Skip to main content

Full text of "Ugeskrift for læger"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that 's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book' s  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 
som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 
der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 
land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 
ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 
rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 

Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikke-kommercielt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  maski- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  det  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hjælper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 


søge  gennem  hele  teksten  i  denne  bog  på  Internettet  på  http://books.google.com 


! 


i 


/^:n 


5 

i 


\ 


Ugeskrift  for  Læger 


redigeret 


Dr.  F.  Trier. 


nredie  Rakke  m.  Biid. 

{M.  1—30.) 


KJøbenbavn. 

c.   A.ReltseIs   Forls;. 
1867. 


ftrykktrl  T«d  F.  8.  H«hlø. 


httaldsførtegnebe. 


Blå: 

Abort  om  ufnldkommen  (af  Breslaa) 277. 

Afskedigelser 63,  199,  215,  279,  431. 

Bekjendtgjørelser 39,  135,  159,  183,  463. 

Beretnlog  om  ugenlig  IndtrofDe  epidemiske  Sygdomme  i  Kjøbenhavn 
flodes  i  SlotDingeD  af  hvert  Nr. 

Betændelsen  i  de  lange  Rørknogler  og  deres  Annexer  (af  C.  W  i  t  h  n  s  e  n)  449. 

Betændelse  i  Hofteledet  (Goxitis)  (af  Pitha) 201,  217. 

Blødninger,  om  nogle  regelmæssigt  tilbagesendende  (af  Roll  et)  .  .  168. 

BrighU  Sygdom,   Diagnosen  af  de  forskjellige  Former  og. om  deres 

Komplikationer  (af  6.  Stevart) 321. 

Bromkaliam  imod  Diabetes  (af  Begbie) 131. 

De  Qgenllge  Lister  over  epidemiske  Sygdomme  i  Kjøbenhavn   .  .  .  446. 

Diphtheritis  og  Kroup  i  Svælget  og  Loftvelene  i  anatomisk  Hen- 
seonde (af  E.  Wagner) 369. 

Diphtheritiske  Halsbetændelse,  nogle  Strøbemærkninger  om  den  (af 

D.  Cold) 433. 

Disputats 135. 

Dødsfald 95,  119,  159,  199,  215,  231,  255,  407,  431. 

Echlnokokker,  Bidrag  til  Kundskab  om  de  i  Island  endemiske  (af 

J.  Finsen) 65,  97. 

Endetarmen,  chirurgiske  Bemærkninger  ang.  nogle  Sygdomme  i  (af 

Henry  Smith) 377,  385,  401. 

Epllepsla  satnrnina,  om  Oprindelsen  tit  (af  Rose  ns  te  In) 427. 

Forpagter  Ranisch  og  det  lægevidenskabelige  Fakultet 93. 

Criftlge  Haveplanter,  et  Par,  Gytis.  Lab.  og  Lonlo.  xyl.  (af  P.Trier)  137. 

Giftigt  Skarepulver 343. 

Giycerinsalve,  en  ny  (af  Sichel) 196. 

Grøn  Sæbe,  Forfalskning  af 382. 

Henstilling  til  SUftslæge  Gierslng  (af  J.  J.  Jansen) 117. 

Hjernebrok,  Beretning  om  Operation  af  et  (af  H.  Hlrsehsprung)  233, 

257,  281. 

Hæmorrhagl  fra  fibrøse  Svulster  1  Uterus  (af  M.  Dnncan)  .  .  266»  297. 

Ileus  som  Følge  af  Galdesten  (af  G  oh  n  helm) 133. 

ICjøbenhavns  epidemiske  Sygdomsforhold  i  1865 185. 

Koppesygdommen ,    Fortegnelse  over  de  Eiendomme  i  Byen  og  paa 

Broerne,  hvori  den  er  udbrudt 63,  343. 

Koussin  (af  Be  dall) 397. 

Kulsyre,  om  den  Mængde,  der  udskilles,  og  den  Mængde  Ilt,  der  op- 
tages af  Mennesket  i  vaagen  og  i  sovende  Tilstand  (af  Pet- 
te nkofer  og  Volt) 361. 

Kvaksalyerlovenes  Ophævelse  og  Udkast  til  en  Lov  om  Sygeplelen 

(af  O.  M.  Gierslng) 17. 

Lægeembedsexamen  i  Vinteren  1867 92. 

Lægemøde,  det  almindelige 359. 

¥arcein  (af  Oettinger) 229. 

Natnrforskermøde,  det  skandinaviske 375. 

Nedsættelser 39,  95,  176,  183,  215,  231,  383,  463. 


Sidt. 
Nye  Bøger: 

G.  Christensen:  Om  Glaueom  (af  P.) 116. 

G.  Nyrop:    Anvisning  til  Brol^bandagers  rigtige  Anlæggelse 

•  og  Maaltagen 135. 

A.  Brun  niche:    Beretning   om    A.   Rasmussens    med.- 

pneum.  Anstalt  1866 279. 

G.  Nyrop:  Bandager  og  Instrumenter.  II.  1 — 2 318. 

Faye:  Undersøgelser  ang.  Yore  sUvelseboldige Næringsmidler  318. 

Næseaabninger,  medfødt  Mangel  af  de  bagre  (af  San  tes  son)   ...  396. 

^  Osteomyelltis  spontanea  diffusa,  et  Tilfælde  af  (af  E.  Glé menses)  409. 

*  Paternitetssagerne  og  Sandhed  skol  legiets  Responsa  (af  F.Schmidt)  121, 

177. 
—  —  —  —        (af  D.  Gold)  161,  197. 

Philiatrien 15,  63,  119,  159.  183,  215,  255,  311,  343. 

Redegjørelse  for  det  til  Dr.  Kaufmanns  Efterladte  Indkomne, 

Følgeblad  til  Nr.  30. 
Regnskab  over  Indtægt  og  Udgift  ved  »De  danske  Lægers  Hjælpe- 
forening«,  Følgeblad  til  Nr.  26. 
Richardsons  anæsthesiske  Doucheapparat  (af  A.  Rasmussen)  .  175. 

SandeQords  Bad  i  Norge  (af  R.  Nielsen) 241. 

Secale  cornutum,   Sundhedskollegiets  sidste  Rundskrivelse  desang.    38. 

Sindssygdommene,  klinisk  UoderviBoing  i  Læren  om 61. 

Skarlagensfeber  hos  Barselkoner  (af  H'Glintock) 355. 

Skarlagensfeberepidemien  i  SKJelskør  Lægedistrikt  fra  Novbr.  1865 

til  Septbr.  1866  (af  F.  Krebs) 1. 

Solutio  cfalnini  sulphurici  til  subkutane  Indsprøitninger 181. 

Spiserøret,  et  Tilfælde  af  medfødt  Tillukning  (af  V.  Bendi)  .%  .  .  156. 

Styrax  mod  Fnat  og  Fladlus  (af  Schultze) 253. 

Støvformige  Legemer,  Sygdomme,  opstaaede  ved  Indaaodingen  af  .  345. 
Sundhedstilstanden  i  de  tre  nordiske   Riger,   den  aarlige  Oversigt 

over  (af  J.  Bentsen) 41. 

Svar  til  Prof.  J.  J.  Jansen  (af  Giersing) 174. 

Syrupus  subchloreti  ferriel 180. 

Trichioerne 254. 

Udnævnelser  ...  39,  95,  159,  199,  231,  279,  311,  383,  407,  431,  463. 
Udtog  af  Kjøbenhavns  iklortalitetstabel  for  Oktober  1866 62^ 

—  —  —  —   Novbr.      — 182. 

—  —  —  —   Decbr.       — 198. 

—  —  —  —   Januar  1867 310. 

—  —  —  -.    Februar  — 382. 

—  —  —  —   Marts      — 406. 

Yaginisme 313. 

Vakancer 95,  119,  135,  159,  199,  215,  359,  375,  399,  463. 

Vasomotoriske  Neuroser,  Bidrag  til  Læren  om  (af  Nothnagel).  .  .  112. 
Vending,   den  kombinerede  indre  og  ydre  (efter  Braiton  Hicks 

ved  V.  Bend2) 465. 

Zona,  Middel  mod  (af  Grépinel) 281. 


Iløkeikmi.  f.  S.  Jmut  IMI 


Ugeskrift  for  Læger. 

Zi^  Række  III.  Nr.  1. 


' "        I  iri iraiT-i  -"•  ■ 

Redigeret  af  Dr.  f .  Trier. 

Indhold:    Irsbi:    SkariaftPsfelNnpiéNuea  i  Skjekkør  iM^tåMA  fra  l«v«aker  4865  ti  8«^- 
tokcr  4816.     PliiiMlnei.     Ofeniigt  epideaiik«  SjgdcoBc  i  IjfkrahiTi. 


SkarlageisfeberepidenieB  i  Slijelskør  Lsgedistrikt 
fra  NtTember  18«S  til  Septemlier  18M. 

(Efter  en  d.  18de  Septbr.  f.  A.  afgiven  Indberetniog  til  StiDdhedskoliegiet 
af  Distriktolæge  Krebs). 


Skjelskør  Lægedistrikt  har  i  en  længere  Aarrække  ikke  været 
hjemsøgt  af  nogen  større  Scarlatinaepidemi.  Af  mindre  Epi- 
demier have  vi  derimod  havt  et  Par.  Poren? — 9Aar  siden 
viste  en  saadan  sig  i  Haarslev  Sogn  og  for  2  Aar  siden  en 
lignende  i  Boeslunde  Sogn,  i  hvilket  Sogn  sporadiske  Til- 
fælde nu  og  da  jævnlig  have  vist  sig.  Saa  ofte  den  imid- 
lertid har  vist  sig  her  i  Distriktet,  har  den  udmærket  sig  ved 
sin  Ondartethed.  Heller  ikke  har  denne  Sygdoms  nære 
Slægtning,  Diphtheritis,  hjemsøgt  Distriktet  i  nogen  betænke-* 
lig  Grad.  Por  3  Aar  siden  rasede  en  Diphtheritis  i  Tron- 
nerup  (Boeslunde  Sogn) ;  men  den  udbredte  sig  ikke  videre. 
Men  ogsaa  af  denne  Sygdom  have  sporadiske  Tilfælde  vist 
sig  snart  i  et,  snart  i  et  andet  Sogn. 

Den  Epidemi,  som  her  er  Tale  om,  har  derimod  i  en 
usædvanlig  Grad  været  langvarig,  udbredt  og  ondartet.  Den 
begyndte  allerede  i  November  f.  A.  og  har  saaledes  raset  i 

Sdle  Rckke  3dle  Biml. 


fulde  lOMaaneder.  Den  har  hjemsøgt  saagodtsom  alle  Sognene. 
For  Baarslev-Tingjellinge  og  for  Gimlinge  findes  vel  Ingen  an- 
ført paa  de  Beretningen  vedlagte  Lister ;  men  det  er  jo  muligt, 
at  Hr.  Schøning,  hvis  Praxis  falder  i  disse  Sogne,  har 
havt  nogle  Tilfælde  af  denne  Sygdom.  Det  fulde  Antal  af 
de  Angrebne  vil  det  jo  være  umuligt  blot  tilnærmelsesvis  at 
angive,  da  en  utallig  Mængde  Syge,  særlig  i  Epidemiens  Be- 
gyndelse, da  den  var  mildere,  slet  ikke  have  været  under 
Lægebehandling.  Men  Antallet  paa  dem,  som  have  været 
under  Lægebehandling,  er  i  og  for  sig  stort  nok  —  466. 
Grunden  til  at,  den  fik  en  saa  stor  Udbredelse,  maa  vel  nær- 
mest søges  i  den  Omstændighed,  at  den  først  optraadte  i 
Skjelskør  selv,  hvor  vel  alle  Landsognene  have  hentet  den. 
Hvorledes  eller  hvorfra  den  kom  til  Skjelskør,  har  det  ikke 
været  muligt  at  erfare.  At  den  milde,  frostfri  Vinter  med 
den  samme  ledsagende  Fugtighed  i  og  omkring  Boli|;erne 
maaske  har  gjort  Befolkningen  mere  modtagelig  for  Syg- 
dommen, er  jo  tænkeligt,  ligesom  maaske  ogsaa  sidste  Aars 
knappe  Høst  og  den  deraf  følgende  Mangel  paa  Fortjeneste 
hos  Arbeidsklassén  har  havt  sin  Andel  deri;  thi  det  er  ho- 
vedsagelig i  den  fattige  Del  af  Befolkningen,  at  den  har  ra- 
set. Jeg  gjør  mig  ikke  skyldig  i  nogen  Overdrivelse,  naar 
jeg  siger,  at  jeg  ikke.  kan  nævne  en  eneste  Familie,  der  le- 
ver og  bor  under  blot  nogenlunde  gunstige  Forhold,  som 
bar  været  hjemsøgt  af  denne  Epidemi.  Utallige  ere  derimod 
de  Børn,  som,  uagtet  de  stadig  have  været  udsatte  for  Smit- 
ten, ikke  ere  blevne  angrebne  eller,  naar  de  bleve  an- 
grebne, kun  have  havt  Sygdommen  under  dens  mest  abor- 
tive  Form.  Men  det  var  altid  Børn,  der  bode  under  gun- 
stige Forhold  og  bevægede  sig  meget  i  M  Luft.  I  den  vel- 
stillede Middelstand  har  jeg  for  mit  eget  Vedkommende  ik- 
kun trufi'et  Sygdommen  i  3  Familier  i  Byen  og  2  paa  Lan- 
det. En  af  mine  3  var  en  Kjøbmandsfamilie,  som  hel  og 
holden  —  de  skrophuløse  Forældre  og  4  skrophuløse  Børn  — 
benyttede  et  Sovekammer,  der  kun  indeholdt  900  Kubikfod. 
En  anden  Familie  var  en  Forpagters,  som  ogsaa  er  meget 
filet  logeret,  navnlig  hvad  Soveværelse  adgaar,  og  i  hvilken 


Bømeae  ere  skrophulese  efter  Moderen,  som  for  et  ParÅar 
siden  døde  af  Phthisis.  I  den  første  Familie  døde  et  Barn 
—  deteneste  Dødsfald,  henhørende  tildenneSam- 
funds klasse:  Men  ogsaa  Gaardmandsklassen  bar  her  i 
Distriktet  vsret  forholdsvis  let  berørt  af  denne  Sygdom. 
Forholdsvis  mange  Familier  gik  fri,  uagtet  de  vare  udsatte 
for  Smitten,  og  af  21  Gaardmandsbørn  i  Sjttiland,  jeg  havde 
under  Behandling,  døde  ikkun  1.  Agersø  gjør  dog  i  saa 
Henseende  en  Undtagelse ;  der  har  Sygdommen  taget  ligesaa 
haardt  paa  Gaardmandsklassen  som  paa  Busmandsklassen, 
hvilket  let  lader  sig  forklare ;  thi  der  paa  Øen  er  der  mange 
Gaardmandsfamilier,  der  bo  ligesaa  urenligt  og  uordenligt 
som  Busmandsklassen.  Selv  af  mine  private  Patienter  høre 
navnlig  i  Byen  den  allerstørste  Del  til  den  fattigste  Befolk- 
ning. Det  hele  Antal  af  mine  private  beløber  sig  til  101, 
og  af^isse  døde  11  —  4  alene  paa  Agersø  — ,  medens  jeg  af 
177,  behandlede  for  Amtets  eller  vedkommende  Fattigvæsens 
Regning,  mistede  $9  o:  22,0  pCt.  Og  dog  nyde  de  Patienter, 
som  ere  under  offentig  Behandling,  et  nok  saa  stadigt  Læge- 
tilsyn som  de  andre;  men  Forholdene,  hvorunder  de  leve,  ere 
saa  ugunstige  og  Pleien  saa  utilfredsstillende,  at  der  ofte 
Intet  kan  udrettes.  Man  tænke  sig  blot  den  Omstændighed, 
at  5—6—7  Børn  ligge  syge  i  den  samme  lille  fugtige  og 
smudsige  Stue.  Faderen  er  paaArbeide  og  Moderen  derfor 
som  oftest  ene  om  at  pleie  dem.  Hun  har  hverken  Søvn 
eller  Hvile  og  mister  med  Kræfterne  ogsaa  ofte  baade  Be- 
sindigbed og  Taalmodighed.  Dertil  kommer  nu,  at  Embeds- 
lægen ofte  kun  for  et  Skins  Skyld  og  først  altfor  sent  hen- 
tes til  fattige  Patienter,  hvis  Forældre  derfor  heller  ikke  agte 
paa  de  Forskrifter,  der  gives  dem.  De  kunne  jo  ikke 
være  Aadet  bekjendte,  naar  de  faa  Alt  frit,  —  de  maa 
ellers  høre  ilde  af  deres  Naboer:  Medicinen  staar  urørt, 
og  naar  man  spørger  dem  om  Grunden  hertil,  svares 
der:  «Bamet  vil  ikke  tage  den»  eller:  «det  er  Synd  at  plage 
det  dermed«.  Blandt  dem,  der  staa  anførte  som  døde  paa 
min  Liste,  var  1  død  og  7  moribunde  ved  min  Ankomst. 
Det  var  sjeldent,  jeg   hentedes  til  en   fattig  Familie,   før 


et  Barn  var  dødt  eller  saa  haardt  angrebet,  at  dets  Død 
var  nærforestaaende.  Distriktslægens  Gjerning  er  under 
en  saadan  Epidemi  lidet  trøstelig.  AU,  hvad  der  er 
usselt  og  elendigt,  falder  i  hans  Lod.  I  Byen  har  han 
som  oftest  baade  de  ofQcielie  Fattige  og  de  ikke  officielle. 
Tager  han  dem  ikke  som  private  Patienter,  skal  han 
nok  faa  dem  som  ofQcielie.  Elendigheden  og  Usselhe- 
den er  langt  større  udenfor  Fattighusene  end  i  Fattighusene. 
Af  8  Patienter,  jeg  havde  i  disse,  døde  ingen. 

Mortaliteten  har  i  denne  Epidemi  saagodtsom  udeluk- 
kende søgt  og  faaet  sin  Næring  iblandt  den  fattige  Befolk- 
ning. Men  den  egenlige  Arbeidsklasse,  Husmænd,  Indsid- 
dere og  Arbeidsmænd,  er  dog  ikke  den,  der  har  lidt  mest. 
Den,  der  har  ofTret  mest,  er  den  fattigere  Haandværksklasse 
og  de  mindre  Industridrivende  baade  i  Byen  og  paa  Landet, 
i  det  Hele  saadanne  Familier,  som  enten  ved  Fødsel  eller 
Haandtering  staa  udenfor  den  egenlige  Arbeidsklasse  uden 
dog  at  tilhøre  den  velhavende  Middelklasse.  Denne  Mellem- 
klasse synes  i  det  Hele  at  besidde  mindre  Levedygtighed  og 
physisk Styrke  end  baade  den,  der  staar  over  den,  og  den, 
der  staar  under  den  i  Vilkaar.  Nedenstaaende  Liste  vil  vise, 
i  hvilken  Grad  det  holder  Stik.  De  under  3  og  4  anførte 
Familier  have  det  baade  bedre  og  renligere  end  de  almin- 
delige Arbeiderfamilier. 

1.  Marsvend  K.  Larsen,  SkjeUkør.   Syge  2  t  2.  Denne  Famille  har  iAa- 

renes  Løb  mistet  en  halv 
Snes  Børn  af  forslgei- 
lige  Sygdomme. 

2.  Tømrer  Jens  J.  (Magleby  Mark)  5  t  3. 

3.  Tømrer  R.'s  Enke,  (Tjæreby)  5  f  3. 

4.  Møllefoipagter  K.  (Høve)  3  f  2.  begge  Forældre  bonde- 

fødte. 
5   Stenhugger  K.  (Speiesberg  Skjelskør)    5  12.  (det  ene  Barn  var  død 

før  min  Ankomst.) 

6.  Tøffelmager  N.  (Skjelskør)  1  t  1. 

7.  Skomager  A.  (Skjelskør)  4  f  2. 

8.  Hmd.   N.  S.  (Vidskølle)  2  f  2.  Faderen  er  Kjøbenhav- 

ner  af  Fødsel,  opdragen 
paa  Flakkebjerg.  Denne 
Familie  har  nu  mistet 
alle  sine  Børn,  10  ell.  11. 


9.  Hmd.  J.  N.  (Magleby  Mark)  2  t  2-  Begge  Forældre  ere  unge 

og  bondefødte;  men 
Moderen  har,  indtil  hun 
blev  gift,  levet  som  Sy- 
pige i  Skjelslcør. 

10.  VsTer  R.  N.  (Agersø)  4  f  2.  det  ene  Barn  var  død 

før  min  Anliomst. 

11.  Kvægdriver  P.  D.  (Høve)  5+3. 


38t24. 


24  Døde  af  38  Syge.  Af  mine  EoUegers  Lister  kan  jeg 
ikke  gjøre  et  lignende  Udtog,  da  Haandteringen  ikke  altid  er 
anført;  men  af  Hr.  Møllers  Liste  kan  jeg  dog  se,  at  5  af 
de  Dødsfald,  der  anføres,  tilhøre  denne  Kategori,  idet  2  ere 
Børn  af  Haandværkere ,  1  af  en  Herregaardskudsk,  1  af  en 
Bryggerkudsk  og  1  af  en  Landpranger.  Skolelærer  G. 
paa  Glænø  mistede  3  Børn.  Naar  man  betænker,  hvor  ringe 
i  Antal  denne  Klasse  er  i  Sammenligning  med  Gaardmands- 
og  Årbeidsklassen,  tale  disse  Tal  tydelig  nok.  1  Husmands- 
og  Indsidderklassen  har  jeg  ikke  truffet  Sygdommen  under 
en  saa  dræbende  Form  som  i  hine  Familier. 

Sognets  Beliggenhed  synes  ogsaa  at  have  udøvet  nogen 
Indflydelse,  idet  Ørslev,  Tjæreby  og  Magleby,  der  alle  ligge 
ved  Søen,  have  været  haardt  medtagne.  Boeslunde  ligger 
ogsaa  ved  Stranden;  men  det  har  af  og  til  havt  Sygdommen 
og  er  derfor  maaske  iaar  sluppet  for  bedre  Ejøb.  To 
mere  indskrænkede  Strøg  have  især  udmærket  sig  ved  Syg- 
dommens Ondartethed.  Det  ene  af  disse  er  Glænø,  en  0, 
der  hører  til  Ørslev  Sogn,  og  hvis  i  det  Hele  velhavende 
Befolkning  neppe  overstiger  150  Mennesker.  Her  døde  af 
24  Syge —  10.—  Allersydligst  i  Magleby  Sogn  paa  Magleby 
Mark  i  Nærheden  af  Øxnæs  omtrent  1  Mil  fra  Skjelskør  lig- 
ger en  Række  udflyttede  Buse,  7—8  i  Tallet,  langt  fra  an- 
dre Gaarde  eller  Huse.  De  fleste  af  disse  Huse  ere  tem- 
melig nye,  og  hvert  Hus  ligger  for  sig  selv  paa  sin  Lod. 
De  bebos  af  en  12—14  Familier,  i  Alt  vel  en  70—80  Men- 
nesker. I  disse  Huse  gik  Sygdommen  fjra  Familie  til  Fa- 
milie og  holdt  sig  der  3  —  4  Maaneder.  De  bundløse  Veie 
gjorde  Reiseme  derud   meget  besværlige.     I  Alt  vare  22 


6 


angrebne,  og  af  disse  døde  6,  medens  Antallet  af  Sognets 
Døde  i  Alt  var  9.  I  Skjelskør  By  var  det  atter  den  vest- 
ligste Ende  af  Byen,  Strøget  omkring  Kirken,  som  var  værst 
hjemsøgt.  I  Kirkens  umiddelbare  Nabolag  døde  6  af  de  10 
Patienter,  som  Skjelskør  mistede. 

I  November  begyndte  Sygdommen  i  Skjelskør,  og  alle- 
rede i  December  havde  den  naaet  Landsognene.  Den  1ste 
Februar  blev  den  tagen  under  offenlig  .Behandling  i  Land- 
sognene. 


Et  rent  normalt  Forløb  havde  Sygdommvn  hos  107  af 
mine  278  Patienter  og  hos  88  af  Hr.  Møllers  126. 

Om  Patienterne,  hos  hvem  Sygdommen  forløb  normalt, 
er  der  ikke  Synderligt  at  bemærke.  —  Tungen  var  i  Invasions- 
og  Eruptionsstadiet  som  oftest  stærkt  belagt,  men  antog  ef- 
terhaanden  den  charakteristiske  røde  Farve.  Hyppigt  be- 
gyndte Sygdommen,  især  hos  yngre  Børn,  med  stærke  Bræk- 
ninger, underliden,  dog  sjeldnere,  ledsagede  af  en  stærk,  men 
kortvarig  Diarrhoe.  I  Reglen  var  det  normale  Forløb  ledsa- 
get af  Obstruktion.  At  Feberens  Heftighed  og  Heden  i  Hu- 
den varierede  meget  hos  de  forskjellige  Patienter,  behøver 
ikke  at  fremhæves.  Bos  Nogle  var  Sygdommen  yderst  mild 
og  alle  Stadier  saa  afkortede,  at  Patienten  næsten  kunde 
betragtes  som  helbredet  den  7de — 8de  Dag,  medens  natur- 
ligvis Deskvamationen  gik  sin  Gang  og  tog  sig  længere  Tid. 
Exantbemet  lignede  mere  det  smaaprikkede  Mæslingeexan- 
them  end  det  storskjoldede,  som  skulde  være  charakteristisk 
for  Scarlatinaen.  ikkun  hos  to  Patienter  har  jeg  iagttaget 
det  mørke,  storskjoldede,  vinbærmelignende  Exanthem.  Hos 
stærke,  kraftige  Individer  var  Exantbemet  som  oftest  mere 
intens  end  hos  svage.  Hos  2  Patienter  opdagede  jeg 
hverken  Exanthem  eller  Deskvamation ;  men  da  alle  de  an- 
dre Symptomer  vare  der,  og  da  5  i  samme  Familie,  af  hvilke 
2  døde,  havde  Sygdommen  i  sin  hele  Eiendommelighed,  har 
jeg  anset  mig  berettiget  ttl  at  medregne  dem.  Deskvama- 
tionen var  vel  ikke  saa  klidagtig  som  ved  Mæslinger;   men 


storlappet  var  den  dog  ikke  hyppigt  undtagen  paa  Hænder 
og  Fødder. 

Åbortivt  forløb  Sygdommen  bos  29  af  mine  Patien- 
ter og  bos  et  lignende  Antal  af  Hr.  M's.  Det  er  jo  en  be- 
kjendt  Sag,  at  Individernes  immunitet  ligeoverfor  denne  Syg- 
dom er  meget  forskjellig.  Mange  Familier,  som  bevislig 
have  vsret  meget  udsatte  for  Smitten,  gik  aldeles  fri.  Men 
i  en  og  samme  Familie  saa  jeg  undertiden  enkelte  af  Bør- 
nene at  gaa  belt  fri,  medens  de  andre  bleve  baardl  angrebne. 
Endnu  oftere  traf  det  sig,  at  et  Par  af  Børnene  samtidig 
med,  at  deres  Sødskende  vare  angrebne  af  Sygdommen  i  dens 
hele  Styrke,  kun  led  af  et  Par  Dages  Feber  med  Tonsillær- 
angina,  belagt  eller  rød  Tunge,  men  uden  noget  synderligt 
Exanthem.  Det  er  saadanne  Patienter,  som  af  Møller  og 
mig  ere  henførte  til  Bubrikken  «AbortiY  Forrov. 

Der  er  ikke  saa  ringe  Uoverensstemmelse  imellem  mine 
Kollegers  og  mine  Lister,  hvad  Symptomerne  angaar;  men 
det  hidrører  maaske  tildels  fra  den  Omstændighed,  at  jeg 
først  imod  Epidemiens  Slutning  sendte  dem  det  Schema,  jeg 
agtede  at  udfylde.  Medens  saaledes  ikke  mindre  end  38 
af  mine  278  Patienter  og  5  af  Hr.  Steeobuchs  62  have 
lidt  af  heftige  Hjernetilfælde  i  Invasions-  og  Eruptions- 
stadiet,  indeholder  Hr.  Møllers  Liste  ikke  et  eneste  saa- 
dant  Tilfælde.  Denne  Uoverensstemmelse  lader  sig  ogsaa 
forklare  af  en  anden  Omstændighed.  Af  de  38  Tilfælde 
falde  32  paa  det  Offenliges  Syge,  ikkun  6  paa  mine  private 
Patienter.  Heraf  lader  sig  vel  uddrage  den  Slutning,  at  det 
særlig  er  i  det  fattige  Hjem,  at  Sygdommen  indledes  med 
disse  de  farligste  af  alle  de  uheldvarslende  Symptomer.  Af 
disse  38  døde  31,  hvilket  noksom  viser  dette  Symptoms  Far- 
lighed. 1  døde  6  Timer,  efterat  det  første  Tegn  til  Sygdom 
havde  vist  sig,  under  Kramper  og  en  cholerinelignende  Diar- 
rhoe.  Hos  Søsteren  var  Sygdommen  ogsaa  begyndt  med 
Kramper,  men  dog  uden  Diarrhoe ;  hun  levede.  Behandlin- 
gen var  den  samme  (Is  paa  Hovedet).  Et  andet  Barn  var 
kun  26  Timer  sygt.  Her  var  heller  ikke  Diarrhoe ;  men  Hu- 
den holdt  sig  kold,  og  Exanthemet,  som  var  rigeligt  fremme, 


8 


var  blegt  og  blaaligt.  BtPar  af  Tilfældene  ledsagedes  af  eu 
choleralignende  Diarrhoe,  flere  derimod  af  Diphtheritis  og 
Angina  mallgna.  En  Kone  døde  med  alle  Tegn  paa 
Hjerneexsudat  den  6te  Dag,  efterat  hun  i  nogle  Timer  havde 
klaget  over  en  forsmædelig  Hovedpine.  1  dette  Tilfælde  var 
der  ogsaa  Diarrboe.  Imellem  Kramperne  viste  der  sig  i 
Reglen  Koma,  og  Patienten  døde  komates.  Furibunde  De- 
lirier, som  ogsaa  viste  sig  hos  et  Par  Patienter  uoder  Erup- 
tionen,  vare  mindre  faretruende. 

Hos  31  af  mine  og  7  af  Møllers  Patienter  viste  sig 
Diphtheritis  i  forskjellig  Grad.  Det  maa  herved  bemær- 
kes, at  der  Side  om  Side  med  Scarlatinaepide mierne  her- 
skede en  Del  diphtheritisk  Angina.  Af  ren  utvivlsom  Diph- 
theritis har  jeg  saaledes  mistet  4  Patienter,  medens  denne 
Epidemi  stod  paa.  At  denne  Sygdom  i  en  ikke  ganske  ringe 
Grad  nuancerede  Scarlatinaen,  er  vist  nok«  Af  mine  31  døde 
12  og  af  M.s  7  4;  men  disse  Tal  ere  ikke  saa  ganske  at 
stole  paa;  thi  i  saare  mange  Tilfælde  var  det  yderst  vanske- 
ligt at  undersøge  Svælgets  Tilstand,  især  hos  mindre  Børn,  — 
i  den  Grad  var  Hævelsen  til  Hinder.  At  slutte  af  det  store 
Antal,  der  senere  i  Sygdommen  led  af  purulent  Udflod  af 
Næse  og  Øren,  maa  der  vistnok  baade  blandt  dem,  der  le- 
vede, og  dem,  der  døde,  have  været  flere  end  de  anførte, 
som  lede  af  denne  Komplikation.  Undertiden  optraadte  de 
diphtheritiske  Symptomer  saaledes  og  saa  tidlig,  at  jeg,  -— 
naar  vedkommende  Patient  var  den  først  angrebne  i  en  Fa- 
milie, —  i  flere  Dage  kunde  være  i  Tvivl  om  Sygdom- 
mens Beskaffenhed.  Hos  to  Syge  var  der  en  fuldkom- 
men udviklet  diphtheritisk  Angina  flere  Dage,  før  Exanthe- 
met  viste  sig,  og  hos  to  andre  kom  Exanthemet  slet  ikke 
frem,  medens  deres  Nærmeste  laa  af  en  helt  udviklet  Scar- 
latina.  Denne  Komplikation  forøgede,  hvor  den  i  høi  Grad 
var  tilstede,  i  en  utrolig  Grad  den  Syges  Lidelser.  Hos  de 
værst  angrebne  blev  Svælg,  Mund  og  Næsebor  helt  beklædte 
med  en  seig,  klæbrig  Slim  eller  med  sorte  Skorper,  og  selv 
med  den  omhyggeligste  Pleie  og  en  stadig  Udrensning  og 
Befugten  af  Mund  og  Næse  var  det  vanskeligt  at  holde  Svæl- 


9 


get  saa  aabent,  at  Næring  og  Medicia  blot  draabevis  kuade 
synkes.  Men  omhyggelig  Pleie  adrettede  meget  i  dette  Til- 
fælde. Der  var  Børn,  som  ganske  vist  skyldte  denne  Livet. 
Hen  mange  Mødre  gave  tabt,  naar  de  saaledes  igjennem 
UgerDraabe  forDraabe  skulde  føde  deres  Børn.  Vilde  man 
give  disse  Børn  blot  en  halv  Theskefuld  paa  en  Gang,  kunde 
det  ikke  synkes. 

Af  kroupiignende  Tilfælde  døde  3  af  mine  og  2 
af  Hr.  Møllers  Patienter. 

Ved  Angina  malign a  har  jeg  kun  forstaaet  en  meget 
intens  og  sig  hurtig  udviklende  Angina  tonsiilaris,  saa  intens 
og  hnrtig,  at  den  ofte  i  Løbet  af  faa  Timer  truede  med  at 
kvæle  Patienten.  Den  iagttoges  hos  19  af  mine  Patienter, 
af  hvilke  17  døde,  og  hos  5^  af  M.*8,  af  hvilke  ingen  døde. 
Den  var  undertiden  i  Forbindelse  med  diphtherilisk  Belæg- 
ning, maaske  hyppigere,  end  jeg  var  istand  til  at  opdage; 
thi  Undersøgelsen  af  Svælget  var,  som  alt  bemærket,  i  disse 
Tilfælde  meget  vanskelig.  I  16  af  mine  Tilfælde  var  der 
tillige  Bjernetilfælde,  og  det  er  rimeligt  at  antage,  at  Angi- 
naen i  saa  Fald  har  staaet  i  et  Kausalforhold  tit  disse. 

Stærk  Diarrhoe  viste  sig  under  Invasions-  og  Erup- 
tionsstadiet  hos  28  af  mine  Patienter,  af  hvilke  9  døde,  hos 
6  af  Møllers,  af  hvilke  4  døde.  Den  viste  sig  hos  nogle 
af  mine  Patienter  med  en  choleralignende  Heftighed ,  men 
syntes  kun  livsfarlig,  naar  andre  Tilfælde,  f.  Cx.  Hjernetil- 
fælde, ledsagede  den.  Hos  svagelige  Børn  fortsattes  den 
undertiden  langt  ind  i  Deskvamationsstadiet,  men  antog  da 
mere  Charakteren  af  en  typhoid,  involuntær  Udtømmelse,  der 
endte  med  Døden. 

Jeg  kommer  nu  til  en  Række  Symptomer,  der  alle  slutte 
sig  til  Deskvamationsstadiet,  —  Aibuminuri  med  Ascites, 
Anasarca,  Hydrothorax,  Neuralgier  og  de  uræmiske  Symp- 
tomer. Saa  ofte  det  lod  sig  gjøre,  undersøgte  jeg  Urinen, 
naar  Patienten,  efterat  Deskvamationen  var  begyndt,  vedblev 
at  befinde  sig  ilde;  men  det  var  Ikke  altid,  jeg  kunde  erholde 
Crin  fra  de  mindre  Børn.  Jeg  har  fundet  Albumen  i  Uri- 
nen hos  62  Patienter,'  af  hvilke  der  kun  døde  6;    M.  &  S. 


10 


have  hver  opført  2  Tilfælde  3  af  hvilke  ingen  døde.  Denne 
Komplikation  har  altsaa  ikke  været  saa  livsfarlig  aoro  de 
foran  anførte ;  men  den  bidrog  i  en  desto  større  Grad  til  at 
forlænge  Sygdommen.  Ascites  med  Ånasarca  optraadte  i  6 
Tilfælde  og  Ånasarca  alene  i  58.  Naar  denne  Komplikation 
indtraf,  var  Gangen  i  Sygdommen  gjerne  denne :  8de,  9de  og 
10de  Dag  —  i  enkelte  Tilfælde  meget  senere  —  indfandt 
sig,  efter  fra  1  Dags  til  flere  Ugers  Velbefindende,  kjende- 
lige  Feberanfald.  I  nogle  ganske  faa  Tilfælde  iagttoges  Intet 
saadant  Velbeflndende.  Disse  Feberanfald  vare  i  Reglen  saa 
skarpt  remitterende,  at  de  næsten  kunde  kaldes  intermitte- 
rende. Ofte  kom  de  et  Par  Gange  om  Dagen,  ogsaa  ofte 
kun  en  Gang.  De  ledsagedes  af  en  betydelig  Modfaldenhed, 
Appetitløshed,  Kvalme,  ogsaa  undertiden  af  Brækninger. 
Nogen  kjendelig  Lændesmerte  har  jeg  ikke  iagttaget  under 
denne  Epidemi.  I  de  farligere  Tilfælde  viste  sig  tillige  ter 
Tunge,  Diarrhoe,  Kramper  og  Koma.  Urinen  aftog  kjende- 
lig i  Mængde,  og  i  de  Tilfælde,  der  endte  dødeligt  under 
uræmiske  Symptomer,  var  der  ofte  Urinsuppression  i  hele 
Døgn  ad  .Gangen.  Urinen  var  noget  uklar,  af  en  smud- 
sig, graa- gulbrun  Farve.  Undertiden  blev  den  af  og 
til  blodig.  Hos  dem  med  Ascites  var  denj  blegere.  Se- 
dimentet var  meget  forskjelligt  i  Mængde  og  Farve.  Me- 
dens det  i  enkelte,  ikke  mange  Tilfælde  endnu  24  Ti- 
mer efter  Udskillelsen  indtog  den  halve  Høide  af  Urinen 
i  Reagensglasset,  dannede  det  i  andre  efter  et  lignende 
Tidsforløb  ikkun  et  lille  Lag  af  knap  en  Linies  Høide.  Hvor 
det  var  meget  rigeligt,  var  det  af  en  ren  hvid  Farve,  medens 
det  var  af  en  smudsig  brun  Fnrve,  naar  det  var  tilstede  i 
ringe  Mængde.  Men  var  det  rigelige,  hvide  Sediment  i  Reg- 
len et  gunstigere  Tegn,  var  det  knappe  og  brune  et  afgjort 
slet  Tegn.  Dette  fandtes  navnlig  hos  alle  dem,  der  døde 
med  uræmiske  Symptomer.  Medens  Ascites  gjorde  Patienten 
til  en  uformelig  Klump,  indskrænkede  Anasarcaen,  hvor  den 
alene  var  tilstede,  sig  gjerne  til  en  forholdsvis  ringe  Hævelse 
i  Ansigtet  og  paa  Benene,  ringest  i  de  farligste  Tilfælde. 
I  de  fleste  Beskrivelser  af  Scarlatinaen  omtales  blandt  de 


11 

mindre  væsenlige  Symptomer  rheumatlske  Smerter.  I  denne 
Epidemi  have  de  mere  havt  Gharakteren  af  Neuralgier, 
og  jeg  har  benævnt  dem  saaledes.  Hos  et  Par  Par  Patien- 
ter have  de  nok  havt  nogen  Lighed  med  rheumatiske  Smer- 
ter, men  ikke  hos  mange.  Snart  angrebes  Extremiteterne,  snart 
Bryst  (som  en  Pleurodyne)  eller  Underliv  (som  en  Kolik); 
men  som  oftest  indfandt  de  sig  paroxysmevis  med  fuldkom- 
men smertefri  Mellemrum,  undertiden  mange  Gfange  i  Døgnet, 
ofte  ikkun  et  Par  Gange.  Ue  kunde  optræde  med  en  saadan 
Voldsomhed,  at  Barnet  skreg  og  vred  sig  af  Smerte,  og  disse 
Vridninger  bleve  ofte  af  Forældrene  stemplede  som  Kram- 
per. Heftigst  vare  de,  naar  de  angreb  Bryst  eller  Underliv. 
Af  den  Omstændighed,  at  disse  Tilfælde,  med  Undtagelse  af 
3  mildere  og  mere  kortvarige,  viste  sig  i  Forbindelse  med 
Ålbuminurien  og  værst,  naar  der  var  uræmiske  Symptomer, 
har  jeg  været  tilbøielig  til  at  slutte ,  at  disse  Smerter  stode 
i  nær  Forbindelse  med  den  skarlatinøse  Nyreaffektion.  eg 
vil  i  Korthed  omtale  et  Par  Patienter,  som  lede  af  disse 
Tilfælde. 

Den  25de  Jaoi  saa  jeg  første  Gang  et  1 2aarigt  Pleiebarn  paa  Øxnæs. 
Ved  min  ADkomst  laa  han  i  en  profos  Sved  med  fald  og  hurtig  Pals. 
Denne  Sved  irar  ifølge  ForlLlaringen  fulgt  ovenpaa  et  Anfald  af  meget 
▼oldsomme  (JnderliTssmerter ,  der  havde  varet  i  flere  Timer.  Lignende 
Anfald  med  paafølgende  profus  Sved  havde  han  havt  daglig  i  filere  Dage. 
Ved  min  første  Undersøgelse  trode  jeg  at  have  at  hesUUe  med  en  kom- 
pliceret eller  larveret  Koldfeber.  Ved  nærmere  Efterspørgsel  erfarede  jeg 
imidlerUd,  at  Drengen  for  en  14  Dage  siden  var  kommen  syg  hjem  fra 
en  Gaard  paa  Lnndby  Mark,  hvor  han  tjente.  Han  var  tilsyneladende  i 
god  Bedring,  da  disse  Smerteparoxysmer  viste  sig.  Tilfældigvis  vidste 
jeg,  at  Hr.  S  teen  bu  oh  havde  havt  Scarlatinapatienter  i  denne  Gaard. 
Ved  at  efterse  Patienten  fandt  jeg  paa  Fødderne  og  Hænderne  en  rigelig 
Deskvamatlon  1  fuld  Gang.  Der  var  hverken  Spor  af  Ascites  eller  Ana- 
sarca;  men  jeg  undersøgte  ligefuldt  Urinen  og  fandt  Albumen  i  rigelig 
Mængde.  Smerteanfaldene  aftoge  nu  gradvis  under  Brugen  af  Ghinin,  og 
nu  først  indfandt  sig  Ascites  med  Anasarca.    Patienten  helbrededes. 

En  ISaarig  Dreng  havde  i  Hjemmet,  hvor  et  Pleiebarn  under  [min 
Behandling  havde  havt  en  normal  Scarlatina,  uden  Lægetilsyn  gjennem- 
gaaet  samme  Sygdom  og  var  allerede  vendt  tilbage  til  sin  Kondition 
en  14  Dage,  da  han  atter  søgte  Hjemmet  og  klagede  over  Mathed,  Fe- 
ber, Smerter  i  Lemmeirne  og  Underlivet.     Disse  Tilfælde  fnlg- 


12 


tes  af  UriDstandsning,  voldsomme  Brækninger,  Krampe  og  Koma  arvex- 
lende.  Den  6te  Dag  efter  Hjemkomsten,  da  han  atter  havde  begyndt  at 
lade  nogen  Urin,  der  indeholdt  Albumen  i  middelmaadig  Grad,  viste  der 
sig  pludselig  Tegn  paa  Lungeødem,  som  i  Løbet  af  12^16  Timer  endte 
hans  Liv. 

Jeg  vil  ved  samme  Leilighed  omtale  en  3die  Patient, 
hos  hvem  Eftersygdommen  var  af  en  beslægtet  Beskaffenhed, 
ihvorvel  der  ingen  Neuraigier  viste  sig. 

Denne  Patient  et  llaarigt  Pigebarn  i  Magleby  Fattighus,  havde 
efter  hele  Moderens  Beskrivelse  lidt  af  en  utvivlsom  Scarlatina,  og  der 
var  allerede  hengaaet  14  Dage,  da  Moderen  henvendte  sig  til  mig.  Bar- 
net led  da  af,  hvad  der  i  høieste  Grad  lignede  og  vel  ogsaa  var  en 
St.  Veits  Dands.  Hendes  Lemmer  vare  i  en  idelig  Bevægelse,  og  under 
denne  var  der  en  uimodstaaelig  Tiibøielighed  til  en  roterende  Bevægelse. 
Men  denne  abnorme  Muskelaktivitet  gik  efterhaanden  over  til  en  almin- 
delig Lamhed.  Først  mistede  hun  Evnen  til  at  staa  og  gaa  og  tage  med 
Hænderne;  dernæst kunc^  hun  ikke  længer  sidde,  og  derefter  blev  Synk- 
ningen og  Udtalen  vanskelig.  Tilsidst  kunde  hun  hverken  røre  et  Lem 
eller  tale  et  forstaaeligt  Ord  og  kun  med  stor  Vanskelighed  synke  nogle 
faa  Draaber.  Paa  samme  Tid  antog  hendes  Ansigt  et  idiotisk  Præg.  De 
uvilkaarlige  Muskler  vedbleve  imidlertid  at  fungere  i  uforstyrret  Orden, 
og  hendes  Fordøielse  var  i  Orden.  Der  var  Albumen  i  Urinen,  men  ikke 
Spor  af  Anasarca.  I  Løbet  af  4—5  Maaneder  helbrededes  hun  ganske, 
idet  Muskelaktiviteten  lidt  efter  lidt  vendte  tilbage.  Hun  behandledes 
vedholdende  med  Chinin  og  Jern. 

Her  har  rimeligvlis  været  en  diphtheritisk  Scarlatina. 
At  denne  Complication  —  Albuminuri  —  særligt  skulde 
hidføres  ved  Uforsigtighed,  navnlig  ved  Forkølelse  under 
Deskvamationen  og  Rekonvalescensen ,  derom  er  jeg  under 
denne  Epidemi  kommen  til  at  nære  nogen  Tvivl.  Den  viste 
sig  i  sin  allerværste  Form  hos  flere  Patienter,  som  endnu 
slet  ikke  havde  forladt  Sengen,  og  paa  den  anden  Side  var 
der  Patienter  i  stort  Tal,  som,  trodsende  alle  Forsigtigheds- 
regler, løb  ud  under  Deskvamationen  midt  i  Vinterens  Hjerte 
uden  at  tage  Skade.  »Jeg  kan  tænke,  jeg  har  ogsaa  havt 
Sygdommen«,  sagde  en  Kone  til  mig,  da  hun  fulgte  mig  ud 
af  Døren  i  den  kolde  Februarluft,  efterat  jeg  havde  set  til 
hendes  Børn,  der  laa  af  Skarlagensfeber.  Hun  viste  mig 
paa  samme  Tid  sine  bare  Arme,  —  ja  ganske  vist  havde  hun 
havt  den.    Uendes  Arme  fremviste  en  i  denne  Epidemi  sjel- 


13 


dent  charakteristisk  DeskvamatioQ.  Men  det  gik* godt,  og 
det  gjorde  det  i  mange  lignende  Tilfælde.  Beller  ikke  fra 
Exanthemets  eller  Deskvamationens  Beskaffenhed  lod  sig  i 
denne  Epidemi  Noget  slutte  med  Hensyn  til  denne  Kompli- 
kations Forekomst.  Vistnok  viste  der  sig  Ålbuminuri  hos  Pati- 
enter med  svagt  Exanthem;  men  havde  Symptomerne  i  det 
Hele  været  tilsvarende  milde,  saa  var  ogsaa  Albuminurien 
af  ringe  Betydning  og  Varighed,  og  paa  den  anden  Side  op- 
traadte  den  med  stor  Heftighed  hOB  Patienter  med  rigeligt 
og  intens  Exanthem  og  tilsvarende  Deskvamation. 

Purulent  Udfiod  af  Næse  og  Øren  (hos  2  af  mine 
Patienter)  maa  vel  nærmest  betragtes  som  Yttringer  og 
Følger  af  den  diphtheritiske  Halsaffektion.  Det  førstnævnte 
Tilfælde  var  i  Reglen  af  mindre  Betydning  og  kortere  Va- 
righed, hvorimod  det  sidste  ofte  var  meget  besværligt  og 
langvarigt.  Dndertiden  gik  stærke  Smerter  i  Øret  forud,  men 
i  de  fleste  ikke.  Udfloddet  var  som  oftest  meget  rigeligt  og 
ledsagedes  af  Tunghørighed ,  der  i  enkelte  Tilfælde  næsten 
steg  til  Døvhed.  Men  naar  Patienten  iøvrigt  kom  sig,  var 
Prognosen  ikke  slet,  om  end  Udfloddet  og  Tunghørigheden 
kunde  vare  i  4 — 5  Uger.  Ikkun  hos  1  Patient  har  baade 
Udflod  og  Tunghørighed  eller  rettere  Døvhed  holdt  sig  saa 
længe  ud  over  den  sædvanlige  Tid,  at  jeg  ikke  har  meget 
Haab  om  Helbredelse. 

Betændelse  og  Svulst  i  de  udvendige  Hals- 
kirtler  iagttoges  af  fi.  hos  27,  af  M.  hos  18  og  af  St. 
hos  4  Patienter.  Hos  19  af  mine  dannede  der  sig  Abscesser,  og 
af  disse  døde  6,  udenat  det  dog  tør  antages,  at  denne  Ab- 
scesdannelse i  og  for  sig  har  havt  nogen  væsenlig  Indfly- 
delse paa  det  dødelige  Udfald.  Hos  hvor  mange  af  M/s  18 
Patienter  der  dannede  sig  Abscesser,  kan  jeg  ikke  se  af 
hans  Liste;  men  St.*8  4  vare  alle  med  Abscesser. 

Gangrænøs  Betændelse  i  Hud  og  Gellevæv  ved 
de  udvendige  Halskirtler  har  jeg  iagttaget  hos  2  Børn, 
som  begge  døde  under  Udskillelsesprocessen.  Hos  1  Pati- 
ent, en  Mand,  viste  sig  Hudgangræn  omkring  venstre  Albue 
og  paa  samme  Tid  purulent  Ansamling  i  Ledet  med  Caries 
i  Benenderne.  Hos  en  anden  Patient,  et  Barn  paa  Agersø, 
viste  sig  Gangræn  i  Hud  og  Gellevæv  paa  flere  Steder  paa 
begge  Underextremiteter  og  tillige  Ansamling  i  begge  Knæ- 
led.    Begge  disse  Patienter  ere  endnu  under  Kur. 

Saar  i  Ansigtet  har  jeg  iagttaget  hos  17  og  M.  hos 
h  Patienter.  Om  disse  Tilfælde  skulle  sættes  i  Forbindelse 
med  den  diphtheritiske  eller  den  albuminøse  Symptomgruppe, 
er  vist  temmelig  ligegyldigt,    da  der  dog  er  et  vist  Slægt- 


14 

skabsforhold  imellem  begge ;  saameget  er  vist,  at  disse  Saar 
snart  viste  sig  hos  de  Patienter,  der  vare  dipiilheritiske,  snart 
hos  dem,  som  lede  af  Albuminuri.  Ikkun  i  et  Par  Tilfælde 
begyndte  de  tydelig  som  et  herpelisk  Udslet;  i  Almindelig- 
hed iagttoges  Intet,  før  de  mørke,  næsten  sorte  Skorper 
vare  der.  I  Forbindelse  hermed  viste  sig  hos  Børnene  en 
uimodstaaelig  Trang  til  at  pille  i  dem,  der  gik  saa  vidt,  at  de 
smaa  Stakler  laa  med  blodige  Fingre  og  Hænder.  Det  var 
ikke  muligt  at  forhindre  dem  heri.  I  enkelte  Tilfælde  ind- 
skrænkede disse  Saar  sig  til  nogle  Smaaskorper  under  og 
paa  Næsen  og  omkring  Munden,  stundom  ogsaa  paa  Krop- 
pen; men  i  flere  af  de  værste  Tilfælde  dannede  de  næsten 
en  Halvmaske  over  hele  Underansigtet,  en  sammenhængende 
tyk,  sort  Skorpe  omkring  Næse,  Mund,  paa  hele  Hagen  og 
en  Del  af  Kinderne.  At  ville  forklare  disse  Saar  som  hid- 
rørende fra  det  skarpe  Udflod  fra  Næsen  forekommer  mig 
mindre  tilfredsstillende. 

Af  de  16,  som  jeg  har  anført  som  lidende  af  uræmiske 
eller  typhoide  Tilfælde,  hørte  8  til  den  første,  8  til  den  sid- 
ste Klasse.  Af  de  første  levede  3,  af  de  sidste  ingen.  M. 
har  anført  3,  af  hvilke  1  levede.  Til  den  første  Symptom- 
gruppe hørte  remitterende  Feberanfald,  snart  med  tør  og 
brændende  Hud,  snart  med  rigelig  Sved,  i  Førstningen  halv- 
tør, senere  tør  og  skorpet  Tunge,  Brækninger,  Diarrhoe, 
Kramper,  Neuralgier,  Koma  og  snart  standset,  snart  sparsom 
Urinladning.  Der  var  et  ideligt.  Op  og  Ned  i  disse  Tilfælde, 
og  Sygdommen  kunde  trække  ud,  som  hos  en  til  den  35te 
Dag.  Den  ene  Dag  tilsyneladende  Bedring,  den  næste  Til- 
bagefald. Ofte  tilbragte  Patienten  flere  Timer  med  lydelig 
Jamren.  Det  er  de  uhyggeligste  Sygeleier,  jeg  har  staaet 
ved.  De  typhoide  Tilfælde  vare  dog  ikke  saa  forfærdelige 
for  de  Omgivende.  Det  var  det  Samme  hos  dem  alle,  ved- 
holdende, involuntær  Diarrhoe  uden  kjendelig  Ømhed  i  Un- 
derlivet, tør,  skorpet  Tunge,  Tørst,  Døsighed,  sjeldnere  Phan- 
taseren;  men  disse  Symptomer  holdt  sig  uden  Afbrydelse 
og  endte  hos  dem  alle  med  Døden. 

Af  mine  50  Dødsfald  indtraf  paa  Sygdommens 
1ste  Dag  1  5te  Dag       9  3die  Uge  4 

2den  —   4  6te  —         o  4de     —    4 

3die    —    5  7de  —        2  5te     ~    3 

4de     —    3  2den  Uge  10 

iVledHensyn  til  Behandlingen  har  jeg  intet  Særdeles  at 
bemærke.  Hvor  Sygdommen  strax  under  Invasionsstadiet  op- 
traadte  med  stor  Voldsomhed ,  syntes  næsten  alle  Midler  lige 
uvirksomme.    1  el  Tilfælde  standsede  Konvulsionerne  under 


I& 


lavagioDS-  eller  Eraptionsstadiet  ved  Paalægning  af  lis  paa 
Hovedet.  Men  hos  Søsteren  og  hos  flere  Andre  viste  dette 
Middel  sig  uvirksomt.  Kolde  Vaskninger,  naar  Huden  var 
meget  brændende,  syntes  mi^  derimod  mere  tilfredsstillende. 
Var  jeg  saa  heldig  at  se  Patienten  under  det  kortvarige 
Invasionsstadium  eller  i  Begyndelsen  af  Eruptionsstadiet,  syn- 
tes Emetica  og  Afføringsmidler  at  have  en  god  Virkning  paa 
Sygdommens  senere  Gang,  naar  de  forresten  ikke  gjordes 
overflødige  af  naturlige  Udtømmelser,  som  ofte  var  Tilfældet. 
Hvor  Sygdommen  tog  en  heldig  Retning,  undlod  jeg  enten 
ganske  at  give  Medicin  eller  indskrænkede  mig  til  en  spar- 
som symptomatisk  Behandling.  Opdagede  jeg  i  Sygdommens 
første  Dage  diphtheritisk  Afl'ektion  af  Svælget,  anvendte  jeg, 
saa  ofte  det  lod  sig  gjøre.  Lap.  infernalis  i  Substans,  ellers 
hyppig  Pensling  med  Solut.  zinci  sulph.  (3j  c.  gr.  iij),  hvormed 
jeg  ogsaa  lod  dem  pensle  i  Næsen  og  Ørerne,  naar  der  fra 
disse  Steder  viste  sig  purulent  Udflod.  Af  dette  Middel  har 
jeg  trot  al  spore  baade  Lindring  og  god  Virkning,  og  jeg 
har  derfor  anvendt  det  meget.  1  de  heftigere  Tilfælde  af 
Diphtheritis  sporede  jeg  ringe  Virkning  af  Kali  chioricum, 
større  af  Tart.  stibiat.  Hvor  Feberen  og  Svækkelsen  var  be- 
tydelig, og  hvor  den  holdt  sig  længe,  gav  jeg  Chinin,  som 
oftest  i  siropel  Solution  (3i  c.  gr.  ii)  fra  20  til  60  Draaber 
.  Morgen  og  Aften  efter  Alderen.  Ogsaa  af  dette  Middel  har 
jeg  indbildt  mig  at  spore  gavnlig  Virkning.  Af  de  forskjel- 
lige  Midler,  som  ere  anbefalede  imod  Albuminurien,  har  jeg 
set  den  bedste  Virkning  af  Borax  som  Mixt.  boråxata;  men 
hvor  de  uræmiske  Symptomer  først  havde  vist  sig,  var  Virk- 
ningen mindre  kjendelig.  Undertiden  iagttoges  nogen  Lin- 
dring under  Brugen  af  Emulsio  camphorata.  Imod  Bræk- 
ningerne og  Neuralgierne  har  jeg  set  meest  Nytte  af  stærke 
Sinapismer.  Et  Par  Gange  ere  Brækningerne  standsede  ved 
Kreosot.  I  mange,  saare  man^e  Tilfælde,  maatte  det  være 
min  eneste  Opgave  at  skafife  Barnet  den  fornødne  Næring, 
naar  Synkningen  nemlig  i  lang  Tid  var  meget  besværlig,  og 
dertil  fandt  jeg  især  hos  yngre  Børn  i  nymalket  Mælk  det 
bedste  Middel.*) 


FkUlttrlei.  Møde  Tirsdag  d.  8de  Januar.  Kl.  7  (Vincent).  Etataraad 
D  all  le  ru  p:  Nogle  Bemærkninger  om  Jleus  og  dens  Behandling.  Mindre 
Meddelelser. 


*)  Den  Beretningen  vedlagte  tabellariske  Oversigt  over  Epidemien  er 
her  ikke  medtagen  af  Mangel  paa  Plads  Som  man  vil  have  be- 
mørket,  ere  de  fleste  og  vigtigste  Talstørrelser  anførte  ovenfor. 

Red. 


16 


ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  19de  Decbr.  til  Tirsd.  d.  25de  Decbr.  1866.  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  645  SygdomsUI- 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  554,  nemlig  : 

B«rn  fra 
Prt. 
52 


Katarrhalsk  Feber 
Gastrisk  Feber 
Typhoid  Feber 
Cholerine     . 
Koldfeber     . 
Rosen      .     . 
Rheuroatisk  Feber 
Brystbetændelse 
Kighoste  .     .     . 
Kopper    .     .     . 
Mæslinger    .     . 
Skarlagensfeber 
Faaresyge     .     . 
Underlivsbetændelse 
Hjernebetændelse 
Zona  .... 
Strubehoste .     . 
Diphtheritisk  Halsbet< 
Blodgang 
Skørbug 
Variceller     . 
Blennorrhoisk  Ølebeu 


Idf. 

30 
2 
1 
2 
4 
2 
2 
9 


15-7, 

36 

3 


7-< 

23 

4 


aader  1  Air. 
5 


1 


4 

5 

10 

» 

1 

8 


4 

49 
2 


*  1 

»  1 

1  2 

II  II 

2  3 


I 
1 

M 

4 
23 

» 

174 
10 


10 


1 


I 


13 
1 


64     96  117     260 


146 
12 
3 


o 
8 

26 

28 

6 

248 

12 
2 
1 
1 
3 
1 

17 

H 
1 

17 
4 


554 


Af  de  anmeldte  eptdemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Nørrebrogade,  Østerbrogade  og  Vesterbiogade;  relativt  i  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  i:  Kaninlængen  (3»0B  pGt.),  Helliggeistatræde 
(1,66)  og  Badstuestræde  (1,46). 

Deu  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Mæslinger) 
yar  stærkest  repræsenteret  i:  Nørrebrogade,  Østerbrogade  og  Dronnin- 
gensgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  intet  Sygdomstilfælde  anmeldt. 

Desuden  ere  anmeldte;  GonorrhoeSS,  haard  Chanker  17,  blød  Ghan- 
ker  14,  Barselfeber  3,  Fnat  12  og  Diarrhoe  10  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger." 


c.  A.  RdUeli  Foriaf.    Bianco  Lvnoi  Bovtrykkeri  ved  F.  é.  ■nhla. 


^•keBfcm.  1. 12.  Juwr  1817. 

Ugeskrift  for  Læger. 

3«  Række  III.  Nr.  2.  3. 

Redigeret  af  Dr.  P.  Trier. 


Indhold:  0.  I.  €ieriiif :  iTakulrcfitfiwi  OfteTilw  tf  Ittail  til  ea  Ur  •■  Sjfiflewi 
mtå  ■•lirer.  SBndbedsktiJefiets  fidste  ftiidUrireba  •■  Seole  cariitin.  Ddiicr- 
■dstf.     Reéuetlelfé.     BakjaadlQørdie.     tif»Bli|{»  eHeniik«  Sjfdaatae  I  Ijtbaakari. 


KTaksalyerloveHes  Ophæyeke 

og 

DdkMt  til  ta  Uf  m  Sygeplcira, 

med  Motiver. 

Af  O.  M.  Giers! ng. 


Spørgsmaalet  om  Kvaksalverlovgivningens  OpbæTelse  og  en 
ny  MedicinalloY  for  Sygepleien  fik  et  betydeligt  Stød  fremad 
ved  to  Begivenheder  ved  sidste  Rigsdagssamling.  Den  ene 
var  den,  at  Thingene  udstrøg  det  hele  Kapitel  om  Straf  for 
Kvaksalveri  af  den  nye  borgerlige  Straffelov,  den  anden, 
at  Justitsministeren  paa  en  Forespørgsel  svarede,  at  han 
vilde  tage  Kvaksalversagen  under  alvorlig  Overveielse  og 
derefter  fremkomme  med  en  ny  Lov  derom,  fleraf  frem- 
gaar,  at  baade  negeringen  og  Rigsdagen  nu  have  Opmærk* 
somheden  stærkt  henvendt  paa  denne  Sag,  og  at  de  begge 
ønske  at  give  den  en  ny  Ordning. 

Under  disse  Forhold  er  det  fuldt  berettiget,  at  en  æret 
Indsender  i  «l]gerskr.  f.  Læger»  21de  Juli  d.  A.  udtaler  sin 

3410  Rckk«  3die  Bind. 


18 


Porundring  over,  at  vore  Tidsskrifter  forholde  sig  ganske 
tause,  som  om  man  ikke  mere  interesserede  sig  for  Sagen, 
eller  som  om  man  var  ligegyldig  ved,  hvilket  Udfald  den  fik. 
Forf.  er  ikke  i  noget  af  disse  Tilfselde.  Ligesaa  vist  som 
jeg  efter  bedste  Evne  har  søgt  at  paavise  den  bestaaende 
Lovs  Mangler  og  Uholdbarhed,  ligesaavist  tror  jeg  paa,  at 
der  kan  gives  en  virkelig  frisindet  og  dog  betryggende  Lov 
om  disse  Forhold,  og  for  at  bidrage  Mit  til  en  saadan  vil 
jeg  her  forelægge  et  Udkast  til  en  saadan  ny  Ordning  med 
tilhørende  Motiver.  Man  vil  deri  ogsaa  finde  en  Del  af  de 
samme  Garantier  mod  Frihedens  Misbrug,  som  jeg  i  sin  Tid 
opstillede  —  ^flospitalsTid.«  1860,  S.  122  — ,  dog  med  en 
Del  Ændringer  og  Tilføininger. 

Uden  at  gaa  ind  paa  den  tidligere  herom  førte  Diskus* 
sion  skal  jeg  dog  angive  de  herom  i  vore  Ugeblade  skrevne 
Artikler:  Hosp.  Tid.  1860,  S.  122  (Giersing);  1861,  S. 
2  (Redaktionen),  S.  25  (Giersing),  S.  48  (Redakt.  og  Gier* 
sing).  Ugeskr.  f.  Læg.  2den  R.  33te  Bind,  S.  97  (Mou- 
rier), 457  (Aalbo^  Lægeforea.);  Uie  Bind,  S.  1  (Krebs), 
S.  55  (Cold),  S.  80  (Sommer),  S.  135  (Odense  Lægef.), 
S.  168  (Krebs),  S.  188  (Mourier),  Nr.  15,  Følgebl.  (Aalb. 
Lægef.);  35te  Bind  Nr.  17  (alm.  danske  Lægef.  Forhandl.); 
40de  Bind  S.  449  (Uldall). 

Udkast  tfl  Uf  •■  Sygepletei  I  iamtrk  ned  ■•tiver. 

g  1.  Overalt  i  Landet  og  især  paa  de  tyndtbefolkede 
Egne  bør  ansættes  et  passende  Antal  lønnede  Læger,  for 
at  Ingen  af  Mangel  paa  Adgang  til  kyndig  Lægehjælp  skal 
fristes  til  at  søge  til  .Saadanne ,  der  uden  lilstrækkeUg  Ad- 
komst give  sig  ud  for  at  besidde  Dygtighed  til  at  behandle 
Sygdomme. 

ad  g  i.  Den  første  Del  af  g*en  indeholder  vel  ikke 
noget  Nyt;  men  naar  man  erfarer,  — -  s.  Almindel.  danske 
Lægeforsamlings  Forhandl.  1861,  S.  21,  —  at  der  i  det  vest- 
lige Jylland  kun  findes  7  Læger  paa  70  D  Mile,  *saaat 
Mange  have  4  —  5  Mil  til  nærmeste  Læge«,  saa  fortjener 
dette  nok  at  indskærpes.     Den  anden  Del,    som  indehplder 


19 

en  kidirekie  Advarsel  om  ikke  at  fæste  Lid  til  Eahver,  som 
siger  sig  i  Besiddelse  af  Kundskaber  i  denne  Retning,  bør 
nødvendigt  staa  i  Spidsen  af  en  saadan  Lov. 

g  2.  Læge  er  den,  som  bar  bestaaet  den  af  Staten 
paabadne  Prøve  og  derved  har  erhvervet  sig  Ret  til  selv- 
stændig Sygebehandling.  Enhver  Læge  aflægger  Ed  som 
^adan  og  har  da  Ret  til  at  skrive  sig  Doktor  elier  Dr. 
eller  desl. 

ad  2.  At  Begrebet  «Læge»  maa  gives  en  ofBciel  Be- 
tydning, og  at  den  her  givne  Bestemmelse  af  Begrebel  er 
rigtig,  vil  vel  let  erkjendes,  ligesom  at  en  Læge  bør  aflægge 
Ed  som  saadan.  Siden  1815  —  Kane.  Skr.  15de  Aug.  — 
have  de  medicinske  og  ehirurgiske  Kandidater  vel  umiddel- 
bart ved  Examens  Afslutning  aflagt  «t  Slags  Ed  ved  at  sætte 
deres  Navn  under  en  forelagt  Erklæring;  men  dels  kan  dette 
dog  ikke  sammenstilles  med,  hvad  man  almindelig  forstaar 
▼ed  «at  aflægge  Ed«,  dels  har  man  senere  gjort  gjældende 
fra  Regeringens  Side,  at  de  private  Læger  ikke  stod  lil 
Troende  saaledes  som  Eo^edslægeme  med  Hensyn  til  Er- 
klæringer og  desl.,  —  tfordi  de  Ikke  som  disse  havde  aflagt 
Ed*.  Derfor  bør  alle  Læger  som  erholde  jus  practicandi, 
aflægge  en  høitidelig  Ed  som  saadanne. 

Porslaget  om  at  give  enhver  ^dfæstet  Læge  Navn  af 
Doktor,  som  en  Ret,  er  et  Offer  til  Aarhundreders  Skik  og 
Brug,  der  har  sat  sig  saa  fast,  at  den  vel  neppe  igjen  ud- 
ryddes uden  ved  en  ny  Syndflod.  At  tilskrive  eller  tiltale 
en  Læge  som  ffDoktor*  er  saa  gjennemgaaende  ligefra  Sam- 
fundets øverste  til  dets  nederste  Kredse,  at  denne  Benæv- 
nelse er  fuldkommen  naturaliseret  her  i  Landet.  Det  er 
derfor  naturligt,  at  man  giver  efter  for  denne  Sprogbrug, 
især  naar  man  derved  kan  opnaa  Noget  —  saml.  g  5  —  og 
ikke  derved  fortrædiger  Andre.  — ^  At  en  saadan  vDoktor* 
nu  ikke  turde  komme  indenfor  Rangforordningens  Græodser, 
var  ligesaa  nødvendigt,  som  at  ban  foaatte  betegnes  paa  en 
anden  Maade  end  de  lærde  Doctores  medicinæ,  for  hvem 
ogsaa  « Hatten  og  Ringen*  maatte  være  forbeholdt.  Skulde 
man  ville  give  ham  noget  Attribut ,  kunde  det  jo  beslaa 
f.  Ex.  i  den  beskedne  Æskulapstav,  til  hvilken  der  ikke 
knytter  sig  saa  store  Traditioner.  Vilde  man  indvende  imod 
slet  og  ret  «Doktor»,  at  denne  Benævnelse  var  altfor  om- 
fattende og  derfor  burde  begrændses,  da  vilde  dette  let 
kunne  gjøres.  At  kalde  ham  Medicinæ  Doctor,  som  hertil- 
lands stilles  i  Modsætning  til  Doctor  medicinæ,   vilde  dog 


20 

▼isl  være  for  lidet  betegnende  for  den  Ulstedcværende  For- 
skjel ;  derimod  vilde  der  formentlig  ikke  være  Noget  til  Hid- 
der  for  at  kalde  ham  Doclor  chirurgiæ,  hvilkel  saameget 
'  roere  kunde  være  passende,  som  Ghirurgen  altid  har  havt 
mindre  Ord  for  Lærdom  og  Erudition  end  Medicineren,  — 
Der  er  imidlertid  endnu  en  anden  Grund  til  at  gjøre  en 
saadan  Bestemmelse,  og  soni  ikke  har  ringe  Vægt.  Hver- 
ken vore  Naboer  mod  Syd,  Øst  eller  Vest  lorstaa,  hvad  en 
Kandidat  i  Medicin  og  Ghirurgi  betyder  hertillands,  fordi 
overali  enhver  Læge  med  største  Lethed  og  som  almindelig 
Regel  bliver  kreeret  Dr.  med.  snart  efter  sin  aflagte  Prøve, 
udenat  han  paa  nogen  Maade  kan  anses  for  dygtigere  eller 
indsigtsfuldere  end  vore  Kandidater.  Med  aJ  Agtelse  for 
alle  skrevne  og  ivente værende  Doktordisputatser,  er  det  hele 
medicinske  « Doktorvæsen«  mere  og  mere  blevet  et  Penge- 
spørgsmaal  ved  alle  Ooiversiteter.  Det  er  en  Indtægt  for 
forskjellige  Personligheder  ved  Universiteterne,  —  og  naar 
denne  Side  af  Sagen  blev  ordnet,  vilde  Disputatserne  —  vel 
neppe  til  stort  Tab  for  Nogen  —  snart  blive  forældede  i  Formen, 
som  de  nok  ter  siges  at  være  det  i  Realiteten.  Hovedsagen 
her  er,  at  enhver  edfæstet  Læge  maa  have  Ret  til  at  kalde 
sig  og  lade  sig  kalde  saaledes,  som  han  nu  altid  og  af  Alle 
bliver  benævnet. 

g  3.  Den  øverste  Sundhedsautoritet,  nu  Sundhedskol- 
legiet,  har  hvert  3die  Åar  paa  offenlig  Regning  at  lade  ud- 
give i  Trykken  en  Fortegnelse  over  alle  Landets  ilive  væ- 
rende Læger.  Inden  Januar  Maaneds Udgang  bliver  denne 
Fortegnelse  gjennem  vedkommende  Øvrigheder  at  udsende 
til  alle  Kommunalbestyrelser  og  Sogneforstanderskaber,  saaat 
hvert  Medlem  kan  have  sit  Exemplar,  endvidere  til  alle  Em- 
bedsmænd, Apothekere,  Jordemødre  o.  s.  v.  I  de  mellem- 
liggende Aars  Januar  Maaned  besørges  paa  samme  Maade 
Bekjendtgjørelser  om  de  i  det  foregaaende  Aar  autoriserede 
Lægers  Navne  indrykkede  4  alle  Stiftsaviser  eller  Amtsblade. 
ad  3.  Denne  Bestemmelse,  der  kun  er  en  Udvidelse 
afKanc.  Plak.  17de  Januar  1809  |g3— 5,  findes  ogsaa  i  den 
nye  engelske  Medicinallov  af  1858.  Dens  Hensigt  er  at 
give  Enhver  let  Adkomst  til  at  faa  at  vide,  hvem  der  virke- 
ligt er  »Læge«,  og  hvem  der  kun  giver  sig  ud  for  at  være 
det,  ligesom  den  giver  Folket  et  Vidnesbyrd  om,  hvormegen 
Vægt  Regeringen  lægger  paa  herom  at  give  den  fornødne 
Oplysning,  og  at  give  den  i  stort  Omfang,  foral  der  ikke  skal 


tt 

^  kunne  være  nogen   Undskyldning  for  den,   som  henvender 

^^'  sig  til  den  Ukyndige.     Naar  aulhentisk  Oplysning  i  det  en^* 

^^  kelle  Tilfælde    kan   faas    hos   enhver  Sogneforstander   eller 

^^  Borgerrepræsentant,   er  Uleilighedea  ikke  stor,  og  den  bør 

"^^  heBer  ikke  være  det. 

\'^i  2  4.  Læger,  som  ere  overbeviste  om  vanærende  For- 
as, k  'brydelser,  eller  have  gjort  sig  skyldige  i  nogen  for  Standen 
imi  vanærende  Færd  ved  Udøvelsen  af  deres  Kunst,  kunne  ud- 
'^'  slettes  af  ovennævnte  Fortegnelse  efter  SuodhedskoUegiets 
~p  enstemmige  Beslutning,  og  skal  en  saadan  Udslettelse 
1^  bekjendtgjøres  paa  samme  Maade  og  i  samme  Blade  som 
>r^:  i  g  3  bestemt. 

etfs  ad  4.     Denne  f,  har  vel  ikke   stor  praktisk  Betydning, 

1É2  da  jus  practicandi  dog  ikke  tør  berøves  Nogen  paa  saadan 

ir;  Maade.    Imidlertid   bør   den   ikke    savnes  i  denne   Lov.    I 

DI-*  England,  hvoTder  i  den  nye  Medicinallov  findes  en  lignende 

ifø  2,  er  den  dog  allerede  kommen  til  Anvendelse,  idetmindste 

fes|  en  Gang. 

21 


g  5.  Enhver,  som  i  bedragerisk  Øiemed  eller  med 
Overlæg  eller  for  egen  Fordels  Skyld  falskelig  udgiver  sig 
for  at* være  Læge,  eller  som  kalder  eller  lader  sig  kalde 
^  eller  tilskrive  tLæge«,  «Doktor»,  «Professor»  eller  paa  lig- 
nende Maade,  og  hvor  Hensigten  ikke  kan  være  tvivlsom, 
straffes  som  Bedrager. 

ad  5.  Ogsaa  denne  §  er  optagen  efter  den  engelske 
Lov,  men  har  en  langt  større  praktisk  Betydning  end  den 
foregaaende  §,  eftersom  Mangfoldige  og  vistnok  de  Aller* 
fleste,  især  blandt  Almuen,  som  søge  til  Charlataner  og  Be* 
dragere,  virkelig  tro,  at  disse  ere,  hvad  de  udgive  sig  for, 
Læger,  Doktorer,  Professorer,  og  altid  omtale  demsomsaa- 
danne. 

g  6.  Enhver  Læge  har  Ret  til  at  forsyne  sin  Bolig 
med  Skilt  eller  Mærke  med  sit  Navn  og  Stilling.  Distrikts- 
låger og  Fattiglæger  i  By  eller  paa  Land  skulle  under  Mulkt 
af  20  Rd.  være  forpligtede  til  at  have  et  saadant  tydeligt 
Skilt.  Ingen  uden  Læger  maa  benytte  saadanne  eller  lig- 
nende Skilter,  ligesaalidt  som  offenlige  Opslag  eller  Be- 
kjendtgjørelser,  der  give  Anvianing  paa  Sygehjælp,  under 
samme  Mulkt. 


21 


ad  6.  At  Læger,  navnlig  i  de  større  Byer,  have  et 
Mærke,  hvorefter  de  etrax  kunne  findes,  er  saa  ganske  na- 
turligt, uagtet  der  vel  vil  være  Adskillige,  for  hvem  dette  i 
en  vis  Forstand  vil  synes  at  være  nedværdigende;  men  at 
ansatte  Fattiglæger  bør  have  et  saadant  Skilt,  vil  dog 
æaaske  Ingen  for  Alvor  protestere  imod.  Det,  at  kun  Læ- 
ger tør  bruge  et  saadant  Mærke,  medens  det  er  forment 
Charlataner  at  have  det,  er  vel  skikket  til  at  vække  almen 
Mands  Opmærksomhed.  Ved  •  lignende »  Skilter  er  der  tænkt 
paa  de  mangfoldige  sindrige  Maader,  hvorpaa  Bedragere  vilde 
forsøge  at  henlede  Opmærksomheden  paa  sig,  hvilket  alt  vil 
blive  ramt  af  tUgnende«;  thi  ved  det  enkelte  Tilfælde  vil 
det  saa  kun  komme  an  paa,  om  Hensigten  har  været  at 
skaffe 'Sig  Tilløb  af  « Patienter*. 

g  7.  Alle,  som  ere  indtegnede  som  •L»ger»  Ig3),  ere 
fritagne  for  at  møde  som  Bdsvome,  for  at  paalægges  noget 
kommunalt  Ombud,  samt  for  at  udskrives  til  militær  Tje- 
neste, undtagen  som  militære  Læger. 

ad  7.  At  udskrive  Læger  til  Soldatertjeneste  er  i  og 
for  sig  en  saa  urimelig  og  ufornuftig  Ting,  at  det  Rette 
dog  tilsidst  maa  seire.  I  den  oftnævnte  engelske  Lov  af 
]8o8  ere  Læger  ogsaa  fritagne  for  Militstjenesten.  SkuUe  Hær 
og  Flaade  bruges,  da  er  der  Brug  for  saamange  Lægekræf- 
ler,  som  borttages  fra  deres  forskjellige  Virkekredse,  at  det 
aldrig  lader  sig  forsvare  alene  af  Bensyn  til  en  almindelig 
Regels  Gjennemførelse  at  borttage  alle  yngre  Læger,  som 
endnu  kunde  være  tilbage,  for  at  gjøre  dem  til  simple  Sol- 
dater, til  stort  Savn  og  Skade  for  den  hjemmeblivende  Be- 
folkning. Dette  vilde  være  en  simpel  og  naturlig  Bestem- 
melse, hvorover  Ingen  kande  beklage  sig,  og  som  paa  en 
Gang  vilde  give  samme  Resultat  som  den  nyeste  Bestem- 
melse, der  dog  lidt  efter  lidt  vil  føre  til,  at  alle  Læger  lade 
sig  udnævne  til  Militærlæger,  saasnart  de  have  taget  Eiamen 
eller  ifølge  deres  Alder  maa  erklære  sig. 

g  8.  Lægeembeder,  civile  og  militære,  maa  fremtidigt 
kun  besættes  med  Læger,  som  ere  autoriserede,  og  kun  saa- 
danne  tør  ansættes  og  antages  af  offenlige  og  kommunale 
Øvrigheder,  som  Fattiglæger,  Læger  ved  Sygehuse,  Arbeids- 
eller  Straffeanstalter,  paa  Ddvandrerskibe,  ved  veldædige  eller 
andre  Stiftelser  eller  ved  Sundhedsvæsenet. 

ad.  8.    Denne  g  motiverer  sig  selv. 


28 

|.  9  Faste  Embedsmæod  i  Stat  eller  Kommune,  som 
ikke  ere  Læger,  saavelsom  Apothekere,  disses  Medhjælpere 
og  Lærlinge )  samt  Jordemødre  og'^Dyrlæger  maa,  udenfor 
de  i  LoTCQ  bestemte  Ttirælde,  ikke  give  sig  af  med  Syge- 
behandling, under  Straf  af  Mulkt  første  Gang,  Fængsel  an- 
dea  Gang,  og  tredieGang  Embeds  eller  Stillings  Fortabelse. 

ad  9.  Der  kan  Ingen  Tvivl  være  om  det  Rigtige  i,  at 
Individer,  der  ere  Statsembedsmænd  eller  i  af  Regeringen 
anerkjendte  faste  Stillinger,  ikke  tør  give  sig  af  med  en 
Ojerning,  som  af  det  Offeolige  vel  taales,  men  ikke  anses 
for  ønskelig  eller  gavnlig.  Det  kan  kun  være  til  Forargelse, 
at  f.  Ex.  en  geistlig  Mand,  der  særligt  er  forpligtet  til  at 
indprænte  Lydighed  mod  Loven,  gjentagne  Gange  bliver 
straffet  for  Overtrædelse  af  det  samme  positive  Lovbud ;  men 
det  kan  ogsaa  kun  virke  til  Skade  for  Lovens  Advarsel  imod 
at  bruge  ukyndig  Lægehjalp,  om  en  saadan  eller  andre  lig*' 
nende  Embedsmænd  ikke  afholde  sig  fra  al  Sygebehtmdling, 
saameget  mere,  som  der  i  deres  Stilling  som  Embedsmænd 
ligger  en  stor  Fristelse  til  Misbrug.  —  At  Apothekere  og 
Jordemødre  i  visse  i  Lovgivningen  allerede  betegnede  TiU 
felde  —  Forordn.  1672  4de  Dec.  g  12  —  maa  giv6  Raad 
og  uddele  Medicin,  er  i  sin  Orden;  men  derudover  maa  de* 
i'es  VirkBomhed  i  saa  Henseende  ikke  strække  sig,  af  samme 
Grund,  at  Fristelsen  til  Misbrug  vilde  være  altfor  stor.  Dette 
Sidste  gjælder  ogsaa  i  fuldt  Maal  om  Dyrlæger. 

g  10.  Intet  Tyende  eller  Undergiven  kan  tvinges  til  at 
lade  sig  i  Sygdomstilfælde  behandle  af  Andre  end  autorise- 
rede Læger. 

§  11.  Helbreds*  eller  Sygeattester,  som  kræves  i  Hen- 
hold til  bestaaende  Love,  have  kun  Gyldigbed,  naar  de  ere 
udstedte  af  Læger.  Enhver  Læges  Attest  har  samme  Gyl- 
dighed og  samme  Kraft,  hvad  enten  han  er  ansat  i  Embede 
eller  ikke,  forsaavidt  Loven  ei  udtrykkelig  derfra  gjør  Und- 
tagelse. 

ad  11.  At  Lægeattester  fornuftigvis  kun  kunne  udfær- 
diges af  Læger,  er  en  Selvfølge,  og  da  alle  Læger  ifølge  g  2 
l)live  edfæstede,  bør  alle  Lægers  Attester  nyde  samme  Ag- 
telse og  have  samme  Kraf^,  eftersom  den  i  Jusitsmin.  Skr. 
<af  9de  Oktbr.  18&5  paaberaabte  eneste  Grund  imod  private 
Lægers  Attesters  Gyldighed,  at  de  ikke  have  aflagt  Ed,  der- 
ved bortfalder.  —  Der  er  noget  høist  besynderligt  ved  at  se 


24 

den  Mængde  Reskripter  og  Skrivelser  o.  desl.:  8de  Decbr. 
1832,  10de  Oktbr.  1839,  18de  Febr.  1841,  4de  Decbr.  1848, 
t7de  Decbr.  1849,  20d#  Januar  1851,  16de  Oktbr.  1852, 
18de  April  1855,  9de  Oktbr.  1855,  som  alle  næsten  ude- 
lukkende dreie  sig  om,  hvorvidt  en  privat  Læges  Attest  kan 
fritage  Nogen  for  borgerlig  militær  Tjeneste  eller  ikke!  — 
Der  er  vel  neppe  Noget,  som  mere  nedsætter  Lægerne  i 
den  almindelige  Mening  og  Agtelse  etid  slige  Kævlerier  og 
latterlige  Rangstridigheder,  som  om  den  Læge,  der  idag  er 
privat,  men  imor^^en  faar  overdraget  et  eller  andet  nok  saa 
ubetydeligt  kongeligt  Embede,  derved  skulde  blive  dygtigere 
eller  paalideligere !  Bvor  der  fordres  nogen  ganske  særegen 
Dygtighed  eller  Kundskab  for  at  bedømme  Forholdene  rig- 
tigt, hvilket  maaske  kan  være  Tilfældet,  hvor  Spørgsmaalet 
er  technisk,  f.  Ex.  ved  virkelig  Militærtjeneste,  —  skjøndt  her 
tvivlsomt  nok,  —  der  kan  Lovgivningen  gjøre  en  bestemt 
Undtagelse;  men  bvor  der  kun  erSpørgsmaal  omPaatide- 
ligheden  af  en  Attest,  dér  maa  den  ene  Læges  Attest 
være  ligesaa  gyldig  som  den  andens,  indtil  den  bliver  un- 
derkjendt  enten  af  en  høiere  Autoritet  eller  af  Domstolene. 
—  Skal  en  Lov  som  denne  gaa  i  Kraft  og  opnaa  sin  Hen- 
sigt, da  maa  man  ikke  begynde  med  eller  rettere  vedblive 
med  at  vække  Tvivl  om  de  autoriserede  Lægers  Dygtighed 
og  Paalidelighed ,  tilmed  da  en  saadan  Adfærd  vilde  savne 
al  fornuftig  Grund  her  i  Landet. 

g  12.  Kun  Læger  (g  3)  kunne  ved  Domstolene  søge 
sig  tilkjendt  eller  faae  sig  tilkjendt  Betaling  for  Lægehjælp, 
Operation,  Bandager  eller  desl. 

ad  12.  Naar Kvaksalverbegrebet  bliver  ophævet,  er  en 
saadan  Bestemmelse,  der  er  tagen  af  den  engelske  Lov, 
nødvendig  og  ikke  uden  indirekte  Nytte,  da  den  ogsaa  ad- 
varer mod  Brugen  af  ukyndig  Lægehjælp,  derved  at  den  i 
denne  Henseende  unddrager  dens  Udøvere  sin  Beskyttelse. 

g  13.  En  Udlænding,  som  ikke  har  erhvervet  Indføds- 
ret og  ikke  har  havt  fast  Bopæl  her  i  Landet  i  to  Aar,  men 
dog  giver  sig  af  med  at  give  Raad  til  Syge  eller  tage  Nogen 
under  Sygebehandling,  straffes  med  to  Maaneders  simpelt 
Fængsel,  hvilket  i  Gjentagelsestilfælde  fordobbles.  Ingen 
Fremmed  kan  erhverve  sig  en  Læges  Rettigheder  her  i  Lan- 
det uden  gjennem  den  befalede  Examen,  absolveret  med 
bedste  Charakter,  eller  ved  Lov. 

ad  13.     Naar  Dygtighedsprøven  ophører  at  være  den 


25 

eneste  Adkomst  til  Lægepraxis,  maa  der  tages  en  Bestem« 
melse  mod  IndstrømDing  af  Læger  og  Ikke-Læger  fra  Nabo- 
rigerne, især  dog  fra  Tydskland,  og  Straffen  bør  være  føle- 
lig Og  ikke  bestaa  i  Mulkter.  Skulde  der  mulig  være  Grund 
til  at  gjøre  en  Undtagelse  med  en  eller  anden  fremmed  Læge 
for  hans  særegne  og  ualmindelige  Dygtigheds  Skyld,  da  kan 
det  dermed  ikke  have  større  Hast,  end  at  en  Lov  derom 
kan  indbringes;  men  ad  Bevillingens  Vei  bør  en  slig  Und- 
tagelse aldrig  kunne  ske.  '  At  en  fremmed  I^æge  skal  have 
bedste  Charakter  for  at  faa  Ret  til  at  praktisere,  er  hjemle^ 
ved  Piak.  28de  Januar  1840.  I  Tilfælde  af  almindelige  far- 
lige Epidemier,  f.  Ex.  Gholera,  bør  SundhedskoUegiet  have 
den  ved  Skr.  25de  Juli  1863  givne  Frihed  til  midlertidigt  at 
engagere  fremmede  Læger. 

g  14.  Apothekerne,  som  fremdeles  vedblive  at  være 
priviligerede,  stilles  under  et  nøiagtigt  Titsyn,  og  ere  for- 
pligtede til  nøie  at  følge  de  Paalæg  og  efterkomme  de  Por- 
Bkrifler,  som  ere  eller  maatte  blive  dem  paalagte  af  deres 
rette  øvrighed. 

ad  14.  Hvad  der  her  i  Landet  gjør  det  mindre  be- 
tæokeligt  at  løsne  de  hidtil  bestaaende  IndskrænkniDger  i 
Syges  Behandling,  er  den  Omstændighed,  at  Apothekervæse- 
net  her  forlængst  er  ordqet  som  en  priviligeret  Virksom- 
bed, og  som  Følge  deraf,  at  Apothekerne  i  den  Grad  ere 
interesserede  i  ikke  at  miste  deres  Forret,  at  de  nødvendigt 
maa  lade  sig  det  være  i  høieste  Maade  magtpaaliggende  ikke 
at  efterlade  nogen  af  de  Forskrifter,  som  gives  dem.  Et 
velordnet  og  vel  kontrolleret  Apothekervæsen  er  et  overor- 
denligt Gode  for  ethvert  civiliseret  Land,  hvilket  bedst  ses 
i  de  Lande,  hvor  et  saadaot  ikke  findes,  f.  Ex.  i  England, 
Amerika  o.  a.  St.  Det  afgiver  et  høist  betryggende  Værn 
baade  imod  Giftes  og  Medicins  Misbrug,  og  kan,  benyttet 
paa  rette  Maade,  —  saaledes  som  i  sin  Tid  af  Justitsmini- 
steriet antydet,  —  afgive  en  god  og  gavnlig  Kontrol  med  al 
"Lægebehandling.  Om  ogsaa  det  priviligerede  Apothek  er  en 
kostbar  Anstalt  for  Folket,  forsaavidtsom  en  Del  Medicin  maa 
være  dyrere ,  forat  et  velordnet  Apothek  med  sine  nødven* 
dige  Apparater  kan  bestaa,  saa  er  paa  den  anden  Side  Sik- 
kerheden mod  stærktvirkende  Medikamenters  Misbrug  og  for 
Medicinen3  Godhed,  Virksomhed  og  paalidelige  Tilberedning 
et  saa  stort  og  ubetaleligt  Gode  for  hele  Samfundet,  at  Of^ 
feret  ikke  paa  nogen  Maade  er  for  dyrt.  Hvem  der  herom 
skulde  nære  pogen  Tvivl,  behøver  kun  at  gjøre  sig  ret  be-^ 


26 

kjendt  med  Forholdene  i  Englaod,  og  vil  forbauses  ikke 
aleoe  ved  at  se  den  Mangel  paa  Orden,  som  der  hersker 
med  Bensyn  paa  Apotbekets  Indretning,  Medicinens  Opbe- 
varing og  Tilberedelse,  men  end  mere  ved  de  statistiske 
Optegnelser  om  forsætlige  og  tilfældige  Giftmord,  der  ere 
blevne  mulige  ved  den  Lethed,  hvormed  de  farligste  Gifte 
faas  tilkjøbs  og  ved  den  Skødesløshed,  hvormed  slige  farlige 
Gifte  opbevares  og  omgaas.  Den,  som  mener,  at,  naar 
t Doktornæringen*  gives  fri,  saa  er  det  Uret  at  tApoUieker- 
næringen«  ikke  ogsaa  bliver  frigiven,  den  har  ikke  ret  Syn 
paa,  at  Friheden  for  at  kanne  bestaa  ligesaa  nødvendigt  føl- 
ges af  Begrændsning,  som  Lyset  følges  af  Skyggen,  og  at 
Frihed  kun  bør  gives ,  forsaavidt  den  ikke  kommer  i  Strid 
med  et  af  Statens  Øiemed,  som  er  Medborgernes  Sikker« 
hed.  De  følgende  4  gg  have  den  Hensigt  rimeligst  at  til- 
veiebringe  denne  Sikkerhed. 

g  15.  Ingen  Medicin  med  Undtagelse  af  den,  der  efter 
Loven  maa  udsælges  i  Haandkjøb,  maa  fra  Apotbeket  udle- 
veres uden  efler  en  Opskrift,  —  saakaldet  Recept,  —  hvorpaa 
er  optegnet  Medikamentet,  dets  Maal  eller  Vægt,  dets  Ind- 
gift, den  Syges  Navn,  Datum  og  Rekvirentens  Underskrift. 

g  16.  I  Landets  Pharmakopø  maa  findes  en  Forteg- 
nelse over  de  Medikamenter,  som  maa  sælges  i  Haandkjøb, 
og  en  lignende  over  de  saakaldte  «Heroica«  9:  de  stærkt- 
virkende  Midler. 

g  17.  De  blandt  uHeroican  opførte  Medikamenter  maa 
med  Undtagelse  af  de  ved  Loven  bestemte  Tilfælde,  kun  ud- 
leveres efter  en  Læges  Recept,  og  en  saadan  Recept  maa 
være  forsynet  med  ny  Paategning  af  Lægen,  for  hver  Gang 
der  fordres  Medicin  efter  den. 

g  18.  Enhver  Opskrift  paa  Medicin,  som  ikke  er  ud« 
færdiget  af  en  Læge,  bliver  efter  Medicinens  Udlevering  at, 
tilbageholde  i  Apotbeket  for  derefter  at  indføres  i  en  auto- 
riseret Protokol  og  at  fremlægges  ved  den  aarlige  Visitats 
til  Physici  Eftersyn  og  videre  Bestemmelse.  Afhenteren  kan 
fordre  en  med  Datum  og  Navn  forsynet  Kvittering  for  de 
betalte  Penge. 

Bevislig  Forsømmelse  af  Tilbageholdelse,  Opbevaring  og 
Protokollering  af  ovennævnte  Recepter   straffes  med  Mulkt 


27 

af  100  —  200  Rdl.  og  tredie  Gang  efter  Omgtændighederae 
med  Privlcgiums  Fortabelse. 

ad.  15,  16,  17  ét  18.  Disse  fire Paragrapbe'r  skulde, 
som  ait  bemærket,  afgive  muligst  stor  Sikkerbed  mod  Me- 
dicineos  Misbrug  og  tilmed  give  Øvrigheden  Leilighed  til 
QOgeolunde  at  bolde  Kontrol  med  SygebehandliugeD. 

At  give  de  i  g  16  omtalte  to  Fortegnelser  er  ikke  be- 
sværligt, og  at  de  saakaldte  Heroica  ikke  udleveres  uden  ef- 
ter en  Læges  Recept,  vil  neppe  finde  nogen  Indsigelse,  da 
detaltid  staar  i  den  medicinale  Øvrigheds  Magt  at  begrændse 
dette  Begreb  paa  passende  Maade.  Naar  der  i  g  17  er  til- 
føiet  imed  Undtagelse  af  de  i  Loven  bestemte  Tilfælde«, 
da  sigtes  derved  f.  Ex.  til  Kane.  Cirkul.  20de  August  1848, 
hvorefter  del  i  en  eventuel  Choleraepidemi  er  tilladt  at  ud- 
levere Opiamsdraaber  uden  Recept. 

Bestemmelsen  i  g  18  kunde  ved  første  Øiekast  synes 
noget  omstændelig;  men  den  vil  iPraiis  saare  let  gjennem«- 
feres.  Antallet  af  saadanne  Recepter  vil  vel  neppe  blive  stort ; 
men  selv  om  saa  var,  vilde  den  dermed  forbundne  Uleilig- 
hed  dog  være  for  Intet  at  regne  i  Sammenligning  med  det 
store  Gode,  som  derved  vilde  opnaas,  at  Øvrigheden  derved 
vilde  faa  en  klar  Oversigt  over  de  Indfvider,  som  behand- 
lede Syge,  og  dertil  nogenlunde  vilde  kunne  følge  den  an- 
vendte Behandling,  ligesom  det  i  Tilfælde  af  Klage  over  slet 
Behandling  vilde  være  af  største  Betydning  at  have  de  origi- 
nale Opskrifter  i  Behold.  Hvorledes  der  efter  Fremlæggelsen 
for  Physicus  vilde  være  at  forholde  mod  disse  Opskrifter, 
om  de  yderligere  burde  opbevares,  hvor  og  hvorlænge,  er 
et  underordnet-  Spergsmaal,  som  let  ordnes  ad  administrativ 
Vei.  En  Ting  ved  denne  Bestemmelse  maa  ikke  overses, 
fordi  den  ikke  er  den  mindst  vigtige,  og  det  er,  at  den 
stadigt  paaminder  vedkommende  jSyge  om,  at  Øvrigheden 
betragter  en  saadan  Sygebehandling  med  nogen  Mistiltid, 
Noget,  der  i  Læagden  ikke  vil  undlade  at  gjøre  sin  Virkning. 
Der  maa  saaledes  lægges  megen  Vægt  paa  denne  g,  og  skulde 
der  indvendes,  at  den  ikke  vilde  blive  overholdt  og  vanske- 
ligt vil  lade  sig  kontrollere,  da  har  denne  Bemærkning  ikke 
her  større  Vægt  end  ved  saa  mange  andre  Lovbud.  Apothe« 
kerstanden  faer  i  Landet  er  saa  hæderlig,  at  man  ikke  i 
mindste  iMaade  har  Ret  til  at  nære  nogen  Tvivl  om  dens  gode 
Villie,  eller  om,  at  den  Enkelte  vil  paadrage  sig  nogen  for- 
sætlig Forsømmelse  i  denne  Retning;  dens  Interesse  er  nøie 
knyttet  til  en  dygtig  Lægestand,  og  det  indses  ikke,  hvorfor 
den  af  Bensyn   til   egen  Fordel  skulde    blive  fristet  til  al 


28 

Bidde  denne  Bestemmelse  overhørig  mere  end  alle  andre. 
Den,  som  dog  har  Mistro  i  denne  Henseende,  maa  finde  sig 
noget  beroliget  ved  Tanken  om  den  Risiko,  som  er  eller 
rettere  vilde  være  forbunden  med  en  Forsømmelse,  der  næ- 
sten altid  maatle  være  forsætlig,  og  derfor  ogsaa  bør  straf- 
fes haardt,  naar  den  bliver  bevist;  men  Beviset  vilde  ofte 
være  lettilveiebragt;  det  vilde  ligge  i  enhver  fra  etApothek 
expederet  saadan  Opskrift,  som  fandtes  i  privat  Eie. 

g  19.  Ethvert  Apothek  er  i  Reglen  forpligtet  til  al 
være  forsynet  med  eller  dog  fra  vedkommende  Rekvirent  at 
modtage  til  Opbevaring  og  Udsalg  de  Lægemidler,  som  maatte 
ønskes  bnnyttede  til  Sygebehandling,  —  deriblandt  ogsaa  de 
homøopathiske. 

ad  19.  Forsaavidt  Nogen  til  Sygebehandling  vil  bruge 
Medikamenter,  som  ikke  findes  i  Landets  Pharmakopø,  maa 
Apothekeroe  nødvendigt  'Være  forpligtede  til  enten  at 
forskrive  disse  paa  egen  Risiko  eller  idetmindste  til  at 
modtage,  opbevare  og  dispensere  saadanne  Midier,  naar  ved- 
kommende Rekvirent  selv  besørger  dem  tilveiebragte  og  af- 
leverer dem  i  Overensstemmelse  med  Resol.  Sdie  Jan.  1806. 
At  ordne  denne  Sag  Vil  ikke  være  vanskeligt,  naar  der  er  lidt 
god  Villie  paa  begge  Sider.  At  Homøopatherne  maa  være 
undergivne  denne  Kontrol,  som  alle  andre  Læger  her  i  Lan- 
det, er  en  Selvfølge.  De  maa  derfor  ogsaa  forskrive  deres 
Medicin  fra  Apothekerne,  og  bør  denne  naturligvis  ogsaa 
taxeres  overensstemmende  med  dens  sande  Værdi.  Ved  ea 
saadan  Fremgangsmaade  vilde  maaske  bedst  den  meget  al- 
mindelige Tro  paa,  at  de  homøopathiske  Midler  indeholde 
meget  koncentrerede  Lægemidler,  tildels  blive  modarbeidet. 
Saavidt  muligt  at  søge  at  oplyse  og  opklare  urigtige  For- 
domme og  falske  Anskuelser  ligger  utvivlsomt  indenfor  denne 
Lovs  rette  Omraade. 

g  20.  Saakaldte  «Arcana»  maa  i  Reglen  kun  udsælges 
fra  Apothekerne.  Ethvert  Arcanum,  chemisk,  pharmaceutisk 
eller  mechanisk,  der  sælges  i  særskilt  Indpakning  med  fore- 
given helbredende  Kraft,  maa  være  forsynet  med  Stempel 
og  Paategning  om  Midlets  Pris,  førend  det  maa  udsælges 
eller  uddeles.  I  den  Anledning  maa  ethvert  Arcanum  ind- 
sendes til  Justitsministeriet,  som  foranlediger  det  undersøgt 
med  Hensyn  til  skadelige  S.ubstansers  mulige  Tilstedeværelse, 
derefter  taxeret  nogenlunde  i  Overensstemmelse  med  Apo- 


29 

thekertaxten  eller  dets  sande  Værd,  og  endelig  forsynet 
med  Stempel  og  Prisangivelse.  Hvert  Stempel  betales  med 
4  t)M6  Sk.  efter  Værdien.  Sundbedskollegiet  afgjør,  hvor- 
vidt Udsalget  skal  forbeholdes  Apolhekerne.  Der  maa  der- 
for være  to  Stempler,  som  antyde  denne  Porskjel. 

ad  20.  Tages  denne  simple  Bestemmelse  tilfølge,  da 
viJ  derved  blive  gjort  en  Ende  paa  de  uendelige  Forespørgs- 
ler denne  Sag  angaaende,  der  have  givet  Anledning  til  saa 
maogfoldige  Skriverier,  og  der  er  ikke  Nogen,  der  kan  be- 
klage sig  over  en  saa  billig  Afgjørelse  undtagen  den,  som 
vil  søge  en  atilbørlig  Vinding  paa  et  lettroende  Publikums 
Bekostning. 

g  21.  For  forsætlige  Overtrædelser  af  de  i  foregaaende 
1 14  til  §  20  inkl.  gjorte  Bestemmelser  straffes  Apothekerne 
med  Irettesættelse,  Mulkt  af  50  Ul  200  Rdl.  og  i  Gjentagel- 
sestilfælde  med  Privilegiets  Fortabelse. 

ad  21.  Da  Apothekeroe  ere  priviligerede  og  Kontrollen 
med  Medikamentbandelen  efter  denne  Lovs  Vedtagelse 
endnu  bliver-  af  større  Betydning  end  tidligere,  er  det  rig- 
tigt, at  forsætlige  Overtrædelser  maa  straffes  alvorligt.  Da 
Forholdene  i  de  forskjellige  Titfælde  af  Overtrædelse  kunne 
være  saa  yderst  forskjellige  med  Bensyn  til  Strafskylden, 
f.  El.  derved,  at  Apolhekeren  maa  være  ansvarlig  for  sine 
Folk,  saa  bør  Dommeren  have  stor  Frihed  indenfor  Straf- 
fens Grændser. 

g  22.  Enhver,  som  uden  Lovens  Bjemmel  udsælger  i 
Detail  Medicin,  medicinske  Arcana  eller  desL,  straffes  med 
Mttlkt  af  20  Rd.  til  100  Rd.,  EonBskaUon  af  tilstedeværende 
Medicin  elier  Varer  samt  disse  Varers  femdobbelte  Værdi 
efter  Taxten. 

ad  22.  At  Straffen  forøges  med  den  femdobbelte  Værdi 
af  Varerne,  synes  rigtigt,  da  Straffen  derved  kommer  til  at 
staa  i  Forhold  til  den  ulovlige  Vinding,  den  Skyldige  har 
søgt  at  forskaffe  sig.  Overtrædelse  af  dette  Forbud  kan  kun 
ske  fuldkommen  forsætlig  og  i  fuld  Bevidsthed  om  en  Lov- 
overtrædelse og  bør  derfor  straffes  alvorligt. 

g  23.  Enhver  Læge,  som  til  Læ'geexamen  har  erholdt 
første  eller  anden  Charakter,  og  som  bor  en  halv  Mil  fra 
nærmeste  Apothek,  har  Ret  til  at  dispensere  Medicin  til 
egne  Syge  imod  at  holde  sig  Medikamenttaxten  efterrettelig 


30 

og  være  underkastet  Mulkt  af  20  til  50  Rd.  i  Overtrasd^lam-- 
tilfælde.  Udsalg  af  Medicin  til  Andre  er  forbudt  en  aaadan 
Læge  under  Mulkt  af  50  til  100  Rd.  og  i  Gjentagelsestil* 
fælde  af  Tab  af  Dispenseringsretten. 

g  24.  Naar  Sogneforstaoderskaber,  der  repræsentere 
en  samlet  Befolkning  af  mindst  6000  Mennesker,  understøt- 
tede af  to  eller  flere  Læger,  forlange  det,  skal  der  gives  dem 
Bevilling  til  Anlæg  af  et  Apothek,  dog  mindst  2  Mil  i  lige 
Linie  fra  nærmeste  Apothek,  roen  kun  paa  den  Betingelse, 
at  de  selv  levere  Grund  og  Bygning  til  Apotheket.. 

ad  23  og  24.  Ved  disse  gg  skulde  der  bødes  paa  den 
Ubillighed,  at  der  til  Fordel  for  priviligerede  Apothekere 
paalægges  Befolkningen  den  store  og  uforholdsmæssige  Byrde« 
som  er  forbunden  med  lange  Reiser  for  at  faa  den  fornødne 
Medicin,  en  Byrde,  der  bliver  saa  meget  tungere,  som  den 
oftest  rammer  Arbeidsklassen,  der  ofte  maa  vandre  milevis 
paa  sin  Fod,  mange  Gange  paa  slette  Yeie  og  i  haardt  Veir. 
De  maa  ikke  alene  anvende  derss  Arbeidstid  til  denne  Van«- 
dring,  hvorved  de  gaa  glip  af  deres  Dagløn;  men  de  maa 
mangen  Gang  !  halve  Dage  overlade  den  Syge  til  sig  selv, 
ikke  sjeldeut  omgiven  af  smaa  Børn.  Vil  man  gjøre  sig  en 
klar  Forestilling  om  det  Offer  af  Tid,  der  paa  denne  Maade 
ydes  til  det  priviligerede  Apothek,  saa  gjøre  man  et  lille 
Regnestykke.  En  La^ge  bor  2  Mil  fra  nærmeste  Apothek 
og  behandler  c.  1000  Syge  om  Aaret,  hvilket  vel  er  lavt 
regnet.  Lad  nu  hver  af  disse  1000  Syge  kun  faa  to  Gange 
Medicin  hentet,  saa  bliver  det  2000  Apolhekervandringer, 
eller  8000  Nlil  for  at  hente  Medicin.  Sæltes  nu  disse  8000 
Mil  lige  med  2000  Arbeidsdage,  saa  have  vi  Tabet  I  Vil 
man  herimod  indvende,  at  mangen  Gang  faas  Medicinen  ved 
Leitlghed,  mange  Gange  ved  Børn,  som  dog  Intet  kunne 
fortjene,  saa  er  det  vel  sandt;  men  saa  maa  det  ogsaa  be- 
mærkes, at  baade  Sygetallet  og  Ordinationernes  Gjennem- 
snilstal  er  sat  lavt,  det  sidste  endog  meget  lavt. 

Intet  er  derfor  naturligere,  end  at  enhver  dygtig  Læge, 
som  bor  ude  paa  Landet,  har  Ret  til  selv  at  forsyne  sine 
Syge  med  den  fornødne  Medicin,  ligesaavel  som  det  efter 
Kane.  Skr.  lOde  April  1832  er  tilladt  Læger  at  dispensere 
Medicin  til  deres  respektive  Sygestuer,  om  endog  disse 
ligge  nærved  et  Apothek.  Det  maa  ikke  glemmes,  at,  hvor 
nødvendigt  det  end  er  at  have  en  priviligeret  Apothekerstaod, 
saa  maa  Byrden  derfor  dog  ikke  lægges  for  haardt  paa  ea 


SI 

enkelt  Del  af  BefoikningeD.  Skulde  et  enkelt  Ap«thek  i  en 
mere  tyndtbefolket  Egn  have  ondt  ved  at  bestaa,  naar  denne 
Bestensmelse  biet  vedtagen ,  eaa  var  det  meget  naturligere 
og  rigtigere,  om  Staten  kom  en  saadan  Mand  tilhjælp  ved 
Skattelettelse  eller  ved  direkte  Understattelae ,  end  at  en 
større  Del  af  Egnens  Befolkning  derved  skulde  komme  til  at 
lide.  Der  kan  beller  ingen  Tvivl  være  om ,  at  Landet  vilde 
blive  langt  ligeligere  og  bedre  forsynet  med  Lseger,  naar  en 
saadan  Frihed  blev  given,  ja  saa  ligeligt,  at  den  ene  Distrikts- 
lægepost maatte  kunne  blive  Inddragen  efter  den  anden,  naar 
disse  Stillinger  dels  paa  Grund  af  ansatte  Retslæger,  dels 
paa  Grund  af  det  ligeligere  fordelte  og  tilstrækkelige  Antal 
Læger  vilde  blive  overflødige.  Til  Beskyttelse  for  Apothe- 
kerne  kunde  det  med  Billighed  indtil  videre  bestemmes,  at 
de  Læger,  som  bode  under  en  Mil  fra  nærmeste  Apothek, 
bleve  forpligtede  til  fra  delte  at  tage  sine  Varer  imod  en 
modereret  Pris ,  f.  Ex.  */4  af  Taiten.  At  en  saadan  Læge 
foravrigt  strengt  maatte  bolde  sig  til  kun  at  udlevere  Me* 
dicin  til  egne  Patienter  og  Ikke  paa  nogen  Maade  maatte 
holde  Udsalg,  er  en  Selvfølge.  Overtrædelser  i  denne  Uen- 
seende maatte  simpelt  falde  ind  under  Bestemmelsen  i  g  22 
og  siraffes  med  Muikt  af  20  til  100  Rd.  og  1  Gjentagelses- 
tilfælde  med  Fortabelse  af  Dispenseringsretten. 

Bvad  nu  §  24  angaar,  da  hviler  den  dels  paa  samme 
Grund  som  g  23,  dels  paa  Medicinaløvrighedernes  gjennem- 
gaaende  Utllbøieiighed  til  at  give  Bevilling  til  nye  Apothe- 
kers  Opretteise.  Enhver,  der  vil  gjennemsøge  Sundheds- 
kollegiets  Forhandlinger,  vil  finde  Exempler  berpaa,  af  hvilke 
et  her  nærmere  skal  anføres,  fordi  det  er  saa  talende.  I 
Løbet  af  6  Aar  er  der  tre  Gange  fra  Fredriksberg  Rommune 
blevet  ansøgt  om  at  faa  oprettet  et  Apothek  i  nævnte  By, 
—  sidste  Gang  af  fem  Læger;  —  men  Sundhedskollegiet 
har  bestandig  givet  Afslag:  «Tiden  er  endnu  ikke  kommen*. 
I  sin  Betænkning  over  en  af  Ansøgningerne  yttrer  en  Pby- 
aikus  blandt  Andet:  «at  det  vel  er  forstaaeligt,  at  dette  Sogn 
-^  c.  9000  Mennesker  —  i  paagældende  Henseende  ønsker 
fig  yderligere  Bekvemmeligbed(I)»  —  og  «at  haniøvrigt 
ikke  vil  fornægte  Sandsynligheden  for,  at  et  Apothek  nok 
^il  kunne  bestaa  forsvariigen  i  Fredriksberg«;  —  men  Sagen 
fraraades  dog,  fordi  der  da  «ikke  kan  tænkes  paa  at  faa  no- 
get Apothek  oprettet  i  —  Glostrup,  i  Nærheden  af  Distrikts- 
lægen I.  8.  Sundhedskoll.  Forh.  1862,  S.  195.  Da  Justits- 
ministeriet fik  denne  Erklæring,  forespurgte  det,  om  det  da 
ikke  var  rigtigst,  at  der  blev  anlagt  to  Apotheker,  et  i  Glo- 


32 

6trup  og  et  i  Fredriksberg;  men  Eollegiet  svarede,  at  det 
anbefalede  at  oprette  et  Apothek  i  Glostrup,  «men  maatte 
paa  det  Bestemteste  fraraade  samtidigt  at  oprette  et  Apothek 
i  Frederiksberg  By,»  —  «i  ethvert  Tilfælde  maatte  der  hen- 
gaa  en  længere  Tid  efter  det  første  Apotheks  Oprettelse, 
førend  Erfaring  kan  have  godtgjort,  at  der  skulde  være  An- 
ledning og  Trang  til,  at  nok  et  Apothek  anlægges  i  den  Del 
af  Kjøbenhavns  Omegn.*  —  Der  synes  nu  ikke  at  behøves 
«længere  Tids  Erfaring«  for  at  faa  at  vide,  at  Frederiksbergs 
Indvaanere  ikke  vilde  have  den  allerringeste  Gavn  eller  Let- 
telse af  Apotheket  i  Glostrup,  og  det  varede  derfor  ikke 
længe,  inden  man  i  Frederiksberg,  baade  de  Syge  og  Læ- 
gerne, kom  til  den  Overbevisning,  at  der  var  den  samme 
Anledning  og  Trang  til  et  Apothek  som  tidligere;  men  Kolr 
legiet  svarede:  «at  Tiden  endnu  ikke  var  kommen  til,  at  et 
Apothek  oprettes  i  Fredriksberg  I  • 

Hvilket  fordomsfrit  Menneske  maa  ikke  slotte  sig  til  en 
Udtalelse  i  «Dagbladet»  14de  Aug.  d.  A.,  naar  det  i  Anled- 
ning af  dette  nye  Afslag  hedder:  «Vi  ere  ikke  Venner  af 
«den  ubundne  Medikaroenthandel ;  men  ganske  vist  er  det, 
«at  man  ved  saaledes  konsekvent  at  tilsidesætte  Be- 
afolkningens  og  Lægernes  Ønsker  af  ensidige  In- 
ateresse  for  enkelte  bestaaende  Apotheker  driver 
oMange  over  i  Modstandernes  Leir,  og  en  fortsat  Fast- 
«hoiden  af  et  Standpunkt,  som  staar  i  bestemt 
«Modstrid  med  Principer,  der  følges  i  andre  Ret- 
«ninger,  vil  tilsidst  blive  skadelig  netop  for  den 
•  Institution,  som  man  mener  at  gavne  ved  slige 
«Afslag.i»  Dette  er  Ord,  som  man  ret  kunde  ønske,  at  Ved- 
kommende vilde  lægge  sig  paa  Sinde,  da  de  indeholde  en 
stor  Sandhed!  —  Naar  Lægeroe  derimod  under  visse  For- 
hold have  Ret  til  at  forsyne  deres  Syge  med  Medicin  og 
Befolkningen  under  visse  Forhold  faar  Ret  til  at  faa  oprettet 
Apotheker,  —  da  vil  derved  være  opnaaet  et  overordenligt 
Gode  for  Folket,  udenat  man  derfor  behøver  at  opgive 
Apothekerne  som  priviligerede  Indretninger  eller  at  befrygte, 
at  de  ikke  skulle  kunne  bestaa,  som  de  maa  og  bør. 

g  25.  Elektricitet,  Galvanisme  samt  dyrisk  Magnetisme 
og  lignende  Kræfter  maa  kun  anvende^  som  Lægemiddel  af 
Læger,  medmindre  Vedkommende  fk'a  Universitetet  eller  den 
polylechniske  Læreanstalt  have  Bevis  for,  at  de  ere  i  Besiddelse 
af  de  nødvendige  Kundskaber  om  disse  Kræfters  Virkninger 


38 

og  Brog.     Oyertrædeteer  heraf  straffes  med  Mulkt  fra  50  tQ 
500  Rd. 

ad  25.  Denne  g  er  oyerensstemmende  med  de  be- 
staaende  Forhold,  s.  Cirkul.  Ude  Januar  1817  og  Dom  af 
2den  Oktbr.  1843. 

g  26.  Naar  ved  eller  under  Sygebehandling  Skade  af« 
stedkommes  paa  Liv  eller  Helbred  ved  Anvendelse  af  aaben- 
bart  uriglige  Midler,  ved  grov  Uvidenhed  eller  ved  Forsøm- 
melse, straffes  Vedkommende  efter  alm.  borgerl.  Straffelov 
g  204,  g  207  og  g  298. 

ad  26.  Disse  gg  af  Straffeloven  omhandler  Beskadi- 
gelser paa  Liv,  Helbred  og  Lemmer,  som  bibringes  forsætlig 
eller  ved  Uagtsomhed.  Bestemmelsen  træffer  naturligvis 
Enhver,  enten  han  er  Læge  eller  ikke. 

g  27.  Det  paaligger  de  kommunale,  geistlige  og  verds- 
lige Øvrigheder  og  Bestillingsmænd  at  gjøre  Anmeldelse  til 
Amtet,  naar  der  er  Anledning  til  al  befrygte,  at  der  er  til- 
feiet  nogen  Syg  Skade  ved  en  urigtig  Sygebehandling,  hvor- 
efter Amtet  bar  at  lade  Sagen  officielt  undersøge  og,  om 
fornødent  maatte  synes,  derefter  at  paatcde. 

ad  27.  Denne  Bestemmelse  er  Ikke  uden  Betydning, 
om  der  endog  kun  sjeldent  vil  være  Brug  for  den.  Lige- 
8om  Lovens  første  g  giver  den  en  indirekte  Advarsel  til  Alle 
og  Eohver  om  at  være  forsigtig  med  at  betro  sig  eller  Sine 
til  ukyndige  Raadgivere ;  —  fremdeles  viser  den,  atdetOffen- 
lige  er  opmærksom  paa  saadanne  Raadgivere  og  deres  Færd, 
og  endelig  vil  den  Ubemidlede  derved  have  samme  Adgang 
til  Oprelsning,  hvor  bevislig  Skade  er  sket,  som  den  Be- 
midlede, da  det  bliver  det  Offenlige,  som  lader  Sagen  un- 
dersøge og  forfølge. 


Hermed  være  nu  dette  Udkast  til  en  Sygepleielov  an- 
befalet til  Epbver  i  Samfundets  forskjellige  Stillinger  j  som 
interesserer  sig  for  en  fornuftig  og  billig  Ordning  af  denne 
Sag,  en  Ordning,  der  bør  hvile  paa  den  individuelle  Frihed 
og  kun  bør  gjøre  saamegen  Indskrænkning  i  den,  som  kræ- 
ges for  Statens  Øiemeds  og  Medborgernes  Sikkerheds  Skyld. 

6ftiki.  f.  Lafør.    3  B.  8  Bd.  Hr.  2.  3.  2 


34 


Ved  dets  Ophøielse   til  Lov   vilde  der  opnaaes  meget  Be- 
tydeligt i  forskjellige  Retninger: 

1.  Der  vilde  være  en  Ende  paa  de  odiøse  « Kvaksalver- 
processer •,  som  ere  forhadte  for  Befolkningen,  nedbrydende 
for  Lægernes  Agtelse,  ikke  til  Nogens  Gavn,  men  til  Skade 
for  Lovenes  Respekt. 

2.  Der  vilde  derved  kunne  slaas  en  Streg  over  en 
stojr  Mængde,  —  mellem  70  og  80,  —  Skrivelser,  Pla- 
kater,  Cirkulærer,   Love,   som  da  vilde  være  ganske  over- 


3.  Den  arbeidende  Klasse  vilde  vinde  Tusinder  af  Ar- 
beidsdage. 

4.  Der  vilde  baade  for  Private  og  for  Autoriteterne 
spares  en  Mængde  Ansøgninger,  Erklæringer,  Resolutioner 
om  Spørgsmaal,  som  vilde  være  afgjorte  ved  denne  Lov. 

5.  Folket  vilde  endelig  faa  en  større  Agtelse  baade 
for  Lægekunsten  og  for' Medicinallovene,  hvis  Billighed  og 
Berettigelse  vilde  finde  større  og  større  Anerkjendelse  og 
Efterlevelse,  og  sluttelig 

6.  De  Syge  vilde  i  mangfoldige  Tilfælde  faa  en  hur- 
tigere og  i  flere  Henseender  billigere  Hjælp. 


Dnder  Trykningen  af  ovenstaaende  Udkast  har  jeg  ved 
Redakt.'s  Velvillie  modtaget  et  i  det  norske  Indredeparte- 
ments Medicinalkontor  udarbeidet  og  derfra  udgivet  «For8  lag 
til  Forandring  i  den  bestaaende  Kvaksalverilov- 
givning«.  —  Delte  « Forslag  o.  s.  v.»  er  foranlediget  ved 
et  fra  tre  Storthingsmænd  til  sidstafholdte  Storthing  indgivet 
Forslag  om  Ophævelse  af  g  5  og  g  6  i  Frdn.  5te  Septbr. 
1794,  der  afThinget  blev  vedtaget,  men  ikke  opnaaede  Kon- 
gens Sanktion,  —  og  skal  her  meddeles  uden  Bemærknin- 
ger, idet  dog  Motiveringen  kortelig  skal  antydes. 

De  mod  Kvaksalverilovgivningen  ft'emførte  Anker  sam- 
menfattes under  4  Hovedpunkter: 

1.  den  krænker  den  naturlige  Frihed, 

2.  den  hviler  paa  en  urigtig  Forudsætning,' 

3.  den  kommer  i  Strid  med  Pligten  imod  Næsten,    - 


35 


4.  den  har  et  altfor  ubestemt  Grundlag, 
omtrent  verbotenus  de  sarotne  4  Anker  inod  denne  LovgW- 
ning,  som  af  mig  fremsattes  i  Hosp.  Tid.  1860,  S.  123. 
Det  omtales  derefter,  hvad  der  taler  for  disse  Anker,  og 
dernæst,  hvad  der  kan  anføres  for  at  svække  deres  Betyd- 
ning, —  hvori  der  ikke  flndes  Noget,  som  særligt  fortjener 
at  fremhæves,  —  og  man  naaer  da  til  det  Resultat,  at  det  er 
•betænkeligt  uden  Videre  at  ophæve  de  to  nævnte  Paragra- 
pber,  medens  der  formentligt  kun  staar  to  Udveie  tilbage, 
ad  hvilke  en  Reform  i  den  gjældende  Lovgivning  kan  iværk- 
sættes, nemlig  enten 

1.  at  bibeholde  det  bestaaende  Forbud  og  alene  ned- 
sætte de  for  Overtrædelsen  af  Forbudet  iFrdn.  af  5te  Septbr. 
1794  I  5  bestemte  Straffe,  der  maa  erkjendes  i  Gjentagel- 
sestilfælde  at  være  for  strenge,  navnlig  naar  det  tages  i  Be- 
tragtning, al  Straffen  rammer  Kvaksalveren,  uanset  Bevæg- 
gnuden  til  hans  Handlemaade  og  uden  Hensyn  til,  om  Hand- 
lemaaden  har  afstedkommet* Skade  eller  ikke;  eller 

2.  at  hsve  Forbudet  i  sin  Almindeligbed,  men  samti- 
digt skærpe  Bestemmelserne  om  Straf  for  og  Paatale  af  den 
Skade,  som  Kvaksalveren  ved  sin  Kurbebandling  maatte  have 
tilfeiet  den  Syge.» 

Som  det  derefter  paavises,  bar  man  i  Danmark  forsøgt 
at  gaa  den  første  Yei  ved  i  Lov  af  3die  Marts  1854  at 
nedsætte  Straffene  for  Evaksalveri ;  men,  som  det  bemærkes, 
denne  Forandring  har  ikke  der  « tilfredsstillet  Opinionen  t, 
og  det  staar  derfor  ikke  til  at  vente,  at  en  saadan  Forandring 
læoge  vilde  tilfredsstille  den  offenlige  Mening  i  Norge.  Skulde 
Forbudet  bibeholdes,  vilde  det  blive  nødvendigtved  særegne 
Lovbestemmelser  at  indskrænke  og  nærmere  begrændse  Be- 
grebet: Kvaksalveri,  og  •slige  Bestemmelser  vilde  blive  van- 
skelige at  give  og  vanskeligere  at  overholde ».  Hertil  kom- 
mer endnu,  at  de  slappede  Straffebestemmelser  ikke  vilde 
være  skikkede  «til  at  betrygge  Samfundet  mod  de  skadelige 
Viitninger  af  de  Kvaksalveres  Virksomhed,  som  det  fornem- 
meligt  gjælder  om  at  ramme  med  Lovens  Straf,  nemlig  dem, 


S6 


som  i  egennyttig  Hensigt  befatte  sig  med  at  tage  Syge  i 
Eur.» 

»Det  antages  derfor,  at  den  hensigtsmæssigste  Ordning 
vil  være  den  at  ophæve  det  nugjældende  Foriftid  mod  Evak- 
salvéri  i  Almindelighed,  men  samtidigt  hermed  at  skærpe 
Bestemmelserne  om  Straf  for  og  Paatale  af  den  Skade,  som 
Kvaksalveren  ved  sin  Behandling  af  den  Syge  maatte  afsted- 
komme ■•• 

Efter  en  Motivering  saavel  i  Almindelighed  som  af  Ud- 
kastets enkelte  Paragrapher,  lyder  dette  saaledes: 

Ottisl  til  !•?  a«9tieiide  Perst iier,  der  adeii  at  have  udeikastet 

sig  de«  for  læger  her  i  Riget  anordnede  Medicinske  iMhedi* 

examen  hefattø  sig  ned  at  tage  Syge  i  Kar. 

g  1.  Bevilling  til  med  større  eller  mindre:  Indskrænk- 
ning at  udøve  Lægevirksomhed  kan  af  Kongen  meddeles 
Personer,  som  uden  her  i  Riget  at  have  underkastet  sig 
medicinsk  Embedsexamen  paa  fyldestgjørende  Maade  godt- 
gjøre  at  besidde  Kyndighed  f  flere  eller  færre  Dele  af  Læge- 
kunsten. 

§  2.  Befindes  Nogen ,  hvem  saadan  Bevilling  er  med- 
delt, at  tage  Syge  under  Kur  i  større  Udstrækning,  end  hans 
Bevilling  hjemler,  straffes  han  med  Bøder  eller  Bevillings- 
fortabelse. 

g  3.  Tager  nogen  Dyrlæge,  hyem  Tilladelse  til  efter 
Recept  at  erholde  Gifte  og  Lægemidler  udleverede  ft'a  Apo- 
thekeme  er  meddelt,  syge  Mennesker  under  Kur,  straffes 
han  med  Bøder  eller  Fortabelse  af  den  nævnte  Tilladelse. 

g  4.  Tager  nogen  autoriseret  Jordemoder  Syge  under 
Kur  i  videre  Udstrækning,  end  hendes  Autorisation  medfø- 
rer, straffes  hun  med  Bøder  eller  med  Fortabelse  af  Auto- 
risationen. 

g  5.  Bar  Nogen  af  der  i  gg  2,  3  og  4  nævnte  Perso- 
ner under  sin  der  omhandlede  Virksomhed  tilføiet  en  Syg 
Skade  af  den  i  nedenslaaende  gg  7  og  8  angivne  Beskaffen- 
hed, straffes  Vedkommende  tillige  efter  disse  gger. 

g  6.  Tager  Nogen,  som  ikke  har  havt  stadigt  Ophold 
heri  Riget  i  3  Aar,  eller  som  her  i  Riget  har  udstaaet  Straf- 
arbeide ,  Syge  under  Kur  uden  dertil  at  være  autoriseret, 
straffes  han  med  Bøder  eller  Fængsel. 

g  7.  Bvis  Nogen,  der  hverken  her  i  Riget  har  under- 
kastet sig  medicinsk  Embedsexamen  eller  af  Kongen  er 
meddelt  Bevilling  til  at  udøve  Lægevirksomhed,  tilføier  no- 
gen Syg,  som  han  har  under  Kur,  saadan  Skade,  som  nævnt 
er  i  Lov  angaaende  Forbrydelser  af  20de  August  1842  Kap. 


37 


15  12  1,  2,  3  og  4,  straffes  han,  saafireint  Gjerningen  ikke 
efter  den  almindelige  Lovgivning  maatte  medføre  beiere  Straf, 
med  Bøder  eller  Fængsel. 

I  8.  Gjør  han  sig  skyldig  i  saadan  Forseelse,  som  i 
g  7  omhandlet,  efter  forhen  at  være  dømt  efter  samme  g, 
eller  har  hans  Behandling  af  den  Syge  foranlediget  dennes 
Død,  straffes  han  med  Fængsel  eller  Strafarbeide  i  5te  Grad. 

Med  samme  Straf  anses  de  i  g  7  nævhte  Personer, 
naar  de  have  foranlediget  saadan  Skade,  som  i  gen  om- 
handlet, og  de  derhos  enten: 

a.  for  den,  der  har  begært  eller  samtykket  i  at  benytte 
deres  Bjælp,  urigtigen  have  udgivet  sig  for  at  være  autori- 
serede til  at  yde  denne;  eller 

b.  have  fraraadet  elter  afholdt  vedkommende  Patient  fra 
i  betimelig  Tid  at  tilkalde  autoriseret  Læge,  uagtet  Bistand 
af  en  saadan  uden  Vanskelighed  var  at  erholde;  eller 

c.  have  anvendt  Lægemidler,  som  det  er  forbudt  Apo- 
thekerne  at  udlevere  til  Alle  og  Enhver;  eller 

d.  drive  Lægeviriisomhed  som  Mæringsvei;  eller 

e.  ere  væsenlig  Omstreifere,  eller 

f.  henhøre  til  de  i  denne  Lovs  g  6  nævnte  Personer. 

g  9.  Hvis  Nogen  i  Tilfælde,  hvor  Skade  af  den  i  gg  7 
og  8  omhandlede  Beskaffenhed  er  afstedkommet,  og  hvor  det 
Offenlige  i  den  Anledning  i  Medhold  af  denne  Lovs  g  11 
skrider  ind  mod  ham,  for  Retten  nægter  at  give  Oplysning 
om,  hvilke  Midler  han  under  sin  Behandling  af  den  Syge 
har  benyttet,  eller  hvis  han  meddeler  urigtig  Oplysning  herom, 
straffes  ban  med  Bøder,  naar  det  ikke  kan  bevises,  at  Ska- 
den har  været  en  Følge  af  Eurbehandlingen. 

g  10.  Er  saadan  Skade,  som  i  gg  7  og  8  omhandlet, 
tilføiet  Personer,  som  paa  Grund  af  Tyendeforhold,  Fattigdom 
eller  deres  Sygdoms  Art  i  Sygdomstilfælde  have  lovhjenriet 
Krav  paa  Lægehjælp  for  Andres  Regning,  straffes  den,  som 
til  Opfyldelse  af  den  harn^  saaledes  paahvilende  Pligt  har 
ladet  den  Syge  tage  under  Kur  af  Nogen,  som  ikke  er  dertil 
autoriseret,  med  Bøder  eller  Fængsel. 

g  11.  Forseelser  mod  denne  Lovs  gg  2,  3,  4,  6,  9  og 
10  ere  Gjenstand  for  ubetinget  offenlig  Paatale.  I  de  i  gg  5, 
7  og  8  uttvnte  Tilfælde  paatales  Forseelsen  derimod  ikke  af 
det  Offenl%e,  medmindre  Nogens  Død  er  foranlediget  eller 
det  begæres  af  Nogen,  hvem  betydelig  Skade  er  tilføiet. 

g  12.  De  ikke  tidligere  ophævede  Bestemmelser  i  Frdn. 
angaaende  Straf  for  Kvaksalvere  m.  V.  af  5te  Septbr.  1794, 
samt  hvad  der  forøvrigt  i  den  gældende  Lovgivning  maatte 
staa  i  Strid  med  nærværende  Lov,  sættes  herved  ud  af  Kraft. 


38 


Dette  Forslag  gaar  altaaa  væsenlig  ud  paa: 

1.  at  bibeholde  g  6  i  Frdn.  5te  Sept.  1794,  om  Kon- 
gens Bevillingsret,  med  Udeladelse  af  denne  g's  Bestemmelse 
om,  hvoriedes  Prøven  skal  aflægges, 

2.  at  Alle,  med  Undtagelse  af  Dyrlæger,  Jordemødre, 
Udlændinge  og  de,  som  have  udstaaet  Strafarbeide ,  have 
Frihed  til  at  tage  Syge  under  Kur, 

3.  at  bestemme  Straffe  for  bevislig  Skade  af  Ikke  -  Læ- 
gers Sygebehandling, 

4.  at  Rekvirenten  af  slig  Sygebehandling  i  visse  Til- 
fælde (g  10)  kan  straffes,  og 

5.  at  bestemme,  i  hvilke  Tilfælde  Forseelsen  skal  paa- 
tales  af  det  Offenlige. 

Vallø,  d.  7de  Jaoaar  1867. 


Sudhedskollegiets  sidste  Rudskrif  else  om  Seede 
eeriittteM* 


Inds.  I  dette  Ugeskrift  for  22de  December  er  ikke  bleven  beroliget 
ved  den  deri  gjorte  Henvisning  (U  den  bekjendte  {  20  4  Sundbedskolie- 
giets  Instrux.  Vil  man  betragte  de  deri  staaende  Ord  alene,  ja,  da 
kunde  man  vistnok  deraf  drage  den  Slutning,  at  Kollegiet  havde  Haand 
og  Hals  over  Landets  Læger;  men  saatedes  er  det  dog  ikke.  For  at  for- 
staas  rigtig  maa  denne  Paragraph  fortolkes  med  stadigt  Hensyn  til  Kol- 
legiets hele  Stilling.  Sundhedskollegiet  er  en  ra adgivende  og  tildels 
administrerende  Forsamling,  men  aden  nogensomhelst  lovgivende 
Magt  eller  Myndighed.  Enhver  autoriseret  Læge  har  en  lovlig 
Ret  til  at  ordinere  hviiketsomhelst  Lægemiddel,  han  anser  for  passende, 
og  paa  den  Maade,  han  anser  fOr  rigtig,  ^  Alt  under  eget  Ansvar. 
Denne  Ret  kan  kun  betages  eller  indskrænkes  ved  en  Lov,  —  og  da 
Kollegiet  som  sagt  ikke  er  lovgivende,  kan  det  ikke  betage  Lægerne  no- 
gen enkelt  Del  af  deres  lovlige  Ret,  hverken  ved  almindelige  Paa  bud, 
eller,  som  her,  ved  et  almindeligt  Forbud.  Saavidt  Inds.  bekjendt,  er 
det  første  Gang,  at  Kollegiet  har  givet  noget  saadant  Forbud,  og  det  er 
derfor  ikke  unyttigt  at  henlede  Opmærksomheden  derpaa.  Et  Forbod 
uden  tilsvarende  Tvangsmiddel  bliver  desuden  let  en  Fægten  i  Luften, 
—  og  hvor  er  her  Tvangsmidlet?  Mon  nogen  Domstol  vil  støtte  en  Dom 
paa  en  Lov,  udstedt  af  Sundhedskollegiet? 

i  20  kan  kun  finde  Anvendelse  paa  Alt,  hvad  der  ligger 
Indenfor  Kollegiets  Omraade.  Finder  Kollegiet,  at  en  eller  fiere 
Læger  bruge  deres  jus  practicandi  paa  en  Maade,  som  kan  blive  farlig 
for  Samfundet,  da  kan  det  advare  den  Enkelte,  eller  i  Almindelighed, 
paa  en  mere  eller  mindre  indtrængende  Maade  og,  om  fornødent  gjøres, 
henlede  Justitsministeriets  Opmærksomhed  paa  Sagen ;  —  men  selv  vil- 
kaarligt  at  bestemme  den  Maade,  hvorpaa  en  Læge  maa  bruge  sin  lov- 
lige Ret,  —  dette  ligger  udenfor  Kollegiets  Omraade. 


39 


Enhver  Lasge  har  Ret  til  at  udfærdige  hvilken  Recept,  han  vil,  og 
for  hTem  han  yii,  —  Daturligvis  paa  eget  Ansyar,  men  ogsaa  kan 
paa  det  Vide  vi  dog  alle,  at  vi  hver  Dag  omtrent  forskrive  Midler, 
hvorved  der  kan  gjøres  ligesaa  stor  Fortræd  som  ved  Secale  cornutum, 
for  Syge,  som  vi  ikke  selv  have  pndersøgt,  ja  som  vi  aldeles  ikke  kjende, 
—  og  sknlde  nu  Nogen  mene,  at  det  stod  i  Kollegiets  Magt  ved  -et  al- 
mindeligt Porbnd>  at  forhindre  al  saadan  Konsultationspraxis  paa  anden 
Baand?  Men  hvad  er  det  Andet  end  en  saadan  Praxis,  oaar  vi  efter  de 
af  Jordemoderen  givne  Oplysninger  finde  os  foranledigede,  ja  vel  un- 
dertiden ligefrem  forpligtede  til  at  overlade  Jordemoderen  Secale  cornut. 
til  eventuelt  Brug  for  en  Fødende,  som  vi  ikke  have  undersøgt? 

Det  er  saaledes  Formen  mere  end  Indholdet  i  tfen  berørte  Rund- 
skrivelse, som  vækker  Anstød.  Kollegiet  har  villet  varsko  Lægerne,  og 
dette  er  fuldkommen  opnaaet  Advarslen  vil  erindres,  medens  •For- 
badet- sosrt  vil  glemmes. 

V.,  d.  27de  Dccbr.  1866. 


Ugeskriftet  maa  stadig  fastholde  Sundhedskollegiets  gode  Beføielse 
til  i  denne  Sag  at  skride  ind  paa  den  Maade,  som  sket  er,  fordi  der  er 
Tale  om  en  Konduitesag,  i  hvilken  Kollegiet  bør  veilede,  instruere  Læ- 
gerne, af  hvilke  nogle  efter  dets  (og  mange  Andres)  Mening  have  for- 
holdt sig  paa  en  mindre  rigtig  Maade.  Den  Ret,  som  Instruxens  {  20 
giver  Kollegiet,  maa  efter  hele  Paragraphens  Aand  indbefatte  Ret  til  at 
fortolke  de  bestaaende  Lovbestemmelser  (deriblandt  ogsaa  den  elJer  dem, 
der  angaa  jus  practicandi),  og  det  udstedte  'Forbud*  ligger  derfor  indenfor 
Grændserne  af  den  administrerende  Virksomhed,  som  det  er  paalagt  Kol- 
legiet at  udøve. 

Hermed  er  al  videre  Forhandling  om  den  meget  omtalte  Rundskri- 
velse sluttet  for  Ugeskriftets  Vedkommende. 

Red. 


VdBCTBelser.  D.  5te  Jan.  er  Dr.  med.  S.  A.  N.  Stadfeldt  udnævnt 
til  Lektor  i  Fødselsvidenskaben  samt  Børne-  og  Frnentimmersygdomme 
i  det  lægevidenskabelige  Fakultet  ved  Kbhavns  Universitet  ogprakt.  Læge 
1  Odense  V.  E.  Blom,  R.,  til  Distriktslæge  i  Assens  med  tilhørende 
Landdistrikt. 

Nedsættelse.  Cand.  med.  &  chir.  T.  M.  Trautner  har  nedsat  sig 
som  prakt  Læge  og  Fødselshjælper  1  Bogense. 

Bekjendigjerelse.  Da  jeg  velvilligt  er  bleven  gjort  opmærksom  paa, 
at  Hr.  Sprøitefabrikant  Rasmussen  i  den  sidste  Tid  har  omsendt  til 
de  Herrer  Læger  en  Prisfortegnelse,  hvori  han  søger  at  kaste  Skygge  paa 
mig  ved  at  lade  forstaa,  at  jeg  skulde  have  lokket  Arbeidere  fra  ham, 
som  til  mig  have  eftergjort  Former,  som  jeg  nu  benytter,  skal  Jeg  til- 
lade mig,  —  skjøndt  jeg  er  overbevist  om,  at  Enhver,  som  kjender  mig 
personlig,  paa  Forhaand  vil  vide,  at  Forholdet  er  et  ganske  andet,  — 
at  underrette  de  Herrer  om,  at  de  1  det  i  Løbet  afForaaret  udkommende 
Hefte  af  mine  -Bandager  og  Instrumenter*  ville  finde  de  i  denne  Ret- 
ning nødvendige  Oplysninger  i  Afsnittet  •Sprøitefabrikationens  Frem- 
skridt i  den  senere  Tidt. 

Camlllos  Njrtf. 


40 


Ifølge  Meddeleise  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  26de  Decbr.  1866  tii  Tirsd.  d.  1ste  Januar  1867  (begge 
inkl.)  anmeldte  fk*a  Lægerne  i  Kjebenhavn  i  Alt  591  Syg* 
domstilfælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  486,  nemlig: 

BdrD  fra 
Frt. 
51 
2 
1 
3 
1 
7 
8 
5 


Katarrhalsk  Feber 
Gastrisk  Feber  . 
Typhoid  Feber. 
Cholerine     .     . 
Koldfeber     .    . 
Ilosen     .    •     . 
Rheumatisk  Feber 
Brystbetændelse 
Kighoste  .     .     . 
Kopper    .    .     . 
Mæslinger    .     . 
Skarlagensfeber 
Faaresyge     .    . 
Underlivsbetændelse 
Syemebétændelse 
Zona  .    .    .     • 
Strubehoste .     . 
DiphtheritiskHalsbet. 
Blodgang      .    . 
Skørbug        .     . 
Variceller     .    . 
Blennorrhoisk  Øiebet 


28 
3 
1 
2 
2 
5 
6 
8 


20 


7-i 
35 

1 

» 

1 


aderlAar. 
3 


1 
9 
1 


1 
1 
6 


4 
5 
1 

47 
2 


5 
19 

132 
8 
I 


1 
4 

» 

4 
1 


13 


137 

6 

5 

6 

3 

12 

14 

23 

29 

2 

195 

13 

1 

D 
1 

2 

1 

18 


14 
4 


64     99    93    217 


13        486 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  I; 
Vesterbrogade,  Adelgade  og  Nørrevold;  relativt  i  Forhold  til  Folke- 
mængden derimod  i:  GI.  Strand  1,48  pGt.),  Dybensgade  (1,M)  og  Nørre- 
vold (l,ia). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Mæjslinger) 
var  stærkest  repræsenteret  i:  Nørregade,  Vesterbrogade  og  Østerbrogade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af- de  ovenfor  angivne  Sygdomme  an- 
meldt: Rheumatisk  Feber  1. 

Desuden  ere  anmeldte :  Gonorrhoe  43,  baard  Ghanker  15,  blød  Ghan- 
ker  U,  Rarselfeber  3,  Fnat  26  og  Diarrhoe  7  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger.* 


c.  A.  RelUelf  Forlag.    BiaDC«Lan«f  Boftrykkerl  vød  F.  8.  MahU. 


^•kMkara.  B.  19.  Jmu  IMI 


Ugeskrift  for  Læger. 

3<"«  Række  Ul.  Nr.  4. 

Redigeret  af  Dr.  f.  Trier. 

■e=gs^a=^=agsag  r  sssssssssssssssssssssmSm 

Indhold:  JiIiiiBeitsea:  Dea  airiiffl  Qrenigt  orer  SnodbedsliUUidH  i  de  \n  aordisk« 
lifir.  KEiisk  DiderTHiiig  iUrea  lai  SMisjfdiBiaieB«.  IMltf  ifljøbeahifas  Itr- 
biiMitabal  ftr  Oktibar  i8C6.  rtrtegaelie  nut  KieidtaaM,  kur  Itppesjgdosaea  »r 
•dkndt     Ibkedifeise.     Philialriea.     Cgvolige  epideaiske  Sjgdtnae  i  tjøbeohiTB. 

Den  aarlige  Orersigt  oyer  Snndhedstilstandeii  i  de  tre 
nordiske  Riger« 

Af  prakt.  Læge  Julius  BentBen  i  Hørsholm. 


Da  Pythagoras  for  over  to  Tusinde  Aar  siden  udtalte:  «o  di 
ovx  ii  dgid^fAOVj  nata  åé  dqi&iibv  ndvxa  yly^BOx^aky  6u  iv 
dQé&(åcS  vdSég  nQ€itij»j  trængte  han  trods  sin  geniale  Tænk- 
ning neppe  længere  end  til  en  dunkel  Anelse  om  den  dybe 
Sandbed,  der  laa  i  disse  Ord.  «Tallene»  have  imidlertid  vist 
deres  Magt,  og  man  kan  nu,  Aartusinder  efterat  disse  Ord 
ere  faldne,  uden  Overdrivelse  sige,  at  de  beherske  Ver- 
den. En  dygtig  nulevende  Matbematiker,  der  vel  ikke  er 
nogen  Pythagoras,  Achilles  Guillard,  giver,  jeg  tror  i 
sin  Démographie  comparée,  et  prægnant  Vidnesbyrd  om 
den  Vægt,  han  trøster  sig  til  at  tillægge  Tallene  til  at  gjen- 
nerotrænge  og  i  sig  optage  Alt.  Han  siger  om  Statlstiken: 
Cest  rhistoire  en  repos.  Men  er  ifølge  denne  Yttriog  selv- 
følgelig berettiget  til  omvendt  at  definere  Bistorien  som  «la 
statistlque  en  mouvement».  En  aandrig  Tanke  ligger  i  et- 
hvert Tilfælde  paa  Bunden  af  hin  Definition,  ihvorvel  Mange 

3die  Kckk«  3dle  Bind. 


42 


uden  Tvivl  ville  kalde  det  formasteligt  at  søge  Historiens  Aand 
og  Ide  i  de  kolde,  tørre  og  strenge  Tal.  En  enkelt,  selv 
fremragende  Personligheds  Udtalelse  vilde  der  imidlertid  ikke 
kunne  tillægges  videre  Vaegt,  naar  den  ikke  var  en  Afspei- 
ling  af,  hvad  der  rører  sig  i  Tiden.  Men  det  er  den  netop. 
Den  exakte  Forskning  er  Tidens  store  Stræben  og  Maal,  og 
dens  mægtige  Løftestang  er  den  numeriske  Methode.  En- 
hver Sag,  der  gjennem  Tallene  har  faaet  sin  rette  Belysning, 
enhver  Opgave,  der  er  løst  ved  deres  Hjælp,  er  sikker  paa 
at  trænge  igjennem  og  ^  hævde  sin  Plads  i  den  almindelige 
Udvikling.  Dog  saavel  Kjærligheden  til  at  søge  Tallene 
som  Omhuen  for  ikke  at  misbruge  dem  staar  langtflra  altid 
i  Overensstemmelse  med  den  almindelige  Vurdering  af  deres 
Betydning.  Imidlertid  er  der  selvfølgelig  i  dette  gjensidige 
Forhold  store  Afvigelser.  Ikke  alene  de  forskjellige  Stater 
afgive  Exempler  berpaa;  men  i  selve  det  enkelte  Samfund 
se  vi  hin  numeriske  Methode,  eller  med  andre  Ord,  de  sta- 
tistiske Undersøgelser  træde  frem  i  Livet  paa  en  helt  for- 
skjellig  Maade. 

Ingen  Del  af  statistiske  Undersøgelser  har  større  Be- 
tydning end  de,  der  tilsigte  at  lære  den  Grundvold  at 
kjende,  hvorpaa  en  Befolknings  physiske  Exislens  og  Udvik- 
ling beror.  Af  det  physiske  Standpunkt  afhænger  jo  tillige 
den  aandelige  Spændkraft  bos  Nationen  og  dens  sunde  mo- 
ralske Sands. 

Om  denne  Kundskabs  Betydning  ere  Alle  enige,  men 
ikke  saaledes  om  Yeiene,  der  skulle  gaas  for  at  erholde 
den.  Medens  Mange  holde  for,  at  denne  Erkjendelse  bedst 
naas  ved  Bekjendtskab  til  de  ydre  Betingels^er  for  Befolk- 
ningens E&istens,  dens  Besiddelse  af  forskjellig  Natur,  dens 
Idrætter,  Erhverv  og  udadgaaende  Virksomhed,  tro  Andre, 
at  det  Rette  naas  ved  at  gribe  selve  Befolkningen,  under- 
søge og  fremstille  den  som  Sum  af  de  enkelte  Individer 
og  give  et  Billede  af  deres  indbyrdes  Forhold  med  Hensyn 
til  Liv  og  Død  i  Form  af  Tal.  Men  Sandheden  er,  at  kun 
ved  en  Forbindelse  af  begge  Veie  erholdes  den  fyldige  Er- 


43 


kjendelBe,  der  kan  kaste  et  saa  klart  Lys  over  Forholdene, 
at  vi  erholde  et  Udbytte,  der  lønner  Møien. 

Hioe  forskjelligartede  Undersøgelser  danne  sombekjendt 
Befolkningsstatistiken  i  videre  Forstand. 

Hvor  Foranstaltninger  træffes  eller  ønskes  trufne,  hvor- 
ved et  større  Antal  Kræfter  sættes  i  Bevægelse  med  Tab 
af  Tid  og  Omkostninger,  er  det  en  fuldkommen  berettiget 
Fordring  at  oplyses  om:  til  hvad  Nytte?  hvad  opnaas  der- 
ved? Netop  disse  Spørgsmaal  ere  tidligere  hyppigere,  i  den 
senere  Tid  sjeldnere  gjorte  med  Hensyn  til  det  ofte  betyde- 
lige Apparat,  der  er  i  Virksomhed  for  at  tilveiebringe  denne 
Befolkningsstatistik.  Man  vilde  kunne  spare  sig  disse  Spøbgs- 
maal  ved  at  give  Sagen  den  rette  Udstrækning  og  lade  Un- 
dersøgelsens Resultater  give  Indblik  i  saadanne  sociale  For- 
bold, hvorved  de  fik  Interesse  for  Alle,  dog  navnlig  for  dem, 
der  skulle  give  Penge  til  disse  Foretagender.  I  disse  ind- 
ledende Bemærkninger  tør  jeg  ikke  gaa  ind  paa  en  Drøf- 
telse af  Befolkningsstatistikens  Enkeltheder,  der  fjerner  sig 
Noget  (dog  mere  tilsyneladende)  fra  det  Spørgsmaal,  vi  skulle 
sysselsætte  os  med,  men  skal  blot  tillade  mig  at  antyde  den 
Vei,  deri  rettest  bør  indslaas.  Det  interesserer  nu  ganske 
vist  Mange  at  kjende  deres  Fædrelands  almindelige  Døde- 
lighed, Fødslernes  og  Ægteskabernes  Hyppighed;  men  tror 
man  ikke,  at  dette  vilde  være  Tilfældet  i  langt  høiere  Grad, 
naar  der  gaves  Indblik  i  disse  Forhold  paa  Samfundets  for- 
skjellige  sociale  Trin?  Tror  man  ikke,  at  Tallene,  paa  Grund 
af  de  mere  personlige  Forhold,  der  herved  kom  i  Betragt- 
ning, vilde  blive  studerede  med  større  Opmærksomhed?  For 
Sundhedspleien  og  Statsøkonomien  vilde  Udbyttet  blive  langt 
større  og  mere  umiddelbart,  derom  er  der  ingen  Tvivl.  Det 
er  med  faa  Ord  Undersøgelser  over  Bevægelsen  i  Folkemæng- 
den efter  Livsstilling  og  Næringsvei,  som  det  kom- 
mer an  paa  at  faa  udførte,  og  jeg  skal  anføre  et  Par  Ex- 
empler  paa  den  store  Nytte,  der  kunde  haves  deraf. 

Man  ved,  at  der  bestaar  en  inderlig  Forbindelse  imel- 
lem Dødeligheden  og  Fødselsforholdene,  bl.  A.  saaledes,  at, 
hvor  der  er  en  stor  Dødelighed,  der  synes  Fødslernes  Hyp- 


44 


pighed  at  stige;  hvor  Dødeligheden  aftager,  der  blive  disse 
omvendt  sjeldnere.  Dette  Forhold  er  ogsaa  fremstillet  saa* 
ledes,  at  det  var  den  fattige  Befolkning,  der  havde  tal- 
rigst Afkom,  men  mistede  største  Delen  af  dette  kort  efter 
Fødslen,  at  den  mere  velhavende  Del  havde  feerre  Børn, 
men  beholdt  dem.  Hvorom  Alting  er,  gjør  der  sig  her  eien- 
dommelige  Love  gjældende,  om  maaske  paa  en  noget  anden 
Maade  end  den  her  antydede.  Kun  faa  Steder  desværre  har 
man  søgt  at  komme  efter  den  sande  Forbindelse  og  fore- 
taget Undersøgelser  over  en  hel  Befolkning  paa  statistisk 
Basis,  og  udført  dem  under  tilstrækkelige  Garantier.  Et  af 
de  faa  Lande,  der  herpaa  har  givet  et  smukt  Exempel,  er 
Kongeriget  Sachsen,  hvor  Chefen  for  det  statistiske  Bureau, 
Engel,  i  et  officielt  Værk  (das  KOnigreich  Sachsen  in  sta- 
tist, u.  statswirthschaft.  Beziehung)  har  vist,  at  der  existe- 
rer  et  konstant  indbyrdes  Forhold  imellem  Dødeligheds-  og 
Fødselsprocenten,  der  atter  er  betinget  af  visse  bestemte 
sociale  Vilkaar.  Han  har  paavist,  at  i  Egne,  hvor  der  fand- 
tes fra  90  til  100  pCt.  agerdyrkende  Befolkning,  var 
Dødeligheden  1  af  44,5  fndv.  aarlig.  Fødselshyppigheden  t 
af  33,4;  i  Egne  (begge  Steder  Landsbyer),  hvor  der  var  fra 
90till00pGt.  Handels-  og  Fabrikbefolkning,  var  Dø- 
deligheden 1  af  27,5,  Fødselshyppigheden  1  af  18,7.  Be- 
regningerne omfatte  en  Mængde  Enkeltheder,  som  vi  ikke 
her  kunne  anføre,  men  have  kun  villet  give  et  Billede  af 
den  Aand,  hvori  de  ere  udførte,  og  haabe,  at  man  ikke 
miskjender  deres  Betydning  ogsaa  for  Sundhedspleien.  Et 
andet  Exempel:  de  yngste  Aldersklassers  for  tidlige  Bort- 
døen  er  et  alvorligt  og  betydningsfuldt  Spørgsmaalstegn, 
hvorpaa  Ægteskabsstatistiken,  naar  den  blev  udført  efter  den 
rette  Maalestok,  kunde  give  Svaret.  En  letsindig  Indgaaen 
af  Ægteskaber  blandt  den  besiddelsesløse  Klasse  af  Befolk- 
ningen maa  absolut  medføre  Følger  til  Skade  for  Afkommet; 
men  i  hvilken  Grad  dette  finder  Sted,  f.  Ex.  i  vort  Fædre- 
land, derom  kunne  vi  ikke  komme  til  Kundskab  ved  Hjælp 
af  det  forhaandenværende  Materiale.  Naar  Ægteskabernes 
aarlige  Antal  i  Forhold  til  Befolkningen  i  en  Periode  angives 


45 


f.  Ex.  som  1  til  180,  i  en  anden  som  1  til  125,  i  et  længere 
Tidsrum  anføres  at  have  holdt  sig  næsten  uforandret,  kan  der 
meget  godt  indenfor  denne  Ramme  i  Befolknin- 
gens forskjellige  Klasser  have  fundet  de  største 
Fluktuationer  Sted,  udenat  dette  kan  opdages.  En 
større  Forsigtighed,  Vanskelighed  ved  at  finde  Erhverv  og 
IMkomroe,  konventionelle  Hensyn  kunne  sasledes  have  med- 
ført en  sjeldnere  og  sildigere  Indgaaen  af  Ægteskab  i  en- 
kelte Samfundsklasser;  Letsindighed,  Minimum  af  Fordringer 
til  Livets  Komfort  have  frembragt  hyppige  og  lidet  betryg- 
gende Forbindelser  i  andre,  —  og  Forholdstallet  kan  vise 
sig  saagodtsom  uforandret.  En  Udførelse  af  Ægteskabssta- 
tistiken  efter  Livsstilling  og  Næringsvei  vilde  kunne  give 
Lovgiveren  betydningsfulde  Vink,  i  hvilken  Henseende  vi  bl. 
A.  skulle  tillade  os  henpege  paa  Spørgsmaalet  om  Friheden 
til  at  udstykke  og  sammenlægge  Jord,  der  ad  denne  Vei 
muligvis  vilde  erholde  en  eiendommeiig  Belysning. 

Det  skal  imidlertid  villigt  indrømmes,  at  for  nærværende 
Tid  de  fleste  Stater  med  en  noget  fremskreden  Civilisation 
anvende  betydelige  Omkostninger  paa  at  tilveiebringe  en  Be- 
folkningsstatistik,  om  end  ikke  i  det  Omfang,  vi  nys  have 
antydet,  samt  at  betydeligt  Årbeide  og  Tid  offres  derpaa. 
Den  Afdeling  derimod  af  samme,  der  omfatter  Sundheds- 
tilstanden, betragtes  ikke  altid  med  gunstige  Øine  af  Ad- 
ministrationen,  —  og  uden  dens  Hjælp  nAingle  Undersøgel- 
serne det  sikkre  Støttepunkt.  Udførelsen,  Paalideligheden  og 
som  Følge  deraf  ogsaa  Nytten  af  de  statistiske  Undersøgel- 
ser, der  angaa  de  herskende  Sygdomme,  de  derpaa 
beroende  Dødsfald  samt  de  betingende  Aarsager  for  begge 
drages  stærkt  i  Tvivl  —  idetmindste  herhjemme.  De  ere 
altfor  afhængige  af  et  individuelt  Skøn,  de  kunne  vanskelig 
kontrolleres,  de  have  ingen  objektiv  Værdi,  —  del  er  almindelige, 
og,  —  vi  maa  desværre  erkjende  del,  —  tildels  berettigede 
Indvendinger  med  Hensyn  til  Indberetningerne,  som  de  de 
fleste  Steder  foreligge.  Men  alene  dadle  disse,  og  forsømme 
at  drage  Nytte  af,  hvad  der  er  godt  iblandt  dem,  samt  lade 
haant  om  at  forbedre  dem,   dette  er  rigtignok  ikke  Veien, 


46 


hvorved  der  kan  opnaas  større  og  eikkrere  Resultater.  Der 
foreligger  dog  ftra  saamaage  Steder,  hvoriblandt  ogsaa  fra 
vort  eget  Land,  Oplysninger  om  Sundhedstilstanden  paa  sta- 
tistisk Basis,  der  have  fuldstændigt  objektiv  Værdi,  og  hvor- 
ved der  er  eftervist  Mangler  i  saavel  Sundhedspleien  som 
Økonomien,  hvilke  det  har  været  muligt  for  Autoriteterne  at 
raade  Bod  paa.  Paa  den  anden  Side  maa  vi  indrømme,  at 
der  fra  begejstrede  Tilhængere  af  den  nosologiske  Statistik 
er  stillet  Fordringer,  som  denne  Erfaringsvidenskab  ikke  vil 
magte  at  udføre,  og  at  der  vil  findes  mange  Stene,  der  ere 
for  svære  for  den  at  løfte.  Det  kan  imidlertid  ikke  gjen- 
tages  for  hyppigt,  at  ikkun  igjennero  en  nøie  Undersøgelse 
af  Befolkningens  Dødelighed  og  de  Sygdomme,  der  frem- 
kalde denne,  bygget  paa  Tal,  kan  en  Erkjendelse  vindes 
om  denne  Befolknings  vitale  Kraft  og  physiske  Værd  for 
Staten.  Oplysnmger  i  denne  Benseende,  der  ikke  ere  paa 
statistisk  Basis,  ere  i  Reglen  værre  end  slet  ingen,  oftest 
mere  vildledende  end  veiledende,  ikke  sjeldent  et  Skalke- 
skjul for  Slendrian  og  Skødesløshed. 

Nogen  særlig  Forkjærligbed  og  Interesse  for  denne  Slags 
Undersøgelser  findes  desværre  ikke  her  i  Landet,  og  med 
Bensyn  ttl  en  hurtig  og  expedit  Bearbejdelse  og  Ofl'enlig- 
gjørelse  af  den  egenlige  Befolkningsstatistik  ere  vi  paa  et 
meget  antikveret  Standpunkt.  Ulemperne  og  Manglerne  ved 
den  nuværende  #rdning  ere  oftere  fra  forskjellige  Sider 
fremstillede,  udenat  derved  er  frembragt  en  synderlig  For- 
bedring af  Forholdet.  Maaske  var  det  muligt,  at  en  fornyet 
Omtale  kunde  fremdrage  Punkter,  der  kunde  vække  større. 
Opmærksombed  og  en  Interesse  for  Sagen  med  praktiske 
Følger. 

Ingen  Fremstilling  af  Sundhedstilstanden,  hvor  paalide- 
lig  og  fyldig  den  end  monne  være,  kan  give  noget  klart 
Billede  af  de  virkelige  Forhold,  naar  Oversigten  over  Bevæ- 
gelsen i  Folkemængden  mangler  i  den.  I  Ægteskaber,  Fød* 
sier  og  Dødsfald  have  vi  Nøglen  til  den  rette  Tydning  af 
de  betingende  Aarsager  til  Sygdom  og  Død,  og  derfor  bør 
Befolkningsstatistiken  være  Fundamentet,   hvorpaa  den  hele 


47 

Fremstilluig  afSuDdtaedstilstanden  bør  hvile.  Medens  Ægte« 
gkaber  og  Fødsler  give  Indblik  i  de  sociale  Forhold,  der 
have  Betydning  for  Dødeligheden,  er  denne  omvendt  Sva- 
ret paa  Spørgsmaalet  om  hine  to  Faktorers  Yexelvirkning  i 
Almindeligbed;  men  om  de  mere  specielle  betmgende  Aar- 
sager,  saavel  de  nærmere  som  de. fjernere,  derom  gi- 
ves herved  ingen  Oplysning.  Denne  skulle  vi  søge  for  hi- 
nes Vedkommende  i  den  nosologiske  Statistik,  for  disses  i  en 
Mængde  sanitære  og  økonomiske  Forhold,  hvilke  begge  danne 
Oversigten  over  Sundhedstilstanden.  Paa  Grund  af  den  inder- 
lige Forbindelse  imellem  disse  Led  bliver  den  Myndighed,  der 
i  de  resp.  Lande  har  det  øverste,  nærmeste  Tilsyn^  med  Sund- 
hedsvæsenet, den  naturlige  Vogter  for  den  rette  Ud vik« 
iing  og  den  hensigtsmæssigste  Afbenyttelse  af  dette  Materiale 
og  kan  ikke  vise  det  fra  sig.  En  af  de  Kilder,  hvoraf  vi 
knnne  gøge  Oplysning  om  Virksomheden  i  denne  Henseende, 
er  de  aarlige  Beretninger  om  Sundhedstilstanden,  der  udgives 
af  hine  Myndigheder;  de  ere  en  tro  Afspeiling  af  den  for- 
skjellige  Opfattelse  af  det  Værd  og  den  Betydning,  som 
Centralbestyrelsen  tillægger  denne  Sag. 


Idet  Dødeligheden  og  de  herskende  Sygdomme  i  fuldt 
Maal  ere  Udtrykket  for  en  Befolknings  physiske  Vilkaar,  ere 
de  dog,  som  ovenfor  berørt,  kun  Resultater  af  flere  Fakto- 
rer, som  del  er  ligesaa  nødvendigt  for  os  at  lære  at  kjende, 
og  det  er  her,  det  gjælder  om  at  træffe  den  rette  Grændse. 
De  Betingelser  og  den  Jordbund,  hvorpaa  hine  udvikle  sig, 
ere  mangfoldige  og  komplicerede,  og  Grupperingen  af  dem 
er  ikke  let.  De  klimatiske  og  meteorologiske  Forhold,  Be- 
folkningens Hovederhverv,  dens  deraf  følgende  Sysselsættelse 
og  Velstandsgrad,  Husdyrenes  Antal  og  Sundhedstilstand 
samt  endelig  Afgrødens  Mængde  og  Beskaffenhed  ere  de 
Grundbetingelser,  hvorpaa  under  alle  Omstændigheder  Un- 
dersøgelserne bør  være  byggede,  og  hvorom  Beretningerne 
om  Sundhedstilstanden  bør  afgive  Vidnesbyrd. 

Paa  Grund  af  den  fælles  Nationalitet  og  de  fælles  In- 


48 

teresser,  som  sammenkDytte  de  tre  nordiske  Riger,  vil  en  kort 
sammenlignende  Betragtning  af  disse  Beretninger  for  Dan- 
mark, Sverig  og  Norge  forhaabenlig  have  nogen  Betydning. 
De  foreligge  som  bekjendt  for  Danmark  under  Navn  af 
uSundhedskollegiets  Aarsberetningv,  forSverrig  som  «Sund- 
betscollegiets  underdanige  Beråttelse» ;  for  Norge  oflTeniig- 
gjøres  Beretningen  af  Departementet  for  det  indre  som  en 
integrerende  Del  af  Norges  officielle  Statistik  under  Navn 
af  »Sundhedstilstanden  og  Medicinalforholdene  i  Norge •• 

Oversigten  over  et  Lands  Sundhedstilstand  faar  forst 
sin  rette  Tydning,  naar  den  er  istand  til  at  træde  ind  som 
sammenlignende  Led  med  andre  Landes  Sundhedsberetnin^ 
ger.  Forat  dette  imidlertid  kan  ske,  maa  nødvendigvis  en 
vis  Ensartethed  saavel  i  Materialet  som  dets  Bearbeidelse 
finde  "Sted ;  om  Betydningen  af  at  kunne  gjøre  denne  Sam- 
menligning for  de  3  nordiske  Rigers  Vedkommende  vil  der 
neppe  være  Meningsforskjel. 

De  ovenfor  nævnte  statistiske  Oplysninger  om  Sund- 
hedstilstanden samt  om  de  betingende  Aarsager  til  samme 
maa  først  og  fremmest  samles  paa  e  t  Sted :  i  modsat  Fald 
kan  en  klar  Oversigt  ikke  ventes.  Dernæst  ligger  det  i 
Sagens  Natur,  at  ikkun  under  en  sagkyndig  Ledelse  kan 
Materialet  modtage  den  Udvikling,  under  hvilken  det  kan 
være  til  Nytte  for  Landet.  Dette  er  nu  saa  lapgtfra  at  være 
Tilfældet  i  Danmark,  at  der  er  Adsplittelse  istedenfor 
Enhed:  medens  Alt,  som  nys  berørt,  hvad  der  angaar  Sund- 
hedstilstanden, burde  være  samlet  paa  et  Sted  eller  enBaand, 
synes  det  næsten,  som  om  hos  os  en  Bestræbelse  bar  gjort 
sig  gjældende  i  modsat  Retning.  Vi  skulle  nærmere  godt- 
gjøre  dette.  De  fra  Geistligheden  aarlig  indsamlede  Tabel- 
ler over  Ægteskaber,  Fødsler  og  Dødsfald  sendes  til  det 
statistiske  Bureau  og  ligge  der  i  en  kortere  eller  længere  Aar- 
række  for  at  vente  paa  en  Bearbeidelse;  nogen  regelmæs- 
sig OfTenliggjørelse  eller  stadig  aarlig  Afbenyttelse  af  Mate- 
rialet,  hvorved  Klarhed  kunde  kastes  over  Beretningen  om 


49 


SondhedstilstaDdeD,  saaledes  som  denne  meddeles  af  Sund- 
bedskoliegiet,  er  der  ikke  Tale  om. 

Den  mere  udførlige  Bearbejdelse  af  Dedelighedsstati- 
Btiken  ved  Beregning  af  fuldstændige  Mortal  i  tetstabeller  be- 
høver selvfølgelig  ikke  at  ske  aarlig.  Naar  dette  sker  re- 
gelmæssigt hver  5te,  ja  selv  hvert  10de  Aar,  kunne  vi 
erklære  os  tilfredse  dermed ;  det  væsenligste  Øiemed  derved, 
saavel  i  videnskabelig  som  praktisk  Henseende,  vilde  derved 
være  fyldestgjort.  Men  ikke  saaledes  med  den  summariske 
Opgivelse  af  Dødeligheden.  Saaledes  som  nu  Oversigten 
over  Sundhedstilstanden  foreligger  i  Sundhedskollegiets  Aars- 
beretning,  faa  vi  aldeles  ingen  Klarhed  over,  hvorledes  den 
egenlig  har  været  beskaffen.  Fordi  vi  oplyses  om,  at  hine 
eller  disse  « epidemiske*  Sygdomme  have  hersket  med  en 
vis  Intensitet  og  Udstrækning,  ere  vi  lige  kloge  saavel  med 
flensyn  til  Landets  almindelige  Sundhedstilstand  i  det  en- 
kelte Aar  som  sammenlignet  med  tidligere  Perioder.  Som 
bekjendt  finder  ofte  en  vis  Kompensation  Sted  i  Sygelighe- 
den. En  større  Sygelighed  i  visse  Aldere  paa  Grund  af 
forskjellige  Epidemier  har  ikke  sjelden  en  mindre  til  Følge 
i  andre,  og  en  Udjævning  finder  paa  forskjellig  Maade  Sted. 
Herom  kan  en  Angivelse  af  Dødeligheden  give  god  Oplys- 
ning. Det  maa  vist  forekomme  de  Fleste  aldeles  ubegribe- 
ligt, at  det  statistiske  Bureau  saaledes  tør  forsømme  perio- 
disk at  give  disse  Oplysninger,  som  det  vilde  være  forbundet 
med  saa  ringe  Uleilighed  at  give,  og  det  kan  neppe  være 
Tvivl  underkastet,  at  Sundhedskollegiet  maa  være  berettiget, 
ja  ligefrem  forpligtet  til  at  fremtvinge  disse  Oplysninger, 
der  ere  saa  nødvendige  for  al  faa  et  klart  Billede  af  den 
aarlige  Sundhedstilstand.  I  de  fleste  Lande,  hvor  der  fin- 
des en  ordnet  Statistik,  se  vi  ogsaa  en  slig  aarlig  Berething 
om  Dødeligheden  (og  Fødselshyppigheden)  offenliggjøres  og 
i  Reglen  ledsage  Oversigten  over  Snndhedstiistandeo.  For- 
uden i  Norge  og  Sverig  finder  det  bl.  A.  Sted  i  Belgien, 
og  i  det  sidste  Land  ikke  alene  i  den  almindelige  Oversigt 
for  hele  Landet,  men  ogsaa  i  flere  Beretninger  fra  større 
Byers  Kommunalbestyrelser.    At  der  stadig  sættes  saamange 


60 


Hænder  i  Arbeide  for  hvert  Aar  at  skaffe  det  statistiske  Bureau 
paalidelig  Beretniug  om  Vitalstatistiken ,  sker  dog  neppe, 
forat  Materialet  skal  ligge  og  skimle  i  Bureauet,  til  —  en 
tilfældig  Bearbeider  indfinder  sig. 

En  slig  Oversigt  mangler  for  det  Første  og  savnes 
meget  i  SundhedskoUegiets  Aarsberetning ;  men  vi  nære  til- 
lige det  Haab,  at  der  ikke  vil  hengaa  lang  Tid,  inden  den 
vil  findes  deri,  navnlig  efterat  vore  Nabolande  have  den  som 
integrerende  Del  i  deres  Beretninger.  Den  bør  omfatte 
den  summariske  Dødelighed  og  Fødselshyppighed 
samt  Dødeligheden  i  det  første  Leveaar,  hvilken  sidste 
er  saa  let  at  beregne,  og  som  kaster  et  saa  fortrinligt  Lys 
over  Nationens  Livskraft.  Beregningen  bør  finde  Sted:  1)  for 
bele  Landet,  2)  for  Kjøbenhavn,  S)  for  de  enkelte  Amter^ 
særskilt  for  Bjøbstæder  og  Landdistrikter.  Vi  kunne  maaske 
ved  samme  Leillghed  haabe  at  se  —  eller  rettere  sagt,  det 
vil  blive  en  Nødvendighed  —  den  for  nærværende  Sag  uhel- 
dige Physikatsinddeling  afløst  af  Amtsinddelingen.  Physi- 
katerne  ere  for  de  Fleste  et  taaget  Begreb,  hvorimod  Amtet 
som  den  Enhed,  hvorunder  de  øvrige  borgerlige  Forbold 
indordnes,  staar  klart  for  Alle.  En  Beregning  af  Sygelig- 
heden i  Forhold  til  Folkemængden  bliver  kun  herved  mulig. 

Et  nødvendigt  Supplement  til  denne  Mortalitetsstatistik 
er  en  Angivelse  af  Dødsaarsagerne.  For  Kjøbenhavn 
offenliggjøres  de  hurtigt  og  i  en  ret  hensigtsmæssig  Form 
dels  af  Sundhedskollegiet,  dels  af  Stadslægen.  De  for  10 
Aar  siden  anordnede  og  siden  1860  reorganiserede  Lister 
over  Dødsaarsagerne  for  Kjøbstæderne  indsendes  derimod 
efter  at  være  samlede  for  hvert  Physikat  til  det  statistiske 
Bureau,  og  ker  kave  de  u  ligget^  sMei  ile  Ueve  imitørt/e,  miemåi 
4er«er  rørt  en  laand  ved  den.  Jeghaaber,  at  det  let  vil  ind- 
ses, at  der  er  noget  meget  uheldigt  ved  hele  denne  Ord«* 
ning,  og  at  den  i  hei  Grad  trænger  til  Reform.  For  Lan- 
det eiistere  som  bekjendt  hidindtil  ikke  andre  Beretninger 
om  Dødsaarsagerne  end  Præsternes  Lister  over  Dødstald  af 
•  epidemiske«  Sygdomme,  et  i  sin  nuværende  Form  uheldigt 
statistisk  Apparat,  som  vi  imidlertid  ikke  tør  kaste  bort,  saa- 


51 


længe  et  sagkyndigt  Ligsyn  ikke  er  indført  i  Landdistrikterne. 
De  findes  sædvanlig  i  Dddrag  sammen  med  Lægernes  Op- 
givelser i SundhedskoUegiets Aarsberetning.  AtLægeme  op- 
give Antallet  og  Beskaffenheden  af  de  i  deres  Praiis  fore* 
kommende  Dødsfald,  er  imidleAid  en  Undtagelse,  og  det  er 
ei  beller  forlangt  i  SundhedskoUegiets  Cirkulære  af  Novbr. 
1861  angaaende  Medicinalberetningerne;  det  maa  beklages, 
at  dette  ikke  er  sket,  da  saa  Præsternes  og  disse  Lister 
gjensidig  kunde  tjene  Ul  at  korrigere  hinanden.  Naar,  som 
vi  nærmere  skulle  se,  Norges  og  Sverigs  Læger  kunne  lade 
Dødslister  ledsage  deres  Indberetninger  om  Sygeligheden, 
kan  dette  neppe  anses  for  et  uoverkommeligt  Arbeide  i  Dan- 
mark med  dets  talrige  Lægepersonale  og  langt  mere  kon- 
centrerede Befolkning. 

Det  vil  forhaabenlig  være  indlysende,  atAarsagen  til,  at 
vi  savne  saa  vigtige  Punkter  i  Oversigten  over  Sundhedstil- 
standen i  Danmark,  maa  søges  i  Mangel  paa  Enhed,  Sam- 
menhold og  en  fælles  Ledelse  af  Spørgsmaalet. 

Det  blev  ovenfor  antydet,  at  Afgrødens  Beskaffenhed, 
Husdyrenes  Antal  og  Sundhedstilstand  samt  de  meteorolo- 
giske Forhold  vare  Momenter,  der  nødvendig  maatte  tages 
i  Betragtning,  naar  vi  vilde  have  et  klart  Overblik  over  de 
betingende  Aarsager  til  Sundhedstilstanden.  Bvor  skulle  vi 
finde  dem?  Ikke  paa  det  Sted,  hvor  deres  naturlige  Plads  er: 
i  Spidsen  af  Oversigten,  som  Fundament  for  dens  rette 
Tydning;  men  i  landøkonomiske  Tidender,  Tidsskrift  for 
Veterinærer  eller  Beretninger  fra  Landbohøiskolen.  At  op- 
tage enkelte  lagttagelsesrækker  fra  Læger  om  disse  For- 
hold, hvilket  af  og  til  floder  Sted  i  Aarsberetningen,  maa 
vistnok  anses  for  uheldigt,  saameget  mere  som  de  med  til- 
strækkehg  Ddførlighed  og  Paalidelighed  kunne  erholdes  fra 
de  rette  Myndigheder,  naar  der  fandt  den  fornødne  Sammen- 
virken  imellem  dem  Sted  og  et  aabent  Øie  havdes  for,  at 
eo  slig  Adsplitteise  af  Materialet  er  til  stor  Skade  for  Sa- 
gen. En  Forening  af  disse  forskjellige  Oplysninger  paa  et 
Sted,  selvfølgelig  i  store  Hovedtræk,  ophæver  jo  ikke  Mulig- 


52 


heden  af  en  speciellere  Udvikling  af  dem  hver  i  sin  Pag* 
kreds. 

Vi  komme  nu  til  en  kort  Betragtning  af  Aarsberet- 
ningen,  aaaledes  som  den  foreh'gger.  I  dens  med  Hensyn 
til  sit  sande  Indhold  —  ilcke'  det  ydre  store  Omfang  —  be- 
grændsede  Skikkelse  er  den  ikke  fri  for  at  ligne  et  Lovfor- 
slag, hvori  Motiverne  mangle.  Da  der  ingen  Sammenarbeiden 
finder  Sted  i  ovenberørte  Retning  med  det  statistiske  Bureau, 
da  der  ingen  Vexelvirkning  synes  at  være  tilstede  imellem 
SundbedskoUegiet  og  det  veterinære  Sundhedsraad  trods  den 
uomtvistelige  og  inderlige  Aarsagsforbindelse,  der  stadig 
kan  paavises  imellem  de  Objekter,  der  ere  Gjenstand  for 
deres  henholdsvise  Forsorg*),  da  de  meteorologiske  Forhold 
og  Agerdyrkningsberetninger  synes  at  betragtes  som  Sund- 
hedstilstanden mere  uvedkommende  Gjenstande,'  kan  dette 
imidlertid  ikke  være  anderledes. 

