Tilnavne i den islandske oldlitteratur

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at |http : //books . google . com/

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.

Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan

søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com

!•

Finnur Jo

,1

/^^3.- .s~r.6'

HARVARD COLLEGE
LIBRARY

A

i>:

II

/^

k

TILNAYNE

I DEN

ISLANDSKE OLDLITTERATUR

VED

FINNUR jOnSSON

SÆRTRYK AF
AARBØGER FOR NORDISK OLDRYNDIGHED OG HISTORIE. 1907.

KJØBENHAVN.

H. H. THIELES BOGTRYKKERI.
1908

/^ s 5 . S^. (d

^ HARVARD COLLEGE LIBRAW

IN MEMORY OF
WILLIAM HENRY SCHOFIELO
APRIL 6. 1931

>

TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR

VED

FINNUR JéNSSON.

I 1871 udkom i et skoleprogram fra Trondhjem K. Ryghs
»Norske og islandske tilnavne fra oldtiden og middelalderen«.
Dette var en dygtig og omhyggelig foretagen samling efter
de daværende forhold. Nu må denne samling siges at trænge
til foryngelse, dels fordi den kan forøges i en ret betydelig
grad, dels fordi grundlaget nu er langt sikrere, end det var
for over 30 år tilbage, idet der siden er kommet fortræffelige,
kritiske udgaver af de fleste herhenhørende sagaværker.

Tilnavnene er en del af det samlede navneforråd og
ingenlunde den mindst interessante eller vigtige. De inde-
holder en mængde kulturstof, foruden det rent sproglige, der
i og for sig selv er betydeligt nok. At tage dem op til én
ny behandling behøver tilvisse ingen nærmere begrundelse.

Hele samlingen viser, at tilnavne var overordenlig al-
mindelige i oldtiden; de nu bevarede er sikkert kun en
brøkdel af alle dem, der i virkeligheden har eksisteret. Da
selve navnene var af den art, som de var, flere mænd af samme
navn inden for samme slægt, dels i rækkefølge, dels samtidig
(i slægtens forskellige grene), var det praktisk næsten nød-
vendigt at skelne dem fra hinanden ved et tilfojet navn.
Herover var man i oldtiden klar, idet man kaldte sådanne
tilnavne for kenningarno/n, der i almindelighed kun betegner
'særtegnende navne'. Ordet er neutralt og vidtomfattende.
Når disse tilnavne var nedsættende eller spottende, kaldtes

Aaib.f. nord. Oldk. op Hist. 1907. H

162 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 2

de ankano/n eller auknefni (eksempler kan ses i Fritzners
ordbog; deraf ses f. eks., at det betragtes som dleitni at give
folk auknefni). Nu siger man på Island mest uppnefni (verb. :
aå uppnefna); viårnefni er mindre sårende end auknefni.
Ligesom spottevers straffedes , således bestemte loven også
en straf (mindre fredløshed) for at give og udbrede øgenavne
(Grågås Sth. c. 376, Kb. c. 237, 2. b. 182); men denne lov-
bestemmelse har vel aldrig virket på nævneværdig måde, og
tilnavne har da også blomstret på, Island lige ned til vore
dage. I mine yngre år var der således en mand i Reykjavik,
der gav sig til at opskrive alle de tilnavne, han kendte der
i byen (og vel den nærmeste omegn); de løb op til flere
hundrede; desværre er denne samling vistnok gåt tabt^.

For end almindelige betragtninger gores om de enkelte
grupper af tilnavne, er det hensigtsmæssigt at give en over-
sigt over dem alle. I så henseende kan bemærkes, at der
ikke bliver taget hensyn til alle de mange eksempler på ord
som konungr^ jarl, skåld, der så at sige altid tilf5jes, når
en virkelig konge, jarl, skjald nævnes; de er ikke at be-
tragte som egenlige tilnavne.

Rygh opstillede sin samling i alfabetisk orden. Dette
har naturlig sin fordel. Ikke mindre fordelagtigt forekommer
det mig at være, at ordne dem efter samhørighed og slægt-
skab i indhold (et alfabetisk register bliver derved natur-
ligvis en nødvendighed). Jeg går da ud fra de menneske-
lige slægtskabsforhold, legeme o. s. v. Således får jeg 9
afdelinger, foruden en 10., der indeholder sådanne tilnavne,
der dels ikke kunde anbringes i nogen af de andre, dels er
lidet forståelige eller helt utolkelige. Enkelte tilnavne til-
hører på grund af deres art to afdelinger.

Det bemærkes, at jeg har taget det danske stof med.

^ Den samling af S.Hansen, der findes Isl. békm. fjel. 3 fol., er
uden synderlig betydning. En alfabetisk fortegnelse af prof. K. Gislason
findes i hans saml. 3; den har været mig til god nytte, især som kon-
trollerende.

3 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 163

der foreligger i Knytlingasaga og Jomsvikingasaga. Det
norske og islandske Diplomatarium har jeg i det hele med
vilje ikke taget hensyn til. Dipl. Norv. har Rygh excerperet,
såvidt det dengang var udkommet, ned til c. 1500.

Endelig bemærkes, at jeg ikke anfører varianter, der
åbenbart kun er afskriverforvanskninger, når den rigtige
form er utvivlsom, samt at jeg i enkelte tilfælde, hvor det
måtte synes hensigtsmæssigt, er gåt til håndskrifterne selv.

Første afdeling.

Tilnavne, der beror på herkomst og slægtskab, aldersforhold og hjemstavn.

A. Herkomst og slægtskab.

1. amwjfl, Runélfr Bisk. XIII— XIV ^ 'Bedstemoder'.
skjålfarbdndi, Agni (en af Ynglingeslægten), Flat. for-

hist. *Skjalfs mand'; tn. har en bitter biklang, idet Skjålf,
hvis fader Agne havde dræbt, hævnede sin fader ved at lade
Agne hænge; Yngl. k. 19, Hkr. I, 35—36.

smiåkona, l*orgrima Hard. X. 'Smedkone'. Tn. er tvetydigt;
det kunde både betyde *en kone, der er smed', jfr. skåldkona^
og 'en smeds kone'; det naturligste er, at det er den sidste
betydning, der foreligger. Sagaen giver ingen oplysning.

Hcjigahrudr, |>orgerdr Fas., SnE, Nj. ofl. (om de forskellige
former for tn. se G. Storm Arkiv II). 'H5lges hustru'; ifg.
Snorre var hun H5lges datter, men dette er sikkert urigtigt.

2. Fader, Moder, fadir, Klémet Hak. XHI. 'Fader'.
Når det i Flat. III, 122 hedder . . . Veseti litli Klemet fadir
hans, Guthormr . . . , er dette sikkert urigtigt, hans udelades i
andre hdskrr., se Fms. IX, 459, v. 1. 15, Eirsp. (Konungas5gur
1873) 354.

drengjamdåiTy l>6ra Edd. forhist. 'Drenge [heltes] moder';
»olusk i ætt |)ar æztir kappar« , hedder det, hvorpå der
opregnes nogle navne. I Flat. I, 25 nævnes hun og 9 s5nner

^ Herved betegnes levetiden.

11*

164 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 4

af hende (4 ved navn). Jfr. Ragnarssonat). Hendes mand
var Dagr, og deres efterkommere var D5glingeme.

jarlamdåir, Ingibjjrg Orkn. XI. 'Jarlemoder'; var gift
med Torfin jarl (d. 1064) og moder til Påll jarl og Er-
lend jarl.

konungamédir, Gunnhildr, Hkr. og fl. st. X. 'Kongers
moder'; alle hendes og Erik blodøkses s5nner kaldte sig
konger, og faktisk herskede Harald gråfeld (og hans brødre)
over Norge.

barm- -Kjallakr Eyrb. X; -Pétr Hak. XIII; -t>6roddr
Ldn. XI. 'Borne-', på grund af mange bom. Om Kjallakr
hedder det: hann åtti marga sonu, og der opregnes 9 af
hans b5rn i Ldn. (Stb. k. 111). — Barna-I*6roddr lyder
navnet i Stb. ; medens Hb. har . . . f(o8ur) Bjarna f(o8ur)
Pérodds.

hamlausi fhinnj, Gormr Flat. forhist. 'Den barnløse'.

3. Enke. gandvikrekkja^ GeirriSr Fas.; uhist. 'Enken i
(el. fra) Gandvik' (= det hvide hav); i virkeligheden en
•mensk' kvinde.

heiåare^ja, l>orger5r Ldn. X — XI. 'Hedeenken', vistnok
fordi hun har bot på en gård under en hede (i Myrasyssel,
Island).

knappekkja, Guftrun Bår5., en jættekvinde. 'Enke efter
Knappr' ?

vadlaekkja, térhildr Lj6sv. XI. 'Vadieenken', så kaldt,
fordi hun bode på gården Naust, ligeo venfor ØQordselvens
munding, de såkaldte vadlar,

4. Son. biskupsson, Munån Hak. XIII; Sigurdr sst. XIII.
•Bispeson'. Sigurdr var en s5n af erkebiskop Pétr (Fms. IX,
458), d. 1226.

jarlsson, HåvarSr Sv., XII; SigurOr sst. XII. 'Jarleson'.
SigurSr var son af Erling jarl skakke.

prestsson, Vigleikr Hak. XIII. 'Præsteson'.
prdfastsson, Jon Hak., d. 1240. 'Provsteson*.

V-

5 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 165

Disse fire navne er måske ikke at betragte som egen-
lige tilnavne; men de står dog på grænsen til dem.

arnarungiy Porbj^rn Sturl. XIII. Kan bet. 'Oms unge
o: son', men falder sammen med amar-unø = 5rneunge.

karlsungi, År6n Sturl. XIII. 'Karlsunge', den gamles(?)86n.

Ijdtsungi, Wrarinn Sturl. XIII. 'Ljots unge' (s6n). Sik-
kert af mandsnavnet Lj6tr, som jo bet. 'styg, hæslig'.

steinsungi, Eyj61fr Sturl. XIII. 'Stensunge', o: s6n af
Sten (alm. mandsnavn).

bukksungij se nedenfor IX, 7.

Mdna-, -Lj6tr Ldn., Eyrb., Sturl. X — XI. L. var en son
af Mani.

Pålm- -Toki Jémsv. Talnis Toki', T. son af P. I Jomsv.
kaldes faderen Pdlnir (ikke, som man ventede, Pålni; Pdlna
acc. forekommer dog i et brudst., Fms. XI, 44).

skictu — Grimr Ann., Bisk. XIII— XIV. Fordi han var
Skutu-s5n. Kaldes også Skurå- s. d.

5. Broder. 5é^r(^ar6r(J(?ir, Hrei56lfr Bjgl. XIII. 'Bårds-
broder'.

Finngeirsbrdåir, I>6rdr Sv., Bpgl. c. 1200. 'Finngeirs
broder'.

Hidabréåir, Steinbjprn Bisk. XU— XIII. 'Hides broder'.

Hreiåarsbrédir, Nikulås Hak. XIII. 'Broder til Hreidarr';
rimeligvis er Hreidarr = Hr. sendima5r (Rygh).

Jsåksbrédir^ BårSr Hak. XIII. *Isaksbroder', men også
kaldt brodir (son i ét hdskr., sikkert ur.) Isaks or Bæ.

Jdnsbrdåir^ Gunnbjjrn Bpgl., Hak. XIII. 'Jonsbroder',
undert. men åbenbart ur. kaldt Jonsson; var en broder til
Jon drotning (Fms. IX, 19).

Jorundarbrddir, 6låfr Bpgl. (d. 1207). 'Jorunds broder'.

konungsbrédir, Kari Hkr. XII; Ormr Hkr. XII. 'Konge-
broder'; Kari var en broder (halvbr.) til kong Olaf Magnus-
son (d. 1116), Ormr en halvbroder til kong Inge Haralds-
son (d. 1161).

Liikåsbrdåir, Pétr Sv. d. 1200. 'Lukas' broder'.

166 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 6

Kagabrdåir, l>6rarinn Ldn., Eg., Nj., Ld., Islb. X. 'Rages-
broder', broder til Ragi élåfsson. Tn. er ironisk farvet, på
grand af betydningen i ragi, der opr. er et tilnavn selv.

6. Søster, allrasystir, Yngvildr Ldn., GL, Rd. X.
'Alles søster'; hører kun uegenlig hid; tn. er ironisk og mulig
givet, fordi Y. har haft det for skik at kalde alle for søstre
eller brødre.

7. Efter kvinde (moder, fostermoder). ^^t^-Bosi
Fas., uhist. *Bagas-Bose', var s5n af Brynhildr baga (s. d.).

VolU' -Steinn Ldn., SnE. X. 'Spåkvindens Sten', var
son af I>uri5r sundafyllir, der kunde sejde.

Gufu — Hallr Sturl. XIL 'Guvas', fordi H. var en sOn
af l'ordr gufa.

Gréslappi, Steint)6rr Ld. X. 'Groas slappe [foster] s()n';
da moderen hed noget helt andet, må Groa have været foster-
moder, slappi står sikkert i forbindelse med slappr (nyisl.
= da. slap), no. slap 'arm, hjælpeløs', også 'efterladen,
uvirksom' (Asen), hvilken betydn. utvivlsomt passer her;
sikkert identisk er st. i no. slamp 'en skødesløs person'
(Åsen), jfr. isl. a() slampast 'gå tungt og dovent'.

Bolluslappi (ur. v. I. stalpi), l>orgil8 Ld. XL 'Hallas
slappe son', brugt én gang ironisk af Snorre gode om Torgils
Hallas son og måske ikke alml. som tilnavn. Betydn. se
under foranstående tn.

8. Efter mand (fader) og åndstilstand. Ingjaldsfifl,
Helgi Gisl. X. 'Ingjaldståben' ; Helge Ingjalds son var idiot.

Rennis fifly Refr, Fas., sagnhist. 'Renn es tåben'; Ref son
af Renni opførte sig som idiot, opholdt sig i ildhuset; jfr.
Hrafnistufifl.

9. Fætter, systrungr, Splmundr Sv.; d. 1198; egl.
N. N.s 'mosterson' o: fætter.

10. Stefader. gtUli, Ivarr, Sveinn, bægge v. 1300 i
Dipl. Norv. Dette ord er uden tvivl identisk med gulli i
l*ursdråpa v. 17, hvor det bruges om Tor som 'Ulls gulli'.

11. Steson. stjupr, Steingrimr StuH. XIIL 'Steson'.

7 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 167

Geirdlfsstjiipr , Porleifr Ldn. (Mb., medens Stb. har
Geirélfsson gniipr ur.) X — XI. 'Geirolfs steson'.

Skaptastjiipr, Surtr enn hviti Ldn. XI. 'Skaftes steson';
Surt var en son af Tora og hendes første mand, Sumarlidi;
anden gang blev hun gift med den bekendte lovsigemand.

ørrabeinsstjitpr (ørra- har forskellige former i hdskrr.),
Porgils Ldn., FI6. X — XI. ^Arbens stes5n'; Torgils var son
af Torun og hendes første mand Tord; anden gang blev hun
gift med Torgrim ørrabeinn (s. d.).

12. Fosterfader el. -s5n. fdstri, I>orkell Hkr., Orkn.
XI. 'Fosterfader', fordi han opfostrede Torfin jarl (Icel.
s. I, 18). En anden yngre Porkell med samme tn. findes
også i Orkn. (XII); forraodenlig er denne en efterkommer
af den første.

Aåalsteinsfdstri , Håkon (d. gode), Hkr. og fl. st. X.
'Adelstens fosterson', opfostret af kong Adelsten i England.

Brqnufdstri, B.k\iå^xi Fas., uhist.; (jættekvinden) 'Branas
fosterson'. Jfr. Gridarfostri.

Dofrafdstri, Haraldr (hårfagre) Flat. IX— X. 'Dofres
fosters5n', ifg. et ungt sagn.

Esjufostri, Biii Kjaln. uhist. 'Esjas fosters5n'; E. var en
gammel kone.

Gjallandaf6stri, Porljétr Heid. X — XI. 'Gjallandes foster-
son', en fostersSn og datterson af Sumarlide gjallande.

Gri()arfdstri, Illugi Fas., uhist.; (jættekvinden) 'Grids
fosterson'. Jfr. Brjnufostri.

Hr6mundarf6stri, I>orleifr Ldn. X. 'Hromunds fosterson';
Torleif var en fosterson og sonneson af Hromund halte.

Kolofdstri, Skåldasaga, Hb. IX. Dette må være et til-
navn og bet. 'Kolas fostersOn', men noget egl. navn findes ikke.

konungsféstri ^ Skiili Hkr., Fsk. XI. 'Konge-fosterson';
Skule var en fosterson af kong Olaf kyrre.

Markiisféstri, Sigurfir Ann., d. 1163. 'Markus' fosterson',
Sigurd var opfostret hos høvdingen Markus å Skogi (Hkr.
ni, 446).

168 TILNAVNE 1 DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 8

Starkadarfdstri, Ingjaldr Fas, sagnh. 'Starkads fosterson*.

Sverrisféstrl, Jon Sturl. Denne Jon, også kaldt smyr-
ill, var biskop i Gronland (d. 1209). Det er fristende at
sætte tn. i forbindelse med kong Sverre (Rygh); det passer
udmærket til tiden.

Torfafdstri, SigurSr Har5. X. 'Torfis fosterson'; S. var
en fosterson af og en slægtning til Torfi Valbrandsson.

p6risf6stn\ Håkon Flat., Ågr; Steigarp6risf6stri Fsk. 389,
d. 1094. 'Tores fosterson'; H'. var opfostret af Steigar-Tore
(Hkr. III, 223).

Som det fremgår af disse 'fostre'-navne, er det klart, at
féstri i forbindelse med et mandsnavn altid betyder 'foster s 5 n\

13. Frænde (Slægtning), frændi Smjgrkåra (Kong
Filip) Bggl. XIII. Smor-kåres 'Frænde', slægtning. Mulig
foreligger der her ikke et egl. tn.

hyskupsfrændi, Årni Sv. d. 1201 ; Qnundr Sturl. XIII.
'Bispe-frænde' ; Arne var uden tvivl en slægtning af bagler-
bispen Nikulas, Q, måske en slægtning af biskop Sigvard i
Skålholt, hos hvem han var.

jarhfrændi, Åsolfr Hak. XIII. 'Jarlefrænde'; Å. var en
broder til Skule jarl; han kaldes i øvrigt også konungsfrændi
'kongefrænde' (Fms. IX, 288, 304). ^Kong Inge var A.s broder.

konungsfrændi^ Åsolfr Hak. (se næstforegående); Gunnarr
Hak. XIII; Hroarr Bggl., Fsk. XIII; Marteinn Hak. XIII;
Sigur5r Bggl. omkr. 1200. 'Kongefrænde'; Gunnarr var en
slægtning af kong Hakon, Marteinn uden tvivl ligeledes,
Hroarr derimod vistnok slægtning at kong Sverre, SigurSr
siges (Fms. IX, 2) at have været en datterson af kong
Sigurd (mund, altså Sverres søsterson).

14. Måg. Andréds-mdgr, Einarr Hkr. XII; 'Andres-
måg' o: svigerson; E. var gift med præsten Andreas' datter
(Hkr.m, 329).

jarlsmdgr, Jon fotr Orkn. (Flat. II, 475) XII; Olåfr
Sv. d. 1194; Sigur5r Orkn. XII. 'Jarlemåg'; J. var gift med
Rognvald jarls søster, S. var gift med Tora, Magnus d. hel-

,9 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 169

liges og Erling jarls moder, O. kaldes *måg' til Harald jarl
Maddadss5n, vistnok gift med en af hans døtre.

konungsmågr, Arni Hkr. XII ; Einarr prestr Sv. omkr. 1200.
'Konge-måg'; A. var gift med Ingrid, Harald gilles enke;
E. med en søster til kong Hakon Sverresson (en datter af
kong Sverre).

prestfsjmdgr, Eyvindr Sv., Bpgl., omkr. 1200. 'Præste-
magt.

Tdmdsmågr, Stefan Hak. XIII. 'Thomas-måg'.

vandræåamågr, Pgmundr Sturl. XIII. 'En vanskelig mag';
jfr. vandræånskdld.

måg — Snorri Ldn. X. 'Måg-Snorre', var gift med Hall-
bera Snorresdatter; Melab. har, sikkert ur.: er åtti Magnus,
Snorri åtti osv. Måg^ er her misforstået og gjoct til Magnus.

mågsefniy Hgskuldr Draumav. *Stof til en måg'; mulig
en ironisk hentydning til, at hans hustru blev forført af en
Torstein (hvis 'måg' han således blev).

Det fremgår heraf, at magr har betydet forskellige svoger-
skabsforhold (svoger, svigerson osv.), såvidt ses kan.

15. Hertil skal endnu fojes nogle tilnavne, udgorende
første led i en sammensætning og bestående af kvindenavne,
uden at det altid kan ses, hvad art forbindelse der har
været mellem kvinden og manden.

ÅsU'y GullåsU' -t>6r6r Sex spg., Skt; XII. 'Åsas, Guld-
åsas -Tord'; Tord var en islænder, der kom til Norge og
blev der først den rige Åsas forvalter og senere hendes
mand. Tiln. stammer uden tvivl fra det første tidsrum.

Bangar — Oddr Sturl. XIII.'' Jeg opfatter det første led
som gen. af et Bcm,g^ der måske atter var et tilnavn (jfr.
det følg.).

Gefnar- -Oddr HeiS. X. 'Gefns-Odd', fordi O. var for-
valter hos tordis gefn (s. d.).

Helgu- -Steinarr Ldn., Gullf)., Fbr. omkr. 1000. '^Helgas-
Steinar', uvist hvorfor; hans moder hed PorgerSr.

//(^//tt-Bjgrn se Hella-Bj. (nedenfor).

170 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 10

Trqjtlu — Herjolfr, uhist. Ætt. Betydn. uvis.

Bfigåar (Brigiåar) skalli, Årni Hkr., d. 1161. *Brigids
o: Birgittes skalle', synes at måtte betegne A. som en Bir-
gittes mand.

16. Til herkomst og slægtforbindelse sigter uden tvivl
følgende lille gruppe tilbavne, som her anbringes samlet.

drborna (hin)^ ÅstriSr Fsk. XL 'Tidlig født' d. v. s. »den
som kunde tælle sine fri forfædre tilbage i tiden <• (Hertz-
berg, Glossar), særlig om den fribårne bonde. Astrid var en
datter af Erling på Sole.

dsa- -t>6rr SnE., Edd. 'Ase-Tor', d. v. s. Tor, som er en
af aserne og særlig knyttet til dem og virkende for dem.

finn- -Ålfr Flat., uhist. 'Finn (lap) -Alv'. Alf var
Raums s5n, men blev opfostret af sin morbroder Bergfinnr.
Jfr. gamli,

jcfun — Bjgrn Ldn., Vd., Flat. 'Jætte'-Bjjrn, en broder
til foregående; »han var hos sin moder og blev kaldt J.«
Der betegnes herved sikkert en finlappisk afstamning.

hålftroll, Hallbjjrn Ldn., Eg., Ld., Nj., Fas., forhist.;
Hergrimr Fas. uhist. 'Halvtrold', hvorved vedk. betegnes
som halvt (på fædrene el. mødrene side) stammende fra
'trolde' (o: finlapper; jfr. de to foregående). Jfr. Herv. beg.
Hergrimr var en son af risen Hergrim og Åma fra YmisJand,
men i dette, der ifg. samme kilde var beliggende mellem
det af riser befolkede Jgtunheimar i Finmarken og Håloga-
land, tænktes virkelige mennesker, o: nordboer, at bo.

Hdreksblesiy HallvarSr Hkr., Skt. XL 'Håreksblese' (se
nærmere under blesi). Dette tn. antyder nærmest en slægt-
forbindelse mellem HallvarSr og en ellers ukendt Hårekr.

Hertil kan et tn. endnu fojes:

Hattargriåi^ BpSvarr bjarki Fas., sagnh. 'Hptts hus-
bonde', ironisk givet B. af hirdmændene, fordi han beskyttede
Hpttr. Eller bet. det: Hjtts klient? i så fald bliver tn.
endnu mere bidende.

Om ord på -kappi se nedenfor IV, 7.

11 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 171

B. Alder og aldenf erhold.

alli fhinnj, HHfolfr Flat. XII. At antage, at dette tn.
er den svage form af allr 'al', der ellers ikke eksisterer, er
så at sige utænkeligt. Jeg ser deri den svage form af *o//r,
positiven til ellriy elztr, (ty. alt) ^ gamall; som navn fore-
kommer ordet på Glavendrup-st. og andre steder, se Wim-
mer: døbef. i Akirkebyk. s. 10.

barn, Håkon Orkn. omkr. 1100. 'Barn'. Hakon var en
datterson af Hakon Ivarsson og er. vel kaldt således til
modsætning. Jfr. nedenfor karl V.

ellri (hinnjy Vél)ormr Ldn. X. *Den ældre' ; det er dog må-
ske tvivlsomt, hvorvidt der her foreligger et tn,, da det står
foran navnet.

fomi, Eyjélfr Sturl. XIII. 'Den gamle el. gammeldags (?)'.

gamli- -Kniitr = Knutr enn gamli.

gamli fhinn), gamla fhin) — Alfr Edd. (bis), Fas; Aun
(Åni) Hkr; Årm65r Ldn. X; Bragi Hkr., Ldn. IX; Brynjolfr
ulfaldi Hkr. XI; Brynj61fr Ldn.; Erlingr Ågr. X; EyfrøSr Ldn.;
Freysteinn Flat. forhist.; Gormr Ldn., Jomsv.; GuSmundr
riki Svarf., X— XI; Gunnélfr Ldn. IX; GySa Hkr. XI; Håkon
Hkr., X; Håkon GrjétgarSsson Flat. IX; Håkon Håk. XIII;
Halfdan Ldn. forhist.; Hildir Nj. X; Hlenni Ldn., Nj., GI. X;
Hr61fr Edd.; Ingimundr Ldn., Vd. IX— X; Kårr Gr. X; Ketil-
bjprn Ldn., Nj. IX; Kjallakr Ldn., Eyrb., Ld. IX — X; Kjar-
valr Austf. IX; Kleppjårn Ldn., Eyrb. X; Kolgrimr Ldn., Hari\
IX— X; LoSmundr Ldn. IX— X; Loptr Ldn. IX— X (= Eyra-
Loptr nedenfor); Nerei5r sinki Hkr., Ldn. forhist.; Ormr
Ldn. IX— X; Refr Ldn., Hard. X; Ski5i Ldn., Nj. IX; Snjår,
Snær Hkr., Fas. forhist., også kaldt Snæiilfr Nj. X; StarkaSr
Fas. forhist.; Steinunn Ldn. IX— X; Steinvgr (Gr.); Sturla Ldn.
XII; Vall)j6fr Ldn., Hard. IX— X; Valdimarr Knytl. XIII;
Vilhjålmr Ann. XII; Véleifr Ldn. X; Vémundr Ldn. omkr.
900; l>i(>randi Austf. X; torbjgrn NgL omkr. 1000; torgeirr
Ætt.XI; l>orgestr Eyrb. X; P6rhaddr Ldn. IX— X; I>orkatla
Svarf. c. 900; I>orm6ar Ldn. IX— X; t>råndr Ldn., Nj. forhist;

172 TILNAVNE 1 DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 12

Prasi t>orlt).; Ævarr Ldn. (bis), Hfr.; plm66r Hkr., F16. IX;
Ørlygr Ldn. IX— X; prn Ldn. IX— X. 'Den gamle'; bruges
dels om en bedaget mand, dels om en ældre (i reglen
bedstefader) i modsætning til en yngre af samme navn, men
hyppigst får vi ingen direkte oplysning om, hvorledes for-
holdet er. Sikkert gælder den første betydning, når talen
er om Aun (jfr. Hkr., 200 år gammel), Gormr, Ingimundr,
Ketilbjgrn, Kjarvalr (konge i Irland, er |)ar rikti lengi),
Lo5mnndr, Snær (konge 300 år), StarkaSr, og vel flere.
Den sidste betydning gælder sikkert om Bragi (modsætningen
her er dog vistnok skjalden Bragi Hallsson fra 12. årh.),
Håkon Grj6tg. (i modsætn. til sonnesonnen Hakon jarl på
Lade), Håkon Håkonarson (til adskillelse fra hans son Ha-
kon), Valdimarr, konge (d. 1241), Sturla i Hvam (én gang i
Hauksb., Ldn. 1900 s. 24), åbenbart til adskillelse fra hans
sonneson historikeren Sturla. — Det er i øvrigt værd at
lægge mærke til, at de allerfleste af disse gamle-navne til-
hører personer, der enten er forhistoriske eller fra 9. — 10.
årh.; 17 er landnamsmænd (eller omtr. Vs); dette kan næppe
være tilfældigt.

ungi (hinn), unga (hin), Åslåkr Hkr. XII; Bålki Håk. XIII
(teksten iFms har: Påll bålki, son unga kgs, men dette er urigtigt
for de andre hdskrrs. Balki ungi, son Pals); Bår5r Sturl. XIII;
Eilifr Ldn. X; Eirikr Sturl. XIII; EindriSi Hkr., Orkn. XII;
Erlendr Orkn. XII; Grimr Ann. c. 1300; GuSbrandr Sv.XII;
GuSmundr Sturl. XIII; Hånefr Håk. XHI; Håkon Håk. XIII;
Haraldr Ldn., Fsk. IX; HaraldrFlat. XII; Heinrekr Ann. XJI
(engelsk konge, II); fvarr Håk. XIII; Jåtvar5r Ann. XIV;
Kanga Håk. c. 1200; Kjallakr Ldn.X; Kolbeinn Sturl. XIII;
Ottarr Edd., forhist.; Otto x\nn. X (o: Otto III); Soldån Ann.
XIII; Véseti Håk. XIII. 'Den unge'. I de fleste tilfælde be-
tegner tn. sikkert en modsætning til en ældre navnefælle og
da enten fader eller bedstefader; bevislig er det tilfældet med
hensyn til Eilifr (Eilifsson), Håkon (Håkonarson d. 1157),
Haraldr (en datterson af Harald guldskæg), Kjallakr (sonne-

13 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 173

86n af Kj. gamle), Heinrekr (datterson af Henrik I), JåtvarSr
(modsætning til JåtvarSr I); GuSmundr synes at være en
yngre broder til en (ældre) GuSmundr; Kolbeinn er vel
kaldt således i modsætning til sin onkel Kolbeinn Tumason.

yngri^ Hrolfr Ldn. X. *Den yngre' ; var en broders5n af
Hrolfr au5gi.

ungidanzy pgraundr Ann. Bisk. c, 1300. 'Ungedans',
synes at måtte høre herhid. Se V D 3.

kirkjukerling^ GuSriin Bisk. XII. *Kirkekælling.', fordi hun
(var gammel og) blev »kend vi6 kirkjuna« på Holar, og i
øvrigt ikke var rigtig normal.

€. TilBEfiie, der beror på hiemstafii eller territorial oprlnielse.

1. agåi^ GarSr Flat., uhist. 'Agderen', er vel egl. en
eponym til Ag5ir, uagtet det var en af hans s5nner, der i
arv fik denne del af Norge. Jfr. egdski,

Dani, torgils Bisk. XIII. 'Dansker', synes næppe at
kunne betyde andet, uagtet den mand, der bærer det (en
smed), er boende på Island.

gautij Gjafvaldr Hak. XIH. 'Gøtlænderen' ; jfr. gauzki.

håstaåi, I>orgisl Fris. XI. 'Fra HåstaSir', en gård i
Norge; således forklaret i Fris.

jamti^ Ketill Hkr. IX. 'Jamter'; K. forlod Norge og
begav sig til Jamtaland og befolkede dette land; deraf
sikkert navnet, sk5nt Hkr. lader jamti være tilnavn til K.,
hvoraf Jæmtland har fåt sit navn. Om navnets formentlige
betydning se Noreen Urg. Lautl. 52, 85.

rogiy Gunnvaldr Stor5arjarl Fas., sagnh. 'Fra Rogaland'.

håleygr^ Porgeirr Sturl. XIII. 'Den håløgske, fra Hålogaland'.

hjaltr, pndottr Sturl. XIII. 'Hjaltlænder' (Shetlænder);
p. var kong Hakons hirdmand. Jfr. Hjaltlendingr,

prymr^ Ketill Flat. sagnh. 'Fra t>ruma'; jfr. »)er bii
åtti i I>rumu«.

ålfdæll, Sveinn Ann. XIV. 'Fra AlfadaF, sikkert Alfa-
dalr i IseQ ordsyssel; se Kål. I, 579.

174 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 14

fagrdæll, I>orleifr Sturl. XIII. 'Fra Fagridalr', en gård
i Dalesyssel, Isl.

naumdæll, Einarr Mg66. (Fms.) XI. 'Fra Namdalen'.

seldæll, AuSun Sturl. XIII, 'Fra Selårdalr' ; A. var s6a
af præsten Toraas, der bode på Selårdalr, Bardestran dsyssel.

Man lægge mærke til, hvorledes raellemstavelsen i det
til grund liggende stedsnavn er udeladt i det afledede til-
navn. Dette er overhovedet en gennemgående regel med alle
den slags af trestavelsesord dannede tilnavne.

austmadry Arnbjjrn Flat. (Groenlt).) XII; Bjgrn Ldn. X;
Eyvindr Ldn., Nj., Eyrb., Ld., GI., Gr., Islb.IX— X; Geiri
Rd. X; Gunnarr Austf. omkr. 1000; Hrafn Ldn. X; Hrafn
Austf.X; Kolli Austf. X; Sglmundr Sturl. XII— XIII; Sgrli
Ann.Xin; I>6r6r Hak. XIII; Porgils Bisk. omkr. 1200. 'Øst-
mand', o: nordmand, norsk. Det er muligt, at ordet i en-
kelte tilfælde ikke er at opfatte som egenligt tilnavn, men i
de fleste er det at betragte således. Mærkeligt er det, at i
et tilfælde bæres tilnavnet af en mand i Norge selv (t>6r6r);
egenlig skulde det kun kunne bruges i de norske kolonier.
I Norge kunde det vel blive brugt om en mand fra det syd-
østlige Norge (eller mulig fra Sverrig); jfr. austkylfur hos
Torbjorn hornklofe. Om Eyvindr hedder det i Ldn., at han
blev »derfor« kaldt 'østmand', fordi han stammede fra Gøt-
land, men hans fader havde berøring med Norge.

2. austræni (hinnj, Arngeirr Ldn. X; Bjjrn Ldn., Eg.,
Ld., Eyrb. IX— X. 'Den østrone', o: den norske; om Bjprn
hedder det (Eyrb. 7), at hans søskende gav ham tilnavnet,
fordi han ikke vilde tage fast ophold i de vestlige lande og
vilde bort derfra igen; i øvrigt må det bemærkes, at han
blev opfostret i Jæmtland ; mulig hidrører tn. derfra (jfr. Rygh).

norræni fhinn), Flosi Ldn. IX— X; Håkon Knytl, Flat.
XI — XII. 'Den norske' (— - det foreg.); denne H. var en
datters5n af Hakon Ivarsson og opholdt sig i Danmark
(fader til Erik lam).

3. Tilnavne på -ski.

15 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 175

hrezki (hinn)^ Bjpro Jomsv., Fsk. X. 'Den brittiske';
vistnok fordi han så længe opholdt sig i *Bretland' ( — Wales).

danski (hinn), Åki 6Tr (Oddr) X; Knutr = K. Danaåst
Fsk. (v. 1.); Steinn Ldn. X; Uni Ldn. X; Pgmundr Fas.
uhist. 'Den danske'; A. siges udtrykkelig at have været
dansk af herkomst; U. var en s5n af Gardar svenske, der
»også havde ejendomme i Danmark«; S. er derimod en
sonneson af en isl. landnamsmand; hans tn. må snarest an-
tages at hidrøre fra et længere ophold i Danmark; jfr. det
forang.

egdski (hinn), Ålfr Ldn. IX; Haraldr Fas., uhist. 'Fra
Agdir' (jfr. agåi)\ A. flygtede for kong Harald 6r Qgåum\
H. var konge å Qgdum.

elfski, Vakr Hkr. X. 'Den elvske', o: fra egnen mellem
de to elve, Glommen og G5taelven, eller fra det gamle Alf-
heimar.

enski fhinnj, enska (hinj^ Bjjrn Ldn. omkr. 1200; Gy6a
Hkr. X; 6låfr Flat. sagnhist., Ormr Fas., sagnhist. 'Den
engelske'; i egenlig forstand var af disse kun G. engelsk,
medens de øvrige snarest må have fåt tn. af et længere
ophold der; O. var en jysk konge; B. var åbenbart en is-
lænder og gift på Island.

ermski, Vakr 6Tr (Oddr); tn. svarer til elfski i andre
kilder og er vel en fejl, opståt eller påvirket af ermskr, der
hos Are bruges om fremmede (sydlandske, græske, egl. vel
armeniske) præster. Qrn Fas, sagnh. 'Armenisk'.

friski (hinn)^ Ubbi Flat., sagnhist. 'Den frisiske'.

firzki^ Fi6r Fas., sagnh. 'Fra Fjordene' (i Norge).

gauzki (hinnj, Eilifr Hkr., Ann. XI; Gisli Bisk. (I, 239)
XII; Hrani Hkr. IX. 'Den gøtske', jfr. Gauti; de er alle
gotlændere, E. var sysselmand ved den norske grænse, H.
ligeledes; G. siges udtrykkelig at være dr Gautlandi,

gerzki (hinn), Geirr Gull^). X; Gilli Ld. X; GuSleikr
Hkr. XI; Sveinn Mork. XI. 'Den russiske', o: fra Gar5ar
el. Garfiariki; tn. hidrører visnok i alle tilfælde fra et mid-

176 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 16

lertidigt el. længere ophold i GarSar; om Gu51. siges dette
udtrykkelig; dog er det muligt, at Geirr og især Sveinn er
fødte der; den sidste fulgte med Harald hårdråde derfra.

gotneski^ Einarr Ngl. XIII. 'Den gullandske', fra Gotland.

grenski fhinnj, Haraldr Hkr. X. 'Fra Grenland'; fordi
han blev opfostret af Hr6i den hvide på Grenland.

håleygski (hinn), Grimr Ldn., Eg. IX— X; Karli XI.
'Fra Hålogaland'; bægge stammede derfra.

horzki fhinn), Einarr Hkr. X; Ketill Ldn., Rd. IX— X;
Porgeirr Ldn. IX— X; Qzmr Flat. X. 'Fra HjrSaland'; K.
var en son af Porsteinn, herse »på HprSaland«, P, siges at
være taget til Island fra Trondhjem, men han må dog antages
at stamme fra HgrSaland; Q, »ejede en gård på HjrSaland«.

irski fhinnj, Brattr Fas., sagnhist.; Jauhan Islb. XI.
'Den irske'; B. må vel antages at have fået sit tn. af et
længere ophold i Irland, J. var en præst, sikkert af irsk
herkomst.

lifski, Dagr Fas., sagnhist. 'Fra Livland' (midlertidigt
ophold?).

mcsrski (hinn)^ Arnorr, Hkr. X; Karl Hkr. XI. 'Fra More'.
Jfr. Mæra-KarL

rygski (hinn)^ Ketill Hkr. X. 'Fra Rogaland'.

ryzki, Refr Skt. IX. J. Sigur5sson har i SnE. III for-
ståt tn. som 'russisk' (= gerzki); det er dog ikke sandsyn-
ligt, at det ligefrem betyder det; snarere måtte det opfattes
som 'fra Rot)r' (i Sverrig; se Thomsen: Ryska rik. grl. 85)
og altså skrives ryzki. Asen anfører et 'ryysk' i bet. 'skæg-
løs'; hvis tn. er identisk hermed, hører det ikke hid.

sygnski fhinn), Arnfinnr Hkr. X. 'Fra Sogn'.

sænski, 6låfr Hkr. og fl. st. XI. 'Den svenske', åben-
bart således kaldt til adskillelse fra sin samtidige, den norske
konge Olaf (d. hellige).

valskr, I>orfi5r Sturl. XIII. 'Den vælske', formodentlig på
grund af et længere ophold i »Valland«. Her bruges den
stærke form af adj.

17 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 177

vermski, Gliimr Fas., forhist. *Fra Vermaland'; kaldes
»vestan af Elfinni«.

vqrski fhinn), Ulfr Ldn. IX — X. 'Fra Voss', = Vjrsa-
U. (s. d.).

prænzki, Eirikr Sv. XIII; Kålfr Skt. IX; Wrir Hak.,
Ana XIII. *Den tr5ndske'; Tore blev erkebiskop (d. 1230)
og er vel bleven kaldt således til adskillelse fra en ældre,
men samtidige erkebiskop af samme navn (d. 1214), I>6rir
hinn vikverski (s. d.).

Alle de her anførte tilnavne på -ski er dannede af
navne på --land eller navne på st5rre lande og landsdele,
undt. elfski, ryzki{V)^ hvilket stemmer med adj. på -skr i al-
mindelighed. Hertil slutter sig de følgende.

dælski fhinnj, Atti Hkr.; fvarr Sturl. XII. 'Den d5lske',
o: fra Dalr el. Dalir. A. er et fingeret navn og tilnavnet
med beråd hu tvetydigt (kan også betyde 'den enfoldige');
I. har måske stammet fra Østerdalen el. Gudbrandsdalen.

hreiddælski (hinn)^ Hallsteinn Austf. X; Qzurr Nj. X.
'Fra BreiSdalr', østl. Island.

haukdodski fhinn), Skefill Ldn. X; torbjpm Ldn., Eir. X.
'Fra (I) Haukadalr', vestlige Island.

geitlenzki (hinn J,Br6\frUeLrb. X. 'Fra Geitland', sydl. Isl.

hjaUlenzki, Ormr Ann. XIV. 'Fra Hjaltland', o: Shet-
land; jfr. hjallr,

upplenzki fhinn), Åli Hkr., forhist. 'Fra Uppljnd', vist-
nok U. i Sverrig (Bugge).

bar(r}eyska (hin), Ål- (Alf-, Ås-) dis Ldn., Ld., Gr. IX,
'Fra Barrø' [Ldn., Hb. skr. haR'\ vistnok Barrey (nu:
Barra), en af Shetlandsøerne.

færeyski fhinn), Finnr Sv. XII; NaddaSr Nj. IX. 'Fra
Færøerne'; F. var en af birkebenerne og uden tvivl født
på Færøerne; om N. hedder det i Ldn.: raenn skyldu fara
6r Noregi til Færeyja; nefna sumir til NaddoS viking.

sudreyski (hinn), Gilli GullJ). X; 6spakr Bggl, Hak.,

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1907. 12

178 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 18

Ann., XIII; Sigurdr (v. 1. Suåreying)^ Hak. XIII; Sæmundr
Ldn., Vd., Nj. IX. 'Fra Syderøerne'. Jfr. Sudreyingr.

eyverski (hinn)^ eyverska fhinj^ Eyvindr Ldn. X; I>6runn
Ldn. IX — X. 'Fra øerne', det er snarest Orknøerne, der
menes. Dog kunde ey- bringes i forbindelse med Eyjar
o: Landeyjar, der lokalt passer særdeles godt (mundtlig med-
delt af B. M. Olsen).

gaulverski (hinn), torbjgrn Ldn., F16. IX— X. 'Fra Gauiar',
vestl. Norge.

hvinverski (hinnj, I^oSolfr Hkr., Skt. IX — X; torgeirr
Ldn. 'Fra Hvinir', en tjord i det sydl. Norge. Jfr. O. Rygh,
Sprogl. Stud. 37; rodvokalen er vel snarest lang; til grund
ligger vel et hvin (elvenavnet) 'den hvinende'.

landverski fhinnjy SigurSr Ldn. X — XI. 'Fra Land', o:
herredet Land i det vestl. Rangårvallasyssel , Isl. ; det er
sikkert dette, der ligger til grund for tn.

vikverski (hinn)^ Amfinnr Nj. X; Haraldr Hkr. Mork.
XII; I>6rir Ann. XII -^ XIII. 'FraViken'; om H. hedder det,
at han ejede et hus i Bergen; det er vel her, han har fået
sit tn.; Tore er erkebiskop T. (d. 1214), mulig kaldt således
til adskillelse fra den senere erkebiskop Tore, den trondske
(se ovenfor).

Endelsen -verskr fojes mest til enstavelsesnavne (eller
en forkortet tostavelses-stamme) på øer og landskaber; jfr.
dog også pydverskr,

vestfirzki, Au6un Mork. XI. 'Fra Vestfjordene'; den nord-
vestl. halvø på Island.

raudsenzki (hinnj, Hrolfr Ldn. X. 'Fra Rau5isandr',
vestl. Isl. Hans bedstefader havde taget Rau5isandr i be-
siddelse.

4. Tilnavne på -ingr (ingi),

ædeyingr^ 6låfr Sturl. XIII. 'FraÆdø' (IsaQord, Island).

grcmlendingr, forbj^rn Sturl. XIII. 'Gronlænder', fra
Gronland, enten født der, eller fordi han har opholdt sig der
en tid.

19 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 179

hjaltlendingr^ Einarr Ldn., Nj. XII. *Hjaltlænder\ fra
Shetlandsøerne.

sælendingr, torbjjrn Sturl. XIII; v. 1. seldælingr^ ur. og
sellendmgr, som, hvis det var rigtigt, t'oradsætter Seljaland,
der forekommer både i Bardastrandsyssel og i Isafj ordsyssel
(2 gange). 'Fra Sævarland'.

upplendingr^ torsteinn Ldn. X. 'Fra Uppljnd', sikkert
Oplandene i Norge.

vinlendingry Pérhallr Gr. X — XI. 'Vinlænderen', fordi
han havde deltaget i rejsen til og opdagelsen af Vinland;
ganske vist står der i sagaen vind- i de fleste hdskrr. {vin*
i ét på første sted, det findes), og det henføres, sikkert ved
misforståelse, til T.s fader Gamle (Boer s. 39).

stidreyingr, Alfgeirr Ldn. X; Bår5r Ldn. IX— X. 'Fra
Syderøerne', Hebriderne. Jfr. sudreyski.

galtnesingr, Gu3raundr Sturl. XIII. 'Fra Galtarnes', i
Hunavatssyssel, Isl.

hitnesingr^ I>6r6r Sturl. XIII. 'Fra Hitårnes', en gård i
Hnappadalssyssel, Isl.

hvalnesingr^ Påll Sturl. XIII, -. Påll af Hvalsnesi. 'Fra
Hvalsnes' (i afledningen udelades genitiv -5), en gård i Gull-
bringusyssel, Isl.

austfirdingr^ forsteinn I>orstJ). (Sex sgguj).) XI. 'Fra Øst-
ijordene', Isl. P. var »austfirzkr at ætt«.

hreiåfirdingr^ Oddr Ldn. X. 'Fra Brei6aQgr5r', o: egnene
ved Bredebugten, vestl. Isl.

isfirdingr, HåvarSr halti Hav. X — XI. 'Fra IsaQorden',
vestl. Isl. ; H. nedsatte sig i Svarfadardalen, og dér har han
fat sit tn.

kréksfirdingr se nedenfor Krdksfjc/rdr.

laufæsingr, porSr Sturl. XH. 'Fra Laufåss' (ved ØQ or-
dens østl. side).

midfirdingr, Marteinn Sturl. XIII. 'Fra MidQorden',
jfr. »en M. fér til MidflarSar«; nordl. Isl.

12*

180 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 20

vatsfirdingr, torvaldr Ld. (v. 1.), Sturl. XII— XIII. *Fra
VatsQorden', pordvestl. Isl.

hiåsvikingr^ GuSmundr Sturl., Bisk. XIII. *Fra Husavik',
nordl. Isl., jfr. »hann kom i Husavik til G. h.a

sitdvikingr^ Sveinbjprn Bisk. XIII. *Fra Sddavik', nord-
vestl. Isl.

saurbæingr, Porgils Sturl. XIII. *Fra Saurboer' i Dale-

raudæingr^ Arnérr enn g65i Ldn,, GL X — XI; v. 1.
ratidkinnr (s. d.). *Fra RauSå'; i ØQordsyssel (nordl. Isl.),
hvor A.s hjemstavn var, findes kun RauSiloekr (Øvre- og
Nedre- i Glæsibæ-rep); det er muligt, at den ene først hed
Baudå; ellers findes kun Rau5å i Årnessyssel. A. ses at
have bot i ØQorden, på Uppsalir hedder det i GL, men han
kan have flyttet.

pveræingr^ Einarr Ljosv., Orkn. Ættart. (Ldn.) X — XI.
'Fra (På) I>verå', Tværå i ØQorden, jfr. GL k. 26.

eskhyltingr, Gudmundr Sturl. XIII. 'Fra Eskiholt*, en
gård på Myrar, Isl., jfr. «... i Eskiholt; {)ar bj6 ... Gud-
mundr«.

stafhyltingr, Einarr Ldn. X; Eyjolfr Bisk. XII. 'Fra
Stafaholt', i Myrasyssel.

måhliåingr^ I>6rarinn svarti SnE. X. 'Fra MåvahliS'.

pverhlidingr, t>6rarinn Hei6. X — XI. 'Fra WerårhliS',
Myrasyssel.

bldfellingr, Bergl)6rr Bår6, myt., 'Fra (I) Blåfell', i
Årnessyssel (?).

svinfellingr^ Ormr Sturl., Austf. XIII. 'Fra SvinafelP,
Øster-Skaftafellssyssel.

mjédælingry Hallr Ldn. X. 'Fra Mjovadalr'; hans fader
tog land »fra Stifla til Mjovadalså« ; SkagaQordsyssel.

ålptmtfringr, J6n Sturl. XIII. 'Fra Alftamyrr'; en gård
med det navn findes i IsaQprdsysseL

auåkylingr, Kolbeinn Sturl. (d. 1309). 'Fra AuSkiila',
en gård i Hunavatssyssel.

21 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 181

svalheråingr, Eyjélfr Sturl. XII— XIII. 'Fra Svalbard',
en gård på østkysten af ØQord.

hreidhodingr, Ormr Sturl., Bisk. XII— XIII. 'Fra BreiSa-
b6lsta6r', en gård i Flj6tshli6.

mvihylingr, Einarr Sturl. XII— XIII. *Fra NautabA',
navn på to gårde i SkagaQ ordsyssel.

helsingfy Eirikr, Fas., sagnh.; I>6rir IX — X; I>6rir Hkr.
XII. *Helsing', o : en, der har bosat sig i Helsingland ; jfr. for-
tællingen om Tore (1).

Endelig er der et svagt og fremmed flcemingi^ J6n Bisk.
XIII — XIV. 'Flamlænderen', J. var en flamsk præst.

5. Stedsnavne, uforandrede, som tilnavne.

AgåaneSy Audgrimr Hak. XIII. *Agdenæs', på sydsiden
af indløbet til TrondhjemsQorden.

AustråU, Kari Sig. Eyst. 01. XI -XII; SigurSr Hgill. XII.
'Østeråts-'. I Fms. (VII, 199) hedder det »SigurSr (å)
Austrætt« ; å mangler altså i de her benyttede håndskrifter.
I Mork. (174): »systir Kara avstraz«, »var l)eira sonr Sigurdr
avstratt«, i Fris. (292): »systir Kara avstradz«, »[). s. var
Sigurt)r avstradz (sål.)«, og (321) »»l)eir SigurSr å Avstrått«
(hans s5n var atter Jon å Austrått). Der er således ingen tvivl
om, at der til grund ligger det bekendte sted Austrått på Yrjar.
Som sædvanlig bliver ordet b5jet anderledes som tn. end som
egenlig stedsnavn; gen. -åtts\ -radz som nom. i Fris. er fejl.

Eikilandj Qgmundr B^gl. XIII. En gård i H5rdaland.

Ueimnes, Porsteinn Bggl., Hak. XIII. 'Heimnæs', en gård
i Rogaland og Raumafylki.

Amafjqrdr, Erlendr D. N. XIII— XIV. 'ArneQord', en
forgrening af SogneQ orden.

Kr6ksfj(får^ I>6rarinn Sturl. XII, også kaldt krdksfirdingr,
'KroksQord', en fjord i Bardastrandsyssel.

(tvik, Ivarr Hak. XIII (ur. v. 1. nogle steder i el. dr
vik). 'Utvig', både i Eynafylki og i FirSafylki, rimeligvis
det sidste.

Dalr, Snorri Ann. (d. 1343). 'Dal'.

182 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR . 22

Herjårdalr, Årni Hak. XU (XIII). 'Herjådar (Herdal);
således opfatter Munch (Norges beskr.) navnet (af Herjå),

Jdnadalr^ Gutthormr Hak. XIII. 'Jonadal', vistnok Jon-
dalen i Hardanger.

Veradalr, VégarSr Hak. XIII (v. 1. or Veradal). *Vær-
dar, den bekendte dal i TrSndelag.

Au^ansj&Ty Andun Hak. XIII. *0stensj5', i nærheden
af Oslo.

Bakki, Bjprn Hak. XUI (v. 1. harki, pakki, pakki), 'Bakke'.

Ignarbakki, Eirikr Hak. XIII (v. 1. dgnar-). 'Ignebak'
(Enebak), i Raumafylki.

Elda, tvarr Sv. XII.; 6låfr Nj. X. *Elda', en gård i
Eynafylki; I. »bode på Syrstrand«. O. var son af »Ketill
or Eldu«, og det er muligt, at der i ordene: »6^6 eldu
Ketilssyni« b6r skrives eldu-Ketilss. I så fald hører tn. til
den næste gruppe.

Hélmr, Ivarr Hak. XIII. 'Holm'. I det 14. årh. findes
andre med dette tn.

Holt, J6n Ann. (v. 1302). 'Holt'.

Ljoxa, EindriSi Sv. XII (v. 1. Ijaxa, laxa, haxa, alt ur.).
L. er en gård i Søndre Trondhjems amt, se O. Rygh XIV, 48.

Lygra, Einarr Sv. XII. Vistnok øen L.

Seltjqm, Sigurdr Bisk. XIII. 'Sæl-tjærn'; en lille sø med
dette navn findes på det næs, Seltjarnarnes, hvor Reykjavik
ligger, og det er vist denne, der menes.

Skdgr, Brandr Ann. XUI— XIV. 'Skov', vistnok af den
bekendte Skogaslægt (i ØQældssveit).

Steig, Ivarr Sv. XII. 'Steig', flere gårde med det navn
i Norge.

pruma, Périr Eg. IX. Fordi han bode på øen Truma
i det sydlige Norge.

Qngull, Lo5inn Ldn. IX— X. 'Angel'. Om L. hedder
det: han var opfødt i Qngli (Aungley v. 1.) d Hålogalandi.
Et par andre personer bærer samme tn., men her betyder
det vistnok redskabet (se senere).

23 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 183

Alle disse tilnavne er mærkelige; først og fremmest er
de fleste norske og, bortset fra det sidste og elda^ temlig
sene. Dette taler måske også for at læse Eldu-Ketils. Dalr
og Holt er geografisk usikre; islandske er kun 3 (Krdks-
fjqrdr, Selijcpty Skdgr), hvoraf de 2 er forholdsvis meget
unge. Disse tn. er uden tvivl forløbere og indledere af
den senere i Norge så almindelige skik at opkalde folk efter
deres gårde (med en tilféjet endelse -en). På Island blev
det aldrig skik.

6. Stedsnavne som første sammensætningsled.

Åkra- -Porir Ljésv. X — XI. *Agre'-; »hann bjo at Qkrum
i Hprgårdal« (s. 258). Jfr. Akrakarl^ Åkraskeggr,

Bakka — LoSinn Ann. XIII. 'Bakke-'; også og hyppigst
kaldt Lo5inn af Bakka. Mulig Bakki ved Trondhjem.

Berålu — Kari Eg., Ldn. IX. 'Berdle-, en gård på øen
Brimanger i FirSafylki. Jfr. »for Kari til biis sins i BerSlu«.

Berg — Qnundr Eg. X. 'Bjærg'-; p. må vel antages at
være kaldt så på grund af sit hjem, uagtet dette ikke siges.

Bifm (-a)- -Kari Ldn. forhist. (v. 1.: Åslåkr bifrukåri,
men sikkert ur.). På Nordm5re er BifruljprSr (Beverijorden),
og det hedder (Fms. III, 213), at Bifru-Kåres æt var i
Hordaland og NordmSre.

Bitru' -Keli Sturl. XIII; Oddi Ldn., Sturl., Eyrb. X—
XL 'Bitre', i Strandasyssel , Isl. K. hed egl. Porkell (jfr.
nedenfor VIII, C).

Breidår — Skeggi Ld. X. 'Bredå-'; hans sonner siges at
være fra Fljotshlid, men da der ingen Breiåå kendes her,
må Skeggi være »indvandret«, og han har da vel stammet
fra Brei5å i Østerskaftafellssyssel.

Brekku — Kari Sturl. XIII, ur. v. i. for Rrennu-.

Bæjar- -Hggni Sturl. XII. 'Bø-'; jfr. »Hpgni prestr
hinn auSgi bjo i Bæ«- ; der menes Boer i Borgarfjordssyssel, Isl.

Dala- -Ålfr Ldn., Ld. X; -GuSbrandr Hkr. X, XI;
-Kollr Ldn., Ld., Nj. IX— X. 'Dale-'; i første og sidste til-
fælde menes Bredeijordsdalene, Isl., i det andet Gudbrands-

184 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 24

dalen, Norge. A. kaidas også A, i får) Dc^um, 'Dale-Gud-
brand' er navnet på to personer, og da vel bedstefader og
sonne (datter-) s5n. Desuden nævnes en Gudbrand i Dalene
i Harald hårfagres tid. Efter tiden er der intet i vejen for,
at alle tre er historiske personer.

Dal' -J6n Sturl. XIII. *Dal-\ fra en gård Dalr.

Eggjar- -Kålfr Ågr. XI. 'Egge-'; kaldes i reglen K. af
Eggju, o: Egg (Eggen) i Sparbyggjafylki.

Ey — Grimr Fas, forhist. *0-\ »han fik sig bolig i den
på Hålogaland [rettere: i indsøen Bolmen i Sverrig], som
hedder Bolm; han kaldtes Ø-Grim bolmr«.

Eyra — Loptr Eyrb. IX — X (= Loptr enn gamli) *Øre-',
vistnok fordi han tog land i nærheden af Eyrar (nu Eyrar-
bakki, sydl. Isl.).

Eyrar- -Snorri Sturl. XIII. *Øre-', måske af Eyrr i
ArnarQorden, jfr. fortællingen om ham.

FellS' -Snorri Sturl. XIII. *Fell-\ = Snorri undir Felli,
en gård på Fellsstr^nd i Dalesyssel, vistnok til adskillelse
fra hans samtidige frænde Skard-Suorre (bægge var præster).

Fjalla- -Oddr Ljosv. X(?); -Teitr HeiS. X. *Fjæld'-,
vistnok fordi O. har bot oppe ved *Qælde', uvist hvilke. T.
fik tn., fordi »han lå ude på Qælde« (en litilegumaSr).

Fljéta- -Bjprn Ann. XIII— XIV; BpSvarr Sturl. XIII.
*Fljot-'; BpSv. var »fra Bjarnargili or Flj6tum«, men Fljot
er en egn i den nordl. SkagaQord. Om en Fljota-Ketill se
nedenfor V.

Garåa- -Einarr Bisk. XIII; -Ketill Fms. V, X— XI;
-Snorri Sturl. XII. *Gård-*. GarSar forekommer flere steder
på Isl.; i G.-Ketill bet. tn. sikkert Garderige.

Glaumhæjar- -Hrafn Ann. XIV. 'Glaumbø-', sikkert
Glaumbær i Skagatj ordsyssel.

Gljufra- -Geirr Bård., myt., gljiifr bet. stejle, h5je klippe-
vægge på bægge sider af en elv.

Gniipa- -BårBr Ldn., Rd., Nj. IX— X. 'Gnupe-', bode på
Gniipar i Fljotshverfi (Vesterskaftafellssyssel).

^

25 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 185

Grafar- -Leifr Bisk. XIII— XIV. *Grav-'; Gro/ er et ottere
forekommende stedsnavn.

Grundar- -Ketill Sturl., Bisk. XII. 'Grund-* ; flere gårde
findes af det navn; måske her Grund i ØQorden.

Gitddala- -Starri Ld. X — XI. *Guddal-', en gård inderst
i SkagaQordsyssel; her bode Starri, »han havde et jordhus
i Guddal«.

Hafnar- -Ormr Ldn. IX — X. *Havne-*, O. bode »i Hpfn«
i Melahverfi, BorgarQordsyssel.

HaUar- -Steinn SnE XII. *Hal-', vistnok en gård i
Tværålid i Myrasyssel.

Hamra- -Finnr Bisk. XII. 'Hamre-*, mulig Hamrar i
Arnessyssel.

Heidar- -Gréa Sturl. XIII. 'Hede-'; G. var en datter
af en bonde, der bode der, »hvor Fljot og SkagaQord mødes,
(på en gård) som hedder å Heidi«.

Hella- -Bjgrn Ldn. (v. 1. Hollu- fra Mb, næppe rig-
tigt, men påvirket af, at han var son af Herfinnr og Halla)
= Skjalda-Bjgrn (se nedenf.). IX—X. 'Helle-', vel af hellir.

HellM' -Narfi Ldn., Ld., VLj. X-XI. 'Helle-*; gården
Hella i Svarfadardalen ; vistnok til adskillelse fra Hriseyjar-
Narfi.

HerlU' -Bjarni Austf. X (v. 1. Hellu-). • 'Herle-', kan
næppe være andet end navnet på øen Herdia i H5rdafylki.

Heyiangrs- -Bjgrn Ldn., Nj. IX. 'Høanger', en bifjord
til Sogn.

Hlc^du- -Kålfr GI. X. 'Lade-*, Hla5a = StokkahlaSa i
ØQorden. = »Kålfr fra Stokkahlp5u«.

Hofgarda- -Refr Hkr., Skt. XI. 'Hovgarde-'; R stam-
mede fra gården Hofgar5ar, Snæfellsnes.

Helm — Starri Ldn. X. 'Holm-', fordi han bode på Holmr
idri på Akranes.

Holla — Périr Ldn., Nj. X — XI. 'Holte-', navnet hidrører
fra gården Holt under Øfjældene, Rangårvallasyssel, hvor T.
bode; Holta er plur., tiagtet gårdsnavnet ellers står i sing.

186 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 26

Hruna — ^Bjprn Sturl. XIII ; Gunnarr Ann. XII. 'Hrune-\
vistnok gården Hruni i Arnessyssel.

Hvamni' -Sturla Ldn. XII; I>6rir Hard. X. 'Hvam-'; i
første tilfælde menes den bekendte gård ved HvammsQorden,
i det sidste vistnok Hvammr i Skorradals rep i Borgar-
g ordsyssel.

Hvannår — Kålfr Skt. X. 'Hvannå', en sådan gård findes
i J5kuldal i Nordre Mulesyssel.

Hofda- -I>6r5r Ldn. IX— X. *H5fde'; T. bode »på
H5fde«, i SkagaQordsyssel.

Keldna- -Valgerdr Sturl. XII-XIII. 'Fra (På) Keldur\
en gård i Kangårvallasyssel ; V. kaldtes vel så til adskillelse
fra andre samtidige af samme navn.

Klofa — Bårdr Ann. XII. 'Klove-', hermed menes sikkert
Klofi (Stéri-Kl.) i Kangårvallasyssel. I 14. årh. findes flere
med samme tn.

Kollahæjar- -Bår5r Sturl. XIII. 'Fra Kollabær'. Dette
tn. synes at være forkortet til Ab//-, som også findes.

KHtar- -Porr Hb. 'Fra Creta', T. = Jupiter, son af Sa-
turn us på Creta.

Krék' -Alfr Ann. XIH— XIV. 'Krog-', = Alfr 6r (af)
Kroki; K. var en gård i Sygnafylki.

LangaholtS' -Pora Ldn. X. 'Langeholts-'; L. var en
gård i Snæfellsnessyssel.

Lauga- -Snorri Sturl. XII— XIII. 'Lauge-', der sigtes
vistnok til gården Laugar i Sælingsdal, Dalesyssel.

Laugarbrekku- -Einarr Ldn. X. 'Laugarbrekke-' ; E.
kaldtes således til adskillelse fra sin samtidige L6n-E.; han
bode på gården L. i Snæfellsnessyssel.

LM' -Einarr Ldn. X. 'Lon-'; E. købte Lonland af
Laugarbrekku-Einarr, se foranst.

Lnndar- -Bjarni Sturl. XIII. 'Lunde*, vistnok L. i
Reykjardalr enn sySri (Lundarreykjadalr).

Mela- -Snorri Ldn. XIII. 'Melar', = Snorri å Melum,
gården er i Melasveit i BorgarQ ordsyssel.

27 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 187

Midfjaråar^ -Skeggi Ldn., Ld., Nj., Korm. osv. X. 'Mid-
Qord-', havde hjemme på Reykir i MidQorden, nordl. Isl.

Molda — Gnupr Ldn. IX— X. *Molde-\ fra MMatiin o:
Moldun i Nordmorafylke.

Myra — Knjiikr Ldn. X. *Myre-', vistnok til adskillelse
fra sin bedstefader Nesja-K. Myrar er vistnok gården M. i
IsaQordsyssel.

Mæra- -KarlHkr. XI. 'More'; kaldes også »denm5rske«;
Mcera er her snarere gen. af Mcerir^ pi. til Mcerr^ end af
Mærir (folkenavnet).

JSesja- -Knjiikr Ldn. IX — X. 'Næsse-', »hann nam nes
9II til Bardastrandar fra Kvigandafir5i«. Jfr. Mt^ra-Knjiikr.

Reyni' -Bjprn Ldn. IX — X. *Ron-', B. »bode at Reyni«,
en gård i Vesterskaftafellssyssel.

Ripa- -lllfr Knytl. XI. *Ribe\ i Danmark.

Sanda- -Bårdr Sturl. XIII. *Sande-\ der sigtes til gården
Sandar i Dyretjord, hvor B. bode.

Saura- -Sveinn Sturl. XIII. 'Saure', efter en gård
Saurar, mulig den i Dalesyssel.

Siåu- -HallrLdn., Ld., Nj., Islb. osv. X— XI. 'Side-';
den bekendte hdvding H. bode på Pvåttå i AlptaQorden
(Sønder-Mulesyssel). Siåa er nu navn på en egn i Vester-
skaftafellssyssel, og efter denne har H. sit tn., hvorledes det
så end hænger sammen dermed.

Skarå' -Snorri Sturl. XIII. 'Skård-', der sigtes til gården
Skard på Skardsstrgnd i Dalesyssel. Jfr. ovf. Fells-Snorri,
Sn. bode på Skar5.

Skéga- -Skeggi Sturl., Ann. XIII. 'Skov', = Skeggi i
Skégum, en bekendt gård i ØQældssveit.

Staåar- -Bjarni Hak. herS. XII; -Bp5varr Sturl. XIII;
-Kolbeinn Sturl. XII— XIII. BpSvarr bode på Sta5r (= Sta5a-
stadr) i SneQældsnessyssel, K. (kaldalj6s) på Sta5r i Skaga-
Q ordsyssel.

Steigar- -I>6rir Hkr., Mork., Ann. XI— XII; 'Steg-', en
gård på Hålogaland i Norge.

188 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 28

Svinhaga — Bjprn Ldn. IX — X. 'Svinhage', B. »bode på
Svinhage« i Rangårvallasyssel.

Sqkku — Gu5mundr Sturl. XIII. 'Sakke-', vistnok gården
Sakka i Svarfa3 ardalen i ØQordsyssel.

Tungu- -Kari Ldn. IX —X; -Oddr Ldn., Eg., GL, Ld.,
Hæns. X; -Steinn Ldn., Gr. c. 1000. 'Tunge'; K. »bode i
Flatatanga og blev kaldt T.-K.«; O.s tn. hidrører fra 'tungen'
mellem Hvitå og Reykjardalr (jfr. Hæns. slutn.). St. har vist
fåt sit tn. af »tungan ni5r fra Skålarayri« (Grett.) = Tungu-
sveit i Sk agaQ orden.

7br/*dr-Kolla, Bård., sagnh., en uvætte. 'Tørvå-'.

Uppsala- -Hrolfr Bisk, Ann. XIV. 'Upsala', Uppsalir
en gård i ØQ ordsyssel.

Valla- -Brandr Ldn., Sturl., F16.; -Ljotr VLj. X— XI.
'Valle'; B.s tn. hidrører sikkert fra Vellir i Rangårvallasyssel,
L.s fra Vellir i Svarfadardalen.

Vatn- -Ormr Hkr., Mork. XII. 'Vand-', hvis der her er
tale om et virkeligt tn.

Yrja-, Yrjar- -Skeggi Flat., J6msv., OTr (Fms.). 'Fra
Yrjar (Ørlandet)'; Yrja (gen. pi.) i de fleste hdskrr. af 6Tr
og Jorasv. er det rigtige; Yrjar i Flat. forvansket.

QlnU' -Kari Sv. XII. 'Alne-', af en gård Alna (sål.
Munch Nfh. IV, 198, der forkaster v. 1. olm).

Atleyjar- -BårSr Eg. X. 'På Atlø', en ø udfor Fjalir i
Norge; B. bode dér.

Bjarneyja- -Ketill Ldn. IX. 'Fra Bj5rnøerne', i Sunn-
morafylke.

Hriseyjar- -Narfi Ldn., GI. X— XI. 'Risø-'; H. er den
store i ØQorden; jfr. Hellu-Narfi,

Straumseyjar- -Birna Fær. X. 'Fra Str6m5', en af Fær-
øerne.

Svineyjar- -Bjarni Fær. X— XI. 'Fra Svinø', en af Fær-
øerne.

I de allerfleste af disse tn. er det første led et tostavelses-
ord og da i gen. Kun enkelte gange (Berg-^ Dal-, Ey-, Hvamm-f

29 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 189

som dog måske blot står for Hvammsy Krdk^, Lén-^ Reyni-,
Skarå-, Vatn-) findes alene stammen. Endvidere er de aller-
fleste af disse tn. islandske (c. 60 imod knap 20 norske,
danske, færøske).

7. Tilnavne, i hvilke der findes et stedsnavn
som første led, af forskellig art.

Geirstadaålfr, 6låfr Flat., Hkr. (to forskellige). 'Gerstad-
alv', efter GeirstaSir i Tj5lling i Norge, hvor O. (den ældre)
bode og blev h5jlagt og dyrkedes som en guddom; O. (den
yngre) var en s6n af Harald hårfagre.

