fosfatform, som forekommer
i Eaafosfater, som f. Eks. Algierfosfat; og det er en Kends-
198
gerning, at det ikke virker særlig godt. Jeg skal iøvrigt gerne
undersøge en frisk Prøve af denne Skovmuld; jeg har kun
hafb en enkelt Prøve, og det kunde jo tænkes, at den tilfældigvis
ikke indeholdt særlig meget Kali eller Fosforsyre.
Maa jeg endnu blot tilføje, at jeg ligesom Kammerherre
Muller vilde finde det meget vigtigt og ønskeligt, at der sam-
tidig blev foretaget kemiske Undersøgelser af Jorden; under
det ret omfattende Arbejde, jeg har foretaget, har jeg med den
Tid, jeg har haft til Baadighed, ikke kunnet overkomme det.
Kammerherre Sehested: Jeg skal nu slutte Mødet med en
Tak til Foredragsholderen for det interessante Foredrag. De
Tanker, som her er fremstillede, vil det efter Udtalelser fra Folk,
der forstaar sig paa disse smaa Organismer, være af stor Interesse
at faa yderligere udviklet i Fremtiden. Vi vil haabe, at der
maa blive givet Assistent Christensen al fornøden Lejlighed og
Støtte til at kunne føre disse Undersøgelser saa vidt frem, at
de ikke alene i videnskabelig Henseende kan faa Betydning,
men at ogsaa det praktiske Landbrug kan faa Udbytte deraf.
Jeg takker altsaa for Foredraget.
Hermed skal jeg saa slutte Mødet, idet jeg skal meddele,
at det er det sidste Møde i denne Vinter. Saa siger jeg Tak
til de trofaste Medlemmer af Selskabet, som har givet Møde^
og ønsker Dem velkommen til næste Aar, naar vi begynder
igen efter Jul.
14. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed
i Plantekultur.
Sjette Aars Dyrkningsforsøg med Rodfrugtstammer.
Formaalet for Forsøgene med indenlandske Rodfrugtstammer
er der gjort Rede for i T. f. L. P. Bind VTII Side 137, hvortil
henvises. Forsøget i 1906 har omfattet Stammer af Barres
ogKaalroer samt af Gulerødder og er udført paa Stationerne
Askov, Lyngby, Tylstrup, Tystofte og Vester Has-
sing. Ligesom i de fem foregaaende Forsøgsaar er Resultaterne
opgjorte og Beretningen udarbejdet af Ordføreren for Rod-
frugtforsøgene, Forsøgsbestyrer L. Helweg.
Bestyrerne af Statens Fors«|Svirksonihed i Plantekultur.
De Stammer, der er anmeldt til Forsøget i 1905, fordeler
sig med Hensyn til deres Hjemsted saaledes:
Barres:
Københavns Amt 1 Stammer
Maribo Amt 6 Stammer
Frederiksborg „ 1
n
Odense „6 „
Præstø „ 5
V
Ribe „ 1
Sorø „ 10
ri
Aarhus „ 2 „
Bomholm „ 1
V
Thisted „ 1
14
Kaalroer
:
Københavns Amt
1 Stammer
Præstø „
1
V
Odense „
1
n
Svendborg „
2
n
200
Ribe Amt 2 Stammer
Aarhus rj 5 „
Viborg „ 2 „
Ringkøbing „ 1
Gulerødder:
Københavns Amt 2 Stammer Ribe Amt 1 Stammer
Sorø „ 1 „ Ringkøbing „1 „
Til Sammenligning med Frøavlernes Stammer var der af
Barres udsaaet tre indenlandske og to udenlandske Handels-
prøver, af Kaalroer og af Champion Gulerod tre indenlandske
og tre udenlandske Handelsprøver. Ligesom i foregaaende Aar
var dette Frø indkøbt underhaanden hos nogle af de største
Frøfirmaer saavel i Udlandet som Indlandet.
Tabel A giver Oplysning om Sommerens Nedbør og Varme-
^ grad paa de fire Forsøgsstationer. En Sammenligning med den
tilsvarende Tabel i Beretningen for Stammeforsøgene i 1904
viser, at Middelvarmegraden er en Ubetydelighed højere i
1906, men det skyldes udelukkende de tre første Maaneder.
Blandt de tre sidste Maaneder har navnlig Oktober været
ualmindelig kold. Medens Oktobers Middelvarmegrad for de
fire Stationer i 1903 var &1<>, i 1902 79 «, er den i 1905 kun
4*9^. Hvad den samlede Nedbør angaar, da er denne omtrent
det dobbelte af, hvad den var i 1904. Hertil kommer, at Ned-
børen til Forskel fra ifjor var omtrent ligeligt fordelt paa de
fem af Maanedeme, kun i Maj faldt der forholdsvis lidt Regn.
Alt i alt maa Vejrliget siges at have været særdeles gunstig
for Roernes Udvikling i afvigte Sommer.
I Tabel B. er anført samlet Nedbør og Middelvarmegrad
i de seks Sommermaaneder for Aarene 1900 til 1906 paa de
fire faste Stationer. Som det vil ses, staar Tystofte hvert Aar
med den højeste Middelvarme, derefter kommer Lyngby og
Askov, og Vester Hassing har den laveste Varmegrad. Ned-
børen er mere varierende, men gennemsnitlig har Askov størst
og Tystofte mindst Nedbør.
August og September er Roernes bedste Voksetid, og i
Tabel C er derfor givet en Oversigt over Nedbør og Varme-
grad i de nævnte Maaneder for Aarene 1900 til 1906. Nedbøren
201
03
•—1
3uT8s«H "A
T—
00
s
CC
00
7"
rH
rH
s: 1
'^ II
9^0(^8Xi
(o
OC
§
•>•
SP
»o
CO
1
y-i
^H
r-i
tH
rH
iCqgoXT;
g
§
<?1
00
iH
r-i
T^
rH
rH
1
rH
I>
•^
9i
p
c^
AO^ey
^
S
tH
ib
dq
tH
-^
00
r*
O
CO
»H
rH
S
Sai88«H 'A
»fl
o
rH
T-H
00
tH
00
*S
2
a
s
o^jcne^
g
CO
T-H
rH
iH
CO
§
TS
a
>
08
^
©;
X
r-
CO
<M
-H
*H
S?
Xq3iiiCr[
»c
é
cq
tH
00
»-^
do
CC
CQ
oo
tH
00
00
lO
p>
AO^ey
ia
tH
rH
tH
00
rH
do
a
0
Sniss^H 'A
"9
CD
1-H
rH
<?
1-H
^
§
c*
o^Jo^si^L
T-H
CO
¥=
S^
i
CO
rH
00
do
CD
1
iCqSuiCT;
05
C3C
I>
00
tH
1
1
la
os
r-
æ
9i
fp
7*
Ao^sy
CO
s
(M
^
00
tH
rH
95
I>
"*
CO
?^
<P
Smssun 'j^
S
^
S
S
S
s
^
tH
1
3
Tt
90
se
"*
lO
■^
iH
eq^jo^si^L
^ S
S
S
s
?2
1«
^
.
OC
<©
?5
> 00
CO
-*
rH
S
XqSu^T;
c
s
^
go
g
§8
1
J
D
;3
■1-^
5
I>
p
LC
CO
CO
(N
«P
AO^ey
I>
s
■ g
8
tH
s
æ
1
•
^1
r\
3
Q 0)
S)
^1
m
SI
*S
r 1
'i
; IS
s
'> 1
1
'h "^
1^
1 H,
H-
> <
CO
O
14*
202
Tabel B.
De seks Sommermaaneder
Samlet Nedbør i Millimeter
Middelvarmegrad i Celsius
Forøgsaar
>
GQ
te
S
W5
.S
w
OD
<
1
s
.S
w
>
1900
1901
1902
1903
1904
1905
374-7
230-5
473-6
646-9
220-2
468-6
368-0
312-3
829-5
413-4
220-0
453-1
413-3
251-1
303-8
392-7
219-2
371-1
3761
240-5
362-4
516-8
229-2
356-9
12-6
18-7
11-2
12-4
12-8
12-9
13-4
14-4
11-3
12-8
13-1
13-2
13-7
14-5
11-9
13-2
13-2
13-6
12-5
13-6
10-9
12-2
11-9
12-1
Middeltal
402-4
349-4
325-2
347-0
12-6
13-0
13-4
12-2
Tabel C.
August og September
Samlet Nedbør i Millimeter
Middelvarmegrad i Celsius
Eorsøgsaar
1
<
1
i
1
.9
W
OD
<
1
å
a
1900
1901
1902
1903
1904
1905
.Tirr: fc
139-2
43-8
185-3
194-0
97-6
208-2
112-4
921
102-7
1631
44-6
241-4
112-0
67-5
1310
139-2
58-4
149-9
124-9
94-2
139-9
182-5
93-0
2000
18-9
14-7
11-7
12.9
141
13-7
14-9
15-3
11-8
13-1
14-4
14-1
150
15-5
12-4
13-5
14-5
14-5
13-9
143
11-4
12-8
12-9
12-9
i August — September er paa alle fire Stationer betydelig større
i 1905 end i noget foregaaende Aar, og samtidig er Varme-
graden omtrent lige saa høj som i 1904 med den meget ringe
Nedbør.
203
Tabel D.
Middeltal for Centner Tørstof pr. Td. Ld.
Forsøgsaar
Barres
Askov, Lyngby,
Tystofte
Kaalroer
Lyngby,
Tystofte
Gulerødder
(Champion)
Askov,
Vester Hassing
1894-1899
77-6
_
43-3
1900
88-4
72-7
75-9
1901
72-1
57-5
67-9
1904
66-2
63-4
57-8
1905
91-3
72-4
67-5
Tabel D giver et Overblik over Tørstofadbyttet pr. Td. Ld.
i de Aar, hvor der har været anstillet Forsøg med Barres,
Kaalroer og Gulerødder. Tallene bekræfter, at Vejrliget i 1906
har været ualmindelig gunstig for Roernes Udvikling. For
Eunkelroer er Tørstofudbyttet større end i noget foregaaende
Aar. Trods temmelig stærkt Angreb af Kaalfluelarver og
Kaalmøl paa Kaalroer er Afgrøden paa Størrelse med Udbyttet
i 1900 og betydelig over Udbyttet i 1901 og 1904. Kun for
Gulerødder er der ikke synderlig Forskel paa 1906 og de
andre Forsøgsaar.
Hvad Centner Roer pr. Td. Ld. angaar, da vil man af
Tabel E se, at Runkelroen^e i 1906 har givet meget stort
Masseudbytte, for Gulerødder og Kaalroers Vedkommende er
dette Forhold mindre fremtrædende. Paa Tystofte er Udbyttet
af Runkelroer som sædvanlig mindre end for de andre Sta-
tioner; men Forskellen er dog ikke nær saa stor, som den
var i 1894 til 1901, antagelig delvis fordi der er gødet noget
stærkere de senere Aar.
Tørstofprocenten i 1905 er for Runkelroer og Kaalroer
saa lav, som den ikke har været i noget foregaaende Aar.
Eunkelroeme paa Lyngby har omtrent 6pCt. miidre Tørstof
end i 1904, og paa Tystofte er Forskellen over 3pCt. Som
sædvanlig har Tystoftes Runkelroer lavere Tørstofprocent end
Runkelroerne paa de to andre Stationer, men Forskellen er
ikke saa stor i Aar som i 1894 til 1901.
204
Tabel E.
Middeltal for Centner Roer pr. Td. Ld.
BaiTes
Eaalroer
Gulerødder
(Champion)
Forsegsaar
1
•a
å
1
'2'
1
S
g-
1
<
1
OQ
1894-1899
573
606
508
_
_
__
_
303*)
531*)
439*)
1900
731
675
651
—
676
463
—
556
—
—
1901
509
580
481
— .
487
395
—
466
596
565
1904
484
339
462
347
433
522
—
502
—
486
1905
731
779
708
888
726
471
783
474
591
653
Tabel F. Middeltal for pOt. Tørstof i Roen.
1894-1899
13-9
14-3
13-2
.
12-8
iro
10-9
1900
13-1
13-7
11-8
—
12-8
12-7
—
12-6
—
—
1901
14-8
13-7
12-8
—
13-3
12-7
—
13-5
120
129
1904
141
17-5
15-4
13-7
141
12*6
—
11-3
—
121
1905
12-3
12-6
12-2
13-4
12-0
121
11-0
12-0
11-2
120
Endelig fortjener at fremhæves, at Toppen som sædvanlig
er størst paa Askov, men i Åar er Toppens Vægt endog hen-
imod tre Gange saa stor som paa Tystofte, hvor Toppen er
mindst. Paa Askov vejede Toppen omtrent halvt saa meget
som Roen, paa Tystofte var Toppens Vægt kun Vs af Roens
Vægt.
Ligesom i de foregaaende Aar er der ved Hr. Direktør
Dorph-Petersens Velvilje udført Spiringsbestemmelser i samtlige
Frøprøver inden Udsæden.
I. Barres.
Dyrkningsforsøgene blev ligesom sidste Aar anstillet paa
Askov Lermark, Lyngby og Tystofte..
*) Kun Middeltal for 1898 og 1899.
205
Askov Lermark: Let lermuldet Jord. Forfrugten Bug, gedet med
21000 Pd. Staldgødning og 100 Pd. Chilisalpeter pr.Td.Ld. Efter at jffelrden
var pløjet 5" dybt først i August, blev der sidst i August saaet Gul Sennep,
hvortil blev gedet med 10000 Pd. Ajle pr. Td. Ld. Senneppen nedpløjet
c. 8'' sidst i November. 7. April udstrøet 200 Pd. Superfosfat. Sidst i
April harvet med Letharve og slæbt, først i Mig harvet med Letharve,
gødet med Staldgødning og Ajle, pløjet 6^' dybt, midt i Maj harvet og
slæbt. Gødet med 35000 Pd. Staldgødning, 200 Pd. 18 7o holdig Superfosfat
og 24000 Pd. Ajle pr. Td. Ld. med et samlet Indhold af 268 Pd. Kvælstof,
97 Pd. Fosforsyre, 251 Pd. Kali. Umiddelbart før Saaningen 26. Maj
harvet med Sæddækker og Letharve og slæbt med Fjæl. Den sildige
Saaning skyldes dels ugunstige Vejrforhold i April og langt ind i Maj,
hvorved hele Saatiden blev sen, og dels at særlige Forhold vanskelig-
gjorde Tilvejebringelsen af tilsti-ækkelig Staldgødning tidlig paa Foraaret.
Ved Saaningen var JoHen løs og bekvem; passende fugtig. 20 Tom.
mellem Rækkerne, 10 Tom. mellem Planterne i Rækken. Parcellernes
Størrelse 35 D Alen, to Rækker k 21 Vg Alen. Fællesparcellemes Antal 6.
Roerue spirede hurtig. Udtyndingen fandt Sted 20. Juni, Roerne angrebes
en Del af Rodbrand, men paa Grund af det gunstige Vejr i Juli og den
rigelige Gødning kom Roerne hurtig i god Vækst igen, og ved Optagningen
var der ingen Spring eller andet Spor af Rodbrandangrebet at op-
dage. Roerne groede lige til Frosten standsede Væksten og gav en smuk
Afgrøde.
Lyngby: Let lermuldet. Forfrugten Ærter uden Gødning. Skrælle-
pløjet, letharvet og ringtromlet i Septbr. I Oktbr. pløjet 8*^ dybt. I
Februar 20 Læs Staldgødning å 2000 Pd. samt i April 100 Pd. Chilisalpeter,
200 Pd. 18% holdigt Superfosfat og 100 Pd. Kaligødning pr. Td. Ld., som
nedpløjedes 6" dybt 11. April, hvorefter Jorden blev letharvet og slæbt.
Samlet Indhold i Gødningen: 213 Pd. Kvælstof, 147 Pd. Fosforsyre og
173 Pd. Kali pr. Td. Ld. 1. Maj blev Jorden hai-vet et Træk med Sæd-
dækker, letharvet og slæbt. 2. Maj blev Frøet saaet, 20 Tom. mellem
Bækkeme. Parcellernes Størrelse 23*6 Q Alen, 2 Rækker k 14 Alen, 8 Fælles-
parceller. Jorden var ved Saaningen fin og bekvem, og da der uiniddelbart
efter faldt en lille mild Regn, foregik Spiringen under særdeles gunstige
Forhold. Væksten var i Begyndelsen god, mod Slutningen af Maj hemmedes
den noget af Tørken, men med det særdeles gunstige Vejr i Juni var
dette hurtig afbødet. Ved Optagningen var Udviklingen særdeles god.
Tystofte. Let lermuldet Jord. Forfrugten Rug, gødet med Kunst-
gødning. Midt i September blev Stubjorden pløjet dybt og 6. November
gødet med 20 Læs Staldgødning k 2000 Pd. pr. Td. Ld., der nedpløjedes 6"
dybt. 10. April udstrøet 200 Pd. Chilisalpeter og 300 Pd. 18% holdig
Superfosfat pr. Td. Ld. I Gødningen er givet et samlet Tilskud af 225 Pd.
Kvælstof, 205 Pd. Fosforsyre og 138 Pd. Kali pr. Td. Ld. 15. April fældet
Jorden med Ukrudsharve, 27. til 29. April to Træk af Fjedertandsharven,
et Ti-æk af Dansk Harve og ringtromlet. 11. Maj to Træk af Fjedertands-
harve og ringtromlet. Saaning 12.— 13. Maj, 21 Tom. mellem Rækkerne,
12 Tom. mellem Planterne i Rækken. 8 Fællesparceller år 28 D Alen
(2 Rækkor k 16 Alen). Spiringen ensartet, Væksten foregik hurtig og
206
uafbrudt med Undtagelse af den sidste Tid før Optagningen, hvor den
idelige Nedbør og det kølige Vejr standsede Væksten noget.
I Tabel I er Stammerne som sædvanlig ordnet efter Tørstof-
udbytte pr. Td. Ld. Tallene for de enkelte Stationer findes i
Hovedtabel 1 (efter Teksten). Ved Karakterbedømmelsen har
der hidtil kun været brugt Karakterer fra 1 til 3, i dette Aars
Forsøg og herefter bruges ogsaa ved Kaalroe- og Gulerods-
forsøgene Karaktererne 1 til 6, Som det vil ses, er Karaktererne
for Ensartethed gennemgaaende bedre for 1. Hasses Stammer
end for 3. Klasses Stammer.
Hvad Klassedelingen fra de enkelte Stationer angaar, vO
man lægge Mærke til, at der er ret god Overensstemmelse mellem
Stationerne, navnlig er alle de nederste Stammer kommen i
3. Klasse paa alle tre Stationer. Der er i Aar ligesom en
enkelt Gang tidligere indtruffen det Tilfælde, at den Stamme^
der staar øverst i 2. Klasse, udviser et Middeltal for Tørstof-
udbytte pr. Td. Ld., der er lidt over de Stammer, der
staar nederst i 1. Klasse. Stammen Nr. 19 har paa Lyngby
givet et særlig stort Udbytte, medens den paa de to andre
Stationer kun har vist sig som en god 2. Hasses Stamme, og
derved er Middeltallet blevet lidt for højt. Som det i tidligere
Beretninger gentagne Gange har været fremdraget, er det selv-
følgelig umuligt gennem Forsøg at arbejde med saa minutiøs
Nøjagtighed, at ikke Tørstofudbyttet i enkelte Tilfælde kan
blive c. en halv Centner for højt eller for lavt for en
Stamme. Sandsynligvis er Tørstoftallet for Nr. 19 blevet lidt
for højt. .
Der blev i Beretningen om Stammeforsøgene i 1904 givet
en Tabel, som viste Forholdet mellem Klassedeling efter Centner
Roer og Centner Tørstof pr. Td. Ld. Som det vil erindres,
viste der sig ret god Overensstemmelse mellem Klassedelingen
paa de nævnte to Grundlag. Naar det af Tabel II fremgaar,
at der i Aar er mindre god Overensstemmelse, skal der mindes
om, at Roerne ifjor gav et meget lille Udbytte i Centner Roer,
i Aar derimod er Udbyttet stort. Det er indlysende, at jo større
Masseudbyttet er, desto mere Indflydelse faar det paa Tallet for
Centner Tørstof, om Tørstofprocenten er høj eller lav. Naar
der saaledes er to 3. Klasses Stammer, som er i 1. Klasse,
hvad Centner Roer angaar, er det simpelt hen, fordi Tørstof-
procenten er abnormt lav, kun c. 11 pCt. I sidste Beretning
207
Tabel I.
Barres 1905.
Stammens Navn
1
6
a
å
•S
1
1
Toppen
pCt.
0?
>
si
J
Mg
Klassedeling
efter Tørstof-
1
1
1
<D
1
2
OD
1
udbyttet
ao
a
9
>
1
1
I. Klasses Stammer.
Næsby hoved St, Aarg.l90B
Sludstrup in., „ „
Finnerup St., „ „
Næsbyhoved St., „ 1904
AnnebjerggaardSt., „ 1905
Perritslev St., „ „
Sludstrup II., n n
Skovly St. ^ 1904
748|13-1
11-9
3 817
•6 792
■61820
773
820
■^775
714
12-2
11-8
12-3
11-6
12-2
13-2
264
191
212
285
249
197
228
258
34
28
27
35
32
24
29
7-7
3-0
3-2
5-7
4-9
6-3
4-7
5-2
0-1
01
0-1
0-4
01
0-0
01
01
1-0
1-3
0-9
0-9
1-0
1-6
11
0-9
3-7
3-8
2-8
1-8
3-9
7-2
31
3-3
2-7
2-2
2*6
21
2-5
2-0
2-3
31
2. Klasses Stammer.
950
94-3
94-2'
b4'0|
93-8
193-4
:93-4
93-3
'92-9
^2-8
^2-7
^2-4
|91-9
91-9
91-4
91-4
91-3
|91-2
911
90-9
908
90-3
301
S9-8831
•4
898
759
775
783
783
777
722
736
719
766
723
738
778
697
708
707
774
715
783
702
785
700
738
740
679
1705
,88-6|662
12-5
12-2
12-0
12-0
121
12-9
12-7
13'0
121
12-8
12-5
11-9
18-2
13-0
12-9
11-8
12-8
12-4
130
11-6
13-0
12-2;
12-2
10-8
13-2
12-7
13-4
271
255
212
237
241
267
252
273
234
273
234
259
260
253
238
248
256
234
268
253
267
228
241
164
275
177
268
33
33
27
30
31
37
84
38
31
88
32
33
37
36
83
32
36
81
38
32
38
31
33
20
40
25
41
6-2
3-4
5-0
41
41
6-8
6-6
4-4
2-4
55
4*8
6-4
7-4
7-9
58
41
6-5
4-6
6-5
4-7
5-7
3-8
4-9
2-3
10-4
5-8
10-6
01
01
01
01
01
0-0
0-0
0-0
01
01
01
01
01
0-2
01
0-3
0-1
0-2
0-2
01
00
0-0
0-0
01
0-8
1-5
01
1-9
1-6
0-6
2-4
1-6
3-5
0-7
3-2
1-0
1-6
1-2
1-5
2^
2-6
2-8
0-9
1-6
1-3
2-3
r9
1-0
1-0
1-9
0-6
1-0
7-0
1-0
1-9
3*6
1-6
3-9
2-7
2-7
3.2
2-5
1-8
2-9
20
31
0-9
3-5
4-3
2-9
4-4
8-0
41
2-6
3-6
3-6
5-9
4-5
4-9
7-5
21
2-9
2
1
1-8
1
2
1-9
2
2
2-5
2
2
2-4
1
2
8-6
2
1
3-0
2
2
3-0
2
2
2-5
1
2
2-9
2
2
2-9
2
1
2-7
1
2-
2-5
2
2
35
2
1
8-2
2
2
2-6
2
2
3-3
2
2
2-4
2
2
3-6
2
2
2*6
2
2
3-8
2
2
21
2
2
2-6
B
2
2-3
2
2
3-7
2
3
4-0
2
3
3-4
3
2
208
Tabel I (fortsat).
Stammens Navn
Eh
O.
1
Eh
O
u
6
•s
i
s
Toppen
pCt.
1
lå
Klassedeling
efter Tørstof-
i
S
i
P-
1
C
(V
(§
Cm
O
pH
S
2
2
i
00
li
w
udbyttet
>
o
<
to
G
3. Klasses Stammer.
30
25
34
42
39
4
41
44
87-9
719
12-2
209
29
51
0-4
2-5
6-2
2.4
3
3
87-d
793
11-0
188
24
3-7
00
0-6
6-2
1-9
3
2
87-6
675
130
293
44
7-5
01
1-2
3-5
3:4
d
2
86-8
796
10-9
191
24
13-5
0-3
14-6
0-4
2-5
d
3
86-2
689
12-5
233
34
7-4
01
1-0
1-5
3-2
3
3
84-9
589
144
236
40
30-0
10-5
11-9
6-6
50
3
3
78-3
665
11-8
108
16
2-7
0-5
4-1
1-4
3-3
8
3
76-q
664
ll-5|
107
16
1-9
0-6
3-2
2-7
3-4
3
3
Tabel II.
1. Klasses
3. Klasses
Stammer
2
. Klasses Stammer
Stammer
i
g
deling
r. Roer
d. L.
s
år6
deling
r. Roer
d. L.
S
S
deling
r. Roer
d. L.
S
a
(§ra
deling
r. Roer
d. L.
s
^^
æSH
§
SSH
C
S6H
.H
$5^
2
3S.
Kla
efter
pr.
3
OS.
Kla
efter
pr.
3
6S,
Kla
efter
pr.
i
^
SÅ
Kla
efter
pr.
.40
820
27
831
13
733
2
42
796
1
7-
820
31
785
29
723
2
25
793
1
5
817
8
783
10
722
2
30
719
2
9
792
12
783
38
719
2
39
689
3
14
775
2
778
17
715
2
34
675
3
24
773
15
777
11
703
3
41
665
3
1
748
2
3
775
21
707
3
44
664
3
32
714
2
33
774
43
705
3
4
589
3
26
766
2
28
702
3
19
759
2
16
700
3
i
23
740
2
22
697
3
18
738
2
36
679
3
20
738
2
37
662
3
35
736
2
209
blev det fremhævet, at Tørstofprocenten var et ubrugeligt
Grundlag for Klasseinddelingen, og som Tabel II viser, er
Centner Roer ligesaa ubrugelig ved Klassedelingen, naar Roerne
giver et stort Masseudbytte.
1 1906 er 8 Barresstammer kommen i 1. Klasse, 27 i 2. Klasse
og 8 i 3. Klasse. De Stammer, der er kommen i I. Klasse, er
følgende :
1) Næsbyhoved-Stammen af Aargang 1906.
Ej e r : Gaardejer Lars Christian Nielsen, Næsbyhoved Broby,
Odense.
Afstamning: Købt Handelsfrø i 1899 i de sjællandske
Sogneforeningers Frøhandel, København, men da den daværende
Indehaver af dette Frøfirma er afgaaet ved Døden, kan der ikke
skaffes nærmere Rede paa Afstamningen.
Avlsmaade: Der drives ikke særlig Stamfrøavl, men
Handelsfrøet avles paa 2V2 Punds store, smukke ensartede og
velformede Roer. I 1902 blev paa 2200 D Alen avlet 450 Pd.
Frø, i 1903 paa 4800 D Alen 1300 Pd. og i 1904 blev paa Grund
af stærkt Bladlusangreb paa 6700 □ Alen kun avlet 270 Pd.
Da Avlen paa 6700 □ Alen i et normalt Aar uden Bladlus vilde
have været over 1000 Pd., er Stammen alligevel medtaget i
Forsøget til Trods for, at Frøpartiet var for lille.
Beskrivelse: Stammen giver stort Tør stof udbytte, men
dette skyldes den forholdsvis høje Tørstofprocent og ikke
Masseudbyttet, der er under middel. Stammen staar i
denne Henseende betydelig tilbage for de fleste andre 1. Klasses
Stammer. Stor, kraftig, men noget uensartet Top. Hovedet
eraffintPræg. Roerne er for grenede og sidder derfor
mere fast i Jorden, end Tilfældet er hos de fleste andre
1. Klasses Stammer. Stammen giver enkelte Stokløbere.
Hvad Typen angaar, da giver Stammen flest Roer af halv-
lang Kegleform, nogle fyldige mod Rodspidsen,
temmelig faa af Kugleform og enkelte af lang, tynd
Kegleform. Af Roer med lys, straagul Farve findes nogle
faa Procent. I Henseende til Ensartethed er Næsbyhoved-
Stammen temmelig ringe.
2) Sludstrup III af Aargang 1906.
Ejer: Musiker P. Jørgensen, Rosted, Slagelse.
Afstamning: Stammen er i 1893 købt som Handelsfrø
210
hos Lærer Michelsen, Sludstrup, og er altsaa kun en særlig
Form af Sludstmp-Stammen. Som Følge af, at den nedenfor
beskrevne Forbedring at den gamle Sludstrup-Stamme af Aar-
gang 1901 har Navnet „Sludstrup II", bliver denne „Sludstrup IH".
Da den gamle Sludstrup har Oprindelse tilfælles med Slags-
lunde-, Dalmose- og Ferritslev-Stammeme, bliver altsaa ogsaa
denne Søsterstamme til disse.
Avlsmaade: Der drives særskilt Stamfrøavl, Handelsfrøet
avles paa 3 Punds Roer, Stamfrøet paa 4 Punds Roer. 11902
er paa 41/2 Td. Ld. avlet 993 Pd. Frø, i 1903 paa 5 Skpr. Ld.
1600 Pd., og i 1904 er der paa Grund af Bladlusangreb paa
11900 n Alen kun høstet 850 Pd.
Beskrivelse: Stammen ligner i hele sin Karakter meget
Sludstrupstammen og fornægter saaledes ikke sin Herkomst.
Paa enkelte Omraader er den dog undergaaet forskellige mindre
Ændringer i de ti Aar, den har været i sin nuværende Ejers
Besiddelse. Den giver meget stort Masseudbytte, men
har lidt lavere Tørstofprocent end den gamle Sludstrup-
stamme. Toppen er noget mindre end hos denne og ret ens-
artet. Hovedet er af noget groft Præg. Stammen udmærker
sig særlig ved at give faa grenede Roer, og Roerne
er betydelig lettere at tage op, end Tilfældet er hos nogen
af de andre 1. Klasses Stammer. Stammen giver kun ganske
enkelte Stokløbere og nogle faa Procent Roer af straagul Farve.
Roerne er gennemgaaende fyldige mod Rodspidsen,
og i denne Henseende staar den fuldt paa Højde med „Slud-
strup II**; der forekommer lidt færre^Roer af halvlang
Kegleform og en Del flere af Kugleform end hos hin. Af
lang, tynd Kegle findes saa godt som ingen. EndeUg er
Roerne lidt mindre langagtige end hos Ophavsstammen. Roerne
er af ædelt Præg, og i Henseende til Ensartethed staar
Stammen fuldt paa Højde med Sludstrup II.
3) Finderup-Stammen af Aargang 190B.
Ejer: Boelsmand Hans Samuelsen, Finderup, Høng.
Afstamning: Stammen er i 1885 købt som Handelsfrø
hos Lærer Hans Knudsen, Landsgrav, Slagelse, og Stammen
har altsaa samme Oprindelse som Landsgrav-Stammen af Aar-
gang 1904 og Bakkegaard-Stammen af Aargang 1900, jvnf.
T. f. L. P., Bd. Vin, Side 150.
211
Avlsmaade: Der har fra 1900 været foretaget Vægtfylde-
besfemmelse i Saften, og til Stamfrøavlen udvælges de største
og mest velformede Roer. Paa 3800 □ Alen er der i 1902 avlet
1050 Pd. Frø, paa 4800 Q Alen i 1903 1500 Pd., men i 1904
paa Grund af Bladlusangreb paa 6000 □ Alen kun 280 Pd.
Beskrivelse: Stammen giver stort Masseudbytte og
ligesom Landsgrav-Stammen har den forholdsvis temmelig lav
Tørstofprocent, men til Forskel fra denne er Toppen
kun temmelig lille og temmelig uensartet. Hovedet er ret fint.
Af grenede Roer er der kun faa, men alligevel er Roerne
betydelig sværere at trække op end hos „Sludstrup m".
Der findes noget færre Roer af straagul Farve end hos de to
foregaaende; af Stokløbere kun en enkelt. Den giver ikke
saa faa fyldige mod Rodspidsen, men omtrent lige saa
mange af Kugleform; af halvlang Kegle findes nogle og
af lang, tynd Kegle ingen. I Henseende til Ensartet-
hed lader Stammen noget tilbage at ønske.
4) Næsbyhoved-Stammen af Aargang 1904.
Paa Grund af mindre god Overensstemmelse mellem Resul-
taterne fra de enkelte Stationer i 1904 blev Forsøget med
denne Stamme gentaget i 1906, idet der til Udsæden blev be-
nyttet den Reservebeholdning af Frø, som altid overgemmes
for i paakommende Tilfælde at kunne gentage Djn-knings-
forsøget, naar det skulde vise sig nødvendig.
Ejer: Gaardejer Lars Christian Nielsen, Næsby hoved Broby,
Odense.
Afstamning: Denne Stamme er i 1898 købt samme Sted
som Stammen Nr. 1, men da den afviger ret væsentlig fra
hin, er det næppe sandsynligt, at det Frø, som Sogneforenin-
gerne har forhandlet i 1898 og 1899, har været af samme Stamme.
Avlsmaade: Jvnf. Stamme Nr. 1.
Beskrivelse: Medens Stamme Nr. 1 skyldte den høje
Tørstofprocent sin Plads i 1. Klasse, er det derimod for
denne Stammes Vedkommende det ualmindelig store
Masseudbytte, der er Grunden til, at den er kommen i 1.
Klasse. Tørstofprocenten er ualmindelig lav. Toppen er
noget uensartet, men meget kraftig, større end hos nogen
anden af de 1. Klasses Stammer. Hovedet er af ret fint og
ædelt Præg. Stammen giver en Del grenede og ofte nogle
212
Stokiøbere. I Henseende til Letoptagelighed er den ret
upaaklagelig. Af straagule Roer findes til Forskel fra Nr. 1
kun meget faa. Der findes i Modsætning til Nr. 1 noget
flere fyldige mod Rodspidsen end af halvlang Kegle-
form, og kun faa af Kegleform og lang tynd Kegle.
I Henseende til Ensartethed er Stammen betydelig bedre
end Næsby ho ved- St. af Aarg. 1906 og maa, hvad denne Egen-
skab angaar, henregnes blandt de bedste Stammer.
6) Annebjerggaard-Stammen.
Ejer: Gaardejer V. Jespersen, Annebjerggaard, Skelskør.
Afstamning: Stammen er i 1902 modtaget fra Central-
kompagniet i København, men hvor dette Frøfirma oprindeUg
har faaet Stammen fra, kan ikke med Sikkerhed oplyses.
Avlsmaade: Til Stamfrøavlen udvælges Roerne efter
Størrelse, Form, Farve og Grenethed, og fra 1892 er der sket
Udvalg af Eliteroer ved Hjælp af Saltvandsprøven. Handels-
frøet er avlet hos Gaardejer Niels Pedersen, Egenæs, Skælskør.
Paa 31/2 Td. Ld. er der i 1902 avlet 6900 Pd., i 1903 7300 Pd.
og i 1904 452B Pd.
Beskrivelse: Stammen giver temmelig stort Masse-
udbytte og har en forholdsvis lav Tørstofprocent.
Toppen er stor, men uensartet, og Hovedet er temmelig groft.
Stammen giver nogle Grenede, men Roerne .er alligevel
ikke særlig vanskelig at trække op. Stokløbere kan
der forekomme enkelte af, og af Roer med straagul Farve
nogle faa Procent. Den giver flest fyldige mod Rod-
spidsen, en Del af Kugleform, kun meget faa af halv-
lang Kegleform og saa godt som ingen af lang, tynd
Kegle. Ensartetheden lader noget tilbage at ønske.
6) Ferritslev-Stammen af Aargang 1905.
Ejer: Ferritslev Frøavlerforening, Formand: Husmand
Johannes Nielsen, Ferritslev, Ullerslev.
Afstamning: Stammen af Aargang 1904 er ogsaa i
1. Klasse, og her skal derfor kun henvises til T. f. L. P.,
Bd. Xn, Side 308, hvor Afstamningen findes angivet.
Avlsmaade se T. f. L. P., Bd. XII, Side 309. I 1904 er
paa 2V2 Skp. Ld. avlet 3260 Pd. Frø.
Beskrivelse: Stammen ligner i det væsentlige Stammen
af Aargang 1904, men synes dog i det hele taget at staa noget
213
tilbage for denne. Den giver meget stort Masseud bytte,
men har lavere Tørstofprocent end nogen af de andre
1. Klasses Stammer. Toppen er betydelig mindre end
hos Sludstrup, men er ret fyldig og noget uensartet, Stokløbere
giver den ikke, Hovedet er ikke af særlig fint Præg. Den har
temmelig mange grenede, og er ligesom Stammen af Aar-
gang 1904 noget vanskelig at trække op,- Roerne sidder
i alt Fald mere fast i Jorden end hos de andre 1. Klasses
Stammer af denne Aargang. Den giver knap saa mange
fyldige mod Rodspidsen, og har nok saa mange Roer
af halvlang Kegleform som Stammen af Aargang 1904;
men af Kugleform og lang, tynd Kegleform er der
ligesom i Stammen af den anden Aargang kun meget faa.
I Henseende til Ensartethed er den ligesom Stammen af
Aargang 1904 særdeles god. Af straagule Roer giver
Stammen temmelig mange og flere end de andre 1. Klasses
Stammer.
7) Sludstrup II af Aargang 1905.
Ejer: Lærer J. H. Michelsen, Sludstrup, Slagelse.
Afstamning: Sludstrup II er en gennem Familieavl til-
trukken Forbedring af Sludstrup-Stammen af Aargang 1901.
Hvad Sludstrup-Stammens Afstamning angaar, er der i Beret-
ningen om 1. Aars Stammeforsøg efter Ejerens Opgivelse
Cjvnf. T. f. L. P., Bd. VHI, Side 141) angivet, at han i iæ7
havde købt det Frø, hvormed han havde begyndt Frøavlen, fra
Markfrøkontoret, Kbhvn. Endvidere var det oplyst, at Markfrø-
kontoret i 1882 havde begyndt Tiltrækningen af sin egen
Stamme, og i 1886 var der første Gang solgt Stamfrø af
denne. Man antog derfor, at Sludstrup-Stammen nedstammede
fra Markfrøkontorets Stamme, men heri maa sikkert være en
Fejl, thi senere Aars Forsøg har vist, at dette ikke kan forholde
sig rigtig. Sludstrup-Stammen har nemlig utvivlsomt Oprindelse
tilfælles med Slagslunde-, Dalmose- og Ferritslev-Stammen, der
alle ligesom Sludstrup-Stammen er købt som Handelsfrø fra
Markfrøkontoret i Firserne. Ingen af disse har noget som
helst med Markfrøkontorets egen Stamme at gøre, der ned-
stammer fra den gamle Landbohøjskole-Stamme, som i 1863
blev indført fra Vilmorin & Co. i Paris. De fire førstnævnte
Stammer har Typepræg tilfælles, og er saa karakteristisk
214
afvigende fra Stammerne af Landbohøjskoletypen, at enhver
Mulighed for en Forveksling er udelukket. Til Forskel fra
Markfrøkontorets og de mange andre Stammer af Landbo-
højskoletypen udmærker disse fire Stammer sig ved: Stort
Masseudbytte, forholdsvis lav Tørstofprocent, temmelig lille
Top, fint Hoved, forholdsvis faa grenede, mange fyldige mod
Rodspidsen, faa af halvlang Kegleform samt endelig ved at
være af langt mere ædelt og ensartet Præg end Stammerne af
Landbohøjskoletypen. At de fire Stammer tilhører en sær-
egen Type forskellig fra Landbohøjskoletypen kan der derfor
ikke være nogen Tvivl om, men hvilket udenlandsk Firma
Markfrøkontoret i Firserne har faaet det Handelsfrø fra, som
vi har disse fortrinlige Stammer at takke for, har desværre
ikke kunnet oplyses.
Avlsmaade: Efterat Ejeren i Sommeren 1900 var bleven
gjort bekendt med, at hans Stamme var i 1. Klasse, høstede
han Frøet af 100 Roer hver for sig. Disse blev udsaaet i
1901, og af den bedste Familie blev der om Efteraaret udtaget
80 Roer til Fremavl. I 1902 blev Frøet høstet af hver Roe
for sig for de 40 Roers Vedkommende, medens Resten blev
høstet blandet. I Efteraaret 1903 blev der udtaget Roer tU
Stamfrøavl af de tre bedste Familier, medens der til Avl af
Handelsfrø blev udtaget Roer dels af de resterende 37 Familier,
dels af Roerne efter det Frø, der var høstet blandet. I 1904
blev der paa disse Roer avlet 1600 Ed. Handelsfrø, og af
dette Parti er den Frøprøve udtaget, som har deltaget i
Stammeforsøgene 1905. Stamfrøet avles paa store, glatte,
smukke Roer fri for Grenethed, og Handelsfrøet paa middel-
store og nogenlunde velformede Roer. Der er i 1902 paa
IV2 Td. Ld. avlet 2000 Pd., i 1903 paa IV3 Td. Ld. 3300 Pd.
og i 1904 paa 7 Skpr. Ld. 1600 Pd.
Beskrivelse: Stammen giver temmelig stort Masse-
udbytte ligesom den gamle Sludstrup, men Tørstofpro-
<5 enten er bleven en Ubetydelighed højere. Toppen er ret
kraftig, men noget uensartet. Hovedet er af noget finere
Præg end hos Stamformen. Stammen giver ikke mange
grenede, men er alligevel ikke s aa lidt sværere at trække
op end den ovenfor beskrevne „Sludstrup HI". Af Stokløbere
kan der forekomme en ganske enkelt og af straagule Roer
nogle faa Procent. Den giver nogle af halvlang K^gle-
215
form og af lang, tynd Kegleform, men færre end den
gamle Sludstrup. Af Kugleform findes kun ganske enkelte,
derimod er Roer fyldige mod Rodspidsen i afgjort
Flertal, og disse præger Stammen mere end det var Tilfældet
hos den gamle Sludstrup. Endelig overgaar den i Ensartet-
hed Stamformen og er i denne Henseende omtrent ligesaa god
som „Sludstrup III". At Stammen betegner en Forbedring af
den gamle Sludstrup er derfor ubestridelig, men stor Forskel
kan der dog ikke siges at være.
8) Skovly-Stammen af Aargang 1904.
Ligesom for den Side 211 omtalte Stamme er Forsøget med
denne i 1904 gentaget i 1905.
Ejer: Dyrlæge Esbensen, Skovly, Søllested.
Afstamning: Stammen er den samme som Skovly-
Stammen af Aargang 1900, og her skal derfor kun henvises
til T. f. L. P., Bd. yill, Side 151.
Avlsmaade: Se T. f. L. P., Bd. VIII, Side 151. I 1901
er paa IV4 Td. Ld. avlet 3600 Pd. Frø, i 1902 paa 2V2 Td. Ld.
3000 Pd , i 1903 paa IV2 Td. Ld. 3500 Pd.
Beskrivelse: Stammen er let kendelig ved sin straa-
gule Farve. Af Roer med normal Farve findes kun nogle
faa Planter. Udbyttet i Centner Roer pr. Td. Ld: er betydelig
under de andre 1. Klasses Stammer, men den har den
højeste Tørstofprocent. Toppen er ualmindelig ensartet
og meget kraftig. Hovedet er af meget groft Præg. Roerne
er en Del grenede, men er alligevel ikke særlig vanskelige
at trække op. Stammen giver enkelte Stokløbere. Hvad
Typen angaar, da giver Stammen ingen Roer af Kugle-
form, kun faa fyldige mod Rodspidsen, derimod er de
fleste Roer af halvlang Kegleform, og af lang, tynd
Kegleform forekommer forholdsvis mange. I Hen-
seende til Ensartethed staar Stammen kendelig tilbage for
de andre 1. Klasses Stammer.
Atter i Aar har de danske Barresstammer hævdet Ene-
retten til Stillingen i 1. Klasse og ikke nok dermed, men de
har vist sig at være Udlandets Barresstammer sslsl overlegne,
15
216
at ingen af disse er naaet højere op end i 3. Hasse eller
nederst i 2. Klasse. Der er derfor god Grund til atter i Aar
at advare Roedyrkerne mod Frø af udenlandske Stammer.
I tidligere Beretninger har det været omtalt, at Frøavlerne
i Eegelen arbejdede med to Stammer. Ovenfor har været paa-
vist, at Næ^byhoved-Stammen af Aarg. 1904 og af Aarg. 1905
til Trods for, at de begge er kommen i 1. Klasse, dog afveg
saa meget fra hinanden, at de ikke kunde betragtes som
værende samme Stamme. Tager man alene Hensyn til Tørstof-
udbyttet, da er der:
2
2
GO
O
9
a
2 Frøavlere, hvis Stamme af A årgang 1904 er i 1. Klasse, Stammen
af Aargang 1905 i 3. Klasse.
1 Frøavler, hvis Stamme af A årgang 1904 er i 1. Klasse, Stammen af
Aargang 1905 i ringeste Halvdel af 2. Klasse.
1 Frøavler, hvis Stamme af Aargang 1904 er i 3. Klasse, Stammen af
Aargang 1905 i bedste Halvdel af 2. Klasse.
4 Frøavlere, hvis Stamme af Aargang 1904 er i 1. Klasse, Stammen af'
Aargang 1905 i bedste Halvdel af 2. Klasse.
1 Frøavler, hvis Stamme af Aargang 1804 er i ringeste Halvdel af
2. Klasse, Stammen af Aargang 1905 i 3. Klasse.
1 Frøavler, hvis Stamme af Aargang 1904 er i ringeste Halvdel af
2. Klasse, Stammen af Aargang 1905 i bedste Halvdel af 2. Klasse.
1 Frøavler, hvis Stamme af Aargang 1904 er i 3. Kl., Stammen af
Aargang 1905 i ringeste Halvdel af 2. Klasse.
1 Frøavler, hvis Stamme af Aargang 1904 er i bedste Halvdel af
2. Klasse, Stammen af Aargang 1905 i 1. Klasse.
2 Frøavlere, hvis Stamme saavel af Aargang 1904 som 1905 er i
1. Klasse.
3 Frøavlere, hvis Stamme saavel af Aargang 1904 som 1905 er i bedste
Halvdel af 2. Klasse.
1 Frøavler, hvis Stamme saavel af Aargang 1904 som 1905 er i ringeste
Halvdel af 2. Klasse.
1 Frøavler, hvis Stamme saavel af Aargang 1904 som 1905 e'r i
3. Klasse.
Af de 19 Frøavlere, hvis Stammer baade af Aargang 1904
og 1905 har deltaget i Forsøgene, er der altsaa 7, hvor der
ingen Forskel er paa de to Stammer, derimod er der 8, hvor
der er en ret uvæsentlig Forskel, og ikke mindre end 4,
hvor der er meget stor Forskel paa de to Stammer. For at
Roedyrkeme hvert Aar kan sikre sig Frø af en god Stamme,
er det altsaa nødvendigt at lægge Mærke til Aargangen, naar
man køber Frø af 1. Klasses Stammer. For at lette Over-
o
c
o
bC
Q
217
blikket over, hvilke 1. Klasses Stammer af Barres, der er til
Baadigbed i de næste fire Aar, skal Navnene paa disse anføres :
Til Udsæden i 1906 og 1908:
Slagslunde-St.
Dalmose-St.
Næsgaard-St.
Lille Taarøje-St
Landsgrav-St.
Ferritslev-St.
Næsbyhoved-St.
Skovly-St.
af Aarg. 1904
Til Udsæden i 1907 og 1909:
Næsbyhoved-St. af Aarg. 1906
SludstrupIII — —
Finnerup-St. — —
Annebjerggaard-St. — —
Ferritslev-St. — —
Sludstmp II — —
Man vil lægge Mærke til, at man ikke genfinder nogen af
Navnene paa 1. Klasses Stammer fira Barresforsøgene i 1900 og
1901 undtagen Skovly og Sludstrup-Navnet. Der blev allerede i
Beretningen om Forsøgene 1904 gjort opmærksom paa dette For-
hold og ved denne Lejlighed skal derfor henvises til T. f. L. P.,
Bd. XII, Side 311. Som den sandsynligste Forklaring paa
denne Kendsgerning blev fremsat den Formodning, at det
rimeligvis kun kunde være en Brøkdel af Landets mange
Barresstammer, som havde deltaget i de to første Aars Forsøg,
og der var derfor i og for sig ikke noget mærkværdigt i, at
der blandt de hidtil uprøvede Stammer fandtes nogle, som var
bedre end de bedste, der var med i de to første Aars Stamme-
forsøg. For nærmere at undersøge, om denne Formodning
var rigtig, blev der i Forsøget 1906 udsaaet tre af de Stammer,
som ved de to første Aars Forsøg var kommen i 1. Klasse, og
Side om Side med de til Forsøget i 190B anmeldte Stammer.
Det til Udsæden benyttede Frø var overgemt Frø. For Kon-
trollens og en mulig Efterundersøgelses Skyld overgemmes der
nemlig altid af samtlige Stammer ligesaa meget Frø, som der
udsaas. Det Frø, der blev udsaaet i Foraaret 1906, var altsaa
taget af samme Pose som det Frø, der blev udsaaet paa Forsøgs-
stationerne i 1901*). Spireevnen havde holdt sig usvækket i
de fire Aar, Spiringsanalysen viste efter 6 Døgn henholdsvis
85, 90 og 94%. Altsaa afgav disse tre Frøprøver et fuldt be-
*} Ganske korrekt er dette ikke. Kun de to Stammer var af Aargang
1901, den ene var af Aargang 1900.
15* .
218
tryggende Materiale til en Undersøgelse af, om det var rigtig,
at de nye hidtil uprøvede Stammer var bedre end de bedste
fra de to første Aars Prøvedyrkning, eller om Forklaringen
muligvis var den, at de Stammer, der var de bedste i 1900 og
1901, var gaaet saa meget tilbage, at de ved Forsøgene i 1904
og 1905 ikke kunde naa højere end 2. Klasse. Resultatet
af Forsøget blev, at alle tre Stammer kom i 2. Klasse, og det
er altsaa dermed bevist, at den Antagelse, der i Beretningen
om 5té Aars D3rrkningsforsøg med Rodfrugtstammer blev gjort
gældende, er rigtig.
Der kunde tænkes gjort den Indvending herimod, at ingen
kan vide, om ikke Stammens Ydeevne forringes, naar Frøet
ligger gemt paa Loftet i fire Aar, og at det maaske er derfor,
at de 1. Klasses Stammer fra 1901 ikke har kunnet naa
højere end i 2. Klasse i 1905. Ved et heldigt Træf er vi
imidlertid i Stand til ogsaa at kunne tilbagevise én saadan
Indvending. En Frøavler, som i 1902 havde købt Frø hos
Lærer Michelsen, Sludstrup, og som altsaa kun i et Slægtled
havde avlet Frø, havde anmodet om at faa sit Frø undersøgt
gennem Forsøget i 1905. Foruden dette i 1904 avlede Frø af
Sludstrup-Stammen deltog i Forsøgene 1905 tillige overgemt
Frø af Sludstrup-Stammen fra første Aars Forsøg, samt endelig
en Prøve af Frø avlet i 1904 hos Lærer Michelsen selv, men for
denne Stammes Vedkommende var der gennem Familieavl til-
stræbt Forbedring af Stammen. Da alle tre Prøver har samme
Oprindelse, kan den førstnævnte Prøve betragtes som ^n Slags
Maaleprøve for de to andre. Hvis Stammen ikke er gaaet
tilbage ved, at Frøet er overgemt paa Loftet, skal de to først-
nævnte Prøver være hinanden lige, og hvis Forædlingsarbejderne
har baaret Frugt, skal den tredie Prøve være bedre end de to
andre. I Tabel I er den i fire Aar overgemte Prøve betegnet
med Løbe-Num. 12, den førstnævnte nyavlede Prøve med Løbe-
Num. 16, og den af Lærer Michelsen forædlede med Løbe-Num. 14.
Sammenligner man Tallene for Num. 12 og 15, vil man se, at
for alle Egenskabers Vedkommende er der en saa fin Overens-
stemmelse, at det fortjener at fremdrages som Bevis for den
Nøjagtighed, hvormed der arbejdes gennem Forsøgene. At det
ikke skyldes en Tilfældighed, naar der viser sig saa ^od Over-
ensstemmelse mellem Resultaterne, derfor borger tillige den
Omstændighed, at ganske det samme har været Tilfældet hver
219
Gang, der i Forsøget har deltaget Prøver, som har hidrørt fra
samme Stamme*). Tallene for Num. 12 og 16 godtgør altsaa,
at Overgemningen af Frøet ikke har haft nogen Tilbagegang
i Stammens gode Egenskaber til Følge. Sammenholder man
derimod Num. 12 og 15 med den gennem Familieavl forædlede
Num. 14, er det umiskendelig, at den, som ogsaa ovenfor om-
talt, er en Forbedring.
Da de Frøavlere, hvis Stammer er kommen i 3. Klasse
eller i ringeste Halvdel af 2. Klasse, kasserer deres Stammer
og dermed afskærer disse fra at deltage i senere Aars
Forsøg, maa Følgen uundgaaeligt blive, at Konkurrencen
bliver haardere. Allerede nu udgør gamle 1. Klasses Stammer
fra 1900 og 1901 omtrent Halvdelen af de Stammer, der er
kommen i 2. Klasse. Naar Forsøgene med Barres genoptages
i 1908 og 1909, vil der utvivlsomt blive anmeldt adskillige
gennem Familieavl forbedrede Stammer, som ikke har kunnet
naa at komme med i den nu afsluttede Konkurrence, fordi
Frøbeholdningen ikke var 1000 Pund. Sandsynligvis vil flere
af disse nye Stammer være i Stand til at fortrænge adskillige
af de Stammer, der i 1904 og 1906 er kommen i 1. Klasse, og
derved vil følgelig AntaUet af tidligere 1. Klasses Stammer i
2. Klasse yderligere blive forøget. Fordringerne til Ydeevnen
har som paavist været større i 1904 og 1906 end i 1900 og
1901, og de vil stige yderligere ved Konkurrencen i 1908 og
1909. Men dette stadig stigende Krav til Stammernes Yde-
evne kan ikke andet end have et forøget Udbytte af Landets
Roemarker til Følge, og det bliver altsaa paa den Maade først
og fremmest Landbruget i sin Helhed, der høster Fordel af
Stammeforsøgene.
Af de i Tabel III anførte Middeltal for 1. og 3. Klasses
Stammer samt for Handelsprøveme vil man se, at de 3. Klasses
Stammer, men navnlig Handelsfrøprøveme staa meget tilbage
for de 1. Klasses Stammer. Ansætter man 1 Centner Tørstof
til 6 Kr., giver de 1. Klasses Stammer en Afgrøde, som gennem-
*) I Forsøget 1901 var dette Tilfældet med to Stensballeprøver (jvnf.
T. f. L. P., Bd. IX, Side 195), i Forsøget 1902 med to Fynske Bort-
felder-Stammer og to Yellow Tankard-Stammer (jvnf T. f. L. P.,
Bd. XE, Side 18) og i Forsøget 1903 med 4 Elvetham-Stammer, 4 Ecken-
dorfer-Stammer og 2 Yellow Tank ard-Stammer (jvnf. T. f. L. P.,
Bd. XI, Side 354).
220
Tabel III.
1^
1-
pCt.
Karakter for
Roernes
Ensartethed
2
1
1
en
1
TTla^^e StaTmner » . t , . t » ,
96-0
91-9
84-5
83-2
5-0
5-5
9-0
10-4
01
0-2
1-6
2-0
2-4
9,
2*9
B
31
H
andeisprøver
3*7
snitlig er 60 — 64 Kr. mere værd pr. Td. Ld. end Afgrøden efter
3. Ellasses Stammer og Handelsprøverne. Tillige lægger man
Mærke til, at det ikke alene er i Henseende til Udbyttet, de
1. Klasses Stammer udmærker sig, men hvad Grenetheden,
Stokløber-Tilbøjeligheden og Ensartetheden angaar staar de
3. Ellasses Stammer og Handelsprøverne meget tilbage for de
1. Klasses Stammer.
Efter Frøavlernes Opgivelse skal sluttelig den Frømængde
opgives, som de 1., 2. og 3. Klasses Stammer repræsenterer:
1. Klasse
2. —
3. —
12898 Pd. Frø
40567 - —
18600 — —
Hertil er dog at bemærke, at de tredie Klasses Stammer
i Virkeligheden repræsenterer et langt større Frøparti, idet
der for Handelsprøvemes Vedkommende ikke foreligger Op-
givelser for Frøpartiemes Størrelse.
II. KoAlroer.
Forsøgene blev anstillet paa Askov Sandmark, paa den
nye Forsøgsstation Tylstrup i Vendsyssel og paa Tystofte.
Paa Askov Lermark samt Lyngby var Frø af Kaalroe-
Stammerne ogsaa udsaaet, men disse Forsøg maatte kasseres,
paa Askov Lermark formedelst Kaalbroksvamp og paa Lyngby,
fordi Roerne i Juni blev saa stærkt angrebne af Kaalfluelarver,
Tabel IV.
221
Kaalroer 1905.
%
_5
t
u
s
O
Toppen
Karak-
ter for
pCt.
.si
si
Klassedeling
efter Tørstof-
s
1
t
1
'S
4
a
£
'1
0
QQ
li
udbyttet
li
1
1
I. Klasses Stammer.
62
Hvidbjerg St af Aarg. 1905
72-2
636
11-5
111
16
2-7
1-9
21
2-9
21
1
1
1
€5
Pajbjei^n„ „ „
71-4
591
123
132
21
2-5
2-9
20
3-4
1-9
1
1
1
(^
Klank « „ « w
70-3
584
12-3
133
21
2-6
2-2
0-7
41
2-3
1
2
1
2. Klasses Stammer.
78
68-5
562
12*4
125
21
2-7
2-9
1-9
2-0
3-2
2
2
2
61
67-8
576
565
12-0
103
17
2-3
2-0
1-2
2-4
2-7
2
1
2
70
67-7
12-3
123
20
3-0
3-0
2-9
2-5
2-8
2
I
2
71
66-7
542
12-6
143
25
3-3
4-4
1-8
2-7
3-4
2
2
2
66
65-8
580
11-6
112
18
2-4
2-2
1-6
1-8
1-9
2
3
2
72
|65-7
53e
12-5
136
24
30
4-0
2-2
28
2-9
2
2
3
68
65-6
575
n-7
111
18
2-8
2-6
3-6
2-5
2-7
3
2
2
77
65-6
544
12-2
110
19
2-1
24
3-5
2-8
3-1
3
2
2
82
64-9
547
12-2
145
25
3-8
4-4
10
30
3-3
2
3
2
76
64-4
541
12-2
181
22
2-0
2-5
0-9
8-3
1-8
3
2
2
74
64-2
549
120
132
23
3-0
3-3
0-9
29
8-0
2
3
2
3
Klasses Stammer.
b
64-4
541
12-2
12*^
22
29
1-3
27
31
3
3
**
e
641
540
IM
126
23
3-3
1-8
25
41
2
3
3
17
b'7
12-0
104
18^
2^0
^4
%4
2-3
VI
21
3
2
3
»
63-5
519 12-6
132
24
3'3
7-2
34
36
B
3
2
>1
|61'6
530:12 0
141
25
3'5
4-3
3-5
2-7
3-2
3
8
3
M
490 12-5
49319-G
.146
28
3-4
4'5'
1^9
29
41
3
2
3
%
136
26
3'3
3"9
27
34
4'3
3
8
3
10
59-5^
504 121
135
25
2-7
42
0.9
35
3-6
2
8
B
Eji
58^3
496
12-0
117
22
3-0
33
30
27
3-5
3
3
3
222
at mange Planter gik bort, og der blev for store Spring i
Eækkerne.
Askov Saudmark; Let Sandjord, Forfrugt Gulerødder gødet med
20C00 Pd. Staldgødning, 100 Pd. 18 7o Superfosfat, 200 Pd. Kainit og 150 Pd.
. Chilisalpeter pr. Td. Ld. I Novbr. pløjet 8 Tom. dybt. Den 28. Marts
jævnet Jorden med Letharve, efter at der var paaført 100 Pd. 18% Super-
fosfat og 200 Pd. Kainit pr. Td. Ld. 15. Maj gødet med 10 Læs Stald-
gødning å, 2000 Pd. pr. Td. Ld., plejet, jævnet med Harve og udstrøet
75 Pd, Chilisalpeter pr. Td. Ld., hvorefter Jorden er tiltromlet. Ved Bad-
rensningen er igen udstrøet 75 Pd. Chilisalpeter pr. Td. Ld. I alt er
gennem Gødningen tilført 114 Pd. Kvælstof, 52 Pd. Fosforsyre, 86 Pd. KaK
pr. Td. Ld. Frøet saaet 18. Maj, 18 Tom. mellem Rækkerne, 12 Tom.
mellem Planterne, 5 Fællesparceller å 28 D Alen (2 Rækker c. IS^/g Alen).
Jorden var ved Saaningen meget bekvem og passende fugtig. Lige efter
Saaningen indtraadte en tør Periode, men 6. Jnni faldt en god Regn, og
Roerne kom derefter i kraftig Vækst. Den 21. Juni blev Roerne en Del
medtagne ved en Sandflugt, men Virkningen fortog sig hurtig. Sidst i
Juni og først i Juli hjemsøgte Kaalfluens Larve Roerne, og der blev
nogle faa Spring i Rækkerne. Midt i Juli blev Bladene delvis afribbede
af Kaalmøllets Larver, men Skaden fortog sig ret hurtig.
Tylstrup: Dyb Muldjord. Forfrugt Rug. Almindelig Efteraars-
behandling. Jorden var gødet med Staldgødning før . Overtagelsen, men
antagelig er der i Efteraaret gødet med 10 Læs Staldgødning å, c. 2000 Pd.
pr. Td. Ld., der nedpløjedes c. 6 Tom. dybt. Harvet med Svenskharve og
Letharve i Foraaret. Da Jorden var harvet færdig først i Maj, faldt et
stærkt Regnskyl, og efter at have ligget i 8 Dage, maatte Jorden harvea
op paany; 17. Maj saaet, 18 Tom. mellem Rækkerne, 12 Tom. mellem Plan-
terne, Parcellernes Størrelse 28 D Alen (3 Rækker k 12*Iq Alen og 6 Fælles-
parceller. I Juli var Roerne noget angrebne af Kaalmøllets Larve. Ved
Optagningen viste Roerne sig godt udviklede, og Forsøget var i enhver
Henseende vellykket.
Tystofte: Kaalroerne var anbragt i samme Mark som Runkelroerne,
og. der skal derfor her kun henvises til Side 205. Før Udtyndingen blev
Roerne ret stærkt angrebne af Jordlopper, men den rigelige Udsæd bevirkede,
at der alligevel blev tilstrækkelig stor Plantebestand. Efter Udtyndingen
blev enkelte Planter ødelagt af Rundorme, saa der blev enkelte Spring.
I Begyndelsen af Juli blev Planterne ■ angrebne af Kaalmøllets Larve, der
gnavede store Huller i Bladene. Planterne blev derved standset noget i
Væksten i c. 3 Uger, og naar Kaalroerne har givet et mindre Udbytte
end Barres, skyldes dette sandsynligvis væsentligst dette Kaalmølangreb.
Tabel IV angiver Middeltallene for de tre Forsøgsmarker,
og i Hovedtabel 2 (efter Teksten) er opført Tallene for de enkelte
Stationer. 3 Stammer er kommen i 1. Klasse, 11 i 2. Klasse
og 9 Stammer i 3. Klasse. Den bedste Stamme i 3. Klasse
har givet lidt større Udbytte end den ringeste i 2. Klasse
223
Tabel V.
1. Klasses Stammer
2. Klasses Stammer
3. Klasses Stammer
S
a
a
1
3
S^4
Klassedeling
efter
Ctr. Roer
pr. Td. L.
u
B
B
3
1^
Klassedeling
eft-er
Ctr. Roer
pr. Td. L.
1
1^
Klassedeling
efter
Ctr. Roer
pr. Td. L. -
62
65
64
636
591
584
1
1
1
66
61
68
70
78
74
82
77
71
76
72
580
576
675
566
562
549
547
544
542
641
536
1
2
2
2
2
2
2
2
2
2
3
78
69
67
81
79
80
83
75
84
546
541
540
630
519
504
496
493
490
2
2
3
3
3
3
3
3
3
(jvnf. Side 221). Som sædvanlig er der gennemgaaende god
Overensstemmelse mellem Resultaterne fra de enkelte Stationer.
Med Hensyn til Karaktererne for Grenethed og Halsdannelse
skal bemærkes, at disse i Aar og herefter vil blive ansat fra
1 til 6 og ikke som hidtil fra 1 til 3, og Karaktererne er at
forstaa saaledes, at 1 betyder henholdsvis lidt grenet og kort
Hals. Som det vil ses, er der i Aar ikke synderlig Forskel
paa Grenetheden hos de forskellige Stammer, derimod er der
nogle Stammer, der har Tilbøjelighed til at give meget længere -
Hals end andre. Hvad Flerhalsethed angaar, \il det af Hoved-
tabel 2 fremgaa, at Tylstrup har givet betydelig flere Roer med
flere Halse end de to andre Stationer. Med denne Egenskab
forholder det sig utvivlsomt paa noget lignende Maade som
med Stokløbertilbøjeligheden. En større eller mindre Tilbøje-
lighed er nedlagt i de enkelte Stammer, men i hvor høj eller
ringe Grad Tilbøjeligheden giver sig Udslag, bestemmes af
Ydre-Kaars Forhold. Flerh als eth eden hos Kaalroer er en Pejl,
som navnlig er generende paa Gaarde, hvor der bruges Op-
tagningsmaskiner, da disse ikke kan afskære Toppen, naar der
er flere Halse.
224
I Lighed med, hvad der var Tilfaldet for Barresstammerne
(jvnf. Tabel II) er der i Tabel V foretaget en Sammenstilling
af de Stammer, som ved Bedømmelsen efter Tørstofudbytte
pr. Td. Ld. er kommen henholdsvis i 1., 2. og 3. Klasse. Stam-
merne er opført i Rækkefølge efter Centner Roer pr. Td. Ld.,
og i en særlig Rubrik er opført Tallene for Klassedeling efter
Centner Roer pr. Td. Ld. Naar der her viser sig ret god
Overensstemmelse mellem Klassedelingen efter Centner Roer
og «fter Centner Tørstof, medens det samme ikke fandt Sted
for Rmikelroemes Vedkommende, staar dette utvivlsomt i For-
bindelse med dels, at der ikke er saa stor Forskel mellem
Stammernes Tørstofprocent hos Kaalroer som hos Runkelroer,
og dels at Runkelroerne gennemsnitlig har givet meget større
Udbytte i Centner Roer pr. Td. Ld. paa de tre Stationer, hvor
de var anbragt, end Kaalroeme har kunnet opnaa paa de tre
Stationer, hvor de blev dyrket.
Hvidbjerg-Stammen af Aargang 1905 (Grønhovedet).
Ejer: Brødrene Dahl, Gartnere, Hvidbjerg pr. Skive.
Afstamning: Stammen af Aargang 1904 er ogsaa i
1. Klasse, og der skal derfor henvises til T. f. L. P., Bd. XI,
Side 317.
Avlsmaade: Se samme Sted. 1 1904 er der paa IV2 Td. Ld.
avlet 1300 Pd. Frø.
Beskrivelse: Ligesom i Stammen af Aargang 1904 er
Tørstofprocenten lavere end i nogen anden af de prøvede
Stammer, og det er derfor dens meget store Masseudbytte,
som Stammen skylder sin Plads i 1. Klasse. Toppen er under
Middel, men ret ensartet. Halsen er meget kort, og der
findes nogle faa Procent Fl erhalse de, men færre end
hos Stammen af Aargang 1904. Af Roer med rødlig Hoved
kan ganske enkelte forekomme. I Henseende til Grenet hed
staar den kendelig tilbage for Stammen af Aargang 1904, og
det samme gælder Typen, idet den har flere Kegleformede
og færre Kugleformede end hin. Endelig gælder noget lig-
nende ogsaa Ensartetheden, idet den er mindre ensartet
end hin. Letoptageligheden er ikke særlig god.
Pajbjerg II af Aargang 1905 (Rødhovedet).
Ejer: Gaardejer J. Hvidberg, Pajbjerg, Holstebro.
225
Afstamning: Det er den samme Stamme, eom kom i
1. Klasse i 1900, og her skal derfor henvises til T. f. L. P.,
Bd. Vni, Side 166.
Avlsmaade: Stamfrøet, der blev benyttet til Udsæden i
1903 var dels avlet paa almindelig Vis, dels paa smaa Roer
efter de 10 bedste Fsunilier fra Familieavlen i 1902. Det Parti,
hvoraf Prøven til Forsøgene er udtaget, var paa 22000 Pd. I
1902 er paa 44Tdr.Ld. avlet 64500 Pd., i 1903 paa 40 Tdr. Ld.
56800 Pd. og i 1904 pa^ 42 Tdr. Ld. 40000 Pd. Frø. Hvad Avls-
maaden iøvrigt angaar henvises til T. f. L. P., Bd. VIII, Side 156.
Beskrivelse: Det store Tørstofud bytte, som Stammen
har givet, maa mere tilskrives det store Masseudbytte
end Tørstofprocenten, der er omtrent Middel. Toppen
er ikke særlig kraftig, iQen ualmindelig ensartet. Halsens
Længde er middel, og den giver nogle faa Procent Fler-
halsede. Stammen er mindre grenet end de fleste andre
Stammer, og Roerne er forholdsvis let at tage op. Der
findes enkelte grønhove dede. De fleste Roer er af
Kugleform, af Kegleform og Ovale er der omtrent lige
mange, men betydelig færre end af Kugleformede. I Hen-
seende til Ensartethed overgaar Stammen saa godt
som alle de andre prøvede Stammer. Stammen synes,
navnlig hvad Udbyttet, men ogsaa hvad Ensartetheden angaar,
at være en kendelig Forbedring af den gamle Pajbjerg-Stamme.
Klank-Stammen af Aargang 1905 (Rødhovedet).
Ejer: Højskoleforstander Nielsen, Ellank, Galten.
Afstamning: Stammen kom ogsaa sidste Aar i 1. Klasse
jvnf. T. f. L. P., Bd. XII, Side 316. Den nedstammer fra to
Familier af Familieavlen 1901.
Avlsmaade: Se T. f. L. P., Bd. XII, Side 317. I 1904
er paa V/s Td. Ld. avlet 800 Pd. Frø.
Beskrivelse: Stammen giver ligesom foregaaende stort
Masseudbytte. Tørstofprocenten er middel. Toppen
er stor og kraftig men noget uensartet. Halsen er forholdsvis
kort, men Stammen har en Del Tilbøjelighed til Fler-
halsethed. Den er ikke mere grenet end de to fore^
gaaende Stammer, men den er alligevel noget sværere
at trække op end disse. Af Roer med grønligt Hoved
forekommer kun en ganske enkelt. Stammen giver mange
226.
Roer af Kugleform, kun nogle af Kegleform og ingen
Ovale. I Henseende til Ensartethed lader Stammen en
Del tilbage at ønske.
I Tabel VI er opført Middeltallene for 1., 2. og 3. Klasses
Stammer samt Handelsprøver. Som det vil ses, er det ikke
Tabel VI.
Hg
Karakter for
1
1
OD
a
1. Klasses Stammer
2. - -
3. - -
Handelsprøver
71-3
661
61-7
60-9
2-6
2-8
3-0
3-3
2-1
2-8
3-5
3-5
alene i Tørstofudbytte, at de 1. Klasses Stammer er de andre
overlegne, men de er tillige mindre grenede og langt mere
ensartede, medens Handelsprøverne afgjort er de ringeste. Ved
første Aars Stammeforsøg havde man en skotsk Handelsprøve,
som kom i 1. Klasse, men alle de skotske og engelske Handels-
prøver, der har deltaget i Kaalroeforsøgene 1904 og 1905, har
været 3. Klasses Stammer med Undtagelse af en Stamme, der
kom i ringeste Halvdel af 2. Klasse i 1904. De skotske og
engelske Kaalroestammer staar altsaa gennemgaaende meget
tilbage for de danske 1. Klasses Stammer, og det maa derfor
bestemt fraraades Frøhandlerne at købe skotsk eller engelsk
Frø, saalænge der i Handelen kan faas Frø af danske 1. Klasses
Stammer. Selv om Eoedyrkeme kan købe skotsk Frø 10 Øre
billigere pr. Pd., betaler det sig ikke; thi som Tabellen viser
høstes der en Afgrøde efter de 1. Klasses Stammer, der er
ca. 60 Kr. mere værd pr. Td. Land end efter Handelsprøverne.
(1 Ctn. Tørstof ansat til 5 Kr.)
Størrelsen af de Frøpartier som 1., 2. og 3. Klasses Stam-
mer repræsenterer er for
227
1. Klasses Stammer 42100 Pd. Frø
2. . „ 24247 , ,
3. „ . 31800 „ „
For Frø af tredie Klasses Stammer er Tallet atter her for
lavt, idet de til de mange Handelsprøver svarende Frøpartier
ikke er medregnet.
III. Gulerødder.
Forsøget var anbragt paa Askov Sandmark, Tystofte
og Vester Hassing Sandmark og alle tre Forsøgsstationer
gav brugelige Resultater.
Askov Sandmark: Let Sandjord, Forfrugt Kaalroer, hvortil gødet
med 20000 Pd. Staldgødning, 100 Pd. 18 7« Superfosfat, 200 Pd. Kainit, 150
Pd. Ghilisalpeter pr. Td. Land. Med Hensyn til Jordens Behandling, Gødsk-
ning og Saaningen henvises til Kaalroerne paa Askov Sandmark, idet
Gulerødderne var anbragt i samme Mark. Den eneste Afvigelse er, at
Fællesparcellemes Antal er fem, og Planterne udtyndedes til 3—4 Tom.
A&tand. Gulerødderne som blev saaet i meget bekvem Jord, kom ret
hortig op. Efter ITdtyndingen de sidste Dage i Juni stod de smukt overalt.
Kort efter Udt3nadingen blev Rødderne angrebne af Gulerodsfluens Larve,
der paa sine Steder gjorde saa stor Skade, at enkelte Rækker ved Optag-
ningen maatte kasseres. Hele Sommeren stod Gulerødderne med en frisk
og kraftig farvet Top.
Tystofte: Gulerødderne var anbragt i samme Mark som Runkel-
roerne, og her skal derfor kun henvises til Side 205. Efter Udtyndingen
stod Planterne smukt og lovende. Gulerodsfluens Larveangreb gjorde
Skade i den ene Side af Marken, men heldigvis indskrænkedes Angrebet
hertil, saaledes at man af de 8 anlagte Fællesparceller kunde nøjes med
at kassere de 2.
YesteT Hassing: Sandmuldet Jord. Forfrugt Rug, gødet med 200
Pd. 18% Superfosfat pr. Td. Land. Skrællepl^et, og inden Vinteren pløjet
T' dybt. I Marts gødet med 20 Læs Staldgødning k 2000 Pd. pr. Td. Land,
som blev nedpløjet 4" dybt, og Jorden tiltromlet. Inden Saaningen 9. Maj
behandlet Jorden med Letharve og Ringtromle, Gødningen indeholdt 198
Pd. Kvælstof, 90 Pd. Fosforsyre og 153 Pd. Kali. 18 Tom. mellem Rækkerne.
Planterne udt3mdet til 3 Tom. Afstand. 9 Fællesparceller å 28 D Alen
(2 Rækker å 187« Alen). Gulerodsfluens Larve gjorde en Del Skade i en
enkelt Afdeling af Forsøget.
Som Tabel VII viser, har der i Forsøget deltaget 11 Stam-
mer af Champion og 6 Stammer af White Belgian.
Tabel VII.
228
Oulerødder 1905.
3
S
03
QQ
a
S
B
m
o
<^
e8
O
O.
Toppen
å
3 II .
n3
pCt.
9
>
tf ^
® 2
©
S
O
tf
M
Klassedeling
efter Ter-
stofadbytte
Champion.
80
Udenlandsk Stamme.
70-2
l.Kl.
647
10-9
28
181
3-9
00
0-9
2*4
1
1
1
83
Annebjerggd. St. at\
Aarg. 1905 /
69|-o
1. -
618
11-3
27
170
4-6
0-2
1-6
2-0
1
1
1
86
Udenlandsk Stamme.
69-4
1. -
569
12-2
31
176
5-7
0-1
1-7
3-4
1
1
2
88
68-7
2. Kl.
583
118
34
196
7-3
0-2
1-9
3-9
2
1
'2
84
68-5
2. -
534
12-8
36
191
5-0
0-2
1-3
3-5
1
2
2
æ
67-7
2. -
573
11-8
81
181
4-6
0-3
1-4
2-6
2
2
2
82
67-d
2. -
579
11-6
29
171
5-8
0-8
1-0
2-9
2
2
1
81
671
2. -
556
121
34
193
4-7
02
1-3
3-0
2
2
1
90
65-0
3. Kl.
519
12-5
34
176
5-5
0-5
7-9
4-6
2
3
3
87
63-2
3. -
568
11-1
22
127
—
0-2
—
—
3
2
3
85
60-3
3. .
550
ll-O
34
182
7-0
0-1
3-4
4-3
3
3
3
White Belglan.
92
Indenlandsk Stamme .
72-3
l.Kl.
590
12-3
30
179
37
0-5
21
1
2
1
91
Trifoliums Stammet
af Aarg. 1905..../
72-1
1. -
587
12-8
35
201
5-7
0-6
3-3
1
1
1
94
Indenlandsk Stamme .
701
1. -
678
121
35
201
5-5
0-4
3-8
1
1
2
96
65-5
2. Kl.
54b
121
36
197
7-7
0-3
3-3
2
2
3
95
64-8
2. .
541
12.0
36
193
8-4
0-6
3-6
2
2
3
93
63-3
3. -
526
12-0
37
192
7-7
0-5
3-9
3
2
3
Champion,
Annebjerggaard-Stammen af Aargang 1905.
Ejer: Gaardejer V. Jespersen, Annebjerggaard, Skelskør.
Afstamning: Stammen var i 1. Klasse ved Forsøget i
1900, og her skal derfor henvises til T. f. L. P. Bind VIII
Side 160.
229
Avlsmaade: I 1902 er paa 6 Tdr. L. avlet 5000 Pd., i
1903 paa 4 Tdr. L. 3000 Pd. og i 1904 paa 3 Tdr. L. 2200 Pd. Frø..
Paa Grund af Gulerodssvampens stærke Tiltagen har det været
nødvendigt at ændre den Bd. VIII Side 160 angivne Avlsmaade,
Stamfrøavl paå store Rødder er bleven umuligt at gennem-
føre, og der benyttes derfor kun Frø avlet paa smaa Rød-
der til Fremavl. Det Frøparti, hvoraf Prøven var udtaget,
er avlet paa Rødder, hvortil Frøet var udsaaet Foraaret 1903
i Byg.
Beskrivelse: Stammen er ikke undergaaet nogen væsent-
lig Forandring, siden den i 1900 deltog i Forsøgene. Ligesom
den Gang giver Stammen et stort Masseudby tte og meget
lav Tørstofprocent. Toppen er ikke særlig stor og noget
uensartet. Der findes forholdsvis faa grenede, enkelte
Stokløbere. Roden er noget kortere end ellers almindelig
hos Champion, hvorfor den er lettere at tage op end de fleste
andre Stammer. Rødderne er gennemgaaende ualmindelig
fyldige mod Rodspidsen af et smukt glat Udseende
og ligesom i 1900 er Stammen mere ensartet end nogen
anden af de prøvede Stammer. Paa et Omraade synes
den dog at have forandret sig noget, idet nemlig Krydsnings-
former af Vild Gulerod er mere fremtrædende end i Stam-
men af Aarg. 1900. Der findes saaledes ikke saa ganske faa
forkrøblede, og af hvidkødede forekommer en Del, ligesom
dens Præg i det hele taget tyder paa, at den er ikke saa ganske
lidt krydset med Vild Gulerod. Det maa dog udtrykkelig tilføjes,
at der blandt de prøvede Champion-Stammer saa godt som ikke
har været en eneste Stamme, der har været fri for Krydsning,
og det gælder saavel de udenlandske som de danske Stammer.
Annebjerggaard-Stammen er ikke blandt de værste i saa Hen-
seende, men der er paa den anden Side ogsaa adskillige, hvor
Krydningsarven er mindre fremtrædende end hos denne.
White Belgian,
Trifoliums Stamme af Aargang 1905.
Ejer: Trifolium, Ny Toldbogade 7, København.
Afstamning: Frøet er i 1903 modtaget fra Frøhandler
James Carter i London.
230
9:^jd:^siCx
CD O
05 CO
'-^•b<MOI.^-6QCOCOCQ6l
t-. CC o -• 05 CO
(N 6a -i*« CO ca CO
iCqSa^T;
OOpOOplpCQOICOOCM
i^ibAnéQcac^iooooéQC^i
00 (N W (N o c-
1-H 61 00 CO N c^
A03[8y
pwppp»pooQ06oooiocoeoco(NC>oi>
cocac<iibc<i^i^6aoQooca6Qcac<i"^ooéo(N
o
O
9^J0^8iCx
oopcocopcpcopc<iip7*<pcopaocococ
iCqSa^T:
00'^'^'^i7-lrHip©qOO«-<00(NrHCO^(N'^0
i^O5'!i<D-C<l0Q^AH^åbC0CQCQC0oi'^CaTl'
AOJfSy
0(MOOO©3000<MOOOO<NCaOO
o<boi^6ooooooooo6666
o g
20 «
e^p^s^x
OOOCOCNOOOOOOOCMOOOOO
-oooi>oooooooooooo66
iCqåaiCl
C<l(M<MOOO(MCQOO<Mp<M©QO(NCaDI
000000000006000 6666
A05isy
o o
6 6
<N 00 o
6 »h> 6
000000000 0000
6666606666666
o^Jo:>sXX
00 CO
»o t- 00
CDC^CO00iOOd00iCiCiOC0kU9
cac<i^co-i*i6a©QODcooo6i6ii^
iCqSa/CT^
o o
6' 00
1-1 "<*< CQ
<b 6 00
0'^<MOO»OiOOO(M©aOi-'000
D*t*4^66ibt*6-J*<i>oooD6
A03[Sy
(M 00
6 t*
»o 00 10
CO t- 'i^
CC
C0Q000<Ml:^O00"^iOI>0ICC
6Tfooi>oO'^'^'Tj<-^cDcb«'^
&3
9:^^o;8Xx
rH oa o
rl< 00 o
o<M»-H-iOiococooo8aSloSS
XqåuiCT;
OrH-r*<I>i— iQrHrH kT^Oit-HOilOOOlSCl«
^Tt^coooo^cbOiiQcOT-ioaorH locor-ii
C<l<M(NrHTHr-ir-ic5(M(NC<l<N(M CNCaC^(
A03[8y
00
CO
<N s 05 50 »o s
00 00 00 CO 00 00
CO CO '
o
o
1^
9:^jo^siex
t-HOiOS'<*<00COlOlOC^5a00C»0000CO00CD 2
OiIrHt^©qrHr-lf-lt-H©JC>iIrHrHr-lrH(N(N^0i
iCqSnXrj-
oaooooooc<ioac<icvioooo<M©Qo3<Mcoooc3cc
A05I8y
^
i-HOiQQlOOOCOC3QO<:O.I>OOiOO:>OQ"^Oi»2
iO'^>5cDcocO'<*<Ti<»5io'^'^'^'^SåO ^ ^
9!»J0^SiCx
05ipprJ«00CQ7t'r»l^»C0C»Oi-li^C^"^OK
(^,l^rH'^A4THA^ilH(fqd9rH'f4C4c<l<N6l6lC)
iCqSaiCT;
(NpCNOOOCO'^'rtiOCNCQf^i-r
CO©QCvl'^rH-^6lC<IOOCO©Q6l6lC<l
*-i X 0^ r-
CO csi éc c«
A03[Sy
(MfHC^OOOOOlOfH 1— lOi CO 10 p
oocQ6a"^6a6acQCQooooi^(NC<ic<i
^H ^ ^ lp
CO 00 6j J«
o
9^0^8^X
^ 00 »H 00
CO ^ kO kO
t-- t-- t-- kO
l> L^ C>- f
CO (M I
CO CO t* r»
iCqSniCi
CO I>- lO '^
»o i-i — "^
t-- 00 00 CO
00 00 '
(M -^f ^
— '^01
Aosjey
CO ^ o 1-1
iO l> CO t>-
t-- t-- l> 10
00 |>- i> t-.
co cO
I> L>-
00 CO
gS3
o
tt
13
^2
o P-
»^Jo^s^X
|> -^ ^ CO
00 »o 1—1 rH
00 00
CO Tjl
8SB
Oi t-i r- '
iCqåaif^
P Tf< 00
op 6 li!)
Cd O^ Ob
CO 10 Oa l>- 00 CO
o CN
6 Gi
00 Oi
SS
»P P CM ?!
o oi oi o c
1—1 T-_^
AOJ^sy
7J^L;^^ppp'Ji1C07^0^^•^7^7^17^
6éocp6i>cocQD»666»^'^co
O^Od^t:^O^O^OdOdQOOOO^OdO^O^
T^ ^ T T^
8 s £ 3j
•j^-9qeT[ 8ii«nnni5:jg
T-iCQCOT}i»OI>OOOiOt-i(MOO'rJllO
CO i> oc g
231
QpCai0C0l>O<MC0C0O<N»0I^C0(MOC000C0 lOCMO'^^S'^
i0p»0»O0000l:^(M"^CDCD000000l:^O00l>(M00»jOp0000O
C0C«O0iC0ppO<Ngi0i03æ030i<W<p0S(?a(WOT0iCpCQ<p
(X)7^ipoigo(»7HOOowo3w»pipooi»pQ07*<i>'*7i<«ogop
OOOOOOOpCNCOCMOOOOOOOOOOOOOO
6600000060000060000000000
00000000(NOOO(MC<IOOOOOOOOO<NO
0606666606 p 66666666606666
O(N<MOCQO(M'^'^OC00!IO00'*OI>0aOTl<^»0r-C^i0
6666666666Ah666666666i^i^6c6»^
ooooooooocmoooooocopoooocnoo
06666 6666666660660066661^6
C0O-Hi00a^C000O0iGMD-O(Mip<Ng0'-H»-iQ0cC0Q00 — 00
iHQD'^cocQ'^'^6 wcQ ooco'i*<cO"^c<iiO»bc<ioO'^66o!i6
— rHlO<X>pc*C040C007-"CO'^ l>»'0 <N00C<lp»piO00O:©QrH
6oo6cDi>6oo'^666<bi>»b66«^'^6aaL^éort*dooa
0(N»oi>cooo'Mc<i(Nioo9QCQ4op»o»piooaO(Noi>-oaoo
1—1^-4 -^
SQQI>-»-4OC0 — QC>-QDr*i-l©qinOil:--CDCPir5'*Q»OQ0iOC<l
co'^'^'^a5(>ioD'^St-i'«*»0'*i:^'^»5io<:ocooDir50oC)»o
tH rH rH T-i i-H t-H i-H "-^ »— ^ tH ♦-• "-^ *H i-H — * ^^ t-^ ^^ — ^ »i^
ppOTQ — ^-p»ococ«^ooo^rH^»o-^coo^ooQ'^OicCk005
c5e^(^Ie^(^^t-•S5r^<Nc5T-<5^(^^(^l(^l(^I<^l0^oac5(^l r-ir-»
o<©oi>æSi:--!8©Q§So>oSS8cooa-HSScog5æS
COCC^0QTOC^CO<N"^'^COCO^Cft^00"^^"^0O"^i-HOQO5'--i
OOTHOqOiOi©^l>"0<NCCI>05000l>-0'^'^'*00005'*C<IQO
OpT-iI>r-iOl:^I>'— ''^0iOQCP0iCftCQ'^«DO(N00C005'^cp
•^iQlQtOtOeO'^COgDtQ'^riJCiO'^gOtOCOcDgOiQtQ (M CO rt* ^
(N'^pO(NG&OaipaiCQ<:0'M00lOr»?0Q0<M'^0i<:0CD0QX
6ico6365C<i66i6 6icao«i^coi^c<ioaoocococ<i'^T^66^
ppI>(©'^COC^Oi09iCOQOOC<IOr-t'<^3i<N<:OQ005pQOOi
oioooo©ao5»HCQ'^wo5(Ni^cocacf:)ODoocod5c<i'^i^i^CQi^
oi'«i<paicocoi:--»oQOc^<Ncooo"^oocooo'«^»oioccooi-H05ai
•HcqcQi^6a6^66a<N6i.^c<irH(>ic^cqcQ65(>i'^i^'^6aA-i
*^:SJr:?&!2"^!r!"^c3Soo»SC2cocDOir-'co'*c^ooi>ooccc<i
i-^cc<x»oac»5'^oi>^Oc^<N»0'^»5'-i»0'«j«oiiOCftTjiaiQoc<i
I>C0lQ0a^»Q^gDlQC0OTH(r)r-<M0Qt-l^<MQ0i05g5rHQ
<©'<*iC^(©Qæ0i®S'^l>C0OQT-H'TfOCft<©05i0C»^00O
c>i>i>i>ooa6i>'00i>'i>'L'--a5t-oot^i>c^cc>D-i>-ooo
cot-H005i>QQCQæc5oQcoi:--»5'^c30kSoæo
C<lpCOfMt-C<lT-l'^'»1<OQI>TH©qi>OCO CO"r-j <X> »o o ^ CO p <M
OOæCOOOOOOoOOOO^OOOOTOCOOOOiOOOOOaOOOil>OOXCD
<ppCppr»pCOD*p00t*rH7*<ipQ00Opppp"Tj«p(NCOCO
O^O^C^OC^^OOdOO^^^OO^OdCniCd^OO^OOOO^O^QO
r-lfcpr-IOaOOqOrHOOrHC^ 7*'^rHppp<ppOOpOOppCOQO
oooooooadooodoooood ooaSoaooooo50ooooooooii>woSi:^
o
00
I>
6a
6a
(M
6
00
6
01
6
"I5-
00
do
g?
o
CD
6a
CO
6a
i
rrj i-H i-H
Sig *
16
232
I
Q0Q0QC00Q0<l<I^<I^-^<I^<I*3O5O5O5aiO5O5OSO5
Stammens Løbe-Nr.
to
1^ )^ Ol lU en c;t CJ1
O to 00 <£> to t-i aa
Dtooo
_, »— -J cnto
g:ss;
c;^ t^ Oji t^ Qi
00 cppqj CO
CJi Q5 CJi C3^
•J CO CO to
Askov
g2ggg;S8§888gSc
to <i Oi a> en CD
OCQpCX)
CD 00 go QQ 00
^cooSoot*^
CJ1 00 o CO d^
CO 00 ep er
t^^oioco
t6c6cj«<i
Tylstrup
CJ< »^ C7T
t6cD<l
C7»CnC
tOh-C
Oi o »^ "^
» cj» -j db bO •--
CJi et CT*
to 4^ --3
«jcj«c6
3Sgg!SJ
K.id>i-^cD<i<ic6c6bo
Tystofte
JOOCOC
>toco-
JOOCOh
<Ijf^,— CO-4
tO>-*Q
tOtf^O
10 C» CO CC 4^
y» to 00 o to
»^ »4^ ^ CO
t0 05<IC0
Askov
<1
5sæ
2S8
I • J Op <I<I
I O O 00 O'
5Oih-00t—
-COCCXICX)
00 <I 00 OD
CO CO rf*- 00
tffc.oiai*j
Tylstrup
5fe
00 ►—
00 to
S2
^ 1^ ^ tu »1^
ccto<i*-
k^ 1^ 1^ »
t-^ CD CO CD
Tystofte
^M ^>d ►-^ h>' ^* ^^ ►— ^^ ^^ ^» ^» r~~ r""~ ^~ ^~ ^^ f^ ' — •^ — ■ — ' — '
0O00COCOCO00CO0OO3»^COCOO000tf>kCOtOOwtO0000tOCO
CJ«OCnrflt4!i-*JCi' — >*i^H-dbo-<io6orf^cobc>c6cJ'<icti-^
Askov
<iH-obcJ«dbt6c;ocnt6«»j<ic6cJ«rf!*'i--cDC7<co>KCoob«<ito
Tylstinip
bOtOtOtOtOtOtOtOtOOO»-^t9t9tOt-ftO»-7»-^»-^t9tOt-fi-;»
»^ocoh^>jlobc7«---ooo6ot6chc6rfi-^dioitoc;TCo-^
Tystofte
CDO5O5<l05'<lrf*-»^O:»00O5rf-O»00O'Oib0COrf^O5>KH-h
Askov
S8
ootooocococotototocototoco
OtOitOJ— tO^<I>KCOt-'QOCDO
CO
§g!gg
to to to to bO
CO -4 CD to to
Tylstrup
tOtOtOtObOtOtOt-'tOtOtOtOtOtOtOtOH-i-^j;
coc^t-ooSoon^H- co^oorf^too:>c;to to<iQoc
0» CTt C;t 05 Oi 05 a> CT C7» CT CJi Oi Qi Oi -J c
00 CD to CO »K to 00 -sJ »K Oa CD to 0<I o c
Tystofte
Askov
to tototototototot-itototototoio
►- CJt Q 1^ *»• to to »— 00 CX/ 03 ►— to to ►f^
00 o 00 CT 00 -*J en -si en to 00 to CD c;!
tOtOH-H-'h-tOtOH-'H-
h-K-CO"<l(
toooc;too(
3 go to to ep CO
Tylstrup
lOCnC
5 »^ en - -
o •— ' >-*
CDt-'i-'COOqQOOCDQOCOQP
^t^cocDa;)CO-^XcDa5toto
Tystofte
1^00
oo
CO CO to
00»K
COtOtf^OO
»4^ to 00 00
ooooo
CO 00 to to
oooo
to to to CO
j^odbo
Askov
00 00
00 CJ«
4^l^-00
CnOOb
CCtOrf^C»
ooooo
^ CO 1^00
coooco
OD to »"7 H-
OOOOOOCT«
^- 00 to to
cooooo
Tylstrup
to CO
-o ti)
CO CO CO
to 00 00
to>-*coto
orf^cocn
o:) to 00 to
COOOi-^O
00 to to to
OCOrf^i-^
tOH--^ to
t-^ CO O) 00
Tystofte
to
00
CO CO
too
00 CC to
ooto
to to CO o?
OtOrfi^O
CO CO oo CO
tUOCO
00 CO to to
oooto
to to 00 to
tf^tf^OO
Askov
to
eb
COO
toosos
to 1-^00 to
H- c6 t— ' CD
00 to CO to
H^ ts cj» c6
to tot— to
to to to to
dbob*i.di>
Tystofte
00
to
too
t^ OOtO
ooo
to to rf^ CC
oooo
CO »^ en 00
rfs^OOtO
^00 to to
ooo«"-«
00 to to to
ootooto
Askov
CO
00
i to -o
4^ OD CC
en 00 en
to OD »^ 00
cnoocn
co^ »f^ to
OOOtOOO
CO tp tOt-f
to to to to
COCnOO
Tylstrup
l" cd
^
o
o
^ o
o 'd
o
Id
n o
^ CD
s- 3
^ CD
P^ CO
CD
Ol
Si
t3 tq
CD. 00
CC
to
o
-*ICO
»ucooo
ooooo
to to OD 00
00 o'' 00 CJi
t^ k^ ^ to
►fS^OCD CD
00 to to to
CO eb ^ db
to (-^ »-* »— •
db c6 db CO
Tystofte
05 00
ooo
ti) ooo
I— ' I— ' I— » o
oc5o6t6
oppo
^ocb to
oooo
'-r'^po
to to ob to
Askov
05
eb
tOH
'to to
00 -<1 Oi
OOOOH^
05 -^^cn
o dbrfi CD
CDCOCOO
•OCnCOrf^-slOpp
Oi-^rf^co<:btoob>K
Tylstrup
to I to H- to c- »^ <I o 4^ 05 o <1
r-H- too
1-^ 00 en ►♦i'
ptOl-^Ot-^pH;;»p
*aH^04sLcco6>J^cit
Tystofte
19
CD
pi
233
gaiSBiSH-^
9:>j(n8iCx
Aostey
^ 00 61 (N CO CO éo I CO 631b
I>COO»OCDC^O I l>-C^I>-
OJCQ C^ 1^ 00 -^ CO ' COCN-^
<N 00 ^ CN CO
00 1 00
p7*<»pOOQOp
CO T— I 00 00 <N <N
CO p C(5I> t^ 00
Jo 1^ At<cocoo»
»ppppop
00 "^ -^ -^ -i*i åb
aniss'BH'A
P 00 rH l;- 00 p ©4
O 63 0 1^ 1^ »b 1^
^ 00 »-^
ØiJO^SiCj,
pgoi>pi7H
»prH
!>• lO lO
AOJfsy
CO 05 rH 00 C5
00(N«^0
I ^
I ©
iOOOCM
CO
auiseBjj-j^^
(boooo
rHOO
C^CO'<»
606
"^ 00 c^
660
-fiOO
060
9%}0}s/:j^
o<
oc
>(n:oc^
)Oo6
rHC^CO
600
»^ rH CD
060
606
000
A05isy
00060
(MC^OO
666
co-r CD
666
CO O^ kO
1^66
Tt OCD
61^6
o
ns
O)
a
g
Suiss-BH'A
600666
COO I
1^ Pr*
666
"JJKNO
6o6ii^-
9'4JO;8iCx
cocO"Tj«iboo»bTt< 'i^co-^
Aosisy
''iti I> lO 00 QC o C<I I OOCOt*
;Li ;_( jg ;«, Ah 6 00 ' "^A-f6
prHp
t--^o
(NO5Q0
oooaio
66Ah
OWCQ
A-i6o»b
§•3
I s
p4 o
o <«
O
■ - '^
"^ o
Sai88BJJ-j\^
OOC^CQt^CQ-^r-icOOOOiO
CDI>COCDl-*CDCr>CM(3:>CDO
9;jo;sXj^
A01l8y
SaissB^'A
9;jO!4SiCx
A02[Sy
SaiseBH-A
9^Jo;sKX
Aoifsy
0005»O"^00I>'^'^'«*
O® ^coco
Sr-I'«I'0600I>'^CNCN
S3g5§Si8S§22SS§S
cc»rDoo»oc^coi-irHC<ioco
CO"^CO00"^TJi"^00"^"^"^
(M53CN^COOO(M — C0C<J(M
rHåpcO<X>C<l(>3COC<ipTjip
rH6aT-HAHOOr-l63rHrHCQCO
CO-«!^CMC^pp00p(NpQO
6AHrlH6C<l6'--<'--li^OA-l
c^cotho^— iipcqooc<Joo
iOX
I C<ICQ
•5'^oc
WOKMC
ær-iiOiQ'^o
COiC lO CD^iO
sr-cor-co
5 ^^ ^n "^ ^^^
OOCit
oc (NC
CO l^ CO O
00 '^CN 00 00 CO
I cot>-
00 CO 00 ^
C<I(NC<l6l
00 "5
Sutesvjj-^
9;jOC^sXj,
O'/'QQOOCC'-iCOOO-Tti'^C
cooiSOioocpio o 06 00 c
I>VCi)COiOCDCDl>-ScOl
A03J8y
åatssBH-^
9^J0C^SifX
A03JSy
000 -^ lO T-1 «*
05 "^ 00 I> 00 o
tO C£> lO åO tO o
c:OOOCDca(Moooo(Mcr. c^
•^ L^ L^ ^ X (M C/0 CM L^ l> lO
lO iO '^ lO T?« -^ti
opcp7fcDOcoi>Tjipoo
— <666i^'^6do — 6000
00 1> c^ OU i>- c^ a^ i>- æ i> !>•
Oa r-l »o I>- O "*
6i>QOi|H6do
00 1> j.^ 00 1>- 1>
CN7*'»ppT}ipOOO»pXl>
Si>- 1> 00 6 6 6 CO 6 CD c<>
OCDCOCDCD'i*^^ CDOCD
ooxoop
6oo6ib6c<i
l>. t>- lO CD CO CD
•a^-9qerj euaracuu^g
ipæcoco-^ooooir-it^-o
A-r~c^6A-.cc.^t>.QCi>»6o
OOiOOCD'^CD'^iO OiO
Qi— iC<100"^lCCDr*X05O
ODXXXXODOOæOOOOOS
lO Gi t^ \p ^ <:p
»b 6 Ah coib »b
CD CD lO CD iO o
i-H (N 00 Tl< 10 CD
O^ O^ Od Ob O) Od
16*
234
Avlsmaade: Da Frøet først i 1903 er kommen fra Eng-
land, har der ingen Stamfrøavl været. Paa 1 Td. L. er der i
1904 avlet 686 Pd.