Da  i  Danmark  det  Særsyn  har  vist  sig,  at  selve  Læ- 
gerne, hvem  fortrinsvis  Byrden  ved  Indberetningerne  paa- 
hviler, have  ønsket  denne  forøget,  forat  disse  kunde  faa  større 
Indhold  og  Fylde,  følges  naturlig  Afbenyttelsen  af  det 
ved  deres  Kræfter  erhvervede  Materiale  med  skinsyg  Interesse. 
Hvorvidt  SundbedskoUegiet  har  følt  sig  tilfredsstillet  med  Ind- 
beretningerne i  deres  nye  Skikkelse,  ere  vi  imidlertid  ube- 
kjendte  med.  Den  schematiske  Beretning  om  de  herskende 
Sygdomme,  som  det  faldt  haardt  nok  at  faa  indført,  og  som 
dog  er  den  eneste  solide  Basis  for  Vurderingen  af  Syge- 
ligheden i  Landet,  synes  ikke  i  Aarsberetningen  at  betragtes 
med  nogen  særlig  Forkjærlighed.  Pladsen,  den  har  faaet,  i 
Slutningen  af  Bogen  som  Bilag  uden  nærmere  Illustration 


')  Eb  nølere  Forbindelse  imellem  det  veterinære  Sundhedsraad  og 
SundbedskoUegiet  kunde  maaslie  have  den  Indflydelse,  at  dette  laante 
fra  hint  den  sunde  Tanice  at  optage  fra  ProviDdserne  i  sin  Midte  en 
sagkyndig  Medhjælp.  Hovedstaden  har  fra  det  evrige  Land  saa  for- 
skjellige  Forhold,  at  selv  Mænd  af  fremragende  Dygtighed,  der  saa- 
godtsom  have  tilbragt  deres  hele  Livstid  her,  ofte  i  høi  Grad  maa 
føle  Savnet  af  personligt,  praktisk  Kjendskab  til  de  Sager,  som  de 
ere  kaldede  til  at  administrere. 


&s 


eUer  Kritik,  ListerDes  uheldige  Ordning  physikatB- 
fis  istedenfor  amtsvis,  hvorved  en  Beregning  af  Syg- 
dommenes Hyppighed  i  Forhold  til  Folketallet  gjøres  umulig, 
Tilstedeværelsen  af  aabenbare  Feii,  der  kunde  være  rettede 
ved  at  remittere  Listerne  til  deres  Affattere,  give  os  Vink 
om,  at  enten  findes  der  Ulyst  til  Bearbeidelsen  eller  Mistil- 
lid til  Nytten  af  den  nosologiske  Statistik  hos  Aarsberelnin- 
gens  Redaktion.  At  disse  schematiske  Beretninger  imidlertid 
ere  af  langt  .større  Værdi,  end  man  i  Almindelighed  er  til- 
bøielig  til  at  tro,  vil  Enhver  let  kunne  overbevise  sig  om  ved 
et  nærmere  Studium  selv  af  de  faa  Aargange,  der  foreligge, 
og  jeg  baaber  ved  Lejlighed  at  komme  til  at  godtgjøre 
dette. 

Derimod  indtager  Easuistiken,  hvilket  neppe  kan  anses 
for  heldigt,  en  stor  Plads  i  Bogen;  detaillerede  Beretninger 
om  Obduktioner  og  andre  mediko-Iegale  Forretninger  optage 
ofte  Halvdelen  af  hele  Pladsen,    og  mange  af  disse    avisa 
reperta*   ere   ofte  kun  E&empler  paa,    hvorledes  de    ikke 
skulle  være  affattede.    Saalænge  der  ikke  gives  de  vordende 
Læger  sagkyndig  Undervisning  i  Retslægevidenskaben,  hvil- 
ken Mangel  kan  blive  af  saa  overordenlig  Betydning  for  Sam- 
fundet under  deres  senere  Livsstilling,  kan  det  jo  ikke  være 
anderledes ;  men  just  at  opbevare  alle  Exempler  paa  Resul- 
taterne af  en  tidligere  slet  Instruktion  kan  neppe  lovprise^ 
Derimod   erholde  vi  ingen  Underretning  om,  i   hvilken  Ud- 
strækning de  mediko-Iegale  Forretninger  ere  forefaldne  for 
hele  Landet,  og  af  hvilken  Natur  de  have  været.     Det  har  dog 
saavel    ea    kriminalhistorisk    som    retslægevidenskabelig   In- 
teresse at  blive  bekjendt  dermed,    saameget  mere  som  vi 
forgæves    andre  Steder   ville  søge   Oplysning   herom.     Her 
er  en  schematisk  Beretning  paa  sin  rette  Plads,  saaledes  som 
den  findes  i  Oversigten  over  Sundhedstilstanden  for  Sverig 
og  Norge.     Disse  Lande  have  uheldigvis  hvert  et  noget  for- 
skjelligt  Schema,  hvorved  Sammenligningen  vanskeliggjøres ; 
roen  begge  give  de  dog  et  klart  Billede  af,    i  hvilken  Ud- 
strækning disse  Forretninger  forekomme,  og  af  hvilken  Natur 
de  ere.      Under  Hovedgrupper:    •  Undersøgelser   af  Døde«, 


54 

og  «Dncler8øgel8er  af  Levende »,  bør  Antallet  af  de  forskjel- 
lige  forekommende  mediko- legale  Skøn  opføres  saavel  for 
hele  Landet  jsom  for  dets  enkelte  Afdelinger.  En  slig  statistisk 
Opgjørelse  har  jo  langt  større  Værd  og  Betydning  end  ka- 
suistiske Meddelelser  —  og  optager  langt  mindre  Plads. 

Det  vilde  i  høi  Grad  lette  Overskueligheden  og  frem- 
bringe større  Orden  og  Plan  i  Aarsberetniogen,  naar  AU, 
hvad  der  henhører  under  Medicinalforholdenes  professionelle 
Del,  specielt  -de  afgivne  Betænkninger,  Erklæringer,  ve/lk. 
Ministeriers  Resolutioner  ^sv.  udgaves  periodisk,  (f.  Ex.  hvert 
Kvartal)  som  særskilte  «Meddelelser».  Den  egenlige  Over- 
sigt over  Sundhedstilstanden  vilde  da  ikke  være  belemret 
med  den  uvedkommende  Gjenstande.  Eller  skulde  en  slig 
formentlig  hensigtsmæssig  Ordning  ikke  lade  sig  realisere, 
vilde  vi  foreslaa  at  dele  Beretningen  i  2  Hovedafsnit,  hvert 
omfattende  hine  to  store  Kapitler. 

Blot  endnu  en  Bemærkning,  inden  vi  forlade  den  danske 
Beretning.  1  Oversigten  over  Virksomheden  i  Landets  Syge- 
huse findes  igjennem  flere  Aar  stadig  fra  en  Mængde  Læ- 
ger de  enkelte  Rubrikker  ikke  udfyldte.  Hvad  er  Aarsagen 
til  denne  Forsømmelse?  Besvarelsen  af  Spørgsmaalene  er  let 
for  enhver  Sygehuslæge,  og  at  det  ikke  sker  paa  en  fyldest- 
gjørende  Maade,  er  i  hvert  Tilfælde  Tegn  paa  en  slap  Di- 
sciplin. 


I  Sverig  er  i  over  et  Aarhundrede  den  statistiske  Over- 
sigt over  Befolkningsforholdene  omfattet  med  varm  Interesse 
af  Regeringen,  og  dette  Land  staar  i  denne  Henseende  i 
forreste  Række  blandt  Europas  Stater.  Et  saa  heldigt  Re- 
sultat vilde  imidlertid  ikke  være  muligt,  naar  ikke  de  under- 
ordnede Autoriteter  og  selve  Befolkningen  med  Iver  og  Lyst 
svarede  til  Regeringens  Opfordring ;  men  dette  synes  i  fortrinlig 
Grad  at  være  Tilfældet  i  Sverig.  Undersøgelserne  over  Sund- 
hedstilstanden og  Medicinalforholdene  have  væsenlig  nydt 
godt  af  denne  Retning,  og  «Sundhetskollegiets  underdanige 
Ber&ttelsei  er  et  betydningsfuldt  statistisk  Værk,  der  i  for- 
mel Henseende  kan  tjene  ethvert  Land  til  Mønster.    Det  er 


55 

OD  ganske  ^ist,  at  saimne  ifølge  Sagens  Natur  i  Foldstæn- 
dighed  og  Nøiagtighed  lader  Noget  tilbage  at  ønske;  men 
Erkjendelsen  er  tilstede  for,  at  det  kun  er  paa  denne  Grund- 
vold, at  der  kan  bygges  et  Resultat,  og  at  Tallene  tillige  ere 
Midlet,  hvorigjennem  Personalet,  bvem  Undersøgelserne  er 
betroet,  kan  vænnes  til  Stringens  samt  Troskab  i  Opgivel- 
serne. 

Beretningen  indledes  med  Topographier,  hvori  de 
diætetiske,  hygieloiske  samt  Bygningsforholdene  indtage  en 
fortrinlig  Plads.  Disse  Skildringer  ere  i  høieste  Grad  interes- 
sante paa  Grund  af  det  udstrakte  Lands  saa*  høist  forskjel- 
lige  sociale  og  klimatologiske  Forhold;  de  burde  være  et 
staaende  Afsnit  i  Sundhedsberetningerne  for  alle  3  Riger, 
og  der  kan  ikke  lægges  for  megen  Vægt  paa  deres  Udvik- 
ling. I  Levemaaden,  Sundhedsp.leien  og  Befolkningens  Bo- 
liger have  vi  jo  de  betydningsfulde  Faktorer,  der  give  os 
det  sikkreste  Indblik  i  Nationens  Oplysning,  Velstandsgrad 
og  hele  Samfundsudvikling,  ihvorvel  der  hører  nøie  Kjend- 
skab  til  dem  og  ikke  liden  Skarpsindighed  for  at  kunne  tyde 
YexelvirkniDgen  imellem  dem. 

Efter  dette  Afsnit  følger  en  Oversigt  over  de  meteoro- 
logiske Forhold  (herunder  Angivelse  over  Vandstanden  i 
Seer,  Floder  og  Mosedrag),  dernæst  over  Aarsafgrødens 
Kvantitet  og  Kvalitet  samt  Sædpriserne.  Disse  indledende 
Kapitler  afgive  en  fortrinlig  Grundvold  til  Vurderingen  af 
det derpaa  følgende  Kapitel  om  de  herskende  Sygdomme. 
Disse  ere  saavel  i  Nomenklatur  som  i  Omfang  noget  for- 
skjellige  Ara  dem,  der  ere  opførte  paa  Listerne,  som  indgi- 
ves af  Danmarks  Læger.  De  have  det  Fortrin  fremfor  disse 
Bidate,  at  nogle  chroniske,  i  hele  Norden  hyppigt  forekom- 
mende Sygdomsformer  ere  opførte  paa  dem,  f.  Ex.  Blegsot, 
Skrophler  og  Kardialgier.  Da  disse  Sygdomme  staa  i  en 
inderlig  Forbindelse  med  Befolkningens  hele  Levesæt  og 
hygieiniske  Sands,  borde  de  ikke  savnes  i  nogen  af  Sund- 
hedsberetningerne for  de  3  Riger.  Dette  Kapitel  er,  uagtet 
det  formelt  er  godt  ordnet,  det  svageste  i  hele  Beretningen. 
Svagheden  ligger  i,  at  som  Følge  af  det  ringe  Antal  Læger 


56 


i  Sverig  saavel  absolut  som  i  Forhold  til  den  meget  apredte 
Befolkning  (i  Sverig  1  Læge  paa  c.  9  å  10000  Indb.;  i  Dan- 
mark 1  Læge  paa  c.  2900  Indb.)  ikkun  en  Brekdel  af  den 
stedfindende  Sygelighed  kommer  til  Lægernes  Kundskab. 
Beretningen  har  sia  Styrke  i  den  gode  statistiske  Ordning 
samt  i,  at  Dødsfaldene  af  de  resp.  Sygdomme  altid  ere 
opførte.  Idet  Lensinddelingen  er  lagt  til  Grund  ved  Sam- 
lingen af  Beretningerne  fra  d.e  forskjellige  Dele  af  Landet, 
er  en  SammensMHing  med  Folkemængden,  der  ligeledes  stat- 
ter sig  til  denne  Inddeling,  bleven  mulig.  Endelig  er  mao 
heldigvis  bleven  fri  for  kasuistiske  Meddelelser.  De  næste 
Afsnit  indtage  Oversigten  over  Lægevæsenet,  Sygehusene 
(Lenslazaretherne) ,  det  gymnastisk  -  orthopædiske  Institut, 
Sygeligheden  blandt  Hærens  og  Flaadens  Mandskab,  Jorde- 
mødrenes Virksomhed,  Vakcinationen,  de  mediko-legale  For- 
retninger, Apothekervæsenet,  Sygdommene  blandt  Husdyrene, 
der  i  begge  vore  Naboriger  med  Rette  erkjendes  for  at  have 
megen  Betydning  for  Sundhedstilstanden,  og  hvorom  Sund- 
hedskollegiet  modtager  detaillerede  Indberetninger.  Alt  er 
ordnet  paa  statistisk  Basis,  og  gives  i  en  overskuelig  og 
sammentrængt  Form.  Særligt  tillade  vi  os  at  henlede 
Opmærksomheden  paa  Ordningen  af  Beretningerne  om  de 
mediko-legale  Forretninger,  hvilken  det  var  ønskeligt,  at  Re- 
daktionen af  det  danske  SundhedskolIegium;9  Aarsberetning 
vilde  tage  til  Forbillede.  Oversigten  er  i  schematisk  Form 
og  paa  statistisk  Grundlag,  som  omstaaende  Tabel  udviser,  i 
en  noget  sammentrængt  Skikkelse. 

Der  findes  særskilte  Tabelbilag  over  alle  de  Forhold,  vi 
ovenfor  have  gjennemgaaet ,  ordnede  paa  en  smuk  og  hen- 
sigtsmæssig Maade ;  endelig  tro  vi  at  burde  henlede  Opmærk- 
somheden paa  de  særeles  instruktive  epidemiologiske 
Kort,  der  ledsage  flere  af  Aarsberetningerne,  og  som  ere  et 
yderligere  Bevis  paa  den  varme  Interesse,  hvormed  det 
svenske  Sundhedskollegium  omfatter  Landets  Sundhedsfor- 
hold. 


57 


Undersøg, 
af  Rester 
efter  Døde. 

1^ 

C  > 

cd 

Undersøgelse  af 
nyfødte  Børn. 

li 

o  a 

anden 
Beska- 
digel- 
se. 

vold- 
som 
Kvæl- 
ning. 

1    Andre 
pludselige 
Dødsfald. 

oli 
-1« 

1 

a 

11 

■n  ej 

1      Q 

> 

o 

For- 
gift- 
ning 

1 

1 

•O 

o 
B 

For- 
gift- 
ning 

a  c 

1" 

1  = 

S'S 

Vieskr.  f.  Li»fer.    3  M.  3  B4.  Hr.  4. 


I  Norge  hviler  som  bekjendt 
Sundhedsvæsenets  Organisation 
med  Hensyn  til  den  øverste  Sty- 
relse paa  et  helt  andet  Grundlag, 
end  Tilfældet  er  i  DanmarL  For- 
trinene ved  Ordningen  i  Norge 
fremtræde  paa  den  mest  umid- 
delbare Maade  ved  Betragtningen 
af  den  aarligé  Beretning  om  Sund- 
hedstilstanden,  som  udgives  af 
hin  Myndighed.  I  Norge  er  den 
øverste  Medicfnalstyrelse  under- 
lagt Departementet  for  det  Indre, 
hvilkel  har  i  selve  sin  Midte  et 
lægekyndigt  Medlem  med  umid- 
delbart mundligt  Referat  til  Mi- 
nisteren, og  han  styrer  selv  det 
Personelle,  hvad  Lægevæsenet 
angaar.  Til  dette  Departement 
umiddelbart  indsendes  alle  Re- 
retninger  og  andre  Sager,  der 
angaa  Sundhedstilstanden  og  Me- 
dicinalforholdene ,  og  fra  dette 
udgaar  atter  den  aarlige  Over- 
sigt over  disse  Forbold  som  en 
integrerende  Del  af  tNor- 
ges  officielle  Statistik*  (C. 
Nr.  4).  Den  er  holdt  i  en  smuk 
og  klar  Form,  paa  statistisk  Grund- 
lag fra  Begyndelsen  til  Enden, 
og  dog  livlig  og  interessant  i  sit 
Indhold. 

Der  kan  iøvrigt  ventes  nogle 
Forandringer  i  den  Skikkelse, 
hvori  den  tidligere  forelaa,  da 
en  kgl.  Resolution  af  17de  Decbr. 
1864  har  indført  nogle  Modifika- 
2 


M 

tioDer  i  Indberetningen  saavel  med  Hensyn  til  Indhold  Bom 
Form.  En  Følge  heraf  syneø  bl  A.  at  ville  blive  en  langt 
hurtigere  Offenliggjørelse  end  tidligere:  en  vis  SendrægUg- 
hed  har  jo  været  den  Skødesynd,  som  hidtil  har  klæl>et 
ved  Bearbeidelsen  af  Materialet  i  alle  tre  Lande.  En  spe- 
ciel Beretning  for  Buskeruds  Amt  1.  den  ifølge  oven- 
nævnte Resolution  paabudte  Skikkelse,  der  omfatter  Sund- 
hedstilstanden i  Aaret  186 5,  er  mig  saaledes  i  disse  Dage 
tilsendt  fra  Norge.  Det  ses  heraf,  at  Fortegnelserne  over 
Ægteviede,  Fødte  og  Døde  samt  andre  Udskrifter  af  Mini- 
sterialbøgerne aarlig  sendes  fra  Præsterne  til  Sundheds- 
kommissionerne, der  ogsaa  modtage  Lægernes  Sygelister 
og  Dødsanmeldelser  (maanedsvis  for  Byernes  Vedkommende), 
og  her  faar  Materialet  sin  første  Ordning.  Delte  Forhold  er 
særdeles  hensigtsmæssigt  og  fortjener  al  mulig  Opmærksom- 
hed og  Efterligning,  hvor  det  er  muligt.  Er  det  ikke  en 
sund  Tanke,  at  Sundhedskommissionerne,  hvem  Omsorgen 
for  de  lokale  sanitære  Intecesser  paahvile ,  ere  de  Første, 
der  modtage  de  Oplysninger,  der  skulle  danne  Grundvoldtn 
for  deres  Foranstaltninger  til  Kommunernes  Bedste? 

I  Beretningen  indlager  ualmindelig  Oversigt  over  Sund- 
hedstilstanden i  Riget*  første  Plads  og  forudskikkes  Med- 
delelserne fra  de  enkelte  Dele  af  Landet.  I  denne  alminde- 
lige Oversigt  ere  Angivelserne  over  Dødeligheden  efter 
Alder  og  Kjøn  samt  Aarsliderne,  sammenlignet  med  Fød- 
slerne, Fundamentet,  hvorpaa  Beretningerne  om  Sygelig- 
heden hviler,  i  den  rette  Erkjendelse,  at  man  ikkun  ved  at 
kjende  samtlige  Antal  af  Dødsfald  i  Landet  rigtig  kan  vur- 
dere Betydningen  af  den  Sum  af  Sygdomstilfælde  og  de  af 
disse  resulterende  Dødsfald,  som  blive  Gjenstand  for  Læ- 
gernes Erfaring  og  Behandling.  Disse  statistiske  Opgivelser 
af  Dødeligheden  ere  langt  fuldstændigere  og  gaa  i  større 
Enkeltheder,  end  vi  trøste  os  til  at  forlange  for  Danmarks 
Vedkommende.  Det  næste  Afsnit  omfatter  Sygdomsko n- 
stitutionen  for  det  forløbne  Aar  (den  inflammatoriske, 
astheniske  o.  s.  v.),  med  nærmere  Angivelse  af  de  Hoved- 
grupper af  Sygdomme,  der  have  givet  Aaret  det  epidemio- 


59 


logiske  Praeg.  I  den  derpaa  føl- 
gende Oversigt  over  de  her- 
skende Sygdommes  Ud- 
bredning  og  Hyppighed  ere 
overalt  de  Døde  af  disse  Syg- 
domme stillede  overfor  de  An- 
grebne. Den  udførte  Beregning 
af  Procentforholdet  af  Dødeligbe- 
den i  de  enkelte  Sygdomsgrep- 
per  giver  ved  bele  sin  Charakter 
en  Borgen  for,  at  i  ethvert  Til- 
fiølde  det  langt  overveiende  Antal 
Dødsfald  ved  de  afLiegerne  be- 
handlede Sygdomme  ere  komne 
til  deres  Kundskab.  Kan  dette 
fbrdres  og  udføres  for  Norges 
vidtstrakte  Distrikter,  maa  vi  vel 
trække  paa  Smilebaandet,  naar 
et  sligt  Forlangende  er  anset  for 
Hoverkommeligt  i  Danmarks  tæt- 
befolkede og  forholdsvis  smaa 
Landdistrikter. 

Beretningen  om  de  m  e  d  i  k  o- 
legale  Forretninger  (under 
Titel  af  t  Sammendrag  af  Læger- 
nes Indberetninger  om  de  i  Aa- 
rets  Løb  udførte  retsmedicinske 
Undersøgelser«)  er  holdt  i  en 
ndførlig  schematisk  Form  med 
hensigtsmæssige  Underafdelinger 
for  de  forskjelligartede  Forret- 
ninger og  afgivne  Skøn.  Sche- 
maet  er  som  hosstaaende. 

Uagtet  Rubrikkernes  Ordning 
hviler  paa  sunde  Principer,  tro  vi 
dog  at  maatte  foretrække  det 
svenske  Schema;  det  er  i  ethvert 


is 

o 

00 

1 

B 
2 

00 

d 

> 

S 

te 

•O 

^3 

Legemlig 
Helbreds- 
forfatDlDg. 

Anden  Mis- 
handlings 
Beskaffen- 
hed eller 
Friger. 

^ 

Svanger- 
skab eller 
Fødsel. 

»O 
O 

'S 

.2 

"S 

s 

a 

Uden  an- 
given An- 
ledning.) 

I  Anledning 

af  formentlig 

Liggen  ll\jel 

i  Søvne. 

I  Anledning 
af  Foster- 
mord  og 
Fødsel  i 
Dølgsmaal. 

11 

II 

60 

Tilfælde  uheldigt,  at  Formen  er  saa  forskjellig,  at  en  Sammen-^ 
ligning  af  de  resp.  Tilfældes  Hyppighed  i  de  to  Lande  kun 
med  Vanskelighed  lader  sig  iværksatte* 

De  paafølgende  Afsnit  af  den  almindelige  Oversigt  inde- 
holder kortfattede  Beretninger  om  Sygehuse,  Apotbeker, 
Lægepersonalet  osv.,  hvilke  siden  ^  de  specielle  Beretninger 
for  de  enkelte  Dele  af  Landet  blive  Gjenstand  for  nærmere 
Omtale.     * 

For  disse  særskilte  Beretninger  erAmtsinddelingea 
lagt  til  Gtund,  og  nu  gjentages  for  hvert  Amt  Oversigten 
over  Dødeligheden,  de  herskende  Sygdomroe,  de  mediko- 
legale  Forretninger,  Vakcinationeri  de  obstetriciske  Opera- 
tioner med  Angivelse  af  deres  forskjellige  Matur  og  Ddfald 
saavel  for  Moder  som  Barn. 

Veirliget  er  Gjenstand  for  særegen  Omtale.  Ifølge 
Indre-Departementets  Cirkulære  af  23de  April  1858  til  Dyr- 
lægerne skal  en  Beretning  om  Sundhedstilstanden  hoa 
Husdyrene  indsendes  og  vedføies.  Den  er  holdt  i  en 
ilgesaa  udførlig  Form  som  selve  Lægeberetningen  om  de 
herskende  Sygdomme  hos  Mennesket,  og  et  aabent  Øie  sy«< 
nes  at  haves  for  den  store  Betydning,  som  Husdyrenes  Hel- 
bredstilstand har  for  Befolkningens  Velvære.  . 
'  «Levemaaden  og  de  hygieiniske  Forhold«  er 
et  staaende  Kapitel  ved  Oversigten  for  hvert  Amt  og  giver 
paa  Grund  af  Norges  saa  forskjelligartede  Samfundsforhold 
og  Ejendommeligheder  i  de  afsides  Bygder  de  værdifuldeste 
og  interessanteste  Oplysninger. 

Skulde  vi  i  faa  Ord  charakterisere  Sverige  og  Norges 
Beretninger  med  Hensyn  til  Afbenyttelsen  af  Kilderne  om 
Landets  Sundhedstilstand  ligeoverfor  Danmarks,  tro  vi  os 
berettigede  til  at  sige,  at  i  hine  Lande  har  man  forstaaet  at 
afbenytte  og  frugtbargjøre  et  i  flere  Henseender  ufuldstæn- 
digt og  mangelfuldt  Stof,  medens  vi  her  i  Landet  dels  have 
ladet  henligge  ubenyttet,  dels  mindre  heldigt  brugt  og  be- 
arbeidet  et  i  mange  Retninger  langt  fortrinligere  Materiale, 
end  hine  2  Lande  ere  i  Besiddelse  af. 


I 


61 


Da  Ugeskriftet  gjeDtagne  Gange  har  paatalt  det  af  saa  Mange 
følte  Savn  i  vort  UndervieningavæseD,   at  der  hidtil  il^ke  er 
ble?et  meddelt  de  Studerende  eller  unge  Læger  nogen  Veiled- 
ning  i  at  kjende  og  behandle  Sindssygdomme,   saa  har  det 
ogsaa  med  Paaskennelse  til  Offenliggjørelse  modtaget    føl- 
gende Bekjendtgjørelse,  der  gjør  en,    omend  ktm  lille  Be- 
gyndelse til  at  afhjæjpe  det  nævnte  Savn.    Som  man  vil  se, 
er  det  Prof.  Steenberg,  man  har  at  takke  for,  at  denne 
nye  Ordning  er  bleven  indført.     Dette  er  det  første  Skridt, 
og  det  er  det,  der  koster;  man  har  nu  Lov  til  at  haabe,  at 
de  rette  Vedkommende  i  Tidernes  Løb  ville  finde  paa  Midler 
til  at  skaffe  ogsaa  saadanne  Studerende  eller  unge  Læger, 
som  ikke  have  søgt  deres  praktiske  Uddannelse  ved  Kommu- 
nens Hospitaler,  den  samme  saa  meget  ønskelige  Veiledning, 
Det  i  saa  Benseende  Fornødne  kunde  vistnok  let  iværksæt- 
tes, naar  Staten  vilde  benytte  Asylerne  ved  Vordingborg  og 
Aarhus  paa  en  lignende  Maade,  som  Kommunen  nu  har  be- 
stemt for  St.  Bans  Hospitals  Vedkommende. 

Bel^eBdtglfielsø 

om  GrdnlDgen  af  Lægekandidatposten  ved  St  Hans 
Hospital  for  Sindssyage. 

Efter  Fonlag  af  Ove^ægen  ved  St  Hans HoapUal,  Professor  Steen* 
berg,  har  Kjøbeohayos  Magistrat  efter  at  haye  lodhentet  StadslægeDS  og 
lommunehospitalets  Lægeraads  Erklæring  yed  Stadens  Budget  for  1867 
iDdsUllet  og  Borgerrepræsentanterne  tilraadt  efterfølgende  Ordning  af 
Lsgekandidatposten  yed  St.  Hans  Hospital  fra  1ste  Januar  d.  A. 

Istedenfor  en  Kandidat  med  to  Aars  FunkUonsUd  ansættes  to  Kan- 
didater med  4  Maaneders  FunkUonstid  byer.  Ansættelsen  sker  saaledes, 
at  det  nuyærende  Kandidatantal  paa  Kommunebospitalet  forøges  fra  14 
til  16,  byoraf  2  — >  med  samme  Gage  som  paa  Kommunebospitalet,  men 
^ge  med  fri  Station  —  Ul  enbyer  Tid  gjøre  Tjeneste  paa  St  Hans  Ho- 
spital i  et  Tidsrum  af  4  Maaneder.  I  Forbindelse  bermed  er  der  toget  - 
&en  Bestemmelse /at  Tilladelsen  til  efter  Lægeraadets  Anbefaling  at 
tnnne  forlænge  Hospitolstiden  fra  2Vs  til  3  Aar  yed  et  Tillæg  af  Vt  Aars 
VonkUoQ  paa  Hadsygeafdelingen,  forandres  derhen,  at  dette  Tillæg  af  Vs 


62 


Aar  ogsaa  kan  indrømmes  for  TJeneite  paa  de  medieinike  og  den  chi* 
rnrglske  Afdeling. 

I  Henhold  hertil  er  den  ene  af  de  nye  Lægekandidatposter  besat 
fra  1ste  Januar  d.  A.  med  Gand.  med.  &  chir.  A.  F.  Mathiesen,  og 
den  anden  vil  blive  at  besætte  fra  1ste  Febiuar  nsstkommende. 


Kjøbenhavns  Magistrat  den  15de  Jannar  1867. 


Ntog  af  iy«beii]uiyii8  »•rtoUtotstaM 
fer  »ktober  18««. 

(Meddelt  af  Stadslægen). 

I  Oktober  1866  har  Dødsfaldenes  Antal  været  319,  nemlig 
151  afMdk.  og  168  af  Kvk.    De  vigtigste  Dødsaarsager  vare: 

Køn 


uderilar.l-51ar 

.S-iSlar. 

kad. 

Kriidcr. 

ttIL 

Typhus » 

2 

1 

3 

7 

Skarlagensfeber  ....    2 

2 

■ 

■ 

7 

Kopper • 

• 

■ 

• 

Mæslinger » 

• 

• 

3 

Kighoste 3 

■ 

• 

9 

Rheumatisk  Feber ...     • 

• 

• 

• 

Barselfeber 

1 

8 

3 

Rosenfeber 2 

1 

■ 

S 

Koldfeber t 

% 

1 

1 

Diphther.  Halsbetændelse  1 

1 

t 

2 

Strubebetændelse  (her- 

under Kroup)  ....     » 

■ 

■ 

> 

Blodgang » 

■ 

• 

• 

Gholera » 

• 

2 

4 

Choierine 1 

■ 

■ 

i 

Diarrhoe 4 

• 

1 

6 

Skørbug • 

V 

t 

■ 

Lungebetændelse    ...    6 

2 

5 

21 

Underlivsbetændelse  .  .     » 

3 

S 

7 

Bjemebetændelse  ...    3 

9 

* 

1 

15 

Eklampsi  (Krampe)    .  .  10 

3 

* 

• 

13 

Tæring  (herunder  Atro- 

phia  infant.) 20 

( 

• 

23 

Kirtelsyge ■ 

» 

i 

1 

Lungesvindsot ■ 

15 

15 

32 

Kræft M 

3 

8 

10 

Apopleii •  .    i 

7 

3 

11 

es 


Organisk  Hjertesygdom  t 

Mb.  Brigbtii » 

Drankergalskab    ....  » 

Selvmord •  • 

Anden  voldsom  Død   .  i 
Pindselig  Død  uden  be- 

kjendt  Aarsag.  ...  » 

Død  nden  Lægebehandl.  8 

Dødfødte 19 

Aiderdomssvaghed ...  » 


ilar.l.51ir.S.iSAar. 
t         »  1 


Ini 

1 

2 
2 

1 
3 


Kviifcr. 
3 
3 

• 

1 

6 


11 


Ul. 

S 
5 
2 
2 
9 

3 

8 

19 

{15 


I  Oktober  Maaned  fandtes  blandt  de  anmeldte  Døde  13  med  tvivlsom 
fiopci.  hvoraf  6,  som  maatte  antages  døde  1  Byen,  s^jøndt  Ikke  bosatte 
ber,  optoges  paa  Listen,  hvorimod  7,  som  fremmede  og  døde  adenfor 
Byen,  ere  bløToe  adsondrede. 


Ftrfepeke 


over 


deEiendomme  i  Byen  og  paa  Broerne,  som  i  November  og 
December  1866  ere  anmeldte  for  Sundhedspolitiet^  hvori 
Koppesygdommen  er  udbrudt. 


Uk  Ir.  (kfjidi  fra  iito  Jou  1861). 

731. 

Krystalgade  Nr.  14. 

726.   Kokkegade  Nr.  9. 

732. 

Salvicgade  Nr.  17. 

m.   Lille  Brøodstræde  Nr.  13. 

733, 

Nellikegade  Nr.  5.  . 

728.   Hoounerøade  Nr.  4. 

734. 

Badstuestræde  Nr.  8  og 

729.  ymgaardstrsde  Nr.  10  B. 

735. 

St  GJertradBtrsde  Nr.  S. 

730.   Silkegade  Nr.  U. 

ifrliilgelse.  D.  11te  JaQaar  er Stadsphyslkos  i  Helsingør  N.  Klem 
Ptt  Aosagning  afskediget  med  PeAsion  samt  adnævnt  Ul  Kaneelllraad. 

nUlitrieø.  Møde  Tirsdag  d.  22de  Januar.  Kl.  7  (Vincent).  DistrikU- 
^«  Finsen:  Bidrag  Ul  Kundskab  om  de  i  Island  endemiske  Echlno- 
k^^kksr.  Mindre  Meddelelser. 


64 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fira  Onsd. 
d.  2den  Januar  til  Tirsd.  d.Sde  Januar  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  I  Alt  851  Sygdoms* 
tilfælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  701,  nemlig: 

B6rn  (ra 


1 

Idf. 

Fri. 

U-7, 

7-1 

inder  Ulf. 

SOBM. 

Brystkatarrh  .    .    . 

.  106* 

)87 

38 

47 

10 

^88 

Lungebetændelse    . 

6 

6 

6 

3 

1 

22 

Halsbetændelse .     .    « 

10 

4 

4 

« 

18 

Faaresyge     .     .     .     . 

» 

1 

4 

1 

6 

Kighoste  .... 

* 

» 

4 

23 

30 

Rheumatisk  Feber      . 

5 

6 

3 

■ 

14 

Knuderosen  .    .    .    . 

» 

» 

1 

• 

M      • 

1 

Ansigtsrosen      .     . 

1 

S 

1 

1 

8 

Mæslinger     .     •     .     . 

4 

5 

53 

149 

to 

223 

Kopper    

e 

■ 

P 

B 

■ 

Skaalkopper  .     .     . 

• 

1 

6 

6 

13 

Skarlagensfeber      . 

■ 

2 

2 

6 

g 

10 

Roldfeber      .    •    . 

> 

1 

1 

■ 

2 

Gastrisk  og  typhoid  Feti 

•.      9 

7 

6 

• 

22 

Blodgang      .     .     . 

t 

■ 

1 

9 

• 

Diarrhoe 

7 

8 

8 

3 

27 

Gholerine      •     .     • 

1 

I 

• 

« 

2 

Strubehoste  •    .    . 

» 

» 

» 

■ 

B 

Diphlherilis  .     .     • 

2 

4 

3 

1 

10 

Barselfeber  .    .     . 

I* 

4 

» 

» 

4 

Skørbug  .    .     •    . 

» 

II 

1 

» 

1 

151    142  143     240 


25 


701 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Vesterbrogade,  Adelgade  og  Prindsessegade ;  relativt  1  rorhold  til  FollLe- 
mængden  derimod  i:  Kaninlængen  (t,7  pCt.),  Prindsessegade  (1,4)  og 
Larsbjørnstræde  (1,4). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkaiarrii) 
yar  stærkest  repræsenteret  i:  Prindsessegade,  Borgergade  og  Dr.  Tvergade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  anmeldt  af  de  ovenfor  angivne  Syg- 
domme: Diarrhoe  1  samt  desuden  Gonorrtaoe  1. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe52,  haard  Chanker  34,  blødChan- 
ker  16,  Fnat  42,  Øiebetændelse  2,  Zona  2  og  Hjernebetændelse  1.  Til- 
fælde. (Den  ovenfor  anmeldte  Brystkatarrh  betegnes  af  enkelte  Læger 
som  Influenza). 

Lister  ere  modtagne  fra  107  Læger. 


*)  Deraf  32  Årbeidere  paa  Gasværket. 


c.  A.  BelU«li  Fsrltf.    BItnco  Lanoi  Bertrykkcrl  ved  F.  8.  Mahle. 


Ugeskrift  for  Læger. 

V^  Sakke  ui.  Nr.  5.  6. 

«BBiB=S====BSaS=S^S=5Sa=SS^9B^B99^aSSS9BSB=Se=5=9e5S9SSBBSa^iBB9^Bai^BM 

Redigeret  af  Dr.  V.  Trier. 

sssss^=  sssaa=  SSSSSSSSSSSSSSSSSiSSSi^SSSSSSSSSSSSSSSSSaS^SSm 

Indhold:  J<i  riisea:  Bi4nr  lii  Inidikab  tn  de  i  Itlaid  eideaiskø  Ichiotkikker.  Lvg«- 
eakedseuaeD  iTiitereo  4867.  For^agtfr  Haoiscb  •;  d«l  IcfefidMskahlife  Pakiltet 
SødsfaM.  DdiavBelser.  Vakiiee.  SedivUfllM.  V^li|^  apideaitk«  SjgdcBBe  i 
IjfkoihiTa. 

Bidrag  til  Kudskab  •■  ile  i  blaad  mdeuske 
EchiB«k«kkcr. 

Af  Distriktslæge  Jdn  Fiasen. 


Blandt  andre  eieDdommelige  nosologiske  Forhold  i  Uland,  som 
loslitaraad  S  ch  le  isn  er  har  Fortjenesten  af  at  have  gjort 
opmærksom  paa  i  hans  bekjendte  Nosograpbi  af  Island,  er  der 
intet,  der  i  den  Grad  har  tiltrukket  sig  Lægeverdenens  Op- 
iDsrksomhed ,  som  Echinokokkernes  hyppige  Forekomst. 
Denne  Sygdoms  ætiologiske  Forhold,  hvorover  der  tidligere 
var  udbredt  et  Mørke,  har  saaledes,  navnlig  paa  Grund  heraf, 
i  de  sidste  Aartier  fremkaldt  mange  grundige  Arbeider 
eg  Undersøgelser  saavel  i  Udlandet  som  her  hos  os,  navn- 
lig af  afdøde  Etatsraad  Eschricht  og  Dr.  Krabbe,  og 
man  har  i  Sandhed  Grund  til  at  glæde  sig  over  det  Udbytte, 
Bom  ved  disse  er  opnaaet,  ikke  alene  i  (idenskabelig  Hen- 
seende, idet  forhen  ukjendte  eller  ialfald  usikkre,  interes- 
sante stiologiske  Forhold  have  fundet  deres  Afgjerelse  ved 
Dr.  Krabbes  videnskabelige  Dygtighed  og  sjeldne  Flid  og 
Energi,  men  ogsaa  i  praktisk  Henseende,  idet  der  ved  Kon- 

3iie  Hckk«  34lle  Bind. 


66 

stateringen  af  Sygdommens  ætiologiske  Forhold  er  anyist 
Yei  til  at  forebygge  eo  Sygdom,  der,  skjøndt  andensteds 
sjelden  forekommende,  udgjør  en  Plage  for  en  ogsaa  i  mange 
andre  Henseender  uheldig  stillet  Befolkning.  Foruden  disse 
Arbeider,  der  behandle  Echinokokkemes  ætiologiske  Forhold, 
er  der  ogsaa  i  dette  Tidsrum  hos  os  fremkommet  større  og 
mindre,  værdifulde  Arbeider,  navnlig  af  afdøde  Professor 
Christensen,  Dr.  Rasmussen,  Dr.  Storch  og  Over- 
læge Aarestrup,  der  behandle  Sygdommen,  især  i  analo* 
misk  og  klinisk  Henseende. 

Men  medens  denne  Sygdom  saaledes,  saa  at  sige  stadig 
i  den  sidste  Tid,  har  været  paa  Dagsordenen  i  vor  medi- 
cinske Llteratur,  vil  det  muligvis  have  forundret  Mange,  at 
Lægerne  i  Island,  der  fremfor  alle  andre  maa  have  Leilighed 
til  at  gjøre  en  rig  Erfaring  i  denne  Retning,  skulde  have 
forholdt  sig  fuldkommen  passive  og  ikke  have  ydet  den 
mindste  Skærv  til  Belysning  af  denne  for  Island  eiendom- 
melige  Sygdom.  Som  Undskyldniug  for  de  islandske  Læger 
turde  dog  maaske  tjene  deres  Isolerthed,  deres  Mangel  paa 
.videnskabelige  Hjælpekilder  og  deres  høist  besværlige  og 
ubehagelige,  eiendommelige  Praxis.  Da  jeg  imidlertid  særlig 
har  havt  min  Opmærksomhed  henvendt  paa  Echinokokkerne, 
og  da  jeg  har  Grund  til  at  formode,  at  min  Virksomhed 
som  Læge  i  Island  nu  er  sluttet,  skal  jeg,  som  et  Afdrag 
paa  den-Gjæld,  som  jeg  tilfulde  erkjender,  at  de  islandske 
Læger  staa  i  til  Lægevidenskaben  angaaende  Echinokokkerne, 
tillade  mig  at  meddele  mine  Erfaringer  om  denne  Sygdom 
under  min  lOaarige  Distriktslægevirksomhed  i  Islands  Nord- 
amts nordlige  Lægedistrikt. 

lyppighed.  Det  første  Spørgsmaal,  der  stiller  sig  for 
os,  er  Echinokokkemes  Hyppighed  i  Island.  I  sin  Noso- 
graphi  af  Island  angiver  Schleisner,  støttende  sig  til  tid- 
ligere Medicinalindberetninger ,  Landphy sikus  Thorsten- 
sen  s  Angivelse  og  egen  Erfaring,  Echinokokkemes  Hyppig- 
hed lil  Vt  af  hele  Befolkningen.  Med  Hensyn  til  denne 
Schleisners  Angivelse  skal  jeg  bemærke: 

i.    Forsaavidtsom  han  støtter  sin  Angivelse  paa  Syge- 


67 


lister,  iDdseodte  fra  Distriktslæger,  aogiver  han,  at  disse  om- 
fetto  omtrent  et  Tidsrum  af  20  Aar  og  ere  afgivne  fra  de 
2  Lægedistrikter  paa  Vesterlandet  samt  et  Par  Aar  tillige 
Ira  2  Distrikter  paa  Nordlandet,  i  det  Hele  af  5  Læger,  dog 
saaledes,  at  over  ^/d  af  Tilfældene  ere  fra  de  2.  Paa  denne 
Maade  har  Schleisner  samlet  2600  Sygdomstilfælde,  for- 
delte paa  2523  Patienten  Da  '^  af  disse  2600  Tilfælde 
eller  omtrent  1733  ere  forekoixme  i  2  Lægers  Praxis  i  et 
Tidsram  af  20  Aar,  har  det  aariige  Antal  af  Sygdomstilfælde 
fra  hver  L«ge  i  Gjennemsnit  ikkun  været  noget  over  43; 
men  at  et  saa  ringe  Antal  skulde  omfatte  alle  de  forekomne 
Sygdomstilfælde,  er  aldeles  utænkeligt,  navnlig,  i  et  Land, 
hvor  Distriktslægen  næsten  uden  Undtagelse  er  den  eneste 
Læge  i  Distriktet.  Det  er  derfor  sandsynligt,  at  disse  Syge- 
lister ikkun  omfatte  de  alvorligste  Tilfælde,  og  deraf  kan 
saaledes  ikke  gjøres  nogen  statistisk  Beregning  om  Syg- 
dommens Hyppighed. 

2.  LandpbysikusThorstensens  Udsagn,  at  V?  af  Be- 
folkningen skulde  lide  af  Echinokokker,  kan  heller  ikke  til- 
lægges noget  Værd ,  da  han  sikkert  ikke  har  ført  nogen 
Liste  over  sine  Patienter  og  Angivelsen  saaledes  er  bygget 
paa  et  overfladisk  Skøn. 

3.  Naar  Schleisner  endelig  blandt  sine  327  Patien- 
ter har  ha\t  57  o:  mere  end  Ve  Echinokoksyge,  skal  det  be- 
mærkes, at  Schleisner,  der  ikke  har  opholdt  sig  i  Island 
i  Egenskab  af  praktiserende  Læge,  vistnok  hovedsagelig  har 
samlet  sine  Sygdomstilfælde  paa  den  Reise,  han  gjorde 
gjeonem  Landet  med  detPormaal  at  gjøre  sig  bekjendt  med 
de  islandske  Medicinalforhold  og  de  islandske  Sygdomsfor- 
mer.  Da  Echinokokkerne  just  er  den  mest  charakteristiske 
Sygdomsform  i  Island  og  saaledes  har  havt  mest  Interesse 
for  ham ,  har  han  rimeligvis  fortrinsvis  søgt  denne  Sygdom 
og  derved  faaet  et  forholdsvis  langt  betydeligere  Antal  af 
denne  end  af  andre  Sygdomme. 

Dr.  Leared  i  London,  som  i  de  sidste  Aar  flere  Gange 
har  været  i  Island,  og  som  i  1862  lod  indrykke  en  Artikel 
om  Echinokokkerne,   navnlig  om  den  Maade,  hvorpaa  man 


68 


skal  forebygge  samme,  i  de  3  i  Island  dengang  udkommende 
Blade  {o:  «l6leDdingur»,  cThiédélfur*  og  «NordaDfari»)  gaar 
endnu  meget  videre  end  S  ch  le  isner,  idet  han,  støttende 
sig  til  Landphysikus  Bjaltélins  Udsagn,  angiver,  at  Echi- 
nokokkerne  ere  saa  hyppige  i  Island,  at  hvert  5te  Individ 
af  hele  Befolkningen  bortrives  af  denne  Sygdom.  Desuden 
kan  man  vel  ikke  tvivle  om,  at  Leared,  der  som  Fremmed 
har  vist  saa  stor  og  paaskønnelsesværdig  Interesse  for  denne 
Islændernes  Sygdom,  ogsaa  har  gjort  sine  Standsfæller  i  Eng- 
land bekjendte  med  denne  ny  Angivelse  af  Echinokokkernes 
Byppighedsforbold  i  Island.  Da  der  ingen  Dødslister  med 
vedrøiet  Dødsaarsag  existerer  i  Island,  kan  Hj  al  te  lins  Ud- 
sagn ikke  være  et  Resultat  af  en  nøiagtig  Beregning  efter 
disse,  men  maa  være  et  Foster  af  hans  rige  Phantasi.  løv- 
rigt lader  det  sig  ikke  let  fatte,  hvorledes  Bjaltelin  er 
kommen  til  et  saa  høist  ugunstigt  Resultat  angaaende  Echi- 
nokokkernes Hyppighed  i  Island,  og  man  maa  virkelig  an- 
tage, at  han  ikke  ret  har  betænkt,  hvad  det  vil  sige,  at 
hvert  5te  Individ  af  hele  Befolkningen  dør  af  en  chronisk 
Sygdom,  der  ialfald  undertiden  helbredes  ved  Naturen  og 
Kunsten,  medens  det  vel  ikke  kan  paavlses,  at  Island  frem- 
for andre  Lande  er  befriet  for  andre  dødbringende  Syg- 
domme, som  da  ogsaa  kunne  foraarsage  Død  blandt  mange 
Echinokoksyge,  og  det  Spørgsmaal  synes  da  virkelig  at  ligge 
nær,  om  der  da  er  nogen  Islænder,  der  er  fri  for  Echino- 
kokker. 

Jeg  har  fra  1857  ført  en  Journal  over  alle  af  mig  be- 
handlede Sygdomstilfælde,  og  det  har  derved  vist  sig,  at 
Forholdet  mellem  Echinokokkeme  og  andre  forekomne  Syg- 
domme har  stillet  sig  saaledes: 


Aar. 

Antal  af 
Sygdomstilfælde. 

Antal  af 
Echinokoksyge. 

Echinokokkernes 

Forhold  til  andre 

Sygdomme. 

1857 

1858 
1859 

778 
745 
868 

21 
28 
22 

1 :  37^ 
1  :  26,6 
1:39,4 

69 


Aar. 

Antal  af 
Sygdomstilfælde. 

AnUl  af 
Echinokoksyge. 

Echinokokkernes 

Forhold  til  andre 

Sygdomme. 

1860 
1861 
1862 
1863 
1864 
1865 

1058 
750 

1004 
750 
780 
806 

33 

38 
36 
39 
34 
29 

1 :  32,06 
1 :  19,7 
1:27,8 
1 :  19,3 
1:22,9 
1 :  27,6 

7539 

280 

1 :  26,9 

Da  66  af  de  280  forekoiDDe  Tilfælde  af  fichinokokker 
tilhøre  andre  Distrikter,  medens  det  hele  Antal  Patienter, 
jeg  i  dette  Tidsrum  har  behandlet  fra  andre  Distrikter,  ik- 
kun beløber  sig  til  369,  hvilket  giver  et  Forholdstal  af  Echi- 
nokoksyge til  andre  forekomne  Sygdomstiirælde  fra  disse 
Distrikter  som  1 :  5,6,  bliver  Forholdet  for  mil  Distrikts  Ved- 
komroendey  som  i  Henseende  til  Folkemængde  udgjør  Vb— Vt 
af  bele  Island,  og  som  ved  Folketællingen  1860  havde  10144 
Indbyggere,  betydelig  lavere,  nemlig  som  1  :  33,6.  Men  For- 
holdstallet af  de  Syge,  der  komme  under  Behandling,  maa 
vistnok  blive  altfor  heit,  naar  det  skal  overføres  paa  hele 
Befolkningen,  da  man  maa  antage,  at  der  blandt  den  Del  af 
samme,  der  ikke  søger  Lægehjælp,  maa  findes  forholdsvis 
faerre,  der  ikke  lide  af  Echinokokker.  Rigtignok  kan  Syg- 
dommen undertiden  være  saa  latent  (hvorpaa  jeg  senere  skal 
aaføre  Eiempler),  at  det  bliver  umuligt  at  diagnosticere  den; 
men  hvor  stort  disse  Tilfældes  Antal  er,  ville  kun  talrige 
Obduktioner  kunne  give  Oplysning  om.  Jeg  har  imidlertid 
ogsaa  ad  en  anden  Yei  søgt  at  komme  efter  Echinokokkernes 
Hyppighed  i  mit  Distrikt,  idet  jeg  for  en  Tid,  deis  paa  mine 
Reiser,  dels  ogsaa  ved  Konsultationer  i  Hjemmet,  naar  jeg 
havde  med  paalidelige  Folk  at  gjøre,  forhørte  mig  om,  hvor- 
mange  Individer  der  opholdt  sig  paa  hver  Gaard,  jeg  kom 
til,  eller  hvorfra  jeg  blev  konsuleret,  og  hvormange  af  dem 
der  havde  Echinokokker.  Resultatet  af  disse  Undersøgelser 
har  været,  at  af  561  Individer,  fordelte  paa  46  Gaarde  fra 


70 

forskjellige  Egne  i  Distriktet,  faDdtes  13  lidende  af  Echmo- 
kokker,  hvilket  giver  et  Forhold  8ora  1  :  43,15.  Uagtet  An- 
tallet, hvorpaa  Beregningen  er  baseret,  ikke  er  stort,  og 
uagtet  man  kan  indvende,  at  Diagnosen,  der  i  mange  Til- 
fælde her  er  stillet  af  Lægmænd ,  ikke  er  paalidelig ,  —  i 
hvilken  Henseende  man  imidlertid  maa  tage  i  Betragtning, 
at  Diagnosen  af  en  udviklet  Echinokok  i  Island  er  meget  let 
—  er  jeg  dog  tilbøielig  til  at  antage,  at  Forholdet  1 :  43  for 
mit  Distrikts  Vedkommende  er  tilnærmelsesvis  rigtigt,  maaske 
snarest  noget  for  hoit. 

At  Sygdommen  paa  enkelte  andre  Steder  af  Landet 
muligvis  skulde  være  noget  hyppigere,  er  vel  ikke  umuligt; 
dog  er  det  ikke  rimeligt,  at  Afvigelsen  er  stor;  imidlertid 
skal  jeg  anføre,  at  i  Østamtets  Distrikt,  hvor  jeg  tillige  har 
været  konstitueret  Distriktslæge  i  6  Aar,  men  hvor  Praxis, 
paa  Grund  af  Distriktets  store  Afstand  fra  mit  Hjem,  hoved- 
sagelig er  Bleven  besørget  af  en  Vikarius,  har  Echinokok- 
kernes  Forhold  til  andre  Sygdomme  udgjort  omtrent  1  :  20, 
hvilket  ikke  er  saa  lidet  høiere  end  i  mit  Distrikt.  Medens 
imidlertid  Sygdommen  synes  at  være  noget  hyppigere  i  hint 
Distrikt,  er  der  ikke  Noget,  der  taler  for,  at  det  Samme 
skulde  gjælde  for  hele  den  øvrige  Del  af  Landet,  og  navnlig 
da  ikke  for  de  Egne,  hvor  Indbyggerne  hovedsagelig  leve  af 
Fiskeri,  idet  Faareavlen  og  det  deraf  følgende  større  Hunde- 
hold, hvorfra  Sygdommen  som  bekjendt  stammer,  er  for- 
holdsvis til  den  øvrige  Del  af  Landet  størst  i  Østamtetog 
dernæst  i  Nordamtet. 

S«de.  Echinokokkernes  Udgangspunkt  har  hos  255*) 
Patienter,  som  jeg  har  behandlet,  været  følgende : 


*)  At  det  her  angivne  Patientantal  er  mindre  end  det  tidligere  anførte, 
beror  paa,  at  flere  Patienter  her  ere  overførte  fra  det  ene  Aar  til 
det  andet,  medens  det  mindre  Antal  er  det  virkelige  Antal  Patienter, 
der  ere  komne  under  Behandling. 


71 


Udgangspunkt. 


Lever  

NyrcT 

Milt 

Vnderllvsbnlhed.   hyor   Ud- 
gå ngsorganet   er  obestemt 

Longer 

HoTed 

Nakke 

Regio  sopraspinata 

Kegio  snbclavicularia  .  .  .  . 

Regio  axillarls 

Hamma 

Arm 

Laar 

Tilsammen  .  .  . 


Mdk. 


56 
1 
1 

11 
2 
1 


74 


KYk. 


120 
2 
1 

43 
5 
3 
1 
2 
1 
1 
1 
1 


181 


Til- 
sammen. 


176 
3 
2 

54 
7 
4 
1 
2 
1 
2 
1 
1 
1 


155 


pCt 


69,4 
1," 

0,78 

21,17 
2,7 

0,89 
0,78 
0,89 
0,78 
0,89 
0,89 
0,89 


Det  ses  heraf,  at  Echinokokkernes  Udgangspunkt  fra 
Dnderlivets  Organer  har  udgjort  over  92  pCt.  og  deraf  fra 
Leveren  69,4,  medens  Lungerne  ikkun  have  givet  2,7  pCt. 
og  Legemets  ydre  Væv  5,09  pGt.  I  Bensystemet,  Hjernen 
eller  Øiet  er  intet  Tilfælde  forekommet  i  min  Praxis.  Det 
vil  muligvis  forekomme  Mange  forunderligt,  at  jeg  hos  54 
ikke  har  kunnet  bestemme  Sygdommens  Udgangsorgan  i 
Underlivet;  men  dette  beror  dels  paa,  at  det  i  mange  Til- 
fælde er  yderst  vanskeligt,  for  ikke  at  sige  umuligt,  at  an- 
give dette  bestemt,  og  det  endogsaa  hvor  den  bar  sit  Sæde 
i  Leveren,  hvorfra  den  kan  udgaa  stilket  og  Svulsten  frem- 
træde i  de  nedre  Partier  af  Underlivet,  medens  Leverregionen 
ikke  viser  Tegn  til  Svulst,  —  dels  deri,  at  jeg,  skjøndt  jeg  al- 
tid, naar  det  har  været  muligt,  har  forlangt  det,  i  mange 
Tilfælde  ikke  har  faaet  Leilighed  til  at  undersøge  Patien- 
terne, medens  jeg  af  de  ofte  mangelfulde  Sygdomsbeskri- 
velser ikke  har  kunnet  slutte  mig  til,  hvor  Svulsten  har  havt 
sit  Sæde.  Sygdommens  sjeldne  Forekomst  i  Lungerne  er 
helst  mærkelig  i  Sammenligning  med  Sygdommens  Forhold 
hos  Drøvtyggerne,  blandt  hvilke  Echinokokkerne  ere  langt 
hyppigere  end  hos  Mennesket,   navnlig  blandt  Malkefaar  og 


72 


Køer^),  hos  hvilke  det  saa  at  sige  er  en  Undtagelse,  at  de 
mangle,  naar  Dyrene  have  naaet  en  Alder  af  henholdsvis  4 
og  10  Aar.  Jeg  har  nenilig  ikke  set  eller  hørt  tale  om  et 
eneste  Faar  eller  Stykke  Hornkvæg,  der  har  havt  Echino- 
kokker,  udenat  de  fandtes  i  Lungerne,  og  da  allid  samtidig 
i  Leveren.  Tilstedeværelsen  af  Echinokokker  i  andre  Orga- 
ner, f.  Ex.  Leveren,  hos  iUennesket  vil  ifølge  min  Erfaring 
ikke  kunne  berettige  til  Antagelse  af,  at  disse  ogsaa  ere  til- 
stede i  Lungerne,  uagtet  Patienten  lider  af  Brystbesværlig- 
heder, der  jo  kunne  være  en  Følge  af  Dnderlivssvulstens 
Tryk;  thi  ligesom  det  næsten  uden  (Indtagelse  har  været 
Tilfældet,  at  jeg  ikke  har  kunnet  diagnosticere  mere  end  en 
Echinokoksvulst  hos  samme  Individ**),  saaledes  har  jeg  ikke 
hos  nogen  af  de  rigtignok  ikke  mange  Ecbinokoksyge,  som 
jeg  har  havt  Leilighed  til  at  obducere,  fundet  Echinokokker 
i  Lungerne.  Det  er  imidlertid  ikke  umuligt,  at  Sygdommen 
forekommer  noget  hyppigere  i  Lungerne,  end  jeg  har  kun- 
net paavise  det,  idet  Diagnosen  af  Echinokokker  i  Lungeroe 
er  meget  vanskelig,  om  ikke  umulig,  før  de  briste  og  ud- 
tømmes ved  Expektoration,  da  de  før  Bristningen  vistnok 
ikke  ville  give  sig  tilkjende  ved  andre  Symptomer  end  mat 
Perkussion,  svag  Aandedrætslyd  samt  maaske.  Smerte  paa 
det  Sted,  hvor  Svulsten  har  sit  Sæde ;  men  disse  Symptomer 
have  de  da  tilfælles  med  andre  Sygdomme  i  Brystkassen. 


Naar  jeg  nu  gaar  over  til  at  omtale  Echinokokkemes 
pathologlske  Forhold,  ville  mine  Bemærkninger  hovedsagelig 


*)  At  Echinokokkerne  ere  hyppigere  hos  Malkefaar  og  Køer  end  hos 
det  andet  KJøn,  beror  sikkert  paa,  at  disse  græsse  paa  Hjemmemar- 
kerne  om  Sommeren  og  saaledes  leve  I  stadigt  Samkvem  med  Hun- 
dene, hvorimod  Bederne  og  Oxerne  drives  tU  Fjelds  om  Foraaret  og 
først  hentes  om  Efteraaret. 

**)  Heri  adskille  Echinokokkerne  hos  Mennesket  sig  væsenlig  fra  samme 
Sygdom  hos  Drøvtyggerne,  idet  Echinokokkerne  hos  disse  forekomme 
i  stor  Mængde  i  samme  Organ  og  alUd  samtidig  i  Lever  og  Lunge, 
men  aldrig,  navnlig  hos  Faarene,  blive  større  end  et  Æg,  medens 
de  hos  Mennesket  forekomme  enkeltvis  og  opnaa  en  stor  Udvikling. 


73 


▼ære  rettede  mod  Lever*  og  andre  DDderlivsechinokokker,  der 
paa  Grand  af  deres  forholdsvis  store  Hyppighed  have  størst 
Interesse,  og  om  hvilke  jeg  ogsaa  af  samme  Aarsag  har  størst 
Erfaring,  medens  jeg  ikke  skal  undlade  at  fremhæve  det 
Eiendommelige ,  som  jeg  har  iagttaget  ved  Echinokokker  i 
andre  Organer. 

SpåptBvuT.  At  Echinokokker  kunne  være  tilstede  i  ind- 
▼eodige  Organer,  endogsaa  i  flere  Aartier,  uden  at  fremkalde 
oogetsomhelst  Symptom,  der  kunde  tyde  paa  denne  Sygdom, 
synes  Erfaringen  at  vise.  Dette  finder  navnlig  Sted  i  de 
latente  Tilfælde,  i  hvilke  Sygdonraien  ofte  først  opdages  ved 
Sektionsbordet.  Det  hyppigste  og  tidligste  subjektive  Symp- 
tom paa  Echinokokker  er  Smerte,  som  ofte  kan  være  til- 
stede længe,  førend  Svulsten  bliver  iagttagelig,  idet  man 
nemlig  meget  hyppig  ved  at  udspørge  Echinokokpatienter 
vil  erfare,  at  de  mange  Gange,  endogsaa  flere  Aar  før  Syg- 
dommen iagttoges,  have  havt  Smerte,  navnlig  i  Form  af 
^^>°^>  just  paa  det  Sted,  hvorfra  Svulsten  er  udgaaet.  Hvor- 
vidt dette  Symptom  falder  sammen  med  Sygdommens  første 
Udvikling  eller  ikke,  lader  sig  vistnok  vanskelig  bestemme. 
Denne  Smerlefornemmelse  er  imidlertid  undertiden  saa  ringe, 
om  endogsaa  Echinokokken  har  naaet  en  temmelig  antagelig 
[ld\ikling,  at  Sygdommen  ikke  forvolder  Patienten  videre 
Ulempe.  I  de  fleste  Tilfælde  klage  Patienterne  dog  over 
Følelse  af  Trykken  eller  Smerte  i  Svulsten,  der  da  enten  er 
jagende  eller  stikkende.  Disse  Smerter  ere  imidlertid  sæd- 
vanligvis remitterende,  medens  der  med  kortere  eller  læn- 
gere Mellemrum  indtræder  mere  eller  mindre  heftige  Exa- 
cerbatiooer,  hvorunder  Svulsten  tiltager  og  bliver  mere  spændt 
og  haard,  hvilket  da  igjen  taber  sig  under  Remissionen. 
Disse  Eiacerbationer,  der  undertiden  kunne  blive  meget 
beftige,  og  hvorunder  Almenbeflndendet  kan  komme  til  at 
lide  i  større  eller  mindre  Grad,  synes  at  staa  i  Forbindelse 
med  Echinokoksvulsternes  Tiltagen  i  Væxt,  men  derimod 
ikke  med  en  indtraadt  Betændelse  i  Echinokokken,  hvorom 
i^g  har  overbevist  mig  ved  Operation  af  fiere  af  disse  Pa- 
tienter.    Ved  Siden  af  denne  Smertefornemmelse  i  Echino- 


74 


kokkeroe  lide  Patienter  med  Leverechinokokker  i  Ålminde« 
lighed  tillige  af  Smerter  i  Skulder-  og  Nøglebensregioneo. 
Dyspeptiske  Symptomer,  navnlig  Forstoppelse,  derimod  næ- 
sten aldrig  Kvalme  og  Brækninger,  ledsage  ofte  Lever-  og 
Underlrvsechinokokker,  rimeligvis  paa  Grund  af  Tryk  paa 
Mave  og  Tarm,  og  Emæriogen  kan  komme  til  at  lide  i 
sterre  eller  mindre  Grad.  Gulsot  som  Følge  af  Echinokok- 
ker  i  Leveren  iagttages  sjeldnere,  og  dette  Symptom  er  saa- 
ledes  ikkun  forekommet  7  Gange  blandt  mine  176  Tilfælde 
af  Leverechinokokker.  I  nogle  Tilfælde  bar  Gulsoten  været 
remitterende.  Bugvattersot  ogOedemer  have  ligeledes  sjel- 
den  ledsaget  Echinokokker  i  Underlivet,  nemlig  henholdsvis 
3  og  2  Gange.  Brights  Sygdom  uden  samtidig  Tilstedevæ- 
relse af  Echinokokker  i  Nyrerne  har  været  tilstede  i  2  Til- 
fælde. 

Ålmenbeflndendet  lider  i  større  eller  mindre  Grad;  hos 
Enkelte  er  dette  dog  neppe  kjendeligt,  idet  de  trods  deres 
ofte  store  Echinokoksvulster  ere  næsten  fuldkommen  ar- 
beidsdygtige  og  deres  Habitus  ikke  tyder  paa  nogen  Syge- 
ligbed. Hos  Andre  derimod  lider  Almenbefindendet  i  høiere 
Grad ;  Patienterne  blive  ikke  mere  istand  til  at  forrette  deres 
Arbeide,  de  magre  af,  Udseendet  bliver  blegt  og  sygeligt, 
og  Sindsstemningen  bliver  noget  mørk. 

Ved  den  physikalske  Undersøgelse  føles  ved  Palpationen, 
naar  Kysten  er  overfladisk,  en  glat,  elastisk,  som  oftest 
temmelig  resistent,  rundagtig  eller  oval  Svulst,  der  er  mere 
eller  mindre  fluktuerende.  Har  Kysten  sit  Sæde  i  høire  Le- 
verlap, bliver  Mellemgulvet  skudt  opad  og  den  nederste  Del 
af  Brystkassen  udvidet.  Udgaaer  Echinokoksvulsten  fra  den 
bagre  Del  af  høire  Leverlap,  vil  den  ofte  blive  bedækket  af 
Ribbenene,  medens  høire  Leverlaps  forreste  Del  skydes 
nedad  under  Echinokokkens  Tiltagen  og  danner  en  Svulst  i 
høire  Del  af  Underlivet.  Frémissement  hydatidique  er  det 
ikke  lykkedes  mig  at  opdage  i  de  Tilfælde,  jeg  har  søgt 
efter  dette  Symptom.  Vel  har  jeg  ikke  i  Almindelighed 
søgt  efter  det,  da  min  Diagnose  sædvanligvis  har  været  sik- 


75 

ker;  men  jeg  har  imidlertid  søgt  det  saa  ofte,  at  jeg  kan 
udtale,  at  det  ikke  er  noget  almindeligt  Symptom. 

De  Symptomer,  som  ledsage  Bristninger  af  Echinokok- 
ker,  Tille  senere  blive  omtalte. 

Pathøtogisk  AMtonl.  Det  er  ikke  min  Hensigt  her  at 
indlade  mig  paa  en  Beskrivelse  af  Echkiokokkemes  Bygning, 
da  dette  Kapitel  har  været  Gjenstand  for  saa  nøiagtige  Un- 
dersøgelser og  Beskrivelser,  at  ialfald  jeg  Intet  har  at  tilføie 
eller  indvende  mod  det  tidligere  Givne.  Ikke  heller  vil  jeg 
gaa  ind  paa  at  beskrive  de  patbologiske  Forandringer,  Ecbi* 
nokokkeme  undergaa  ved  Betændelse,  Bristning  o.  s.  v.,  da 
jeg  paa  Grund  af  eiendommelige  lokale  Forhold  har  havt 
saa  ringe  Leilighed  til  at  foretage  Sektioner  af  slige  Pa- 
tienter, og  de  Bemærkninger,  jeg  her  vil  gjøre,  støtte  sig 
saaledes  mere  paa  mine  Erfaringer  fra  Sygesengen  end  fra 
Sektionsbordet. 

Echinokokkeme  i  Underlivet  opnaa  i  Island  ofte  en 
langt  betydeligere  Størrelse,  end  Forfatterne  angive,  idet 
disse  som  Grændse  sætte  Størrelsen  af  et  Bamehoved  eller 
en  voxen  Mands  Hoved.  I  Island  blive  Underlivsechinokok- 
keme  stundom  saa  store,  at  Underlivet  bliver  ligesaa  udvi- 
det som  ved  en  stærkt  udviklet  Bugvattersot;  jeg  har  en- 
gang udtømt  18  Potter  hos  en  Patient.  I  de  Tilfælde,  i 
hvilke  jeg  har  aabnet  slige  enorme  Kyster,  have  de  altid  inde- 
holdt Døttreblærer.  —  Forfatterne  anføre  i  Almindelighed, 
at  den  sammensatte  Echinokok  Ondes  overveiende  hyppigt 
hos  Mennesket,  medens  den  enkelte  kun  forekommer  und- 
tagelsesvis. Dette  stemmer  ikke  med  min  Erfaring,  idet  jeg 
hos  48  Opererede  ikkun  har  fundet  Døttreblærer  hos  9,  og 
hos  en  af  disse  vare  de  ikke  strax  tilstede,  da  jeg  aabnede 
Kysten,  men  viste  sig  først  en  Maaned,  efterat  jeg  havde 
aabnet  den,  og  efterat  Kysten  saaledes  allerede  i  længere 
Tid  havde  været  Sæde  for  Betændelse.  I  Løbet  af  fiere 
Bage  udtømtes  der  en  stor  Mængde  af  disse  smaa  Døttre- 
blærer, der  alle  vare  omtrent  paa  samme  Udviklingstrin, 
nemlig  af  Størrelse  som  kogte  Sagogryn.  I  e  t  Tilfælde  have 
Dettreblærer  været  fritsvømmende  i  Underlivshulheden  uden 


76 


at  være  indesluttede  i  nogen  Sæk.      Denne  Patients  Syge- 
historie er  i  Korthed  saaledes: 

Paul  HelgasoD,  12  Aar  gi.,  der  kom  under  Behandling  d.  19de  Mai 
1860,  havde  4  Aar  tidligere  faaet  en  Svulst  i  hølre  Hypochondrium,  der 
efterhaanden  var  tiltagen  i  den  Grad,  at  den  strakte  sig  omtrent  ned  til 
Navlen.  I  Sommeren  18S6  blev  han  stanget  af  en  Ko  1  Underlivet,  hvor- 
efter Svulsten  forsvandt,  udenat  dens  Indhold  udtømtes  gjennem  nogen 
af  Legemels  naturlige  Aabninger.  Næsten  umiddelbart  efter  fremkom 
der  et  papuløst,  urlikariallgnende  Udslet  paa  Legemet,  der  dog  snart 
tabte  sig.  Imidlertid  begyndte  Underlivet  snart  at  udvide  sig  paany ;  men 
Udvidningen,  der  tiltog  meget  hurtig,  var  nu  jævnt  udbredt  over  hele 
Underlivet.  Ved  Patientens  Fremstilling  for  mig  var  Udvidningen  af  Un- 
derlivet stegen  til  en  enorm  Grad,  og  der  viste  sig  alle  Tegn  til  en  til- 
stedeværende Bugvattersot.  Jeg  besluttede  mig  derfor  til  at  punktere 
ham,  da  Jeg  paa  Grund  af  den  store  Udvidning  ikke  kunde  vente  mig 
nogen  Nytte  af  en  medikamentøs  Behandling.  Punkturen  blev  foretagen 
i  Linea  alba  2"  under  Navlen;  men  der  udtømtes  kun  nogle  enkelte 
friske  Echlnokokker  gjennem  Kanylen.  I  de  første  Dage  efter  den  mis- 
lykkede Punktur  befandt  Patienten  sig  vel;  men  Tilstanden  forværredes 
snart.  Madlysten  tabte  sig,  Pulsen  blev  hurtig  og  lille,  og  Underlivet 
udvidede  sig  mere  og  mere,  saaledes  at  Navlen,  der  tidligere  ikkun  var 
udslettet,  blev  mere  og  mere  fremstaaende  og  stærkt  fluktuerende.  Om- 
trent 3  Uger  efter  Punkturen,  da  Jeg  havde  opgivet  altHaab  om  Patien- 
ten, blev  Jeg  kaldet  til  ham,  »da  der  var  gaaet  Hul  paa  Navlen,  hvor- 
igjennem  der  udtømtes  Echlnokokker*.  Hidkommen  til  Patienten,  fandt 
jeg  dette  Udsagn  bekræftet,  idet  der  havde  dannet  sig  en  Aabning  i  Nav- 
len af  omtrent  en  Flrskillings  Størrelse.  1  Aabningen  saas  en  klar 
Datterblære,  og  en  hel  Del  vare  allerede  udtømte.  Da  den  i  Aabningen 
værende  Blære  ikke  kunde  trænge  igjennem  den  lille  Aabning,  punkte- 
rede Jeg  den  med  en  Lancet,  hvorved  den  udtømtes  og  banede  sig  Vel 
ud ,  efterfulgt  af  flere  mindre.  Saaledes  vedblev  Jeg  efterhaanden  af  og 
til  i  henved  14  Dage  at  udtømme  Døttreblærerne ,  idet  de  mindre  ud- 
tømtes spontant,  medens  de  store  maatte  punkteres,  inden  de  kunde 
trænge  Igjennem.  Jeg  tror  ikke  at  sige  formeget,  naar  Jeg  paastaar,  at 
mange  Tusinde  Echlnokokker  fra  en  knyttet  Haands  til  et  Senopskorns 
Størrelse  bleve  udtømte  paa  denne  Maade.  Underlivets  Udvidning  aftog 
naturligvis  betydelig  og  vendte  omtrent  tilbage  til  sin  naturlige  Størrelse. 
Men  efterhaanden  indtraadte  der  perltonitiske  Symptomer,  der  truede  med 
at  tiiintetgjøre  Naturhelbredelsen;  efter  flere  Ugers  Forløb  kom  han  sig 
dog  igjen  saaledes,  at  han  kunde  være  oppe  og  i  det  Hele  taget  befandt 
sig  vel.  Dette  blev  Imidlertid  af  kort  Varighed,  idet  han  ved  Uforsigtig- 
hed efter  nogen  Tid  fik  et  Tilbagefald  og  døde  efter  omtrent  eu  Uges 
Sygeleie. 


77 


Ved  Sektionen,  der  desYærre  Ikke  blev  udført  saa  nøiagtig.  som 
jeg  havde  ønsket,  da  jeg  midt  under  samme  blev  bortkaldt,  fandtes  et 
tykt  Betændelseslag  at  bedække  Indvoldene,  derimod  ikke  Spor  af  nogen 
Moderkyste,  ligesom  hele  Bughinden  var  i  en  betændt  Tilstand.  Fire 
Døttreblærer  fandtes  i  Underlivshulheden ,  dels  fastheftede  til  Tarmene, 
dels  til  Leveren.  I  selve  Leveren  fandtes  ingen  Echinokok,  ligesom  jeg 
Ikke  beller  kunde  opdage  den  oprindelige  Moderechinokok. 

Blandt  48  Opererede  have  Echinokokkerne  ikkun  2 
Gange  indeholdt  en  pusblandet,  i  et  Tilfælde  en  klæbrig, 
cfaokoladefanret  Vædske;  i  alle  de  øvrige  har  Indholdet  væ- 
ret klart  og  har  i  de  Tilfælde,  jeg  har  undersøgt,  ikke  vist 
Spor  af  Æggehvide  ved  Kogning.  —  Naar  undtages  Echi- 
Bokokkerne  paa  den  behaarede  Del  af  Hovedet,  —  hvor  de 
i  Reglen  forekomme  i  et  Antal  af  5—10,  men  næsten  aldrig 
enkeltvis,  —  har  jeg  ikkun  i  6  Tilfælde  kunnet  diagnosti- 
cere mere  end  en  Echinokok  hos  samme  Individ.  —  Blandt 
86  Leverechinokokker  ere  58  udgangne  fra  høire  Leverlap, 
28  fra  venstre,  hvilket  Forhold  stemmer  med  det  af  Fre- 
richs  og  andre  Forfattere  anførte,  derimod  ikke  med 
Schleisner,  der  antager,  at  Echinokokkerne  udgaa  hyp- 
pigere fra  venstre  Leverlap. 

Amager.  Uagtet  jeg  har  sysselsat  mig  en  Del  med 
Undersøgelserne  angaaende  Echinokokkernes  Oprindelse  fira 
Bundens  Tænia  Echinococcus,  og  uagtet  jeg  maaske  har 
bidraget  Noget  til  dette  Spørgsmaals  Løsning,  vii  jeg  ikke 
her  gjentage,  hvad  der  allerede  er  bekjendt  af  Dr.  Krab- 
bes Afhandlinger  om  dette  Æmne.  Derimod  skal  jeg  om- 
tale mine  Erfaringer  om  enkelte  individuelle  og  tilfældige 
Aarsagsmomenter. 

Med  Hensyn  til  Kjøn  har  Evindekjønnet  en  stor  Over- 
vægt. Af  de  255  Tilfælde  af  Echlnokokker,  som  jeg  har 
behandlet,  have  nemlig  74  væretafMandkjøn,  181afKvlnde- 
kjøn ,  og  Forholdet  bliver  saaledes  som  1  : 2,4.  For  rigtig 
at  kunne  vurdere  Forholdet  mellem  begge  Kjøn  i  Henseende 
til  denne  Sygdom  vil  det  imidlertid  være  nødvendigt  at  kjende, 
hvorledes  Forholdet  stiller  sig  mellem  Mandkjøn  og  Kvinde- 
kjøn  blandt  den  Befolkning,  hvorfra  TiKældene  ere  hentede. 
De  66  Tilfælde,    der  have  hidrørt  fra  andre  Distrikter,   bør 


80 


have  vieret  udsatte  for  samme  Indvandring  af  disse  Snylte- 
dyr. Min  Erfaring  taler  imidlertid  il^ke  for  nogen  Arvelig- 
hed, idet  jeg  kun  vil  se  mig  i  Stand  til  at  paavise  meget 
faa  Tilfælde,  der  kunde  tyde  paa  et  saadant  Forhold. 

LtvsitUliMg.  flvorvidt  Echinokokkerne  ere  hyppigere  blandt 
dem,  der  leve  af  Landbrug,  som  i  1860  udgjorde  79,05  pGt. 
af  hele  Islands  Befolkning,  end  blandt  dem,  der  leve  af  Fi- 
skeri, som  i  samme  Aar  udgjorde  9,26  pCt.  af  Befolkningen, 
hvilket  synes  at  være  en  Selvfølge,  ser  jeg  mig  paa  Grund 
af  Forholdene  i  mit  Distrikt  ikke  istand  til  at  udtale  nogen 
bestemt  Mening  om,  da  der,  paa  den  lille  0  Grimsøs  om- 
trent 60  Individer  store  Befolkning  nær,  næsten  ikke  er  No- 
gen 1  Distriktet,  der  alene  ernærer  sig  ved  Fiskeri.  Imid- 
lertid skal  det  dog  bemærkes,  at  intet  Tilfælde  af  de  Echi- 
nokokker,  der  ere  forekomne  i  min  Praxis,  have  hidrørt 
fra  Grimsø. 

At  Urenlighed  saavel  i  Henseende  til  Madlavning  og 
Madkarrenes  Renligholdelse  som  i  andre  Henseender  spiller 
en  stor  Rolle  med  Hensyn  til  denne  vor  Sygdoms  Opstaaen, 
synes  at  være  utvivlsomt.  Alle  mine  Tilfælde  paa  nogle  faa 
nær,  der  have  skrevet  sig  fra  Præstestanden,  —  men  Præ- 
sterne i  Island  leve  mange  Gange  med  Hensyn  til  Bolig 
og  Husholdning  kun  under  lidet  bedre  Forhold  end  Bøn- 
derne, —  have  tilhørt  Bondestanden,  hos  hvem  en  større 
elier  mindre  Urenlighed,  der  næsten  er  en  uundgaaelig  Følge 
af  de  islandske  Boliger,  der  ere  opførte  af  Grønsvær,  og 
det  islandske  Husholdningsvæsen  i  det  Hele  taget,  har  været 
tilstede.  Blandt  Kjøbstadbefolkningen ,  der  bor  i  velindret- 
tede Træhuse  og  fører  en  civiliseret  Husholdning,  er  der 
ikke  forekommet  noget  Tilfælde  afEchinokokker  i  min  Praxis; 
men  før  min  Tid  har  jeg  hørt,  at  der  skal  være  forekommet 
et  Tilfælde  af  Sygdommen  blandt  denne  Klasse.  Naar  Dr. 
Brandes,  henholdende  sig  til  Se hleisner(?),  isin«Haand- 
bog  i  de  indvortes  Sygdomme«  3die  Del,  S.  517  anfører 
som  den  sikkreste  Maade  for  Islænderne  til  at  faa  Echino- 
kokker  paa,  hvis  de  islandske  Kvaksalvere  endnu  bruge 
Hundeurin  og  Hundeexkrementer  som  Lægemidler  mod  visse 


81 


Sygdomme,  da  skal  jeg  oplyse,  at  det  ikke  er  mig  bekjendt, 
at  nogen  Rvak^lver  i  mit  Distrikt  har  anvendt  disse  Midler, 
og  jeg  tvivler  i  det  Hele  taget  om ,  at  de  ere  blevne  an- 
vendte af  de  islandske  Kvaksalvere  i  dette  Aarhundrede. 

Det  er  meget  almindeligt,  at  Islænderne  benrøre  deres 
Sygdom  til  en  Kontusion   paa  det  Sted,    hvor  Sygdommen 
bar  udviklet  sig.     Uagtet  man,    efterat  Sygdommens  ento- 
zoi'ske  Natur  og  dens  Opstaaen  ved  en  Indvandring  af  Bæn- 
delormeæg  fra  Hundens  Tænia  Echinococcus  er  paavist,  maa 
betragte    denne    Angivelse,    forsaavidt    den    angaar    causa 
prima,   som   forkastelige,   tror  jeg  dog,    at  den,   naar  man 
ikknn  forstaar  den  paa  den  Maade,  at  en  Kontusion  har  bi- 
draget til  en  tidligere  latent  Echinokoks  hurtigere  Udvikling, 
ikke  bør  ringeagtes.    Jeg  tror  nemlig,    at  der  ofle  skal  en 
ydre  eller  indre  Stimulus  til  at  fremskynde  Echinokokkernes 
Væxt.     Saaledes  er  det  ikke  ualmindeligt,    at  Echinokokker 
først  udvikle  sig  og,  naar  de  tidligere  have  været  tilstede  og 
iagttagelige,  voxe  betydelig  under  Sygdomme,  der  ikke  kunne 
staa  i  nogensomhelst  Forbindelse  med  Echinokokkerne.    Saa- 
ledes opdagede  jeg  en  Echinokok  af  Størreise  som  et  Bårne- 
hoved  i  Underlivet  hos  en  Krouppatient,  som  Barnets  i  alle 
Henseender  omhyggelige  Forældre  tidligere  ikke  vidste  Noget 
af,  ligesom  Barnet  aldrig  tidligere  havde  klaget  over  Smerte 
i  Underlivet;    men  under  Kroupen  klagede  Patienten   første 
Gang  over  heftige  Smerter  i  Svulsten,  hvorved  den  opdage- 
des.    Ogsaa  en  physiologisk  Tilstand:    Svangerskabet,  spil- 
ler ofle  en  Rolle  i  Henseende  til  Echinokokkernes  Udvikling. 
Et  ret  betegnende  Exempei  herpaa  danner   følgende  Syge- 
historie. 

Konen  Sigunrelg  Jonsdatter,  28  Aar  g!.,  der  blev  opereret  i  1857, 
blev  gift  3  Aar  forud  og  strax  derpaa  svanger.  Strax  efterat  Svanger- 
ikabet  var  indtraadt.  bemcrkede  hun  en  betydelig  Smerte  i  høire  Regio 
suprasplnata.  Efter  nogen  Tid  bemærliede  hun  en  lille  Svulst  paa  samme 
Sted,  hvorefter  Smerten  tabte  sig  Noget.  Svulsten  var  overfladisle  og 
haard,  af  Størrelse  som  et  •Blaabær*.  I  den  første  Halvdel  af  Svanger- 
skabet voxede  Svalsten,  medens  Smerterne  efterbaanden  aftoge  mere 
og  mere,  til  Størrelsen  af  et  •Spurvesg*.  Derpaa  hørte  den  op  at  voxe 
iiidUi  19  Uger  efter  Fødslen,  da  hun  atter  blev  svanger.  Da  fik  bua 
Dgeskr.  r.  Lcier.    3  R.  3  lid.  ITr.  5. 6.  .2 


82 


igjeo  utaalellge  Smerter  I  Svalsten,  der  Tåre  remitterende,  udenat  hua 
Hog  nogensiode  var  fri  for  Smerter.  Samtidig  tiltog  Syulsten  atter  I 
Størrelse,  indtil  den  ved  Udløbet  af  Svangersliabstidlns  første  Halvdel 
omtrent  havde  naaet  den  ved  Undersøgelsen  forefundne  Størrelse,  —  der 
var  noget  større  end  et  Andeæg  — .  Siden  den  Tid  havde  hun  ikke  havt 
Bogen  Gene  af  Svulsten,  indtil  hun  i  Foraaret  1S57  atter  fik  nogen 
Smerte  i  den,  der  strakte  sig  op  i  Skulderen  og  Hovedet  Under  Smerte- 
anfaldene forekom  det  hende,  at  Svulsten  blev  haardere,  under  derea 
Aftagen  atter  blødere.  —  I  Svulstens  Indhold  fandtes  Echlnokokker  un- 
der Mikroskopet 

DeDne  Sygehistorie  daDoer  tillige  et  ret  betegnende 
Exempel  paa  Echinokokkernes  periodiske  Udvikling,  som 
ofte  iagttages. 

f«ri«k.  £chinokokkerne  i  de  indvendige  Organer  kunne 
være  latente  i  meget  lang  Tid.  Exempler  herpaa  lade  sig 
imidlertid  ikke  godt  paavise  bos  Patienter,  der  altid  have 
opholdt  sig  i  Island,  da  der  hos  disse  umuligt  lader  sig 
fastsætte  nogen  Grændse  for  Sygdommens  Begyndelse.  Der- 
imod skal  jeg  anføre  nogle  Tilfælde  hos  Islændere,  der  i 
lang  Tid  have  opholdt  sig  i  Danmark,  hvilke  paa  en  slaaende 
Maade  synes  at  vise  dette: 

1.  I  en  Afhandling  om  "Hydatidesvulster  i  Leveren*  i  ■  Hospitals- 
meddelelser*  4de  og  6te  Hefte,  af  afdøde  Professor  Christensen,  an- 
føres S.  368  en  Sygehistorie  over  en  Islænder  Gudmund  J.,  Kande- 
atøbersvend,  der  indlagdes  i  Almindeligt  Hospital  d.  23de  Febr.  1853. 
Han  var  39  Aar  gi.,  født  i  Island,  men  havde  opholdt  sig  i  19  Aar  i 
KJøbenhavn  og  sammesteds  bestandig  nydt  en  god  Helbred,  indtU  han 
Aaret  før  bemærkede,  at  Underlivet  svulnede  op  i  høire  Hypochoudriam. 
Ved  Undersøgelsen  fandtes  en  Svulst,  der  strakte  sig  fra  Regionen  af 
høire  Brystvorte  indtil  2"  over  Navlen.  Han  døde  den  23de  April,  og 
der  fandtes  ved  Sektionen  en  Echinokoksvulst  i  Leverens  høire  Lap,  der 
indeholdt  S  Potter  blodblandet  Pus,  hvori  svømmede  en  utallig  Mængde 
Døttreblærer. 

Gaaer  man  ud  fra,  at  Sygdommen  hos  denne  Patient  er 
opstaaet  i  Island,  da  har  den  idetmindste,  —  thi  naar  den 
er  opstaaet  under  hans  Ophold  i  Island,  lader  sig  ikke  be- 
stemme, —  været  latent  i  18  Aar. 

2.  I  •Hospltalstldendens*  6te  Aargang,  S.  66,  anfører  Dr.  Storch 
i  en  Afhandling:  tNogie  Tilfælde  af£chinokokker  i  Leveren*  under  Obs. 
il.  en  Sygehistorie  over  en  Islænder  O.  G.,  23  Aar  gi.,   der  indlagdes  i 


as 


Almiodeligt  Hospital  den  ISde  Januar  1861  for  en  Plenritis,  hvoraf  han 
døde  d.  29de  8.  M.  Han  havde  været  i  Danmark  fra  sit  7de  Aat.  Ved 
Sektionen  fandtes  én  Echinokok  paa  Leverens  Underflade  af  et  Henseægs 
Størrelse. 

Denne  Patient  har  saaledes  rimeligvis  baaret  paa  sin 
Sygdom  uden  at  mærke  Noget  til  den,  og  udenat  den  kunde 
opdages  ved  en  Lægeundersøgelse,  idetmindste  i  16  Aar. 

3.    I  April  1851    havde  Jeg   som  Volontær  paa  Fredriks  Hospital 
Obdukllonsforretnlng  paa  Hospitalet.    Ved  .en  af  de  forefaldende  Obduk- 
tioner saa  jeg   en  Echiookok  paa  høire  Leverlaps  Forflade,   omtrent  af 
størrelse  som  en  Blomme.    Jeg,  der  ikke  havde  set  det  Individ,  der  blev 
obduceret,  førend  paa Sektionsbordet,  spurgte  da,  om  det  var  en  Islæn- 
der,  hvilket  bekræftedes  med  den  Tilføielse,   at  det  var  den  belOendle 
Lexikograph  og  Rektor  Poul  Arnesen,  altsaa  en  bekjendt  Landsmand, 
som  havde  særlig  Interesse  for  mig  baade  som  saadan  og  ved  Erindrin- 
gen om  hans  Leiika ,  som  Jeg  saavelsom  andre  Studerende  fra  den  Pe- 
riode saa  ofte  havde  havt  mellem  Hænder.    Dette  Sektionsfund  har  saa- 
ledes indprentet  sig  saa  stærkt  i  min  Erindring,  at  jeg  ikke  kan  ind- 
rømme nogen  Feiltagelse  fra  min  Side,   endskjendt  Fredriks  Hospitals 
SektioDsjoarnal,  som  jeg  har  efterset,  slet  ikke  omtaler  denne  Echinokok, 
og  jeg  haaber,   at  Læserne  ville  anse  det  for  mere  eller  ialfald  ligesaa 
sandsynligt,  at  den  daværende  Reservelæge,  afdøde  Brion,  har  glemt  at 
diktere  dette  Sektionsfund  Ui  Journalen,  som  at  min  Erindring,  der  støt- 
ter sig  UI  for  mig  saa  mindeværdige  Holdepunkter,    skulde  have   slaaet 
mig  felL 

Afdøde  Rektor  Arnesen,  der  ifølge  Journalen  døde  af 
en  Enteritls,  var  efter  Erslevs  Forfatterlexikon  født  i  Island 
den  2Jde  Decbr.  1776,  deponerede  fra  Helsingør  1799,  tog 
fra  Kjobenbavn  til  Cbristiania  1803  og  fra  Christiania  igjen 
til  Kjøbenbavn  1812  eller  1813,  døde  den  12te  April  1851. 
—  Da  Arnesen  bar  deponeret  fra  Belsiagørs  Skole,  maa 
ban  vistnok  i  flere  Aar  bave  gaaet  i  Skole  der;  men  sikkert 
bar  han  ikke  været  i  Island  fra  1799,  og  Ecbinokokken  bar 
saaledes  rimeligvis  været  latent  i  mindst  52  Aar. 

Det  lader  sig  rigtignok  ikke  bevise,  at  disse  Tilfælde 
stamme  fra  Island;  men  paa  Grund  af  Ecbinokokkernes  store 
Sjeldenbed  i  I>anmark,  navnlig  blandt  indfødte  Kjøbenbav- 
nere,  og  paa  den  anden  Side  deres  Byppigbed  i  Island,  er 
det  i  høi  Grad  sandsynligt,    og  vi  vilde  saaledes  ber  bave 


84 


Eiempler  paa,  at  Sygdommen  hos  3  Islændere  har  værel 
lalent  i  henholdsvis  idelmindste  18,  16  og  52  Aar. 

Er  Echinokokkens  Væxt  først  fremskreden  saa  vidt,  at 
den  bliver  iagttagelig  saavel  for  Patienten  som  for  Lægen, 
voxer  den  sædvanlig  meget  langsomt,  ofte  periodevis,  medens 
den  i  Mellemrummet  er  stationær  eller  endog  underliden 
bliver  mindre,  indtil  den  har  naaet  en  vis  Størrelse,  der  er 
forskjellig  hos  de  forskjellige  Individer.  Undertiden  kan  dea 
ogsaa  i  Løbet  af  et  Aar  eller  endog  i  kortere  Tid  naa  sin 
ftilde  Udvikling. 

Helbredes  Echinokokker  ikke  ved  Kunsten,  skulle  de 
kunne  helbredes  spontant  ved  en  retrograd  Metamorphose, 
idet  der  indtræder  Betændelse  i  Echinokokken,  Vædsken  re- 
sorberes og  Svulsten  indskrumpes  og  forkalkes  eller  forbe- 
nes. Denne  Proces  er  imidlertid  vistnok  meget  sjelden  hos 
Mennesket,  hos  hvem  Echinokokkerne  opnaa  en  saa  stor 
Udvikling.  Vel  bar  jeg  talt  med  Enkelte,  hos  hvem  en 
gradvis  Aftageq  af  Echinokokker,  der  kunde  tyde  paa  en 
saadan  Proces,  har  fundet  Sted;  men  det  er  aldrig  faldet  i 
min  Lod  at  iagttage  dette;  derimod  har  jeg  nogle  Gange, 
hvor  jeg  har  aabnet  Echinokokker,  opdaget  smaa  Benlamel- 
ler i  det  Udtømte.  Hos  Drøvtyggerne,  navnlig  hos  Horn- 
kvæget, er  denne  Proces  imidlertid  meget  almindelig. 

En  hyppigere  Udgang  for  Echinokokker,  og  som  ofte 
fører  til  Helbredelse,  men  ikke  sjelden  har  Døden  til  Følge, 
er  Bristninger  af  Echinokokker.  De  i  min  Praxis  forekomne 
Bristninger  have  stillet  sig  saaledes  i  Henseende  til  de  Or- 
ganer, hvori  eller  hvorigjennem  de  have  udtømt  sig,  og  med 
Hensyn  til  deres  Udfald: 


BriBtniDg  af  Underlivsechinokokker  gjennem  Underlivsyæggen 
—  —  —     Ryggen 

')  Deraf  2  gJenDem  Navlen. 


— — 

» 

-^ 

« 

a 

^ 

^  ^ 

^ 

S 

a 

< 

^ 

T) 

2 

4 

2 

85 


Biiatoiag  af  UnderliTsechlDokokker  ind  i  Baghalen 

—  -  ~  gjeDDem  TarmkanaleD  . 

—  -  —  —       Lungeroe  .  .  . 

—  -  —  —      Moderskeden  . 

—  -  Nyreechl nokokker  gjennem  Urinlederne    .... 

—  -  Lnngeechinokokker  gjennem  Bronchlerne  .  .  . 

—  -  —  ind  i  Brystbalen 

Tilsammen  .  . 


35 


ForudeD  disse  BristDinger  har  jeg  havt  6  Tilbagefald 
efter  BristniDg  ind  i  Bughulen,  deraf  i  et  Tilfælde  2  Gange, 
4  Tilbagefald  efter  Bristning  gjennem  Tarmkanalen,  deraf  i 
e  t  Tilfælde  2  Gange,  samt  et  Tilbagefald  efter  en  Bristning, 
hvis  Retning  jeg  ikke  har  faael  opgivet.  Tilbagefaldene  have 
saaledes  været  hyppigst  efter  Bristning  af  Echinokokker  ind 
i  Bughulen.  Grunden  hertil  er  vistnok ,  al  Echinokokken 
ved  denne  Bristning,  der  sædvanligvis  foraarsages  ved  ydre 
Vold:  Stød,  Fald,  ofte  er  frisk  og  indeholder  levende  Sco- 
lices,  medens  disse  ved  Bristninger  ind  i  andre  Organer, 
—  der  ere  en  Følge  af  en  Betændelse  i  Echinokokken,  en 
deraf  følgende  Sammenvoxning  med  det  Organ,  hvori  Brist- 
ningen sker,  Ulceration  og  (jjennemhoring  afEchinokokkens 
YtBggey  —  ere  døde. 

Bristning  af  Underlivsechinokokker  gjennem  Bugvæggen 
og  Ryggen  forholder  sig  fuldkommen  som  en  Absces,  der 
aabner  sig  af  sig  selv.  Mærkeligt  nok  har  Prognosen  ved 
denne  Slags  Bristninger  stillet  sig  forholdsvis  slettest,  idet 
4  ere  døde  af  11. 

Næsten  umiddelbart  efter  Bristninger  af  Underlivsechi- 
nokokker ind  i  Bughulen  udbryder  der  altid  et  stærkt 
kløende  Urtikariaudslet  paa  forskjellige  Steder  af  Le- 
gemet, der  sædvanlig  forsvinder  efter  1—2  Dage.  Dette 
Symptom,  der,  som  jeg  tror,  Ikke  tidligere  er  blevet  paavist, 


86 


og  som  jeg  ikke  bar  iagttaget  ved  Bristninger  af  Underlivs- 
echinokokker  ind  i  andre  Organer,  har  altid  været  tilstede 
saavel  i  de  Tilfælde,  som  jeg  selv  har  iagttaget,  som  ogsaa 
hos  de  Patienter,  hos  hvem  Echinokokkerne  ere  vendte  til- 
bage efter  en  saadan  Bristning,  og  man  kan  saaledes,  naar  en 
Dnderlivsecbinokok  pludselig  forsvinder  uden  at  udtømmes,  be- 
tragte dette  Urtikariaudslet  som  et  sikkert  pathognomoniskTegn 
paa,  at  Bristningen  er  sket  ind  1  Baghulen.  At  dette  Symp- 
tom imidlertid  ikke  alene  er  pathognomonisk  for  Underlivs- 
echinokokkernes  Bristning  ind  i  Bughulen,  men  ogsaa  for 
Bristning  af  Echinokokker  ind  i  serøse  Bulheder  i  det  Hele 
taget,  tror  jeg,  at  følgende  Sygehistorie  skulde  tale  for: 

For  3  Aar  siden  fik  Jordemoder  Sigurborg  Maria  Jdnsdatter,  31  kår 
gl.»  som  raadspurgte  mig  i  1864,  et  Sting  i  høire  Side  af  Brystet  med 
paafølgende  Smerte  i  høire  Infraklavikulærregion ,  som  dog  efterhaanden 
tabte  sig.  I  forrige  Aar  fik  hun  efter  et  Hosteanfald,  som  han  an- 
giver, foranlediget  ved  en  Forkølelse,  heftige  Smerter  paa  samme  Sted  I 
Brystet,  der  Dagen  efter  paafulgtes  af  et  papuløst  Udslet  samt  en  Følelse 
af  en  Aabning  i  Lungen  udad  mod  Skulderbladet  og  senere  en  høi  Grad 
af  Udvidning  af  høire  Brysthalvdel,  forbunden  med  besværet  Aandedræt, 
hvilket  dog  har  tabt  sig  Noget.  Ved  Undersøgelsen  af  Brystet  fandtes 
høire  Bryslhaivdel  betydelig  udvidet,  Bibbensmellemrummene  udslettede, 
mat  Pcrkussion  og  neppe  hørlig  Aandedrætslyd  overalt  saavel  fortil  som 
bagtil,  medens  Undersøgelsen  af  venstre  Bryslhaivdel  intet  Abnormt 
frembød. 

Uagtet  der  i  denne  Sygehistorie  ikke  Ondes  noget  Bevis 
for,  at  der  har  været  en  Echinokok  i  Lungen,  der  er  bristet 
ind  i  Brysthulen,  tvivler  jeg  dog  ikke  om,  at  min  Diagnose 
er  rigtig.  Den  støtter  sig  paa  1)  det  Sting,  hun  havde  havt 
i  høire  Side  af  Brystet  3  Aar  før;  2)  Smerte  paa  samme 
Sted  og  Følelse  af  en  Aabning  i  Lungen  efter  et  Hostean- 
fald og  en  derpaa  følgende  Udvidning  af  høire  Brysthalvdel, 
samt  navnlig  3)  —  paa  Grund  af  Pleuras  Analogi  med  Peri- 
tonæum  —  det  paafølgende  Urtikariaudbrud. 

Et  Par  Gange  er  dette  Urtikariaudslet  endelig  forekom- 
met, kort  efterat  jeg  bar  aabnet  UnderlivsQchinokokker  udad, 
hvilket  vistnok  har  beroet  paa,  at  Tilheflningen  mellem  Echi- 
nokokken  og  Bughinden  paa  et  eller  andet  Sted  har  tilladt 
en  Gjennemsivning  af  Echinokokvædsken  ind  i  Bugbulen. 


87 


Bristning  af  Echinokokker  ind  i  Bughulen  er  af  Fortal- 
terne  almindeligt  bleven  betragtet  som  særdeles  farlig,  ja 
endog  som  absolut  dødelig  ved  en  hurtig  forløbende  Bug- 
hindebetsndelse ;  saaledes  anfører  Frerichs  i  en  Anmærk- 
ning i  sin  « Klinik  der  Leberkrankheiten*  2.  Band,  S.  230, 
som  en  Undtagelse  Ara  den  almindelige  Begel,  at  C  home  I 
iagttog  en  Patient^  som  overlevede  en  Bristning  af  en  Echi- 
nokok  ind  i  Bughulen  i  14  Dage.  Dette  slemmer  ikke  med 
min  Erfaring,  idet  jeg  kjender  13  Tilfælde  af  denne  Brist- 
ning, nemlig  6,  som  ere  forekomne  i  min  Praxis,  og  7  Til- 
bagefald efter  denne  Bristning,  med  ikkun  2  Dødsfald.  De 
Tilfælde,  som  jeg  har  iagttaget,  og  som  have  havt  et  gun- 
stigt Resultat,  ere  forløbne  meget  hurtig,  og  der  er  ikke  i 
noget  af  disse  indtraadt  noget  Tegn  paa  Bughiodebetændelse. 
Jeg  tror  i  det  Rele  taget,  at  Bristninger  af  firiske  Echino- 
kokker ind  i  Bughulen  ikke  ere  forbundne  med  nogen  Fare, 
og  at  de  ikkun  have  Døden  til  Følge,  naar  Echinokokvæd- 
sken  har  været  pnrulent.  Dette,  antager  jeg,  har  fundet  Sted 
i  de  2  Tilfælde,  der  havde  et  dødeligt  Udfald,  da  Bristnin- 
gen i  intet  af  dem  foraarsagedes  ved  Stød,  men  fandt  Sted 
under  et  roligt  Sengeleie.  Den  ene  af  disse  Patienter  fik 
jeg  ikke  Leilighed  til  at  se,  den  andens  Sygehistorie  er  i 
Korthed  følgende: 

Helga  Jonsdatter,  30  Aar  gi.,  der  havde  havt  en  Ech'mokok  i  Leve- 
ren idetmindste  i  6  Aar,  fik  i  Sommeren  1863  efter  at  have  fedt  et  død- 
fedt Barn  ved  Naturens  Hjælp  paa  Barselsengens  tredie  Dag  plndselig 
heflige  Smerter  1  Underlivet  med  samtidig  Forsvinden  af  Leversvulsten , 
hvilket  efter  nogen  Tid  paafulgtes  af  et  papulest  Udslet.  ImidlerUd  tiltog 
Vnderllvet  i  Omfang,  og  da  jeg  3  Dage  efter  saa  Konen,  var  Underlivet-  saa 
stærkt  udvidet  som  ved  en  temmelig  betydelig  Bugvattersot  FluktuaUo- 
nen  og  Undolationen  var  eiendommellg  som  ved  Bugvattersot,  dog  maaske 
mere  stærk  end  ved  denne.  Perkusslonen  var  mat  forpaa  paa  Under- 
livet; men  den  malte  Perknssion  strakte  sig  noget  høiere  op  end  ved 
Bugvattersot;  bagpaa  derimod  1  i>egge  Lumbalregionerne  var  Perkusslonen 
klar  tympanltisk.  Patienten  forlangte  Ponktur;  men  saavel  paa  Grund  af 
Barselsengen  som  navnlig  fordi  hun  tillige  havde  Diphtheritis  og  jeg  i 
det  Hele  taget  havde  Mistillid  til  denne  Operation  undtagen  i  Bugvattersot, 
undslog  jeg  mig  derfor.  Hun  døde  5  Uger  efter  og  blev  obduceret  3 
^ge  efter  Døden  af  Dr.  Krabbe,    som  just   dengang   opholdt  sig  hos 


88 


mig,  og  mig.  Ved  Aabningen  af  Uaderlivety  der  foretoges  med  sea  aior 
Varsomhed  som  muligt,  aaboedes  Sæliken,  der  var  sammenvoxen  til  Un- 
derlivsvæggen  og  meget  mør,  hovedsagelig  ved  sin  egen  Tyngde,  hvorved 
der  udtømtes  en  stor  Mængde  af  en  gut,  tildels  teglsten sfarvet.  klæbrig 
Vædske.  Indeni  Sækken  fandtes  en  tom  Echinokok.  som  før  Bristningen 
havde  været  af  omtrent  en  Melons  Størrelse.  Selve  Sækken,  hvori  Væd- 
sken  indeholdtes,  fandtes  overalt  at  være  sammenvoxen  til  Underlivs- 
væggen  fortil  og  Tarmenes  Forflade  bagtil,  hvorimod  Tarmene  bagtil  og 
til  Siderne  vare  fri  for  Betændelse.  Sækken,  der  var  omtrent  et  Par  Li- 
nier tyk,  fandtes  at  bestaa  af  en  plastisk  Betændelsesmembran,  der  dan- 
nede en  afgrændset  Hulhed.  I  hoire  Leverlap,  der  laa  udenfor  den  af 
Sækken  dannede  Hulhed,  fandtes  Echinokokkens  fibrøse  Kapsel,  hvori 
der  fandtes  en  Aabning. 

BristDiDg  af  Underlivsechinokokker  gjenDem  Tarmkana- 
leo,  der  naturligvis  kun  kan  finde  Sted  efter  en  forudgaaende 
Betændelse  i  Echinokokken,  Sammenvoxning  af  denne  med 
Tarmvæggen  og  en  derpaa  følgende  Gjennemboring,  forløber 
sædvanligvis  meget  let,  Echinokokkens  Indhold  udtømmes 
per  anum,  og  Patienten  kommer  sig  hurtig.  Af  disse  Til- 
fælde har  intet  været  dødeligt.  Af  Bristning  af  Echinokokker 
gjennem  Maven  er  intet  Tilfælde  forekommet  i  min  Praxis. 

Bristning  atUnderlivs',  navnlig Leverechinokokker  gjen- 
nem Luftveiene  efter  forudgaaet  Sammenvoxning  mellem 
Echinokokken,  Mellemgulvet  og  Lungen  ledsages  af  en  cbro- 
nisk  Pneumoni,  og  der  viser  sig  ofte  Tegn  paa  Eavernedan- 
nelse  i  den  nederste  Del  af  Lungen.  For  denne  Udgang  af 
Echinokokker  er  Prognosen  mindre  god;  Patienterne  blive 
undertiden  hektiske  og  dø ,  og  naar  de  overleve  den  ^  varer 
det  sædvanlig  længe,  inden  de  blive  restituerede,  og  enkelte 
lide  af  Følgerne  deraf  hele  Livet  igjennem,  idet  de  jævnlig 
have  Brystbesværligheder. 

Ved  Bristning  af  Nyreechinokokker  gjennem  Urinlederne 
føle  Patienterne,  naar  Echinokokkerne  indeholde  Døttrebiæ- 
rer,  Smerte  langs  Forløbet  af  disse,  og  Døttreblærerne  ud- 
tømmes da  gjennem  Blæren,  som  oftest  brustne.  NaarNyre- 
echinokokkerne  ikke  indeholde  Døttreblærer,  kan  vistnok  en 
Bristning  af  disse  foregaa,  udenat  Patienten  mærker  Noget 
dertil. 

Bristning  af  Lungeechinokokker    gjennem   Bronchierne 


89 


indledes  i  Almindelighed  af  Blodspytning,  der  dog  sædvan- 
ligvis ikke  er  betydelig.  Forresten  forholder  denne  Brist- 
ning sig  som  Bristninger  af  Leverechinokokker  gjenoem  Lufl- 
veiene. 

At  Echinokokker  undertiden  kunne  have  Døden  til  Følge, 
om  den  end  ikke  kommer  tilveie  ved  Bristning,  er  sikkert; 
men  dette  er  imidlertid  ikke  hyppigt.  Af  32  dødelige  Ud- 
fald, som  jeg  kjender  blandt  mine  255  Tilfælde,  skyldes  Dø- 
den i  15  Tilfælde  andre  Sygdomme  og  Operationer,  i  9  Til- 
fælde, som  ovenfor  anført,  Bristning  af  Echinokokkerne ,  og 
i  8  Tilfælde  har  Sygdommen  paa  andre  Maader  —  Beklik, 
Marasmus  —  havt  Døden  til  Følge. 

Et  bestemt  Udtryk  for  Echinokokkemes  Middelvarighed, 
naar  de  enten  ikke  helbredes  ved  Naturen  eller  Kunsten, 
ser  jeg  mig  ikke  i  Stand  til  at  angive ,  og  jeg  tror  i  det 
Hele  taget,  at  det  vanskeligt  lader  sig  finde.  Den  korteste 
Tid,  Sygdommen  har  varet  blandt  mine  Tilfælde,  inden  Dø- 
den er  indtraadt  paa  Grund  af  samme,  har  været  4  Aar,  den- 
længste Tid  30  Aar. 

•iigMse.  Qvad  den  differentielle  Diagnose  angaar,  skal 
jeg  bemærke,  at  Lægerne  i  Island  paa  Grund  af  Echinokok- 
kemes Hyppighed  her  ere  mindre  udsatte  for  Feiltagelser 
med  Hensyn  til  Diagnosen  af  denne  Sygdom  end  anden- 
steds, hvor  den  forekommer  sjeldent.  Forfatterne  have  op- 
stillet diflerentielle  Ejendetegn  mellem  Echinokokker  i  Le- 
veren og  Leverabscesser,  Leverkarcinomer,  Udvidning  af 
Galdeblæren,  Aneurismer  paa  Aorta  og  pleuritiske  Exsudater, 
og  jeg  vil  ikke  se  mig  i  Stand  til  at  supplere  eller  kritisere 
disses  Angivelser  i  |nogen  Henseender,  saameget  mindre,  som 
flere  af  disse  Sygdomme  ikke  ere  forekomne  i  min  Praxis 
og  jeg  saaledes  ikke  har  havt  Leilighed  at  gjøre  nogen  Sam- 
menligning mellem  Leverechinokokker  og  disse  Sygdomme. 
Jeg  kan  saa  meget  mere  forbigaa  den  differentielle  Diagnose 
i  Henseende  til  disse  Sygdomme,  som  den  for  ikke  længe 
siden  har  været  Gjenstand  for  en  Afhandling  af  Dr.  Ras- 
mussen (aHospitalstidenden«,  9de  Aargang,  Nr.  28—30). 

Derimod  er  der  2  andre  Sygdomme^  som  jeg  ikke  har 


90 

set  omtale  af  Forfatterns,  men  som  de  i  Island  forekom- 
mende Leverechiookokker  og  navnlig  de  Ecbinokokker,  der 
udvikle  sig  i  (Jnderiivets  dybereliggende,  Partier,  undertiden 
kunde  forvexles  med.  Disse  Sygdomme  ere  Bugvatlersot  og 
Ovariekyster.  Som  et  Exempel  paa  en  Leverechinokok,  der 
havde  stor  Lighed  med  en  Bugvattersot,  skal  jeg  anføre 
følgende  Sygehistorie: 

Jonas  JohannessoD,  60  Aar  gi.,  der  kom  uoder  Behandling  i  1858, 
havde  i  henved  20  Aar  havt  en  stor  Udvidnlng  af  Underlivet,  som  ifølge 
hans  Beretning  havde  udbredt  sig  jævnt  over  samme,  og  navnlig  var 
Udvidningen  ikke  gaaet  ovenfra  nedad.  Ved  Undersøgelsen  viste  Under- 
livet sig  at  være  udvidet  som  ved  en  i  høi  Grad  udviklet  Bugvattersot. 
Perkussionen  var  mat  paa  den  nederste  Del  af  Underlivet,  derimod  mere 
klartlydende  paa  den  øverste  Del  af  samme.  Ved  Sideleie  blev  Perkus- 
sionen klarere  paa  den  opadliggende  Side.  Fluktuation  føltes  overalt  i 
den  nederste  Del  af  Underlivet  og  lignede  paafaldende  Fluktuation  ved 
Bugvattersot,  men  var  mindre  resistent,  end  den  i  Almindelighed  pleier  at 
være  ved  Ecbinokokker.  Undulationen  var  tydelig  og  charakteristisk  som  ved 
Bugvattersot.  Medens  disse  Symptomer  saaledes  talte  for  en  Bugvattersot, 
bragte  Sammentrækningerne  af 'Underlivets  Muskler,  navnlig  afMm.  recti, 
paa  hvilke  der  viste  sig  tydelige  Fordybninger,  svarende  til  Linea  alba 
og  Inscriptiones  tendineæ,  navnlig  naar  han  reiste  sig  overende  1  Sen- 
gen, —  mig  paa  den  Tanke,  at  jeg  muligvis  havde  med  en  Echinokok 
at  gjøre,  der  var  sammenvoxen  med  Underlivsvæggen ,  og  at  Sammen- 
voxningen  med  denne  store  Svulst  virkede  hæmmende  paa  Underlivs- 
musklernes  ligelige  Sammentrækning.  Da  Patienten  imidlertid  forlangte 
Hjælp,  hvorledes  Udfaldet  saa  end  blev,  foretog  jeg  Punktur,  men  kun 
med  lidet  Held,  idet  der  ikkun  udtømtes  en  Spiseskefuld  af  en  hvid, 
grødet  Masse,  der  ved  nølere  Undersøgelse  fandtes  at  bestaa  af  brustne 
Døttreblærer  og  Rudimenter  af  samme.  Han  blev  imidlertid  nogle  Dage 
efter  Operationen  angreben  af  en  Pneumoni,  hvoraf  han  døde. 

Ved  Sektionen  fandtes  Underlivsvæggen  overalt  at  være  sammen- 
voxen med  h)dholdet  og  maatle  overalt  dissecercs  fra  deUe  med  Kniven. 
1  den  nederste  Del  af  Underlivet  saas  en  stor  fluktuerende  Sæk,  der  gik 
tværs  over  samme  og  strakte  sig  fra  Bækkenet  til  over  Navlen,  men  paa 
høire  Side  fortsatte  sig  opad  til  Leveren,  fra  hvis  hølre  Laps  underste 
Flade  den  udgik  ligesom  stilket.  Sækken  saavelsom  Tarmene  indbyr- 
des var  ligeledes  fastvoxen  til  Tarmenes  Forilade.  Den  Indeholdt  en  stor 
Mængde  af  den  samme  grødede  Masse,  som  udtømtes  ved  Punkturen. 
Fra  Miltens  konkave  Flade  udgik  ligeledes  en  Echinokok  af  en  Melons 
Størrelse.  Denne  indeholdt  en  Mængde  Døttreblærer  af  forskjellig  Stør- 
relse, men  ingen  Vædske. 

Det,  som  navnlig  maa  lede  vor  Diagnose  mellem  suge 
Leverechinokokker  og  Bugvattersot,  er:  1)  Anamnesen:  hvis 
Patienten  tidligere  bar  havt  en  Echinokok  i  Leveren,  taler 
delte  for,  at  Udvidningen  af  Underlivet  skyldes  Echinokokker 
—  ved  ovenanførte  Tilfælde  var  Echinokokken  udgaaet  stil- 
ket fra  Leverens  DnderOade,  og  Anamnesen  var  saaledes 
vildledende;  2)  vil  Perkussionen  ved  slige  Echinokokker  i 
Almindelighed  —  i  ovenanførte  Tilfælde  var  det  ikke  tyde- 


91 

ligt  —  være  klar  tympanitisk  bngpaa  i  Lumbalregionen ;  3) 
iagttages  Undnlationen  ved  disse  Echinokokker  tydeligere  end 
ved  Bugvattersot,  idet  den  ikke  alene  føles  fra  Side  til  Side, 
meft  ogsaa,  naar  Svulstens  Indhold  sættes  i  Bevægelse  i 
umiddelbar  Nærhed  af  den  paalagte  Haand,  hvilket  vistnok 
skyldes  den  Bevægelse,  Døttreblærerne  sættes  i;  men  de 
Echinokokker,  som  have  været  saa  store,  at  de  have  simuleret 
Bugvattersot,  have  altid  i  de  Tilfælde,  jeg  har  havt  Leilig- 
hed  til  at  undersøge  deres  Indhold,  indeholdt  Døttreblærer. 
I  det  refererede  Tilfælde  var  dette  Symptom  heller  ikke  ty- 
deligt, hvilket  vistnok  har  havt  sin  Grund  i,  at  Døttreblæ- 
reme  vare  i  en  opløst  Tilstand.  Endelig  ville  4)  de  eien- 
dommolige  Sammentrækninger,  navnlig  af  Mm.  recti  abdo- 
minis,  naar  Svulsten  er  adhærent,  kunne  lede  vor  Diagnose. 
—  Udgaa  Echinokokkeme  fra  de  nedre  Partier  af  Underlivet, 
ville  de  samme  diagnostiske  Skjelnemærker,  paa  Anamnesen 
nær,  kunne  bestemme  vor  Diagnose. 

Echinokokker,  der  have  deres  Sæde  i  de  nedre  Partier  af 
Underlivet,  navnlig  saadanne,  der  udgaa  fra  en  af  Siderne 
og  fra  Bækkenet,  ville  vistnok  ikke  kunne  diagnosticeres  fra 
en  Ovariekyste,  saa  meget  mindre,  som  Echinokokker  vist- 
nok ogsaa  kunne  udgaa  fra  Æggestokkene.  Imidlertid  skal 
jeg  bemærke,  at  ingen  Ovariekyste  er  forekommen  i  min 
Praxis,  men  at  jeg  med  Held  efter  den  Bécamierske  Me- 
thode*)  har  opereret  en  Echinokok,  der  fuldkommen  havde 
Gharakteren  af  en  Ovariekyste. 

Echinokokker  i  Nyrerne  ville  sjelden  erkjendes  som 
saadanne,  før  de  udtømmes  gjennem  Urinrøret.  De  Smer- 
ter, Døttreblærernes  Gjennemgang  gjennem  Urinlederne  for- 
aarsage,  kunne  let  forvexles  med  Nyrestenskolik. 


*)  Det  særdeles  gode  Resultat,  jeg  har  havt  af  denne  Operationsraethode 
mod  Underlivsechinokokker  i  det  Hele  taget,  og  som  Jeg  senere  vU  om- 
tale, og  1  Særdeleshed  mod  denne  dybtliggende,  som  det  syntes,  fru 
Bækkenet  udgaaende  Echinokok,  samt  den  anatomiske  Lighed,  der 
finder  Sted  imellem  Echinokokker  og  Ovariekyster,  har  bragt  mig 
paa  den  Tanke,  om  det  ikke  ialfald  var  et  Forsøg  værd  at  prøve 
denne  Operationsmethode  mod  Ovariekyster.  Ialfald  tror  jeg,  at  jeg, 
hvis  jeg  nogensinde  skulde  faa  et  saadant  Tilfælde  under  Behand- 
ling, med  min  Erfaring  om  denne  Operationsmethode  for  Øie,  ikke 
vilde  betænke  mig  paa  heller  at  prøve  den  end  enten  en  unyttig 
medikamentes  Behandling,  Punktur,  der  saa  ofte  ikke  fører  til  no- 
get gunstigt  Resultat,  eller  Ovariotomi,  der,  skjøndt  den  hos  enkelte 
Operatører  har  ført  til  et  forbausende  Resultat,  her  hos  os  hidtil  er 
totalt  mislykket,  og  som  for  den,  der  ikke  er  Operatør  ex  professo 
og  ikke  har  set  den  udført  og  navnlig  ikke  med  godt  Resultat,  har 
noget  Uhyggeligt  og  Afskrækkende  ved  sig. 


92 


Bchinokokker  i  Lungerne  lade  sig  vistnok  i  Almindelig- 
bed ikke  diagnosticere  fra  andre  Svulster  eller  Fortættelser 
i  Lungevævet  af  andre  Aarsager.  Den  ikke  rigelige  Blod- 
spytning, der  sædvanligvis  er  Forløber  for  Echinokokkeraes 
Bristning,  kan  tildels  lede  vor  Diagnose  paa  dette  Stadium 
af  Sygdommen,  idet  Blodspytning  ellers  er  sjelden  i  Island, 
navnlig  paa  Grund  af  den  særdeles  sjeldne  Forekomst  af 
Lungetuberkulose. 

De  udvendige  Echinokokker ,  som  forekomme,  sædvan- 
ligvis i  det  subkutane  Bindevæv,  sjelden  i  det  interstitielle 
Væv  mellem  Musklerne,  aldrig  efter  min  Erfaring  i  selve 
Musklerne,  og  som  i  det  Hele  taget  forholde  sig  som  god- 
artede Svulster,  frembyde  sjelden  nogen  diagnostisk  Vanske- 
lighed og  kjendes  i  Almindelighed  let  fra  andre  Svulster 
ved  deres  glatte  Overflade,  sædvanligvis  noget  aflange  Form, 
og  ved  deres  Elasticitet. 

(Sluttes). 


Laigeembedsexamen  i  Vinteren  1867. 


Opgaver: 

Medie  ina  for.:  N.  N.,  som  af  Pigen  H.  er  udlagt  som 
Fader  til  et  den  Ilte  Novbr.  d.  A.  af  hende  født,  fuldbaaret 
Barn,  paastaar  sig  frifunden  for  hendes  Tiltale,  1)  fordi  han 
kun  en  eneste  Gang  har  havt  legemlig  Omgang  med  hende, 
nemlig  den  18de  Februar  d.  A.,  2)  fordi  det  kan  oplyses, 
at  hun,  som  ellers  regelmæssigt  har  været  menstrueret  hver 
ide  Uge,  dengang  (d.  18de  Februar)  for  14  Dage  siden  har 
havt  sin  sidste  Menstruation,  3)  fordi  han  lider  af  en  Mis- 
dannelse af  Genitalia,  idet  han  er  Kryptorchis  og  Hypospadieus. 

Der  forlanges  af  Retten  et  motiveret  Lægeskøn,  1)  om 
det  d.  Ilte  Novbr.  fødte  fuldbaarne  Barn  med  Bensyn  til  de 
sub  1  og  2  anførte  specielle  Forhold  kan  antages  at  være 
avlet  ved  etSamleie,  som  har  fundet  Sted  d.  18de  Februar? 
2)  en  paa  en  Undersøgelse  af  N.  N.'s  Genitalia  støttet  Er- 
klæring, om  de  af  ham  angivne  Misdannelser  kunne  antages 
at  ophæve  hans  Evne  til  at  avle  Børn? 

Chirurgi:  Hvorledes  forløber  den  spontane  Gangræn, 
naar  den  begynder  fra  Spidsen  af  Extremiteten?  Hvilke  pa- 
thognomoniske  Særegenheder  skiller  den  fra  Gangræn  i  Al- 
mindelighed, og  hvilken  Indflydelse  have  disse  paa  dens 
Prognose  og  Behandling? 


93 

Therapi:  Hvilke  pathologiske  Forandrjnger  i  Mave  og 
Tarm  begunstige  Perforation  lil  Peritonæums  Hulhed?  Hvor- 
vidt kan  en  saadan  Perforation  diagnosticeres,  og  hvilkBn  er 
dens  Prognose  og  Behandling? 

S^andidater: 

L.  Schjødte,  C.  Krogh,  F.  Nyrop,  Chr.  Fenger,  H.  O. 
Th.  Fich,  L.  Lorck,  P.  V.  Heiberg  —  Laudabilis;  C.Hørup, 
H.  C.  Hassert,  P.  F.  J.  G.  Eberlin  --  Haud  iliaud.  1ste  Grad ; 
J.  M.  Krag  —  Haud  iilaud.  2den  Grad. 


Forpa]^  Haiisek  og  det  l»gefideukabelige 
Fakultet 

(Af  Ugeskriftets  Referent). 


Som  et  lille  Efterspil  til  den  halvaarlige  medicinske  Examen, 
der  nu  er  sluttet,  er  der  i  disse  Dage  opført  en  medicinsk 
Farce',  hvoraf  vi  ville  give  vore  Læsere  en  Mundsmag;  hører 
den  end  mere  hjemme  i  en  lavere  Sphære,  frembyder  den 
dog  sine  interessante  Sider.  Sagen  er  denne:  Forpagter 
Hanisch  er  bleven  examineretl  Den  gode  Hanisch,  der 
er  kommen  til  os  fra  det  store  Fædreland  for  at  kurere  vore 
Skrøbeligheder,  —  den  dygtige  Hanisch,  der  foruden  at  dyrke 
den  moderlige  Jordbund  som  Forpagter  tillige  dyrker  Medi- 
cinen som  Kvaksalver,  —  den  stakkels  Hanisch,  der  har 
været  udsat  for  saamegen  Forfølgelse,  han  fik  dog  Leilighed 
til  at  vise  sine  Kundskaber.  Man  vilde  nødig  til  det;  men 
Gud  ske  Lov,  Retfærdigheden  lever  endnu,  og  Hs.  Exe.  Ju- 
stitsministeren, der  svinger  dens  Sværd  baade  over  de  Gode 
og  Onde,  han  har  befalet  Fakultetet  at  examinere  H. ,  — 
omend  ikke  i  hans  Modersmaal. 

Derfor  harHr. H.  naturligvis  hellerikke  nægtet  sig  No- 
get, han  gik  op  i  «die  gesammte  Medicini),  dogmesti,  hvad 
ban  kalder  tRhef matismus*.  Hans  Præstationer  vare,  som  man 
kunde  vide  iforveien,  forbausende.  Da  hans  Studier  dog 
væsenlig  holde  sig  til  Overfladen  af  Mennesket,  kan  man  ikke 
undre  sig  over,  at  han  under  den  chirurgiske  Klinik  ikke  op- 
dagede et  stort  Sekvester,  der  laa  blottet  i  et  Saar,'  og  lig- 
nende Smaating.*  I  Anatomi  blev  han  spurgt  om  Organer- 
nes Leie  paa  Halsen:  der  laa  Karotiderne  og  indenfor  dem 
«Rughvirvlerne» ;  men  da  Professoren  begik  den  Indiskretion  at 
spørge,  om  der  var  endnu  Mere,  svarede  Hanisch  hOhnisch,  at 


94 

•længere  batte  l^an  ikke  trængt  ind*.  Under  den  medicinske 
Klinik  hyldede  ban  den  ældre  Anskuelse,  at  aLeverpletler*  vare 
Symptom  paa  Leversygdom,  men  opstillede  til  Gjengjæld  den 
splinternye  Tbeori,  at  Synovi  i  Leddene  kom  fra  «Urrbinen». 
løvrigt  maa  det  siges  til  bans  Ros,  at  ban  søgte  sin  Støtte 
i  sin  Begrændsning;  tbi  naar  Noget  blev  barn  |for  broget, 
vilde  ban  strax  benvise  det  til  en  Læge.  Med  Hensyn  til 
iRhefmatismens«  Patbologi  vare  bans  Hovedsymptomer 
•Smerte  over  Lænden,  naar  Patienterne  b&kkede  sich»  og 
desuden  «de  blive  meget  muggne*  (o:  gnavne);  naar  de 
derimod  ikke  bakkede  sicb,  var  Diagnosen  værre.  Pharma- 
kologi  var  bans  Hovedfag;  ban  kjendte  01.  ricini  og  Kalomel 
samt  enkelte  Bændelormmidler;  bans  Hovedmiddel  var  dog 
at  sende  Patienterne  til  Dr.  Krabbe,  bvem  ban  efter  For- 
lydende ogsaa  sender  de  Bændelorme  med  to  Hoveder,  der 
undertiden  fremstille  sig  i  bans  Praxis.  Selvstændige  ferfa- 
ringer manglede  ikke;  at  saaledes  Kali  bydrojod.  gjorde  fede 
Folk  magre,  vidste  ban  fra  sin  egei^  Hund. 

Da  nogen  længere  Feuilleton  desværre  ikke  staar  til  vor 
Raadigbed,  maa  vi  berved  forlade  den  mere  fornøielige  Side 
af  Forpagterens  Optræden.  Sikkert  vil  denne  Relfærdigbeds- 
bandling  skabe  talrige  Efterlignere;  man  fortæller  allerede, 
at  H.'s  Triumpher  ikke  længere  tillade  Anatomitjeneren  ved 
chirurgisk  Akademi  at  sove  roligt. 

Dog  —  Sagen  mangler  ikke  en  alvorlig  Side,  og  betragtet 
derfra,  er  hele  denne  Handling  en  (Jrimeligbed  og  en  Skan- 
dale fra  Ende  til  anden.  En  Prøve  af  den  Art  er  komplet 
meningsløs;  man  kan  lade  Folk  tage  en  særlig Examen  som 
Tandlæger  og  til  Nød  i  at  behandle  Ulcera  og  enkelte  andre 
Sygdomme,  der  ere  saagodtsom  fuldkommen  tilgængelige  for 
den  ydre  Betragtning;  men  en  særlig  Examen  i  «Gigt»  — 
kan  man  tænke  sig  noget  mere  Taabeligt?  Hvilken  Smerte 
henføres  ikke  af  Lægfolk  under  «Gigt»,  og  for  at  kjende 
den  virkelige  Rheumatisme  maa  man  altsaa  ogsaa  kjende 
en  Del  til  alle  de  andre  Tilfælde,  hvormed  den  kan  forvexles, 
med  andre  Ord,  være  hjemme  i  en  stor  Del  af  den  indvor- 
tes Patbologi. 

Og  nu  Hensigten  med  Prøven?  Skal  det  kaldes  Billig- 
bed at  opføre  en  saadan  Farce?  Der  kan  være  afvigende 
Meninger  om  det  Rigtige  i  at  bibeholde  en  Kvaksalverlov, 
og  derpaa  indlade  vi  os  ikke  her;  men  en  Prøve  som  denne 
er  latterlig.  wiVlen  man  maa  dog  tage  Hensyn  til  de  Mange, 
der  er  gaaede  i  Forbøn  forH.«  Nei,  med  dem  er  der  neppe 
Noget  at  stille  op.  Det  er  muligt,  at  der  iblandt  den  jæv- 
nere Klasse  vil  findes  Folk,  der  endnu  have  bevaret  saame- 


95 

gen  sund  og  ufordærvet  Sands,  at  de  blive  mistænksotnme, 
naar  de  erfare  Hr.  H.*s  Prostitution;  men  de  Fleste  ville 
vedfblive  at  betragte  ham  som  en  Martyr.  Og  de  snakatdte 
•dannede«  Folk  —  med  Tugt  at  melde  — ,  der  sværme  for 
ham,  de  ville  dog  kjøre  ham  hjem  til  Slagelse  i  Extratog, 
og  de  ville  dog  henvende  sig  til  ham,  naar  de  atter  faa 
deres  aRhef matismus*  og  blive  « meget  muggne«. 

Men  endnu  Et,  og  det  er  ikke  den  mindst  vigtige  Side 
af  Sagen  for  hele  Lægestanden.  For  at  tilfredsstille  Skinnet 
Kager  man  ikke  i  Betænkning  at  prostituere  det  medicinske 
Fakultet ,  der  dog  indbefatter  Lægestandens  Udkaarne.  Thi 
det  er  en  Forhaanelse  at  befale  saadanne  Mænd  med  Alvor 
at  eiaminere  et  Individ,  der  som  H.  glimrer  iigemeget  ved 
en  tyk  Uvidenhed  og  en  kolossal  Frækhed.  Og  hvor  er 
Grændsen  for,  hvad  man  herefter  vil  byde  dem?  Man  maa 
derfor  haabe,  at  Fakultetet  i  den  Bedømmelse,  det  nu  skal 
afgive  over  Hr.  Han  i  se  h,  tillige  vil  vide  at  værne  om  sin 
egen  Værdighed. 


D^isfali.  Praktiserende  Læge  paa  Frederiksberg  Frantz  Christian 
Diderich  Grupp  er  død  d.  19de  Januar,  73  Aar  gammel. 

DistrilLtslæge  i  Ørsted  (Randers  Amt)  Lars  Peter  Blichert,  for- 
hen Reservelæge  ved  Aarhus  Sindssygeasyl,  er  død  d.  16de  Januar,  42 
Aar  gammel. 

KoøTBelMr.  D.  19de  Januar  er  prakt.  Læge  1  Kbhvn.  E.Th.Paulli, 
R.,  udnævnt  til  Professor,  prakt.  Læge  i  Holbæk  N.  V.  Kjerkgaard  til 
Kancelliraad« 

Takance.  En  ung  Læge,  der  har  Lyst  til  at  deltage  1  en  Robbe-  og 
Hvalfangerexpedition,  kan  træffe  nærmere  Aftale  desangaaende  hos  Kapi- 
tainlieutenant  Hammer,  Eftmd.  Kl.  6—6,  Rigensgade  13,  1,  eller  ved 
skriftlig  Henvendelse. 

Hedscttelse.  D.  1ste  Februar  agter  Cand.  med.  <fc  chir.  Ehnhuus 
at  nedsætte  sig  som  prakt  Læge  og  Fødselshjælper  1  Odense. 


ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  9de  Januar  til  Tirsd.  d.  15de  Januar  1867  (hegge  iukl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  1121  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  1004,  nemlig: 

Bdrn  fra 
Idf.    Fil     15-7,     7-i     onder  1  Aar.  Somma. 
Brystkatarrh  ....  208  247      89      46  3        593*) 

LuDgehetæudelse    ..7684  »  25 


*)  Foruden   de  her  anførte  Tilfælde  angives  af  de  fleste  Læger  som 
særdeles  hyppig  en  epidemisi^  Katarrh,  der  af  Flere  (M.  Salomonsen, 


96 


Btn 

(n 

Mil 

»11. 

16-7. 

7-1 

■iJfflkr.   Sqbm. 

Halsbetændelse .     .     . 

13 

S 

3 

21 

Faaresyge     .... 

1 

2 

3 

6 

Kighoste 

• 

1 

6 

11 

18 

Kheumatisk  Feber 

8 

10 

1 

19 

KDuderosen  .... 

• 

1 

2 

3 

Ansigtsrosen      .     .     . 

3 

3 

1 

7 

Mæslinger     .... 

3 

3 

44 

121 

11 

1         182 

Kopper    

n 

1 

1 

3 

Skaalkopper  .... 

1 

4 

4 

2 

11 

Skarlagensfeber      .     . 

1 

• 

1 

5 

7 

Koldfeber      .... 

2 

3 

1 

6 

Gastrisk  og  typhoid  Feb. 

4 

17 

1 

22 

Blodgang      .... 

• 

» 

II 

»                         • 

Diarrhoe 

2 

2 

6 

U 

Cholerine      .... 

4 

• 

4 

Strubehoste  .... 

» 

n 

•                          W 

Diphtheritis  .... 

3 

4 

6 

14 

Barselfeber  .... 

4 

K 

4 

Skørbug 

• 

» 

K                      n 

Influenza  

17 

21 

3 

2 

43 

Underlivsbetændelse    . 

1 

1 

3 

Zona 

1 

I 

2 

273  340  182  195     14   1004 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Vesterbrogade,  St.  Kongensgade  og  Borgergade;  relaUvt  i  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  i:  Rosenborggade  (1,&8  pCt.),  Lorentzensgadc 
(1,ft)  og  Vestergade  (1^85). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  ( Brystkatar rh) 
yar  stærkest  repræsenteret  i :  St.  Kongensgade,  Dronningensgade  og  Bor- 
gergade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  Sygdomme  an- 
meldt: Brystkatarrh  1,  LedderheumaUsme  1  og  Halsbetændelse  I. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  45,  veneriske  Saar  13,  konstitu- 
tionel Syphllis  19  og  Fnat  40  Tilfælde. 

Lister  ere  modtøgne  fra  106  Læger. 


Hempel,  Warncke  o.  fl.)  betegnes  som  en  godartet  Influenza.  Den 
charakteriseres  (F.  Trier)  ved  forholdsvis  svage  LokailideUer  i  Aande- 
drætsorganerne,  men  derimod  ved  de  sædvanlige  almindelige  Symp- 
tomer: Mathedsforuemmelse,  Desighed,  Ømhed  i  Lemmerne,  neural- 
giske  Smerter  i  Form  af  Sling  eller  Hold  o'sv.  osv.;  ofte  indledes 
den  med  heftige  Brækninger,  ledsages  sjeldnere  af  Diarrhoe  og  kom- 
pliceres jævnlig  med  en  let  Betændelse  af  Øiets  Bindehud,  hos 
Børn  med  en  udvendig  Ørebetændelse;  ender  sædvanlig  med  Hel- 
bredelse 1  6  å  10  Dage. 

c.  A.  Reltzelf  Forlag.    BUdco  Lonoi  Bogtrykkeri  Tod  F.  8.  Uolile. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3^«  Række  III.  Nr.  7.  8. 


Redigeret  af  Dr.  P.Trier. 

Indhold:  Jéi  riiiei:  Bidrag  lii  Iiidtkib  tn  de  i  Itbid  ^idMisk«  BcbiMkekker.  lotk- 
I  af  el:  Bidraf  tii  Uren  en  de  faiMioteriske  Ifeireffr.  Sje  B«(er.  J.  J.  Jai- 
ici:  Ib  Heisiilliig  tii  Hr.  Sliltslcfe  Cieriiof  i  ADlediiag  ^  kaos  i  •Cftskrift  fer 
Lacer>  Ir.  2—3  d.  i.  iidffrle:  «l)dkut  til  ei  Lev  ea  Sjfe^eiei*.  Takane. 
fivibfaU.     Pkilialriii.     SgeaiiKe  eiideauke  SjgdeBaie  i  Kjebeabara. 


Biing  til  Kuiskab  •»  de  i  blud  endlemuke 
Eekiaokekker« 

Af  Distriktslæge  J6d  Finsen. 
(Slutning.) 


P^pMe.  De  i  de  indvendige  Organer  forekommende 
Echinokokkers  Prognose  er  stedse  bleven  betragtet  som 
ugunstig,  idet  de  byppig  ere  en  bøist  besværlig  Sygdom, 
der  ofte  medfører  Døden  og  sjelden  helbredes  ved  Naturen 
eller  Kunsten..  Ifølge  min  Erfaring  tror  jeg  imidlertid,  at 
Prognosen  maa  stilles  en  Del  gunstigere.  Det  skal  vel  ikke 
nægtes,  at  Sygdommen  i  mange  Tilfælde  er.  bøist  besværlig, 
og  at  Almenbefindendet  kan  lide  paa  mange  Maader ;  men  ofte 
er  dette  ikke  Tilfældet,  og  man  kan  undertiden  træffe  paa 
Patienter  med  enorme  Underlivsechinokokker ,  der  ikke  lide 
synderligt  og  endog  i  en  forbausende  Grad  ere  arbeidsdyg- 
tige.  Som  ovenfor  anført,  er  det  ikke  hyppigt,  at  Sygdom- 
men fører  til  Døden,  idet  jeg  ikkun  har  kunnet  opvise  17 
af  mine  255  Tilfælde,  i  hvilke  dette  har  været  Tilfældet,  — 
muligvis  kan  Antallet  dog  være  noget  større  derved,  at  jeg 

341«  Kckkø%tfla  Btad. 


98 

ikke  har  erfaret  Udfaldet  af  Sygdommen  hos  flere,  navnlig 
hos  dem,  som  have  havt  Ophold  i  de  fra  mig  QernereEgne; 
dog  Iror  jeg  ikke,  at  det  er  meget  større  — . 

Paa  den  anden  Side  have  Naturhelbredeiser  ved  Dristning 
været  temmelig  hyppige,  nemlig  26  af  255  Tilfælde.  Endelig 
vil  man  ifølge  min  Erfaring  ved  en  ikke  farlig  Operation, 
aom  er  anvendelig  i  Flertallet  af  Tilfældene,  kunne  opnaa 
en  radikal  Helbredelse  af  Underlivsechinokokker,  der  som 
bekjendt  danne  den  mest  overveiende  Del  af  Echinokokkerne. 

BekMdllag.  Den  medikamentøse  Behandling  af  Echino- 
kokker  har,  som  bekjendt,  tidligere,  da  man  ikke  kjendte 
Sygdommens  Natur,  spillet  en  slørre  Rolle  end  nu,  da  de 
Fleste  vistnok  ere  enige  om,  at  Therapien  ikke  vil  kunne 
formaa  at  hæve  denne  Sygdom,  og  naar  man  saavel  anden- 
steds som  i  Island  vil  have  set  en  Helbredelse  eller  Aftagen 
af  Sygdommen  indtræde  under  en  medikamentøs  Behandling, 
maa  man  antage,  at  dette  har  været  tilfældigt  og  er  sket 
ved  Naturens  Hjælp.  Uagtet  jeg  har  delt  denne  vistnok  nu 
almindelige  Anskuelse,  har  jeg  dog  ikke  i  min  Praxis,  —  og 
det  vil  vel  Ingen  i  privat  Praxis,  —  kunnet  nndgaa  at  an- 
vende en  medikamentøs  Behandling,  naar  Patienterne  ikke 
have  villet  eller  kunnet  underkaste  sig  Operation,  eller  naar 
en  saadan  ikke  har  været  indiceret,  medens  en  symptoma- 
tisk Behandling  ofte  har  været  nødvendig  ved  Exacerbationer 
af  Sygdommen,  foranledigede  ved  Echinokokkens  ofte  pa- 
roxysroatiske  Tiltagen  og  deraf  følgende  Smerte  formedelst 
den  større  Spænding  i  Kysten  og  det  forøgede  Tryk  paa 
Organerne.  De  therapeuliske  Midler,  jeg  navnlig  har  an- 
vendt mod  denne  Sygdom,  have  hovedsagelig  været  Pens- 
ling med  Jodtinktur,  Indgnidning  med  en  Blanding  af  Ungv. 
neapolitanum  og  Ungv.  kali  hydrojodici  med  Extractum  conii 
maculati,  samt  Empl.  resolvens.  Medens  det  er  sikkert,  at 
disse  Medikamenter  i  de  fleste  Tilfælde  ikke  have  havt  no- 
gen Indvirkning  paa  Sygdommens  Gang,  akal  jeg  ikke  nægte, 
at  der  er  forekommet  enkelte  Tilfælde  i  min  Praxis,  i  hvilke 
der  er  indiraadt  en  Aftagen,   aldrig  derimod,   aaavidt  mig 


99 

bekjendt,  en  Forsvinden  af  Ecbinokokkerne  under  eller  efler 
Brugen  af  disse  Midler;  men  det  har  imidlertid  aldrig  faldet 
mig  Ind  at  tilskrive  Medikamenterne  dette  Resultat,  og  det 
saameget  mindre,  som  jeg  oftere  har  iagttaget  Remissioner 
I  Echiookokkemes  Tiltagen  eller  endog  en  momentan  Afta- 
gen af  samme  uden  nogen  videre  Behandling.  For  et  Par 
Aar  siden  trode  Dr.  Hjaltelin  at  have  fUndet  et  Middel, 
der  kunde  tilintetgjøre  Echlnokokkerne,  førend  de  vare  gaaede 
over  i  Betændelsestilstand.  Dette  Middel  er  Kamala,  der 
som  bekjendt  virker  som  bændelormdræbende,  og  det  var 
forsaavidt  rationelt,  som  Ecbinokokkerne  kunne  betragtes 
som  Bændelorme  paa  et  lavere  Udviklingstrin.  Han  raadede 
til  at  anvende  Midlet  som  Tinktur  og  anførte  et  Par  Tilfælde, 
der  forresten  ikke  vare  overbevisende,  i  hvilke  dette  Middel 
havde  vist  en  god  Virkning.  Jeg  har  i  de  sidste  Aar  nogle 
Gange  prøvet  dette  Middel,  men  ser  mig  desværre  ilLke 
istand  til  at  paavise  noget  Exempel  paa,  at  det  har  virket  til 
at  tilintetgjøre  Ecbinokokkerne  eller  bringe  dem  til  at  aftage. 
Derimod  har  det  vist  sig  som  et  beroligende  og  smertestil- 
lende Middel,  og  Patienterne  have  saaledes  holdt  meget  af 
at  bruge  det.  DnderrExacerbatloneme  har  jeg  navnlig  an- 
vendt Indgnidninger  med  Linim.  resolv.  med  Laud.  eller 
Linim.  volat.  camph.  med  Laud.  eller  Chioroform,  varme 
Omslag,  Blodkopper  og  indvendig  Kampherdraaber  med  Laud. 
eller  Chloroform-Glyeerin,  —  1  Del  Chl.  til  16  Dele  GI.,  1 
Theskefuld  i  et  Vinglas  Vand,  —  hvilke  Midler  i  Alminde- 
lighed have  bragt  Lindring. 

Medens  min  Erfaring  saaledes  ikke  taler  til  Gunst  for 
den  roedikamentøse  Behandling  af  Echinokokker,  har  jeg 
derimod  ad  den  operative  Vei  opnaaet  et  særdeles  godt  Resultat. 
Den  Operationsmethode,  jeg  navnlig  har  anvendt  mod  Under- 
HvsechiDokokker,  og  som  ikke  før  min  Tid  er  bleven  bragt  1 
Anvendelse  I  Island,  er  RécamiersMethode,  der  som  be- 
kjendt gaar  ud  paa  ved  Gjennemætsning  af  Underlivsvæggen 
at  frembringe  Sammenvoining  mellem  Echinokokken  og  Bug- 
væggen  og  derpaa  aabne  Echinokokken.  Jeg  har  dertil  an- 
vendt Wienerpasta,   som  jeg  i  den  førsle  Tid  lod  lave  af 


100 

Kali  cau8ticum  og  Galx  viva  aa  ptt.;  men  da  denne  Masse 
ved  Henstand  trak  Fugtighed  til  sig  og  derved,  sooi  det 
syntes,  tabte  i  Kraft,  har  jeg  i  de  senere  Aar  lavet  den  af 
Kali  causticum  ogMagnesia  calcinata  as  ptt.,  der  holder  sig 
tør,  hvor  længe  den  end  gjemmes,  og  viser  sig  konstant  i 
sin  Virkning.  I  det  sidste  Aar  har  jeg  i  et  Par  Tilfælde 
anvendt  Ganquoins  Pasta  (lige  Dele  Stivelse  og  Zinkchlo« 
rid),  efterat  Buden  er  bleven  gjennemætset  med  Wienerpa- 
staen, og  jeg  tror  nok,  at  jeg  maa  bekræfte  den  Angivelse, 
at  dette  Ætsmiddel  virker  stærkere  i  de  dybere  Væv  end 
Wienerpastaen.  Den  Premgangsmaade ,  jeg  har  brugt,  har 
været  følgende:  Jeg  har  anbragt  Wienerpastaen  paa  det 
mest  fluktuerende  og  mest  fremspringende  Sted  af  Svulsten; 
men  har  denne  været  fluktuerende  overalt,  har  jeg  anbragt 
den  saa  nær  Ecbinokokkens  Udgangspunkt  som  muligt.  Gfler 
15  Minuter  har  jeg  Q^rn^t  Pastaen.  Tre  Dage  efter  den 
første  Ætsning  har  jeg  spaltet  den  ved  Pastaen  dannede 
Skorpe  efter  Længden  og  derpaa  paany  anbragt  Ætsmidlet  i 
Spalten.  Tre  Dage  efter  har  jeg  bortdisseceret  den  i  Spal- 
ten dannede  Skorpe  og  er  saaledes  vedbleven  hver  tredie 
Dag  at  ætse,  indtil  Echinokokken  enten  har  aabnet  sig 
spontant  eller  den  har  vist  sig  som  en  fremstaaende ,  svagt 
blaaligfarvet  Blære  i  Saarbunden ,  og  i  saa  Tilfælde  har  jeg 
aabnet  den  med  en  Lancet.  Den  Tid,  Ætsningen  bar  varet, 
har  været  ubyre  forskjelUg,  og  har  varieret  mellem  14  Dage 
og  5 — 6  Maaneder,  udenat  jeg  ser  mig  i  Stand  til  at  angive 
Grunden  til  denne  store  Forskjel.  At  Dnderlivsvæggens  Tyk- 
kelse og  Svulstens  Størrelse  og  Udspændthed  spille  en  Rolle 
i  denne  Henseende,  er  ganske  sikkert;  men  det  er  ikke  det 
Eneste,  da  jeg  ofte  har  set,  at  det  samme  Ætsmiddel  har 
virket  i  høi  Grad  ulige  hos  forskjellige  Individer,  hos  hvem 
disse  Forhold  ikke  kunne  komme  i  Betragtning.  Har  Echi- 
nokokken indeholdt  Døttreblærer,  ere  de  mhidre  udtømte 
spontant  gjennem  Saarkanalen,  de  større  derimod,  som  have 
stillet  sig  for  samme,  har  jeg  punkteret  med  en  Lancet, 
hvorved  deres  Indhold  er  blevet  udtømt,  og  den  tømte  Døt- 
treblære  er  da  sædvanlig  fulgt  efter  af  sig  selv,   og  hvis 


101 


ikke,  har  jeg  trukket  den  ud  med  en  Pincet.  Efterat  jeg 
havde  adtømt  Echinokokkens  Indhold  saavidt  muligt,  har  jeg 
bragt  en  Lærredsstrimmel  gjennem  Saarkanalen  ind  i  Kysten, 
hvilken  Strimmel  jeg  derefter^  daglig  har  fjernet  for  at  ud- 
tømme den  Vædske,  der  efterhaanden  paany  havde  dannet  sig 
i  Rchinokokken,  dels  for  at  holde  Saarkanalen  aaben,  dels 
for  at  forskaane  Patienten  for  det  stadige  Udflod  fra  Kysten, 
og  derpaa  har  jeg  anlagt  et  Cingulum.  Sædvanligvis  føler 
Patienten  strax,  efterat  Echinokokken  er  bleven  udtømt,  en 
betydelig  Lettelse,  som  dog  sædvanligvis  i  Løbet  af  Døgnet 
paafølges  af  Peber,  undertiden  lidt  Kvalme,  sjelden  Bræk- 
ninger, og  Mangel  paa  Appetit,  hvorfor  han  maa  holde  Sen- 
gen i  kortere  eller  længere  Tid;  dog  have  flere  af  mine 
Patienter  ogsaa  i  dette  Stadium,  som  jeg  anser  for  det  for 
Patienten  farligste,  været  fuldkommen  raske  og  bestan- 
dig været  oppe.  1  de  første  Dage,  efterat  Echinokokken  er 
bleven  aabnet  og  udtømt,  har  Udfloddet  sædvanligvis  været 
meget  sparsomt  og  er,  hvis  det  først  Udtømte  har  været  en 
klar  Vædske,  hvilket  har  været  det  Almindeligste,  i  Løbet  af 
disse  Dage  blevet  noget  blakket  for  siden  efterhaanden  at 
blive  mere  gulligt  og  tykkere  og  endelig  purulent.  Omtrent 
en  Uge,  efterat  Echinokokken  er  bleven  aabnet,  har  den 
egenlige  Echinokoksæk  sædvanligvis  begyndt  at  udskilles  i 
større  og  mindre  Stykker,  som  da  hyppigst  have  maattet 
fremhjælpes  med  Pincetten;  dog  er  dette  i  enkelte  Tilfælde 
sket  noget  før,  i  andre  derimod  senere,  saaledes  i  et  enkelt 
Tilfælde,  hvor  Echinokokken  havde  været  overordenlig  stor, 
først  efter  en  Maaneds  Forløb.  For  at  understøtte  Udflod- 
det, der  ofte  ikke  vil  udtømmes  af  sig  selv,  dels  fordi  det 
stoppes  af  Stykker  af  Echinokokken,  dels  rimeligvis  fordi 
Sækkens  ^B^gge  Ugge  op  til  hinanden  foran  Sekretet,  har 
jeg  indbragt  en  Sonde  i  Kysten  og  Qernet  dens  Vsigge  fira 
hinanden  i  forskjeliige  Retninger.  I  Begyndelsen  indsprøi- 
tede  jeg  sædvanligvis  daglig  efter  den  første  Uges  Forløb 
Jodtinktur  og  Vand  asptt.  med  lidt  tilsat  Kali  hydrojodicum; 
men  da  der  i  enkelte  Tilfælde  Indtraadte  voldsomme  Smer- 
ter efter  Indsprøilningen ,  og  da  jeg  i  de  Tilfælde ,   i  hvilke 


102 


jeg  ikke  anvendte  Indsprøitninger,  ikke  kunde  opdage  nogen 
Forskjel  paa  Sygdommens  Forløb  hos  disse  og  hos  dem, 
hos  hvem  Indsprøitningerne  bleve  anvendte,  har  jeg  i  den 
sidste  Tid  ikkun  anvendt  dem,  naar  Odfloddet  er  blevet 
tyndt,  misfarvet  og  ildelugtende,  og  naar  Helingen  af  den 
tilsidst  tilbageblevne  flstuløse  Gang  har  trukket  i  Langdrag. 
Indsprøitninger  af  Bygsuppe  og  deslige,  som  Récamier  og 
flere  Andre  have  brugt,  har  jeg  derimod  paa  en  enkelt  Und- 
tagelse nær  ikke  anvendt,  og  jeg  har  ikke  set  nogen  Ulempe 
af  at  undlade  det.  Under  denne  Behandling  har  Kysten 
eflerhaanden  trukket  sig  sammen,  indtil  der  tilsidst  er  ble- 
vet en  flstuløs  Gang  tilbage,  der  da  efter  kortere  eller  læn- 
gere Tid  har  lukket  sig  fuldstændig.  Den  Tid,  der  er  for- 
løben fra  Echinokokken  blev  aabnet,  indtil  der  kun  har  væ- 
ret en  flstuløs  Gang  tilbage,  har  været  meget  forskjellig  og 
har  selvfølgelig  været  meget  afhængig  af  Echinokokkens 
Størrelse,  og  den  har  saaledes  varieret  mellem  1  og  3  Maa- 
neder.  Den  flstuløse  Gang  er  i  enkelte  Tilfælde  helet  hur- 
tig, i  andre  har  den  undertiden  holdt  sig  aaben  i  over  1 
Aar;  men  i  alle  Tilfælde,  hvor  Døden  ikke  er  indtraadt,  er 
den  helet. 

Den  Récamierske  Methode,  der  først  skal  være  bleven 
udført  af  Récamier  i  1827,  er  tidligere  kun  sparsomt 
kommen  til  sin  Ret.  Saaledes  har  Davaine,  da  han  i  1860 
skrev  sin  cTraité  des  entozoaires^  ikkun  kunnet  sarole  12 
Tilfælde,  i  hvilke  den  er  bleven  anvendt,  hvoraf  6  helbre- 
dedes, 5  døde,  deraf  alle,  paa  1  nær,  af  Aarsager,  der  ikke 
kunde  tilskrives  Operationen,  og  1  med  ubekjendt  Udfald. 
Efter  den  Tid  er  den,  ifølge  «Gaz.  des  b6p.»  Nr.  89  1862*), 
2  Gange  bleven  udført  med  Held,  nemlig  hos  en  og  samme 
Patient,  der  laa  paa  Bouchuts  Afdeling,  med  2  Underlivs- 
echinokokker,  og  endelig  har  Overlæge  Aarestrup**)  i  1864 
udført  den  paa  Kommunehospitalet  med  heldigt  Udfald.  Li- 
teraturen  kan  saaledes,  saavidt  migbekjendt,  ikkun  fremvise 


*)  s.  •HospiUlsUd«.  5te  Aarg.  Nr.  S9. 

*')  S.  •Ugeskrift  for  Læger-,  3dle  Bække  I.  Nr.  10. 


15  Tilfælde  af  denne  Operation  I  de  næsten  40  Aar,  som 
ere  forløbne,  siden  den  først  blev  bragt  i  Anvendelse,  hvoraf 
de  9  have  ført  til  Helbredelse. 

Jeg  udførte  Récamiers  Metfaode  for  første  Gang  i 
1857  og  bar  efter  den  Tid  anvendt  den  43  Gange  hos  40 
Patienter,  idet  jeg  hos  en  Patient  har  anvendt  den  mod  3 
Underlivsechinokokker  og  bos  en  anden  mod  2.  Af  disse 
40  Patienter  have  5  af  forskjellige  Aarsager  afbrudt  Kuren, 
inden  Echinokokken  aabnedes,  og  Operationen  er  saaledes 
gjennemført  hos  35  Patienter  med  38  Echiookokker.  Af 
disse  38  Echinokokker  ere  31  helbredede,  —  bos  2  Patien- 
ter var  der  imidlertid  Echinokokker  tilbage  i  Onderlivet,  der 
ikke  bleve  opererede,  —  i  7  Tilfælde  er  Døden  indtraadt. 
Men  da  de  fleste  af  disse  dødelige  Tilfælde  ikke  kunne 
falde  Operationen  til  Last,  skal  jeg  omtale  dem  lidt  nær- 
mere: 

1.  Sigridur  Johannesdatter,  14  Aar  gi.,  der  kom  under  Behandling 
i  1857,  havde  en  Echinokok  I  den  bagre  Del  af  Leveren,  der  var  om- 
trent af  Størrelse  som  et  voxent  Menneskes  Hoved.  Før  hun  kom  under 
Behandling,  og  under  Æt^nlngsperioden ,  der  varede  flere  MRaneder,  var 
hun  meget  svagelig  og  maatte  for  det  Heste  holde  Sengen.  Hun  led 
navnlig  af  Brystbesværligheder:  Smerte  i  h  øl  re  Bryst  og  Hoste  med  ringe 
Expektorat.  Ved  Undersøgelsen  af  Brystet  fandtes  mat  Perkussion  i  den 
nederste  Del  af  høire  Subskapulærregion  og  krepiterende  Railelyde  Da 
Echinokokken  aabnedes,  var  Udfloddet  pusblandet.  Nogen  Tid  efter  biev 
hendes  Tilstand  dog  forbedret  i  den  Grad,  at  hun  kunde  være  oppe  hele 
Dagen,  og  Jeg  nærede  derfor  det  bedste  Haab  om  Udfaldet.  Men  om- 
trent en  Maaned,  efterat  Echinokokken  var  bleveu  aabnet,  begyndte  hun 
pludselig  at  ophoste  en  Masse  tyndtflydende  Pus  fra  Echinokokken  og 
døde  omtrent  10  Timer  efter. 

Ved  Sektionen  fandtes  en  Aabning  saa  stor,  at  man  kunde  bringe 
en  Finger  gjennem  den,  fra  Echinokokken  til  høire  Lunge,  jnedens  der 
var  dannet  Tilbeftninger  saavel  mellem  Echinokokken  og  Mellemgulvet 
som  mellem  Mellemgulvet  og  Basis  af  høire  Lunge.  Den  nederste  Del 
af  høire  Lunge  var  fortættet  i  sit  Væv.  Omkring  Saarkanalen  paa  Under- 
livet var  der  dannet  en  omtrent  3'"  bred,  stærk  Sammen voxning  mellem 
Undcrlivsvæggen  og  Echinokokken. 

At  Døden  i  dette  Tilfælde  ikke  bør  falde  Operationen 
til  Last,  synes  at  være  utvivlsomt,  idet  denne  Bristning  gjen- 
nem Langen,  som  foraarsagede  Deden,  vistnok  længe  havdø 


104 

Tsret  forberedt,  og  den  vilde  saaledes  trods  Operationen  og 
rimeligvis  før,  hvis  Echinokokken  Ikke  var  bleven  udtømt, 
være  indtraadt. 

2.  Pastorinde  N.  N. ,  60  Aar  g].,  der  kom  under  Behandling 
i  1859,  havde  for  30  Aar  tilbage  havt  en  haard  Svalst  i  Navlere- 
gionen, hvorpaa  der  var  en  Frem staaen hed  af  Størrelse  som  en  •  Kar- 
toffel •,  som  paafulgtes  af  en  saa  stor  Udvidning  af  Underlivet,  at  huo 
■blev  saa  før  som  en  Kone  i  den  sidse  Svangerskabsmaaned*.  Efter 
Anvendelsen  af  et  Plaster,  som  blev  ordineret  af  en  Læge,  og  som  hun 
bar  i  flere  Aar,  tabt^  Udvidningen  af  Underlivet  og  Svulsten  sig  imid- 
lertid ganske;  men  hun  beholdt  dog  en  ubehagelig  Fornemmelse  og  fik 
Kvalme,  naar  hun  lod  Haanden  glide  over  det  Sted,  hvor  Svulsten  havde 
havt  sit  Sæde.  I  Begyndelsen  af  1859  bemærkede  hun  atter  en  Svulst 
paa  samme  Sted,  nemlig  i  Navleregionen,  der  efter  kort  Tid  blev  uhyre 
ømtaalig  ved  Berørelse,  og  hvorfra  Smerten  forplantede  sig  til  høireHy- 
pochondrium,  hvor  der  tillige  bemærkedes  en  Svulst.  Desuden  havde 
hun  tillige  Smerter  i  høire  Klavikulærregion.  Svulsten  tiltog  i  en  over- 
ordenlig hurtig  Grad  under  en  vedvarende  Sygelighed,  tiltagende  Afmag- 
ring og  Tab  af  Kræfter.  I  den  sidste  Tid  havde  hun  tillige  bemærket, 
at  hendes  Fæces  vare  blandede  med  Blod.  —  Da  Jeg  i  Sommeren  1859 
fik  Leilighed  til  at  undersøge  Svulsten,  viste  den  sig  at  være  en  meget 
stor  Leversvulst,  der  strakte  sig  tværs  over  Hypochondrierne  og  omtrent 
1"  nedenfor  Navlen,  ovenfor  hvilken  den  var  stærkt  fremstaaende.  Midt 
imellem  Navlen  og  Hjertekulen  fandtes  paa  Svulsten  en  rundagUg  Frem- 
staaenhed  af  omtrent  1  Vt"  Diameter.  Paa  det  mest  fremspringende  Punkt 
af  Leversvulsten  var  den  resistent  og  elastisk,  og  jeg  trode  her  at  føle 
en  tydelig  Fluktuation.  Trods  den  omtalte  rundagtige  Fremstaaenhed  paa 
Svulsten,  som  jeg  rigtignok  aldrig  tidligere  havde  iagttaget  paa  Echino- 
kokker,  trode  jeg  dog  at  have  med  en  saadan  at  gjøre,  og  da  den  indtil 
da  anvendte  Behandling  havde  været  frugtesløs ,  og  da  Patienten  ølen- 
synlig  gik  den  visse  Død  imede,  hvis  hun  ikke  snart  blev  hjulpen,  raa- 
dede  jeg  hende  til  at  underkaste  sig  den  Récamierske  Methode,  hvilket 
hun  ogsaa  gjorde.  Efterat  Jeg  havde  ætset  hende  nogle  Gange,  blev 
Fluktuationsfornemmelsen  ved  Tryk  paa  den  ved  Pastaen  dannede  Skorpe 
i  den  Grad  tydelig,  at  Jeg  ventede  med  Sikkerhed  næste  Gang  at  se  selve 
Echinokokken  for  mig  ved  Borttageisen  af  Skorpen.  Jeg  blev  imidlertid 
meget  ubehagelig  overrasket,  da  jeg  ved  Løsningen  af  denne  Istedenfor 
den  blottede  Echinokok  forefandt  en  gullig  farvet  Saarbund,  hvorfra  der 
med  største  Lethed  med  Bladet  af  Sonden  kunde  afskrabes  større  Mas- 
ser af  en  grynet  Konsistens.  Jeg  indsaa  nu,  at  j  eg  havde  stillet  en  feil 
Diagnose  og  søgte  at  læge  Saaret  og  vedligeholde  Patientens  Kræfter. 
Foruden  de  øvrige  Symptomer,  der  tidligere  havde  været  tilstede,  havde 
der  under  Ætaningsperioden  vist  sig  Tegn  paa  Gulsot     Under  Tiltagen 


105 

af  disse  Symptomer  og   ånder  en   stedse   mere  og  mere  tiltagende  Af- 
kræftelse døde  han  3  Uger  efter. 

Ved  Sektionen  fandtes  Leveren  at  være  af  en  enorm  Størrelse; 
dens  Vægt  var  15  Pund.  Dens  Farve  var  ensformig  brunlig  gul.  Ved 
indskæring  laudtes  den  at  være  af  lysegul  Farve  og  af  en  trevlet  Kon- 
sistens. Massen  var  let  afskrabelig  og  var  dels  grynet,  dels  henflydende 
som  af  infiltreret  Pus.  Den  rundagtige  Svulst,  der  fandtes  at  være  paa 
den  øvre  Flade  af  venstre  Leverlap,  var  ikke  forskjellig  fra  den  øvrige 
Levar  hverken  1  Farve  eller  Konsistens.  Paa  venstre  Leverlaps  nedre 
Flade  var  der  et  emollieret,  noget  mørkere  farvet  Sted.  I  høire  Lever- 
lap fandtes  indeni  Massen  en  enkelt  frisk  Echinokok  af  Størrelse  som  et 
Æg.  Omkring  Ætsningsstedet  var  der  dannet  en  fast  Sammenvoxning 
af  omtrent  %'"  Bredde  mellem  Underlivsvæggen  og  Leveren. 

Hvis  Deden  i  dette  Tilfælde  er  iodtraadt  tidligere,  end 
deo  ellers  vilde  have  gjort,  paa  Grund  af  Anvendelsen  af 
den  Récamierske  Methode,  hvilket  er  tvivlsomt,  maa  den 
urigtige  Diagnose,  men  ikke  Methoden  bære  Skylden  for 
samme. 

3.  Gudrun  Jdhannesdatter,  18  Aar  gi.«  som  kom  under  Behandling 
i  1861  for  en  temmelig  stor  Echinokok  i  Underlivet  og  blev  opereret 
efter  den  Récamiersi^e  Methode,  døde  af  Diphtheritis,  som  hnn  fik  nogle 
Dage,  før  Echinokoiiken  aabnedes,  og  som  dengang  optraadte  som  en 
meget  ondartet  Epidemi. 

4.  Haldora  Tdmasdatter,  14  Aar  gl.»  som  kom  under  Behandling  i 
1861  for  en  Leverechinokok  og  blev  behandlet  efter  den  Récamierske 
Methode,  døde,  efterat  hendes  Helbredelse  var  vidt  fremskreden,  af  In- 
fluenza, der  i  den  Tid  grasserede  som  en  almindelig  og  ondartet  Epidemi. 

Bos  begge  de  Sidstnævnte  kan  Døden  heller  ikke  til- 
skrives Metoden,  idet  den  skyldes  akute  Sygdomme.  Hos 
begge  fandtes  ved  Sektionen  en  fast  Sammenvoxning  af 
3 — A'"  Bredde  mellem  Bugvæggen  og  Echinokokken  i  Om- 
kredsen af  Saarkanalen. 

5.  Jdn  Helgason,  66  Aar  gi.,  der  kom  under  Behandling  I  1862, 
havde  baaret  paa  sin  Sygdom  I  30  Aar,  og  Uoderlivsechlnokokken  ind- 
tog næsten  heie  Underlivet,  der  var  saa  udvidet  som  i  en  meget  høi 
Grad  af  Bugvattersot.  Trods  denne  enorme  Udvidning  af  Underlivet,  og 
uagtet  han  var  temmelig  hengiven  til  Spiritus,  kunde  man  dog  ikke  sige 
Andet,  end  at  han  nød  en  i  Forhold  til  sin  Alder  god  Helbred  og  var 
endog  i  en  forbansende  Grad  arbeidsdygtig ;  kun  generede  det  ham  me- 
get at  giøre  længere  Ture  til  Fods.  navnlig  opad  Bakker  og  Fjelde.  Hele 
Ætsningsperloden  forløb  godt,   og  Jeg  mindes  ikke,  at  han  maatte  holde 


106 


Sengen  en  eneste  hei  Dag  onder  gamme.  Da  Echinokokken  blev  aab- 
net,  udtømtes  der  kun  et  Par  Spiseskefulde  Echlnokoktjavser  og  i  de  2 
paa følgende  Dage  slet  Intet  i  disse  Dage  befandt  han  sig  imidlertid 
meget  vel;  men  paa  den  SdieDag,  efteratjeg  omtrent  en  Time  før  havde 
fundet  ham  ligesaa  vel  som  de  foregaaende  Dage,  blev  han  pludselig  an- 
greben af  en  saa  voldsom  Udspænding  af  Underlivet  og  deraf  følgende 
Trangbrystlghed,  at  jeg,  da  Jeg  strax  efter  indfandt  mig  hos  ham,  fandt 
ham  siddende  foran  paa  Sengen,  snappende  efter  Veiret,  og  Jeg  ventede 
ikke  Andet,  end  at  det  strax  skulde  være  forbi  med  ham.  Jeg  udtog 
strax  den  Lærredsstrlmmel,  jeg  havde  indført  i  Saarkanalen,  og  der  ud- 
tømtes da  omtrent  18  Potter  af  dels  hele  friske  Echinokokker,  deis  Ru- 
dimenter af  samme,  men  næsten  ingen  Vædske,  og  navnlig  viste  der 
sig  ikke  Spor  af  Lufludtrædning.  Underlivets  Udvidning  aftog  herved 
betydelig,  og  det  blev  blødere,  men  var  dog  i  Forhold  til  den  udtømte 
Masses  Mængde  temmelig  udvidet,  hvilket  havde  sin  Grund  i  den  stærke 
Udspænding  af  Tarmene.  Efter  Udtømmelsen  følte  han  betydelig  Lindring 
og  kunde  nu  ligge  i  Sengen;  men  han  var  aldeles  afkræftet  og  døde 
Dagen  efter. 

Desværre  fik  jeg  ikke  Tilladelse  af  hans  Slægtoinge  til 
at  obducere  ham,  og  det  vil  derfor  være  vanskeligt  bestemt 
at  sige,  hvad  der  har  frembragt  Døden.  Jeg  tror  imidlertid 
ikke,  at  den  kan  tilskrives  Récamiers  Methode.  Der  var 
ingen  Tegn  til  Peritonitis:  Underlivet  var  ikke  ømt  ved  Tryk, 
der  var  ingen  Kvalme  eller  Brækning  tilstede,  og  Sammen- 
voxningen  var  sikkert  fuldkommen  fast,  idet  Echinokokkens 
Indhold  vistnok  ellers  vilde  have  flydt  ind  i  Underlivet,  men 
ikke  gjennem  Saarkanalen,  da  det  fik  Luft.  Endelig  kan  Døden 
ikke  tilskrives  en  pludselig  Forandring  paa  Grund  af  Udtøm- 
melsen af  Echinokokkens  Indhold,  idet  der  ikkun^var  udtømt 
et  Par  Spiseskefulde  før  Anfaldet  og  han  desuden  befandt 
sig  meget  vel  indtil  den  3die  Dag,  efterat  Echinokokken  blev 
aabnet.  Jeg  formoder  derfor,  at  den  Udspænding  af  Under- 
livet, som  foraarsagede  Døden,  har  havt  sin  Grund  i. en  til- 
fældig Luftudvikllng  i  Tarmene  af  andre  Aarsager  og  ikke 
har  staaet  i  noget  Forhold  til  Operationen. 

6.  Jdhanna  Jdsepsdatter,  18  Aar  gi.,  der  kom  under  Behandling  i 
1864,  og  som  tidligere  havde  kvitteret  Echinokokker  gjennem  Urinveiene, 
havde  en  stor  fluktuerende  Echinoliok  i  høire  Leverlap,  som  blev  be- 
handlet efter  den  Récamlerske  Methode.  PaUenten  havde  befundet  sig 
vel  under  Ætsningsperioden ;  men  Dagen,  efterat  Echinokokken  var  ble« 


107 


Tea  aabnet,  reUte  han  sig,  efter  en  rolig  Nat,  pladselig  op  i  Sengen,  og 
der  iodtraadte  da  pludselig  Kyalme  og  Brækninger  med  lille  Pals  og  be- 
tydelig Depression,  hvorefter  hun  døde  den  følgende  Dag. 

Ved  SelLtionen  fandtes  EchinokoklLen  at  have  han  sitSsde  i  den 
bagre  Del  af  Leverens  Underflade,  og  et  tyndt  fortættet  Lag  af  Leveren 
af  omtrent  2'"  Tykkelse  var  saaledes  blevet  gjennemætset.  Svalsten  var 
fast  tilheftet  til  Underlivsvæggen  i  nogle  Linlers  Bredde  omkring  Saar- 
kanalen.  Høire  Leverlaps  forreste  Del  strakte  sig  dybt  ned  i  Regio  iliaca. 
I  venstre  Leverlap  fandtes  en  anden  Echinokok  af  et  Barnehoveds  Stør- 
relse, der  ikke  havde  været  følelig  gjennem  Underlivsvæggen,  roen  ved 
Leverens  skraa  Retning  var  skndt  saaledes  opad,  at  den  dannede  en  be- 
tydelig Svalst  af  venstre  Brysthalvdel  med  betydelig  træmat  Perkussion 
af  den  nederste  Del  af  samme,  hvor  der  heller  ikke  hørtes  nogen  Aande- 
drslsiyd,  og  Jeg  havde  saaledes  tidligere  diagnosticeret  en  Langeechino- 
kok  paa  dette  Sted.  Til  Peritonitis  fandtes  der  ikke  Spor.  og  alle  øvrige 
Organer  vare  normale. 

Hvad  der  her  har  foraarsaget  Døden,  er  mig  ikke  klart. 
At  den  skulde  være  foraarsaget  ved  Ætsniogen  af  det  mel- 
lemliggende  Leverlag  og  en  derved  frembragt  Betændelse  i 
samme,  kan  ikke  antages,  da  der  i  saa  Fald  vilde  være  ind- 
traadt  Symptomer  paa  samme,  inden  Echinokokken  aabne- 
des;  men  hun  havde  stadig  befundet  sig  forholdsvis  vel  un- 
der Ætsningsperioden,  og  ved  Sektionen  viste  der  sig  heller 
ikke  noget  Tegn  til  Betændelse  i  dette  Lag  ligesaalidt  som 
i  det  øvrige  Parti  af  Leveren.  At  Døden  imidlertid  her  ikke 
er  foraarsaget  ved  Operationen,  lader  sig  ikke  bevise,  da  en 
anden  Dødsaarsag  ikke  kunde  paavises  ved  Sektionen.  Mu- 
ligvis har  Leverens  abnorme  Leie,  der  efter  Udtømmelsen 
af  den  store  Echinokok  pludselig  er  blevet  endnu  mere  ab- 
normt, her  spillet  en  Rolle,  og  i  saa  Fald  vilde  enhver  Ope- 
ration, der  havde  til  Hensigt  at  udtømme  Echinokokken, 
have  ført  til  samme  Resultat. 

7.  Bjørn  Jdnsson,  28  Aar  gi.,  blev  behandlet  i  Vinteren  1865^66 
efter  den  Récamierske  Methode  for  en  meget  stor  Echinokok  i  Leveren. 
Under  Ætsningsperioden  befandt  han  sig  efter  Omstændighederne  vel  og 
kande  bestandig  være  oppe.  Efterat  Echinokokken  var  bleven  aabnet, 
hvorved  der  paa  engang  adtemtes  13  Potter  af  eu  vandklar  Vædske,  be- 
fandt han  sig  ikke  ret  vel  i  nogle  Dage  og  maatte  holde  Sengen,  men 
havde  allerede  været  oppe  1  længere  Tid  og  endog  sysselsat  sig  med  sit 
Haandværk  (Bogbinderi),   da  han  en  Nat  blev  adsat  for  stærk  Træk  og 


108 


paadrog  sig  en  Plearitis.  Da  hertil  kom,  at  der  udbrød  Dlphtheritis  i 
den  Familie,  han  opholdt  sig  hos,  og  han  stadig  maatte  opholde  sig  1  et 
lille  Værelse,  hTor  der  altid  laa  2—3  Patienter  med  DIphtheritis ,  bloT 
Ætsningssaret  og  Kysten  diphtheritiske.  Udfloddet,  der  før  havde  en  god 
Konsistens,  blev  nu  tyndt  og  ildelugtende  og  ophørte  tilsidst  ganske  i 
de  sidste  Dage  før  hans  Død,  der  indtraadte  noget  over  2  Maaneder, 
efterat  Eehinokokken  var  bleven  aabnet. 

Ved  Sektionen  fandtes  Eehlnokokken,  der  nu  indtog  et  ringe  Vo- 
lumen, overalt  sammenvoxen  til  Bugvæggen,  medens  der  andensteds  i 
Underlivet  ikke  fandtes  Tegn  til  foregaaende  Peritonitis.  Kapslens  Ind- 
side  var  bedækket  med  et  smudsigt,  graaligfarvet  Lag.  Høire  Lunge  var 
sammenvoxen  med  Brystkassen  og  Lungevævet  fortættet. 

Døden  kan  saaledes  i  dette  Tilfælde  ikke  tilskrives  Ope- 
rationen. 

Sammenstiller  man  nu  disse  7  dødelige  Tilfælde,  der 
ere  indtrufne  under  Anvendelsen  af  den  Récamierske  Me- 
tbode,  vil  det  ses,  at  den  i  1  Tilfælde  er  bleven  anvendt 
paa  Grund  af  en  urigtig  Diagnose,  —  og  dette  Tilfælde  burde 
derfor  rettest  ikke  tages  med  i  Beregningen  — ,  i  3  Tilfælde 
skyldtes  Døden  epidemiske  Sygdomme,  i  1  Tilfælde  en  Brist- 
ning gjennem  Lungen,  der  ikke  kunde  skyldes  Operationen, 
i  1  Tilfælde  en  voldsom  Meteorismus,  der  rimeligvis  var 
uafhængig  af  Operationen,  og  endelig  i  1  Tilfælde  er  Døds- 
aarsagen  tvivlsom,  medens  det  ikke  kan  bevises,  at  Døden 
ikke  er  indtraadt  paa  Grund  af  Operationen.  Resultatet  bli- 
ver altsaa,  at  af  38  Opererede  ere  31  helbredede,  5  eller  6 
døde  af  Aarsager,  der  vare  Operationen  uvedkommende,  og 
1  eller  2,  for  hvis  Vedkommende  det  var  tvivlsomt,  om  Dø- 
den skyldtes  Operationen  eller  ikke. 

Naar  undtages  et  Tilfælde,  der  var  et  af  de  første,  mod 
hvilket  jeg  anvendte  den  Récamierske  Metbode ,  og  i  hvil- 
ket jeg  inciderede  Eehlnokokken  for  tidlig,  roen  som  dog 
heldigvis  blev  helbredet,  have  Ætsningerne  stedse  formaaet 
at  frembringe  en  tilstrækkelig  fast  Sammenvoxning  mellem 
Underlivsvæggen  og  Eehlnokokken,  og  det  endogsaa  i  et  Par 
Tilfælde  hos  samme  Patient,  hvor  Echinokokkerne  vare  usæd- 
vanlig smaa  og  i  det  ene  Tilfælde  i  saa  høi  Grad  bevægelig, 
at  den  snart  var  midt  imellem  Navlen  og  Bjertekulen,  snart 


109 

dybt  nede  i  venstre  Regio  iliaca,  snart  aldeles  forsvunden 
mellem  Tarmene,  og  jeg  maatte  saaledes  hver  Gang  fixere 
den  med  Haanden  under  Ætsningen.  Jeg  maa  saaledes 
overfor  Dr.  Bjaltelin,  der  i  et  i  Reykjavik  udkommende 
Blad  -Thjédélfurt  fra  24de  Mai  1864  udtaler  sin  Tvivl  an- 
gaaende  Methodens  Tilstrækkelighed  i  denne  Henseende, 
bestemt  udtale,  at  man  altid  vil  kunne  frembringe  Sammen- 
voxning  ved  den  Récamierske  Methode,  naar  man  blot  har' 
Taalmodighed  til  at  vente,  indtil  Echinokokken  enten  aab- 
nes  af  sig  selv  eller  viser  sig  i  Saarbunden  som  en  svagt 
blaaligfarvet,  gjennemskinnende,  fremstaaende  Blære. 