Snæfellsåss^ BårSr, Bår5. myt. *SneQælds-as' (vætte);
Snetjæld på Snæfellsnes.

Brenneyjarfcujci^ Bårekr torS. hred., uhist. 'Brennø-manke',
Brennøerne udenfor G5taelvens munding.

Hliåarfaxi, Hallvardr Bpgl. XU— XUl. *Lién8 manke',
efter en Hliå i Norge.

Dala-Freyr, Sturla Sturl. XIII. 'Dale-Frøy', fordi han
opførte sig som en overmægtig hersker; måske aldrig et
virkeligt tn.

Fljéåakollr, Ivarr Bpgl. XIII. *Den kullede fra Fljodar',
en gård i Stjordælafylki; I. var sikkert en sonne (datter-)s6n
af Ivarr af Flj65um under Sigurd Jorsalfar.

Mjc^ukoUr^ Guthormr Orkn. XII (i Flat. og andre hdskrr.
forvansket, men dette er den utvivlsomt rigtige form, se
G. Vigf. i udg.). *Den kullede på Mjpla'; M. er en ø i
Helgeland, Meløen.

Fiijaskalli, Åslåkr Hkr. X— XI. 'Skallen fra Fitjar',
på Stord.

Bamarskalliy Åsgeirr Sv. XII. 'Skallen fra Hamar', uvist
hvilken. I øvrigt er tn. tvetydigt, da det også kan betyde
'hammer-nakke' (redskabstn.).

Hléseyjarskalli, jiérSr Fas., uhist. 'Skallen fra Læssø'.

Hdlmskalli, Åslåkr Hkr., Joms., Fsk. X. 'Skallen fra
Holm', o: Bornholm.

190 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 30

Holtaskalli, Grimr Ldn. X— XI. 'Skallen fra Holt', vist-
nok den således kaldte egn i Rangarvallasyssel.

LundarskaUi, Pordr Sturl. XII. 'Skallen på Lundr', uvist
hvilken gård, mulig L. i (Lundar-) Reykjadalr.

Myrkdrskalli, Åsbjprn Nj. X. 'Skallen på Myrkå', sik-
kert M. i ØQordsyssel.

Viggjarskalli^ LoSinn Hkr. XI. 'Skallen på Vigg', o:
Viggen i Guldalen, el. i Orkadal.

FUjumskeggi (v. 1. Fitja-), Ulfr Ldn., Hæns. IX. *Den
skæggede på Fitjar (å Fitjum Hæns.)'.

Gcfuskegg, Sigmundr Fær. X; Porbjprn Fær. X. 'Gata-
skæg', Gata (nu Gøtu), en gård på Østerø, Færøerne.

Mostrarskegg; -skeggi (Ari), I>6r6lfr Ldn., Eyrb., Ld., Nj.,
Islb. IX— X; P6r6lfr (yngre) Flat. (Har. har5r.) XI. 'Den
skæggede på Mostr', en ø i HOrdaland. »T. bode i Mostr;
ti kaldtes han Mostrarskegg« ; »T. havde meget skæg, ti
kaldtes han M.-.

Åkraskeggr se Akrakarl nedenfor.

Aludrengr, Starka5r Fas. myt., 'Aledreng'; dette forud-
sætter et stedsnavn Ala, jfr. Ålufossar (Ulefoss) i Grenland,
eller skal der læses Ålu o: cdu-'t Jfr. Munch Nfh I, 1,257.

Eykindill, Oddny Bj. XI. 'Ø-fakkel', hun stammede fra
Hjprsey, Myrasyssel.

Hamarljdmi, Åsbjgrn Skåld. (Hb.) IX. 'Hamar-stråle';
da A. siges at have været fra Hedemarken, må Hamar^
sikkert hentyde til Hamarr = Hamarkaupangr.

Hliåarsdl, T6fa Austf. X— XI. 'Liens sol', fordi hun
havde hjemme på Torfastadir i Jpkulsårhli5.

Danmarkarhét se nedenfor afd. VI.

Lundasél, GuSriin Hkr., Ågr. IX. 'Solen på Lundar',
»hon var kvinna fri5ust«.

Akrakarl^ l>6rir Ljosv. XI. 'Akrekarl', fordi han bode på
Akrar i Horgådalen (også åkraskeggr).

Drangakarl, Porsteinn Ldn. IX. 'Drangekarl', efter nogle
Drangar (i Norge), fritstående klipper ved kysten.

31 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 191

Græningarrjupa (v. 1. Crræningja-) y Porunn Ldn. IX.
'Gr6nniuge-rype' ; det første led forudsætter et iQm.Groming,
jfr. sætren Grceningr, mase, som mulig er identisk med hint;
efter den forbindelse, i hvilken Torun nævnes, kunde dette
fra Olaf d. helliges saga velkendte sted passe. Derimod kan
tn. næppe sættes i forbindelse med Grosningja-sund,

Håeyrartyrdill, Porkell Nj. X. 'Hdjøre-skarnbasse', af
Udeyrr^ en gård i Arnessyssel.

Blikafoli, Arni D. N. XIII. 'Folen på Blikar', en gård
i Norge.

Hrisahlundr, Poroddr Ldn., Eg. X— XI. 'Hrise-blund'
(o : den missende), efter gården Hrisar (i Flokadal, BorgarQord-
syssel); T. siges at »være den første, der bode på Hr.«.

Mostrstcfig {mor- v. 1.), Pora Hkr., Fsk., Ågr. X. 'Moster-
stang', o : den h5je, slanke fra Moster, jfr. ovf. Mosirarskegg.

Skerjablesi, Åsbjprn Ldn., Austf., Fas. IX. 'Den blissede
fra Skærene', uvist til hvilke skær der sigtes. Jfr. nedenfor
an g. blesi,

Urdarsteinn, Porsteinn Sturl. XII— XIII. 'Sten fra Urd\
el. snarere 'Ur8ir', måske Ur5ir i SvarfaSardalen.

Vdgadrumbr, Jon Sv. XII. 'Klodsen fra Vågar' (i Lo-
foten). Jfr. Ryghs bemærkning.

Vdganef, Nrolfr Ldn., Nj. VIII— IX. 'Våganæse', jfr.
det foranst.

Vågapungr. Qgmundr Sv. XII (yågadrumbr v. 1.). 'Våga-
pung'; jfr. de foranst.

Vågaskålm, Påll Hak., NgL(ber: -^Aid/w/) XIII. 'Sværdet
fra Vågan', jfr. de foranst.

Bdlmr se nedenfor.

Hamarskåld — Barreyjarskdld — Ricfeyjarskåld, se neden-
for IV.

Om ord på -kappi se nedenfor IV, 7, på -jarl V.

Undan fjalli, Gåsi Hak. XIII. 'Fra (en gård under)
*jældet', uvist hvilket.

Hrafnistufifl, Ketill Fas., forhist.,. 'Ramstatåben', af

192 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 82

Hrafnista, den bekendte ø i Naumdølafylke. K. siges at have
»lagt sig i ildhaset«.

Skuggafifl^ Hrolfr Mag., sagnh. 'Skugge-tåben', efter gården
S. i Norge. Hr. lå i ildhuset og var »égrligr gl6pr«.

8. Hertil slutter sig nogle få tilnavne, som indeholder
folke- eller stammenavne.

Engla- -Kniitr = K. riki 6lh. (1853). 'Englænder-'.

Hqvåa- -Kari Hkr., Eyrb., Islb., Ldn. IX. *H5rde-',
fordi han var fra H^rdaland. Når K. også kaldes Ketill
hqfdakåri (Ldn. 257) [dog også Ketill Hprdakårason], beror
dette uden tvivl på misforståelse.

Hqfda — Kniitr (den ældre) Fas., forhist., (den yngre =
Hardeknud) XI. 'Hårde-', af Hqrdar^ indbyggerne i flprS i
Jylland.

Vq^rsa- -Dlfr Ldn. IX — X. 'Vosse-', efter Voss i Norge;
også kaldt enn vtfski (s. d.).

V(fsakråkr, Einarr Orkn. XI — XII. 'Vosseravn'; E. har
vel stammet fra Voss.

Grtftingaliåi , Gizurr Fas., sagnh. 'Grytingernes fælle
(kriger)'.

Sygnakjuka se nedenfor afdel. X.

Sygnatramti se nedenfor afdel. VI.

Danaåst ligeledes.

Danabt^ ligeledes.

Anden afdeling.

Tilnayne, der står i forbindelse med legemet og dets enkelte dele, samt
med legemlige egenskaber.

1. Hoved, ho/ud. Benedikt Sv. XIL 'Hoved', findes
kun i Flatøbogen. Dette tn. fører også RoSbert, konge i
Frankrig (d. 1031), den hellige, i Ann.

ho/Måmikli (hinn), Herbrandr Fas., sagnhist. 'Den med
det store hoved'.

ballhqfud, Jon Hak. (Flat.) XIII. 'Med kugle(rundt)
hoved'; sikkert af bqllr.

83 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 193

hojdi, Porsteinn Ldn., Rd. IX— X. *Med stort (? eller
ejendommeligt?) hoved'.

breiåhofåi, Eyjélfr Svarf. X. 'Med bredt hoved'.

hesthofåi, fordr Ldn., Islb., Eir. X— XI. 'Med et heste-
hoved', et hoved, der ligner en hests.

karlhof di eller kdrho/tU, GuSmundr Sturl., Bisk. XII.
'Maifdehoved'^ eller 'Krushoved'.

karlho/åi, I>6r6lfr Ldn. X. 'Mandehoved'; jfr. det foran-
stående. Tn. er dog ikke her helt sikkert.

klakkho/åiy Kolbeinn Ldn. EX— X. 'Med spidst hoved';
klakkr bet. en pind i en kløvsaddel, hvorpå byrden hænges,
eller en spids klippe (jfr. Dimonarklakkar). Et andet klakkr
haves også = no. klakk 'liden klat eller klump' (Aasen) ; også
denne betydning kunde komme i betragtning, jfr. hallhqfvd,

langho/diy forgeirr Ldn., Sturl. XL 'Med langt hoved'.

loåinhojåi^ Åsbjprn Ldn., Austf., Bisk. X— XI. 'Med
loddent hoved', o: hvis hoved er ligesom kun bevokset med dun.

stakarho/åi^ Porgeirr Flat. X. Betydning uvis. I senere
kilder (Rimur af t^orgeirr s.) skrives der altid stjakar-^
hvilket er lige så uforklarligt; af stjaki kan det jo ikke
komme. Mulig bet. tn. 'stød-hoved', til stak^ i staka. Mulig
sammentrukket for stakaåar (jfr. bautaåar: hautar og lign.).

svinho/åi, SigurSr Ldn. (v. 1. svini) IX; SigurSr Nj. X,
mulig en efterkommer af den første. 'Med svinehoved'.

hreidhauss, J6n D. N. XIV. 'Bredskalle'.

bunhams, Helgi Ldn. IX — X; v. 1. bunM- og sikkert er
tmn' forkortet af bunu-; dette må igen komme af buna (se
nedenf.). Bet. af tn. er tvivlsom: 'en skalle med en ejen-
dommelig (ben-) form'? No. har også et vb. buna 'arbejde
stærkt', især 'arbejde . . . med kraftspilde' ; hvis tn. står i
forb. med stammen i dette ord, bet. det vel noget lignende
som æåikollr (stundesløs).

hålmhauss, fvarr Hak. XIII (v. 1. er hjålmhauss^ hjålm^
hus). 'Halm-skalle', d. v. s. hoved med et hår, der ligner
halmstrå; dette er vel den rigtige form (Eirsp.); 'hjælm-

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1907. ]^3

194 TILNAVNE 1 DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 84

hoved* kunde også være et tn., derimod lyder *hjælmbus*
h5jst urimelig.

hrafnhausSy Eyjélfr Sturi. XIII. 'Ravnehoved', sikkert
på grund af hårets ravnsorte farve.

jåmhaussy Bjprn GI. X; Haraldr Fær. X; Hårekr Fas.,
sagnhist. 'Jærnhoved' o: et hoved hårdt som jærn; »hauss
hans var svå hardr sem stål«. »

kollr, Audun Sturi., Bisk. XIII; Einarr Sturi. XIII;
HåvarSr Hak. XIII (HallvarSr Fris.); Jon Sv. XII; I>orbJ9rn
Ldn., Hard. X; forsteinn Sturi. XIH. Kollr bet. egl. en
afrundet oval-formet overflade og kan således bruges om
den øverste del af hovedet; i og for sig indeholder ordet
intet om, hvorvidt der er hår på eller ej, men der må gås
ud fra, at når der er hår på, falder dette blødt ned, så at
hovedets runde form tydelig kommer til syne; derfor taler
man endnu på Island om koll på småb5rn med blødt og
glat hår, og kollur bruges som kælenavn for smådrenge.
Hvad de anførte tilfælde angår, findes ingen oplysning om
vedkommende personer og tn.s grund.

koll' -Bårdr Sturi. XIII (v. 1. Kollbrandr), -Griss Heid.
X— XI; -Oddr Sturi. XI; -PérSr Sturi. XIII. Om betyd-
ningen se foranstående.

afrådskollr se nedenfor, VII. afdel.

blåkollr, Eilifr D.N. 'Sorthoved'.

fljdåakollr, Ivarr Hak. XIII. Se ovf.

hrafnakollr^ 6låfr Ldn., se jafnakollr.

hvitakollr, hviikollry Porsteinn Sturi. XIII; Sigur5r Ann.
XIV. 'Hvidhoved', med hvidt hår.

hærukollr, Åsmundr Eyrb. X; Porgrimr Ldn., Ld., Gr.
X. 'Hoved med gråt hår'. A. kaldes ellers hærtdangr.

jafnakollTy 6låfr Ldn. (v. 1. hrafnakollr) X. jafna- er
næppe af jafn 'lige' men plantenavnet jafni^ som hovedet
med håret er blevet sammenlignet med og om hvis form det
har mindet ; jafni = Lycopodium alpinum.

Mji^ukollr se ovf.

35 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 195

rafdkollr, Pgraundr SturL, Bisk. XII. rafa er vistnok
samme ord som rafa i rafabelti af rafr 'den yderste fede
strimmel af helleflynderen på bægge sider'; tn. har p. for-
mentlig fåt, fordi han holdt af den mad.

safakqllfy I>orgeirr Orkn. XII (v. 1. skotakollr). Af safi
'plantesaft', fordi T. formentlig holdt af at suge denne.

skeidkollr, Oddr SturL, Bisk. XIII. *Skehoved' {skeiå
fem. ; eller af skdd ntr. *løb' ?).

skotakollr, t>6r5r Hkr. XI; I>orkell Ldn., Bisk. X. Hvad
skota- her betyder, er tvivlsomt, mulig 'rystende, stødende',
el. et hoved, hvormed man er tilb6jelig til at slå (sml. slå
skaller). Næppe af skot ntr. 'skud'. Jfr, slagakoUr.

slagakolky Qzurr Ldn. IX — X. Mulig = skotakollr (til
slå 'at slå'), eller er slaga identisk med slaga (i slagasauår),
fordi han beskæftigede sig med slagtning?

swjq^kollr se nedenf. afdel. V.

snækollr, 6ttarr Hak. XIII. 'Snehoved', = med snehvidt
hår (jfr. hærukollr\ men det er tvivlsomt, om der her fore-
ligger noget tn. overhovedet; 6. kaldes enstemmig første
gang han nævnes Snækollsson; senere kunde dette, der da
rimeligvis var forkortet, blive misforstået og gjort til et tn.

svartakollr, Illugi Sturl. XIII. 'Sorthoved'.

æåikollr se nedenf. afdel. IV, 6.

kolla, I>uri5r Ldn. XIII(?).' Fem. svarende til kollr,

fridkolla se nedenf. afdel. VI.

geitsk(fy Grimr Islb. X. 'Gede-hoved' (hvis hovedhår
har samme farve som en geds). Tn.s form er dog tvivlsom,
idet hdskrr. har -scor, der både kan læses som sk(f og som
skdr; geitskér er navnet på en på Island meget almindelig
plante (epilobium) (i flere arter ^); på kapslerne findes tætte
mug-grå dunhår; mulig bestyrker dette, at tiln. er geitskér,
men det tager da vel også sigte på håret.

gnitaskif, Gudlaugr Sv. XH. 'Rokkehoved'; G. havde

^ Se St. StefånssoD, Fléra Islands 144 ff.

13*

196 TILXATHC I DØ BLAXDSKE OLOUmBATOL SS

fat et ftvært sir >hTor halseD og oakkeo medes«, > Birke-
beoenie kaldte ham ndeo G. g.*. Da G. ferste gang medte
siiie stalbrødre efter at Tære bleTen siret, har vel hans
hoTed • rokket« lidt, og derfor har de i speg giret ham tn.

kråna, Eilifr Hak. XUI (t. 1. towur). •Kronraget' (?),
fordi han Tar mnnkeTiet(?).

kvirfiU, Halldorr Storl. XII. 'Hvirvel, isse'.

2. Hår. hårfagri (hmn), Haraldr Hkr. osv. EX— X.
•Den hårfagre*, se fortællingen Hkr. I, 130, »hann hafOi har
bæJK mikit ok fagrt*.

hårprkåa (hin), Helga en sidlåu Fsk. EX. 'Den hår-
skdnne'.

kårhof di se ovf. 1.

gtUlkdrr, Porkell Ldn., F16. X. 'Den gnldhårede', med
gyldent hår, hvis hår har guldets farve (jfir. en sætning som
•var gnllslitr å hverja hari«); kårr bet. egl. kmshåret, men
om det bet. mere end '-håret' i sammensætninger er vistnok
tvivlsomt; jfr. det felgende.

fiunnkdrr^ Andnn Ldn. IX (v. 1. fiur- Hb., men sikkert
ur.). 'Tyndhåret'.

hærulangr, Asmondr Ldn., Gr., Fbr., Band. X — XI. 'Med
lange grå hår'; jlr. hæmkoUr, I evrigt findes en anden
form hcerulagdr (logér = tot): aHaon hafdi snemma hæmr
i h(fdi; l)vi var hann kalladr hæmlangr eSa hæmlagSrc. Mu-
lig er de to sidste ord en yngre tilføjelse; de findes ikke i
Boers udg.; den der givne forklaring af hæmr er urigtig.

svartmqnungr, Glåmr Sturl. XIII. 'Sortmanke', af iw<^.

faxi, Einarr Sturl. XIII; l>6rir Hkr. EX; Porkell Sturl.
XIIL 'Den mankede', med svært hår, af fax, der i old-
sproget oftest bruges om hestens manke.

Brenneyjarfaxi se ovf.

Hlidarfaxi se ovf.

åkinnfaxiy Wrarinn Bisk. XII (v. 1. scrifari'i), 'Skind-
manke'; skinn- i denne sammensætning er uforståelig; tn.
lyder sikkert skin/axi 'lysmanke' jfr. det myt. egennavn Skinfdxi.

37 TILKAT3IE I Om jg-AWiwariE MJHJTTEBATCIL 197

fiMj Pgmaodr Fas., sagnhist^ Nj. X. *Med filtet har';
om den første hedder d^, at »hekk floki ofan fyrir angnii,
|»at er topprino skyldi heita«.

/«/«, HaraJdr [har£agri] Hkr., Eg., Ågr. IX— X; SignrSr
Hkr. Xn (y. 1. hjépa). Tykt sammenfiltret har'; om H. hedder
det, at han blev kaldt Imfa i d^ tidsrom, han ikke lod sit
har skære eller kæmme. Jfr. lueea^ tykharet* (Aasen); isL
hMi, der sikkert er afledet af lufa, bet. ^tæt og nredet har\
S.8 tn. er trivlsomt (Impa^ Imfa, men hjupa «r vistnok det
rigtige, se nedent).

Ickkr, Berg^rr Hak. Xm (y. 1. sdkn); tordr Sy. XH
(y. 1. loki). 'Lok', enten fordi bele håret faldt i lokker, eller
på gmnd af en enkelt ejendommelig lok, jfir. toppr. Mulig
er lokiy der findes i Eirsp., rigtigere end Ickkr og herer da
ikke heriien.

jtoto/attr,pnd6ttrHak.Xin; WrdrD.N.XIV. *Rystelok',
om en enkelt lok, der bevæger sig i modsætning til det evrige hår.

apirkemba, Ålfr Finb. X. 'Med tilbi^ekæmmet hir\

toppr, Eirikr Hak. XUL 'Top'; ordet bmges særlig om
en pandelok, især om det hår, å&r falder ned på hestens
pande mellem ørene.

rothm^ Andnn Ldn., GI., Nj. X. 'Rådden', o: skalle

skaUa- -Grimr Ldn., ¥jg. EX— X. 'SkaUe', den skallede;
G. var allerede som nng skallet

dudU, Eyvindr Sturi. Xffl; Jon Ann. XIV; Hlifilfir
Orkn. xn; Sveinn Ann. XIV; torkeU Ld. X; tormodr Ldn.
X; plYir Skåldh. XI. 'Skallet'.

bjdåaskam, Eirikr Hkr., Fsk. X; Sigur&r Ldn, X. 'Bord-
skalle'; bjdåa- må vel være gen. pi. af hjéd ntr., men hvor-
ledes det skal forstås i denne forbindelse, er uklart (»med
rundt hoved« Rygh, men det er vel usandsynligt, at man
hm* haft runde borde).

blqåruskaUi, BgdvarrLdn. IX; forolfir Ldn., Eyrb., Ld. EX.
'Blæreskalle', vel på gmnd af en blære eller blærelignende
udvækst.

198 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 38

Brigdarskalli se ovf.

Fitjaskalli se ovf.

Hamarskalli se ovf.

Hléseyjarskalli se ovf.

Hélmskalli se ovf.

Holtaskalli se ovf.

Lundarskalli se ovf.

Myrkårskalli se ovf.

Viggjarskalli se ovf.

skaufuskalli^ torljotr Hkr. (v. \,savrpu-y skorpu ur.) ; skaufu-
må sættes i forbindelse med skauf ntr. ^kvast, dusk*, »især om
rævens hårrige, buskede hale«. Tn. synes at antyde et
skallet hoved med duske på siderne.

skqlldtii (hinn), Karl Ann. Kejser Karl 'den skallede'.

burst, Åmundi Sv. XII. 'Borste', om b5rstet hår, eller
mulig 'borsterne' i næsen, og hører i så fald ikke hid; men
jfr. fortællingen i Nj. k. 11968 (hurstakollr),

hursti^ Audun Bisk. XIII. 'Borstet hår', se foranst.

3. Pande, fylsenni, I>6rarinn Ldn., Ld., Gr. X. 'Føl-
pande'; anden betydning kan fyls ikke antages at have;
mulig ligger der ingen karakteristik af T.s pande i tn.

blesi, Gunnolfr Fas., sagnhist.; I^orbj^rn Ldn. IX — X.
Blesa bet. 'en blis', o: en langstrakt hvid hårstrimmel på en
hests forhoved (en rund plet i panden hedder derimod stjama) ;
mase. hertil er hlesi\ men hvorledes det er at forstå i for-
bindelse med det menneskelige ansigt, er ikke klart. Dog
kan næsen på enkelte mennesker have en mærkelig lys farve
i forhold til omgivelserne, og dette kunde have givet anled-
ning til tn. Ordet er beslægtet med ty. blass^ oht. mht. bias,
grundbet. 'lys'; jfr. Kluge.

Håreksblesi, HallvarSr Hkr., Skt. XI. 'Håreksblis' ; H.
var mulig en fosters5n af en Hårekr.

skerjablesi, Åsbjjrn se ovf.

Bryn. briin, torunn Ldn. X. 'Bryn', på grund af et

39 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 199

eller andet karakteristisk ved brynene, snarest noget frem-
stående ved ^em. Næppe adj. briinn.

kolbriin^ torbjjrg Ldn., Fbr. X — XI. 'Med kulsorte Qjen-
bryn\ T. havde »svart hår ok brynn«.

miiinbruni (brtjni), Run61fr Sturl. XII — XIII. *Med snode
Ojenbryn', skulde nærmest betyde, at hårene drejede sig på
en eller anden måde. Men det er tvivlsomt, hvorvidt noget
sådant indeholdes i tn.; der fortælles om denne R., at han
gav (eller vilde give) nogle heste til to (eller tre) mænd
omtrent samtidig, »og R. blev kaldt sn.«; tn. synes således
at være ment som 'vankelmodig' el. lign. (»en, som betænker
sig«, »vendekåbe«); noget ejendommeligt må der dog vel have
været ved R.s oj en bryn. *

tvennumhrUni, 6låfr Ldn., F16. IX — X. 'Med tvende bryn' ;
synes at være opståt af udtrykket med tvennum brénum (jfr.
FUjumskeggi og lign.), »med dobbelt bryn«, hvor hårene så
ud som de udgjorde to rækker over hvert bryn (?).

4. Oje, syn. auga^ Håmundr Sturl. XIII; torgils Ldn.
X. *Oje', af en eller anden ejendommelighed ved ojnene (eller
det ene oje) eller beskadigelse.

hrakauga^ torsteinn Sturl. XIII. 'Med beskadiget 6je' (?),
hrak' = hrakit? jfr. hrakmågr.

jdmauga, Hjalti Sturl. XIII. 'Jærn5je', på grund af det
hvasse blik, eller fordi H. havde fåt »jæm« ind i 5jet?

kringluaugay Kålfr Hkr., Fsk., Mork. (her ved skrivefejl:
klingru-) XII. 'Kringleoje', o: hvis 5jne er særlig rundagtige.

krékauga, Åsbjjni Orkn. XII; Porkell Orkn.; G. Vigf.
har trot, at der her var tale om en og samme mand
(Icel. s. I, 155 anm. 7), men det synes dog næppe at være
tilfældet. 'Krogoje', måske fordi han havde fåt en krog op
i6jet(?).

ormr-i-auga, SigurSr Hkr. osv. IX. 'Orm-i-oje', »en å
|)eim sveini mun vera ()at mark, at svå mun ()ykkja, sem ormr
liggi um auga sveininum«; dette skulde jo betyde et minde
om bedstefaderen Sigurd fåfnisbanes første bedrift.

200 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 40

silkiauga, SigurSr Hak. XIII. 'Silke5je', et blødt, til-
sløret oje?

slikisteinsauga, Hallbjjrn Ld. X (v. 1. slikiu-). 'Poler-
stens- oje'; no. slikjesiein = »en fin sten til samme brug«
som slikjebein »et ben til at glatte eller stryge med« (Aasen)
jfr. vb. slikja »glatte, polere, stryge« (sst.). Mulig er her
tale om en kuglerund (poleret) sten, som 5jet let kunde
sammenlignes med.

smdttauga, Påll Sv. XII. *Småt9je' o: med plirende 5jne.

skyggni (hinnj, 6låfr Hkr., forhist. 'Med skarpt syn'.

skyggna, HallvarSr Sv. XII. 'Med spejdende 6jne', o: en,
der tit ser sig om til siderne som for at spejde. Jfr. at
skyggnask um,

skyggnir^ Llfr Hak. XIII. Samme betydning som foreg.

marskyggna^ Groa Ldn. (v. 1. skyggna) IX — X. 'Med
raske ojekast'.

sjéni^ Pnundr Ldn., Eg., Korm. X. 'Med et godt syn'(?);
ordet er dannet af sj6n,

skjdlgr, Eilifr Bisk. XHI; térolfr Hkr., Flat. X. 'Skel-
ende'.

skjdlgi (hinn), Arnmofir Ldn. X; Egill Fas., sagnhist.;
Finnr Ldn., Eg. IX— X; GyrSr Bjgl. XII; Hroi Hkr. XI;
Ivarr Sv. XII; SigurSr Sv., Bfgl. XII— XHI; Ulfr Ldn., Ld.,
Nj., GuUt). Gr. IX— X; I>orsteinn Ldn. X; Mndr Hkr. X.
'Den skelende'.

skiima^ Porbj^rn Ldn. IX— X; torleifr Jomsv. X. 'Den,
der ser til siden'; jfr. vb. skiima, »skiimir augum« (et vers
i HemJ).); jfr. no. skumla »skule, slå ojnene ned« (Aasen).

eineygi, Ari Fas., sagnhist. 'Den enojede'.

færeygill, Helgi Sturl. XHI. 'Med ojne soin et fårs', o:
med stive glasojne.

hlindi fhinnj, Åmundi Nj. X — XI; ArnviSr Hkr. XI;
Asbjørn Sturl. XIII; Eirikr Sv. XII; Gestr (Gestumblindi)
Fas., sagnhist.; Hgskuldr Skt. (vA,l$di) XIII; Magnus Hkr.
XII; Stiifr Hkr., Skt. XI; Pérarinn Ldn. X— XI; torgrimr

41 TILNAYNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 201

Austf. (v.ltindi) XI; PorfiSr Sv. XII. 'Den blinde'. Gestum-
blindi anses (A. Kock) at være ligt med Gestr ublindi; lidt,
(Hgskuldr) kunde betyde 'kammerat'; uvist hvilket er rigtigst;
tindi (torgrimr) måtte være svag form til tindr *tak', men
er vistnok en forvanskning.

blindingr, Porsteinn Rd. X. *Den halvblinde' (?); jfr.no.
blinding »en, som er blind, oftest om en, som ikke vogter
sig eller ser sig for« (Aasen); der findes dog også et blind-
ingr »clavus cæcus v. sine capite« (Bj. H.) = no. ; endelig
har no. et bL = blindklæg (tabanus; Aasen), men tn. er
rimeligvis et af de to første ord.

Blund' -Ketill Ldn., Ld., Islb., Eg., Hæns. X. 'Blund-',
d. V. s. blinkende (med ojnene) (= nyisl. sem drepur titlinga).
Også kaldt blundr; K. var en sonnes5n af Ketill blundr, se følg.

blundr, Ketill Ldn., Eg., Hæns. IX; torgeirr Ldn., Eg.

X, den førstes sonneson. 'Blund', o : den blinkende, se foranst.

Hrisablundr^ téroddr se ovf.

Endelig hører hertil følgende to:

gtUlbrdy i gullbrdrskdld, Bjarni, Gizurr Hkr., Orkn., Skt.,

XI. 'Guldbrå', o : hvis ojenvipper er lyse som guld, jfr. gull-
kårr ovf. I hdskrr. findes forskellige læsemåder, f. eks. gvll-
brå alene som tn.

hvarmr, torlåkr Ann. XIV. 'Ojelåg'.

5. Næse. nef, Brynjolfr Bggl. XIII; Eyj61fr Nj. XI;
Haldorr Sturl. Xni; fvarr NgL., Sv., Hak. XH— XHI;
P6rarinn Flat. X; I>orbJ9rn Sturl. XIII; I>orgrimr Gisl. X.
'Næse', o: en ejendommelig (snarest stor) næse.

brikarnef, Bjjrn Sturl., Bisk. XII. 'Fjælnæse', snarest
'næse, der har en skarp kant som en rumbrik\

diifunef, Hrir Ldn. IX— X. 'Duenæb'.

heikilnef el. -nefrl?), Halfdan hvitbeinn Ågr. X. »Vel:
braknæse, jfr. heikja trykke ned (Hald.)« Rygh. Mulig rigtigt.

kerlingamefy Arnorr Ldn., GL, Ld., Rd. X — XI. 'Kær-
lingenæse' (en stor, styg næse?).

klokkunefy Styrbjjrn Sturl., Bisk. XIH (v. 1.: torbjgrn

202 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 42

kUlunef), *Klokkenæse', o: med oval næse? el. 'kuglenæse',
med en knude på næsen.

krdkunef, torSr Ldn., Sturl. XI?, torvarSr Åustt. XI;
torvarSr Mork. XI (de to sidste er vel identiske). 'Krage-
næse', jfr. diifunef ovf.

kyllinef, torarinn Orkn. XII. 'Sæknæse', vistnok dSkyllir
'sæk', altså en opsvulmet næse.

mornef se nedenf. afdel. V.

skeiåamef, Gils Ldn., GuUJ). IX— X. 'Skenæse'; mulig
har tn. intet med mandens næse at gSre; skenæse = den ene
ende af skeen (?).

irjiigneflr)^ torsteinn Ætt. X; for priig- 'med nedtrykt
næse'?

Våganefy Porolfr se ovf.

braudnefr, I>orm65r Sturl. XIII. 'Brødnæse', tn. vel givet
på grund af en tilfældig begivenhed (næsen tilfældig fyldt
med brød?).

flatnefr, Ketill Ldn., Ld., Eyrb., Islb. IX; Ketill Rd.
X; I>6rir Rd. X. 'Fladnæse'.

grånefr, SigurSr D. N. XIV. 'Grånæse'.

grautnefr, I>6rarinn Sturl. XIII. 'Grødnæse'; jfr. hvad
der er bemærket ved braudnefr,

hauknefry I>6rir Ldn. IX (el. -nef?), 'Høgenæse'.

hpiefr, Arnorr Ldn., Gr. X. 'Dunnæse', o: hvis næse
er bevokset med fine hår.

langnefr (v. 1. laugar-), I>6roddr Sturl. XII. 'Langnæse'.

mjdnefr, Hrani Hkr., forhist. 'Smalnæse'.

raudnefr, forolfr Ld.X; I>orsteinn Ldn. IX — X. 'Rødnæse'.

sirtfnefr (v. 1. strå-), Kolbeinn Sv., Bjgl. XII— XIIL
'Blårnæse', hvis næse er bevokset med stride hår.

nefja, Einarr Bisk. XII; Hr6lfr Hkr., Ldn. IX; Vikingr
Sv. Xn (v. 1. vefja, væfni); I>orkell Hkr. X-XI; I>råndr
(Br-) Ldn. IX. 'Næse', = nef, hvoraf det er afledet. Mulig
er vefja (Vikingr) rigtigere på grund af bogstavrimet; det
hører da ikke hid (= væv, eller 'noget, som vikles om noget').

43 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 203

nebbiy Åsbjgrn Hak. (Icel. s.) XIII. *Næse'; tn. er et slags
diminutivum til nef (jfr. rebbi: refr).

flatnasi, SigurSr Ann. XIV. 'Fladnæse' = flatnefr.

hreggnasi^ Porsteinn Eyrb. X. *Stormnæse', o: prustende
næse.

selnasi, I>orgeirr Sturl. XIII. *Sælnæse', hvis næse ligner
en sæls.

nefglita, Hrolfr Svarf. X (v. 1. -glUja), 'Skinnende næse'.

Endelig b6r mulig her anføres følgende to tn.:

siigandi, HallvarSr Ldn., Gr. IX — X. 'Sugende', o: den,
der (altid) trækker vejret gennem næsen (?); jfr. nyisl. a6
sjiiga upp i nefiS 'at snøfte'.

hnufa, pivir Eg., Gulll)., Skt. IX. 'Med afskåren (af-
hugget) næse' (?), jfr. skal skera af henni (en trælkvinde)
nef, l)å heitir hon stiifa ok nufa; af samme st. som hnafa,
hndf, hvis niifa er = isl. hnufa,

6. Kind. bldkinn, Hrunn Ldn. X. 'Blåkind', hun har
på kinden haft »lungeslag«.

blémakinn, I>6rdis Bisk. XIV. 'Blomkind', o: med rosen-
røde kinder.

drikkinn^ PuriSr GulIJ). X. 'Skarnkind'; sikkert for dritkinn,

fojgrkinn, Yngvildr Svarf., Flat. X. 'Fagerkind', jfr. bléma-
kinn. Også kaldt rauåkinn,

galdrakinn, se nedenfor IV.

hallinkinn^ turiSr Ætt XI. 'Hældende, skæv (?) kind'.

rauåkinn, -kinnr, Arn6rr GI. X (også -kinnr); Yngvildr
X (jfr. fqgrkinn). 'Rødkind'.

skeidarkinn, t>orgrima Ldn. X. 'Skekind', uvist hvorfor.

hqggvinkinni, -kinna, Haki Fas., sagnhist.; Porbergr Ldn.,
Rd. X; I>orgeirr Ldn. X; I>orger5r Ldn. (Mb) X. Om I>or-
bergr hedder det: »t. hjo framan i andlit forbergi ok var
af J)vi hann kallaSr h.«, om Porgeirr: »hann fekk å Fitjum
[961] kinnarsår«. Hvad I>orger5r angår, beror hendes tn.
vistnok på en fejltagelse, jfr. Ldn. s. 101 anm.

loåinkinni, Grimr Ldn., Eg., Fas. IX. 'Loddenkind';

204 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 44

herom hedder det: »l)vi var hann 1. kalladr, at kinn hans
fnnur var vaxin meS djkt hår« (jfr. forklaringen i prv-

Oddss.).

kinnrifa, Eyvindr Hkr. X. 'Kindrift'.

kjdlki^ Geirsteinn Ldn. IX — X; torbjjrn Eyrb., HeiS. X.
'Kæbe, kæbeben'.

7. Øre, hørelse. [Eyma — Bjrkr Sturl. XIII er ur.
læsemåde f. Eyocna-^.

daufi (htnn), Andreas Hkr. XI; Åsbjjm Sturl. XI— XII;
FreyviSr Hkr. XI; Karl Håk. XII— XIII; I^orSr Sturl. XIII.
'Den døve'.

8. Mund. munnr fmudrj, SigurSr Hkr., Sturl. XII;
torfinnr Hkr., Skt. XI; I>6rir Sturl. XHI; Qlvir Ldn. X.
'Mund', vel snarest af en stor mund, m. h. t. til Tore måske =
grådig, jfr. magi nedenfor.

fjaransmuår, torsteinn hjldr Orkn. XII. 'Skrækkelig (?)
mund'; fjarans ser nærmest ud som gen. af et ntr. fjaran^
som kunde stå i forbindelse med st. fir- i firVy fjarri osv.;
fjaran altså 'noget fjærnt, uhørt', sml. fim. Om en mand,
der er stortalende eller paradoks, kunde et sådant tn. passe.

gapamunnr, Erlendr, Mork. XII. 'Med gabende mund',
eller mulig 'uforsigtig talende mund'.

gullmunnr, Haraldr Fas., sagnhist. 'Guldmund' (på grund
af skæggets farve?).

holmunnfj I>orsteinn Ldn. X; forsteinn Ldn., Nj. XI;
den sidste er efterkommer af den første. 'Hvis øvre gane er
spaltet', så at talen bliver utydelig •= holgdmr,

kaldmunnr^ Oddr Ldn. X. 'Koldmund', o: Qendtlig (?)
mund.

miklimunnr^ pivir Hkr. XII. 'Med stor mund'.

rangmunnr, Einarr Hkr., Orkn. X. 'Skævmund'.

hvdpia- -Kolr Sturl. XIH. ^Kæft-'; mulig af en stor
eller fremstående mund.

keptr, Andrés Håk. XIII; I>6raldi Hkr. XH. 'Kæft'.

hardkjojptr^ Einarr Orkn. XI. 'Hårdkæft'.

46 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 205

édarkeptr se nedenfor IV.

miili, J6n Ann. XIV; SigurSr Hard. X. 'Mule' = wzwnnr,
el. med lang, fremstående overlæbe, *snude'.

bannamulij Bergl)6rr D. N. 'Bandende kæft'.

grdfeldarmiili^ Grimr Ldn. IX. 'Snuden i gråfelden'.

keilismuU^ I>6rir Ldn. X. Keilis er vel gen. af ntr. keili
(el. mase. keilirj jfr. Fritzner), en del af et skib; 'med mund
som et keili' (fremstående mund?). Jfr. Hertzbergs Glossar.

kiålingsmuli, -munnrj Olåfr Hak. XIII. 'Kid -mund',
med mund som et gedekid (sortsmudset?, eller mimrende?).

komamiiliy I>orbergr Ldn. IX — X; forkell Ldn. X, fader
og s5n. 'Korn-mund', af kom ntr., på grund af korn-føde?

vdmuli, torgils Ldn. X. 'Skade-kæft'.

drekaskoltr^ I>6r6r Orkn. XII. 'Dragesnude'; kunde stå i
forbindelse med et drageskib.

gullrani, Hrémundr Skåld. (Hb.) IX. 'Guldsnude', jfr.
gullmunnr,

snopptdangr, Ottarr Sturl. XIII. 'Snudelang'.

gapa, I>6r5r Svarfd. X (gapi v. 1.). 'Den gabende', jfr.
gapamunnr,

ginandi, Ulfr Edd., forhist. 'Den gabende'.

slefa, SigurSr Hkr., Fsk. X. 'Den savlende'; slefa fem.
= savl.

brosa^ Birgir Hkr., Knytl., Ann. XII; Birgir (konge) Ann.
Xni— XIV. 'Den smilende'; brosa f. smil (også bros ntr.).

skæla, Andreas Hak. XIII. Vb. skæla bet. i isl. at be-
væge munden i grædefærdig tilstand (og deraf at græde);
subst. pi. skælur 'gråd' ; Bj. H. har et skæll 'valgum'. Grundbet.
er skæv. Som tn. bet. ordet vel noget lign. som rangmunnr,

loftunga se nedenfor IV.

skaråi, Eirikr Sturl. XIII; I>orgautr Hkr. XI; Porgils
Korm. X; t>orgiIs Hak., Sturl., Ann. Xffl; torgrimr Sturl.
Xn—XIII (v. 1. skarti). 'Med et skår'; om Torgils (XIH) hed-
der det udtrykkelig, at han havde et 'skår' i overlæben. Men
der kan også være tale om et 'skår', en fordybning, i hagen

206 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 46

(shard i hc^ku, hc^mkaråjy og der menes mulig i enkelte til-
fælde dette sidste.

9. Tand. toT%n, MelbrigSi Hkr. IX; I>6r5r Hak. XUI.
'Tand'; om den første hedder det, at han havde en tand, der
»skagdi 6r hgfdinu«, altså en lang fremstående tand fskqgul-
tqnn); om T. har noget lign. været tilfældet.

ianni, Bergl)6rr Hak. XHI (v. 1. rdmr, tamr). 'Tandet',
med stærke tænder (?) ; denne form er vistnok den rigtige og
ikke rdmr = hæs eller tamr =. tam.

tannr, Oddr Bfgl. XHI (v. 1. tanni, ranr, runnr sikkert
ur.) =^ det foreg.

bldtqnrif Bjjrn Fas., sagnh.; Bjjrn Ldn. IX; Haraldr
Hkr., Knytl. k. 'Blåtand', o: med en sort tand; jfr. hvad
der fortælles om den første B., at han havde en lang tand,
»blå« af farve, der ragede IVt alen ud af munden. Jfr.
hlåiannarskegg nedenfor.

gulltqnn, Halfdan Hkr. IX. 'Guldtand', med en tand
med guldfarve.

hiUliiqnn (-tannri, Haraldr Ldn., Nj., Edd., Fas., sagnhist.
'Kamptand', betydning uvis. Hvis tn. blot bet. 'den krigerske'
(Rygh), hører det kun uegenlig herhen.

hardjaxl, I>6roddr Rd. X. 'Med en hård kindtand', kan
også bruges i overført betydning, »en hård, umedg5rlig person«.

tanngnj6str, torkell Korm. X. 'Med knirkende tænder',
»en, som (hyppig) skærer tænder«. Mulig står tn. i forbin-
delse med navnet på Tors ene buk eller er påvirket deraf.
giyéstr er vel egl. subst. ntr.

10. Hage. haka, Pråndr Hkr. X. 'Hage', med en lang
hage — haklangr,

haklangr, Pénr Hkr., Ldn., Eg., Vd., Gr. IX. 'Hagelang',
med en lang, spids hage. Som egennavn forekommer tn. i
Rolv krakes saga.

skardi se ovf.

11. Skæg. skegg, Årm6(^r Eg. X; Grimr Sturl. XIII;

47 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 207

Nikulåfi Hak. herS. XII; I>6rir Hkr. X. 'Skæg' o: med fyl-
dig skægvækst.

skegg- -Åvaldi Vd., Ldn. X; -Bjålfi Gisl. X; -Broddi
Band., Ljosv., Ldn. XI; -torir Eg. X. 'Skæg' = det foreg.

skeggham^ J6n Sturl. XIII. *Skægbarn', fordi han tidlig
blev skægget (?).

bldtannarskegg, Bjrkr Ldn., Nj. X (v. 1. bldskeggr), 'Blå-
tandsskæg' o: med fyldigt skæg og en sort tand. Jfr. bldtqnn.

flqskuskegg, I>orsteinn Ldn. X. 'Flaskeskæg', af flaska^
vistnok i bet. et trækar med store bunde og korte staver (se
Aasen). Skægget har måske haft en el. anden lighed med dette.

gqfuskegg se ovf.

heljarskegg^ I>6r61fr Vd. X. 'Helskæg', d. v. s. m5rkt skæg,
men istedenfor findes også heljarskinn, og det er vistnok rigtigere.

lafskegg, Ofeigr Ldn. IX; Qzurr t6ti Fsk. IX (står i gen.,
kunde altså også være -skeggr). 'Med nedhængende skæg'.

liisarskegg, torolfr Hkr., Ågr. X (v. 1. lusa- og lodskeggi,
»sumir loSskeggi« Ågr.). 'Luseskæg' (el. loddent skæg).

moåskegg, torvaldr Finb. X. *Med høaflfald i skægget'.

Mostrarskegg se ovf.

refskegg^ I>6rir Ldn. X (v. 1. rof-). 'Ræveskæg', med
skæg som rævehår (farven?).

silkiskegg, Sigtryggr Gunnl., Flat. X — XI. 'Silkeskæg',
blødt og fint skæg.

tjuguskegg, Sveinn Hkr., Knytl. osv. X — XI. 'Med skæg,
kløftet som en høtyv' (tjuga).

tréskegg, I>6rir Hkr., Orkn. X. 'Træskæg', med træet,
hårdt skæg(?).

skeggja, I>6rdis Hkr. XII (v. 1. skeggfaddttir, næppe rigt.,
i Fris.). 'Med skæg'.

skeggi, I>6r6r Ldn., Sturl., Nj. IX — ^X. 'Med megen skæg-
vækst' = skegg.

Fitjumskeggi se ovf.

gullnåUkeggi, SigurSr Ætt. XI. 'Guldnålskæg', fordi han
har haft en guldnål i sit skæg (?).

208 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR.' 48

gyrdilskeggiy Porgeirr HarS. X. 'Bælteskæg', fordi hans
skæg nåde til bæltet (?).

kroppinskeggi, t6rir, Porvaldr Islb. IX— X (den første
var den sidstes bedstefader); Porvaldr Nj. X — XI (måske
den andens datter- el. sdnnesOn). 'Med kruset skæg'.

qrdigskeggi, Eirikr Ldn., Nj. IX; Geirmundr Gr. IX.
'Med stejlt el. opadstående skæg'.

blåskeggr, BårSr se ovf. bldtannarskegg; forvaldr Hard.
X. 'Blåskæg', med sorteblåt skæg.

breiåskeggr^ Porleifr Sv., Ann. XII; Qnundr Ldn., Hæns.
IX— X. 'Bredskæg'.

geitskeggr, Périr Rd. X (v. 1. -belgr, -bégr, -bergr og fl.,
men sikkert ur.). 'Gedeskæg', med skæg som en gedebuk.

gullskeggr, Arni Sturl. XIII; Haraldr Hkr., Ldn., Fsk.
IX. 'Guldskæg', med et lysegult skæg.

kolskeggfy I>orsteinn Ldn. IX — X. 'Kulskæg', med kul-
sort skæg.

rauåskeggr, Årni Sturl., Bisk. XII; Hr6lfr Ldn. IX — X;
I>6rir Gr. X-XI. 'Rødskæg'.

Punnskeggr, 6feigr Ldn., Gr. X. 'Med tyndt skæg'.

barå, BgSvarr Ann. XIV. 'Skæg', hvis da ikke b, er en
gårds navn.

gråbardi, -bardr, Gutthormr Hkr., Fsk. XII. 'Gråskæg'.

grqn, Kolbeinn Hak., Sturl. XIII. 'Overlæbeskæg'.

grani, torbjjrn Sturl. XIII. = gr(^.

granrattdifhinn), Haraldr Hkr., forhist. 'Med rødt overskæg'.

kampi, Bår5r Sturl. XIII; BjSvarr Sturl. XIU; Porbjgrn
Sturl. XIII; torgrimr Ldn., F16. X. 'Læbeskæg', med skæg
på læberne, måske snarest overlæben.

kampa — Grimr Ldn. IX— X. 'Skæg-', se foranst.

kamphundr^ I>orvar5r Sturl. XII. 'Skæghund'.

tdtiy Qzurr lafskegg Hkr., Fsk., Eg. IX. Hverken ordets
vokal (o?) eller betydning er sikker. Det er muligt, at det
er ensbetydende med det andet tn., p. har.

skegglauss, Asmundr Ldn., Gr. X. 'Skægløs'.

49 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 209

12. Tilnavne vedrørende det almindelige ud-
seende af hovedet og talen.

bleiki (hinn), Ljotr Eg. X; Lj6tr Svarf. IX. 'Den blege\
kan både bet. ansigtets hvide farve og håret (jfr. bleikt hår,
bleikhårr) samt skægget (jfr. ok hafOi bleikt skegg),

hviti (hinnj findes som tn. til 58 personer: Amundi Nj.
XI; An Ld. X; Andrés Hak. XIII; BårSr Eg. IX; Bår3r
Hkr. X-XI; Bersi Finb. X; Bersi Sturl. XIII; Bjjrn Nj.
X— XI; Bjjrn Austf. XI; Bnini Ldn. IX— X; BjSvarr Ldn.
IX— X; DagviSr Nj. XI; Eirikr Hak. XIII; Eysteinn Sturl.,
Bisk. XIII; Gizurr Hkr., Ldn., Nj. X— XI; Gizurr Fsk. IX;
Grimr Hak. XIII; GuSbrandr Hkr., J6ms. X; Gu5mundr
Sturl. XIH; Halfdan Hkr. IX; Hallbjprn Nj. X; Halli Ldn.,
GL, Sturl. X— XI; HallvarSr Nj. X; Helgi Fas., forh.; Helgi
Fbr. XI (Flat. har hvitr)\ Herjélfr Nj. X; H61msteinn Fas.,
forh.; Hringr Skåld. (Hb.) X; Hr65geirr Ldn., Austf., Nj.
IX — X; Hroi Hkr. X; Hrékr Fas., sagnhist.; H^gni Ldn.,
Gulll)., Fbr., Nj. IX; Hjskuldr Nj. X—XI; fvarr Hkr. XI;
Ivarr Hkr. XI; Olåfr Ldn., Hkr., Eyrb., Ld. IX; 6leifr Ldn.
IX; Olåfr Hak. XUI; Ormr Sturl. XIII; Sigur5r Ldn. XI;
SigurSr Gisl. X; Sigmundr Nj. X; Skagi Sturl. XHI; Skeggi
Sturl. XIII; Surtr Ldn. Xl; Wraldi Hak. XHI; I>orkell
Sturl. XIH; I>orleifr 6leg. XI; I>orsteinn Hkr. X; torsteinn
Ldn., Austf., Nj. IX— X; I>orsteinn Ldn. X; Porsteinn F16.
X; I>orsteinn Gr. XI; I>orvaldr Ldn. X; I>råndr Hkr. XI;
Qgmundr J6ms. X; Qlvir Ldn., Austf. IX; Qzurr Ldn., F16.
IX — X. *Den hvide'; ganske sikkert sigter dette tn. i de
fleste tilfælde til hårets farve (og vel også til skæggets og
lys teint tillige); jfr. Fbr. (AM. 132 og Flat.) om Helgi:
»han havde det kendingsnavn, at han kaldtes H. den hvide,
ti han var statelig mand med smukt hår, hvid af hårfarve«,
I nogle tilfælde har tn. måske været ironisk farvet, jfr. brugen
af hviti om I>orsteinn Egilsson (han beskrives i Egilss. som
»hvitr å hår ok bjartr ålitum« s. 293) i Egilss. 312: »rennr
l)u nii I>. hviti«, og Fritzners træffende bemærkninger II, 144.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1907. 14

210 TILNAVNE 1 DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 50

hvitaleår, Stigr Hkr., Fsk., Knytl. XII (v. 1. hriUa- er
sikkert ur.). *Hvideskind', på grund at* ansigtets lyse lød. Jtr.
tn. som heljarskinn.

hvitaskåld, 6låfr Hak., Skt. XUI. 'Hvideskjald', af det
hvide hår, modsat svartaskdld^ se nedenfor.

igrår, Eilifr Ldn. X. 'Noget grå', om håret (?).

svanhvit, Hla6gu5r Edd., sagnh. 'Svanehvid', sikkert om
ansigt og hals.

raudbekri, Helgi Ldn. 'Rødevædder'.

rauå- -Olfr Flat. XI. 'Røde-', jfr. det følg.

raudr, rauåi (hinn) findes meget ofte, omtr. 40 gange,
som tn.; raudr: ÅsgautiÆtt. XII; Eirikr Bisk. XIV; Eysteinn
Bisk. XIV; Grimr Sturl. XII; Håkon Hak. XUI {\A.rond)\
HallvarSr Hak. XUI; Jon Ann. c. 1300; I^orbergr Bisk. XIV
(en broder til Eysteinn); Porsteinn Ldn., Hkr., Islb., Eyrb.,
Nj., Gr. X (også ravåi); I>6r5r Sturl., Bisk. XU; forgeirr
Ldn. X. — raudi: Årm65r Ldn. IX— X; Atli Ldn., Gullj)., Gr.
X; AuSun Hkr., Mork., Orkn. XII; AuSun Bisk., Ann. XIV;
AuSun Ldn. IX-X; Egill Ldn., Austf. X; Eilifr Sv. XII; Eirikr
Ldn., Eyrb., Eir., F16., Islb. IX— X; Erlendr Sturl. XH;
Geirfinnr Nj. IX— X; Gautr Hkr., Fær. X— XI; Grimr Nj.
XI; Halli Nj. XI; Hallr Sturl. XII; Helgi Hak. XIII;
Hrafn Nj. XI; Hroaldr Nj. X; Illugi Ldn., HarS., Hei5.,
Eyrb. X; Jon Ann. XIII; Karl Ldn., VLj., Svarf. X; Kol-
bjgrn, Bjgl., Hak. XIII; Olåfr Eg. X; Otta Knytl. X; Refr
Ldn., Austf. IX— X; Sigvatr Ldn., Eg., Nj. IX-X; Svanr
Edd., sagnh.; llifr Hkr. X; Vilhjålmr Ann. XI. 'Den røde',
nærmest om hår og skæg, men sikkert ofte med en bibetyd-
ning af 'falsk, upålidelig', ligesom Raudr i de isl. folkesagn
altid er navnet på den falske rådgiver; jfr. Olafs udtalelse
om Ulv den røde under Svolderslaget, hvor han kaldte ham
»både rød og ræd«.

hlakkr, blokk; blakki (hinn), Årni Hak. XIH; Åsa Hak.
XIU (V. 1. bldp, men ur.); Gu561fr Hak. XIII; - Bjgrn Gisl.

51 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATIJR. 211

IX. ^Den mørkladne, in5rkebnine' vilde tn. bet. efter nntidsisL;
efter nynorsk derimod 'den blege'; at det er den første betydn.,
der her må antages, bliver sandsynligst ved skjaldenes brug
af adj. hlakkr om nlvenes og skibssidernes farve. Det be-
mærkes, at Gu061fr var fra BlakkastaOir og har måske derfra
hæntet sit tn., han var tilmed ilde lidt, — samt at Åsa var
hans frille.

heljarskinn, Geirmundr, Håmnndr (brødre) Ldn., Storl.
IX; P6r61fr Ldn., Vd. X (jfr. heljarskegg ovf.). 'Hel-skind',
d: mork hud, mQrk af hudfarve (Hel var sort på den ene
side af hovedet); brødrene G. og H. fik tn., fordi de var
»svartir mj^k« ; deres fader sagde, at han aldrig havde set
sådanne heljarskinn.

kåmr, kdmi, Ketill NgL XUI; Olåfr Sturl. XIU (v. 1.
komi). 'Den m5rke, sortsmudsede'; isl. kåmvgur 'sort af A^am,
smuds'; no. kdm 'dunkel, mørkladen' (Aasen).

.såmr^ Gunnarr Hak. XIU. 'Mørkladen', sml. såmleitr^
no. såm 'mSrkladen, sortagtig' (Aasen).

sortif Guåmundr Sturl. XIII. 'Den sorte'; sorti er subst.
'morke, dunkelhed, mdrk strækning', f. eks. på himlen.

surtry Porsteinn Ldn., Ld., Eyrb., GullJ)., Islb. X. 'Den
sorte'; subst. til svartr; næppe = Surtr i mytologien.

svarti fhinnj, ASils Fsk. IX; An Ld. X — XI; Atli J6ms.
X; BårSr Ldn., Hkr., Sturl. XI; Bårår Nj. X; Bårflr Skt.
XI; Gizurr Hkr. (= G. guUbrå) XI; Grimr (i et hdskr. at
Nj. f. Porgrimr skrauti); Guftrøar Hak. XIH; Halfdan Hkr.,
Fsk,, Ldn., IX; Halfdan Hkr., Fsk. X; Hallvarflr Åronss.
XIII; Helgi Ldn. XI; Hrokr Sturl., Fas., sagnh.; Iliugi Ldn.,
Eg., Eyrb., Ld., Heid. X—XI; J6n Hak. XIII; Jon Bisk.
XII; Kari Ldn. XI; Karl NgL XIH; Ketill Sturl. (v.l.^-
ari, vel ur.) XIII; Kolbeinn Sturl. XIII; Kolbeinn Nj. XI;
Ljotr Nj. X; Olåfr Hak. XIH; Ottarr Hkr., Skt. XI; Pétr
Sv. XII; P16gr Knytl. XH; Sveinungr Hak. XIH; Ulfr Sv.,
Bpgl. XII; Pjéstarr Sv. XII; I>6rarinn Ldn., Eyrb. X; I>orbJ9rn

14*

212 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 52

Ldn. IX— X; I^orbjyrn Orkn. XII; I>orbrandr Hak. XIII;
Porfinnr Hkr. XII; I>6rir Ldn. IX; Porkell Ldn.,.Rd., Nj. X;
Porkell Hak. (Flat.) XIII; I>orsteinn Ld. XI; Qngull Ldn. X
(en son af Porkell svarti). *Den sorte', o: med sort hår og
sort skæg. Det bemærkes, at flertallet af disse *sorte' er
ikke-Islændere, Nordmænd og Danske.

svartameistari, Rikardr Sv. XII. *Den sorte mester', sik-
kert på grund af hans sorte hår.

svartaskåld, 6låfr Sturl. XIII; I>orkell Austf. X— XI.
*Den sorte skjald', o: med sort hår og skæg; modsat hvita~
skåid^ se ovf.

svartakjappiy J6n Sturl. XIII. 'Sortebuk', vel på grund
af sort hår og skæg.

svartipurs, I>råinn Ldn. IX. *Sorteturs', af sort hår og
skæg og uhyggeligt udseende.

flekkr, BårSr Hak. XIII; I>orgeirr Hkr. XI. 'Plet', vist-
nok en rødblå plet i ansigtet; jfr. ovf. blåkinn,

. valbrdd^ Bersi Sturl. XII. 'Sort plet, lungeslag' (nu altid
valbrd), »l)vi jnnur hans kinn var kolblå« ; jfr. flekkr og blåkinn,

uppsjd, HallvarSr Joms. (Flat.) X; Qnundr Fas., sagnh.
'Seen opad', fordi han har knejst meget med hovedet.

13. Tale, stemme, rqdd, J6n Hak. XIII; Porir Sturl.
XIII. 'Stemme', hoj stemme.

hreimr, torleifr Sturl. XIII; I>orvar5r Skåldhr. XI.
'Stemmeklang', omtr. = rc^d.

smdmælti (hinn), Oddr Sturl. XIH. 'Talende med spæd
og ligesom lidt læspende stemme'.

ordlokarr^ Vémundr Ldn., Nj. IX; I>6r61fr Ldn. IX
(dette er blot en variant til hint). 'Ordhovl', en veltalende
mand (jfr. mcerdar timbr hos Egill).

sléttmdli (hinn), Haraldr Orkn. XII; Ketill Nj. IX— X
(v. 1. mdlgi ur.). 'Den glat talende, veltalende', hvis tale
løber jævnt og flydende.

mdlga (hin)^ P6rhalla Ld. X. 'Den snaksomme, sladre-
vorne'.

53 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 213

skraf' -Oddr Sturl. XIII. 'Den meget talende'.

skrafy Haldérr Sturl. XIII. Det samme som foreg. Skraf
er subst. og bet. *en let, ligefrem samtale'.

skvaldri, Haldérr Hkr., Skt. XII; J6n Ætt. XI. 'Den
altid talende'. H. digtede mange kvad om forskellige fyrster.

tolu — Frosti Fas., sagnh, 'Tale-'; det er ikke ganske
sikkert, om hdskr.s skrivemåde er at opfatte således (el. som
T6lu^ af et kvindenavn?).

tqlusveinn, Magnus Sturl., Bisk. XIII. 'Talesvend', ironisk;
M. »var munkr ok eigi merkr, en miSlungi réttorSr«.

langtala, Hroaldr Hkr. XII. 'En, der taler længe'; H.
var præst, »hann var madr målnsjallr«.

tafsi, SigurSr Ann. XIII. 'Den hurtig talende' ; isl. tafsa
'at fremsige hurtig og remsemæssig'. Denne betydning kunde
her passe godt; mindre sandsynligt er det at forbinde tn.
med no. tafse 'en liden klud, pjalt' og dermed sammen-
hørende ord.

sqng- -Bjarni Bisk. XII. 'Sang-'.

gjallandij SumarliSi Hei8. X; I>6rarinn Ldn. X; I>orgils
Ldn. IX — X; Porgils Eg. IX. 'Med gjaldende, hoj gennem-
trængende stemme'.

glommudr (glammadr), Grimr Ldn., F16., Sturf., Bisk.
X-— XI. 'Den glammende', omtr. = gjallandi,

skrækr, Duggåll Hak. XIII. 'Skrig', den skrigende.

råmr, råmi (hinnj, BergJ)6rr Hak. XIII (v. 1. til tanni
se ovf.). 'Med rusten stemme'.

stamr, stami, Ingjaldr Sturl. XIII; Ketill Ann. XIII;
I>orsteinn Sturl. XIII; I>orvi8r Hkr. XI. 'Den stammende'.

pegjandi, Périr Hkr., Ldn., Orkn., Nj. IX. 'Den tavse,
lidet talende'.

dmålgi (hinn), Askr Ldn., Nj. IX; Påll Orkn. XII.
'Den lidet snakkende' (eller = stum?).

6måli^ Karl Svarf. X — XI. 'Den stumme'; jfr. sagaen.

14. Hals. hals, HallvarSr Flat. IX; Jprundr Ldn., Vd.,

214 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATDR. 54

IX — X. 'Hals'; H. fik sit tn., fordi han havde fat et stort
sår i halsen bagved øret, så at han siden bar hovedet skævt.

gullhåls, GlæSir D. N. XIII. *Guldhals\ med guldring
om halsen, jfr. brugen af gullhdlsar i Sv. og oftere.

langhals, Ketill Nj. IX-~X (ur. v. 1. for langr); Melk61fr
Orkn. XI; 6leifr Ldn., Austf. X. 'Langhals'.

ledrhåls, Périr Ldn., Rd. X. 'Læderhals', fordi han i
Fitjaslaget havde skåret et hul i en oksehud og benyttet
den som værn (han har stukket hovedet igennem hullet og
ladet huden hænge ned for og bag).

moshåls, Péra Ldn. X. 'Moshals', med hår på halsen (?),
eller fordi hun har brugt mos som lægemiddel mod et hals-
onde? Jfr. Steinars vers, Korm. 38 (s. 27).

skammhåls, Erlingr Bpgl. XIII. 'Korthals'.

sviri, t>6r8r P. hre8. 'Nakke'.

barki^ Bjprn Hak. (v. 1. bakki, pakkiy pakki) XIII. 'Den
forreste del af halsen, luftrøret, strube'.

holbarkij Porvaldr Ldn. X; I>orvaldr Ldn. X; der an-
tydes intet slægtskab mellem disse to. 'Med hul på halsen
(luftrøret)?'.

barkabassi, Ar6n Sturl. XIII (v. 1. kjuka-). Hvis barka-
€r rigt.,* må tn. vel bet.: 'Den svære mand med den svære
hals(?)'; bassi egl. = 'bjorn', jfr. no. basse »et stort og trive-
ligt dyr; også en stor og stærk karl« (Aasen), men barka-
kunde også komme af barki 'et skib'. Hvad kjuka skulde
bet., er uklart.

15. Skulder, herdibreidr, Håkon Hkr. XII. 'Hærde-
bred', med brede skuldre.

Overkrop, kroppr, forsteinn Skt. XII. 'Krop'; kunde
også være stedsnavnet Kroppr,

jdmbukr, J6n Sturl. XIII. 'Jærnkrop'.

16. Barm, bryst, barmr, Haldorr Sturl. XIII. 'Barm';
. heri kunde også ligge et stedsnavn.

bringa, forkatla Flat. IX. 'Bringe', o: med fyldig barm.
knarrarbringa , Åsny Sturl. XII; Porbjjrg GullJ)., Eir.,

55 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 215

Flat. X. *KiiaiTebringe\ med bryst som en skibstavn o: høj-
barmet.

bringTy Helgi Sv. XII. *Med svært bryst'; mase. til
hringa, Jfr. kringr,

qngt'i'brjdsti, Åvaldr Ldn. IX. 'Trangt-i-bryst\ o: ast-
matisk.

17. Mave. magiy Erlendr Sturl. XIII; Håkon Hkr.,
Mork. XII. *Mave', enten med en stor mave eller = grådig;
m. h. t. E. synes den sidste bet. at være at foretrække; han
sammenstilles med Tore 'mund', der var hans madfælle.

maga- -Bjjrn . Sturl., Bisk. XIII. 'Mave-', o : med en
stor mave.

breidmagi, I>6rarinn Orkn. XI — XII; torsteinn Nj. X —
XI. 'Bredmave'.

hardmagiy HeSinn Hkr., Fsk. XII. 'Hårdmave', uvist
hvorfor; mulig: den der lider af forstoppelse. Mr/\%\.hardlifi
'forstoppelse'.

hrismagi, Ån svarti Ld. X — XI. 'Rismave', efter en
dr6m, han havde (Ld. 185); en kvinde kom til ham og spræt-
tede hans mave op, tog indvoldene ud og fyldte mavehulen
igen med ris.

hvalmagi, Bjjrn Ldn. X. 'Hvalmave', enten med en
mave så stor som en hvals eller fordi B. holdt af hvalkød.

istrumagi, I>6r8r Hkr. XI. 'Istervom'.

smjopnagi se nedenf. afdel. V.

byggvomb^ Helgi Sv. XII. 'Bygvom', vel fordi H. holdt
af byggrød el. lign.

pomb, J6steinn Hak. XIII; I>6rir Gr. XI. 'Udspilet, ud-
buet mave'. Der har været et adj. pambr, hvoraf vi finder
fem. i et vers af Bjgrn hitdoelakappi (var8 aum [Tords moder]
i vgmb I ok heldr til t)9mb o: tyk på grund af frugtsomme-
lighed), isl. pemba og pembasi upp 'at blive fyldt, af vind el.
ved en sygelighed' om maven (upppembdr 'udspilet', pembingr
'vattersot'), jfr. no. lemba 'fylde, stoppe' (Aasen). Jeg tvivler
ikke om, at pomb i pambarskelfir (Einarr) er identisk med

216 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 56

det her behandlede; det tn. har Einar fat i sin ældre alder
på grund af sin førlighed; et pqmb i bet. *bue' el. 'buestræng',
er i oldsproget ellers ukendt og blot antaget for at forklare
Einars tn. Det findes først i rimer fra o. 1400.

beli, Eysteinn Fas., Skt, sagnh. 'Bug*; denne betydning
er velbekendt på Island (beli, gen. belå),

18. Ryg. hryggvy Haraldr Fas., sagnh.; Hroaldr Ldn.

IX; Hroaldr Hkr. IX (også, men ur., hrdkr); Hr651augr Nj.,

identisk med Hr6aldr I; forsteinn Bisk. XIII; forvaldr Eir.,

er atter identisk med Hréaldr I. 'Ryg', med svær, bred ryg.

jåmhryggr, Jgkull Fas., sagnh. 'Jærnryg'.

ketiuhryggr, Kolbeinn Hak., Bisk. XIH. 'Hunkatteryg',
o: med en svær, buet ryg, der kunde sammenlignes med en
kats, der »skyder ryg« ; kettu- (ikke kattar) gor tn. mere ironisk.

bullibakj Pérarinn Fsk., forhist. Betydning usikker, med-
mindre bulli" står i forb. med st. i bulla 'at boble, syde'
(»hvirvle som sydende vand«, Aasen, der også har subst.
bulla = béla *en boble'). Mulig kunde det så bet. : *krumryg'
el. pukkelrygget. Jfr. btillufdtr,

fli^kvbak^ -bakr^ Porgeirr Ldn., Gr. X. 'Flaskeryg' vilde
man vel opfatte som 'rundrygget' (jfr. ovf. flc^kuskegg), hvis
ikke sagaen gav os den oplysning, at T. engang blev hugget
i ryggen, men til alt held havde han på den en 'læderflaske',
d. V. s. et læderhylster med drik i; det var den, hugget
. ramte, og deraf fik T. sit tn.

grjdnbak, -bakr, Gunnarr Sv., Bjgl., Ann. XH — XHI.
'Grynryg', uvist hvorfor.

kulubak (eller -bakr?; v. 1. kolU')y Hallsteinn Sturl., Bisk.
XIII. 'Kugleryg', o: pukkelrygget.

Iqngubak, Lj6tr Ldn. X. 'Lange-ryg', af langa, en torske-
art (gadus molva).

tqskubaky Ormr Ldn., Nj. X; pnundr Ldn., Nj. X; Qm-
olfr GI., identisk med Ormr. 'Taskeryg', uvist hvorfor.

kroppinbakr, Kolr Fas., sagnh. 'Krumrygget', o: pukkel-
rygget.

57 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 217

smjcjrbakr se nedenfor afdel. V.

bakskiki^ Au5un Bj. X. 'Bag(ryg-)stykke'; skiki bet. 'et
afskåret eller afgrænset stykke' {landskiki t. eks,).

19. Midje, midlangr^ Porsteinn Hkr., J6ms. X. 'Lang
i midjen', med usædvanlig langt parti mellem bryst og hofter.

beinserkr^ Bnisi Fas., sagnh. *Bensærk', d. v. s. *os ilion
cum omnibus costis maxime cum costis spuriis in unum os
coalitum' (Bj. Hald.); velbekendt i det daglige talesprog.