Beskrivelse: Stammen giver et temmelig stort Masse-
udbytte, men at den er kommen i 1. Klasse skyldes særlig
dens forholdsvis høje Tørstofprocent. Den har temme-
lig mange grenede og Stokløbere, Toppen er meget stor
og ret uensartet. De lange tynde Rødder er vanskelige at
trække op og i Henseende til Ensartethed lader Stammen
en Del tilbage at ønske.
Middeltallene for Tørstofudbyttet af 1., 2. og 3. Klasses
Stammer af Champion stiller sig saaledes:
1. Klasse 69,7 Centner pr. Td. L.
1- n 67,8 „ 7) j) V
3. ,1 62,8 „ „ „ „
Handelsprøven. . 65,7 „ „ „ „
Ansættes 1 Ctr. Tørstof til 5 Kr. er Forskellen i Afgrødens
Værdi mellem en 1. og 3. Klasses Stamme 34 Kr., der er altsaa
noget mindre Forskel i Afgrødens Værdi efter gode og daarlige
Stammer for Gulerøddernes Vedkommende end for Barres og
Kaalroer. I denne Forbindelse fortjener det tillige at frem-
hæves, at medens ingen Handelsprøver af Barres og Kaalroer
er i 1. Klasse, findes der af Gulerødder adskillige Handels-
prøver, som staar fuldt paa Højde med de danske Frøavleres
bedste Stammer. Dette Faktum er ganske simpelt en naturlig
Følge af, at Gulerodssvampen gør Stamfrøavlen af Gulerødder
saa godt som umulig her i Landet, og før der findes en Metode,
saa dette Onde kan bekæmpes, kan man ikke vente Forandring
i dette Forhold.
Den Frømængde, som de prøvede Champion Stammer re-
præsenterer, er for
1. Klasses Stamme 2200 Pd.
2. . . 4960 ,
De 3. Klasses Stammer er alle Handelsprøver, og for disse
kan derfor Frømængden ikke opgives.
15. Beretning fra Statens Forsøgsvirksom-
hed i Plantekultur.
Undersøgelser over opbevaret Ajles Kvælstofindhold i forskellige
Partier af Ajleknmmeii og over forskellige Fremgangsmaader ved
Udtagning af Ajleprøver til kemisk Analyse samt nogle Iagt-
tagelser og Forsøg over Forhold vedrørende Ajlens Opbevaring
i Knmmerne.
Ved et Møde mellem Statens Planteavlsudvalg og Forsøgs-
bestyrerne i Februar 1904 fremsatte Professor T. Westermann
et Forslag om at lade foretage et større Antal Undersøgelser
af Staldgødning og Ajle under forskellige Produktionsforhold
hos Landmænd hele Landet over. Dette gav Anledning til
Drøftelse af Spørgsmaalet om, hvorledes man lettest kunde ud-
tage en Middelprøve af Ajle, som henstod i dybe Kummer.
Foranlediget af denne Diskussion paabegyndtes efterfølgende
Undersøgelser i Marts 1905 ved Askov Forsøgsstation
under Ledelse af Statskonsulent Fr. Hansen. Arbejdet er ud-
ført ved Assistent i?. K. Kristensen.
Bestyrerne for Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.
A. Undersøgelser over Kvælstofindholdet i Ajleknmmer.
Da man gik ud fra, at Ajle hovedsagelig maatte betragtes
som en Opløsning og derfor, i Overensstemmelse med, hvad der
vides om Opløsningers Natur, have omtrent samme Koncentration
overalt i Vædsken, var man paa Forhaand tilbøjelig til at an-
236
tage, at en Ajleprøve kunde udtages i Overfladen eller hvor
som helst i Beholderen og give paalidelige Oplysninger om
Indholdet afVærdistoflfer, specielt Kvælstofindholdet, i hele den i
Kummen værende Ajlemængde. For at prøve, om denne An-
tagelse var rigtig, og eventuelt faa den stadfæstet blev der
udtaget tre Prøver af den ved Forsøgsstationen værende Ajle-
kumme, en i Overfladen, en i Midten af Ajlemassen og en i
Nærheden af Bunden. *) Efter foretaget Analyse viste det sig,
at Kvælstofindholdet var ens i de to sidste Prøver, men en hel
Del lavere i Overfladeprøven. For at faa Forholdet nærmere
oplyst foretoges en systematisk Undersøgelse af hele Kummens
Ajleindhold, idet der udtoges en Prøve for hvert Kvarter
gennem hele Beholderens Dybde. Ved den paafølgende Analy-
sering blev dog kun hverandén Prøve benyttet, naar der ikke
fandtes nævneværdig Forskel i Kvælstofindholdet af to Nabo-
prøver. Det viste sig, at Kvælstofindholdet var meget lavt lige
i Overfladen, at det steg, naar man gik dybere, men saaledes,
at Stigningen blev mindre og mindre og ophørte i en Dybde
af IV4 Alen, hvorefter Indholdet var ens lige til Bunden (se
Nr. 1, Tab. 1). To Prøver udtagne i samme Dybde men saa-
ledes, at den ene blev taget i den ene Side af Kummen, den
anden i Midten, gav samme Analyseresultat.
For at se, om lignende Forhold var til Stede i andre Ajle-
kummer, foretoges en tilsvarende Undersøgelse af en Kumme
ved en Naboejendom. Her fik man imidlertid et noget andet
Resultat frem, idet Kvælstofindholdet var stigende gennem hele
Beholderens Dybde, men uden Regelmæssighed (se Nr. 6a, Tab. 1).
Man fandt det derefter ønskeligt at faa nogle fiere Under-
søgelser udførte for om muligt at finde en Regelmæssighed i
disse Forhold, og der blev derfor taget Prøver, som ovenfor
beskrevet, af en Del Ajlekummer i Omegnen. Der blev ialt
undersøgt 9 Beholdere — paa Steder, hvor man endnu ikke
havde begyndt at køre ud af Ajlen. Af de undersøgte Be-
holdere frembød én, Nr. 7a, en hgnende Uregelmæssighed i
Kvælstofindhold som Nr. 6a, de øvrige sluttede sig derimod til
*) Disse og alle de senere tilvejebragte Prøver udtoges med en paa
Enden af en inddelt Stage fastbunden Reagensflaske, som lukkedes
med en Korkprop, der ved Hjælp af en Snor droges af, naar Flasken
befandt sig i den ønskede Dybde.
237
a
14
®
OQ
bC
m
O
>
C
>
M
<$3
o
ii
o o
-^ CO
o b
SS
6 o
00 c» (M o -^ a»
5 o S S o5 S
6 o o b b b
<M OQ CD
»O CQ «
^ CO CO
b b b
§2i
b b b
CO CO kO
o b b
^ CO (pb CO
b b o b
"^ CO
b b
QQ o CO o
SS r- 25 O
CO Tt< (M c*
a> ^ c> c>
g £2 t^ QO Oi
s 5J <N CD s
b b b b b
b b
b b
CO
b
2
b
b b
2 —
S CO
b b
li
b b
b
§co
r-l
CO
b b
g
s
kO
b
2lg
CO (M
b b
5; t2
»o c-
b b
-^ kO kO
b b b
iO CD
b b
b
b b
Oi %a t^
i> »25 CO
CO o »o
b b b
58 S
b b
SS
b b
i> — '
CO CN
b b
qi \a \o
CO CO CO
CO ^ ^
c> t> t>
•ni CO
SS
6 b
CO 55
b b
1-H (M CO ^
08 -O cS -C
iO CO CO C^ I>
S
B
s
I I I I I I I I
I I I I I I I I
.-. <D
a
S
0)
a
^
|<^
<D
1
s
(S
£5
c8
1^
n3
•iH
bt;
P-i 0
J3
0
fl
s-I
d
.4^
S 8
£ S S
<D
nS
Tl< CD
CO åO 2)
S
a
b b
b b b
n
f-t -H
2 op ^
S lo S
•iH
M
n3
i§S
0
C4-1
CC
b b
bob
^J
od
0;
r-H
: : :
æ
•13
. . .
j>
QQ
-H (N
CO Tf lO.
(nM
<D
é 1
1 1 1
r:^ -^
0
<C
^0
c8 ^
0
1'
1 1 1
Eh
W
n3
a
Oh
238
den først undersøgte (Nr. 1) ; dog var der i de fleste af dem en
lille Stigning af Kvælstofindholdet i 3—4 Kvarters Afstand irs.
Bunden, skønt der ikke — som i den nederste Prøve fra Nr. 7a
— fandtes synligt Mudder i de paagældende Prøver. Den
mindre regelmæssige Stigning i den øverste Del af Beholder
Nr. 4 skyldes maaske den ekstraordinære Udkørsel af Ajle,,
som her havde fundet Sted i Januar (se Bem. Tab. 5). Tilløbs-
forholdene ved de to meget afvigende Beholdere, Nr. 6a og
7a, var forskellige fra Forholdene ved de øvrige Kummer. Der
fandtes nemlig to Ajlebeholdere ved hver af de paagældende
Ejendomme, idet der først var bygget en Kumme, som senere
viste sig at være for lille, hvorfor der blev bygget endnu én^
i begge Tilfælde meget større Kumme, som blev sat i For-
bindelse med den første gennem et Rør, der laa omtrent i
Højde med Tilløbsrøret fra Stalden men i den modsatte Side
af Kummen. Ajlen maatte sadledes passere den først byggede
Kumme (a) for at komme over i den sidst byggede (b), og Til-
løbet til den sidstnævnte kunde først begynde, naar a-Kummen
var fyldt. Denne Gennemløbning af Ajle i a-Kummen har
sandsynligvis bevirket de mindre regelmæssige Forhold ved
Kvælstofindholdet.
Foranstaaende Tabeller viser Kvælstofindholdet i de for-
skellige Prøver fra alle de undersøgte Beholdere.
For at konstatere, med hvor stor Sikkerhed Prøverne kunde
udtages, blev der af og til taget to Prøver i samme Dybde.
Resultaterne viste, at saadanne Prøver kan udtages med stor
Nøjagtighed, idet Gennemsnitsafvigelsen fra Middeltallet kun
beløb sig til lidt over 1 i tredie Decimal. Ligeledes gav Fælles-
analyser af den samme Prøve næsten fuld Overensstemmelse
— højest en Afvigelse fra Middeltallet paa 1 i tredie Decimal.
Samtidig med Tilvejebringelsen af Prøverne blev der gjort
Optegnelser om Kummernes Størrelse, Opbevaringstiden, Ajlens
Oprindelse m. m. som angivet i Tabel 3.
Som Bidrag til Belysning af Svineajlens Indflydelse paa
Procentindholdet af Kvælstof i Ajle, der stammer fra baade
Ko- og Svinestald, blev der taget Analyseprøver af et Par
Kummer, der kun indeholdt Svineajle. (Tabel 4).
Efter at de ovenfor beskrevne Undersøgelser var udførte,
blev det prøvet, om det var muligt at gøre Ajlen ensartet før
Udtagning af Analyseprøver ved at røre om i Beholderen. Fem
239
II
•
és|
^sl«
ig
S
OD
L.
» 3
o >JD ©
!^fl
^•:?fl
emærkninge]
IS'S"
«^ ©
'© §~«
PQ
Il i
gig
■*s
bD
1^
^
6
6
6
d
d
d
d
o
o8
n3
n3
n3
-o
'TS
T^
-o
r}
'IS
^--'?^
00
a
S
00
s
s
S
U^
§^'^
©
3)
2
(»s
1
6
t3
o
6
r2
4
s4
^
^liii.i
O «s S
c^ a ©
« ^
. ®
. ©
. ^
0?
5*
, *o?-3 8S 2
© » ©r^i,
o
o.S
^1
o.a
o
tå
OQ O
|gl^
jøpau-BBpj
'a9pi^
X
c*
C*
c*
i>
X
00
?c
CO
-sSnui8A8qdo
rrs
^s
gj
§
i
S3
CO
1— t
r-l
8
8
«
1^
C--
l>
f— t
(M
1—1
C<l
l-i
»H
u:
00 ^
3 ro f^
••
«
•■
•i
M
ea
® X O
C^
!>•
;—
^ >. &M
00
i>
l>
CO
CD
O
C^
<5 P
©
r^ ro
94
Æ O
^^
00
00
o
00
00
>ifø
a»
Oi
C5
Oi
"^
QO
Q
a
S O
i>-
a
00
o
(M
fM
"^
CO
00
s
tH
1—1
<M
rH
1-H
^
1-H
s
P>
w
i
6
d
d
d
d
d
d
d
cS
n3
nd
•o
ns
•^
•TJ
niJ
'Ti
•JK 8
aararan;^
r-i
(M
CO
•^
o
cg
CO
l>
240
af de undersøgte Ajlekummer blev benyttet hertil. * Der rørtes
med en Stang, paa hvis Ende var fastgjort et gennemhullet
Tabel 4.
Analyser af Svineajle.
Kumme Nr. 8.
pCt.
Kvælstof
0-243
0-212
Bemærkninger
Prøverne tagne
midt i Kummerne
Brædt. Omrøringen varede ca. en halv Time, og der rørtes
umiddelbart, før hver enkelt Prøve udtoges. Det ses af neden-
staaende Tabel, at Fremgangsmaaden ikke giver brugbare Re-
sultater — i hvert Fald ikke, naar der ikke ofres et urimeUgt
Arbejde paa Omrøringen — idet det ikke var lykkedes at
bringe Kvælstofindholdet i de øverste Lag op i Højde med
Indholdet i de lavere Lag.
Tabel 5.
Kvælstofindhold i Prøver udtagne efter Om-
røring i Kummen, pCt.
Dybde under Over-
fladen. Fod
0
Va
1
3V.
Kumme Nr. 1
0-380
0-404
0-411
0-451
- - 2
0-594
0-560
0-562
0-608
— - 3
0-567
0-536
0-533
0-615
- - 4
0-536
0*526
0-542
0-551
— — 5
0-484
0650
0-650
0-676
Derimod vil der kimne tilvejebringes en næsten korrekt
Gennemsnitsprøve af Beholdningen i en Ajlekumme ved at ud-
tage en Række Prøver med bestemte, lige store Mellemrum
gennem hele Beholdningens Dybde og sammenblande lige store
Portioner af disse. Den øverste Prøve bør da ikke tages lige
i Overfladen men saa langt under denne som Halvdelen af
Mellemrummet mellem to Naboprøver.
Der vil ligeledes kunne fremskaffes en Middelprøve, hvis
Kvælstofindhold kommer Gennemsnitsindholdet temmelig nær,
241
ved at udtage en enkelt Prøve midt imellem Overfladen og
Bunden; i hvert Fald gælder dette for Beholdere med alminde-
lige Tilløbsforhold. Følgende Tabel viser, hvor store Fejl der
kan være Udsigt til at begaa ved denne Fremgangsmaade :
Tabel 6.
Sammenstilling af hele Ajlemassens Gennem-
snitsindhold af Kvælstof med Indholdet midt
imellem Overfladen og Bunden, alt i pOt.
Gennem-
Midter-
Sidstes
snits-
lagets
Afvigelse
BemærkniDger
indhold
Indhold
fra første
Kumme Nr.
1....
0-431
0-452
+0-0-21
Ved Udregningen af
Gennemsnitsinaholdet
_
2....
0-580
0-597
H-0017
— —
3....
0-598
0-614
+0-016
er de tomme Pladser i
Analyserækken udfyldte
— —
4..:.
0*541
0-558
+0*017
og de nødvendige Rettel-
— . —
5....
0-673
0-687
+0014
ser ved Benyttelsen af
6a...
0-391
0-428
+0-037
øverste og nederste Ana-
— -^
6b...
7a...
0-278
0-578
0-257
0-600
-^0*021
+0-022
lyse indførte, saa der kun
er begaaet den Fejl at for-
udsætte jævn Stigning
— —
7b...
0-302
0-319
+0*017
fra Analyse til Analyse.
Det ses, at for de 6 regelmæssige Beholderes Vedkommende
er Midterprøvens Kvælstofindhold lidt større end Gennemsnits-
indholdet; Forskellen er gennemgaaende henimod 2 i anden
Decimal. Men hvor to Beholdere er kombinerede og Kvælstof-
indholdet mindre regelmæssig fordelt i Ajlebeholdningen, kan
Midterprøven blive et mindre paalideligt Udtryk for Gennem-
snitsindholdet.
Som det ses af Tab. 2, er det ligegyldigt, om Prøven ud- •
tages i den ene Side af Kummen eUer nærmere Midten. De
smaa Uoverensstemmelser stammer sikkert fra Arbejdsfejl, da
det ved denne Prøveudtagning ikke lod sig gøre at kontrollere
Dybden nøjagtig, naar Prøven skulde udtages i større Afstand
fra Aabningen i Dækket over Ajlekummen.
Under Udførelsen af disse Arbejder kom man ret naturligt
til at beskæftige sig med Spørgsmaalet om, hvorvidt det ringe
Kvælstofindhold i Ajlens øverste Lag skyldtes Fordampning
fra Overfladen af opløste kvælstof holdige Forbindelser (kulsur
242
Ammoniak). Da alle Prøverne tydelig kiinde ses at indeholde
fine opslæmmede Bestanddele, og da Prøverne fra de øverste
Lag stadig viste sig lysere og mere gennemsigtige end de
øvrige Prøver, kunde det formodes, at disse opslæmmede Be-
standdele var Aarsag til Forskellen mellem de øvre og nedre
Lags Kvælstofindhold. Til Belysning af, hvor stor en Del af
Kvælstoffet, der var til Stede i flygtig Form, blev der foretaget
Ammoniakbestemmelser i Prøverne fra Kumme Nr. 2. Resultatet
ses af efterfølgende Tabel, hvor det er sammenstillet med
Kvælstof bestemmelserne :
Tabel 7.
Ammoniakbestemmelser i Prøver fra Kumme
Nr. 2 sammenstillet med Kvælstofbestemmelserne.
Dybde under Over-
fladen, Fod
0
V,
1
IV.
2V,
3V,
4V,
57,
6'/.
Ammouiakkvæl- 1
stof, pCt. /
Kvælstof i alt, pCt.
0212
0-248
0*430
0-465
0-520
0-555
0-551
0-579
0-566
0-593
0-565
0T97
0-673
0-601
0-595
0-622
0-597
0-623
Det ses at Størstedelen af Kvælstoffet, oa. ^Vso? var til Stede
i Form af Ammoniakkvælstof (eller i Forbindelser, der ved
Kogning omdannes til Ammoniak; Bestemmelserne blev nemlig
foretaget ved Destillation med Magnesia). Indholdet af Am-
moniakkvælstof i de forskellige Dybder varierede paa samme
Maade som Indholdet af Totalkvælstof. Det var derefter temme-
lig usandsynligt, at uopløste kvælstof holdige Dele skulde kunne
bevirke saa store Forskelle i Kvælstofindholdet, som det her
drejede sig om. Som det ses af Tabel 1, kan Forskellen mellem
en Overfladeprøve og en Midterprøve beløbe sig til 0,615-*-
0,166 = 0,460 pCt. (Beh. Nr. 3), og da det ikke lader sig gøre
at udtage en Prøve i den absolute Overflade, er det muligt, at
dennes Kvælstofindhold er endnu lavere og de omtalte For-
skelle endnu større end paavist.
Det blev forsøgt at fraskille de uopløste Dele ved at filtrere
Ajlen, men det lod sig ikke gøre med de forhaandenværende
Apparater. Der paabegyndtes en Undersøgelse over Kaliindholdet
i de forskellige Dybder for at faa Oplysning om, hvorvidt de
omhandlede Forskelle mellem Ajlens øvre og nedre Lag ogsaa
243
vilde vise sig i Indholdet af ikke flygtige Stoffer, men Under-
søgelsen maatte indstilles, da der nu blev begjrndt paa Ajle-
udkørsel fra alle Kummerne. Et senere anstillet Forsøg, der
meddeles nedenfor, viste imidlertid med tilstrækkelig Tydelighed,
at Aarsagen til disse Forskelle i Kvælstofindhold maa ligge i
Fordampning af Ammoniak fra Ajlens Overflade.
Sagen faar derved udstrakt økonomisk Betydning, idet der
bliver Tale om et sandsynligvis ikke ringe Værditab ved Op-
bevaringen af Ajle i de almindelige Kummer. Ammoniaktabet vil
sikkert ikke være indskrænket til den øverste Del af Ajlebe-
holdningen, da det maa antages, at der stadig foregaar en
Diffusion af Ammoniak fra de nedre til de øvre Lag i Kummen.
Man kan maaske ogsaa gøre den Betragtning gældende, at et-
hvert Lag i den opsamlede Ajle har paa et givet Tidspunkt
under Beholderens langsomme Fyldning været til Stede som
Overfladeajle og derved haft Lejlighed til at afgive en større
Del af sit Kvælstof til Luften.
Man kommer derved ind paa Spørgsmaalet om Ajlekum-
memes Beskaffenhed, særlig deres Dækning. De undersøgte
Kummer var solide runde Cementbeholdere, dækket med tæt
Paptag, som med en enkelt Undtagelse sluttede godt til Muren,
det hvilede paa. Men der var ikke sørget for tilfredsstillende
Lukning af den Aabning i Taget, hvor Pumpen anbringes.
Aabningerne var forsynede med ganske godeLaag, men i nogle
Tilfælde forhindrede Pumpen, som stod i Kummen, at Laaget
kunde dække Aabningen helt, i andre Tilfælde var der dannet
et cirkelrundt Hul i Laaget, men Pumpen, hvisEør skulde have
udfyldt Hullet, stod ikke i Kummen. ,Der efterlodes af disse
Grunde Aabninger, der var mer end store nok til at tillade en
stadig Fornyelse af den over Ajlen staaende Luft. Kun i et
Tilfælde, ved Nr. 6b, var der sørget for en god Tillukning af
den omtalte Aabning — og her var Kvælstofindholdet
næsten lige saa stort i Overfladen som i Midten af
Beholderen (se Tab. 1). Med Hensyn til Tagets Anbringelse
paa Underlaget var der som nævnt en Undtagelse fra den tæt-
lukkende Sammenføjning, der ellers var Regelen; det var ved
Nr. 3. Her var anbragt en Bræddevæg, 3 Kvarter høj, mellem
Taget og Muren; Brædde væggen var meget utæt og sluttede
kun daarligt til Taget foroven og Muren forneden — og i
denne Beholder fandtes den største Forskel mellem en
244
Overfladeprøve og en Midterprøve, som overhovedet
blev paavist (se Tab. 1). At den relativt kvælstoffattigste Over-
flade faldt sammen med den daarligste Tillukning og den rela-
tivt kvælstofrigeste Overflade med den bedste Tillukning, er
sikkert ingen Tilfældighed, men et Forhold der viser, at man
bør have sin Opmærksomhed henvendt paa, at Taget over Ajle-
kummen i sig selv er tæt, at det slutter godt til Muren, og at
den nødvendige Aabning i Taget holdes godt tillukket.
En ganske særlig Opmærksomhed fortjener det ved Nr. 6a
og b og Nr. 7a og b tilstedeværende Forhold, hvor to Beholdere
er sat i Forbindelse med hinanden paa den Side 2 beskrevne
Maade. Det ses, at begge de sekundære Beholdere, b-Kummeme,
viste et ualmindelig lavt Gennemsnitsindhold af Kvælstof, 0,278
pCt. og 0,302 pCt. (se Tab. 6). Meget tyder paa, at der ved
denne Kombination af to Beholdere foregaar et usædvanlig
stort Ammoniaktab. b-Kummen fyldes jo efterhaanden med
den kvælstoffattige Overfladeajle fra a-Kummen, man faar dennes
tynde Overflade gentaget uafbrudt. Man kan forestille sig, at
den fra Stalden kommende Ajle udbreder sig paa Overfladen
i a-Kummen, afgiver en Del af sit Kvælstof til Luften og løber
derefter gennem Forbindelsesrøret over i b-Kummen, hvor ny
Fordampning finder Sted. Der fandtes i de to undersøgte Til-
fælde ingen andre Forhold, som kunde forklare det ualmindeligt
lave Kvælstofindhold i b-Kummerne. At a-Kummerne skulde
fungere som Slamkister, der tilbageholdt uopløste kvælstofhol-
dige Dele fra Ajlen, der gaar over i b-Kummerne, kan man
ikke godt tænke sig som Forklaring, da disse uopløste Dele,
efter hvad der er fremhævet Side 242, kun kan spille en temme-
lig underordnet Rolle. Desuden maatte Kvælstofindholdet i a-
Kummerne — hvis Forklaringen skal søges ad den Vej — have
været langt højere, end det var. INr. 7a maatte det have været
1,237 pCt. i Stedet for 0,678 pOt., hvis Gennemsnitsindholdet
af hele Ajlemassen i begge Beholderne skulde have været
0,665 pCt. (Gennemsnit af de 6 normale Beholdere).
At det paapegede Forhold mellem Kvælstofindholdet af
Ajlen i de to forbundne Beholdere har været til Stede i mer
end et enkelt Aar, fremgik af de paagældende Ejeres Ud-
talelser. De havde begge bemærket, at „Ajlen fra den gamle
Kumme var altid den bedste; den fra den ny Kumme virkede
aldrig saa godt".
246
Hvis det ualmindeligt lave Kvælstofindhold i b-Kummeme
saaledes skyldes usædvanlig stærk Fordampning af Ammoniak,
er det betydelige Tab, det drejer sig om. Gaar man ud fra,
at Ordningen med de kombinerede Beholdere har bevirket, at
Kvælstofindholdet i Nr. 7b er gaaet ned fra 0,678 pOt. (Ind-
holdet i Nr. 7a) til 0,302 pCt., er der' tabt 319,3 'B Kvælstof.
Sætter man dettes Værdi til 60 Øre Pundet, beløber Tabet sig
tn 191 Kr. 68 Øre.
Omstaaende grafiske Fremstilling illustrerer Kvælstofind-
holdet i de forskellige Dybder i de undersøgte Beholdere.
6. Forsøg med Henstand al ammoniaklioldige Yædsker.
Anledningen til dette lille Forsøg var de ved Undersøgelsen
af et Antal Ajlekummer fundne store Forskelle mellem Kvæl-
stofindholdet i Ajlens øvre og nedre Lag, og Formaalet var at
undersøge, om der ved langsom Fordampning af Ammoniak
kan fremkomme saadanne Forskelligheder i Opløsninger af
kulsur Ammoniak.
Der blev tilvejebragt tre ammoniakholdige Vædsker, en Ajle-
prøve fra en almindelig Ajlekumme (der optager baadeKo- og
Svineajle), en ren Opløsning af kulsur Ammoniak og en Opløs-
ning af svovlsur Ammoniak. De to sidste Opløsningers Styrke
blev afpasset saaledes, at de havde omtrent samme Indhold af
Kvælstot som Ajleprøven. Der blev rørt grimdig om i Vædskeme,
og Kvælstofindholdet i hver af dem blev bestemt ved Analyse.
I Ajlen blev tillige foretaget en Ammoniakbestemmelse, der
viste, at af 0,567 pCt. Kvælstof var Størstedelen, nemlig 0,626
pCt. til Stede som Ammoniakkvælstof. Vædskerne blev af-
vejede i tre I2V2 Tom. høje og IV2 Tom. vide Cylinderglas og
hensat paa Bunden af en aaben, 272 Al. dyb Oementkumme,
der fandtes i et overdækket Gødningshus. Vædskeme stod 12
Tom. højt i Glassene.
Efter henved 4 Maaneders Henstand, fra 7? 06 til 7ii O^r
var Vædskesøjlemes Højde IIV5 Tom. Der blev nu udtaget
Prøver i forskellig Dybde i alle tre Glas. Den første Prøve
toges ved Hjælp af en UUe Skummeske lige i Overfladen, de øvrige
udtoges med en Pipette i bestemt Afstand fra den efter Hen-
stand forefundne Overflade og med bestemte Mellemrum. Der-
246
G.rafisk Fremstilling af opbevaret Ajles Kvæl-
stofindhold i de forskellige Dybder i Ajlekummen.
De lodrette Afstande illustrerer Kvælstofindholdet, de vandrette
Afstande Dybderne i Kummen. (Se Tabel 1).
pCt.
Kvælst.
ITr. I
J^r. 2
lir. 3
:Nr. 4
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0,
H
3J 4 41 5 5^ 6 6^ 7 7J 8 84 Fod
u. Overfl.
247
pCt.
Kvælst.
Nr. 5
Nr.6a
Nr.Gb
Nr. 7a
Nr. 7b
"""
0^8
0,7
>
"■""
0,6
/
0,5
f
0,4
6,3
0,2
0,1
0,0
0,8
0,7
0,6
"^
—
0,5
L
"*^
0,4
0,3
_^
— "
0,2
4^
0,1
0,0
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
^
—
— — <
-^
— ■
"
0,0
0,8
/
0,7
^
0,6
>
0,5
^
A
0,4
^^
^
0,3
r
0,2
0,1
0,0
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
^
0,3
_j^
0,2
X
i),l
0,0
» \
. 1
1
;■ 2
2
. 3
H
r 4
4i
5
H
t 6
6
. 7
7.
u. Overfl.
17
248
efter blev der foretaget Kvælstqf bestemmelser i alle de udtagne
Prøver og i Glassenes resterende Indhold, og det blev bestemt,
hvor store Mængder af Vædsker og indeholdt Kvælstof der var
Tabel 1.
Vædskernes Vægt og Indhold af Kvælstof før
og efter Henstand.
• Vægt og Kvælstofindhold
før Henstand
efter Henstand
Tab af
Kvælstof
ved Henstand
Vægt
Kvælstof-
indhold
Vægt
Kvælstof-
indhold
Kvint
pCt.
Kvint
Kvint
pCt.
Kvint
Kvint
pCt.
Ajle
Kulsar Ammoniak
Svovls. Ammoniak
73-4
68-9
68-0
0-557
0581
0-619
0-409
0-400
0-421
69-0
64-6
64-1
0-417
0-425
0-654
0288
0-275
0-419
0-121
0-125
0-002
29-6
3ra
O-o-
Tabel 2.
Kvælstofindhold i forskellig Dybde efter Henstand.
Afstand fra Overfladen
pCt. Kvælstof
Ajle
Kulsur
Ammoniak
Svovlsur
Ammoniak
0 Tommer
0-204
0-242
0-272
0-294
0-315
0-353
0-388
0-419
0-446
0-464
0-478
0-487
0495
0504
0-140
0-187
0-229
0-266
0-296
0-348
0-393
0-434
0-469
0-498
0-516
0-521
0-523
0-525
0-654
Vo —
'2
1 —
0653
IV, -
■^ '2
2 ~
3 —
0*654
4 —
5 —
0655
6 —
7 —
0-653
8 —
9 —
0-655
10 —
11 —
0*664
249
rofefanden efter Henstand. Resultatet fremgaar af foranstaaende
Tabeller og illustreres af nedenstaaende grafiske Fremstilling.
Man ser, at der i Ajlen og i Opløsningen af kulsur Am^
moniak var fremkommet store Uensartetheder i Kvælstofind-
holdet, og at disse Uensartetheder svarede til de i den øverste
Del af Ajlekummeme paaviste Uensartetheder. Opløsningen af
svovlsur Ammoniak var derimod uforandret, kun var Procent-
Grafisk Fremstilling af Kvælstofindholdet f
de forskellige Dybder under Overfladen efter
Henstand i Glassene.
pCt.
Kvælst.
Ajle
Kulsur Amm.
Svovls. Amm.
0,70
0,65
0,60
0,55
0,50
0,45
0,40
»,35
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,00
il I I I I I I lU — I — I I I I il I I
0 2 4 6 8 10 Tom.
0 2 4 6 8 lOTom. 0 2 4 6 8 10 Tom. il
Ovcrfl.
De lodrette Afstande illustrerer Kvælstofindholdet, de vandrette Dyb-
derne i Vædskeme. De lodrette punkterede Linier betegner Overfladen
før Henstand, de vandrette punkterede Linier Kvælstofindholdet fer Henstand*
indholdet steget lidt, fordi der var gaaet Vand bort; Forskellen
mellem de enkelte Afstandsprøvers Indhold saa vel som det
lille Tab af Kvælstof i dette Glas er ikke større, end at de kan
skyldes Arbejdsfejl.
Grlasset med Ajle viser, at det er Ammoniaktab til Luften
og ikke Bundfældning af kvælstofholdige Dele, der bevirker
Uensartethedeme i Ajlens Indhold, da der ikke i Glassets nederste-
Del fandtes et forøget Kvælstofindhold til Erstatning for det
17*
260
ringe Indhold i den øverste Del. Der var foregaaet et Tab af
Kvælstof gennem hele Vædskens Dybde, og det samlede Tab
beløb sig til 29,6 pCt.
Glasset med kulsur Ammoniak viser, at uopløste Dele ikke
•er Aarsag til det omhandlede Fænomen, da der ingen uopløste
Dele fandtes i den klare Opløsning. Overfladen var endnu
kvælstoffattigere end for Ajlens Vedkommende, men Ajlen
indeholder jo ogsaa i Modsætning til Opløsningen af kulsur
Ammoniak en Del af Kvælstoffet i ikke flygtig Form.
Glasset med svovlsur Ammoniak viser, at der ingen Uens-
artethed fremkommer i Indholdet af Kvælstof, naar dette findes
i Forbindelser, der ikke er flygtige.
Alle tre Vædskers Forhold bekræfter hver for sig, at det
lave Kvælstofindhold i den øverste Del af den i Ajlekummen
staaende Ajle maa skyldes Tab af Ammoniak til Luften.
Oversigt over Arbejderne ved Forsøgs-
stationerne og de bevægelige Rodfrugtforsøg
i Aaret 1905.
Forsøgsstationen ved Askov.
I Forsøgsplanen for 1905—06 i dette Tidsskrift 12. Bind^
Side 208 er angivet Arbejdets Art og Omfang, som ikke om-
tales nærmere her, da denne Plan i alt væsentligt er fulgt.
Vaime- og Nedbørsforholdene har været følgende:
Middelvarmen angivet i C. *^
Aar
1
•|
1^
•a
%
1
1
i
O
I
B
11
o ^
1
<
2
1886-1901..
0-7
6-4
10-6
14-3
16-5
15-0
12-0
7-6
8-8
-^0•5
B-6
14-9
7-8
6-»
1902. .
2-1
4-9
8-1
14-4
13-5
12-7
10-7
7-7
31
3-0
50
13-5
7-2
6-5
1903..
4-9
4-4
11-2
13-9
14-9
13-4
12-3
8-5
3-8
11
6-8
141
8-2
7-6
1904..
1-5
6-7
9-9
13-8
16-7
15*7
12-5
7-9
4-4
0-4
6-0
15-4
8-3
7-5.
■ 1905..
32
3-6
12-0
161
16-7
15-4
11-9
50
3-8
1-2
6-3
161
6-9
7-6
Nedbøren angivet i
Millimeter.
1886-1901..
47-9
41-3
47-0
511
75-8
931
74-7
81-3
52-4
125-5
136-2
220-0
20S-4
6901
1902..
39-7
25.2
99-3
68-2
48-2
133-3
520
72-6
20-1
106-8
164-2
249-7
144-7
665-4
1903..
48-2
66-4
47-9
56-3
171-2
126-4
67-6
177-5
68-3
1530
162-5
353-9
313-4
982-S
1904..
33*3
80-0
40-0
27-3
6-5
50-6
47-0
48-8
58-7
125-9
153-3
84-4
154-5
518-1
1905..
79-4
57-6
17-7
64-0
95-5
126-6
81-
83-2
49-6
137-5
154-3
2861
214-4
792S
252
Antal Nedbørsdage.
Aar
I
•C
•S?
.»-•
►?
1
<
1
QQ
1
1
1
li
ål'
li-
1886-1901..
13
11
11
9
13
15
14
15
13
34
35
37
42
148
1902..
11
5
20
10
11
22
8
12
8
32
36
43
28
139
1903..
11
12
9
7
15
21
8
20
11
87
32
43
39
141
1904..
7
14
10
9
4
14
9
9
15
27
31
27
33
118
1905..
13
18
9
9
11
12
14
16
10
27
40
32
40
139
Antal Frostdage.
1904..
1905..
66
52
25
25
14
10
105
87
April var vaad og kold, Maj meget varm og ved Slutningen
noget tør, de følgende Sommermaaneder varme med rigelig
Nedbør, Efteraaret koldt. Vejret som Helhed var ualmindelig
gunstigt for Plantevæksten, men her som overalt i JyUand
hindrede forskellige Sygdomme Kulturplanterne i at udnytte
det gunstige Vejrlig faldt ud. Megen og vedholdende Nedbør
i August vanskeliggjorde Høsten i høj Grad. Vi har aldrig
liavt saa stor Besvær med Indbjergningen af Afgrøderne som
i Aar. Kvaliteten af Kornet led ogsaa meget derved.
Saaningen blev paa Grund af Vinterens Vedholden til langt
hen i April, ikke begyndt i videre Udstrækning før i Slut-
ningen af Maaneden og Afslutningen fandt først Sted sidst i Maj.
Spiringen og den første Vækst foregik livlig og regelmæssig over-
alt, baade for Kom og Rodfrugter. Den tørre Tid i Slutningen af
Maj og Begyndelsen af Juni hemmede dog Komet en Del, og
da Fritfluelarven tilligemed Bygfluen o. fl. Snyltere samtidig
indfandt sig i usædvanligt stort Tal, saa fik Vaarkornet et
saadant Knæk i dette Tidsrum at det for flere Markers Ved-
kommende blev reduceret til Halvdelen k Trediedelen af, hvad
det uden disse Angreb kunde have blevet til, og en stor Del
af Forsøgene ødelagdes derved. De enkelte Afgrøder forholdt
sig dog noget forskelligt, hvorfor de skal nævnes hver for sig.
Vintersæden. Rugen var paa samtlige Marker usæd-
vanlig god, paa Lermarken efter Helbrak opnaaedes c. 4000 'B
263
Kærne pr. Td. Ld. af de bedste Sorter. Paa Mosen var Rug-
afgrøden paa ikke jordlagt Bund fremdeles den bedste at se
til. Sygdomsangreb sasis ikke paa Rugen. Vinterbygget, hvoraf
vi første Gang havde en Del Stammer fra Lyngby til Prøve,
gav ogsaa et særdeles godt Udbytte, men de viste alle stærk
Tilbøjelighed til at aftage i Ydelse ved en sildig Saaning.
Bygg©^ var svagt angrebet af Meldug. Vinterærter forholdt
sig i Aar som de har gjort i tidligere Aar, de forsvandt næsten
overalt i Vinterens Løb, paa Sandmarken forsvandt de komplet.
Vaarsæden. Bygvarieteteme i Lermarken som var saaet
8 Dage ind i Maj kom hurtigt og godt op, men blev allerede
i første Halvdel af Juni angrebet af Meldug i saa høj Grad,
at Bladene var helt melede at se til, og henimod Slutningen
af Maaneden helt rød-gulbrune, idet en hel Del andre Snylte-
svampe ved den Tid ogsaa havde indfundet sig. Smitten, der
-efter Dr. Kølpin Ravns Formening maatte skrive sig fra Vinter-
bygget, bredte sig i Løbet af 8 å 10 Dage ind over en Nabo-
mark af 6rd. Byg, som var saaet sidst i Maj, og som ved dette
Tidspunkt stod ualmindeligt lovende. Den kraftige Vækst,
hvori denne Bygmark befandt sig, øvede vel nogen Modstand
mod Angrebet, men Svampen holdt sig dog kraftigt indtil efter
Skridningen, hvorfor Bladene faldt bort, og Kærnen blev meget
svagt udviklet. Udbredelsen af Smitten foregik regelmæssigt i
Forhold til som Vinden blæste fra de syge Varieteter og ind
over den 6rd. Bygmark. Ved Skridningstiden viste et meget
stort Antal Planter sig angrebne af Bygfluen. Vairietetsfor-
søgene med Byg blev derfor paa Grund af disse Forhold værdi-
løse. Bygget i Blandkomsforsøgene, som ligeledes var saaet
først i Maj, men paa meget kraftig gødet Jord, led kun i ringe
Grad af de nævnte Sygdomme og gav et godt Udbytte. Paa
Sandmarken og Mosen gjorde Melduggen ingen nævneværdig
Fortræd, derimod var Bygfluen ogsaa slem paa disse Marker.
Det synes herefter, som om at Vinterbygget i visse Tilfælde
kan være en farlig Nabo for andre Bygmarker.
Havren led som nævnt i usædvanlig høj Grad af Fritfluens
Angreb i den tørre Tid sidst i Maj og først i Juni saa vel som
senere ved Skridningen. 8 Dage ind i Juni viste en Optælling
paa Lermarken at c. 90 % af Planterne var angrebne. Angrebet
var knapt saa stærk paa Sandmarken, paa Mosen derimod stærkt.
Den almindelige Opfattelse, at tidlig Saaning er det bedste
264
Forebyggelsesmiddel, fik ogsaa sin Bekræftelse her, idet den
ene Havremark paa Sandmarken som var saaet den 14. April
var betydeligt mindre angrebet end de senere saaede Marker.
Den graa Havres ejendommelige Modstandsevne mod Fritfluen
viste sig hele Sommeren igennem paa en meget iøjnefaldende
Maade. Kæmeudbyttet var 60 — 100 % større for denne end for
hvid Havre. Som Helhed var Komudnyttet iøvrigt meget lavt,
paa Sandmarken 300—600 Pd., paa Lermarken 1800—2000 Pd.
pr. Td. L. En stor Del af Kornene var kun tomme Skaller.
Dette i Forbindelse med det vanskelige Høstvejr, hvorved
Kvaliteten yderligere blev forringet og Spildet forøget, førte
til, at ogsaa denne Afdeling af Arbejdet gav forholdsvis ringe
Udbytte, idet Forsøgsmaterialet næppe er brugbart.
Bælgplanterne og Blandsæden blev trods den sene Saaning
ualmindelig gode, Hestebønnerne opnaaede Mands Højde og
gav et Udbytte af c. 4600 Pd. Kom pr. Td. Ld. paa Lermarken;
paa Sandmarken var Udbyttet forholdsvis mindre, paa Mosen
særdeles godt. Det kneb en Del med Modningen, da Blad-
væksten blev ved at fortsætte. Værst var det dog med Lid-
høstningen i det vaade og ustadige Vejr. Spildet var derfor
meget betydeligt især paa Lermarken. Der blev foretaget Be^
stemmelse af Spildets Størrelse ved at pille de affaldende Kærner
op paa en Del af Parcellerne rundt om paa Marken, hvilket
varierede fra 40 til 460 Pd. pr. Td. L. eller 1—10 7o af hele
Kornudbyttet. Naar undtages nogle enkelte Bladrandbiller i
sidste Halvdel af Maj var Bælgplanterne helt forskaanet for
Sygdomme. I Blandsæden syntes Byg og Havre knapt saa
stærkt angrebet af Fritfluen og Bygfluen, som hvor de var
saaet i ren Bestand.
Staldfoderblandingeme som var udsaaet d. ^2/^^ 13^^ Qg 29^^
viste næsten ingen Forskel i Ydelse i Aar, de var alle voksede
meget stærkt til. Den store Forskel i Kvælstofprocenten som
var til Stede ifjor mellem de tre Saatider gentog sig ikke i
Aar, hvilket vel tør tages som et Udtryk for Vejrligets store
Indflydelse, ikke alene paa Udbyttet men ogsaa paa Indholdet
af Planterne.
Rodfrugterne groede som Helhed godt til. Runkelroerne
som først blev saaet sidst i Maj kom hurtigt og godt op, men blev
paa et tidligt Stadie angrebet af Rodbrand der paa Lermarken var
kendelig i Pletter i Tiden ^o/^ — iij^^ men som derefter forsvandt
265
uden at efterlade nogen Skade for Forsøgene; paa Sandmarken
holdt Sygdommen sig derimod saa længe, at den i Forbindelse
med andre Snyltere, navnlig Knoporme, gjorde Forsøgere upaa-
lidelige i flere Marker. Kaalroeme paa Lermarken var saa
stærkt angrebne af Kaalbrok og Kaalmol at Stammeforsøgene
af dise maatte kasseres; paa Sandmarken var Angrebet af
Svampen ikke saa stærkt. Gulerødderne i Sandmarken, som
ellers plejer at gaa Ram forbi, led i Aar i flere Marker stærkt
under Angreb af Gulerodsfluens Larve.
Kartoflerne var usædvanlig gode i Aar, paa Lermarken
høstedes 400 — 500 Ctnr. pr. Td. L. af de bedste Sorter; de var
meget lidt angrebne af Sygdom, først efter Optagningen viste
der sig nogle Knolde med Tilbøjelighed til at raadne. Paa
Mosen var Kartoflerne saa vel som Turnipsen ogsaa forholdsvis
gode, og det gentog sig igen i Aar for disse Arter, at de
voksede særligt godt til paa de ikke jordlagte Parceller.
Græsmarkerne. Kløveren fra forskellige Avissteder
havde overvintret ret godt paa Lermarken og gav gode Af-
grøder, paa Sandmarken var Planterne derimod paa Grund af
Tørke gaaet bort allerede i Udlægsaaret ; en Eftersaaning af
Parcellerne i August 1904 gav kun et meget daarligt Resultat,
uagtet det udsaaede Frø spirede fortrinligt. Forsøget maatte
derfor kasseres.
Første Aars Blandinger af Kløver og Græs gav forholdsvis
HUe Udbytte, grundet paa, at Kløveren var tørret bort i Udléegs-
aaret. Eftersaaninger var foretaget baade i Sand- og Lermarken,
men med samme daarlige Resultat som nævnt for ren Kløver.
I andet Aars Markerne høstedes derimod ret gode Afgrøder i
første Slæt, da Bælgplanterne havde holdt sig ret godt. Tredie
Aars Markerne gav et forholdsvis lille Udbytte begge Steder.
Paa et større Areal paa Lermarken ses et smukt Eksempel paa,
hvordan en Iblanding af 4 — 6 Pd. Lucerne i en almindelig
Qræsblanding kan komme til at gøre god Tjeneste i tørre Ud-
lægsaar naar Kløveren gaar bort. Denne Mark gav formedelst
denne Iblanding et særdeles godt Udbytte. I Gødningsforsøgene
paa Lermarken gentog det sig atter i Aar, at Gul Rundbælg
og Agerhejre paa Parceller som har ligget ugødet i 12 Aar gav
fuldt saa stort Udbytte som paa de stærkt gødede Parceller.
Men paa de ugødede Parceller var Bestanden næsten ene Rund-
bælg, paa de stærkt gødede for en væsentlig Del Agerhejre.
266
Det nævnte Forhold er jo et godt Udtryk for, at Bælgplanterne
har vanskeligt ved at klare sig mellem Græsserne paa kraftig
gødet Jord og tillige Udtryk for Bælgplanternes forholdsvis
større Værdi paa den magre Jord. Græsarealerne paa Mosen havde
noget afvigende Udseende i Aar, idet Elløveren i 2det Aars
Markerne var gaaet helt bort. Disse stod ualmindelig kraftige
i Efteraaret 1904 og gav- en fortrinlig Afgrøde, men blev slaaet
noget sent og begyndte straks efter, at den var slaaet, at sygne
og svandt efterhaanden helt bort i Vinterens Løb. I 3die Aars
Marken havde Kællingtand, som kun er isaaet med 16 Pd. Frø
pr. Td. L., bredt sig meget stærkt. Jordbelægningen har atter
i Aar vist sin store Evne til at frembære Bælgplanter ; ligeledes
har de ikke jordbelagte Agre vist deres Tilbøjelighed til for-
trinvis at give Fløjelsgræsset Fremgang. Den ny Kløver er
er stærkt medtaget af Bægersvamp paa samtlige Marker ; Svampen
viste sig allerede under Dæksæden.
Podning s forsøgene med Jord og Renkulturer til Lu-
cerne har været meget interessante deri, at Podemidlernes
Virkning har været forholdsvis kraftige, overalt hvor de har
virket sammen med Kalk, Kali og Fosforsyre, hvor disse har
manglet var Virkningen kun ringe. Forholdet er særlig interes-
sant derved, at Udslaget var omtrent ligedan paa Sandmarken
og paa Lermarken, og begge Steder, men navnlig paa Ler-
marken, er der dog i en lang Aarrække gødet ret kraftigt med
Staldgødning saa vel som med Kunstgødning.
Kalknings fors øgene paa Lermarken har ligeledes været
iliteressant at iagttage i den forløbne Sommer. Der blev ud-
saaet 6000 Pd. Flødals Kalk pr. Td. L. paa en Del af de for-
skelligt gødede Parceller flere Steder i Marken. Kalken blev
ikke saaet før sidst i April og først i Maj og harvet ned.
I Blandkomet (Havre, Byg, Ærter og Vikker) opnaaedes der
desuagtet et Merudbytte af c. 400 Pd. Kærne pr. Td. L. af de
kalkede Parceller; i Udlægshavren var Udslaget noget mindre
regelmæssigt paa Grund af Fritfluelarvens Angreb, men Mer-
udbyttet var dog c. 160 Pd. Kærne pr. Td. L. for Kalken.
I Rodfrugterne mærkedes derimod intet Udslag for Kalken.
Marken er merglet for c. 30 Aar siden og der har ikke været
nogle synlige Tegn paa Kalkmangel i Jorden før nu i de senere
Aar, da Bestanden af Ukrudtsplanter i de ugødede og svagt
gødede Parceller har givet Formodning i saa Henseende. Som
267
det fremgaar af Planen er disse Forsøg nu derfor udvidede til
hele Marken, saa vel som til Sandmarken; paa Mosen findes de
jo allerede. Og der vil nu tillige blive gjort Sammenligning
mellem Virkningen af Kalk og Mergel. En Del Analyser af
Mergel her fra Egnen viser nemlig et forholdsvis lavt Indhold
af Kalk (10—15 % kulsur Kalk), hvilket jo giver dobbelt An-
ledning til, at Landmanden rejser Spørgsmaalet om Kalkens og
Mergelens indbyrdes Værdiforhold; thi med de Arbejdspriser
der nu haves, saa vil Kalken i Mergel af saa lavt Indhold,
selv om den haves tæt ved eller paa selve Marken, let blive
lige saa dyr at skaffe til Veje som finmalet Kalk fra Kalk-
bruddene.
I Gødningsforsøgene har Udslaget af de enkelte Gød-
ninger været normalt og Resultaterne gode, hvor Plantesygdomme
ikke har grebet forstyrrende ind. Ved Sammenligningen mellem
forskellige Kvælstofgødninger har det været iøjnefaldende, at
Kalkkvælstoffets Virkning har nærmet sig Chilisalpeteret naar
det har været pløjet ned, hvorimod det har virket skadeligt
som Gift naar det er anvendt som Overgødning. Det har ogsaa
været interessant at se, hvordan Chilisalpeteret har taalt at
pløjes ned uden at tabe kendeligt i Virkeevne.
De forberedende Undersøgelser over Opbevaring af
Staldgødning er foreløbig afsluttede og Beretning afgivet til
Statens Planteavlsudvalg. Men da de indvundne Resultater
stærkt opfordrer til at fortsætte disse Forsøg vil dette ventelig
bUve gjort i det kommende Aar og Resultaterne i sin Helhed
forelægges Offentligheden samlede.
I Aarets Løb er ligeledes foretaget en Række Under-
søgelser over Indholdet i Ajle som den forekommer i
Ajlekummer, der benyttes ved Gaardene her i Egnen. Resul-
tatet af disse Undersøgelser er offentliggjort i dette Tids-
skrift Side 236.
Laboratoriearbejdet har som Følge af de sidstnævnte
Opgaver for en væsentlig Del samlet sig om Undersøgelser af
Staldgødning, Ajle o. lign., men her er dog ogsaa foretaget en
Del Undersøgelser over Afgrødernes Indhold, bl. a. en Række
Undersøgelser over forskellige Græsarter. lait er udført 1494
Analyser hvoraf 738 Tørstof bestemmelser, 661 Kvælstof bestem-
melser og 106 Kali-, Fosforsyre- og Ammoniakbestemmelser.
268
Der er gennemgaaende benyttet 2 Fællesanalyser og ved Tør-
stofbestemmelser 3 saadanne.
Forsøgsstationen har deltaget i Planteavlsud-
stil Ungerne i Horsens ved Foreningen af jydske Landbo-
foreningers Udstilling, paa Samsø, i Aarhus Amts Landbofor-
ening, Kolding Omegns, Kolding Vesteregns og Slangs Herreds
Landboforeninger.
Af Sædprøver er der uddelt 2247 halve Punds Prøver,
c. 60 større og mindre Portioner af Korn, Kartofler, Podejord
o. lign.
Fremmedbesøget har været omtrent som i det fore-
gaaende Aar c. 2400.
I Aarets Løb er inddraget under Forsøgsstationen et Areal
paa c. 9^2 Td. L. god let lermuldet Jord, der er jævn og ens-
artet og formenes at egne sig godt til Forsøgsbrug. Arealet
tilhører Gaardejer Jens Sørensen, Askov og er lejet paa 10 Aar;
det ligger umiddelbart op til Stationens øvrige lermuldede
Areal (Lermarken).
Paa dette Areal er foretaget en Del Undersøgelser for at
bestemme Markens Ensartethed. Hele Arealet blev sidst i Maj
tilsaaet med 6rd. Byg efter at det forud var gødet med 200
Pd. 18 % Superfosfat, 100 Pd. 37 % Kaligødning pr. Td. L.
pløjet ned og 160 Pd. Chilisalpeter som Overgødning. Marken
blev delrefter inddelt i Pareeller a Vioo Td. L., saaledes som
disse i Almindelighed vil komme til at ligge i fremtidige Ind-
delinger til Forsøgsbrug. Afgrøden blev høstet og vejet af
hver enkelt Parcel, og hver 3die Parcel i hver 3die Parcelrække
blev tærsket for sig til Bestemmelse af Kæmeprocenten. Kun
Pladshensyn i Laden og Vanskeligheden ved Lidhøstningen
gjorde, at ikke aUe Parcellerne blev tærsket hver for sig. Til
yderligere Bestemmelse af Arealets Ensartethed og Beskaffenhed
er der foretaget Undersøgelser af Muldens og Undergrundens
Beskaffenhed, idet der paa Midten af hver enkelt af de til
Høstning afsatte Parceller er gravet 1 Alen dybe Huller, i hvilke
Muldlagets Dybde, saavel som det mellem den egentlige Muld
og Undergrunden liggende Mellemlag, er maalt og beskrevet.
Resultaterne af disse Undersøgelser er indsendt til Statens
Planteavlsudvalg.
Under Stationens Drift hører nu c. 40 Td. L. lermuldet
Jord, 133/4 Td. L. Sandjord og 10 Td. L. Mose.. Stationens
269
Budget var 13020 Kr. i Finansaaret 1905 — 06 foruden Bestyrerens
Løn og Indtægten af Afgrøderne.
Ved Stationens Drift har medvirket Assistenterne N. J.
Nielsen, R. K. Kristensen, David Davidsen, Kr. Stenbæk, Jørgen
Jørgensen øg A. Andersen, tilligemed 18 Medhjælpere i Sommer-
tiden og 5 i Vintertiden foruden en Del Time- og Akkord-
arbejdere.
Fr. Hansen.
Forsøgsstationen ved Lyngby.
Forsøgsarbejdet er udført i Overensstemmelse med Planen
for Forsøgene for Aaret 1905 — 06 (se Tidsskrift f. Landbr,
Planteavl 12. Bd. S. 208.
Som nævnt i Beretningen for 1904 var Efteraarets Vejrlig
usædvanlig tørt. Dette medførte, at Vintersæden blev saaet i
tør og lidt ubekvem Jord, hvorved Spiringsvilkaarene var i høj
Grad ugunstige. Rugen saavel som Vinterbygget og Vinter-
havre, Vinterærter og Vintervikker stod derfor ogsaa tyndt og
spædt i Begyndelsen, men det milde Vejr i Forbindelse med
den ret rigelige Nedbør i Maanedeme November og December,
gav Vintersæden Lejlighed til at fortsætte Væksten omtrent til
Nytaar, og da Vinteren iøvrigt ingen særlige Vanskeligheder
bragte, og Sommerens Vejrlig ogsaa var gunstigt blev Afgrøden
af Eug og Vinterbyg normal.
Betydelig vanskeligere havde Vinterbælgsæden ved at over-
vinde Efteraarets vanskelige Spiringsvilkaar. Afgrøderne heraf
blev gennemgaaende smaa, hvilket dog øjensynligt delvis skyldes
den betydelige Nattefrost i April. Udlægsmarken led ogsaa
stærkt af Tørken i 1904. Spiringen navnlig af Kløverfrøet var
i høj Grad mangelfuld. Udbyttet af Kløvermarken har derfor
i 1905 været yderst tarveligt, hvorfor 1. Aars Marken ogsaa
for ikke at give Ukrudtet for gunstige Vilkaar blev pløjet i
Effceraaret 1905.
Hvad Vejrforholdene 1 1905 iøvrigt angaar viser omstaaende
Tabel herover, at Aarets Gennemsnitsvarme kun er 0*1® højere
end det 14-aarige Gennemsnit for Stedet. Vintermaanederne
var i Gennemsnit ca. 1^ varmere end normalt, hvorimod April
var omtrent 2^ koldere. Maj og Juni oa. IVg^ varmere. Efter-
aarsmaanedeme (især Oktober) derimod i Gennemsnit 1*4® koldere
260
B §
^ 50
S:
B^ :
Oi :
o
o
CD
o
CO
p
00
o
li
-SL
O
01
to
05
o
_ci6_
I
o
ts6
4^
00
CO
o
db
H- o
o
o
06
09
to
CO
ob
CJt
CD
05
to
t6
bO
00
_OD
■^ OD
K
OD g.
CD C
I-' £-
ep P
B
CD
P'
S-
O*
o
db
s§
rf^ CO
CO
o^
»^
to
CD
QlzJ
(.^ CP CP
I i "*
*. p
e 2.
CP '
pj
er
to cf>
.20
S g
to 00
K 00
db to
00 10
CO h-*
CD o
ob 06
8
ob
8
00
CO
<i to
.0 ob
CD >^
December
Januar
Februar
Efter
Kalenderaaret
Efter de sam-
menliggende
Viotermaaneder
Marts
April
Maj
Foraar
Juni
Juli
August
Sommer
September
Oktober
November
Efleraar
Kalender-
Aaret
t:^ tzi
H 0)
ti Pu
OQ O-
0- Q
^ 3
- 8
d
H- OQ
CD fL
0 Q
Ol -
B ?
B ^
S 0
£- p
M. OQ
OQ CD
ti
a> R
g
P-
I—«
B
Pj cd
CD
a>
•^
p
0
2 ^
B
0
2 S
o
ti w.
K-l
•-• cb
m
c^ tr
!--•
OQ &-
s:^
el- ®
CQ
p H-
^ <
^T' P
2 ^
S B
CD
0 ^
HJ 0
P-
00 "
CD 0
h- "^
1 °°
1 ®
H* OQ
CD ®
0 51
J^ ?
e<-
M«
50 0
P d
CTQ CD
r:* 5^
<i
2- ^
261
end normalt. Ogsaa Fugtighedsforholdene var en Del afvigende
fra det sædvanlige. Aarets samlede Nedbør var 29.0 mm. større
end normalt, men det er dog især Nedbørens Fordeling over
Aarets Maaneder, der frembyder Interesse.
Tabellen viser, at Vinterkvartalet har givet 48*7 mm. mindre
end normalt og ligeledes at Maj og Juli var tørre. April gav
8*8 mm. mere end normalt, men især August udmærkede sig
ved rigelig Nedbør (93*9 mm. mere end normalt). Det er den
regnfuldeste August her paa Stedet siden 1891, da August gav
212 mm. Eegn. September og Oktober gav begge lidt mere,
November og December begge mindre end den for Stedet
normale Nedbør.
Foraarsarbejdet begjmdte paa Grund af April Maaneds kolde
op fugtige Vejrlig sent. Ærterne blev saaet allerede 29. Marts,
men laa meget længe uden at spire og kom noget tyndt op,
væsentlig fordi en Del raadnede i den tætte, kolde Jord. Af-
grøden blev paa Grund heraf en Del mindre end det i Følge
Sommerens iøvrigt gunstige Vejr var at vente.
Hestebønnerne blev saaet 8. April, spirede godt, blev med
Held ukrudtsharvet 11. Maj og kun i ringe Grad angrebet af
Bladlus, hvorfor ogsaa Afgrøden var særdeles god.
Vaarsæden — Byg og Havre — blev saaet under gunstige
Vejrforhold i April Maaneds sidste Halvdel og i bekvem Jord.
Den spirede hurtigt og godt, og Maj Maaneds Varme fremmede
Væksten i Begjmdelsen stærkt. Den ringe Nedbør i Maj i
Forbindelse med et usædvanlig stærkt Angreb af Meldug hem-
mede imidlertid mod Maanedens Slutning Byggets Vækst saa
stærkt, at det en Tid saa ud, som om Afgrøden helt skulde
mislykkes. Juni Maaneds gunstige Vejr bragte dog atter nogen
Fart i Væksten, men Afgrøden blev alligevel lavere end sæd-
vanligt.
Havren klarede Tørken i Maj bedre og gav i en af Markerne
normal Afgrøde ; i en anden blev den angrebet føleligt af Havre-
aal, hvorved Udbyttet forringedes noget.
Rodfrugterne blev saaet 2. Maj i særdeles bekvem Jord og
under gunstige Vejrforhold; spirede ogsaa hurtig og godt, men
kort efter Udtyndningen blev Kaalroerne angrebet stærkt, især
af Kaalfluens Larver, hvorved de tyndedes saa meget, at de til
Trods for, at de gav et ret godt Udbytte maatte kasseres som
Forsøg. De først saaede Turnips i Udtyndings og Bearbejdnings-
262
forsøget blev ædt af Jordlopper og maatte saas om. Navnlig
de sidst udtyndede af disse blev ret stærkt angx:ebet af Kaal-
møl, hvorimod de tidligst udtyndede gik Ram forbi. Runkel-
roerne stod Sommeren igennem særdeles godt og gav den største
Afgrøde, der her er opnaaet af Runkelroer.
Forsøget til Bekæmpelse af Havreaal, der paa Grund af
Tørken i 1904 mislykkedes er paany anlagt i 1905 og i Efter-
aaret er de dertil bestemte Parceller besaaet med Vintersæd.
Paa en Nabomark blev Forsøget med Anvendelse af Jæmvitriol
og Ukrudtsharvning iværksat. Marken var stærkt befængt med
Frøukrudt og besaaet med 6rd. Byg.
Det i Fjor begyndte Laboratoriearbejde er fortsat i Aar.
Der er udført 409 Tørstof bestemmelser, 164 Kvælstof bestem-
melser, 43 Fedtbestemmelser, 20 Bestemmelser af Stivelse i
Kartofler, 8 Bestemmelser af Æggehvide, 8 af Sukker, 8 af
Aske i Kaalroer og Turnips, 2 Vandbestemmelser, 13 Bestem-
melser af kulsur Kalk i Mergel, 2 Bestemmelser af Totalmængden
af Kalk i Kalkaffald og 2 Bestemmelser af Kali og Fosforsyre
i Tang og Kompost, ialt 669 Analyser.
Forsøgsstationens Medvirkning ved Planteavlsudstillingeme
er i stigende Udstrækning fortsat i 1905. Der medvirkedes ved
7 Udstillinger i Frederiksborg Amt, 7 i Præstø Amt, 3 i Sorø
Amt og 7 i Holbæk Amt. Medvirkningen bestod navnlig i Ud-
laan af Materiale herfra samt i de fleste Tilfælde Ordning af
Udstillingerne.
Ved Statens Planteavlsudvalgs Foranstaltning udsendtes fra
Forsøgsstationen i Foraaret 1905 ca. 700 gratis 2 Pds. Prøver
af Juli-Kartoffel.
Antallet af Besøgende var omtrent som i de nærmest fore-
gaaende Aar.
Den daglige Ledelse af Arbejdet i Mark og Lade har som
sædvanlig været varetaget af Assistent, Landbrugskandidat
J. C. Larsen, medens Assistent, Landbrugskandidat J. Jensen
ligesom i foregaaende Aar har udført Laboratoriearbejdet.
Assistent L. Nielsen bistod særlig ved Planteavlsudstillingeme.
Ved Kontoret har som i foregaaende Aar Frøken G. Thomsen
assisteret.
Forsøgsmarken ved Aakirkeby er nu i planmæssig Drift,
indhegnet og forsynet med en Trælade samt det nødvendigste
263
'Materiel. Markerne blev i Efteraaret 1903 drænet. Om Arbejdet
bar Konsulent O. Elberg afgivet følgende Beretning.
Forsøgsarealet ved AdkirTcéby.
Forsøgene er saa vidt muligt udførte i Overensstemmelse
med Planen for 1905—1906, men man har ikke kunnet undgaa
nogle Afvigelser, saaledes for Saatidsforsøgenes Vedkommende.
Grunden hertil var stærk Nedbør i Foraarstiden, der gjorde
den — som det viste sig — utilstrækkelig drænede Jord utjenlig
til rettidig Saaning.
For fremtidig at faa Forholdene forbedrede i den Eetning
er Marken i Efteraaret bleven drænet.
De forskellige Forsøg skal herved kortelig omtales i samme
Kækkefølge som i Planen.
a. Hvede,
De 5 forskellige Hvedesorter og Stammer, der udsaaedes
d. ^^9 overvintrede godt og gav et normalt Udbytte.
6. Rug.
Saatidsforsøg lykkedes ligeledes godt, dog spirede den
første Saaning for langsomt paa Grund af Jordens Tørhed paa
det Tidspunkt.
c. Byg,
Vinterbyg.
Disse Forsøg gav ogsaa et tilfredsstillende Resultat. Det
bornh. Byg var stærkt brandet og stod i Udbytte under de fra
Lyngby Forsøgsstation modtagne Sorter. Saatiden 10. og 20.
September viste afgjort Fordel for den første.
Vaarbyg.
1. Varietetsforsøgene med de 9 forskellige Sorter. Udbyttet
var betydelig under Middel, antagelig paa Grund af den ved
Saaningen ubekvemme Jord.
2. Saatidsforsøgene gav ligeledes et tarveligt Udbytte og
det var paa Grund af den meget fugtige Jord umuligt at saa
til planmæssig Tid. 1ste Saaning af saavel Prentice- som 6rd.-
Byg fandt Sted 1. Maj. 2den og sidste Saaning d. 10. Maj.
d. Havre.
1. Varietetsforsøg udførtes i Overensstemmelse med Planen
og gav lidt under Middeludby ttø.
18
264
2. Saatidsforsøget, der var anlagt paa en Nabomark lykkedes '
det ikke — paa Grund af Vejrforholdene — at faa udført nøj-
agtigt efter Planen. Der maatte saas 15. og 25. April, 2,
og 10. Maj.
e. Rodfrugter.
1. Artsforsøg udførtes efter Planen. Turnips og Kaalroer
maatte, grundet paa stærkt Angreb af Jordlopper, saas om
og kunde derfor ikke give et, i Forhold til de- andre Arter^.
svarende Udbytte.
2. Forsøg med Sorter og Stammer udførtes planmæssigt.
Saadato 5. Maj.
3. Saatidsforsøg med Barres led, ligesom Saatidsfor-
søgene med Vaarsæd, under de ugunstige Forhold. Saatiden
maatte som Følge deraf forrykkes. Saaningen udførtes 1., 7.^
14. og 21. Maj.
/*• Kartofler.
1. Varietetsforsøg. Da det var umuligt at faa Lægge-
kartofler af alle de i Planen opførte Sorter, blev Forsøget an-
stillet med: Richters Imperator, Magnum bonum. Up to date^
Earlypuritan, Juli og Hammersmith.
2. Læggetidsforsøget udførtes med 2 Læggetider: 1. og
20. Maj.
g. Bælgsæd og Blandsæd til Modenhed,
Foraarsblandsæden gav under Middeludbytte, men Forsøget
udførtes planmæssigt. Saadato 29. April.
Efteraarsblandsæden. Vinterærteme overvintrede daarligt,
men gav dog i Blandingerne med Rug større Udbytte end
Rugen alene. Renudsæden af Vinterærter gav et meget daar-
ligt Udbytte.
h. Staldfoder. '
Saatiden maatte atter her forrrykkes fra midt i April og
midt i Maj til sidst i April og sidst i Maj.
Vinterstaldforsøget maatte betragtes som mislykket, idet
baade Hvede, Vinterbyg og Ærter overvintrede meget daarligt.
Dette Forsøg, der ligesom Vinterblandsæden var anlagt i
Bygmarken fra 1904 havde her betydelig ugunstigere Forhold
end Vintersæden, der saaedes i den vel behandlede Brakmark.
266
i. Fleraarige Foderplanter.
De i Planen opførte Sorter og Blandinger udsaaedes efter
denne.
Ove Elberg.
Forsøgsstationen ved Tystofte.
Ångaaende Forsøgsarbejdet benvises til Plan for Statejis
J^orsøg i Plantekultur for 1905 — 06, hvor Opgavernes Art og
Omfang findes nærmere angivet.
Beretningen her omfatter nærmest kun de for Aaret særlige
Kaar, som Forsøgene har været undergivne.
Af disse Kaar, hvorpaa Forsøgenes Vellykkethed i høj Grad
beror, betyder Forsøgsmaaden og dens Gennemførelse over-^
ordentlig meget, og den er man dog nogenlunde Herre over.
Vejrligets Yderligheder kan ogsaa betyde meget; men her er
vi forsvarsløse. Derimod er der en tredie Faktor, som ofte i
høj Grad kan bestemme Forsøgskaarene, nemlig Sygdomsangreb
hos Forsøgskultureme. Her kan vi vel forebygge en Del, men
ligger ofte under for Overmagten.
Forsøgsmaaden var i 1906 den gamle, dog med Tilføjelse
af Anvendelse af Maaleprøver. Jeg noterer dette, da det er
første Aar vi i stort Omfang — nemlig til alle Varietets- og
Stammeforsøg med Kom, Kløver og Græsser samt Græsmarks-
blandinger — har anvendt Maaleprøve.
Maaleprøven blev i et Par Forsøg anlagt for hveranden
Parcel, i de fleste Forsøg for hver 3. og i et Par Forsøg for
hver 6. Parcel. Denne Anvendelse af Maaleprøve giver en
Sikkerhed i Vurderingen af de enkelte Forsøgstal, som ellers
ikke opnaas.
Det gamle Forsøgsprincip : at stræbe efter at faa allelTak-
torer undtagen de prøvede til at virke ens i Forsøget, at anvende
størst mulig Antal Fællesparceller og flest mulige Forsøgssteder,
er, saa langt som det kan fyldestgøres, et godt Princip. Det
gaar ogsaa udmærket hermed, naar Forsøget er lille, bestaar
af kun faa Forsøgsspørgsmaal ; thi Forsøgskaarene faas da
jiogenlunde let tilnærmelsesvis ensartede, og der er Plads til
mange Fællesparceller. Anderledes, naar det er et stort For-
søg med mange Forsøgsspørgsmaal; da kniber det saavel paa
Ensartethed som paa Antal af Fællesparceller. Naar man da
18*
266
i saadaime Tilfælde — for Sikkerheds Skyld — var nødt til
at bøde herpaa ved at forlænge Forsøgsperioden, ved ikke at
regne de enkelte Aars eller enkelte Steders Middeltal som
selvstændige Størrelser, men regne dem sammen til Middeltal
for alle Aar, undertiden ogsaa for alle Steder, *saa havde man
vel den nogenlunde sikre Trøst, at Fejlene, som de forskellige
Aars Middeltal var befængte med, havde „ædt hinanden", men
samtidig opslugtes ikke alene den Oplysning, som vi skulde
haft om de enkelte Aars og Steders Særforhold, men ogsaa en
Mængde Tid gik i Lyset.
Naar vi nu i et stort Forsøg med mange Forsøgsspørgsmaal
indlægger Maaleprøver, til Eks. for hver 3. Parcel, da laver vi
i Virkeligheden det store Forsøg om til mange smaa, hver med
kun tre Spørgsmaal. Og vi kan da paa engang svare paa
hvert af disse Spørgsmaal med samme Sikkerhed som i et til-
svarende, lille, helt isoleret Forsøg og tillige sammenligne Ud-
faldet af samtlige Spørgsmaal i hele det store Forsøg. For-
søgene i Sommer kunde give gode Eksempler herpaa, men
en videre Udvikling heraf hører ikke hjemme paa dette Sted.
Jeg udtaler kun min Tilfredshed med Anvendelse af Maale-
prøve.
I klimatisk Henseende maa 1905 betegnes som et særdeles
godt Aar, idet saavel Nedbøren som Aarets Middelvarme har
været over det normale. Vinteren 1904—05 var ganske vist
en af disse for Hvededyrkningen uheldige, idet den almindelige
Square-head-Hvede led kendelig derved. Men for Forsøgene
med Hvedesorter og Stammer var det en overmaade heldig
Vinter, idet den gav os Lejlighed til en Klassifikation af
Sorter og Stammer efter Haardførhed. Ved Vejning af Af-
grøderne var det ogsaa kendeUgt, at de mere haardføre Sorter
og Stammer havde vundet 1 — 2 Fold eller mere frem for de
mere ømtaalige.
Som hosstaaende Tabel oplyser, har den samlede Nedbør
været betydeligt over Gennemsnittet for Aarene 1887 — 1906,
hvorimod Middelvarmen kun har været 0*4 over Middel for
samme Aarrække. De smaa, aarlige Forskelligheder har imid-
lertid ikke saå stor Interesse, naar de ikke falder paa de for
Afgrødernes fulde Udvikling nødvendige Aarstider. For at
komme til Klarhed herover, maa vi se lidt nærmere paa Ta-
bellen. Om de tre Vintermaaneder er der ikke meget at sige;
267
;9JiBV «|3H
JVBJ9y3
j9qai9A0^
j9qo:|3io
J8qina:jdag
Jdiuiuos
^etiSny
ipr
lanf
JBVJOJ
C^w
{udv
s:^.iB|^
J8;u!A
j-BTijqej
j^noBf
f 061 J9qra9oa(j
I>
^
l>
od
iO
CO
00
t^
00
iO
rji
CO
CO
CO
00
ic
CO
l>
— ,
O
1—1
CO
rH
O
00
CO
CO
00
00
CO
1-H
lO
I>
1— 1
CO
»-H
iO
<x>
iO
^
CO
rH
rH
l>
CQ
»O
^
CO
<Ji
rH
(M
CM
CO
O
rH
-^
rjl
?
tM
iO
-H
o
1,
O
1
00
IC
T-i
CO
1
1
r-i
<1
1
1
<
6
E
CO
' o
^
1
1 (M
i
^
T^
n
(M
CO
1— 1
IC
?s
s?
Oi
-9-
s
fS
"^
lO
^ s
' 00
OD
c-
CM
s
Til
5
9>
CO
s
S
S'
00
^ 3
»O
CO
8
00
T'
"^-
S
tD
o
<N
?S
28
*H
O
1 ^
^
CO
CO
§8
00
lO
ep
^
»c
1-1
OD
CO
8S
2
o
rH
1 s
^
1 1
1
<
■ ^
' ii
<
-S
i
es
00
I>
II
^
tC
r-H
rH
S
I
M
T<t
r-<
A
CO
r-l
§s
(M
CO
rH
rH
»C
O
00
CO
-^
00
•H
rH
00
00
rH
»—1
00
00
S?
00
o
CO
f-H
(N
CO
rH
CC
l£5 '
tH
'"'
„^
1-^
CO
O
CO
rH
»— 1
<N
rH
rH
<N
00
rH
r^
1
1
88
tH
o
a
a>
^
03
<
Ui
O
^
?^
1— 1
ns
rH
n3
;-l
H S
<
II
268
Varmen har været over Middel, navnlig har December Maaned
været usædvanlig mild og fugtig. Ogsaa Nedbørsmængde og
Antal Nedbørsdage er meget nær ved Middel. I Marts Maaned
havde vi 16 Frostdage og 16 Nedbørsdage og noget over nor-
mal Varme. Jorden var meget vaad i Midten af Maaneden,
men i Dagene fra den 21. — 27. tørrede det saa godt, at flere
Marker kunde fældes i Begyndelsen af April Maaned. April
var vaad og kold, hvorfor Hovedparten af Vaarsæden først
kunde saas i de sidste Dage af Maaneden. Maj Maaned var
ikke saa lidt afvigende, idet den gav en meget lille Nedbør og
høj Varme. Den ringe Nedbør gjorde, at Jorden i alle Roe-
markerne ved Saaningen ybx lovlig tør, hvorfor Frøet maatte
saas lidt dybere end sædvanligt; men Spiringen foregik jævnt,
ensartet og ret hurtigt over hele Linjen. Paa Maanedens koldeste
Dag, den 22., kom der tillige en ret god Regn (11*8 mm.), der
gjorde, at Roerne i Løbet af et Par Dage blev synlige i Ræk-
ken, ligesom det ogsaa hjalp godt paa de vel spirede, men noget
for tørre Vaarsædsmarker.
Sommermaanedemes ret rigelige Nedbør i Forbindelse med
en Middelvarme, der omtrent var en Grad over det almindelige,
gjorde, at de forskellige Forsøgskulturers Vækst fortsattes uden
Afbrydelse. Af Ukrudtsplanter, som i denne Periode var mest
fremtrædende, maa nævnes Agertidslen, der i ret stort Antal
fremkom paa forskellige Marker. Heldigvis havde vi nogle
Eegndage i Juni og Juli, der gjorde det muligt at optrække
Tidslerne med lang Rod.
Til Trods for den rigelige Nedbør kom Høsten paa Forsøgs-
stationerne ret tidlig. Rughøsten begyndte den 26. Juli, og
samtlige Vaarsædsforsøg, naar undtages Blandinger af Bælgsæd,
var mejet den 9. August. Derved blev det muligt at faa hjem-
kørt og tærsket de fleste Komf orsøg, inden den egentlige Regn-
periode i sidste Trediedel af August Maaned tog sin Begyndelse.
Ligesom den rigelige Nedbør og Sommervarme i høj Grad
har medvirket til. den gode og fyldige Høst, har den i ikke
ringere Grad ydet sit Bidrag til, at Brakmarkerne kunde blive
særdeles tilfredsstillende behandlet. Lagen Tørkeperiode lagde
Eindringer i Vejen for Pløjningen, hvorfor ogsaa Halvbraks-
markerne henimod Saatiden saa ud som Helbrak.
Ved Saanifigen af Vintersæden var Jorden — skønt lidt
fugtig — dog bekvem og god, og Spiringen forløb ret normalt.
269
Men Oktober Maaneds usædvanlig lave Temperatur, der omtrent
-er 2^ under det liidtil laveste for Oktober Maaned fra 1887, i
Forening med det fugtige Vejr med 23 Nedbørsdage, holdt
Tintersæden nede, saa den i Løbet af Efteraaret kun naaede
^n ringe Udvikling.
Angreb af Plantesygdomme 1906.
1. Roemarkerne.
Kaalroer og Turnips blev før Udtyndingen ret stærkt hjem-
søgt af Jordlopper, men den ret tætte Saaning gjorde, at der
alligevel blev tilstrækkelig stor Plantebestand. Kun i Arts-
forsøget maatte enkelte Forsøgsstykker omsaas. Da Kaalroerne
-efter Udtyndningen var i kraftig Vækst, blev enkelte Planter
ødelagt af den graa „Knoporm'', hvorved der fremkom enkelte
Spring. Større Skade blev imidlertid anrettet af KaalmøUets
Larve, der begyndte Angrebet i Begyndelsen af Juli og frem-
kaldte i de da stærkt udviklede Blade store Huller, der gav
Planterne et ret kummerligt Udseende, samtidig med at Væks-
iien hemmedes for en længere Tid (ca. 3 Uger) i den bedste
Tækstperiode.
Efter Udtyndingen af Gulerødderne stod Planterne ens-
:årtede, smukt og lovende, men ganske pludseligt meldte Gule-
rodsfluens Larve sit Komme i den ene Side af Marken, og det
«aa ud til, at hele Forsøget — ligesom det foregaaende Aar —
skulde blive ubrugeligt. Heldigvis begrænsedes Angrebet til
Markens Udkant, saa der alligevel af de anlagte 8 Fællespar-
celler kunde høstes de 6.
Den saakaldte „Mosaiksyge" har ogsaa i 1906 angrebet
flunkelroerne, Foderroeme dog i mindre Grad end Aaret forud,
livorimod Frøroerne baade paa Forsøgsstationen og flere store
2Tabofrømarker var ret stærkt angrebne.
2. Kornmarkerne.
Skønt samtlige Hvedeprøver forud for Saaningen Efteraar
1904 blev varmvandsbejdset i nøje Overensstemmelse med For-
skriften, viste der sig dog ret tidligt paa Sommeren (Slutningen
af Juni) enkelte af Stinkbrand angrebne Ax. Angrebet fik
overfor den største Del af Sorter og Stammer vel ingen nævne-
værdig Betydning overfor Udbytteforholdet, men nogle enkelte,
navnlig en i tidligere Forsøg yderig Familiestamme, blev an-
grebet i stærkere Grad, saaledes at Udbyttet af den Grund var
lavere end tidligere Aar. Da vi ogsaa ved tidligere foretagen
270
Bejdsning af Hveden har haft mest Held med Anvendelse af
Blaasten, blev alle Forsøgsprøver til Hvedeforsøget 1906 bejdset
med Blaasten* — Ogsaa Gulrusten var noget udbredt, navnlig
paa enkelte Hvedeprøver, hvorimod andre var næsten fuldstæn-
dig fri.
I Vinterbygget fandtes rigeligt af Meldug samt Bygrust,
men nogen Forskel paa de forskellige Stammers Modtagelighed
herfor var ikke kendelig. Paa Vaarbyg, navnlig 6rd., fandtes
noget mere Meldug end almindeligt; maaske skyldes det Dyrk-
ningen af Vinterbyg, der i høj Grad er hjemsøgt af denne for
Stofskiftet i Bladene ret generende Sygdom. I alle Havre-
marker kunde findes fritflueangrebne Planter, men de fandtes
kun saa rent enkeltvis, at det ikke i nævneværdig Grad ned-
stemmede Udbyttet. Ikke en Gang paa Havren, saaet i Slut-
ningen af Maj, gjorde Fritfluelarven Skade.
3. Kløver- og Græsmarkerne.
Af Hensyn til Klø veraalen anlagdes der Forsøg med Kæl-
lingetand i den Forsøgsmark, som ellers skulde bære Forsøgs-
kløver, og af Hensyn til Angreb af Bægersvamp anlagdes noget
af Kløverforsøget uden Dækfrugt. Bægersvampen viste sig mod
Slutningen af Oktober, bredte sig godt en 14 Dages Tid, hvor-
efter der indtraadte en Standsning, men i det senere følgende
milde Vejr bredte den sig paa ny. Angrebets Omfang blev dog
i Løbet af Efteraar og Vinter i ikke ringe Grad forskelligt
efter Plantearten. En lille Mark var f. Eks. tilsaaet med rene
Rødkløverprøver; kun i den ene Ende var der nogle Smaastykker
af Hvidkløver og mellem disse og Rødkløveren var saaet rene
Prøver af Alsikekløver. I Rødkløveren indskrænkede Svampen
sit Angreb til enkelte Planter hist og her over Marken, hvor-
imod Alsikekløveren blev fuldstændig ødelagt, saa der midt-
vinters var Forsøgsstykker , hvor der næsten ikke va.r en
eneste Plante tilbage. Ogsaa Hvidkløveren led en Del. H.-
Sneglebælg, der var saaet i flere Marker, blev ligeledes ret
stærkt angrebet.
Forsøgsstationen har ved Demonstrationsmateriale deltaget
i 2 Planteavlsudstillinger, paa Samsø og i Holbæk.
Som faste Medhjælpere har været Assistent P. Hansen samt
Andr. Fejlberg og Marius Jørgensen og for kortere Tid Land-
brugskandv H. Rosager og M. Kristensen.
N. P. Nielsen.
271
Forsøgsarealet ved Abed.
Svedevarietetsforsøget omfattede 20 Sorter og Stammer. Den
ret følelige Barfrost i Januar, da Temperaturen sank ned til
-f 11.6^0., satte meget kendelige Spor i Hveden og paavirkede,
de forskellige Sorter meget forskelligt, idet nogle fik et vissent
og ligesom afsvedet Udseende, medens andre holdt sig frisk
grønne. Forskellen var meget tydelig selv i lang Frastand..
Rustangreb mærkedes der kun lidet til. Vel viste der sig svage.
Spor af Gulrust paa enkelte Sorter; men nogen nævneværdig
Betydning fik Angrebet ikke. Hveden groede ret godt til i,
Foraaret, og Udbyttet blev i det hele omtrent som det nor-
male for denne Egn. De højst ydende Sorter gav 10—12.
Centner mere end de lavest ydende.
Bygvarietetsforsøget omfattede 21 Sorter og Stammer. Bygget
groede godt til fra Foraaret. Af Sygdomme viste sig kun Hdt.
„Stribesyge'' i 6rd. Byg samt svage Angreb af Smælderlarver..
Afgrøderne generedes dog ikke kendelig af disse Angreb.
De bedste Sorter gav 7 — 8 Centner Kærne mere end de
daarligste.
Med Hensyn til Vejrforholdene, da er Frosten i Januar
tidligere omtalt. Sommeren var lidt varmere end normalt, men
da Nedbøren kom nogenlunde rigelig, blev Jorden ikke udtør-;
ret i en saadan Grad, at Afgrøderne led betydeligt.
Vejrforholdene 1905.
Maaned
Temperatar
Normal
1905
Nedbør
Normal
1905
Januar . . .
Februar . .
Marts ....
April .
Maj
Juni
Juli
August . . .
September
Oktober . .
November
December .
- 0-3
0-1
1-7
61
10-7
14-9
168
16.2
13-3
8-5
4-3
11
- 0-2
1-4
31
4-2
121
17-2
181
16-8
132
51
3-7
1-7
41 mm.
36 -
33 -
30 -
42 —
45 -
63 -
60 -
74 —
65 -
59 -
47 -
30*7 mm.
181 -
45-7 —
441 -
55-6 -
36-0 -
541 -
65-3 -
960 -
1050 -
490 -
10-0 -
H, A, B, Vestergaard,
272
Forsøgsstationerne i V. Hassing og Tylstrup.
Som bemærket i Oversigten for 1904 blev der i nævnte
Aar gjort Forberedelser til Flytning af Forsøgsstationen fra
V. Hassing. Af de undersøgte Ejendomme besluttedes det at
vælge Østergaard i Tylstrup. De til denne Ejendom hørende
Jorder har en meget jævn Overflade og bestaar af let sand-
muldet Jord med gult, meget fint Sand til Underlag. Jordens
Kvalitet er saaledes noget nær den samme som de sandmuldede
Jorder til Knoldgaard, maaske dog lidt bedre, men Jorden har
et meget mere ensartet Præg. Jorderne ligger samlede om-
kring Bygningerne. Disse er forholdsvis nye. Afstanden fra
Tylstrup Jæmbanestation er ca. Vi ^^1-
Den endelige Flytning af Forsøgsstationen fra V. Hassing
til Tylstrup foregik 1. April 1906, til hvilken Tid Forpagt-
ningen af Ejioldgaard ophørte. Men for at kunne begynde
Forsøgene i Tylstrup saa hurtigt som muligt, og for at kunne
forberede Forsøgene paa den ny Station ved et Aars ensartet
Dyrkning af hele Forsøgsarealet, overtoges Østergaard allerede
den 1. April 1905.
I V. Hassing er Forsøgene fortsat efter Planen i samme
Omfang som hidtil, dog saaledes, at ingen ny Forsøgsrække er
paabegyndt.
Af hosstaaende Vejroversigt vil det ses, at Vinteren har
været særdeles mild. I Aarets to koldeste Maaneder ligger
Middeltemperaturen over 0^ Ogsaa Marts er forholdsvis varm.
April er derimod kold. Af Sommermaanedeme har Juni og
Juli meget høj Varme.
Aaret i sin Helhed har over Middelnedbør, men Nedbøren
er mindre heldigt fordelt paa de forskellige Aarstider. Maj,
Juni og Juli har haft langt under Middelregnmængde. Korn-
markerne har altsaa under hele deres Vækst manglet tilstræk-
kelig Fugtighed. Derved blev Vaarsæden et let Bytte for Lar-
ver og Svampesygdomme, som den høje Varme yderligere har
begunstiget. August blev usædvanlig vaad, hvilket vanskelig-
gjorde Høstarbejderne og yderligere bidrog til at forringe Kva-
liteten af Kornafgrøderne.
Rugen blev dog kun i ringe Grad berørt af disse Forhold.
Naar denne Kornart saas i rette Tid — sidst, i August eller
273
;8JBv
(ncJBwaua
(*J9UIUI0S
(«JB»JOJ
aeqraeoaci
.laqmøAO^
j9qo(^3[0
loqrae^deg
TFr
lUtlf
ludy
s;jB|^
JBtiiqej
xenn-Bf
-C3 ^ ^
g -^ to
1-H 00
l> l>
I>- i-H
!>• CO
<M '^
cp -^
ib ib
fH rH
I> ITD
00 <N
lO *«!<
t- "^
05 TJH
1-^ i-»
iH 1-1
1-1 00
kO '^
Oi 1-H
»b (b
1-1 1-1
cp 00
3 2
CO o
o o
—1 C<I
lO CO
00 »o
^ Csl
cp Oi
1^ o
1
p CO
oo
1
1 •
1-1 r-t
c2 '
1
'i
c
>
QO CR>
Jo »O
^ CO
^ '"^
TjH lO
rH t"4
- P
-* 05
!>• Q
rH ^
t-H CD .
00 ZD
CO !>•
1-1 i-i
i> Oi
g "^
00 iO
r* 00
00 <N
jp qq
g s
-H æ
!g S
CO T^
8 S?
rH
CD I>»
^ r«-
åO 00
Oi Oi
5 é?
00 ^
Oi I>
o 00
<N 00
^ g2
1-1 l>
s s
CT> ^
Oi (N
rH iH
^ P
S S?
<
f— (
1
1
00 Oi
»-H r-i
u
O •
,_^
*
ro »O
i
1
cp c
S SS
fH ^-I
(M O
Tj« ,-1
00 '^
9 <P
g g
ip p
CCI l>
CO 00
T^ 9
CO t-
fH
lO o
o r-i
r-i iH
(N o
00 00
fH r-^
»o o
o <N
rH -H
rH O 1
(M lO
1—« rH
(N p 1
O D-
rH
L^ O
l> O
rH 1
1
TH p
Oi 05 1
CD p
O cq
iH 1-1
lO o
<M CO
^^ rH
p O '
CO CD
9 9
00 05
rH
1
1
S 8
rH r^
;- ^
O •
<^
03
1-^
J5
1
i
o
<s>
O
O
0)
00
08
P^
o
bo
s
bC
o
^-5
S
a
o
C3Q
od
O
•c
O
bD
O
>
o
274
først i September — i vel behandlet Jord, saa opnaar den selv
i mindre gunstige Aar en forholdsvis stor Frodighed.
Det samme gunstige Resultat gav alle Eodfrugtarteme.
Runkelroerne blev som sædvanlig angrebet af Rodbrand, men
den varme Sommer hjalp Planterne over Sygdommen, og denne
Rodfrugtart blev bedre end den plejer. Ogsaa Kartoflerne
gik nogenlunde fri for Sygdom. I Turnipsmarkeme optraadte
Kaalbroksvampen meget ondartet paa de Skifter, hvor disse
Roer gentages med korte Aaremaal. Paa de Skifter, hvor der
kun dyrkes Turnips hvert 8. Aar, var Sygdommen uden prak-
tisk Betydning. KaalmøUet gjorde kun ringe Skade. Gulerod-
stammerne gik helt fri for Sygdom.
^yg" ^S Havremarkerne blev saaet under gunstige Vilkaar
sidst i April og først i Maj, og stod fortrinlig i den første Tid.
Det varede dog ikke længe, før de forskellige Sygdomme
meldte sig. Havren angrebes af Fritfluen, Bygget af Bygfluen
og senere af Meldug. Udbyttet blev ringe og Kvaliteten slet.
Forsøgene mislykkedes fuldstændig.
Ved Østergaard i Tylstrup er det særlig det Syd for Gaar-
den liggende Areal, som agtes inddraget til Forsøg. Af dette
Areal var ca. 6 Td. Ld. længst mod Syd besaaet med Rug.
Det øvrige Areal besaaedes — efter at den med Græs liggende
Del var reolpløjet — med Dansk Havre uden Tilførsel af Gød-
ning. Saavel Rug som Havre afsattes i Parceller å Vioo Td. Ld.
Afgrøden af disse Parceller blev høstet, vejet og tærsket hver
for sig til Bestemmelse af Arealets Ensartethed. Havremarken
blev dog meget stærkt medtaget af Fritflueangreb. Forskellige
Ukrudtsplanter, særlig Kiddike og Svinemælk, optraadte pletvis
meget frodigt og hemmede Havrens Vækst betydeligt. Disse
Forhold øvede kendelig Virkning paa Parcellernes Vægttal.
Paa et mindre Areal udførtes Forsøg med Podejord samt
amerikansk og tysk Nitragin til Lucerne, Sneglebælg og Gul
Lupin. Podejorden virkede hurtigt og med stort Udslag, særlig
paa Lupinerne, men ogsaa paa Lucerne og Sneglebælg var
Virkningen synlig. Den tyske Nitragin virkede mere langsomt
og mindre stærkt. Den amerikanske Nitragin blev uden Virk-
ning.
Forsøgene med Rodfrugtarter og Kaalroestammer, som der
vanskelig kunde flndes passende Jord til paa Knoldgaard, blev
udført paa et dybmuldet Areal Nord for Gaarden. Disse For-
275
søg udviklede sig særdeles godt. Runkelroerne blev i den
første Tid — inden de skiftede Blade — angrebet stærkt af
Aadselbillelarver og i mindre Grad af Rodbrand, men disse. Syg-
domme foraarsagede dog kun en Standsning i Væksten en
kortere Tid. Gulerodsfluen tyndede en Del i Gulerødderne
uden dog at formindske Afgrøden kendeligt. Kaalroer og Turnips
var fuldstændig fri for Kaalbroksvamp. Kaalmøllet gjorde et
energisk Indhug paa Toppen af Kaalroeme, men paa et sent
Stadium. Bladene blev stærkt gennemhullede, men noget stort
Tab medførte dette Angreb næppe. At Kaalbroksvampen dog
ogsaa findes ved Østergaard, viste et mindre Stykke Turnips
umiddelbart Nord for Gaarden. Dette Stykke var i meget høj
Grad befængt med Kaalbroksvamp.
De meteorologiske Apparater til Maaling af Varme og
Nedbør blev den 1. November overført fra Knoldgaard til Øster-
gaard.
Ved Planteavlsudstillingen i Horsens deltog Stationen med
Demonstrationer fra forskellige Afdelinger af Forsøgene i V.
Hassing.
Forsøgene er udførte ved Assistenterne K, Larsen, C, P.
Lauridsen, O. Nielsen og Chr. Hendriksen.
A. J, Hansen.
De bevægelige Rodfrugtsforsøg.
Rodfrugtartsforsøgene i Vest- og Nordjylland
har i 1905 været anbragt hos
1. Gaardejer Bruun, Gjesing, Guldager.
2. Plantør Drewsen, Nymindegab, Nørre Nebel.
3. Gaardejer Ole Pagaard, Hemmet, Tarm.
4. — P. Sørensen, Flodgaard, Borris.
5. — N. Kr. Juel sga ard, Halmsland, Ringkøbing.
6. — M. Kjær, Ballegaard, Lemvig.
7. — S. Krogh, Øster Jølby, Nykøbing paa Mors.
8. — Svenningsen, Erslev, — - —
9. — Lars O. Kristensen, Bejstrup, Bonderup.
10. — S tø ru p, Lønstrup, Hjørring.
Endvidere har samme Forsøg efter Anmodning fra Ods-
herred Landboforening været anstillet paa Dyndjord i den
276
udtørrede Lammefjord, hvor det var anbragt hos Gaardejer
Joh. Clausen, Stubberupholm pr. Faarevejle.
Paa Forsøgsgaardene 2, 3, 6, 8 og 10 har der kun været
udsaaet Barres, Bangholm, Yellow Tankard og Champion, paa
de øvrige Gaarde foruden disse tiUige forskellige andre Sorter
af Runkelroer, Turnips og Gulerødder. Af Kartofler er der paa
alle Gaarde anvendt Richters Imperator.
Vejrliget har været særdeles gunstigt for Rodfrugternes Ud-
vikling. Forsøget har derfor paa alle Gaarde været vellykket
med Undtagelse af Forsøgsgaardene 2 og 8, hvor der var saa
mange Spring i Rækkerne paa Grund af forskellige Sygdoms-
angreb, at Resultaterne ikke kunde anses for brugelige. Til
Trods for, at Kaalroeme paa flere Forsøgsgaarde havde været
angrebne af Kaalmøllets Larver, gav de dog gennemgaaende
stort Udbytte. Medens de tre foregaaende Aar havde været
uheldige for Runkelroernes Udvikling, var det modsatte Tilfældet
i 1906, og Udbyttet er gennemsnitlig omtrent paa Højde med
Kaalroer. Kartoflerne har paa enkelte Gaarde givet større Tør-
stofudbytte end Runkelroer og Kaalroer. Turnips og Gulerødder
har ligesom i de foregaaende Aar givet det mindste Udbytte;
paa en Gaard har dog Turnips givet større Udbytte end Run-
kelroer.
Forædlingsforsøg med Rodfrugter. For de til Frø-
iavl udplantede Roer har Vejrliget været særdeles gunstigt.
Planterne gav rigeligt Frø med høj Spiringsenergi. Paa det
ene Hold Frøroer har Mosaiksyge forringet Frøudbyttet en Del.
Medens Familieavlen i de to foregaaende Abx var mer eller
mindre mislykket paa Grund af daarlig Frøhøst og uheldigt
VejrUg, forløb Spiringen og Roernes Udvikling i Løbet af Som-
meren 1905 under særdeles gunstige Betingelser, og Roerne
afgav derfor et godt og paalideligt Materiale for Bedømmelsen.
I Tilknytning til disse Forædlingsforsøg med Barres blev
der paabegyndt et Forsøg med kunstig Krydsning af Kaalroer
med Agerkaal. De krydsede Planter gav rigeligt Frø, som vil
blive udsaaet i det tilstundende Foraar.
Til Undersøgelse af, om de gennem ovennævnte Barres-
forsøg indvundne Erfaringer med Hensyn til Familieavlens
Gennemførelse lader sig overføre paa praktisk Frøavl, er der
ydet Bistand og Vejledning ved flere Frøavleres Familieavl af
forskellige Rodfrugtformer.
277
Overvintringsforsøg med Rodfrugter. Over hele
Landet har Roerne i 1906 haft en meget lav Tørstofprocent, og
de til Overvintring bestemte Roer havde ca. SVg pCt. lavere
Tørstofindhold end i 1904, Hertil kom, at Roerne var ualmin-
delig velmodne ved Optagningen, og rimeligvis er dette Grun-
den til, at Varmegraden i Kulerne har holdt sig meget lavere
under hele Overvintringen end i de to foregaaende Aar. Jo
lavere Varmegraden kan holdes i Kulerne, des mindre bliver
Tørstofsvindet under Overvintringen. Medens Tørstofsvindet
var tilnærmelsesvis det samme de to første Forsøgsaar, er det
derfor i 1906—1906 betydelig mindre.
Der er anlagt et nyt Forsøg til Undersøgelse af det om-
trentlige Tab ved Opbevaring af Kaalroer og Turnips som
Ensilage.
Forsøg til Bekæmpelse af Rodbrand hos Runkel-
roer blev uden Resultat i 1906, idet Rodbrand-Sygdommen ikke
viste sig, skønt den ikke i noget foregaaende Aar var ude-
bleven, naar der havde været dyrket Runkelroer i de Marker,
hvor Forsøget var anlagt.
L. Helweg.
.( .(.
' -. V"-.: É,
N. ' ■ M - "O - S - E
Forsd^smjolltn.
Situationskort over Forsøgsstationen
i Askov.
279
Plan over Forsøgsarealerne ved Askov.
I. Lermarken.
(Se Kortet.)