Flere,  deriblandt  Gruveilhier,  have  firygtet  for,  at 
den  Récamierske  Methode  skulde  foraarsage  en  akut  Peri- 
tonltis.  At  den  foraarsager  en  begrændset  Peritonitis,  er  en 
Selvfølge,  idet  Sammenvoxningen  kun  kan  ske  gjennem  en 
saadan;  men  at  denne  lokale  Peritonitis  ikkun  har  været 
begrændset  til  et  meget  lille  Parti,  omtrent  svarende  til  de 
sidste  Ætsningers  Størrelse,  vil  ses  af  de  Sektioner,  som 
jeg  ovenfor  har  anført  af  dem,  der  ere  døde  efter  Réca- 
miers  Methode,  i  hvilke  Sammmenvoxningen ,  med  Undta- 
gelse af  det  ene  Tilfælde,  i  hvilket  hele  Kysten  var  tiiheftet, 
—  hvad  den  sikkert  allerede  har  været  før  Operationens 
Begyndelse,  da  der  under  samme  ikke  indtraadte  peritonitiske 
Tilfælde,  —  konstant  var  indskrænket  til  nogle  Linier  i  Om- 
kredsen af  Saarkanalen,  medens  der  ikke  fandtes  Spor  af 
Peritonitis  i  Underlivshulheden.  Hertil  kommer,  at  der  ikke 
i  noget  af  de  38  Tilfælde ,  i  hvilke  jeg  har  ftildført  denne 
Operation,  er  indtraadt  Symptomer  paa  Peritonitis  under 
Kuren. 

Man  har  indvendt  mod  den  Récamierske  Methode,  at 
den  var  meget  smertefuld.  Medens  det  ikke  skal  falde  mig 
ind  at  benægte  dette ,  tror  jeg  dog  at  burde  udtale ,  at  den 
vistnok  ikke  er  i  den  Grad  smertefuld,  som  man  i  Alminde- 
lighed tror  eller  skulde  tro.  Det  har  saaledes  vist  sig  for 
mig,  at  Patienterne  paa  en  eneste  Undtagelse  nær  have 
taalt  Ætsningerne  ret  godt  og  uden  at  klage,  og  som  et 
Bevis  paa,  at  de  ikke  ere  i  nogen  særdeles  høi  Grad  smerte- 


110 

fulde,  skal  jeg  anføre,  at  jeg  har  opereret  3  Patienter  i  en 
Alder  af  6  Aar  og  1  i  en  Alder  af  9  Aar,  og  det  har  været 
ligesaa  almindeligt,  at  de  ikke  have  grædt  UDder  Ætsningen, 
som  det  Modsatte,  og  jeg  har  saaledes  aldrig  fundet  nogen  ^ 
Anledning  til  at  anvende  Chloroformiodaandinger  under 
samme.  De  Smerter,  som  Ætsningerne  have  foranlediget, 
have  i  Almindelighed  taht  sig  meget  hurtig,  undertiden  strax, 
—  sædvanligvis  i  Løbet  af  nogle  Timer,  -r-  og  det  har  kun 
været  undtagelsesvis,  at  jeg  en  enkelt  Gang  paa  Grund  af 
disse  har  maatlet  opsætte  Ætsningerne  udover  de  3  Dage, 
som  jeg  har  ladet  gaa  hen  mellem  hver  Ætsning. 

Man  har  fremdeles  anført  som  en  Anke  mod  Réca« 
miers  Methode,  at  den  er  langvarig,  hvilket  jeg  maa  be- 
kræfte. Denne  Anke  burde  i  Grunden  ikke  komme  i  Be- 
tragtning overfor  denne  Methode,  der  ifølge  min  Erfaring 
giver  et  grundet  Haab  om  en  radikal  Helbredelse  —  et 
Hovedfortrin  ved  denne  Methode  —  af  en  chronisk,  ofte 
høist  besværlig  og  undertiden  farlig  Sygdom ;  den  har  imid- 
lertid ikke  nogen  ringe  Vægt,  hvor  der  er  Fattigdom  tilstede, 
idet  de  Fattige,  naar  de  ikke  bo  i  Lægens  Nærhed,  ikke 
have  Tid  eller  Raad  til  at  offre  saa  lang  Tid  paa  en  Kur, 
som  nødvendigvis  kun  kan  udføres  under  Lægens  stadige 
Tils^,  og  som  altsaa  nødvendiggjør,  at  de  maa  forlade  de- 
res Hjem  og  betale  Kost,  Logi  og  Pteie  andensteds,  og  jeg 
er  overbevist  om,  at  jeg  vilde  have  kommet  til  at  operere 
langt  flere,  hvis  dette  Forhold  ikke  havde  gjort  sig  gjæl- 
dende. 

Da  Dr.  Bjaltelin  i  den  ovenomtalte  Artikel  i  Bladet 
•Thjédélhirv  har  udtalt  som  sin  og  Distriktslæge  Thor- 
arensens Overbevisning,  at  Echinokokker,  der  ere  kom- 
plicerede med  Gulsot,  ere  fortrinsvis  farlige,  og  at  de  i  Al- 
mindelighed ikke  ville  kunne  helbredes  ved  Operation,  og 
da  denne  Mening  muligvis  deles  af  Andre,  skal  jeg  anføre,  at 
jeg  har  opereret  4  Leverechinokokker,  der  vare  komplicerede 
med  Golsot,  efter  den  Récamierske  Methode,  og*  at  de  alle 
bteve  ftildstændig  helbredede,  medens  ingen  af  dem,  der 
døde  under  Behandlingen,  nogensinde  havde  havt  Tegn  til 
Gulsot  med  Undtagelse  af  den  Patient,  som  blev  opereret 
paa  Grund  af  en  urigtig  Diagnose. 

Af  andre  mod  Echinokokker  anvendte  Operationsmetho- 
der  har  jeg  i  3  Tilfælde,  i  hvilke  min  Diagnose  vaklede 
mellem  Echinokokker  og  Bugvattersot,  og  i  hvilke  jeg  saa- 
ledes ikke  kunde  anvende  Récamiers  Methode,  brugt 
Punk  tur,  men  i  alle  Tilfælde  uden  Resultat,  idet  der  kun 
udtømtes  omtrent  en  Spiseskefuld  Echinokokhinder,  og  i  alle 


111 


Tiirælde  paafalgte  Døden  kort  efter,  —  hos  e  d  af  dem,  hvis 
Sygehistorie  jeg  tidligere  har  anført,  rigtignole  paa  Grund  af 
Pneumoni.  Punktur  af  Echinokokker  har,  som  bekjendt  af 
Schleisners  Nosographi,  tidligere  været  og  vedblev,  indtil 
jeg  begyndte  paa  Réca miers  Methode,  nt  være  den  eneste 
Operationsmethode,  der  blev  bragt  i  Anvendelse  af  Lægerne 
i  Island  mod  Echinokokker,  men,  som  det  synes,  sjelden 
med  Held.  Den  almindelige  Mening  i  mit  Distrikt  om  denne 
Operation  af  Echinokokker,  der  før  min  Tid  af  og  til  fore- 
toges af  min  Formand,  var,  at  det  var  en  farlig  Operation, 
hvoraf  de  fleste  døde,  og  naar  Patienterne  gjennemgik  Ope* 
rationen,  recidiverede  den  i  Almindelighed.  Distriktslæge 
Skaptason,  der  har  været  min  nærmeste  Standsfælle,  og 
som  tidligere  oftere  har  foretaget  Punktur  mod  Echinokok- 
ker, har  fortalt  mig,  at  denne  Operation  for  ham  har  givet 
et  saa  daarligt  Resultat,  at  han  i  den  sidste  Tid  ikke  har 
anvendt  eller  fremdeles  vil  anvende  Punktur  mod  Echino- 
kokker. A  priori  vil  man  kunne  indvende  mod  Punkturen, 
at  den  vil  blive  uden  Resultat,  naar  Echinokokken  indehol- 
der Døttreblærer,  saaiedes  som  det  var  Tilfældet  i  mine  3 
Tilfælde.  Naar  man  har  opstillet  Mangel  paa  Sammenvox-^ 
Ding  som  Kontraindikation  mod  Punktur,  tror  jeg  imidlertid, 
da  det  har  vist  sig,  al  Bristninger  af  friske  Echinokokker 
ind  i  Bughulen  ikke  ere  farlige,  at  Faren  herved  ikke  er 
saa  stor,  naar  Indholdet  ikke  er  purulent;  men  om  dette  er 
Tilfældet  eller  ikke,  lader  sig  vistnok  ikke  bestemme  und- 
tagen efter  en  Prøvepunktur ;  men  Prøvepunktur  af  en  be- 
tændt Echinokok  er  ingenlunde  uden  Fare,  idet  man  bar 
Exempier  paa,  at  Døden  er  indtraadt  efter  en  saadan.  Er 
Echinokokkens  Indhold  purulent  og  Echinokokken  ikke  til- 
heftet,  vil  der  altid  være  stor  Fare  for  en  Peritonitis,  naar 
Punkturen  foretages  med  en  Troikar  af  større  Kaliber.  Naar 
nu  hertil  kommer,  at  Helbredelsen  ved  Punktur  ofte  kun  er 
palliativ,  idet  Echinokokken  fyldes  paany,  tror  jeg,  at,  da 
den  Récamierske  Methode,  som  er  anvendelig  i  alle  Tilfælde, 
hvor  Punktur  kan  anvendes,  har  givet  et  saa  fortrinligt  Re- 
sultat, den  simple  Punkter  burde  aldeles  torkastes  som  Ope- 
ration mod  Echinokokker,  hvad  enten  den  foretages  med  en 
vid  Troikar,  en  Explorationstroikar  eller  med  Pricards  Naal, 
—  en  fin  skarp  Uulsonde  —  som  Dr.  Hjaltelin,  ifølge 
hans  ofte  omtalte  Artikel  i  Bladet  •Tbjédélfur«  et  Par  Gange 
har  anvendt  med  Held  mod  mindre  Echinokokker,  hvilken 
Operation  imidlertid  skal  have  den  Egenhed,  at  største  De- 
len af  Vædsken  udtømmes  i  Dnderlivshulheden,  hvorfor  den 
almindelige  Explorationstroikar  er   langt  at  foretrække  for 


112 


dette  Instrument.  Skal  Punkturen  imidlertid  anvendes,  bør 
det  vistnok  ske  efter  Boinets  Methode  med  Indførelse  af 
et  elastisk  Rør  ind  i  fichinokokken,  hvorved  man  ialfald 
kan  vente  at  undgaa,  at  Vædsken  flyder  ud  i  Underlivsbul- 
heden. 

In  cision,  der  er  indiceret,  hvor  Echinokokken  er  ved 
at  bryde  igjennem  Integumenterne,  har  jeg  ikke  havt  Lei- 
lighed  til  at  anvende,  da  Echinokokkerne  altid  have  aabnet 
sig  spontant  i  disse  Tilfælde.  Ligesaalidt  har  jeg  anvendt 
Incision  efter  Bégins  eller  Graves*  Methode,  hvilke  Me- 
thoder  som  bekjendt  have  til  Hensigt  at  danne  Tilheftninger 
mellem  Echinokokken  og  Bugvæggen,  idet  den  første  gjeu- 
nemskærer  Bugvæggen  lige  til  Echinokokken,  den  anden 
derimod  lige  til  Bughinden ;  derpaa  forbinde  de  Saaret  indtil 
Sammenvoxningen  er  tilveiebragt,  og  først  naar  dette  er  sket, 
aabne  de  Echinokokken.  Disse  Methoder,  der  synes  at  være 
rationelle,  ere  maaske  blevne  mindre  anvendte,  end  de  for- 
tjene, men  ere  dog  vist  ikke  at  foretrække  forRécamiers 
Methode. 

Elektricitet,  som  Distriktslæge  Thorarensen  ifølge 
Guérault  —  «Gaz.  d.  h6p.»  1857  S.  184^)  —  skal  have 
anvendt  med  Held  mod  Echinokokker  i  1851,  har  jeg  heller 
ikke  forsøgt,  og  man  maa  vistnok  antage,  at  senere  Forsøg 
i  denne  iietning  ikke  have  svaret  til  de  Forventninger,  det 
første  Forsøg  gav,  da  man  vistnok  ellers  vilde  have  hørt 
mere  om  denne  eiendommelige  Kurmethode. 

Echinokokker  i  Lungerne  har  jeg,  som  ovenfor 
omtalt,  aldrig  kunnet  diagnosticere  som  saadanne,  førend  de 
have  banet  sig  Vei  gjennem  Bronchierne,  og  de  have  saa- 
ledes  ikke*  kunnet  blive  Gjenstand  for  nogen  Operation. 

Behandlingen  af  udvendige  Echinokokker  bør  na- 
turligvis kun  bestaa  i  Exslirpation,  og  af  dem  har  jeg  fore- 
taget 7,  alle  med  heldigt  Udfald. 


Bidrag  tU  L«reii  om  de  yas^votoriske  Neuroser. 

Af  No  th Dag  el  (Dentsches  Arch.  f.  kl.  Med.  II.  Bd.,  2.  HefL  1866). 


Begrebet   •vasomotoriske   Neuroser*    er,    skjøndt    af  nyere 
Oprindelse,  allerede  anvendt  ofte  i  de  senere  Aar,   og  For- 


';  s.  •UospltalsUdeDde*  9de  Aargang  Nr.  30. 


113 

fatteroe  have  søgt  derunder  at  indordne  meget  forskjellig«' 
artede  sygelige  Tilstande.  Dog  er  der  kun  i  de  færreste 
Tilfælde  givet  noget  egenligt  Bevis  for  Rigtigheden  af  den 
til  Grund  for  Navnet  liggende  Formodning,  der  som  oftest 
kun  støttes  af  mere  eller  mindre  begrundede  Hypotheser. 
I  ovennævnte  Afhandling,  der  her  meddeles  i  tJdtog,  beskri- 
ver Forf.  en  Neurose,  om  hvilken  han  tror  at  kunne  bevise, 
ikke  blot  at  Karrene  spille  en  væsenlig  Rolle  i  den,  men  at 
enKrampe  i  Pulsaarerne  er  det  Primære,  der  ligger 
til  Grund  for  alle  de  øvrige  Fremtoninger.  Beskrivelsen 
støtter  sig  paa  Iagttagelser  af  14  Tilfælde,  der  alle  forekom 
i  Løbet  af  en  forholdsvis  kort  Tid,  og  som  frembøde  en 
slaaende  indbyrdes  Lighed  i  alle  Hovedsymptomer,  i  Forløbet 
og  i  Behandlingens  Resultater. 

De  mest  fremtrædende  Symptomer  vare:  Smerter, 
Føleise  af  Stivhed  og  Kryben  i  begge  Hænder  og 
Forarme  tilligemed  Aftagen  af  Sensibiliteten,  — 
Bleghed  af  Fingrene,  —  Aftagen  af  Temperaturen 
paa  den  Haand,  hvor  Forstyrrelserne  i  Sensibiliteten  og  Bleg- 
heden vare  stærkest  fremtrædende.  Indvirkningen  af 
Kulde  forværrede,  af  Varme  lindrede  Tilstanden. 

Alle  de  iagttagne  Syge  vare  kvindelige  Individer,  af 
den  arbeidende  Klasse,  i  en  Alder  af  mellem  20  og  50Aar; 
nogle  kunde  ikke  angive  nogen  Grund  til  Sygdommens  Op- 
staaen,  andre  angave  Indvirkningen  af  Kulde,  navnlig  koldt 
Vand.  Lidelsen  havde  altid  sit  Sæde  i  Hænder  og  Forarme, 
oftest  stærkere  paa  den  ene  end  paa  den  anden  Side;  der 
viste  sig  ogsaa  Forskjel  paa  de  forskjellige  Steder  af  Haan- 
den,  udenat  Lidelsen  dog  fulgte  (Jdbredningen  af  bestemte 
Nerver.  Forstyrrelserne  af  Sensibiliteten  var  af  forskjellig 
Art  og  Grad:  de  Syge  klagede  enten  over  Følelse  af  Stiv- 
hed eller  Snurren,  som  om  Delen  sov,  tilligemed  Myrekry- 
ben,  og  undertiden  vare  disse  Fornemmelser  saa  fremtræ- 
dende, at  de  vedkommende  Dele  forekom  dem  som  døde, 
eller  der  optraadte  heftige,  jagende  Smerter  af  neuralgisk 
Charakter,  udbredte  over  Uaanden  og  Forarmen.  Tillige 
optraadte  der  subjektive  Forstyrrelser  i  Følesandsen.  Den 
objektive  Undersøgelse  paaviste  altid  en  Afstumpning  af  Fø- 
lelsen. Motiliteten  var  kun  sjeldent  og  i  ringe  Grad  for- 
styrret, og  grovere  Arbeide  udførte  de  Syge  uden  Vanske- 
lighed, finere  Haandarbeider  derimod  vanskeligere. 

De  fleste  af  de  Syge  angave  selv,  at  Fingre  og  Hænder 
bleve  i  høi  Grad  blege,  hver  Gang  der  optraadte  heftigere 
subjektive  Tilfælde,    og  dette  bekræftedes  under  Opholdet  i 

Ugetkr.  f.  L»ier.    3  R.  3  Bd.  Nr.  7. 8.  2 


114 


Hospitalet.  Samtidig  hermed  iagttoges,  naar  den  eneHaand 
var  stærkere  angreben  end  den  anden ,  en  Synken  af  Tem- 
peraturen, der  svingede  mellem  V2 — 2°  C. ;  Maalingerne  fore- 
toges med  megen  Omhu,  og  sammenlignende  Forsøg  med 
sunde  Individer  gave  aldrig  slørre  Forskjel  end  */io— */to°  C. 
Nogen  Forskjel  i  Omfanget  af  de  to  Artt.  rad.  kunde  ikke 
paavises. 

Sygdommens  Forløb  var  som  oftest  meget  vexlende, 
med  Remissioner  eller  fuldstændige  Intermissioner.  Visse 
Betingelser  frembragte  en  Forværrelse,  andre  en  Lindring  af 
Symptomerne.  De  Syge  angave  næsten  altid  selv,  at  Til- 
standen var  værst  om  Morgenen,  efterat  de  vare  staaedeop; 
Blegheden  og  Stivheden  fremtraadte  da  stærkest;  ogsaa  om 
Natten  indtraadte  ofte  Cxacerbationer;  men  navnlig  indtraadte 
saadanne  ved  Indvirkning  af  kold  Luft  og  især  af  koldt  Vand. 
Omvendt  fremkaldte  Banken,  Gniden  eller  Børsten  af  den 
angrebne  Del  en  Lindring  i  Tilstanden,  ligeledes  kraftigt  Ar- 
beide  og  navnlig  Indvirkningen  af  varmt  Vand. 

Det  er  utvivlsomt,  at  Pulsaarerne  i  disse  Tilfælde  maa 
være  i  en  abnorm  Tilstand.  Delens  Bleghed  og  formind- 
skede Varme  kan  kun  forstaas  som  et  Udtryk  for  den  for- 
mindskede Tilførsel  af  Pulsaareblod,  og  kun  en  Krampe  i 
Pulsaarerne  kan  fremkalde  detle.  Men  fremdeles  kan  det 
bevises,  at  denne  Krampe  er  det  Primære,  Aarsagen  til  de 
øvrige  Fremtoninger,  som  derfor  svinde  med  denne;  thi  alle 
de  Betingelser,  der  formaa  at  forsnevre  Pulsaarerne,  for- 
værre netop  Tilstanden,  og  omvendt,  saaledes  Kulde  og  Varme, 
og  Forf.  overbeviste  sig  ofte  herom  ved  umiddelbare  Forsøg. 
Ofte  lod  han  saaledes  de  Syge,  hos  hvem  han  havde  over- 
bevist sig  om ,  at  Fingrene  paa  venstre  iJaand  følte  Naale- 
stik  mindre  tydeligt  end  paa  høire  Haand,  holde  den  venstre 
Haand  i  Løbet  af  10  Minuter  i  Vand  med  en  Temperatur  af 
37°— 38°  C,  hvorefter  det  viste  sig,  at  denne  Forskjel  i 
Følelsen  var  forsvunden.  Til  Sammenligning  foretog  han 
det  samme  Forsøg  med  en  Kone,  der  led  af  en  Neuralgi  i 
høire  Arm  og  middelmaadig  Anæsthesi  af  hølre  Haand;  efter 
at  have  holdt  den  høire  Haand  i  Vand  følte  den  Syge  vel 
lidt  skarpere  end  tidligere,  men  dog  langt  svagere  end  med 
venstre  Haand.  Ved  denne  hurtige  Forsvinden  af  Tilfældene 
ved  Varmen  modbevises  ogsaa  den  Paastand,  at  Varmen  ikke 
skulde  virke  gjennem  Karrene,  men  umiddelbart  paa  Ner- 
verne; thi  man  kjender  neppe  en  saa  hurtig  Forsvinden  af 
en  Anæsthesi,  beroende  paa  en  umiddelbar  Læsion  af  Ner- 
verne.   Det  er  efter  Physiologiens  og  Pathologiens  Erfarin- 


115 


ger  heller  ikke  vanskeligt  at  forklare  de  forskjelllge  Symp- 
tomer, som  ere  Følgen  af  den  formindskede  Tilførsel  af  Blod 
ved  Pulsaarernes  Forsnevring;  Stannius*  Forsøg  med  Un- 
derbinding af  Aorta  abdom.  og  Artt.  femorales  fremkaldte 
lignende  Symptomer,  og  Brown-Séquard  ,og  Schiff  kom 
til  dermed  overensstemmende  Resultater;  endelig  fremkaldes 
ganske  de  samme  Symptomer  efter  Embolier  i  de  større 
Pulsaarer.  At  Krampen  bar  sit  Sæde  i  Hudpulsaarerne  og 
ikke  i  de  større  Pulsaarer,  fremgaar  dels  af,  at  der  ikke 
kunde  opdages  nogen  Forskjel  i  Omfanget  afPuIsaarerne,  dels 
af,  at  der  ikke  optraadte  kollaterale  Fluxioner,  og  endelig 
af,  at  betydeligere  Forstyrrelser  i  Motiliteten  ganske  mang- 
lede. Sygdommens  Varighed  er  meget  forskjellig;  over- 
ladt til  sig  selv,  kan  den  vare  Aar  igjennem;  men  Progno- 
sen er  forsaavidt  god,  som  den  ved  en  hensigtsmæssig  Be- 
handling kan  helbredes  i  kort  Tid. 

Betingelserne  for  en  saadan  Behandling  ere  allerede 
angivne  i  det  ovenfor  Anførte.  Man  maa  anvende  Midler, 
der  hæve  Krampen  i  Pulsaarerne  og  fremkalde  et  forøget 
Blodtilløb.  Varmen  er  derfor  det  bedste  Middel;  men  da 
den  vanskeligere  kan  anvendes  hos  den  fattigere  Klasse,  der 
jo  netop  paa  Grund  af  sin  Levevis  fortrinsvis  er  udsat  for 
at  angribes  af  denne  Sygdom,  anvendte  Forf.  undertiden 
med  Beld  Indgnidninger  med  Sæbespirilus  og  Børstning  af 
Huden.  Oftest  og  med  størst  Held  anvendtes  den  kon- 
stante Strøm,  idet  den  postitive  Pol  anbragtes  paa  Plexus 
bracchialis,  den  negative  i  Nakken,  i  3  —  6  Minuter 
(3—4  Gange  om  Ugen).  Undertiden  vare  6  Gange  tilstrække- 
lige til  at  hæve  Sygdommen,  i  de  mest  haardnakkede  Til- 
fælde behøvedes  10 — 20.  Sandsynligst  forklares  denne  hur- 
tige Helbredelse  ved  en  Paavirkning  af  de  i  Plexus  brac- 
chialis forløbende  vasomotoriske  Nerver. 

Uagtet  den  ovenfor  beskrevne  Udbredning  af  Lidelsen 
er  den,  der  hyppigst  iagttages,  kan  den  dog  ogsaa  udstrække 
sig  over  større  Parlier  af  Legemet.  Som  Cxempler  herpaa 
gjengiver  Fojpf.  et  Par  Sygehistorier,  der  adskille  sig  fra  de 
øvrige  ved  Sygdommens  Sæde  og  Udbredning,  men  hvor 
iøvrigt  Sammenhængen  mellem  de  enkelte  Symptomer  synes 
at  maatte  opfattes  paa  samme  Maade. 


116 


rsye  Bøger. 

C.  Christensen:  Om  Glaucom.  Ebhvn.  1867. 
175  S.    (Otto  Schwarlz's  Efterf.). 

I  samme  Grad  som  de  enkelte  Grene  af  vor  Videnskab 
udsondre  sig  som  Specialiteter,  i  samme  Grad  vil  det  være 
vanskeligt  for  den  Enkelte  at  overkomme  det  uhyre,  stadigt 
voxende  Stof,  som  i  Form  af  en  uendeh'g  Literalurstrøm 
overvælder  ham.  Det  er  derfor,  at  man  maa  være  den  tak- 
nemmelig, som  vil  gjøre  sig  den  Uleilighed  at  samle  og 
kritisk  gjennemgaa  en  af  disse  Bogdynger  og  give  sine 
Standsfæller  en  kort  og  klar  Fremstilling  af  et  eller  andet 
Punkt  i  Videnskaben. 

Denne  Tak  tilkommer  i  hildt  Maal  Forfatteren  af  nær- 
værende Afhandling,  h\is  Æmne  er  hentet  fra  Ophthalmo- 
logiens  Omraade,  paa  hvilket  mangen  praktisk  Læge  kun 
ugjerne  bevæger  sig,  da  denne  Specialitet  paa  sit  nuværende 
Standpunkt  stiller  temmelig  betydelige  Fordringer  til  den, 
der  vil  udøve  den  i  videre  Omfang.  Forf.  har  valgt  en  Syg- 
dom, der  baade  i  praktisk  Henseende  har  stor  Betydning, 
og  hvis  hele  palhologiske  Forhold  trods  det  hemmeligheds- 
fulde Slør,  der  hviler  over  den,  frembyder  overordenlig  in- 
teressante Enkeltheder. 

Forf.  har  ikke  villet  give  noget  Nyt,  men  kun  en  kri- 
tisk Fremstilling  af  det  hidtil  Givne,  som  i  og  for  sig  er  en 
betydelig  Mængde. 

Ban  har  som  Følge  deraf  maattet  lægge  stor  Vægt  paa 
den  historiske  Side  af  Sagen.  De  første  73  Sider  ere  offrede 
til  den  historiske  Fremstilling,  som  ganske  naturligt  falder  i 
2  Hovedafsnit,  nemlig  Tiden  før  og  Tiden  efter  Ophthalmo- 
skopets  Opflndelse.  Det  forekommer  os,  at  Forf.  har  anlagt 
den  første  af  disse  Perioder  efter  en  lidt  vel  stor  Maalestok. 
Uagtet  vi  endnu  staa  langt  tilbage  med  Hensyn  til  vore  Kund- 
skaber om  Glaukomets  Natur  og  Væsen,  have  vi  dog  ved 
Ophthalmoskopet  vundet  saa-  sikkert  Fodfæste,  at  vi  uden 
Skade  kunne  lægge  de  ældre  Øielægers  Strid,  om  Glaukomet 
skyldte  en  Chorioideal-,  Betinal-  eller  Lindselidelse  sin  Op- 
rindelse, ad  acta  og  i  det  Høieste  blot  anføre,  at  denne  Strid 
har  fundet  Sted,  overladende  de  nærmere  Omstændigheder 
til  Medicinalhislorikerne.  —  Den  anden  Periode  er  fremstil- 
let med  Klarhed  og  Tydelighed.  Forf.  har  her  paa  en  hel- 
dig Maade  behandlet  hele  Sygdommens  Pathogenese  under 
den  historiske  Fremstilling.  Vi  stemme  overens  med  ham 
i  at  tillægge    den  Cocciusske   Anskuelse  en  vis  Betydning. 


117 


Det  forekommer  os,  at  Forf.  havde  gjort  bedre  i  at  anføre 
de  Leberske  Anskuelser  om  Ciliærkarrene  paa  dette  Sted 
end  senere  hen  under  Ætiologien  (S.  135),  hvor  deres  Sam- 
menhæng med  det  Følgende  eller  Foregaaende  er  mindre 
naturlig. 

1  det  følgende  Afsnit  giver  Forf.  efter  Gråfe  en  klar 
og  praktisk  Fremstilling  af  Glaukomets  Symptomer,  Ætiologi, 
Diagnose,  Prognose  og  Behandling,  ledsaget  af  oplysende 
Sygehistorier,  som  han  selv  har  iagttaget  paa  Dr.  Edm. 
Hansens  Klinik.  Denne  Del  af  Bogen,  der  er  behandlet 
med  stor  Omhu  og  Sagkundskab,  turde  være  den,  der  har 
mest  Interesse  for  den  praktiske  Læge,  navnlig  fordi  man 
her  ser  tydelige  og  klare  Beviser  for,  at  Ophthalmoskopet 
har  aabnet  nye  og  gode  Yeie  til  Erkjendelse  af  Øiesygdomme, 
hvilket  af  mange  ældre  og  yngre  Læger  endnu  drages  i  Tvivl. 

Med  Hensyn  til  Fremstillingen  i  det  Hele  kan  man  ikke 
Andet- end  anerkjende,  at  den  er  klar  og  omhyggelig,  om 
end  Sproget  paa  sine  Steder  er  noget  knudret.  Enkelte 
Steder  findes  der  mindre  heldige  Udtryk,  saaledes  S.  14 
"cadaverisk*  istedenfor  den  almindelig  brugte  Form  ncada- 
verøs«,  S.  85  »Fladtrykken  af  Lindsen«  istedenfor  «Flad- 
trykning«,  og  S.  162  •Knivens  Tilbagelæggen«  for  »Tilbage- 
lægning*. Germanismer,  som  tdet  handler  sig  om»  S.  144 
og  S.  163,  burde  være  undgaaede. 

Bogen  er  godt  udstyret  og  ret  omhyggelig  korrigeret. 

P. 


En  nenstilling  til  Hr.  Stiftslæge  Giersing 

i  Anledning  af  hans  i  a Ugeskrift  for  Læger*  Nr.  2-*3  d.  A. 
indførte:  « Udkast  til  en  Lov  om  Sygepleien*. 

Af  Prof.  J.  J.  Jansen. 


Hr.  Stiftslæge  Giersing  har  i  g  2  af  ovennævnte  Udkast 
kun  erklæret  den  for  Læge,  ^som  har  bestaaet  den  af  Sta- 
ten paabudne  Prøve  og  derved  erhvervet  sig  Ret  til  selv- 
stændig Sygebehandling«;  —  i  samme  Udkast  g  13  siger 
han  endvidere:  «en  Udlænding,  som  ikke  har  erhvervet  Ind- 
fødsret og  ikke  har  havt  fast  Bopæl  her  i  2  Aar,  men  dog 


118 


giver  sig  af  med  at  give  Raad  til  Syge  eller  tage  Nogen 
under  Sygebehandling,  straffes  med  2  Maaneders  simpelt 
Fængsel,  livilket  i  Gjentagelsestilfælde  fordobbles.  logen 
Fremmed  kan  erhverve  sig  en  Læges  Rettigheder  her  i 
Landet  uden  gjennem  den  befalede  Examen,  absolveret  med 
bedste  Charakter,  eller  ved  Lov«,  —  og  i  Motivet  til  samme 
§,  at  der  «maa  tages  en  Bestemmelse  mod  Indstrømning  af 
Læger  og  Ikke-Læger  fra  Naborigerne,  især  dog  fra  Tydsk- 
land,  og  Straffen  bør  være  følelig  og  ikke  bestaa  iMulkten*. 

Da  jeg  nu  ikke  tvivler  paa,  at  den  ærede  Forfatter  er 
af  den  Mening,  at  Ukyndighed  i  Tandlægefaget  ligesaavel 
kan  være  til  Skade  for  Næstens  Helbred,  som  Ukyndighed  i 
de  øvrige  af  Lægevidenskabens  Fag,  tillader  jeg  mig,  — 
eftersom  ban  ikke  specielt  har  omtalt  dette  Fag,  —  at  hen- 
lede hans  Opmærksomhed  paa,  om  han  ikke  maatte  finde 
Grund  til  at  supplere  sit  Udkast  ved  at  udstrække  de  oven- 
anførte Bestemmelser  ogsaa  til  Tandlægefaget.  Den  ærede 
Forfatter  vil  maaske  finde  min  Anmodning  begrundet,  naar 
jeg  løseligen  beskriver  ham,  —  der  jo  paa  Grund  af  Fravæ- 
relsen fra  Hovedstaden  ikke  kan  være  ganske  inde  i  For- 
holdene i  saa  Benseende,  —  hvorledes  Tilstanden  for  Øie- 
blikket  er  med  Hensyn  til  Tandlægefaget. 

Skjøndt  der  eiisterer  en  saakaldet  «Tandlægeexamen», 
som  Alle,  der  ikke  allerede  som  examinerede  Læger  ere 
berettigede  til  enhver  Lægepraxis,  skulle  underkaste  sig 
for  at  kunne  praktisere  som  Tandlæger  o:,  udføre  Tandope- 
rationer og  behandle  Sygdomme  i  Tænderne  og  Munden,  er 
det  nutildags  ikke  alene  almindeligt,  at  de  fleste  af  de  her- 
værende saakaldte  «Dentister»  give  sig  af  med  Tandopera- 
tioner, paa  hvis  slette  og  mislykkede  Udførelse  vi  Læger 
ofte  siden  maa  raade  Bod;  men  vi  blive  ogsaa  undertiden 
forsynede  med  Personer  fra  Udlandet,  især  fra  Tydskland, 
der  driste  sig  til  at  annoncere  sig  som  Tandlæger.  Da  disse 
Annoncer  sædvanligen  ikke  mangle  den  bekjendte  tydske  Suf- 
fisance med  behørigt  Tillæg  af  Doktortitel  osv.,  lokke  de  der- 
ved ofte  —  saameget  desto  lettere,  som  det  er  en  Skøde- 
synd hos  mange  af  vore  Landsmænd  at  antage  det  Frem- 
mede for  bedre  end  vort  Eget,  —  Folk  til  sig  og  skaffe  sig 
for  en  Tid  uantastede  et  Tilløb;  bar  dette  nu  været  under 
deres  Forventning,  trække  de  andenstedshen.  Det  Mærke- 
ligste herved  er  imidlertid,  at,  medens  undertiden  vore  egne, 
til  Tandlægepraxis  uberettigede  Landsmænd  ved  Domstolene 
ere  idømte  Bøder  for  uberettiget  Praxis,  og  medens  de  kun 
i  Smug  driste  sig  til  at  udføre  Operationer,  har  man,  saa- 


tl9 


▼idt  jeg  Ted,  ikke  havt  Exempe]  paa,  at  nogen  af  disse  Ud- 
lændinge er  bleven  tiltalt,  endsige  straffet.  Som  et  af  de 
nyere  Exempler  paa  en  slig  Tolerance  mod  Udlændinge  kan 
tjene,  at  der  nu  i  flere  Aar  her  i  Byen  har  opholdt  sig  en 
saadan,  —  en  saakaidet  Doktor  Read,  —  der  ugenert  og 
aabenlyst  og  uantastet  ikke  blot  plomberer,  men  udtrækker 
Tænder,  —  ja  dette  sidste  endog,  idetmindste  en  Gang  be- 
visligt under  Anvendelse  af  Chloroform. 

Naar  nu  Forholdet  med  Hensyn  til  Udlændinge,  der  ube- 
rettiget give  sig  af  med  Tandlægepraxis,  er  som  ovenfor 
vist,  kan  man  ikke  fortænke  fremmede  Lykkeriddere  i,  at 
de  spekulere  i  den  danske  Godmodighed;  men  man  kan  for- 
tænke Autoriteterne  i,  at  de  ikke  ligesaavel  sætte  en  Bom 
for  fremmed  Anmasselse  som  for  vore  Landsmænds. 

Saaledes  er  Tilstanden  her  med  Hensyn  til  Tandlæge- 
faget; jeg  overlader  nu  til  den  ærede  Forfatter  af  det  med 
saamegen  Flid  og  Sagkundskab  udarbeidede  « Udkast*  at  af- 
gjøre,  om  han  i  denne  korte  Skildring  maatte  finde  Grund 
til  at  værdige  dette  Fag  en  speciel  Omtale. 


Tikaice*  Stadsphysikusembedet  i  ffelslDgør,  med  hvilket  der  ikke 
er  forbandet  nogen  Gage  af  Statskassen,  men  derimod  Adgang  til  Alders- 
tillæg. Den,  der  ansættes,  vil  i  Henhold  til  allerh.  Res.  af  29de  Marts 
1857  være  pligtig  til  uden  Vederlag  at  sammentræd«  med  den  ved  Hel- 
singørs borgerlige  Artilleri  korps  ansatte  Læge  for  i  Forening  og  i  Over- 
vsrelse  af  den  borgerlige  IndruUerlngsliommission  at  afgive  deres  Skøn 
og  I  en  dertil  indrettet  ProtolLol  indsi^rive  deres  Rapport  dels  angaaende 
de  Personers  Tjenstdygtighed,  der  af  Kommissionen  antages  egnede  til 
at  ansættes  i  Tjeneste  ved  Korpset,  men  som  angive  Legemsfeii  eller 
Svagheder,  dels  angaaende  det  Mandskabs  Tjenstdygtighed,  som  allerede 
er  ansat  til  aktiv  Tjeneste  ved  Korpset,  men  om  hvis  Afskedigelse  paa 
Grund  af  Sygdom  eller  Svagelighed  der  bliver Spørgsmaal,  dels  endelig 
angaaende  de  Overkomplette,  der  ifølge  kgl.  Res.  af  Ude  Jan.  1835,  Hi 
aarlig  skulle  undersøges,  forat  der  derefter  kan  tages  Restemmeis  om, 
hvorledes  videre  med  dem  bliver  at  forholde. 

Ansøgninger  indgives  Inden  3  Uger  fra  28de  Jan.  Ul  Sundhedskol- 
legiets  Dekan us,  Prof.  E.  Hornemann,  Skindergade  26. 

Dfdsfald.  Forhenværende  Distriktslæge  i  Hvetbo  Herred  Hans  Gor- 
gins  er  død  i  Faaborg  d.  27de  Januar.  66  Aar  gammel. 

Praktiserende  Læge  i  Stege  Edvard  Gustav  Lorenz  er  død  paa 
Kommunehospitalet  af  en  Hjernesygdom  d.  31te  Januar,  40  Aar  gammel. 

Pkiliatrien.  Møde  Tirsdag  d.  5te  Februar  Kl.  7  (Vincent).  Prof. 
Drachmann:  Nyere  Undersøgelser  over  Leddenes  mechaniske  Forhold 
(Skolioseos  Mecbanik).    Mindre  Meddelelser. 


120 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  16de  Januar  til  Tirsd.  d.  22de  Januar  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  1623  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  1491,  nemlig: 

b(iru  fra 


Mdf. 

»rt. 

15-7. 

7-i 

under  1  lir.  lamu. 

BrystMtarrh  .     .     . 

.  240  497 

188 

86 

7       1018 

Lungebetændelse    .     . 

19 

22 

2 

2 

45 

Halsbetændelse .     .     . 

8 

b 

20 

Faaresyge     .     .     .     . 

t 

5 

7 

Kighoste  .... 

» 

5 

20 

25 

llheumatisk  Feber 

10 

7 

17 

Knuderosen  .     .     .     . 

1 

2 

Ansigtsrosen      .     . 

6 

8 

Mæslinger     .     .    .     . 

6 

36 

53 

1          9» 

Kopper    

» 

1 

Skaalkopper  .     .     . 

• 

5 

Skarlagensfeber 

• 

10 

Koldfeber      .     .     . 

4 

0 

GastriskogtyphoidFeb 

•      ** 

b 

13 

Blodgang      .     .     .     . 

» 

1                         ■ 

Diarrhoe 

5 

2 

17 

Cholerine          .     . 

2 

3 

Strubehoste  .     .     . 

• 

6 

Diphlheritis  .     .     .     . 

• 

6 

Barselfeber  .     .     . 

3 

3 

Si(ørbug  !     .     .     . 

1 

1 

Influenza  .... 

.     39 

87 

20 

27 

173 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

1 

2 

5 

Zona 

» 

1 

2 

332 

6o6  288 

206 

J 

)       1491 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  I: 
Adelgade,  Nørrebrogade  og  Vesterbiogade;  relativt  1  Forhold  til  Folke- 
mængden derimod  i:  Nørrebrogade  (3,06  pGt.),  Vestervold  (2,77)  og  Ve- 
stergade (2,14). 

Den  for  Tiden  mest  fremlierskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i:  Adelgade,  Vesterbrogade  og  Borgergade. 

I^esudtMi  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  43,  veneriske  Saar  23,  konstitu- 
tionel Syphilis  19  og  Fnat  47  Tilfælde.  (Den  godartede  Influenia  er 
eodnu  lige  hyppig;  angriber  nu  ogsaa  Børn  af  aUe  Aldere). 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  RelUeli  FoiUk.    Blanco  Liib«i  Bofirykkerl  ved  F.  S.  MuJil*. 


IlfbMhaTR.  B.  f .  rebnu  i8C7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

»»  Riekke  III.  Nr.  9. 

Redigeret  af  Dr.  V.  Trier. 


Indhold:  F.  Schaidt:  htenHelingfne  og  Sindkedikfllegiels  Raspeou.  Begbiø:  Bron- 
kaliiB  wmI  DitkelM.  J.  CfbakøiB:  Iku  ita  Pfige  af  eo  GaliiesteB.  Sj« 
Bapr.  DispoUto.  fakaac«.  Bakjaodlgjørelse.  Dgeoiiga  ipidefflUka  Sjgdaame  i 
IjøkeikaTi. 


Piterutetssagene  og  SnndkedskoUegiets  Respoisat 

Af  Prof.,  Dr.  med.  F.  Schmidt 


Uoder  denne  Overskrift  har  Hr.  Dr.  Cold  i  Ugeskriftets 
Nr.  27,  for  8de  Decbr.  f.  A.,  meddelt  nogle  Betragtoiqgør, 
der  i  mere  end  en  Henseende  trænge  til  Belysning  og  efter 
min  Mening  ikke  bør  henstaa  aldeles  upaatalte  og  uimod- 
sagte. Grunden  til,  at  de  Modbemærkninger,  som  jeg  har 
folt  mig  opfordret  til  at  gjøre,  saa  sildigt  komme  frem,  lig- 
ger dels  i  tilfældige  Omstændigheder,  dels,  hvad  jeg  ikke 
nægter,  i  en  stærk  Ulyst  til  at  tage  fat  paa  Sagen  efter  den 
Skikkelse,  hvori  den  i  Dr.  C.*s  Indlæg  er  fremtraadt. 

Naar  jeg  taler  om  at  tage  fat  paa  Sagen,  saa  maa  jeg 
dog  strax  bemærke,  at  det  ingenlunde  er  min  Hensigt  at 
indlade  mig  paa  en  nærmere  Drøftelse  af  det  Spørgsmaal, 
hvor  stort  et  Spillerum  der  i  Virkeligheden  kan  og  bør  an- 
tages mellem  de  Tidsgrændser,  indenfor  hvilke  et  sædvanlig 
•fuldbaaret«  *)  Barn  eller  overhovedet  et  Barn  af  en  vis  Ud- 


*)  Ordet  her  som  i  det  Følgende  taget  i  den  Betydning,   hvorpaa  det 
3dle  ftckke  Sdie  Bind. 


124 


sultat  for  rigtigt,  —  mig  gaaer  det  omvendt:  jeg  tror  mig 
fuldkommen  berettiget  til  endnu  at  anse  det  Spillerum, 
som  SundhedskoUegiet  hidtil  har  antaget,  nemlig,  hvad  der 
af  de  afgivne  Responsa  uden  Vanskelighed  kan  udledes, 
omtrent  en  Fjerdedel  af  den  normale  Middeltid,  for  at  være 
rundelig  tilmaalt.  Men  jeg  skal  ievrigt  indrømme  Dr.  C, 
at  det  hverken  kan  eller  bør  være  anderledes,  end  at  Un- 
dersøgelser som  d*Hrr.  Fayes  og  Vogts  maa  komme  i 
Betragtning  og  til  en  vis  Grad  virke  ind  paa  Svarene  i 
Paternitetssager,  hvad  enten  de  udgaa  fra  « Landets  høieste 
Medicinalautoritet »  eller  fra  enhver  Anden,  og  det  har  virke- 
lig undret  mig,  at  han  blandt  de  Momenter,  som  kunne  have 
Indflydelse  paa  Kollegiets  Svar,  ikke  har  nævnet  Fremkom- 
sten af  slige  Arbejder  eller,  om  jeg  saa  maa  sige,  mulige 
Svingninger  af  selve  Videnskabens  Standpunkt  ligeoverfor 
det  paagjældende  Spørgsmaal,  det  eneste  Moment,  som  har 
nogen  absolut  berettiget  Betydning. 

Og  hermed  skal  jeg  gaa  over  til,  hvad  der  for  Dr.  C, 
efter  hans  eget  Sigende,  har  været  Hovedøiemedet  for  hans 
Artikel,  nemlig  Betragtningen  af  Sundhedskollegiets  Re- 
sponsa. 

Han  anfører  i  sine  første  Linier  en  Yttring  af  Esch- 
richt,  som  gaar  ud  paa,  at,  hvis  man  tager  feil  ved  sit 
Votum  i  Paternitetssager,  saa  maa  man  hellere  ville,  at  en 
Mand,  som  har  pleiet  Samleie  med  Barnets  Moder,  skal 
blive  udlagt  sofh  Barnefader  uden  at  være  det,  end  at  et 
eneste  Fruentimmer  skal  kunne  beklage  sig  over  at  være 
sket  Uret  ved  den  faldne  Kjendelse.  I  Forbigaaende  skal 
jeg  her  bemærke,  at  Etatsraad  Esc|hricht,  hvem  Dr.  G. 
med  Rette  priser  saa  høit,  jo  selv  har  været  medvirkende 
i  Affattelsen  af  de  allerfleste  af  de  formentlig  saa  mangel- 
fulde Responsa.  Men,  Eschrichts  Ord  i  Ære,  saa  maa 
det  dog  ikke  glemmes,  at  dette  Hensyn  ingenlunde  er  det 
eneste,  som  bør  tages,  —  uheldigvis,  kunde  jeg  fristes  til 
at  sige ;  thi  det  vilde  jo  i  saa  Fald  være  saare  let  at  sikkre 
sig  mod  Feilgreb.  Det  vilde  imidlertid  være  overflødigt  at 
gaa  nærmere  ind  paa  dette  Punkt;  vi  ere  dog  enige  om,  at 


125 

Retslægen,  der  i  sit  Svar  skal  repræsentere  Lægevidenska- 
ben, saavidt  muligt  bør  give  Svaret,  idetmindste  hvad  dets 
egenlige  og  væsenlige  Indhold  angaar,  rent  og  alene  fra 
dennes  Standpunkt,  uden  Hensyn  til  Sagens  øvrige  Omstæn- 
digheder og  Beskaffenhed;  og  naar  Dr.  C.  et  andet  Sted 
udtaler,  at  «den  sig  uvilkaarlig  paatrængende  Følelse  for 
den  ene  eller  anden  Part  i  Sagen  ikke  kan  være  uden  Ind- 
flydelse paa  de  givne  Responsa* ,  saa  maa  jeg  meget  be- 
stemt gjøre  Indsigelse  mod  denne  Yttring. 

Men  Dr.  C.  har  maaske  heller  ikke  hermed  tænkt  paa 
Svarets  væsenlige  Indhold,  men  kun  paa  dets  Form,  der 
unægtelig  ofte  maa  blive  paavirket  af  og  rette  sig  efter  Sa- 
gens Omstændigheder,  forsaavidt  den  ellers  ikke  bliver  af 
ganske  underordnet  Betydning.  Han  kalder  det  en  forskjel- 
lig  Bedømmelse,  naar  der  i  et  Tilfælde  er  svaret  •Mulighe- 
den kan  ikke  nægtes*,  i  et  andet  «er  ikke  sandsynligt«;  men 
hvor  er  da  Modsigelsen  mellem  disse  to  Svar?  Hån  siger 
jo  selv  et  andet  Sted,  hvad  der  er  fuldkommen  rigtigt,  at 
et  «ikke  sandsynligtn  altid  forudsætter  en  Mulighed.  Og 
dette  ved  Dommeren  selvfølgelig  ogsaa,  selv  om  det  ikke, 
hvad  der  dog  ogsaa  efter  min  Mening  helst  bør  ske,  ud- 
trykkelig udtales,  at  Muligheden  er  der.  At  det  i  sig  selv 
er  berettiget  ved  Siden  af  at  indrømme  Muligheden  endnu 
at  tilføie  et  «usandsy uligt »  eller  desl. ,  kan  ikke  bestrides, 
og  jeg  kan  heller  ikke  indrømme  at  en  saadan  Tilføielse, 
som  Dr.  G.  mener,  altid  maa  blive  betydningsløs  for  Dom- 
meren; i  det  Slags  Sager,  hvor  han  nu  engang  ikke  kan 
faa  Vished,  der  kan  en  Sandsynlighed  mere  til,  hvad  der 
forresten  i  Sagen  taler  for  eller  imod  den  ene  eller  anden 
Part,  meget  let  tænkes  at  kunne  faa  sin  Betydning.  Men 
hvad  man  nu  forøvrigt  mener  om  det  Rigtige  eller  Urigtige 
i  at  vælge  denne  eller  hin  Form  for  sine  Svar,  i  at  give 
dem  alle  en  og  samme  Form  eller  ikke,  —  og  om  dette 
Punkt  kan  der  være  forskjellige  Meninger,  som  ikke  afskæ- 
res derved,  at  Dr.  C.  udtaler  sit  myndige  tbøm,  —  saa  er 
det  vist,  at  han  aldeles  ikke  har  Ret  til  at  bebreide  Kolle- 
giet Vaklen  og  Usikkerhed  i  Dommen,   fordi  det  i  et  Til- 


126 

fælde  har  indskrænket  sig  til  blot  at  nævne  Muligheden, 
medens  det  i  et  andet  har  fundet  Anledning  til  at  udhæve 
Sandsynligheden  eller  Usandsynligheden. 

Men  Dr.  C.  mener  naturligvis,  at  der  ogsaa  i  andre 
Henseender  er  en  virkelig  Vaklen,  en  virkelig  Modsigelse 
mellem  flere  af  de  afgivne  Svar,  og  dette  skal  ligge  klart 
og  aabent  for  Dagen  i  de  af  bam  sammenstillede  Data. 
Han  maa  dog  tillade  mig  at  sige,  at,  dersom  det  havde  væ- 
ret hans  Hensigt  at  fremtvinge  Skinnet  af  Vaklen  og  Mod- 
sigelse, hvad  jeg  selvfølgelig  ikke  tænker  paa  at  beskylde 
ham  for,  saa  kunde  han  neppe  have  valgt  nogen  bedre 
Fremgangsmaade  end  netop  en  saadan  Sammenstilling.  Det 
er  allerede  for  Oversigtens  Skyld  meget  uheldigt  at  sam- 
menblande fuldt  udviklede  Børn  med  dem,  der  have  vist 
Tegn  paa  at  være  ufuldbaarne;  de  sidstnævnte  burde  have 
været  samlede  for  sig;  men  hertil  kommer  nu,  at  der  i  hans 
Optegnelser  findes  Tilfælde,  som  ere  urigtigt  eller  paa  anden 
Maade  forvirrende  og  især  ufuldstændigt  refererede. 

Inden  jeg  gaar  over  til  nærmere  at  paavise  dette ,  skal 
jeg  dog  først  gjøré  et  Par  Bemærkninger,  som  burde  være 
overflødige,  men  ikke  ere  det  ligeoverfor  udtrykkelige  Yt- 
tringer  af  Dr.  C.  Han  siger  et  Sted  (S.  438)  ved  at  gaa 
over  fra  de  32—33  Ugers  til  de  31— 32  Ugers  Børn:  «Tids- 
forskjellen  synes  ikke  stor  mellem  disse,  men  dog  o.  s.  v.» 
Nu,  Dr.  C.  maa  lægge  sin  Tidsgrændse  saa  lavt  eller  saa 
høit,  som  han  vil,  et  Sted  maa  der  dog  være  en  Grændse, 
hvor  han  maa  begynde  at  nægte  Muligheden;  og  naar  der 
nu  forelægges  ham  til  Besvarelse  en  hel  Række  af  Tilfælde, 
som  fra  begge  Sider  rykke  henimod  og  tilsidst  ganske  n^r 
til  Grændsen,  hvorledes  vil  han  saa  undgaa  at  give  et  for- 
skjeliigt  Svar  i  Tilfælde,  hvor  Tidsforskjellen  kun  er  ringe, 
endogsaa  meget  ringe?  Antag,  at  han  har  sat  sin  Grændse 
f.  Ex.  ved  de  220  Dage;  han  svarer  da  uden  Betænkning 
om  etBarn  paa230Dage:  «muligt»,  om  et  paa210:  «umu- 
ligt»  (eller,  hvad  der  er  det  Samme:  « uantageligt«);  saa 
komme  to  paa  22&  og  215,  saa  to  paa  221  og  219  Dage 
o.  s.  V.:   Dr.  C.  vil  jo  ikke  engang  ty  til  et  «høist  usand- 


127 

synligt »  ell.  desL,  som  dog  her  vilde  komme  saa  saare  na- 
turligt, men  kun  svare  sit  i muligt •  og  ■uantageligt*.  Der- 
efter stille  vi  saa  hans  samtlige  Responsa  op  i  en  Række 
som  den  af  ham  meddelte,  formentlig  saa  særdeles  klare 
Sammenstilling,  hvorledes  mon  da  disse  to  ved  Siden  af 
hinanden  staaende  Svar  ville  tage  sig  ud?  Og  dog  har  han 
efter  Sagens  Natur  været  i  sin  gode  Ret.  Han  kan  jo  ikke 
engang  slippe  ved  at  skyde  Svaret  helt  fra  sig  og  erklære 
sig  inkompetent  i  slige  Grændsetilfælde,  om  han  end  skulde 
føle  Lyst  dertil;  thi  hvor  er  saa  Grændsen,  da  han  atter 
mener  at  kunne  svare?  Dette  er  altsammen  saa  selvindly- 
sende, at  han  maa  tillade  mig  at  betegne  den  ovenfor  cite- 
rede Yttring  som  saare  lidt  velbetænkt.  —  Og  nu  skal  til- 
lige Barnets  Udviklingsgrad  tages  i  Betragtning;  der  kan 
være  et  enkelt  Dfuldbaarenhedstegn,  som  i  sig  selv  kuo  be- 
tyder lidet;  der  kan  være  nok  et  lille  Tegn  o.  s.  v.  Om  et 
saadant  lille  Tegn,  det  tynde  Haar  og  rede  Hud,  finder  Dr. 
C.  Anledning  til  at  bemærke  (S.  4i0),  at  det  jævnlig  ogsaa 
findes  hos  Børn,  der  fødes  efter  normal  Svaugerskabstid;  — 
det  er  atter  en  lidet  velbetænkt  Yttring;  thi  fordi  det  ikke 
altid  er  et  Tegn  paa  for  tidlig  Fødsel  eller  en  i  det  Hele 
ufuldkommen  Udvikling,  saa  kan  det  dog  være  det,  og  der 
maa  altsaa  tillægges  det  Betydning  i  denne  Retning,  hvor 
det  gjælder  om  at  turde  nægte  Muligheden  af,  at  Barnet  kan 
være  født  efter  en  kortere  Svangerskabsvarighed ,  saafremt 
det  ikke  aldeles  bestemt  modsiges  og  ophæves  ved  en  mod- 
sat Beskafifenhed  af  de  øvrige  Udviklingstegn.  Selvfølgelig 
faar  jo  nemlig  et  i  sig  selv  kun  ubetydeligt  Tegn  større  eller 
mindre  Betydning,  eftersom  andre  Tegn,  f.  Ex.  Vægt  og 
Maal  o.  s.  v.,  samtidigt  tyde  paa  en  mindre  eller  større  Ud- 
vikling. —  Til  Belysning  af  det  her  Fremførte  skal  jeg  som 
Exempel  henvise  til  to  under  32—33  Uger  sammenstillede, 
S.  437—488  særligt  nævnte  Tilfælde,  nemlig  1853.  3  og 
1859.  4.  Det  er  to  Drenge  af  samme  Maal  og  Vægt;  men 
medens  der  for  den  ene  er  opgivet  alle  Fuldbaarenbedsteg'n, 
findes  for  den  anden  netop  det  omtalte  svage  Tegn  paa 
mangelfuld  Udvikling,  og  der  er  for  denne  sidste  tilmed  Mu- 


128 

lighed  for  Vs  Uge  længere  Svangerskabsvarighed.  Dersom 
der  nu  skal  være  noget  Besynderligt  i,  at  Svaret  i  disse  to 
Tilfælde  lyder  forskjelligt,  saaledes  at  Muligheden  indrøm- 
mes'for  det  sidste  Barn,  men  ikke  for  det  første,  saa  vil 
der  nødvendigvis  findes  Besynderligheder  og  tilsyneladende 
Modsigelser  i  enhversomhelst  længere  Række  af  Responsa  i 
Paiernitetssager,  hvor  samvittighedsfuldt  og  omhyggeligt 
man  saa  end  er  gaaet  tilværks  i  deres  Affattelse. 

Men  jeg  skylder  Beviset  for  min  ovenfor  fremførte  Anke 
mod  Dr.  C/s  Referater. 

Ved  en  Uagtsomhed  urigtigt  refereret  er  Tilfældet  1862. 
2  (37 — 38  Uger).  Der  spurgtes  om  to  forskjellige  Samleier, 
det  ene  37  (Jger  5  Dage,  det  andet  36  Uger  før  Fødselen, 
og  Svaret  lød  for  det  sidstnævntes  Vedkommende  paa  alldet 
sandsynligt,  om  end  ikke  umuligt«,  for  det  førstnævnte  der- 
imod, at  det  med  Rimelighed  kunde  antages.  Hermed  bort- 
falder da,  hvad  Dr.  G.  i  den  efter  Fortegnelsen  følgende 
Oversigt  siger  (S.  436)  i  Anledning  af  dette  Svar. 

Lidt  tankeløst  og  forvirrende  er  Referatet  afTilf.  1861. 
7  (32—33  I3g.).  Den  største  af  de  her  omspurgte  Tvillin- 
ger havde  saagodtsom  alle  Fuldbaarenhedstegn,  og  naar  dette 
Barn  herefter  ikke  kunde  antages  at  være  født  efter  et  32 
Ugers  Svangerskab,  saa  kunde  det  andet  da  ikke  heiler; 
hvorfor  .meddeler  Dr.  G.  nu  netop  kun  udførligt  Tegnene 
paa  det  mindste  Barns  ringere  Udvikling,  som  jo  her  slet 
ikke  kunde  komme  i  Betragtning?  Fremdeles  maa  jeg  ved 
Tilf.  1863.  3  (33—34  Ug.)  spørge:  hvortil  den  forvirrende 
Parenthes  om  Moderens  Opgivelse  af  Tiden?  Der  var  kun 
spurgt  om  den  af  Barnefaderen  angivne  Tid,  33  Uger,  og 
Svaret  gjaldt  kun  denne. 

Som  ufuldstændig  refereret  skal  jeg  først  nævne  Tilf. 
1861.  9  (34—35  Ug.),  der,  saaledes  som  det  af  Dr.  C.  er 
anført,  unægtelig  tager  sig  underligt  ud  ligeoverfor  det  næst- 
følgende i  Rækken,  der  ovenikjebet  er  fra  samme  Aar.  Men 
medens  i  hans  Referat  det  paagjældende  Drengebarn  anføres 
slet  og  ret  som  fuldbaaret,  finde  vi  i  Virkeligheden  Fuld- 
baarenhedstegnene   kun  mangelfuldt   opgivne   og  dertil  ud- 


129 


trykkelig  omtalt  et  eDkelt  svagt  Tegn  paa  mindre  fuldkom- 
men Ddvikliog,  der  vel  veier  op  imod  det  tynde  Haar  og 
den  røde  Hud  hoa  den  følgende  Dreng,  ter  hv«m  forresten 
de  andre  Fuldbaarenhedstegn  ere  bestemt  og  fuldstændigt 
angivne. 

Men  i  en  vis  Benseende  kan  jeg  med  Rette  sige,  at  ikke 
ganske  faa  af  de  sammenstillede  Tilfælde  ere  ufuldstændigt 
refererede.  Der  er  nemlig  et  ingenlunde  uvæsenligt  Punkt, 
som  Dr.  G.  lader  til  ganske  at  have  overset.  Sundheds- 
kollegiet  ser  jo  ikke  selv  de  omspurgte  Bern,  men  skal 
dømme  efter  de  meddelte  Oplysninger,  og  det  er  da  en 
Selvfølge,  at  der  ikke  alene  maa  tages  Hensyn  til  disses 
blotte  Paalydende,  men  ogsaa  til  deres  Fuldstændighed  og 
hele  Præg  af  Paalidelighed.  Det  er  klart,  at  en  Udskrift  af 
en  velført  Jordemoderprotokol  med  nøiagtig  Opgivelse  af  de 
enkelte  Tegn  har  mere  Værdi  end  et  løst  udtalt  eller  man- 
gelfuldt motiveret  Skøn  eller  endog  Oplysninger,  som  læn- 
gere Tid  efter  Fødslen  ere  nedskrevne  efter  Hukommelsen, 
og  det  følger  aHer  af  sig  selv ,  at  man  i  et  Tilfælde ,  hvor 
man  kun  har  det  Sidste  at  holde  sig  til,  kan  have  Betænke- 
lighed ved  at  nægte  Muligheden,  medens  man,  støttet  til 
paalideligere  Oplysninger,  uden  videre  vilde  gjøre  det.  Det 
er  ikke  vanskeligt  at  paavise  Exempler,  hvor  dette  Forhold 
kan  have  havt  Indflydelse  paa  Kollegiets  Svar ;  jeg  skal  hen- 
vise til  Tilf.  1855.  5  (31—32  Dg.),  1858.  I  (32—33  Ug.)  og 
fremfor  alle  til  Tilf.  1856.  2  (32— 33  Ug.).  Svaret  paa  Fore- 
spørgslen om  de  i  denne  Sag  omhandlede  Tvillinger  lød  paa, 
«at,  uagtet  det  ifølge  de  meddelte  Oplysninger  var  meget 
sandsynligt,  at  Børnene  havde  været  fuldbaarne,  vare  disse 
Oplysninger  dog  ikke  saa  tilfredsstillende,  at  man  kunde 
nægte  Muligheden  af,  at  de  havde  været  Frugten  af  et  til 
ovenanførte  Tid  pleiet  Samleie*.  Det  er  nu  her  i  og  for 
sig  ligegyldigt,  hvad  der  i  Kollegiets  Øine  har  været  det 
Mangelfulde  ved  disse  Oplysninger,  skjøndl  jeg  tror,  at  dette 
just  ikke  er  vanskeligt  at  udfinde,  især  naar  man  lægger  Mærke 
til,  at  de  uden  Tvivl  netop  ere  nedskrevne  efter  Hukommel- 
sen længere  Tid    efter  Børnenes  Fødsel;    her  staar  under 


130 


9 


alle  Omstændigheder  tydeligt  at  læse,  at  det  er  de  meddelte 
OpIysnlDger,  som  i  sig  selv  ikke  ere  ansete  for  tilfredsstil- 
lende ,  og  det  følger  ligefrem  af  Ordene,  at  Svaret  i  modsat 
Fald  vilde  have  lydt  anderledes.  Jeg  tilstaar,  at  det  fore- 
kommer mig  særdeles  lidt  velbetænkt  af  Dr.  C,  naar  han  i 
Henhold  til  dette  Svar  uden  videre  siger  (S.  438  og  440), 
at  eAer  Kollegiets  Responsum  kunne  fuldbaaren  angivne 
Tvillinger  fødes  efter  32—33  Ugere  Svangerskab,  og  efter 
hvad  Jeg  her  og  i  det  Foregaaende  har  oplyst,  finder  jeg, 
at  hans  lille  Note  nederst  paa  sidtnævnte  Side  passende 
kan  udgaa. 

Jeg  skal  endnu  bede  Dr.  C.  om  at  gjøre  et  Par  smaa 
Tilføielser,  bl.  4.  paa  S.  437  af  den  meddelte  orienterende 
Oversigt.  L.  10:  et  Barn  paa  6— 6Vs  B  og  20"  o.  s.  v.  — 
tilføi:  soin  af  Jordemoderen  var  anset  for  at  være  kommen 
en  Maaned  for  tidlig  (Tilf.  1861.  2).  L.  15—16:  kan  Mu- 
ligheden ikke  benægtes  for  Tvillinger  o.  s.  v.  —  tilføi: 
med  nogle  Ufuldbaarenhedstegn.  (Dette  Tilfælde  har  jeg 
forresten  slet  ikke  kunnet  finde;  men  jeg  betvivler  ikke,  at 
det  er  rigtigt  refereret,  med  Undtagelse  af  Aarstal  og  Nr.). 

^og)  i^E  ^^^^  il^ke  trætte  Læseren  og  mig  selv  med  en 
fortsat  detailleret  Gjennemgaaen  af  Dr.  C.*s  Sammenstilling 
og  efterfølgende  Oversigt.  Det  vil  nu  være  tilstrækkelig 
klart,  at  hans  Uddrag  af  SundhedskoUegiets  Responsa  kun 
med  nogen  Varsomhed  kunne  benyttes,  og  at  paavise  dette 
har  været  mig  et  væsenligt  Formaal.  Hvis  den  ærede  For- 
fatter selv  vil  gjennemgaa  det  Hele  en  Gang  endnu  med 
de  af  mig  gjorte  Bemærkninger  for  Øie  og  med  Anvendel- 
sen af  lidt  mere  virkelig  «Kritik»,  saa  vil  han  forøvrigt, 
derom  er  Jeg  overbevist,  erkjende  det  Uberettigede  i  den 
saa  uforbeholdent  udtalte  Dom  om  den  megen  Vaklen  og 
Usikkerhed. 


«131 
Broffikaliimi  imod  Diabetes. 

Af  Dr.  Beg  bie  (Edinbargh  med.  Jonrn.  Decbr.  1866). 


1  oveDnævDte  Tidsskrift  meddeler  Dr.  Begbie  en  lille  Be- 
retning om  sine  Erfaringer  med  Hensyn  til  Bromkaliets  Virk- 
somhed imod  forskjellige  Sygdomme.  Ban  bekræfter  heri 
de  tidligere  Erfaringer  om  dets  Fortrinlighed  som  beroligende 
og  søvndyssende  Middel  under  forskjellige  nervøse  Tilstande 
og  om  dets  Virksomhed  til  at  bekæmpe  epileptiske  Anfald, 
hvorom  der  tidligere  er  givet  en  Meddelelse  her  i  Uge- 
skriftet. Ban  har  tillige  set  gode  Virkninger  deraf  under 
langvarige  asthmatiske  Tilfælde,  og  han  har  begyndt  at  an- 
vende det  under  Delirium  tremens. 

Ogsaa  under  Diabetes  mellitus  har  han  anvendt  det 
gjentagne  Gange  og,  som  det  synes,  med  fortrinligt  Beld,  saaat 
det  vistnok  fortjener  at  prøves  i  en  større  Udstrækning. 
Bans  Raisonnement  er  følgende:  «Da  Bernard  har  vist, 
at  den  forøgede  Dannelse  af  Sukker  i  Leveren,  hvorfra  det 
gaar  over  i  Blodet,  skyldes  en  eller  anden  Incitation,  som 
fremkalder  en  Refilexvirkning,  der  leder  Stimulus  til  den  for- 
længede Marv,  hvorfra  den  atter  gjennem  Rygmarven  og 
Sympathicus  ledes  til  Leveren,  —  da  han  ligeledes  har  vist,  at 
Sukkerdannelsen  standser,  naar  N.  vagus  overskæres,  men 
vedbliver,  naar  man  irriterer  Bunden  af  4de  Ventrikel,  efterat 
Vagus  er  overskaaren,  —  da  disse  Forsøg  fulgtes  af  lignende 
af  Dr.  Harley  og  Andre,  der  viste,  at  en  lokallrritation  af 
selve  Leveren  kan  frembringe  Sukkerurin,  —  og  naar  vi  nu 
tillige  erindre,  at  der  ofte  viser  sig  Sukker  i  Urinen  efter 
Læsioner  af  fljernen,  og  at  en  Bjfernesygdom  undertiden  er 
den  umiddelbare  Dødsaarsag  hos  Diabetikere,  saa  have  vi 
fundet  et  nyt  Synspunkt  for  denne  Sygdoms  Pathologi  aabent 
for  os.  Naar  vi  endvidere  erindre  os  Bromsaltenes  Virk- 
ninger paa  Leveren  og  deres  mærkelige  Evne  til  at  formilde 
og  berolige  nervøse  Incitationer,  kunne  vi  vel  opmuntres  til 
at  forsøge  et  saadant  Middel  imod  Diabetes.     De  physiolo- 


132 


giske  Kjendsgjerninger ,  de  patbologiske  Tilstande  og  de 
therapeutiske  Principer  lede  os  tii  at  anvende  det  og  til  at 
vente  et  gunstigt  Resultat.« 

I  Januar  1866  Hk  Beg  bie  saaledes  under  Behandling 
en  60aarig  Mand,  der  længe  havde  lidt  af  en  udtalt  Diabe- 
tes, hvorfor  han  var  bleven  behandlet  med  forskjeilige  af  de 
gængse  Midler,  under  Bouc  har  dat  s  Diæt,  men  med  stadig 
Forværrelse  af  Sygdommen.  Han  var  dengang  meget  af- 
magret, med  kold  og  ter  Hud,  tør  Tunge  og  svampet,  let 
blødende  Tandkjød,  umaadelig  Tørst  og  graadig  Appetit. 
Urinen  udtømtes  hyppig  og  i  rigelig  Mængde  og  indeholdt 
en  Masse  Sukker.  Leveren  var  svullen  og  øm.  —  H  an  blev 
sat  paa  en  noget  indskrænket  animalsk  Diæt  med  rigeligt 
Grønt  og  dertil  Bordeauxvin;  samtidig  ilk  han  20  Gr. 
Bromkalium  3  Gange  daglig.  Han  bedredes  herefter  fra  Uge 
til  Uge,  Huden  blev  fugtig  ligesom  Tungen,  Appetit  og  Tørst 
formindskedes.  Sukkermængden  faldt  gradvis,  ind- 
til der  6Uger  efterKurens  Begyndelse  ikke  mere 
var  Spor  deraf  tilbage.  Patienten  reiste  da  til  sit  Hjem, 
hvor  der  under  et  lettere  Sygdomsanfald  paany  viste  sig 
Sukker  i  Urinen,  hvorpaa  det  efter  hans  Læges  Beretning 
atter  svandt  fuldstændigt. 

En  13aarig  Dreng  havde  i  9  Maaneder  lidt  af  Diabetes, 
og  anvendt  saavel  Diæt  som  forskjeilige  Lægemidler.  Han 
var  bleg  og  afmagret,  med  tør  Hud.  Appetiten  var  graadig, 
og  han  var  navnlig  overordenlig  begærlig  efter  søde  Sager; 
Tørsten  var  umaadelig.  Urinen  var  rigelig  og  indeholdt  en 
Masse  Sukker.  Han  led  tillige  af  Nakkehovedpine,  og  hver- 
gang  han  forsøgte  paa  at  le,  paafulgte  en  gjentagen  stærk 
Indaanding  med  en  særegen  galende  Lyd.  —  Han  fik  Brom- 
kalium samtidig  med  Levertran,  og  efter  7  Ugers  Kur,  uden- 
at  der  iagttoges  nogen  synderlig  Diæt,  faldt  Urinmæng- 
den til  det  Normale,  og  Sukkeret  forsvandt  fuld- 
stændig. Hele  Almentilstanden  bedredes  samtidig;  men 
Hovedpinen  og  den  eiendommelige  Indaanding,  der  antydede 
en  nervøs  Oprindelse  til  Sygdommen,  vedbleve  at  holde  sig. 

Beg  bie  nævner  endnu  enkelte  andre  Tilfælde,  i  hvilke 


138 


Bromkalium  anvendtes  med  Held,  dels  fra  hans  egen  Erfa- 
ring, dels  meddelte  af  hans  Kolleger. 


Ueus  SOM  Følge  af  tn  Galdesten. 

Af  Dr.  J.  GohDbelm  i  Berlin  (Virch.  Arch.  XXXVIJ,  3). 


I  Marts  1866  obducerede  Forf.  Liget  af  en  gammel  Dame,  som  i 
den  største  Del  af  sitLly  havde  bevæget  sig  i  Berlins  fornemme  Kredse, 
men  tilsidst  var  bleven  melancholsk  og  derfor  indlagt  i  et  privat  Sin ds- 
S3fgehospital.  Kort  iforveien,  i  September  1865,  havde  hun  efter  sine 
Nærmestes  Beretning  gjennemgaaet  en  febrilsli  Sygdom,  der  varede  i  flere 
Dger  og  ledsagedes  af  heftige  Smerter  i  høire  Side  af  Underlivet,  men 
hvorefter  bnn  dog  kom  sig  fuldstændig.  I  Hospitalet  var  efter  Bestyre- 
rens, Dr.  Pil  ter  s  Meddelelse  hendes  legemlige  Befindende  ganske  taa- 
leligt,  indtil  hun  en  Dag  temmelig  pludselig  blev  syg  med  Symptomer 
paa  Heus  og  døde,  efterat  hun  i  6  Dage  havde  havt  Forstoppelse,  hvor- 
med der  først  fulgte  galdeagtige,  senere  exkrementitieile  Brækninger  og 
tilsidst  Tegn  paa  en  diffus  Peritonitis. 

Paa  Underlivet  nær  frembød  Sektionen  ingen  særlig  Interesse. 
Da  det  stærkt  fremstaaende  Underliv  blev  aabnet,  saa  man  talrige,  livlig 
røde,  betydelig  udvidede  Slynger  af  Tyndtarmen,  der  fluktuerede  under 
Fingerens  Tryk  og  vare  indbyrdes  sammenklæbede  ved  tynde,  smudsig- 
gule, fibrinøse  Masser;  i  den  nederste  Del  af  Bughulen  omtrent  en  Spise- 
skefuld af  en  plumret,  purulent,  men  lugtløs  Vædske.  I  Modsætning  til 
de  udvidede  Tyndtarmslynger  var  hele  Tyktarmen  meget  snever,  og  i 
Reg.  inguin.  d.  stødte  man  bagved  de  udvidede  Tarmslynger  ogsaa  paa 
et  Paket  af  sammentrængte,  ganske  snevre  Tyndtarmslynger.  Tæt  foran 
Korsbenet  hang  der  en  frit  bevægelig  Tyndtarm  slynge  ned  i  det  lille 
Bækken;  den  ene  Gren  var  vid  og  bølgende,  4en  anden  snever  og  til- 
syneladende ganske  tom,  idet  Tarmrøret  nemlig  paa  det  dybest  liggende 
Sted  af  Slyngen  ganske  pludselig  forandrede  sin  Lysning.  Den  senere 
Undersøgelse  viste,  at  de  Tarmslynger,  som  fra  dette  Sted,  der  låa  7  Fod 
over  Tyktarmsklappen,  gik  opad  mod  Portneren,  alle  vare  udvidede,  me- 
dens de,  der  gik  nedefter,  vare  de  forsnevrede.  Allerede  udenpaa  følte 
man  paa  dette  Sted,  at  Tarmrøret  var  opfyldt  af  et  haardt  Legeme,  der 
mest  syntes  at  ligne  en  kort,  tyk  Prop.  Efter  at  have  underbundet  oven- 
for aabnedes  Tarmiøret  1  Nærheden  af  dette  Legeme],  og  det  viste  sig 
da,  at  det  var  et  temmelig  tungt  Legeme,  .der  paa  Overfladen  var  sorte- 
brunt,  svagt  knudret  og  nærmede  sig  til  Tøndeformen ;  den  største  Længde 
eller  Høide  var  4,  den  største  Tykkelse  3  Gtm.;  den  ene  Pol  var  let  af- 


134 


rundet  og  ujæyn,  den  anden  dannede  derimod  en  ganske  glat,  næsten 
speilblank,  hulsleben  Facet.  Ved  Gj  en  nemskæring  bekrærtedes  den  Ted  det 
ydre  Udseende  \akte  Formodning  om,  at  det  yar  en  Galdesten;  den  var 
mørk  i  Midten,  derpaa  fulgte  koncentriske  Lag  af  Gholestearin  og  endelig  en 
mørkebrun  Bark.  Hvor  Stenen  havde  siddet,  var  der  paa  Tarmslimliin- 
den  en  kredsrund,  men  kun  flad  Ulceration  med  pletvis  Nekrose  og 
Skorpedannelse  1  en  Udstrækning,  der  kun  var  ganske  lidt  større  end 
Galdestenens  Høide;  et  Par  Tommer  høiere  oppe  var  der  nogie  smaa 
Erosioner  og  ganske  lette  diphtheritiske  Belægninger  paa  den  noget  hyper- 
æmiske  Slimhinde.  Eilers  var  Slimhinden  overalt,  baade  opad  til  Galde- 
tarmen  og  nedad  til  Endetarmen,  aldeles  uskadt;  de  snevre  Tarmslynger 
indeholdt  kun  en  ganske  sparsom,  glasagtig  Slim,  de  udvidede  derimod 
betydelige  Masser  af  en  brunlig,  ildelugtende  Yædske. 

Hvorledes  var  nu  en  saa  stor  Galdesten  kommen  hen  paa  dette 
Sted?  Gaadens  Løsning  fandtes  i  høire  Hypochondrium.  Fra  den  kon- 
kave Flade  af  Leveren  gik  der  i  Egnen  af  Fossa  pro  vesica  feliea  og  af 
Lobus  quadratus  nogle  stramme,  ligamentøse  TlLheftninger  over  til  Pars 
horiz.  sup.  og  desc.  af  Galdetarmen.  Bagved  og  midt  imellem  disse 
Tllbeftninger  viste  der  sig,  saasnart  Leveren  blev  løftet  i  Veiret,  et  kort, 
temmelig  vidt,  tildels  af  et  fast  Legeme  opfyldt  Rør,  som  med  sin  ene  ' 
Ende  udgik  fra  Galdetarmen  tæt  bagved  den  første  Bøiniiig,  paa  den  an- 
den Side  bagtil  og  opad  gik  over  1  Galdeblærens  Legeme  og  Hals, 
medens  der  forresten  ikke  var  nogen  Fundus  ves.  f.  at  opdage.  Da 
Galdetarmen  aabnedes,  saa  man  paa  forreste  Væg,  6  Gtm.  fra  Portneren, 
en  Aabning  som  et  2  Groschenstykké,  over  hvilken  der  endnu  var  ud- 
spændt en  ganske  smal  Bro  af  Slimhinde.  Gjennem  denne  Aabning 
kom  Fingren  lige  ind  i  det  korte  Rør,  af  hvilket  den  Del,  der  stødte 
umiddelbart  op  til  Galdetarmen,  var  vid  nok  til  at  optage  flere  Fingre; 
men  længere  hen  imod  Leveren  stødte  man  paa  det  omtalte  haarde  Le- 
geme, som  man  havde  kunnet  føle  udvendigfra.  Dette  var  en  ny  Galde- 
sten, som  udfyldte  hele  Halsen  og  Legemet  af  Galdeblæren;  den  var 
saa  stor  som  et  Maageæg,  Overfladen  svagt  knudret,  gllndsende,  og  paa 
den  Pol,  der  vendte  hen  imod  Galdetarmen,  var  der  en  glat,  konvex 
sleben  Facet,  som  nøle  passede  til  den  konkave  paa  den  første  store 
Galdesten.  Ductus  cystlcus,  hepaticus  og  choledochus  forholdt  sig  ganr 
ske  normalt;  den  sidste  udmundede  i  Gaidetarmen  3  Ctm.  nedenfor 
Gjennemboringen. 

Herefter  følger  Forklaringen  af  sig  selv.  Den  gamle  Dame  havde  i 
levende  Live  lidt  af  Galdesten,  som  Følge  af  hvilke  der,  som  det  ikke 
sjelden  hændes,  havde  udviklet  sig  en  ulcerativ  Choiecystitls ,  der  var 
endt  med  Gjennemboring.  En  adhæsiv,  begrændset  Peritonitis  havde 
udviklet  sig  i  saa  god  Tid,  at  Gjennembruddet  ikke  gik  ud  i  Bughulen, 
men  ind  i  Galdetarmen ,  som  fra  nu  af  kom  til  at  staa  i  en  abnorm, 
vid  Forbindeise  med  Galdeblæren;  hele  denne  Proces  var  muligvis  for- 
løben nnder  den  omtalte  Sygdom  i  September  1865;  laifaid  talte  Sam- 
menvoxningens  anatomiske  Beskaffenhed  ikke  derimod.  Saa  hensigts- 
mæssig en  saadan  abnorm  Vel  nu  unægtelig  synes  at  være  til  at  skaffe 
Galdestenene  ud  af  Legemet,  saa  kostede  den  dog  her  den  ulykkelige 
Paagjæidende  Livet.  En  Sten  af  denne  Størrelse  havde  nemlig  aldrig 
kunnet  komme  ind  i  Tarmen  ad  den  naturlige  Vel,  gjennem  Duet. 
choled.;  men  i  dette  Tilfælde  slap  den  efter  uden  Tvivl  at  have  ligget 
flere  Maaneder  i  det  nydannede  Rør,  ved  en  eller  anden  Lellighed  umid- 
delbart ind  i  Gaidetarmen  gjennem  den  store  og  let  udvidelige  Gjen- 
nemboringsaabning,  og  den  blev  nu  skudt  frem  til  hint  Sted,  hvor  den, 
som  det  synes,  ved  sin  egen  Tyngde  kom  til  at  trække  i  og  paa  en 


135 


Maade  knække  TarmslyngeD ,  laaat  den  nmalig  kunde  komme  videre. 
Stenen  blev  saaledes  fast  indkilet  paa  defte  Sted  og  blev  derved  Grun- 
den til  Tarmrørets  Tilstopning  og  den  deraf  følgende  dødelige  Udgang. 


Nye  Bøgen 

Camillus  Nyrop:  Anvisning  til  Brokbandagers 
rigtige  Anlæggelse  og  Maaltagen.  Tredie forandrede 
Oplag.     Rbhvn.  1867.     15  S.     (6.  E.  C.  Gads  Kommission). 

At  denne  lille  Bog  nu  har  oplevet  sit  tredie  Oplag,  ty- 
der paa,  at  de  mange  nyttige  Vink,  den  giver  med  Hensyn 
til  Anlæggelse  af  og  Maaltagen  til  Brokbaand,  ere  blevne 
modtagne  med  Paaskønnelse  af  Publikum.  I  Virkeligheden 
fortjener  den  ogsaa  Anerkjendelse  i  disse  Henseender;  thi 
Fremstillingen  er  klar  og  let  fattelig  ved  Hjælp  af  de  ved- 
føiede  Tegninger,  om  den  end  maaske  paa  sine  Steder  er 
lidt  mere  vidtløftig,  end  det  behøvedes.  Forf.  har  tillige 
givet  Læseren  alvorlige  Advarsler  mod  at  forsømme  Behand- 
lingen af  tilstedeværende  Brok  ved  at  undlade  Anlæggelsen 
af  Brokbaand  og  andre  passende  Forholdsregler ,  —  Ad- 
varsler, der  uden  Tvivl  ere  fuldt  berettigede,  naar  man  ved, 
hvor  megen  Misbrug  der  i  saa  Henseende  gaar  i  Svang. 
Mere  tvivlsomt  turde  det  være,  om  det  er  fuldt  beføiet  som 
Middel  til  at  give  saadanne  Advarsler  Eftertryk  at  benytte 
en  nogenlunde  udførlig  Beskrivelse  af  det  indeklemte  Broks 
Symptomer  og  Forløb;  denne  Beskrivelse  vil  hos  mangen 
Lægmand,  der  bærer  et  Brok,  vække  uhyggelige  Forestii- 
I    linger  og  let  bevirke  Hypochondri. 


Biapntata«  Fredag  d.  late  Februar  forsvarede  Reseryechimrg  ved 
Frederiks  Hospital,  Cand.  med.  &  chlr.  G.  Christensen  sin  for  Dok- 
torgraden skrevne  Afhandling:  Om  Glaucom.  Paa  Embedsvegne  oppo- 
nerede Professorerne  Buntzen  og  M.  Saxtorph,  af  Tilhørerne  Ingen. 

Takaaee*  Ørsted  Distriktslægeembede.  Ansøgninger  indgives  inden 
3  Uger  fra  6te  Februar  til Sundhedskollegiets Dekanus,  Prof.  £.  Horne- 
mann, Skindergade  26. 

Beljeiidtglerelw.    I  Henhold  Ul  Politiplakat  af  30te  Sepbr.  1837  an- 
modes herved  d'Hrr.  i  Kjøbenbavn  og  paa  dens  Grund  praktiserende  Læ- 
ger om,  til  mig  (Hestemøllestræde  Nr.  4)  at  indsende  de  anordnede  Li- 
ster over  Vakcinerede  og  behandlede  Koppepatienter. 
Den  3Ue  Januar  1867. 

P.  A.  Schleisner, 
Stadslæge. 


136 


ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  23de  Januar  til  Tirsd.  d.  29de  Januar  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  1234  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  1105,  nemlig: 

R5ri  fn 


Idf. 

»rt. 

»-7. 

1.\ 

inder  Uir. 

&•■■«. 

Brystkatarrh  .... 

132  298 

92 

62 

18 

602 

Lungebetændelse    .     . 

30 

17 

6 

2 

1 

56 

Halsbetændelse .     .     . 

9 

7 

b 

21 

Faaresyge     .... 

1 

5 

6 

Kighoste 

B 

8 

15 

26 

Rheumatisk  Feber 

9 

2 

2 

13 

Knuderosen  .... 

1 

» 

2 

Ansigtsrosen      .     .     . 

6 

• 

7 

Mæslinger     .... 

10 

43 

37 

99 

Kopper    

2 

• 

5 

Skaalkopper  .... 

3 

7 

14 

Skarlagensfeber      .     . 

1 

7 

14 

Koldfeber      .... 

7 

» 

8 

Gastrisk  og  typhoid  Feb. 

11 

4 

21 

Blodgang      .... 

» 

» 

9 

Diarrhoe 

6 

6 

14 

Cholerine      .... 

4 

» 

6 

Strubehoste  .... 

» 

• 

2 

Diphtheritis  .... 

4 

2 

13 

Barselfeber  .... 

3 

» 

3 

Skørbug 

» 

• 

» 

Influenza 

34 

91 

31 

8 

164 

Zona 

2 

2 

» 

1 

5 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

» 

1 

» 

2 

1 

4 

236 

477 

218 

145 

29 

1105 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Yesterbiogade,  Adelgade  og  St.  Kongensgade;  relativt  1  Forhold  tii  Folke- 
mængden derimod  i:  Frederiksholms  Kanal  (3,60  pCt.),  Nyhavn  (1,79)  og 
Kronprindsessegade  ( 1 ,  il). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
Tar  stærkest  repræsenteret  i:  St.  Kongensgade,  Adelgade  og  Vesterbrogade. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  45,  konstitutionel  Syphilis  27, 
veneriske  Saar  19  og  Fnat  38  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  107  Læger. 


c.  A.  Reltielf  ForUf.    Blanco  Lvnot  Boytokkeii  Ted  F.  S.  Hnhle. 


m«k«BUra:  1.  M.  rebr.  I8t7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3^e  Række  III.  Nr.  10. 

Redigeret  af  Dr.  f .  Trier. 


Indhold:  F.  Trier:  Et  Pir  giftige  HaTeplnter,  Cjlisns  LabDrian  eg  loiieera  Iile- 
slem.  fiffe  Beidz:  Kl  Tilfcide  a!  medff d(  TiUokoiaf  af  S|MserfreL  Bekjéodl. 
gtrebe.  UevTieise.  Takaaee.  Dadsfald.  WUatriei.  L'feaiife  epideiiske  Sif- 
deaae  i  IjfbeihaTi. 


Et  Par  giftige  Hayeplanter^  Cytisus  Laburnm 
og  Lonicera  Xylostevm. 

Meddelt  i  PhillatrieD  af  Dr.  F.  Trier. 


Blandt  den  store  Mængde  Planter,  som  indbefattes  i  Bælle- 
plantemes  Familie,  findes  som  bekjendt  et  betydeligt  Antal, 
hvis  Frugter  afgive  vigtige  Næringsmidler,  og  naar  man  und- 
tager enkelte  tropiske  Former,  f.  Ex.  Kalabartræet  (Physo- 
stigma  venenosum),  venter  man  ikke  deriblandt  at  finde  Gift- 
planter. Der  gives  dog  enkelte,  navnlig  blandt  de  i  Syd- 
europa hjemmehørende  Slægter,  der  maa  betragtes  som  saa- 
danne.  Dette  gjælder  saaledes  om  Ervum  ervilia  og 
Latbyrus  cicer,  som  i  sydeuropæiske  Lande  af  og  til 
skulle  forekomme  i  Kornet  og  derved  kunne  give  Anledning 
til  Forgiftningstilfælde,  der  ligne  Ergotismen,  om  flere  Ar- 
ter af  den  hos  os  meget .  hyppig  dyrkede  Slægt  Cytisus  og 
om  enkelte  andre,  den  sidstnævnte  nærstaaende.  De  giftige 
Egenskaber  hos  den  mest  bekjendte  Art  af  Slægten  Cytisus, 
den  saakaldte  Cytisus  Laburnum  L.,  Guldregnen,  ere 

3dlo  RKkke  Sdle  Bind. 


138 

Gjenstand  for  de  følgende  Linier.  Det  Sygdomstilfælde,  der 
har  givet  mig  Anledning  til  at  komme  nærmere  ind  paa 
dette  Æmne,  er  følgende: 

D.  30te  Juli  f.  A.  henved  Midnat  blev  jeg  kaldet  til  et  tidligere 
snndtt  henved  4  Aar  gammelt  Drengebarn,  som  efter  Moderens  Opgivelse 
hele  Dagen  havde  været  rask,  men,  kort  efterat  det  (omtrent  Kl.  7  Em.V 
havde  spist  Aftensmad,  begyndte  at  faa  Opkastninger,  først  af  det  Nydte 
(Mælk  og  Brød),  senere  af  en  slimet,  farveløs  Vædske.  Opkastningerne 
vedbleve,  efterat  Barnet  var  bragt  tilsengs,  og  skulde  i  Alt  have  indfun- 
det sig  en  15  Gange  før  min  Ankomst,  omtrent  Kl.  I2V9.  Samtidig  var 
Barnet  blevet  blegt.  Huden  kolig,  bedækket  med  klæbrig  Sved,  Udtrykket 
ængsteligt.  Han  havde  klaget  over  Smerter  i  Svælget  ved  Synkningen^ 
men  ikke  over  Underlivssmerter.  Efter  Ildebefindendets  Begyndelse  en 
Gang  rigelig,  naturlig  Aabning.  —  Da  jeg  saa  Barnet,  var  Huden  næsten 
af  naturlig  Varme,  P.  lidt  i)aa8kyndet,  af  naturlig  Fylde,  T.  hvidlig,  Ud- 
trykket ikke  ængsteligt,  men  søvnigt,  ligesom  han  ogsaa  faldt  i  Søvn 
under  Samtalen  med  mig.  Han  yttrede,  at  han  ingen  Smerter  følte  no- 
gensteds, og  ved  Undersøgelsen  af  Svælget  og  af  Underlivet  var  der  intet 
Sygeligt  at  opdage,  ligesom  han  ogsaa  drak  Vand  uden  mindste  Tegn 
paa  Smerte. 

Moderen,  som  strax,  da  Opkastningerne  viste  sig,  søgte  at  efterspore 
Aarsagen,  fik  af  nogle  ældre  Børn,  med  hvem  den  syge  Dreng  havde 
leget  i  den  til  Huset  hørende  Have,  den  Oplysning,  at  han  havde  spist 
af  de  røde  Bær  paa  en  derværende  Busk  (Lonicera  Xylosteum),  og  hun 
antog  dette  som  Aarsag  til  Sygdommen.  Imidlertid  havde  hun  ikke  op- 
daget Noget,  der  kunde  tydes  som  Rester  af  de  nydte  Bær,  i  det  Opka- 
stede, og  dette  var  ved  min  Ankomst  bortkastet.  Drengen  selv  tilstod 
efter  længe  at  være  bleven  udspurgt,  hvor  mange  Bær  han  havde  spist, 
at  have  fortæret  «en>. 

Næste  Formiddag  tilsaa  jeg  ham  atter.  Han  havde  da  havtAlTøring 
efter  amer.  Olie,  som  jeg  havde  ordineret  om  Natten,  havde  ikke  kastet 
op  siden,  havde  sovet  godt  og  befandt  sig  nu  fuldkommen  vel.  Da  jeg 
opfordrede  hanr  til  at  vise  mig  den  Plante,  hvoraf  han  havde  spist,  førte 
han  mig  hen  til  en  Guldregn  (Cytisus  Laburnum),  som  stod  ved  Siden 
af  et  Exemplar  af  den  nævnte  Lonicera  Xylosteum,  og  hvoraf  han  vilde 
have  fortæret  en  enkelt  Bælle  med  5—6  Frø  i. 

Jeg  maa  aabenhjertig  tilstaa,  at  dette  Forgiftningstil- 
fælde overraskede  mig,  eftersom  jeg  aldrig  tilforn  havde 
hørt  Guldregnen  omtale  som  en  giftig  Plante  og  jeg  ved 
Samtale  med  de  Standsfæller,  jeg  i  de  nærmeste  Dage  efter 
at  have  set  det  beskrevne  Tilfælde  traf  paa,  erfarede,  at  de 
allerfleste   af   disse    ligeledes   vare   ubekjendte   med  denne 


139 

Plantens  Egenskab.  Ved  at  udspørge  Lægfolk  erfarede  jeg 
imidlertid,  at  der  ingenlunde  herskede  almindelig  Dbekjendt- 
skab  med  denne  Kjendsgjeming,  og  at  især  Folk,  der  ere 
opdragne  eller  have  levet  længere  Tid  paa  Landet,  Jævnlig 
vide  at  fortælle  en  eller  anden  Hændelse,  der  i  det  Væsen- 
lige  er  en  Gjentagelse  af  min  Sygehistorie.  Heller  ikke  va- 
rede det  mange  Uger,  før  jeg  tilfældigvis  kom  til  Kundskab  om, 
at  der  netop  iaar  i  Kjøbenhavns  Omegn  var  forefaldet  flere 
Forgiftningstilfælde  med  Guldregnfrø,  og  tvende  af  de  Herrer 
praktiserende  Læger,  som  bo  paa  Vesterbro,  have  da  ogsaa 
velvilllgen  meddelt  mig  et  Par  herhenhørende  Crfariuger. 

Prakt.  Læge  G.  Lorenzen  har  saaledes  meddelt  mig 
Følgeode: 

•Engaog  i  Augaat  f.  A.  blev  Jeg  kaldt  til  en  Dreng  paa  omtr.  4  Aar  og  fandt 
ham  klagende  over  Hovedpine,  Svimmelbed,  Kvalme;  han  var  bleg,  med 
kold  Syed  paa  Panden,  ængsteligt  Udtryk,  havde  en  lille  Puls.  Jeg  for- 
modede Btrax  en  narkotisk  Forgiftning,  og  ved  at  undersøge  Lommerne 
fandtes  ogsaa  et  Par  tomme  Bæller  af  Guldregnen,  og  Indrømmede  han, 
at  han  havde  spist  af  Frøene,  men  hvor  mange,  kunde  man  ikke  faa  at 
.  Tide.  Det  stod  da  klart  for  mig,  især  da  Jeg  for  et  Par  Aar  siden  havde 
havt  et  lignende  Tilfælde,  at  Drengens  Ildebefindende  hidrørte  fra  Ny- 
delsen af  Frøene,  og  Jeg  ordinerede,  da  ingen  Opkastning  var  paafulgt, 
etBrækmiddel  samt  de  sædvanlige  Forholdsregler,  men  overlod  forrosten 
Behandlingen  tU  Huslægen.« 

Denne,  Hr.  Overlæge  Aarestrup,  har  senere  meddelt  mig,  at  de 
sygelige  Tilfælde  tabte  sig  i  Løbet  af  nogle  faa  Timer,  og  at  han  slet 
ikke  fik  Barnet  at  se,   fer  de  vare  fuldstændig  foravundne. 

Ogsaa  fir.  prakt.  Læge  E.  Siifverberg  har  været  saa 
god  at  sende  mig  en  Sygehistorie  til  Afbenyttelse,  nemlig 
følgende : 

•  Jeg  blev  en  Aften  i  Sommer  kaldt  ud  paa  Vesterbro  til  en  lille 
Dreng,  5  Aar  gammel,  der  var  bleven  pludselig  syg.  Han  havde  havt  5 
tU  6  Gange  rigelige  Opkastninger,  i  hvilke  der  fandtes  en  Del  KJærner, 
der  gjenkjendtes  som  Frø  af  Guldregn.  Han  forklarede  ogsaa,  at  han 
havde  spist  mange  af  dem;  Antallet  kan  dog  ikke  engang  tilnærmelses- 
vis bestemmes,  da  han  havde  havt  Opkastning  paa  flere  Steder  1  Haven. 
Han  bley  efter  nogle  Timers  Forløb  rask  igjen,  udenat  der  anvendtes 
andet  Lægemiddel  end  et  let  Afføringsmiddel. 

Han  havde  leget  med  to  andre  Børn,  et  lidt  ældre  end  han  selv  og 
et  andet  lidt  yngre.  Ogsaa  disse  havde  nydt  af  de  nævnte  Bær  og  havde 
havt  gjentagne  Gange  Brækning.     Jeg  ved,   at  ogsaa  de  vare  raske  den 


140 


næste  Dag,  men  kan  iørrlgt  Intet  berette  om  dem,  da  Jeg  ikke  var  Lsge 
hos  den  Familie,  disse  to  Børn  tilhørte.« 

Heri  Landet  er  der,  saavidt  vides,  ikke  før  offenliggjort 
noget  Tilfælde  af  Forgiftning  med  denne  Plante;  roen  naar 
roan  skal  dømme  efter  det  Materiale,  den  udenlandske  Tids- 
skriftliteratur  indeholder,  kan  den  dog  neppe  høre  til  Sjel- 
denhedeme.  Det  er  naturligvis  væsenlig  i  det  nærværende 
Aarhundrede,  at  de  Optegnelser,  hvortil  her  sigtes,  ere  med- 
delte offenlig;  men  naar  man  vil  have  Bekræftelse  paa  den 
bekjendte  Sætning,  at  Intet  er  nyt  under  Solen,  kan  man 
ogsaa  benytte  denne  Sag  som  et  Bevis.  Allerede  i  Oldtiden 
har  man  nemlig  vidst,  at  Guldregnfrø  frembragte  Opkast- 
ninger. Dioscorides,  som  levede  i  det  første  Aarhun- 
drede efter  Christi  Fødsel,  paa  Keiser  Neros  Tid,  og  som 
forfattede  en  Materia  medica,  der  i  mange  Aarhundreder 
forblev  Grundlaget  for  Lægernes  pharmaceutiske  og  bota- 
niske Kundskaber  og  blev  kommenteret  af  en  Mængde  Lærde, 
fortæller  nemlig*)  om  Planten,  som  han  kalder  Anagyris, 
og  hvis  Blade  han  anbefaler  som  Middel  til  at  fordele  Svul- 
ster, som  Emmenagogum**)  og  som  vedrivende,  at  Frøene 
fremkalde  heftige  Brækninger,  naar  man  tygger 
paa  dem  (semen  commanducahim  vomitiones  vehementer 
ciet).  Denne  Kjendsgjerning  bliver  bekræftet  af  Dioscori- 
des*s  mest  bekjendte  Udgiver  og  Kommentator,  den  for  sin 
Tid  meget  lærde  Petrus  Andreas  Matthiolus  (f  1577), 
der  var  født  og  henlevede  sine  bedste  Aar  i  Siena  i  Toskana, 
men  paa  et  mere  fremrykket  Tidspunkt  af  sit  Liv  kom  til 
Østerrig  ved  Keiser  Carl  den  Femtes  Hof  som  Ærkehertug 


')  P.  A.  Matthloli  Gommentariorum  in VI  libros  Pedacii  Diosco- 
ridis  Anaiarbes  de  Medica  materia.  Pars  secunda.  MDLXXXIH. 
VeneUis.    Lib.  tert  Gap.  GXLIX.    S.  280. 

**)  Især  Ul  denne  Virkning  af  Planten  synes  Lægerne  meget  længe  at  have 
næret  Tillid.  Rndnu  i  dette  Aarhundrede  anfører  f.  Ex.  Swediaur 
(•Pharmacologia  seu  Materia  medica*  Ed.  altera.  Paris  1803.  1.  S. 
77)  Barken,  hvis  »Vlrtus*  han  betegner  ved  Ordet  tMenagoga«,  og 
hvoraf  han  angiver  »Usas  decocU*  at  være  paa  sin  Plads  mod 
«Amenorrtioea>. 


141 

Ferdinands  Livlæge.  Han  fortæller*),  at,  naar  Hyrderne  af 
Uvidenhed  spiste  Guldregnfrø  i  den  Tro,  at  det  var  spise- 
lige Bæ  llef  rug  ter,  saa  fik  de  meget  heftige  Opkastninger, 
ja  undertiden  vil  han  endog  selv  have  iagttaget  Blodbræk-^ 
ning  i  saadanne  Tilfælde  (Quod  (o:  semen)  comedentes  quan- 
doque  ignari  pastores,  veluti  legumina,  crebro  adeo  vomi'* 
tionibus  afficiuntur,  ut  nonnunquam  viderim  ego  quosdam, 
qui  sanguinem  usqne  evomuerunt). 

Endelig  bemærker  ogsaa  Albrecht  v.  Haller  i  sin  i 
Aaret  1768  udgivne  Beskrivelse  af  de  vildtvoxende  Planter  i 
Sveits**),  at  Planten  (der  netop  har  hjemme  i  Sveits  og 
og  Italien)  smager  bittert,  og  at  Frøene  bevirke  Afføring  og 
Brækning,  der  kunne  blive  meget  heftige  (amara  est;  semen 
purgat  et  vomitum  ciet,  ad  flagitium  usque).  Han  henviser 
her  til  de  nævnte  Yttringer  af  Af  atthiolus,  men  ikke  til 
andre  Forfattere,  hvorefter  man  med  en  vis  Grad  af  Sikker- 
hed kan  antage,  at  fijendsgjerningen  heller  ikke  findes  om- 
talt andensteds  før  Haller;  thi  denne  besad  som  bekjendt 
en  ganske  usædvanlig  Lærdom  og  Belæsthed. 

At  ikke  blot  Frøene,  men  ogsaa  Bladene  af  Guldreg- 
nen have  giftige  Egenskaber,  ses  at  have  været  bekjendt 
paa  Hallers  Tid  eller  kort  efter;  thi  Vicat,  som  1776 
udgav  en  Beskrivelse  af  de  giftige  Planter  i  Sveits,  der  væ- 
senlig er  en  Oversættelse  i  Udtog  af  Hallers  ovennævnte 
Værk,  bemærker  udtrykkelig  om  Planten:  «ses  feuilles  et 
sa  semence  purgent  avec  violence  par-haut  et  par-bas»***). 

At  ogsaa  Blomsterne,  Roden  og  Barken  af  Plan- 
ten udøve  en  ganske  lignende  Virkning  paa  Organismen, 
synes  derimod  først  at  være  paavist  i  vort  Aarhundrede. 

Efter  den  i  Tidsskriftliteraturen  meddelte  Easuistik  at 
dømme,  synes  Frøene  (eller  de  hele  Bæller  med  deri  inde- 


')  Paa  anf.  Sted  S.  281. 
*')  Al  bor  ti  y.  Haller  Historia  sUrpiam  indigenaruin  Helvetiæ.  Bernæ 

1768.    T.  primus.     S.  157. 
**')  Vicat:  Histoire  des  plantes  véDéoeuses  de  la  Suisse.    Yverdoa  1776. 
S.  49. 


142 

holdte  Frø)  at  være  denDel  af  Planten,  der  hyppigst  har  gi- 
vet Anledning  til  Forgiftningstilfælde.  Disse  ere  som  oftest 
opstaaede  hos  Børn,  der  have  været  overladte  til  sig  selv 
og  af  Mangel  paa  bedre  Viden  have  fortæret  et  større  elier 
mindre  Antal  deraf,  rimeligvis  i  den  Formening,  at  det  var 
spiselige  Ærter  eller  Bønner. 

Alierede  1809  fortæller  Gad  et  de  Gassicourt  iBull. 
de  la  soc.  de  pharm.  et  saadant  Forgiftningstilfælde*): 

BrødreDe  Tollard  spiste  en  Dag  hos  en  Dame  af  deres  Familie;  det 
var  Just  paa  den  Tid,  da  Guldregnen  ophørte  at  blomstre;  det  blev  da 
foreslaaet  at  prøve,  om  de  unge  Bæl  ler  af  dette  Træ  ikke  kunde  afgive 
et  behageligt  Fødemiddel.  Et  lille  Fad  deraf  blev  nu  strax  tillavet  som 
friske  almindelige  Bønner.  Samtlige  Gæster  [spiste  kun  lidt  deraf,  fordi 
Ingen  syntes  om  Smagen ;  men  en  Time  efter  fik  de  alle  Brækninger  og 
kom  til  at  laxere  stærkt. 

Senere  beretter  Christison**)  et  Par  Tilfælde,    iagt- 
tagne i  Edinburgh  af  Dr.  Traill: 

I  det  ene  Tilfælde,  hos  et  Barn  paa  2  Aar,  vare  de  første  tydelige 
Virkninger,  at  Barnet  pludselig  blev  blegt  og  gav  sig  til  at  skrige;  det 
blev  strax  efter  bevidstløst,  koldt  over  hele  Legemet  og  blaaligt  i  An- 
sigtet; men  efterat  man  havde  fremkaldt  Brækning  ved  Hjælp  af  varmt 
Vand  og  Senop,  bleve  Frøene  opkastede,  hvorefter  Symptomerne  toge  af, 
saaat  han  var  rask  den  næste  Dag. 

I  det  andet  Tilfælde  blev  en  Dreng  bragt  hen  til  Dr.  Traill  i  fuld- 
stændig bevidstløs  Tilstand,  med  Skum  for  Munden  og  svag  Puls.  Der 
blev  strax  anvendt  et  Brækmiddel,  hvorved  han  opkastede  en  betydelig 
Mængde  Guldregnfrø;  derefter  blev  Pulsen  kraftigere,  og  Bevidstheden 
vendte  hurtig  tilbage. 

En  engelsk  Læge,  Bonney,  beretter^)  Følgende: 

Han  blev  en  Dag  kaldet  til  1 1  Smaadrenge  en  Time,  efterat  de  havde 
spist  af  Frøene  paa  et  Guldregntræ  i  Mærheden  af  deres  Legeplads.  Af 
de  11  Drenge,  der  vare  i  en  Alder  mellem  6  og  9  Aar,  og  som  hver 
havde  spist  fra  1  til  6  Frø,  fik  kun  3  Hjernetilfælde,  nemlig  Døsighed 

*)  Jfr.  Buchuer:  Hepert.  f.  d.  Pharm.  VH  Bd.  1819.  S.  268.  . 
**)  Treatise  of  poisons  S.  841—842  (anf.  efter  en  Afhandling  af  Forf. 
selv  1  Edinb.  med.  and  surg.  Journ.  vol.  LX.  1843.  S.  303).  Her- 
fra er  der  gaaet  en  kort  Bemærkning  over  1  den  danske  Bearbei- 
delse  af  Ghristisons  Værk:  Haandbog  i  Toxikologien  af  G.  Otto. 
Kbhvn.  1838.  S.  471. 
"**)  Lancet.  Jan.  1841  (Schm.  Jhrb.  3ter  Supplbd.  1842.  S.  40). 


143 


og  udvidede  PapiUer;  men  paa  2  Dær,  der  slet  Intet  feilede,  bleve  de 
alle  blege  og  matte,  med  lille  Puls,  og  de  fleste  fik  tillige  Kvalme  elier 
Opkastning,  nogle  ogsaa  Mavesmerter  med  elier  uden  Diarrhoe.  —  De, 
der  ikke  havde  kastet  op  af  sig  selv,  fik  et  Brækmiddel;  desuden  an- 
vendtes Spir.  ammon.  arom.  og  Opvarmning  af  Sengene;  de,  hos  hvem 
Hovedet  var  angrebet,  fik  et  ophøiet  Hovedgærde,  kolde  Vaskuinger  af 
Pande  og  Tindinger  og  Varme  ved  Fødderne.  De  to  heftigst  angrebne 
Drenge  vare  endnu  nogle  Timer  efter  noget  bedøvede;  men  den  næste 
Dag  befandt  de  sig  alle,  efterat  der  først  var  givet  dem  et  mildt  Affø- 
ringsmiddel, fuldkommen  vel. 

LigneDde  Tilfælde*)  meddeles  af  Rake,  som  i  Septbr. 
1851  iagttog  en  let  ForgiftniDg  hos  2  Børn  paa  2—3  Aar, 
der  fik  Opkastninger,  vare  blege  og  matte,  havde  en  lang- 
som og  lille  Puls,  men  naturlige  Pupiller,  og  som  hurtig  kom 
sig  igjen,  —  og  i  Lancet,  Isto  Novbr.  1866,  hvor  der  om- 
tales 12  Børn  i  Otley  i  Yorkshire,  der  fik  Stivhed  i  Lem- 
merne og  andre  Forgiftningssymptomer,  som  dog  hurtig 
tabte  sig  efter  Brækmidler. 

Rækken  af  de  i  den  engelske  Literatur  optegnede  Iagt- 
tagelser slutter  med  følgende  Meddelelse  af  John  Pop  ham*''), 
hvilken  udmærker  sig  ved  en  ikke  lidet  større  Nøiagtighed 
end  alle  de  foregaaende: 

D.  Ilte  Attg.  1862  bleve  der  i  Cork  North  Inflrmary  indlagt  omtrent 
10  Børn,  som  alle  havde  fortæret  et  større  elier  mindre  Antal  Guldregn- 
frø.  De  fleste  havde  kun  simple  [gastrlske  IrrilaUonstiifælde,  da  den 
modbydelige  Smag  havde  afholdt  dem  fra  at  spise  større  Mængder  af 
Frøene.  Kun  en  Dreng  paa  6  Aar,  der  havde  spist  temmelig  mange 
Frø,  viste  Tegn  paa  Forgiftning  med  et  skarpt  Narcoticum :  Svimmelhed, 
Hovedpine,  Følelse  af  Tørhed,  Hede  og  Sammensnøring  1  Svælget,  heftig 
Smerte  i  Maven,  som  lindredes,  da  der  af  sig  selv  kom  Opkastning. 
Huden  kold,  Ansigtet  blegt  og  ængsteligt.  Trækninger  i  Ansigtsmusklerne, 
Pupillerne  stærkt  udvidede,  træge.  Efter  et  Brækmiddel,  varmt  Vand  Ui 
Drik  og  Senopskager  tabte  de  gastrlske  Tilfælde  sig;  dog  Uitog  derefter 
Døsigheden,  saaat  han  kun  med  Besvær  var  tU  at  vække  øg  da  strax 
faldt  tilbage  i  sin  Døs.  Efter  forslg'eiiige  indvortes  og  udvortes  SUmu- 
lantia,  som  ikke  betegnes  nærmere,  var  han  rask  Morgenen  efter. 

Det  7de  og  sidste  Tilfælde   af  Forgiftning  med  Frøene, 


*)  Jfr.  A.  S.  Taylor:    Die  Gifte  in  ger.  med.  Bexiehung.    Herausgeg. 

von  R.  Seydeler.    Goln  1863.    III  Bd.    S.  395,    396. 
**)  Dublin  Journ.  XXXV.  S.248.Fbr.  1863  (Schm.  Jhrb.  Bd.  118.  S.  287). 


144 


som  det  er  lykkedes  mig  at  finde  ,   hidrører  fra  eo  tydsk 
Læge,  Dr.  Lilienfeld*): 

4  €renge,  mellem  5  og  9  Aar  gamle,  havde  paa  en  Spadseretar 
samlet  en  Del  Gulregnbæller  og  spist  af  dem.  Kort  efter  flk  først  den 
ældste  brændende  Smerte  i  Maveegnen  og  Opkastninger,  og  nogle  Mi- 
nuter efter  begyndte  ogsaa  de  tre  andre  at  kaste  op.  Ved  Undersøgels  en 
laa  de  bedøvede  i  Sengen,  med  hedt  Hoved,  halvt  lukkede  Øielaag,  ud- 
videde Pupiller,  blegt  Ansigt,  tør  Mund.  De  klagede  over  Brænden  i 
Halsen  og  stærk  Tørst,  Læberne  vare  blaa,  Talen  meget  utydelig.  Under- 
livet tympanitlsk  fremhvælvet,  meget  ømt  ved  Tryk,  Pulsen  lille.  Træk- 
ninger og  Dirren  i  Lemmerne,  Yderdelene  kolde.  Efter  udtømmende 
Klysterer  og  Brækmidler  flk  de  sort  Kaffe  og  derpaa  svandt  saavel  Smer- 
terne og  Ømheden  i  Maven  som  Heden  i  Hovedet  og  Trækningerne  i 
Lemmerne.  Kl.  henved  5  sov  Børnene  ind  og  faldt  i  en  stærk  Sved,  som 
varede,  til  de  vaagnede  Kl.  8  næste  Morgen.  De  følte  sig  som  nyfødte, 
men  vare  saa  matte,  at  de  maatte  holde  Sengen  1  2  Dage.  —  Faderen 
vilde  selv  overtyde  sig  om,  hvad  der  var  sket,  og  spiste  efter  eget  Si- 
gende kim  to  Frø,  men  blev  strax  hed  i  Hovedet,  svimmel  og  saa  be- 
døvet, at  han  maatte  blive  1  Sengen  hele  Dagen;  ved  Hjælp  af  sort  Kaffe 
bragtes  disse  Tilfælde  til  at  ophøre. 

Med  Hensyn    til  Blomsterne   anføres    et  Tilfælde    i 
Lond.  med.  Journ.  Vol.  LXII,  1829**). 

En  Pige  paa  4  Aar,  der  havde  spist  nogle  Guldregnblomster,  flk 
følgende  Tilfælde:  blegt  Ansigt  med  Krampetrækninger  1  Ansigtsmusk- 
lerne, kold  Hud,  kort  og  besværligt  Aandedræt,  næsten  ufølelig  Puls,  af 
og  til  Brækningsbevægelser.  Efter  noget  varmt  Vin  og  Vand  kastede  hun 
Blomsterne  op  og  var  snart  efter  rask. 

Ogsaa  Taylor  anfarer  i  sin  Giftlære***)  et  Par  Tilfælde 
fra  England. 

Det  første  er  iagttaget  af  en  Læge  Barber  i  Stamford  og  er  be- 
rettet i  Guys  H.  R.  Oct.  1850  S.  219:  Et  Barn  mellem  3  og  4  Aar 
spiste  12  Guldregnblomster  og  klagede  15  Minuler  derefter  over  Ildebe- 
findende og  heftige  Mavesmerter.  Der  opbrækkedes  en  Mængde  Slim, 
blandet  med  de  gule  Blomsterblade  af  Guldregnen.  For  at  udtømme 
Maven  blev  der  anvendt  et  Brækmiddel,  og  Barnet  kom  sig  igjen.  Der 
var  Ingen  Dian-hoe  tilstede. 

Om  det  andet  Tilfælde,  der  er  Iagttaget  af  North  og  berettet  IMed. 


•)  Prag.  Vjschr.  XIIL  1847.  Anal.  S.  158. 
**)  Anført  efter  Gray  i  Edinb.  med.  Journ.  Mai  1862.  S.  1031. 
'")  A.  S.  Taylor  p.  anf.  Sted. 


145 


and  Pbys.  J.  Yol.  62,  S.  86,  meddeles  der  kun,   at  et  Barn  led  af  ner- 
vøse Symptomer  efter  Nydelsen  af  Guldregnblomster. 

Ogsaa  fra  Frankerig  har  man  en  enkelt  herhenhørende 
Meddelelse,  nemlig  af  Lesage-Picon*): 

Sex  Personer,  der  istedenfor  Blomster  af  den  falske  Akacie  (Robinia 
psendoacacia),  som  af  Mange  anses  for  en  Delikatesse,  spiste  Guldregn- 
blomster,  tilberedte  paa  samme  Maade  som  hine,  fik  heftig  Brækning  og 
Diarrhoe,  men  uden  videre  Følger. 

Af  Forgiftning  med  Roden  af  Guldregnen  berettes  2 
Tilfælde  af  den  engelske  Læge  Se  dg  wi  c  k**): 

En  Dreng  paa  8  Aar  spiste  d.  6le  Septbr.  1848  Kl.  4  om  Efterm. 
et  Stykke  af  Roden,  som  han  antog  for  Lakrits,  og  blev  5  Kvarter  efter 
angreben  af  Opkastning,  stor  Mathed  og  Svimmelhed,  som  forhindrede 
ham  i  at  gaa.  Kl.  5Va,  da  Forf.  saa  den  Syge,  var  denne. meget  mat, 
Ansigtet  blegt,  Øinene  glandsløse.  Huden  kold,  Pulsen  noget  paaskyndet 
og  meget  svag,  Tungen  ren,  fugtig,  ikke  rød,  han  var  svimmel  og  nær- 
ved at  besvime.  Der  blev  flere  Gange  opkastet  en  lysebrun  Vædske, 
hvori  der  svømmede  klæbrige,  traadede  Masser.  Sandseorganerne  vare 
ikke  paavirkede;  der  var  ingen  Hovedpine,  ingen  Kramper,  ingen  Paa- 
skyndelse  af  Aandedrættet,  ingen  Smerter  1  Underlivet  Gjentagne  Ind- 
gifter  af  Brækvinsten  fremkaldte  rigelig  Opkastning ;  da  Pulsen  holdt  sig 
svag,  gaves  der  Sal  volatile,  og  Kl.  7  var  den  Syge  kommen  sig  igjen. 

Drengens  Søster,  10  Aar  gammel,  havde  spist  idetmindste  3  Gange 
saa  Meget  af  Roden  som  Broderen,  og  alle  de  nævnte  Symptomer  viste 
sig  ogsaa  langt  stærkere.  Dog  led  heller  ikke  hun  af  Kramper  eller  Ho- 
vedpine, derimod  havde  hun  nogen  Smerte  i  Hypogastriet,  udvidede  Pu- 
piller og  var  bedøvet.  Behandliogen  var  den  samme ;  næste  Morgen  var 
hun  rask. 

Barken  synes  kun  sjelden  at  give  Anledning  til  For- 
giftningstilfælde; ialfald  berettes  der  kun  et  eneste  saadant. 
Dette  sidste  har  imidlertid  sin  store  Interesse;  dels  blev 
det  gjort  til  Gjensland  for  retslig  Undersøgelse,  dels  blev 
Betænkning  i  denne  Anledning  afgiven  af  den  berømte  Toxi- 
kolog  R.  Chris  li  son  i  Edinburgh;  disse  Omstændigheder 
turde  være  tilstrækkelig  Anledning  til  at  gjengive  det  tem* 
melig  udførligt***): 


*)  Rev.  thér.  du  Midi  XiU.  1859.  S.  396.  (Schm.  Jhrb.  104  Bd.  S.  $06), 
'O  Med.  Tim.  and  Gas.  Jan.  3.  1857  (Schm.  Jhrb.  94.  Bd.  S.  28). 
"*)  £dlnb.  med.  Journ.  Vol.  LX.  1843.  S.  303. 


146 


Et  UDgt  Menneske,  Hogh  Gordon,  18  Aar  gammel,  der  tjente  som 
Karl  i  en  Avlsgaard  i  Dornocb  Sogn  i  Rossshire,  bar  Nag  til  sin  Med- 
tjenerinde,  Kokkepigen,  paa  Grund  af  nogle  ubetydelige,  virkelige  eller 
indbildte  Fornærmelser;  han  besluttede  derfor  at  revse  bende  ved  at  give 
hende  Et  eller  Andet  ind,  hvoraf  bon  kunde  komme  til  at  kaste  op  eller 
laxere.  Han  talte  herom  med  flere  af  sine  Bekjendte,  og  en  af  dem 
raadede  ham  til  at  bruge  Guldregnbark  i  det  .nævnte  Ølemed  og  tilfetede 
til  nærmere  Underretning,  at  »han  maatte  huske,  hvorledes  han  skar 
barken;  thi  naar  han  skar  den  nedenfra  opefter,  vilde  den  fremkalde 
Brækning;  naar  han  skar  nedefter,  vilde  den  bevirke  Afføring,  og  naar 
han  skar  paatværs  (across),  vilde  den  medføre  Døden.  I  et  Vidnes  Over- 
værelse afskar  han  da  i  Retning  nedenfra  opad  (tblot  til  Brækning«)  et 
Stykke  af  1  eller  2  Kvadrattommers  Størrelse. 

Gordon  kom  Barken  i  tør  Tilstand  i  Kokkepigens  Suppe;  til  Med- 
viderske havde  han  en  anden  Tjenestepige,  der  aflagde  Vidnesbyrd  om 
hele  hans  Adfærd  og  blev  sagsøgt  som  meddelagtig  i  denne.  De  to 
Skyldige  spiste  af  samme  Suppe,  men  uden  det  nævnte  Kryderi,  og  de 
havde  heller  ingen  Skade  deraf.  Kokkepigen  lagde  Mærke  til,  at  •  Sup- 
pen havde  en  egen,  skarp  Smag,  som  den  ikke  skulde  have«,  befandt 
sig  strax  efter  meget  ilde  og  fik  efter  fem  Minuters  Forløb  voldsomme 
Opkastninger.  Da  Aarsagen  til  hendes  Sygdom  først  kom  for  Dagen  et 
halvt  Aar  efter,  bleve  Symptomerne  ikke  nøiagtig  iagttagne  og  kunne 
derfor  heller  ikke  berettes  fuldstændig.  Det  synes,  som  om  hun  efter 
de  første  Opkastninger,  der  fandt  Sted  Kl.  3  Efterm.,  vedblev  at  have 
Kløgninger  og  Brækninger  hele  Aftenen,  Natten  og  den  følgende  Dag,  at 
der  samtidig  indfandt  sig  Kuldegysninger,  Smerter  i  Underlivet,  især  i 
Maveegnen,  og  en  saadan  Mathed,  at  hun,  strax  da  hun  blev  syg,  havde 
Ondt  ved  at  naa  hen  til  Sengen,  samt  at  hun  kom  til  at  laxere  stærkt 
den  anden  Dags  Morgen.  Nogle  Dage  efter  var  hun  atter  istand  til  at 
passe  sit  Arbeide.  Hun  vedblev  dog  daglig  at  have  Kvalme,  Opkastnin- 
ger og  tynd  Aabning ,  klagede  over  Smerter  i  hele  Underlivet ,  mistede 
snart  Huld  og  Kræfter,  saaat  hun  ved  Pintsetid  (hun  var  bleven  syg  I 
April),  altsaa  omtrent  6  Uger  efter  Sygdommens  Begyndelse,  maatte  for- 
lade sin  Tjeneste.  Hendes  Lidelser  vedbleve  uden  Afbrydelse,  men  i 
forsl^ellig  Grad,  lige  til  November,  da  hun  for  første  Gang  blev  under- 
søgt af  en  Læge,  Dr.  Ross,  som  paa  Rettens  Vegne  skulde  undersøge 
Sagens  nærmere  Omstændigheder.  Han  fandt,  at  hun  frembød  udtalte 
Symptomer  paa  en  Irritationstilstand  af  Mave  og  Tarmkanal,  saasom  Op- 
kastninger, især  efter  Maden,  Smerter  i  Underlivet  med  Ømhed  ved  Tryk, 
Diarrboe  med  Trængen  og  svagt  blodblandede  Udtømmelser,  Luftudspæn- 
ding af  Underlivet  o.  desl.  Hun  var  desuden  meget  svag,  havde  for- 
mindsket Madlyst,  paaskyndet  og  besværligt  Aandedræt,  temmelig  hyppig 
og  let  bevægelig  Puls,  en  stærk  Hiæselyd  ved  Udspringet  af  de  store 


147 


Kar,  blegt  Ansigt,  blodtomme  Lsber,  bleg,  blaokTuoge.    Dr.  Ross  an- 
tog, at  bendes  TUstand  var  meget  farlig. 

Da  Christison  enMaaned  efter  blev  spurgt  til Raadg, 
var  det  ham  paafaldende,  at  der  var  fulgt  en  saa  langvarig 
Sygdom  efter  Forgiftning  med  Plantedele,  8om  dog  efter  al 
Sandsynlighed  maatte  være  blevne  Qernede  igjen,  og  han 
tibraadede  derfor  en  nøiagtig  Undersøgelse  af  alle  Organer 
for  muligvis  at  komme  paa  Spor  efter  en  eller  anden  or- 
ganisk Sygdom  i  Dnderlivsindvoldene.  Undersøgelsen  førte 
imidlertid  til  et  negativt  Resultat,  og  da  Pigen  desuden  kom 
sig  igJen,  skjøndt  meget  langsomt  (hun  var  først  ganske  rask 
i  April  det  følgende  Aar),  bekræftedes  Diagnosen  af  en  For- 
giftning. Da  endelig  Pigen  havde  været  fuldkommen  rask, 
før  hun  Død  af  Guldregnbarken,  kom  Christison  til  den 
Slutning,  at,  naar  denne  Bark  havde  foraarsaget  de  første 
Symptomer,  maatte  den  ogsaa  have  givet  Anledning  til  hele 
den  følgende  Sygdom. 

Den  forsigtige  og  indsiglsftilde  Toxikolog  blev  dog  ikke 
staaende  herved.  Hverken  af  egen  Erfaring  eller  af  Litera- 
turen  kjendte  han  noget  lignende  Tilfælde,  og  dertil  kom, 
at  Sygdommens  Forløb  maatte  gjøre  det  noget  tvivlsomt, 
om  Guldregnbarken  med  Rette  bar  Skylden  derfor,  ihvorvel 
det  var  rimeligt,  at  Barken  af  dette  Træ  ligesom  af  de  øv- 
rige Bælleplanter  maatte  udøve  samme  Virkning  paa  det 
menneskelige  Legeme  som  Bladene,  hvis  giftige  Egenskaber 
jo  allerede  vare  bekjendte  i  en  tidligere  Tid.  tDa  der  dog», 
tilføier  ban,  vgives  Undtagelser  fra  denne  Regel,  kan  man 
ikke  bygge  mere  end  en  Formodning  derpaa,  og  det  er  næ- 
sten overflødigt  at  bemærke,  at  i  den  medikolegale  Toiiko- 
logi  kunne  Formodninger  vel  føre  til  Bevis,  men  ikke  selv 
antages  som  saadant.«  Efter  derfor  ved  Vidner  og  paa  an- 
den Maade  at  have  forsikkret  sig  om,  at  det  virkelig  var 
Goldregnbark,  den  oftnævnte  Pige  havde  faået,  gik  han  over 
til  at  lade  foretage  Forsøg  paa  Dyr  for  at  eftervise  Virk- 
ningerne. 

Dr.  Ross  fodrede  en  Kat  og  en  Hund,  den  første  med 
en  Theskeftild,   den  anden  først  med  69,   senere  med  20 


148 

Gran  tør,  pulveriseret  Guldregnbark.  Efter  de  større  Ind- 
gifter gave  Dyrene  snart  ved  deres  Skrig  og  Bevægelser 
Tegn  paa  heftig  Smerte,  nien  opkastede  derpaa  det  Nydte 
og  kom  sig  igjen  efter  meget  kort  Tids  Forløb.  Den  min- 
dre Indgift  virkede  som  et  Brækmiddel.  Forsøgene  viste 
altsaa,  at  Barken  har  en  temmelig  stærk  irriterende  Virk- 
ning ;  men  da  baade  Katte  og  Hunde  med  Lethed  kaste  op, 
kunde  man  ikke  faa  Tid  til  at  iagttage  Virkningerne  i  deres 
Enkeltbeder,  og  da  Iagttagelsen  vilde  blive  meget  vanskelig 
og  indviklet,  ifald  man  vilde  forhindre  Opkastningen  ved  at 
underbinde  Spiserøret,  foretrak  Ghristison  at  fortsætte 
Forsøgene  med  Kaniner.  —  Han  gav  da  en  udvoxen  Kanin 
ved  Hjælp  af  et  Katheter,  der  blev  ført  ned  i  Maven,  et  lofus 
af  Guldregnbark,  som  indeholdt  de  virksomme  Bestanddele 
af  62  Gran.  Barken  fik  han  fra  et  af  Træerne  i  samme 
Allé,  hvor  den  Tiltalte  havde  taget  sin  Bark.  Efter  to  iMi- 
nuters  Forløb  begyndte  Dyret  at  se  med  hurtigt,  usikkert 
Blik  til  begge  Sider,  kastede  Hovedet  bagover  to  eller  tre 
Gange  og  faldt  et  Øieblik  efter  om  paa  Siden  i  heftige  te- 
taniske  Kramper  med  afvexlende  Emprosthotonus  og  Opi- 
sthotonus,  der  vare  saa  stærke,  at  Legemet  med  betydelig 
Kraft  hoppede  paa  Siden  frem  og  tilbage  i  Værelset.  Men 
pludselig  ophørte  al  Bevægelse,  Aandedrættet  standsede,  alle 
Musklerne  bleve  ganske  slappe,  der  var  ingen  Tegn  paa 
Følelse,  kort  sagt  Dyret  døde  halvtredie  Minuter,  efterat  Giften 
var  bleven  indsprøitet.  —  Et  Par  Minuter  efter  foretoges 
Sektion :  Hjertet  var  opfyldt  af  Blod,  trak  sig  endnu  sammen 
med  en  vis  Kraft  og  viste  sig  modtageligt  for  Pirring.  I 
Maven  var  der  en  grøn,  grødet  Masse,  som  var  gjennem- 
vædet  af  Infuset.  Musklerne  kontraktile.  Ellers  intet  Syge- 
ligt. —  Dr.  Ross  anstillede  lignedde  Forsøg:  efter  smaa 
Indgifter  døde  en  Kanin  paa  en. halv  Time,  en  anden  paa 
tre  Kvarter;  en  tredie  døde  efter  at  have  fortæret  Grønt- 
sager, der  vare  gjennemvædede  med  Infusionen.  I  alle  Til- 
fælde viste  der  sig  Kramper  som  Hovedsymptom. 

Ghristison  slutter  af  alt  dette,  at  Guldregnbarken  er 
en  skarp-narkotisk  Gift,  at  den  i  store  Indgifter  er  et  kraf- 


149 

tigt  og  hurtigt  virkende  Narcoticum,  i  smaa  et  fårligt  Irri- 
tans  baade  for  Mave  og  Tarme,  —  Slutninger,  som  den  oven- 
for meddelte  Kasuistik  fuldkommen  synes  at  bekræfte  ogsaa 
for  Frøenes  og  Blomsternes  Vedkommende.  tDen  unge  Gor- 
don«, bemærkes  der  tilslutning,  «blev  kjendt  skyldig.  Han 
fik  en  let  Straf,  da  han  aabenbart  ikke  havde  havt  til  Hen- 
sigt at  gjore  sin  Medtjenerinde  nogen  alyorlig  Fortræd.« 

Alierede  det  af  Cadet  de  Gassicourt  beskreviie Til- 
fælde (s.  ovenfor)  satte  Ghemikerne  i  Bevægelse.  Ghe- 
vallier  og  Lassaigne*)  foretoge  i  den  Tanke,  at  Frøene 
muligvis  vilde  kunne  faa  Anvendelse  som  Lægemiddel,  en 
chemisk  Undersøgelse,  og  det  lykkedes  dem  at  tilveiebringe 
et  Slags  Extrakt,  som  de  ^kaldte  Gytisin;  det  havde  en 
gulgrøn  Farve,  en  modbydelig,  bitter  Smag,  og  8  Gran  deraf 
frembragte  Svimmelhed,  Kramper,  'paaskyndet  Puls  og  hef- 
tige Opkastninger,  hvilke  Tilfælde  varede  2  Timer  og  efler- 
lode  en  betydelig  Afkræftelse. 

Ganske  lignende  Resultater  opnaaede  Peschier  og 
Jacquemier^),  som  omtrent  10  Aar  senere  gjentoge  og 
fkildatændiggjorde  Dndersøgelserne ,  men  forøvrigt  ikke  op- 
lyste noget  væsenligt  Nyt,  naar  undtages,  at  de  godtgjorde, 
at  det  samme  Gytisin,  som  indeholder  de  virksomme  Be- 
standdele af  Guldregnens  Frø  og  Blade,  ogsaa  indeholdes  i 
to  andre  Planter,  nemlig  i  Barken,  Bladene  og  Frøene  af 
Anagyris  foetida  og  i  Bladene  og  Blomsterne  af  Coronilla  varia. 

Endelig  har  Dr.  Tb.  S.  Gray  i  Dundee  i  en  større 
Afhandling*^),  til  hvis  øvrige  Indhold  jeg  strax  skal  komme 
tilbage,  meddelt  som  Resultat  af  sine  nøiagtige  Undersø- 
gelser, at  det  saakaldte  Gytisin  er  et  sammensat  Stof,  og 
at  man  derimod  i  Guldregnplantens  giftige  Dele  (hvortil  han 
ogsaa  regner  Veddet)  finder  3  Stoffer,  af  hvilke  han  kalder 


*)  Jooro.  de  pharm.   1818.   S.   340  (Buchner:   Repertorium  p.  anf. 

Sted). 
**)  Joorn.  de  chimie  méd.  T.  VI.  1830.  S.  65  ff. 
'**)  EdiDb.  med.  JourD.  AprU  og  Mal  1862. 


150 


det  ene,  der  ligesom  Dekoktet  af  Plaatedelene  reagerer  surt, 
Laburnumsyre,  det  andet  Laburnin  og  det  tredie  Gy- 
stin ea.  Det  vilde  paa  dette  Sted  kun  frembyde  Uden  In- 
teresse at  gjengive  de  Fremgangsmaader,  hvorved  han  har 
adskilt  disse  3  Stoffer;  men  saa  meget  er  vist,  at  de  egen- 
lig kun  ere  at  betragte  som  et  Slags  pharmaceutiske  Ex- 
trakter  og  derfpr  i  chemisk  Henseende  ere  af  en  underordnet 
Betydning. 

Langt  vigtigere  er  det,  at  Husemann  og  Marmé*)  i 
den  allersidste  Tid  have  set  sig  istand  til  af  Frøene  at  frem- 
stille 2  krystallisable  Stoffer:  det  ene,  som  de  kalde  Gyti- 
8 in,  have  *de  fremstillet  af  Vanduddraget  af  de  modne 
Frø,  det  andet,  Laburnin,  af  et  lignende  Uddrag  af 
umodne  Frø.  Disse  Forfatteres  Gytisin  er  et  meget  giftigt 
og  stærkt  basisk  Alkaloid,  der  danner  en  farveløs,  straalet 
krystallinsk  Masse,  reagerer  stærkt  alkalisk  og  neutraliserer 
de  stærkeste  Syrer.  Laburnin,  der  ligeledes  er  yderst 
giftigt,  kan  neppe  benføres  til  Plantebaserne,  men  synes  i 
chemisk  Henseende  at  staa  Asparagin  nær.  Det  danner 
store,  haarde  Rrystalkirtler,  bestaaende  af  skarpt  uddannede, 
tykke,  klinorhombiske  Prismer.  De  forandre  ikke  Lakmus 
og  udvikle  allerede  i  Kulden  Ammoniak  ved  Berøring  med 
Kali.  Forbindelser  med  enkelte  Syrer  have  Forff.  endnu  el 
været  istand  til  at  fremstille;  men  med  Platinchlorid  og 
Guldchlorid  erholdtes  let  Dobbeltsalte  som  smakke,  lange 
Naale.  Det  opgives  ikke  af  Husemann  og  Marmé,  i  hvor 
stor  Mængde  de  nævnte,  yderst  giftige  krystallinske  Stoffer 
forekomme  i  Planten;  men  ifald  de  Resultater,  Gray  er 
kommen  til  i  den  nys  anførte  Afhandling,  ere  rigtige,  er 
Mængden  rimeligvis  meget  ringe.  Gray  gaar  nemlig  væ- 
senlig ud  paa  at  anbefale  saavel  Cxtraktet  af  Planten  selv 
som  de  af  ham  særlig  beskrevne  Stoffer  eller  Extrakter  som 
Lægemidler.  Efter  nogle  faa  historiske  og  botaniske  Be- 
mærkninger angiver  han,  at  de  giftige  Stoffer  flades  i  alle 
Dele  af  Træet,  mest  i  Frøene  og  Barken  saavel  af  Stammen 


*)  Z.  f.  Ghemie  1865  (Archiv  for  Pharm.  Septbr.  1866). 


lol 

og  Grenene  som  af  Roden,  mindre  i  Bladene,  mindst  i  Blom- 
elerne, Bælterne  og  Veddet.  Bladene  skulle  være  mest  virk- 
somme i  April  og  Mal,  før  Blomsterne  springe  ud.  Bæl- 
lerne  og  Frøene  skulle  samles  og  tørres  i  Begyndelsen  af 
Oktober.  Blomsterne  skulle  være  mest  virksomme  i  Juli, 
naar  de  ere  fuldt  udsprungne ,  Barken  lige  virksom  hele 
Aaret  rundt. 

Foruden  de  chemiske  Undersøgelser  meddeles  der  der- 
næst en  Række  pfaysiologlske  Forsøg,  foretagne  ved  Fodring 
af  Katte,  Kaniner,  Hunde,  Frøer  o.  fl.  Dyr  samt  nogle  For- 
søg, foretagne  paa  Forf.  selv  og  enkelte  andre  Mennesker. 
Der  er  den  Mislighed  ved  Beskrivelsen  af  disse  Forsøg,  at 
de  ikke  ere  enkeltvis  meddelte,  men  at  kun  Resultaterne 
angives,  stundom  endog  uden  Opgivelse  af  Forsøgenes  An- 
lal  for  hvert  Dyrs  Vedkommende.  Disse  Resultater  ere  for 
en  Del  afvigende  fra  dem,  man  ledes  til  at  uddrage  af  den 
foreliggende  Kasuistik,  af  hvilken  Forf.  ogsaa  søger  at  bort- 
ræsonnere  de  af  de  beskrevne  Symptomer,  som  ikke  passe 
til  den  Forestilling  om  Guldregnens  Virkemaade,  han  ved 
sine  Forsøg  er  kommen  til.  Han  paastaar  nemlig,  at  det 
er  urigtigt  at  betegne  Giften  som  skarp  -  narkoUsk ,  da  den 
efter  hans  Mening  blot  besidder  narkotiske  Egenskaber,  som 
vise  sig  ved  en  vis  Døsighed  og  Søvnighed,  der  optræder 
efter  en  forbigaaende  Excitation  med  Paaskyndelse  af  Pulfr 
ogAandedræt*);  men  den  skal  ikke  irritere  Fordøielsesveie- 

*)  Hvad  særligt  Kaniner  angaar,  tror  han,  at  Cliriatison  for  en  Del 
har  bevirket  det  dødelige  Udfald,  som  viste  sig  i  hans  Forsøg,  ved 
Indførelsen  af  Katheter  i  Maven,  Overfyldning  af  denne  og  derved 
bevirket  ForhlndVing  for  Aandedrættet.  Som  Bevis  for,  at  Planlen 
ikke  er  nogen  stærk  Gift  for  disse  og  beslægtede  Dyr,  anfører  han 
bl.  A.,  at  det  er  en  bel^endt  Kjendsgjerning ,  at  Kaniner  og  Harer 
om  Vinteren,  naar  Føden  er  knap,  gnave  Barken  af  Guldregntræerne, 
og  han  formoder,  at  denne  Barlc  ved  sine  narlLoUske  Egenskaber 
kan  dæmpe  Dyrenes  Sult,  som  de  ikke  paa  sædvanlig  Maade  kunne 
tilfredssUlle. 

Ogsaa  hertillands  synes  denne  Kjendsgjerning  at  være  bekjendt; 
thi  J.  W.  Hornemann  anfører  om  Guldregntræet  udtrykkelig, 
(•Dansk  oekonomisk  Plantetære..  2det  Oplag.  Kbhvn.  1806.  S.  678): 


152 

nes  Slimhinde.  BrækDingerne ,  der  kun  skulle  indflnde  sig 
efter  store  Indgifter,  forklarer  han  som  sekundære,  som  en 
Følge  af  Nervesystemets  Paavirkning,  efterat  Giften  er  ble- 
ven opsuget  i  Blodet;  de  skulle  kunne  undgaas  ved  at  an- 
vende smaa  Indgifter,  udenat  dog  derved  den  narkotiske 
Virkning  ganske  gaar  tabt.  Diarrhoeen  skal  efter  hans  Me- 
ning komme  enten  af  Skrækken,  der  følger  med  Forgift- 
ningen, eller  af  de  anvendte  Midler;  kun  hos  Personer,  der 
lide  af  •bilious  dyspepsia«,  skal  den  afførende  Virkning  være 
tydelig,  idet  Midlet  her  dels  paa  Grund  af  sin  Bitterhed  frem- 
bringer forøgede  peristaltiske  Bevægelser,  dels  og  især  for- 
øger Muskulaturens  Tonus,  idet  det  opsuges  i  Blodet  og 
paavirker  aNervesystemets  Centralorganers  Polaritet*.  Lig- 
nende mystiske  Udtryk  forekomme  af  og  til  i  Afhandlingen 
og  give  i  Forbindelse  med  det  ovenfor  Anførte  Anledning 
til  en  vis  Grad  af  Mistænksomhed  med  Hensyn  til  dens 
Paalidelighed.  Planten  skal  have  en  let  urindrivende  Virk- 
ning, men  ikke  udøve  nogen  konstant  Indflydelse  paa  Pu- 
pillerne. 

Som  Lægemiddel  har  Forf.  især  havt  Leilighed  til  at 
prøve  den  raa  Plante^  der  gives  som  Dekoktj*);  men  han 
angiver  tillige  de  passende  Doser  af  de  forskjellige  Extrak- 
ter.  Han  anbefaler  det  impd  Tilfælde  af  billøse  Brækninger 
og  Diarrhoe,  imod  Leverlidelser,  imod  Brækninger  under 
Tandudbruddet,  imod  Kighoste,  imod  Brækninger  i  de  første 
Maaneder  af  Svangerskabet,  imod  Prurigo,  imod  Bronchitis 
og  Emphysem  og  imod  forskjellige  Former  af  Neuralgier. 

Ved  Behandlingen  af  Forgiftningstilfælde  skulle  Bræk- 
midler være  overflødige,  naar  voxne  Mennesker  have  faaet 
nogenlunde  store  Indgifter;  thi  de  ville  da  af  sig  selv  op- 
kaste største  Delen  af  det  Nydte.  Brækmidler  kunne  da 
snarere  skade  ved  at  medtage  Kræfterne,  og  det  er  kun  de 
"  inciterende  Midler,  der  fortjene  Anvendelse.     Af  disse  an- 

•  Om  Vinteren  maa  det  vogtes  for  Harer,   som  gjerne  gnave  Barken 
af  det.« 
*)  Af  et  koncentreret  Dekokt  (Vf.  1034)  givea  2— 40Draaber  efter  Aldec 
og  Legemsbeakaffenbed. 


153 

befales  især  Spiritus  ammoniæ  aromaticus.  Har  man  Mis- 
tanke om,  at  Noget  af  Giften  er  blevet  tilbage  i  Maven,  an- 
befales 1  eller  2  TheskefUlde  Trækul,  der  hurtig  vil  opsuge 
de  giftige  Bestanddele,  gjøre  dem  uvirksomme  og  befrie  Or- 
ganismen for  dem  ved  at  fjerne  dem  gjennem  Tarmkanalen. 
Naar  man  nemlig  giver  Trækul  til  Hunde,  der  have  faaet  saa 
store  Indgifter  af  Guldregn,  at  man  maatte  vente  stærke  Bræk- 
ninger, udvikler  der  sig  kun  en  let  Døsighed.  —  Hos  Børn, 
der  undertiden  ikke  kaste  op  efter  Giften,  bør  et  Brækmid- 
del i  saa  Tilfælde  anvendes',  ellers  samme  Behandling  som 
hos  Voxne. 


Man  vil  erindre,  at  det  Forgiftningstilfælde,  som  var  Ud- 
gangspunktet for  ovenstaaende  Fremstilling,  først  antoges  for 
at  hidrøre  fra  Bærrene  af  Lonicera  Xylosteum.  Denne 
Plante,  der  saa  ofte  dyrkes  i  vore  Haver,  har  baade  blandt 
Læger  og  Lægfolk  Ry  for  at  være  giftig,  og  man  hører  me- 
get ofte,  at  Børn  blive  advarede  mod  at  nyde  de  røde  Bær, 
der  ved  første  Øiekast  have  nogen  Lighed  med  Ribs.  Af 
og  til  yttres  der  imidlertid  af  Sagkyndige,  der  Ikke  have 
havt  personlig  Erfaring  i  denne  Retning,  Tvivl,  om  det  vir- 
kelig forholder  sig  saaledes,  og  det  turde  derfor  maaske  ikke 
være  overflødigt  at  underrette  de  Tvivlende  om,  at  Bærrene 
af  Lonicera  Xylosteum  indeholde  en  endog  temmelig  stærkt 
virkende  Gift.  Jeg  selv  har  aldrig  iagttaget  nogen  Forgift- 
ning af  denne  Art;  men  af  mundlig  Meddelelse  fra  en  agtet 
Standsfælle  heri  Byen  ved  jeg,  at  saadanne  Tilfælde  kunne 
forekomme.  Bærrene  fremkaldte  hos  det  af  ham  iagttagne 
Barn  foruden  nogle  gastriske  Symptomer  (især  Brækninger) 
en  vis  Grad  af  Narkolisme  med  nogen  Feber.  Dette  stem- 
mer godt  med  de  Beretninger,  det  er  lykkedes  mig  at  flnde 
i  Literaturen.  Deres  Tal  er  kun  3,  og  de  Ondes  alle  op- 
tagne i  Schmidts  Jahrb.  (henholdsvis  3die,  34te  og  66de 
Bind). 

Dr.  Jahn  i  Meioingen  beretter"^),  at  en  fattig  Mands  3  Børn,   som 


*)  Caspers  Wochenschr.  Mai  1834,  Nr.  18. 
Cfeskr.  f.  Leger.    3  B.  3  Bd.  Ur.  10. 


154 


havde  fortæret  en  stor  Mængde  Bær  af  Lonicera  Xylosteum  (Tydak: 
•HeckenkirscheO)  derefter  fik  heftige  Brækninger  og  Laxeren,  stærke 
Smerter  i  Underlivet,  profus,  kold  Sved,  brændende  Tørst  og  betydelig 
Feben  Især  var  det  yngste  Barn,  en  Dreng  paa  3  Aar,  meget  lidende; 
thi  han  rystede  og  bævede  over  hele  Kroppen,  var  ikke  rigtig  ved  Sam- 
ling, havde  blodblandede  Stoludtøpmelser  og  fik  om  Natten,  da  ogsaa 
hans  Sødskendes  Befindende  forværredes,  heftige  Konvalsioner.  Efter 
oleøse  og  slimede  Midler  var  hans  Tilstand  alierede  den  næste  Morgen 
betydelig  bedre;  og  efter  3  Dages  Forløb  vare  de  alle  fuldkommen  raske. 

Blattmann  i  Wådenschweil  (Sveits)  har  meddelt*)  et 
Forgiftningstilfælde  bos  et  Barn  paa  5  Aar: 

Barnet  blev  bragt  1  Seng  Kl.  11  Fm.  paa  Grund  af  blegt  Udseende, 
Ildebefindende  og  Søvnighed;  senere  havde  det  kastet  op  og  havt  to  Gange 
tynd  Aabning.  Kl.  2  fandt  Lægen  Følgende:  stærke  Kongestloner  ti{  Brystet 
og  Hovedet,  vedvarende  dyb  Søvn  med  halvaabne  Øine,  jævnlige  Træk- 
ninger i  Lemmerne,  rødt  Ansigt,  i  middelmaadig  Grad  udvidede  Pupiller, 
Lyssky,  Rødme  i  Øjnenes  Bindehinder,  tørre  Læber,  fugtig,  slimet  Tunge, 
paaskyndet,  dybt  Aandedræt  og  stærkt  Anslag  af  Hjertet  uden  Aandenød; 
Underlivet,  især  Navleegnen,  indtrukket,  blødt,  smertefrit;  Yderlemmerne 
kolde;  Pulsen  110,  blød,  lille,  uregelmæssig.  I  den  opbrækkede,  spyt- 
agtige Vædske  fandtes  der  en  Kjærne  af  den  nævnte  Plantes  Frugt,  og 
Barnets  Søster  bekræftede,  at  det  havde  spist  deraf.  Barnet  fik  et  Bræk- 
middel med  kraftig  Virkning,  men  udenat  der  oplcastedes  flere  Kjærner. 
Ved  en  streng  antiphlogistisk ,  deriverende  Behandling  paafulgte  Helbre- 
delsen snart. 

I  Anledning  af  dette  Tilfælde  foretog  B.  nogle  Fodrings- 
forsøg,  idet  han  gav  flere  unge  Kaniner  (5  til  8  Uger  gamle) 
forskjellige  Antal  af  Bærrene.  Et  af  Dyrene  fik  13;  men 
allerede  5  til  7  vare  tilstrækkelige  til  at  fremkalde  Døden. 
I  et  Tilfælde,  i  hvilket  de  Bær,  der  benyttedes,  vare  pluk- 
kede 5  Dage  før  Fodringen,  viste  der  sig  ingen  skadelige 
Følger  af  dem.  Hos  en  af  de  Kaniner,  der  døde,  viste  der 
sig  først  langsomt  Aandedræt,  derpaa  forøget  Afgang  af  Urin 
og  Exkrementer,  og  tilsidst  paafulgte  Døden  under  Konvul- 
sioner  og  Lamhed  i  Yderlemmerne.  Ved  Sektionen  iagtto- 
ges der  endnu  i  20  Minuter  efter  Døden  Bevægelser  af 
Hjertet  og  Tarmene  samt  Rødme  af  Maveslimhinden  i  Eg- 
nen af  Saccus  coecus. 


*)  Schweizer.  Ztschr.  Bd.  III.  H.  1  u.  2  1841. 


156 

Forf.  anser  sig  herefter  berettiget  til  at  henregne  Planten 
til  de  narkotiske  og  til  at  antage,  at  det  narkotiske  Stof  tildels 
er  af  flygtig  Natur,  og  det  baade  fordi  de  tidligere  plukkede 
Bær  ikke  virkede  paa  den  ene  af  Kaninerne,  og  fordi  en 
Åpothekermedhjælper  ved  at  tillave  en  Roob  af  Bærrene  som 
Følge  af  Fordampningen  fik  en  saadan  Synssvækkelse ,  at 
han  i  omtrent  en  halv  Time  saa  Alting  taaget  og  utydeligt. 
Forf.  opstiller  dernæst  en  temmelig  løs  Theori  om  Virknin- 
gen af  Giften  og  gjør  endelig  opmærksom  paa,  at  Bærrene 
tidligere  have  været  benyttede  som  Lægemiddel,  nemlig  i  et 
et  Antal  af  2  til  4  med  Purgermidler.  Han  mener,  at  de 
som  Lægemiddel  ville  kunne  være  indicerede  i  Tilfælde,  der 
hidrøre  fra  en  sygelig  forøget  Virksomhed  i  Hjerne  og  Ryg- 
marv, —  unægtelig  en  meget  usikker  Betegnelse,  naar  det 
gjælder  om  at  handle  derefter. 

Det  tredie  og  sidste  Tilfælde,  især  mærkeligt  ved,  at 
det  havde  et  dødeligt  Udfald,  berettes  af  Dr.  Buzorini  i 
Ehingen^): 

Ed  Dreng  paa  3  Aar  kom  l^em  om  Aftenen  efter  at  have  spist  af 
de  røde  Bær  og  blev  t\\  sædvanlig  Tid  bragt  tilsengs.  Han  sov  snart 
ind,  men  var  nrolig,  trak  Veiret  dybt  og  kastede  nogle  Gange  op.  Om 
Morgenen  laa  han  med  halvaabne  Øine  og  rødt  Ansigt  i  en  søvnlignende 
Tilstand,  syntes  hverken  at  kunne  se,  høre  eller  føle  og  svarede  ikke 
paa  Tiltale;  da  han  blev  tagen  ud  af  Sengen,  sank  Hovedet  og  Lem- 
merne ned  som  lamme;  Underlivet  var  ikke  fremdrevet,  blødt.  Drengen 
døde.  Inden  der  kom  Lægehjælp,  ved  Middagstid ;  der  var  lette  Træknin- 
ger og  Tegn  paa  Lamheder.  —  Forf.  var  ikke  tilstede  ved  Sektionen. 
Der  skal  ikke  være  fundet  noget  Bestemt,  navnlig  ingen  af  de  nydte 
Frugter  I  Maven  og  ingen  Tegn  paa  Betændelse  i  Mave  eller  Tarmkanal. 

Denne  Forgiftning  forefaldt  midt  i  Jnli,  og  de  Bær, 
hvoraf  Drengen  havde  spist,  vare  knap  eller  endog  slet  ikke 
modne.  Nogle  ældre  Børn,  som  paa  samme  Tid  havde  spist 
af  dem,  feilede  Intet. 

Forf.  antager  ligesom  Blattmann,  at  Giften  i  disse 
Bær  er  et  flygtigt  Stof;  thi  et  Destillat  deraf,  som  han  lod 
tilberede,  havde  en  paafaldende  narkotisk  Lugt,  der  stod 
imellem  Lugten  af  Koniin   og  af  Blaasyre;    men  i  det  slet 

')  Wortb.  Corr.  Bl.  4.  1850. 


156 

tillukkede  Kar,  hvori  Destillatet  opbevaredes,  tabte  Lugten 
sig  efter  nogle  faa  Dages  Forløb,  ligesom  der  heller  ikke 
kunde  erholdes  noget  narkotisk  Destillat  af  overmodne  Bær. 


Et  TilfeMe  af  medfoilt  Tilinkiiing  af  Spiserøret. 

Meddelt  i  PhiliatricD  af  Cand.  med.  &  chir.  Viggo  Beudz. 


Mine  Herrer ! 

Den  Meddelelse,  jeg  iaflen  skal  have  den  Ære  at  fore- 
bringe Dem,  haaber  jeg  ikke  vil  være  ganske  uden  Interesse. 
Uden  at  indeholde  noget  Nyt  angaar  den  dog  en  Tilstand, 
som  er  saa  lidet  almindelig,  at  den  vistnok  kan  fortjene  at 
fremdrages,  naar  man  støder  paa  den,  nemlig  en  medfødt 
Tillukning  af  Spiserøret. 

Som  bekjendt  har  Dr.  Hirschspruug  behandlet  dette 
Æmne  i  sin  Afhandling  for  Doktorgraden,  1861,  og  har 
han  gjort  opmærksom  paa,  at  den  Form  'af  Spiserørstilluk- 
ning,  som  hidtil  har  været  antaget  for  den  sjeldneste,  ret- 
tere maa  opfattes  som  den  almindeligste,  den  Form  nemlig, 
hvor  Spiserørets  øverste  Del  danner  en  Blindsæk,  imedens 
den  nederste  Del,  som  udgaar  fra  Maven,  opad  indmunder 
i  Luftrøret.  Af  saadanne  Tilfælde  har  han  sammenstillet 
14,  og  til  disse  slutter  det  foreliggende  Tilfælde  sig  paa  det 
Nøiestc. 

Førend  jeg  foreviser  Præparatet,  maa  det  være  mig  til- 
ladt at  give  et  kort  Udtog  af  den  lille  Patients  Sygehistorie. 
Desværre  havde  jeg  ikke  selv  Leilighed  til  at  iagttage  Bar- 
net, imedens  det  levede,  men  skal  meddele,  hvad  jeg  har 
kunnet  erfare  om  det,  hvilket  er  Følgende: 

Den  2dcn  Januar  1867  fødte  en  ugift  22aarig  Fers  te  fød  en  de ,  Nr.  6, 
i  et  af  Fødselsstiftelsens  Bylokaler.  Hun  var  af  en  sund  Familie  og  selv 
rask,  kraftig  og  velbygget  Svangerskabet  havde  været  aldeles  regel- 
mæssigt. Fødslen  fuldendtes  ved  Naturen  Kl.  3  Efterm.  Barnet  var 
en  temmelig  lille  og  mager,  men  dog  fuldbaaren  Dreng  paa  S'/a  Vi\  det 
var  skindødt,  men  bragles  tillive  efter  omtrent  '/4  Times  Forløb.  Del 
gav  sig  strax  Ulkjendc  som  et  Misfoster,  idet  Tommelen  paa  venstre 
Haand  manglede,  og  var  denne  Haand  bøiet  i  en  spids  Vinkel  imod  Un- 
derarmen, saaledes  at  Vinklens  Toppunkt  dannedes  af  Albuebenets  ne- 
derste Ende;  Barnet  skal  have  kunnet  sUUe  Uaandcn  i  en  ret  Vinkel 
med  Underarmen,  men  ikke  mere;  desuden  vare  begge  Fødder,  navnlig 
den  høire,  dreicde  med  Fodbladet  indad,  hvilken  Stilling  imidlertid  lod  sig 
rette  ud  med  Lethed.    Efterat  Barnet  var  bragt  llllive,  hørtes  en  tydelig 


1&7 


Slimrallen,  og  Åaodingen  var  øiensynligt  hindret;  idbd  bød  det  en  The- 
skeruld  Sukkervand,  som  det  tilsyneladende  sank;  men  eHerat  det  Iiavde 
ligget  lidt,  udtømtes  det  Nydte  under  krampagtige  Bevægelser  i  Svælget 
og  en  gurglende  Lyd  som  en  skummende,  med  Slim  blandet  Vædske, 
men  uden  Blod,  igjennem  Næse  og  Mund.  Aandingen  blev  ved  dette 
Anfald  besværet  i  høieste  Grad,  Barnet  blev  rødt,  senere  blaat  i  Ansig- 
tet, men  Hoste  indfandt  sig  ikke.  Et  saadant  Anfald  gjentog  sig  senere, 
hver  Gang  man  havde  faaet  Barnet  til  at  nyde  Noget  (patte  vilde  det 
ikke),  og  opvaktes  herved  mere  og  mere  Formodning  om  en  medfødt 
Tillukning  af  Spiserøret;  thi  i  Mundhulen  fandtes  intet  Sygeligt.  Imel- 
lem Anfaldene  laa  Barnet  roligt  hen,  kun  afog  til  klynkende  svagt.  Mor- 
genen efter  Fødslen  .  altsaa  den  3dle.  havde  det  en  rigelig,  grønligsort 
Aaboing,  ligesom  der  ogsaa  den  4de  om  Morgenen  og  fremdeles  hver 
Aften  og  Morgen  ved  Puslingen  fandtes  Mekonium  udtomt,  omend  i  rin- 
gere Mængde;  men  aldrig  var  Aabningen  gul.  Vandladningen  var  uhin- 
dret, og  hverken  fra  Hjernens,  Bryst-  eller  llnderlivsorganerncs  Side  lod 
sig  opdage  noget  Sygeligt.  Barnet,  der  efterhaandeu  blev  baade  magrere 
og  svagere,  døde  ganske  loligt  den  6te  om  Eftermiddagen  Kl.  3,  og  den 
næste  Morgen  indbragtes  dets  Lig  til  Fødselsstiftelsen,  hvor  det  blev  un- 
dersøgt 19  Timer  efter  Døden.  Undersøgelsen  gav  følgende  Udbytte: 
Ingen  Dødsstivhed,  Huden  var  besat  med  store  Dødspletter  paa  Ryggen, 
Liget  var  temmelig  betydelig  afmagret.  Begge  Jijønskirtlerne  fandtes 
nedtraadte  i  Pungen. 

Ved  Undersøgelsen  af  den  vcnstreArm  fandtes  Ikke  blot  Tommelen, 
men  ogsaa  det  Meste  af  Haandroden  og  hele  Spolebenet  manglende,  og 
Albuebenet,  der  saaledes  var  ene  om  at  danne  Underarmens  faste  Grund- 
lag, var  betydelig  kortere  end  paa  den  sunde  Side. 

Hjernen  og  dens  Hinder  vare  noget,  dog  ikke  særdeles  meget  blod- 
overfyldte,  men  frembøde  iøvrigt  intet  Sygeligt. 

Hjertet  og  Luogerni  med  Luftrøret  udtoges  1  Forbindelse  med 
Spiserøret  og  Tungen,  og  den  allerede  tidligere  opstaaede Formodning 
om  en  Tillukning  af  Spiserøret  bekræftedes  nu :  Spiserørets  øverste  Del  dan- 
nede nemlig  en  Biindsæk,  der  havde  en  betydelig  større  Lysning,  end  Spise- 
røret i  Almindelighed  har  hos  Nyfødte,  men  frembød  ikke  noget  Tegn 
paa  Vævslidelse;  den  pegede  med  sin  Bond  noget  imod  venstre  Side; 
fra  Ringbruskens  nederste  Rand  til  Bunden  af  Sækken  var  Afstanden  1". 
Fra  Spiserørets  nederste  Ende,  der  som  sædvanligt  nedad  stod  i  Forbin- 
delse med  Maven,  kunde  en  Sonde  føres  op  igjennem  Spiserørets  ne- 
derste Stykke,  og  herfra  trængte  den  ind  1  Luftrøret  paa  Overgangen 
imellem  Luflrørsstammen  og  den  venstre  Luftrørsgren.  Indmundings- 
stedet  var  ægformet,  omtrent  1"' 1  sin  længste  Udmaaling  og  havde  glatte, 
regelmæssige  Rande.  Det  nederste  Stykke  af  Spiserøret  var  I"/«"  langt, 
havde  nedentil  den  for  en  Nyfødts  Spiserør  sædvanlige  Vidde,  men  blev 
eflerhaandcn  smallere  opad.  Blindsækkens  nederste  Ende  og  den  øverste 
Ende  af  Spiserørets  nederste  Stykke  vare  forenede  ved  et  Vs"  langt  og 
Vs'"  bredt  Muskelbundt,  der  var  fast  forbundet  med  Luftrørets  bageste 
Væg. 

Afset  fra  Spiserørets  Indmunding,  frembød  Luftrøret  intet  Sygeligt, 
og  Langerne  saavelsom  Hjertet  vare  fuldstændigt  naturlige.  Det  Samme 
gjaldt  om  den  sammenfaldne  Mave  og  den  øvrige  Del  af  Tarmrøret,  der, 
navnlig  i  sin  nederste  Del,  indeholdt  en  ikke  ringe  Mængde  Luft  og 
noget  Mekonium.  Milten,  Leveren  og  Navleaarerne  vare  ogsaa  sunde; 
i  Nyrerne  fandtes  •Urinsyreinfarkt*  i  ikke  ringe  Grad. 

Saavel  det  pathologisk-aDatomiske  Pund  som  Sygdoms- 


158 

billedet,  have  vi  saaledes  set  i  Alt  væsenlig  stemme  overens 
med  de  af  Dr.  Hirschsprung  beskrevne  Tilfælde.  Han 
har  i  sin  Afhandling  fremhævet,  at  saavel  de  manglende 
Tegn  paa  forndgaaende  Lidelse,  navnlig  Betændelse,  som 
den  nu  almindelige  Opfattelse  af  Fordøielseskanalens  Ddvik- 
ling  tale  for  at  opfatte  denne  Misdannelse  som  en  Stands- 
ning i  Udviklingen,  baade  hvad  Biindsækken  og  Spiserørets 
Forbindelse  med  Luftrøret  angaar. 

Efterat  jeg  havde  bestemt  mig  til  at  meddele  dette  Til- 
fælde, har  Lektor  Stadfeldt  velvilligst  henvendt  min  Op- 
mærksomhed paa 

Et  Tilfftlde  af  medfødt  TillakDing  af  Tyndtamen, 

hvortil  Præparatet  opbevares  i  Fødselsstiftelsens  Samling, 
og  da  det  frembyder  nogen  Analogi  med  det  foregaaende, 
skal  jeg  tillade  mig  at  fremvise  det  og  meddele  de  Oplys- 
ninger, jeg  har  kunnet  erholde  om  det. 

Den  29de  Januar  1864  fødte  en  gift  Førstefødende ,  Nr.  9399,  I  et 
af  Fødselsstiftelsens  Bylokaler.  Barnet  var  en  Dreng  og  skønnedes  at 
være  født  et  Par  Uger  for  tidligt.  Den  venstre  Tommel  manglede,  og 
Haanden  var  stillet  paa  samme  Maade  som  i  det  nylig  meddelte  Tilfælde, 
men  andre  udvendige  Misdannelser  opdagedes  ikke.  Da  det  ingen  Aab- 
ning  havde  havt  i  længere  Tid  efter  Fødslen,  opstod  der  Mistanke  om 
en  Tillukning  eller  dog  meget  betydelig  Forsnevring  af  Endetarmen,  og 
bestyrkedes  denne  Anskuelse  ved,  at  en  Sonde  kun  kunde  føres  1  Tomme 
op  igjennem  Tarmaabningen.  Senere  udtømtes  i  ringe  Mængde  grødede, 
gulrøde  Masser  igjennem  Tarmaabningen ,  men  ikke  Mekonium.  Ligefra 
forst  af  indfandt  der  sig  Opkastninger  af  alt  det  Nydte  i  temmelig  ufor- 
andret Tilstand;  i  de  første  Par  Dage  blev  der  vel  ikke  iagt  stor  Vægt 
herpaa;  men  Brækningens  Vedhoidenhed  og  det  Opbrækkedes  Beskafifen- 
hed  i  Forbindelse  med  en  tiltagende  Afmagring  henledede  dog  senere 
Tanken  paa  en  mulig  Tillukning  af  Tarmrøret  høiere  oppe. 

Den  4de  Dag  efter  Fødselen,  den  2den  Februar,  døde  Barnet 

Ved  Undersøgelsen  af  Liget  frembød  Hjernen  og  dens 
Hinder  intet  Usædvanligt,  ligesaalidt  som  Brysthulens  Organer. 

Ved  Bughulens  Aabning  fandtes  ingen  Tegn  paa  Betændelse  af  Bug- 
hinden. Maven  var  udvidet  i  en  ikke  ringe  Grad,  og  den  øverste  Del 
af  Tarmen,  nemlig  de  øverste  3",  var  ganske  overordenlig  udvidet, 
saaledes  at  Omfanget  paa  det  videste  Sted  var  2"  og  endte  nedad  som 
en  Blindsæk;  fra  den  ydre  Flade  af  dennes  Bund  udgik  den  øvrige,  tem- 
melig betydeligt  forsnevrede  Del  af  Tarmrøret.  Den  udvidede  Del,  der 
indeholdt  Næringsmidler,  blandede  med  Slim,  viste  sig  at  omfatte  det 
Heste  eller  maaske  hele  Galdetarmen,  idet  Galdegangen  og  Bogspytkirt- 
lens Udføringsgang,  der,  som  vi  faa  at  se,  vel  ikke  havde  noget  Ind- 
mundingssted  i  Tarmen,  gik  hen  til  et  Sted  paa  denne,  der  var  omtrent 
lige  langt  fjernet  fra  Maven  og  fra  Tillukningsstedet.  Bunden  af  den 
sækformede,  udvidede  Del  af  Tarmen  var  dannet  af  en  skraat  ovenfra 
nedad,  ikke  fuldkommen  paatværs  af  Tarmens  Længdeaxe  stillet  Skille- 
væg af  en   3   Skillings  Omfang    og  noget  tykkere  end  en  Slimhinde 


.  159 

naturlig  Tilstand;  begge  dens  Flader  viste  sig  som  en  sund  Slimhinde 
(om  deo  bestaar  af  de  andre  Tarmvæggen  tilliommende  Lag,  er  ikke  un- 
dersegt  for  ikke  at  beskadige  Præparatet).  Nærved  Sisiiievæggen  ses  paa 
det  udvidede  TarmstyklLe  et  begrændset  (4'"— Vs"'}  Sted  blottet  for  Slim- 
hinde»  saaledes  at  Muskellaget  ligger  tiisyne;  Randene  ere  glatte,  skarpt 
afftkaarne;  dette  gjenlager  sig  noget  tydeligere  bøiere  oppe  i  Tarmen  i 
en  lidt  større  (4'"— T")  Maaiestok,  og  ved  dette  sidste  Sted  ses  Galde- 
gangen og  Bugspytkirtlens  L'dføringsgang  at  ende  blindt.  Den  nedenfor 
Skillevæggen  liggende  Del  af  Tarmen  er  af  en  tyk  Penneposes  Tykkelse, 
nemlig  Va"  1  Omfang;  Væggene  ere  temmelig  sammentrukne,  og  Ind- 
holdet bestaar  af  Slim,  blandet  med  gulrøde,  grødede  Masser.  Ingen 
Tillukning  fandtes  i  Tarmrørets  øvrige  Del.  Rindringen  for  Sondens 
Indforelse  viste  sig  at  bero  paa  en  Bøining  af  Tarmen.  Ved  Undersø- 
gelsen af  den  venstre  Arm,  hvis  Haand  viste  en  saå  paafaldende Lig- 
hed med  den  i  forrige  Tilfælde  omtalte,  fandtes  ligesom  der  Haandroden 
og  Spolebenet  manglende. 


Bekjendtglnelse.  Nordisk  Tidsskrift  for  Blinde-,  Døv- 
stumme- og  Idiot-Skolen,  udgivet  af  de  Herrer  Forstandere  Joh. 
Moldenhawer  og  Johan  Keller,  vil  begynde  at  udkomme  som 
Fjerdingaarsskrift  til  en  aarlig  Pris  af  høist  8  Mk.,  saasnart  et  tilstræk- 
kelig stort  Antal  Subskribenter  har  tegnet  sig.  Tidsskriftet  har  til  Op- 
gave at  henlede  Almenhedens,  Myndighedernes  og  navnlig  Forældres  og 
Ungdommens  Læreres  Opmærksomhed  paa  Alt,  hvad  der  kan  og  bør 
gjøres  for  at  fremme  den  Blindes,  Døvstummes  og  Aandssvages 
Vel.  Det  dansk -norske  og  det  svenske  Sprog  ere  ligeberettigede  i 
Tidsskriftet. 

Ugeskriftet  tillader  sig  at  henlede  Opmærksomheden  paa  dette  Fore- 
tagende, som  kan  gjøre  Krav  ogsaa  paa  Lægestandens  Deltagelse  ogMed- 
arbeiden. 

VdMTBelse.  D.  2den  Febr.  er  det  tilladt. Hofmedikus,  Prof.  G.  Th. 
E.  Schou,  R.,  at  anlægge  og  bære  den  russiske  St  Stanislausordens 
2den  Klasse. 

Vakance.  Fra  1ste  April  d.  A.  fratræder  en  af  de  assisterende  Læ- 
ger ved  Almindeligt  Hospital.  Ansøgninger  om  denne  Post,  der  er  be- 
stemt for  en  ugift  Læge,  og  med  hvilken  er  forbunden  en  aarlig  Gage 
af  300  Rd.  foruden  fri  Bolig  i  Hospitafet,  kunne  indleveres  til  Magistra- 
ten indUI  3  Uger  fra  t3de  Februar. 

DWsfald.  Krigsraad  Garl  Ferdinand  Ramløse,  forhenværende 
Distriktslæge  i  Kjøge,  er  død  d.  12te  Februar,  72  Aar  gammel. 

Pkillatrien.  Møde  Tirsdag  d.  19de  Februar  Kl.  7  (Vincent).  Re- 
servelæge G.  Lange:  Undersøgelser^ over  Ghorea.    Hindre  Meddelelser. 


160 


Ifølge  Meddelelse  frd  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  30te  Januar  til  Tirsd.  d.  5te  Februar  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  775  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  648,  nemlig: 


BSrn 

fra 

Xdf. 

frt. 

18-7, 

7-1 

nndrrlAar.   Snnna. 

Brystkatarrh  .... 
Lungebetændelse    .     . 
Halsbetændelse .     .     . 

75 

14 

9 

132 

13 

3 

47 

0 

4 

34 
2 

4         292 
34 
17 

Faaresyge     .... 

Kighoste 

IVheumatisk  Feber 

» 

n 

17 

2 
6 

6 
9 

D 

16 

8 
2          27 
23- 

Knuderosen  .... 

2 

1 

2 

5 

Ansigtsrosen      .     .     . 
Mæslinger     .... 

Kopper    

Skaalkopper  .     .     .     , 
Skarlagensfeber      .     . 
Koldfeber      .... 

5 

n 
• 

1 
1 

2 

11 
3 
5 

1 
1 
1 

4 
35 

n 

3 
1 
3 

41 

20 

1           80 

.            6 

11 

8 

6 

Gastrisk  og  typhoid  Feb. 
Blodgang      .... 
Diarrboe 

4 

» 

1 

5 

» 
5 

4 

1 
4 

14 

1 

16 

Cholerine      .... 

2 

» 

1 

3 

Strubehoste  .... 

» 

n 

n 

1 

Diphtheritis  .... 
Barselfeber  .... 

» 
w 

1 

7 

2 

4 

7 

Skørbug   

Influenza 

» 

14 

32 

1 

10 

2 

1 

58 

Zona 

1 

4 

• 

5 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

» 

2 

» 

2 

148   235  142     116 


618 


Ar  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  1: 
St.  Kongensgade,  Borgergade  og  Norgesgade;  relativt  i  Forhoid  Ul  Folke- 
mængden derimod  i:  GI.  Strand  (1,72  pCt.),  Holmensgade  (l,li)  og  Hel- 
singørsgadc  (l,n). 

Den  for  Tiden  mest  fremhersltende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
yar  stærkest  repræsenteret  i :  St.  Kongensgade,  Borgergade  og  Nøriegade. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrlioe  49,  veneriske  Saar  22,  konsUtu- 
tionel  Syphilis  21  og  Fnat  39  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  107  Læger. 


c.  A.  RelUeli  Forlcfr.    Bianco  Lonoi  Bogtrykkeri  ved  F.  8.  Muhle. 


^•b«*hm.  1. 2S.  fthr.  IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3*to  Række  BI.  Nr*  11. 

9SBSSSBS  I     ■  I    ■  I       I  I     .         III  m^sssssssF^^"^^'''^Bsssasssssm 

Redigeret  »f  Dr.  F.  Trier. 

iDdhold:   »,  CiU:    PalniUlMcine  o|  8iidMiUlefids  IfSHia.    Rtllttt:    O«  >t|l» 
r^elBausigt  lilbafenadeide  Blødiiiger.    Gieriiif:    Sur  lil  Prof.  J.  J.  Jiisei. 
Dr.  EUkirdioos   iicilboisk«  DMCkeippanl.      Medsstleba.      IJgeflli((«  epideaiske 
r  IjfteihiTii. 


Paternitetssagene  og  SudliedskoIIegiets  RespMsa. 

Åf  Dr.  med.  D.  Cold,  DUtriitsisge  irrederUnviferk.      . 


1  «Dgesl[rifl  for  Læger«  af  Øde  Februar  d.  A.  har  Hr.  Pro- 
fessor, Dr.  Séhmidt^  Medlem  af  det  kongelige  Sandheds- 
kollegium,  taget  tilGJenmæle  mod  min  i  Ugeskriftet  for  8de 
December  1866  indrykkede  lille  Artikel:  »Pateroiletssagerne 
og  Sundhedskollegiets  Responsa*.  Foruden  Udtalelser  af  en 
Del  personlige  Meninger  falde  Prof.  S.'s  Indvendinger  hoved- 
sagelig i  i  Grupper,  nemlig  1)  de,  der  angaa  mit  Stand- 
punkt, mine  Anskuelser  og  mine  Slutninger,  og  2^  de,  der 
skulle  bevise,  at  jeg  ikke  bar  refereret  nøiagtigt  og  fuld- 
stændigt, med  andre  Ord,  at  Materialet,  saaledes  som  jeg 
har  opstillet  det,  ikke  er  fuldkommen  brugbart  og  paalide- 
ilgt,'  hvortil  kommer  forskjellige  Yltfinger  til  Forsvar  for  de 
givne  Responsa. 

Uvisse  Prof.  S.'s  Indvendinger  skal  jeg  tillade  mig  at 
^énmemgaa  punktvis,  idet  jeg  for  ikke  ved  Gjentagelser  og 
Citater  a[t  blive  altfor  vidtløftig  og  trættende  stadig  tillader 
mig  at  henvise  til  selve  Prof.  S.^s  Bemærkninger,  som  jeg 

3dl6  Rckke  3dl6  Bind. 


162 

altsaa  maa  bede  Læseren  at  have  ved  Haanden  under  Gjen- 
nemlæsningen  af  disse  mine  Modbemærknioger. 

Strax  i  Indledningen,  S.  122,  L.  12  og  følgende,  søger 
Prof.  S.  (i  Anledning  af  mine  Tttringer  om,  at,  naar  der 
findes  saa  stor  Variation  i  Husdyrenes  Svangerskabstid,  som 
bevist  er,  maa  dette  endnu  mere  være  Tilfældet  hos  Men- 
nesket, der  er  langt  mere  paavirket  af  Kulturlivet,)  at  knuse 
mig  under  Beviset  ex  consensu  gentium.  Skjøndt  jeg  tviv- 
ler paa,  at  Prof.  S.  for  Alvor  lægger  stor  Vægt  paa  dette 
Bevis  i  videnskabelige  Spørgsmaal  (thi  i  saa  Fald  vil  jeg, 
for  at  tage  et  Exempel,  spørge  ham,  om  han  tror,  at  det 
var  ved  slige  Beviser,  at  man  kom  bort  fra  den  gamle  Over- 
bevisning om,  at  Jorden  stod  og  Solen  gik),  saa  sparer  han 
mig  dog  Umagen  af  Svaret,  idet  han  selv  i  den  Sætning, 
der  slaar  umiddelbart  før  den  citerede,  siger,  at  vistnok  alle 
Læger  have  naaet  det  Standpunkt,  at  de  indrømme  Svan- 
gerskabet en  temmelig  vid  Udslrækniog ;  men  at  dette  Stand- 
punkt har  været  gjæidende  gjennem  Aartusinder  og  hos  alle 
Folkestammer  o.  s.  v.,  vil  dog  vel  neppe  Prof.  S.  paastaa; 
thi  det  turde  vel  være  uomtvisteligt,  at  det  først  netop  er  i 
de  senere  Tider,  at  man  er  kommen  paa  det  Rene  hermed ; 
(se  ogsaa  herom  Bemærkningerne  hos  Faye  og  Vogt).  — 
Angaaende  Prof.  S.*s  Bemærkninger  om  min  Opfattelse  af 
Fayes  og  Vogts  Resultater  finder  jeg  det  ufornødent  at 
bemærke  Noget,  da  den  Enes  Ret  til  at  opfatte  et  fremlagt 
Resultat,  der  støttes  af  Beviser  saa  gode,  som  Forfatterne 
have  kunnet  skaffe  dem  tilveie,  ikke  tiiintetgjøres  ved,  at  en 
Anden  siger:  «ja  men  saaledes  opfatter  jeg  det  ikkei,  men 
kun  ved,  at  der  føres  Bevis  for,  at  Ens  Opfattelse  er  urig- 
^Sj  og  at  dette  ikke  [er  sket  her,  turde  vel  være  klart  for 
Enhver. 