20. Side. blåsiåa, Bjprn Flat. X; Bjgrn Har8. X. 'Sort-
side', sort på siden.

esktsida, Åsmundr Korm., Nj. X. 'Asketræs-side', fordi
han havde asketræsplader (til værn) om brystet?

jdmsida, Bjprn Ldn., Nj. IX; Bjprn Knytl. XII. 'Jærn-
side', vel egl. den, der har jærnplader (til værn) på siderne.

21. Arm, hånd. handar- -Bassi Sturl. XII; -Leifr
Sturl. XIII. 'Hånd-', på grund af et eller andet ejendomme-
ligt ved hånden eller armen.

hladhqnd^ &6ra Eg. X. 'Med guldbroderet bånd om armen'.

qrv(h)qnd, -qndr, qrvahqnd, PorSr Ldn., Fsk., J6ms. X;
I>6r8r Ldn. XI. 'Kejthåndet', egl. 'pilehånd', fordi den venstre
hånd holdt .om pilens spids på buen, idet den blev skudt.

handi, Audun, Arons., Bisk. XIII. 'Med hånden', omtr. -=
handar- ovf.

einhendi, Egill Fas., sagnh.; J9kull Fas., sagnh.; Kari
Hak. Xni; Ketill Ldn., Gr. IX— X. 'Enhændet'.

krepphendiy kreppil-, Bjgrn Hkr., Skt. XI — XII. 'Krum-
håndet', hvis fingre er bojede indad uden at kunne rettes ud.

skjdlhendi se skjétandi V.

skammhqndnngr, Skeggi Ldn., Sturl., Gr. X — XI. 'Den
kortarmede'.

handrammi fhinnj, HåvarSr Fas., sagnh.; Tanni Hei5.
X — XI. 'Den håndstærke'; »ok ekki var hann sem menskir
menn at afli« hedder det om T.

hardgreipi (hinn), Hårr Bjarkam., sagnh. 'Med hårdt
knugende hånd'.

218 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTBRATDR. 58

pumli, f6r8r Sturl., Bisk. XIII. Sikkert = pumall 'tom-
mer (vel med en ejendommelig tommelfinger).

hnefi, Rå8bar8r Fas., sagnhist. 'Næve'.

olhogi, Eyvindr Hkr., Fsk., Orkn. XI— XH. *Albue\

vidfadmiy Ivarr Hkr., Flat., Nj., Fas., sagnh. 'Vidtfavn-
ende'; tn. har vistnok hensyn til Ivars overordenlige magt-
område; »han underkastede sig alt Sveavælde; han besad
også hele Danevældet og en stor del af Saksland og hele
Østerrige, samt en femtedel af England«.

22. Penis, Cunnus. heytill, Ivarr Ldn., Gr. IX. 'Stød-
eren', jfr. Fritzner', hvis ikke heytill bet. det samme som
géibeytill^ navn på en plante. I øvrigt haves et no. bøyiel 'kop,
kumme' (Aasen).

skadaredr, Årni Sv. XII. 'Der g5r skfiule med sin penis',
el. 'den, der har fåt sin p. beskadiget'.

smjorredr^ Kolbeinn Bpgl. XIII. 'Sm5r- penis', med p.
blød som sm5r.

hrokkineista, Herjolfr Ldn. IX. 'Med sammenskrumpet (?)
testikel'; således Melabok for de andres hokinrazi, se nedenfor.

kunta, Rjgnvaldr Hkr. XII. 'Cunnus'.

brunda — Bjålfi Ldn. IX. 'Brunst- el. Sædr'; brundr^
den menneskelige sæd.

fudhundr se nedenfor.

strad — Bjarni Hkr. XH. 'Den sodomitiske'.

23. Anus. Haza- -Bår8r Hkr. XII; -Bersi Korm. X.
Gen. pi. af raz frassj, 'gattet med de nærmeste omgivelser'.
Bersi havde vist aldrig dette tn., men det bruges lejlighedsvis
i tiltale, efterat sværdet havde ramt hans t)j6hnappar og var
gledet ned langs lårene (Korm. s. 28).

hnappraz, Hergils Ldn. X. 'Med rund bagdel?', Sifhnappr
*kop, skår (= ty. napf).

hokinrazi (vA. holkin-), Herj6lfr Ldn., Eyrb. IX. Aihokinn
'bojet i knæleddene, sål. at bagdelen stikker bag ud'. Holkin-
giver næppe nogen mening. Hokinn er vel egl. part. til et

59 TILNAYNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 219

vb. huka, hyk, hauk osv. (stærkt) = hiika^ hukti (svagt), hvis
betydning er ens i isl. og no.

kasianrazi, kastand", Åsinundr Bisk., Sturl., Ann. XII.
*Som kaster, vrikker med bagdelen'.

bakrauf, Erlendr Sturl. XHI; Gilli Mork., Fris. XU.
*Røv, gat'.

hafrspjd, I>6rir Ldn., Vd. X. 'Bukke-(ars)balle\

fretr, Eysteinn Islb., Austf., sagnh. *Fjært'; lat. bumbns
i Hist. Norw.

meinfretr, Eysteinn Ldn. IX — X. *Mén5ært\

fiss, Gunni Hkr. XII (v. 1. fill »elefant', ur.) = fretr,
men noget finere.

dritljdd, Andrés Bggl. XIII (v. 1. dritskitr), sikkert =
drit'hlj6d *skarn-lyd', = fretr,

24. Ben og hvad dertil hører, klofi^ Sjlvi Hkr. IX.
*Med stort skræv', af klof^ som bet. rummet mellem benene.
Men ordet kan også bet. 'spalteren' (jfr. kljufa),

limr, Bot61fr Hak. XIII; Sæbjgrn Sv. XII. 'Lem', uvist
hvorfor, men synes at måtte hentyde til benene; kunde ogeå
betegne armen(e).

fdir, J6n Orkn. XII; Påll Hak. XHI (v. 1. pottr ur,);
Sigmundr Ann. XIV; Snorri Ann. XIV. Om J. hedder ^et,
at han engang fik sår på benet og altid siden haltede
»og blev kaldt J. fod«. Om de andre gælder vistnok noget
lignende.

fmr- -prn, Sturl. XIII. 'Fod', jfr. foreg.

baulufétr, Åsgrimr Sturl. XIII. 'Kofod', af baula 'en ko\

hlåfdtr, I>orsteinn Ætt. X. 'Sortfod'.

hlyfdtr, Åmi D. N. XIV. 'Blyfod', vel = tung til at gå.

burlufétr fbuUu-l, Ofeigr Ldn., Gr. IX. »^Med tyk (op-
svulmet) fod (ben)'?; ^fr, bullibak owt Eller med 'stolprende
ben'?, jfr. Ross burla 2: »føre sig ubehjælpeligt og larmende«.

bægifétr, I>6r61fr Ldn., Eyrb. X. 'Skadefod', som har
fåt benet beskadiget. T. blev engang såret i benet »o^ ^k
altid siden halt; deraf kaldtes han b.«; bægi- af st. bag- i

r

220 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 60

subst. bågr, vb. bægja; egl. skulde bægi-- (st. i vb.) her være
transitivt, i bet. 'generende, hæmmende', og der er intet i
vejen for at opfatte tn. således.

folafétTj I>6r8r Magn. berf., hvor Hkr. har Fdlason^ som
vistnok er det rigtige. X. 'Følfod' (ikke plantens navn).

hundsfétry P6rir Fas., sagnh. 'Hundsfod', fordi T. var
født med fødder som en hunds (se Hrolfss. kraka) »fra
vristen af«.

krdkfdir, Eirikr Ætt. X. 'Krogbenet, skævbenet'.

skammfdtr, Bergr Gisl. X. 'Kortben', med det ene ben
kortere end det andet.

slakkafétr, Haldorr Sturl., Bisk. XI (v. 1. slakki, slåtr- ur.).
'Slapfod', jfr. no. slakk (= slank) 'slank, smækker, tynd,
især om træer', vb. slakka 'slappe, løsne', subst. stakke 'slap-
hed' (Aasen); det er netop det sidste ord, tn. indeholder.
Isl. har slakur, vb. slakna, i samme betydning.

iréfdlr, Steingrimr Sturl. XIII; I>orvar8r Sturl. XIII;
Pnundr Ldn., Gr. IX. 'Træben'; om Q. hedder det, at han
»mistede benet i Hafsfj ordslaget, og gik med træben siden efter«.

uxafétr se nedenfor.

pyrnifdtr, Porgeirr Eg. X. 'Tjornefod', fordi han havde
fat en torn op i foden?

bundtnfdtiy I>orkell Fas., sagnh.; Porkell Ldn., Nj. IX —
X. 'Med forbundet ben, fod'.

håfceta, Halfdan Ågr., Fsk. IX— X. 'H5jben', jfr. hdleggr
og hvitbeinn. Mulig stammer tn. («er sumir kjUuåu håfætu«
Ågr. jfr. Fsk.) fra Torf-Einars vers, hvor det synes brugt
med ironisk biklang.

gaddabein, Arnliotr Ætt. X— XI. 'Pigben', en der har
fat en pig op i sit ben.

langabein, I>orsteinn Sturl. XIII. 'Langben'.

ristarbein, Eilifr Sturl. XII. 'Vristben'.

trumbubein, Porsteinn Ldn. IX — X. 'Trommeben', af
trumba i bet. 'et hult rør eller stilk', altså: et langt tyndt ben?

berbeinn, berfættr^ berleggr, Magnus Hkr., Ågr. osv. 'Bar-

61 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 221

ben, barfod'; jfr. beskrivelsen Hkr. III, 255. Jfr. hdvi og
Styrjaldar-,

birkiheinn^ Einarr Sturl. XIII; Eirikr Sturl., Bisk. XIII;
Eysteinn Flat, Ann. (= E. meyla). 'En birkeben', en til
Birkebenerne hørende mand; tn. fik disse, fordi »de bandt
birkebark om deres ben« i mangel af (ben)klæder? Jfr.
hirkileggr,

digrbeinn^ 6låfr 6leg. X (o : Olaf GeirstaSaålfr d. yngre).
'Tyklæg'.

fylbeinn, &orm68r Bjgl. XIII. 'Følben', med ben som et
føls (?).

hvitbemUf Halfdan Hkr., Ldn., forh.; Halfdan Fsk. IX —
X = H. håleggr. 'Med hvide ben'.

kdbeinn, 6låfr Hak. XIII. I dette tn.s første del er jeg
tilbojelig til at se fuglenavnet, no. kaa (»Allike, corvus mone-
dula« Aasen), da. kda, uagtet det ikke findes i den norsk-isl.
litteratur. Men fuglen er norsk og O. er en Nordmand.
Altså: 'med ben som en allikes'. Fritzners forklaring er ikke
tiltalende.

mjdbeinn, I>6rir Hak. XHI; I>råndr Ldn., GuUj). IX— X.
'Tyndben'.

skolbeinn, Erlendr Hak. XIII (v. 1. skdsveinn, Eirsp., Flat.,
måske rigtigere). 'Med skæve (?) ben'.

pjokkubeinn, Porsteinn Ldn., Austf. IX (el. bein?). 'Tyk-
læg'; af pjokkr 'tyk', el. subst. pjokkvaf?), som dog ellers
ikke forekommer.

ørrabeinn (erra-, erru-), Porgrimr Ldn., F16. X. 'Arben',
et arret ben.

réttilbeini, Rggnvaldr Hkr. IX — X. 'Med lige (lange) ben'.

skitinbeini^ Einarr Sv. XII. 'Med skidne ben'.

mjdbeina, Steinvpr Korm. X. 'Tyndben'; jfr. mjdbeinn,

leggr^ I>orsteinn Ldn. IX — X. 'Læg', af en el. anden
ejendommelighed ved læggen (benet).

hirkileggr, Eirikr Bisk. XII. 'Birkelæg'; E. synes ikke at
have yæret en birkeben.

222 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 62

Mleggr, Håkon Flat. XIII— XIV; Halfdan Hkr., Fsk.
IX— X; Sjlvi Sturl.XIII; Wrir Fas., sagnh. 'HSjlæg'; (Half-
dan kaldes også håfæla s. d., og hviibeinn). Tore blev kaldt h.
»fordi jeg ikke har set nogen hojere til knæet« (om afstanden
fra vristen til knæet).

sprakaleggr, forgils Hkr., Fsk., Knytl. X. 'Knagben',
jfr. vb. spraka 'at knage'?, el. af sprakje 'enebærtræ' (Aasen)?

spyiuleggr, Årni Orkn. XII. 'Trælæg', vel = tréfdtr; af
spyta 'et langt, tyndt stykke træ'; kunde også være = wjdbeinn.

vidleggr, Porir Eyrb. X. 'Træben'; T. fik. sit ben af-
hugget »ok gekk vi6 tréfot siåan, J)vi var hann kalladr |). v.«

lær- -Bjarni Sturl. Xm. 'Lår-'.

kj(flær, Karl Sv. XII. 'Kødlår', fyldigt, tykt lår.

loerdjupr^ Jon Sturl., Bisk. XIII. 'Lårdyb', hvis lår er
langt (?).

kné^ Eyvindr Ldn. IX — X. 'Knæ', fordi det var be-
skadiget?

hækill, Qrnélfr Bggl. XIII. 'Knæled på dyrs bagben'.

hækil — Snorri Fbr. X — XI. Se foreg.

hæll^ Eirikr Hkr. XII. 'Hæl', fordi den var beskadiget?

leistVy Helgi Sturl. XIII. 'Fod', d. v. s. fra anklen af.
Når jeg gengiver dette tn. ved 'fod' og ikke ved 'sok' (som
mulig er det rette i dette tilfælde), er det fordi grundbet. i
leistr uden tvivl er fod og bet. 'sok' sekundær; jfr. Tjodolfs
hyrjar leistum 'med ildfødder' (ikke ildsokker). Jfr. K. Gisla-
son, Aarbb. (1881) 237.

tå^ Hroaldr Fas., sagnh. 'Tå'.

ilbreidr, EindriQi Flat. X; Ketill Ldn. IX— X. 'Med
bred fodsål' (lat. planta). K. kaldes blot breidr (v. 1. vid^
bjédr, der sikkert er opståt af ilbreidr) i Grirass. lo5ink. Fas.
II, 155.

buna, Bjgrn Ldn., Eyrb., Ld., Nj. IX; Bjgrn Ågr. (= Bjprn
kaupma5r) IX — X. Betydningen er omtvistet (jfr. Gerings
anmærkn. i Eyrb. c. l,i). Nærmest ligger det at identificere
ordet med no. buna »benpibe, enkelt ben i legemet; i flertal:

63 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 223

lemmer, lægge eller arme« (Aasen). Bj. Haldérsson bar 6. =
»pes bovis v. ursi«; han anfører også bjamarbuna »acantba«
(bjorneklo). Herefter vilde b. vel betyde 'klumpfod' el. lign.
Buna 'vandstråle el. lille fint fald i en bæks indsnævring*
kunde vel også komme i betragtning.

bunu- -Pétr Orkn. XII (v. 1. Uvinu-), Ang. bet. se forang.
Uvinu vilde være gen. af hvina *hvinen\

stigandi^ I>orbjgrnHæns. X; frandr Eyrb. XI. 'Trædende',
o: med lange skridt.

halti fhtnn), Eyjolfr Ldn., Ld., Ljosv. X; Håmundr Ldn.,
Nj. X; HåvarSr Ldn., Hav., SnE. IX— X; Håvarflr Fsk.
XII; Heinrekr Hkr., Knytl. XII; Hromundr Ldn., Vd. X;
6leifr Nj., Eg. X (men ur. for hjalti); Steingrimr Fær. X —
XI; IJlfr Sturl., v. 1. fejlagtigt f. ok Hallr, 'Den haltende'.

hækja^ Hrokkell Fas., saguh. 'Krykke'.

25. Til alt det foregående slutter sig endnu en hel række
tilnavne, der går på legemets hele udseende og
holdning (nogle enkelte dog måske på hoved og ansigt
alene og burde da snarest henføres til 'hoved'-gruppen),
samt dets kraft eller svaghed. De falder igen i mindre
grupper, omtr. som følger.

a) Lyst, fagert udseende (måske nærmest ansigtet).

fagri (hinnj, fagra (hin), BårSr Flat. X— XI; Finna
Komx. X; Freysteinn Ldn. IX — X; Helga Gunnl., Eg. X —
XI; Ingibjprg Fas., sagnh.; Ingolfr Ldn. X — XI; J6n Ann.
XIII; Solveig Eg. IX; Porkell Nj. X; I>orleikr Hkr., Skt.
XI; I>orsteinn Nj. XI; Porsteinn Austf. X; Æsa Fas., sagnh.;
Qnundr Nj. X. 'Den smukke, skonne'; om Ingolf hedder
det, at »hann var manna vænstr«, »manna friSastr ok ()6
mikill« (Vd.). Tn. indeholder vel mere end ansigtets skon-
hed alene, også hele legemets velproportionerede bygning; jfr.
udtr. vænn om Ingolfr.

fojgrumskinni^ forgautr Knytl. XI. Omtr. = det foreg.; om
T. hedder det, at »hann var manna fridastr«, og at det var
kong Harald hårdråde, der kaldte ham sål., åbenbart ironisk.

224 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 64

Ijåxa fhin/^ Åsa Hkr. XII; Æsa Ldn., forhist. 'Den lyse',
vel blonde, med lyst hår og hvid teint.

vænt fkinnjf væna (hin)y Helga Gunnl. X — XI; H^skuldr
Ldn. XI; Ol^f Kjaln. X— XI; Tanni Sturl. XIII; Viglundr
Vig!,, uMst.; Æsa Fas., sagnh. 'Den statelige'; adj. betegner
både HD&igtets sken hed og den smukke, statelige legemsvækst;
Helga kaldtes også hin fagra; om 01. hedder det: »pat var
at agætum gprfe, Lversu fpgr hon var«.

Eykindiil^ se ovf.

geidi^ Olgf E»hre8., uhist. 'Stråle'.

Hamartjowiy se ovf.

Hliåarsél^ se uvf.

Ij6nn, Eirikr Sturl. XIII; Gu8rødr Ldn, VIII — IX;
Guer«8r Hkr., Fsk. IX— X; Gu5rø5r Ågr. X; Ivarr Flat.,
uhist. {?). 'Glans, stråle'; om I. hedder det, at han kaldtes
så, fordi han var »allra manna vænstr« ; tn. går således på
hele skikkelsen.

iandalf6mf, l>6rdis Bj. X — XI. 'Landenes glans', måske
ikke et egL tn,

kélmasél, f'orbjgrg Ldn. IX — X, så kaldt, fordi hun fødtes
i een i Øfjordselvens munding.

Lundasol, se uvf.

ndUséif Giiånin Nj. X — XI. 'Natsol', vistnok let ironisk
farvet, for at betegne hendes løsagtighed; hun var en vinter
en købmands elskerinde.

mjqll, Gauthildr Fas., sagnh. 'Nyfalden sne', o: lys
som sne,

sijama, Bjariil NgL. XIII; Gu8ny Bisk. XIH. 'Stjærne'.
Hører måske ikke hertil.

b ) S 1 6 r r e 1 s e. mikilly P6r8r Ldn. IX — X. — mikli (hinn),
mikla fhm}^ Aki (mulig uhist.) Hemt). XI; Arnoddr Sturl.
XII; Bjgrn 01. Tr. (1853) X; Dagr Sturl. XIII; Hallbjgrn
Sturl, XIII; Hrolleifr Ldn. X; Jgrundr Sturl. XHI; Magnus
Sturl. XIII; Refr Ldn. X; Saxi Sturl. XIII; Sigvatr Sturl.
XII— XIII; Simon Sturl., Bisk. XIII; Tjgrvi Austf. X— XI;

65 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR.

Pordis Ldn. X; Porgrimr Nj. X— XI; f>råndr GullJ). IX— X,
*Den store', ikke alene den h5je, men også den svære;
tn. indbefatter såvel h6jde som — en dertil svarende —
drSjde.

stdri fhinnjy Porarinn Stud. XIII. 'Den store', d. v. s,
den hSje. Kunde også bet.: 'den stolte, overmodige'.

håvi (hinn)^ Bjgrn Ldn. IX — X; Hrafn Fas., BagnL;
Ketill Hkr. X; Magnus Hkr. X— XI (= Magnus barfod);
Rggnvaldr Fas., sagnh.; Porgrirar Ldn. X; Porir Ldn. JX —
X; Porkell Hkr., J6ras., Knytl. X— XI; Porkell leifr Ldn,,
GI. X; Porleifr GI. X; Porvaldr Austf. X. 'Den hoje\

heiåurnhdr, -hærri^ Rggnvaldr Yt., Hkr. 'Hoj som, hdjere
end, hederne'; således er dette tn. senere blevet misforstået,
istedenfor at det oprl. vistnok bet. 'den hæderhoje' (Bugge,
Bidrag); det hører således kun uegl. herhen.

hd" -Alfr (altid skr. Hdlfr) Fas., sagnh. ; -Logi Fas,, myt, ;
-Snorri Ldn. XI— XU. 'Hoj-'. Om Half hedder det, at han
var »manna hæstr«..

langr, langt (hinn), Einarr Sturl. XIII; Hald6rr Bisk,
XIII; Jon Ann. XIV; Ketill Sturl. XIU; 6låfr SturL XII—
XIII; Sveinn Ann. XIII— IV; Porkell Nj. X (= I>. bavi);
I>råndr Gullt). X; — Årni Skt. XIII; Bengeirr Sv. XII; Berg-
sveinn Sv., Bpgl. XII— XIII; Eirikr XIH; Eirikr Flat. XIV;
Gunni Bggl. XIII; HlgflvirHkr. X; Klémet Hak. XIII; Kniitr
Hak., Ann. XIII; Olåfr Sv. XII; Ormr Bggl. XIH; I>6rir
Hkr. XI; I>orkell Nj. X; Porsteinn Sturl. XIII. 'Den lange',
omtr. ganske det samme som 'den hoje'. Tn. forudsætter
dog, at drojden er forholdsvis ringere.

furulangTy Bjgrn Sv. XII (v. 1. -leggr). 'Lang (hSj) som
et fyrretræ', sml. 'granvoksen'. Hvis -leggr er rigtigt^ herer
det til ovf.

lang — Ormr Bisk. XIV. 'Lange-'.

langtdjdkn, Einarr Sturl. XIII. 'Langedegn'; E. har vel
været degn; i øvrigt findes også langr.

Aarb.f. nord. Oldk. og Hist. 1907. 15

I

i

226 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 66

langbrék, Hallger5r Ld., Nj. X. 'Langbrog', som vel egl.
bet., at hendes ben var lange. I Ldn. kaldes hun snuinbrdk,

krakiy Hrélfr Hkr., Fas., forh. *Krake', d. v. s. en lang,
tynd gren el. stang. Iflg. Sakse bet. Krage »et træ med
stynede grene«, hvilket jo passer særdeles godt som hen-
tydende til »kongens usædvanlig hoje skikkelse«. Jfr. det følg.

st(^g, SigurSr D. N.XIV; Pordis Eg. X. *Stang', omtr.
samme betydn. som foreg.

bolstqng se neden f. V.

sneglu — Halli se nedenf.

Mostrstong, se ovf.

litli (hinn), Ålfr Skt. IX; Ålfr Eyrb. XI; Benedikt Sv.
XII; Einarr Jomsv. IX; Einarr Sv. XII; Finnr Hkr. XI;
Grimr Har8. IX; Hrafn Finb. X; J6n Ann. XIII; Kniitr
Ann. IX; Kolgrimr Mg68. (Fms.) XI; Oddi Orkn. XII;
Skuma(-r) Sturl., Bisk. XIII; Véseti Hak. XUI. 'Den lille';
Kolgrim kaldes »litill ok fråligr« ; om Skiim hedder det, at
»hann var rgskr ok eigi svå ungr sem hann var litill«. I
flere andre tilfælde er raskhed forbunden med lidenhed; sål.
hedder det om Finnr, at »hann var allra manna minstr ok
allra manna fothvatastr«.

Utilvolva^ forbjerg Eir. X-— XI. *Den lille volve'; der
havde været 10 søstre, alle spåkvinder; T. var den eneste
efterlevende; sit tn. har hun vel fat, enten fordi hun var
lille af vækst eller fordi hun har været den mindst ansete.

lågrj lågi (hinn), Årni Hak. XIII (v. 1. langt); Jon Sturl.
XII; Årni Fsk. XI; Steinélfr Ldn. X; Stein6lfr Ldn. Gullt).
rX— X; I>6r8r Hkr., Fær. XI; I>6r8r Ld. X— XI; I>j6861fr
Ld. X. 'Den lave'. Om I>6r8r (1) hedder det mærkeligt nok,
at uagtet han kaldtes sål. »var hann ^6 manna hæstr«, og i
forhold dertil særdeles svær og kraftig.

vegglågr, SigurSr Sturl. XIII. 'Væggelav'.

skammi (hinn), Atli Eg. IX. 'Den korte', lave.

skemmingr, Einarr Sturl., Bisk. XIII. 'Den korte', af

67 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 227

skammr; dog bemærkes, at skemmingr er navn på en sælart
af liden vækst (se Kongespejlet).

stuttr^ HallvarSr Hak. i Icel. s. (men ellers stod se nedf.
afdel. V) Xni; Simon Hak. XHI. 'Den korte'.

stutt' -Lina Sturl. XII. 'Kort-'.

A;(^ry Guthormr Sturl., Skt. XHI; Steinbjjm Ldn., Austf.
IX — X. 'Den lille'; jeg forstår tn. som mase. til karta (nyisl.)
ngemma arborum« (Bj. Hald.), en knop, og en lille udvækst,
dernæst om en lille genstand, »en smule«.

murir^ SigurSr Flat. XII. 'Den lille', egl. mase. til muria
'en lille forel' og af samme betydning.

murtiy Jon Sturl. XIII; J6n Ann. ilV, = murtr foreg.

verpill se nedenfor V.

breiår, Ketill Fas., sagnh. (jfr. ilbreiår ovf.); 6leifr Ldn.,
Nj., Gr. X. *Den brede', vel snarest over brystet.

c) Førlighed, magerhed. bqlldUr, forsteinn XIV.
'Den kuglerunde'.

digri (hinnj, digra (hinj, Bår8r Flat. X; Bjgm Hkr.
X— XI; Bjgrn Eg. XI (= Porbjgrn Ldn.); Biii Hkr., J6ms.
X; Bpavarr Ldn.; Bjrkr Ldn., Eyrb., Ld., Gull|)., Gisl.
X; Dagr Fas., sagnh.; Egill Sturl., Bisk. XHI; Eysteinn
Ldn. IX— X; Halli GI. X; Helgi Austf. X (Digri H. står
der for Digr-H. se d.); Hréi Gullt). X; Hr61fr Ldn. IX— X;
Hugi Hkr., Orkn. XI; Méjld Fms. I, sagnh.; Lo5inn Fas.^
sagnh.; 6låfr Ldn., Islb. osv. XI; Sigurdr Hkr., Orkn. X —
XI; Snorri Bisk. XIII; Steinvgr Flat. XI; Vilhjålmr Knytl.
XH; Porbjgrg Ldn., Ld., Gr., Fbr. X— XI; Porbjgrn Ldn. X;
Porbjgrn Ldn., Eyrb. X; Porkell Bggl. XHI. 'Den digre', tykke.

digr- -Helgi Sturl., Ann. XHI; -Ketill Flat., Bisk., Nj.,
Austf. X — XI ; -Ormr Ldn. X. = digri,

feiti, Eyj61ft Austf. X— XI. 'Den fede'.

pykkr, Guthormr Ann. XIV; Porsteinn Ann. XIH. 'Tyk',
d. V. s. tætbygget, kraftig (svær, uden at være tyk = digr).

pungi (hinn), punga (hin)^ AskmaSr Gull]). X; Vera
Gullt). X. 'Den tunge'.

15*

228 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 68

kj(^vi^ Asbjørn Vd. (ellers Kjcivi som egennavn) IX.
*Den kødfulde' (jfr. isl. holdugr).

vodvi, Åsbjprn Ldn. X. 'Muskel', vel =. den med de
kraftige muskler (kollektivt).

drumbr, Bjprn Sturl. XIII; Jon Sv. XII (v. 1. drumhi).
*Deii svære', onitr. = pykkr. Kunde også forstås åndeligt:
'den træge\

Drumb- -Bjgrn = Bjgrn drumbr; -Oddr Ldn. IX — X. =
drumbr.

hritga, Brandr Sturl. XIII; Eyjolfr Ldn., GI. X; Kol-
beinn Hkr., Orkn* XI— XII. 'Dynge', vel egl. en, som, når
han sidder, ser ud som en ophobet dynge; E. bar dette tn.
kun for en kort stund; det hedder om ham, at han hver
dag sad i huset med pels på og selv var han en før mand;
aå bliver der spurpft, hvad der sad dér, om et menneske eller
dyr — npat er hniga eigi litil«.

kéfr, &6r5r Ann. XIII—XIV. 'Den hvælvede' o: rund-
ryggede?; kåfr bet, egl. en halvkugledannet overflade.

magri (hinnj^ Helgi Ldn., Ld., GI., Islb. IX — X; Hal-
dorr Ann. XIV; Jon Sv. XII; I>6r5r Sturl. XIII. 'Den
magre'; om Helg) fortælles, at han af forældrene blev over-
ladt til fostrio g til en mand på Syderøerne; da de så hænt-
ede ham, iivar hann sveltr, svå at J)au kendu hann eigi ... ok
k^lluSu haan H. magra««.

magr- -Helgi Ldn. = Helgi magri.

mjévi (hinn)^ mjova (hinj, Atli Ldn., Eg., F16. IX; He5inn
Fas.j sagnh.; Hildr Ldn. IX; Oddr Ldn. X; Ormr Ldn.,
Eyrb., Gullt), X; Vermundr Ldn., Eyrb., Gr. X— XI; Qlvir
ri6» X. 'Den smalle, tynde, slanke' (egl. midjeslanke).

svangi, Grimarr Hak. XIII; Karl Hak. XIII. 'Den tynde',
især m. K t. partiet mellem bryst og hofter.

punni fhinn^, I>orkell Flat., sagnh. 'Den tynde'.

Pijnna, torbjgrn Ldn., Flat. X. Dette tn. skrives med
nn i Hb, (udg. 1900, 53), men med n sst. s. 177 og i Flat.;
hvis det ff^rste er rigtigt, afledes det af punnr 'tynd', og bet.

I

69 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 229

egl. *tyndhed'; tn. bet. da omtr. det samme som svangi. Men
der har mulig eksisteret et pyna (Fritzner), hvis betydning
dog er usikker.

pynning, Porsteinn Ldn. X. 'Den tynde', vel omtr. =
pynna^ det foreg.

meyltty Eysteinn Hkr., Fsk. XII. 'Den lille pige', på
grund af det ungdommelige pigeagtige udseende; det hedder,
om ham, at han var »fri5r ok fagrleitr, litilleitr, ekki
mikill ma5r; hann var kalla5r af mgrgum mpnnum E. m.«.

d) Styrke, halli, 6ttarr Hkr. XII; pzurr Sv. XII
(v. 1. hisli^ hrisliy hilst), 'Den stærke', med bibetydn. af det
voldsomme. Hvad p.s tn. angår, er dets form måske tvivl-
som; af varianterne er hilsi rimeligst, af hil ntr., 'den svigt-
ende' (?). Balli kunde også være subst., dannet af hollr,

hardi (hinn)^ Haddr Fas., sagnh.; Haddr Hkr. IX; Hro-
mundr Fas., sagnh. 'Den hårde, kraftige'.

skarpi fhinnj, Hr6i Ldn. X. 'Den hårde, voldsomme',
omtr. = det foreg., hvis det ikke bet. 'den rynkede' (= skarp-
leitr), Jfr. det følg.

skarp- -He5inn Nj.; den ældre (X) og den yngre (bedste-
fader og dattersSn) X — XI. = Det foreg.

stark' a3r, f. Stark-Hqdry sagnh. Egl. 'Den stærke' Hg5r.

stinni (hinnj^ Brandr NgL. XIII. 'Den stive, ubqjelige'.

stiråi el. stridi fhinn), Halli Skt. XI. 'Den ubSjelige,
umedgorlige'.

sterki fhinn), Ari Sturl., Ld., Ann. XII; Ambjørn
Eyrb. X; BårSr Eg. IX (= B. hviti); BårSr Svarf. X;
Beinir Ld. X— XI; Bersi Hkr. X; Bjgrn Ldn. IX; Bjgrn
Bisk. XI; Egill Eyrb. X; Erlendr Ldn., Sturl. XHI; Grettir
Ldn., Gr. X— XI; Gu5rø6r Flat., sagnh. = vei5ikonungr;
Hallbjjrn Nj. X— XI; Halli Nj. X; Hiinbogi Ld. X— XI;
Hgsvir Orkn. XH; Ingjaldr Nj. IX— X; Ing61fr Ldn. X;
Jåtmundr Ann. X — XI; Jon Hkr., Fsk. XII; J6n Sturl.
Xni; Kolbeinn Hkr. XI; Lambi Ldn. XI; LeiSolfr Nj. X;
Magnus Knytl. XII; Markus Sturl. XII; Mjrdr Sturl., Ann.

230 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 70

XIII; Ormr Ldn., Eg., Nj. X; Sigtryggr Flat., forhist.; Sig-
ur8r Knytl. XH; Steinbjgrn Ldn. X (h. st. ok enn st6r-
hgggvi); Styrbjjrn Hkr., Eyrb., J6ms. X; Styrr Fas., sagnh.;
Sumarlifli Sturl. XIII; Svartr Eyrb. X; Sjrli Flat., forh.;
Våli Ldn. IX; I>6rålfr Ldn. X; Porbjjrn Ldn. X; ^rn Ldn.
X. *Den stærke' ; om Jon (2) hedder det, at han var den
stærkeste mand i Island.

strangi, Pétr Hak. XII — XIII (v. 1. Strangasonar^ f. eks.
i Eirsp.); Porfinnr Ldn., Eg., Bj. IX — X. 'Den stærke'.

rammi (hinn), An Ldn. IX— X; Atli Ldn., l»^j., GI. X;
Finnbogi Ldn. XI— XII (v. 1. frddi)', Finnbogi Ldn., Vd., Finb.
X; Illugi Ldn., Eyrb. X; KoUsveinn Ldn. IX— X; Rau5r Hkr.
X; Skeggi Lj6sv. X— XI; SteinrøSr Ldn. X; I>6rarinn Korm.,
Isldr. X; Porfinnr Skåld. (Hb.) IX; I>orm65r Ldn. IX— X;
Porsteinn Lj6sv. XI; Pråndr Hkr. X. *Den kraftige',* særlig
m. h. t. hænders og armes kraft, = sterki. Om I>6rarinn hedder
det, at »hann var mikill madr ok sterkr«.

oframmi^ Ormr Skt. IX (skr. -rami i bægge hdskrr.;
det er sål. muligt, at tn. er at læse som 6-frami *den bly,
tilbageholdne'). 'Den meget stærke'.

handrammi se ovf.

hamrammi (hinn), Vékell (Ketill) Ldn. IX— X; Ulfhamr
HarO., sagnh. ; Vigi Korm. X. 'Den ham-stærke', d. v. s. den,
der er istand til at skifte ham, også blot = 'meget stærk'
(sål. snarest i sidste tilfælde).

bjargramr, Halfdan Ann., sagnh. 'Klippestærk'. Jfr. Sakse.

pasratnr, I>orm68r Bjgl. XIII. Det første led hører måske
sammen med no. iasa 'aftage, svækkes, tabe i kræfter' (Aasen) ;
tn. 'hvis kraft er begyndt at svækkes'?, el. 'hvis kraft — ved
en enkelt lejlighed — har svigtet'?.

mikilafladiy Vjttr Fas. {mikli o/7., mikli oflåti hdskrr.
ur.). 'Med de store kræfter'.

bæjarmagn, Porsteinn I>orst. J)., uhist. 'Gårds -kraft';
»engi var jafnst6rr i Noregi, ok trautt fenguz J)ær dyrr, at

71 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 231

hoQum væri hægt um at ganga; J)vi var hann kalladr b., at
hann J)6tti ofniagni bera flestum hiisum«*

yxnamegin (øx-)^ Porbjjrn Gr. XI. *Oksers styrke'; han
»var allra manna sterkastr«.

e) Rankhed. brattr^ bratti (hinn)^ Årni Sturl. XIII;
Eyvindr Sturl. XIII; Gunnarr Sturl. XIII; Oddr Sturl. XIII;
Porgrimr Sturl., Bisk. XIII; Bår8r Hak. XIII; HallvarSr Sv.,
Hak. XII — XIII. *Den stejle', meget ranke og knejsende, så
at hoved og skuldre endogså synes at hælde bagover.

keikr, Eilifr Hak. XIH (v. 1. kikr^ vistnok ur.). Omtrent
= brattr,

ojrdiga (hin)^ Æsa GuUJ). IX. = brattr.

f) Legemsvarme. bjamylr^ 6låfr Ldn., Hav. X — XI.
'Med bjornevarme' i kroppen; således kaldt »J)vi at aldri var
{)at frost eda kuldi, at 6. færi i fieiri klæ5i en eina br6k ok
skyrtu gyrSa i brækr«.

g) Dårlig holdning, skævhed, hokinn, Hermundr
Ldn. IX (Hb. har i J. Erl. afskr. holkins el. holknis, sikkert
ur.). *Foroverbojet', bojet i hofterne og slap i knæene.

hiikr, Bjjrn Fris., men ur., i.bvkkr (s. d.); Hallkell Hkr.,
Mork. XII. Omtr.= det foreg., næppe = *den, der sidder på huk'.

keiss, Helgi Sturl. XIII. 'Den b5jede', (subst. mase);
}ir.,keisa (fald) RigsJ). og no. keis 'bojning, krumning' (Aasen)
og beskrivelsen af H.: »hann var litill ma8r ok auvirSiligr«.

lutandi, Erpr Ldn., Skt. IX. 'Den ludende'.

bjugi, Andrés Sv. XLI (v. 1. bjugr). 'Den b5jede, for-
overb5jede'.

rangu Grettir Fas., sagnh.; Kålfr Hkr. XII; Pétr Sv.
Xn (y.l. ragna, mulig rigtigere?). 'Den skæve'.

skakkr, skakki^ Porbjgrn Sturl. XIH; Erlingr Hkr., Mork.,
Orkn. xn. 'Den skæve' ; E. fik under et angreb på en dromund
et svært sår på halsen, der grode sent, og »bar hann jafnan
halt (skævt) hgfu5it siSan«.

skeifr, Einarr Orkn. XII; Porbjjrn Bjgl. XIII; Porkell
Ldn. X. 'Skæv'.

232 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 72

skehkill, Oddr Sturl. XIII. 'Den skæve', dannet af 5A;aMr;
sml. søkongenavnet.

haga, Brynhildr Fas., sagnh. *Den skæve og forkrøblede' ;
»var hiin hnytt ok bjmlud ok var hiin J)vi kglluS B. b.«.

kryplingr^ kryppill^ Ingi Ann. XII. 'Krøbling', 'krum';
fordi I. havde fåt »sin ryg knyttet, og det ene ben var kort-
ere end det andet«, så at han knap kunde gå (Hkr.).

beinlami, Ivarr Ldn., Hkr., Fas. IX. 'Den benløse', fordi
han havde brusk for benknokler.

h) Slaphed, sygelighed, slappi, Sigvatr (-ur5r) Sturl.
XIII. 'Den slappe', kraftesløse.

veili, Porvaldr Hkr., SnE., Nj. X. 'Den sygelige, svage';
veill af ve-heilL

vesæli fhinn}^ Karl Flat. (Mg65.). XI. 'Den elendige';
»nii fréttisk ekki til Karls, J)vi . . . kjllu5u [J)eir] hann K. v.«.

flesmu — Bjjm Flat. X. 'Sår-'; tn. = no. flesma 'løst
hængende hudlap, efter en hudsygdom eller en skrubning'
(Ross).

kveisa, Yngvarr Knytl. XH; Karl Hak. XIII. 'Byld;
hævelse med materie', jfr. Fritzners bemærkninger.

eitrkveisa, Bjjrn Hkr. X. 'Edderbyld'.

kldåi, Olåfr Ann. XIV. 'Klø, fnat'.

likprdi (hinn), Porvaldr Lj6sv. XI. 'Den spedalske', .egl.
• den legemsharske«.

skfjupr, Porbjgrn Ld. X. Vistnok = 'skrøbelig' og måske
af samme st. som dette ords første led; sml. skrjiipt er lif
ly5a barna (Merl.); Aasen har et yh. skrypa, som sikkert er
dannet af adj., = 'forøde, egl. gore kortvarig'; også anfører
han a(Jj. skryp 'udroj, kortvarig, forgængelig'; svenske dial.
har et tilsvarende skryp og skrup = 'skrøbelig'.

skrofi, Porsteinn Ldn,, Nj. IX — X. Måske = spedalsk,
jfr. skroven 'hullet, svampagtig, porøs' (Aasen); Aasen har
skrov ntr. 'den åbnede krop af et dyr, især bughulheden'.

skrofuår^ Porbjgrn Ldn. (v. 1. skqråudr ur.) X. Næppe at
læse skrqfudr (til skrafa) og vel af samme betydning som skrofi.

73 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 233

i) Forskelligt, dpveginn, Lj6tr Ldn. IX — X; Ijlfr
Nj. X. 'Den utode, uvaskede', som altid ser ud som han
ikke havde vasket sig.

svefn, Håkon Hak. XIU; I>6rir Sturl. XIII. 'Sovn',
d. V. s. den sovende, uvirksomme ; således kaldte Vårbælgerne
kong Hakon, fordi han en gang forholdt sig rolig, men dette
tn. har ikke fæstnet sig. Jfr. molla.

blqåru- -Svartr Sturl. XIU. *Blære-', med blære el. blærer.

kula, Gu5brandr Hkr., Fsk., Ldn., Gr. X; Gu5brandr
Sv. XI; J6n Sv. XH; Jon Sv. XII (v.l.A;a///, bisi), 'Kugle';
kan både bet. 'en udvækst på legemet', el. hævelse efter et
slag el. endelig vel også 'en pukkel'.

Treclje afdeling.
Tilnavne, hæntede fra rustning, klædedragt og prydelser.

A. Rostning.

1. Hjælm. hjdlmr^ Poroddr Ldn., Nj., Ljosv., Vd. X.
'Hjælm'.

gullhjålmr^ Porkell Gisl. (den ene red.). X. 'Guldhjælm'.

2. Skjold, skjc^dr, BårSr Sv. XH; J6n Ann. XIV.
'Skjold'.

ellidaskjqldTy Ålof Ldn. X. 'Skibsskjold' (el. EUides-
skjold?); hentyder til de skjolde, der stilledes på skibets
rælinger.

jdmskjc^dr, Périr Edd., Fas., sagnh. 'Jærnskjold', for-
synet med et jærnbeslåt eller jærnrandet skjold. Det hedder
om ham, at han havde »skjald svå niikinn af jårni, at huldi
9II hallardyrrin«.

minniskjqldr, Magnus Hak. XII; Magnus Ann. XIV.
'Mindreskjold', næppe af minni^ subst. ntr.

skjaldarband^ Andreas Hak., Ann. XIII. 'Skjoldbånd', =
skjaldarfetilL

3. Brynje, bryn- -Hildr Fas., sagnh.; -Hildr Fas.,
sagnh. (Egilss. einh.); Pvari Fas., sagnh. 'Brynje-', klædt i

234 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 74

brynje; om Brynhild(l) hedder det, at »hiiii for me5 hjalm
ok brynju ok gekk at vigum«, men hed egl. Hildr; om B. (2),
at hun hed Hildr, men kaldtes B., fordi »hiin vandiz vi5
riddara ij)r6ttir«; BrynJ)vari hed også egl. blot Pvari; om
ham hedder det, at »hann haf5i verit vikingr mikill«.
brynju- -Hallr Sturl. XIII. *Brynje-' = det foreg.

4. Sværd, sverdy SkefiU Rd. X. 'Sværd', fordi han
havde et sværd; der var 3 brødre, der hver havde sit våben
(Vagn, Nafarr), og det siges, at enhver af dem Ȍtti J)at
våpn, er vi5 var kendr«.

sax^ Nafarr Rd. X. *Kort sværd', se foreg.

sJ^dmi, Gyr5r (Sigur5r) Sv. XII. *Sværd'; skj&mi (egl.
det blanke) er et mere poetisk ord for sverd.

skålmi, Atli Sv. XII (v. 1. skammi). Af skålm = sværd.

Vdgaskålm se ovenfor.

hjalti^ Eyvindr Ldn. X; Oleifr Ldn., Eg., Nj., Islb. (v. 1.
halti ur.) IX — X. Tn. er sikkert afledet af hjalt, parer-
pladen på et sværd ; dette var ofte prægtigt (jfr. gtdlinhjalti),
hj, kunde også være navnet på sværdet selv. Det bet. sik-
kert ikke 'Shetlænderen'.

skålpr, Simon Hkr., Fsk. XII; Pår5r Ldn., Gr. X (v. 1.
skaflsy skapls, som kunde komme Sif skafl 'snedynge'); Porleifr
Bjgl. XII. 'Sværdskede'.

skélp — Bjarni Sturl. XIII. 'Sværdskede-'.

5. Spyd. spjdt, Narfi Bggl. XU; Vagn Rd. X. 'Spyd';
om V. se sverd.

hlaåspjdty Saxi Hak. XIII. 'Bladspyd', et spyd med 'blad',
d. V. s. med en bred spids. Jfr. Fritzner.

langaspjdl, Vilhjålmr Hkr. (6l. h.) X; kaldes også
l(f%gumspådi (longa spatha), og i Fsk. lougha (f. long-) ipe
o: longaipe.

darr, I>6rir Sturl. XIII. 'Spyd'.

darri^ Jon Ann. XIV; Hrei5arr XIV. 'Spyd', afledet af
darr. Det samme tn. bærer vistnok Périr i Sv. XII (udg. i
Fms. dara = Eirsp., darra Flat.).

75 TILXATXE I DKK ISLAKDSCE OLDUTTERATUR. 235

geiTT^ ^orleikr LdD. (ifg. Melab., = Åsgeirr VesUrsson
i de »TIT. hdskrr.) IX— X. 'Spyd'.

kajOj Hanidr Fas., sagnh.; Haraldr Hkr., Knvtl. XII;
HanJdr Bjgl. XII (t. 1. kenra ur.). 'Spyd'.

naddr se nedenfor.

stål, J6n St., Hak., Stnrl. (vistnok en andeo) XII—
Xm *Stir, flertydigt.

6. Økse. boUfx (bMlax), Asbjørn SEU> IH. XI. ^Bnl-
økse', a: tømmerekse.

getya^ ^rsteinn Stnrl. Xm. 'Økse'; ordet er mere en
poetisk benævnelse.

&xardafr^ ^rgeirr Ljosv. XI. 'Øksestok\ vel en stav
(lang stav) med et økseblad.

7. Bue, pil. Qrvar — Oddr Fas., sa^nh. *Pir; sit tn.
fik han ifg. sagaen af de 3 pile, han fik og som b^&d sær-
lige egenskaber. Sing. qrvar-- tyder dog på, at der oprindelig
knn har været tale om én pil.

bogsveigir, An., Ldn., Fas., Gisl., Vd. IX. 'Bue-spænder' :
i^. sagaen i Fas. tvang han en dværg til at lave sig en bue
(jfir. beskrivelsen i k. 3). Jfir. Sakses Ano sagittarias.

hakkakolfr, Guthormr Hak. Xm. 'BakkepH; hoifr bet.
en stomp træpil, der især brugtes ved skydeøvelser, bvor
man skød mod et mål, der i reglen var anbragt i en brink
el. bakke.

Hertil slutter sig følgende tilnavne, der enten angår en
pilespids eller — vistnok mindre rimeligt — en spydspids.

hildr, SigarSr Hkr. X; torgrimr Ldn* IX— X; Ponndr
Ldn., F16. IX — X Et slags pil, bUdqr, med kiledaonet blad;
om ordets betydn. ellers se Fritzner.

hroddr, torkell Stad. XIII. 'Brod', ;>; pil, jtr. uavne-
remsen i SnE., hvor ordet opføres bl. pilenavne ; jfr. broddqr,

naddr, Porkell Stnrl. Xm. 'Spids'.

Endvidere hører til denne gruppe:

vdpni, Eyvindr Ldn., Austf. IX — X; Eyvindr Ldn. X.
'Den med våben', af våpn, måske = sverå.

236 TILNAVWE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATCR. 76

I. WUtétingL

1. Hovedbedækning. agnhoUr^ Sigurflr Hkr., Ann.
XII (i Flat. ur. ogn-). Første led synes snarest at måtte
være agn ntr. 'mading\ fordi han engang har båret el. samlet
mading i sin hat?

blåhattr, Snorri Sturl. XIII. *Sorthat', med en sort hat.

gullhqUr, Grani Austf. X. 'Guldhat', med en el. anden
guldprydelse på hatten?

kamhhcftr, Eldjåm Fær. X. *Kamhat'; med etslags kam
på hatten el. med en kamformet (spids) hat?

pingh(^r, I>6rir Ann., NgL. XIH— XIV. 'Tinghat', fordi
han ved lejlighed bar en (afstikkende?) hat på tinge?

haUi^ torolfr Bisk. XII. 'Med (en ejendommelig?) hat'.

haitspjc^, Knjrr Bggl. XIII (v. 1. håé-). 'Med laset hat';
ifr.sjpjcp- »strimmel, klud af sønderrevet toj« (Fritzner). Hvis
der læses håd-^ som dog er mindre godt afhjemlet (haft- står
i Eirsp.), bet. ordet vel 'med latterlig laset toj'.

hettay Hallbera Bisk. XII. 'Hætte'; ordet er fem. til
hcftr og H. var en datter af T. hatti (s. d.), »af J)vi var hon
hetta k^llud«.

hufa, Hallbjgrn Gisl. X; Porgrimr Mork., Fsk. XI— XH.
'Hue', med en (ejendommelig? jfr. følg.) hue.

skinnkufa^ Porgrimr Austf. X; Porgrimr Vd. X; Porgrimr
Hkr. XI — Xn (identisk med P. hiifa se foreg.). 'Skindhue',
vistnok fordi disse mænd bar en skindhue (af ejendommelig art?).

olkofri se nedenfor.

2. Pels, kappe, kjortel, hjål/iy Porkell Ldn. (fy'dlfi
Hb.). IX — X. 'Pels'; sml. Fritzners bemærkninger. Hvis
fy'dlfi er det rigtige, hører tn. til 9. afdeling.

gråfeldr, Haraldr Hkr. osv. X. 'Gråfeld', o : gråt (hvidt)
fåreskind til brug som kappe; en isl. købmand skænkede
Harald et sådant skind (en gråfeldr, en vararfeldr), som han
straks benyttede. »SiSan var hann kallaSr H. g.« (Hkr. I, 240).

raudfeldr, An Ldn., Gisl. IX — X; Åsgeirr Ldn., Svarf.

k

77 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 237

X; Halfdan Fas., sagnh. 'Rødpels', på grund af at deres
pels har været farvet rød.

skinnfeldry Porir Fsk. XII. 'Skindpels', tautologisk sam-
mensætning; da feldr oprl. betyder 'skind, pels', synes en
sådan sammensætning, som også ellers forekommer i 12. årh.,
at antyde, at man da var begyndt at lave kapper af andet
end skind, o: af toj, og beholdt navnet feld derom.

stuitfeldr, Porarinn Hkr. (Jsk.), Mork., Skt. XII. 'Kort-
kappe'; T. siger selv i et vers, at han er »i stuttum feldi«,
og kalder det for »6pry6i«; siden kaldtes han st

kdpa, SigurSr Joms. X; SigurSr Hkr. XII. 'Kåbe, kappe'.

hjupa, SigurSr Hkr. XII. 'Kappe'; ordet er fem. til
mase. hjupr, samme betydning.

isungr, 6feigr Sturl. XIII. 'Kappe', vistnok nærmest en
kvindekappe.

sloppr, Eyj6lfr Sturl. XIII. 'Kappe', egl. lang ærmekappe.

heklU' -Skeggi Svarf. X. Af hekla, etslags kappe.

hladstakkr, Magnus Hak. XIII. 'Bladstak'; stakkr er et-
slags overkappe, der kun nåde ned til hofterne; blad- ('flig')
hentyder måske til de to stykker (forstykke og bagstykke),
jfr. stakkbla5 og ord som fyrirskyrta og hakskyrta. De to
stykker har været adskilte ved en slids.

skinnstakkr^ Bjålfi Sv. XII — XIII. 'Skindstak' (man havde
også stakke af vadmel); er tn. en afspejling af mandens navn?

smjorstakkr se nedenfor afdel. V.

serkr, Salgar5r Flat. X. 'Særk'; ordet brugtes om et-
slags kappe (omtr. = stakkr),

farserkr, Porkell Ldn. X — XI (faa- Stb.). 'Rejsesærk',
enten ligefrem 'en særk, der brugtes (el. som han særlig
brugte) på rejse', eller 'en mand (i særk), der hyppig rejser'.

vllserkr, Egill Hkr. IX— X. 'Uldsærk'.

kuflungr^ Jon Sv. XII. 'Kutteklæde', af kufl 'munke-
kutte'; J. havde været en munk.

flik^ Porir Hak. XITT. 'Klædningsstykke', et eller andet;

238 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 78

således nutildags på Island med bibetydniog af at det er
ringe; oprl. måske blot *et stykke t6j'.

tåhardr^ Jon Hkr. XII (v. 1. idpardr, der mulig er rig-
tigere). 'Et slags over- el. yderklædning, som man har udenpå
sin egenlige dragt', Fritzner, der anfører mlat. tabardnm^ eng.
tabard, mht. taphart, Jfr. taphart hos Schade.

Spænde, dålkr, 6låfr Hak. XHI; Påll Hak. XII—
Xni. 'Spænde', kappenål; 6låfr d. og Jon sylgja var sOnner
af Påll dålkr; sonnernes tn. er således ironisk farvede.

hringja^ Porkatla Ldn. X. 'Spænde', vel egl. rundagtigt;
fem. til mase. hringr.

sylgja, J6n Hak. XIH (Påll Eirsp.). 'Spænde', jfr. dålkr,

kornasylgja, Porgeirr Sturl. XIH (kriinu- v. 1.). 'Kornes
spænde'; dette er vistnok den rigtige form og kan sættes i
forbindelse med et historisk faktum. I>6rarinn korni Grim-
kelsson (X) blev begravet i Korneshoj ; en mand brød hojen
og kvad et halwers, hvori det hedder: Hj6pk i hauginn
forna . . . létk å braut of borna | beltis hringju Korna (Ldn.
1843 s. 87); det er åbenbart dette (bælte)spænde, Torgeirr
har fåt sit navn af, og rimeligvis er det ham selv, der har
brudt hojen.

3. Benbeklædning, brdka — Au6r Ld. X. 'Bukse-';
A. sagdes at være »jafnan i brokum«, »fyrir hvat skal hon
J)å heita B.-A.«; det er usikkert, hvorvidt dette tn. har været
almindeligt, el. om taleren selv (Gudrun) har fundet på det.

brdki, Magnus Hak. XIII (v. 1. brokki). 'Den buksede',
synes sikkert dannet af brdk,

håbrdk, Haukr Hkr., Flat., Eyrb. IX— X. 'Hojbrog',
bet. vistnok det samme som 'hSjbenet' = håleggr; i øvrigt er
ordet, som bekendt, også et høgenavn (betydning dér er den
samme).

langbrdk se ovf.

loåbrék^ Ragnarr Fas., Hkr., Ldn., Islb. IX. 'Lodbrog',
fordi R., ifg. sagaen, lod lave sig bukser af skind med hår-
ene på.

79 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 239

snuinbrdk, HallgerOr Ldn., Flat. (= H. langbrék) X.
'Snobrog', hvis 'brog' har vendt sig (er bleven krænget)?

hrékfell fbrockfell, -felter), Eysteinn, BårSr [fader og
s6n] Ætt. XI(?). *Bukseskind', forudsat at tn. er rigtig tydet.

4. Fodbeklædning, hdti, Vilhjålmr NgL. XIII. 'Et
slags sko', jfr. Fritzner.

sokkr, Porgils Bggl. XII (v. 1. sokr, skokkr). *Str5mpe'.
Betydn. af skokkr er tvivlsom, mulig 'en æske', el. 'en kort
kappe' (vest).

sokki, Sigvatr Orkn. XII. 'Den sokkede'; tn. er dannet
af det foranstående.

gtillskdr, Hallvardr Hak., Sturl., Ann. XIII. 'Guldsko'.

kvåran, 6låfr Hkr. ofl. IX. 'Sko', et irsk ord.

5. Andre til dragten hørende genstande.
bfjdstreipy Sveinn Orkn. XII. 'Brystreb', vel af et bånd

over brystet.

belti, Påll Sv. XII. 'Bælte'.

eldhodungr, Sveinn Sturl. XIII. Bodungr (og -angr}
bet. nu på Island den ene halvdel af forsiden af en vest el.
lign. klædningsstykke, og jeg antager, at det er dette ord,
der her foreligger; tn. hidrører mulig af, at der er gåt ild i
S.s klæder.

tUlband^ SigurSr Fas., sagnh.; SigurSr Hkr. (Jsk. i en
overskr.), Mork. (i ironisk tiltale til S. uUstrengr s. d.) XI —
Xn. 'Uldbånd'.

uUstrengr^ Sigur5r Hkr., Agr., Mork., Bisk. XI— XII.
'Uldstreng' (= tUlband); S. har vel haft omkring sig et bånd
snot af uld som bælte.

skinnvefja^ Porkell Bår5., sagnh. 'Den der vikler skind
om sig og binder det fast'; »var sveinninn vafinn i sela-
skinnin til skjols ok hafdi l)at fyrir reifa«.

vafspjarra- -Grimr GullJ). X. 'Den, der vikler tojstriraler
om sig' (el. sine ben); G. »haf5i hvitar brækr ok vafit at
ne5an spj^rrum«; derfor kaldtes han så.

birkibeinn se ovf.

240 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 80

birkileggr se ovf.

berbeinUy -fættr, -feggr se ovf.

trefill, Porkell Ldn., Eyrb., Ld., Hæns. X. 'Trevle, las';
Dutildags bet. ordet altid et langt strikket halstørklæde, vel
egl. en afskåren strimmel.

kqgurr, Grimr Ldn., Hav. X; Vémundr Ldn., Rd., Eyrb.
X. Fritzner opfatter ordet i betydningen 'tæppe', og dette er
vel i flere tilfælde det rigtige; imidlertid betyder det vel snarest
tæppe med frynser el. frynser alene; denne sidste er ene-
rådende i nutiden på Island.

fldka- -Finnr Sturl. XIII. 'Filt-', vel fordi han har an-
vendt filt, enten en filthat (jfr. fldkahetta) eller, snarere,
en kappe af filt (jfr. fldkadlpa^ fldkastakkr). Det er også muligt,
at fldki her antyder en del af håret (jfr. Fritzner s. v.).

C. Prydelser.

skart, Ingjaldr Sturl. XIII (v. 1. skortr), 'Pryd, smykker';
ordet er kollektivt og betegner I. vel som pragtlysten.

skart — He5inn S61arlj66, fingeret navn. = foreg.

skraut — Oddr SnE. (XI?). 'Den pragtelsken de'; skraul
omtr. = skarL

skrauti, Oddr Ldn., Gullt). IX— X; Sigur5r Skt. XII;
Porgrimr Nj. XI. Dannet af det foregående og ensbetydende
dermed. P. kaldes i et hdskr. Grimr svarti; han var en s5n
af Torkel fagre.

skrautmangiy Magnus Ann. XIII— XIV. *Pryd-mangi' ;
mangi er kælenavn, se nedenfor.

skrauthanki^ Ivarr XII. 'Prydhank'; hvad slags hanki
der menes, er usikkert.

skrudu- -Eirikr Sv. XII (skryåu- Eirsp.); skrudu må
komme af et fem. skruåa = mase. skriiåi 'stadsdragt', deribl.
messeklæder; men et sådant kendes ellers ikke. Måske er
^krydu rigtigere; det er da vel = no. skryda 'hoste, opkast-
ning' (Aasen).

skruåhyma, Sigur5r Hkr., Fsk. XII. 'Pryd-hyrna'; det

k

81 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 241

sidste led er flertydigt; det er dannet af horn og kan betyde
'noget kantet', f. eks. et (tre)kantet torklæde (sjal), som nu-
tildags på Island; jeg er tilbojelig til at tro, at det er denne
betydning, vi her må søge; hyrna kunde også være = øxar-
hyrna, jfr. snaghyrnd øx,

dp-dill (dydrill ved omsætn.), Porkell Hkr. osv. X — XI.
*Den pragtelskende' ; af dyrd 'herlighed, pragt'. Jfr. fortæl-
lingen Fms. II, 277 flf.; her hedder det bl. a.: »P. var skarts-
madr mikill ok helt sik rikmannliga at klædum ok ^llum
kosti« osv.

gtdlkroppr, Hrei561fr Hak. XIII. 'Guldkrop', på grund
af sine guldsmykker.

hringr^ Erlingr Hak. XIII; Eysteinn Hak. XIII (v. 1.
€ng)\ Haraldr Ldn., Gr. IX — X; Sigur5r Hkr., Fas., sagnh.;
Porbjjrn Hak. XHI (v. 1. rigr^ krigr), 'Ring', vel af en særlig
kostbar ring, de har ejet; dog bemærkes, at hr, også kan
betyde 'sværd'. Hvis eng 'eng' (Eysteinn) er rigtigt, hører
det ikke hid. rigr (Porbjgrn) findes i flere gode hdskrr.
(Skålholtsb., Eirsp., Gullinsk. på første sted, medens Flat.
og Gullinsk. på sidste sted har ringr, Skålh. og Eirsp. rigr;
dette sidste tf. endnu, sikkert ved fejl: ok porgeirr rigr)
og er mulig rigtigere, bet. da 'den stridige'; krigr er intet.

haugr, Arnl)6rr Hak. XHI. 'Ring'.

knappr, I>6r5r Ldn., Gr. IX — X; Porhallr Flat. X; I>6rir
Sv. XII; I>6rir Hak. XIII (de to sidste er måske identiske).
'Knap', af en særlig pragtfuld knap; næppe adj. knappr
'snæver, trang'.

guUknappr^ Porsteinn Har5. X. 'Guldknap'.

lifsuknappr, Porsteinn Sturl. XIII. 'Lysende knap' ; Ipsa =
lysning.

strittr, Sigurdr Ann. XIV. 'Top, keglespids', f. eks. på
en hat; jfr. Fritzner og det følg.

strut — Haraldr Hkr., Joms. X. = det foreg. H. siges
at have haft en hat, hvorpå der var en strutr, »hann var

▲arb. f. nord. Oldk. og Hist. 1907. 16

242 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 82 .

af brendu gulli g^rr ok svå mikill, at hann st6d 10 merkr
gulls« ; deraf fik han sit tn.
mcjirsirutr se nedenfor.

fjerde afdeling.

Tiloavne, der står i forbindelse med åndelige egenskaber,
kundskaber, tro og lign.

1. Tilnavne, der betegner visdom og kundskab
i almindelighed.

spakr^ spaki fhinnjy spaka (hin), Porkell Austf. X — XI.
— Bjarni Ldn., Islb., Gr., F16. X— XI; Eirikr Orkn. XH;
Gestr Ldn. X {\,\,fr6di)\ Gunnarr Islb. XI; Hafr Nj. X—
XI; Hlenni enn gamli Ljosv. X — XI; Hr65geirr Ldn. IX—
X; Hroi auSgi, pnidi, heimski Flat. XI; Ljétr Ldn. X; MoSolfr
Nj. X; 6svifr Ldn., Eyrb., Eg. X; Kdrandi Nj. X; Hrarinn
Ldn., Band. X— XI; Porleifr Hkr., Fsk., Islb. IX— X; Por-
leifrHfr.X— XI; PorleikrHåk.Xni; Poroddr Gunnl.X; Por-
steinn surtr Ldn., Ld. X; I>uri5r Ldn., Eyrb. XI; Qlvir Rd.,
Austf. X — XI; plvir Hkr. IX. *Den kloge', bruges om den
medfødte klogskab og dybsindighed; det hedder udtrykkelig
om flere af de nævnte, at de var spakir at viti, manna spakastr
el. lign.; særlig bruges ordet også om lovkyndige mænd, se min
Litt. hist. II, 892—93.

spak' -Bersi Nj., Austf. X; BgSvarr Ldn., Sturl. X.
*Den kloge', = foreg.

alspakr, Eirikr Eg; X. 'I alle henseender klog' ; E. kaldes
»spakr at viti«.

fullspakr, Porkell Ldn., Nj. IX— X; Porkell Nj. X— XI
(den førstes datterson). 'Fuldt klog', jfr. de foreg.

målspaki fhinn), Eirikr SnE., Flat., sagnh. 'Den tale-
kloge', kløgtig, dybsindig i sin tale.

rådspaki Ihinn)^ Gnthorrar Fsk. IX. 'Den rådkloge', den,
der giver kloge råd.

rddsvinni, Rjgnvaldr enn riki Hkr., Orkn. IX. 'Den
rådkloge', = foreg.

83 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 243

vitri (hinnj, Kolskeggr Ldn. XI — XII; Vermundr Flat.,
sagnh. 'Den kloge', omtr. = spaki. 1 øvrigt findes vitri kun
engang (i Hb.) om K., der ellers kaldes frddi (s. d.).

alviir, Hervjr Edd. 'Den meget kloge' (el. vidende?).
I øvrigt bet. ordet måske noget helt andet, nemlig 'fremmed-
agtigt væsen, væsen i en fremmed skikkelse' (Sievers), af
al' = -fl/ i alifis^ og vitr = véttr.

snotr, Finnr Hak. XIII; som v. 1. for knqttr og uden
tvivl ur.

djupuåga (hin), Au6r (v.l. -audga ur.). Fas., Edd., sagnh.;
Au6r Ldn., Hkr., Gr., Eyrb., Ld. IX— X. 'Den dybsindige'.
Et adj. djiipaudigr har sikkert aldrig eksisteret, da djiipr 'dyb'
aldrig brugtes i forbindelse med megen ejendom.

manvitsbrekka, ÅstriSr Ldn. X; J6runn Ldn., Ld., Eyrb.
IX — X. 'Mandevids (menneskeforstands) brink' ; brekka bruges
her vel hentydende til hendes fyldige barm (jfr. knarrarbringa),

viss, Qnundr Ldn. IX — X. 'Den vidende, kyndige, er-
farne', som sidder inde med (tillærte) kundskaber.

frédi (hinnjy Ari Ldn., Eyrb., Ld. XI— XII; Brandr
Ldn. XI— XH; Dagr Fsk. IX; Finnbogi Ldn. XI— XII (jfr.
rammi); Gilli Hb. (oversættelse af Gildas sapiens); Kolskeggr
Ldn. XI; Styrmir Ldn. XIII; Sæmundr Ldn. XI— XII;
Jj6661fr enn hvinverski Hkr. IX— X; P6r6lfr Ldn. IX; Por-
steinn Hkr. XI. 'Den kyndige', især om dem, som er i besiddelse
af historiske kundskaber; jfr. min Litt. hist. II, 201. I>j6661fr
førte vist aldrig dette tn., ligesålidt som Snorri selv, der en-
gang lejlighedsvis kaldes således.

svartameistari, RikarSr se ovf.; R. har vel været en ud-
lært gejstlig.

2. Specialkundskaber. bdkvisi, BjarnharSr Islb. XI.
'Den boglærde', d. v. s. egl. den, der forstår at læse bøger.

sqgu' -Eirikr Fas., sagnh. 'Fortæller', den, der forstår
at fortælle om historiske tildragelser.

laga- -Eidr Bår6. X— XI ; -Dlfljotr PhreS. IX— X. 'Lov-',
o: den lovkyndige. Om E. hedder det, at han fik sit tn.

16*

244 TILKAVlfE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 84

fordi han blev »allra manna l^gvitrastr« ; U. fik tn., sikkert
fordi han skabte den første isl. fristatsloY.

la^ — Bersi Hkr., Mork., Fsk. XI; -Skapti Ldn., Ann.
X— XI. *Lov-', = det foreg.

l(^spaki^ Eysteinn (konge, d. 1122) NgL. 'Den lovkyndige'.
Dette var Eysteinn i meget hoj grad.

stjqmu- -Oddi Rimb., Hb. XII. 'Stjæme-\o: den stjæme-
kyndige; «ihann var rimkænn madr, svå at engi madr var
hans maki honnm samtida å ^lln Islandi«, men kalender-
kyndigheden beror på kendskab til himmellegemernes bevæg-
elser; af ham er det såkaldte Stj^mn-Oddatal om solens gang.

ti^visi fhinnj, Bjami Rimb. XH. 'Den talkyndige', regne-
kyndige.

gigfa, Mprdr Ldn., Nj. X. 'Gige', sikkert fordi han for-
stod at spille på et sådant instrament.