Det til denne Mark hørende Areal udgør ialt ca. 40Td. Ld.,
som falder i to Dele.
a. Øster Havgaard (A— E, se Kortet), som ejes af Stats-
tonsulent Fr. Hansen, ca. 30 Td. Ld. let lermuldet Jord med
8 — 10 Tom. halvmager Muld som Overlag og sandblandet Ler
som Underlag i 3—4 Alens Dybde, derunder Mergel. Under-
grunden er af Naturen kold og vandrig, hvorfor hele Arealet
er drænet i 4V2 Fods Dybde. Marken er i Løbet af de sidste
20 Aar kommen i ret god Gødningskraft ; den er merglet i Slut-
ningen af 60erne. Paa denne Mark bor Forsøgsbestyreren.
b. Jens Sørensens Mark (G og H, se Kortet), ca. 9V2 Td.
Ld. let lermuldet Jord med 10 — 14 Tom. halvmager, men god
sund Muld som Overlag og magert Ler som Underlag. Under-
grunden er knap saa kold som paa 0. Havgaard, men dog
drænet næsten overalt i ca. 4 Fods Dybde. Jorden er i meget
gammel Kultur (gammel Byjord) til Takst 12. Arealet er lejet
til Forsøgsbrug i 10 Aar fra 1906.
19
281
Mark A, 3 Td. Ld. benyttes* til:
SædBkifteforsøg i Forbindelse med forBkelligé Gødningsmængder*
I Aarene 1886 — 1906 har Arealet ligget i to 8-Marksdrifter
(se T. f. L. PI. 1906, Side 223), men fra 1906 er det benyttet
som følger: (Se tillige omstaaende Rids).
S ædskifte a (= den gamle a-Mark, se T. f. L. PL 1906, S. 223).
Anvendt Gødning i Pd. pr. Td. Ld.
Afgrøde
Parcel
Nr. 1, 4 og 7
Parcel
Nr. 8, 6 og 9
Parcel
Nr. 2, 5 og 8
Staldg.
Ajle
Staldg.
Ajle
18%
Superf.
87%
Kalig.
15%
Chilis.
1. Renbrak
82000
40000
24000
12000
12000
12000
16000
20000
12000
6000
6000
60 JO
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
2. Vintersæd
3. Byg
24S
245
4. Roer
495
5. Havre
245-
b. Kiever og Græs. .
7. do. do. ..
8. do. do. ..
245
245
lait i hele Sædomløbet
0: pr. Td.Ld.aai-lig..
96000
12000
36000
4500
48000
6000
18000
2250
800
100
800
100
1720
215
Sæd skifte b (= den gamle b-Maxk, se T. f. L. PL 1905, S. 223).
Afgrøde
Anvendt Gødning i Pd. pr. Td. Ld.
Parcel
Nr. 1, 4 og 7
Staldg.
Ajle
Parcel
Nr. 3, 6 og 9
Staldg.
Ajle
Parcel
Nr. 2, 5 og 8
18%
Superf.
o* /o
Kalig.
15 %.
Chilis^
1. Staldfoder
2. Vintersæd
3. Roer
4. Byg
5. Kløver og Græs . .
6. do. do. ..
7. Havre
B. Roer
lait i hele Sædomløb at
O: pr. Td. Ld. aarlig..
24000
3(3000
36000
12000
12000
12000
86000
54000
54000
18000
18000
18000
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
430
860-
43a
43(>
430
860
96000
12000
36000
4500
144000
18000
54000
6750
1600
200
1600
200
19*
3440
430
282
Sædskifte c.
Anvendt Gedning i Pd. pr. Td. Ld.
Parcel
Parcel
Afgrøde | Nr. 1, 4 og 7 Nr. 3, 6 og 9 ,
Parcel
Nr. 2, 5 og 8
-ii-
;;staidg.
I
1. Staldfoder
2. Rug
3. Havre
4. Roer
o. Byg
6. Kløver og Græs. .
7. do. do. . .
5. Havre
lait i hele Sædomløbet
o: pr. Td. Ld.aarlig.
32000
40000
24000
Ajle LStaldg. Ajle L ',! ^r y
'(, " •» |I Supert. Kalig.
15 ^
Chilis.
— 16000
16000 : 20000
— i 12000
20000
96000
12000
36000 48000
4100 i 6000
8000
10000
18000
2250
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
800
100
800
100
245
245
495
245
245
245
1720
215
Hver af de nævnte Parceller er Vioo Td. Ld. (25' X 22-4')
og Fordelingen af disse som vist paa hosstaaende
Rids af Mark A.
b
6 a
6C :
2a
b
a
b
^a
c
c^rffisntny^
«c
• b
»a
'C
*b
»a
*c
I
2 .■
3«
43
fnarÅ'.
ir
I Sædskifte b faar Parcellerne 2, 5 og 8 Kunstgødning, der
i Indhold af Fosforsyre, Kali og Kvælstof svarer til 18000 Pd.
283
Staldgødning + 4500 Pd. Ajle pr. Td. Ld. aarlig, i Sædskifte a
og c svarende til 12000 Pd. Staldgødning + 2260 Pd. Ajle.
Langs Mark A er udlagt oa. 2 Skpr. Ld. til Forevisnings-
mark; i denne saavel som i en Del Smaastykker rundt om i
Marken dyrkes forskellige Planter, som Boghvede, Spergel^
Lupiner, Mais, Ru Kulsukker med forskellig Gødning, Lucerne
m. m. til Forevisning og Iagttagelse.
Mark B, ca. 21 Td. Ld., benyttes til:
Varietets-, Stamme- og Gødningsforsøg m. m.
Sædfølgen er:
1. Eug, gødet med Staldgødning.
2. Roer, do. do. og Ajle.
3. Havre, do. do.
4. 1/2 Kløver og Græs, V2 Rtmdbælg, Sneglebælg, Kælling-
tand og Græs.
5. 1/2 Kløver og Græs (Ajle), V2 Vikkehavre, delvis til
Modning og til Staldfoder.
I Halvdelen af hver af de nævnte Skifter er 1893—97 ind-
lagt varige Forsøg over:
a. Staldgødning og Kunstgødning.
b. Staldgødning anvendt i forskellig Mængde og med del-
vis Tilskud af alsidig Kunstgødning.
c. Staldgødning anvendt i forskellig Mængde, udført For-
aar og Efteraar, samt med og uden Tilskud af Ajle.
d. Kalk og Mergel. Dette Forsøg er anlagt Foraaret 190ft
med:
1) 5000 Pd. slemmet Nørre Flødals Kalk.
2) 6-3 Kubfv. Lermergel å 11 % kulsur Kalk, o : 15000 Pd.
kulsur Kalk pr. Td. Ld.
^) Ingen Kalktilførsel.
Mark C, 4 Td. Ld., benyttes fra Efteraaret 1906 til:
Bearbejdningsforsøg i Forbindelse med forskellige Gødnings-
mængder.
Sædfølgen er:
1. Staldfoder.
2. Vintersæd.
3. Blandsæd.
284
4. Roer [med dyb Behandling af Parcell. c og d (se neden-
staaende Rids) Efteraaret forud].
5. Byg.
6. Kløver og Græs.
7. do. do.
8. Roer [med dyb Behandling af Parcell. c og d (seneden-
staaende Rids) Efteraaret forud].
Som nedenstaaende Rids viser, er hvert enkelt Skifte ind-
delt i 4 Agre (a — b — c — d) å Vso Td. Ld. Disse Agre be-
handles i forskellig Dybde, navnlig Efteraaret forud for hver
Roeafgrøde, og hver af Agrene deles i 2 Parceller (log 2), som
gødes med ulige Mængder Staldgødning og Ajle i Sædomløbet.
Rids af Inddelingen i de enkelte Skifter.
I . .11
TT-r
I 2
^1'
er-pp
I I 2
I I 1
.LJ.J.
! I I
/2^i <• 7irp /ø/n/n ^ .
I
I
, I'
1 I 2 I 1 i 2
I ! i
I I
I I
«-j-crf p
^
I M ' M
I
T-r-r
2 , . ,2
p.-po-t-€r4-p-
1 I 2 I I
I I
- I
Vey/ra J^f/e^arAe/
Agrene a pløjes altid 6 Tom., h 9 Tom. dybt, men ved Ned-
pløjning af Gødningdog kun 6 Tom. dybt.
Agrene c pløjes altid 9 Tom., og i Bunden af Furen løsnes
Undergrunden yderligere i 6 Tom. Dybde Efteraaret forud for
hver Roeafgrøde ; Staldgødningen nedpløjes dog kun 6 Tom. dybt.
Agrene å pløjes altid 12 Tom. dybt med Reolplov, men ved
Nedpløjning af Gødningen dog kun 6 Tom. dybt.
Parcellerne 1 gødes med 36000 Pd. Staldgødning + 8000Pd.
Ajle pr. Td. Ld. til hver af Roeafgrødeme, 12000 Pd. Ajle tU
2. Aars Græs og 200 Pd. 18 7o Superfosfat + 200 Pd. Chili-
salpeter pr. Td. Ld. til Rug.
285
Parcellerne 2 gødes med 72000 Pd. Staldgødning + 16000
Pd. Ajle pr. Td. Ld. til hver af Eoeafgrøderne, 16000 Pd. Ajle
til 2. Aars Græs og 200 Pd. 18 Vo Superfosfat + 8000 Pd. Ajle
til Staldfoder.
Mark G, ca. 7 Td. Ld., benyttes til:
Forsøg med Varieteter og Stammer af Vintersæd, Byg, Rod-
frugter og Kartofler samt Græsmarksplanter.
Sædfølgen er:
1. Staldfoderj gødet med 20000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld.
2. Vintersæd, gødet med 200 Pd. 18 % Superfosfat + 200 Pd.
Chilisalpeter pr. Td. Ld.
3. Roer, gødet med 30000 Pd. Staldgødning + 20000 Pd.
Ajle pr. Td. Ld.
4. Havre, gødet med 20000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld.
5. Kløver og Græs.
6. do. do.
7. Roer, gødet med 30000 Pd. Staldgødning + 20000 Pd.
Ajle pr. Td. Ld.
8. Byg, gødet med Kunstgødning.
9. Etaarig Græsmark uden 'Kløver,
Mark H, ca. IV2 Td. Ld.
Sædfølgen er:
1. Staldfoder, gødet med Staldgødning og Ajle.
2. Rug.
3. Roer, gødet med Staldgødning og Kunstgødning.
4. Byg og Lucerne.
5. Lucerne.
6. do.
7. Havre.
I denne Mark udføres Forsøg med forskellige Staldfoder-
planter i ren Bestand og i Blanding, saasom: Vintervikker og
Vinterærter i Blanding med Vinterrug, Byg og Hvede; Vaar-
sæd: Byg, Havre, Ærter og Vikker samt Sennep, Boghvede,
Kløver, Majs o. lign. Endvidere udføres her Forsøg med
Lucerne, gødet og behandlet paa forskellig Vis.
Resten af Arealet benyttes til Hegn, Veje, Gangstier,
Byggeplads og Have.
286
II. Sandmarken.
(Se Kortet.)
Arealet udgør ialt I3V2 Td. Ld. tør, mager Sandjord med
gullig-rødt Sand, som Underlag i stor Dybde. Marken er merglet
for oa. 35 Aar tilbage. Den ejes af Højskolelærer H. Nutzhom
i Askov, men er lejet af ham til Forsøgsbrug til 1920. Ind-
delingen og Benyttelsen er nu følgende:
Mark A, 4 Td. Ld. (anlagt 1902), benyttes til:
Varietets- og Stammeforsøg med Korn og Rodfrugter samt Avls-
stedsforsøg med Kløver m. m.
Sædfølgen er:
1. Vintersæd (10000 Pd. Staldgødning, 100 Pd. 18 7o Super-
fosfat, 100 Pd. Chilisalpeter), Forsøg med
Blandinger til Modning og til Grøntfoder.
2. Havre.
3. Roer (20000 Pd. Staldgødning, 100 Pd. 18 % Superfosfat,
200 Pd. Kainit, 160 Pd. Chilisalpeter), Arts- og
Stammeforsøg.
4. Byg (10000 Pd. Staldgødning, 150 Pd. 18 % Superfosfat,
400 Pd. Kainit.
6. Kløver fra forskellige Avissteder.
6. do. do. do.
7. Kartofler (20000 Pd. Staldgødning).
8. Havre, Varietets- og Stammeforsøg.
Ialt gives 60000 Pd. Staldgødning, 350 Pd. 18 0/0 Super-
fosfat, 600 Pd. Kainit og 250 Pd. Chilisalpeter pr. Td. Ld. i
hele Sædomløbet.
287
Kort over Sandmarken
ved Forsøgsstationen i Askov, 1906,
1:3000
Areal 190300 Q Al.
o: 13 V2 Td. Ld.
288
Mark B og C, IV3 Td. Ld.,
anlagt 1902 i to 8-Marksdrif ter med Skifterne ind imellem hver-
andre for at Udbyttet af de to Driftsmaader kan sammenlignes.
I begge Marker er alle Skifter delt i 6 Parceller saaledes at:
i Mark B belyses Virkningen af forskelligt benyttet Brak,
i — C belyses Virkningen af ulige stort Tilskad af Kali og
Fosforsyre jævnsides med Staldgødning.
I begge Marker er Forsøg med Mergel og Kalk anlagt
Foraaret 1906, saaledes som det ses af hosstaaende
Bids af Mark B og C.
1 i Z : 3
: A- : 5 : 0
b
i :
; ;
-^Pft
a
l'/Ca/Å.
\Afer-ffø'^
a^8
Rft ^
'/Ta/Å;
\Aferc,Y
b
d8 a
' • '• ! 1
a
b
i 1 L ■ '
br-^
a
i/V^ry^^/
\HaiU\
al-7
R-/ >
'^fr^el
\KatA^
b
07 a
1 ■ : ; , 1
a
b
'i i i
^Ca
a
XMa'/'k^.
\Aferfføi
a*-6
R^.*>
\Kalk\
\Af^raél
b
06 a
! i ": !
a
b
:
^C Vi
a
\Aferffell^
\f(ai'k\ ^
aV.5
n^^
\Aferjai^
\/(alk\_ 1
b
05 a
\ 1
! ;
a
*.
1 i
'
.b.r.
a
J(alk\
\Mer^et
at4
B4^
\Haik
^ X
'^flf^rfel_
b
a
b
^Tq
a
\Afér^el
\ /falA :
a*-3
B3^
\^ferffel^
I^?/>J
b
a
b
j :
-^r'o
a
\i{a}'A\
\Afewi
at2
R9 ••
\f(alk \
'^<C^/.l
b
D2a
\ \
a
a
...ii 1 — ^ — I — 5 —
ICi
Bi^
...y..:fA{f/t..^...
. \f(q/k\ ^
b
a
1 : 2 : 3 i
^56
Mergel = 4,2 Kubikfavne Lerraergel å 11 % =
ca. lOCOO Pd. kuls. Kalk pr. Td. Ld.
Kalk = 2000 Pd. slemmet Nørre Flødals Kalk
pr. Td. Ld. aarlig i 5 Aar.
Sædfølgen i Skifterne er: Mark B, Vs Td. Ld.
u
^
Anvendt Gødning pr. Td. Ld.
"?
Afgredens Navn
1
Parcellerne Nr. 1, 4,
2 og 5
Parcellerne Nr. 3 og 6
1
Brak
Parcel 1 og 4 Eenbrak
— 2 og 5 Vikkehavre
— 3 og 6 Lupiner til
Nedpløjning
•
2
Eug
200 Pd. Thomassl., 400
Pd. Kainit, 200 Pd.Chili.
200 Pd. Thomasslagge,
400 Pd. Kainit
3
Eodfrugter (Kartofler)
20,000 Pd. Staldgødning
4
Havre
10,000 Pd. Staldgødning, 200 Pd. Thomasslagge,
400 Pd. Kainit
5
Kløver og Græs
6
do. - do.
7
do. - do.
8
Blandkorn
10,000 Pd. Staldgødning, 100 Pd. Chilisalpeter
lait Gødning i hele |
Sædomløbet 1
40000 Pd. Staldg., 400
Pd. Thomassl., 800 Pd.
Kainit, 300 Pd. Chili.
40,000 Pd. Staldg., 400
Pd. Thomassl., 800 Pd.
Kainit, 100 Pd. Chili.
Mark C, % Td. Ld.
^ ».I
O) o
Afgrødens Navn
Anvendt Gødning pr. Td. Ld.
Parcel Nr. 1 og 4
Parcel Nr. 2 og 5
Parcel Nr. 3 og 6
Lupiner tilNedpl
Rug
Rundb. og Græs
Rug
Rodfrugt (Gule-
rod)
Havre
Kløver og Græs
Kartofler
200 Pd. Thomassl.
+ 200 Pd. Kainit
200 Pd. Th. + 200
Pd. K. + 100 Pd.
Chili.
15000 Pd. Staldg.
+ 100 Pd. Chili.
10300 Pd. Staldg.
+ 2C0 Pd. Kainit
15000 Pd. Staldg. +
200 Pd. Kainit +
100 Pd. Chili.
200 Pd. Thomassl.
+ 600 Pd. Kainit
200 Pd. Tb. + 600
Pd. K. + 100 Pd.
Chili.
15000 Pd Staldg.
+ 100 Pd. Chili.
10000 Pd. Staldg. +
600 Pd. Kainit
15000 Pd. Staldg. +
600 Pd. Kainit +
100 Pd. Chili.
300 Pd. Thomassl.
+ 800 Pd. Kainit
300 Pd. Tb. + 800
Pd. K. + 100 Pd.
Chili.
15000 Pd. Staldg.
+ 100 Pd. Chili.
10000 Pd. Staldg.
+ 800 Pd. Kainit
15000 Pd. Staldg. +
800 Pd. Kainit +
100 Pd. Chili.
lait Gødning i j
Sædomløbet: )
40000 Pd. Staldg. +
300Pd. Chili. + 4C0
Pd. Thomasslag. +
800 Pd. Kainit
40000 Pd. Staldg. +
300 Pd.Chili. + 400
Pd. Thomasslag. +
2400 Pd. Kainit
40000Pd. Staldg. -I-
300Pd. Chili. + 600
Pd. Thomasslag. +
3200 Pd. Kainit
290
Mark D, Vio Td. Ld., benyttes til
Brak- og Grøngødningsforsøg (Lnpindriften),
anlagt 1888 med følgende Sædskifter (se Kortet):
1. Brak, Parcel Nr. 8. Eenbrak.
— - 6 og 7 Vikkehavre til Staldfoder.
— - 4 og 6 Sennep og Boghv. til Nedpløjning.
— - 1, 2 og 3 Lupiner til Nedpløjning.
2. Rug, Gødning (se nedenfor).
3. Kartofler, undtagen Parcel Nr. 1, hvori Lupin, og Nr. 6,
hvori Serradela.
4. Blandkom, undtagen Parcel Nr. 1, hvori Rug. Gødning
(se nedenfor).
Gødningen er pr. Td. Ld.:
Parcel Nr. 1, der i alle Skifter dyrkes skiftevis med Rug
og Lupiner, gødes paa Skifte D 1 og D 4 med 230 Pd. 14%
Thomasslagge og 240 Pd. Kainit, hver Gang til Rug, paa Skifte
D 2 og D 3 gives derimod ingen Gødning.
Parcel Nr. 2 i aUe Skifter (D 1-4) gødes med 1000 Pd. 14%
Thomasslagge og 1400 Pd. Kainit, delt lige til Rug og Blandkom.
Parcellerne Nr. 3, 4, 6, 7 og 8 gødes i alle Skifter med
40000 Staldgødning, delt lige til Rug og Blandkom.
Parcel Nr. 6 i alle Skifter ugødet.
Indholdet i den anvendte Mængde Thomasslagge og Kainit
paa Parcel Nr. 2 svarer til Indholdet af Fosforsyre og Kali i
Staldgødningen paa de andre Parceller.
Rids af Parcellerne i de enkelte Skifter:
Dl
8
7
6
5
4
3
2
1
4
3
2
1
8
7
6
5
D2
8
7
6
5
4
3
2
1
4
3
2
1
8
7
6
5
D3
8
7
6
5
4
3
2
1
4
3
2 1
8
7
6
5
D4
8
7
6
5
4
3
2
1
4
3
2
1 8
7
6
5
0
N
+^
291
Mark E, ca. 2 Td. Ld., benyttes til
Arts-, Varietets-, Saatids- og Forf mgtsf orsøg med Korn og Kartofler,
forskellige Græsmarksblandinger samt Forsøg med gentagen
Mergling.
Sædskiftet er anlagt 1889 som følger:
1. Vikkehavre, til Staldfoder.
2. Vintersæd (20000 Pd. Staldgødning).
3. Bælgsæd, Kom og Blandinger.
4. Byg, een Sort med Undersøgelse af de forskellige Arters
og Blandingers Virkning som Forfrugt.
5. Kartofler (20000 Pd. Staldgødning, 10000 Pd. Ajle).
6. Havre (14000 Pd, Staldgødning).
7. Kløver og Græs, forskellige Blandinger.
8. do. • do.
9. do. do. (10000 Pd. Ajle).
I Foraaret 1906 er der tilført søndre Halvdel af samtlige
Skifter 4,2 Kubikfavne (907 Ctnr.) Lermergel (Indhold 11 7o
= c. 10000 Pd. kulsur Kalk) pr. Td. Ld. De ovennævnte Forsøg
indlægges derefter altid baade paa den merglede og umerglede
Halvdel.
Mark F, IVs Td. Ld., benyttes til
Gødningsforsøg,
anlagt 1897 med følgende Sædskifte:
1. Rug, (een Varietet).
2. Rodfrugter (4 Arter paa hver Parcel) Gødning (se nedenfor).
3. Havre, (een Varietet). Gødning (se nedenfor).
4. Kløver og Græs eller Vikkehavre (skiftevis hvert andet
Sædomløb).
I denne Mark udføres Forsøg med:
292
a. Staldgødning, anvendt i forskellig Mængde og med delvis
Tilskud af alsidig Kunstgødning.
b. Staldgødning, udført til forskellig Tid, Foraar og Efteraar.
Parcellerne 1, 12, 16, 18 og 24 (se Kortet): Ugødet.
Parcellerne 2, 14, 16 og 23 (se Kortet): 10000 Pd. Stald-
gødning om Foraaret til Roer og til Havre samt 85 Pd. 18 7o
Superfosfat, 150 Pd. Kainit og 140 Pd. Chilisalpeter pr. Td. Ld.
aarlig til alle Afgrøder.
Parcellerne 3, 7, 19 og 21 (se Kortet): 30000 Pd. Stald-
gødning om Foraaret til Roer og Havre.
Parcellerne 4, 6, 8 og 17 (se Kortet): 20000 Pd. Stald-
gødning om Efteraaret til Roer og Havre.
Parcellerne 9, 11, 13 og 22 (se Kortet): 20000 Pd. Stald-
gødning om Foraaret til Roer og Havre.
Parcellerne 5 og 20 (se Kortet): 10000 Pd. Staldgødning
til Rug og Havre og 20000 Pd. til Roer.
Parcellerne 10 og 25 (se Kortet): 20000 Pd. Staldgødning
til Roer og 20000 Pd. til Havre.
Mark G, 1 Td. Ld., benyttes til
Gødningsforsøg,
anlagt 1893 med følgende Sædskifte:
1. Rug (een Varietet). Gødning (se nedenfor).
2. Rodfrugter (4 Arter paa hver Parcel). Gødning (se nedenf)
3. Havre (een Varietet). Gødning (se nedenfor).
4. Kløver og Græs eller Hestebønner og Ærter (skiftevis
hvert andet Sædomløb).
I denne Mark udføres Forsøg med Staldgødning og Kunst-
gødning. Staldgødningen gives med 10000 Pd. til Rug, 20000
Pd. til Roer og 10000 Pd. til Havre pr. Td. Ld. Kunstgødningen
gives med 300 Pd. Kainit, 170 Pd. 18 7o Superfosfat og 280 Pd.
Ohilisalpeter pr. Td. Ld. til hver Afgrøde. Som Tilskud til Stald-
gødningen gives dog kun Halvdelen af de anførte Mængder
Kunstgødning, af Thomasslagge 110 Pd.
Gødskningen af de enkelte Parceller er paa alle Skifter:
293
Parcellerne Nr. 1, 8 og 26 (se Kortet): Ugødet,
7)
71
2
r\
Eainit.
n
n
3
n
Superfosfat.
n
n
4
»
Chilisalpeter
n
n
5, 13 og 21
n
Kainit, Superfosfat og
Chilisalpeter.
n
V
6 og 14
n
Fiskeguano og Chilisalf
peter.
n
n
9 og 22
rj
Superfosfat og ChilisaU
peter.
"
n
17
r)
Superfosfat og Kainit,
V
n
7, 16 og 23
n
Staldgødning.
w
n
10 og 18
r)
do. + Kainit.
r>
n
11 og 19
n
do. + Superfosfat.
n
T)
12 og 20
n
do. + Chilisalpeter.
n
T)
16 og 24
T)
do. + Thomasslagge^
Markerne ll-XIV, ialt ca. 2 Td. Ld.,
benyttes til forskellige Forsøg, saasom Forsøg over forskellig-
artede Kvælstofgødningers Værdi (IX og X), Podningsforsøg;
med Lucerne og Sneglebælg (XI og XII), Lucerne fra forskel-
lige Avissteder (III og IV), Lucernens Varighed ved forskellig-
Gødskniug (XIII og XIV), Sachalinensisk Skedeknæ, Kulsukker,
Bpghvede o. a. lign.
Resten af Arealet medgaar til Veje, Gange, Hegn m. m.
Paa Sandmarken findes Assistentbolig, som ejes af Assistent
Stenbæk, og en Lade, som ejes af Staten.
294
III. Mosen.
lait IOVt Td. Ld. mager Højmose, overtaget i Lejemaal
1896 fra Lille Skovgaard og Dorotheasminde i lyngbevokset
Tilstand. Hele Arealet er i Sommeren 1902 kultiveret færdig
med Udgrøftning og Jordbelægning, hvorefter Inddelingen og
Driften nu er følgende (se Kortet):
Mark A og B, 27* Td. Lå.
Varig Græskultur paa afgravet Mose.
Arealet er belagt med 2 Tom. Sand og tilføres aarlig 400 Pd.
Kainit og 200 Pd. Thomasslagge pr. Td. Ld.
I denne Mark er indlagt Forsøg med Tilskud af Ajle og
Chilisalpeter. Der benyttes følgende Mængde Gødning pr.
Td. Ld:
1. 10000 Pd. Ajle og 300 Pd. Thomasslagge.
2. 10000 Pd. do.
3. 5000 Pd. do.
4. Chilisalpeter (ca. 100 Pd.) og Kainit (oa. 300 Pd.), svarende
til 5000 Pd. Ajle.
5. Chilisalpeter (ca. 100 Pd.).
6. Thomasslagge (300 Pd.).
Mark C, % Td. Ld.
Varig Græsknltnr paa ikke afgravet Mose,
anlagt 1898 som følger:
a. 1 med 1 Tom. Jordbelægning og 5 Kubikfv. Mergel
(ca. 20000 Pd. kulsur Kalk).
- 2 med 1 Tom. Jordbelægning og 9000 Pd. Nørre Plø-
dals Kalk.
- 3 med 1 Tom. Jordbelægning og 10 Kubikfv. Mergel
(ca. 40000 Pd. kulsur Kalk).
b. 1—3 med 2 Tom. Jordbelægning og Mergel og Kalk
som under a.
c. 1 — 3 uden Jordbelægning, men Mergel og Kalk som
under a.
Alle Parcellerne gødes aarlig med 600 Pd. Kainit og 300 Pd.
Thon\asslagge pr. Td. Ld.
I hver af de ovennævnte Parceller er i Foraaret 1906 ud-
lagt Forsøg med større Tilskud af Kunstgødning. Der sam-
menlignes følgende 3 Mængder:
296
A. og B. Varigt Græs.
D. Agerkultur.
a. uden JordbelægniDg.
b. med 2 Tom. do.
c. — . 4 — do.
Varigt Græs.
a. med 1 Tom. Jordbelægn.
b. — 2 — do.
c. uden do.
1. med 1 Del Mergel.
2. - Kalk.
b. — 2 Dele Mergel.
Kort (i Rids)
over
Forsøgsarealet
i
Vejen Mose.
Maalestok Viooo
20
296
1. 600 Pd. Kainit og 300 Pd. Thomasslagge pr. Td. Ld.
aarlig (den hidtil anvendte).
2. 900 Pd. Kainit og 460 Pd. Thomasslagge pr. Td. Ld. aarlig.
3. 900 Pd. Kainit, 450 Pd. Thomasslagge og 150 Pd. Chili-
peter pr. Td. Ld. aarlig.
Gødningen fordeles saaledes paa de enkelte Parceller:
Gødn. 2.
Gødn. 1.
Gødn. 3.
Gødn. 3.
Gødn. 1.
Gødn. 2.
Mark D, 3^^ Td. Ld.,
Agerkultor med Kom, Rodfrugter og fleraarigt Græsleje,
anlagt 1899 som følger:
Kartofler i nordre
1. Eu^.
2. Bælgsæd (Hestebønner og Ærter).
3. Rodfrugter (Turnips i søndre og
Halvdel af samtlige Agre).
4. Havre (høstet moden).
5. Kløver og Græs.
6. do. do.
7. do. do.
8. do. do. og Halvbrak.
Til hvert Skifte hører 3 Agre å 6800 Kvadratfod (beteg-
nede fra Syd a, b og c, se Kortet) med følgende Jordbelæg-
ning:
Ager a. O Tom. Jordbelægning.
„ b. 2 „ do.
„ c. 4 .„ do.
Hver Ager er inddelt i 4 Parceller å 1700 Kvadratfod med
Nr. fra Vest 1 — 4 (se Kortet).
Parcel 1. 500 Pd. Kainit, 100 Pd. Thomasslagge og Staldgødning.
„ 2. 500 „ do. 100 ^ do. „ do.
„ 3. 650 „ do. 200 „ do. , 150Pd.Chilisalp.
4. 976
do. 300
do.
160
do.
297
Staldgødningen fordeles med 10000 Pd. til Rug, 20000 Pd.
til Rodfrugter og 10000 Pd. til 3. Aars Græs pr. Td. Ld. De
anførte Mængder Kunstgødning gives til hver Afgrøde, dog
saaledes, at Chilisalpeteret ikke gives til Bælgplanterne, men
derimod i dobbelt Mængde til Rodfrugterne.
De tilførte Mængder af Plantenæringsstoffer vil være gen-
nemsnitlig pr. Td. Ld. aarlig for
Parcel 1, 2 og 3. 78 Pd. Kali, 28 Pd. Fosforsyre og 22 Pd. Kvælstof,
, 4. 117 , do. 42 , do. , 22 , do.
Mark E, 1% Td. Ld.
Agerknltnr med forskellig Afvanding,
inddelt i Agre paa 18, 36 og 72 Fods Brede, overalt belagt
med 3 Tom. svagt lerblandet Sand.
a. Agrene Nr. 9, 11, 12 og 13 fra Nord, hvori alle Ager-
breder findes, er belagt med 5 Kubikfv. Lermergel (ca,
20000 Pd. kulsur Kalk).
b. Agrene Nr. 1, 5, 6, 7 og 8 fra Nord, hvori alle Ager-
breder findes, er belagt med 10 Kubikfv. Mergel (ca»
40000 Pd. kulsur Kalk).
c. Agrene Nr. 10, 14 og 15 fra Nord, hvori de to mindste
Agerbreder findes, er belagt med 15000 Pd. slemmet
Nørre Flødals Kalk pr. Td. Ld.
Sædskiftet har været: ^) Vaarsæd, 2) Bælgsæd,
er nu: ^) Rug, ^) Vikkehavre og Helbrak,.
og bliver: Græs.
Arealet gødes aarlig med 650 Pd. Kainit, 200 Pd. Thomas-
slagge og 5000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld.
Resten af Mosearealet medgaar til Veje, Forpløjninger,.
Grøfter, Fyldejordsgrav o. lign.
Tæt ved Forsøgsarealet ligger Assistentboligen, som eje&
af S. P. Knudsen, Lille Skovgaard. Til Boligen hører 5 Td. Ld.,.
der ligeledes er lejet til Forsøgsstationen og benyttes som.
Tjenestejord for Assistenten.
20*
Nogle Plantesygdomme, foraarsagede af
Dyr, i 1905.
Af mag. se. Sofie Ro8trup.
Aaret 1905 var saa rigt paa Skadedyr, at dette Aar for-
haabentlig i den Retning vil have sat en Rekord, som i en
længere Aarrække ikke vil blive slaaet.
Vintersæd.
Allerede i Marts Maaned indløb de første Meddelelser om
Angreb paa Rug- og Hvedemarker af Kornets Blomster-
flue (Hylemyia coarctataj*), der har optraadt ødelæggende de
senere Aar ikke alene i Danmark, men ogsaa i vore Nabo-
lande: Tyskland og Sverige. Jeg satte mig straks i For-
bindelse med flere Landmænd, der havde angrebne Afgrøder,
ligesom jeg ogsaa i Midten af Maj og Begyndelsen af Juni
foretog Rejser til Lolland, Falster og Fyn for paa Stedet at
undersøge saadanne Afgrøder. Navnlig paa Lolland og Falster
var Angrebet meget ondartet: paa flere Gaarde var Hvede-
markerne nedpløjede og derefter tilsaaede med Byg. I en
saadan Bygmark, der var tilsaaet i Løbet af en halv Snes
Dage fra d. 26. April umiddelbart efter Nedpløjningen af
Hveden, fandt jeg de unge Bygplanter angrebne af Larver
af Komets Blomsterflue, medens en Del saadanne, der var
nærmere udvoksede, fandtes i de raadne Hvedeplanter og enkelte
i Jorden. Ca. 1 Td. Land var skrælpløjet. Resten reolpløjet
til en Dybde af 6 — 7 Tm. Den dybe Pløjning havde ikke i
mindste Maade skadet Larverne; de befandt sig aabenbart lige
saa vel her som i det skrælpløjede Stykke. 1 Td. Land havde
Nytaarsnat i 10 — 12 Timer staaet under Vand; Hveden var ved
*) Se Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 12. Bd. S. 120, Fig. 1.
299
denne Behandling gaaet helt bort men i den eftersaaede Byg
fandtes der alligevel Larver. Æggene kan ikke være lagt
senere, da Fluerne ikke var fremme paa dette Tidspunkt, saa
Dyrene maa altsaa have været i Jorden, men, som jeg senere
vil komme tilbage til, som Æg, der maa være overordentlig
haardføre.
I en Artikel i „Landbobladet" d. 9. Juni 1905 og senere
i „Ugeskrift for Landmænd" d. 28. September 190B er jeg
allerede fremkommet med de vigtigste Resultater af mine Iagt-
tagelser angaaende dette Skadedyrs Optræden i 1906. Da det
imidlertid vil være hensigtsmæssigt paa ét Sted at have samlet,
hvad der paa nærværende Tidspunkt vides om dette Skadedyr,
skal jeg her kort rekapitulere det.
I Marts — April eller maaske endnu lidt tidligere finder man
Larverne i de unge Rug- og Hvedeplanter. De gnaver i Hjerte-
skuddene, som derved gaar til Grunde. Er ét Skud for lidt
til Larvens Ernæring, gaar den over i et nyt Skud ved Siden
af og tager fat paa samme Maade. Jeg har gentagne Gange
set Larverne i Færd med at arbejde sig ind i et saadant frisk
Skud; de gnaver Hul paa Skuddene og arbejder sig saaledes
efterhaanden ind i Skuddet, der endnu en kort Tid herefter
kan beholde sin friskgrønne Farve. Længe varer det imidlertid
ikke, før Hjærtebladet bliver gult, medens de ydre Blade endnu
holder sig grønne. Senere raadner de indre Dele, og hele Skuddet
visner. Er Planterne slet ikke eller kun lidt forgrenede paa
det Tidspunkt, hvor Angrebet finder Sted, bliver de ødelagt;
er de derimod ældre og mere forgrenede, tager de ikke megen
Skade ved Angrebet. Som en Følge heraf lider Hveden, der
er senere paa Færde end Rugen, i Regelen mere ved Angrebet
end denne. Omkring ved Midten af Maj gaar Larverne ud i
Jorden og forpupper sig i en Dybde af V2 ^ 1 Tomme. I Juni
Maaned kommer Fluerne frem. De flyver i Juli og nogle kan
endog holde sig ind i August. Hertil har jeg fulgt dem hvert
Aar, men derefter og lige til Marts næste Aar var de sporløst
forsvundne. Jeg var tidligere af den Mening, at der i Efter-
sommerens Løb maatte optræde en ny Generation, og at dennes
Æg om Efteraaret blev anbragt i Rug- og Hvedeplanter. Men
alle mine Efterforskninger efter en saadan Generation har været
forgæves. Lnidlertid kom jeg ved de Oplysninger, jeg fik i
Foraaret 1906, hurtigt til det Resultat, at Æggene ikke blev
300
lagt i Planterne, men i Jorden. Alle de Oplysninger, jeg fik,
gik nemlig ud paa, at der, hvor Jorden havde ligget ny-
pløjet i Juni — Juli, var Angreb, medens der, hvor
den derimod først var pløjet senere, intet fandtes.
Jeg skal her anføre nogle Meddelelser angaaende dette Punkt:
„Der var i Fjor paa det angrebne Stykke af Hvedemarken
Ærter, som blev slaaede grønne af til Staldfoder, hvorefter
Jorden blev pløjet. Der er kun Larveangreb paa det Stykke,
<ier blev pløjet i Juni-Juli; paa Forpløjningen, der paa Grund
af Tørken i Fjor ikke blev pløjet før i Oktober, er Hveden
frisk og grøn 'ligesom efter al den øvrige Ærtestub, der ej
heller blev pløjet før Oktober paa Grund af Tørken . . .'^ Om
Forholdene paa en anden Gaard, hvor man d. 26. April be-
gyndte Nedpløjningen af c. 30 Td. Land Hvede, skrives der:
;;Det angrebne Stykke var hele den Del af Marken, hvor der
sidste Sommer var Helbrak, og en Stribe gennem Grønfoder-
marken, der var pløjeti Juni— Juli ftilsaaet i den sidste Tredje-
del af September); den øvrige Del af Marken var først pløjet
til Saaningen i Oktober." „En Del af Marken var i Fjor 2det
Aars Græs, dette blev slaaet til Hø, og Marken derefter pløjet . . .
paa den Del af Marken er Angrebet af Komets Blomsterflue
meget stærkt ... En anden Del af Marken var besaaet med
Tikkehavre til Staldfoder (først pløjet om Efteraaret), efter
denne har der ikke været noget sjoiligt Angreb undtagen paa
en smal Strimmel, der blev pløjet tidlig ..." Fra flere Gaarde
fik jeg den Meddelelse, at der paa de angrebne Hvedemarker
Aaret forud havde været Græs, der var pløjet ned i Maj, Juni
eller Juli, eller Kløver, pløjet umiddelbart efter Høslet (19.—
20. Juli).
Dette tydede som sagt for det første paa, at Æggene blev
lagt i Jorden og ikke i Planter. Ogsaa det ovenfor omtalte
Fund af levende Larver i den eftersaaede Byg, hvor Marken
havde staaet under Vand, saa at Hveden var gaaet fuldstændig
bort, peger i denne Eetning. Hvis Æggene havde befundet
sig i Planterne, vilde de næppe have undgaaet samme Skæbne
som disse, men vilde være gaaet til Grunde sammen med dem.
Blev Æggene derimod lagt i Jorden, var det ikke urimeligt at
vente, at de var saa haardføre, at de kunde overleve disse
vanskelige Forhold: de maatte da for ikke at gaa til Grunde
være tilpassede til at kunne taale en temmelig ublid Behandling.
301
For det andet pegede disse Iagttagelser hen paa, at Fluen ikke
optraadte med to Generationer om Aaret. Thi var dette Til-
fældet, og blev Æggene virkelig lagt i de sommerpløjede
Marker, maatte Larverne jo ogsaa kunne findes i disse, levende
af Gødning eller Planterester; men trods omhyggelig Under-
søgelse af Brakmarker fandtes der aldrig Larver, selv om disse
det følgende Foraar i stor Mængde fandtes i Rug og Hvede
paa saadanne Marker. Bortset herfra vilde det ogsaa være
ganske uforklarligt, at Dyr med Vinger skulde være saa absolut
bundne til at lægge Æg paa deres Fødested, at de ikke engang
foretog en saa ubetydelig Udflugt som til Forpløjningen. For
at forstaa det Fænomen, at Angrebet altid optræder paa de
sommerpløjede Marker, bliver kun den Forklaring tilbage, at
Æggene, der lægges i Brakmarkerne i Juni — Juli,
hviler i disse tiladet følgende Foraar. De maa da være
ret upaavirkelige af ydre Forhold, thi ved Pløjning og anden
Bearbejden af Jorden maa de snart være højt oppe og snart
længere nede, snart udsatte for Sollys og Udtørring, snart gemte
i Mørke og Fugtighed osv. Eun paa denne Maade kan det
ogsaa forklares, at Larverne kan findes i Vaarsæd om For-
aaret. I Slutningen af Maj 1903 fandt Professor E. Rostrup
nogle enkelte Larver i indsendte Bygplanter; om vedkommende
Bygmark blev der skrevet, at den var angreben pletvis. I
Begyndelsen af Juni undersøgte jeg Marken. De omtalte Pletter
var da til Dels forsvundne ved Hjælp af Chilisalpeter. Jeg
fandt ingen Planter angrebne af Komets Blomsterflue, derimod
noget Gnav af Smældere; men i Jorden fandt jeg én Larve og
én Puppe, som det lykkedes mig at klække; de blev til Komets
Blomsterflue. Jeg kunde den Gang ikke forklare mig Tilstede-
værelsen af disse Dyr paa Bygmarken. Siden den Tid hørte
jeg intet om Angreb af disse Dyr paa Vaarsæden før i Juni
1905, da jeg fik tilsendt Bygplanter, der øjensynligt var an-
grebne af disse Larver. Der var rigtignok ingen Larver til
Stede; men efter Gnavet at dømme var ingen Fejltagelse mulig;
desuden viste ogsaa netop den Omstændighed, at der ingen
Dyr fandtes, i samme Retning: paa det nævnte Tidspunkt
skulde Larverne allerede, være vandret ud i Jorden for at for-
puppe sig. Havde det derimod været Fritflueangreb, vilde man
i Planterne have fundet Larver eller Pupper. Ejeren skrev
om den angrebne Bygmark, at den var fuldstændig ødelagt.
302
Desværre fik jeg ingen Svar paa min Forespørgsel om Sæd-
skifte, Pløjning m. m., hvad der kunde have været af stor
Interesse at have faaet Oplysning om.
For nu at faa dette Resultat bekræftet har jeg i Sommerens
Løb med Assistance af Assistent ved Forsøgsstationen i Lyngby,
Landbrugskandidat H, Hauch, foretaget Forsøg over Fluens
Levevis. Ved Forsøgsstationen her og ved Statskonsulent K.
Hansens Hjælp og med Understøttelse fra De samvirkende
sjællandske Landboforeninger og Forsøgsstationen
ved Lyngby faaet opført et stort Flueskab. Heri blev der i
Zinkkar anlagt to jævnsides løbende Sædskifter: Hundegræs,
Draphavre, Rajgræs (saaet og plantet), Timothé (saaet og plantet),
Byg, Havre, Rug, Hvede og Brak. Fra Forpagter Pedersen,
Nagelsti Skovgaard, fik jeg tilsendt en Del Pupper, ligesom
jeg selv indsamlede en Del paa Fyn; disse blev anbragt i
Flueskabet i et Zinkkar med Jord. Landbrugskandidat Hauch,
der stadig tilsaa Forsøgene, har meddelt mig, at den første
Flue kom frem d. 17. Juni; d. 19. var der udviklet o. 10;
mellem 19. og 24. c. 20. I Løbet af nogle Dage forøgedes An-
tallet til o. 160. Største Pjuiien af Fluerne døde i Midten af
Juli, en enkelt holdt sig til ind i August. Desværre fik jeg
ikke de døde Fluer undersøgt, hvorved jeg havde kunnet faa
konstateret, om de havde lagt Æg. Da jeg i dette Øjemed
vilde indsamle nogle, var ethvert Spor af dem forsvundet; paa
Grund af det fugtige Vejr var de hurtigt raadnet bort. Efter
Midten af September blev Komet efterhaanden optaget og
undersøgt; der var, som det var at vente, ikke det mindste
Spor af Larver at finde. Karrene, hvoraf Komet blev optaget,
har staaet Vinteren over, Halvdelen harvet. En Del af Græsset
blev ligeledes opgravet og undersøgt. Der blev staaende tilbage
som vedvarende Græsmarker: Hundegræs og Draphavre, et Kar
med Timothé og et med Rajgræs, hvor Halvdelen af Græsset
blev slaaet, Halvdelen pløjet og tilsaaet med Hvede. Alle
Sommerens Brakmarker blev tilsaaet: 4 med Hvede, 2 med
Rug. Før Saaningen blev Jorden meget lemfældig bearbejdet.
Alt var saaledes arrangeret paa lignende Maade som i det fii,
og jeg havde haabet, at der nu i Foraaret havde vist sig An-
greb paa Hveden og Rugen. Imidlertid har der endnu i
Midten af Maj ikke vist sig Spor af Larver. Efter Stats-
konsulent K. Hansens Mening kan dette muligvis ligge i, at
303
Jorden i Karrene har været altfor fugtig, flegnvandet har fra
Loftet løbet ned i Karrene, og fra disse har der intet Afløb
været. Jeg haaber, at vi kan faa Forsøget fornyet i 1906; der
vil da blive sørget for, at Vandet hindres i at løbe ned i
Karrene, eller at der skaffes Afløb fra disse.
Skaden, der forvoldes af disse Larver, er meget forskellig.
Medens jeg paa den ene Side har set Marker i den Grad øde-
lagt, at man saa sin Fordel ved at pløje dem ned, har jeg set
andre Marker, hvor der var et meget stort Antal Larver til
Stede, uden at Afgrøden led nogen videre Skade. Som Eks-
empler paa saadanne Marker kan nævnes følgende, hvor jeg
ved Prøveudtagning har undersøgt og beregnet Procentantallet
af angrebne Planter:
Rug med c. 61 % angrebne Planter gav 12 Fold
_ _ c. 64— — _ 20 —
Hvede — c. 33— — — 20 —
_ _ c. 42—*) — — 16 —
Da Planterne lider mest ved Angrebet, jo yngre og mindre
forgrenede de er, skulde man synes, det var heldigst, at Vinter-
sæden blev saaet i god Tid. Et Saatidsforsøg, som jeg i
Efteraaret 1906 har faaet iværksat paa en af Lensgreve Bille
Brahe Selbys Gaarde, viste rigtignok nu i Foraaret et Resultat,
hvoraf man maatte slutte, at den sent saaede Rug blev mindst
angrebet:
Saatid.
Pi'ocenttal angrebne Planter.
20. September
C. 60
6. Oktober
22.6
19. —
13.4
9. November
4.2
Jeg kan foreløbig ikke forklare mig Grunden til .dette
Fænomen. Denne ene Række Forsøg er jo ogsaa for lidt til
at slutte noget af. Fortsatte Forsøg, som jeg haaber at kunne
faa iværksat ogsaa nu til Efteraaret, vil vise, om det virkelig
holder Stik, at den sent saaede Vintersæd skulde blive niindre
angrebet. I hvert Tilfælde lider de senest saaede Planter mest
*) Paa denne Hvedemark opgravede jeg d. 7. Juni 1906 af 1 Q Al. 52
Pupper.
304
ved Angrebet; de stod med ét å to Skud, og de fleste af dem
var nu i Midten af April visne.
Pløjningsforsøg har jeg endnu ikke faaet anstillet; efter
det ovenfor anførte er det desværre heller ikke sandsynligt, at
der ad denne Vej vil kunne udrettes noget. Det vilde være af
stor Betydning, om man ved Pløjning paa bestemte Tids-
punkter kunde finde et virksomt Middel til Dyrets Ødelæggelse,
da det eneste forebyggende Middel, jeg ellers kan nævne;
ikke at have nypløjede Marker paa det Tidspunkt,
hvor Fluen lægger sine Æg, ikke kan anvendes i Praksis,
hvor der helbrakkes. Da jeg i saa mange Tilfælde har set
den uheldige Virkning, det har at opgive Brakken, vil jeg
meget nødig raade til dens Afskaffelse. Kun hvor Helbrakken
ikke behøves, idet der er tilstrækkeUg Arbejdskraft til, at
Jorden ved Hjælp af 2 Gange Roer i Sædskiftet kan holdes
ren, vil det nævnte Middel faa virkelig praktisk Betydning.
Halvbrak, hvor Jorden pløjes netop paa det farlige Tids-
punkt, er, som man vil indse, den allergaleste Maade at be-
handle Jorden paa i Egne, hvor Kornets Blomsterflue huserer.
„Benyttet Brak** er jo for saa vidt meget heldig, da Jorden
her ikke ligger bar paa det kritiske Tidspunkt; om den i
andre Henseender er værd at anbefale, bliver et andet Spørgsmaal.
I Januar 1903 blev jeg af det kgl. danske Landhus-
holdningsselskab opfordret til bl. a. at undersøge, om Frit-
fluen her i Landet angriber Vintersæden. Som det vil ses af
mine Meddelelser om nogle Plantesygdomme i 1903 — 04*), kom
jeg den Gang ikke til noget Eesultat desangaaende, men maatte
foreløbig lade Spørgsmaalet staa aabent. Som Led af det Ar-
bejde, de jydske Landboforeningers Planteavlsudvalg
i Anledning af det kolossale Fritflueangreb paa Havren i 1905
fik iværksat, optræder Undersøgelsen af Fritfluens Overvintrings-
forhold. I dette Tidsskrift vil der senere fremkomme en Beret-
ning om Enkelthederne ved disse Undersøgelser. Jeg skal
derfor paa dette Sted kun nævne, at der flere Steder blev
*) Tidsskrift for Landbrugets Planteavl 13. Bd., S. 112.
306
fundet et saadant Angreb*), samt at der hele Vinteren igennem
blev fundet Larver i Rugen; med andre Ord, at Fritfluen over-
vintrer som Larve og ikke som Puppe. I Rugprøveme fandtes,
foruden Fritfluelarver, Larver af By g fluen fChlorops taenio*
pusj**) og enkelte Larver af Opomyza germinationis samt nogle
Galmyglarver (Ceddomyia sp.J. I flere af de indsendte Rug-
prøver fandtes desuden Angreb af en lille Sommerfuglelarve,
hvis Angrebsmaade minder meget om S tæn gel ugl ens /^fiadena
secalisj: den bider Straaet over ved Grunden og gnaver videre
inden i dette; men efter Udseendet at dømme er det ikke
Stængeluglen. Jeg haaber, at det vil lykkes mig at faa klækket
nogle af disse Larver, der øjensynlig gør en ikke ringe Skade
i Rugen. — I Juni Maaned modtog jeg fra Forsøgsstationen i
Vester- Hassing Rugplanter med Stængeluglens Larver.
Vaarsæd.
Paa Havre, enkelte Steder ogsaa paaByg***), foraarsagede
Fritfluen fOscinis Frit) en aldeles kolossal Skade over store
Strækninger af Jylland. Jeg skal ikke her nærmere komme
ind paa dette Angreb, da det er udførlig behandlet i „Med-
delelser vedrørende Insektangreb paa Markafgrøder i Jylland
1906".
Bygfluen (Chlorops taeniopusj gjorde flere Steder ganske
overordentlig stor Skade; saaledes saa jeg i Tønning-Egnen en
temmelig stærkt angrebet Afgrøde 6-radet Byg, saaet i Maj
Maaned. Bestyrer Fr. Olsen, Oddense Landbrugsskole, har end-
videre meddelt mig, at der i Salling var stærkt Angreb af
Bygfluen. Fra Randers- og Skanderborgegnen o. fl. andre
Steder foreligger ogsaa Meddelelse om saadanne Angreb f).
Gennem Konsulent Th. Madsen Mygdal modtog jeg i August
Prøver opgravet af Saatidsforsøg med Blandsæd af Havre og
*) Se „Meddelelser vedrørende Insektangreb paa Markafgrøder i Jylland
1906", Side 79.
**) Dog ikke i større Mængde.
'^^'**) Bestyrer for Oddense Landbrugsskole Fr, Olsen har saaledes meddelt
mig, at der ved Oddense var en sildigsaaet Bygmark, der var helt
ødelagt af Fritfluen.
-{-) Se „Meddelelser vedrørende Insektangreb paa Markafgrøder i Jylland
1905", Side 1.
306
Byg hos Gdr. Kr. Tovborg Jensen^ Kloster Mølle, Gudum. Disse
stadfæstede tilfalde tidligere Erfaringer, at "den sentsaaede Byg
angribes mest af Bygfluen. Resultatet af disse Undersøgelser
er publiceret i ^Beretning
om lokale Markforsøg og
Forevisningsmarker i Landb o-
foreningerne i Jylland ISOS'',
Side 172. Af samme Under-
søgelser fremgik det, at An-
greb af Mider fPediculoides
graminumj i Aar optraadte i
høj Grad ødelæggende paa
Byg, mindre paa Havre. Flere
Planter var helt ødelagt, an-
dre stærkt svækkede af disse,
der fandtes indenfor Skuddene
og udsugede Hjærteskuddet,
saa at dette visnede og raad-
nede. De angrebne Skud var
tynde og skred ikke, men
var standsede paa et tidligere
eller senere Stadium af deres
Vækst. Trak man Skuddene
af, fandt man, at de var ejen-
dommelig indsnørede ved et
af de øverste Knæ. Inde ved
det ødelagte Hjerteskud fand-
tes en Mængde Mider paa for-
skellige Stadier. Selv paa de
tilsyneladende friske Planter
fandtes der meget hyppigt ved
Grunden smaa, lave, ofte visne
Skud med Mider. Fra Besty-
rer Fr. Olsen har jeg ogsaa
faaet Meddelelse om, at Mide- ^^^' ^
angreb var meget almindelige i Salling.
Flere Steder fandtes — dog ikke i
særlig høj Grad — N em atod e-Angreb paa Havre, undertiden
ogsaa paa Byg. Jeg havde paa Fyn Lejlighed til at iagttage
et Forhold, der sikkert er Aarsagen til, at Angrebet først giver
«•/»*
H^Rå
Fig. 1.
307
sig til Kende paa et temmelig sent Tidspunkt. Endnu d. 8.
Juni fandtes Nematoderne paa den gamle Trævlerod, medens
de ny Birødder, der paa dette Tidspunkt allerede har over-
taget en stor Del af dennes Arbejde, endnu ikke var angrebet.
Angaaende Smælder-Angreb paa Vaarsæd foreligger der
flere Meddelelser. Saaledes blev der ved Planteavlsudstillingen
i Viborg meddelt mig, at der af disse i Nærheden af Løgstrup St.
skulde være opædt 6—7 Tdr. Land Havre paa Kærjord; jeg
saa ikke Larverne, muligt er det, at der kan have fundet én
Forveksling Sted med Stankelbenlarver. Fra Brædstrup-Egnen
foreligger Meddelelse om Smælder-Angreb paa Blandsæd. Paa
Falster fandt jeg i Maj Maaned en Del Smælder-Angreb paa
nogle Bygmarker. — Fra enkelte Steder har jeg faaet Med-
delelse om Angreb af Stankelbenlarver; saaledes skrives
der fra Herning-Egnen, at en Mark (Mosejord), som var be-
saaet med Havre og udlagt med Kløver, var aldeles bar og
saa ud som velrenset Brak; der fandtes hverken Korn eller
Græs; Jorden var aldeles fuld af tykke, sortegraa Orme.
r/L
Bælgplanter.
Disse var i 1906 ganske overordentlig stærkt angr.ebne af
Bladrandbiller (/Sitones-Arter). For første Gang fandt jeg Lar-
ver af disse Biller. Forpagter
Pedersen, Nagelsti Skovgaard,
meddelte mig under et Besøg
der paa Gaarden i Slutningen
af Juni, at der i hans Heste-
bønner fandtes nogle hvide
Larver, som gnavede paa Rød-
derne, navnlig i Bakterie-
knoldene. Ved Undersøgelse
af Marken fandtes ogsaa en
hel Del Snudebillelarver samt
en enkelt Puppe. Bladene
var stærkt gnavede af Blad-
randbiller, saa det laa nær
at antage, at Larverne til-
hørte disse Biller. Ved Klæk-
Fig. 3.
ning viste det sig at være den stribede Bladrandbille
(Sitones lineatusj. Billerne overvintrer altsaa i Jorden og gnaver
308
en Tid om Foraaret førend Æglægningen ; paa denne Tid, hvor
Planterne endnu er spæde, kan de gøre stor Skade. I Juli
Maaned kommer Billerne atter frem og gnaver igen, indtil de,
førend Kulden indtræflfer, gemmer sig i Jorden. Flere andre
Steder fandt jeg Angreb af disse Biller paa Hestebønner, Kløver,
Ærter, Vikker og Lucerne. Paa en Lucernemark i Lyngby
fandtes Billerne i August Maaned i en saadan Mængde, at de
efter Statskonsulent K. Hansens Sigende blev indsamlet i Potte-
vis. De lier optrædende Bladrandbiller tilhørte en Art, jeg
ikke tidligere har truffet som Skadedyr, Sitones tibialis.
Boer
(Kaalroer og Turnips).
Paa disse var der i 1905 ganske overordentlig stærkt An-
greb. Jordlopper huserede først, derefter Kaalmøl og
endelig Knop orme*).
PaadetafForeningenaf JydskeLandboforeningers
Planteavlsudvalg udsendte Markskema II, der angik Under-
søgelser over Angreb af Kaalmøl paa Kaalroer
og Turnips, har flere Indsendere ogsaa givet
Meddelelse om Angreb af Jordlopper og Knop-
orme og enkelte ogsaa om Bladlus, sandsynligvis
Kaallus fAphis BrassicaeJ, Angaaende Kaal-
møUet og dettes Optræden henvises til „Med-
delelser vedrørende Insektangreb paa
Markafgrøder i Jylland 1905". Paa 36
af de omtalte c. 400 Spørgeskemaer er der
klaget over Knoporme. Saaledes skrives der
f. Eks. fra 8 Steder: „Meget stærkt Angreb"
eller lignende. „Værre end den (Knopormen)
plejer". „I Midten af Juli begyndte saa imid-
lertid Knopormene at angribe Rodfrugterne og
væltede straks alle de af KaalmøUene svækkede
Turnips, ligesom ogsaa efterhaanden Største-
delen af de gode Planter blev væltede, til
Plaskregnen efter 27. August havde banket Jorden om Plan-
terne saa fast, at Larverne maaske ikke kunde komme igennem
Fig. 4.
*) Se E, Bostrup : Oversigt over Landbrugsplanternes Sygdomme i 1905*
(Nærv. Tidsskrift 13. Bd. Side 100).
309
den. Paa den Tid var der 2 å 3 store og 4 å 6 mindre Knop-
orme ved hver eneste Eoe- og Tumipsplante i hele Marken,
Efter den Tid maatte man rode længere ned i Jorden for at
finde Larverne, men alle Turnipsene er næsten helt overgnavede
ved Jordoverfladen." Flere Brevskrivere giver ogsaa Meddelelse
om Knopormeangreb. Fra Hammel-Egnen skrives saaledes d.
2% : ^I de sidste 4 — 6 Uger har Knopormene hærget Roer og
Raps her og Roer mange andre Steder, saa Roearealerne er
blevne formindskede med c. 30 — 50 % ; paa flere Steder har de
taget alt; de gnaver sig længere og længere ind i Roemarkerne;
her findes Knoporme i Massevis paa bestemte Steder; kan
megen Regn ikke standse dem nu, hvilket det ikke ser ud
til, ødelægger de rimeligvis alt, den nysaaede Rug og Roerne,
der er tilbage; — om det saa er Ukrudtet i Bunden af en
Havremark, der grænser op til en knopormeangreb ét Roemark,
har de fra en Side ædt alt bort, og findes her ligesom mellem
de angrebne Roer i Massevis lige under Jordoverfladen om
Dagen ; skrabes Jorden lidt bort, ses de let. — Ca. 20 Tdr, Raps
har de ædt komplet bort her ....'* Fra Brædstrup-Egnen
skrives d. ^Vs- d* * • desværre har vi nu ovenpaa Mølplagen —
som har ødelagt mange Tdr. Land — faaet en ny. Millioner
af Larver . . . æder sig ind i Roden, 10 — 20 ja indtil et halvt
Hundrede i hver Roe ... De er komne i de sidste 14 Dage;
c. 10 Tdr. Land har jeg pløjet om paa Grund af Møllene, nu
ser det ud til, at de andre 30 ogsaa gaar væk." FraLaurbjerg
skriver Hr. J. J. Mortensen- Barrit: „Mindst 20 Tdr. Land Tur-
nips (tilhørende 4 Gaardmænd) er raseret, saaledes at der i
nogle af Roearealerne kun er smaa Stykker tilbage. Larverne
æder alt, baade det øverste af Roen tilligemed Bladene og
Ukrudt, selv Ager-Tidslens Stængler gaar med. Naar Pladsen
er tom, vandrer de (antagelig om Natten) videre til de næste
Roerækker, hvor jeg kunde finde 60 — 70 Larver lejret i Jorden
rundt om hver Plante, som de i Løbet af en Nats Tid tilintetgør
og gaar saa til den næste, hvor man for øvrigt finder forud
fra 2 — 5 Larver ved hver Plante. Den ene Gaardmand havde
ompløjet 6 — 7 Skp. Land og saaet Gul Sennep, som forrige
Søndag stod godt opkomne; men 3 — 4 Dage efter fandtes ikke
en eneste Plante; de sultne Larver i den ompløjede Jord havde
kastet sig over Sennepsplanteme og fortæret disse. Paa Grøfte-
kanterne ved Siden af, hvor der var falden løs Muld ved Pløj-
310
ningen op imod Græsset, saa dette bleges lidt derved, var
Larverne flygtet hen for at opretholde Livet, og fandt jeg en
hel Mylder — 20-30 Larver for hvert Kvarters Længde af
Græskanten. Ligesaa langs en grøn Skolesti, 200 Skridt lang,
der gik gennem det nys ompløjede Roestykke, var der fuldt
op af Larver af denne Knoporm i forskellige Aldre , . . , .^
Senere meddeler samme Brevskriver mig, „at en Flok Eaager
vel paa 60 — 70 Stkr, i lang Tid daglig gennemsøgte Roeplan-
terne og fortærede Knopormene, senere kom ogsaa Stærene til
og slog Følge. Ogsaa enkelte Krager, men Raagen er den
skrappeste til med sit Næb at bore ned og finde Larverne.
Det saa ud, som om disse Raagefugle tilsidst næsten helt
gjorde det af med Larverne." Fra Tønning-Egnen skrives der
d. ^Ys) ^^ Roemarkerne nu havde næsten overvundet Kaalmøl-
Larvemes Angreb, de voksede godt til og dækkede Jorden,
naar undtages enkelte Pletter, hvor Planterne helt var gaaet
bort. „Der er ogsaa, '^ skrives der, „endnu enkelte Kaalmøl-
Larver i Roerne, men de aftog stærkt først i August. Nu op-
dager jeg i de sidste Dage, at det er galt fat særlig med
Kaalrabieme .... ved hver Plante findes 2 — 5 graa Larver"
(Knoporme). Ved en Planteavls-Udstilling i Viborg blev der
d. ^7? forevist mig Knoporme fra en Brakmark, hvor de til
en Afveksling optraadte som Nyttedyr, idet de opaad Ager-
sennep paa denne. Det havde efter alle disse Meddelelser
været at vente, at der i Efteraaret var kommet Angreb af
Knoporme paa den unge Vintersæd; noget saadant har jeg dog
ikke erfaret*). For det første har vel nok en Del Landmænd,
opskræmmet ved de mange Advarsler, udsat Vintersædssaaningen
eller helt undladt at saa Vintersæd i de med Knoporme inficerede
Marker. For det andet menes Larverne ogsaa paa Grund af
det kolde Vejrlig at være gaaet tidligere i Jorden end sædvan-
ligt. 'Hr. Mortensen-Barrit skriver saaledes fraLaurbjerg: „Sep-
tember var jo kold og Oktober ligeledes, hvad bedst kan mærkes
paa Rugen; alle Steder klagede Landmændene i den Tid over.
*) I „Ugeskrift for Landmænd" d. 17. Maj 1906 ser jeg dog et saadant
omtalt i „Fra den forløbne Uge": Fra Holstebroegnen meddeles:
„Midt i min Rugmark var et Stykke paa c. 6 Tdr. Land i Efteraaret
saa slemt medtaget af en Mængde graa, tykke Larver, at jeg paa-
tænkte en Omsaaning. Rugen har imidlertid til Dels forvundet dette
Angreb."
311
at Rugen voksede for lidt, Jorden maa have været for afkølet,
hvorfor Larverne er søgt tidligere ned end de ellers plejede.
YoT det tredje er vistnok en Del Knoporme blevet tilintetgjort
af en Snyltesvamp." Efter Meddelelse fra Dr. F. Kølpin Ravn
havde man i Hammelegnen senere paa Efteraaret forgæves søgt
-efter Knoporme, derimod var der fundet nogle sorte, mumie-
agtige Legemer i Jorden. Anden Steds fra har Dr. Kølpin
Ravn faaet tilsendt døde Larver, hvori Svampen var til Stede*).
Ogsaa Professor E, Rostrup omtaler i „Oversigt over Landbrugs-
planternes Sygdomme i 1905" **) denne Svamp : Tarichium mega-
spermum.
Som bekendt er de forskellige Ejiopormearter som Larver
meget vanskelige at skelne imellem. De Larver, jeg har faaet
klækket ***) , blev til Vintersæduglen f Agrotis segetumj. Flere
Steder fra har jeg faaet Meddelelse om, hvorledes disse Larver
selv om Dagen skarevis vandrede hen over Jorden; dette ligner
ganske vist ikke Knopormes Levevis; de kommer nødig frem
i Dagens Lys, men arbejder sig frem i Jorden. Desværre fik
jeg ikke klækket nogen af disse vandrende Larver. Muligvis
har det været en anden Art, muligvis har den Omstæadighed,
at de optraadte i saa uhyre Mængde, bragt dem til at forandre
deres Levevis noget.
Kaal fluen (Ånthomyia Brassicae) optraadte som sædvanligt
flere Steder paa Kaalroer, men ikke tilnærmelsesvis saa øde-
læggende som i 1904.
Fpøroer.
Fra flere Steder fik jeg Meddelelse om stærkt Angreb paa
^isse af Glimmerbøssen (Meligethes aeneusj og dens Larver,
JKaal-Snudebillen (Centhorhynehus assimilisj og Larver af
K aal-Galmy ggen fCecidomyia Brassicae). Saaledes skriver bl. a.
Oodsejer Olufsen^ Qvistrup pr. Struer: „Angrebene viser sig
straks de første Blomster kommer frem og skyldes væsentligst
Rapsglansbillen og en graa lidt større Snudebille (Kaal-Snude-
billen). Angrebene begynder fi:a Siden af Marken, Billerne
seder Støvvejene, saa Blomsterne bliver ufrugtbare ; har Blomsten
*) Se „Dansk Landbrug" % 1906, Side 111.
**) Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 13. Bd., S. 105.
***) Assistent ved zool. Museum, cand. polyt. Schlick, har gjort mig den
Tjeneste at sørge for deres Udklækning.
21
312
ikke aabnet sig, æder Billerne sig gennem Kronbladene. Jeg
forsøgte forrige Aar at strø Melkalk ud paa Planterne om
Morgenen i Duggen, det hjalp tilsyneladende ogsaa noget, men
Frøavlen blev dog kun halv saa stor som normal. Arealet,
jeg havde besaaet med Kaalrabi, var 22 Tdr. Land; de første
halvandet Hundrede Alen fra Siderne blev helt ædt af, midt
i Marken var Angrebene kendelig svagere. Planterne i Ud-
kanten af Marken skød atter Blomster, og disse blev ikke sedt
af Billerne, da de var forsvundne. Turnipsfrøplanter angribes
ogsaa af Billerne, men Skaden er betydelig mindre, da Tur-
nipsen afblomstrer hurtigt, saa Billerne ikke faar Tid til at æde
alle Blomsterne; Kaalrabi derimod blomstrer i en længere Periode,
saa Billerne kan faa Tid til at tage alt med. I Skulperne
fandtes mange smaa hvide Larver, der ødelægger Frøet" (det
har rimeligvis for største Delen været Larver af Kaal-Galmyggen).
En anden Brevskriver meddeler mig om et meget stærkt An-
greb af de samme Dyr: ,,.... de faa Skulper, der er, er næsten
alle fyldte med Larver af Kaal-Galmyggen, og Planterne har
under den lange Blomstringstid været fyldt med smaa, graa og
sorte Biller" o : Kaal-Snudebillen og Glimmerbøssen, hvis Larver
ogsaa fandtes paa de tilsendte Planter. Brevskriveren mener,
at Udbyttet herved vil blive nedsat til en Tiendedel af det
forventede. Da det her drejer sig om kostbare Afgrøder, hvor
Tabet let kan blive meget stort, skulde man synes, det maatte
kunne betale sig at anvende den ganske vist noget omstændelige
Nedbankning, der er omtalt i „Vort Landbrugs Skadedyr^ 1904,
Side 74. Da Angrebet altid begynder fra en Udkant, sjmes jeg, det
maatte kunne standses her uden at trænge længere ind, naar man
blot tager fat i Tide, straks naar Angrebet begynder, og fortsætter
hermed, indtil det er ovre. Det er rigtignok kUn Billerne,
man paa denne Maade kan komme til Livs; overfor Kaal-Gal-
myggen maa der findes paa andre Midler; der burde her an-
stilles Forsøg med Sprøjtning eller Pudring med noget, der
vilde jage de æglæggende Hunner bort, eller med Vanding
med noget, der kunde dræbe Larverne i Jorden.
Beder
(Runkelroer og Sukkerroer).
Ogsaa disse blev angrebet af Knoporme, dog ikke til-
nærmelsesvis i samme Grad som Roerne. Endvidere har jeg
313
her fundet noget S mæl de rangreb. Som sædvanlig var Bladene
flere Steder en Del ødelagt Sif BedeilvLenfAnthomyia conformisj.
Men som noget ganske enestaa-
ende maa nævnes Gamma-
uglens {Flitsia gamma) Masse-
optræden flere Steder paa disse
Afgrøder. Denne Ugle er meget
almindelig her i Landet, men op-
træder i Regelen spredt. I' Ud-
landet er Larverne gentagne
Gange optraadt flokkevis og er
saaledes blevet en ren Lande-
plage. I Slutningen af Juli saa
jeg i Holstebroegnen en Mængde
ganske unge Larver paa en Run-
kelroemark; og i Begyndelsen af
August fik jeg fra Fyn og fra
Koldingegnen Meddelelse om An-
greb af den paa Sukkerroer. I
Slutningen af August fik jeg fra
Askov en Sending 6-radet Byg
tilligemed deri voksende Ukrudt, Ager-
Tidsel, Blegbladet Pileurt og Snerle-Pileurt ^
med en Mængde Pupper mellem sammen- Ir-^.
spundne Blade og Stak-
ke. Paa Tidslerne var
Bladene afribbede, og
paa Pileurteme var Styk-
ker af Bladene afgna-
vede. Paa Bygget saa
jeg intet Gnav ; det siges
ogsaa, at de ikke an-
griber Kom*). Desuden
fandtes der flere mærke-
lig monstrøse, spiralfor-
mig forvredne Larver,
af hvilke der senere -^'S- 6.
I en Beretning om Angreb af denne Larve i Omegnen af Paris i
Aaret 1735 meddeles dog, at den, efter i lang Tid at have raseret alt
endogsaa Kløver og Græs, til Slut angreb Havren, medens den lod de
andre Kornsorter urørt.
21*
314
fremkom en Mængde Snyltehvepse fEncyrtus sp.J*), I Bjerre
Herred saa jeg et Sted Runkelroeblade stærkt gnavede; An-
grebet mindede om Aadselbille-Gnav. Ejeren erklærede, at
det var foraarsaget af Ørentviste, og jeg er tilbøjelig til at
tro det samme. Medens Ørentvistene er xinge under Kløver-
høsten, i Midten af Juni, blev der mig meddelt, ser man dem
ved Græskanten; tidlig om Morgenen og i mørkt Vejr kommer
de herfra og gaar over til Runkelroerne og gnaver af disses
Blade.
Cikorie.
I Horsens fik jeg gentagne Gange uiider Planteavls-Ud-
stillingen d. 20. — 26. Juli af Direktør Jeppesen bragt gnavede
Planter tilligemed Larverne, der foraarsagede dette Angreb:
Den kobberglinsende Smælder fDiachantics aeneitsj.
Ghilerødder.
Disse var som sædvanligt meget hyppigt „ormædte*' af
Gulerodsfluen fPsila rosae). Dr. F. Kølpin Ravn meddelte
mig, at man et Sted i Horsensegnen udtyndede Planterne ved
at afklippe i Stedet for at oprykke de Planter, der skulde
skaffes bort. Dette er sikkert meget praktisk, da man herved
undgaar dels at faa Jorden hullet og revnet, hvilket letter
Insektets Æglægning, dels at beskadige og blotte de sunde
Gulerødder, hvorved Fluerne hidlokkes.
Elartofler.
Disse var flere Steder bl. a. i Askov baade paa Marken
og i Haven meget medtagne af Angreb af Humletægen
(Calocoris bipunctatusj. Den sugede paa Stængler og Blade, saa
at Blomsterknopperne skrumpede ind, visnede og faldt af, og
Stængler og Blade blev brunplettede og krusede^ Angrebet
var stærkest i Nærheden af Hyldehegn.
*) Snylterne bestemt af cand. polyt. Schlick.
Figurforklaring.
Fig. 1. En Bygplante, angrebet af den gule Bygflue (Chlorops taenir
opus). Ved Siden af denne Fluen og dens Puppe forst.
Fig. 2. En Bygplante, hvis Skede er aabnet, saa at man ser Furen
og det af Bygfluen angrebne Aks. I Furen ses Puppen.
Fig. 3. Den stribede Bladrandbille (Sitones lineatus) samt et af denne
gnavet Rødkløverblad.
Fig. 4. Vintersæduglen (Agrotis segetum). Sommerfugl og Larve (efter
Taschenberg).
Fig. 6. Sukkerroeblad mineret af Bedefluen (Anthomyia conformis).
Til venstre Larve og Puppe, til højre Fluen i naturlig Størrelse og forst,
(efter Frank og Sorauer).
Fig. 6. Gammauglen (Plusia gamma). Sommerfugl og Larve (efter
Taschenberg).
16. Beretning fra Statens Forsøgsvirksom-
hed i Plantekultur.
Resultater af de paa Statens Forsøgsstationer i Efteraaret 1904
udførte sammenlignende Undersøgelser af Metoder til Bestemmelse
af Tørstoffet i Kartofler.
Ved de paa Statens Forsøgsstationer udførte Dyrknings-
forsøg med Kartofler bestemmes disses Tørstof- og Stivelses-
procent efter Vægtfylde ved Vejning paa Reimanns Vægt. I
Efteraaret 1904 iværksattes ved samtlige Stationer en Under-
søgelse af denne Metodes Paalidelighed. Foruden den sæd-
vanlige Vægtfyldebestemmelse udførtes en direkte Tørstofbe-
stemmelse ved Tørring i Tørreapparat af alle Kartotfelprøver.
Desuden blev en Del Sorter undersøgt ved kemisk Analyse.
De hermed forbundne Udgifter er afholdt af Skrikes Stiftelses
Midler. Resultaterne af disse Undersøgelser er gengivet i efter-
følgende Beretning af Forsøgsbestyrer A, J, Hansen, Tylstrup.
Bestyrerne af Statene Foreargevirkeomhed i Plantekultur.
Kartoflen indeholder ligesom andre levende Plantedele en
stor Mængde Vand. Men dette Vandindhold kan være i høj
Grad forskelligt i de forskellige Sorter og efter Dyrkningsmaade,
Jordbund, Vejrlig m. m. Hvor man kun har til Hensigt at
dyrke Kartofler til Husholdningsbrug, tages der kun et under-
ordnet Hensyn til dette Forhold ; her er Smag, Melethed, Tidlig-
hed, Form og Farve det afgørende. Ved Dyrkning af Kartofler
til Foder og industrielt Brug, stiller Sagen sig anderledes. Her
317
maa man nødvendigvis foruden ovennævnte Hensyn ogsaa regne
med Kartoflens Indhold af Tørstof, da det er dette, som be-
stemmer Afgrødens Værdi.
Ved de paa Statens Forsøgsstationer udførte Dyrknings-
forsøg har man da ogsaa i flere Aar bestemt Udbyttet ikke
blot af Centner Knolde men ogsaa af Centner Tørstof pr.
Td. Ld.
Denne Tørstofbestemmelse er dog ikke — som ved andre
Rodfrugter — udført ad direkte Vej. Man har bestemt Kar-
toflernes Vægtfylde og derefter beregnet deres Indhold af Tør-
«tof, idet man gaar ud fra, at Tørstofindholdet staar i ligefremt
Forhold til Vægtfylden. Denne Metode er sat i System og
bruges meget af Tyskerne, som især benytter den til Under-
søgelse af de Kartofler som bruges i Sprit- og Stivelsefabrik-
keme. Den har nemlig den Fordel at være særdeles let at
udføre. Ved Hjælp af Reimanns Vægt kan der i kort Tid ud-
føres et meget stort Antal Vægtfyldebestemmelser, og paa en
af Tyskerne Behrend, Maercher og Morgen udarbejdet Tabel,
kan man derefter aflæse saavel Tørstof- som Stivelseprocenten.
For Fabrikker, som køber deres Kartofler efter Kvalitet, er
•denne Fremgagsmaade meget praktisk paa Grund af de simple
Apparater den fordrer og den Hurtighed og Lethed hvormed
Bestemmelsen kan foregaa. Den er ogsaa tilstrækkelig nøjagtig
til dette Brug, naar der kun ønskes Opgivelse af Tørstofind-
holdet. Tyskerne har ment ogsaa at kunne bestemme Stivelse-
indholdet ad denne Vej. Som det ses af Tabel I er dette
opnaaet ved at gaa ud fra at den stivelsefri Del af Tørstoflfet
al Tid udgør en bestemt Del, nemlig 5,8 7^, af det samlede Indhold
nden Hensyn til om Tørstofindholdet er højt eller lavt.
At det lader sig gøre at bestemme det samlede Tørstof-
indhold ved Vægtfylde er ganske naturligt. Derimod kan man
aikkert gaa ud fra, at Stivelsen ikke lader sig bestemme med
samme Sikkerhed paa denne Maade, og ret mærkeligt vilde det
være om den stivelsefri Del skulde være saa skikkelig al Tid
at udgøre en bestemt Procentdel af hele Indholdet. Mere
naturligt er det at gaa ud fra, at den udgør en bestemt Pro-
centdel af det samlede Tørstofindhold.
Men selv om Fremgangsmaaden er god nok for den prak-
tiske Fabriksvirksomhed, saa maa den anses for mindre fyldest-
gørende ved de Arbejder, som udføres paa Statens Forsøgs-
318
stationer, særlig naar det gælder Bestemmelse af Stivelse.
I Efteraaret 1904 gik man derfor over til at supplere Vægt-
fyldebestemmelsen med en direkte Tørstof bestemmelse i Tørre-
apparat, paa samme Maade som benyttes ved de andre Eod-
frugtarter.
Samtidig udførtes ved Forsøgsstationen ved V. Hassing en
Række Undersøgelser særlig med Hensyn til Prøvernes Udtag-
ning, Pulpens Tilvejebringelse, Prøvernes Udtagning af denne
m. m. Og for at faa nogen Oplysning om Tørstoflfets Sammen- *
sætning blev 24 Kartoflfelsorter — ved Hjælp af en Bevilling af
Skrikes Stiftelse — analyseret paa et kemisk Laboratorium. ,
En af Vanskelighederne ved Bestemmelse af Tørstoffet i
Tørreapparatet er åt faa udtaget en Prøve, som i en tilstrække-
lig lille Masse kan give et paalideligt Udtryk for Gennemsnits-
indholdet af hele Afgrøden. Dette vanskeliggøres derved, at
de forskellige Individer kan have et noget afvigende Tørstof-
indhold og at dette ikke lejrer sig i lige stor Mængde i Kar-
toffelknoldenes forskellige Dele.
De første Undersøgelser maatte derfor gaa ud paa at finde
en nogenlunde sikker Maade for Fremskaffelsen af denne
Gennemsnitsprøve. Til dette Øjemed benyttedes et større Parti
godt sammenblandede og sorterede Richters Imperator. Heraf
blev der udtaget Prøver af forskellige Størrelser fra 10 til 50
Pd. De fleste Prøver har dog været paa 10 Pd., hvoraf der
da først er taget en Vægtfyldebestemmelse. Derefter er Prøven
behandlet paa forskellig Maade til Tørringsbestemmelse.
For at faa et paalideligt Gennemsnitsuddrag af en saadan
Analyseprøve bruges ved de andre Rodfrugtarter en dertil
konstrueret Rundsav, hvormed alle Roerne gennemsaves med
bestemte Mellemrum paa tværs. Det herved fremkomne Sav-
smuld (Pulp) opsamles omhyggeligt, og efter en god Omrøring
kan der heraf udtages mindre Prøver som blandet med granu-
leret Pimpsten tørres i en Thermostat i Løbet af 24 Timer.
Det laa nær at gaa frem paa samme Maade ved Kartoflerne,
Men paa Grund af deres ovale eller kuglerunde Form lader
de sig vanskeligt overskære regelmæssig paa tværs. Den
Maade, hvorpaa de bedst lader sig save saa alle Knoldene
bliver ens gennemskaaret, er at skære dem med 1, 2 eller
3 Snit gennem Centrum saaledes at Knolden deles i 2, 4
319
eller 8 lige store Dele. De fleste Prøver er derfor gennem-
savede med 3 Snit gennem Centrum.
Savningen har det Fortrin, at man derved paa en let Maade
kan udtage et lille Parti af en stor Mængde Knolde og paa et
bestemt Sted i hver Knold, og den udskaame Del er samtidig
ret godt findelt, hvilket er nødvendigt for en hurtig og fuld-
stændig Udtørring. Men da det maatte formodes, at denne
Maade at fremstille Pulp paa ikke var saa brugelig for Kar-
tofler som ved andre Eodfrugter, blev der samtidig taget et mindre
Stykke af hver af de gennemsavede Knolde som oftest en
Ottendedel. Disse Stykker findeltes i en almindelig god Kød-
hakkemaskine.
Resultaterne af disse 64 Tørringsforsøg findes i Tabel II
og gav følgende Gennemsnitstal:
Pulpen fremstillet ved Savning 22*7 % Tørstof
Tørstoffet bestemt ved Vægtfylde 23-7 — —
Pulpen fremstillet ved Knusning 24*7 — —
Den ved Knusning af Dele af Knoldene frembragte Pulp
gav altsaa 2 % mere Tørstof end den Pulp som er fremkommen
ved Savning og Tørstofprocenten efter Vægtfylde ligger midt
imellem.
Naar Pulpen ved Savning gav en saa betydelig lavere Tør-
stofprocent end fra de knuste Dele, da kunde dette antages at
bero paa den Maade, hvorpaa Saven udskærer Pulpen nemlig
ved stadig at føres gennem Knoldens tykkeste Parti. Med en
forskellig Lejring af Tørstoffet i Kiioldens ydre og indre Del
vU der herved let faas en Pulp, som ikke svarer til Knoldens
virkelige Indhold. .
For at faa et IndbHk i hvorledes Tørstoffet lejrer sig i
Knoldens forskellige Dele udførtes derfor en Række Under-
søgelser, hvis Resultater findes i Tabel HI.
3 Pd. Richters Imperator taget af et Parti Knolde, som
indeholdt 24 % Tørstof bestemt efter Vægtfylde, deltes i en
udvendig og en indvendig Del. Hver Del knustes for sig i
Kødhakkemaskinen. Gennnemsnitsresultatet viser at
Knoldens indre Del indeholdt 24*7 % Tørstof
— ydre — — 25-8— —
Deter sandsynligt, at Savsmuldet kommer til at bestaa over-
vejende af den lavprocentige indre Del.
320
Da det kunde tænkes at lignende Fejl kunde begaas ved
at udvælge Dele af hver Knold af Prøven, udførtes en Række
Undersøgelser med Tørstof bestemmelse af Knoldenes Rodender
og Topender. Disse Prøver gav alle det Resultat at Rodenden
indeholder mere Tørstof end Topenden, Ved Benyttelsen af
denne Fremgangsmaade maa der altsaa skiftevis vælges Rod-
og Topende.
En Vanskelighed ved Bestemmelse af Tørstofprocenten ved
Tørring i Thermostat er Prøveudtagning af Pulpmassen. Denne
bestaar altid af flydende og faste Dele. Disse maa sammen-
blandes godt før Prøveudtagningen, men selv ved den om-
hyggeligste Omrøring er det vanskeligt at holde dem ensartet
blandet, medens Prøverne udtages. Vædsken og de faste Dele
har nemlig Tilbøjelighed til at skilles ad i samme Øjeblik, Om-
røringen ophører. Dette undgaas bedst naar Pulpen rystes saa
længe til den skummer stærkt. Naar dette gentages for hver
Prøveudtagning, kan Fællesprøverne blive ret ensartede. I
hosstaaende Uddrag med Gennemsnitstallene af et større Antal
Prøver vil det desuden ses, at de af den til Skum rystede Pulp
udtagne Prøver som oftest har et noget større Tørstofindhold
end Prøverne efter den rørte Pulp.
Gennemsnitsresultater af rørt og
rystet Pulp.
%
Tørstof ved
Tørring
Pulpen rørt
Pulpen rystet
Vægtfylde
24-8
22-4
>
23-6
23-4
22-5
24-2
231
I
211
23-0
>
22-8
23-2
22-7
22-4
22-7
j
22-7
23-4
23-2
24-3
}
22-9
20-6
211
i
22-3
22-9
23-5
/
23-6
24-7
24-0
25-5
}
22-7
Middeltal: 23-1
23-3
22-6
321
Nogle Forsøg med Tørring af tyndere og tykkere Skiver
afskaame paa forskellige Steder af Knoldene med en skarp
Kniv viste, at denne Fremgangsmaade maa anses for mindre
god. Det er vanskeligt at afskære Skiver, som kan være paa-
lideligt Udtryk for Knoldens Gennemsnitsindhold, og selv om
dette lod sig gøre, saa er den Mængde Skiver, som fremkommer
naar et tilstrækkeligt stort Antal Knolde skal repræsenteres i
Prøven, vanskeligt at faa gennemtørrede.
Efter saaledes at have vundet Klarhed og Erfaring med
Hensyn til de forskellige Fremgangsmaaders Brugbarhed, be-
stemtes Tørstoffet i 62 Kartoffelsorter dels ved Vægtfylde dels
ved Tørring i Thermostat. Til Tørringsprøverne fremstilledes
Pulp saavel med Sav som vedKnusning af Ottendedele af hver
Knold i Kødhakkemaskinen.
Eesultateme er, som Tabel IV og V og de grafiske
Tavler viser, i Hovedtrækkene i Overensstemmelse med Oven-
anførte Forsøg. Pulpen fra Kødhakkemaskinen giver en Tør-
stofprocent, som ligger gennemsnitlig ca. 1*5 \ højere end
Pulpen fra Saven. Tørstoj^rocenten efter Vægtfylde bevæger
sig som oftest derimellem, men kan dog undertiden ligge lavere
end Savpulpen, uden at der af disse Tal kan ses hvad Grunden
er hertil. De paa de andre Forsøgsstationer udførte sammen-
lignende Tørstof bestemmelser giver tilsvarende Resultater. Se
de grafiske Tavler i Beretningens Slutning.
Resultatet af disse Undersøgelser bliver da dette:
1. at Tørstoffet i Kartofler lader sig bestemme ved Tørring
med lige saa stor Sikkerhed som i de andre Rodfrugter,
og at denne Fremgangsmaade er mere paalidelig end Be-
stemmelsen af Tørstoffet efter Vægtfylde.
2. at en god Gennemsnitsprøve — af den til Analyse udtagne
Prøve — tilvejebringes ved at dele hver enkelt Knold i
otte lige store Dele ved tre paa hinanden vinkelrette Snit
gennem Knoldens Centrum og derefter at udtage en eller
flere Ottendedele af hver Knold til Findeling,
3. at disse Ottendedele bør vælges ligeligt af Knoldens for-
skellige Dele,
4. at Pulpen som fremkommer ved Findeling af disse bør
røres omhyggeligt eller helst rystes til Skum før de til
Tørring bestemte mindre Prøver udtages,
322
5. at den ved andre Eodfrugtarter brugte Fremgangsmaade
at fremstille Pulp ved Rundsav mindre godt lader sig an-
vende ved Kartofler,
6* at Vægtfylden kan bruges til Bestemmelse af Kartoflers
Tørstofindhold, men at den Maerckerske Tabel angiver
Tørstoflfet fra 1 til 2 % for lavt.
Naar det kun gælder at angive Tørstofindholdet, maa oven-
nævnte Fremgangsmaade altsaa anses for fyldestgørende. Men
da største Delen af Kartoflernes Tørstofindhold er Stivelse, og
det særlig er denne, som har Betydning for Stivelse- og Sprit-
fabrikationen, saa ønsker man som oftest ogsaa at kende deres
Indhold af dette Stof. Som det vil ses af den Maerckerske
Tabel (Tabel I), har man ment ogsaa at kunne udføre
denne Bestemmelse ad Vægtfyldens Vej, og naar det kun
gælder tilnærmelsesvis Nøjagtighed, er det ogsaa sandsynligt,
at det lader sig gøre; men naar man som Tabellen viser gaar
ud fra, at den stivelsesfri Del af Tørstoffet under alle Forhold
udgør 5*8 % af hele Indholdet uden Hensyn til om Kartoflerne
indeholder lidt eller meget Tørstof, saa maa det anses for givet,
at Resultatet bliver urigtigt.
For at undersøge hvorvidt denne Tabellens Stivelsean-
givelse var rigtig eller om der muligvis kunde findes en anden
mere rigtig Beregningsmaade ved Bestemmelse af Stivelse efter
Vægtfylde, dels ogsaa for at faa nogen Oplysning om forskel-
lige Kartoffelsorters virkelige Indhold ikke alene af Stivelse
men ogsaa af kvælstof holdige Stoffer, undersøgtes 24 Kartoffel-
sorter ved kemisk Analyse. Disse Sorter valgtes, i Henhold
til tidligere Tørstof bestemmelser saaledes, at de repræsenterede
forskellige Grader af Tørstofindhold indenfor Sorterne, og med
en saa vidt mulig jævn Stigning fra det laveste til det højeste
Tørstofindhold. Dermed maatte Svaret paa, i hvilke Forhold
Stivelse og andet Tørstof er til Stede i de forskellige Kartofler,
antages at komme klarest frem.
Af hver af 24 Sorter blev udtaget en Prøve paa 10 Pd. ren-
vadskede Kartofler. Heraf bestemtes Vægtfylden ved Reimanns
Vægt, og Tørstofprocenten aflæstes paa Maerckers Tabel.
Prøven deltes derefter i 2 lige store Dele. De 5 Pd. brugtes
til Tørstofbestemmelse ved Tørring paa Forsøgsstationen, de
323
andre 6 Pd. blev undersøgt ved kemisk Analyse. Af 5 Prøver
udførtes Dobbeltanalyse.
Resultaterne af disse Undersøgelser findes i Tabel V og
paa Tavle I.
Som det vil ses, har der i alle Sorter været en ringe
Mængde Sukker, men da dette for de fleste Forhold har samme
Værdi som Stivelse er disse to Stoffer opførte undet et i
Rubrik d.
I Rubrik e er opført Stivelse og Sukker i % ^.f den samlede
Tørstofmængde, Dersom den tyske Tabel var rigtig, skulde
disse Tal være højest ved de tørstofrige Sorter og jævnt af-
tagende ned efter til de tørstoffattige. Men en saadan Aftagen
viser Tallene ikke. Disse Tal viser derimod, hvad man kunde
vente, at til at bestemme Stivelseindhold med er Vægtfylden
ikke synderlig god. I de tørstofrige som i de tørstoffattige er
Stivelsesprooenten i Tørstoffet vekslende fra 67*5 til 76*6, altsaa
med ca. 9 % . I Gennemsnit udgør Stivelsen 72'7 % af Tørstoffet.
Efter disse Analyser angiver den tyske Tabel Stivelse-
procenten for lavt i de tørstoffattige Kartofler og meget for
højt i de mere tørstofholdige. I en Prøve Kartofler med et
Tørstofindhold af 19*7 \ indeholder Tørstoffet efter den tyske
Tabel 70-6 \ Stivelse, i en Prøve med 364 Vo Tørstof skulde
Tørstoffet derimod indeholde 84*1 7o Stivelse. Altsaa en For-
skel af 13*6 7o *il Fordel for den højprocentige Prøve. Dette
:afviger i høj Grad fra Resultaterne i Tabel V, hvor der kun
-er en Forskel af 9 7o i Tørstoffets Stivelseindhold og hvor
denne Forskel ligesaagodt kan falde ud til Fordel for den lav-
procentige som omvendt.
Hvorledes en saadan Forskel i Tørstoffets Stivelsesprocent
virker vil bedst fremgaa af Tabel VI, hvor alle Tørstoftallene
i Henhold til de her foretagne Undersøgelser er sat 17o højere
^nd i deii tyske Tabel. Tallene for Stivelseprocent er be-
regnede efter det i Tabel V angivne Stivelseindhold og udgør
-altsaa i alle Tilfælde 727 % af Tørstoffet.
En Kartoffelprøve med en Vægtfylde af 1*080 skal altsaa
^ffcer Tabel I indeholde 13-9 7o Stivelse, efter Tabel VI 15-9 %
Stivelse. En Kartoffelprøve med en Vægtfylde af 1*169 skal
-efter den tyske Tabel indeholde 30*6 ^o Stivelse, men efter
Tabel VI kun 27-2 Vo-
324
Skønt Stivelsen udgør den største Del af Kartoflernes Tør-
stof og derved bliver bestemmende for deres Værdi, saa har
det dog ogsaa Betydning at kende deres Indhold af kvælstof-
holdige Stoffer. Disse kan som det ses af Tabel III veksle
meget stærkere end Stivelsen. Kvælstofprocenten er særlig høj
i de tidlige Sorter. Disses Kvælstofudbytte pr. Td. L, kommer
derved, som det fremgaar af nedenstaaende Oversigt, paa Højde
med de mere langsomt voksende Sorter.
Udbytte pr. Td. Ld. af Ctn. Knolde og kvælstofholdige
Stoffer af 7 Kartoffelsorter, avlede paa Forsøgsmarken ved
V. Hassing 1904:
Ctn.
Knolde
pr. Td. Ld.
Kvælstof-
holdige
Stoffer 7o
Kvælstof-
holdige
Stoffer pr.
Td. Ld. ft
Rigskansler
Richters Imperator
Up to date
Magnum Bonum. .
Blaa Kæmpe ....
Juli
Verdens Under. . .
212
286
197
256
2å0
137
274
1-87
1-69
1-61
1-60
1-33
313
1-63
396
340
317
409
313
428
447
Disse Undersøgelser har dog ikke havt til Formaal at give
Besvarelse med Hensyn til Spørgsmaalet om Kartoffelsorters
Indhold af Kvælstof. Dette Spørgsmaal maa afgøres ved mere
omfattende Forsøg og et større Antal Analyser.
326
Tabel I.
Tabel til Bestemmelse af Tørstof- og Stivelsesindholdet i
Kartofler ved Vægtfylde efter Undersøgelser af Behrend,
Maercker og Morgen, Halle a. S.
(Zeitschrift fui- Spiritusindustrie 1879. S. 370.)
Til Brug ved Krockers og Reimanns Kartoffelvægt,
Vægt af
Vægt af
10 Pd.
Tørstof-
Stivelse-
10 Pd.
Vægt-
fylde
Tørstof-
Stivelse-
Kartofler
Vægt-
fylde
indhold
indhold
Kartofler
indhold
indhold
i Vand
7o
7o
i Vand
%
7o
Gram
Gram
376
1-080
19-7
13-9
536
1-120
28-3
22-5
380
1-081
19-9
14-1
540
1-121
28-5
22-7
3S5
1.083
20-3
145
645
1-123
28-9
281
3S0
1-084
20-5
14-7
550
1-124
29-1
23-8
395
1-086
20-9
151
555
1-125
29-3
23-6
400
1-0S7
21-2
15-4
o€0
1-126
29-6
23-7
405
1088
21-4
156
565
1-127
29-8
24-0
410
1-089
21-6
16-8
670
1-129
30-2
24-4
415
ro9i
22-0
16-2
576
1-130
30-4
24-6
420
1-092
22-2
16-4
680
1-131
30-6
24-8
425
1-093
22-4
16-6
686
1-132
30-8
26-0
430
1-094
22-7
16-9
690
1-134
31-3
25-6
435
1-096
22-9
17-1
696
1-135
31-5
25-7
440
1-097
23-3
17-5
600
1-136
31-7
25-^
445
1-098
25-5
17-7
606
1-138
32-1
26-3
450
1-099
23-7
17-9
610
1-139
32-3
26-5
455
1-100
240
18-2
615
1-140
82-6
26-7
460
1-101
24-2
18-4
620
1-142
33-0
27-2
465
1-102
24-4
18-6
626
1-143
33-2
27-4
470
1-104
24-8
190
630
1-144
33-4
27-6
476
1-105
250
19-2
635
1146
33-8
28-0
480
1-106
25-2
19-4
640
1-147
84-1
28-8
485
1-107
25-5
19-7
646
1148
34-3
28-5
490
1-109
26-9
20-1
660
1-149
34-5
28-7
495
1-110
26-1
20-3
655
1-161
34-9
29-1
500
1-111
26-3
20-5
660
1-152
35-1
29-3
605
1-112
26-6
20-7
665
1-163
35-4
29-6
510
1-113
26-7
20-9
670
1-166
35-8
30-0
615
1-114
26-9
211
676
1-156
36-0
30-2
520
1-115
27-2
21-4
680
1-157
36-2
30-4
525
1-117
27-4
21-6
665
1-159
36-4
30-6
530
1-119
28-0
22-2
326
T.abel IL
Tørstofmængden i Kartofler bestemt ved Vægt-
fylde og ved Tørring i Tørreovn.
Forsøgsstationen ved V. Hassing 1904.
Middeltal af 8 Prøver
s
Tørring
Pulpen
Pulpen
Vægt-
fylde
0
<9
fremst.
ved Sav-
fremst.
ved
>2
ning
7o
B[nusn.
7o
/o
Tørstof
Tørstof
Tørstof
1
5 Pd. 801-t. Richters Imp. 1 Snit g. Centrum
21-6
}23-7
2
VU Pd- af Prøven knust paa Kødhakkem.
—
24-0
3
5 Pd. Richters Imp. 3 Snit genn. Centrum
23-2
1 Qft-ft
4
IV4 Pd. af samme Prøve som 2
—
24-8
^ £iO 0
6
5 Pd. af samme Prøve. 3 Snit g. Centrum
22-6
— •
\ 23-5
6
2V2 Pd. af samme Prøve, knust
—
24-3
7
8
som 5
som 6
221
240
J23-5
9
5 Pd. af samme Prøve. 3 Snit g. Centrum
23-6
—
1 23-7
10
2V2 Pd. af samme Prøve, knust
—
25-6
11
12
som 9
som 10
21-2
230
J24I
13
5 Pd. Richters Imp. usort. 3 Snit g. Centrum
22-9
—
1 24*1
14
IV2 Pd. do. knust.
—
24-9
? it'± X
15
5 Pd. do. do. 4 Snit paa tværs
22-3
—
}23-8
16
IV2 Pd. do. af Prøven, knust
—
241
17
Ren Saft af Nr. 15. 18-3% Tørst, ved Tørring
—
—
18
Fast Masse af Nr. 16. 24-37o Tørst. v. Tørring
—
— .
19
5 Pd. R. Imp., mellemst. Knolde. 3 Snit g. C.
24-6
—
} 25 4
^
1 V2 Pd. af samme Prøve knust
—
•26-2
21
10 Pd. Richters Imp. do. 3 Snit g. C.
23-9
—
1 24 8
22
IV2 Pd. do. af samme Pr. knust
—
261
23
2b Pd. do. 3 Snit g. C.