Med  Hensyn  til  S.  124,  L.  27  og  følg.,  hvor  Talen  er 
om  Eschricht,  skal  jeg  tillade  mig  at  bemærke,  at  jeg 
antager,  at  selv  Prof.  S.  tiltror  mig  saameget  Omløb,  at  jeg 
maatte  vide,  at  Eschricht  havde  afgivet  sit  Votum  i  en 
Mængde  af  de  omtalte  Sager;  men  herfra  og  til  Beviset  for, 
at  hans  Votum  er  blevet  det  gjæidende,  er  meget  langt. 


tes 

De  S.  125,  L.  5  og  følg.  citerede  YUringer  (om  den  sig 
af  selve  Sagens  Omstændigheder  uvilkaarligt  paatrængende 
Følelse  for  den  ene  eller  anden  Part  i  Sagen)  har  jeg  brugt 
som  en  Undskyldning  for  den  Uoverensstemmelse,  som  jeg 
fandt,  at  der  var  i  mange  af  Sundhedskoiiegiets  Responsa; 
men  naar  Prof.  S.  ikke  vil  benytte  den ,  da  kan  jeg  mindst 
have.  Noget  imod,  at  den  bortfalder. 

Derimod  maa  jeg  bestemt  hævde  min  Ret  til  at  se  en 
Forskjel  i  de  S.  125,  L.  15  og  16  citerede  Udtryk:  «Mulig- 
lieden  kan  ikke  nægtes*  og  «er  ikke  sandsynligt« ;  jeg  har 
aldrig  sagt,  at  der  er  en  Modsigelse  mellem  disse  2  Svar; 
men  jeg  har  sagt  og  siger  og  vil  sige,  at  det  første  er 
langt  mere  indrømmende  end  det  sidste,  og  heri  maa  En- 
hver, der  kan  Dansk,  give  mig  Ret;  at  jeg  samtidig  siger, 
at  Udtrykket:  tikke  sandsynligt«  altid  forudsætter  en  Mulig* 
bed,  kommer  ikke  den  Sag  ved. 

Side  125,  L.  3  f.  n.  taler  Prof.  S.  om  mit  myndige 
•bør»,  og  jeg  maa  derfor  henvise  til  min  Artikel  S.  471, 
hvor  dette  «bør»  udtales  2  Gange,  nemlig  L.  9  og  L.  4  f.  n., 
første  Gang  i  Hovedsætningen  i  Forbindelse  med  et  tvist- 
nok«,  anden  Gang  i  en  Sætning,  der  er  ligefrem  afhængig 
af  den  første,  og  som  en  simpel  Følgeslutning  med  et  « na- 
turligvis endnu  mindre«  til.  Jeg  maa  atter  her  appellere 
til  dansk  Sprogbrug  og  spørge  Enhver,  om  der  her  findes 
noget  Myndigt?  Men  maaske  har  Prof.  S.  kun  tilføiet  sit 
■myndige«  ved  den  samme  Uagtsomhed,  der  har  bragt  ham 
to  at  sige,  at  jeg  med  Hensyn  til  Formen  for  Svarene  har 
bebreidet  Kollegiet  Vakleu  og  Usikkerhed,  medens  jeg  herom 
kan  har  sagt,  at  Udtrykkene  vare  meget  vage. 

S.  126,  L.  22  og  følg.  benytter  Prof.  S.  min  S.  438 
brugte  Yttring:  «Tidsforskjellen  er  ikke  stor  o.  s.  v.«  til  at 
sige:  cNu,  Dr.  C.  maa  lægge  sin Tidsgrændse  saa  høit  eller 
saa  lavt,  som  han  vil,  et  Sted  maa  der  dog  være  en  Grændse, 
hvor  han  maa  begynde  at  nægte  Muligheden«,  men  glemmer 
at  tilføie  af  hvad,  medens  det  dog  af  Sammenhængen  sy- 
nes at  fremgaa,  at  han  mener  af  fuldbaarne  Børn.  Men 
hvad  ban  nu  end  mener,  saa  forstaar  jeg  dog  ikke,  hvor- 


164 

ledes  mia  ovenfor  citerede  Tttriog  har  kunnet  bringe  Prof. 
S.  til  her  at  stilie  dette  Forlangende  om  bestemt  Svar,  da 
den  citerede  Yttring  jo  liun  ligefrem  refererer  sig  til  de  paa 
den  foregaaende  Side  (437)  givne  Fremstiltioger  af  Kollegiets 
Re8(>ODsa  for  33 — 34  og  32~33  Ugers  Børn  og  kun  ud- 
trykke  en,  som  jeg  endnu  maa  paastaa,  meget  berettiget 
Forundring  over,  at  den  korte  Tidsforskjel  kan  begrunde  en 
saa  skarpt  udtalt  Forskjel  i  Bestemtbeden  af  de  givne 
Responsa.  Min  Yttring  staar  følgelig  i  logisk  Sammenhæng 
med  det  Foregaaende,  og  naar  Prof.  S.  ligesom  attraperer 
den  for  at  spørge  mig,  naar  jeg  begynder  at  nægte  Mulig- 
heden (som  sagt  af  hvad?),  da  ser  det  lidt  ubehændigt  ud, 
og  det  saameget  mere,  naar  det  af  det  Følgende  fremgaar, 
at  det  kun  sker  for  gjennem  en  Slags  Sorites  at  reducere 
mig  in  absurdum.  Uagtet  man  ikke  gjerne  i  Diskussion  an- 
vender den  Slags  Dialektik,  da  man  jo  i  saa  Fald  ikke  kan 
sige,  at  det  er  varmt  eller  koldt,  uden  at  faa  en  Sorites  paa 
Halsen,  skal  jeg  dog  her  tillade  mig  at  gjøre  Prof.  S.  op- 
mærksom paa,  at  Svaret  ingenlande  er  mig  vanskeligt,  idet 
jeg  for.  3die  Gang  i  disse  Par  Linier  maa  henvise  til  dansk 
Sprogbrug,  ifølge  hvilken  umuligt  ikke  er  det  Samme  som 
uantageligt,  saaledes  som  Prof.  S.  siger.  Umnligt  be- 
tyder, at  Noget  hverken  er  eller  kan  være,  uantageligt, 
at  man  ikke  efter  sit  nuværende  Kjendskab  til  det,  hvorom 
der  spørges,  tror,  at  det  er,  udenat  man  derfor  bestemt  be- 
nægter, at  Fremtiden  eller  nye  Oplysninger  kunne  vise,  at 
det  dog  er.  Naar  Ordene  derfor  anvendes  i  den  Betydning, 
som  de  virkelig  have,  og  naar  man  overhovedet  benytter 
den  Svarform,  som  jeg  har  angivet  S.  441 ,  trøster  jeg  mig 
til  fuldstændig  at  kunne  klare  for  mig,  og  del  turde  følgelig 
være  indlysende,  at  det  ikke  altsammen  er  selvindlysende, 
fordi  Prof.  S«  siger  det. 

Ogsaa  min  Yttring  om  den  røde  Hud  og  det  tynde  Haar 
maa  jeg  i  Modsætning  til  Prof.  S.  fastholde  som  velbetænkt, 
ikke  alene  fordi  disse  Tegn  saa  hyppigt  forekomme  hos 
endog  stærkt  udviklede  Børn ,  men  ogsaa  fordi  jeg  kun  har 
anført  den  som  en   fuldstændig   berettiget  Parenthes,   der 


165 


Tirkelig  ikke  i  mindste  Maade  efter  hele  Sammenhæiigen, 
hTori  den  staar,  prætenderer  at  være  Andet,  end  den  er, 
nemlig  en  oplysende  Bemærkning,  og  med  Bensyn  til  de 
anførte  Exempler  maa  jeg  tillade  mig  ligeoverfor  Prof.  S.  at 
sige,  at  jeg  høilig  tvivler  om,  at  Kollegiet  yilde  have  svaret, 
som  det  har  gjort,  hvis  det  i  1859  havde  erindret  Tiltoldet 
fra  1853. 

Vi  komme  nu  endelig  til  Hovedsagen ,  til  de  Beviser, 
der  skulle  retfærdiggjøre  Prof.  S.*s  Anker  mod  mine  Refe- 
rater, med  andre  Ord  til  Tyngdepunktet  i  Prof.  S/s  Artikel, 

S.  128,  L.  11  siger  Prof.  S. :  «Ved  en  Uagtsomhed  urig- 
tig refereret  er  Tilfældet  1862.  2  (37— 38  Uger)  osv.»  Dette 
er  rigtigt;  men  ved  en  Uagtsomhed  har  Prof.  S.  anført 
Svaret  for  Barnet,  hvis  det  var  36  Uger,  som  « lidet  sand- 
synligt, om  end  ikke  umuligtn,  medens  det  i  Virkeligheden 
lyder  paa,  »at,  uagtet  Muligheden  ikke  kunde  nægtes,  var 
den  dog  lidet  sandsynUg*.  Ei  heller  kan  mit  i  Oversigten 
S.  436  Anførte  helt  bortfalde;  men  Ordene:  «at  man  ikke 
kan  nægte  Muligheden »  maa  forandres  til:  «at  de  med  Ri- 
melighed kunne  antages«. 

Charakteren  «lidt  tankeløs  og  forvirrende«  kan  jeg  ikke 
modtage  for  Referatet  af  Tilf.  1861.  7  (32--33  Uger),  idet 
tvertimod  Tilfældet  er  refereret  fuldstændigt;  at  jeg  ikke  har 
anført,  hvad  Barnet  ikke  havde,  anser  jeg  for  at  være  i  sin 
Orden,  ligesom  at  Ufuldbaarenhedstegnene  ere  anførte  hos 
det  mindste  Barn,  og  havde  jeg  undladt  dette  Sidste,  havde 
der  været  Grund  til  at  anke  over  Ufuldstændighed.  —  At 
Moderens  Opgivelse  er  medtagen  ved  1863.  3  (33— 34  Uger), 
er  kun  sket  for  yderligere  at  motivere  Kollegiets  « umuligt*, 
da  dette  Responsum  ellers  saa  sjeldent  er  afgivet. 

Om  Tilf.  1861.  9  (34—35  Uger)  siger  Prof.  S.,  at  det 
er  ufuldstændigt  refereret,  fordi  jeg  ikke  har  nævnet,  at 
Naglene,  der  fandtes  baade  paa  Hænder  og  Fødder,  ikke 
vare  stærkt  udviklede.  Jeg  kan  kun  takke  Prof.  S.,  fordi 
han  ved  kun  at  kunne  citere  dette  ene  Exempel  paa  unøi- 
agtigt  Referat  selv  har  havt  den  Godhed  at  levere  Beviset 
for,  hvor  fuldstændigt  jeg  altsaa  i  det  Hele  har  refereret. 


166 

Alt,  hvad  Prof.  S.  anferer  S.  129,  vedkommer  aldeles 
ikke  mig,  og  det  forekommer  høist  forunderligt,  at  det  er 
blevet  inddraget  blandt  Ankerne  mod  min  Artikel;  men  i  al 
Almindelighed  kan  jeg,  da  Sagen  nu  engang  er  ført  frem, 
ikke  undlade  at  bemærke,  at  det  forekommer  mig  noget 
naivt  at  ville  anføre  til  Forsvar  for  Sundhedskoilegiets  Re- 
sponsa, at  det  ikke  selv  ser  de  omhandlede  Børn, 
eftersom  Kollegiet  jo  har  det  i  sin  Magt,  hvor  de  medføl- 
gende Oplysninger  ikke  ere  tilstrækkelig  nøiagtige,  at  er- 
klære sig  inkompetent  og  afvise  Sagen,  en  Fremgangsmaade, 
som  Kollegiet  har  fulgt  10  Gange  lAarene  1853—65,  f.  Ex. 
1853.  5,  1855.  3,  1858.  9  (S.  155),  1859.  3  o.s.v.,  og  jeg 
kan  derfor  ligesaalidt  finde  det  « særdeles  lidt  vel  betænkt  • 
af  mig  at  udtrykke  mig,  som  jeg  har  gjort,  som  jeg  kan 
tjene  Prof.  S.  i  at  lade  Noten  nederst  paa  S.  440  udgaa. 

De  2  smaa  Tilfeielser  kan  jeg  heller  ikke  gjøre  Prof. 
S.  den  Fornøielse  at  optage,  den  første  ikke,  fordi  Jorde- 
moderens Skøn  bliver  overflødigt  ligeoverfor  de  anførte  Tegn 
paa  tidlig  Fødsel,  den  anden  ikke,  fordi  Gjentagelser  ere 
unødvendige  og  bemeldte  Tvillinger  alt  ere  opførte  under 
Kategorien:  Børn  med  svage  Tegn  paa  tidlig  Fødsel  (S.  437, 
L.  14).  Selve  Tilfældet  er  forøvrigt  opført  rigtigt  baade  med 
Hensyn  tilAarstal  og  Nr.;  men  Prof.  S.  har  vistnok  overset, 
at  der  S.  156  i  Aargangen  1865  findes  opført  f  Paternitets- 
sager. 

Og  nu  til  Slutning  kun  et  Par  Bemærkninger.  Prof.  S. 
lader  mig  flere  Steder  høre,  at  jeg  har  sagt,  at  der  var 
Vaklen  og  Usikkerhed  i  Kollegiets  Responsa,  og  det  paa  en 
Maade,  som  om  jeg  havJe  været  uberettiget  dertil;  men 
denne  Bebreidelse  maa  jeg  afvise ;  thi  det  er  ikke  løse  og 
ubeviste  Paastande,  jeg  har  fremsat;  men  jeg  har  leveret 
fuldgyldigt  Bevis  for  dem  i  de  opstillede  Responsa,  hvor 
Enhver,  der  vil  se,  kan  se,  hvorledes  Sagen  hænger  sam- 
men. Jeg  har  den  største  Agtelse  for  hvert  enkelt  af  Sund- 
hedskoilegiets Medlemmer ,  og  for  flere  af  dem  nærer  jeg 
baade  personlig  Bengivenhed  og  Taknemmelighed,  dels  fordi 
de  have  været  mine  Lærere,  dels  af  andre  Grunde;  men  jeg 
ser  deri  ikke  nogen  Grund  til,  at  jeg  ikke  ligeoverfor  Kol- 
legiet skulde  turde  udtale,  hvad  jeg  anser  for  Sandhed,  og 
jeg  tvivler  ikke  etøieblik  om,  at  Kollegiets  Medlemmer  ere 
saa  fordomsfrie  Mænd,  at  de  godt  kunne  taale  at  høre  Andre 
udtale  deres  Overbevisning  aabent  og  ærligt,  ligesom  jeg  er 
overbevist  om,   at  det  heie  kollegium  er  bedre  tjent  med, 


lei 


at  man  ligefrem  siger,  hvad  man  aoser  for  Sandhed,  end 
med,  at  man  skumler  i  Erogene. 

Og  hermed  takker  jeg  Prof.  S.  for  hans  Anmeldelse, 
idet  den  tydeligere,  end  je?  tidligere  trode,  har  vist  mig,  at 
jeg  har  været  saa  heldig  at  levere  et  nogenlunde  korrekt  Re- 
ferat af  Sundhedskollegiets  Responsa,  hvorefter  Enhver 
selv  kan  dømme,  og  det  er  for  mig  Hovedsagen;  roen 
naar  Prof.  S.  lader  mig  høre,  at  Dette  eller  Blot  var  «lidt 
▼elbetænkt»,  «saare  lidt  velbetænkt«  og  »særdeles  lidt  vel- 
betænkt*, da  er  den  ene  Høflighed  den  anden  værd,  og  jeg 
vil  derfor  tillade  mig  at  gjøre  Prof.  S.  opmærksom  paa,  at 
det  er  lidet  velbetænkt  at  begynde  sine  Bemærkninger 
med  en  Indledning  om ,  at  man  tager  fat  paa  en  Sag  med 
Dlyst;  thi  dels  er  denne  personlige  Følelse  Læseren  aldeles 
nvedkommende,  dels  giver  den  ham  Ide  om,  at  Referenten 
vil  være  gnaven,  hvilket  aldrig  er  til  Fordel  for  en  Anmel- 
delse; dernæst  er  det  saare  lidet  velbetænkt  at  an- 
gribe en  Artikel  saa  stærkt,  som  Prof.  S.  gjør,  naar  man 
aldeles  mangler  Midler  til  at  skyde  Breche  der,  hvor  denne 
skal  skydes,  nemlig  i  Referatet  af  Kollegiets  Responsa  og 
de  af  disse  uddragne  4  Svar  for  Ydergrændserne ,  og  at 
Prof.  S.  ikke  har  opnaaet  dette  .ved  sine  S.  128  opstillede 
3V2  Indvendinger,  hvoraf  kun  den  første  har  Betydning,  eller 
ved  sin  Side  129  fremsatte,  mildest  talt  mærkværdige  Ex- 
ciperen  (at  Kollegiet  ikke  selv  ser  Børnene!),  tror  jeg  neppe, 
at  nogen  uhildet  Læser  vil  nægte;  endelig  er  det  særde- 
les lidt  velbetænkt  af  Prof.  S.  at  slutte  sin  Artikel  med 
at  sige:  «Dog,  jeg  skal  ikke  trætte  Læseren  og  mig  selv 
med  en  fortsat  DetalUeren  af  Dr.  C.*s  Sammenstillen  og 
efterfølgende  Oversigt«;  thi  havde  Prof.  &  flere  Anker  at 
fremføre,  da  var  det,  naar  han  engang  havde  taget  fat  paa 
Sagen,  ligefrem  hans  Pligt  baade  ligeoverfor  Læseren  og 
den  angrebne  Part  at  komme  frem  med  dem,  og  har  han 
ikke  flere  eller  kun  rent  ubetydelige,  da  tager  det  sig  ikke 
godt  ud  at  give  sig  Mine  af  Noget,  som  man  ikke  har  i  sin 
Magt,  og  man  kommer  ved  hans  Ytlringer  saare  let  til  at 
tænke  paa  det  bekjendte:  parluriunt  montes  o.  s.  v. 


168 

9m  n^gle  regelimMfl^  tilbagef endcMle  Bl«iAuBg«r. 

AfDr.  Rollett  i  Wien.    (Wieo.  med.  Webschr.  1866.  99,  100,  101). 


Det  er  en  bekjendt  Sag,  at  Btodninger  fra  forskjeliige  Or- 
ganer undertiden  gjentage  sig  med  stor  Regelmæssighed. 
Det  er  en  gammel  Iagttagelse,  at  periodisk  tilbagevendende 
Blødninger  fra  Næsen,  Bronchierne,  Maven,  Endetarmen,  ja 
selv  fra  den  ydre  Had  kunne  opstaa  regelmæssigt  i  Men* 
struationsperioden  eller  endog  optræde  istedenfor  Blødninger 
fra  Kjønsorganerne.  Man  kan  saameget  mindre  betvivle 
Rigtigheden  af  saadanne  Iagttagelser,  som  de  jo  bekræftes 
af  de  forskjelligste  og  paalideiigste  Undersøgere  i  ældre  og 
nyere  Tid,  omend  de  Porestillinger,  man  dannede  sig  om 
disse  saakaldte  « vikarierende«  Blødningers  Natur  hyppig  vare 
fuldkommen  falske.  ' 

Imidlertid  iagttog  man  ogsaa  tidlig  Blødninger,  der 
vendte  tilbage  med  stor  Regelmæssighed,  men  som  ikke 
stode  i  Sammenhæng  med  Æggets  periodiske  Modning,  saa- 
ledes  de  periodiske  Blødninger  hos  Mænd  og  hos  Kvinder 
udenfor  Menslruationstiden.  Ddtryk  som  Intermittens  hæ- 
morrhoica,  hæmoptoica,  alrabiliaris,  hvormed  de  te\dre  Pa- 
Ihologer  betegnede  såregne  Arter  af  «larverede  Koldfebre», 
benyttedes  navnlig  om  de  regelmæssigt  tilbagevendende  Blød- 
ninger, der  som  Forløbere  eller  Ledsagere  viste  Fremtonin- 
ger, der  tydede  paa  en  Kongestion  eller  en  forøget  Hjerte- 
virksomhed. 

Det  er  derfor  sikkert  baade  af  theoretisk  og  praktisk 
Interesse  at  klare  sig  disse  Forhold,  der  kunne  begunstige 
denne  periodiske  Tilbagevenden  af  Blødninger.  Dette  er 
Hensigten  med  de  følgende  Betragtninger.  Hvad  nu  først 
angaar  de  Blødninger,  der  optræde  under  Menslruationstiden 
eller  vikarierende  for. denne,  saa  kan  man  vel  tænke  sig 
visse  anatomisk -physiologiske  Betingelser  for  deres  Optræ- 
den ;  men  Spørgsmaalet  om  Aarsagen  til  Periodiciteten  falder 
aabenbart  sammen  med  Spørgsmaalet  om  Aarsagen  til  Ægge- 
stokkenes periodiske  Virksomhed;  denne,  der  er  begrundet 
i  den  kvindelige  Organismes  almindelige  Udviklingslove,  kan 
foreløbig  ikke  forklares.  Man  antog  tidligere,  at  Legemet 
udøvede  en  egen  «rensende»  Virksomhed,  i  Kraft  af  hvilken 
skadelige  Stoffer  udtømtes,  og  hvorved  saavel  den  normale 
som  den  perverse  Menstruation  kom  istand.     I  denne  For- 


1«9 

sUad  talte  mtn  oøsaa  om  raenétruerede  Mæod,  og  det  Tar 
navolig  HæoiorrboidalblødDingeroe ,  man  iWagde  en  saadaa 
renseDde  Egenskabi  Deg,  — -  paa  dette  teleelogiske  Stand-« 
punkt  har  man  ikke  blot  Ikke  forklaret  Nogel,  men  meget 
mere  mistydet  de  iagttagne  EJendsgjeniioger.  Mai  kan  ikke 
bestride  dea  heldbriogende  Virkning  af  visae  BMninger; 
men  en  kritisk  Vicksomhed  af  Qrganiameiif  der,  sbm  Hamo- 
ralpatUologerne  paastaa,  skulde  Yise  sig  i  de  periodiske 
BlødniDger,  med  andre  Ord  ea  Udstedea  af  onde  Vædsker) 
den  exJsterer  ikke.  Vi  kunne  blot  for  matg«  Tllfeldes  Ved- 
kommeade  indrømme  en  gunstig  Regulering  af  Cirkulations^ 
forboldene  og  Blodfordelingen  og  en  velgjøreode  Letteiae 
af  enkelte  Organer  ved  den  indlrædende  BMotog. 

Den  Omstændighed,  at  periodiske  eller  aaakaldte  vlka« 
rierende  Blødninger  opstaa  paa  forskjellige  Sieder  af  Lege- 
met, forskjeliige  bos  de  forskjellige  Indifider,  liøder  os  til 
at  antage  en  særegen  Tilbøjelighed  til  Blødninger  boa  disfe 
Organer,  en  Tilbøielighed,  som  maa  være  afhængig  af  sted«* 
lige  Betingelser.  Normalt  har  de  kvindelige  Kjønsorganers 
Slimhinde  en  saadan  Tilbøielighed  til  Blødning  under  Kjøns«* 
modenheden;  men  paa  en  abborm  Maade  kunne  ogsaa  andre 
Legemsdele  vise  den  samme.  For  at  forklare  disse  Blød« 
ningers  periodiske  Optræden  maa  vi  tænke  os  en  periodisk 
Kongestionstilsland  ledsagende  Æggets  Løsning  og  en  lokal 
Tilbøielighed  til  Blødninger,  og  som  det  physlologiske  For- 
billede tænke  os  de  ægte  MenstrualUødninger.  Erfarings- 
^  mæssig  er  de  enkelte  Legemsdeles  Tilbøjelighed  til  Blød- 
'  ninger  forskjellig  efter  Kjøn  og  Alder.  Under  den  kvinde- 
lige Forplantningsperiode  udmærker  Livmoderens  Siirohinde 
sig  ganske  særlig  i  denne  Retning;  virkelig  lærer  den  kli- 
niske Iagttagelse,  at  ikke  blot  den  fra  Æggestokken  ud- 
gaaende  periodiske  Stimulus,  men  hyppigt  ogsaa  andre  (fe- 
brile) Tilstande  hidføre  Blødninger  fra  Kjønsorganeme. 
PerroHd  (Gaz.  méd.  de  Paris  1863)  har  saaledes  nylig  ud- 
førlig godtgjort  de  febrile  Sygdommes  Indflydelse  til  at  be- 
fordre Menstruationen,  lignende  Erfaringer  ere  indhøstede 
af  Virchow  og  flere  Andre,  og  Forf.  havde- selv  paa  Be- 
braa  Koppeafdeliog  Leilighed  til  at  iagttage  det  Samme. 
Kun  maa  man  her  betænke,« at  det  sikkert  ofte  kun  er  en 
Pseudomenstroation,  der  fremkaldes,  uafhængig  af  Ægge- 
stokkens periodiske  Virksomhed  og  i  Almindelighed  kun  be- 
grundet i  en  svagere  Modstandsevne  hos  Karrene  i  Livmo- 
derens Slimhinde,  saaat  ethvert  forøget  Blodtryk,  det  være 
afhængigt  af  stedlige   eller  af  almindelige  Betingelaer,   let 


170 

kan  føre  til, en  Blødning.  Ligesom  nu  Liyraoderens  Siiiu«^ 
hinde  i  Ejønsperioden  har  en  større  Tilbøiélighed  til  Blød« 
ninger,  saaledes  kunne  undtagelsesvis  ogsaa  Bronchierne, 
Maven,  Endetarmen,  Næseslimhinden  og  andre  vise  en  lig- 
nende eller  større  Tilbøiélighed,  enten  der  nu  findes  en 
større  enten  oprindelig  eller  senere  opstaaet  Eftergivelighed, 
Skørhed  eller  Finhed  af  Karvæggene  elier  en  mere  betyde- 
lig Slaphed  af  det  omgivende  Væv  eller  en  vedvarande  For- 
høielse  af  Sidetr>kket,  der  kan  skyldes  forskjellige  Aarsager, 
—  kort  sagt  en  hvilkensomhelst  Feil  i  de  histologiske  For« 
hold  eller  i  Blodløbet.  De  periodiske  Blødninger,  vi  her 
have  omtalt,  ere  de,  der  vende  tilbage  med  størst  Regel* 
mæssighed,  netop  fordi  de  staa  i  Forhold  til  Æggestokkenes 
periodiske  Virksomhed,  saaledes  del  af  Watson  meddelte 
Tilfælde  af  Blodbrækning,  hvor  en  14aarig  Pige  led  af  Blod- 
brækning,  der  indfandt  sig  regelmæssig  hver  Maaned  og 
ophørte  under  Svangerskabet  for  atter  efter  dettes  Ophør 
at  indfinde  sig. 

Men  mangen  Gang  optræde  ogsaa  de  Blødninger,  der 
ikke  staa  i  nogen  Sammenhæng  med  Æggets  periodiske  Ud- 
stødning, med  stor  Regelmæssighed;  det  er  saaledes  ikke 
sjeldenl,  at  Kvinder  efter  Menstruationens  Ophør  i  de  kli- 
makteriske  Aar  hjemsøges  af  regelmæssigt  optrædende  Hæ- 
morrhoidalblødninger,  og  det  Samme  kan  iagttages  hos 
Mænd.  For  disse  Tilfældes  Vedkommende  gjælder  naturlig- 
vis det  Samme,  som  vi  ovenfor  anførte  om  den  i  de  sted- 
lige Forhold  betingede  Tilbøiélighed  til  Blødning.  Endetar- 
mens Kar,  der  fortrinsvis  hyppig  ere  udsatte  for  passive  og 
mechaniske  Uyperæmier,  som  ved  Trykket  af  ansamlede  Fæ- 
kalmasser, ved  Defækationsakten,  ved  Tyngdens  indflydelse, 
afset  fra  de  mange  andre  Bindringer  for  Blodløbet,  betin- 
gede af  Bjerte-,  Lunge-  og  Leversygdomme,  kunne  allerede 
ved  denne  hyppige  Udvidning  komme  til  at  lide,  dels  idet 
de  miste  deres  Elasticitet,  dels  idet  de  undergaa  Forandrin- 
ger i  deres  Ernæring  og  Udfyldning,  der  alter  medføre  en 
større  Tilbøiélighed  til  Blødninger  fra  Slimhinden.  Man  kan 
derfor  ogsaa  vel  forklare  sig,  at  samtidig  med  de  Foran- 
dringer i  Ernæringen,  Kjønsorganerne  undergaa  under  Invo- 
lutionsperioden,  Indskrumpningen  af  Æggestokkene,  Liv- 
moderens Formindskelse,  at  da  Endetarmens  Slimhinde  faar 
Overvægten  med  Bensyn  til  Blødninger.  Bvad  nu  Periodi- 
citeten af  disse  Blødninger  angaar,  der  ikke  have  Noget  til- 
fælles med  den  ft*a  Kjønsorganerne  udgaaende  periodiske 
Stimulus,   saa  maa  man  dog  kunne  finde  Momenter,   der 


171 


med.  Nødvendighed  bidfere  en  mere  eller  mindre  hyppig 
Tilbageveoden  af  dem.  Til  Porstaaelsen  af  disse  Forhold  er 
det  ligegyldigt,  om  Bledningerne  indfinde  sig  med  regel- 
xnsssige  Mellemrum  eller,  hvad  der  hyppigere  er  Tilfældet, 
med  noget  større  Uregelmæssighed,  —  det  kommer  kim  an 
paa  at  gjøre  sig  bekjendt  med  de  Omstændigheder,  der 
kunne  betinge  en  hyppig  Tilbagevenden  af  Blødningerne. 
AUerede  Gul  len  bestræbte  sig  for  at  give  en  tidssvarende 
Forklaring  af  dette  Forhold  og  søger  at  bevise,  at  enhver 
Blødning  har  en  Tilbøielighed  til  at  forøge  de  plethoriske 
Tilstande  i  Karsystemet  og  følgelig  til  at  bevirke  en  Til- 
bagevenden af  sig  selv.  Efter  Blødningen  blive  Pulsaarerne 
roere  tomme  og  svage,  følgelig  formindskes  Afsondringerne ; 
dog  vil  Blodmassen  snart  igjen  erstattes,  ja  endog  forøges, 
da  de  udtømmende  og  afsondrende  Rar  imidlertid  have  faaet 
Tid  til  at  trække  sig  mere  kraftigt  og  varigt  sammen. 
Derfor  ville  altsaa  de  samme  Aarsager,  der  fremkaldte  en 
ulige  Fordeling  af  Blodet,  en  forøget  Ansamling  i  visse  Or- 
ganer og  en  Udtræden  af  Karrene,  paany  fremkalde  den 
samme  Virkning,  ofte  i  forøget  Grad.  Denne  af  Gull  en 
fremstillede  Forklaring  om  Aarsagen  til  den  hyppige  Til- 
bagevenden af  visse  Blødninger  maa,  saafremt  den  er  rigtig, 
gjælde  for  alle  Blødninger.  Er  der  i  et  Organ  givet  Betin- 
gelserne for,  at  Blodet  kan  ansamle  sig,  og  vedvare  disse, 
maa  man  efter  kortere  eller  længere  Tid  være  forberedt  paa 
en  Gjentagelse  af  Blødningen,  ligegyldigt,  om  den  forud- 
gaaende  Hyperæmi  er  aktiv  eller  passiv.  Men  de  nærmeste 
Leilighedsaarsager  til  Blødningens  Gjentagelse  synes  at  kunne 
være  ligesaa  forskjellige  og  tilfældige,  som  de,  der  betinge 
Forværrelser  af  Sygdommene  overhovedet.  Alle  de  Mo- 
menter, der  forøge  Hjertevirksomheden  eller  overhovedet 
forhøie  Blodtrykket  i  de  til  Blødning  tilbøielige  Dele,  ville 
ogsaa  bevirke  en  Gjentagelse  af  denne. 

Fof  nu  at  belyse  disse  Forhold  nærmere  meddeler  Forf. 
følgende  interessante  Sygehistorie: 

En  37aarig  Dagleler,  der  var  meget  henglveD  til  Nydelsen  af  Spiri- 
taoaa  og  for  længere  Tid  siden  havde  lidt  et  helt  Aar  af  Koldfeber,  fik 
eflerhaanden  dumpe  Smerter  i  Leveregnen  med  en  Følelse  af  Trykken  i 
Epigastriet,  AppeUtløshed  og  Forstoppelse,  han  magrede  af,  og  Hudfar- 
Ten  blev  gullig.  For  3  Aar  siden  indfandt  sig  Bugvattersot  og  nogen 
Tid  efter  en  IBlodbrækning,  der  ophørte  efter  2  Dages  Forløb,  efterat 
han  havde  udtømt  flere  Pund  mørkt,  klumpet  Blod;  Bugvattersoten  aftog 
da  hurtigt,  han  følte  sig  meget  lettet  og  trode  sig  næsten  helbredet 


172 


Hen  Bedringen  varede  kun  kort,  AneaniUDgeD  tiltog  atter  og  formtjid- 
akedea  først  efter  en  rigelig  Blodbr«kniog,  der  indfaodt  flig  4—5  Uger 
efter  den  første,  og  gaaledes.  afvexlede  haoe  Tilstand  med  stor  Regel- 
mæssighed i  Løbet  af  3  Aar.  Umiddelbart  efter  Brækningerne  svandt 
Vattersoten  meget  betydeligt,  og  efter  det  sidste  Anfald,  der  vedvarede  I 
S  Dage  og  medførte  Døden,  fandtes  kun  en  ringe  Mængde  Serum  i  Un- 
derlivshulen. 

Ved  Sektionen  fandtes  Girrhose  af -Leveren  og  sekundær  Throm- 
bose  og  Atheromdannelse  i  Portaaren  og  Ufiltblodaaren.  Især  var  den 
høire  Leverlap  formindsket  og  kugleformet.  Massen  gulbrun,  læderagtig, 
med  regeimæssige  Granulationer.  Den  venstre  Gren  af  Portaaren  stod  I 
aaben  Forbindelse  med  en  Blodaare  af  Tykkelse  som  en  Lillefinger  ,  der 
ledsagede  lig.  tefes  og  tabte  sig  i  UnderilvsYæggen.  Denne  saavelsom 
de  middelmaadig  udviklede  Haveblodaarer  og  V.  mesent.  inf.  indeholdt 
lidt  flydende  Blod.  Plexus  hæmorrh.  var  ikke  udvidet,  derimod  vare 
Blodaarerne  omkring  den  nedre  Del  af  Spiserøret  noget  udvidede,  Duc- 
tus  Arani.  var  tilintetgjort.  Milten  var  forøget  til  den  tredobbelte  Stør- 
relse, fast,  dens  Kapsel  meget  fortykket.  Maven  var  betydelig  udvidet 
og  opfyldt  med  en  Masse  dels  flydende,  dels  størknet  Blod.  Slimhinden 
var  rød  ved  Imbibition,  gfaalig  pigmenteret  omkring  Pylorus,  bedækket 
med  seig  Slim  og  besat  med  hæmorrhagiske  Erosioner.  Det  øvre  Tvær- 
stykke  af  Galdetarmen  var  graalig  pigmenteret,  svullent,  med  et  Par 
hæmorrhagiske  Erosioner. 

Efterforsker  man  nu  Grunden  til  den  periodiske  Tilbage- 
venden af  Blødningen  i  dette  Tilfælde,  saa  lader  der  sig 
anføre  Følgende:  Ved  Sammentrykningen  og  den  delvise 
Destruktion  af  Portaarens  Grene  paa  Grund  af  Indskrump- 
ningen  af  det  i  Leveren  nydannede  Bindevæv  indtraadte  der 
en  Forhindring  for  Blodløbet  i  Portaarens  Stamme  og  Rød- 
der, deraf  fulj^te  en  mecbanisk  Blodoverfyldning  af  Mavens 
og  Tarmens  Slimhinde  og  serøs  Udgydning  i  Underlivshuien. 
Efterat  Bugvaltersoten  havde  naaet  en  vis  Høide  og  Udspæn- 
dingen af  Underlivet  et  vist  Maximum,  opstod  Blødning  i 
Maven  og  derved  Blodbrækning.  Denne  Virkning  maatte 
nødvendigvis  indtræde,  saasnart  der  paa  Grund  af  Blodets 
Standsning  var  opstaaet  et  Misforhold  mellem  Blodets  Side- 
tryk i  Karrene  og  Karvæggenes  Sammenhængskraft.  En 
Tidlang  udjævnedes  Misforholdet  ved  Udtrædning  af  Serum  i 
Bughulen,  idet  det  forhøiede  Sidetryk  lod  Blodvædsken  sive 
ud  gjennem  Karvæggene;  Blodmassen  formindskedes  herved 
Noget,  og  Strømforholdene  udjævnedes  nogenlunde.  Men 
saasnart  Vattersoten  havde  naaet  en  vis  Størrelse,  saasnart 


178 


SptendingeD  af  den  udtraadte  Vædske  var  bleven  saa  bety* 
delig,  at  en  videre  Udirædning  blev  umulig,  stod  der  ingen 
anden  Udvei  aaben  for  den  tilstrømmeDde  Blodmasse  end  at 
udvide  KollateralgreDene  eller,  naar  disse  vare  utilstrække- 
lige, da  at  gjennembryde  Rarvæggene  paa  det  Sted,  bvor 
Modstanden  var  mindst.  I  dette  Tilfælde,  i  hvilket  Gjennem- 
bruddet  skete  i  Maven,  vare  Kx)ilateralgrenene.ogsaa  kuo  svagt 
udviklede;  Hæmorrheidalvenerne  vare  neppe  udvidede,  hvad 
ogsaa  Frerichs  anferer  som  det  Hyppigste  under  Lever- 
cirrbose,  heller  ikke  Blodaarerne  i  Underlivsvæggen  vare  syn- 
derlig udvidede. 

Hvorfor  Blødningen  i  d«tte  Tiltelde  netop  foregik  i 
Maven,  lader  sig  forklare  af  forskjeliige  Grunde.  Allerede 
det  overfladiske  Karnet,  der  i  Mavens  Slimhinde  løber  tæt 
under  Epitheliet  og  omgiver  Kirtelraundingerne ,  og  hvorfra 
atter  udgaa  Venestammerne,  der  passere  lodret  ind  gjennem 
Slimhinden,  i  Forbindelse  med  Vævets  betydelige  Eftergive- 
lighed  begunstiger  Blodets  Udtræden  paa  dette  Sted,  tilmed 
naar  Blodløbet  er  bindret  baade  i  PortaareuB  Grene  og  i 
Milten,  Milten  var  jo  navnlig  betydelig  svullen  og  dens 
Kapsel  meget  fast  og  neftergiveJig,  hvorved  Blodløbet  har 
været  betydelig  hindret^  som  ogsaa  dens  blege,  brunrøde 
Farve  antydede.  Det  er  fremdeles  naturligt,  at  Blodet,  naar 
det  møder  Hindringer  ved  at  trænge  ind  i  Miltvævet,  med 
desto  større  Kraft  vil  trænge  ind  1  de  fra  Miitpulsaarea  ud« 
gaaende  Mavegrene.  Det  forhindrede  Afløb  i  Blodaarerne 
og  del  forøgede  Tilløb  gjennem  Polsaarerne  ere  saaledes  to 
Momenter,  der  i  Forening  ere  istand  til  al  fremkalde  en 
Blødning  som  den  ovennævnte.  Ved  Blødningen  formind- 
skedes Karrenes  Indhold,  og  der  tilveiebragtes  Betingelser 
for,  at  den  serøse  Udgydaing,  der  nu  stod  under  et  høiere 
Tryk,  kunde  opsuges  af  Blod  og  Lymphekarrene ,  og  efter 
Udstrækningen  af  Blodtabet  maatte  denne  Opsugning  ske 
med  forskjellig  Hurtighed.  Men  netop  denoe  Opsugning 
var  Kilden  til  ny  Udtrædning,  idet  den  tidligere  Blodmængde 
hurtig  erstattedes,  hvorved  de  samme  mechaniske  Betingel- 
ser indtraadte  paany;  den  fornyede  Udtrædning  indeholdt  i 
sig  Kilden  til  en  ny  Blødning,  og  saaledes  maatte  Forhol- 
dene med  Nødvendighed  vexle,  indtil  de|,  som  anført,  først 
efter  3  Aars  Forløb  gjorde  Ende  paa  den  Syges  Liv. 

I  dette  Tilfælde  behøve  vi  saaledes  ialfald  ikke  at  tage 
vor  Tilflugt  til  «Ontologernes  og  Teleologernes  standsede 
Hæmorrboidalflod«,  aheidbringende  Udskilning  af  onde  Væd- 


174 


8ker»  eller  andre  eventyrlige  Hypotheser;  vi  erkjende  tverU 
imod  heri  et  nødvendigt  Udtryk  for  mechaniske  Forhold. 


Sfar  til  Prof  i.  J.  JaBsea 

(8.  Ugeskriftet  Nr.  7—8). 


I  Anledning  af  Br.  Professor  Jansens  •  Henstilling »  an- 
gaaende  Tandlægernes  Indordning  i  mit  t Udkast  til  Lov*  osv., 
skal  jeg  bemærke,  at  Tandlægerne  ved  at  tage  den  be« 
staaende  Tandlægeexamen  og  derved  ■  erhverve  sig  Ret  til 
selvstændig  Sygebehandling*  indenfor  deres  specielle  Om- 
raade  naturligt  falde  ind  under  Begrebet  «Lægert,  som 
dette  er  bestemt  i  §  2. 

Den  Tid  kan  vel  ikke  være  saa  fjern,  da  der  indenfor 
Lægekunstens  Grændser  vil  opstaa  flere  Specialiteter,  som 
maaske  ville  gjøre  det  nødvendigt  at  indrette  lignende  spe- 
cielle Prøver  som  den,  der  nu  gjælder  for  Tandlæger,  og 
stige  Speciallæger  kunne  da  alle  indordnes  under  den  om- 
talte g*s  Bestemmelse,  at  den  er  rLæge,  som  har  bestaaet 
den  af  Staten  paabudne  Prøve  og  derved  erhvervet  sig  Ret 
til  selvstændig  Sygebehandling.* 

De  Oplysninger,  som  Prof.  Jansen  forøvrigt  har  givet 
om  de  faktiske  Forhold  i  Hovedstaden  med  Hensyn  til  Tand* 
lægernes  Virksomhed  og  navnlig  med  Hensyn  til  den  «saa- 
kaldte  Dr.  Read*,  har  vistnok  vakt  Forundring  hos  Flere 
end  hos  Undertegnedel  Det  har  idetmindste  været  min  be- 
stemte Overbevisning,  at  den  nævnte  Mand  var  fuldt  beret- 
tiget til  at  udøve  den  omfattende  Virksomhed,  hvori  han 
efter  Sigende  skal  sidde;  og  selv  er  jeg  ufrivilligt  derved 
bleven  bragt  til  at  krænke  de  bestaaende  Kvaksalverlove  ved 
at  henvise  Patienter  til  ham,  da  jeg  havde  set  nogle  Til- 
fælde, hvor  han  havde  plomberet  Tænder  paa  en  eiendom- 
melig  og  tilsyneladende  meget  hensigtsmæssig  Maadel  — 
Men  hvorledes  en  saadan  Fremmed  kan  vinde  en  saa  ud- 
bredt Berømmelse  uden  at  hans  Virksomhed  er  kommen 
Sundhedskollegiets  Medlemmer  eller  Stadsphysikus  for  Øre, 
—  delte  synes  helt  uforstaaeligt,  aldenstund  det  i  disse  to 
Autoriteters  henholdsvise  Instruxer,  —  af  Idde  Juni  1813, 


176 


g  30,  og  af  13de  Marts  1813,  g  5,  —  særligt  «r  paalagt  dem 
•at  vaage  overt,  tat  forebygge  og  standse*  «alle 
Slags  kvaksalverier*. 

VaUø  d.  19de  Pebr.  1867. 

(lieniiig. 


Br.  llekardstni  auMtkesiske  Kvckeappinit. 


HosstaaeDde  Tegning  fremstiller  det  af  Dr.  Richardaon  konstrue- 
rede Apparat  til  Frembringelse  af  Anæsthesi  ved  Hjælp  af  Douche  med 
Ætherdamp.  Apparatets  Dele  ere  følgende:  der  flndes  en  Flaske  til  Be- 
holder for  Ætheren,  gjennem  sammes  Prop  er  anbragt  et  dobbelt  Rør«, 
et  ydre  Rør,  der  kun  gjennemborer  Proppen,  et  indre  og  flnereRør,  dec 
forlænger  sig  igjennem  Proppen  og  næsten  naaer  ned  til  Bunden  af  Ælher- 
beholderen.  lud  i  Yderrøret  aabner  sig,  som  tegningen  viser,  et  kort, 
buet  Rør,  der  sættes  i  Forbindelse  med  en  dobbeltvirkende  Blæsebælg. 
I  Forbindelse  med  det  korte  buede  Rør  staaer  et  andet,  som  er' loddet 
til  Dobbeltrøret,  og  som  ender  sig  med  en  ganske  fin  Aabning  paa  Spidsen. 

Naar  Blæsebælgen  sættes  i  Bevægelse,  frembringes  en  dobbelt  Luft- 
strøm, den  ene  gaar  ned  1  Flasken  og  virker  paa  Overfladen  afÆthereu 
og  tvinger  denne  til  at  stige  op  gjennem  det  indre,  finere  Rør  i  Dob- 
beltrøret; den  anden  Luftstrøm  stiger  op  i  den  Del  af  det  ydre  Rør,  som 
befinder  sig  ovenfor  Beholderen,  og  indvirker  paa  Ætherstrømmen,  saaat 
den  med  større  Kraft  og  som^  en  yderst  fin  Støvdouche  presses  ud  gjen- 
nem den  fine,  gjennemborede  Spidg,  som  flndes  paa  Yderrøret.  Selve 
denne  Spids  kan  iøvrigt  være  modificeret  paa  forskjellig  Maade,  ogsaa 
med  flere  Aabninger.  Det  ovenfor  omtalte  Sikkerhedsrør  kan  iøvrigt 
uden  Skade  lades  borte.  —  Efter  et  engelsk  Origi natapparat  har  Jeg  for- 
færdiget flere  saadanne  Apparater,  og  tillader  jeg  mig  at  anbefale  disse,, 
som  kunne  erholdes  i  mit  Etablisdement  til  en  Pris  af  8  Rd.  3  ^  å  9  Rd. 

Anton  Rasmussen. 

KelsæUelse.  Gand.  med.  &chir.  Th.  Petersen  har  nedsat  sig  som 
praktiserende  Læge  i  Gjentofte. 


17© 


Ifølge  IVteddeleise  fraStndd^fren  eré'i  Ugen  fra  ODsd. 
d.  6tti  Februar  tii  Tirsd.  d.  I3l6  Februar  1867  (begge  inkl.^ 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  &23  SygdoniS' 
tilfælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  510,  nemlig: 


B«ni 

fra 

Idf. 

»r«. 

18-7, 

M 

asderUar. 

Saau 

Brystkatarrh  .     .     . 

50" 

79 

52 

45 

6 

232 

Lungebetændelse    .     . 

10 

9 

30 

Ualsbetæftdel^e  •     i     . 

^  '8 

7 

8 

1 

19 

Faaresyge     .  '  .     .     . 

• 

6 

7 

Kighoste  .... 

» 

7 

11 

21 

Rheumatisk  Feber 

7 

1 

13 

Knuderosen  .     .     .     . 

1 

• 

4 

Ansigtsrosen      .     .     . 

6 

» 

9 

Mæslinger     .     .     .     . 

4 

23 

38 

65 

Kopper     

n 

2 

3 

Skaalkopper  .     .     . 

1 

10 

15 

Skarlagensfeber 

V 

1 

6 

Koldfeber      .     .     . 

.4 

4 

10 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

•        o 

6 

8 

18 

Blodgang      .    .     • 

■ 

• 

M 

Diarrboe 

4 

12 

23 

Cholerine      .     .     • 

3 

» 

2 

Strubehoste  .     .     . 

II 

• 

2 

Diphtheritis  .     .     . 

1 

3 

6 

Barselfeber  .     .     . 

8 

» 

ft 

Skørbug  .... 

« 

> 

■ 

Influenza  .... 

7 

1 

2 

12 

Blennorrhoisk  ØiebeU 

• 

1 

2 

Zona 

2 

1 

3 

87      151   144     119 


9 


510 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Adelgade,  Nørrebrogade  og  St.  Kongensgade;  relaUvt  i  Forhold  til  FollLe- 
mængden  derimod  i:  Kanlnlængen  (1,M  pGt.),  Nørrebrogade  (1,90)  og 
Norgesgade  (0,67}. 

Den  for  Tiden  meat  fMmherskende  epidemislte  Sygdom  (Bryttkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret!:  Adelgade,  Nørrebrogade  og  St  Kongensgade. 

Desoden  ere  anmeldte :  Gonorrhoe  42 ,  veneriske  Saar  25,  konstitu- 
tionel Syphilis  16  og  Fnat  30  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  Rallieli  FvrUf.    Blåne«  Lami  BogtrykkMl  v«d  F.  S.  Mnhle. 


Ugeskrift  for  Læger. 

»i»  Række  UI.  Nr.  12. 

Redigeret  af  Dr.  f.  Mer. 

Indhold:  F.  Schaidl:  PatoniMaifine  of  SoidMkilløgids  les^wu.  SjnpM  nbcUinIt 
farrici.  Sfloti«  Cbioiti  »Ipbnrid  Ul  labkatiBe  lidsprtKiiifer.  f^  HåkUéL,  Od- 
Uf  af  IjtkMbiTM  iMliliMiUM  ftr  MfnaW  48(6.  HidMUciser.  PUiilriei. 
B«kjai4t|jfnlM.    Ofwliit  tpteitke  Sjfdtaae  i  EjøMiti.     Iia«b«. 

Paternitetssagerne  og  Sandhedskallegiets  RespoiMU 

Sidste  Svar  til  Hr.  Dr.  Gold 
fra  Prof.,  Dr.  med.  F.  Schmidt 


Dr.  C.  synes  at  forudsætte,  at  det  er  som  Medlem  af  Sand- 
hedskollegiet,  Jeg  bar  taget  til  Gjenmæle  mod  hans  Årtikel, 
at  det  netop  er  i  denne  Egenskab)  jeg  bar  villet  føre  et 
•Forsvar«  for  Kollegiets  Responsa.  Men  beri  tager  ban  feil; 
ligesaalidt  som  jeg  selv,  maaske  paa  et  enkelt  ligegyldigt 
Tilfælde  nær,  har  bavt  Del  i  disse  Responsa,  ligesaalidt  bar 
jeg  ført  Ordet  paa  Kollegiets  Vegne,  men  udelukkende  i  mit 
eget  Navn.  Det  bar  i  sin  Tid  ogsaa  for  mig  bavt  Interesse 
at  komme  paa  det  Rene  med  de  Anskuelser,  som  Kollegiet 
bidtil  bavde  fulgt  i  sine  Svar  i  Patemitetssager ,  saameget 
større  Interesse,  som  jeg  bavde  Agtelse  for  de  Mænds  Kund- 
skaber og  Erfaring,  fra  bvem  disse  Svar  vare  udgaaede ;  jeg 
bar  derfor  gjennemgaaet  dem  saaledes,  som  jeg  vilde  bave 
gjort  det,  bvis  de  bavde  været  affattede  af  en  bvilkensom- 
belst  videnskabelig  Autoritet,  med  bvem  jeg  ikke  stod  i  per- 
sonlig Berøring.  Jeg  har  ikke  fundet  Opgaven  saa  vanske- 
sat«  Hckke  3dle  BUid. 


178 

\ig  Bom  Dr.  G.  og  er  kommen  til  et  andet  Resultat  end 
ban;  hans  Sammenstilling  og  Oddrag  fandt  (og  finder)  )eg 
forvirrende  og  tildels  urigtige,  hans  Bedømmelse  af  Svarene 
var  (og  er)  efter  min  Overbevisning  sksv.  Dette  er  det 
Standpunkt,  hvorfra  jeg  tog  Ordet.  Jeg  har  sagt,  at  jeg 
gjorde  det  med  Ulyst  efter  den  Skikkelse,  hvori  Sa- 
gen i  Dr.  C.*s  Indlæg  var  fremtraadt,  og  hans  sidste 
Artikel  viser  kun  yderligere,  at  denne  Ulyst  ikke  var  uden 
Grund. 

At  Dr.  G.  slet  ikke  vil  indrømme,  at  han  har  havt  Uret, 
dette  har  nu  i  mine  Øine  ikke  nogen  sær  Betydning;  hvis 
han  virkelig  ikke  kan  eller  vil  se,  at  jeg  ved  mine  Modbe- 
mærkningSr  bar,  for  at  bruge  hans  eget  Udtryk,  skudt  Breche 
der,  hvor  den  skulde  skydes,  —  at  han,  for  at  nævne  et 
Exempel,  har  Uret  i  det  første  af  de  af  ham  udfundne  Svar 
for  Ydergrændserne  af  Svangerskabsvarigheden ,  saa  vil  da 
ogsaa  enhver  fortsat  Diskussion  være  fhigtesløs.  Men  Dr. 
G.  maa  dog  se,  at  der  i  en  Sammenstilling  af  en  lang 
Række  Responsa  efter  Uger  nødvendigvis  paa  et  eller  andet 
Sted  maa  falde  forskjellige  Svar  indenfor  samme  Uge,  saa- 
Aremt  da  ikke  Grændsen  (jeg  mener  Tidsgrændsen,  hvor  man 
viL  begynde  at  nægte  Muligheden  af  fUldbaarne  Børn,)  er 
bleven  lagt  som  en  skarp  Streg  lige  i  Ugeskjellet,  og  al 
altsaa  en  saadan  Sammenstilling  i  sig  selv  er  forvirrende. 
Han  bebreider  mig  nu  (S.  164),  at  jeg  ved  mine  Bemærk- 
ninger herom  har  ført  barn  «en  Sorites  paa  Halsen«;  men 
ban  maa  dog  kunne  se,  at  jeg  ganske  ligelVem  har  villet 
udhæve,  hvad  han  lod  til  at  have  overset,  at  en  Række  af 
Patemitetsspørgsmaal  med  næsten  uafbrudt  Rækkefølge  fra 
de  laveste  til  de  høieste  Tidsopgivelser  i  al  Virkelighed  in- 
deholder en  Sorites,  hvorfra  den,  der  skal  svare,  ikke  kan 
slippe  ved  at  gjøre  Indsigelse  mod  ^den  Slags  Dialektik •, 
—  at  jeg  kun  har  villet  vise ,  hvor  urimeligt  det  er  at  ud- 
pege som  uoverensstemmende  de  forskjelligtlydende  Svar, 
som  i  Grændseugerne  staa  nær  ved  Siden  af  hverandre.  Til 
Overflod  skal  jeg  endnu  bemærke,  hvad  jeg  i  mit  forrige 
Indlæg  dog  allerede  har  antydet,  at  i  Henseende  til  Bestem- 


17» 

melsen    af  Barnets   Udviklingsgrad   gjælder   naturligvis   det 
Selvsamme  som  for  Tidsgrændsen. 

Jeg  skal  nu  kun  paany  fremdrage  et  eneste  Punkt,  som 
netop  vedrører  det  af  Dr.  G.  fundne  Svar  paa  Spørgsmaalet 
Nr.  1  (S.  440),  nemlig  hans  Bemærkninger  om  den  røde  Hud 
og  det  tynde  Hovedhaar.  Efter  hvad  det  hedder  i  hans 
sidste  Artikel  (S.  164 — 65),  skal  Parenthesen  angaaende  dette 
Dftildbaarenhedstegn  kun  staa  som  en  oplysende  Bemærk-* 
ning;  —  Jeg  trode  unægtelig,  at  den  skulde  tjene  til  For- 
klaring for,  at  han  uden  videre  har  taget  det  paagjældende 
Drengebarn  til  Indtægt  som  fuldbaaret,  Noget,  der  nok  kunde 
trænge  til  Forklaring.  Thi  paa  dette  Sted,  ligesom  paa  S. 
437—38,  hvor  det  samme  Barn  omtales,  slaar  han  en  Streg 
over  Tegnet,  medens  Kollegiet  i  dette  Tilfælde  aabenbart 
netop  har  lagt  Vægt  derpaa,  formentlig  fordi  det  forekom  i 
Forbindelse  med  en  ringere  Ddvikling  ogsaa  i  Henseende  til 
Maal  og  Vægt;  men  i  et  andet  Tilfælde  hvor  det  selvsamme 
Tegn  er  angivet  at  være  tilstede,  tildels  i  ringe  Grad  og  i 
Fott>indelse  med  en  iøvrigt  stærkere  Ddvikling,  og  hvor  KoI-* 
legiet,  vistnok  af  denne  Grund,  ikke  ses  at  have  tillagt  det 
nogen  Betydning,  der  har  han  i  sin  Oversigt  opført  Barnet 
som  visende  svage  Tegn  paa  tidlig  Fødsel  i  Modsætning  til 
de  fuldbaarne  Børn  (Tilf.  1861.  10,  S.  437,  L.  16).  I  begge 
Tilfælde  kommer  Kollegiets  Svar  paa  denne  Vis  i  Uover- 
ensstemmelse med  dem,  hvormed  det  er  stillet  Side  om  . 
Side.  Naar  man,  hvad  Jeg  hermed  gjør,  betegner  denne 
Vilkaarlighed  som  lidet  velbetænkt  i  en  Oversigt,  der  dog 
maa  være  ment  at  skulle  være  orienterende  med  Hensyn  til 
den  stillede  Opgave,  at  komme  paa  det  Rene  med  Kollegiets 
Anskuelser,  saa  har  man  sikkert  nok  ikke  valgt  noget  stærkt 
Udtryk.  Denne  Leilighed  skal  jeg  benytte  til  at  afvise 
Dr.  G.*s  Tttring  om  mit  ustærke  Angreb«  som  ugrundet, 
fcrrsaavidt  han  derved  har  sigtet  til  den  Form,  jeg  har  givet 
mine  Modbemærkninger. 

Imellen^Svarene  •  Muligheden  kan  ikke  nægtes«  og  «er 
ikke  sandsynligt«  vil  Dr.  G.  nu  kun  ganske  i  Almindelighed 
have  set  en  Forskjel,  men  ikke  nogen  Modsigelse  (S.  16S)y 


180 


og  ban  knytter  hertil  en  Sprogbemærkning,  der  er  saameget 
mere  overflødig,  som  det  visselig  ikke  kunde  falde  Nogen 
ind  at  nægte  Forskjellen,  favad  jeg  naturligvis  heller  ikke 
har  gjort;  men  han  har  sagt,  at  disse  Svar  indeholde  en 
forskjellig  Bedømmelse,  at  den  vexlende  Brug  af  dem 
viser  en  Usikkerhed  i  Dommen  (S.  437,  L.  9,  13);  — 
hvad  der  skal  dømmes  om,  er  væsenlig  Muligheden  (jeg  be- 
høver vel  ikke  at  tilføie  af  hvad),  og  en  forkjellig  Dom  om 
denne  roaa  dog,  forekommer  det  mig,  indeholde  en  Mod- 
sigelse. 

At  Dr.  G.  har  opført  det  Tilfælde,  som  jeg  ikke  havde 
fundet,  under  rigtigt  Aarstal  og  Nr.,  og  at  den  ene  af  de 
Tilføielser,  som  jeg  begærede,  efter  Sammenhængen  ikke 
er  nødvendig,  deri  har  han  Bet.  De  øvrige  Bemærkninger 
i  hans  sidste  Indlæg  finder  jeg  ingensomhelst  Anledning  til 
at  imødegaa.  De  af  Ugeskriftets  Læsere,  som  muligvis  have 
fiilgt  Sagen  med  nogen  Interesse,  ville  ved  at  sammenholde 
det,  der  fra  begge  Sider  allerede  er  fremført,  ganske  viet 
uden  Vanskelighed  kunne  fælde  deres  Dom,  og  for  denne 
indanker  jeg  med  megen  Rolighed  Sagen. 


Syrapvs  svbeUoreti  ferrid. 


I  «Phann.  Tid.»  for  7de  Pebr.  d.  A.  har  Ass.  pharm.  Pip  er 
angivet  Tilberedelsesmaaden  af  en  Syrup,  som  indeholder 
Jernchlorid  i  en  basisk  Forbindelse,  og  som  passende  kan 
betegnes  paa  den  i  Overskriften  angivne  Maade.  Præparatet 
vil  efter  Forf.^s  Mening  paa  Grund  af  sin  næsten  umærke- 
lige Jernsmag  muligvis  kunne  vinde  Indgang  i  Børnepraxis, 
hvortil  et  tilsvarende  Præparat  ogsaa  andensteds  er  anbefalet. 
Det  tilberedes  ved  at  fortynde  14  Drachmer  Liq.  ferri  ses- 
quichlorati  med  tilstrækkeligt  Vand  og  udfælde  ved  Hjælp 
af  Ammoniak,  tilsat  i  Overskud.  Det  udfældte  Jernilte  sam- 
les, efter  fuldstændig  at  være  udvasket,  paa  et  Stykke  Lær- 
red. Paa  dette  befries  det  for  saa  meget  Vand,  at  det  til- 
bageblevne gelatinøse  Bundfald  veier  10  Unzer.  Dette  af- 
tages af  Lærredet  og  kommes  portionsvis  i  en  i  et  Vandbad 


181 


svagt  opvarmet  Kolbe,  som  indeholder  1  Drachme  Liq.  ferri 
sesquichlorati.  Naar  alt  Jerniltet  er  blevet  opløst ,  tilsættes 
19  Unzer  stødt  Sukker,  der  bringes  til  at  opløses  ved  svag 
Varme.  —  Den  saaledes  erholdte  Syrup,  der  næsten  ser  ud 
som  Syr.  Rhei,  er  klar  og  lader  sig  klart  blande  med  Vand. 
Den  indeholder  1  pCt.  Jern.  En  Theskefuld  deraf  indehol- 
der ^/s  Gran  Jern,  det  er  den  dobbelte  Mængde  af  Jernhol- 
digheden i  20  Draaber  Tinctura  ferri  muriatici.  Prisen  er 
ansat  til  12  Skilling  for  hver  Unze. 


Sohtio  Ckiniii  sulpkirici  tO  svbkntaM  Intlsprmt- 
nugen 

(ArchiY  for  Pharmaci  Januar  1867). 


Ved  den  nn  hyppige  Anvendelse  af  svovlsurt  Chinin  til  Ind- 
sprøitninger  under  Huden  er  man  stødt  paa  den  Mislighed, 
at  Opløsningen  har  udøvet  en  irriterende  Virkning,  som  især 
foranlediges  ved  det  Agens,  der  benyttes  til  at  befordre  Ghi- 
ninsaltets  Opløsning,  nemlig  Alkohol  eller  Svovlsyre  eller 
Vinstensyre.  Gjør  man  Vandet  til  Opløsningen  surt  med 
Vinstensyre,  saa  virker  Opløsningen  vistnok  mindst  irrite- 
rende, men  dog  mere  end  ønskeligt,  og  man  er  stedse  ud- 
sat for,  at  der  tilsættes  en  altfor  stor  Mængde  af  denne  Syre. 
For  at  undgaa  denne  Mislighed  foreslaar  Am.  Vée  i  Gaz. 
méd.  de  Paris  1866  Nr.  21  istedenfor  det  sædvanlige  ofB- 
cinelle  Chininsulphat  at  anvende  det  sure  Salt,  som  let  kry- 
stalliserer, er  ligesaa  let  at  anvende  som  hint  og  har  det 
Fortrin  at  opløse  sig  i  11  Dele  Vand  ved  10^  G.  og  i  8 
Dele  ved  22^  G.  Vel  er  det  lidt  mindre  virksomt  end  det 
neutrale  Salt,  fordi  det  indeholder  mindre  Ghinin ;  men  dets 
større  Letopløselighed  taler  stærkt  for  det.  Vée  foreslaar 
til  de  nævnte  Indsprøitninger  en  Opløsning  af  Suiphatis  cbi- 
nici  acidi  p.  j  i  Aqvæ  destillatæ  p.  xj/?. 


Fn  IJdluidet 


lebra  i  Wien  felrede  d.  9de  Januar  d.  A.  sit  25aarige  Jubilæum  som 
klinisk  Lærer.     Et  stort  Antal  Elever  og  Venner  bragte  den  berømte 


183 


Dermatolog  en  høitldellg  Hylding  i  den  i  Dagens  Anledning  smykkede 
Børesal  i  •Allgemeines  Krankeohaust  og  afholdt  et  Festmaallid  til  hans 
Ære. 

Wiiielsklferi  Redaktøren  af  »Wiener  medie.  Wochenschrift* ,  der  1 
SlntniDgen  af  forrige  Aar  blev  idømt  Fængselsstraf  paa  t  Maaned  for 
Presseforseelser  (Krilik  af  Porpleiningsmaaden  i  nogle  af  de  østerrigske 
Fængsler),  har  ved  det  efter  Krigen  med  Preussen  ndstedte  keiserlige 
Amnestidekret  oudgaaet  sin  Straf.  Allerede  tidligere  havde  en  Mængde 
af  hans  Standsfælier  (og  deriblandt  de  mest  ansete  Læger)  indgivet  en 
Adresse  til  Keiseren  om  Benaadning,  udenat  det  ad  denne  Vei  lykkedes 
at  udrette  Noget. 

Dsdsfald.  Dr.  Breslau,  Professor  i  Obstetrik  iZurich,  Forfatter  af 
adskillige  værdifulde  Afhandlinger  i  Tidsskrifterne,  er  død  d.  31teDecbr. 
f.  A.,  43  Aar  gammel,  af  Pyæmi,  som  var  fremkaldt  ved,  at  en  saaret 
Finger  var  bleven  Inuceret  onder  en  Fødselsoperation. 

Parlserrakolietet  har  ved  kelserlig  Udnævnelse  af  9de  f.  M.  (uden 
Konkurrence)  erholdt  6  nye  Lærere,  nemlig:  Laségue  (alm.  Pathologl 
og  Therapi),  Vulplan  (pathologisk  Anatomi),  Sée  (Therapeutlk  og  Ma- 
teria  medlca),  Broca  (udvortes  Pathologl),  Axenfeld  og  Hardy  (ind- 
vortes Pathologl). 


Udtog  af  KjøbenhaTis  Nartilitetstabel 
for  NoYenber  I866. 

(Meddelt  af  Stadslægen). 

i  November  1866  har  Dødsfaldenes  ÅDtal  været  345,  nemlig 
168  af  Mdk.  og  177  af  Kvk.    De  vigtigste  Dødsaarsager  vare: 


løn 
BDJer  1  Aar.  1-6  Aar.  5-15  Aar.  kod. 


Typhus »  • 

Skarlagensfeber  ....     »        12 

Kopper 1 

Mæslinger 3         3 

Kighoste 5         2 

Rheumatisk  Peber.  .  .     •  >» 

Barselfeber »         • 

Rosenfeber •         • 

Koldfeber » 

Diphtber.  Halsbetændelse  2         4 
Strubebetændelse  (her- 
under Kroup)  ....     1         2 

Blodgang » 

Cbolerine 1 

Diarrhoe 3 

Skørbug 

LungebetændeUe    ...  10 


Krioder. 
4 


» 
» 

10 


hlL 

7 

20 

1 

6 

7 

• 

10 

8 


18S 


Bini 


nto  i  Aar.  1-5 Air.  S-iS  iar.  kid.   Kmder.    ^^^ 


Underlivsbetændelse  .  .  »         • 

Bjernebetændelse  ...  3         8 

Eklampsi  (Krampe)    •  .  13         » 
Tæring  (berunder  Atro- 

pbia  infant.) 16         8 

Kirtelsyge »          ■ 

LungesYindsot 1         1 

Kræft 1 

Apopieii 

Organisk  Hjertesygdom  »         • 

Mb.  Brightii  ......  »          » 

Drankergalskab    .... 

Selvmord 

Anden  voldsom  Død    . 
Pludselig  Død  uden  be- 

kjendt  Aarsag ....  1 

Død  udenLægebehandl.  4 

Dødfødte 14 

Alderdomssvaghed ...  » 


» 

17 
3 
2 
3 
3 

» 

3 
4 


6 


2 

10 
6 
2 
5 
3 
1 


U 


3 
15 
13 

26 

• 

31 

10 

4 

8 
6 

1 
3 
5 

4 

4 

14 

20 


1  November  Maaned  fandtes  blandt  de  anmeldte  Døde  18  med  tvivlsom 
Bopæl,  hvoraf  1 3,  som  maatte  antages  døde  i  Byen,  skjøndt  ikke  bosatte 
her,  ere  blevne  optagne  paa  Jjisten,  hvorimod  S,  som  fremmede  og 
døde  udenfor  Byen,  ere  blevne  udsondrede. 


.  Nedsøtielser.  Gand.  med.  &;  chlr.  ArthurHørring  har  nedsat  sig 
som  praktiserende  Læge  i  Stege  paa  Møen,  Gand.  med.  &  chir.  V.  B. 
Poulsen  ved  Taastrup  Station. 

Plilllatrlei.  Møde  Tirsdag  d.  5te  Marts  Kl.  7  (Vincent).  Dr.  med. 
Cbr.  Tryde:  Beretning  fra  Institutet  for  medicinsk  Elektricitet.  Min- 
dre Meddelelser:  Om  chronisk  Pneumoni. 

Bekjendtgjtrelse.  Anton  Rasmussens  Medikopneumatiske 
Kur  an  s  talt,  Store  Kongens  Mølle  paa  Vestervold  (ligefor  Vestergade). 
I  denne  Anstalt  er  der  siden  dens  Aabning  for  2Vs  Aar  siden  behandlet 
over  400  Syge  og  i  1866  omtrent  100  Syge  med  et  AnUl  af  2316  Bade. 
Af  de  behandlede  Sygdomme  fremhæves  akule  og  chroniske  Katarrher  i 
Luftveienes ,  Næsens,  Svælgets  og  Ørets  Slimhinder,  med  og  uden  Tu- 
berkler i  Longerne  og  Emphysem,  ældre  pleuritiske  Exsudater,  og  især 
Kighoste  og  asthmatiske  Besværligheder,  Døvhed  og  Øresusen  paa  Grund 
af  Slimhindelideise  i  Mellemøret,  ere  behandlede  med  stort  Held.  An- 
meldelser om  Patienter  modtages  paa  Anstalten  og  i  mit  Etabliseement, 
Kronfrindsensgade  Nr.  9.  Uformuende  Patienter  kunne  ved  Anbefaling 
af  deres  Læge  erholde  frie  Bade  I  Anstalten. 

Anton  Rasmussen. 


184 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  13de  Februar  til  Tirsd.  d.  19de  Februar  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Ejøbenhavn  i  Alt  679  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  538,  nemlig: 

Bdrn  fra 


Idf. 

Prt. 

15-7, 

7-1 

■BderlAar. 

Snaiia. 

Brystkatarrh  .    .    • 

.    49 

56 

62 

50 

16 

223 

Lungebetændelse    .    . 

6 

6 

8 

1 

21 

Halsbetændelse .    .    . 

8 

12 

3 

27 

Faaresyge     .    •     .    , 

• 

1 

6 

14 

Kighoste  .... 

> 

• 

11 

43 

58 

Rheumatisk  Feber      . 

10 

5 

15 

Knuderosen  .     .     .    . 

■ 

2 

4 

Ansigtsrosen      .     .     . 

5 

7 

12 

Mæslinger     .     .    .     . 

• 

2 

22 

34 

60 

Kopper    

• 

1 

1 

Skaalkopper .    .    . 

2 

* 

5 

Skarlagensfeber      .    . 

• 

» 

13 

Koldfeber      .    .     .     , 

1 

1 

7 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

.     4 

6 

14 

Blodgang      .    .    .    . 

• 

• 

■ 

Diarrhoe 

6 

8 

24 

Cholerine      .     .    • 

• 

5 

0 

Strubehoste  •    .    • 

» 

• 

•  , 

3 

Diphtheritis  •    .     •• 

1 

3 

9 

Barselfeber  .    .     . 

» 

5 

5 

Skørbug   .... 

2 

2 

5 

Influenza  •    .    •    . 

» 

8 

8 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

2 

1 

1 

5 

96 

131 

121 

164 

26 

538 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  do  fleste  forekomne  i: 
Vesterbrogade,  Borgergade  og  Nørrebrogade;  relativt  i  Forbold  til  Folke- 
mængden derimod  i:  Hjortelængen  (1,66  pGt.)i  Lille  Regnegade  (1,S7) 
og  Grønnegade  (l,ii). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i :  Borgergade,  St.  Kongensgade  og  Vesterbrogade. 

Desuden  ere  anmeldte :  Gonorrboe  52 ,  veneriske  Saar  25,  konstitu** 
Uonel  Sypbilis  24  og  Fnat  40  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 

IUitel6e.    I  forrige  Nr.,  S.  166,  L.  24  f.  o.,  bedes  6  rettet  til  2. 


c.  A.  R«l|self  Forlaf.    Btan«*  Lmm  B*f trykkeri  ved  r.  6.  Hnhle. 


IjøbMlnn.  •  ••  luta  IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

sdi«  RBkke  III.  Nr.  13. 

Redigeret  af  Dr.  f .  Trier. 


iDdhold:.  IjøbeakaTii  epideniske  Sj|d«fli«f«rbilil  i  Aml  4S65.  Sichel:  lo  bj  GlteerioulTe, 
GljkiiJB.  B.  G  »Id:  htenitebufenie  tg  8oidbedBki%ie(s  Bespiiu.  Ddtog  if 
[jebeiihTislwlfiilfliUM  (»r  Dcemker  4M6.  Dødsfald.  OdoVTielse.  ifsked  (TBiie. 
fakaac«.     Ogtilijce  epideniske  Sigdtaae  i  IjøbeahaTi. 


KjølieilianM  epMeniske  Sygtltmsforhold  i  Aaret  1S6S« 

Ved  det  kgl.  medicinske  Selskabs  hygielolske  Udvalg. 


Ved  Odgangen  af  Aaret  1864  træffe  vi  adskillige  epidemiske 
Sygdomme  samtidig  herskende  i  Ujebenhavn  med  større 
eller  mindre  Udbrednmg,  nemlig  de  exanlhematiske  Febre 
Skarlagensfeber,  Mæslinger  og  Kopper,  den  blennorrhoiske 
Øiebetændelse  og  Diphlheritis.  Disse  Sygdomme  fortsatte 
aif^  ogsaa  ind  i  Aaret  1865  og  antoge.  i  Løbet  af  delte  en 
farfikjellig  Gang  og  Udstrækning. 

Af  de  exanthematiske  Febre  havde  Skarlagens- 
feberen, der  i  Aarene  1861--62  og  63  samt  i  den  største 
Delaf  1864  var  forekommen  uafbrudt,  men  temmeh'g  spora- 
diA,  allerede  i  November  og  December  1864  antaget  en 
epidemisk  Udbrednang,  og  denne  vedvarede  i  hele  Aaret 
1865,  saaledes  at  Epidemien  i  de  første  8  iMaaneder  af  Aaret 
holdt  sig  omtrent  paa  samme  Standpunkt  med  140  Tillælde 
i  Gjennemsnit  aiiaueldte  om  Maaneden;  men  fra  September 
tiltog  den  stærkt,  saaat  Antallet  af  Anmeldte  sleg  tit  henved 
det  Dobbølte,  nemlig  300  om  Maaneden  i  Aarets  sidste  Kvar- 

34ie  Rckke  Sdle  Bind. 


186 


tal.  For  hele  Aaret  anmeldtes  2288  Tilfælde,  og  Dødsfalde- 
nes Antal  beløb  sig  til  318,  og  af  disse  faldt  1178  Tilfælde 
med  161  Dødsfald,  altsaa  lidt  over  Halvdelen,  paa  de  4 
sidste  Maaneder.  Dette  er  det  største  Antal  Tilfælde  af 
af  Skarlagensfeber,  der  endnu  i  noget  Aar  er  anmeldt  her 
i  Staden  i  det  lange  Tidsrum,  Sygdommen  uafbrudt  har  her- 
sket her,  nemlig  siden  1855;  men  i  Henseende  til  Mortali- 
teten staar  Aaret  1859,  der  kommer  næst  efter  1865  med 
Hensyn  til  Antallet  af  Anmeldte  (1836),  endnu  høiere,  idet 
der  for  dette  Aar  er  opført  345  Dødsfald.  Med  Hensyn 
til  de  forskjellige  Alderes  Modtagelighed  for  Sygdommen 
viste  det  sig  ligesom  tidligere,  at  Alderen  mellem  1  og  7 
Aar  staar  øverst,  idet  over  Halvdelen,  nemlig  1223  af  de 
anmeldte  Tilfælde  indtraf  hos  Personer  i  denne  Aldersklasse; 
næst  efter  denne  kommer  Alderen  fra  15 — 7  Aar,  i  hvilken 
769  Tilfælde  ere  anførte;  sjeldnest  synes  den  at  angribe 
Børn  under  1  Aars  Alder,  i  hvilken  kun  35  Tilfælde  an- 
meldtes. Hos  disse  var  Dødeligheden  størst  (13),  hvorimod 
den  var  lavest  hoS  Personer  i  Alderen  over  15  Aar  (12  af 
241  som  anmeldtes  i  denne  Alderklasse).  Hvor  Sygdommen 
blev  dødelig,  skete  det  oftest  i  Eruptionsstadiet  under  hef- 
tige Infektionssymptomer.  *  £n  hyppig  og  farlig  Komplikation 
var  Diphtheritis:  af  176  Patienter,  der  lait  behandledes  paa 
Kommunehospitalet,  forekom  Diphtheritis  hos  69,  altsaa  næ- 
sten hos  40  pCt. 

Mæslingerne,  der  efter  at  have  hersket  epidemisk  i 
hele  Aaret  1864,  vare  begyndte  at  aftage  i  December  Maa* 
ned  af  dette  Aar,  svandt  efterhaanden  mere  og  mere  i  Aaret 
1865,  saaledes  at  der  fra  Juli  Maaned  kun  forekom  nogle 
faa  Tilfælde  om  Cgen;  de  ophørte  tilsidst  ganske,  saaat  der 
i  December  Maaned  slet  ingen  anmeldtes.  For  hele  Aaret 
ere  opgivne  340  Tilfælde,  og  Dødsfaldenes  Antal  var  14,  der 
alle  paa  2  nær  indtraf  i  de  to  første  Maaneder  af  Aaret. 

Kopperno,  der  have  holdt  sig  i  Kjøbenbavn  uafbrudt 
siden  Juni  1863,  forekom  hele  Aaret  igjennem,  hyppigere  i 
de  første  Maaneder,  aflagende  efterhaanden  især  fra  Juli, 
saaledes  at  der  i  Oktober  kun  anmeldtes  8,  i  November  4 


187 


Tilfælde,  hvorefter  Antallet  igjen  steg  i  December  til  heaved 
30.  For  hele  Aaret  ere  anmefdte  656  Tilfælde,  deriblandt 
66  hos  uvakcinerede  Børn.  Dødsfaldenes  Antal  var  50; 
efter  Alderen  vare  de  fordelte  saaledes,  at  11  falde  paa  Børn 
i  det  Iste  Aar,  9  paa  Børn  mellem  1 — 5  Aar,  3  paa  Indi- 
vider fra  5-— 25  Aar  og  26  paa  Personer  ældre  end  25  Aar. 
Det  største  Antal  af  de  Koppesyge  ere  behandlede  paa  Kom- 
munehospitalets 3die  Afdeling,  nemlig  422  Personer,  af  hvilke 
33  eller  7,8  pCt.  døde.  Ifølge  Overlægge  Aarestrups  Be- 
retning (cBiblioth.  f.  L.»,  Juli  1866)  var  Dødeligheden  størst 
hos  uvakcinerede  Børn  under  5  Aar,  idet  der  døde  8  af  21 
saadanne,  dernæst  hos  Folk  over  40  Aar,  idet  der  døde  16 
blandt  99  Personer  af  denne  Aldersklasse,  bvad  angaar 
Yakcinens  beskyttende  Kraft,  da  meddeles  i  den  anførte  Be- 
retning enkelte  Iagttagelser  som  Exempler  paa  dennes  korte  Va- 
righed ;  saaledes  forekom  modificerede  Kopper  hos  et  Barn  paa 
2*/4  Aar,  der  var  vakcineret  med  Held  ■/4  Aar  forud,  endvidere 
hos  3  Børn  paa  respektive  7 — 8  og  9  Aar,  der  havde  tyde- 
lige Ar  efter  Vakcination  i  deres  spæde  Alder,  og  hos  en 
Pige  paa  14  Aar,  vakcineret  med  Held  i  sit  9de  Aar;  dog 
syntes  dens  Varighed  i  Almindelighed,  efter  Tilfældenes  Hyp- 
pighed at  dømme,  at  kunne  sættes  |til  15  Aar.  —  Ogsaa 
iagttoges  modificerede  Kopper  hos  enkelte  Personer,  der 
vare  revakcinerede  med  Held,  nogle  (1—7 — 11)  Aariforveien. 
—  Endvidere  anføres  flere  Erfaringer,  der  umiskjendeligt 
vise,  at  Vakcinationen,  udført  omtrent  samtidig  med  eller  dog 
i  de  første  Dage  efterat  Vedkommende  har  været  udsat  for 
Smitte,  formaar  at  modificere  Sygdommen;  thi  flere  Børn, 
der  vare  vakcinerede  7—14  Dage  førend  Sygdommens  Ud- 
brud, fik  modificerede  Kopper  til  samme  Tid,  som  der  endnu 
saas  Pustler  eller  Skorper  efter  Vakcinen;  andre  derimod, 
som  vare  vakcinerede  endnu  senere,  3—7  Dage  før  Udbrud- 
det, fik  et  heftigt  Udbrud  af  ægte  Kopper  samtidig  med  vel 
udviklede  Vakcinepustler.  Der  er  endelig  anført  den  Iagt- 
tagelse, at  en  Kone,  der  var  vakcineret  i  sin  Barndom  og 
senere  i  sit  6te  Aar  havde  havt  Kopper,  i  sin  ældre  Alder 
igjen  fik  Variolæ  modificatæ. 


188 


D  iphtheritisk  Halsbetændelse  er  i  dette  Aar 
foieknmineii  hyppigere  end  Dogensinde  tidligere;  der  er  nem- 
lig anmeldt  931  Tilfælde  og  indtruffet  116  Dødsfald  af  denne 
Sygdom,  hvilket  omtrent  er  et  dobbelt  saa  stort  Antal  som 
i  1864,  det  Aar,  i  hvilket  den  diphtberltiske  Halsbetændelse 
første  Gang  begyndte  at  optræde  almindeligere  end  sædvan- 
lig, og  i  hvilket  der  anmeldtes  omtrent  500  Tilfælde  og  døde 
59.  Sygdommens  Ddbredniog  har  været  omtrent  ligelig  til 
alle  Aarstider,  den  har  angrebet  Voxne  hyppigere  end  Børn, 
Kvinder  hyppigere  end  Mænd;  hvorimod  den  er  meget  far- 
ligere for  Børn  end  for  Voxne.  Ifølge  de  ugenlige  Lister 
vare  nemlig  af  de  930  Anmeldte  468  Personer  over  15  Aar 
(deraf  147  Mænd,  321  Kvinder);  327  vare  Pørn  fra  15—7 
Aar  og  133  Børn  fra  7 — 1  Aar;  kun  meget  faa  Børn  under 
1  Aar  ere  anmeldte.  Med  Hensyn  til  Dødeligheden  i  de 
forskjellige  Aldersklasser,  da  syntes  denne  at  staa  i  omvendt 
Forhold  til  Alderen,  saaledes  at  jo  yngre  Individet  er,  desto 
farligere  er  Sygdommen;  der  døde  nemlig  af  voxne  Mænd 
kun  3,  af  Kvinder  9,  af  Børn  fra  15—1  Aar  90  og  14  Børn 
under  1  Aar.  Foruden  Diphtheritis  paa  Svælgets  og  Luft- 
veienes  Slimhinder  er  ogsaa  iagttaget  Diphtheritis  paa  Le- 
gemets øvrige  ydre  Slimhinder,  saasom  i  den  ydre  Øregang, 
i  Øiets  Bindehinde,  paa  de  ydre  Kjønsdele,  i  Rectum,  end- 
videre 1  Saaret  efter  spanske  Fluer;  den  har  ofte  været 
kompliceret  med  og  er  bleven  dødelig  ved  parenchymatøs 
Nephritis  og  Hepatitis,  Lungebetændelse. 

Af  Strubehoste,  Kroup,  døde  i  dette  Aar  41. 

Den  blennorrhoiske  Øiesygdom,  hvis  epidemiske 
Optræden  begyndte  i  Juli  Maaned  1864  og  naaede  en  be- 
tydelig Udstrækning  i  de  sidste  Maaneder  af  delte  Aar  (hen- 
ved 200  Tilfælde  anmeldtes  om  Ugen),  holdt  sig  endnu  næ- 
sten paa  samme  Standpunkt  i  Begyndelsen  af  Aaret  1865. 
Fra  Midten  af  Februar  begyndte  den  kjendeiig  at  aftage  i 
Udbredning,  men  vedvarede  dog  den  største  Del  af  Aaret 
med  60—70  ugenlig  anmeldte  Tilfælde,  dog  lidt  efter  lidt 
aftagende,  saaledes  at  det  ugenlige  Antal  i  de  to  sidste  Maa- 
neder sank  ned  til  30—40  Tilfælde.    1  Slutningen  af  Sep- 


189 


tember  kunde  det  paa  St.  Annaplads  oprettede  Filialhospital 
nedlægges.  Den  milde  Charakter,  som  Sygdommen  havde 
i  Begyndelsen  af  Epidemien,  vedligeholdt  sig,  ifølge  Leh- 
manns og  Withusens  Vidnesbyrd,  ikke  i  1865.  Leh- 
mann iagttog  allerede  fra  Midten  af  Januar  ikke  faa  Tilfælde 
af  Dipbtheritis,  der  efterhaanden  tiltoge  i  Hyppighed  og  først 
tabte  sig  ved  Sommerens  Nærmelse.  Samtidig  med  denne 
dipbtheritiske  Komplikation  var  Bleqnorrhoeen  optraadt  med 
større  Intensitet  og  havde  stor  Tilbøielighed  til  at  antage 
en  chronisk  Form.  Ikke  faa  Tilfælde  endte  med  Destruk- 
tion af  det  ene  eller  endog  begge  Øine. 

De  katarrhalske  Sygdomme,  der  i  Slutningen  af 
1864  havde  været  noget  hyppigere  end  sædvanlig,  vedvarede 
paa  samme  Maadé  i  Vinteren  og  Foraaret  1865,  men  naaede 
dog  langtfra  den  Udbredning,  de  havde  havt  til  samme  Aars- 
tider  i  det  foregaaende  Aar.  Fra  Mai  Maaned  aftoge  Ka- 
tarrherne  og  holdt  sig  paa  det  sædvanlige  Standpunkt  i  Som- 
meren og  den  første  Del  af  Efteraaret,  indtil  de  igjen  bleve 
noget  hyppigere  i  de  to  sidste  Maaneder.  Som  sædvanlig 
vare  Lungebetændelserne  hyppigere  til  de  Tider,  da 
den  katarrhalske  Sygdomsdisposition  var  noget  mere  frem- 
trædende; men  de  naaede  ingensinde  den  Udbredning,  som 
de  havde  havt  i  1864;  Dødsfaldenes  Antal  for  hele  Aaret 
var  324,  et  Antal,  der  omtrent  svarer  til  den  aarlige  Mid- 
deldødelighed  af  denne  Sygdom  og  er  betydelig  mindre,  end 
det  var  i  1864  (592);  over  Halvdelen  af  Dødsfaldene  (161) 
indtraf  hos  Børn  under  5  Aar.  —  En  kortvarig,  rent  lokal 
Epidemi  af  katarrhalsk  Feber  med  gastriske  Tilfælde  viste 
sig  i  sidste  Halvdel  af  Oktober  Maaned  paa  det  kgl.  Blinde- 
institut og  paa  Døvstummeinstitutet,  Stiftelser,  der  som  be- 
kjendt  ligge  ikke  langt  fra  hinanden  paa  Citadelsveien.  Syg- 
dommen, der  paa  engang  angreb  et  stort  Antal  af  Eleverne 
i  begge  Stiftelser,  var  godartet  og  kortvarig,  hos  enkelte  for- 
bunden med  lette  gastriske  Symptomer. 

Kighosten  havde  i  dette  Aar  kun  en  ringe  Udbred- 
ning. Af  Dødsfald  ere  kun  opførte  33,  der  paa  1  nær  ind- 
traf hos  Børn  under  5  Aar. 


190 

Ogsaa  Angina  parotidea  var  i  dette  Åar  fijeldeu  og 
rent  sporadisk. 

I  Midten  af  Juli  Maaned  begyndte  Choleriner  og 
Diarrhoeer,  der  hidtil  ikke  havde  været  hyppige,  at  antage 
en  betydelig  Udbredning,  der  vedvarede  i  August  og  Sep- 
tember, hvorefter  de  aftoge,  men  vare  dog  noget  mere  frem- 
herskende end  sædvanlig,  h'ge  til  Aarets  Udgang.  Der  ind- 
traf ikke  faa  Dødsfald  af  Cholerine  og  akut  Diarrhoe,  dog 
aldeles  overveiende  hos  Smaabørn;  i  de  ovennævnte  3  IVIaa- 
ueder  ere  anførte  30  Dødsfald  af  Cholerine  og  65  af  Diarrhoe 
hos  Børn,  for  det  Meste  i  Alderen  under  2Aar;  6  Dødsfald 
af  Cholerine  eller  choleralignende  Tilfælde  indtraf  her  i  Byen 
bos  Voxne,  deraf  5  hos  Oldinge  eller  Gamle,  hvoraf  den 
yngste  .var  59  Aar,  kun  1  hos  et  midaldrende  Fruen- 
timmer. 

Gastriske  og  typhoide  Febre  forekom  kun  spo- 
radisk i  de  8  første  Maaneder  af  Aaret,  men  bleve  mere 
hyppige  i  de  4  sidste  Maaneder,  fornemmelig  i  September 
og  Oktober.  Forholdet  var  i  denne  Henseende  det  samme 
som  i  det  foregaaende  Aar,  og  Ligheden  strækker  sig  ogsaa 
til  Dødeligheden,  idet  der  i  Aaret  1865  døde  129  afTyphus, 
deraf  68  eller  mere  end  Halvdelen  i  de  4  sidste  Maaneder, 
medens  Dødsfaldene  i  1864  beløb  sig  til  127.  De  to  sidste 
Aar  frembyde  saaledes  vel  ikke  nogen  stærk  epidemisk  Op- 
træden af  gastriske  og  typhoide  Febre  i  Efteraaret,  men  dog 
en  ikke  ringe  Overvægt  fremfor  de  nærmest  foregaaende 
Aar  siden  1860,  i  hvilke  Antallet  af  Dødsfald  kun  var  fra 
50  til  78. 

Af  Blodgang  ere  forekomne  ganske  enkelte  Tilfælde, 
deriblandt  to  hos  Tilreisende  i  Juni  Maaned. 

Barselfeberen  har  i  dette  Aar  været  kjendelig  sjeld- 
nere  end  i  noget  af  de  nærmest  foregaaende  Aar.  Der  er 
ialt  anmeldt  151  Tilfælde,  og  Dødsfaldene  beløb  sig  til  58, 
et  Antal,  der  er  mindre  end  det  Halve  af  Antallet  i  hvert  af 
de  foregaaende  5  Aar,  i  hvilke  det  fluktuerede  imellem  118 
og  141. 

Ko  Id  feberen  var  i  det  Hele  sjelden  i  1865  og  naaede 


191 

ikke  til  oogeD  Tid  nogen  betydelig  Udbredning ;    det  størsle 
Antal  anmeldtes  i  Juni  (70). 

Rheumatisk  Feber  er  optraadt  omtrent  paa  samme 
Maade  som  i  de  foregaaeade  Aar,  omtrent  50  Tilfælde  ere 
anmeldte  om  Maanedejn,  udenat  der  viser  sig  nogen  Porskjel 
i  Aarstideroe;  19  Dødsfald  ere  indtrufne  af  denne  Sygdom 
(i  1864  var  Antallet  29,  i  1863  15). 

Rosen  synes  at  have  været  sjeldnere,  eller  ialfald  har 
den  havt  mindre  Betydning  end  i  de  nærmest  foregaaeode 
Aar;  der  er  kun  opført  20  Dødsfald  af  denne  Sygdom  (i 
Aaret  1864  var  Antallet  52  og  i  1863  41). 

De  veneriske  Sygdomme,  Gonorrhoe,  haard  og 
blød  Gbanker,  forekom  omtrent  med  samme  Hyppighed  som 
i  de  to  forégaaende  Aar.  Ogsaa  i  dette  Aar  have  de  lige- 
som tidligere  været  noget  almindeligere  i  de  sidste  4  Maa- 
neder  fremfor  den  øvrige  Tid  af  Aaret. 

Et  samlet  Overblik  over  hele  Aarets  Sygelighed  viser, 
at  det  fornemmelig  er  to  Sygdomme,  hvis  epidemiske  Op- 
træden har  været  fremherskende  hele  Aaret  igjennem,  nem- 
lig Skarlagensfeberen  og  Diphtheritis,  denne  sidste  dels  som 
selvstændig  Sygdom,  dels  som  Komplikation  til  andre  Syg- 
domme, fornemmelig  Skarlagensfeberen;  endvidere  er  den 
blennorrhoiske  Øiesygdom  forekommen  epidemisk  hele  Aaret 
igjennem,  skjøndt  mindre  udbredt  end  i  det  forégaaende 
Aar  og  jævnt  aflagende,  og  endelig  spores  Aarstidsdisposi- 
tionen  ved  en  temmelig  stor  Hyppighed  af  Gholeriner  og 
Diarrhoeer  i  Eftersommeren,  ved  en  større  end  sædvanlig, 
dog  ikke  stærk  Optræden  af  gastriske  og  typhoide  Febre  i 
Efteraaret,  derimod  ikke  i  nogen  betydelig  Grad  med  Hen- 
syn til  katarrhalske  Sygdommes  Optræden  i  Vinteren  eller 
Koldfebres  i  Foraaret.  Den  i  1864  herskende  Mæslinge- 
epidemi  aftog  og  endte  i  den  første  Del  af  Aaret  1865.« 
Mortaliteten  for  hele  Aaret  er  ifølge  de  ofOcielle  Tabeller 
4782,  et  Antal,  der  vel  er  mindre  end  i  1864,  da  det  var 
usædvanlig  stort,  nemlig  5167,  men  betydeligt  større  end  i 
de  forégaaende  Aar  siden  1860,  i  hvilke  det  paa  det  Nær- 
meste falder  sammen  med  Gjennemsnitsdødeligheden  og  var 


192 


omtrent  4100.  Grunden  til  denne  større  Dødelighed  i  1865 
ligger  for  en  stor  Del  i  den  stærke  Optræden  af  Skarlagens- 
feber og  Diphlheritis,  der  tilsammen  gave  henved  400  flere 
Dødsfald  end  i  de  første  Aar  af  Decenniet.  Af  de  Sygdomme, 
der  forøvrigt  bidroge  mest  til  Dødeligheden,  staar  Lungetu- 
berkulosen øverst  med  576,  derefter  kommer  Atrophi  med 
364,  Lungebetændelse  med  324,  Hjernebetændelse  med  237, 
Kræft  med  140,  Typhoidfeber  med  129,  Hjertesygdomme  med 
119,  Apoplexi  med  92  Dødsfald.  Dødsfaldenes  Antal  var  i 
delte  Aar  temmelig  ligeligt  i  Aarets  Maaneder,  ved  de  fleste 
staaende  temmelig  nær  ved  400.  Den  største  Dødelighed 
indtraf  i  dette  Aar  i  Juli  Maaned  med  444  Dødsfald  (hidrø- 
rende især  fra  de  da  herskende  Choleriner  og  Diarrhoeer), 
det  laveste  i  November  med  359  Dødsfald. 


Udtog  af  Kjøbenhafns  lorUlitetstabel  fer  IMS. 


— t 

Is. 

1 

< 

å 

— • 

< 

^75       O 

o 

5t 

^1 

1 

"i 

DøMM    nf    alln 

Aarsager   .... 

406 

367 

403 

397 

369 

389 

444 

417 

402 

428 

359 

401 

4782 

Typhns    

6 

5 

7 

4 

15 

5 

8 

11 

23 

22 

17 

6 

129 

Skarlagensfeber.  . 

18 

23 

20 

13 

13 

25 

27 

18 

34 

66 

37 

24 

318 

Mæslinger 

9 

3 

1 

V 

n 

1 

„ 

n 

„ 

n 

H 

„ 

14 

Kighosle 

9 

1 

5 

2 

2 

II 

II 

1 

2 

5 

3 

3 

33 

Rheum.  Feber  . 

2 

1 

2 

n 

1 

2 

2 

3 

V 

2 

3 

1 

19 

Barselfeber   .... 

7 

5 

7 

8 

3 

5 

7 

4 

1 

3 

7 

58 

Kopper 

6 

5 

7 

9 

5 

3 

4 

6 

2 

1 

1 

50 

Koldfeber 

tf 

u 

»/ 

ff 

w 

n 

n 

/' 

II 

v 

ir 

ir 

Rosenfeber   .... 

2 

2 

2 

1 

w 

1 

\ 

3 

3 

4 

II 

20 

Hjernebetændelse . 

17 

20 

3o 

18 

20 

25 

24 

12 

15 

24 

14 

15 

237 

Diphther.   Halsbet. 

6 

6 

11 

15 

8 

9 

16 

7 

14 

7 

10 

116 

'Strubebetændelse 

(Kroup)  

6 

3 

5 

7 

3 

1 

3 

2 

3 

2 

1 

41 

Lungebetændelse  . 

39 

38 

31) 

33 

29 

21 

21 

9 

13 

23 

29 

39 

324 

Underllvsbetænd.  . 

6 

4 

9 

14 

9 

11 

12 

12 

4 

4 

4 

96 

Blodgang   

tt 

M 

v 

1 

if 

2 

II 

m 

II 

w 

II 

4 

Gholerine 

„ 

n 

II 

w 

3 

f 

16 

17 

8 

1 

2 

.4 

51 

Skørbug  

o 

u 

II 

1 

n 

ti 

2 

1 

" 

V 

n 

N 

4 

193 


tii&iit)  .  .  .  .  , 
KrtEft   .,,..,. 

Åpoplexi  .*..,. 
Hiertesygdoro  ,  .  . 
Pludselig  D€id.  ,  , 


■2'> 

30 

27 

35 

12 

8 

13 

18 

54 

62 

58 

45 

7 

6 

5 

5 

M) 

6 

6 

8 

8 

8 

10 

9 

4 

3 

3 

7 

«5  « 


564 
U9 

57G 
47 

m 

65 


Yeirf«rh«lieie  I  låret  186S*).  Tlnterei  1865  o:  De- 
cember 1864,  Januar  og  Februar  1865,  havde  ea  Middel- 
varme  af  -r-  0,8**  a.,  Middellufttrykket  var  28",  0,2'"  og  Ned- 
slaget af  Regn  og  Sne  ialt  kun  21  danske  Linier,  hvilket 
ikke  er  Halvdelen  af  Middelregnmængden  efter  45  Aars  Iagt- 
tagelser. Aarstiden  var  saaledes  overordenlig  tør,  Va  Grad 
koldere  og  med  lidt  lavere  Lufttryk  end  sædvanlig.  Den 
noget  lavere  Middelvarme  skyldes  alene  den  kolde  Februar. 
Vindretningen  var  betydelig  afvigende,  idet  de  østlige  Vinde 
forekom  næsten  dobbelt  saa  hyppigt  som  de  vestlige,  og 
deri  maa  fornemmelig  Grunden  søges  til  Aarstidens  ualmin- 
delige Tørhed.  De  enkelte  Maaneders  Gharakter  var  føl- 
gende: December  var  middelvarm  med  høit  Lufttryk  og 
ubetydelig  Regnmængde;  Vindretningen  SV.  og  S.  indtil  den 


*)  Som  GruDdlag  for  den  følgende  Oversigt  er  fornemmelig  benyttet 
de  ofTen liggjorte  meteorologiske  Tabeller  over  Iagttagelserne  paa 
Landbohøisliolen.  Videnskabernes  Selskabs  Iagttagelser  i  botanisk 
Have,  der  ere  brugte  til  Oversigterne  forAarene  1862—64,  ere  nem- 
lig endnu  kun  ofTenliggjorte  for  det  første  Fjerdingaar  af  1865*).  De 
anførte  Thermometer-Maxlma  og  Minima  ere  dog  fra  botanisk  Have, 
efter  Berlingske  Tidende. 


*)  Først  efterat  ovenstaaende  Beretning  var  indleveret  til  Trykning  i 
Ugeskriftet,  ere  Videnskabernes  Selskabs  Iagttagelser  for  hele 
Aaret  1865  blevne  oflTenliggjorte.  Red. 


194 

8de,  derpaa  uafbrudt  østlig  til  den  22de  og  derefter  vestlig. 
MaaDeden  havde  kun  8  Frostdage ;  den  laveste  Thermometer- 
fitand,  '4-4,9®R.,  iagttoges  den  23de.  —  Januar  var  I  det 
Hele  mildere  end  sædvanlig,  med  meget  lavt  Middellufttryk 
og  Regnmængden  mindre  end  den  normale.  Det  første 
Femdøgn  var  koldt,  derefter  fulgte  uafbrudt  mildt  Veirlig 
indtil  den  22de,  da  Vinteren  først  egenlig  begyndte.  Den 
laveste  Tbermometerstand,  *5-6,8°,  indtraf  den  31te.  Vind- 
retningen afveg  ikke  synderlig  flra  Middelforholdene;  Norden- 
.  vinden  noget  sjeldnere  end  sædvanlig.  —  Februar  var  me- 
get kold  (i  botanisk  Have  i  Gjennemsnit  -r-  3,2"^  R. ,  paa 
Landbohøiskolen  -4-  3,7^)  med  lidt  høiere  Lufttryk  end  nor- 
malt; Vandmængden  (smeltet  Sne)  peppe  V2  Tomme.  Fra 
den  22de  Januar  til  24de  Februar  var  Døgnets  Middelvarme 
uafbrudt  under  Frysepunktet,  paa  en  enkelt  Dag  nær  (den 
20de).  Den  høieste  Kuldegrad,  -f-ll,3°,  iagttoges  den  5te. 
I  Maanedens  første  Halvdel  vare -.de  østlige  Vinde  de  her- 
skende, i  den  sidste  Halvdel  de  vestlige. 

Foramret  var  koldt';  dets  Middelvarme  var  kun  3,4^  R. 
o:  1  Grad  lavere  end  Gjennemsnittet ,  hvilket  alene  skyldes 
Marts;  Middellufltrykket  28"  1,6'"  eller  1'"  høiere  end  nor- 
malt. Regnmængden  var  kun  16  Linier,  hvilket  ikke  en- 
gang er  en  Trediedel  af  Aarstidens  Middelregnmængde;  et 
saa  tørt  Foraar  have  vi  intet  Exempel  paa  i  hele  den  lange 
Aarrække  fra  1821  til  Nutiden;  kun  1849  kommer  det  nær- 
mest. De  østlige  Vinde  forholdt  sig  til  de  vesMige  som  3 : 2. 
Marts  var  kold,  dog  var  tvertimod  Sædvane  den  første 
Halvdel  betydelig  mildere  end  den  sidste,  der  alene  havde 
13  Frostdage;  Vindretningen  var  overveiende  østlig  og  Regn- 
mængden kun  V9  Tomme.  Først  den  30te  gik  Døgnets  Mid- 
deltemperatur over  Frysepunktet,  og  Varmen  steg  temmelig 
langsomt  i  Løbet  af  April,  der  iøvrigt  var  middelvarm, 
meget  tør,  med  høit  Lufttryk.  De  hyppigste  Vinde  i  denne 
Maaned  vare  SO.,  V.  og  NV.  —  Mai  var  varm,  den  sidste 
Halvdel  endogsaa  meget  varm.  En  saa  varm  Mai  efter  en 
kold  Marts  vides  kun  at  være  indtruffen  en  Gang  tidligere 
siden  1767,   nemlig  i  1844.     Den   22de   iagttoges   næsten 


195 

23^  R.  i  botanisk  Have.  SO.  var  usædvanlig  byppig,  der- 
efter S.,  SV.  og  V.  Den  sidste  Sne  i  Foraaret  faldt  alle- 
rede den  3die  April,  medens  den  sidste  Nattefrost  først  ind- 
traf den  2den  Mai. 

S«HMereis  Middelvarme  var  12,2^  R.,  Middellufttrykket 
28^'  0,6'''  og  Regnmængden  64Vs  Linie.  Aarstiden  var  alt- 
saa  kold  (1^  under  Gjennemsnittet)  med  lidt  lavere  Lufttryk 
og  mindre  Regnmængde  end  normalt.  Vestenvinden  og 
overhovedet  de  vestlige  Vinde  havde  en  afgjort  Overvægt. 
Tordenveir  forekom  kun  3  Gange  og  *det  alene  i  Juli.  — 
Juni  var  meget  kold  (2^  under  Gjennemsnittet),  endogsaa 
lidt  koldere  end  Mai,  et  Forhold,  der  siden  1767  kun  er 
iagttaget  en  Gang  før,  nemlig  i  1841.  V.  og  NV.  vare  næ- 
sten de  eneherskende  Vinde.  Regnmængden,  der  faldt  i 
Begyndelsen  og  Slutningen  af  Maaneden,  var  kun  Halvdelen 
af  den  normale;  Midten  af  Maaneden  var  tør.  —  Juli  var 
næsten  ^'a  Grad  varmere  end  sædvanlig,  uagtet  de  vestlige 
Vinde,  der  ellers  bevirke  Afkøling  om  Sommeren,  vare  hyp- 
pigere end  efter  Gjennemsnittet.  Regnmængden,  der  om- 
trent var  normal,  faldt  for  største  Delen  i  Maanedens  første 
Halvdel;  den  sidste  Halvdel  var  3^  varmere  end  den  første. 
Den  høieste  Thermometerstand  iagttoges  den  22de,  nemlig 
24,6^  —  August  var  kold  (!''  under  Gjennemsnittet),  mid- 
delfugtig med  lidt  lavere  Lufttryk  end  sædvanlig.  Regnen 
faldt  fornemmelig  ligesom  i  Juli  i  Maanedens  første  Halvdel, 
medens  Slutningen  var  temmelig  tør.  NV.,  V.  og  SO.  vare 
de  hyppigst  forekommende  Vinde. 

Sfterairet  i  sin  Helhed  stemmede  ret  godt  med  Middel- 
forholdene, kun  var  Regnmængden  lidt  lavere;  men  denne 
var  særdeles  ulige  fordelt  og  faldt  saa  godt  som  udelukkende 
i  Aarstidens  sidste  Halvdel;  thi  Tidsrummet  fra  Ilte  Sep- 
tember til  12te  Oktober  var  aldeles  reenløst,  med  fremher- 
skende østlige  Vindej  fra  Midten  af  Oktober  og  i  November 
var  Vindretningen  saa  temmelig  normal.  —  September 
var  middelvarm .  og  tør.  Oktober  noget  koldere  end  sæd- 
vanlig med  normal  Regnmængde;  en  enkelt  Nat,  og  det  al- 
lerede den  15de,  gik  Kvægsølvet  under  Frysepunktet,  hvilket 


196 


kun  indtraf  4  Gange  i  November,  hvor  Nattefrost  ellers 
er  langt  hyppigere ;  November  var  varm  (IV**^  overGjennem- 
snittet)  med  normalt  Middellufliryk  og  Regnmængde;  de 
herskende  Vinde  vare  SO.  og  SV. 

Betragte  vi  Aaret  i  sin  Helhed,  viser  det  sig,  at  det 
i  de  fleste  Henseender  betydeligt  afviger  fra  de  normale 
Forhold.  Dets  Middelvarme  var  kun  5,47®  R.,  medens  Gjen- 
nemsnittet  af  82  Aar  er  6,17^  Kun  Efteraaret  var  middel- 
varmt,  medens  de  andre  3  Aarstider  alle  vare  koldere  end 
sædvanlig.  Regnmængden  var  i  alle  Aarstider  mindre  end 
den  normale,  især  vare  Vinter  og  Foraar  overordenlig  tørre • 
Aarets  hele  Regnmængde,  iSVa  Tommer,  er  kun  2  Tommer 
over  Halvdelen  af  Middelregnmængden  efter  45  Aars  Iagt- 
tagelser. Vi  have  vel  flere  Eiempler  paa  et  næsten  ligcsaa 
tørt  Aar,  i  1832,  42,  57  og  58,  men  intet  paa  et  koldt  og 
tillige  saa  tørt;  kun  Aaret  1813  kan  nogenlunde  stilles  sam- 
men med  1865  med  Hensyn  til  Kulde  og  Tørhed.  —  Hvad 
Vindretningen  angaar,  da  frembyder  Aaret  det  sjeldne  Til- 
fælde, at  de  østlige  og  vestlige  Vinde  i  det  Hele  vare  lige 
hyppige,  et  Forhold,  der  kun  er  iagttaget  2  Gange  før  i  dette 
Aarhundrede,  i  1804  og  1853. 


En  ny  Glycerinsalve^  Glykonin^ 

der  i  Bulletin  de  thérapeutique  er  anbefalet  af  Edmond 
Sichel,  er  en  kold  Blanding  af  5  Dele  Vitellus  ovi  og  4 
Dele  Glycerinum  purum.  Den  har  Honnings  Konsistens,  er 
fedtet  at  føle  paa,  men  lader  sig  let  bortvaske  med  Vand. 
En  Prøve  af  den  holdt  sig  ufo^andret  i  3  Aar  under  Luftens 
Adgang.  Anvendt  paa  Huden,  danner  den  en  Art  Fernis, 
der  beskytter  mod  Luftens  Indvirkning.  Den  er  fortræffelig 
til  alle  Slags  Forbindinger,  især  ved  Brandsaar,  rosenagtige 
og  andre  Uudaffektioner,  ved  hvilke  den  stiller  Kløen.  Dens 
Anvendelse  til  sprukne  Brystvorter  anbefales  i  Særdeles- 
hed, fordi  den  ei  indeholder  nogen  Bestanddel,  der  kan  skade 
det  diende  Barn. 

(Archiv  for  Pharmaci  Januar  1867). 


197 


Patenitetssagene  og  Svadiiedskollegiets  Respoisa. 

Afslutniog  med  Prof.,  Dr.  med.  F.  Schmidt. 
Af  Dr.  med.  D.  Gold,  Distriktslæge  I  Frederiksværk. 


Prof.,  Dr.  Schmidts  -sidste  Svar  til  Dr.  Cold«  indeholder  intet 
Nyt,  men  kun  1)  en  fornyet  Udtalelse  af,  at  hai  fandt  og  finder  min 
Sammenstilling  og  mine  Uddrag  af  Kollegiets  Responsa  forvirrende  og 
tildels  urigtige  og  min  Bedømmelse  af  Svtfrene  skæv,  men  —  intet  yder- 
ligere Bevis  for  denne  suffisante  Paastand'),  2)  en  Udtalelse  af,  at  jeg 
ikke  kan  eller  vil  se,  at  jeg  har  Uret  1  det  første  af  de  af  mig  efter  Re- 
sponsaerne  opstillede  Svar  for  Ydergrændserne  af  Svangerskabsvarighe- 
den**),  men  —  intet  yderligere  Bevis  herfor;  thi  selv  om  jeg  vilde  skænke 
Prof.  S.  Drengen  paa  6  9  18"  paa  Grund  af  denne  Drengs  saa  meget 
paaberaable  tynde  og  fine  Hovedhaar  og  rede  Hud,  saa  bleve  dog  de  som 
fuidbaarne  angivne  Tvillinger  tilbage;  endelig  3)  en  Gjentagelse  af.  hvad 
han  alt  har  udviklet  S.  125,  126  og  f  27 ,  og  hvad  jeg  tilstrækkelig  tror 
at  have  besvaret  S.  163  og  164.  Nogen  yderligere  Indvending  mod,  hvad 
jeg  vil  kalde  det  Faktiske  i  min  Fremstilling  af  Kollegiets  Responsa,  fin- 
des ikke,  og  jeg  maa  derfor  i  saa  Henseende  aldeles  henholde  mig  til 
mine  Slutningsbemærkninger  i  min  forrige  Artikel;  men  Indvendinger 
findes  der  dog  imod  min  Fremstiilingsmaade  baade  S.  178  og  179,  og 
det  Indvendinger  af  en  for  mig  meget  alvorlig  Natur,  idet  de,  om  end 
paa  en  vis  skjult  Maade,  angribe  min  Ærlighed.  De  traadte  alt  frem  i 
Prof.  S/s  første  Indlæg,  baade  1  Indledningen  og  senere;  men  jeg  viste 
med  veiberaad  Hu  den  Selvbeherskelse  at  undlade  at  tage  Hensyn  til 
dem,  forat  vi  ikke  ved  at  komme  ind  paa  det  personlige  Omraade  skulde 
komme  bort  fra  Sagen;  men  da  Prof.  S.  nu  her  gjentager  dem,  og  det 
paa  en  saadafi  Maade,  at  han  næsten  (S.  179)  sigter  mig  for  mala  fides 
1  mit  Referat,  saa  kan  jeg  ikke  lade  denne  hans  insinuation  henstaa 
upantalt.  men  maa  paa  det  Bestemteste  tilbageviseden  baade  som  ube- 
føiet  og  utilladelig.  Jeg  kan  have  refereret  mere  eller  mindre  nøi- 
agtigt,  jeg  kan  have  været  mere  elier  mindre  heldig  i  at  uddrage  Slut- 
ninger, —  det  er  en  Sag,  som  enhver  Læser  maa  afgjøre;  men  jeg  er 
mig  hevidst,  at  jeg  ærlig  og  omhyggelig  har  stræbt  at  faa  Kollegiets  Re- 
sponsa fremstillede  saaiedes,  som  de  vare  givne,  og  at  det  aldrig  med 
en  Tanke  er  faldet  mig  ind  at  fremstille  det  Givne  anderledes,  end  at 
Sandheden  tydelig  kunde  træde  frem.  Herom  turde  jeg  vistnok  uden 
Ubillighed  have  forlangt,  at  Prof.  S.  baade  som  Standsfælle  og  Gentle- 
man burde  være  overbevist,  og  hvis  det  under  Recensionen  af  min  Ar- 
tikel skulde  have  vist  sig  for  ham.  at  Et  eller  Andet  var  mindre  korrekt 
eller  endog  « forvirrende*  gjengivet,  da  var  det  hans  Pligt  at  paavise  og 
udhæve  dette;  men  naar  han  derfra  søger  at  insinuere  Noget,  der  kunde 
ligne  mala  Odes,  og  naar  han  derfra  idelig  taler  om  sin  Ulyst  til  at  tage 
fat  paa  Sagen  i  den  Skikkelse,  hvori  den  i  mit  Indlæg  var  fremkommen, 
ndenat  han  nærmere  charakteriserer  denne  Skikkelse,  da  hehaudler  Prof. 


*)  Jeg  tør  maaske  her  hede  erindret,  at  Bevisernes  Sum  var  3Va  (S. 

128),   af  hvilke  jeg  imidlertid  tror  at  have  vist,   at  kun  det  første 
havde  Betydning. 

**)  Det  lyder  ikke  rigtig  godt  her  at  sige  »for  at  nævne  et  Eiempel*. 


198 


S.  ikke  8ln  Modstander,  som  han  bør»  og  da  er  Jeg  sikkert  ikke  obilltgr 
naar  Jeg  siger,  at  Prof.  S.  ikke  synes  at  være  gaaet  til  at  skrive  sine 
indlæg  med  den  samme  bona  fldes,  med  hvilken  jeg  er  mig  bevidst  i 
sin  Tid  at  have  taget  fat  pma  Sagen.  —  De,  der  kjende  mig  personlig, 
kunne  maaske  bebreide  mig  en  altfor  stor  Bevægelighed  i  Sindet  og  ea 
vis  Heftighed  og  Lyst  til  uforbeholdent  og  uden  at  tage  Hensyn  at  sigd 
min  Mening,  hvor  det  var  klogest  at  tie;  men  jeg  er  vis  paa,  at  Ingen 
af  dem  vil  bebreide  mig  Uærlighed  og  Underfundighed,  og  for  deres 
Dom  over  mig  er  Jeg  fuldkommen  rolig;  men  ligeoverfor  de  Læsere,  der 
ikke  kjende  mig  personlig,  tør  jeg  maaske  tillade  mig  at  gjøre  opmærk- 
som paa,  at  det,  uafset  alie  andre  Hensyn,  dog  vilde  røbe  en  ualminde- 
lig høi  Grad  af  Dumhed,  om  Jeg  i  en  Sag,  hvor  enhver  Læser  gjennem 
Kollegiets  Aarsberetninger  kan  kontrollere  mig,  vilde  sætte  mit  gode  Nava 
paa  Spil  ved  at  referere  uærligt  eller  tendentiøst.  —  Det  har  været  mig 
mere  end  ubehageligt  at  tale  om  min  Person  istedenfor  om  Sagen ;  men 
Prof.  S.  har  tvunget  mig  dertil,  og  naar  Jeg  slutter  disse  Par  Linier,  da 
er  det  med  fuld  Fortrøstning  til,  at  Læseren  selv  vil  vide  at  dømme 
Prof.  S.  og  mig  imellem  ikke  blot  i  Sagens  Realitet,  men  ogsaa  i  vort. 
personlige  Mellemværende. 


Udtog  af  HjøbenhaTDS  Hortalitefstabel 
for  December  1860. 

(Meddelt  af  SUdsIægen). 

I  December  1866  har  Dødsfaldenes  Antal  været  403,  nemlig 
206  af  Mdk.  og  197  af  Kvk.    De  vigtigste  Dødsaarsager  vare: 

B«rn  ,. 

onder  i  iar.  I-S  Aar.  S-15  iar.  knd.  Ivioder.    "<^ 

Typhus »          2          2  1  1          ft 

Skarlagensfeber  ....     1          7          2  •  »10 

Kopper 1          •           »  •  «          1 

Mæslinger 5        19          5  »  »       29 

Kighoste 5          5           *  »  ••        10 

Rheumatisk  Feber.  .  .     »          »           •  3  ■•          3 

Barselfeber »          »           •  •  9         9 

Rosen 1          »          »  *  «          1 

Koldfeber •          '>           »  »  •          » 

Diphther.  Halsbetændelse  *         5          1.  1  »7 
Strubebetændelse  (her- 
under Kroup)  ....    2         4          1  •  •         7 

Blodgang »          •           •  •  •          » 

Cholerine »           .  •  1          l 

Diarrhoe 1          -           •  •  »          i 


199 

bni 
•onder  f  Aar.  t-Siar. 

Skørbug »  » 

Lungebetændelse  ...  11  15 
Underlivsbetændelse  ...     1  2 

Bjernebetændelse  ...  1  9 
Eklampsi  (Krampe)  .  .  10  3 
Tæring  (herunder  Atro- 

phia  infant.) 16         4 

Eirtelsyge »  1 

Lungesvindsot •  1 

Kræft 

Apoplexi 

Organisk  Hjertesygdom 

Mb.  Brightii 

Drankergalskab    .... 

Selvmord 

Anden  voldsom  Død    . 
Pludselig  Djød  uden  be- 

kjendt  Aarsag ....     3 
Død  udenLægebehandl.     5 

Dødfødte 17 

Alderdomssvaghed ...     » 


5-1 


lir.  bod.  KnDder.    "'* 

"  •          » 

6  11 

2 


25 
o 
4 
4 
1 
2 
2 
6 


11 


12 
11 
3 
5 
2 
1 

» 
1 


10 


43 
4 
14 
13 


21 
1 
38 
16 
7 
9 
3 
3 
2 
9 

6 

6 

17 

21 


I  December  Maaned  fandtes  blandt  de  anmeldte  Døde  17  med  tviylsom 
Bopæl,  hvoraf  10,  som  maatte  antages  døde  1  Byen,  sigøndt  ikke  bosatte 
her,  ere  blevne  optagne  paa  Listen,  hvorimod  7,  som  fremmede  og 
døde  udenfor  Byen,  ere  blevne  udsondrede. 


Dødsfald.  Dr.  med.  Hans  Olfert  Christian  Sommerfeldt, 
Overlæge  i  Søetaten,  er  død  d.  4de  Marts  af  en  Hjertesygdom,  næsten 
63  Aar  gammel. 

UdBøvnelse«  D.  2den  Marta  er  Lektor,  Dr.  med.  S.A.N.  Stadfeldt 
udnævnt  til  Overakkouchør  ved  den  kgL  Fødsels-  og  Pleiestiftelse. 

Afskedigelse.  D.  2den  Marts  er  Distriktslæge  i  Nibe  og  Løgstør  med 
tilhøreode  Distrikt  C.  G.  A.  GI  i  e  man  n  paa  Ansøgning  afskediget  med 
Pension. 

Tikanee.  Ved  Kbhvns  Gasværks  Sygekasse  bliver  til  Iste  April  d.A. 
en  Piads.  vakant  for  en  Læge,  der  har  at  tage  de  Syge  under  Behandling 
i  deres  Hjem.  Medlemmernes  Antal  er  omtr.  300  og  den  aarlige  Løn^ 
150  Rd.  Lægen  maa  have  Bopæl  enten  paa  Vesterbro  eller  i  dens  Nær- 
hed. Begæringer  om  Pladsen  indgives  den  Ude  ds.  til  Sygekassens  For- 
stander, G.  Hovltz. 


200 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Oosd. 
d.  20de  Februar  til  Tirsd.  d.  26de  Februar  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  652  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  571,  nemlig: 


l<rn  rn 

Idf. 

Vrt. 

15-7, 

7-1 

ndcriAar. 

SiBU. 

Brystkatarrh  .     .     . 

.    39 

83 

67 

62 

22 

273 

Lungebetændelse    .     . 

6 

5 

8 

3 

30 

Halsbetændelse .     .     . 

7 

8 

4 

17 

Faaresyge     ...     . 

» 

12 

4 

18 

Kighoste 

it 

5 

17 

23 

Rheumatisk  Feber      . 

7 

» 

• 

14 

Knuderosen  .     .     .     . 

3 

1 

1 

5 

Ansigtsrosen      .     .     . 

8 

8 

11 

19 

Mæslinger     .     .     .     . 

1 

23 

36 

63 

Kopper     

1 

1 

• 

2 

Skaalkopper  .     .     .     ' 

W 

10 

3 

14 

Skarlagensfeber      .     , 

1 

2 

6 

9 

Koldfeber      .     .     .     . 

4 

1 

• 

10 

GastriskogtypboidFeb 

,  / 

7 

8 

1 

23 

Blodgang      .     .     .     . 

» 

1 

M 

1 

Diarrhoe.     .     .     . 

6 

9 

4 

23 

Gholerine      •     •     . 

3 

H 

• 

4 

Strubehoste  .     .     . 

« 

n 

3 

3 

Diphtheritis  .     .     . 

» 

5 

2 

7 

Barselfeber  .    .     • 

1 

» 

■ 

1 

Skørbug   .... 

• 

1 

• 

1 

Influenza  .... 

, 

S 

• 

1 

4 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

2 

• 

1 

4 

Nældefeber   .     .     . 

1 

2 

» 

K 

3 

81      145  162     153 


30        571 


Af  de  anmeldte  epldemislie  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Nørrebrogade,  Borgergade  og  Adelgade;  relativt  i  Forhold  Ut  Folkemæng- 
den derimod  i:  Lille  Brøndstræde  (1,47  pGt.),  Bryggerlsngen  (1,46)  og 
Nørrebrogade  (1,40). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i:  Nørrebrogade,  St.  Kongensgade  og  Borgergade. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  41 ,  veneriske  Saar  16,  konsUtu- 
tionel  SyphiUs  20  og  Fnat  4  Tilfælde  (fra  Alm.  Hosp.  findea  ingen  Til- 
fælde af  Fnat  anmeldte). 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  Bettielf  Forlag.    BIam«  Lvam  Bøfftrykkerl  ved  F.  8.  Hvhle. 


^•feeMluOTi.  1.  U.  larts  IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

S'i«  Række  Ul.  Nr.  14 

Redigere!  af  Dr.  f.  Trier. 


Indhold:   Fitla:.  BcUiMm  i  ItAeMK  (Cnilii).     fakåac«.     AfJifd<|dM.     HMå.    8«é^ 
NeUeUe.     Pbilutrici.     Iftiiip  epideaisk«  Sjgdtsae  i  KjvbeikaTi. 


BetftMdelse  i  Hofteledet  (CMitis). 

▲f  Prof.  Pitha  i  Wien  (Wien.  med.  Wehschr.  1867,  Nr.  l^^  og  6—8). 


Hofleledet  er  som  ethyert  andet  Led  underkastet  baade  en 
traumatiiik  og  forskjeliige  speciflke  Betæodelsesprocesser. 
Den  rent  traumatiske  Goxitis  er  paa  Grund  af  Ledets  dybe 
og  vel  beskyttede  Leie  forholdsvis  sjelden,  saaat  kun  svære 
Læsioner  og  Kontusioner  af  Hoften  naa  selve  Ledet.  Større 
Indfllydelso  have  alierede  aktive  meehaniske  Anstrengelser: 
nnder  Gangen,  under  Leb,  Spring,  gymnastiske  Øvelser  m.  m. 
En  Betændelsesproces,  fremkaldt  ved  slige  meehaniske  Ind- 
virkninger, rammer  fortrinsvis  Voxne  og  navnlig  den  arbei- 
dende  Klasse;  den  forløber  hos  sunde  Individer  i  Reglen 
uden  Romplikationer  og  giver  den  forholdsvis  gunstigste 
Prognose. 

Mindre  gunstige  ere  de  rheumatiske,  arthritiske,  sypbl- 
litiske  og  tuberkuløse,  men  især  de  metastatiske  (pyæmiske, 
puerperale)  og  exanlhematiske  Betændelser,  hvis  nærmere 
Beskrivelse  henhører  under  Læren  om  de  indvortes  Syg- 
domme.   Hyppigst  og  af  størst  Betydning  er  den  saakaldte 

341e  H«kk6  3dle  Bind. 


202 

skropbuløse  Goxitis,  der  saagodtsom  udelukkende  tilherer 
Barnealderen  og  er  bekjendt  under  Navnet  Coxalgia  eller 
Coxarthrocace.  Den  barnlige  Organisme  viser  en  særegen 
Tilbøielighed  til  Sygdomme  i  Hofteledet,  hvad  der  kan  have 
sin  Grund  paa  den  ene  Side  i,  at  Udviklingen  endnu  er 
ufuldstændig,  i  Ledhulens  og  Laarhovedets  deraf  følgende 
Tilstand  samt  Vævenes  større  Karrigdom  og  Saftfylde,  paa 
den  anden  Side  i  Barnets  livlige  Bevægelser.  Det  allerede 
fra  gammel  Tid  opstillede  Forhold  mellem  Goxitis  i  Barne- 
alderen og  Skrophulose  er  vel  ikke  almengyldigt,  da  Syg- 
dommen ganske  vist  ogsaa  forekommer  hos  Børn,  der  ikke 
frembyde  et  eneste  Tegn  paa  Skrophulose;  imidlertid  ere 
saadanne  Tilfælde  sjeldne,  og  der  lader  sig  da  altid  paavise 
en  bestemt  ydre  Anledning  til  den  lokalB  Sygdom.  Derimod 
er  Goxitis  ikke  blot  ulige  hyppigere  hos  Børn  med  skro- 
phuløst  Habitus;  men  den  optræder  hos  dem  i  Reglen 
tillige  spontan,  det  vil  sige,  udenat  man  kan  paapege  nogen 
bestemt  ydre  Anledning  som  den  antagelige  Aarsag.  Ved 
at  benægte  Skrophulosens  (og  Tuberkulosens)  Indflydelse  paa 
Udviklingen  og  Forløbet  af  Goxitis  kommer  man  i  Strid  med 
den  daglige  Erfaring  og  ender  tilsidst  i  en  Strid  om  Ord, 
hvori  vi  ikke  ville  indlade  os.  Vi  fremhæve  kun  den  hoa 
visse  Børn  ved  Erfaringen  bekræftede  konstitutionelle  Til- 
bøielighed til  Goxitis,  der  ikke  maa  forvexles  med  det  for 
Barnealderen  i  Almindelighed  særegne  Anlæg. 

Betændelsen  af  Hofteledet  udgaar  i  Reglen  fra  Syno- 
vialhinden  og  holder  sig  undertiden  til  denne  alene;  men 
naar  den  har  bestaaet  i  længere  Tid,  udbreder  den  sig  dog 
let  til  de  øvrige  Væv;  sjeldnere  derimod  begynder  Proces- 
sen i  Benenderne,  Ledhovedet  eller  Ledhulen.  Efter  Bro- 
die  og  Bauer  skal  Ligam.  teres  være  det  hyppigste  Ud- 
gangspunkt for  Sygdommen;  men  dette  benægter  Barvvell 
ganske;  praktisk  er  det  imidlertid  neppe  muligt  at  adskille 
disse  Forhold  paa  Levende.  Fra  hvilket  Punkt  Sygdommen 
end  er  udgaaet,  bliver  dog  under  dens  videre  Udvikling 
efterhaanden  hele  Ledet  draget  med  ind  i  Processen. 

Den  rene  Synovitis^   med    serøst  eller  plastisk  -  serøst 


203 


Exsudat,  har  lettest  ved  at  bolde  sig  begrændset  til  Syoo- 
YialbindeD  alene.  Er  Eisudatet  puralent,  lider  allerede  Brusk- 
beklædningen  paa  Benenderne  og  fordetroeste  ogsaa  disse 
selv.  Brusken  gjennemtrænges  af  Serum,  den  mister  sin 
Glands  og  bliver  opflosset,  den  løftes  op  fra  den  underlig* 
gende  granulerende  Benflade  og  svinder  ind  ved  Tryk  og  Ab- 
sorblion ;  ogsaa  det  spongiøse  Benvæv  gjennemtrænges  af  et 
blodig- serøst  og  purulent  Exsudat,  saaat  det  bliver  blødt  og 
mørt.  Denne  spongiøse  Benbetændelse  (Caries)  kan  angribe 
enten  Laarbenets  Hoved  og  Hals  eller  Ledhulen  eller  begge 
samtidig  og  ødelægge  dem  mere  eller  mindre,  saaat  Ledhulen 
kan  gjennembores  og  Laarbenets  Hoved  og  Hals  svinde 
delvis  eller  fuldstændig  bort. 

Imellem  den  milde  Grad  af  en  simpel  (begyndende) 
Coxitis  og  de  nysnævnte  Yderligheder  under  dens  mest 
ugunstige  Forløb  ligger  der  utallige  Mellemstadier,  og  det 
forstaar  sig  af  sig  selv,  at  Sygdommen  ikke  behøver  at  gjen- 
nemløbe  dem  alle,  men  at  den  kan  standse  paa  et  hvitket- 
sombelst  af  dem  og  under  gunstige  Omstændigheder  gaa 
over  i  Bedring  eller  endog  fuldstændig  Helbredelse.  Er- 
kjendelsen  af  de  anatomiske  Forandringer,  der  foregaa  i 
Ledet,  deres  Vurdering  og  Bedømmelse  i  Henseende  til 
Udstrækning  og  Betydning,  er  imidlertid  paa  Grund  af  Hofte- 
ledets dybe,  skjulte  Leie  og  Utilgængelighed  en  yderst  van- 
skelig Opgave,  tilmed  hos  Børn,  der  paa  den  ene  Side 
besværliggjøre  os  den  objektive  Undersøgelse  og  paa  den 
anden  Side  for  største  Delen  vægre  sig  ved  at  give  os  sub- 
jektive Holdepunkter  for  Diagnosen. 

Da  nu  Sygdommen  hyppigst  angriber  den  barnlige  Or- 
ganisme, da  den  kun  i  sin  Begyndelse  er  fuldkommen  hel- 
bredelig, men  frembringer  desto  større,  uhelbredelige  For- 
andringer i  Ledet,  jo  længere  den  skrfder  frem,  saa  for- 
drer den  fra  Lægens  Side  saameget  mere  en  omhyggelig 
Iagttagelse,  som  den  erfaringsmæssig  i  Reglen  pleier  at  be- 
gynde med  lidet  iøinefaldende  Symptomer,  hvis  tidlige  Vur- 
deriog  kun  er  mulig  for  det  øvede  og  kyndige  Øie. 

Sygdommen  optræder  sjelden  i  det  1ste  Åar;  som  oftest  an- 


204 


griber  den  ferst  Berneoe,  Daar  de  allerede  kunne  gaa  og 
løbe,  mellem  det  3die  og  10de  Aar,  paa  en  Tid,  da  de  dels 
gjøre  betydelig  Brug  af  deres  Lemmer,  dels  paa  Grund  af 
den  livligere  Bendannelse  under  Sammensraeltoingen  af  Led-r 
hulens  4  Dele  frembyde  et  større  Anlæg  til  Coxitis.  Man 
ser  kun  altfor  ofte,  at  Børnenes  lystige  Gang,  de  hyppige 
Fald  paa  Sædet,  det,  at  de  ugenert  sætte  sig  ned  paa  den 
kolde,  vaade  Jord  eller  lægge  sig  til  at  sove  i  det  fugtige 
Græs  efter  at  have  løbet  sig  varme,  at  kort  sagt  alle  disse 
Omstændigheder  give  Anledning  tR  Sygdom  i  HofteledeL 
Hvor  saadanne  Aarsager  ere  kjendte  og  desuden  give  sig 
selv  Ulkjende  ved  den  umiddelbart  derefter  opstaaende  Syg* 
dom  ,  der  optræder  Coxitis  i  Reglen  i  en  akut  og  lydelig 
Skikkelse  og  med  afgjort  traumatisk  eller  rheumatisk  Cha- 
rakter.  Men  i  Flertallet  af  Tilfældene  er  den  traumatiske 
eller  rheumatiske  Aarsag  Ikke  bekjendt  eller  idetmindste  ikke 
paaviselig,  og  navnlig  er  det  paa  ingen  Maade  de  vildeste 
og  ustyrligste,  men  tvertimod  de  svagelige,  skrantne,  mindre 
livlige  og  noget  forkælede  Børn,  der  hyppigst  angribes  af 
Boftesygdom.  Hos  dem  optræder  Sygdommen  chronisk,  som 
oftest  næsten  umærkeligt.  Kun  ved  nøie  at  iagttage  Barnet 
bemærker  man  en  høist  ubetydelig  Forandring  i  Gangen: 
det  holder  det  ene  Ben  lidt  optrukket,  navnlig  under  de 
første  Skridt,  det  gaar  efter  at  være  staaet  op  om  Morgenen; 
senere  udjævnes  Gangen  atter.  Først  lidt  efter  lidt  bliver 
Gangen  tydelig  og  vedvarende  haltende,  og  Barnet  røber  da 
tillige,  at  det  føler  nogen  Smerte  under  Gangen,  det  trættes 
hurtigt,  slæber  den  syge  Fod  efter  sig,  taber  Humøret  og 
undgaar  tilsidst  ganske  at  gaa.  Denne  Halten  og  Smerte 
kunne  nu  nok  gjøre  os  opmærksomme  paa  Sygdommen; 
men  uheldigvis  angiver  Barnet  sjeldent,  at  det  føler  Smerte 
i  Hoflen,  hyppigere  derimod  i  Knæ-  eller  Fodledet,  ja  endog 
underliden  i  Hælen.  Da  man  nu  tilmed  ikke  er  istand  til 
at  opdage  noget  Sygeligt  i  Knæet  eller  Foden,  da  Smerten 
ogsaa  ofte  ophører,  naar  Barnet  holder  sig  i  Ro  eller  der 
slet  ikke  tages  Hensyn  til  den,  saa  kan  denne  Tilstand,  •-* 
Forløberstadiet  — ,   ofte  trække  ud  i  Uger  uden  at  kjendes 


205 

» 

Og  bemærkes.  Sædvanlig  roaa  der  en  betydeligere  Halten 
og  en  heftigere  Smerte  til,  før  Lægen  bliver  tilkaldt.  Lade 
yi  nu  Barnet  gaa  for  os,  da  kunne  vi  strax  kjende  det  syge 
(haltende)  Ben  derpaa,  at  Barnet  tydeligt  skaaner  det  paa 
det  andets  Bekostning;  dette  træder  kraftigere  til,  hviler 
længere  paa  Jorden  og  maa  fortrinsvis  bære  Legemets  Vægt. 
Lader  man  Barnet  staa  for  sig,  saa  viser  det  syge  Ben 
sig  tilsyneladende  forlænget,  bøiet  i  Hofte-  og 
Knæledet,  abduceret  og  roteret  udad.  Barnet  bøier 
sig  over  imod  den  syge  Side  og  holder  Lændehvirvlerne 
mere  eller  mindre  konkavt  indadbøiede;  dette  bliver  mere 
iøinefaldende,  naar  man  forsøger  paa  at  stille  Barnet  saa 
lige  som  muligt.  Barnet  maa  ved  denne  Undersøgelse  være 
helt  afklædt  og  staa  frit  for  at  kunne  iagttages  fra  alle  Si« 
der.  Man  bemærker  da,  at  Spina  ilei  ant.  sup.  paa  den  syge 
Side  staar  dybere,  og  at  hele  Bækkenet,  i  Forhold  til  Lænde« 
hvirvlernes  Krumning  indad,  hælder  mere  eller  mindre  tyde* 
ligt  fortil.  Desuden  finder  man,  at  Nates  paa  den  syge  Side 
er  noget  fladere,  Muskulaturen  her  saavelsom  paa  hele  Be- 
net slappere  og  magrere,  Furen  under  Nates  er  noget' ud- 
vidsket og  dybere  stillet.  Bar  man  overbevist  sig  om,  at 
disse  Sjrmptomer  virkelig  ere  tilstede,  navnlig  den  eiendom* 
meligé  Stilting  af  Bvirvetsøilen,  Bækkenet  og  Laaret  til  Bæk- 
kenet (den  koialgiske  Stilling),  da  kan  man  være  sikker  paa, 
at  man  har  en  udviklet  Coxitis  for  sig.  findnu  tydeligere 
blivor  det,  naar  vi  foretage  Undersøgelsen  i  de4  hori- 
sontale Leie,  paa  et  Bord,  kun  dækket  af  et  let- Tæppe. 
Barnet  lægges  paa  Ryggen,  saa  lige  som  muligt,  saaat  Ho- 
vedel støtter  paa  en  smal  Pude  og  Skuldrene,  Ryggen, -Sæ- 
det og  det  udstrakte  sonde  Ben  overalt  hvile  ensformig  paa 
Bordpladen,  medens  det  syge  Ben  hviler  slapt  og  flrit  i  en 
-Medhjælpers  Haand.  Yed  at  anbringe  Barnet  i  denne.  Stil- 
ling vil  den  ovenomtalte  koxalgiske  Stilling  af  Bækkenet  og 
Laaret  først  finde  sit  fulde  og  nøiagtige  Udtryk,  saaat  ikke 
blot  Flexionen,  Abduktionen  og  Supinationen  af  Laa- 
ret træde  tydeligt  for  Dagen,  men  endog  disse  Stillingers 
6rad,    navnlig  Laarets  Vinkel  med  Bækkenet,   kan  maales. 


206 


Lader  man  nu  Barnet,  medens  det  ligger  i  dette  Leie, 
strække  Benet,  eller  forsøger  man  passivt  tit  strække  det, 
idet  man  trykker  Laaret  nedad  imod  Bordet,  saa  vil  denne 
Bevægelse  kun  kunne  foregaa  under  en  samtidig 
lordotisk  Krumning  —  og  Opløftning  —  af  Lænde- 
hvirvlerne. Barnet  hvælver  Underlivet,  frem  og  hæver 
Lændehvirvlerne  op  fra  Bordet,  saaat  man  kan  føreHaanden 
ind  under  dem.  Denne  Foroverbøining  af  Hvirvelsøilen  ved- 
varer llgesaa  længe,  som  Benet  hviler  paa  Bordet,  og  Bar- 
net er,  naar  det  syge  Ben  holdes  fast  imod  Bordet,  aldeles 
ude  af  Stand  til  at  trykke  Lændepartiet  horizontalt  ned; 
heller  ikke  passivt  kan  man  udføre  denne  Bevægelse,  der- 
imod foregaar  den  af  sig  selv,  saasnart  Laaret  atter  kommer 
til  at  indtage  sin  oprindelige,  opløftede  Stilling.  Ved  op- 
mærksomt at  gjentage  dette  Experimeot  ser  man  tydeligt,  at 
den  tilsyneladende  Strækning  og  Bøining  af  Laaret  kun  be- 
ror paa  en  Dreining  af  Bækkenet  om  dets  horizontale  Axe, 
medens  selve*  Hofteledet  holder  sig  ubevægeligt.  Paa  samme 
IMaade  forholder  det  sig  ved  Forsøg  paa  at  adducere  Benet; 
det  lykkes  delvis  at  lægge  det  syge,  abducerede  Ben  paral- 
lelt med  det  sunde,  men  ligeledes  'kun  ved  en  Sidedreining 
af  Bækkenet,  hvorved  Spina  ilei  ant.  sup.  paa  den  syge  Side 
sænkes  Noget,  ligesom  det  sker  under  Gaogen  og  i  staaende 
Stilling.  Vil  man  omvendt  atter  stille  det  til  Siden  forskudte 
Bækken  lige,  saaat  begge  Spinæ  ilei  staa  i  samme  Høide, 
bliver  éette  kun  muligt  ved  atter  at  frembringe  den  tidligere 
Abduktion  af  Laaret.  Denne  dobbelte  Dreining  af 
Bækkenet  maa  man  tage  Bensyn  til,  naar  man  vil 
sammenligne  Længden  af  de  to  Ben,  for  ikke  at 
mistyde  det  syge  Bens  tilsyneladende  Forlængelse. 

Den  her  fremstillede  koxalgiske  Stilling  betegner  sikkert 
og  charakteristisk  den  allerede  udviklede  Goxitis  med  Uy- 
peræmi,  Svulst  af  den  fibrøse  og  serøse  Kapsel  med  Exsu- 
dation,  Svulst  af  det  fedtholdige  Bindevæv  i^Bunden  af  Led- 
hulen og  af  Lig.  teres,  med  eller  uden  samtidig  Liden  af 
selve  Benet.  Graden  af  disse  anatomiske^Forandringer  giver 
sig  tilkjende  ved  Benets  stive  Holdning   i  Flexions-  og  Ab- 


207 


duktionsstilling  til  Bækkenet,  af  hvilke  Abduktionen  og  Drei- 
Diogen  udad  ere  de  mest  fremtrædende.  Vi  kunne  derfor 
med  et  Ord  benævne  denne  Tiistand:  Abduktionssta- 
diet. 

Imod  denne  Benævneise  kunde  man  i  det  Bøieste  reise 
den  Indvending,  at  der  gives  Tiiræide,  i  hvilke  Coxitis  strax 
fra  først  af  begynder  med  Adduktion;  dog  er  dette  høist 
sjeldne  Undtagelser,  og  Begyndelsen  med  Abduktion  kan 
følgelig  opstilles  som  Reglen.  lalfald  er  Betoningen  af  Ab- 
duktionen hensigtsmæssigere  end  Rusts  Betegnelse  (For- 
iængeisesstadiet);  tbi  Forlængelsen  mangler  ikke  saa  sjel- 
dent,  og  er  den  jtilstede,  er  den  altid  kun  tilsyneladende, 
betinget  af  den  omtalte  Forskydning  af  Bækkenet  til  Siden, 
og  forsvinder  derfor  ogsaa  ved  en  neiagtig  Maaliug. 

Antagelsen  af  en  virkelig  Forlængelse,  der 
skulde  være  opstaaet  derved,  at  Ledhovedet  blev  drevet  ud 
af  sin  Hule  ved  Exsudatet,  er  allerede  af  den  Grund  for- 
kastelig, at  der  til  en  saadan  Udvikling  vilde  kræves  en  me- 
get betydelig  Kraft.  Men  selv  forudsat,  at  en  saadan  Kraft 
var  tilstede,  vilde  denne  Fremdrivning  dog  ikke  bevirke  no- 
gen kjendelig  Forlængelse  af  Benet,  da  Ledhovedet  jo  kun 
vilde  kunne  drives  frem  i  Retning  af  Laarhalsens  Axé,  hvad 
der  i  det  Høiesle  vilde  vise  sig  ved  en  stærkere  Fremtræden 
af  Trochanter  major,  njen  aldeles  ikke  ved  nogen  kjendelig 
Forlængelse  af  Benet. 

Endnu  i  dette  Stadium  kan  Sygdommen,  ved  en  pas- 
sende Behandling  og  under  gunstige  Forhold,  føres  tilbage 
til  fuldstændig  Helbredelse  (Opsugning  af  Exsudatet,  saaat 
Ledet  holder  sig  uskadt)  —  eller  idetmindste  standses  saa- 
ledes,  at  Exsudationen  ikke  skrider  videre  frem,  men  det 
flydende  Exsudat  opsuges.  Smerten  og  Hyperæmien  svinde, 
medens  do;;  en  Del  fast  Exsudat  bliver  tilbage,  som  beklæ- 
der Ligaraenterne,  sammenklæber  Benenderne,  der  ere  be- 
røvede deres  glatte  og  fngiige  Overflade,  og  gjør  dem  ube- 
vægelige ved  at  danne  mere  eller  mindre  faste  og  udbredte 
Adhærenser  (falsk  Anchylose). 

Under  ugunstige  Forhold  forværres  Sygdommen  efter- 


208 


haandeo,  og  der  indtræder  de  ovennævnte  Forandringer, 
Suppuralion  i  Ledet,  Gjennembrud  af  Kapslen  med  Dan- 
nelse af  dybe  Abscesser  og  Fistler.  Suppurationen  i  Ledet 
giver  sig  lilitjende  ved  en  forøget  og  vedvarende  Smerte, 
Febertilfælde,  Afmagring,  Hævelse  af  hele  Partiet  omkring 
Ledet  med  Svulst  og  Ømhed  af  Kirtlerne  i  Lysken ,  —  og 
endelig  ved  en  pludselig  eller  lidt  efter  lidt  optrædende  Stil- 
lingsrorandring  af  Laaret.  (Jnder  stadig^Tiltagen  af  Lænde- 
krumningen og  Bækkeninklinationen  dreier  nemlig  det  ab- 
ducerede  og  udad  dreiede  Ben  sig  eflerbaanden  over  i  den 
modsatte  Stilling:  Adduklion  og  Pronation,  eller  denne  paa- 
faldende  Forandring  indtræder  burtigl  eller  endog  pludseligt, 
under  Medvirkning  af  en  som  oftest  ubetydelig  ydre  Aarsag. 

For  at  forstaa  denne  mærkværdige  Kjendsgjerning  maa 
man  nærmere  betragte  Bofteledets,  navnlig  fiapselbaandets 
og  de  Ledet  nærmest  omgivende  og  styrende  Musklers 
anatomiske  Forhold  og  derhos  tage  Hensyn  til  den  Syges 
Leie.  Det  første  ieinefaldende  Symptom  paa  Coxitis  er  en 
Kontraktion  af  Musklerne,  der  maa  opfattes  som  en  Reflex- 
virkning  fra  Sygdommen  i  selve  Ledet.  De  Muskler,  der 
fortrinsvis  ere  underkastede  denne  Reflexvirkning,  ere  de, 
der  ligge  nærmest  ind  paa  Ledet^  iliopsoas,  pectineus,  rec- 
tus  femoris,  dernæst  glutæi,  obturatorii,  gemelli,  pyriformia 
og  qvadratus  femoris.  Resultatet  af  den  samtidige  Kontrak- 
tion er  indlysende  —  en  Flexion,  Dreining  udad  ogAbduk- 
tion  af  Laaret.  Denne  Slilling  paabydes  imidlertid  ogsaa  af 
rent  meehaniske,  physikalake  Grunde,  paa  Grund  af£xsudatei 
i  Kapslen,  fordi  det  er  den,  i  hvilken  Kapslen  har  den 
største  Rummeligbed  <som  det  er  bekjendt  fra  Bonneta 
Forsøg). 

Kapslens  Udspænding  af  Exsudat  bevirker  altsaa  allerede 
i  og  for  sig  Flexion,  Abduklion  og  Suplnation,  hvorved  Lig. 
Bertini,  der  modsætter  sig  en  Udspænding  af  den  forreste 
indre  Kapselvæg,  utvivlsomt  spiller  en  meget  vigtig  Rolle. 
De  nævnte  Muskler  have  kun  den  Opgave  at  indtage  og  bt- 
bebolde  den  tredobbelte  Slilling,  i  hvilken  Delenes  Udspæn- 
ding lettest  taales.  Patienten  gjør  paa  ain  Side  instinktmæs- 


209 

sig  AU  tor  at  lelte  denne  Stilling  og  bevare  den  uforandret. 
I>erfor  vender  ban  sig  i  Rygieiet  noget  benimod  den  syge 
Side,  forat  det  abducerede  Laar  overalt  kan  hvile  ensformigt 
med  sin  bagre  ydre  Flade.  Ligger  nu  det  syge  Oen  ud- 
strakt i  Sengen,  da  fordrer  Hofleledets  Bøining  en  Forover- 
bøining  af  Bækkenet  imod  Laaret,  og  denne  frembringes  af 
de  nævnte  Bøiemuskler  (iliopsoas,  pectineus,  rectus  og  glu- 
tæus  min.),  idet  de  virke  omvendt  og  dreielJBækkenet  nedad 
(med  Betning  af  Lændehvirvlerne),  en  Virkning,  der  under 
Rygieiet  tilmed  falder  dem  langt  lettere  og  hensigtsmæssi- 
gere end  at  løfte  hele  det  lange  Ben  op  imod  Bækkenet. 
Hovedvirkniogen  udøves  herved  aabenbart  af  iliopsoas ,  der 
hvælver  Lændehvirvlerne  lordoUsk  fremad;  dog  medvirke 
unægtelig  ogsaa  de  andre  Bøiemuskler  og  sandsynligvis  og- 
saa  tensor  iåsciæ  latæ  og  sartorius  kjendeligt.  Bækkenets 
Dreining  nedad  til  den  ene  Side  medfører  nødvendigvis  en 
Sænkning  af  den  syge  Hofte,  Aarsagen  til  Benets  tilsynela- 
dende Forlængelse. 

Hermed  er  den  koxalgiske  Stilling  i  Abduktionsstadlet 
motiveret  physlologisk  i  alle  sine  Enkeltheder.  Den  Syge 
vogter  sig  for  at  forandre  det  af  de  pathologiske  Forhold 
paabudte  Leie,  han  sørger  endog  med  den  største  Ængste- 
lighed for  at  undgaa  enhver  Bevægelse  og  taaler  heller  ikke 
nogen  passiv  Forandring  deraf.  Ledet  holdes  i  dette  Sta- 
dium ubevægeligt,  ikke  blot  paa  Grund  af  Spændingen  af  de 
fast  kontraherede  Muskler,  men  ogsaa  paa  Grund  af  den 
betænJelsesagtige  Svulst  af  Vævene,  navnlig  af  det  endnu 
sammenholdende  Baandapparat.  Men  det  stedse  voxende 
Eisttdat  udspænder  Kapslen  mere  og  mere,  saaat  Lig.  Ber- 
tini  spændes  til  den  yderste  Grad,  og  da  dette  ikke  kan  give 
efler,  paatvihger  det  Laarbenet  en  Stillingsforandring ,  der 
tillader  den  størst  mulige  Tilnærmelse  af  Trocbanter  minor 
tilSpina  ilei  ant.4nf.  (BaandetstoTilheftningspunkter);  denne 
erAdduktion  med  Dreining  indad.  Dette  er  den  rent 
mechaniske  Grund  til  den  i  3die  Stadium  af  Koxalgien  af 
en  Tiltagen  af  Exsudatet  betingede  Stillingsforandring  af  det 
syge  Ben,  der  fra  det.Øieblik  af,  at  Spændingen  i  Kapslen 


210 


naaerden  høiesteGrad,  begynder  at  dreie  sig  laugsomt  indad 
og  samtidig  adduceres.  De  destruktive  Virkninger  af  Suppu- 
rationen,  der  nu  have  fundet  Sted,  begunstige  yderligere  denne 
StillingsfOi  andring.  En  væsenlig  Hindring  for  Adduktionen, 
nemlig  Lig.  teres,  falder  bort,  naar  dette  Baand  løsnes  fra 
sine  TilhellniDgspunkter;  desuden  bliver  Ledbrusken  blød- 
gjort, den  løsnes  og  opsuges,  og  derved  formindskes  Laarho- 
vedet;  Ledhulens  Bruskring  gaar  tilgrunde,  saaat  Pusset 
trænger  ind  i  Ledhulen  og  trykker  Laarhovedet,  der  nu  ikke 
længer  passer  lufttæt ,  udad ;  af  Bøiemusklerne  og  Adduk- 
torerne  drages  nu  Laarhovedet  udad  og  bagtil  imod  Led- 
hulens øvre  bagre  Rand,  og  ved  den  stedse  forøgede  Mu-> 
skelvirkning  kommer  det  til  at  udøve  et  varigt  Tryk  imod 
Kapslens  bagre  Væg,  der  netop  er  den  svageste.  Den  nød- 
vendige Følge  heraf  er,  at  Ledhovedet  og  den  tilsvarende 
Del  af  Ledhulen  slides  imod  hinanden.  Ledhulen  udvides  i 
denne  Retning  (den  vandrer),  —  eller  under  visse  Forhold 
svinder  Ledhulens  Rand  helt  bort.  Kapslen  gjennembrydes^ 
og  Ledhovedet  træder  ud  paa  Yderfladen  af  Os  ileum  (Lu- 
xatio  iliaca,  spontanea,  consecutiva). 

Saasnart  nu  den  nys  beskrevne  Stillingsforandrlng  er 
uddannet,  læmper  den  Syge  sig  derefter,  han  dreier  sig  til 
den  anden  Side  eller  lægger  sig  helt  over  paa  denne,  forat 
det  adducerede  syge  Ben  kan  støtte  sig  til  det  sunde.  Dette 
bliver  derfor  uuderliden  sænket  tilligemed  den  tilsvarende 
Side  af  Bækkenet,  saaat  altsaa  den  [tidligere  Sænkning  af 
Bækkenet  flyttes  over  til  den  sunde  Side,  medens  den  syge 
kommer  til  at  staa  høiere.  Derved  faar  man  et  aldeles 
skuffende  Billede  af  en  Luxatio  iliaca;  det  adducerede,  indad 
dreiede  Ben  krydser  det  abducerede  sunde  Ben,  Tnochanter 
rager  stærkere  frem  og  nærmer  sig  i  Forbold  til  Ledhulens 
Vandring  henimod  Boftebenskammen ,  hvorved  Benet  ser 
kortere  ud,  hvad  Maalingen  viser,  at  det  virkelig  ogsaa  er, 
og  det  af  en  dobbelt  Grund,  nemlig  dels  Ledfladens  For- 
længelse, dels  Laarhovedets  Bensvinden.  Naar  dette  ende- 
lig er  traadt  ud  over  Ledhulens  Rand  gjennem  den  ødelagte 
Kapsel,   bliver  Forkortningen  naturligvis  saameget  betydeli- 


211 

gere,  og  «t  en  aaadan  Udtræden  kan  finde  Sted,  at  der  med 
andre  Ord  virkelig  existerer  en  spontan  Luxation,  er  hævet 
over  al  Tvivl.  Man  vilde  dog  tage  feil,  naar  man  (med 
Rust)  vilde  antage,  at  en  saadan  Luxation  altid  ledsagede 
dette  Stadium  af  Coxitis;  efter  Resultatet  af  Sektionerne  er 
den  virkelige  koxalgiske  Luxation  endog  en  forholdsvis  sjel- 
den  Begivenhed ,  og  de  fleste  Tilfælde  have  vist  sig  kun  at 
være  tilsyneladende  Luxationer.  Derimod  gaar  BQhring 
aabenbart  for  vidt,  naar  ban  ganske  benægter  di^se  Luxatio- 
ner.  Sandheden  synes  at  være,*  at  den  sande  koxalgiske 
Luxation  kuD  opstaar  i  saadanue  Tilfælde,  i  hvilke  paa  det 
Tidspunkt,  da  Luxationsstillingen  er  fuldt  færdig,  en  tilfæl- 
dig pludselig  Bevægelse  eller  et  Stød  udenfra  giver  Anledning 
til  Laarhovedets  pludselige  Udtræden  af  Ledhuien.  Vi  om- 
talte nys,  at  selv  den  ubetydeligste  Leilighedsaarsag:  en  let 
Dreining  i  Sengen,  en  pludselig  Faren  op  i  Søvne  eller  et 
Stød  paa  Foden  og  lignende,  kan  være  tilstrækkelig,  naar 
blot  en  af  disse  Aarsager  falder  sammen  med  det  gunstige 
Tidspunkt,  da  Ledhovedet  saa  at  sige  staar  paa  Springet  til 
at  luxere,  medens  Delenes  Hensvinden  ved  det  lidte  Tryk 
og  Baandapparatets  Slaphed  og  Ødelæggelse  aabne  Døren 
for  en  Lejeforandring  4>aa  vid  Gab.  Luxationen  opstaar  un- 
der saadanne  Forhold  pludselig  og  giver  sig  tilkjende  ved 
en  pludselig  heftig  Forøgelse  af  Smerterne  og  en  saa  paa- 
faldende  pludselig  Formforandring,  at  man  hverken  kan 
over»e  eller  miskjende  den.  Dens  Symptomer  ere  da  næ- 
sten ligesaa  cbarakteristiske  som  ved. den  traumatiske  Luxa- 
tion; i  Almindelighed  kan  man  ogsaa  tydelig  føle  det  ud- 
traadte  Laarboved  under  de  afmagrede  Muskler  paa  Sædet. 
Undertiden  kan  man  dog  ikke  med  Sikkerhed  konstatere 
dette  det  vigtigste  Symptom  paa  Luxationen,  tilmed  naar  der 
allerede  er  udtraadt  et  betydeligt  Exsudat  under  Glutæi,  eller 
naar  Ledhovedet  allerede  fer  sin  Udtræden  har  undergaaet 
en  betydelig  Formindskelse;  et  £xsudat  er  .vel  altid  tilstede, 
da  jo  Luxationen  netop  betinges  af  Kapslens  og  det  runde 
Baands  Ødelæggelse  ved  Suppurationen.  Den  spontane  Luxa- 
tion forudsætter  en  Suppuration  i  Ledet,  omend  denne  ikke 


212 

altid  behøver  at  ende  med  Laxation,  roen,  aom  Erfariogen 
viser,  hyppigt  iDdskrænker  8ig  til  blot  at  gjennembryde  Kap- 
slen paa  et  eller  flere  Steder  med  delvis  Tilintetgjørelse  af 
Ledenderne.  Qer  danner  der  sig  da  Abscesser  omkring  Ledet, 
under  Glutæi,  ved  Anus,  i  Lysken,  i  Bækkenet,  udvendig  paa 
Laaret,  under  Tensor  fasciæ  lat®,  ja  undertiden  dybe  Sænk-* 
ningsabscesser,  der  kunne  sænke  sig  helt  ned  til  Capit.  flbulæ. 
Underliden  udspændes  hele  Sædet  kugleformigt  af  en  eneste 
stor  Absces  under  [Musklerne.  Naar  saadanne  Abscesser 
ikke  aabnes  tidligere,  sænke  de  sig  let  mere  eller  mindre 
dybt  ned  langs  Fascierne,  gjennembryde  tilsidst  Huden  og 
danne  Fistelaabninger  med  rigeligt  Udflod,  og  som  staa  i 
Forbindelse  med  Ledet  gjennem  kortere  eller  længere, 
bugtede  Fistelgange.  Gjennembrydcs  Ledhulen ,  udgyder 
Pusset  sig  i  Bækkenhulen  og  giver  Anledning  til  Peritonitis, 
Pericystltis ,  Underminering  af  Mase.  iliacus  int..  Abscesser 
i  Bugvæggen  eller  over  Lig.  Fallopii,  m.  m.  Kun  undtagel- 
sesvis opstaar  der  udvendige  Abscesser,  der  ikke  staa  i  For- 
bindelse med  Ledet,  enten  paa  Sædet  eller  paa  Laaret,  og 
omtrent  staa  i  samme  Forhold  til  Suppurationen  indvendig 
i  Ledet,  som  de  ydre  pleuritiske  Abscesser  (Gerdy)  til  den 
purulente  Pleuritis.  Er  Goiitis  begyndt  indeni  Ledet,  i  Lig. 
teres,  kan  Suppurationen  udbrede  sig  udad  langs  dette  Baands 
Karbundt,  altsaa  med  Forløbet  af  Art.  obturatoria,  uden  at 
bevirke  noget  andet  Gjennembrud  af  Kapslen. 

Det  Tidspunkt,  paa  hvilket  den  konsekutive  Luxation 
indtræder,  enten  den  nu  er  virkelig  eller  blot  tilsyneladende, 
danner  et  saa  vigtigt  Vendepunkt  under  Forløbet  af  Coxitis, 
at  det  er  fuldkommen  beretliget  at  fremhæve  det  under 
Navnet  Luxationsstadiet.  Den  friske  Luxation  er  i  Be- 
gyndelsen inkomplet  (I  Malgaign es  Betydning),  men  bliver 
senere  komplet,  idet  Ledhovedet  paa  Grund  af  Musklernes 
stadige,  ja  endog  tiltagende  Sammentrækning  efterhaanden 
rykker  længere  og  længere  ud  og  endog  indsliber  sig  en 
ny  Hule  paa  Hoftebenet;  Trochanter  nærmer  sig  derved  mere 
og  mere  Hoftebenskammen  og  betegner  utvivlsomt  Laarho- 
vedets  Oprykning.    Da  denne  Bevægelse  opad  af  Laarhove- 


213 

det  og  Trochanter  DødvendigYia  maa  drage  bele  Binet  høiere 
op,  saa  bliver  Følgen  deraf  Daturiigvis  en  virkelig  For- 
kortning, der  kan  paavises  ?ed  Maaling.  Af  en 
saadao  virkelig  Forkortning  kan  man  imidlertid  endnu  ikke 
med  Sikkerhed  slutte,  at  der  er  en  virkelig  Luiation  tilstede, 
idet  Ledhovedet  ogaaa  ved  Ledbulens  Vandring  kan  komme 
til  at  indtage  en  Ugesaa  høi  SUIling;  rigtignok  øtaar  i  dette 
Tilfælde  Trochanter  mindre  stærkt  frem;  men  dette  kan  og* 
saa  være  Tilfældet  under  en  virkelig  Luxation  paa  Grund  af 
Absorbtion  af  Laarhovedets  Masse.  Endelig  kan  den  sande 
Forkortning  ogsaa  betinges  af  Ledhovedets  Oprykning  gjen« 
nem  den  gjennembrudte  Ledhule,  saaat  det  i  Virkeligheden 
ofte  er  vanskeligt  at  konstatere  den  virkelige  Luxation,  hvad 
man  egenlig  kun  kan,  naar  man  er  istand  til  at  paavise  selve 
Laarhovedct  ved  den  odvendige  Undersøgelse. 

Formen  af  den  koialgiske  Luxation  er  vel  i  Reglen, 
men  ikke  udelukkende,  den  ovenfor  beskrevne,  nemlig  Lux- 
ation paa  Os  ileum.  Undtagelsesvis  forekommer  ogsaa  en 
Luxatk)  obturatoFia,  i  de  Tilfælde  nemlig,  i  hvilke  Abduk- 
tionsstiUingen  bibeholdes,  ja  endog  tiltager  paa  Grund  af  en 
stadig  forøget  Supination.  Paa  denne  Maade  har  Jeg  to 
Gange  set  Luxation  i  Foram.  ovale  i  Suppurationsstadiet 
foregaa  for  mine  Øine,  i  Tilfælde,  i  hvilke  Forældrene  ikke 
vare  til  at  formaa  til  at  lade  de  særdeles  ømtaalige  Børns 
uheldige  Leie  forandre.  Andre  Former  af  Luxation  end  disse 
to  har  jeg  ikke  set. 

Jeg  har  nylig  omtalt,  at  den  koxalgiske  Luxation  er 
bunden  til  Suppurationsstadiet  og  netop  særlig  fremkaldes 
ved  Kapslens  og  det  runde  Baands  hurtige  Ødelæggelse. 
Under  visse  Forhold,  som  sikkert  maa  være  meget  sjeldne, 
bar  man  dog  iagttaget  den  spontane  Luxation  af  flofle- 
ledet  ogsaa  uden  Suppuration  (Pariset).  For  at  for- 
klare slige  mærkelige  Tilfælde  maatte  man  vel  antage  en 
abnorm  Længde  af  Lig.  teres  og  en  betydelig  Udspænding 
af  Kapslen  ved  serøst  Exsudat  og  maaske  ogsaa  som  be- 
gunstigende Moment  en  abnorm  ringe  Udvikling  af  Ledho- 
vedet.   Det  er  imidlertid  sandsynligt,   at  de  fleste  af  disse 


214 

foregivne  %pontane  Luxationer  have  beroet  paa  en  Skuffelse, 
idet  man  feilagtig  har  antaget  den  ovenfor  beskrevne  dob- 
belte Forskydning  af  Bækkenet,  med  stærk  Adduktion  og 
Pronation  af  det  tilsyneladende  forkortede  Ben,  for  en  sand 
Luxation,  hvoraf  den  Jo  giver  et  skuffende  Billede. 

Det  videre  Forløb  afCoxitiser  efter  Omstændighe- 
derne meget  forskjelligt.  [  de  fleste  Tilfælde  optræder  un- 
der en  rigelig,  udtømmende  Suppuration  akut  Pyæmi,  der 
hurtig  bortriver  Patienten,  eller  der  udvikler  sig  en  rigtig- 
nok langsomt,  men  dog  ustandseligt  fremadskridende  Bektik, 
med  Kulderystelser  af  og  til,  enorm  Afmagring,  pyæmiske 
Metastaser,  Tuberkulose  og  fremadskridende  Caries  og  Ne- 
krose af  Laarbenet  og  Ledhulen. 

Under  gunstige  Forhold  aftage  Feberen  og  Smerterne 
samtidig  med,  at  Kapslen  gjennembores  og  Abscesserne 
bryde  op,  der  indtræder  en  almindelig  Bedring,  —  Søvn  og 
Madlyst  vende  tilbage,  saaat  den  Syge  retter  sig,  medens  den 
lokale  Proces  skrider  langsomt  tilbage,  Suppurationen  afta- 
*ger,  Ledenderne  begynde  at  granulere,  efterat  smaa  nekro- 
tiske Splinter  ere  udstødte,  og  lidt  efter  lidt  udvikler  sig  en 
'  Anchylose.  Paa  denne  Maade  kan  Patienten,  skjønt  han 
bliver  mere  eller  mindre  Krøbling,  tildels  blive  helbredet,  og 
hans  Tilstand  kan  under  heldige  Forhold  tilmed  forbedres 
væsenlig  ved  Hjælp  af  Bandager. 

Den  chroniske  Goxitis  slæber  sig  i  Reglen  langsomt 
gjennem  sine  forskjellige  Stadier  og  kommer  ofte  først  efter 
flere  Aar  til  en  endelig  Afslutning.  Dog  kan  Forløbet  i  et- 
hvert Stadium  paa  Grund  af  alle  Slags  tilfældige  Betingel- 
gelser  hurtig  antage  en  akut  Charakter.  Begynder  Sygdom- 
men derimod  fra  først  af  akut,  med  Feber,  heftige  Smerter 
og  en  rask  Exsudation,  som  Tilfældet  som  oftest  er  med  den 
rheumatiske,  gigtiske,  puerperale,  pyæmiske  og  exanthema- 
tiske  CoxKis,  da  udvikler  det  ovenfor  beskrevne  Sygdoms- 
billede sig  overordenlig  hurtigt  og  med  de  bestemte  Gharak- 
terer,  og  de  forskjellige  Stadier  gaa  rask  over  i  hverandre, 
saaat  Luxationen  allerede  kommer  istand  inden  8 — 14  Dage* 
Symptomerne,  navnlig  Smerten,  Funktionsforstyrrelsen,  Mu- 


215 


gkelsammeotrækningen  og  Bækkenets  ForskydniDg  «re  da  saa 
bestemt  og  skarpt  udprægede,  at  den  med  Billedet  af  den 
chroniske  Coxilis  fortrolige  Læ^e  ikke  kan  tage  feil  af  Dia- 
gnosen. Derimod  kan,  hvad  Erfaringen  tilstrækkelig  lærer 
08,  netop  den  vigtigste  Begivenhed  under  denne  saa  vold- 
somt forløbende  Sygdom,  nemlig  den  tidlig  opstaaende  Spon- 
taoluxatiouy  undgaa  den  Uerfarne,  fordi  han  netop  paa  Grund 
af  Tidspunktet  ikke  anser  den  for  mulig,  og  fordi  den  i 
høieste  Grad  ømtaalige  Patient  ikke  tillader  en  nøiagtig  Un- 
dersøgelse. Og  dog  synes  Luxationen  at  forekomme  hyp- 
pigere i  de  halvt  akute  Tilfælde  end  under  selve  den  chro- 
niske Coxitis,  hvor  man  meget  ofte  har  antaget  den  med 
Urette.  Det  er  netop  i  de  mest  akute  Former  af  Goxitis,  at 
Luxationen  pleier  at  opstaa,  endog  uden  Suppuration,  idet- 
mindste  uden  Perforation  af  Kapslen,  rigtignok  altid  kun  som 
en  inkomplet  Luxation ,  men  dog  af  tilstrækkelig  Betydning 
til  at  forøge  Lidelsen  til  den  høieste  Grad.  Navnlig  synes 
Luxatio  obturatoria  lettest  at  opstaa  paa  denne  Vlaade.  Dog 
kan  ganske  vistogsaa  ikke  blot  en  profus  Suppuration,  men 
endog  en  akut  Hensmeltning  af  hele  Ledet  forløbe  paa  den 
voldsomste  Maade  i  mindre  end  to  Dage,  saaledes  f.  Ex. 
ved  akut  Osteomyelitis  (pseudorheumatisk  Osteitis,  Roser). 
Gaar  den  Syge  ikke  tidligere  tilgrunde  paa  Grund  af 
den  heftige  Feber  eller  de  ledsagende  Tilfælde,  Meningitis^ 
Bjerneødem,  Lungeembolier  og  Lignende,  opløser  den  akute 
Goxitis  sig  lidt  efter  lidt  i  en  subakut  og  chronisk  for  efter- 
haanden  at  gjennemløbe  dennes  forskjellige  Stadier.  Ved  en 
passende,  hurtig  og  bestemt  Indgriben  af  Kunsten  kan  man 
iøvrigt  ikke  saa  sjeldent  standse  den  akute  Goxitis  eller  idet- 
mindste  paatvinge  den  en  gunstig  Vending. 

(Sluttes.) 


TakiBce.  DistriktBlægeembedet  i  Nibe  og  Løgstør  med  tilhørende 
Laoddistrikt.  Ansøgninger  indleveres  inden  3  Uger  fra  d.  Ilte  Marts  tiL 
Sandhedskoilegiets  Dekanas,  Prof.  E.  Hornemann,  Skindergade  Nr.  26. 

DøtfsMé.  Praktiserende  Læge  i  Svendborg  Frederik  Mølmark  er 
død  d.  7de  Marts,  56  Aar  gammel. 

Afskedigelse.  D.  9de  Marts  er  Distriktslæge  for  Fuglse  og  Musse 
Herreder,  Kancelliraad  J.  N.  Wilhjelm,  paa  Ansøgning  afskediget  med 
Pension  fra  Iste  Mal  d.  A.  at  regne  samt  udnævnt  til  Justitsraad. 

Nedsøtteise.  Cand.  med.  A  chir.  C.  Hørup  har  nedsat  sig  som 
praktiserende  Læge  i  Frederiksberg  By. 

Pkltlttrien.  Møde  Tirsdag  d.  I  Ode  Marts  Kl.  7  (Vincent).  Dr.  med. 
Rasmussen:  Om  Skierem  hos  Voxne.    Mindre  Meddeleiser. 


216 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  27de  Februar  lii'Tirsd.  d.  5te  Marts  1867  (begge  inki.) 
anmeldle  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  677  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  553,  nemlig: 


BirD 

fra 

• 

Idf. 

»rt. 

ii-l, 

7-1 

indtrlAtr. 

SaBM«. 

Brystkatarrh  .... 

51 

81 

65 

62 

24 

283 

Lungebetændelse    .     . 

7 

2 

5 

3 

2 

19 

Halsbetændelse .     .     . 

2 

6 

2 

4 

14 

Faaresyge     .... 

4 

1 

10 

7 

22 

Kighoste 

w 

» 

11 

16 

29 

Rheumalisk  Feber 

8 

5 

» 

■ 

13 

Knuderosen  .... 

» 

2 

1 

9 

3 

Ansigtsrosen      .     .     . 

S 

10 

t 

1 

14 

Mæslinger     .     ,     .     . 

1 

4 

18 

30 

56 

Kopper    

H 

» 

n 

• 

•• 

Skaalkopper  .... 

• 

M 

4 

9 

13 

Skarlagensfeber      .     . 

-t 

M 

,2 

2 

4 

Roldfeber      .... 

3 

4 

2 

11 

9 

Gaslrisk  og  typhoid  Feb. 

2 

11 

3 

2 

18 

Blodgang      .... 

• 

II 

» 

• 

« 

Diarrhoe 

3 

14 

S 

3 

25 

Cholerine      .... 

2 

6 

1 

II 

9 

Strubehoste  ;     .     .     . 

II 

• 

II 

II 

• 

Diphlheritis  .... 

1 

■ 

4 

3 

8 

Barselfeber  .... 

• 

5 

• 

» 

5 

Skørbug   

• 

• 

• 

• 

a 

Influenza 

1 

2 

1 

2 

6 

Zona 

1 

2 

• 

» 

3 

89      155  134     144 


31 


553 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Vesterbrogade,  St.  Kongensgade  og  Gothersgade;  relativt  i  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  i:  Mørrebrogade  (l,oo  pCt.},  Holmeddkaoal  (0,90) 
og  Helsingørsgade  (0,06). 

Den  Tor  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brygtkalarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i :  Vesterbrogade,  St  Pederstræde  og  Nørrebro« 
gade. 

Desuden  ere  anmeldte :  Gonorrhoe  34 ,  Toneriske  Saar  10,  konstita- 
tionei  Sypbilis  10  (ingen  Anmeldelse  om  Syphilis  modUget  f ra  JLonmuiae- 

hospitalet)  og  Fnat  70  Tiliælde  (deraf  34  fra  forrige  (Jge][. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  Reiueli  r*rlat.    Biaoco  Liavi  Bovirykkerl  ved  F.  t.  Mahle. 


tjfbeahara.  •.  2S.  laito  IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

Z^  Række  Ul.  Nr.  15. 

Bedigeret  af  Dr.  t.  Mer. 

Indhold:  Filka:  MbiMm  i  MdtM  {(Mik).  Imtn.  Crlfiitl:  CM  m4  bo. 
ha  WhiM.  UwimIm.  MibU.  Ittiattekcr.  Dfulip  ifilMUii  itjf^iaw 
i  IjftakiTi. 

Betmdelse  i  HtfteMet  (Coxitis). 

Af  Prof.  Pitha  i  Wien  (Wien.  med.  Wchschr.  1867.  Nr.  1—3  og  6-8). 

(SlMtaing.) 


Koxalgiens  DiagDOøe  fordrer  fremfor  Alt  eb  nøie  Por- 
trolfghed  med  éea  koxalglske  Stillings  Væsen  og  Billede  og 
med  Forløbet  af  Sygdommens  Stadler.  i  Forløberstadtet  kan 
kun  den  samlede  Gruppe  af  Symptomer,  men  ingenlunde 
noget  enkelt  af  dem  lede  os.  Den  haltende  Gang ,  betrag- 
tet for  sig  alene,  tyder  snarere  paa  en  Lamhed,  —  Halten 
og  Afmagring  af  Benet,  Slaphed  af  Muskulaturen  i  Forening 
med  fuldkommen  Smertefrihed  og  fri  passiv  Bevægelighed 
af  Ledet  betegne  afgjort  Lamheder  og  udelukke  en  Koxalgi, 
der  forudsætter  Halten,  Smerte  og  Forstyrrelse  i  Bevægelig- 
heden. 

Smerten  er  altid  et  vigtigt  Symptom,  og  navnlig  maa 
man  lægge  Mærke  til,  at  den  saa  hyppigt  har  sit  Sæde  i 
Knæet  eller  Fodledel.  Tilhører  Smerten  imidlertid  en  Coxi- 
tis,  vil  man  ved  en  opmærksom  Undersøgelse  af  Hofleledet 
finde,  at  det  allld  paa  et  eller  andet  Sted  er  ømt  ved  Be- 

3die  Bckke  3dle  Bind. 


218 


vsgelM  og  Tryk,  ja  det  er  endog  ikke  saa  sjeldent  til- 
strækkeligt blot  at  henvende  den  Syges  Opmærksomhed  paa 
Hofteledet  for  at  hripge  dei^  derCra  udgaaende  Snerte  til 
hans  Bevidftthej.  At  afgj^re,  om  SygdoijunåYf  et  apitaaet  i 
Randen  eller  Bunden  afLedhulen^  i  Laarhovedek(Feraoriti8)y 
i  Lig.  teres  eller  i  Synovialkapslen  (Syndesmitis,  S}iiovitl8), 
er  umnligt;  derom  kan  man  ialfald  kun  opatiile  Gisninger« 
Smerte  i  Knæet,  der  ikke  forøges  ved  Tryk  paa  Knæet,  skal 
udgaa  fra  Lig.  leres  og  N.  obturaiorius ;  Smerte  i  Knæet 
med  Ømhed  af  Gondyli  og  langs  Laarbenet  skal  betegne  ea 
Femoritis;  Smerte  i  Hofteledet  med  en  tidlig  Svulst  af  delte 
Parti  skal  tyde  paa  en  Synovitis  eller  Gotylitis  (B.richson). 
Vigtigere  og  mere  paalidelig  er  imidlertid  den  Iagttagelse, 
at  Smerten  i  Almindelighed  er  mindre  ved  den  Coxitis,  der 
udgaar  fra  Benet,  end  ved  en  Synovitis,  og  at  meget  hef- 
tige Smerter  i  Begynddaen  og  under  Forløbet  af  Sygdom- 
men overhovedet  tyde  paa  en  Synovitis.  Ligeledes  er  Be- 
nets Stilling  i  Abduktion  med  tilsyneladende  Forlængelse  et 
saagodtsom  sikkert  Tegn  paa  en  Synovialcoxitis,  medens  en 
Osteocoxitis  strax  giver  sig  tilkjende  ved  Adduklion,  Drei- 
ning  indad  og  Forkortning.  Den  sjeldne  Optræden  af  denne 
Form  af  Koxalgi,.  der  strax  begynder  med  Adduktion,  svai*^ 
rer  netop  ogsaa  til  den  sjeldne  Forekomst  9l  den  primære 
Benlidelse. 