3. Skjaldekunst. Selve ordet skdld findes utallige
gange fejet til et navn, men dette er ikke at betragte som
tilnavn i egenlig forstand, men mere som etslags værdigheds
eller stillings betegnelse. Jfr. Ryghs bemærkning og A. Olrik
i Arkiv f. nord. fil. XII. Derimod er ordet tn. som forled,
og i sammensætninger, og som sidste led i en sammensætning.

skdld' -Bersi Ætt. XI; -Hallr Sturl. Xni; -Helgi Ldn.
XI; -Hrafn Ldn., Eg., Gunnl. XI; -Mani Skt. XU— XIH;
-Refr Ldn., Eyrb., Flat. XI; -Stiifr Ld. XI; -Torfa Gr. X;
-P6r5r Sturl. XH; -P6rir SnE. XII(?). — 'Skjald-', d. v. s.
digteren, digterinden. Når A. Olrik (anf. st.) har bemærket,
at sål. kaldtes kun mindre bekendte, lokale digtere, passer
dette ikke i alle tilfælde, sål. ikke når talen er om Hrafn,
Mani, Refr, Stiifr, der alle var udenlands og var hirdskjalde.

skdldmær, Jorunn Hkr. X. 'Skjaldmø', o: digterinde.

skåldkona, Pérdis Ljésv. XI; I>orfinna Hei5. XI; I>6rhildr
Nj. X. 'Skjaldkone', o: digterinde; om den sidste hedder
det, at »hon var orSgifr mikit ok for me5 flimtan« (spotte-
digte); muligvis betyder tn. noget lignende i de andre tilfælde.

skåldstikill, GuSmundr Ann. XIH— XIV. Stikiil bet. i

k

85 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 245

reglen den spidse ende af hornet; dette synes ikke her at
give nogen mening. Aasen har (fra Orkadalen) en anden
betydning, nemlig »tappen i roden af et horn« (= sid); hvis
vi tor antage denne betydning, vilde det hele bet. omtr. *en
lille digter', en »versemager«, der forholder sig til skdld
som »tappen i et horn« til hele hornet.

skdldhrafn, Hrafnkell (en s5n af P6r5r Riifeyjaskåld se
nedenfor) Ldn. XII. 'Skjaldravn'; »Hr. er Sk. var kalla5r«;
det sidste led er altså det egl. navns første led og etslags
kælenavn.

skåldsteinn^ torsteinn Sturl. XII. 'Skjaldsten'; navnet
er dannet af det egl. navns sidste led; jfr. det foreg.

jarlaskdld^ Arnorr Hkr., Skt., Orkn. osv. XI. 'Jarle-
skjald', sål. kaldt, fordi han var særlig knyttet til et par
Orknøjarler, besvogret med dem, og han besang dem.

jarlsskdld, Håkonarskåld ^ Porleifr Svarfd., I^orlJ)., SnE.
X. 'Jarlskjald, Håkonsskjald', sål. kaldt, fordi T. digtede om
og var knyttet til Hakon jarl.

orraskåld^ Porgils Ldn. X. 'Orresskjald', uvist hvorfor
kaldt således; fordi han digtede om en mand Orri, el. en med
dette som tn.? (jfr. Eysteinn orri i 11. årh.).

Sigvaldaskåld , I>6r6r Hkr. X— XI. 'Sigvaldes skjald',
fordi han var knyttet til og digtede om Sigvaldi jarl i Danmark.

Skakkdskåld. Porbjjrn Hkr., Skt. XII. 'Skakkes skjald',
fordi han digtede om Erling skakke.

gtUlbrårskåld, Bjarni Hkr., Fsk., Skt. XI. 'Guldbrå-skjald',
fordi han har digtet om en kvinde 'med gyldne 5jenvipper'
(se ovf.).

kolbrånarskdld, I>orm66r Hkr., Fbr. osv. X — XI. 'Kul-
bryns-skjald', fordi han digtede om Torbjorg kulbryn (s. d.).

disarskdld, I>orbJ9rn SnE. XI. 'Dise-skjald', mulig fordi
han har digtet om en kvinde med tn. dis,

bl<^uskdld, I>orvaldr Skt. XII. 'Blande-skjald', uvist
hvorfor, men blanda ser ud som et tn.

246 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 86

gnævadarskåld, Gamli SdE. XI. 'Gnævads-skjald*; gnæv-
aår 'den hdjtragende* ser ud som et tn.

kikinaskåld, Oddr Hkr., Skt. XI. 'Kikines-skjald'; kikini
ser også ud til at være et tn.

De fire følgende tn. hidrører vist alle fra, at deres bærere
er opdragne eller har opholdt sig en længere tid blandt dem,
der antydes i det første led.

Danaskdld, Porgeirr Skt. XIL 'Daners-skjald', fordi han
længe har opholdt sig i Danmark.

Elfaraskdld, Porkell Nj. Xn(?). 'Elvmændenes skjald';
Elfarar er s. s. Elfargrimar^ beboerne af egnene ved Gota-
elven; hos dem har vel T. opholdt sig i nogen tid.

Mceraskdld^ fordr SnE. XI(?). 'M5rernes skjald', af en
lign. årsag. I øvrigt er det første leds form ikke helt sikker,
idet det også skrives mavra, hvilket dog kan bet. det samme
som mcera,

Bryndælaskdld, lUugi Hkr., Skt. XI. 'Bryndolernes skjald',
vel fordi han er bleven opfostret i Brynjudalen på Island.

Følgende tre tilnavne indeholder et stedsnavn, hvorved
bærernes hjemsted sikkert antydes.

Hamarskdld, Porkell Hkr., Skt. XH— XIH. 'Hamar-
skjald', fra en gård H. snarest.

Barreyjarskdld, Ormr Sturl, sagnh. 'Barrøskjald', fordi
han stammede fra Barrø blandt Shetlandsøerne (?); jfr. 6arr-
et/skr ovf.

Riifeyjaskåld, P6r5r Sturl. XII. 'Rufø-skjald', »af |)vi
at hann hafSi |)ar lengi verit å5r« (o: for end han bosatte sig
på gården Hvammsdal).

dådaskåld, Eyjélfr Hkr., Skt. XI. 'Dåds-skjalden', fordi
han havde digtet om dådir^ o: Erik jarls heltebedrifter.

émagaskdld, Oddr Gr. X — XI. 'En skjald, der er 6magi\
o: bliver underholdt og forsSrget af andre; »hann var fram-
færslumadr {)eira«, hedder det om ham.

vandrædaskdldy Hallfrø5r Hkr., Hfr., Ldn., Ld. X — XI;
Hfr. XI (den førstes son). 'Den vanskelige, umedgørlige

i

87 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 247

skjald'; den bekendte fortælling om, hvorledes H. fik sit tn.,
læses i Olaf Tryggvasons og hans egen saga.

hvitaskdld, Olåfr se ovf.

svartaskdld, 6låfr, forkell se ovf.

loftunga, Porarinn Hkr., Skt. XI. *Lovtunge', sikkert
fordi han i sine digte om fyrster roste disse i stærke ord.

dåarkeptr, Skt. (v. 1. dttarr keptr), Ldn. (Ijédarkeptr, kun
i Melabok) XL Dette ord optræder som navn (Skt. A, hvor-
imod B har den anf. var.), men må vist være et tn. *Sang-
kæft', fordi han har digtet mange kvad(?).

drdpustUfr, Péroddr Ldn., Gr. X — XI. *Drapestump',
mulig fordi han digtede et kvad (6feigsvisur), hvis navn tyder
på, at det ikke var en drape, men en flok.

Endelig er der:

skdldaspillir, Eyvindr Hkr., Eg., Skt. X. 'Skjaldefor-
dærveren', sikkert således kaldt, fordi han stærkt efterlignede
ældre skjaldes kvad både i form og udtryk; hans modstandere
har vel givet ham tn. ; partirivningerne er velkendte fra Ha-
rald gråfelds saga. 'Skjaldefordunkler' kan tn. slet ikke
betyde.

ilhkælda, Au5un Eg., Skt., Skåldas., SnE. IL IX. 'Den
slette digter', sikkert fordi det opdagedes, at A. til et af
sine kvad (der fik navnet StolinsteQa) havde *lånt' omkvædet
af et ældre digt.

4. Trolddom, spåkyndighed, galdra — He5inn Nj.,
Flat., Bisk. X. 'Trolddoms-', den troldkyndige; ved sine
kunster bevirkede H., at jorden slog rævne og slugte Tang-
brands hest.

galdrakinn, Porgrima Eyrb. X. 'Trolddoms-kind', den
troldkyndige; kinn har i denne sammensætning ingen særlig
betydning.

fjolkungi (hinnj, fjolkunga (hin), Porir Sturl. XII; GeQun
Austf. XL 'Den troldkyndige'.

hamrammi (hinn) se ovenfor.

spå — Gils Eyrb. (to personer) X. 'Spå-', fremsynt; om

248 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 88

den første hedder det, at »hann var framsynn ok eptirryning-
armadr mikill um staldi eda ^i hlnti adra, er hann vildi
forvitnask«.

spåkona, Pordis Vd., Hei5., Korm. X; Puri5r Ldn. EX —
X; PuriSr Ann. (kun Flat.) XI— XII. 'Spåkvinde'; om &6rdis
hedder det, at hun var »margs kunnandi« Qfr, fjqlkunmgr);
jfr. hendes optræden i Korm., hvor hun kaldes fordæda. Den
sidste &uri6r er den bekendte datter af Snorre gode, som af
Are kaldes »margspjk ok 61jugfr66«; hun kaldes ellers ikke
*spåkvinde', og hun har vist aldrig båret det tn.

spdtnadr^ Porhallr Flat. X — XI; han var »ma5r fr65r ok
mj^k framsynn«. •

vqlva, Heimlaug Gull(). X. 'Volve*, spåkvinde.

litilvqlva se ovenfor.

gandr^ Gunnbjjrn Ldn. IX (v. 1. gands, næppe rigt.); Hå-
rekr Hkr., Fas. IX. 'Trolddoms-stav', = vqlr (hvoraf vqlva
er dannet); om en sådan stav oplyser Eiriks s. rauda (jfr.
Vgluspå: vitti hon ganda).

gand — Ålfr Hkr., Flat., sagnh.; = foreg.

dranmspaki fhinnj, Finni Ldn. XI. = Dranma -Finui
Ljosv. 'Den drSmmekyndige', o: den, der forstår at tyde
dromme.

draumr, dranmmaår, Einarr Bisk. XIII. 'Drom, drom-
mer', sikkert fordi han har haft varslende dromme (verit ber-
dreymr).

5. Tilnavne, knyttede til tro og religiøse fore-
stillinger.

gud- (ældre goå^) -Brandr Flat., sagnh. 'Gud-', om
Br. hedder det, at hans fader gav ham til guderne og »var
hann kallaSr G.«. Sikkert er alle de med Gud-- (God-) be-
gyndende navne således opståede, som det her er antydet.

pér- -Hrolfr Eyrb. IX— X; -Grinir Eyrb. X. 'Tor-';
sagaen fortæller at H., der forestod et Torshov, »var mikill
vin Pors ok af J)vi var hann Porolfr kallaSr«. Sikkert er
*Tor'-navnene oprindelig opståede omtrent som her antydet.

89 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 249

Og som det direkte udtales i et lille fra Hauksbék stam-
mende stykke, se udg. 503-4, jfr. Eyrb., om Grimr; i»|)ann
svein gaf Porsteinn &6r... ok kallar hann Porgrim«.

bl6t — Håkon Ann. (dog kun i Oddav. ann.) X; -Mår
Ldn., Hfr. X— XI; -Sveinn Hkr. XI; -Ubbi Flat. X— XI.
'Blot-', betegner vedk. personer som ivrige hedninger og
ofringsmænd.

bldtjarl, Håkon Ann., Flat. X. 'Blotjarl', fordi Hakon
jarl var en så ivrig hedensk gudedyrker; jfr. Hkr.

bl6tr (el. bldi, ordet står i gen. bldtz), Sigur5r Ann. XHI.
Her bet. ordet måske snarest 'den, der bander'.

hof' -Hallr Gullt). X; -K#lli Ldn. IX— X (sål. Hb.,
medens Stb. og Mb. blot har Kolli). 'Hov-', på grund af
at de var hov-forstandere (ejere); om H. hedder det, at han
»reisti hof mikit« og blev en stor hovding.

vé' -Geirr Ldn., Sturl. IX. 'Vi-'; om G. hedder det, at
han kaldtes så, fordi han »var blétmadr inikill« ; af hans
bom nævnes der 7, hvis navne alle begynder med Vé-.

godlaussy Bersi Ldn., Eg., Gr. IX— X; Hallr Ldn. IX—
X; Helgi Ldn. IX (P6rir v. 1.). 'Gudløs', ikke troende på
guderne, ateist. Om Helge og hans son Hallr hedder det,
at »J)eir feSgar vildu eigi bléta ok tru5u å matt sinn«.

heidingi^ Åslåkr D. N. XIV. 'Hedning', måske fordi han
ikke var døbt(?).

ékristni (hinnj, Hald6rr Hkr., Fsk., Skt. X— XI. 'Ukristne',
vel fordi han ikke vilde lade sig døbe.

kristni (hinnJ, kristna (hin), Groa Ldn. X; Jjrundr Ldn.
X; Kålfr Ljosv. XI; Mani Bisk. X; Porleifr Austf. X; Por-
vardr Flat. X; ^nundr Bisk. X. 'Den kristne'; det var na-
turligt, at enkelte personer, der tog den kristne tro, endnu
medens hedenskabet rådede, af hedningerne fik dette tn., som
for dem sikkert varet spottende tn.; Mani, Torvard og ^nund
var bl. dem, som Torvald vidforle og biskop Frederik om-
vendte; de andre er endel ældre, tildels bom af landnams-
mænd. Kun Kalfr er fra 11. årh.

250 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATLTl. 90

helgi fhinnj, Eirikr Knytl. XII; HallvarSr Hkr. XI;
Jåtmundr Flat, Ann. IX; J6n Bisk. XI — XII; Magnus Orkn.
XI— XII; Olåfr Hkr. ofl. XI; Osvaldr Osv.; TroUhæna Orkn.;
Vilhjålmr Ann. XIII; Porlåkr Bisk. ofl. XII. 'Den hellige',
kanoniserede, mirakelgorende.

kiilnasveinn^ Eilifr SnE. XII. *K ugle-svend', har uden
tvivl hensyn til, at han har båret et paternosterbånd.

triifasH^ ASalsteinn (konge i England d. 941) Eg. X.
'Den tro-faste', o: den, der fastholder sin tro.

gudipekkvy Gu5mundr Sturl. XIII. 'Gud kær', elsket
af gud.

Alle disse tn. er af beljrdelig kulturhistorisk interesse og
kaster lys over brydningen mellem hedenskab og kristendom.

6. Tilnavne, der betegner mangel på sjæle-
sundhed og ro, galskab el. lign.; de er modsætninger
til dem i 1. gruppe.

fifl' -Egill Fbr. X— XI. 'Tosse-'; om E. hedder det,
at han var »évitr«; han er dog en ret brugbar huskarl og
tjæner, men har været meget indskrænket.

Rennisfifl se ovenfor.

Hrafnistufifl se ovf.

Skuggafifl ligeledes.

fiflski fhinn), Ketill Ldn., Nj. (finidci ét hdskr.), [Ld.,
men her kaldt fiskni, dog med v. 1. finzki; fiskinn, der sik-
kert er ur., betyder 'den dygtige fisker'] X. 'Den tossede',
sikkert kaldt således fordi i)hann var kristinn«.

heimski (hinnjj An Flo. X— XI; Gormr enn gamli ok
enn.riki Joms. IX— X; Hrafn Ldn., Nj. IX — X; HreiSarr
Mork. XI; Hroi auSgi Flat. X— XI; Ottarr Edd., sagnh.
'Den dumme', o: indskrænkede (egl. hjemmevandte, som aldrig
har set fremmede sæder og som ikke forstår at opføre sig
blandt fremmede); om An hedder det, at »hann hljép um
land alt, kunnr jllum mjnnum« ; han har vel været små-
tosset. Hroi var alt andet end dum (»var vel viti borinn«),
men blev midlertidig kaldt således.

91 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 251

galinn^ B6i Magn. lag. XIII; Gnnnarr Sy. XII; Håkon
Sturl., Sv., Hak. XII— XIII; Håkon Sturl. XIII. *Galen',
vistnok = voldsom i sin færd og hidsig.

hrani^ I^orbjprn Sturl. XII. 'Den uforsigtig fremfusende'.

6di (hinnjy Eyjélfr Sturl. XII— XIII; J6n Sturl. XII;
Kolbeinn Hkr. XII; Porgeirr Ldn. IX — X. 'Den rasende',
omtr. = det foreg.

ædikollr, Åsgeirr Ldn., Ld., Vd., Gr. X. *Det rasende
hoved'^ om en hidsig, fremfusende person. At tn. skal skrives
sål. (og ikke ædi-) viser skrivemåden hde i brudst. AM. 162
D 2, fol. (se udg. s. 314).

héflausa, Porgeirr Fbr. X — XI. 'Mangel på mådehold',
således kaldt, fordi »hann hafdi til hversvetna meira en hann
l)urfti«.

7. Tilnavne, der tager sigte på mod og strid-
barhed el. det modsatte.

frcekni fhinn)y Ali Hkr., sagnh.; Alrekr Flat, sagnh.;
Fri5l)j6fr Fas., sagnh.; Frédi Hkr., Ld., sagnh.; Helgi Fas.,
sagnh.; Helgi PorlJ). X; Holti Hkr. XI. 'Den tapre'. Mærke-
ligt er det, at de fleste bærere af dette tn. er sagnhistoriske.

hugprUdi fhinnj, Hjalti Fas., sagnh. 'Den modige'; sit
mod fik H. ved at drikke blodet af et vildt dyr, ved hvilken
lejlighed H. sagde: »Eigi mun ek t)å hræSask ok eigi |)ik upp
frå {)essu«.

hugnmst&ri fhinn), Hjålmarr Fas., sagnh. 'Den modige' =
httgprudi (ikke = 'hSjmodig').

rakki (hinn), Bergr Ldn., Vd. X; EindriSi Sv. XII;
Oddr Ldn., Eyrb. IX. 'Den modige'.

6argr, éargi fhinnj, 6li Hak. XI. — dlfr Ldn., Eg.,
Skt. IX; Porbjjrn Ldn. IX. 'Den ikke-bløde', o: modige;
Oles tn. er også blevet læst som vargr 'ulv'.

snjalli (hinn)y snjalla^ Gunnhildr NgL. XI(?); Halfdan
Fas., Nj., sagnh.; Steinn Ldn., F16. X. 'Den modige, raske'.

mjall — Steinn Ldn. X. = Steinn enn snjalli, s. d.

snillingr, dlfkell Fas., sagnh.; Ulfkeli Hkr. XI. 'Den

252 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 92

modige', jfr. Fritzner og det der anførte sted: »ok l)ykkja
l)eir snillingar, er jafnfram fara mér«; hos Snorre anføres
ordet sammen med ord som kappar ^ kenpur osv.

sékndjarfi (hinnj, Svi5i Fas., sagnh. *Djærv til angreb,
modig'.

hardrddi, Eysteinn Hkr., forh.; Haraldr Hkr. osv. XI.
'Den rådhårde', d. v. s. som véd at fatte kraftige råd og ud-
føre dem eftertrykkelig.

sidrråda, SigriSr Hkr. osv. X — XI. 'Den storrådige',
som fatter store planer og véd at udføre dem.

rqskvi^ Grj6tgar6r Hkr. X. 'Den raske'.

hvassi (hinnj^ Arngeirr Ldn. X; Hårekr Hkr. X; Helgi
Hkr., sagnh.; Helgi Hak. XII— XIU; t\fr Ldn. IX. 'Den
raske', = det følg.

hvati, Hvitserkr Fas., sagnh. = det foreg.

hvatvisi fhinnj, HreiSarr Fas., sagnh. Omtr. ensbetyd-
ende med de to foreg., men måske med bibetydning af frem-
fusenhed (sål. nutildags).

erra, I>6r6r Ldn. X — XI. 'Den raske, dygtige'.

erringar- -Steinn SnE. XII(?). 'Den udholdende, dygtige'.

Hertil slutter sig tn., der betegner bæreren som 'helt*.

kappi, Ketill Ldn., Eyrb. X; Leidolfr Ldn. IX — X; Ulfarr
Ldn., Eyrb. IX — X.* 'Kæmpe, helt', kraftig og ihærdig person,
en mand, der, foruden at være modig, tillige er 'fyr og flamme'.

Breidvikingakappiy Bjprn Eyrb. X. 'Bredevigsmændenes
helt', fordi B. var selv fra Bredevig (Island).

Bretakappi, Birgir HemJ). X — XI. 'Britternes helt' ; Bretar
= beboerne af Wales. B. er måske uhistorisk.

Hitdælakappi, Bjjrn Ldn., Bj. Eg. X — XI. 'Hitd5lernes
helt'; B. bode i Hitådalen.

Uunakappi, Hildibrandr Fas., sagnh. 'Hunnernes helt' ; H.
blev opfostret hos sin bedstefader af samme navn i Hunaland.

Hqrdakappi, Hallbjjrn Ldn. IX. 'Hordernes helt', sik-
kert fordi han var i Hordaland; hans son var Torkel i Al-
vi5ra, men A. ligger i Hordaland.

93 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 253

Sygnakappi, Vébjprn Ldn., Gisl. IX. *Sogningernes helt\

jarlakappi, Porbjprn Ldn., Gr. X. 'Jarlers helt'; det
hedder om T., at han drog til Island fra Orknøerne; det er
sikkert de orknøske jarler, som han er benævnt efter; han
har vel været på krigstog med dem.

pjéfakappi^ Erlendr Bpgl. XIII. 'Tyvenes helt'; uvist
hvorfor.

Alvidrukappi, forkell enn au5gi Ldn. X. 'Alvidras helt' ;
hans fader Tord bode i AlviSra i Dyreijord, Island.

Kaupangskappi, Sigmundr Fas., sagnh. 'Købstadshelt';
S. var en af dem, der var komne »ofan fra Sigtiinum«.

Uppdalakappi, Ali Fas., sagnh. 'Opdalenes helt'; »hann
var upplenzkr at ætt«, altså fra Oplandene i Norge.

Egåaforkr, Eysteinn Skåldas. (Hb.) IX. 'Egdernes kæmpe' ;
forkr egl. = jærnstav; bruges nu på Island ofte om en meget
kraftig, arbejdsdygtig mand (jfr. brugen af grjdtpdll).

berserkr^ Pråinn Sturl., sagnh. (måske ikke et egl. tn.).
'Bersærk'.

Hadaberserkr , Håki Fas. (Hb.), Hkr. IX. 'Hadernes
bersærk, kæmpe'; H. kaldes konge på Hadeland.

Haddingjaskati ^ Helgi Edd. 'Haddingernes helt', jfr.
skati marika på Rokstenen.

Her kan følg. få plads:

t/f-Steinn Fas., sagnh. *Ud-', modsætning til broderens
/n»-, jfr. fortællingen i Hålfss. k. 10 (han stod en hel dag
på rorstangen).

Disse tn. står på overgangen til dem, der betegner en
person som ufredelskende og som kriger.

Styr- -Bjprn Hkr., Flat., Eyrb., Knytl. X. 'Kamp-,
ufreds-', også kaldt Styrbjprn enn sterki. Om ham hedder
det, at kong Erik gav Bjjrn tn. »af har5fengi sinni ok
styijgld«.

styrr^ Arngrimr Eyrb. X — XI. 'Ufred'; om ham hedder
det, at han fik sit tn., fordi han var »ofstopamaSr mikill ok

254 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 94

fullr éjafoadar«. I dette tilfælde gik styrr over til et lige-
fremt navn, og et andet tn. viga- blev fojet til som forled.

styrjaldar' Magniis Hkr., Fsk. XI— XII. 'Ufreds-'; o:
Magnus barfod; dette tn. har dog aldrig været almindeligt.

dfridr, Qnundr Sv. XII. 'Ufred'; næppe at læse dfridr
'uskon'.

skålmc^^ Porsteinn Fsk. XII. 'Ufred', egl. 'sværdtid'
(jfr. Vspå 45).

Hertil slutter sig fremdeles følgende:

åkafr^ Amundi Hak. XIII. 'Den voldsomme, ivrige'.

åhafi^ Pérarinn Gull}). X. 'Den voldsomme'; enten subst.
eller svagt adj.

håkr, Porkell Ldn., Nj., Ljésv. X— XI; Brynjélfr 6Tr
(Oddr) 1853 (v. 1. havkfy vistnok ur.; B. opføres som en
broder til Bjpm enn mikli; i Flat. står »Brynj. ok Haukr
br65ir hans«), håkr bet. en 'voldsom, uforskammet' person,
der er dygtig til at bruge mund. Om T. hedder det, at han
var »einlyndr ok hetja mikil« (Ljosv.); han kaldtes A., fordi
han »eirSi hvårki i orSum né verkum vi6 hvem sem hann åtti«
(Nj.; jfr. beskrivelsen k. 119—20).

hallfrekr, Illugi Sturl. XII— XIII. Betydn. af første led
er ikke sikker; frekr bet. 'begærlig, fremtrædende og fordrings-
fuld'.

hreåa, Ulfr Nj. XI; Pérdr P6rd. hreS, uhist. (nu ofte ud-
talt hræda og sat i forb. med at hræda 'at forskrække',
men sikkert ur.). *Den voldsomme', egl. vel 'ufred'. Hvad
U. angår, er det muligt, at tn. er en forvanskning af et
keltisk ord.

hredu' -Halli VLj. X— XI (også Eyglu-). 'Ufreds- el.
voldsomheds-'; H. var »håvadamadr enn mesti«.

hrodi, Ålfr Hkr., Mork. XII (også skr. rodi), 'Uro,
strid'; i begrebet ligger også brutalitet.

karp' se skarf- nedenfor.

kdviss^ Håkon XIH. 'Stridslysten, trættekær'; jfr. vb.
kå 'forstyrre ens fred og ro' (Fritzner).

96 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 255

kærir, Sigurdr Hak. (v. 1. kerra kun i Flat.) XIII. 'En,
der ofte besværer sig'.

ofsi, Eyjolfr Sturl., Ann. XIII; GuSmundr Sturl. XIII;
Porarinn Ljosv., Fbr. XI; Porvaldr Eg. X. 'Overmod, vold-
somhed'. Om Torarin hedder det, at han var »oflåti mikill
ok afbrag5sma6r« ; denne tilféjelse viser, at tn. ikke er ab-
solut nedsættende.

ésvifi (hinnj, Bergr Sturl. XIII. 'Den stridbare', egl.
'den uskånsomme, ueftergivende'.

résti, Brynjolfr Nj. X (v. 1. rdsta^ tosta^ det sidste sik-
kert ur.); &6rarinn Sturl., Bisk. XII. 'Overmod og frækhed'.
B. beskrives som »hit mesta illmenni«. Nu hedder ordet
altid rosti,

résta, plvir Orkn. XII. 'Strid, voldsomhed'. ^

snerrir^ Porgrimr Eyrb. X — XI (o: Snorri goSi). Egl.
nom. ag. til at snerra, dannet af subst. snerra 'strid, kamp',
altså 'den stridige, stridbare'; tn. fik S., fordi han »var
heldr ésvifr i æskunni« ; tn. gik over til Snorri, der så blev
brugt som det egenlige navn.

strugr, Porbjjrn Ldn. IX — X. 'Overmod, hovmod'.

prdiy Porkell Fas., sagnh. 'Den trodsige, stædige'.

Modsætningen til alt det foregående betegnes ved følg-
ende tn.

huglausi (hinnj, PorSr Gisl. X. 'Den modløse, feje'.

geit, Audun Ldn., Gr. IX; Finnr., Fsk. (&kT,keit), Mork.
XII. 'Ged'; A. kaldtes således, fordi han lod sig skræmme
til at udrede bod for en af ham dræbt mand. Endnu bruges
geit i denne betydning på Island (samt en forstærkende sam-
mensætning raggeit), Jfr. ogsaa Fritzner s. v.

kiigadr, Porsteinn Sv. XII. 'Den kuede, som lod sig kue'
(til at opgive en fæstning, som det fortælles i sagaen).

8. Tilnavne, der hentyder til væsen og deri-
gennem karakter i det hele.

mannasættir, Porarinn svarti, Eyrb. X. 'Mænds forliger';
er måske ikke egl. tn.

256 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 96

gofuglåti fhinnj, Go5rø6r Hkr. (i Yngl. er ordet ikke
at opfatte som tn.). *Den, der tér sig .fornemt og ædelt'.

mikilldti, Danr Hkr. osv., sagnh.; Fr65i Hkr., sagnh.
(også kaldt en fridsami); Go6rø5r Hkr., sagnh. (v. 1. go/ug-
Idti; også kaldt veidikonungr), *Den, der lætr mikinn\ o: er
overmodig og udfolder stor pragt.

margldti fhinn), Teitr Bisk. XI. 'Foretagsom til at finde
på, give sig af med mange ting, foranderlig i adfærd' (Fritz-
ner); er ikke ubetinget rosende.

ofldti, ASils Fas., sagnh.; Eyjélfr Sturl. XII (en broder
til Åsbjpm valfrekr); Gunnlangr Vigl., fing.; Pérarinn Sturl.
XII; Porgeirr Ldn. X — XI. *Den overmodige og flotte'.

litillåti (hinnj, Olåfr Flat., sagnh. (fader til Danr mik-
illåti). *Den nedladende og ligefremme, fordringsløse'.

fri()' -Fr66i Hkr., SnE., Islb., sagnh. 'Fred', på grund af
hans fredelige sind og den landefred, der herskede i hans tid.

kj/rri f hinnj, 6låfr Hkr. XI; Porbjprn Ldn. X. 'Den
rolige, stilfærdige'; 6. siges at have været »fåmålugr optast
ok ekki talaSr å [)ingum« og »fri5samr«.

prymr, prumr og prym-, prum-, Ketill Ldn. IX (her
prymr som v. 1. ur.); Retill Nj. X (også prym-Ketill, prum-
Ketill; prumr) Austf.; Ketill Austf. IX-X; Péraldi Sv. XII.
*Den rolige og tavse'.

lati, Eirikr Hak. XIII. 'Den dovne'.

hein, Haraldr Hkr., Knytl. XI. 'Hen', d. v. s. blød sten,
især slibesten. Kong Harald var »madr kyrrlåtr ok fålåtr,
imålugr, ekki taladr å |)ingum« (jfr. kyrri), »kyrr ok hægr
vid folkit« ; hans tn. hentyder til disse egenskaber. Jfr. også
Sakses beskrivelse, der temlig n5je svarer til sagaens.

Endnu følg. må stilles her:

/nn-Steinn Fas., sagnh. 'Ind-', fordi han engang i regn-
vejr vilde, at tæltene blev spændte over skibet. Jfr. broderen
dt-Steinn ovf.

9. Tilnavne, der betegner bæreren som glad,
munter.

i

97 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 257

gladi, GerSarr Fas., sagnh.; Gizurr Ldn. X; Gizurr
Sturl. XIII. 'Den glade, muntre'; uagtet ^/a<fr opr. bet. *den
lysende', er der næppe grund til her at antage den betydning.

gledill, Griss Ldn. X. 'Den glade'; subst. er afledet af
gladr, ikke uden ironisk bibetydning (lidt naragtig).

kdti^ Einarr Sturl., Ann. XII; Porgeirr Sturl. XIII. 'Den
muntre'.

feginn, Finnr HemJ). (Hb.) XI. -Den glade', egl. 'den,
der bliver glad over et eller andet i ojeblikket indtruflfet'.

gdli, Grimr Bisk. XII. 'En kåd og letsindig person',
jfr. nyisl. gdla fem. (om en kvinde, der er lystig og let på
tråd), no. gaale 'tosse, dum og fremfusende person' (Aasen),
gdlt 'morio, fatuus' Bj. Hald. Det er vel det ligeglad-letsind-
ige, der er det mest fremtrædende i betydningen; jfr. subst.
gdll 'lætus fervor' (Bj. Hald.).

gemsungr, Snorri Sturl. XIII. 'Den lystige', dog snarest
i nedsættende betydning.

glaumr, Porbjjrn Gr. X — XI. 'Stoj, lystighed'. T. var
»enn mesti gårungr«.

10. Gavmildhed, Gærrighed.

gfafa — Refr Fas. (= Rennisfifl). 'Gave', fordi han bort-
skænkede store gaver, se Gautrekssaga.

gjafleifi, Porleifr Hrafnss. XIII. 'Gave -lev'; leifi er
kælenavn for I>orleifr og gjaf- er s. s. gjafa-, foreg.

mildi (hinnj, Baldvini Jåtvs. XI (o: grev B. V); Eldjårn
Rd. X---XI; Gautrekr Hkr., Fas., sagnh.; Halfdan Hkr. (ok
enn matarilli), sagnh.; Hallr Sturl. XI; HeSinn Ldn. X — XI;
Heinrikr (III) Knytl., Ann. XI; Valdarr Flat., sagnh. 'Den
gavmilde'; denne betydning må vel i de fleste tilfælde forud-
sættes. Om Gautrek hedder det: »mikit er um ^rleik Gaut-
reks konungs, er hann gefr guU vi5 grjoti«.

gjafmildi (hinnj, FroSi Ann., sagnh.; Gautrekr Ann.,
sagnh. 'Den gavmilde'; efter at mildr særlig i det 12. årh.
var gåt over tildels at bet. 'from', beg. man at tilfoje gjaf-,

Aarb. f. nord. 01 Jk. og Hist. 1907. 17

258 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 98

når ordet skulde bruges i den gamle betydning; tn. findes da
også kun i den unge Logmannsannåll.

qrvi fhinn), Brandr Hkr., Eyrb. Ld. XI; Gautrekr Ldn.
(= G. mildi, s. d.); HafliSi Ldn. X; Magnus Orkn. (Flat.)
XII. 'Den gavmilde'; således vistnok i alle tilfælde, og ikke
ordets anden (lioved)betydning 'den raske'.

sinkr, sinki (hinn), Hallsteinn Sv. (således Eirsp.; andre
har snikr^ Flat., el. sndkr 327; sink Skålh. b6k; rimeligvis er
sinkr det rigt.), XII; NereiSr enn garali Ldn. (hvor dog Hb.
har Ammédssonar jarls ens sinka, »den yngre Melab.« : Nereidss,
jarls hins gamla ok slnka), sagnh. 'Den gærrige, egenkærlige'.

11. Bravhed, godhed, gddi (hinn), ASalsteinn Mork.
(= A. trufasti) X; Arnorr Ldn. (rauSæingr, rauSkinnr) X- XI;
Eirikr Hkr., Knytl. XI— XII; Grimr Hkr., 6leg. XI; 6u6-
mundr Sturl., Bisk. XII— XIII; GuSini Bisk. XI; Håkon
Hkr. osv. X; JåtvarSr Hkr., Ann., Hak. Iv. (bekenderen);
Magnus Hkr. osv. XI; Magnus Ldn., Sturl. XIII; Magnus Flat.
(= Magnus Smek) XIV. 'Den gode', o: milde og elskede.

gddrddi (hinn), S9rli Sol.; fing. 'Den, der tager el. giver
godt råd', omtr. = god.

harnakarl, pivir, Ldn., Ld., Nj., Gr. IX. 'Borne-karl',
fordi han, uagtet han var en stor viking, »lét eigi henda bprn
å spjota oddum, sem ^k var vikingum titt«. Denne oplys-
ning er der ingen grund til at betvivle.

låvardr, Knutr Knytl. XII; SigurSr Sv. XII. 'Lavard';
tn. forklares som givet K., fordi han var »allra manna vin-
sælastr ok prvastr af fé ok bezt l)okka6r af all)^6u«. Sakse
forklarer derimod tn. som »herre«, og det er mulig rigtigere;
i så fald hører det under næste afdel. 3:

tryggvi (hinn), Ingjaldr Ldn., Gr. IX. 'Den tro, pålidelige'.

12. Nogle spredte tilnavne med delvis rosende
positiv betydning.

forvitni, I>orsteinn Sex sgg. XI. 'Videbegærlig, nysgærrig',
fordi han engang undersøgte, hvad der var i den badende
kong Haralds pung.

99 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 259

kennir^ Eilifr (v. 1. til kriina se ovfr. II, 1). 'Kender,
prøver', men formentlig er denne form for tn. mindre rigtig.

vidsjåj Eirikr Hei5. X — XI. *Den forsigtige', som véd
at tage sig i agt for andre og deres planer; dette forudsætter
/:'ets korthed; skal der læses v<^-, bet. tn. *den vidtseende,
vidtskuende'. Snarest er den første opfattelse den rigtige.

(^fåssj Eirikr Ldn. IX. 'Den alvillige', forekommende;
således opfatter jeg ordet, o: som al-fiiss; omlyden er bevirket
af det følgende u^ jfr. Noreen *, § 76.

13. Tilnavne, der antyder bidsk, fjendtligt,
slet sindelag.

ormstunga, Gunnlaugr Ldn. X; Gunnlaugr Ldn., Ld.,
Hfr., Gunl. X — XI. 'Ormetunge', o: bidende, giftig tunge.
Den første var den sidstes oldefar, hvis navn og tn. han
arvede, men han »bar sit navn med rente«, hvad sagaen om
ham viser; han beskrives som »håvaSamaSr mikill i yllu
skaplyndi ... ok heldr niSskårr ok kallaSr o.«.

hååsami fhinn), Tjyrvi Ldn. X. 'Den spottelystne'; jfr.
hvad der fortælles om ham i Ldn.

beiskr^ Årni Sturl. XIII. 'Besk, bitter', hvas.

gråi fhinnj, Eyjolfr Ldn., Ld., Eyrb., Nj., Gisl. X; Eyj-
olfr Ldn. XI; Grimr Fms. 1, 111, forhist. (men fejl f.gaurr s. d.);
Grimr Mork. XI; Kollr Ldn. X; ValgarSr Nj. X; Porgrimr
Svarf. X. 'Den grå'; tn. går næppe nogensinde på farve
eller udseende, men på sindelag; om V. hedder det udtryk-
kelig, at han var »maSr grålyndr ok ovinsælU; egl. be-
tyder ordet 'den ulvesindede', idet den grå(brune) ulvs sind
blev sindbillede på falskhed og fjendtlighed; jfr. Fritzner
s. V. 2.

bqlvisi fhinnj, Blindr Edd. 'Den ondskabsfulde', egl.
'den, der forstår sig på ondt' (for andre).

illi (hinn), Årni NgL. XI(?); Bjarni Hkr. XII; Blindr
Fas., sagnh. (= Bl. enn bplvisi); Eysteinn Hkr., sagnh.; Hå-
kon Fsk. X; Ingjaldr Fas., sagnh.; Ulfr Flat. X; Porarinn
Ldn. X — XI (var broder til Arnorr g69i); Pérarinn Ldn.,

17*

260 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 100

Vd. X; Porfinnr Hak. XIII; Porgrimr Fær. X; Pginundr
Gr. XI. 'Den onde', svarer omtrent til 'skurk'.

iUrådi^ Eysteinn Hkr., Flat., sagnh.; Ingjaldr Hkr., Islb.,
sagnh. 'Den onde', omtr. = illi, E. kaldes også enn illi,
enn riki og enn hardrådi. Om I. hedder det, at han — efter
at have spist et ulvehjærte — blev »allra manna grimmastr
ok verst skaplundaSr«.

ilska, Pétr Sv. XII. 'Ondskab'.

illingy -ingrj Atli Ldn. (Hb. ^ingr) X. 'Den onde'.

ilteitt, pivir Hak. XIII. 'Lutter ondt'.

illugi, PérSr Ldn. IX— X; PorSr Ldn., Rd., Nj. X— XI
(den sidste var efterkommer af den første; senere blev tn.
til egennavn). Af ill-hugi 'ondt sind'.

illviti^ Kålfr Bj. X — XI. 'Ondt bebudende, ondt varsel',
vel omtr. = 'den ondskabsfulde'.

lokiy Porbjprn Ldn., GullJ). IX. 'Loke', d. v. s. guden
Lokes navn synes her brugt som tn. vel for at betegne bær-
eren som svigefuld eller listig.

pretta- -Påll Ann. XIII— XIV. 'Rænke-', Sif prettr 'svig,
puds'.

rangldtr^ Porsteinn Ldn., Sturl. XI. 'Uretfærdig'.

lygt — Torfi HeiS. X— XI. 'Logne-', den lognagtige.

niåingr^ Ljotr Orkn. XII. 'Nidding'.

siiri^ Påll NgL. XIII. 'Den sure', bitre, gnavne.

14. Kvindekærhed. kvensami (hinnj^ Hjprleifr Ldn.,
Nj., Fas., sagnh.; Hrolfr Fas., sagnh. 'Den kvindekære'.

Femte afdeling.

Tilnavne, knyttede til social stilling, yirksomhed, enkelte
begivenheder og privatlivet.

A. Soeial stilling.

1. godi, gudi, Arngrimr Hæns. X; Arnkell Eyrb. X;

Arnsteinn Ldn. X; Åskell Ldn., Rd. X; Gautr Fas., sagnh.;

Geirr Ldn., Nj. X; Glismåkr Fas., sagnh.; Grimkell Har6.

^; Hallsteinn Ld. X; Hrafnkell Austf. X; Hjprleifr Ldn. X;

1.

101 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 261

Jprundr Ldn., Eg., Nj. X; Ljotolfr Ldn., Nj. X; Snorri Ldn.,
Ld., Eyrb. ofl. X— XI; Sturla Ldn. X; Sæbj^rn Ldn. X;
ValgarSr Ldn. X; I>j6661fr Ldn. X; Pérarinn Ldn. (=Lang-
dælagoSi) X — XI; Porgeirr Ldn., Ljosv., Nj., Islb. X — XI;
Porgrimr Ldn. X; Porhallr Ld. X— XI; PormoSr Ldn. X;
Poroddr Ldn., Rd. ofl. X; Porsteinn Ldn., Gr. X— XI; i>or-
steinn Ldn. X — XI. *Gode'. Om Grimkell hedder det, at han
»åtti mikit goSorS«. Alle de her nævnte personer har fore-
ståt et tempel og været hovdinger; ejendommeligt er det, at
alle bærerne af tn. — og som sådant b6r det betragtes —
tilhører det 10. årh. og overgangen til det IL

goddi^ P6r6r Ld. X. *Den lille gode'; tn. er utvivlsomt
et slags diminutivum ikke uden kælende biklang.

aurgodi, eyr-, Åslåkr Ldn. X; Ulfr Ldn., Nj, X; Por-
valdr Ldn. X — XI. Dette tn. er for U.s vedkommende af
dr. Kålund Isl. Beskr. I, 264 forklaret som sammenhængende
med de aurar^ grusflader, der findes langs Markarflj6t, Fljots-
aurar, jfr. den lat. oversættelse af Njåla; det var også her,
at godedommet var. For Å.'s vedkommende kan sikkert
samme opfattelse gores gældende, da også hans slægt var
knyttet til land med elve. Hvad T. angår, kan intet be-
stemt siges; dog er aur- sikkert rimeligere end or-y da Sturl.
har eyr- ; der kunde være sigtet til Eyrr i Bitra (el. 6spaks-
eyrr; se Kål. I, 632).

Fellsgodty Illugi Ldn. X (= P6r6r illugi). 'Fells-gode' ;
han bode »undir Felli vi5 BreiSå«.

Garpsdalsgodi, Haldorr Ldn. X. 'Garpsdals-gode', sik-
kert fordi han bode på gården Garpsdalr (vestl. Isl.), hvor
hans son udtrykkelig siges at have bot.

Hofgardagoåi, Helgi Eyrb. X. 'Hovgarde-gode', sikkert
fordi han bode på HofgarSar (vestl. Isl.).

Hvitanesgodt , Hpskuldr Nj. X. 'Hvitanæs-gode', fordi
han bode på Hvitanes (sy dl. Isl.).

Kåmsdrgodi, Porgrimr Ldn., Vd. X. 'Kårnså-gode', af
gården Kårnså (yngre Kornså) i Vatsdalen (nordl. Isl.).

262 TILNAVNE I DEN ISLANBSKE OLDUTTERATUR. 102

Satideyjargodiy Ingjaldr Ld. X. 'Saudø-gode', fordi han
bode på SauSeyjar (plur.; hovedøen hed vel SauSey) i Brede-
fjorden.

Skeidagodiy PorméSr Ldn. XII. 'Skeid-gode\ sikkert
fordi hans godedSmrae var i landskabet SkeiS (ntr. plur.) i
Årnessyssel (sydl. IsL).

Tungu-goåi^ Hr6arr Ldn., Nj., Rd. X. 'Tunge-gode',
fordi hans godedSrame strakte sig over Tuifga = Skaptårtunga
(sydøstl. IsL).

Hliåfarjmannagodi, Snorri Ldn., Lj6sv. X. *Lidmændenes
gode'; med Hli6 er ment KræklingahliS i ØQorden (nordl. IsL).

Langdælagodi y Pirarinn Band. X — XI (= godi og enn
spaki). 'Langd5lernes gode', fordi hans godedonime strakte
sig over Langidalr (nordl. IsL).

LJdsvetningagodi^ Porgeirr Flat. X— XI. 'Ljésavatsmænd-
enes gode' ; knyttet til befolkningen omkring Ljosavatn (Lj6sa-
vatsskarS), nordøstl. IsL Selv bode T. på Lj6savatn.

Også alle disse 'goder', der er opkaldte efter sted, til-
hører med en enkelt undtagelse 10. og begyndelsen af det
11. årh. Det samme gælder de næste.

Freysgoåi, Hrafnkell Austf. X; PorSr Hkr., Ldn., Ld.,
GL, Nj. X. 'FrSysgode', fordi de dyrkede særlig guden Fr5y;
Hr. »elskaSi eigi annat go5 meir en Frey«.

leikgodi se nedenfor.

gyåjtty Porlaug Ldn. X; PuriSr Ldn., Vd. X. Svarer
som fem. til mask. godi, altså 'tempelforstanderske'; sikkert
bet. tn. ikke 'gudinde'; jfr. følg.

hofgydjay PuriSr Ldn. X. 'Tempelforstanderske' ; T. var
søster til &6r5r freysgoSi.

2. Tilsvarende navne i den kristne tid.

prestr, Einarr Hak. XIII; Qzurr Sv. XII. 'Præst'; vist-
nok har ingen af bærerne virkelig været præst. Jfr. Prest-,

klerkr, Jon Sturl. XII— XIII; Ketilbjprn Bisk. XIII;
Porbjprn Orkn. XII. 'Klærk'; sikkert var torbjprn ikke
præst; om de andre kan intet sluttes.

\

108 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 263

prest' -Jon Sturl. XIII; -Oddr Sturl. XII; -Valdi Sturl.
XII — XIII. *Præst-'; den første kaldes også J6n prestr og
var måske præst, Oddr ligeledes; derimod var V. sikkert ikke
præst; han kaldes »iilræSismadra.

aurapresir, Åsgeirr Sturl. XIII. *Ør-præst'; Å. synes
ikke at have været præst; hvad det første led angår jfr.
aurgodi ovf.; her kan aura ikke identificeres; A. har hjemme
i SkagaQorden.

skardprestr, BårSr Sturl. XIII. 'Skardpræst' ; B. var ikke
præst, men hans fader var præst på SkarS på Skardsstrand,
Skar5-Snorre (vestl. Isl.). Det er også tvivlsomt, hvorvidt
tn., der kun findes det sidste sted, hvor B. nævnes, gælder
B. og ikke hans fader.

faraprestr, Porsteinn Bisk. XIII. 'Rejsepræst', omflak-
kende (?) præst; denne betydn. passer dog ikke til T.; måske
har han gjort flere rejser til Norge, men han var virkelig præst.

hålfprestr, Jon Sturl. XIII. 'Halvpræst'.

slemhidjåkn, SigurSr Hkr., Mork., Fsk. osv. I Hkr. og
Fsk. kaldes S. altid slembidjdkn; i Mork., Fris. og fl. slembir;
hvis dette ikke er opstået ved misforståelse hos afskrivere (mis-
forståelse af en forkortelse som slenib. el. lign.), er dette at
betragte som forkortet af hint (etslags diminutivt kælenavn).
S. var degneviet. Når slembi- fojes til, er det uden tvivl
ironisk ment, og bet. vel 'den der med nød og næppe blev
degn', *den der slumpede til at blive degn'. Slembi er det
s. s. slembi i det velkendte isl. slembilukka 'inopina et imme-
rita fortuna' (Bj. Hald.); der ligger dog mere af det 'uvæntede'
end af det 'ufortjænte' i ordet. Jfr. slembast 'inopino jactu
ferri' (Bj. H.). Også et vb. slambrasi er kendt, 'at komme
frem med nød og næppe og besværligheder'. No. sleniba^ vb.
og subst., ligger Qærnere i betydning.

priér, Gudrun Ann. XII— XIII; I>uri5r Ann. XIII. 'Prior';
mulig er det ikke noget tn. Man kunde tænke sig tn. ironisk
som hentydende til et forhold til en prior, men det er vel
næppe at opfatte så.

264 T1L5AT3IE I DIS lOJrøDSCE OLDUTTERATOU lOi

Måkwp se nedenfor afd. YI.

Fljéiabiskup, Jon Bisk. XII. 'Fljotbiskop'; J. rar præst,
sikkert i Fijot i SkagaQordssyssel; på grand af sin myndighed
har han vel fat sit tn.; en t. 1. er i øvrigt Fljota-Retill (Jon
var Ketilsson).

Vikverjabiskupy Kolr (Kollr) Ldn. XI. 'Vikværingers
biskop', fordi K. »vas i Vik anstr« (Ari).

3. Konge, jarl. fhtnaktmungr, M^ttnll Ldn., sagnh.
'Finne(Lappe)konge'; er måske ikke at opfatte som egl. tn.;
det findes desaden kan i »Melab. yngri«, medens Hb. har
•Finnasonar, M^ttnlssonar konnngs« og Stb. blot »M^ttnls«,
som dog næppe selv er rigtigt.

lidsmannakonungr, 6låiT Starl., Fas., sagnh. 'Hærmænd-
enes konge'; hans mænd synes at være bleven kaldt lids-
menn xar. eS.

jarl, Wroddr Stnrl. XQ. 'Jarl', måske fordi han havde
tjænt en jarl. Tn. nasppe obscont, jfr. bragen dSjarl i Bosas.

Hlaéajarl, Håkon Hkr. osv. X. 'Ladejarl', fordi hans
hovedgård var Hladir ved Trondhjem.

humajarl, skrivemåde f. Yma^, Sigurdr Ågr. X. 'Jarl
påYijar', Ørlandet, på nordsiden af TrondhjemsQorden ; gen.
pi. er uregelmæssig.

Mcerajarl, Rjgnvaldr Hkr., Fsk., Ld. osv. IX. 'More-
jarl' ; Itkera er vistnok gen. af Jtkerir, indbyggerae på More.

Storåarjarl, Gunnvaldr rogi Fas., sagnh. 'Stords jarl',
af øen Stord; det er den, der sigtes til; i hdskrr. står imid-
lertid Starda, vist en fejl.

Sulujarly Ijlfr Skt. X; I>råndr Flat EX— X. 'Salejarl';
Ulf digtede om Styrbjora, men denne var datterson af Pråndr;
mulig var Ulf da dennes son, jfr. fremstillingen, hvor en Ulf
ligefrem nævnes som Prånds s5n. Det ligger da nærmest i
Suia at se et svensk stedsnavn (Siila i Veradalen synes at
ligge for Qærnt), men et sådant er vel ukendt.

fdlgsnarjarly Snorri Sturluson Sturl. XIII. 'Den skjulte,
hemmelige jarl'; det fortælles, at Skule hertug gav Sn. jarle-

i

105 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 265

titlen, og at Styrme frode (vistnok i et obituarium el. lign.)
havde betegnet Sn.s dødsdag som »årtiS Snorraf61gsnarjarls«;
tn. er vel Styrmes eget påfund, men har aldrig været al-
mindeligt.

matjarl se nedenfor.

greifi se nedenfor afd. VI.

pdvi se nedenfor afd. VI.

4. Bonde, b^hidi, huandi, Dagfinnr Bpgl., Hak. XIII;
6låfr (o: kyrri) Hkr., Ågr. XI. 'Bonde'; D. var en gammel
Birkebener-hovding, men uden nogen titel; O.s tn. bet. vel omtr.
det s. s. kyrri, 'den rolige, fredelige' ; han levede 1 sit rige som
en bonde på sin gård, »fyr spekfiar sakir ok hogværis« siger Ågr.

hojidr, Bjprn Eg. X; HåvarSr XII; Ketill Ætt. XI;
SumarliSi Orkn. XII; Porsteinn Qaransmunnr Orkn. XII.
'Fri bonde og odelsbonde'. Om B. hedder det, at han blev
kaldt således, fordi han »gerdisk ekki handgenginn konungi«.

karl, Arngeirr Bj. X; Håkon Orkn. XII; Jon Sturl.
XIII; Kolbeinn Orkn. XII; Sigvaldi Sv. XII— XHI; Sjrkvir
Nj. X (v. l.JarZ, karli). 'Karl'; ordet kan have flere betyd-
ninger, dels 'bonde', af ringere art end holden, dels 'en gammel
mand'; denne sidste betydn. må uden tvivl antages for A.s
vedkommende; det samme gælder mulig også H., der »var
en hdvding«; K. er måske kaldt sål. til adskillelse fra sin
slægtning Håkon barn (s. d.). Om grunden til tn. for de
andres vedkommende forlyder der intet. Sprkvir er måske
stamfaderen til den svenske senere kongeslægt, hvor både S.
(Sverke) og Karl forekommer.

Akrakarl se ovf.

pegrty torir Fas., sagnh. 'Fri mand (bonde)'; i øvrigt
fortæller sagaen (Ånss.), at han fik dette tn. af et sværd,
som han havde fåt i gave og som hed pegn.

einhiiiy Oddr Eg. X. 'Eneboer', vel fordi han bode på
en afsides liggende gård.

5. Stillinger hos kongen, rddgjafi, Stefan Orkn. XII.
'Rådgiver'.

266 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 106

dréttseti, Påll Bpgl., Ann. XIII; IJlfr (Ubbi) Magn. lag.
XIII. 'Drost*; måske ikke tn. i egenlig forstand; P. var
kong Inges drottseti.

stallari, Ulfr Hkr., Ldn., Lj6sv. XL 'Staller'; D. var
Harald hårdrådes staller; måske heller ikke egl. tn.

drmadr, Åsgautr Hkr. XI; Bjprn Hkr. XI; Ivarr Sv.
XII. 'Armand', d. v. s. en kgl. godsbestyrer; egenlig en madr,
der er drr o: en, der på en andens vegne har et hværv at
udføre (jfr. K. Maurers afhdl. om årmaår),

gjaldkeriy Gunnarr Hkr. XII; I^orbjprn Hkr. XII; tråndr
Hkr. XIII. • 'Skattekræver', kongens embedsmand i byerne,
byfoged.

rædismaår^ Eysteinn Sv. XII. 'Bestyrer, forvalter'; an-
tyder en stilling i kongens gård. Jfr. Fritzner.

hiskupsmadr^ torgeirr Hak. XIII (enkeltvis forekommende
V. 1. er biskupsefni, biskupsmdgr^ men de er sikkert ur.). 'Bi-
skopsmand', o: en biskops tjæner.

Hdlasvemn, Porgils Sturl. XIII. 'Hole-svend'; opkaldt
efter en gård Holar (bispesædet?); mulig bet. sveinn 'en
tjæner', men i øvrigt er T. en bonde i ØQorden. Tn. kunde
bet. 'den unge fra Holar'.

ludrsveinn, Porfinnr sviSbrandr Bygl. XIII. 'Trompeter',
synes ifg. fremstillingen (Fms. IX, 30) at have blæst i Sverres
lur Andvaka.

sendimaår, Heinrekr Hak. XIII; HreiSarr Sv. XII; Kålfr
Sv. Xn. 'Sendemand', fordi de ofte benyttedes til vigtige
sendefærdsrejser.

skésvetnn se skolheinn ovf. s. 221.

njdsnar^ -Helgi Gisl. X. 'Spejde-', fordi han sendtes
flere* gange ud for at spejde.

gestr, Jprundr Sturl. XIH; 6låfr Sturl. XIII. 'Gæst'.

skålkfy HallvarSr Hkr. IX. 'Tjæner'; da ordet forekom-
mer i så gammel tid, må det her stå i den oprl. betydning.

piltr, Gu51augr Sturl. XIH; Vilmundr Hak. XIII. 'Pilt',
en ung mand, omtr. = sveinn.

107 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 267

6. Fattige, trælle, alikarl, Porgrimr Sturl., Bisk.
XII. 'En mand (ældre mand), sora får føde hos en anden,
en fledføring'; T. var bonde, men han blev d5mt i så hoje
bøder, at han blev »kallaSr félauss«; det er vel derefter, at
han har fåt sit tn.

gridmadr, Jon Bggl. XIII. *Gridmand', d. v. s. som har
ophold og underhold i en andens hus.

gridkona, Atli Bpgl. XIII. 'Tjænestekvinde'.

kotkarl, I^'6661fr Sturl. XIII. 'Hyttebonde', husmand.

ånauågi^ Ormr Ldn. IX — X. 'Den, der er el. har været
træl'; i øvrigt findes dette tn. kun i Stb.; i Hb. kaldes han
auågi 'den rige'.

émagi^ Jon Hak. XIII. 'Uformuende, en, der er opdraget
som fattiglem'.

leysingi (lam-), Griss Eg. X; P6r5r Nj. X-— XI. 'Fri-
given'; T. var son af den frigivne PorSr, der vistnok også
har været kaldt /.

fantr, Splvi D. N. XIII. 'Omstrejfer', el. tjæner.

Hertil vil jeg foje følgende:

hiisfreyja, Sæmundr Hkr. XII; I>6r5r Hkr., Fsk. XII.
'Husfrue'; tn. er sikkert ironisk.

B. Virksomhed, redskaber og lign., hToraf tilna?ne er dannede.

1. starfsami (hinn), Sturlaugr Fas., sagnh. 'Den virk-
somme', el. 'meget virkende'; i øvrigt synes starf her brugt om
vanskelige arbejder og hværv, der skal udføres (jfr. sagaen k. 14).

fiskni (hinn), Ketill Ld. IX — X. 'Den heldige fisker',
i øvrigt er ordet fejl for fiflski (s. d.).

læknir, Ålfger5r Austf. X; Helgi Sturl., Ann. XIII
Hildigunnr Nj. X; Hpskuldr Ldn. XII; I>orgeirr Hkr. XII
Porkell Ldn. XI; PormoSr Sturl. XII; I>orvar5r Lj6sv. XI
PorvarSr Austf. X. 'Læge'.

hagi (hinn), haga (hin), Bjprn Bisk. XI; Egill Sturl.
XIII; GuSny Ann." XIV; Margrét Bisk. XII; Porkell Sturl.
XII; Porleifr Ann. XIII— XIV. 'Den kunstfærdige'; om M.

268 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 108

hedder det, at hun (der havde lavet en bispestav af tand)
da var »oddh^gust allra manna å Islandiu. Porleifr nævnes
i to annaler; i den ene (Skålh.) kaldes han på latin: faber.

Braut- "Pnundr Hkr., sagnh. 'Vej-'; fordi han »let
brjota vegu nm alla Svit)j65«.

trételgja^ 6låfr Hkr., sagnh. 'Træhugger', fordi »hann
ruddi markir«.

smidr^ Eyvindr Ldn. X; Gu51augr Ldn. XII; M6661fr
Ldn. X; SigurSr Hak. XIII; Vémundr Ldn. IX-X; Vigfiiss
Sturl. XIH; Porkell Sturl. XUI; Porsteinn Ldn. XI— XII.
*Smed'; der gives ingen yderligere oplysninger om nogen af
bærerne, om hvad slags 'smede' de var.

smid- -Skeggi Sturl. XH— XIII; Sturla Ld. XI. 'Smed-';
= det foreg.

hqfudsmidr^ Årni Bisk. XI. 'Hovedsmed' (»arkitekt«);
dette må opfattes som tn.: »A., er kallaSr var hpfuSsmiSr«.

askasmidr, Oddbjprn Ldn., Eg., Fas. X. 'Karsmed'; askr
står her sikkert i betydn. 'kar', madkar af træ, således som
sådanne har været i brug på Island indtil vore dage.

gtUlsmidr, Porsteinn Sturl. XII. 'Guldsmed'.

gyllingar — Kali Flat. XI. 'Forgyldnings-'; tn. hentyder
til, at bæreren har givet sig af med at forgylde, været etslags
guldsmed; »hann var hagr vel å gull ok silfr«.

knarrarsmiår^ Porsteinn Hkr. XI. 'Skibsbygger'; »hann
var kaupmaSr (jfr. knorr egl. = handelsskib) ok smiSr mikilla ;
kong Olav havde frataget ham et stort og nyt handelsskib,
»som T. havde bygget«.

tinsmiår, Pérélfr Sturl. XII. *Tinsmed', o: en, der for-
arbejder genstande af tin.

tin- -Forni Ldn., Eyrb. X. 'Tin-'; at der er tale om et
tn., kan sluttes af, at bæreren i et vers kaldes Forni; han
har vel været tinsmiSr.

tinteinn, Porvaldr Ldn., Korm. X. 'Tinten'; af samme
betydn. som de foregående; Kormak kalder ham i vers tin-
drdttarmadr og hinn es tin iannar.

109 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 269

rauda- -Bjprn Ldn., Ld., Eg. X. 'Røde-', af raudi
'myremalm'; »hann bles fyrstr manna rauSa å Islandi ok
var hann af J)vi kalladr r. « (Mb.).

steypir, Klængr Bisk. XIV; Ormr Ann. XIII~IV; Pétr
Sv., Bjgl. XII— III; Porfir Sturl. XUI. 'Støber'.

fleUir, Haraldr Hkr. XI; Saxi Hkr. (v. 1. fleita) Fas.,
sagnh.; Porkell Orkn. (v. 1. flatr, fletta ur.) XII; I>orkell
Austf. (v. 1. fleytir) X. 'Flækker'; tn. hentyder sikkert til
tømrerhåndværket; fletta *at flække' tykke planker for at
frembringe tynde brædder. Andre betydninger kunde også
antages ('plyndrer', sml. Fritzner: fletta).

skafhqgg, Porbergr Hkr. X, 'Glathug' (egl. et hug, der
glatter, jævner); T. var »stafnasmiSr at skipinu«, o: Ormen
lange; sit tn. har T. sikkert fat efter den begivenhed, der
fortælles om ham i 01. Tr. s. (Hkr. I, 412 ff.).

tdlgi, SigurSr Sv. XII. 'Skærer' el. 'hovler'; vb. telgja
bet. at 'tilhugge, tilskære', især træ.

brasadr, Andrés Sv. XII. 'Sammenlodder', jfr. isl. brasa^
no. brasa 'at sammenlodde'.

fægir, Hallvarftr Hkr., Mork. XII. 'Polerer'.

dengir^ Pgmundr Hkr. (v. 1. drengr ur.) XII. 'Hamrer',
d. V. s. den, der udhamrer leblade, gor dem tynde og skarpe;
herom er vb. dengja blevet brugt på Isl. ned til vore dage.

smiåjtidrumbr, Ketill Ldn. X. 'Smedjeblok'; hermed
menes måske den træbul, som ambolten er fæstet i.

skinnari, Viljålmr Hkr., Fsk. XII. 'Skinder', o: garver,
skindtilbereder.

fisiler^ Pråndr Bisk. XIII. 'Fyrværkerikunstner' el. lign.;
T. »kunni mart kl6kt at leika meir meS nåtturligri Hst en me6
nokkurs kyns galdr«, deriblandt noget der kaldes en herbrestr
(ved hjælp af svovl, blår m. m.).

myntari^ munt-, HagbarSr Sv. XH. 'Møntmester'.

hestageldir^ Hlif Ldn. IX. 'Hestegilder', en, der kast-
rerer heste.

270 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 110

bdrU' -Bjprn Bår5., uhist. *Bølge-', fordi han var en
stor »sjogarpr«.

2. Redskaber. dråMarhatnarr ^ Porkell Sturl. XIII.
*Dræt(træk)hamnier' ; det er mig ikke klart, hvad drdttar- her
bet., måske med Fritzner en hammer *til at drive nagler ind'.

hrijdåhamarr, Porkell Sturl. XIII (samtidig med den sidst-
omtalte). *Klinkhammer', en hammer, der anvendes til at
lave et nyt hoved på et inddrevet (klink)s6m.

vegghamarr^ Åsbjprn Austf. XI. *Væghammer', o: en
hammer til at banke de enkelte lag græstorv i en væg sam-
men, gore dem så tætte som muligt.

nafar- -Helgi Ldn. IX— X. *B6r-', af mfarr *et bor';
snarere end nafar gen. af fem. nof,

skélpa, Jon Sturl. XII. Ordet er vistnok fem. til skdlpr
'skære- el. drejejærn med rundbojet æg' (Fritzner) og ens-
betydende med dette.

lattå, Halli Bpgl. XIII. 'Draglod'; se i øvrigt Fritzner.

sleggja^ I>6r6lfr Ldn., Vd. X. 'Forhammer', en svær og
tung hammer.

sleggju — Gunnarr Sturl. XII. 'Forhammer-'; se foreg.

peksla^ Eirikr Ldn. (geneal.). 'Skarøkse'.

sleggjufall (slegg- v. 1.), Porbjprn Finb., uhist. 'Hammer-
fald', også kaldt sleggja.

steåja- -Kollr Nj. X (el. sagnh.?). 'Ambolt-'; af stedt
'en ambolt' se ovf.

skinnknifr^ Beni Hak. XIII. 'Skindkniv', vel en kniv,
hvormed huder sønderskæres.

€. Yirksonhed imr i lilemmet og på gården og tlUunrendo redskabor.

saum- -Æsa Joms. X. *Sy-', dygtig til at sy og brodere.

linseyma, Påll Hak. XIII. 'Linsommer', d.v. s. den, der
bruger *lin', h5r, for seymi (ntr.), o : sytråd af sener (?).

lina, Porir Ldn. IX— X. Tn. er dannet af lin (jfr. foreg.),
men betydningen er ikke sikker; 'den, der bruger lin' (?).

stagnål, Styrkårr Bjgl. XIII. 'En grov nål', der særlig

111 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 271

benyttes til at reparere grovere toj med grov tråd (jfr. ad
staga og staghcettur).

prjdnn, pginundr Sturl. XIII. *Prén', strikkepind.

gullkambr, Haraldr Fas., sagnh. 'Guldkam'.

brak og hrækir se nedenfor.

kambari, Unåss Sv. XII. 'Kam-mager'.

kembir, Eilifr Hak. XIII. *En, der karter uld' (næppe
'som kæmmer sit hår').

mjolkarl, Bjprn Sturl. XIII. 'Melkarl', d. v. s. en, der
har det hværv at male korn.

veiåimadr, Porhallr Eir. X — XI. 'Fanger'; »hann hafSi
verit i veiSifprum [hval-, sæl-fangst] me6 Eiriki um sumrum«.

veidikonungr, Gu5rø6r Hkr., Islb. osv. IX. 'Jagtkonge'.

4kofri, Porhallr plkofraj). XI. 'Øl-hætte'; sit tn. fik k
fordi han på altinget bryggede og solgte øl, og fordi han
havde en 'kofri' på hovedet.

(^gerdarmadr, Pérolfr Sturl. XIII. 'Brygger', var i øvrigt
munk.

ardskafi, Grimr Edd., sagnh. 'Plov-skraber', af ardr;
betydningen ikke ganske sikker, vel nærmest, 'den, der skraber,
skærer med plov'.

uppskeri, Sveinn Fas., sagnh. 'Opskærer', høster; betydn.
snarest at henføre til *skera upp, Fritzner 3: skera upp akr
'skære ager således, at der ikke står noget korn uskåret
igen'; jfr. isl. uppskera 'høst, afgrøde'.

kartr, Nikulås Hak. XIII. 'Arbejdsvogn'; i øvrigt findes
V. 1. tartr Eirsp., Flat, der mulig er rigtigere, se afdel. IX;
kartr findes i Skålh. og Gullinsk., bægge temlig unge.

spadi, Porleifr Sturl. XIII. 'Spade'.

tindr, Gunnarr Hak. XIII. 'Tand' i en rive; i øvrigt er
ordet flertydigt.

djndurr, Porsteinn Ldn., Eyrb. IX. 'Snesko'; Hauksb.
skr. qndurdz, som om det kom af qndurdr, men det er vist-
nok fejl.

badkarl, Eirikr Sv. XII. 'Badekarl', en som sørger for

272 TILNAVNE 1 DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 112

de (varme damp-) bade; i øvrigt står tn. kun i Skålholtsbok,
men synes at kunne være rigtigt; de øvrige har Eirikr (el.
Einarr) laukr (s. d.).

bryti, Porarinn Sturl. XII— XIII; I>6rarinn F16. X— XI.
*Bryde', forvalter; den sidste Porarinn kaldes »råSsmaSr«.

D. Tilna?ne, gnmdede på enkelte begiTenheder, dels bekendte,
dels formodede.

1. Drab, kampe og dermed beslægtede begiven-
heder.

Eypjdfsbani, Pgmundr Fas., sagnh. *Øtjovs banemand',
fordi han havde dræbt en Eyt)j6fr »sofanda i sæng sinni«
(Orv. Boer 127).

Fåfnishani^ SigurSr Edd., Fas., sagnh. 'Fåfnirs banemand'.

Hundingshani, Helgi Edd., Fas., sagnh. 'Hundings bane-
mand' (»ok t)eira HgSbroddsa tf. en overskrift).

Koårånsbani^ Hallr Hkr., Mork. XI. 'Kodrans banemand',
fordi han havde dræbt KoSrån GuSmundsson, jfr. Ljosv.

Selsbani, Asbjørn Hkr, XI. 'Sæls banemand', fordi han
havde dræbt Porir selr el. Sel|)6rir, kong Olafs forvalter.

Tagldarbani, Illugi Flat. (taglar- ur.), uhist. 'Togids
banemand', fordi han havde dræbt en jættekvinde Tpgld.

pidrandabani, Gunnarr Ld., Austf. XL 'Tidrandes bane-
mand', fordi han havde dræbt PiSrandi Geitisson. .

berserkjabani^ Åsmundr Fas., sagnh.; Gunnsteinu Ldn.,
Nj. IX. 'Bersærkers banemand'; Asm. kaldtes sål., fordi han
dræbte to bersærker, Hrorek og Siggeir (Egils s. ok Asm.),
G. »drap två berserkia.

kappabani, Asmundr Fas., sagnh. 'Kæmpers banemand',
fordi han dræbte Hildebrand Hunekæmpe og dennes kæmper.

kerlingarbaniy Hallsteinn J6msv. X. 'En gammel kones
banemand'.

tréserkjabaniy ArnviSr Flat., sagnh. 'Træsærkers bane-
mand', vel fordi han har dræbt nogle kæmper i kapper af
træplader.

113 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 273

Frisaddlgr, Eirikr Ann. IX. 'Frisers ijende'.

Tunnaddlgr, Egill Hkr., sagnh. *Tunnes Qende'; i øvrigt
blev T. dræbt af Egill. Hos Are kaldes E. vendilkråka =
Hist. Norw.

austmannaskelfir, Åsgeirr Ldn., F16. X (Stb. ur. : -manns-).
'Østmænds o: Nordmænds skræmmer', fordi han »drap skips-
hgfn aastmanna i Grimsårési«.