23-3
—
1 24 7
24
IV2 Pd. do. af samme Pr. knust
—
24-8
25
30 Pd. do. 3 Snit g. C.
23-8
—
1 250
26
IV2 Pd. do. af samme Pr. knust
25-8
327
Tabel II (fortsat).
Middeltal af 3 Prøver
1
s
Tørring
Pulpen
fremst.
ved Sav-
Pulpen
fremst
ved
Vægt-
fylde
%
Tørstof
^
^
ning
7o
Knusn.
7o
Tørstof
Tørstof
27
40 Pd.
do. 3 Snit g. C.
22-6
j 23-4
28
IV. Pd.
do. af samme Pr. knust
—
25-2
29
50 Pd.
do. 3 Snit g. C.
23-3
—
1 24 4
30
IV.Pd.
do. af samme Pr. knust
25-4
31
25 Pd.
do. st. Kn. k 40 Kv. 3 Snit g. C.
21-3
—
1 23-8
32
IV, Pd.
do. af samme Prøve knust
—
24 5
33
26 Pd.
do. smaaKn.å4Kv. 3 Snit g. C.
23-4
—
; 22*7
34
IV, Pd.
do. af samme Prøve knust
—
23-7
i £åU i
35
Saft af Nr. 33. 16*5 % Tørstof ved Tørring
—
—
36
Fast Masse af Nr. 33. 25*5% Tørst. v. Tørring
—
—
37
18 Pd. R. Imp., middelst. Knolde. 1 Snit g. C.
21-8
~
1 22 4
38
l%Pd.
do. af samme Prøve knust
—
24-4
39
som 37
21-8
—
1 22-5
40
som 38
—
. 24-9
41
I8V2 P^.
R. Imp., middelst. Kn. 1 Snit g. C.
22-2
—
1 23-4
42
IV2 Pd.
do. af samme Pr. knust
—
24-8
43
I8V2 Pd.
do. middelst Kn. 2 Snit g. G.
22-7
—
1 23-4
44
IV. Pd.
do. af samme Pr. knust
—
21-6
45
I8V2 Pd.
do. middelst Kn. 3 Snit g. 0.
22-6
—
1 23-4
46
IV, Pd.
do. af samme Pr. knust
—
23-5
47
48
som 45
som 46
219
24-2
1 23-6
49
I8V2 Pd.
do. middelst. Kn. 4 S. p. tværs
22-7
—
1 231
50
IV, Pd.
do. af samme Pr. knust
—
24-2
51
somNr. 49
23-4
—
1 231
52
som Nr. 50
--
24-7
63
Saft af Nr. 52. 6'å% Tørstof ved Tørring
—
—
54
East Masse af Nr. 62. 26-97o Tørst. v. Tørring
Middeltal . . .
—
—
22-7
24 7
23-7
22
328
Tabel III.
4
1
3 På, Richters Imp. delt ved Skrælning
7o Tørstof
Ind- Ud-
vendig vendig
Del Del
Vægt-
fylde
%
Tørstof
5r>
Den indvendi&re Del knust
25-1
24-3
23-3
25-4
23-7
24-7
23-5
22-9
'25-6
25-6
25-4
271
25-6
26-4
261
24-9
56
udvendige - — .
57
indvendisre - —
58
udvendige - —
59
indvendige - —
60
udvendige - —
61
indvendige - —
62
udvendige - —
68
indvendisre - —
i 24-0
64
udvendige - —
65
indvendige - —
66
udvendige - —
67
indvendice - —
68
udvendige - —
69
indvendige - —
70
udvendige - —
Middeltal . . .
^
24-1
25-8
Tabel IV.
Tørstofbestemmelse ved Tørring og Vægtfylde
af 38 Kartoffelsorter.
Forsøgsstationen ved V. Hassing 1904.
Tørstof bestemmelse ved
u
Tørring
Pulpen
Pulpen
^,
Navn
fremstillet
fremstillet
Vægtfylde
i
ved
ved
7o
3
Savning
Knusning
Tørstof
7o
%
Tørstof
Tørstof
1
Gloria
22-3*)
22-7*)
2-2-2
2
Kejserkrone
23-2
24-5
23-5
3
Siaraczek
23-2
24-8
24-0
*) Disse Talrækker er Middeltal af 3 Prøver.
329
Tabel IV (fortsat).
u
a
B
'i
Navn
Tørstof bestemmels
Tørring
Pulpen Pulpen
fremstillet fremstillet
ved ved
Savning Knusning
0/ 0/
.0 /o
Tørstof Tørstof
e ved
Vægtfylde
%
Tørstof
4
Abundance
23-5
19-5
22-7
18-7
21-3
17-7
23-6
21-9
22-8
231
23-8
21-3
21-8
201
18-0
21-8
19-5
20-4
201
21-0
255
22-2
22-5
21-7
22-7
22-0
22-9
21-4
18-5
22-2
211
231
19-6
21-6
238
24-9
19-9
24-4
19-6
24-7
19-4
25-6
23-8
24-0
24-7
25-4
23-3
23-9
21-3
20-2
22-9
19-8
21-6
20-3
21-4
26-6
23-6
23-8
231
241
22-2
23-G
230
20-3
23-9
24-0
23-8
23-9
22-5
25-7
231
5
Juli
174
B
Topas
23*4
7
Perle v. Erfart
17*4
8
Xorczack ... .
23*5
9
Eifel tardive
188
10
11
19t
Richters Imperator
J. P. Ovesens Kartoffel
Fortuna
24-6
234
229
13
U
Erste V. Frømsdorff
Prolific tardive
24-2
24-4
15
Zagloba
22*2
16
Wittmack
22*8
17
Thor
21-0
18
Grosser Knrfarst
18-7
19
Wismann
22-3
?!0
Irish Daisy
18*7
21
Brincwords Beauty
Stella
21-0
19-5
rø
Bodø
19-7
9A
Sulima.
261
?5
Old Jersey
21-2
%
Fiirst Lippe
23-7
27
28
Globus ....
FrifiTsa
22-6
22-9
99
Cheruscher
21-8
30
Phøbus
229
31
32
33
34
35
88
Vestjydsk Foderkartoffel
Kiepert Marienfelde
Max Eyth
Juwel
Simson
Riinrecht Ransern
21-3
1^5
22-8
23-3
23-6
23-8
37
Seed
21-8
38
Leliva
Middeltal . . . |
24-9
21-6
231
221
22*
330
Løbe-Nummer
fS
g
diK-rfi>firflb3C7«od«oc»oo«aoaidb»4o6;oti!i.Mooco
Gennemsav-
ning af
Knoldene
7« Tørstof
gtotofrotototototototototoiptsi^tpi^isoiototoroto
H-^l>0i-'COCOCOtOC0CCCCCCt!Oi^t!0LOd^lJ^I^»f!>>C0<lC^«-sl
Knusning
af Vs af
hver Knold
% Tørstof
S- c
:^ ^
CD 9
tii<x>>fi>ocooa)tf!i.coQ6i-^rf^o6<X)<icnciQ6cJ«-jH^obti!i.Oh^
Vægtfylde-
bestemmelse
7o Tørstof
OB P
CD
pi
l^^l^^l^^l^O^Ol^D^ot9to^o^Ol^Ol^pl0^^^pt^stpl^l^tO^^
2- ^
o 2 5
O to O H^ O H^ H^ H^ H^ bO H^ H^ Hf H-^ O H^ O i-f H^ t-^ H^ H;f O O
!fc£Sxooi-*lfe58æSQooéSooSbOboSQoS
g-'
tf^SioSH-'-qOlSSoEotol&<lfcoSo^OCOWOirt^
5 2^a
CTC^tf^C!?CTOi^C^~3~3-3<10000-*.iaiOpOO^CO<!OCCOi-* o.
oacooooib00oo4*'0»-'<jocnbocnooooo
00 CO
db o cr( o^ H
cå;
»^00--lr-'bOOOCO-105tf^CJlOOH-i~3tf^bOa)rf^ObOOt^H-i05
5
Sukker og Stivelse p
i 7o af Tørstoffet j>
pooopo
tot6a«to^co
St-»O»-*Ob0
oppppppppppopppppp
5 ^ >^ ^ CO iii Sfe- c
- bO <1 00 h^ to 00 c
P » 5
bO
en
00
bO
<100
to
00
CD '
<1
00
o
o
bO
CO Hf
bObO
oo
--1
CO
CO
o
Stivelse i % af
Tørstoffet
w
(p
(D
i-rf
5
a
OD t
C
^
H
M'
£t
P
fl
cr
H
o '
1;
3.'
c
B i
Wi
331
Tabel VI.
Tabel til Aflæsning af Tørstof- og Stivelseindhold
i Kartofler beregnet efter deres Vægtfylde.
Vægten
aflOPd.
Kartofler
vejet i
Vand
Vægt-
fylde
Tørstof-
indhold
Stivelse-
indhold
0/
/o
Vægten
aflOPd.
Kartofler
vejet i
Vand
Vægt-
fylde
Tørstof-
indhold
%
Stivelse-
indhold
%
Gram
Gram
375
1-080
20-7
15-0
535
1-120
29-3
21-3
380
1-081
20-9
15-2
540
1121
295
21-4
385
1-083
21-3
15-5
545
1-123
29-9
21-7
390
r084
21-5
15-6
550
1-124
30-1
21-9
395
1-086
21-9
15-9
555
1-125
30-3
220
400
1-087
22-2
16-1
560
1-126
30-5
22-2
405
1-088
22-4
16-3
565
1-127
30-8
22-4
410
r089
22-6
16-4
570
1-129
312
227
415
1091
23-0
16-7
575
1-130
31-4
22-8
420
1-092
23-2
16-9
580
1-131
31-6
230
425
1-093
23-4
17-0
585
1132
31-8
231
430
1-094
23-7
17-2
590
1-134
32-3
23-5
435
1-095
23-9
17-4
595
1-135
32-5
23-6
440
1-097
24-3
17-7
600
1-136
32-7
23-8
445
1-098
24.5
17-8
605
1-138
38-1
.24-1
450
1-099
24-7
18-0
610
1-139
333
24-2
455
1-100
260
18-2
616
1-140
33-5
24-4
460
1-101
25-2
18-8
620
1-142
340
24-7
465
1102
25-4
18-6
625
1-143
34-2
24-9
470
1104
25-8
18-8
630
1-144
34-4
25-0
475
1105
260
18-9
635
1-146
34-8
25-3
480
1-106
26-2
190
640
1147
35-1
25-5
485
1-107
26-5
19-3
645
1-148
35-3
26-7
490
1-109
26-9
19-6
650
1-149
35-5
26-8
495
1110
27-1
19-7
655
1-151
35-9
26-1
500
1-111
27-3
19-8
660
1-152
361
26-2
505
1-112
27-5
20-0
666
1-153
36-4
26-5
510
1113
27-7
20-1
670
1-155
36-8
26-8
515
1-114
27-9
20-3
675
1-156
37-0
26-9
520
1-115
28-2
20-6
680
1-157
372
27-0
525
1-117
28-4
20-6
685
1-159
37-4
27-2
530
1-119
29-0
21-1
Ved ovenstaaende Beregning udgør Stivelsen 72-7 7o *^ ^®^ samlede
Tørstofindhold.
s
T3
C
•^
§
Q
OQ
pr
B
OQ
OQ
CO
P
o
CD
<
r
•T3
O
O
g-
s to
o
CD
ær*
o
et-
<1>
s <
CD
1 • i
CD
B
a »«
^
» a C
P
3 o. fe
P
« ST 3
ing.
av.
r Vægl
a
Q
^
Irish Daisy
u
o
00
o
^ O)
00 '-•
© .
o >
-*3 fe
æ O
^ Od
W ro
"S ^
Bh
J. P. Ovesens Kartoffel
Kejserkrone
QQ
O
Gloria
Oi j-* 1-^ r-*
Irish Daisy
Brincwords Beauty
Stella
Bodø
Sulima
Old Jersey
FQrst Lippe
Globus
Frigga
Cheruscher
Phøbus
Vesljydsk Foderkartoffel
Kiepert Marienfelde
Max Eyth
Juwel
Simson
Ruprecht Ranser
Seed
Leliva
I
to
g-
o
OQ
IS
fe
O
Od
M
QQ
U
oe
(D
a
•T3
.g cQ
f— •
ru 5
GO
C«
O«
CO
<D
'V'
^ 2
I
1 v
i ^^-
t£
O O
jSt IS
s H H
/
X
,^
-^•'
X
N
^ -^
\
/
/
\
^.
/
■V,
r
\
^.
V
-^
.\
Up to date
Topas
Szaraczek
Rigskansler
Richters Imp.
orig. 1903
Richters Imp.
orig. 1901
Richters Imp.
gi. Avl
Plast
Perle v. Erfurt
Main crop
Magn. Bonum
Juli
Gloria
Boncza
Blaa Kæmpe
Athene o. 1903
Athene gi. Avl
Agnelli
Abundance
Abundsftce
Agnelli
Athene gi. Avl
Athene o. 1903
Blaa Kæmpe
Boncza
Gloria
Juli
Magn. Bonum
Main crop
Perle v. Erfurt
Richters Imp.
Esbjerg
Richters Imp.
gi. Avl
Richters Imp
orig. 1901
Richters Imp.
orig. 1903
Rigskansler
Szaraczek
Topas
Up to date -
/"
/
/
y\
y
■y
/
/
\
/
/
\
y
y
"^ H
o
% §
3$
so
<
CD
CO
1
Oi
»O
O
°= I
■ Kejserkrone
Perle v. Er fur
Ui »
H H
S E
5 Z
6 ia
o o
C 2
-s
t
>
•s
>
I
S
I
o
C
^ 1
1
1
1
(
1
I
/
V
/
i'
i'
1
■
1
1
r
/
1
1
/
/
/ /
\ !
\ !
\ 1
/
/
/
/ 1
\
/
\ /
y^
^ '/
A
/'
\ \
1 V
: \
1
i
i ,
i '
(
1/
Juli
Blaa Kæmpe
Veitch improved
Athene
Richters Imperator
Agnelli
Up to date
Magnum Bonum
Szaraczek
Topas
Main crop
Gloria
Marius
Abundance
Boncza
Piast
5^ « ci^ oo» 00 t> to \n •*«
Rigskansler
Gloiia
Atheae
Szaraczek
Agnelli
Rigskansler
Richters Imperator
Blaa Kæmpe
Maia crop
Up to date
Magnum Bonum
Abundance
Marius
Piast
Boncza
Topas
Kejserkrone
Perle v. Erfurt
Juli
^>dio ioioK9ioioiocececocococew.c
/
/'
\\
\
\
^
1
i
1
•»^
'^,
"N..
"-^
' >*^
r^-'
,^
__ ^'
.--
"'^
^y
^
•
•
^;^
•
\
>
\
1
i
\
\,
\
)
1
1
\
\,
\
\
\
v.^
* -^
^-^
i
i
/
1
1
j
t^
'^^
.-^
"'
f^'
^'
•
•
f
i
i
.
1
\
\
-1 —
1
i:^ H
o o
II
Mt lo e« 1^
3o
1 7. Beretning fra Statens Forsøgsvirksom-
hed i Plantekultur,
OverTintringsforsøg med Rnnkelroer.
Disse Forsøg blev paabegyndt i Vinteren 1903 — 04 paa
Foranledning af et fra Foreningen af jydske Landboforeninger
til Landbrugsministeriet indgivet Andragende om Forsøg til
Undersøgelse af den heldigste Overvintringsmaade for Rod-
finigter. Den første treaarige Periode, som nu er afsluttet, har
omfattet Forsøg med Runkelroer. Forsøgene har været udført
paa Samsø under Forsøgsbestyrer L, Helwegs Ledelse. Resul-
taterne er bearbejdet og Beretningen affattet af samme.
Bestyrerne af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.
Roefodringen er i stadig og stærk Tilvækst. Hvilken Over-
vintringsmaade der giver det mindste Tørstoftab, er derfor et
Spørgsmaal, som maa tillægges ikke ringe Betydning. Med
Sukkerroer har der saavel i Udland som Indland været anstillet
en Del ret indgaaende Forsøg til Undersøgelse af, hvilken Ned-
kulingsmaade der giver mindst Tab af Rørsukker, men for
Foderroers Vedkommende har der hidtil kun været foretaget
nogle enkelte mindre Undersøgelser*). Resultaterne fra Forsøg
med Sukkerroer lader sig ikke overføre paa Foderroer, navn-
lig fordi Rørsukkertabet ikke er proportionalt med Tørstof-
tabet. Særlige Overvintringsforsøg med Foderroer er derfor
*) Jvnf. „Om Landbrugets Kulturplanter", Bind 9, Side 186, 1892.
340
nødvettdige for at skaffe det fornødne Gateriale til Belysning
af Nedgangen i Eoeafgrødens Foderværdi under Opbevaringen.
Ved Gennemførelse af Forsøg af denne Art er der for-
skellige Hovedhensyn at tage. Man maa for det første have i
Erindring, at de til Overvintring bestemte Forsøgsroer er levende
Væsener med individuelle Særegenskaber. Ved Optagningen
om Efteraaret kan én Roe have optaget mere Vand i sig end
en anden, omvendt kan under Overvintringen den ene Eoe afgive
mere Vand end den anden. Endvidere kan der ligeledes med
Hensyn til Aandedræt, Spiring og andre Livsfunktioner gøre
sig individuelle Særegenheder gs&ldende. Det er derfor ind-
lysende, at skal der af Forsøgene kunne udledes almengyldige
Regler, kan man ikke indskrænke sig til Forsøg med Enkelt-
individer*). Den første Betingelse der maa ske Fyldest ved
slige Forsøg er altsaa, at der arbejdes med saa store Prøver,
at Enkeltindividernes Særegenskaber ophæver hinanden. Hertil
kommer, at man kun ved Anvendelse af et tilstrækkeligt Antal
Fællesprøver kan gøre Regning paa, at de Følger, som Ydre-Kaars-
Forholdene ved Overvintringen betinger, giver sig tilstrækkelig
paalidelige Udslag, Forsøget maa altsaa være bygget paa Masse-
undersøgelser og ikke Enkeltindividsundersøgelser. Til nærmere
Belysning heraf kan det eksempelvis anføres, at i den grafiske Frem-
stilling Side 361, som giver Hovedresultatet af de tre Aars Over-
vintringsforsøg, er hver Søjles Højde bestemt ved Undersøgelse
af 48 Prøver å 50 Roer, og da der er 12 Søjler, bliver det
altsaa i alt c. 28800 Roer, som er undersøgt for at naa de
gennem disse Forsøg indvundne Resultater.
Der maa dernæst lægges Vægt paa, at de Roebeholdninger,
hvori Prøverne anbringes, er saa store, at de særlige Over-
vintringsforhold som denne eller hin Opbevaringsmaade betinger,
fcddt ud kommer til deres Ret. Uden dette er selvfølgelig
Forsøget afskaaren fra at belyse de Fortrin eller Mangler, som
er ejendommelig for de forskellige Opbevaringsmaader. Hvad
Størrelsen af de Roebeholdninger angaar, der er benyttet ved
nærværende Forsøg, skal henvises til nedenstaaende Beskrivelse
af de anvendte Opbevaringsrum.
*) I Udlandet er det i Begelen kun en enkelt eller hejst to til tre Roer,
som ved Overvintringsforsøgene benyttes til Tørstofbestemmelse og
Analyse (jvnf. f. Eks. Tidsk. for Landbrugets Planteavl Supplements-
heftet til Bind VIII, Side 109).
341
Man maa endvidere sikre sig, at de Eoeprøver, der skal
anvendes til Forsøget, er saa nær ens, som det praktisk talt
er muligt. Ved Prøveudtagningen benyttes derfor følgende
Fremgangsmaade. Til Forsøget er der hvert Aar leveret Frø
af en anerkendt 1. Klasses Stamme med højt Tørstofindhold
og en Stamme med lavt Tørstofindhold. Frøet er udsaaet hos
Gaardejer M. S. Holm, Madebjerggaard, Besser, og paa saa
ensartet Jord som mulig. Efter Optagningen om Efteraaret er
de middelstore Eoer kørt hjem til Gaarden, og saavel ved
Læsningen i Marken som ved Aflæsningen er der draget Om-
sorg for, at Roerne fra de forskellige Steder i Marken blev
blandet. Hver Roeprøve anbringes i en Sæk af galvaniseret
Staaltraadsfletning med en Maskevidde af c. 1^4 Tom. Sækken er
2V2 Alen høj og IV2 Alen bred. Efter at der er fyldt 60 Roer
i Sækken, vejes den, og ved Ombytning af nogle smaa Roer
med store, eller omvendt, reguleres Vægten saaledes, at den
bliver tilnærmelsesvis ens for samtlige Prøver. En Zinketikette
med Løbenummer bindes paa Sækken, Vægten noteres, og
Sækken lukkes foroven med et Stykke Staaltraad. Naar samtlige
Prøver er afvejet, ordnes de saaledes, at der til hver Analysetid fra
hver Kule bliver 4 Prøver. Afvejningen foregaar i Nummerorden,
og i det f. Eks. Prøverne Lbn. 2, 149, 235 og 381 kommer til
at udgøre et Analysehold, sikrer man sig derved, at de til
samme Analysehold hørende Prøver er fra forskellige Steder i
den Roedynge, hvoraf Prøverne er udtaget. Efterat de tU hver
Kule bestemte Prøver er samlet, køres de straks hen til de
Gaarde, hvor de paagældende Kuler er installeret. Ved An-
bringelse af Prøverne i Gaardens Roebeholdning paases, at der
i Regelen bliver et ligesaa tykt Lag Roer over som under
Prøverne. Sækken lægges paa Fladen, to Sække ovenpaa hin-
anden, og Roerne fordeles saaledes i Staaltraadssækken, at de
kun ligger i et enkelt Lag.
Da alle Prøver ved Prøveudtagningen var ens, og da
Staaltraadssækken intet ændrer ved de paagældende Over-
vintringsforhold, kan man altsaa gaa ud fra, at den For-
andring, som foregaar i Prøverne under Overvintringen, og den
Forskel, der viser sig, mellem Prøverne indbyrdes, ikke kan
skyldes noget andet end den forskellige Opbevaringsmaade.
De Opbevaringsrum, hvormed der er anstillet Forsøg, er
lagdelt Kule, som var anbragt hos Gaardejer S. Holm-GyUing,
342
Jordkælder, anbragt hos Gaardejer Fr. Gylling, tagformet Kule
anbragt hos Gaardejer M. Jørgensen-Holm og Eoehus anbragt
hos sidstnævnte samt hos Gaardejer M. S. Holm, alle bosiddende
i Besser ved Tranebjerg.
Lagdelt Kule. Bund-Bredden 8 — 10 Alen, Længden
12 — IB Alen, Højden 2V2 Alen. Kulen er flad foroven, og idet
Siderne er skraanende, bUver Overfladen 6 — 8 Alen bred og
10 — 12 Alen lang. Naar Roerne kules, lægges først en almin-
delig tagformet Kule i Retning fra Vest til Øst, og efterat
Roerne er dækket med et tyndt Lag Jord, anbringes der paa
Nordsiden et 2 Alen tykt Lag Roer, saaledes at Overfladen
kommer i Højde med Rygningen paa den tagformede Kule.
Efterat have dækket den skraa Yderside af det første Lag
Roer med et tyndt Lag Jord, fortsættes paa samme Vis, indtil
Kulen har naaet den ovenfor angivne Bredde. De skraa Tvær-
skillerum af Jord bevirker, at Frostens Indtrængen undgaas,
naar man tager Roer af Kulen. Paa Siderne holder Jorddækket
Frosten ude, og Overfladen er dækket med et Lag Tang, som
er lagt umiddelbart paa Roerne.
Jordkælder. De to til Forsøgene anvendte Jordkældere
ligger med Gavlene vendt mod Kostalden. Der er udgravet
- *- *.*'lV^.^A>>*
■.'■I^^ii'. ,■ Jf'
Fig. 1. Tværsnit af Jordkælderne.
1 Alen Jord, der dels, som Tegningen af Tværsnittet viser, er
lagt op i en saa bred Jordvold mellem Kulerne, at der kan
køres op paa den, og Aflæsningen af Vognene kan foregaa fra
denne, og dels er lagt op i en smallere Jordvold langs Yder-
siderne. Bunden er B72 Alen bred, foroven er Bredden 9 Alen,
Stolperne langs Kulens Midte rager 3^4 Alen op over Bund-
fladen, Længden er 15 Alen. Hosstaaende Billede efter et
Fotografi af Roekælderen, efter at den er tømt, vil tydeliggøre
Konstruktionen. Stolperne i Midten bærer en Overligger, hvor-
paa der er fastsømmet Spær, og paa langs over disse er lagt
343
Poppelkvas. Øverst lægges saa meget Halm^ at der i al Fald kun
efter stærkt Regnskyl kan trænge lidt Vand ned i Kulen. Ved
Gavlene anbringes, naar Frosten indtræder, en tyk Væg af Tang.
Fig. 2. Jordkælder med "Ventilationskasser.
I den ene Gavl er der en Døraabning, som lukkes med to til tre
Knipper Halm. Roerne lægges i et 2Y2 Alen tykt Lag, og
der bliver altsaa et tomt Rum mellem Overfladen af Roerne og
Undersiden af Taget.
Tagformet Kule. Bundbredde 4^2 Alen, Højde 2V2 Alen
og Længde 16 Alen. Siderne dækkes straks med et tyndt Lag
Jord, men Kulerne lades aabne langs Rygningen, indtil der ind-
træder stærkere Frost. Samtidig forøges Jorddækket paa Siderne.
Roehus. Til Forsøget er benyttet to Roehuse af Udt for-
«keUig Konstruktion, men i begge ligger Roerne oven paa
Jorden. Det ene er 21 Alen langt og ligger umiddelbart op
til Kostalden, fra hvilken det er skilt ved et IV2 Alen bredt
Isolationsrum. Den modsatte Væg er en Cementmur, afstivet
ved 6. Piller udvendig. Huset er 14^2 Alen bredt, og Højden
til Tagrygningen 8 Alen, Ydermurene er 4 Alen høje. Taget
-er beklædt med Brædder. I Gavlene er der forneden store
Lemme, som tages fra, naar Huset skal fyldes. Vognene kører
ind i Huset og aflæsses. Fyldningen af Huset paabegyndes fra
23
34é
Væggen mod Kostalden, og naar man er kommen saa vidt med
Fyldningen af Huset, at der langs Ydervæggen kun er en
smal Vej, hvor Vognene kan køre, fyldes denne sidste Del af
Huset paa følgende Maade: Langs Ydervæggen er der Lemme
forneden i Taget. Vognene holder udenfor Ydervæggen, og
Roerne kastes ned gennem Aabningen i Taget. Lemmene
lægges paa Taget igen, naÆtr Huset er fyldt med Roer. Lemmene
i Gavlene anbringes da ligeledes paa deres Plads, men de
slutter ikke tættere end, at der altid er rigelig Gennemtræk i
Huset. Roebeholdningens Højde er 4—5 Alen, og først naar
der indtræder stærk Frost, dækkes Overfladen med et tyndt
Lag Tang. — Det andet Roehus, som er uventileret, er 772 Alen
bredt og 20 Alen langt. Ydermuren er 3 Alen høj, og i Midten
er der 4 Alen fra Gulv til Loft. Taget dannes af et 2 til
3 Alen tykt Lag Halm, der skraaner saa stærkt ned til begge
Fig. 3. Yentilationskasser til Roehus.
Sider, at Regnvandet løber af. I begge Gavle holdes der
aabent foroven, saaledes at der er Gennemtræk henover
Roerne, og først naar det begynder at fryse, tilstoppes disse
Aabninger med Halm. Roebeholdningen er c. 3^2 Alen høj.
Ved Husets Fyldning holder Vognene udenfor Huset, og ved
Aflæsningen kastes Roerne ind i Huset fra Siderne.
Af hvert Opbevaringsrum er der tU Forsøget benyttet et
ventileret og et uventileret I den lagdelte og den tagformede
Kule er der til Ventileringen brugt Drænrør med B Tom.
Lysning. I den tagformede Kule er Drænrørene lagt paa langs
ad Kulens Midte, i den lagdelte er der anbragt en Ledning
for hvert Lag. Drænrørene lægges ikke op til hinanden, men
saaledes at der bliver 1 Tom.s Aabning mellem Rørene, De
anbringes paa Bunden af Kulen, og for at de ikke skal for-
skydes, stables der Roer op om dem, før Aflæsningen af Roerne
paabegyndes. I det ventilerede Roehus benyttes Ventilations-
kasser. Som hosstaaende Billede viser, er det tagformede
346
Tremmekassen Højden er 20 Tom. og Bredden forneden lige-
ledes 20 Tom. Der ligger to Bækker af saadanne Tremme-
kasser paa langs gennem hele Huset. Til Ventilationen af
Roekælderen bruges ligeledes Tremmekasser, men af en lidt
anden Konstruktion. Paa Billedet Fig. 2 ses paa hver Side af
Boekælderens Midtstolper en saadan Ventilationskasse. Den
af tre Brædder dannede, 8 Tom. høje og 8 Tom. brede Kasse
er foroven dækket med Tremmer paa tværs. Hvad enten der
ti] Ventilationen er benyttet Drænrør eller Tremmekasser,
rager Mundingen af Ledningen udenfor Opbevaringsrummet,
saaledes at Lufben har uhindret Adgang. Sidst i December
eller først i Januar er Ventilationen standset ved at tilstoppe
Ledningens Munding med Tang. Hvis der før dette Tidspunkt
er indtraadt stærkere Frost, har Ventilationen været indstillet
i de Dage, Frostvejret varede. Foruden at give Oplysning
om, hvad Indflydelse Ventilationen har paa de overvintrede
Roer, tjener disse Dobbelthold af Overvintringsrum selvfølgelig
til at give de indvundne Sesultater med Hensyn til Fortrin og
Mangler ved de fire Overvintringsmaader en saa meget desto
bredere Basis at bygge paa.
Tørstof bestemmelse og Vejning af de kulede Roeprøver
er udført en Gang om Maaneden, første Gang midt i November,
sidste Gang midt i April. Prøverne er derfor anbragt i Kulerne
saaledes, at Afstanden mellem hvert Hold Prøver er saa stor,
at Forsøgsværten i Løbet af en Maaned kan naa at opfodre
det jnellemliggende Stykke af Boebeholdningen. Man har der-
ved den Fordel, at Prøverne i Steden for at ligge paa en og
samme Plads spredes paa 6 forskellige Steder i Opbevarings-
rummets folde Længde, hvad ogsaa tjener til at underbygge
Forsøgsresultaternes Paalidelighed.
Hvert Sted, hvor der er anbragt et Hold Roeprøver, findes
et Termometer til Aflæsning af Varmegraden. For at man let
kan faa Termometret op, naar Aflæsningen skal finde Sted,
sænkes det ned i et Jærnrør af passende Længde ved Hjælp
af en Snor, der er bunden fast i et Øje foroven paa Termo-
metret. Jæmrøret lukkes forneden ved at sætte det ned i en
Roe, og foroven lukkes det med en Prop el. Ign. I den første
Maaned aflæses Varmegraden hver 3. til 4. Dag, senere kun
hver 10. Dag.
23*
346
Før Nedkulingen finder Sted sidst i Oktober bestemmes
Eoemes procentiske Tørstofindhold for hver af de to Barres-
stammer, som er brugt til Forsøget. For Kontrollens Skyld
benyttes hertil fire Roéprøver for hver Stamme, og udtaget
forskellige Steder i den Roedynge, hvoraf O vervintringsprøveme
er udvejet. Ved Tørstof bestemmelse i de kulede Dobbeltprøver
hver Maaned i Løbet af Vinteren, kan man altsaa ved Sammen-
ligning med den oprindelige Tørstofprocent afgøre, hvor stor
Nedgangen i Roernes Tørstofprocent er. Roeprøvens Vægt
ved Nedkulingen, og naar Analysen foretages, giver Total vægt-
tabet under Opbevaringen. Af Tørstofprocenten og Roeprøvens
Totalvægttab beregnes derefter Tørstoftabet pr. 100 Pd. Roer
fra Nedkulingen og til Analysedatoen. Endelig finder man
Vandtabet pr. 100 Pd. Roer ved at trække Tørstoftabet fra
Totalvægttabet. Det vil altsaa heraf forstaas, at man i Tør-
stofsvindet pr. 100 Pd. Roer har et faldt paalidelig Maal for
Forringelsen af en Roebeholdnings Foderværdi under Over-
vintringen, og at derfor det Opbevaringsrum, der giver det
mindste Tørstofsvind pr. 100 Pd. Roer, bliver det mest øko-
nomiske.
Før vi gaar over til Omtalen af Forsøgsresultaterne, vil
det være nødvendig at indskyde en Redegørelse for, hvad der
er det karakteristiske for hver af de fire Opbevaringsrum særlig
med Hensyn til Varmeforholdene og Fugtighedsforholdene.
Tabet under Overvintringen staar nemlig i nøje Forbindelse
med Varmen og Fugtigheden i Opbevaringsrummene, og For-
udsætningen for den rette Forstaaelse af Forsøgsresultaterne
bliver derfor, at man har fuld Klarhed over disse Forhold.
Ovenfor er der vel givet en Beskrivelse af de fire Opbevarings-
rum, men skal man kunne skelne mellem det væsentlige og
uvæsentlige ved Opbevaringsrummenes Konstruktion, er det
nødvendig nærmere at præcisere, hvad det er, der i de fire
Opbevaringsrum betinger Forskellen med Hensyn til Varmen
og Fugtigheden.
Roernes Aandedræt er den væsentligste Kilde til Varmen
i Kulerne, og jo livligere Aandedræt, desto stærkere Varme-
udvikling. Aandedrættet ligesom enhver anden Livsfunktion
medfører Stoftab for Roen, og hvad der skal til for at dække
dette Stoftab, er Roen henvist til at tage af Tørstoffet. Det
gælder derfor, at jo livligere Aandedræt, desto større Tørstof-
347
svind, og man kan altsaa heraf endvidere udlede, at jo stærkere
Varmeudviklings desto større Tør stof s vind, alle andre For-
hold lige.
Foruden Aandedrættet kan ogsaa Jordvarmen under Kulerne
i visse Tilfælde være en Varmekilde, man ikke kan se bort
fra. Der foreligger kun Undersøgelser over dette Forhold fra
Forsøgsaarene 1904 — 06 og 1905 — 06. Termometret blev anbragt
en halv Alen under Jordoverfladen, saavel under den lagdelte
Kule som den tagformede Kule, samt mellem Kulerne. Af
Tabel 1 fremgaar, at Jordtemperaturen under Kulerne i 190B
Tabel 1.
Middelvarmegrad fra Nedkuling til IB. December.
— ^ ■—
Vai*men i
Kulen
Jordvarme
under
Kulen
Jordvarme
mellem
Kulerne
1904
Lafirdelt Xule ventileret
7-2
12-6
7-9
4-7
6-4
- 4-6
4-6
7-2
8-4
7-8
7-3
5-3
7-1
5-7
6-8
54
— — uventileret
Tafirformet Kule ventileret
6*6
— — uventileret
1905
Lagdelt Kule ventileret
3*9
— — • uventileret
Tagformet Kule ventileret
4-3
— — uventileret
er højere end i Kulerne, i 1904 er det omvendte som oftest
Tilfældet. Hvor megen Andel Jordtemperaturen har i den
Varme, som Kulerne holder, lader sig selvfølgelig ikke afgøre,
men at frakende denne Varmekilde Betydning, vilde sikkert
ikke være rigtig. Som det vil ses, er Middel- Jordvarmen
mellem Kulerne for November og December omtrent IY2 Grad
lavere end Jordvarmen under Kulerne. For Roekælderen og
Roehuset foreligger der ingen Optegnelser over Jordtempera-
turen, men man maa antage, at i disse Opbevaringsrum
spiUer denne næppe nogen væsentlig Rolle for Temperaturen i
Ro eb eholdningen.
348
I hosstaaende Tabel 2 findes angivet Middel- Varmegraden
for Tiden fra Nedkulingen sidst i Oktober og til midt i De-
cember, altsaa i de to første Maaneder. Foruden Varmegraden
Tabel 2.
Middelvarmegrad fra Nedkuling til 15, December.
1903
1904
1905
Lagdelt Kule
Jordkælder
Tagformet Kule . . .
Roehus
Luftens Varmegrad
81
5-2
6-6
13-4
9-9
61
7-0
10-0
5-6
4-3
4-6
5-5
4-9
6.0
3-8
i de fire Opbevaringsrum er tillige til Sammenligning i Tabel-
lens nederste Linie angivet Luftens Middelvarmegrad Kl. 12
Middag i den samme Periode. Naar Tallene viser, at Varme-
graden i Opbevaringsrummene har været lavere i 1905 end i
de to første Forsøgsaar, har dette delvis sin Grund i, at ogsaa
Luftens Varmegrad er betydelig lavere i 1905 end i 1903 og
1904, men sandsynligvis er det ganske særlig foranlediget ved,
at Vejret i 1906 under Hjemkørslen og Kulingen af Roerne var
ganske usædvanlig koldt. Luftens Middelvarmegrad Kl. 2 Middag
var i de 10 Dage fra 18. til 27. Oktober
9-6 i 1903 10-9 i 1904 6-4 i 1906
altsaa har Roerne ved Nedkulingen i 1905 haft en Varmegrad,
der var 4—6 ^ lavere end i 1903 og 1904.
Lagdelt Kule. Som Tabel 2 viser, er Varmegraden i
denne Kule forholdsvis høj. I første Linie har dette sin Grund
i, at Tangdækket foroven ligger umiddelbart paa Roerne, hvad
der bevirker, at den ved Aandedrættet udviklede Varme har
vanskeligere ved at slippe ud foroven, end Tilfældet er hos de
tre andre Opbevaringsrum. Endvidere forhindrer Tangdækket,
at den kolde Luft udefra kan trænge ned i Kulen og hjælpe til
Afkøling af Luften i Kulen. Sammenlignet med den tagformede
Kule bliver Afkølingen udefra mindre for den lagdelte Kules
Vedkommende, fordi den førstnævnte frembyder en i Forhold
til sit Volumen meget større Overflade for Paavirkning af den
udvendige kolde Luft. Endelig maa som en medvirkende Aar-
349
6ag til den høje Varmegrad ogsaa Jordvarmen nævnes. Det
ses altsaa, at det er ydre Forhold, som er Grunden til, at
Varmegraden er forholdsvis høj i denne Kule, og man vil til-
lige heraf forstaa, at fordi Varmegraden er høj i et Opbevarings-
rum, behøver det ikke altid at skyldes en særlig livlig Aande-
drætsvirksomhed. Naar Dækkematerialet paa den ene Side
holder den ved Aandedrættet udviklede Varme tilbage i Kulen,
og paa den anden Side hindrer Afkølingen fra den omgivende
Luft, kan Varmegraden let blive høj til Trods for, at der er
en forholdsvis svag Aandedrætsvirksomhed. Hvad dernæst
Fugtighedsforholdene "angaar, da synes disse at stille sig særlig
gunstig i den lagdelte Kule. Paa Grund af denne Kules store
flade Overside, hvor Nedbøren trænger ned gennem Dække-
materialet, holder Eoeme sig fugtig og fordamper mindre Vand
end i de andre Opbevaringsrum. Tangdækket foroven forhindrer
Fugtigheden i at slippe bort og skærmer i Foraarstiden Kulen
mod Udtørring udefra, hvad ogsaa Kulens lille Overflade i For-
hold til sit Volumen bidrager til.
Jordkælderen. Denne Kule holder sig køligere end
nogen af de andre Opbevaringsrum, og som det fremgaar af
Tallene i Tabel 2 er Varmegraden ikke meget over Luftens
Varmegrad. For det første lægger man Mærke til, at her er
der intet Tangdække over Roerne til at holde Varmen tilbage.
Tværtimod har Varmen i Jordkælderen lettere ved at sUppe ud
foroven end i nogen af de andre Opbevaringsrum paa Grund
af, at Roebeholdningen, som Fig. 1 (Side 342) viser, er smallere
forneden end foroven. Endvidere frembyder Roebeholdningen en
i Forhold tU sit Volumen større Overflade for den udvendige
Lufts Afkøling end nogen af de andre Opbevaringsrum. Ende-
lig kan Jordvarmen som ovenfor berørt ikke antages at for-
høje Varmegraden nævneværdigt i Kulen. Man vil altsaa heraf
se, at med Hensyn til Varmeforholdenene er Jordkælderen og
den lagdelte Kule hinandens Modsætning, og det vil tillige for-
staas, at til Trods for at Varmegraden i Jordkælderen er meget
lavere end i den lagdelte Kule, er der intet til Hinder for, at
Boernes Aandedrætsvirksomhed alligevel kan have været om-
trent ens i begge Kuler. Jordkælderen har tilfælles med den
lagdelte Kule, at Roerne holder sig forholdsvis fugtig. Vel er
det kun undtagelsesvis, at Regnvandet trænger ned til Roerne,
350
men her er det Jordftigtigheden, der bidrager til at gøre Luf*
ten saa fugtig, at Roernes Fordampning åf Vand kun er ringe.
Tagformet Kule. Varmegraden er højere end i Jord-
kælderen, men noget lavere end i den lagdelte Kule, jvnf.
Tabel 2. Den varme Luft kan slippe ud gennem Aabningen
langs Eygningen, men da Roebeholdningen i Modsætning til
Jordkælderens er bred forneden og smal foroven, foregaar
Luftcirkulationen ikke saa hurtig. Paa Grund af sin Tagform
jfrembyder den en i Forhold til sit Volumen stor Overflade for
den ydre Lufts Afkøling. Denne Faktor kommer dog ikke til
at spille nær saa stor RoUe for den tagformede Kule som for
Jordkælderen, fordi Roebeholdningens Overflade er udækket i
Jordkældereii, men for den tagformede Kules Vedkommende
dækket af et tykt Jordlag. At den ydre Lufts Afkøling til Trods
for Jordlaget dog maa have Dogen Indflydelse paa Varmegraden i
den tagformede Kule giver Tallene i Tabel 1 en Antydning af, idet
Jordvarmen mellem Kulerne er ikke saa lidt under Jordvarmen
under Kulerne. Ligesom for den lagdelte Kule er ogsaa for den
tagformede Kule Jordvarmen under Kulen en Kilde til Forøgelse
af Kulens Varmegrad. Den tagformede Kules skraa Sider holder
Regnvandet ude. I Efteraars- og Vintertiden, saa længe den ydre
Luft er fugtig, synes Fugtighedsforholdene i den tagformede
Kule at være ret tilfredsstillende, men i Marts og April, naar
den tørrende Foraarsvind begynder, er Jorddækket ikke i Stand
til at holde denne ude, og Luften bliver da saa tør, at Roerne
udtørres kendelig, og der foregaar en stærk Fordampning af
Vand fra Roerne i denne Periode.
Roehuset. I 1903 var Varmegraden noget højere, i 1904
og 190B omtrent den samme som i den lagdelte Kule, men vel
at mærke er der ikke her et Tangdække foroven, som hin-
drer den varme Luft i at slippe ud. Hertil kommer, at Jord-
varmen i Modsætning til, hvad der var TUfældet med den lag-
delte Kule, ikke kan antages at have nogen væsentlig Indflydelse
paa Temperaturen. Man maa derfor formode, at den høje Tem-
peratur i Roehuset skyldes en forholdsvis livlig Aandedræts-
virksomhed. Hvad Fugtighedsforholdene angaar maa frem-
hæves, at i Modsætning til de tre andre Opbevaringsrum ligger
Roerne ikke i Jorden men ovenpaa Jorden, Roehuset er der-
for navnlig i Foraarstiden eb mere tørt Opbevaringsrum end de
andre, og Roernes Fordampning af Vand er forholdsvis stor.
851
Naar yi nu efter disse indledende Bemærkninger skal gaa
over til Omtalen af selve Forsøgsresultaterne, da skal først an-
føres, hvad Forsøgene oplyser med Hensyn til Nedgangen i
Eoernes Foderværdi ved Overvintring i lagdelt Kule, Roekælder,
Svind i Pd. Tørstof
pr. 100 Pd. Roer.
^^
50
2-0
1-8
1-6
1-4
1-2
1-0
0-8
0-6
0-4
0-2
0-0
J
>
^
i
1
^ e ^ t
t :^
fei
jtt
)^
^
C
^^
r*^
rO
p»*
f^
t-
■i;
>: f
••■ 1
A
^
^
^
'f^
rO ^
q
tj
O
rO
O
«
^
^
1
Cl
1
.O
^
1
g
Lagdelt
Kule
Jord-
kælder
Tagformet
Kule
Roehus
tagformet Kule og Roehus. Tørstof svindet i Pund pr. 100 Pd.
Roer er Maal for Roernes Nedgang i Foderværdi, og naar man
f. Eks. for lagdelt Kule i Marts og April har et Tørstofsvind
af 1,35 Pd. vil det altsaa med andre Ord sige, at for hvert
Centner Roer man om Efteraaret har nedkulet i lagdelt Kule,
352
er der i Marts og April gennemsnitlig tabt 1,35 Pd. Tørstof
eller l^g Foderenhed. I hosstaaende grafiske Fremstilling an-
giver Søjlernes Højde Tørstofsvindet pr. 100 Pd. Roer for de
fire Opbevaringsrum og fer de tre Perioder Novbr. Decbr.—
Jan. Febr. og Marts April. Det er Gennemsnitsresultater af
alle tre Forsøgsaar, af ventileret og uventileret Kule og af de
to til Forsøget benyttede Barresstammer. Ser man først paa
de fire Søjler for November og December, lægger man Mærke
til, at Højden er omtrent den samme, altsaa i de to første Maa-
neder er der ikke nogen væsentlig Forskel i Roernes Tørstof-
svind. Dog begynder der allerede paa det Tidspunkt at være
en Antydning af, at den lagdelte Kule giver det mindste Tør-
stofsvind og Roehuset det største. Af Januar — Februar Søj-
lerne fremgaar, at den lagdelte Kule fremdeles giver et lidt
mindre Tørstofsvind end Jordkælderen og den tagformede Kule,
men Roehuset er i denne Periode naaet til at give et ikke
saa lidt større Tørstof svind end de tre andre Opbevaringsrum.
Kommer man endelig til Marts^ — April Søjlerne, da viser en
Sammenligning af lagdelt Kule og Roehus, at Roer overvintret
i Roehus giver et Tørstofsvind, der er henimod en Trediedel
større end Roer overvintret i lagdelt Kule. Endvidere vil man
lægge Mærke til, at som Tabel 3 viser, tiltager Tørstof-
Tabel 3.
Forskel i Tørstofsvind i Pd. pr. 100 Pd. Roer.
Fra November-December
til Januar-Februar . . .
Fra Januar-Februar til
Marts- April
Lagdelt
Kule
0-40
0-37
Joi*dkælder
0-45
0-36
Tagformet
Kule
0-37
0-55
Boehus
0-52
0-62
svindet pr. 100 Pd. Roer mere i Vintertiden end i Foraars-
tiden, hvis Roerne opbevares i lagdelt Kule eller Jordkælder.
Opbevares de derimod i Roehus eller tagformet Kule er det
omvendte Tilfældet, da tiltager Tørstofsvindet betydelig mere i
Foraarstiden end i Vintertiden. Dette Forsøgsresultat staar
utvivlsomt i Forbindelse med, hvad der blev fremhævet oven-
363
for ved Omtalen af Opbevaringsrummene, nemlig, at i For-
aarstiden udtørres Roerne stærkere, naar de opbevares i tag-
formet Ktde og Roehus, end hvis de opbevares i lagdelt
Kule eller Jordkælder. Skulde i en kort Sum samles, hvad der
er Hovedresultatet af de tre Aars Overvintringsforsøg, bliver
det altsaa følgende: Den lagdelte Kule er det Opbevaringsrum,
hvor Roerne taber mindst, og Roehuset det Opbevaringsrum,
der medfører det største Tørstoftab under Overvintringen. Jord-
kælderen staar ikke meget tilbage for den lagdelte Kule, og
noget lignende gælder den tagformede Kule i Efberaars- og
Vintertiden, men i Foraarstiden er den lagdelte Kule eller Jord-
kælderen at foretrække for den tagformede Kule.
Vilde man dernæst undersøge, hvor stor Forskel der bUver
i Tabet af Afgrøden fra 1 Td. L. under Opbevaringen i lagdelt
Kule, Jordkælder, tagformet Kule eller Roehus vil Tabel 4
Tabel 4.
Centner Tørstof i Roeafgrøden fra 1 Td. Ld.
Lagdelt
Kule
Jordkælder
Tagformet
Kule
Roehus
20. Oktober
104-45
99-45
96-14
92-78
104-45
98-83
95-15
92-04
104-45
98-93
95-67
91-10
104-45
November-December. . . •
Januar-Februar.
97-83
93-72
Marts- April
88-18
kunne tjene til Belysning af dette Spørgsmaal. I hvert af de
tre Forsøgsaar har der om Efteraaret været foretaget Udbytte-
bestemmelser for de til Forsøget anvendte Stammer. Gennem-
snitlig har disse givet 864 Centner Roer pr. Td. L., og Udbyttet
har været 104,46 Centner Roer pr. Td. L. Som Tallene viser,
taber Roea^røden fra 1 Td. Land i Løbet af Vinteren
i den lagdelte Kule 11,7 Centner Tørstof,
i Roehuset 16,3 — —
Tabet i Afgrødens Værdi pr. Td. L. er altsaa 4,6 Centner
Tørstof større, naar Roerne overvintres i Roehus, end naar de
overvintres i lagdelt Kule. Af Tabellen fremgaar tillige, at for
en Afgrøde af 864 Centner Roer pr. Td. L. med 12,4 pCt.
364
Tørstof, er Nedgangen i Afgrødens Værdi i Marts April 11*2
pCt. ved Overvintring i lagdelt Kule, 11 9 pCt. ved Overvint-
ring i Jordkælder, 12'8 pOt, ved Overvintring i tagformet Kule
og 16'6 pCt. ved Overvintring i Roehus.
Det maa imidlertid erindres, at Roebeholdningen opfodres
i Løbet af Vinteren, og der kunde derfor være Grund til at
undersøge, hvorledes Forholdet stiller sig, naar man gør Reg-
ning paa, at den første Trediedel af Roebeholdningen opfodres
i Novbr. — Decbr., den anden Trediedel i Jan. — Febr. og den
sidste Trediedel i Marts — April. I hosstaaende Tabel 6 er an-
givet Tabet under Opfodringen af en Afgrøde fra 10 Tdr. L.
Tabel 6.
Middeltal
for Roebe-
holdningens
Størrelse i
Ctnr. Roer
Tørstoftabet i Pd.
Lagdelt
Kule
Jord-
kælder
Tag-
formet
Kule
Roehus
November-December . .
Januar-Februar
Marts- ADril
2880
2880
2880
1670
2822
3888
1872
3168.
4205
1843
. 2909
4493
2246
3744
5530
lait. . .
8380
9245
9245
11520
paa 8640 Centner Runkelroer. Som det vil ses, er Tabet over
dobbelt saa stort for de i Marts — April opfodrede Roers Ved-
kommende som for de i Novbr. — Decbr. opfodrede. Ansættes
1 Pd. Tørstof til 6 Øre, bliver Tabet ialt ved Opfodring af
Roerne fra 10 Td. L. naar Roerne er overvintret
i lagdelt Kule 419 Kr. 00 Øre
i Jordkælder 462 „ 25 „
i tagformet Kule 462 „ 25 „
i Roehus 676 „ 00 „
Ved Roernes Overvintring i lagdelt Kule har man altsaa
det mindste Tab, og Tabet er 167 Kr. mindre end, hvis Roerne
havde været overvintret i Roehus.
Endelig kunde det have Værdi for Praksis at undersøge,
hvad 1 Centner Roetørstof staar Roedyrkeren i, naar Produk-
355
tionsprisen ansættes til 2 Kr. 60 Øre pr. Centner Eoetørstof.
Tabel 6 kan tjene til Belysning af dette Forhold. Som Middel-
Tab el 6.
Produktionspris pr. Centner Roetørstof^
Lagdelt
Kule
Jordkælder
Tagformet
Kule
Roehus
November-December. . . .
Januar-Februar
Marts- April
2-73
2-82
2-92
2-75
2-86
2-95
2-74
2-84
2-98
2-77
2-90
308
Middeltal...
2-82
2-85
2-85
2-92
tallene viser, bliver 1 Centner Tørstof 10 Øre dyrere, naar Ro-
erne overvintres i Roehus i Stedet for i lagdelt Kule. End-
-^dere vil man lægge Mærke til, at kun i et Tilfælde bliver
Prisen over 3 Kr. pr. Centner Roetørstof, nemlig for Roehus i
Marts — April.
Efter herved at have gjort Rede for Tørstofsvindet i Ro-
erne under Overvintringen, skal dernæst Vandsvindet gøres til
Genstand for Omtale. Af Tabel 7 fremgaar, at Vandsvindet i
Tabel 7.
Vandsvind i Pd.
pr. 100 Pd. Roer.
Lagdelt
Kule
Jordkælder
Tagformet
Kule
Roehus
November-December
Januar-Februar.
2-02
-fO-28
-^•62
1-31
-5-0-47
1-08
2-19
2-06
3-88
3-06
4*16
Marts- April
6*08
Pd. pr. 100 Pd. Roer er i høj Grad varierende. I nogle Til-
fælde er Vandtabet endog negativt, man ser saaledes, at i den
lågdelte Kule har Roerne i Novbr. — Decbr. tabt omtrent 2 Pd.
Vand pr. 100 Pd. Roer, men i Løbet af Jan. — Febr. har de
indsuget saa meget Vand fra Luften, at Vandtabet i de to første
Maaneder ikke alene er dækket, men der er en Overskuds Indsug-
ning af Vand, saaledes at der nu er o. Y^ Pd. Vand mere i 100
Pd. Roer, end der oprindelig fandtes, og i Marts — April er
356
Vandmængden yderligere forøget. Ved Opbevaring af Eoeme
i lagdelt Kule faar man det mindste Vandsvind, og Jordkælde-
ren staar i denne Henseende den lagdelte Kule nær. Hvad
den tagformede Kule angaar, da er Vandtabet i Novbr. — Decbr.
omtrent det samme som i de to førstnævnte Kuler, i Jan. — Febr.
holder det sig ret uforandret, men i Marts — April sker der et
stærkt Vandtab. I Roehuset er Vandtabet i hele Opbevarings-
tiden meget større end i de andre Kuler, og navnlig er Vand-
tabet stort i Marts — April. Forsøget viser altsaa, at opbevares
Roerne tørt a%iver de meget Vand, opbevares de fugtig, ind-
suger de i Regelen Vand.
Sammenholdes Vandsvind og Tørstofsvind, vil man lægge
Mærke til, at i de Opbevaringsrum, hvor Forholdene medfører
et stort Vandtab, foregaar der tillige det største Tørstoftab
under Overvintringen, og omvendt har man det mindste Tør-
stoftab i de Kuler, hvor Vandtabet er mindst. Det samme
gør sig ogsaa gældende for Perioderne. I den tørre Foraar%-
periode, hvor Vandsvindet i den tagformede Kule og Roehuset
naar omtrent 2 Pd. pr. 100 Pd. Roer, har man ogsaa den største
Forøgelse i Tørstof svindet (Jvnf. Tabel 3). Forsøget synes altsaa
at give en Antydning af, at ved Siden af Aandedrætsfunk-
tioneme er ogsaa Fordampningen en Faktor, der spiller en
Rolle med Hensyn til Tørstofsvindet i Roerne under Overvint-
ringen. Ved Valget af Overvintringsrum maa man derfor lægge
Vægt paa, at man ved Anvendelse af en formaalstjenUg Byg-
ningsmaade sikrer, sig, at Luften hele Tiden holder en passende
Fugtighedsgrad, navnlig ogsaa i Marts — April Maaned, naar
Foraarstørren indtræder.
Der kunde i denne Forbindelse være Anledning til at
minde om, at det for Overvintring af Køkkenurter er en
Regel, at skal de bevare deres Velsmag og friske Udseende,
maa de overvintres i Kælder eller Jordkuler og ikke i Lade
eller paa Loftet. Det er den samme Tanke, der ligger til
Grund for det gamle, tyske Mundheld „Aus der Erde, in die
Erde''. Som det af Beskrivelsen fremgaar, opfylder den lag-
delte Kule, Jordkælderen og den tagformede Kule nogenlunde
de Fordringer til Roernes Opbevaring, som er givet Udtryk i
det nævnte Mundheld, hvad derimod ikke er Tilfældet med
Roer opbevaret i Roehus, hvor Roerne, i Stedet for at ligge i
Jorden, er stablet op ovenpaa Jorden i tre til fem Alens Højde.
357
Naar Resultaterne fra de tre Aars Overvintringsforsøg med
Poderroer viser, at Roehuse af lignende Konstruktion som de
til Forsøgene anvendte bør forkastes, stemmer det altsaa med
praktisk Erfaring fra gammel Tid.
De ovenfor fremlagte Forsøgsresultater har alene refereret
sig til Middeltal for de tre Forsøgsaar, og der skal derfor nu
gaas over til en Redegørelse for de enkelte Forsøgsaar. I Tabel
8 er opført Tørstofsvindet i Pund pr. 100 Pd. Roer i Vinteren
Tabel 8.
Tørstofsvind i Pd. pr. 100 Pd. Roer.
Lagdelt
3
Jordkælder
8
8
Tagformet
$
Roehus
I
S
November-December 0*74
Januar-Februar
Marts- April ....
112
1-51
0-64
1-02
1-27
0-47
0-80
1-27
0-84
1-32
1-68
0-58
1-16
1-47
0-54
0-82
1-22
0-81
1-24
1-76
0-59
0^4
1-53
0-53
0-88
1-38 12-07
105
1-61
0-71
1-52
206
0-57
0-78
1-62
1903—04, 1904—06 og 1906—06. Som det vil ses, har Vinteren
1903 — 04 givet det største Tørstofsvind, derefter kommer Vin-
teren 1904—06 og Vinteren 1906 — 06 staar mefl det laveste
Tørstof svind. Qennemgaaende vil det ses, at i det Store og
Hele er der god Overensstemmelse mellem Resultaterne fira de
enkelte Forsøgsaar.
Naar Vinteren 1906—06 har givet detmindste Tørstofsvind,
og naar navnlig Roehuset i 1906—06 viser et forholdsvis lavt
Tørstofsvind, staar dette utvivlsomt i Forbindelse med Tempe-
raturforholdene særlig under Hjemkørselen og Kulingen. Luftens
Middelvarmegrad i denne Periode var som ovenfor angivet, i 1903
c. 10^ i 1904c. 110 og i 1905 o. 6^ I Roehusene, hvor Roerne
lægges i en Højde af 3^2 — 5 Alen, maa det sikkert være af
Betydning, om Roerne ved Sammenkørslen holder en Varmegrad
af c. libeller kun c. 6^. Den lave Varmegrad maa antages at
nedstemme Roens Livsvirksomhed og dermed ogsaa Aandedrættet,
hvad igen har til Følge, at saavel Varmeudviklingen som
Tørstofsvindet formindskes en Del.
358
Der kan i denne Sammenhæng være Anledning til at ind-
skyde Oplysning om, at der i Efteraaret 1904 blev forsøgt at
opbevare nogle Roeprøver paa Is. Prøverne blev lagt umid-
delbart ovenpaa Isbunken, og det hele blev dækket med et
tykt Lag Tang. Som Tabel 9 viser, er der i de to første
Maaneder ikke foregaaet noget Svind af Tørstof, og først i
den tredie Maaned begynder der at vise sig et lille Svind.
Paa Grund af at Isen smeltede, maatte Forsøget indstilles i
Januar, men det viser altsaa, at kunde Varmegraden i Over-
Tabel 9.
Opbevaring p
aa Is.
Dato
Varmegrad
Tørstof i pCt.
Tørstofsvind i
Pd. pr. 100 Pd.
Roer
Vandsvind i
Pd.pr.l(X)Pd.
Roer
22/
/il
^7,2
4-1
1-3
2-2
14-23
14-0
13-35
002
-K)04
0-38
-J-2-82
-I-4-86
-^7-28
vintringsrummene holdes nede paa nogle faa Grader over Fryse-
punktet, vilde man sandsynligvis kunne undgaa nævneværdig
Tørstoftab i Efteraars- og Vintertiden. Tillige vil heraf for-
staas, at en saa betydelig Nedgang i Temperaturen, som Efter-
aaret 190B udviser, uundgaaeligt maa have til Følge, at Roernes
Tørstofsvind bliver mindre.
Tabel 10 giver Oplysning om Tørstofprooenten og Vand-
svindet i hvert af de tre Forsøgsaar. Ved Optagningen om
Efteraaret var Tørstofprocenten i 1903 11-76 %, i 1904 14-66 og
i 1905 10-86, Roerne har altsaa i de tre Forsøgsaar haft
en stærkt vekslende Tørstofprooent. Nedgangen i Tørstofpro-
centen under Overvintringen var i 1904 1-6 %, i 1903 l'O % og
i 1906 0-7 7o- I5er synes altsaa at være en Antydning af, at i
de Aar, hvor Roerne har et højt Tørstofindhold, daler Tørstof-
procenten mere under Overvintringen end i de Aar, hvor Tør-
sto^rocenten er lav. Hvad Vandsvindet i Pd. pr. 100 Pd. Roer
angaar, da skal der mindes om, at man i 1903 havde et meget
regnfuldt Effceraar, i 1904 derimod et meget tørt Efteraar og i
1905 var Nedbøren omtrent Middel. Af Tabellen fremgaar, at
369
i 1903 var Vandsvindet meget stort, i 1904 — 05 derimod var
Vandsvindet meget lavt, navnlig i lagdelt Kule og Roekælder,
og i 1905 — 06 var Vandsvindet middel. Med andre Ord har
det været tørt Vejr i længere Tid før Optagningen, opsuger Roerne
Tabel 10.
Lagdelt
s
I
Jordkælder
I
8
Tagformet
s
Roehus
Tørstof i pCt. i Roen.
Novbr.-Decbr. . . .
Januar-Februar. .
Marts-April
11-6
110
10-5
142
13-5
13-2
10-6
101
9-^
11-6
11-1
10-9
13-8
12-6
12-7
10-6
10-3
101
11-6
iri
10-8
14-1
13-8
13-5
10-7
10-4
10-1
11-3
10-9
10-6
14-4
14-0
13-6
10-7
10-5
10-0
Vandsvind i Pd. pr. 100 Pd. Roer.
Novbr.-Decbr. . . .
Januar- Februar . .
. Marts- April
4-36
1-58
10-59
-^0•24
-v-2-22
-^2•97
1-93
-^0-20
0-53
5-26
4-28
5-72
^298
-5-7-36
-^5-47
1-66
1-68 3-96
2 98
5-74
-5-0-29
-^0-81
0-67
2-47
302
5
22 6'
4-15
4-79
53
229
5-54
2-78
4-58 31^
6-18
(naar Roehuset undtages) en ret betydelig Mængde Vand efter
Nedkulingen, har det derimod været vedholdende Regnvejr før
Optagningen, fordamper Roerne meget Vand i den første Periode
efter Kulingen. De tre Forsøgsaars Vejrlig har altsaa medført
betydelig Porskel paa Tørstofprocenten og Vandsvindet i Roerne.
Som det vil vise sig ved at sammenholde Tallene i Tabel 10
og 8 er dog Tørstof s vind et i det Store og Hele ret upaavirket
af denne stærke Vekslen i Tørstofprocent, derimod er det samme
ikke Tilfældet med Vandsvindet, idet som ovenfor anført det
store Vandsvind i Roehuset, i tagformet Kule for Marts — April
og endelig i Aaret 1903 — 04 har foranlediget et forholdsvis
stort Tørstofsvind.
Af Tabel 11 vil fremgaaa, hvorledes det stiller sig
med Tørstoftabet pr. Td. L. i de tre Forsøgsaar. Udbyttet
i Centner Roer har ligesom Tørstofprocenten været i høj
24
360
Grad varierende i de tre Forsøgsaar. I 1904, hvor man havde
den høje Tørstofprocent, blev der kun avlet 636 Ctr. Eoer pr.
Td. L., i 1905, hvor Tørstofprocenten var meget lav, blev der
derimod avlet 1076 Ctnr. Roer pr. Td. L. og i 1903 havde man
Tabel 11.
Centner Tørstof i Roeafgrøden fra 1 Td. L.
Lagdelt
Jordkælder
Tagformet
Roehus
S
I
8
I
s
8
I
8
8
I
3
I
S
S
I
i
I
s
20. Oktober.
Novbr.-Decbr. . .
Januar-Februar .
Marts-April
103-58
97-07
93-72
90-29
93-03
89-60
86-56
84-97
116-75
11169
10814
103-08
103-58
96-19
91-96
88-80
93-03
89-35
85-66
83-70
116-75
110-91
107-83
10362
103-58
96-45
92-67
88-09
93-03
89-28
87-06
83-31
116-75
111-05
107-28
101-90
103-58
9434
89-41
85-36
93-03
88-52
8338
7995
116-76
um
103-96
en Middelafgrøde paa 880 Ctnr. Roer pr. Td. L. Ser man paa
Tørstoftabet i 1904-06 og 1905—06 fra Oktober til Marts-
April lægger man Mærke til, at i Lagdelt Kule er Tabet 8 Ctnr.
Tørstof, i Roehus 13 Ctnr. Tørstof i 1904—05, men i 1905—06
er Tabet i Lagdelt Kule 1372 Ctnr. og i Roehus I7V2 Ctnr.
Altsaa i det Aar, hvor Afgrøden var lille og Næringsværdien
høj, har Tabet, som man maatte vente, været betydelig mindre
end i det Aar, hvor Afgrøden var stor, men af mindre Nærings-
værdi. Sammenligner man dernæst 1903 — 04 med 1906 — 06,
altsaa det Aar, som stod med det største Tørstof svind i Pd. pr.
100 Pd. Roer, med det Aar, som havde det mindste Tørstof-
svind i Pd. pr. 100 Pd. Roer, vil man bemærke, at ved Over-
vintringen fra Oktober til Marts — April bliver Tørstoftabet i
Ctnr. Tørstof pr. Td. L. tilnærmelsesvis lige stort i begge Aar.
Det vil heraf forstaas, at ønsker Roedyrkeren at vide, hvor
stort det virkelige Tab er, som han i det enkelte Aar lider ved
Overvintringen af sine Roer, er Tallene for det procentiske
Tørstofsvind i de enkelte Aar (jvnf. Tabel 8) ufyldestgørende,
i saa Fald kan man ikke holde sig til Procenttallene alene,
men maa tillige tage Hensyn til Afgrødens Størrelse i de
enkelte Aar. En anden Sag bliver det, naar Formaalet, saa-
ledes som Tilfældet er med nærværende Forsøg, er en Sammen-
361
ligning mellem forskellige Opbevaxingsmaader, for at bestenmie
hvilke Opbevaringsrum, der giver det mindste Tørstoftab, da
er det procentiske Tørstofsvind, o: Tørstofsvindet iPd. pr. 100
Pd. Eoer, den Værdimaaler, der . giver det bedste Overblik og
den sikreste Vejledning.
Tabel 12 giver Resultaterne fra Forsøgene med ventileret
og uventileret Opbevaringsrum. Som ovenfor omtalt blev
Ventilerne, i Henhold til hvad der er Brug i Praksis, lukket
Tabel 12.
Tørstofsvind i Pd.
pr. 100 Pd. Roer
Vandsvind i Pd.
pr. 100 Pd. Roer
Varmegrad i
Novbr.-Decbr.
! Ven-
tileret
Uven-
tileret
Ven-
tileret
Uven-
tileret
Ven-
tileret
Uven-
tileret
Lagdelt 0-90
Jordkælder l'OS
Tagformet 1-09
Roehus 1-37
104
109
106
1-30
0-20
1-41
2-75
5-20
054
-hO-14
2'iiO
3-65
60
4-9
50
9-0
9-7
5-4
6-2
10^
Middeltal . . 1-10
1-12
2-39
1-66
6-2
80
sidst i December, og det er altsaa kun i en Trediedel af Over-
vintringstiden, at Ventilationen har virket. Tallene er Mid-
deltal for alle tre Forsøgsaar og for de to Barresstammer. Af
Tallene i Tabellens nederste Linie fremgaar, at der gennem-
snitlig ikke synes at være nogen nævneværdig Porskel paa
Tørstofsvindet pr. 100 Pd. Roer ved Overvintring i ventileret
og uventileret Opbevaringsrum. Derimod er Vandsvindet, som
man maatte vente, betydelig større i de ventilerede Rum end
i de uventilerede, men omvendt er Varmegraden højest i de
uventilerede Opbevaringsrum. Naar Tørstofsvindet er omtrent
lige stort i ventileret og uventileret, kunde det derfor mulig-
vis tænkes at have sin Grund i, at det forøgede Tørstofsvind,
som det større Vandtab i ventileret Opbevaringsrum medfører,
afbalanceredes ved Tabet paa Grund af den livligere Aande-
drætsvirksomhed, der har højnet Temperaturen i de uventilerede
Opbevaringsrum.
Den lagdelte Kule viser størst Forskel mellem uventi-
leret og ventileret Kule i Henseende til Tørstofsvind. Som det vil
24*
362
erindres, blev det ved Karakteriseringen af de enkelte Op-
bevaringsrum betonet, at i den lagdelte Kule havde Varmen
vanskeligt ved at slippe ud foroven, Ventilationen bøder selv-
følgelig noget paa denne Mangel, og man vil derfor ogsaa se,
at medens Varmegraden i uventil eret Opbevaringsrum for de
tre andres Vedkommende kun er c. 1 ^ over ventileret, er
Varmegraden i uventileret lagdelt Kule ikke mindre end 3*7°
højere end i ventileret. Ogsaa i Henseende til Vandsvindet
gør lagdelt Kule en Undtagelse fra Regelen, idet Vandsvindet
er større i den uventil erede Kule end i den ventilerede. Da
altsaa Vandsvindet er abnormt stort, og Varmegraden er abnorm
høj i den lagdelte uventilerede Kule, er det ret naturligt at
ogsaa Tørstofsvindet maa være større i denne end i ventileret
lagdelt. Forsøget viser altsaa, at man uden Skade kan ven-
tilere sine Opbevaringsrum, og at det for lagdelt Kule endog
er sandsynligt, at det vil formindske Tørstofsvindet.
Ventileringen af de Rum, hvori Roerne opbevares har jo
navnlig til Formaal, at man paa den Maade kan sikre sig
imod, at Roerne tager Varme og ødelægges. Det er derfor en
Oplysning af Betydning for Prakis, naar Forsøget viser, at
man, uden at der lides noget nævneværdigt Tørstofsvind, kan
anvende Ventilering. Tillige fortjener at fremhæves, at Ven-
tilering af den lagdelte Kule maa antages at have en gavnlig
Indflydelse.
Roernes Tilbøjelighed til at spire under Opbevaringen har
ogsaa været gjort til Genstand for Undersøgelse. Udførelse af
Forsøg med dette Spørgsmaal for Øje synes imidlertid at frem-
byde forskellige praktiske Vanskeligheder, blandt andet er det
ikke let at finde Metoder, som paa den ene Side kan give en
tilstrækkelig talende Karakteristik af Spiringstilbøjeligheden,
og som paa den anden Side lader sig praktisere med til-
strækkelig Nøjagtighed. Ved nærværende Forsøg er benyttet
følgende Fremgangsmaade. Prøverne er klassificeret skøns-
mæssigt efter Spirernes Længde hos Flertallet af de til samme
Prøve hørende 50 Roer.
Er Spirerne indtil Y^ Tom., er Prøven ansat til 1. Klasse.
„ fra Vi Tom.— 2 Tom., er ^ ^ „ 2. „
77 V over 2 Tom., „ „ „ „3. „
363
Roernes Spiring har i det tidligste begyndt at give sig til
Kende ved Januar-Analysen. Tallene i Tabel 13 angiver, hvor
mange Prøver der har vist Spiring i Tiden fra 16. Januar til
Tabel 13.
Antal spirede Roeprø ver fra 15.
Januar til 15. April
pCt.
Baadne
Hopf* i
Ventileret
Uventileret
Marts og
April
l.Kl. 2. Kl.
3. Kl.
l.KL
2. KL
3. KL
19(^-04
Lagdelt Kule
6
2
4
13
6
18
4
2
8
0
1
10
0
0
0
3
10
8
9
11
10
5
5
7
0
0
0
0
0-2
Jordkælder
Tagformet Kule
Roehus
0-1
0-0
0-3
1904-06
Lagdelt Kule
0
5
0
0
0
0
0
0
8
6
7
3
6
8
1
3
9
12
0
1
0-8
Jordkælder
Tagformet Kule
Roehus
0-5
0-4
4-0
1905-06
Lagdelt Kule
10
0
4
0
1
0
0
0
0
0
0
0
14
0
2
4
4
0
0
0
0
0
0
0
0-6
Jordkælder
Tagformet Kule
Roehus
1-7
1-1
1-6
16. April. Da Prøvernes Antal saavel for ventileret som
uventileret Opbevaringsrum altid er det samme, nemlig i alt
26, viser Tabellen altsaa tillige, hvor mange uspirede Prøver
der i hvert givet Tilfælde har været.
Som Resultater, der kan udledes af disse Undersøgelser
skal for det første nævnes, at Aaret 1903 — 04 har givet flest
spirede Prøver, Aai'et 1906 — 06 derimod færrest. Forsøget be-
kræfter altsaa den fra Praksis vel kendte Erfaring, at i nogle
Aar er Roerne mere tilbøjelig til at spire i Kulerne end i
364
andre Aar. Det kunde tænkes at staa i Forbindelse med, at
1906 — 06, som Tabel 2 viser, har givet en meget lavere Tem-
peratur i Opbevaringsrummene end 1903—04, men det kan
ogsaa skyldes andre Aarsager, og tre Aars Forsøg er for kort
en Tid til at kunne bringe Klarhed over Aargangenes Ind-
flydelse paa Boernes Spiring. Endvidere viser Tabellens Tal,
at gennemgaaende giver de uventilerede Opbevaringsrum flere
spirede Roer end de ventilerede. Det er sandsynligt, at den
forholdsvis varme, fugtige og mere indesluttede Luft, som
findes i de uventilerede Opbevaringsrum, begunstiger Roernes
Spiring. Denne Formodning vilde desuden falde godt i Taad
med, naar Tabellens Tal viser, at den lagdelte Kule giver for-
holdsvis mange spirede Roer. Det er, som bekendt, en almin-
delig udbredt Mening blandt praktiske Roedyrkere, at Roernes
Spiring skulde bevirke en stærk Nedgang i Roernes Tørstofindhold.
Der er dog intet i de foreliggende Forsøgsresultater, som peger i
den Retning, tværtimod er der adskilligt, som nærmest synes at
tyde paa, at en begyndende Spiring ingen nævneværdig Indfly-
delse har paa Tørstofsvindet. Hvis Spiringen forøgede Tørstof-
svindet, maatte man nemlig vente, at uventilerede Opbevarings-
rum gav et større Tørstofsvind end de ventilerede, hvad ovenfor
er vist, ikke er Tilfældet. I ventileret Roehus var samtlige Prøver
spiret i 1903—04, og Halvdelen af Prøverne var tilmed spiret
meget stærkt, i 1904—05 derimod viste der sig kun yderst svage
Tilløb til Spiring. Tørstofsvindet i ventileret Roehus i Tiden
fra 16. Jan. var i 1903-04 1 76 i 1904-06 20.1 Pd. Tørstof pr.
100 Pd. Roer, altsaa giver det procentiske Tørstofsvind ingen
Antydning af, at den stærke Spiring i 1903—04 har haft nogen
nævneværdig Nedgang i Roernes Tørstof til Følge. Endvidere
kan nævnes, at hvis det var rigtig, at Roernes Spiring i Ku-
lerne medførte større Tørstoftab, vilde det være besynderUgt,
at alle tre Forsøgsaar har godtgjort, at den lagdelte Kule gi-
ver mindre Tørstofsvind end de andre Opbevaringsrum, da den
lagdelte Kule dog netop, hvad ogsaa er en Erfaring fra Prak-
sis, giver forholdsvis mange spirede Roer.
Før Omtalen af disse Undersøgelser over Roernes Spiring
under Overvintringen sluttes, skal endnu kun peges paa et Par
Punkter, som det vil være vanskelig at give nogen rimelig
Forklaring af. Det er saaledes ret uforstaaelig, hvad Grunden
kan være til Roeprøvemes stærke Spiring i Roehusene i 1903—04,
366
medens de to andre Forsøgsaar saa godt som ingen spirede.
Prøver har givet, og noget lignende gælder Roekælderen, i
1904/06 har den givet mange spirede Prøver, i de to andre Aar
ingen eller ktm faa. Roernes Spiring i Kulerne er utvivlsomt
et ret vanskelig Spørgsmaal at komme til Bunds i, og de her
forelagte Resultater kan kun opfattes som foreløbige Antyd-
ninger, der trænger til Bekræftelse gennemfortsatte Under-
søgelser.
I Tabel 13 er tillige angivet, hvor mange Procent raadne
Boer der har været. Raadne Roer har paa en enkelt Undta-
gelse nær aldrig vist sig før ved Marts og April Analyserne.
Ved Procentberegningen er derfor kun de Prøver, som har væ-
ret anvendt til disse to Analysetider, benyttet. Som det vil
ses, er raadne Roer kun optraadt i saa forsvindende Antal ved
Forsøgene, at man ved Sammenligningen mellem de fire Op-
bevaringsrum er berettiget til at lade de raadne Roer ude af
Betragtning. Naar der i 1905 — 06 har vist sig lidt flere raadne
Roer end i de to første Forsøgsaar, er dette ikke Aarets Skyld,
men har sandsynligvis kun sin Grund i, at man til Forsøget
havde anvendt en Stamme, der synes at være tilbøjelig til at
give lidt flere raadne Roer i Kulerne end andre Stammer. Som
det vil ses? er der en Antydning af, at Roehuset giver lidt flere
raadne Roer end de andre Opbevaringsrum.
Af pletraadne Roer har der ved Forsøget vist sig ikke
saa ganske faa, men da denne Form af Raaddenskab hos Forsøgs-
roerne ikke kan tilskrives Opbevaringsrummet, men staar i For-
bindelse med, at deres Overflade saares af de anvendte Staal-
traadsække, kan man ikke tillægge Procenttallene for plet-
raadne Roer nogen Betydning, og de er derfor udeladt.
Som ovenfor berørt, har der til Forsøget været benyttet
en Stamme med højt og en Stamme med lavt Tørstofindhold.
Da imidlertid Forskellen i Tørstofprocenten hos Roerne af de to
Stammer paa Grund af indtrufne Omstændigheder blev for
lille, kan Forsøgsresultaterne ikke tjene til Belysning af Spørgs-
maalet, om Tørstof svindet er det samme i Roer med højt og
lavt Tørstofindhold. Det maa derfor være fremtidige Forsøg
forbeholdt at tage dette Spørgsmaal op til fornyet Undersøgelse.
Skønt det, der var Hensigten med Anvendelsen af de to Stam-
mer til Forsøget, altsaa ikke blev opnaaet, har de to Stammer
alligevel været et Gode, idet de Dobbeltundersøgelser, som der-
366
ved er foranlediget, har tjent til at styrke det Forsøgsgnindlag,
hvorpaa Hovedresultaterne med Hensyn til Forholdet mellem
de fire Opbevaringsrum er bygget.
I Hovedtabel 1 og 2 er anført det Forsøgsmateriale, der
er lagt til Grund ved Beregningen af de Middeltal, som findes
i de i Teksten indførte Tabeller.
Beretning om nogle supplerende Forsøg, som først blev paa-
begyndt i Vinteren 1904 — 06, vil ventelig kunne afgives næste
Sommer, naar der ogsaa for disse kan tilvejebringes en tre-
aarig Periode som Grundlag for Resultaterne.
367
Hovedtabel 1.
O vervintringsforsøg i 1903 — 04.
Hyllested-Stammen
Svingelgaard-Stammen
3
Ventileret
Uventileret
Ventileret
Uventileret
IS
<
Tørstof i
pCt. af
Roen
3é
1-
Tørstoftab i
Pd. pr. 100
Pd. Roer
Tørstof i
pCt af
1 R oen
i Tørstoftab i
Pd. pr. 100
Pd. Roer
Tørstof i
pCt. af
Roen
>
Tørstoflab i
Pd. pr. 100
Pd. Roer
1 Tørstof i
pCt. af
Roen
1-
Tørstoftah i
Pd. pr. 100
Pd. Roer
Lagdelt Kule
Nvbr.
11-4
50
0*62
11-45
4-9
056
12-23
4-8
0-46
11-85
3-7
0-69
Dcbr.
11*05
50
0-95
11-0
5-3
103
12-25
65
065
11-85
5-8
0-94
Jan.
10-65
2-5
107
10-8
3-8
ro6
11-35
20
0-98
11-6
4-3
100
Febr.
103
1-3
1-28
10-3
1-8
1-34
11-2
0-8
0-99
11-45
50
1-22
Marts
101
V2
1-47
102
2-0
1-45
10-9
3-3
1-66
11-55
40
102
April
9-9
2.4
ræ
965
0-5
1-85
10-7
ro
1-51
ll-O
2-4
1-36
Jordkælder
Nvbr.
11-75
8-0
064
11-75
7-2
0-55
11-95
5-7
0-83
11-9
4-2
0-70
Dcbr.
11-15
7-0
1-08
11-15
55
0-91
11.85
5-8
0-94
11-7
5-3
102
Jan.
10-9
6-3
1-24
10-9
2-5
0-82
11-65
5-5
109
11-3
3-0
114
Pebr.
10-6
75
1-64
10-4
5-5
1-62
11-55
6-8
1-34
11-25
7-3
1-67
Marts
10-8
7-2
1-43
10-85
8-7
1-54
11-5
6-7
1-B7
10-9
6-5
1-91
April
10-6
8-8
1-74
10-3
8-0
1-97
11-25
66
1-59
HO
65
1-82
Tagformet Kule
Nvbr.
11-35
7-2
0-92
11-05
2-3
0-65
12-3
Dcbr.
11-35
8-0
l-Ol
10-95
4-3
0-97
12-1
Jan.
10-95
6-8
1-24
10-55
30
1-22
118
Febr.
10-6
7-0
1-59
10-6
5-3
141
11-6
Marts
10-7
8-2
1-63
10-4
7-7
185
11-0
April
10-8
9-0
1-62
1005
61
2-01
10-9
5-5
0-48
11-5
1-5
0-77
8-3
100
11-65
4-3
0-66
5-8
0-98
11-3
2-3
1-06
5-5
1-14
11-5
5-3
1-21
6^0
1-76
1125
6-8
1-61
7-1
197
11-55
8-8
1-57
Roehus
Nvbr.
11-3
4-0
060
10-85
4-7
1-11
11-85
4-5
0 74
12-0
3-8
0-54
Dcbr.
1105
53
099
10-55
7-3
1-67
11-4
5-0
1-27
11-5
75
1-46
Jan.
10-7
5-5
1-34
105
5-5
1-53
11-55
6-0
113
10-95
6-3
1-84
Pebr.
10-3
6-3
1-80
10-4
8-0
1-88
11-3
70
1-59
11-15
7-0
1-78
Marts
104
75
1-83
10-5
8-8
187
11-0
88
207
11-0
80
1-98
April
10-5
100
200
10-05
100
2-40
10-85
9-3
2-26
10-7
6-8
213
368
Hovedtabel 1 (fortsat).
Overvintringsforsøg i 1904—06.
Sludstrup-Stammen
Skovly-Stammen
00
Ventileret
Uventileret
Ventileret
Uventileret
<
Tørstof i
pCt. af
Roen
li
1 Tørst 01 tab i
Pd. pr. lOJ
i Pd. Ro.T
Tørstot i
pCt. af
1 Roen
Id
1-
Tø.stottabi
Pd. pr. 100
Pd. Roer
i -g
Id
>
!Tørstofta«»i
Pd. pr. 100
Pd. Roer
Tørstof i
pCt. af
Roen
122
Lagdelt Kule
Nvbr.
14-2
2-0
0-78
14.3o
1-5
0-57
14-55
1-6
0-27
14-2
20
(m
Dcbr.
14-16
-f-2-8
015
1425
-r-0-5
0-38
lB-85
-^0•8
0-64
1365
-^1-0
0-81
Jan.
13^5
-^2-7
0-48
1316
-M-0
1-42
13-75
-M-6
0-64
13-7
0-3
0-94
Febr.
13-45
-^2-8
0*87
13-75
13
1-13
13-15
-h2-7
1-09
13-05
1-0
155
Marts
13-36
-H)-8
1-24
13.3
^10
1-27
13-1
-h3-2
1-08
13^3
-r-1-2
1-14
April
13-20
-^3-::
1-06
__
—
-*)
12-95
-^6
1-57
130
-T-21
1-33
Jordkælder
Nvbr.
14-3
1-8
0-66
14-4
-5-0-3
0-26
14-35
1-5
0-47
14-45
-rl-3
-i-QrOi
Dcbr.
13-G
-5-50
0-42
12-55
-5-5-8
1-42
13-25
-5-5-5
0-62
13-2
^-4-3
0-8S
Jan.
12-95
-^6-3
0-93
—
—
-*)
13-25
-5-40
0-82
;
-*l
Febr.
130
^4-7
1-09
12-05
-5-8-5
163
12-8
-5-6-3
099
12-5
^8-0
110
Marts
1305
-f-r7
1-43
12-05
-^5•8
1-95
12-85
-5-1-2
1-60
126
-f-5-8
1-27
April
12-6
-5-5-5
1-41
12-2
-5-8-7
1-44
13-3
-^0•3
1-26
1265
-T-4-3
1-41
Tagformet Kule
Nvbr.
14-15
0-0
0-55
14-15
0-8
0-66
14-15
-^0-3
0-41
14-25
1-5
0*56
Dcbr.
18-95
00
0-75
14-25
00
0-45
13-70
03
0-94
14-20
OrO
0-40
Jan.
14-0
-5-0-7
060
14-0
2-0
0*08
13-35
-r-1-6
1-06
13^
0-3
0-74
Febr.
lB-7
00
100
138
0-7
100
13-6
03
104
13-5
H-0-3
1-06
Mai-ts
13-75
3-8
1-47
13-6
2-5
1-44
13-15
1-0
1-58
13-35
2-5
168
April
13-4
2-1
1-58
13-3
13
1-57
1335
0-6
1-38
1345
3-4
1-61
Roehus
Nvbr.
14-7
1-8
026
14-35
2-8
0-75
14-6
28
0-41
14-25
2-8
0-75
Dcbr.
14-05
3-8
118
lB-95
2-0
1-03
14-55
4-0
063
14-4
3^3
0-68
Jan.
1405
50
1-35
131)5
6-8
1-70
13-65
7-2
1-93
14-55
6-0
0^
Febr.
13 7
60
1-82
13-95
50
1-45
140
8-0
1-72
1405
5-0
1-20
Mans
137
70
196
14-1
8-2
1-76
13-6
10-5
2-43
13-85
6-7
1-68
April
13-7
9-6
2-32
13-3
83
1-84
13-65
11-6
2-52
12^
2-1
1-97
*) Paa Grund af indtrutne Uheld har man maattet kassere Tørstof bestemmelserne.
369
Hovedtabel 1 (fortsat).
Overvintringsforsøg i 1906 — 06,
j Lille Taarøje-Stammen
Skovly-Stammen
'O
a
<
Ventileret
Uventileret
Ventileret
Uventileret
Il Tørstot i
pCt. af
Roen
dtp.
>
1 Tørstottab i
Pd. pr. 100
Pd. Roer
1-
Tøpstoftab i
Pd. pr 100
Pd. Roer
Tørstof i
pOt. af
Roen
-O
ié
>
Tørstottab i
Pd. pr. 100
Pd. Roer
Tørstof i
pCt af
Roen
Is
>
1 Tørstottab i
Pd. pr. 100
Pd. Roer
Lagdelt Kule
Nvbr.
9-9
3-7
0-49
9-8
1-5
0-35
11-6
3-6
0-52
11-65
2-4
0-33
Dcbr.
9-9
3-8
048
9-65
1-4
049
11-4
2-3
056
11-2
0-4
0-54
Jan.
9-65
0-6
O-n
9-5
1-5
0-64
11-25
1-0
0-56
110
0-4
074
Febr.
9-45
2-0
0-74
8-75
-^02
1-23
10-7
-5-1-9
0-80
10-6
1-4
1-25
Marts
91
1-0
10.)
9-1
35
1-22
11-0
1-0
0-81
1045
-T-06
1-19
April
8-95
2-6
1-28
8-3
2-1
1-87
10-55
2-4
1-40
10-55
2-0
1-36
Jordkælder
Nvbr.
9-95
30
0-35
9-5
1-4
0.63
11-55
2-0
0-38
11-48
0-2
0-24
Dcbr.
9-55
30
0-74
9-45
2-3
0-77
11-3
3-8
O-as
11-5
15
0-37
Jan.
9-55
3-2
0-76
9-55
1-0
0-55
11-25
20
067
11-0
20
0-92
Febr.
9-3
4-3
1-10
9-3
3-5
1-03
11-2
80
0-84
11-15
0-9
0-65
Marts
9-3
4-3
rio
9-3
2-4
0-92
10-85
4-3
1-32
10-^5
2-9
1-16
April
9-1
G-2
1-46
9-45
52
104
10-65
4-5
1-63
10-9
3-9
1-23
Tagformet Kule
Nvbr.
97
2-6
0-65
100
2-9
029
11-53
1-2
0-31
11-7
1-6
0-19
Dcbr.
9-7
2-1
0-50
9-7
4-0
0-69
11-25
3-5
0-84
1165
5-5
069
Jan.
9-68
4-3
0-74
9.8
4-1
0-60
11-25
2-3
0-71
11-25
3-4
0-8£i
Pebr.
9-5
3-8
086
9-3
4-7
1-14
111
3-9
1-03
111
4-6
1-11
Marts
9-2
4-2
1-19
9-55
6-0
102
11-05
3-5
104
11-15
5-6
1-17
April
9-15
9-4
1-71
93
8-6
1-50
10-7
6-9
1-74
109
8-1
1-68
Roehus
Nvbr.
10*1
3-6
0-26
965
1-5
0-49
11-5
4-0
066
11-5
ri
0-33
Dcbr.
99
6-6
0-73
9-35
1-9
0-83
11-45
6-8
103
11-65
1-1
018
Jan.
948
4-6
0-96
9-55
2-3
067
11-4
5-6
0-94
11-25
1-5
0-62
Febr.
9-75
5-7
0-81
9-55
32
0-76
11-55
58
082
11-3
2-2
0-65
Marts
9 35
7-5
1-35
9-3
6-7
1-32
11-05
9-8
1-73
110
5-8
1-34
April
9-3
9-7
1-60
9-1
6-6
1-50
10-8
10-2
200
10 2
5-5
206
370
5*
SO
■ O
Ol
er'
g
Ol
^
Ir^
«H
o
fej
o
p
^
tt
(t
O
p^
•^
er
o
<
cl-
S-
i
7
o-
CD
5
rr
1
1
?
i
;z5
O
B
i
!5
fD
o-
^
1
O
00
o
§
00
bO
1903-04
<1
CD
M
O)
Ot
►e-
»f^
OS
00
1904—05
»^
^—
o>
00
IC
CD
i
«)
»f^
M^
»;^
Ol
1905—06
Ol
»f^
4>^
H-
^
o
2-
1
1— '
1
00
Ci
os
op
H-»
1903—04
9"
-5
4^
O)
Ol
4a»
CO
i-< CD
op
op.
^
09
1—*
os
1904—05
CO
O)
OS
Ol
00
Ol
d- 1
<?
os
os
1905-06
Ol
o:
os
CO
to
to_
oo
os
to
bO
1903-04
i£k.
•j
Ol
00
Mi
bo
1^
Ol
o?
OD
q«
Ol
1904—05
p.
00
os
1^
O
æ
^
^?
»9
CO
00
1^
4^
1905—06
a
^
S
o
00
00
00
1— 1
OS
00
»^
1—*
bO
»f^
os
1903—04
o»
00
CD
00
os
1
^cs
£.d
CD
Ol
»f^
00
»;^
1
*
-<l
1904-05
^ai
•^
o
o»
O
t^
os
9 B
ri- •
to
00
00
00
4a»
o?
1905-06
o»
00
d>
}—*
4k.
CD
CO
o
1—'
00
00
OS
1903—04
„ .^
<1
_P^
to
<1
CO
!:?
,
Ol
Ot
to
03
Ol
1
1904-05
3?
r^
Cl
to
CO
00
to
o"
00
03
00
CJI
C7I
»*^
1905—06
g
o
to
o«
o
O
to
' >^
»f^
<?
os
<=?
00
1903—04
CD
»f^
bO
00
CO
CD
1 Ol
Ol
bO
CO
OS
CD
1904-05
to
1— '
o»
00
Ol
^.
S p
CD
«>
03
CO
oo
»f^
»f^
1905-06
S- .
- o
^-
to
-OL
<^
Ol
1— '
^
CO
00
o
p
00
1903-04
<1
oo
to
os
•J
o
os
CD
^_»
H- 1
00
00
Ol
CO
o
t— *
1904-05
F:
-Kl
1
O)
<I
^
t-»
1—^
i
1
»f^
CO
•^
00
Ol
1905-06
gj !'
00
^
00
00
to
CD
1
1
^^
1— »
CX- .
X
<!
1
1
►**.
Cri
1903-04
I2
éi
0^
<l
1— '
ff
<1
0:>
C7I
<?
<1
1—*
1904-05
CD
J— '
1^
.OL
Ol
bO
s?
1905-06
05.
fp
m>
os
00
os
»— 1
1—'
bO
«!9
^
1903-04
<
s. i
to
oc
ds
ro
j<L
to
Ol
»6^
1904—05
Ol
Ol
O
o
kU
ds 1
CD
«9
p
00
00 ;
1905—06
o
CD
OS
^1
00
CO .
w
o
p-
o-
a>
I— •
©
I—«
I-"«
©
I—«
•-*
5
(D
OQ
'i
80
P-
O
o-
CD
<
P
•-*
I-"«
00
•-<
C3
5
B
CD
1 8. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed
i Plantekultur.
Saatids- og Saamængdeforsøg med Rug.
Forsøgene anlagdes første Gang i Efteraaret 1895. I de
første tre Aar omfattede de fire Sorter, nemlig Provsti-Rug,
Bretagne-Rug, Zeelænder-Rug og Dansk Rug. Disse Rugsorter
udsaaedes med tre forskellige Saamængder til fem forskellige
Saatider med 10 Dages Mellemrum i September og første Halvdel
af Oktober Maaned. En foreløbig Meddelelse om de første tre
Aars Forsøg blev udsendt i Efteraaret 1898. Fra 1899 er For-
søgene fortsat efter samme Plan, men med flere Saatider og
færre Rugsorter. Herom er udsendt foreløbig Meddelelse i
Efteraaret 1905. Efterfølgende Beretning, som omfatter begge
de nævnte Forsøgsperioder, er aflFattet af Forsøgsbestyrer A. J.
Hansen, Tylstrup, under Medvirkning af Assistent C. P. Lauridsen.
Bestyrerne af Statene Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.
Saatiden har for alle vore Kornarter en væsentlig Ind-
flydelse paa Afgrødens Størrelse og Godhed. At træffe den
rette Saatid kan være ret vanskeligt, og Meningerne om det
bedste Tidspunkt for Sædens Lægning er stærkt afvigende blandt
praktiske Landmænd. Dette gælder for alle Sædarter, men dog
ganske særlig for Rugen. Det er ogsaa den Sædart, hvor Saa-
372
tiden har det største Spillerum, og hvor Virkningen af en tid-
ligere eller sildigere Saaning kendes stærkest. For Landets
bedre, lermuldede Jorder kan dette Spillerum ikke blive stort,
thi disse Jorder maa behandles og tilsaas, saa snart de om Efter-
aaret har en passende Fugtighed og inden de bliver saa vaade,
at de ikke falder bekvemt for Redskaberne. Paa de magre,
sandmuldede Jorder, de ^;ientlige Bugjorder, som findes i saa
stor Udstrækning i Jylland, stilier Forholdene sig helt ander-
ledes. Disse Jorder er næsten tjénl%e til Behandling og Be-
saaning til enhver Tid paa Åaret, naar de da ikke er tilfrosne
eller dækkede af Sne. Rugsaaningen foregMCr da ogsaa her
gennem alle Efteraarsmaanedeme lige fra August og til hen
imod Jul. Det er en Selvfølge, at et saa stort SpiUenun for
Saatiden vil give sig stærkt tilkende paa Afgrøden. Med^Ms
den først saaede Rug allerede om Efteraaret — selv paa mager
Jord — bliver meget frodig, maa den sidst saaede overvintre
med nogle svage, rødlige Spirer, og denne Forskel i Frodighed
kan ikke udjævnes i den egentlige Vækstperiode den paaføl-
gende Sommer. At Rugsaaningen falder til saa forskellig Tid,
har i mange Tilfælde sin Grund i Forhold, som ikke kan
ændres, men ofte beror det paa, at man tillægger Saatiden for
ringe Betydning. Der gives dog ogsaa Landmænd, som fore-
trækker en meget sildig Saatid, og mener, at de derved opnaar
det bedste Udbytte. Denne Anskuelse fremkommer formentlig
derved, at de bedømmer deres Rugafgrøde efter det Antal
Skæpper, den giver af Traven; her vil den sent saaede Rug
med sin forholdsvis ringe Halmmængde og forholdsvis høje
Komprocent som Regel tage sig ret fordelagtigt ud.
Af efterfølgende Beretning om de paa Statens Forsøgs-
stationer udførte Saatidsforsøg med Rug vil det fremgaa, at
Saatiden er en Faktor, som paavirker Udbyttet i meget høj
Grad. Forsøgene omfatter dog ikke alene forskellige Saatider.
Der er samtidig gjort Forsøg over, hvilken Udsædsmængde der
kunde anses for heldigst, idet Saatids- og Saamængdeforsøg
maa anses for at staa i saa nært Forhold til hinanden, at de
kim kan give frugtbare Resultater, naar de kombineres med
hinanden.
Forsøgene er udførte paa lermuldet og sandmuldet Jord ved
Askov, paa lermuldet Jord ved Lyngby og Tystofte og paa
sandmuldet Jord ved Vester Hassing.
373
De strækker sig over et Tidsrum af 9 Åar fra 1895 — 96 til
1903 — 04. De første tre Aar omfatter kun 5 Saatider, de sidste
fem Aar 7 å 8 Saatider.
I Aarene 1895—96—1897—98 blev Forsøgene anstillede efter
følgende Plan:
Der benyttedes, forsaavidt Pladsforholdene tillod det, fire
Bugsorter, nemlig:
Bretagne-Rug,
Provsti-Rug,
Zeelænder-Rug og
Gammel dansk Rug.
Disse Rugsorter udsaaedes den 1., 10., 20. og 30. September
samt den 10. Oktober, hver Gang med følgende Udsædsmængder :
150 Pd. pr. Td. Ld.,
190 — — — og
230 — — — .
Af Pladshensyn har enkelte Stationer dog i enkelte Aar
havt et mindre Antal Sorter. M. H. t. Saatiden er Planen
fulgt saa vidt muligt. Det har dog ikke al Tid været muligt
at faa Rugen saaet paa den planmæssige Dato. Enkelte Aar
har det været nødvendigt at saa en Dag eller to før eller
senere end den fastsatte Dag, men de 10 Dages MeUemrum
mellem Saatiderne er i de fleste Tilfælde bibeholdt.
Rugen er overalt saaet i ren og velbehandlet Jord, men
Sædskifterne er ikke ens for aUe Stationer; Forfrugt og Gød-
ningsmængder bliver derved ret forskellige.
Paa Askov Lermark er Rugen saaet i helbrakket Jord,
gødet med 42000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld.
Paa Askov Sandmark er Sæden ligeledes lagt i Helbrak,
gødet, med 28000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld.
I Lyngby er Jorden kun halv brakket og Forfrugten er
andet Aars Kløvermark. Af Gødning er anvendt 200 Pd. 18 %
Superfosfat pr. Td. Ld.
Paa Tystofte har Rugen de to første Aar været saaet efter
benyttet Brak. Forfrugten, Vikkehavre, hvortil er gødet med
20000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld., er høstet i grøn Tilstand.
Der er ingen Gødning anvendt direkte til Rugen. Det sidste
374
Aar var Forfrugten en enaarig Græsmark, og der er gødet
med 20000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. til Eugen.
I Vester Hassing følger Bugen efter Vikkehavre, høstet i
grøn Tilstand. Der gødes med 20000 Pd. Staldgødning til
Vikkehavren, men ikke direkte til Rugen.