Neuralgiske  Smerter  i  Bofteledet  (lokal  Byateri,  Bro- 
die)  adskiller  sig  ved  typiske  Anfald  eller  idetmiadate  ved 
at  komme  og  gaa  afvexlende  samt  ved,  at  der  mangler  ob- 
jektive Tegn  paa  virkelige  anatomiske  Forandringer.  Ea 
forstilt  Coxitis,  der  ofte  fremstilles  med  en  forbausende  Fær- 
dighed af  Individer,  der  f.  Ex.  ikke  ville  arbeide,  kan  let 
opdages  ved  Hjælp  af  Chloroform.  Rheumatiske  Muskel- 
kontrakturer,  Psoitis,  Spondylitis,  Abscesser  i  Bækkenet, 
Adenitis  ingvinalis,  Periproctitis  o.  s.  v.  kunne  undertiden 
betinge  en  Bækkenforskydning,  der  ligner  den  koxitiake, 
saaat  denne  for  sig  alene  ikke  ter  tages  som  et  sikkert 
Tegn  paa  Coiitis.  Man  maa  derfor  ved  Diagnosen  stadig 
tage  Hensyn   til  alle  de  nævnte  Sygdomme   og  underkaste 


219 


▼edkommeDde  Organer  en  nøfagtig  Dndersegelee  for  at  nnd- 
gaa  en  feiiagtig  Opfattelse  af  et  enkelt  Symptom.  En  Betæn- 
delse i  den  store  Slimsæk  ander  Psoas  vilde  navnlig  paa  en 
skuffende  IMaade  knnne  gjengive  alle  Symptomerne  paa  en 
Coiitis,  saaat  Diagnosen  neppe  var  mulig«  Dog  forekom- 
mer en  begrændset  Betændelse  i  denne  Sæk  ikke  let,  og 
tilmed  vilde  den  sikkert  meget  let  inddrage  den  i  Porbln* 
delse  med  den  ^taaende  Ledkapsel  i  Betændelsen.  En  Psoas^ 
absces  kan  ligeledes  I  Begyndelsen  antage  Ddseendet  af  en 
Coiitis,  men  vil  dog  under  den  videre  Udvikling  snart  give 
sig  tilkjende. 

En  Forskydning  af  Bækkenet  til  Siden  méd  skoliotisk 
Krumning  af  flvirvelsøilen  og  battende  Gang  kan  bero  paa 
en  medfødt  ulige  Udvikling  af  Benene  og  kan  da  konstate- 
res ved  omhyggelig  Maaling.  Ved  Hofleiedets  frie  Bevæge- 
ligbed og  SmerteMh^d  kan  man  i  saadaone  Tilfælde  vogte 
B\g  for  en  urigtig  Tydning  af  Hakningen.  En  Ischias  giver 
nadertiden  Anledning  til  'en  Fonktlonsforstyrrelse,  der  ligner 
Koxalgie«,  og  til  en  lignende  Smerte- 1  Knæet.  Dbg  vil  man 
ved  nogen  Opmærksombed  kft  kunne  konstatere,  a<  Smerten 
bar  sit  Sæde  i  Forløbet  %f  N.  isefadadieus^i  (el^lor  Saphenns 
major).  '       .    : .;      . 

Koxalgiens  Prognose  følger  af  det  ovenfor  Anførte. 
Sygdommøn  er  i  boi  Gnul  farlig,  den  fører  hyppig  til  Døden 
eller  strækker  sig  dog  ud  over  Aar  og  medfører  som  oftest 
en  blivende  Deformitet.  Navnlig  er  det  farligt,  naar  Syg^ 
dommen,  hvad  der  saa  let  og  derfor  saa  hyppigt  sker,  mis- 
kjendes  i  sin  Begyndelse,  hvor  der  endnn  er  den  gunstigste 
Udsigt  til  Helbredelse.  Uheldigst  ere  naturligvis  de  tuber- 
knløse  og  akut  dyskrasiske  Former,  der  saagodtsom  sikkert 
medføre  Døden,  medens  den  rhenmatiske  og  traumatiske 
Coxitis  frembyder  de  forholdsvis  gunstigste  Viikaar.  løirrigt 
maa  man  lægge  Mærke- til,  at  de  med  Bette  meget  frygtede 
metastatiske  Former  af  l^øxalgien,  der  ofte  optræde  pludse« 
ligt  med  de  mest  udprægede  voldsomme  Tilfælde  og  ofte 
angribe  begge  Hofteled  samtidig  eller  hurtigt  efter  hinanden^ 
at  de  undertiden  kunne  førsvinde  igjen  ligejsaa  hurtigt,  hvad 


220 

jeg  flere  Gange  har  bavt  Leiligbed  til  at  forbauseg  o?er  un- 
der Skarlagensfeber  og  navnlig  under  Barselfeber.  Pusset 
afleires  da  sædvanlig  i  andre  Led  eller  ogsaa  et  eller  aadet 
Sted  i  Bindevævet  under  de  t>kke  Muskler,  f.  Ex.  paa  Læg- 
gene, og  kan  da  tilsidst  heldigt  Qernes« 

Det  er  neppe  nødvendigt  at  fremhæve,  at  de  akute  For- 
mer af  Eo&algi  ere  langt  farligere  end  den  overveiende 
hyppigere  chroniske  Goxitis,  medens  deriqiod  deone  paa  sio 
Side  bliver  ødelæggende  ved  sit  langvarige  Forløb  og  baard- 
nakkede  Modstand  imod  alle  therapeutiske  Forholdsregler, 
navnlig  hos  udtalt  skrophutøse  Børn,  hos  hvilke  man  selv 
ved  den  mest  hensigtsmæssige  Behandling  kun  sjeldent  er 
istand  til  at  forhindre,  at  Sygdommen  ender  med  Caries  og 
langvarig  Fisteldannelse. 

Behandlingen  af  Coxitis.  Sygdommens  farefulde 
Gharakter  lader  i  hølGrad  ønske  en  kraftig  Indgriben  fra 
Lægens  Side  strax  i  Sygdommens  Begyndelse;  det  gjælder 
om  ikke  at  lade  den  ødelæggende  Proces  i  Ledet  faa  nogen 
Magt  eller  idetmindste  forhindre  den  i  at  naa  sin  f«lde  Ud- 
vikling. Dette  kan,  hvis  det  overhovedet  er  muligt,  kun 
ske  under  den  enø  ufravigelige  Betingelse:  at  Ledet  hol- 
des i  Ro.  Der  maa  imidlertid  tilveiebringes  en  fuldstæn- 
dig Ro,  og  saameget  som  muligt  i  Ledats  normale  og  be- 
kvemme Stilling,  og  den  maa.  aikkras  vedvarende.  Naar 
denne  Betingelse  opfyldes  itide,  gjennemferes  nøiagtigt  og 
overholdes  i  tilstrækkelig  lang  Tid,  kan  man  b.etrngte  Hel- 
bredelsen af  Goxitis,  hvor  den  overhovedet  er  helbredelig, 
som  sikkret.  1  Forløberstadiet,  da  Ledet  «ndnu  ikkø  har 
lidt  nogen  væsenlig  anatomisk  Forandring,  og  da  der  endpu 
ikke  er  nogen  iøinefaldende  Deviation  tilstede,  er  det  rolige 
Leie  i  Sengen,  naar  det  bevares,  indtil  Smerterne  ere  fuld- 
stændig ophørte  og  alle  Sygdommens  Symptomer  ere  svundne, 
ofte  alene  tilstrækkeligt,  forudsat,  at  der  i  den  Tid  ikke 
stilles  nogen  Fordring  til  det  syge  Led  og  Benet  heller  ikke 
anstrenges,  førend  det  sidste  Spor  af  Ømhed  ved  Bevæ- 
gelse eller  Tryk  er  fuldstændig  forsvundet.  Kuren  under- 
støttes ved  et   hygieinisk  Regimen,   der  passer  til  de  al- 


221 

mindelige  Forhold  og  Davnllg  til  de  muligen  bekjeodte  Aar- 
sagsmomentér,  saaledes  lunkoe  Bade,  lette  sveddrivende 
Midler,  et  Priesnltzsk  Bind  om  Lænderne  og  Hoften  o.  s.  v. 
Er  Smerten  særdeles  heftig,  kunne  bledgjørende,  narkotiske 
Omslag  eller  endogsaa  Opiater  indvendig  gjøre  nogen  Nytte. 
Blodudtemmelser  ere  nnyttlge,  ja  endog  skadelige  for  svage, 
anæmislLe  og  skrophnlese  Børn. 

Er  Coxitis  allerede  fuldt  udviklet  og  den  beskrevne 
koxalgiske  Stilling  udpræget,  da  er  det  simple  rolige  Senge^ 
leie  ikke  længer  tilstrækkeligt.  Ja  det  er  endog  ikke  længere 
muligt.  Thi  omend  den  Syge  ikke  bevæger  sig,  ja  endog 
ængstelig  undgaar  enhver  Bevægelse,  saa  ere  dog  Hofte- 
ledets Muskler  komne  i  en  vedvarende  krampagtig  Sammen- 
trækning og  forøge  *-  ved  at  presse  Ledhovedet  imod  et  be- 
stemt Punkt  af  Ledhulen  -^  Irritationen  i  Ledet,  der  atter 
ansporer  Musklerne  til  forstærkede  Reflezkontraktioner. 
Denne  Girculos  vitiosus  kan  man  kun  besværge  ved  at  hæve 
den  abnorme  Stilling.  Jo  heftigere  Muskelkramperne  ere, 
jo  mere  akut  Sygdommens  Optræden  og  Gharakter  er,  desto 
mere  paatrængeode  er  det,  at  Ledets  sygelige  Stilling  rettes. 
Alle  antiphlogistiske,  paregoriske  og  revulsiviske  Midler  ere 
i  snadanné  Tilfalde  paa  urette  Sted,  da  de  ere  unyttige,  ja 
endog  skadelige  derved,  at  de  forspilde  Tiden.  Det  eneste 
sande  rationelle  Middel  er  at  bringe  det  syge  Ben  i  en  mid- 
delmaadig  udstrakt  Stilling,  saaat  det  kommer  til  at  ligge 
parallelt  med  det  sunde  Ben  og  ligesom  den  hele  Krop 
overalt  hviler  ensformig  med  sin  bagre  Flade  paa  Leiet. 

Denne  Stillingsforandring  kan  man  i  friske  Tilfælde,  i 
hvilke  Sygdommen  endnu  ikke  har  varet  for  længe,  udføre 
meget  let  og  uden  al  Grusomhed  ved  Ghloroformnarko- 
sen,  og  netop  ved  de  mest  akute  Former  ser  man  den 
mest  glimrende,  i  Sandhed  ofte  fabelagtige  Nytte  deraf, 
navnlig  under  den  akute  rheumatiske  Goxitis.  Umiddelbart 
efterat  Ledet  er  bragt  i  den  rette  Stilling,  ophører  Smerten 
ofte  ganske,  enhver  Kontraktur  forsvinder,  og  den  længe 
savnede  rolige  Søvn  indfinder  sig  strax.  Men  nu  gjælder 
det  at  bevare   den   saa  hurtigt  opnaaede  heldige  Virkning, 


222 


at  befæste  Ledet  i  den  tilvejebragte  NormaUUHiBg  og  at 
ftikkre  Musklerne  Ro,  kort  sagt  at  holde  Ledet  ubevægeligt 
i  den  bekverome  Stilling,  enten  man  nu  vil  anlægge  en 
Gibs*  eller  en  Stivelsebandage,  der  ensformig  omslutter  Be- 
net og  Bækkenet,  og  afspærrer  Hofteledet  tilforladeligt,  eller 
ved  et  passende  Apparat  med  Skinner,  helst  den  Bonnetake 
Gouttiére.  Det  forstaar  sig  af  sig  selv,  at  man  forud  maa 
forberede  og  lægge  AU  tilrette,  hvad  der  er  nødvendigt  til 
en  saadan  Forbinding,  førend  man  skrider  til  at  bedøve  den 
Syge.  Den  blotte  Reduktion,  uden  tillige  at  befæste  Ledet 
i  Stillingen,  vilde  kun  nytte  lidet  eller  slet  ikke,  da  Benet  i 
saa  Tilfælde  ved  den  mindste  Bevægelse  vilde  falde  tilbage 
i  sin  tidligere,  feilagtige  Stilling  og  Smerten  vende  tilbago 
med  forøget  Heftigbed.  —  I  visse  Tilfælde ,  naar  Musklerne 
ere  i  en  betydelig  spastisk  Pirringstilstand,  maa  man,  før 
man  anlægger  den  ubevægelige  Forbinding,  I  flere  Dage 
holde  Ledet  vedvarende  udstrakt  for  at  blive  fuldstændig 
Herre  over  de  kontraherede  Muskler. 

Jo  betydeligere  Bækkenforskydningen  og  jo  heftigere 
Kontraktionen  var,  desto  mere  velgjørende  vil  den  opnaaede 
Stillingsforandring  vise  sig  at  være,  navnlig  i  hine  sjeldne 
Tilfælde,  i  hvilke  den  hurtigt  udviklede  koxalgiske  Stilling 
er  naaet  lige  til  den  inkomplette  Luxation.  Men  her  er  det 
naturligvis  ogsaa  mest  paatrængende,  at  Ledet  øieblikkelig 
og  paa  en  tilforladelig  Maade  gjøres  ubevægeligt. 

I  friske,  meget  akute  Tilfælde  foregaar  Reduktionen 
overordenlig  let  under  Markosen,  idet  de  spændte  Muskler 
vige  for  det  letteste  Træk.  Men  jo  længere  Kontrakturen 
har  bestaaet,  desto  større  er  naturligvis  Modstanden,  ikke 
blot  af  de  kontraherede  Muskler,  men  ogsaa  af  de  maaske 
allerede  dannede  Sammenvoxninger  indeni  og  udenfor  Ledet, 
—  og  da  maa  man  udføre  Reduktionen  med  Maadehold  og 
Forsigtighed,  tilmed  naar  allerede  den  fremskredne  Sygdom 
lader  os  frygte  en  alvorlig  Benlidelse. 

Har  man  overbevist  sig  om,  at  en  saadan  er  tilstede, 
eller  er  der  idetmindste  grundet  Mistanke  om  en  allerede 
begyndt  belændelsesagtig  Blødgjørelse  eller  Caries  i  Laar*- 


22S 


halsen,  Laarhovedet  eller  Ledhulen,  da  er  Reduktionen  af 
Ledet  ikke  mere  paa  sin  Plada ;  man  vilde  derved  kun  have 
1^  befrygte  en  Forværrelse  af  Ondet,  navnlig  et  Brud  af  Be- 
net og  en  hurtigere  Udvikling  af  Caries. 

Derfor  passer  den  nævnte  Premgangsmaade  sjelden  ved 
den  chroniske,  skrophuløse  Goxitis,  desvørre  den  hyppigste 
Form  af  Sygdommen,  saasnart  den  allerede  har  varet  i  lang 
Tid  og  der  er  utvivlsomme  Tegn  paa  en  Suppuration  i  Le^ 
det.  Fortrinsvis  henhøre  hertil  de  Former  af  Koxalgi  hos 
skrophulose  Børn,  hvor  Sygdommen  optræder  meget  sni- 
gende, med  ringe  Smerte  og  tidlig  Forkortning  af  Lemmet 
uden  forodgaaende  Forlængelse,  hvad  der  som  bekjendt 
med  stor  Sandsynlighed  lader  os  slutte  til  en  primær  Osteitis 
i  Ledet.  Derimod  har  jeg,  endog  i  Tilfælde  af  meget  chro- 
nisk  skrophules  Goxitis,  set  den  mest  afgjorte  Nytte  af  Re- 
duktionen under  Gbloroformnarkose,  naar  den  langsomt  sni- 
gende Sygdom  paa  Grund  af  særegne  indtrædende  Tilfælde 
antog  et  akut  Forløb,  med  en  pludselig  videre  Odvikling  af 
Leminets  koxitiske  Stilling  og  en  deraf  opstaaet  heftig  Smerte. 
Man  opnaaer  derved  idetmiudste  Fordelen  af  en  øiebtikkelig 
eller  kortvarig  Beroligelse,  hvis  Varighed  vil  afhænge  af 
Graden  af  de  allerede  udviklede  anatomiske  Forandringer. 
Ere  disse  allerede  betydelige,  ere  Ligamenterne  ødelagte, 
Bønene  svundne  ind  og  blødgjorte,  da  vil  man  rigtignok 
ikke  længere  være  istand  til  at  standse  Piocessens  videre 
Udvikling;  ja  i  saa  Tilfælde  vil  endog  eu  tydelig  Spontan- 
luxation  ikke  længere  kunne  opfordre  os  til  at  foretage  Re«* 
duktion,  det  vil  tvertimod  være  raadeligt  ikke  at  røre  ved 
den  spontane  Luiation,  da  den  jo  letter  Bortskæringen  af 
det  karlerede  Laarhoved  og  tillige  —  ved  Afstødningen  af 
nekrotiske  Bensplinter  og  en  firiere  Udtømmelse  af  Pusset  — 
begunstiger  den  spontane  Heling.  Ikke  sjelden  iagttager 
msn  endog  samtidig  med  Luiationens  Indtræden  en  væ- 
senlig  Lettelse  i  hele  Tilstanden,  og  i  saa  Tilfælde  var  det 
jo  ligefrem  taabeligt  at  anstrenge  sig  for  at  foretage  en 
Reduktion.  I  alle  Tilfælde,  i  hvilke  man  efter  det  ovenfor 
Anførte  ikke  vil  foretage  en  umiddelbar  Forandring  af  Le- 


224 


dets  ugunstige  SUIliog,  maa  man  dog  ligefuldt  sørge  for  at 
sikkre  Ledet  eo  rolig  og  ubevægelig  StilliDg,  idet  man  be- 
reder den  Syge  et  Leie,  der  saavidt  rouiig  passer  til  den 
pathologiske  Tilstand,  er  bekvemt,  men  tillige  tilstrækkelig 
fast  og  urokkeligt,  hvorved  man  navnlig  maa  tilsigte  en  al- 
sidig Understøttelse  af  det  syge  Ben  i  den  StilUng,  der  paa- 
tvinges  det  af  Sygdommen.  Bertil  egne  sig  navnlig  kile- 
formede Brølhaarsmadratser,  hvoraf  man  kan  danne  et  til 
Forholdene  passende  Skraaleie  tilligemed  forskjellige  under- 
støttende Skinner  o,  s.  v.  Hvor  man  ikke  behøver  at  sky 
Bekostning,  er  det  sikkrest  at  lade  en  forstandig  Instru- 
mentmager forfærdige  en  særegen,  smal  Seng,  med  over- 
skaarne  Madratser  og  med  passende  Indretninger  til  Støtte 
og  til  at  holde  sig  fast  ved. 

Alle  disse  mechaniske  Indretninger  maa  være  saa  simple 
og  lette  ai  haandtere  som  muligt,  og  de  maa. fremfor  AU 
være  dannede  udelukkende  med  detPormaal  at  skaiTe  Bæk- 
kenet og  det  syge  Ben  et  alsidig  sikkert  understøttet  og 
ubevægeligt  Leie,  medens  det  øvrige  Legeme  samtidig '  hvi- 
ler saa  bekvemt  som  muligt.  Et  hensigtsmæssigt  Leie  er 
allerede  i  og  for  sig  et  virksomt  Middel  til  at  imødegaa  den 
tillagende  Forskydning  af  Bækkenet  og  Hvirvelsøilen ,  med 
andre  Ord,  til  at  bekæmpe  den  stadige  Forværrelse  i  den 
koxalgiske  Stilling.  Samtidig  vil  et  saadant  Leie  ikke  und- 
lade at  lindre  Smerterne  og  at  formindske  Ømheden  i  Ledet, 
saaat  man  forsigtig  kan  skride  til  lidt  efter  lidt  at  forbedre 
Ledets  feilagtige  Stilling  og  derved,  uden  Smerte  og  Fare, 
idetmindste  opnaa  en  delvis  Reduktion  og  indskrænke  den 
tilkommende  Deformitet  til  det  mindst  mulige.  Lidt  efter 
lidt  opnaaer  man  en  Forbedring  af  Stillingen  ved  forsigtigt 
at  forandre  paa  de  understøttende  Puder  og  gradvis  ud- 
strække det  forkortede  Lem,  idet  man  i  det  Hele  søger  at 
nærme  sig  en  symmetrisk  Stilling  af  Bækkenet  og  Benet. 
E&tensionen  udføres  bedst  ved  Hjælp  af  en  Tridsevægt  og  pas- 
ser særlig  for  de  Tilfælde  af  den  osteitiske  Koxalgi,  i  hvilke 
den  syge  Bækkenbalvdel  lige  fra  Begyndelsen  af  er  trukken 
opad,  med  tilsyneladende  Forkortning  af  det  syge  Ben.    Den 


225 


gavoer  da  ikke  alene  ved  at  indskrænke  Bækkenforskydnin-' 
gen,  roen  ogsaa  ved  ligefrem  at  lindre  Smerterne,  idet  den 
formindsker  Trykket  af  Laarhovedet  Imod  Ledhulens  Rand. 
Trækket  maa  imidlertid  være  let,  ensformigt  og  vedvarende, 
da  enhver  pludselig  Standsning  deri  strai  forværrer  Smer- 
terne..  De  Snore,  hvorved  Trækket  udfores,  maa  afvexlende 
udgaa  fra  Knæet  og  Poden,  og  anbringes  saaledes,  at  man 
undgaar  et  skadeligt  Tryk  paa  Huden,  ~  bedst  udføres  det 
paa  den  Maade,  at  man  anbringer  Slyngen  (laqueus)  over 
en  Halvstøvle,  der  klistres  sammen  af  Papir,  eller  udøver 
Trækket  ved  Syælp  af  lange  Hefleplasterslrimler,  der  anlæg- 
ges langs  hele  Lemmet  og  befæstes  ved  et  Cirkulærbind« 
Bar  well  har  gjort  en  væsenlig  Forbedring  ved  Tridseme- 
thoden  ved  at  indskyde  Kautschukstykker  (Kumulatorer), 
hvorved  Trækket  bliver  elastisk  og  derved  paa  en  Maade 
svarende  til  Musklernes  Modtræk;  det  bliver  derved  mere 
virksomt  og  taales  lettere. 

Tridserne  anbringes  enten  ved  Fodenden  af  Sengen, 
eller,  —  hvad  der  er  mere  frit  og  derfor  bedre,  —  paa  et 
eget  Brædt,  der  tillige  tjener  til  Skinne  for  det  syge  Ben, 
saaledes  som  paa  Bar  well  s  meget  hensigtsmæssige  Apparat. 
Saadanne  Apparater  have  den  store  Fordel,  at  de  lade 
det  syge  Led  og  Sædet  være  frie  og  tilgængelige,  og  de 
passe  derfor  særlig  for  de  Tilfælde,  hvor  der  allerede  er 
dannet  Fistler,  der  fordre  en  hyppig  Skiften  af  Forbindingen. 
Med  Hensyn  til  at  holde  Ledet  paa  en  tilforladelig  Maade 
ubevægeligt  staa  de  dog  betydeligt  tilbage  for  Bonnets 
Gouttiére^og  endnu  mere  for  Gibsbandagen,  og  denne  sidste 
bor  derfor  ubetinget  foretrækkes  overalt,  hvor  det  er  muligt 
at  anlægge  den.  Gibsbandagen  frembyder  tilmed  hos  Børn 
den  viglige  Fordel,  at  den  ved  nøiaglig  at  omslutte  alle  tre 
Led  paa  det  syge  Lem  indrømmer  den  Syge  et  ret  ugenert 
Leie  i  Sengen,  som  han  uden  Skade  kan  vexie,  ja  han  kan 
med  den  endog  kjøre  omkring  i  en  Rullestol  og  derved 
nyde  den  frie  Luft  om  Sommeren,  Noget,  som  er  af  uvur- 
derlig Nytte  for  meget  medtagne  Børn. 

Sayre  ogDavies  have  forstaaet  at  udstrække  denne 


226 

BekveiDinelighed  endnu  videre,  saaat  de  Syge  lunne  til  ea 
vis  Grad  gaa  frit,  og  de  have  ovenikjøbet  forenet  den  med 
en  vedvarende  Exteneion  af  Hofteiedet.  Det  sindrige  Mid- 
del hertil  er  en  stavformet  Metalskinne,  der  foroven  sletter 
sig  til  et  fast  Bælte  omkring  Bækkenet,  forneden  til  Sko* 
saalen,  og  som  kan  forlænges  ved  Hjælp  af  en  Skrae,  saa- 
vidt  den  tilsigtede  Extension  —  for  at  overvinde  de  kontra- 
herede Muskler  -^fordrer  det.  Dette  simple  Apparat  be- 
sværer neppe  Barnet .  og  fordrer  ikke  nogen  særegen  Paa- 
klædning,  da  det  kan  skjules  af  Benklæderne;  man  kan  der- 
ved efter  Behag  udeve  et  stærkere  eller  svagere  Tryk,  og 
Barnet  kan  gaa  omkring  med  Krykker.  Naturligvis  passer 
det  kun  ved  den  chroniske  Goxitis,  hvor  der  kun  er  ringe 
Ømhed,  og  hvor  Barnets  Kræfter  ere  gode. 

.  Vi  have  opholdt  os  saa  længe  ved  den  rent  mechanlske 
Side  af  Behandlingen  af  Goxitis,  fordi  den  afgjort  er  den 
vigtigste  og  udgjør  om  ikke  den  hele,  saa  dog  den  største 
Del  af  Kuren.  Alle  andre  Midler  ere  derimod  af  ren  un- 
derordnet Værdi,  og  kunne  i  det  Høieste  kun  tilfredsstille 
enkelte  rent  symptomatiske  Formaal.    Til  disse  sidste  høre : 

a)  Den  særlige  Behandling  af  den  koxalgiske  Smerte. 
Vi  have  allerede  ovenfor  omtalt,  at  der  ikke  gives  noget 
virksommere  Middel  hertil  end  at  gjøre  Lemmet  ubevæge- 
ligt og  reducere  den  mulig  indtrædende  koxalgiske  Forskyd«- 
ning.  Naar  disse  mechanlske  Midler  ikke  slaa  til  eller  ikke 
ere  anvendelige,  da  vilde  vel  en  subkutan  Indsprøltning  af 
Morphin  eller  Narcein  (Eulenburg)  være  det  mest  pas- 
sende Middel  saavel  imod  den  heftige  og  haardnakkeje  Smerte 
som  ogsaa  imod  de  dermed  forbundne 

b)  heftige  Muskelkramper,  der  iøvrigt  sikkrest  vige  for 
Extensionen. 

c)  For  at  bekæmpe  Betændelsen  og  bringe  Exsudatet 
til  at  svinde  har*  man  anvendt  hele  det  antiphlogistiske  Ap- 
parat: Dog.  cinereum  (Merkurialbad) ,  Ung.  digitalis,  Jodka- 
liumsalve.  Pensling  med  Jod,  Trækmidler,  Setacer,  Fonta- 
neller,  Caustica,  Moxer,  Ferrum  candens  o.  s.  v.,  mere  eller 
mindre  energisk.    Dog  viser  Erfaringen,  at  alle  disse  Midler 


227 


er  af  høist  Uiflsom  Værd!,  saaat  de  nuomstunder  forkastes 
af  de  fleste  Forfattere.  Det  eneste  Middel,  der  hævder  sin 
Plada  som  et  virkeligt  ÅDtipblogisticam ,  er  en  ensformig 
Kompression  af  bele  Lemmet  og  af  Ledet  ved  Hjælp  af  en 
Spica  coxæ,  en  Gibs*  eller  Stivelsebandage,  fbrdi  disse  For- 
bindinger tillige  opfylde  den  Q  o  vedindikation  at  bolde  Ledet 
abevægeligU  Denne  Art  Kompression  gjer  alle  andre  anti* 
pblogistiske  Apparater  overflødige  og  bindrer  os  derhos  ikke 
I  samtidig  at  anvende  de  ovenomtalte  antiphlogistiske  og 
resorberende  Salver;  Bonnet  bar  endogsaa  vidst  atfoAinde 
Bragen  af  Caustica  dermed.  Det  forstaar  sig  af  sig  selv, 
at  Bandagen  i  dette  Øiemed  maa  være  til  at  tage  af,  to* 
klappet,  og  knnne  fornyes  og  rettes  efter  Behov.  Selv  naar 
der  allerede  er  dannet  Fistler,  er  den  fenestrerede  Bandage 
til  at  tage  af  brugelig  og  værd  at  foraøge,  naar  Udfloddet 
af  Fistlerne  ikke  er  særdeles  rigeligt. 

Man  kan  ikke  nægte,  at  det  glødende  Jern  er  meget 
virksomt,  naar  det  anvendes  energisk;  dog  betaler  man  al* 
tid  Nytten  deraf  for  dyrt,  og  desuden  lægger  det  Afskræk«- 
kende  og  Grusomme  ved  denne  Fremgangsmaade  betydelige 
Hindringer  i  Veien  for  dets  hyppige  Anvendelse.  Det  Samme 
gjælder,  omend  i  ringere  Grad,  om  Moxer  og  Fontaneller, 
saaat  mao  kun  undtagelsesvis  kan  gjøre  Brug  af  alle  disse 
Midler,  og  naturligvis  kun  i  chroniske  Tilfælde,  navnlig  ved 
Caries,  der  alligevel  hverken  forebygges  eller  standses  der- 
ved, som  man  kunde  tro  efter  Rusts,  Frickes  og  Andres 
Lovprisninger.  —  Friz  har  ved  sin  •smertefrie  Helbredelse 
af  Koialgien»  med  ligesaameget  Held  som  Fortjeneste  rok- 
ket den  af  Rust  udbredte  Fordom  om  det  glødende  Jerns 
Uundværlighed,  —  ban  opnaaede  med  sit  Yndlingsmiddel, 
Smørekuren,  ialfald  ligesaa  talrige  og  ligesaa  gode  Helbre* 
delser  som  Rust  med  sine  Rædselsprismer. 

Jeg  har  selv  været  Vidne  til  Udøvelsen  af  Friz's  Kur- 
metbode,  der  dengang  vakte  betydelig  Opsigt  og  navnlig 
gav  et  glimrende  Udfald  bos  Voxne ,  især  i  de  syphilitiske 
og  rheumatiske  Koxalgler.    Dog  er  Friz  aabenbart  gaaet  for 


228 


vidt  med  sin  Kæphest,  idet  haD  vilde  hæve  den  til  et  ufeil- 
barligt  Middel  imod  Koxalgien. 

d)  Et  særdeles  vigtigt  Spørgsmaal  er  Behandlingen 
af  de  koxalglske  Abscesser.  De  fleste  Forfattere 
stemme  med  Rette  imod  at  aabne  dem  og  ville  lade  dem 
aabne  sig  af  sig  selv.  Imidlertid  kunde  vel  en  meget  akut 
og  særdeles  rigelig  Pusansamiing  underGlutæi,  med  utaale- 
lig  Spænding,  nok  retfærdiggjøre  en  kunstig  Aabning,  naar 
Fluktuationen  er  tydelig;  den  Nytte,  den  gjer  ved  den  hur- 
tige Lindring,  er  sikker,  medens  den  befrygtede  Skade  (Luf- 
tens Indtrædning,  slet  Suppuration)  i  Sandhed  er  indbildt, 
da  den  dog  uundgaaeligt  vil  aabne  sig  engang  af  sig  selv. 
Abscesser  udenfor  Kapslen  fordre  saamuget  mere,  at  man 
aabner  dem,  som  man  derved  forebygger  videre  Sænknin- 
ger, ja  endog  Gjennembrud  ind  i  Ledet.  Ogsaa  ved  dybe 
Sænkningsabscesser  er  Aabningen  i  Reglen  at  foretrække 
for  den  lange  Venten;  det  er  her  sikkert  hensigtsmæssigere 
at  bruge  Caustica  end  Kniven.  For  at  vedligeholde  et  frit 
Udflod  maa  man  dels  gjøre  Incisionen  tilstrækkelig  stor,  i 
Nødstilfælde  med  Kontraaabninger,  dels  føre  en  Longet  eller 
et  Drainrør  igjennem,  hvad  der  navnlig  ogsaa  anbefaler  sig 
ved  at  lette  Udsprøilningen  af  Saaret.  Hertil  anvende«  1 
Begyndelsen  lunkent  Vand  med  2  til  8  pGt.  Salt,  senere 
svagt  astringerende  eller  irriterende  Opløsninger,  af  Alun, 
Kali  chlor..  Kali  hypermangan.,  Zinc.  sulph.,  Arg.  nitr.,  aro- 
matiske Infuser,  Jodtinktur  o.  s.  v.,  for  at  indskrænke  og 
forbedre  det  rigelige  Udflod. 

Det  er  neppe  nødvendigt  at  erindre  om,  at  der  Haand 
i  Haand  med  den  lokale  Behandling  maa  følge  en  mere  al- 
mindelig Kur,  der  tager  Hensyn  til  Sygdommens  Angreb  paa 
Konstitutionen,  til  den  tilstedeværende  Blodtilstand,  Anæmien 
o.  s.  v.^  hvorved  man  navnlig  maa  sørge  for  ren  sund  Luft 
(om  mulig  Skovluft),  sund,  let  fordøielig  og  nærende  Kost 
(især  Kjød),  samtidig  med,  at  man  styrker  Fordøielsen  og 
Ernæringen  ved  bittre  Midler,  Leveriran,  Jern,  Ghinin  m.  m. 
Disse  sidste  Midler  ere  navnlig  værdifulde  under  Suppura- 


J29 

UoDSStadiet  for  at  indskrænke  eller  erstatte  Tabet  af  Vød- 
sker  og  saavidt  mulig  forebygge  Pyæmi. 

Som  fortrinlige  OnderstøUelsesmidler  for  Kuren  i  lang- 
somt forløbende  Tilfælde ,  der  tilmed  udmærke  sig  ved  en 
langvarig  Suppuralion  med  Fisteldannelse,  kan  man  om  Som- 
meren anbefale  de  varme  Bade  i  Pistyan,  Teplitz,  Tafifer  og 
Soolbadene  i  Hall,  Kreuznach,  Ischl,  Aussee  o.  fl. 

Er  Betændelsesprocessen  lykkelig  hævet,  da  har  man 
ofte  endnu  at  behandle  den  efterfølgende  Ancbylose,  den 
feilagtige  Holdning  og  den  muligvis  tilstedeværende  Lu&ation  ; 
man  niaa  i  disse  Tilfælde  opstille  Forsigtighed  som  den 
første  Grundsætning,  forat  man  fremfor  Alt  ikke  skal  gjøre 
Skade  og  paany  opflamme  den  neppe  udslukte  Betændelse. 

Fremfor  Alt  lægge  man  ikke  ao  paa  det  Umulige,  forat 
man  ved  en  rolig,  taalmodig  og  besindig  Optræden  efter  den 
rationelle  Orlhopædis  Grundsætninger  kan  opnaa  Alt,  hvad 
der  ligger  indenfor  Mulighedens  Grændser. 


Nwceii« 


Det  i  Overskriften  nævnte  Lægemiddel,  paa  hvilket  den  al- 
mindelige Opmær'  somhed  først  blev  henledet  ved  Bernards. 
Forsøg  (0.  f.  L.  2dpn  R.  XLI,  S.  302  ff),  og  som  senere 
blev  rost  af  forskjellige  Læger,  der  havde  prøvet  del  ved 
Sygesengen  (0.  f;  L.  2den  R.  XLIII,  S.  89  ff ),  synes  ikke 
i  Tidens  Længde  at  svare  til  de  Forventninger,  man  i  Be- 
gyndelsen trode  at  maatte  nære  om  det. 

Prof.  Kohler  i  TQbingen  har  foretaget  en  Række  For- 
søg dermed,  og  en  af  hans  Disciple  har  i  sin  Doktordispu- 
tats gjort  Rede  Tor  Resultaterne*).  Disse  gaa  ud  paa,  at 
Midlet  paa  Grund  af  sin  høie  Pris  (1  Gran  koster  i  Kbhvn. 
48  Skilling)  vanskelig  vil  kunne  indføres  i  privat  Praxis,  og 
at  det  ikke  kan  ventes,  at  det  vil  blive  billigere,  eftersom 
det  forefindes  i  saa  ringe  Mænde  i  Opium  (i  mange  Sorter 
skal  der  knap  være  Vio  pCt.).     Dernæst  er  Midlet  ubehage- 


*)  Wilhelm  Oettinger:  DasNarceln  als  Heilmittei.    TAbingen  1S66. 
41  S. 


230 


ligt  for  Mange,  fordi  der  maa  tilsættes  Saltsyre  for  at  Ana 
det  rene  eller  det  saltsure  N.  oplast.  Tilsætter  man  Kati. 
for  Saltsyre  (Narceio  gr.  j,  Aq.  destill.  Jvj,  Kalicaust.  gr.j), 
udfældes  der  allerede  efter  24  Timers  Forløb  en  Del  af  Nar- 
ceinet,  og  der  maa  da  tilsættes  mere  Kali.  Man  har  i  hei 
Grad  nndervurderet  Vanskelighederne  ved  den  subkutane 
Anvendelse;  thi  hertil  er  Midlet  altfor  tungt  opleseligt  i 
Vand,  især  i  koldt  Vand,  roedmindre  man  tilsætter  Saltayre 
eller  Kali,  og  i  saa  Tilfælde  bliver  Indsprøitningen  baade 
særdeles  smertefuld  og  meget  irriterende,  idet  der  dannes 
betændelsesogtige  Baardheder  eller  Ætsskorper,  der  stundom 
efterfølges  af  langvarige  Snppurationer.  Da  nu  dertil  kom- 
mer, at  den  subkutane  Anvendelse  af  Narceia  vel  er  amerte- 
stillende  og  anæstbeserende,  men  ikke  i  samme  Grad  aom 
den  tilsvarende  Anvendelse  af  Morphin  og  svovlsurt  Atropin, 
saa  kan  man  ikke  love  det  nogen  stor  Fremtid. 

Med  Hensyn  til  den  physiologiske  Virkning  af  N.  til 
indvortes  Brug  harForf.  i  Modsætning  til  næsten  alle  Andre 
ftindet,  at  det  har  en  langt  ringere  Virkning  end  Morphin  i. 
lige  stor  Indgift;  det  virker  idetmindste  4  Gange  saa  svagt. 
Baade  physiologiske  og  therapeuliske  Forsøg  viste,  at  N. 
virker  næsten  rent  søvndys«ende  med  en  kun  svag  primær 
Incilation  (i  Modsætning  til  Kodein).  Som  rent  Sedativum 
bevirker  det  især  Muskelsvækkelse,  Søvnighed  og  en  ringe 
Afstumpning  af  Følesandsen ;  Kvalme  og  Svimmelhed  mangle 
ikke  ganske;  en  Gang  saaPt.  gult  som  efter  Santonin  eller 
Digitalis,  en  anden  Gang  indfandt  der  sig  meget  stærk  Sved». 
Alle  de  physiologiske  Symptomer  tilsammen  ere  forholdsvis 
ikke  saa  ubehagelige  som  de,  der  komme  ^fter  Morphin. 
Formindskelse  af  Pulshyppigheden  var  det  mest  konstante 
Symptom;  det  viste  sig  nemlig  i  10  af  16  Tilfælde;  3  Gange 
var  Pulsen  uforandret,  2  Gange  kun  Gjenstand  for  ringe 
Svingninger,  og  i  1  Tilfælde  blev  den  —  rimeligvis  som 
Følge  af  Smerten  ved  Indsprøjtningen  —  hyppigere. 

Narcein  synes  at  fortjene  Fortrin  for  Opium  i  Substans, 
naar  man  kun  vil  virke  søvndyssende  og  ikke  smertestillende 
og  sedativt,  men  Opium  ikke  taales,  enten  fordi  det  irriterer 
Maven,  eller  fordi  det  virker  for  stærkt  inciterende.  N.  har 
ganske  vist  mindre  heftige  og  ubehagelige  physiologiske 
Virkninger  end  Morphin;  men  den  therapeutiske ,  smerte- 
stillende og  Irritation  dæmpende  Virkning  er  langtfra  saa 
stærk.  I  saadanne  sjeldne  Tilfælde,  i  hvilke  man  af  en  eller 
anden  Grund  ikke  kan  fortsætte  Brugen  af  Opium  eller  Mor- 
phin, kan  man  prøve  Narcein ;  selv  efter  2  Gran  deraf  spo- 
res ingen  ubehagelige  Virkninger.     Man  forsøger  da  sent 


231 


om  Afteoen  at  give  et  halvt  Gran  Narcein  i  Pulverrorai  eller 
i  OpløsDing  og  deo  følgende  Dag,  naar  den  søvndyssende 
Virkning  havde  vsret  for  svag  og  Maven  ikke  var  bleven 
irriteret  y  et  helt  Gran  en  eller  to  Gange.  Smaa  Indgifter 
paa  Vs  til  ^/4  Gran  kunne  bruges  som  Sedativa  mod  stærk 
Hosleirritatlon  o.  desi. 


Som  Midilel  Mod  Zm« 

anbefaler  Crépinel  en  Blanding  20  Dele  01.  Amygdal. 
dnic.  og  4  Dele  Chioroformum ,  hvormed  man  5—6  Gange 
daglig  smører  Blærerne  og  derpaa  anbringer  Bomnidsvat, 
som  er  skilt  ved  den  limede  Side.  Til  Børn  tages  kun  2 
Dele  Ghioroformum;  til  Voxne  kan  man  stige  til  6  Dele, 
naar  Smerterne  ere  voldsomme.  Ved  Anvendelsen  af  dette 
Liniment  forsvinde  Smerterne  efter  1  til  2  Dages  Forløb,  og 
en  fuldstændig  Helbredelse  indtræder  efter  en  Uges  Tid. 
Jo  tidtigere  Midlet  anvendes,  desto  hurtigere  Indtræder  Hel- 
bredelsen. 

(Arcblv  for  Pharmaci.  Januar  1867). 


Fra  Hhmitt 


l«dtfald.  England  har  i  Begyndelsen  af  Indeværende  Aar  mistet  3 
bekjendte  Låeger:  Marsden,  issr  bekjendt  for  sine  Ivrige  philanthro« 
piske  Bestiæbelser,  der  bl.  A.  ledede  barn  Ul  at  grundlægge  Royal  Free 
HospUal  og  et  Hospilat  fer  Kræftsyge  I  Londonf,  er  død  d.  I6de  Januar, 
71  Aar  gammel;  Alex.  Sutherland,  den  dygtige  og  lærde  SIndslæge, 
er  selv  død  af  en  Hjernesygdom,  knap  55  Aar  gammel;  endelig  Klimato- 
logen Se  o  resby  Jackson,  der  var  Professor  i  Pharmakologi  i  Edin- 
burgh, og  hvis  •Medlcal  cllmatoiogy*  har  skaffet  hans  Navn  en  betydelig 
Anseelse. 


Ddiafsclse.  Karantænelæge  Zacharlæ  er  udnævnt  til  Ridder  af 
Ya^aoideneu  og  bar  d.  18de  Marts  erholdt  Tilladelse  Ul  at  bære  samme. 

PødtfaJd.  Prakt.  Læge  paa  Korselltse  Johan  Frederik  Gotfred 
Sparre,  er  død  d.  ISde  MarU,  henved  90  Aar  gammel. 

Nedsættelser.  Cand.  med.  å,  cbir.  Alexander  Hansen  bar  nedsat 
sig  og  Cand.  med.  A  chir.  N.  Fuglede  agter  i  den  nærmeste  Fremtid 
at  nedsætte  sig  som  Læge  i  Svendborg. 


232 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fira  Onsd. 
d.  6te  Marts  til  Tirad.  d.  12te  Marts  1867  (begge  inkL) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  703  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  561,  nemlig: 


Biri 

fn 

Idf. 

»rt. 

15-7, 

7-1 

iDd«r1iar. 

SonM. 

Brystkatarrh  .     .     . 

.    44 

89 

45 

54 

28 

260 

Lungebetændelse    .     . 

11 

7 

1 

3 

29 

Halsbetændelse .     •     . 

4 

4 

5 

13 

Faaresyge     .     .     .     . 

2 

3 

33 

45 

Kigboste  .... 

» 

• 

8 

17 

32 

Rheumalisk  Feber      . 

4 

8 

» 

12 

Knuderosen  .     .     .     . 

II 

4 

• 

4 

Ansigtsrosen      .     . 

6 

11 

1 

18 

Mæslinger     .     .     .     . 

1 

6 

20 

27 

2 

56 

Kopper    .... 

« 

2 

» 

2 

Skaalkopper  .     .     . 

» 

3 

8 

13 

Skarlagensfeber      . 

t 

II 

2 

8 

Koldfeber      .    .     • 

3 

3 

1 

8 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

.     3 

11 

4 

19 

Blodgang      .     .     . 

i 

• 

• 

1 

Diarrhoe  .... 

5 

8 

6 

16 

Cbolerine      •     .     . 

» 

■.,'  ' 

3 

4 

Strubehoste  .     .     . 

• 

% 

» 

» 

Diphtberitis  .     .     . 

4 

1 

2 

7 

Barselfeber  .     .     . 

» 

6 

» 

;  <!  6 

Skørbug   .... 

2 

9 

» 

2 

Blennorrboisk  Øiebet. 

2 

3 

1 

6 

92     164  140     121 


44 


56J 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Adelgade,  Vesterbrogade  og  St.  Kongensgade ;  relaUvt  I  Forhold  Ul  Folke- 
mængden derimod  i:  Østebrogade  (.2,9ft  pGt.),  St.  Haosgadé  (1,80)  og 
Toldbodvcien  (0,80). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret!:  Adelgade,  St.  Kongensgade  og  Vesterbrogade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  Sygdomme  an- 
meldt: Brystkatarrh  1  og  rhéumaU&k  Feber  1,  aamt  desudeb;  veneriske 
Saar  2  Tiifælde. 

Desuden  ere  anmeldte :  Gonorrhoe  55 ,  veneriske  Saar  19,  konsUtu- 
tionel  Syphilis  30  og  Fnat  36  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  aøliieli  ForUg.    Bf«oco  Lanoi  Bogtrykkeri  ved  F.  8.  Unhla. 


Ijfkeahan.  •.  M.  luts  I8f7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3i>  Rakke  III.  Nr.  16. 

Redigeret  af  Dr.  f.  Trier. 

Indhold:  I.  flirsckspriif:  Beretiiig  •■  OpwaliM  af  «l  Bjentbrok.  Iidtif  Riel- 
leo:  leddelelter  •■  Sjidf(jtri8  Bad  i  Rcrp.  W.  Schillie:  Stjm  Bfd  foat  og 
IMIn.  Tricbinru.  Bødsfald.  Philiilrtei.  Og«olige  e^idtaisk«  Sjgdiane  i  Ijt- 
baabaTi. 

Beretiiag  ohi  OperatioB  af  et  HjenielNr«k   ^ 

med  dertil  knyttede  Bemærknioger. 
Af  Dr.  med.  H.  Hirschsprung. 


1. 

Lørdag  d.  10de  Februar  1866  henad  Aften  blev  jeg  af  en 
Jordemoder  kaldt  ud  i  Byen  for  at  se  til  et  nylig  født  Pige- 
barn, som  var  kommet  til  Verden  med  en  stor  Svulst  i 
Nakken.  Moderen  var  en  nylig  gift  Førstefødende  af  kraf- 
tigt Ydre,  og  hverken  i  hendes  eller  hendes  ligeledes  sunde 
Mands  Familie  (de  vare  begge  fra  Flensborg)  var  der,  saa- 
vidt  vidstes,  nogensinde  forekommet  IMisdannelser.  Paa  mit 
Spørgsmaal,  om  der  var  tilstødt  Moderen  noget  Mærkeligt, 
som  hun  vilde  sætte  i  Forbindelse  med  Barnets  Tilstand, 
fortalte  hun ,  at  hun  en  af  de  første  Maaneder  i  Svanger- 
skabet, medens  hun  tjente  hos  en  Traktør  i  Tivoli  og  skulde 
hente  Vand  fra  Stadsgraven,  var  falden  i  Vandet  og  først 
ved  Anskrig  var  bleven  hjulpen  op,  et  Tilfælde,  som  natur- 
ligvis havde  afficeret  hende  stærkt,  men  iøvrigt  ikke  havde 
efterladt  sig  synlige  Følger.     Svangerskabet  var  forløbet  fuld- 

Sdle  Rckke  .Idle  Bind. 


234 

kommen  Dormalt,  kan  varPødsleo  indtraadt  omtrent  14  Dage 
før  Forventning;  hun  havde  nemlig  menstrueret  sidste  Dag 
d.  7de  Mai  og  mente  at  være  bleven  frugtsommelig  d.  14de 
Mai  eller  en  af  de  nsermest  tilstødende  Dage.  Fødslen  var 
begyndt  samme  Eftermiddag;  ved  Jordemoderens  Ankomst 
var  Modermunden  allerede  betydelig  udvidet;  kort  efter  afgik 
Vandet;  intet  Paafaldende  iagttoges  ved  gjentagen  Explora^ 
tion,  der  viste  Issen  forliggende.  Efterat  Fødslen  ialt  neppe 
havde  staaet  paa  i  2  Timer,  fødtes  Barnet,  og  først  efterat 
det  var  skudt  frem,  bemærkedes  en  enorm  Svulst  paa  Bag- 
hovedet, hvilken  antoges  under  Gangen  gjennem  Bækkenet 
at  have  ligget  om  Barnets  Nakke.  Eortefter  fødtes  Moder- 
kagen, som  ved  Eftersyn  ikke  viste  noget  Sygeligt.  Den 
var  lille,  Navlesnoren  tyk,  fed,  med  Ddbugtninger  et  Par 
Steder.  Jeg  skal  her  tilføie,  at  Barselsengen  forløb  fuld- 
kommen normalt,  og  %i  Moderen  allerede  Dagen  efter  Føds- 
len havde  rigelig  Mæl' ,  saaat  Barnet  kunde  lægges  til  Brystet. 
Den  Nyfødte  var  lille  og  skønnedes  nok  at  kunne  mangle 
en  Qorten  Dage  i  fuldkommen  Modenhed.  Hun  var,  naar 
undtages  den  fra  Nakken  udgaaende  Svulst,  fuldkommen 
velskabt,  skreg  kraftig  og  tog  med  Begærlighed  det  tilbudte 
Sukkervand,  ligesom  hun  snart  efter  Fødslen  kvitterede  Me- 
konium.  Hele  Opmærksombeden  koncentreredes  derfor  paa 
Svulsten.  Denne  udgik  med  en  kort,  tyk  Stilk  fra  noget  un- 
der Midten  af  Os  occipitis  og  udvidede  sig  derefter  til  en 
langagtig,  pungformig  Svulst,  der  var  ganske  slap  og  med 
Barnets  forandrede  Leie  antog  anden  Stilling  og  anden  Form. 
Det  var  tydeligt,  at  den  indeholdt  en  tyndflydende  Vædske, 
og  Undersøgelse  med  et  Lys  viste  ogsaa  Svulsten  overalt 
gjennemskinnende.  Som  den  ses  paa  Afbildningen  (udført 
af  Dr.  Latken),  er  den  placeret  paa  samme  Plan  som  Bar- 
nets Hoved,  der  hviler  paa  venstre  Side.  Maalt  i  denne 
Stilling  gav  den  følgende  Størrelser: 

Fra  Side  til  anden 4Vs  Tommer 

Ovenfra  nedad 4  — 

Høiden  fra  Bordet 2  — 

Svulstens  Omfang  paa  bredeste  Sted  10         — 
Stilkens    do SVa      — 


285 


Sækken  var  en  uniMldelbar  Fortsættelse  af  Hovedhaden, 
hvis  Farve  og  øvrige  Udseende  var  beholdt,  kun  blev  Huden 
i  ringe  Grad  tyndere,  efterhaauden  som  den  fjernede  sig  fjra 
Hovedet.  Den  var  forsynet  med  et  fint  Haarkamet,  der 
fyldtes,  naar  Barnet  skreg,  hvorved  Farven  blev  rødere  og 


236 


Varmen  tiltog,  og  paa  Stilken  samt  noget  ud  paa  Svulsten 
fandtes  fine  Haar.  Paa  den  fra  Bovedet  fjerneste  Ende 
fandtes  opadtil  hvidlige,  faste  Arstriber  udstraalende  i  flere 
Retninger.  Umiddelbart  under  dette  Sted,  lige  bagtil  var 
Huden  i  Udstrækning  og  Form  som  en  Tremark  stærkt  for- 
tyndet eller  rettere  ganske  manglende  og  erstattet  ved  en 
tynd,  gjennemsigtig  Membran,  der  stod  buleformig  frem  og 
ved  stærkere  Spænding  syntes  at  true  med  Bristning.  Lig- 
nende, men  ganske  smaa,  fortyndede  Partier  fandtes  et  Par 
Steder  mellem  Arstriberne.  —  Ved  at  føre  et  Tryk  ind  mod 
Kraniet  paa  Svulstens  Udgangssted  felte  man  tydelig  ud- 
gaaende  fra  Benet  og  ragende  ind  i  Sækkens  Hals  en  min- 
dre, som  det  syntes,  meget  fast  Svulst,  med  en  bredere  Ba- 
sis, beliggende  omtrent  i  Midtlinien,  men  dog  med  sin  større 
Halvdel  til  høire  Side.  Idet  den  strakte  sig  omtrent  en 
Tomme  ind  i  Sækken,  føltes  den  paa  et  Parti  i  nøie  Forbin- 
delse med  dennes  Indside,  men  endte  derpaa  tyndere  og 
uregelmæssig  lappet  Den  laa  med  sin  Basis  ubevægelig 
paa  Benet  og  lod  sig  ikke  trykke  tilbage.  Ligesaalidt  var 
det  muligt  at  konstatere  nogen  tilsvarende  Aabning  i  Benet; 
kun  ved  med  Fingeren  at  gaa  ovenfra  ned  imod  den  lille 
Svulsts  Tilheftningssted  fik  man  Fornemmelsen  af  at  synke 
ind  i  en  svag  Fordybniug.  Endnu  skal  tilføies,  at  Forsøg 
paa  at  sammentrykke  Sækken  ikke  frembragte  nogen  For- 
mindskelse af  dens  Omfang  og  selvfølgelig  heller  ingen 
Trykpbænomener  fra  Hjernens  Side.  Hovedets  Form  viste 
intet  Eiendommeligt,  Footaneller  og  Suturer  vare  temmelig 
store,  men  ikke  større,  end  man  maatte  vente  efter  Barnets 
noget  for  tidlige  Fødsel.  Maalet  omkring  Panden  og  Bag- 
hovedet viste  12  Tommer  i  Peripheri,  maatte  altsaa  ogsaa 
betragtes  som  normalt. 

Jeg  vil  paa  et  senere  Punkt  af  denne  Meddelelse  komme 
til  at  omtale  Diagnosen  noget  vidtløftigere;  men  det  maa 
være  mig  tilladt  allerede  her  i  Korthed  at  anføre  de  Be- 
tragtninger, der  umiddelbar  gjorde  sig  gjældende  og  vare 
ledende  for  Behandlingen.  Det  kunde  ingen  Tvivl  være  un- 
derkastet, at  vi  havde  at  gjøre  med  en  Svulst,  som  paa  en 


237 

eller  anden  Maade  stod  i  Forbold  til  Organerne  i  Hjerne- 
skallens Hulhed.  Herfor  talte  altfor  bestemt  Erfaringen  om 
slige  Svulsters  sædvanlige  Beskaffenhed,  dens  Beliggenhed, 
det  vandagtige  Indhold  og  den  fra  selve  Kraniet  udgaaende, 
i  Sækken  fremragende  faste  Produktion.  (Jiige  vanskeligere 
syntes  det  derimod  at  afgjøre,  om  den  mindre  Svulst  bestod 
af  en  Cdvikling  fra  Hjernehinderne ,  hvad  der  i  Betragtning 
af  den  betydelige,  næsten  broskagtige  Fasthed,  den  viste  for 
Følelsen,  ikke  kunde  betragtes  som  aldeles  uantageligt  trods 
et  saadant  Forholds  store  Sjeldenhed,  eller  om  vi  havde  at 
gjøre  med  et  Fremfald  af  selve  Hjernen,  imod  hvilken  An- 
tagelse Svulstens  Konsistens  syntes  at  tale,  medens  Belig- 
genheden paa  et  af  Hjernebrokkets  Yndlingssteder  og  dettes 
forholdsvis  hyppige  Forekomst  vel  var  skikket  til  at  vække 
berettiget  Tvivl.  Ogsaa  maatte  man  opkaste  det  Spørgs- 
maal,  der  kunde  være  af  stor  Betydning  for  en  eventuel 
Operation,  om  man  turde  gjøre  sig  Haab  om,  at  den  direkte 
Forbindelse  med  Hjerneskallens  Hulhed,  der  ialfald  paa  et 
tidligere  Stadium  havde  været  tilstede,  muligvis  nu  kunde 
være  afbrudt  ved  Tillukning  af  Kommunikationsaabningen. 
Det  var  jo  ikke  muligt  at  føle  nogen  Aabning  i  Benet,  og 
Tryk  paa  Svulsten  var  hverken  istand  til  at  formindske  dens 
flydende  eller  faste  Indhold. 

Disse  forskjellige  Spørgsmaal  drøftede  jeg  i  Forening 
med  Prof.  BrOnniche  og  Dr.  Studsgaard,  udenat  vi 
dog  kunde  komme  til  et  bestemt  Resultat.  Om  to  Ting 
vare  vi  imidlertid  enige,  det  var  om  Berettigelsen  til  ved 
Kunstens  Midler  at  sbge  en  Misdannelse  fjernet,  der,  selv 
om  den  var  forenelig  med  Livet,  maatte  gjøre  dette  til  en 
Byrde ,  og  dernæst  om  Nødvendigheden  af  ikke  at  opsætte 
vor  Indskriden  for  længe,  hvis  vi  ikke  vilde  indvie  Barnet 
til  en  sikker  Undergang,  da  Svulsten  hvert  Øieblik  kunde 
briste,  hvorved  der  efter  al  Sandsynlighed  vilde  frembringes 
en  saa  voldsom  Suppuration  i  den  store  Sæk,  at  denne  ene 
maatte  være  tilstrækkelig  til  at  lade  Barnet  bukke  under, 
for  ikke  at  tale  om  det  Sandsynlige  i  uheldige  Komplika- 
tioner.   Vi  bestemte  os  derfor  til   at  borttage  Svulsten  og 


238 


til  at  gjøre  dette  snarest  mulig,  og  det  gjaldt  nu  kun  om 
at  bestemme  Operationsmaaden.  Barnets  spæde  Alder  maatte 
opfordre  til  det  mest  skaansomme  Indgreb,  dets  svage  Kræf- 
ter til  en  Methode,  der  ikke  medførte  Blodtab  og  gjennem 
Helingsprocessen  ikke  stillede  altfor  store  Krav,  Svulstens 
stilkede  Form  indbød  til  Afsnøring,  medens  dog  den  for- 
holdsvis tykke  Hals  med  dens  fastere  Indhold  gjorde  det 
tvivlsomt,  om  en  Silketraad  eller  endog  en  Traad  af  Metal 
vilde  kunne  trænge  igjennem :  kort  sagt  alle  Interesser  syn- 
tes i  Forening  at  opfordre  til  Anvendelse  af  den  Ghas- 
saignacske  Ecraseur,  og  for  dette  Instrument  bestemte 
vi  os. 

Mandag  d.  12te  Februar  Kl.  1  skrede  vi  til  Operation. 
Barnet  havde  altsaa  dengang  endnu  ikke  fyldt  48  Timer. 
Under  Operationen,  der  foretoges  af  Dr.  Studsgaard,  og 
som  varede  omtrent  20  Minuter,  holdtes  Barnet  i  Chloro- 
formnarkose.  Det  gav  intet  synderligt  Tegn  til  Smerte  og 
vaagnede  strax  efter  Operationens  Ophør.  Først  udtømtes 
Sækken  ved  Punktur.  Den  indeholdt  omtrent  12  Unzer 
stærk  blodfarvet,  klar,  lidt  klæbrig  Vædske,  der  efter  Ud- 
tømmelsen blev  noget  mere  tykflydende.  Derefter  bragtes 
Kjæden  om  Halsen  af  Sækken,  og  under  langsOm  Bevægelse 
af  Instrumentet,  med  et  Ophold  af  omtrent  en  Minut  mel- 
lem hver  Stramning  af  Kjæden,  afsnøredes  Svulsten  med 
stor  Lethed.  Strax  efter  trak  imidlertid  Huden  sig  stærkt 
tilbage  til  alle  Sider  og  viste  i  et  Omfang  af  halvanden 
Tommes  Diameter  et  med  det  subkutane  Bindevæv  bedækket 
Saar,  i  hvis  Midte  der  iagttoges  en  rund,  mørkerød  Plet  af 
c.  3  Liniers  Diameter.  Denne  repræsenteredie  den  over- 
skaame  Stilk  af  den  indvendige  Svulst,  som  kom  frem  gjen- 
nem en  tilsvarende  Aabning  i  Benet  ligeover  Spina  occipi- 
talis,  som  laa  usædvanlig  langt  nede.  Ved  Siden  af  det 
mørke  Parti  kunde  en  fin  Sonde  uden  at  møde  nogensom- 
helst  Modstand  føres  en  Tomme  ind  i  Kraniets  Hulhed. 
En  dybere  Sondering  ansaas  for  utihraadelig.  Eftcrat  en 
ubetydelig  Blødning  fra  Bindevævet  var  standset,  blev  Saaret 


239 


forenet  ved  tre  Rnudesuturer,  derefter  bedækket  med  Charpi 
og  en  Punda  anlagt. 

Lektor  Reisz  har  været  saa  god  at  meddele  mig  føl- 
gende nærmere  Beskrivelse  af  Sækken  og  dens  Indhold. 

Vædsken  var  i  høi  Grad  blodboldig  og  afsatte  ved  Henstand  en  Kage 
p^a  Bonden  af  Glasset.  Unde^  Mikroskopet  saas  Blodlegemer  i  Mængde 
samt  Pladepithel.  Den  bley  ikke  undersøgt  chemlsk.  —  Kystens  Væg 
dannes  af  Boden  og  det  sobkotane,  temmelig  sparsomme  Bindevæv;  in- 
denfor dette  følger  et  Lag  af  Qbrøst  Væv,  som  danner  det  inderste  Lag 
af  Kystevæggen.  Det  viser  paa  Kystens  mest  fremragende  Del  en  noget 
netformig  Bygning,  idet  det  dannes  af  tykke,  krydsende  Bindevævsbund- 
ter.  Nedimod  Kystens  Hals  bliver  den  fibrøse  Membran  tykkere  og  lader 
sig  dele  i  to,  paa  enkelte  Steder  endog  i  tre  Blade  (Pericraniom -f  I>ura 
mater  «-  Pericranium  -f~  D*  maters  2  Lag).  I  denne  fibrøse  Membran 
forløbe  temmelig  store  Kar.  Vener  og  Arterier,  som  ligge  nærmest  Mern« 
braoens  Inderside;  hvor  den  lader  sig  spalte  i  2  Blade,  forløbe  de  store 
Kar  i  det  inderste.  —  Tappen,  der  som  en  *Ia"  lang  og  *li**  bred,  pære- 
formig  Svulst  rager  ind  i  Kysten,  er  beklædt  med  et  løst  Bindevæv,  i 
bvilket  ses  talrige  Kar  og  smaa  Ekehymoser  (Pia).  Den  er  af  noget 
blødere  Konsistens  end  normal  Hjernemasse  og  fortsætter  sig 
i  en  1  Centim.  lang,  rund  Stilk  af  c.  4  Millimeters  Tykkelse,  hvilken  er 
noget  fastere  end  selve  Tappen.  Ved  GJennemsnit  ses  denne  at  bestaa 
af  to  forskjell igfarvede  Substanser:  et  ydre  peripherisk  Lag  af  mørkegrås 
Farve  med  talrige  Biodpunkter  og  blodrøde  Striber  og  Streger  af  2—3 
Millimeters  Tykkelse  og  et  indenfor  dette  liggende  centralt  Lag,  der  ind- 
tager den  større  Del  af  Svulsten  og  er  af  stærk  rød  Farve,  som  dels 
optræder  ponktformlg,  dels  som  radlate,  fra  Stilken  odstraalende,  røde 
Streger.  Mellem  de  tætstillede  Punkter  og  Streger  har  Massen  en  hvid- 
lig Farve.  I  selve  Stilken  ere  de  to  Substanser  ikke  til  at  skille  fra 
hinanden,  idet  Farven  her  er  ensformig  blodrød.  —  Ved  den  mikrosko- 
piske Undersøgelse  ses  den  graa  periphere  Masse  at  indeholde  utallige 
Blodkorn,  der  dels  ere  indsprængte  oden  Orden,  dels  tydelig  indesluttede 
i  fine  Kar.  Hovedmassen  odgjøres  af  en  finkornet  Intercellulærsubstans 
ganske  lig  Hjernevævets,  i  hvilken  er  indsprængt  KJerner,  som  i  den 
mest  overfladiske  Del  af  det  periphere  Lag  ere  sparsommere,  dybere  inde 
blive  rigeligere.  Kjernerne  ere  af  forskjellig  Form,  i  GJennemsnit  fra 
0,003—0,006 Mm  {Diameter.  Desuden  findes  enkelte  Myelindraaber.  Den 
centrale  Substans  indeholder  en  forvirret  Blanding  af  Blodkorn,  Myelin- 
draaber af  forslUelllg  Form,  Stumper  af  Kar;  tydelige  Nervetraade  iagt- 
toges Ikke. 

Barnet  syntes  meget  medtaget  af  Operationen,  Tempera- 
turen var  kelig,  Hudfarven  alt  forud  ikterisk.    Den  ved  Ope- 


240 

rationen  indvundne  Sandsynlighed  for,  at  vi  havde  borttaget 
et  lille  Parti  af  Bjernen,  hvilket  man  vil  finde  fuldkommen 
bestyrket  ved  den  ovenfor  givne  pathologisk« anatomiske  Be- 
skrivelse, og  Visheden  om,  at  der  ialfald  var  aabnet  en  di- 
rekte Forbindelse  med  Hjerneskallens  Hulhed,  om  end  kun 
gjennem  en  fin  Passage,  var  ikke  skikket  til  at  styrke  vort 
iforveien  kun  svage  Haab  om  et  heldigt  Udfald,  og  vi  saa 
allerede  for  os  Billedet  af  en  heftig  Hjernebetændelse  og 
Barnets  snarlige  Død.  I  desto  skarpere  Kontrast  maatte 
derfor  det  umiddelbare  Resultat  af  Operationen  vise  sig. 
Jeg  gjengiver  de  korte  Bemærkninger  i  Journalen. 

D.  13de  Februar.  Snart  efter  Operationen  tog  Barnet 
Brystet  og  har  gjentagne  Gange  pattet  godt.  Ligeledes  har 
det  ført  af.    God  Søvn.  . 

Ude.  Barnet  befinder  sig  fremdeles  vel.  Naar  det  ikke 
ligger  ved  Brystet,  sover  det.  Saaret  ser  rent  ud,  synes  at 
agglutinere. 

15de.  Fremdeles  Velbefindende.  Moderen  har  rigelig 
Mælk,  og  Barnet  tager  godt  til  sig.  Det  er  aabenbart  alle- 
rede tiltaget  i  Huld.  Den  gule  Farvning  svagere.  Saaret, 
som  er  V  langt,  ser  derimod  idag  mindre  godt  ud  og  lug- 
ter ilde.  Saarrandene  flere  Steder  ulcererede,  gult  infiltre- 
rede ligesom  Bunden  af  Saaret.  Udaf  flere  Suturaabninger 
kan  lidt  Pus  udtrykkes,  ingen  Svulst  eller  Rødme  i  Omfanget. 

Suturerne  udtages. 
Simpel  Forbinding. 

16de.  Inat  Dro  og  ringe  Søvn.  Har  været  mindre  vil- 
lig til  at  patte.  Navlestrengen  er  falden  af;  Navlen  af  godt 
Udseende.     Saaret  mere  svullent  og  urent. 

17de.  Opad  Dagen  bedredes  Barnet,  og  idag  findes 
Intet  at  bemærke  om  dets  almindelige  Tilstand.  Saaret  ufor- 
andret. 

Catapl.  emoll. 

18de.  Saaret  har  renset  sig  og  ses  overalt  granule- 
rende.    Lidt  Svulst  i  Øielaagene  og  Rødme  i  Bindehinden. 

19de.  Sidstnævnte  Tilfælde  have  igjen  tabt  sig.  Bar- 
nets Udseende  forlræfifeligt ,    det  trives  endog  sjelden  godt. 


24i 

I  Saarel,  som  graoulerer  stærkt,  findes,  svarende  til  det 
aabne  Parti  i  Benet,  en  lille  Fordybning,  hvori  en  lille  Klump 
Bindevævsdetritus.     Sonden  kan  ikke  trænge  i  Dybden. 

Snart  efter  begyndte  Saaret  at  cikatricere,  men  Belin- 
gen gik  kun  langsom  fremad,  og  først  mod  Slutningen  af 
Marts  var  det  fuldkommen  lægt.  Arret  frembød  intet  Eien- 
dommeligt;  det  var  ftildstændig  forskydeligt  paa  de  under- 
liggende Dele. 

(Fortsættes.) 


Icdddelser  om  SaideQ^rds  Bad  i  Noi^e. 

Af  Cand.  med.  A  chir.  Rudolf  Nielsen. 


Mineralvands-  og  Badekurene  have  i  de  senere  Aar  faaet 
en  saa  udbredt  therapeutisk  Anvendelse,  at  (^et  for  den  prak- 
tiske Læge  ligger  nær  at  henvende  Opmærksomheden  paa, 
hvad  Værd  der  kan  tillægges  de  forskjellige  Badesteder,  hvilke 
der  tilbyde  de  virksomste  Kure  og  paa  den  anden  Side  de 
færreste  Llemper,  f.  Ex.  i  flenseende  til  Bekostning,  Reise- 
besværligheder, hygieintske  Forhold.  Samtidigt  med  at  Bade- 
stedernes Antal  er  tiltaget,  har  ogsaa  den  balneologiske  Li- 
teratur  naaet  et  meget  betydeligt  Omfang.  Badeskrifterues 
Mængde  og  Vidtløftighed  er  saa  stor,  at  det  næsten  er  uover- 
kommeligt ad  denne  Vei  at  søge  Kundskab  om  de  forskjel- 
lige Bades  Fortrin  og  Mangler.  Jeg  har  derfor  trot,  at  en 
kort  Meddelelse  om  et  for  os  Danske  let  tilgængeligt  Bade- 
sted, nemlig  Sandefjord  i  Norge,  hvis  Kure  i  de  senere 
Aar  have  vundet  mere  og  mere  udbredt  Anerkjendelse,  ikke 
vilde  være  uvelkommen.  De  Bemærkninger,  som  jeg  i  det 
Følgende  skal  fremsætte,  støtte  sig  dels  til,  hvad  jeg  under 
et  6  Ugers  Ophold  i  Sandefjord  selv  har  havt  Leilighed  til 
at  se  og  erfare,  dels  til  de  Oplysninger,  som  Br.  Korpslæge 
Ebbesen  har  meddelt  i  sit  Skrift:  «SandeQordsBad»,  og  i 
sine  Beretninger  i  «Norsk  Magazin  f.  L.». 

Badeanstalten,  der  nu  har  bestaaet  i  omtr.  30  Aar,  var 


24S 


fra  først  af  udelukkende  beregoet  paa Søbade;  men  allerede 
et  Par  Aar  efter  dens  Anlæggelse  blev  der  fundet  Kilder  af  et 
svovlbrinteholdigt  Mineralvand,  som  snart  blev  anvendt  for- 
søgsvis, baade  til  Bad  og  Drikning.  Disse  Forsøg  gave  saa 
gode  Resultater,  at  Svovlbadene  senere  efterhaanden  for  en 
stor  Del  fortrængte  Søbadene,  ligesom  ogsaa  Svovlvandets 
indvendige  Anvendelse  kom  til  at  spille  en  ikke  ubetydelig 
Rolle.  Kort  Tid  efter  Svovlvandets  Opdagelse  fandt  man 
betydelige  Afleirlnger  af  den  saakaldte  «6yttie»,  en  Art  Dynd, 
hvis  ADvendelighed  til  Slambad  allerede  iforveien  var  be- 
kjendt  fra  det  paa  den  svenske  Kyst  i  SandeQords  Nærhed 
beliggende  Strømstad.  —  Endelig  findes  I  Sandefjord  en  stor 
Mængde  af  de  ogsaa  i  vore  Farvande  almindelig  forekom- 
mende Gopler;  en  Art  af  disse,  den  store  « brændende  Vand- 
mand«, i  Norge  kaldet  « Manæter »,  har  fundet  en  særegen 
therapeutisk  Anvendelse,  som  jeg  senere  skal  omtale. 

Som  Søbadested  har  SandeQord  en  ganske  heldig  Be- 
liggenhed. Fjorden,  der  er  en  af  Christianiafjordens  sydligste 
Arme  og  i  Retning  fra  Syd  til  Nord  skærer  sig  ind  i  den- 
nes vestlige  Bred,  modtager  ingen  betydeligere  umiddelbar 
Tilstrømning  af  fersk  Vand.  Den  lille  By  ligger  i  en  ret 
smuk,  afvexlende  Egn  og  er  i  det  Hele  taget  et  venligt,  ro- 
ligt Opholdssted.  Klimaet  er  i  Sommermaanederne  mildt  og 
behageligt.  Middeltemperaturen  i  de  8  Maaueder,  Badetiden 
varer,  Juni— September,  12— UVs^R.,  Luften  særdeles  frisk 
og  ren.  Byen  er  paa  de  3  Sider  omgiven  af  lave  Fjelde, 
der  give  den  Læ  mod  alle  Vinde  undtagen  den  om  Som- 
meren fremherskende  milde  Søndenvind,  der  staar  lige  ind 
fra  Fjorden.  Hvad  der  bidrager  til  at  gjøre  SandeQord  skik- 
ket til  Opholdssted  for  Syge,  er,  at  Badegæsterne  ikke  ind- 
kvarteres i  overfyldte,  larmende  Hoteller,  men  i  hyggelige, 
rolige  Privatboliger.  Disse  ligge  temmelig  spredt  og  ere  for 
en  Del  forsynede  med  nette,  smaa  Haver,  hvorved  de  faa 
et  venligt,  landligt  Præg;  de  ere  ikke  meget  luxuriøst  ud- 
styrede, men  tilbyde  dog  i  det  Væsenlige  al  den  Komfort, 
der  behøves.  En  Mandel  i  denne  Henseende  er  dog  endnu 
temmelig   gjennemgaaende;    Sengene  ere  nemlig  i  Reglen 


243 


forsynede  med  Fjerdyner,  hvorimod  Krribaarsmadratser  og 
-puder  ere  saa  sjeldne Ltausartikler,  at  Dr.  Ebbesen  raa- 
der  Badegæsterne  til  selv  at  medbringe  dem.  Dette  er  unæg- 
telig en  Ulempe,  som  mindst  burde  findes  paa  et  saadant 
Sted;  men  der  er  i  alle  andre  Retninger  gjort  saa  Meget 
for  Badegæsternes  Skyld,  at  ogsaa  denne  Mislighed  efter- 
haanden  tør  ventes  afhjulpen. 

Maaden,  hvorpaa  Søvandet  her  anvendes  til  Bad,  skal 
jeg  i  Korthed  beskrive.  Det  almindelige,  kolde  Søbad,  Strøm- 
badet, spiller  nemlig  en  temmelig  underordnet  Rolle,  da 
begge  Stedets  nuværende  Læger  i  Reglen  foretrække  en  mere 
kombineret  Badeproces,  ved  hvilken  der  anvendes  en  ganske 
eiendommelig  Hudkultur.  Den  Syge  lægger  sig  i  Badekar- 
ret, der  er  fyldt  med  lunkent  Søvand  (22—28''  R.,  eftersom 
der  1  det  enkelte  Tilfælde  ordineres);  nu  blive  Lemmerne 
og  Ryggen  piskede,  Bryst  og  Underliv  frotterede  med  smaa 
Koste  af  frisk  Birkeløv.  Efterat  Legemet  paa  denne  Maade 
er  blevet  vel  bearbeidet  (sædvanligvis  med  300--600  Slag), 
følger  en  Frottering  med  temmelig  8tive|Børster.  Under  Pisk- 
ningen og  Frotteringen  blev  den  Syge  liggende  i  Badet, 
medens  kun  den  behandlede  Legemsdel  blev  løftet  op  af 
Vandet;  nu  reiser  han  sig,  og  største  Delen  af  Vandet  ud- 
tømmes, saaat  kun  Fødderne  endnu  omskylles  af  det  lunkne 
Vand.  Derpaa  bliver  hele  Legemet  vel  indgnedet  med  op- 
varmet Gyttie,  som  igjen  afskylles  ved  en  kraftig  og  lang- 
varig Douche,  nogle  Grader  koldere  end  Karbadet.  Tilsidst 
gives  et  koldt  Regnbad  eller  en  simpel  kold  Overgydniog. 
Hele  Badeprocessen,  som  varer  30 — 40  Minuter,  er  ingen- 
lunde saa  ubehagelig,  som  man  efter  Beskrivelsen  af  den 
tilsyneladende  noget  voldsomme  Medfart  kunde  tro;  Pisk- 
ningen, der  naturligvis  udføres  med  Maadehold,  meddeler 
en  behagelig  Varmefornemmelse,  mens  man  uden  den  vilde 
komme  til  at  fryse  ved  et  saa  langt  Ophold  i  Vandet,  selv 
om  det  er  opvarmet  til  omtr.  24®  R.  —  Svovl-  eller  Slam- 
badet tilberedes  ved  at  sammenblande  Gyttie  og  Svovlvand, 
til  det  faaer  Konsistens  som  en  tyk  Vælling,  og  derefter 
tilsætte  saa  meget  kogende  Søvand,  at  Badet  faar  den  Var- 


244 


megrad,  der  ønskes.  Forøvrigt  er  Frerogaogsmaadeii  ganske 
den  samroe,  og  den  Syge  underkastes  de  samme  Manipula- 
tioner, som  nys  bleve  beskrevne. 

Uagtet  Søbadet  længe  har  været  anerkjendt  som  et  vig- 
tigt Lægemiddel,  er  det  dog  først  i  den  nyere  Tid,  man  har 
begyndt  at  søge  at  komme  lil  Erkjendelse  af  dets  physiolo- 
giske  Virkning.  Virchow*),  som  i  dette  Øiemed  har  fore- 
taget en  Række  Undersøgelser  paa  sig  selv,  fandt,  at  ved 
et  koidt  Søbad  af  omtr.  10  Minuters  Varighed  Legemets 
Varmegrad  konstant  synker  (omtr.  1,6°  C),  men  at  den  ef- 
ter Badet  atter  stiger,  indtil  den  naaer  (undertiden  endog 
overskrider)  det  Normale.  Der  unddrages  altsaa  Legemet  ea 
vis  Mængde  Varme;  men  dette  Tab  bliver  atter  erstattet  ved 
en  forøget  Varmefrembringeise.  Er  nu  Varmefrembringei- 
sen  et  Resultat  af  den  chemiske  Stofomsætning  i  Legemet, 
kan  man  jo  her  ligefrem  slutte,  at  denne  forøges,  og  her- 
med vilde  jo  altsaa  en  væsenlig  Side  af  Søbadets  Virkning 
være  given.  Der  er  imidlertid  mange  andre  Forhold,  som 
maa  komme  i  Betragtning:  saaledes  er  Afkølingen  i  de  peri- 
pheriske  Dele  langt  større  end  i  de  indre  Organer;  denne 
Afkølings  umiddelbare  Indflydelse  paa  Nervesystemet,  den 
ved  Badet  fremkaldte  Ischæmi  i  den  peripheriske  Karudbred- 
ning,  den  deraf  følgende  kompenserende  Eiyperæmi  i  de  in- 
dre Dele  —  Betydningen  af  disse  og  flere  andre  Forhold 
maa  endnu  klares,  inden  man  paa  rette  Maade  kan  opfatte 
Badenes  physiologiske  Virkning  og  vurdere  deres  therapeu- 
tiske  Betydning.  Endnu  vanskeligere  er  det  selvfølgelig 
ad  therapeutisk  Vei  at  bedømme  Virkningen  af  en  saa  kom- 
bineret Badeproces  som  den  ovenfor  beskrevne.  Det  mest 
Eiendommelige  ved  denne  er,  som  vi  have  set,  den  vexlende 
Temperaturindvirkning,  hvorfor  Legemet  udsættes  ved  Kar-, 
Douche-  og  Styrtebadet,  hele  Badets  længere  Varighed  og 
endelig  den  stærke  Paavirkning  |af  Huden.  Hensigten  med 
denne  er  efter  Ebbesen  «at  sætte  Huden  i  .størst  mulig 
Aktivitet,  forat  Absorptionen  kan  blive  saa  meget  livligere.* 


•)  Virch.  Arch.  XV  Bd. 


245 

Ganske  vist  maa  der  bevirkes  en  forøget  Afstødning  og  For- 
nyelse af  Overhuden,  vel  ogsaa  en  i  det  Hele  forstærket 
Hudvirksomhed,  som  jo  ikke  kan  være  uden  Betydning  for 
Stofskiftet.  Derimod  er  det  ved  de  nyere  Undersøgelser  an- 
gaaende  Overhudens  endosmotiske  Forhold  vist,  at  den  vel 
til  en  vis  Grad  kan  imbiberes  med  Vand,  men  at  Stoffer, 
som  ere  opløste  i  Vandet,  ikke  kunne  antages  at  absorberes 
gjennem  den.  Svovlbadets  umiddelbare  Virkning  paa  Huden 
er  vistnok  stærkere  end  Søbadets;  det  indeholder  nemlig 
Svovlbrinte,  fjri  Kulsyre  og  en  Del  gærende  organiske  Be- 
standdele, hvorved  der  bevirkes  en  stærkere  Hudirritation. 
Men  afset  herfra,  kan  man  af  den  nylig  nævnte  Grund  neppe 
tillægge  Badets  cbemiske  Sammensætning  nogen  væsenlig 
Betydning;  dets  Virkning  maa  dertor  vistnok  i  Hovedsagen 
tilskrives  dets  Varmegrad. 

Sandefjords  Svovlvand  indeholder  af  faste  Bestanddele 
navnlig  Natron-  og  Magnesiasalte  samt  lidt  kulsurt  Jernilte, 
desuden  Svovlbrinte  og  fri  Kulsyre.  Indvendigt  taget,  frem- 
kalder det  i  Løbet  af  en  Timestid  en  eller  flere  tynde,  smerte- 
frie Stoludtømmelser,  og  det  kan  bruges  i  længere  Tid  uden 
at  tabe  i  Virkning  og  uden  at  foraarsage  nogen  Ulempe. 
En  Art  Beruselse  med  Hovedpine  og  Svimmelhed  skal  det 
undertiden  kunne  fremkalde,  navnlig  hos  Børn,  der  hurtigt 
vænnes  til  Svovlvandet,  ja  ofte  endog  ere  saa  begærlige  der- 
efter, at  man  maa  passe  paa,  at  de  ikke  drikke  mere,  end 
der  er  foreskrevet;  denne  Virkning  tilskrives  de  indeholdte 
Luftarter  og  undgaas,  naar  man,  efterat  Vandet  er  pumpet 
op,  lader  det  staa  lidt,  saaat  de  for  en  Del  udskilles.  Lige- 
som filere  andre  afførende  Midler,  som  01.  ricini,  Karlsbader- 
vand,  er  det,  anvendt  i  mindre  Dosis,  et  godt  Middel  til  at 
standse  Diarrhoe.  Det  er  herefter  let  forklarligt,  at  Svovl- 
vandets mest  iøinefcildende,  umiddelbare  Virkning  med  Nytte 
kan  anvendes  mod  forskjellige  Underlivssygdomme,  saasom 
habituel  Forstoppelse  og  deri  begrundede  Kredsløbsafvigel- 
ser,  Hæmorrhoider ,  chronisk  Gastroduodenalkatarrh ,  visse 
Leversygdomme.  Paa  Grund  af  det  indeholdte  Jern  tilskri- 
ver Ebbesen  det  •en  roborerende  Virkning,  nærmest  paa 


246 

DigestioDsorganerne  og  sekundært  paa  hele  Organismen  • ; 
da  der  imidlertid  paa  1000  Væ^tdele  Vand  kan  indeholdes 
0,04  Dele  kulsurt  Jernilte,  kan  man  vel  neppe  gjøre  Reg- 
ning paa  synderlig  Virkning  af  Jernet.  God  Nytte  kan  Svovl- 
vandet vistnok  'gjøre  i  Forbindeise  med  Badene  og  hensigts- 
mæssigt Regimen  i  sygelige  Tilstande,  hvor  man  ønsker  at 
fremkalde  en  livligere  Stofomsætning,  f.  Ex.  i  den  torpide  Form 
af  Skrophulosen.  —  Udvendigt  anven<)es  Svovl  vandet,  som  vi 
have  set,  blandet  med  Gyttie  og  Søvand  til  Slambad ;  ublan- 
det er  det  med  Nytte  brugt  som  Badevand  mod  chroniske 
Hudsygdomme,  navnlig  Ekzem.  Af  andre  bekjendte  Mineral- 
vande skal  det  i  Henseende  til  chemisk  Sammensætning  staa 
nærmest  ved  Dobberans  Svovlvand;  afproppet  paa  Flasker^ 
kan  det  holde  sig  i  flere  Maaneder  og  faas  saavel  fira  selve 
Badeanstalten  som  fra  Christiania. 

«Gyttien»  spiller  her  en  lignende  Rolle  som  Mosedyn- 
det ved  de  tydske  Slambade,  men  anvendes  paa  en  noget 
anden  Maade.  Den  er  en  Art  Dynd,  som  findes  afleiret  paa 
Bunden  af  Fjorden,  er  af  sortegraa  Farve,  Konsistents  som 
fint,  blødt  Ler,  stærk  Lugt  af  Svovlbrinte.  Den  indeholder 
forskjetlige  uorganiske  Salte,  Jern,  Svovlbrinte  og  en  Del 
organiske  Bestanddele.  Den  bruges  naturligvis  kun  udven- 
digt, dels  til  Indgnidning  og  til  Slambad,  dels  som  Omslag. 
Dens  Anvendelse  ved  Badene  er  allerede  omtalt;  vil  man 
særligt  paavirke  en  enkelt  Legemsdel,  bruges  gjentagne  lo- 
kale Indgnidninger  og  Doucher.  For  at  bruges  til  Omslag 
bliver  den  opvarmet,  i  et  tykt  Lag  smurt  paa  et  Klæde,  lagt 
i  umiddelbar  Berøring  med  den  syge  Del  og  nu  i  Løbet  af 
en  eller  et  Par  Timer  skiftet  hvert  10de  Minut.  Hvad  der 
ovenfor  er  sagt  om  Slambadets  Virkning,  gælder  ogsaa  om 
Gyttiens;  den  afhænger  vistnok  væsenligst  af  dens  Varme- 
grad, Konsistens  og  dens  irriterende  Virkning  paa  Huden. 
Gyttieomslagene  anvendes  mod  chroniske  Betændelser,  Kir- 
telsvulster, Ledsygdomme  o.  desl. 

En  ikke  uvigtig  Plads  blandt  SandeQords  Helbredelses- 
midler  indtager  «Manæterkuren»,  der  bestaar  i  en  methodisk 
Anvendelse  af  den  Virkning,  der  fremkaldes,  naar  man  brin- 


247 

ger  Mansterens  Fangtraade  i  Berøring  med  Huden.  Manæ- 
teren  (Cyanea  capillata)  er  UDder  Navnene  « brændende  Vand- 
mand*,  « Sønælde*  vel  bekjendt  for  de  Pleete,  som  have 
brugt  Søbade,  paa  Grund  af  den  smertelige  Svie,  som  selv 
den  letteste  Berøring  med  den  fremkalder.  Disse  Dyr  ere 
udrustede  med  16  lange  Fange traade,  der  ere  tæt  besatte 
med  Nældeblærer,  eiendommelige  smaa  Organer,  som  foruden 
bos  Cyanea  findes  hos  forskjellige  Medusfer  og  andre  Mol- 
lusker  og  tjene  dem  til  at  bedøve  eller  dræbe  deres  Bytte; 
da  de  Virkninger,  der  begrunde  Manæternes  tberapeutiske 
Anvendelse,  netop  skyldes  disse  Redskaber,  skal  jeg  forsøge 
at  beskrive  deres  Bygning,  saaledes  som  den  fremstilles  ef- 
ter de  nyeste  Undersøgelser*).  Nældeblæren,  der  naaer  indtil 
VW  Størrelse,  viser  sig  under  Mikroskopet  som  en  Blære 
eller  Kapsel,  der  indeholder  en  Vædske  og  en  forholdsvis 
meget  lang,  spiralslynget  Traad;  dens  Bygning  kan  lignes 
ved  en  unipolar  Celle  med  en  meget  lang  Udløber  eller 
ved  en  enkelt  sækformet  Kirtel,  hvis  meget  lange  Udførsels- 
gang  danner  en  umiddelbar  Fortsættelse  af  Kapslens  Væg. 
Udløberen  krænger  sig  imidlertid  strax  ved  sin  Begyndelse 
tilbage  i  Kapslen  og  er  dernæst  ved  en  dobbelt  In  vagination 
skudt  ind  i  sig  selv,  saaat  den  danner  et  tredobbelt  Rør, 
hvis  inderste  Afdeling  gaaer  over  i  den  spiralslyngede,  hule 
Traad,  der  igjen  er  tæt  besat  med  fine  Baar.  Hele  dette 
Traadapparat  ligger  indesluttet  i  Kapslen,  men  skydes,  naar 
den  elastiske  Kapselvæg  ^trækker  sig  sammen ,  ud  ved  den 
indeholdte  Vædskes  Tryk.  Englænderen  Clark  har  paa 
Grund  af  denne  mærkelige  Mecbanisme  givet  Nældeblærerne 
det  betegnende  Navn  « Lasso-Celler*.  —  Naar  et  mindre  Dyr 
bliver  indviklet  i  Fangtraadene,  udslynge  Tusinder  af  Nælde- 
blærer  deres  Indhold ,  og  Dyret  bliver  hurtigt  bedøvet  eller 
endog  dræbt.  Kommer  den  menneskelige  Hud  i  Berøring 
med  en   levende  Cyanea  eller  en  nylig  afreven  Fangetraad, 


*)  Jyfr.  K.  Bldbius:  •Ueber  den  Baa  etc.  der  Nesselblaseo  einiger 
Polypen  uod  Qaalien*.  (Zttchr.,  herausgeg.  v.  d.  Hamb.  natorw. 
Gessch.  Novbr.  1866.) 


248 

føles  paa  det  berørte  Sted  en  stikkenjle,  brændende  Svie; 
undertiden  hurtigt,  andre  Gange  først  flere  Timer  efler  ind- 
træder en  ubehagelig  Følelse  af  .\lyrekryben,  Prikken  og  Stik* 
ken  over  hele  Legemet,  undertiden  uvilkaarlige,  øieblikkelige 
Sammentrækninger  i  Lemmernes  Muskler,  Nysen  og  forøget 
Afsondring  fra  Næseslimhinden,  Taareflod,  Kildren  i  Halsen 
og  en  i  enkelte  Tilfælde  særdeles  voldsom,  krampeagtig  Hoste. 
Disse  Tilfælde  kunne  vare  indtil  et  Døgn  og  undertiden  blive 
saa  besværlige,  at  man  nødes  til  at  tage  sin  Tilflugt  til  Opia- 
ter, hvorved  de  hurtigt  mildnes;  der  angives  ogsaa,  at  de 
lindres  ved  Vaskninger  med  Edike  eller  sur  Mælk.  En 
Urticaria-Efflorescens,  som  i  Almindelighed  opstaar,  naar 
Manæteren  gjentagne  Gange  har  været  anbragt  paa  samme 
Sted,  forsvinder  hurtigt,  naar  man  ophører  med  Kuren. 

Nældeblærernes  Virkning  er  af  Nogle  bleven  forklaret 
som  en  rent  mechanlsk;  Spiraltraadene  skulde  bore  sig  ind 
i  Huden  og  blive  siddende  der,  idet  de  flne  Haar  virkede 
som  Modhager  og  hele  Nældeapparatet  løsnedes  fra  Fange- 
traaden.  Den  herved  frembragte  Irritation  kunde  jo  meget 
godt  forklare  saavel  den  lokale  Smerte  som  Huderuptionen, 
men  kan  vel  neppe  antages  tilstrækkelig  til  at  frembringe 
de  omtalte  heftige  Virkninger  hos  Mennesket  og  den  fuld- 
stændige Bedøvelse,  som  frembringes  bos  de  ofte  ikke  saa 
ganske  smaa  Dyr,  der  ere  Manæternes  Bytte.  Desuden  har 
MObius  gjort  umiddelbare  iagttagelser,  som  gjøre  en  an- 
den Forklaring  rimeligere;  han  undersøgte  en  Ascidia,  som 
en  Sagartia  havde  angrebet  med  sine  Fangtraade,  og  fandt 
talrige  Nældeblærer  med  de  udslyngede  Spirallraade  liggende 
paa  Huden,  men  ingen  trængt  ind  i  denne.  Han  antager 
derfor,  at  Spiraltraadene  kun  klæbe  fast  til  Huden  ved  deres 
Adhæsionskraft,  som  forøges  ved  de  utallige,  tætsiddende 
fine  Haar  og  ved  den  klæbrige  Vædske,  hvormed  de  ere 
befugtede,  samt  at  hine  Virkninger  skyldes  den  i  Nælde- 
blæren* indeholdte  Vædske.  Forsøg  paa  i  denne  at  paavise 
Myresyre  eller  andre  organiske  Syrer  vare  frugtesløse;  han 
antager  derfor,  at  den  skyldes  en  særegen  dyrisk  Gift,  hvil- 
ket ikke   modsiges  af  den  Iagttagelse,    at  de  fleste  Nælde- 


249 


blærer  tilligemed  Føden  optages  i  Dyrets  Mave,   hvor  de 
muligvis  bidrage  til  at  befordre  Fordøielsen. 

Manæteren  synes,  som  vi  have  set,  foruden  den  irrite- 
rende Virkning  paa  Buden  at  have  en  eiendommelig  Ind- 
virkning paa  Nervesystemet;  men  hvorledes  denne  kommer 
istand,  er  for  uklart,  til  at  der  theoretisk  kan  opstilles  be- 
stemte Indikationer  for  dens  therapeutiske  Anvendelse.  Dr. 
Thaulow  havde  som  Badelæge  i  Sandeljord  brugt  Indgnid- 
ning  med  Gyttie,  blandet  med  Médusaslim,  mod  et  Tilfælde 
af  Paraplegi;  den  Syge  mærkede  efter  faa  Dages  Forløb 
svage  Trækninger  i  Bonene,  og  under  Fortsættelsen  af  samme 
Behandling  tiltog  Bevægelsesevnen  Dag  for  Dag.  Dette  bragte 
senere  Ebbesen  til  i  større  Udstrækning  at  forsøge  Ma- 
næterkurens  Indflydelse  paa  Nervesygdomme,  og  han  kan 
nu  opføre  et  betydeligt  Antal  Tilfælde  af  Lamheder  og  Neu- 
ralgier som  helbredede  eller  betydeligt  bedrede  under  Bru- 
gen af  dette  Middel.  Som  Hudderivans  er  det  brugt  i  mange 
andre  Sygdomme.  Anvendelsen  sker  sædvanligvis  paa  den 
Maade,  at  en  enkelt  Fangtraad,  nylig  tagen  af  det  levende 
Dyr,  lægges  paa  et  Haandklæde,  hvormed  den  da  trykkes 
eller  stryges  mod  Huden  paa  det  af  Lægen  angivne  Sted. 

Det  ved  et  Badested  brugelige  Regimen  udgjør  selv- 
følgelig en  saa  væsenlig  Del  af  Kuren,  at  det  ikke  kan  la- 
des uomtalt.  Det  Schema,  hvorefter  Badegæsterne  maa  leve 
i  Sandefjord,  er  i  Korthed  følgende:  Man  staar  saa  tidligt 
op,  at  man  Kl.  6  kan  møde  ved  Brønden,  hvor  man  uden 
iforveien  at  have  nydt  Noget  tømmer  sit  reglementerede  An- 
tal Glas^),  mellem  og  efter  hvilke  man  spadserer  i  den  kun 
for  Badegæsterne  tilgængelige,  smukke  Have.  Kl  8  indtager 
man  det  første  Maaltid:  Franskbrød  med  Smør,  blødkogte  Æg, 
Mysost,  Mælk  eller  Café  au  lait.  I  Løbet  af  Formiddagen 
tager  man  sit  Bad,  der  efterfølges  af  en  Spadseretur  paa  en 
Timestid.  Kl.  2  nydes  Middagsmaaltidet,  der  maa  bestaa  af 
2  lette,  nærende  Retter  og  lidt  Dessert;  som  Drik  tillades 
Rhinskvin,  blandet  med  Vand,  men  ingen  andre  Vine  eller 


')  Foruden  Syovlvandet  udBkænkes  forskJeUige  koDsUge  MineralvaDde. 
Ugeskr.  f.  Lager.    3  R.  3  Bd.  lir.  10.  2 


250 

Spirituosa.  Man  spiser  enten  ved  Badeanstaltens  table  d'h6te 
eller  faaer  Maden  tilbragt  fra  Restaurationen,  som  staar  un- 
der Badelægernes  og  Inspektørens  Kontrol.  Forbudne  ere 
salte,  sure,  fede  og  krydrede  Spiser,  af  Grønsager  Kaal, 
Ærter,  Salat,  Løg.  Spisesedlen,  som,  konstrueret  efter  dette 
Reglement,  kunde  være  meget  hensigtsmæssig  og  dog  til- 
stede tilstrækkelig  Afvexling,  lod  rigtignok  undertideu  Adskil- 
ligt tilbage  at  ønske.  Navnlig  blev  der  klaget  over  Ensfor- 
migheden; man  fik  f.  Ex.  i  1  Uge  3  Gange  Faarekjød,  4 
Gange  Hummer,  tilberedt  paa  forskjellig  Maade;  men  det 
Værste  var,  at  begge  de  nævnte  Retter  enkelte  Gange  bare 
saa  umiskjendelige  Spor  af  Tidens  Tand,  at  selv  ikke  meget 
forvænte  Smags-  og  Lugtenerver  maatte  besværes  deraf. 
Desuden  blev  der  af  og  til  fremsat  Spiser,  som  maa  have 
undgaaet  Censorernes  Opmærksomhed,  da  de  vare  af  en 
saadan  Beskaffenhed,  at  de  allerede  kunde  besvære  en  sund 
Mave  og  umuligt  kunde  forliges  med  en  Dyspeptikers  Mave- 
saft.  —  Sligt  forekom  dog  kun  undtagelsesvis;  i  det  Bele  taget 
overholdes  Diætetikens  Regler  vist  idetmindste  ligesaa  godt 
som  ved  de  fleste  andre  Badesteder,  og  i  Forhold  til  de 
Vanskeligbeder,  som  Bespisniogsarrangementet  maa  frem- 
byde i  en  saa  lille  By,  kan  man  ikke*  være  utilfreds  med 
Forpleiningen.  —  Aftensmaaltidet,  der  nydes  El.  7,  bestaar 
af  Franskbrød  med  Smør,  Æg,  Mysost,  Mælk.  Senest  El. 
10  gaar  man  tilsengs. 

Til  saadanne  Adspredelser,  som  bedst  passe  til  en  Bade- 
kur, er  der  god  Leilighed.  Udflugter  tilfods  og  tilvogns  til 
de  mange  smukke  Punkter  i  Omegnen,  Seil-  og  Roture  paa 
Fjorden  eller  paa  de  nærliggende  Smaasøer,  hvor  der  er  god 
Leilighed  til  Fiskeri,  Bestigning  af  de  omliggende  Fjelde 
o.  8.  V.  høre  til  Dagens  Orden.  Der  føres  i  det  Hele  et  hyg- 
geligt og  behageligt  Samliv,  og  de  Danske,  som  saa  at  sige 
ere  de  eneste  Udlændige,  der  besøge  Badet,  møde  en  over- 
ordenlig Forekommenhed.  I  daarligtVeir  er  Badeanstaltens 
Lokale  det  almindelige  .Samlingssted.  Der  findes  Læseværel- 
ser, Eonversationsstue  med  Fortepiano,  Billardstue  o.  s.  v. 
Hver  anden  Søndag  er  der  Soirée,  af  og  til  gives  musikal- 


251 

øke  AftentmderholdDiDger ,  dramatiske  Forestillinger  af  til- 
reiscDde  Konstnere  og  lignende  Adspredelser. 

Reisen  fra  Danmark  til  Sandefjord  er  meget  bekvem, 
da  Postdampskibet  mellem  Christiania  og  Ejøbenhavn  i  Bade- 
tiden for  Kurgæsternes  Skyld  anløber  selve  Stedet  hver  an- 
den Dge;  desuden  ligger  det  kun  2  Mile  fira  Laurvig,  hvor- 
fra der  er  regelmæssig  Dampskibsforbindelse  baade  med  Jyl- 
land og  Ejøbenhavn. 

Som  andre  Badesteder  bliver  SandeQord  naturligvis  be- 
søgt af  adskillige  Syge,  som  egenlig  slet  ikke  høre  hjemme 
der;  Nogle  søge  dertil  paa  egen  Haand  eller  efter  andre 
Syges  Anbefaling;  Mange,  der  lide  af  chroniske,  uhelbrede- 
lige Sygdomme,  forsøge  som  det  sidste  Haab  en  Badereise, 
som  deres  Læge  ikke  vil  fraraade,  naar  han  blot  ikke  anser 
den  for  skadelig.  £n  Opregning  af  alle  de  forskjellige  Syg- 
domme, som  i  Aarenes  Løb  ere  blevne  behandlede  der, 
vilde  derfor  være  uden  Interesse;  jeg  skal  indskrænke  mig 
til  til  Slutning  at  nævne  de  vigtigste  af  de  Sygdomsformer, 
mod  hvilke  SandeQords  Eure  efter  Aarsberetningerne  om  de- 
res Resultater  kunne  anses  for  hensigtsmæssige. 

Mod  den  chroniske  Rheumatisme  betragtes  jo 
varme  Bade,  særlig  ogsaa  Slambade,  som  et  meget  virksomt 
Middel,  og  det  er  netop  denne  Sygdom,  hvoraf  det  største 
Antal  Tilfælde  er  blevet  behandlet  i  Sandefjord.  Ebbesen 
anfører  81  pCt.  som  helbredede  eller  betydelig  bedrede,  et 
Resultat,  som  han  med  Rette  kalder  særdeles  gunstigt,  saa- 
meget  mere,  som  mange  af  hans  Syge  iforveien  forgæves 
vare  blevne  behandlede  med  alle  mnlige  andre  Midler.  Be- 
handlingen bestod  i  Svovlbade  paa  25°— 27°,  Douche  19°, 
koldt  Styrtebad;  mo4  haardnakkede ,  fixe  Smerter  anvendtes 
tillige  Manæter.  Her  giver  Gyttiens  Anvendelsesmaade, 
navnlig  den  stærke  Gnidning  og  Børsten,  vistnok  disse  Bade 
et  Fortrin  for  de  tydske  Slambade,  hvor  den  Syge  roligt  sid- 
der den  bestemte  Tid  i  Moor  indtil  Halsen  uden  at  under- 
kastes slige  Manipulationer. 

Mod  Ledsygdomme  (navnlig  de  forskjellige  Former 
af    chronisk   Arthroitis)    er    der    foruden    den    almindelige 


2b2 

Badekur  med  Nytte  anvendt  lokale  Gyttfeindgnidninger  og 
Doucher,  undertiden  Manæter. 

Arthritis  er  en  Sygdom,  mod  hvilken  Sandefjords  Kur 
med  den  regelmæssige  Levemaade  og  hele  det  der  brugelige 
Regimen  ubetinget  maa  være  hensigtsmæssig.  I  de  Tilfælde, 
i  hvilke  den  har  været  anvendt,  har  den  gjort  god  Nytte; 
at  disse  ikke  ere  meget  talrige,  ligger  vist  navnlig  i,  at  de 
fleste  af  disse  Syge  søge  til  de  tydske  alkalisk-salniske  Kil- 
der, som  fra  gammel  Tid  staa  i  Ry  mod  denne  Sygdom. 

Næstefter-  chronisk  Rheumatisme  er  Skrophulosen 
den  Sygdom,  hvorfor  Sandefjord  har  været  mest  besøgt;  at 
den  har  givet  de  allerbedste  Kurresultater,  er  let  forklarligt, 
navnlig  paa  Grund  af  de  heldige  hygieiniske  Forhold. 

Svovlvandets  Anvendelse  mod  forskjellige  Underlivs- 
sygdomme er  ovenfor  omtalt. 

Blandt  Nervesygdommene  ere  Lamheder  og  Neural- 
gier behandlede  med  fortrinlig  Virkning,  som  vistnok  for 
en  Del  skyldes,  ialfald  understøttes  af  Manæterkuren ,  der 
bruges  i  Forbindelse  med  Badene.  De  helbredede  Tilfælde 
synes  snart  at  have  været  af  central,  snart  af  peripherisk 
Oprindelse;  hvor  en  dybere  Desorganisation  eller  en  me- 
chanisk  Aarsag  ligger  til  Grund  for  Lidelsen,  nytte  hine 
Midler  selvfølgelig  ligesaa  lidt  som  andre.  En  særegen  Form 
af  Lamhed,  hvoraf  der  i  det  sidste  Par  Aar  er  bleven  hel- 
bredet flere  haardnakkede  Tilfælde,  er  den,  der  saa  ofte  føl- 
ger efter  diphtheritisk  Halsbetændelse.  Af  Symptomgruppen 
«Spinalirritation»  anfører  Ebbesenf  adskillige  Tilfælde 
som  helbredede  eller  bedrede.  Et  stort  Antal  opføres  un- 
der Kategorien  «nervøs  Svækkelse«,  som  omfatter  Til- 
stande, hvoraf  nogle  ere  af  hysterisk  Oprindelse,  andre  skyl- 
des overdreven  Aandsanstrengelse,  andre  en  protraheret  Re- 
konvalescens efter  akute  Sygdomme:  i  slige  Tilfælde,  hvor 
man  vilde  tilraade  kolde  Søbade  i  Forening  med  let,  nærende 
Diæt,  Otium,  landlige  Omgivelser  og  Sysselsættelser,  tilby- 
der Sandefjord  Alt,  hvad  man  kan  ønske. 


358 
Styrax  mȌ  hat  tg  Pladlu. 

Af  Dr.  W.  Schnlti^  (Berl.  U.  Wschr.  1866.  IlL  19.  —  Schm.  Jhrb. 
Juli  1866). 


Forf.  har  i  Afdelingen  for  Fnatpatienter  paa  Garnisonsho- 
spitalet  i  Magdeburg  med  Held  anvendt  Indgnidninger ,  af 
hvilke  hver  bestod  af  4  Drachm.  Styrax  og  1  Drachme  Oli- 
venolie. Indgnidningen  foretages  som  sædvanlig  over  hele 
Legemet  undtagen  Hovedet,  og  man  maa  passe  nøie  paa, 
at  ingen  Hudfold  bliver  sprungen  over.  Bade  bruges  fer  og 
efter  Kuren,  hvorimod  man  undgaar  al  Yaskning,  saalænge 
Kuren  varer.  Huden  og  Linnedet  tilsmudses  mindre  end  af 
Perubalsam.  Det  viste  sig,  at  alle  de  Mider  (Hunner),  som 
bleve  udtagne  af  Gangene  24  Timer  efter  en  omhyggelig 
Indgnidniog,  vare  døde.  Midlet  irriterer  ikke  Huden,  men 
udøver  heller  ingen  umiddelbar  helende  Indflydelse  paa  det 
ledsagende  Ekzem ,  hvilket  sidste  dog  svinder  af  sig  selv 
tilligemed  Bleen,  saaat  Huden  er  ren  eft^r  2—3  Ugers  For« 
leb,  naar  Udslettet  er  af  middehnaadig  Styrke  og  Huden  ikke 
er  særdeles  irritabel. 

Af  55  Syge  (1  af  dem  var  smittet  paany,  1  havde  Til- 
bagefald efter  Perubalsam)  var  der  48,  som  fik  2,  5,  som 
fik  3,  1,  som  flk  4,  og  i,  som  fik  1  Indgnidning.  Ophol- 
det i  Hospitalet  var:  12  i  2  Dage,  19  i  3  D.,  12  i  4  D.,  7 
i  5  D.,  2  i  6  D.,  3  i  7  D.  I  den  sidste  Tid  blev  der  kun 
gjort  2  Indgnidninger,  Morgen  og  Aften,  og  Pt.  udskreves 
næste  Dag  trods  tilstedeværende  Ekzem.  Hidtil  var  der  ikke 
iagttaget  noget  Tilbagefald. 

Styraxolien  (Styrol  eller  Ginnamen  «»  Gie  Ha),  hvoraf 
der  i  Styrax  i  Reglen  indeholdes  1  pGt.,  bliver  vel  opløst  i 
Olivenolien;  men  den  angivne  Blanding  danner  dog  kun  en 
meget  ufuldkommen  Emulsion,  fordi  de  øvrige  Bestanddele 
af  Styrax,  nemlig  Harpixerne,  ikke  opløses  i  Olien.  Naar 
man  vilde  fortynde  med  rektif.  Vinaand,  vilde  Balsamen  efter 
Yinaandens  Fordampning  blive  tilbage  paa  Huden  som  en 
seig,  klæbrig  Masse.  Derimod  har  det  vist  sig,  at  en  Blan- 
ding af  8  Dele  Styrax  liquidus,  2  D.  Sp.  v.  rectif.  og  1  D. 
01.  oliv.  er  meget  brugbar  til  Indgnidning. 

I  Overensstemmelse  med  de  omtalte  Erfaringer  anser 
Forf.  Behandlingen  med  Styrax,  der  ogsaa  er  meget  billig 
(omtrent  1  Ngr.  ^=*  4—5  Skilling  for  hver  Patient),  for  den 
bedste.    Perubalsam  er  dyrere  og  tilsmudser  mere,  medens 


254 


Petroleum  ikke  er  noget  heldigt  Middel  (jvfr.  angaaende  disse 
Midler  Overlæge  Engelsteds  Åarsberetning  for  1865  i 
«Bibl.  f.  L.»  5te  R.,  XIII,  S.  249—251)*). 

Virksomheden  af  Styrax  saavelsom  af  de  andre  i  den 
senere  Tid  mod  Fnat  anbefalede  Midler  (Balsamer,  ætheriske 
Olier,  Benzin,  Petroleum),  skyldes  de  deri  indeholdte  flygtige 
Kulbrinteforbindelser.  Virksomheden  er  desto  større,  jo  læn- 
gere disse  Stoffer  kunne  holde  sig  paa  den  Syges  Hud.  Der- 
for ere  Benzin  og  Petroleum  mindre  virksomme  end  de  æthe- 
riske Olier,  disse  atter  mindre  virksomme  end  Balsamerne, 
især  Peruhalsam. 

Den  nævnte  Blanding  af  4  D.  Styrax  med  1  D.  Oliven- 
olie skal  ifølge  en  Angivelse  af  Saarlægen  S.  Lehmann  i 
Breslau  ogsaa  være  heldig  mod  Fladlus  (Morpioner)  og 
dræbe  dem  endnu  hurtigere  end  graa  Salve  eller  Sublimat. 
Da  den  ikke  frembringer  nogen  Hudirritation,  turde  denne 
Iagttagelse  fortjene  Opmærksomhed. 


Trichinernet 


MediciDalinspektøren  i  Holsten,  Dr.  Bockendahl  i  Kiel,  har  i 
•Deutsche  Klinik«  for  9de  d.  M.  givet  en  Del  Oplysninger  om  Trichiner- 
nes  Forekomst  i  det  nævnte  Land  og  om  de  i  den  Anledning  trufne 
Forholdsregler.    Af  denne  Meddelelse  fremtHBves  Følgende: 

Strax  efter  Epidemien  i  Hedersieben  udkom  der  (Novbr.  1865)  en 
Forordning,  ifølge  hvilken  der  i  hvert  Jordemoderdistrikt  skulde  ansæt- 
tes en  Trichin undersøger,  hvis  Mikroskop  skulde  underkastes  Eftersyn 
af  Sundhedsøvrigheden.  Der  blev  ikke  indført  nogen  Tvangsundersø- 
gelse,  og  det  var  naturligvis  især,  lige  efterat  de  forfærdende  Efterret- 
ninger vare  indløbne,  at  Undersøgelserne  bleve  benyttede  af  Befolknin- 
gen i  større  Maalestok.  Dertil  kommer,  at  det  først  lidt  efter  lidt  lyk- 
kedes at  finde  passende  Personligheder  til  at  udføre  Undersøgelserne,  og 
at  den  største  By,  Altona,  af  flere  Grunde  ikke  medindbefattedes  i  For- 
anstaltningerne. 


*)  Apotlieker  J.B.Gille  (Presse  méd.  1866.  XVIII.  38.  —  Schm.  Jhrb. 
Jan.  1867)  mener,  at  Grunden  til,  at  Petroleum  saa  ofte  svigter  ved 
Behandlingen  af  Fnat.  ligger  i,  at  den  Vare,  der  gaar  i  Handelen,  saa 
ofte  er  en  Sammenblanding  af  forskjellige  mindre  gode  Sorter.  Den 
gode  Sort  skal  efter  J.  A.  Ghevallier  have  en  Vægtfylde  af  0,800 
og  skal  ved  Rensningen  give  20  pGt.  Naphtha  (Vf.  0,7M)),  60  pGt. 
brændbar  Olie  (Vf.  0,800)  og  20pGt  tung  Olie  (Vf.  0,850).  De  min- 
dre gode  Sorter  give  ofte  20  pCt.  Naphtha,  men  60  pCt.  tung  Olie 
og  kun  20  pGt.  god,  brændbar  Olie. 


255 


Uagtet  det  saaledes  er  meget  langtfra,  at  alle  de  i  Holsten  slagtede 
STin  ere  blevne  undersøgte,  har  det  dog  vist  sig,  at  Trichinsygdommen 
forekommer  paafaldende  ofte:  i  t  Aar  har  Forf.  paa  Embeds  Vegne  faaet 
Meddelelse  om  flere  Tilfælde,  end  der  efter  Gerlach  er  forekommet  i 
Hannover  og  Brunsvig  tilsammen  i  2  Aar.  Forf.  gjennemgaar  hvert  en- 
kelt af  de  i  Tidsrummet  fra  22de  Decbr.  1865  til  7de  Febr.  1867  fore- 
komne 23  Tilfælde  og  slutter  sin  Meddelelse  med  følgende  Oversigt: 

•Af  disse  23  Tricbinsvin  ere  18  blevne  opdagede  i  rett^  Tid  ved 
det  mikroskopiske  Eftersyn;  8  af  dem  ere  indførte  fra  Danmark,  9  ere 
tillagte  i  de  mest  forskjellige  Egne  af  Holsten,  5  i  Kiel;  1  er  af  ube- 
kjendt  Herkomst.  Af  de  i  Kiel  fra  1ste  Marts  til  ult.  Decbr.  1866  un- 
dersøgte 2094  havde  13  Trichiner  3:  1  af  161. 

Det  maa  tilskrives  den  Omstændighed,  at  man  hertillands  overalt 
har  Modbydelighed  for  alt  raat  eller  ikke  fuldstændig  tilberedt  S vineKJ ød, 
at  der  trods  den  hyppige  Forekomst  af  trlchinbefængte  Svin  er  forekom- 
met saa  faa  Sygdomstilfælde  hos  Mennesker,  at  vi  foruden  en  Marine- 
soldat, der  havde  spist  raat  Svinekjød  paa  Grund  af  overdreven  stærk 
Sult  (og  hos  hvem  Trichiner  bieve  efterviste  i  et  udskaaret  Stykke  af 
Læggemusklerne) ,  kun  have  faaet  Kundskab  om  to  smaa  Epidemier, 
(nemlig  i  Lnbeck  ved  Paasketid  1865  og  paa  Hamborgs  Grund  i  Marts 
1866),  der  begge  have  hidrørt  fra  holstenske  Svin  og  have  kostet  nogle 
faa  Mennesker  X.ivet. 


De  Skinker,  der  gjorde  Fortræd,  vare  ikke  blevne  tilberedte  ved 
Hartigrygning ,  men  paa  den  hertillands  brugelige  og  overalt  anbefalede 
Maade  ved  varm  Rygning  i  Røgkammeret  efter  forudgangen  Indsaltning 
(Pokelung).  Derimod  vare  de  for  friske,  et  Bevis  for,  at  det  ved  Ryg- 
ningen er  Udtørringen,  hvorpaa  det  kommer  an,  naar  man  vil  haveTri* 
chinerne  dræbt 

Endelig  skal  jeg  gjøre  opmærksom  paa,  at  af  samtlige  18  Svin,  der 
ved  Eftersyn  erl^endtes  som  befængte,  bleve  de  17  fundne  af  Ikke- 
Læger.> 

Denne  Meddelelse  har  ogsaa  sin  Interesse  for  Danmark,  forsaavidt- 
som  den  bekræfter  den  ogsaa  her  gjorte  Erfaring,  at  Trichinsygdommen 
ikke  er  ualmindelig  hos  os,  og  giver  en  ny  Paamindelse  om,  hvor  vig- 
tigt det  er,  at  Svinelijødet  bliver  tUberedet  paa  forsvarlig  Maade,  inden 
det  nydes. 


DødtfåM.  Ifølge  Dagbladene  er  den  ogsaa  her  vel  beKjendte  Stads- 
physikus  i  Christiania  Henrik  Steffens,  en  Brodersøn  af  den  berømte 
Philosoph,  død  af  trondhjemsk  Halssyge  (o:  Diphtheritis).  Den  Afdøde 
nød  ikke  blot  megen  Anseelse  som  praktiserende  Læge,  men  har  ogsaa 
i  Egenskab  af  Stadsphysikus  indlagt  sig  betydelige  Fortjenester  af  Byens 
Sundhedsvæsen,  ligesom  han  var  almindelig  afholdt  paa  Grund  af  sin 
elskværdige  Personlighed  og  sin  stedse  humane  Optræden. 

PhiliatrieB.  Møde  ØDsdag  d.  3die  April  Kl.  7  (Vincent).  Fortsat  Be- 
retning om  et  opereret  Hjernebrok.  En  medikolegal  Undersøgelse.  Til- 
fælde af  Endocarditls  ulcerosa. 


256 


Ffølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fta  Onsd. 
d.  13de  Marts  til  Tirsd.  d.  1 9de  Marts  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  600  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  4^2,  nemlig: 


Ban  fra 

Idf. 

»rt. 

18-5, 

S-1 

•nderlAar. 

Sanna 

Brystkatarrh  .    .    . 

.     59 

97 

47 

43 

17 

263 

Lungebetændelse    .     . 

18 

11 

» 

2 

32 

Halsbetændelse .     .     . 

5 

9 

0 

15 

Faaresyge     .    .     .     . 

3 

9 

17 

Kighoste  .... 

2 

9 

14 

Rheumatisk  Feber 

6 

12 

2 

20 

Knuderosen  .     .     .     . 

» 

II 

• 

Ansigtsrosen      .     .     . 

6 

3 

14 

Mæslinger     .     .     . 

4 

11 

12 

30 

Kopper    

3 

n 

3 

Skaalkopper .     .     . 

2 

2 

8 

Skarlagensfeber      . 

2 

2 

8 

Koldfeber      .    .    .     , 

1 

2 

4 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

•          A' 

6 

3 

14 

Blodgang      .     .     .     . 

» 

1 

Diarrhoe 

3 

13 

Cholerine      .     .     .     , 

2 

3 

Strubehoste  .     .     .     . 

» 

» 

Diphtheritis  .    .     .     . 

1 

3 

Barselfeber  .    .    .    . 

6 

6 

Skørbug  .     .     .     •    , 

1 

i 

Influenza  .... 

2 

1 

2 

5 

Nældefeber   .    .    ,    . 

3 

1 

6 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

» 

1 

. 

2 

108     174    95      83 


22 


482 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Vesterbrogade,  Ovei^gaden  o.  V.  og  Borgergade;  relatirt  i  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  1:  Hjortelængen  (l,HpGt.),  Pederhvidtfeldtstræde 
(0,98)  og  Laxegade  (0,eo). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
Tar  stærkest  repræsenteret  i :  Vesterbrogade,  Overgade  o.  V.  og  Adelgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  Sygdomme  an- 
meldt: Rheamatisk  Feber  1;  samt  desuden:  konstitutionel  Syphilis  1. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  46,  yenerlske  Saar  18,  konstitu- 
tionel Syphilis  20  og  Fnat  34  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  105  Læger. 


,C.  A.  RelUaU  Forlaf.    Blanco  Lanoi  Bogtrykkeri  ved  F.  8.  Hahle. 


m*bMkai«. 


LCAprfllMI 


Ugeskrift  for  Læger. 


3<u«  Række  UI. 


Nr.  17. 18. 


Redigeret  af  Dr.  f .  Trier. 


Indhold:  I*  lirichiprii^:  Bcretiiig  •■  Opentiti  af  e(  Ijenekrck.  I.  Diicii: 
IcBwrbgi  fra  fibme  Snbter  i  ncnt,  dcM  lalv,  liida  tf  tfmttn  Makliig. 
Iriilai:  0b  ifiMktBMi  Abfit  Ije  Bffer.  UavTialie.  AMLcdifilu.  Ogei- 
Gki  afidemiika  STgdtaiae  i  IjibMhaTi. 


BeretHng  wm  OperatiM  af  et  Hjenebrtk 

med  dertil  knyltede  Bemærkninger. 

Af  Dr.  med.  H.  HirschspruDg. 

(ForUsttelse.) 


2. 
Neppe  14  Dage  efter  Operationen,  altsaa  længe  før  Hud- 
saareta  Lægning,  var  der  imidlertid  optraadt  bestemte  Tegn 
paa  en  Komplikation,  der,  uagtet  Barnets  almindelige  Be- 
findende i  ingen  Henseende  paavirkedes  deraf,  dog  var  alt- 
for vel  skikket  til  at  fordunkle  de  gode  Udsigter,  der  i  Be- 
gyndelsen syntes  at  aabne  sig  for  dets  Helbredelse.  I 
Suturerne  og  Pontanellernes  tiltagende  Sterrelse  havde  vi 
umiskjendellge  Tegn  paa,  at  en  Vandansamling  var  begyndt 
at  danne  sig  indenfor  Kraniets  Hulhed,  og,  som  efterfølgende 
Schema  over  Maaling  af  Hovedet  til  forskjeMige  Tider  ud- 
viser, var  Vandmængden  i  rask  Tiltagen. 


HoYedets  største  horizont.  Peripheri 
Fra  Øre  til  Øre  over  Issen  .  .  .  . 
Fra  Næaerodeu  til  Baghovedbenet 

3dle  Kækk«  3dl«  Bind. 


12" 


23. 


14" 
8" 
7}" 


Va. 


15" 
8" 


U. 


isr 

9J" 
81" 


20. 


151" 
9J" 

8i" 


27. 


9f' 
9" 


16"    I6i" 


91" 


258 

I  Løbet  af  7  Uger  var  Hovedets  transverselle  Omfåag 
saaledes  tiltaget  med  ikke  mindre  end  4  Tommer,  og  andre 
Maal  i  samme  Forhold.  Hovedet  havde  efterhaanden  faaet 
den  for  Hydrocephaius  eiendommelige  høie,  hvælvede  og 
fremspringende  Pande,  der  stod  i  stærk  Modsætning  til  det 
lille  Ansigt;  Hovedhuden  var  bleven  stram  og  glindsende 
med  gjennemskinnende  Vener,  Fontanellerne  bugnede  kon- 
vex  frem,  Fluktuationsfornemmelse  kunde  meddeles  fra  den 
ene  til  den  anden.  Suturerne,  saavel  de  større  som  de  min- 
dre udvidede  sig  mere  og  mere.  Barnet  havde  Vanskelighed 
ved  at  holde  Hovedet  opreist  og  hældede  det  snart  til  den 
ene  snart  til  den  anden  Side.  Men  paa  samme  Tid  var 
Barnets  Udseende  i  høi  Grad  triveligt  og  alle  Funktioner  i 
bedste  Orden.  Der  fandtes  ingen  Paralyser,  stundom  lidt 
Skelen,  men  ikke  anderledes  end  hos  saamange  spæde  Børn, 
som  endnu  ikke  rigtig  have  lært  at  flxere  Gjenstande,  og 
Pupillerne  vare  naturlige.  I  de.  sidste  Dage  viste  Barnet 
svage  Spor  til,  at  det  begyndte  at  skønne,  idet  det  aaben- 
bart  hørte  efter  forskjellige  Lyd  og  saae  efter  Ting,  som 
holdtes  det  for  Øie,  ooi  end  med  et  usikkert  Blik.  Jeg  skal 
endnu  gjøre  opmærksom  paa  et  Forhold,  som  kunde  tyde 
paa,  at  den  høire  Halvdel  af  Hjernen  var  stærkere  impliceret 
i  den  hydrocephaliske  Proces  end  den  venstre:  gjennem 
den  stærkt  udvidede  firkantede  Fontanelle  følte  man  tydelig 
Falx  cerebri  som  en  resistent  Streng,  der  ikke  laa  i  Midt- 
linien, men  et  Par  Linier  tilvenstre  for  denne.  Den  sam- 
menlignende Maaling  af  Hovedets  Sidehalvdele  gav  dog  ikke 
et  i  samme  Retning  pegende  Resultat,  tvertimod  fandtes  en 
ringe  Forskjel  (Vs")  til  Fordel  for  venstre  Side. 

Situationen  kunde  ikke  mistydes.  Det  var  aabenbart, 
at  den  paa  Hovedet  hængende  Sæk  havde  været  Beholder 
for  en  stærk  Vandafsondriog  indenfor  Eraniet,  der  maatte 
have  været  i  Gang  længe  Inden  Fødslen,  Operationen  havde 
sat  en  Dæmning  for  Afløbet,  og  nu  stemmedes  Vædsken  op 
og  søgte  at  skaCfe  sig  Plads  ved  at  udvide  sine  Grændser. 
Eflerat  Operationen  havde  fjernet  det  udvendige  Appendix, 
og  da  Tabet  af  det  lille  fremfaldne  Parti  af  Hjernen  syntes  uden 


269 


Betydning,  blev  den  tilbageblivende  Affektion  at  stille  i  lige 
Elasse  med  den  almindelige  medfødte  Bydrocepbalus,  med 
hvilken  den  delte  ikke  blot  Symptomer,  men  ogsaa  Prognose 
og  Behandling.  Ddsigterne  maatte  vel. betragtes  som  slette; 
.men  Behandling  tarde  dog  ikke  opgives.  Med  Bednars 
Erfaring  for  Øie  («den  angebornen  Hydrocepbalus  håbe  ich 
in  einigen  Fallen  unter  dem  Gebraucbe  des  Jodkali  heilen 
geseben»  Lehrb.  der  Kinderkrankh.  1856,  S.  160)  forsøgte 
jeg  Jodkaliiim  først  uden,  senere  i  Forbindelse  med  Kom- 
pression, idet  det  var  min  Hensigt,  naar  disse  Midler  svig- 
tede, at  forsøge  Punktur  gjennem  den  firkantede  Fontanelle 
eller  maaske  gjennem  den  Aabning  i  Kraniet,  ad  hvilken 
Brokket  var  traadt  ud. 

Den  4de  April  begyndte  jeg  Anvendelsen  af  Jodkalium 
med  en  Opløsning  af  ^/s  Drachme  til  8  Dnzer,  hvoraf  Barnet 
fik  en  Spiseskefuld  3  Gange  daglig;  men  efterhaanden  for- 
høiede  jeg  den  daglige  Indgift  til  den  dobbelte.  Medika- 
mentet viste  sin  Virkning  ved  en  let  katarrhalsk  Paavirkning 
af  Øinenes  Slimhinde  og  Luftveiene,  Diuresen  forøgedes,  og 
efterhaanden  blev  Afføringen  mere  tynd  og  slimet;  men  Bar- 
nets almindelige  Befindende  vedblev  at  være  tilfredsstillende. 
Den  8de  IVfai  havde  Barnet  forbrugt  SV«  Drachme.  Efter- 
følgende Schema  vil  vise,  at  flovedets  Omfang  vel  tiltog  i 
denne  Periode,  men  langtfra  i  samme  Forhold  som  i  den 
forudgaaende  Tid. 


V4. 

U. 

21. 

30. 

•/*. 

»/.. 

31 
(efter  Dødai). 

Hovedets  største  hori- 
zontale  Peripheri  .  . 

Fra   Øre   til  Øre   over 
Issen 

161" 
9i" 

16i" 
9i" 
9i" 

16i" 
9J" 

9i" 

I7i" 
lOj" 
9i" 

lor 

9J" 

18J" 
lOJ" 
lOJ" 

17}" 
9i" 

Fra  Næseroden  til  Bag- 
hovedbenet  

lOj" 

Jeg  skal  anføre  Journalens  Bemærkninger. 

D.  8de  Mai.  « Afføringen  har  senere  holdt  sig  tynd  og 
slimet  3  å  4  Gange  daglig,  og  ligeledes  findes  stadig  nogen 
Snue  og  ringe  fionjunktivitis  samt  nogen  Hoste.    løvrigt  er 


260 

Barnets  Befindende  særdeles  godt  og  Udseendet  velnæret. 
Moderen  paastaar,  at  det  ogsaa  udvikles  i  intellektuel  Hen- 
seende: det  smiler,  naar  hun  leger  med  det  (mig  lykkes  det 
dog  aldrig  at  tildrage  mig  dets  Opmærksomhed),  kjender 
hendes  Stemme  og  kan  mærke,  naar  det  skal  have  Medicin, 
som  det  kun  nødig  tager.  Ligeledes  har  det  allerede  længe 
forstaaet  at  lade  Vandet,  naar  det  holdes  frem.  Urinen  har 
saaledes  kunnet  undersøges.  Den  er  lys,  klar,  neutral,  uden 
Albumin;  ved  denBellerskeXyloidlnprøve  (Warncke:  Urin- 
undersøgelsen,  S.  52)  paavises  stærk  Jodreaktion.  Hovedet 
vedbliver  at  udvide  sig,  om  end  langsommere  end  tidligere. 
Siden  hun  begyndte  at  bruge  Jod  (35  Page),  er  Hovedet  til- 
taget i  horizonlalt  Omfang  iV,  fra  Øre  til  Øre  V,  fra 
Næseroden  til  Spidsen  af  Baghovedbeoet  V.  I  de  forud- 
gaaende  38  Dage  (fra  23de  Februar  til  3die  April),  da  Bar- 
net ikke  brugte  Jod  vare  de  samme  Maal  tiltagne  henholdsvis 
2V— IV— IV.  Hovedhuden  er  bleven  mere  spændt  og 
glindsende,  Haarbeklædningen  tynd,  det  subkutane  Venenet 
gjennemskinnende  som  tidligere,  men  mindre  fyldt,  naar 
Barnet  skriger.  Hudcikatrisen  har  trukket  sig  høiereoppaa 
Baghovedet;  umiddelbart  under  den  føler  man  nu  en  lang- 
agtig Fordybning  i  Benet,  som  drives  lidt  frem  under  Bar- 
nets Skrig.    Strabismus  er  varierende.« 

Medens  Barnet  vedblev  at  bruge  Jod,  anbragtes  den  10de 
Mai  en  Kompression  med  svensk  Hefteplaster  over  hele  Ho- 
vedet. 

D.  12te  Juni.  « Barnet  har  befundet  sig  vel  og  bartaalt 
Trykbandagen  godt.  Idag  fjernes  den,  da  den  er  ifærd  med 
at  løsoe  sig.  Lidt  Ekzem  er  frembrudt  hist  og  her  paa 
Hovedhuden  og  en  lille  Ulceration  paa  Cikatricestedet.  I 
de  sidst  forløbne  5  Uger  have  Hovedmaalene  undergaaet 
følgende  Forandring:  Girkumferensen  tiltagen  V,  Maalet 
fra  Øre  til  Øre  uforandret,  det  fra  Næseroden  til  Baghoved- 
beoet tiltaget  V.  Forøgelsen  afMaalene  staar  altsaa  i  det 
Bele  ikke  Lidet  under  den  tilsvarende  for  den  Tid,  da  Jod 
brugtes  uden  Tryk.  Følgende  Sammenstilling  vil  lette  Over- 
sigten. 


261 


1  38  Dage 

de  efterfølg.  85  D. 

de  sidste  35  D. 

U]toge  Maalene: 

tiltoge  Maalene: 

tiltoge  Maalene: 

Cirkumfereosen   .  .  . 

2^(8" 

IV 

V 

Fra  Øre  tU  Øre  .  .  . 

IV 

V 

• 

Fra  Næserod  til  Bag- 

hoved    

IV 

V 

V.. 

D.  18de  Juni  anlagdes,  da  Saarene  vare  lægte ,  en  ny 
Trykbandage. 

D.  30te  Juni.  iEfterat  Barnet  hele  Dagen  havde  be- 
fundet sig  fuldkommen  vel,  viste  der  sig  igaar  henad  Efter- 
middagen enkelte  Trækninger  hist  og  her  i  Legemet.  Inat 
fik  hun  stærkere  Eonvulsioner,  der  imorges  fremkaldte  Dø- 
den. Allerede  en  halv  Time  efter  Døden  var  Dødsstivhed 
indtraadt.  Hovedet  var  sunket  en  Del  sammen,  og  Fontanel- 
1erne  vare  indsunkne.  •     Barnet  blev  20  Dger  gammelt. 

Det  maa  endnu  være  mig  tilladt,  inden  jeg  gaar  over 
til  Sektionsberetningen,  at  omtale  en  AfiTektion  hos  det  samme 
Barn,  der  vel  ikke  staar  i  nogen  nøiere  Forbindelse  med 
den  Lidelse,  som  giver  Tilfældet  sin  væsenlige  Betydning, 
men  danner  en  lille  Episode  ved  Siden  af  Hovedhandlingen, 
der  i  og  for  sig  har  nogen  Interesse.  Jeg  sigter  hermed  til 
et  Rephalæmatom,  der  fandtes  paa  Barnets  venstre  Isse- 
ben.  Allerede  strax  efter  Fødslen  var  der  følt  et  lille  blødt 
Parti  paa  denne  Side  af  Hovedet,  som  vakte  Mistanke  om  et 
begyndende  Eephalæmatom,  da  Fødslen  havde  været  saa  let, 
at  der  ikke  kunde  være  Tale  om  en  almindelig  Fødselssvulst. 
Den  følgende  Dag  blev  Formodningen  til  Visbed,  da  Blod- 
ansamlingen var  tiltagen  og  Benringdannelsen  begyndt;  det 
Bunden  dannende  Ben  var  den  Dag  dog  endnu  føleligt.  De  føl- 
gende Dage  tiltog  Svulsten,  men  syntes  derefter  den  14de 
Februar,-  Barnets  Qerde  Dag,  at  have  naaet  sin  høieste  Dd- 
vikling.  Den  var  hvælvet,  spændt,  stærkt  fluktuerende,  som 
om  den  indeholdt  et  tyndt  Fluidum.  Den  indtog  den  indre 
Halvdel  af  Benet,  saaledes  at  den  dog  var  Qernet  c.  V  fra 
alle  Suturer.  Den  udad  vendende  Side  var  indbugtet  paa 
Midten,  hvorved  hele  Svulsten  fik  den  jævnlig  forekommende 


262 

Nyreform,  frembragt  ved,  at  Tuber  parietale  ligesom  skyder 
sig  ind  i  Svulsten.  Den  var  i^k'^  lang,  Wa"  bred,  næsten 
en  Tomme  bøi.  Svulsten  var  helt  begrændset  af  en  Ben- 
ring, som  var  svagest  ved  det  bagre  Bom.  De  paaføtgende 
Dage  syntes  Eephalæmatomet  at  formindskes  og  gav  For- 
nemmelse, som  om  Vædsken  var  bleven  mindre  tynd;  men 
derpaa  indtraadfe  det  eiendommelige  Forhold,  at  Svulsten  i 
flere  Dage  paany  var  i  stærk  Tiltagende  og  netop  stærkest 
ved  det  bagre  Parti,  hvor  Benringen  havde  været  mindst 
udviklet.  Af  Frygt  for,  at  Indholdet  mulig  kunde  være  ifærd 
med  at  omdannes  til  Pus,  gjorde  jeg  etNaalestik  i  Svulsten; 
men  der  viste  sig  kun  en  Draabe  rødt,  flydende  Blod.  Den 
23de  Februar  var  Svulstens  Tiltagen  standset  og  Benbegrænds- 
ningen  overalt  godt  udviklet.  Fra  nu  af  begyndte  Eepha- 
læmatomet jævnt  at  formindskes;  det  blev  efterhaanden  fla- 
dere, og  ved  Tryk  i  Dybden  kunde  man  føle  Benets  Over- 
flade og  kunde  iagttage  en  livlig  Produktion  af  flade  og 
knudrede  Bendannelser  dels  fra  Randene,  dels  fra  Bunden, 
hvorved  Svulsten  ligesom  tværdeltes  i  flere  Partier,  mellem 
hvilke  Vædsken  dog  en  Tidlang  endnu  cirkulerede  frit.  Først 
paa  et  meget  sent  Stadium  viste  sig  en  pergamentagtig  Kna- 
gen i  Svulstens  øverste  Væg;  men  efterhaanden  forsvandt 
ogsaa  denne  tilligemed  Resten  af  Vædsken,  og  8  Uger  efter 
Fødslen  betegnedes  Stedet  for  Eephalæmatomet  kun  ved  no- 
gen Ujævnhed  at  Benet,  som  ogsaa  omsider  tabte  sig. 

Til  foranstaaende  Beretning  skal  jeg,  da  Eephalæmato- 
mets  Pathoiogi  i  vor  Tid  er  stærkt  udviklet  og  almindelig 
kjendt,  kun  føie  et  Par  Bemærkninger.  Det  tør  anses  for 
afgjort,  at  E.  kun  opstaar  paa  saadanne  Partier  af  Eraniets 
Overflade,  hvor  Benels  ydre  Lamel  ved  Fødslen  endnu 
ikke  er  udviklet,  og  at  det  firemkommer  ved  Overrivning  af 
de  fine  Ear,  som  i  stor  Mængde  forbinde  Diploe  og  Peri- 
kranium.  Derfor  finder  man  det  kun  undtagelsesvis  og  af 
ringe  Udstrækning  paa  Pandebenet  og  paa  Baghovedbenet, 
hvor  den  ydre  Benlamel  hos  det  fuldbaarne  Barn  kun  mang- 
ler paa  mindre  Partier  (for  Pandebenets  Vedkommende  lige 
over  Margo  supraorbitalis),  og  derfor  finder  man  det  aldrig 


26a 

(primært)  paa  Tuber  parietale  og  den  titstødende  nedre  Halv- 
del af  Issebenet,  hvor  den  ydre  Lamel  konstant  er  tilstede 
ved  Fødslen,  medens  derimod  Svulstens  Yndlingssæde  er 
deir  øvre  Baivdel  af  Benet,  bvor  samme  Lamel  ligesaa  kon- 
stant mangler.  I  denne  Disposition  maa  vi  ogsaa  søge  For- 
klaringen til  den  af  enkelte  Forfattere  (Bednar,  Rokitan- 
sky)  omtalte  Nyreform  af  Svulsten,  der,  som  man  erindrer, 
ogsaa  var  tilstede  i  vort  Tilfælde:  som  om  et  Centrum  ud- 
vikler Svulsten  sig  halvmaaneformig  om  Tuber  parietale,  og 
kun  i  meget  sjeldne  Tilfælde  sker  Afgrændsningen  saa  sent 
og  er  Spændingen  i  det  udtraadte  Blod  saa  stor^  at  Perio- 
steum  ogsaa  løsnes  fra  de  udviklede  Partier  af  Benet,  saaat 
Kephalæmatomet  kommer  til  at  indtage  Issebenet  i  dets 
Belbed.  Angaaende  Bebandlingsspørgsmaalet  have  Menin- 
gerne været  delte.  Medens  Chirurgerne  (Vidal,  Nélaton) 
tilraade  at  aabne  Svulsten  ved  Kniven  som  det  Hurtigste  og 
Sikkreste,  ville  de  mest  erfarne  Børnelæger  (Bed nar,  ,West) 
overlade  den  til  Naturens  egne  Kræfter.  Vort  Tilfælde  ta- 
ler for  den  sidste  Opfattelse.  Bed  nar  (1.  c.  S.  376)  har 
sikkert  Ret  i,  at  det  Kephalæmatom,  der  dækkes  af  et  uskadt 
Perikranium,  aldrig  gaar  i  Suppuration. 

Scktlti  foretoges  10  Timer  efter  Døden. 

Liget  var  veloæret,  det  sablmtaQe  FedUag  endog  meget  betydeligt 
Længden  24  Tommer  fra  Isse  til  Taa.  Den  flrl^antede  Fontanelie  var 
BtæriLt  fifammensunlien  og  aftegnede  sig  siearp  som  en  A'*  lang,  3"  bred, 
baadformig  Fordybning  med  uregelmæssige  Kande;  ligesaa  Sntura  sagit- 
talia,  der  havde  meget  uregelmæssige,  storbugtede  Rande.  Maaling  af 
Hovedet  gav  følgende  Resultater: 

Cirkumferensen  .  .  17'/«" 
Fra  Øre  til  Øre  .  .  9Va" 
Fra  Glabella  bagtil  IOV4". 

Huden  gjennemskares  ved  det  sædvanlige  Buesnit  over  Issen  og  slo- 
ges ned  fortil  og  bagtil.  I  Suturen  saaes  nu  tydelig  Falx  cerebri  at  de- 
viere noget  (IVs'")  Ulvenatre  for  MidUioien.  Derpaa  gjennemklippedes 
D.  mater  og  Falx,  og  Ossa  fronUs  samt  bregmaUs  fjernedes.  Pias  Ma- 
sker vare  fyldte  med  et  tyndt  Lag  klar  Vædske,  dens  Kar  Ulstede  i  sæd- 
vanlig Mængde  og  Størrelse;  Hjernevindingerne  ikke  applanerede.  Grun- 
den til  Falx's  skæve  SUIllng  saas  nu  at  være  en  noget  stærkere  Udvid- 
Ding  af  forreste  Halvdel  af  hølre  Hjernehemisphære,  hvis  indre  Væg  No- 
get overskred  Mldtllnleo.    Hemisphærerne  vare  uden  Spænding,  tverUmod 


264 


slappe,  saaat  de  Ted  Hoyedets  Bevægelse  væltede  fra  den  ene  til  Qeo 
anden  Side.  Høire  Hemisphære  aabnedes  ved  et  Længdesnit  gjennem 
Massen,  der  havde  en  Tykkelse  af  Va  Tomme  og  sædvanlig  Konsistens. 
Herved  fik  man  Indblik  i  en  uhyre  Hnle,  dannet  ved  Sammensmeltning 
af  begge  Sideventrikler  og  3die  Ventrikel,  idet  Foramina  Monroi  vare 
udvidede  til  en  enorm  Størrelse,  Gorpus  callosum  trængt  høit  tilveirs, 
Septum  peliucidum  og  Fornix  forsvundne.  Derimod  saa  man  gjennem 
Vædsken  paa  Bunden  af  Kaviteten  de  store  Hjerneganglier  (der  senere 
ved  Gjennemsnit  viste  det  sædvanlige  Udseende)  fjernede  fra  hinanden 
ved  den  til  '/«  Tommers  Brede  udvidede  3die  Ventrikel,  i  hvis  forreste 
Parti  man  saa  en  rund  Aabning  af  Størreise  som  en  Ært,  den  stærk 
udvidede  Aditus  ad  infundibulum,  der  tabte  sig  tragtformig  nedad  mel- 
lem Lapperne  af  Glandula  pituitaria.  Bagtil  forlængede  3die  Ventrikel  sig  i 
en  langagtig,  oiivenformet  Hulhed  med  en  ganske  tynd,  øverste  Væg,  paa 
hvilken  man  saa  Hedullærstriber  forløbe  efter  Længden.  Denne  Hulhed, 
den  enorm  udvidede  Aquæductus  Sylvii ,  var  omtrent  V«"  lang  og  paa 
Midten,  hvor  den  var  bredest,  */«";  bagtil  endte  den  blind  uden  Forbin- 
delse med  4de  Ventrikel,  der  ikke  var  udvidet  eller  sygelig  forandret. 
Firhøiene  vare  fuldstændig  absorberede  i  Hulhedens  øverste  Væg,  og 
heller  ikke  fandtes  Spor  af  Gland.  pinealis. 

De  bageste  Horn  af  Sideventriklernc  vare  forholdsvis  stærkest  ud- 
videde. Væggen  var  her  tyndere  {i'*'),  Pias  Masker  uden  Vædske,  Hjerne- 
massen i  nærmere  Berøring  med  D.  mater  og  Benet  og  dens  Vindinger 
noget  fladtrykte.  Nederste  Flade  af  de  store  Hjernclapper  var  ved  let 
sønderrivelige  Bindevævstraade  heftet  til  øverste  Flade  af  den  liMe 
Hjerne,  idet  Tentorium  cerebelli  var  i  høl  Grad  mangelfuldt  og  kun  re- 
præsenteret ved  et  Par  smalle  Sidepartier,  der  endte  bagtil  og  fortil  ad- 
skilte fra  hinanden.  Ved  den  stærke  Udvidning  af  bagre  Del  af  de  store 
Hjernelapper  var  det  Rum,  der  var  indrømmet  den  lille  Hjerne,  meget 
indskrænket:  Foveæ  occipitales  inferiøres  indtoge  i  Sammenligning  med 
Foveæ  superiores  kun  en  ringe  Plads,  neppe  V«  af  Baghovedbenets 
Høide;  medens  forreste  Del  af  høire  Hemisphære  havde  været  stærkere 
udvidet  end  den  tilsvarende  venstre,  fandt  bagtil  det  omvendte  Forhold 
Sied:  her  var  det  venstre  Corno  posterius  stærkest  udvidet,  det  strakte 
sig  dybere  nedad  og  trængte  venstre  Halvdel  af  den  lille  Hjerne,  der 
herved  fik  en  ganske  skæv  Form,  fremad.  I  Høide  med  Spina  occipita- 
lis  forsnævredes  dets  Lumen  tragtformig  til  en  fin  Kanal,  og  under  sam- 
'tidig  Rynkning  og  Fortynding  af  den  omgivende  Hjernemasse  endte  det 
tilligemed  en  tilhørende  Produktion  af  Plexus  choroideus  som  et  lille 
fibrøst  Bundt  i  Hjernehinderne,  svarende  til  den  Aabning  i  Benet,  som  vi 
strax  skulle  beskrive. 

Det  de  udvidede  Kaviteter  beklædende  Ependyma  var  1  høi  Grad 
fortykket,  forvandlet  til  en  hvid,  fast,  paa  Overfladen  lidt  villøs  Membran, 


265 

der  med  Lethed  lod  af  g  afskrælle  i  større  Strækninger  og  udstrække 
mellem  Pingrene. 

Den  i  Hjernen  indeboldte  Vædske  beløb  sig  til  18—20  Cnser.  Den 
Tar  YandkUr,  af  saltagtig  Smag.  Dr.  Lehmann  har  paa  Kommuneho- 
spitalets Laboratorium  foretaget  den  chemiske  Undersøgelse,  der  gav  føl- 
gende Resultater:  Reaktionen  Tar  svagt  alkalisk,  den  indeholdt  en  tem- 
melig ringe  Mængde  faste  Bestanddele,  idet  dens  Vægtfylde  kun  var  l»ooev 
medens  de  serøse  Yædskers  Vægtfylde  i  Almindelighed  varierer  mellem 
l,oos  og  1,010.  Af  de  faste  Bestanddele  udgjorde  de  uorganiske  og  af  disse 
atter  Chloriderne  den  langt  overveieode  Mængde;  af  kulsuie,  phosphor- 
Bure  og  svovlsure  Salte  indeholdt  den  kun  et  Spor.  Af  organiske  Be- 
standdele indeholdt  den  en  temmelig  ringe  Mængde  Æggehvidestoffer 
saavel  Globulln  (o:  flbrindannende  Substans)  som  Albumin,  fremdeles 
noget  Fedt,  lidt  Urinstof  og  et  Spor  af  Sukker. 

Kraniets  Ben  vare  fuldt  saa  siore  som  hos  en  voxen  Mand  og  stærk 
forbenede.  En  livlig  Produktion  af  ny  Benmasse  havde  været  i  fuld  Gang 
ved  Benrandene,  og  i  Sutura  sagittalis  fandtes  flere  Smaaøer  af  fast  Ben. 
Svarende  til  den  øvre  Del  af  venstre  Isseben,  hvor  Kephalæmatomet  havde 
havt  Sæde,  fandtes  en  stærk  Fortyklielse  af  Benet,  der  paa  sine  Steder 
maalte  indtil  2  Linier.  Den  var  frembragt  ved  Afsætning  paa  Benets 
Udside  af  flade  Osteophyter,  der  tiltoge  i  Tykkelse  ind  imod  det  Parti,  der 
havde  dannet  Svulstens  Midte,  og  her  begrændsedes  af  to  meget  uregel- 
mæssige, skarp  afskaarne  Linier,  der  snart  bueformlg  nærmede  sig  Midt- 
linien, snart  trak  sig  tilbage  i  Bagter  og  Indskæringer,  efterladende  et 
svagt  fordybet,  forfra  bagtil  langagtigt,  meget  uregelmæssigt  Parti,  det 
eneste,  til  hvilket  Perlosteum  adhærerede  noget  fastere  og  ved  Løsnin- 
gen medtog  smaa  Fliser  Ben,  medens  det  iøvrigt  med  største  Lethed 
løsnede  sig  fra  Benets  Overflade.  Ogsaa  paa  Benets  Indside  havde  Ny- 
dannelse af  Ben  fundet  Sted,  men  her  mere  i  Form  af  uregelmæssige 
Juga  cerebralia.  Paa  Stedet  for  Tuberculum  oss.  bregmatis  var  Benet 
meget  tykt  og  Overfladen  ligesom  i  det  tilstødende  Parti  udadtil  blank 
og  glat. 

Paa  Os.  occipitis  fandtes  1  Midtlinien  umiddelbart  over  og  i  øverste 
Del  af  Spina  occlpitalis  eiterna  en  Aabning  i  Benet  af  Vs  Tommes 
Længde  og  2  Liniers  Brede,  af  oval  Form,  med  afrundede  Hjørner  og 
Rande.  Aabningens  øverste  Ende  devierede  lidt  tilhøire,  saaat  den  ikke 
var  beliggende  fuldkommen  lodret  i  Midtlinien.  Ind  imod  Kraniets  Hul- 
hed var  Aabningen  dækket  af  den  haarde  Hjernehinde,  til  hvilken  det 
omtalte  Parti  af  bagre  venstre  Hjernelap  var  heftet.  Det  omgivende  Ben 
var  stærkt  fortykket,  og  i  Omfanget  af  Aabningen  saas  flere  foramina 
nnlritia.  Som  Spor  af  Benets  tidligere  Adskillelse  1  Midtlinien  fandtes  paa 
Udsiden  fra  Aabningen  op  til  Benets  øverste  Vinkel  en  svagt  fordybet  Linie. 

Sinus  longitudlnalis  superior  saas  en  Tomtne  over  Stedet  for  Spina 
occipitalis  interna  at  dele  sig  i  2  Sinus,  en  større  hølre  og  en  noget 


miDdre  Tid  Tenstre,  der  løb  skraat  ned  over  Squama  osa.  occlpitis  til  proc. 
mastoideus  af  Tindingebenet  og  over  denne  til  Foramen  jugulare.  — 

(Sluttes.) 


Dn  Ma  DaneaBt  Hnmorrhagi  fra  ibrøse  Svvlster  i 
Ilterns^  dens  Natar^  Kilde  og  operative  Behandling. 

(Efter  Edinburgh  med.  Journal,  Januar  1867,  ved  y.) 


I  de  fleste  Tilfælde  afUterlnsvuUter  erHæmorrhagi  et  frem- 
ragende Symptom,  ja  næsten  Hovedsymptomet,  idetmindste 
med  Hensyn  til  dets  Betydning  for  den  Syge,  og  det  bliver 
Lægens  vigtigste  Pligt  at  formindske  eller  ganske  at  standse 
den,  og  det  saa  meget  mere,  som  dette  Onde  paa  en  Maade 
lever  af  sig  selv;  thi  jo  mere  anæmisk  Kvinden  bliver,  de* 
sto  mere  tilbøielig  er  hun  til  Blodtab,  desto  mindre  Mod- 
standskraft har  hun. 

Nu  maa  man  indrømme,  at  Kunsten  for  Øieblikket  kun 
eier  meget  lidt  virksomme  og  lidt  tilfredsstillende  Midler  mod 
denne  Art  som  mod  enhver  anden  Art  af  Metrorrhagi  eller 
Menorhagi.  Salinske  Afføringsmidler,  mineralske  Syrer,  Gal- 
æblesyre,  Tannin,  eddikesurt  Blyilte,  Meldrøie,  Kulde,  hori- 
zontalt  Leie  ere  nogle  af  de  bedst  ansete  Midler  under  Blød- 
ningen; men  enhver  Læge  ved,  at  de  ofte  lade  os  i  Stik- 
ken, om  de  dog  ogsaa  undertiden  synes  at  gjøre  nogen 
Gavn.  Under  Forløbet  af  de  sværere  Tilfælde  ere  vi  ofte 
nok  i  Forlegenhed  med,  hvilket  af  disse  Midler  vi  bedst 
skulle  bruge.  Tamponering  af  Skeden  kan  kun  anvendes 
i  Blodstyrtning,  men  vanskeligt,  hvor  Blodet  i  længere  Tider 
siver  bort.  Dens  Anvendelse  fordrer  stor  Omhyggelighed  fra 
Lægens  Side  og  er  overmaade  kjedsommelig  og  smertefuld  (?) 
for  den  Syge.  Forsigtige  Indsprøitninger  ved  Hjælp  af 
en  lille  Modersprøite  af  en  saltsur  Jernopløsning  anser  jeg 
for  hensigtsmæssige;  men  min  Erfaring  er  endnu  ikke  stor 
nok  herom  til  ubetinget  at  burde  anbefale  dem.    Men  i  bed- 


267 


8te  Tilfælde  ere  intrauterine  Indsprøitninger  kun  palliative,  for- 
dre altid  en  dygtig  Læges  Nærværelse  og  maa  oftere  gjentagea. 
Marion  Sims  bruger  svovlsur  Jemopløsning ,  medens 
Savage  anbefaler  Jodtinkturea. 

Saaledes  ere  Forholdene  for  Øjeblikket  i  denne  Ben- 
seende; men  er  det  først  klart,  at  vi  erfaringsmæssigt  ikke 
kunne  helbrede  en  Sygdom,  da  maa  vi  benytte  de  Fremskridt, 
Videnskaben  stadigt  gjør,  og  se  at  udfinde  en  Behandling, 
8om  hviler  paa  en  rationel  Grund.  Om  jeg  nu  end  ikke 
tror,  at  der  paa  mine  Erfaringer  kan  bygges  almindelige 
Regler  for  Behandlingen,  saa  tror  jeg  dog,  at  deuMethode, 
som  jeg  bruger,  er  den  rigtige,  og  denne  JMethode  bestaar 
i  anatomisk  og  pfaysiologisk  at  efterspore  Blødningens  hele 
Historie  og  at  anvende  den  derved  indvundne  Kundskab  til 
at  forbedre  den  medicinske  og  chirurgiske  Behandling,  idet 
jeg  gjør  mig  Umage  for  at  holde  geniale  Theorier  og  Gis- 
ninger paa  deres  rette  Plads.  Mig.bekjendt,  har  endnu  in- 
gen Forfatter  taget  Sagen  saaledes,  medens  mange  blandt 
dem  ikke  have  belliget  en  Linie  til  de  i  Hæmorrhagien  ind- 
dragne Deles  Anatomi  og  Physiologi. 

Blandt  nyere  Forff.  om  denne  Sygdom  har  M*  C 1  in  to  c  k 
givet  et  meget  godt  Billede  af  det  Standpunkt,  hvorpaa  denne 
Bæmorrhagi  for  Øieblikket  befinder  sig:  «GruDden»,  siger 
ban,  «til,  at  Hæmorrhagier  forekomme  saa  hyppigt  ved 
fibrøse  (Jterinsvulster,  er  endnu  ikke  bleven  tydeligt  og  til- 
fredsstillende forklaret,  uagtet  der  Ira  forskjellige  Forfattere 
er  fremkommet  mange  ingeniøse  Theorier.  At  Blødningen 
maa  bero  paa  en  eller  anden  Eiendommelighed  ved  Organet 
selv,  bevises  allerede  deraf,  at  fibrøse  Svulster  paa  andre 
Stadier  ikke  fremkalde  Blødning.  Mangfoldige  Iagttagelser  be- 
kræfte ,  at  Blødningen  ikke  altid  udgaar  fra  Svulstens  Over- 
flade, medens  Erfaringen  paa  den  anden  Side  lærer,  at  Blød- 
ningen er  stærkere,  jo  nærmere  Svulsten  er  ved  at  skyde 
sig  ind  i  Dterinbulheden.« 

Blødninger  fra  disse  Svulster  kunne  deles  i  to  Slags, 
passive  og  aktive.  Den  passive  er  den  hyppigste.  Den 
Syge   bliver   meget   snart  anæmisk.     Blodet  bliver  vandet, 


268 

siver  bort,  ofte  Btærkt  nok,  men  bliver  ikke  fremstedt;  den 
Syge  bliver  afmaltet  uden  at  blive  lindret  derved.  Alt  dette 
er  klart  nok;  men  man  roaa  gjøre  en  anden  vigtigere 
Forskjel:  Blødningen  kan  være  kapillær,  det  er,  kan  hid- 
røre fra  mangfoldige  Kar,  saa  smaa,  at  det  ikke  kan  opda- 
ges, hvor  deres  Vægge  er  bristede,  eller  den  kan  have  sin 
Kilde  i  betydelige  venøse  Sinus,  som  for  en  Tid  eller  be- 
standig staa  aabne. 

I  de  fleste,  endog  de  sværere  Tilfælde  kommer  Blød- 
ningen efter  min  Overbevisning  fra  Haarkarrene,  paa  samme 
Maade  som  den  almindelige  Menstruation  og  fra  de  samroe 
Kar,  og  naar  den  indtræffer  ved  den  maanedlige  Periode  hos^ 
ovulerende  Kvinder,  saa  er  den  kun  deri  forskjellig  fra  den 
sædvanlige  Menstruation,  at  den  har  en  egen  Leilighedsaar- 
sag.  Naar  der  viser  sig  usædvanlige  Blødninger,  saa  ere  i 
de  forskjellige  Tilfælde  forskjeliige  Forklaringsmaader 
anvendelige : 

Først:  Den  blotte  Tilstedeværelse  af  en  Svulst  kaa 
som  et  Irritans  forøge  og  forlænge  Blødningen  ved  den 
almindelige  Menstruatiom  og  kan  endog  fremkalde  Blødning 
udenfor  Ovulationsperioden.  Vi  vide  godt,  at  denne  Irrita- 
tion bliver  større  i  Forhold  til,  som  Svulsten  nærmer  sig 
Slimhinden  i  Uterinhulheden ,  hvilket  ogsaa  ganske  naturligt 
maatte  ventes.  Thi  naar  disse  Svulster  blive  polypoide  el- 
ler virkelige  Polyper,  da  blive  Irritationen  og  Kongestionea 
langt  betydeligere,  og  som  Følge  deraf  Blødninger  hyppi- 
gere. 

For  det  Andet:  Som  det  let  forstaas,  maa  Fibromer,. 
afset  fra  den  Irritation,  de  frembringe  paa  Uterus  og  navn- 
lig paa  dens  Slimhinde,  foranledige  og  vedligeholde  kftpil- 
lære  Blødnioger  ved  ganske  mechanisk  at  forhindre  det 
venøse  Blods  Tilbagestrømning  gjennem  Uterinvæggene ,  de 
brede  Baand  eller  Bækkenets  større  Vener.  Dette  er  imid- 
lertid ikke  alene  forstaaeligt,  men  bliver  i  høi  Grad  sandsyn- 
ligt, naar  man  ret  betragter  Svangerskabets  analoge  Forhold. 
Under  Svangerskabet  tror  jeg  vel  ikke,  atTilbøieligheden  til 
bæmorrhoidale  Kongestioner  og  andre  Sygdomme  i  Venerne 


269 

nedenfor  Uterus  altid  maa  henføres  til  det  mechaniske  Tryk ; 
men  der  kan  dog  ingen  Tvivl  være  om,  at  disse  Tilstande 
saavelsom  uterine  Blødninger  ofte  foraarsages  og  forværres 
ved  saadanne  uheldige  mechaniske  Forhold,  og  at  de  blive 
hævede  og  lindrede  ved  en  Forandring  i  disse  Forhold, 
f.  Ex.  ved  et  bestemt  Leie*). 

For  det  Tre  die  er  der  endnu  en  anden  Forklaring 
af  de  udbredte  kapillære  Blødninger,  som  ledsage  Dterinfl- 
bromer,  nemlig  den,  at  den  blodende  Oyerflade  i 
visse  Tilfællle  er  bleven  i  høi  Grad  forstørret. 
Enhver  Patholog  er  bekjendt  med  Cterinbulhedens  høist  for- 
skjellige  Forhold,  hvor  der  findes  Fibromer.  Den  er  ofte 
dreiet,  ofte  forlænget  og  dertil  undertiden  meget  forøget  i 
sandt  Rumfang.  Den  menstruelle  Blødning,  som  har  sin 
Kilde  i  den  mukøse  Overflade,  bliver  naturligt  forøget  I  For- 
hold til  Slimhindens  større  Overflade,  og  jeg  kan  derfor  ikke 
se  nogen  Grund  til  at  tvivle  paa,  at  ogsaa  den  Del  af  Slim- 
hinden, som  beklæder  Fibromet,  maa  bidrage  sin  Del  til 
Blødningen. 

Sluttelig  skal  blandt  Aarsageme  til  kapillære  Blød- 
ninger endnu  nævnes  regelmæssige  eller  uregelmæs- 
sige Dterinsanfmentrækninger.  Hvorvidt  delte  nu  i 
de  kapillære  Blødninger  i  Virkeligheden  kan  være  en 
virksom  Aarsag,  som  det  af  Nogle  paastaas,  kan  jeg  ikke 
selv  afgjøre;  men  vist  er  det,  at  de  have  en  stor  Indflydelse 
i  den  anden  store  Klasse  Hæmorrhagier,  hvor  en  Vene- 
sinus er  aabnet. 

I  Tilfælde  af  kap  i  Hær  Blødning,  hvor  nysnævnte  Aar- 
sager  ere  virksomme  til  at  frembringe,  forøge  eller  vedlige- 


*)  Smign.  Groveilhier:  Traité  d^Anatomie  pathol.  T.  3  S.  677.  «J*ai 
eu  l'occaaion  d'étudier  les  ^alsseaux  utérins  dans  le  cas  des  corps 
flbreux  volomiDeax:  les  velnes  ptéro-ovariennes  et  les  veines  uté- 
rines,  qui  vienneot  de  Tbypogastrique,  ontunvolume  enorme:  dans 
un  cas  de  ce  genre  o£i  les  veines  superflcielles  avaient  sillonné  la 
surface  de  Tutérus,  plusieurs  avaient  le  volume  d'une  tres  grosse 
pluaie  å  écrire  et  méroe  davantage.  Lesartéres  n'avaient'aagmenté 
de  volume  que  dans  ane  bien  molndre  proportion.* 


270 

holde  BlødniDgeD,  tør  man  endnu  vente  at  finde  nogen  Hjælp 
i  den  indvendige  Anvendelse  af  Astringentia  eller  desl.;  meo 
di^rmed  er  dog  ikke  aagt,  at  andre  Midler,  vel  endog  cbi- 
rurgiske,  ikke  ogaaa  der  kunde  finde  god  Anvendelse. 

Den  anden  Klasse  af  Blødninger  i  denne  Sygdom  hid- 
rører fra  aabne  Vener.  Som  den  første  havde  sit  Til- 
svarende i  Menorrhagier,  har  denne  sit  Tilsvarende  i  Svan- 
gerskabsblødnmger. 

I  denne  Rlasse  af  Blødninger  er  det  i  anatomisk  Hen- 
seende høist  mærkeligt  at  se  Ligheden  meflem  Udvikliogen 
eller  Hypertrophien  af  Uterinvæggenes  Muskelvæv  og  den 
Udvikling,  som  finder  Sted.  i  normalt  (Svangerskab.  Muskel- 
vævet og  de  i  dette  forgrenede  uterine  Sinus,  der  især  ud- 
vikler sig  stærkt  i  de  løse  Lag,  som  omgive  Svulsten,  voxe 
næsten  ganske  paa  samme  Maade.  Cruveilhier  over- 
vurderer dog  denne  Analogi,  naar  han  i  Texten  til  Livr.  XIIL, 
PI.  VI  af  sit  store  pathologisk-anatomiske  Værk  siger,  hvad 
han  ogsaa  andensteds  gjentager,  at  den  Hypertrophi  og 
Blødhed,  som  ledsager  enhver  fibrøs  Svulst  i  Uterinvæggen, 
nøiagtigt  gjengiver  den  Hypertrophi  og  Blødhed,  som  ud- 
vikler sig  i  dette  Organ  under  Svangerskabet.  Dette  anøi- 
agtigt«  beror  dog  kun  paa  en  Uagtsomhed  i  Udtrykket,  da 
Cruveilhier  senere  selv  påaviser  nogle  Forskjelligheder 
ved  disse  to  Tilstande.  Skjøndt  Meget  staar  tilbage,  inden 
vi  klart  kunne  fremstille  disse  Forskjelligheder,  saa  kan  der 
dog  allerede  nu  paapeges  Adskilligt.  Ved  Fibromer  er  den 
uterine  Udvikling  indskrænket  til  Organets  eiendommelig  e 
eller  muskulære  Ldg.  Naar  der  ikke  samtidig  er  Svanger- 
skab tilstede,  finde  vi  aldrig  ved  Fibromer  den  vidunderlig 
deciduale  Hypertrophi  af  Slimhinden.  Ved  interstitielle  Svul-- 
ster  er  Hypertrophien  i  Muskellaget  ofte,  ja  vel  almindeligt, 
langt  større  end  ved  et  Svangerskab  af  tilsvarende  Omfang. 
Aldrig  ser  man  førend  Fødslen  Uteri  eiendommelige  Væv 
naa  en  Tykkelse  af  indtil  en  Tomme,  som  man  kan  se  om- 
kring et  Fibrom,  —  og  tidt  ser  man  Uterinsinus  i  Svulstens 
Omkreds,  som  have  naaet  en  forholdsvis  enorm  Størrelse. 
Begge  disse  Forskjelligheder  have  maaske  deres  Grund  i  det 


271 


sygelige  Irritaments  forholdsvis  laage  og  vedholdende  Ind- 
flydelse,  ja  maaske  væsenligt  i  dets  Unaturlighed  og  Syge- 
lighed. Endelig  er  der  ogsaa  stor  Forskjel  med  Hensyn  til 
Formen  af  Uterus  og  Tykkelsen  af  de  forskjellige  Muskellag, 
selv  om  de  fibrøse  Svulster  forøvrigt  synes  at  ligne  hin- 
anden. 

•Venenettet  mellem  etFibrom  ogUterinvævet»,  —  siger 
Cruveilhier,  —  «er  altid  betydeligt;  men  ved  store  Svulster 
bliver  det  ganske  overordenlig  udviklet,  især  naar  de  ere 
ødematøse.  Omkring  ødematøse  Fibromer  af  et  Menneske- 
hoveds Størrelse  har  jeg  set  Vener  af  en  Lillefingers  Tyk- 
kelse, fyldte  med  koaguleret  Blod.«  Det  er  med  Blødning 
fra  Aabninger  i  saadanne  Vener,  at  vi  nu  skulle  beskæftige 
os,  og  vi  her  maa  skælne  mellem  tre  Slags. 

Det  første  Slags  er  Blødning  fra  en  simpel  rund  Åab- 
'  ning,  som  sætter  Uterinhulheden  i  Forbindeise  med  en  Vene- 
sinus i  det  Muskelvæv,  som  omgiver  Svulsten.  Et  saadanl 
Tilfælde  har  jeg  selv  iagttaget  og  tidligere  bekjendtgjort 
(Edinb.  med.  Journ.  Januar  1864.)  —  Det  var  næsten  til- 
fældigt, at  jeg  opdagede  Aabningen,  saaat  jeg  ikke  anser  det 
for  usandsynligt,  at  en  saadan  lille  Aabning  ved  en  Obduk- 
tion mange  Gange  kan  have  undgaaet  Opmærksomheden. 
Det  var  et  lille,  noget  affarvet  Koagel,  kun  V  i  Gjennem- 
snit,  der  stod  lidt  frem  paa  den  sunde  og  tilsyneladende 
glatte  og  ubeskadigede  Slimhinde,  som  bragte  mig  til  at  op- 
dage den  Ane  Aabning.    Tilfældet  var  følgende: 

Iste  lagtt.  En  ung  Dame,  G.,  led  af  stærke  Menorrhagier.  Hun 
var  fed,  anæmisk,  og  havde,  som  det  ved  Undersøgelse  \iste  sig,  et  Fi- 
brom  i  Uterus,  hvis  øverste  Rand  næsten  naaede  til  Navlen.  Et  halvt 
Aar  efter  blev  jeg  kaldet  til  hende,  et  Par  Timer  før  hun  døde.  Hun 
havde  Ingen  Smerte,  men  laa  med  et  besværligt,  dybt  og  lydeligt  Aande- 
dræt.  med  livid  Ansigtsfarve.  I  de  sidste  to  Dage  var  der  ikke  Blødning, 
men  kun  Afgang  af  en  brunlig  Slim. 

Ved  Obduktionen  fandtes  udenfor  Uterus  intet  Mærkeligt  med  Und- 
tagelse af  en  valdnødstor  Kyste  i  høire  Æggestok.  Uterus  laa  midt  i 
Hypogastriet,  med  høitstaaende  Orificium  og  med  sin  øverste  Rand  i  Høide 
med  Navlen.  Cervix  var  hypertrophieret  og  tVa"  lang.  IFundus  fand- 
tes et  Fibrom  af  3  Tommers  Diameter.  Det  var  temmelig  haaidt,  gjen- 
nemtrukket  i  forskjellige  Retninger  af  Venesinus,  der  kunde  optage  en 


272 

Peboepose  af  en  Illle  KrageQær  og  ragede  noget  frem  i  den  udyidede  og 
misdannede  Uterlnhulhed.  Svulsten  var  overalt  omgiven  af  et  Lag  af 
Uterlnvæv,  som  mellem  Perltonæum  og  Svulsten  var  mere  end  dobbelt 
saa  tykt  som  Laget  mellem  den  og  Slimhinden,  hvor  dette  k«n  var  Vs 
Tomme  tykt.  I  dette  Lag.  Især  tæt  ind  til  Svulsten,  havde  der  udviklet 
sig  et  Net  af  store  Uterinsinus  ligesom  i  et  Svangerskab.  Dette  Net  var 
stærkest  udviklet  ovenover  og  nedenunder  Svulsten  og  aftog  paa  Siderne, 
hvor  det  tabte  sig  mellem  de  brede  Baands  serøse  Hinder.  Uterinhul- 
heden,  der  som  bemærket  var  misdannet  ved  den  fremspringende  Svulst 
og  udvidet,  indeholdt  nogen  brunlig  Slim;  Slimhinden  var  bleg,  glat  og 
sund.  Paa  den  af  SvoJsten  stærkest  fremskudte  Dei  saas  et  lille  Koagel, 
som  ved  Forstørrelsesglasset  saas  at  sidde  i  en  illle  Aabning,  hvilken 
det  næsten  udfyldte.  Aabningen  var  1  Linie  i  Diameter  og  lignede  dem, 
som  flndes  I  Venerne  efter  Placentas  Løsning.  Koaglet  var  henved  2" 
langt  og  Venen,  hvori  det  sad,  var  tom;  Sonden  trængte  mad  Lethed 
ind  i  denne. 

Det  andet  Slags  er  vel  ikke  meget  forskjelligt  fra  det 
DU  beskrevne;  det  eneste  Tilfælde,  jeg  har  at  henvise  til, 
er  et  af  Cruveilhier  (p.  a.  St.  S.  683)  beskrevet;  men 
det  er  dog  ikke  beskrevet  saa  nøiagtigt,  at  man  ganske  kan 
bestemme  dels  Natur.  Blødningen  kom  her  fra  østoreAab- 
ninger  i  Uterinsinus  paa  Svulstens  laveste  Delt ,  og  beskri- 
ves saaledes: 

•Den  fibrøse  Svulst  har  undergaaet  en  ødematøs  Hamollissement 
Den  ægformede  Uterinkugle  har  næsten  samme  Størrelse  som  en  gravid 
Uterus  i  9de  Maaned,  og  mærkeligt  nok,  baade  med  Hensyn  til  Væggenes 
Tykkelse,  Vævenes  Blod  hed  og  Størrelsen  af  de  arterieUe  og  venøse  Kar 
ligner  den  Træk  for  Træk  en  Uterus  hos  en  Kvinde,  som  har  naaet  til 
Slutningen  af  sit  Svangerskab.« 

•Svulsten  var  eiendommelig  blød,  fluktuerende  og  dens  Indre  frem- 
bød et  ganske  eget  Udseende.  Hist  og  her  saas  Hulheder  fyldte  med 
serøs  Vædske,  et  Slags  •géodes«*).  Svulsten  var  gjennemtrukken  af  me- 
get store  Vener,  der  vare  fyldte  med  tildels  koaguleret  Blod;  den  var 
sammensat  af  mindre  Svulster,  og  Mellemrummene  mellem  disse  vare 
opfyldte  af  Vædske.  Dens  Blødhed  gjorde,  at  den  vanskelig  lod  sig 
enukleere  en  masse,  uagtet  Adskilleslinien  mellem  dens  og  Uteri  Væv 
var  let  at  finde.  Konen  var  død  under  en  Blødning,  fremkaldt  ved  ve- 
lignende  Smerter,  og  Kilden  til  Blødningen  viste  sig  at  have  været  fra 


*)  9:  sphæriske,  hule  Metalkugler,   hvis  indre  Flade  er  bedækket  med 
Krystaller. 

Overs.  Aom. 


278 


store  Aabninger  t  de  Uterinsiiiiis,  som  dannede  STnlstens^nederste  Parti. 
Denne  Syge  havde  i  meget  lang  Tid  lidt  af  Blødninger,  der  altid  frem- 
kaldtes ved  veagtige  Smerter.* 

Det  tredie  Slags  Biødning  fremkoiDiner  ved  Aabninger 
i  Dterinsinus,  frembragte  ved  en  partiel  Odstødning  af  et  af 
sig  selv  løsnet  Fibrom. 

Disse  tre  Arter  af  Blødning  kan  man  meget  godt  be- 
tragte som  Stadler  i  en,  om  man  vil,  helbredende  Proces, 
forsaavidtsom  den  gaar  ud  paa  at  udstøde  og  udskyde  den 
fibrøse  Svulst. 

Først  altsaa  kommer  der  en  siropel  Oleeration  p.aa  Slim- 
hinden, som  beklæder  den  mest  fremstaaende  Del  af  den  i 
Bulheden  indvoxende  Svulst;  dette  Saar  er  lille,  rundt  og 
trænger  ind  i  en  Yenesinus.  Dernæst  voxer  Saaret,  og  der 
bliver  filere  Aabninger.  Endelig  bliver  Saaret  saa  stort,  at 
Svulsten  tildels  blottes;  der  kommer  da  Dterinsammentræk- 
oinger,  som  skyde  Svulsten  frem  gjennem  Saaret  og  bevirke 
nye  Sønderrivninger  af  de  Sinus,  som  ligge  mellem  Svulsten 
og  Dterinvævet.  Fru  E.  (s.  senere  13de  lagtt.)  er  et  meget 
mærkeligt  Exempel  paa  denne  tredie  Slags  Blødning.  I  den 
der  beskrevne  Svulst  saa  man  store  venøse  Forgreninger, 
der  hist  og  her  vare  aabne,  mellem  Svulstens  enkelte  Lap«- 
per,  fulde  af  størknet  Blod.  Disse  friske  Koagler  var  rime- 
ligvis en  Følge  af  den  saltsure  iernopløsning ,  hvori  det  til 
Tamponering  brugte  Linned  var  blevet  dyppet. 

I  alle  disse  tre  Former  af  Blødning  kan  alt  eller  kun 
en^  Del  af  det  Blod ,  som  gjennemstrømmer  den  aabne  Si- 
nus, flyde  ud;  den  kan  blive  intermitterende  paa  Grund  af 
forandret  Strømning  i  Venerne,  og  den  kan  ganske  ophøre 
for  en  Tid  af  Mangel  paa  Blod  i  disse  Sinus.  Blødningen 
kan  vende  tilbage  som  Følge  af  opreist  Stilling,  af  Menstrua- 
tionens Nærværelse,  paa  Grund  af  Anstrengelse  ved-  Stol- 
gangen, hvorved  Abdomens  retentive  Kraft  ophæves  og  de 
tomme  Blodkar  atter  kunne  fyldes.  Denne  Slags  Hæmor- 
rhagi  er  det,  som  kan  standses  ved  veagtige  Smerter  eller 
andre  Uterinkontraktioner,  og  følgelig  maa  Secale  cornntum  her 
være  det  rette  Middel.     Naar  Uterinsammentrækning   virker 

Ogttkr.  f.  Luger.    3  A.  3  Bd.  Hr.  17.  t&  2 


274 

gavnlig  paa>de  aabne  Vener,  da  maa  man  antage,  at  det 
sker  derved,  at  Venerne  mellem  Svulst  og  Uterus  sammen- 
trykkes, og  en  lignende  Virkning  antages  afBakerBrown 
og  M'Glintock  at.  være  Aarsag  til  Blodets  Standsning  efter 
IndskflBTing  af  Os  og  Gervix,  en  Operation,  som  siges  «at 
tillade  Uteri  Muskelfibre  at  trække  sig  sammen  om  en  til- 
.slede^ærende  Svulst,  hvorved  Karrene  sammentrykkes  og 
Blødningen  standser.« 

Nu  henpeger  vel  Gruveilhier  paa,  at  udstødende 
Kræfter  maa  sønderrive  de  Kar,  som  ligge  i  det  løsere. 
Svulsten  omgivende  Lag,  og  at  der  let  kan  opstaa  dødelig 
Blødning,  naar  en  større  Vene  bliver  overreven;  men  dette 
Vidnesbyrd  synes  mig  ikke  ganske  at  udtømme  Sagen,  og 
ban  anfører  intet  Tilfælde  for  at  styrke  det.  Som  alt  be- 
mærket, anser  jeg  i  mange  Tilfælde  Uterinsammentrækninger 
for  at  være  blodstillende  og  helbredende ;  men  hvor  Udstød- 
ningen af  et  Fibrom  sker  forholdsvis  hurtfgt,  og  hvor  dette 
ikke  kan  gaa  af  uden  betydelig  Sønderrivning ,  der  kunne 
maaske  disse  Sammentrækninger  forøge  Blødningen. 