Skåneyjarskelfir, Vermundr eller Vikingr Ldn. IX (skr.
skelmir vistnok ved en sædvanlig skrivemåde eller mulig
overgang fra /til m\ Noreen^ § 229, 2). 'Skånes skræmmer',
vistnok fordi han havde hærget i Skåne.

banamadr, Gunnarr Hkr. XIII. 'Banemand'.

bldéøx, Eirikr Hkr., Eg. osv. IX— X. . 'Blodøkse', fordi
han dræbte flere af sine brødre, »J)vi var hann kalladr bloCøx
(Ågr. i umiddelbar fortsættelse af omtalen af brødredrabet,
men fortsætter så:) at madrinn var ofstopamaOr ok greypr«.

hatisakljufr, forfinnr Hkr., Orkn., Ldn. osv. X. 'Hjærne-
skallespalter', vel fordi han på vikingetog har kæmpet drabelig.

hojggvandi, Håvardr Hkr., Jomsv. X; Hrélfr Ldn. IX;
forgisl Hei8. X — XI. 'Den (kraftig) huggende'.

stérhojggvi (hinn), Steinbjjrn enn sterki ok enn st. Ldn.
X. 'Stort huggende'.

skj6tandi, Hrolfr Bjark., Hkr. {skjéthendi Hrolfss. krak.,
mindre rigtig). 'Den skydende', dygtig skytte.

skyti, Ann Hkr. X; Au8un Sturl. XIII; Eilifr Lj6sv. X
—XI. 'Skytte'.

brennu' -Flosi Nj., Hkr. ofl. X— XI; -Kari Sturl. XIII.
'Brand-'; Flosi kaldtes sål. på grund af mordbranden på
Bergtorshvol, K. sikkert fordi han deltog i angrebet og inde-
brændingen på Flugumyre.

brennir, Sigurdr Sv. XII; forkell Sturl. XIH. 'Brænder';
om S., der i virkeligheden hed Hedinn (forgrimsson hrossa),
hedder det, at han havde »brent fyrir snmum«; heraf har
han fåt sit tn.

Hélmgqngw -Bersi Ldn., Ld., Korm. (også Hdlm-) X;

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1807. 18

274 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 114

-Hrafn Ldn., Eir. X; -Kylan Gullt). X; -Ljotr Ld. X; -Mani
Ldn. IX— X; -Skeggi Gisl. X; -Starri Ldn., Vd. X. *Holm-
gangs-', tvekamp; alle bærerne har haft flere el. færre tve-
kampe; især vides dette om Bersi (han fører flere andre tn.:
EyglU'y Raza-y, der i et vers siger, at han har dræbt 35
mænd.

helm — Bersi = Hélmgjngu-B. s. d.

viga- BarSi Ldn., Eyrb., Gr., Hei5. X— XI; -Bjarni
Ldn., Austf. X— XI; -Biitr Sturl. XIII; -Gliimr GL, Flat.
X— XI; -Haukr Sturl. XII— XIII; -Hrappr Ldn. X; -Hrappr
Ld. X— XI; -Hrappr Nj. X; -Kolr Nj. X; -Skiita Ldn., Rd.,
GI. X; -Starka5r Sturl. XII-XIII; -Starla Ldn., Eyrb. X;
-Styrr Ldn., Eyrb., Sturl. X— XI. *Drab-', på grund af de
mange begåede drab, hvorom der for fleres vedk. ligefrem
berettes.

sigrsæli (hinnj, Adalsteinn Eg. X; Eirikr Hkr., Knytl.,
Eyrb. X. 'Den sejrrige'.

vikingr, HafJ)6rr Ldn. X; Haraldr Ldn. IX; IJlfr Ldn.
IX — X. 'Viking' ; i alle disse tilfælde er ordet uden tvivl tn.

vikinga- -Kari Hkr., Ldn., Nj., GI. IX— X. 'Vikingers',
fordi han har været sammen med andre på vikingetog.

adknar- -Soti Fa3., sagnh. 'Angrebs-', på grund af hans
tapre færd i kamp.

Skqgul' -Alfr Starl. XIII (v. 1. Skqkul-). Af Skjgul =
valkyrje; = det følg.

skqglar — Tosti Hkr. ofl. X. 'Kamp-', fordi han har del-
taget i mange slag.

sviptir, pgmundr Hkr., Mork. XII. 'Rykker', en der
rykker stærkt, el. har gjort et stærkt ryk (f. eks. vredet et
våben ud af en andens hånd); i øvrigt er tn. flertydigt og
betydn. usikker.

svorfudr, forsteinn Ldn., Svarf. IX — X. Ordet er nom.
ag. til vb. svarfa 'bringe noget ud af sin rette stilling eller
bort fra det sted, hvor det er eller skulde være' (Fritzner);
svarfask um 'tumle sig omkring med ufred' ; to. betyder altså

115 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 275

*forstyrreren' ; oprl. er det vel knyttet til en enkelt begivenhed
på krigstog.

hafnarlykill, Hrafn Ldn. IX — X. *Havnen5gle', fordi
han som viking (»var vikingr mikill«) blokerede havnene?

brotamadr, I>orgrimr Sturl. XII. 'Brud-mand'; betydn.
uvis, 'en, der g6r sig skyldig i forseelser' (?), og hører måske
ikke hid.

tjéfr, Geirmundr Sturl. XIII; I>orsteinn Bpgl. XIII.
•Tyv'.

dlfasprengir, Qgn Fas., sagnh. 'Alvesprænger', en som
får alverne til at sprænges, dø, af forfølgelse (?).

assabaniy Snorri Bisk. XII. 'Ornebane', se nedenf. asst.

punasprengiVy I>6rir Ldn. (v. 1. "sprengr d. s.) IX — X.
'Tursesprænger', som får turserne til at sprænges; jfr. foreg.

vc^ubrjdtr, 6låfr Ldn., I>orll). X; Vémundr Hkr., Ågr. X.
'Volvebryder', en, der slår en volve ihjæl. Dog skal bemærkes,
at vc^u også kan være gen. af vala^ knoklen 'astragalus'.

øamabfjétr, I>orsteinn Ldn. X. 'Oksebryder'; denne læsem.
findes dog kun i Melab.; Hb. og Stb. har -broddr^ der mulig
er rigtigere; jfr. nedenf. 9. afd.

haugabrjdlr, I>orsteinn Ldn. IX. 'Hojbryder', sikkert
fordi han har været en af dem, der opbrød gamle gravhSje.

hnøggvanbaugi, Hrærekr Flat., sagnh. Er vist identisk
med følgende (s. d.). Hnøggva kan bet. d. s. s. sløngva.

sløngvandbaugi, Hrærekr Ldn., Nj., Edd., sagnh. 'Ring-
udslynger', fordi han skal have kastet en kostbar ring i havet.

sundafyllir, I>uri5r Ldn. IX — ^X. 'Sundfyldér', fordi hun
ved sejd fyldte alle sunde med fisk.

bléd' -Egill Knytl. XI. 'Blod-'; sål. kaldt fordi han
engang skal have slukket sin torst efter et slag ved at drikke
menneskeblod (Knytl. k. 35); men tn. tager vel også sigte
på E.s hele krigerfærd.

2. Forskellige enkeltbegivenheder.

dyttTy Bnisi Hak. XIII; Pgmundr Flat., GI. X. 'Fald';
om Q. fortælles det, at han af en købmand fik »mikit øxar-

18*

276 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 116

hamars hggg, svå at bann fell t)egar i évitu; herfor blev han
senere spottet og kaldt d, ; dette kommer af roden i detttty
datt, dvUum *falde omkuld, styrte'. Hvad Bruse angår, er
hans tn. måske rigtigere hit s. d.

skelkvy torsteinn Flat X. 'Forskrækkelse'; anledningen
fortælles udførlig; han blev forskrækket ved et skrig af en
djævel og faldt i afmagt.

stangarhqggy I>orsteinn Austf. X. *Stanghag', fordi han
under en hestekamp blev slået af modparten med en 'hestestav\

hdlshojgg, Haldérr Sturl. XIII. 'Halshug', vistnok fordi
han har fåt et sår på halsen under Flugumyrbranden.

hrennu' -Kari Ldn. (Svidu-) X— XI; -Njåll Nj. X— XI;
-Påll Sturl., Bisk. XII.« 'Brand'; N. kaldes sål. fordi han blev
indebrændt, K. fordi han var ved at blive det, P. fordi et
ham tilhørende handelsskib blev brændt for ham.

sviåu — Kari Ldn., Gr. = Brennu-Kåri s. d.

skorar — Geirr Ldn., Nj. X — XI. 'Kløft-'; på grund af
at han engang lod sig fire ned i en kløft, hvor han angreb og
dræbte 7 mænd (Nj. kap. 146 20— 21); begivenheden er ellers
ukendt.

brodd — Helgi Ldn., Ljosv., Nj., Austf. X. 'Brod-', fordi
han som dreng havde bundet 'fodpigge' (et jærn med pigge
at gå med på isen) i panden på en tyr, der stangedes med
en anden.

øxnabroddr, torsteinn Ldn. X. 'Oksebrod', uvist hvorfor.
Jfr. øxnabrjétr ovf.

steinveggr, Erlingr Bjgl. XII — XIII. 'Stenvæg', fordi
han, der var bleven holdt fangen i 'et tårn' (af sten) i Vett-
eren, slap ud ved at fire sig ned langs væggen, »for hann lit
um glugg einn ok ofan fyrir steinvegginn med festinni . . .
sidan var hann kalladr £. st.«.

skjalda- -Bjjrn Ldn. IX — X. 'Skjolde-', fordi kan »kom
i BjarnarQgrd me5 alskjgldudu skipi«.

tjaldstæåingr, forsteinn Ldn., Flat. IX — X. 'Teltrejser',
sål. kaldt, fordi han engang rejste et telt i sit tun for der

117 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 277

at pleje nogle pestsyge købmænd, som ingen anden vilde
yde hjælp.

skattkaupandi, I>6roddr Ldn., Eyrb. X — XI. *Skatkøber';
anledningen til tn. fortælles udførlig i Eyrb.; han solgte sin
skibsbåd til nogle orknøske skibbrudsmænd , der var jarlens
skattekrævere, »ok t6k [)ar vid mikinn hlut af skattinum«;
tn. er vistnok sarkastisk; man har ikke fundet T.s opførsel
rigtig pæn.

byråarsveinn, Bjarni Fsk. XII; Pétr Hkr., Fsk. XII.
'Byrdesvend', en, der bærer; om P. hedder det, at han »bar
Sigurd konung å t)ingit« og blev siden kaldt sål.

lika- LoSinn Hemli. (Hb.) X. *Lig-', fordi han »hafSi flutt
lik Finns fegins ok t)eira skipara or Finnsbiidum« i 6r5nland.

torf' -Einarr Hkr., Orkn. IX— X. 'Tdrv-', fordi han
• lét skera torf ok hafSi |)at fyrir eldivid, l)vi et eijgi var
skogr i Orkneyjum«.

krafla, I>orkelI Vd., Gr. X— XI. Det hedder om T. som
spædt, udsat barn, at da han fandtes, var der et stykke t5j
lagt over hans ansigt »ok krafladi fyrir n^sunum«; dette bet.
vistnok, at tojet bevægede sig ved næseborene på grund af
åndedrættet; deraf tn. Jfr. krafla (skr. krabla) hos Bj. Hald.
'attrectare'.

parskabitr, Porsteinn Ldn., Ld., Eyrb. X. 'Torskeæder',
sikkert fordi han ved en given lejlighed har spist så meget
torsk el. holdt af den føde.

Her f^jes to tn. ind, om hvis oprindelse der intet vides,
men som synes at bero på en begivenhed.

garåabrjétr, Bårdr SturL, Bisk. XIU. 'Gærdebryder'.

homabrjétr, Herjolfr Ldn. EX; I>6r61fr Ldn. IX; den ene
er dog kun en variant af den anden. 'Horn-bryder' (antyd-
ende hindkræfter?).

3. Lege. leikgoåi, Porolfi* Vd. X. 'Lege-gode', d. v. s.
hdvding (gode) i en leg eL leges styrer, anfører.

fangari^ I>6rdr Svarf. X. 'Bryder'; han »baud Klaufa
til glimu«; han har altså været en udmærket glimumadr.

278 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 118

fanga- -Lj6tr Sturl. XII— XIII. *Bryde-', vistnok fordi
han var dygtig til at brydes.

knc^ify Finnr Hak. (v. 1. gavir, kniitr, snotr) XIII. 'Bold',
vistnok den, der brugtes til boldspil, knattleikr. snotr findes
i Flat. på sidste sted, hvor F. nævnes, medens knotr findes
første sted; Fris. har knottr; ligel. Eirsp.; dette er sikkert
tn.s rig.tige form.

danza- -Bergr Sturl., Bisk. XIII. *Danse-', vistnok fordi
han hkr digtet dansedigte og selv været danser; jfr. min Litt.
hist. II. Han var i øvrigt samtidig med Tafl-Bergr.

krækidanz, Hallkell Bisk. XIII; pgmundr Hak., M. lag.
XIII. 'Krogdans', d. v. s. en dans, hvor man tager hinanden i
hånden (kroekja, kandkrækjask). Den første var den sidstes s5n.

ungidanz, Pgmundr Ann., Bisk. XIII — XIV. 'Ungedans';
var sikkert en s5n af Hallkell kroekidanz, se foreg.

tafl' -Bergr Sturl. XIII. 'Tavl-', sikkert fordi han har
spillet brætspil med lyst og iver; jfr. i øvrigt danza-,

verpill, Tolarr Knytl. XI; I>orkell Sturl. XIII. 'Tær-
ning'; om T. forlyder der intet, tn. vel fordi han har spillet
tærning; hvad Torkel angår, har han måske fåt tn. fordi
han var »lagr ok digr«.

gigja, MgrSr se ovf. '244.

sundramr, Eysteinn Hak. XIII. 'Den svømmestærke',
kraftig og dygtig svømmer.

4. Rejser, handel, feråa- -Årni Bisk. XIV. 'Rejse-',
fordi A., der var degn, på grund af en forseelse måtte rejse
frem og tilbage mellem bispesæderne.

ferdalangTf I>orbjgrn Gr. X — XI. 'En, der gor mange
og lange rejser'; udtr. er lidt nedsættende og er almindeligt
nutildags. Om T. hedder det, at »hann var siglingamaSr«.

vidfqrli (hinnjy Brandr Bisk. XI(?); Eirikr Flat., sagnh.;
Hrani Hkr. X — XI; Ingvarr Ann. XI; Oddr Fas., sagnh.
(= prvar-0.); I>6rarr Bj. XI; I>orvaldr Ldn., Bisk. X— XI.
*Vidforle', o: den vidtberejste; alle bærerne har sikkert fåt
tn. af mange rejser til det Qærnere udland. B. siger selv.

119 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 279

at han har besøgt Torvald vidforles grav i det sydlige Rus-
land; E. siges at have draget til Konstantinopel og Øster-
land; H. »hafSi opt å6r verit i viking«; O. er velbekendt' for
sine rejser i østen og syden; I. rejste i østen (Rusland); Tor-
vald er almindelig kendt for sine vikingetog og senere ophold
i syden, hvor han døde. Torar er mulig et fingeret navn.

fari, IJlfr Hak. XIII. *Farer', på grund af mange rejser.

Englandsfari^ I>6rir Austf. X — XI. 'Englandsfarer', en
der sejler til England.

Hlymreksfari^ Hrafn Ldn. XI. 'Limericksfarer', fordi han
»lengi haf5i verit i Hlymreki å frlandi«.

Hdlmgaråsfari, Hrafn Fær. X. 'Holmegårdsfarer', »hann
sigl5i jafnan til Holmgårds«.

Jdrsala- -Bjarni (el. Bjgrn) Sturl. XIII.; -Sigurdr Fsk.,
HemJ). (= Jorsalafari). 'Jerusalems-', på grund af rejser til
Jerusalem.

Jdrsalafari, SigurSr Hkr. osv. XI. 'Jerus^Llemsfarer', på
grund af sin beromte rejse til det hellige land og Jerusalem.

J6rsalamadr, téroddr Sturl. XII. 'Jerusalemsmand', vel
af samme grund som de foreg.

farmadr^ Bjjrn se kaupmadr; &6rir Ldn. (ifg. Stb.; Hb.
har f, mikill) X. 'Søfarer, købmand'.

farkona^ Kristrun Sturl. XIII. 'Flakkende kvinde'.

kjolfari, Ketill Ldn., Eg. VIII. 'Kølfarer', en, der har gjort
en el. flere rejser over Kølen, til Sverrig (nærmest vel Jæmtland).

Aarrf/ari, Hallvarfir Ldn., Eg. IX. 'Hurtigfareren' ; en
broder til følg. Bægge brødre var kong Haralds 'gæster', der
»hgfSu sendifer5ir konungs allar« osv.

snarfari^ Sigtryggr Ldn., Eg. IX. 'Hurtigfarer', se foreg.

scefari^ Eysteinn Flat. IX. 'Søfarer'.

mjoksiglandi^ Steinn Ldn., Gull[)., Gr. IX — X; fengill
Ldn. IX— X; forgils Syarf.; Mndr Ldn. IX— X. 'Den
stærkt sejlende'; om Trand hedder det, at da han erfarede
sin faders død »sigl5i hann 6r Su9reyjum svå mikla sigling
at fyrir [)at var hann kallaår I>. m.«.

280 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 120

håseti^ torbjjrn Sturl. XIII. *Rorskarr, egl. 'en, der
sidder ved åretolien' (hår).

Hertil slutter sig endel tn., der åbenbart grunder sig på
bærernes forhold til fart5jer og rejser.

båtr, Bjjrgélfr Bjgl. XIII; HallvarSr Ann. XIII— XIV;
torsteinn Hak. XIII; forsteinn Ann. XIV. 'Båd\

drdmundr, forsteinn Gr. X — XI. 'Dromund', egl. navn
på græske krigsskibe (ågåjuæv); T. hævnede sin broder Grettir
i Konstantinopel; mulig hidrører tn. fra dette hans ophold i
syden.

karfi, Eyvindr Nj. IX — X. 'Karve', en art skibe (se
Fritzner); tn.s form er dog ikke sikker; i Nj.s hdskrr. er der
ganske vist alle 3 steder, hvor bæreren nævnes, skrevet så-
ledes, undt. i F (o: hovedhåndskriftet, hvor der skrives karpi;
én g. fejlagtig skarpt); hermed stemmer Ldn.s skrivemåde,
der kalder E. karpi (karfi kun den ^yngre« Mb.).

knerra, 6ttarr Sv. XII. Tn. er uden tvivl afledet af
knqrr og bet. måske 'en lille knar', jfr. Arnors knarri,

kuggi^ I>orgrimr Ldn. X; forkell Ldn., Eyrb., Ld., Gr.
X; I>6roddr Sturl. XIII; Porsteinn Sturl. XIII. -Kogg', var
et handelsskib af en ejendommelig form.

kuggr, I>6r6r Bisk. XIII. S. s. foreg.

kæna^ Frirekr Hkr. XII. 'K5na', en art skibe el. både;
nu om småbåde.

heitstokkr^ 6låfr Sv. XII. Vel egenlig s. s. boråstokkr,
af beit 'skib'; sål. har hovedhdskr. af Sv. og Eirsp. (Flat.
ul. tn.), medens Skålhb. har beiistædskr, hvilket Munch har
forståt som 'fra Beitstad'; dette tror jeg er urigtigt.

hjalmun- -Gautr Ldn. IX. 'Rorpind'; om G. hedder
det, at han slog en vikingestavnbo med en hjalmunvqlr og
blev siden kaldt hj. Enten er hjalmun, fem., = hj.-vqlr eller
forkortet deraf; snarest det første, jfr. helm- i holl. helmstock,
angels. helma 'ror' (eng. helm); se Kluge.

kaåall^ Sigur5r Ann. XIV. 'Tov', vel = skibstov.

skravthanki se ovf.

121 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 281

stafn — Grimr Ldn. X. 'Stavn-', vel = skibstavn.

stafnglåma^ l>6r5r Fas., sagnh. (v. 1. glamr). Hvis ordet
skrives rigtig med a, kan det sidste led sættes i forb. med
glam i gldmstjni og no. glaama *stirre, sætte store 5jne op*
(Aasen), glaam 'en nysgærrig person' (sm.), tn. altså: 'en,
der stirrer, spejder i forstavnen'.

landa- -Hrélfr Bisk., Ann. XIII. 'Lande-', fordi Hr.
blev af kong Erik sendt til Island for at finde »Nyjaland«
og fordrede, at Islænderne skulde hjælpe ham dertil.

isa- -Steingrimr Flat. XII. 'Ise-', sikkert fordi St. (han
nævnes i GrænlendingaJ).) havde siddet fast i isen ved Gr6n-
land.

kaupa — Hedinn Nj. X. 'Køb-, handels-', fordi H. drog
omkring og solgte forskellige varer {smidt),

kaupi^ Jon Sturl. XIII (wA.kanpi 'med barter'). 'Køber';
betydn. ikke helt sikker; nutildags bruges kaupi som forkort-
else af kaupamaåur 'en , der om sommeren arbejder for Ion
hos en bonde', daglejer.

kaupmaår, Bjgrn Hkr. osv. IX — X; også kaldt farmadr,
'Købmand', fordi han »åtti kaupskip i ferdum til annarra
landa« osv.; hans brødre siges at have kaldt ham »farmand
eller købmand«.

kaupungr, Starri Sturl. XIII. Synes at være dimin. til
det anførte kavpi og har måske samme betydn. som det dér
nævnte kaupamaåur, 'lonarbejder'.

hænsa — I>6rir Ldn., Islb., Hæns. X. 'H6nse-', fordi han
drog omkring og solgte varer, deriblandt engang »hæns i fgr
norSr um land«.

skinna- -Bjjrn Ldn., Nj., Svarf. IX — X. 'Skind-, hude-',
fordi »hann var H61mgar5sfari« ; han har vel særlig hæntet
skind dér og forhandlet dem videre i Norge (jfr. »ok er hon-
um leiddask kaupferdir«).

5. Besiddelse, auågi fhinnj, audga (hin), ASils Fsk.
IX; Agnarr P'as., sagnh.; Åki Eg. X; ÅIfr Eg. X; Ali (o:
6låfr Tryggv.) OTr. (Oddr) (=6li); Ali Sturl., Bisk. XII—

282 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 122

XIII; Arndis Ldn. IX — X; Åsbjprn Ldn., Ld. X; Åsgrlmr
Ann. XII; Au5i Hkr. sagnh.; Audélfr Flat., sagnh.; Bersi
Sturl., Ann. XII— XIII; Bjjrn Sturl. (= Audbjgrn) XII;
Bjprn Ldn. X; Dufgiis Bj. X; Eilifr Ldn. X; Erlingr Eg. X;
Eyjélfr Sturl., Ann. XUI; Eyjolfr GuUl). IX— X; Finnr Ldn.
IX— X; Geirr Ldn., Hæns., Eg. X; Geirr Sturl. XIII; Gilli
Ld. X; Grimr Ldn. se Orinr; Gudlaugr Sturl. XII; Gudlaugr
Ldn. (v.l. fjolauågi) Eyrb. X; Hafr Nj. X— XI; Hélmgeirr
Fær. X; Hroi Flat. (pniSi, heimski, spaki, slysa-) X; Hroi
Bj. X— XI; Hrolfr Ldn. X; Ingibjgrg Skåld. (Hb.) IX; Jor-
unn Sturl. Xn— XIII; Karl Bisk. XIII— XIV; KetillLdn.X;
Kjgtvi Hkr., Ldn., Eg., Gr. IX; Kniitr Orkn. XII; Kolr
Sturl. XII; Kolskeggr Sturl., Ann. XII— XIU; 6li Sturl. =.
Ali, s. d.; Ormr (Grimr) Ldn. Qft.ånavdgi) IX — X; SigurSr
Austf. XI; Sigvatr Sturl. XIII; Ulfr Mork. XI; Vermundr
Sturl. XII; Wrhallr Fær. X-XII; I>6rir Sturl. XII— XIII;
I>orkell alviSrukappi Gisl., J6ms., Sturl. X; torlåkr Ldn. XI;
I>orleifr Sturl. XI— XII; I>6runn Ldn. IX; Porvaldr Sturl.
XII; forvaldr Bisk., Ann. XII; Porvardr Sturl., Bisk., Ann.
XII; pzurr Sturl. XII. *Den rige'; der er ingen tvivl om,
at alle bærerne har fåt tn. på grund af deres rigdom, men
kun om et par af dem anføres det udtrykkelig, f. eks. om
Ulf, der ejede »14 bii e5a 15«.

fjolauågi se ovf. (Gu51augr).

aud — Bjprn (= Bj. enn au9gi) Sturl. XII; -Helga Sturl.
XII. 'Rigdoms-', den rige; det hedder: »B., er Audbjjrn
var kalladr«.

auålagåi (hinn)^ Kj^tvi I>orb. hornkl. 'Den rige' = auågi
(s. d.); mulig er tn. ikke egl. tn., men kun et af digteren
brugt synonym.

audmadr, Einarr Sturl. XIII. 'Rigmand'.

audkicla, Eyvindr Ldn. IX — X. 'Rigdomskugle' ; o: den
rige; hvorledes kåla er at forstå, er tvivlsomt; mulig har E.
haft en udvækst (i hovedet); ^fr, Mia.

aura- -Påll Sv., Hak. XII— XIII. 'Øre-', af eyrir, der

L

123 TILNAITNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 283

særlig findes i udtrykket lausaeyrir 'løsøre'; tn. betegner P.
som bemidlet.

gull' -Åsa Sex sJ). XI — XII; -Haraldr Hkr., Jéms. X;
-Hjrar Eyrb. X; -Hrir Ldn., Gullt). X. 'Guld-', o: den
rige; om A. hedder det (Mork.): »hon var ættstér kona ok
audug« ; tn. findes dog kun i sammensætningen Gulldsu-fiérår
(s. d.). Tore fik sit tn. af det meget guld, han bemægtigede
sig i Valshulen (se sag. k. 4) ; Harald havde også på vikinge-
tog fåt »6f lausaQår«.

gullberi, Bjprn Ldn., Har6. IX— X. 'Guldbærer'; mulig
hidrører tn. fra guldsmykker, han har båret.

silfriy torkell Hfr., Vd. X. 'Sølvrig', »hann var vellauSigr
at fé«. Af silfr,

silfrUy I>orgerdr Austf. X. 'Den sølvrige' ; fem. til det foreg.

årsæli (hinn), Eirikr Hkr., Oleg. (her = Eirikr sigrsæli
X; mulig ved misforståelse) XI; Håvardr Orkn. X. 'Ar-
sæle', rig på afgrøde, heldig med afgrøde, eller, mulig, ved
sin lykke bevirkende, at der er gode åringer.

faxa — Brandr Ldn., Vd. X. 'Fakse', fordi han ejede en
»hest fjxéttan, er kalladr var Freysfaxi«; fqxdUr bruges om
en hest med en manke af en anden farve end hesten selv har.

hesta- -Gellir Ldn. 'Heste-', vel fordi G. har ejet
mange heste.

hross' -Bjjrn Ldn., Vd. VIII— IX (?). 'Heste-'; sål. må
vel navnet forstås, = foreg.

hrossi, Porgrimr Sv. XII; som v. 1. findes hrossaprestr
(Eirsp., Flat.). 'Heste-' el. 'hestepræst', på grund af de mange
heste, han ejede?; »præst« var han næppe.

hundtt' -Steinarr Ldn. IX. 'Hunde-', vel på grund af
at han havde mange hunde.

sauda- -Gisli Sturl.XIII; -Ulfr Hkr. XH. 'Fåre-'; mulig
har G., der kaldes »heimama8r at H61um«, været fårehyrde, og
da hører hans tn. ikke hid; om U. kan man næppe antage dette.

øxna- (yæna-J -I>6rir Ldn., Ld. ofl. (jfr. nedenfor). 'Okse-',
ti han ejede 3 øer, »er åtta tigir yxna var i hverri«.

284 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 124

hafr- -Bjprn Ldn., Gunnl. X; -Bjgrn Ldn. XIII(?);
-Teitr Sturl. XIII. 'Bukke- el. gede-'; om B. (1) fortælles,
at der kom en »hafr til geita hans ok timgadisk ^k svå
skjott fé hans, at hann vard skjott vellauSigr« ; den sidste
B. er måske opkaldt.

hrafna- -F16ki Ldn. IX. *Ravne-', på grund af de ravne,
han havde med sig på sine sørejser.

lusa- -Oddi Fbr. X — XI. 'Luse-', på grund af de
mange lus på hans verja^ »hun var pil liisug«.

huslangr, Bjarni Ldn. XI. 'Huslang', fordi han byggede
et ildhus 35 favne langt, 14 alen h6jt og 14 al. bredt.

jarålangr^ Porgeirr Ldn., Eg. IX— X. 'Jordlang', vel
fordi han har ejet et langstrakt stykke jord.

hjor- -Leifr Ldn. IX. 'Sværd-' fordi han besad et sværd,
han havde erobret i et jordhus og som lyste i morke.

knarrar- -Leifr Hak., Sturl. XIII. 'Knarr-', vel fordi
han besad et handelsskib, hvorpå han foretog rejser til Gr5n-
land og Island.

askmadr, Ålfr Hkr., Eg. X. 'Askmand', opkaldt efter
den slags skib som hed askr, jfr. lat. ascomannus.

Élliåa- -Grimr Ldn., Nj., Gr. X. 'Ellide', vel fordi han
har ejet den slags skib, som kaldtes tllidi, der skal være
omdannelse af et slavisk ord (Bugge); det kunde dog være
et rent nord. ord: él-lidi 'stormvandrer'.

Gnddar- -Asmundr Fas., sagnh., på grund af at han
ejede skibet Gn66.

bagal — Mår Sturl. XIII. 'Bispestav-', uvist af hvilken
grund og måske bor tn. ikke opføres her.

skålaglamm, Einarr Hkr., Eg., Skt., J6ms. (også kaldt
Skjaldmeyjar') X. 'Skåleklang', fordi Hakon jarl engang
skænkede ham en vægtskål med lodder, det ene af guld det
andet af sølv, og som besad en varslende klang. .

Modsætningen til de foregående udtrykkes ved følgende:

allsekki^ Eirikr Magn. lag. XIII. 'Slet intet', fordi han

125 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 285

mente, at han i forhold til sine brødre (Birger jarls sSnner)
intet havde fat.

dtfnulatiss, Ivarr Bjgl. XIII. *Udendyne'; grunden ukendt.

6. Tilnavne, hæntede fra husets enkelte dele.

stafr, Oddleifr Ldn. X. *Stav', d. v. s. en af de træsojler,
der holder taget oppe og deler rummet i stafgolf.

stafsendir, I>orgeirr Sturl. XIII. 'Stavsende'; enden på
en sådan træs5jle. Naturligvis kunde man også tænke på
stafr i betydningen *8tok'.

rannstafr^ I>orsteinn Gisl. X. *Hus8tav', = stafr, blot
bestemtere.

riimstafr^ Erlingr Hak. XIII. *Rumstav'; hvad riim her
bet., kan være tvivlsomt; snarest måske 'rummet' mellem
husets enkelte stafir; også rum = sæng giver mening.

varastafr, forsteinn Rd. X. Hvad vara her bet., er ikke
sikkert, måske blot 'forsigtig', hentydende til en sådan egen-
skab hos bæreren.

stod, Hallvardr Hak. XIII (v. 1. stuttr Eirsp. s. d.). 'Sojle'
= stafr,

råhitiy Sigurdr Sturl. XIII. 'Råbjælke'; hiti er en bjælke,
der går fra den ene vægs øverste del til den anden tværs
gennem huset.

bekkr, 6låfr Ldn. IX— X. 'Bænk'.

bekk-Hildr se nedenf.

stokkr, Porbjjm Gull[). X. 'Stok', d. v. s. bænkestok (se
Fritzner) el. sængestok; ordet kan i øvrigt have flere betyd-
ninger som 'vægbjælke' i et hus.

hålki, Påll Hak. XIII. Vistnok den svage form til det
følg. og af samme betydn.

bålkr, Gunnarr Edd., sagnh. 'Skillevæg' (i et hus).

svidbålki, Hallgrimr Ldn. IX. 'Sveden -væg'; svid- er
sikkert st. i sviåa 'svide, brænde' (jfr. sviåu-Kåri = Brennu-
Kari) og bålki er svag form til foreg.

bjålki, Ålfr Fas., sagnh.; PorSr Ldn. IX. 'Bjælke', i et
hus. M. h. t. Alfr skal det dog bemærkes, at han i Qrv. Os.

. L _

-j-T-:*: -^3L -itZlr*" X TSSt

*■•■ % *i . :r.** -*-^ . ■■■^^■P T* — ■•Tnm :n

^" T*.

-*" ^ -. .

i

127 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 287

betragtning, jfr. smjqrbalti nedenf.; raen også hiinn 'den fir-
kantede mastetop' kunde give mening.

steik^ ÅstriSr Sv. XII (v. 1. steig, Eirsp., der kunde være
stedsnavn); Erlendr Fsk. X. *Steg'.

steiklingr^ Sigurdr Jéins. X. Tn. er etslags dimin. af
det foregående. 'Lille steg' el. lign.

smjo/, &6r6Ifr Ldn., Hard. IX. 'Smor'; tn. fik han, fordF
ban, efter at bave været på det nyfundne Island, erklærede,
at dér dryppede der »smor af bvert græsstrå«.

smjqr — Kari, Bjgl. XIII. 'Sm5r-'.

goitswjqr, Gauti Hak. XIII. 'Godtsmor'.

byråusmjqr, Bjjrn Ldn., Nj., Eir. IX. 'Kassesmor'; af
byrda 'en kasse', jfr. Fritzner; bgda i et hdskr. af Nj. er
blot fejlskr. .

smjqrmagi, 6låfr Bggl. XIII. 'Smormave', snarest fordi
ban har spist meget smor, næppe = 'istervom'.

smjcfhringr^ I>orgeirr Rd. X. 'Smorring'; fordi »engi
matr J)6tti bonum jafng65r sem smjjr ok brau5«. Smjorkengr
i »Melab. yngri« (Ldn.) er vistnok en fejl; hringr som led i
tn. bet. vel ikke andet end et rundt stykke eller rundformet
kage af smor.

smjqrbakr, Einarr Hak. XIII; 6\éi{r {se smjqrkollr). *Smor-
iTg\ fordi ban lod sin ryg indgnide med fedt?

mjqrkollr, Olåfr Sv. XII (v. 1. -bakr, Flat.). 'Smor-
boved', fordi han lod sit hoved indgnide med fedt?

smjorstakkr^ Åslåkr Hak. XIII. 'Smorkappe'.

smjqrbalti, Jon Hkr. XI — XII. 'Smorbjorn', vel fordi
ban har spist meget smor (jfr. fleskhunn),

smjorredr se ovf. afdel. II.

kliningr, Einarr Orkn. X; Håvar5r Hkr. XII; Olåfr Hkr.
(Jon Fris.) XI— XII. 'Smor', egl. 'noget man sm5rer på*
(klina = smyrja),

mor- -Kari Sturl. XIII. ^Fedt-'; morr egl. 'det fedt,
der findes i et dyrs indvolde'.

blddmorr, ReiSarr D. N. XIII— XIV. 'Blodpølse'; egk

288 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 128

*fedt blandet i blodet'; ordet er alml. på Island og udtales
DU hidmur.

mornef^ Jon Mork. XII. ^Fedtnæse'.

mcfstrutr^ Håkon Mork. XII. 'Fedt-kolbe'; jfr. siriitr
ovf. afdel. II; måske = følg.

keppr, Porvaldr Sturl. XIII. 'Blodpølse', = blddmqrskeppr ;
tn. kan også bet. 'kæp'.

fiorskabitr se ovf.

hrisbitr, Wrir Håk. XIII. 'Ris(krat)æder'.

sneiSy GuSleikr Håk. XIII; fvarr Hkr. XII; Sigurftr
Orkn. XI; pgmundr Sturl., Bisk., Ann. XII—XIII. 'Pind',
f. eks. en sådan som stikkes ind i en blodpølse (jfr. Sturl.
I, 305). Etym. er ordet = 'snes'.

rafakollr se ovf. II, 1.

Hertil lojer jeg tre tilnavne, som snarest må henføres
til denne gruppe.

salteyda, Arnbjjrn Sturl. XIII. 'Saltøder' ; betydn. usikker.

saltsååy Sigurftr Håk. XIII. 'Saltsæd'; betydn. lige-
ledes uvis.

hestakorn, Auftun Bisk., Ann. XIII— XIV. 'Hestekorn',
fordi han skal have været den første, der fodrede sine heste
med korn.

afra — Fasti Hkr. X — XI (v. 1. Hafra-, men denne form
er sikkert opståt ved misforståelse; der skrives afr- altid i
Hkr. -hdskrr.). Der er al grund til at antage, at afra- er
tn.; det kan da sættes i forbindelse med a/r, der findes i
Eg. (s. 132), hvor ordet ifg. hovedhdskr. (AM. 132) er ntr.;
men ifg. 3 andre vigtige hdskrr. hedder ordet afri^ mask.,
og det er rimeligvis det rigtige; da er tn. gen. sg. af dette.
Ordet er navnet på etslags drik, der ikke kendes nærmere.

drafli, Porftr Håk. XIII; I>orlåkr Sv. XII; Porsteinn
Lj6sv. XI. Tn. bet. 'mælk, som er opkogt således, at osten
har skilt sig fra vallen', Fritzner (Aasen), »casens lactis
nondum confectus«, Bj. Hald.; retten kan både spises med
ske og søbes.

L

i

J29 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 289

blanda^ Brynj6lfr Sv. XII. 'Blanding', d. v. s. blanding
af valle og vand; endnu brugt og kaldt sål. på Island.

sopi, Eyjélfr Sturl. XII. 'Slurk'.

aiisuglamr, Guftlaugr Sturl. XIII. 'Øsekar-larm', af ausa
•øsekar', el. stor slev. (Jfr. skålaglamm), glamr ntr., deraf
glamra,

dunkr, Porkell Ann. XIV. 'Et kar', til flydende varer.

floihyUa, GuSleikr Bjgl. XIII. 'Fedtbøtte', d. v. s. en
bøtte, hvori det fedt samles, der flyder (flot) oven på suppen.

eysill, Håkon Hak. XIII. 'Øseslev' el. øsekar; af ausa.

katla^ Porbjjrg Ldn., Har5. X. Fem. til ketill 'kedel'.

koppr, Åsbjgm Bjgl. XIII. 'Kop'.

holli, Eirikr Bisk., Ann. XIV; I>6rarinn Sturl. XIII. 'Kop'.

pottr, Andrés Hak. XIII. 'Potte, gryde'.

skål, Pérhaddr Ldn. XI. 'Skål'.

skjappa^ Porleifr Hkr. XII. 'Skæppe, skæppekar'.

skyrhnakkr^ Egill Sturl. XIII. Tn. er sammensat af skyr
•lac concretum', etslags tykmælk, og %nakkr = knakkr etslags
stol el. underlag, hvorpå noget hviler el. står; en sk, har vel
været en indretning i forrådskamret fbiirj,

kaggi, P6rarinn Ann., Bisk. XIII. 'Kar', tøndelignende
stort, rundt kar.

blqnduhom, Bårftr Ldn. IX. 'Blandingshorn', et horn,
hvoraf man drikker blanda s. ovenfor.

suda, Porgeirr Ldn. X. 'Syden, kogning'.

svidhrandr^ I>orfinnr Bjgl. XIII. 'Antændt stok'.

reykr^ Jon Ann. XIV. 'Røg'.

svæla, Arnbjjrn Hak. XIII. 'Tyk røg inde i huset'.

eldjdm, Guthormr Ann. XIV. 'Ildjærn', jærn (stål) til
at tænde med.

kveikr, Porleifr 6l. helg. Flat., 6leg. XI (Oleg har kvcBkr).
'Væge'.

8. Redskaber til opbevaring, kistill, Ormr Sturl.
XIII. 'En lille kiste el. kasse (med låg)'; dimin. af kista
og almindeligt endnu på Island.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1907. 19

V

290 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 13Q

belgr, 6låfr Ldn., Gulll). IX— X. 'Bælg'.

flaska se flqskubak, floskmkegg ovf.

hit, Bnisi Hak. XIII; Sigurar Hkr. XI; Sigurdr Sv. XII
(d. 1184); Sigurar Hak. XIH. *Bælg', nærmest det hele af-
trukne skind (uopsprættet). De forskellige Sigurd'er er vel
alle i slægt med hinanden; hvad B. angår er det tvivlsomt,
hvorvidt han har haft dette tn. (jfr. ovf. dyttr), ti etsteds,
hvor han nævnes, findes v. 1. »>Sigurar hit ok B.«.

ledrungr, Årni Hak. XIII. Tn. er dannet af ledr og
hører måske slet ikke hid, men det kunde bet. sådant noget
som 'skindsæk'.

Da vi her har med navne på bælge at g5re, vil jeg for
slægtskabets skyld tilfoje følgende to.

tj(fskinn, Såmr (Gunnarr) Sturl., Bisk. XII (v. 1. tjqr-
strqnd Bisk.); Olåfr Sturl. XII. 'Tjæreskind' (måske brugt
som klædningsstykke?).

varskinn, Påll Sv. XU; el. vdr-t Betydn. uvis.

pungr, Asbjgrn Ann. XIII. 'Pung'.

vågapungr se ovf.

piiss, Ingimundr Hak. XIII. 'Pung'.

tc^kuhak se ovf.

9. Andre redskaber, forkr, Einarr Sturl., Bisk. XII.
'Stav, stok', især til at støde el. skubbe med.

bolstqng, Porsteinn Rd. X. 'Bulstang' (el. kropstang? og
da om den hoje vækst?, det hører da til ovf. s. 226). I øvrigt
findes forskellige v.l., som kunde tyde på et tn. som bUlkamaår,
men det er vistnok forvanskninger alt sammen; se udg. s. 5.

pvari, Arn6rr Bj. X— XI; Guthormr Bjgl. XIII; I>6r3r
Ldn. IX— X; P6rar Ldn. X. 'Stang, stok'. Den sidste T.
var den førstes sonneson.

tjiiga, Eyjolfr Sturl. XIII. 'Høtyv'.

krékr, fvarr Ann. XIV; Jon Sturl., Ann. XIII; Ketill Hkr.
XI; P6rarinn Ldn., Gull|). IX— X; Pordr Sturl. XIH; Porvaldr
Ldn., GL, Sturl. X. 'Krog', men ordet er flertydigt: krog,
bugtning, hj5rnekrog. Rygh: krogrygget.

Is

131 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 291

eikikrékr, Eyvindr Ldn. IX — X. *Egekrog'; betydn. uvis;
kunde det bet. *en 'krog' land, bevokset med eg'?

sodkrdkr, Magnus Sturl. XIII. 'Suppekrog', en krog til
at løfte kødstykker op af suppen i gryden, el. en krog, hvorpå
en ting (en kedel f. eks.) hænger over ilden. I første tilfælde
er sod det velbekendte subst., i sidste st. i vb. sfdåa. Bj.
Hald. har kun den første betydn.

(^gull, Sigmundr Orkn. XII; Porbjjrn Gr. X— XI. 'Fi-
skekrog'.

qngttl — P6ra Sturl. XIII. 'Krog-'; heri kunde også et
stedsnavn ligge.

kengr, Porgeirr Ldn. X. 'En krog', d. v. s. et stykke
sammenbojet jærn, hvor bægge arme er lige lange, og
som bruges til at lukke med ved at stikke noget ind i b5j-
ningen.

brikengr, Porkell Sturl. XIII. Dette opfatter jeg som
brik'kengr (jfr. den gamle udgaves brikarkengr) ^ 'krog i en
sængetjæl', hvorved denne fæstes.

stdll, SigurSr (el. Porbjem?) Sturi. Xn. 'Stol'.

sket fa, Porleifr Sturl. XII; Porsteinn Sturl. XII, 'He-
stesko'.

brdk, Porgerdr Eg. X. Tn. bet. vistnok det redskab (et
horn i et tov), hvorved man bereder skind.

brækir, Porgrimr Ldn. IX; P6r61fr Ldn. IX— X. tn.
synes at være et nom. ag. til brækja, dannet af foreg., og
betegner altså 'en, der bereder skind'.

knappsqiull, Sigurftr Sturl. XIII. 'Knapsadel', hvad
•knap' bet. er usikkert.

fjalakqUr, Pråndr Skåld. (Hb.) IX. 'Fjælékat', o: muse-
fælde af træ.

tørfr, Håkon Hak. XIII (v. 1. laukr, s. d.). 'Lur, trompet'.

Ijdéhom, Erlingr Hak. XIII. Tn. er uden tvivl = hljéå-
horn (og sål. findes det også skrevet), 'lydhorn', d. v. s. lur
Qfr. 'hljdd Heimdallar Vsp.).

19*

292 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 132

klukka, Kolbjjrn Fris. XI— XII. 'Klokke'; i øvrigt kaldt
Kolheinn klakka^ se nedenf. X.

10. Her må følgende endelig finde plads.

baggi^ Eirikr Hak. XIII (v. 1. bdgi, hakki bægge i Flat.).
•Pakke, bylt'.

bqggull^ Eindrifti Bisk., Ann. XIII (v. 1. bqngtdl); fvarr
Fas., sagnh.; Torfi Fbr. (Flat.) X— XI. Tn. er dimin. af
det foregående. 'En lille pakke, bylt'.

bqggul — Torfi Gr. = T. bgggull, se foreg.

klakka- -Ormr Vd. X. Klakkr er en af de to pinde
(opstandere) på en klyfberi^ hvorpå byrderne (pakkerne)
hæftes; i øvrigt er ordet flertydigt, jfr. klakke hos Aasen.

Sjætte afdeling.
AlmiBdelig rosende tilBafiie.

afbragå^ J6n Ann. XIV. 'Udmærket', egl. 'noget som (ved
sine egenskaber) adskiller sig fra alt andet' (jfr. bregda af, frd).

dagmær ^ Margrét Ann. XII — XIH. 'Dagmø', o: Dron-
ning Dagmar. Der er næppe tvivl om, at Islænderne har be-
tragtet navnet som et tn., der var stærkt rosende (= solen?).

di$^ Porfinnr XIII. D. N. 'Dis' ; hører måske ikke hid.

m6t^ Gunnhildr Fas., sagnh. Et poet. navn på en kvinde,
efter Snorre 'en kvinde, som finder træffende ord'.

stjarna, Hildr Ldn. IX — X; Qgmundr XIII. 'Stjærne';
hvad H. angår, har »den yngre Mb.« navn og tn. sål., men
Hb. har i ét ord hilldistiorn, som dog mulig kan være rigtigt;
Stb. har i ét ord hilldistiornu, som vist snarest er at læse
som 2 ord.

sæta, Sigri5r Hkr. XII. 'Hjemmesidderske'; »sæta heitir
sii kona, er biiandi hennar er af landi farinn«; men der
ligger tillige noget værdigt selvstændigt i tn.

bekk — Hildr Fas., sagnh. 'Bænke-', sål. kaldt i mod-
sætning til Brynhildr, fordi hun forblev i hjemmet og deltog
i kvi udearbejdet.

i

133 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 293

drbdt, Ålof Hkr., Ldn., Nj. IX— X. 'Årbod', egl. en,
der ved sin lykke bevirker åringens godhed.

bekkjarbdtj Porbjjrg Ldn. X. 'Bænkebod', egl. en, som
gor bænken bedre, anseligere (ved at sidde der), bænkepryd;
i øvrigt har Hb. : beiarbot, hvilket måtte opfattes som bcejar-
bdt 'gårdspryd'.

Danmarkarbdtj Danabdt^ Pyri Hkr., Ann. X. 'Danmarks,
Danernes bod'; jfr. de foreg.

sveitarbdt, Sveinn Sturl., Bisk. XIII. 'Skarepryd', jfr.
de foreg.

Danaåst^ Kniitr Flat. X. 'Daners kærlighed', »konungr
unni honum um alla menn fram ok |)ar me9 9II alt)^da« ;
deraf tn.

Sygnatratisti, Vébjjrn (= V. Sygnakappi s. d.) Ldn. IX;
Vémundr enn gamli Flat., sagnh. 'Sogningers tillid', en, som
S. kan stole på og få bistand hos.

boddi, Ivar Bjgl., Hak. XIH. 'Bonde', ifg. RigsJ)., det
er vel snarest et rosende tn., 'storbonde' el. lign. Måske oprl.
etsi. kælenavn, jfr. goddi (?).

drengr, Andrés Ann. XIII— XIV; 6låfr Hkr. X; pg-
mundr Hkr. XII (v. 1. for dengir s. d.). 'Dreng, svend', d. v. s.
en brav og dygtig mand; jfr. Snorres »drengir heita vaskir
menn ok batnandi«.

karlsefni^ Porfinnr Ldn., Eir. XI. 'Mandsævne', d. v. s.
stof til en (dygtig) mand, en, der vækker udmærkede for-
væntninger.

manna- -Pengill, Flat., SnE., sagnh. Når det hedder:
»!>., er kalladr var manna-P.«, må dette være et rosende tn.,
'mænds-', men forklaringen er usikker.

biskup, Porvardr Bisk. XIII — XIV. 'Biskop'; kan være
ironisk ment.

påni, Porgils Sturl. XIII. 'Pave'.

greifi, Eirikr Sturl. XIII. 'Greve'.

gramr, Påtrekr Ann. XIV. 'Fyrste'; næppe adj. 'bitter,
gram'.

294 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 134

tyggi, I^<ir5r Sturl. XIII. 'Fyrste'.

^rf/m^r, Vilhjålmr Orkn. XI. *Ædling, fyrste'; s5n af V.'
»hinn ågæti madro, der mulig også er at opfatte som tn.

drdtning, J6n Bjgl. XIII; J6n Hak. XIII, 'Dronning';
tn. er vel ironisk; den sidste er vel opkaldt efter den første
på grund af slægtskab.

Idvardr, se ovf.

borgarhj(ftr, Pora Fas., sagnh. 'Borghjort', fordi hjorten
er et af de prægtigste og stateligste dyr.

horgarklettr^ Sigur8r Sv. XII. 'Borgklippe', vel fordi han
var sådan, at 'borgen' kunde stole på ham, jfr. Sverrir »gekk
|)egar upp til borgar (i Bergen) ok hitti J)å, er J)ar ré5u ^rir,
S. b.« osv.

guUfjc^r^ Svanhildr Flat., sagnh. 'GuldQeder', på grund
af hårets farvepragt? S. var en datter af Dag Dellingsson.

sælingr, torarinn Ldn. X — XI; &6rir Ld. X. 'Den lyk-
kelige'; dannet af sæll 'rig, lykkelig'.

ågæti fhinnj^ Vilhjålmr, se ovf.: qålingr,

dyrr, dyri (hinn), Helgi XI. — Eyvindr Sv. XII; Gu5-
mundr Sturl., Ann. XII— XIII; fvarr Hak. XIII. 'Den her-
lige'; H.s tn. dyrr er ikke helt sikkert, da det også kan tydes
som dyr 'et dyr'.

frægi^ Baldvini Mag., uhist. 'Den beromte'.

priiåi (hinn), Åsbjjrn Flat., sagnh.; BoUi Ld. XI; Eilifr
Ldn. X; Grundi Skt. IX; Hroi Flat. X (=Hr. heimski osv.);
Hugi Hkr. XI— XII; Kolli Bj. X— XI; Kolli Skt., Flat. XI;
Sjlvi Ldn., Gr. XI; Porgrimr Vigl., uhist. 'Den prude, pragt-
fulde og høviske'; jfr. beskrivelsen af B. i Ld. (s. 284); om
S. hedder det, at han var »oflåti mikill ok vitr ma5r«.

riki (hinn), rika (hin), Elfrå5r Ldn., Eg. IX; Eysteinn
(= E. 27// osv.) Hkr. IX; Gu5mundr Ldn., Nj., GL, Lj6sv.
X— XI; Håkon Ldn. X; IngigerSr Eir.XIH; J6n Ann.XIH;
Kniitr Hkr., Lj6sv. osv. X— XI; Magnus Flat. XI (= M.
g68i); Ragnhildr Hkr. IX; Rpgnvaldr Orkn. IX; Sigurftr
Ldn. X; Z6e Hkr. XI. 'Den mægtige'.

135 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 295

Ugna (hin), Ingibjjrg Orkn. XII, *Den fornemme, værdige'.

friåkolla, Margrét Hkr. XII. 'Fredkulla', egl. fredhoved;
kolla dannet af kollr se ovf.; sål. kaldt, fordi hun blev gift
med kong Magnus barfod efter fredslutningen ved G5ta-
elven 1101.

fridsami, Fr68i Hkr. osv., sagnh. *Den fredelige'; jfr.
Frodefreden.

siålåta Qiin), Helga Fsk. (=- H. hin hårprååd), *Den
h5viske'.

trausti, Helgi Ldn. X; .Dlfhe5inn Fms. IH, sagnh. 'Den
stærke, pålidelige'.

hepni (hinn), Hggni Bisk. X; Leifr Hkr., Ldn., Eir. X
—XI. 'Den heldige'.

eimuni, Eirikr Hkr., Knytl. XII. 'Altid erindret', som
aldrig glemmes.

harmdaudi, Håkon XII — XIII. 'Den til (alles) sorg døde';
det er Håkon Sverres son, der betegnes således.

pingakorinn, Pormédr Hak. XIH (v.l. -skaun, skcpm), Tn.
kan næppe bet. andet end hvad Rygh har formodet, 'vel-
talende på tinge', jfr. skorinordr\ hvis skcmm er rigtigt, bet.
ordet 'tingskam' og hører til næste afdeling, -skaun kan give
mening, hvis skaun er = skaunn 'skjold'.

Syvende afdeling.
Almindelig nedsættende tilnafoe.

afrådskollr, Porgeirr Hkr. X. 'Skadehoved'; betydn. er
noget usikker; det første led er det velkendte afråå 'afgift,
trykkende byrde', og så 'skade, tab', som en lider.

dåraskapr, (H)rei5arr D. N. XIII. 'Spot, nar' ; altså vel
'en, der gor utilbSrlige lojer'.

ganimadr, M656lfr Sturl. XIH. 'Fremfusende mand',
mulig med bibetydning af 'spottende'; gani er st. i gana,
'gabe, rende, fare ubesindig frem'; jfr. subst. gan 'overmodig
og stojende færd'.

296 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 136

gaurr, Griinr, forhist. (v. 1. gaue Flat. ; AM. 62 har det
uden tvivl rigtige; gråi har Fms. I). 'Tølper'.

anmarki, Porkell Gisl. X. 'Fejl, Lyde\

galli^ Gizurr Ann. osv. XIV; fvarr Sv. XII. 'Lyde', vel
nærmest i moralsk henseende el. med hensyn til karakteren;
næppe om legemlig fejl.

éreida, Årni Sturl., Ann. XIII. Vistnok = éreidumadr
'en, der er uredelig og upålidelig'.

érækja^ Mjrår Ldn., Nj. X. 'Skødesløshed', en, der er
ligegyldig og sløset.

ésiår^ Einarr Sturl. XIII. 'Usæd', tølper.

dofni fhinnj, P6r8r Ldn. X. 'Slap, følesløs' (f. eks. om
et ben, der »sover«), el. mulig = da. 'doven' ; beskrivelsen af
T. svarer dog ikke til tn.

hima^ Porir Ldn., Eir. EX. 'En, der opholder sig etsteds
træg, ubevægelig og doven'.

himaldi, Erlendr Hkr., Ldn., Ld. XI— Xn. 'Den dorske,
træge', jfr. foranst.

klaufi, Sigurflr Orkn. XII; Porgeirr Ldn. IX — X; Por-
grimr Fsk. XII. Tn. kan være afledet af klauf 'en klov',
men det er vel identisk med isl. klaufi, 'en klodrian, klods',
som g5r alting forkert; i øvrigt er dette sikkert dannet af
klaufy og bet. vel 'en, hvis hånd er ligesom en klov', ligeså
ubehjælpsom og klodset.

slgså' -Hr6i Flat. (=B:.heimski, prUdi, audgi)^ -lifi Fas.,
sagnh. 'Uheld-', plaget el. hjemsøgt af uheld.

akraspillir, Eymundr 61. IX = Qgmundr akraspillir Fas.
(v. 1. aska-sp., aka-sp, ur.) ; Amund Ætt. X. 'Ager-ødelægger';
grunden ukendt.

meinakr^ Porkell Eyrb. X. 'Ménager'; betydningen usikker.

béfi^ Freysteinn Eyrb. X. 'Slyngel, skurk'; Fritzuer har
kun betydn. 'gut', men dette er sikkert ikke rigtigt. Nu be-
tyder ordet altid 'slyngel', og at en lign. betydning har eksi-
steret i oldtiden, tyder sætningen i Eyrb. »ball J)ér nu bofi«

137 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 297

på. No. hoven tyder på det samme: »fordringsfuld i optræden a
(Ross), da. bove *skurk, usling' (Ka.).

heiskaldi^ Porleifr Ldn., Bisk., Sturl., Ann. XII. 'Den
bitre'; tn. er dannet af adj. heiskr med endelsen -aldu

bitra, Porbjjrn Ldn. IX— X. 'Bitterhed'.

geigr, Bårflr Ætt. XII(?); GuSini Hak. XIII (vA.gengr
ur.). 'Trussel, skade'.

ima^ P6rir Flat. (1, 439) er fejl for hima^ s. d. ovenfor.

sneglU" -Halli Flat., Skt., Mork. XI (= grautar-^.).
Betydn. er ikke sikker; det ligger nær at sætte den i for-
bindelse med mandens væsen, hans bidende og sarkastiske
tilsvar. Bj. Hald. har et snegla, som han identificerer med
^ne^rfa 'inquietudo' ; jeg mener også at kende ordet, men ikke
ganske i den betydn., særlig adj. meglulegur, som står i forb.
med følgende ord i no. (Ross): snegla i betydn. »en noget
vel tynd, lidt svag, figur«. Det er mulig denne betydning,
der her b5r antages, så meget mere som beskrivelsen af ham
passer ret godt hertil: »H. var hår raaftr ok hålslangr, herfla-
litill ok handsidr«, altså forholdsvis lang og tynd. Næppe
at henføre til sv. snegål 'se snedt' (Rietz).

eyglu' -Bersi (= Hdlmg<pigU'B, , Raza-B.) Korm. X;
-Halli Svarf. X — XI (= Hredn-H. s. d.). Betydn. må vistnok
være 'ufredelig, fjendsk' el. lign. At aflede ordet af auga kan
næppe være rigtigt, medmindre det skulde bet. 'seende barsk
el. lumsk', jfr. no. øygla 'skotte til siderne, kaste skelende
blik' (Aasen).

svidandi^ Sveinn Knytl., Ann. XII (=Sv. grade). 'Svid-
ende, brændende', » J)viat hann var vift alt folk harSr ok grimmr« .

ribbu7igr, Sigur5r Hak. XIII. Bet. mulig blot 'en, der
hører til Ribbungerne', er deres anfører; men sål. kaldtes en
af de værste oprørsskarer mod Hakon gamle; ordet er vel
identisk med ribbaldi 'en ufredelig og brutal person' (jfr.
Fritzner); det er vistnok ikke-nordisk af oprindelse.

matarilli (hinn)^ Halfdan enn mildi (ok m.), Hkr., forh.
'Den madkarrige'; »hann svelti menn at mat«.

298 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 138

hifi^ fvarr Ann. XIV. Måske *den frygtsomme, efter-
givende', af st. i hifa 'at bevæge', bifask *lade sig rokke'.

bdsi, Eirikr Magn. lag. XIII; Porlaugr Hak. XIII. Be--
tydn. ikke ganske sikker, snarest vel 'pigejæger' el. lign. (jfr.
sagaen om Bosi); nu til dags hedder det fyldigere kvennabdsi
om en meget erotisk anlagt mand. No. har bose 'stamp,
klods, . . også om en dygtig karl' (Åasen). Dette kan godt
være grundbetydn. Sv. har bose 'djefvul, hin onde'; 'esping',
rackare', 'en i sit arbete vårdsløs menniska' (Rietz).

glæsirdfa^ Styrkårr Hkr. XII. 'Pragthale', et nedsættende
tn. om en pyntesyg person; jvf. ovf. e/yrM/, der ikke er faldt
så nedsættende.

grdrdfa, Jon Ann. XIV. 'Gråhale'.

begla, Botolfr Orkn. XII. Betydn. usikker, måske 'en,
der hindrer', jfr. begla 'hindre, møde, stå i vejen for' (Aasen),
en betydn., der passer udmærket til hvad der fortælles om
B., idet han ved urigtig angivelse reddede Rognvald jarl
for hans forfølgere. Isl. har bagi 'noget der er ubehageligt,
fortræd' (vb. baga), der næppe er = oldsprogets bagi, Jfr.
Bj. Hald.: bagi 'difficultas, jactura'. I øvrigt har Rietz: begla
•stå och gapa'.

bqggvir^ Klaufi Svarf., Ldn. X. 'Fortræd-volder' el. lign.
Isl. har et vb. bagga 'at forulempe, skade'; »hvad baggar
J)jer«, 'hvad går der af dig, hvad fejler du' (jfr. Bj. Hald.);
af st. i dette ord antager jeg bqggvir må afledes; dette be-
kræftes ved det hos Gliimr forekommende subst. bqggr (altså
en va-st.), der åbenbart bet. 'ulykke, tab' (»molestia, incom-
modum« Svb. Eg.).

fjdsi, J6n Sturl. XII. 'Stald-' ; dannet af fjds 'kostald',
el. forkortet af fjdsamaår 'kostald-passer'; i alt fald er tn.
nedsættende.

illskælda, se ovenfor IV. afdel.

skdldaspilliry se ovenfor IV. afdel.

festargarmr (v.l. -gramr sikkert ur.) Gunnl., Ld. X — XI.
'Lænkehund'.

189 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 299

fuåhundr (v. 1. -endr Eirsp.) i>orgils Bpgl. XIII. 'Canis
cunni', d. v. s. en tævehund {fuå særlig om tævens genitalia);
men dog vel med bibetydning af kvindekærhed; jfr. ovf. 6d^'.
Hvis fuåendf er rigtigt, må det vel stå for fuå-hendr^ hendr
til vb. henda 'at gribe, snappe efter'; betydn. bliver en lignende.

^awrr, Eyj61frLdn.X; Snorri Sturl. XIII. 'Smuds, skarn'.

kelduskitr^ Andrés Hkr. XII. 'Kilde- [el. snarere] sump-
skarn'; ifg. Fritzner, den, der udtommer sig i en br5nd (se
ordet s. 1.); det er mulig rigtigt, men kelda bruges dog ellers
ikke om en br6nd.

sveitarskitVy Sveinn Sv. XII. 'Skareskarn', mulig en mod-
sætning til det ovf. anførte sveitarbdt

pufiLskitr, Porgils Sv., Hak. XII. 'Tueskarn', vel egl.
det 'skarn' (gødning), der kørtes ud og især kom til at ligge
på tuerne (jfr. »aka skarni å h61a«, Nj.). Med dette tn.
betegnedes en ubetydelig tronkræver i Norge.

skratti, Rjgnvaldr Åg. IX — X. 'Troldkarl', = seidskratti;
jfr. tekstens »var hann kalladr sei6ma5r ... ok siddi t>ar ok
var kallaSr skratti« ; heraf er det sidste ment som tn., der-
imod ikke »sei5ma5r«; men tn. har en meget nedsættende
betydning.

skratta- -Bjprn Sturl. XII. Uagtet dette er identisk med
det foreg., må betydn. her vel være en anden, eftersom vi
er så langt inde i den kristne tid, nemlig 'djævle-'. (Nyisl.
skraMinn = fanden).

trojily Arnbjgrn Bggl. XIII. 'Trold', mulig på grund af
hans uhyggelige (sorte) udseende eller hans drojhed og hojde.

trolli, Porgrimr Fbr., Ljosv. X— XI. 'Trold', = det
foreg.

purs, Périr Ldn., Eg. IX — X; Porsteinn Ldn. X. 'Turs,
jætte', omtr. = tr€/,l\ snarest på grund af et morkt, uhygge-
ligt udseende, sort hår og skæg, jfr. svartipurs ovf.

300 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 140

Ottende afdeling.
Mytologiske tflnayne. Kælenayne, kortnayne og lign.

A. Mytologiske tilnafiie.

Dala^freyr se ovenfor.

Freysgodi se ovenfor s. 262.

Aqrfr, Ketil! Eg. X. Her synes gudenavnet at foreligge,
hvis ikke tn. ligefrem bet. 'krigeren'.

vingnir, Porkell Ldn. IX — X. Ordet er et af Tors navne,
ligeledes et af Odins.

loki se ovenfor, s. 260, og lokkr II, 2.

bi/leistr, Audun Sv. XII. B. er navn på Lokes broder;
jeg forklarer ordet som 'den, der farer over bygden, det be-
bode land*; om leistr se foran s. 222. Ordet er vist oprl.
navn på Loke selv.

Pjdlfi, Porkell Ldn. IX — X. Dette tn. findes i Hb., medens
Stb. har bjdlfi (s. d.); hvis p. er rigtigt, er det navnet på
bondesOnnen, Tors ledsager.

gefn, Pordis Hei5. X. Ordet er et af Freyjas navne.

gydja se ovf.

hofgyåja se ovf.

dlfasprengir se ovf.

brokkry Bjgrn Frisb., men sikkert ur. for de andre hdskrss.
og bearbejdelsers buMzr (s. d.). B. er ellers navnet på en
kunstfærdig dværg.

dvergr^ Eilifr Hak. XIII. 'Dværg', måske fordi han var
lille af vækst.

tanngnjdstr se ovf. s. 206.

hrungnir^ Porsteinn Ldn. X. Ordet er navnet på en be-
kendt jætte.

billingr, Åslåkr D. N. XIII — XIV. Ordet er navnet på
en jætte, hvis datter (Billings mær) narrede Odin (Håvam.).
Ordet findes også i no. og sv. i betydning 'tvillingbroder'.

skratti, trqll, purs se ovf.

141 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 301

B. KæleBavne.

ambi^ Arnbjjrn Hkr. XIII. Tn. er dannet af navnet,
idet m er gat over til m foran h. Jfr. Rygh: Personnavne
i no. stedsnavne 5.

elfsi^ Ålfr Hkr., sagnh. Tn. er dannet af navnet med
endelsen -si og omlyd.

mangiy Magnus Sv., Orkn. XII. Tn. er dannet af navnet
med omstilling af gn\ således kaldes endnu på Island alle
de, der bærer navnet M., medens de er unge.

skraiOmangi, Magnus XIII — XIV. Tn. er dannet af
kælenavnet mangi og skrant^ se ovf.

todda^ Pordis Austf. X — XI. Tn. er dannet af navnet
ved etslags overgang af rd til dd og j& til t; i den slags
kælenavne går p altid over til t på Island, f. eks, toggi (af
porgrimur)^ tohhi (af porhjorn)^ tohha (af porhjc^g),

uhbi, Ulfr Kny ti. XI. Tn. er sikkert dannet af Ulfr
(»er ubbi var kalla5r«).

ulli — da trællen Kark dromte (Hkr.) lige for sin død,
syntes han en mand kom og råbte: »nu er ulli død«; her-
med menes Erlendr, Bakons son; der er næppe tvivl om, at
ulli har været et kælenavn, dannet af navnet.

I sin bog om personnavne i norske stedsnavne har O. Rygh
påvist flere kælenavne (der tildels endnu kendes på Island),
men hvorvidt der er tale om tilnavne, er usikkert.

€, SfaTne, der er dannede ved et led 4- en del al sehe navnet

kollu-geirr, Åsgeirr Sturl. XIH. Det første led er mulig
navnet (el. tn.) på hans moder eller fostermoder.

dhæfu-geirr, Porgeirr Sturl. XIH (v.l. éhæfiligr, dgæfungr),
*Utilb6rligheds-geir' ; grunden ukendt.

Skard'Steinn, Porsteinn Bisk. XIII — XIV. 'Skår-sten',
efter en gård Skar5.

måar-steinn ^ Porsteinn Bisk. XIII (v. 1. stadar-steinn).
Af må 'skibets sidevægge', eller 'tagbrædderne' i et hus;

302 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 142

rimeligvis er v. 1. stadar- rigtigere; af stadr *en gård, hvor
der er en kirke'.

urdar-sieinn^ i>orsteinn se ovf.

bratt'Steinn ^ Porsteinn Sturl. XII. *Den stejle-st.', jfr.
brattr ovf.

skåld'Steinn^ Porsteinn Sturl. XII se ovf.

skdld'hrafn, Hrafnkell se ovf.

fana-keli^ Porkell Sturl. XIII. Det første led er gen. pi.
af fqn, der af Bj. Hald. gengives ved *lamina cornea sev
branchiæ balænæ'; jeg kender ordet også i betydn. 'strålerne
på en Qer'; det sidste led er det sidste led af selve navnet
i svag form; keli er endnu et kælenavn.

gjafleifi^ Porleifr se ovf. Dannet på samme måde som foreg.

På lignende måde findes også Bitru-Keli brugt selv-
stændigt i Sturl. (XIII), men bæreren hed Porkell og havde
hjemme i Bitra, så at ordet er vel egenlig et tn.

Niende afdeling.
TilngTne som er hæBtede fra naturens rige.

1. Hest. hestr, Bjarni Hak. XIII; Hallsteinn Ldn.,
Gr. IX; Helgi Ldn. IX; Poraldi Fsk., men her ur. for keptr
(s. d.). *Hest\

goti^ Porleifr Fas., sagnh. Da bæreren siges at være fra
Telemarken, kan goti næppe antages at bet. 'gotlænder el.
gote', men tn. må snarest opfattes som 'hest'; sål. hed Gun-
narr Gjukes5ns hest; egl. bet. navnet dog 'goten'; de gStiske
heste var i oldtiden beromte. Ordet er i øvrigt mest brugt
i digtningen.

hesta — Gellir se ovf.

hross — Bjprn se ovf.

hrossaprestr^ Porgrimr se ovf.

merr, Porbjjrn Sturl, XTIT. 'Hoppe'.

jaldtty Åsbjjrn Hkr. XII. 'Hoppe'; ordet er i øvrigt kun
kendt fra digtningen. Jfr. sv. jaldå 'sto, m&rr' (Rietz).