Forsøgsstykkernes Størrelse har været enten Y^oo Td. Ld.
eller V200 Td. Ld., eftersom Pladsen har tilladt det. Fælles-
parcellernes Antal har været mindst 2.
Rugen er bredsaaet og dækket med en Haandsæddækker.
Hovedresultaterne for disse tre Aars Saatidsforsøg er op-
ført i efterfølgende Tabeller. De deri anførte Tal er Gennem-
snitstal for alle Sorter i de tre Aar.
Middeltal for Afgrøder af Rug, saaet til forskellig
Tid i Aarene 1895/96—1897/98.
Tabel 1. Askov Lerm
ark.
Tabel 2
. Lyngby.
Saadato
Udbytte i Centner
pr. Td. Ld.
Saadato
Udbytte i Centner
pr. Td. Ld.
Korn
Halm
Korn
Halm
1. September
10. -
23
25
78
78
1. September
10. -
28
28
78
75
20. -
25
65
20. -
26
64
30. -
20
49
30. -
25
54
10. Oktober
18
39
10. Oktober
19
39
Tabel 3. Tystofte.
Tabel 4. Askov Sandmark.
1. September
10. -
25
26
66
67
1. September
10. -
14
11
38
33
20. -
27
60
20. -
9
25
30. -
24
50
•30. -
9
22
10. Oktober
20
41
10. Oktober
9
20
Disse Oversigtstabeller viser, at det lønner sig godt at saa
JElugen tidligt. Den i September saaede Bug giver paa alle
Stationer et betydeligt større Udbytte end den, der først saas i
Oktober. Men Tabellerne viser tillige, at paa de bedre Ler-
muldede Jorder kan der ogsaa saas for tidligt. I Lyngby har
375
Tabel 5.
Vester Hassing.
Saadato
Udbytte i
pr. Td
Centner
Ld.
Korn
Halm
1. September
10. -
1 20
54
46
20. -
1 17
37
30. ' -
13 i
29
10. Oktober
13
27
1. Saatid givet størst Halmudbyt te, men Kærneudbyttet er lige
stort ved 1. og 2. Saatid. Paa Askov Lermark er Kærne-
udbyttet størst ved 2. og 3. Saatid. I Tystofte giver 2. Saatid
mest Halm men 3. Saatid mest Korn. At den bedste Saatid
for disse tre Forsøgsmarker saaledes gradvis forskyder sig fra
første Halvdel til hen over Midten af September er i god Over-
ensstemmelse med disse Jorders Bonitet og Gødningskraft.
Størst er Udslaget dog for den tidlige Saaning paa de
jydske Sandmarker. I Askov giver 1. Saatid 3 Ctn. Korn og
6 Ctn. Halm mere end 2. Saatid, og 6 Ctn. Kom og 18 Ctn.
Halm mere end sidste Saatid. I Vester Hassing er der avlet
3 Ctn. Korn og 8 Ctn. Halm mere ved 1. end ved 2. Saatid.
Sidste Saatid giver her et Mindreudbytte af 10 Ctn. Korn og
27 Ctn. Halm Fordelen ved den tidlige Saaning er altsaa
meget stor paa disse Sandmarker. Kornudbyttet gaar jævnt
ned ved de senere Saatider, men det er dog særlig Halm-
udbyttet, som paavirkes af Saatiden.
I ovenstaaende Tabeller er der ikke taget Hensyn til Saa-
mængden. Det er Gennemsnitstal for alle tre Saamængder.
Efterfølgende Tabeller (6 — 10) giver en Oversigt over Udbyttet
efter Udsæden.
De forskellige Saamængder har altsaa givet forholdsvis
ringe Udslag. Særlig ved de tidlige Saatider synes Saamængden
ikke at øve kendelig Indflydelse paa Afgrøden i nogen Hen-
seende. Ved de senere Saatider har de større Saamængder
dog forøget Halmudbyttet ved alle Stationer, og ved de sidste
Saatider er der avlet mest efter de større Saamængder baade af
25
376
Middeltal for Rugafgrøder, avlede efter forskellige
Udsædsmængder i Aarene 1895/96—1897/98.
Tabel 6.
Askov Lermark.
Udbytte i Ctn. pr. Td. Ld. efter
Saadato
150 Pd. Udsæd
190 Pd. Udsæd
280 Pd. Udsæd
Korn
Halm
Kom
Halm
Kom
Halm
1. September
10. —
22-9
26-2
23-4
18-5
17-7
78-5
76-9
60-7
451
37-3
23-1
250
25-7
19-8
18-3
77-8
77-8
66-4
50-1
'39-2
21*8
24-7
25-8
201
17-9
77-1
791
20 —
68'6
30. —
51*4
10. Oktober
40-1
GeDDemsn. af alle Saatider
21-7
59-7
22-4
62-1
221
63-3
Tabel
7. Lyngby.
1. September
10 —
27-6
28-0
26-0
241
17-7
77-2
73-8
61-6
51-7
36-4
27-9
27-3
26-4
251
19-0
78-4
74-5
64-0
540
39-4
27-4
27-7
26-5
261
19-9
78-8
7e>-6
20. —
65*7
30. —
56*7
10. Oktober
410
Geimemsn. af alle Saatider
24-7
601
251
621
255
63-8
1. September
10. -
20. -
30. -
10. Oktober . . .
GennemsD. af alle Saatider
Tabel 8. Tystofte.
25-0
661
24-5
65-4
25-8
26-4
65-6
26-8
67-9
259
25-8
55-3
29-0
61-3
27-7
22-2
48-4
23-5
48-8
26-2
180
38-8
54-8
19-6
41-5
21-7 1
23-5
24-7
56-9
256
65-6
67-7
64-6
54-7
439
59-3
Tabel 9.
Askov Sandmark
371
1. September
10. —
14-3
121
9-3
9-0
8-6
37-6
320
23-4
21-0
18-8
13-2
11-8
9-7
90
8-9
36-8
330
25-9
21-7
19-5
13-5
110
20 — •
9*4 . 2fi*8
30. — 1
9-5
9-2
24-2
10. Oktober
21-4
GennemsD. af alle Saatider
10-7
26-6
10-5
27-4
10-6
28-5
377
Tabel 10.
Vester Hassing.
~^
Udbytte i Ctn. pr. Td. Ld. etter
Saadato
150 Pd.
Udsæd
190 Pd. Udsæd II 230 Pd. Udsæd
Korn
Halm
Kom
Halm Eorn
Halm
1. September
la —
23-1
18*8
51-5
42-7
227
20*6
52-7 23-2 66-6
46-4 91 -4 fiO-ft
20 —
16-5 ; 361
12-8 1 28-5
16*4 37-6 169 a«-ft
30. —
12*9 2fi-Q 1 l.«?-fi
321
10. Oktober
12-9
26-0
13-8
270
14-1
28-2
Gennemsn. af alle Saatider
16-8
37-0
17-3
88-5
17-8
41-0
Kom og Halm. Forsøgsmarken ved Vester Hassing afviger
her fra de andre Stationer, idet der i denne Mark er høstet
størst Afgrøde efter de store Saamængder ved alle Saatider
baade af Kom og Halm.
Skønt disse tre Aars Forsøg giver ganske klare og overens-
stemmende Resultater, saa maatte det dog anses for ønskeligt
at fortsætte dem efter en noget udvidet Plan. Det kunde saa-
ledes være ønskeligt at faa en endnu tidligere Saatid paa de
to Sandmarker, da 1. Saatid paa disse Marker har givet et
meget større Udbytte end de senere Saatider. Fra praktiske
Landmænd, som saa Forsøgene i Marken, fremkom der endvidere
stadig Udtalelser, som gik i Retning af, at en sildigere Saatid
end 10. Oktober vilde give større Afgrøde end denne.
Planen blev derefter udvidet med Hensyn til Saatideme
saaledes, at 1. Saaning blev skudt frem til den 20. August for
Sandmarkeme i Askov og Vester Hassing. Paa de lermuldede
Jorder var der derimod ingen Grund til at saa tidligere. Her
blev 1. Saaning fremdeles foretaget d. 1. September. I alle
Marker er Saaningen fortsat med 10 Dages Mellemrum til sidst
i Oktober.
Af Hensyn til Pladsforholdene i Forsøgsmarkerne blev
Antallet af Sorter indskrænket til to, nemlig Bretagne-Rug og
Provsti-Rug. Disse udsaaedes ved hver Saatid i tre Mængder,
nemlig 150 Pd., 190 Pd. og 230 Pd. pr. Td. Ld. I de sidste
SAw har det yderligere været nødvendigt at reducere Antallet
25*
378
af Saamængdeme i Lyngby og Tystofte. Her er kun benyttet
følgende to Mængder: 160 Pd. og 200 Pd. pr. Td. Ld.
I Askov Lermark har Forsøgene været indlagt i tre Marker.
I den ene følger Rugen efter Helbrak og gødes med 32000 Pd.
Staldgødning pr. Td. Ld. Forsøgene har her haft samme Om-
fang som paa de andre Stationer. I en anden Mark følger
Rugen efter en Staldfoderafgrøde (Vikkehavre). Der gødes til
Rugen med 24000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. I en tredie
Mark toges Rugen efter Halvbrak. Af Gødning anvendes
16000 Pd. Staldgødning pr. Td. Ld. I de to sidstnævnte Marker
har Forsøgene kun været udførte i Aarene 1901, 1902 og 19rø.
De har desuden kun omfattet tre Saatider, nemlig 1., 16. og
30. September.
I de øvrige Forsøgsmarker er Rugen saaet efter de samme
Forfrugter og Gødningsmængder som i den første Periode.
Efterfølgende Tabeller giver en Oversigt over Resultaterne
af disse 6 Aars Saatidsforsøg.
Middeltal for Afgrøder af Rug, saaet til forskellig
Tid i Aarene 1898/99—1903/04.
Tabel 11. Askov Lermark. Helbrak.
Saadato
Afgrøde
pr. T
i Centner
d. Ld.
Korn
Halm
1. September . .
10. -
24
25
70
66
20. —
23
56
30. -
21
47
10. Oktober ....
17
38
20. - ....
16
34
Tabel 12. Lyngby.
Saadato
Afgrøde i Centner^
pr. Td. Ld.
Kom
1. September
10. -
20. -
30. -
10. Oktober . .
20. — ..
30. - ...
29
31
30
28
24
17
16
Halm
78
77
71
61
51
36
33
Sammenholdes ovenstaaende Oversigtstabeller med de til-
svarende for første Periode, vil det ses, at Resultaterne fra de
to Perioder ligner hinanden meget nøje.
Paa de lermuldede Jorder i Askov, Lyngby og Tystofke
er der avlet gode Afgrøder ved Saaning hele September Maaned.
Men ligesom i 1. Periode er Kornafgrøden størst i Askov Ler-
379
Tabel 18. Tystofte.
Saadato
1- September
10. -
20. -
3a -
10. Oktober . . ,
20. - ...
30. - . . ,
Afgrøde i Centner
pr. Td. Ld.
Kom
28
30
31
30
27
23
20
Halm
72
73
69
59
51
41
36
^abe]i5. Askov Lermark. Benyttet Brak.
1- September . . ' 20 59
15' — .. ^ 18 50
16 38
Tabel 14. Askov Lermark. Halvbrak.
Saadato
1. September . .
15. -
30. -
Afgrade i Centner
pr. Td. Ld.
Korn
23
23
17
Halm
61
56
40
Tabel 16. Askov Sandmark.
20. August . . .
1. September
10. --
20. -
30. -
10. Oktober . .
20. - ..
30. ~ . .
Tabel 17. Vester Hassing.
16
17
15
18
13
12
11
10
Saadato
i Afgrøde i Centner
I pr. Td. Ld.
38
39
36
30
25
22
21
19
Korn
Halm
20. August . . .
1. September.
10. -
20.. -
30. -
10. Oktober . .
20. -
23
53
19
44
16
38
14
31
13.
27
13
24
14
25
marås: (Helbraksmarken^ efter 2. Saatid. Denne Saatid giver
ogsa.a. størst Udbytte i Ljnagby. Tystofte har derimod den
rst^ Kornafgrøde ved 3. Saatid. Ved de senere Saatider
380
daler Kornudbyttet stærkt. Halmudbyttet er størst ved de
tidlige Saatider og daler forholdsvis stærkere end Kornudbyttet
ved den senere Saaning.
Hvorledes Gødning og Jordens Behandling virker paa Rug-
afgrøderne vil ses af Resultaterne for Rugen efter benyttet
Brak og Halvbrak i Askov Lermark. Skønt disse Marker ellers
er ligesaa velbehandlede og godt gødede som Helbraksmarken,
saa har dette, at Markerne om Sommeren har maatte afgive en
Afgrøde, og at der er gødet mindre stærkt til Rugen, dog be-
virket en stærk Nedgang i Udbyttet. Denne Nedgang i Af-
grødens Frodighed har atter bevirket, at der er opnaaet størst
Udbytte ved 1. Saatid.
Resultaterne af Saamængdeforsøgene er opførte i neden-
staaende Oversigtstabeller. Udbyttetallene i disse er ikke saa ens-
artede som i de tilsvarende for 1. Periode, men de viser i endnu
højere Grad, at de valgte Saamængder ikke øver nogen stor Ind-
flydelse paa Afgrøden, i hvert Fald ikke ved de tidlige Saatider.
Middeltal for Rugafgrøder, avlede efter forskellige
Udsædsmængder i Aarene 1898/99—1903/04.
Tabel 18. Askov Lermark. Helbrak.
Afgrøde i Centner pr. Td. Ld. efter
Saadato
150 Pd. Udsæd
190 Pd. Udsæd
230 Pd. Udsæd
Kom
Halm
Kom
Halm
Kom
Halm
1. September
10. -
20. -
30. -
10. Oktober
20. —
23-9
25-4
22-5
20-4
17-4
16-3
71-4
66-5
54-3
43-6
39-6
35-6
23-9
24-5
22-5
21-5
181
16-7
69-6
67-4
54-0
48-3
39-9
358
230
23-4
24-4
21-3
17-5
16-3
69-3
64-5
59-8
48-5
38-0
8B-8
Gennemsnitlig . . .
21-0
61-8
21.2
52-4
21-0
52-7
Tabel 19. Lyngby.
1. September
28*6
77-8
28-9
77-7
28-1
78-8
10. -
30-9
74-7
31-2
77-9
30-5
81-9
20. -
29-2
690
29-7
71-6
30-6
767
30. -
27-0
58-8
27-8
61-6
27-8
63*4
10. Oktober . .*
21-6
43-9
22-8
45-7
23-4
47-4
Gennemsnitlig . . .
27-5
64-8
281
66-9
281
69-4
381
Tabel 20. Tyatofle.
Afgrøde i
Centner
pr. Td.
Ld. efter
Saadato
150 Pd. Udsæd
190 Pd. Udsæd
230 Pd. Udsæd
Korn
Halm
Korn
Halm
Korn
Halm
1. September
. 28-7
71-7
28-4
70-6
27-8
70-6
10. -
. 29-7
71-6
29-8
76-5
28-8
74-7
20. -
. 30-8
670
31-2
70-3
30-7
70-9
30. -
29-8
56-9
30-3
60-7
29-9
61-8
10. Oktober
. 26-6
49-3
27-6
62-1
27-5
531
Gennemsnitlig . .
. 291
63-3
29-5
66-8
28-9
66-2
20. August . .
1. September
10. —
20. -
30. -
10. Oktober. .
20. - . .
30. - . .
Tabel 21. Askov SaRdmark.
I
Gennemsnitlig .
14-6
16-5
15-9
13-4
12-2
11-8
10-8
101
13-2
39-3
37-3
341
290
23-2
19-7
28-0
21-3
28-4
15-9
16-8
15-9
13-8
12-6.
11-6
111
101
13-5
411
42-6
37-6
311
25-4
21-6
22.9
211
15-6
17-2
15-8
13-9
12-8
121
11-5
10-7
T37
40-9
40-5
38-8
30-9
26-3
22-5
23-8
22'5
2KV7
Tabel 22. Vester Hassing.
Naar der til disse Forsøg stadig har været anvendt flere
Bugsorter, da har Hensigten hermed vær^t at undersøge, om
der indenfor de bedste og i Praksis mest benyttede Sorter var
nogen Forskel i Ydeevnen ved Saaning til forskellige Tider.
Det er saaledes en ret almindelig Anskuelse, at enkelte Rug-
sorter bedre taaler at saas sent end andre. Dette har Forsøgene
382
ikke bekræftet, hvilket vil fremgaa af nedenstaaende Tabeller,
hvor Udbyttetallene for de to Rugsorter er opførte hver for sig
ved de forskellige Saatider. Bretagne-Rugen har givet et noget
større Udbytte end Provsti-Rugen, og dette stemmer godt med
de paa Forsøgsstationerne udførte Varietetsforsøg. Men overfor
de forskellige Saatider stiller de to Sorter sig ens. I alle de
i det foregaaende opførte Tabeller er Udbyttetallene derfor
Génnemsnitsresultater af de to Sorter. Derved har Forsøgene
vundet i Paalidelighed og Tabellerne er blevne lettere over-
skuelige.
Tabel 28.
Middeltal for
Ru
Afgrøderne af Bretagne- og Provsti
g i Aarene 1898/99—1903/04.
Afgrøde i Centner pr. Td. Ld. etter
8aaning den
20. Aug.
l.Sept.
lO.Sept
20. Sept.
30. Sept.
10. Okt.
20. (
9kt.
30. Okt
M.-Tal.
2
li
w
S
a>
i
S
W
i
13
g
2
13
W
g
i
B
S
s
M
c
'i
te
Askov Lermarky
1
!
- _ -
1
i
1
Helbrak:
1
1
i
' ;l
Bretagne. . . .
25
72
25
65
23
56
21
46
18
39
16
34'
\ 21 52
Provsti
22
69
24
67
23
56
21
48
17
39
17
37
1 21 53
Lyngby:
Bretagne. . . .
:
30
79
32
77
31
72
28
61
25
51
17
1
33
16
34
26 5S
Provsti
1
28
77
30
11
29
70
27
61
24 51
17
3a
15
32
24 o8
Tystofte:
Bretagne. . . .
30
74
32
76
33
1
72
82
62
29
52
25
44
21
36
29
59
Provsti
27
69
28
70
29
66i| 28
57
26
50
21
39
19
34
25
56
Askov Sandmark:
.
1
i
1
1
I
■|
Bretagne. . . .
17
40
17
42
16
37 i 14
31 j
13
26
12
22
11
21
10
20
U
30
Provsti
15
37
16
37
15
35
13
29
13
26
12
23
11
21
10
19
13
2^
Vester Hassing:
Bretagne. . . .
23
56
20
46
18
41
14
31 13
28
14
25
14
24
t
i
i
17
36
Provsti
23
50
17
41
14
36
13
30 i 12
24
12
24
14
25
1
15
3:-!
Det staar endnu tilbage at undersøge, hvorledes Saatiden
har indvirket paa Afgrødens Kvalitet. Disse Resultater, som
findes i nedenstaaende Tabeller, omfatter dog kun Kornafgrødens
Tøndevægt og Vægt pr. 1000 Korn.
383
Tøndevægten er højest for Tystofte og Vester Hassing og
lavest for Askov Lermark. Men indenfor hver enkelt Station
er Forskellen mellem Saatideme kun ringe, og de smaa Af-
vigelser, som findes, gaar ikke i samme Retning paa de for-
skellige Stationer.' Kornstørrelsen er noget nær ens for alle
Stationer, og den afviger heller ikke meget for Saatideme. I
Lyngby, Tystofte og V. Hassing giver de sidste Saatider de
største Korn, men dette har ikke været Tilfældet i Askov-
markerne.
Straaets Kvalitet er vanskelig at bedømme, men det kan
dog med Sikkerhed siges, at de Afgrøder, som giver det største
Kæmeudbytte, som Regel giver den bedste Halmkvalitet. Paa
de gode Jorder gror den tidligst saaede Rug stærkt til, Straaet
bliver derved blødt og gaar af den Grund for tidligt og stærkt
i Leje. Straaet bliver herved „jordslaaet" og skørt og mindre
brugbart saavel til Foder som til andet Brug. Den sent saaede
Rug bliver forholdsvis sildig moden. Den er særlig stærkt
udsat for Angreb af forskellige Plantesygdomme. Af disse
paavirker Meldrøjesvampen Kærnen, medens Rust og Brand
ofte forringer Straaet i meget høj Grad.
Tabel 24.
Tøndevægt og Gramvægt af Bretagne-Rug og Provsti-
Rug, avlet i Aarene 1899—1904.
Bretagne-Bug. Askov Lermark.
Saaet Pd. pr.
Td. Ld.
150
190
230
Gennemsnitlig . .
Provsti-Bug,
150
190
^ __
CTennemsnitlig . . i 193
Afgrødens Vægt i Pd.
1
Vægt pr.
1000 Korn
pr. Tønde
i Gram
- —
Saadato
"vr
Saadato
1 /g 1 /9
»0/
/9
80/ 10/
20/
/lO
10/
_''1_
^/s
10/
/lO
"/lO
1
194
195
198
197
196
195
23*7
230
25-2
25-5
24-6
23-4
192
195
196
197
196
196
23-5
23-6
24-8
24-5
24-4
23-0
194
T93'
196
198
198
197
199
24-1
23-5
24-2
24-4
23-4
241
23:3
195
197
_
197
196
197
23-8
23-4
24-7
24-8
23-2
,195
192
li 193
196
196
196
196
198
199
193
198
197
198
197
197
198
197
199
198
194
195
195
195
23-8
23-4
23-1
23-4
23-7
240
23-3
23-7
25-9
25-4
24-3
25-2
25-5
24-6
24-0
24-7
24-8
24-2
23-8
24-3
24-6
241
24-5
24-4
384
Tabel 26. Lyngby.
Bretagne-Mug
VaTgt
Saaet Pd. pr.
Afgrødens Vægt i Pd.
pr. Tønde
pr. 1000 Korn
i Gram
Td. Ld.
Saadato
Saadato
Ve
'X ^/b|"/9
10/
^/,o
■'•
"/9
"/«
^U
10/
/lO
"/.o
150
190
230
201
201
197
203
202
199
202
203
201
200
202
199
200
200
199
(200)
(200)
(200)
24-9
24-7
24-0
25-8
25-7
24-7
26-2
26-3
25-0
26-7
26-3
24-3
26-6
261
25-3
(27'2)
(26-2)
(25-6)
Gennemsnitlig . .
200
201
202
200
200
200
24-5
25-4
25-8
25-8
260
26-3
Frovsti'Bug.
150
190
230
201
200
196
203
203
199
203
203
200
202
202
200
201
202
199
(200)
(201)
(198)
25-2
248
23-5
25-9
25-8
24-0
26-6
26-1
24-3
27-3
26-9
25-5
26-8
26-3
25-7
(26-8)
(26-6)
(25-81
Gennemsnitlig . .
199
202
202
201
201
200
24-3
25-2
25-7
26-6
26-8
26-4
Tabel 26. Tystofte.
Bretagne-Mug.
150
190
230
205
204
203
205
205
204
205
205
204
205
206
206
204
205
205
(205)
(204)
(205)
24-5
24-4
24-7
252
24-4
25-2
26-0
25-6
25-4
26-8
26-4
261
271
26-6
26-6
(28-2)
(26-8)
(27-2)
Gennemsnitlig . .
204
205
205
206
205
205
24-5
24*9
25-7
25-4
26-8
27-4
Frovsti-Mug.
150
190
230
202
203
201
204
204
203
205
204
203
205
205
204
205
205
203
(203)
(204)
(202)
24-2
24-3
23-7
25-4
24-2
23-9
25-6
250
24-3
271
26-5
25-7
27-3
26-7
26-0
(27-6)
(27-5)
(26-5)
Gennemsnitlig . .
202
204
204
205
204
203
24-1
24-5
250
26-4
26-7
27-2
Bretagne-Mug.
Tabel 27. Askov Sandmark.
Saaet Pd.
Afgrødens Vægt i Pd. !
pr. Tønde
Saadato
Vægt pr
i
. 1000 Korn
Gram
—
pr. Td. Ld.
Saadato
•'Vs
V«
'V,
20 /
/9
'V.
10/
'lO
20 / 20 ,
/lo Is
%
^Ve
'%
«^s
10/
»0/
150
190
230
199
198
201
201
202
199
202
203
200
203
203
201
202
201
199
199
201
200
199 24-9
198 24-9
199 24-5
24-8
24-8
25-3
250
25-4
24-6
24-3
24-8
260
24-7
238
24-8
24-5
235
22-7
23-6
241
23-7
23-2
23-7
24-1
23-8
22-1
Gennemsnit .
199
201
202
202
201
200
199 1 24-8
23-3
ProvstirMug.
190 1 1961 1961 læl 20o| 198 1 199l 199 1| 25*21 2551 25.8| 25-3| 24*71 25l| 23*7
386
Bretagne-Bug.
Tabel 28. Vester Hassing.
Saaet Pd.
Afgrødens Vægt i Pd. Vægt pr. 1000 Korn
pr. Tønde i Gram
pr.Tcl.Ld.
Saadato || Saadato
'%
Va
10/
19
'V,
'\
10/
/lO
20/ 20/
/lo Ib
V.
'X
*"/«
"Ve
10/
'10
20/
'10
150
190
230
204
205
206
208
204
203
203
204
205
203
204
204
200
203
203
203
200
203
201
203
200
24-4
23-6
28-6
24-1
23-8
23-3
24-3
23-9
241
24-7
23-7
22-6
226
23-7
22-9
24*4
28-0
23-5
25-8
26-2
24-0
Gennemsu.
205
203
204
204
202
202
201
23-9
23-7
24-1
23-7
28-1
23-6
25-6
Provsti-Bug.
150
190
230
200
206
204
204
202
204
203
204
203
200
202
203
203
202
202
201
202
201
199
202
203
23-3
24-8
22-7
24-1
23-8
23-5
23-9
24-5
230
23-8
24-6
24-0
23-7
23-4
230
24-9
24-2
23-2
24-7
25-4
24-3
Gennemsn.
203
203
208
202
202
201
201
23-6
23-8
23-8
24-1
23-4
24-1
24-8
Hovedresultaterne af disse 9 Aars Eugforsøg er altsaa dette,
at man ved Valget af Saatid har et meget virksomt Middel til
at forøge sin Rugafgrøde.
Men Forsøgene viser endvidere, at det heldigste Tidspunkt
for Eugsaaning falder noget forskelligt for de forskellige For-
søgsmarker. Det er muligt, at Vejrliget, som er ret forskelligt
for de fire Forsøgsstationer, kan have nogen Indflydelse her-
paa. Naar den bedste Saatid for Lyngby, hvor Rugen saas efter
Halvbrak og kun faar 200 Pd. Kunstgødning, ikke falder tid-
ligere end for Askov Lermark, hvor der helbrakkes og gødes
stærkt, er det utvivlsomt det mildere, nordsjællandske Elima,
som her gør sig gældende. Den væsenligste Aarsag til, at den
heldigste Saatid ikke er ens overalt, maa dog vistnok søges
i Forsøgsmarkernes forskellige Bonitet og Gødningskraft.
Paa lermuldede Jorder vil tidligt saaet Rug have Tilbøje-
lighed til i gunstige Efteraar at vokse for stærkt til inden
Vinteren, og denne stærke Efteraarsvækst forøges med Jordens
Gødningskraft og den Gødning, som gives til Rugen. Den
bliver i særlig Grad udsat for Angreb af Sneskimmel og anden
Sygdom, som ofte kan udtynde den meget stærkt.
Men selv om den ikke tager Skade om Vinteren, vil den
vokse forholdsvis stærkt og hurtigt om Foraaret og Forsommeren,
og som Følge deraf gaa for tidligt i Leje. Derved faar den i
386
bedste Fald daarlige Betingelser for Blomstring, Kærneansæt-
telse og Kærnens Vækst. Forsøgsmarkerne i Lyngby og Askov
Lermark er milde, lermuldede Jorder i jævn god Gødnings-
kraft. Rugen taaler derfor ikke at saas saa tidligt her som
paa de sandmuldede Jorder. I Tystofte er Forsøgsmarken af
bedre Bonitet, den kan nærmest betegnes som jævn god Hvede-
jord. Den bedste Saatid falder da ogsaa her noget senere.
' I Forbindelse med Bonitet og Gødning bør dog ogsaa
nævnes Jordens Behandling. Den Rug, som saas i en vel-
behandlet Brakmark, altsaa i fin, muldet, ren og passende
fugtig Jord, vil have særlig gode Spiringsbetingelser, den
kommer derfor hurtigt op og har heri et Forspring for Rug.
som saas i mindre velbehandlet Jord. I den velbehandlede
Helbrak vil de unge Rugplanter desuden have et rigeligere
Forraad af lettilgængelig Plantenæring, end Halvbrak eller
mindre godt behandlet Brak kan yde.
For de lermuldede Jorder vil der af Forsøgene kunne ud-
drages følgende almindelige Regler:
Paa tarveligere Jorder, som halvbrakkes eller dyrkes med
Staldfoderplanter som Forfrugt for Rugen, og hvor der ikke
gødes stærkt, bør Rugen saas først i September.
Jorder af nævnte Beskaffenhed i god Gødningskraft vil.
naar de helbrakkes eller paa anden Maade behandles godt, give
størst Udbytte efter Saaning i 2. Uge af September.
Paa bedre lermuldede, velbehandlede Jorder i god Gød-
ningskraft opnaas den største Afgrøde efter Saaning i 3. Uge
af September.
Hvad der er fremført for lermuldede Jorder med Hensyn
til Bonitet, Gødning og Behandling, gælder ogsaa — om end
i mindre Grad — for Sandjorderne. Disse kan være af meget
forskellig Beskaffenhed. Denne Forskellighed er nærmest knyttet
til Muldlaget, som kan være af større eller mindre Dybde og
Godhed. Disse Jorder gives ofte den mindst mulige Behand-
ling, og de gødes sjældent med store Gødningsmængder. Paa
saådanne Jorder opnaas størst Udbytte ved tidligst mulig Saa-
ning. Sandmarkeme i Askov og Vester Hassing hører til de
t>arveligste Sandjorder, men de er velbehandlede og i jævn god
Gødningskraft. Den bedste Saatid for disse Marker er, som
Forsøgene viser, sidst i August eller først i September.
387
Det kan maaske undertiden paa Grund af Høstarbejde
knibe noget i det praktiske Landbrug at faa Rugen saaet saa
tidligt. Men Fordelen derved er ualmindelig stor. I Vester
Hassing har 1. Saaning givet en Afgrøde, son^ er mindst 70 Kr.
mere værd pr. Td. Ld. end Afgrøden efter sidste Saaning. For-
søgene bekræfter altsaa ikke den almindelig udbredte Tro, at
Rugen helst bør saas sent. Den tidligere Saaning giver mere
Korn, og det fortjener at fremhæves, hvad der for disse Jorder
er af særhg stor Betydning, at den giver forholdsvis meget
mere Halm.
Hertil maa endnu regnes, hvad der spares ved at saa tid-
ligt. Af TJdbyttetallene for Saamængdeforsøgene (S. 380 og 381)
vil det ses, at Afgrøden efter den tynde Udsæd ved tidlig
Saaning er lige saa stor som efter de større Udsædsmængder.
Ved tidlig Saaning kan altsaa spares Sædekorn. Af langt
større Betydning er det dog, at der kan spares paa Gødningen,
i samme Grad som man saar tidligt. Selv ved Anvendelse af meget
rigelig Staldgødning kunde Afgrøden efter de seneste Saatider
i Vester Hassing ikke bringes paa Højde med tidlig saaet Rug,
hvortil der kun var gødet med 200 Pd. Thomasslagge. Gød-
ningskørslen i den travle Tid kan altsaa spares, og den tidlige
Saaning bliver derved overkommelig.
Hovedbetingelsen for at kunne avle størst mulige Rug-
afgrøder bliver herefter den, at Rugen faar en passende Fro-
dighed om Effceraaret, og dette opnaas lettest og billigst ved
Valget af Saatiden.
388
Resultater af Eugafgrøder, avlede efter forskellige
Saamængder, saaede til forskellig Tid.
Tabel 29. Askov Lermark (Hel brak) 1899
Bretagne
\
150
190
230
150
390
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
Pro vsti
Vio
150
190
230
160
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
1840
2040
1200
1960
2200
1840
2120
2240
1960
laio
2080
2160
2040
1560
1900
1440
1640
1440
2000
1600
1480
1640
1640
17bO
1780
1580
1640
1440
1560
1800
7360
1931
6760
191
6400
193
5640
201
6600
201
6160
197
4880
205
4960
2(»5
4840
203
3200
2C6
4520
205
4640
204
3560
201
2840
202
3500
203
6160
197
5560
196
5960
195
5400
199
6200
198
5520
198
4160
206
4360
204
3040
204
3820
205
3820
205
3760
205
2960
205
2840
206
3600
205
22-8
21-5
220
23-5
24-0
230
230
260
24-0
25-5
26-0
27-5
28-3
25-0
26-5
23-3
22-5
230
23-3
22-8
230
24-5
24-5
230
26-0
25-5
250
27-5
26-5
25-5
200*)
23-2*)
15-8*)
25-8
250
23-0
30-3
31-1
28-8
360
31-5
31-8
36-4
35-5
35-2
18-9*)
22-8*)
19-5*)
27-0
20-5
211
28-3
27-3
36-7
31-8
29*3
30-4
32-7
3n-5
33-3
Tabel 30. Askov Lermark ( Helbrak) 1900
Bretagne
150
v.
2800
190
2600
230
—
2840
150
'7,
3080
190
2440
230
—
2560
160
""l.
3000
190
3240
6000
6ica
6460
5720
4960
6140
53i0
5360
198
25-8
201
25-0
198
25-0
198
26-8
198
26-5
202
25-5
196
32-5
200
27-5 i
31-8
29-9
30-5
35-0
33-0
33-2
36-1
37-7
230 ^/^ i
160 V,
190
230
150
190
230
150
190
230
Provsti
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
3360
3160
3100
3300
2400
2640
2680
2200
2320
2640
2960
2800
2480
3200
2880
3120
3360
3280
3440
3440
3300
3340
2900
2360
2640
5940
5240
5400
5300
4100
4360
4520
3600
4080
4360
6240
6900
6720
6600
6320
6580
6040
6120
5960
5860
6200
4900
4540
4560
196
194
193
191
189
187
197
191
191
185
199
200
198
201
202
199
199
198
198
198
194
197
189
201
194
28-8
28-8
28-6
28-3
30-4
27-6
26-3
30-3
28-8
29-3
270
24-5
240
27-5
26-5
26-0
300
27-9
29-3
30-8
31-0
28-8
30-5
27-3
270
Dansk Rug. Gaardbogaard
150 II ^/,o
190 -
230 --
2720
2560
2200
4480 II 182
4840 186
4000 187
32-8
300
28-3
361
37-6
36-5
38.4
%-9
37-8
37-2
37-9
36-3
37-7
32-2
28-9
27-0
32-7
31-3
32-2
35-7
34-9
36-6
370
34-7
36-3
37-2
34-2
36-7
37-8
33-2
35-5
Tabel31. Askov Lermark(Helbrak)1901
Bretagne
150
^9
2960
7740
199
23-2
28
190
2()00
7280
196
220
27
230
2520
7280
200
23-3
27
150
'7,
3160
7140
204
23-8
31
190
2280
6320
205
23-7
27
230
—
2800
7500
202
23-2
27
160
"/«
1980
4720
207
260
30
190
2600
6200
205
24-3
30
230
—
2420
6980
205
24-5
29
150
V,o
2360
5040
204
26*0
32
*) Meget stærkt liggende, tildels raadnet bort.
389
V_xo
190
230
160
190
280
150
190
230
Provsti
20
7,«
150
V.
190
230
—
150
'"/,
190
2B0
—
150
"»/,
190
230
—
150
V,«
IvO
230
—
150
10/
/lo
190
230
—
150
20/
/lO
190
230
—
2040
1760
1660
1600
1600
1260
1340
1420
2460
2500
2520
26«0
2520
2J60
2520
23U0
2700
2240
2060
1940
1360
1540
1860
1400
1340
1520
4660
4480
8400
3400
3440
2540
2720
2860
7040
7980
7180
7420
7080
6640
5980
5660
6900
5120
4»'0
4460
3460
3280
2960
2600
2540
3000
205
207
204
205
205
205
204
207
204
196
199
202
201
202
205
205
204
205
20^
204
2U7
205
207
202
205
V04
24-8
23-9
25-7
25-7
23-8
25-0
23-9
23-3
23-3
23-2
28-2
24-0
28-8
23-7
25-4
25-0
24-0
27-0
25*9
23-8
26-3
251
241
25-6
26-0
24-6
30
28
32
82
82
33
33
83
26
24
26
27
26
25
30
29
28
30
31
30
28
32
32
35
H5
34
Tabel 32. Askov Lermark ( Helbrak ) 1902
Bretagne
1
! 1
150
Vo
2620
7880
190
22-6,
190
3200
7600
187
23-5 1
280
—
3000
7000
189
28-5
150
"^/o
2960
7740
191
22-5
190
2800
73r»0
192
23-2
230
—
2480
7120
192
23-2
160
"/.
2880
6880
198
24-0
190
2700
6900
196
23-5
280
—
2960
7940
193
22-5
150
v,„
1540
4460
194
23-5
190
2600
6200
193
23-0
230
—
2220
5940
195
28-6
150
^»/,«
1660
3980
193
22-5
190
2120
5180
195
230
230
—
1400
4280
195
21-5
150
ao/
/ 10
1160
3340
190
19-0
190
1160
3100
198
19-0
230
—
1320
3500
192
210
i; 26
30
80
28
28
26
28
28
28
26
30
27
29
29
26
26
27
27
Pro
150
U'O
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
280
150
190
230
V8ti jl i
•/.
2240
66001
192
27f0
65ro
192
1
2800
6720
192
^"U
2360
7480
193
2600
6960
198
2240
6760
193
"/«
2720
7040
196
2440
6660
197
—
2800
7740
196
V,«
1700
4600
193
2560
6840
195
—
2400
6200
195
^"/lO
1840
4700
195
2080
5280
194
■~~
1640
4460
195
20/
/ lo
1240
8500
192
1140
2960
192
—
1580
8820
19211
23-5
230
23-0
220
220
21-8
24-5
24-3
22-8
22-8
230
23-2
22-3
220
21-5
21-3
20*5
21-0
27
30
29
24
27
26
28
27
27
29
31
28
28
28
27
26
28
29
Tabel 33. Askov Lermark (Helbrak) 1908
Bre
160
190
230
150
li O
280
160
190
230
150
190
230
150
190 I
230
150
190
230
Provsti
I50
I9O
2g0
I5O
I90
tagne
V, I
20/
V,o
10/
/lo
20/
/9
230
I5O
230 ' —
■«7o
"7.
5
2600
8400
193
25-5
2680
8320
193
250
3020
8740
193
25-5
2800
8000
189
22-8
2640
6800
188
240
2600
6900
194
24-2
1760
5240
188
25-6
1680
4420
197
26-6
2000
5400
196
25-7
2040
3360
193
27.0
1720
4480
194
26-2
2160
5440
193
26-8
1680
3960
192
25-5
1840
4760
189
24-5
1880
4520
191
24-8
1780
3820
189
26-2
1680
4180
190
260
1520
4480
197
26-5
2300
6900
189
24-5
1940
7760
i87
239
1900
7900
187
23-2
2440
6960
194
25-2
2820
8080
193
26-2
2560
6740
198
24-6
1900
5700
194
27-7
1760
4440
196
270
2220
6140
196
260
24
24
26
26
28
27
26
28
27
38
28
28
28
28
29
32
29
26
26
20
19
26
26
28
26
28
27
390
Tabel 34. Askov Lermark (Helbrak) 1904
Bretagne
150
Vo i
190
___ 1
230
—
150
'»/.,
190
230
—
150
""h
190
230
—
150
V,„
190
230
—
Pro
vsti
150
V,.
190
230
—
150
"/,
190
230
—
150
"/,
190
230
—
150
v,„
190
230
—
2320
7820
1880
6020
1880
6240
1880
5740
20S0
6700
2280
6260
1580
4920
1600
5140
1840
6340
1340
3660
1460
3520
1240
3320;
2160
8040
2000
6700 i
2020
6680'
1920
5900'
2560
7560
2080
6220
1580
4480
1500
4560 1
1820
5480
1440
4080
1480
8940
1260
3420
Tabel 35. Lyngby 1899
B re t a g n e
150
V'o
190
230
—
150
'"/,
190
230
—
150
*•/.
190
230
—
2900
2970
2920
3140
3080
3280
3250
3380
8400
8430
8780
7060
7520
7620
6620
6700
7470
204
204
205
210
208
207
211
210
210
24-5
24-5
23-8
26-3
26-0
268
28-5
28-0
27-8
03
ns
03
a
I
150
190
230
150
190
230
Provsti
150
ICO
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
^V9
'lio
Afgr. pr.
Td. Ld.
03
t>
oSO
I6»
ås
2510
5140
208
,305
»
2520
5180
210
29-5
33
2350
4950
211
28-3
82
1850
3750
208
128-8
33
2120
4830
208
128-8
33
1910
4290
209
29-3
31
2580
7920
201
25-0
25
2670
7930
201
123-5
25
2750
8200
201
124-8
25
2730
6820
206
126-7
29
2840
7360
206
i26-0
28
2920
7630
205
24-8
28
2810
6390
210
;27-5
31
3180
7020
210
26-3
31
a360
7440
210
25-5
31
2260
4590
210
28-7 1
33
2o50
5450
210
127-8
82
2550
5550
209
280
81
2010
4190
209
29-4
32
2230
4470
209
283
33
2210
4490
210
28-8
33
Tabel 36. Lyngby 1900
Bretagne
/»
20/
/9
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
Prov sti
/i o
/lO
150
190
280
150
190
230
150
190
Vo
i^"_/9
3090
3290
3050
3350
3300
3320
3400
3480
3500
3510
8280
3700
8490
3090
2860
2510
3580
8250
2940
3970
3460
9360
9610
9450
86eo
8800
9080
8700
8920
8700
7620
7540
8120
6250
6410
6360
9160
9190
8940
9120
9250
9210
8130
8140
193
195
193
195
195
194
192
194
195
193
198
193
198
195
196
195
194
190
195
196
t94
198
196
22-0
21-0
23-5
22-8
24-0
24-3
23-0
230
23-8
23-8
230
23-8
26-0
25-5
1 25-0
i
22-5
20-5
210
23-8
23-3
233!
24-0 i
23-51
25
26
25
28
27
27
28
28
29
34
32
29
37
87
36
25
24
22
28
2b
28
83
80
391
sd
1
Afgr. pr. 1 g
Td. Ld. ^
|] rt.
is -^
2:3
1
Afgr. pr, '
Td. Ld.
SS
II
li
i!
1
s:
1
I-I
^
^v^
3360
8340 1 195
f
24-5' 29
^X)
"/»
3400
8400
204
26-0
29
150
^^^>
39SO
7620 ', 196
25^3 34
150
'L
3120
7380
200
25-5
30
190
-'" 4040
H160 , 194
2B-S
33
200
3060
7240
20U
260
3a
230
-- ; 3970
7880
197
25-5
84
160
'%.
3020
6880
199
26^5
31
160
'7jJ3460
5640
199
26-0
m
200 1 -■'
2720
6580
198
26-3
30
190
'dm)
5æo
199
25*5
m
150
"/i«
l&JO
3940
196
253
30
2a0
—
'åim
6300
199
26-3
38
200
150
•%«
1740
1450
4260
3400
197
192
23-3
26-0
29
90
Tabel 37. Lyngby 1901
200
1580
3720
192
25-6
80
Bretagne
ir ro Vsti
150 1 i;.
3360
9140
200
26-3
27
150
V.
2060
5890
193
24-8
26
200
__
3180
8620
202
24-8
27
190
2150
5850
194
24-8
27
150
'^/g
3460
9440
201
25-8
27
230
—
1900
5600
193
24-8
26
200
3300
9600
200
25-5
2&
150
^»/.
2260
5600
198
25-0
29
150
***/9
3220
8830
199
25-5
27
190
2370
6130
196
24-3
28
200
3320
8780
201
26-0
28
230
—
2400
6900
195
23-5
26
150
'/lO
2620
6980
200
25-8
28
150
"/.
2540
6410
196
23-8
29
200
2900
8100
199
26-5
2&
190
2370
6480
196
24-5
27
150
^Vio
2280
6670
197
24-5
27
230
—
2540
7160
198
23-5
26
200
/ i o
2290
6410
198
238
27
150
Vi.
1690
4740
191
21-6
26
150
20/
/lo
1510
4090
197
23-6
27
190
ia50
4950
191
21-5
28
200
1630
4270
197
230
28
230
—
1730
4720
193
21-0
27
150
50/
/lo
1220
3:«0
192
25-3
29
150
''Iio
1370
3680
188
22-0
27
200
1350
3550
193
24-0
28
190
l:i80
3670
188
22-0
27
230
—
1440
4010
189
21-8
27
Tabel 39. Lyngby 1903
Provsti 1
=
■
150
Vo
1800
4950
196
25-0
27
Bretagne
190
' 9
2050
5550
193
26-0
27
150
1/
/ 9
3250
7750
203
25-5
30
230
__
2400
63fi0
197
24-8
28
200
3410
7590
202
25-6
31
150
^**/©
2020
5680
199
250
27
150
"/,
3490
7210
205
27-5
3a
190
/ 9
2020
5800
201
24-3
26
200
3860
7940
205
27-8
33
2r0
__
1940
5960
199
240
25
150
"/.
3090
6410
203
26-8
3a
150
*V9
2160
5H90
197
250
29
200
3320
6980
203
27-5
3a
190
/ 9
2230
5770
198
240
28
150
V,.
3260
6240
199
28*5
3&
230
__
2300
6700
196
22*8
26
200
3500
6500
204
2S-3
35^
150
Vx.
1480
8820
192
22*8
28
150
10/10
2620
5080
197
27-5
34
190
1560
4090
196
22-5
28
200
—
3080
5720
201
270
36^
230
__
ls40
61(50
193
23-0
26
150
"/l.
2020
3930
194
28-6
34
150
^%o
1400
3650
188
22-8
28
200
2090
4010
199
26-5
35
190
/ lO
1500
3850
191
22-3
28
150
'»/,«
1880
3720
191
28-5
34
2H0
—
1520
3930
189
22-0
28
200
2120
3780
195
280
36
Provsti
Tabel 38. Lynflby 1902
150
200
150
'/,
2930
2950
3300
7470
7350
7300
202
201
205
24-9
25-2
25-4
28
2i>
31
Bretagne
'"U
150
V.
3660
9540
202
26-0
28
200
33-20
7480
205
27-3
31
200
3460
8740
202
25-S
28
150
«•/,
2490
5710
205
28-5
30
150
'"/.
3560
9440
201
25-5
28
200
2820
6280
206
28-2
31
2U0
3480
9220
200
26-3
28
150
Vi«
3080
6220
203
300
3a
150
«»7.
3440
8360
1200
26-3
30
200
3100
6200
205
2C
29-3
aa
392
23
-jj rrj
1
t3
Afgr. pr.
Td. Ld.
P-O
il
23
IS
o
1
Afgr. pr.
Tf. Ld,
ti
a
rtW
® PH
00
te
0)
1
æS
w
150
10/
'10
2490
5810
201
271
32
230
.»•/,
3602
87^
205
23-8
29
200
2960
5550
202
27-9
35
150
Vi«
4038
8042
203
26-9
38
150
20/
1 '10
1770
3670
198
28-6
38
190
3713
7557
208
26-4
33
200
1 7
2120
4080
201
28-6
34
230
—
8626
7524
209
260
33
160
s-o/
! / 10
1680
3270
196
29-6
31
150
'"/l«
3650
6710
210
28-5
35
200
1820
3530
197
280
31
190
230
3790
3584
7120
6808
210
210
28-6
27-5
35
33
Tabel 40. Lyngby 1904
Provsti
2147
2144
7068
6736
198
200
23-1
21-9
Bretagne
150
100
V,
28
24
150
! '/o
2780
6S20
213
26-3
31
230
2009
6566
199
22-4
24
200
—
2920
6780
211
26-6
30
150
'%
2664
7456
201
23-9
26
150
'"U
3080
6620
212
27-3
32
190
2688
7532
202
21-4
27
200
—
8180
7020
212
^26-8
' 32
230
__
2408
7157
208
22-3
25
150
"/»
2540
6760
213
28-8
,30
150
''^/o
3068
7562
204
23-7
29
200
—
2680
6770
213
28-8
! 31
190
2817
7473
202
22-1
27
150
Vio
2420
6280
212
300
31
280
2888
7637
203
2-25
27
200
—
2640
5560
213
29-3
32
165
Vio
8818
6977
207
26-8
32
350
10/
/lo
2040
4260
212
290
32
190
8189
6881
207
24*9
32
200
—
2200
4350
212
28-3
34
280
___
•2964
6886
206
24*5
30
150
20/
/lO
1710
B440
213
31-8
38
150
10/
3079
6091
210
27-3
84
200
—
1820
3680
212
31-0
38
190
'10
8224
6476
209
27*8
33
150
200
Pro^
30/
/lO
1700
1680
3B00
3570
210
210
30-8
28-6
32
32
280
—
8015
6826
209
26-7
82
T-sti
•
150
V,
2800
7000
210
27-0
29
Tabel 42. Tystofte 1900
200
—
2880
7220
210
260
29
Bretagne
■
160
'"/,
2960
6640
210
28-3
31
200
3160
7340
211
28-3
81
150
V,
2879
6541
206
26-5
31
150
"/,
2480
6920
211
29-0
80
190
2929
6891
205
26-5
31
200
2720
6580
210
28-5
80
280
—
2670
6230
204
265
30
150
'T,.
2460
5440
212
30-8
31
160
'"/,
3145
6655
205
26-5
32
200
2420
5580
212
28-8
Bl
190
8220
7010
205
26-5
32
150
10/
/ 1 0
2190
4310
212
32-3
84
280
—
3200
7160
205
26-5
31
200
___
2200
4550
212
29-8
38
150
"/,
3292
6358
204
26-5
34
150
20/
/i 0
1670
3430
213
31-5
33
190
3458
6642
208
26-5
M
200
1690
8610
211
30-8
33
280
—
3280
6870
204
26-5
34
150
30/
/lO
1470
3480
207
330
80
160
'/l.
3068
5bl2
205
26-5
36
200
1580
3470
203
31-8
82
190
8176
5924
205
26-5
35
280
—
8245
6265
204
26-6
34
Tabel 41. Tystofte 1899
150
190
280
^"/l.
2926
2906
2862
4994
4894
6088
208
208
205
26-5
26-5
26-5
87
37
Bretag ne
36
150
•/,
12732
8068
204 21-2
25
Provsti
190
2661
8304
203 23-0
24
150 '/g
2698
6162
202
23-2
81
290
2682
8373
201 21-8
24
190 -
2512
6748
203
23-5
80
150
'"/,
3245
8405
204 24-5
28
230 -
2480
5980
201
230
SO
190
3-255
8825
203 22-6
26
150 10/^
3074
6676
205
24-8
81
280
8082
8658
203 23-4
26
190
2916
6664
204
28G
Hl
160
**>/.
3747
8213
206 1 25-0
32
280
.il.
2849
6571
204
23-2
80
ISO
3540
8600
205
125-8
29
150
*v.
3056
6984
204
23-8
84
393
23
1
1
At*gr. pr.
Td. Ld.
u
5l
23
2
Afgr. pr.
Td. Ld.
nå
C
O'
1
il
a
5S
1
B
a^
ctfg
c5§
190
'"/,
3017
5930
206
241
31
150
^•*/9
3640
9010
203
24-1
29
230
2893
5647
203
240
36
200
3460
8840
202
22-4
28
150
Vio
2952
5258
204
26-7
36
150
V,o
4070
7580
201
26-4
35
190
3027
5723
204
25-4
35
200
8950
7650
202
25-5
34
280
—
2887
5488
204
249
37
150
'^/lO
3550
6850
199
26-6
37
150
'^10
2766
4394
206
26-1
39
200
3710
6740
203
25-2
85
190
2578
4229
203
25-2
36
150
20/
'10
3380
5120
206
29-1
40
2eo
—
2902
4848
203
25-5
37
200
150
30/
'10
2780
2330
4810
4020
205
204
250
28-0
37
37
Tabel 43. Tystofte 1901
200
2380
8770
204
27-7
89
r'ro vsii
Bretagne
150
Vg
2490
7510
199
200
25
150
^/9
2928
3022
5727
205
25-8
34
200
2680
8020
198
21*0
25
190
6016
205
25-8
83
150
^""U
2330
7370
201
210
24
230
8035
61€0
205
25-8
33
200
2460
8040
199
20-5
24
150
'"/,
3251
6949
206
25-8
32
110
*''/9
2840
7010
205
230
29
190
3182
6973
205
25-8
81
200
3000
8150
202
21-4
27
2£0
3247
6976
205
25-8
32
150
Vio
8080
6210
205
24-0
38
150
^«/9
309B
6687
206
25-8
32
200
3450
7800
206
23-8
32
180
—
3299
7171
204
25-8
82
150
'''/lO
2780
5640
207
25-2
33
230
—
3260
7120
204
25-8
31
200
3100
6400
204
24-0
33
150
'/.o
2708
5265
204
26-8
34
150
20/
1910
8890
204
25-7
33
leo
—
2768
5520
204
25-8
88
200
'10
2170
3980
203
28-7
35
230
150
190
1 0/
2760
2018
2048
5895
3812
8982
205
198
200
25-8
25-8
25-8
32
34
34
150
200
"7,«
2010
2180
3560
3820
204
202
28-7
270
36
36
-'"~
230
2051
3019
201
25-8
31
Provsti
2600
5788
203
26-5
31
Tabel 45. Tystofte 1903
150
Vo
Bretagne
190
2476
5584
202
26-2
31
280
2558
5535
202
25-6
32
150
'/.
3540
6610
203
24-9
29
UO
^**/q
2564
6324
202
26*7
29
200
—
3360
8540
202
24-2
28
190
' 9
2568
6425
202
26-2
29
150
'•/.
3350
6900
205
26-7
3a
230
2663
6322
202
26-1
eo
200
3470
8180
205
24-6
30
150
^^9
2852
6973
202
26*5
29
150
"»/,
27ilO
5180
204
27-1
35
190
2678
6642
202
26-1
29
200
3170
5930
204
26-8
36
280
2540
6720
204
26-3
27
150
V.o
2730
4540
205
27-5
38
150
'/lO
2177
4821
202
28-1
31
200
2930
5270
205
27-1
36
190
2389
5441
201
27-4
31
150
"/l.
2480
3910
205
27-3
38
230
__
2145
5325
201
27-6
29
2C0
2660
4450
204
26-8
37
150
lO/
1686
3812
195
26-2
31
150
20/
/lo
2020
3310
203
27-7
38
190
»10
1717
3803
197
26*2
31
200
2580
4000
203
27-0
3^
230
—
1808
4035
198
25-9
31
150
200
30/
/lO
1920
2071
3160
3370
201
203
28-0
28-4
38
38
~~
Tabel 44. Tystofte 1902
Provsti
1 f;n 1 1 '
3360
3210
8120
8290
203
205
25-8
25-9
29
28
Bretagne
lotJ
200
/9
150 y '/,
3010
8320
201
22-5
27
150
'^/9
3220
6980
206
27-5
32
200 -
2720
8330
198
21-0
25
200
3200
7400
205
26-6
80
160 i'«/.
3110
8790
201
22-4
26
150
^**/9
3030
5520
205
27-8
35
200 1
-
2960
8840
201
21-3
26
200
8010
5860
206
290
34
26*
394
;?3
1
Afgr, pr.
Td. Ld.
t
o.
ri S
II
Si
3
06
Afgr. pr
Td. Ld.
ti
og
1
^
t?
00
1^
a
§
tb
>
150
'/lO
2610
4400
205
28-9
37
150
"''/g
1480
2980
208
24-3
33-2
200
2680
4750
206
28-6
38
190
1380
3060
212
22-2
311
150
'"/lO
2450
3960
204
29-6
38
230
—
1480
2940
212
230
33-5
200
2590
4190
206
28-2
88
150
Vio
1460
2540
213
23-5
36-5
150
20/
/lO
2220
3570
202
28-9
38
190
1320
2280
210
240
36-7
200
2440
3960
203
29-3
38
230
—
1480
2640
211
23-2
85-9
150
30/
/lO
1860
3170
201
29-4
37
150
'«/io
1240
2020
212
23-5
38-0
200
1990
3220
201
28-4
38
190
230
1320
1360
2300
2240
210
212
230
22-5
H6'5
37-8
Tabel 46. Tystofte 1904.
Provsti
1620
4380
201
21-0
Bretagne
150
79
27-0
230
1460
3920
199
21-5
27-1
150
v.
2980
7010
210
26-0
30
150
^^/q
1420
3680
205
22-3
27-8
200
—
3060
7090
210
260
30
230
1260
4020
203
22-0
23-9
160
"/.
2880
6430
209
261
31
150
*^/9
1300
2600
211
23-0
33-3
200
—
3100
7160
210
26-5
80
230
1220
2780
211
22-3
hO'5
150
»»/,
2960
6070
209
27-3
33
150
VlO
1300
2360
211
24-0
35-5
200
3160
6780
210
26-3
32
230
/ 1 o
1220
2600
210
22.3
H2-8
150
V,.
2600
4840
210
27-8
85
160
10/
/ 1 0
1320
2020
208
230
39-5
200
150
10 /
2770
2280
5560
4680
210
208
26-8
28-0
33
33
230
1260
2020
211
22-7
38-4
/lo
200
2300
4830
208
26-6
32
160
20/
'10
2030
4300
205
28-5
32
Tabel 48. Askov Sandmark 1900
200
150
2130
1780
4320
3480
205
204
271
27-0
33
34
30/
Bretagne
200
1960
3760
205
27-4
34
150
V,
1840
3640
203
26-2
33-6
Provsti
190
1880
3800
210
26-1
331
150
Vo
2990
7610
210
26-1
28
230
—
1900
3780
206
26-0
33-4
200
2960
6780
209
27-2
30
150
'»/,
1660
2780
208
26-5
36-0
150
200
'^.
2790
2910
6750
6820
208
209
28-5
26-7
29
80
190
230
1640
1760
3020
3300
208
207
24-7
25-5
35-2
34-8
150
200
^«/9
2830
2780
6210
6400
210
210
28-7
27-3
31
30
160
190
"»7,
1220
1280
2140
2320
208
203
25-7
24-9
36*3
35-6
150
200
Vxo
2540
2530
5260
5560
210
210
29-0
28-8
33
81
230
15G
V.«
1400
1160
2560
1880
208
208
24-8
2«2
35-4
381
150
200
10/
/lO
2400
2370
4880
5110
209
210
291
28*6
83
32
190
230
1280
1280
2080
2200
203
207
26*0
24-3
381
36-8
150
200
20/
/lO
2150
2170
4160
4190
207
208
30-8
30-0
34
34
150
190
"I"
1020
1080
1620
1720
207
207
24-7
25-3
38-7
38-6
150
30/
/lo
1800
3460
204
29-1
34
230
—
1160
1840
208
24-2
38*7
200
200013690
205
29-2
36
Provsti
1800
3240
205
27-0
150
'/»
35-7
Tabel 47. Askov Sandmark 1899
230
150
10/
2040
1800
3920
3160
205
202
25-5
27-5
84-2
36-3
\%
Bretagne
230
1640
3100
208
25-5
34-6
150
'/9
2280
4960
209
230
31-5
150
^v.
1420
2360
206
26-7
37-6
190
2100
4740
209
22-8
30-7
230
1260
2180
205
26-0
36*6
230
2200
6400
208
21-5
290
160
VlO
1360
2040
204
26-0
40^
150
'""U
18a)
4060
209
230
30-6
230
1280
2060
205
26-0
38-3
190
1740
4100
206
22-3
29-8
150
'^10
1260
1620
199
25-9
43-7
230
—
1460
3760
206
20-0
28-0
230
1280
1860
204
250
40-8
396
S2
Afgr. pr.
Tå. Ld.
W
08
ål
08Q
5&
?3
2H
I
'S
Afgr. pr.
Td. Ld.
M
13
W
S
>
s ®
Tabel 49. Askov Sandmark 1901
Bretagne
u
10
150
190
230
150
190
230
150
190
^30
160
190
230
160
190
230
Provsti
230
230
150
230
150
280
150
230
u
/ic
/ic
10
/ic
1520
1730
1720
1420
1680
1560
1300
1440
1820
1180
1240
1180
1040
1040
1120
1240
1220
960
1140
920
980
800
840
3000
3780
3480
2900
3300
3440
2620
2740
2240
2220
2220
1920
1820
1940
2420
2620
1720
2180
1760
1840
1440
1560
207
208
208
210
210
205
210
208
207
208
207
207
205
207
205
210
210
210
298
208
210
207
205
24-6
24-7
25-6
25-7
24-4
24-0
26-5
24-5
22-4
24-8
23-7
22-0
23-3
23-4
230
24-5
24-0
24-4
23-4
22-4
22-8
22-8
220
Tabel 50. Askov Sandmark 1902
Bretagne
150
**^/«
190
230
—
160
V.
190
280
160
'•/.
190
230
—
160
"/,
190
230
—
150
V,«
190
280
—
160
••/,o
190
230
—
150
"/,«
190
—
230
- 1
1100
1220
1200
1185
1100
1360
1617
1500
1560
1432
1440
1360
1141
1220
1180
1198
1180
1260
980
1020
960
3020
3420
3200
3900
3680
3563
4420
4400
3128
3780
3700
2259
3020
2840
1922
2420
2700
2040
2240
2240
190
189
195
196
197
192
196
198
196
198
196
197
198
195
198
197
198
197
196
192
197
23-6
24-5
22-0
260
24-0
24-5
24-0
24-0
240
24.0
24-5
23-5
24-0
22-5
22-0
24-0
230
23-6
23-0
23-5
21-0
150 »«/io
190 —
230 I -
Provsti
190 ««/v
Vio
^"/to
ao/
/lo
80/
860
900
960
1080
1350
1450
1250
1250
1180
980
990
1900
1960
2200
3090
3440
4250
3580
3010
2650
2160
2120
192
195
191
189
188
191
23-0
21-0
22-0
23-6
240
24-3
197 1 24-3
197 1 24-0
199 i 24-8
199 1 22-8
198 21-5
31
32
30
84
28
26
26
29
32
31
32
Tabel 51. Askov Sandmark 1903
Bretagne
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
'U
"/•
/lO
190
Provsti
10/
/lO
20/
30/
/lO
5
1920
4340
202
26-5
2240
4980
201
25-5
2160
4640
199
26-6
1860
3940
200
24-8
2140
5060
200
25-8
2040
4720
198
25-8
1860
3700
201
26-5
2000
4260
201
25-3
1960
4200
199
25-5
1540
2920
202
27-6
1680
3180
204
25-0
1640
3360
200
25-0
1400
2840
199
24-7
1390
3030
200
24-2
1500
8260
192
24-0
1480
2160
196
260
1180
2880
198
24-8
1240
2480
198
230
1300
2660
197
26-0
1300
2440
197
24-6
1440
2600
196
23-3
1180
2420
196
24-5
1180
2280
195
25-0
1280
2380
197
22-0
1930
4210
203
26-8
1893
3828
205
26-9
1663
3138
204
27-3 1
1673
2993
204
26-2
1513
3168
199
25-3
1282
2468
199
25-9
1390
2940
199
25-0
1300
2620
196
25-1
31
32
82
30
30
34
82
82
86
33
83
33
32
32
41
38
85
86
33
84
35
31
83
85
35
88
84
32
34
396
S3
1^
A&r. pr.
Td. Ld.
08
oSO
o8
23
1
OQ
Afgr. pr.
Td. Ld.
M
a
-a
w
tb
5i2
P40
M
^2
Tabel 52. Askov Sandmark 1904
'U
u
Bretagne
150 «o/e
190
230
150 „
190
230
150
190
230
159
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
Provsti
190
/lO
/lO
/lO
1360
1320
1320
1440
1480
1500
1380
1360
1440
1360
1460
1440
1260
1300
1320
1140
1160
1200
960
1020
1040
980
- I 980
20/
• 0/
1500
1650
1440
1420
1280
1210
950
980
4440
8940
4440
4560
5020
4500
3820
4040
3760
4000
8940
2680
2920
2960
2880
2480
2500
2200
2200
2300
2080
2100
2180
4710
4970
3920
3970
2880
2580
2240
2060
200
199
198
201
202
201
205
206
207
203
205
206
199
206
202
198
204
197
198
200
198
193
199
196
197
200
202
202
203
199
202
200
21-8
21-4
201
21-9
22-6
21-5
24-2
23-6
28-7
230
22-3
22-9
24-6
24-2
231
24-5
23-6
23-9
24-2
24-8
22-4
23-9
28-0
220
21-9
22-7
24-5
28-3
24-8
251
22-8
28*0
23-4
251
22-9
240
22-8
250
26-5
25-2
27-7
26-0
26-7
26-8
320
30-8
80-9
32-4
31-9
32-4
80-4
31-7
311
82-0
31-4
310
24-2
24-9
26-5
26-3
311
81-9
29-8
311
150
190
280
Provsti
150 1/.
190
230
150 »«/«
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
10/..
(1070)
1160
1420
1440
1440
1550
1130
1100
1180
1040
1140
1140
\ 660
820
1000
1020
1180
1200
(1730)
1870
2290
8610
8890
8220
2800
2870
8820
2630
2350
2770
1760
1820
2020
1840
1970
1930
(206(24-4)^
— 24-4
25-0
208
37^
38
38
203
202
204
205
205
205
205
205
206
203
204
205
201
203
203
23-2
22-9
23-5
28-9
28-2
23-2
30
32
29«
28
26
24*4 1 2»
24-4 1 33
22-71 29^
22-21 27
23-1 \ 31
23-2 1 33'
250 1 36
25-6 B 36
24-2 B 38
Tabel 54. Y. Hassing 1900
Bretagne
Tabel 68. V. Hassing 1899
Breta
150
190
280
150
190
230
150
190
230
150
190
230
gne
V« 1600
1540
1900
1440
1630
1460
1190
- 1840
1840
(900)
1040
1100
4500
4270
8510
8870
2630
2770
2590
2450
202
204
205
205
206
204
205
207
207
(2890) (202) (22-6)
202
204
23-5
23-1
24-4
24-1
22-7
23-4
24-7
24-3
24-0
22-6
150
V9
1520
190
1620
230
—
1730
150
'•/,
1420
190
1370
280
—
1440
160
"/«
1280
190
1190
230
1220
160
'/,„
1220
190
1390
230
—
1340
150
'"/lo
1460
190
1560
2H0
—
1710
Provsti
29
25
81
81
30
28
31
32
33
(29)
29
81
160
190
230
150
190
230
150
190
230
150
190
230
'1*
1260
1270
- 1860
1040
1060
1010
1120
1190
-. 1000
Vio 1150
1240
- 11150
3110
201
8040
200
8310
199
2410
202
2690
202
8010
202
2140
204
2090
203
2160
204
1980
202
2270
204
2380
206
2820
200
2560
200
2690
202
2650
200
2560
200
2760
202
2060
202
2170
205
2250
200
2020
202
2260
203
2030
203
1940
204
2080
203
2030
2as
24-3 1 34
23*2 1 82
22-61 32
24-61 37
24-60 34
23*6 B 32-
•24-98 37
24-0 J 86-
28-81 86
24-0 38-
24-9
23-7
24-5
38
3d
39
24-2 38
28-5 4(>
28-3 32:
24-0 n 88
22-6 H 38
28*5 tt 34
24-81 38
22-2 1 31
24-8 1 3&
23-6
22-4
24-5
22-8
36
34
28-5 37
37
SS
397
-^3
en,
o
•s
Afgr. pr.
Td. Ld.
M
08
bH
w
og
08
5^M
^3
CQ fe.
08
o8
08
Afgr. pr.
Td. Ld.
W
S
»o
4J
i:? ^
p4 o
M
Og
18,
150
190
230
^1
110
1200
1140
1280
2130
2020
2390
199
202
202
23-7
24-3
23-8
Tabel 55. V. Hassing 1901.
Bretagne
150
190
230
150
190
280
150
190
230
150
190
280
150
190
280
Provsti
150
190
230
150
190
230
150
190
280
150
190
230
150
190
'U
1940
2210
1980
1880
2010
2200
1400
1580
1760
1750
1650
1550
1660
1570
1630
2380
2360
2320
1290
1480
1780
1380
1700
2240
1660
1620
1500
1570
1310
1380
5240
5830
6130
4220
4720
5530
2780
4020
3880
3740
3490
3270
3050
3270
8090
5880
5650
5180
4440
5060
3160
3200
4360
3880
3280
2990
2930
2770
204
207
201
207
211
211
202
207
211
207
206
207
206
204
206
207
207
206
206
206
209
201
210
210
211
208
204
205
200
202
231
231
21-9
24-8
24-6
25-8
23-6
23-2
24-8
24-0
23-8
22-2
24-5
220
22^
27-3
27-3
24-9
24-6
26-8
26-2
24-0
27-8
27-4
26-0
26-7
24-6
25-8
24-8
23-9
Tabel 56. V. Hassing 1902.
Bretagne
150
V«
190
230
—
150
'"/.
190
230
—
150
""/,
190
230
—
2820
2580
2540
2020
2540
2940
1820
1420
2000
6780
5560
5360
6180
6180
4180
8460
4620
198
201
201
199
197
204
201
198
198
28-6
23-4
23-2
24-4
24-8 29
240
23-6
23-6
20-4
50
.90
230
50
90
230
50
90
rovsti
50
90
280
50
90
230
50
90
230
50
90
230
50
90
230
50
90
230
1400
1540
1260
1040
1260
1380
1580
1120
940
2100
2000
1900
1500
2220
2040
1300
1380
2160
1200
1240
1260
860
1200
1120
1040
1320
1400
3740
4000
2380
2740
3160
2740
2280
2060
5040
4920
4560
3920
5300
4720
8060
8440
5140
3160
3400
3580
2500
2840
2540
2260
2660
2560
189
196
196
195
187
164
191
193
184
202
202
201
202
204
202
201
198
201
195
197
195
193
195
196
195
193
195
19-0
21-8
230
22-0
19-2
20-8
230
22-8
19-6
28-2
23-6
220
22-6
23-8
22-6
23-0
22-2
22-8
21-2
20-8
20-0
23-0
21-6
21-6
24-0
28-0
22-4
Tabel 57. V. Hassing 1903
Bretagne
150
***/«
190
230
—
150
v.
190
OQA
150
'"/.
190
230
150
*"/»
190
230
—
160
v,„
190
230
—
150
'"/i«
190
230
—
150
"/i.
2480
2860
2480
2240
2200
1760
1460
1600
1880
1400
1120
1180
1240
1400
1340
1800
1320
1440
1400
5420
5040
5280
4520
8700
3700
8100
8600
4220
3200
2480
2740
2520
2920
2680
2400
2480
2380
211
211
212
210
209
211
207
207
208
207
208
206
205
206
207
210
210
209
207
26-0
25-6
24-8
26-4
26-4
26-4
260
24-8
26-0
27-2
25-6
23-6
26-2
26-4
24-0
25-2
26-0
25-2
280
27
28
26
30
32
80
37
3a
31
29
29
29
28
30
80
30
29
30
28
27
26
26
30
31
32
33
35
31
32
82
33
37
82
32
31
31
80
31
30
33
32
83
85
35
35
37
398
1
08
Afgr. pr.
Td. Ld.
u o
^4
S3
o
^^iSr;
28
kz
W
S
fe®
S
2^
TO p.
QQ
^
>
Oo
J^
ét
QQ
£l
±
o8
8®
==
Provsti
190
230
««/io
1480
1480
2320
2680
206
208
27*6
27-6
39
36
150
190
^^/e
1740
2010
4910
4990
192
198
19-9
22-4
25
29
Provsti
230
1930
4890
200
21-8
28
150
»^/e
2440
4000
210
260
88
160
^9
1680
4220
198
22^
28
190
2220
6100
210
24-4
30
190
1320
4660
189
18-8
21
230
—
2600
6740
211
24-8
31
230
—
1680
4450
201
21-4
28
160
'/.
2080
4320
211
25-6
34
150
"/.
1410
3490
199
22-4
29
190
1340
3140
210
200
30
190
1870
4240
199
22-6
30
230
1720
3800
210
26-8
81
230
1310
3930
192
18-8
24
150
'•/.
1400
3140
206
26*4
31
150
"/.
1030
2930
18-3
200
25
190
1520
3500
208
25-6
30
190
1340
3290
193
23-4
29
230
—
1520
3480
207
25*2
30
230
1650
3880
198
23-4
29
150
««/,
960
2720
209
27-2
26
150
VlO
1120
2140
201
24-4
34
190
1100
2640
206
260
29
190
960
2040
192
20-2
31
230
1100
2720
207
25-2
29
230
1180
2370
197
22-4
83
160
VlO
1040
2680
205
24*8
28
160
'"/lo
1150
2000
202
24-4
37
190
1200
2820
207
24-8
30
190
1100
2090
203
23-8
85
280
—
1240
2920
207
25-2
30
230
—
1110
2070
196
20*2133
150
"/.o
1220
2280
208
27-2
36
150
"/l»
1110
2160
195
22-2
32
190
1100
2420
210
25-2
31
190
1580
2720
204
24-0
37
230
"/lO
1360
1460
2660
2480
209
208
25-4
28*0
35
37
230
—
1440
2430
203
124*6
38
150
190
1620
2520
210
27-2
38
230
—
1400
2600
211
26-0
35
Tabe
1 59. /
Tabel 58. V. Hassing 1904
Lskov Lermark (FTalvbrak)
1901
Bretagne
6020
204
23-2
26
160
*»/,
1860
Bre
tagne
"7.
7i»
190
230
150
190
230
160
190
230
150
190
"7.
"7,
1870
2170
1890
1690
1650
1410
1860
1600
1240
1280
5330
4960
4210
4490
4930
3700
4180
4500
3400
3290
204
207
202
204
201
198
200
201
199
199
240
23-6
23-6
23*6
21-4
220
22-0
22-4
24-0
21-6
26
31
31
23
26
28
31
28
25
28
150
190
230
150
190
230
160
190
230
2400
2440
2520
2160
2400
2240
1680
1760
1560
6100
6360
6680
5040
6660
5560
3380
3480
3360
205
202
207
207
205
205
205
205
205
23-3
23*7
23*0
23*6
24*7
24*2
26*8
24*2
28*2
28
28
27
80
30
29
33
34
32
230
—
1560
3530
198
19-2
30
Pro
vsti
160
Vio
1120
2190
193
20*8
33
160
V,
2340
5960
204
22*7
28
190
890
1890
202
23*2
30
190
2860
6040
204
25*6
28
230
—
1000
2240
201
220
31
230
—
2200
5920
205
23*9
27
160
"/lO
1030
1900
203
26-6
34
150
^*/.
2140
4860
202
28*8
81
190
1150
2040
199
22-0
36
190
2220
5140
205
23*4
30
230
—
1150
2170
206
24-0
31
230
2200
5800
207
28*0
28
160
^^u
970
2050
204
260
30
160
'/,0
1620
8480
207
25*0
80
190
1160
2300
205
26-4
33
190
1480
4080
207
28*9
27
230
—
1440
2450
206
24-8
37
230
—
1600
3400
208
28*8
80
399
S2
1
^Æ
^1
og
^3
1
Afgr. pr.
Td. Ld.
j^ 0
08
'2<
t'
a
9 ^
|g
1
9
Tabel 60. Askov Lermark (Halvbrak)
Tabel 62. Askov Lermark (benyttet
1902
Brak) 1901
Bretagne
Bretagne
150
'/,
2320
5980
193
22-5
28
150
V9
1940
5060
202
231
28
190
2180
5220
195
22-0
29
190
1920
6380
201
22-2
26
230
2080
5020
193
220
29
230
—
1940
5460
199
21-3
26
150
'*/9
2760
6980
196
23-5
28
150
"/.
1900
5600
199
221
25
190
2920
6880
195
23-0
30
190
1860
5380
202
22-5
26
230
2680
6080
195
24-0
31
230
—
1820
5180
201
22-2
26
150
Vio
1760
3840
195
22-0
31
150
Vio
1580
3580
205
24-0
31
190
1900
4100
193
230
32
190
1520
3520
204
230
SO
230
—
1920
4480
192
22-5
30
230
—
1580
3820
202
22-8
29
Provsti
Provsti
150
V.
2360
5640
196
23-5
30
150
V,
2100
5460
201
23-2
28
190
2320
5560
197
23-3
29
190
2000
5220
201
23-3
28
290
2120
5280
195
23-3
29
230
..
1980
5420
198
21-2
27
150
"/•
2660
6540
198
230
29
150
'*/.
1820
6340
202
22-8
26
190
2720
6920
195
23-8
28
190
1840
6320
201
21-7
26
^30
—
2740
6860
195
230
29
230
1820
5680
196
22-0
24
160
V.o
2040
4960
194
23-0
29
150
Vio
1540
3480
204
24*8
31
230
1920
4480
195
22-5
30
190
230
1680
1640
3520
3960
204
202
23-7
23-3
32
29
Tabel 63. Askov Lermark (benyttet
Tabel 61. Askov Lermark (Halvb
rak)
Brak) 1902.
1903
Bretagne
IRA 11' II tru\f\
6860
196
23*5
24
150
/9
xyuu
Bretagne
190
1920
5920
195
22-8
24
150
V,
2380
6420
194
25-5
27
230
1820
6100
193
21-8
23
190
2500
6860
194
25-5
27
160
"/,
1740
5700
195
23*5
23
230
—
2400
6600
195
260
27
190
1840
6860
196
23*5
24
150
'*/,
1680
4180
193
27-0
29
230
1920
6120
196
23-5
24
190
2030
5200
193
26-5
29
150
Vi«
1520
3640
193
21-5
29
2B0
—
2040
5460
194
27-5
27
190
1840
4760
194
22*2
28
150
Vx,
1680
4230
192
27-0
28
230
—
1600
4400
193
21-5
27
190
1520
3840
192
24-5
28
P r 0 V « 1 1
230
—
1640
3960
190
25-6
29
150
'/,
1880
6140
193
24*0
22
Provsti 1
190
1880
5960
195
22-5
24
150
V,
2400
7060
194
26-4
26
230
1880
5880
195
22-8
24
190
2260
6540
193
25*5
26
150
"/.
1360
5700
194
220
19
230
—
2240
68-20
193
260
25
190
1320
5480
193
21-0
19
150
"/,
1800
4600
193
28-2
28
230
..
1340
5660
195
20-8
19
190
1860
4640
191
28-0
29
150
Vio
1400
3740
192
21-3
27
26
230
—
1880
5120
193
28-8
27
230
1360
4160
192
21*8
400
S
08
Ai^. pr.
Td. Ld.
£§
iw
w
§
SI
Tabel 64. Askov Lermark (benyttet
Brak) 1903
Bretagne
160
v;
190
230
—
150
'*/»
190
230
—
160
'/,«
2600
2480
2760
1700
1700
1860
1760
6800
6320
74C0
3800
3900
4180
191
190
189
186
186
188
186
25-B
26-5
25-5
28-8
28-0
27-8
28-3
28
27
31
30
31
31
190 Vi o
230
Provsti
1£0
190
230
150
190
230
150
190
230
V9
*/•
Afgr.. pr.
Td. Ld.
M
1900
1640
2080
1600
2000
2140
1700
1800
1740
1520
1(00
W
3780
3520
6520
6600
5800
3260
4000
4160
3860
3680
a"
O«
M
o3 •
186
186
191
189
191
190
188
190
186
190
1^8
27-8
28-0
25*8
30-0
260
250
27-5
27-8
29-0
26-3
26-3
34
32
27
20
26
40
30
30
31
29
2^
2 8FE6 1007
j
UDDRAG AF FREMMED LITTERATUR
VEDRØRENDE
LANDBRUGETS JORDDYRKNING
OG
PLANTEKULTUR
FOR AAR 1902
VED
T. WESTERMANN
KØBENHAVN
Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
1906
FOEORD.
Ved Udarbejdelsen af foreliggende Aargang er fulgt de
samme Principper som tidligere; men da Stoffet saavel som
Antallet af tilgængelige Originalværker stedse vokser, uden at
der kan indrømmes en tilsvarende Forøgelse af Plads for Ud-
draget, maa dette bære Præg heraf. Da disse Uddrag paa-
begyndtes, skete dette for at faa gjort en Begyndelse med
Udgivelsen af den Oversigt over den samlede udenlandske
Landbrugslitteratur, som i Aaret 1898 blev planlagt og forsøgt
iværksat af Foreningen af danske Landbrugskandidater. Dette
er jo endnu ikke lykkedes, og da Arbejdet er blevet temmelig
omfattende for mig, er Udgivelsen ikke bleven saa regelmæssig
som ønskeligt, idet der i 5 Aar kun er kommet Uddrag for
3 Aar. Det maa dog bemærkes, at en Oversigt som den fore-
liggende ikke godt kan udgives før omtr. 2 Aar efter det, den
omhandler, naar der ikke foreligger mere Originallitteratur
disponibel, end Tilfældet er her i Landet, og naar Oversigten saa
vidt muligt skal omfatte, hvad der er udkommet det paagældende
Aar og ikke som flere udenlandske Aarsoversigter have Litteratur
fra flere Aar blandet sammen, hvilket maa anses for mindre
heldigt. Man ved nemlig da ikke med Sikkerhed, hvor man
kan finde de Afhandlinger, man søger, og Opsøgningen be-
sværliggøres yderligere for de Samleværker, hvor en Aargang
indeholder Afhandlinger af samme Kategori paa en halv Snes
forskellige Steder.
Ved Revision og Ordning af Stoffet i denne saa vel som
i de tidligere Aargange har Hr. Viceinspektør Fr. Møller ydet
mig fortrinlig Bistand.
T. Westermann.
1*
I. Atmosfære og Jordbund.
a. Atmosfæren.
N. Ådamoiv: Psychrometric observations in the forest and
in the steppe. Trudi. Opuitn. Lyesn.; ref. 125.^^.
Richard Assmann und Arthur Berson: Ergebnisse der Ar-
beiten am Aéronautischen Observatorium in den Jahren 1900
og 1901. Veroffentl. Preus. Meteor, Inst. 277 S.; ref. 76.
W, J. van Bebber: Anleitung zur Aufstellung von Wetter-
vorhersagen fur alle Berufsklassen, insbesondere fiir Scbule und
Landwirtschaft. Braunschw.
Frank H. Bigelow: Studien liber die statiscben und kinema-
tischen Verhåltnisse der Atmosphåre in den Vereinigten Staaten.
Month. Weath. Rev.; ref. 76.
A, Buchan: Meteor ology of 1901. 26.
E. B. Dunn: The weather and practical methods of fore-
casting it. New York. VIII + 366 S., 7 Tvl., 21 Fig.
W. de Fonvielle: La vérification de la lois des hauteurs
barométriques. 63.
T. O. Frizendorf: Observations on the humidity of the air.
Khozyain; ref. 125. ^r,.
H. Henriet: Sur une nouvelle vapeur organique de Fair
atmosphérique. 63.
Paul Holdefleisz: Die Einrichtungen fur Witterungskunde
am Landwirtschaftlichen Institute der UniVersitåt Halle a. S. 81.
W. Koppen: Bericht tiber die Erforschung der freien
Atmosphåre mit Hilfe von Drachen. Archiv der deutschen
Seewarte 1901; ref. 7ft
J. W. Lee: The atmosphere. Queensland Agr. Jour.;
ref. 125.
A. B. Mae Dowall: San spots and wind. Nature (London);
ref. 125,
M, Moreno y Anda: The decrease of temperature with
altitude. Mern. y Rev. Soc. Cient. „Antonio Alzate**; ref. 125,
L. Teisserenc de Bort: Etudes des variations joumaliéres
des elements météorologiques dans Tatmosphére. 63.
Eainfall variations. Science; ref. 125.
A. TolsJcy: Der Eegen und die Temperaturen des Bodens.
Joum. exp. Landw. (russ.) 1900; ref. 76.
B. M. WelbeU Report of the chemical laboratory
of the Ploty Agricultural Experiment Station; (Rap.
An. Sta. Expt. Agron. Ploty, 8.); ref. 125.^^.
Paa Forsøgsstationen Ploti i Sydrusland har i 3 Aar været
anstillet Undersøgelser over Indholdet af Kvælstof i Nedbøren,
og man fandt i Gennemsnit for denne Tid 0*924 mg. pr. Liter,
mest som Ammoniak. Af Ammoniak indeholdt Sne 0*916, Regn
0-964, Regn med Storm 1*229; Hagl 275, Dug 6*0 og Taage
5'67 mg. pr. Liter Vædske. — Ved Lysimetre af Dimensioner
60 X 60 cm. fandtes Vs — V* ^^ Nedbøren som Drænvand. I de
Dage, da Temperaturen i 10 — 25 cm. Dybde ikke gik under
6® C, beregnedes den daglige Produktion af Salpeterkvælstof
i ugødet Jord bevokset med Sommerhvede til 601 gr. pr. ha.
I gødet Jord med Sommerhvede fandtes 821 gr., og i Jord med
Lucerne 876 gr. Hertil svarer for 126 Vækstdage, gunstige for
Produktion af Salpeterkvælstof, henholdsvis 63 kg., 103 kg. og
110 kg. pr. ha. Brakjord forholdt sig omtrent som den be-
voksede, gødede Jord.
b. Jordbunden.
8. Bogdanov: The crop and the soil in their mutual rela-
tions. Selsk. Khoz. i Lyesov; 40 S.; ref. 125.
Ett praktisk Jordbor. 13.
J. C. Branner and J. F. Newsom: The phosphate rocks of
Arkansas. 125 a. (Arkansas 74). 64 S., 24 Fig.
L. J. Briggs and M. H. Lapham: Oapillary studies and
filtration of clay from soil solutions. 134.^^. 40 S., 6 Fig.
JRemo Corradi: Chemische Analysen des Bodens. Boll. cliim.
farm.; ref. 76.
J. T. CrawUy: Fixation of phosphoric acid in the soil.
Jour. Arner. Chem. Soc; ref. 125.
O. V. Czadek: Zusammensetzung von Bodenproben aus dem
Marchfelde. 101.
M. Dittrich: Chemisch-geologisclie Untersuohun-
gen tiber „Absorptionserscheinungen** bei zersetzten
Gesteinen. 1. Mitt. Mitt. Grossh. Bad. geol. Landesanst.
1901; ref 75 u. 76.
Ved Undersøgelse af en Hornblendegranit og dens For-
vitringsprodnkt fandt Forf dette betydelig rigere paa Kali, men
langt fattigere paa Natron, Kalk og Magnesia end hint. Ved Under-
søgelse af forskellige neutrale Saltes Indflydelse paa Forvitrings-
produktet fandtes, at Baserne først indvirker paa Stenarteme,
medens Syrerne først kommer i Betragtning, naar der opstaar
tungt opløselige eller uopløselige Omsætningsprodukter, som
hæmmer Saltenes Indvirkning. Normale Opløsninger af Saltene
virkede næppe stærkere end Opløsninger med Koncentration O'l,
og Virkningen forstærkedes ved Fortynding tQ 0*01. Det af
Stenarten fra Opløsningerne optagne Kali er bundet saa fast,
at det ikke kan løses ved svagere virkende Reagentier. Klor-
ammonium forholder sig paa lignende Maade som Klorkalium,
ogsaa Klormagnium formaar at udskille Kalk af Stenarten og
ligeledes at danne tungere omsættelige Forbindelser, medens
Klorkalcium kun øver ringe Virkning; men i de Tilfælde, hvor
der kunde iagttages Optagelse af smaa Kalkmængder, blev til-
svarende Mængder af Kalk og Magnesia udskilte. Kaliumnitrat
og Sulfat forholder sig som Kloridet. Der foregaar altsaa en
kemisk Proces, bestaaende i Udveksling af KaUum, Natrium
og Magnium imod Kalcium eller Magnium, hvilket sidste Stof
gaax i Opløsning. Disse Omsætninger turde være at føre tilbage
til Indflydelsen af vandholdige Aluminater af Kalcium og
Magnium.
A. Doyarenko: Der StickstoflF des Humus. 66.
H. Dubbers: Landwirtschafbliche Bodenstudien. 68.
N. Ekholm: Ueber Emission und Absorption der Wårme
und deren Bedeutung fur die Temperatur der Erdoberflåche. 105.
E. E. Ewell: Occurrence and importance of soluble
manganese salts in soils. Science; ref. 125. Undersøgelse
8
af en Jordbund, hvor Bælgplanter ikke kunde vokse, viste, at
Jorden var rig paa opløselige Mangansalte.
M. M, Oratschew: Taoke's Methode zur Bestimmung der
Aciditåt der Torf boden in Anwendung auf andere Boden. Jour.
exp. Landw. (EussL), ref. 76.
A, D. Hall und F, J, Plymen : Chemische und physikalische
Studien tiber die Boden von Kent und Surrey. Rep. South-
East. Agr. CoU. Wye; ref. 76.
A, D, Hall and F. J. Plymen: The use of weak solvents
in soil analysis. Joum. South-East. Agr. Col. Wye; ref. 125
og 76.
A. D. Hall and E, J. Russell: A method for determining
small quantities of carbonates. Jour. Chem. Soc. Lond. ; ref. 125.
O. D. Harris, A, C. Veatch and J. A. A. Paeheeo: The geo-
logy of Louisiana. Louis. St. Sp. Rep. Geol. a. Agr. VT + 288 S.,
44 Tvl, 27 Pig.; ref. 135.
M. JablonsJd: Analyse vom Boden des Kolbermoors. 83.
M. JablonsM: Analysen von Moorbbden aus Wtirttemberg.
Moorversuchsstation Bremen. 83.
Th. H. Kearney & F. K. Cameron: Some mutual relations
between alkali soils and vegetation. 120 a. Nr. 71. 78 S.
F. H. King and A. E. Whitson: Development and distribu-
tion of nitrates in cultivated soils. 125 a (Wisc. 93). 39 S.,
6 Fig.
i. D. Kobles u. Ih. Marv: Beitrag zur Untersuohung tropi-
scher Boden. 68.
P. Kossovich and I. Tretjahov: On the influenoe of calcium
carbonate on the progress of deoomposition of organic matter.
Zhur. Opuitn. Agr.; ref. 125.
J. TF. Leather: Die Probenahme von Boden. Proo. Chem.
Soc; ref. 76.
O. Loew: Uber die Abhangigkeit des Maximalertrags von
einem bestimmten quantitativen "Verhåltnis zwischen Kalk und
Magnesia im Boden. 67. (Se ogsaa Uddr. 1901, S. 56.)
P. Me. Connell: Elements of agricultural geology ; a scientific
aid to practical farming. London. X + 329 S., Pig.
D. T. Mae Dougal: The temperature of the soQ. Jour. New
York Bot. Gård.; ref. 125.
A. Mitseherlich: Zur Methodik der Bestimmung der
Benetzungswårme des Ackerbodens. 67.
Beskrivelse af en ny Fremgangsmaade til Tørring af Le-
gemer (Jord, Stivelse o. dl.), ved hvilken der opnaas sikrere
Tal under Bestemmelse af Legemets Befugtningsvarme. Des-
uden gives en Oversigt over Størrelsen af de Fejl, Metoden
medfører.
A, Mitseherlich: Ein Beitrag zur Erforschung der
Einwirkung der Frostes auf die physikalischen Bo-
deneigenschaften. 69.
Ved at lade Prøver af forskellige Jordarter fryse gentagne
Gange og undersøge Virkningen heraf gennem Jordens Befugt-
ningsvarme (Uddrag 1901, S. 14) kunde en Forandring af de
enkelte Jordpartiklers Overflade ikke paavises.
A. Mitseherlich: Ein Beitrag zur Erforschung der
Einwirkung der Salzdiingung auf die physikalischen
Bodeneigenschaften. 69.
Ved egne og Diskussion af Wolnys Undersøgelser kommer
Forf. til det Resultat, at Gødningssalte vel kan forudsættes at
foranledige en tættere Lejring af Jorden, men ikke i væsentlig
Grad at paavirke deas Fugtighedsforhold.
C. C. Moore: A study of the available minera
plant food in soils. Journ. Arner. Chem. Soc; ref. 125.i^.
Karforsøg med Boghvede og Havre er anstillede gennem
6 Aar under Benyttelse af 34 for Nordamerikas Fristater ty-
piske Jordarter, og Afgrødernes Størrelse og Lidhold af Plante-
næring er sammenholdt med Eesultateme af forskellige Metoder
til kemisk Undersøgelse af Jordens opløselige Plantenæring.
Delvis originale Fremgangsmaader ved Jordens kemiske og
fysiske Undersøgelser beskrives. Det viste sig, at Behand-
ling i 6 Timer med Y200 normal Opløsning af Saltsyre gav Re-
sultater svarende nærmere til den Mængde af Næring, der var
optagen af Planterne, end nogen anden prøvet Metode. Forf.
mener, at Lidholdet af opløselig Plantenæring sjældent gaar til
større Dybde end 12", og at man derfor ved Jordens kemiske
Undersøgelse næppe behøver at tage Prøver fra større Dybde.
C. T. Micsson: Soil temperature at Hawkesbury Agricul-
tural college, Richmond, N. S. W. 155.
O. Nefedof: Das Fallen fester Teilchen in Fltissigkeiten
und die mechanische Bodenanalyse. Jour. exper. Landw.;
ref. 76.
10
A. NowacU: Praktische Bodenkunde, Anleitung zur Unter-
suchung, Klassifikation und Kartierung des Bodens. 3. Aufl.
Thaer-Bibl. Berl.
O, Ongaro: A contribution to the chemical study of peat
soils. Staz. Sper. Agr. Ital.; ref. 125.
M. Passon: Welche Schluszfolgerung ftir die Praxis kann
der Landwirth aus der Kenntnis des Grehaltes eines Bodens an
kohlensaurem Kalk ^iehen? 73.
G. Paturél: Contribution å Tétude de la dissolu-
tion de Pacide phosphorique dans les liquides du
sol. 55.
Ved forskellige Undersøgelser af Jord med og uden Til-
sætning af Superfosfat kommer Forf. til det Resultat, at i let,
sandet, kalkfattig Jord med ringe Absorptionsevne holder en
Del af det tilførte Superfosfat sig opløst i Maaneder og til
Disposition for Planterne. For saadanne Forhold gælder der-
for ikke den almindelige Antagelse, at Superfosfatets gode
Virkning skyldes dets Udbredelse i opløst Tilstand og derpaa,
følgende fine og spredte Udfældning af fosforsurt Salt.
H. Puchner: Ein Versuch zum Vergleich der Resultate ver-
schiedener mechanischer Bodenanalysen; ref. 75.
Ramann : Tl\p occurrence of climatic soil zones in Spain.
Zeitschr. Ges. Erdk.; ref. 125.
P. Bohland: On the plasticity of clay. Zeitschr. Anorg.
Chem.; ref 125.
P. Budsinsky: Comments on the paper by S. Stschussev
on the productiveness of diflferent soil layers. Zhur. Opuitn.
Agron.; ref. 125. (Se Uddr. 1901, S. 17.)
Th. Schloesingfils: Sur les phosphates du sol solubles
å Peau. 63.
Forf. viser ved Forsøg, at den stadige om end langsomme
Opløsning af Jordens Fosfater foregaar saa meget hurtigere i
fugtig end i tør Jord, at denne Forskel faar økonomisk Be-
tydning.
Th. Schloesingi Etudes sur la terre végétale. 63.
Af Jorder fra 4 Egne af Frankrig udtoges ved Slemning
i stedse længere Perioder Prøver bestaaende af stedse finere
Partikler, og disse Prøver analyseredes. Det viste sig herved,
at Mængden af Fosforsyre- og Jæmtveilte-Anhydrid tiltog
for hver Slemning, altsaa med Partiklernes Finhed, og det ind-
11
byrdes Forhold mellem Mængderne af de to Anhydrider holdt
sig nogenlunde konstant. De fineste Partikler, som holdtes
opslemmede efter 10 — 12 Maaneders Henstand, indeholdt om-
trent samme Mængde Fosforsyre og Jærntveilte som kolloidalt
Ler og forudsættes væsentligst at bestaa heraf.
C. V, Seelhorst: Vegetationskåsten zum Studium desWasser-
haushaltes im Boden. 68.
B, Sjollema: Zur Methodik der chemischen Bodenunter-
suchung. Chem. Zeit. 1901; ref. 76.
G. E, Stone and B, E, Smith : Experiments in heating soils.
125 a. (Mass. Eep.)
A. V, Stubenrauch: A laboratory study of the percolation
of water through soil. 125 a (Califomia Eep. 1899 — 1901).
W. F. Sutherst: The effect of lime on the insoluble
phosphates of the soil. Chem. News; ref. 125.
Ved Blanding af forskellige Jærntveilte- og Lerjordsfosfater
med deres dobbelte Vægt af læsket Kalk og Tilsætning af Vand
opnaaedes, at Protofosfat af Jærntveilte med 2'47pCt. Fosforsyre
opløseligt i Citronsyre viste 19*65 pCt. opløseligt efter 24 Timers
Indvirkning af Kalken, 2216 pCt. efter 48 Timer og 22*26 pCt. efter
72 Timers Forløb. Perfosfat af Jærntveilte med 2*75 pCt. i Citron-
syre opløselig Fosforsyre viste for samme Tidsrum henhv. 21*96,
22-41 og 22-45 pCt. opløseligt. For Lerjordsfosfat med 3*2 pCt.
steg Opløseligheden til henhv. 18*46, 19*88 og 20*65 pCt. Hoved-
sagen ^ er, at Kalken er til Stede som Hydrat ; kulsur Kalk
viser ingen Virkning i nævnte Eetning.
W, F, Sutherst: The reversion of superphosphate
of the lime in the soil. Chem. News; ref. 125.
Undersøgelser med Blandinger af Superfosfat med kulsur
Kalk, kulsur Magnesia og Limonit i vekslende Forhold viste,
at der gaar mange Dage hen, inden al den opløselige Fosfor-
syre er „gaaet tilbage", og dette sker kun, hvis der er stort
Overskud af det paavirkende Materiale. Kulsur Magnesia viser
sig at være mest aktiv, derefter Jærntveilte og mindst kulsur
Kalk. Paa Grund af dets almindelige Forekomst formenes
Jærntveiltet hyppigst at paavirke den opløselige Fosforsyre,
men Forsøgene gav til Eesultat, at Planterne ikke optager
Fosforsyren fra Jæmforbindelsen, men kun fra Forbindelserne
med Kalk og Magnesia.
12
G, D. Sivezey-, Soil temperatures at Lincoln, Nebraska,
1888—1902. 125 a. (Nebr. Rep.)
B. Thiele: Ein Kasten fur Bodenuntersuchungen. 77.
F, P. Veitch: The estimation of soil acidity and the lime
requirements of soils. Jour. Arner. Chem. Soc; ref. 125.
C. A, Weber: tjber Torf, Humus und Moor. Versuch einer
Begriffsbestimmung mit Rlicksicht auf die Kartierung und die
Statistik der Moore. Sep.-Abdr. Abhandl. d. Naturw. Ver.
Bremen; ref. 76.
Soil temperatures. 125 a. (Colorado Rep.)
N. BogoslowsTcy : Die Verwitterungsrinde der russisohen
Ebene. 75.
Remer: Die Pflanzenvereine der Moore und ihre Flora. 94.
H. Schreiber: Botanisches vom Frlihbuszer Moor. Osterr.
Moorzeitsch. ; ref. 76.
E. Tolf: Några ord om diatomacéer. 13.
Forf. anfører bl. a., at Talrigheden af Diatomacéer i Mose-
jord synes at staa i omvendt Forhold til dennes Indhold af
Kalk.
C. A. Weber: tJber die Vegetation und Entstehung des
Hochmoores von Augstumal im Memeldelta mit vergleichenden
Ausblicken auf andere Hochmoore der Erde. Eine formations-
biologisch-historische und geologische Studie. 29 Textabb.,
3 Taf. Berlin.
H, d'Anchald: Eole chimique des vers de terre. 58.
Q. André: Sur la nature des composes azotés qui
existent dans le sol å différentes hauteurs. 63.
Ved Undersøgelse af Jordprøver, udtagne i April og Ok-
tober saavel fra Overfladen som fra Dybder af 30 og 66 cm.,
fandtes, at Overfladens uopløselige Kvælstofforbindelser for en
stor Del omdannes til opløselige Forbindelser om Sommeren
og i Løbet af Vinteren føres i Dybden, saaledes at de dybere
Lag om Foraaret indeholder mere opløseligt end de øvre. Mod
Sommerens Slutning er Fordelingen nogenlunde ens meUem
begge.