Mit  omtalte  13de  Tilfælde  afgiver  et  smukt  Exempel  paa 
en  saadan  Blødning,  som  har  sin  Grund  i  Uterinsammen- 
trækninger omkring  et  partielt  udstødt  Fibrom.  I  dette  nøie 
iagttagne  Tilfælde  ser  man  de  forfærdelige  Blødninger,  som 
hvert  Øieblik  truede  med  at  blive  dødelige,  at  staa  i  det 
nøieste  Forhold  til  de  Forsøg,  som  Uterus  gjorde  for  at  ud- 
støde Svulsten.  Mechanismen  ved  en  saadan  Blødning  sy- 
nes mig  at  være  følgende:  Naar  Svulsten  passerer  gjennem 
Aabningen  i  Uterinvæggen  ligesom  Fosterhovedet  gjennem 
Modermunden,  da  bliver  den  trykket  og  omsnøret  af  de 
Muskelfibre,  som  omgive  Aabningen.  Denne  Omsnøring 
standser  den  tilbagevendende  venøse  Blodstrøm  fra  hele  det 
Parti,  som  ligger  nedenfor  Omsnøringen.  Men  debne  dy- 
bere og  endnu  vedhængende  Del  af  Svulsten  bliver  stadig 
forsynet  med  Blod,  og  derved  vedligeholdes  den  udvendige 
Blødning.  Denne  Theori  har  idetmindste  ikke  den  Feii  at 
være  særdeles  ingeniøs;  den  forlanger  ingen  Sønderrivelse 
af  Kar  eller  ny  Sønderriveise  ved  hver   tilbagevendende  ud- 


2Ti 

stødeDde  Anstrengelse;  den  forlanger  blot  aabne  Kar  og  en 
delvis  Udstødning. 

Naar  Udstødningen  næsten  er  fuldført  og  der  er  et 
Slags  falsk  Polyp,  da  se  vi  jo  mangfoldige  Gange,  at  den 
stærke  Hæmorrhagi  standser,  —  uagtet  vi  dog  bestandig  have 
sønderrevne  Kar  og  velignende  Sammentrækninger. 

Jeg  tvivler  imidlertid  ikke  om,  at  Mange  ville  tage  i 
Betænkning  at  tillægge  disse  Beskrivelser  af  Blødninger  fra 
aabne  Kar,  —  hvor  nøiagtige  de  nu  end  maa  være,  —  stor 
praktisk  Betydning ;  men  jeg  er  overbevist  om,  at  en  saadan 
frivillig,  mere  eller  mindre  fuldstændig  Udstødning  af  Fibro- 
mer  med  den  dermed  følgende  Blødning  ingenlunde  er  no- 
get sjeldent  Tilfælde,  da  jeg  selv  har  set  flere  saadanne,  og 
jeg  tror,  at  det  forekommer  hyppigere  end  en  saadan  ind- 
lefret  Svulsts  Forandring  til  en  virkelig  Polyp,  uagtet  denne 
Forandring  langt  oftere  er  bleven  beskreven  og  anses  for  at 
forekomme  hyppigst.  Herimod  maa  jeg  gjøre  Indvending, 
alene  støttet  paa  egne  Erfaringer.  Aldrig  har  jeg  set, 
at  et  indleiret  Fibrom  er  blevet  forvandlet  til  en 
fibrøs  Polyp,  det  vil  sige  et  Fibrom,  som  har  skudt  sig 
ud  af  Ulerinvæggen,  og  som  var  beklædt  med  en  Slimhinde 
og  et  partielt  eller  fuldstændigt  Muskellag.  Derimod  har  jeg 
iagttaget  i  alle  Stadier,  kun  Ikke  i  fuldkommen  frivillig  Ad- 
skillelse, den  trinvise  Forandring  af  et  Fibrom  til  en  falsk 
Polyp,  det  er,  Fibromets  Afstødning  elier  kun  dets  Ud- 
stødning i  Uterinhulheden  eller  ned  i  Vagina,  saaledes,  at 
den  tilsidst  endnu  var  forbunden  med  Uterus,  men  ikke  ved 
en  Stilk,  men  kun  ved  en  undertiden  meget  lille  Portion 
af  den  Kapsel,  som  beklæder  Fibromet,  der  —  for  at  bruge 
et  botanisk  Udtryk  —  er  asessile».  I  saadanne  Tilfælde  har 
jeg  oftere  Qernet  Svulsten  blot  ved  at  trække  i  den,  uden 
Brug  af  noget  skærende  Instrument.  Slige  partielt  udskilte 
Fibromer  ere  utvivlsomt  ofte  blevne  beskrevne  som  Polyper, 
—  naturligvis  i  Ukyndighed;  men  derved  sammenblandes 
meget  forskjellige  Ting. 

Følgende  Tilfælde  vise  os  virkelige  eller  falske  fibrøse 
Polyper  i  forskjellige  Tilstande. 


276      ' 

2den  lagtt. ,  som  viser  os  en  sand  fibrøs  Polyp, 
der  mærkeligt  nok  kun  medførte  ubetydelig  Menorrhagi. 

Fru  —  havde  aldrig  lidt  af  stærk  Menstruation,  fødte  for  10  Dage 
siden  ved  Naturéns  Hjælp  sit  tredie  Barn.  En  æggestor  rund  Svulst  fø- 
les I  Vagina,  den  er  heftet  til  Cervix  nteri  ved  en  meget  kort  Stilk. 
Den  afklippedes  med  ubetydeligt  Blodtab.  Svulsten  har  en  fuldkommeo 
mukøs  og  muskuløs  Beklædning. 

3die  lagtt.  er  et  sjeldnere  Tilfælde,  hvor  deo,  Poly- 
pen, er  en  simpel  Udvoxning  af  Uteri  eget  Væv.  Det  er 
det  eneste  Tilfælde,  i  hvilket  jeg  har  underbundet  eu  Polyps 
Stilk. 

Fru  —  var  frisk,  Indtil  hun  aborterede  for  3  Maaneder  siden,  og 
efter  den  Tid  har  hun  havt  betydeligt  Udflod,  der  efter  hendes  Beskri- 
velse bestod  af  Blod  og  Materie.  En  stor  langagtig  Polyp  ragede  tildels 
frem  af  Vagina;  den  var  som  et  fladt  Hønseæg  og  havde  en  1"  lang 
Stilk«  der  var  omtrent  halv  saa  tyk  som  Polypen,  og  hvori  man  følte  en 
stor  Arterie.  Jeg  underbandt  den  derfor  med  Siike  og  klippede  den  af 
nedenfor. 

Den  bestod  af  Uteri  Muskelvæv;  det  var  ikke  en  almindelig 
fibrøs  Polyp,  men  en  simpel  Forlængelse  af  Uterinsubstansen*). 

Ved  Stilken  fandtes  et  lille  Saar.  og  under  det  saas  Veneforgrenln- 
ger,  der  syntes  at  have  smaa  Aabninger  i  Saarfladen. 

De  tre  næste  Tilfælde  afgive  Exempler  paa  almindelige 
falske  fibrøse  Polyper,  hvor  Fibromerne  ere  udstødte 
uden  dog  at  være  ganske  adskilte  fra  Uterus. 

4de  lagtt.  Gift,  49Aar  gi.,  havde  sin  sidste  Barselseng  for  ni  Aar 
siden.  For  7  Maaneder  siden  havde  hun  under  Perioden  stærk  Menor- 
rhagi med  efterfølgende  profus  Leukorrhoe.  1  Vagina  fandtes  en  Svulst 
af  en  knyttet  Haands  Størrelse;  den  blev  nedtrukken  og  Forbindelsen 
overklippet.  Ingen  Hæmorrhagi  fulgte.  Svulsten  bestod  af  en  lappet 
fibrøs  Masse  uden  Beklædning  af  Muskellag  eller  Slimhinde. 

5te  lagtt.  Gift,  47  Aar  gi.,  barnløs.  For  4  Maaneder  siden  led 
hun  af  stærke  Mavesmerter,  og  senere  bar  hun  håvt  Blodtab.  En  Svulst 
som  et  lille  Hønseæg  ligger  1  llo^ermunden.  Da  den  var  nedtrukken  og 
afklippet,  viste  den  sig  at  være  et  nøgent  Flbrom. 

6te  lagtt.  Ugift,  47  Aar  gi.,  havde  med  Undtagelse  af  uregelmæs- 
sig Menstruation  havt  en  god  Helbred,  indtil  hun  ved  en  stærk  Hoste  fik 
trængt  Svulsten  ned  i  Vagina »  saaat  den  forhindrede  Urinens  Afgang. 
Svulsten  udfyldte  hele  Vagina  og  blev  først  efter  megen  Anstrengelse 
bande  fra  Operatørens  og  den  Syges  Side  bragt  frem.  Det  var  at  ligne 
med  en  besværlig  Fødsel  hos  en  Førstefodende,  med  den  Forskjel,  at  vi 
manglede  Veer  og  en  bekvem  Vagina  og  bavde  en  fibrøs  Svulst  isteden- 
for  Fosterhovedet.    Stilken  bristede  under  Trækningen,  og  der  komneppe 


*)  Forf.  synes  ikke  at  vide,  at  de  saakaldte  Fibroraer  ifølge  den  senere 
Tids  mikroskopiske  Undersøgelser  i  Reglen  fortrinsvis  bestaa  af  glatte 
Muskeltraade,  hvorfor  man  ogsaa  har  begyndt  at  kalde  dem  Myo- 
mer  Qytr.  bl.  A.  Fdrster:  Spec.  path.  Anat.  2te  Ausg.  1863. 
S.  424).  Red   Anm. 


2T7 


Blod.    Fibromet,  som  ganske  tw  blottet  for  BekladDlog,  yar  SVi"  langt 
^  ^*^»"  ^'^^^  (Sluttes). 


Om  vflildkaiimeii  Abort 

Afafd.  Prof.Breslau  (Wien.  med.  Presse  VII.  40,  41,  42.  1866.  ^  Schm. 
Jbrb.  JaD.  1867). 


Ved  ufuldkommen  Abort  forstaar  Forf.  den  Slags  Abort, 
hvorved  ikke  bele  Ægget,  roen  kun  en  Del  deraf  udstødesi 
medens  den  evrige  Del  bliver  tilbage  i  Moderen  i  længere 
Tid,  ubestemt  hvor  længe.  Han  har  væsenlig  de  Tilfælde 
for  Øie,  i  hvilke  der  er  Tale  om  Svangerskaber  i  de  første 
Uger  og  de  første  to  Maaneder,  før  nogen  egenlig  Moder- 
kagedannelse finder  Sted,  og  i  hvilke  Resterne  af  det  delvis 
udstødte  Æg  ere  blevne  tilbage  ikke  blot  i  Timer  og  Dage, 
men  i  hele  Dger  og  Maaneder.  Disse  Tilfælde  ere  vanske- 
ligst at  erkjende  og  behandle. 

Af  Symptomerne  maa  først  nævnes  Blødningerne, 
der  optræde  enten  som  Forløbere  eller  først  med  Abortens 
Begyndelse  eller  endelig  først  senere,  efterat  de  første  Dele 
af  Ægget  ere  afgaaede  ubemærket  eller  i  Form  af  en  vel 
rigelig  Menstruation.  Disse  Blødninger  kunne  vare  hele 
Maaneder,  optræde  stundom  med  længere  Intermissioner, 
men  ere  sjelden  meget  stærke  paa  en  Gang.  Dernæst  maa 
mærkes  Afgang  fira  Fødselsdelene  af  en  blodblandet  Slim 
eller  af  en  purulentVædske,  der  undertiden  indeholder  Lap- 
per eller  Hinder  og  da  lugter  putrid.  Fremdeles  viser  der 
sig  fra  Tid  til  anden  velignende  Smerter  og  ikke  sjelden  en 
Følelse  af  Tyngde  i  Bækkenet,  hvilket  tildels  maa  tilskrives 
de  ledsagende  Leieforandringer  af  Livmoderen.  Endelig  kan 
der  optræde  Septikæmi  eller  Pyæmi  ligesom  ogsaa  Følger 
af  Anæmi. 

Diagnosen  er  i  Reglen  ikke  let.  Man  har  vigtige 
Holdepunkter  i  Anamnesen,  som  dog  ofte  mangler.  At 
der  er  gaaet  Svangerskab  forud,  bliver  ofte  endog  ligefrem 
benægtet.  Kun  ved  Undersøgelse  af  Livmoderen  kan  man 
blive  vis  i  sin  Sag.  Udvendigfra  viser  Organet  sig  kun  for- 
størret, naar  Aborten  har  fundet  Sted  i  2den  til  4de  Maaned 
eller  endnu  senere.  Sædvanligvis  maa  der  en  kombineret 
ydre  og  indre  Undersøgelse  til  for  at  bestemme  Moderens 
Stilling  og  Omfang;  men  ved  fast  Bugvæg  kan  dette  mislyk- 
kes. Ved  Undersøgelse  gjennem  Moderskeden  finder  man 
ofte   den    udvendige  Modermund   og    hele   Gervikalkanalen 


278 

Btaaende  vidt  aaben,  saaat  man  med  Lethed  kan  trænge  ind 
med  en  eiler  to  Pingre  og  finde  de  svampede  eller  knudrede 
Rester  af  Aborten  i  Nærheden^  af  den  indvendige  Moder- 
mund. Disse  Tilfælde  høre  til  de  letteste,  og  her  er  gjerne 
Svangerskabet  ikke  blevet  afbrudt  i  de  første  Stadier,  men 
senere,  efter  (Moderkagens  Dannelse.  I  andre  Tilfælde  lyk- 
kes det  kun  med  Besvær  at  trænge  ind  i  Moderen  med  en 
Finger,  og  Undersøgelsen  kan  da  yderligere  blive  vanskelig- 
gjort ved,  at  Organet  staar  høit,  er  bevægeligt  eller  flekteret. 
Breslau  lader  da  den  Syge  blive  narkotiseret,  fixerer  Liv- 
moderen fra  Hugvæggen  af,  gaar  derpaa  op  i  Moderskeden 
med  hele  Haanden  og  fører  Mellemfingeren  (fordi  den  er 
den  længste)  ind  i  Moderen,  som  ban  da  udenfra  seger  at 
skyde  hen  over  Fingren.  Lykkes  dette  ikke,  trækker  han 
den  saa  langt  ned,  som  det  behøves,  med  en  Museux's 
Tang.  Er  Cervikalkanalen  endo^*saa  for  snever  for  en  Fin- 
ger, saa  kan  Sonden  give  vigtige  Oplysninger,  idet  den  gli- 
der hen  over  en  ujævn,  ru  Flade,  støder  paa  Forhindringer 
inde  i  Bulheden  og  muligvis  tager  Dele  afÆgresterne  med, 
naar  den  trækkes  ud.  Større  Betydning  have  dog  Dilatations- 
midlerne,  især  Laminaria.  Denne  maa  i  vanskelige  Tilfælde, 
ved  Flexioner  o.  s.  v.,  indføres,  efterat  man  har  fixeret  Va- 
ginalportionen ved  en  Museux's  Tang  eller  ved  Moder- 
speilet,  og  den  bringes  saa  langt  op,  at  den  øverste  Ende 
af  Keglen  idetmlndste  naaer  den  indvendige  Modermund; 
undertiden  maa  man  lade  sig  nøie  med  at  indbringe  et 
Stykke  paa  1  —  iVa".  Laminaria  bliyer  liggende  i  6—12, 
Pressesvamp  i  omtrent  18  Timer.  Strax  efterat  man  har 
taget  Keglen  ud,  maa  man  undersøge  med  Fingren.  Men 
selv  herefter  kan  Resultatet  endnu  være  tvivlsomt.  Den  ud- 
videde Livmoder  kan  være  meget  irritabel  og  trække  sig 
krampagtig  sammen  omkring  Fingren,  eller  Resterne  af  Abor- 
ten kunne  være  sparsomme  og  sidde  saa  høit  oppe,  at  Fing- 
ren netop  kan  komme  til  at  berøre  dem;  man  kan  da  ogsaa 
være  i  Tvivl,  om  der  ikke  foreligger  en  fibrinøs  Polyp  eller 
en  fibrøs  Svulst.  Der  bliver  da  ikke  Andet  tilbage  end  ved 
Siden  af  Fingren  at  indføre  en  flad  Korntang  for  dermed  at 
afknibe  Smaadele  af  Vævet  og  undersøge  disse  nærmere. 
Mest  afgjørende  er  det,  naar  man  under  Mikroskopet  finder 
Choriontrævler.  Deciduarester  alene  kunne  ogsaa  forekomme 
ved  Dysmenorrhoea  membranacea. 

Bvad  Behandlingen  angaar,  kan  man  kun  i  friske 
Tilfælde  eller  naar  Ægresterne  ligge  høit  i  Moderen,  vente 
Noget  af  Secale  cornutum,  ligesom  ogsaa  Hæmostatica  kun 
ere  af  forbigaaende  Nytte.    Hovedopgaven  er  ved  Kunstens 


279 

Hjælp  at  fjerae  Resterne  af  Aborten,  og  dette  skal  man  gjøre, 
umiddelbart  efterat  man  bar  stillet  Diagnosen.  Lykkes  det 
at  indfare  2  Fingre,  Mellem-  og  Pegeflngren,  saa  ere  disse  til- 
strækkelige; manmaada  nødvendigvis  trylike  Moderen  imøde. 
Naar  der  ikke  kan  indføres  mere  end  en  Finger  og  denne 
bliver  indeklemt,  saaat  den  ikke  kan  bevæge  sig,  eller  naar 
Resten  af  Aborten  sidder  helt  oppe  ved  Modergrunden,  saa 
indfører  Forf.  paa  Mellemflngren  en  Korntang  af  §3  Ctmtr. 
Længde  og  fjerner  Resterne  dermed  dels  ved  at  trække,  dels 
ved  dreiende  Bevægelser.  Det  er  ikke  altid  muligt  at  lade 
Finger  og  Korntang  virke  sammen.  I  to  Tilfælde  maatte  der 
gjøres  Indsnit  ved  den  indvendige  Modermund  for  at  faa 
Eomtangen  indført.  Det  er  her  meget  at  anbefale  at  fatte 
Moderen  med  M  u  s  e  u  x  *  s  Tang  og  trække  den  Noget  nedad.  — 
Operationen  bar  en  fortrinlig  Indflydelse  paa  Blødningen. 
Ligeledes  tabe  de  øvrige  Symptomer  sig  forholdsvis  hurtig; 
aldrig  er  der  opstaaetMetritis  eller  Peritonitis.  Efterbehand- 
lingen bestod  i  et  Secaleinfus  med  Acid.  sulph.  og  kold 
Uterindouche,  dernæst  Ro  og  om  fornødent  Narcotlca.  Efter 
nogle  Dages  Forløb  blev  der  givet  Jern. 

Breslau  har  med  Held  behandlet  hen  ved  et  Dusin, 
og  det  som  oftest  forsømte  Tilfælde  af  ufuldkommen  Abort. 
Tre  af  dem  meddeler  han  i  Slutningen  af  Afhandlingen. 


Nye  Bøger. 

A.  Brtinniche:  Beretning  om  A.  Rasmussens 
mediko-pneumatiske  Anstalt  i  1866.  Særsk.  Aftr. 
af  uBibl.  f.  L.»     Kbhvn.  1867.     12  S. 

Ugeskriftet  skal  i  Anledning  af  denne  kortfattede  Beret- 
ning, der  er  fri  for  alle  overdrevne  Lovprisninger,  benytte 
Leiligbeden  til  paany  at  henvende  Opmærksomheden  paa  Ba- 
dene i  fortættet  Luft.  Den  statistiske  Oversigt  over  Kig- 
hos tens  Behandling  er  det  Afsnit,  som  mest  kan  tjene  til 
at  vise,  at  Midlet  ikke  bør  regnes  til  de  tvivlsomme.  At  der 
ikke  med  Hensyn  til  andre  Sygdomme  har  kunnet  gives  lige- 
saa  oplysende  Bemærkninger  i  Beretningen,  maa  vel  alene 
tilskrives  den  Mangel  paa  Tillid  til  Methoden,  som  endnu 
synes  at  være  tilstede  hos  Mange,  men  som  ganske  vist  er 
ufortjent. 


1J4n»Tnel8e.  D.  30te  Marts  er  Distriktslæge  i  Islands  Nordamts  nordlige 
DistrilLt  J.  G.  Finsen  udnævnt  til  Distrilitslæge  i  Ørsted  Lægedistrilct. 

Afskedigelse.  D.  30te  Harts  er  Distrilitsiæge  1  Nalisliov  Lægedistrikt, 
char.  Reservechinirg  N  C.  Møller  paa  Ansøgning  afskediget  med  Pension. 


280 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  20de  Marts  til  Tirsd.  d.  26de  Marts  1867  (begge  inkL) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  597  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  505,  nemlig: 


B4n  fra 

Idf. 

»rt. 

18-5, 

5-1 

Hdtritar. 

Sanu. 

Brystkatarrh  .    .     . 
Lungebetændelse    .     . 
Halsbetændelse .    .    . 

.    63 

20 

8 

94 

12 

8 

36 

50 

10 

2 

6 

249 
46 
28 

Faaresyge     .     .     .     . 
Righoste  .... 
Rheiimatisk  Feber 

S 

3 

I) 

1 

21 

17 
11 

■ 

42 

20 

9 

Knuderosen  .     :    .     . 

2 

• 

2 

Ansigtsrosen      .    . 
Mæslinger     .     .     . 
Kopper    .... 
Skaalkopper .    .    . 
Skarlagensfeber 
Koldfeber      .    .    . 

2- 

3 

11 

20 

» 

2 
2 
1 

8 
32 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 
Blodgang      .    .     . 
Diarrhoe  .... 

1.     2 

•       * 

3 

13 
3 

5 
8 

24 
19 

Cholerine      .     •    • 

5 

1 

Strubehoste  .    •     • 

• 

DIphtheritis  .    .     . 
Barselfeber  .    .     . 

1 

Skørbug  .... 
Nældefeber   .    .    . 

2 

Zona 

2 

» 

3 

112     151   101     130 


11 


505 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
St  Kongensgade,  Adelgade  og  Borgergade;  relativt  1  Forhold  tU  Folke- 
mængden derimod  i:  L.  Regngade  (1,48  pCt.),  Frederiksholms  Kanal  (1,M) 
og  Nyhayn  (I,i4). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  1:  St.  Kongensgade,  Adelgade  og  Dronnin- 
gensgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  nævnte  Sygdomme  an- 
meldt: Brystkatarrh  1  Tilfælde 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  88,  veneriske  Saar  16,  konaUta* 
tlonel  Syphilis  15  og  Fnat  23  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  lOS  Læger. 


c.  A.  RclUeli  ForUg.    Biapc«  Lvnoi  Bttftrylikcrl  v«d  F.  S.  Mnble. 


AiAnhan.  •.  It.  Arrfl  IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3«»  Række  III.  Nr.  19. 

Redigeret  af  Dr«  f .  Trier. 

Indhold«  H.  liriebsproif:  Berrtaiig  •■  Op«raliii  W  al  Hjanebrtk.  I.  Daocii: 
IcBMThjgi  fri  fibrtte  StiUtor  i  Dteres,  itn  Ifalir,  liM«  •(  t^ltTe  BabiDdliif. 
UUfafljøbeiibarMlfrUlilfiiUbelftr  Ju«ar4»7.  MwTftdse.  Pbiiiilriei.  Ufcirfijle 
eiHdeniske  $i^tmmt  i  IjebeibiTo. 

Bastning  ov  Uperati««  af  et  njemebrok 

med  dertil  knyttede  Bemærkninger. 

Af  Dr.  med.  H.  HLrBchs^rang. 

(Slotnlng.) 


3. 

-Idet  jeg  gaar  over  til  at  fremhæve  en  Del  Punkter,  der  na* 
iorlig  frembyde  sig  til  Betragtning  efter  Meddelelsen  afSyge- 
•faiBlorie  og  SektioDsberetning,  maa  det  være  mig  tilladt  at 
indOette  en  Oversigt  over  de  Former  af  Svulster,  som,  ud- 
gaaende  fra  Kraniets  Indre,  kunne  vise  sig  paa  den  Nyfødtes 
Hoved.  Ved  Behandling  af  disse  8ygdomsformer  bevæge  vi 
08  paa  en  meget  frodig,  men  tillige  meget  farlig  Jordbund,  — 
i^odig,  fordi  der  ditkker  en  Mængde  Spørgsmaal  frem,  som 
opfordre  til  Besvarelse,  farlig,  fordi  man  .endnu  i  forskjel- 
lige  Retninger  maa  savne  faste  Støttepunkter  for  en  grun- 
dig Drøftelse  af  denne  Art  og  af  Trang  til  Forklaring  let 
fortaber  sig  i  Gisninger.  Det  er  derfor  forstaaeligt,  at  Theo- 
rierne  spille  en  væsenlig  Rolle,   og  min  Fremstilling  vilde 

3dl«  Rckktt  Sdle  Bind. 


282 


ikke  være  Sandheden  tro,  hvis  den  ikke  gav  en  Afspeiling 
af  den  herskende  Dsikkerhed. 

Hjernemasse  behøver  ikke  at  findes  i  disse 
Svulster.  Bos  Bednar  (1.  c.  S.  149)  og  Rokitan- 
sky  (Lehrb.  der  patholog.  Anat.  1856.  2.  S.  408),  for  ikke 
at  tale  om  ældre  Forfattere  (Meck el),  der  løselig  berøre  Sa- 
gen, omtales  saaledes  hydropiske  Sække,  der  udelukkende  ere 
Divertikler  af  Hjernens  Hinder.  Men  allerede  inden  disse 
Udtalelser  fremkom,  var  Spørgsmaalet  blevet  monographlsk 
behandlet  af  en  belgisk  Forfatter,  Spring  (Monograpbie  de 
la  hernie  du  cerveau  etc.  i  Mémoires  de  Tacadémie  royale 
de  Belgique  1854),  der  er  [den  Første,  som  har  givet  en 
mere  udførlig  Fremstilling  af  disse  Former,  ligesom  Navnet 
Meningocele  skriver  sig  fra  ham.  1 1859  bekæmpede  Ho  ue  i 
i  et  heftigt  Indlæg  Meningocelets  Existens  (Arch.  genér,  de 
méd.  S.  409);  det  er  mig  ikke  bekjendt,  om  Spring  selv 
har  besvaret  Angrebet,  derimod  tog  Prof.  G.intrac  i  1860 
(citeret  i  Journal  fQr  Kinderkrankh.  1860,  S.  235)  Meningo- 
celet  eller,  som  han  foreslaar,  Hydromeningocelet  i  Forsvar 
mod  Houel,  og  efterat  endelig  Virchow  (Die  krankhaften 
Geschwfilste  1.  S.  169)  har  udtalt  sig  bestemt  til  Fordel  for 
det,  kan  der  vel  ikke  længere  være  Tvivl  om  Berettigelsen  til 
at  opføre  saadanne  Svulster  i  Systemet. 

Vanskeligere  bliver,  det  derimod  at  klare  Spørgsmaalets 
anatomiske  Side,  som  vi  komme  i  Berøring  med,  naar  der 
bliver  Tale  om  Meningocelets  Tilblivelsesmaade.  Spring 
opfattede  Svulsten  som  et  herniøst  Fremfald  af  Arachnoideas 
parietale  Blad,  enten  saaledes,  at  den  kom  frem  gjennem 
en  tilfældig  Aabning  i  den  haarde  Hjernehinde,  eller  at  denne 
blev  trængt  ud  med  og  kom  til  at  udgjøre  en  Bestanddel  af 
Broksækken.  Som  det  ses,  hylder  Spring  endnu  den  fra 
Bie  hats  Tider  nedarvede  Forestilling  om  Arachnoidea  som 
en  serøs  Sæk,  der  har  anatomiske  og  pathologiske  Forhold 
fælles  med  de  serøse  Bulheder  i  Legemets  øvrige  Regio- 
ner. Som  bekjendt  er  imidlertid  denne  Lære  navnlig  efter 
Luschkas  Undersøgelser  bleven  omstyrtet;  den  har  maat- 
let  vige  for  Opfattelsen  af  Arachnoidea  som  et  enkelt  Blad, 


283 

der  paa  sin  ydre  Side  bar  en  EpHhelialbeklædning,  svarende  til 
den  haarde  HjemehindeS)  medens  den  indre  Side  slutter  sig 
Døie  til  den  bløde  Hjernehinde,  kun  adskilt  fra  den  ved  de  større 
og  mindre,  med  Vædske  fyldte  subaracbnoideale  Rum ;  Ja  Vir- 
chow  (i.  c.  S.  173)  reducerer  endog  Bjemebindernes  Tal 
til  to,  idet  ban  siger:  »Aracbnoidea  eller  Pia  er  den  Mem- 
bran, som  bnklæder  Hjernen,  Dura  mater  den,  som  støder 
til  Benet*.  Men  selv  om  man  kunde  gaa  ind  paa  den  tidli- 
gere Opfattelse  af  de  anatomiske  Forbold,  er  Springs  For- 
klaring om  Svulstens  Begyndelse  gjennem  en  begrændset 
Betændelse  i  Aracbnoidea,  bvorved  dens  Grændser  blive  af- 
stukne, med  efterfølgende  Destruktion  af  det  tilstødende  Ben, 
altfor  usandsynlig  til  at  kunne  finde  Anklang.  Derimod  fø- 
ler man  sig  unægtelig  tiltalt  af  det  Vircbowske  Raisonne- 
ment.  Han  indrømmer,  at  der  endnu  ikke  foreligger  til- 
strækkelig nøiagtige  Dndersøgelser;  men  det  forekommer 
ham  ikke  tvivlsomt,  at  et  paa  et  tidligt  Stadium  udviklet 
Dygrom  i  D.  mater  eller  et  blæreformigt  Ødem  i  Pia  maa 
kunne  udvikle  sig  i  en  saadan  Grad,  at  det  kan  vise  sig  ud- 
vendig i  Form  af  en  Svulst.  Til  Fordel  for  denne  Mening 
anfører  ban,  at  der  selv  bos  Voxne  som  Følge  af  partielt 
Blæreødem'  i  Pia  kan  fremkaldes  Atropbi  af  Lamina  vitrea, 
ja  endog  Fremdrivning  som  en  Bule  af  den  ydre  Ben- 
lamel. 

Et  svagt  Punkt  bar  Vire h o v^ s  Forklaring  fælles  med 
Springs  Tbeori,  nemlig  det,  at  den  lader  benstaa  ubesva- 
ret, af  bvilken  Grund  Meningocelet  i  de  allerfleste  Tilfælde 
forekommer  paa  et  bestemt  Parti  af  Hovedet.  Spring  og 
Gintrac  ere  nemlig  enige  om,  at  Bagbovedet  er  det  sæd- 
vanlige Sæde.  Aabningen  findes  i  Reglen  i  selve  Benet, 
sjeldnere  i  Sutur  eller  Fontaneller.  Efter  Gintrac  skal 
Svulsten  i  Reglen  ved  Fødslen  ikke  være  meget  stor,  men 
voxe  lidt  efter  lidt  til  en  betydelig  Størrelse.  Som  oftest 
skal  den  indeboldte  Vædske  lade  sig  trykke  tilbage,  og  Let- 
beden  ved  Reduktionen  skal  være  det  bedste  Skælnemærke 
fra  Hydrencepbalocele,  bvilken  Diagnose  ikke  altid  er  let. 
Udsigterne  for  Barnets  Liv  ere  slette,  om  end  ikke  fuld  saa 


284 


daarlige  som  ved  Hjemebrokket.  De  ved  EompressioD,  Un- 
derbinding o.  6.  V.  helbredede  Tilfælde  af  sidstnævnte  Af- 
fektion have  efter  G/s  Mening  upaatvivlelig  været  Menin- 
gocele. 

Af  den  givne  FremstiJUng  vil  Berettigelsen  til  i  mødende 
Tilfælde  at  antage  Muligheden  af  en  fra  Kraniets  Indre  ud- 
gaaende  Sæksvulst  uden  Indhold  af  fljernemasse  være  bleven 
klar;  men  idet  jeg  vender  mig  til  det  foreliggende  Tilfælde, 
vil  man  erindre,  at,  hvad  der  hos  denne  Patient  gjorde  Tyd- 
ningen som  et  Meningocele  noget  mislig,  var  den  Omstæn- 
dighed, at  man  tydelig  i  Sækkens  Hals  følte  en  noget  ure- 
gelmæssig, solid  Svulst  udgaaende  fra  Benet  og,  som  det 
syntes,  fra  en  lille  Fordybning  i  dette.  Uvilkaarllg  maatte 
herved  Tanken  ledes  hen  paa  et  Fremfald  af  Bjernemasse, 
og  ikkun  den  Eiendommelighed ,  at  den  fremragende  Tap 
for  Følelsen  frembød  en  Haardhed  som  fibrøst,  ja  næsten 
som  benbaårdt  Væv,  bragte  Overbevisningen  om  Tilstede- 
værelsen af  et  Hjernebrok  til  at  vakle.  Herlil  kommer,  at 
der  iLiteraturen  foreligger  idetmindste  et  Tilfælde,  om  hvil- 
ket der  berettes,  at  der  i  tHalsen  af  en  stor  medfødt  Sæk 
fandtes  en  Produktion  fra  Pia,  som  simulerede  et  Fremfald 
af  Hjernen.  Tilfældet  er  paa  anden  Haand  refereret  i  Me- 
dical  facts  and  observations.  London  1797.  Vol.  7  S.  281: 
«I  høire  Side  af  Sækken  tæt  op  til  Aabniugen  i  Os  occipi- 
tis  laa  en  fungøs  Svulst  saa  stor  som  en  Valdnød.  Igjen- 
nem  den  lille  Aabning  i  Benet  kunde  Svulsten  forfølges  til 
dens  Ddgang  fra  Pia  mater  paa  E)jernens  Overflade,  medens 
selve  Hjernen  ikke  var  implicereln.  Men  et  nøiere  Bekjendt- 
skab  med  dette  Tilfælde  har  rigtignok  gjort  mig  Tydningen 
i  høi  Grad  tvivlsom.  Følelsen  af  en  i  Sækkens  Bals  frem- 
ragende Svulst  maa  derfor  vistnok  altid  betragtes  som  ens- 
belydende  med  Tilstedeværelsen  af  et  Hjernebrok,  og  der 
staar  kun  tilbage  stærkt  at  pointere  den  eiendommelige  Skuf- 
felse af  Følesandsen,  der  kunde  bevirke,  at  et  ganske  blødt 
Legeme  meddelte  sig  til  os,  som  om  det  var  i  Besiddelse 
af  en  betydelig  Haardhedsgrad,  —  et  Phænomen,  som  jeg  iøv- 
rigt  senere  under  lignende  Forhold,  om  end  i  mindre  Grad 


285 

paany  har  bavt  Leilighed  til  at  konstatere.  I  sidstnævnte 
Tilfælde  var  Barnet  dødt,  og  den  hidtil  nærede  Formodning 
om,  at  den  ved  Blodfyide  fremkaldte  Spændidg  kunde  bære 
Skylden  for  Sandsebedraget,  blev  herved  kuldkastet. 

Indeslutter  Svulsten  et  Frerofald  af  Hjerne- 
masse, er  Forholdet  forskjelligt.  Bjernebrokket  omfatter 
Demlig  to  Begreber,  der  dog  have  Berøringspunkter  og  paa 
ingen  Maade  staa  klart  begrændsede:  Encepbalocele  og 
Bydrencephalocele.  Ved  det  første  forstaar  man  i  Alminde- 
lighed et  simpelt  Fremfald  af  Hjernen,  ved  Hydrencephalo- 
celet  Fremfald  af  en  hydrocephalisk  Bjerne.  Ved  begge  For- 
mer kan  der  Ondes  Vand  i  Broksækken,  saaat  den  ydre  Op- 
træden ikke  nødvendig  angiver  nogen  principiel  Forskjellighed. 

Hydrencephalocelets  Palhologi  er  mest  udviklet. 
Morgagni  havde  allerede  erkjendt  Hydrocephalus  som  den 
eneste  Grund  til  Hjernebrok  (ligesom  til  Spina  biQda),  og 
mange  senere  Forfattere  have  støttet  denne  Mening,  sonr 
dog  ikke  har  formaaet  at  trænge  igjennem,  fordi  man  ikke 
har  kunnet  forstaa  Trykkets  Begrændsning  til  de  Punkter, 
der  ere  eiendommelige  for  Brokkets  Fremtræden.  Saalænge 
man  trode,  at  Bjernebrokket  altid  kom  frem  gjennnm  Sutu- 
rer og  Fontaneller  eller  mangelfuld  forbenede  Partier  af  Kra- 
niet, havde  man  Forklaringen  fuld  færdig,  idet  man  af  dette- 
Forhold  sluttede,  at  disse  Partier  havde  mindre  Modstands- 
evne mod  det  intrakranielle  Tryk.  Erfaringen  viser  imidler- 
tid, at  Aabningen  i  de  allerfleste  Tilfælde  er  akcidentel,  er 
udhulet  i  selve  Benet,  selv  paa  de  allertykkeste  Steder,  lige- 
som det  vist  turde  være  tvivlsomt  (Spring),  om  Benmas- 
sen bedre  skulde  være  istand  til  at  modstaa  det  vel  svage, 
men  vedholdende  Tryk  end  de  seige  Membraner.  Man  har 
derfor  maattet  søge  andre  Aarsager  til  Brokkets  stadige 
Fremkomst  paa  de  samme  Punkter,  og  'det  er  paa  Læren 
om  en  begrændset Hydrops  i  Bjemeventriklerne,  at  Spring 
bygger  sin  Forklaring  af  Hydrencephalocelets  Genese,  hvil- 
ken iøvrigt  ogsaa  hyldes  af  Bouel  og  Virchow.  Den 
Sidstnævnte  udtaler  sig  paa  følgende  Maade.  Findes  en  alt- 
mindelig Bydrocephalus  og  Kraniet  giver  efter,   dannes  en 


286 

Slags  Makrocephali;  men  ingen  gvulatfonnig  Affektion.  Men 
enkelte  Afdelinger  kunne  være  overveiende  afficerede,  idet 
Kommunikationen  mellem  de  forskjellige  Afdelinger  er  af- 
brudt. Det  er  saaledes  f.  Ex.  almindeligt,  at  Comu  poste- 
rius  i  sin  hele  Ddstrækning  eller  partielt  er  oblitereret.  Paa 
denne  Maade  kan  opstaa  en  Hydrops  cysticus  cornu  poste- 
rioris.  De  enkelte  udvidede  Dele  af  Ventriklerne  med  den 
omgivende  Hjernemasse  kunne  nu  ved  tiltagende  Væxt  trænge 
sig  frem  udadtil  og  enten  hindre  Kraniets  Lukning  eller  ved 
Tryk  lidt  efter  lidt  frembringe  en  Aabning  i  Benet  og  i  Form 
af  Bernier  træde  frem  udvendig.  Ikke  usædvanlig  finde? 
samtidig  et  Meningocele.  Ganske  lignende  Tilstande  findes 
i  Rygmarvskanalen,  men  her  ulige  hyppigere,  givende  An- 
ledning til  Spina  bifida. 

Erfaringerne  om  en  partiel  Hydrops  i  Ventriklerne  gaa 
imidlertid  læiigere  tilbage  i  Tiden.  De  Gamle  talte  om  Hy- 
drocephalus  dimidiatus  o:  i  en  Sideventrikel.  Man  har  set 
Sidevenlriklerne  udvidede,  3die  Ventrikel  tom,  og  omvendt. 
Man  har  set  Hydrops  indskrænket  til  Glandula  pinealis  og 
til  Cavitas  sepli  pellucidi  o.  s.  v.  Med  Visheden  om ,  at 
der  gives  saadanne  partielle  hydropiske  Processer,  er  Funda- 
mentet for  Theorien  givet,  og  vil  Erfaringen  vise,  at  Brok- 
ket kun  træder  frem  paa  de  Punkter  af  Kraniet,  der  korre- 
spondere med  Hjerneventriklerne  eller  deres  Forlængelser, 
har  man  —  det  maa  man  indrømme  S|p ring  —  et  mægtigt 
Argument  i  Favør  af  hans  pathogenetiske  Theori.  Af  hans 
Schema  vil  jeg  fremhæve  Følgende: 

1.  Hydrops  i  de  bagre  Horn  af  Sideventriklerne :  Brok- 
aabning  mellem  Angulus  sup.  oss.  occipitis  og  Spina  occipi- 
talis  nær  Midtlinien*    Bemia  supraoccipitalis. 

2.  Hydrops  i  4de  Ventrikel:  Brokaabning  under  Spina 
occipitalis  nær  Midtlinien.     Hernia  infraoccipitalis. 

3.  Hydrops  i  de  forreste  Horn  af  Sideventrikleme : 
Brokaabning,  hvor  Næse-  og  Pandeben  støde  sammen,  sjel- 
den  i  selve  Pandebenet  nær  Midllinien,  endnu  sjeldnere 
gjennem  Os  ungvis.    Hernia  frontalis  s.  fronto-nasalis. 

4.  Hydrops  i  Gornua  descendentia:  Brokaabning  i  Re- 


287 

gioneD  af  Pissura  spbeno-maxillaris.  Hemia  orbitalis  og 
apheno-maxillaria. 

5.  Hydrops  i  3die  Ventrikel:  Brokaaboiog  gjenaem 
Corpua  eller  iadre  Oel  af  Ala  major  oss.  spheDoidei. 

Naar  vi  herefter  under  den  Belysning,  som  ovenataaende 
Fremstilling  kaster  over  Hydrencephalocelets  Genese,  under- 
kaste vort  eget  Tilfælde  en  Analyse,  vil  man  fiade,  at  det 
paa  ingen  Maade  staar  i  Strid  med  Springs  Theori. 

Havde  vi  umiddelbar  efter  Operationen  kunnet  være  i 
Tvivl,  om  vi  havde  borttaget  et  simpelt  Hjernebrok,  eller  om 
dette  var  kompliceret  med  Hydrocephalus,  maatte  denne  for- 
svinde med  de  snart  efler  optrædende  utvivlsomme  Tegn  paa 
Hjemevattersot.  Det  ftremfaldne  Parti  viste  sig  ved  Sektio- 
nen at  have  været  det  bageste  Parti  af  venstre  Gornu.  po- 
sterius,  og  Brokaabningen  fandtes  i  Overensstemmelse  med 
•Theprien  over  Spina  og  i  selve  Midtlinien.  Det  venstre 
bagre  Horn  dannede  en  umiddelbar  Fortsættelse  af  de  øv- 
rige, stærk  udvidede  Hulheder,  men  herved  udelukkes  natur- 
ligvis paa  ingen  Maade,  at  i  sin  Tid  en  Afspærring  kan  have 
fundet  Sted,  som  eflerhaanden  har  maattet  give  efter  for 
det  stadig  tiltagende  Tryk  af  den  forøgede  Vandmængde. 
Den  Tillukning,  der  fandtes  ved  Overgangjen  fra 
Aquæductus  Sylvii  til  4de  Ventrikel,  kunde  jo  endog 
ad  Analogiens  Vei  berettige  til  den  Slutning,  at  en  lignende 
havde  været  tilstede  paa  andre  Punkter  af  Hjernebulheden. 
Paa  den  anden  Side  kåd  man  ikke,  hvor  tilbøielig  man  end 
er  til  at  tro  paa  Obliterationens  Betydning  for  den  hele  Pro- 
ces, se  bort  fra  den  Indflydelse,  som  Vandet  ved  sin  egen 
Vægt  kan  have  til  Fremdrivning  af  Hjernen  gjennem  et  kor- 
responderende Punkt  paa  Kraniet,  og  [Spring  har  heller 
ikke  lukket  Øiet  for  denne  Mulighed.  Af  60  TUfælde,  som 
han  har  samlet,  havde  41  Sæde  paa  Baghovedet,  der  som 
Følge  af  Fosterhovedets  hyppigste  Stilling  i  det  overveiende 
Antal  Tilfælde  vil  danne  det  mest  deklive  Parti  ^  til  hvilket 
Vandansamlingen  maa  have  et  naturligt  Fald.  Jeg  tror  saa- 
ledea,  at  vi  i  det  foreliggende  Tilfælde  uden  at  tage  vor  Til- 
flugt til  Antagelse  af  en  i  sin  Tid  tilstedeværende  Aflukning 


268 

af  det  bagre  Horn  uden  Tvang  kunne  forklare  Brokkets  Ge- 
nese ved  Hjælp  af  OMiteration  af  Aquæductus  Sylvii,  der 
har  sat  en  Dæmning  for  Ddvidniogen  i  denne  Retning,  den 
hermed  følgende,  noget  forøgede  intracerebrale  Spænding, 
men  navnlig  Vædskens  egen  Tyngde,  ved  hvilken  der  er 
blevet  frembragt  et  stærkt  Tryk  nedad  imod  det  dybest  lig- 
gende Punkt  af  Kraniet. 

Obliteration  af  Aquæductus  Sylvii  synes  iøyrigt  ikke  at 
være  noget  sjeldent  Phænomen  ved  disse  Lidelser.  Hyr  ti 
(Haandbog  i  den  topograph.  Anat.  S.  80)  siger,  at  den  se- 
røse Ansamling  i  Hjernen  hyppigst  indskrænker  sig  til  den 
midterste  og  Sidehulerne,  hvorimod  den  4de  Ventrikel  sjel- 
den  er  udvidet,  « hvilket  giver  Anledning  til  at  tænke  paa  en 
Obliteration  af  Aquæductus  Sylvii,  som  kan  være  betinget 
af  denne  Kanals  betydelige  Sneverhed  i  Forening  med  den 
ved  alle  Hydroper  sædvanlige  Fortykkelse  af  den  serøse  Be- 
klædning.« Vi  tage  Faktum  til  Indtægt,  medens  Tydningen 
vist  maa  anses  for  i  hei  Grad  problematisk.  Selv  har  Jeg 
senere  havt  Leilighed  til  at  iagttage  Tillukning  af  Kanalen 
paa  samme  Sted.-  Den  10de  September  1866  obducerede 
jeg  paa  Fødselsstiftelsen  en  dødfødt,  fuldbaaren  Dreng,  der 
havde  et  stort  Hydrencephaloceie  hængende  ned  fra  Bag- 
hovedet. Beretningen  danner  for  Hovedets  Vedkommende  i 
det  Væsenlige  et  fuldstændigt  Sidestykke  til  mit  første  Til- 
fælde: Brokket  kom  frem  gjennem  et  dybt,  haWmaanefor- 
migt  Udsnit  i  øverste  Del  af  Squama  oss.  occipitis;  det  dan- 
nedes af  bageste  Del  af  venstre  Hemisphære,  som  med  en 
vid  Aabning  var  bristet  ud  i  Broksækken;  FIrhøiene  vare  ogsaa 
her  forvandlede  til  et  tyndt,  medullært  Blad;  men  4de  Ven- 
trikel var  uskadt.    Ogsaa  dette  Barn  var  født  i  Issestilling. 

Naar  vi  lægge  Mærke  til  Firhøienes  Tilstand  i  disse 
Tilfælde  og  erindre,  at  Senervens  Traade  fortrinsvis  hidrøre 
fra  dette  Legeme,  kan  man  med  Føie  opkaste  det  Spørgs- 
maal,  om  der  kan  være  Mulighed  for  Syn  tilstede  hos  et 
saadant  Barn.  I  det  konkrete  Tilfælde  er  Afgjørelsen  heraf 
altid  vanskelig,  navnlig  naar  Hørelsen  er  tilstede  og  Bar- 
nets Hoved  kan  antages   instinktmæssig  at  dreie  sig  efter 


289 

deD  Lyd,  der  tildrager  sig  dets  Opmærkgomhed ;  men  ab- 
solut kan  det  jo  ikke  benægtes,  at  SeDervetraadene  kunne 
bave  vedligeholdt  sig  i  det  Marvblad,  der  repræsenterede 
Firbøiene,  ligesom  det  maa  erindres,  at  Senerven  jo  ogsaa 
faar  Traade  fra  andre  Parttir  af  Hjernen,  nemlig  Corpora 
geniculata  og  Thalamus.  Derfor  tør  jeg  beller  ikke  afgjort 
nægte  Rigtigheden  af  Moderens  Paastand  om  Barnets  Syns- 
evne, hvor  tilbøielig  jeg  end  var  til  efter  min  egen  Iagtta- 
gelse at  tilskrive  den  en  let  fattelig  Illusion. 

Naar  jeg  nu  gaar  over  til  at  omtale  den  anden  Form 
af  Hjernebrok,  Encephalocelet,  vil  man  faa  at  se,  at  dets 
genetiske  Forhold  ere  i  høi  Grad  usikkre.  Spring  hylder 
den  eiendommelige  Mening,  at  et  Meningocele  altid  gaar 
forud,  og  ifølge  Houei  nærer  Malgaigne  samme  An- 
skuelse. £r  Aabningen  i  Benet  stor,  er  der  Disposition  til 
Hernia;  roen  dette  vil  ikke  kunne  danne  sig  før  efter  Fødslen, 
da  først  efter  denne  Epoke  den  propulsive  Kraft  (forcerede 
Respirationsbevægelser,  Skrig,  Nysen,  Brækning,  Hoste),  der 
er  nødvendig  for  at  drive  Hjernen  frem,  bliver  bragt  tilveie. 
Ved  det  medfødte  Encephalocele  absorberes  lidt  efter  lidt 
den  serøse  Vædske,  og  Svulsten,  der  i  sin  første  Periode 
er  gjeonemsigtig ,  bliver  senere  blød  og  pastøs.  De  hidtil 
beskrevne  Tilfælde  have  aldrig  vist  sig  i  Sutur  eller  Fonla- 
neller.  Reg.  occipitalis  er  det  hyppigste  Sæde,  det  sjeld- 
Deste  forreste  Parti  af  Basis  cranii.  Houel,  som  benægter 
Meningocelets  Forekomst,  kan  naturligvis  ikke  tiltræde 
Springs  Opfattelse,  der  sikkert  ogsaa  er  i  høi  Grad  pro- 
blematisk. Houel  synes  ikke  utilbøielig  til  ogsaa  i  Ence- 
phalocelet kun  at  se  Følgen  af  en  Hydrocephalus,  der  har 
existeret  paa  et  meget  tidligt  Stadium,  men  senere  er  stand- 
set i  sin  Udvikling,  saaat  man  kun  behøver  at  finde  en  ringe 
Ddvidning  af  Hjernehulerne.  Den  tidligere  gængse  Anskuelse 
om  Brokkets  Optræden  som  Følge  af  en  mangelfuld  Forbe- 
ning paa  et  eller  andet  Punkt  og  hermed  følgende  formind- 
sket Modstandskraft  mod  Hjernens  Tryk  har  man  maattet 
forlade,  da  Brokket,  som  sagt,  ialfald  kun  undtagelsesvis 
fFemtræder  i  Sutur  og  Fontaneller,  der  dog,    i  Tiltelde  af 


290 


'den  tidligere  Aaskuelses  Gyldighed,   maatte  synes  at  frem- 
byde de  Dødvendige  Betingelser. 

Det  kan  naturligvis  ikke  være  min  Mening  med  de  Er- 
faringer, der  staa  til  min  Raadighed,  at  ville  gjøre  Forsøg  paa 
at  dele  mellem  de  stridende  Parltr.  Men  som  Følge  af  den 
herskende  Usikkerhed  skal  jeg  ikke  undlade  at  meddele  et 
Tilfælde,  jeg  bar  havt  til  Observation,  som  forekommer  mig 
at  aabne  et  nyt  Synspunkt  for  Betragtningen. 

Den  22de  November  1866  fik  Jeg  Leilighed  til  at  undersøge  et  Hjerne- 
brok bos  et  6—8  Uger  for  tidlig  født  Pigebarn,  der  var  indbragt  paa 
Fødselsstiftelsen.  Det  havde  ikke  levet  efter  Fødslen.  Hovedet  var  me- 
get lille .  og  den  i  Nakken  hængende  Svulst  var  af  samme  Størrelse. 
Hovedbenene  vare  godt  forbenede,  laa  tæt  sammen  med  lineære  Suturer 
og  uden  Fontaneller.  Svulsten  havde  en  Rapbe,  som  delte  den  i  en 
større  høire  og  en  mindre  venstre  Del.  Raphe  havde  paa  et  Parti  et 
cikatricielt  Udseende;  Huden  viste  intet  Sted  Aabnhiger.  Svulsten  var 
blød  og  elastisk,  tydelig  oden  Vandindhold.  Dens  Basis  var  bred,  og 
den  kom  frem  gjennem  en  stor  Aabning  i  Os  occipitis,  1  Tomme  i  Dia- 
meter, som  indtog  næsten  hele  Squama,  saaledes  at  kun  en  V*  Tomme 
bred,  benet  Kant  resterede  opadtil,  medens  nedimod  Foramen  magnum 
kun  en  flbrøs  Streng  dannede  Afgrændsoingen.  Da  Lacunar  cranil  var 
aftagen,  saas  kun  en  Tredjedel  af  Hjernen,  der  havde  en  til  Fostrets  Al- 
der passende  Størrelse,  beliggende  i  Kaviteten,  medens  den  øvrige  Del 
samt  den  lille  Hjerne  laa  ude  i  Sækken.  Hjernens  Hulheder  havde 
maaske  overalt  været  lidt  udvidede;  men  dette  gjaldt  navnlig  om  de 
bagre  Horn,  især  det  høire,  der  var  betydelig  dilateret,  men  uden  Vand. 
Nogen  Ruptur  fandtes  ikke.  De  store  Hjerneganglier,  Firhøiene,  Varols- 
broen  laa  i  Brokket.  Fra  den  høire  Thalamus  udgik  en  lille,  køllefor- 
mig,  blød  Polyp  og  et  Par  lignende  fra  den  venstre.  De  i  Brokket  lig- 
gende Dele  af  HJernehemisphærerne  vare  omtrent  lige  store  for  begge 
Halvdele,  saaat  Raphe  ikke  svarede  til  Midtlinien.  Paafaidende  var  den 
overordenlig  stærke  Forbening  af  Basis  cranil,  som  var  stærk  forkortet. 
Legemet  iøvrigt  velskabt. 

Dette  Tilfælde  maa  vel  nærmest  betegnes  som  et  be- 
tydeligt, men  simpelt  Hjernebrok.  Der  fandtes  intet  Vand  i 
Broksækken  og  intet  i  Hjernens  Hulheder;  men  disses  paa 
sine  Steder  betydelige  Udvidning  tydede  tilstrækkelig  paa, 
at  i  sin  Tid  en  Hydrocephalus  havde  været  tilstede.  Forsaa- 
vjdt  synes  Tilfældet  at  kunne  tale  for  Houels  ovenanførte 
Betragtningsmaade.    Men  der  fandtes  tillige  et  Forhold  ved 


291 

de  Basis  cranii  sammensættende  Ben,  som  jeg  skal  fæste 
Opmærksombedeo  paa.  Der  er  ingea  Defekt  tilstede,  men, 
i  Forbindelse  med  en  i  Forhold  til  Fostrets  Alder  meget 
ringe  Størrelse  af  Kraniet,  en  overordenlig  vidt  fremskreden 
Ossifikation  af  de  enkelte  Ben  og  Sammenvoming  af  for« 
skjellige  Benpartier,  der  paa  et  saa  tidligt  Stadium  normalt 
skulle  være  adskilte  og  tildels  først  pleie  at  forenes  længe 
efter  Fødslen. 

Naar  vi  betragte  Basis  af  det  skeletterede  Kranium,  se 
vi  saaledes  ingen  Adskillelse  mellem  de  to  Corpp.  sphenoi* 
dea.  Alæ  parvæ  ere  stærk  fortykkede  o  g-' i  fast  Forening 
med  Corpus  ved  en  mere  flad  Rad.  anterior  og  en  trind 
Rad.  posterior,  hvilken  sidste  sidder  fast  til  Processus  cli- 
noideus  medlus ;  mellem  disse  to  [Rødder  findes  Foramen  op- 
ticum.  Den  høire  Ala  magna  er  i  fast  synostotisk  Forbe- 
ning med  Corpus,  den  venstre  i  mindre  fuldstændig,  og 
begge  Alæ  magnæ .  ere  fuldstændig  sammenvoine  med  Tin- 
dingebenenes Skældel.  Imellem  Clivus  Blumenbachii  og 
Os  basilare  findes  en  tynd  brusket  Forbindelse,  der  beklæ- 
der Bagfladen  af  Clivus  og  danner  Processus  clinoidei  po- 
steriores.  Det  stærk  forbenede  Os  basilare  er,  skjøndt  det 
ikke  naar  op  til  øverste  Rand  af  Clivus,  meget  langt  og 
staar  meget  steil,  mindende  om  tidligere  Fosterperioder. 
Dets  Forlængelse  vilde  danne  en  spids  Vinkel  med  Clivus, 
en  ret  Vinkel  med  Corpus  oss.  sphenoidei  i  dets  Helhed. 
Os  etbmoideum  er  meget  langt  og  smalt,  Partes  orbitales 
af  Pandebenene  konvexe  og  stærk  forbenede.  Partes  perpen- 
diculares  af  samme  Ben  ere  ligeledes  konvexe  bagtil;  den 
forreste  Hjernegrube  er  saaledes  meget  lille  og  den  bagre 
exiaterer  ikke,  hvorimod  den  midterste  forholdsvis  har  de 
største  Dimensioner. 

Man  kunde  nu  betragte  denne  sygelig  forhøiede  For- 
bening som  et  sekundært  Phænoroen,  firembragt  efter  Brok- 
kets Dannelse  og  foraarsaget  ved  en  Koncentration  af  For* 
beningsvirksomheden  til  et  mindre  Fladerum.  Men  man  kan 
ogsaa  i  den  stærke  Forbening  af  de  enkelte  Bendele  og  i 
den 'for  tidlige  Forening  af  Suturer,  der  normalt  skulle  holde 


292 


sig  aabne,  se  OnindeD  til  Standsningen  af  HJeraekasseas 
Væxt  og  heraf  udlede  Nødvendigheden  for  Hjernen,  hvis  Ud- 
vikling fortsættes,  og  hvis  Størrelse  stadig  tiltager,  til  at  bryde 
sine  Skranker  og  forlade  det  Rum,  der  vil  hæmme  dens  Væit. 
Denne  Forklaring  forekommer  mig  fuldstændig  physiologisk, 
naar  man  kjender  Suturernes  afgjørende  Betydning  for  Be- 
nenes Væit.  Hvad  Resultatet  vil  være,  naar  Hjernen  forbli- 
ver i  sin  Benkapsel,  det  lære  navnlig  Virchows  Undersø- 
gelser over  Kretinhoveder  og  Idioter  os  i  tilstrækkelig  Grad. 
Det  vilde  blive  for  vidtløftigt  at  gaa  ind  paa  disse  interes- 
sante Undersøgelser;  men  jeg  kan  ikke  undlade  at  paapege 
den  mærkværdige  Analogi  mellemlForholdene  ved  Basis  cranii 
hos  Kretinerne,  saaledes  som  Virchov^  har  beskrevet  dem 
i  en  Artikel  i  hans  Gesammelte  Abhandlungen  (Zur  Entwick- 
lungsgeschichte  des  Cretinismus  und  der  Schådeldifformitå- 
ten)  •  og  dem ,  som  forefandtes  hos  det  sidst  beskrevne 
Foster. 

Man  vil  erindre,  at  der  hos  dette  fandtes  Tegn  paa  en  tidli- 
gere tilstedeværende  Vandansamling  i  Hjernens  Hulheder,  og 
det  er  ikke  muligt  at  have  nogen  Mening  om,  hvorvidt  denne 
har  bavt  nogen  Indflydelse  til  Frembringelsen  af  Hjernens  Frem- 
fald ;  men  nogen  Hovedrolle  har  den  neppe  spillet.  Jeg  ledes 
herved  ind  paa  Spørgsmaalet  om  Forbind-elsen  mellem 
Hydrocephalus  og  den  stærke  Forbening  af  Kra- 
niets Ben.  I  Modsætning  til  den  almindelige  Anskuelse 
om  den  nødvendige  Forening  af  Hydrocephalus  og  stærk  ud- 
videde Suturer  og  Fontaneller  med  svag  Udvikling  af  Ben- 
substansen, skal  jeg  fremhæve  den  Erfaring,  at  stærk  Ud- 
vikling af  Kraniets  Ben  og  Hydrocephalus  ikke  sjelden  føl- 
ges ad.  I  min  Afhandling  om  Spiserørstillukningen  har  jeg 
anført  2  Tilfælde  (Sygehistorie  11  og  14),  og  se  vi  hen  til 
Hemiacephalerne ,  der  jo  efter  den  almindelige  Anskuelse 
skyldes  Sammenfald  af  en  hydrocephalisk  Hjerne,  og  be- 
mærke den  besynderlige  stærke  Udvikling  af  Kraniets  Grund- 
dele ,  faa  vi  et  yderligere  Bilag  for  Hyppigheden  af  Sam* 
mentræfifet.  Med  Virchov^  tør  vi  vistnok  i  en  Betæn- 
delse se  den  fælles  Aarsag  til  den  sygelige  Proces  paa  de 


29S 


to  forsKjellige  Steder.  Den  Antagelse  synes  mig  at  ligge 
nær,  at  et  forstyrret  Ligevægtsforhold  mellem  de  to  Pro- 
cesser kan  være  det  betingende  for  Udvikling  saavel  af 
Hjernebrok  som  af  Hemiacephalus.  Faar  Hydrocephalus 
Overvægten,  gaar  Bjernen  til  Grunde,  Galvarium  brister  og 
falder  sammen:  der  dannes  Hemiacephaler;  holder  Hydro- 
cephalus sig  mindre  betydelig,  medens  Kraniets  Porbeniag 
er  i  stærk  Udvikling,  ere  efter  den  ovenfor  givne  Fremstil- 
ling Betingelserne  for  Hjemebrok  tilstede;  holde  endelig  de 
to  Processer  hinanden  Stangen,  kan  Barnet  fedes  fuldbaaret, 
men  kommer  til  Verden  med  stærk  forbenet  Kranium  og 
Vand  i  Hovedet.  —  At  denne  Theori  ikke  forklarer  alle  Til- 
'fælde  af  Hjernebrok,  at  saaledes  de  ganske  smaa,  som  man 
stundom  træffer  paa,  navnlig^  Egnen  af  forreste  Parti  af 
Basis  cranii,  vanskelig  kunne  wufores  under  den,  skal  ind- 
rømmes ;  heri  behøver  -man  dog  kun  at  se  Bevis  for,  at  Aar- 
øagen  til  Hjemebrok  kan  være  forskjelligartet  ligesom  Brok- 
ket selv. 

Under  ovenetaaende  Udvikling  har  jeg  fjernet  mig  tem- 
melig langt  fra  mit  iHovedæmne ,  og  jeg  vender  nu  tilbage 
for  at  optage  enkelte,  mere  fremtrædende  Spørgsmaal,  som 
Btaa  i  nærmere  Forbindelse  med  det.  Til  disse  hører  Betyd- 
ningen af  den  Hud  mange  log  de  straaleformige  Arstri- 
ber,  som  fandtes  i  Sækkens  Væg.  Disse  Tilstande  forekomme 
aaa  almindelig  ved  lignende  Svulster  ligesom  ved  de  Svul- 
ster, der  ledsage  SpinabiOda  (Meningocele  dorsi  og  Hydro- 
myelocele),  at  de  have  tildraget  sig  en  via  Opmærksomhed, 
.og  idet  man  i  disse  Phænomener  har  villet  se  Sporene  af 
en  tidligere  Agglutination  eller  Fastheflning  til  en  eller  anden 
af  Æggets  Dele,  ere  de  blevne  stillede  i  lige  Linie  med  de 
Adhærencedannelser,  der  jævnlig  forekomme  ved  disse  Syg- 
domsarter  (i  Fødselsstiftelsens  Museum  findes  flere  Exempler 
herpaa),  og  have  maattet  tjene  som  Grundlag  for  den  navn- 
lig af  Geoffrey  St.  Bilaire  (den  Ældre)  forfægtede  Theori, 
rifølge  hvilken  en  bel  Hække  af  føtale  Anomalier  bliver  at 
føre  tilbage  til  oprindelige  Adhærencer  mellem  Fostret  og 
dete  Omgivelser.    At  Tbeorien  har  Gyldighed  for  visse  Til- 


294 

fælde  af  Akrani,  Heroia  cerebri,  Ånencephali ,  Spina  bifida, 
derom  mener  Yirchow  (die  krankb.  Geschw.  S.  176),  at 
der  er  ligesaa  liden  Grund  til  at  tvivle,  som  man  med  Be- 
stemthed tør  bestride  dens  gjennemgaaende  Gyldighed  for 
alle  Tilfælde.  Et  andet  Spørgdmaal  bliver  derimod,  om  Hud- 
defekten virkelig  tør  betragtes  som  Følgen  af  en  tidligere 
Tilheftning,  eller  om  den  ikke  maaske  snarere  er  at  betragte 
som  Tegn  paa  en  primitiv  Dannelsesfeil,  der  i  saa  Fald  paa 
Grund  af  Phænomenets  Hyppighed  neppe  tør  anses  for  at 
være  uden  Betydning  for  den  hele  sygelige  Proces.  For 
Fuldstændigheds  Skyld  skal  jeg  endnu  gjøre  opmærksom  paa, 
at  Meckei,  der  bestæbte  sig  for  at  henføre  alle  Misdan- 
nelser under  Standsningsdannelser,  var  en  ivrig  Bekæmper 
af  St.  Hilair  es  Theori;  f^  ham  var  Adhærencen  i  et- 
hvert Tilfælde  akcidentel,  iflmbragt  «propter  magnam  mo- 
lem  proprius  ad  membranas  admotam.» 

Man  tør  ikke  benægte,  at  den  Vandansamling,  man  ofte 
finder  i  Broksækken  ved  Encephalocele  som  ved  Hydroen- 
cephalocele,  kan  være  dannet  og  ofte  dannes  paa  selve  Ste- 
det. Sækken  indeholder  jo  Elementer,  der  normalt  afsondre 
Yædske:  dette  gjælder  ikke  blot  for  Pias  og  de  subarach- 
noideale  Rums  Vedkommende,  men  ogsaa  i  Rummet  mellem 
Arachnoidea  og  den  haarde  Hjernehinde  findes  Vædskeaf- 
sondring,  normalt  vel  kun  i  ringe  Mængde ;  men'det  er  utvivl- 
somt, at  der  i  Fosterlivet  paa  dette  Sted  kan  danne  sig 
Vandansamlinger,  den  saakaldte  Hydrocephalus  externus,  der 
kan  naa  meget  betydelige  Grader  og  virke  ødelæggende  paa 
Hjernen.  Naar  jeg  ikkedestomindre  i  det  foreliggende  Til- 
fælde tror  at  turde  antage,  at  Vædsken  ialfald  for  største 
Delen  skyldtes  Afløb  fra  Hjemens  Indre,  er  Grunden  dels 
Vandansamlingens  betydelige  Størrelse  (12  Unzer),  dels  de 
kort  efter  Operationen  paafulgte  Tegn  paa  indvendig  Hjeme- 
vattersot. Det  er  vel  sandt,  at  vi  ikke  i  Vædskens  Reduk- 
tibilitet  havde  det  afgjørende  Tegn  paa  en  direkte  Forbin- 
delse, ligesom  Operationen  ikke  efterviste  Bristning  af  den 
firemfaldne  Hjernedel;  men  det  første  Tegn  er  inkonstant, 
og  Operationssaaret  har  muligvis  truffet  Aabningen  i  Hjerne- 


295 


massen,  som  herved  kan  være  gaaet  tabt.  Man  kan  neppe 
altid  vente  at  finde  en  saa  vid  Eomrounikationsaabning  som 
den,  der  er  omtalt  i  det  Side  288  berørte  Tilfælde. 

'  Det  er  mig  ikke  bekjendt,  om  der  alt  foreligger  Erfa- 
ringer om  Udvikling  af  Bydrocephalus  efter  Borttageisen  af 
et  Hjernebrok.  Det  er  maaske  neppe  sandsynligt  i  Betragt- 
ning af  det  umiddelbar  dødelige  Resultat,  der  sikkert  bar 
fulgt  de  fleste  tidligere  Operationer  af  denne  Art.  Fra  en 
nærliggende  Sygdomsform,  der  i  mange  Henseender  kan  stil- 
les parallel  med  Hjernebrokket,  fra  den  saakaldte  Spina  bi-, 
flda ,  er  jeg  derimod  istand  til  .at  fi*emlægge  et  fuldstændig 
analogt  Tilfælde.  Det  findes  meddelt  af  Richard  deN  ancy 
(Maladies  des  enfants  S.  30).  At  der  i  dette  Tilfælde  har 
Tæret  en  direkte  Forbindelse  mellem  Rygsvulsten  og  Hjer- 
nens Indre,  og  at  Tillukningen  af  det  ydre  Saar  har  været 
Aarsag  til  Vandophobningen  i  Hjerneventriklerne,  derom 
aynes  der  mig  ikke  at  kunne  reises  nogen  begrundet  Tvivl. 
Et  Barn  kom  Ul  Verden  med  en  Spina  biflda  i  Lnmbaregnen.  Det 
var  fuidbaaret,  velskabt  og  pattede  kraftig.  Spina  biflda  viste  sig  ikke 
som  sædvanlig  som  en  blød  Svulst  af  rød  Farve;  den  var  bristet  ved 
Fødslen,  og  nu  fandtes  en  rødlig,  rundagtig  Overflade,  der  i  Midten  havde 
en  Aabning,  hvorfra  en  serøs  Vædske  i  rigelig  Mængde  flød  ud  og  gjen- 
nemvædede  Linnedet  Der  forordnedes  Badning  med  Blyvand,  og  mod 
Forventning  cikatrlserede  Saaret.  Medens  dette  gik  for  sig,  bemærkede 
man  snart,  at  der  opstod  lette  Trækninger  og  Kpnvaisioner  i  Ansigtet, 
og  senere  viste  sig  en  balvparalytisk  Tilstand  af  høire  Arm.  FonUnei- 
lerne  havde  altid  været  store;  men  nu  begyndte  navnlig  den  forreste 
Fontanelle  at  hæve  sig,  og  35  Dage  efter  Fødslen  hvælvede  den  sig  frem 
af  Størrelse  som  et  Hønseæg.  Derpaa  begyndte  Hovedbenene  at  fjerne 
sig  fra  hinanden,  og  lidt  efler  lidt  opstod  Koma  og  andre  Kompresslons- 
phanomener.  Gikatricen  i  Lumbaregnen  holdt  sig  solid  og  hævede  sig 
ikke  frem,  og  havde  man  gjennem  denne  vUlet  skaffe  den  serøse  Væd- 
ske Afløb,  vilde  man  vist  have  havt  Vanskelighed  ved  at  trænge  ind  i 
Bygmarvskanalen.  Barnets  Død  syntes  forestaaende ;  men  desuagtet  trak 
Tilstanden  ud  lige  til  7de  Maaned.  Omsider  havde  Gikatricen  ikke 
knnnet  modstaa  Trykket,  men  hvælvede  sig  frem  og  viste  tydelig  For- 
bindeisen mellem  Ansamlingen  paa  de  to  Steder. 

Der   er  et  enkelt  Punkt  i  min  Sektionsberetning,  som 
jeg  skal  tillade  mig  at  henlede  Opmærksomheden  paa,  det 


296 


er TentoriuniB  defekte  Tilstand.  Som  man  vil  erindre,  mang- 
lede det  midterste  Parti  fuldstændig  og  med  dette  Sinus 
qvartus,  —  et  Forhold,  der  ikke  kan  undlade  at  øve  en  betyde- 
lig Indflydelse  paa  Anordningen  af  Bjernens  venøse  Blodløb. 
Ved  under  normale  Forhold  at  afgive  Leie  ikke  blot  for  Si- 
nus transversus,  der  i  dette  Tilfælde,  om  end  ikke  i  sin  sæd- 
vanlige Form,  var  tilstede,  men  ogsaa  Tor  Sinus  qvartus,  der 
atter  optager  Blodet  fra  Bjernens  Indre  gjennem  V.  magna 
Galen! ,  spiller  jo  Tenlorium  en  betydelig  Rolle.  Det  er 
ikke  l>kkedes  mig  i  det  foreliggende  Tilfælde  at  komme  paa 
det  Rene  med,  paa  hvilken  Maade  Naturen  har  skaffet  Af- 
løb for  det  venøse  Blod  fra  Bjernens  Indre,  medmindre 
det  skulde  være  gjennem  den  Produktion  af  Plexus  cho- 
roideus,  der  fulgte  ud  med  fljernebrokket,  og  jeg  skal  der- 
for henlede  en  eventuel  Undersøgers  særlige  Opmærksomhed 
paa  dette  interessante  Forhold,  der,  paa  Grund  af  det  Kon- 
stante i  Tentoriums  Defekt  ved  Baghovedbrok  stadig  paany 
maa  komme  for. 

Naar  jeg  nu  til  Slutning  med  nogle  Ord  skal  omtale 
Operaiionsspørgsmaalet,  gjælder  det  ikke  Spørgsmaalet  i  sin 
Almindelighed,  der  ikke  kan  betragtes  som  noget  enkelt, 
men  maa  stille  sig  forskjelligt  efter  Form  og  Forhold.  Mine 
Bemærkninger  skulle  kun  vedrøre  det  omhandlede  Tilfælde. 
Bydrencephalocele  betragtes  i  Almindelighed  sonri  en  Affek- 
tion, der  ikke  er  forenelig  med  et  længere  Liv,  og  som  man 
helst  bør  overlade  til  sig  selv,  da  enhver  indgribende  Be- 
handling kun  vil  have  en  fremskyndet  Død  tilfølge.  Né- 
laton  siger,  at  Ligatur,  Incision  og  Excision  næsten  kon- 
stant følges  af  dødelige  Tilfælde;  naar  Sækken  indeholder 
Vand  og  truer  med  Bristning,  skal  man  forsøge  Punktnr, 
hvorved  man  tør  nære  Baab  om  at  forlænge  Livet.  Spring 
deler. ganske  denne  Mening:  ved  forsigtig  udført  Punktur 
ved  Bjælp  af  flne  Naale  paa  fuldkommen  sunde  Partier  af 
Huden  kan  man  haabe  at  forhale  Ulcerationen  og  Bristning 
af  Sækken.  Af  fire  Børn,  behand  ede  paa  denne  Maade  ved 
gjentagne  Punklurer,  levede  de  to  2  Maaneder,  to  halvtredie ; 
—  men  i  de  fleste  Tilfælde  skal  man  lade  sig  nøie  med  at 


297 

beBkytte  SvnlBten  mod  ydre  Vold.  Ligeoverfor  disse  Betragt- 
ninger frembyder  mit' Tilfælde  en  ikke  ringe  Interesse.  Vi 
se  her  Barnet  heldig  overstaa  den  mest  radikale  Operation, 
Indgrebet  paa  Hjernens  Kontinuitet  at  være  uden  Betydning, 
og  befriet  for  en  afskyelig  Misdannelse,  opnaar  Barnet  en 
Alder,  som  det  ikke  tilnærmelsesvis  vilde  bave  naaet  uden 
Operation  eller  ved  de  ovenomtalte  præventive  Midler.  Det 
er  vel  væsentig  Hjernebrokkets  stilkede  Form  og  ringe  Masse, 
det  gode  Resultat  af  Operationen  maa  tilskrives,  men  sik- 
kert ogsaa  Gbloroformnarkosen  og  den  valgte  Operations- 
methode.  Det  var  Billedets  lyse  Side ;  —  men  i  ethvert  ana- 
logt Tilfælde  vil  sikkert  Udsigten  til  en  Hydrocephalus  stille 
sig  afskrækkende  i  Baggrunden.  Det  er  jo  kun  en  Fort- 
sættelse af  den  sygelige  Proces,  der  har  været  Udgangspunkt 
for  det  hele  Komplex,  og  at  standse  denne  i  sin  Virksom- 
hed eller  raade  Bod  paa  de  sygelige  Forandringer,  der  alt 
maa  have  udviklet  sig  indenfor  Kraniets  Hulhed  til  en  vis 
Høide,  forat  et  Hjeroebrok  med  dets  Forudsætninger  over- 
bovedet skal  blive  muligt,  ligger  vistnok  udenfor  Kunstens 
Omraade.  Man  maa  derfor  ønske  ikke  at  blive  bragt  i  den 
Nødvendighed  at  skulle  træffe  et  Valg. 


Dr.  H.  DuBcant  Httnorrliagi  fra  ibrøse  Sndster  i 
Uterus,  deu  Natur,  Kilde  og  aperatire  Behaidliiig. 

(Efter  Edinburgh  med.  Journal,  Januar  1867,  ved  y.) 
(Slutning.) 


vi  ville  nu  gaa  over  til  at  undersøge,  hvad  der  kan  gjø* 
res  for  at  formindske  eller  standse  de  her  be- 
skrevne Blødninger.  —  Der  er  her  kun  Tale  om  de  be- 
tydelige og  farlige,  og  hvor  der  overhovedet  kan  være  Spørgs- 
maal    om    chirurgisk  Indskriden,    og  jeg    skal   kun   omtale 

Vretkr.  U  Løger.    3  E.  S  Bd.  Ur.  19.  2 


298 

mine  egne  Operationer.  —  Baker  Browns  Udmeisling^ 
—  gouging,  —  har  jeg  ikke  forsøgt,  da  denne  Operation  fore- 
kommer mig  at  være  mindre  hensigtsmæssig  end  den  af  mig 
anvendte  flildkomne  eller  delvise  Udrivning.  I  det  Bele  taget 
vil  jeg  kun  fremstille,  hvad  jeg  har  gjort  for  at  lindre  mine 
Syge,  hvilket  jeg  Alt  har  gjort  ved  at  prøve  mig  frem.  Jeg 
kan  derfor  ikke  forelægge  nogen  moden  Operationsplan.  I 
enkelte  Tilfælde,  som  i  14de  Iagttagelse,  ved  jeg  ikke  nøl- 
agtigt ,  hvad  jeg  gjorde ,  kun  at  jeg  borttog  en  lille  Svulst 
og  et  Stykke  af  en  anden,  og  at  Konen  derved  væsenligt 
helbrededes.  Hvad  jeg  meddeler,  maa  derfor  kun  betragtes 
som  en  Skærv  til  en  rationel  Behandling.  De  Tilfælde,  i  hvilke 
jeg  har  foretaget  de  betydeligste  og  sværeste  Operationer, 
vare  af  en  saadan  Beskaffenhed  og  saa  truende,  at  de  næ- 
sten kuune  retfærdiggjere  enhver  Behandling,  som  en  dygtig 
Læge  maatte  finde  passende,  og  jeg  er  saa  lykkelig  at  kunne 
sige,  at  jeg  aldrig  har  gjort  en  Operation,  som  har  efterladt 
blivende  Skade,  og,  saavidt  mig  beljendt,  ere  alle  de  be- 
handlede Kvinder  endnu  stadigt  ilive. 

Ved  at  omtale  Fibromers  frivillige  eller  naturlige  Af- 
stødning eller  Enukieation  siger  en  udmærket  Fødselshjæl- 
per*): «Amussat,  Maisonneuve,  Atlee  og  Fiere  have 
gjort  Forsøg  paa  ved  Kniven  at  efterligne  den  naturlige  Af- 
stødningsmaade ;  men  efter  hvad  vi  have  set,  er  dette  en 
Operation,  der,  som  den  nu  udføres,  kun  sjeldent  vil  lykkes, 
om  den  nogensinde  burde  forsøges.*  Mine  Anskuelser  herom 
ere  noget  forskjellige ,  og  jeg  anser  det  for  at  være  rigtigt 
at  anvende  ethvert  chirurgisk  Middel,  som  vi  maatte  kjende, 
hvor  Fibromer  bringe  den  Syge  i  overhængende  Livsfare, 
og  hvor  vi  lades  i  Stikken  af  indvendige  Midler.  De  chi- 
rurgiske  Hjælpemidler  ere  forskjellige:  hvert  for  sig  kunne 
de  være  gode  og  virksomme;  deres  Anvendelse  kan  lede  os 
til  at  udfinde  nye,  indtil  Maalet  er  naaet:  Svulstens  Fjer- 
nelse. Hver  enkelt  af  disse  Operationer  vil  nu  blive  omtalt 
for  sig;    men  tænke  vi  os  et  ret  kompliceret  Tilfælde,   saa 


*)  Simpson:  Obstetric.  Works.  I.  S.  117. 


299 

blive  de,  at  betragte  som  paa  hiDanden  følgende  Skridt  til 
det  samme  Maal,  ligesom  i  en  vanskelig  Kraniotomi  Perfdra- 
^ion,  Erog,  Hovedskallens  Fjernelse,  Fostrets  Uddragning, 
som  ofte  hver  for  sig  kan  være  tilstrækkelig,  men  undertiden 
maa  bruges  alle,  det  ene  efler  det  andet. 

Efter  mine  Erfaringer  have  Operatørerne  ønsket  og  trag- 
tet efter  altfor  hurtigt  at  komme  til  Maalet.  I  nogle  Til- 
fælde kan  Fjernelsen  vel  ske  paa  en  Gang  eller  i  Løbet  af 
nogle  faa  Dage;  men  i  andre  kan  dertil  uden  Skade  med- 
gaa  Maaneder  og  Åar.  I  Dterinvæggen  danner  der  sig  da  af 
sig  selv,  eller  den  gjøres  kunstigt,  en  Aabning,  lig  en  rigid 
Modermund;  Afstødningen,  hvad  enten  den  sker  ved  Na- 
turens ellei*  ved  Kunstens  Hjælp,  gaar  langsom,  lig  en  be- 
sværlig Fødsel.  Saa  naturligt  det  nu  maatte  synes,  at  en 
saadan  betydelig  Svulsts  Blottelse  og  langsomme  Udstødning 
maatte  være  meget  farlig,  ganske  afset  fra  Blodtabet,  saa 
lidet  bekræftes  dette  af  Erfaringen.  Men  selv  om  dette  var 
anderledes,  selv  om  Sagen  ikke  var  saa  fareløs,  saa  havde 
vi  dog  den  af  Lisfranc  foreslaaede  Udvei  al  borttage  den 
allerede  iVemskudte  Del  af  Svulsten  og  at  give  Tid  med  Re- 
sten. I  ovennævnte  4de  5te  og  6te  lagtl.  opererede  jeg 
Svulster,  der  tildels  eller  ganske  vare  afstødte,  og  der  var 
kun  ringe  Blødning  og  i  det  Hele  kun  ubetydelige  alminr- 
delige  Tilfælde:  Mit  14de  Tilfælde  (se  nedenfor)  afgiver  et 
Eiempel  paa  en  delvis  Borttagelse  af  et  Fibrom  med  de  bed- 
ste Følger.  Ogsaa  Dr.  M '  G 1  i  n  t  o  c  k  beretter  om  tre  Tilfælde, 
i  hvilke  han  borttog  Dele  af  Fibromer.  I  det  ene  fulgte  nogle 
lette  Febertilfælde  med  Ømhed  af  Uterus;  men  uagtet  Ko- 
nen ikke  blev  ganske  helbredet,  blev  hendes  Tilstand  dog 
saa  meget  bedre,  at  hun  kunde  besørge  sine  Sysler  ved 
en  stor  Forretning  i  Modepynt;  kun  vedblev  den  regel- 
mæssige Menstruation  at  være  meget  rigelig.  I  Svulsten 
fandtes  der  Kalkdele.  I  Medical  Times  25de  Juli  1857  be- 
retter Mr.  I.  Hutchinson  flere  Gange  at  have  borttaget 
Stykker  af  det  samme  Fibrom  og  tilføier,  «at  Faren  ved 
den  naturlige  Afstødning  idetmindste  er  ligesaa  stor  som 
ved  den  operative  Fjernelse. »    Efter  min  Anskuelse  tillæg- 


300 

ger  H.  den  altfor  stor  Fare.  Der  er  ingen  Tvivl,  om,  at 
den  ofte  kan  være  overordenlig  farlig;  men  det  er  vist,  at 
mange  af  de  bekjendtgjorte  Tilfælde  ere  blevne  dødelige 
derved,  at  den  naturlige  Afstødning  ikke  er  bleven  under- 
støttet ved  en  dristig  chirurgisk  Behandling.  Havde  man 
tilstrækkeligt  skælnet  mellem  falske  eller  ved  Naturens 
egen  Bestræbelse  afstødte  uterine  Polyper,  og  de  sande 
fibrøse  Uterinpolyper,  da  vilde  man  nu  ikke  anse  Faren  ved 
de  første  for.  at  være  saa  stor. 

Alle  de  af  mig  foretagne  Operationer  have  som  alt  be- 
mærket, gaaet  ud  paa  en  om  mulig  ftildkommen  Fjernelse 
af  Svulsten  og  ere  gjorte  som  den  sidste  Hjælp,  hvor 
Blødningen  ikke  vedandreMidler  lod  sig  standse; 
men  da  Operationen  har  sin  tilsvarende  Fare,  bør  den  kun 
foretages  i  stor  Nød,  det  er  da  den  Methode,  som  Naturen 
selv  anviser  os.  Efter  min  Erfaring  er  en  virkelig  fibrøs 
Uterinpolyp  langt  sjeldnere  end  tildels  eller  ganske 
afstødte  Fibromer.  Jeg  har  studeret  Afstødningen  i  alle  Sta- 
dier, hvor  den  er  foregaaet  ved  Natur  eller  Kunst,  men  al- 
drig har  jeg  set  en  indleiret  fibrøs  Svulst  forvandle  sig  til 
en  virkelig  fibrøs  Polyp,  ligesaalidt  som  jeg  kjender  no- 
gen Iagttagelse  deraf,  hvor  ofte  denne  Proces  end  er  bleven 
beskreven.  Det  maa  derfor  være  mig  tilladt  at  have  en  Tvivl 
om,  hvorvidt  iioget  Saadant  ofte,  om  end  nogensinde,  sker, 
og  at  holde  paa,  at  en  virkelig  fibrøs  Polyp  sandsynligt  fra 
sin  Begyndelse  er  og  bliver  den  samme,  og  ingensinde  har 
\æret  andet. 

Denne  Mening  afviger  imidlertid  heller  ikke  saa  meget 
fra  den  almindelige,  som  det  strax  skulde  synes.  Thi  en 
submukøs  Polyp  eller  en,  som  er  beklædt  med  et  Lag  af 
Muskelvæv,  maa,  eftersom  den  voxer  ind  i  Bulheden,  fra 
sin  Begyndelse  være  mere  eller  mindre  polypoid,  det  er, 
maa  med  den  større  Del  af  sin  Masse  bugne  frem  fra  Dterin- 
væggens  Flade  ind  i  dens  Bulhed.  Nedstigningen  eller  den 
tiltagende  Frembugnen  af  saadanne  Svulster  maa  for  en  Del 
være  det,  som  Forfatterne  mene  at  beskrive,  naar  de  tale 
om  fibrøse  Svulster,  som  blive  til  Poiyper.    Jeg  indrømmer 


SOI 

villigt  en  saadan  Forandring;  men  jeg  anser  ikke  den  deraf 
givne  Beskrivelse  for  at  være  n'øiagtig,  uagtet  det  er  mere 
med  Hensyn  til  Udtrykkene  end-  til  Realiteten,  at  jeg  afviger 
fra  den  almindelige  Detraglningsmaade.  Naar  det  derfor  paa* 
gtaas,  at  et  indleiret  Fibrom  forvandles  til  én  sand  Polyp, 
da  savner  jeg  fremdeles  Bevis  derfor,  eftersom  jeg 
aldrig  selv  bar  iagttaget  og  aldrig  har  læst  nogen  omhyg- 
gelig Fremstilling  af  et  saadant  Tilfælde. 

Ved  indvendige  Midler  kan  man  kun  have  linge  Haab 
om  at  faa  en  saadao  Svulst  absorberet,  hvis  det  nogensinde 
kan  lykkes*),  og  dog  er  jeg  ved  en  enkelt  Erfaring  bleven 
tvungen  til  at  maatte  indrømme  Muligheden  af  et  Fi- 
broms  fuldkomne  Absorption. 

Tdelagtt    En  Syg ,  som  havde  en  stadig  voxende  Svulst, 

brugte  i  flere  Aar  Jod-  og  Bromkalium.  SvuJsten  var  som  et  fuldbaa- 
rent  parnehoved,  føltes  tydeligt,  og  mange  raadspurgte  erfarne  Læger 
havde  ikke  mindste  Tvivl  om,  at  det  var  en* fibrøs  Svulst  Hun  var  i 
lang  Tid  i  en  betænkelig  Grad  anæmisk;  men  nu  er  der  ligesaa  vist 
ingen  Svulst,  som  der  før  var  en!  Den  eneste  Maade,  hvorpaa  Jeg  kan 
slippe  bort  fra  dette  Tilfældes  Beviskraft,  er  ved  at  antage,  at  Svulsten 
er  bleven  af  sig  selv  afstødt,  udstødt  og  f}ernet,  udenat  den  Syge  har 
mærket  det,  et  AlternaUv,  som  jeg  maa  tilstaa,  er  usandsynligere  end 
det  første,  i  Betragtning  af  min  Patients  Renlighed  og  sanddru  Charak- 
ter.  Bvad  der  nu  end  i  dette  enkelte  Tilfælde  er  Sandbeden,  saa  vU 
imidlertid  Enhver  indrømme  det  Ufornuftige  i  at  haabe  paa  et  Fibroms 
Absorption  ved  de  Lægemidler,  som  for  Tiden  staa  Ul  vor  Raadighed. 

Der  er  endnu  en  Maade,  hvorpaa  Fibromer  kunne  ende, 
nemlig  deres  Deling,  Opløsning  og  langsomme  Udstødelse, 
en  Proces,  der  omhyggelig  er  beskreven  af  Dr.  West  og  An- 
dre. Dette  er  vel  et  meget  usædvanligt  Tilfælde;  men  jeg 
har  dog  set  flere  Exempler  derpaa.  Det  er  delte  Maal,  som 
Baker  Brown  søger  at  naa  ved  sm  Udmeisling;  selv  har 
jeg  ikke  anvendt  denne  Methode,  men  tror,  at  den  fortje* 
nerøet  omhyggeligt  Studium. 

Ud  vidn  in  g  af  Gervii  er  den  første  Operation,  man 
maa  gjøre  for  at  undersøge  Hulheden  og  komme  til  Erkjen- 


*)  Sainlgo.  MXlintock:  GUdIc«!  memolrs  S.  184.  Aran:  Maladies  d<> 
ruterns  S.  828  og  858. 


802 

^\Be  af  Svulsten.  Det  kan  gjøres  med  Sax  eller  Kniv; 
men  det  er  kun  anvendeligt,  hvor  Svulsten  ligger  i  eller  nær* 
ved  Modermunden  ogCervix-er  udviklet  som  under  et  Svan- 
gerskabs Slutning.  Saxen' er  bedst,  men  en  dækket  Kniv 
kan  ogsaa  godt  benyttes  gjennem  et  Speculum.  Indskærin- 
gens Længde  er  forskjellig,  undertiden  kan  en,  undertiden 
to  Fingre,  undertiden  kan  hele  Haanden  indbringes  derigjen- 
nem.  Blødningen  er  ringe,  hvor  Tilfældet  virkeligt  egner  sig 
for  Kniven. 

Hvor  derimod  Hulheden  i  Cervix  ikke  er  udvidet,  der 
passer  Udblokning  bedre.  Laminaria  er  almindeligt  til- 
strækkeligt; men  skal  der  dilateres  stærkt,  maa  man  ofte 
efter  det  anvende  en  Kegle  af  Voxsvamp. 

Disse  Operationer  alene  synes  mig  hyppigt  at  have  havt 
en  særdeles  gavnlig  Indflydelse  paa  at  formindske  Blodtabet, 
undertiden  for  mange  følgende  Perioder,  Noget,  der  ogsaa 
fremhæves  af  Dr.  GVim s  dale,  som  mener,  («atde  frembringe 
en  forandret  Tilstand  af  og  Virksomhed  i  Uteri  hele  Slim- 
hinde«, en  Mening,  der  ogsaa  deles  af  Baker  Brown  og 
M'Clintock. 

Naar  den  første  Indbringelse  af  en  Sonde  eWer  af  La- 
minaria er  vanskelig,  raaderMarion  Sims  til  at  fixere  en  af 
Modermundens  Læber  ved  Hjælp  af  et  med  en  fin  Krog  for- 
synet, langt,  tyndt  Tenaculum  og  trække  lidt  i  den. 

Det  følgende  Tilfælde  viser  Odvidningens  Indflydelse  paa 
at  standse  Blødningen  og  at  formindske  Svulsten. 

8de  lagtt.  Gift,  48  Aar  gi.,  har  havt  et  Baro  for  10  Aar  siden. 
For  tre  Aar  siden  begyndte  hun  at  lide  af  stærke  maanedlige  Blødninger, 
og  paa  samme  Tid  bemærkede  hun  en  Svulst  i  Underlivets  venstre  Del; 
den  forekom  hende  den  Gang  at  være  ligesaa  stor  som  nu.  1  de  sidste 
Maaneder  vedblive  Blødningerne  stadigt.  Hun  er  overordenlig  anæmisk, 
med  Ringen  for  Ørene,  Hjertebanken  og  Kortaandethed.  Stethoskopet 
viser  anæmisk  Lyd  i  Hjertet  og  de  store  Kar.  Svulsten  er  rundagtig  og 
baard,  naaer  fra  den  ene  Ingvinalring  til  den  anden  og  halvveis  op  til 
Navlen.  Gjennem  Vagina  føles  hele  Bækkenets  Rand  udfyldt  af  Svul- 
stens haarde  Masse.  Ved  en  Ulerinsonde  erfares  det,  at  Kaviteten 
ligger  bag  ved  Svulsten. 

Cervix  og  den  nederste  Del  af  Utérlnhulheden  blev  stærkt  advidet 
ved  Pressvamp  1  den  Hensigt  at  indskære  Svulsten;  men  dette  lod  sig 


303 


ikke  udføre,  da  en  i  Blæren  indbragt  Sonde  Tiste,  at  der  bestandigt  be- 
fandt 8lg  et  DiTerticulnm  af  den  mellem  Kniven  og  Svalsten,  saaat  man 
Ikke  ved  noget  Haandgreb  knnde  naa  et  passende  Sted  paa  denne  for 
Indskæringen. 

Ved  Qjælp  af  Mineralsyrer  og  Secale  oornutam  ander  Blødniogerne, 
og  ved  Jern  og  GhlnlD  i  Meilemtlderne  bedredes  hendes  Tiistand  saa- 
ledes,  at  hun  efter  en  Maaneds  Ophold  i  Hospitalet  forlangte  at  udskri- 
ves. Et  halvt  Aar  efter  kom  hun  Igjen  og  havde  et  godt  og  kraftigt 
Udseende.  Blødningen  var  ophørt,  og  hun  paastod,  at  Svulsten  var  for- 
avunden. Svulsten  føltes  imidlertid  tydeligt  gjennem  Vagina,  men  var 
aftagen  saa  meget  i  Størrelse,  at  den  kun  kunde  føles  over  Pubes  ved  et 
stærkt  Tryk.  —  Deler  nu  to  Aar,  siden  hun  forlod  Hospitalet,  og  hun  lo- 
vede dog  at  komme  igjen,  hvis  hun  atter  blev  syg. 

Svulstens  iDdskæring  foretages  efter  UdvidoingeD 
af  Cervix.  Den  forekommer  mig  uhensigtsmæssig,  hvor  Af- 
stødningen er  begyndt,  hvor  Svulsten  altsaa  ikke  længere 
er  bedækket  med  uskadt  Slimhinde.  Den  foretages  med 
en  spids  Kniv,  som  kun  er  skærende  indtil  en  halv  Tomme 
fra  Spidsen,  gjennem  den  udvidede  Cervix  og  efterat  Uterus 
paa  en  eller  anden  Maade  er  godt  fixeret  i  sin  Stilling.  Ind- 
skæringen gjøres  dyb  og  lang  efter  Omstændighederne,  navn- 
lig efter  Svulstens  Størrelse,  saaledea  at  man  ikke  beskadi- 
ger de  omliggende  Dele.  Jeg  har  gjort  dem  en  Tomme 
lange  og  en  halv  dybe  uden  at  se  stærk  Blødning  der- 
efter. 

Jeg  tror,  at  disse  Indskæringer  i  Almindelighed  lukke  sig 
igjen  og  da  senere  aabnes  ved  Ulceration,  naar  Afstødningen 
foregaar,  og  ved  Helingsprocessen  blive  sandsynligvis  en  Del 
Sinus  tilstoppede,  hvorved  Blødningen  idetmindste  i  nogen 
Tid  formindskes.  I  10de  Tilfælde  (se  nedenfor)  foregik  neppe 
nogen  Heling,  da  Afstødningen  gik  saa  hurtigt  for  sig.  Saa- 
danne  Indskæringer  har  jeg  foretrukket  for  de  af  Andre 
brugte  C  au  s  ti  ca*).  Den  Fremgangsmaade,  som  forekommer 
mig  den  bedste,  er  at  gjøre  en  eller  flere  Indskæringer 
og  da  i  Tillid  til  disses  gode  Virkning  at  give  Tid  i  Maa- 
neder  eller  Aar,  dersom  der  ikke  indtræder  Tilfælde,  som 
fordre  hurtig  Hjælp. 


'}  Simpson:  Obstetr.  Works,  I.  S.  118. 


304 


Naar  Dr.  Atlee*)  siger,  at  han  under  Blødningen  ind- 
fører en  Kniv  i  Uterinhulhe'den  og  gjør  raske  Indskæringer 
i  den  mest  fremstaaende  Del  af  Svulsten,  hvorefter  aBIed- 
Bingen  altid  øiehlikkeligt  standses*!,  —  da  hruger  han  saa 
stærke  Udtryk,  at  hans  Vidnedsbyrd  derved  i  høi  Grad 
svækkes. 

9de  lagt t  A.  W.,  34  Aar  gi.,  havde  et  Barn,  da  hun  var  17Aar, 
og  har  i  det  sidste  Aar  mistet  meget  Blod  per  vaginam,  især  dog  i  de 
sidste  6  Uger.  Hun  er  bleg,  aoæmisli,  svag,  saa  hun  neppe  kan  gaa,  og 
lider  af  et  Tryk  i  Bækkenet  og  Ømhed  i  Lænderne.  —  Der  føltes  en 
lille  Svulst  i  Uterus. 

Efterat  Gervix  var  udvidet  ved  Pressvamp  og  den  bageste  Læbe 
var  indskaaren  for  at  skaffe  Plads,  gjordes  en  dyb  Indskæring  i  Svulsten 
ovenfra  nedad,  dog  Ikke  over  1"  lang.  Efter  2  Maaneder  forlod  hun 
Hospitalet.  Hun  havde  i  disse  kun  bavt  sin  naturlige  Menstruation,  an- 
saa  sig  selv  for  rask  og  lovede  at  komme  Igjen,  hvis  der  skulde  vise 
sig  Blødning;  —  men  hun  er  ikke  kommen. 

Svulstens  Udrivning  vil  være  let  i  Forhold  til,  som 
den  allerede  er  løsnet  fra  Uterus.  Der  er  Tilfælde  bekjendt, 
i  hvilke  man  har  gjort  Operationen  uden  i  nogen  Henseende 
at  vente  paa  Naturens  Understøttelse;  men  de  have  været 
mieget  uheldige,  og  jeg  skal  ikke  anbefale  en  saadan  Frem- 
gangsmaade.  Det  er  formodenlig  med  Hensyn  til  disse  Til- 
fælde, at  Baker  Brown  siger,  «at  denne  Operation  er  saa 
Aild  af  umiddelhar  Fare  og  saa  let  giver  Anledning  tilPyæmi, 
at  han  alt  forlængesiden  har  opgivet  den*^).» 

Som  vi  alt  have  set  i  4de,  5te,  6te  lagtt.,  foregaar  Afstød- 
ningen ikke  sjeldent  vilkaarligt,  medens  Kunsten  kun  træder 
til  for  at  A-emdrage  den  afstødte  Svulst;  i  andre  Tilfælde, 
som  vi  ville  faa  at  se  i  Ilte  12te  og  13de  lagtt.,  begyndes 
Arbeidet  kun  af  Naturen,  medens  Kunsten  maa  gjøre  det 
Meste,  og  endelig  se  vi  Tilfælde  (Ude  lagtt.)  hvor  Kunsten 
maa  baade  begynde  og  fuldende. 

Spørgsmaalet,  om  Afstødningen  virkelig  er  begyndt,  el- 
ler om  Svulsten  endnu  er  dækket  af  et  Lag  af  Uterinvævet, 
er  vigtigt,  men  ikke  altid  let  at  afgjøre.    Naar  Svulsten  fø- 


'^)  MXlintocks  Memoira  S.  152. 
')  Obstetrical  TranaacUons  1.  S.  328. 


306 

les  ru,  eller  man  kan  føle,  at  den  er  lappet,  da  er  Sagen 
dermed  afgjort.  Er  dette  nu  ikke  Tilfældet,  da  bar  jeg  hid- 
til ladet  mig  lede  af  den  Betragtning,  at  en  i  Hulheden  ind- 
voxende  Svulst  vO  frembyde  glatte  afrundede  Flader  overalt, 
hvor  den  endnu  er  torbunden  med  Uterinlegemet ,  men  at 
derimod  den  Svulst,  som  er  ifærd  med  at  løsnes,  vil  skyde 
sig  ud  fra  Uterinfladen ,  saaat  den  med  denne  Flade  vil 
danne  en  (spids)  Vinkel.  Fremtidig  Erfaring  maa  afgjere, 
om  dette  holder  Stik.  Mærkes  det,  at  Svulsten  desuden  sky- 
der sig  nedad,  bliVer  Gjørligbeden  af  dens  Ddrivelse  end 
mere  sandsynlig;  thi  det  er  klart,  at  dens  Medsynkning  bli- 
ver høist  vanskelig,  om  overhovedet  mulig,  naar  ikke  Fibro- 
met  overalt  er  omgivet  med  et  Lag  forholdsvis  løst 
Væv. 

Operationen  selv  foretages  ved  Hjælp  af  en  stærk  Tang*) 
eller  rettere  Tænger,  da  der  ofte  brugs  flere  Par,  naar  Tan- 
gen vil  rive  ud.  Svulsten  maa  trækkes  ned,  og  jeg  bar 
undertiden  maattet  bruge  al  den  Kraft,  som  Tang  og  Svulst 
kunde  taale,  for  at  bringe  den  ned,  ja  i  et  Tilfælde  maatte 
Jeg  desuden  anlægge  en  stærk  Snor  om  Svulsten  for  at  I^ælpe 
til.  Trækningen  maa  være  jævn  og  ikke  paaskyndes  for  me- 
get; dog  kan  man  undertiden  ved  Operationens  Slutning 
tillige  anvende  en  forsigtig  Dreining  af  Svulsten  for  at  for- 
hindre Inversion  af  Uterus**).  Undertiden  maa  man  bruge 
krumme  Saie,  underliden  Fingrene  for  at  løsne  den  endnu 
tilstedeværende  Forbindelse.  Den  saa  ofte  omtalte  Stilk 
findes  ikke  ved  disse  afstødte  Svulster;  thi  den  sidste  Rest 
af  Svulstens  Forbindelse  med  Uterus  kan  kun  høist  uegeti- 
lig  fortjene  Navn  af  Stilk.  Blødning  efter  Operationen  har 
jeg  aldrig  set. 

Vanskeligheden  ved  at  fUldføre  Operationen  ligger,  naar 


*)  Tangen,  som  der  er  afbildet,  er  lO't  lang,  Ug  en  Polyptang  med 
JanktuT  8om  en  Akkonchørtang.  Armene  ere  c.  7"  lange,  slotte 
ikke  til  hinanden  og  ere  forsynede  paa  Enden  med  en  stærk  Dob- 
beUkJo.  Overs.  Anm. 

*')  S.  Or.  Hall  Davis:  Obstetr. Transaet  II.  S.  21.  —  Amassat:  Mé- 
moiré  sur  Tanatomie  pakhol.  des  tnmears  flbreusea  de  l'atérus  S.  68. 


306 


Svulsten  er  stor,  undertiden  iPerinæun),  som  i  6te  og  14de 
lagtt.  Perinæuin  og  Vagina  maa  udvides,  undertiden  som 
ved  en  naturlig  Fødsel,  og  en  udmærket  Operatør  har  ny- 
lig fortalt  m\g,  at  i  et  saadan  Tilfælde  rev  Perinæum  ud  ind 
i  Sphincter  ani  for  ham.  MarionSims*)  og  Dupuytren**) 
have  set  sig  nødte  til  at  indskære  oslium  vaginæ  ved  en 
lignende  Leilighed. 

Naar  Svulsten  er  Qernet,  er  det  meget  let  at  se,  hvor- 
meget  af  dens  Overflade  der  ved  Afrivningen  er  blevet  løs- 
net fra  Uterus,  da  denne  Del  af  Svulsten  er  ganske  frisk  og 
efter  Afvaskning  har  et  gul  hvidt  Udseende.  Den  ældre 
Del  er  derimod  sammenskrumpen,  rødbrun  og  kan  ikke  va- 
skes hvid.  Forholdet  er  omtrent  som  ved  Placenta  prævia 
mellem  den  tidligere  og  den  senest  løsnede  Del. 

I  følgende  Tilfælde  gjordes  Indskæring  af  Cervix  og  af 
Svulsten  paa  engang.  Saaret  i  Uterinvæggen  synes  ikke  at 
have  lukket  sig,  da  Svulstens  Nedsynkning  strax  begyndte 
og  i  Begyndelsen  gik  rask  fremad.  Senere  syntes  der  at 
danne  sig  Tilvoxninger  mellem  Svulsten  og  den  tilliggende 
Uterinvæg ;  de  bleve  flere  Gange  overrevne,  men  fandtes  igjen 
ved  næste  Undersøgelse. 

t  Ode  lagtt.  J.  M.,  38  Aar,  ugift,  var  rask,  indtil  MenstruaUoneD 
for  et  Aar  siden  begyndte  at  blive  uregelmæssig  og  Blødningen  snart 
efter  næsten  var  vedblivende,  af  og  tU  overmaade  stærk.  Forst  nylig 
mærkede  bun  en  Svulst  1  Underlivet 

Over  Pubes  føles  Svulsten  af  en  knyttet  Haands  Størrelse  og  baard. 
Os  Uteri  af  naturiig  Form  og  i  sin  naturlige  Stilling;  Gervix  flad  og 
DOget  aaben,  dog>udeoat  der  derigjennem  kan  føles  nogen  Svulst;  men 
den  nederste  Del  af  Uterus  udgjør  en  stor,  rundagtig,  bevægelig  Masse. 
Uterinsonden  trænger  3"  ind  i  Hulheden.  Gervix  indskæres  til  begge  Si- 
der ,  og  Fingeren  kan  da  naa  den  bagfra  kommende  Svulst,  der  ingen- 
steds danner  nogen  Vinkel  med  Uteri nfladen,  og  som  derefter  ogsaa  blev 
indskaaren  paa  sin  nederste  Del,  hvorefter  der  kun  viste  sig  ubetydelig 
Blødning.  Svuisten  sank  nu  lidt  efter  lidt  dybere  ned,  skød  sig  frem 
af  Uterinvæggen ,  med  hvilken  den  dannede  en  (spids)  Vinkel,  og  udvi- 
dede mere  og  mere  Gervikaldelen,  medens  den  samtidig  svandt  bort  over 
Pubes.     Ved  Undersøgelserne  maatte  man  jævnlig  tUiBtotgJøre  Tilheft- 

*)  Uterine  Sargery  S.  113. 
'*)  Glinique  chlrargicale  IV.  S.  316. 


307 


DiDger,  som  havde  danoet  aig  mellem  Svulsten  og  den  tilliggende  Væg 
af  Uterus*). 

Otte  Dage  eller  Operationen  fik  hun  en  let  Metritis,  som  hortigi 
hasvedes. 

Imod  mit  Raad  forlod  hnn  Hospitalet,  da  Svulsten  var  suniLon  ned, 
saaat  en  Finger  kunde  bringes  op  mellem  den  og  den  bageste-  Uterin* 
vsg.  Efter  P/s  Aar  besøgte  Dr.  D.  denne  Patient  i  hendes  Hjem  og 
underretter  mig  om,  ^at  hun  nogle  Gange  har  havt  stærkt  Blodtab,  at 
Svulsten  er  sunken  en  halv  Tomme  ned  i  Vagina,  hvor  den  er  at  føle 
som  en  halv  Appelsin,  og  at  den  er  voxet  saa  stærkt,  at  den  kan  føles 
over  Pubes  som  et  Barnehofed.« 

Det  næste  Tilfælde  viser  os  en  vilkaarlig  Afstødning 
af  et  af  flere  Fibromer,  som  ved  Kunsten  maatte  udtages. 

I  fte  lagtt.  R.,  gift.  54  Aar  gi.,  uden  Børn,  har  i  omtrent  15  Aar 
lidt  af  Smerter  i  Underlivet  med  Blødninger.  Naar  Blødningen  standser, 
har  hun  altid  stærke  vandagtige  Udtømmelser.  Uden  synderlig  Nytte 
har  hun  henvendt  sig  tii  mange  udmærkede  Gynækologer.  Efter  to  Haa- 
neders  vedholdende  Blodtab  er  hun  meget  svækket  uden  dog  at  være 
anæmisk.  Pulsen  80,  ret  kraftig.  To  smaa  mukøse  Polyper  hænge  ned 
fra  Cervix,  de  bleve  afrevne.  Indenfor  Orlficium  uteri  føltes  en  Svulst. 
Sonden  trængte  3  Vi"  op  i  Kaviteten.  Uterus  var  meget  stor  og  knudret, 
men  føltes  dog  kun  utydeligt  gjennem  den  meget  fede  Abdomlnalvæg. 

Efterat  Cervix  i  24  Timeer  var  udvidet  først  ved  Laminaria  og  der- 
efter ved  Pressvamp  af  en  Pegefingers  Tykkelse,  blev  Svulsten  trukken 
ned  med  en  Tang,  med  stor  Kraft;  men  den  kunde  først  slippe  gjennem 
Cervix,  efterat  denne  tre  Gange  paa  forslyelllge  Steder  var  bleven  ind- 
skaaren.  Ogsaa  gjennem  Vagina  var  Gjen nemgangen  besværlig.  Svul- 
sten var  2 Vi''  lang  og  2"  bred,  og  man  saa,  at  den  kun  paa  et  lille 
Sted  havde  hængt  tU  Uterus;  nogle  lange  Trevler  af  Uterinmasse  hang 
endnu  fast  til  dette  Sted.  De  andre  Svulster,  som  ikke  vare  tU  at  naa  med 
Fingren,  kunde  ikke  angribes.  Efter  5  Uger  tog  hun  hjem,  da  hun  1 
de  sidste  14  Dage  ikke  havde  havt  hverken  blodige  eller  vandagtige  Ud- 
tømmelser. 

I  det  følgende  Tilfælde  var  Afstødningen  netop  begyndt 
ved  Naturens  egen  Bestræbelse,  da  Operation  maatte  fore- 
tages. 

1  2te  lagtt.  L.,  33  Aar  gi,  gift,  to  Børn,  det  yngste  4  Aar.  For 
2  Aar  siden  begyndte  Menses  at  blive  profuse  og  langvarige;  dette  ved- 
bliver, og  hun  er  meget  anæmisk,  meget  svækket  og  har  Smerter  i  Ryg 


*)  Saadanne  Tilheftninger  beskrives  ogsaa  af  M'Glintock;   Marion 
Sims  beskriver  (S.  123)  et  Tilfælde,  i  hvilket  de  fandtes  efter  Døden. 


sos. 


og  UnderllT.  Efter  hendes  Læges  ForklarlDg  stillede  der  sig  engang  en 
Svulst  1  Oriflcium  Uterl;  Blødningen  blev  da  overmaade  stsrk  og  op* 
hørte  først »  da  denne  Svulst  atter  havde  trukket  sig  tilbage.  Ved  Un- 
dersøgelsen var  Oriflcium  aaben,  saaat  Fingren  gjennem  den  kunde  naa 
en  ujævn  Overflade  af  en  Svulst,  som  skød  sig  frem  fra  den  bagre  Væg. 
En  stærk  Tang  blev  godt  fæstnei  i  Svulstens  nederste  Del;  men  trods 
kraftige  Trækninger  kunde  Oriflciets  Modstand  ikke  overvindes,  førend 
det  var  blevet  indskaaret.  Derefter  blev  Svulsten  trukken  frem,  og  de 
ubetydelige  Tilheftninger  ved  dens  Basis,  som  ikke  vare  overrevne,  bleve 
adskilte  ved  Hjælp  af  Neglene.  Den  var  aldeles  blottet  for  Beklædning. 
Da  den  med  ringe  Blodtab  var  Qernet,  følte  man  tydelig  den  ru  og 
ujævne  Flade  paa  Uteri  bageste  Væg.  Aftenen  førend  Operationen  fik  hun 
to  Indgifter  af  Secale  corn.,  som  gav  hende  Smerter  i  Lænden  om 
Natten. 

Svulsten  var  fast  og  havde  kun  en  ikke  ubetydelig  Stump  af  Uterin- 
substans  paa  sin  Basis.  Den  var  3Vs"  I&ng  og  6"  i  Omfang  ved  sin 
bredeste  Del,  pæreformig.  Man  saa  tydelig,  at  kun  en  Sjettedel  af  Mas- 
sen havde  været  afstødt  førend  Operationen.  Hendes  derefter  følgende 
Menstruation  var  ikke  betydelig  med  Hensyn  til  Blodtabet 

Det  følgende  Tilfælde  var  af  den  Beskaffenhed,  at  man 
neppe  kan  tvivle  om,  at  Ronen  var  død,  dersom  bun  ikke 
var  bleven  opereret.  Ogsaa  denne  Svulst  var  for  største 
Delen  endnu  indleiret  i  Uterinvæggen,  da  Operationen  blev 
foretagen. 

13de  lagt t.  — ,  Moder  til  flere  Børn,  40  Aar  gi.,  havde  for  tre 
Aar  tilboge  søgt  Raad  hos  mig  for  Uterlnblødninger.  I  Uterus  var  der 
vel  den  Gang  en  betydelig  Svulst;  men  efter  at  have  udvidet  Gervlx  fandt 
Jeg  dog  ikke  Noget,  som  berettigede  mig  til  at  operere,  og  jeg  gav  hende 
indvendige  Midler.  Siden  den  Tid  har  Tilstanden  været  meget  forskjel- 
lig,  snart  bedre,  snart  værre;  men  i  de  sidste  Maaneder  have  Blødnin- 
gerne atter  været  meget  betydelige. 

I  Januar  skriver  hendes  Læge,  Dr.  A.,  til  mig,  at  han  ved  at  un- 
dersøge hende  under  en  heftig  Menorrhagi  var  stødt  paa  ton  Polyp«, 
som  hang  ned  i  Vagina  som  en*Pegeflnger,  men  at  han  forgæves  havde 
søgt  at  komme  til  Kundskab  om  dens  Tilheftning,  da  de  derved  foran- 
ledigede Smerter  havde  været  saa  stærke,  og  et  fortsat  Forsøg  fremkaldte 
stærlte  Brækningsan  strengeiser.  Forud  for  Blødningen  var  gaaet  regel- 
mæssige Smerteanfald  ligesom  Veer,  som  rimeligvis  havde  trængt  Poly- 
pen ned;  men  efter  et  stærkt  Blodtab  havde  den  gradevis  igjen  trukket 
elg  tilbage.«  Den  næste  Periode  var  saa  faretruende,  at  A.  ikke  trode, 
at  hun  kunde  overleve  endnu  en  lignende. 

Da  hun  i  Slutningen  af  Januar  kom  til  mig,  var  bun  I  bøiette  Grad 
juiæmlsk.    Ved  Fingren,  som  kunde  Indbringes  i  OHflclam  uteri,  føltes 


en  betydelig  Svnlst  Menstrnationen ,  som  begyndte  faa  Dage  efter,  Tar 
meget  ubetydelig  og  vandagtig.  I  disse  Dage  flle  liun  hver  Dag  80  Gr. 
Tannin  og  1  Drachme  Liqaor  ergot,  hyillLet  sidste  gaves  i  det  Haab» 
at  Svalsten  derved  skolde  biive  dreven  ned.  UdØoddet  standsede  .2den 
Febr.;  men  den  følgende  ag  begyndte  en  Blødning,  som  snart  bragte 
hende  i  en  høist  betænkelig  Tilstand,  og  hun  faldt  oftere  i  Besvimelse, 
uagtet  hun  blev  i  Sengen.  Der  havde  ikke  været  Smerter,  som  lignede 
uterine  Sammentrækninger;  men  dog  føltes  ved  Undersøgelsen  en  Svulst 
i  Vagina,  som  næsten  ganske  udfyldte  den.  Den  maa  være  sunken  ned» 
da  Blødningen  begyndte;  thi  Dagen  iforveien,  d.  2den,  var  Vagina  tom. 
For  at  give  bende  Tid  til  at  samle  lidt  Kræfter  og  for  at  berede  Alt  til 
Operationen,  blev  Vagina  tilstoppet  med  Charpi,  dyppet  1  Tra  ferri  muriat, 
hvorved  Blødningen  standsede. 

Den  følgende  Dag  foretoges  Operationen  under  de  ugunstigste  For- 
hold; Radialpulsen  var  neppe  følelig.  Tangen  blev  anlagt,  og  efter  me- 
gen anstrengt  Trækning  og  Svulstens  Sønderrivning  syntes  det  næstea 
at  være  fortvivlet  at  blive  ved  længere.  Oriflcium  Uterl  kunde  kun  ved 
den  yderste  Anstrengelse  naas  med  Fingren,  og  Uterus  var  en  Del  in- 
verteret, saaat  det  var  umuligt  med  Sikkerhed  at  sige,  hvor  Svulsten 
endte,  og  hvor  Uterinvæggen  begyndte.  Hvor  Grændsen  kunde  formodes, 
bleve  Fingrene  brugte  for  at  adskille  Svulsten  og  støde  Uterlnsubstansen 
tilbage.  Tilsidst  lykkedes  det  dog  at  Qerne  Massen,  som  sad  paa  den 
forreste  Uterinvæg  og  efterlod  der  en  fordybet,  ru  Flade.  Blodtabet  var 
ringe,  og  der  anvendtes  Ingen  Tampon. 

Hun  kom  sig  langsomt,  men  stadigt.  I  6  Uger  havde  hun  et  rige- 
ligt purulent  Udflod,  hvilket  Jeg  tilskriver  en  ved  Tamponeringen  frem- 
kaldt Vaginitis.  Hun  havde  senere  intet  Blod  flod,  men  aborterede  1& 
Maaneder  efter  Operationen. 

Svulsten  var  5"  lang  og  3"  bred,  Ikke  meget  fast,  men  meget  lap* 
pet;  adskillige  Stumper  Muskelvæv  hængte  fast  ved  den;  paa  dens  Over- 
flade og  mellem  Lapperne  saas  et  stærkt  kommunicerende  Venenet.  De 
største  af  disse  Vener  vare  omtrent  2'**  i  Diameter  og  indeholdt  Koagier. 
Det  kunde  skønnes ,  at  noget  mere  end  den  halve  Del  af  Svulsten  var 
bleven  fjernet 

Endelig  8kal  jeg  meddele  et  Tilfælde,  i  hvilket  Faren  var 
saa  overhængende,  at  jeg  maatte  operere  oden  at  vide,  om 
Afstødningen  var  begyndt  eller  ikke,  hvilket  den  senere  Un- 
dersøgelse af  Svalsterne  viste,  at  den  ikke  var. 

I4de  lagtt.  J.  C,  45  Aar  gi.,  ugift,  havde  i  15  Aar  været  meget 
anæmisk  og  stadig  lidt  af  og  hos  mange  ansete  Læger  søgt  Raad  for 
sin  Dysmenorrhoe  og  for  sin  Menorrhagf.  For  4  Aar  siden  og  igjen  for 
2  Aar  siden  forsøgte  jeg  at  operere  hende,  da  de  indvendige  Midler  kun 
ydede  hende  ringe  Hjælp.    Den  første  Gang  indskar  jeg  Svulsten,  efterat 


310 


•Cervix  var  bleven  udvidet;  den  laa  i  den  forreste  Væg.  Derefter  blev 
Blødningen  mindre  i  flere  Maaneder.  Den  anden  Gang  slog  det  feil  for 
mig,  hvad  der  nu  tredie  Gang  skulde  lykkes.  Det  var  imidlertid  under 
de  mest  tvingende  Omstændigheder,  at  jeg  denne  Gang  gik  til  Operationen. 
Livet  var  blevet  hende  en  Byrde,  og  hun  vilde  for  enhver  Pris  have 
Ende  paa  sine  Lidelser.  To  Gange  havde  hun  i  mange  Dage  svævet 
mellem  Liv  og  Død.  Anæmien  var  i  en  saadan  Grad  tilstede,  at  jeg 
ikke  kan  bruge  for  stærke  Udtryk  for  at  betegne  den;  Pulsen  var  neppe 
følelig,  hurtig,  Tungen  og  Fauces  ligesaa  hvide  som  hendes  Hud. 
Appetit  var  der  ikke;  hun  levede  kun  af  Drikke.  Hydropisk  i  høi  Grad; 
Anasarca  over  hele  Legemet,  (Jnderlemmerne  svulne  af  et  temmelig  fast 
Ødem,  og  dertil  en  belydeiig  Hydrolhorax  med  Orthopnoe,  asthmatiske 
Anfald,  der  undertiden  vare  meget  truende. 

Paa  Grund  af  Ødemet  og  Fedt  kunde  Svulstens  Størrelse  og  andre 
Forhold  ikke  bedømmes,  og  trods  Udvidelsen  af  Cervix  ved  Laminaria 
føltes  ingen  egenlig  Svulst,  men  kun  en  ubetydelig  fremstaaende  Hævelse 
i  forreste  Væg,  som  antoges  for  at  være  Svulstens  nederste  Del.  Paa 
dette  Sted  greb  jeg  fat  med  Tangen;  men  den  brød  flere  Gange  igjen- 
nem,  maatte  atter  lægges  an,  og  der  blev  anvendt  saa  megen  Kraft, 
som  Vævene  paa  nogen  Maade  kunde  taale.  Da  der  nu  ikke  var  anden 
Vel  at  gaa,  blev  vi  ved  at  trække  ned,  lægge  en  Tang  høiere  end  den 
anden,  indtil  vi  til  Slutning  fremdrog  en  betydelig  IMasse,  der  var  2" 
lang  og  \^i'*  bred.  Da  vi  antog,  at  dette  var  en  Lap  eller  Del  af  en 
større  Svulst,  blev  Tængerne  Igjen  bragt  I  Virksomhed;  men  Svulsten 
lod  sig  rive  itu,  og  vi  opnaaede  kun  endnu  at  fremdrage  et  Stykke  Fi- 
brom  paa  tVi"  Længde  og  l"  Bredde,  hvis  tyndere  Del  blev  gjennem- 
klippet.  Kun  lidet  Blod  mistedes,  og  Operationen  var  lykkelig  endt  trods 
den  store  Vanskelighed,  der  blev  os  lagt  iveien  ved  di*t  lange  og 
stive  Perinæum.  Svulsterne  viste  ikke  Spur  af,  at  Afstødningen  var  be- 
gyndt. Tangen  har  saaledes  først  maattet  danne  den  Aabning  i  den  be- 
klædende Uterinsnbstans,  hvorigjenuem  Svulsten  senere  er  bleven  frem- 
trukken. 

Operationen  var  vel  smertelig  og  varede  over  en  Time;  men  Li- 
deisen bagefter  var  ikke  stor,  og  Kræfterne  kom  jævnt  tilbage.  Efter  5 
Tgers  Forløb  begyndte  hun  at  komme  op  og  gik  snart  omkring  i  sit 
Hus  15  Maaneder  ere  nu  forløbne,  udenat  hun  har  ligget  en  Dag; 
IMenstruationen  har  siden  været  regelmæssig,  ikke  stærk;  men  hun  Ilder 
Btadig  af  lidt  vandagtigt  Udflod,  der  undertiden  er  Tarvet  med  Blod. 


Udtog  af  Kjøbenhavms  IHortalitetstabel 
før  Jaanar  1867. 

(Meddelt  af  Stadslægen). 

1  Januar  1867  har  Dødsfaldenes  Antal  været  464,  nemlig 
217  af  iMdk.  og  247  af  Kvk.     De  vigtigste  Dødsaarsager  vare: 

Børn    •        Hellen 

aoder  \  Aar.  i-S  Aar.S-13  lir.  Ibeod.  Kvinder. 

Typhus 1           2  5  8 

Skarlagensfeber  ....     1         2          1           •  t  5 


lalL 


31 


Bøn 
BBderlAar.  1- 

Kopper » 

Mæslinger 1 

Kighoste 1 

Rheumatisk  Feber.  .  .     • 

Barselfeber » 

Rosen >» 

Koldt'eber 

flalsbetændelse  (heran- 

der  Diphtherilis)    .  .     » 
Strubebetændelse  (her- 
under Rroup)  ....     • 

Blodgang » 

€holerine    .......     • 

Diarrhoe  ........     5 

Sl^ørbug • 


Lungebetæj[idelse  ...  23 
Underlivsbetændelse  .  .  1 
Bjernebetændelse  ...  1 
Eklampsi  (Krampe)  .  .  23 
Tæring  (herunder  Atro- 

phia  infant.) 23 

Kirtelsyge 

Lungesvindsot 

Kræft 

Apoplexi 

Organisk  Hjertesygdom 

Mb.  Brightii 

Drankergalskab    .... 

Selvmord 

Anden  voldsom  Død    . 
Pludselig  Død  uden  be- 

kjendt  Aarsag ....     1 
Død  uden  Lægebehandl.     9 

Dødfødte 

Alderdomssvaghed ...     • 


nelleii 

iir.  S-15Aar. 

1 

2 


IcDd. 


2 
1 


18 


19 


20 
4 
2 
2 

2 
» 
2 
3 


Iriiider. 
2 


1 
5 
2 


1 

2 

• 

15 

2 


1 

•  ' 

27 

10 

3 

7 


» 

i 

4 
1 

23 


lall. 

4 

8 
5 
1 
5 
2 


78 
3 
7 

29 

31 

1 

52 

14 

5 

n 

4 

» 

2 

7 

8 

10 
32 
32 


VduBTBche.  D.  6te  April  er  praU.  Læge  t  Helsingør  J.  P.  Aabye, 
R.,  ndnæviu  til  Stadsphysilius  sammesteds. 

PkUlatriea.  Møde  Tirsdag  d.  I6de  April  Kl.  7  (Vincent).  Prof.  Horne- 
mann: Uiidersegelse  om  Kullets  antiseptiske  Virkning.  Hindre  Medde- 
lelse: Endocardltls  ulcerosa. 


312 


ifølge  Meddelelse  fira  Stadslægen  ere  i  Dgeo  fra  Onsd. 
d.  27de  Marts  til  Tirsd.  d.  2den  April  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  ;611  Sygdoms- 
til£elde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  496,  nemlig: 


Btri  fn 

Idf. 

»rt. 

15-J,. 

5-i 

HderUir. 

kaaa. 

Brystkatarrh  .    .     . 

.    41 

73 

38 

51 

10 

213 

Lungebetændelse    .    . 

17 

13 

3 

6 

39 

Halsbetændelse .     .     . 

3 

8 

10 

1 

22 

Faaresyge     .     .     .     . 

5 

2 

21 

10 

38 

Kighoste  .... 

■ 

» 

1 

13 

14 

Rheumatisk  Feber 

9 

3 

• 

n 

12 

Knuderosen  .    .    .    . 

1 

i 

1 

• 

3 

Ansigtsrosen      .     .     . 

3 

it 

1 

• 

15 

Mæslinger     .     .     .     . 

1 

3 

16 

11 

32 

Kopper    

1 

3 

1 

1 

6 

Skaalkopper .     .     . 

• 

2 

4 

2 

9 

Skarlagensfeber 

1 

1 

2 

8 

7 

Koldfeber      •    .     . 

2 

•7 

1 

• 

10 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

.      6 

10 

10 

1 

27 

Blodgang      .     .     . 

M 

1 

» 

» 

1 

Diarrhoe  .... 

4 

6 

2 

4 

16 

Gholerine      .     .     . 

1 

3 

9 

B 

4 

Strubehoste  .     .     . 

a 

» 

• 

2 

2 

DiphlherlUs  .     .     . 

•          ■* 

» 

5 

6 

10 

Barselfeber  .     .     . 

1          ■> 

2 

n 

• 

2 

Skørbug   .... 

1 

3 

» 

» 

4 

Influenza  .... 

1 

3 

1 

» 

5 

Zona 

1 

1 

3 

» 

5 

98    155  120  -110 


13 


496 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  «re  de  fleste  forekomne  i: 
Vesterbrogade,  Adelgade  og  Dronningensgade;  relattyt  i  Foriiold  tU  Folke- 
mængden  derimod  i:  Hjortelængen  (l,io  pCt.),  Vesterbrogade  (0,9i)  og 
Nyhavn  (0,é9). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
Tar  stærkest  repræsenteret  1:  Vesterbrogade,  Dronningensgade  og  Adel- 
gade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  anmeldt:  Gonorrhoe  2  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  43,  Teneriske  Saar  14,  konstitu- 
tionel Syphilis  18  og  Fnat  40  Tilfælde.  Fnronkler,  især  i  Ansigtet,  hyp- 
pige (Hannover). 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  Heltxeli  PorUs.    Blaoc«  Lanoi  Bovirykkerl  ved  F.  S.  Huhle. 


m«hMkmi.  i.SI.Ayrill8f7; 

I  ■  -■  1,1,  j  ,^.-  *. aaacBsaasasa 

Ugeskrift  for  Læger. 


adle 

Række  III. 

Wr..: 

^U. 

Redigeret  af  Dr.  f.  Mer. 

Indhold:   9m  TifiwM. 
katbn. 

ffi  IMIiimI*    Qfnlip  i^imwmø 

i  Ij.- 

• 

•m 

VagifeisMe. 

Som  bekjendt  haye  i  Løbet  af  de  senere  Aar  flere  eageUke 
og  amerikanske  Læger  henvendt  Opiaeerkaombeden  paa  for* 
fikjeilige  sygelige  Tilstande  i  de  kvindelige  Kjønsorganer, 
navnlig saadanne,  der  hidtil  kun  vare  lidet kjendte. eller,  for- 
saavidlj  man  kjendte  dem,  næsten  betragtedes  eom  et  noli  me 
tangere.  Da  de  have  ^  grebet  Sagen  an  med  den  dem  egne 
Energi,  skøndt  sikkert  ogsaa  ofte  med  megen  Hensynsløs- 
hed ,  0^  da  de  have  havt  et  betydeiigt  Materiale  til  deres 
^aadighed,  foreligger  der  allerede  ai|a  talrige  Reaultater,  at 
man  ret  vel  kan  danne  sig  en  Meniag  derom;  enkelte  af 
disse  Forhold  ere  beskrevne  af  Hr.  V.  B.  Poulsen  i  «Hospi« 
talstidenden*  1867  Nr.  3  og  4. 

Åt  disse  Bestræbelser,  idetmindste  i  en  enkelt  Retning, 
have  været  heldige,  derom  vidne  allerede  de  mange  lykke- 
lige Tilfælde  af  Ovariotomi ;  i  flere  andre  Retninger  ere  Re^ 
saltaterne  derimod  langt  mere  tvivlsomme.  Begrebet  «Ya- 
ginisme«*)  er  først  opstUlet  og  udviklet  af  Marion  Sims; 
han  forstaar  derved  en  Oyperæsthesi  af  Bymen  og  Indgan- 
gen til  Moderskeden,  med  heftige  uvilkaarlige  Sammentræk- 

*)  Jvfr.  •HospitaUtideDdPn«  1866,  Nr.  38. 

341«  Rfflke  Adle  mnd. 


314 

nioger  af  Skedens  Slnttemuskel ,  saaat  Samleie  ikke  kan 
fuldføres.  Selv  den  letteste  Berørelse  foraarsager  en  vold- 
som Smerte,  navnlig  omkring  Mundingen  af  Urinrøret  og 
ved  Udmundingen  af  den  Bartholinske  Kirtel,  men  ogsaa 
paa  selve  Hymen;  den  indre  Flade  af  Hymen  og  Skeden  ere 
derimod  oftest  aldeles  ikke  ømme  ved  Berøring.  Sims  an- 
giver, at  han  i  de  mest  udprægede  Tilfælde  ikke  har  ftindet 
noget  Tegn  paa  Betændelse,  medens  der  i  nogle  Tilfælde 
iagttoges  en  let  Rødme.  Hans  Behandling  bestaar  i 
Bortskæring  af  Hymen  og  Indsnit  i  Moderskeden 
tilligemed  efterfølgende  Udblokning.  Den  Syge 
bedøves  og  lægges  i  Sideleiet,  Hymen  fattes  med  en  Tang 
og  afklippes  med  en  krum  Sax.  Saaret  heler  paa  faa  Dage ; 
men  da  Arret  vedbliver  at  være  meget  ømtaaligt,  ofte  haardt 
og  fast  at  føle  paa,  foretager  ban  titid  en  « Radikalopera- 
tion«. Efterat  den  Syge  atter  er  anbragt  i  Sideleiet,  ind- 
bringes PegeQngeren  og  Mellemflngeren  af  venstre  Haand  i 
Skeden  og  Qernes  fra  hinanden,  hvorved  den  bagre  Kom- 
missur udspændes.  Derpaa  gjøres  med  en  almindelig  Kniv 
et  dybt  Indsnit  gjennem  Skedens  Væv  paa  den  ene  Side  af 
Midtlinien,  ovenfra  nedad,  ned  til  Raphe  perinæi;  paa  den 
anden  Side  gjøres  et  lignende,  der  møder  det  første  i  Raphe, 
hvorfra  de  forlænges,  til  de  naa  Huden  i  Mellemkjødet,  saaat 
Saaret  faar  Form  af  et  Y;  hvert  af  Snittene  er  omtrent  2^' 
langt,  V  over  Randen  af  Sluttemusklen,  W  henover  dens 
Muskelbundter  og  V  fra  dens  nedre  Rand  til  Raphe  peri- 
næi. Skeden  udblokkes  dernæst  med  et  Moderspeil,  der  i 
Almindelighed  maa  holdes  inde  Morgen  og  Aften  et  Par  Ti- 
mer ad  Gangen;  Saaret  heler  gjerne  i  Løbet  af  2—3  Uger. 
Af  39  saaledes  opererede  Syge  have  6  senere  undfanget. 

Denne,  ogsaa  i  Sim  s's  ifjor  udkomne  Værk  (Clinical  notes 
on  uterine  surgery)  anbefalede  Behandlingsmaade  er  det  især, 
somScanzonI  i  en  Artikel  i  Wien.  med.  Wschr.  (1867,  Nr.  15 
— 18)  har  gjort  til  Gjenstand  for  Kritik ;  dog  er  han  ogsaa  i  andre 
vigtige  Punkter  koromen  til  modsatte  Anskuelser.  Med  Hensyn 
til  Sygdommens  Oprindelse  er  det  saaledes  S  c  anzon  I  s  Over- 
bevisning, at  den  skyldes  de  ofte  temmelig  voldsomme  ogvedva- 


315 


rende  Angreb,  for  hvilke  disse  Partier  ere  udsatte  i  den  første 
Tid  af  Ægteslcabet,  idet  der  ofte  kan  medgaa  en  lang  Tid,  inden 
et  egenligt  Samleie  opnaas,  og  Grunden  hertil  søger  han 
navnlig  deri,  at  de  mindre  erfarne  Ægtemænd  ofte  stile 
deres  Angreb  i  en  feilagtig  Retning.  I  Modsætning  til  Sims 
fremhæver  han  derfor  ogsaa,  at  han  i  alle  de  34  Tilfælde, 
han  i  de  sidste  3  Aar  har  behandlet,  og  hvorom  han  har 
gjort  nøiagtigere  Optegnelser,  fandt  en  mere  eller  mindre 
udviklet  betændelsesagtig Tilstand  med  Rødme,  Svulst 
og  Afstødning  af  Epitheliet;  Betændelsen  betinger  atter  den 
forhøiede  Følsomhed,  og  denne  er  Aarsagen  til  de  indtræ* 
dende  Reflexkramperv  Naar  de  Syge,  medens  de  vare  un- 
der Behandling,  afholdt  sig  fra  Samleie  i  nogen  Tid,  aftog 
ogsaa  Betændelsen ;  derimod  svandt  Hyperæsthesien  rigtignok 
ikke  altid  med  Betændelsens  Tilbagegang. 

Vaginismens  væsenligste  Betydning  ligger  i,  at  den  be- 
virker Ufrugtbar  bed,  og  Grunden  dertil  søger  Scanzoni 
navnlig  i  den  af  de  krampagtige  Sammentrækninger  betingede 
Forsnevring  af  den  nedre  Del  af  Moderskeden.  Kramperne 
indskrænke  sig  nemlig  ikke  blot  til  den  egenlige  Gonstrictor 
cunni,  men  angribe  ogsaa  de  tilgrændsende  Muskelbundter 
af  Levator  ani  og  de  Steder  af  Vaginalkanalen,  hvor  denne, 
idet  den  gjennemborer  Bækken*  og  Reklovaginalfascien, 
modtager  Forlængelser  fra  disse.  Naar  alle  disse  Dele  trække 
sig  sammen,  forhindres  Optagelsen  af  Sæden,  og  selv  om 
muligen  en  Del  deraf  allerede  er  trængt  ind,  vil  den  atter 
presses  ud;  thi  at  Sammentrækningerne  ere  overordenlig 
kraftige,  kan  man  let  overbevise  sig  om  ved  at  iagttage  den 
Kraft,  hvormed  et  indbragt  Moderspeil  presses  tilbage.  I 
det  mangelfulde  Samleie  alene  kan  man  ikke  søge  Grunden 
til  Ufrugtbarheden,  da  man  har  sikkre  Exempler  paa,  at 
Undfangelse  har  Amdet  Sted  ogsaa  uden  fuldstændig  Ind- 
trængen af  Lemmet. 

Ufrugtbarheden  er  allerede  i  og  for  sig  en  sørgelig  Følge 
af  Sygdommen,  da  Erfaringen  noksom  viser,  hvor  stor  en 
Indflydelse  den  formaar  at  udøve  paa  de  ægteskabelige  For- 
hold; men  den  er  langtfra  den  eneste  Virkning  af  Sygdom- 


316 

men.  Hos  20  af  34  Syge  havde  der  efter  Ægleekabei  til- 
lige udviklet  sig  forskjellige  andre  sygelige  Tilstande,  aaa- 
som  Dregelmsssighed  i  Menstruationen,  chroniske  Slimhinde- 
betændelser,  ja  endog  chronisk  Metritis  og  Leieforandringen 
Hos  l4:;Syge  havde  der  udviklet  sig  en  tydelig  udtalt  ÅDæmi, 
hos  17  fandt  Scaazont  forskjellige  Symptomer  paaByfiteri. 
Prognosen  er  derfor  endog  meget  uheldig,  og  S.  bar  ikke 
iagttaget  et  eneste  Tilfælde  af  .spontan  Helbredelse.  Afhol- 
der den  Syge  sig  i  længere  Tid  fra  Samleie,  vil  Tilstanden 
vel  i  Almindelighed  bedres  betydeligt;  men  efter  nye  For- 
søg vil  der  atter  hurtigt  indtræde  en  Forværrelse.  Paa  denne 
Maade  gaar  det  ofte  Aar  igjennem,  indtil  man  endelig  be- 
slutter sig  til  at  soge  Lægehjælp,  og  fra  denne  Side  be- 
tragtet, kan  man  heldigvis  kalde  Prognosen  endog  meget 
gunstig,  da  det  altid  vil  lykkes  at  helbrede  Sygdommen. 

Se  an  z  o  ni  staar  med  Hensyn  Ul  Behandlingen  stik 
modsat  Sims,  idet  han  aldeles  Ikke  anvender  Kni- 
ven, og  dog  er  ikke  en  eneste  Syg  gaaet  uhel- 
bredet fra  ham.  Haner,  bemærker  ban  selv,  ingenlunde 
Enlhusiast;  men  fremfor  Alt  gjør  han  Fordring  paarTrovær- 
digbed ,  saaat  man  ikke  skal  mistænke  ham  for  at  fortie,  de 
uheldige  Resultater,  hans  Behandling  maatle  have  medført. 
Desværre  kan  man  ikke  nægte,  at  Troen  selv  paa  bekjendte 
Forfatteres  Paalidelighed  svækkes  betydeligt,  naar  man 
læser  Beretninger  fra  upartiske  Øievidner  (f.  Ex.  den,  som 
Skdldberg  nylig  har  meddelt  i  «Hygiea»  (Oktbr.  1866)  om 
Simpsons  Operationer  imod  Ufrugtbarhed*). 

*)  s.,  der  i  LoDdoD  2  Gaoge  i  en  Uge  havde  været  Vidne  til  dødeligt 
Udfald  af  Moderhalsens  Udvidelse  ved  Hysterotomen  (Operationerne 
udførte  af  Greenhalgh),  hlev  heraf  bevæget  til  i  Edinburgh  at 
søge  Oplysning  hos  Simpsons  Venner  og  forhenværende  Medhjæl- 
pere om  OperatioDens  Udfold  I  selve  dens  Opfinders  Hænder,  og  han 
erfarede  da,  at  Simpsons  ofte  gjen tagne  Udsagn,  at  han  "aldrig 
havde  set  uheldige  Resultater«  af  denne  Behandling,  ikke  er  over- 
ensstemmende med  de  virkelige  Forhold,  Idet  nogle  af  de  Opererede 
ere  døde  af  Blødning  inden  24  Timer  efter  Opeiationen  og  mange 
af  Bughindebetændelse,  medens  et  uberegneligt  Antal  af  dem  med 
Nød  og  neppe  ere  slupne  med  Livet  fra  de  Tilfælde  af  Metritis, 


317 


I  de  førete  å«— 4  Dage  lader  Scanzoni  denSy^e  tage 
et  Sædebad  paa  .26^  R.  Morgen  og  Aften ,  tilHgemed  Vask« 
ninger  af  KJønsdelene  med  lunkent  Blyvatid  flere  Gange 
daglig;  samtidig -sørger  han  for  en  rigelig  Afføring.  I  Reg- 
len aftager  den  betændelsesagtige  Svnlst  meget  hurtigt,  og 
derved  formindskes  Ømheden,  saaat  han  allerede  efter  faa 
Dage  kan  anvende  Pensling  paa  de  irriterede  Steder  med  en 
Opløsning  af  Helvedessten  (6r.  x — xx  til  3j)  og  anbringe  smaa 
fingertykke  Stikpiller  af  Kakaosmør  med  Belladonnaextrakt  i 
den  bag  Hymen  beliggende  Del  af  Skeden.  Efterat  denne 
Behandling  er  fortsat  i  2—3  Uger,  vil  i  Almindelibed  det 
sidste  Spor  af  Betændeteen  være  forsvundet,  og  han  gaar  nu 
over  til  at  udblokke  Skeden  ved  Bjælp  af  kegleformige 
Moderspeile  (de  sædvanlige  Glasspeile).  De  første  Gange 
er  Indbringelsen  gjerne  forbunden  med  en  Del  Smerte 
og  Modstanden  derfor  ogsaa  betydelig;  han  begynder  derfor 
med  et  lille  Speil  og  gaar  efterhaanden  over  til  de  større; 
det  holdes  inde  V^ — 1  Time  ad  Gangen.  I  Begyndelsen  ind- 
bringes Speilet  kun  hveranden  eller  hver  tredie  Dag;  men 
efler  et  Par  Ugers  Forløb  foregaar  Indbringelsen  som  oftest 
uden  nogensomhelst  Vanskelighed,  og  han  foretager  den 
derfor  daglig.  Til  Slutning  bruger  han  ofte  det  treklappede 
Speil  (afSégalas),  ved  hvis  Hjælp  en  betydeligere  Udvidelse 
kan  bevirkes.  Ban  fortsætter  imidlertid  med  Sædebadene  og 
StikpiUerne,  og  naar  der  indfinder  sig  Rødme  og  Ømhed, 
gjentages  Pensling  med  Helvedesstensopløsningen.  Efter 
6 — 8  Uger  var  den  Syge  altid  naaet  saavidt,  at  Samlele 
kunde  foregaa  uden  Vanskelighed. 

Omendskøndt  Sims  fremstiller  sin  Methode  som  let  at 
udføre,  og  uagtet  han  ikke  omtaler,  at  der  kan  opstaa  Farer 
deraf,  kan  man  dog  ikke  tilbageholde  en  Mistanke  om,  at 

Parametritis  og  Peritonitis,  der  ere  falgte  paa  Operationen.  Skdld-* 
berg  mener  derfor,  at  det  er  med  god  Grund,  at  Marion  Sims 
søger  baade  at  indskrænke  Operationens  Omraade  og  leå  dens  Ud- 
førelse at  sikkre  et  godt  Resultat  ved  omhyggellgore  og  forsigUgere 
Foranstaltninger  end  de,  der  i  Almindelighed  efter  SimpsonsRaad 
iagttages  af  engelske  Læger  Ovfr.  Poulsen:  «Hosplttid.t  1867  Nr.  4.) 


318 


saa  betydelige  operative  Indgreb  maa  kunne  medføre  Fare 
for  den  Syges  Liv  og  desuden  bevirke  Vanskeligheder  ved 
en  senere  Fødsel.  Methoden  er  tilmed  utilstrækkelig,  da 
Skeden  dog  maa  udblokkes  med  Moderspeile  derefter,  og 
der  maa  sikkert  medgaa  en  ikke  saa  ganske  kort  Tid,  indeo 
Saarene  læges  og  de  øvrige  Følger  af  Operationen  overstaas. 
Naar  der  derfor  ligeoverfor  denne  opstilles  en  Methode,  der 
uden  noget  operativt  Indgreb  i  6—8  Uger  aldeles  sikkert 
fører  til  en  fuldkommen  Helbredelse,  da  synes  der  vel  neppe 
at  kunne  være  Tvivl  om  Valget. 


Nye  Bøger. 

Camillus  Nyrop:  Bandager  og  Instrumenter. 
2det  Binds  1ste  og  2det  Hefte.  Kbhvn.  1866  og  1867. 
160  S.  (Gad). 

Henholdende  sig  til  den  i  sin  t*id  givne  Anmeldelse  af 
Værkets  Iste  Bind,  skal  Ugeskriftet  paany  gjøre  sine  Læsere 
opmærksomme  paa  dette  nyttige  Foretagende,  hvis  Fortsæt- 
telse er  forfattet  med  samme  Omhu  og  Nøiagtighed  som 
Begyndelsen  og  i  ligesaa  høi  Grad  foryener  at  paaskønnes 
af  og  finde  Udbredelse  iblandt  Landets  Læger. 


Faye:  Undersøgelser  angaaendeBrug  og  Nytte 
af  vore  stivelseholdige  Næringsmidler.  (Særsk.  Af- 
tryk af  det  norske  Vid.-Selskabs  Forhandlinger  for  1866). 


Fra  Ildlandet 


Den  prettBsUke  l«r  i  Krigen  mod  Østerrig  tg  det  tjdske  Ferknnd  i 
1866.    Hele  Hæreo  befttod  af  7091  Officerer  og  361109  Soldater,   som 
toge  Del  i  de  forskjeUige  Slag. 
1.    Den  mistede  paa  Valpladsen 226  Officerer,  3598  Soldater. 

II.  Antallet  af  Saarede  har  været 557       —      14873       — 

III.  Af  Sygdomme  (især  Gholera)  ere  døde    43       —        4721       — 
Disse  Tal  fordeltes  paa  de  forskjelllge  Vaabenarter,  som  følger: 


819 


I.  II.                    III. 

Infaoteriet  .  .  215  Off.,  3422  Sold.  487  O.,  13900  S.     34  O.,  3880  S. 

Kavallcrlet   .  .      6  —        64    —  48  —       442  —      .  —     t44  — 

ArUllerlet ...      6  —      108    —  26  —       513  —      6  —     486  — 

Ingeniørerne  .      •—         3—  1—        15—3—82  — 

Tnenet  ....      •—         1—  •—          3—      1—129  — 

226  Off.,  3598  Sold.  557  O.,  14873  S.  43  O.,  4721  S. 
(ArchiTes  médicales  belges  Pétrier  1867). 
De  nye  UdnæTaelser  til  Medlemmet  af  det  legeTMeiskalellge  Fa- 
kiltet  I  Paiit,  som  Ugesltrirtet  for  kort  Tid  siden  omtalte,  have  givet 
Anledning  til  meget 'Røre  saavel  i  Pressen  som  blandt  de  Studerende. 
Medens  det  ene  Parti  med  Am.  Latour  (runion  médlcale)  1  Spidsen 
forfægter  Klinikens  Betydning  og  i  stærke  Udtryk  advarer  mod  at  lade 
Hjælpevidenskaberne  blive  den  væsenligste  GJenstand  for  Undervisning 
og  Studium  samt  søger  at  hævde  Konkurrencen  som  den  bedste  Besæt- 
telsesmaade,  fremhæve  Modstandernep  især  ledede  af  •Gasette  hebdomo- 
dalre«,  den  exakte  Forsknings  Vigtighed  og  Betydning,  en  Retning,  hvori 
den  franske  medicinske  Skole  som  bekjeodt  har  staaet  tilbage  i  de  se- 
nere Aar,  og  ved  hvis  Tilsidesættelse  den  har  tabt  meget  1  Anseelse  og 
i  det  1  tidligere  Dage  saa  stærke  Tilløb  af  Fremmede.  De  uensartede 
Stemninger  have  nylig  givet  sig  Luft  ved  en  af  de  nye  Professorers  Til- 
trædelsesforelæsning. Sée  blev  nemlig  modtagen  med  en  Storm  af 
Hyssen,  Klappen  og  Støl,  der  vedvarede  næsten  hele  Timen  og  saagodtsom 
ganske  forhindrede  ham  i  at  komme  til  Orde.  Han  mødte  Stormen 
med  Fasthed  og  Ro,  og  i  de  følgende  Timer  gik  Sagerne  deres  orden- 
Uge  Gang. 

BIHretk  i  Zurich,  bekjendt  som  Chirurg  og  pathologlsk  Anatom,  1 
Forening  med  Pitha  Udgiver  af  den  store  Haandbog  i  Ghirurgien,  der 
optræder  som  Sidestykke  til  Virchovs  Haandbog  1  indvortes  Pathologi  . 
og  Therapi,  er  nu  bleven  kaldet  til  klinisk  Lærer  i  Wien.  Fakultetet 
I  Keiserstaden  har  brugt  over  Aar  og  Dag  til  at  blive  enigt  om  Indstil- 
lingen til  denne  Post,  eflerat  Pltha,  hvem  den  strax  blev  tilbudt,  havde 
afslaaet  den. 

Dødsfald.  Den  berømte  Anatom  Go  od  sir  i  Edinburgh  er  død  d.  6te 
Marts,  kun  52  Aar  gammel,  og  den  amerikanske  Chirurg  Horace  Gi^e  en, 
især  bekjendt  af  sine  Skrifter  om  Strubens  Sygdomme,  er  død  paa  sin 
Eiendom  paa  Hudsonøen  (N.  Amerika),  64  Aar  gammel.  —  Den  i  sin  Tid 
meget  frugtbare  Forfatter  Eisenmann  er  død  d.  23de  Marts  i  Wurz- 
burg,  72  Aar  gammel.  Før  1848  deltog  han  meget  1  sit  Fædrelands 
(Baieins)  politiske  Anliggender  og  tilbragte  for  de  frisindede  Anskuelsers 
Skyld,  ban  lagde  for  Dagen  1  Tale  og  Skrift,  en  lang  Aarrække  (1832—47) 
1  Fængsel.  Først  efter  1848  begyndte  han  sin  medicinske  Forfattervirk- 
somhed. 


320 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  3dte  April  til  Tirsd.  d.  9de  April  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  583  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  463,  nemlig: 

Bdrn  fra 


Idf. 

Fri. 

<S-5, 

S-1     niti  \  ku.  SiDM. 

Brystkatarrh  .... 

36 

63 

45 

23           12         179 

Lungebetændelse '  .    . 

12 

4 

3 

5 

24 

Halsbdta^ndelM .    .    . 

9 

1 

1 

24 

Faaresyge     .... 

10 

29 

11 

61 

Kighoste 

» 

3 

5            1 

[            9 

Rheumatisk  Feber 

20 

7 

1 

1             • 

29 

Knnderosén  .... 

» 

» 

»             1 

»                         • 

Ansigtsrosen      ... 

7 

1 

■             1 

>           15 

Mæslinger     .... 

♦ 

u 

8 

22 

Kopper    

» 

II 

1 

>             1 

Skaalkopper  .... 

» 

13 

2 

15 

Skarlagensfeber      .     . 

» 

4 

3 

7 

Koldfeber      .... 

i 

1 

2 

9 

Gastrisk  og  typhoid  Feb; 

12 

11 

2 

34 

Blodgang      .... 

« 

• 

f                         1 

•                        • 

Diarrhoe .     .     .     .     . 

6 

8 

4            1 

1          1« 

Gholerine      .... 

2 

1 

1 

8 

Strubehoste  .... 

n 

• 

1 

•             1 

Diphtheritis  .... 

a 

1 

4 

8 

Barselfeber  .... 

» 

» 

» 

•                          9 

Skørbug 

1 

n 

n 

2 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

2 

2 

•                   1 

•            & 

Nældefeber   .     .     .    . 

1 

1 

» 

2 

104    131  140      74 


14 


463 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomDe  i: 
Borgergade,  Adelgade  og  Vesterbrogade ;  relativt  1  Forhold  til  Folkemæng- 
den derimod  i:  Østerbrogade  (l,os  pGt.),  Hanserplads  (0,8S)  og St. Regne- 
gade (0,87). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (BrysUatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i:  Bredgade,  St.  Kongensgade  og  Adelgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  nævnte  Sygdomme 
anmeldt:  Brystkatarrh  i  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  39,  veneriske  Saar  18,  konstitu- 
tionel Syphills  21  og  Fnat  42  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  ReUzpl«  Forlcf.    pianco  I.ano«  BoKtrykkerl  Tcd  P.  S.  Mnhin. 


l}«kMbmi.  1. 37.  kfti  IM7. 

Ugeskrift  for  Læger. 

»1'  Række  HL  Nr.  21. 

m inr-TT"  nirir-r— 1— rrnm ttbi  i       — 

Redigeret  af  Dr.  t.  triWk 


ladhold:  Criiirer  8(t«ir(:  Oa  PiigitMi  af  le  fwikjellife  rffwr  af  Irighfi  Srgta 
•f  #■  dem  Impiikalitter.  6ifii(t  Skin^ftr.  fartegaeitc  •?«  Sictdtaat,'  biar 
lap^jgdtaaca  er  odbnit.     PkilUlriei.     Gffsli^e  e^eaiske  Sjfdaaa«  i  IjøbeafcaTi. 


•m  IKagMSM  af  de  forskjellige  Fenner  af  Brigkts 
Sygdom  og  om  deres  Komplftatioaer. 

Efter  Grainger  Stewart  (Br.  and  for.  med.  chimrg.  ReTiew.  Jali 
1866  og  Jan.  1867). 


I  dpt  ovennævnte  Tidsskrifts  Oktoberhefte  1865  har  Forfat- 
teren givet  en  Deskrivelée  af  de  palhologisk-anatomiske  Sær- 
kjender  for  de  Sygdofnme,  der  indbefattes  under  Navnet 
Morb.  Brightii.  I  den  foreliggende  Artikel  påaviser  han  hver 
af  disse  Sygdommes  kliniske  Eiendommeligheder,  idet  han 
tiiføier  oplysende  Sygehistorier. 

•Ener  Virchovr  opstiller  han  S  Hovedformer  af  Nyre- 
lidelser, der  gaa  ind  under  Navnet  Mb.  Br. ,  hver  med  for-* 
skjellige  Stadier: 

i  Stad.  1.    Betændelse,  akut,  chronisk 
eller  deskvamativ. 
—    2.    Fedtagtig  Omdannelse. 


Atrophi. 


341«  Hckk«  34ie  BInil. 


322 

!Stad.  1.   Simpel  DegeneratiOD  aftør- 
-    «.Dl^'n.  af  Karrene  med  Dd- 
svedoiDg  ikåT'mnn. 
—     3.   Atrophi. 

3.  Den  sammentrulDe  jHvor  Nyrens  fibrøse  Stroma  er  det 
ellerarthritiskePorm.  (     først  angrebne. 

L'isse  1'  opfoep  *  c  ro  sf  v  tx'Oo^w  DOuiBVueQe  •  •  i/  *  "^wii 
parenchymatøse  Nephritis,  2)  den  amyloide  Degeneration  og 
3)  den  fnterstitielle  Nephritis,  Benævnelser,  som*  St.  dog 
mener  ingenlunde  holde  Stik  for  en  pathologisk*  anatomisk 
Domstol. 

Vel  havde  allerede  Bright  og  Christison  formodet, 
at  nogle  af  de  forskjellige  Former  af  Nyresygdomme ,  de 
havde  iagttaget,  kunde  være  Exempler  paa  den  samme  Li- 
delse i  forskjellige  Stadier;  men  det  var  først  Frerichs, 
der  I8&1  klart  og  tydeligt  deflnereée  Stadieroe  I  en  fiif  por- 
merne,  nemlig  « den  inflaimnatoriske«,  i  hvilken- han  adskilte: 
a)  det  hyperæmiske  Stadium,  b)  Exsudationsstadiet  (med  be- 
gyndende Omdannelse  af  Exsudatet)  og  c)  det  retrograde 
Stadium  eller  Atrophien.  Nogle  Forfattere  have  omtalt  2 
andre  Former  af  den  Br.  Lidelse  og  beskrevet  dem  under 
Navnene:  okatarrhalsk  Nephritis*  og  «Nephritis  af  passiv 
Eongestion*.  [ 

Hvad  for  det  Første  den  katarrhalske  Nephritis  angaar, 
da  skriver  Rosensteia  kortelig  saaledes:  <iNyren  er  af 
normal  Størrelse  eller  let  svullen ,  i  de  mere  alvorlige  Til- 
fælde kongestioneret  og  med  Hiæmorrhagier  og  Ekeffymoser 
spredte  omkring  i  Substansen.  Processen  Jl>egynder  ved 
Spidserne  af  Pyramiderne,  som  først  ere  kongestionerede, 
derefter  blege.  ^  Cellerne  ere  ^oxede  i  Antal  og  Størreløe, 
og  Blegheden  i  de  senere  Stadier  beror  paa,  at  de  ere  ophobede 
i  Tubuli.  ^  Glomeruli  og  de  dem  nærmest  liggende  Dele  af 
Tubuli  ere  ofte  naturlige ;  Stroma  er  i  mange  Tilfælde  tiltaget 
i  Volumen. » 

Symptomerne  i  denne  Lidelse  ene  ingenlunde  A*emtræ- 


323 

dende,  idet  de  kun  bestaa  i  Forekomst  af  Æggehvide,  Slim  og 
Fibrincyliodre  i  den  ellers  naturlige  Urio;  undertiden  findes 
nogle  Blodlegemer,  Pigmentkorn  og  oxalsure  Salte.  Mange 
Tilfæld«  af  denne  Art,  der  indtræde  hos  ellers  sunde  Individer, 
blive,  naar  Urinen  ikke  nndersøges,  slet  ikke  erkjendte  som 
Njrelidelser ,  roen  gaa  for  simple  Forkølelser,  rbeumatiske 
Anfald  eller  gasiriske  Uordener.  Men  der  findes  en  anden 
Klasse  Tilfælde,  i  hvilke  Nyrelidelaen  er  bestemt  sekundær. 
Iblandt  Aarsagerne  til :  disse  sekundære  Lidelser  opstiller 
Rosepsteia  i  første  Række  katarrhalske  Tilstande  af 
Slimhiaden  L  andre  Dele  af  Urinveien^,  saasora  Urinlederne, 
Blæren  eller  Urinrøret;  og  en  saadan  per  continuitatem  for- 
plantet betændeisesagtjg  Tilstand  vedvarer  ofte  længe,  efterat 
den  irriterende  Aarsag  er  forsvunden.  Dernæst  nævner 
han  blandt  Aarsagerne:  «Virksomheden  af  visse  Sub- 
stanser, der  specielt  irritere  Nyrerne,  saasom  Kantharider, 
Kubeber  og  Kopaiva«.  Som  tredie  Hovedaarsag  angiver  han 
■  den  typhoide  Febergift*,  der  ofte  leder  til  kalarrhalsk 
Nephritis.  Saaledes  iagttog  Rosens  tein  i  en  stor  Epidemi 
1857  i  det  overveiende  Antal  Tilfælde  temporær  Albumi- 
nuri, udenat  Faren  derved  voxede.  Endelig  er  Cbolera- 
giften  den  4de  Hovedaarsag  til  N.  calarrh.  I  dette  sidste 
Tilfælde  ere  de  væsenlige  Forandringer:  Hyperæmi,  De- 
struktion og  Afstødning  af  Epitheliet  uden  nogen  Forandring 
i  det  vaskulære  Apparat.  Omdannelse  af  Epitheliet  til  en 
fedtagtig  Masse  gaar  her  meget  hurtigt  for  sig;  Johnson 
og  Buhl  fandt  det  17  Timer  efter  Begyndelsen  af  Anfaldet. 

Denne  af  Bosens  te  in  beatemt  udhævede  katarrhalske 
FoFfn  bør  efter  St.  ikke  betragtes  som  en  særskilt  Lidelse, 
men  kun  som  en  Varietet  af  den  inflammatoriske  Form;  de 
eamme  Aarsager,  der  tede  UL  em  katexrbalak  Kepbvitis,  maa 
£rem|»d^ge  en  sand  inflammatorisk  Lidelse,  naar  de  virke 
iiaeas  og  vedvarende,  hvad  Rosenstein  selv  tilstaar, 
idet  han  angiver,  «at  sand  diffus  Nephritis  ikke  ualmindelig 
ses  som  Følge  af  Typhusgiften,  der  ellers  Kun  frembringer 
katarrhalsk  Nephritis«. 

Bvad  den  Form  af  Nyreliden  angaar,  der  fremkommer 


324 

ved  passiv  Rongestion,  da  mener  St.,  at  i  det  store 
Flertal  af  Tilfælde  Nyren  slet  ikke  er  betændt,  men  Symp- 
tomerne alene  afhænge  af  Blodstasen,  og  at  man  vel  i  en- 
kelte Tilfælde  møder  en  simpel  Induration  af  Organet,  men 
at  denne  dog  slet  ikke  kan  anses  for  en  Form  af  Mb.  Br. 
Idet  Forfatteren  altsaa  betragter  alle  de  inflammatoriske 
Lidelser  af  Nyren  som  en  Form,  angiver  han,  at  de 
væsenligste  anatomiske  Charakterer  ere  følgende: 

1)  At  Organe.t  er  mere  eller  mindre  svullent  og  i  Al- 
mindelighed slapt,  i  Særdeleshed  i  Kortikalsubstansen. 

2)  At  der  er  mere  eller  mindre  fiongestion  til  Overfla- 
den og  selve  Substansen. 

3)  At  Epitheliet  i  Tubuli  er  svullent,  uigjennerasigtigt, 
granuleret  eller  undergaaende  en  fedtaglig  Forandring. 

4)  At  i  mange  Tilfælde  et  frit  Exsudat  eller  Blod  er 
strømmet  ud  i  Lysningen  af  Tubuli. 

-     De  Tilstande,  med  hvilke  Forf.  har  set  disse  Forandringer 
falde  samroen,  ere  følgende: 

1)  Almindelig  Forkølelse. 

2)  Scarlatina,  Diphtberitis,  Erysipelas,  hvilket  utvivlsomt 
afhænger  af  en  Blodforgiftning. 

3)  Pyæmi  i  dens  forskjellige  Former. 

4)  Akut  gul  Leveratrophi. 

5)  Typhusfeber. 

6)  Kopper. 

7)  Diabetes  mellitus  og 

8)  Pneumoni. 

Efter  denne  korte  Oversigt  gaar  han  over  til.  Hoved- 
æmnet  i  sin  Afhandling,  nemlig  den  kliniske  Fremtræden  af 
de  forskjellige  Former. 

L  9tm  iiltMHtUriske  Urm  af  Hk.  Br.  Enten  efter  at 
have  udsat  sig  for  Kulde  og  Fugtighed  eller  under  et  An- 
fald af  Scarlatina ,  Erysipelas  eller  en  anden  febril  Affektion 
eller  uden  nogen  synlig  Aarsag  faar  et  Individ  nogen  Smerte 
over  Lænderne.  Hans  Urin,  der  er  formindsket  i  Kvantitet, 
er  af  en  mørk,  blodig  Farve  eller  frembyder  et  skyet  Ud- 
seende; den  indeholder  en  rigelig  Mængde  Æggehvide  og  ud- 


325 


fselder  et  Bundfald,  der  mest  bestaar  af  Fibrincylindre,  inde- 
holder Blod  og  Epithelialceller  eller  en  (iDtkornet  (granuleret) 
Substans.  Ansigtet,  Skinnebenene  eller  Pungen  blive  øde- 
joaatøse,  og  dette  Ødem  voxer  og  udbreder  sig  mere  eller 
mindre  hurtigt.  Disse  Symptomer  vedvare  i  faa  Dage  eller 
I — 2  Uger  og  tage  da  gradvis  af;  Ufinen  bliver  først  blegere, 
mindre  æggehvideholdig,  rigeligere,  og  Vattersoten  taber  sig. 
Dette  er  den  gunstigste  Udgang  af  Tilfældet;  fuldkommen 
Helbredelse  følger. 

Men  i  mange  Tilfælde  tiltage  Symptomerne  i  Intensitet. 
Udsvedningen  bliver  saa  alvorlig,  at  den  forhindrer  den  frie 
Bevægelse  af  Lungerne,  og  Døden  ved  Suffokation  følger, 
eller  Blodet  bliver  forgiftet  ved  exkremedtilielle  Stoffer,  som 
de  syge  Nyrer  ikke  ere  istand  til  at  udskille;  en  Række 
nervøse  Symptomer,  forskjellige  i  deres  Charakter,  men  for 
Tiden  grupperede  under  Navnet  «uræmiske»,  følge,  og  saa- 
ledes  dør  den  Syge.  —  I  visse  Tilfælde  dør  den  Syge  af 
Blodforgiftningen,  som  har  frembragt  Nyrelidelsen,  endog 
før  Vattersoten  har  vist  sig.  1  alle  Tilfælde,  der  ende  dø- 
deligt i  det  tidlige  Stadium,  ere  Nyrerne  fundne  mere  ellqr 
nHndre  kongestionerede,  Kortikalsubstansen  ofte  bleg,  Nyre^ 
cellerne  svulne  og  granulerede,  undertideo  frit  Exsudat  i 
Lysningen  af  Tubuli;  kort  sagt:  Nyrerne  frembyde  de  velbe- 
kjendte  Tegn  paa  akut  Nephritis.  —  Foruden  disse  to  Maader, 
hvorpaa  den  akute  Nephritis  kan  ende,  er  der  en  tredie,  ikke 
ualmindelig,  i  hvilken  Urinens  Kvantitet  tiltager,  medens  dens 
Kvalitet  forbedres;  den  bliver  blegere,  mindre  æggehvide- 
holdig og  ganske  fri  for  Blod.  Endnu  afsætter  den  vel 
Nyrecylindre;  men  deres  Mængde  er  aftagen  og  deres  Cha- 
rakter forandret.  De  indeholde  endnu  Celler;  men  disse 
ere  ikke  længere  fint  granulerede,  men  opfyldte  med  Fedt, 
og  det  ofte  i  den  Grad,  at  hele  Røret  ser  ud,  som  om  det 
▼ar  sammensat  af  Fedtmolekuler;  andre  Rør  ere  hyaline 
med  enkelte  Fedtceller ;  atter  andre  vise  sig  ganske  hyaline. 
Samtidig  med  disse  Phænomener  fra  Urinens  Side  aftager 
Vattersoten  enten  slet  ikke,  eller  den  kan  afvexlende  stige 
og  falde.     Den  Syge  holder  sig  i   denne  Tilstand  fra  flere 


Uger  ti!  et  Par  Maaneder.  Aandedrættet  bliver  eflerhaan- 
den  mere  besværet  paa  Grund  afVaDdsotens  UdbredniDg  til 
Langerne,  og  den  Syge  der  enten  heraf  eller  af  Uræmi.  — 
Undersøger  man  Nyrerne  paa  dette  Stadium,  finder  man  dem 
store,  blege  og  fedtholdige  o:  det  andet  Stadium  af  Li- 
delsen. —  Istedenfor  dette  Resultat  kan  Udsvedningen  efter- 
haanden  forsvinde.  Æggehvidemængden  kan  aftage  meget, 
medens  Urinstoffets  Mængde  bliver  normal,  og  Patienten  kan 
vende  tilbage  til  sin  sædvanlige  Beskæftigelse  uden  at  frem- 
byde noget  andet  sygeligt  Symptom  end  Ålbuminuri.  Ogsaa 
denne  kan  forsvinde,  og  Helbreden  kan  blive  fuldstændigt 
gjenoprettet. 

Men  i  andre  Tilfælde  opnaaer  man  ikke  en  saa  gunstig 
Udgang.  Urinen  kan  være  bleg,  i  normal  Mængde,  inde- 
holdende en  moderat  Mængde  Æggehvide.  Den  udfælder  et 
let  Bundfald  af  Nyrecylindre,  der  mest  ere  hyaline,  ja  un- 
dertiden kan  der  kun  ved  den  nøiagtigste  Undersøgelse  findes 
nogle  faa  Cylindre;  men  Vandsoten  forsvinder  aldrig  fuld- 
stændigt. Patienten  duer  ikke  til  at  bestille  Noget,  og  selv 
om  han  i  kort  Tid  er  istand  dertil,  falder  han  snart  tilbage; 
tidligere  elier  senere  forværres  hans  Symptomer,  og  hSm 
dør  enten  af  den  tiltagende  Udsvedning  eller  af  Uræmi,  idet 
Urinmængden  næsten  konstant  aftager. 

Undersøges  Nyrerne  i  en  Periode  som  denne,  saa  fin- 
des de  i  det  tredive  Stadium  af  Lidelsen,  *—  nemlig  atro- 
p  hi  ske.  Tiden,  der  udfordres,  forat  denne  Tilstand  kan 
naaes,  varierer  vistnok  betydeligt.  Stewart  har  aldrig  set 
den,  før  Sygdommen  var  over  5  Maaneder  gammel;  men 
hos  del  store  Flertal  af  Patienter  har  Sygdommen  varet  mere 
end  et  Aar. 

Til  Belysning  af  disse  skitserede  Sygdomsbilleder  an- 
fører St.  flere  Sygehistorier,  ordnede  efter  de  forskjellige 
Stadier.    Exempelvis  anføres  følgende: 

1.    JWUsiåt  af  den  inflammatoriske  Form,  dødelig  i  1ste  Stadium. 

H.i.,  17  Aar  gi.,  indlLom  i  the  Royal  Inflrmary  under  Dr.  Sanders* 
Behandling  d.  12te  Decbr.  1865. 

PaUenten  var  en  Scortum  og  havde  begyndt  at  meni»truere  10  Dage 
før  bendes  Død.     Bun  havde  havt  nogen  firæJuiing  og  Diarrhoe,   der 


S27 


kom  hoitigt  OTenpaa  en  heftig  Kulde gyeoing.  Da  hun  blev  indlagt,  var 
hun  komatøs  og  ganske  fri  for  Vattersot.  Hun  døde  36  Timer  efter 
Indlæggelsen.  I  denne  Tid  lod  hun  en  ringe  Mængde  Urin,  som  inde- 
holdt Æggehvide  og  afsatte  et  rigeligt  Bundfald  af  granulerede  Nyre- 
cylindre. 

Sektion.  Kroppen  var  vel  næret,  Hjertet  natarllgt,  Lungerne  kon- 
f  ettlonerede.  Der  var  Tegn  paa  en  almindelig  akut  Peritonitis,  Tarmene 
vare  heftede  sammen  med  frisk  Lympbe  og  bedækkede  med  Pus.  Der 
var  ingen  Kongestion  omkring  Tubæ  Fall.  og  Ovarienie,  og  det  synes  rime- 
ligt, at  Peritonitia  var  opataaet  ved,  at  indholdet  af  en  Graafsk  Blære  var 
flluppet  ud  i  Peiitonæum.  Nyrerne  vare  1  en  ringe  Grad  forstørrede, 
for  en  Del  kongestionerede ;  deres  Kortikalsabstans  af  en  askegraa  Farve, 
fipitheliet  i  alle  Tubuli  var  svullent,  mørkt  og  granuleret,  undergaaende 
en  hurtig  fedtagtig  Degeneration.  Talrige  Cylindre  kunde  med  Lethed 
skrabes  fra  Overfladen ;  men  VsBgten  af  Dækglasset  var  nok  til  at  knuse 
dem  til  amaa  granulerede  Korn. 

I  dette  Tilfælde  kan  Nyrelidelsen  have  været  sekundær 
efter  Peritonitis,  eller  maaske  skyldtes  de  begge  samme  Åar- 
sag.  lalfald  indtraf  Døden  i  et  tidligt  Stadium  af  den  in- 
flammatoriske Form  af  Mb.  Br. 

2«  Tilfælde  af  den  inflammatoriske  Form,  helbredet  efter  1ste  Sta- 
dium. 

A.  D.,  Dager,  indkom  i  the  Royal  InArmary  under  Dr.  Layeocks 
Behandling  d.  6te  Novbr.  1859.  Patienten  havde  stedse  været  rask  indUl 
d.  18de  Oktbr.,  da  han  paadrog  sig  en  alvorlig  Forkølelse.  Den  Iste 
Novbr.  bemærkede  han,  at  hans  Ansigt  og  derefter  hans  Krop  og  Lem- 
mer svulnede,  og  Ødemet  tog  gradvis  til.  Ved  Indlæggelsen  var  han 
i  høi  Grad  ødemates,  Hans  Urin  var  meget  sparsom ,  omtrent  3U  om 
Dagen,  af  en  gul  Straafarve,  i  høi  Grad  albnminos,  med  et  betydeligt 
Bundfald,  bettaaende  af  granulerede  Nyrecyiindre. 

Under  Behandling  med  tørre  Blodkopperj,  Diurettca  osv.»  bedredes 
han  hurtigt  Urinen  tiltog  i  Mængde,  Æggehviden  formindskedes,  og  Øde- 
met tog  gradvis  af.  Han  blev  udskreven  tilsyneladende  ganske  rask  d. 
26de  November. 

3.    Tilfælde  af  den  inflammatoriske  Form,  dødelig  i  2detStadlum. 

B.  M.,  Tjenestepige,  17  Aar  gi.,  indkom  i  the  Royal  inflrmary  d. 
20de  Januar  1860  under  ProfT.  Laycoeks  og  Bennets  Behandling. 

Hun  havde  beetaadig  været  rask  indtil  16  Maaneder  før  Indlæggel- 
sen, da  hun  efter  at  have  faset  vaade  Fødder  bemærkedt,  at  de  svul- 
nede. Dette  tog  vel  gradvis  af;  men  hun  vedblev  at  have  Hjertebanken, 
der  tiltog  ved  Anstrengelse.  Den  6te  Januar,  14  Dage  før  hendes  Ind- 
læggelse, bleve  hende«  Strømper  meget  vaade;  men  hun  vedblev  at  bære 
dem  Resten  af  Dagen.    Næste  Morgen  vare  hendes  Ansigt  og  Ben  svulne. 


328 


og  hun  havde  stærk  Hjertebanken.  Disse  Symptomer  formindskedes  ikke 
til  Indlæggelsen. 

D.  20de  fandtes  Ansigt  og  Lemmer  ødematøse,  og  hun  havde  et 
anæmisk  Udseende.  Hjertelydene  naturlige.  Der  var  nogen  Aandedræu- 
besværlighed,  der  hørtes  pibende  og  snorkende  Rallelyde  over  hele  Bry- 
stet, som  gav  nogen  mat  Perkussion  ved  Basis.  Der  var  betydelig  Ømhed 
ved  Tryk  i  Nyreegnen.  Urinen  sparsom,  mørk,  afsatte  et  Bundfald  af 
Blodlegemer  og  Fibrincylindre.  Den  var  i  hoi  Grad  albuminøs.  Hun 
blev  behandlet  med  Diuretica,  med  tørre  og  vaade  Blodkopper  osv.,  men 
uden  væsenlig  Nytte.  Ødemet  og  Aandedrætsbesværligheden  tiltoge. 
Urinmængden  voxede,  Blodet  forsvandt  af  Urinen.  Istedenfor  de  granu- 
lerede Fibrincylindre  fandtes  der  Cylindre  med  fedtholdigt  Epithellum 
ligesom  enkelte  hyaline  Cylindre.  Skorpede  Saar  dannedes  paa  hendes 
Lemmer,  og  hun  døde  af  Pyæmi  d.  14de  April. 

Sektion.  Alene  Nyrerne  bleve  undersøgte.  De  vare  forstørrede; 
deres  Overflade  var  glat,  Udseendet  spraglet  ved  en  iblandet  gul,  fedt- 
agtig Masse.  Kapslen  lod  sig  let  trække  af.  Ved  Gjennemskæringen 
fandtes  Kortikalsubstansen  forstørret,  tæt,  .fast  og  fedtholdig,  og  ved  mi- 
kroskopisk Undersøgelse  fandtes  saavel  Tubuli  i  Kortikalsubstansen  som 
nogle  i  Pyramides  Malpigh.  udspændte  med  et  fedtagtig  Exsudat.  Der 
var  ingen  Forandring  i  Karrene  eller  Stroma. 

Dette  Tilfælde  varede  3  Maaneder  og  1  Uge,  og  det 
andet  Stadium  af  Nyrelidelsen  var  naaet.  Der  vår  ikke  Spor 
af  Åtrophi,  medens  hele  Nyrens  Kortikalsubstans  var  ude  af 
Virksomhed. 