143 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 303

blikafoli^ Årni se ovf.

gardafylja, Hallfri5r Sturl. XIII (v.l. -filja, ur.). *Gård-
hoppe'; mulig er det første led et stedsnavn; det sidste er
fem. til foli^ 'en ung hoppe'. Navnet kunde tyde på, at
bærersken har været noget letsindig.

heidafylja^ Eindridi Hkr. XII. 'Hede-hoppe'; mulig er
heida- et stedsnavn.

stangarfylja^ Haraldr Hak. XIII. 'Stang-hoppe' ; mulig er
stangar- et stedsnavn; hvis ikke, er det vel 'en bidselstang'.

folalda- -Narfi Sturl. XIII. 'Føl-', fordi han ejede mange
føl?, eller fordi han var hestepasser?

folafétr, P6rdr se ovf.

fylheinn, I>orm65r se ovf.

merarleggr^ Porbjgrn Sturl. XIII(v. 1. -leitz, ur.). 'Hoppelæg'.

2. Kvæg. uxi, Simén Bggl. XIII. 'Okse'.

exna- (yocna-) -Bgrkr Sturl. XIII; -P6rir Ldn., Ld., Nj.
ofl. IX (se ovf.). 'Okse-'.

mut, Einarr Sturl. XIII. 'Tyr'.

pj6ri, J6(a)n Magn. XIII. 'Tyr'; svag form til pj&rr el.
afledning deraf.

farri, Eirikr Hak. XIH, v. 1. (Flat.) for panni (pani) og
rimeligvis mindre rigtigt; farri bet. 'tyr', men er nærmest
poetisk.

gellir, PorSr Ldn., Eg., Eyrb., Ld., Nj., Islb., Hkr. X.
'Tyr', egl. 'brøleren'.

øxnahrjétr, Porsteinn Ldn. X (v. 1. øocnahroddr se ovf.).
'Oksebryder'.

bola — Bjjrn Fas., sagnh. 'Tyre-'.

kyr, Eilifr Hak. XIH; Simon Bggl., Hak., Ann. XIII.
'Ko'; S. er samtidig med den ovennævnte 'S. okse'; disse tn.
står rimeligvis i en indre forbindelse med hinanden. E.s tn.
skrives også kyrr (Flat.) og er mulig adj. kyrr = 'rolig'.

kussa, Åskell Sv. XH (v. 1. tyza 327, tryza 81, ruza
Eirsp.). 'Ko'; etslags kælenavn. Af de enkelte former er
kussa det rimeligste. Jfr. kussi nedenfor.

304 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 144

skirja^ Gu5rø6r Hkr. IX— X. *Ko', men ordet var næppe
dagligdags.

kålfr, Eindriai Sv. XII; Ketill Hkr. X— XI. 'Kalv'.

hutsi, Andrés Hak. (v.l. bjiizi Fris. ur.). *Kalv', o: tyre-
kalv. 1 nutiden bet. kussa (ovf.) ikke, hvad man væntede,
en *kvieka[v', men ko, jfr. ovf.

kvigu- -I>orleifr Ldn. XI. 'Kvie-'. Jfr. anm. udg. 1843.

kvigr^ Porsteinn Rd. X (forskellige v. 1., alle ur.). 'Tyre-
kalv'.

næafåtr^ t>orsteinn Hkr., Flat. X. 'Okseben', fordi han en-
gang rev et ben helt og holdent af en okse (jfr. t>orst. [)åttr).

banlufdtr, Åsgrimr se ovf.

nauistå, Snorri Ann. XIV. 'Oksetå'; okseklov.

3, Får. hrutr, Jon Ann. Xni— XIV; torkell Sturl.
Xni. ^Vædder'.

veéfj Ketill Ldn., Ld., Eyrb. IX. 'Vædder; dog fore-
ligger her mulig vedr ntr. 'vejr'; gen. sg. lyder vedrs, men
dette er rkke afgorende, da ordene ofte får en anden bojning
Bom tn.

vedrar — Grinir Ldn. IX. 'Vædder-'.

sauåa — Gisl., -Ulfr se ovf.

tamb, Eirikr Knytl. XQ. 'Lam'.

lambi\ Eyvindr Ldn., Eg. IX; t>6r&r Ldn. X; t>orgeirr
Ldn,, Eg. X. 'Lam'; dannet af lamb,

iqnibungr^ Grinir Sturl. XIII. 'Lam'; betydn. ikke ganske
sikker, kunde bet 'en, der besidder mange lam' og 'en, der
er som et lam', el. 'en, der er son af en, der kaldtes lamb'.

kviagymbill^ Gu5mundr Sturl. XIII. *Fold-lam'; kvia er
gen. pL af kvi 'en fårefold', og gymbill bet. 'et ungt hanfår'.

4» Svin. svina- -Bgåvarr Ldn., forh.; -Grimr Hkr.
XII; -Pétr Sv. XII; -Stefan Sv. XH. 'Svine-'; mulig fordi
de har ejet flere svin end andre; dette gælder dog ikke for
P., ti denne er identisk med P. steypir, der var en s6n af
Svina-Stefån; han er sål., hvad tn. angår, opkaldt efter fad-
eren, men vistnok af modpartiet for spots skyld.

145 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 305

strandasvin^ torgeirr Sturl. XIII. 'Strande-svin' ; mulig
er stranda- at opfatte som stedsnavn (Strandir); i hvert fald
er tn. ironisk-nedsættende.

gqltr, I>orsteinn Sturl. XIII. 'Galt'. Jfr. gqndlir,

galtiy Snæbjgrn Ldn. X; Porsteinn Sturl. XIII. *Galt',
= det foreg.

gylta, Au5un D.N. XHI. *So'.

rumgylta^ Puridr Ldn. IX — X. 'Rumso', o: sængeso, vel
fordi hun har sovet længe; v. 1. rym- er sikkert ur.; det
måtte vel bet. *grynte-'.

syr, Sigurar Hkr. X— XI. 'So'.

purka, t>orsteinn Ann. XIV. 'So'; tilnavnet er et gammelt
låneord. Sv. hB,rporka 'sugga', 'kort och tjock qvinna' (Rietz).

griss, GuSmundr Ldn., Bisk., Sturl., Ann. XII — XIII;
Håkon Hak. XIII; Lj6tr Ann. XIV; Påll Sturl. XIH. 'Gris'.

svinshégr, Hunbogi Sturl. XIII. 'Svinebov'.

5. Hund. hundr, Sigur5r Hkr. XI; I>6rir Hkr. X—
XI. 'Hund'; S. er en s5n af Tore, og tn. altså arvet.

fudhundr, Porgils se ovf.

hunda — Steinarr se ovf.

festargarmr se ovf.

mati, Hrafn Sturl. XIII. 'Hund'; ordet er et alm. hunde-
navn på Island; bet. egl. 'snuser' el. lign. og bruges under-
tiden om mænd, især sådanne, der sendes ud for at opdage
noget {sendisnati).

gagarr, t>orgrimr Ldn., Hav. X. 'Hund'; ordet skal være
et af de — få — keltiske låneord (kelt. gadhar 'en hund';
ordet kendes fra et ungt vers i Eg. og fra Målshkv.); i øvrigt
kendes en nord. st. gag-, hvoraf tn. let kund'e være dannet
(gagr 'absurdus' Bj. Hald.; gag- i gaghdls 'bagoverbSjet',
hvoraf den anden betydn. hos B. H. kunde være udviklet).

navtaiik, Gunnarr Sturl., Bisk. XHI. 'Oksetæve', o: en
hund, der bruges af kvæghyrden. Mulig har G. selv været
en kvæghyrde; han kaldes »verkmadr«.

smjcftik, Gu56lfr Hak. XIH. 'Smortæve'; i øvrigt er

Aarb. f. noid. Oldk. o; Hist. 1907. 20

306 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 146

bæreren identisk med G. blakkr (s. d.); tn. findes kun et sted
og kun i et enkelt hdskr.

hvelpr, I>orkell Ld. X. 'Hvalp'.

hundsfétr se ovf.

6. Ged. hafr- se ovf.

landhafr, Jon Hak. XIII, findes som v. 1. til sandhafri
(s. d,}. *Landbuk', giver ingen god mening.

buhkr, bokkr, BergJ)6rr Mork. XII; Bjgrn Ldn. XI; Bjgrn
SturL XII; Bjjrn Hkr., Sv. (vistnok 2 forsk.) XII. 'Buk';
mærkeligt er det, hvormange der hedder Bjorn; der må vel
være en indre forbindelse mellem bærerne (opkaldelse).

bokki, Jon D. N. XIII— XIV. 'Buk'; = foreg., ligesom
lambi: lamb og lign.

brusi, Ketill Hei6. XI. 'Buk'.

kjappi^ Jon Sturl. XIII (v. 1. for kdrkjappi); Starkadr
SturL, Bisk. XIII (v. 1. kjapti 'kæft'). 'Buk'.

kdrkjappi, J6n Sturl. XIII. 'Kor-buk'.

svartakjappi, J6n se ovf.

(jeit^ se ovf.

kidtingr, t>orgeirr Sturl. XHI. 'Kid'.

bukkmngi, P6rir Sturl. XIII. 'Bukkeunge', enten = kid-
lingr el. tordi T. var en son af en mand med tn. bvkkr,

7. Kat, mus. kc^ttr, Jon Hak. XHI (v.l. knqttr, kor);
térår Ldn., Ld., Mork. X— XI; torSr Hard. X. 'Kat'.

kausi, I>6r5r Eyrb., Heia. XI; torSr Eyrb. XI. 'Kat'
el, nærmere = 'Kis' (kiskis); jfr. »Snorri mælti vi5 son sinn
PArO kausa: sér kjttrinn musina« (Hei5. 46); når det straks
efter hedder: »hans fostre Tord sagde«, er denne Tord sikkert
(jfi\ J. Ol. s bemærkning) pdrdr koftr, fosters5nnen er altså
derfor bleven kaldt 'lille kat'.

keUmgr, Hrolfr Hak. XII— XIII; J6n Hak. XHI; Jon
Hkr,, Sv. XII. 'Killing'.

heiinhryggr se ovf.

miisa — Bplverkr Ldn. X — XI. 'Muse-'.

^

147 TILNAVNE 1 DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 307

miisi^ Pétr (Andrés Flat. ur.) Hak. XIII. *Mus'; dannet
af mils ligesom lamhi af lamh og flere lign.

8. Hjort, Elg. hjcfir^ Sigurdr Hkr., Eg. X; I>6rir
Hkr., Jéms. X. *Hjort'.

horgarhjcpir se ovf.

elgr, J6n D. N. XIII— XIV; Sigurdr D.N. XIII— XIV.
'Elgsdyr'.

elg — Fr65i Fas., sagnh. (egl. to af det navn). *Elg-';
fordi han — ved en dronnings troldkunster — var »elgr nidr
fra nafla«.

9. Bj5rn. hélmr^ Ey-Grimr Fas., sagnh. *Bj5rn'; men
sagaen (Herv.) giver en anden forklaring, idet tn. sættes i
forbindelse med øen »B61m« på Hålogaland; tn. hører sål.
ikke herhid, men forklaringen forekommer mig dog tvivlsom.

halti, BjSvarr Skt. XII; I>6rarinn (v. 1. halki) Sturl. XIII
'Bj6rn'.

smjorhaUi se ovf.

bjarki, BgSvarr Fas., SnE., sagnh. 'Lille bjorn'; dannet
af *bjarr — *berr (hvortil fem. bera),

bjamylr se ovf.

fleskhunn se ovf.

10. Ulv, Ræv. vargr, BårSr Hak. XIII. 'Ulv'.
gyldiVy Ulfr Ldn. IX. *Ulv', men ordet forekommer ellers

kun i digtningen; mærkeligt nok er tn. således af samme
betydn. som navnet selv.

iilfhamr^ Hei5rekr Flat., Fas., sagnh. 'Ulveham'.

refr, Jon Ann. XIV; Ketill Nj., Bisk. IX; I>6r6lfr Ldn.,
Islb., Hæns. X. 'Ræv'.

ref- -Grimr Sturl. XII (v. 1. G. refr). G, siges at have
været »litill vexti« ; man væntede dog her mere en hentyd-
ning til åndelige end legemlige egenskaber.

melrakki, I>6r5r Hei8. X; Porleifr Rd. X. 'Ræv', egl.
'Sandbanke-hund', hund som lever i sandbanker. Om t>6r5r
hedder det, at han som lille var bleven tagen »af vålaSi«;
tn. står vistnok i forbindelse hermed.

20*

308 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 148

skollU I>6rar Hak. Xm. 'Ræv'.

skaufkali, Nikulås Sv. XII. *Ræv', egl. 'busk-hale, en
med busket hale', af skauf 'knippe, dusk'.

11. Andre pattedyr, iirarhorn^ Eyvindr Hkr. XI.
'Uroksehorn'.

bjérr^ Gunnar D. N. XII — XIII. 'Bæver' ; ordet er dog
flertydigt (= øl, = et stykke land, = skind).

fill^ Gunni, en urigtig læsemåde for fiss s. d.

iilfaldi^ Brynjolfr Hkr. XI. 'Kamel'; ordet er egl. iden-
tisk med 'elefant' ; men i de germ. sprog er betydningen blevet
ændret, go t ulbandm, ohtolbanta^ a.ngeh,olf€nd; i nord. har
det fåt en mere hjemlig endelse; det er sikkert kommet sydfra.

12. Fuglene, dufa, Håkon Håk. XHI. 'Due'.
diifungr, Vårt)julfr D. N. XIH— XIV. 'Dueunge'.
gammr, Eyjélfr Ann. XIII— XIV. 'Grib'.

gås, Påll Håk. XIH. 'Gås'.

gåsi, Gudmundr Ldn. XI— XH; Ottarr Sv. XII. 'Gås',
vistnok = det foreg.; jfr. lign. tn. ovenfor.

gæslingr, Ivarr Sv. XII; Ivarr Håk. XIII. 'Gæsling';
den sidste var den førstes sonneson (P. A. Munch).

gaukr, Josteinn D. N. XIII— XIV. 'Gøg'.

gauka — t>6rir Hkr. XI. 'Gøge-'.

hani, Åslåkr Hkr. XI— XII; Eyvindr Ldn. IX— X; l)lfr
Bjgl. XIII. 'Hane'; E. kaldtes også ttenhani,

tunhani, Eyvindr (se foreg.); han bode på en gård, der
kaldtes »Hanatiin«, derfor blev han så kaldt /.

hcensa — Porir se ovf.

skdlphæna, Einarr Sturl. XIII. 'Kaglende (?) hone', af
skdlp 'snakkesalighed'.

kada, J6n Hkr. XII (v. 1. kaka, men ur.). 'H5ne'.

Ae^n,Eindridi Bjgl.XIII; HåvarSr Ldn. IX— X. 'Hejre'.

helsingr, Porir Hkr. XII. 'Helsing', en art and. B5r
måske ikke skilles fra det ovf, anførte helsingr, se s. 181.

hrafna — Flåki se ovf.

korpr, Eysteinn Sv. XII; J6n Ldn., Bisk. XIII. 'Ravn'.

\

149 TILNAVNE 1 DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 309

kråkr^ Sigraundr Ann. XIV; Porir Sv. XII; Porleifr Ldn.,
Nj. X. 'Ravn'.

vqrsakrdkr se ovf.

matkrdkr, I>orvar5r Sturl. XIII. *Madravn', fordi han
var grådig.

hrdkr^ Hréaldr IX. *Råge', men fejl f. hryggr (s. d.).

kdheinn se ovf.

krdka, Ulfr Ldn., Eir. IX— X; I>årdr Sturl., Bisk. XII—
Xni; Périr Sturl. XII {oi. kraka^t); pndéttr Ldn., Nj., Gr.
IX. 'Krage'.

vendilkråka^ Egill Islb., sagnh.; = 6ttarr Hkr. 'Vendel-
krage' ; bæreren havde hærget i Vendel (Vendsyssel), men var
falden i kamp; da gjorde Danerne en »trækrage« og sendte den
til Sverrig og sagde, at deres konge havde ikke været mere værd.

kråkU' -HreiSarr Ldn., Gr. IX— X. 'Krage-'.

lundi, torvaldr Bisk. XII — XIII. 'Lunde', fuglen mor-
mon fratercula.

måsi^ Nikulås Hkr. XII. 'Måge', el. måske 'mågeunge'.

skåri, Erlingr Ann. XIV; Ingjaldr Skåld. (Hb.) IX (ur.
etsteds Skårafdstri). 'Mågeunge'.

orrt, Eilifr Sv. XII; Eysteinn Hkr. XI; Eysteinn Hak.
XIII; t>orgeirr Gisl. X. 'Aarhane', tetrao tetrix.

påi, 6låfr Ldn., Ld., Nj. osv. X— XI. 'Påfugl'.

rindilly Bergr Bisk. XIV; I>orbjjrn Ljosv. X — XI. Den
lille fugl troglodytes borealis; B. siges at have været »angr-
gapi«, o: en fremfusende mand; T. har vist været spinkel
og ubetydelig af udseende; jfr. fortællingen om ham.

fjupa, I>6rhildr Ldn., Isl., Eir. X. 'Rype'. ^

grcmingarrjupa se ovf.

skarfr^ Einarr Fas., sagnh.; Helgi Ldn. X; Sigur5r Austf.
X— XI; I>6r6r Austf. X— XI. 'Skarv', pelecanus.

skarf' -Helgi Sturl. XH— XIH (v. 1. karp-). 'Skarv';
V. 1. karp bet. 'strid, trættekærhed'.

smynll, J6n Hkr. XH; J6n Flat. XII— XHI. 'Smiril',
o: falco æsalon.

310 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 150

spcp-, I>6r61fr Ldn. IX— X (el. torbj^rn). 'Spurv'.

titlingr^ torsteinn Ldn., Nj. X; t>orsteinn Sturl. XII;
Porsteinn Sturl. XIII. 'Spurv'.

starri, Pérolfr Har5. X. 'Stær'.

storkr, SigurSr Hkr. XII (v. 1. stokkr, sldkr). Stork'.

trani, I>orkell Austf. X— XI. 'Trane'. ,

trana^ Ingjaldr Fas., sagnh. 'Trane', fordi han havde
en overlæbe en alen lang fra næsen.

qm, Eilifr Ldn., Nj., Bisk. osv. X; t>orgils Eyrb. X.
'Om'.

assi^ t>orgrimr Ann. XII. 'Om'; enten for arsi (af an)
el. og snarere for amsi (af qrn) med assimilation; jfr. assa
'en hunorn'. Jfr. assahani,

gullfjc^r se ovf.

vængr, J6n Orkn. XII; Jon Orkn. XII. 'Vinge'; den
sidste var den førstes søsterson og måske opdraget af ham.

13. Hval, Sæl, Fisk. reydr, I>orgeirr Ldn. X. 'En art
hval', balænoptera arctica; kunde også bet. '6rred'.

reydarsida, Bjjrn Ldn. VIII — IX; forgils Nj. X. 'Siden
af rey5r', den nævnte hvalart.

fiskreki, prnolfr Ldn., Eyrb., Nj. IX. 'Fiskeforfølger',
en hvalart, jfr. Kongespejlet s. 27 (Brenner).

hvalrd, 6ttarr Ldn. X. 'Hval-r6', hvad r6 er her, er
usikkert; nærmest ligger at tænke på rd i betydn. 'en jærn-
plade med et hul i midten', med skruegænger (især til klink-
som) se Fritzner; tn. kunde komme af benyttelsen af en så-
dan ved arbejdet med en hval. Rietz har ro 'hoft'.

hvalmagi se ovf.

hvalaskufr, Porleifr Ldn. Vni— IX. 'Hvalkvast'; hvor-
ledes tn. egl. er at forstå, er usikkert.

rostungr, Porkell Sturl. XII— XJH; pgmundr Hak. XIII
'Hvalros'.

selr, Hnr Hkr. XI (jfr. sel-). 'Sæl'.

sel' -I>6rir Hkr. XI (= p. selr); I>6rir Ldn., Eyrb. IX
— X. 'Sæl-'; om den sidste hedder det, at han engang var

151 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 311

med sin fader på fisketur og var da svøbt i en sælbælg; det
er vel derfor, han har fat tn.

sela- -Eirikr Hrafnss., Bisk. XU; -Kålfr Ldn. X— XI.
*Sæle-', vel på grund af sælfangst.

seli^ Sigur5r Sturl. XIII. 'Sæl'; dannet af selr som ofte
ellers og af samme betydn.

selki^ ivarr Sv. XII (v. 1. silki ntr., men uden tvivl ur.).
'En lille sæl'; dannet af selr med endelsen -ki ligesom ilkt
af il og lign.

brimill, Ketill Ldn., Nj. IX. 'Sæl'; br, er en art sæler,
jfr. no. britnul 'etslags stor sæl' og jfr. Fritzner.

kdpr/ ksh^^rn Bggl. XIII. 'Sælunge, kobbe', men vist-
nok ur. for koppr (s. d.).

kobbi, t>orgrimr Fas., sagnh. 'Kobbe', sælens unge.

selbelgja, findes kun i Ann. (XIV, men bæreren må have
levet i 13. årh.) i ordet selbelgjzcsynir; der er åbenbart tale
om en kvindes tn., dannet af selbelgr 'sælskind', 'en med sæl-
skind på', en som bruger en sælbælg som kappe.

selseista, Helgi Ld., Fbr. X — XI (samme mand?). 'Sæl-
testikkel'.

laxy Håvar5r Sv. XII. 'Laks'.

laxa- -Påll Hkr. XI — XII. 'Lakse-', vel på grund af
laksefangst.

laxakarl^ Porbjjrn Ldn., Gr. X. 'Laksekarl', = fore-
gående.

hæingr, Ketill Ldn., Eg., Fas., sagnh.; Ketill Ldn., Eg.
IX — X. 'Hanlaks' ; ordet skrives rigtig med æ (ikke med æ),
sml. hbingr i T af SnE. (fiskeremsen). Lidéns bemærkninger
om etymologien af dette ord, i Upsalastudier 90 — 91, må
bortfalde, også fordi stedet i sagaen i Fas. er misforstået;
i Ketilss. fortælles om (den ældre) K., at han engang så en
drage flyve, der angreb ham; den havde en 'løkke og spord'
(o: en fiske- el. dragehale); K. mente ikke f5r at have set
»sådan en fisk«; da han så kom hjem, fortalte han sin fader,
at han anså det for lidet mærkeligt, »hvar ek sé fiska renna«.

312 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 152

men meddeler dog, at han »har hugget en hæng i sønder,
hvem der så end fanger rognfisken*; hvortil faderen ytrer, at
det er mærkeligt, at han regner slige dyr (som dragen) til
'småfisk'. Det er sål. klart, at hcengr netop her bruges i sin
egl. betydning, ikke om *et stort havuhyre'.

aurridi, Ketill Ldn. IX — X. *Ørred', forel'; navnet bet.
egl. 'den der bevæger sig (?) i dynd'.

hirtingr, 6ttarr Hkr. XU; Steinélfr Ldn. X. 'Forel', en
art forel, af hjartr 'lys'.

murir, murti se ovf.

porskahitr se ovf.

skreidungr^ Gu51eikr Bjgl. XIII. 'Torsk', egl. 'en der
hører til skreid\ men hermed betegnes 'en torskestime'.

hlyri, Åsbjjrn Stnrl. XII — XIII. 'Lyre', en torskeart.

l(^gubak, Ljotr se ovf.

homfiskr, Haldérr Sturl. XIII. 'Hornfisk', hvad slags
fisk der menes, er uvist.

sikr, &6m Hak. XHI. 'Helt' (fiskearten).

skata, Niknlås Knytl. XII. 'Rokke'.

stytja, torleifr Sv. XII. 'St5r', hvis der ikke foreligger
fem. styrja af styrr 'ufred'.

upsi, Eirikr Ann. XH; I>6r5r Sturl. XII. 'Upse', en
lille torskeart.

hrogtij Helgi Ldn. X. 'Rogn'.

tdlkni, I>orbJ9rn Ldn. IX — X. 'Gæller'; egl. afledet af
ntr. tdlkn 'gæller hos fisken' ; at dette ord er sammentrukket
af tannlikan, anser jeg for usandsynligt.

A;ra66/,Kollsveinn Sturl. XIH; I>6rdr Sturl. XHI. 'Krebs'.

krqbbungr, Kolbeinn Sturl. XHI. 'Krebs', dannet af det
foreg, og vist med samme betydn.

kufungr, Nikulås Sv. XII. 'Søsnegl' el. dens hus.

burstigidl, Hallvardr D. N. XHI— XIV. 'Pindsvin'; en
iguU med b5rster; sml. no. igelkfær, isl. igulker og igull (Bj.
Hald.).

skeljamoli, Ormr Ldn., Vd. VHI. '(Musling)skalstykke'.

153 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLIT-jpRATUR. 313

14. Drage, kryb og lign. dreki^ Porkell Bpgl. XIII.
*Drage', her kunde vel også tænkes på et drageskib.

naår se nc^rtr.

sndkr, Erlingr Fas., sagnh. ; Eyvindr Hkr. X; Hallsteinn
Sv. XII (v. 1. snikr, sinkr); SigurSr Sturl. XIII (sndkr).
'Snog, hugorm'. Hvis snikr er rigtigt, bet. det vel 'en snylter',
sinkr = gærrig.

greUir, fvarr Hak. XIH; 6feigr Ldn., Gr., Eg. X; 6feigr
Gr. X. 'Slange'; ordet er vel egl. nom. ag. til vb. gretta 'at
rynke ojenbrynene og se barsk ud'. Den sidste 6. er den
førstes dattersøn.

gargann, Magnus Sturl. XIII. 'Slange'.

fluga, Einarr Flat., Mork., Sex spg. XI; Ketill Sv. XII.
'Flue'.

flugU' -Grimr Ldn. XI— XII. 'Flue-', hvis ikke fl. er
her s. s. flugumadr 'en stimand'.

mq/r, Guthormr, men urigtig i Flat. for Mji^u- i sam-
mensætningen MjqlnkoUr (s. d.).

kleggi, t>orsteinn Ldn. IX — X. 'Brems'.

geitungr, Haldérr Sturl. XIII. 'Gedehams'; kunde også
være afledet af geit 'ged', ligesom Icpihungr af lamb og lign.,
men er dog snarest det første.

liisa — Oddi se ovf.

liisi^ Eyvindr Ætt. XI. 'Lus', el. 'den lusede'.

gnit^ Pzurr Hak. XIH. 'Gnidder', luseæg, no. ^niY, ny-
isl. nit (fem.). Også i sv. og da.

toråyfill, Porgrimr Austf. X — XI. 'Skambasse'; smsat
af tora 'skarn' og yfill f. vifill, se Bugge Ark. H, 219 f.

moldoxiy Pérarinn Austf. X — XI. 'Muldokse', ifg. Bj.
Hald. »pupa scarabæi« (også »homo rotundus«), vistnok s.
s. nyisl. jGtunuxi, Bj. Hald.s anden betydn. er afledet af den
første, og det er muligt, at vi i tn. har den.

15. Plantevækst, Mineraller.

skdgamef, Ormr Hkr., Nj., Ldn. X. 'Skov-næse', o: et
udskydende hjorne af en skov.

\

314 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 154

eikikrdkr se ovf. .

eikilundr, Pgmundr Bjgl. XIII. 'Egelund', men ur. for
Eikiland (s. d.).

furulangr se ovf.

heggr^ Guthormr Hak. XIII. 'Hseg'.

hrisbitr se ovf.

humla, Porbjjrn Sturl., Bisk. XII— XIII. = humli 'humle'.

laukr, Eirikr (Einarr) Sv. XII; Håkon Hak. XHI (v. 1.
luår). 'Løg'.

lindidss se ovf.

næpa, Sveinn Bjgl. XJII. 'Næpe', en art roe.

Pistill, Ketill Ldn. IX— X. 'Tidsel'.

pymifétr se ovf.

byggvcmb se ovf.

grjénbak se ovf.

sandhafri^ Jon Hak. XIII (v. 1. landhafr s. d.). 'Sand-
havre', er vel identisk med melr »elymus arenarius«.

såda — Gyr5r Hkr. XII. Tn. kan være gen. pi. såvel af
såd ntr. 'sæd, udsæd', som af såd fem. 'avne'; det er vel
snarest det sidste, der her foreligger.

hålmi, Pordr Ldn. X; Porolfr Ldn. IX; P6rålfr Ldn. X
(denne er den førstes sonneson). 'Halm'; tn. er dannet af
hdlmr og omtr. ensbetydende med dette.

hestakorn se ovf.

korni^ Ivarr Håk. XIII; Porarinn Ldn. X. 'Korn', dannet
af korn og nærmest identisk med dette.

kjarni, Hallr, Påll bægge Ann. XIV. 'Kærne'.

blåber, J6n Ann. XIV. 'Blåbær'.

eplastc^g se nedenf.

bqrkr, Ivarr D. N. XHI— XIV. 'Bark'.

bast, GuSmundr Ldn. XI. 'Bast'.

kvistr, Hallr Sturl. XIH (v. 1. tistr). 'Gren'.

kvistungr, J6n Sturl. XIII; Steinporr Sturl. XIII. 'Gren',
el. 'lille gren', af kvistr (de to bærere er vist brødre, jfr.
»kvistungar tveir«), medmindre ordet, er et patronymicum.

155 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 315

trumbubein se ovf.

kvdåa, Herraundr Sv. XII. 'Harpiks'.

fauskr, Bjprn D. N. XIII — XIV. 'Fronnet stamme',
bruges nu på Island om en gammel, affældig mand.

blåfauskr^ Helgi Ldn. X. 'Sort fronnet stamme'; jfr.
foreg.

stauTT se ovf.

drumbr se ovf.

drumb' se ovf.

imiåju-, vdga- drumbr se ovf.

stobbi, Sigfuss Bisk. XIII. 'Træstamme, el. et stykke
af en sådan'.

kraki se ovf.

stqng se ovf.

Mostrstqng se ovf.

16. blpfdtr se ovf.

berg, Eirikr Bggl. XIII. 'Klippe', men tvivlsomt, da
teksten i Fms. og Eirsp. har* Eirikr, Bergr som to adskilte
personnavne, medens P. Clau8s5n har »Erick Berg«, hvilket
heller ikke er utvivlsomt. Desuden har E. et andet tn.
(badkarl) i et hdskr.

borgarklettr se ovf.

Tiende afdeling.

Spredte tilnavne, som ikke eller tvivlsomt kan henføres til nogen af de

9 første afdelinger, eller sådanne, som er vanskelig forstålige; disse

tages i alfabetisk orden.

agnarr^ Magnus Sturl. XIII. Tn. kendes ellers kun som
mandsnavn; nærmere forklaring kan ikke gives; at der skulde
være en indre sammenhæng mellem stavelserne agn og magn
er næppe tænkeligt.

åhola^ Årni Hak. XIII. Enten af å 'en elv', altså 'elve-
hul', el. å er præp., 'hul på' (o : noget).

alskik^ Åsolfr Ldn. IX — X. Tn. findes kun i Hb., der-
imod, mærkeligt nok, ikke i Stb.; hvad det bet., er uopklaret;

316 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 156

nordisk synes det ikke at knnne være og keltisk oprindelse
er ikke bleven påvist.

andvaka, Eyjélfr Sturl. XIII. 'Årvågenhed' (en trompet
hed således) eller 'Sovnløshed' (ikke at kunne sove om nat-
ten); uvist hvilken betydn. her skal antages.

angeltis, Åmi Ann. XIV. 'Engel'; ordet er lat., jfr.
oremm.

arnkatla, t>uri5r (to, moder og datter) Ldn. X. Hb. har
ok imellem puridar og amkcflu, hvorved det sidste vilde blive
egennavn, som så var bleven datterens tn. Det forekommer
mig at Hb.s læsemåde er nok så sandsynlig. Å, er egl. fem.
til mandsnavnet Amketill f-kellj,

auklendt, t>orgils D. N. XIII. 'Øgeland', en, som har
fåt et stykke land foruden det i forvejen ejede.

aurgi, Orftir Ldn., v. 1. for auågi^ ånauågi og sikkert
urigtigt.

harkadr, Markus Ann. XIV. Tn. er vel part. til harka,
af hcfrkr, = no. harka 'tilvirke ved barkelud' og 'uegentl. vænne
til at tåle meget' (Aasen). Betydn. altså vel 'hærdet' el. lign.

harri, Bår5r NgL. XIII. Tn. kan være svag form af
harr 'rede, fyrig', men det kan også være afledet af barr
'nåle' (på nåletrær').

hamii, P6rarinn Bisk. XIII. Hvis ikke dette er = heysti
'skinke', synes det at indeholde det bausi-, hvoraf beysta 'at
slå' er dannet; battsti altså *den, der slår'; det hedder om
bæreren, at han var tilbojelig til at bande stærkt; hermed
står tn. i forbindelse og det bestyrkes ved no. bøysta i betydn.
'skrubbe, give hårde ord' (Aasen).

beigaldi, t>6r6r Ldn., Eg. IX — X. Tn. er med endelsen
-aldi dannet af st. beig- i beigr 'frygt, angst', og bet. da
'den frygtsomme' (el. 'den frygt-vækkende?); no. beig bet.
'Skade, svækkelse, svaghed' (Aasen); tn. kunde da bet. 'den
svagelige'.

bekill, EindriSi Hak. XIII (v. 1. bæk-); Porkell Hak.
XIII (bæk"). Den rigtige skrivemåde er uden tvivl bek- (sål.

157 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 317

Frisb. Og Eirsp., og Flat. på 3 af 4 steder); tn. synes afledet
af hak 'ryg'.

bekkan, Bjprn Bisk. XII. Er mulig identisk med person-
navnet Bekan Ldn., der anses for at være keltisk (Becån,
Beccån, Craigie i Zts. f. celt. phil. I, 444).

berir, Kolbeinn Bpgl. XIII, v. 1. beccr, men Eirsp. har
berir; P. Clauss5n har »)bieringer« ; berir er uforståeligt og
næppe rigtigt; derimod vilde et bærir være let at forstå som
nom. ag. til vb. bæra 'bevæge', måske identisk med det hos
Fritzner anførte bæra^ af bdra. Hvorledes P. Claussons form
er at forstå, ved jeg ikke.

berklingr^ Porkell Sturl. XIII. Enten patron, af B(fkr
el. af bqrkr *bark'; el. af barki'i

bestill, Bergt)6rr Hkr. X. Synes afledet af bast 'bast',
et bastreb, fordi han benyttede bastsnore? (jfr. Egilss. 2739).

bifra, Eyvindr Knytl. XI. 'Rystende', jfr. da. bævre og
Aasens bivr m. 'bæven, skælven', vb. bivra 'bæve, skælve' og
bifa 'at bevæge lidt'. Eller er ordet fem. til bifurr^ ældre
dansk biævær 'bæver'?

bilsi^ Pzurr Sv. XII (v. 1. brisli, hilsi, balli) se ovf. balli,

bitlingr, 6låfr XII. Et lille af bidt stykke'; Rygh for-
moder, at det som tn. bet. 'den lille', hvilket jo er vel muligt.

bjdla, bjélan Helgi Ldn., Ld. IX— X; Hroaldr Ldn.' IX
— X. I Ldn. er bjéla eneherskende; i Ld. nævnes Helgi
bjdlan; dette anses for at være kelt. navn béollån^ jfr. Craigies
afh. 444 ; formen bj6la er da opståt ved, at man har opfattet
-n som den bestemte artikel. Imidlertid er bjéla også et
nordisk ord, og findes som stedsnavn på Island (en gård i
Rangårvallasysla).

blaka, Nikulås Knytl. XII; I>orkell Ldn. X (klaka har
Stb.). Sikkert identisk med det hos Fritzner anførte blaka
i betydn. 'forhæng'; egl. vistnok 'et stykke toj, der er hængt
op og som bevæger sig' (bølger); ]iT.\h, blaka 'være i bølg-
ende', bevægelse (»blakir mer J)ari of hnakka«, Sneglu-Halli),
men sikkert ikke for bladka, Jfr. Bj. Hald. blaka 'tegmen'.

318 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 158

bligr^ PorSr Ldn., Eyrb. X — XI. 'Stirrende', er vel rigtig
opfattet af Fritzner, der også har vb. bligja (augum) og hen-
viser til ^y,blige; bliga 'stirra' Rietz; Ross har også bligren
adj* »med urolige, dirrende og plirende ojne'.

tlitidmgatrjdna, Bplverkr Ldn., Eyrb. IX. Tn. er sam-
mensat af trjdna 'snabel, tryne' og blindinga^ der synes at være
gen. pi. af blindingr, der rimeligvis er en art gedehams (se
ovf. blindingr); det hele skulde så vel bet. 'gedehamskæbe',
en, hvis tale er bidende?

botn^ Bg5varr Sturl. XIII. 'Bund', måske et stedsnavn.

brand — pnundr Ldn. IX— X. 'Brand-', men dette er
flertydigt: ild, klinge, øverste del af forstavnen, osv.

brasadr, Andrés se ovf.

brasij PorSr (Porir) Bggl. XIII (v. 1. bragt, brust), har
måske samme betydn. som brasadr,

breidlingr, Porkell Sturl. XIII. Kunde være dannet af
breié7\ altså 'den brede' ; men snarere forkortet for breiådælingr
ira Breiddalr' (østl. Isl.), eller 'fra Brei8afjar5ardalir' (?),
som F. Magnusson har noteret i et mig tilhørende eksemplar
af Sturh^.

hresUngr, Rannveig Austf. X — XL Tn. er vel dannet
af brestr 'knagen, brag, rævne'.

brimsteinn, Bårdr Hak. XIII (v. 1. bristeinn, der sikkert
beror på misforståelse). 'Brændingssten'; en klippe, som
brændingen slår mod.

briiår, Einarr Sturl., Ldn. XII (v. 1. i Ijån. prudr)\ Por-
leitr Hak, XIH. Det er rimeligst at antage, at d^r her fore-
ligger ordet brudr 'brud' og da hørende til afd. I, snarere
end bruåf = brunnr,

btyggjufétr, Sveinn Hkr. XI. 'Brygge(bro)fod' ; = bryggju-
spor5r?, el. = 'klumpfod'?

buj^ardr, Hallvardr Hak. XIH. Tn. er ganske dunkelt
og kunde se ud som et fremmedord; ti det er vel ikke en
uomlydt form for bu- Nj(fdr 'en bo-Njord', 'en hovedrig m^nd'?

busku — Skeggi Sturl. XHI. Tn. kunde se ud som et

159 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 319

kvindenavn, som S. var bleven opkaldt efter. Imidlertid
foreligger vel her no. buska (med kort u) 'et lidet løvtræ,
især birk; også en gren med løv på', også 'et ris' (Aasen).
Et mig ukendt htiska har Bj. Hald., 'malier extorris, in exilio
imprægnata'; derimod kender jeg eldabuska^ en nedsættende
betegnelse for en 'kokkepige'. J6n 6lafsson har i sit lexicon
busk ntr. 'labor insubidus et intempestivus', og vb. ad buska
{i e-u) 'aliquid insubide sed strenue admi nistrare'. Rietz har
bmka 'fårskt ol (ånnu i jåsning)'.

bulr, Porsteinn Ann. XIII— XIV. 'Et lille stykke' (isl.
biltur) af noget; betegner måske bæreren som lille.

bækill se bekill ovf.

bæns^ fejl for barns Orkn. i Flat.
• bollr, 6ttarr Ldn., Nj. IX. 'Kugle, bold'.

bqngull, EindriSi i Flat. fejl for bqggtUl, s. d. ovf.

bcgrdungr^ Einarr Sturl. XIII. Synes dannet af barå 'en
kant' (f. eks. på en hat), eller af Bard^ stedsnavn? eller af
bard 'skæg'?

bqsull, GuSmundr Sturl. XIII. St. i ordet er den samme
som i vb. basa 'interimere, suffocare', 'anniti' (Bj. Hald.), og
betydn. er vel i overensstemmelse med det sidste 'anniti'; 'at
anstrænge sig n>ed noget'; adj. (tn.) bet. altså 'den, der ivrig
tager fat, arbejder på noget'; st. findes også i vb. basla, subst.
basl ntr. 'arbejdsomt og mojefuldt fattigmands-liv'. No. har
også basa 'smore, kline; stryge rigeligt på', 'rense kar', og
endelig 'trælle med et arbejde' (= det anførte isl.), Aasen.
J6n 6lafsson har i øvrigt bosull 'culter necans'.

chåim, 6låfr Sturl. XIII. Tn. synes ikke at kunne være
andet end det bibelske »Cain«, men grunden til at bæreren
har fåt det, er ubekendt; kåmi^ der findes om samme mand,
et sted, hvor hdskrr. ikke er pålidelige, er, skont mere nordisk,
næppe det rigtige; jfr. s. 211.

dapiy Ivarr Sv. XII (v. 1. dafi). Er vel s. s. no. dape
'vandpyt; masse af spildt vand eller anden væske f. eks. på
et gulv' (Aasen); jfr. Fritzner.

320 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 160

deita^ Nikulås Knytl. XII, v. 1. doUa\ detta må snarest
henføres til vh, detta 'falde' og bet. 'fald', ]ix.dyttr ovf.; dotta
kunde henføres til da. dot 'et lille bundt' (Ka.) el. til vb. dotta
*at småsove', da. dotte (Ka.).

dignari^ Oddr Sturl. XIII. Kunde formelt være nom.
ag. til vb. digna 'at blive våd, give efter' (no. 'bugne, b5je
sig' Aasen), men af et sådant intrans, vb. væntede man ikke
et trans, subst., som d, måtte være. Jeg foretrækker derfor at
betragte tn. som komp. til et adj. diginn (oprl. part. prf.), der
genfindes i no. digfjjen 'lidt tyknet' (Aasen); st. er åbenbart
samme som i digr. Mulig er tn. opståt ved en ejendommelig
brug af ordformen, der alt dengang på Isl. vel har været sjælden.

dokka, Hrbr Sv., Bpgl. XII— XIII (w.ldoUa findes kun
et par steder, og er ud. tvivl ur.). Tn. er det s. s. dokka
'spildokke' (Fritzner, der mener at grundbetydn. er 'pige', jfr.
Falk-Torp, hvilket synes mig tvivlsomt). En anden betydn.,
keodt både fra nyisl. og no. (og altså gammel), er 'spira
linæa' (Bj. Hald.), 'dukke, fed eller bundt af tråd' (Aasen).
En af disse betydninger må foreligge i tn.

dotafinnr, Sigur5r Sv. XII (også skr. -/Mr). Det sidste
led er utvivlsomt 'Finne, Lap', men det første er usikkert;
der kendes i no.-isl. intet dot-; der bor vel ikke læses dotta-l^
til yh. dotta 'at småsove', 'den sovnige Lap'?, hvorved S. må
forudsættes at være af lappisk herkomst

dragt, Einarr Sturl. XIII. Ordet bet. ifg. Fritzner 'hvad
man har at føre, transportere med sig', egl. dog 'hvad man
transporterer ved at trække efter sig'. Bj. Hald. har ordet
i betydn. 'tractor, bajulus', og den passer nok så godt her.

dregill, Eirikr Hak. XIII. 'Bånd', egl. et bånd, der
trækkes f. eks. igennem en linning.

drettingr, Porsteinn Sturl. XII. 'Den lade'; tn. kommer
sikkert af st. droit- i at dratta 'at gå langsomt og trevent';
drMr 'piger pedisequus' (Bj. Hald.); heraf er dr, direkte dan-
net; Bj.H. har ordet og gengiver det ved 'circulator' (= doven
omstrejfer). Jfr. da. drætten 'langsom' (Ka.).

"\

161 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 321

drifa, Porir Ldn. X. *Snebyge'.

dritloki, Porir, en fingeret (dronime)person , der havde
påtaget sig at rense alle tingboder for skarn (drit); Sturlunga.

drdgi, Porir NgL. X— XI (?). 'Sendrægtig' ?

dropiy Hald6rr Ann. XIV. *Dråbe'.

dryllr, I>6r6lfr Hkr. XII. Tn. er dannet af droll-, der
vistnok er st. i drolla *at nøle, være langsom og treven', tn.
altså omtr. = drettingr (jfr. Bj. Hald.). Aasen har droll m.
*liden kugle eller knude i toj', det forekommer mig inindre
sandsynligt, at vi her har med dette ord at g5re. Endelig
haves et subst. (og vb.) druUa 'skarn', som tn. godt kunde
stå i forb. med.

dylla, Puriar Ldn., Eg. X; Markus D. N. XIII— XIV,
Tn. er måske identisk med det no. plantenavn dylla *Sonchus
arvensis' (Aasen). Men jeg g6r tillige opmærksom på det
nyisl. dylla (udt. dilla), der bet. *tykt og fugtigt snavs'.

dynr^ HreiSarr Hak. XHI. 'Don, larm'; i nogle hdskrr.
dyn med assimileret el. bortfaldt r. Jfr. nedenfor reidardynr.

dynta, Ivarr Hkr. XII. Sikkert identisk med det hos
Ross anf. (dyntm, og) dynta fem. 'en selvgod, magelig, kunstlet,
vigtig og sirlig person'.

dyntm, Åslåkr Hak. XIII; Herjolfr Hak. XIII; HåvarSr
sst. er vist fejl f. Åslåkr. Tn. er uden tvivl afledet af det
foreg, og ensbetydende dermed. I Flat. findes v. 1. dyndill
'hale på får', som dog vistnok er indsat som mere forståeligt
for en islænder.

dynlr, Einarr Ann. XIV. Se dynla, hvormed tn. sikkert
er ensbetydende.

efja, Årni Sv. XII. 'Evje', = 'dynd, muddergrund, en
vig el. bugt med sumpige bredder, en svag stromning i vandet'
(Aasen). Skålh. har »6r Efjn«, så at ordet bliver et steds-
navn, men da det er det yngste hdskr., der har dette, t6r
det ikke antages for at være rigtigt; tn. har vel den først
anførte betydn.

eidungr, GuSleikr Hak. XIII. Hvis der ikke her fore-

Aarb. f . nord. Oldk. og Hist. 1907. 21

322 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 162

ligger forvanskning af skreidungr (se ovf. 312), må tn. snarest
være dannet af stedsnavnet Eid *en landtange*; man kunde
også tænke på en afledn. af eiår 'en ed\ Y. 1. er edlungr,
af eåia *en øgle'.

eiilé, Porfinnr Hkr. X. Står i forb. med eis- i eisa 'at
fare hurtig af sted', altså 'den farende', fremfusende (?).

eidr, Eyvindr Ldn. IX. 'Ild'.

Éld' -Grimr Ldn. X. 'Ild-'; eld- er vel her et tn.

elju- -Bjarni Hak. XIII (v. 1. elfi-, ælu-^ hellu-y alt
sikkert ur.). 'Udholdende'; egl. 'udholdenhed', elja fem. no.
= eljun^ næppe elja 'medbejlerske'.

eng, Eysteinn Hak. XIII (v. 1. for hringr s. d.). *Eng'.

engill^ J6n Hak. XIII (v. 1. for Engilsson^ der utvivlsomt
er ur,), 'Engel', jfr. angelus.

ep(mt(pig, Eilifr Sv. XII. 'Æblestang', uvist hvad der
egL raeties. »En stang, der anbringes som støtte under æble-
grene« eller »en stang, hvormed man slår æblerne ned, når
de høstes«. Arkiv V, 10.

eymrleggrj Grimr Ldn., GI. X — XI. 'Ørlæg'; kunde
være en omskrivning for 'sten', men er vel at forstå ligefrem;
fordi hun har fundet en lægknokkel på en sandør?

fasif Ulfr Hak. XIII. Tvivlsom betydn.; der findes isl.
/aj 'måde at være på', fasmikill 'lidt stojende og fremtræd-
ende i sin væremåde', jfr. da. fas 'angreb, stormløb' og vb.
fase *fare, styrte afsted' (Ka.); fasi kunde vel være omtr.
ensbetydende med fasmikill. Eller står tn., da bæreren er
svensk, t forb. med sv. fasa 'frygt' ? Endelig kunde det være
identisk med oht. faso 'trævl, frynse'.

fasthaldi, Porolfr Ldn. IX— X. 'Fastholdende'.

faukr^ Håkon Hkr. XII. Tn. er subst. til vb. fjiikay
trans, feykja^ ligesom flqug (fem.) til ftjiiga^ trans, fleggfa;
og bet. altså 'føg', d. v. s. kast el. fart el. lign.; jfr. foka og
SV. fauk 'rok' (Rietz). Findes ellers ikke undt. i no. fankom~til
'stundevis, en og anden stund' (Aasen), ^fr, no. fauka og fauk
mase. *dyst, styrkeprøve, kamp' (Ross).

168 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 323

feilan, 6låfr Ldn., Eg., Eyrb., Nj. EX— X. Tn. er et
keltisk navD, faelån (Graigie s. 445).

feni, Porvaldr Sturl. XIII. Tn. synes at måtte sættes i
forb. med fen 'sump*; 'den, som engang har siddet fast i eni»
sump* ?

feritilj SigurOr Hak. XIII (v. 1. petill, Eirsp., medens
Fris. og Flat har /*-, NgL. har p-). Jeg opfatter fert- som
omsat f. fret' (jfr. ars: rass, sera: strad~)y jfr. da. fjasrt\ tn-
bet. altså s. s. fretr ovf. Petill giver næppe nogen mening;
nyisl. har petti om noget 'meget lille* (landstykke el. person).
Hvis pertill er det rigtige, kunde det være dimin. af partr
'lille part\

feykir, Eyvindr BpgL XIII (v. 1. feylir sikkert ur.; ligeså
P. Claussons »Friland«). Nom. ag. til feykja 'lade fyge', aitså
'en, der sætter i rask fart'.

fipr, Porfinnr Sturl. XIII (v. 1. fingr). Jeg sætter st. i
dette tn. i forb. med st. i fipla 'at berøre med fingrene' (jfr.
det af Bj. Hald. anførte »fiplar hond å feigu tafli«), altså
'en, der er tilbojelig til at røre ved alting', omtr. som isl.
handéåur. Da. har fip 'spids, top' (Ka.).

fjarska- -Finnr Ldn. X (v. 1. fiska\ også mulig F. fiskU
af fiskr), 'Fjærnheds-' ; af fjarski 'Qærnhed' og vel også omtr.
— fim 'noget uhørt'. Mulig bet. tn. 'en, som bruger meget
stærke udtryk'.

fj&akr^ Guthormr Hak. XIII. Af Rygh sat i forb. med
fjén ntr. 'had', altså 'den hadske'. Snarere vilde jeg sætte det
i forb. med no. fjona 'pusle, nøle, give sig god tid' (Aasen)
el. med da. fjone 'tosse' (Ka.).

fjuk^ Porgrimr GI. X. 'Snefog', jfr. faukr, feykir,

fjcpiskeifr, Årni Hkr., Sturl., Skt. XII. 'Strandskæv';
det sidste led er adj. skeifr 'skæv', men hvorledes tn. er op-
ståt, vides ikke, og altså heller ikke, hvad det egl. bet.

flati, GuSmundr Bggl. XIII. 'Den flade', den, der ligger
på maven.

fliåa, Påll Sv., Hak., Fsk. XU— XIH. Dette tn. er vist

21*

324 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 164

identisk med no. fleda (ef. flidd) 'tynd skive; helst en af-
sprængt, afskrællet eller afflænget: flad splint, flis eller flænge'
(Ross, der også tvivlende fører flida hertil).
1 flipr^ Påll Hkr. XII (yA.philipptis^^. Tn. er vel identisk
med is), flipi 'hestens underlæbe', og skulde da tyde på, at
P.s underlæbe har været stor og ligesom lidt nedhflftngende;
jfr. no. flipe 'flip, læp, liden flig' (Aasen), jfr. flåhb hos Rietz.
Dette forudsætter, at vokalen er kort; er den lang, kan tn.
sættes i forb. med flipa (med langt i) 'en noget lang sprække
eller gabende brist' (Ross), også flipe ^ og flip mase. 'en
Sæber' (Ross).

fiosi^ Åsolfr Ldn. X. 'En løs og uvederhæftig person',
jfr. \h\. flysjungur 'homo gestu et vestitu dissoluto' (Bj. Hald.);
jeg kender dog ordet i en lidt anden betydn., nemlig 'en løs
og pralerisk døgenigt'; isl. har vb. flosna (upp) 'på grund af
uduelighed at måtte holde op med at holde hus'; jfr. no, flosa
og flose 'en løsmundet, letsindig person* (RossJ.

/7y, Clfr Hkr., Sv. XII. Aasen har (jfr. også Ross) to
flfj: 1, 'et grundt vand, en vandpyt med flad grund og især
med siv eller græs (sv. 'vandpyt og sump'), 2, 'lokkemad til
fisk*. Det er snarest det første, der her foreligger.

fofca, Arni)6rr Bggl. XIII. Tn. er afledet af fok 'fygen,
snefog', og bet. noget lign. som faukr osv.

forrædij Finnr Sv. XII. Tn. er identisk med forråd
'styrelse' (vb. rdda fyrir),

foM, Eirikr Bpgl. XIII. 'Fos, vandfald', måske steds-
navn.

fundi, Vigfiiss Sturl. XIII. Tn. må være afledet af fundr
'et fund, møde', men den egl. betydn. er uklar.

fundinn, fundni (hinnj, FinnviSr Fsk., forhist.; Kniitr
Flat., forhist. 'Den fundne'; F. »blev funden i en ornerede«
og blev Arnungernes stamfader; K. blev funden som et ud-
sat barn.

gdifji, Porsteinn Hkr. X. 'Galge'.

gaipin, Haldorr Sturl. XIII. Tn. er vist et fremmedord

\

165 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 325

Og vel identisk med nyisl. galapin 'en lystig og munter per-
son, fuld af indfald' (»pusillus procax« Bj. Hald.), »vulgo
mimum quidem sed parum sanæ mentis« (Jon 6lafss.).

gansi^ Haldorr D. N. XIII — XIV. Sikkert dannet af st.
gan i gana (se ovf. ganimadr) og endelsen -«, altså vel *en
fremfusende mand'.

gav£^ Grimr Flat., fejl for gaurr (s. d.). [Et gafi findes
i Målsh. 6; dette opfattes af Fritzner som det lat. fuglenavn
gavia; i Stjorn s. 316 regnes gafe til de fugle, som ikke må
spises (her svarende til lat. gryps). I hvert fald er gafi i
Målsh. brugt om en fabelfugl (el. fabeldyr); men at gane
som tn. i så gammel tid skulde være latinsk lån er næppe
tænkeligt. Bedre er (hos Ross) til sammenligning gave m.
'stakåndet legemsoprør, . . åndeløs ivrig hast'.]

gatissy Porbjprn Skt. XII. Tn. står vist i forb. med st.
i gjdsa, gustr og identisk med no. gaus m. *en udstromning,
strom' (Aasen).

gazimadr, GuSmundr Sturl. XI — XII. Den første del af
tn. er vanskelig at forklare. Mulig bor der skrives gåzi af
gdt 'opmærksornhed' -f si (jfr. heitsi og lign.), altså *en op-
mærksom, nojeseende mand'?

gelliniy Arnlj6tr Hkr. XI. Dette tn. er endnu uforklaret.
Kunde det ikke være etslags afledning (svagt subst.) af adj.
gellinn *tilbojelig til at skrige el. en, der skriger. hojt , har
stærk stemme'? At sammenstille det med Godini går ikke
an, da dette er sammensat med -viniy hvad gellini ganske
sikkert ikke er.

gemsir^ Porsteinn Bggl. XIII (v. 1. gangr 'gang', forment-
lig ur.). Tn. er nom. ag. til vb. gemsa *at være kåd', der
altså også har været bojet: gemsa, gefnsti; tn. altså 'den
kåde, lystige'; subst. gems 'kåd lystighed'; sAtsk = gemsungr
se ovf. Jfr. gamser (vb. gamsa) 'låttsinnig pratmakare' (Rietz).

gerpir, BjSmoSr Ldn. X; Geirélfr Nj. IX— X (hvis hi-
storisk; V. 1. geipir ur., gerpill, der kunde være rigt.). Ser
ud som nom. ag. til et vb. gerpa, dannet af garpr 'en kæk

326 TmNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 166

mand', men som ikke findes; i al fald er st. den samme
(jfr. gerpiligr) og betydn. må være omtr. den samme som i
garpr. V. 1. gerpill vilde ligefrem være dannet af garpr og
bet, det samme.

geym^ forkell Hkr. XI. Vist identisk med no. gjøysa
(Rygh) *en overdrivelse, upålidelig historie' (Aasen), altså vel
egl. = gj6sordr 'den, der bruger stærke og ubetænksomme ord.

gilli {gillikrist Ågr.) Haraldr Hkr. XII; fvarr Sturl. XII;
Nikolas Bpgl. XIII. 'Gille'; ordet er kelt. og bet. 'tjæner',
gillikrist 'Kristus' tjæner'. Jfr. Orkn.

gipr, Hrélfr V-Lj. XI (v. 1. gipa); Ketill D. N. XIII-
Xiy. Gipr kan sammenstilles med no. gip (langt i) 'en vis
ferskvandsfisk' og 'en uheldig fisker' (Aasen). Desuden har
Eosa et gip mase. (langt i) 'gab, kæft' (beslægtet med geip
og pp»)?^); det er snarest dette, tn. betyder; jfr. gipa 'mun-
^pa' og Yh, gipa 'tala utan urskilning och eftertanke' (Rietz).
Jon 6lafss. har gipa »fæmina vorax, ut videtur« (at eta sem
oDHur gipa) og gipr »videtur esse vorago parva, hiatus vel
specus terræ« (at stappa gipinn om en »iisdem fere vestigiis
insislens«).

gleiår, I>6r6r Sturl. XIII (v. 1. gledr), 'Skrævt stående',
en der skræver; men ordet findes også (i nutiden i hvert fald)
i overført betydn. 'en der er glad, overmodig og overlegen'.
Jfr. tilsvarende ord i no.

glenna, Jésteinn Sturl. XIII. Tn. er fem. til glanni
*importaaus scurra' (Bj. Hald.), en stojende, overlegen og
udannet person; jfr. sv. glanni 'påflugen narr' (Rietz).

gliru' -Halli Ldn., Austf. X. Bj. Hald. har glir el. gliri
mask. 'cachinnus' og glirahlåtr (skr. med y^ hvilket er uden
betydn.); Aasen har vb. glira 'plire, knibe ojnene sammen'
og fem. glira 'lurende blik eller ojekast', jfr. sv. glira 'plire'
(Rietz); Ross viser, at i er langt. Det er uden tvivl det
sidste glira ^ der her foreligger som tn., og dette bestyrkes
ved: augun setti hann upp vid glir (vokalen lang) i frændlur
IV, 18 i.

167 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 327

gloppa, Porgils Hak. XIII. Det er muligt, at tn. er et
norsk stedsnavn. Mere tilbøjelig er jeg dog til at antage,
at det er identisk med det isl. gloppa *et storre hul' (helst i
tSj) (Bj. Hald. har betydn. »caminus, ubi ignis subterraneus
tandem erupuit et desæviit«), No. har gloppa 'hule, kløft i
et bjærg' (Aasen).

gléra^ &orbjprn Ldn., Eir. X — XI. Tn. må vel sættes
i forb. med isl. vb. gl6ra *micare' (Bj. Hald.), helst om en
lysning i morke, og er vel i betydn. identisk med gléreygdr
(sst.). No. har også glora (langt o) *glinse, tindre, glo, stirre'
(Aasen). Altså: *med stirrende ojne'.

glumra, Eysteinn Hkr., Ldn., Flat., Nj. IX. Tn. bet.
*torden'; grundbet. *larm, skrald'.

glupsa^ Pétr Sturl., Bisk. XII. Således skrives ordet i
GuSms., men glyfsa i Sturl. A, (glipsla og glgpsa i andre
hdskrr.). Ordet kan hænge sammen med no. glufsa 'snappe
efter med munden = glefsa [hvilket også findes i isl.]'
også 'sluge' (Ross); såvidt jeg mindes, har jeg hørt, »a6
glufsa i sig matinn«, 'at rive maden i sig'. GL altså 'en
grådig, hurtig spisende mand'.

gneisti, Porleifr Ldn. X; Porvaldr Gisl. X. *Gnist'.

gnupa, I>6r5r Ldn. IX — ^X. Kunde være fem. til gnitpr
'Qældtinde' ; men må snarere forbindes med vb. gnitpa og være
oratr. = gniiplcitr 'seende barsk ud og med lidt bojet hoved'.

gnyVj Geirmundr Ld. X. *Gny'.

gollnir, goldnir, Porgeirr Ldn., Nj. X. Formen goldnir
synes at være den rigtige i henhold til vi. »nu es Goldnis
fionr goldinn«, hvorefter tn. må sættes i forb. med gjalda.
Bet. det 'den løskøbte' (dannet af part. goldinn)?

greipvy BårSr Svarf. X. Må henføres til gripa^ greip
'hånd', og bet. 'den gribende'.

greppr, Hald6rr Sturl. XIII. 'En mandhaftig person',
næppe = skjald.

grikkr, Sigurdr Sturl. XII. 'Græker', fordi han havde
været i Miklagård og medbragt et udmærket sværd derfra.

328 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 168

grdmry Porbjprn Hak. XIII. 'Formodning, slutning, rig-
tigt sk5n om tingenes virkelige tilstand*.

grundi, Porgeirr Starl. XIII. Tn. synes dannet af grund,
fem. 'flad slette*, el. mulig et gårdsnavn.

gryfill, Eirikr Fsk. XII. Vistnok identisk med no. gryvil
'en som går omkring ludende og skulende' (Ross). Vokalens
beskaffenhed er ikke sikker; y kunde være langt, og roden
da den samme som i grufa, d griifu 'med ansigtet nedad,
liggende flad*.

grylU' -Brandr Sturl. XIII. Af gryla^ der både kan
bet. 'ræv' og 'et skræmsel' (især et uhyre, hvormed man
skræmmer born).

gufa, KetillLdn., Eg. X; I>6r5r Sturi. XI— XII. 'Damp,
røg'; ordet bruges nu til dags om en person, der er flegma-
tisk-rolig og uvirksom, i reglen tillige lidet udpræget karakter.
Det forekommer mig rimeligt, at denne betydn. også har
eksisteret i oldtiden. At søge en keltisk forklaring af dette
simple nordiske ord er ganske urimeligt.

gums^ Andrés Hak. XIII. Tn. bet. vistnok 'spot, spotter';
jfr. vb. gumsa 'have en til nar' (Fritzner); eller 'smålatter',
jfr. no. gumsa 'le undertrykt med små klukkende udbrud'
(Ross).

gu^i^ Ivarr Bpgl. XIII. Tn. kunde sættes i forb. med
gusa 'vandstråle', vb. gusa 'skvætte vand'; no. har også ^t«o
'stonne el. sukke af ulyst' (Aasen).

guss^ Åslåkr Hak. XIII; vA.gmtr (Eirsp.), men vistnok
ikke tilforladelig; det vilde bet. 'vindpust'; gv^ er måske
den stærke form til det anførte gu^si. Ross har gm (langt u)
'strom af lugtende gas, dunst*.

gæla^ HallvarAr Sv. XII. Tn. kunde sættes i forb.
med vb. gæla 'at glæde' (caus. til gala) og det isl. gælur^
fem. pi. 'blanditiæ rhytmicæ' (Bj. Hald.; hamgælur 'nynnede
sange for born'; sål. Rygh). Men det kan også være s. s.
no. gjæla 'en tåbe, tosse' (jfr. gåli; Aasen); jeg tror snarest
dette sidste.

L.

169 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 329

gcpuUir^ Porbjjrn Sturl. XIII (v. 1. gojtir^ Porsteinn s. d.).
G, er et Odinsnavn.

gc^gu — Hrolfr Hkr., Ldn., Ld. IX — X; -Hrolfr Fas.,
uhist. *GaDg-', efter sigende fordi ingen hest kunde bære
dem; dette gælder dog kun for den sidste; hvad den første,
den beromte Ganger-Rolv, angår, har han vel fat sit tn.,
fordi han overhovedet holdt af at gå, bevæge sig tilfods,

go/n, Birgir Sv. XII; Helgi BggL XIIL 'Tarm\ H.
var Birgisson og sikkert s6n af B. g^jro ; tn, er altså her gåt
i arv.

hali, BårSr Hak. XIII; Hallbjprn Skt., torlt). XII; HalU
bjprn Sturl. XIII (og mulig en til af samme navn). 'Hale\

halla — Geirr Sturl. XIII. Tn- synes at være gen. pi.
af hallr *sten' (måske især prydsten), bvia det ikke er gen,
sg. af mandsnavnet HcUlL

harmr^ Åsvarflr Hak. XIII. *Sorg, kummer', men tn.
kan også være et fjordnavn.

haustmyrkr, Porir Ldn., Gr. IX — X. ^EfterårsmerkeV.

heidmenningr, Porsteinn Ldn. X. Rygh mener, at tn,
bet. s. s. heidmadr *en der modtager en fyrstes sold'; dette
er dog næppe rigtigt; snarere ligger der et stedsoavn i det
første led (HeidrJ, el. adj. heidr *klar\ eL Imér 'hæder'?

helluflagi, Ketill Ldn., F16. IX. Tn. er sammensat med
hella *en flad klippe' og flagi^ der synes dannet af fiag 'terra
nuda, post exscissam glebam' (Bj. Hald»), Tn. kunde altså
bet. *den som blotter jorden lige til den (nijgne) klippe'.
Jfr. flag 'bjærgvæg, nøgen klippe' (Aasen)<

helmingr, Gunnarr Flat. X. 'Halvdel'; »en [jvi er ek
svå kallaSr at mér l»ykkir [gott] at hafa halflit klæØi".

herka^ Steinarr Hak. XIII. Hvis tn. ikte er fejl for
herkja (se dette), antager jeg, at det er afledet af herk ntr.
*skrab, dårlige ting, fsær om ilde gjort arbejde* (Aasen),
altså 'en, der gor dårligt arbejde'. Jfr. hark omtr. = 'udskud'.

herkja^ Hallsteinn Ann. XII; Skuli Ldn. X. Tn, er
dannet af harka (af hardr) og bet. 'hårdhed', d. v. s. *knibe.

330 TIUCATKE I DE9 1SLASDSEE OLDUTTERATUR. 170

▼anskelighed*, na mest i plur. herkjwr, med herkjum 'med nød og
næppe*. Jfr. herke ntr. 'hindring, knibe' (Aasen); jfr. også Ross:
herkja f. 'hinderlig stivhed f. eks. i halsen"; dette vilde passe godt.

hikri, Hallvarfr Hkr. XU (v. 1. hit). 'Nøler'; af kika
'at betænke sig'; nyisl. kikra (vid) 'at vænte lidt*. Aasen
har et vb. hikra 'le meget'. Jfr. også Ross og sv. kikker
(hiker) 'småskratU' (Rietz).

klammandi, ^rir Hæns., Ldn. (men her or. i Stb. skr.
blaandi, idet h er blevet til b og forkortelsesstreg over a er
overset) X. 'Den larmende*; egl. part. til hiamma (sobst.
klamm, egl. lyden af noget, der falder tongt); vb. bet. også
no 'at ga tongt'.

hlwmTy pnapdr Sv. XII (v. 1. lynr d: hlfnr 'Ion -træ').
'Rnllestok' el. en af de stokke, der lægges ander skibets kel,
når det står på land.

Imokan^ Askeli Ldn. IX — X (også skr. knokk-). Tn. er
måske keltisk 'cnocån', Craigie s. 446, der dog meget rigtig
påpeger et nord. knokki 'en krog' (o: på en spinderok).

héglifi, Jon Hak. XIII. *Roligt, bekvemt liv', 'som har
lyst til at leve magelig'.

hoppr, Påll Ann. XIY. 'Hoppende*; el. foreligger her
hnndenavnet, som vi finder i Rolv krakes saga?

Aom, Hroarr Ldn. IX. 'Horn*, enten i alml. el. et
drikkehorn.

hamk/ofi, torbjjm Hkr., Eg., Skt. IX. Mulig er tn. at
forklare ligefrem (fordi han har kløvet et horn?), el. er det
ravne-navnet?

homstigi^ Herlaagr NgL. X. 'Horn -træder* el. 'horn-
trappe* (?) el. 'bjærgbestiger' (Rygh)?

horlig ivarr Sv. XH. Hvis ikke tn. er afledet af et
stedsnavn (jfr. Horten ?), kunde det (jfr. Rygh) sættes i forb.
med isl. hortugwr 'uforskammet* (især om trodsige tjæoeste-
folk, som • svarert), horti altså 'en, der er trodsig, ovillig*;
Aasen har hariug 'flink, dygtig*, nden tvivl samme ord som
det isl. adj.; jfr. Ross.

171 TtLNATNE I DEN ISLANDSKJE OLDtlTTERATUR. 881

hrafnasvdtir, SigurSr Bi sk. XIII, * Ravnesul ter'; grunden
ukendt.

hrelia, prnolfr Rd, X. Vistnok *Sorg, bedrøvelse'; vb,
hrefia *at bedr«ve\ hrdling 'aorg\

kriåarefni, Eyj6ifr Sturl.,Bisk. XIIL *Stof til byge, strid';
lian kaldes xé&pakr inaØr« ; tn. altså ^den, af hvem man altid
kan vænte strid\

krisi, Halivarflr GiiHt>. X; Sigurflr Hkn, Ldn. IX— X.
Tn. er afledet af hrls, men betydn* er usikker, Fritzner
identificerer det med hrUungr^ der er en son, avlet ^meS
frjålsri konu i skogi« ; dette kan passe på Sigurd, der var
Harald hårfagres, som det synes, første son med finnepigen
Snefrid.

krosshårs- -Grani Fas,, egL navn på Odin. 'Hestehårs-'.

hviéa, Hjarrandi Sv. XII; Pråndr Sv. XII (Eirsp. har
hviåa^ de andre lyrta s. d.). 'Storm kast, pludseligt vindsted';
også 'pludseligt anfald af smærter\

hvinantoråi^ &6rir Hkr. XII* Synes at stå i st, for
hviTiand-ioréi; det første led — *hvineiide'; det sidste er
dannet af tord 'skarn' (ae ovf. s, 313) og er mulig = iorå-
vifill^ det hele altså 'hvinende skarnbasse'.

hvita- -Kristr Hkr, ofl* 'Hvide- Krist'; tn, som alml,
antaget, fordi de, der lod sig dobe, iff^rtes hvide klæder. Jfr,
Fritzner,

hviiasky^ Herrø^r Ldn. IX (Hb. har hrikntimbr), *Hvid
sky\ mulig på grund af hvidt (uldent) hår; kvikatimbr måtte
betp 'bevægeligt tømmer', temmer som j^ver efter, hvis det
ikke bet, s, s. nyisL hvikirje (skr. kvik-) 'træplanker, der
lægges over to heste, der går side om side, for derpå at
transportere en syg eller død person\

hvikatimhr^ Geirmundr Gr, X se foreg.

hffvna, Porann Ldn., Ld., Eyrb., Nj, IX — X; prn Ldn.,
forhist Tn. er dannet af horn og må være knyttet til noget
horn- el. top-lignende, vel til etslags hovedpynt som skaut
el. lign.; jfr. brugen af hymingr om bispen med mitraen

\

I Olaf <L ire.l- *-i- X^ t-r:ir» AfT«« ( ;t ueth:«* fnkfrmm)
A-or^, J>D AtiL XIV. I tL. buffer d«- Ti<<2«k €t ftcd*-

afcfc-s, 9i::irir D. X. XDI-XIV. J*^ ku istseii for-
kiaiin^ UHike rig a^d^s esri at te er >i«s:dck mtå d^t pi
Ulacd T^rii^keoite ki-rcsans fir ^ifi-. ^: rjEx«m har i sa
f4.d fat <k( ^i srsri af ec eL a&i-K firi-ili til e« krinde
af dfC saTB.

imfmmcr — ^Freyr Cdi, kti. Tm. «r af Kc^:k forklaret
£^a MjiM ir* d- T. s. *l::rrii:«"»e* år-\ 'd^x. der sirer L
r:-de aiii:2€r".