13
H. B. Bttxton: Bacteria in the soil. Jour. Appl. Micros.
and Lab. Methods.; ref. 185,
C.Dicssefre: Uber die Einwirkung der Regen wiirmer
auf die chemischeZusammensetzung des Bo dens. i07.
Af Forf.'s Undersøgelser fremgaar bl. a., at der af forskel-
lige Plantenæringsstofifer, sp. Kvælstof og Fosforsyre, forekom-
mer mere i let tilgængelig Form i Regnormeekskrementer end
i den Jord, hvoraf disse er fremkomne. Forbindelser af Kalk
overføres ved at passere Regnormene til Karbonat.
E. Henry: Fixation de Pazote atmosphérique par
les feuilles mortes en foret. 56,
Forfatteren, der er Lærer ved Forstinstituttet i Nancy, har
anstillet Undersøgelser over Indholdet af Kvælstof i døde Blade
af forskellige Skovtræer før og efter længere Tids Opbevaring
i det frie og herved fundet, at under visse Forhold Kvælstof-
mængden forøges. Det viste sig tillige ved disse CFndersøgelser,
at Regnormene sætter særlig Pris paa Bladene af Avnbøg
(Carpinus Betulus) og hurtig bringer disse til at forsvinde,
hvor de har Valget mellem dem og Blade af Eg og Bøg.
A, Krainsky: Zur Frage tiber die Umwandlung des
Bodenreichtums in Fruchtbarkeit. Joum. experiment.
Landwirtsch. ; ref. 76,
I Tilslutning til Bogdanows Arbejder udførtes Kulturfor-
søg med 2 russiske. Jordarter, der opbevaredes i 6 Maaneder i
tør og fugtig Tilstand samt med og uden Tilsætning af for-
skellige Substanser (Gips, Kalk, Potaske m. fl.). Det viste sig,
at alene Henliggen i løs og fugtig Tilstand medførte forøget
Opløselighed af Kvælstof, Kalk og Kali, og at Virkningen af
Tilsætningerne i den Retning var forskellig efter Jordens Art.
Gips virkede fremmende, Svovlsyre hæmmende paa Nitrifika-
tionen.
II. Jordens Grundforbedring og
Behandling.
J". F. Zajiceck: Der Landwirth als Kulturingenieur. 2. Aufl.
231 S. Thaer Bibliotek.
14
a. Regulering af Fugtigheden.
Hydrography. 22. Ann. Rep. U. S. Geol. Survey 1900
—01, 690 S., 65 TvL, 244 Fig.; ref. 125.
Beck und Henkel: Verarbeitung der aus Kanalwasser und
åhnlichen Ablåufen ohne chemische Zusåtze sich abscheidenden
Stoffe. D. R. P.; ref. 76,
JT. Causse: Sur le dosage de Tazote organique dans les
eaux. 63,
F. Fischer: DasWasser, seine Verwendung, Reinigung und
Beurteilung u. s. w. 3. Aufl. Berlin.
A, Orittner: The determination of lime and magnesia in
water. Zeitsch. Angew. Chem. ; ref. 125.
A, Holst, M. Gdrsvold und 8. Schmidt-Nielsen: Uber die
Verunreinigung des stådtischen Hafens und des Flusses Akers-
elven durch die Abwåsser der Stadt Christiania. Arch. Hyg.;
ref. 76.
E. F. Ladd: Evaporation from a water surface. 125 a,
(N. Dak. Rep.)
E, C. Murphy: Accuracy of stream measurements. Water
Supply a. Irrig. Papers, U. S. Geol. Survey, Nr. 64; 99 S., 4Tvl.,
30 Fig.; ref. 125.
F. H. Newell: Report of progress of stréam measuremeots
for the ealendar year 1901. Water Supply and Irrig. Papers,
U. S. Geol. Survey, Nr. 76; 246 S., 13 TvL, 71 Fig.; ref. 125.
C. B. Ridgaway: Experiments in evaporation. 125 a.
Wyoming St. Bul. Forsøgene omfatter Undersøgelser over
Fordampning fra Cylindre, 26" lange, 6" i Diameter og fyldte
med Jord, hvori Vandet holdtes til en vis Højde med Tilførsel
fra neden. Sammenlignet med Fordampningen fra en Vand-
flade var Tabet ved en Vandstand af 6", 12", 18" og 22" under
Jordens Overflade henhv. 96, 70, 46 og 36 pCt. Løsning af
Jorden een Gang ugentlig i Cylinderen med Vandstand 22" under
Overfladen formindskede Fordampningen til 19, 23 og 46 pCt.
ved Løsning til henhv. 2, 4 og 6" Dybde.
Et Indhold af Alkali i Jorden fra 0-06— 0-6 pCt. foranle-
digede en betydelig Formindskelse af Fordampning. Tal her-
for ved forskellig Vandstand angives.
16
C. V. Seélhorst: Dntersuchungen tiber die Feuchtig-
keitsverhåltnisse eines Lehmbodens unter ver-
scbiedenen Frtichten. 68.
Paa Parceller, hvor der d3rrkedes forskellige Sædarter,
Bælgplanter og Eodftngt, undersøgtes Jordens Fugtighed til
forskellige Tider. Rug udtømte Jorden stærkere for Fugtighed
end Hvede, Kløver meget stærkt, medens middeltidlige Kar-
tofler efterlod Jorden relativt fugtig, og det samme angives for
Ærter.
JL. O. Woodman: The significance of phosphates in natural
waters. Jour. Amer. Chem. Soc; ref. 125.
R. Woy: Zur Bestimmung der Salpetersåure in Wasser*
Zeitsch. Oeffent. Chem.; ref. 135.
LP. Church: Diagrams of mean velocity of uniform motion
of "water in open channels ; based on the formula of Ganguillet
and Kutter. New York and London. 26 S.
S. Oraveliits : Siedechs neue Geschwindigkeitsformel. Zeit-
schrift f. Gewåsserkunde ; ref. 94.
J, Kuhn: Ueber eine neue Methode der Acker-
drainage bei leichterer Bodenbeschaffenheit. 81.
Beskrivelse af den ny Dræningsmaade, som Forf. har an-
vendt paa sit Gods Lindchen, er publiceret i Fjor i et andet
Tidskrift (70). Skønt anført i Uddrag for 1901 (Side 20) med-
deles Titlen atter her, fordi der til denne Publikation er knyttet
et Gensvar paa den Kritik, der blev rejst af Prof. Luedecke(S4
og S5), og som gik ud paa, at Principperne ikke var ny.
Luedecke: tJber Herrn Prof. Dr. Ktihns neue Methode der
Ackerdrainage bei leichter Bodenbeschaffenheit. 95.
F. Merl: Graphische Bestimmung von Grabenprofilen und
Kohrweiten. 94.
J. F. ZajicecJc: Lehrbuch der praktischen Messkunst mit
einem Anhange tiber Entwåsserung und Bewåsserung des Bodens.
102 Fig., 3 Tavler. Berlin.
16
t7. Brunhes: Irrigation in Spain and North Africa. Thesis,
TJniv. Paris. XVII + 618 S., 63 Fig., 7 Kort.
H, Dupays: Un mode particulier d'irrigation. 58,
B, P, Fleming: The measurement of water for irrigation.
125 a. (Wyom. 63). 60 S., 8 Fig.
O. P. Foaden: Manures in Egypt. Journ. Khediv. Agr.
Soc; ref. lJ25,
1 denne Oversigt over de i Ægypten anvendte Gødnings-
midler oplyses, at Nilvand i August indeholder som Gennem-
snit 0-0017 fast Stof, hvoraf 0*0013 aflejres paa Jorden. Det
aflejrede indeholder gennemsnitlig O'l pCt. N, 0*2 pCt. P2O5 og
1— 3pCt. K2O.
C. T. Johnston and /. D. Stannard: How to build small
irrigation ditches. 133 Nr. 168; 28 S., 9 Fig.
E. Mead m. fl. : Report of irrigation investigations for 1901.
135 a. 401 S. Fig. Kort.
L. M. Wilcox: Irrigation farming. New York. 2. Udg.
494 S., 113 Fig., Tvl.; ref. 135, men roses ikke i videnskabelig
Henseende.
W. WillcocJcs: Rapport over Besproeing in Zuid Afrika.
Gericht aan Zejn Excellentie Lord Millner, Hooge Oommissaris
voor Zuid Afrika m. m. 150. 61 S. Fig. Kort.
Pumping water for irrigation. Forestry and Irr.; ref. 135.
The Nile Dam at Assuan. 135.
b. Opdyrkning of raa Jorder, Hegning, Vejanlæg m. m.
A. Anrep: Torfskolan vid Emmaljunga. 13.
Den ny svenske Skole for Moseindustri traadte i Virksom-
hed 1. Juli 1902. Dens Kursus, for hvilke Program anføres,
varer fra 1. Juli til 30. August.
W. Bersch u. V. Zailer: Das Hochmoor „Saumoos" bei St.
Michael im Lungan (Salzburg). Eine voUståndige Moorauf-
nahme. 101.
Fr.Brettreich: Eine Reise durch einige Moorgebiete
Norddeutschlands und Hollands. 83.
Beretningen indeholder adskillige gode Oplysninger om
Cunrau, Triangel, Forsøgsstationen i Bremen, de hannoverske
Kolonater ved Syd-Nordkanalen, en Række Kolonater i det
17
meget moserige Storhertugdømme Oldenburg samt Kulturer i
Holland.
A. Dal: Indberetning om en reise sommeren 1901 for at
studere torvdrift i forskjellige europæiske lande. Christiania.
20. S., 10 Tvl.
H. V. FeiliUien: Jordtemperaturmåtningar . på Fla-
hults fOrsoksfalt åren 1897—1901. 13.
Ligesom ved tidligere (tyske) Undersøgelser viste det sig
her, at Tilførsel af Sand til Mosejord foranledigede en Stigning
i Jordens Temperatur.
H. V. FeUitøen : Hvilka Erfarenheter hafva under sista året
vunnits på mosskulturens område? 13.
S, V. Feilitzen: Diingungsversuche auf Moorboden.
Yersuchsergebnisse des Schwedischen. Moorkultur-
vereins in den Jahren 1887—99. 3 Tavler. 68.
Afhandlingen er i det væsentlige en kort Gengivelse af
den udførlige Beretning, som fremkom i 1901 i Anledning af
Udstillingen i Gefle under Titel: G5dslingsf5rs5k udf5rda
af Svenska Mosskulturf5reningen åren 1887 — 1899
under Ledning af Direktør Carl von Feilitzen. 282 S. Kvart-
format med 8 grafiske Tavler og 60 Reproduktioner af foto-
grafiske Billeder, hvoriblandt C. v. Feilitzens Portræt. — 13
Afsnit gives en Oversigt over Forsøgene med Kali-, Fosfor-
syre- og Kvælstofgødning paa Mosejord. KaU har gennem-
gaaende øvet stor Virkning særhg til Bælgplanter og Rodfrugt.
37 pCt. Kalisalt stiller sig billigere og er heldigere til Kartofler
end Kainit, der desuden anvendt kort før Sædtiden kan forsinke
Spiringen. Kainit har derimod vist gunstig Virkning lige overfor
Plantesygdomme. Kartoffelknoldenes Indhold forøgedes stærkt
ved Kaligødning, og paa Engenes Bestand iagttog man den
kendte Indflydelse til Gunst for Bælgplanter og gode Græsser.
Fosforsyre har vist stor Virkning og omtrent lige god i citrat-,
citronsyre- og vandopløselig Form; i førstnævnte Former bør
det dog anvendes Efleraar eller tidlig Foraar. Paa Engenes
Plantebestand øvede Forforsyxen gunstig Virkning. Kvælstof-
gødning er ikke altid overflødig, navnlig paa daarlig omsat
Mosejord. Chilisalpeter har vist sig overlegent blandt en Bække
prøvede Gødninger, Podejord og Nitragin til Bælgplanter paa
Højmose har, vist meget god Virkning.
2
18
H, V. Feiliteen & R. Tolf: Huru kunna naturliga angsmarker
på torfjord forbåttras? 13.
M, JabloTishi: Besuch vonMooren in Schleswig-HolsteiD. 83.
M, Jablonshi: Die Moorkulturstation Bemau. 83,
A.Lar$on&E. Wallgren: Om brånntorfberedning. 13.
Den omfattende og instruktive Afhandling, der er ledsaget
af mange oplysende Billeder, fremtræder her som Uddrag af
en af nævnte Forfattere „till Kongl. Maj:t afgifven beråttelse
om branntorfindustrien i Europa."
E. A. Malm: Einiges iiber die Moorkultur in Finnland.
Osterr. Moorzeits.; ref. 76.
B. Roger: Amélioration des terres tourbeuses et des sols
maraichers. 58.
H. Schreiber: Neues tiber Moorcultur u. Torfverwerthung
1900 bis 1901. Foredrag 104 S. Verlag des deutsch-oster-
reichisohen Moorvereines.
Br. TacJce: Uber die Zeit der Dtingung von Moor-
wiesen, insbesondere mit Kalisalzen. 83.
Forsøg paa Moseenge anstillede under Ledelse af Mose-
Forsøgsstationen i Bremen har ført til det Resultat, at Kalisalte
bør anvendes, medens Vegetationen er i Ro og ikke for kort
Tid, før den vækkes af Foraarets Yarme*).
Br. Tacke: Umschau auf dem Gebiete der Moor-
kultur. 94.
Et Led i en kort Oversigt, der fremkommer omtrent 2
Gange aarlig, over Fremskridt paa Mosebrugets Omraade, men
hvori kun tages Hensyn til tysk Litteratur.
Br. Tacke: Neuere Erfahrungen auf dein Gebiete
der Moorkultur. 83.
I sit Foredrag ved den tyske Moseforenings Generalforsam-
ling nævner Forstanderen for Moseforsøgsstationen i Bremen
bl. a., at 40pCt. Kalisalt ikke bør anvendes alt for tidlig om
Efteraaret, 'men heller ikke bør man vente alt for længe med
Anvendelsen, særlig til Kartofler. Som heldigst Tid angives
Januar eller Februar Maaned. Man har endelig indset Fordelene
ved Dræning af Mose, og som saadanne fremhæves, at drænet
Mose bevarer nyttig Fugtighed bedre i det øvre Lag, end
*) Ifølge Erfaringer fra andre Steder maa dette forudsættes særlig at
gælde Eainit, anvendt i sterre Mængde. T. W.
19
Mosejord, hvor Afvandingen sker ved aabne Grøfter, samt at
man kan behandle og besaa Jorden tidligere om Foraaret.
Herpaa lægges særlig Vægt for Havrens Vedkommende, som
man endog med Held har saaet i Februar, og før Jorden var
faldt optøet. Det har fremdeles vist sig, at der maa tages
særlige Hensyn ved Valg af Kulturformer — f. Eks. af Rug —
til Mosejord.
Br, Tache: Uber die Ergebnisse von Vegetationsversuchen
mit Marschboden, au^gefuhrt an der Moor*Versuchsstation zu
Bremen. 72,
Br, Tacke: Analysen von Bodenproben aus schlecht- und
gutwtichsigen Teilen eines Bruches im Moorgebiete des Schwarz-
wassers (b. Bunzlau). Zeitsch. Forst- u. Jagdw. 1900; ref. 76.
J. Q. Thaulow: Indberetning om en med offentligt stipen-
dium sommeren 1901 foretaget rejse for at studere torvdrift i
Kanada m. fl. lande. Christiania. 26 S., 8 Tvl.
R. Tolf: Torfmossundersokninger i Halland. 13.
H. J. Wheéler: Soils — their requirements and improvements.
125 a. (N. Jers. Rep.)
Analysen von Moorboden aus Visnic (Eioatien-Slavonien).
Osterr. Moorzeitschr. ; ref. 76.
Influence of protecting forest strips on the
moisture of the soil of the surrounding area. Trudi.
Opuitn. Lyesn.; ref. 125.
I 3 Aar (1899 — 1901) anstilledes Undersøgelser over Jordens
Fugtighed mellem 2 Skovstrimler (forest strips), idet Jordprøver
udtoges i forskellig Dybde fra 10 — 600 cm. midt imellem Hegnene
og i Afstande af 14, 36, 70, 140 og 666 Fod. Man kom til det
Resultat, at Bevoksning til Alder af 6 — 8 Aar havde en positiv
Indflydelse paa Forøgelse af Fugtigheden i Jorden og Under-
grunden paa den tilstødende Mark i Afstande paa indtil 70 Fod.
Denne Indflydelse er størst om Foraaret efter Sneens Optøning,
den er endnu kendelig gennem den tørre Periode af Sommeren
og aftager henimod Løvfaldet. Den forklares ved Sneens Op-
hobning saavel inden for Strimlernes Omraade som i en ikke
ringe Afstand (ca. 70 Fod) langs Kanterne.
New covering for roads. Tradesman; ref. 125,
2*
20
c. Jordens periodiske Bearbejdning.
A. Mackay: Summer fallows. Canada Exp. Farms Rep.;
ref. 135.1^.
A, Nachtweh: Die Geråte und Maschinen zur Bodenbear-
beitung. 80 S., 121 Fig. Leipzig.
Nachtweh: Einiges tiber Wiesenbearbeitungs-Geråthe. 94.
J. Philbert: Génie rural, constructions rurales et machines
agricoles, suivi de l'art du géométre rural par O. Roux. 424 S.
330 Fig. Paris.
M. Ringelmann: Travaux et machines pour la mise en
culture des terres. Paris. 188 S., 267 Fig.
Weineck: Die Bedeutung der Brache. Leipzig.
Wodarg: Die Tief kultur und das Unterbringen von Grtin-
und Stalldiinger. 73,
Development of the disk plow. Farm Machinery; ref. 185.
Electric power on German farms. Farm Machinery; ref. 125.
Engine power notes. Country Gent.'sEstate Book; ref. 125.
The Derby land digger. Joum. Khediv. Agr. Soo. and.
School Agr.; ref. 125.
III. Landbrugsplanternes kemiske Sammen-
sætning, Ernæring og Gødskning.
a. Landbrugsplanternes kemiske Sammensætning og Ernæring.
r. Lokot: Analysis of the soil by the plant. Selsk. Khoz.
i Lyesov. 46 S.; ref. 125.
C.P.Beistle: The determination of sulphur and phosphorus
in plant substances. Jour. Arner. Oh em. Soc; ref. 125.
E. Bourqicelot: Le siicre de canne dans les reserves alimen-
taires des plantes phanérogames. 63.
H. V. Feilitzen: Om Fodervårdet af på torfjord
skordad sad, halm och h5, jåmfordt med skorde-
produkter från fastmarksjord. 13.
21
Gennem omfattende Undersøgelser af Afgrøder fra for-
skellige Mosejorder, hvis kemiske Sammensætning angives, er
Forf. kommen til det Resultat, at Afgrøderne fra vel kultiverede
Mosejorder ikke i nogen Henseende staar tilbage i Foderværdi
for tilsvarende Afgrøder fra Højbundsjord (fastmarksjord), men
at Moseafgrødeme tværtimod næsten alle viser et højere Indhold
af Protein og fordøjelig Æggehvide.
J2. Jager und O, Unger: tjber Pentosanbestimmung. Berl.
Ber.; ref. 76.
E. Krober, C. Rimbach u. B, Tollens: The determination of
pentoses and pentosans by means of destillation with hydro-
chloric acid and precipitation of the furfarol by phloroglucin.
Zeitschr. Angew. Chem.; ref. 185.
O. Lietz: Uber Stårkebestimmungen. Ber. deutsch. pharm.
Ges.; ref. 76.
K. Miyahe: The starch of evergreen leaves and its relation
to photosynthesis during winter. Bot. Gaz.; ref. 185.
H. Pellet: Relation between the amounts of phosphoric
acid and ammonia in piants, especially in sugarbeets. Zeitschr.
Ver. Deut. Zuckerind.; ref. 185.
R. Reichert: Einiges iiber die Beziehungen zwischen Kleber-
gehalt und Backftbhigkeit. Inaug. Diss. Halle; 72 S. Med
nogle Udeladelser. 69.
H. C. Sherman: The determination of sulphur and phos-
phorus in organic materials. Jour. Amer. Chem. Soc; ref. 186.
B. Tollens: Die Aschenbestandteile der Pflanzen,
ihre Bestimmung und ihre Bedeutung ftir die Agri-
kulturchemie und die Landwirtschaft. 68. En revi-
deret og suppleret Udgave af en paa Engelsk publiceret Af-
handling. (Se Uddr. 1901, S. 30). I samme Bind findes et
Tillæg omhandlende Godlewskis Stilling til Bestemmelse af
Jordens Gødningstrang ved Planteanalyser.
F. W. Traphagen: Analyses of grasses, flax, and wheat.
186 a. (Mont. Rep.)
H. Uno: The amount of soluble albumin in different parts
of piants* Bul. Gol. Agr. Imp. Univ. Tokyo ; ref. 185.
J. Wiesner: Die Rohstoffe des Pflanzenreiches. 2. Auflage.
9. Lieferung. Leipzig.
W. A. Withers and O. 8. Fraps: The sulphur content of
some vegetable materials. 185 a. (N. Car. Rep.)
22
By-products of the starcli industry in the United States.
Jour. Soc. Arts; ref. 135.
C. JS. Barnes: The significance of transpiration. Science;
ref. 125.
N. Bernard: Studies on tuber formation. Rev. Gén. Bot.;
ref. 125.
C. C. Curtis: Observations on transpiration. Bul.
Torrey Bot. Club; ref. 125.
Forf. fandt, at under ensartet Belysning paa skyede og
stormfulde Dage naaede Transpirationskurven Maksimum ved
Middagstid. Einge Variation i Atmosfærens Fugtighed frem-
kaldte ingen udpræget Forøgelse af Transpirationen. Trans-
pirationen i Mørke viste, at Spalteaabningeme maa holde sig
tilstrækkeligt aabne, til at Fugtigheden kan slippe bort.
P. Kossowitsch: Die Rolle derPflanzen bei der L5 s ung
der Nåhrstoffe des Bodens, die sich in letzterem in
ungelostem Zustande befinden. Joum. experim. Landw.;
ref. 76.
Sennep og Ærter dyrkedes dels i Kar med Fosforit dels i
saadanne, hvortil en Næringsopløsning, der havde passeret et
til først nævnte svarende Kar, førtes i en langsom Strøm. Plan-
terne i Karrene med Fosforit udvikledes yppigt, de andre
mangelfuldt, og da alle øvrige Forhold var lige, kunde den
gunstige Virkning kun tilskrives den Fosforsyre, som Plante-
rødderne havde bragt i optagelig Form. Hør formaaede ikke
at udnytte Fosforiten.
F. C. Newcombe: The rheotropism of roots. Bot. Gaz.;
62 S., 15 Fig.; ref. 125.
F. C. Newcombe: The sensory area of the roots of land
piants. Science; ref. 125.
D. von Rurnker m. fl. Die Bewurzelung unserer Kultur-
gewåchse und ihre Beziehungen zur Drainage. 94,
J. Schulov: On the question of the influence of a
physiologically acid salt in rendering phosphorite
s o lu ble. Zhur. Opuitn. Agron.; ref. 125.
I Fortsættelse af tidligere Forsøg undersøgte Forf. ved
Karkulturer med Havre, om den Omstændighed, at Ammon-
salt gør Fosforit opløseligt, skyldes Omsætninger (Adskillelse
23
af Base og Syre) i Jorden, eller efter at Saltene er absorbe-
rede af Planten. Resultatet af de nærmere beskrevne Forsøg
var, at den ved Ammonsaltet forøgede Assimilation af Fosforit
kun finder Sted, naar Ammonsaltet er nøje blandet med Fos-
fonten i Jorden.
C. V, Seelhorst: Versuch tiber die M5glichkeit einer
Bewurzelung und Adventivtriebbildung an ober-
irdischen Knoten von Getreidepflanzen. 68.
Hvede, Eug, Byg og Havre dyrkedes i Kar, halvt fyldte
med Jord, og efterhaanden som Planterne voksede til, fyldtes
mere Jord paa, saa at Leddeknuder dækkedes. Det viste sig,
at Sædarterne og særlig Hvede var i Stand til at frembringe
baade Stængelskud og Rødder fra de oprindelig overjordiske
og senere med Jord dækkede Leddeknuder.
C, V. Seelhorst: Beobachtungen ti. d. Zahl u. d. Tief-
gang d. Wurzeln verschiedener Pflanzen bei ver-
schied. Diingung des Bodens. 68.
Undersøgelser foretagne paa Forsøgsmarken ved Landbrugs-
instituttet i Gottingen med Kornarter, Bælgsæd, Hør og Rod-
frugt har ført til den Slutning, at stærk Gødskning ikke alene
foranlediger stærkere Rodudvikling hos Kulturplanterne, men
ogsaa, at Roden trænger mere i Dybden, hvorved Planterne
faar forøget Modstandskraft mod Tørke. Forf. angiver, at Jorden
her var ensartet til stor Dybde; paa Jord med slet Under-
grund maatte Forholdet forudsættes at stille sig anderledes.
The solvent power of Piants for mineral phos-
p hat es. Rev. Gén. Agron. Louvain; ref. 125.
Af Resultater fra et større Antal Forsøg synes at frem-
gaa, at de forskellige Plantearters Bemægtigelsesevne ligeover
for Mineralfosfater er meget afvigende indbyrdes. Sæd og
andre Græsser staar lavt i denne Retning, Bælgplanter, Kors-
blomstrede, Kartofler og Boghvede har langt større Bemægti-
gelsesevne.
Q. O. HedgcocJc: Studies in the vegetation of the
«tate. n. The relation of the water content of the
soil to certain piants, principally Mesophytes. Unis.
Nebraska, Bot. Survey Nebr.; ref. 125.
Oversigt over Resultater af Forsøg vedr. Forhold, der
paavirker Plantens Udvikling i forskellige Jorder med forskel-
24
ligt Indhold af Vand. Planternes Vandindhold aftager gradvis
med Alderen. Et meget højt Vandindhold falder ikke altid
sammen med kraftig Udvikling; Planter voksede i Skygge og
i fugtige Omgivelser indeholder relativt meget Vand, overens-
stemmende med Karsystemets ringe Udvikling. Mesofyter
mister Vand i samme Forhold som Jorden, naar de begynder
at visne, formentlig Tegn paa, at Rodekstremiteteme dør bort.
Kimplanter dør af Vandmangel ved et større Procentindhold
af Vand end ældre Planter. Naar urteagtige Planter dør hen
af Tørke, visner først de ældre Blade, sidst de yngste; af Rød-
derne først de fine Rodgrene, dernæst de tykkere, sidst
Stængelens Vækstpunkt, eller, hvis det er en blomstrende
Plante, den umodne Frugt. Knold- og Løgvækster danner
deres Knolde og Løg meget hurtigt,, naar de trykkes til Døde
af Tørke.
S.M.Bain: The action of oopper on leaves. 185 a. (Tenn.
XV. 2); 88 S., 8 TvL, 1 Fig.
/. F. ClarJc: The toxic properties of some copper com-
pounds with special reference to Bordeaux mixture. Bot* Gaz.;
ref. 135.
E, B, Copeland: The influence of metallic poisons on respira-
tion. Science; ref. 1S5.
R. Dumont: The peculiar role of magnesia and sulphates
in plant growth. Prog. Agr. et Vit. (Ed. L'Est.); ref 125.
J. B. Farmer and 8, E, Chandler: The influence of an
excess of carbon dioxid in the air on the form and intemal
structure of piants. Proc. Roy. Soc. ; ref. 125.
T. Furuta: The poisonous action of quinone. Bul. CoL
Agr. Imp. Univ. Tokyo; ref. 125.
M. Oerlach: Die Verwendung des Luffcstickstoffs durch die
landwirtschaftlichen Kulturpflanzen. 70.
R. Oernech: Uber die Bedeutung anorganischer
Salze fur die Entwichelung und den Bau der
hoheren Pflanzen. Dissertation. G5ttingen; ref. 76.
Arbejdet kan betragtes som et Supplement til de af G.
Pethybridge (Liaug. Dissert., Gottingen 1899) anstillede Forsøg
over uorganiske Saltes Indflydelse paa højere Planter (Majs,
26
Havre og Hvede). Der benyttedes Vandkultur, og de samme
Plantearter dyrkedes her i 11 forskellige Næringsopløsninger,
hvorved det bl. a. viste sig, at Hvede taalte Klornatrium i 1 V2 pOt.
Opløsning, men gik tidlig til Grunde ved en Koncentration af
2 pCt. NaCl foranledigede i alle Tilfælde en stærk Tiltagen
af Klorofyllet. Tallet af Rodforgreninger øgedes ved K^JOg
og KNO + CaC]2, Eodens Længdevækst ved KCl, KH2PO4 og
CaClg, men særlig ved MgClg. For Udviklingen af Birødder
var Klorider, Fosfater og destilleret Vand ugunstigst. Ud-
viklingen af Straa befordredes ved Klorider og Fosfater,
medens stigende Nitratindhold foranledigede en Hæmning.
Derimod havde Nitrater og Na2S04 en heldig Virkning paa
Bladudviklingen. Afhandlingen indledes med en Litteratur-
oversigt.
J.Laurent: Lifluence des matiéres organiques sur de déve-
loppement et la structure anatomique de quelques Phanéroga-
mes. 63.
P. Mazé: Recherches sur les modes d'utilisation des ali-
ments temaires par les végétaux et par les microbes. 64.
8. Sawa: The poisonous action of potassium persulphate on
piants. Bul. Col. Agr. Lnp. Univ. Tokyo; ref. 125.
S. Sawa: Has urea any poisonous action on phæ-
nogams? Bul. Col. Agr. Imp. Univ. Tokyo; ref. 125.
Da Urin hyppig anvendes, før Urinstoffet er omdannet til
Ammoniaksalt, søgte Forf. Oplysning om Urinstoffets Virkning
paa Fanerogamer ved at anbringe 4 Planter i hver sin Be-
holder med Knops Opløsning og til de 2 at tilsætte 06 — 0*001
Del Urinstof. Disse 2 Planters Udvikling var i de 6 Uger,
Forsøget varede, under gentagen Fornyelse af Opløsningen
knap halvt saa stærk som de 2 Planter, der ikke havde faaet
tilført Urinstof.
U. Schuhe: Konnen Leucin und Tyrosin den Pflanzen als
Nahrstoffe dienen? 66.
H. J. Wheeler and B. L. Hartwell: Conditions deter-
mining the poisonous action of chlorids. Rhode Island
Sta. Rep.; ref 125.
Ved Karforsøg, paabegyndte 1894, undersøgtes Virkningen
af Ellorkalcium paa Kartofler^ af Klormagnium og Klorammo-
nium paa Byg, Rug og Havre.
26
Klorkalcium og Klorammonium øvede en tydelig giftig
Yirkning paa visse Planter, naar Jorden var sur, medens Klo-
magnium under tilsvarende Forhold ikke gjorde Skade. De
skadelige Virkninger af Klorkalcium og Klorammonium hin-
dredes eller ophævedes ved Tilførsel af kulsur Kalk og Mag-
nesia-Anhydrid eller af en Blanding af Thomasslaggemel og
Karbonater af Kali og Magnesia. Der synes ifg. Forff. ikke at
være Grund til Advarsel mod at bruge svovlsurt Ammon og
Klorkalium eller Kainit i samme Blanding af Hensyn til Dan-
nelsen af Klorammonium, for saa vidt Jorden er tilbørlig under-
søgt med blaat Lakmuspapir, og Kalk el. lign. eventuelt er
tUført. Forff. anser det for sandsynligt, at alle de tilsyneladende
modstridende Vidnesbyrd om Kloriders Giftighed eller Uskade-
lighed vilde have kunnet forklares uden Vanskelighed i de
Tilfælde, hvor de var anvendte i rimelige Mængder, hvis man
havde skænket Jordens kemiske Reaktion tilbørlig Opmærk-
somhed.
H. Wilfarth und G. Wimmer m. fl.: Die Wirkung des
Kaliums auf das Pflanzenleben. 106 S. 71. Hefte 68.
Beretningen, der er affattet af Prof. Wilfarth, omfatter
Karforsøg i Aarene 1896—1900 med Kartofler^ Tobak, Bog-
hvede, Sennep, Cikorie og Havre, anstillede i Bemburg efter
Foranstaltning af det tyske Landbrugsselskab. Jorden var
næsten fri for Kali, og Virkningen derfor overalt tydelig, særlig
paa Planternes Reservestofbeholdere for Stivelse, Sukker eller
Fedt. Kalimangel viser sig stedse ved, at hele Bladet farves
gullig-brunt med intensivt farvede gulbrune Pletter eller Striber
mellem Bladnerverne. Disse Pletter gaar da efter Plante-
arten mer eller mindre over i hvidlige Pletter, medens Stilkene
og Ribberne forbliver mørkegrønne. Pletterne optræder altid i
Bladets Mesofyl og skyldes aabenbart en Sygdom i de klorofyl-
førende Celler. Krumning af Bladene er ogsaa Tegn paa KaU-
mangel. Kvælstofmangel foranlediger, at Bladene bliver gul-
lige, og Fosforsyremangel, at de bliver mørkegrønne, men Mangel
paa disse Stoffer svækker ikke Plantens Modstandskraft mod
ydre Indflydelser i den Grad som Kalimangel. Lidet Kali og
meget Kvælstof giver lav, lidet af begge Stoffer høj Procent-
mængde af Knolde, Korn, Stivelse og Sukker i A%røden.
Fordampningen pr. Vægtenhed Tørstof synker med Plan-
ternes bedre Udvikhng. Som Multiplum af normalt vegete-
27
rende Planters Tørstofindhold i over- og underjordiske Dele
fandtes den forbrugte Vandmængde at være: for Kartofler
200—230, for Tobak 300—370, for Boghvede 400, Sennep 500,
Cikorie 400 og for Havre 460. Hellriegel fandt i sin Tid som
Multiplum af det overjordiske Tørstofs Vægt for Ærteblomstrede
280 — 310 og for Vaarsæd, Polygonaceer og Vaar-Olieplanter
310—380.
Indholdet af Stivelse i Kartofler og af Sukker i Roer stiger
regelmæssigt med Kalitilførslen, og paa samme Maade stiller
det sig med Stivelsen i Havre og Boghvede, hvor svange Kom
er en fremtrædende Følge af Kalimangel. Medens Kaliprocenten
i Stængel og Bladdele er nogenlunde fast indtil Maksimums-
udbytte, stiger den herefter stærkt ved yderligere Tilskud; saa-
ledes er hos Kartofler fundet indtil 6 pCt., hos Sukkerroer ind-
til SVapCt. KgO i Tørstoffet af Blade og Stængel.
Under de her foreliggende særegne Forhold (Sand m. ca.
6 pCt. Tørvejord og smaa Kar) er der optaget indtil 96 pCt.
af det givne Kali. Under Kalimangel er der produceret 200
— 250 g. Tørstof med ringe Kiioldprocent pr. g. Kali, under
normale Emæringsforhold kun 60 — 80 g., hvilket omtrent svarer
ta 200 kg. friske Kartoffelknolde pr. kg. Kali. Dette Forhold
maa man altsaa regne med. Havrens Kalibehov svarer til godt
1 pCt. af den overjordiske Tørstofvægt.
J, Crochetelle: Contribution å Tétude de Passimilation des
matiéres minerales du sol par les plantes. 56.
T, Cmpeh: Nitrogen assimilation and proteid formation of
piants. Beitr. Ohem. Physiol. u. Pathol. Zeitschr.; ref. 125.
P. P. Dehérain et C. Dupont: Origine de l'amidon du
grain de blé. 55.
Det fremhæves, at medens de kvælstof holdige Stoffer over-
føres fra de nedre til de øvre Blade og sluttelig til Komet,
samles der ikke Stivelse i Bladene. For at undersøge, hvilken
Rolle den øvre Del af Straaet spiller i denne Retning, fjernedes
Aksene fra et Antal Planter, der høstedes næste Dag sammen
med et tilsvarende Antal hele Planter. Ved Analyse af Straaene
i begge Partier fandtes henholdsvis 6'94 og 1*63 pCt. Kulhydrat
i Tørstoffet, og det sluttes heraf, at den øvre grønne Del af
28
Straaet udfører Bladenes Funktion som Assimilationsorgan og
Værksted for Stivelsedannelse. En Iagttagelse anføres, der
viser, at langsom Modning foranlediget ved Vejrliget ledsages
af stort Kornudbytte, stort Indhold af Stivelse, men lav Kvæl-
stofprocent.
A, D, Hall and F. J, Plymen: The determination of avail-
able plant food in soils by the use of weak acid solutions.
Jour. Chem. Soc, 28 S.; ref. i^S.jg.
A. Maumene: Ether forcing of piants. Amer. Gård.;
ref. 125,
N. Nedokutschajew: tTber Umwandlungen, welche stickstoff-
haltige Stoffe beim Eeifen einiger Getreidearten erleiden. 66.
A B. Plowman: Certain relations of plant growth to ioni-
zation of the soil. Amer. Jour. Sci.; ref. 125.
Th. Schloesing fils: Contribution å Tétude de Talimen-
tation des plantes en phosphore. 63,
Majs, dyrket i Kar med 36 kg. Jord, der indeholdt 1116 mg.
P2O5 opløseligt i Vand, optog 1012 mg., men under tilsvarende
Forhold optoges af en Jord, der indeholdt 119 mg. vandopløselig
P2O5, 451 mg.
Seélhorst, Behn u, Wilms: Weiterer Beitrag zu der
Frage: Ist die Pflanzen-Analyse imstande, die Dtin-
gerbedtirftigkeit des Bodens festzustellen? 68.
Tidligere Undersøgelser havde givet det Resultat, at Analyse
af Afgrøden kunde benyttes til Bedømmelse af Jordens Gød-
ningstrang under Forudsætning af ganske ens ydre Vilkaar
under Udviklingen; men saadanne kunde kun skaffes ved Kar-
forsøg. Ved Diskussion af tidligere Forskeres Resultater og
ved ny Forsøg føres Forff. til den Slutning, at Udbyttet af
Plantesubstans og dennes Sammensætning paavirkes saa m^et
af Vejrforholdene, at Analyse af Afgrøden er uskikket til Be-
dømmelse af Jordens Gødningstrang. Atterberg og Godlewski
er som bekendt komne til det Resultat, at man ved Analyse
af Afgrøden kan udfinde, hvilket Næringsstof der har været til
Stede i Minimum.
The effect of ether in forcing piants. Amer. Florist;
ref. 125.
Watering with hot water. Amer. Gård.; ref. 125.
29
E, Almquist og G. Troili-Petersson: Mikroorganismerne i
praktiska lifvet. Bakteriologiens utveckling och nutida stand-
punkt. Stockholm 1901.
O. Bail: Untersuchungen einiger bei der Verwesung pflanz-
licher Stoffe thåtiger Sprosspilze. 77.
E. Baur: Uber zwei denitrifizierende Bakterien aus der
Ostsee. 77.
M. W. Beijerinh og A. van Delden: Ueber die Assimila-
tion des freien Stickstoffs durch Bakterien. 77.
En Række Bakterier, blandt hvilke flere af Forff. opdagede
Former af Chroococcum, blev undersøgte m. H. t. Binding af
af frit Kvælstof baade i ren, pasteuriseret og i blandet Kultur.
Mængden af bundet Kvælstof varierede meget, særlig for de
blandede Kulturers Vedkommende, nemlig fra 0*63 — 6*93 mg.
pr. g. Glykose eller Mannit, for Renkultureme eller Kombina-
tioner af kendte Arter fra O til 5*91 mg. Forff. betegner som
Hovedresultat af deres Undersøgelser Paavisningen af, at der
ved Bindingen af det fri Kvælstof ved Bakterier først opstaar
en opløselig Kvælstofforbindelse, som breder sig i Omgivelserne
uden for de aktive Organismer, og der ogsaa kan optages af
andre Mikrober.
H. Buhlert: Untersuchungen iiber die Arteinheit der KnoU-
chenbakterien der Leguminosen und uber die landwirtschaftliche
Bedeutung dieser Frage. 69.
M. C. Dupont: Sur les fermentations aérobies du
f umier de ferme. 55 og 63. (Her samme Titel med Ude-
ladelse af de to sidste Ord.)
Af Staldgødningen ved Grignon, hvorDehérain havde paa-
vist en normal Temperatur af 60 — 70^0. i de øvre Lag, søgtes
isoleret de herved aktive aerobe Mikroorganismer.. Foruden
Bacillus mesentericus ruber fandtes en ikke tidligere beskreven
Form, som her kaldes Bacillus thermophilus Grignoni. B. m.
ruber øver ved en Temperatur under 55^0. en meget heftig-
sønderdelende Virkning særlig paa Stivelse og Albuminoider,
som ' til Dels omsættes til Ammoniak, ogsaa frit Kvælstof kan
dannes. B. th. Grignoni lever ved meget høje Temperaturer,
øver en lignende Virkning, men fører ikke Iltningen saa vidt
og frembringer sjældent Ammon. Den kultiveres ikke godt paa
Kulhydrater med sammensatte Molekyler, bedst paa kvælstof-
holdigt Substrat, og træder ret i Virksomhed i Gødningens
30
øvre Lag, naar Temperaturen er naaet op mod 70^ C, medens
B. m. ruber er fremherskende ved lavere Temperatur.
J. Effront: Enzyms and their applioation. I, transl. by 8.
C. Prescott N. York. IV + 324 S.
O.Emmerling: Die Zersetzung stickstoff haltiger organischer
Substanzen durch Bakterien. Braunschweig.
S. de M. Gage: Bacteriological studies at the Lawrence ex-
periment station. Mass. Bd. Health Rep. 1901; ref. 125.
Oerlachu. Vogel: Stickstoffsammelnde Bakterien. 77.
Af forskellige Jorder isolerede Vogel Baciller, der ikke
behøvede Kvælstofhæring, og som antoges at høre til de af
Beijerinck beskrevne Azotobacter- Arter. Længden var 6 — 7 [i,
undertiden dog indtil 20|li, og Bredden 3 — 4|i. I 1000 Ccm.
Næringsopløsning assimileredes i Løbet af 3 Uger indtil 18 mg. N.
Gerlach u. Vogel: Weitere Versuche mit stickstoff-
bindenden Bakterien. 77.
Medens Beijerinck og van Delden hælde til den Anskuelse,
at Azotobacter-Formeme optager det Kvælstof, der er bundet
af ledsagende Symbionter (Granulobacter, Aérobacter og Radio-
bacter), har Forsøg af Forff, givet det Resultat, at Azotobacter-
Gruppen og specielt A. chroocoooum i Renkultur er i Stand
til at binde rigelige Mængder af frit Kvælstof. I 5 Uger
bandtes fra •7*4 indtil 127*9 mg. Kvælstof pr. 1. Næringsvædske
efter Mængden af tilført Druesukker, der varierede fral — 16 g.
pr. 1. Forsøg med Podning til Karkultur af forskellige Planter
gav negativt Resultat.
B. Heinze: Uber die Beziehungen der sog. Alinifc-
bacterien (Bac. Ellenbachensis a Caron) zu dem Bac mega-
therium de Bary bezw. zu den Heubacillen (Bac. sub-
tilis Cohn). 77.
En Række sammenlignende Undersøgelser over de vigtigste
biologiske Forhold har ført Forf. til det Resultat, at den saa-
kaldte Alinitbakterie selv ikke ved en overfladisk Betragtning
identificeres med Bac. megatherium eller Bac. subtilis.
R. Helms: Notes and observationes on nitrifying bacteria.*i55.
L.Hiltner: Ueber die Lnpfung der Leguminosen mit Rein-
kulturen. 73.
C. Hofiich: Vergleichende Untersuchungen dber
Denitrifikationsbakterien desMistes, des Strohes
^rde. 77.
31
En Række biologiske Undersøgelser har bl. a. givet det
Resultat, at Hestegødning altid og Kogødning sædvanlig inde-
holder denitrificerende Bakterier; det er de samme, der findes
i begge Gødninger, i Straa og i Jord. I Straa findes de hjrppig,
i Jord regelmæssigt uden Hensyn til, om Jorden er gødet eller ej.
K. S. Iwanoff: Uber die Zusammensetzung der Eiweisstoflfe
und Zellmembranen bei Bakterien und tilzen. Beitr. Ohem.
Physiol u. Pathol. Zeitschr. Biochem.; ref. 125,
M.JavUlier: Sur la recherche et la présence de la présure
dans les végétaux. Bul. Soo. Chim. Paris; ref. 185.
A. V. Klucharow: The nitrifying ability of normal
soils and the loss of nitrates by leaching. Izv. Moscow
Selsk. Khoz. Inst. (Ann. Inst. agr. Moscou); ref. 125.
1 Fortsættelse af tidligere Arbejder har Forf. undersøgt
Omsætninger i Jord, hvortil er sat Opløsninger af Nitrater.
Han fandt, at der foregik stærk Denitrifikation . i Jord, som
indeholdt meget og ufuldstændig omsat organisk Stof, naar der
tilførtes Stivelse, medens der var ringe eUer slet ingen Deni-
trifikation i stærkt omsat Jord uden Stivelse, alt i Løbet af
16 Døgn. Planterødder rige paa Pentosaner fremskyndede lige-
ledes Denitrifikationen; men Kloroformering af Jorden forhin-
drede den. Resultaterne tydede paa, at en betydelig Del af
det ved Denitrifikation frigjorte Kvælstof gaar over i organiske
Forbindelser.
L. Lepoutre: Recherches sur la transformation ex-
périmentale de bactéries banales en races parasites
des plantes. 63.
Efter at E. Laurent {64. 1899) havde vist, at to almindeligt
forekommende Bakterier, Bac. coli communis og B. fluorescens
putridus, som normalt ikke var i Stand til at angribe Planter,
eksperimentelt kunde ændres til Parasiter 'for Kartofler, Gule-
rødder m. fl., har Forf. anstillet Forsøg i lignende Retning
med Bac. fluorescens liquef aciens , B. mycoides og B. mesen-
tericus vulgatus. Ved gentagen Overførelse paa Rodfrugt, dyrket
med Tilskud af forskellige Gødninger naaedes at fremskaffe
parasitisk Virulens hos nævnte Mikroorganismer lige overfor
Plantevævet, hvilken Egenskab dog forsvandt ved Kultur paa
dødt Substrat. Rodfrugternes Næring med Mineralstoffer havde
en tydelig Indflydelse paa deres Modstandskraft mod Infektion,
idet Fosfater forøgede denne Modstandskraft, medens Overskud
32
af Kvælstof og Kalk formindskede den. For B. fluorescens
adskilles en opløsende og en koagulerende Virksomhed.
J, O. Lipman: Contribution to the morphology and
tLe pLysiology of denitrifioation. New. Jersey St. Hep.;
ref 195.15.
Forsøg anstilledes med Eenkulturer af forskellige denitrifi-
cerende Mikroorganismer, af hvilke 2 ny, Bacillus New Jersey
og B. New Jersey var. isoleredes fra Hestegødning og 2, B. ^
og B. 21, fra Kogødning. Disse undersøgtes i forskelligt Medium
med det Resultat, at B. 20 svarede til Burri og Stutzers B.
nitrifioans. De andre anses for ubetinget forskellige fra tidligere
beskrevne Organismer. Undersøgelser over disse Organismer
og B. pyocyaneus lige overfor organiske Syrer, Salte og Kul-
hydrater viste store Forskelligheder i disse organiske Stoffers
Indflydelse paa Organismernes Udvikling og tillige, at denne
ikke nødvendig er proportional med deres denitrifioerende Evne.
B. pyocyaneus kan binde mindre Mængder af Atmosfærens Kvæl-
stof, og Mængden er i høj Grad afhængig af Næringssubstratets
Beskaffenhed og Luftens Adgang.
J*. O. Lipman: Studies in nitrifioation. Jour. Amer. Ohem.
Soc, 16 S.; ref 135.iq.
T. Matzu8chita\ Bacteriologische Diagnostik. Jena. 692 S.,
17 Fig.
P. Miquel et JB. Gambier: Traité de bactériologie , pure et
appliquée å la médeoine et å Thygiéne. Paris. XVI + 1060 S.,
224 Fig.
O. T. Moore: Bacteria and the nitrogen problem. 120.
En populær Redegørelse for det af Forf. anvendte Princip
at rendyrke Bælgplante-Bakterier paa kvælstoffattigt Substrat,
hvorved de skulde opnaa forholdsvis høj Virulens, og at for-
sende dem paa tørt Bomuld, hvorved de skulde bevare Livet
forholdsvis godt. Som bekendt hax Metoden, af hvilken man
lovede sig meget, ikke svaret til Forventningerne.
P. Neumann: Die Bakterien der WurzelknoUohen der Le-
guminosen. 66. Bd. 56.
G. J. Peirce: The root tubercles of bur olover and
of some other leguminous piants. Proc. Oalifomia Acad.
Sci.; ref. 135.
En omhyggelig, nærmere beskreven Undersøgelse af Rod-
knoldene paa Medicago denticulata og andre Bælgplanter førte
33
Porf. bl. a. til følgende Resultater. De paagældende knold-
dannende Bakterier er lidet bevægelige i kunstige Næringsopløs-
ninger; de træder ind i et Rodhaar ved at blødgøre eller op-
løse en Del af Cellevæggen. Infektionstraaden vokser ganske
lige fra Rodhaaret gennem Barkparenchymet til Cellelaget nær-
mest Rodens Centralcylinder. Knoldene dannes ved Bakteriernes
stimulerende Virksomhed og opstaar endogent fra samme Lag
som det, Hvorfra Siderøddeme udspringer. Rodknoldene vokser
i Spidsen, og der er kun ringe eller ingen Tykkelsevækst; de
er sædvanlig størst og talrigst nær Jordens Overflade. Bakte-
rierne i Cellerne af en Rodknold hindrer Dannelsen af Stivelse
i disse Celler og foranlediger Degeneration og næsten fuldstændig
Ødelæggelse af Cellekernerne. De paagældende Celler er sæd-
vanlig større end normale, de taber deres Evne til Deling, men
ikke til Vækst. Forf. fremhæver sluttelig, at det er vanskeligt at
forstaa, hvorledes Bælgplanten som Helhed kan drage Nytte af
en Symbiose, der er skadelig og sluttelig ødelæggende for de
Celler, hvori Bakterierne findes.
Th, Remy: Bodenbakteriologische Studien. 77.
Ved biologiske Undersøgelser og Karforsøg med 4 Jorder
af bekendt kemisk og mekanisk Beskaflfenhed fandtes som fore-
løbigt orienterende Resultat, at Størrelsen af Jordens forraad-
nende (faulende), salpeterdannende og salpeterspaltende Kraft
udøver en tydelig Indflydelse paa de forskellige Kvælstofgød-
ningers Virkning. Antallet af Bakterier som diagnostiske Kende-
tegn paa en Agerjords Frugtbarhedstilstand tillægges kun en
meget begrænset Værdi; Antallet steg meget stærkt ved Over-
gang til den varme Aarstid, aftog ved Jordens Udtørring og
hævedes ikke væsentligt ved følgende Befugtning. Paa en
abnorm Jord, hvor Planternes daarlige Udvikling tilskreves
bakteriologiske Forhold, viste Podning sig virkningsløs.
Remy: Ueber die Steigerung des Stickstoffsamm-
lungsverm5gens der Htllsenfrtichte durch bakte-
rielle Hilfsmittel. 73.
Ved Karforsøg med Blodkløver, Serradela, Ært og Blaa Lupin,
hvortil som Dyrkningsmedium en steriliseret Blanding af Kvarts-
sand og Jord, undersøgtes Indflydelsen af Renkulturer og Pode-
jord. I de første Uger var alle Planter gule og kummerligt
udviklede. En Bedring viste sig først hos de med Renkulturer
podede Planter, og Forskellen mellem disse og dem, der var
3
34
forsynede med Podejord, viste sig størst efter 6 — 8 Ugers For-
løb, fra hvilket Tidspunkt Forskellen stedse aftog; men Mængden
af Kvælstof i Afgrøden fra et Kar viste sig dog gennem-
gaaende størst for de med Eenkulturer podede. Overalt var
der stort Udslag for begge Podemidler. Ved et andet Forsøg
viste det sig, at saavel med som uden Podning var Ært og
Bønne- Vikke mere taknemmelige for Tilførsel af Kvælstof i
salpetersurt Ammon end Lupin. I øvrigt fandtes bekræftet, at
Knoldbakteriemes Virulens kan være saa forskellig, at dette
har stor økonomisk Betydning. Hiltner har vist, at Bakterier
fra de først dannede Knolde (Hovedrodens) har størst Virulens.
Forf. fandt, at Udtræk af nylig knuste friske Knolde øvede
langt større Virkning end Renkulturer; men disses Virulens
syntes rigtignok mindre god.
P. Saiømann : Ohemisch - physiologische Untersuchungen
Tiber die Lebensbedingungen von zwei Arten denitrifizierender
Bakterien und der Streptothrix odorifera. Dissert. Konigsb.
1901; ref. 77 und 76.
S, Severin: Ein Beitrag zur Alinitfrage. 77.
S. Severin: Report of the Moscow Bacteriological Agri-
cultural Station for 1901. Eev. in Izv. Min. Zem.; ref. 125.
JE. F. Smith: The destruction of cell walls by bacteria.
Science; ref. 125.
A Spiechermann u. W. Bremer: Untersuchungen tiber die
Verånderungen von Futter- und Nahrungsmittelen durch Mikro-
organismen. 67. 46 S., 2 Tvl.
E. B. Vorhees: Studies in denitrification. Journ.
Amer. Chem. Soc; ref. 125.
Karforsøg gennem 3 Aar gav til Resultat, at Denitrifika-
tionen kun spillede ringe Rolle, naar der ikke anvendtes over
20 Tons Kogødning pr. acre. Der benyttedes foruden Kogød-
ning Chilisalpeter, svovlsurt Ammon og tørret Blod hver for
sig eller kombinerede. Som Maalestok for Kvælstoffets Virk-
somhed benyttedes Sammenligning mellem den anvendte og
den i Afgrøden — der var en Sædart — fundne Mængde.
H. Marshall Ward: Predisposition and immunity in piants.
Proc. Oamb. Phil. Soc. ; ref. 125.
jEf. Weissenherg: Uber Denitrifikation. 77.
H. W. Wiley: Agriculture in its relations to bacteria and
other ferments. Jour. Franklin Inst.; ref. 125.
35
S. WinogradsTcy : Clostridium Pasteurianum, seine Morphologie
und seine Eigenschaften als Buttersåureferment. 77.
W. A. Withers and G. 8. Fraps: North Carolina Sta.
Ept.; ref. lJ2B.
Som Fortsættelse af tidligere Forsøg {125,^^) undersøgtes
Nitrifikationen af svovlsurt Ammon og Bomuldsfrømel i 8 Jord-
arter fra forskellige Egne af Nord-Amerika. Det viste sig, at
kulsur Kalk øvede en afgjort forstærkende Indflydelse paa Ni-
trifikationen særlig af svovlsurt Ammon. I nogle Jorder nitri-
ficeredes en større Procentdel Kvælstof i Form af svovlsurt
Ammon end i Bomuldsfrømel, i andre Jorder var Forholdet
omvendt.
W, A. Withers and O. S. Fraps: Nitrification in diffe-
rent soils. Journ. Amer. Chem. Soc; ref. 125.
De foreliggende Forsøg danner en Fortsættelse af tidligere
Undersøgelser {125.^^), Til Undersøgelse af Nitrifikationen af
svovlsurt Ammon og Mel af Bomuldsfrø benyttedes Prøver af
11 forskellige Jordarter, af hvilke nogle havde sur Reaktion.
Følgende Resultater naaedes:
Tilførsel af kulsur Kalk fremskyndede altid Nitrifikationen,
særlig af svovlsurt Ammon, men i nogle Jorder dog mest af
Bomuldsfrømel. Resultatet forklares ved, at svovlsurt Ammon
formindsker de nitrificerende Organismers Aktivitet, og det
samme gælder om den producerede Sjrre. Forff. mener, at der
findes forskellige Arter af nitrificerende Organismer, af hvilke
nogle fortrinsvis agerer paa organisk Substans. Kalkning af
sur Jord er altid heldig for Nitrifikationen, og fortsat Anven-
delse af svovlsurt Ammon til en forud kalket Jord forøger
dennes nitrificerende Evne lige overfor svovlsurt Ammon.
Wohltmann u. Bergené: Die Kn5lchen-Bakterien in
ihrer Abhångigkeit von Boden und Dtingung. 68.
For at prøve Knoldbakteriemes Optræden i forskellige
Jorder og ved forskellig Gødning dyrkedes Viktoriaært i Kar
med 11 meget forskellige Jorder, der forud analyseredes bl.^ a.
for Indhold af Humus og de vigtigste Plantenæringsstoffer sp.
Kvælstof. En Højmosejord indeholdt 1*65 pCt. Kvælstof, de
øvrige Jorder fra 0*046 — 0*205 pCt. Hver Jordart dyrkedes
henhv. ugødet, forsynet med Kalifosfat, med Thomasslagge og
med salpetersurt Ammon. Der benyttedes ikke Sterilisation af
Jorden og ikke Fælleskar ved Dyrkningen. Karrenes Diameter
36
var 20 cm., deres Dybde 21 cm., og der dyrkedes kun 2 Planter
i hvert. Bælgdannelsen begyndte 27/g, Kulturen afsluttedes 7?
med Jordens Bortslemning fra Rødderne. Ved Undersøgelsen
af Rodknoldene viste det sig, at de forud udyrkede Jorder
var fattige paa Rodknolde, normalt Humusindhold syntes gun-
stigt for Knolddannelsen, men i Højmosejorden fandtes ingen
Knolde. Bortset fra denne syntes Jordernes Indhold af Kvæl-
stof ikke at øve Indflydelse. Tilførsel af Ammoniumnitrat
hindrede Knolddannelsen paa alle Jorder, medens Gødskning
med Kalifosfat og Kalkfosfat begunstigede den meget. .
b. Gødningsmidlerne og deres Anvendelse.
TF. Frear: Errors in manure sampling and analysis. Proc.
Soc. Prom. Agr. Sci.; ref. 125,
O. Lemmermann: Die Dtingerlehre. Leipz. 240 S., 8 Fig.
M, Passon: Handbuch des Dtingewesens. Leipz. X + 336 S.
W. Saunaers: Praotical methods for maintaining the fertiHty
of the soil. 125 a (Conn. Rep.).
Propaganda for the rational use of fertilizers in Italy. 125.
F. Berthault et L, Brétigniére: Sur la localisation des
fumures. 57.
Markforsøg med Staldgødning og forskellige Handelsgød-
ninger anvendte til Byg, Foderbede og Kartofler har givet det
Resultat, at Gødningsstofferne overalt foranledigede en større
Afgrøde, naar de blev samlede omkring Planterne, end naar de
fordeltes jævnt over Jorden.
P. Wagner: Neue wissenschaftliche Dtingungsversuohe.
Foredrag. 70.
Baessler: Uber Grundtingungsversuche in Pom-
mern. Foredrag. 72.
Forsøg foranstaltede af det tyske Landbrugsselskab og
gennemførte paa forskellige Jorder gennem 6 Aar har ført til
37
et mindre gunstigt Resultat, end man efter de fra Lupitz
meddelte Erfaringer havde ventet. Produktionen af 1 kg. Kvæl-
stof i Qrøngødning beregnes at have kostet 0*56 Mark i Lupiner
som Hovedfrugt, 0*66 Mark i Serradela som Underfrugt og
1*66 Mark i Bælgplanteblanding anv. som Stubsæd. Schultz-
Lupitz havde Tallene O'Sl— 0-31 og 0*48 Mark. Ved sen Ned-
pløjning af Lupiner opnaaedes langt større Udbytte af Rug,
end der svarede til den forøgede Kvælstofmængde.
Bannert: Bokhara clover as a nitrogen coUector. 73.
Causemann : Zum Unterbringen des Grundtingers fur Winter-
saaten. 73.
E. de Cillis: Chemical- agricultural investigations on the
fertilizing value of beans. Staz. Sper. Agr. Ital. 184 S., 6Fig.;
ref. 185.
H, Kofahl : Die Tief kultur und das Unterbringen von Grtin-
und Stalldunger. 73.
W. Cronheim: Konservierung des Hams fur analytische
und calorimetrische Zwecke. Arch. Physiol ; ref. 76.
W. Frear: Methods of steer feeding: Manurial
results; losses in manure. Pennsylv. St. Rep. Bul. 63;
ref. 125.
Ved Fodringsforsøg med Tyre undersøgtes Indflydelsen af
Gødningens Opbevaring 2 Maaneder under Dyrene i cementeret
Stald sammenlignet med Gødningens daglige Udrensning og
Opbevaring i Hobe under Tag. Den sammentraadte Gødning
led kun ringe Tab i Plantenæring, skønt knapt 0*4 af Foderets
og Strøelsens Tørstof genfandtes i Gødningen. Det andet Parti
mistede Ys ^.f sit Kvælstof, Vs ^^ Kaliet og 7? af Forforsjnren,
og kun Vs 8.f Foderets og Strøelsens Tørstof var tilbage i Gød-
ningen. Kaliet og Fosforsyren anses tabt ved Nedsivning i
Grunden, medens Tabet af Kvælstof i Hovedsagen skal skyldes
Forflygtigelse som kulsurt Ammon.
jff. jD. HasJcins: Contribution on the treatment af bamyard
manure with absorbents to prevent the loss of nitrogen in form
of ammonia compounds. 1S5 a (Mass. St. 81).
T. Pfeiffer, F. Moszeih^ O. Lemmermann und C. Wållnitø:
Stallmist-Konservierung mit Superfosfatgips, Kainit
und Schwefelsåure. 49 S. 71.
38
Beretning om Forsøg udførte i Zwåtzen paa Foranledning af
det tydske Landbrugsselskab. Som Eesumé af Resultaterne an-
gives bl. a. følgende: Staldgødningens Kvælstoftab naar allerede i-
Stalden en temmelig betydelig Højde. Daglig Udførsel af Gød-
ningen betinger betydelig ringere Kvælstoftab end dens Hen-
liggen 7 Dage under Dyrene. Denne Kendsgerning staar dog
aldeles ikke i Modstrid til de gunstige Erfaringer, der er gjorte
med Gødningsstalde. I den varme Aarstid er Tabet af Kvælstof
saavel i Stalden som i Møddingen væsentlig større end i Vinter-
maanedeme. Kainit og Superfosfatgips i Mængder fra 1.6—2
pro mille af Dyrenes Levendevægt daglig har ved god mekanisk
Pleje af Gødningen vist sig virkningsløs, medens en Tilsætning
af Svovlsyre har formindsket Kvælstoftabet betydeligt. Kvæl-
stoffet undviger sandsynligvis i Hovedsagen fra den opbevarede
Gødning i fri Form.
D, N. PrianishniJcov: Influence of applications of
straw to the yield. Vyestnik Selsk. Khoz.; ref. 1S5.
Ved Kulturer af Byg og Havre i Kar med 4*6 kg. Jord
indblandedes fint skaaret Straa i Mængder sv. t. 1/4, V2 ^g 1 P^^*
af Jordens Vægt, og det viste sig da her som andensteds, at
Afgrødens Størrelse stod i omvendt Forhold til Mængden af
anvendt Straa.
O. Beitmair: Ueber die Behandlung des Stallmistes
mit Kalk. 101.
Undersøgelser og Forsøg af Forf. gav det Resultat, at
Tilsætning af kulsur Kalk til Staldgødning er unyttig for dennes
Konservering. Staldgødningen indeholdt Halmstrøelse og 76 pCt.
Vand.
Remy: Wann soli der im Herbst ausgefahrene Stall-
dunger gebreitet und untergepfliigt werden? 95.
Paa 8 forskellige Ejendomme, saavel Lerjord som Sandjord,
prøvedes Anvendelse af Staldgødning til Kartofler saaledes, at
den om Efteraaret udkørte Gødning paa hvert Forsøgssted blev
1) straks spredt og nedpløjet, 2) spredt straks, nedpløjet om
Foraaret, samt 3) komposteret i Mødding, spredt og nedpløjet
om Foraaret. Den først nævnte Fremgangsmaade gav heldigst
Resultat.
P. Rippert: Ueber ein neues Verfahren zur Kon-
servierung des Stalldiingers und der Jauche. ^ 69,
39
Beretning om Laboratorieforsøg over Indflydelse af for-
skellig mekanisk Behandling af Staldgødning og dennes Præ-
servering med forskellige Stoffer, blandt hvilke fremhæves et
af Affald fra Superfosfatfabrikation fremstillet Fluorpræparat,
der blandes med et Svovlsyrepræparat, hvorved Fluorbrinte
bliver fri og virksom.
8. A. Severin: Gypsum as a means of fixing am-
monia in the decomposition of manure. Syesd. Dyeat.
Selsk. Khoz. Opuitn. Dyelu; ref. 125.
Ved Laboratorieforsøg med usteriliseret og steriliseret Stald-
gødning, hvilken sidste blev podet med saavel Renkulturer af
Aromoniak-Bakterier som med Udtræk af usteriliseret Gødning,
viste det sig, at Tilførsel af 4 pOt. Gips til Gødningen forstærkede
dens Dekomposition 10 — 20pCt. og samtidig hindrede Tab af
Ammoniak.
C. E. Thorns and J. F. HicJcman: The value of bamyard
manure. 125 a (Ohio 134).
L A. VoelcJcer & A, D. Hall: The valuation of unex-
hausted manures obtained by the comsumption of
foods by stock. 25,
Paa Grundlag af Fodringsforsøg, Opbevaringsforsøg med
Staldgødning og Gødningsforsøg, dels fra de to engelske Forsøgs-
stationer, som Forfatterne bestyrer, dels fra fremmede, søges.
tilvejebragt et Grundlag til Bedømmelse af den Gødningsværdi,
der bør tillægges et vist Kvantum af de forskellige Fodermidler
til forskellige Tider, efterat Anvendelsen som Gødning har
ftmdet Sted. Da i Storbritannien meget betydelige Arealer
drives af andre end Ejeren, har det her stor Betydning, naar
en Ejendom skifter Bruger, at et saadant Skifte kan foregaa
paa en saa retfærdig Maade, at Brugeren med Tryghed for
Erstatning ved Fratrædelsen holder Jorden i god Gødningskraft.
I en Tabel angives Indholdet af Kvælstof, Fosforsjrre og Kali
i 28 forskeUige Fodermidler, og Gødningsværdien angives i
Penge for hvert Fodermiddel henholdsvis 1, 2, 3 og 4 Aar efter
Anvendelsen af den herved producerede Staldgødning. Værdi-
forholdet angives normalt som 8:4:2:1, men da det selvfølgelig
maa være i høj Grad afhængigt af en Række Forhold som Jor-
dens Art, Vejrliget, Sædskiftet m. m., tages der forskellige Re-
servationer med Henblik herpaa.
40
E. B. Voorhees: Investigations relative to the use
of nitrogenous materials. New Jersey St. Rep.; ref. 12B.
Staldgødning udsat for Regn tabte baade relativt og absolut
mere Kvælstof, naar den opbevaredes sammen med den flydende
Gødning, end uden denne, nemlig henholdsvis 26— 46pOt. og
39—69 pCt
Forsøg med Hvede paa svær Lerjord, hvor den forskelligt
opbevarede Staldgødning sammenlignedes med Handelsgødning,
gav følgende Resultat for samme Mængde Kvælstof:
Chilisalpeter 100
Svovlsurt Ammon 94*8
Tørret Blod 94*7
Frisk, fast Staldgødning 36*3
Udludet, fast Staldgødning 36*6
Frisk fast og flydende Staldgødning . . . 70*5
Udludet, fast og flydende Staldgødning . 48*1.
Lignende Resultater naaedes ved andre Forsøg.
E. Nystrand: Om tillvirkning af torfstr5 ooh torfmuU. 13,
A. Bayer: Beseitigung oder Verwertung von Abwåssem
der Rohrzuckerfabriken. Osterr.-Urig. Zeits. Zuckerind. Landw.;
ref. 76.
J, Boes: On the fertilizing .value of peat ashes. Zeitsch.
Oeffentl. Chem.; ref. 185.
Dunbar und K. Thumm: Beitrag zum derzeitigen Stand
der Abwasserreinigungsfrage mit besonderer Bertloksichtigung
der biologischen Reinigungsverfahren. Mtinchen.
FraencJcel, Pfeiffer , Witt m. fl.: Mustergtiltige Einftihrmig
des Torfstuhlverfahrens in kleineren u. mittleren Stadten.
71. 75 S.
T. Koller: The utilization of waste products. London.
Vin + 279 S., 22 Fig.
K. Schreiber: Uber den Fettreichtum der Abwåsser
und das Verhalten des Fettes im Boden der Riesel-
felder Berlins. Archiw far Hygieine; ref. 76.
41
Suspenderede organiske Stoffer sp. Fedt volder en Del
Besvær paa Berlins bekendte Rieselfelder*) idet de i Forbin-
delse med Papir giver Anledning til en Tilslemning (Verschli-
ckiing) af Jorden. Forf. fandt, at Kloakvandet indeholdt O 01 —
0*026 pCt. Fedt, i Gennemsnit 13*8 pCt. af EQoakvandets samlede
Tørstof. Selve Slamlaget, der danner sig paa Engene og ligner
gammelt Tagpap, indeholder ca. 16 pCt. Fedt, der meget vanskelig
omsættes og hæmmer Vandets og Luftens Adgang til Jorden.
Men Fedt, der er trængt ned i Jorden, kan for den meget
lette Sandjords Vedkommende gøre Nytte ved at beskytte mod
for let Udvadskning af Jordens Plantenæring.
J. Sebélien: Om Tilgodegørelse af de menneskelige Affalds-
stoffe i Byerne. Foredrag. 4.
M. Stentzel: Verwertung der Abwasser von Zuckerfabriken
als Dtingemittel und als Mittel zur Bekåmpfung der Rtiben-
nematoden. Bl. Zuckerrtibenbau; ref. 76.
H, Swoboda: Felddungungsversuche mit Melasseschlempe-
dtinger in den Jahren 1900 und 1901. 101.
P. Bolin: Hushållningssallskapens lokale fåltfdr-
s(ik. 9.
En udførlig Redegørelse (143 S.) for Organisationen at
lokale Gødningsforsøg i Sverige samt Oversigt over de i 1901
indvundne Resultater.
L. A. Clinton: Buying and using commeroial fertilizers.
135 a (New York Oomell 201). 16 S., 6 Fig.
B. O. Kedzie: Fertilizer analyses. 125 a. (Mich. 202).
H. B. Mc Donneil et at : Analysis of commeroial fertilizers
sold in Maryland. Mar. Agr. Ooll. Quart. 65 S.; ref. 125.
P. Wagner: Ohilisalpeter, Ammoniaksalz, Bremer Poudrette,
Ltitzeler Guano und Frankfurter Poudrette. Hess. landw.
Zeitschr.; ref. 76.
Artificial manures in Russia. Jour. Chem. Soc. Ind.; ref. 125.
F. W. Clark and G. Steiger: The action of ammonium
chlorid on various silicates. Zeitschr. Anorg. Chem. 14 S.^
ref. 125.,
'•18«
*) Se f. Eks. Ugeskr. f. Landm. 1886.
Clausen: Die Einflusz der Jahréswitterung auf
den Erfolg der Stickstoffdiingung. 95.
Forsøg med Rug paa Sandjord har ført til det Resultat,
at Salpeterkvælstof viste sig overlegent i Virkning lige over-
for Ammoniakkvælstof i et tørt Aar, medens Forholdet var om-
vendt i et fugtigt.
Th. Dietrich u, F. Oossel: Untersuchungen tiber die
Schådlichkeit von Perchlorat. Thåtigkeitsbericht der
Versuchsstat. Marburg 1901—02; ref. 76.
Af Karforsøg med Havre fremgik, at Anvendelse af per-
chloratholdig Ohilisalpeter virkede meget skadeligere paa Havre,
naar det anvendtes ved Havrens Saaning, end naar det først
gaves 18 Dage senere; men Afgrøden formindskedes dog be-
tydeligt.
A. Dupré: The determination of perchlorate in salpeter.
Jour. Soc. Chem. Ind.; ref. 125.
L. Grrandeau: Le nitrate de soude, le perchlorate de potasse,
et les récoltes. 58.
L. Grrandeau: Le perchlorate de potasse et la vegetation.
Innocuité des nitrates de soude importés actuellement du
ChiK. 58.
S. Hals: Ammoniakkvælstof og Salpeterkvælstof. 4.
Efter en orienterende Indledning om Sagens Standpunkt
meddeles Oplysning om Undersøgelser, anstillede af Forf. ved
Forsøgsstationen i Darmstadt. Til mindre Portioner (1600 gr.)
Jord i Kar med og uden Tilførsel af Kalk og ligeledes med
og uden Tilførsel af Vand anvendtes svovlsurt Ammon (sv. t.
0*5 gr. N.), saavel indblandet i Jorden som strøet ovenpaa.
Efter Henstand i firi Luft bestemtes Jordens Indhold af Ammo-
niak og af Salpetersyre. Det viste sig herved, at Tab af Kvæl-
stof ved Fordampning af Ammoniak kan finde Sted, naar man
til en større Mængde kalkholdig Lerjord sætter smaa Mængder
svovlsur Ammoniak, og Jorden udsættes for Sol og Vind. Til-
førsel af Kalk og af Vand (øget Fordampning af Vand) be-
fordrer Fordampningen af Ammoniak, og denne er større, naar
Ammoniaksaltet strøs oven paa Jorden, end naar det blandes
med denne. Mængden af Kvælstof, der tabtes i 14 Dage,
vekslede fra 27*4 til 46*8 pOt. af det tilførte. Salpeterdannelsen
i Karrene var ubetydelig. Der maa herefter forudsættes at
kunne ske ret betydelige Tab ved Anvendelse af svovlsurt
43
Ammon som Topgødning, særlig paa tør, kalkholdig Jord. — Ved
et Nitrifikationsforsøg, ved hvilket Fordampningen af Vand fra
Jorden var omtrent hindret, fandtes intet Tab af Kvælstof som
Ammoniak, og det til Jorden satte Ammoniakkvælstof var ikke
i Løbet af 30 Dage fuldstændig gaaet over i Salpeterkvælstof,
skønt Muligheden for Tab ved Fordampning af Ammoniak var
hindret. Temperaturen var 26^— 32^ C.
O. KéWner : Vergleichende Stickstoffbestimmungen nach der
Methode des Verbandes landwirtschaftlicher Versuchsstationen
im Deutschen Eeiche und der Gunning-Atterberg'schen Modi-
fikation der KjeldahPschen Methode der Stickstoffbestim-
mung. 66.
T, C. Martin: Fixing nitrogen from the air. Amer. Mo.
Rev. of Reviews; ref 1S6.
C. A. Mooers: A criticism of the official method for the
estimation of nitrogen in nitrates. Univ. Tennessee Rec;
ref. 185.
F. Nobbe und L. Richter: Deber den Einfluss des Nitrat-
stickstoffes und der Humussubstanzen auf den Impfungserfolg
bei Leguminosen. 66. Bd. 86.
H. Pellet et O. Fribourg: Le nitrate de soude perchlo-
raté. 56.
En Oversigt over Lidhold af Perohlorat i Clulisalpeter,
Metoder for Paavisning af Stoffet, samt Resultater af Dyrk-
ningsforsøg i Belgien, ved hvilke det har vist sig, at det særlig
er kloroversurt Natron, der er skadeligt.
C. 8. Phelps: Pot experiments with nitrogenous
fertil iz er s in 1901. Cornn. Storrs St. Rep. 1901.
Ved Karforsøg og Analyse viste det sig, at Havres og
almindelige Græssers Indhold af Protein forøges betydelig ved
Kvælstofgødning.
M. Vllmann : Die Regelung des Verkehrs mit Chilisalpeter.
26 S. MeUe 1901.
E. B. Voorhees: Field experiments with nitrate of soda on
market garden orops. 125 a. (N. Jers. 157).
New deposits of nitrate. L'Engrais; ref. 125.
O. Asehman : On the determination af total phosphoric aoid
in Thomas slag. Chem. Zeit.; ref. 125.
44
O. Baskerville: Redisoovery of a process for rendering phos-
phoric acid available. Science; ref. 125,
J. Gézar : The determination af phosphoric acid by titration
of ammonium phosphomolybdate. Bul. Assoc. Beige Chim.;
ref. 125,
A. L. Emery: Rapid volumetric method for determining
phosphoric acid in fertilizers. Jour. Amer. Chem. Soc. ; ref. 185.
Hj. V. FeUitzen: Ein Dtingungsversuch mit verschiedenen
Rohphosphaten auf Hochmoorboden. 83.
F. Giersberg: Bessere Ausnutzung des Stickstoffvorrats im
Boden und der Luft infolge verstårktes Phosphorsåurediin-
gung. 73.
O, Kellner und O. BoUcher: Zur Untersuchung der Thomas-
phosphatmehle. Chem. Zeit.; ref. 76 og 125.^^.
Maizieres: Phosphates in Algeria and Tunis. L'Engrais;
ref. 125.^^.
J. A. Muller: Uber die Bestimmung der Phosphorsåure in
der Phosphaten. Bull. Soc. Chim. Paris; ref. 76.
H. J Patterson: Phosphates. 125a (Penns. 94).
A. Petermann: Valeur agricole des scories Martin. 58.
F.Pilz: Der wirtschaftliche Wert der Martinschlacke. 103.
D. PrianishniJcov: Zur Frage tiber den relativen Wert von
verschiedenen Phosphaten. 66.
A. Bindell: Sur la solubilité du phosphate bicalcique dans
Feau pure. 63.
C.v.Seelhorst: Untersuchung ti. d. Einfluss d. Boden-
feuchtigkeit auf die Wirksamkeit der Knochenmehl-
Phosforsåure im Vergleich mit Thomasmehl und
Superfosfat Phosforsåure. 68.
Karforsøg gav det Resultat, at Jordens Fugtighed ikke har
Indflydelse paa Virkningen af Fosforsyren i Benmel, men vel
i Superfosfat og Thomasslagge. Karrene indeholdt hver 12
kg. Mineraljord, fattig paa Fosforsyre. Som Forsøgsplanter
tjente Havre og Kløver.
B. Sjollema: Zur Wertbestimmung des Thomas-
mehles. 68.
Fosforsyre i Thomasmel bestemtes ved 1) stærk Salpeter-
syre, 2) Wagners Metode og 3) gentagen Udtrækning med 2 pCt.
Citronsyre. Ved denne sidste Metode fandtes større Indhold end
ved Wagners, og Forf. mener, at denne ikke kan betragtes som
45
tilstrækkelig begrundet Maalestok ved Bedømmelse af Thomas-
mel, saa længe dens Bigtighed ikke er bevist ved passende
Dyrkningsforsøg med begge Slags Thomasmel, nemlig saadamme
med og saadanne uden Fosforsjrre uopløselig i Citronsjrre. Der
bør herved ogsaa tages Hensyn til Eftervirkningen.
J. Struthers: Phosphate rock. Mineral Resources o£ the
U. St. ; ref 125.
Den samlede Udvinding af Fosfater i De forenede Stater i
N. A. var 1483723 Tons i 1901, og heraf stammede omtrent
Halvparten fra Florida. Der er herefter fremstillet mere Fosfat
i N. A. end paa den øvrige Del af Kloden.
H. G. Søderbaum: Culture trials with precipitated calcium
phosphate II. Medd. kgl. Landtbr. Akad. Exper. fålt Nr. 76;
ref 125.
Br.TacJce: Versuche ilber die Wirkung verschiede-
ner Rohphosphate au^ Hochmoorboden und anderen
Bodenarten. 83.
Forsøgene resulterer i foreløbig at fraraade Brugen af de
prøvede Raafosfater (Algierfosfat og „Agrikulturfosfat") paa
ikke sure Mosejorder.
Mats Weibull: Uber Phosphorsåurebestimmung in Wiborgh-
phosphat. Chem. Zeit. Rep.; ref. 76,
Discovery of mineral phosphates in South Australia. Jour.
Agr. and Ind. South Australia; ref. 125.
Martha Austin: Double ammonium phosphates in analysis.
Arner. Jour. Sci.; ref. 1S5.
J. Shulov: The solvent action of ammonia salts on
phosphorites. Izv. Moscow Selsk. Khoz. Inst.; ref. 125.
Kulturforsøg ved Landbrugsinstituttet i Moskov viste, at
Anunonsulfat og Nitrat fremmer Assimilationen af Fosforsyre fra
Fosforit. Naar Kalciumnitrat blev anvendt til Byg sammen
med Fosforit, høstedes 7*2 g. indeholdende 11'4 mg. Fosfor-
syre; ved Erstatning af Kalciumnitratet med Ammonsulfat hø-
stedes 44*8 g., indeholdende 161 mg. Fosforsyre.
Bachmann: Ergebnisse von Dungungsversuchen mit Kainit
und 40-prozent Kalisalz. 69.
46
Baumann: Schutzwirkung des Kalis gegen Frostgefahr. 75,
A. Félber: Warum und wann unterlåszt man eine Kali-
dtingmig? Fig. 73.
L. Orandeau: Les engrais potassiques et les sols riches en
potasse. 58,
F. LucJce: Eine neue aussichtsvolle Verwendung der Kali-
salze in der Landwirtschaft. Chem. Zeit.; ref. 125.
M. MaercJcer u. W. Schnddemnd: Untersuchungen iiber
den Wert des neuen 40-procent. Kalidtingesalzes
gegenliber dem Kainit. Zweites Versuchsjahr. 71. Hefte
67. 170 S.
Beretning om Fortsættelsen af de tidligere (Uddr. 1901. S.
54) refererede Forsøg, foranstaltede af det tyske Landbrugs-
selskab og dette Aar gennemførte paa 12 tyske Forsøgsstatio-
ner saavel ved Karforsøg som ved Markforsøg. Det anføres
som Resultat, at Karforsøg i deres sædvanlige Form ikke kan
løse Spørgsmaalet om Kaligødningemes Anvendelse i Praksis.
Det koncentrerede Kalisalt gav gennemgaaende bedre Resultat
til Kartofler end Kainit, hvormed der tilføres forholdsvis me-
get Klor pr. Vægtenhed Kali. Det samme Hensyn bør rimelig-
vis tages for Sukkerbedens, men næppe for Foderbedens Ved-
kommende.
M. Passon: Vereinfachtes Verfahren zur schnellen Bestim-
mung des Kalis im Kainit und dem 40-prozent. Kalisalz.
Zeitsch. Angew. Chem.; ref. 76 og 1S5.
Schneidewind: tJber die weiteren Ergebnisse der verglei-
chenden Dlingungsversuche mit Kainit und 40 pCt.igen Kali-
salzen. Foredrag. 70.
B. Schulze: Dlingungsversuche mit Kainit und 40-prozent.
Kalisalz. Jahresber. Versuchsst. Bresl. 1901 — 02; ref. 76.
B. Sjollema: Eine Abklirzung der Kalibestimmung. Chem.
Ztg.; ref 1S5.
V. Soxhlet: Die Neubauer'sche Methode der Kalibestim-
mung. 66.
The Stassfurt industry. German Kali Works.
New York; ref. 1S5,
Den samlede Produktion af Raasalte var 3 484 694 Tons i
1901, og heraf benyttedes 1438679 Tons direkte til Gødning,
medens det øvrige underkastedes fabriksmæssig Tilvirkning.
47
I alt anvendtes 270 826 Tons KgO til Gødning og 72 323 Tons
til industrielt Brug. Alene i Tyskland anvendtes 117 712 Tons
til Gødning i 1900.
K. Aso: On the influence of different ratios of
lime and magnesia upon the development of piants.
Bul. Col. Agr. Imp. Univ. Tokyo; ref. 125.
Paa Grundlag af Laboratoriekulturer med forskellige Kul-
turplanter, bl. a. Hvede og Byg, anser Forf. det for vigtigt
ved Tilførsel af Kalk at lægge Vægt paa et bestemt Forhold
mellem Mængden af optagelig Kalk og Magnesia i Jorden, saa-
vel som paa dennes absolutte Indhold af Kalk. Opmærksom-
heden henledes paa Kalkens Indflydelse paa en rigelig Udvik-
ling af Bodhaar, medens Magnesia kan vise sig skadelig, naar
Kalk mangler.
H. Bode: Zur Bestimmung der wirksamen Bestandteile von
Mergeln und Kalksteinen. 69.
T. Furuta: To what extent should soil be limed?
Bul. Col. Agr. Imp. Univ. Tokyo; ref. 125.
Kulturforsøg anstilledes med Havre, Boghvede og Kaal i
Jord med Tilsætninger af opløselig Kalk og Magnesia varierende
i Mængde fra 3 : 1 til 1 : 2. Forsøgene førte til det Resultat,
at Forholdet 3 : 1 var heldigst for Planter med stor Bladfylde,
medens Forholdet 1 : 1 var bedst for Sædarter.
M. Gerlach : Uber die Verwendbarkeit von Calciumoar-
bidrlickstånden in der Landwirtschaft. Sep.-Abdr.; ref. 76.
Lilienthal: Beitrag zur Frage: „Bei welchem Kalkgehalte
reagirt der Boden noch auf eine Kalkung ?" 73.
O. Loew: The lime factor for different crops. Bul. Col.
Agr. Imp. Univ. Tokyo ; ref. 125.
N, A. Orlov: Solubility of gypsum in the presence of me-
tallic chlorids. Zhur. Buss. Fiz. Khim. Obshch.; ref. 125. i^.
Schleyer: Einflusz des Bodenkalkes auf denErfolg derHede-
riohbekåmpfung durch Bespritzung. 73.
N. Stepanov: The volumetric determination of lime in the
presence of salts of iron, aluminium, manganese, magnesium,
phosphoric acid, and sulphuric acid. Zhur. Opuitn. Agron.;
ref. 125.
48
R, Vlbricht: Vegetationsversuche in TSpfen iiber
-dieWirkung der Kalkerde und Magnesia in gebrann-
iien Kalken und Mergeln. 66.
Forsøgene udførtes med seksradet, firkantet Byg (H. tetr.
vnlg.) gennem en Aarrække. I en udførlig Beretning paa 63
Sider gøres nøje Rede for alle Detailler, blandt hvilke den
stadige Sammenligning mellem Resultaterne, der fremkommer
ved henholdsvis Benyttelse af Gennemsnittet eller blot de
højeste Tal, tiltrækker sig særlig Opmærksomhed. Der iagt-
toges en G-iftvirkning af brændt Magnesia, hvor denne ikke an-
vendtes sammen med større Mængder Kalk, og særlig skadelig
var Virkningen paa Kornudbyttet. Gennemgaaende medførte
Kalkgødningerne en Forøgelse af Udbyttet; men Kornudbyttet
formindskedes ved Anvendelse af Kalk og Mergel i Februar.
Buskningen er stedse forøget ved Anvendelse af Kalk- og Mag-
nesiagødninger, og i det hele befordredes Udviklingen ved Til-
førsel af Kalk i større Mængde i Forhold til Mængden af Mag-
nesia i højere Grad for Straaets end for Kornets Vedkom-
mende.
IV. Sædefrø, Saaning, Pleje, Udvikling,
Høst og Opbevaring.
a. Undersøgelse, Bedømmelse, Valg og Præparering af Sædefrø.
H, L. Bolley: Preliminary efforts to develop a continuous
process of seed disinfection by means of formaldehyde vapor.
Proc. Soc. Prom. Agr. Sci.; ref. 125,
O. Burchard: Unkrautsamen als Anhaltspunkte fiir die
Provenienzbestimmung und kurze Charakterisierung einiger
seltener Arten aus fremden Klee- und Grassaaten. 66.
Falke: tjber in Eckendorf angestellte Versuche zur Gewin-
nung von brandfreien Saatgetreide. Landw. Zeit. Westf. Lippe;
ref. 76.
Aug. Lytthens: Bestimmung des absoluten Gewiohts von
1000 Korner. 66.
49
Aug. Lytfkens: Bestimmung des Sortierungsgrades von Ge-
treide. 66,
H. Nielsson-Ehk: Något om betydelsen af storkor-
nigt utsåde, sftrskildt vid angrepp af fritflugan. 10.
Forsøg, anstillede ved Svaløf, har vist, at Havreplanter
efter Udsæd af „Yderkom" skades meget mindre af Fritfluen
end Planter efter „Inderkorn*'. Grunden hertil søges væsent-
ligst i, at disse udvikler sig langsommere end hine.
M. Bingélmann: Greniers å pelletage méoanique. Fig. 68.
H. Bommetin: A propos du traitement des semences par
Peau chaude. 58.
C. S. Scofield: The oommercial grading of corn. 129. Bul. 41.
A. D. Shamel: Manual of corn judging. Urbana, Hl. 36 S.,
12 Fig.
W. C. Stubbs, F. JS. Burnette and E. Watson: Home-grown
V. purchased seed. 185 a, (Louis. 68).
Gongressional seed and plant distribution cir-
culars 1902—3. 82 S. Fig. 129. Bul. 25.
Samling af Cirkulærer af forskellige Forfattere og bestemte
til Udsendelse med de Sædprøver, der fra Landbrugsdeparte-
mentet for U. S. A. uddeles gratis. Indholdet er Beskrivelser
af de paagældende Kulturformer og Anvisninger til deres Dyrk-
ning. For at gøre Foranstaltningen mere effektiv er Staterne
med denne for Øje delte i 6 Sektioner eller Distrikter efter
Dyrkningsvilkaar. Blandt de i foreliggende Periode fordelte Kul-
turformer findes Tobak, Klein Wanzleben Sukkerroe og Former
af Bomuld, som synes at skulle faa Betydning for Dansk Vest-
indien, saaledes „Rivers sea island cotton", der roses som mod-
standskraftig mod Sygdom , („Blight*' el. „Back root" se 128.
Bul. 17 og 27), og som man derfor lægger megen Vægt paa.
En anden Kulturform, betegnet som „Sea island cotton No.
229" er fordelt samtidig.
Germination of clover and grass seeds. 27.
Prøver af forskellige Græsmarksplanter opbevaredes 6 Aar
og undersøgtes hvert Aar for Spireevne. I nævnte Tidsrum
svandt Spireevnen for Rødkløver 17*6 pCt., Alsike 79*4 pCt. (?),
Hvidkløver 32*4 pCt., Lucerne 23 pCt., Draphavre 611 pCt.,
Alm. Rajgræs 50-9 pOt., Eng-Svingel 40*6 pCt., Timothé 9'4 pCt.,
Hundegræs 7*3 pCt., Poaserotina 44*8 og Faare-Svingel 70pCt.
50
P. Fantecchi: Welche Wirkung hat die Behandlung der
Getreidesamen mit Sohwefelkohlenstoff auf deren Keimung?
Boll. Ent. agr. Patol. veg. 1901; ref. 76.
Moritz: Uber die Einwirkung von Piotolin auf die Keim-
ftliigkeit von Getreide. 78.
b. Udvikling (Spiring, Blomstring, Befmgtning, Modning).
Q. André: Sur les transformations des matiéres
protéiques pendant la germination. 63,
Spiringsforsøg med Phaseolus (Haricot d'Espagne) har ført
til det Resultat, at af Frøets Æggehvidestoffer forsvinder Al-
buminet først under Spiringen. Mængden af Legumin aftager
ogsaa hurtigt, men der bliver stedse en Rest tilbage. Aspa-
ragin og andre Amidstoffer forbliver i Opløsning og tiltager i
Mængde, saaledes h<er fra 4*2 pCt. — 56*6 pCt. af den samlede
Kvælstofmængde. De i Vand uopløselige Æggehvidestoffer
udgør Hovedmassen af, hvad Ritthause^ kalder Conglutin. Paa
den Tid, da Kimplanten har naaet samme Vægt som Frøet, og
hvor den unge Plante begynder at optage Kvælstof af Jorden,,
tiltager Mængden af uopløseligt Kvælstof hurtigt, og ny Albu-
minoider dannes dels heraf dels ved Omsætning af de opløse-
lige Amider og Albuminoider.
W. BurcJc: The irritability of stigmas as a means for the
prevention of the germination of foreign pollen. Proc. Sec. Sci.^
Koninkl.Ak. Wesensch. Amsterdam; ref. 126.
A. Burgerstein: tjber das Keimverm5gen von zehn-
bis sechszehnjåhrigen Getreidesamen. Verh. k. k. zooL
bot. Ges. Wien.; ref. 76.
Spiringsforsøg med Kom, høstede 1885 — 94, viste følgende
Spireevne :
Hvede
100
62—77
1-3
0-1
F. Cranefield: The effeot of depth of planting on
he germination of clover seed. Wisc. St. Eep.
Forsøg med Saaning af Kløver (Rødkløver?) i forskellig
Bug
Efter 1 Aar
96
— 10 —
1 6
— 16 —
0
— 16 —
0
100
98
90—98
80-96
70—72
75-80
?
72-75
51
Dybde viste, at Vs — Vi** Saadybde var heldigst for hurtig og
fuldstændig Spiring. Dette stemmer ganske godt med Resultatet
af Landbohøjskolens Forsøg.
H.H.Dixon: The influence of heat on the germina-
tion of seed s. Gård. Chron.; ref, 125.
Efter Tørring ved Svovlsyre eller i Ovne med Temperatur
jævnt stigende til 90^ C. blev Frø udsatte i 1 Time eller læn-
gere Tid for en højere Temperatur og derefter saaede i fugtigt
Sand. Af Havre udholdt en stor Del 100—105® C, medens
Spireevnen næsten helt tabtes ved Ophedning til 118® C. Spi-
ringshastigheden stod i omvendt Forhold til Temperaturens
Højde. Frø, der spirede efter 1 Times Ophedning til 110 å
120® C, tabte helt Spireevnen ved at udsættes i 12 Dage for
en Temperatur af 95—97® C.
H, H. Dixon: The germination of seeds after expo-
sure to high temperatures. Notes Bot. School Trinity Col.
Dublin; ref. 125.
Virkningen af, at Frø udsattes for høj Temperatur, viste
sig ved stærk Forsinkelse af Spiringen og ved unormal Spiring,
sædvanlig saaledes, at Kimbladene brød frem før Rodspirerne.
J. W. T. Duvél: Conditions influenoing the vitality and
germination of seeds. Science ; ref. 125.
A. Gale: Long-tongued bees. 155.
E. Godlewski et J. Polzeniiisz: La respiration intramolécu-
laire des graines. Traduit librement de Tallemand (Bulletin de
l'académie des sciences de Oracovie, avril 1901) par E. GUttsii"
niani. 55.
B. D. Halsted: Behavior of mutilated seedlings. Science;
ref. 125.
B. D. Holsted and «7. A. Kelsey: Experiments in the ger-
mination of com. 125 a (N. Jers. Eep.).
F. Harms: Etherizing lilfiw^s for early forcing. MoUer's
Deut. Gart. Zeit. ; ref. 125.
Ch. P. Hartley: Injurious effects of premature poUination
with general notes on artificial poUination and the setting of
fruit without poUination. 39 S., Fig. 129. Bul. 22.
E. Heinrieher: The effect of light on seed germina-
tion. Bot. Centbl. Beihefte; ref 125.
Forsøg af Forf. tyder paa, at forskellige Frøarter kræver
Lys for Spiring, medens andre kun spirer i Mørke. De Frø-
4*
52
arter, hvormed der er anstillet Forsøg, er alle uden Betydning
for nordisk Landbrug.
L, Hiltner: Ueber schlechtes Auflaufen gut keimfåhigen
Leguminosensamens. 73.
Jos.Hqjesky: Keimfåhigkeit von Klee- und Grassamen iiber-
jåhriger und alterer Emte. Wiener landw. Zeit.; ref. 76,^^^^.
V. Jodin: Sur la durée germinative des graines ex-
posées å la lumiere solaire. 63.
JFrø af Karse i lufttør (etat naturel) og tørret Tilstand ud-
sattes for Sollyset flere Timer daglig i forseglede, til Dels luft-
tomme Rør, der ved forskellig Behandling var gjort mer eller
mindre gennemskinnelige. Maksimumstemperaturen naaede
undtagelsesvis 50^0. Resultatet blev, at de ikke tørrede Korn
tabte Spireevnen fuldstændig i Løbet af nogle Uger; bedst bevare-
des den i de Eør, der beskyttede Frøene mest mod Varme. De
tørrede Frø bevarede derimod Spireevnen ganske godt; i eet
Tilfælde gik Spireevnen i 4 Maaneder ned fra 92 pCt. til 69 pCt.
E. Laurent: Sur le pouvoir germinatif des graines
exposées å la lumiere solaire. 63 og 48.
Fra Slutningen af Maj til Begyndelsen af Juli 1895 ud-
sattes Frø og Frugter af forskellige Kulturplanter og vildt-
voksende Planter for Sollyset for at prøve denne Behandlings
Indflydelse paa Spireevnen. Der viste sig herved en skadelig
Virkning først ved en Forsinkelse af Spiringen og senere ved
Kimens Død. De store Frø (Rug og Hvede) viste sig gennem-
gaaende mindre følsomme end de smaa, og Frø med lys Skal
mindre end saadanne med mørk.
E. Laurent: Expériences sur la durée du pouvoir
germinatif der graines conservées dans le vide. 63
og 48.
Frø, henhv. Frugter af 27 Plantearter eller Varieteter op-
bevaredes længere Tid i Flasker, af hvilke Luften var ud-
pumpet. Til Sammenligning opbevaredes Prøver i Rør lukkede
løst med Bomuld. Alle Prøver opbevaredes i Mørke, og Spi-
ringsforsøg foretoges efter henhv. 2V2J 6 og TVs Aars Forløb.
Med Undtagelse af Valmue bevarede de olieholdige Frø (Raps,
Kaal, Sennep m. fl.) Spireevnen bedst i lufttomt Rum, og det
samme gælder bl. a. Kløver, Lupin og Bønne, medens Rug,
Byg, Havre, Majs og Boghvede holdt sig bedst under Luftens
Adgang. Senere Undersøgelser viste, at det er den i de luk-
63
kede Flasker udviklede Kulsyre, der liax dræbt Kimen hos
Sædarteme. Kaffebønner bevarede Spireevnen fuldstændigt i
4 Maaneder i det lufttomme Rum, men tabte den fuldstændigt
under Luftens Adgang i samme Tid.
L. Maquenne: Sur la oonservation du pouvoir germinatif des
graines. 63.
L. Maquenne: Contribution å Tétucje de la vie ralentie chez
les graines. 63.
Jean Massart: Sur la poUination sans fécondation. 49.
P. Mazé: La maturation des graines et Pappari-
tion de la faoulté germinative. 63.
Spiringsforsøg anstilledes med Ærter og Majs, aftagne fra
Moderplanterne paa det „mælkede'' Stadium og anbragte i Rør
med Tilgang af Fugtighed og Udelukkelse af Mikroorganismer.
Majsen gav normale, kraftige Planter, medens Ærterne ikke
spirede eller kun gav meget svage Spirer. Forudgaaende Tør-
ring af Frøene viste meget heldig Indflydelse paa Spiringen.
P. Mazé: Sur la transformation des matiéres grasses en
sucres dans les graines oléagineuses en voi de germination. 63.
N. Passerini: Sur la vegetation de certaines plan-
tes å la lumiére solaire direote et diffuse. Bull. de la
Soc. bot. italienne; ref. 55.
Forsøg med 13 Plantearter, hvoriblandt Byg, Hvede, Kar-
toffel, Majs og Phaseolus, viste, at Produktionen af organisk
Stof ved Planternes Udvikling i direkte Sollys var fra 0*93 til
6 5 Gange saa stor som Produktionen ved Udvikling i Skygge*
Ved Beskygningen hindredes eller forsinkedes Blomstringen,
Modningen blev hyppig ufuldstændig, og Planterne blev rela-
tivt rige paa Vand.
E. V. Beehenberg: Decreasing the culture of grain in favor
of stock raising. Inaug. Diss. Univ. Jena; 79 S.
A. Richter: Photosynthesis by green leaves in Hght rays of
different wave lengths. Rev. Gen. Bot.; ref. 125.
A. J). Shamel: A test of the vitality of seed com. 1S5 6.
(Dl. 49).
O. E. Stone and jB. E. Smith: The influence of sterilized
soil on ^eed germination. 1S5 a. (Mass. Rep.)
c. Pleje.
G. André: Action de la temperature sur Tabsorption miné-
rale chez les plantes étiolées. 63.
54
jff. L. Bolley: The use of the centrifuge in diagnosing
plant diseases. Proc. Soc. Prom. Agr. Sci. ; ref. 125.
N.O.Booth: Spray calendar. Miss. St. Circ. Inf. 10; 13 S.;
ref. 125.
G.Delaeroix: Maladies des plantes cultivées. Paris. 73 S.,
81 Fig.
B. D. Ralsted and J. A. Kebey: Notes on some plant
diseases and spraying experiments. 125 a. (N. Jers. Rep.)