4.    Tilfælde  af  partiel  Helbredelse  i  2det  Stadium  af  Sygdommen. 

R.  P.,  26  Aar  gi.,  Maltgjører,  havde  været  rask  indtU  Januar  1865. 
Paa  denne  Tid  bemærkede  han,  at  hans  Fødder  svulnede.  Ødemet  voxede 
hurtigt.  Han  havde  hyppig  Trang  til  at  lade  Vandet;  men  han  lod  lidt 
ad  Gangen,  og  det  var  mørkt  og  blodigt.  Han  blev  indlagt  i  the  Inflr- 
mary  d.  3die  Marts.  Under  Brugen  affDiuretica  tiltog  Urinen  i  Mængde, 
og  han  bedredes  noget;  men  Vattersoten  tiltog  igjen,  og  Urinmængden 
formindskedes.  Da  han  kom  under  Stewarts  Iagttagelse  d.  27de  April, 
var  hans  Tilstand  følgende:  Ansigtet  var  blegt  og  pastøst,  Der  var  be- 
tydeligt Ødem  af  Uoderextremiteterne ,  Sciotum,  Penis  og  Sidedelene  af 
Trnncus  og  en  betydelig  Ascltes.  Urinen  var  bleg,  men  muddret,  af 
Vægtfylde  1020,  i  høi  Grad  albuminøs,  og  afsatte  et  Bundfald,  der 
indeholdt  talrige  Cylindre,  der  vare  hyaline  og  fedtholdige.  Urloeos 
Mængde  var  40Unzer.  Trods  Anvendelsen  af  Diuretica  aftog  Mængden,  og 
Hydrops  tiltog.  D.  3die  Mai  blev  ordineret  Ihdaanding  af  01.  juniperl  2  Gange 
daglig.  Paa  engang  Ultog  Urinmængden,  og  Hydroperne  begyndte  at  svinde. 
Den  12te  Mal  var  Urinmængden  over  J  100.    Den  21de  var  Ødemet  focsvon* 


329 


deL     Ban  bier  udskreveD  d.  8de  August,   fnldlomiveD  vel  med  Uodlar 
gelse  af,  at  Urinen  endnu  var  æggebvideholdig. 

I  Oktober  udsatte  han  8ig  for  Kulde  og  Fugtighed  og  fik  et  Til- 
bagefald. Mængden  af  hans  Urin  reduceredes  til  J  xx.  Den  var  meget 
æggebvideholdig  med  Nyrecylindre,  der  indeholdt  Fedtceller.  Ødemerne 
vare  meget  betydelige.  Under  Brugen  af  Di oretica  (navnlig  01.  jnnlp.)  bed- 
redes ban  stadigt  og  blev  igjen  udskreven  d.  15de  December.  Albumi- 
nurieo  vedblev. 

Dette  Tilfælde  var  et  typisk  Exempel  paa  en  akut  Nephritis, 
der  |ik  igjennem  det  andet  Stadium  (Fedtdegenerationeu) 
og  blev  cbronisk.  Betydningen  af  Brugen  af  Diuretica  var 
meget  tydelig,  og  i  Særdeleshed  af  OL  juniperi,  givet  5om 
Inhalation,  et  Middel,  der  først  er  anbefalet  af  Simpson, 
og  som  synes  at  skulle  blive  af  Betydning  ved  Behandling 
af  Vattersot. 

5.    Nephritls,  gjentagne  akute  Anfald,  dødelig  i  3die  Stadium. 

P.  M.,  30  Aar  gl.»  havde  c  1  Aar  været  under  Dr.  Hal  dan  es  Iagt- 
tagelse i  the  Royal  Inflrmary.  Tidligt  i  1864  havde  han  akut  Nephri- 
tls; han  bedredes  først  en  Del,  men  fik  gjentagne  Gange  akute  Eia«^ 
cerbaUoner  og  kom  tilsidst  Ind  i  Hospitalet  med  almindelig  Vattersot. 
Urinen  var  formindsket,  meget  æggebvideholdig ,  og  indeholdt  mange 
fedtholdige  og  hyaline  Cylindre,  l/ræmisite  Konvulsioner  kom  Ul,  og 
ban  døde  d.  5te  Januar  1865. 

Sektion.  Der  var  almindelig  Aaasarca  og  Udsvedninger  i  de  se* 
røse  Hinder.  Hjertets  venstre  Kammer  var  meget  bypertrophleret ,  det 
høire  diiateret.  Der  var  ingen  Klappefeil.  Baade  Lever  og  Milt  vare 
koogesUonerede.  Nyrerne  vare  omtrent  af  naturlig  Størrelse;  deres 
Overflade  var  granuleret,  spraglet,  mørk.  Kapslen  var  nogle  Steder  til- 
beftet.  Kortil^alsubstansen  syntes  noget  formindsket.  Ved  den  mikro- 
skopiske Undersøgelse  bleve  mange  af  Tubuli  fundne  fulde  af  en  mørk, 
fedtagtig  Hasse,  medens  andre  havde  naturligt  Epitheltum.  Hjernen  var 
noget  ødematøs,  Arterierne  paa  dens  Basis  atheromatøse. 

I  dette  Tilfælde  havde  Sygdommen  varet  fuldt  et  Aar, 
og  det  Sdie  Stadium  var  fuldstændig  kommet  istand. 

11.  9tm  TMftgCige  eUer  aayUMe  BegeMiitiM.  I  Bdinb. 
med.  Journ.  Februar  1861  beskrev  Forfatteren  ovennævnte 
Lidelses  Symptomer  paa  felgende  Maade.  Et  Individ,  som 
i  lang  Tid  har  lidt  af  en  tærende  Sygdom,  som  Scro- 
phulosis,  Caries,  Necrosis  eller  Syphilis,  eller  som,  udenat 
der  er  nogen  bestemt  Sygdom  tilstede,  er  af  en  svag  Kon- 
stitution,   føler  en  tiltagende  Mathed  og  begynder  at  lade 


830 

efi  Btor  Mængde  Drin  og  at  drikke  rigeligt.  Btm  er  tvert* 
imod  Sædvane  nødt  til  at  staa  op  flere  Gange  om  Natten 
for  at  lade  Vandet  og  hver  Gang  en  betydelig  Mængde. 
Massen  af  Urinen  varierer  fra  2  eller  3  til  8  eller  endog  10 
Potter  i  Døgnet,  Alt  i  Forhold  til  den  Mængde  Vædske,  der 
nydes,  idet  den  i  Reglen  næsten  svarer  hertil,  nnderttdea 
endog  overstiger  "den ;  Fødderne  og  Anklerne  blive  ødema* 
tøse  efter  anstrengende  Arbeide,  men  komme  tilbage  i  de- 
res naturlige  Tilstand  ved  roligt  Leie.  I  mange  Tilfælde  er 
der  iagttaget  nogen  Baardhed  og  Svulst  i  Lever  og  Milt- 
egnen, idet  disse  Organer  tiltage  i  Masse.  Den  Syge  føler 
en  vedvarende  Træthed  og  er  uskikket  til  anstrengende  Ar- 
beide. Hans  Grin  bliver  efterhaanden  æggehvideholdig,  og  i 
det  meget  sparsomme  Bundfald  finder  man  nogle  faa  hyaline 
Cylindre.     Urinen  er  af  ringe  Vægtfylde  o:    1005—1015. 

Naar  man  undersøger  Blodet  mikroskopisk,  finder  man 
undertiden,  at  de  hvide  Blodlegemer  ere  tiltagne  i  Antal,  og 
at  de  røde  have  et  slapt  Udseende  med  Tilbøielighed  til 
istedenfor  som  i  normal  Tilstand  at  ordne  sig  i  Ruller  da 
at  strække  sig  ud  1  lange,  spindelformige  Legemer.  Disse 
Forandringer  har  Forfatteren  dog  kun  fuudet,  naar  Degene- 
rationen havde  udstrakt  sig*  til  de  lymphatiske  Kirtler. 

Patienten  kan  blive  i  denne  Tilstand  Maaneder,  ja  endog 
Aar  igjennem;  han  kan  bedre  sig  for  en  Tid;  Lever-  og 
Miltsvulsten  kan  tabe  sig  og  Blodet  faa  en  mere  sund  Be- 
skaffenhed. Men  tidligere  eller  senere  kommer  der  Ascites 
eller  almindelig  Hydrops  til,  ofte  ledsaget  af  Diarrhoe;  Uri- 
nen, der  nu  er  meget  albuminøs,  formindskes,  ofte.  endog  i 
den  Grad,  at  der  er  Urinsuppression.  Der  kommer  Udsved- 
ninger i  de  serøse  Hinder  og  alvorlig,  faretruende  Bron« 
chitis.  Patifioteas  Kvæfter  synke  hurtigt^,  og  Sygdommen 
€nder  dødeligt  med  Koma  og  Konvulsioaer. 

Denne  Beskrivelse  svarer  til  de  Erfaringer,  Forf.  siden 

'  1861   har  gjort  med  Hensyn  til  den.  foreliggende  Sygdom, 

og  den  ovenfor  beskrevne  Slutning,  nemlig  Optråden  af  en 

inflammatorisk  Tiistand,   indtræffer  i  mere  end  Va  af  Til* 

fældene. 


Ban  meddeler  flere  Sygehistorier,  hvor  Sygdommen  er 
«ndt  med  Døden,  og  hvor  der  ved  Obdaktionen  i  Reglen 
er  ftmdet  en  voxagtig  Degeneration,  ikke  alene  af  Nyrekar^ 
rene,  men  ogsaa  af  Lever,  Milt  og  Tarmkanalen. 

Følgende  Tilfælde,  hvilket  Forfatteren  allerede  1864  har 
meddelt  i  Edinb.  med  Journ.,  viser,  hvorledes  Sygdommen 
kan  vare  meget  Isnge  og  dog  væsenttg  bedres* 

Patienten,  en  Skomager,  35  Aar  gi.,  har  siden  1864  stadig  været 
under  Forfatterens  Iagttagelse.  Han  har  havt  Syphilis,  bar  aldrig  havt 
Hydroper,  man  har  daglig  udtømt  fra  I  SO-^J  150  Urin,  der  stadig  har 
været  æggehvideholdig.  Første  Gang,  der  bl«v.  iagttaget  Æggehvide  1 
Urinen,  var  i  1860,  og  efterat  dette  har  vedvaret  i  over  5  Aat,  synes  den 
Da  efterhaanden  at  forsvinde,  og  Forfatteren  antager,  at  Patientens  fald- 
komne Helbredelse  ikke  er  nmulig. 

111.  len  arthrttlske  eller  smaentrtkBe  Verai.  Denne 
Forms  Symptomer  ere  meget  ufuldstændigt  udtaRe.  For- 
fatteren har  set  adskillige  Tilfælde,  i  hvilke  der  (ikke  var 
noget  Nyresymptom  i  levende  Live,  og  tror,  at  saadanne 
Tilfælde  ikke  ere  ualmindelige.  Mængden  af  tlrinen  er  na- 
turlig, undertiden  snarere  noget  større  end  den  sædvan- 
lige. Æggehvide  og  nbrincylindre  ere  i  Almindelighed  til- 
stede, navnlig  imod  Slutningen  af  Tilfældene.  Urinen  bliver 
da  mere  sparsom,  og  Patienten  der  i  Reglen  af  en  anden 
end  Nyrelidelsen. 

Af  de  Sygehistorier,  der  ere  vedføjede,  skal  exempelvis 
optages  følgende: 

T.  R.,  67  Aar  gi.,  blev  indlagt  i  the  Royal  Infirmary  med  Dilatation 
af  Hjertet,  BronchHts,  Emphysem,  Albuminuri  og  almindelig  Hydrops. 
Disse  Symptomer  tiltoge  efterhaanden,  og  han  døde  d.  20de  Juli. 

Sektion.  Hjertet  var  udvidet;  i  Særdeleshed  den  venstre  Side. 
Aorta  var  noget  f^theromaføa.  Lungerne  vare  kongeBtUmerede,  i  den  ne- 
derste Del  pneumoniske;  de  indeholdt  nogle  hsmorrhagiske  Infarkter. 
Leveren  var  kongestioneret,  blød.  Milten  var  fast.  Nyrerne  vare  kon- 
gestionerede; deres  Overflade  granuleret;  Kortikalsubstansen  relativt  for- 
mindsket; mange  af  Tnbult  ind^oldt  Eisudat,  andre  vare  naturlige. 
Myrevsvet  (Stroma)  var  lérøget.  Tarmene  naturUge.  —  Omendskøndt 
det  er  rimeligt ,  at  .Hydroper  og  Albumiour&er  for  en  stor  Del  afhang  af 
Hjerte-  og  LungelidelajBu ,  frembyder  Sektionen  dog  et  bestemt  Exempel 
paa  en  konhraheret  Nyre. 


332 


I  følgende  tabellariske  Oversigt  har  Forf.  søgt  at  frem- 
stille de  diagnostiske  Hovedpunkter,  der  ere  omtalte  i  den 
foregaaende  Fremstilling.  Han  antager,  at  disse  Ptmkter  ere 
istand  til  at  lede  til  den .  rette  Diagnose,  men  minder  udtryk- 


■•vedsjrMpttnene  1  4e 


Infl.  Forind 


1ste  Stad. 


I  2det  SUd. 


3die  SUd. 

1ste  Stad. 

Amylold   )  2det  Stad. 
Form 

3die  Stad. 

/    1ste  Stad. 
KoDtrahe-  \ 

ret  Form  )   2det  Stad. 


Urin. 


Mængde. 


Formindsket. 


Formindsket 

eiler  dog  ikke 

forøget 

Formindsket 


Forøget 


Forøget 


Forøget  eller 
ikke  meget 
formindsléet; 

Naturlig  eller 
iidt  forøget 

Naturlig  eller 
formindsket 


Beskaffenhed. 


Æggehvidebol" . 
dig  eller  blodig. 

Æggehvidehol- 
dig,  ofte  bleg. 

Æggehvidehol- 
dig. 

Bleg,  med  spar- 
som ÆggehTide. 

Bleg,  med  mere 
Æggehvide. 

Bleg,  æggehvi- 
deholdig. 

Naturlig. 

Æggehvide- 
holdig. 


Bundfald. 


Blodblandet;  fint 
granulerede  eller 
hyaline  Cylindre. 

Fedtdegenererede 

og  grovt  granulerede 

Cylindre. 

.  Fedtdegenererede 
og  hyallne  CyUndre. 

Faa  hyaline  Cylin- 
dre. 

Faa  hyaline,  fint 
granulerede  Cylin- 
dre. 

Dito. 


Faa  hyaline  Cylin- 
dre. 

Hyaline  og  fedtdege- 
nererede Cylindre. 


lønpUkatiraerae  ved  de  forskjelNge  Former  af  Mb. 
Brightii  har  Forf.  studeret  ved  131  Obduktioner  i  the  Royal  In- 
firmary,    foretagne  i  et  Tidsrum  af  40  Maaneder. 

De  forskjellige  Former  af  Sygdommen  vare  tilstede  i 
følgende  Forhold:  den  inflammatoriske  Form  i  51  Tilfælde, 
den  voxagtige  i  50,  den  kontraherede  i  13,  en  KombiiMilion 
af  den  inflammatoriske  og  den  voxagtige  Form  i  17  Tilfælde. 

Efter  en  udførlig  Oversigt  over  den  foreliggende  Lite- 


333 


kelig  om,  dels  at  de  forskjellige  Former  Jævnlig  kombineres 
indbyrdes,  dels  at  det  i  mange  Tilfælde,  der  komme  under 
Behandling  i  et  fremrykket  Stadium,  er  vanskeligt  at  komme 
efter  Sygdommens  tidligere  Historie. 


fenlJeUlg6.hnner  af  Ik  Br. 


Vattersot 

Feber. 

S&mtidige  alminde- 
lige Sygdomme. 

Lidelser  af 

UnderllvsoT- 

ganer. 

Uræmi. 

Tidlig  Uifltede  og 
betydelig. 

Sædvanlig 
stærk. 

Skarlagensfeber  og 
andre  Exanthemer. 

logen. 

Temmelig 
sjelden. 

Betydelig  eller  for- 
miDdslLet. 

Mindre 
stærk. 

— 

Ingen. 

Mere  sæd- 
vanlig. 

Betydelig  eUcr  let, 

men  da  Jævnlig  ven- 

dende  till>ege. 

Ringe. 

— 

Ingen. 

Sædvanlig. 

logen. 

Ingen. 

Syphilis,  TnberkQ- 

lose,  clironiske 
Suppurationer  osv. 

Lever  og  Milt 
ofte  forstør- 
rede. 

Ingen. 

pogen  eller  meget 
rlDge. 

Ingen. 

'  Dito. 

Dito. 

Ingen. 

Ingen  eller  ringe. 

Ringe. 

Dito. 

Dito. 

Forekommer 
af  og  til. 

Ingen. 

Ingen. 

Arthritis. 

Ingen. 

Ingen. 

logen  eller  ringe« 

Ringe. 

Dito. 

Ingen. 

Forekommer 
af  og  til. 

ratur  kommer  Forf.  til  det  Resultat,  al  Komplikationerne 
ved  Mb.  Br.,  i  Almindeligbed  betragtet,  og  den  Hyppighed, 
hvormed  de  forekomme,  ere  tilstrækkeligt  fremstillede,  men 
at  det,  der  staar  tilbage,  er  en  mere  exakt  Undersøgelse 
af,  hvorledes  Komplikationerne  optræde  i  de  enkelte  Former 
af  Sygdommen  og  i  disses  forskjellige  Stadier.  Denne  Man- 
gel har  han  i  det  Følgende  søgt  at  udfylde. 

Den  forholdsvise  (procentvise)  Hyppighed  af  de  forskjel- 


334 


lige  Komplika^aner  i  bver  af  Sygdommens  Former  frem- 
stilles i  boflstaaende  Schema.  Forfatteren  gaar  derpaa  over 
til  en  nærmere  Beiragtotttg  af  hver  enkelt  af  KompUka<» 
tionerne. 

1)  Vandudtrædninger.  Det  er  vel  bekjendt,  at 
disse  særlig  optræde  i  den  inflammatoriske  Porm,  hviliet 
ogsaa  bekcsflea  af  ScbemaaL  Ved  at  tage  aUe  de  inllam* 
matoriske  Tilfælde  med  fandtes  de  efter  Døden  hos  37  pGt. ; 
men  ved  at  trække  de  Tilfælde  fra,  i  hvilke  Døden  ind- 
traadte  i  det  tidligste  Stadium ^  og  kun,  beboide  dem,,  som 
alle  Patfaologer  vilde  erkjende  som  Exempler  paa  Mb.  Br., 
fandtes  de  bos  67  pCt.  I  den  voxaglige  Degeneration  vare 
de  kun  tilstede  bos-  6  pCt.  og  i  den  kontraherede  bos  23 
pCt.;  endelig  fandtes  de  i  47  pCt.  af  de  Tilfælde,  i  hvilk« 
Betændelse  afTubuli  var  forenet  med  voxagUg  Degeneration, 
saaat  det  altsaa  viser  sig  klart,  at  der  er  et  bestemt  Forbold 
mellem  dette  Symptom  og  Lidelse  af  Tubuli.  Hvis  det  var 
muligt  at  følge  alle  Tilfældenes  SygefaistorI«  bélt  igjenneæ, 
er  Forfatteren  overbevist  om,  at  dette  Forbold  vilde  vise  sig 
endnu  mere  slaaende,  idet  en  stoi'  Del  Mennesker,  jder  have 
været  angrebne  af  inflamm.  Brightsk  Sygdom,  dø  af  Lidelser, 
der  ikke  staa  i  Forbindelse  med  Nyresygdommen;  og  naar 
denne  er  i  et  hvilende  Stadium ,  er  den  ikke  ledsaget  af 
sine  charakteristiske  Symptomer,  der  saaledes  savnes  ved 
Obduktionen. 

Ved  Opstillingen  af  de  forskjelllge  Former  er  der  kun 
taget  Hensyn  til  Hyppigbeden  af  den  ledsagende  Vattersot, 
men  det  maa  slaas  fast,  at,  ligesom  denne  ved  den  inflamm. 
Form  er  den  hyppigste  Komplikation,  saaledes  er  det  og- 
saa  den  alvorligste*  Hvad  den  voxagtige  Form  ^uigaar,  da 
ere  Forfatterens  Resultater  paafaldende  forskjelllge  fra  Ho- 
sensteins, der  fandt  Vattersot  i  61  af  72  Tilfælde;  den 
eneste  Maad«,  hvorpaa  Forf.  kan  forklare  denne  Voyerensr 
stemmelse,  er,  at  R.  bar  medtaget  alle  Tilfælde,  i  hvilke 
der  fandtes  nogen  voxagUg  Degeneration ,  altsaa  ogsaa  de 
kombinerede  inflamm.  og  voxagtige. 


33b 


• 

•B9um8aB8B!T8idodv 

5^ 

« 

å 

1  ^ 

•japiwqni 

iS^ 

^ 

'IBjaoaSao  ')9exoA 

a 

t  • 

* 

3 

*aa(8deg 
JB   98[ai|T|iCyoj 

& 

8 

ft 

'jBjauaiSaQ  'iSbyo^ 

a 

s^  - 

i 

SS 

•B19oqjiJ!o 

^ 

...,'-. 

.« i 

if 

t^ 

-aoiiBjaaaSaa 
1^P9|  8o  n»BiOA 

& 

t  • 

•»nSBXDA 

% 

s?-   ' 

1  T 

- 1 

•8n8Bip9j 

å- 

^  i 

^-" 

^- 

5- 

Betændelser  af  serøse 
Hinder. 

åé 

li 

•a*qiiiBRi«n 

5-  » 

& 

5 

nn 

.1 

J-  « 

& 

5 

^•• 

2 

1 

•8qwj««u«n 

1^ 

5>  - 

% 

1 

5- 

•Jl«! 

CO        kA 

1 

1 

aqWiB-qjBn 

^ 

fe        « 

; 

<;^ 

j 

•11«! 

5"  .^ 

, 

00* 

.1 

•JanJ9qni 

1 1 

s 

1- 

■■•r 

'luomnan^ 

J2^ 

»^ 

•mapø 
8o    noiiBaSao^ 

åi 

1 

•0 

J2" 

^ 

Hypertrophi 
af  Hjertet. 

•8B8JBV  aua[B  uajX>j 

Od 

to 

».    a 

-  s 

& 

a 

■a 

'apBBfif  uap 

-OB   BBd  laJBpfiOJ 

i2^ 
1^ 

^-  .:-■ 

« 

m 

•^ 

•1I«I 

^-  ^- 

6 

5 

J: 

•jaSuiupæjipnpuBA 

•v 

*s' 

L 

ro 

IBluv  sauapæjnx 

$ 

S    *2 

r->- 

"7* 

In 

- 

inflammat. 
Form    .  . 
Voxagllg 

eller  Jriny- 
lold  Form 

Kontrahe- 
ret Form 

lnflanim.& 

voxagt.  F. 
kombine- 
rede .  .  . 
Særegne 

Tilfælde, 
dedelige  i 
et  Udi.  St. 
Inflamma- 

S     ' 
o  m 

836 


Forholdet  mellem  VandudtrædDioger  og   de  forskjellige 
Stadier  af  den  inflammatoriske  Form  stiller  sig  saaledes: 
Stadium  1   ....  25    pCt. 
—       2  .  .  .  .  84,5  — 
•—       3   .  .  .  .  85,6  — 

Det  viser  sig^  at  ByppighedeD  af  Vattersoten  tiltager,  efter- 
som Tilfældet  gaar  frem  mod  en  dødelig  (Jdgang.  Men  selv 
det  1ste  Stadium  kan  ikke  bestaa  længe,  udenat  der  udvik- 
ler sig  Vattersot.  Den  forholdsvise  Sjeldenhed  i  de  opstil- 
lede Tilfælde  maa  forklares  ved  den  Kjendsgjerning,  at  nogle 
.af  de  Syge  døde  af  Erysipelas,  Scarlatina  eller  lignende, 
førend  Nyrelidelsen  var  gaaet  tilstrækkeligt  frem  til  at  be- 
grunde VandUdtrædningen. 

2.  Bj  er  te  hyp  er  trop  hi  er  en  hyppig  Komplikation 
og  møder  ved  alle  Formerne,  dog  fornemmelig  ved  den  in- 
flammatoriske og  kontraherede.  I  ikke  faa  Tilfælde  afhæn- 
ger den  dog  af  andre  Aarsager  end  renale,  f.  E\.  af  Elappe- 
feil,  af  atheromatøs  Degeneration  af  Karrene- o.  s.  v.;  men 
i  en  stor  Del  Tilfælde  er  Mb.  Brfghtii  den  eneste  paavise- 
lige  Aarsag,  og  i  alle  udøver  den  utvivlsomt  nogen  Indfly- 
delse. Forf.  har  truffet  den  i  57  pCt.  af  den  inflammatoriske 
Form,  i  12  pCt.  af  den  voxagtige  og  53  pCt.  af  den  kon- 
traherede; men  af  disse  havde  17  pCt  af  den  inflammatori- 
ske, 8  pCt.  af  den  voxagtige  og  7  pCt.  af  den  kontraherede 
.andre  Aarsager.  Af  Tilfælde,  i  hvilke  den  eneste  Aarsag 
var  at  søge  i  Nyrerne,  blive  altsaa  tilbage  40  pCt.  af  den 
inflammatoriske,  4  pCt.  af  den  voxagtige  og  46  pCt.  af  den 
kontraherede.  Frerichs  har  fundet  denne  Komplikation  i 
33  pCt.  af  alle  sine  Tilfælde;  Dickinson  (Med.  chir.  Trans- 
aet.  IV.  1861)  i  24  pCt.  af  sine  Tilfælde  af  Nephritis  og  i 
48  pCt.  af  sine  Tilfælde  af  granulær  Degeneration.  Ro- 
senstein angiver,  at  den  er  almindelig  i  den  difl*use  Ne- 
phritis og  træffes  i  et  fremskredet  Stadium  af  den  voxagtige. 
Eftersom  Lidelsen  skrider  fremad,  voxer  Tendensen  til  denne 
komplikation,  hvilket  ses  af  følgende  Schema: 

Stad.  1  .  .  .     12,6 
Inflammat.  Form  ^    —     2  .  .  .     38,6 
—     3  ...  100 


I  Stad.  1  .  .  .  » 
'—  2  .  .  .  » 
—    3  .  '.  .      5,9 

At  Komplikationea  er  funden  i  alle  Tilfælde  af  3die  Sta- 
dium af  den  inflammatoriske  Form,  er  visselig  meget  mærke- 
ligt. Den  rimeligste  Forklaring  er,  at,  hvis  der  findes  nogen 
alvorlig  Klappefeil  sammen  med  Mb.  Brighlii,  da  lever  Pat. 
sjelden  længe  nok  til  at  naa  3die  Stadium.  Forf.^s  Iagtta- 
gelser bekræfte  fuldkommen  Rosensteins  Angivelser  med 
Hensyn  til  begge  Former. 

3)  Af  Lidelser  i  Lunger  og  Bronchier  træffes 
navnlig  3  i  Forening  med  Mb.  Brightii,  nemlig:  Kongestion 
og  Ødem  af  Lunger  og  Bronchier,  Pneumoni  og  Tuberkler. 

a.  Kongestion  og  Ødem  af  Lunger  og  Bronchier  er 
en  hyppig  Komplikation  ved  alle  Formerne  og  begrunder  ofte 
den  -dødelige  Udgang.  Den  kan  være  akut  og  udvikle  sig 
med  stor  Hurtighed,  eller  den  kan  være  chronisk,  tiltagende 
langsomt  og  insidiøst.  Den  er  mest  almindelig  i  Pdrbin- 
delse  med  den  inflammatoriske  og  kontraherede  Form, .  min^ 
dre  med  den  voxaglige.  Forf.  har  fundet  den  langt  hyp- 
pigere end  Fr  er  i  c  hs,  der  kun  angiver  den  i  25pCt.  af  sine' 
Tilfælde.  Paa  den  anden  Side  er  Bronchitis  af  nogle  For- 
fattere betragtet  »m  en  hyppig  Komplikation,  medens  Ste- 
wart har  fundet  en  virkelig  betændelsesagtig  Tilstand  af 
Bronchierne  megei  sjelden.  Vel  er  der  hyppig  en  mukøB 
eller  mukoserøs  Vædske  tilstede  i  Bronchierne,  og  dens  Til- 
stedeværelse frembyder  saavel  Symptomerne  paa  en  Bron- 
chitis som  de  physikalske  Tegn  paa  en  saadan;  men  dette 
begrundes  snarere  ved  et  Ødem  end  ved  en  Betændelse; 
thi  S.  har  næsten  stedse  fundet  en  sund  eller  knn  simpelt 
koogestioneret  Slimhinde,  naar  Slimen  var  skyllet  bort  med 
Vand.  Denne  Komplikation  er  hyppigst  i  1ste  og  3die  Sta- 
dium af  den  inflammatoriske  Form  og  i  de  mere  fremskredne 
Tilstande  af  den  voxagtige  og  kontraherede,  som  følgende 
Schema  udviser: 

aføskr.  r.  Leger.    3  R.  3  Bd.  Nr.  21.  2 


i  stad.  1  75,0  pCt  (  Stad.  1     »  pCt. 

—     2  46,0    —    Voxagt.  F.  |    —     2  20    — 
—     3'85,6    —  (   _     3  20    — 

17    *    u    r-         <  Tidligt  Stad.  »  pCt. 

Kontrah.  Form   J  _         , .   *  c»„^    to  «e    r^* 
I  Fremrykket  Stad.  53,76  pCt. 

b.  PoeumoDi  findes  i  et  ikke  ringe  Antal  Tiirælde 
8ammei>  med  Mb.  Brightil,  efter  Hovedschemaet  i  21  pCt. 
af  de  inflammatoriske ,  4  pCt.  af  de  voxagtige  og  7  pCt.  af 
de  kontraherede  Tilfælde.  Men  det  synes  tvivlsomt,  om  der 
existerer  noget  virkelig  inderligt  Forhold  mellem  dem. 
Frerichs  fandt  dem  kun  i  9  pCt.  af  sine  Tilfælde  og  Pi- 
ckinson  i  20  pCt.  af  sine  tubulære  og  i  12  pCt.  af  sine 
intertubulære. 

For  de  enkelte  Stadier  stiller  Forholdet  sig  saaledes: 
I  Stad.  1  12,6  pCt.  rStad.  I  22  pCt. 

Infl.  Form  |   —     2  30,0    —     Voxagt.  F.  |    —     2     »    — 
(  —     3  14,0    —  (    _     3     „    _ 

Den  findes  altsaa  kun  i  første  Stadium  af  den  voxagtige 
og  hyppigst  i  2det  Stadium  af  den  inflammatoriske.  Hvis 
Sygdommen  virkelig  var  en  Følge  af  den  Brightske  Lidelse, 
'Skulde  man  vente,  at  Bypplgheden  tiltog,  eftersom  Lidelsen 
skred  fremad. 

c.  Tuberkler  i  Lungerne  findes  iøær  hyppigt  sam- 
men med  den  voxagtige  Degeneration  (s.  Hovedscbema),  og 
der  er  kun  ringe  Tvivl  om,  at  disse  to  Lidelser  afhænge  af 
en  fælles  Aarsag,  som  f.  Ex.  konstitutionel  Syphilis.  Det 
er  vist,  at,  medens  Tuberkler  sjeldent  slutte  sig  sekundært 
til  en  Mb.  Brightil,  er  det  hyppigt,  at  denne  viser  sig  i  Lø- 
bet af  en  Tuberkulose.  Naar  dette  indtræder,  er  i  Reglen 
Nyresygdommen  en  kombineret  voxagtig  og  inflammatorisk. 

I  de  enkelte  Stadier  er  Forholdet  saaledes: 

iStad.  1  12,6  pGt.  rStad.  1  66,5  pCt. 

—     2  15,6  —    Voxagt.  F.  I   —    2  60,0    — 
—     3     •      —  (   —     3  35,26  — 

4)  Betændelser  af  serøse  Binder  have  almindeligt 
været  betragtede  som  nogle  af  de  alvorligste  og  mest  døde- 


339 


lige  Komplikationer  ved  Mb.  Brightii.  Dr.  Watson  siger*): 
•iDdiøbende  aknt  Betændelse  er  en  ilcke  ualmindelig  Åarsag 
til  Patientens  Død.  Pleura  synes  i  dette  Tilfælde  langt  hyp- 
pigere at  blive  angreben  end  Pericardium  og  Peritonæum.» 
Frerichs'  Tilfælde  give  følgende  Resultat:  Pleuritis  var  til- 
stede i  12pCt.,  Peritonitis  i  11  pCt.  og  Pericarditis  i  4  pCt. 
Dr.  Dickinson  fandt  disse  Lidelser  meget byppigere^:  Pleu- 
ritis i  64pCt.  afNephritis,  i  60pCt.  af  granuleret  Degenera- 
tion, Peritonitis  i  25  pCt.  af  den  første,  13pCt.  af  den  sid- 
ste ,  Pericarditis  i  27  pCt.  af  den  første  og  32  pCt.  af  den 
sidste.  Rosenstein  fandt  Pleuritis  i  16  pCt.,  Peritonitis 
i  8  pCt.  og  Pericarditis  i*  7  pCt.  af  sine  Tilfælde  af  diffus 
Nephritis,  og  han  angiver,  at  man  møder  den  samme  Li- 
delse i  den  voxagtige  Form,  men  mindre  hyppigt.  Der 
findes  altsaa  en  mærkelig  Uoverensstemmelse  mellem  Dickin- 
son 8  Erfaringer  fra  London,  Rosensteins  fra  Tydskland,  og 
Frerichs',  der  erc  samlede  fra  Tydskland,  England  og  Fran- 
kerig. Forfatterens  iagttagelser  stemme  mere  overens  med 
F.  og  R.  end  med  D. ,  idet  han  finder  l7  pCt.  Pleuritis,  7 
pCt.  Pericarditis  og  3  pCt.  Peritonitis,  og  det  maa  bemær- 
kes, at  en  Del  Tilfælde  af  Pleuritis  og  alle  Peritonitides  aaben- 
bart  vare  Følge  af  andre  Aarsager,  hvilket  ogsaa  for  en  stor 
Del  gjælder  om  de  ved  den  voxagtige  Degeneration  anførte. 
I  den  inflammatoriske  Form  ere  de  Tilfælde,  der  ikke  ere 
beviste  at  afhænge  af  andre  Aarsager  end  Nyrelidelsen, 
i  det  Hele  14  pCt.  af  Pleuritis,  7  pCt.  af  Pericarditis  og 
intet  Tilfælde  af  Peritonitis.  Med  Hensyn  til  de  enkelte 
Stadier  i  den  inflammatoriske  Form  stiller  Forholdet 
sig  saaledes: 

Pleuritis.  PericardiUs.  Peritonitis. 

Stad.  1   ....  7,0  pCt.       ^  7,0  pCt.  •  pCt. 

—  2  ....  3,0    —        *  •      —  o     — 

—  3   ....  3,0    —  •      —  •     — 
Betændelsestilfælde   findes   altsaa   mere   i   de    tidligere 

end  i  de  senere  Stadier,  hvilket  man  unægtelig  ikke  skulde 
have  ventet. 


')  Wat8on*s  tPractice  of  Physic^  4.  edit.,  vol.  II  S.  682. 


340 


StadierDe  i  den   voxagtige  Degeneratioa  give    følgende 
Resultat: 


Pleuritis. 

Pericarditis. 

Peritonitis. 

Stad.  1    ....  2  pCt. 

»  pCt. 

»   pCt. 

—     2    ....  »    — 

II     _ 

9        — 

—     3 —  »_  »    — 

m 

Pteuritis  og  Peritooitis  ere  altsaa  sjeldne  Komplikationer 
med  den  voxagtige  Form. 

1  den  kontraherede  Form  fandtes  Pieuritis  i  15  pCt., 
Pericarditis  i  7  pCt.  og  Peritonitis  i  ingen,  og  alle  Til- 
fældene vare  i  de  senere  Stadier  af  Sygdommen.  Men  det 
maa  erindres,  at  der  kun  var  et  ringe  Antal  Tilfælde 'af  jdenne 
Form,  og  at  man  ligesaalidt  her  som  ved  de  andre  Former 
tør  sige,  at  den  tilstedeværende  Betændelse  sluttede  sig  nøie 
til  Nyrelidelsen. 

For  at  underkaste  det  Spørgsmaal  en  Prøvelse,  om 
disse  serøse  Betændelser  ikke  snarere  maatte  anses  som  til- 
fældige Sammentræf  end  som  virkelige  Komplikationer,  har 
Forf.  gjennemgaaet  sine  sidste  25  Tilfælde  af  Aneurisma 
aortæ  og  Cancer  ventriculi  (Sygdomme,  om  hvilke  man  ikke 
kan  antage,  at  de  staa  i  noget  specielt  Forbold  til  serøse 
Betændelser)  og  beregnet  Procenten  af  de  serøse  Betæn- 
delser, der  ledsage  dem.     Hans  Resultat  var: 

PleuriUs.  Pericarditis.  Peritonitis. 

Aneurisma  aortæ    .  .    8,0  pCt.  »  pCt.  »  pCt. 

Cancer  ventriculi   .  .  12,0   —  »    —  8    — 

Forskjellen  mellem  dette  og  Resultatet  ved  Mb.  Brightii 
er  ikke  større,  end  at  han  har  ment  at  kunne  gjøre  følgende 
Slutning : 

Hyppigheden  af  indløbende,  dødelig  akut  Betændelse  af 
serøse  Hinder  er  bleven  meget  overdreven;  de  ere  visselig 
ikke  at  betragte  som  konsekutive  Komplikationer,  og  det  er 
tvivlsomt,  om  der  overhovedet  findes  noget  Slægtskab  mel- 
lem Mb.  Brightii  og  disse,  undtagen  at  de  undertiden  kunne 
afhænge  af  en  fælles  Aarsag. 

5)  Leversygdomme.     Forf.   har  undersøgt  Resulla- 


341 

tet  med  iltinsyn  til  4  forskjellige  Leverlidelser  nemlig: 
I)  Fedtdegeneralion ,  2)  voxagtig  Degeneration,  3)  fedlagtig 
og  voxagtig  Degeneration  kombinerede  og  4)  Cirrhosis. 

Fedtdegenerationen  er  den  almindeligste  i  den  inflammato- 
riske Form  (25  pCt.),  dernæst  i  den  kontraherede  (15  pCt.), 
sjeldnest  i  den  voxagtige  (6  pCt.). 

Den  voxagtige  Degeneration  af  Leveren  findes  alene 
sammen  med  den  voxagtige  (32  pCt.)  og. den  kombinerede 
inflammatoriske  og  voxagtige  (23  pCt.)  Nyrelidelse. 

Den  kombinerede  voxagtige  og  fedtagtige  Degeneration 
af  Leveren  fandtes  ligeledes  kun  ved  de  2  sidstnævnte  For- 
mer af  Mb.  Brightii,  nemlig  i  46  pCL  ved  den  voxagtige, 
52  pGt.  ved  den  kombinerede. 

Cirrhosis  fandtes  hyppigst  sammen  med  den  kontra- 
herede Form  (15  pCt^,  dernæst  med  den  inflammatorisk« 
(14  pCt.),  og  i  intet  Tilfælde  med  den  voxagtige. 

Disse  Resultater  vise,  hvad  der  jo  er  den  almindelige 
Mening,  at  Lever  og  Nyrer  hyppigt  ere  Sædet  for  de  samme 
Læsioner  og  for  de  samme  Former  af  disse.  Det  synes 
dog  ikke,  at  den  ene  er  en  Følge  af  den  aqden,  men  at 
snarere  begge  ere  Følge  af  en  fælles  Aarsag. 

6)  Milt  sy  g  domme.  To  sygelige  Tilstande  af  Milten 
findes  almindelig  sammen  med  Mb.  Brighlii',  nemlig  voxag- 
tig Degeneration  og  Fortykkelse  af  Kapslen.  Den  første 
Tilstand  fandtes  kun  sammen  med  den  voxagtige  (74  pGt.) 
og  den  kombinerede  voxagtige  og  inflammatoriske  Form 
(88pCt.).  Fortykkelse  af  Kapslen  fandtes  kun  ved  den  kon- 
traherede Form  (38  pCt.).  Ogsaa  disse  Lidelser  afhænge 
tydeligt  af  en  fælles  Aarsag^  og  ere  ikke  paa  anden  Maade 
forbundne  med  hinanden. 

7)  Lidelser  af  Fordøielseskanalen.  Forfatteren 
bar  kun  optegnet  2  sygelige  Tilstande  som  hyppige  Komplika- 
tioner med  Mb.  Brightii,  nemlig:  voxagtig.Degeneration  og  Tu- 
berkulose. Den  første,  som  er  mest  almindelig  i  Trevlerne  af 
Tyndtarmen  og  i  Maven,  men  ogsaa  træffes  i  Tyktarmen,  fandt 
han  ledsagende  den  voxagtige  Form  (58  pCt.)  og  den  kom- 
binerede voxagtige   og  inflammatoriske  (62  pGt.).    Tuberku- 


3é2 


løse  AfsætDioger  og  Ulcerationer  fandtes  almindeligst  i  den 
nedre  Del  af  Tyndtarmen  j  men  ogsaa  undertiden  i  Tyktar- 
men, og  sammen  med  alle  Formerne:  18  pCt.  i  den  vox- 
agtige,  17  pCt.  i  den  kombinerede  voxagtige  og  inflamma- 
toriske, lopCt..  i  den  kontraherede  og  3  pCt.  i  den  inflam- 
matoriske, fleller  ikke  her  tør  man  sige,  at  der  bestaar 
noget  specielt  kausalt  Forhold  mellem  Nyrens  og  Tarmka- 
nalens Lidelser. 

8)  Af  Hjernesygdomme  er  det  navnlig  Apoplexia 
sanguinea  og  den  saakaldte  Apopl.  serosa,  der  ere  alminde- 
lig anerkjendte  som  Komplikationer  ved  Mb.  Brightii.  Forf. 
udelader  imidlertid  deu  sidstnævnte  Form,  idet  han  har  fun- 
det, at  de  pathologisk-anatomiske  Charakterer,  man  har  op- 
stillet som  særegne  for  Apopl.  serosa,  træffes  almin<leligst  i 
Sygdomme,  der  ikke  have  frembudt  noget  apoplektisk  Symp- 
tom, og  omvendt  savnes,  hvor  saadanne  have  været  til- 
stede. 

Apoplexia  sanguinea  viser  sig  som  Dødsaarsag  i  ikke 
saa  faa  Tilfælde  af  alle  Formerne«  Den  er  almindeligst  i 
den  kontraherede  Form  (15  pGt.),  sjeldnere  i  den  inflamma- 
toriske (7  pCl.)  og  voxagtige  (2  pCt.). 

Betragte  vi  de  enkelle  Stadier,  se  vi,  at  Komplikation 
bliver  hyppigere,  eftersom  Sygdommen  skrider  fremad,  og 
saaledes  frembyder  Cbaraktererne  af  en  konsekutiv  Kom- 
plikation : 

!Stad.  1     o    pCt.  i  Stad.  1   >  pCt. 

—     2    7,6  —    Voxagt.  Form  {    —     2  •    — 
—     3  14,0  —  f    —     3  5    — 

Efter  det  Foregaaende  er  det  tydeligt,  at  vi  maa  betragte 
følgende  som  konsekutive  Komplikationer:  Vattersot  (hvil- 
ken dog  mere  korrekt  er  at  betragte  som  et  Symptom  end 
som  en  Komplikation),  Lungekongeslion  og  Lungeødem, 
Bjertehypertrophi  og  Apoplexia  sanguinea;  endelig  maa  Lunge- 
tuberkulosen regnes  som  en  kausal  Komplikation  i  Forhold 
til  den  voxagtige  og  kombinerede  voxagtige  og  inflammato- 
riske Form.  De  andre  maa  betragtes  som  Resultater  af  en 
Aarsag,  der  er  fælles  for  dem  og  Mb.  Brightii,  eller  som 
kun  staaende  i  en  løs  eller  i  slet  ingen  Forbindelse  med 


Nyrelidelserne. 


Giftig  Skurepalyer. 


I  det  svenske  Lægeselskabs  Møde  d.  23de  Oktbr.  t.  A.  («Hy- 
giea«  December  1866)  meddelte  Dr.  Lemchen,  al  han 
d.  15de  Mai  s.  A.  havde  iagttaget  alvorlige,  men  dog  med 
Helbredelse  endende  Forgiftningstilfælde  hos  4  Personer, 
tilhørende  en  og  samme  Familie.  Ved  nærmere  Undersø- 
gelse af  de  nydte  Fødemidler,'  af  Kogekarrene  og  af  et  til 
disses  Rcngjørelse  benyttet  Skurepulver  vrste  det  sig,  at 
dette  sidste  havde  været  Skyld  i  de  sygelige  Tilfælde  (Smer- 
ter i  Bjertekulen,  Kvalme,  Brækning,  Diarrhoe,  ledsagede  af 
mere  eller  mindre  heftig  Feber).  Prof.  Ham  her  g  fandt 
nemlig  ved  åen  foretagne  chemiske  Undersøgelse,  at  Skure- 
pulveret indeholdt  en  kjendelig  Mængde  (efter  Skøn  flere 
Procent)  Kobbertveilte  og  Blyilte.  Istedenfor  saadanoe 
farlige  Midler  bør  man  efter  H.^s  Mening,  til  Skuring  af  Koge- 
kar o.  lign.  kun  bruge  uskadelige  Midler,  saasom  reDt  Sand, 
Trippelse,  Teglstenspulver,  Træaske  o.  s.  v.  —  Selskabet 
besluttede  gjennem  Dagspressen  at  advare  Almenheden  i 
denne  Henseende. 


Fortegnelse 

over 

de  Eiendomme  i  Byen  og  paa  Broerne,   som  i  Januar,  Fe- 
bruar og  Marts  1867  ere  anmeldte  for  Sundhedspolitiet, 
hvori  Koppesygdommen  er  udbrudt. 


Løbe  Rr.  (begjndt  fra  itlt  Juoi  mi]. 

743. 

Gammelmønt  Nr.  16. 

736. 

Adelgade  Nr.  49. 

744. 

Pedermadsensgang  Nr.  6. 

737. 

Helsingørsgade  Nr.  9. 

745. 

Borgergade  Nr.  13. 

738. 

—             Nr    11. 

746. 

St,  Kongensgade  Nr.  100. 

739. 

Lille  Brøndstræde  Nr.  9. 

747. 

Adelgade  Nr.  36. 

740. 

Frederiksberggade  Nr.  5. 

748. 

Teglgaardstræde  Nr.  5. 

741. 

Springgade  Nr.  20. 

749. 

Hjortelængen-  Nr.  3  Og 

742. 

Graabrødretorv  Nr.  5. 

750. 

Graabrødretorv  Nr.  7. 

Pklllairlen.  Møde  Tirsdag  d.  SOle  April  Kl.  7  (Vincent).  Generalfor- 
samling. Overlæge  With  asen:  Nogle  Bemærlininger  om  Betændelsen  1 
de  lange  Rørknogler  og  deres  Adnexer. 


344 


Ifølge  MeddelelBe  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  0D8d. 
d.  10de  April  til  Tir8d.  d.  I6d*e  April  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  532  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  4.18,  nemlig: 


Bira  fra 

Mdf. 

Fri. 

15-5, 

5-1 

uderiiar. 

Snnma. 

Brystkatarrh  .... 

39 

59 

31 

19 

13 

f61 

Lungebetændelse    .    . 

11 

10 

4 

4 

29 

Halsbetændelse .     .     . 

3 

13 

5 

1 

22 

Faaresyge     .     .•    .     . 

3 

4 

20 

9 

36 

Kighoste 

B 

» 

» 

1 

8 

Rheumatisk  Feber 

7 

10 

i 

• 

17 

Knuderosen  .... 

» 

1 

1 

n 

2 

Ansigtsrosen      .    .     . 

5 

5 

3 

■ 

13 

Mæslinger     .... 

» 

n 

4 

4 

8 

Kopper    

1 

» 

1 

1 

5 

Skaalkopper  .    .... 

.  » 

1 

12 

& 

18 

Skarlagensfeber      .     . 

» 

1 

3 

.     0 

10 

Koldfeber      .... 

» 

2 

2 

• 

4 

Gastrisk  og  typhoid  Feb. 

10 

12 

5 

2 

29 

Blodgang      .... 

» 

» 

» 

n 

• 

Diarrhoe  ...'.. 

5 

6 

5 

8 

24 

Cholerine      .... 

3 

4 

» 

n 

n 

Strubehoste  .... 

» 

n 

0 

i> 

W 

Diphtheritis  .     .     .  •  . 

3 

4 

6 

• 

13 

Barselfeber  .... 

n 

3 

» 

» 

3 

Skørbug 

• 

« 

l> 

» 

II 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

1 

B 

1) 

2 

1 

4 

Zona  .    .    .'  .     .    . 

2 

1 

2 

» 

» 

5 

93 

136 

104 

67 

18 

418 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme. ere  de  fleste  forelcomne  i: 
Adelgade,  Nørrebrogade  og  Vesterbrogade;  relativt  i  Forhold  til  Follte- 
mængden  derimod  i:  Lille  Søndervoldstræde  (1,84  pGt.),  HJorteiængen 
(1,10)  og  Nørrebrogade  (1,06). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
yar  stærkest  repræsenteret  I:  St.  Kongensgade,  Prindsessegade  og  Nørre- 
brogade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  ingen  Anmeldelse. 
Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  41  ,  veneriske  Saar  17,  konstito- 
Uonel  Syphilis  19  og  Fnat  37  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  105  Læger. 


c.  A.  RelUel«  Forlag.     Blanco  Lvnos  Bovirykkpri  ved  F.  S.  Mahle. 


^øbrakm.  1. 4.  lal  IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3die  Række  UI.  Nr.  22* 

Redigeret  af  Dr.  f .  Trier. 


Indhold:  Sjgdoaie,  t^cde  le^  lidaiiéifM  a(  lUfftnig«  LiKaaer.  l'Cliittek:  Os 
Skvbføififsber  bos  BamlkNer.  Det  alaiidelige  Ugeiude.  Vakaace.  OgviBgB 
epidaniike  Sjgdtaoe  i  IjfbeihaTD. 


Sygd^mme^  opstaaede  Ted  Indundutgen  af  støffomiige 

LegeMer. 

ZcDker:   Ueber  Staubinhalationen  der  Langen  (Deutsch.  Arch.  f.  kl. 

Med.  Bd.  II.  Hft  1,  1866). 
Seltmann:  Die  Aothrakosis  der  Lungen  bel  den  Kohlenbergarbeitern 

(ibid.  Bd   II.  Hft.  III.  1866). 

Rosenthal:    Untersuch.  u.  fieobacht  uber  Einwirk.  polverf.  Snbst. 

(Wien    ZUchr.  XXII.  1866.  •-  Schm.  Jhrb.  1866  Bd.  13:!.  S.  160). 

Leuthold:  Ein  neoer  Fall.  celeber  das  Elndringen  v.  Kohlentheileo 

Id  das  LangenpareDchym  beweist  (Beri.  kl.  Wschr.  III.  3.  1866.  — 

Schm.  Jhrb.  1866.  Bd.  132.  S.  163). 
Peltz:  Ueb.  dleKrankh.  d.  Steinhauer  (Gaz.  méd.  de  Strasb.  1865.  — 

Schm.  Jhrb.  1866.  Bd.  132.  S.  175). 
Koacblakoff:    Ueb.  die  Entstehrung  des  Pigments  in  den  Lungen 

(Virch.  Arch.  Bd.  35.  S.  178.  1866). 
Virchov:    Ueber  das  Lungenschwarz  (Virch.  Arch.  Bd.  35.   S.  186. 

1866). 


Ligesom  det  enkelte  Individ  med  Hensyn  til  hele  sin  Ud- 
vikling og  senere  Tilværelse  i  en  saa  overordenlig  Grad  er 
afhængigt  af  de  ydre  Betingelser,  hvorunder  det  er  stil- 
let, saaledes  afspeiler  dette  Forhold  sig  i  det  Store  over- 
alt, hvor  vi  finde  større  Samlinger  af  Individer  stillede  un- 
der nogenlunde  lige  Vilkaar.    Saadanne  større  Grupperinger 

3dle  Bchkt  Sdie  Bind. 


346 

indenfor  Samfnndets  Omraade  træ£fe  vi  i  de  forskjellige  Klasser 
af  Haandværkere  og  Fabrikarbeidere,  og  det  er  da  ogsaa  eo 
gammel  Erfaring,  der  er  udbredt  endog  blandt  Lægfolk,  at 
visse  bestemte  Haandværk  særlig  give  Anlæg  til  visse  be- 
stemte Sygdomme.  Dog  er  det  maaske  ofte  forskjeliigc 
mindre  betydelige  chirurgiske  Læsioner  og  Deformiteter,  man 
i  disse  Tilfælde  har  for  Øie,  da  de  jo  ere  de  mest  iøine- 
faldende;  men  det  Samme  gjælder  ogsaa  om  mange  ind- 
vortes Sygdomme;  vi  behevø  blot  at  minde  om  de  forskjel- 
lige Metalforgiftninger,  saaledes  Eviksølv-  og  Arsenikforgift- 
ninger, for  hvilke  enkelte  Haandværkere  særlig  ere  udsatte, 
og  navnlig  Blyforgiflninger,  som  vi  undertiden  have  set  op- 
træde næsten  med  epidemisk  Hyppighed,  saaledes  blandt  Gas- 
arbeidere.  Alle  disse  Sygdomstilfælde  træffes  imidlertid  og- 
saa hist  og  her  blandt  Folk  i  andre  Stænder;  men  de  Syg- 
domsformer,  som  nedenfor  nærmere  skulle  omtales,  de,  der 
skyldes  Indaandingen  af  støvformige  Legemer,  ere  i  ret  egen- 
lig Forstand  Arbeidersygdomme,  idet  de  udelukkende  opstaa 
under  visse  bestemte  Sysselsættelser  og  derfor  ere  knyttede 
til  disse. 

For  Lægevidenskaben  frembyde  disse  Sygdomme  en 
stor  Interesse,  idet  Opgaven  her  har  været  gjennem  et  om- 
hyggeligt Studium  af  de  kliniske  og  pathologiske  Forhold  at 
godtgjøre  deres  Betydning  for  en  hel  stor  Samfundsklasse 
og  derved  aabne  Blikket  for  Nødvendigheden  af  at  gribe 
kraftige  Forholdsregler  for  at  forebygge  dem.  Ved  saaledes 
at  hjælpe  til  at  forbedre  Arbeidernes  Vilkaar  har  Lægekun- 
sten ogsaa  paa  dette  Omraade  vist  sig  som  Forkæmper  i 
Humanitetens  Tjeneste. 

Disse  Iagttagelser  og  Undersøgelser  have  indtil  den  sid- 
ste Tid  væsenlig  kun  dreiet  sig  om  indaandingen  af  Kulstøv, 
dels  som  Røg,  dels  som  pulveriseret  Kul  eller  Sod;  men  i 
den  senere  Tid  har  man  gjort  lignende  Erfaringer  ogsaa 
for  andre  Stoffers  Vedkommende.  Det  kan  nu  betragtes 
som  afgjort,  at  støvformige  Legemer,  der  i  større 
Mængde  svæve  om  i  Luften  og  indaandes  med 
denne,  ikke  blot  trænge  ned  i  Lungealveolerne, 


347 


men  endogsaa  igjeoDem  disses  Vægge  ind  i  det 
interstitielle  Væv,  hvor  de  dels  kanne  ophobes 
og  blive  liggende,  dels  føres  bort  igjennem  Lym- 
phekarrene  til  Bronchialkirtlerné. 

Dette  Spørgsroaals  historiske  Udvikling  er  følgende. 
De  første  Antydninger  finder  man  hos  Pearson  og 
Laennec,  der  begge  følte  sig  slaåede  af  den  konstante 
Forekomst  af  større  eller  mindre  sorte  Pletter  i  Lun- 
gerne og  Bronchialkirtlerné  hos  Voxne;  skjøndt  Laennec 
udtaler  sig  med  større  Forbeholdenhed,  fremhæve  de  dog 
begge,  at  den  sorte^Farve  først  optræder  hos  Voxne  og  tiU 
tager  med  Alderen,  hvad  der  jo  nok  kunde  tyde  paa  en 
Optagelse  af  Farvestoffet  udvendigfra.  Denne  Antagelse  mødte 
imidlertid  megen  Modstand  og  blev  for  en  Tid  trængt  gan- 
ske tilbage  ved  Virchows  Undersøgelser  om  Udviklingen 
af  de  pathologiske  Pigmenter,  hvilke  syntes  at  give  en  fuld- 
kommen tilfredsstillende  Forklaring  ogsaa  for  Luugefarve- 
stoffets  Vedkommende.  Samtidig  fremdroges  imidlertid  den 
kliniske  Side  af  Sagen  af  de  engelske  Læger  Gregory  og 
Thomson  og  flere  andre  Bjergværkslæger,  der  tillige  godt- 
gjorde, at  Indaandingen  af  Kulstøv  frembringer  gjennemgri- 
bende  Forandringer  i  Lungevævet,  idet  de  i  mange  Til- 
fælde, i  hvilke  de  Syge  havde  lidt  af  chronisk  Bronchitis  med 
rigeligt  sort  Opspyt,  ved  Sektionen  fandt  Lungevævet  sort, 
med  talrige  smaa  Hulheder,  fyldte  med  en  blækagtig  Vædske. 
Tillige  blev  det  ved  chemiske  Undersøgejser  godtgjort,  at 
det  farvende  Stof  virkelig  var  identisk  med  KuL  De  forskjel- 
lige  Meninger  stode  dog  endnu  imod  hinanden,  og  nogen 
egenlig  Afgjørelse  indtraadte  ikke,  uagtet  Traube  ved  Sek- 
tionen af  en  Patient,  der  havde  været  længe  udsat  for  Ind- 
aanding  af  Kulstøv  og  opbragt  et  meget  rigeligt  sort  Expek- 
torat,  paaviste,  at  Lungens  sorte  Farve  skyldtes  en  Masse 
Smaadele,  der  efter  alle  de  mikroskopiske  Kjendetegn  at 
dømme  vare  Trækul.  Vel  var  det  deraf  utvivlsomt,  at  Kul- 
støvet kan  bidrage  til  Lungens  sorte  Farve  ved  at  opfylde 
større  Partier  af  Alveolerne;  men  der  var  ikke  Tale  om  at 
paavise  nogen  Indtrængen  af  Kulstøvet  i  selve  Lungevævet. 


348 


Dette  blev  imidlertid  snart  efter  udført  af  flere  franske  og 
belgiske  Læger,  og  da  Z enker  tillige  iagttog  et  Tilfælde,  i 
hvilket  der  var  afleiret  Tobaksstøv,  og  et  andet,  i  hvilket  der 
var  afleiret  Jernilte* i  Lungevævet,  maatte  Spørgsmaalet  be- 
tragtes som  afgjort.  De,  der  hyldede  modsatte  Anskuelser, 
saaledes  Virchow,  have  ogsaa  nu  forladt  deres  tidligere 
Standpunkt.  Endelig  er  denne  Indtrængen  af  fremmede 
Legemer  i  Lungevævet  godtgjort  ved  Forsøg  med  Dyr. 

Blandt  de  tydske  Læger  har  navnlig  Seltmann  under 
en  udstrakt  Virksomhed  som  Læge  i  Kulbjergværker  i  Sach- 
sen samlet  talrige  Erfaringer  over  denne  Gjenstand,  og  ef- 
ter hans  Mening  er  denne  Sygdom  endog  meget  udbredt, 
«og  hvorledes  kunde  man  ogsaa  tro  Andet»|,  —  siger  han, 
«naar  man  blot  engang  har  set  de  tykke  Støv-  og  Røgskyer, 
i  hvilke  Bjergmanden  udfører  sit  besværlige  Arbeide,  med 
voldsom  Anstrengelse  af  hele  Muskelsystemet,  med  hivende 
Aandedræt,  ofte  i  de  besværligste  Stillinger,  naar  man  biot 
engang  har  set  de  Anstrengelser,  hvormed  han  tilfører  den 
maaske  allerede  syge  Lunge  den  fordærvede,  iltfattige  Gru- 
belufl?« 

Den  pathologiske  Undersøgelse  viser  i  Sygdommens 
Begyndelse  kun  enkelte,  spredte  sorte  Smaadele  i  Lungevæ- 
vet og  Alveolerne.  Men  snart  efter  afleirer  der  sig  større 
Masser,  der  danne  rundagtige ,  skarpt  begrændsede  Figurer 
af  2^y  i  Gjennemsnit;  de  findes  rundtom  i  hele  Lungen, 
baade  imod  Overfladen  og  i  Dybden,  medens  Lungehinden 
holder  sig  fuldkommen  glat  og  glindsende  og  kun  de  gjen- 
nemsklnnende  sorte  Pletter  give  den  et  marmoreret  Ud- 
seende. Lungernes  Snitflade  frembyder  et  lignende  mar- 
moreret Udseende.  Er  Sygdommen  længere  fremskreden, 
flyde  de  mørke  Pletter  efterhaanden  sammen  til  større  Mas- 
ser, og  paa  Lungernes  Overflade,  ligesom  inde  i  Vævet, 
men  især  dog  ud  imod  deres  Rande  (bemærker  man  iste- 
stedenfor  Pletterne  mørke  og  haarde  Smaaknuder  af  Stør- 
relse som  et  Birse-  eller  et  Hvedekorn,  der  hver  for  sig 
bestaa  af  en  Samling  af  endnu  finere  Smaaknuder.  Ende- 
lig flyde  fler^  af  disse  Knuder  sammen  og  danne  større  Knu- 


349 

der,  der  overalt  oprylde  Lungevævet  og  tildels  fortrænge 
dets  normale  Bestanddele;  ved  Indsnit  udflyder  overalt  en 
rigelig,  skummende,  blækagtig  Vædske.  De  største  Knuder 
findes  i  Reglen  i  den  midterste  og  de  nederste  Lapper.  I 
Bronchierne  findes  gjerne  en  rigelig,  mørkfarvet  Slim,  Bron« 
cbialkirtlerne  ere  i  Sygdommens  senere  Stadier  gjerne  me- 
get forstørrede  og  opfyldte  med  Kulpartikler.  Størrelsen  af 
disse  Kuldele,  der  saavel  i  deres  Form  som  i  deres  che- 
miske  Beskaffenhed  ere  identiske  med  Stenkul,  vexler  me- 
get, i  Almindelighed  mellem  1 — 2^/9  Tusindedel  af  en  Mil- 
limeter. Men  ofte  ere  de  langt  større,  saaat  man  kan 
kjende  deres  mineralske  Natur  baade  ved  Følelsen  og  med 
blottet  Øie;  Seltmann  har  set  et  saadant  Stykke  af  en  i'^' 
Længde.  De  paavirkes  aldeles  ikke  af  koncentreret  Salpeter-, 
Svovl-  eller  Saltsyre,  heller  ikke  af  kaustiske  Alkalier;  paa 
Platinblik  brænde  de  med  en  klar  Flamme. 

Foruden  disse  Afleiringer  findes  naturligvis  i  de  fleste 
Tilfælde  ogsaa  Afleiringer  af  Pigment,  og  dersom  Sygdom- 
men ikke  allerede  har  været  meget  fremskreden,  vil  man 
kunne  kjende  disse  fra  hinanden.  Pigmentpletterne  ere 
gjerne  mere  langagtige  og  ligge  i  Striber,  ofte  langs  Mel- 
lemrummene mellem  Ribbenene,  og  desuden  er  Farven  sjel- 
den  sort  overalt,  men  har  forskjellige  Afskygninger  i  det 
Brune  eller  Rødlige.  Størrelsen  af  Pigmentet  er  i  Almindelig- 
hed meget  ensformig,  og  Formen  er  som  oftest  regelmæssig; 
det  er  enten  indesluttet  i  Geller  eller  frit,  men  da  altid  led- 
saget af  Pigmentceller.  Med  Hensyn  til  Maaden,  hvorpaa 
Kulstøvet  trænger  ind  i  Lungevævet,  kan  der  efter  de  nyere 
Undersøgelser  neppe  være  nogen  Tvivl  om,  at  det  ligefrem 
borer  sig  Igjennem  Alveolernes  fine  Vægge,  hvad  der  neppe 
kan  være  vanskeligt,  naar  man  ser  hen  til  enkelte  Smaade- 
les  kantede  og  tilspidsede  Former.  Den  Hyppighed,  hvor- 
med Sygdommen  optræder,  er  meget  forskjellig  paa  de  for- 
skjellige Steder,  hvad  der  jo  finder  en  saare  naturlig  For- 
klaring i  de  stedlige  Forhold,  og  da  navnlig  i  det  mere  el- 
ler mindre  gode  Luftskifte  af  Gruberne.  Ogsaa  den  indivi- 
duelle Modtagelighed  er  høist  forskjellig,   idet  de  unge  og 


350 

kraftige  Arbeidere  ere  laDgt  bedre  istand  til  at  modstaa  de 
skadelige  lodvirkDiDger  af  Kulindaandingen  end  de  ældre  og 
svagelige.  Dog  er  dette  ikke  nogen  fast  Regel,  og  at  selv 
de  nnge  og  kraftige  Folk  umærkelig  ere  under  Giftens  Virk- 
ning, ser  man  bedst  deraf,  at  de,  bele  Uger  efterat  de  have 
forladt  Gruberne,  vedblive  at  opspytte  mørk  Slim.  Et  sær- 
ligt Anlæg  afgive  visse  Lungesygdomme,  navnlig  den 
chroniske  Bronchialkatarrh,  i  hvilken  Slimhinden  med 
dens  fine  Fimreepithel  efterhaanden  destrueres,  hvorved  Lun- 
gen berøves  et  af  de  virksomste  Midler  til  at  fjerne  det  ind- 
aandede  Kulstøv.  Et  lignende  Anlæg  afgiver  Emp.hy- 
semet,  idet  Vævet  her  mister  sin  Elasticitet,  og  netop  i 
de  nedre  Dele  af  Lungerne,  der  ere  mest  hjemsøgte  af  Em- 
physemet,  finder  man  ogsaa  de  rigeligste  Afleiringer  af  Kul. 
Disse  to  Sygdomme  staa  saaledes  i  det  nøieste  Forhold  til 
Kulindaandingen,  idet  de  baade  udvikles  ved  den  og  omvendt 
selv  begunstige  dens  videre  Udvikling.  løvrigt  er  det  et 
mærkeligt  Forhold,  som  ogsaa  Traube  gjør  opmærksom 
paa,  at  selve  Lungevævet  i  Almindelighed  ikke  lider  synder- 
ligt, endog  ved  en  meget  rigelig  Kulafleiring,  man  opdager 
ingen  Tegn  paa  mechaniske  Angreb,  ingen  Udvikling  af  chro- 
nisk -pneumoniske  Tilstande.  Er  der  Tuberkler  tilstede, 
afleirer  Kullet  sig  rigeligt  i  deres  Omfang;  men  paa  den 
anden  Side  skal  Tuberkulosen  forekomme  saa  sjeldent  hos 
disse  Arbeidere,  at  man  endog  har  villet  tillægge  Kulindaan- 
dingen en  beskyttende  Virkning  derimod. 

Undertiden,  men  kun  i  meget  sjeldne  Tilfælde,  finder 
man  hos  ældre  Arbeidere,  der  aarevis  have  arbeidet  i  Gru- 
berne og  lide  af  de  høleste  Grader  af  Sygdommen,  smaa 
Hulheder  i  Lungerne.  De  findes  enten  alene  eller  sammen 
med  Mitiærtuberkler ,  med  Lungeerophysem  eller  Hjertesyg- 
domme. De  findes  baade  i  de  øvre  og  nedre  Lungelapper, 
snart  inde  imod  Midten,  snart  imod  Overfladen;  undertiden 
findes  kun  en  enkelt,  undertiden  flere,  de  største  neppe 
større  end  et  Kirsebær.  De  indeholde  enten  Pus,  rent  el- 
ler farvet  af  Kulstøv,  eller  en  sort  Vædske  uden  Pus ;  Væg- 
gene ere  meget  uregelmæssige,  bugtede,  besatte  med  Tjav- 


S51 


ser  af  Lungevæv  og  tilstoppede  Kar.  Det  omgivende  Lunge« 
væv  er  undertiden  fuldkommen  sundt  og  luftholdigt;  men 
som  oftest  har  det  mistet  noget  af  sin  Luftmængde;  kun  i 
enkelte  Tilfælde  var«  det  Sædet  for  virkelige  Fortættelser.  I 
de  fleste  Tilfælde  tør  man  vel  antage,  at  disse  Hulheder  ere 
opstaaede  som  en  Følge  af  de  dybe  Forstyrrelser,  der  fore- 
gaa  i  Ernæringen;  talrige  Haarkar  sammentrykkes  og  tilintet- 
gjøres  ved  Trykket  af  de  afleirede  Kuldele,  hvorved  der  let 
kan  opstaa  en  molekulær  Hensmelten  af  Vævet.  Imidlertid 
er  Forklaringen  ikke  udtømmende;  dels  ere  nemlig  disse 
Bulheder,  som  anført,  saa  overordenlig  sjeldne  i  Forhold 
til  Sygdommens  Optræden  i  det  Hele,  dels  floder  man  under- 
tiden hos  individer  af  andre  Klasser  lignende  Forhærdelser 
og  Abscesser  i  Lungevævet,  naturligvis  uden  den  sorte  Farve. 
Man  kan  saaledes  ikke  bestemt  afvise  den  Mulighed,  at  man 
idetmindste  i  nogle  af  Tilfældene  kun  har  at  gjøre  med 
chronisk  Pneumoni,  der  komplicerer  Kulsygdommen. 

Vi  have  saaledes  undersøgt  de  forskjellige  pathologiske  Til- 
stande, der  opstaa  efter  længe  fortsatte  Indaandinger  af  Kulstøv, 
og  forsaavidt  er  det  jo  berettiget  at  tale  om  en  egen  «Kulsyg- 
dom«  eller  «Anthrakosei  {åvS-Qa^^Knl)]  men  kan  man  ogsaa 
i  klinisk  Forstand  tale  derom,  og  er  det  berettiget  at 
opstille  et  eget  klinisk  Sygdomsbillede  for  An- 
thrakosen?  Dette  maa  vistnok  besvares  benæg- 
tende. Sagen  maa  vistnok  rettes  opfattes  saaledes,  som 
ogsaa  ovenfor  er  antydet,  at  en  katarrhalsk  Tilstand,  en  chro- 
nisk Bronchitis  eller  Emphysem,  der  er  saa  hyppig  hos  Bjerg- 
mændene, ogsaa  hos  dem,  der  ikke  arbeide  i  Kulværkerne, 
staar  i  nøieste  Forhold  til  Anthrakosen.  Maaske  giver  Kul- 
indaandingen  det  første  Stød  til  Sygdommen,  maaske  er 
denne  forud  tilstede ;  men  fra  det  Øleblik  af  ville  de  gjensi- 
dlg  begunstige  hinanden,  og  man  vil  saaledes  kunne  føre 
Tilfældene  tilbage  til  en  af  disse  Sygdomme,  hvortil  der  har 
sluttet  sig  en  Afleiring  af  Kulstøv  i  Lungevævet.  Naar  denne 
for  Alvor  har  udviklet  sig,  er  vanskeligt  at  afgj^re;  thi  det 
sorte  Opspyt  kan  jo  hidrøre  fra  Svælget  eller  Bronchierne; 
først  naar  Opspyttet  vedbliver  at  være  sort  i  længere  Tid, 


S52 

efterat  Individet  har  forladt  Gruben,  tør  man  med  nogen 
Sikkerhed  antage,  at  Kulstøvet  har  opfyldt  de  fineste  Bron- 
chier  og  Alveolerne,  og  at  en  Afleiring  i  Lungevævet  ogsaa 
har  fuudet  Sted.  Forøget  Hyppighed  af*  Puls  og  Aandedræt, 
en  kvælende  Hoste,  et  vedvarende  sort,  hist  og  her  blodblandet 
Opspyt,  tør  Hud,  sparsom  Nattesved,  fuldstændig  Tab  af 
Madlyst,  træg  Fordøielse,  sparsom  Urin,  en  hurtig  Synken 
af  Rræfterne  indtil  den  yderste  Afmagring,  en  meget  bety- 
delig Forstemning  og  et  sum  oftest  meget  langsomt  Forløb 
af  Sygdommen  —  disse  ere  de  ydre  Ejendetegn  paa  de  for- 
skjellige,  med  Anthrakose  komplicerede  Sygdomme,  medens 
Brystundersøgelsen  efterviser  den  oprindelig  tilstedeværende 
Sygdom,  mulig  tillige  Kaverner. 


I  Januar  1864  fik  Zen  ker  tilsendt  f^a  et  Hospital  i 
Nurnberg  Lungerne  af  en  der  afdød  31aarig  Fabrikpige,  der 
havde  havt  meget  at  bestille  med  rød  Farve.  De  frembød 
et  overraskende  Skue,  idet  saavel  Overfladen  som  Snitfladen 
havde  en  ualmindelig  stærk  teglstensrød  Farve,  og  de  inde- 
holdt rundtom  talrige  faste,  fibrøse  Knuder  og  Kaverner. 
Det  var  ved  første  Øiekast  tydeligt,  at  et  Farvestof  her  maatte 
være  indført  udvendigfra,  og  efter  Prof.  6  or  up  s  Under- 
søgelseviste det  sig,  at  Lungerne  ogsaa  virkelig  inde- 
holdt store  Masser  af  Jerntveilte;  Mængden  var  saa 
betydelig,  at  1000  Grm.  Lunge  indeholdt  omtr.  14,6  Grm. 
Jernilte  (omtr.  ifi).  Den  mikroskopiske  Undersøgelse  viste, 
at  Jernstøvet  var  afleiret  som  overordenlig  fine  Smaadele  i 
Bronchialgrenene,  men  navnlig  i  selve  Lungevævet  og 
i  Lungehinderne;  ligeledes  indeholdt  Bronchialkirtlerne  en 
betydelig  Mængde.  Tættest  var  Jernstøvet  sammentrængt  i 
Skillevæggene  mellem  Lapperne  og  imellem  Infundibula,  der 
vare  udviklede  til  Bjælker  af  betydelig  Tykkelse,  medens 
Alveolærrummene  vare  meget  forsnevrede.  Sygehistorien 
til  dette  interessante  Tilfælde  var  i  Korthed  følgende: 

Pat.  var  for  7  Aar  siden  kommen  i  Fabriken,  hvor  der  lavedes 
smaa  Bøger  af  Trækpapir  til  at  lægge  Bladguld  i.  Den  fint  pulveriserede 
Farve  bragtea  tør  paa  et  Ark   Papir  og  blev  indgneden  deri  saalænge, 


353 


indtil  I^plret  var  helt  gjennemtrængt  deraf.  Arbeids være] set  var  meget 
lille  og  i  den  Grad  opfyldt  af  Farvestavet,  at  man  ved  at  liomme  derind ' 
strax  følte  en  betydelig  Tørhed  i  Munden  og  Svælget;  Icun  naar  det  blev 
altfor  besværligt,  lukkedes  et  Vindue  op.  Spyttet  farvedes  hurtig  rødt. 
Af  de  andre  Arbeidere  var  ingen  syg;  men  det  angives  ogsaa,  at  Pat. 
forsømte  den  almindelige  Forsigtighedsregel  ofte  at  skylle  Munden.  For 
IVs  Aar  siden  begyndte  hun  at  lide  af  Host^,  men  vedblev  dog  at  ar- 
beide  indtil  6  Uger  før  sin  Død.  Ved  indlæggelsen  I  Hospitalet,  12 
Dage  før  Døden,  var  hun  meget  kortaandet,  Perk.  angaves  at  være  ens 
paa  begge  Sider,  ved  Auskultationen  hertes  vesikulært  Aandedræi  med 
sonore  Rallelyd  og  noget  svækket  Aandedræt  under  venstre  Nøgleben. 
Hun  hostede  en  Del,  og  i  Opspyttet  iagttoges  rødlige  Striber.  I  de  sid- 
ste Dage  adviklede  der  sig  Hud-  og  Bngvattersot,  Aandenøden  tiltog,  og 
der  iagttoges  dæmpet  Perkussion  paa  begge  fiagflader  nedadtil. 

Der  kan  saaledes  ikke  være  nogen  Tvivl  om,  at  Syg- 
dommen i  dette  Tilfælde  skyldtes  Indaandingen  af  Jernstø- 
vet, og  at  dette  var  trængt  igjennem  Luftveiene  ind  i  Lunge- 
vævet. En  anden  Theori,  der  ogsaa  er  opstillet  for  Kuliod- 
aandingens  Vedkommende,  at  Støvet  slugtes  og  derpaa  gjen- 
nem  Tarmkanalen  og  Lymphesystemet  førtes  omkring  i  Le- 
gemet, fortjener  neppe  nogen  Opmærksomhed.  Denne  Ind- 
trængen maa  man  dog  ikke  tænke  sig  at  foregaa  gjennem 
nogen  virkelig  solutio  continui,  derimod  tale  Støvets  over- 
ordenlige Finhed  og  rundagtige  Former;  men  det  optages  i 
Gellerne,  idet  det  fortrænger  de  normale  Elementer,  og  van- 
drer paa  denne  Maade  stadig  videre;  thi  Afleiringen  var, 
som  bemærket,  rigeligst  ude  i  selve  Lungevævet,  men  kun 
meget  sparsom  i  Alveolervæggene ,  og  det  er  derfor  sand- 
synligst, at  disse  først  begynde  at  inflltreres,  naar  de  tilstø- 
dende Partier  ere  fuldstændig  tilstoppede,  saaat  Veien  er 
standset  for  en  videre  Fremtrængen. 

I  hvilket  Forhold  stod  nu  i  dette  Tilfælde  Indaandingen 
af  Jernstøvet  til  Sygdomsphænomenerne ,  til  Forandringerne 
'  i  Lungerne  og  den  deraf  følgende  Død?  Utvivlsomt  har 
Forholdet  været  det,  at  der  ved  den  tætte  Indleiring  i  Mel- 
lemrummene mellem  Alveolerne  er  udøvet  et  Tryk  paa  disse^ 
Luftrummet  er  blevet  formindsket.  Blodkarrene  sammentryk- 
kede og  Aandedrættet  derved  i  høi  Grad  besværeL  Der- 
til medvirkede  endvidere  den  katarrhalske  Tilstand  af  Luft* 


354 

ireiene,  som  sikkert  ogsaa  var  fremkaldt  ved  Irritation  af  Stø- 
vet. De  indurerede  Knuder  i  Lungevævet  maa  betragtes  som 
Resultatet  af  en  interstitiel  indureret  Pneumoni;  men  om 
deres  Alder  lader  der  sig  ikke  sige  noget  Bestemt.  Kaver- 
nerne ere  sandsynligst  opstaaede  af  ulcerative  Processer  om- 
kring Bronchieme. 

Senere  barZenker  havt  Leilighed  til  at  iagttage  endnu 
et  Tilfælde  af  samme  Art.  Det  var  en  Arbeider  i  en  Speil- 
fabrik,  hvor  der  til  Slibningen  af  Glasset  anvendtes  Jern- 
tveilte.  Dette  Tilfælde  bekræftede  fuldkommen  alle  de  ved 
det  første  indvundne  Resultater.  Den  Syge  havde  i  de  sid- 
ste '/4  Aar  ikke  arbeidet  i  Fabriken,  og  Jernstøvet  fandtes 
derfor  kun  yderst  sparsomt  i  Luftveiene.  Z enker  under- 
søgte tillige  Spyttet  af  de  andre  Arbeidere  i  Fabriken,  mindst 
12  Timer  eflerat  de  havde  ophørt  med  Arbeidet,  og  det  inde- 
holdt hos  dem  alle  rigeligt  Jernstøv ;  alligevel  frembød  ingen 
af  dem  Tegn  paa  Sygdom.  —  Det  er  saaledes  utvivlsomt, 
at  der  sideordnet  med  Anthrakosen  findes,  som  Zen  ker  har 
benævnet  den,  en  Side  ro  sis  pulmonum  (tt^åi^Qogy  Jern). 

Det  er  ligeledes  en  bekjendt  Sag,  at  Stenhuggere 
hyppig  lide  af  heftige  Brysttilfælde,  navnlig  de,  der  bear- 
beide  haarde  Kvarts-  og  Granitsten,  mindre  derimod  de,  der 
bearbeide  de  blødere  Sandsten.  Endvidere  er  det  allerede 
en  gammel  Erfaring,  navnlig  iEngland,  atMetalarbeidere, 
der  i  Fabrikerne  indaande  de  skarpe  og  spidse  Metaldele, 
der  springe  af  ved  Slibningen,  efter  nogen  Tids  Forløb  an- 
gribes af  Brysttiifælde ,  den  saakaldte  «Knivslibersygdom«, 
der  viser  sig  ved  haardnakket  Hoste  med  rigeligt,  tykt  Op- 
spyt og  hæs  Stemme.  Det  er  udenfor  al  Tvivl,  at  Lunger- 
nes Tilstand  i  disse  Tilfælde  maa  svare  fiildkommen  til  den 
ovenfor  beskrevne. 

Om  Behandlingen  af  alle  disse  Tilfælde  er  der  na-  ' 
turligvis  ikke  Stort  at  sige;  den  er  saagodtsom  udelukkende 
forebyggende  og  bestaar  i  en  tilstrækkelig  rigelig  Udluftning 
af  Gruberne  eller  Arbeidslokaleme ,  og  dette  Sidste  kan  da 
neppe  være  forbundet  med  store  Anstrengelser.  Englæn- 
deren Abraham  indlagde  sig  i  sin  Tid  en  vis  Navnkundig- 


S5& 


hed  ved  at  foreslaa  at  lade  Arbeiderne  i  Metalfabrikerne 
bære  et  magnetisk  MuDdstykke,  der  tiltrækker  Støvet.  Hvor 
der  tillige  er  Stenstøv,  har  Hollands  Vifteapparat  Fortri- 
net, idet  det  bortvifter  Støvet  ved  en  stærk  Luftstrøm. 


Om  Skarlagensfeber  hw  BarselkMer. 

Efter  MXliDtock  1  Dablin  (Dabl.  Qa.  Journ.  Fbr.  1866  —  L*an.  méd. 
1866,  118  og  120). 


Ligesom  der  a  priori  er  god  Grund  til  at  vente,  at  en  Skar- 
lagensfeber, der  optræder  hos  en  Barselkone,  maa  være  en 
farlig  Komplikation  paa  Grund  af  de  særegne  physiologiske 
Forhold,  hvorunder  den  Syge  befinder  sig,  saaledes  er  det 
ogsaa  en  Ejendsgjerning,  at  Lægerne  i  Almindelighed  be- 
tragte dette  Sammentræf  med  stor  Ængstelse. 

Dette  kan  efter  de  Erfaringer,  Forf.  har  gjort,  heller 
ikke  siges  at  være  uden  Grund.  Han  har  nemlig  med  Hen- 
syn til  Dødeligheden  fundet,  at  af  alle  de  Tilfælde,  han 
fra  sin  egen  og  sine  Standsfællers  Praxis  har  kunnet  samle, 
endte  2  af  3  eller  over  66  pCt.  med  Døden,  et  Forhold, 
der  dog  heldigvis  neppe  kan  opstilles  som  det,  der  almin- 
deligvis gjør  sig  gjældende,  idet  der  nemlig  i  Fødsels- 
stiftelsen i  Dublin  i  Tidsrummet  fra  Novbr.  1854  til  Novbr. 
1861  kun  døde  10  af  34  o:  knap  30pCt.  Efter  Forf.*8  Me- 
ning vil  Sandheden  ligge  i  Midten,  saaat  man  kan  sætte 
Dødeligheden  til  omtrent  48  pCt.  Sygdommen  er  altsaa 
omtrent  ligesaa  dødelig  som  den  epidemiske  Barselfeber; 
men  medens  denne  er  mest  ødelæggende  i  Hospitalspraxis, 
synes  Skarlagensfeberen  at  frembyde  de  sletteste  Udsigter  i 
Ihrivatpraxis. 

Prognosen  er  desto  slettere,  jo  tidligere  Sygdommen 
udbryder  efter  Fødslen.  Af  de  10  dødelige  Tilfælde  i  Stif- 
telsen var  der  8,  i  hvilke  Udbruddet  fandt  Sted  i  de  første 
36  Timer,  medens  det  i  2  andre  forekom  i  det  tredie  Døgn. 
Af  samtlige  34  Syge  angrebes  18  i  første  eller  andet  Døgn, 
og  deraf  døde  8,  o:  45  pCt.;  af  de  øvrige  16  Syge,  som 
angrebes  i  tredie  Døgn  eller  derefter,  døde  der  kun  2.  Dr. 
Ha;lahan  i  Dublin   har  gjort  lignende  Erfaringer:     3,  der 


356 


bleve  syge  umiddelbart  efter  Fødslen,  døde  alle;  af  5,  der 
bleve  syge  i  det  første  Døgn,  var  der  kuD  1,  som  kom  sig; 
af  10  fra  andet  Døgn  ligeledes  kun  1,  og  af  4  fra  tredie 
Døgn  heller  ikke  mere  end  1 ,  hvorimod  3 ,  der  angrebes  i 
femle  Døgn  eller  derefter,  alle  kom  sig.  —  Tilsvarende  Iagt- 
tagelser har  man  som  bekjendt  gjort  med  Hensyn  til  Bar- 
selfeberen. 

Af  de  10  Døde  bukkede  6  under  for  selve  Skarlagens^ 
feberen,  2  for  en  Metrophlebitis,  2  for  en  Feritonitis.  De 
to  sidstnævnte  døde  først  henholdsvis  den  tolvte  og  tret- 
tende Dag,  efterat  i^etændelsen  i  Bughinden,  der  optraadte 
samtidig  med  Afskalningen,  kun  havde  været  tilstede  i  36 
Timer,  men  med  stor  Heftighed.  Af  de  andre  døde  3  den 
femte,  2  den  sjette  og  de  3  øvrige  henholdsvis  den  ottende, 
niende  og  ellevte  Dag  efter  Fødslen. 

Af  Symptomerne  vare  de  først  optrædende  sædvan* 
ligvis  hurtig  Puls,  hed  Hud,  Hovedpine,  rød  Tunge  og  Svælg. 
Af  disse  Tilfælde  er  det  især  den  hurtige  Puls,  der  kan  være 
veiledende  med  Hensyn  til  Diagnosen;  saasnari  den  er  over 
96,  bør  man  være  paa  sin  Post.  —  Udslettet  brød  i  Reglen 
meget  langsomt  frem,  i  et  Tilfælde  endog  først  efter  3  Døgns 
Forløb,  en  Omstændighed,  der  dog  ikke  synes  at  have  no- 
gen farlig  Betydning.  Feberen  tog  ikke  af  med  Udslettets 
Frembrud,  og  dette  havde  ikke  nogen  særegen  Beskaffenhed; 
jo  stærkere  det  var,  jo  dybere  Bødmen,  desto  slettere  vare 
Udsigterne  til  Helbredelse.  Af  særlig  Interesse  var  følgende 
Tilfælde: 

Ho8  en  SGaarig  Førstefødende  gik  Fødslens  Iste  Tidsrum  kun  lang- 
somt paa  Grund  af  Rigiditet  i  Moderbalsen,  og  man  lagde  Mærke  UI,  at 
Ansigtet  var  mere  rødt  og  Puise.i  hurUgere,  end  man  efter  Omstændig- 
hederne kunde  vente.  For  at  befordre  Udvidelsen  af  Bløddelene  ordi- 
neredes der  et  varmt  Sædebad,  der  havde  en  heldig  Virlining  i  to  Hen- 
seender; thi  2^3  Timer  efter  var  dels.Modermunden  udslettet  og  Ho- 
vedet traadt  godt  ned  1  Bækkenet,  dels  Skarlagensudslettet  fuldstændig 
udbrudt  paa  Ansigt,  Hals  og  Bryst.  P.  var  da  120.  Ene  af  Hen.syn  til 
den  komplicerende  Skarlagensfeber  blev  der  nu  gjort  Tangforløsning. 
Den  følgende  Dag  var  Udslettet  helt  fremme,  stærk  mørkerødt,  P.  120, 
Svælget  meget  rødt  og  svullent,  T.  tør,  brunlig.  Tilstanden  antog  mere 
og  mere  en  typhoid  Beskaffenhed,-  og  Døden  paafulgte  den  sjette  Dag; 
Udslettet  var  da  endnu  fremme  og  af  uforandret  Styrke.  Der  viste  sig  in- 
gen Ulcerationer  i  Svælget  og  optraadte  ingensinde  Brækning  eller  Diarrhoe, 
hvorimod  Underlivet  var  tympanitisk  udspændt.  Fra  den  anden  Dag  var 
der  en  Tilstand  af  Sløvhed,  som  nærmede  sig  stærkt  til  Koma  —  Dette 
er  det  eneste  Tilfælde,  1  hvilket  Forf.  har  set  en  utvivlsom  Skarlagens- 
feber udvikle  sig,  før  Fødslen  var  tilende.  Kræfterne  bukkede  umiddel- 
bart under  for  Sygdommen ,  og  rigelig  Anvendelse  af  flygtige  Incitantla, 
af  Chinin  og  nærende  Diæt  formaaede  hverken  at  forebygge  eller  at  for- 
hale den  dødelige  Udgang. 


367 

Svælget  var  altid  forholdsvis  svagt  angrebet  (kun  i  et 
Par  Tilfælde  lelte  Ulcerationer) ,  Noget,  som  Fopf.  anser  for 
eiendommeligt  for  Skarlagensfeberen  hos  Barselkoner. 

Naar  Sygdommen  forliber  heldig,  synes  den  i  ingen 
Henseende  at  forstyrre  Barselsengens  sædvanlige  Gnng,  lige- 
som den  heller  ikke  forøger  Tilbøjeligheden  til  Barselfeber; 
i  sidstnævnte  Henseende  viste  det  sig  nemlig,  at,  uagtet  de 
fleste  af  de  34  Tilfælde  forekom  samtidig  med  mere  eller 
mindre  betydelige  Barselfeberepidemier,  var  der  deriblandt 
kun  2,  som  endte  dndeligt  som  Følge  af  Phltbitis  uterina 
og  Metritis  og  2  af  Peritonitis,  og  om  denne  sidste  maa 
det  særlig  bemærkes,  at  den  snarere  maatte  betragtes  som 
tilhørende  Skarlagensfeberen  end  en  tilstedeværende  Barsel- 
feber; thi  den  oplraadte  senere,  end  det  pleier  at  være  Til- 
fældet i  Barselfeber,  men  netop  paa  den  Tid,  der  angives 
som  den  almindelige  1  Skarlagensfeber,  nemlig  samtidig  med 
Udslettets  Forsvinden  (Copland).  I  2  af  de  helbredede  Til- 
fælde var  der  en  ubetydelig  Ømhed  og  Smerte  i  Moderen 
samtidig  med  (Jdslettets  Frembrud,  og  i  3  eller  4  andre  var 
Organet  lidt  forøget  i  Omfang  og  en  Smule  ømt  paa  samme 
Tidspunkt  af  Sygdommen. 

Uudvattersot  iagttoges  slet  ikke,  hvorved  det  dog  maa 
erindres,  at  de  Syge  forlode  Hospitalet  før  den  Tid,  da  dette 
Symptom  pleier  at  vise  sig. 

Pebertilfælde  vendte  i  flere  Tilfælde  tilbage  samtidig  med 
Afskalningen,  omtrent  den  8de  eller  10de  Dag,  og  de  vare 
da  undertiden  meget  heftige.  1  et  Tilfælde  hidrørte  de  fra 
«n  hurtitf  dræbende  Peritonitis  (s.  ovenfor). 

Behandlingen  maa  væsenlig  være  individualiserende; 
men  der  er  dog  et  Par  Forskrifter,  paa  hvilke  Forf.  ifølge 
sin  Erfaring  maa  henlede  særlig  Opmærksomhed. 

Den  ene  af  disse  Forskrifter  er  den,  at  man  bør  være 
overordenlig  forsigtig  med  at  anvende  Afføringsmidler,  især 
i  Begyndelsen  af  Sygdommen.  Det  er  en  Hegel,  som  gan- 
ske vist  gjælder  ved  Behandlingen  af  alle  Former  af  Skar- 
lagensfeber, eftersom  enhver  overdreven  Virksomhed  af  Tarm- 
kanalen under  Sygdommens  Forløb  er  istand  til  at  fremkalde 
Betændelse  i  Bughinden  (Copland);  da  nu  Barselkvinder 
selv  uden  Skarlagensfeber  ere  tilbøielige  til  slige  Betæn- 
delser, bliver  Forsigtighed  her  af  dobbelt  Vigtighed.  Er  der 
Forstoppelse  tilstede,  bør  man  lade  sig  nøle  med  at  anvende 
Lavementer  eller  smaa  Doser  af  amerikansk  Olie  eller  Bha- 
barber,  men  afholde  sig  fra  Senna  og  afførende  Salte,  ikke 
at  tale  om  de  egenlig  drastiske  Midier. 

Den  anden  Forskrift  er  den,  at  man,  saasnart  Sygdom- 


358 


men  viser  sig,  bør  begynde  at  anvende  stimulerende  Midier 
i  rigeligt  Maal.  Det  er  allerede  ovenfor  bemærket,  at  6  at 
de  af  Forf.  iagttagne  10  dødelige  Tilfælde  fik  dette  Udfald 
som  Følge  af  umiddelbar  (primitiv)  Virkning  af  den  skarlati- 
nøse Gift,  og  Forf.  beklager  selv,  at  han  i  Begyndelsen  af 
sin  Virksomhed  gav  for  meget  efler  for  den  traditionelle  Re- 
gel ikke  at  anvende  hidsende  Midler  hos  Barselkoner.  Se- 
nere har  han  brugt  Vin  og  Brændevin  i  alle  Tilfælde,  i  hvilke 
der  ikke  fandtes  særegne  Kontraindikationer. 

Sygdommen  forekom  som  oftest  (21  af  34)  hos  Første- 
fødende,  hvilket  vel  især  maa  forklares  af  deres  unge  Alder; 
men  Dødeligheden  var  hos  dem  ikke  slørre  end  hos  dem, 
der  havde  født  en  eller  flere  Gange  tidligere. 

Den  Hyppighed,  hvormed  Skarlagensfeber  forekommer 
hos  Barselkoner,  synes  ikke  alene  afhængig  af  dens  Fore- 
komst i  den  øvrige  Befolkning,  men  tillige  af  andre,  ube- 
kjendte  Aarsager.  Af  de  af  Forf.  iagttagne  Tilfælde  (de  fleste 
fra  1854  og  1855,  Resten  fra  1861)  var  der  mange,  i  hvilke 
Smilten  kunde  godtgjøres. 

Af  tidligere  Iagttagelser  angaaende  dette  Punkt  omtaler 
Forf.  følgende:  I  Collins  Beretning  om  Dublinerstiftelsen 
i  de  TAarNovbr.  1826  tilNovbr.  1833  omtales  denne  Kom- 
plikation slet  ikke.  I  Hardys  og  M*Clintocks  Beretning 
for  Aareue  1842—44  omtales  kun  et  enkelt  (dødeligt)  Til- 
fælde, der  vistnok  var  det  eneste,  som  forekom  i  de  7 
Aar  fra  Novbr.  1840  til  Novbr.  1847,  og  det  uagtet  Skar- 
lagensfeberen i  de  tre  første  af  disse  Aar  grasserede  stærkt 
i  Dublin.  I  Beretningen  for  1847  til  1854  (7  Aar)  af  John- 
ston  og  Sinclair  omtales  kun  2  Tilfælde  (begge  dødelige). 
—  I  Modsætning  hertil  læser  man  i  Hufeiands  Journal  en 
af  Mal  fat  ti  forfattet  Beskrivelse  af  en  alvorlig  Skarlagens- 
feberepidemi, som  viste  sig  i  Fødselsstiftelsen  i  Wien  i  1799. 
De  fleste  Syge  døde  den  tredie  eller  fjerde  Dag.  Sygdom- 
men havde  en  udtalt  asthenisk  Gharakter  og  paavirkedes 
mest  heldigt  af  Stimulantia;  men  af  saadanne  synes  ikke  at 
være  brugt  andre  end  de  svagere,  saasom  Kampher,  Dy- 
velsdræk  og  Bævergel.  Ogsaa  her  var  Sygdommen  desto 
farligere,  jo  tidligere  i  Barselsengen  den  var  udbrudt. 

Til  Slutning  nedlægger  Forf.  Indsigelse  mod  Benævnel- 
sen aScarlatina  puerperalis*^),  eftersom  Skarlagensfeberen  i 


*)  Deooe  Betegnelse,  der  skyldes  Helm  (PaerperalkraDkhelteo ,  1839), 
hidrører  fra,  at  de  Former  af  EryUiem  eller  Erysipelas,  som  uDder- 
tidea  ledsage  Barselfeberen  og  ere  at  betragte  som  dertil  hørende 
Symptomer,  kunne  frembyde  stor  Lighed  og  derfor  ogsaa  ere  blevne 


359 


ingen  Henseende  er  afhængig  af  den  pnerperale  Tilstand^ 
men  optræder  som  selvstændig  Sygdom,  der  tilfældigvis  kom- 
mer til  at  komplicere  den  nævnte  Tilstand. 


Det  alniliiiellge  Lcg«m«4e.  Paa  det  iaar  forestaaende  almindelige 
Lægemøde  i  Odeose  ville  følgende  Gjenstande  komme  under  Forhandling : 

1)  Kvaksalver! ovenes  Ophævelse  og  Udkast  til  en  Lov  om  Sygepleien* 
(conf.  « Ugeskrift  f.  Læg.«  3die  Række  2det  Bd.  Nr.  2  og  3). 

2)  Udkast  til  en  ny  Vakcinationsattest  (conf.  -Ugeskrift  f.  Læg.*  3die 
R.  2det  B.  Nr.  3). 

3)  Er  den  kgl.  Resolntion  af  23de  Decemher  1864  overensstemmende 
med  den  Oplysning,  som  Lægevidenskaben  nutildags  dels  maa  forud- 
sætte, dels  formaar  at  meddele?  (conf.  S  el  mer:  om  Ægteskabs- 
skilsmisse  i  Tilfælde  af  Sindssygdom.    Kjøbenhavn  1866). 

4)  Sandhedskollegiets  Cirkulære  af  2den  Oktober  1866  om  Secale  cor- 
nutum. 

5)  Kan  der  stilles  Udsigter  med  Hensyn  til  Lægefordelingen  her  i  Lan- 
det, der  staa  i  passende  Forhold  til  den  overordenlige  Tilgang  af 
medicinske  Studerende? 

6)  Sundhedskollegiets  Indskærpelse  af  den  kgl.  Resol.  af  15de  Marts 
1843  i  5  ved  Cirkulære  af  21de  Juni  1866. 

7)  Forslag  til  schematiske  Uddrag  af  FødselsprotokoUerne  (conf.  -Ugsk. 
f.  Læg.«  2den  R.  41  B.  Nr.  28)  og  til  en  ny  Instrux  for  Jordemødre 
(conf.  Sundhedskollegiets  ilarsberetning  for  1865  S.  323). 

8)  Udkast  til  en  ny  Instrux  for  Physici  (-Ugsk.  f.  Læg.*  2den  R.  36te 
Bd.  Nr.  30). 

9)  Hvad  er  Granden  til,  at  Sundhedsvedtægterne  ikke  have  opfyldt  de 
Forventninger,  hvormed  de  imødesaas? 

Skulde  iøvrigt  Nogen  ønske  andre  Spørgsmaal  forhandlede,  udbeder 
jeg  mig  mjotiverede  Forslag  tilsendte  inden  1ste  August. 
Korsør  den  25de  April  1867. 

TelderioDd, 
Formand  for  den  almindelige 
danske  Lægeforening. 

Takance.  Reservelægepoaten  ved  den  nørrejydske  Sindssygeanstalt 
bliver  ledig  næstk.  1ste  Juli.  Løn  600  Rd.  aarlig  og  fri  SUtion.  An- 
sættelsen sker  paa  6  Aar.  Ansøgninger  indgives  inden  12te  Juni  til  Di- 
rektionen for  Sindssygeanstalten  ved  Aarhus. 

forvexlede  med  Skarlagensfeberudslettet  (f.  Ex.  rimeligvis  af  Mal - 
fatti).  Disse  symptomatiske  Udsletsformer  ere  blandt  Andre  blevne 
beskrevne  af  M.  Rets  lus  i  Stockholm,  som  for  at  undgaae  det 
uheldige  Navn  "Scarlatina  puerperalis*  foreslog^^at  kalde  dem  "Por- 
phyra*  (J^fr.  -Ug.  f.  L.*  2den  R.  XXXV.  Nr.  2  og  -Monschr.  f. 
Gebkde*  XYH.  S.  191—197). 


360 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Dgeii  fira  Onad. 
d.  17de  April  til  Tirad.  d.  23de  April  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  507  Sygdoms- 
tilfælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  409,  nemlig: 

Barn  fra 


Idf. 

1H. 

15-5, 

5-1 

■■aer  liv. 

tiKU. 

Brystkatarrh  .     .    . 

.    18 

41 

30 

32 

9 

130 

Lungebetændelse    .     . 

9 

& 

2 

3 

1 

20 

Halsbetændelse .     •     . 

4 

7 

19 

Faaresyge     .     .     .     . 

1 

2 

34 

41 

Kighoste  .... 

• 

» 

2 

7 

Rheumatisk  Feber 

7 

4 

12 

Knuderosen  .     .     . 

1 

4 

7 

Ansigtsrosen      .    . 

4 

8 

13 

Mæslinger     •     •    •     . 

a 

* 

8 

Kopper    .... 

9 

» 

ft 

Skaalkopper  .     .     . 

• 

■ 

10 

11 

22 

Skarlagensfeber      . 

n 

» 

18 

Koldfeber      .    .    . 

2 

12 

16 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

.    10 

13 

31 

Blodgang      .    .     . 

1 

II 

1 

Diarrhoe  .... 

,     12 

6 

31 

Cholerine     .    .    , 

1 

e 

9 

Strubehoste  .     .    . 

• 

» 

1 

Diphtheritis  .     .     . 

2 

2 

6 

Barselfeber  .     .     . 

" 

4 

4 

Skørbug   .... 

» 

• 

» 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

3 

1 

1 

9 

Zona 

2 

3 

. 

9 

77    118  119       81 


14 


409 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Vesterbrogade,  Borgergade  og  Nørrebrogade;  relativt  i  Forhold  til  Folke- 
mængden derimod  I:  Magstræde  (1,i8  pGt.),  Biancogade  (1,18)  og  St 
Torvegade  (0,8«). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i:  Vesterbrogade,  Adelgade  og  Borgergade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  Sygdomme  an- 
cieldt  :  Brystkatarrh  1,  Lungebetændelse  1,  Halsbetændelse  2,  Faaresyge 
1,  rheumatisk  Feber  1,  gastrisk  Feber  1,  Diarrhoe  2  samt  desuden  Go- 
norrhoe  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  33,  veneriske  Saar  14,  konstitu- 
Uonel  Syphilis  17  og  Fnat  34  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  Relliel«  ForUf.    Blanco  Linoi  Bof trykkeri  vtd  P.  8.  Mable. 


^•hMhaTB.  i.n.I»ttM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3di«  Række  HI.  Nr.  23. 

Redigeret  af  Dr.  ff.  frier. 


Indhold:  Pelt6ik«r«r  •§  f  tit:  ta  te  iMfle  Mm,  der  Milåm,  h  Uå  Icigrie 
Ih,  iw  tpUiM  af  leiiMkel  i  TUfM  »g  i  MtMJe  TStiUii.  fn  Ddhiéal.  fakaac«. 
Bel  ikaidiiamk«  lalirf«nkan«4e.     0(eifi|{»  lyidMNske  !(j|dt«ae  i  IjøbedHTi. 


•m  itm  MwåfiU  Kvlsyr«^  ier  vdgUllesy  tg  iea 

Hmigde  llt^  der  •ptages  af  Heaiiesket  i  faagei  ^ 

i  streide  Tilstud* 

Efter  Pettenkofjer  og  Volt  (Ann.  d.  Ghenie  a.  Pharmacie  CXLI, 
3dle  H.    Marta  1867). 


I  det  bayerske  VideDskaberQes  Akademis  Møde  den  10de 
Novbr.  f.  A...meddeUe  Pettenkofer  paa  egne  og  Voits 
Vegne  Resultaterne  af  nogle  Undersøgelser,  som  de  i  Fæl- 
lesskab havde  foretaget  med  Hensyn  til  det  i  Overskriften 
næTnte  Æmne.  Disse  Resultater  ere  saa  interessante  selv 
for  den,  der  ikke  er  Physiolog  af  Fag,  og  Forfatternes  Navne 
borge  i  den  Grad  for  Undersøgelsernes  Paalidelighed  og  Nøi- 
agUgbed,  at  Ugeskriftet  ikke  tager  i  Betænkning  at  gjengive 
Meddelelseds  Indhold  temmelig  udførligt.  • 

Først,  henvises  der  med  Hensyn  til  det  brugte  Apparat 
og  den  anvendte  Beregningsmaade  til  tidligere  offenliggjorte 
Arbeider  af  Petten^lcofer;:  dernæst  gjøres  der  nøiagtigRede 
for  de  Feil,   som  ved  denne  Fremg'angsmaade  ere -mulige: 

3dlø  R«kk«  Sdl«  Bind. 


362 

de  kunne  i  detHøieste  beløbe  stg  Jil  lOpCt.  (af  det  bereg- 
nede Tal  for  Ilten),  men  ville  i  Reglen  være  langt  mindre. 

Forsøgene  gik  ud  paa  sammeniigneJBeBvis  at  undersøge, 
hvor  megen  Kulsyre  derudaaodedes  og  hvor  inegenllt  der  opto- 
ges dels  af  en  kraflig  Arbeider  paa  28  Aar  af  en  Legemsvægt  af 
60  Kilogr.,  dels  af  en  Diabetiker  og  en  Leukæmiker,  alle  satte 
paa  en  bestemt  Kost;  tillige  vilde  man  lære  at  kjende  For- 
skjellighederne  med  Hensyn  til  Luftarternes  Udvexling  imel- 
lem Dag  og  Nat,  mellem  Hvile  ogArbeide.  Med  det  Appa- 
rat, der.  stod  til  Raadighed,  og  som  havde  4  Undersøgelses- 
pumper,  kunde  man  let  dele  Undersøgelserne  for  et  Døgn  i 
to  Tidshalvdele.  Det  første  Forsøg  blev  begyndt  den  31te  Juli 
1866  Kl.  6  Fm.  og  endte  24  Timer  eAer.  I  Begyndel8e.n  vare  4 
Uhdersøgelsespumper  i  Arbeide,  og  man  kom  derved  til  at 
undersøge  2  Prøver  af  den  Luft,  der  strømmede  ind  i  Appa- 
ratet, og  2  af  den,  der  strømmede  ud  deraf.  Kl.  6  Eftm. 
satteft  %  af  Pumperne  ud  af  Virksomhed,  Manden  blev  Teiet 
o.  &.  ¥•,  og  de  2  andre  Pumper  arbeldede  hele  NaUea.,  'til 
Forsøget  blev  sluttet.  Naar  Resultatet  af  Undersøgelsen  fra 
Morgen  til  Aften  (Kl.  6  Fm.  til  Kl.  6  Eftm.)  blev  trukket 
fra  Resultatet  for  hele  Døgnet,  maatte  man  komme  til  Kund- 
skab om  den  i  de  12  Nattetimer  stedfundne  Udskillelse  og 
Optagelse.  Den  nærmere  Beskrivelse  af  Forsøgene  forbe- 
holde Forff.  sig  at  give  ved  en  senere  Leilighed;  her  med- 
deles kun  de  vigtigste  af  Resultaterne. 

Døgnet  31te  Juli  til  Is  te  August  var  bestemt  til  at  være 
en  Hviledag.  Manden  spiste  til  de  Tider,  ^  han  pleiede,  en 
middelkraftig  Kost,  der  var  nøiaglig  bestemt,  hvad  dens  Ele- 
menter angik.  Han  havde  ikke  mere  Sysselsættelse  om 
Dagen,  end  han  behøvede  for  ikke  at  kjede  sig;  dels  læste 
han  Aviser  og  Fortællinger,  dels  gav  han,  der  var  Mecba- 
niker  og  Urmager,  sig  ifærd  med  at  adskille  et  lille  Ur,  der 
skulde  renses  for  Støv,  og  med  at  sætte  det  sammen  igjen. 
Kl.  8  Eftm.  gik  han  til  Ro  og  sov  fortræffelig  til  KL  6  Fm., 
da  han  blev  vækket.  Under  hele  Forsøget  befandt  han  sig 
i  enhver  Henseende  normalt.  I  nedenstaaende  Tabel  betegn 
nee  ved'«Dag»  Tiden  fra  Kl  6  Fm.   til  KL   6  Eftm.,   ved 


aes 


«Nat»  den  anden i Halvdel  af  Døgnet  Kulsyre,  Vand,  Drin- 
alof  og  lit  ere  angivne  i  Grammer,  og  Forboidstallet  i  sidste 
Rubrik  angiver,  hvor  megen  lit  der  indeholdes  i  den  udskilte 
Kulsyre,  naar  den  af  Luften  optagne  lit  sættes  lig  100. 


31te  Juli  186( 

1.    Hviledag. 

UdskUt 

Optagen 
.      flt 

Forholdstal. 

• 

Kulsyre. 

Vand. 

Urinstof.* 

^B 

Nat 

378,6 

344,4 
483,6 

21,7 
15,6 

234,« 

474,8 

165 

58 

lait  .  .  . 

911^ 

828^ 

37,» 

708,9 

94 

D.  Sdfe  August  foretoges  et  nyt  lignende  Forsøg  med 
samme  Mand ;  men  dette  var  bestemt  til  at  være  en  Arbeids- 
dag.  Han  skulde  med  et  Haandtag  dreie  et  Hjul,  der  var  be- 
tynget med  en  saa  stor  Vægt,  som  der  behøvedes  til  at  gjere 
Modstanden  i  Axen  saa  stor,  som  Arbeideren  sædvanligvis 
pieiede  at  føle  den  ved  de  i  mechaniske  Værksteder  bruge- 
Uge  Dreierbænke ,  der  bevæges  med  Haandkraft  ved  Hjælp 
af  et  Svinghjul.  Hertil  behøvedes  en  Vægt  paa  25  Kilogr., 
der  blev  hængt  ved  en  Tridse  i  en  rundt  om  Hjulet  anbragt 
^jæde.  Med  de  for  Arbeidere  sædvanlige  Afbrydelser  til 
Hvile  og  til  Maaltider  gjorde  han  i  Dagens  Løb  7^23  Om- 
dreininger  og  hørte  op  at  aii)etde  Kl.  S^/s  Eftm.  Da  var 
han  træt  som  efter  et  anstrengende  Arbeide  eHer  en  læn- 
gere Gang.  Kosten  og  Tiden,  til  hvilken  den  fortæredes, 
vare  ganske  de  samme  som  d.  31te  Juli.  Kun  drak  han 
omtrent  600  Grammer  mere  Vand,  af  hvilket  man  begge 
Dage  lod  ham  drikke  efter  Behag.  Kort  efter  Aftensmaal- 
tidet  gik  han  til  Ro,  sov  snart  ind  og  vaagnede  først  efter 
Kl.  5  næste  Morgen;  ban  følte  sig  da  fuldkommen  vel  og 
havde  faaet  friske  Kræfter. 


364 


3die  August  1866.    Arbeidsdag. 


Udskilt 

Optagen 
Jlt. 

Forholdstal. 

Kulsyre. 

Vand. 

UriDstof. 

Dag 

Nat 

884,6 
399,6 

1094,8 
947,8 

20,1 

16,9 

294,8 
659,7 

218 
44 

lait  .  .  . 

1284^ 

2042,t 

37,0 

954,5 

98 

Ved  nu  i  disse  to  Forsøg  at  sammenligne  Dag  og  Nat| 
Hvile  og  Arbeide^  opdager  man  meget  mærkelige  Forhold. 
I  det  første  Forsøg  finder  man  trods  Hvilen  om  Dagen  en 
stor  Forskjel  mellem  Eulsyreudskillelsen  og  Iltoptagelsen  om 
Dagen  og  om  Natten.  Om  Dagen  udskilles  der  langt  mere 
Kulsyre,  men  optages  langt  mindre  Ilt  end.  om  Natten.  Af 
(]en  i  hele  Døgnet  udskilte  Kulsyremængde  tilhøre  58  pGt. 
Dagen  og  42  pCt.  Natten,  medens  af  den  optagne  Iltmængde 
kun  33  pCt.  falde  paa  Dagen,  men  67  pGt.  paa  Natten.  — 
Urinstofudskillelsen  er,  som  alt  forud  bekjendt,  altid  større 
om  Dagen  end  om  Natten.  Paa  Hviledagen  ser  man  nu, 
at  Drinstoftidskillelsen  netop  var  proportional  med  Kulsyre- 
udskillelsen: der  udskiltes  58  pGt.  om  Dagen,  42  pCt.  om 
Natten. 

Hvad  der  overrasker  mest,  er  den  Modsætning,  der  med 
Hensyn  til  Afgivelse  af  Kulsyre  og  Optagelse  af  Ilt  finder 
Sted  mellem  de  to  Halvdele  af  Døgnet,  og  det  selv  naar 
man,  som  Tilteldet  var  paa  Hviledagen  den  31te  Juli,  saa- 
vidt  mulig  undgaar  alle  Muskelanstrengelser.  Man  ser  alt- 
saa,  at  blot  den  vaagne  Tilstand,  blot  Optagelsen  af  Sand- 
seindtryk  virker  p^a  Stofskiftet,  saaat  Kulsyreudskillelsen  for- 
øges ligesom  ved  Arbeide  med  Musklerne,  og  det  bliver 
derved  let  at  indse,  hvorfor  mange  Syge  bede  om,  at  man 
skal  hænge  Gardiner  for  Vinduerne  og  ikke  gjøre  Støi  eller 
tale  til  dem:  enhver  Iagttagelse  er  forbunden  med  en  Ud- 
gift for  Organismen.  —  Denne  Modsætning  mellem  Dag  og 
Nat  viser  sig  endnu  større,  naar  man  drager  Arbeidsdagen 
med  ind  i  Sammenligningen.  I  dette  Døgn,  d.  Sdie  Aug., 
forholdt  Kulsyreudskillelse  og  Iltoptagelse  sig  nøiagtig  om- 


S65 

veodt  til  hinanden  om  Dagen  og  om  Natten:  af  den  i  24 
Timer  udskilte  Kulsyre  kom  nemlig  69  pGt.  paa  Dagen,  31 
paa  Natten,  medens  der  af  Ilt  optoges  31  pGt.  om  Dagen 
og  69  pGt.  om  Natten.  Om  Dagen,  i  den  vaagne  Tilstand, 
frembringe  vi  saaledes  ialfald  en  stor  Del  af  Kulsyren  paa 
den  Ilts  Bekostning,  som  vi  have  optaget  i  en  forudgangen 
Hvilens  og  Søvnens  Tid.  Vor  Villie  finder  Materialet  for- 
beredet  til  sine  vilkaarllge  Bevægelser;  den  behever  kun 
ligesom  at  aftrykke  den  ladte  Bøsse  eller  den  spændte 
Fjeder. 

Saa  megen  Ilt  som  vi  bruge  mere  paa  en  Dag  end  paa 
en  anden,  saa  meget  optage  vi  ogsaa  til  Erstatning  i  den 
paafølgende  Nat,  og  saalænge  vi  formaa  dette,  ere  vi  hver 
Morgen  paany  udrustede  til  at  arbeide.  Dette  ser  man  me* 
get  tydelig  udtrykt  i  Tal,  naar  man  i  det  Hele  taget  sam- 
menligner de  to  Forsøgsdøgn  med  hinanden  indbyrdes. 
Udskillelsen  og  Optagelsen  beløb  sig  i  fiviledøgnet  til  hen- 
holdsvis 911  Orm.  Kulsyre  og  708  Orm.  Ilt,  i  Arbeidsdøg- 
net  til  1284  Orm.  Kulsyre  og  954  Orm.  Ilt.  lait  blev  der 
saaledes  i  Arbeidsdøgnet  udskilt  3^73  Grm.  Kulsyre  og  op- 
taget 246  Grm.  Ilt  mere  end  paa  Hviledagen.  Da  Menne- 
sket som  Følge  af  den  blandede 'Kost  til  hele  Stofskiftet  be- 
høver næsten  ligesaa  megen  Ilt,  som  der  indeholdes  i  den 
udskilte  Kulsyre,  saa  maatte  man  formode,  at  den  forøgede 
Mængde  Kulsyre,  der  udskiltes  paa  Arbeidsdagen,  idetmind- 
ste  tilnærmelsesvis  maatte  indeholde  saa  megen  Ilt,  som  der 
optoges  mere  Ilt*  paa  samme  Dag.  Formodningen  viser 
sig  ogsaa  at  være  rigtig;  thi  373  Grm.  Kulsyre  indeholde 
271  Grm.  Ilt,  og  Forsøget  viser  246,  —  en  Forskjel  af  25 
Grm.,  der  (som  i  Indledningen  godtgjort)  ikke  er  større,  end 
at  den  kan  bero  paa  en  Forsøgsfeil. 

Saare  paafaldende  er  det,  at  der  den  3die  Aug.,  under 
Arbeidet  med  forøget  legemlig  (Muskel-)  Anstrengelse,  ikke 
blev  optaget  synderlig  mere  Ilt  end  under  Hvilen  den  31te 
Juli.  Manden  anstrengte  paa  sidstnævnte  Dag  ikke  sine 
Muskler  mere  end  mangen  Sovende,  der  kaster  sig  i  Sen- 
gen og  slaar  om  sig  med  Armene;  thi  han  sad  fordetmeste 


366 


paa  Stolen  eller  paa  Sengen  og  gav  sig  kun  af  med  at  læse 
og  med  at  pille  et  lille  Ur  i  Stykker;  men  han  optog  dog  i 
de  12  Dagstimer  234  Grm.  Ilt,  det  er  ikke  mere  end  61 
Grm.  mindre,  end  Tilfældet  var  den  Sdie  Åug.  (295  Grm.), 
da  han  dog  arbeidede  sig  træt  og  udskilte  langt  mere  Kul- 
syre. Deraf  ser  man  tydelig,  at  det,  der  tvinger  os  til  un- 
der legemlige  Anstrengelser  at  trække  Veiret  oftere  og  dy- 
bere, ikke  kan  være  Trang  til  Ilt,  men  Trang  til  at'befrie  os 
for  det  frembragte  Overskud  af  Kulsyre  og  til  at  formind- 
ske Blodets  Varme. 

Under  Hvile  og  Arbeide  er  Kulsyreudskillelsen  re- 
lativt mere  ulige  og  uregelmæssig  fordelt  paa  Dag  og  Nat 
end  Iltoptagelsen,  som  det  ses  af  følgende  Sammen- 
stilling : 


Under  Hvile.  . 
Under  Arbeide 


Af  100  Kulsyre  udskiltes 


om  Dagen. 
58 
69 


om  Natten. 
42 
31 


Af  100  Ilt  optoges 


om  Dagen. 
33 
31 


om  Natten. 
67 

69 


Fremdeles  er  det  værd  at  lægge  Mærke  til  den  Paralle- 
lisme, der  er  tilstede  mellem  Kulsyreudskillelsen  om 
Natten  og  Iltoptagelsen  om  Dagen.  Ligesom  der  om 
Dagen  ikke  er  nogen  stor  Porskjel  med  Hensyn  til  Iltopta- 
gelsen, hvad  enten  Mennesket  arbeider  eller  hviler,  saaledes 
er  der  heller  ikke  om  Natten  nogen  synderlig  Forskjel  med 
Hensyn  til  Kulsyreudskillelsen,  hvad  enlen  den  Vedkom- 
mende har  havt  legemlige  Anstrengelser  om  Dagen  eller 
ikke.  Ved  Arbeidsforsøget  optog  Manden  kun  60  Gram 
mere  Ilt  og  udskifte  Natten  derpaa  kun  21  Grm.  mere  Kul- 
syre end  paa  de  tilsvarende  Tider  af  Hvileforsøget.  Det  kan 
neppe  være  tilfældigt,  at  den  Ilt,  som  baade  i  Hvile-  og  i 
Arbeidsforsøget  udskilles  i  Kulsyre,  paa  det  Nærmeste  udgjør^ 
Ugesaa  meget  som  den  den  forudg^aende  Dag  af  Luften  op- 
tagne Ilt.  I  379  Grm.  Kulsyre  fra  Natten  i  Hvileforsøget 
indeholdes  275  Ilt,  medens  der  om  Dagen  var  blevet  opta- 
get 234 ,  og  i  400  Grm.  Kulsyre  fra  Natten  i  Arbeidsfor- 


a67 


Bøget  indeholdes  291  Ilt,  medeiiB  der  om  Dagen  var  op- 
taget 295. 

Ogsaa  med  Hensyn  til  den  gjennero  Bud  og  Lunger 
udskilte  Vandmængde  viste  der  sig  storForskjel  paa  Bvile- 
og  Arbeidsdageu«  P^a  den  første  udgjorde  Vandmængden 
nemlig  828  Orm.,  paa  Arbeidsdagen  derimod  2042  Grm.  el- 
ler omtrent  2^/9  Gange  saa  meget ,  og  det  uagtet  Veirliget 
paa  (le  to  Dage  snarere  skulde  have  ladet  formode  et  om- 
vendt Resultat.  Vandtabet  var  begge  Gange  temmelig  lige- 
lig fordelt  paa  Døgnets  tvende  Halvdele  (i  Hviledøgnet  344 
Grm.  om  Dagen,  483  om  Natten,  i  Arbeidsdøgnet  1095  Grm. 
om  Dagen,  947  Grm.  om  Natten).  Vandets  Udskillelse  gjen- 
nem  Hud  og  Lunger  stiger  og  falder  altsaa  ikke  saaledes' 
som  Kulsyrens  og  Iltens,  men  følger  sin  egen  Rhythmus. 
Mennesket  kommer  ved  et  anstrøngende  Arbeide  ikke  blot 
momentant  1  Sved,  men  sveder  ogsaa  mere  den  paafølgende 
Nat  end  efter  en  i  Hvile  tilbragt  Dag,  hvorved  der  sandsyn- 
ligvis opnaas  en  fuldstændigere  Afkøling. 

Ved  tidligere  Undersøgelser  have  saavel  Regnault  og 
Reiset  som  Pettenkofer  og  Voit  godtgjort,  at  der  be- 
staar  eJt  konstant  Forhold  mellem  den  i  24  Timer  af  Luften 
<)ptagne  Ilt  og  udskilte  Kulsyre,  alt  eftersom  Næringsmid- 
lerne ere  sammensatte.  Man  kan  nu  ved  Resultaterne  af 
de  ovenfor  beskrevne  Forsøg  indse,  at  Grunden  til,  at  der 
er.  fundet  et  saa  konstant  Forhold,  ligger  i,  at  der  til  hegge 
disse  Undersøgelsesrækker  er  benyttet  et  Tidsrum  af  24  Ti- 
mer (Dag  og  Nat);  var  der  benyttet  en  kortere  Tid  (1,  6 
eller  endog  12  Timer),  saa  vilde  man  ikke  have  fundet  den 
mindste  Overensstemmelse  mellem  det  i  Legemet  Optagne 
og  det  Udskilte,  og  saaledes  er  det  virkelig  ogsaa  gaaet 
flere  andre  Undersøgere  (saaledes  Sczelkow  ogKowa- 
lewsky,  der  begge  have  arbeidet  under  Ludwigs  kyndige 
Veiledning). 

Pettenkofers  og  Voits  Forsøg  tyde  ganske  bestemt 
ben  paa,  at  den  optagne  Ilt  egenlig  aldrig  strax  bruges  til 
Iltning  ligetil  de  sidste  Forbrændingsprodukter,  men  at  der 
gives  Mellemstadier  i  Iltningen,  som  sysselsætte  Ilten  hele 


368 

Timer  igjennem,  inden  den  atter  udtræder  af  OrganiBmen  I 
Form  af  Kulsyre  og  Vand.  Dette  har  man  allerede  forlænge- 
siden kunnet  slutte  sig  til  af  Undersøgelserne  med  Hensyn 
til  Murmeldyrenes  Åandedræt  under  Vintersøvnen :  disse  Dyr 
tage  nemlig  ofte  til  i  Vægt  mellem  te  Veininger  (medmin- 
dre de  just  have  udtømt  Urin  og  Skarn  i  denne  Tid),  uag- 
tet de  konstant  afgive  noget  Vand  og  Kulsyre  til  den  om- 
givende Luft.  Ifald  den  Mand,  der  blev  undersøgt  af  Forff., 
om  Natten  efter  Arbeidet  havde  beholdt  Urinen  i  Blæren 
som  et  Murmeldyr  og  havde  mistet  noget  mindre  Vand  ved 
Fordampning,  kun  omtrent  200  Grm.,  saa  vilde  han  om 
Morgenen  trods  en  Kuisyreudskillelse  af  400  Grm.  dog  være 
tiltagen  60  Grm.  i  Vægt,  efterdi  han  havde  indtaget  660  Grm* 
lit.  Menneskets  Søvn  er  saaledes  ikke  væsenlig  forskjellig 
Ara  Murmeldyrets  Viutersevn. 

Ludwig  er  tilbøiellg  til  at  antage,  at  der  stadig  kan 
dannes  Kulsyre,  alt  eftersom  der  optages  Ilt,  uagtet  den 
(Kulsyren)  ikke  viser  sig,  og  denne  sidste  Omstændighed 
skulde  da  hidrøre  fra,  at  den  for  en  Tid  blev  holdt  tilbage 
i  Blodet  og  Organerne,  saaat  der  f.  Ex.  i  de  10  eller  20 
Minuter,  Forsøget  varer,  dannes,  men  tilbageholdes  saa  me- 
gen Kulsyre,  som  der  udskilles  mere  i  de  derpaa  følgende  10 
eller  20  Minuter.  Forfatternes  Forsøg  have  nu  herimod  godt- 
gjort, at  der  om  Natten  foregaar  en  saa  stor  Opsamling  af  Ilt, 
at  dens  Ækvivalent  Kulsyre  umulige  kan  blive  holdt  saa  længe 
tilbage  i  Legemet,  ialfald  ikke  hos  et  sundt  Menneske,  hvor 
Forskjellen  i  Mængde  og  Tid  er  altfor  stor,  saaat  man  maa  an- 
tage, at  Hovedforskjellen  ligger  i  Søvnéns  og  den  vaagne  Til- 
stands Indflydelse  paa  Kulsyredannelsen.  Hos  syge  eller  paa 
anden  Maade  abnormt  stillede  Mennesker  og  hos  vivisecerede 
Dyr  er  Forholdet  uden  Tvivl  et  andet  og  kan  ogsaa  være  et 
saadant,  som  Ludwig  angiver;  men  at  sunde  Dyr  i  denne 
Henseende  forholde  sig  som  sunde  Mennesker,  er  alt  tid- 
ligere paavist  ved  Forsøg.  Henneberg  i  Gøttingen  har 
nemlig  i  et  storartet  indrettet  Respirationsapparat  i  W^eende 
(i  Nærheden  af  Gøttingen)  i  Sommeren  1865  foretaget  flere 
Rækker  af  Forsøg  (ialt  22)  paa  2  Oxer;   men  Oieme  vare 


369 

aldrig  raere  end  11  eller  12  Timer  i  Apparatet  og  altid  kun 
om  Dagen.  Han  multiplicerede  da  —  i  Overensstemmelse 
med ,  .hvad  man  dengang  vidste,  —  sine  Tal  med  2  for  at 
faa  Resultatet  for  24  Timer;  men  disse  Tal  stemte  hverken 
med  Regnaults  og  Re  iset  s  for  græsædende  Dyr  el- 
ler med  Pettenkofers  og  Yoits  for  kjødædende;  de  toge 
sig  ligefrem  ud  som  Absurditeter,  og  det  var  først  ved  at 
blive  sat  i  Kundskab  om  de  sidste  Forsøg  angaaende  det 
forskjellige  Forhold  i  vaagen  og  sovende  Tilstand,  at  Hen- 
ne her  g,  der  ved  Erigsbegivenhedeme  1866  forhindredes  i 
at  fortsætte  sine  Iagttagelser,  kunde  fatte  Sagens  sande 
Sammenhæng.  Det  viste  sig  imidlertid  ogsaa  her,  at  Ilten 
i  den  om  Dagen  udskilte  Kulsyre  langt  overstiger  den  sam- 
tidig optagne  Iltmængde,  og  Hennebergs  Forsøg  have 
saaledes  givet  en  delvis  Bekræftelse  paa  Rigtigheden  af  For- 
fatternes Undersøgelser.  Af  de  af  H.  erholdte  Resultater, 
som  det  her  vilde  blive  for  vidtløftigt  at  gjengive  i  deres  Bel- 
hed, ser  man  saaledes  navnlig,  at  Forholdstallene  kun  to 
Gange  ere  større  end  de,  der  viste  sig  for  Menneskets  Ved- 
kommende om  Dagen:  Forholdstallet  for  Mennesket  var  paa 
Hviledagen  165,  paa  Arbeidsdagen  218,  medens  Maximum 
for  den  ene  Oxe  var  173j  foc  den  anden  259. 

Men  ogsaa  i  en  anden  Henseende  ere  Hennebergs 
Forsøg  af  væsenlig  Betydning,  nemlig  med  Hensyn  til  den 
Indflydelse,  som  Fodrets  forskjellige  Æggehvideholdighed 
^iste  sig  at  udøve.  Ved  at  sammenligne  Forholdstallene 
(for  Ilt  i  den  udskilte  Kulsyre  og  den  optagne  Ilt)  med  Tal- 
lene for  det  i  24  Timer  udskilte  Kvælstof,  finder  man,  at 
de  i  aUe  Forsøg  uden  Undtagelse  stige  og  falde  med  hin- 
anden, det  er:  jo  mere  Æggehvide  den  indtagne  Føde  inde- 
holder, desto  bedre  er  Legemet  istand  til  i  Hvile-  og  Sove- 
tiden  at  oplægge  Ilt  til  om  Dagen,  naar  der  er  Brug  for 
den*  Dette  stemmer  baade  med  Volts  tidligere  Opdagelse, 
at  den  Mængde  Kvælstof  (Urinstof),  et  Dyr  udskiller,  er  af- 
hængig af  Fødens  Æggehvideholdighed,  men  uafhængig  af 
den  stedfindende  Muskelanstrengelse,  og  med  det  Resultat 
af  de  sidst  anstillede  Forsøg,  at  Manden  i  Apparatet  udskilte 


870 

lige  meget  Kvælstof  («=»  37  Gfm.  Uriastof)  i  Hviledøgnet  d.  3Ue 
Juli  og  1  Årbeidsdøgnet  d.  3die  August,  hvorimod  den  gjennem 
Nyrer  og  Tarm  udskilte  Kvælstofmængde  nøiagtig  svarede  til 
den,  der  indeholdtes  i  den  indtagne  Føde.  —  Paa  den  an- 
den Side  er  der  dog  neppe  Tvivl  om,  at  der  bestaar  en 
nøie  Sammenhæng  mellem  Fødens  Æggehvidemængde  og 
de  vilkaarlige  Kraftyttringer.  Benneberg  fandt  saaledes, 
at  Oxen  II  om  Dagen  optog  den  absolut  største  Mængde Ut 
(2490  Grm.),  naar  Fodret  indeholdt  mindst  Æggehvide  (ud- 
trykt i  Urinstof  »»128  Grm.),  og  at  den  optog  den  absolut 
mindstemængde  Ilt  (1378  Grm.),  naar  Fodret  indeholdt  meat 
Æggehvide  (»» S64  Grm.  Urinstof)*  Dette  synes  at  tyde  hen 
paa,  at  Fodrets  slørre  Æggebvideholdighed  tillader^  at  der 
i  Hvile-  og  Sovetiden  oplægges  en  større  Mængde  Ilt  paa  For- 
raad  i  Legemet.  Havde  Dyret  maattet  anstrenge  sine  Musk- 
ler betydelig,  vilde  Forskjellen  mellem  de  .to  Fodringsrækker 
rimeligvis  være  bleven  endnu  større.  Alle  Hennebergs 
Forsøg  tale  for,  at,  jo  mindre  Æggehvide  Fodret  indeholder, 
desto  mindre  Iltforraad  kan  der  samles  om  Natten  og  desto 
mere  Ilt  maa  der  altsaa  optages  om  Dagen,  selv  om  der  i 
iiele  Døgnet  tilsammen  forbrændes  <  en  ringere  Mængde. 

For  yderligere  at  prøve  Rigtigheden  af  den  Forestilling, 
at  Legemet  til  mechaniske.Krartyttringer  trænger  til  at  have 
et  Forraad  af  Ilt,  meddele  P.  og  V.  endelig  nogle  Forsøg  med 
et  Par  syge  Mennesker.  Den  ene  led  af  Diabetes,  melli- 
tus,  den  anden  af  Leukæmia  lienalis,  begge  Sygdomme,  der 
i  Reglen  vare  flere  Aar  og  ere  uhelbredelige,  men  ikke  an- 
gribe Madlysten,  tvertimod  frembringe  Sult,  udenat  dog  de 
Syge  trods  den  rigelige  og  nærende  Kost  kunne  komme  til 
Kræfter  eller  føle  Vederkvægelse  af  Søvnen. 

En  Mand  paa  21  Aar,  der  var  Indlagt  paa  et  Hospital  for  Øiesyge  paa 
Grond  af  graa  Stær,  adskilte,  naar  man  lod  ham  spise  saa  meget,  ban  vilde 
(9:  næstea  tre  Gange  saa  meget,  som  et  sundt  Menneske  med  god  Appe- 
lit  kan  faa  ned),  over  100  Grm.  Urinstof  og  700  Grm.  Sukker  1  24  Ti- 
mer; ban  boldt  sig  derunder  saa  kraftesløs,  at  ban  linap  kunde  løfte  en 
Stol.' og  blev  overordenllg  træt,  naar  han  gik  et  Par  Hundrede  Skridt 
Han  blev  7  Gange  underkastet  Respirationsforsøg  paa  24  Ttmer  ad  Gan- 


371 


^eo  og  tllsidst  ogsaa  et  Forsøg  med  Adskillelse  af  Dag  og  Nat 
^ay  følgende  Resultat: 


Delle 


. 

Udskilt 

Optagen 
Dt. 

Forholds- 

Kulsyre. 

Vand. 

Urinstof. 

Sakker. 

tal. 

Dag.  . 

JNat  .  , 

350^ 
300,0 

308^ 
302,7 

26,9 
20,3 

246,4 
148,1 

278,0 
294,2 

94 
74 

lait 

659^ 

611,8 

47,t 

394,6 

572,a 

84 

Den  Syge  fik  Mad  og  Drikke  til  sædTanlig  Tid.  Han  pleiede  ogsaa 
at  soYe,  især  efter  Middagsmaden,  men  blev  ved  dette  Forsøg  holdt  vaa- 
«én  om  Dagen.  Han  sysselsatte  sig  med  Læsning  og  Strømpestrikning, 
flOV  ind  Doget  over  Kl.  8  Eftm.  og  stod  op  ool  Morgenen,  kort  fér  For- 
søget var  forbi* 

Den  lenkæmiske  Syge  vajr  en  Mand  paa  noget  over  40  Åar,  som 
paa  den  Tid,  ban  blev  undersøgt  i  Respirationsapparatet,  havde  Vs  hvide 
og  kun  Vs  røde  Blodlegemer  i  sit  Blod.  Han  har  altid  god  Madlyst, 
spiser  som  en  sund,  kraftig  Arbeider,  men  er  desuagtet  stærk  afmagret 
og  aldeles  kraftesløs.  Han  sover  6  til  7  Timer  om  Natten,  men  feler 
^adlg  Beklemmelse,  kort.  fmr  han  sover  ind,  og  mærker  Udi  tidligere 
nogen  Oppustethed  i  Maven  (sandsynligvis  paa  Grund  af  en  periodisk 
Opsvulmning  af  Milten  som  Følge  af  Fordøielsen).  Han  sveder  altid  ^ 
stærkt  i  Søvne  og  føler  sig  mere  mat,  naar  han  vaagner,  end  da  han 
BOV  ind,  men  kommer  sig  igjen,  nogen  Tid  efterat  han  er  staaet  op. 
Han  blev  iagttagen  en  Dag  og  en  Nat  i  Respiratlonsapparatet  med  føl- 
gende Resultat: 


Udskilt 

Optagen 
Ilt. 

Forholdstal. 

Kulsyre. 

Vand. 

Urinstof. 

»ag 

JSat 

480,9 
499,0 

322,1 

759,9 

15,9 
21,7 

346,9 
329,9 

101 
110 

lait  .  :  . 

979,9 

1081,8 

36,9 

675,4 

105 

Kosten  blev  indrettet  saaledes  for  ham,  at  den  Æggehvidemængde, 
•der  blev  dekomponeret  I  24  Timer,  netop  iidglprde  Ilgesaa  meget  som 
Ted  det  første  Forsøg  med  en  sund  Mand,  nemlig  87  Grm.  Urinstof- 
Han  sov  omtrent  6  Timer  om  Natten. 

Det  fremgaar  med  Bestemthed  af  disse  to  Forsag,  at 
<lisse  Syge  med  Hensyn  til  Kulsyreudskillelse  og  Iltoptagelse 


372 


langtfira  ere  istand  til  at  frembyde  en  saa  stor  Porskjel  mel« 
lem  Dag  og  Nat  som  den  Sunde.  Forholdstallet,  der  ud- 
trykker denne  Porskjel,  nærmer  sig  dog  i  Rhythmus  mere 
til  den  Sundes  hos  Diabetikeren  end  hos  Leukæmikeren* 
I  Hvileforsøget  med  den  Sunde  var  Forholdstallet  i  24  Ti- 
mer 94,  om  Dagen  165,  om  Natten  58,  altsaa  om  Dagen 
en  Svingning  af  71  fra  Gjennerosnittet  opefter,  om  Natten 
af  36  nedefter,  ialt  altsaa  en  Svingning  af  107.  Ved  Årbeids- 
forsøget  med  samme  Mand  var  Forholdstallet  i  24  Timer 
98,  Dagsvingningen  120  opefter,  Nattesvingningen  54  ned- 
efter, ialt  en  Svingning  af  174.  Diabetikeren  stiger  derimod 
kun  fra  84  (Gjennemsnitstai  for  24  Timer)  til  94  (Dagen) 
og  synker  til  74  (Natten),  ialt  altsaa  kun  en  Svingning*  af 
20.  Hos  Leukæmikeren  er  der  om  Dagen  en  .Svingning 
nedefter,  fra  105  til  101,  om  Natten  opefter,  til  110;  her 
ere  altsaa  Svingningerne  ikke  blot  ringere,  men  gaa  endog 
i  den  modsatte  Retning  af  den  .sædvanlige.  Et  lignende  om- 
vendt Forhold  fandt  ogsaa  Sted  med  Hensyn  til  Udskillelsen 
af  Urinstof,  af  hvilket  det  sunde  Menneske  udskilte  21  Grm. 
om  Dagen,  16  om  Natten,  Leukæmikeren  16  om  Dagen,  21 
om  Natten.  '  En  Organisme  med  saa  mange  hvide  Blodle- 
gemer arbeider  altsaa  væsenlig  anderledes  end  den,  der  har 
næsten  lutter  rode.  Naar  man  ikke  havde  delt  Undersø- 
gelsen i  de  to  naturlige  Halvdele,  Dag  og  Nat,  kunde  man 
let  være  kommen  til  den  Slutning,  at  der  i  det  Hele  taget 
ikke  er  nogen  væsenlig  Forskjel  mellem  Stofskiftet  hos  den 
Sunde  og  hos  Leukæmikeren,  saaledes  som  man  kan  se  af 
følgende  Tal,  der  hidrøre  fra  Hvileforsøget  med  den  Sunde 
og  to  Forsøg,  der  foretoges  med  Leukæmikeren  uden  Ad- 
skillelse af  Dag  og  Nat. 


Den  Sande. 

41 

Leukæmikeren. 

a 

b 

Kulsyre 

Vand 

Urinstof 

nt 

911 

828 

37 

709 

980 

1081 

37 

675 

970 

1284 

34 

790 

373 


Den  eneste  væsenlige  Forskjel  viser  sig  i  den  udskilte 
Vandmængde:  det  ser  ud,  som  om  Leukæmikeren  ikke  ad- 
skiller sig  fra  den  Sunde  uden  ved,  at  han  sveder  mere; 
men  som  det  ovenfor  er  vist,  udskilte  den  Sunde  paa  Ar- 
beidsdagen  endog  2000  Grm.  Vand.  Ganske  anderledes  stor 
er  jo  Forskjellen,  naar  man  adskiller  Dag  og  Nat. 

Som  Resultat  af  disse  Undersøgelser  overhovedet  sy- 
nes der  at  ville  fk'emgaa  et  helt  nyt  Syn  paa  Aandedrættets 
Sammenhæng  med  det  øvrige  Stofskifte.  Før  tænkte  man 
Bigf  at  der  hiev  dekomponeret  Æggehvide  i  Forhold  til  den 
Mængde  mechanisk  Arheide,  der  blev  ydet;  men  siden^Voits 
Opdagelse  af,  at  der  dekomponeres  lige  megen  Æggehvide 
under  Hvile  og  under  Arbeide,  forestiller  jeg  mig,  siger  Forf«,  at 
den  Strøm  af  Æggehvide,  der  udspringer  fra  den  daglige 
Næring,  gaar  igjennem  Organerne  og  dekomponeres,  som 
en  Vandkraft  eller  Mølleaa,  der  rinder  ensformig  afsted, 
hvad  enten  man  gjør  megen  eller  liden  Brug  af  den  Kraft, 
den  er  i  Besiddelse  af.  Man  kan  da  sammenligne  Villien 
med  Mølleren  og  Musklerne  med  de  mechaniske  Indretnin- 
ger i  Møllen.  Mølleren  kan  arbeide  med  hel,  halv,  fjerde- 
dels eller  ottendedels  Vandkraft,  udenat  Aaen  behøver  at 
blive  større  eller  mindre.  Man  vil  imidlertid  let  indse,  at 
en  lille  Aa  snarere  sætter  Orændser  for  Møllerens  Foreta- 
gelsesaand  end  en  stor,  og  det  er  llgesaa  let  at  forstaa,  at 
Havren,  der  er  rig  paa  Æggehvide,  giver  en  Hest  flere  Kræf- 
ter end  Hø  og  Halm,  som  ere  fattige  paa  Æggehvide,  og  at 
et  velnæret  Menneske  kan  arbeide  mere,  roen  ikke  behøver 
det,  end  et  udhungret;  thi  den  sidstes  Møllestrøm  indeholder 
kun-  Halvdelen  eller  Trediedelen  af  det  Vand,  som  den  før- 
ste kan  raade  over.  —  Ogsaa  Opdagelsen  af  Forskjellighe- 
derne  mellem  Dag  og  Nat.  kunne  passe  til  denne  billedlige 
Forestilling,  kun  at  man  foruden  Aaen  tænker  sig  en  Dam 
til  at  opsamle  Vandet  eller  en  Stuseindretning. 

Men  man  kan  ogsaa  firemstille  Sagen  i  en  anden  bil- 
ledlig Form.  Man  ved,  at  den  Strøm  af  Ilt,  der  fra  At- 
mosphæren  gaar  igjennem  vort  Legeme,  forholder  sig  pro- 
portionalt til  den  fra  Føden  hidrørende  Æggehvidestrøm, 
som  hjemfalder  til  at  dekomponeres.  Pettenkofer  og 
Voit  have  ved  et  stort  Antal  endnu  ikke  offenligfsjorle  Re- 
spirationsforsøg  paa  Hunde  eftervist  dette  og  kunne  nu  ogsaa 
bevise  det  for  Mennesket  i  sund  Tilstand.  Æggehvidestrøm- 
men er  ligesom  den  Hovedvei,  ad  hvilken  Ilten  kommer  ind 
i  Legemet;  den  er  Kommunikationsmidlet  for  Samkvemmet 
med  Atmosphæren  og  tjener  saaledes  til  Indførsel  og  Ud- 
førsel;  de  med  livlig  Bevægelse  begavede  Blodlegemer  ere 


574 

Fartøier,  Ilten  deres  Fragt,  som  afsættes  paa  de  forskjellig- 
ste  og  fjerneste  Steder  af  Legemet,  i  alle  Organer,  for  dei» 
at  bruges  til  ensformig  fremskridende  Arbeider,  dels  at  op- 
samles paa  passende  Tid  og  Sted  og  da  bjælpe  til  at  fald- 
føre Arbeider,  som  hænge  sammen  med  momentane  Øiemed. 
Kulsyren  er  ligesom  den  Fragt,  som  disse  mikroskopiske 
Liliputianerfartøier  tage  med  paa  Tilbageveien,  og  det  er 
naturligt,  at  de  kunne  være  tilstede  i  desto  større  Mængde^ 
jo  større  den  Strøm  er,  de  befare.  Trods  deres  ringe  Stør-- 
relse.  kunne  de  dog  under  visse  Omstændigheder  i  24  Ti- 
mer slæbe  4^9  Pund  Ilt  og  Kulsyre  i^em  og  tilbage  i  os  og 
.  saaledes  uden  al  Opsigt  og  Siøi  ofte  fortætte  over  700  Liter 
af  Luftens  Ilt  i  sig  og  afgive  næsten  det  samme  Rumfang 
Kulsyre  i  Luftform,  medens  den  sædvanlige  Iagttager  neppe 
aner  Noget  om  denne  travle,  luftige  Færsel.  Bidtil  have  vi 
tænkt  os  Indførsel  og  Udførsel  temmelig  ligelig  fordelte  i 
hver  lille  Tidsdel;  men  vi  vide  nu,  at  de  vel  blive  ligestore 
for  et  større  Tidsrum  tilsammentaget,  men  at  de  smaa  Far- 
tøier om  Dagen  udføre  langt  mere  Kulsyre,  end  de  indføre 
Ilt,  hvorimod  de  om  Natten  give  sig  langt  mindre  af  med 
Udførselsforretninger,  men  rigelig  indhente  det  Forsømte 
og  forsyne  de  fjerneste  Egne  af  vort  Legeme  og  alle  d6i& 
Organer  med.  Forraad  for  den  kommende  Dag  og  dens  Be- 
sværligheder. 

Forsøgene  med  Respirationsapparatet  have  saaledes  ikke 
blot  Betydning  for  Læren  om  Stofskifte,  Væxt  og  Fedning, 
men  tillige  for  mange  physiologiske  og  biologiske  Spørgs- 
maal,  navnlig  da  ogsaa  for  de  anvendte  Naturvidenskabers 
egenlige  Slutsten,  den  praktiske  Medicin. 


Fra  Vdlanilet 

Klit^rldektbmlen  eller  Udskæring  af  CUtoris  er  en  Operation,  der,  som 
bekjendt,  for  Ikke  lang  Tid  siden  er  bleven  foreslaaet  af  Baker-BrovD, 
den  bekjendte  Chlnirg  og  Gynækolog,  der  er  første  Læge  ved  det  af  ham 
selv  grundlagte  Hospital  for  Kvindens  Sygdomme,  det  saakaldte  tLondoD 
sargical  home«.  Han  er  gaaet  ud  fra  den  Theori,  at  de  fleste  Tilfælde 
af  Hysteri,  Epilepsi,  Katalepsi  og  Sindssygdom  hos  Kvinden  hidrøre  fra' 
Masturbation  og  er  .da  ved  Anvendelsen  af  det  gamle  «sublata  causa  tol- 
litur  effectus*  kommen  ttl  den  Slutning,  at  man  uden  Barmhjertighed 
burde  bortskære  corpiis  delicti.  Han  paastaar  at  have  set  de  mest  glim- 
rende Resultater  af  den  lille  Operation ,  som  han  har  udført  i  et  ikke 
ringe  Antal  Tilfælde.  Sagen  maatte  efter  sin  Natur  vække  en  vis  Opsigt 
baade  udenfor  og  Især  i  Lægeverdenen,  og  under  den  i  den  Anledning 
relste  offenllge  Forhandling  mødte  den  nye  Operations  Opfinder  Ikke 
ringe  Modsigelse,  tildels  støUet  paa  saadanne  Kjendsgjerninger,  som  at 


375 


Pei]U>ner,  han  selv  havde  opereret »  hverken  vare  blevne  helbredede 
for  deres  nervøse  Lidelser  eller  for  deres  slette  Vaner »  hvilke  sidste 
vendte  tilbage ^  saasnart  Arret  var  dannet.  Greenhalgh  vilde  endog 
have  iagttaget,  at  Kvinder,  der  aldrig  før  iiavde  manusiopreret,  vare 
blevne  ledede  dertil  ved  den  efter  Operationen  opstaaede  Kløe.  Ogsaå 
i  •ObstetricalSoelety*  blev  Spørgsmaalet  udførlig  forhandlet,  og  der  blev 
tilsidst  stillet  Foislag  om  at  odstøde  Baker-Brown  af  Selskabet. 
Der  blev  i  den  Anledning  til  d.  3die  April  d.  A.  berammet  et  Møde, 
som  var  usædvanlig  stærkt  besøgt,  endog  af  adskillige  udenbys  Hed  lem- 
mer langveisfra,  og  en  formelig  Anklage  blev  rettet  mod  b. ,  som  efter 
en  udtrykkelig  Indbydelse  var  tilstede.  Dr.  Seymour  Baden,  den  op- 
rindelige Anklager,  aabnede  Uden  ved  at  anklage  B.  for  1)  at  have  ud- 
ført Klitoridektomi  paa  gifte  Koner  uden  deres  Mænds  Vidende  og  Sam- 
tykke, 2)  at  have  gjort  den  tiltrods  for  de  Syges  sædvanlige  Læges  Raad 
og  3)  i  "London  snrgical  home*  at  have  indlagt  og  opereret  Kvinder 
med  Selvmordermani,  akut  Nymphomani  og  Epilepsi  med  Demens,  uag- 
tet Hospitatet  ikke  maa  optage  Sindsyge^.  Der  blev  fremlagt  skrifUige 
Vidnesbyrd  herom,  endog  hidrørende  fra. den  Anklagede  selv,  indehol- 
dende Navne,  Datoer  o.  a.  Bevisligheder.  Forsvaret  fra  B. 's  og  hans 
Ven  Ro  Uth  8  Side  var  kun  mat  og  formaaede  ikke  at  svække  Betyd- 
ningen af  de  fremførte  Kjendagjerninger,  saaat  det  efter  en  meget  livJUg 
Forhandling,  der  varede  fra  Kl.  8  fiftm.  til  Midnat,  med  194  Stemmer 
mod  38  besluttedes  at  udelukke  ham  af  Selskabet.  Kort  efter  indgav 
B.  Anmodning  ota  at  udtræde  af  'London  medical  Society* ,  som  dog 
ikke  vilde  efterkomme  Anmodningen,  før  Grundene  vare  blevae  forhand- 
lede i  Selskabet.  Der  kan  man  altsaa  vente,  at  Skandalen  vil  blive  op- 
Tippet  paany.  Men  ikke  nok  hermed  1  Misstemningen  mod  den  Mand» 
éer  har  forbrudt  sig  imod  den  Delikatesse,  som  bør  være  egen  for  Læge- 
standen, og  sat  dens  Ære  og  Værdighed  paa  Spil,  er  saa  stor,  at  alle  de 
Læger,  som  hidtil  have  virket  sammen  med  ham  i  Hospitalet,  have  for- 
ladt denne  deres  Virksomhed,  saaat  han  nu  staar  ene  tilbage  og  maa 
l>e»lride  hele  Arbeidet  med  egne-  Kræfter. 


Tåktneø.  Dlstrlktslæge-Embedet  i  Øfjords  og  Thingø  Sysseler  inden 
Islands  Nord-  og  Øst-Amt  er  blevet  ledigt.  Til  Embedet  er  henlagt 
foruden  Brugen  af  en  Embedsjord  en  aarlig  Løn  af  500  Rd.,  der  udbe- 
tales efter  Reglerne  om  Sædomskrivning  i  Loven  af  19de  Februar  1861 
om  Lønninger  for  de  under  Kongerigets  Ministerier  ansatte  Embeds-  og 
Bestillingsmænd  med  Undtagelse  af  selve  Ministeriernes.  Personale.  Jo« 
stiuministeriet  er  imidlertid  sindet  paa  Budgettet  for  næste  Flnantsaar 
at  øttUe  feniag  til,  at  den,  der  maatte  blive  ansat  i  det  heromhandlede 
Embede,  erholder  en  Lønoing  af  600  Rd.  med  et  Tillæg  af  100  Rd.  for 
hver  3  Aars  Tjeneste,  dog  at  Lønnen  el  overstiger  1000  Rd.  Ansøg- 
ninger, skrevne  paa  behørigt  stemplet  Papir  og  ledsagede  af  de  fornødne 
Vidnesbyrd,  indleveres  inden  12  Uger  fra  3die  Mai  til  Sundhedskol- 
legiets  Dekanus,  Prof.  Horn.emann,  Skindergade  Nr.  26.  Forsaavidt 
Ansøgninger  indgives  af  Andre  end  Islændere,  maa  de  Paagældende  ifølge 
allerhøieste  Resolutioner  af  8de  April  1844,  27de  Mai  1857  og  8de  Fe- 
bruar 1863  lade  medfølge  behørig  Attest  om  deres  Kundskab  i  det  is- 
landske Sprog. 

Det  sktndlBaviske  Nttarftrskermøde  i  1867,  der  var  bestemt  at  af- 
holdes i  Christianfa,  er  jfølge  Bekjendigjørelse  af  4de  Mai  fra  den  danske 
Generalsekretær,  Etatsraad,  Dr.  Mansa,  blevet  udsat 


376 

IMge  Meddelelse  f^a  Stadslægen  ere  i  Cgen  fra  Onad. 
d.  24de  April  til  Tirsd.  d.  dOte  April  1867  (begge  inkl.) 
aDmeldte  fra  Lægernej  Rjøbenhavn  i  Alt  529  Sygdoma- 
tilfælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  430,  nemlig: 

B«n  fn 

Uf.    Prt. 

35     62 

16       5 

8     13 

1       1 


Brystkatarrh  .     . 
Lungebetændelse 
Halsbetændelse  . 
Faaresyge     .     . 
Righoste  .     .     . 
Rbeumalisk  Feber 
Knuderosen  .     . 
Ansigtsrosen 
Mæslinger     .     • 
Kopper     .     ,     . 
jSkaalkopper  .     • 
Skarlagensfeber 
Koldfeber      .     . 
Gastrisk  og  typhoid  Feb 
Blodgang      .    . 
Diarrhoe  .     .     . 
Cholerine     .    • 
Strubehoste  .     . 
Diphlheritia  .     • 
Barselfeber  .     . 
Ski»rbug   .     .     . 
Ifældefeber   .    . 
Zona   .     .     •     . 


«.6, 

31 

4 

3 

33 
4 
2 


5-1 

27 
4 
1 


oB^erlkr. 
9 


1 
2 
7 
1 
1 
5 


3 
1 


14 
11 

» 

11 

3 

» 

8 
3 

» 

2 
2 


3 
3 

» 

1 

13 
1 
3 


9 
3 
1 
2 

• 

5 
1 
2 
1 


164 
31 
25 
38 
11 
16 


14 
8 
3 

12 

17 

18 

23 

1 

20 

9 

2 

6 

S 

3 

5 

2 


95  144  106      70 


15        430 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Vesterbrogade,  Borgergade  og  Adelgade;  relétin  i  Forbold  til  Folkemang- 
dgn  derimod  i:  Østerbrogade  (i,06  pCt.)  Bryggerlængen  (0^)  og  Ka- 
nlnlsogen  lee). 

Oen  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  suerkest  reprcsenteret  I:  Vesterbrogade,  Borgergade  og  Dronningeot- 
gade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  Sygdomme  an- 
meldt: gastrisk  Feber  I,  rbeumatisk  Feber  1,  Dipbtherltls  1,  Kopper  1, 
jwmt  desuden  Gonorrboe  1  og  Fnat  I  Tilfalde. 

Desuden  ere  anmeldte:  tionorrhoe  41,  veoerlske  Saar  14,  konstitn- 
llonel  Sypbills  16  og  Fnat  27  Tilfclde. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  BtUieU  r«tl«(.    BKdM'Lhm  BHtcTkkt«  n*  t.  8.  Uthlt. 


Vakakara.  i.  18. 1»i  I8t7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3<»>  Rtekke  III.  Nr.  24 

Redigeret  af  Dr.  ff.  trier. 

Indhold:   leirj  Siitb:    CUnrgitke  fiencrkiiigv   ingiHadt  ngh  8j|4fBBe  i  IndaUr- 
■ea.    Ferfjiikiiif  af  grf i  8«be.    rn  Odbadfll.     NUf  if  IjøUihiTis  IfrtililfliUbd 
fof  Febraar  4817.     DtefMb«.     RidntteiMr.     Ofui^i  ipUawk«  »Jg^MM 
IjfUikiTi. 


CUrai^ske  Beni«rkÉlBger  angaaeiiile  nogle  Sygdomme 
i  Bndetarmem 

(Forkortet  Oyensttelse  af  Henry  Smith :  The  snrgery  of  the  reetom. 
London  1865.) 


Det  er  en  ret  mærkelig,  men  tillige  glædelig  KJendsgJerning, 
at  de  ^tigste  Spørgemaal  i  de  saakaldte  specielle  Sygdom- 
mes Ghirargi  ere  blevne  oplyste  eHer  fremhævede  af  Mænd, 
der  have  indtaget  en  fremragende  Plads  som  Gbirurger  i  Almin- 
delighed. Med  Hensyn  til Aullsdea  er  det  væsenlig  P  o  tt,  B  ro- 
die  og  Syme,  vi  (o:  EnglæDdeme)  have  at  takke  for  vore 
Kundskaber,  og  navnlig  er  Sygdommens  Udgangspunkt  og 
Aarsag  bleven  omhyggelig  undersøgt  af  de  2  sidstnævnte.  Etter 
lang  Erfaring  udtalte  Bro  die,  at  Sygdommens  Udgangs- 
punkt var  en  Ulceration  i  Slimhinden,  og  at  der  altsaa  altid 
fandtes  en  indvendig  Aabning.  I  Modsætning  hertil  paastod 
Syme  med  ligesaa  stor  Bestemthed,  at  Slimhinden  altid  var 
uskadt  i  Begyndelsen  og  aldrig  blev  gjennemboret,  førend 
der  havde  været  Suppuration  i   det  omliggende  Væv.     At 

8dl«  Bckke  Sdla  Bind. 


878 

to  saa  omhyggelige  Iagttagere  ere  uenige  om  en  tilsyDela- 
dende  saa  simpel  KjendsgjeraiDg,  vilde  være  besynderligt  nok, 
dersom  Sagen  var  saa  let  at  afgjøre,  som  nogle  Forfat- 
tere mene.  Nu  er  det  dog  almindelig  antaget  og  læses,  at 
Udgangspunktet  som  oftest  er  en  Betændelse  i  Bindevævet 
omkring  Endetarmen,  hvorfra  Pus  baner  sig  en  mere  eller 
mindre  bugtet  Vei  til  Tarmen,  dersom  der  ikke  hurtig  skaf- 
fes det  Udgang  udadtil.  En  Undtagelse  herfra  danne  natur- 
ligvis de  Tilfælde,  i  hvilke  fremmede  Legemer,  som  Naale, 
Fiskeben  o.  s.  v.,  have  gjennemulcereret  Tarmen  indvendig- 
fra, eller  hvor  Ulcerationer  som  Residuer  efter  Dysenteri 
og  Betændelse  i  Golon  og  Rectum,  især  hos  Personer,  der 
længe  have  opholdt  sig  i  varme  Klimater,  have  udbredt  sig 
til  det  omliggende  Væv.  I  disse  Tilfælde  findes  ei  sjelden 
flere  indvendige  Aabninger.  Det  er  endvidere  en  utvivlsom 
Kjendsgjerning,  at  Abscesser  ved  Anus  i  mange  Tilfælde 
efterlade  en  sinues  Hulhed,  ja  endog  en  lang,  snoet  Gang 
ved  Siden  af  Endetarmen,  uden  nogen  indvendig  Aabning. 
Dette  er  af  praktisk  Vigtighed  ved  Besvarelsen  af  det  saa 
hyppige  Spørgsmaal,  om  en  Operation  er  absolut  nødvendig. 
Opdages  den  indvendige  Aabning  ikke,  og  har  tilmed  Syg- 
dommen ikke  varet  længe,  kunne  vi  haabe  Helbredelse  uden 
Operation  og  navnlig  uden  Spaltning  af  Sluttemusklen. 

Den  indvendige  Aabning  ligger  næsten  aldrig  heiere  end 
^/d  til  1  Tomme  over  Analranden;  men  der  er  ingen  anato- 
misk eller  mechanisk  Aarsag,  der  bindrer  den  fra  af  og  til 
at  Åndes  endog  meget  høiere  oppe.  Jeg  behandlede  nylig 
en  ung  Mand,  der  havde  en  Forbindelsesgang  paa  hver 
Side  af  Anus  mellem  Rectum  og  Ischiorektalgruben,  og  den 
indre  Aabning  var  paa  hver  Side  rigelig  2  Tommer  over 
Anus.  Findes  Aabningen  i  den  sædvanlige  Afstand,  spaltes 
Vævet  mellem  den  indre  og  ydre  Aabning;  men  findes  der 
ingen  indre  Aabning,  medens  derimod  en  sinuøs  Hulhed 
strækker  sig  op  langs  Tarmens  Side,  er  det  urigtigt,  som 
nogle  Chirurger  tilraade,  altid  at  begrændse  vor  Incision  til 
det  Punkt,  hvor  den  indre  Aabning  pleier  at  findes.  I  Sam- 
menhæng med  dette  Spørgsmaal  vil  jeg  dvæle  ved  en  meget 


879 


ubehagelig  og  alvorlig  Følgetilstand ,  der  af  og  til  indtræder 
efter  Operationen^  nemlig  Inkontinens  paa  Grund  af  komplet 
eller  inkomplet  Tab  af  Sluttemusklcns  Funktion.  Jeg  har 
søgt  at  udfinde  Aarsagen  hertil,  om  f.  Ex.  en  særegen  Ope« 
rationsmaade  disponerede,  men  har  ikite  kunnet  løse  Pro- 
blemet, ei  heller  fundet  noget  Afgjørende  hos  Forfatterne 
(Syme,  Bush,  Curling,  Ashton).  Det  er  sandt,  at  de 
værre  Former  .af  denne  ubehagelige  Følgesygdom  pleie  at 
indfinde  sig  i  Tilfælde,  i  hvilke  Musklen  har  været  gjennem- 
skaaren  paa  begge  Sider;  men  man  kan  se  det  samme  be- 
drøvelige Resultat  efter  en  enkelt  Spaltning,  og  jeg  har  set 
3 — 5  Incisioner  gjennem  Sluttemusklen  med  flildstændig  Ved- 
ligeholdelse af  dens  Muskelkraft.  Nogle  formode  en  forud  exi- 
sterende  Slaphedstilstand  i  Musklen,  som  Operationen  skulde 
forværre  eller  gjøre  fuldstændig.  Men  netop  ved  Analflstlen 
findes  der  i  Almindelighed  ingen  mærkelig  Slaphed  i  Slutte- 
musklen, hvilket  derimod  er  saa  hyppigt  ved  andre  Syg- 
domme i  Endetarmen.  Det  forekommer  mig,  at  Tabet  af 
Herredømme  over  Exkrementerne  ikke  saameget  afhænger 
af  Spaltning  af  Sphincter  externus  paa  et  eller  flere  Steder 
som  paa,  at  Incisionen  er  fortsat  gjennem  Sphinct.  internns 
og  Tarmens  Kredsfibre.  Ved  at  føre  Fingren  hoit  op  i  Anus 
hos  Sunde  kan  man  let  overbevise  sig  om,  at  disse  indre 
Muskelfibre  virke  meget  kraftigt  sammensnørende.  1  de  3 
Tilfælde,  jeg  undersøgte,  havde  Incisionen  været  ført  over 
2  Tommer  op.  Det  vil  derfor  være  rigtigt  at  begrændse  vor 
Incision  i  den  nedre  Del  af  Endetarmen  saa  meget  som 
muligt,  og  det  er  heldigvis  en  Rjendsgjerning ,  at  Spaltning 
af  Sphincter  externus  alene  i  Retning  af  den  flstuløse  Sinus 
er  tilstrækkelig  til  Helbredelse;  men  der  er  Undtagelser  fra 
denne  Regel,  og  naar  en  sinuøs  Hulhed  strækker  sig  høit 
op  og  maaske  aabner  sig  3  til  4  Tommer  over  Anus,  bli- 
ver Spørgsmaalet,  om  man  enten  ved  at  foretage  Opera- 
tionen langt  nede  skal  udsætte  sig  for,  at  Kuren  mislykkes, 
eller  ved  at  forstørre  Incisionen  for,  at  en  værre  Sygdom 
indtræder.  Vi  maa  her  imidlertid  erindre,  at,  fordi  en  Pat. 
mister  Herredømmet  over  Endetarmen  efter  en  Operatioui 


880 

behøyer  ban  ingenlunde  altid  at  frygte,  at  denne  Tiløtand 
skal  blive  livsvarig.  Tvertimod  —  i  de  fleste  Tilfælde  vil, 
efterbaanden  som  Arret  vindes  i  Fasthed,  et  mere  eller  min- 
dre fuldstændigt  Herredømme  vende  tilbage.  Som  et  Hjæl- 
pemiddel til  at  befordre  denne  Restitutionsproces  maa  jeg 
især  anbefale  Brugen  af  Rektalbougier,  navnlig  i  saadanne 
Tilfælde,  i  hvilke  en  for  stor  eller  oftere  gjentagen  Incision 
maa  lede  os  til  at  formode,  at  en  Slapbed  i  Muskelvævet 
vil  blive  Følgen.  Jeg  antager,  at  Bougien  her  gjør  Nytte 
ved  at  stimulere  Tarmen  til  mere  kraftig  Virksomhed,  og 
at  den  hjælper  materielt  til  at  gjenerhverve  Kontrollen  over 
Tarmen. 

Et  meget  vigtigt  Punkt  synes  hidtil  ikke  at  have  vakt 
tilstrækkelig  Opmærksomhed,  nemlig  Aarsagen  til,  at  Opera- 
tionen undertiden  mislykkes,  idet  enten  Saaret  ikke  vil  hele 
eller  Fistlen  vender  tilbage  ganske  som  før.  Ved  at  søge 
omhyggelig  ville  vi  Onde  enten  en  lokal  eller  en  konstitu- 
tionel Aarsag  hertil,  og  navnlig  den  første  kan  i  Almindelig- 
hed let  hæves.  Staar  Fistlen  i  Forbindelse  med  Lungetu- 
berkulose eller  med  Leversygdom,  paadragen  i  varme  Eli- 
mater af  Fraadseri  og  Mangel  paa  Bevægelse,  da  vil  Ghi- 
rurgen  sædvanlig  ikke  operere;  thi Operationssaaret  vil  ikke 
hele,  og  Patientens  Tilstand  vil  ofte  blive  værre,  fordi  Slutte- 
musklen har  iabt  i  Kraft.  Men  er  det  visse  lokale  Omstæn- 
digheder, der  hindre  Helingen,  da  vil  kun  den  Ghirurg  have 
Held  med  sig,  der  i  Forveien  er  opmærksom  psa  disse  For- 
hold. Det  er  besynderligt,  at  Forbindelsen  mellem  Anal- 
flstlen  og  den  organiske  Forsnevring  af  Endetarmen  ikke 
har  tildraget  sig  megen  Opmærksomhed.  Efter  min  Erfa- 
ring findes  denne  Forbindelse  ofte,  og  Operationen  er  ofte 
mislykket,  fordi  denne  Forbindelse  er  overset;  en  Forsnev- 
ring kan  nemlig  let  overses,  naar  Fingren  ikke  bringes  langt 
nok  op  i  Anus,  navnlig  naar  hin  findes  2  til  3  Tommer 
over  Anus. 

1  nogle  af  disse  Tilfælde  kan  der  ingen  Tvivl  være  om, 
at  Strikturen  har  været  den  oprindelige  Sygdom  og  Fistlen 
en  -Følge;  men  i  andre  er  der  al  Grund  til  at  tro,  at  det 
Omvendte  har  fundet  Sted.    I  nogle  Tilfælde  er  den  indre 


881 

Aabning  over  FersneYringen,  i  andre  onder  eller  i  Midtem 
af  den.  Men  hvad  enten  den  nu  er  Aarsag  eller  Følge,  d>en 
maa  betragtes  som  et  Hovedpbænomen ,  og  det  nytter  ikke 
at  kurere  Fistlen  uden  samtidig  eller  i  Forveien  at  tage  For- 
holdsregler for  at  blive  fri  for  Forsnevringen.  Denne  maa 
derfor  i  Reglen  behandles  først  enten  med  Bougi  alene  el- 
ler med  Incision  og  Bougi.  En  anden  Aarsag  til,  at  Ope- 
rationen mislykkes,  kan  være,  at  store,  siauøse  Hulheder  for- 
grene sig  i  forskjellige  Retninger,  navnlig  paatværs  omkring 
Endetarmen,  Bulheder  med  slimhindelignende  Vægge  og  med 
betydelig  Forhærdelse  i  det  omliggende  Væv.  I  et  saadant 
Tilfælde,  hvor  Operation  var  foretagen  forgæves,  blev  det 
nødvendigt  at  spalte  de  indurerede  Dele  med  en  stærk  Sai, 
da  den  sædvanlige  Fistelkniv  ikke  var  stærk  nok.  Er  Ud- 
gangspunktet for  Fistlen  Sygdomme  i  Benvævet,  f.  Ex.  Os 
sacrum,  maa  disse  først  behandles.  En  ældre  Mand  havde 
i  flere  Aar  lidt  af  en  Analfistel,  hvorfor  en  Operation  for- 
gæves var  bleven  foretagen.  Da  et  nekrotisk  Benstykke  i  os 
sacrum  føltes  i  Bunden  af  Fistlen,  blev  Udgangen  aabnet 
dertil  ved  store  Incisioner  i  Endetarmen  og  i  Retning  af 
os  sacrum,  det  løsnede  Benstykke  udtoges,  og  Patienten  hel- 
brededes i  faa  Uger. 

Undertiden  udføres  Operationen  ufuldstændig.  Naar  den 
flstuløse  Bulhed  tilsyneladende  er  ganske  overfladisk  og  ikke 
indbefatter  Sluttemusklen,  nøies  Chirurgen  undertiden  med 
at  aabne  Sinuositeten  uden  at  spalte  Sluttemusklen.  Men 
dette  hjælper  ikke;  thi  Fistelsaaret  vedbliver  at  være  under 
Paavirkning  af  Sluttemusklens  Fibre,  hvis  Virkning  nødven- 
digvis for  en  Tid  maa  lammes,  forat  Fistlen  kan  faa 
Ro  til  at  hele.  Paa  Grund  af  Sjeldenheden  vil  jeg  omtale  et 
Tilfælde  af  indvendig  blind  Fistel: 

Ed  robust  Søofficer  raadførte  sig  med  mig  angaaende  et  stærkt  pn- 
TDlent  Udflod  af  Anus  med  heftige  Smerter,  hvorfor  han  havde  været 
underkastet  Operation  uden  Held.  Ved  første  Undersøgelse  opdagede 
jeg  Intet  uden  det  purulente  Udflod;  men  da  Jeg  atter  foretog  en  om- 
hyggelig Undersøgelse  med  et  toklappet  Speil,  saa  jeg  Vl»  Tomme  over 
Anus  en  liUe  Indre  Aabning,  hvoraf  Pus  strømmede  ud.  En  Indført 
Sonde  kunde  bringes  et  betydeligt  Stykke  længere  op  mellem  Muskel- 
og  Slimhinden  og  ligeledes  nedad;  men  der  fandtes  kun  denne  ene  Aab- 
ning og  et  lineært  Ar  i  Slimhinden  efter  deo  foregaaende  Operation. 
Det  var  en  ren  indre  Fistel,  der  ikke  medtog  hverken  det  omiiggende 
Væv  elier  den  udvendige  Sluttemuskel,  og  det  var  tydeligt,  at  hele  den 
sinuøse  Hulhed  maatte  aabnes  opad  og  nedad.  DeUe  udfortes  med  no- 
gen Vanskelighed  ved  Hjælp  af  et  toklappet  Sptil,  først  med  den  øvre 
Del,  2  Dage  efter  med  den  nedre  Sinus.  14  Dage  efter  var  Saaret  helet 
og  Patienten  fuldstændig  helbredet. 

Der  gives  Tilfælde,  i  hvilke  Operationen  er  kontraindi- 
ceret  af  de  sinuøse  Ganges  Mængde  og  store  Udstrækning. 


S82 


I  saadaDDe  heldigvis  meget  sjeldae  Tilfælde,  hvor  f.  Ex.  en 
stor  Del  af  Nates  eller  Laarene  o.  s.  v.  ere  uDdermlnerede 
af  sinuøse  Gange,  bør  man  ikke  operere,  fordi  man  dels 
ikke  kan  faa  alle  Gangene  aabnede ,  dels  ikke  kan  faa  Saa- 
rene  til  at  hele. 

(Sluttes.) 

Forfalskning  af  gran  S»be. 

(L'UD.  méd.  1867.    Nr.  52) 

Den  grønne  Sæbe,  Kalisæben,  der  bliver  brugt  saa  meget  baade  i 
Medicinen  og  i  Husboldningen ,  er,  efter  hvad  de  i  Paris  foretagne  Un- 
dersøgelser Ylse,  ofte  GJenstand  for  betydelig  Forfalskning.  I  16  Prøver 
fra  forsKJellige  Handlende  i  Paris  fandt  man  10,  20,  ofte  endog  25  pGt 
daarligt  Mel,  som  det  var  umuligt  at  opdage  med  blotte  Øine.  Simpelt 
Mel  er  nemlig  langt  billigere  end  ren  Kalisæbe:  af  det  første  koste  100 
Kilogr.  20  til  45  Fr. ,  af  det  sidste  60  til  70  Fr.  —  For  at  finde  Melet 
behøver  man  blot  at  tage  grøn  Sæbe  af  et  Knappenaalshoveds  Størrelse 
og  trykke  det  mellem  Dækglasset  og  Objektglasset  til  Mikroskopet;  man 
opdager  da  let  Amylumkorn  i  Hundredevis,  de  fleste  opsvulmede.  Vil 
man  bestemme  Mængdeforholdet,  opløser  man  10  Grm.  Sæbe  i  30  til 
40  Kubctmtr.  kold  Alkohol  til  85^;  Sæben  bliver  da  helt  opløst,  medens 
Melet  bundfældes  og  ved  at  tørres  danner  et  graallgt  Pulver,  som  man 
da  kan  vele;  koger  man  det  med  Vand  til  tyk  Stivelse,  viser  det  en 
meget  stærk  Jodreaktion. 


Fra  Ildlandet 

Dtdsftld,  Akkouchøren  R  i e  t  g e  n,  den  ældste  Lærer  ved  Universitetet 
i  Glossen,  er  død  d.  14de  April,  79\^8  Aar  gammel. 

Den  berømte  Ghirurg  og  kliniske  Lærer  i  Paris,  Jobert  de  Lam- 
balle,  der  især  har  indlagt  sig  Fortjenester  med  Hensyn  til  de  plastiske 
Operationer,  til  Tarmsuturerne  og  til  Operationen  fra  Blære-Skedefi stier, 
er  død  d   19de  April  efter  længere  Tids  Sindssygdom. 


Ildtog  af  Kjøbenhayns  Hortolitetstabel 
for  Febrnar  1867. 

iMeddeit  af  Stadslægen). 
IFebraar  1867  har  Dødsfaldenes  Antal  været  U9^  nemlig 
178  af  Mdk.  og  171  af  Rvk.    De  vigtigste  Dødsaarsager  vare: 
Børn  Bellem  . . 

noder  llar.  1-5  iar. 5-15  lar.  I»nd.    Kvinder.    "'^ 

Typhus »  .  2  2  2         6 

Skarlagensfeber  .  .  .  .     »         3  2  «  1         6 

Kopper »  »  »  •  1  1 

Mæslinger »  •  1  »  •  1 

Kighoste 6         7  1  »  •        U 


883 


lin  Bellai 

Ilder  Ikr.l-Sltr.S-lSAtr. 

Rheumatisk  Feber. 

Barselfeber 

Rosen 

Koldfeber 

HalsbetæDdelse  (heruD- 
der  Diphtheritis)    .  .    •  1 

Strubebetændelse  (her- 
under Kroup)  .... 

Blodgang 

Gholerine 

Diarrhoe 

Skørbug 

Lungebetændelse    .  .  . 

Underlivsbetændelse  .  . 

Hjemebetændelse  .  .  . 

Eklampsi  (Krampe)   .  . 

Tæring  (herunder  Atro- 
phia  infant.)  .....  16 

Kirtelsyge 

Lungesvindsot 

Kræft 

Apopiexi 

Organisk  Hjertesygdom 

Mb.  Brightii 

Drankergalskab    .... 

Selvmord 

Anden  voldsom  Død    . 

Pludselig  Død  uden  be- 
kjendt  Aarsag ....    5 

Død  uden  Lægebehandl.    5 

Dødfødte • 

Alderdomssvaghed ...     • 


kid. 


16 

• 

5 
20 


1 


18 

» 

9 
5 

5 

» 

2 


1 


1 

» 

2 

» 

1 

II 

3 


14 


2 
& 
2 


1 


Eniier.  iah. 
i  1 
6  6 
2 


14 
6 
2 
5 
1 


1 
13 


1 
1 
1 

67 

4 

17 

26 

22 

• 

47 
11 
S 
9 
2 
2 
5 
2 

8 
7 

15 
16 


IfdB«Tnelie.  D.  Ilte  Mai  er  Distriktslæge  i  Skagen  F.  G.  N.  Rein- 
hardt udnævnt  Ul  DistrilLtslæge  i  Nibe  og  Løgstør  med  Ulhørende  Land- 
distrikiter. 

Nedsetlelser.  De  Herrer  P.  B.  W.  Sandholt  (tidligere  Frisholt  ved 
Viborg,  senere  Sorø)  og  J.  H.Tb.  Holm  (Frederikssund)  have  nylig  ned- 
sat sig  paa  Vesterbro  ved  KJøbenbavn. 

Ugeskriftet  tillader  sig  at  gjentage  sin  tidligere  Anmod- 
ning til  de  Herrer,  som  nedsætte  sig  udenfor  KJøbenbavn 
eller  forandre  Opholdssted,  om  at  underrette  Red.  derom. 
Saadanne  Oplysninger  ere  af  Værdi  for  Personalhistorien 
og  ere  efter  længere  Tids  Forløb  ofte  vanskelige  at  tilveie- 
bringe. 


S84 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Dgen  fra  Onsd. 
d.  1ste  Mai  til  Tirsd.  d.  7de  Mai  1867  (begge  inkL)  an- 
meldte fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  538  Sygdomstil- 
fælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  431,  nemlig: 

B«ra  in 
Prt. 
'46 
13 
14 
10 
1 


Brystkatarrh  .    . 
Lungebetændelse 
Halsbetændelse . 
Paaresyge     .     . 
Kighoste  .     .     . 
Rheumatisk  Feber 
Knuderosen  .    . 
Ansigtsrosen 
Mæslinger     .    . 
Kopper    .    .     . 
Skaalkopper  .    . 
Skarlagensfeber 
Koldfeb^r      .    . 
Oastrisk  og  typboid  Feb. 
Blodgang      .    . 
Diarrhoe  .    .     . 
Gholerine     .     . 
Strubehoste  .    . 
Diphtheritis  .    . 
Barselfeber  .    . 
Skørbug  .    .    . 
Influenxa  .    .    . 
Zona  .... 
Hjemebetændelse 


M. 