/flm Skfgi Hkr. fX, "JjEra-", =Aske f:rii lian rar

•jambard'.

janumjoL. Eyd^s N;^ f vistnok sa^iiLi. *Fois]T»t med
jjEmsrard'Cr): d. = "jaatekTirde': j. in i« rlardt jstte-
kra ienaTDe-

jdhdi. I^>nr SnxrL XFTT, -Istap rL x^rjje'z'-

tifcii. Andres Ann. XJY. -DvrfAld', j^: fald ned i
Ta£>i€t, nrdcr ovodaden.

kakalL K-rSr Hak^ StnrL, Ai:n. XIII. Ta. er rarest
lå^f[l^^A ai€d iLakkeT i ^kakkel-«Tn\ obt. tåmdmim ^}cikar\
<:'2 smere "kakkeF. Gni::den til tn. er nkecdt: måske kar T.
såETÅz brugt deiie ord. Da. har kaJkåsei sos skieldsord (Ka.).

kaldaijoL. KoItÆiu StsrL XHL 'koldt hr?'.

is/f, R^znTaldr Orka., Hkr., Lds. XIL 'Kaii' rar R^
^^enlije narn, c«g hans b^edstefars nanu æ«i bier R^ tn.
eii& at kan hårde anta^ narnet R.

kaiÅi soni t. L til kmla^ Jon, s. d. : kcili kuede Tære af-
;^^ af kaU Yab', eL sti for kaHL

iai6aii/ii/, Gnuir Lda., Fær., Xj. IX: Yemundr Flat.
OL K. I«etra2tes ofte som et irsk ord {comtatL cmmmrxm Cra^e
4-4<'»- men det er tvirlsomt: det kuede ^:.it Taere en afledn.
af toåktr med ec irisen wtjiji. Hrad Y. an^, er hans tn.

173 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 333

vistnok opståt ved fejllæsning, idet L er opståt af h og amh-
af audh' o: i»br65ir au5bjarnar« (jfr. parallelteksten i Hkr.).

kappgndgr, Påll Sturl. XIII. *Mere end tilstrækkelig'.

kdriUy Jon Sturl. XIII. = kårina 'p5nitens, kirkebod';
lat. carena og sål. et kirkeligt låneord.

karkr, formoSr (Skopti) Hkr., Fsk. X. Ross har kark
ra. 'tyk knudret bark' og vb. karka 'fastbinde . . . med mang«
(klodsede) bindninger', jfr. sv. kark 'ett af rensenor flåtadt
snore eller tåg for at binda om bråder' (Rietz). Jfr. karfi,

karpi, Eyvindr Ldn., Nj. IX — X (v. 1. især i Nj. karfi
s. d.). Tn. kommer vel af karp 'overmod, skryd, pralen'
Fritzner, også 'strid, mundhuggeri', vb. karpa,

keikan, Grimr Hak. XIII. Sikkert aXkeikr 'tilbageb5jet' =
brattry <fåigr.

keiliselgr. ^zurr Ldn., Flat. (her: kælisvelgr ur.) IX —
X. Synes sammensat med elgr 'elgsdyr'; isl. har også elgr
i betydn. 'snesjap'; 'ningor gelidissimus ex una plaga mundi
diu advolans' Bj. Hald., en betydn., jeg ikke kender, keilis
ser ud som gen. af keilir mask. el. keili ntr. (se ovf. keilis-
miili), Keilir er navn på et kegleformet Qæld på Island;
er det her et stedsnavn?

kekkjay Karl Fas., sagnh. Ordet er fem. til kqkkr 'en
klump'.

. kelda, Eyvindr Hkr. X. 'Kilde'.

kergardr, I>6roddr Hei5. X — XI. 'Kargærde', et gærde
af kar?

Keru — Bersi Eyrb. XI. Hvis tn. ikke er at læse som
kæru- (af kæra 'klage') el. kerru (af kerra 'vogn'), ved jeg
ikke, om det kan sættes i forb. med no. kfera seg 'give sin
glæde . . . luft på en barnslig måde' (Ross).

kikr, Eilifr Hak. XIII; Gregorius Sv., Fsk., Ann. XII—
XIII (v. 1. pik ur.). Hvad E. angår, er hans rette tn. vistnok
keikr se ovf. Hvad G. angår, er formen af hans tn. sikkert;
det kunde stå i etym. forb. med det nævnte k€ikr\ mulig er
det dog snarere at forbinde med no. kikja (langt i) 'tabe

334 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 174

vejret, komme nd af åndedrættet, såsom i stærk hoste*
(Aasen). Ross har et mask. kik(i) 'opblæst fårebæig, der
bruges som bdje\

kimbiy Porleifr Ldn., Eyrb. X— XI. *Spotter'; Bj.Hald.
oversætter ordet ved 'snbsaunator* og har kimbing 'dicteria,
jocus invectivus'. EUer står ordet i forb. med sv. kimb^
kimbe 'tannstaf (Rietz), da. kimme 'rammen på et kar uden
for bonden* (Ka.)?

kirkju — Grimr Sturl. XH. 'Kirke-', fordi han blev en-
gang fert »ad af kirken«.

I^jogi^ Jon Ann. XIV. Vistnok at henfere tii kjaga 'at
vralte'.

Jgawm^^ Ålof Heid. X — XI. Tn. skrives -fl;ÅJ, men æ
er næppe at iæse som -an. Det første ied synes at måtte
være st. i^'aiui- i J^anni 'kind, kæbe'. Men -e^ ved jeg ikke
at forklare.

khkOy Porkell se ovf. blaktL

kiakk- -Alfr Sturl. XU— XIII; -Haraldr Flat., Jomsv.
IX. Mulig foreligger her det samine ord, som det ovf. an-
førte tiakkr se V, slutn.

kiaååa^ Kolbeinn Mork. XI— XH; Wrir Hkr., Orkn.
X — XL Er rimeligvis beslægtet med det nævnte kiaik-,
Aasen har vb. kiakka 'tilsøle, sætte klatter på\ 'slå, banke'
[jfr. isl. klekkfa d 'hævne sig på']; i henhold hertil afleder
Rygh tn. af Umkkr 'skade, mangel'. Det er muligvis rigtigt.

kiépr^ Einarr Sturl. XIII. Enten = kiapr 'rude vas'
(Bj. Hald.) el. = klåpei^gr 'stirrende på en enkelt genstand'
(Fritzner). Sv. har kiåp 'grdfete indan af en vidja; dum
okunnig minniska' (Rietz).

kiasiy Gudmundr Bisk. XIII. 'En klynge, gruppe' (f. eks.
af skær og oer).

kiei^ir, Sigmundr Ldn. X (v. 1. engang kiæk^^ ur.). Be-
ty du. er ukendt, et kimmk kendes ikke; kitika fem. beC 'cu-
mtxius minor' <B|. Hald.)« St. har kinJ^ 'vara narm att
krika> vilja spy' ^Ri<eu).

175 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 335

kl6, Håkon Orkn., Fsk. XII. *Klo', på dyr el. fugl?

klyppr, Porkell Flat. X; Porkéll Flat. X — XI; den sidste
skal være den førstes datterson. Tn.s betydn. er uvis; det
kunde være beslægtet med klojpp *en klippe', og no. klopp
'en bro af stokke'. Ross har også et klypfp)- i klyp(p)hymt
'med oventil stærkt sammenbojede horn'; men dette klypp-
synes ellers ikke at findes.

knappiy Porgils Ldn. IX — X; I>orvar8r Bisk. XII. Tn.
kan være svag form til knappr 'en knap', men også svag
form af adj. knappr, der ikke synes at forekomme i norsk-
isl., derimod i alle andre nord. sprog, også i nyno. og nyisl.
'knap'. Hvad Torvard angår, siges han på det ene sted at
være »or Knappadal«; deraf har han så vel fåt sit tn.; det
andet sted siges han at have været præst til Knappstadir i
Fljot; han har da fåt sit tn. af denne gård.

kneif, Åsgeirr Ldn., Bisk. IX — X. Anses for at være
beslægtet med knifr. Bj. Hald. har: »Kneif v. Hneif, f. nautis
est hamus aliis diductior«.

kneiti, Ulfr Sv. XII, er Flat.s læsemåde f. de andres
kneri, kværi, der synes forvanskede; kneiti synes formelt det
antageligste, skont jeg ikke ved at forklare det

knutr, Finnr Hak. XIII (v. 1. for knqttr s. d.); Jon Ann.
(v. 1. kéir 'én otting') XII; Simén Sturl. XIII. 'Knude'; tn.
antyder mulig 'en pukkel'.

knøVy Erlingr Ldn. IX. 'En der knytter'; el. mulig 'en
der er knyttet o: puklet'?

ko fa, fvarr Hak. XII — XIII. Er vistnok fejl f. rdfa, da
der findes en f . rofa (s. d.), der vistnok er dennes datter- el.
sonneson. Kofa kendes nu ellers brugt om hunfuglen mormon
fratercula.

kolka^ I>orbjgrn Ldn. IX — X; Hb. har kolkan^ Stb. kolkr,
men stedsnavnet »Kolkumvrr« viser den oprl. form. Det
kan henføres til no. kolka 'kludre, arbejde dårligt' (Aasen).
Der findes et sv. kalk (Rietz) og da. kolk (Ka.), men om det
kan komme i betragtning er usikkert.

336 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 176

k6r, J6n Hak., Flat. f. kt^ir s. d.

kost- -Bera Edd., sagnh. *Den fortræffelige', af kostr
*god egenskab'?

krappi (hinn), Kolr Fas., sagnh. *Den snævre', el. snarere
'vanskelige, falske', el. aktivt *den, der trykker' noget sammen.

kregå, Ketill Fas., sagnh. 'Svagelighed', lille og svage-
lig — »t)vi at hann var svå litill«. Jfr. krcgda 'infans mor-
bidus', kregåulegnr 'tener, imbecillis' (Bj. Hald.).

kringr, I>6rir Austf. XI (v. 1. bringr). Enten sobst. 'kres'
(jfr. Fritzner) el. adj. 'behændig, let'.

krlsttty Andrés Sv. XII. Vistnok at forbinde med vb.
krista 'stridere, pipire', subst. ntr. krist 'sonus pipientis', altså
'med svag, pibende stemme'.

kroppa, Gunnéifr Ldn. IX — X. Tn. er flertydigt. Det
kan forbindes med kreppa, kroppinn, 'med krummet hånd'?
Det kan være dannet af kroppr, og endelig kan det forbindes
med vb. kroppa 'at pille, kradse'; det sidste er vel det sand-
synligste.

krumfmjr, &orbjgrn Ldn. X; I>orbjprn Ldn., Eg. IX — X.
Ordet er vel identisk med 'krum', som ellers ikke findes i
norsk-isl., men ligger til grund for krumma 'kram hånd'.
I øvrigt har Bj. Hald. et krumr 'cremor, flos rei'.

krqmu' -Oddr Ldn. IX — X. Synes at komme af et
krama, som, hvis det ikke er et kvindenavn (el. tn. til en
kvinde, og da dannet af krqm), synes identisk med kr(^ 'en
langvarig, men ikke farlig sygdom' og krami^ som Bj. Hald.
har. Ross har krama 'gramse, rive (til sig)'; tn. kunde der-
efter bet. 'den, der river til sig'.

kiida som tn. til Eilifr i Flat. (annal.) er fejl, idet der .
her står »hvarf skip Eilifs kiiSu or Flj6tsår6si« istf.: »hv.
sk. E. or Kudaflj6ts6si« Ann. reg. (Isl. ann. s. 119).

kumbaldi, Mårr Sturl. XIII; Steingrimr Sturl. XII (vist-
nok er M. s5n af den sidste, der var Mårsson). Bet. nu en
lav og lille hytte, helst til opbevaring; bet. måske 'en lille
undersætsig person'.

i

177 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 337

kumbiy Gunnarr Sturl., Bisk. XIII; forfinnr Sturl. XIII
(v. 1. kumliy af kuml). Kan være den svage form til no. humh
*klods, knub' (Aasen) og nærbeslægtet med det foreg. Til-
svarende fem. anfører Bj. Hald. kumba 'ancilla corpulenta'.

kurr^ Jon Hak. XIII (v. 1. kU^ dat. af kyr^ kiit^ dat. af
kiitr *en otting'; jfr. knidr). 'Rygte' el. 'misfornojelse'.

kuH, Hallvar5r Hak. (v. 1. kiitr) XIII; Ketill Ann. Xni—
XIV. Fra isl. er kurt f. velbekendt, og vistnok abstraheret
af adj. kurteiss, 'urbanitas, civilitas' (Bj. Hald.).

ktUiza, Jon Sv. XII. Betydn. uvis og hele ordet ret
mærkeligt; endelsen minder om et ord som trdpiza, men er
dog næppe fremmedord som dette; det kunde være dannet
af kut-r med den nævnte endelse.

kveld' -l5lfr Ldn., Eg. IX. ^Kvæld-, aften-', fordi han
gik tidlig i sæng (kveldsvcefr) og blev meget umedgorlig, når
det led henimod aften.

Kygri- -Bjprn Sturl., Ann. XIII; v. 1. kyfri; dette sidste
kunde sættes i forb. med kofri mask., etslags hovedbedæk-
ning, medens kygri intet holdepunkt har.

kyngir, Snorri Ann. XIV. Vistnok 'en, der nedsvælger',
til vb. kyngja 'at sluge', velkendt i isl. (udenfor oldlitt.)
og i uo.

kyrpinga — Ormr Hkr., Sv., Agr. XII. Tn. er gen. af
det ord, der findes i Grettis kvidling: »hverr fingr af kyrping-
um«, hvor det bruges ringeagtende om skibsfolkene. Bj. Hald.
har ordet og gengiver det ved 'ruga' og 'vir rugosus', altså
en gammel, rynket (og vel altså affældig, ussel) person.

kægil- -Bjprn el. Bjprn kægill Sturl. XIII; Haldorr Ann.
XIV. kægill skal bet. (vistnok på vestlandet af Isl.) 'en
øseske, en lille slev', se Årbok hins isl. fornl. Qel. 1884 — 85
s. 137, samt (i Dalasyssel) 'en lille, uanselig mand' (B. M.
6lsen; privat meddelt dr. K. Kålund).

kqstTj Sigvatr Sturl. XIH. 'Stabel, dynge'.

landi, Sigvatr Bisk. XIII. 'Landsmand', o: islænder (?).

leggfaldiy I>6r5r Ldn. X. Ordet findes som navn på en

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1907. 22

338 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 178

af Træls sonner i Rigs}).; det er vel dannet af st i vb.
leggja med endelsen -aldi, altså egl. 'en der lægger' (f. eks.
gærder, danner gærder ved at lægge det ene stykke jord
ovenpå det andet; jfr. digtets: »Lutr ok Leggjaldi l^gdn
garda«).

leiéar- -Ormr Sturl. XII. Ordet er gen. af ieid *vej', og
det er vel den betydn., der her foreligger; ordet knnde også
være = leidarfdng. V. 1. hlidar- er vel ur.

fei/r, forkell enn håvi Ldn., Rd. X. Hvad tn. her bet.,
er usikkert; måske *den efterladte (lævnede)', som fedt efter
faderens ded?, jfr. Å-leifr,

leira, forkell Hkr., Jorns. X. *Ler, leret strand el. stræk-
ning'; kunde også være et stedsnavn.

leppr, Asélfr Hak. XIII; Hallvardr Sv. XII; LoSinn
Hak., Bisk., Ann. XIII; torkell Austf. X. *Lap'; ordet
kan både bet. et stykke toj og en lok af håret, helst sam-
menfiltret gruppe af hår.

lest, Gunnarr Bggl. XIII. Tn. er flertydigt, 'læsning',
o: hvad der — især ved gudstjæneste — læses; 'ladning',
'en læst' (= 12 skippund). Det sidste synes at være det
mest tiltalende, hvis ikke der her foreligger det ord, der er
så velkendt på Island, neml. en række af heste (med byrder),
der er bundne til hinanden.

lirpr (skr. lirper)^ Åsmundr NgL. XIH. Betydn. uvis.

litilskegla el. litilskeita, Bp5varr Sturl. XH— XIII. Det
første led er litill 'lille', og B. kaldes »litill ma5r vexti« ;
det andet led er i første tilfælde skegla^ som bet. fuglen
'Sterna hirundo'; en smuk og ret sirlig fugl; til beskrivelsen
af B. f6jes, at han var »kurteiss«; dette kan godt svare til
skegla; skeita synes at måtte hænge sammen med shitr, men
dette passer ikke til beskrivelsen af ham.

lunan, Porsteinn Ldn. (v. 1. launan) IX — X. Tn. er måske
keltisk, londn el. lommån (Craigie 448).

lungbarår, Einarr Hak. (Flat.) XIII. Vistnok fordi han
havde været i Lombardiet (?), som også ksAåes Lungbaråaland.

k-

179 TILNAVNE I DEN ISLANBSKE OLDLITTERATUR. 339

lygna^ fordis Sturl. XIII. Tn. kan opfattes på to måder,
enten som den svage form af adj. lyginn *l6gnagtig', eller af
lygn (af logn *vindstille') 'rolig, stille'.

lygra^ Einarr se ovf.; Ormr Hkr. X (v. 1. lyrgja, der
mulig er rigtigere); om O.s tn. har samme betydn. som Einars
er tvivlsomt.

lyrgja^ Ormr Hkr. X. Er vist dannet af lurgr^ der
kendes godt i nyisl. og bet. 'tyk, fyldig (uredt) hårmasse';
»a5 taka i lurginn å« 'at afstraffe en ordenlig'. Aasen har
et vb. lyrgja 'Qase, spøge'. Bj. Hald. har også et lyrgja
'balatro', 'langvor, stupor'.

lyrja, Åmi Bggl. XII— XIII. Således har G. Vigf. (Orkn.)
opfattet P. Claussons »lorje«, men dette kunde også være =
lyrgja (det foreg.). Ordet kunde høre sammen med nyisl. luri
'en svær, klodset person', adj. luralegur,

lyrta^ Pråndr Sv. XII (v. 1. hviåa se ovf.). Tn. synes
dannet af et lorU^ og da subst. lortr findes i alle nord. sprog,
også islandsk, er der ingen grund til at tvivle om dets ælde;
heraf kunde da tn. være dannet, 'skarn' el. *urenlig'.

magni, Grimr Hak. XIII. Er vistnok dannet af megin,
'den stærke', hvis det ikke er navnet på Tors s5n, der her
foreligger, hvad det dog næppe er, da bæreren lever i så
sen tid.

makarkålfr, &orbjgrn NgL. XI. Bet. uvis.

mdnadagr, Porgautr D. N. XIII. 'Mandag'.

måni^ Porfinnr Ldn. IX— X; Porkell Ldn., Islb. X. 'Måne'.

marardråp, HallvarSr Sv., Bisk. XII (v. 1. -draf; merar-
dråp; mar- Bisk.). Tn. synes at være marardrdp; ensbetyd-
ende hermed er vel merardrdp, idet marar kan være gammel
gen. form; det vilde så bet. 'hoppedrab', 'hoppedræber'.

mavll (næppe moll), Bergr Bggl. XHI. Tn. er tvivl-
somt, men bet. måske 'den tyggende', jfr. maul 'masticatio',
maula 'masticare' (småtygge) Bj. Hald. = no. maula,

maxi^ Eirikr Bggl. XIII. Roden mak- kan forbindes
med mak' i subst. mak 'forretning', vb. maka 'bearbejde' (se

22*

340 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 180

Fritzner); det kunde så bet. *ivrig (stundesløs?)'; jfr. også
Aasen; denne har også et adj. mak *magelig, lempelig', =
oldspr. makr 'medg5rlig'; altså *den medgorlige'; i øvrigt
hænger alle disse ord indbyrdes sammen. Sv. har makksa
*mycket fet qvinsperson' (Rietz).

meldiin (el. -wn/i?), forgeirr Ldn. IX — X. Tn. er vist
keltisk = Mæl-diiin (Craigie 448).

menni, torvaldr GI. X. Tn. er åbenbart dannet af madr^
og bet. måske *lille mand', som etslags kæleord; man væntede,
at det var ntr.

midlungr, Porleifr Ldn. IX. Tn. er dannet af medal el.
mid^r^ 'den i midten', d. v. s. 'middels' el. middelmådig; mid-
lung(i) er velbekendt i negativ betydn. 'mindre godt'; tn. er
vistnok nedsættende.

mims, Helgi Bisk. XIII. Tn. kan ikke forklares. Da.
har mimse 'tyk tåge' (diall. mims; Ka.).

mirmann, Gunnarr Hak. XIII. Tn. er åbenbart identisk
med hovedpersonens navn i Mirmannssaga, en af de frem-
mede romanfabler, som blev alml. i Hakon d. gamles tid.
Sagaen er vistnok ung, men æmnet er uden tvivl gammelt
i Norge. Mulig har G. fundet særligt behag i det.

mdkr, 6låfr Hak. XIII. Tn. er vel dannet af mék 'døsig-
hed, blund', og betegner O. som 'den sovnige'.

rnolla^ Ketill Ætt. X. Ordet bet. 'stille vejr med tryk-
kende varme', tn. vel altså 'en rolig (halvsovende) person'.

mugamadr^ Erlendr Hrafnss., Bisk. XII — XIII. 'En
mand af og hørende til almuen', modsat hojere stænder (jfr.
Fritzner).

munki^ Sveinn Sv. XII. Tn. er uden tvivl dannet af
munkr 'en munk', men det er vist ironisk.

nipa, Einarr Sturl., vistnok fejl for vippa, s. d.

njåll, forkell Hak. XIII findes i Eirsp. som tn. (det kan
da kun være det bekendte egennavn, som her foreligger),
medens de andre hdskrr. har INjålsson^ hvilket vistnok er
det rigtige.

k.

181 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 341

norna- -Gestr Fas., Flat., sagnh. 'Norne-', på grund
af det særlige forhold til skæbnegudinderne (den brændende
kærte), som fortælles i Påttr om ham.

ncftr^ forkell Bisk. XIII (v. 1. naår). Kan sættes i forb.
med vb. narta 'småbide (i noget)' (og = da. hakke på en), tn.
mulig altså, *den, der river ned på andre, dadlesyg'. Nadr
bet *slange'.

6homi (hinn), éhoma (hin), ÅstriSr Fsk. (for år- som
Fsk. har nogle linjer for, s. d.); J6runn Nj., forh.; tflfnin
Ldn. IX; Uni Ldn., Nj. X. 'Ufødt', vistnok 'en, der er
skåren ud af moders liv'.

6gæfa, 6låfr Hkr. XII; forsteinn Ldn. IX— X. 'Uheld,
ulykke'; anledningen til O.s tn. fortælles, at O. og hans mænd
»hefSi ina mestu éhamingju borit til fundarins«. T. har rime-
ligvis fåt sit tn. ved at dræbe en af Hakon Grjotgardssons mænd.

dhepni, Sveinn Bisk. XII — XIII. 'Den uheldige'; Sv. var
s6n af Sturla i Hvamm og forgreb sig på en nær slægtning
af sin hustru. Mulig er her dog ikke tale om et virkeligt tn.

o

opinsjddr, Einarr Sturl., Bisk. XIII. 'Aben-pung'.

oremm, Oddr Sturl. XIII. Tn. er det lat. oremus 'lad
os bede'; jfr. ovf. angelm.

orka^ Rpgnvaldr se urka,

dskeyndr, Ali Hkr. XI— XII. 'U-ren' (?). Eller til no.
skOyna 'skære i skrå retning' (Aasen).

pakki findes som v. 1. til harki (Bjgrn; s. d.). Tn. bet.
'en pakke'.

paktin, partinn^ Sigur5r Hak. XIII (v. 1. pakki ur.,
pattinn, pattan, paktun). Det er tvivlsomt, hvilken form er
den rigtige; men partinn synes dog den bedst afhjemlede.
Ordet kunde være akk. med art. dS partr, der er et fremmed-
ord, som vel er indkommet allerede tidlig og findes i 13. årh.
S. kunde have fåt det, fordi han ofte har brugt ordet, der
måske dengang endnu var sjældent. Eller er det forvansk-
ning af pardun 'pardon' ?

panni, Eirikr Hak. XIII (v. 1. pani, farri s. d.). Tn.

342 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 182

kande være dannet af fem. panna *en pande', der ec et
laDeord, men Indkommet allerede i 13. årh.

paris^ JiVu Hak. XII (v. 1. faris, pans). *Paris', sikkert
fordi J. har opholdt sig i Paris og fortalt meget derom.

parrak, Hildir Ldn. IX. Tn. er vist kelt. Ordet bruges
i betyd n. 'loramentum, qvo pecus ferum v. fugax alligatur
mansveto' (Bj* Hald.), og dertil vb. parraka *lorare' (sst.).
Det sid&te' kender jeg i forb. ad parraka inni 'at holde [b6m]
fitrængt indenddrs'.

peini, Eindri5i Sv., Hak. XII (v. 1. penni). Formen
peini er utvivlsomt den rigtige (Rygh anfører fra D. N. en
yngre E, peini, sikkert en s5nne- eller datters5n af den
første); men betydn. er ukeijdt. Der er måske mulighed for
at forbinde det med pin^ pina (som et eng. låneord??).

penturr, Nrarinn Ann. XIII — XIV. 'Maler'; låneord.

pertill, Sigur5r NgL. XIII; se ovf. fertill.

pik, pihr, Erlendr (pikr) Bggl. XHI; Hakon Orkn. XII;
Vermandr Sturl. XIII; I>j6d6lfr Sv. XII (v. 1. vik ur.). Ordet
er fem< (bortset fra det engang forekommende pikr^ der må
være mask. dertil) og sikkert identisk med det af Fritzner
aniwrte pik ^ broddr, broddstafr (Vermunds son hedder
Porkell^roddr). Mulig er der slægtskabsforbindelse mellem
nogle af bærerne.

pipa, Bergsveinn NgL. XII. 'Pibe'.

pitlor^ Aslåkr NgL. XIII. Bet. uvis.

pjonhr^ Guthormr Hak. (Icel. s.) v. 1. for fj6nkr s. d.;
pj. er ukendt, Sv. har pjunka 'klimp i soppa' og adj. pjunker
'stolt* (Rietz).

pltfttr, Andrés Hak., Bisk., Ann. XIII. Formen er sikker'
nok (ikke pltftt f. el. ntr.). Ross har: plt^ (langt y) og
pif/U (lan^ ^) 'dreng, pog; lidet handyr', samt et vb. plyta
(kngt 35^) 'hænge med læberne, surmule'. Tn. står sikkert i
forb. raed det ene af disse ord. Jfr. sv. pluU 'en afsågad . . .
del af en stake', 'barn' (smeknamn) Rietz.

posi, Arnbjprn Hak. XIII. 'Pose, lille sæk'; alml. på Island.

1

188 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 343

primus, Jén Ann. XIV. Lat. 'Den første'; hentyder tn.
til ») primtiden « ?

pungelta, Håkon Hkr. XII. *Pungælter', d. v. s. 'en der
garver, tilbereder pung(e)*?; jt'r. »at elta skinn«.

pcela, I>6rir Hak. XIII. Tn. har tilknytning til nutidens
ad pæla 'at arbejde med noget', 'at grave' (f. eks. en have);
jfr. Bj. Hald., der også har et subst. pæla 'solum excoriatum'.
Det er vistnok dannet af påll 'en hakke'. Bæreren betegnes
som en ransmand, og mulig står tn. i forbindelse hermed.

ragna. Flat. (Orkn.), Ingibjjrg er en fejl for tigna s. d.

rdsveinn, Gunnarr Ann. XIII — XIV. 'Rå-svend', efter
en sejlrå? Eller for rdd-sveinn?

raumr, Ketill Ldn., Vd. IX (v. 1. prymr s. d.). Bet.
vistnok 'Romsdaleren', han bode i Romsdalen. I øvrigt
bruges ordet om en stor, svær, klodset person.

raunarmadr, Porkell Sturl. XIII. 'En, der skal g5re
raun\ d. v. s. forsøge, vistnok at finde, opdage, altså omtr.
s. s. spejder.

refagl&pr, Eysteinn Ann. XIII — XIV. 'Ræve -mister';
antyder vistnok at E. en el. anden gang ved en dumhed har
gåt glip af ræve, han vilde fange.

reiåardynr, Elubjarni Hak., ifg. nogle hdskrr.: Hreidarr
dynr (s. d.); ordet bet. ellers 'torden', egl. 'vogndOn'.

remba, Åmundi Hak. XIII. 'Overmod', der vises i ydre
opførsel. Også 'anstrængelse' ; vb. rembast 'at anstrænge sig'
og 'vise overmod'. Jfr. rembumadr,

rennari, PorvarSr Sturl. XIII. 'Render, løber', el. ud-
sending.

rigr, I>orbjprn Hak. XIII (v. I. for hringr s. d.); forgeirr
Hak. XIII. Den sidste er vist identisk med den første og
kun en (forvansket) gentagelse deraf. Rigr het, ellers 'stiv-
hed', f. eks. i halsen, og kunde også bet. 'uvenskab'.

rita — Bj^rn Bisk., Ann. XIII; -Kari (v. 1. bita-; dS biti
'en bjælke') Sv. XII. Sikkert af rit 'skrivelse', altså fordi
de har været skrivere eller fordi de sendtes ud med skrivelser.

344 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 184

Om B. vides det. at han sendtes til Island med ærkebispens
breve (jfr. Dipl. Isl. I, 525).

réfa^ fvarr Ann. XIII— XIV. 'Hale', især på katte, far
og ræve. Jfr. ovf. kofa.

rufa, Årni Hak. XIII. Tn. har flere v. I. rofa, ruga;
Eirsp. har altid rufa, Fris. 2 gg dette og 2 gg ruga; rufa
er utvivlsomt bedst afhjemlet. Dette kunde henføres til
rjufa^ altså *hul, rævne' el. *en der bryder et hul'; men jeg
vilde foretrække at forstå det som hrufa 'en ujævnhed på
en flad overflade', måske af store ar i ansigtet. I øvrigt har
Aasen ruva 'en opstablet hob'.

rugga, Rau5r Ldn. EX. 'Den rokkende, vraltende'. Vb.
rugga 'at rokke, især med hoved og overkrop', rugga 'en vugge'.

ru99^^ foroddr Sturl. XIII. 'Den rokkende, vuggende'.

rusli, Grimr Hkr. XII. Tn. er flertydigt; det kunde bet.
'den fra Ruslir' (en havn i Sogn); det kan også være dannet
af ntr. rtisl 'skrabsammen', og det kunde endelig være st.
rus- (med afledn. endelsen -/i) i rysjdttr (skr. m-) 'homo
varius et violentus' (Bj. Hald.); dette er vist beslægtet med
no. ry^a *gyse, bæve, føle en rystelse' (Aasen).

ruza^ Å'skell v. 1. f. kussa s. d. (v. 1. også tryza). Hvad
ruza kunde bet., ved jeg ikke.

rykkilly Ragnarr Hkr. IX — X. 'En, der rykker', til
rykkja 'rykke', trække voldsomt.

rympilly Porolfr Sv. XII. Rygh afleder ordet af rumpr
'rumpe', men dette kan næppe lade sig gore, da dette ord
er et meget ungt låneord i nord. sprog, også i isl. Det
måtte i gammel tid hedde *ruppr. Sv. har vb. rymmpla
'ovårdigt hopskrynkla' og subst. rympla 'skrynkla' (Rietz);
hertil kunde rympill være mask.

r(ffid utvivlsomt ur. f. ratidr^ s. d.

saka- -Steingrimr Sturl. XII; -Steinn Gisl. X. 'En, der
har mange sakar', o: en der har begåt strafbare ting, især drab.

såla, Bårår Sv., Sturl., Bisk. XII. 'Sjæl' el. mulig =
sæla 'lykke'.

185 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 345

sandi^ Pgmundr Hkr. X. Af sandr 'sand', mulig som
stedsnavn.

sandveykr, se stand fvjéykr.

saupprudr^ Lo5inn Hkr. XII (v. 1. stqppudr ur.). Tn. er
meget vanskeligt; det skrives i hdskrr. så godt som altid
med ét p; der er intet bevis for, at det sidste led er prudr;
en sammensætning af dette med saup vilde være hojst mærkelig.
Rygh opfatter saup som 'kærnemælk' (egl. kun 'hvad der
søbes') og minder om »folkesprogets saupgryta, brushoved
(som let koger over)«. Her star saup i betydn. 'suppe'
(vandet i gryden). Skal tn. opfattes som saup^rudr?, omtr. =
'suppeæder', hvad enten -ruår er hrudr (til hrjéda^ for det
alml. hrjdår) el. et slags afledningsendelse. Eller saupr^udr
til et saupra 'at søbe'?

selagniipr, torbjgrn Gisl. X. Tn. må være sammensat
af sela^ gen. pi. til selr 'sæl' og gnupr 'en tinde'; men 'sæl-
tinde' er ikke let at forstå, ti gn. bruges ikke om klipper,
hvorpå sæler kan ligge og sole sig.

sepill, SigurSr Hak. XIII (v. 1. sef-, sæt-). Vistnok
dimin. til sepi '^n nedhængende hudfold', 'lingula, lobus'
(Bj. Hald.),

sUki, J6n Hak. XIH. 'Silke'.

sindrig Guthormr Hkr., Skt. X; Guthormr Bisk. XII;
Oddr*Austf. X — XI. Tn. er sikkert dannet af sindr 'små-
splinter', der springer af det glødende jærn; vb. sindra 'at
gløde, gnistre'; tn. altså 'den gnistrende' el. 'smed'? I øvrigt
bemærkes, at den sidste G. uden tvivl er en efterkommer af
den første, samt at en Sindri Guthormsson nævnes i 14. årh.

sini^ SigurSr Hak. XIII. Sikkert af sin 'en sene', 'den
senestærke'.

sipilly Ingibjprn Hkr. XII. Hvis tn. ikke er = sepill
(s. d.), kan det, som Rygh bemærker, sættes i forb. med no.
sipa (langt /) 'græde, flæbe', og det bor da skrives sip-; i
øvrigt anfører Aasen også et sipla 'labe, drikke', der end-

346 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 186

Også synes at forudsætte ordet; Ross har da også sipil ^en,
som vil søbe og slikke bestandig*.

siriz, Eirikr Hak. XIII (v. 1. cirizo, sitizsu Flat.). Tu.,
som i nom. uden tvivl hed siriza^ er vist identisk med no.
sirissa 'fårekylling' (Aasen, der sammenligner sv. syrsa, da.
serrise, sirridse). Vel på grund af hajis pibende stemme.

sfårafy Oddr Sturl. l.,udg. er fejl for Staras, = Starason.

skagi, fvarr Fas., sagnh.; I>orbjjrn Ldn. X; fråndr Fris.
XII. *Pynt', d. V. s. et udstikkende næs, odde. Der ligger
måske et stedsnavn til grund for tn. i alle 3 tilfælde. Det
går næppe på den legemlige h5jde.

skapii, I>orm65r Ldn., Nj., Gr. X. Tn. er uden tvivl
dannet af skapt 'spydskaft'.

skavtkonungr^ 6låfr sænski Herv. XI. Betydn. uvis; den
i sagaen givne forklaring (fordi Svearne skulde have båret
ham i deres kappeskød) er måske ikke historisk rigtig.

skefill, Hallbjjm Mg65, X— XI. *En skraber'.

skefia^ forsteinn Hak. XIII (v. 1. slefa, slefsa, men skefla
synes bedst afhjemlet). Tn. er dannet af skaft 'en snedynge',
også om en 'lang, h6j bølge' ; i henhold til udtr. heygja skaft
(se Fritzner) kunde tn. bet. 'grædefærdig'. Aasen har et i
form identisk ord skjevla 'et slags skavejærn'; også det kunde
komme i betragtning; slefa bet. savl, se ovf. 205.

skeiåar- -Brandr Ågr. X. Hvis der her foreligger et
virkeligt navn, hvad der måske ikke er tilfældet, bet. skeiå
her vist et 'krigsskib'.

skeratikiy I>orbjjrn GisL X. 'Skærforøgelse', af sker 'et
skær'; tn. er uforståeligt; er sker mulig et dritsker't

skerja- -Bj^rn Sturl. XII. 'Skær-'.

skerpia, Simon Sv. XII (v. 1. skripla ur.). Tn. er vel
dannet af skarpr 'skarp'; Rygh tænker på månedsnavnet sk.
(omtr. = marts), men det er næppe rigtigt.

skiåungr, Ingimundr Sturl. XIII. Tn. bet. måske blot
efterkommer af Skidt (Ski5ungeslægten er bekendt); I. har

k

187 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 347

en broder SkiSi, hvorved tolkningen vistnok bliver sikker;
dog bet. tn. næppe *Skides broder'.

skifa, Eirikr Hak. XUI (v. 1. kifa ur.). *Skive', afskåret
stykke, el. også *en, der skifir\

skiljandi^ forvaldr Hfr. IX. Tn. er part. tWskilja^ der
er flertydigt; vel egl. 'adskillende*. Det kunde også være
fem. subst., men med samme betydn.

skinngrgla^ Sturl. XIII, *skind- uhyre, skindskræmsel'
findes som egennavn, men er uden tvivl et tn.

skinnhringr, P6raldi Bjgl. XIII. 'Skindring', en ring af
skind, et bælte?

skinnhqll, Eyvindr Fas., sagnh. 'Skind-hal'.

skinni, forgils Austf. X. 'Skindklædt' (?), afledet af
ikinn.

skinnpeita, Jordan Sv. XII (v. 1. peta). Det første led
er skinn; det sidste led er vanskeligt; Ross har et peit fem.
'årsgammel ged'; peta kunde sættes i forb. med andre ord
(pet^, pit")^ som Ross anfører.

skirfUl, 6låfr Bisk., Ann. XII — XIII. Tn. kendes også
som et dværgenavn. Det kan identificeres med no. skjervel
el. skirvel 'lidet afskåret stykke' (Aasen); altså 'den lille';
det kan også henføres til vh.skjerva 'sammenfælde Qæle ved
skråsnit' (sst.), altså 'den kunstfærdige'.

skitradr^ Skagi Hak. XIII. Jeg opfatter tn. som skitrdår
(jfr. reg. til Flat.) som kan bet. 'rådende over skarn, møg'
(sigtende til en stilling ved hirden?) og 'den, der giver skarn-
agtige (slette) råd'.

skjaldmeyjar- -Einarr Flat., Eg. X (o: E. skålaglamm).
'Skjoldmø-', uvist hvorfor.

skdlmr, I>orbjjrn Flat.; Porgeirr Ldn. X. Bægge er en
og den samme person. Ellers kaldt blot Skdlmr, Aasen har
skolm fem. 'kløft, åbning, især kæft el. mund (spotvis)', vb.
skolma 'udhule'; ifg. Ross bruges dette også 'om fæ, som af
skyhed skiller sig fra hjorden og farer vidt omkring'. Man

348 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 188

kunde også tænke på det ord, der ligger til grund for at
skylmask *at fægte'. J)a. har skolm 'skel5jet' (Ka.).

skopr, Eyjélfr Sturl. XIII. Tn. kan sættes i forb. med
st. i vb. skopa *at sætte sig i løb', der også findes i no. 'fare
afsted med overflødige hop osv.', skopa seg *gå omkring med
modige fagter som indbyder til dans eller kamp', fem. skopa
'uroligt larmende og utækkeligt kvindfolk'; hertil kunde skopr
være mask. = no. skope (Ross). Sv. har skopa *dum flicka'
(Rietz).

skori^ &6rdr Knytl. (Ann.) XI. Skrives også skorri. Det
første bet. egl. 'den, der gor indsnit, skærer'; jfr. skora f. og
vb. skera.

skorpa, Qmolfr Hkr. XII (v. 1. skurfa), Skorpa er vist
den rigtige form (sål. Fsk.); det bet. 'skorpe'; kendes også
som stedsnavn. Desuden har isl. skorpa i betydn. 'nisus ve-
hemens' (Bj. Hald.) d. v. s. 'et dygtigt, uafbrudt tag i arbejdet'
(jfr. lota), Skurfa s. d.

skorir^ Ingjaldr ur. f. skart (s. d.). 'Mangel'.

skot^ Heinrekr Hak. XIII. 'Skud', el. = skot i et hus?

skota^ Eirikr Hak. XIII. Vistnok en 'der støder' til en
anden, jfr. skotan 'skyden, støden', der forudsætter et vb. skota^
der også findes i no. Aasen har subst. skota 'en stang, hvor-
med en båd fremdrives'.

skrdpr, Eyvindr Sv. XII (v. 1. skrapt). Tn. bet. vistnok
'(det piggede, ru) skind af en haj' el. lign. dyr. Et sk. op-
føres også i SnE. I, 532 blandt meget nedsættende betegn-
elser for mænd, uden at betydn. er klar. Aasen har også
skraap mask. 'mager fisk'.

skrdveifa, Jon Ann. XIV. Ordet er velkendt i isl., hvor
det betyder 'et puds', man spiller en anden (ad gera s. = 'at
komme en påtværs, med en slæde i vejen'). Egl. synes ordet
at bet. 'en, der svinger en (jærn)plade' (?).

skrenkr, Haraldr Ann. (Flat.) XII. Da. har skrink 'skrænt,
bakkeskråning' og vb. skrcBHke 'give lyd som en svane' (Ka.).
Tn. bet. måske 'den skæve, hvilte'.

189 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 349

skreyja^ Eyvindr Hkr., Eg. X. Ross har skrøya 'sygelig,
skrøbelig stakkel'. E. var ganske vist en vældig kriger, men
hans udseende kan godt have givet anledning til tn.

skrill, Arnorr v. 1. f. skfull s. d.

skripla, Sim6n Flat. (Sv.) v. 1. f. skerpia s. d.

skrukka, Skervaldr Hak. XIII. Tn. kendes i betydn.
'Anus rugosa giganteæ molis et deformitatis' (Bj. Hald.); jeg
kender det blot i betydn. 'rynket, aflfældig kone' (også ker-
lingarskrukka i medlidende omtale). No. har skrukka 'rynke,
fure' (Aasen); da. har skranken 'rynket' (Ka.), sv. ligel.

skrqffgr, Kodrån Sturl. XIII. Ordet er flertydigt; det
kan bet. 'en gammel mand, knark' (*grandiloquus', Bj. Hald.,
kender jeg ikke), det mandlige b5rneskræmsel , svarende til
CrTi/la, hendes ægtemand, men dette er i grunden det samme
som den første betydning. Er grundbetydn. 'ulv* (se Aasen),
svarende til grpla = 'ræv' ?

skuldarmadr, I>orsteinn Ljosv. XI. 'En skyldner'; det
fortælles om ham, at han blev »félauss« ; dermed hænger tn.
sammen.

skull, Arn6rr Sturl. XIII (v. 1. skrill). Tn. er vanske-
ligt at forklare; er det s. s. skollr 'svig' (ulven Skoll?).

skurd- -Grimr Ann., Bisk. XIII — XIV. Af skurdr
•skæren', d. v. s. ødeland; det hedder om ham, at han i den
tid (3 måneder), han var electus, brugte en stor mængde af
bispestolens gods. Han kaldes også Skiitu- s. d.

skurfa^ Kålfr Hkr. X; Qrnélfr Hkr. (se skorpa), 'Skurv',
i hovedet, el. snarere = 'spedalsk', jfr. Aasen; 'skurv, roe
på sår', da. skorve 'udslæt' (Ka.) og sv. skorv (Rietz).

skfutaåar- -Skeggi Ldn., Nj., Svarf. IX. Tn. er vanske-
ligt at forklare. Har det lang vokal, hvad det vistnok har,
kan det sættes i forb. med at skéta 'at lude frem over, være
foroverbojet'; det skulde så antyde S.s holdning. Skal det
skrives med kort vokal, kan det stå i forb. med at sktUa
'ro baglæns' (Aasen).

skvaåra, Eindridi NgL. XII. Betydning uvis.

350 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 190

skokull^ Audun Ldn., Ld., Gr. *Skagle'. El. bet. tn.
'penis'?

skqkul- -Åifr se Skpgul-A. ovf.

slafsi^ Fridrekr Hak. XIII. Isl. har slafsa 'lambitare'
{sktfra 'lambere' og *nugari', Bj. Hald.); hertil kunde tn. høre
og bet. 'slikker'; også norsk har slafsa 'smaske, slikke; æde
med en smaskende lyd'. Det kunde vel også være en af-
ledn. af slappr,

slaghrellr^ Eirikr Orkn. XII, se staghrellr nedenfor.

slandri, Eindridi Sv. XII. Tn. ved jeg ikke at forklare,
ti det synes ikke at kunne sættes i forb. med slant-, der
findes i forskellige ord.

sleitU' -Bjprn Ldn., Ld., GuUl)., Flat. IX— X; Helgi
Ldn., Gr. X. Uagtet Ldn.-hdskrr. for det meste har sléttu-
for B.s vedkommende, er dog sleitu- sikkert det rigtige, da
dette findes bægge steder i Flat. og allevegne i Gullj). (undt.
det sidste sted : sletv). Sikkert af sleita 'udflugt' (for at und-
drage sig en pligt) Fritzner; Aasen har sleita 'en, som vil
tilsnige sig noget, snyltegæst'.

sleppa, Smidr Hak. XIII (v. 1. kipa ur.). 'En, som giver
slip\ til adj. sleppr 'slap, energiløs'.

sliåri, Erlendr Bpgl. XIH. Er flertydigt; kan henføres
til slidr 'sværdskede', og det er måske det rigtige; det kan
også være adj. slidr 'frygtelig'.

slinkr, Årni Hak. (v. 1. slyngr ur.). Kan være mask. til
DO. slinka 'en slimagtig masse; bløde klumper el. trævler'
(Aasen, der jvf. sv. 5/inA:o 'slimvækster'). Ross har vh.slinka
'dovne sig under arbejde, skulke'; også til dette kan tn. for-
trinlig henføres. Sv. har forskellige ord, som kunde komme
i betragtning, vb. slinka (flertydigt), subst. slinka 'vårdslos
eller låttfårdig flicka' (Rietz).

slitandij fordr Ldn., Rd. IX — X. 'Slidende, rivende itu';
part, af slita,

slddi, &orbjprn Hak. XIII. Kan være identisk med slédi
'hvad man trækker efter sig', overført 'følger', 'den derved

å

191 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 351

fremkomne fure el. mærke' (i jorden el. f. eks. i sneen). Jfr.
Fritzner og Aasen. Nyisl. har også et si. i betydn. 'efter-
laden, skødesløs person'.

slydra, I>orgils Hak. XIII (v. 1. stydra Flat. én gang ur.).
Kan henføres til sloår- i vb. at slodra 'at komme igennem
noget med nød og næppe', hvis dette rigtig skrives med o
(Bj. Hald. har sloåra^ men dette er ikke helt pålideligt).

slækidrengr, Astridr Ldn. IX. Bj. Hald. har ordet og
gengiver det ved *promissæ vestis heros v. cultus muliebris
athleta', jeg ved ikke med hvilken ret. Han har også et
slcekja *longurio', *promissa et dissolnta vestis'; hvis *longurio'-
betydn. er velgrundet, bet. tn. snarest 'den hoje, slanke svend'
(dette fordi hun var mandhaftig?). I øvrigt kunde slæki være
identisk med no. slcekje ntr. 'en tung, svær tingest' (Aasen).
Til 'longurio-'betydn. svarende ord af st. sløk- findes hos
Aasen og Ross om noget langstrakt og hult. Sv. har slok
(sldke) 'låttsinnigt fruentimmer' (Rietz), men en sådan betydn.
synes ikke at passe her.

smedra el. smædra^ Jon Hak. XIII. Betydn. uvis. Sv.
har smadra 'tala fort, prata i vådret' (Rietz).

smetta, Ivarr Hkr. X. Kan forbindes med isl. smetti ntr.
(også smitti ifg. Bj. Hald.) 'fjæs'. Aasen har smetta fem. 'en
smal åbning'.

snagi, Eirikr Sv. XII (v. 1. svagi); Erlingr Sturl. XHI;
Sigmundr Sturl., Bisk. XIII. 'En hage', især til at hænge
på; egl. 'en fremstående spids'.

sndpr, Sørkvir Bggl. XIII. 'Dåre, tåbe', men også 'en,
der roser sig af samleje med en kvinde' uden grund. Ordet
kan også bet. 'spids' (Bj. Hald.).

snara, Åsbjprn Knytl. XII; Eirikr Ldn., Gr. IX — X.
*En snare, strikke'.

snepill, P6r\T Ldn., Nj. IX — X. 'En lap' (især øresnip-
pen); flere betydn. har Bj. Hald.

snerill, Guthormr Sv. XII. 'En drejetap', en tap el.
pind, der sættes f. eks. ind i en snor for at dreje denne; og&å

352 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 192

et Stykke træ, hvormed man kan lukke for noget (en d5r)
ved at dreje det.

meypir, Kolbjprn Ldn., Gr. IX. Tn. er nom. ag. til vb.
meypa 'at tilfoje vanære, irettesætte', jfr. subst. sneypa 'noget,
der vanærer'. Tn. hentyder måske til handlingen »at sneypa
konu«.

midill, Sigurdr Bisk. XIII— XIV (v. 1. sind- ur.). Ordet
bet. egl. 'den, der skærer' (til vb. snida), men findes brugt
om redskaber: 'falx putatoria', 'spiculum' (Bj. Hald.), 'krumt
skærejærn' (Fritzner).

snikr, Hallsteinn, v. 1. til sndkr (s. d.); snikr kunde bet.
'snylter'.

snæpryma, Bgdvarr Ldn. IX. 'Snetorden'.

sokr, torgils (v. 1. skokkr\ se sokkr.

sdti, Hallvardr Nj. IX. Afledet af sét 'sod', altså vel
'den mørke'.

sdtt, Sigurdr Sturl. XIII. 'Sot, sygdora'.

spradi, Einarr Ldn. (geneal.). 'Den sprællende' (?) ; jfr.
spradka 'sprælle' (Fritzner), no. spradda 'gore spræl' (Ross).

spæla^ &6rir Sv. XII (v. 1. spéla). Hvis tn. rigtig er
spæla, kan det være fem. til no. mask. spæl 'hale, svans.
Kun om en kort hale' (Aasen). Jeg mener at kende et isl.
spæll om 'et lille stykke toj el. lærred' (helst trekantet).
Hvis det rigtige er spola o: spéla, er det fem. til no. spole
mask. 'væverspole' (Aasen). Sv. har adj. spål 'smal, fin till
våxten' (Rietz).

stagbrellr, Eirikr Sv., Fsk., Hak., Orkn. XII (v. 1. slag-,
stak-, "hellir, -brellir, -blellr, men vist alt mindre rigtigt).
Det første led er sikkert stag 'sejltov der går til forstavnen'.
M. h. t. det sidste led ved jeg intet at henvise til undt. isl.
adj. hrellinn 'den, der holder af lojer og småpuds', hrellur
fem. pi. subst. (Bj. Hald. oversætter det første ord ved 'versi-
pellis', det sidste ved 'argutiæ', betydninger, som er lidt af-
vigende fra min opfattelse). Det hele kunde bet. 'en, der

193 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 353

(ved en given lejlighed) har spillet en puds ved brugen (en
forkert brug) af stag'.

stdfpi, Bår5r Bggl. XIII (P. Clausson har stolffiie), Tn.s
st. er vistnok den i ad stålpast (stdlpadr har Fritzner), alml.
i nutiden på Isl., *at vokse til', bruges især om alderen 12
— 18 år. Tn. altså 'den voksne'.

stand fhjali, Bårdr Hkr. XII; Hermundr Sturl. XIII.
'Ståhale', d. v. s. en *hale, der står stift op el. ud'; om en
kry person vel oprl. (Rygh).

standeykr, Ålfr Hak. XII; v. 1. standveikr, sandveyhr,
standreykr; den først anførte læsemåde er den rimeligste;
ordet er sammensat af stand og eykr *øg, hest'; *ståhest', en
hest, der skal stå opsadlet for at være tilrede?

stertimadr, &6r61fr Lå. XI (v. 1. stæri-, styrt- sikkert ur.).
'Den opblæste, hovmodige'; det første led er st. i vb. sterta
(kendt fra RigsJ). i betydn. at 'gore stiv'), der i nyisl. fore-
kommer især i uppstertur. No. har sterta 'slæbe, anstrænge
sig', 'stramme tojlerne på en hest' (Aasen).

stikubligr, I>orm68r Ldn., Austf. X. Det sidste led er
for anført; stiku- er gen. af stika 'alenmål'; den egl. betydn.
er 'stok' el. 'stang'; ordet bet. vel altså 'den, hvis blik er
som en lige stok'.

stilkr, Eirikr Hak. XIII. 'Stilk'.

stira i Flat., Gu8rø8r, er fejl f. skirja (s. d.).

stoti, Au8un Ldn., Eyrb. IX — X. Tn. bet. vistnok 'den
stammend'e', og kan forbindes med no. siota 'stamme, støde
an i tale el. læsning' (Aasen), jfr. ty. stottem.

straumr, Gunnarr Ann. XIV. *Strom'.

streita, Eirikr Orkn. XI — XII (v. 1. stræta). 'Arbejde,
moje, anstrængelse', som tn. 'en, som udfører noget med moje'.

strjdna, Alrekr Joms., Flat.; Heinrekr (Heid-) Hkr.,
Knytl. X — XI. De to personer er identiske. Tn. er ags.
siréona 'erhværveren'.

strykr^ Asolfr Hak. XHI. 'Stærk fart', farende. 'Stærk
vind' Fritzner, no. stryk mask. 'en strom i et vanddrag'

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1907. 23

3M TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 194

(Aasen); jfr. stroka 'turbo niveus', *fuga' (Bj. Hald.). Grund-
betydn. er 'fart'.

stryllr^ Steingrimr Hak. XIII. Bj. Hald. har strilla
'stritabilla' d. v. s. 'en løsagtig kvinde'. Ross har strylla
'uregelmæssigt kruset el. rynket tynd plade', altså 'rynket
person'? Ross har også subst. strolle 'ret, stiv pind' og vb.
sirolla 'gå stiv og uvirksom omkring, være en tværdriver'.
Det er tiltalende at sætte tn. i forb. med dette ord, og det
forekommer mig, at jeg kender strylla i en beslægtet betydn.

sturla, Arni Hkr. XII; Årni Hak. XIII (v. 1. storka^ der
sandsynligvis beror på fejllæsning; den sidste er vist en efter-
kommer af den første). 'Forstyrrer', den samme st. som i
styTr\ vb. sturla 'at gore en vanvittig'. Jfr. mandsnavriet Sturla.

styrfin% Bårdr Vd. X — XI. Det skrives med y i udg.,
og det er da identisk med no, styrven 'stiv, tungfærdig, ube-
hændig' (Aasen).

stqppudr er (Fms. VII) fejl f. saupprudr (s. d.).

sultan, Nikulås Sv. XII. Synes ikke at kunne være
andet end det fremmede sultan.

suri, Eysteinn Hak. XIII (v. 1. st/ri); Påll Hak. XIII
(v. 1. surr), 'Sur, den sure'. Tn. antyder vel en sindsstem-
ning; isl. bet. ordet 'gnaven, ubehagelig'.

siirr, Porbjgrn Gisl. X. Det ligger nær at antage, og det
står udtrykkelig i sagaen, at tn. står i forb. med, at T. under
et indebrændingsforsøg slukkede ilden ved hjælp af 'syre',
d. V. s. sur valle. Det er dog nokså rimeligt, at tn. hidrører
fra, at T. var fra Siirnadalr i Norge.

svadij Hallvardr Hak. XIII (y.Lsvaddi); I>6rarinn Sturl.
Xn. Tn. kan komme dS svad 'gliden, glat sted', og der findes
et svadi i samme betydn.; jfr. no. svad 'nøgen klippegrund'
(Aasen); der findes også svade 'fugtighed' (sst). Ross har
ligeledes et svadde 'stor solid drabelig karl' (jfr. v. 1.). M.
h. t. T., der kaldes »allodæll«, er det fristende at antage tn.
for identisk med isl. svadi og svadamenni (adj. svadalegur) 'et
overmodigt, brutalt og ubehageligt menneske' (jfr. det no,svaddi).

195 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 355

svagi v. 1. f. snagi s. d. Ordet kunde måske bet. 'den
slingrende'.

svalr, svali, Sigmundr Bisk. XIII (v. 1. ok Svalr); I>or-
kell Sturl. XIII. 'Sval, den svale', kølige.

.wardagi, Sigurdr Bggl., NgL. XIII. 'Ed', banden?

sveimr, Snorri Sturl. XIII. 'Sværm', sværmen, 'en, der
sværmer omkring'.

sviåi, Porgrimr Ldn., Eyrb. XI. Tn. , som står i forb.
med svida 'svide, brænde', kan opfattes både aktivt, 'den
svidende', og passivt, 'den svedne'. Mulig er det simpelt hen
identisk med svidi = 'svie, smærte'.

svidinhomi^ ^j^rw Ldn. IX — X. Tn. er dannet af svidinn^
part. 'sveden, brændt', og horn 'horn'; 'den, der har svedet
et horn'?

svidinn, Ingolfr Fbr. (Flat.) X— XI. 'Sveden, brændt'.

Sygnakjiika^ Serkr Hak. XIII (v. 1. Svigna- = Sygna).
Tn. kommer af Sygnir 'Sogninger' og kjéka; dette er vistnok
identisk med Aasens kjuka 'en liden klump el. kage', 'en
klods, et lidet træstykke til underlag' osv. Ifg. dette skulde
tn. vel bet. 'en tyk, undersætsig person fra Sogn'. Isl. har
også kfuka i betydn. 'fersk, blød ost' og 'knogler', især fing-
renes. ('Caro sub ungvibus et ungulis', Bj. Hald., kender
jeg ikke.)

52^*, se ovf. surt,

syrja, Hallbera Sturl. XIII. Tn. er dannet af sori
'smudsigt bundfald'; Bj. Hald. har selve ordet: 'fex liqui-
dorum'. Bet. altså 'den smudsige', sortsmudsede?

sæpil — Grimr findes i Eirsp., men ordet synes at bero
på en forvanskning af de andre læsemåder (»Sigurd paktin.
Grim magna«). Hvis sæpil er rigtigt, må det være = det
ovenanførte sepilL

sørkvir, Eyvindr Ldn., Vd. IX — X. Tn. står for sverkvir
til et vb. sverkva, der mulig igen beror på svark- i svarkr 'en
overmodig, egenrådig kvinde'.

tandri, Hnr D. N. XIII— XIV. 'Ild'.

23*

356 TILNAVNE 1 DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 196

tanr, Oddr se tannr ovf.

tartr^ Nikulås Hak. XIII. Er vistnok = no. tart mask.
'en ung el. liden laks'.

tasaidi, I>orvaldr GL, Flat. X— XI. Roden tos- {aldi
er som oftere afledningsendelse) genfindes sikkert i no. tase
'en stakkel' og vb. tasa *altage, svækkes, tabe i kræfter'
(Aasen); tn. bet. således 'svagelig af udseende'. Ross har
også et andet tasa *trevle, optrævle', som passer mindre godt.
Sv. har tase 'ohyfsad menniska, dum karl; trog, drumlig
nienniska' (Rietz).

teppimadr^ Eilifr NgL. XIII. *En mand, der stanser,
hindrer' <?), jfr. vb. teppa 'at stanse'.

teskilt, Porsteinn Ann. XIV. Rimeligvis dimin. til taska^
*ea lille taske, pung'.

Tiåenda- -Skopti Hkr. X. 'Tidende-', fordi han skulde
^^segja tiflendi gU jarli [Hakon jarl], t)å er {)eir væri båflir
samtal.

tji^i, Åskell Ldn. X (v. I. torfi Stb.). Det er ikke godt
at vide, hvilken form er den rigtigste; tjcp)i hænger vel
sammen med tjara (f. Hj(fva)\ 'den, der beger' (?). Torfi er
dannet af torf 't5rv'.

toddiy Jon Sturl. XIH. Er rimeligvis s. s. toddi i vinjart,
og lign. og bet. 'lille stykke' (Fritzner, Bj. Hald.); tn. hen-
tyder da til en lille vækst.

(dkf^ Mrarinn Ljosv. (o: Porarinn NeQ6lfsson) X — XI.
Tn* kunde hænge sammen med no. ioka 'en tåbe, tQsse' (sv.
tok; Aasen); det kan også være = toke (med langt o) 'tot,
klynge' (Aasen), altså 'lille og undersætsig'. Snarest er tn.
dog måske ikke andet end et kælenavn, dannet af hoved-
navnet (der i dette tilf. i nyisl. sædvanlig lyder tdti).

tolia- -&6rir (el. I>6rdr) Bisk. XII. Af tollr 'told, afgift'.

torfi (sml. tjqrvi), Eindridi Sv. XII; Porsteinn Ldn. IX
—X. Af torf 'torv'.

testi se rosti,

tottr, *)låfr Sturl. XIII; I>6rir Hak., Sturl. XIII. Mulig

197 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 357

'den, der drikker' (i lange drag), jfr. totta 'sugere v. evacuare'
(Bj. Hald.), der er det eneste tilknytningsord.

^ro/fl/«, Eysteinn Hkr.XI— XII; SigurSr Fsk. XII. Ordet
er fremmedord, indkommet fra fr. travail, og er blevet alm. i
isl. i betydn. 'hindring', 'besvær'; s. s. travl-; Ross har vb.
travla 'slæbe'. Ordet er næppe nordisk af traf med endelsen
ali, S. var i øvrigt en son af E.

trandill, I>orkell Ldn. X; Porkell Bisk. XI— XII. Tn.
kan sættes i forb. med trandle mask. 'kløvet stok til gulv i
lade osv.' (Ross). Den sidste T. er oden tvivl efterkommer
af den første.

trébét, Bårdr Sturl., Bisk. XIII. 'Træ-lap', d. v. s. et
stykke træ, man har anbragt som en 'lap på toj'.

trinn^ Jon Sv. XII. Betydn. uvis.

truår, Ann Austf. X— XI. 'Gogler'.

tryni^ 6låfr Ldn. (geneal.). 'Tryne'.

tviskafinriy Jon Hak., Ann., Magn. XIII (ur. kaldt et
steds tviskiptingr, tviskipan), 'To gange skrabet'.

uppspretta, Ormr Sturl. XIII. 'Kilde, væld', el. 'den
opfarende' (af at spretta upp 'springe op')?

urka, Rggnvaldr Hak. XIII (v. 1. orka). Der kan ikke
være tvivl om, at urka er det rigtige, og kan sikkert ikke
være s. s. orka 'kraft, arbejdskraft', men betydn. er uvis.
Det kunde stå i forb. med urd 'et nedstyrtet Qældparti,
stendynge'. Sv. har vb. urka sej 'beklaga sig, jåmra sig'
(Rietz).

tisli, Jon Bggl., Ann. XIII (v. 1. usii); Jon Sturl. XIII
(v. 1. usti). Her foreligger to forskellige læsemåder. Den
første J. kaldes mli i P. Claussons oversættelse, men tisti i
Ann. Den anden J. kaldes usti i hovedhdskr. af Sturl. Det
synes sål., som om tisti er nok så godt afhjemlet. Usli bet.
'skade', især den, der forvoldes ved brand el. nedrivning.
Men hvad usti kan bet., er usikkert.

vadi, Årni Bisk., Ann. XIV. 'Den, der vader', hvis ikke
der skal skrives vadi 'fare'; herfor taler Flat.s skrivemåde

358 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 198

med aa. vadi kunde også være dannet af vaår *en snor,
snore'.

vafi^ Hriitr Fas., sagnh. Sikkert til vefja *væve, indvikle,
g5re indviklet'; 'den, der g5r vanskeligheder'; nu bet. vafi
mest 'tvivl'. Ordet kunde også være våfi 'den omflakkende'.

vagaldi, I>6r8r Fas., sagnh. Vistnok 'den, der har en
vaklende, rokkende gang'; af vb. vaga 'vagare v. varicare'
(Bj.Hald.).

vaggagdi, &6r8r Ldn. IX. Det sidste led er vist identisk
med agdi ovf.; det første kan være st. i vagga 'at vugge,
rokke'. 'Den rokkende Agde'?

valfrekr, Åsbjgrn Sturl. XII. 'Grisk, grådig som en falk'
(el. 'ivrig efter at slå ihjæl'?); omtr. samtidig med hallfrekr.

vali, Gufllaugr Sv. XII. Tn. er flertydigt; jeg tror snarest
det er dannet af valr 'falk', snarere end af val ntr. 'valg'.
At sætte det i forb. med valr 'vælsk' (Rygh), tror jeg ikke
der er grund til.

vårbelgr, Gautr Hak. XIII; Håmundr Sturl. XIII. 'Vår-
bælg', egl. en af el. en, som har tilhørt (oprørsflokken) Vår-
bælge. De af Munch fremsatte forklaringer (N. f. h. IV, 219)
er urigtige, da første led er sikkert vår- (med langt a); navnet
synes på en el. anden måde at hænge sammen med vår 'forår' ;
belgr (-ir) er uden tvivl ringeagtende. Vår kunde også være
gen. af vå 'skade'.

vefja, Vikingr se ovf. nefja, Tn. vilde have samme be-
tydn. som vafi,

vegr, fvarr Hak. XHI. 'Vej' el. 'værdighed, hæder' (?).

vésetiy Haraldr Hak. XIII. Tn. findes nogle gange i
hdskrr., medens andre steder, også i samme hdskrr., har
Vésetason; dette er uden tvivl det rigtige.

véttir, I>6r8r Bpgl. XIII. Tn. er vistnok nom. ag. til et
vb. vétta, der findes i sammensætningen handvétta (yngre
-^ætta) og bet. altså 'den, der vejer'. At skrive tn. med e
fører næppe til nogen tilfredsstillende forklaring (til st. i
v<^ 'en vante'?).

199 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 359

vifilly forsteinn Ldn. X (v. 1. vifl Hb.-mbr.). Vifill an-
tager jeg er det s. s. v. i tordvifill se ovf., altså 'skarnbasse';
det kunde også være identisk med raandsnavnet Vifill; og
det kan høre til vif *en kvinde'. Hvis Hb.s læsemåde er den
rigtige, bet. tn. 'banketræ' (o: det, der benyttedes til at banke
vasketojet).

vikTj Erlingr Bpgl. XIII. Vistnok s. s. vikr fem. 'Pimpsten'.

viligisl, &6r61fr Ldn. IX — X. Det sidste led er velkendt,
= 'stråle, stav'. Det første led er vistnok identisk med vili
i vilisess (Sigrdr. mål 17), hvilket sædvanlig opfattes som
'behagelig, ønskelig', af st.- i vili, vil osv.

vippa^ Einarr Sturl. XII — XIII (v. 1. nefjd), 'Med vip-
pende, urolige bevægelser' (?); jfr. Aasens vippa 'en urolig,
vimsende tingest', også ^en vippe, stolpe med en hejsestang'.

viti, I>6r5r Sturl. XIII. 'Straf, bøde'.

vulpes, Håkon Bisk. XIII, findes i et hdskr. f. de andres
»Ulfsson«; mulig antyder ordet Hakons karakter (»hann var
otnilyndr«), hvad enten det er et virkeligt tn. eller ikke.

vælungr, Kolbjgrn Sturl. XIII. Hvis tn. skrives rigtig
med æ, kan det henføres til st. i væl ntr. 'klynken, hylen',
vb. væla 'klynke, græde*. Altså 'den klynkende'. Hvis det
bor skrives med e (di é) kan det henføres til vél fem. 'list,
kunstig indretning'.

vqdn- -Brandr Lj6sv. X — XI. Tn. er et fem. vada
'concursus v. multitudo animalium' (jfr. vqåuselr). Ordet bet.
egl. 'en stimmel, der kommer vadende (en stime)'. Tn. må
sikkert sættes i forbindelse med udtr. at vada uppi (jfr. uppi-
vqåslumadr) 'at være overmodig, ville indtage den dominerende
stilling'. Til tn. svarer godt beskrivelsen af B.: »hann var
madr odæll ok illr vidreignar ok heldr évæginna.

vqflu — Gunnarr GullJ). X. Stammen genfindes i vafla
'gå med en vaklende gang' ; vaflanarfor 'omflakken (Fritzner).
Fra isl. kendes voflur (plur. tant., men vilde netop være vafla
i sing.) i betydn. 'vaklen, især i udtalelser', når man ikke er
ganske sikker i sin sag angående en bestemt kendsgærning

A

360 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 200

(især brugt om en anklaget el. vidne, hvis udsagn er vakl-
ende og modsigende). Det er vel denne betydn., der her må
antages, og den må stå i tbrb. med bærerens færd. No. har
vavla 'lalle, tale utydeligt' (Aasen), 'tale famlende og ube-
stemt, vrovle' (Ross).

ysja, Porbjprg Sturl. XII. Tn. er vist dannet af (som
fem. til) mask. yss 'st5j', altså 'den stqjende'.

Pambarskelfir se ovf. pomb.

pausnir, Porgrimr Ann. XII. 'Den stojende, el. voldsomme'
(i bevægelser); patim fem. (især plur. pausnir) 'tumult, larm-
ende bevægelser'; af samme st. som peysa 'at sætte i fart';
sml. ptisa subst. og det intr. Pysja og Pyrja 'at fare afsted'.
Tn. bet. altså 'den larmende el. farende'.

penja, Pétr Knytl. XII. St. er den s. s. i vb. penja 'ud-
spænde, udspile' ; måske 'en med istervom' ; jfr. penja v(pnb,

pidrandiy &6rir Ldn., Nj. IX. I no.-isl. findes næppe
noget ord, der kan forbindes med ordets st. undt. pidurr
'en tiur', hvilket ord skal være »lyd efterlignende«. Tn. kunde
måske bet. 'den, hvis stemme ligner tiurens'; det er vist dette,
der ligger til grund for Bj. Hald.'s oversættelse 'raucisonus',
hvilket sål. beror på en — rigtig — slutning.