A. L. Herrera: Las piagas de la agricultura. Mexico.
1902—03. 265 S., 6 Tvl.
M. Hollrung: Jahresbericht tiber die Neuerungen und
Leistungen auf dem Gebiete des Pflanzenschutzes. Berlin.
291 S.
W. Lochhead: Spray calendar. Ontario Agr. Col. and Exp.
Farm Bul. 122; 12 S., 1 Fig.; ref. 125.
H. Oldys: Audubon societies*) in relation to the far-
mer. 120.
J.D.Ormshy: Carbolic emulsion. Jour. Jamaica Agr. Soc.
ref. 125.
J. D. Ormsby: A new emulsion for spraying. Jour. Ja-
maica Agr. Soc; ref. 125.
W.Paddock: Plant diseases of 1901. 125 a. (Colorado 69);
23 S., 9 Tvl.
Enzio Reuter: Weiszåhrigkeit der Getreidearten. 96.
W.M. Schoyen: Beretning om Skadeinsekter og Plantesyg-
domme i 1901. Christiania. 42 S., 26 Fig.
Soraner u. Hollrung: Elfter Jahresbericht des Sonderaus-
schusses fur Pflanzenschutz 1901. 71. Heft. 71. 336 S.
O. E. Stone, H. T. Fernald, and S. T. Maynard: Fungicides,
insecticides and spraying calendar. 125 a. (Mass. St. 80).
16 S.
A. V. Stubenrauch and J. W. Lloyd: Directions and formu-
las for spraying. 125 b. (111. 39).
L. R. Taft: Spraying calendar. 125 a. (Mich. 16).
Causemann: Die Bekåmpfung des Halmfrucht-
lagerns und einiges damit Verkntipfte. 73,
*) Foreninger til Værn af Fugle.
55
Som Midler til Forebyggelse af Sædartemes Lejring og til
at skaffe en sund modstandskraftig Plantebestand fremhæver
Forf. Tromling af Jorden og Dyrkning af dybrodende Mellem-
frugt.
O. Groten felt: Om liggsåd. Foredrag. 20.
J". von Jablanc^y: Das Hagelwetterschiessen in Niederoster-
reich, 1900—1901. Wien; 65 S., 5 TvL, 4 Fig., 4 Kort.
L, Matruchot & M. Molliard: Some modifications pro-
-duced by freezing on the structure of plant cells.
Rev. Gén. Bot.; ref. 125.
Virkningen af Frysning paa forskellige Plantearter er
undersøgte med det Resultat, at der findes en udpræget Lig-
hed mellem Udtørrings og Frysnings Virkning, og Forf. slutter
sig til Molisch i den Anskuelse, at Celle- eller Plantedød ved
Frysning skyldes den hurtige Udtørring af Vævene.
Ph. Nolting: Ktinstliche Beregnung. 95.
J. M. Pernter: Bericht tiber die Internationale Experten-
Xonferenz fur Wetterschieszen in Graz. Jahrb. K. K. Central-
aust. Meteor, u. Erdmagn.; ref. 76.
A. Petit: Influence de quelques operations cultu-
xales sur la production de la gelée blanche. 55.
Man søger at hindre Planternes Beskadigelse af Rimfrost
om Natten ved at hemme Udstraaling; men der kan ogsaa an-
vendes andre mindre kendte og anvendte Midler, byggede paa
den Forudsætning, at Jorden afkøles mindre stærkt end dens
Vegetationsdække, og den bliver derved en Varmekilde for
Planterne, som hemmer deres Afkøling. Dens Virkning som
saadan er afhængig af dens Fugtighed, Løshed, Indhold af
Oødning og dens Dækning med forskellige Substanser. Da
Vandets specifike Varme er meget større end Jordbestandde-
lenes, afkøles den vaade Jord langsommere end don tørre. For-
dampningen virker vel i modsat Retning, men den spiller min-
dre Rolle om Natten, og desuden ledes Varmen lettere fra
dybere Lag til Overfladen i den vaade end i den tørre Jord.
En Observation, foretagen April 1901 i 1 cm.s Dybde, viste for
vandmættet Jord Kl. 4 Eftm. 8-6 « O lavere, men Kl. 6 og 20
Min. 2*6 ® O. højere Temp. end tilsvarende tør Jord. Duggen,
som hemmer Bladenes Afkøling, dannes ogsaa tidligere og
rigeligere over en vaad end over en tør Jord.
66
Ved Jordens Løsning forøges Overfladens Udstraaling og
hemmes Vafmeledningen fra dybere til øvre Lag. Jo mere
klumpet og aaben Jorden er, desto mere gør disse skadelige
Virkninger sig gældende, mindst ved en fint reven og derpaa
tiltromlet Jord, dog kan meget store Klumper netop beskytte
enkelte unge Planter mod for stærk Udstraaling.
Tilførsel af Staldgødning eller Kompost formindsker Jor-
dens Ledningsevne, den opvarmes langsommere i dybere Lag
om Dagen og afgiver om Natten langsommere Varme fra
dybere til øvre Lag end den ikke gødede Jord. Forholdet
kan dog helt ændres, hvor den tilførte organiske Gødnings
vandholdende Evne kommer til at spille en væsentlig Rolle,
hvilket vil være Tilfældet, naar store Kvantiteter Kompost paa-
føres Sandjord.
Den Rimpauske Metode har vist den gunstige Indflydelse
af Mosejords Dækning med et Lag Mineraljord paa Tempera-
turen. Ved Dyrkningen af Køkkenurter holdes Jorden hyppig
dækket med et Lag organiske Stoflfer (Gødningsjord, Straa^
Blade o. dl.) paa nogle Centimeter, hvis Indflydelse paa Tem-
peraturen i væsentlig Grad afhænger af Materialets Lednings-
evne. Jo ringere Ledningsevne (frisk Staldgødning, Straa o. dl.)
og jo tykkere Lag, desto lavere bliver Jordens Temperatur,
og desto mere forøges Faren for Skade ved Rimfrost; men
selvfølgelig hemmes Fordampningen af Vand fra Jorden.
H, Ricome: The action of light on etiolated piants. Rev*
Gén. Bot., 50 S., 3 Tvl., 10 Fig.; ref. 125.
E. Vidal: Le tir des fusées paragréle. 63.
Wibrans : Schutzwirkung der Kalis gegen Frostsohaden. 73.
O. Heuzé: Destruction des plantes nuisibles annuelles. 58.
C, E. J. Lohmann: tjber die Giftigkeit gewisser
Equisetumarten. 68,
Til Fodring af Kaniner benyttedes forskellige Arter af
Equisetum. Det fremgaar heraf bl. a., at E. palustre indeholder
en Nerve- eller Muskelgift, idet 600 g. af den friske Plante-
masse var i Stand til i Løbet af en Uge at dræbe en Kanin.
67
D.Mc Alpine: Dodder, — itslifehistory andremedies.
Journ. Dep. Agr. Victoria; ref. 125.
En Beskrivelse af Cuscuta epithymum, som angriber Lucerne,
Kløver o. a. Planter. Som Midler imod den anbefales SpCt,.
Jærnsulfat eller V2 P^*'« Svovlsyre i vandig Opløsning til Be-
sprøjtning.
Scfdeyer: Einflusz des Bodenkalkes auf den Er-
folg der Hederichbekampfung durch Bespritzung. 73.
Forf. har fundet, at Jæmvitriol ikke virker ødelæggende
paa Ager-Sennep, naar Jorden er fattig paa Kalk, og han
mener^ dette skyldes, at de paagældende Planter paa kalkfattig
Jord er relativt rige paa Oxalsyre og fattige paa Garvesyre,
hvis kemiske Breaktion lige overfor Jærvitriol han tilskriver den
sorte Farve, Planterne antager efter Behandlingen, og disses
Ødelæggelse.
Schultz- Soest: Die Vertilgung des Hederichs durch Be-
spritzung und die dafiir am meisten geeigneten Apparate. Fore-
drag. 70.
F. Smeyers & 1. Vandervaeren: Concerning the de-
stroying of mustard by spraying. Eev. Gén. Agr.
(Louvain); ref. 125.
Til Ødelæggelse af Ager-Sennep anvendtes Opløsninger af
Kobbersulfat, Jærnsulfat og Kobbemitrat med det Resultat, at
sidstnævnte viste sig fordelagtigst.
O. Volder: The eradication of prickly pear. 155.
C. A. Weber: Der Duwoch (Equisetum palustre).
71. 62 S., 3 Tavler.
Første Led i et af det tyske Landbrugseelskab planlagt
Arbejde for Bekæmpelse af Ukrudt, idet man tilsigter ved en
Række af Skrifter, baserede paa Studier over de enkelte vig-
tigste Ukrudtsplanters Natur, Optræden og Bekæmpelse, samt
ved en samlet Oversigt at sprede Kundskab om Ukrudtsplan-
terne og Interesse for deres Bekæmpelse. Den her behandlede
Ukrudtsplante, Kær-Padderokke, er af særlig Interesse for
Marsk egne.
Experiments on the destruction of charlock by
spraying. Dep. Agr. Cambridge Univ.; ref. 125.
Opløsninger af 10 og 20 pCt. Ohilisalpeter blev sammen-
lignede med 4 pCt. Kobbersulfat til Ødelæggelse af Ager-Sennep
og Kiddike i en Sædmark med Kløver. Kobbersulfatet, anvendt
68
i Kvantum af 40 Gallons pr. acre, ødelagde Ukrudtet helt uden
at skade Kulturplanterne. Chilisalpeteret viste sig derimod
virkningsløst.
J, C. Arthur: The æcidium as a device to restore vigor to
the fungus. Proc. Soc. Prom. Agr. Sci.; ref. 125.
A, Bourgne: La carie du blé (Tilletia caries). 57.
F. Bubåk: Infektions versuche mit einigen Uredineen. 77.
L. Degrully: The preparation of fungicides. Prog. Agr. et
Vit. (Éd. L'Est); ref. 125.
H, Diedicke: tjber den Zusammenhang zwischen
Pleospora- und Helminthosporium-Arten. 77.
Forf. har ved Kulturer og Infektionsforsøg fundet, at de
paa Bromus asper (og Br. inermis?) og Triticum repens fore-
kommende Helminthosporiumformer ikke er identiske med de
af Dr. Kolpin Ravn beskrevne (H. gramineum, H. teres og
H. avenae).
J. Eriksson : Rust oftimothy. Ofvers. K. Sv. Vetensk.
Akad. Forh; ref. 125.
Forf. mener, at Thimothérust (Puccinia phlei-pratensis) op-
rindelig var identisk med P. graminis, men at den er bleven
tilpasset til Timothé og kun sjældent vil kunne trives paa Havre
og Rug.
J. Eriksson: Den nyaste utlåndska litteraturen om sådes-
rost. 9.
J. Eriksson: Ueber die Spezialisierung des Getrei-
desschwarzrostes in Schweden und in anderen Lån-
dern. 77.
Den utrættelige og fortjenstfulde Forsker af Rustsvampene
har foretaget Infektionsforsøg med Berberisrust paa 62 Græsser
og fandt, at Infektionen i alle Tilfælde slog an. I Tilslutning
til den udførlige Beretning om egne og fremmede Forsøg frem-
sætter Forf. et nyt Syn paa Rustformemes Specialisering, idet
han er tilbøjelig til at tillægge de omgivende Forhold — Vært-
plante og Klima — en særlig Betydning.
J. Eriksson: The occurrence and distribution of cereal rusts
through the seed. Medd. kgl. Landbr. Akad. Exper. fait Nr. 72;
61 S., 3 TvL, 6 Fig.; ref. 125.
69
C. J. J. van Hall: Bacillus subtilis (Ehrenberg)
Cohn und Bacillus vulgatus (Fltigge) Mig. als Pflan-
zenparasiten. 77,
Den almindelige Forekomst af disse Bakterier i raadnende
Rodfrugt førte Forf. til at forsøge, om Forraadnelse ktmde
fremkaldes ved Renkulturer af dem. Dette lykkedes for for-
skellige Planters Vedkommende, idet dog Temperaturen viste
væsentlig Indflydelse. Minimumstemperaturen syntes for B.
subtilis at ligge ved 23»C., for B. vulgatus ved 30 » C.
C, J. e7. van Hall: A contribution to the knowledge of
bacterial diseases of piants. Inaug. Diss. Univ. Amsterdam.
198 S.; ref 125.,^.
H. A, Har ding and F, C. Stewart: A bacterial soft rot of
certain cruciferous piants. Science; ref. 125,
F, C. Harrison: A preliminary note on a new orga-
nism producing rot in cauliflower,and allied piants.
Science 16. No. 396; ref. 125.
Ved Guelph, Ontario, iagttoges paa Blomkaal, at den indre
Del af Stænglen og den spiselige Del af Planten omdannedes
til en mørkt farvet, blød Masse. Fra dette Materiale isoleredes
en Bakterieform, der ved Indpodning paa sunde Planter frem-
kalde Sygdommen. Man mener, det er den samme Form, som
iflg. Potter (125,1^) angriber andre Korsblomstrede. Som Be-
nævnelse foreslaas Bacillus oleraceæ.
M. Hollrung: Der falsche Meltau, Peronospora Schachtii,
in den Rtibensamenfeldern und dessen Bekåmpfung. Bl. Zucker-
Ttibenbau; ref. 76,
E, JacJcy: Beitrag zur Kenntnis der Rostpilze. 77,
H.Klehdhn: Kulturver suche mit Rostpilzen. 10. Bericht. 96,
C, Kraits: Bekåmpfung des Getreiderostes durch Ausrot-
tung der Berberitzenstauden. 89.
Felix Kudelka: Uber den Wurzelbrand. Bl. Zuckerrtlben-
bau; ref. 76.
P, Kulisch: Versuche zur Bekåmpfung der Peronospora.
Jahresber. Versuchsst. Colmar 1900, ersch. 1902; ref. 76.
P. Magnus: Urophlyctis, a fungus causing galls on
the roots of alf alfa. Ber. Deut. Bot. Gesellsch.; ref. 125.
Beskrivelse af Knolde paa de større Rodgrene af Lucerne,
der efter Forf.s Mening skyldes en Form af Urophlyctis og
ikke som hidtil antaget Cladochytrium. Sygdommen, der først
60
er beskrevet af Lagerheim, fremkommer paa vaad Jord og er
ødelæggende for Lucernen.
M, E, Marchal: Immunisation des plantes contre les cham-
pignons parasites par absorption des substances fongicides. 48.
M,E. Marchal: Recherches sur la Rouille des Céréales 48*
E, Marchal: De la spécialisation du parasitisme chez l'Ery-
siphe graminis. 63.
G, E. Marchetti: The reduction of lime in fungicides sprayed
upon leaves. Staz. Sper. Agr. Ital. ; ref. J26.
B, Mesentsov: Influence of the remedies employed in com-
bating smut on the germination of seeds. Yuzh. Buss. Selsk.
Khoz. Ghaz.; ref. 125.
D. Miani: Uber Einwirkung von Kupfersulfat auf
dasWachstum lebender Pflanzenzellen. Ber. d. Deutsch*
bot. Gesellsch. 1901; ref. 96.
Ved Forsøg er Forf. kommen til det Resultat, at Opløsning
af Kobbersaltet ikke hindrer Spiringen af Støvkorn og Ustilago-
Sporer, og at en svag Opløsning endog kan befordre Spiringen
af Støvkorn.
E. A. Moore: The prevention of oat smut and po-
tato scab. "Wisconsin St. Bul.
En Oversigt over Skaden ved Havrebrand paa Grundlag
af et stort Antal Oplysninger fra Landbrugere i Wisconsin. Den
anslaas til 16 å 18 pCt. af Afgrøden og viser sig at kunne
undgaas ved Sædekomets Behandling med Formaldehyd.
Abigail O' Brien: The comparative resistance to high tem-
peratures of the spores and mycelium of certain fungi. Bul.
Torrey Bot. Club; ref. 125.
F. W, Patterson: A collection of economic and other ftmgiy
prepared for distribution. 129. Bul. 8. 31 S.
M. C. Potter: On the parasitism of Pseudomonas
destructans. Proc. Roy. Soc. Lond.; ref. 125.
Forf. har fortsat sine Undersøgelser over nævnte Bakterie-
sygdom paa Turnips (Uddr. 1901. S. 67) og fundet, at om end
Angrebet sædvanlig sker paa Steder, hvor Roen er beskadiget^
idet Parasiten ikke kan gennemtrænge den fuldt udviklede
Overhud, viser det sig dog, at dette kan ske paa et tidligt
Stadium, inden Strukturen bliver fast. Det kan ikke afgøres
endnu, om Toxin eller Cytase er det første Produkt af Bakte-
61
liens Virksomhed, men Cytasen frembringer den første sjmlige
Virkning og menes at berede Vejen for en hurtig Virkning af
Toxinet.
L, Ravaz et A. Bonnet: Experiments for the prevention of
mildew. Prog. Agr. et Vit. (Éd. L'Est.); ref. 125.
S. J. Rostowzew : Studies on the germination of ergot. Ber.
Moskau. Landw. Inst.; ref. 185,
D. A. Saunaers: Treatment of smuts and rusts. 125 a (S.
Dak. Bul. 76).
-4. SpieeJcermann: Beitrag zur Kenntnis der bakteriellen
IVundfaulnis der Kulturpflanzen. 67, 22 S.
C, V, Tubeuf: Weitere Beitråge zur Kenntnis der Brand-
krankheiten des Getreides und ihrer Bekåmpfung. 78.
H. Marshall Ward: The relation between host and
parasit e. Ann. Bot.; ref. 125,
Undersøgelser over Forholdet mellem Former af Hejre og
Eustformen Pueeinia dispersa, som hyppig forekommer paa Hejre,
gav til Resultat, at Sporer, tagne fra en Hejreform, kun kunde
bringes til Udvikling paa andre Former af Hejre, naar disse
Tar nærbeslægtede med den oprindelige Værtplante. Forf. an-
ser det for muligt at tiltrække Former af Græs, der er im-
mune for Infektion af Rust.
jff. Marshall Ward: The effect of mineral starvation
on the parasitism of Pueeinia dispersa. Proc. Roy.
Soc. Lond.; ref. 125.
For at undersøge, om Værtplantens Emæringsforhold har
Indflydelse paa dens Modtagelighed for Infektion, anstilledes
Forsøg med Bromus. Resultatet blev, at hverken Sporernes
Virulens eller Græssets Prædisposition for Infektion paavirke-
des af Værtplantens forskellige Udvikling som Følge af Er-
næringsforhold .
J. E. Weiss: Das richtige Beizen des Saatguts gegen die
Brandpilze, besonders gegen den Steinbrand des "Weizens.
Prakt. Bl. Pflanzenschutz 1901; ref. 76.
A. Zimmermann: Uber einige an tropischen Kulturpflanzen
beobachtete Pilze II. 77.
Finger and toe. 27.
Ifg. Referat af et Forsøg ved Durham College of science
viste 50 Centner Kalk pr. acre særdeles god Virkning til Be-
62
kæmpeise af Kaalbroksvamp, og Forsøget menes at vise, at
Kalken bør anvendes umiddelbart efter Fjernelsen af den syge
Afgrøde.
J. K. Haywood : The chemical composition of insecticides
and fungicides, with an account of the methods of analysis
employed. 126. Nr. 68. 62 S., 1 Fig.
A. Zimmermann: Sammelreferate iiber die thierischen und
pflanzlichen Parasiten der tropischen Kulturpflanzen. 77.
B. C. Aston: The best method of poisoning small birds.
New Zealand Dep. Agr. Leaflets for Farmers Nr. 66; ref,
N. Batiks '. Principal insects liable to be distributed on
nursery stock. 135. Bul. 34. 46 S.
A. Berlese: The importance of parasitic insects in agricul-
ture. Bol. E. Scuola Superiore Agr. Portici; 27 S., 12 Fig.;
ref. 125.
Bouvier: A sawfly on turnips. Rev. Gen. Agr. (Louvain);
ref. 125.
W. E. Britton: Miscellaneous insect notes. 125 a. (Conn.
Rep.)
O. H. Carpenter: Injurious insects obsei'ved in Ireland
during the year 1901. Econ. Proc. Roy. Dublin Soc; ref. 125,
L. E. Gary: The grass thrips. 125 a. (Maine 83).
F. H. Chittenden: Some insects injurious to vegetable
crops. 135.SS. 117 S., 30 Fig.
P. Coste-Floret: Lanterne traps. Prog. Agr. et Vit. (Ed.
L'Est.); ref. 125.
M. W. Doherty: Ornithology. Ontario Agr. Col. and Exp.
Farm. Rep.; ref. 125.i^.
H. Q. Dyar: A list of North American Lepidoptera and
key to the literature of this order of insects. Smithsn. List.
U. S. Nat. Mus. Bul. 62; XIX + 723 S.; ref 125.
Ida M. Eliot and Caroline O. Soule: Caterpillars and their
moths. New York. 302 S., 80 Tvl., 2 Fig.
E. P. Felt: Crude petroleum as an insecticide. Proc. Soc.
Prom. Agr. Sci. ; ref. 125.
63
H. T. Fernald: Some common insect pests of the farmer.
Penns. Dep. Agr. Bul. 99; 32 S., 8 Fig.; re£ 126.
E, H. ForhiLsh: Two years with the birds on a farm. Mass.
St. Bd. Agr. Eep.; ref. 125,^^.
C. French: On the necessity for the preservation of our
insect-destroying birds, with an alphabetical list of the princi-
pal kinds. Jour. Agr. Victoria; ref. 126.
W. Froggast: The growth of economic entomology in Au-
stralia and its relation to agriculture. 155.
H. Oarman: Hessian fly experiments. 125 a (Kent. Bul.
103).
M. Orimm: Vergleichende Untersuchungen tiber den Ba-
cillus Danysz und tiber einen neuen fiir Ratten pathonogenen
Mikroben. 77.
O. del Chuercio: Notes and practical suggestions conceming
recognition and methods of combating animals whioh are in-
juriens to cultivated crops and fruits in the field and in store-
houses. Nuove Belaz. R. Staz. Ent. Agr.; ref. 125.
C. J. J. van Hall and M, W. F. van Bijlevelt: Anagallis
arvensis as a host plant for stem nematodes. Tijdschr. Plan-
tenziekten; ref. 125.
W. E. Hinds: Carbon bisulphide as an insecticide. 122.
Nr. 146.
M.Hollrung: Die Aaskåfer und ihre Bekåmpfung. Bl. Zu-
ckerriikenbau; ref. 76.
S. J. Hunter: Elementary studies in insect life. Topeka,
Kans. XVIII + 344 S., 2 Tvl , 269 Fig.
B. Issatschenko: Untersuchungen mit dem flir Ratten pa-
thonogenen Bacillus. 77.
A. Jaeobi und O. Appel: Beobachtungen und Erfahrungen
liber die Kaninchenplage und ihre Bekåmpfung. 78.
S. O. Judd: Birds of a Maryland farm, a local study of
economic omithology. 133. Bul. 17. 116 S., Fig.
Jiirgens: The biology of the trypanosoma of rats. Arch.
Hyg.; ref. 126.^^.
Y. Koøai: Combating the mouse pest by means of the
mouse typhus bacillus of Mereshkowski. Bul. Col. Agr. Imp.
Univ. Tokyo.; 24 S.; ref. 128.
8. Lampa: Report of the state entomologist for 1901.
Ent. Tidskr.; ref. 125.
64
J. P. Langlois et J.. Loir: The resistance of rats and in-
sects to carbonic and sulphurous acids. Compt. Rend. Soc.
Biol. Paris; ref. 125.
C, P. Lounsbury: Lime, sulphur, and salt wash for scale
insects. Agr. Jour. Cape Good Hope; ref. 125.
B. S. Mac Dougall: Insect attacks in 1901. 26.
F. Malm^ac : A new enemy of cereals. Meun. Fran9aise ;
ref. 125.
O. MarJcl: Uber die Bedeutung des Danysz^schen Bacillus
bei der Rattenvertilgung. 77. Abt. I.
C. L. Marlatt: The San José scale: its native home and
natur al enemy. 120.
H. Maxwell' Le froy: Suggestions for insect control
in the West Indies. "West Indian Bull.; ref. 125. En Over-
sigt paa 26 Sider omhandlende Opgaver for økonomisk Ento-
mologi med særligt Henblik paa vestindiske Forhold.
H. Maxivell'Lefroy: Suggestions for controlling the
importation of insect pests. "West Indian Bul. 3; ref. 125.
Forf. giver en Oversigt over de i Vestindien optrædende
skadelige Insekter, inddelte efter deres Skadelighed. Hoved-
parten er indførte fra fremmede Lande, og det paapeges, at
andre maa ventes indførte. Midler til at forhindre dette og til
Ødelæggelse af allerede indslæbte Insekter angives.
H. Maoowell'Lefroy: Scale insects of the "West Indies. 125 a
(W. Ind. 3). 30 S.
L. C. Miall: Injurious and useful insects. Lond. VIII +
266 S., 103 Fig.
Paul Noel: Laboratoire regional d'entomologie agricole. 57.
A. Osterwalder: Nematoden an Freilandpflanzen. 96.
J. Perdval: The house sparrow. 27.
C. Pfeiffer: Blattlåuse bei Ruben. 73.
Forf. erklærer, at man sikkert og let kan bekæmpe Blad-
lus paa Roeblade ved Besprøjtning med Kvassiaaf kog (1 kg. i
10 Liter Vand, Opblødning 2 Timer og Kogning V» Time) eller
ved Overpudring med Ætskalk.
A. Pratt et al.: Report of the committee on gypsy moth,
insects, and birds. Mass. Bd. Agr. Rep.; ref. 125.^^.
E. Reuter: Beråttelse ofver skadeinsekters upptrådande i
Finland år 1901. 21. 72 S.
66
jB. Roger: The use of an acetylene gas lamp for the de-
struction of insects. Rev. Hort.; ref. 125.
Rorig: Nutzen und Schaden der Feldtauben. 72,
K, Sajo: Combating injurious insects by means of their
natural enemies. Prometheus; ref. 125.
Heinr. v. Schilling: Praktischer Ungeziefer Kalender. 332
Abb. Frankf. a. d. O.
M. V, Slingerland: Trap lanterns or „moth-catchers".
125 a. (New York Corn. BuU.).
Behsmdling af Spørgsmaalet om Nytten af Fang-Lantemer
til Ødelæggelse af Insekter. Forsøg herover blev anstillede
paa Stationen 1889 og 1892 gennem hele Sommeren. De i 1892
ved en enkelt Lanterne fangede 13000 Insekter repræsenterede
380 Arter. Omtr. 77 pCt. heraf betragtedes som indifferente
overfor Landbruget, ca. 10 pCt. som nyttige og ca. 13 pCt. som
skadelige. Af disse sidste var 79 — 93 pCt. Hanner, hvilket i
høj Grad formindsker den formentlige Nytte ved Indfang-
ningen.
L. L. van SlyJce and TF. H. Andrews: Report of analyses of
Paris green and other insecticides in 1902. 125 a, (N. York
Bul. 222).
J. J5. Smith: The rose scale (Diaspis rosæ). 125a. (N.
Jers. 169).
Tancré: Der Drahtwurm und seine Bekåmpfung. 84.
H.Tedin: Sl5korn-, slosades- eller Fritflugan (Osci-
nis Frit). 10.
En Beskrivelse af Fritfluens Forvandlinger, Levevis, Skade-
lighed og Midler til at bekæmpe den. Blandt saadanne anfø-
res Dyrkning af Fangplanter og dyb Pløjning af Stubjorden
om Efteraaret. Udtalelser af Linné, H. von Post m. fl.
-citeres.
Fred. V. Theobald: General report on insect and other pests
in 1901. Journ. South-Eastem A^. Ool. Wye No. 11.
Insect epidemics. 125 a. (W. Ind. 3).
Proceedings of the Entomological Society of Washington,
V No. 1; 92 S., 1 Tvl., 2 Fig.; ref. 125.
Procedings of the fourteenth annual meeting of the Asso-
ciation of Economic Entomologists. 35. Bul. 37. 127 S., 1 Tvl.,
2 Fig.
5
66
d. Høst og Opbevaring..
8. M, BabcocJc u. H. L.Bttssel: Die bei der Herstellung
von Gårfutter (Silage) wirkenden Ursachen. 77.
Ved Forsøg har Forff. bl. a. fundet, at Respirationen af de
levende Celler i hvert Tilfælde fremkalder den første Tempera-
turstigning ved Beredning af Ensilage. Først senere, hyppig
først naar Cellerne er døde, og Luften faar Adgang, indtræder
en ny Temperaturstigning, foranlediget ved Bakterier. En vis
„Modenhedsgrad'' af Foderet er heldig for Produktionen af god
Ensilage.
J. F. Hoffmann: Zur Bekåmpfung der Getreideschådlinge
auf den Lagerboden. 73.
J, F. Hoffmann: Ueber die Luftfeuchtigkeit in den Kom-
håusem. 75.
E. Laur : Lager- und Trockeneinrichtungen fiir Getreide. 107.
a 8. Plumb: Silos and silage. 182. Bul. 32. 30 S., 6 Fig.
C. /S.PZWW26: Themodemsilo. 125 a. (Ind. 91). 24 S., 6 Fig.
O. 8chulze: The continental system of grain storage. 155.
7 S., Fig.
J. Withycomie and A. L. Knisely: Preliminary report on
steamed silage. 125 a. (Oregon 72).
V- Plantekultur og Landbrugsplanter
i Alnnindelighed.
a. Pnblikationer af blandet Indhold.
H. Bade: The maintenance of soil fertility under the ren-
ting system. Habilschr. Halle. 64 S.
W. P. BrooJcs and H. M. Thomson: Report of the agricul-
turists. 125 a. (Mass. Rep.).
W. 8. Campbell: Report of the chief inspector of agricul-
ture. 155.
L. C. Corbett: The propagation of piants. 122. i^^. 24 S.,
22 Fig.
67
F,V. Coville: List of publioations of the division of botany.
12 S. 131, Gire. 30. Eevised edition.
Ad.Damseaux: Manuel d^agriculture générale. 3*éd. 480 S.,
Fig. Bruxelles.
P. P. Dehérain et E, Demomsy: Etude sur les légumi-
neuses de grande culture. 55.
Karkulturer er udførte i Aarene 1897 — 1902 med Gul
Lupin og slutte sig til Forffs tidligere Forsøg med hvid og
blaa Lupin. Lidblanding af Humus i magert Sand har en gun-
stig Indflydelse paa Udviklingen af Gul Lupin, om end Pro-
duktionen er tarvelig af Mangel paa virksomme Knoldbakterier*
Selv store Kvantiteter (10 pCt.) Kalk øver ikke skadelig Lid-
flydelse paa disse svage Planter. Podning med Knoldmateriale
af Lucerne, Uldhaaret Vikke og Tornblad viste sig uvirksom.
Den gule Lupin kan trives og forsynes med Rodknolde i Hede-
jord (terre de bruyére), men bedre i Sand med 10 pCt. Hede-
jord. Tilførsel af Kalk til Hedejord øver meget skadelig Virk-
ning. I kalkfattige, saavel sandede som sværere Jorder trivedes
Planten godt og fik talrige Rodknolde ved en BakteriefonUy
som anses forskellig fra dem, der lever i Symbiose med blaa
og hvid Lupin, Lucerne, Uldhaaret Vikke og Tomblad. Knold-
dannelsen synes at være Betingelse for god Udvikling. Med
Hvidkløver anstilledes Karforsøg i Aarene 1900 — 1902. Pod-
ning med Havejord viste sig nyttig paa Hedejord, ikke paa 3
andre Jordarter, blottede for Kalk. Det antages derfor, at
Hvidkløverens Knoldbakterier er indifferente lige overfor Til-
stedeværelse af Kalk, der virker gunstigt paa Kløverens Ud-
vikling, naar den anvendes samtidig med Superfosfat. Hvid-
kløver lykkedes daarligt paa en Jord, som det foregaaende Aar
havde baaret Kløver eller Lucerne.
TF. R. Dunstan and T. A, Henry: Cyanogenesis in piants.
Proc. Roy. Soc. Lond.; ref. 185.
I. Oiglioli: Chimica agraria, campestre, e silvano. Napoli.
XVin + 877 S., 31 Fig.
C. H. Oreathouse: Index to the yearbooks of the U. S.
Department of Agriculture, 1894 — 1900.
Q. Orotenfelt: Forordningen om Handel med konstgjorde
Godslingsåmnen, beredda Fodermedel och Utsådesvaror, dess
Uppkomst, innebord m. m. 21.
5*
68
Q. Heimelmann: Jahrbuch des Vereines der Spiritusfabri-
kanten in Deutschland, des Vereines der Stårkeinteressenten in
iDeutschland und der Brennerei-Bemfsgenossenschaft. 2. Jahr-
gang. Ergånzungsband zur Zeitschrift ftlr Spiritusindustrie.
Berlin.
H. Ingle: Manual of agricultural chemistry. Lond. 388 S.,
11 Fig.
H. C. Jackson: Directions for laboratory work in physiolo-
gical chemistry. New York and London. V + 62 S. ; ref. 125.
C, C. James: Practical agriculture. New York, 203 S.,
90 Fig.
Th.Jamieson: Eecommendations based on the asso-
ciations work. 31.
I Beretningen for 1902 fra ^Agricultural research associa-
tion", der betegnes som den ældste Forsøgsinstitution i Skot-
land, klages over, at Tilskuddet fra „Board of agriculture'' er
inddraget, og af Mangel paa Pengemidler indskrænker man sig
til at give korte Vejledninger paa Grundlag af tidligere For-
søgsresultater. Disse Vejledninger omfatter Gødskning, Midler
mod Kaalbroksvamp paa Turnips, Valg af Udsæd til Græs-
marker, af Tumipsfrø samt af Sædhavre. Mærkelig er denne
sidste Vejledning derved, at det tilraades Landbrugerne at
blande nærmere angivne Havreformer til Udsæd for at opnaa
et naturligt Krydsningsprodukt til senere Benyttelse som Udsæd.
J, Konig: Procentische Zusammensetzung und Nahrgeld-
werth der menschlichen Nahrungsmittel nebst Ausnutzungsgrosse
derselben und Kostsatzen. Graphisch dargestellt. 8. Auflage.
Berlin.
S. Lemstrøm: Electro-culture. Gård. Chron.; ref. 185.
A. Macfadyen and 8. Rowland: The suspension of life at
low temperatures. Ann. Bot.; ref. 125.
A, Mayer: Lehrbuch der Agrikulturchemie in Vorlesungen.
Bd. 3. Die Gåhrungschemie. 6. Auflage. Heidelberg.
A. Mayer: Lehrbuch der Agrikulturchemie. Vol. 2, Part 2.
5. Ausg. Heidelberg. VI + 253 S., 3 Fig.
E. F. Pernot: Departement of bacteriology. Oregon St.
Rep.; ref. 125.
H. Rodewald: Theorie der HygroskopicitSrt. 2 Tav-
ler. 67.
69
Paa Grundlag af 2 DiflFereniialligninger angivne af Clusius
behandler Forf. i en meget koncist affattet Afhandling Hygro-
skopicitetens Theori under det paagældende Legemes 1) Udtør-
ring ved konstant Temperatur, 2) Ddtørring ved konstant Tryk
og 3) Opvarmning ved konstant Volumen.
K. Riimker: Tagesfragen aus dem modemen Ackerbau.
Berlin.
Schlipfs populårer Handbuch der Landwirthschaft. 14. Auf-
lage. 466 Fig., 17 Tavler. Berlin.
W, Schneidemnd, D. Meyer u. W. Orobler: Vierter Be-
richt tiber die Versuchswirtschaft- Lauchstådt etc*
umfassend die Jahre 1899—1901. 67.
I en Afhandling paa 147 S. gives et Uddrag af 3 Aars
Resultater fra den allerede berømte Forsøgsstation Lauchstadty
om hvis første Virksomhed dens Stifter, Prof. Maercker, har
aflagt de 3 første Beretninger. Af Resultater fra Markforsøg,
anføres, at Maksimumsud bytte af Rodfrugt ikke kunde naas
ved Handelsgødning alene, men krævede Tilskud af Staldgød-
ning, og Planternes Optagelse af Kvælstof forøgedes herved
trods Anvendelse af meget betydeligt Kvantum Chilisalpeter.
En vis Mængde Kvælstof optaget af Staldgødning udnyttes
mere økonomisk end samme Mængde optaget af Salpeterkvæl-
stof, hvoraf en større Del aflejres i Bladene. I Gennemsnit
udbragtes ved Avl af Roer og Kartofler samt efterfølgende Byg
eller Hvede 2 Ctn. Staldgødning fra Gødningsstald og fra Mød-
ding til henhv. 140 og 109Pfenning ved høje Priser, til 116 og
90 Pf. ved lavere Priser paa Afgrøden. Skøndt der opnaaedes
større Afgrøde af en Vægtenhed Staldgødning fra Gødnings-
stald end fra Mødding, svarede Merudbyttet dog ikke til den
førstes Merindhold af let opløselige Kvælstofforbindelser, men
mulig skyldes dette Anvendelse af for store Mængder. Ved
Anvendelse af 800 Ctn. Staldgødning udnyttedes til Sukker-
roer med efterfølgende Byg 26*7 pCt. Kvælstof af Gødnings-
staldens, 23*8 pCt. af Møddingens Gødning. Ved Gødskning med
Urin eller Salpeter alene høstedes af Gul Sennep og Sæd paa
en salpeterfattig Jord mere, end om der tillige tilførtes Straa
eller en Blanding af friske faste Ekskrementer og Straa. Efter-
virkningen af dette Materiale var særdeles langsom, til Dels
negativ. Enhver Kvælstofgødskning særlig i Staldgødning be-
virker en Kvalitetsforringelse hos Roer og Kartofler; men An-
70
vendelse er dog nødvendig for at naa efc stort Udbytte. Grøn-
gødning med kvælstofsamlende Planter menes ogsaa paa bedre
Jorder at kunne benyttes med Fordel efter Rug og Vinterbyg.
Indholdet af Sukker i Roer og af Stivelse i Kartofler er ikke
forøget ved Anvendelse af Forforsyre. Kaligødning har været
anvendt med Fordel, hvor der ikke samtidig blev givet Stald-
gødning; den medførte ingen Kvalitetsforringelse for Sukker-
roens, men vel for Kartoflens Vedkommende.
Fra Varietetsforsøgene fremhæves af Square-head Hvede
Beselers Original Nr. 3, af de andre Kornarter Hanna-Byg,
Bestehorns Kæmpe- Vinterbyg og Beselers Havre Nr. 2 og 3.
E. Stumpfe: Der landwirtsohaftliche Gross-, Mittel- und
Kleinbetrieb. Ein Darstellung seiner privat- und volkwirt-
schaftlichen Vor- und Naohteile auf Grund der von den preus-
sischen Landwirtschaftskammern gesammelten Materiales. 67,
.Ergånzungsbd. I. 287 S.
H. Thiel: Verhandlungen des Koniglichen Landes-Okonomie-
Kollegiums von 3. bis 5. Februar 1902. 67, Ergånzungsband IL
242 S.
P. Trubenbach: Der Einflusz der Benutzung von Arbeits-
Maschinen auf die Hohe des Reinertrages im Betriebe der Land-
wirtschaft. 8S.
W, Vaubél: Die physikalischen und chemisohen Methoden
der quantitativen Bestimmung organischer Verbindungen. Berl.
I— II : XXm + 1123 S., 96 Fig.
E. B, Voorhees and J. O. Lipmans: The individuality
of piants as a factor in nutrition studies. Proc. Soc. Prom.
Agr. Sci.; ref. 125.
J, A. Widtsoe and L, A, Merrill'. Arid farming or far-
ming without irrigation. Utah St. Bull. ; ref. 125,
Med særligt Henblik paa Forholdene i Utah behandles
Spørgsmaalene om Valget af Kulturplanter, disses Dyrkning og
Jordens hensigtsmæssige Behandling i tørt, varmt Klima. Ved
Undersøgelse af Jordens Fugtighed er Efteraarspløjningens
Fortrin for Foraarspløjning godtgjort. Ved Karforsøg har man
fundet, at der under de givne Klimaforhold krævedes til Pro-
duktion af 1 Pd. Tørstof for Hvede, Majs (corn), Ærter og
Sukkerbede en Vandmængde svarende til henhv. 22*4, 35*8,
16-3 og 29*2 Tommers Nedbør.
71
E, de Wildeman: Les plantes tropicales de grande culture.
Brux. IV + 304 S., 38 TvL, 51 Fig., 1 Kort.
O, Wythes: The book of vegetables. London a. N. York.
106 S., 17 Fig.
Catalogue of publications relating to botany in the library
of the U. S. Department of Agri culture. U. S. Dep. Agr. Library
Bul. 42. 242 S.; ref. 135.
Nature study. Ontario Agr. Col. and Exp. Farm Bul.;
79 S., 96 Fig.; ref. 125.
Practical farming and gardening. Chicago and N. York.
600 S., 223 Fig., 1 Kort.
Zehnjåhrige Durchschnitts-Ertrage (pro 1892 — 1901) von
Weizen, Koggen, Gerste, Hafer, Mais, Kartoffeln, Zuckerrtiben
xind "Wein pro Hektar. lOS.
b. Sædskifte.
E. C. Chilcott: Crop rotation for South Dakota. 125 a.
<S. Dak. Bul. 79.)
C. Fruvnrth: Versuche tiber Htilsenfruchtfolge und
Impfung. 101.
Ved Forsøg fandtes, at Kløver og Lupiner gav større Af-
grøde umiddelbart efter andre Bælgplanter, end naar der var
forløbet en Aarrække efter saadannes Dyrkning. Lupiner, Flad-
bælg og Bønner, dyrkede 2 Aar i Træk, gav størst Udbytte i
2. Aar.
O. Holmes: Practices in crop rotation. 120.
En Oversigt over Sædskifter i forskellige Egne af Nord-
Amerika.
H. J. Wheeler and 8. E. Adams: A five-year rotation of
crops including clover. 125 a (Rhode Isl. Rep.).
c. Systematik.
W. Strecher: Erkennen und Bestimmen der Schmetterlings-
bltitler (Papilionaceen, kleeartigen Gewåchse). 107 Tekstfig.
Berlin.
H. Tedin: Om sortkarakterer och deras praktiska
betydelse. 10.
Forf. fremhæver, at der for Sorter lige som for Arter og
Varieteter maa forlanges bestemte og konstante Kendetegn,
72
som skiller dem fra hverandre. Disse Kendetegn har deres
praktiske Betydning ved Paavisning af Bedragerier i Handelen
med Ssedefrø, hvorpaa Eksempler anføres.
N, Hj. Nilsson: Sveriges Utsådesforenings f5rs5ks-
fålt 1902. 10,
Paa Hovedstationen ved Svalof dyrkedes i 1902 i alt 3621
Parceller med Sædarter og Bælgsæd, hvoraf 2721 var Pedigree-
kulturer, Resten Kontroleliter, Formeringseliter og sammenlig-
nende Forsøg. Antallet af Sorter i disse sidste var 136, hvoraf
127 var ny paa Svaløf dannede Sorter, færdige til Dyrkning i
det store. Antallet af ny Sorter paa Hovedstationens Mark^
der i 1902 var optagne i Stambøgerne, udgjorde 621.
d. Forædling (Krydsning, Udvalg m. m.).
W. Batesmi: MendeFs principles of heridity. A defense.
Cambridge. 212 S.; ref. 125,
W. Bateson and Miss E, R, Saunaers: Experimental studies
in the physiology of heridity. Rep. to Evolution Com., Roy*
Soc. 160 S.; ref 125,
B, H, Biffin: Note on some grafting experiments.
Ann. Bot.; ref. 125,
Forsøg med Podning af forskellige Kulturplanter gav ti)
Resultat, at Bede hørte til de letteste Planter at pode. Der
blev ogsaa foretaget, heldige Podninger mellem Hvidkløver,
Rødkløver og Alsikekløver, mellem Rødkløver og Lucerne og
mellem Rødkløver og Gul Rundbælg. Disse Forsøg synes at
bekræfte Daniels Resultater, gaaende ud paa, at Podning for-
anlediger dværgagtig Vækst og Forhaling af Tiden for Blom-
string. I intet Tilfælde var der kendelig Indflydelse af Pode-
kvisten paa Stammen eller omvendt; dog gav podede Kartofler
ofte Knolde af begge Typer, i nogle Tilfælde viste de 2 Ender
af en Knold forskellig Type. Knoldene havde alle Forældre-
knoldenes Egenskaber, blandt hvilke ingen fremtraadte som do-
minerende.
i. Burhank: Fundamental principles of plant breeding*
Am er. Florist; ref. 126.
TF. H. Evans: International conference on plant
breeding and hybridization. 125.
73
Den 2. internationale Kongres vedrørende Planteforædling
afholdtes i New York City fra ^Vq— Vio 1902 og sluttede sig
som en Fortsættelse til det tilsvarende Møde i London 1899-
Konferencen var foranstaltet af „New York Horticultural So-
ciety", som publicerer Forhandlingerne i sine Beretninger.
Omtrent 80 Delegerede var mødte, og over BO skriftlige Bidrag
sendte bl. a. fra Tyskland,' Østerrig, Holland, Frankrig og Eng-
land. Megen Opmærksomhed og almindelig Tilslutning vandt
Mendels Lov vedrørende herskende og vigende Egenskaber hos
senere Generationer af Bastarder. Nødvendigheden af at ar-
bejde med rene Eacer (pure strains) blev vist ved talrige Eks-
empler. Det ansaas for umuligt at skabe en Plantevarietet af
universel økonomisk Betydning, og nok saa skattede Kultur-
formers Overførelse til Egne med væsentlig forskellig Natur
medførte sædvanlig et uheldigt Resultat. Diskussionen tydede
paa, at De nordamerikanske Fristater indtager en første Rangs
Plads m. H. t. Planteforædling.
M, Fischer: Einige Nachtrage tiber Pflanzenztichtung. 69.
(S. 411: "Winterhafer — S. 529: Die schwedische Felderbse).
Fruvnrth: Neue Forschungeh und ihre Verwertung
bei der Pflanzenztichtung. 70,
Et sammentrængt, men dog for et Foredrag meget ind-
gaaende Referat af de senere Aars Forskning navnlig vedr.
Krydsning. 70.
C, P. Hartley: Improvement of corn by seed selec-
tion. 180.
Kort Vejledning med Billeder til Forædling af Majs ved
Udvalg.
P. Holdefleisz: tjber die neuesten Fortschritte der Pflanzen-
ztichtung. 69,
C. O. HopJci7is: Methods of corn breeding. 125 a. (Ill»
Bul. 82).
C. C. Hurst: MendePs law applied to orchid hybrids. Jour.
Roy. Hort. Soc; ref. 125,
A. Eirsche: En Beitrag zur Ztichtungsmethode. 73.
E. F. Ladd: Selection of wheat and corn. 125 a. (N. Dak. Rep.)
D, T. Mae Dougal: The origin of species by mutation.
Torreya; ref. 125.
N. Hj, Nilsson: Årsberåttelse ofver Sveriges Ut-
sådesforenings verksamhet under år. 1901. 10.
74
Af færdige Forædlingsprodukter (se Uddr. f. 1901 Side 86)
er afgivne til Salg fra Svaløf i 1901: Nr. 46, Negerhavre,
Nr. 47, Skånehavre, Nr. 48, Klockhavre, Nr. 49, Stormogulhavre
og. Nr. 50, Fjnrishvede. Alle disse Former er betegnede som
Pedigree og desuden alle med Undtagelse af Nr. 48 som ny
Sorter.
N, Hj. Nilsson: Ytterligare vigtiga framsteg i Sva-
l5fs forådlingsmetod. 10.
I et Foredrag ved Sveriges utsåldesfbrenings Aarsmøde an-
fører Forf. Eksempler fra Svaløf paa Mutationer hos Vinter-
hvede, og han fremhæver, at man dér har løst, hvad Hugo de
Vries stiller som Idealet og Fremtidshaabet for al Forædling,
nemlig Problemet om Mutationernes Udnyttelse i det praktiske
Livs Tjeneste, og dette betegner den ny og 3. Periode i An-
staltens Arbejde, medens 2. Periode er karakteriseret vedPedi-
greekulturen og 1. Periode ved Arbejdet med urene Sorter.
O. J, Peirce: Some neglected factors in discussions of
heridity. Science; ref. lJ26,
G, Schwohoda: Bericht tiber die Saatgetreidezucht-
station Olbersdorf. 101.
Beretning om Forsøg med Forædling af Korn (Spelt og
Havre) fra Højland med raat Klima.
E. Tschermah: Ueber rationelle Neuztichtung durch
kflnstliche Kreuzung. 73.
En kort Oversigt over Resultater af Mendels Arbejde med
Krydsning, ledsaget af Betragtninger over Anvendelighed, Und-
tagelser og Betydning.
K Tschermah: Ueber die gesetzmåssige Gestal-
tungsweise derMischlinge (Fortgesetzte Studien anErbsen
und Bohnen). 101.
En omfattende Beretning om Forsøg med Krydsning mellem
Ærteformer og mellem Bønneformer og Diskussion af Resul-
taternes Forhold til tidligere Iagttagelser, sp. til Mendels Lov.
E. TschermaJc: Der gegenwårtige Stand der Mendelschen
Lehre und die Arbeiten von W. Bateson. 101.
O. M. TucJcer: Gom improvement for Missouri. 125 a. (Miss.
Bul. 59).
V. VanderJcam: L'hybridation et son role dans la
production des varietés chez les plantes. 49.
76
Fri Oversættelse med Bemærkninger af en Afhandling,
publiceret i 120 ved Waltor^ Swingle og Webber. Anføres her af
Hensyn til Læsere, der foretrækker det franske Sprog for det
engelske.
L, Kieszling: Technische Hilfsmittel zur Getreideziichtung;
Apparate zur Messung von Lange und Dicke der Halme. 73.
e. Forsøgsmetoder.
H. H, Dixon: Sectioning without embedding. Notes Bot.
School, Trinity Col., Dublin; ref. 125,
B. R. Larsen: Arbeidsregler for de spredte Aker-
vekstforsøg under Norges Landbrugshøjskoles For-
søg sga ard. Kristiania.
En Vejledning for Udførelsen af de Markforsøg, der under
Forfatterens Overledelse udføres rundt omkring i Norge med
forskellige Landbrugsplanter. Forskellige originale Detailler
er her angivne, og under Afsnittet „Forsøgenes Resultatbereg-
ning^ er givet Oplysning om Anvendelsen af den af Forf.
opfundne „Maalestokmetode", der er fremkaldt ved den overalt
og ikke mindst i Norge optrædende Vanskelighed ved at finde
ensartet Forsøgsjord.
P. H. Mell: Biological laboratory methods. New York.
XIV + 321 S., 131 Fig.
B, Schulze: Gefåszversuche auf der Vegetationsstation in
Breslau. Jahresber. Versuohsst. Bresl. 1901 — 02; ref. 76,
Electro-culture of crops. Agr. Jour. Cape Good Hope;
ref. 125.
Vereinbarungen zur einheitliohen Untersuchung und Beur-
theilung von Nahrungs- und Genussmitteln sowie Gebråuohs-
gegenstånden fiir das Deutsche Reich. Berlin. I: 1897, XIII
+ 109 S. H: 1899, XII + 184 S. III: 1902, X + 184 S.
76
VI, Frø-Næringsplanter,
a. Kornarter.
i. Meyer: Umwandlung von Getreide in Brot ohne die
Zwischenstufe des Mehles. 95.
W. Saunaers: Improvements in cereals. 125 a. (Conn. Rep.)
Wittmack: Bewertung des Qetreides in Bezug auf die Mehlaus-
beute und Backfåhigkeit. Foredrag. 70.
E. Heinrich: Einige Erfahrungen tiber Roggen-
Ztichtung. Annalen des mecklenburgischen patriotisohen Ver-
eins; ref. 95.
Om Dannelsen af den mærkelige Rngform, der gaar under
Navnet „Professor Heinrichs Rug", men af ham oprindelig paa
Grund af det usædvanlig tætte, oprette Aks er kaldt „Square-
head-Rug" gives nærmere Oplysninger. En Rugplante med
opret Aks blev af Jordbrugeren Schubart-Llissoa funden i Be-
standen efter Sæd forskreven fra Sverige, og en Prøve i Aaret
1880 afgiven til Forf. Ved videre Dyrkning fandtes mellem en
Række forskellige Former een, der udmærkede sig ved opret-
^taaende Aks og stift Straa. 1 8 å 10 Aar dyrkedes paa isolerede
Parceller Prøver efter omhyggeligt Udvalg, men kun 6 — 10 pCt*
af den ønskede Form fremkom, Resten viste „alle mulige** Af-
vigelser. Men i Tidens Løb gik Afvigelserne i en vis bestemt
Retning, og der fremkom Former med meget kornrige Aks,
hvorfor ogsaa de fra „Renavl en" afvigende Aks blev benyttede
til Sæd paa Forsøgsparcellerne, og det tilskrives disse Formers
Indflydelse som „Faderplanter" med Udelukkelse af mere flemt
staaende Former, at der fra denne Tid var et væsentligt Frem-
skridt at notere for Eliteavlen. Men ogsaa Planterne efter den
„uægte** Sæd (den fra den oprindelig tilstræbte Form afvigende)
gav ved Bestøvningen fra Eliteplanterne meget smukke Aks.
Den ny opstaaede Form var efter Schubarts Udtalelse ikke at
sammenligne med den oprindelige, o: den ny var meget bedre.
Dens Type betegnes saaledes: Stift Straa, helt opret, ligeledes
opretstaaende Aks med ganske tæt Besætning af Korn, der
næsten staar lodret paa Aksen, og som paa Grund al deres
77
tætte indb3n:des Stilling sidder godt fast. Stort Antal, sædv.
90—100, Kom pr. Aks. Midten af Akset har 6, den øvre og
nedre Del 4 Rækker Korn. Besætningen af Kom er hyppig
saa stærk, at Aksen tvindes for at give Kornene Plads, og
Kornene presses under Udviklingen ofte saa tæt sammen, at
de bliver kantede, idet de former sig efter hverandre. -^ I
Mecklenburg har et Antal Landbrugere sluttet sig sammen med
det Formaal under Prof. Heinrichs Ledelse at udvikle denne
Eugform videre under Djrrkning paa større Arealer.
R. Heinrich: Professor Heinrich-Roggen. Zeitschrift
der Landwirtschaftskammer ftir der Provinz Schlesien; ref. 74.
En Beretning om den af Forf tiltrukne Kulturform af
JRug, dens Dannelsesmaade, Udseende og Egenskaber.
Pax: Ein Fund prahistorischer Pflanzen in Schle-
sien. 94,
Et anden Haands Referat af et Foredrag af Prof. Pax,
holdt i den botaniske Sektion af det schlesiske Selskab. P.
udleder paa Gnindlag af Aftryk i Lerkar og forkullede Kom,
at Rug har været dyrket i Schlesien omtr. 600 Aar f. Chr.
Som vistnok særegent for dette Fund er at mærke, at Blad-
rester ved mikroskopisk Undersøgelse af Overhudcellerne gav
Sikkerhed for, at det var Rug, man havde at gøre med. Denne
Sædarts Overhudceller har nemlig stærk bølgeformede Længde-
vægge, medens Hvedens kun er svagt bølgede og Byggets
ganske glatte.
K, Ulrich: The pollination and fecundation of rye.
Inaug. Diss. Univ. Jena, ref. 185,
If. Forf.'s Undersøgelser anser han Rugblomsten for selv-
steril, skønt Selvbestøvning inden for samme Aks eller Aks af
samme Plante kan medføre normal Fragtdannelse. Dette er
dog meget sjældent og forskelligt for de forskellige Varieteter.
Ogsaa individuelle Forskelligheder optræder.
F. Banistein: Roggen und Weizen. Untersuchungen liber
die Futtermittel des Handels. XXVI. 66.
H. Juhlin-Dannfelt: Nåringsupptagandets forlopp hos hvete
och råg. 9.
78
J.Adorjdn: Die Nåhrstofaufnahme des Weizens. 68.
Omhyggelige Forsøg og Undersøgelser, anstillede ved den
kgl. ungarske Forsøgsstation Magyar-Ovår i 1901, har vist, at
Hveden i den første Periode af Udviklingen optager mere Næring,
end der svarer til Dannelsen af Tørstof, og særlig gælder dette
Kvælstoffet. Under Skridningen behøves særlig megen Fosfor-
syre, hvis Optagelse normalt afsluttes med denne Periode. Op-
tagelsen af Kvælstof naar under Blomstringen et relativt
Maksimum og fortsættes senere kun i Forhold til Korn-
dannelsen.
O. Barth: Testing the baking quality of flour. Zeitsch.
Unters. Nahr. u. Genussmtl. ; ref. 125.
A, Borchardt: Der Weizenbau im stidwestlichen und zen-
tralen Russland und seine Rentabilitåt. Berlin. 34 S.
O. F, de Champville: Les ennemis de blé. 3. éd. Paris. 162
S., 6 Fig.
Oimhal : Erfahrungen mit der Durchwinterung verschiedener
Weizensorten 1900—1901. 95.
N. A. Cobb: The Califomian wheat industy. 155. 32 S., Fig,
N, A. Cobh: Universal nomenclature of wheat. 155,
A, B. Cordley: A foot rot of wheat. 125a. (Oreg. St. Rep.).
J. Eriksson: Olika h5sthvetesorters vinterhårdighet. 9.
M. Fischer: Zunftgemåsse Mahl- und Backversuche
mit inlåndischen und auslåndischenWeizensorten. 69.
Gennem en længere Række Undersøgelser og Forsøg kom-
mer Forf. til det Hovedresultat, at god indenlandsk (o: tysk)
Squarehead-Hvede byder det bedste i enhver Retning : for Land-
brugeren ved det store Høstudbytte, for Mølleren ved det store
Meludbytte. og for Bageren, fordi den giver det fineste og bil-
ligste Mel med størst Forbagningsevne.
C. D. Oirola: Estudio sobre trigos de la Provincia de Cor-
doba. Buenos Aires; ref. 125. ^r,.
C. D. Qirola: Estudio sobre los trigos de la Provincia de
Santa Fé. Buenos Aires; ref. 125. ^f^.
F. B. Guthrie: The history of a grain of wheat. 155.
18 S., Fig.
F. B. Guthrie and G. W. Noriis: Notes on the eflfect of
manuring upon the milling property of the grain. 155.
G. Hamann : Die Backfahigkeit des "Weizenmehles und ihre
Bestimmung. Laaug. Diss. Univ. Jena 1901; 122 S.
79
K. Komers u. E. v. Haunalter: Ueber die Bewerthung des
Weizens und Weizenmehles durch Backversuohe. 101,
T. L. Lyon: Influence of previous environment in
variety tests. Proc. Soc. Prom. Agr. Sci. ; ref. 125,
Beretning om Forsøg med en Hvedeform (Turkish red) ved
Nebraska Forsøgsstation, hvortil var indsamlet Prøver fra 3
andre Stationer. Skønt Formen anses for meget konstant,
viste der sig dog store Forskelligheder i Bestanden efter de
forskellige Prøver, og Forf. slutter heraf, at faa Aars Dyrkning
under andre Vilkaar er tilstrækkelig til at ændre en Varietets
Voksemaade, og at Prøver af en Kulturform, indsamlede fra
forskellige Steder, ikke bør betragtes som ens ved Ordning af
Forsøg.
D. Mc. Alpine: Experiments in the prevention of stinking
smut of wheat. Jour. Dep. Agr. Victoria; ref. 125,
R, Maire: The presence of nematodes and stinking smut
in wheat. Bul. Soc. Mycol. France; ref. 125,
A. Maurieio: Die Backfåhigkeit des Weizens und ihre Be-
stimmung. 3 Tavler. 67.
Herman Nilsson-Ehle: Något om en annan å h5sthvete f5re-
kommande svamp (Ophiobolus graminis Sacc). 10.
Herman Nilsson-Ehle: Stråknåckning hos hosthvete, f5ror-
sakad af svampen Leptosphaeria herpotrichoides de Not., och
dess forhållande hos olika sorter. 10,
E. W, PeacocJc: The variability of wheats and its relation
to Australian conditions. 165.
V. Peglion: Conceming the so-called brusone of wheat.
Staz. Sper. Agr. Ital. ; ref. 125.
C. S. Scofield: The Algerian durum wheats; a classified
list with descriptions. Fig. 129. Bul. 7.
A. Sempolowshy: Anbauversuche mit Winterweizen. 73.
R. F. Skinner: Manufacture of semolina and macaroni.
129. Bul. 20. 31 S., Fig.
8. TreyaTcov: Influence of the awns of grasses. Kho-
zyaéne; ref. 125,
Paa Forsøgsmark ved Pultava viste det sig, at man ved
stadig Fjernelse af Stakkene paa Vinterhvede, saa snart disse
kom frem, fik 2 Dages senere Modning, mindre Kom og mindre
Udbytte end hos tilsvarende stakket Hvede. Dennes Korn var
rigere paa Kvælstof og Fosforsyre, men fattigere paa Aske end
80
den stakløses. Naturlig stakløs og stakket Hvede viste lignende
Forhold, dog gav stakkede Former gerne mindre, men mere
regelmæssigt Udbytte og større Kom end de ustakkede Former.
Eine bedeutsame technische Errungenschaft. 95.
I en Sedaktionsartikel henledes Opmærksomheden paa en
af Keil i Halle patenteret Fremgangsmaade, beskreven af Holde-
fleisz i en 1901 hos Peters i Halle udkommen Pjece: „Wodurch
konnen wir in Deutschland den kleberreichen auslåndischen
Weizen entbehrlich machen?''
Metoden gaar ud paa ved Centrifugering at adskille Stivelse
fra Gluten og derved udnytte denne til Bagværk, medens den
ved den tidligere Tilberedning af Hvedestivelse kuD fremkom
som et Affaldsprodukt, tjenlig til Svinefoder o. 1. — Metoden
skal imidlertid i Halle og Dresden være bragt i Anvendelse til
en Kombination af Bagerivirksomhed og Stivelsefabrikation,
idet man benytter den fremstillede Gluten bl. a. til Indblanding
i Mel, der er fattigt paa Gluten, og det stilles i Udsigt, at man
herved kan undgaa den hidtil almindelige Indførsel af glutenrig
Hvede fra Syd-Rusland.
A. D. Shamel: Inquiry conceming amount of loss from
smut of wheat and oats in Illinois. 125 b. (Hl. 64 og 55).
Hugh Baird: Overdressing of barley. 86,
A. Cserhdti: Die Hannagerste. 101.
Sammenlignende Forsøg i Ungarn har ført til det Resultat,
at Hanna-Byg viste sig overlegen over de andre prøvede For-
mer m. H. t. tidlig Modenhed, stor Produktionsevne, god Kva-
litet til Bryggeribrug, Hektolitervægt og absolut Vægt. Dens
Dyrkning breder sig da ogsaa stærkt i Ungarn.
P. Doll: tjber Kalidtlngung bei Gerste und Ersatz
des Kalis durch Natron, 66.
Ved Karforsøg med en Blanding af Agerjord og Flodsand
fandtes, at Klorsalte af Kali og Natron virkede bedre til Byg
end de tilsvarende Sulfater; dette tilskrives for Klorkaliam
Evnen til at diffundere, for Klomatriom Evnen til at opløse
Kali af Jordbunden. Natron virkede kun lidet ringere end Kali;
bedst Virkning naaedes ved en Blanding af begge. Der er For-
81
modning for, at Ohilisalpeter vil have Fortrin for svovlsurt
Ammon til Byg alene paa Grund af, at Kaligødning derved
kan spares eller indskrænkes.
Ludw. HecJce: Eine neue Ejrankheit der Wintergerste. 101.
J. NoU: Ztichtung botanisch reiner Formen bShmischer
Gerste auf Grund deren erblichen Eigenschaften. 73.
Remy: Ztichtung u. Kultur als Hilfsmittel zur He-
bung u. Ausdehnung der Braugerstenbaues. Sonder-
abdruck aus dem Jahrbuch des Vereins der Spiritusfabrikanten
in Deutschland; ref. 74.
Forsøg har ført Forf. til at foreslaa til Maltbygproduktion
Udvalg af Planter med høj Komprocent, ringe Antal Led paa
Straaet og lange Led foroven. Ved Sammenligning af det lidet
Vand forbrugende Hanna-Byg med Goldthorpe fandtes:
Pr. gr. Udbytte i alt
Pr. gr. Kornudbytte
Pr. 1000 n cm. Bladflade (begge Sider) fandtes gr. Blad-
masse:
Hanna Goldthorpe
{under Skridning 117 1*01
— Blomstring 1-92 181
r under Skridning 1-83 1*70
Planter fra Marken | _ Blomstring 2*08 2*00
Bemy: ZtichtungsversucUe mit Gerste. 80. Jahrg.X.
Tre Aars Forsøg har ført til det Resultat, at Sædarter ud-
nytter Jordens Vandforraad desto bedre, jo højere Kulturformens
Komprocent og jo mindre Antallet af Blade er, jo tættere de
nederste Blade sidder, og jo mere Perioden for Optagelse af
Vand er skudt frem mod Vintertiden. Hanna-Byg nøjes med
mindre og taaler mere Vand end Goldthorpe.
6
Overflad«
> i D cm.
Hanna
Goldthorpe
Blad
550
69-0
Stængel
24-5
24-3
I alt
79-5
93-3
Blad
122-2
139-3
Stængel
54-4
60-7
I alt
176-6
200-5
82
Schleh: Anbau- und Brauversuche mit "Wintergerste in
Westfalen. Foredrag. 70.
H. Tedin: Något om den prakfciska betydelsen af
sortsrenhet. 10.
Forf. viser ved Tal fra Bedømmelsen af Maltbyg, at Kva-
liteten og Spireevnen stiger med Sortsrenheden, hvilket bl. a.
har sin Grund i, at urene Sorter giver Afgrøde af uensartet
Modenhedsstadium.
Ph. L, de Vilmorin: L'orge Albert. 67.
Beskrivelse af en ny Kulturform af 6r. Byg, tiltrukken
ved Udvalg af Vilmorin- Andrieux & Co. i Verriéres. Den kan
i Frankrig saas Efteraar eller Foraar og har der givet 4600
kg. pr. ha.
Fb^reZ-Weihenstephan: Diaphanoskop, neuer Gerstenpriifer.
Zeitschr. landw. Gewerbe; ref 76.
tjber eine neue Fuszkrankheit der Gerste. Jahresber. Samen-
kontroUst. Bresl. 1899; ref. 76.
C. Fruwirth: Vergleichende Anbau- Versuche mit verschie-
denen Gerste- und Hafersorten. Plieningen; 68 S.
F. Cranefield: The influence of formaldehyde on
the germination of oats. Wisconsin St. Rep.
Da Formaldehyd anvendes en Del til Bekæmpelse af Havre-
brand, har det Betydning at kende denne Forbindelses Indfly-
delse paa Havrens Spireevne. Forf. fandt, at Gennemvædning
af Havren med en Opløsning af 2V2 Dele Formaldehyd i 1000
Dele Vand formindskede Spireevnen med 6*4 indtil 17*4 pCt.
Stærkere Opløsninger formindskede Spireevnen i Forhold til
Opløsningernes Styrke.
Denaiffe et Sirodot: L'avoine. Paris 1901.
Én Bog om Havre paa 848 Oktavsider kunde indeholde
den fyldigste eksisterende Beskrivelse af denne vigtige Sædart
og dens Dyrkning. Her anvendes dog ogsaa megen Plads ikke
alene paa Beskrivelse af Ukrudtsplanter og Plantesygdomme,
men ogsaa paa Kulturplanter, der kan tjene som Erstatning for
Havre. Da den ene Forfatter er fransk Købmand, er det na-
turligt, at Opmærksomheden ved Affattelsen har været stærkt
83
henvendt paa Magasinering, Transport, Omsætning, Brugsværdi
og Handelsværdi, alt med særligt Henblik paa Forholdene i
Frankrig. Af de 278 Sider, der er anvendte til botanisk-
systematisk Beskrivelse, benyttes 50 S. til Komet af franske
Havreformer og omtrent halvandet hundrede Sider anvendes
til Oplysninger om Dyrkningen af Havre* Adskillige originale
Detailler tyder paa, at Værket er underbygget af betydelige
personlige Erfaringer.
B, Dyer: Einige Analysen von Hafermehl. Analyst
1901; ref. 76,
19 Prøver af Havremel indeholdt 12*9— 18-4 pCt. Protein,
8-6— 12-6 pCt. Fedfc og 54 4—66-3 pCt. Kulhydrater. Vand-
mængden var 7*9~9*6 pCt.
L. Grandeau: La culture de l'avoine. 58.
L, Grandeau: La fumure de Pavoine. 68,
J, N, Harper and A. M, Peter: Experiments with oats.
126 a. (Kent. 99).
T. Johnson: Experiments in the prevention of
smut in oats. Journ. Dept. Agr. a, Teoh. Intr. L:eland;
ref. 126.
Forsøg med forskellige Midler til Bekæmpelse af Havre-
brand (Ustilago avenae) gav til Resultat, at svovlsurt Natron
viste sig heldigst i Sammenligning med svovlsurt Kali, svovl-
surt Kobberilte, Formalin og varmt Vand.
T. Johnson: Experiments in the prevention of oat
smut. Econ. Proc. Roy. Dublin Soc; ref. 126,
Forsøg i Irland med varmt Vand, Formalin, svovlsurt Na-
tron og svovlsurt Kali til Bekæmpelse af Ha^nrebrand har ført
Forf. til at anbefale de to sidst nævnte Salte.
W, Lochhead: Results of cooperative experiments in treating
for oat smut in 1902. Ontario Agr. Col. and Exp. Union Rep. ;
ref. i^5.i5.
Schacht: Die Cultur des "Winterhafers. 103.
Schaeht: Bericht iiber die Akklimatisierungsversuche mit
Winterhafer. 73.
J. Speir and A. P. AitJcen: Test of various kinds of oat&
and their composition. 26.
CG. Williams : Ten years* experiments with oats. 126 a.
(Ohio Bul. 138.)
6*
84
F. Bond, O. H, Keeney <& E. Mead: Irrigation of rioe in
the United stafces. 77 S., Kort, Tvl., Fig. 125 a. Bul. 113.
a P. Hartley: Broom com. 123. Bul. 174, 32 S., 10 Fig.
A. E. Hébert: The rioe industry of Louisiana and Texas.
Tradesman; ref. 125.
L. Kiesding: Wirginischer und ungarischer Pferdezahn-
niais. 73.
Willard, Chlotier and Weber: Analyses of corn with re-
ference to its improvement. Kansas St. Bul.; ref. 126.
Med det Formaal at frembringe kvælstofrigt Korn ud-
valgtes efter en Række kemiske Undersøgelser Aks af 21 Kul-
turformer til kunstig Bestøvning. Ved fortsat Udvalg paa
Grundlag af Analyse opnaaedes i 12 Tilfælde et Indhold af
over 2-4 pCt. N.
b. Bælgsæd.
Aeh. Orégoire: A quelle époque faut-il récolter les
féveroles fourrage? 48.
Af Bønne -Vikke saaedes ved Gembloux i Belgien den
20. Marts 1902 og med en Rækkeafstand af 30 cm. 150 kg.
pr. ha. Gødskningen var 600 kg. Superfosfat og 600 kg.
Kainit pr. ha. Ved Høstning til forskellige Tider og Analys
af Afgrøden fandtes i kg. pr. ha. :
Tørstof . .
Aske . . .
Organisk Stof
Raaprotein .
Fedtstoflfer .
Cellulose . .
Kulhydrater .
Albumin . .
Amider . .
Stivelse og Sukker
6390
488
5902
814
158
2647
2283
733
81
659
Vs
7197
484
6713
993
214
2703
885
108
944
19
8540
490
8050
1422
158
2721
3749
1259
163
1150
Af disse og andre refererede Undersøgelser udledes, at
Produktionen af organisk Stof er livlig, indtil Planten mod
Yegetationens Slutning har antaget den sorte Farvetone. I
Yegetationstidens 2 sidste Maaneder producerer Planten kun
kvælstof holdige Stoffer og Kulhydrater — med Udelukkelse af
85
Fedtstoffer og Cellulose — og Sammensætningen svarer til
den, der forefindes hos de samme Stoffer producerede i Begyn-
delsen af Vegetationen. Procentindholdet af Næringsstoffer
forøges med Vegetationens Fremskriden, og det samme gælder
om Næringsstoffernes Fordøjelighed. Af disse Grunde bør
Bønne- Vikken helst høstes sent.
W. F. R, Weldon: MendePs laws of alternative inheritance
in peas. Biometrika; ref. 185.
P. P. Dehérain et E, Demoussy: Culture de lupin jaune
(Lupinus luteus) 63.
Som Resultat af en længere Række Forsøg og Undersøgelser
fremhæves bl. a. følgende : Den gule Lupin er udpræget Sand-
plante, men kan ogsaa trives paa svære Jorder. Den taaler
mindre Kvanta Kalk paa neutrale Jorder, men mislykkes, hvis
man tilfører Kalk paa sur Jord (f. Eks. Hedejord). DensAste
indeholder altid betydelige Kvanta af Kalk. Den har udviklet
sig til Modenhed paa Jord med 4 pCt. Kalk, men Udviklingen
var daarlig, og der fandtes ingen Knolde paa Rødderne.
C. Frumrth: Rote, resp. rosa bllihende Lupinensorte. 73.
B. Willstdtter u. E. Fourneau: Uber Lupinin. Berl. Ber.
ref. 76.
Det krystalliserende Alkaloid i Gul Lupin, Lupinin, har
ifg. Baumert en til Formlen C21H40O2N2 svarende Sammensæt-
ning. Forff. beskriver et Antal Derivater af Lupinin og slutter
bl. a. paa Grundlag heraf, at Formlen maa være C10H19ON.
M. C. Lechartier: Etude sur le Soja hispida, culture
et composition. 56,
Det har vist sig, at denne gamle kinesiske Kultur-Bælg-
plante i Bretagnes Klima har kunnet yde 20000—30000 kg.
næringsrigt Grønfoder pr. ha. ved Høstning i September efter
Saaning i April. Dyrket i Charente-Laférieure har den givet
1800 kg. Frø pr. ha.
86
VII. Handelsplanter.
TT. Lohe: Anleitung zum rationellen Anbau der Handels-
gewåchse. Stuttgart. Ref. 74,
a. Olieplanter.
Bille Gram: tJber die Proteinkomer im Samen der 01-
gewåchse. 66.
b. Spindplanter.
J. Behrens: Untersuchungen tlber die Gewinnung
der Hanffaser durch nattirliche Rostmetoden. 77.
Efter en Indledning omhandlende de Metoder, ved hvilke
Materialet, der benyttes af forskellige Spindplanter, indvindes,
gives en Oversigt over Litteratur vedr. Rødningen og endelig
Meddelelser om Undersøgelser over Rødning af Hamp, der er
anstillede af Forf. i Aarene 1896 — 1900. Herunder behandles
Rødningsprocessens kemiske Forhold og navnlig de naturlige
Rødningsmetoders Organismer ret udførligt, og Forf. kommer
til det Resultat, at Hampens naturlige Rødningsmetoder beror
paa Foreteelser af biologisk Natur, idet der dog er forskellige
Mikroorganismer virksomme ved de forskellige Rødningsmetoder.
'Ved Vandrødning saaledes væsentligst enBacil af Amylobacter-
Gruppen (Granulobacter Béijer, Bac. amylobacter van Tieghem,
Clortridium Frécul), og ved Dugrødningen Mucor stolonifer.
Disse Mikroorganismer findes sædvanlig paa Hampens Stængler,
og deres Virksomhed bestaar i en Opløsning af Barkparen-
chymets Midtlameller, der bestaar af en Pektinkalkforbindelse,
som sammenkitter de enkelte Celler.
F. E. Conter: The cultivation of sisal in Hawaii. 125 a.
(Haw. Bul. 4).
A. Damseaux: Rapport sur les cultures du jardin
agricole en 1900—1901. — Abutilon (Sida abutilon
L.). 49.
Læreren i Landbrugets Plantedyrkning ved Landbrugs-
instituttet i Gembloux, Belgien, omtaler i sin Beretning den
87
stærke Nedgang i Dyrkningen af Hør og Hamp i Belgien, der
i Aaret 1866 omfattede henholdsvis 67046 og 2918 ha., men i
1896 kun henhv. 30616 og 610 ha. Han henleder Opmærk-
somheden paa den i Indien og China dyrkede Spindplante
Sida dbutilony som en mulig Erstatning og meddeler Resultater
:af Dyrkningsforsøg med denne, der ved Saaning i April har
givet ca. 1400 kg. uheglet Spind af formentlig særdeles god
Kvalitet pr. ha. Planten, der hører under Katostfamilien og
er etaarig, har i øvrigt allerede for mange Aar siden været
Oenstand for Forsøg i Frankrig og har ogsaa dér givet tilfreds-
stillende Resultat.
C. M. Daugherty: Flaxseed production, commerce, and ma-
nufacture in the United States. 120.
E. Dazey: Report on ramie. Bul. Agr. Algérie et Tunesie;
ref. 125.
Dommel u. lAndner: Hauptprtifung von Hanfbereitungs-
geråten. 70.
Dommel, Magenau, Behrens m. fl. Uber die gegenwårtige
Lage des Hanfbaues in Deutschland. Foredrag. 70.
F. Fletcher: A report on cotton disease in Egypt. Jour.
Xhediv. Agr. Soc. and School Agr.; ref. 125.
F. Fletcher: Notes on tvo diseases of cotton. Joum. Khe-
•div. Agr. Soc. and School Agr.; ref. 125.
O. P. Foaden: Experiments with cotton in 1902. Joum.
Khediv. Agr. Soc. and School Agr.; ref. 125.
E. Oain: Sur le chanvre des hautes latitudes cultivé en
France. 55.
L. Hauman: Etude microbiologique et chimique du
Touissage aerobe du lin. 64.
Ved Undersøgelse af rødnet Hør fra forskellige Egne fandt
Forf. herpaa 11 Mikroorganismeformer, som prøvedes i Ren-
kultur, foruden 3 ikke foreftmdne Svampeformer, m. H. t. Ind-
flydelse paa Opløsning af Hørrens Pectinstoffer. Det viste sig,
at Bacillus fluorescens leverede det smukkeste Rødningsprodukt,
Streptothrix forsteri angreb Fibrene lidt; i øvrigt foranledigede
enhver af de 14 Former Fibrenes Løsning i Løbet af 14 Dage.
Forf. slutter af sine Undersøgelser, at Dugrødningen ikke skyldes
en bestemt Mikroorganisme, men den samlede Virkning af de
almindeHgt i Luften og Jordens Overflade forekommende. Et
Forsøg med Dugrødning med og uden gentagen Sterilisation
88
af Hørren, der i over en Maaned var udsat for vekslende Sol^
Regn, Dug og Nattefrost, viste, at den ikke steriliserede Hør
var fuldstændig rødnet, den steriliserede fuldstændig upaavirket
i den Retning. Forf. paaviste, at det her ligesom af Winogradsky
{63. 1896) paavist for den anaerobe Rødning er Pektinstoffemes
Opløsning, der foranlediger Fibrenes Løsning. Medens Forf.s
Undersøgelser udelukkende omhandler den aerobe Rødning, er
den anaerobe Rødnings (Vandrødningens) mikrobiologiske For-
hold foruden af "Winogradsky og Fribes undersøgte af Marmier
(Duclaux: Traité de Microbiologie t. IV. p. 463).
Y, Henry: Cotton oulture in Asia Minor. Agr. Prat. Pays
Chauds; ref. 185.
Kuhnert: Die vorteilhafteste Pflugfurchentiefe beim Flachs-
bau. 78.
J, H. Maiden: Some Australian vegetable fibers. 155.
J. S, Newman: Cotton culture. 185 a (S. Carolina Bul. 76).
A. Oppel: Die Baumwolle. Leipz. 746 S., 236 Fig.
Ponty: Cotton culture in Senegal. Agr. Prat. Pays Chauds;
ref 185.
R. J, Bedding : Cotton culture. 185 a. (Georgia Bul. 66 & 69).
Schroeder: Wie ftlgt sich Flachsbau in die Wirth-
schaft ein? 73.
Blandt en Række andre Anvisninger anfører Forf., at man
overensstemmende med det tyske Landbrugsselskabs Forsøgs-
resultater kan nøjes med at anvende mindre Udsæd end tidligere
antaget. Tidligere anvendtes 120—130, nu 90 Pd. pr. Morgen.
Forf. har fundet det ligegyldigt, om man anvender Bredsaaning
eller tæt Radsaaning.
Steglich: Fortgesetzter Anbauversuch mit Lein-
sorten verschiedener Provenienz. Tåtigkeitsber. d. Ver-
suchsstat. f. Pflanzenkultur in Dresden 1901; ref. 76.
Forsøgenes Formaal var at udforske, om Hørplantens Ud-
vikling og Habitus forandres ved fortsat Dyrkning under paa-
gældende Klimaforhold. Forsøgsrækker begyndtes 1896 med 6
forskellige Former af Originaludsæd, og ved Begyndelsen og
Slutningen af Forsøget (1901) undersøgtes bl. a. Stænglens
Diameter og Forgrening. Det viste sig for alle Former, at
Stænglens Diameter var tiltagen, og Forgreningen bleven be-
tydelig stærkere.
Strehl: Das Flachsmusterfeld in Poppelau. Kr.
Eybnik. Schles. landw. Zeitschr.; ref. 76,
7 Ctn. Kainit gav væsentlig større Udbytte af raa Hør-
stængler end 2 Ctn. 40 pCt. Kalisalt, og af Taver henhv. 618
og 621 kg. pr. ha.
V. V. Viner: Experiments with hemp. Khozyaéne.
1901. Ref. 185.
Fosforsyre viste sig at være det virksomste Plantenærings-
stof, dernæst Kvælstof, mindst Kali. Fosforsyre viste lige Ind-
flydelse baade paa Stængel, Taver og Frø. Kvælstoffet virkede
navnlig paa Produktion af Tave, Kaliet paa Frøene. Hampen
optog let Fosforsyre fra Benmel. Tæt Sæd synes heldig paa
mager Jord.
H. J. Webber: Improvement of cotton by seed selection. 180.
H. L Werner: Improvement of cotton by seed selection. 180.
Flax experiments 1901. Journ. Dept. and Tech. Instr.
Ireland; ref. 185
5 cwt. Superfosfat pr. acre forøgede Afgrøden af Hør-
stængler, men formindskede Udbyttet af skættet Hør og for-
ringede Kvaliteten. Klorkalium viste sig heldigere som Kali-
gødning end Kainit. Den irske Skætniogsmetode viste sig
økonomisk heldigere end Courtrai-Metoden.
c. Krydderplanter.
L. Béthune : Hop culture in Belgium. Jour. Soc. Cent. Agr.^
Belg. 20 S.; ref. 185.
A. D. Hall: Investigations upon the growth of
hops. 1895—1901. 87.
1 Kent dyrkedes 31614 acres med Humle og i Surrey 1300
acres efter Opgørelse 1900, og Dyrkningen er saa omhyggelig,
at Udgiften derved paa sine Steder overstiger 900 Kr. pr. acre og
altid mindst Halvdelen af denne Sum. Udbyttet har i 4 Aar vari-
eret fra 10 — 20 cwt. pr. acre og Prisen fra 36 — 144 Kr. pr. cwt.
Under de bedste Vilkaar er Humlen efter Forf.s Mening Ver-
dens omhyggeligst og mest intensivt dyrkede Kulturplante;
men Udviklingen af Kulturen til dette Standpunkt horer den
nyere Tid til. De her refererede Forsøg er udførte ved Land-
brugsinstituttet i Wye i Kent og har omfattet Kulturmetoder,
90
Gødskning og Afgrødens Behandling. Paa kold, stiv Jord er
Humlehavens Varighed indskrænket til en halv Snes Aar ; nnder
gunstige Forhold er 30—60 Aars Varighed ikke ualmindelig.
Dyrkning paa Traade gav bedre Udbytte end Anvendelse at
Stænger, idet Forholdet i 1897 var 09 og i 1898 077, men der
blev yderligere prøvet forskellige Systemer for Humlens Plant-
ning og Ledning, der nærmere beskrives, og hvorom erklæres,
at intet kan siges at være ubetinget bedst under alle Forhold.
Det saakaldte Butcher-System noget mere aabent end almin-
deligt synes dog at have visse Fortrin sp. m. H. t. at give Ad-
gang for Sol og Luft og at tillade Behandling med Vædske
mod Plantesygdomme. „Stripping", o: Fjernelse af de nederste
Skud og Blade til en Højde af 4 — 5' i Begyndelsen af Juli er
bl. a. af Betydning for Bekæmpelse af Humlens to værste
Fjender: Meldug og Bladlus. Forsøgene viste, at denne Be-
handling foranledigede en Formindskelse af Afgrøden i de
mindre gode Humleaar, men ikke i de gode. Forsøg med Be-
handling af Jorden gav det uventede Resultat, at en saadan
udover Ukrudtets Ødelæggelse ikke forøgede Udbyttet. En
dyb Bearbejdning af Jorden paa den Tid, Kopperne begynder
at dannes, fremkaldte en tidligere Modning.
H. Lecomte et C. Chalot: La vanillier; sa culture, prépara-
tion, et commerce de la vanille. Paris. 228 S., 28 Fig.
F. Mach: Mohn und Mohnkuchen. 66.
F. Mach: Uber die Zusammensetzung des Mohns. 66,
Bemy: Untersuchungen tiber den Verlauf der Nahrungs-
aufnahme des Hopfens. Hopfendtingungsversuche in der
Praxis. 80.
H. ZierngM: Die Feinde des Hopfens aus dem Tier- und
Pflanzenreiche und ihre Bekåmpfung. Mit 32 Abb. Berlin.
d. Tobak.
O. Albo : The physiological role of nicotin in tobacco plant.
Contrib. Biol. Veg. Roy. Ist. Bot. Palermo; ref. 125,
O. E. Anastasia: Erysiphe lamprocarpa on tobacco. Bul.
Tee. Coltiv. Tabacchi, Scafati (Salerno).
W, Frear: Quality of sweated tobacco produced by diffe-
rent fertilizer treatments. 125 a. (Penn. Rep.).
91
TF. Frear and J". A. Fries: Physioal measurements of to-
bacco leaf from piants differently fertilized. 185 a, (Penn. Rep.).
A. Ch. Oirard & Eug, Bousseaux: Recherohes sur les exi-
gences du tabao en principes fertilisants. 56, (Fortsættelse, se
Uddr. 1901. S. 115).
Hammerschlag : Neuere Erfahrungen im Tabaksbau Stid-
deutschlands. Foredrag. 70,
D. J. Hissinh: Fertilizer experiments with tobacco in Deli.
Meded. 'SLands Plantentuin Nr. 60, 171 S.; ref. 125,
E, H. JenJdns: The growing of tobacco under shade in
Connecticut. 125 a. (Conn. 137). 20 S.
E,' H, Jenkins: Experiments in growing tobacco of the
Sumatra type under shade. 125 a. (Conn. Rep.)
E, Mayer: Was lehrt uns die Tabaksausstellung in Mann-
heim. Foredrag. 70.
M. Raciborshi: Tobacco diseases in Galicia. Bot. Centbl.;
ref. 125.
P. Wagner: tJber Tabakdtingungsversuche. Foredrag. 70.
M. Whitney: Growing Sumatra tobacco under shade of
Connecticut Valley. 134. Nr. 20; 31 S., 7 Tvl., 2 Fig.
A. F. Woods: Observations on the mosaic disease of to-
bacco. 129. Bul. 18, 24 S., 6 Tvl.
Tobacco culture in Haiti. U. S. Consular Rep. 68; ref. 125.
e. Andre Handelsplanter.
A. de Villéle: Composition and nutritive value of certain
Colonial vegetables. Rev. Agr. Reunion; ref. 125.
E. W, Nelson: The agaves, a remarkable group of useful
piants. 120.
H. H, Cousins: Banana meal. Jour. Jamaica Agr. Soc. ;
ref. 125.
M. A. Couturier: Manuring the banana. Jour. Agr. Trop.;
ref. i^5.i5.
E. Leuscher: Einiges iiber Bananen. Zeitschr. off.
Chemie; ref. 76.
Ifg. Forf.'s Mening er Bananen den Plante, der ved Siden
af Sædarterne og Kartofler ernærer det største Antal Menne-
sker. Baade „Frugtbananer'' og ^ Brødbananer'' er Former af
92
Musa sapientum. Af indgaaende Meddelelser om Grundlaget
for Banankultur anføres som Uddrag af en Række Analyser^
at grønne, umodne Frugter uden Skal indeholdt 70*5 pCt. Vand,
3-9 pCt. Protein, 2*6 pCt. Dekstrin og 19-1 pCt. Stivelse. Eaa,
modne, gule Frugter uden Skal indeholdt 67*1 pCt. Vand,
6 pCt. Protein, 15*8 pCt. Rørsukker, 9 7 pCt. Invertsukker,
0*9 pCt. Dekstrin, men intet Stivelse.
W. Fawcett: The banana industry in Jamaica. 125 a.
(W. Ind. 3.)
O, C. Nuttall: A study of the banana and its future possi-
bilities. Longman's Mag.; ref. 186.
Banana flour. Rev. Hort. (Paris); ref. 125.
P. Preuss: Le cacao, sa culture et sa préparation. Paris,
127 S., 69 Fig.
Cacao; experiments in drying at Dominica. Agr. News
(Barbados); ref 125.
G, Bertrand: Investigations on the quantity of caffein in
several species of coffee trees. Agr. Prat. Pays Chauds;
ref 125.
J. W. Mills: Citrus fruit culture. 125 a. (Cai. St. 138.)
42 S., 21 Tvl.
The cranberry industry. Sci. Amer.; ref. 125.
D. Jones: Notes on lemon curing. Queensl. Agr. Jour.;
ref. 125.
O. N. Collins: The mango in Porto Rico. 129. Bul. 28;
38 S., 15 Tvl.
Anbau medicinischer Kr^uter. 95.
W. van Deventer: Certain leaf-eating caterpillars of the
sugar cane. Meded. Proefstat. Suikerriet West Java; ref. 125.
C. F. EcJcari: Experiments with sugar cane. 125 a. (Ha-
waiian Rep.)
J. B. Harrison: Experiments with sugar cane. Rep. Agr.
Work Bot. Gård. (Brit. Guiana), 1896—1901; 125 S.; ref 125.
J. B. Harrison: Sugar- cane diséases. Rep. Agr. Work
Bot. Gård. (Brit. Guiana), 1896-1901; ref 125.
A. Howard: Field treatment of cane cuttings in re-
ference to fungus diséases. West Ind. Bul.; ref. 125.
Ved Udplantning af Stiklinger af Sukkerrør dør mange af
disse bort som Følge af en Svampesygdom (Thielaviopsis etha-
céticus) ogsaa kaldet Ananas-Sygdom (pineapple disease). Som
93
Middel herimod anbefaler Forf. Dypning af Stiklingens Ende
i Bordeaux- Vædske eller i en Blanding heraf med Tjære. Toppe
af Rør viste sig meget mindre modtagelige for Sygdommen
€nd Stiklinger fra Rørets nedre Dele. Ved Forsendelse af
Stiklinger fra et Land til et andet bør nævnte Behandling
finde Sted før Afsendelsen.
A. Koébele: Report of the committeé on diseases of cane.
Hawaiian Planters' Mag.; ref. 125. i^.
W. Kriiger: Beriohte Nr. 6—11 tiber den Fortschritt der
Rohrzucker-Industrie. Sonderabdrtioke aus der „Deutschen
Zuokerindustrie" ; ref. 68.
H. Maocwéll-Lefroy: The sugar-cane borer. 125 a. (West
Ind. 3.)
H. C. Prinsen- Oeerligs: On cane sugar and the process of
its manufacture in Java. 2. ed. Åltrincham. 106 S.
B. Greig Smith : 1. The gummosis of the sugar-cane. 2. An
ascobacterium from the sugar-cane, with notes upon the nature
of the slime. 3. A gum (Levan) bacterium from a saccharine
«xudate of Eucalyptus Stuartiana. 77.
C. H. B. SpranJcling : 'Nof.e on the localization of phosphates
in the sugar cane. Jour. Chem. Soc. ; ref. 125.
W. C. Stubbs and H. A. Morgan: Cane borer (Diatræa sac-
charalis). 125 a. (Louisiana 70).
H, W. Wiley: Sugar-cane culture in the Southeast for the
manufacture of table sirup. 126. Bul. 76.
H. W. Wiley: Manufacture of table sirups from sugar cane.
126. Bul. 70. 30 S., Fig.
Green manuring on sugar estates. Jour. Jamaica Agr. Soc. ;
ref. 125.
Seedling and other canes et Barbados, 1902. Imp. Dep.
Agr. W. Ind.; ref. 125.
Seedling and other canes in the Leeward Islands, 1901 — 2.
Imp. Dep. Agr. W. Ind.; ref. 125.
Sugar-cane culture. New York. 68 S., 19 Fig.
The root disease of sugar cane. Agr. News (Barba-
dos); ref. 125.
For at modarbejde den skadelige Svampesygdom Maras-
mius sp. anstilledes Forsøg med direkte Behandling paa for-
skellig Maade uden Resultat. Opmærksomheden henledes paa
Betydningen af, at alle Rester fra Rørhøsten fjernes og brændes.
Bataten menes at huse den samme Sygdom.
94
Jf. K. Bamher and H. Wright: A preliminary note on the
enzym in tea. Indian Gård. and Plant.; ref. 125.
C. A. Ouigon: Le thé. Paris 1901. 251 S.
O, Stockflefh: Die Kultur des gemeinen Teiehrohres. 95.
E. J, Dirickson : Successful culture of tomatoes for oanning.
Arner. Agr. (mid. ed.); ref. 125.
H, A. Huston : Pertilizer tests on tomatoes. 125 a. (Ind. 92).
E. Chuard et C.Dtiserre: Tests of commercial ferjilizers on
vines. Chron. Agr. Canton Vaud; ref. 125,
O. Paturel: L'acide phosphorique et les vins. 55.
K. Windisch: Die Eebendtingungs-Kommission in den Jahren
1892 bis 1901. 71. 52 S.
VIII. Knoldvækster, Rodfrugter,
Kaalsorter m. m.
a. Knoldvækster.
Albert und Schotte: Hauptpnifung von Kartoffelpflanzloch-
maschinen. 70.
O. Appel: Der Erreger der Schwarzbeinigkeit bei
den Kartoffeln. Vorlåufige Mitteilung. Ber. d. d. bot. Ge-
sellsch.; ref 77.
Den bekendte Sygdom hos Kartoflen „Sorte Ben" har Forf.
vilkaarlig kunnet fremkalde ved en af ham isoleret Mikro-
organisme, som han kalder Bacillus phytophthorus.
Otto Appel: tjber das Einmieten von Kartoffeln. 78^
Flugbl. 15.
C. E. Bessey: The brown disease of potatoes. Sci-
ence; ref. 125.
Denne Sygdom, der viser sig ved en Brunfarvning af Kar-
toflens Karstrenge, antages efter Infektionsforsøg at skyldes en.
Svamp, Stysanus stemonites.
M. E. Bréal: Contributions å Tétude sur la pomme
de terre. 55.
Af en Række Undersøgelser, foretagne af Forf. og andre,
udledes bl. a. følgende Resumé: Nedsænket i Kulsyre ud-
skiller Kartoffelknolden Solanin, et giftigt Glykosid, som især
96
forefindes i de ved Lyset grønnede Celler. Frysning efterfulgt
af Optøning foranlediger Udtrædning af en sur Opløsning inde-
holdende Solanin, Kartoflens organiske kvælstofholdige Stoffer
er til Dels uopløselige i Vand, den opløselige Del bestaar
hovedsagelig af Albumiji, der koagulerer ved 70^0.; i den
resterende Opløsning findes Solanin. Knolden, der indtil For-
aaret kan bevare ca. 80 pCt. af sit oprindelige Vandindhold fra
Optagningstiden, kan vel frembringe Skud uden Optagelse af
Vand udefra; men der dannes først Rødder ved Hjælp af ydre
Fugtighed. De fra Knolden adskilte Skud udplantede i fugtig,
vel gødet Jord kan i nogle Uger fordoble deres Indhold af
organisk Kvælstof; i Vandkultur optager de først Ammon, naar
der ikke findes mere Nitrat. Ifølge N. Bernard skulde Kar-
toflens Knolddannelse staa i Forbindelse med Paavirkning af
en Svampeart (Fusarium).
E, S, Brown: Variety tests with potatoes. Amer. Gård.;
ref. 125,
Fr. Buhdk: tjber eisenfleckige Kartoffeln. 101,
A. Carré: Concerning a bacterial disease of the
pot at o. Prog. Agr. et Vit.; ref. 125,
Som et Middel mod den af Delacroix beskrevne Kartoffel-
sygdom (Uddr. 1901, S. 121) anbefaler Forf. en Stimulering af
Kartoflen ved Gødning, sp. Superfosfat.
Deprez fils: Influence de l'écartement des pommes
de terre sur le rendement en fécule å l'hectare. 57,
Referat af Forsøg, der viser, at en forholdsvis ringe Af-
stand mellem Kartoffelplanterne foranlediger stor Produktion af
Stivelse pr. Arealenhed, og Forf. fremhæver særlig det uheldige
i at gøre Forskellen mellem Rækkeafstanden og Afstanden
mellem Planterne saa stor, som det hyppig sker i Praksis.
Derwa: La pomme de terre „up to date" en Bel-
gi que. 49,
Forsøg, anstillede i Belgien, har givet det Resultat, at
Kartoflen „up to date" staar over „Magnum bonum" baade
m. H. t. Udbytte, Modstandskraft mod Sygdom og Værdi til
Eksport.
Th, Erben und A. Netik: Kartoffelanbauversuche. 101,
B, P. Fleming: The effect of different amounts of water
used in irrigation upon the yield of potatoes. 125 a. (Wyom,
St. Rep.).
96
P. Florent: Nouvelles varietés de plantes. 57.
Blandt ny Former af Kulturplanter, tiltrukne af Vilmorin-
Andrieux & Co. Paris, anføres en særdeles god Spisekartoffel,
der har faaet Navnet „Incomparable".
W. J. Green and C. W. Waid: Variety and fertilizer tests
witb potatoes. 125 a (Ohio 133).
E. Oross: Ergebnisse eines dreijahrigen Anbauversuches
mit Dolkowski^schen Kartoffelsorten. 69,
S, Ouéraud deLaharpe: Une nouveUe maladie de la pomme
de terre. 58.
Heine: Der Anbauwert der neueren Kartoffel-
sorten. Pos. landw. Zeit. ; ref. 76.
I 1901 er der af Foreningen af tyske Spiritusfabrikanter
anstillet Opgørelser over Kultur og Udnyttelse af Kartofler
samt over Udbredelse af de forskellige Kartoffelsorter. Det
viser sig, at Sorterne „Prof. Maercker" og „Daberssohe" er mest
udbredte. Knoldudbjrttet varierede fra 284 Dobbeltcentner pr.
ha. (Cimbals ny Imperator) til 114 D. C. („Grev Ptiohler'* og
„Rød Rose"). „Prof. Maercker" er Nr. 31 i Rækken med 188
D. C. — Som bedste Brænderikartofler fremhæves „Prof. Maer-
cker", Daberssche, Biohters Imperator og Silesia; de samme
nævnes som bedste Sorter til Stivelsefabrikation sammen med
„Hannibal", og fra enkelte Egne ogsaa som bedste Spisekar-
tofler sammen med Magnum bonum og Gul Rose. Endelig
gives en Oversigt over de for de enkelte typiske Jordarter
bedst egnede Sorter.
Franz Jattha: ZweijåhrigeKartoffel-Bespritzungsversuche. 73.
T.Johnson: Diseases of the potato in Ireland. Joum. Dep.
Agr. and Tech. Instr. Ireland; ref. 125.
L. R. Jones and W. J. Morse: Potato diseases and their
remedies. 125 a. (Vermont Rep.)
K. Kittlausz: Bericht iiber die im Jahre 1901 durch F.
Heine ausgefiihrten Versuche zur Prtifung der Anbauwertes
verschiedener Kartoffelsorten. 73.
E. Laurent: De l'action interne du sulfate de cuivre dan^
la résistance de la pomme de terre au Phjrtophthora infestsins.
63. Bd. 136.
Lilienthdl: 1. Bericht der Kartoffel-Kulturstation
Genthin, Provinz Sachsen. 69.
97
Af Forsøg paa den nævnte Kartoffel-Kulturstaiion udledes
W. a, en gunstig Virkning af organisk Kvælstofgødning /paa
Kartoflernes Kvalitet sammenlignet med Virkningen af Salr
peterkvælstof. Man fandt endvidere, at Kartoflen giver større
Udbytte ved Dyrkning paa flad Jord end ved Hypning, naar
Jorden er let, gennemtrængelig for Vand, tør og med ringe
Tilbøjelighed til Skorpedannelse samt imder Forudsætning af
tilstrækkelig dyb Lægning.
TT. r. Macoun: Spraying potatoes. Canada Exp. Farms
Rep. ; ref. 185,1^.
E, Marre: Conceming the bacterial disease of the potato.
Prog. Agr. et Vit. (Éd. L'Est); ref. 126.
F, Petersen: Die Kartoffelanbauversuche der Landwirt-
schaftskammer ftir die Provinz Sachsen im Jahre 1901. Wo-
<ihenschr. Ldwk. Prov. Sachsen; ref. 76.
R. Roger: A new disease of potato. Rev. Hort. (Paris);
ref. 125:
F. M. Rolfs: Potato failures/ 125 a. (Colorado 70); 20 S.,
12 Tvl.
M. Schmoger: Anbauversuche mit Kartoffeln. Tåtigkeitsber,
Versuchsst. Danzig; ref. 76.
J. Seisl und E. Oross: tJber den Kali^ und Phosphorsåure-
gehålt der Blattaschen verschieden starkereicher Kartoffel-
sorten. 101.
B. D. Sélby: A disease of potato stems in Ohio, due to
Ehizoctonia. Science ; ref. 125.
R. 8. Seton : Potato experiments at Garforth. Yorksh.
Ool., Leeds, and East and West Ridings Joint Agr. Council,
Pamph. 21; ref. 125.
J. Speir: Boxing seed potatoes. 26.
Paa Jersey, i Cheshire o. a. Egne har For-Spiring af Kar-
tofler i Kasser forud for Lægningen været anvendt i mange
Aar. I nyere Tid har denne Fremgangsmaade bredt sig bl. a.
til ret udstrakte Egne af Skotland. Formaalet er i Hoved-
sagen at fremskynde Udviklingen, saa Afgrøden kan bringes
tidlig paa Markedet, og Fremgangsmaaden finder derfor særlig
Anvendelse paa de tidligmodne Kulturformer. Blandt saa-
danne fremhæves Sorten „Puritan** som den mest anvendte i
Girvan Distriktet. Ogsaa til Former med længere Voksetid
7
98
anvendes dog For-Spiring som en Assurance mod ufuldstændig
Udvikling i kolde Aar eller for — af Hensyn til den forud-
gaaende Benyttelse eller Behandling af Jorden — at kunne
udskyde Tiden for Lægningen. Undertiden benyttes spirede
Kartofler til Lægning i Forpløjninger af Kartoffelmarker. Da
Spirerne naturligvis ikke bør brydes, lader man dem kun blive
Yg — Vi" 1^^®> J^vis der skal tumles om med Læggekartoflerne,
men lader man disse spire i dertil indrettede Kasser, hvorfra
de tages direkte til Udplantning, kan Spirerne være 4 — 5" lange*
Kassernes Konstruktion og Benyttelse ved Kartoflernes Op-
bevaring og Plantning beskrives nærmere, og endelig gives en
Oversigt over Eesultateme af Forsøg med For-Spiring i Kasser,
iværksatte 1901 af „The Highland and agricultural Society ot
Scotland'' paa forskellige Gaarde. Udslaget var ikke stort
— 10^4 cwt. pr. acre — men Aarsagen hertil søges i det for
uspirede Kartofler gunstige Vejr, samt i Mangel paa Erfaring
m. H. t. den rette Fremgangsmaade.
Steglich: Vergleichender Anbauversuoh mit Kartoffelsorten-
Neuheiten. Tåtigkeitsber. Versuchsst. Pflanzenkult, Dresden.
1901; ref. 76.
F. C, Stewart j H. J, Eustaee^ and F, A. Sirrine: Potato
spraying in 1902. 135 a. (N. York Bul. 221.)
H, Vochting: The germination of potato tubers. Bot»
Ztg.; ref. 126.
En rigelig Tilførsel af Vand begunstigede Dannelsen af
Rødder og Blade, men hæmmede Knolddannelsen.
H. Werner: Der Kartoffelbau nach seinem jetzigen ra-
tionellen Standpunkte. 4. Aufl. Thaer.-Bibl. Berlin.
C, D. Woods: Potato insecticides and fungicides in 1902*
125 a. (Maine Bul. 87.)
Potatoes grown under straw. Amer. Agr. (mid. ed.);
ref. 125.
Stårkegehalt und Starkeertråge der Kartoffeln der vor-
jåhrigen Emte. "Woohenschr. Ldwk. Prov. Sachsen; ref. 76.
M. (jhUntz: Beobachtungen und Versuche, die Topinambur-
pflanze (Helianthus tuberosus) betreffend. 69.
99
C, L. Newman: Sweet potato experiments. 125 a. (Ar-
kansas 72.)
J. S. Newman and J". S. Fickett: New method of preserving
sweet potatoes. 185 a. (S. Carol. 71.)
Walsh: The oultivation and treatment of theKumara (sweet
potato) by the primitive Maoris. Trans, and Proc. New Zea-
land Inst.; ref. 125.i^,
b. Rodfmgter.
J, W, Arner: Sugar-beet investigations in 1901.
Ohio St. Bul.; ref. 125,
Varietetsforsøg i forskellige Egne af Staten gav Original
Kl, Wanzleben Fortrinet. Det langt overvejende Antal Prøver
(194 af 216) stammede fra den nordlige Del af Staten, og disse
viste et Sukkerindhold af 14*5 pCt. og en Renhedskvotient
af 86.
Berfhault et Brétigniére: Observations sur la culture
des betteraves. 55,
Forsøg ved Grignon i Nordfrankrig 1899 — 1901 har givet
til Resultat, at man paa gode, dybe Jorder opnaar højst Ud-
bytte af Tørstof ved at anvende sukkerrige Former af Foder-
bede med dybtgaaende Rod, som kan dyrkes med stor Række-
afstand — mindst 60 cm. — , hvis man benytter ringe Afstand
— f. Eks. 26 — 30 cm. — mellem Planterne. Paa de mindre
dybe Jorder, hvor højt voksende, mindre sukkerrige Former
paatvinger sig Opmærksomheden, bør man benytte ringe Række-
afstand og stor Afstand mellem Planterne. En ringe Afstand
mellem Planterne medfører ganske vist forøgede Dyrknings-
udgifter, men de saaledes dyrkede sukkerrige Formers større
Udbytte giver fuldt Vederlag herfor, idet dog naturligvis over-
dreven tæt Bestand medfører Tab i Udbytte. 6 å 7 Planter
pr. □ m. paa stenede Jorder med ringe Muldlag og 8 paa dybe
Jorder har givet bedst Resultat. Ifg. Varietetsforsøg 1900 og
1901 gav Vilmorins géante blanche demi - sucriére 11310 kg*
Tørstof pr. ha., Vilmorins blanche å sucre å collet gris 11196,
Ovoide des barres 10926 og Géante de Vauriac 10872 kg. Tørstof
pr. ha. Forsøg ere endelig anstillede med seksuel og vegetativ
Formering af Bede. Beskrivelsen, der ledsages af Billeder, er
7*
100
oplysende, men jgiver ikke noget afgørende Resultat. Dette
var dog væsentlig bedre for Formering ved Stikling end ved
O kulering.
H. Claassen: Der Einflusz des Abblattens und von
Yerletzungen der Blfttter auf die Entwickelung der
Zuokerrtlbe. Zeitschr. Ver. D. Zuokerind.; ref. 76.
Forsøg viste, at alle Roer, hvis Blade delvis var fjernede
eller beskadigede, opnaaede ringere Vægt end de normalt ud-
viklede Roer. Mindst skadelig var Fjernelsen af de indre Blade,
og det procentiske Indhold af Sukker blev kun formindsket
ved Fjernelse af de store, ydre, fladt liggende Blade. Be-
skadigelse eller Fjernelse af Blade har dog i det hele langt
større Indflydelse paa Sukkerprooenten end paa Rodvægten,
der kan formindskes indtil 30 pCt.
P. P. Dehérain: Les betteraves fourragéres dans
diverses regions de la France. 65, Sur la oulture des
betteraves fourragferes. 63.
Den afdøde franske Videnskabsmand virkede i en Aarrække
for at bringe sine Landsmænd til at ændre deres Metode for
Dyrkning af Foderbede sp. m. H. t. Valg af mindre yppigt vok-
sende, men tørstofrig Varietet og Benyttelse af mindre Vokserum
end almindeligt.
Af hans Forsøg til Belysning af dette Forhold anføres føl-
gende Resultat:
Mammuth Globe
Vokserum i Q Cm. ...... . 40 . 40 25 . 26 40 . 40 25 . 25
Udbytte , . pr.ha.ikg. 84400 81000 87000 84000
Tørstof - 11394 13366 10979 12720
Sukker — 6161 8991 7883 9412
Kvælstof holdige Stoffer — 574 831 763 695
Desprez: Comparative tests of forage beets and varieties
of a medium sugar content. Semaine Agr.; ref. 125.
A. O. Doyarenho: Late growth of sugar beets. Zhur.
Opuit. Agron., ref. 185.
Analyser af Sukkerroer, høstede 1., 10., 20. og 30. Septbr.,
Tiste en Forøgelse i Udbytte paa 20*3 pCt. fra første til sidste
Høsttid, medens Kvaliteten forringedes jævnt ved Udsættelse
af Høsten, '.
101
Edler: Vergleiohender Anbauversuch mit Eunkelsorten.
Tatigkeitsber. Versuchsst. Jena. 1901; ref. 76,
Th. Erben und A. NetiTc : Vergleichende Anbauversuche mit
Runkelrtibensorten. 101,
B, H. Forbes and W, W. Skinner: Sugar beets. Ariz,
St. Rep.
Analyse af Klein Wanzleben Sukkerroer, voksede 1902 i
Salt River Dalen, gav som Gennemsnit af 18 Prøver 16*7 pCt»
Sukker i Roerne med Renhed 81*7.
Frank: Ein interessanter Rtiben-Anbauversuoh*
Wochenschr. d. Ldwk. Prov. Sachsen; ref. 76.
Forsøg med Sukkerroer af 7 forskellige Former anstilledes
af Schltiter i Schromcke 1901, saaledes at den ene Halvdelaf
hver Parcel høstedes mellem 2^/9 og Vio? ^^^ anden mellem Vii
og ^Yii. Der fandtes for alle Former en Tilvækst i nævnte
Periode, men meget forskellig for de enkelte Sorter. Procent-
indholdet af Sukker ændredes saaledes, at de ved første Op-
tagning sukkerrigeste (mest modne) Former blev fattigere, me-
dens den fattigste blev rigere. Denne sidste viste ogsaa størst
Tilvækst i Afgrøde, medens den ved første Optagning rigeste
havde ringest Tilvækst.
W. Frear and W. T. Carter: PennsylviEinia sugar beets in
1901. 126 a. (Penns. 69).
L. Oesehwind et E. Sellier: La betterave agricole et indu-
strielle. Paris. 668 S., 129 Fig.
M. Gonnermann : Zur Bestimmung des Zuckers in der Rtlbef
Centr.bl. Zuckerind.; ref. 76.
Ach. Orégoire: La marche de Pabsorption de Pacide
phosphorique chez la betterave å sucre. 48.
Med rigelig Grundgødning af Blvælstof og Kali dyrkedes
Sukkerroer ved Gembloux (Belgien) med og uden Tilskud af
Fosforsyre, idet Prøver med 15 Dages Mellemrum udtoges til
Analyse af Roelegeme og Top. Med Reservation lige overfor
en Generalisering af Resultaterne angives bl. a. følgende : Ind-
holdet af Fosforsyre i Top og Roe er større, end hidtil angivet
i Litteraturen. Man har fundet 0*78 pCt. i Tørstoffet. Den
stærkeste Absorption sker i Tiden 27. Juli til 24. August.
Sukkerroer absorberer kun en ringe Del at Gj^dningens Fosfor-
syre; denne Optagelse finder Sted før August. Den relative
102
Udnyttelse af Fosforsyren naar Maksimum ved Vegetationens
Begyndelse, ved hvilken Tid Y5 af Plantens Fosfor stammer
fra Gødningen. Sukkerroen kræver Fosforsyren i let optagelig
Form, og denne Gødning maa for at udnyttes godt bringes i
Nærheden af Planterne.
A. D. Hall: The continuous growth of mangels for
twenty-seven years on the same land, Barnfield,
Kothamsted. 25.
Som en Fortsættelse af de tidligere Publikationer fra
Rothamsted, der i saa lang en Aarrække har været knyttede
til Navnene Lawes og Gilbert, publicerer den nuværende Leder
af Forsøgsstationen en Afhandling om 27 Aars uafbrudt Dyrk-
ning af Foderbede paa samme svære Jord og med forskellig
<5ødskning. Idet her foreløbig kun gøres Rede for det kvan-
titative Udbytte, sammenfattes Hovedresultatet saaledes:
Foderbede kan dyrkes uafbrudt paa samme Jordstykke
mden Skade for Jordens fysiske Tilstand (tilth) eller for Af-
grødens Sundhed. En rigelig Anvendelse 'af Staldgødning er
det bedste Grundlag for Gødskning af Foderbede, der desuden
vil vise sig taknemmelig for Tilskud af anselige Mængder
Kvælstofgødning, især Chilisalpeter (Salpeterkvælstof). Særlig
Anvendelse af Kaligødning er ønskelig, selv om der er anvendt
Staldgødning, og paa Jord, der oprindelig er rig paa Kali, og
Kalimængden bør øges i Forhold til den anvendte Mængde
Kvælstofgødning af Hensyn til Plantens Næringsværdi og Mod-
ning. I Tilskud til Staldgødning vil Fosforsyre i Handels-
gødning næppe være nødvendig, særlig ikke i almindelig Ro-
tation. Kogsalt burde altid anvendes til Foderbede, da det er
heldigt for Udviklingen og bidrager til Økonomi med Kaliet.
A.D.JSall: The food value of sugar beet. Jour. Southeast.
Agr. Gol. Wye; ref. 126.
B. Harcourt: Report of the sugar beet experiments in On-
tario. Toronto. 32 S., 10 Fig., 1 Kort.
O. G. Hedgcock und H, Metcalf: Eine durch Bakterien ver-
ursaohte Zuokerrdbenkrankheit. 96.
Hiltner und Tuscher : Zur Zuckerbestimmung in der Rilbe.
L'indust. bet.; ref. 76,
C. G.Hopkins: Instructions for growing sugar beets. 125 b.
(111. 62).
loa
Ernst Jachy: AthaKa spinarum Fabr., die Rtibenblatt-
i^espe* 96.
A. V. Kotterits!: Einflusz der Standweite auf die Emte bei
Futterriiben. 69.
A. B. Leckmby and R. Withycambe: Sugar beet sp ecu-
la ti o n. Eastem Oregon State Bul.; ref. 125.
Undersøgelser over Skaden ved Boring af Sukkerroer viste
én betydelig Nedgang i Eoelegemets Sukkerindhold og Mis-
dannelse i Formen. En Analyse af Roer delte i 6 Ringe viste,
at Partiet midtvejs mellem Centerlinien og Overfladen var rigest,
de yderste Lag fattigst paa Sukker. Nærmere Anvisning paa
Kendemærker ved Udvalg gives.
Lehmann u. O^d^: Das Trocknen der Rilbenblåt-
Ut. 90:
Ifølge Dr. Lehmann mister Blade af Bede ^j^ dS. deres
Foderværdi ved Ensilage, og da denne oprindelige Foderværdi
vurderes til V? af Hvedeklidens, stillede han (Februar 1899)
Forslag til en Metode for Tørring af Bladene. I Efteraaret
1900 blev det første større Tørréapparat efter Lehmanns An-
visning fremstillet af Petry & Heoking i Dortmund; men der
eksisterede dog allerede dengang et ældre System af "Wtisten-
hagen, og hertil er endnu kommet et tredje, angivet af Btittner
& Meyer. Ifølge Forslag af Dr. L. er der anstillet Forsøg med
de forskellige Apparater, og der er endvidere udført Forsøg
med Tørring af Sukkerroer. Ved et saadant anvendtes 30000
Ctn. Roer, som efter Fradrag af alle Omkostninger udbragtes
til 80 å 90 Pfg. pr. Ctn. Petry & Heckings Apparat anses for
det jsimpleste, det .er ligesom Apparater til Tørring af Roe-;
snitter indrettet paa høj Begyndelsestemperatur. '■ Dette Apparat
er benyttet af Creydt, Harste, der ved Tørring af 600 Ctn.
Blade pr. Døgn fik 117 Ctn. tør Vare ved en samlet Bekost-
ning af 1*76 Mark pr. Centner. Værdien regnes til 3*33 Mark
pr. Ctn. Creydt regner herefter Værdien af en Afgrøde paa
126 Ctn. Blade pr. Morgen efter Fradrag af Omkostningerne
til 37-50 Mark. Ved Vurdering af Gødningsværdien til 17*60
Mark kommer han til et Overskud ved Tørringen paa 20 Mark
pr. Morgen.
T. L. Lyon and A. T. WiancJco: Sugar-beet experi-
naents in Nebraska. 125a. (Nebr. 73).
104
. FoTsøg med Sukkerroer gav blandt 37 Varieteter størst
Udbytte af Sukker pr. Arealenhed for Original Klein Wanzleben^
idet Udbyttet for de forskellige Varieteter vekslede fra 5*6 —
15*7 Tons pr. acre paa svær, og fra 9*6 — 15'6 Tons paa let
Jord. De rigeste Roer avledes paa den svære Jord. For Af-
stand mellem Bækkéme var det heldigste Maal 18, for Afstand
mellem Planterne i Rækken 8 eng. Tommer. Ved mange Ana-
lyser undersøgtes Indflydelsen af vaadt Vejr i den sidste Del
af Vækstperioden, og det fandtes, at Procent-Indholdet af Sukker
gik hurtigt ned, hvis den ved Fugtigheden fremkaldte hastige
Udvikling ledsagedes af ny Skud fra Roens Krone, ellers syntes
der ikke at være noget virkeligt Tab af Sukker.
N. S. J. Miller: Experiments at Rothamsted on the
changes in the composition of Mangels during sto-
rage. II. 25/
En Fortsættelse af de i Uddr. f. 1900 S. 108 refererede
Forsøg. Kim et Eksemplar af de til Opbevaringsforsøg udtagne
Runkelroer holdt sig frisk imder Opbevaringstiden fra Novbn
1899 til Novbr. 1900. Af Sukkeret tabtes 87-6 pCt., af Pento-
saner 46 pCt., men der var intet Tab af Total-Kvælstof. Pro-
eentindholdet af Aske tjente som Grundlag for Beregning af
de absolutte Tab.
H. C. Myers: The sugar beet as a reclaimer of arid and
alkali regions. Jour. Soc. Chem. Ind.; ref. 185.
H. Pellet: Direkte Zuckerbestimmung in Diflftisionsschnitten
durch die kalte wåsserige Digestion. Sucr. indig. et col. ; ref. 76.
H Pellet: Gehalt der Rtibenwurzeln, -K5pfe und -Blatter
an Stickstoff- und Mineralsubstanzen. Bul. l'assoc. chim. de
sucr. 1901-02; ref. 76.
H. Plahn: Einflusz des Blattes auf die Zucker-
bildung in der Riibe. 74.
Ved Undersøgelse af Roer med henhv. stor og ringe Blad-
masse fandt Forf., at Roer med relativ højst Blad vægt i Forhold
til Vægt afRoelegemet (1:0*6) havde højest Indhold af Sukker.
H. Plahn: Der Nåhrwertrtickgang der Futter-
riibe. 73.
Tabet i Næringsværdi ved Lagring af Roer fandtes større
ved de vandrige end ved de tørstofholdige Roer. Tabet var
henhv. fra 9 til 5-65 og fra 570 til 1*78 pCt. Tørstof.
105
Jff. Plahn: Neue Rlibenuntersuchungsmethode mittels der
kaiten alkoholischen oder wStsserigen Digestion. CentralbU
Zuckerind.; ref, 76,
B. PtochåzTca: Bei welchem Feuchtigkeitsgehalte
keimen die Riibenknåuel am besten? 101,
Ved Spiringsforsøg med Bedefrø i Lerjord med 16 kon-
trollerede Fugtighedsgrader fra 3 — 33 pCt. fandtes, at Spiringen
foregik bedst ved et Vandindhold i Jorden af 27 pCt. Der
fandt ingen Spiring Sted ved ringere Vandmængde end 9pCt.
D. N. Prianishnikov: Fertilizer experiments with sugar
beets. Khozyaéne; ref. 125.
W. Bimpau: Die Wirkung des "Wetters auf die Zucker-
rttben-Emten der Jahre 1891—1900. 1 Tavle. 67.
E. Saillard: Essais culturaux du laboratoire du syndicat des
fabricants de sucre de France pendant Pannée 1901. -77 S.
Paris.
Jff. Steffeck: Neue ReinigungsmaSchine fiir die Qualitåts-
bestimmung des Elibensamens. Landw. Wochenschr. Prov.
Sachs.; ref. 76.
Steglich: Vergleichender Anbauversuch mit verchiedenen
Runkelrtibensorten zur Feststellung ihres Ertrages und ihrer
Qualitat. Tåtigkeitsber. Versuohsst. Pflanzenkult. Dresden 1901 ;
ref. 76.
C. Stiepel: Analytischer Diffusionsapparat zur Wertbestim-
mung der Bdben zu Zweckén der Zuckerfabrikation. Zeitschr*
Ver. D. Zuckerind.; ref. 76.
A. SHfi: tSher die im Jahre 1901 beobachteten Krankheiten
der Zuckerrtlbe. Osterr.-ung. Zeitschr. Zuckerind. Landw. 1901 ;
ref. 76.
A. Stift: Kleeseide auf Zuckernibe. 103.
F. Strohmer: Uber die Atmung der Zuckerrtlben-
wurz el. Osterr.-XJng. Zeitschr. f. Zuckerindustrie u. Landwirth-
schafb; ref. 74.
Af særlig Betydning for Tabet af Sukker i lagrede Roer
er Modenheden og Temperaturen. Under Forudsætning af, at
Sukkerroer i Gennemsnit indeholder 18*6 pCt. Tørstof, beregner
Forf. paa Grundlag af iagttagne Tal for Aanding Tabet af
Sukker pr. 100 kg. Roe og 24 Timers Lagrii^stid til følgende
Grænseværdier:
106 ' ^
V (\ (V>C / ^'^ g' Sukker indtil 6*18 g. Sukker svarende til:
vea u o ^g.gg g. Kulsyre — 7-99 g. Kulsyre.
_ MQ /10'36 g. Sukker — 18'69 g. Sukker — —
116-98 g. Kulsyre — 28-86 g. Kulsyre.
— iQop\f23'01 g. Sukker — 29'62 g. Sukker — —
135-62 g. Kulsyre — 4673 g. Kulsyre.
J. D, Towar: Sugar-beet experiments in 1901. 125 a,
(Mich. 197).
F, W. Traphagen: Sugar beets in Montana in 1901.
Montana St. BulL; ref. 1S5.
Ved Undersøgelse af Sukkerroer fra stationære og ambulante
Forsøg fandtes 1906 pCt. Sukker i Roen af en Utah-Kulturform
med Eenhed 86pCt. Gennemsnittet af 7 Varieteter, repræsenterede
ved 37 Prøver, var 16 98pCt. Sukker i Roen og en Renheds-
koefficient af 84-9. — Roer høstede ^Vio ^Vio og ^Vio ^ar rigere
paa Sukker end tilsvarende høstede ^s/^ og Vio* Varietetsforsøg
med Klein "Wanzleben, Vilmorin- og Utah-Former gav bedst
Resultat for Kl. Wanzleben.
Joh. Vafiha: Eine neue Blattkrankheit der Rtibe. Der
echte Meltau der Rtibe (Mikrosphaera n. sp.). Zeitschr. Zu-
ckerind. B5hmen. 10 S., Tvl.; ref. 76.
H, Wilfarth: Einflusz von Nåhrstoffmangel auf die Zucker-
rlibe. Zeitsch. d. Ver. d. D. Z. 61; ref. 73.
Wohltmann: Futterruben-Ztichtung. 95.
En Oversigt over Forsøg og Undersøgelser anstillede ved
Bonn og resulterende i, at man ved Forbedring af Foderbede
i ^ Rhinlandet bør tilstræbe stort Masseudbytte, høj Sukker-
procent (mindst 6 pCt.), Bladfattigdom, Holdbarhed og let Op-
tagelighed. Roernes ringe Indhold af Æggehvide og Fedt
giver derimod ikke Haab om, at Mængden af disse Stoffer kan
forøges i saadan Grad, at det faar økonomisk Betydning.
Notes on sugar-beet culture. Amer. Agr. ; ref. 125.
The influenoe of nitrogen, potash, and phosphoric acid on
the sugar beet. Bul. Assoc. Chim. Sucr. et Distill. ; ref. 125.
United States beet-sugar industry. N.St.Crop Re-
porter. Jan. 1902; ref. 27.
Antallet af Sukkerfabrikker i De forenede Stater er i
107
Aarene 1892—1902 steget fra 6 til 39, Produktionen af Sukker
fra 12000 tU 150000 Tons.
Wasserbestimmung in Zuckerrtibensamen. 66.
8, H. Collins: Variation in the sugar content of swedes
under diflferent conditions of growth. Jour. Soc. Chem. Ind. ;
ref. 125,
P. P. Déhérain et C. Dupont: Culture des betteraves four-
ragéres au champ d'expériences de Grignon en 1900 et 1901, 63.
L. Hecke: Die Bakteriosis des Kohlrabi. 101.
E. Leuscheri Uber Cassava. Zeitschr. Oeffent. Chem.;
ref. 125.
R. S. Mae Dougall: Disease in turnips and swedes. 26.
20 S., 6 Fig.
P. Marchal: The turnip sawfly and injuries caused by this
insect in the vicinity of Paris in 1901. Ann. Min. Agr. ;
ref. 125.
J. Milne: Effects of soluble and insohible phosphate on
the turnip crop. 26.
M. C. Potter: On a bacterial disease of the turnip. (Bras-
sica Napus) Proc. of the Boy. Soc. London, vol. 67. 1900;
ref. 96.
E. S. Smith: The effect of black rot on turnips. 129.
Bul. 29.
c. Kaalsorter m. m.
Feinberg: Studies on Plasmodiophora brassioæ. Deut. Med.
Wochensohr. ; ref. 125.
Gustav Lustner: Vorlåufige Mitteilung iiber eine neue Gall-
mticke der Kohlpflanzen. Ber. kgl. Lehranst. "Wein-, Obst-
Gartenb. Geizenheim. 1900—01; ref. 76.
L. Mangin: Club root of cabbage. Rev. Hort.; ref. 125,
108
IX. Raafoderplanter og Græsarealer.
c. R. Ball: Winter forage crops for the south. 33 S.,
Fig. 122. Nr. 147.
3. Griffiths: Forage conditions on the northem border ot
the great basin. 60 S., Fig. 129. Bul. 16.
A. S, Hitchcock: Cultivated forage crops of the north-
western states. 27 S., Fig. 129. Bul. 31.
8, Stefdnsson och H. G. Soderbaum: Islandska Foder- och
Betesvåxtejr. Medd. kgl. Landbr. Akad. Experimentalftllt. Nr»
74; 50 S., 1 Fig.
a. Ærteblomstrede.
G. E. Adams: The soy bean. 125 a, (Rhode Isl. Bul. 92.)
G. Andrå: Die Waldplatterbse (Lathyrus silvestris), ihr
Anbau und ihre Verwertung als Futter ftir Milchvieh. 67
und 73.
Fr. Buhåk: Ueber eine neue Urophlyctis-Art von Trifolium
montanum L. aus Bohmen. 77.
O. Burchard : Weitere Ergebnisse von Klee-Anbauversuchen
in der Provinz Schleswig-Holstein. 84 und 90.
Causemann: Sandwickenkultur in Osten. 73.
P. P. Déhérain et E. Demoussy: Culture de la luzerne
sur des terres sans calcaire. 63.
Lucerne dyrkedes i Kar med henhv. humusrig Hedejord
og findelt Gnejs, begge fri for kulsur Kalk, Gnejsjorden meget
fattig paa Fosforsyre. Til de forskellige Serier gaves henhv.
fosf9rsurt Kali, kulsur Kalk, Havejord og Havejord + kulsur
Kalk. De benyttede Jorder indeholdt de for Symbiosen pas-
sende Bakterier, Tilførsel af Kalk forøgede deres Virkning paa
Lucernens Udvikling, men denne paavirkedes endnu mere ved
Podning med Havejord, og medens de uden Podning frem-
komne Bodknolde mest dannede vifteformede Samlinger paa
enkelte Steder af Roden, var Knoldene paa de podede Planter
isolerede, talrige, formerede sig hurtigt og dominerede over
de vifteformede Samlinger uden dog helt at fortrænge dem.
J. F. Duggar: Cowpea culture. 125 a. (Alab. CoU. St. 118).
40 S., 2 Fig.
109
B. Dyer: On Lucerne. With notes on some other
leguminous crops. 26.
Forf. har anstUlet Forsøg med Gødskning af Lucerne og
af grønne Ærter og Bønner og har fundet, at et moderat Til-
skud af Salpeterkvælstof for alle 3 Plantearter foranledigede
en anselig Forøgelse af Udbyttet. Eesultater af Forsøg og
Undersøgelser paa Rothamsted og Wobum refereres til Be-
lysning af denne Sag.
E. & O. Evans: Het Kweeken van Lucerne als Veeyoe-
der. 150.
D. O. FairchUd: Berseem: The great forage and
soiling crop of the Nile valley. 20 S., Fig. 139.
Bul. 23.
Den omhandlede Bælgplante Berseem, alexandrinsk Kløver
eller ægyptisk Kløver (Trifolium alexandrinum L.), spiller en
overordentlig vigtig Rolle i Ægjrptens Jordbrug, hvori den an-
tages indført fra Lilleasien i det 6. Aarhundrede. Den ret
korte Beskrivelse af Kulturformer, Benyttelse m. m. er ledsaget
af talrige Billeder.
H.v. FeUitaen: Ett bidrag till kånnedomen om olika
rodklcfversorters hårdighet. 13.
Forsøg ved Jonk5ping i Aarene 1900 — 1902 inkl. har
givet til Resultat, at af de prøvede Sorter, hvoriblandt fandtes
skotsk, schlesisk, russisk, „amerikansk^ og chilensisk Rødkløver,
Tiste kun den svenske og norske Rødkløver sig tilstrækkelig
modstandskraftige mod Klimaet.
Hj. V. Feilitzen: Ein Beitrag zur Kenntnis der Winter-
festigkeit von Rotklee verschiedener Herkunft. 73.
C. Fruwirth: ^^eiszkleesorten. 69.
3 Aars Kulturforsøg med 4 „Slags'* Hvidkløver, nemlig
^Almindelig tysk**, „Colossal Ladino", „Trifoglio bianco Lodi-
gensis'^ og „Solemachers Hvidkløver** gav det Resultat, at de
3 sidst nævnte Former, mellem hvilke der ikke kunde iagttages
tydelige Forskelligheder, udmærkede sig fremfor den tyske
Hvidkløver ved sen og sparsom Blomsterdannelse, men større
Yppighed og større Udb3rtte af Tørstof og Protein pr. Areal-
enhed. Da de trives baade paa Sandjord og Lerjord og ikke
er mindre varige eller haardføre end den tyske Hvidkløver,
anses de for værd at d3rrke i mange Egne af Mellemeuropa.
110
E, Orabner: Anbauversuche mit Luzeme verschiedener Pro-
venienz in Ungarn. 103.
aO.HopUns:A.Ua,l fa. onlllinois soil. Ill.St.Bul.;ref.7'ff.
Ved Forøg med Lucerne paa Marken og i Kar fandtes, at
der selv i den rigeste Jord i Illinois fattedes Bakterier til at
frembringe rige Afgrøder; disse naaedes saavel ved Podning,
som ved Tilførsel af Kvælstofgødning. Gødningsforsøg viste
bl. a. heldig Virkning af Kalk.
. O. Kirchner: Bemerkungen tiber den Stengel brenner des
Rothklees. 96.
G. Linhart: Die Ausbreitung des Stengelbrenners am Roth-
klee. 96.
F. Lohnis: Ein Beitrag zur Frage der Eothklee-
Dtlngung. 82.
Ved Gødningsforsøg med Rødkløver paa Leijord viste Top-
gødskning om Foraarét med Kali og Fosforsyre sig fordelagtig,
og Chilisalpeter viste sig mere virksomt end svovlsurt Ammon*
Ved rigelig Gødskning blev Planterne relativt rige paa Vand^
og der skete en Luksusoptagelse af mineralske Næringsstoffer.
K. Malkoff: Der Stengelbrenner des Rothklees. 96.
Th. B. V. Neergaard: Untersoheidung liberjåhrigen und fri-
schen Serradella-Samens. 95.
J. Perdval: The occurrence of calcium oxalate crystals in
seedlings of alsike clover. Jour. Linn. Soo. ; ref. 125.
Schmid: Ursache und Abhilfe der Kleemddigkeit. 84.
H. Snyder and J. A. Hummel: Alf alfa, its chemical
development. Minn. St. Bul.; ref. 80.
Ved Minnesota Forsøgsstation udtoges Prøver af Lucerne
til Analyse d. 3., 10. og 24. Juni. Prøv^ taget 3. Juni ved
begyndende Blomstring indeholdt mest Æggehvide og mindst
Raacellestof. Af 2. Slæt toges Prøver 30. Juni samt 7., 14.,
22. og 29. Juli. Resultatet blev det samme og konkluderer i,
at Afgrøden er bedst skikket til Høstning, naar Y3 af Blom-
sterne er komne frem; senere forringes Kvaliteten stadig. Den
kemiske Sammensætning af henholdsvis Blade og Stængeldele
er undersøgt paa Prøver, tagne med 4 Dages Mellemrum fra 3.
—30. Juni. Indholdet af Tørstof i Bladene steg fra 24*9 til
691 pCt., i Stængeldelene fra 26-8 til 589 pCt. Indholdet af
Æggehvidestof i Bladene faldt fra 3-69 til 217 pCt., i Stængel-
delene fra 1*32 til 1*28 pCt., men navnlig for Stængeldelenes
111
Vedkommende er denne Aftagen ikke karakteriseret ved regel-
mæssige Tal.
J, D. Towar: Sand Lu c em. 125 a. (Mich. 198).
En Beskrivelse af Sand-Lucerne (Medicago media), dena
botaniske Forhold, Historie og Dyrkning, ledsaget af Oplys-
ninger om Udbyttet ifg. Forsøg ved Stationen. Den stillea
herefter lige saa højt som Foder-Jiuceme.
J,D. Towar: Cowpeas, soy beans, and winter vetch. 125a.
(Mich. 199).
TrahuU Alfalfa. Bul. Agr. Algérie et Tunisie; ref. 125.
J. Withycombe : Leguminous forage piants. 125 a. (Oreg.
Bul. 76).
J. Withycombe: Experiments with gypsum on clover and
vetch. Oregon Sta. Rep.; ref. 125.
L. WittmacJc : Die schmalblåttrige Wicke, Vicia angustifolia
Allioni. 72.
The cowpea. Southern Pines: North Carolina St. Hort.
Soc, 63 S., 12 Fig.; ref. 125.
L.F.Henderson: Grasses and forage piants in Idaho. 125a.
(Id. Bul. 38).
J. B. Lindsey: Summer forage crops. 125 a. (Mass. Rep.).
b. Græsser.
C. jR. Ball: Johnson Grass (Andropogon halepensis (L.)
Brot.). 24 S. 129. Bul. 11.
F. B. Guthrie: Sugar cane as a fodder for stock. 155.
F. H. Hillman: The seeds of Rescue grass (Bro mus unio-
loides. Willd) and Chess (Br. secalinus L.). 4 S., Fig. 129.
Bul. 25.
Neubert: Ueber die botanische und chemische Zusammen-
setzung der Grasnarbe von Flusz- und Kunstdtingerwiesen im
Gebiete der Ems und Vechte. 90.
A. J. Pieters and E. Brown: Kentucky blue grass seed.
129. Bul. 19.
112
I Kentucky produceres betydelige Kvantiteter Frø af Eng-
Bapgræs (Poa pratensis) hvis Høstning og øvrige Behandling
beskrives.
Hyac, Vanderyst: Catalogue des graminées de la flore beige
et de leurs parasites cryptogames. Ustilaginées et Urédinées. 49.
c. Andre Raafoderplanter.
G. A. Canelh: Der Sonnenblumensamen als Futter. Staz.
«per. agr. ital.; ref. 76.
A. S. Hitchcock: Rape as a forage crop. 122. Bul. 164;
16 S., 1 Fig.
O. Sawter: Cattle food from sugar cane in the West Indies.
U. S. Consular B-ep. 69; ref. 125.
d. Græsarealers Inddeling, Beskaffenhed og Bedømmelse.
J. Burtt Davy: Stock ranges of northwestem Califomia:
Notes on the grasses and forage piants and range conditions.
81 S., Kort, Fig. 129. Bul. 12.
F. Tangl: Zur Kenntnis des Futterwertes des Rieselwiesen-
heues. 66.
e. Valg af Sædefrø til Græsarealer.
O. H. Clarie: Timothy, alsike, and red clover seeds. Ca-
nada Dep. Agr., Comr.'s Branch, Seed Division Bul. 8; ref. 125.
F. Lamson-Scrrbner: Records of seed distribution and ooope-
ration experiments with grasses and forage piants. 23 S. 129.
Bul. 10.
G. A. Weber: Uber die Anlage von dauernden Wie-
sen u. Weiden auf Moorboden. 83.
I et Foredrag ved den tyske Mosekulturforenings General-
forsamling anbefaler Forf., der er botanisk Assistent ved For-
søgsstationen i Bremen, følgende Planter til Benyttelse ved
Anlæg af varige Græsarealer.
Paa godt omsat Lavmose med en Grundvands-
dybde af40 — 60 cm.: Eng-Svingel (Festuca pratensis), Alm*
113
Eapgræs (Poa trivialis) i Kystklima, ellers Eng-Rapgræs (Poa
pratenBis), Kamgræs (Cynosurus cristatus), Bød Svingel (Fe-
stuoa rubra), Hvidkløver (Trifolium. repens) og Sump-Kællinge-
tand (Lotus uliginosus). Til at hjælpe paa Udbyttet i de første
2 å 3 Aar benyttes endvidere Timoté (Phleum pratense), Alm.
Bajgræs (Lolium perenne), Ital. Bajgræs (L. italicum), Rød-
kløver (Trifolium pratense) og Alsikekløver (Tr. hybridum).
Disse bør dog ikke anvendes i for stor Mængde.
Paa fugtigere Bund anvendes Alm. Børgræs (Digra-
phis arundinacea*), Manna-Sødgræs (Glycéria fluitans) og Eng-
Bævehale (Alopecurus pratensis), i de fleste Tilfælde ogsaa her
Eng-Svingel. Som Bundplanter anbefales Fioringræs (Agrostis
alba), Alm. Bapgræs, Stortoppet B»pgræs**) (Poa palustris) og
Sump-Kællingetand.
For tør Mosejord anbefales som bedste Bundgræsser
Eng-Bapgræs, Kamgræs og Bød Svingel, som „Overgræsser"
Hundegræs (Dactylis glomerata) og Høj Havre (Avena elatior).
f. Græsarealers Besaaning, Pleje og Benyttelse.
H, L. Bentley: Experiments in range improvements in cen-
tral Texas. 129. Bul. 13. 72 S., 6 Fig.
O. Hostermann: Uber die Einwirkung des Koohsalzes auf
die Vegetation von "Wiesengråsem. 67. 1901. Supplements-
bind, og 73.
B. R. Larsen: Brug Kunstgj ødsel! 2.
Af en Oversigt over Gødningsforsøg paa 6 Græsmarker,
hvis A%røder høstedes i 4 Aar efter Gødningens Anvendelse,
fremgaar, at Gødningens Virkning gennemgaaende var meget
kendelig ogsaa i 4. Aar. Overskuddet vekslede fra 22 til
114 pCt.
E. Nelson'. The management and improvement of the range.
Wyom. Sta. Bep.; Tei.'125.
F. O. Stabler u. A. Volhart: Die Anlage von Kunstwiesen
auf den hoheren Alpen. 107.
Stein: Herbstarbeiten auf den Bewåsserungswiesen. 94,
H. V. Tiberg: Om hOjning af h5sk5rdarna på vallar och
naturliga slåttermarker. 13.
*) Af Forf. kaldt Phalaris arundinacea.
*♦) Af Fort kaldt Sumpf-Rispengras.
114
X. Plantekulturens Organisation, Udviktingr
og Standpunkt.
a. Underyisnin^, Demonstration, Udstillin^r.
W. H, Clarlce: Agricultural education. 156.
D. J. Crosby: Farmers' institutes in the United States
125 a.
J. W. Bobertson: The improvement of education in rural
schools. Ontario Agr. Col. and Exp. Union Rep.; re£ 125,i^.
R. Thallmayer : Die landwirtsohaftliche Hochschule in Kopen-
hagen. 104.
A. C. True: Progress in secondary education in agricul-
ture. 130,
A. C. True: Some features of recent progress in agricul-
tural education. 125 a.
A, C. True and D. J. Crosby: Instruction in agronomy at
some agricultural colleges. 125 a. Bul. 127.
A, C. Trice, D. J. Crosby & G. C Creelman: Proceedings
of the sixth annual meeting of the American association of
farmers' institute workers. 53 S. 125 a. Bul. 110.
A, C. True, D. J. Crosby & G. C. Creelman: Proceedings
of the seventh annual meeting of the American association of
farmers' institute workers. 117 S. 125 a. Bul. 120.
Vanderghem: L'école nationale d'ågriculture de
Lima. 48,
I Maj 1901 afrejste 4 Kandidater fra det belgiske Land-
brugsinstitut i Gembloux og en belgisk Dyrlæge til Peru for
at grundlægge et Landbrugsinstitut , hvortil de var engagerede
af Regeringen der. I Maj 1902 begyndtes Undervisningen for
66 Elever, hvoraf de 38 bor paa Skolen, der foreløbig har 6
Lærere, og hvortil hører et Areal paa 232 ha., beliggende iOdt
ved Lima. Studietiden er fastsat til 4 Aar, hvoraf det ene
tjener til Forberedelse i Skolefag.
J. Vandervaeren: L'enseignement agricole å l'étran-
ger. 180 S. Bruxelles og 49, (Se Uddr. 1901. S. 145.)
En kort Oversigt over Ordningen af Landbrugsundervis-
ningen i Frankrig, Tyskland, Østerrig, Ungarn, Danmark, Hol-
land, Italien, Rusland og Sverige, væsentligst bygget paa Litte-
115
ratur, fremkommen i Anledning a£ Verdensudstillingen i Paris
1900.
Agricultural Education in Bussia. 125. En ny
Middel-Landbrugsskole er aabnet i det for sin Høravl berømte
Gouvernement Pskov i Rusland, og der er tillagt Skolen 850
acres Land. Der er nu 8 Landbrugsskoler af denne Art i
Busland.
Agricultural education in Jamaica. 125,^^.
Concentration schools in Canada. 125.
D. J. Orosby. Convention of association of agricul-
tural colleges and experiment stations. 125.
Foreningen af nordamerikanske Læreanstalter og Forsøgs-
stationer for Landbrug holdt i Oktober 1902 sit 17. aarlige
Møde i Atlanta i Georgia, hvor næsten alle Stater var repræ-
senterede, og 135 Delegerede var mødte. Af Interesse for
Dansk Vestindien var bl. a. en Meddelelse om det mærkelige
„Normal and industrial Institute** i Tuskegee i Alabama, som
er stiftet af den berømte Neger, Professor Booker T. Washing-
ton, og hvor en Elevskare paa omtr. 1100 Negere oplæres £
Haandværk og Landbrug.
Lederen af Landbrugsdepartementet i Engelsk Vestindien
Dr. D. Morris var til Stede og udtalte Ønsket om et Sam-
arbejde mellem nævnte Departement og De forenede Stater*
Landbrugsdepartement. I et af Sektionsmødeme fremsatte*
fra flere Sider den Anskuelse, at Kødproduktion kunde drives
med større Fordel i de sydlige end i de nordlige Stater, og at
den var et af de vigtigste Midler til at opretholde Jorden*
Frugtbarhed i Sydstaterne.
A. C. True, W. S. Beal & H. K Ooodell: Proceedings of
the fifteenth annual convention of the association of American
agricultural colleges and experiment stations held at "Washing-
ton; D. C. November 12-14. 1901. 134 S., Fig. 125 cu
Bul. 115.
J. Wilson: Report of the secretary of agricuN
ture. 127.
Som sædvanlig indleder Sekretæren ved De forenede nord-
amerikanske Fristaters Landbrugsdepartement med en Oversigt
over Arbejder, Resultater og Krav for de mange storartede!
116
Undervisnings-, Undersøgelses- og Forsøgsinsti tutioner, som
sorterer under Departementet. Sekretæren slutter sin Beret-
ning med den Bemærkning, at den amerikanske Stat gør mere
for Landbrugeren end alle andre Nationer tilsammen; men Ee-
sultateme svarer til de store Udgifter.
Statistics of the Agricultural colleges and Ex-
periment stations. 125.
I De nordam. Fristater findes 66 Undervisningsanstalter
for Landbrug og Mekanik, af hvilke 63 har Landbrugskursus;
Værdien af disse og de til Baadighed staaende Midler anslaas
til ca. 67V3 Mill. Dollars. I 1902 var Indtægten foruden hvad
der benyttedes af Forsøgsstationerne ca. 9 Mill. Dollars, An-
tallet af studerende 46700. Af landøkonomiske Forsøgsstationer
var der foruden Filialer 60 i 1902, med en Indtægt af 1 329 000
DoU. Blandt Personalet findes 66 Direktører o. L, 161 Kemi-
kere, 86 Landøkonomer, 73 Havebrugere, 50 Botanikere, 20
Mykologer og Bakteriologer, 66 Entomologer o. a. Zoologer,
8 Biologer, 34 Mejerikyndige, 27 Veterinærer, 12 Meteorologer,
5 Fysikere, 4 Geologer og 9 Vandings-Ingeniører. Ny For-
søgsstationer er oprettede paa Filippinerne, Sandwichs-Øerne
og Portorico.
b. Forsøgsvæsen.
B. Dyer: Results of investigations on the Rotham-
sted soils. 180 S. 125a. Bul. 106.
En Serie af Foredrag om Forsøgsresultater fra Rothamsted,
holdte paa Foranledning af „The Lawes agricultural Trust** for
Foreningen af amerikanske Landbrugsinstituter og Forsøgs-
stationer i Connecticut i 1901. Foruden Resumé af tidligere
publicerede Resultater findes her meget nyt, saaledes Forf.s
Undersøgelser over Indholdet af Fosforsyre og Kali i Jorden
paa R.
W. Farrer: The absolute dependence of agricultural pro-
gress upon experiments, and suggestions in regard to some
directions in which experimental work should be done for the
agriculture of Australia. 155.
F. D. Gardner : The agricultural experiment station of Porto
Eico; its establishment, location, and purpose. 125 a. (Porto
Rico Bul. 1); 14 S., 4 Tvl.
117
r
L, Orandeau: Etat statistique des stations agrono-
miques et des laboratoires agricoles en 1902. 56.
Liste over Landbrugs-Forsøgsstationer og Laboratorier i
Frankrig med Angivelse af deres Personale, Opgaver og Ind-
tægter.
L.Hecke: Die neue k. k. landwirtschaftlich-bakteriologisclio
und Pflanzenschutzstation in Wien. 104.
H. Immendorf: Das landwirtRchaftliche Versuchswesen und
die Thåtigkeit der landw. Versuchsstationen Preussens im Jahre
1900. 67. Ergånzungsband IV. 277 S.
G. M. Mc Keoum: The Wogga experimental farm. 155.
D. N. MooJcerji: The annual report of the Burdwan Ex-
perimental Farm for the year 1900 — 1901. Calcutta. 14 S.;
ref. 125.
O. Omre: Om Fremgangsmaaden ved Forsøg med
Anvendelsen af kunstig og naturlig Gjødsel. 4.
En Rejseberetning væsentligst omhandlende Forsøgsmarken
og Vegetationsstationen i Halle, Forsøgsbruget Lauchstådt og
Forsøgsstationen i Darmstadt, fra hvilke Steder der findes gode
Billeder.
A. Rindeli: Beråttelse ofver en under sommaren
&r 1900 med statsunderstod foretagen resa i utlan*
det for studier rorande organisationen af lokala
forsok och andra till f5rs5ksvåsendet horande fr&-
gor. 44 S. 21.
Den paagældende Rejse omfatter Dele af Danmark, Tysk-
land, England, Frankrig, Norge og Sverige. Beskrivelsen af-
sluttes med Betragtninger over, hvad der af det sete kan an-
vendes i Finland.
W. Saunders, J. H. Grisdale, W. T. Macoun. F. T. Shutt^
J. Fletcher^ R. Robertson, S. A. Bedford, A. Mackay, and T. A.
Skarpe: Field experiments with farmcrops. Canada Exp. Farms
Rep.; ref. 125. i^.
F. O. Stebler, E, Thiele xmå A. Volkart: 24. Jahresbericht
der Schweizer Samenuntersuchungs- und Versuchsanstalt in
Ztirich fur das Jahr 1901. Ztirich. Sep -Aftr. af i 07.
A. C. True: Organisation lists of the agricultural colleges
and experiment stations in the Unites States with a list of
agricultural experiment stations in foreign countries. 1 30 S. 125.
118
A. C, True and D. J. Crosby: Agrioultural experi-
ment stations in foreign countries. 230 S. 125a.
Bul. 112.
Gennem Litteratur og direkte Henvendelser har man samlet
en saa vidt mulig fuldstændig Liste over Jordklodens samtlige
Forsøgsstationer, deres Administration, Personale, Oprindelse,
Udstyrelse, Budget og Arbejdsomraade. Ifølge denne Oversigt
eksisterer der i alt oa. 720 Forsøgsstationer eller lignende An-
stalter. Forsøg er gjort paa at give en Antydning af det i de
forskellige Lande ledende System. Det viser sig, at der findes
Stationer i næsten alle civiliserede Lande. Som Undtagelser
anføres Grækenland, Tyrkiet, China, Persien, Afghanistan, Mexiko
og Flertallet af Centralamerikas Stater. Busland staar af alle
Stater højest med 102 (foruden 3 Forsøgsskove) herhen hørende
Institutioner, af hvilke dog mange kun er smaa Demonstra-
tionsmarker o. 1. Blandt andre Lande opføres Tyskland med
80 Stationer, Frankrig med 71, Østerrig med 41, Ungarn 20,
Italien 22 og Belgien 15, hvilket Tal ogsaa angives for Japan;
men Stationerne er af saa forskellig Natur, at Tallene alene
kun giver et meget mangelfuldt Begreb om Forsøgsvæsenets
Standpunkt i de paagældende Lande.
H. W. WUey: Proceedings of the eighteenth annual oonvention
of the association of agrioultural chemists. 184 S. 126. Bul. 67.
C. A. Zavitz: Cooperative experiments in agriculture. On-
tario Agr. Col. a. Exp. Union* Rep.; ref. 125.i^.
Agrioultural botanical institute of Munich. 125,
Annual Report of the office of experiment sta-
tions for the yearended June 30. 1902. 640 S., Fig. 125 a.
Den her foreliggende, 8. aarlige Beretning om de nord-
amerikanske Landbrugs-Forsøgsstationers storartede Organisa-
tion og Arbejde indeholder en fortræflfelig Oversigt saavel for
de enkelte Stationer, som for det samlede Arbejde, hvilket er
beskrevet af Direktøren for den hele Organisation A. C. True.
Mere detailleret Beretning er given fra Forsøgsstationerne i
Alaska, Hawaii og Porto Rico, der staar under direkte Ledelse
af Landbrugsdepartementet, og desuden findes Oplysninger om
Fremskridt i Landbrugsundervisning, Publikationer, kooperative
Forsøg i De forenede Stater og i Canada, samt endelig om den
særegne Organisation : „Farmers' institutes". Mange gode Billeder
af Landskaber, Kulturer, Planter og Bygninger m. m. ledsager
119
Teksten, der slutter med i 29 Punkter at angive Fordelene
ved kooperativt Forsøgsarbejde, saaledes som dette er gennem-
ført specielt i Ontario i Canada.
Berioht Uber die Tåtigkeit dér k. k. Samenkontrollstation
in Wien im Jahre 1901. 101.
Cooperation between experiment stations and farmers. 125 a.
Experiment stations in Formosa. 125,
Som Eksempel paa Japanernes Energi ogsaa paa Land-
brugets Omraade kan anføres, at der allerede paa Formosa er
•etableret 3 Forsøgsstationer, der bl. a. beskæftiger sig med
Kultur af Eis, Sukkerrør, Tobak, Batat, Te, samt Silke-, Kvæg-
og Svineavl.
Experiment Station for Rhodesia. 125.
En Forsøgsstation for Plantekultur m. m. er etableret af
•den engelske Regering 2 Mil fra Salisbury, den største By i Bho-
clesia. Ca. 100 acres er dyrkede med forskellige Kornarter og
Bælgplantet samt med Bomuld, Tobak, Hainp og Hør. Forsøg
i Samarbejde med Landbrugerne etableres, og et Tidsskrift
Agtes udgivet.
General index to the reports and bulletins of the experi-
mental farms of the Dominion of Canada, 1887 — 1901. Ottawa.
194 S.
The card index of experiment station litterature. 125 h^
Nr. 47.
The experiment station at MSckem. 125.
Versuchs-Station in Halle. 125.
Yearbook of the Bussian experiment stations. 125,
«. Agerbrug og Gmndbetingelseme derfor (Jordbund, Klima etc.)
i fremmede Lande, Statistik, Personalia m. m.
P. Behrend: Max Maercker f. Ein Rtickblick. 67.
En indgaaende Beskrivelse (64 Sider) af den berømte tyske
Agrikulturkemikers Liv og Virksomhed, samt en Oversigt over
de vigtigste af hans særdeles talrige og omfattende PubKka-
tioner, blandt hvilke de 3 Aarsberetninger fra Forsøgsgaarden
Xiauchstådt tør paaregne særlig Interesse hos danske Læsere.
Det Omfang, Prof. Maerckers Forsøgs- og Kontrolvirksomhed i
Provinsen Sachsen efterhaanden naaede, antydes allerede ved
120
den Omstændighed, at Antallet af hans Medhjælpere (Assistenter
og Betjente) i Aarene 1871—1901 voksede fra 5 til 38.
-ET. C, H. de Bie: Agriculture of the native Javanese. Meded,
'SLands Plantentuin. XXXIV + 107 S.; ref. 126.
K, O. BjørlyTcke: Jordbundsundersøgelser i Rusland. 2,
W. 8. Campbell: From Colony to Commonwealth.
113 S., Fig. 155.
En kort Oversigt over Landbrugets Begyndelse og Udvik-
ling i Ny Syd-Wales fra Koloniens Grundlæggelse 26. Januar
1788 til 1. Januar 1901.
E. Du/rkop: Production of economio piants in the Desert
of Sahara. Inaug. Diss. Jena. 67 S.; ref. 125.
M. von Eyth : Das Wasser im alten und neuen Egypten. 94.
F. Franck: Changes in agrioultural management in Wtøt-
temberg during the latter half of the nineteenth century. Inaug.
Diss. Univ. Jena; 100 S., 1 Kort.
C. C, Qeorgeson : Suggestions to pioneer farmers in Alaska.
Alaska agrioultural experiment stations. Bul. 1. 16 S., Fig.
Th, V. d. Ooltz: Geschichte der deutschen Landwirtbschaft*
1. Bd., von den ersten Anfången bis zum Ausgang des 18. Jahr-
hunderts. Stuttgart u. Berlin.
L, Orandeau: Arthur Petermann. 1846 — 1902. Med Por-
træt. 56.
L. Orandeau: Antoine Ronna 1830— 1902. Med Portræt. 56,
8. M. Hadi: The sugar industry of the United Provinces
of Agra and Oudh. AUahabad. 112 S., 10 TvL, 58 Fig.
J. L. Hirsch: Arbejder vort Landbrug i den rigtige Ret-
ning? Foredrag ved d. 11. alm. Landbrugsmøde i Trondhjem. 4.
F. H. Hitchcock: Distribution of the agrioultural exports of
the United States, 1897—1901. U. S. Dep. Agr., Section of
Foreign Markets Bul. 29. 202 S.; ref. 125.
M. Jdblonski: Eine Studiénreise durch stiddeutsche Moore. 83.
J. V. Jonsson: Orebro Låns Kungl. Hushållnings-Sållskaps
historia 1803—1902. Orebro. I— H. 430 + 307 S., 14 + 1 Tvl.
G, H. Kinahan: Ldsh soils, including the peat. Farmers*
Ga^. (Fortsætt. fra 1901); ref. 125.
8. A. Knapp: Recent foreign explorations as bearing on.
the agrioultural development of the Southern States. 129. Bul.
36. 44 S., 6 Tvl., 2 Fig.
121
E. F. Ladd, J. H. Shepperd and A. M. Ten JEyék: The
length of the growing season in North Dakota. 125 a. (N.
Dak. 62).
T. L, Laguerenne: Observations on the olimatology of Mexico.
Mern. y Rev. Soc. Cient. ^Antonio Alzate**; ref. 125,
Maiziéres: The oyeator of the superphosphate industry and
the work at Rothamsted. L'Engrais; ref. 125. ^q,
Aug. Meitaen und Friedr. Orossmann: Der Boden und die
landwirtsehaftlichen Verhaltnisse des preussischen Staates ; ref. 68.
H, Metz: Innere Kolonisation in den Provinzen Branden-
burg und Pommern 1891—1901. 67. Ergånzungsband DI.
160 S.
A. J, Mitchell: Meteorologicai report of the State of Florida
for the year 1901. Eep. Comr. Agr. Florida 1901 and 1902;
ref. 125.
N. Hj. Nilsson: Berattelse ofver en med statsunder-
stod foretagen studieresa til Schweiz, Osterrike och
Tyskland. 10.
Foranlediget ved Planen om paa Svalof at optage For-
ædlingsarbejde ogsaa med Kartofler og Foderplanter har Forf.
studeret herhen hørende Forhold vedr. Fodervæksteme sær-
skilt Græsserne i de svejtsiske Engkulturer og ved Forsøgs-
stationerne paa Ftlrstenalp (1782 M. o. H.) i Svejts og Vorder
Sandlingalp (1440 M. o. H.) i Østerrig. Særlig af indsamlede
Svingelformer ventes et godt Udbytte. Af Iagttagelser over
Sædarteme fremhæves særKg saadanne vedr. Havre, Byg og
Spelt. Ved Findelen ovenfor Zermatt, 2130 M. o. H., o: paa
de højst liggende Agermarker i Svejts, fandt Forf. en Form
af Hordeum distichum nutans og en Form af Vaarrug, der
lignede Prof. Heinrichs Bug.
A. Royer: Voyage agricole dans la vallée du Nil. Libraire
agric. de la maison rustique. 349 S. Paris.
J.H. Shepperd and A. M. Ten Eyck: Report on field crops.
125 a. (N. Dak. Rep.).
8. 8Jcoppél: Engdyrkning i Norge i Tidsrummet 1660— 1814. 4.
J. 8mitt: Beretning om Høsten i Norge, Aaret 1902, af-
given af Landbrugsdirektøren. Kristiania.
W. J, 8pillman: Systems of farm management in the United
States. 120.
122
O.Tanfilieff xmå A.Ferhmine: Bodenkarte des europåischen
Russland. Ausg. des russ. Landw.-Min. m. einer Beschreibung.
Besproohen v. B. TolUns. 68.
M. L. Tornow: The agricultural development of the Phi-
lippines. Berlin 1901. 53 S., 10 Fig., 1 Kort.
Toepferx Die heutige Lage der russischen Landwirtsohaft. 69.
C. Wibrans: Die Wirtschaft Lupitz und ihre Er-
tråge. 32 S. 71.
En selvstændig Beskrivelse af det berømte tyske Sandager-
brugs Drift og Rentabilitet. Desværre viser denne sig ikke i
den foreliggende Belysning saa gunstig, som den hyppig tid-
ligere har været fremstillet.
Professor Wallace en Landbouw. Vooruitzichten in Zuid
Afrika. 150.
Agricultural budget of Russia for 1902. 1S5.
Bulletin mensuel de Poffice de renseignements
agricoles er Titlen paa et Værk paa 2150 tættrykte Sider,
som fra og med 1902 udgives af det franske Landbrugsmini-
sterium, der selv modtager Henvendelser i Redaktionsanliggender.
Det omfatter officielle Aktstykker og Beretninger, fremmed
Lovgivning, Landøkonomi, Landbrugsindustri, Oplysninger om
Kulturer og Høst, Landbrugs- og Handels-Statistik, Spørgsmaal
vedr. Told, Beskatning og Administration samt juridiske For-
hold m. m. — Altsaa et meget blandet Lidhold, stammende fra
mange forskellige Lande og forskelligartede Balder.
Crop statistics for the Northwest Territories in 1901. Rep.
Dep. Agr. Northwest Territories; ref. 125.
Dr. Rob. C. Kedzie. 125.
Geschichte der osterreichischen Land- und Forstwirtschaft
und ihrer Industrien 1848 — 1898. Supplementsband. "Wien.
1901. I alt 5 Bd.
Mossarnes utbredning i olika lander. 13.
Der foreligger næppe fra noget Land nøjagtige statistiske
Oplysninger om Størrelsen af dets Mosearealer; følgende Tal
angives efter Faglitteraturen som Antydninger af Størrelsen i
pCt. af vedkommende Landes samlede Arealer: Europæisk Rus-
land 7, Tyskland 5*2 (herunder Oldenburg 18*6 og Hannover 14*6),
Irland 5*8, Finland 20, Sverige 12-6 og Danmark 6-2. Disse
Angivelser svarer for Rusland til 38, for Tyskland til 2*8, for
Fiidand til 7 4 og for Sverige til 5'2 Millioner Hektarer Mose.
128
Porto Rico Station. 125.
Statistics of the land-grant colleges and agrictdtoral expe-
riment stations in the United States for the year ended June
30, 1902. 125 a. Bul. 128.
Benyttede Tidsskrifter, Aarsberet-
ninger m. m.
B^Yor intet andet er opgivet, gælder Titlerne for Aargangen 1902. Det
foran hvert Tidsskrifts Titel anferte Nr. betegner denne i Teksten, hvor
det paagældende Nr. er anfert med Kursiv.
1. Aarsberetning angaaende de oflfentlige Foranstaltninger til
Landbrugets Fremme. ITdg. af Landbrugsdirektøren. Kra.
2. Beretning om Norges Landbrugshøjskoles Virksomhed
Vi 1902— «V8 1903. Chra. 1903.
3. Beretning om Det kgl. Selskab f. Norges Vels og dets
Underafdelingers Virksomhed i Aaret 1902. Chra. 1903.
4. Tidsskrift for det norske Landbrug. Chra.
5. Norsk Landmandsblad. Kra.
8. Meddelanden från kungl. Landtbruksstyrelsen. Stockh.
9. Kongl. Landtbruks- akademiens handlingar och tidskrift.
Stockh.
10. Sveriges Utsadesfftrenings tidskrift. Malm5.
11. RedogOrelse f5r verksamheten vid Ultuna landtbruksinstitut,
landtbruksskola och egendom. Ar 1902. Link5ping 1903.
12* Beråttelse om verksamheten vid Alnarps landtbruksinstitut
och mejeriinstitut. Ar 1902. Malm5 1903.
13. Svenska Mosskulturf5reningens tidskrift. J5nk5ping.
14. Tidskrift f5r landtm&n. Lund.
15. Landtmannen. Link5ping.
16. Kungl. Landtbruksstyrelsens underdanige beråttelse for &r
1902. Stockh. 1903.
17. Kemiska stationens och frdkontroUanstaltens i Kalmar års-
berattelser. Kalmar.
20. Kejserliga finska HushållningssåUskapets handlingar for
år 1902. Åbo 1903.
21. Landtbruksstyrelsens meddelanden. 1902. Helsingfors. 1902*
124
26. The journal of the Royal agrioultural society of England.
London.
26. Transactions of the Highland and agrioultural sooiety of
Scotland. Edinb. and Lond.
27. The journal of the Board of agriculture Vol. VlH. Lond.
1901—1902.
28. Board of agriculture. Leaflet. Lond.
29. The agrioultural gazette. Lond.
30. Memoranda of the origin, plan, and results of the field
and other experiments, conducted on the farm and in the
laboratory ... at Eothamsted. Lond.
31. Proceedings of the Agrioultural Research Association.
Aberdeen.
43. Landbouwkundig Tijdschrift. Groningen.
44. Tijdschrift der Nederlandsche Heidemaatschappij. Leiden.
47. De Landbode. Gent.
48. L'ingénieur agricole de Gembloux. 1902—03.
49. Ministére de l'agriculture. Bulletin de L'agriculture.
Bruxelles.
66. Annales agronomiques. Publ. sous les auspices du mini-
stére de l'agriculture; p. Dehérain. Paris.
66. Annales de la science agronomique. Organe des stations
agronomiques; p. Grandeau. Paris. 2. Serie. Huitiéme
année. 1902—03. Tome T et II.
67. Journal de Tagriculture. Paris.
68. Journal d'agriculture pratique. Paris.
69. Bulletin mensuel de Toffice de renseignements agriooles.
Ministére de Tagriculture. Paris.
63. Comptes rendus hebd. des seances de FAcadémie des
Sciences. Paris. Tome 134 et 136.
64. Annales de Tlnstitut Pasteur. Paris.
66. Die landwirtschaftlichen Versuchsstationen. Berl. Bd. 66
og 67.
67. Landwirtschaftliehe Jahrbticher. BerL Bd. 31. 1.
68. Journal fiir Landwirtschaft. Berl.
69. Ftihlings landwirthschaftliche Zeitung. Stuttg.
70. Jahrbuch der deutschen Landwirtschafts-Gesellschafb. Berl.
71. Arbeiten der do. do. do. do.
72. Mittheilungen d. do. do. do. do.
73. Deutsche landwirtschaftliche Presse. Berl.
126
74. Jahresbericht tlber die Erfahrungen u^ Fortschritte auf
dem Gesammtgebiete der Landwirthschafb. Braunsch.
76. Biedermanns Centralblatt fdr Agriculturchemie. Leipzig.
Jahrg. 31.
76. Jahresbericht iiber die Fortschritte auf dem Gesammtgebiete
derAgriktdtur-Chemie. DritteFolge. V. 1902. Berl. 1903.
77. Centralblatt flir Bakteriologie, Parasitenkunde u. Infektions-
krankheiten. Abt. II. Jena. Bd. 8 og 9.
78. Arbeiten aus der biologischen Abteilung ftir Land- u. Forst-
wirtschafb am Kaiserlichen Gesundheitsamt. Berl. 1903.
Bd. n, Hefte 3 og 4.
.79. Mitteilungen der landwirtschaftlichen Institute der k5nig-
lichen Universitåt Breslau. Berlin.
80. Jahresbericht der Kgl. landw. Hochschule zu Berlin.
81. Berichte aus dem physiologischen Laboratorium u. der
Versuchsanstalt d. landw. Instituts d. Universitåt Ralle.
Dresd.
82. Mitteilungen d. landwirtschaftliche Institutes d. Univer-
sitåt Leipzig. Berl.
83. Mitteilungen des Vereins zur FOrderung der Moorkultur
im Deutschen Eeiche. Berl.
84. Landwirthschaftliches Wochenblatt ftir Schleswig-Holstein.
Kiel.
89. Jahres-Bericht d. Bayerischen Landwirthschafts-Rathes.
Mtinchen.
90. Hannoversche land- u. forstwirtschaftliche Zeitung. Han-
nover.
91. Såchsische landw. Zeitschrift. Dresden.
94. Der Kulturtechniker. Breslau.
96. lUustrirte landwirtsch. Zeitung. Berlin.
96. Zeitschrift ftir Pflanzenkrankheiten. Stuttgart. Bd. XII.
101. Zeitschrift fiir das landwirthschafbliche Versuchswesen in
Oesterreich. Wien, Pest u. Leipz.
102. Statistisches Jahrbuch d. k. k. Ackerbau-Ministeriums
ftir das Jahr 1902. Wien. 1903.
103. Oesterreichisches landw. Wochenblatt. Wien.
104. Land- u. forstwirthschaftlicheUnterrichts-Zeitung. Wien.
106. Meteorologische Zeitschrift. Wien.
107. Landwirtschaftliches Jahrbuch d. Schweiz. Bern.
108. Schweizerische landwirtschaftliche Zeitschrift. Aarau.
126
116. Annali di agricoltura. Boma.
118. Baltische Wochenschrift. Dorpat (Jurjew).
120. U. S. Department of agricnlture. Yearbook. "Washington^
120 a. U. S. Dep. of agr. Report. Wash.
122. do. Farmere' bulletin. Wash.
125. do. Experiment station record. Vol. XIV
Wash. 1902-03*).
125 a. do. Office of experiment stations. Reports
and Bulletins. Wash.
126 b. do. Office of experiment stations. Circular*
Wash.
126. do. Bureau, resp. Division of chemistry*
Bulletin. Wash.
126 a. do. Bureau, resp. Division of chemistry.
Circular. Wash,
127. do. Report of the secretary of agriculture*
Wash.
128. do. Division of vegetable physiology and
pathology.
129. do. Bureau of plant industry.
130. do. Division af agrostology (Grass and
forage plant investigations). Bulletin*
Wash.
130 a. do. do. do. Circular. Wash.
131. do. Division of botany. Bulletin. Wash,
133. do. Division of biologicai survey. Bulle-
tin. Wash.
133 a. do. do. do. Circular. Wash.
134. do. Bureau of soils. Bulletin. Wash.
134 a. do. do. Circular. Wash.
136. do. Division of Entomology. Bulletin.
141. Report of the minister of agriculture for the Dominion of
Canada for the year ended October 31. 1902. Ottawa. 1903.
160. Het landbouw journaal. Kaapstad.
166. The agricultural gazette of New South Wales. Sidney.
166. Journal of the agriculture of West Australia. Perth.
126.,, og 125.16 betegner henhv. Vol. XIII og Vol. XV af nævnte Værk.
Indholdsfortegnelse.
Side
Forord , 3
I Atnosfære og Jordbund 5
a. Atmosfæren 5
b. Jordhunden 6
1. Fysiske, kemiske og geologiske Forhold 6
2. Botaniske og palæi^ntologiske do 12
3. Fysiologiske do, 12
II. Jordens Grandforbedring og Behandling IS
a. Regulering af Fugtigheden 14
1. Vandets kemiske, fysiologiske og fysiske Forhold. Nyttigt
og skadeligt Vand 14
2. Afvanding 15
3. Vanding 16
b. Opdyrkning af raa Jorder, Hegning, Vejanlæg m. m 16
c. Jordens periodiske Bearbejdning 20
m. Landbragsplanternes kemiske Sammensætning, Emærkig og Godskning 20
a. Landbrugsplanternes kemiske Sammensætning og Ernæring 20
1. Landbrugsplanternes kemiske Sammensætning 20
2. Emæringsorganeme 22
8. Enkelte Næringsstoffers og Giftstoffers Indflydelse .... 24
4. Næringsoptagelse og Omsætninger i Planten 27
5. Fermenter, Bakterier, Svampe m. m 29
b. Oødningsmidleme og deres Anvendelse 86
1. Gødskning i Almindeb'ghed 86
2. Grøngødning 36
3. Staldgødning 87
4. Affaldsgødninger 40
5. Handelsgødninger i Almindelighed 41
6. Kvælsto^ød^inger 41
7. Fosforsyregødninger 43
8. Kvælstof- og Fosforsye gødninger 45
9. Kaligødninger 45
10. Kalk og Mergel 47
IV. Sædefre, Saaning, Pleje, Udvikiing, Høst, Opbevaring 48
a. Undersøgelse, Bedømmelse, Valg og Præparering af Sæde frø. 48
b. Udvikling (Spiring, Blomstring, Befrugtning, Modning) . . 50
c. Sygdomme og Fleje 58
1. Ugunstige Vejr- og Jordbmidsforhold 54
2 Ukrudt 56
3. Svampe 58
4. Skadelige og nyttige Dyr 62
d. Høst og Opbevaring 66
128
Side
Y. PlantekiKnr og Landbrugsplanter i Alnindeligheil 66
a. Publikationer af blandet Indhold 66
b. S<Bd8kifte 71
c. Systematik , — , 71
d. Forædling (Krydsning, tidvalg m, m,) - 72
e. Forsøgs- og Undersøgelsesmetoder 75
TI. Frø-Næringaplanter 76
a. Kornarter : . . 76
1. Bug 76
2. Hvede 78
a Byg 80
4 Havre 82
B. Andre Kornarter 84
b. Bælgsæd * — 84
1. Ært og Vikke 84
2. Lupin 85
3. Andre Bælgsædarter 85
TIL Handelsplanter 86
a. Olieplanter 86
b. Spindplanter 86
c. Krydderplanter. 89
d. Tobak ; 90
e. Andre Handelsplanter 91
VIII. Knoldvækster, Rodfrugter, Kaalsorter m. m 94
a. Knoldvækster 94
1. Kartoffel 94
2. Andre Knoldvækster 98
b. Rodfrugter 99
1. Bede ; 99
2. Andre Bodfrugter 107
c. Kaalsorter m, m 107
IX. Raafoderplanter og Græsarealer 108
a. Ærteblomstrede 108
b. Qræsser 111
c Andre Baafoderplanter 112
d. Græsarealers Inddeling, Beskaffenhed og Bedømmelse — 112
e. Valg af Sædefrø tit Græsarealer 112
f. Græsarealernes Besaaning, Pleje og Benyttelse 113
X. Plantekulturens Organisation, Udvikling og Standpunkt 114
a. Undervisning, Demonstration, Udstillinger 114
b. Forsøgs- og Kontrolvæsen 116
c. Agerbrug og Chrundbetingelser derfor (Jordbund, Klima etc.)
i fremmede Lande, Statistik, Personalia m. m 119
Benyttede Tidsskrifter 123
Liste over Forfatterne,
(De ve'iføjede Tal angiver de Sider, hvor Forfatternes Arbejder er nævnte
eller refererede).
Adamow, A. 5.
Adams, G. É. 108,
Adams, S. E. 71.
Adorjån, J. 78.
Aitken, A. P. 83.
Albert. 94.
Albo, G. 90.
Almquist, E. 29.
Arner, J. W. 99.
Anastasia, G. E. 90.
d'Anckald, H. 12.
André, G. 12. 50. 53.
Andrews, W. H. 65.
Andrå, G. 108.
Anrep, A. 16.
Appel, O. 63. 94.
Arbur, J. C. 58.
Aschman, C. 43.
As5, K. 47.
Assmann, R. 5.
Aston, B. C. 62.
Austin, M. 45.
Babcock, S. M. 66.
Baclimann. 45.
Baessler. 36.
Bail, O. 29.
Bain, S. M. 24.
Baird, H. 80.
Ball, O. R. 108. 111.
Bamber, M. K. 94.
Banks, N. 62.
Bannert. 37.
Barnes, C. R. 22.
Barnstein; F. 77.
Barth, G. 78,
Baskerville, O. 44.
Bateson, W. 72.
Baumann. 46.
Baur, E. 29.
Bayer, A. 40.
Beal, W. H. 115.
van Bebber, W. J. 5.
Beck. 14.
Bedford, S. A. 117.
Behn. 28.
Behrend, P. 119.
Behrens, J. 86. 87.
Beyerink, M. W. 29.
Beistle, C. P. 20.
Bentley, H. L. 113.
Bergené. 35.
Berlese, A. 62.
Bernard, N. 22.
Bersch, W. 16.
Berson, A. 5.
Berthault, F. 36. 99.
Bertrand, G. 92.
Bessey, C. E. 94.
Béthime, L, 89.
de Bie, H. C. H. 120.
Biffin, R. H. 72.
Bigelow, F. H. 5.
van Bijlevelt, M. W. V. 63,
Bjørlykke, K. O. 120.
Bode, H. 47. 66.
Boes, J. 40.
Bogdanow, S. 6.
Bogoslowsky, N. 12.
Bolin, P. 41.
Bolley, H. L. 48. 54.
Bond, F. 84.
Bonnet, A. 61.
Booth, N. O. 54.
Borchardt, A. 78.
Bourgne, A. 58.
Bourquelot, E. 20.
Bouvier. 62.
Branner, J. C. 6.
Bréal, M. E. 94.
Bremer, W. 34.
Brétigniére, L. 36, 99.
Brettreich, F. 16.
Briggs, L. J. 6.
Britton, W. E. 62.
Brooks, W. P. 66.
Brown, E. S. 95. 111.
Brunhes, I. 16.
Bubåk, F. 58. 95. 108.
Buchan, A. 5.
Buhlert, H. 29.
Burbank, L. 72.
Burchard, O. 48. 108.
Burck, W. 50.
Bui'gerstein, A. 50.
Burnette, F. H. 49.
Buxton, H. B. 13.
B5ttcher, O. 44.
Gambier, R. 32.
Cameron, F. K. 8.
Campbell, W. S. 66. 120.
Canello, G. A. 112.
Carpenter, G. H. 62.
Carré, A. 95.
Carter, W. T. 101.
Cary, L. R. 62.
Causse, H. 14.
Causemann. 37. 54. 108.
Cézar, J. 44.
9
130
Chalot, O. 90.
de ChampviUe, G. F. 78,
Chandler, S. E. 24.
Chlicott, E. C. 71.
Chittenden, F. H. 62.
Chlotier. 84.
Chuard, E. 94.
Church, I. P. 15.
de Cillis, E. 37.
Cimbal. 7a
Claassen, H. 100.
Clark, F. W. 41.
Clark, G. H. 112.
Clark, J. F. 24.
Clarke, W. H. 114.
Clausen. 42.
Clinton, L. A. 41.
Cobb, N. A. 78.
Collins, G. N. 92.
Collins, S. H. 107.
Conter, F. E. 86.
Copeland, E. B. 24.
Corbett, L. C. 66.
Cordley, A. B. 78.
Corradi, R. 7.
Coste- Floret, P. 62.
Cousins, H. H. 91.
Couturier, M. A. 91.
Coville, F. V. 67.
Cranefield, F. 50. 82.
Crawley, J. T. 7.
Creelman, G. C. 114.
Creydt. 103.
Crochetelle, J. 27.
Cronheim, W. 37.
Crosby, D.J. 114.115.118.
Cserhåti, A. 80.
Curtis, C. C. 22.
V. Czadek, O. 7.
Czapek, T. 27.
Dal, A. 17.
Damseaux, A. 67. 86.
Daugherty, C. M. 87.
Davy, J. B. 112.
Dazey, E. 87.
Degrully, L. 58.
Dehérain, P. P.27.67.85.
100. 107. 108.
Delacroix, G. 54.
van Delden, A. 29.
Demoussy, E. 67. 85. 108.
Denaiffe. 82.
Deprez fils. 95.
Derwa. 95.
Desprez. 100.
van Deventer, W. 92.
Diedicke, H. 58.
Dietrich, Th. 42.
Dirickson, E. J. 94.
Dittrich, M. 7.
Dixon, H. H. 51. 75.
Doherty, M. W. 62.
Doll, P. 80.
Dommel. 87.
Doyarenko, A. G. 7. 100.
Dubbers, H. 7.
Duclaux. 88.
Duggar, J. F. 108.
Dumont, R. 24.
Dunbar. 40.
Dunn, E. B. 5.
Dunstan, W. R. 67.
Dupays, H. 16.
Dupont, C. 27. 29. 107.
Dupré, A. 42.
Duserre, C. 13. 94.
Duvel, J. W. T. 51.
Diirkop, E. 120.
Dyar, H. G. 62.
Dyer, B. 83. 109. 116.
Eckart, C. F. 92.
Edler. 101.
Effront, J. 30.
Ekholm, N. 7.
Eliot, I. M. 62.
Emery, A. L, 44.
Emmer ling, O. 30.
Elben, Th. 95. 101.
Eriksson, J. 58. 78.
Eustace, H. J. 97.
Evans, E. 109.
Evans, O. 109.
Evans, W. H. 72.
Ewell, E. E. 7.
Ten Eyck, A. M. 121.
V. Eyth, M. 120.
Fairchild, D. G. 109.
Falke. 4a
Fantecchi, P. 50.
Farmer, J. B. 24»
Farrer, W. 116.
Fawcett, W. 92.
V. Feilitzen, H. 1?. 18. 20
44. 109.
Feinberg. 107.
Felber, A. 46. .
Felt, E. P. 62.
Ferkmine, A. 122.
Fernald, H. T. 54. 63.
Fischer, F. 14.
Fischer, M. 73. 7a
Fleming, B. P. 16. 96.
Fletcher, F. 87.
Fletcher, J. 117.
Florent, P. 96.
Foaden, G. P. 16. 87.
de Fonvielle, W. 5.
Forbes, R. H. lOl.
Forbush, E. H. 6i
Fourneau, E. 85.
Fraenckel. 46.
Franck, F. 120.
Frank. 101.
Fraps, G. S. 21. 35.
French, C. 63.
Frear, W. 36. 37. 90. 91.
101.
Fribourg, G. 43.
Fries, J. A. 91.
Frizendorf, T. O. 5.
Froggast, W. 63.
Fruwirth, C. 71. 73. 82.
85. 109.
Furuta, T. 24. 47.
Gage, S. de M. 30.
Gain, E. 87.
Gale, A. 51.
Gardner, F. D. 116.
Garman, H. 63.
Geirsvold, M. 14.
Georgeson, C. C. 120.
Gerlach, M. 24. 30. 47.
Gerneck, R. 24.
Geschwind, L. 101.
131
Giersberg, F. 44.
GJglioli, I. 67.
Girard, A. Ch. 91.
Girola, C. D. 78.
Godlewski, E. Bl.
V. d. Goltz, Th. 120.
Gonnermann, M. 101.
Goodell, H. H. 115.
Grabner, E. 110.
Gram, B. 86.
Grandeau, L. 42. 46. 83.
117. 120.
Gratschéw, M. M: 8.
Gravelius, H. 15.
Greathouse, C. H. 67.
Green, W. J. 96.
Grégoire, A. 84. 101.
Griffiths, D. 108.
Grimm, M. 63.
Grisdale, J. H. 117.
Grittner, A. 14.
Gross, E. 96. 97.
Grossmann, F.^ 121.
Grotenfelt, G; 55. 67.
GrSbler, W. 69.
Guéraud de Laharpe, S
96.
del Guercio, G. 63.
Guigon, G. A. 94.
Guthrie, F. B. 78. 111.
Giintz, M. 98.
G6ssel, F. 42.
Hadi, S. M. 120.
Hall, A. D. 8. 28. 39. 89
102.
van Hall, C. J. J. 59. 63
Hals, S. 42.
Halsted, B. D.- 51. 54.
Hamann, G. 78.
Hammerschlag. 91.
Harcourt, R. 102.
Harding, H. A. 59.
Harms, F. 51.
Harper, J. N. 83.
HaiTis, G. D. 8.
Harrison, F. C. 59.
Harrison, J. B. 92.
Hartley, O. P. 51. 73. 84.
HartweU, B. L. 25.
Haskins, H. D. 37.
Hauman, L. 87.
V. Haunalter, E. 79.
Haywood, J. K. 62.
Hebert, A. E. 84.
Hecke, L. 81. 107. 117.
Hedgcock, G. G. 23. 102.
Heine, F. 96.
Heinrich, R. 76. 77.
Heinricher, E. 51.
Heinze, B. 30.
Heinzelmann, G. 68.
Helms, R. 30.
Henderson, L. F. 111.
Henkel. 14.
Henriet, H. 5.
Henry, E. 13.
Heni-y, T. A. 67.
Henry, Y. 88.
Herrera, A. L. 54.
Heuzé, G. 56.
Hickman, J. F. 39.
Hillman, F. H. 111.
Hiltner, L. 30. 52. 102.
Hinds, W. E. 63.
Hirsch, J. L. 120.
flissink, D. J. 91.
Hitchcock, A. S. 108. 112.
Hitchcock, F. H. 120.
Hoffmann, J. F. 66.
Hojesky, J. 52.
Holdefleisz, P. 5. 73. 80.
Hollrung, M. 54. 59. 63.
Holmes, G. 71.
Holst, A. 14.
Hopkins, C. G. 73. 102.
110.
Howard, A. 92.
Hummel, J. A. 110.
Hunter, S. J. 63.
Hurst, G. C. 73.
Huston, H. A. 94.
Hoflich, O. 30.
H5stermann, G. 113.
Immendorf, H. 117.
Ingle, H. 68.
Issatschenko, B. 63.
Iwanoff, K. S. 31.
V. Jablanczy, J. 55.
Jablonski, M. 8. 18. 120.
Jackson, H. C. 68.
Jacky, E. 59. 103.
Jacobi, A. 63.
James, C. C. 68.
Jamieson, Th. 68.
Jattka, F. 96.
Javillier, M. 31.
Jenkins, E. H. 91.
Jodin, V. 52.
Johnson, T. 83. 96.
Johnston, C. T. 16.
Jones, D. 92.
Jones, L. R. 96.
Jonsson, J. V. 120.
Judd, S. O. 63.
Juhlin-Dannfelt, H. 77.
Jiirgens. 63.
Jager, R. 21.
Kearney, Th. H. 8.
Kedzie, R. C. 41.
Keeney, G. H. 84.
Kellner, O. 43. 44.
Kelsey, J. A. 51. 54.
Kieszling, L. 75. 84.
Kinahan, G. H. 120.
King, F. H. 8.
Kirchner, O. 110.
Kirsche, A. 73.
Kittlausz, K. 96.
Klebahn, H. 59.
Klyucharev, A. V. 31.
Knapp, S. A. 120.
Knisely, A. L. 66.
Kobus, I. D. 8.
Koebele, A. 93.
Kofahl, H. 37.
Koller, T. 40.
Komers, K. 79.
Kossowitsch, P. 8. 22.
Kozai, Y. 63.
Krainsky, A. 13.
Kraus, C. 59.
Ki-iiger, W. 93.
Krober, E. 21.
Kudelka, F. 59.
9*
132
Kuhnert. sa
Kulisch, P. 59.
Kiihn, J. 15.
K6nig, J. 68.
KSppen, W. 5.
V. Kotteritz, A. 103.
Ladd, E. F. 14. 73. 121.
Laguerenne, T. L. 121.
Lampa, S. 63.
Lamson-Scribner, F. 112.
Langlois, J. P. 64.
Lapham, M. H. 6.
Larsen, B. R. 75. 113.
Lardon, A. 18.
Laur, E. 66.
Laurent, E. 52. 96.
Laurent, J. 25.
Leather, J. W. 8.
Lechartier, M. C. 85.
Leckenby, A. B. 103.
Lecomte, H. 90.
Lee, J. W. 5.
Lelunann. 103.
Lemmermann, O. 36. 37.
Lemstrøm, S. 68.
Lepoutre, L. 31.
Leuscher, E. 91. 107.
Lietz, O. 21.
Lilienthal. 47. 96.
Lindner. 87.
Lindsey, J. B. 111.
Linhart, G. 110.
Lipman, J. G. 32. 70.
Lloyd, J; W. 54.
Lochhead, W. 54. 83.
Loew, O. 8. 47.
Lohmann, C. E. J. 56.
Loir, A. 64.
Lokot, T. 20.
Lounsbury, C. P. 64.
Lucke, F. 46.
Luedecke. 15.
L^tner, G. 107.
Lyon, T. L. 79. 103.
Lyttkens, A. 48. 49.
Lobe, W, 86.
Lohnis, F. 110.
Mac Alpine, D. 57. 79.
Mac Connell, P. 8.
Mac Donnell, H. B. 41.
Mac Dougal, D. T. 8.
73.
Mac Dougall, R. S. 64.
107.
Mac Dowall, A. B. 6.
Macfadyen, A. 68.
Mach, F. 90.
Mackay, A. 20. 117.
Mac Keown, G. M. 117.
Macoun, W. T. 97. 117.
Maercker, M. 46.
Magenau. 87.
Magnus, P. 59.
Maiden. J. H. 88.
Maire, R. 79.
Maiziéres. 44. 121.
Malkoff, K. 110.
Mabn, E. A. 18.
Malmejac, F. 64.
Mangin, L. 107.
Maquenne, L. 53.
Marchal, P. 107.
Marchal, M. E. 60.
Marchetti, G. E. 60.
Markl, G. 64.
Marlatt, O. L. 64.
Marr, Th. 8.
Marre, E. 97.
Martin, T. C, 43.
Massart, J. 53.
Matruchot, L. 55.
Matzuschita, T. 32.
Maumene, A. 28.
Maurizio, A. 79.
Maxwell-Lefroy, H. 64.
93.
Mayer, A. 68.
Mayer, E. 91.
Maynard, S. T. 54.
Mazé, P. 25. 53.
Mead, E. 16. 84.
Meitzen, A. 121.
Mell, P. H. 75.
Merl, F. 15.
Mernll, L. A. 70.
Mesentzoy, B. 60.
Metcalf, H. 102.
Metz, H. 121.
Meyer, D. 69.
Meyer, L. 76.
Miall, L. C. 64.
Miani, D. 60.
Miller, N. H. J. 104.
Mills, J. W. 92.
Milne, J. 107.
Miquel, P. 32.
Mitchell, A. J. 121.
Mitscherlich, A. 8. 9.
Miyake, K. 21.
Molliard, M. 55.
Mooers, O. A. 43.
.VIookerji, D. N. 117.
Moore, C. O. 9.
Moore, G. T. 32.
Moore, R. A. 60.
Moreno y Anda, M. 6.
Morgan, H. A. 93.
Moritz, 50.
Morse, W. J. 96.
Moszeik, F. 37.
Murphy, E. O. 14.
Musson, O. T. 9.
Muller, J. A. 44
Myers, H. C. 104.
Nachtweh, A. 20.
Nedokutschajew, N. 28.
V. Neergaard, T. B. 110.
Nefedof, G. 9.
Nelson, E. W. 91. 113.
Netlk, A. 95. 101.
Neubert. 111.
Neumann, P. 32.
Newcombe, F. O. 22.
Newell, F. H. 14.
Newman, C. L. 99.
Newman, J. S. 88. 99.
Newsom, J. F. 6.
Nils8on,N.Hj. 72. 73. 74.
121.
Nilsson-Ehle, H. 49. 79.
Nobbe, F. 43.
Noel, P. 64.
Nole, J. 81.
Nolting, Ph. 55.
133
l^orris, G. W. 78.
Nowacki, A. 10.
Nuttall, G. C. 92.
Nystrand, E. 40.
O'Brien, A. 60.
Oldys, H. 54.
Omre, O. 117.
Ongaro, G. 10.
Oppel, A. 88.
Orlov, N. A. 47.
Ormsby, J. D. 54.
Osterwalder, A. 64.
Pacheco, J. A. A. 8.
Paddock, W. 54.
Passerini, N. 53.
Passon, M. 10. 36. 46.
Patterson, F. W. 60.
Pattterson, H. J. 44.
Paturel, G. 10. 94.
Pax. 77.
Peacock, R. W. 79.
Peglion, V. 79.
Peirce, G. J. 32. 74.
Pellet, H. 21. 43. 104.
Percival, J. 64. 110.
Pernot, E. F. 68.
Pernter, J. M. 55.
Peter, A. M. 83.
Petermann, A. 44.
Petersen, F. 97.
Petit, A. 55. '
Pfeiffer, O. 64.
Pfeiffer, T. 37. 40.
Phelps, C. S. 43.
Philbert, J. 20.
Pickett, J. S. 99.
Pieters, A. J. 111.
Pilz, F. 44.
Plahn, H. 104. 105.
Plowman, A. B. 28.
Plumb, C. S. 66.
Plymen, F. J. 8. 28.
Polzeninsz, J. 51.
Ponty. 88.
Potter, M. C. 60. 107.
Pratt, A. 64.
Prescott, S. C. 30.
Preuss, P. 92.
Prianischnikow, D. N.
3a 44 105.
Prinsen-Geerligs, H. C.
93.
Prochåzka, B. 105.
Puchner, H. 10.
Baciborski, M. 91.
Ramann. 10.
Ravaz, L. 61.
V. Rechenberg, E. 53.
Redding, R. J. 88.
Reichert, R. 21.
Reitmair, O. 38.
Remer. 12.
Remy, Th. 33. 38. 81. 90.
Renter, E. 54. 64.
Richter, A. 53.
Richter, L. 48.
Ricome, H. 56.
Ridgaway, C. B. 14.
Rimbach, C. 21.
Rimpau, W. 105.
Rindell, A. 44. 117.
Ringelmann, M. 20. 49.
Rippert, P. 33.
Robertson, J. W. 114.
Robertson, R. 117.
Rodewald, H. 68.
Roger, R. 18. 65. 97.
Rohland, P. 10.
Rolfs, F. M. 97.
Rommetin, H. 49.
Rostowzew, S. J. 61.
Rousseaux, E. 91.
Ronx, O. 20.
Rowland, S. 68.
Royer, A. 121.
Rudsinsky; P. 10.
Russel, H. L. 66.
Russell, E. J. 8.
Riimker, K. 69.
V. Riimker, D. 22.
Rorig. 65.
Saillard, E. 105.
Saj6, K 65.
Salzmann, P. 34.
Saunders, D. A. 61.
Saunders, E. R. 72.
Saunders, W. 36. 76. 117.
Sawa, S. 25.
Sawter, G. 112.
Schacht. 83.
V. Schilling, H. 65.
Schleh. 82.
Schleyer. 47. 57,
Schlipf. 69.
Schloesing, Th. 10.
Schloesing fils, Th. 10.
28.
Schmid. 110.
Schmidt-Nielsen, S. 14.
Schmoger, M. 97.
Schneidewind, W. 46.
69.
Schotte. 94.
Schreiber, H. 12. 18.
Schreiber, K. 40.
Schroeder. 88.
Schulov, J. 22. 45.
Schultz-Soest. 57.
Schulze, B. 46. 75.
Schulze, E. 25.
Schulze, O. 66.
Schoyen, W. M. 54.
Scofield, C. S. 49. 79.
Sebelien, J. 41.
V. Seelhorst, C. 11. 15.
23. 28. 44.
Seisl, J. 97.
Selby, B. D. 97.
Sellier, E. 101.
Sempolowsky, A. 79.
Seton, R. S. 97.
Severin, S. A. 34. 39.
Shamel, A. D. 49. 53.
80.
Sharpe, T. A. 117.
Shepperd, J. H. 121.
Sherman, H. C. 21.
Shulov, J. 45.
Shutt, F. T. 117.
Sirodot. 82.
Sirrine, F. A. 98.
SjoUema, B. 11. 44. 46.
Skinner, R. P. 79.
Skinner, W. W. 101.
134
Skoppel, S. 121.
Slingerland, M. V. 65.
van Slyke, L. L. 65.
Smeyers, F. 57.
Smith, E. F. 34.
Smith, E. S. 107.
Smith, J. B. 65.
Smith, R. E. 11. 53.
Smith, R. G. 98.
Smitt. J. 121.
Snyder, H. 110.
Soraner. 54.
Soule, C. G. 62.
V. Soxhlet. 46.
Speir, J. 83. 97.
Spieckermann, A. 34; 61.
Spilhnan, W. J. 121.
Sprankling, C. H. B. 93.
Stannard, J. D. 16.
Stebler, F. G. 113. 117.
Stefånsson, S. 108.
Steffeck, H. 105.
Steglich, 88. 98. 106.
Steiger, G. 41.
Stein. 113.
Stentzel, M. 41.
Stepanov, N. 47.
Stewart, F. C. 59. 98.
Stiepel, O. 105.
Stift, A. 105.
Stockfleth, G. 94.
Stone, G. E. 11. 53. 54.
Strecker, W. 71.
Strehl. 89.
Strohmer, F. 105.
Struthers, J. 45.
Stubbs, W. O. 49. 93.
Stubenranch, A. V. 11.
54.
Stnmpfe, E. 70.
Sutherst, W. F. 11.
Swezey, G. D. 12.
Swingle. 75.
Swoboda, G. 71.
Swoboda, H. 41.
S5derbaum, H. G. 45.
108.
Tacke, Br. 18. 19. 45.
Taft, L. R. 54.
Tancré. 66.
Tanfilieff, G. 122.
Tangl, P. 112.
Tascher. 102.
Tedin, H. 65. 71. 82.
Teisserenc de Bort, L. 6.
Thallmayer, R. 114.
Thaulow, J. G. 19.
Theobald, F. V. 65.
Thiel, H. 7i).
Thiele, E. 117.
Thiele, R. 12.
Thomson, H. M. 66.
Thome, C. E. 39.
Thumm, K. 40.
Tiberg, H. V. 113.
Toepfer. 122.
Tolf, R 12. 18. 19.
Tollens, B. 21. 122.
Tolsky, A. 6.
Tomow, M. L. 122.
Towar. J. D. 106. 111.
Tschermak, E. 74.
Trabut. 111.
Traphagen, F. W. 21.
106.
Tretjakov, I. 8.
Treyakov, S. 79.
Troili-Petersson, G. 29.
Trubenbach, P. 70.
True, A. C. 114. 116. 117.
118.
V. Tubeuf, C. 61.
Tucker, G. M. 74.
Ulbricht, R. 48,
Ullmann, M. 43.
Ulrich, K. 77.
Unger, G. 21.
Uno, H. 21.
Valder, G. 57.
Vanderghem. 114.
Vanderkam, V. 74.
Vandervaeren, I. 57. 114,
Vanderyst, H. 112.
Vafiha, J. 106.
Vaubel, W. 70.
Veatch, A. C. 8.
Veitch, F. P. 12.
Vidal, E. 56.
de ViUéle, A. 91.
de Vilmorin, Ph. L. 82.
Vineri V. V. 89.
Voelcker, I. A. 39.
Vogel. 80. 82.
Volkart, A. 118. 117.
Voorhees, E. B. 34. 4a
43. 70.
Vochting, H. 98.
Wagner, P. 36. 41. 91.
Waid, C. W. 96.
Wallgren, E. 18.
Walsh. 99.
Waltor. 75.
Ward, H. M. 34. 61.
Watson, E. 49.
Webber, H. J. 75. 89.
Weber. O. A. 12.57.84. 112.
Weibull, M. 46.
Weineck. 20.
Weiss, J. E. 61.
Weissenberg, H. 34.
Welbel, B. M. 6.
Weldon, W. F. R. 86.
Werner, H. 1. 89. 98.
Wheeler, H.J. 19.26.71.
Whitney, M. 91.
Whitson, A. R. 8.
Wiancko, A. T. 103.
Wibrans, O. 66. 122.
Widtsoe, J. A. 70.
Wiesner, J. 21.
Wilcox, L. M. 16.
de Wildeman, E. 71.
Wiley, H. W. 34. 93. 118.
Wilfarth, H. 26. 106.
Willard. 84.
Wnicocks, W. 16.
Williams, C. G. 83.
Willståtter, R. 86.
Wilms, 28.
Wilson, J. 116.
Wimmer, G. 26.
Windisch, K. 94.
Winogradsky, S. 35. 88.
Withers, W. A. 21. 35.
135
Withycombe, J. 66. 111.
Withycombe, R. 103.
Witt 40.
Wittmack, L. 76. 111.
Wodarg. 20.
Wohltmann. 35. 106.
Woodman, A. G. 15.
Woods, A. F. 91.
Woods, C. D. 98.
Woy, R. 15.
Wright, H. 94.
Wythes, G. 71.
Wållnitz, C. 37,
ZaUer, V. 16.
Zajiceck, J. P. 13. 15.
Zavitz, C. A. 118.
Ziemgibl, H. 90.
Zimmermann, Å. 6L 62,
PERIODICAL
THIS BOOK IS DUE ON THE LAST DATE
STAMPED BELOW
RENEWED BOCKS ÅRE SUBJECT TO
IMMEDIATE RECALL
Library, UnIversTty of Califor nio, Davis
Series 4liHA
PERIQDJCAL
'-' " ' ''*'"'^^'-
rr Éi iiiiifMiBiKMéiini IH I«
rag t ■ . -* 7 wA^.K*. - " .1^ V # -
N9 502498
Tidsskrift for land-
brugets planteavl.
SB13
DU
V.13
LIBRARY
UNIVERSITY OF CALIFORNIA
DAVIS
I.
• #
Ji'
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11