Pingbitr el. pinghus-, &6rdr Flat. (Nornag.), sagnh. 'Ting-
bider'; betydn. uvis.

pjarfi, Narfi Sturl. XIII (v. 1. parfi 'den nyttige'). 'Den
ferske, flaue'; jfr. Fritzner.

pjdti, Porbjgrn Ldn. IX (Hb. har pj<^r, hvilket bet. det
samme). 'Den tudende'. I øvrigt har Bj. Hald. et pjdtr =
perrivc^r 'torrepind'.

prjitgr, Einarr Fas., sagnh. Tn. kan hænge sammen
med el. være identisk med no. trjug mask. 'snesko' (= isl.
priiga^ pi. -ur) Aasen. Det kan også henføres til st. i vb.
priiga (f. prjiigaT) 'at trykke, anvende vold'.

præla- -Knutr Flat., sagnh. (= Kn. fundni). 'Trælle-',
sål. kaldt, fordi »hann gaf frelsi hvårum tveggjum prælum
J)eim, er hann hpf8u folgit ok fundit, ok jarldoma«.

201 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE O LD LITTERATUR. 361

purrafrost^ torkell Fær. X. *Torfrost\ fordi han, såsnart
»J)urrafrost tok til«, var ude i skov og mark for at jage.

pqvigtdl^ Porgrirar Ldn. X. *Tangstilk'. Nu bruges /?(^^tt//
og pqngulho/fid om dumme mennesker.

ægir, Grirar Fas., sagnh. Tn. er ensbetydende med ægir
'hav' ifg. Gpnguhr.s.; han siges at være funden, hvor hav og
land mødes, og hans moder at have været en søvætte, og han
kunde bevæge sig over og gennem vand som han lystede.

qlru — Kari Sv. XII se ovf. Qlnu-.

ørrek^ forbrandr Ldn. IX — X (orrekr [skr. otr'~\ Hb.,
aurrek Stb.). Tn. bet. måske 'bortdrivelse el. bortdriver', af
ør- og rekfrj,

cful — Faxi Fas., sagnh. Tn. er vistnok st. i adj. atall
'stridig, stridslysten'; nu hedder ordet Ottdl og bet. 'energisk'.

Tillæg (til s. 164). meginekkja, &6ra Fær. X — XL
'Hovedenke', den ansete enke.

Til denne systematiske oversigt^ vil vi nu knytte nogle
almindelige bemærkninger uden at ville behandle tilnavnene
på en aldeles udtømmende måde i enhver henseende. Der
er så meget, som de kunde give anledning til at undersøge
og drøfte. Det er kun nogle hovedpunkter, vi her vil frem-
drage og belyse^.

I reglen har hver enkelt person kun ét tilnavn. Men der
findes dog ikke så få eksempler på, at en og samme person
har flere. Han (Hun) kan have to, der da er forbundne
med et ok, udgor altså et konstant hele som: Helga en hår-

^ Jfr. Weinholds oversigt i Altnordisches leben.

^ M. h. t. afhandlingens titel skal jeg bemærke, at den ikke fuldt ud
er nojagtig, idet jeg har medtaget tilnavne, der f. eks. findes i Norges
gamle love. — I enkelte tilfælde, hvor det syntes mig hensigtsmæssigt —
nærmere forklaring er næppe nødvendig — , har jeg, og da fra K. Ryghs
samling, taget tilnavne fra Dipl. Norw., selv om de tilhører det 14. årh. —
I den alfabetiske fortegnelse er kun enkelte, vigtigere varianter medtagne.

362 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 202

pruda ok en sidlåta, Steinbjprn enn sterki ok storhgggvi,
R^gnvaldr enn riki ok enn råflsvinni, Halfdan enn mildi ok
enn matarilli. (Man mærke her stavrimet). Uden ok findes:
Arn6rr enn godi Raudæingr (raudkinnr), I^orkell leifr enn
håvi, torfinnr sviflbrandr liiSrsveinn. I reglen findes dog til-
navnene adskilte og mulig knyttede til forskellige livsperioder
eller måske brugt samtidig, men hvert for sig: Surtr enn
hviti — Skaptastjupr, Arn6rr enn mærski — Moerakarl, Ulfr
enn vgrski — Vprsa-Ulfr, Håvardi; enn halti — isfirdingr,
Porarinn svarti — måhlidingr, Haraldr harfagri — liifa,
Qzurr lafskegg — t6ti, Helga væna — fagra, Sneglu-Halli —
Grautar-Halli, Hredu-Halli — Eyglu-Halli, Refr Rennisfifl —
Gjafa-Refr, Pétr steypir — Svina-Pétr, Eyvindr hani — tiin-
hani, Sigurdr uUstrengr — ullband (dette sidste er dog kun
en ironisk-lavere form end det første). Tre tilnavne findes:
Holmgpngu-Bersi — Eyglu-Bersi — Raza-Bersi (dette sidste
kun ved en enkelt lejlighed), Bjgrn kaupmadr — farmadr —
buna, ASalsteinn enn trufasti — sigrsæli — gédi (vel at
mærke: engelsk konge!), Godrødr vei6ikonungr — gjfuglåti —
mikillåti. Fire tilnavne findes: Halfdan hvitbeinn — hå-
leggr — håfæta (måske kun en ironisk afændring af 2) —
heikilnef, Eysteinn illi — illrådi — hardråSi — riki, og
endelig fem: Hroi audgi — heimski — prudi — spaki —
Slysa-, Magnus berfættr — berbeinn — berleggr (disse 3
ensbetydende) — enn håvi — styrjaldar-.

Tilnavnene er i det langt overvejende antal substantiver,
dernæst adjektiver og, i nogle tilfælde, participier (som hlamm-
andi, svidandi; fundinn osv.); i enkelte tilfælde findes en
sammenstilling af adj. og subst. som gott-smjOr og lign., jfr.
ilt-eitt. De kan stilles foran navnet og da som en del deraf
(stammen som sammensætningsled eller gen. sing. el. plur.),
eller, hyppigst, bagefter; bægge dele kan også forekomme om
en og samme person; således finder vi: Sel-&6rir og I>6rir
selr, Drumb-Bjgrn og Bj. drumbr, I>ryin-(&rum-)Ketill og
K. t)rymr (t)rumr), Koegil-Bjgrn og Bj. koegill, graut-Atli og

203 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 363

A. grautr, ref-Grimr og G. refr, bjggul-Torfi og T. bjgguU,
Digr-Helgi og H. digri, Magr-Helgi og H. magri, Snjall-Steinn
og St. enn snjalli. Foran adj. kan artiklen stå eller ude-
lades uden nogen bestemt regel.

Dannelsesmåden er i det hele ret simpel; i det over-
vejende antal af tilfælde anvendes eksisterende ord uden nogen
ændring som tilnavne. Men i mange tilfælde dannes nye ord
på forskellige måder. Hyppig findes et svagt subst. dannet
af et stærkt, som munki (af munkr), liisi (af liis)^ miisi (af
mii$)^ skapti (af skapt), skinni (af skinn), trt^li (fii troll),
komi (af kom), skeggi (af skegg) osv. ; eller som ske/la. (af
skafl), kekkga (af kojckr) osv. Ofte dannes nye ord med
endelsen -r, nefr (af nef), hondr (af hqnd), skeggr (af skegg)^
heinn (af bein) osv. Undertiden dannes nye ord med end-
elsen 'Ungr som lombungr (af lamb), krobbungr (af krabbi),
hcpdungr (af hqnd), -aldi som beiskaldi (af beiskr), himaldi
(af hima), leggfaldi (af leggja) osv. Diminutiva dannes så-
danne som goddi (af godi), nebbi (af nef), selki (af selry,
uden tvivl er også flere af de på -ill og -ingr nye ord, der
ikke for har været i brug. På grund af de enkelte — mere
eller mindre karakteristiske — tildragelser, der ligger til grund
for tn., dannes nye ord som f. eks. gnitaskqr og fl., hvorved
en direkte sprogberigelse foreligger.

Som eksempler på dannelsesmåde og med det samme
på de enkelte ords yngledygtighed skal endelig anføres følg-
ende. Nef forekommer ofte som tn., selvstændigt og som
sidste led i forskellige sammensætninger; så dannes deraf et
mask. subst. -nefr som sidste led i sammensætninger; af nef
dannes fremdeles nefja og endelig dimin. nebbi; af lamb dan-
nes lambi og Iqmbungr, af h<pid, -hqndr, handi, -hendi, hqpd-
ungr, hånd- som første led i sammensætninger; jfr. ^A:^^^ ogfl.

Anledningen til tilnavnene. En stor mængde af dem
er således, at de umiddelbart forklarer sig selv; således de
fleste af dem, der tilhører afdel, I — IV og V — VII. De, der
er afledede af stedsnavne, betegner utvivlsomt bærernes op-

364 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 204

rindelse eller midlertidige ophold på det antydede sted (som
f. eks. Hlymreksfari^ vinlendingr og lign., vel også paris);
nogle af disse — eller mange — er givne i en fremmed egn,
hvortil bærerne er flyttede, f. eks. isfiråingr (om Håvardr).
Dog er måske ikke alle disse at forstå lige efter ordlyden;
således vilde, vi ikke ret fatte betydningen af avMrcmi om
Bjprn, hvis vi ikke fik en — - som det synes autentisk og
vel forståelig — forklaring deraf. Gennemsigtige er også
de tn., der antyder slægtskabs- og svogerskabs-forhold, undt.
naturligvis hvor et ord er flertydigt, således et ord som mdgr;
hvis vi ikke i hvert givet tilfælde har historisk oplysning om
I forholdet, er det kun gisninger, vi kan anstille. Ligeledes
I kan man i reglen gå ud fra, at navne og tillægsord, der
[ indeholder bestemte hentydninger til en persons udseende og
legemlige beskafi^nhed, væsen og egenskaber, er at forstå
I bogstavelig. Dog skal man ikke være altfor tryg i så hen-
1 seende, ti ojeblikkets luner er mangfoldige og uberegnelige.
) Ingen vilde vel tvivle om, at Tord Torlaksson på Færøerne,
kaldt 'den lave' (o: lille), havde været lille af vækst, hvis
vi ikke fik den udtrykkelige oplysning, at han, tiltrods for
sit tn., havde været en endogså meget h6j mand — et klart
bevis for, at lucus a non lucendo virkelig eksisterer. Grunden —
ja, den kender vi ikke. Men jeg skal i denne sammenhæng
anføre et morsomt eksempel fra den nyeste tid, der viser,
hvilke tilfældigheder der kan spille ind ved tilnavnedan-
nelsen og deres årsag. En mand, N. N., havde kulsort hår
og skæg, hvorfor han blev kaldt 'den svarte'; han syntes
imidlertid ikke om dette tn. og blev vred, når han hørte det;
så foreslog man, at kalde ham »den hvide«; jeg ved rigtig-
nok ikke, om det er blevet almindeligt, men der er sikkert
intet imod at det kunde blive det. En lignende tilfældighed
må have rådet ved tilblivelsen til Tords tilnavn. I mange
tilfælde forstår vi ikke tn. bestemt uden nærmere forklaring.
Vi vilde kunne slutte, at MelbrigSi tpnn havde fåt sit tn. af
en ejendommelig tand, men uden nærmere forklaring kunde

L

205

TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR.

365

vi ikke vide, at der var tale om en stor udaf munden stående
tand, og således i en stor mængde tilfælde.

Jeg har søgt ved hvert tn. at give, hvad teksterne selv
indeholder om anledningen. Det er i mange henseender over-
måde lærerigt. Vi ser bl. a. deraf, at det ikke blot er kon-
stante forhold, men — og måske ligeså hyppig — enkelte
begivenheder, der har foranlediget tilnavnet. Torarin stut-
feld tår sit tn., fordi han ved en lejlighed tilfældigvis havde
en kort kappe på, Haltred vandræ5askald sit på grund af
en enkelt begivenhed (hvorved dog hans medfødte sindelag
virkede), Trond 'den stærkt sejlende', fordi han en enkelt
gang gjorde en meget hurtig rejse osv. osv. Oplysende er i
det hele afdel. V (D). Et par eksempler på det mærkelige
ved tilnavnegivelsen er følgende. Eyvind hane bygger en
gård, der kaldes — efter tilnavnet — Hanatiin; efter at han
havde bot dér i nogen tid, begyndte man at kalde ham tien-
hani, mulig fordi dette har en mere ironisk klang. Rognvald
jarl hed egenlig Kali Kolsson, men da kong Sigurd gav Kali
halvdelen af Orknøerne og gjorde ham til jarl, gav han ^
ham tillige Rognvald jarl Brusesons navn; kali blev så hans
tilnavn.

At henføre anledningen til tilnavnene under kategorier,
eller almindelige synspunkter i øvrigt, kan næppe lade sig
gore, på grund af den store og uensartede mangfoldighed og
brogede tilfældighed, der råder. Særlig m. h. t. afdel. X skal
det bemærkes, at vi dér står overfor mange vanskeligheder;
ikke blot er ordene ofte flertydige, men også ofte i og for sig
dunkle; og selv om tn. er nogenlunde gennemsigtigt, er vi
dog langtfra sikre på at have truffet det rette; og selv om
vi med overvejende sandsynlighed kan sige, at det betyder
det eller det, er dog anledningen til tn. ganske usikker (jfr.
et sådant tn. som mdnadagr), uagtet vi nienfer at kunne se
eller skimte den.

En særlig anledning til tilnavne findes i slægtskabs-
forhold, især opkaldelse og samtidighed. Det er en

U

C-:

366 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 206

bekendt sag, at opkaldelse var i oldtiden — ligesom i øvrigt
endnu — overmåde almindelig. S5nnesonnen f. eks. fik bedste-
faderens (eller en anden mandlig afdød slægtnings) navn. Her
finder vi mange eksempler på den bekendte kendsgærning, at
et tilnavn (bedstefaderens) bliver sonnesonnens egenlige navn;
så lidet ringeagtede eller ildesete var disse tilnavne, end-
også sådanne, der i virkeligheden ikke egenlig var smigrende;
således ser vi f. eks. at skjålgr (skelende) bliver egennavn.
Men tilnavnet anvendes også ved arv som sådant. Ketill blunds
sonnesonner var Blund -Ketill, Porgeirr blundr og t>6roddr
hrisablundr; Gunnlaugr ormstunga var en efterkommer af
en ældre G. o.; Skarp-HeSinn Njålsson var opkaldt efter sin
bedstefader, t>orkell fullspakr hed bedstefader og dattersSn,
P6r5r J)vari bedstefader og sonneson, fvarr gæslingr ligeledes,
Ketill hængr ligeledes, 6feigr grettir ligeledes, P6r6lfr hålmi
ligel., Porkell klyppr ligel.; t>6rir hundr var bedstefader til
SigurSr hundr; Eysteinn trafali var fader til Sigur5r trafali,
Porbergr kornamiili til Porkell k., Eysteinn brokfell til BårSr
br., Svina-Stefån til Svina-Pétr (s. d.); J6n vængr var en
søsterson af Jon v., t>6r5r kausi en fosterson af P6r5r kjttr.
Hallkell krækidans var fader til Pgmundr krækidans og
denne igen fader til pgmundr ungidans (rimeligvis født efter
sin faders død). Vi finder forskellige tilnavne men af samme
betydning, så at der sikkert er en indre sammenhæng; så-
ledes er Porkell broddr en son af Vermundr pik (= broddr),
Porgrimr skrauti er en son af Porkell fagri. Når vi til for-
skellige tider finder Sigur5r hit (3 g.), Porsteinn titlingr (3 g.),
Guthormr sindri (2 g.) og meget senere Sindri Guthormsson,
er der ingen tvivl om, at vi her har med arvelighed at gore.

Kun uegenlig hører hertil et Bjålfi skinnstakkr, hvor
der utvivlsomt foreligger et slags opkaldelse efter bæreren
selv {bjålfi = skinnstakkr).

Samtidighed som anledning til tilnavn egivelse består
i, at 2 personer, der bærer det samme egenlige navn, får
hver sit tilnavn af beslægtet art, åbenbart for at adskille

207 TILNAVNE 1 DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 367

dem fra hinanden. I reglen er da den enes det oprindelige
(i tid), men hvilket er ældst kan i intet tilfælde bestemmes.
Kun uegenlig hører hid Olåfr sænski, da vi intet 6. norræni
har, men scenshi er dog sikkert givet 6. til adskillelse fra
den samtidige 6låfr digri (helgi). Direkte modsætninger finder
vi derimod i: Hellu-Narfi: Hriseyjar-Narfi, Laugarbrekku-
Einarr: L6n-Einarr, Fells-Snorri: SkarSs-Snorri. [Genera-
tions-forskel er der mellem Myra-Knjukr og Nesja-Knjiikr,
hins bedstefader]. Samtidigheds-modsætningsnavne er: 6låfr
hvitaskåld: 6. svartaskåld, Dansa-Bergr: Tafl-Bergr, Porkell
hnjédhamarr: t>. dråttarhamarr, Asbjjrn valfrekr: Hallvardr
hallfrekr og rimeligvis også Sveinn sveitarbot : Sv. sveitarskitr.

At et stort antal af tilnavnene er ironisk og opståt \
af lyst til at gore nar ad vedkommende person er utvivl-
somt, selv om de tager sigte på faktiske forhold, f. eks.
ens hårmangel; skalli eller f. eks. Lundarskalli er egl. ikke
nedsættende, men de er dog ikke uden ironisk farve. Læng-
ere ude i ironien er t. eks. blqåruskalli; jeg henviser især
til afdeling VII — foruden mange andre rundt omkring i de
andre afdelinger. Der er ingen grund til at opregne dem
her, men jeg skal dog fremhæve følgende: En bitter (skæbne-)
ironi har tn. Skjdlfarb6ndi, fordi Skjalf lod sin mand hænge;
jfr. Bréka-Auir og mågsefni (Hjskuldr). Baga-brdåir far
en ironisk klang på grund af den slemme betydning, ragr
kunde have; tolusveinn ligeledes — om den meget talende
(vævende) præst, épveginn om Lj6tr. Til intimere kvinde-
eller mands -forbindelser sigter tilnavne som Gnllåsu-^oxiry
GuSnin nåttsol, Ingveldr allrasystir(?) og mulig flere. Men
i og for sig er tilnavnene som sådanne yderst kyske, for
så vidt som der er forholdsvis meget få, der angår legemets
mindst nævnte eller nævnelige dele (se afdel. II, 22-23 og
et tn. som fudhwndr). Denne kyskhed eller mangel på sans
for slibrighed er i bedste overensstemmelse med sagaerne
selv, deres æmner og fremstilling. ^

Den- allerstSrste masse af tilnavnene er af nordisk rod;

B68 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 208

derom er der ingen tvivl; og den overvejende del deraf kan
forklares ved hjælp af det nordiske sprogstof, som dette fore-
ligger i ordbøgerne over det gamle norsk -islandske sprog
eller i ordbøger over norske dialekter, svensk og dansk sprog
og dialekter. Der vil ikke vise sig trang til overhovedet at
gå udenfor dette område. Der er dog enkelte, der ikke kan
forklares ved hjælp af disse midler, f. eks. aiskik, bunjarSr,
petill, kutiza, kygri, (skinn-)peita, slandri og mulig flere, for
ikke at tale om de bevislig keltiske. Men jeg har heller
ikke kunnet finde forklaringen af disse i andre germanske
sprog. I og for sig er det heller ikke rimeligt, at synderlig
mange af disse tilnavne skulde være ikke-nordiske Qfr.traf-
ali). Rent latinske ord findes enkelte gange (angelus, ore^
mus, primus og mulig tmlpes; jfr. Chaim og kirkelige ord
som kårin).

Enestående er mirmann^ efter hovedpersonen i en ro-
mantisk saga.

Man skulde tro, at navne og tilnavne var overvejende
bogstavrimede, begyndte med samme bogstav (hvorved
det er at mærke, at 'alle vokaler i så henseende er identiske).
Dette kunde man formode, fordi bogstavrimet ellers spiller en
ikke ubetydelig rolle, også udenfor skjaldskab, og fordi det vilde
lyde godt. Men i det hele og store kan man ikke mærke
nogen videre stræben efter at få bogstavrim tilvejebragt.
Efter min optælling er der omkring 400 sådanne bogstav-
rimede forbindelser (altså kun ^/e af hele stoffet), og af disse
er der ganske sikkert en hel del, hvor bogstavrimet må siges
at være rent tilfældigt og ikke tilsigtet. Dernæst er at lægge
mærke til, at over et halvt hundrede af disse tilnavne er
hæntede fra fornaldarsagaerne, hvor bogstavrimforbindelser
uden tvivl meget hyppig er tilsigtede af saga-digterne (som
GeirriSr gandvikrekkja, Refr Rennisfifl, Bergl)6rr blåfellingr,
Gljiifra-Geirr, Herbrandr enn hjfudmikli, Alft* aptrkemba,
Brusi beinserkr, Hrafn håvi, Dagr digri, Haddr harSi, SviSi
enn sokndjarfi, t>orkell J)råi osv. osv.).

209 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 369

Heller ikke findes rim tilsigtet. Et halvrim som Dagr
digri er vel nærmest en tilfældighed. Derimod synes det ene-
stående helrim ISarfi pjarfi at være tilsigtet.

Der er næppe nogen grund til at antage nogen forskel
i tid eller sted, dette sidste m. h. t. Island og Norge, udover
hvad de historiske forhold medførte.

Det skal for det første bemærkes, at når de fleste til-
navne, som her findes samlede, tilhører det 9. — 10. årh.
og det 13. årh. (12.-r-13.), kommer det af kildernes art, især
fordi vi har så navnerige værker som Landnåma for den
ældre tids vedkommende og Sturlunga med Håkonarsaga for
det 13. årh. (jfr. Sverriss. for det 12.). Men der er ingen
grund til at tro, at tilnavne ikke har været så almindelige
overhovedet i det 11. (og 12.) årh. De har sikkert været
lige almindelige hele tiden igennem både på Island og i Norge.

Det forstår sig af sig selv, at tilnavne, der angår heden-
skab og kristendom, må bortfalde efter 1000. Mærkeligt er,
at ^(w?/- tilnavnene på Island forsvinder i det 11. årh. (se
ovf. 261). Det forstår sig også, at tilnavne » der har noget
med konge eller jarl at gore, ikke kunde forekomme på Is-
land. Angående de uforandrede stednavne som tilnavne se
ovf. s. 183; her synes der at have været forskel tilstede. De
særlig norske forhold (dyreverden osv.) bevirkede naturligvis,
ligesom de særlig islandske på deres side, nogen forskel, men
i det hele og store er denne af en mindre og underordnet art.

Foruden den almindelige kulturhistoriske betydning, de
gamle tilnavne har, har de, som i begyndelsen bemærket, en
overordenlig stor leksikalsk betydning; men her er der ingen
grund til at komme nærmere ind på denne side af sagen.
Den her foreliggende samling giver et i mange henseender
ikke ringe supplement til de eksisterende ordbøger, der m.
h. t. dette ordstof er ret mangelfulde og inkonsekvente.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1907. 24

i

370 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 210

ALFABETISK FORTEGNELSE.

Adalsteinsfdstri 167. afbragd292. afra- 288. afråSskoUr 194, 295.
agdanes 181. agdi 173. agnarr 315. agnh^Ur 236. ågæti 294. åhola

315. åkafl 254. åkafr 254. akra- 183. akrakarl, -skeggr 190, 265.
akraspillir 296. ålfasprengir 275, 300. élfdæll 173. alikarl 267. alli
171. allrasystir 166. allsekki 284. ålptm^^ringr 180. aiskik 316. al-
spakr 242. åludrengr 190. aWidrukappi 253. aWitr 243. ambi 301.
amma 163. ånaudgi 267. andréåsmågr 168. andvaka 316. angelus

316. anmarki 296. aptrkemba 197. årborna 170. årbét 293. ardskafl
271. årmadr 266. amafl^rdr 181. arnarungi 165. arnkatla 316. år-
sæli 283. åsa- 170. åsu- 169. askasmidr 268. askaspillir se akrasp.
askmadr 284. assabani 275. assi 310. atleyjar- 188.* aud- 282. audgi
281. audkiila 282. audk^lingr 180. audlagdi 282. audma5r 282.
auga 199. auklendi 316. aura- 282. auraprestr 263. aurgi 316. aur-
go9i, eyr- 261. aurridi 312. austansjér 182. austftrSingr 179. aust-
ma5r 174. austmannaskelfir 273. austrétt 181. austræni 174. ausu-
glamr 289.

badkarl 271. baga 232. bagal- 284. baggi 292. bakka- 183.
bakkakdlfr 235. bakki 182. bakrauf 219. bakskiki 217. bålki 285.
bålkr 285. ballh^fuS 192. balli 229. balti 307. banama8r 273. bangar- .
169. bannamiili 205. bar9 208. bårdarbro9ir 165. barkabassi 214.
barkaSr 316. barki 214. barmr 214. barn 171. barna- 164. barna-
karl 258. barnlausi 164. barreyjarskåld 191, 246. barreyska 177. barri

316. båru- 270. bast 314. batr 280. baugr 241. baulufdtr 219, 304.
bausti 316. begia 298. beigaldi 316. beinlausi 232. beinserkr 217.
beiskaldi 297. beiskr 259. beitstokkr 280. bekill 317. bekk- 285, 292.
bekkan 317. bekkjarbot 293. bekkr 285. belgr 290. beli 216. belti
239. berbeinn 220, 240, berfættr 220, 240. ber8lu- 183. berg- 183.
berg 315. berir (bærir) 317. berklingr 317. berleggr 220, 240. ber-
serkjabani 272. berserkr 253. bestill 317. beytill 218. bifl 298. bifra

317. bifru- 183. bildr 235. billingr 300. bilsi 229, 317. birkibeinn
221, 239. birkileggr 221, 240. birtingr 312. biskup 264, 293. biskups-
frændi 168. biskupsmaSr 266. biskupsson 164. bitlingr 317. bitra
297. bitru- 183. bjålfl 236. bjålki 285. bjargramr 230. bjarki 307.
bjarneyja- 188. bjarnylr 231, 307. bjoSaskalli 197. bjéla, -an 317.
bjérr 308. bjiigi 231. blåber 314. blaåstakkr 237. blaSspJdt 234.
blåfauskr 315. blåfellingr 180. blåfotr 219. blåhattr 236. blaka 317.
blåkinn 203. blåkollr 194. blakkr, bl^kk 210. blanda 289. blåsida
217. blåskeggr 208. blåtannarskegg 207. blåt^nn 206. bleiki 209.
blesi 198. bligr 318. blikafoli 191, 303. blindi 200. blindingatijéna

318. blindingr 201. bl69- 275. blo^m^rr 287. hlébøx 273. bloma-
kinn 203. bidt- 249. blétjarl 249. blotr 249. blund- 201. blundr

211 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 371

201. biyfotr 219, 315. bl^Sru- 233. bl^bruskalli 197. bl^nduhorn
289. bl^Dduskåld 245. boddi 293. bdfl 296. bogsveigir 235. bokki
306. bokkr 306. békvisi 243. bola- 303. boUi 289. bélmr 191, 307.
bolst^Dg 226, 290. boløx 235. béndi 265. borgarhj^rtr 294, 307.
borgarklettr 294, 315. bési 298. béti 239. botn 318. brak 271, 291.
brand- 318. brasaSr 269, 318. brasi 318. brattr, bratti 231. bratt-
steinn 302. braudnefr 202. braut- 268. breidår- 183. breidbælingr
181. breiSdælski 177. breiSflraingr 179. breiShauss 193. breiSh^fdi
193. breiSlingr 318. breiSmagi 215. breidr 227. breiSskeggr 208.
breidvikingakappi 252. brekku- 183. brenneyjarfaxi 189, 196. brennir
273. brennu- 273, 276. brestingr 318. bretakappi 252. brezki 175.
brigdarskalli 170, 198. brfkarnef 201. brfkengr 291. brimill 311. brim-
steinn 318. bringa 214. bringr 215. brjdstreip 239. brodd- 276.
broddr 235. brdka- 238. brokfell 239. bréki 238. brokkr 300. brosa
205. brotama5r 275. bru5r 318. briin 198. brunda- 218. bnisi 306.
bryggjufdtr 318. bryn- 233. bryndælaskåld 246. brynju- 234. bryti
272. brækir 271, 291. br^nuféstri 167. bukkr 306. bukksungi 165,
306. bullibak 216. buna 222. bundinféti 220. bunhauss 193. bun-
jar9r 318. bnnu- 223. burlufétr 219. borst 198. bnrsti 198. burst-
fguU 312. boffku- 319. butr 319. byggv^mb 215, 314. b^leistr 300.
byrSarsveinn 277. byrSnsmj^r 287. bægifétr 219. bæjar- 183. boejar-
bét se bekkjar-. bæjarmagn 230. boekill 319. bæns 319. b9ggull 292.
b^ggul- 292. b^ggvir 298. b^gu- 166. b^lléttr 227. b^llr 319. b^l-
Yisi 259. b^ngull 319. b^rSnngr 319. b^rkr 314. b^snll 319.

Chåim 319.

dådaskåld 246. dagmær 292. dal- 184. dala- 183. dalafreyr 189,
300. dålkr 238. dalr 181. danaåst 192, 293. danabot 192, 293. dan-
markarbét 190, 293. danaskåld 246. dani 173. danski 175. danza- 278.
dapi 319. dåraskapr 295. dari se darri. danr234. darri 234. daufi
204. dengir 269. detta, dotta 320. dettiåss 286. dignari 320. digr- 227.
digrbeinn 221. digri, digra 227. dis 292. disarskåld 245. djiipiidga
243. dofni 296. dofraféstri 167. dokka 320. dotaflnnr 320. dotta se
detta. drafli 288. dragi 320. drangakarl 190. dråpustiifr 247. dråttar-
hamarr 270. drauma- 248. draummadr 248. draumr 248. draumspaki
248. dregill 320. drekaskoltr 205. dreki 313. drengjam<55ir 163. drengr
293. drettingr 320. drffa 321. drikkinn 203. dritlj69 219. dritloki 321.
drégi 321. drémundr 280. dropi 321. drdtning 294. dréttseti 266.
drumb- 228, 315. dnimbr 228, 315. dryllr 321. diifa 308. diifunef 201.
diifungr 308. dunkr 289. dvergr 300. d^rdill 241. dylla 321. dynr
321. dynta 321. dyntill 321. dyntr 321. d^^nulauss 285. d^^rr, d^^ri 294.
dyttr 275. dælski 177.

efja 321. egSaforkr 253. egSski 175. eggjar- 184. eidungr 321.
eikikrdkr 291, 314. eikiland 181. eikilundr 314. eimuni 295. einbiii
265. eineygi 200. einhendi 217. eisll 322. eitrkveisa 232. eld- 322.

24*

372 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTEEUTUR. 212

elda 182. eldbodungr 239. eldjårn 289. eldr 322. elfaraskåld 246.
elfsi 301. elfski ifs. elg- 307. eigr 307. elju- 322. ellida- 284.
ellidaskjQldr 233. ellri 171. eng 322. engill 322. engla- 192. englands-
fari 279. enski 175. eplast^ng 314. 322. ermski 175. erra 252. err-
ingar- 252. errubeinn se ørra-. esjufdstri 167. eskhyltingr 180. eski-
si'da 217. ey- 184. eyglu- 297. eykindill 190, 224. eyr- se aur-. eyra-
184. eyrar- 184. eyrarleggr 322. eyrgodi se aur-. eysill 289. eyverski
178. eyxna- 204. eypjéfsbani 272.

fadir 163. fåfnisbani 272. fagrdæll 174. fagri, fagra 223. fana-
keli 302. fanga- 278. fangari 277. fantr 267. faraprestr 263. fari 279.
farmadr 279. farri 303. farserkr 237. fasi 322. fasthaldi 322. faukr
322. fauskr 315. faxa- 283. faxi 196. feginn 257. feilan 323. feiti
227. fells- 184. fellsgo5i 261. feni 323. ferda- 278. ferdalangr 278.
fertill 323. festargarmr 298, 805. feykir 323. fifl- 250. fiflski 250.
fill (9: fiss) 308. flDD- 170. flnnakonangr 264. flnngelrsbrédir 165.
flpr 323. firzki 175. fiseler 269. fiskni 267. fiskreki 310. fiss 219.
fitjaskalli 189, 198. fltjumskeggi 190, 207. Qalak^ttr 291. Qalla- 184.
ijaransmunnr 204. Qarska- 323. fjénkr 323. Q6si 298. f]uk 323. Q9I-
audgi 282. Q^lkungi 247. Q^ruskeifr 323. flaska 290. flati 323. flat-
nasi 203. flatnefr 202. flekkr 212. fleskhiinn 286, 307. flesmu- 232.
flettir 269. flida 323. flik 237 flipr 324. fljédakoUr 189, 194. fljéta-
184. fljétabiskup 264. fléka- 240. fldki 197. flosi 324 flotbytta 289.
fluga 313. flugu- 313. fly 324. flæmingi 181. fl^skubak 216. fl^sku-
skegg 207. foka 324. folafétr 220, 303. folalda- 303. félgsnaijarl 264.
forkr 290. forni 171. forræSi 324. fonritni 258. (pss 324. fostrl 167.
fdtar- 219. fétr 219. fretr 219. freysgoSi 262, 300. fri5- 256. fri3-
koUa 195, 295. fri»sami 295. frisaddlgr 273. friski 175. fr65i 243.
frægi 294. frækni 251. frændi 168. fuShundr 218, 299, 305. fuUspakr
242. fundi 324. fundinn 324. furulangr 225, 314. fylbeinn 221, 303.
fylsenni 198. fægir 269. færeygill 200. faereyski 177. f^grkinn 203.
f^grumskinni 223.

Spaddabein 220. gagarr 305. galdra- 247. galdrakinn 203, 247.
gålgi 324. gåli 257. galinn 251. galli 296. galpin 324. galti 305.
galtnesingr 179. gamli- 171. gamli 171. gammr 308. gand- 248. gandr
248. gandYikrekkja 164. ganimadr 295. gansi 325. gapa 205. gapa-
munnr 204. gar9a- 184. gardabrjotr 277. garSafylja 303. gargann 313.
garpdalsgodi 261. gås 308. gåsi 308. gaue 325. gauka- 308. gaukr
308. gaulverski 178. gaurr 296. gauss 325. gauti 173. gauzki 175.
gazimaSr 325. gefn 300. gefnar- 169. geigr 297. geirélfsstjiipr 167.
geirr 235. geirstaSaålfr 189. geisli 224. geit 255, 306. geitlenzki
177. geitskeggr 208. geitsk9r 195. geitungr 313. gellini 325. gellir
303. gemsir 325. gemsungr 257. genja 235. gerpir 325. gerzki
175. gestr 266. geysa 326. gigja 244, 278. gilli 326. ginandi 205.
gipr 326. gjafa- 257. gjafleifl 257, 302. gjafmildi 257. gjaldkeri 266

213 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 373

gjallandafostri 167. gjallandi 213. gladi 257. glamma5r se gl^mmudr.
glaumbæjar- 184. glaumr 257. gledill 257. glei5r 326. glenna 326.
gh'ru- 326. gljiifra- 184. gloppa 327. gléra 327. gluggr 286. glumra
327. glupsa 327. glæsiréfa 298. gl^mmuSr 213. gneisti 327. gnit
313. gnitask^r 195. gnéSar- 284. gniipa- 184. gniipa 327. gn^r
327. gnævaSarskåld 246. go9- se gu9-. go9i, gu9i 260. gébi 258.
godlauss 249. g65rådi 258. goddi 261. gollnir, goldnir 327. goti
302. gotneski 176. gottsmj^r 287. gråbarSi 208. grafar- 185. grå-
feldarmiili 205. gråfeldr 236. gråi 259. gramr 293. grånefr 202.
grani 208. granraudi 208. gråréfa 298. graut- 286. grautnefr 202.
grautr 286. greifl 265, 293. greipr 327. grenski 176. greppr 327.
grettir 313. gn'Sarfostri 167. griSkona 267. gri8ma9r 267. grikkr 327.
griss 305. grjdnbak, -r 216, 314. grémr 328. gréslappi 166. grundar-
185. grundi 328. gryfill 328. gr^lu- 328. grytingaliåi 192. græn-
ingarrjiipa 191, 309. grænlendingr 178. gr^n 208. gu9- 248. gn^dala-
185. gu9il)ekkr 250. gufa 328. gufu- 166. gull- 283. guUåsn- 169.
gullberi 283. guUbrå 201. gullbrårskåld 245. gullfj^Sr 294, 310. guU-
h^ls 214. gullhjålmr 233. gullh^ttr 236. gulli 166. guUkambr 271.
gallkårr 196. gullknappr 241. gullkroppr 241. guUmunnr 204. gull-
nålskeggi 207. gullrani 205. gullskeggr 208. gullskdr 239. gullsmidr
268. gullt^nn 206. gullveggr 286. gums 328. gusi 328. guss 328.
gy9ja 262, 300. gyldir 307. gyllingar- 268. gylta 305. gyrSilskeggi
208. gæla 328. gæslingr 308. g^fuglåti 256. g^ltr 305. g^ndlir 329.
g^ngu- 329. g^rn 329. g9tu8kegg 190, 207.

llå- 225. håbrok 238. ha5aberserkr 253. hådsami 259. haddingja-
skati 253. håeyrartyr^ill (rett.: eyjar-) 191. hafnar- 185. hafnarlykill 275.
hafr- 284, 306. hafrsWo 219. håfoeta 220. hagi 267. haka 206. haklangr
206. håkonarskåld 245. håkr 254. håleggr 222. håleygr 173. håleygski
176. bålfprestr 263. hålftr^ll 170. hali 329. halla- 329. hallar- 185.
hallfrekr 254. hallinkinh 203. hålmhauss 193. hålmi 314. hals 213.
hålsh^gg 276. halti 223. hamarljomi 190, 224. hamarskåld 191, 246.
hamarskalli 189, 198. hamra- 185. hamrammi 230, 247. handar- 217.
handi 217. handrammi 217, 230. hani 308. harSfari 279. harSgreipi
217. hardi 229. har5jaxl 206. hardkj^ptr 204. harftmagi 215. hard-
ré9i 252. håreksblesi 170, 198. hérfagri 196. harindau5i 295. harmr
329. hårpni5a 196. håseti 280. håsta5i 173. hattargridi 170. hatti
236. hattspJ9rr 236. haugabijétr 275. haukdælsJti 177. hauknefr 202.
haukr se håkr. hausakljiifr 273. haustmyrkr 329. håyi 225. heggr 314.
hegri 308. heidafylja 303. heiQar- 185. heiSarekkja 164. heiSingi 249.
hei5menn!Dgr 329. heiSumhår, -hærri 225. heikllnef 201. heimnes 181.
heimski 250. hein 256. heklu- 237. helgi 250. helgu- 169. heljar-
skegg 207. heljarskinn 211. hella- 185. hellu- 185. helluflagl 329.
helmingr 329. helsingr 181, 308. hepni 295. herSibreiSr 214. herjadalr
182. herka 329. herkja 329. herlu- 185. hesta- 283, 302. hestageldir

374 Jtilnavne i den islandske oldlitteratur. 214

269. hestakorn 288, 314. hesth^fdi 193. hestr 302. hetta236. heyjangrs-

185. hidabrédir 165. hikri 330. hildit9Dn 206. hima 296. himaldi
296. hit 290. hitdælakappi 252. hitnesingr 179. hjålmhauss se halm-,
hjålmr 233. hjålmun- 280. hjalti 234. hjaltlendingr 179. hjaltlenzki

177. hjaltr 173. hjiipa 237. hJ9r- 284. hj^rtr 307. hlaaajarl 264.
hladh9nd 217. hlammandi 330. hléseyjarskalli 189, 198. hlidarfaxi 189,
196. hlid[ar]mannagodi 262. hlidarsél 190, 224. hljodhorn se Ij6d-.
hlunnr 330. hlymreksfari 279. hlpi 312. hl95u- 185. hnappraz- 218.
hnefi 218. hnjédhamarr 270. hnokan 330. hniifa 203. hnøggyanbangi
275. hof- 249. hofgarSa- 185. hofgardagodi 261. hofgySja 262, 300.
hoflausa 251. hdgh'fl 330. hokinn 231. hélasYeinn 266. hokinrazi 218.
holbarki 214. hohn- 185, 274. hélmasol 224. holmgarSsfari 279. hdlm-
g^ngu- 273. holmskalli 189, 198. holmunnr 204. holmr 182. holt 182.
holta- 185. holtaskalli 190, 198. hoppr 330. horn 330. hornabrjétr 277.
hornflskr 312. hornklofl 330. hornstigi 330. horti 330. hrafna- 284,
308. hrafnakollr 194. hrafnasveltir 331. hrafnhauss 194. hrafnistnfffl
191, 250. hrakauga 199. hrani 251. hre5a 254. hre5u- 254. hreggnasi
203. hreidarsbrodir 165. hreimr 212. hrella 331. hridarefni 331. hringja
238. hringr 241. hrisablundr 191, 201. hrisbitr 288, 314. hriseyjar-
188. hrisi 331. hnsmagi 215. hrodi 254. hrogn 312. hrokkineista
218. hrdkr 309. hromundarfostri 167. hross- 283, 302. hrossi, hrossa-
prestr 283, 302. hrosshårs- 331. hniga 228. hruna- 186. hrungnir
300. hriitr 304. hryggr 216. hiifa 236. huglausi 255. hugpriiai 251.
hugumstori 251. hiikr 231. humla 283, 314. hiinakappi 252. hunda-
283, 305. hundingsbani 272. hundr 305. hundsfotr 220, 306. hurna-
jarl 264. hiisfreyja 267. hiislangr 284. hdsvikingr 180. hyalaskiifr 310.
hvalmagi 215, 310. hvalnesingr 179. hvalro 310. hvamm- 186. hvannår-

186. hvåpta- 204. hvarmr 201. hvassi 252. hyati 252. hyatvisi 252.
hvelpr 306. hvi5a 331. hvikatimbr 331. hvinantor5i 331. hvinverski

178. hvirflll 196. hvita- 331. hvit(a)kollr 194. hvitale^r 210. hvita-
nesgodi 261. hvitaskåld 210, 247. hvitasky 331. hvitbeinn 221. hvi'ti
209. h^nefr 202. hyrna 331. hækil- 222. hækill 222. hækja 223.
hæll 222. hængr 311. hænsa- 281, 308. hærukollr 194. hærulangr
196. h^dr 300. h^fda- 186. h^fSi 193. h^fuå 192. h^fuSmikli 192.
h^fudsmi^r 268. h^ggvandi 273. h^ggvinkinni, -kinna 203. h^lSr 265.
h9lgabru5r 163. h^llu- 169. h^lluslappi 166. h^råa- 192 (bis). h^rSa-
kappi 252. h^rSr 332. h^rzki 176.

ignarbakki 182. igrår 210. ilbrei5r 222. illi 259. illing, -r 260.
illråai 260. illugi 260. illskælda 247, 298. illviti 260. ilska 260.
ilteitt 260. ima 297 = hfma. imba 332. ingjaldsfifl 166. ingunar- 332.
inn- 256. irski 176. i'sa- 281. fsåksbrdSir 165. i'sflrSingr 179. istru-
magi 215. isungr 237.

Jafnakollr 194. jalda 302. jamti 173. jarSlangr 284. Jarl 264.
jarlakappi 253. jarlam65ir 164. jarlaskåld 245. jarlsfrændi 168. jarls-

215 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 375

magr 168. jarlsskåld 245. jarlssonr 164. jårn- 332. Jårnaaga 199.
jårnbukr 214. jårnhauss 194. jårnhryggr 216. jårnsaxa 332. jårnsi5a
217. jårnskj^ldr 233. jdnadalr 182. jonsbro5ir 165. jorsala- 279. jor-
8alafari279. j6rsalama5r 279. J9kull332. j^rundarbréåir 165. J^tun- 170.
feåbeinn 221, 309. kaSa 308. ka5all 280. kaflfall 332. kaggi 289.
kakali 332. kaldaljos 332. kaldmunnr 204. kålfr 304. kali 332. kalli

332. kamban 332. kambari 271. kambh^ttr 236. kampa- 208. kamp-
hundr 208. kampi 208. kåmr 211. kåpa 237. kappabani 272, kapp-
gnégr 333. kappi 252. karfl 280. kårh^f^i 193, 196. kårfn 333. karkr

333. karl 265. karlh^f^l 193 (bis), karlsefni 293. karlsungi 165.
kårnsårgo5i 261. karp- 254, 309. karpi 280, 333. kartr 271. kastan-
razi 219. kåti 257. katla 289. kaupa- 281. kaupangskappi 253. kaupi
281. kaupmadr 281. kaupungr 281. kausi 306. kåviss 254. keikan
333. keikr 231. keiliselgr 333. keilismiili 205. keiss 231. kekkja
333. kelda 333. keldna- 186. kelduskitr 299. kembir 271. kengr

291. kennir 259. keppr 288. keptr 204. kergar5r 333. kerlingarbani
272. kerlingarnef 201. kerra se kærir. keru- 333. kesja 235. ketlingr
306. kettuhryggr 216, 306. ki6lingr 306. ki5lingsmuli 205. kikina-
skåld 246. ki'kr 333. kimbi 334. kinnrifa 204. kirkju- 334. kirkju-
kerling 173. kistill 289. kjagi 334. kjålki 204. kjann^k 334. kjappi
306. kjarni 314. kj^lfari 279. kj^tlær 222. kj^tvi 228. klå5i 232.
klaka 334. klakk- 334. klakka- 292. klakka 334. klakkh^fdi 193.
klapr 334. Uasi 334. klaufl 296. kleggi 313. klerkr 262. kleykir 334.
kh'ningr 287. klo 335. klofa- 186. klofl 219. klokkunef 201. klukka

292. klyppr 335. knappekkja 164. knappi 335. knappr 241. knapp-
s^dull 291. knarrar- 284. knarrarbringa 214. knarrarsmidr 268. kné
222. kneif 335. kneiti 335. kneri se kneiti. knerra 280. knutr 278,

335. knytir 335. kn^ttr 278. kobbi 311. koSrånsbani 272. kofa 335.
kolbriin 199. kolbriinarskåld 245. kolka 335. koll- 194. kolla 195.
koUaboejar- 186. koUr 194. kollugeirr 301. kollskeggr 208. kolofdstri
167. konungam66ir 164. konungsbré^ir 165. konungsféstri 167. kon-
ungsfrændi 168. konungsmågr 169. koppr 289. kopr 311. kér 336.
korkjappi 306. komamiili 205. kornasylgja 238. korni 314. korpr 308.
kost- 336. kotkarl 267. krabbi 312. krafla 277. kråka 309. kraki
226, 315. kråkr 309. kråku- 309. kråkunef 202. krappi 336. kreg5

336. krepphendl, kreppil- 217. kringluauga 199. kringr 336. kn'sta
336. kristni, kristna 249. kn'tar- 186. krok- 186. krdkauga 199. krdk-
fotr 220. krékr 290. kr6ksflr6ingr 179. kréksfj^rSr 181. kroppa 336.
kroppinbakr 216. kroppinskeggi 208. kroppr 214. krumr 336. kriina
196. kryplingr, kryppil 232. krækidanz 278. kr^bbungr 312. kremu-
336. ku6a 336. kuflungr 237. kiifr 228. kiifungr 312. kiigaSr 255.
kuggi 280. kuggr 280. kiila 233. kulnasveinn 250. kiilubak 216.
kumbaldi 336. kumbl 337. kunta 218. kurr 337. kurt 337. kussa
303. kutiza 337. kuzsi 304. kvå5a 315. kvåran 239. kveikr 289.

376 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 216

kveisa 232. kveld- 337. kvensami 260. kviagymbill 304. kvfgr 304.
kvfgu- 304. kvistr 314. kvistungr 314. kyfri 337. kygri- 337. kylll-
nef 202. kyngir 337. k]^r 303. kyrplnga- 337. kyrr 303. kyrri 256.
kægil-, kægill 337. kælisyelgr se keiliselgr. kæna 280. kærir 255.
k^gurr 240. k^rtr 227. k^str 337. k^ttr 306.

lafskegg 207. laga- 243. lagr, lågi 226. lamb 304. lambi 304.
landa- 281. landaljdmi 224. landhafr 306. landi 337. landverski 178.
lang- 225. langabein 220. langaholts- 186. langaspjdt 234. langbrdk
226, 238. langdælagodi 262. langhals 214. langh^fdi 193. langidjakn
225. langnefr 202. langr, langi 225. langtala 213. lati 256. laud 270.
laufæsingr 179. lauga- 186. laugarbrekku- 186. laukr 314. låvardr
258, 294. lax 311. laxa- 311. laxakarl 311. lejrbåls 214. leSrungr
290. leggjaldi 337. leggr 221. leidar- 338. leifr 338. leikgoSi 262,
277. leira 338. leistr 222. leppr 338. lest 338. leyslngi 267. liSs-
mannakonungr 264. h'fski 176. lika- 277. likl)råi 232. limr 219. li'na
270. lindiåss 286, 314. linseyma 270. llrpr 338. Iftillåti 256. litil-
skegla, -skeita 338. litiW^lva 226, 248. litli 226. Ijddhorn 291. Ijdml
224. Ijésa 224. Ijosvetningagoåi 262. IJotsungi 165. Ijoxa 182. lo5-
brék 238. lodinh^fdi 193. lodinkinni 203. loftunga 205, 247. lokl
260, 300. lokkr 197. Ion- 186. liidr 291. Iii5rsveinn 266. liSfa 197.
liikåsbrodir 165. liinan 338. lundar- 186. lundarskalll 190, 19a
lundasdl 190, 224. lundi 309. lungbardr 338. Iiisa 284, 313. liisar-
skegg 207. liisi 313. liitandi 231. lygi- 260. lygna 339. lygra 182,
339. lyrgja 339. lyija 339. lyrta 339. l^^suknappr 241. læknir 267.
lær- 222. lærdjiipr 222. l^g- 244. l^gspaki 244. l^mbungr 304.
l^ngubak 216, 312. l^ngumspådi 234.

måg- 169. maga- 215. magi 215. magni 339. magr- 228.
magri 228. mågsefni 169. makarkålfr 339. måhlidingr 180. målga
212. målspaki 242. måna- 165. månadagr 339. mangi 301. mani
339. manna- 293. mannasættir 255. manvitsbrekka 243. marardråp
339. marglåti 256. markiisfostri 167. måsi 309. matarilli 297. mat-
jarl 265, 286. matkråkr 286, 309. maxi 339. maull (m^U) 339. megin-
ekkja 361. meinakr 296. meinfretr 219. mela- 186. meldiin 340.
melrakki 307. menni 340. merarleggr •303. merr 302. meyla 229.
midflarSar- 187. mi5flr5ingr 179. mi6langr 217. mi5lungr 340. mikil-
afladi 230. mikillåti 256. mikill, mikli 224. miklimunnr 204. mildi
257. mims 340. minni^kj^ldr 233. mirmann 340. mjébeinn, mjobeina
221. mjédællngr 180. mjénefr 202. mjévl 228. mj^ksiglandi 279. mj^l-
karl 271. mj9l] 224. mj^lukoUr 189, 194. moSskegg 207. mékr 340.
molda- 187. moldoxi 313. mol la 340. moshåls 214. mostrarskegg,
-skeggi 190, 207. mostrst^ng 191, 226, 315. miigamadr 340. miili
205. munki 340. munnr 204. myntari, munt- 269. murti 227, 312.
murtr 227, 312. miisa- 206. miisi 307. m^ra- 187. myrkårskalli 190,

217 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 377

198. mæra- 187. moerajarl 264. mæraskåld 246. mærski 176. m^ll
se maulL m^lr 313. m^rr 287. m^rnef 202, 288. m^rstriitr 242, 288.

naddr 235. nadr se n^rtr. nafar 270. nåttsél 224. naumdæll
174. naut 303. nautatik 305. naut^lingr 181. nautstå 304. nebbi
203. nef 201. nefglita 203. nefja 202. nesja- 187. nidingr 260.
nipa 340. njåll 340. njosnar- 266. norna- 341. norræni 174. næpa
314. n^rtr (nadr) 841, jfr. 313.

oargi 251. éborni, -borna 341. édarkeptr 204, 247. ébi 251.
oflåti 256. oframmi 230. éfri5r 254. ofsi 255. égnh^ttr se agn-,
égæfa 341. éhepni 341. éhæfugeirr 301. ékristni 249. émagaskåld
246. dmagi 267. émålgi 213. émåli 213. opinsjddr 341. ordlokarr
212. éreida 296. oremus 341. orka 341. ormr-i-auga 199. ormstunga
259. orraskåld 245. orri 809. érækja 296. 6si5r 296. éskeyndr 341.
ésvifi 255. é|)YeginD 233.

påi 309 pakki 341. pålna- 165. paktin 341. panni 341. paris
432. parrak 342. partinn se paktin. påvi 265, 293. peini 342.
penturr 342. pertill se fert-. pfk, pfkr 342. piltr 266. pipa 342. pitlor

342. pjonkr 342. plyttr 342. posi 342. pottr 289. prest- 263. prestr

262. prestmågr 169. prestsson 164. pretta- 260. primus 343. priér

263. pijdnn 271. préfastsson 164. priidi 294. pungelta 343. pungr
290. purka 305. piiss 290. pæla 343.

råbiti 285. rådgjafi 265. rådspaki 242. rådsyinni 242. rafakoilr
195, 288. ragabrodir 166. ragna 343. rakki 251. råmi 213. rammi 230.
rangi 231. rangmunnr 204. ranglåtr 260. rannstafr 285. råsveinn 343.
rau5- 210. rauda- 269. rau9bekri 210. raudfeldr 236. rau5kinn, -r
203. raudnefr 202. raudr, raudi 210. rau5senzki 178. raudskeggr
208. rauQæingr 180. raumr 343. raunarmaSr 343. raza- 218. ref-
307. refaglopr 343. refr 307. refskegg 207. reidardynr 343. remba

343. rennari 343. rennisfifl 166, 250. réttiibeini 221. reydarsida 310.
reydr 310. reykr 289. reyni- 187. ribbungr 297. rfgr 343. rfki, n'ka
294. rindill 309. ripa- 187. rlstarbeln 220. rlta- 343. rjiipa 309.
rodi se hrodi. réfa 344. rogi 173. r^osta 255. rosti 255. rostungr 310.
rotinn 197. rufa 344. riifeyjarskåld 191. 246. rugga 344. ruggi 344.
riimgylta 305. riimstafr 285. rusii 344. ruza 344. rygski 176. rykkiil

344. rympill 344. ryzki 176. ræ9isma9r 266. r^dd 212. r^nd 344.
r^skvi 252.

såda- 314. safakoUr 195. saka- 844. såla 344. salteyda 288.
saltsåd 288. såmr 211. sanda- 187. sandhafri 314. sandi 345.
sandyeikr 345. sauda- 283, 304. saudeyjargodi 262. saum- 270.
saupprudr 345. saura- 187. saurbæingr 180. saurr 299. sax 234.
seflll se sepill. sel- 310. sela- 311. selagniipr 345. selbelgja 311.
seldæll 174. seli 311. selki 311. selnasi 203. selr 310. selsbani 272.
selseista 311. seltj^rn 182. sendimadr 266. sepill 345. serkr 237.
sidlåta 295. si'du- 187. sigrsæli 274. sigyaldaskåld 245. sikr 312

378 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 218

silfra 283. silfri 283. silki 345. silkiauga 200. silkiskegg 207. sindri
245. sini 345. sinkr, sinki 258, 313. sipill 345. siriz 346. sjåraf
346. sjéDi 200. skadaredr 218. skafhpgg 269. skagi 346. skakalokkr
197. skakkaskåld 245. skakkr, skakki 231. skål 289. skålaglamm 284.
skåld- 244. skåldaspillir 247, 298. skåldhrafn 245, 302. skåldkona
244. skåldmær 244. skåldsteinn 245, 302. skåldstikill 244. skålkr
266. skalla- 197. skalli 197. skålmi 234. skålm^ld 254. skalp-
234. skålphæna 308. skålpr 234. skammfétr 220. skammhåls 214.
skammh^ndungr 217. skammi 226. skåneyjarskelflr 273. skaptastjiipr
167. skapti 346. skard- 187. skardl 205, 206. skardprestr 263.
skardsteinn 301. skarf- 309. skarfr 309. skåri 309. skarp- 229. skarpi
229. skart- 240. skart 240. skata 312. skattkaupandi 277. skaufhall
308. skaufuskalli 198. skautkonungr 346. skeflU 346. skefla 346.
skegg- 207. skegg 206. skeggbarn 207. skeggi 207. skeggja 207.
skegglauss 208. skeidagodl 262. skeidar- 346. skeidarkinn 203. skeid-
arnef 202. skeidkollr 195. skeifa 291. skeifr 231. skekklll 232.
skeljamoli 312. skelkr 276. skemmingr 226. skeraukl 346. skeija-
346. skeijablesi 191, 198. skerpia 346. skidungr 346. skifa 347.
skiljandi 347. sklnna- 281. skinnari 269. skln(n)faxi 196. skinnfeldr
237. skinngr^la 347. skinnhringr 347. sklnuhiifa 236. skinnh^ll 347.
skinni 347. skinnknifr 270. skinnpeita 347. skinnstakkr 237. skinn-
YeQa 239. skirfill 347. skiija 304. skitinbeini 221. skitradr 347.
skjalda- 276. skjaldarband 233. skjaldmeyjar- 284, 347. skjålfar-
b(5ndi 163. skjålgi 200. skjålgr 200. skjappa 289. skjdmi 234.
skjdtandi 273. skjothendi 217. skj^ldr 233. skdga- 187. skégarnef
313. skégr 182. skolbeinn 221. skolli 308. skélmr 347. skélpa 270.
skopr 348. skorar- 276. skori 348. skorpa 348. skortr 348. skésveinn
266. skot 348. skota 348. skotakollr 195. skraf- 213. skraf 213.
skråpr 348. skratta- 299. skratti 299, 300. skraut- 240. skrauthanki
240, 280. skrauti 240. skrautmangi 240, 301. skråveifa 348. skreid-
ungr 312. skrenkr 348. skreyja 349. skrill 349. skripla 349. skijiipr
232. skrofl 232. skrofuSr 232. skru6hyrna 240. skrii5u- 240. skrukka
349. skrækr 213. skr^ggr 349. skuggafffl 192, 250. skuldarmadr 349.
skuU 349. skiima 200. skurS- 349. skurfa 348, 349. skutadar- 349.
skiitu- 165. skvadra 349. skvaldri 213. skyggna 200. skyggni 200.
skyggnir 200. skyrhnakkr 289. skyti 273. skæla 205. skæni 286.
sk^glar- 274. sk^gul- 274. sk^kul- 350. sk^kull 350. sk^Uétti 198.
slafsi 350. slagakollr 195. slagbrellr 350. slakkafétr 220. slandri 350.
slappi 232. slefa 205. sleggja 270. sleggju- 270. sleggjufall 270.
sleltu- 350. slembidjåkn 263. sleppa 350. sléttmåli 212. slidri 350.
sh'kisteinsauga 200. slinkr 350. slitandi 350. sl65i 350. sloppr 237.
slySra 351. slysa- 296. slækidrengr 351. sløngvandbaugi 275. små-
mælti 212. småttauga 200. sme^ra, smædra 351. smetta 351. smiS-
268. smi5judrumbr 269, 315. smi5kona 163. smiår 268. smj^r- 287.

i

219 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 379

smj^r 287. smj^rbakr 217, 287. smj^rbalti 287, 307. smj^rhringr 287.
smj^rkoUr 195, 287. smj^rmagl 215, 287. smj^rre^r 218, 287. smj^r-
stakkr 237, 287. 8mJ9rtik 305. smyrill 309. snagi 351. snåkr 313.
snåpr 351. snara 351. snarfari 279. snarskyggna 200. snati 305.
sneglu- 226, 297. saeis 288. snepill 351. snerill 351. snerrir 255.
sneypir 352. 8ni3ill 352. snfkr 313, 352. snillingr 251. snjall- 251.
snjalli 251. snoppulangr 205. snét 292. snotr 243. sniiinbrék 239.
sDiiinbnini 199. snæfellsåss 189. snækoUr 195. snæ|)ryma 352. sod-
krékr 291. soddi 286. sokki 239. sokkr 239. s6knar- 274. sékndjarfl
252. 80kr 352. sopi 289. sorti 211. sdti 352. sott 352. spå- 247.
spadi 271. spak- 242. spåkona 248. spakr, spaki 242. spåmadr 248.
sperra 286. spjét 234. spradi 352. sprakaleggr 222. sp^uleggr 222.
spæla 352. sp^rr 310. 8ta5ar- 187. stafhyltlngr 180. stafn- 281.
stafnglåma 281. stafr 285. stafsendir 285. stagbrellr 352. stagnål 270.
stakarhQfdi 193. stål 235. stallari 266. stålpi 353. stami 213.
standeykr 353. standhali 353. stangarfylja 308. stangarh^gg 276.
starfsami 267. sterk- 299. starkaSarféstri 168. starri 310. staurr 286.
315. steSja- 270. steig 182. steigar- 187. steik 287. steiklingr 287.
Bteinsungi 165. steinveggr 276. sterki 229. stertimadr 353. steypir
269. stigaadi 223. stikubligr 353. stilkr 353. stinni 229. stira 353.
stirdi (stridi) 229. stjarna 224, 292 (Ted uagtsomhed to steder), stjiipr
166. stj^rnu- 244. stobbi 315. sto3 285. stokkr 285. stoll 291.
stordarjarl 264. stérh^ggvi 273. stori 225. storkr 310. st(5rrå5a 252.
stoti 353. strad- 218. strandasvin 305. strangi 280. straumr 353.
straumseyjar- 188. streita353. stij6na353. strugr255. striit- 241. strutr
241. strykr 353. stryllr 354. strynefr 202. sturla 354. stutt- 227. stutt-
feldr 237. stuttr 227. styr- 253. styrfinn 354. styrja 312. styrjaldar-
254. styrr 253. st9ng 226, 315. st^ppudr 354. suSa 289. sudarsteinn
301. suSreyingr 179. sudreyskl 177. siidvikingr 180. siigandi 203.
sultan 354. siilujarl 264. sundafyllir 275. sundramr 278. siiri 354.
siirr 354. surtr 211. svaSi 354. svagi 355. svalberSingr 181. svalr,
svali 355. svangi 228. svanhvit 210. svardagi 355. svartakjappi 212,
306. svartakollr 195. svartameistari 212, 243. svartaskåld 212, 247.
svarti 211. svartipurs 212. svartm^nungr 196. svefn 233. sveimr 355.
sveitarbét 293. sveitarskitr 299. sverS 234. sverrisféstri 168. svid-
andi 297. sviabålki 285. svidi 355. svidbrandr 289. sviSinhorni 355.
svidinn 355. sviSu- 276. svfna- 304. svfnsbogr 305. svineyjar- 188.
svinfellingr 180. svfnhaga- 188. svinh^fdi 193. sviptir 274. svi'ri 214.
svæla 289. sv^rfuSr 274. sygnakappi 253. sygnakjiika 192, 355. syg-
natrausti 192, 293. sygnski 176. sylgja 238. s^r 305. s^ri 355. syija
855. systrungr 166. sæfari 279. sælendingr 179. sælingr 294. sænskl
176. sæpil- 355. sæta 292. s^gu- 243. s^kku- 188. S9ng- 213.
sørkvir 355.

tå 222. tåbar5r 238. tafl- 278. tafsi 213. tagldarbani 272.

380 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDUTTERATUR. 220

télgi 269. tålkni 312. tandri 355. tanngnjéstr 206, 300. tanni 206.
tanr se følg. tannr 206. tartr 356 jfr. kartr. tasaldi 356. teddiåss 286.
teppimadr 356. teskill 356. tidenda- 356. tigna 295. tin- 268.
tindr 271. tinsmidr 268. tinteinn 268. tistr se kvistr. titlingr 310.
tjaldstædingr 276. tjiiga 290. tjiiguskegg 207. tj^rskinn 290. tj^nri
356. todda 301. toddi 356. tdki 356. tolla- 356. témåsmågr 169.
toppr 197. tordyflU 313. torf- 277. toifaféstrl 168. torfér- 188. torfl

356. testi 356. t6ti 208. tottr 356. trafali 357. trana 310. .trandiU

357. trani 310. traustl 295. trébét 357. treflll 240. tréfétr 220.
tréserkjabani 272. tréskegg 207. trételgja 268. tHnn 357. tijiignef(r)
202. tnidr 357. triifasti 250. trumbubein 220, 315. tryggvi 258.
tr^ni 357. tr^ll 299, 300. tr^Ui 299. tr^llu- 170. tungu- 188. tungu-
godi 262. tiinhani 308. tunnadéigr 273. tvennumbriini 199. t^iskaf-
inn 357. tyggi 294. t^iu- 213. t^lusveinn 213.! t^lvisi 244. t^nn
206. t^skubak 216, 290.

nbbi 301. liifaldi 308. uifhamr 307. uUband 239. uili 301.
uliserkr 237. ullstrengr 239. undan Qaili 191. [ungi 172. ungidanz
173, 278. uppdalakappi 253. upplenzki 177. upplendingr 179. Upp-
sala- 188. uppsjå 212. uppskeri 271. uppspretta 357. upsi 312.
lirarhorn 308. urdarsteinn 191, 302. urka 357. usli 357. lit- 253.
litvfk 181. uxaWtr 220, 304. uxi 303.

vadi 357. vadlaekkja 164. vafl 358. vafspjarra- 239. våga-
drumbr 191, 315. vagaldi 358. våganef 191, 202. vågapungr 191, 290.
végaskålm 191, 234. vaggagSi 358. valbråS 212. valfrekr358. vali358.
valla- 188. valskr 176. våmiili 205. vandrædamågr 169f vandræda-
skåld 246. Tåpni 235. varastafr 285. vårbelgr 358. yarskinn 290.
vargr 807. vatn- 188. vatsflrdingr 180. vé- 249. vedr 304. vedrar-
304. vefla 358. vegghamarr 270. vegglégr 226. vegr 358. veiSi-
konungr 271. veidimadr 271. Teili 232. vendilkråka 309. veradalr 182.
vermski 177. verpill 227, 278. véseti 358. vestflrzki 178. vesæli 232.
véttir 358. vi3bj6d se ilbreidr. vi5fa5mi 218. vfdf^rli 278. viSleggr
222. vidsjå 259. viflll 359. vfga- 274. viggjarskalli 190, 198. viklnga-
274. vfkingr 274. vikr 359. vikveijabiskup 264. vikverski 178. viligisl
359. vingnir 300. vfnlendingr 179. vippa 359. vfss 343. vfti 359.
vitri 243. vulpes 359. vælungr 359. vængr 310. væni 224. v^du- 359.
t^StI 228. v^flu- 359. v^lu- 166. v^lubijétr 275. v^lva 248. v^rsa-
192. v^rsakråkr 192. 309. v^rskl 177.

yngri 173. yija(r)- 188. ysja 360. yxna- se øxna. yxnamegin 231.

pambarskelflr 360. |)a8ramr 230. |)ausnir 360. |)egjandi 213. |)egn
265. peksla 270. |)enja 360. |)idrandabani 272. |)idrandi 360. |)ing-
bitr, t)inghiis- 360. |)ingh9ttr 236. |)ingskorinn 295. |)istill 314. |)Jåm
236, 300. Warfl 360. Mdfakappi 253. Wdfr 275. Wokkubeinn 221.
Wdri 303. I)j<5ti 360. I)6r- 248. |)(5risf<58tri 168. |)orskabrtr 277, 288, 312.
|)råi 255. |)rjiigr 360. pruma 182. firum-, |)rymr 256. l)rymr, |)rumr

221 TILNAVNE I DEN ISLANDSKE OLDLITTERATUR. 381

173, 256. })ræla- 360. |)r(Bnzki 177. |)iifu8kitr 299. |)umli 218. |)UDgi,
|>uDga 227. |)unni 228. |)unnkårr 1%. |)unnskeggr 208. t>urrafro8t
361. t>urs 299, 300. |)ur8a8prengir 275. |)Yari 290. |)yerhlidingr 180.
|)veræingr 180. |)ykkr 227. l»ynna 228. |)ynning 229. |)yrnif<5tr 220,
314. |)9mb 215. |)9ngull 361.

æ5ey!ngr 178. ædikoUr 195, 251. ægir 361.

^dlingr 294. ^Ibogi 218. ^Ifiiss 259. Qlgerdarmadr 271. ^Ikofri
236, 271. 9lnu- 188. ^Iru- 361. ^ndurr 271. 9ngt-i-bij(S8ti 215. ^ngul-
291. 9ngull 182, 291. ^rdiga 231. ^r^igskeggi 208. ^rn 310. ørra-
beinn 221. ørrabeinsstjiipr 167. ørrek 361. ^rvar- 235. ^nrh^nd, -r
217. 9rYi 258. ^tul- 361. øxarstafr 235. øxn- Jfr. yxn-. øxna- 283,
303. øxnabijétr 275, 303. øxnabroddr 276.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

L Afdeling 163-92

A. Herkomst og slægtskab 163—70

B. Alder og lign 171—73

C. Hjemstavn og lign 173—92

II. Afdeling. Legemet og legemets dele m. m 192—233

III. Afdeling 233-42

A. Rustning 233—35

B. Klædedragt 236—40

C. Prydelser 240-42

IV. Afdeling. Åndelige egenskaber 242—60

V. Afdeling 260—92

A. Social stiUing 260—67

B. Virksomhed m. m 267—70

C. Virksomhed I hjemmet m. m 270—72

D. Enkelte begivenheder m. m 272—92

VI. Afdeling. Rosende tn 292—95

VII. Afdeling. Nedsættende tn 295—99

VIII. Afdeling. Mytologiske tn. Kælenavne 300-02

IX. Afdeling. Tn. fra naturriget 302—15

X. Afdeling 315-61

Almindelige bemærkninger 361—69

it^É^M

A

■•"—•y:-zr

>«ii""

V

llllll lllllll

3 2044 086 529 773

kJ «

.^*o