29 

10 

3 


15-5, 

25 

2 

4 

30 
3 


5-1 

23 

4 

4 

17 

8 


Ilder  1i<r. 
13 


2 


7 
1 
1 


3 
5 
2 
4 
2 


2 
1 
1 


3 
1 
6 


9 
1 
2 
10 
3 

• 

1 
1 
3 

» 

6 


1 
3 
4 

» 

12 
8 
3 


1 


9 
4 
3 
8 

4 
1 
1 


8mu. 

136 

29 

25 

60 

14 

10 

4 

10 

11 

2 

21 

12 

18 

15 

4 

24 

6 

1 

4 

1 

7 

2 

9 

6 


78    130  112      94 


17 


431 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  1; 
Adelgade,  Borgergade  og  Gothersgade;  relativt  i  Forhold  til  Folkemængden 
derimod  i:  Østerbrogade  (1,68  pGt.),  GI.  Strand  (l,n)  og  Dldrikbad- 
sl^ærsgang  (l.oi). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stKrkest  repræsenteret  1:  Adelgade,  Sølvgade  og  Balsamgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh!,  Kopper  I,  Dlphtberitts  1,  Blodgang  1, 
samt  desuden  Gonorrhoe  1,  veneriske  Saar  1  og  Fnat  1. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  34,  yenertske  Saar  13,  konsUta- 
tlonel  Syphilis  14  og  Fnat  46  Tilfælde. 

Lister  eie  modtagne  fra  105  Læger. 


c.  A.  (tUseli  rtrlai.    BUaoluu  BtgtiyUwt  vM  S.  S.  Hikl*. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3d»«  Række  III.  Nr.  25- 

Redigeret  af  Dr.  f .  Mer. 

Indhold:  Itirj  Seilh:  CkinrgiiU  Bayerbiaf«  aifsMide  Hgle  SjfiMse  i  UéiUnm. 
L  fif  I  er:  Diphlberitu  tg  Irtip  i  Sfdgit  eg  hftrein«  i  nitoaisk  IhuMide. 
Saiteiitn:  leMHt  lugil  if  ét  kagn  IlMMabiiigir.  Biiall:  Inou. 
hl  OdbiM.    VikiM«.     Ugulige  flfidauito  8jf dtuM  i  ^iMhivi. 


CUrargiskeBeamrkMiiger  ugaaMie  Mgle  SygiMiae 

(Forkortet  Oversættelse  af  Heory  Smith:  The  surgery  of  the  rectam. 
London  1865.) 

(Fortsættelse.) 


Striktnr  af  Endetarmen  er  paa  ingen  Maade  nogen  sjel- 
den  Sygdom,  navnlig  blandt  den  fattige  Klasse.  Jeg  har 
saa  hyppig  fundet  den  i  Forbindelse  med  konstitutionel  Sy- 
philis,  at  jeg  antager  den  frembragt  enten  umiddelbart  ved 
en  apeciflk  Ulceration  eller  ved  Berørelse  af  Udflod  fra  nær- 
liggende Dele,  hvorfor  den  især  findes  hyppig  hos  Kvinder. 
Denne  Strikturform  sidder  altid  meget  lavt  og  staar  ofte  i 
Forbindelse  med  Eikrescenser  af  ^  forskjellig  Art  omliring 
Anus.  Erkjendes  ikke  den  konstitutionelle  Aarsag,  vil  en 
blot  lokal  Kur  ofte  slaa  feil;  men  forøvrigt  er  den  lokale 
Kur  her,  hvor  Sygdommen  ikke  er.  over  1  Tomme  fra  Anus, 
meget  let,  da  der  ingen  Hindring  er  for  den  frie  Brug  af 
Kniven   før  Anvendelsen    af  Boagien.     1  Forbindelse   med 

3di«  Bskkø  Sdi«  Bind. 


386 

denne  Sygdom  findes  ei .  sjelden  hos  Kvinder  en  meget 
smertefuld  Clceration  af  Analranden,  der  sædvanlig  er  af 
syphiiitisk  Natur.  Men  i  saa  Tilfælde  bør  man,  førend  man 
begynder  nogen  specifik  Behandling,  diial«re  Striktiiren  med 
Incision  eller  Bougi,  hvorefter  det  smertefulde  Saar  vil  hele. 
Sjeldnere  træffe  vi  Strikturen  høiere  oppe,  2—3  Tommer  fra 
Anns,  og  endnu  sjeldnere  øverst  oppe  paa  Orændsen  af  S. 
Romanum.  I  enkelte  af  disse  Tilfælde  indtager  Strikturen 
en  betydelig  Længdestrskning  (1  til  2  Tommer)  meé  enorm 
Fortykkelse  af  Endetarmens  Væg  langs  Strikturen  og  Ddvid- 
ning  og  Blødgjørelse  af  den  ovenfor  Strikturen.  -Bongien 
alene  vil  da  kun  nytte  Lidet,  især  naar  Sygdommen  har 
varet  længe,  og  Behandlingen  vil  have  en  Del  Vanskelig- 
heder at  overvinde,  da]  Brugen  af  Kniven  ikke  er  uden  Fare. 
For  at  opnaa  et  afgjørende  Resultat  er  det  i  høi  Grad  en- 
skeligt  at  incidere  hele  Længden  af  Strikturen;  men  da 
SlimMnden  over  Stittliirett  «flt  er  fcrtyttdet  og  blød,  kta 
Kniven  let  gjennembgre  Tarmen  og  Peritonitis  og  Døden 
følge.  Dette  var  Tilfældet  med  en  af  mine  Syge,  hos 
hvem  Strikluren  var  saa  høit  oppe,  at  den  netop  kunde  naaes 
med  Fingren.  Jeg  tror  derfor,  at  den  forsigtigste  Frem- 
gangsmaade  under  disse  Forhold  vilde  være  under  Ghloro- 
formnarkose  at  dilatere  det  kontraherede  Parti  alene  ved 
kraftig  Brug  af  Fingrene  eller,  dersom  dette  ikke  lader  sig 
gjere  elier  ikke  er  tilstrækkeligt,  at  nøies  med  at  -inddere 
den  nederste  Del  af  Forsnevringen  og  da  bruge  Bougien. 
Strikturen  i  øverste  Del  af  Endetarmen  paa  Gnendson  af 
S.  Romanum  er  vanskelig  at  diagnosticere.  Selv  ora  den 
erkjendes,  er  Behandlingen  med  Bougier  og  Klysmata  gjen- 
nem  elastiske  Rør  for  at  blødgjøre  de  ansamlede  Cxkremen- 
ter  ofte  kun  temporært  lindrende,  og  Symptomer  paa  absolut 
Passagehindring  kunne  alligevel  optræde  og  tvinge  os  til  at 
forelage  A mussats  Operation  som  eneste  Redning. 

Er  Strikturen  en  Følge  af  Kræft  i  Endetarmen,  er 
Forløbet  meget  sergeligt.  Kun  i  faa  Organer  kan  Kræften 
optræde  9aa  snigende  som  her,  hvor  man  ofte  træffer  fuld- 
stændigt udviklede  Kræftsvulster,   naar  den  Syge  fremstiller 


887 

gig  for  08  i  den  Tanke,  at  der  ikke  er  Andet  i  Veieo  med 
ham  end  lidt  Pordøielsesuorden  og  Hsmorrhoidalblødning. 
Bt  saadant  snigeDde  Forløb  forekommer  øaVnlig  i  de  Tilfælde, 
i  bf¥ilke  Sygdommeas  Sæde  er  2— >S  Tommer  over  Adus. 
At  skæloe  en  blot  fibrøs  fra  en  kankrøs  Dannelse  er  i  Syg- 
dommens Begyndelse  meget 'vanskeligt.  Det  Eneste,  vi  da 
kunne  støtte  oa  til,  er  Kraftens  ureg«lm»åsige  Form  i  iVlod- 
stttning  tit  det  blot  fibrøse  Væva  regelmæssige,  ekarpbe- 
grandsede  Haardhed.  i  Tidens  Løb  vil'  Koostilutiionens  For- 
andring veilede  os,  og  blandt  de  tidligst  optrædende  Symp- 
tomer maa  )eg  l^ge  Vægt  paa  en  eiendommelig  Mathed 
og  Mangel  paa  Energi  i  Muskelsystemet  i  Forbindeiso  nred 
et  vist  ubeskriveligt  ængsteligt  Ansigtsudtryk.  I  et  Tilfælde, 
i  hvilket  jeg  blev  kaldet  for  at  operere  et  Fremftild,  vakte 
d«t  sneget  Ængsbelige  i  Ansigtsudtrykket  min  Opmærk- 
somhed, og  jeg  fandt  tV^  Tomme  fra  Anus  en  lille,  ring- 
férmig  begnendset,  men  nregelmæseig  Haardhed.  Jeg  af- 
slog at  foretage  Operation ,  og  den  Syge  ^øde  et  Aar  efter. 
I  et  andet  Tilfælde  var  en  langvarig  Diarrhoe  og  Flatulens 
det  eneste  Symptom;  n>en  Fæces  vare  slimede  og  føetide, 
og  bolt  oppe  i  Endetarmen  opdagedes  en  skirrhøs  Haardhed, 
der  næsten  ndfydte  Passagen.  En  tidligere  foretagen  Under- 
søgelse af  Tarmen  vilde  dog  rimeligvis  have  befriet  den 
Syge  fra  den  Plage  at  indtage  Galloner  af  Kvalmemixtur.  1 
det  senere  Forløb  erkjendes  Sygdommen  let,  da  den  som 
oftest  udbreder  sig  nedadtil,  danner  Svulster  i  og  omkring 
Analaabnlngen  og  ft-embringer  Lidelser,  der  ere  vanskelige  at 
mildne.  Ondtagetsesvis  udbreder  Sygdommen  sig  fortrinsvis 
opadtil,  og  Lidelserne  ere  da  forholdsvis  mindre.  Saaledes 
var  der  saagodtsom'  ingen  Smette  tilstede  hos  en  Patient, 
hos  hvem  jeg  2  Tocnmer  over  Ånos  mødte  en  meget  haard 
Kræftmasse,  der  strakte  sig  lVe=  Tomme  opad;  men  den  Syge 
klagede  knn  over  Forstoppelse.  Mange  Forfattere  advare  i 
denne  Sygdoms  Behandling  mod  Brugen  af  mechaniske  Mid- 
ler til  at  lindre  Tilstanden,  og  i  Almindelighed  er  Raadet 
rigtigt;  men  hvor  Forsnevringen  er  stærkt  udtalt,  hvor  der 
endnu  ikke   findes  Ulceratlon  af  Overfladen,    og  hvor  Svul- 


388 

sten  kan  naaes  med  Fiogren,  kan  der  Intet  indvendes 
mod  forsigtig  Brug  af  en  Voxbougi.  Tyder  derimod  stærk 
Smerte  og  saniest  UdOod  paa,  og  viser  Undersøgelsen,  al 
Kræften  er  ulcereret,  er  det  unyttigt  og  smertefuldt  at  fore- 
tage nogen  Dilatation  enten  med  Bougi  eller  Finger. 

Erichsen  og  Curling  anbefale  som  det  bedste  Lin* 
dringsmiddel  ved  voldsomme  Smerter  og  saagodlsom  abso- 
lut Passagehindring  at  aabne  Tarmen  et  Sted  ovenover  del 
angrebne  Sled,  helst  ved  A mussats  Operation.  Derimod 
maa  BortQernelsen  af  Kræftsvulsten  i  Forbindelse  med  en 
Del  af  Endetarmen  forkastes  som  en  barbarisk  Fremgangs- 
maade,  der  ei  engang  giver  temporær  Lindring. 

Polyper  i  Endetarmen  kjendes  især  let  bos  Børn, 
hvor  de  sædvanlig  ere  smaa,  blodrige,  let  blødende,  stilkede 
Svulster,  der  let  fjernes  ved  Underbinding  eUer  Afvridning 
med  Fingren  eller  en  Tang.  Men  hos  Voxne  overses  Syg- 
dommen let,  fordi  Svulsterne  her  ikke  ere  saa  blodrige, 
undertiden  sidde  bøit  oppe  og  blot  frembringe  nogen  Be- 
sværlighed ved  Stolgangen.  Men  er  Sygdommen  forbunden 
med  Fremfald,  indeklemmes  Polypen  ei  sjelden  i  Analaab- 
ningen;  de  dermed  forbundne  voldsomme  Smerter  hæves 
tilligemed  Fremfaldet,  saasnart  Polypen  tages  bort.  Smaa- 
polyper  hos  Voxne  toges  bort  med  en  Sax.  Ere  de  store, 
blodrige,  underbindes  de  for  at  undgaa  proAis  Blødning. 
De  større,  faste,  saakaldte  Kjødpolyper  ere  sjeldne,  sidde 
helt  oppe  og  undgaa  ofte  Undersøgelsen.  Bos  en  af  mine 
S}ge  kunde  jeg  trods  gjentagne  Undersøgelser,  og  uag- 
tet Klysmata  vare  anbragte  umiddelbart  før  Undersøgelsen, 
ikke  n<ia  en  en  meget  høit  siddende  Polyp,  indtil  den  en 
Dag  faldt  frem  af  sig  selv  ved  en  stærk  Udtømmelse  efter 
et  kraftigt  Afieringsmiddel,  blev  holdt  fast  og  underbunden 
med  en  Dobbeltlraad.  Undertiden  undgaa  disse  Polyper 
vor  Opmærksomhed,  fordi  samtidige  udvendige  Bæmorrhoidal- 
svulster  volde  Patienten  mest  Besvær.  Hos  en  Patient,  der 
blot  klagede  over  slærk  Smerte  ved  Slolgangen,  fandt  jeg 
flere  større  ydre  Uæmorrhoidalknuder,  bagtil  en  smertefuld 


Randulceration ,  og  2  store  Polyper  indvendig.  Jeg  borttog 
de  ydre  Svulster,  gjennemskar  Sluttemusklen  ved  Ulcerations- 
stedet  og  underbandt  Polyperne.  2  Maaneder  efter  klagede 
den  Syge  endnu  over  Felelse  af  et  fremmed  Legeme  og 
Nedadtrængen,  og  meget  høit  oppe  opdagedes  nu  en  tredie 
Potyp,  der  første  Gang  var  undgaaet  Opmærksomheden. 

(Sluttes.) 


Diphtheritis  ag  Krovp  i  Svælget  og  Liftreieiie 
i  amtonisk  Henseende. 

Af  Prof.  E.  WagDer  I  Leipiig  (Arch.  d.  ReUk.  VII.  6.  t866). 


Uden  at  gaa  ind  paa  nogen  nærmere  Undersøgelse  og  Vur- 
dering af  de  mange  forskjellige  Anskuelser,  der  i  den  se- 
nere Tid  ere  fremsatte  om  Forholdet  mellem  Diphtheritis  og 
Eroup,  om  deres  Ligheder  og  Biendommeligheder,  giver  Porf. 
i  denne  Afhandling  en  ligefrem  Beskrivelse  af  de  anatomi- 
ske Forhold  som  det  bedste  Orundlag  for  en  saadan  Un- 
dersøgelse, Som  Hovedrepræsentanter  for  disse  to  Lidelser 
opstiller  han  Diphtheritis  i  Svælget  og  Kroup  i  Luftveiene 
og  adskiller  dem  foreløbig  saaledes,  at  han  ved  Diphtheritis 
forstaar  Afleiringer  paa  Slimhinden  af  en  graalig  Binde,  der 
fordetmeste  hænger  fast  sammen  med  den,  og  hvorunder 
Slimhinden  selv  er  mere  eller  mindre  infiltreret  og  fortykket, 
medens  den  kroupøse  Hinde  ligger  løst  paa  Slimhindens  Over- 
flade og  denne  er  fuldkommen  normal  eller  i  det  Høieste 
hyperæmisk.  I  de  fleste  af  de  Tilfælde,  han  har  undersøgt 
efter  Døden,  var  Diphtheritis  tydelig  udtalt  i  Svælg  og  Mund- 
hule ,  Kroup  i  den  nedre  Del  af  Struben  og  i  Broochierne, 
hvorimod  de  dannede  en  Overgangsform  i  den  øvre  Del  af 
Struben. 

Diphtheritis  paa  den  bløde  Gane  og  Svælget. 
Belægningen  viser  sig  under  Mikroskopet  som  et  klart,  ens- 


formigt,  glindsende  Netværk  af  forskjellig  Vidde  (Vioo— Viooo'^0* 
Maskerne  ere  langagtige ,  ruodagtige  eller  uregelmæssige; 
enten  ere  de  aldeles  tomme  eller  (hyppigere)  indeholde 
forskjelligartede  Elementer,  Lymphe-  eller  Puslegemer,  rede 
Blodlegemer,  Celler  og  Kæraer.  Bygningen  af  Netværket  er 
iøvrigt  meget  indviklet,  undertiden  ere  alle  Traadene  for- 
holdsvis tykke,  (Vioo— VW),  sjeldnere  ligge  tykkere  Længde- 
traade  parallel  med  Slimhindens  Overflade  med  tyndere  Tvær- 
striber, eller  tykkere  Traade  totiret  med  tyndere  Længde- 
traade,  endnu  sjeldnere  er  hele  Netværket  saa  fint,  at  det 
faar  Lighed  med  koaguleret  Btodfibria«      > 

Ofte  findes  aldeles  ingen  Formbestfi uddele  i  Aab- 
uingerne  mellem  Maskerne;  men  hyppigere  indeholde  de 
sparsomme  Smaalegemer,  der  snart  ligne  Lymphe-,  snart 
Puslegemer,  snart  smaa  frie  Kærner.  I  andre  Tilfælde  fin- 
der man  derimod  et  eller  flere  tydelige  Lymphekorn,  sjeld- 
nere en  meget  rigelig  Afleiring  af  røde  Blodlegemer,  saaat 
man  ved  første  Øiekast  tror,  at  man  har  et  tæt  Væv  af  nye 
blodfyldte  Rar  for  sig. 

Grændsea  mellem  det  dipbtheritiske  Netværk  og  Slim- 
hinden er  i  friske  TilfæUe  altid  meget  skarp  og  ofte  let 
kjendelig  derved,  at  Netværket  har  en  stærkere  Glands  end 
selve  Slimhindens  Overflade.  Under  Mikroskopet  er  dette 
navnlig  iøinefaldende  ved  Betragtningen  af  rent  lodrette  Snit, 
og  Forskjellen  fremtræder  endnu  tydeligere  ved  Anvendel«- 
sen  af  forskjellige  Rea^eoser.  Belægningens  iland,  der 
altid  er  høiere.  end  den  omgivende  Overflade,  gaar  enten 
gradvis  over  i  denne,  eller  Afleiriogen  kan  i  Peripherien 
løftes  noget  op  fra  Underlaget.  Mikroskopiske  Gjennemsnit 
vise  paa  saadanne  Steder  under  Belægningen  Slimhindens 
Epilhelialceller,  der  endnu  kun  ere  lidet  forandrede.  Ofte 
fortsætter  Belægningen  sig  ind  i  de  udvidede  Follikler  aC 
Ton^iillerne  og  de  normale  FoUikler  paa  Tungeroden. 

£fter  talrige  Undersøgelser  i  denne  Retning  er  Forf. 
kommen  til  det  Resultat,  at  det  diphtheritiske  Net- 
værk opstaar  ved  en  eiendommelig  For^t^ndling  af  Epi- 
thelialcellerne ;  ban   bar  kun  fundet  det  paa  Epiibelierne  af 


391 

Sliodhinder  og  af  LungeaWeoleme.  De  øvre,  fladtrykte,  kærae- 
løse  Bpithelialceiler  vise  aldrig  deoDC  ForvandllDg,  der  gjen* 
nemgaar  tre  Stadier: 

Først  tiltage  Cellerne  i  Størrelse  i  alle  Retninger,  navn- 
lig i  Tykkelse,  ved  en  Foregelse  af  Protoplasma,  i  mindre 
Grad  forøges  Kærnen  i.  Størrelse,  begge  blive  de  uklare, 
i  Kærnen  opataa  ofte  flere  Kærnelegemer. 

Det  andet  Stadium  er  eiendommeligt  ved  Dannelsen  af 
flere  smaa  (indtil  VW  og  mere),  skarpt  begrændsede 
Punkter,  oAeat  af  rundagtig  eller  oval  Form ;  de  opstaa  først 
i  den  peripheriske  Del  af  Cellerne,  senere  ogsaa  mere  indad 
imod  Midten.  Ved  en  nærmere  Betragtnmg  viser,  det  sig, 
at  den  egenlige  Cellemasse  paa  disse  Punkter  er  meget 
fortyndet  eller  trængt  tilside;  paa  de  mellemliggende  Partier 
er  den  derimod  fortykket,  stærkt  glindsende  og  meget  stand- 
haftig imod  Indvirkningen  af  Reagenser^ 

Det  tredie  Stadium  bestaar  i  Dannelsen  af  nye,  klare 
Punkter,  medens  Kærnen  forsvinder  fuldstændig.  Cellerne 
locvandlea  derved  lidt  efter  lidt  til  dobbelt  saa  store  eller 
endnii  større  sækformige  Dannelser , .  der  indeslutte  talrige 
runde  elier  ovale,  klare  Steder,  der  rimeligvis  ere  fuldstæn- 
dig tomme  Rum*  Netværket  ved  Svælgdiphtberitis  er  imid- 
lertid paa  de  fleste  Steder  tykkere  end  det  Netværk,  hvori 
Epitheliakellerne  ere  henfbldne.  Det  er  derfor  sandsynligt, 
at  det  endnu  en  Ttdlang  optager  Ernæring  fra  de  under- 
liggende, endnu  ikke  degenererede  Epithelialceller,  hvorved 
det  fortykkes  og  de  indesluttede  Formdele  forstørres.  Der- 
for taler  ogsaa  den  Iagttagelse,  at  man  i  Tilfælde  af  for- 
bnldsVis  frisk,  navnlig  sekundær  Diphtheritis,  ligesom  ogsaa 
i  Randen  af  primær  Diphtheritis,  som  oftest  finder  et  finere 
Netværk  paa  de  dybtliggende  Epithelialcellers  Plads  og  et 
grovere  Netværk  .paa  de  øvres  Plads.  Netværket  i  den 
diphtheristiake  og  kroupøse  Belægning  adskille  sig  i  che- 
misk  Hensuende  ikke  væsenlig  fra  hinanden;  de  staa  nær* 
mest  det  koagulerede  Fibrin.  Det  forandres  ikke  væsenligt 
i  sin  mikroskopiske  Bygning  ved  at  koges  i  fiere  Timer, 
kun  skrumper  det  en  Del  ind.    Afkoget  giver  ikke  Liroreak- 


392 

tion.  Imod  de  sædvaDlige  cbemiske  Reagenser  viser  det  diph- 
theritiske  Netværk  en  betydelig  Modstandskraft.  Ved  Edi- 
kesyre  bulner  det  stærkt  ud,  saaat  Aabningerne  næsten 
forsvinde ;  men  det  opløses  ikke  selv  ved  en  langvarig  Ind- 
virkning. Ved  Salpetersyre  farves  det  gult,  koncentr.  Salti- 
syre  faar  det  til  at  bulne  op,  men  uden  at  opløse  det  gan- 
ske.    En  lignende  Udbulnen  bevirke  de  kaustiske  Alkalier. 

Selve  Slimhinden  undergaar  ogsaa  en  Forandring, 
der  bestaar  i  en  Nydannelse  af  Celler  og  Kærner,  snart  i 
sparsom,  snart  i  meget  betydelig  Mængde,  saaat  det  faar 
Gbarakteren  af  en  ægte  og  stærk  Pnsinfiltration.  Enkelte 
Gange  fandt  Forf.  ogsaa  smaa  Abscesser.  Hvor  Infiltra- 
tionen ikke  er  for  betydelig,  findes  ogsaa  en  Byperæmi,  der 
konstant  er  tilstede  i  Sygdommens  Begyndelse.  I  nogle 
Tilfælde  iagttages  ogsaa  en  overordenlig  stærk  Infiltration 
med  røde  Blodlegemer,  og  talrige  smaa  Slimhindeblødnin* 
ger  ere  ikke  sjeldne.  Foruden  Slimhinden  er  ogsaa  det  un- 
derliggende Væv  næsten  konstant  i  høi  Grad  infiltreret. 

Til  Undersøgelsen  afRroupmembraner  benyttede  For- 
fatteren Belægninger  fråden  nedre  Del  afLarynx  ogTrachea; 
han  tog  baade  Længde-  og  Tværsnit  eller,  hvor  disse  ikke 
kunde  faas,  fine  Tjavser,  løsrevne  med  en  Naal.  Kroup- 
membranen  bestaar  af  et  tæt  Netværk  af  fine  Traade  og  af 
talrige,  i  Aabningerne  liggende  Elementer,  der  ligne  Pus- 
legemer.  Traadene  ere  som  oftest  særdeles  fine,  noget 
glindsende  og  sædvanlig  temmelig  faste,  saaat  Aabningerne 
imellem  dem  ere  mere  kantede  end  runde.  Enkelte  Par- 
tier ere  imidlertid  dannede  af  grovere  Traade  med  forholds- 
vis mindre  og  færre  Aabninger  imellem,  undertiden  iagtta- 
ges en  Art  koncentrisk  Lagdeling,  saaat  grovere  Bjælker 
ligge  parallelt  med  Luftveienes  Længdeaxe,  og  (tbl  dem  ud- 
gaa  atter  finere  Traade  lodret  paa  denne. 

De  i  Netværket  indesluttede  Formbestanddele  ere 
i  Almindelighed  langt  talrigere  end  i  de  dipbtheritiske  Mem- 
braner; det  er  især  Puslegemer  med  en  eller  flere  Kærner, 
desuden  frie  Kærner;  røde  Blodlegemer  forekomme  kun 
sjelden. 


KroDpmembranen  op  s  taar  i  Almindelighed  paa  samme 
Maade  som  den  diphthcritidke  Membraq.  CyliDderccllerne 
udvide  sig  i  alle  Retninger,  avle  talrige  Kærner  og  Pus- 
legemer, og  Protoplasma  imellem  de  nydannede  Elementer 
frembyder  en  lignende  Resistens.  At  Netværket  er  6nere, 
synes  knn  at  være  en  Følge  af  de  langt  talrigere  dannede 
Kærner  og  Geller.  Ojn  Pimrecellerne  undergaa  en  lig- 
nende Forandring,  kan  Fbrf.  ikke  afgjøre.  Membranens  For- 
hold til  Slimhindens  Overflade  er  oftest  saaledes,  at  der 
mellem  begge  ligger  et  tyndt  Lag  af  mukopurnlent  Vædske, 
og  at  Membranen  ligger  sna  løst,  at  den  meget  let  kan  fjer- 
nes. Denne  Vædske  indeholder  Puslegemer,  enkelte  cylin- 
driske Celler  med  og  uden  Fimrehaar  og  Blodlegemer.  Paa 
de  Steder,  hvor  Membranen  endnu  er  fasthængende  tit 
Slimhinden,  ser  man  enten,  at  det  flne  Netværk'  ved  fine 
Traade  er  heftet  til  Slimhinden,  udenat  man  kan  opdage 
noget  Spor  til  Epithelialceller,  eller  man  iagttager  Imellem 
Membranen  og  S  imhinden  et  Lag  af  forstørrede,  homogene 
Epithelialceller,  der  kun  sjeldent  ses  tydeligt  ifærd  med  at 
undergaa  en  flbrinøs  Forvandling.  Uden  Tvivl  svarer  dette 
sidste  Forhold  til  et  tidligere  Stadium,  det  først  beskrevne 
til  et  senere  Stadium  i  Ddviklingen.  Selve  Slimhindens  Væv 
er  mere  eller  mindre  hyperæmisk,  med  en  rigelig  Nydan- 
nelse af  Puslegemer  og  Kærner,  rigeligst  i  de  overfladiske 
Lag,  sparsommere  i  de  dybere. 

Ved  Rroup  i  Larynx  og  Trachea  ere  som  bekjendt  hyp- 
pigt ogsaa  de  store  og  middelstore  Bronchier  angrebne 
paa  lignende  Maade.  Membranens  Beskafl^enhed  er  her  om- 
trent som  i  Larynx,  kun  er  Netværket  her  endnu  finere  og 
Celleindholdet  rigeligere,  tilsidst  forsvinder  Netværket  gan- 
ske, den  kroupøse  Bronchilis  er  bleven  til  en  slimet  puru- 
lent.  De  under  den  kroupøse  Pneumoni  hyppigt  forekom- 
mende, saakaldte  Fibrinkoagler  i  de  smaa  Bronchier  ere  sam- 
mensatte af  en  ydre,  klarere,  mere  gjennemsigtig,  slimet,  og 
af  en  indre,  mere  fast,  gullig  Masse;  denne  sidste  ligner  gan- 
ske Kroupmembraner,  medens  den  første  bestaar  af  en  rige- 
lig Slim  med  talrige  Puslegemer. 


394 

Af  denne  Beskrivelse  freingaar  det  tydeligt, 
at  der  ikke  existerer  nogen  skarp  Grsndse  mel- 
lem Kroup  og  biphtheritis.  Saavel  paa  Ganen  og 
Svælget  som  i  de  store  Luftveie  forekomj^e  Tilfælde  af 
ren  Eroup  og  af  ren  Diphtherilis ;  men  som  oftest  forekomme, 
idetmiodste  i  de  Tilfælde,  der  ende  med  Døden,  Overgange 
mellem  begge.  De  forekomme  altsaa  vel  underliden  som 
fuldkommen  rene,  adskilte  Lidelser;  i  de  fleste  dødelige  Til- 
fælde kombinere  de  sig  paa  meget  forskjellig  Maade,  om- 
trent paa  samme  Maade  som  den  slimede  og  purulente 
Katarrh  af  Slimhinden  og  som  de  rosenagtige  og  pblegmo- 
nøse  Qudbetændelser.  For  Slægtskabet  mellem  Kroup 
og  Dipbtheritis  taler  ogsaa  en  Lidelse,  bvormed  begge 
hyppigt  kompliceres,  men  som  ogsaa  forekommer  primær, 
forenet  med  en  kroupøs  Betændelse  af  de  finere  Broncbier, 
nemlig  den  saakaldte  kroupøse  lobære  Pneumoni. 
Mikroskopisk  giver  den  et  lignende  Billede  som  de  kroupøse 
og  dipbtheritiske  Belægninger:  Lungealveolerne  ere  fyldte 
med  Puslegemer  og  et  saakaldet  Fibrinne.t,  hvis  indbyrdes 
Forhold  er  meget  vexlende.  Puslegemerne  danne  stedse 
Hovedmassen,  medens  Netværkets  Beskaffenhed  vexler  sær- 
deles meget,  saaledes  som  vi  have  set  ved  Kroup  og  Dipb- 
theritis; oftest  er  det  dog  fint  med  store  Aabninger.  Lig- 
heden udstrækker  sig  ogsaa  til  selve  Lungevævet;  i  de  fleste 
Tilfælde  er  dette  normalt  elier  indeholder  kun  sparsomme 
nydannede  Kærner;  men  i  enkelte  Tilfælde  iagttog  Forf..  at 
ikke  blot  Bronchialvæggen,  men  ogsaa  Lungevævet  var  in- 
filtreret med  Pus,  baade  .det  interalveolære  og  det  interlo- 
bulære  Væv,  saaat  de  elastisk«  Traade  og  Kar  derved  bleve 
mere  eller  mindre  fortykkede.  Man  vilde  saaledes  ogsaa 
med  Rette  kunne  skælne  imellem  en  kroupøs  og  en  dipb- 
theritisk  Pneumoni. 

Tilslutningen  fremjsætter  Forf.  nogle  pathogenetiske  og 
kritiske  Bemærkninger  over  Kroup  og  Diphtberitis.  Som  de 
tre  Bovedmomenter  upder  disse  Processer  frepiUæver  han: 
Byperæmien,  den  eiendommelige  Forvandling  af  Epithelial- 


395 


cellerne  og  Nydanoelsen  af  Geller  og  Kærner  i  Slimhiiuleas 
V«v  og  i  de  dybere  Lag. 

Hyperæmieo  -af  Slimhinden  er  et  konstant  Phænomen ; 
men  den  svinder,  efterhaanden  som  Forvandlingen  af  Epi« 
theliet  skrider  fremad.  Forvandlingen  af  Epitheliet  udvikler 
sig  meget  hurtigt;  den  begynder  med  de  øvre  Lag  uden 
dog  al  berøre  åe  merste  flade  Épilhelceller  af  Pladeepithe- 
iiet  og  maaske  heller  ikke  Fimreepitbeliet,  men  udbreder 
sig  i  kort  Tid  til  Epilheliets  hele  Tykkelse.  Forandringerne 
i  det  underliggende  Væv  ere  enten  meget  ubetydelige,  i 
andre  Tilfælde  derimod,  ved  Diphtheritis  af  Gane  og  Svælg, 
ere  de  meget  gjennemgribende  og  bestaa  i  udbredte  Hæ- 
morrhagier  og  Pusinfiltrationer;  disso  medføre  endelig  Gan- 
græn,  der  i  Forbindelse  med  den  indtrædende  Septikæmi 
er   den  vigtigste   Aarsag   til  (|en    svære  Almenliden. 

Belægningens  videre  Forandringer  ere  af  mindre  Be- 
tydning paa  de  Steder,  hvor  den  let  kan  Qernes,  naar  den 
løsnes,  saaledes  i  Svælget  og  de  store  Luftveje;  derimod 
faa  de  en  større  Betydning  i  Lungealveolerne,  hvor  den  me- 
chaniske  Bortfjernelse  næsten  er  umulig.  De  i  Netværkets 
Masker  indesluttede  Celler  og  Kærner  ses  ikke  sjelden  fedt- 
degenererede  og  ville  paa  denne  Maade  kunne  Qernes; 
selve  Netværket  saa  Forf.  aldrig  tydelig  gjennemtrængt  af 
Fedtkorn.  Membranernes  Afstødning  bevirkes  ved  forskjel- 
lige  Omstændigheder.  Den  begunstiges  aabenbart  ved  den 
rigelige  Udsvedning  af  Serum,  der  foregaar  fra  Slimhindens 
blodfyldte  Karvæv,  og  ved  en  rigeligere  Slimafsondring  fra 
Slimhindens  Kirtler,  idet  disse  Bestanddele,  for  at  skaffe 
sig  en  Udvei,  paa  forskjellige  Punkter  hæve  Membranen  lidt 
i  Veiret.  Den  gjentagne  Nydannelse  af  diphtheritiske  Be- 
lægninger forklares  ved  en  hurtig  Udvikling  af  de  nederste, 
endnu  ikke  forvandlede  Epithelialceller  og  ved  en  hurtig 
fibrinøs  Forvandling  af  de  nydannede  Epitheiier.  Bvis  en 
saadan  Forvandling  af  Epitheliet  i  dets  hele  Tykkelse  gaar 
hurtigt  for  sig,  er  en  saakaldet  gjentagen  Afleiring  neppe 
mulig,  og  i  det  Hele  antager  Forf.,  at  en  saadan  Reproduk« 
tion  af  den   engang  bortfjernede  Belægning  neppe  foregaar 


396 

»aa  hyppigt,  -som  man  i  Almindelighed  er  tilbøielig  til  at  an- 
tage; i  adskillige  lettere  Tilfælde  kunde  han  ikke  iagttage 
det,  og  i  de  svære  Tilfælde  stiller  der  sig  mangehaande 
Vanskeligheder  i  Yeien  for  Iagttageren. 


Heilfødt  IhMgd  af  de  bagre  Nmieaabiiiager« 

Åf  Prof.  SantessoD  1  Stockholm  (•Hyglea*  Sappltb.  1866). 


For  nogen  Tid  siden,  da  Forf.  paa  GJennemreise  opholdt  sig  i  Gøte- 
borg, indfandt  der  sig  hos  ham  en  ung  Mand,  23  Kat  gammel,  som  fra 
sin  spædeste  Barndom  havde  lidt  af  en  uovervindelig  Tilstopning  i  Næ- 
sen. For  at  drage  Aande  holdt  han  altid  Munden  aaben,  og  fra  Næsen 
afsondredes  og  udflød  der  næsten  bestandig  en  rigelig,  tynd  Slim;  Ta* 
len  var  tyk,  ligesom  tilsløret,  og  alle  Symptomer  tydede  hen  paa  en  el- 
ler anden  Forhindring  1  Næsegangen.  Der  var  Mistanke  om  en  Polyp; 
men  en  Indført  Sonde  gik  ikke  ud  i  Svælget,  stødte  derimod  snart  imod 
en  benhaard  Væg,  som  antydede,  at  der  her  var  en  vltium  primæ  con- 
formationis,  eftersom  der  ikke  fandtes  Spor  af  noget  forodgaaet  Sub- 
stanatab  eller  af  Ardannelse.  Da  Prof.  S.  ikke  havde  passende  Instro- 
menter  ved  Haanden,  og  da  saadanne  desuden  maalte  forfærdiges  med 
særligt  Hensyn  til  dette  usædvanlige  Tilfælde,  indfandt  den  Syge  sig  kort 
efter  i  Stockholm  for  at  underkaste  sig  Operation.  Ved  yderligere  Un- 
dersøgelse godtgjordes  det  nu,  at  der  fandtes  en  fuldstændig  Okklusioa 
eller  Atresl  af  de  bageste  Næseaabninger;  Hørelsen  var  formindsket ;  som 
Følge  af,  at  Munden  stadig  blev  holdt  aaben  og  baade  Ind-  og  Udaan- 
dingen  alene  gik  for  sig  ad  denne  Vel,  var  Mundslimhinden  tør;  Bryst- 
kassen var  forholdsvis  lille,  og  |den  Syge  led  af  en  vedvarende  Lunge- 
katarrh  (muligvis  Tuberkulose)  —  Alt  som  Følge  af  det  ufuldstændige 
Aandedræt.  Af  samme  Aarsag  var  ogsaa  Aimenbefindendet  stærk  med- 
taget. Den  haarde  Gane  var  usædvanlig  kort  og  stærk  hvælvet;  meo 
der  var  ikke  nogen  feilagtig  Stilling  af  Ganebenenes  vandrette  Del.  Ef- 
Anmodning  af  Prof.  S.  forfærdigede  Instrumentmager  Stille  et  eget,  til 
denne  Operation  bestemt  Instrument.  Det  bestod  af  en  temmelig  lang 
og  svær  Troikar  med  skarp  Staalkant  og  Poin^on  af  Ibenholt.  Naar 
denne  blev  ført  ind  igjennem  Kanylen,  gik  den  noget  frem  foran  dea 
skæreode  Kant  og  hindrede  saaledes  denne  Kant  i  at  saare  Slimhinden  ved 
Instrumentets  Indførelse  1  Næsen.  Saasnart  dette  havde  naaet  den  for- 
reste Flade  af  Benvæggen,  blev  Kanylen  skudt  frem  paa  Poingonen,  som 
nu  blev  trukken  tilbage,  og  den  skarpe  Kant  kunde  da  frit  virke  mod 
den  Del,  som  skulde  gjennembores.  Først  blev  venstre  Haands  Pegefin- 
ger beklædt  med  en  Kaotshukhætte,  anbragt  bagved  og  ovenfor  Gane- 
seilet  for  at  beskytte  Svælgvæggen;  derpaa  blev  Troikaren  indført  gjen- 
nem  det  ene  Næsebor  i  Retning  mod  Benvæggen,  af  hvilken  nu  Hul- 
jernet  ved  en  borende  Bevægelse  udtog  et  rundt  Stykke;  derefter  ble^ 
den  samme  Boring  foretagen  noget  høiere  oppe  i  Væggen,  som  bestod 
af  en  temmelig  tyk,  porøs  Benmasse.  Samme  Operation  foretoges  ende- 
lig paa  den  anden  Side  af  Næseskillevæggen.  En  ikke  abetydelig  Blød- 
ning standsede  snart  under  Anvendelse  af  koldt  Vand.  Efter  Operatio- 
nen var  den  Syge  oppe  som  sædvanlig   og  kort  Tid  efter  ude   Igjeo; 


897 


Aandedrttttet  foregik  friere;  ban  kande  nu  snyde  Næsen,  og  Katarrhen  1 
Svclg,  Øier  og  Langer  bedredes.  Forandringen  1  Talen  Tar  meget  paa- 
faldende;  i  det  ferste  Øieblik  efter  Operationen  kunde  ban  nemlig  knap 
tale,  da  Ganesellet  bevægedes  med  en  vis  Usilikerbed;  men  snart  deci- 
derede Stemmen  sig;  den  var  betydelig  klarere  og  blev  senere  endnu - 
bedre.  Der  er  al  Grund  til  at  tro,  at  den  nydannede  Kanal  vil  holde 
sig  aaben,  da  der  blev  gjort  flere  Boringer  og  tykke  Sonder  kunde  føres 
Igjeniiem  uden  Yanskeligbed.  For  at  paavirke  Almenbedndendet  tllraa- 
dedes  Bade  i  fortættet  Luft  og  Søbade  i  Sommerens  Løb.  Forf.  antog, 
at  denne  medfødte,  benede  Tilstopning  af  de  bagre  Næsebor,  der,  saa« 
vidt  han  vidste,  hidtil  ikke  havde  været  omtalt  eller  beskreven,  enten 
aoaatte  hidrøro  fra  en  abnorm  Udvikling  af  Processus  pterygoidei  eller 
muligvis  være  en  tilbagestaaeude,  forbenet  Del  af  Primordlalkraniet 


KMssn« 

Af  Dr.  Bedall,  Apotheker  I  MQnchen  (Bayer,  årstl.  Intell.-Bl.  4.   1867 
Schm.  Jbrb.    April  1867). 


Koossin  bør  efter  Forf.'s  Mening  langt  fontrækkes  for  Koussoblom- 
aterne,  der  nu  ofte  ere  blandede  med  Blomsterstilke  og  tykke  Træstum- 
per, og  hvis  Virkning  formindskes  ved  disse  og  lignende  Tilfældighe- 
der. I  en  Indgift  af  1  til  2  Skrupler  bar  Koussin  hidtil  aldrig  gjort  Skade, 
men  ofte  været  brugt  med  meget  godt  Udfald. 

Forf.  har  ligesom  Wittstein  i  Blomsterne  fundet  en  fed  Olie, 
Chlorophyl  og  Vox,  en  bitter,  kradsende  Harpix,  en  smagløs  Harpix, 
Gummi,  Sukker,  Farvestof  og  mineralske  Dele,  Forf.  desuden  en  eien- 
dommellg,  stearoptenagtig  ætherisk  Olie,  Baldrian-,  Edike-  og  Borsyre. 

Paves  i  har  først  fremstillet  Koussin  s.  Tæniln,  men  antog,  at 
det  kun  fandtes  i  Pollen,  hvorimod  det  1  Virkeligheden  findes  i  Stæng- 
ler og  Blomster.  Det  er  identisk  med  den  af  Wittstein  og  Forf.  fundne, 
bittre,  kradsende  Harpix  og  fremstilles  ligesom  Santoroin  ved  3  Gange 
at  behandle  Blomsterne  med  Alkohol  og  Kalk,  koge  det  Tilbageblevne 
med  Vand,  blande  samtlige  Udtræk,  afdestillere  Vlnaanden,  fælde  den 
afkølede  Vædake  med  Edikesyre,  udvaske  og  forsigtig  tørre  det  erholdte 
Bundfald. 

Koussin  er  et  hvidt  eller  hvidgult,  let  udgnideligt,  lugtløst  Pulver, 
der  atrax  er  uden  Smag,  men  giver  en  kradsende,  bitter  Eftersmag,  er 
tongtopløseligt  i  Vand,  men  letopløseligt  i  Alkohol  til  90^  og  i  rene  Al- 
kalier. Formlen  er  Cst  Ua»  Os.  Naar  man  er  heldig,  faar  man  af  Blom- 
ateroe  3  pCt  Koussin. 

Dette  Koussin  blev  anvendt  med  Held  mod  Bændelorm  i  5  Tilfælde, 
af  hvilke  nogle  forud  vare  behandlede  med  de  sædvanlige  Midler  uden 
Nytte.  Ormen  afgik  med  Mavesmerter  og  tynd  Aabning,  stundom  tillige 
Opkastning.  Indgiften  var  1,  hos  kraftige  Personer  2  Skrupler  i  Oblat; 
den  bley  1  det  Høieste  gjentagen  en  Gang  og  brugtes  uden  Modbyde- 
lighed. 

Martina  bar  Ted  at  behandle  Blomsterne  med  Alkohol  fremstillet 


398 


en  gortegrøn  Harpix.  som  ligeledes  skal  Tirke  sikkrere  eod  Blomsterne. 
Denne  Resina  Konsso  Mart.  indeholder  efter Forf.  væsenlig  Koussin, 
blandet  med  den  ogsaa  af  ham  beskrevne  Harpix,  og  kan  maaske  ogsaa 
brages  med  større  Nytte  end  Blomsterne. 


Fra  Vdluidet 


Cbtlem  synes  atter  iaar  at  trae  en  stor  Del  af  Europa.  Bfterat  dea 
iOor  havde  hjemsøgt  de  fleste  Lande  og  bl.  A.  havde  raset  med  stor  Hef- 
tighed i  den  preussiske  Hær  efter  Slaget  ved  Kønigsgråtz.  har  den  egen- 
lig slet  ikke  været  fuldkommen  ophørt.  Hvad  der  især  gjør  det  sand- 
synligt, at  den  atter  iaar  vil  vise  sig  epidemisk,  er  dels  den  muligvis 
forestaaende  Krig  mellem  Frankerig  og  Preussen,  dels  den  store  Verdens- 
udstilling i  Paris  og  den  dermed  forbundne  Sammenstuvning  af  Men- 
nesker. 

I  Tydskland  har  Sygdommen  iaar  ligesom  iQor  først  vist  sig  ved 
Rhinen.  Allerede  i  Januar  forekom  der  enkelte  Dødsfald  i  Køln;  i  Fe- 
bruar bleve  Tilfældene  saa  hyppige,  at  de  maatte  betegnes  som  epide- 
miske og  først  sidst  i  Marts  var  Epidemien  forbi  efter  at  have  dræbt 
95  Mennesker.  Paa  samme  Tid  herskede  Choleraen  i  Eiberfeld  og  paa 
flere  andre  Punkter  i  Rhinegnene.  Ifald  disse  iaar  ville  blive  Skueplads 
for  en  Krig,  kan  man  saaledes  med  stor  Rimelighed  formode,  at  Syg- 
dommen vil  bortrive  langt  flere  Offre  endVaabnene;  thi  det  er  bekjendt, 
at  et  nok  saa  blodigt  Slog  ikke  koster  selv  den  tapperesie  Hær  saa  mange 
Soldater  som  en  Choleraepidemi,  der  raser  I  dens  Geledder.  —  I  de  an* 
dre  preussiske  Provindser  er  der  knn  forekommet  enkelte  Dødsfald,  saa- 
som  i  nogle  Kredse  af  Schleslen  og  I  Erfurt  Ogsaa  I  Kongeriget  Sach- 
sen, navnlig  i  Leipsig,  er  der  llgefra  Begyndelsen  af  Aaret  forekommet 
enkelte  Gholerasyge;  i  Enklaven  Lubsoh'wQti  har  der  endog  vist  sig  en 
hel  Række  af  (tildels  dødelige)  Tilfælde. 

Fra  Rusland  haves  kun  mindre  fuldstændige  Beretninger;  men  baade 
1  Petersborg  og  andensteds,  især  i  Polen  (Lnbllto),  skal  Gholera  være  dukket 
up  igjen  iaar. 

Hvad  Frankerig  angaar,  vides  det  med  Sikkerhed,  at  der  Hgefra  Be- 
gyndelsen af  Aaret  har  vist  sig  enkelte  Gholeratilfælde  i  Paris's  Hospitaler; 
men  desuden  er  Sygdommen  samtidig  optraadt  alvorligt  i  Normandiel 
og  Bretagne. 

I  Italien  synes  Gholeraen  igjen  at  forberede  sig  til  en  større  Van- 
dring. Allerede  fra  Februar  er  der  forekommet  Tilfælde  i  Kirkestaten* 
navnlig  i  Tivoli,  Frascati  og  Omegn;  ligeledes  hist  og  her  paa  Sicilien, 
især  i  Girgenti.  I  Bergamo  og  Omegn  har  der  alt  f  Begyndelsen  af  Marts 
været  et  betydeligere  Udbrud^  og  herfra  har  Farsoten  udbredt  sig  videre, 
saasom  til  Monxa  o.  a.  Steder.  I  April  skal  Sygdommen  have  været  til- 
stede paa  den  dalmatlsk- bosniske  Grændse  (Knin,  Verlika)  og  i  Scor- 
dona. 

I  Storbritta  ni  en  berettes  der  om  Tilfælde  i  Port  Glasgow  (Skotland), 
og  paa  Jersey  i  Kanalen  har  der  været  en  ondartet  Epidemi  fra  Begyn- 
delsen af  Februar. 

I  Østerrig  har  der  hidtil  kun  vistjsig  faa  Tilfælde,  færre  talfald,  end 
man  maatte  befrygte  efter  den  Heftighed,  hvormed  Gholera  rasede  paa 
Krigsskuepladsen  ifjor.     Saaledes  er  Tilstanden  f  Bøhmen,  hf  or  der  ifjor 


899 


var  65363  Syge,  endnu  ret  tilfredsstillende;  kun  i  Prag,  Pisek  og  en- 
kelte andre  Steder  har  man  I  Februar  set  de  sidste  Efternølere  fra  for- 
rige Aars  Epidemi.  I  Ungarn  oplierte  forrige  Aars  Epidemi  først  i  Ja- 
nnar d.  A.,  og  allerede  midt  i  Februar  viste  der  sig  enlielte  nye  Tilfælde 
i  Komitatet  Gømør  (Pohorella).  I  selve  Wien  viste  der  sig  Ingen  Cho- 
leratilfælde  fra  December  f.  A.  til  19de  April  d.  A.,  da  der  foreiiom  et 
enkelt  Tilfalde,  hvorefter  der  snart  fulgte  et  Par  andre  i  Byens  aller- 
nærmeste Omegn  (PQofhaus). 

I  Anledning  af  den  velbegrundede  Frygt  for  nye  alvorlige  Udbrud  a( 
Gholcra  har  der  i  de  sidste  Dage  af  April  været  afholdten  Cholerakon- 
gres  i  Weitear,  besigt  af  mange  tydske  og  adskillige  fremmede  Læger 
og  Videnskabsmænd.  Alle  de  Tilstedeværende  uden  Undtagelse  vare  enige 
i,  M  det  menneskelige  Samkvem  har  den  v^senligste  Indflydelse  paa  Chio- 
leraens  Udbredeise;  næsten  ligesaa  enstemmig  sluttede  man  sig  til  den 
Mening,  at  der  til  en  Epidemi  udkræves,  at  vedkommende  Sted,  omeud  kun 
midlertidig,  maa  frembyde  visse  disponerende  Betingelser  med  Hensyn  til 
Jordbundens  Beskaffenhed  og  Vandets  Forhold  til  Jordbunden.  Kun  en  en- 
kelt Læge,  llisch  fra  Petersborg,  var  af  en  anden  Anskuelse,  men  blev 
gjendreven  af  Pøh  1.  som  er  Architekt  og  Medlem  af  Sundhedsraadet  samme- 
steds, og  som  ifølge  6  Aars  Iagttagelser  af  Grundvandets  Forhold  og  et  fntd- 
stændigt  Mveilement  uf  Petersborg  paastod,  at  den  Pette nkoferske  Lære 
ogsaa  havde  sin  Gyldighed  for  denne  Stad.  Sir  John  Simon  fra  Lon- 
don udtalte,  at  den  Epidemi,  der  t  1866  herskede  i  en  Del  af  det  øst- 
lige London,  formentlig  maatte  hidrøre  fra,  at  en  Vandledning  i  denne 
Del  af  Staden  paa  Grund  af  Vandmangel  havde  givet  urent  Drikkevand, 
og  han  godtgjorde  denne  Anskuelses  Rigtighed  ved  at  forevise  Kort, 
der  vare  udarbeldede  i  Anledning  af  Epidemien.  Med  Hensyn  til  For- 
holdsregler fra  Sundhedspolitiets  Side  vedtog  Kongressen  9  Punkter,  der 
fremfor  Alt  gik  ud  paa  en  hensigtsmæssig  og  kraftig,  tvungen  Desin- 
fektion. Til  Slutning  ant>dede  man  Nødvendigheden  af  at  hblde  Jord- 
bunden under  de  menneskelige  Boliger  fri  for  exkrementitielle  Stoffer  og 
af  at  sørge  for  saa  rent  Drikkevand  som  mulig. 


Vakticir.  Paa  Justitsministeriets  allerunderdanigst  nedlagte  Forestil- 
ling har  det  behaget  Hs.  Maj.  Kongen  nnder  10de  Mal  allernaadigst  at 
bifalde,  at  der  oprettes  et  Distriktalægeerabede  paa  Ærø  istedenfor  det 
tidligere  Piiysikatembede,  saaledes  at  Distriktslægen,  der  vil  have  at  tage 
Bopæl  i  Ærøsltjøbing ,  faar  de  samme  Forretninger,  den  samme  Stilling 
og  den  samme  Lønning  som  de  øvrige  Distriktslæger  samt  Ret  til  Sport- 
ler efter  de  for  Kongeriget  gældende  Regler,  medens  han  undergives  Til- 
syn af  Stirtsphysikus  for  Fyen  og  Sundhedskollegfet.  Ansøgninger  paa 
behørigt  stemplet  Papir  indsendes  inden  3  Uger  fra  18de  Mai  til  Sund- 
bedskollegiets  Dekanus,  Prof.  E.  Hornemann,  Skindergade  Nr.  26. 

Reserveiægepladsen  ved  Østifternes  Sindssygeanstalt 
bliver  ledig  til  1ste  Juli  d.  A.  Lønnen  er  400  Rd.  aarlig  og  fri  SUtion. 
Ansøgninger  indsendes  inden  4  Uger  fra  15de  Mai  til  Anstaltens  Direktion 
i  Vordingborg. 


400 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  Ara  Onsd. 
d.  8de  Mai  til  Tirsd.  d.  14de  Mai  1867  (begge  inkl.)  an- 
meldte fra  Lægerne  i  Kjøbenhnvn  i  Alt  491  Sygdomatfl- 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  388,  nemlig: 

Un  fra 


Idf. 

M. 

IS-S, 

S-i 

uderlbr. 

hm. 

Brystkatarrh  .... 

31 

62 

30 

23 

9 

145 

Lungebetændelse    .     . 

8 

9 

1 

2 

25 

Halsbetændelse .     .     . 

3 

7 

4 

u 

18 

Faaresyge     .... 

12 

27 

18 

i 

65 

Kighoste 

• 

2 

6 

Rheumallsk  Feber 

11 

6 

II 

17 

Knuderosen  .... 

■ 

II 

2 

Ansigtsrosen      •    .     . 

5 

2 

16 

Mæslinger     .... 

» 

1 

5 

Kopper     

1 

1 

2 

Skaalkopper  .... 

•  ' 

4 

11 

Skarlagensfeber      .     . 

2 

3 

11 

Koldfeber      .... 

2 

2 

3 

8 

Gastrisk  og  typhoid  Feb. 

8 

7 

5 

22 

Blodgang      .... 

II 

» 

» 

Diarrhoe 

6 

4 

16 

Cholerine      .... 

1 

» 

2 

Strubehoste  .... 

o 

» 

• 

Piphtheritis  .... 

4 

2 

6 

Barselfeber  .... 

2 

» 

2 

Skørbug 

1 

1 

3 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

3 

• 

4 

Zona 

1 

• 

2 

83    121     90       80  14         388 

Af  de  anmeldte  eptdemUke  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Borgergade.  Vesterbrogade  og  Nørrebrogade;  relativt  i  Forhold  Ul  Folke* 
mængden  derimod  i:  Frederlksholmskanal  (O.M  pCt.)  Magstræde  (0,tt) 
4>g  L.  Brøndstræde  (0,91). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i :  Nørrebrogade,  borgergade  og  Kongens  Nytorv. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Bryslkatarrh  I,  gnstrirk  Feber  2,  bien  Øiebetændelse 
1,  samt  desuden  Gonorrhoe  o,  og  veneriske  Suar  3  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  (;oiiorrhoe  40,  veneriske  Saar  14,  koDstltO' 
ilonel  Sypbilis  13  og  Fnat  28  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  10b  Læger. 


c.  A.  n»IUelt  Forlas.    Blase«  Lanti  Boøryfclieri  99é  P.  S.  Mahle. 


IjcbMiHm.  1. 1.  Jni  IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

31K  Raakke  Ul.  Nr.  26. 

Redigeret  af  Dr.  1^.  Trier. 


Indhold:  liirj  Saitk:  CUiirgiike  taHtiiigtr  nfiMi'*  >Hl*  Sjgi«BM  i  b^neo. 
U««g  af  IjfkvharBt  ItrtiliMitaM  fir  laris  i867.  MsfaI4.  DiwTieUcr. 
Ugalige  epidouska  Sjgdtni«  i  IjøbnhiTi. 


(SUnirgiskeBevftrkBiBger  angaaeide  negle  Sygdenne 
i  KndetanieB. 

(Forkortet  Oversættelse  af  Henry  Smith:  The  sargery  of  the  rectum. 
LoDdoD  1865.) 

(Slutning.) 


Om  BehaDdlJDgen  af  ydre  Hæmorrhoidalknuder  ere 
de  fleste  Chirurger  temmelig  enige.  Saasnart  de  volde  no- 
get særdeles  Besvær,  tages  de  bort  med  en  krum  Sax  eller 
en  Kniv.  Dette  gjælder  navnlig,«naar  de  ved  gjentngneBe- 
tændelser  ere  forvandlede  til  temmelig  solide  Knuder  om- 
kriog  Analranden  og  ere  tilbøielige  til  Ulceraiion  og  Fissu- 
rer.  Enhver  anden  Behandling  end  Incision  vil  da  være 
blot  palliativ.  Man  maa  vogte  sig  for  selv  ved  den  simp- 
leste af  dette  Slags  Operationer  ikke  at  gjøre  Sagen  værre 
ved  at  borttage  formeget  af  HuJen,  hvorefter  store  faste  og 
ueftergivelige  Ar  ville  kunne  give  betydelig  Forsnevring. 
Hovedsagen  er  blot  at  tage  det  overflødige,  hypertrophierede 
"Væv  bort  med  krum  Sax  og  Pincet,   men  ikke  skære  ind  i 

3dU  Bckka  Sdle  Bind. 


402 

det  fiud4€  Væv,  medmindre  der  er  stor  Slaphed  af  Stolte- 
musklen;  uden  Iagttagelse  af  denne  Forsigtighedsregel  kunde 
Striktur  af  Tarmens  nederste  Ende  let  følge  paa. 

Ei  sjelden  kaldes  vi  til  Patienter,  der  i  længere  Tid  have 
været  plagede  af  betydelige  Smerter  i  en  enkelt  ydre  Hæ- 
morrboidalknude ,  og  hvor  Igler,  Opiater,  Omslag  og  andre 
Lindringsmidlef  ere  anvendte  uden  Nytte.  Vi  se  da  en  blaa- 
farvet,  spændt  Hævelse,  dækket  af  temmelig  tyk  Hud^  og 
aabnes  denne  ved  et  Snit,  se  vi,  at  et  Blodkoagulum  har 
været  indesluttet  i  Svulsten,  ved  hvis  Udtømmelse  Smerterne 
ophøre,  Saaret  let  heler  og  Svulsten  som  oftest  svinder  ind. 
Nylig  befriede  jeg  paa  denne  Maade  en  homoeopathisk  Læge 
fra  en  temmelig  langvarig  Lidelse,  hvorfor  han  forgæves  var 
bleven  behandlet  med  Sukkerkugler  af  en  anden  Læge,  en 
Medtroende  i  samme  Absurditet. 

Ångaaende  indre  Hæmorrhoidalknuder  bliver  Chi- 
rurgen  sjelden  raadspurgt,  førend  Sygdomrnen  har  varet 
aarevls,  medført  betydelige  Lidelser  og  endog  Tab  i  Huld 
og  Kræfter  paa  Grund  af  Blodtabet,  og  der  vil  derfor  meget 
sjelden  være  Anledning  til  at  foreslaa  anden  Kur  end  den 
radikale,  permanente  ved  Operation.  I  et  tidligere  Arbeide 
om  disse  Sygdomme  har  jeg  indtrængende  anbefalet  den 
overfladiske  Ætsning  med  koncentreret  Salpetersyre, 
der  giver  ypperlige  Resultater  mod  en  vis  Klasse  af  lyse- 
røde, meget  vaskulære,  let  blødende,  indre  Hæmorrhoidal-' 
knuder.  Senere  Erfaring  har  lært  mig,  at  de  Tilfælde,  der 
passe  for  denne  Behandling,  maa  være  omhyggelig  udvalgte, 
og  at  det  navnlig  er  ved  de  smaa,  brede,  mere  siddende 
(arterielle)  Svulster,  at  denne  Kur  virker  kraftigt  og  penooa- 
nent,  hvorimod  den  er  til  ingen  Nytte,  naar  der  er  Tale  om 
de  mørke,  morbærlignende  (for  største  Delen  venøse)  Svul- 
ster. 2  til  3  lette  Ætsninger  med  Syren,  den  koncentrerede 
eller,  hvor  man  vil  virke  kraftigere,  den  rygende,  standse 
Blødninger,  der  have  varet  i  Aar,  og  bringer  Svulsten  til  at 
aflage  eller  ganske  at  svinde.  Anvendes  Syren  gjenoem  et 
Speculum,  undgaar  man  omhyggelig  dens  Berøring  med  den 
fine,  følsomme  Hud  ved  Anus,  vil  Methodpn  være  saa  smer- 


403 

tefri,  at  Anbringelsen  næsten  aldrig  mærkes  af  den  Syge. 
Men  den  bør  aldrig  broges  mod.  ydre  Hæmorrboidalknuder, 
hvor  den  ikke  passer  og  vilde  være  overordenlig  smertelig. 
I  de  fleste  Tilfælde  have  imidlertid  de  indre  Hæmorrboidal- 
knuder  ikke  den  her  omtalte  mere  arterielle  Charakter,  men 
ere  skarpt  begrændsede,  mere  stilkede,  mørkerøde  eller  blaa- 
lige  Svulster  af  fremtrædende  venøs  Charakter.  Her  passer 
Syren  aldeles  ikke.  Indtil  for  faa  Aar  siden  anvendte  man 
saagodtsom  udelukkende  Ligaturen  mod  disse  Svulster, 
hvilket  i  mange  Tilfælde  er  meget  passende  og  langt  at  fore- 
trække for  Kniven,  der  i  Begyndelsen  af  dette  Aarhundrede 
brugtes  meget  og  kostede  en  Del  Mennesker  Livet  ved  For- 
blødning. Men  Ligaturen  har  undertiden  den  Ubekvemmelig- 
hed, at  Operationssaaret  er  meget  længe  om  at  hele,  hvilket 
kan  binde  Patienten  til  Sengen  i  Maaneder ;  man  har  af  og  til 
set  profuse  Blødninger  følge,  hvorfor  Salpetersyren  maatte 
anvendes,  og  enkelte  meget  sjeidoe  Tilfælde  af  Stivkrampe. 
I  de  senere  Aar  har  jeg  i  mange  Tilfælde  saavel  af  indre 
Hæmorrhoidalknuder  som  af  Prolapsus  recti  optaget  med 
nogen  ModiBkation  den  af  Cusack  i  Dublin  opfundne  og 
af  Benry  Lee  her  indførte  Methode:  med  en  Metal- 
klemme at  kromprimere  Svulstens  Basis,  bortskære  det, 
der  ligger  over  Klemmen,  og  ætse  Snitfladen  med  Salpeter- 
syre eller  ved  større  Svulster  med  glødende  Jern.  Jeg  har 
fundet  denne  Methode  sikker,  smertefri,  fareløs  og  hurtig, 
den  Syge  behøver  i  Reglen  ikke  at  holde  Sengen  mere  end 
et  Par  Dage  og  er  som  oftest  rask  i  Løbet  af  8  Dage.  Jeg 
bruger  en  saiformig  Klemme,  hvis  Grene  ere  afpassede  ef- 
ter hinanden  ved  Hjælp  af  en  Fure  i  den  ene  og  en  frem- 
springende Liste  i  den  anden,  og  har  forsynet  Klemmens 
Haandgreb  med  en  Skrue,  hvorved  man  kan  lade  Kompres- 
sionen ophøre  gradvis*). 

Operationen  er  meget  simpel:    Naar  Svulsten  er  bragt 
ned  udenfor  Anus  helst  ved  et  forudgaaende  Klysma,  inde- 


*)  Instrumentet  er  afbildet  og  nærmere  beskrevet  I  Nyrops  ^Banda- 
ger  og  Instrumenter-,  2det  Bd.  2det  H.  S.  126—127. 


404 

sluttes  den  mellem  Klemmens  Blade,  der  skrues  hurtig  sam- 
men. Den  udenfor  Klemmen  prominerende  Del  af  Knuden 
eller  Prolapsen  klippes  bort  med  en  Sax,  Snitfladen  aftørres, 
og  der  appliceres  Salpetersyre  eller  Ferrum  candens, 
som  maa  være  formet  saaledes,  at  det  paa  engang  kan 
komme  i  Berøring  med  hele  Overfladen,  og  neppe  ophedet 
til  Rødglødhede,  da  det  ikke  skal  opbrænde  Vævet,  men  kun 
standse  Blødningen.  Derpaa  afskrues  Klemmen  langsomt, 
og  er  der  ingen  Blødning,  indbringes  Delen,  vel  indgneden 
med  Olie,  i  Tarmen,  og  Fingren  bringes  godt  op  i  Tarmen 
og  holdes  der  i  nogen  Tid.  Er  der  Blødning,  skrues  Bla- 
dene sammen  igjen  og  Ætsningen  fortsættes,  indtil  al  Blød- 
ning er' standset.  Som  efter  de  fleste  Endetarmsoperationer 
gives  en  Dosis  Opium,  navnlig  for  at  standse  Stolgangen  et 
Par  Dage,  — -  3die  eller  4de  Dag  et  let  Afl'øringsmiddel. 

1  Tilfælde  af  Fremfald,  i  hvilke  Sluttemusklen  er  udvi- 
det og  slap,  nøies  man  ikke  med  at  borttage  Slimhinden 
alene,  men  bortklipper  med  en  krum  Sax  3—4  Folder  af 
Huden,  der  bedækker  Sluttemusklen.  Snittene  føres  altid 
radiært  o:  i  rette  Vinkler  paa  Analaxen.  Er  Fremfaldet  i 
Forbindeise  med  tydelige  Hæmorrhoidalsvulster,  er  det  nok 
at  borttage  disse,  hvorefter  hint  svinder  uden  anden  Behand- 
ling, roedmindre  der  til  samme  Tid  er  Slapbed  i  Sluttemusk- 
len, da  radiære  Folder  af  Huden  tages  med.  For  at  undgaa 
den  mulige  Forsnevring  af  Endetarmen,  der  maatte  kunne 
følge  efter  betydelige  Slimhindetab,  lader  Jeg  næsten  altid 
mine  Patienter  indbringe  en  Bougi  2  —  3  Gange  ugenlig, 
hvilket  tillige  paaskynder  Saarenes  Heling. 

I  enkelte  Tilfælde  synes  de  periodiske  Blødninger  fra 
indre  Hæmorrhoidalknuder  at  have  en  beskyttende  Magt  mod 
andre  Sygdomme,  og  de  bør  da  ikke  behandles  med  en  saa 
afgjørende  Forholdsregel  som  Ligaturen.  Dette  er  navnlig 
Tilfældet  hos  robuste,  floride  Personer,  der  leve  godt,  men 
have  ringe  Motion,  samt  I  de  faa  Tilfælde,  i  hvilke  Syg- 
domme i  Hjerne,  Lunge  eller  Underliv  have  været  tilstede 
forudfor  Bæmorrhoidalsygdommen  og  tilsyneladende  ereblevne 
standsede  ved. den.     Desuagtet  kunne  i  saadanne  Tilfælde  paa 


405 


Grund  af  de  lokale  Besværligheder  mindre  chirurgiske  Ind- 
greb blive  nødvendige,  og  her  er  da  Acid.  nitric.  paa  ain 
Plads,  især  ved  de  ikke  meget  prominerende  arterielle  Svul- 
ster, som  dog  kunne  give  Anledning  til  betydelig  Smerte 
og  meget  hyppige  Blødninger.  Den  Lettelse,  en  enkelt,  over- 
fladisk Ætsning  med  Syren  giver,  er  meget  mærkelig,  og  i 
mange  Tilfælde,  dersom  hele  det  sygeligt  angrebne  Væv  kan 
rammes  af  Syren,  er  Udfaldet  af  Kuren  fortræfTeligt.  Det  er 
navnlig  i  de  ikke  sjeldne  Tilfælde,  i  hvilke  man  ikke  saa- 
roeget  har  med  begrændsede  Svulster  at  gjere,  men  hvor 
større  Dele  af  Slimhinden  er  lax,  kongestioneret,  ofte  blø- 
dende, ikke  ulig  en  efter  langvarig  Øiebetændelse  fortykket 
Bindehinde,  at  en  en  enkelt  eller  et  Par  Gange  gjenlaget 
Ætsning  frembringer  en  radikal  Kur.  Det  er  vigtigt  at  tou- 
chere meget  hurtigt  og  let,  navnlig  paa  en  F*^lade,  der  bløder 
let;  thi  det  udflydende  Blod  vil  ellers  hurtig  neutralisere 
Virkningen.  Mod  Fremfaldet  vil  Acid.  nitric.  ligeledes  i  en- 
kelte Tilfælde  kunne  bruges  med  megen  Nytte,  —  ikke  mod 
Fremfald,  der  have  ligget  længe  ude,  og  hvor  Slimhinden 
er  fortykket  og  forhærdet,  men  mod  saadanne,  hvor  en  el- 
ler fleTe  større  Folder  af  Slimhinden  falde  ^  frem  med  en. 
meget  vnskulær,  fløielsagtig,  let  blødende  Overflade. 

IVIan  gjør  bedst  i  at  applicere  Syren  flere  Gange  paa 
en  Del  af  Slimhinden  ad  Gangen,  ikke  paa  hele  den  frem- 
faldne  Del  paa  en  Gang.  Smerten  er  ubetydelig;  thi  den 
fremfaldne  Slimhinde  er  meget  ufølsom,  navnlig  naar  den 
bar  ligget  længe  ude.  Jeg  har  set  10 — 20  Aars  Lidelse  ra- 
dikalt hæves  ved  denne  Behandling. 


En  af  vore  ældre  og  mest  erfarne  Ghirurger,  Hr.  Etats- 
raad  S.  E.  Larsen,  har  en  fra  ovenanførte  noget  afvigende 
Opfattelse  og  behandler  som  Følge  deraf  Uæmorrhoidalsvul- 
ster  eller  andre  Regler  end  de,  der  her  ere  beskrevne.  Red. 
skal  efter  indhentet  Tilladelse  gjengive  Hovedtrækkene  af  Hr. 
Etatsr.  Larsens  Bebandlingsmaade,  der  dels  neppe  er  al- 
mindelig bekjeodt,  dels  frembyd^'r  væseniige  Fordele,  idet 
den  baade  er  farefri  og  langt  simplere  i  Udførelsen  end  den 
Fremgangsmaade ,  Henry  Smith  og  andre  engelske  Chi- 
rurger  benytte. 

Den  største  Del,  om  ikke  alle,  Uæmorrhoidalknuder, 
der  træde  frem  igjennem  Endetarmsaabningen,  ere  ikke  egen- 
lige Svulster  eller  svulne  Hæmorrhoidalkar,  men  fremfaldne, 
mindre  elier  slørre  Purtier  af  Endetarmens  Slimhinde,  der 
ikke  fjelden  inkarcereres  af  Tarmens  Sluttemuskel  og  derved 
give   Anledning   til    betydelige   Smerter    og  andre  Ulemper. 


406 

Ved  I  længere  Tid  at  ligge  udenfor  Endetarmsaabningen, 
paavirkede  af  den  ydre  Luft  og  udsatte  for  Gnidning  og  Tryk, 
forandres  undertiden  deres  Udseende,  der  bliver  lig  den  om- 
givende Buds,  eller  de  blive  mere  eller  mindre  ømtaalige, 
svulne,  betændte,  slimafsondrende ,  blødende,  ulcererede 
o.  8.  V.  Hvad  den  operative  Behandling  angaar,  da  er  det 
i  Reglen  kun  de  stilkede  Knuder,  der  enten  afbindes  eller 
afklippes;  den  vigtigste  Indikation  er  at  bringe  de  prolabe- 
rede  Dele  af  Tarmen  tilbage,  hvilket  i  de  allerfleste,  endof? 
forældede  Tilfælde  lykkes.  Førend  Repositionen  kan  det 
ofte  være  nødvendigt  at  anvende  en  symptomatisk  Behand- 
ling, der  gaar  ud  paa  at  formindske  Ømtaaligheden,  bekæmpe 
Betændelsen ,  dæmpe  Smerterne ,  indskrænke  Sekretionea 
o.  8.  V.  ved  de  bekjendte  og  almindeligt  anbefalede  Midler 
(saasom  Tanninopløsning  eller  Dekokt  af  Egebark).  Re- 
positionen,  sker  efter  de  almindelige  Regler  for  Endetar- 
mens Fremfald,  og  et  fornyet  Premfald  forebygges  ved.  at 
lade  Patienten  i  længere  Tid  benytte  en  Bandage  lig  den 
Gundelach-Møllerske  for  Fremfald  afModeren  kun  med 
den  Forskjel,  at  Pelotten  her  er  mindre  og  mere  kredsrund 
■Og  kommer  til  at  ligge  lige  under  Endetarmsaabningen,  som 
den  tilslutter.  Ved  Stolgangen  vil  i  Begyndelsen  gjerne  en 
mindre  eller  større  Del  af  Fremfaldet  paany  indfinde  sig; 
men  den  Syge  læres  let  til  at  hjælpe  sig  selv,  og  efter  en 
kortere  eller  længere  Tids  Forløb  vil  denne  Tilbøielighed 
ganske  eller  for  ,en  stor  Del  hæves.  De  med  Fremfaldet 
forbundne  Ulemper  hæVes  ved  denne  JBehandlingsmaade  gan- 
ske, og  den  eneste  Ulempe,  den  Syge  beholder  tilbage,  er  i 
længere  Tid  at  maatte  benytte  en  Bandage,  der  imidlertid 
ikke  er  til  betydeligt  Besvær. 

Udtog  af  Kjøbenhayns  Hortalitetstabel 
for  Harts  1867. 

(Meddelt  af  Sudslægen). 
i  Marts  1867  har  Dødsfaldenes  Antal  været  444,  nemlig 
208  af  Mdk.  og  236  af  Kvk.    De  vigtigste  Dødsaarsager  vare : 
Bøn  nelieo  . . 

ooderilar.l-5Aar.5-i3Air.  kod.    Kmder.    '*^'* 

Typhus »  2  1  2  1  6 

Skarlagensfeber  .  .  .  .     »  3  >  •  »  3 

Kopper »  •  »  »  i  1 

Mæslinger t         2  1  »  •  4 

Kighoste 6         2  •  <*  »  8 

Rheumatisk  Feber.  .  .     •  »  >>  »  1  1 


407 


Bøn 
oider  1  iar.  1-5  Air.  5-i5  Iv.  Issd. 


Barsetfeber.  . 

Rosen » 

Koldfeber • 

Balsbetæodelse  (berun- 
der Dipbtherilis)    .  .     1 
Strabebetændelse  (her- 
under Kroup) 

Blodgang » 

Chelerine » 

Diarrhoe 3 

Skørbug » 

Lungebetændelse  ...  20 
Underlivsbetændelse  .  .  • 
Bjernebetændelse  ...  3 
Eklampsi  (Isrampe)  .  .  13 
Tæring  (berunder  Atro- 

pbia  infant.) 18 

Eirlelsyge 

Lungesvindsot 

Kraft 

Apoplexi 

Organisk  Bjertesygdom 

Mb.  Brigbtii 

Drankergalskab    .... 

Selvmord 

Anden  voldsom  Død    . 
Pludselig  Død  uden  be- 

kjendt  Aarsag ....     3 
Død  uden  Lægebehandl.     4 

Dødfødte 23 

Alderdomssvaghed ...     » 


23 

» 

13 

7 

4 

» 

2 


20 
2 
2 


27 
2 
5 
8 
3 
1 


Iriider.  "«• 

5  5 

2  2 

*  1 


2 

» 
t 

3 

V 

77 

7 

23 

20 

22 

50 

10 

11 

14 

5 

1 

4 

3 


12 
5 


17 
8 
6 
6 


2  7 

4 

23 

23       28 


IMs&M.  D«D  meget  beskcftigede  praktiserende  Læge  paa  Cbrl- 
stlanshavu  Jaltas  Theodor  Clausen  er  død  af  typhold  Feber  den 
25de  Mai,  42  Aar  gamminel. 

Overlage  i  Armeen  Hans  Peter  Haageo  Gradmann,  R.,  er  ded 
1  Helsingør  d.  22de  Hal,  52  Aar  gammel. 

DdMBTBsker.  D.  26de  Mal  er  JastlUraad,  Landpbysikos  I  Island 
Dr.  med.  1.  i.  HJaltelin  udnævnt  til  Ridder  af  Dannebroge,  Hofmedl> 
kns.  Prof.  C.  T.  E.  Scbou  og  JusUtsraad,  Landpbjsikus,  Dr.  med.  O. 
H.  Guldberg  til  Etatsraader,  Pbysikus  for  Veile  og  Skanderborg  Amter 
A.  Black  til  Justitsraad,  Distriktslæge  I  Islands  Nord-  og  Østamts'vest- 
llge  Lægedislrikt  G.  Skaptason  og  Jernbauel8ege  Z.  G.  Tbostrup  til 
Kaoeelliraader,  Distriktslæge  paa  Bornholm  og  f.  T.  fangerende  Overlæge 
U.  V.  Zahrtmann  til  Ridder  af  Dannebroge. 


408 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen 

ere  i 

Ugen  fra  Oasd. 

d.   15de  Mai  til  Tirs^ 

1.  d.  21de  Mai  1867  (begge   inkl.)  an- 

meldte    fra    Lægerne 

i  Kjøbenhavn   i 

AU 

506  Sygdomstil- 

fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme 

Ham 

414, 

fn 

5-1 

nemlig: 

Idf. 

tn. 

WWIU 

15-5, 

oiderllar. 

SoMia. 

Brystkatarrh  .     .     . 

.    34 

52 

24 

25 

13 

148 

Lungebetændelse    . 

.     12 

9 

1 

6 

28 

Halsbetændelse .     .     . 

6 

9 

7 

2 

24 

Faaresyge     .... 

7 

6 

29 

5 

47 

Kighoste  .... 

» 

» 

& 

11 

17 

Rheumatisk  Feber 

4 

3 

1 

II 

8 

Knuderosen  .... 

V 

1 

» 

», 

1 

Ansigtsrosen      .     . 

6 

3 

3 

• 

12 

Mæslinger  %  .     .     . 

» 

• 

2 

5 

8 

Kopper    .... 

1 

1 

2 

N 

.      4 

Skaalkopper .     .     . 

» 

» 

4 

15 

20 

Skarlagensfeber 

2 

2 

2 

4 

10 

Roldfeber      .     .     . 

4 

5 

4 

1 

14 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

.    15 

9 

6 

1 

31 

Blodgang      .     .     . 

» 

» 

» 

• 

» 

Diarrhoe  .... 

3 

5 

5 

3 

16 

Gholerine      .     .     . 

2 

1 

II 

• 

3 

Strubehoste  •     .     . 

B 

» 

• 

1 

1 

Diphlheritis  .     .     . 

2 

» 

1 

• 

3 

Barselfeber  ... 

• 

2 

N 

» 

2 

Skørbug   .... 

3 

1 

» 

» 

4 

Nældefeber   .     .     . 

4 

3 

1 

M 

8 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

n 

2 

1 

2 

5 

106 

114 

98 

81 

16 

414 

Af  de  anmeldte  epid 

emiske  Sjgdomme 

ere  de  fleste  forekomne  1: 

Adelgade,  St.  Kongensgad« 

i  og  Nørrebrogade; 

relatin  i  Forhold  Ul 

Folke- 

msngden    derimod  i:     Sf 

iriDggade  (0,17  pCt.) 

,  Farvergade  (0,») 

og  Pe- 

dermadsensgang  (0,9i). 

DeD  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
Yar  stærkest  repræsenteret  i:  Adelgade,  Nørrebrogade  og  Bredgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  3,  gastrisk  Feber  3,  Diarrhoe  1  og  Skør- 
bug 1,  samt  desuden  Gonorrhoe  2. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  39,  yeneriske  Saar  11,  konstita- 
tionel  Syphilis  13  og  Fnat  25  Tilfælde. 
Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  Rettxeli  Forlag.    Bianco  Lanos  BoKtrykkerl  vod  V.  S.  Bnhle. 


Følgeblad  til  Ugeskrift  for  Læger. 

Sdie  Række  3  Bd.  Nr.  26. 


RegBskab 


0V6r 


Indtægt  ag  Udgift  ved  «De  danske  Lægers  Hjælpeforening  >» 
i  Aaret  1866. 


Indtægt. 

1.  KMsebeholdning  frt  forri^«  Aar S67  Rd.  3  Mk.  12  Sk. 

2.  Hævet  Bikabebog.  ^^^  paalObne  Renter     .   .  371    —  3  ^     3  •— 

3.  Renter  af  SelskabeU  Kapitaler 654--„—     „  — 

4.  Htevet  Reservefondets  Bikubebog   .....  1W   —  „—     „  — 

5.  Bidrag  fra  279  Medlemmer 1477   —   „  —     „  — 

3069  Rd.  „  Mk.  15  Sk. 

Medlemsbidragene  Indkom  saaledes : 

KjAbenhavn,  ved  Hr.  Konsnl,  Dr.  med.  Saxild.     .    .  fra  77  Medl.  420  Rd. 

Kj6benh.  Amt,  ved  HospitaUl.  SchjAtz  i  Roskilde  .    .  —  16  —  77  — 

Frederiksborg  Amt,  ved  Distrl.  Cold  i  Frederiksværk  —  19  —  100  — 

Holbek  Amt,  ved  Landph.,  JusUtsr.  Uldall  i  Holbek  ~  13  —  62  — 

Sorft  Amt,  ved  DistrikUlæge  Hasse  i  Slagelse  ...  —  16  —  100  — 

Præslft  Amt,  ved  Klosleriæ^e  Mourier  paa  Vemmetofte  —  17  —  90  — 

Lolland-Falst.  Stift,  ved  Stiftsph.  K6bke  i  NykjObing  —  14  —  75  — 

Fyens  Stift,  ved  Stiftsph.,  Justitsr.  Arendrup  i  Odense  —  2&  —  100  — 

Aalborf^  Stift,  ved  Stiftsphysikus  Paulsen  i  Aalborg  —  13  —  70  — 

Viborg  Stift,  ved  Distriktsl.  Schou  i  Skive    ....  —  11  —  46  — 

Aarhus  Amt,  ved  Stiftsph.,  Dr.  Weis  i  Aarhus    ...  —  13  —  70  — 

Randers  Amt,  ved  Kancellir.  Diliel  paa  Frysenborg  —  12  —  75  — 

Skanderbori;  Amt,  ved  Distriklsl.  Kuhlmann  i  Skdk  —  U  -.  52  — 

Yeile  Amt,  ved  Distriktslæge  Meyer  i  Horsens    .    .  —   12  —  65  — 

Ribe  Amt,  ved  Justitsr.,  Stiftsphysikus  Kjær  i  Ribe  —    8  —  40  — 

RingkjObingArot,  vedPhysik.,JustiUr.UolstiRingkb.  —    7  —  35- 

279Medl.l4i77Rd. 


De  Bidrafpydende  vare,  foraden  d'Hir.,  fom  have  kapitaliferet  deret 

Bidrag,  nemli}^:  afdAde  Etatsraad  Steenberg,  Underlæge  Waad,  JastiU- 
raad,  l^andphysikus  H6egb  -  Guldberg,  Etatsraad,  StiftophyBikns  Und  og- 
afdAde  Prof.,  Dr.  med.  Ballin,  efternævnte: 

Hr.  Aalborg,  Distriktslæge,  ona  SamsA 5  Rd. 

—  Aarestrup,  0%erlæge,  i  KjAbenhåTn 4   — 

—  Abraham,  Overlæge,  i  Fredericia 5    — 

—  Amberg,  Reservechirarg,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Albrechtsen,  prakt.  Læge,  i  VexA 5   — • 

—  Arend rap,  Jastitsr,  Stiftsphysikns,  i  Odense 5   — 

—  Arntz,  Kamroerraad,  i  RingkjAbing 5   — 

-*    Bache,  prakt.  Læge,  i  Bogense 5   — 

•-    Bang,  O.,  Konrerensraad,  i  KjAbenhavn 10   — 

—  Bang,  prakt.  Læge,  i  K.  HvalsA 5   — 

—  Beck,  Distriktslæge,  i  Vestervig 2   — 

—  Bech,  Physicus,  i  KjAge ••.  5    — 

—  Berendt,  Distriktslæge,  i  KjAbenhavn 5    — 

—  Bentsen,  prakt.  Læge,  i  HArsholm 5    — 

—  Ben  son,  prakt  Læge,  i  Thisted 5   — 

—  Bendsen,  prakt.  Læge,  i  Jellinge 5   — 

—  Berg,  Distriktslæge,  i  Viborg 5   *- 

—  Bergh,  R.,  Dr.  med..  Overlæge,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Bjerring,  Distriktslæge,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Birkerod,  prakt  Læge,  i  KjAge 5    — 

—  Black,  Physikus,  i  Horsens 5   — 

—  Blicher,  Distriktslæge,  i  Middelfart 5   — 

—  Bloch,  Distriktslæge,  i  Kolding 5   — 

—  Bloch,  Distriktslæge,  i  Varde 5   ^ 

—  Blom,  prakt.  Læge,  iDdense 5    — 

—  Boeck,  Kammerraad,  i  Horsens 5   — 

—  Bohse,  Stadslæge,  i  Fredericia 5    — 

^    Bojesen,  Distriktslæge,  i  So rA 10   — 

—  Bojesen,  Distriktslæjife,  i  Holbek 5   — 

—  Borch,  Dr.  med*,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Brandes,  Dr.  med.,  i  KjAbenhavn 5    ^ 

—  Brodersen,  Dr.  med.  Distriktslæge,  i  Randers 5    — 

—  BrOnniche,  Prof.,  Dr.  med.,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Bnntzen,  Prof.,  Dr.  med,  i  KjAbenhavn 5    -* 

—  Bn  s  c  h,  prakt  Læge,  i  Ballerup 5-— 

—  Bil n ger,  Hospiulslæge,  i  Aarhus • 5   — 

—  BAllin g,  prakt  Læge,  i  Ringsted 5    -^ 

—  Callisen,  Proprietær,  paa  flArsIand 5    — 

—  Cantor,  Distrl.,  i  N.  Sandby 5   — 

—  Christensen,  Klosteriæge,  paa  Gisaelfeldt 10   — 

—  Cl  em  ens  en.  Overlæge,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Cold,  Dr.  med.,  Distriktsl.,  paa  Frederiksværk 5   — 

—  Collin,  Prof.,  i  KjAbenhavn k    .   .  5   — 

—  Co  1 1  str  u  p,  Overl.,  i  KjAbenhavn 5    — 

—  Cnrj el.  Underlæge,  i  Nestved 5   — 

—  Dahlerup,  Etatsraad,  Dr  med.,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Ditzel,  Kancelliraad,  DistrikUlæge,  paa  Frysenborg     ...  7   — 

—  Ditlevsen,  prakt   Læge,  i  Slagelse 5    « 

—  DjArup,  F.,  Distriktslæge,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Do rph,  Overlæge,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Dorph,  Stadslæge,  i  Aarhus for  18é5  og  66  10  — 


3 

•  DrachmaoD,  Prof.,  i  KJftbenhavn 5  Rd. 

Daøeberg^,  Physikus,  i  Flensborif 5  — 

E Dg e U te d^  Dr.  med..  Overlege,  i  Kj6benhavD 5  — 

Erreboe,  prakt.  Læge,  i  Faaborg 5  — 

Esch ri cht^  Overlege,  Farum 5  ^ 

Fangel,  Distriktslæge,  i  Hanherred 5  — 

Feilberg,  Distriktslege,  paa  Amager 5  -« 

Fenger,  Eta tsraad,  Dr.  med,  i  KjAbenhavn ,  5  ^ 

Fibiger,  prakL  Lege,  paa  Langeland 5  — 

Fibiger,  DistrikUlege,  i  Silkeborg 5  — 

Flommer,  prakt  Lege,  i  Kolding 5  — 

Fogh',  prakt.  Lege,  i  Skanderborg 2  — 

Friese,  Krigsraad,  i  KjObenhavn 5  — 

Friis,  Distriktslege,  i  NykjObing  paa  Sj eliand 2  — 

FQrste,  Reservelæge,  i  Vordingborg 5  — 

Gad,  Distriktslege,  Gudnmlund 5  « 

6a d^  Reservel.,  8t. Hans-Hospital,  ved  Roskilde 5  — 

Gad,  prakt.  Lege,  i  Horsens 5  — 

Gand il,  prakt.  Lege,  i  Ringe 5  — 

Giersing,  Stiftslege.  paa  VallO 5  ~ 

Gjellerup,  Akademilege,  i  SorA lO  — 

G I  ee  rap,  Distriktslege,  i  Holstebro 5  — 

Gliemann,  Distriktslege,  i  Nibe 5  — 

G I  es  el,  Distriktslege,  i  Aarhus 5  ^ 

Go tts oh alck,  Distrikts],  i  Kjerteminde ^  — 

G r up p,  prakt.  Lege,  i  Frederiksberg 5  — 

Gund el,  prakt.  Lege,  i  Skibby 5  — 

Gedeken,  Dr.  med.,  i  Aarhus 5  — 

Gftricke,  Etatsraad,  i  KjObenhavD 5  — 

Haderup,  Dr.  med.,  i  V esterborg 5  — 

Hahn,  Chr.,  Batchir.,  i  Kj6benhavn 5  — 

H  a  h  n ,  D.,  Overlege,  i  Aarhus 5  — 

Hald,  Distriktslege,  i  Hornslet 5  — 

Hansen,  EtaUraad,  Prof.,  i  Kjdbenhavn 10  — 

Hansen,  Distriktslege,  i  Hj6rring 5  — 

Hansen,  prakt.  Lege,  i  HelsingOr 5  — 

Hansen,  prakt.  Lege,  i  Helsinge 5  — 

Hansen,  E.,  Dr.  med.,  i  Kj6benhavn 5  -» 

Hansen,  C,  prakL  Lege,  i  Randers 5  -^ 

Hansen,  P  ,  prakt.  Lege,  i  Saxkjdbing 5  — 

Hansen,  A.,  prakt.  Lege,  i  Aarhus 5  — 

Hansen,  Eriksen-,  prakt^  Lege,  i  Roeskilde 5  — 

Ha rpAth,  prakt.  Legr,  i  Snertingo.    . 5  — 

Hasse,  Distriktslege,  i  Slagelse 5  -*• 

Haurow i ts,  prakt.  Lege,  i  Horsens 5  — 

Hauschults,  Physikus,  i  KjAbenhavn 5  — 

Hedemann,  Overlege,  i  Nestved 5  — 

Heiberg,  prakt.  Lege,  i  Aalborg 5  — 

Heiberg,  prakt.  Lege,  i  Svaneke 5  — 

Hein,  prakt.  Lege,  i  Odense 5  — 

Helwoff,  Stadslege,  i  Odense 5  — 

Hempel,  Dr.  med.,  i  KjObenbavn 5  ^ 

Hempel,  Kancel I ira ad,  i  Odense 5  -^ 

Hennings,  prakt.  Lege,  i  Thisted 5  — 

Heyn,  Distriktslege,  i  Høyer 5  ^ 

Hirschøprung,  Ur.  med.,  i  KjObenhavn &  — 


Hr.  Hof fba Der,  Distriktslæge,  i  Veile 5  Ml 

-^    Holm,  prakt.  Lmge,  i  FrederikMund 5  — 

—  Holst,  Justitsraad,  Pbysifciiø,  Dr.  med.,  i  Ringlg&bing  «   .   .  5  — 

—  Holstein,  prakt.    Læge,  i  KjObenbaTn 5  — 

—  Hornemann,  E.,  Prof.,  Dr.  med.,  i  KjAboDhiivn   .    .  ;    .    .  5  — 

—  Hornemann,  prakt.  Læge,  i  Ujdrring 5   — 

—  HowitK,  Dr.  med.,  i  KjObenbavD 5   — 

—  Jacobsen,  L.,  Underlæge,  i  KjObenbavn 5  — 

—  Jansen,  Prof,  i  KjOhenbavn 5  — 

—  Jansen,  Bataillonscbirnrg,  i  KjObenbaim 5  — 

—  Jensen,  Overlæge,  Prof ,  i  Vordingborg 5  — 

—  Jensen,  Distriktslæge,  i  Stubbekjftbing 5  — 

—  Jespersen,  Justitsr,  Distrikts!.,  i  IVykj^bingp.  F 5  — 

—  Jessen,  Distriktslæge,  i  KjAbenhavn 5  — 

—  Jørgensen,  prakt.  Læge,  i  Silkeborg 5  — 

—  Kieldahl,  Kammerraad,  i  Jægerspris 5  — 

—  Kjerkgaard,  Sygeboslæge,  i  Holbek 5  — 

—  K i etz,  prakt  Læge,  i  Varde 5  — 

-*    Kjær,  Justitsraad,  StifUphysikos,  i  Hibe 5  — 

—  Kjær,  prakt  Læge,  i  Ribe 5  ^ 

—  Klein,  prakt.  Læge,  i  Kjerteminde 5  — 

—  Klem,  Stadslæge ,  i  Helsingør 10  — 

—  Klem,  prakt.  Læge,  i  Veile 5  — 

—  KliDgberg,  Krigsassessor,  i  Esbdnderup 5  — 

—  Klocke,  prakt.  Læge,  i  KjAge 5  * 

-^    Knudsen,  Dr.  med.,  i  KjObenhavn 5-  — 

—  Kofoed,  Bataillonsch.,  i  Jægersborg 5-* 

—  Kornerup,  prakt.  Læge,  Hillerød 5  — 

—  Krebs,  Krigsraad,  i  Ringsted 10  — 

—  Krebs,  Distriktslæge,  i  SkjelskAr 5  — 

—  Krohn,  prakt.  Læge,  paa  Brahetrolleborg 5  ^ 

—  Kruuse,  Grevskabslæge,  paa  Bregentved 5  — 

—  Kuhlman,  Distriktslæge,  1  Skanderborg 5  — 

—  HObke,  Justitsraad,  Stiftsphysikus,  i  NykjObing  pat  Falster  5  ^ 

—  Kdbke,  prakt.  Læge,  i  Ny kjObing  paa  Falster 5  — 

*^    KA  bke,  prakt.  Læge,  i  NykjObing  pat  Sjselland 5  — 

—  Kdster,  prakt.  Læge,  i  Randers S-  — 

^    Lange,  prakt  Læge,  Proprietær,  Ellemose 5  — 

—  Larsen,  Etatsraad,  i  KjAbenhavn 10  — 

—  Larsen,  Distriktsl.,  i  Bogense 5  -— 

—  Leerbek,  prakt.  Læge,  i  KjAbenhavn &  -^ 

—  Lehmann,  Prof.,  Dr.  med.,  i  KjAbenhavn S  — 

—  Leth,  prakt.  Læge,  i  Holstebro &  — 

—  Levin,  Distriktslæge,  i  Lerkenfeldt 2  — 

—  Levin,  Amtssygehus!,  i  Frederiksborg 5  — 

—  Liebe,  Overlæge,  i  Mariager 5  — 

—  Lindberg,  Overlæge,  i  Aarhoa 5  — 

—  Lindemann,  prakt.  Læge,  i  Horsens 5  — 

*-   Lo r c k.  Distriktslæge,  paa  FanA 5  — 

—  Lorentzen,  prakt.  Læge,  i  KjAbenhavn 5  •— 

—  Lund,  prakt.  Læge,  i  Aalborg 5  — 

—  La nd da  hl,  prakt.  I^æge,  i  Slagelse 5  — 

—  Mack  ep  ran  g.  Distriktslæge,  i  Stege 5  — 

—  Magnus,  prakt.  Læge,  i  Hobro 5  — 

—  Mathiesen,  Distrikulæge,  i  KjAge 5  — 

—  Mathiesen,  Fabriklæge,  Udleliæk 5  — 


■r.  Melchior,  Prof.,  i  KjObenbavn 5  Rd. 

—  Hende,  DiBtriktelsge,  i  Svendborg ...  5  — 

•^  Meyer,  DiilrikisltDge,  i  Hortens 5  — 

—  Mourier,  Klosterlvge,  Dr.  med.,  paa  Vemmelofte     ....  5  -- 

—  Mflffelmann,  OverTæf^e,  i  HelgingOr 5  -* 

—  Maller,  Overlæf(e.  i  Uelfling^lr 5  — 

—  Mallerts,  prakt.  Liege,  i  Flyn^r 5  — 

—  Maoster,  Krigiraad,  i  Ebeltoft 5  — 

—  M  firer.  Professor,  DistrikUl»)r«f  i  Lyngby 2  — 

—  Moller,  Reffimentschinir^,  i  Kj6benhavn 10  — 

—  Moller,  prakt.  L»ge,  i  HjObenbaTD 5  — 

—  Moller,  netervechirurg,  i  Nakskov 5  — 

—  Moller,  Distriktoløge,  i  HOrsholm 5  — 

—  Moller,  Hotpitalslege,  i  Odense 5  — 

—  Moller,  prakt.  Læge,  i  SkjelskOr 5  — 

^  Moller,  prakt.  Lege,  i  Svendborg  . 5  — 

—  Moller,  praki.  Lege,  i  Randers 10  — 

—  Moller,  prakt  Læge,  i  NykjObing  paa  MorsO.' 5  — 

—  Nielsen,  Etatsraad,  i  Odense 5  — 

—  Nyborg,  prakt.  Læge,  i  Frederieia 5  — 

—  Nvrop,  Distriktslæge,  i  N^kjObing  paa  MorsO 2  — 

—  Obdrnp,  Underlæge,  i  KjObenliavn   • 5  — 

—  O  rtmann.  Distriktslæge,  i  KjObenhaTB  .    • 5  — 

—  Pauli  i,  prakt.  Læge,  i  KjObenhavn 5  — 

-^  Paulsen,  Physikns,  i  Aalborg 5  — 

^~  Pedersen,  Overlæge,  Distrlktsl.,  i  Hobro 5  — 

—  Petersen,  Distriktslæge,  i  Ribe 5  -> 

—  Petersen,  prakt.  Læge,  i  Kolding 5  — 

—  Petersen,  prakt.  Læge,  i  Hornsyld  ....   for  1865  og  66  10  — 

—  Petit,  Bataillonsch.,  i  Fredensborg 5  — 

—  Pi nqu es,  prakt.  Læge,  i  KjObeoham 5  — 

—  Plum,  Reservelæge,  i  KjObenhavn 5  — 

^  Poulsen,  prakt.  Læge,  i  Ydby  pr.  Thisted 5  — 

—  Prahl,  prakt.  Læge,  i  Slagelse 5  — 

—  Rafn.  prakt.  Læge,  i  Hals 5  ^ 

—  Ranfft,  prakt.  Læge,  i  Kalundborg 5  — 

—  R  a  V  n ,  Dr.  med..  Overlæge,  i  KjObenhavn 5  — 

—  Reinhard,  Distriktslæge,  i  PræstO 5  — 

—  Reisc,  Dr.  med..  Lektor,  i  KjObenhavn  .    .  '. 5  ^ 

—  Richter,  prakt.  Læge,  i  Grenaa 8  — 

—  Ring,  prakt.  Læge,  i  Skive 5  — 

—  Rosen,  prakL  Læge,  i  Storeheddinge 5  — 

-^  Rosenstand,  prakt.  Læge,  i  Koldrng    ••.......  5  — 

—  Rostrup,  prakt.  Læge,  i  StubbekjObing 5  — 

—  Rybsahm,  prakt.  Læge,  i  LOgstOr  ....   for  1665  og  66  10  - 
-^  Ryge,  Distriktslæge^  i  Roskilde S  — 

—  ROse,  Distriktslæge,  i  Grindsted 5  — 

—  Salomonsen,  M.,  Distriktslæge,  Dr.  med.,  i  KjObenhavn    •  5  — 

—  Salomonsen,  L.,  Dr.  med  ,  i  KjObenhavn 5  — 

—  Sandholt,  prakt.  L.,  Proprietær.  Knudstrup  for  1865  og 66  10  — 
-*-  Sax  ild,  Koosal,  Dr.  med.,  i  KjObenhavn 5  — 

—  ScbiOd te.  Prof.,  i  KjObenhavn 5  — 

-^  S chiOdt,  Distriktslæge,  i  Bræstrop 5  — 

--  SchOning,  prakt.  Læge,  paa  Fnglebjerg 5  — 

—  Se hiO ti.  Hospitalslæge,  i  Roskilde 5  — 

—,  Sehleisner,  Prof.,  Stadsl.,  i  KbhTB.  .    for  1864,  65  og  66  15  — 


6 

Hr.  Se  hm  ed  es,  prakt.  Læge,  i  GlamsA 5  Rd. 

—  Schmie^eloWy  prakt.  Læffe.  i  Aarhas 5    — 

—  Se  boa,  Horiff^e,  Prof.,  i  Kjdbenhava,   ..»•.....  5   — 

—  Sehou,  Distriktslege,  i  Skive 5   — 

—  Schou b o e,  Distriktslæge,  i  Kaiiundborg 5   — 

—  Sehouboe,  prakt.  Læ^e,  i  Nysted 5   — 

—  Schytz,  Etatsraad,  i  KjObeniiavn 5   — 

—  Schfiffer,  Krigsraad,  Distriktsl.,  i  Odder 5    — - 

—  Secher,  prakt.  Læge,  i  KjObenhavn 5   — 

—  Seidelin,  prakt.  Læge,  i  Borup 5   — 

—  Sel mer,  Prof.,  Overlæge,  ved  Aarhus -    .    -  5   — 

—  Silfverberg,  H.,  prakt.  Læge,  i  Kj5benhavn 5   — 

—  Silfverberg,  E.,  prakt.  Læge,  i  Kjdbenhavn 5   — 

—  Sommer,  prakt.  Læge,  paa  St.  Jan ^   "^ 

—  S  tab  el  1,  Underlæge,  i  Aarhus 5   — 

-7    Steenberg,  Distriktslæge,  i  Greenaa «    .  10   — 

-^   Stenberg,  Dr.  med.,  Prof.,  Overlæge,  St. Hstts* Hospital  •   .  5   — 

—  Steen b u ek,  Grevskabslæge,  paa  Holsteinborg 5   — 

—  Storm,  prakt.  Læge,  i  Fax6 5    — 

—  Strnckmann,  prakt.  Læge,  i  NykjObing  paa  Falster  ...  5   — 

—  StrOm,  Distriktslæge,  i  Vordingborg    . 5    — 

—  Studsgaard,  Dr.  med.,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Stybe,  Badelæge,  paa  Klampenborg 5    — 

—  Sønderup,  prakt.  Læge,  i  Nyrup 5    — 

—  Thaning,  prakt.  Læge,  i  TjOrnelunde 5    — 

—  ThostruD,  prakt.  Læge,  i  KjAbenhavn 10   — 

—  Thune,  Overlæge,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  T  by e,  prakt.  Læg«*,  i  Slangerup 5    — 

—  Toft,  Regimentschirurg,  i  RudkjAbing 5    ^ 

—  Tolderlund,  Stads- og  Distriktsl.,  i  KorsAr 5   — 

—  Trier,  M.>  Dr.  med.,  i  KjAbenhavD 5    — 

—  Trier,  F.,  Dr.  med.,  i  KjAbenhavn 5    — 

—  Trier,  S.,  Distriktslæge,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Uldall,  Justitsraad,  Landphysikus,  i  Holbek 5   — 

—  Wahl,  prakt.  Læge,  i  Haderslev 5   — 

—  >Va  rn  c ke,  Prof.,  Dr.  med.,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Wedel,  Distriktslæge,  i  Herning 5    — * 

—  Weihe,  prakt.  Læge,  i  Kallundborg 5   — 

—  Weis,  Stiftsphysikus,  Dr.  med.,  i  Aarhus  . 5    — 

—  Werner,  prakt.  Læge,  i  Ringsted 5   — 

—  Vett,  Krigsassessor,  i  RAdby 5   — 

—  Weywad t,  Distrikslæge,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  Wiberg,  Krigsraad,  Dr.  med.,  Glostrnp 5   — 

—  Wilhjelm,  Kancelliraad,  i  Maribo 5   — 

—  Wilhjelm,  prakt.  Læge,  i  Maribo    .' 5   — 

—  Willemoes,  Distriktslæge,  i  Frederiksborg 5   — 

—  With,  Dr.  med..  Prof.,  i  KjAbenhavn .  5    -^ 

—  With,  prakt.  Læge,  i  Lemvig 5    — 

—  Withusen,  Overlæge,  i  KjAbenhavn 5    — 

->    Vi  thu 8 en,  Kancelliraad,  Stadslæge,  i  Aalborg 5    — 

—  Wittrog,  prakt.  Læge,  i  RAdby for  1865  og  66  10   — 

—  Voigt,  prakt.  Læge,  Frydendal 5   — 

—  W  ol  db  ye,  prakt.  Læge,  i  KjAbenhavn 5   — 

—  W  ol  ters,  Distriktslæge,  i  Tarm 5    ~ 

—  Zachariæ,  Karantænelæge,  i  KjAbenhavn        5    — 

—  Z ah rtmann,  Overlæge,  i  RAnne 5   — 


7 


Zimmermann^prakt.  L»^e,  i  Aalborg 5   — 

Orbech,  prakt.  Ls{;e,  i  Veile  . 5   — 

Ors t ed,  Overlæge,  i  Kjdbenhavn 5   — 


Udgift 
!•   Pensioner  og  UoderstAttelser: 

1  Pension •200Rd.  „Hk. 

1    do 150  —  „  — 

1     do 175   —  „  — 

1     do 100  —  „  — 

1     do.        ......    100  —  „  — 

I  UnderstOUelse    ...    200  —  „  — 
1        do.  ...    150  —  „   — 

1        do.  ...    100  —  „   — 

1        do.  ...   245)-  «  — 


1420  Rd.  „Mk.  „Sk. 

2.  TU  Indfcjdb  af  1400  Rd.  Ostift;  Kreditf.  Obl.  ♦   .  1265  —  5  —    4  — 

3.  Indsat  i  Bikuben  for  Reservefond 63  —  3—15  — 

4.  Indsat  i  Bikuben  for  Kapitalfond 60  —  5—8  — 

5.  Til  en  Biknbebog ^-_-^—    8_ 

6.  Porto  og  Indkassationsomkostninger  .....     16  —  4  —  14  — 

7.  Bogtrykker  og  Avertissementer 18  —  5—11  — 

8.  BoghoIderlAn 80  —  „—    „  — 

9.  Kassebeholdning 142  —  5  —    3  — 

3069  Rd.  „  Mk.  15  Sk. 

Efler  forrige  Aars  Regnskab  eiede  Kapitalfonden: 
et  Indskrivningsbevis  for  15,000  Rd.  kgl.  Obligationer  (Litr.  C.  Fol.  1479, 
ndstedt  d.  16  Aagnst  1864),  i  Forbindelse  med  4  af  Ostifternes  Kredit- 
foreningsobligationer  å  100  Rd.  (Litr.  C.  Nr.  12168,  Litr.  C.  Nr.  28303, 
Litr.  C.  Nr.  16343  og  Litr.  C.  Nr.  3213)  samt  efter  Bikubebog  (Nr.  40001): 
360  Rd.  4  Sk. 

Det  disponible  Reservefond  eiede  130 Rd.,  ligeledes  indsatte 
i  Bikuben  (Bikubebog  Nr.  39999). 

Hjælpeforeningens  Kapital  formue  bestaar  nu  af  dette  Indskriv-' 
ningsbevis  og  de  4  nævnte  Obligationer  samt  af  de  sidste  Aar  indkjObte 
Ostifternes  Kreditforeningsobligationer  til  Beløb  1400  Rd.,. nemlig;  II  S. 
Litr.  B.  Nr.  729  paa  500  Rd.  og  9  A  100  Rd.,  nemlig:  Litr.  C  Nr.  16447,^ 
Litr.  C.  Nr.  15251,  Litr.  C.  Nr.  7603,  Litr.  C.  Nr.  27724,  Litr.  C.  Nr. 
17432,  II  S  Litr.  C.  Nr.  4896,  II  S.  Litr.  C.  Nr.  7995,  II  S.  Litr.  C.  Nr. 
7996  og  II  S.  Litr.  C.  Nr.  7997.  —  Endvidere  af  60  Rd.  5  Mk  8  Sk.,  som 
indestaa  i  Bikuben  (Bikubebog  Nr.  54619). 

*)  I  8  Tømiaer  paa  Gnmd  af  astraovdinar*  OautandJfhader. 


8 

For  det  diøponible  Reservefond  indeøtaar  i  Bikaben  en  Rest 
af  4  Mk.  15  Sk.  (Biknbebrof;  Nr.  39999).  Sammesteds  yil  stOrste  Delen  af 
Kassebeholdningens  142  Rd.  5  Mk.  3 Sk.  blive  indsat  for  Reserve- 
fondet. 


Direktionen  for  „de  danske  Lsgeri  Hjelpeforening^,  4.  Mai  1867. 
Lind.  Black.  Beoipel.  Haderup. 


G.  A.  Beilitif  r«rtas,     BItMo  Ubm  B«fftrrtt«i  lU  F.  S.  MaU«. 


iU*b«ihara.  1. 8.  Imi  IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3^«  Række  ffl.  Nr.  27. 


Redigeret  af  Dr.  F.  trto. 

■■BCBaBBaBBaBaBSBSBSaBBBBBBBBBBBBBaBBBBiBHi^BBaBI^BaBBaBBiHi^aiBaB 

Inåhold:  KbII  CléBeiiei:  ItTU&ld«  «f  OrttMyilitu  ipmUdm  diflua.  S.  iMeisteii: 
Ob  Opriiddsei  ta  Ipiltpiia  satoniu.  AfskcdigeUer.  Bidifali  DdMTnalM.  Dg«Uga 
i^idflnske  Sjf  dann  i  lyøkeikiTi. 


Kt  Tilfttlde  af  Ostemiyclitis  qMituea  iliAua. 

Af  Underlæge  Emil  Glem  en  sen  i  Nyborg. 


Naar  jeg  i  denne  lille  Artikel  beretter  et  Tilfælde,  der  er 
forefaldet  i  min  Praxig,  sker  det  dels  for  at  gjere  Ugeskrif- 
tets Læsere  bekjendte  med  dette  enkelte  Tilfælde,  dels 
for  at  feie  nok  et  Exempel  til  det  forholdsvis  ringe  Antal 
Patienter,  der  her  i  Landet  have  lidt  af  denne  alvorlige 
Sygdom,  eller  rettere  sagt  til  det  ringe  Antal  hidtil  offen^ 
Uggjorte  Tilfælde. 

Betændelse  i  Benenes  Marvhinde  har  længe  været  iagt- 
taget, og  allerede  fra  dette  Aarhundredes  Begyndelse  bar 
man  stræbt  hen  til  at  lære  Sygdommen  nøiere  at  kjende, 
idet  man  fandt,  hvor  store  Destruktioner  den  medførte,  og 
derigjennem  saa,  hvor  vigtig  Marven  og  Marvhinden  var  for 
Benets  Existens.  Bvad  der  især  vakte  iagttagernes  Opmærk- 
somhed, var  den  Omstændighed,  at  Sygdommen  undertiden 
udviklede  sig  med  en  rivende  Burtfghed  under  voldsomme 
almindelige  Symptomer,  og  delte  førte  til  et  nøiere  Studium, 
der  gjorde^  at  man  tilsidst  udsondrede  disse  enkelte  alvor- 
lige Tilfælde  som  en  egen  Sygdomsform. 

Sdl«  B«kko  S4I«  Bind. 


410 

Oaieomyelitis  diffusa,  — som  den  kaldles,  —  blev 
først  som  saadaD  beskrevet  af  S  tainley  i  1849^),  menudenat 
han  dog  udsondrede  Sygdommen  tilstrækkeligt  fra  andre 
beslægtede  Sygdomsformer.  Æren  herfor  tilkommer  Chas- 
saignac,  hvis  Navn  endogsaa  er  blevet  føiet  til  Sygdom- 
mens som  et  Slags  Artsmærke.  Chassaignacs  Fremstil- 
ling^) er  klar,  men  noget  ensidig,  idet  han  konstruerer  Syg- 
domsbilledet efter  de  af  ham  selv  iagttagne  Tilfælde,  som 
alte  vare  af  den  alvorligste  Årt.  Derved  fremkomme  hans 
Slutninger:  tat  Sygdommen  altid  medfører  Perforation  af 
Ledebfusken  med  paafølgend«  Pyartbrust,  og  tat  den  ene- 
ste Frelse  for  Patienten  er  Amputation*.  Buntzen  har  i 
Hospitalstidenden  for  1858  behandlet  den  traumatiske  Osteo- 
myeiitls,  grundet  paa  3  paa  Fred.  Hospital  iagttagne  Tilfælde. 
Klose®),  Gosselin^),  6.  Frank')  og  Fischer")  søge  at 
godtgjøre,  at  den  betændelsesagtige  Epiphyselesning  er  iden- 
tisk med  Chassaignacs  Osteomyeiitis.  Studsgaard  har 
samlet  og  kritisk  bedømt  de  tidligere  Forfatteres  Arbeider  i 
sin  Doktordisputats '').  En  af  de  mest  omfattende  Skildrin- 
ger er  given  os  af  Demme®),  og  jeg  vil  tillade  mig  at  giv« 
en  kort  Fremstilling  heraf,  førend  jeg  gaar  over  til  at  med- 
dele det  af  mig  iagttagne  Tilfælde. 

Pathologisk  Anatomi.  Enten  spontant  uden  paa- 
viselig  Grund  eller  beroende  paa  en  phlebitisk  Diathese,  be- 
gynder Osteomyeiitis  diffusa  med  en  udbredt  Hyperæmi  i 
Benmarven,  som  snart  følges  af  en  serøs  eller  blodig- 
serøs  Inflltration.  Marvens  Bindevævslegemer  formere  sig  og 
og  gaa  over  i  Pusdannelse,  som  bringer  hele  Vævet  til  at 


')  Treatise  on  diøeases  of  the  bones. 

*)  Mémoire  sar  rostéo-myélite  i  Gazette  médicale  1854.    S.  505. 
')  Prager  Vlerteljahrscbrift  1858.    S.  97. 
*)  Archives  genérales  de  médecioe  1858. 
^)  Inaug.  Dissert.  1861. 

<)  Mittheilungen  d   chir.  Univ.  KliDik  zu  GotUDgen.  S.  82. 
7)  KJøbenhavD  1863. 

')  Zur  Kenntniss  und  Behandlang  der  Osteomyeiitis  sponL  dlff.  1  Lan- 
ganbecks  ArchlY  1862.    S.  169. 


411 

flyde  hen,  og  Fedtcellerae  opløses  som  Oliedraaber  i  Pus- 
set. KuD  sjeldeD  dannes  en  medullær  Granulation  med 
Karnydannelse,  hvorved  den  destruerende  Proces  for  en  Tid 
eller  gan&ke  standses  i  sin  Udbredning.  Bentrabeklerne^ 
som  gjennemvæve  Marvsubstansen,  trykkes  af  det  granulære 
Væv,  miste  deres  Ernæring  og  brække  af  i  smaa  nekrotiske 
Stykker,  eller  de  resorberes  af  Granulationerne  (Billroth^^) 
mener,  at  Granulationerne  afsondre  en  Benet  opløsende, 
cbemisk  Substans).  Det  kom|pakte  Benvæv  angribes  paa 
samme  Maade  og  af  en  Benulceration  i  Virchowsk  For- 
stand^. Længe  førend  denne  ødelæggende  Proces  faar  naaet 
Eortikalsubstansen,  bpstaar  der  en  Byperæmi  i  de  tilsvarende 
Dele  af  Periosteum,  som  infiltreres  og  bliver  Sædet  for 
plastiske  Afsætninger,  hvorved  Pus  og  Sekvestre  indkapsles; 
men  dels  kan  den  destruerende  Proces  indvendigt  fra  ogsaa 
angribe  det  nydannede  Benvæv,  dels  kan  Periostitis  lige  fra 
Begyndelsen  af  selv  være  af  destruktiv  Charakter.  Der  dan- 
ner sig  da  en  extraperiosteal  Absces  med  Sænkninger  mel- 
lem Bløddelene,  eller  Betændelsen  bliver  interstitiel  o:  Ma- 
skerne i  Periosteum  infiltreres  med  Pus,  og  talrige  Granu- 
lationer medføre  en  kariøs  Destruktion  af  Benet,  der  møder 
den  osteomyelitiske  Proces.  Det  herved  dannede  Sekvester 
bliver  tyndt,  gjennemhullet  og  ujævnt  baade  paa  den  indven- 
dige og  udvendige  Side.  Endelig  kan  der  opstaa  en  Absces 
mellem  Periosteum  og  Benet,  der  fører  til  en  hurtig  Ne- 
krose af  det  tilsvarende  Ben.  Alt  eftersom  Periostealløsnin- 
gen  er  stor  eller  lille,  bliver  Nekrosen  total  eller  partiel. 
I  sjeldne  Tilfælde  dør  Benet  helt  fra  Ende  til  anden  (saa- 
ledes  hele  Os  fem.  fra  Trochanteres  til  Condyli),  oftest 
derimod  er  Nekrosen  kun  paa  et  Sted  total,  medens  den 
paa  andre  Steder  er  partiel,  enten  central  eller  kortikal. 
Cbassaignac  er  den  Første,  der  har  gjort  opmærksom 
paa  den  ledsagende  Ledelidelse,  og  mener,  at  Osteo- 
myelitis    altid    ledsages   af    en    purulent    Artbroitis;    men 


>)  Laogeobeeks  Arehlv  U  Bd.  S.  118. 
»}  V.  Infira. 


412 


Demoie  antager,  at  ogsaa  andre  Sygdomsprocesser  kunne 
gaa  for  sig.  Han  siger,  at  Leddeaffektionen  snart  er  pri- 
mær, snart  sekundær.  Den  primære  gaar  enten  forud  el- 
ler er  samtidig  med  Osteomyelitis,  opstaar  fordetmeste  af 
atmosphæriske  Aarsager  og  maa  henføres  til  de  rheuma- 
tiske  Ledeaffektioner  med  stærkt  akut  Forløb.  Den  kon- 
éekutive  begynder  sædvanlig  først  nogen  Tid  efter  BetæA- 
delsen  i  Benmarven,  og  man  maa  skælne  mellem  4  For- 
mer. Den  mildeste  Form  er  et  akut  Ødem ,  en  Hydrops 
articuli,  opstaaet  ved  det  forøgede  Tryk  i  Synoviålhin- 
dens  Baarkar.  Den  kan  resorberes  og  behøver  ikke 
at  være  efterfulgt  af  videre  Funktionsforstyrrelse;  roen 
den  serøse  Udsvedning  kan  ogsaa  gaa  videre,  blive  til 
en  Pusproduktion  fra  Synovialis,  og  vi  faa  et  Lede- 
empyem.  Det  3die  Slags  er  en  dybere,  destruktiv  Le- 
debetændelse, der  opstaar  pludselig  ved  et  embolisk  Kon- 
tagium  (Pyæmi),  og  endelig  kan  Ledekapslen  angribes 
ved  direkte  Perforation  af  Benet  fra  Marvbulen.  Det  er 
denne  sidste  Form,  Chassaignac  alene  holder  sig  til, 
saaat  han  endog  siger,  at  den  er  pathognomomisk  for  Osteo- 
myelitis.  Epiphyseløsningen,  som  andre  tydske  For- 
fattere sætte  som  charakteristisk  for  Sygdommen  (Elo se), 
lægger  Demme  ingen  videre  Vægt  paa.  En  fuldstændig 
Adskillelse  har  han  kun  truffet  i  exkvisite  Tilfælde. 

Hvad  Ætiologien  angaar,  da  gjør  Demme  opmærk- 
som paa  Sammenhænget  mellem  Pathogenesen  af  Osteo- 
myelitis  og  de  rheumatlske  Betændelser  (Rheumalismus 
acutus  s»  Mb.  Bernensis),  Noget,  han  støtter  paa,  at  de 
fleste  af  hans  Patienter  havde  lidt  af  rheumatiske  Ledebe- 
tændelser, og  paa  den  Iagttagelse,  at  der  ofte  ved  rheuma- 
tiske Lidelser  er  eftervist  Hyperæmier  og  hæmorrhagiske 
Infarkter  i  Marvkanalen.  Endvidere  disponere  hæmorrhagi- 
ske Dyskrasier,  atmosphæriske  Indvirkninger,  anstrengende 
Arbeide,  Fattigdom.  Sygdommen  tilhører  Barnealderen  fra 
det  6te  Aar  og  Ynglingealderen  indtil  det  25de  Aar,  udover 
hvilken  Alder  den  sjeldent  er  set').  Sjelden  angribes  Kvinde- 
')  R.  Volkmaiiii  er  den  fineste,  der  omtaler  toTUfælde,  som  indtraf 


.413 

kjøDoet  —  alle  Ghassaignacs  og  Franks  Patienter  vare 
afMandkjønnet,  Klose  ogGosselin  bemærke  Intet  herom; 
af  Demmes  17  Syge  vare  kua  3  Kvinder,  af  Studs- 
gaards  12  vare  kun  2  Kvinder. 

Symptomatologi.  I  Almindelighed  nyder  Patienten 
et  relativt  Velbefindende,  indtil  der  pludselig  i  en  Extremi- 
tet  optræder  en  voldsom  dyb  Smerte,  der  er  det  vigtigste 
Begyndelsessymptom.  Samtidig  iagttager  man  en  mere  el- 
ler mindre  cbarakteristisk  Funktionsforstyrrelse.  £x- 
tremiteten  forekommer  den  Syge  at  være  blytung,  og  ban  har  en 
Fornemmelse,  som  om  Benet  vilde  knække  ved  at  løfte  den. 
Mellem  den  3die  og  8de  Dag  kommer  det  første  objektive 
Symptom,  nemlig  Svulst,  som  viser  sig  deigagtig^  ødema- 
tøs  i  Huden  og  det  subkutane  Bindevæv ;  i  Dybden  præsen- 
terer den  sig  som  en  om  Benet  skarpt  begrændset,  fluk- 
tuerende Hævelse.  Den  bedækkende  Hud  angiver  Demme 
at  være  smudsig,  gusten,  og  fremhæver  dette  Symptom  i 
Modsætning  til  Gosselin  og  Ghaissaignac,  der  sige,  at 
den  altid  er  rød.  Nu  indfinder  der  sig  Ledeaffektioner 
af  forskjellig  Charakter,  enten  Hydrops  eller  Pyarthrus.  Haand 
i  Haand  med  disse  lokale  Pbænomener  gaa  de  alminde- 
lige Tilfælde,  der  begynde  med  en  intensiv  Feber  af  ty- 
phoid  Gharakter  med  Kuldegysninger,  Søvnløshed,  Hovedpine, 
Vildeiser,  Madlede,  Brækning,  Forstoppelse  og  Diarrboe. 
Disse  almindelige  Tilfælde  kunne  endnu  bestaa  i  den  3die  Uge 
af  Sygdommen.  Sekundært  ser  man  undertiden  Pneumoni 
ogNephritis  opstaa.  Naar  der  ikke  sker  en  spontan  Aab- 
ning  af  Svulsten,  kan  man  kun  komme  til  Kundskab  om  d  e  n 
lokale  Benaffektion  ved  Incision  eller  Punktur  lige  til 
Benet.  Der  udtømmes  da  en  Masse  olieblandet  Pus,  og 
Benet  føles  blottet  og  sekvestreret  i  forskjelligt  Omfang. 
Først  efter  den  4de  Uges  Forløb  giver  Epiphyseløsnin- 


hos  eo  SOaarig  og  hos  en  SOaarfg  Mand,  og  hvor  Undersøgelsen  af 
de  amputerede  Lemmer  bekræftede  Diagnosen  (Pitha  ogBiliroths 
Cbirnrgi  1865).  —  Valletx  anfører  etTUfælde,  som  vist  maa  hen- 
regnes tU  OsteomyeliUs,  og  hvor  Patienten  var  9  Dage  gammel. 


414 

gen  sig  tilkjende  ved  en  abnorm  Bevægelighed,  i  Alminde- 
lighed uden  Strepitus. 

Med  Bensyn  til  Sygdommens  videre  Forløb  staar 
der  kun  tilbage  at  omtale,  at  Ledeaffektionen  langt  oftere 
gaar  tilbage  til  fuldkommen  Restitution,  end  det  hidtil  er 
angivet;  men  naturligvis  undtages  herfra  de  alvorlige  Til* 
fælde,  der  have  P>æmi  eller  Perforation  af  Benet  som  Grund. 
Udviklingen  af 'Nekrosen  er  omtalt  ved  den  pathologiske 
Anatomi;  men  Benet  kan  længe  føles  nekrotisk  uden  at 
være  sekvestreret.  Fra  den  indre  Flade  af  Periosteum  be- 
gynder der  allerede  tidligt  i  Sygdommen  at  danne  sig  ny 
Benmasse,  som  dels  afleirer  sig  paa  de  bevarede  Partier  af 
Benet,  dels  danner  en  Gapsula  sequestralis,  hvis  videre  Hi- 
storie Jeg  ikke  vil  gaa  ind  paa,  da  den  ganske  gaar  for  sig 
som  ved  andre  Bennekroser.  Først  igjennem  et  langt  Syge- 
leie  begynder  Patienten  at  komme  til  sine  Kræfter  og  re- 
stitueres med  en  mere  eller  mindre  deform  Extremitet,  hvis 
det  ikke  har  været  nødvendigt  at  foretage  Amputation;  men 
i  de  allerfleste  Tilfælde  gaar  han  tilgrunde  ved  interkurre- 
rende  Sygdomme,  diffuse  amyloide  Degenerationer  af  Ind-- 
voldene,  eller  gjennem  Hektik  og  Pyæmi. 

Diagnosen.  Den  skildrede  Symptomgruppe  er  i  dens 
Belhed  saa  charakteristisk,  at  en  Forvexling  med  andre  Syg- 
domme maa  sættes  som  umulig.  Anderledes  forholder  det 
sig  med  at  erkjende  Sygdommen  ft*a  Begyndelsen  af.  Rigtignok 
siger  Demme,  at  Smertens  Charakter  og  pludselige  Op- 
træden uden  paaviselig  Grund,  Funktionsforstyrrelsen  og  de 
samtidig  opstaaede,  alvorlige  Almensymptomer  lade  os  for- 
mode, at  en  Osteomyelitis  er  i  Anmarsch;  men  jeg  tror  at 
maatte  følge  Studsgaard  i,  at  der  iKke  existerer  noget  pa- 
thognomonisk  Symptom,  og  at  Sygdomsbilledet  maa  opfat- 
tes i  sin  Helhed.  Saaledes  er  Demme  den  Eneste,  der 
omtaler  Integumenternes  gustoe  Farve,  som  ikke  er  iagtta- 
gen hverken  før  eller  siden  af  Andre.  De  alvorlige  Begyn- 
delsessymptomer  kunne  vel  lade  opstaa  Tvivl  om,  at  det  var 
en  diffus  Phlegmone,  man  havde  for  sig;  men  en  begrundet 
Tvivl  bliver  det  først,  naar  den  dybe,  fluktuerende  Svulst 


415 

▼iser  Big.  Incideres  der  du,  ligger  SygdomraeD  khr,  og  si* 
den*  komme  nye  dfagnostieke  Holdepunkter,  nemlig  de  lo- 
kale Forandringer  i  Benet  og  Ledeaffektionen ^). 

Prognose.  Af  det  Foregaaende  vil  man  alt  have  set, 
hvor  slet  Prognosen  maa  stilles  i  denne  Sygdom.  Alle  For- 
flattere  ere  enige  i,  at  Døden  er  en  meget  hyppig  Udgang. 
Dertil  bidrage  baade  de  voldsomme  lokale  Pbænomener, 
Feberens  Intensitet,  de  interkurrerende  Sygdomme  og  i  de 
senere  Stadier  den  ^stærke  Suppuration  med  paafølgende  Bek- 
lik og  Pyæmi.  Ogsaa  i  de  gunstigste  Tilfælde  maa  Progno- 
sen quoad  sanabilitatem  stilles  ugunstig;  thi  hvor  Patienten 
faar  overstaaet  Sygdommen«  heftige  Stormløb,  maa  han  i 
Almindelighed  i  Resten  af  sit  Liv  bære  paa  en  deform  og 
til  en  vis  Grad  ubrugelig  Extremitet.  —  Middelvarigheden 
af  Dem  mes  gunstigt  forløbne  Tilfælde  var  193  Dage. 

Med  Hensyn  til  Behandlingen  er  der  fulgt  forsicjel- 
lige  Veie ;  men  det  synes  som  om  den  exspektative  Methode 
her  har  vundet  et  fordelagtigt  Terræn.  Træffes  Sygdommen 
lige  i  dens  Begyndelse,  vil  det  være  nødvendigt  ved  pas- 
sende Bandager  at  holde ,  Extremiteten  i  fuldstændig  Ro. 
At  anvende  Blodudtømmelser  er  neppe  tiiraadeligt,  da  Pa- 
tientens KræAer  ville  medtages  for  meget,  hvorimod  lokal 
Anvendelse  af  Is  nærmest  vil  være  indiceret.  Demme  og 
Vol k man n  have  set  betydelig  Nytte  af  daglige  Penslinger 
med  Tra.  jodii  i  stor  Udstrækuing.  Samtidigt  antifebrilt 
Regimen  og  Morphin  imod  Smerterne.  Først  naar  der  har 
samlet  sig  en  Mængde  Pus  under  Huden,  skal  man  punk- 
tere denne  og  helst  opsætte  med  at  incidere  den  dybere 
Ansamling,  til  *de  heftigste  Febersymptomer  ere  forsvundne. 
Et  Cataplasma  emolliens  og  flittig  Udsprøiten  af  Saaret  og 
Bulheden  ville  nu  lette  Udfloddet,  medens  Patientens  Eræf- 


')  HTor  vanskelig  Diagnoseo  selv  i  de  mest  ahorlige  TUfælde  kan  vsre, 
vil  jeg  anføre  et  Exempel  paa  ved  at  henyise  Ul  en  Sygehistorie, 
mtddelt  i  «Norsk  Magaiin«  XXI  Bd.  1ste  Hft.  1867  af  Tliileseo. 
Sygdommen  blev  antagen  for  en  PeriosUUs  femoris  og  Aneurisma 
aerts,  og  forst  SekUonen  udviste  en  OsteomyeliUs  i  Femor  og 
Sternum. 


4ie 

ter  uDderstøttes  ved  Diæten  og  Roborantia,  forsaavidt  Al« 
mentilstanden  tillader  det.  Saasoart  SekvestratloneD  er  fuld- 
endt, skrider  man  til  at  befrie  Patienten  for  de  nekrotiske 
Benstykker,  idet  man  passer  paa,  at  Blødningen  ved  Opera- 
tionen bliver  saa  ringe  som  mulig.  For  ikke  at  forstyrre 
den  regenerative  Proces,  anlægges  derpaa  en  Kontentivban- 
dage,  der  tillader  frit  Afløb  fra  Saaret.  Imod  den  konko- 
miterende  Ledeaffektion  ville  Jodpenslinger  og  Anvendelse 
af  Is  være  af  utvivlsom  Nytte,  og  kun  i  yderste  Tilfælde  er 
Punktur  tilraadelig.  Særegne  Regler  for  de  Tilfælde,  i  hvilke 
en  Amputation  gjeres  nødvendig,' kunne  ikke  gives,  men  det 
maa  overlades  til  Chirurgens  Skøn.  Bedres  Almenbefind6n- 
det,  maa  Kræfterne  end  mere  understøttes  ved  Gbina,  Jern 
og  Levertran. 

ClandineP.,  3Åar  gammel.  Faderen  er  død,  Moderen  drikfældig, 
paralytisk.  Barnet  kom  forrige  Sommer  i  Plele  hos  sin  Farbroder.  Ren- 
des Sundhedstilstand  før  denne  Tid  har  Jeg  ikke  kannet  faa  nogen  Op- 
lysning om;  da  han  forandrede  Opholdssted,  led  han  af  et  baardt,  op- 
drevet Underliv,  hvormed  fulgte  afvexlende  Forstoppelse  og  DIarrhoe. 
Denne  Tilstand  yarede  hele  Sommeren,  men  under  stadig  Bedring,  hvil- 
ket maaske  for  en  stor  Del  hidrørte  fra  de  bedre  Vilkaar,  han  kom  no- 
der baade  med  Hensyn  til  Bolig  og  Næring.  Fra  September  Maaned  var 
hun  fuldkommen  rask  indtil  c.  5  Uger  før  Julen.  Hun  Yaagnede  da  ea 
Nat  i  stærk  Skrigen  og  klagede  over  voldsomme  Smerter  i  den  bølre 
Overarm.  Hun  fik  en  heftig  Feber,  delirerede  og  kunde  ikke  sove.  Al- 
lerede den  følgende  Dag  bemærkedes  en  rødfarvet  Hævelse  omkring  Al- 
buen. Svulsten  og  Rødmen  voxede  hurtigt  i  Løbet  af  Dagen  og  skal 
den  næste  Dag  have  strakt  sig  fra  Halsen  til  Albuen.  Fra  den  tredle 
Dag  vare  ogsaa  Underarmen,  Haand  og  Fingre  ophovnede  og  røde,  huD 
mistede  Følelsen  i  Haand  og  Fingre,  og  Spændingen  skal  her  have  væ- 
ret saa  stærk,  at  hun  ofte  klagede  oyer,  at  Haanden  »vilde  briste.  Hun 
laa  ander  idelige  Skrig  med  Armen  fuldstændig  ubevægelig.  Smerterne 
syntes  at  have  været  heftigst  i  Overarmen,  paa  hvilken  Plelemodereu 
lagde  et  stort  Omslag,  som  fortsattes  i  8  Dage.  I  denne  Tid  spiste  hun 
slet  ikke,  tørstede  meget,  havde  hyppig  DIarrhoe,  delirerede  og  sov  ikke 
om  Natten.  En  tilkaldt  Læge  gjorde  na  en  Inclsion  paa  et  fluktuerende 
Sted  af  Svulsten  (omtrent  ved  Insertionen  af  Deltoldeos),  og  der  adtøm- 
tes en  Del  Materie;  men  der  blev  ikke  følt  noget  blottet  Ben,  og  Syg- 
dommen blev  antagen  for  en  diffbs  Phle^mooe  (efter  en  Telvlilig  Med- 
delelse fra  vedkommende  Læge).  Den  spændte  Svulst  i  Underarmen  og 
Haanden  svandt  derpaa  hurUgt,  Smerterne  tabte  sig  Uldels,  Skulderen  og 


417 


OnnrilieD,  der  bidtll  havde  Tsret  ganske  ufonnelige,  begyndte  at  antage 
deres  normale  Form,  men  vare  dog  endna  en  Del  hæyede.  Almeqbe* 
floden  det  rettede  sig  langsomt,  hun  vedblev  at  have  Feber,  Anorexi  og 
var  klynkende,  og  da  man  14  Dage  efter  forsøgte  at  lade  hende  staa  paa 
Benene,  sank  hun  sammen  af  Mathed.  Der  vedblev  at  være  Udflod  fra 
Inelsionsaabn Ingen,  og  da  hun  ^endelig  fik  saamange  Kræfter,  at  hun 
kunde  gaa,  hængte  Armen  slapt  ned,  og  hun  var  stedse  meget  ængste- 
lig,  naar  Nogen  nærmede  sig  Armen  eller  forsøgte  at  tage  fat  paa  den. 
1  nogen  Tid  efterat  der  var  gjort  Incision,  vedblev  man  med  Omslag, 
som  siden,  da  hun  kom  op,  erstattedes  ved  en  simpel  Forbinding  af 
Saaret,  og  saaledes  hengik  Tiden,  udenat  der  synes  at  have  været  nogen 
Fortærrelse  af  Tilstanden  indtil  den  30te  Januar  d.  A.,  da  Jeg  blev  kal-  ^ 
det  Ul  Patienten. 

Jeg  fandt  Barnets  Almenbeflndende  ret  godt,  hun  havde  ret  god 
Appetit,  Fordøielsen  var  i  Orden,  og  hun  gik  oppe.  Den  høire  Arm  hængte 
slapt  ned;  men  hun  kunde  bevæge  Haand  og  Fingre  frit,  og  paa  hele 
Underarmen  var  intet  Sygeligt  at  opdage.  Hun  formaaede  ikke  selv 
hverken  at  bele  Armen  i  Albuledet  eller  løfte  den  i  Skulderledet 
Passivt  kunde  Armen  bøies  i  Albuen  indtil  en  ret  Vinkel,  og  Overarmen 
kunde  jeg  fere  Noget  ud  fra  Krappen,  men  Skulderbladet  fulgte  med, 
og  da  denne  Bevægelse  smertede  hende  Noget,  kunde  jeg  ikke  afgjøre, 
om  Skulderledet  var  frit  eller  el.  Overarmen  var  fra  Skulderen  indtil 
lidt  ovenfor  Albuen  noget  fortykket,  og  det  viste  sig,  at  Svulsten  skyld- 
tes en  stor  Fortykkelse  af  Os  humerl  i  hele  dets  Længde,  hvorimod  Be- 
dækningerne, navnlig  Deltoideus,  vare  svundne  ind  til  et  ganske  tyndt  Lag. 
Huden  var  af  sund  Farve  overalt,  kun  paa  Armens  Udside,  omtrent  ved 
Insertionen  af  Deltoideus,  fandtes  en  Bunke  rigeligt  fremskydende,  pus- 
afsondrende  Papiller,  der  tilsammen  dannede  en  Svulst  af  en  spansk 
Nøds  Størrelse.  Ved  Siden  af  disse  kunde  man  trænge  ind  i  Dybden 
lige  til  Benet,  der  føltes  blottet  i  stort  Omfang  baade  opad  og  nedad  fra 
Saaret,  og  flere  Steder  standsede  Sonden  ved  fremstaaende  Benrande r 
men  nogen  Bevægelighed  af  de  forliggende  Benpartier  var  ikke  til  at 
konstatere  ved  Sonderingen.  Derimod  fandtes  der  en  abnorm  Bevæge- 
lighed af  Armen  i  dens  øverste  Del,  udenat  der  kunde  fremkaldes  Stre- 
pitus,  omtrent  som  om  man  hølede  et  Stykke  Brusk  eller  en  meget 
bøielig,  rhachitisk  Extremitet  Udvendigt  kunde  man  ikke  føle  nogen 
Ansamling  af  Pus;  men  af  Fistelaabningen  udflød.  især  naar  man  be- 
vægede Armen,  en  tynd,  ildelugtende,  gulgraa  Vædske,  der  ved  at  gnides 
Imellem  Fingrene  viste  sig  at  Indeholde  smaa,  haarde  Partikler  ligesom 
flnl  Sand.    Jeg  ordinerede: 

Catapl.  emoll. 

Nærende  Diæt, 
navnlig  Mælk,  saameget  Barnet  vilde  drikke,  og  bestemte  tiilige  at  ville 


418 


komme  igjen  ottende  l>agen  efter  for  at  foretage  Operation  onder  Gbio* 
roformering. 

Den  6te  Februar.    Tilstanden  tiavde  boldt  sig  uforandret 

Operation. 

Barnet  chioroformiseredes ,  og  efter  Undersøgelsen ,  som  blot  tjente 
til  at  bekræfte  min  Diagnose,  indførtes  en  Hulsonde  fra  Fistelaabningen 
nedad,  saa  langt  Benet  var  blottet,  hvorpaa  alle  Bløddelene  spaltedes  i  en 
god  Tommes  Længde.  Med  Fingren  følte  jeg  da  den  øverste  Ende  af  et 
bevægeligt  Sekvester|,  som  jeg  for  at  faa  ud  maatte  knibe  over  med  en 
Afbider.  Dette  Stykke  var  en  lang ,  tynd ,  gjennemhullet  Benlamel  af  c. 
Vl%  Tommes  Længde  og  c.  3  Liniers  Brede.  Efter  dette  i]ernedes  et 
tyndt,  bredere  c.  */«  Tomme  langt  Benstykke,  og  nu  føltes  med  Fingren 
den  nedre  Ende  af  et  stort  Sekvester,  som  fattedes  med  en  stærk  Kugle- 
tang og  formelig  maatte  akkoucheres  ud.  Det  viste  sig  at  være  Over- 
armsbenet  fra  Tuberculum  majus  og  minus  (disse  vare  ikke  med)  indtil 
Incisionsaabningen ,  hvilket  Stykke  jeg  regnede  til  omtrent  '/s  af  hele 
Overarmens  Længde.  Den  tilbageblevne,  nedre  Del  af  Humerus  syntes 
ikke  sekvestreret  og  sad  fast  i  Artikulationen;  men  dens  øvre  Ende  var 
blottet  og  udtakket,  hvorfor  jeg  afkneb  de  fremstaaende  Ujævnheder,  og 
efterat  endnu  5  mindre  Sekvestre  vare  fjernede,  udfyldtes  Saaret  med 
Charpi.  Blodtabet  ved  Operationen  var  ubetydeligt.  Som  en  Følge  af,  at 
Armen  nu  havde  mistet  sin  Støtte,  var  den  meget  bevægelig,  dog  føltes 
endnu  udvendigt  fra  Caput  humeri  og  lidt  nedad  en  haardere  Masse 
som  af  nydannet  Benvæv,  og  den  nederste,  tilbageblevne  Del  var  af  samme 
Tykkelse  som  før  Operationen.  —  Der  anlagdes  en  Dorsaiskinne,  og 
Barnet  kom  til  Bo. 

Den  7de  Februar.  Hun  har  slet  ikke  sovet  inat,  men  forresten 
ligget  roligt.  Ingen  Appetit,  megen  Tørst,  ingen  Aabnlng.  P.  136.  In- 
gen Smerter  I  Armen.  Der  er  udflydt  af  Saaret  en  rigelig  Mængde  tyndt, 
rødgult  Pus  af  en  fad  Lugt 

Milt  aclda. 
01.  ric. 

Den  8de  Februar.  Med  Virkning.  Udfloddet  noget  mindre  og  tyk- 
kere.    Lidt  Søvn  inat.     P.  120. 

Den  9de  Febr.  Appetiten  begynder  at  komme ,' Tørsten  tager  af, 
Aabningen  i  Orden;  ret  god  Søvn.     P.  100.    Der  anlægges  en 

vinklet  Træskinne, 
hvori  hele  Armen  hviler. 

Den  10de  Febr.  Almentilstanden  er  bedret  betydelig;  ingen  Feber. 
Appetiten  ret  god. 

Op. 

Vini  roborant  et  Par  Theske- 

fuLde  daglig. 
Mælk. 


4t9 


Den  Ilte  Pebr.  Charpiet  har  skudt  sig  ad  afSaaret  Dette  ser  rent 
ud  med  friske  Granulationer  og  godt  Pus. 

1  Luften  ved  Middagstid, 
naar  Veiret  er  godt. 

Den  15de  Pebr.  Der  føles  .langs  Armens  Udside  et  fast  Underlag 
næsten  langs  hele  Armens  Længde;  men  der  er  endnu  stor  Bevægelig- 
hed ved  Spidsen  af  Deltoideus.  En  lille  Bensplint,  som  føltes  1  Saaret, 
fjernedes. 

Den  23de  Pebr.  Saaret  er  blevet  mindre  og  fistuløst.  Der  udflyder 
stadig  lidt  Pus.    Intet  blottet  Ben  føles  i  Dybden.    Der  anlægges  en 

formet  Papskinne 
til  hele  Armen  fra  Skulder  til  Haand,  i  Albuen  bøiet  i  en  ret  Vinkel.    En 
vingeformet  Forlængelse  gaar  ind  paa  Armens  lndside»  hvor  den  støtter  sig 
til  Axillen  for  at  hindre  Retraktlon. 

Cingnlum. 
Den  28de  Pebr.    Hun  har  inat  klaget  over  Hovedpine  og  ikke  sovet 
noget.    Tg.  ren,   Appetiten  ret  god.    P.   112.    Armens  Udseende  ufor- 
andret. 

Den  2den  Marts.  Urolig  Søvn  siden.  Appetiten  noget  mindre.  Hun 
drikker  en  stor  Masse  Mælk  af  egen  Drift  P.  120.  Aabningen  naturlig. 
Hun  lader  hyppig  Vandet  uden  Smerte.  Urinen  er  skiden,  lysebrun, 
iet  til  at  skumme,  og  Skummet  bliver  staaende  længe.  Sur  Reaktion. 
Vægtfylden  1011.  Ved  Kogning  udfældes  en  betydelig  Del  Æggehvide, 
som  atter  opløses  ved  Sol.  kali  caust  uden  Udfældning  af  Phosphater. 
Mikroskopisk  findes  en  uhyre  Mængde  Eplthellaiceller  fra  Nyren,  en  for- 
svindende Del  Blodkorn  samt  talrige  Cylindre  af  forskjellig  Form.  I 
størst  Mængde  fandtes  Epithelialcylindre,  som  snart  vare  farveløse,  snart 
og  hyppigst  gule.  Andre  Cylindre  bestode  af  en  homogen,  gulagtig  Masse, 
undertiden  indeholdende  enkelte  Celler  med  et  kornet  Indhold.  I  mindst 
Mængde  fandtes  hyaline  Cylindre.  Desuden  fandtes  Epithelium  fra  Nyre- 
bækkenet og  Blæren,  men  kun  i  ringe  Mængde. 

Den  3die  Marts.  Noget  bedre  Søvn.  inat.  Der  er  ingen  Ødemer, 
ingen  Smerte  over  Lænderne,  ingen  Skæren  ved  Vandladningen;  denne 
kun  sparsom.    P.  120. 

Tannini  purl  gr.  VIII 

s.  in 

Syrupl  cort.  aurant.        3* 
Adde 

Tra  ferri  pomati  ^i^fi 

m.  d.  s.  1  Theskefuld  3  G.  daglig. 
Mælk  i  Mængde. 
Den    5te  Marts.    Hun   kastede   lidt   op   igaar.    Har  sovet  ret  godt 
Der  ses  idag  et  let  Ødem  under  Øinene;  ingen  Lændesmerter.    Urinens 
Farve,  ReakUon  og  Albuminhdldighed  uforandret    Vægtf.  1014.    P.  12a 


420 


Den  7de  Harts.  AppetiteD  «r  endnu  ringe,  derimod  drikker  hun 
gjerne  Mælk.  Ødemet  under  Øinene  svundet.  Urinens  Fanre  meget  lyseie. 
Yægtf.  1012.  Albuminmængden  betydelig  aftagen  ligesom  ogsaa  Celler- 
nes Mængde. 

Den  9de  Marts.  Baade  Appetit  og  Søvn  ere  igjen  gode.  Urinens 
Vægtfylde  1014,  iøvrigt  som  iforgaars.  P.  104.  .Der  er  endnu  betydelig 
Bevægelighed  i  Armen;  men  den  er  ogsaa  vanskelig  at  holde  i  Ro ,  da 
hun  gjerne  vil  bruge  Haanden. 

Den  12te  Marts.  Urinens  Vægtf.^  101 4.  Albuminmængden  er  mindre 
end  sidst,  da  den  undersøgtes.  Fibrincylindrenes  Mængde  er  meget  ringere. 
De  fleste  vise  sig  idag  granulerede,  udenat  man  kan  skæine  deres  Sam- 
mensætning af  Geller.    Endnu  enkelte  filodkorn. 

Den  15de  Marts.  Urinens  Vægtfylde  1016.  Forsvindende  Albumin- 
mængde.   Farven  straagul. 

Den  18de  Marts.    Vægtf.  lOH.    løvrigt  som  sidst. 

Den  21de  Marts.  Vægtf.  1017.  Ringe  Albuminmængde;  faa  Celler 
og  Cylindre.    En  stor  Mængde  overordenlig  fine  Urlnsyrekrystaller. 

Den  24de  Marts.  Vægtf.  1019.  Neppe  Spor  af  Albumin.  Velbefin- 
dende. Der  findes  nu  kun  en  fin  Fistelgang  tilbage  med  ringe  Afson- 
dring. Hun  er  smertefri  endog  ved  at  trykke  stærkt  paa  Overarmen. 
Der  er  endnu  stor  Bevægelighed  i  Overarmen,  som  kun  synes  at  ville 
voxe  sammen  med  en  fibrøs  Mellemsubstans.  Ledenes  Bevægelighed 
uforandret. 

Den  27de  Marts.  Vægtf.  1021.  Ingen  Albuminreaktion.  Kun  en- 
kelte Stykker  af  Fibrincylindre. 

Den  30te  Marts.  Vægtf.  1020.  Som  sidst.  Stor  Udfældning  af  Urln- 
syrekrystaller. 

Den  2den  April.    Vægtf.  1020.    Ingen  Albumin. 

Sepon.  Syrup. 

Den  12te  April.  Vægtf.  1025.  Ingen  Albumin,  Cylindre  eller  Cel- 
ler. Armens  Konsolidation  uforandret  og  Fistelgangen  endnu  aaben. 
Omkring  denne  har  der  dannet  sig  et  straalet,  fordybet  Ar. 

Den  4de  Mai.  Hun  er  gaaet  ind  til  Byen  idag  (c.  Vs  Mil)  og  ser  rask 
ud.  I  Underarmen  har  hun  ret  god  Styrke  og  Bevægelighed,  naar  Over- 
armen understøttes.  Haanden  bruger  hun  som  den  \enstre;  men  Over- 
armens Tilstand  holder  sig  uforandret.    Ingen  Albuminuri. 

Da  Armens  Tilstand  har  holdt  sig  stationær  i  Løbet  af 
den  sidste  Maaned  og  der  er  indtraadt  en  tilsyneladende 
Helbredelse  af  Nyresygdommen ,  har  jeg  tilladt  mig  at  af- 
bryde her  for  ikke  at  trætte  ved  en  unyttig  Forlængelse  af 
Sygejournalen.  Jeg  skylder  blot  at  tilføie,  at  jeg  i  det  Til- 
fælde, at  Konsolidation  ikke  linder  Sted,  vil  lade  den  Syge 


421 


bære  en  passeade  Bandage  til  Støtte  for  Armen,  ligesom  jeg 
ogaaa  igjen  vil  optage  den  anvendte  medikamentøge  Be- 
handling, hvis  Nyresymptomer  atter  vise  sig,  Noget,  som  vist 
desværre  er  at  befrygte  i  nærværende  Tilfælde. 

De  tre  største  Sekvestre  ere  fremstillede  i  Fig..  1,  2  og 
3.    Det  ene  er  en  Totalnekrose  af  de  øverste  Tofemtedele 


Pig.  1. 


Fig.  2. 


Fig.  3. 


af  Humerus  fra  Epiphysen.  Dets  udvendige  Flade  er  overalt 
af  en  meget  fin  Rubed.  Muskelinsertionsstedeme  paaSpina 
tub.  maj.  og  min.  samt  det  mellemliggende  Parti  se  ud, 
som  om  det  var  ormstukket  Træ,  og  alle  de  fine  Aabninger 
begynde  som  Halvkanaler  opadtil  og  fordybe  sig  nedad  som 
Helkanaler  i  den  kompakte  Substans.  Den  indvendige  Flade 
er  meget  ujævn  baade  oventil  og  nedentil.  Tykkelsen  af 
Kortikalmassen  er  overordenlig  ringe  i  det  øverste  Parti, 
omtrent  normal  paa  Midten,  hvorimod  den  i  den  nederste 
Fjerdedel  pludselig  atter  bliver  meget  tynd,  saaat  den  endog 
paa  et  Par  Steder  næsten  er  gjennemboret.  Demarkations- 
linierne ere  stærkt  uregelmæssigt  udtakkede.  Den  spongiøse 
Masse,  som  ellers,  hvis  Benet  havde  været  sundt,  skulde 
udfylde  den  største  Del  af  det  foreliggende  Stykke,  navnlig 
hele  den  øverste  Ende,   er  kun  tilstede  indenfor  Spina  tub: 


422 


maj.,  hvor  den  paa  Figuren  ses  at  staa  frem,  og  derfra  od- 
fylder  den  saameget  af  Marvhulen,  som  den  punkterede  Li- 
nie angiver.  Den  er  ikke  lige  tæt  overalt;  thi  paa  det  over- 
saugede  Ben  findes  større  Lakuner,  der  istedenfor  Trabekler 
indeholde  en  osteagtig,  kalkholdig,  klumpet  Masse,  som  paa 
nogle  Steder  er  hvid,  paa  andre  stærk  pigmenteret.  Se- 
kvestrets  Farve  er  mat  graahvid.  De  tvende  andre  Sek ve- 
stre, Figur  2  og  3,  ere  af  Forlængelsen  af  Diaphysis  humeri 
nedad  fra  det  store  Sekvester.  De  ere  kun  forskjellige  fra 
hinanden  ved  deres  Form,  idet  det  ene  er  en  lang,  smal 
Benlamel,  det  andet  kortere  og  saa  bredt,  at  det  svarer  til 
den  halve  Cirkumferens  af  Humerus.  Sekvestrenes  ydre  Flade 
er  for  største  Delen  glat,  ligesom  afsleben,  kun  enkel  te  Ste- 
der findes  fine,  uregelmæssige  Længdeftirer.  Deres  indven- 
dige Flader,  som  ere  fremstillede  paa  Figurerne,  se  ud,  som 
om   en  ætsende  Syre  havde  korroderet  dem.    Flere  Steder 


er  Benet  gjennemboret 
af  Huller  af  forskjellig 
Størrelse.  De  ere  mindre 
paa  Ydersiden  og  gaa 
indadtil  over  i  et  Slags 
Halvkanaler,  der  stedse 
gaa  opad  og  nedad,  føl- 
gende Hovedretningen  af 
Ganales  Haversiani.  I 
samme  Retning  gaa  og- 
saa  Ujævnhederne  paa 
Stykkernes  Indside.  Begge 
Sekvestre  ere  af  en  mere 
hvid  Farve  end  det  store. 
I  Nærheden  af  det 
spongiøse  Væv  var  der 
endnu  nogle  Rester  af 
Medullærmembranen  til- 
bage, som  under  Mikro- 
skopet saas  at  bestaa  af 
Bindevævstraade ,    Rester 


Fig.  4. 


423 


af  Haarkar  samt  Bendetritus  og  Oliedraaber  (Fig  4), 
Paa  Tværsnit  af  Sekvestrene  saa  man,  at  det  overveiende 
ADtal  af  Ganales  Haversiani  havde  mistet  deres  regel- 
mæssige ,  runde  Form  og  vare  blevne  udvidede  ved  en 
Lakunedannelse   ind  i  de  Kanalerne  omgivende  Benlamel- 

Fig.  5. 


ler  (Fig.  5).  Lakunerne  syntes  at  svare  til  destruerede 
Benceller,  idet  jeg  jævnlig  paa  Randen  af  Aabningerne  fandt 
Benceller  omgivne  med  en  rund,  skarp  Linie  (Fig.  5  a  og 
Fig.  6)  som  Tegn  til,  at  disse  vare  de  næste  til  at  gaa  til* 


grunde  og  danne  Lakuner.  En  lignende  Dannelse  fandtes 
ogsaa  langs  Kanterne  af  Tværsnittene;  kun  viste  sig  her 
den  Forskjel  i  Formen  af  Lakunerne,  som  Benets  finere  Sam- 


424 

mensætnJDg  af  et  almindeligt  og  et  specielt  System  af  Ben- 
lameller^)  nødvendigviB  roaatte  føre  med  sig  (Fig.  6).  Hvor 
Demlig  Destruktionen  havde  truffet  det  almindelige  Lamelsy- 
stem, var  Benranden  trappefbrmig  udskaaren;  hvor  det 
specielle  Lamelsystem  afbrød  det  almindelige,  var  Ra&den 
enten  konvex,  svarende  til  en  endnn  urørt  Ganalis  Baversia- 
nus,  eller  konkav,  naar  en  saadan  var  dragen  ind  med  i 
Destruktionen.  Dette  viser  sig  ganske  at  svare  til  Vir- 
chows  Fremstilling  af  den  kariøse  Proces  i  Benet*).  Haa 
taler  nemlig  om  Gelleterritorier,  i  hvilke  Benet  er  inddelt 
for  Ernæringens  Skyld.  Karrene  i  Ganales  Haversianl  afgive 
Ernæringavædske  til  de  nærmest  liggende  Benceller,  disse 
til  det  andet  Lag  o.  s.  fr.  Naar  nu  Karrene  af  en  eller  * 
anden  Grund  destrueres  eller  blive  Sædet  for  en  Betændelse, 
smelte  først  de  nærmest  Kanalen  liggende  Benceller,  og  si- 
den inddrages  de  fjernere  efterhaanden  i  Processen.  «Fjer- 
nerman«,  siger  ban,  «Periosteum  fra  et  karieret  Ben,  da  ser 
man  ikke  enkelte,  fine  Traade  følge  med  som  paa  et  sundt 
Ben,  men  smaa  Tappe.  Hvor  disse  have  siddet  i  Benet, 
bliver  der  et  uforholdsmæssigt  stort  Hul  tilbage,  omfangs- 
rigere end  paa  et  normalt  Ben.  Undersøges  Tappene  mi- 
kroskopisk, finder  man,  at  der  omkring  Karret,  som  har 
ligget  i  Kanalen,  ligger  en  vis  Mængde  fedtdegenereret  Væv. 
Paa  det  Sted,  hvor  Tappen  har  siddet,  er  Benet  ikke  jævnt, 
men  ru  og  porøst,  og  under  Mikroskopet  findes  Udbugtnin- 
ger,  der  svare  til  de  smeltede  Gelleterritorier,  —  den  ene 
smeltede  Bencelle  efter  den  anden  fremkalder  en  Lakune- 
dannelse.»  Jeg  antager,  at  en  lignende  Proces  er  gaaet  for 
sig  i  de  foreliggende  Sekvestre.  Imidlertid  var  det  ikke  paa 
alle  Steder  langs  Snittenes  Rand,  at  der  fandtes  Lakune- 
dannelse; thi  undertiden  var  Kanten  fint,  uregelmæssigt  ud- 
takket paa  lignende  Maade,  som  jeg  strax  skal  vise  det 
for  Trabekulærsystemets  Vedkommende.  I  Fig  4  er  nemlig 
fremstillet  et  Stykke  af  det  fine  Trabekulærvæv,  som  fandtes 


1)  Jvfr.  Kolliker:  Handb.  der  Gewebelehre  d.  M.  1859.    S.  213. 
» j  Virchow:  Die  Cellularpathol.  1869.  S.  378. 


426 

løst  inde  i  Medullærkanalen  af  det  store  Sekvester  og  blev 
skyllet  ud  med  Vand.  Om  det  end  ikke  har  ligget  ganske 
løst,  saa  har  dog  en  ringe  Kraft  været  tilstrækkelig  til  at  af- 
knække det  paa  Grund  af  Vævets  Rarefaktion.  De  fleste  frit- 
staaende^  Ender  ses  med  den  ringe  Forstørrelse  fortyndede 
og  glat  afstumpede.  En 
af  disse  er  afbildet  meget  ^^*  ^* 

forstørret  i  Fig.  7  a,  for 
at  vise,  hvorledes  Benet 
er  blevet  rareQceret  der- 
ved, at  flne  Stykker  ere 
faldne  af  (molekulær  Ne- 
krose). 

Det  er  utvivlsomt,  at  Benmarveo  hos  denne  Patient  har 
været  det  Punkt,  hvorfra  Sygdommen  er  udgaaet,  og  den 
stærke  Pigmentering  i  den  spongiøse  Substans  lader  formode 
en  Venetbrombose.  Ved  en  paafølgende  Phlebitis  er  Me- 
duUærvævet  blevet  Sædet  for  en  Piisproduktion,  der  paa  den 
ene  Side  har  tilintetgjort  Trabekulærsystemet  og  ødelagt  Kor- 
tikalmassen  indvendig  fra,  medens  den  paa  den  anden  Side 
har  fremkaldt  en  Periostitis  suppurativa.  Disse .  Processers 
Udvikling  i  Tid  og  deres  kortere  eller  længere  Bestaaen  har 
medført  den  mere  eller  mindre  dybtgaaende  Nekrose  og  Se^ 
kvestratioo.  Den  destruerende  Benmarvsbetændelse  har  gre- 
bet heftigst  om  sig  paa  Midten  af  Humerus,  hvorfor  dette 
Sted  er  blevet  mest  ødelagt.  Sekvestrenes  glatte  Overflade 
tyder  paa,  at  Periosteum  endnu  i  nogen  Tid  har  været  urørt, 
indtil  der  pludselig  er  opstaaet  en  intraperiostal  Absces, 
der  har  løsnet  dem.  Marvbetændelsen  har  fra  Midten  for- 
plantet sig  opad  og  medført  en  Løsning  ved  Epiphysen 
samtidigt  med,,  at  Periosteum  paa  dette  Sted  er  blevet  in* 
filtreret  med  Pus.  Dette  ses  af  Sekvestrets  ru  Overflade; 
men  Løsningen  ved  Epiphysen  tilligemed  en  hurtig  Løsning 
af  Periosteum  har  gjort  Benet  til  et  Sekvester,  netop  som 
det  var  begyndt  at  fortæres  af  den  destruktive  Proces.  A(- 
lecede  tidlig  i  Sygdommen  er  Marvbetændelsen  standset  vad. 

Ufeskr.  t.  La«er.    3  R.  3  Bd.  yr.  27.  2 


426 


den  Dedre  Ende  af  Diaphysen,  som  ikke  var  nekrotiseret ; 
meo  deoDe  Del  af  Benet  er  dog  ikke  forbleven  urert,  idet 
dets  Periost.  har  været  inflltreret  og  plastiske  Afleiringer 
have  fundet  Sted,  hvorved  Benet  er  blevet  fortykket.  Denne 
reparatoriske  Proces  har  fortsat  sig  opad,  medens  en  lig* 
nende  Udvikling  er  udgaaet  fra  det  endnu  bevarede  Periost. 
paa  den  øvre  Epiphyse,  hvor  en  Gapsula  sequestralis  havde 
begyndt  at  leire  sig  om  Sekvestrene. 

Vi  have  saaledes  for  os  et  Tilfælde,  der  i  næsten  alle 
dets  Detailler  svarer  til  den  ovenfor  givne  Fremstilling  af 
Sygdomsbilledet:  Et  3  Aars  Barn,  opnæret  under  kummer- 
lige Forhold,  bliver  midt  under  et  forholdsvis  Velbefindende 
pludselig  og  uden  paaviselig  Grund  angrebet  af  voldsomme 
Smerter  i  den  ene  Arm.  Hertil  slutter  sig  Funktionsforstyr^ 
reisen  og  de  heftige  almindelige  Tilfælde,  som  synes  at  have 
varet  ved  idetmindste  ind  i  den  tredie  Uge  af  Sygdommen. 
Strai  fra  Begyndelsen  skal  der  have  været  Rødme  tilstede, 
og  paa  den  tredie  Dag  er  Svulsten  udtalt.  Det  synes  rime- 
tigt  at  antage,  at  Incisionen,  der  blev  foretagen  8  Dage  ef- 
ler  Sygdommens  Begyndelse,  kun  er  trængt  ind  i  en  ydre 
Absceshule,  og  at  der  samtidig  har  existeret  en  subperio- 
stal  Absces.  Senere  har  en  spontan  Ruptur  af  Periosteum 
forenet  begge  Abscesser,  hvorved  Nekrosen  er  kommen  til- 
syne. Hvornaar  Sekvestrationen  er  gaaet  for  sig,  er  ikke 
let  at  afgjøre ;  men  da  jeg  1 1  Uger  efter  Sygdommens  Be- 
gyndelse kom  til  den  Syge,  var  den  fuldendt,  saaat  endog 
den  øverste  Ende  af  Humerus  var  løsnet  ved  Epiphysen  og 
en  reparatorisk  Proces  var  paaabegyndt.  Det  er  utvivlsomt, 
at  her  har  været  en  Affektion  baade  af  Skulder-  og  Albu- 
leddet,  men  at  det  kun  har  været  en  sekundær  Hydrops  ar- 
ticulorum.  Derpaa  tyder  den  hindrede  Bevægelighed,  som 
jeg  fandt  i  begge  Led.  At  disse  Affektioner  ere  hengaaede 
saa  umærkeligt  for  de  Omværende,  maa  fornemmelig  til- 
skrives deres  ringe  Intensitet  i  Forhold  til  de  andre  Symp- 
tomers alvorlige  Gharakter.  Endvidere  viser  den  makrosko- 
piske og  mikroskopiske  Gharakter  af  Sekvestrene  sig  i  høi 
Grad  overensstemmende  med,  hvad  der  ovenfor  er  fremført 


427 


i  Beskrivelsen  af  den  palhologiske  Anatomi.  Endelig  tje- 
ner den  i  Sygdommens  Forløb  opstaaede  Nephritis  til  at 
fuldstændiggjøre  Billedet.  Betændelsen  synes  at  være  op- 
staaet  pludselig,  da  den  ikke  tidligere  gav  sig  tilkjende  ved 
noget  Symptom,  eller  ogsaa  have  Nyrerne  allerede  tidligere 
været  angrebne,  men  uden  at  virke  indgribende  paa  den  Sy- 
ges Befindende,  og  pludselig  er  der  da  indtraadt  en  Videre- 
gaaen  af  Betændelsen,  ledsaget  af  almindelige  Intoxikations- 
symptomer,  der  bragte  mig  til  at  undersøge  Urinen.  Jeg 
vil  ikke  forlade  dette  Punkt  uden  at  gjere  opmærksom  paa 
den  gradvise  Stigen  af  Urinens  Vægtfylde  samtidig  med  Al- 
buminmængdens Aftagen  og  den  Syges  Restitution  og  til- 
lige til  Slutning  omtale  Fibrincylindrenes  særegne  Charakter. 
De  hyppigst  forekommende  Cylindre  vare  gule,  snart  alene  be- 
staaende  af  Celler,  snart  kun  med  faa  Celler  indsprængte  i 
en  homogen,  gulagtig  Cylinder,  snart  atter  ganske  fri  for 
Celler.  Det  er  denne  Degeneration,  Key  kalder  «den  vox- 
lignende«,  som  især  skal  træffes  hos  kachektiske  Individer 
og  fortrinsvis  staa  i  Forbindelse  med  en  amyloid  Degenera* 
tion  af  Nyren,  og  det  er  netop  dette  Slags  Degenerationer, 
der  oftest  trække  osteomyelitiske  Syges  Rekonvalescens  i 
Langdrag  og  tilsidst  føre  dem  deres  Undergang  imøde. 


Om  Oprindelsen  til  Bpilepsia  satnrnina. 

Efter  Prof.  S.  Roseostein  i  Groningen  (Vircb.  Arch.  XXXIX,  1). 


De  forskjellige  Nervelidelser,  der  kunne  optræde  som  Følge 
af  Blyforgiftning,  have  været  bekjendte  lige  fra  Oldtiden  af 
(Aretæus,  Paulus  Aegineta);  men  de  fleste  Forfattere 
have  antaget,  at  Koliken  altid  forekom  som  Bjernetilfældenes 
Forløberstadium ;  først  Desbois  (Sylvius)  har  antydet,  at 
disse  ogsaa  kunne  optræde  uafhængige  af  hin.  Noget,  som 
Tanquerel  senere  bar  godtgjort  yderligere;   thi  af  hans 


72  Syge  flk  6  Encepbalopathia  satumina  uden  fonid  at  have 
lidt  af  Doget  Tilfæid«  af  Blyforgiftning,  og  af  66  andre,  der 
havde  havt  saadanne  Tilfælde  tidligere,  viste  10  ikke  længere 
noget  Spor  deraf,  da  Hjernetilfældene  viste  sig.  Disse  ere 
derfor  at  betragte  som  en  særegen  Form  af  Blyforgifl- 
ning ,  til  hvis  Forklaring  det  ikke  er  tilladeligt  at  1)eraabe 
sig  paa  et  saa  uklart  Begreb  som  en  sympathisk  Indflydelse 
af  Koliken,  og  som  Tanquerel  derfor  ogsaa  betegner  som 
«en  specifik  sygelig  Afændring  af  hele  det  encephaliske  Nerve- 
system, hvilken  viser  sig  ved  den  tilstedeværende  Gruppe  af 
Symptomer,  men  ikke  ved  nogen  Forandring  af  Bjernen; 
med  andre  Ord:  Encephalopathien  maa  henføres  til 
Forgiftningerne  eller  til  de  ved  specif|ike  Aarsa- 
ger  opstaaede  Neuroser.^  Dette  Standpunkt  have  og- 
saa alle  senere  Forfattere  indtaget,  indtil  Traube  i  1861 
fremkom  med  sin  Hypothese  om  Oprindelsen  til  de  saa- 
kaldte  uræmiske  Anfald  (Allg.  med.  Centrztg.  8de  Decbr. 
1861  —  jvfr.  U.  f.  L.  2  R.  XLII.  Nr.  3)  og  ved  denne  Leilighed 
gjorde  qproærksom  paa,  at  ganske  lignende  Anfald  optræde 
som  Følge  af  Blyforgiflning,  og  at  den  store  Hjerne  i  de 
fleste  af  disse  Tilfælde  viste  betydelig  Anæmi  tilligemed  stærk 
Opsvulmning  af  Substansen,  hvorfor  han  (især  da  han  selv 
i  to  Tilfælde  havde  fundet  Granulæratrophi  af  Nyrerne  og 
Hypertrophi  af  venstre  Bjertekammer)  vilde  være  tilbøielig 
til  ogsaa  at  sætte  disse  Hjernetilfælde  i  Forbindelse  Ined  en 
samtidig  Nyrelidelse,  ifald  ikke  Tanquerel  udtrykkelig 
havde  bemærket,  at  han  ingensinde  havde  fundet  Spor 
af  Æggehvide  i  Urinen.  Kort  efter  Traube  s  Hypothese 
fremkom  der  imidlertid  Meddelelser  af  01 1  i  vi  er  (>Essai 
sur  les  albuminuriesB  og  Arch.  gén.  1863)  og  Lan- 
cereaux  (L*un.  méd.  1864)  om  granulær  Nyreatrophi  hos 
Syge  med  Blyforgiftning,  og  den  førstnævnte  a(  disse  For- 
fattere vil  endog  som  Resultat  af  en  Række  Forsøg  paa  Dyr, 
sammenholdte  med  de  kliniske  Erfaringer,  opstille  som  en 
almindelig  Sætning,  at  Blypræparater  kunne  bevirke  Nyre- 
lidelser med  forbigaaende  eller  vedvarende  Albuminuri.  Li- 
geoverfor disse  Meddelelser  maa  man  imidlertid  være  for- 
sigtig, naar  en  saa  grundig  Iagttager  som  Tanquerel  er 
kommen  til  et  helt  modsat  Resultat,  der  tilmed  i  den  nyeste 
Tid  har  fundet  Støtte  i  etaf  Bouillaud  (Gaz.  des  h6p.  1864)  of- 
fenliggjort  Tilfælde  af  Epilepsia  suturnina,  som  efter  Døden 
vel  viste  Bly  i  Hjernen ,  men  ingen  Lidelse  af  indvortes  Or- 
ganer, navnlig  ikke  af  Nyrerne.  For  at  bidrage  til  at  klare 
dette  tvivlsomme  Spørgsmaai  har  Forf.  af  nærværende  Af- 


429 

handliDg  foretaget  en  Række  (4)  nøiagtige  Forsøg  paa  Hunde, 
hos  hvilke  der  bevirkedes  en  chronisk  Blyforgifloing,  og  som 
alle  døde  af  Epilepsia  saiurnina. 

Som  Resultat  af  Forsøgene  (hvis  Enkeltheder  ere  med- 
delte i  Originaiafhandlingen)  fremgik  det  først  og  fremmest, 
at  Blyforgiftning  ikke  bevirker  Albuminuci,  ialfald 
ikke  hos  Hunde  ved  Forgiftning  med  Blysukker.     Forf.  fandt 

—  i  Overensstemmelse  medTanquerel  —  hverken  Ægge- 
hvide i  Urinen  hos  noget  af  de  levende  Dyr  eller  sygelige 
Forandringer  af  Nyrerne  efter  Døden.  Naar  der  findes  Nyre- 
atrophi  hos  Syge  med  Blyforgiflning,  maa  man  derfor  forud- 
sætte en  tilfældig  Komplikation.  Da  der  fremdeles  optraadte 
epileptiske  Tilfælde  hos  alle  Forsøgsdyrene,  kunne  disse 
altsaa  ikke  tilskrives  Ålbuminuri  eller  Nephritis. 
Derimod  iagttoges  det  konstant,  at  der  efter  Døden  var 
Hjerneanæmi,  og  at  der  i  levende  Live  optraadte 
pludselige  Krampeanfald,  der  vare  forbundne  med 
Bevidstløshed  og  næsten  altid  med  Amaurose,  og 
at  den  udskilte  Urinmængde  samtidig  var  betyde- 
lig formindsket.  Med  Hensyn  til  det  sidste  Symptom 
bemærkes,  at  der  aldrig  var  fuldstændig  Ånuri  tilstede,  og 
at  den  formindskede  Udskillelse  flere  Gange  iagttoges,  udenat 
der  samtidig  indfandt  sig  Krampetilfælde.  Tanquerel  har 
derimod  flere  Gange  iagttaget  pludselig  Formindskelse  af 
Dioresen  Og  næsten  samtidig  epileptiske  Anfald,  saaat  man 
vel  ikke  kan  fraskrive  denne  Omstændighed  al  Betydning, 

—  og  det  saa  meget  mindre,  som  Diuresen  jo  er  en  af  de  Veie, 
ad  hvilke  Organismen  søger  at  udskille  det  optagne  Bly,  — 
men  dog  ikke  kan  betegne  den  som  den  egenlige  Aarsag  til 
Kramperne.  Denne  ligger  derimod  i  den  akute  Hjerne- 
anæmi. Akut  Ødem  fandtes  samtidig  i  de  to  Tilfælde,  men 
savnedes  i  de  to  andre,  ligesom  det  heller  ikke  viste  sig 
konstant  ved Tanque reis  Sektioner.  Naar  det  er  tilstede, 
kan  det  ganske  vist  medvirke  til  at  bringe  Anæmien  istand ; 
men  man  kan  ikke  betegne  det  som  mere  end  en  Faktor  til 
at  bevirke  den,  og  naar  der  er  andre  Momenter  tilstede,  som 
kunne  fremkalde  en  akut  Anæmi,  behøves  det  ikke  for  at 
afgive  Forklaringen. 

Baade  de  saakaldte  uræmiske  Hjemetilfælde  og  de,  der 
hidrøre  fra  Blyforgiftning,  synes  saaledes  at  hidrøre  fra 
Hjerneanæmi;  men  denne  er  i  første  Tilfælee  bevirket  ved 
Fortyndingen  af  Blodets  Serum,  ved  det  forøgede  Blodtryk 
paa  Grund  af  venstre  Kammers  Hypertrophi  o.  s.  v. ,  i  an- 
det ved  det  resorberede  Bly.    Hvorledes  dette  virker,  kan 


480 

ikke  afgjøres  med  Vished ;  men  da  Blyet  kunde  eftervises  i  alle 
Forsøgsdyrenes  Hjerne,  ligger  det  nær  at  lænke  sig,  at  det 
især  udøver  sin  Indflydelse  paa  de  muskuløse  Dele  i  de  mindre 
og  mindste  Ujernekar,  inden  disse  opløse  sig  til  Haarkar. 
Blykoliken  og  de  Svangres  Tilbøielighed  til  Misfødsler  efter 
Blyforgiflning  tyde  jo  paa,  at  de  uvilkaarlige  Muskier  ere 
særdeles  modtagelige  for  Paavirkning  af  dette  Melal,  og  hvad 
de  vilkaarlige  Muskler  angaar,  har  jo  alt  forlængesiden 
Gusserow  (Virch.  Arch.  XXI  —  jvfr.  U.  f.  L..  2  R.  XXXVI. 
Nr.  1)  godtgjort,  at  de  ere  Sædet  for  en  rigelig  Afleiring  af 
Bly.  Herefter  maa  man  altsaa  antage,  at  alle  Nervetilfælde 
i  Epilepsia  saturnina  opstaa  sekundært  som  Følge  af  den 
Indflydelse,  Blyet  udøver  paa  Hjern6karrenes  glatte  Muskel- 
traade.  Under  denne  Forudsætning  kan  man  ogsaa  forstaa, 
at  saadanne  Anfald  kunne  tabe  sig  igjen  (det  forekom  hos 
et  af  Forsøgsdyrene),  og  at  Opiater  og  afledende  Midler 
kunne  være  af  heldig  Indflydelse  (Tanquerel).  Ved  nøiag- 
tigere  mikroskopisk  Undersøgelse  af  Hjernekarrene  (som  Forf. 
endnu  ikke  har  havt  Lejlighed  til  at  foretage)  maatte  man 
kunne  komme  Beviset  herfor  nærmere;  i  et  af  Forf.'s  Til- 
fælde fandtes  der  mere  Bly  i  Hjernen  end  i  Leveren,  og 
Rygmarven  var  ganske  fri. 

Af  andre  Kjendsgjerninger,  som  Forsøgene  oplyste,  for- 
tjene endnu  at  nævnes,  at  Urinstofudskillelsen  ikke  blev  væ- 
senlig paavirket  af  Blyet,  at  der  ikke  fandtes  kulsur  Am- 
moniak i  Blodet,  og  at  Blodets  Vandmængde  udgjorde 
79,1  pCt. 

Am  auras  en,  der  som  oftest  er  tilstede,  kan  ikke  for- 
klares af  grovere  pathologisk-anatomiske  Forandringer  og 
har  navnlig  Intet  tilfælles  med  Retinitis  apoplectica. 

Efter  alt  det  her  Udviklede  skulde  altsaa  Epilepsia 
saturnina  og  Uræmi  ikke  blot  optræde  med  de  samme 
Symptomer,  men  ogsaa  være  afhængige  af  samme  Aarsag, 
nemlig  af  en  akut  Hjerneanæmi;  men  denne  skulde  i  de 
tvende  Tilfælde  være  opstaaet  paa  høist  forskjellig  Maade, 
og  den  førstnævnte  Lidelse  vilde  afgive  et  rent  Billede  af 
en  uden  Forandring  i  Nyrerne  opstaaet  Uræmi,  —  forsaa- 
vidt  man  overhovedet  finder  det  passende  endnu  at  benytte 
dette  Udtryk. 

Uden  Betydning  for  denne  Theori,  men  i  andre  Hen- 
seender vigtig  at  lægge  Mærke  til  er  den  Iagttagelse  af  Forf., 
at  der  under  Anvendelsen  af  Blyet  hos  samtlige  Forsøgs- 
dyr viste  sig  en  meget  stor  Mængde  Galdefarvestof 
i  Urinen,   som  atter  ganske  eller  næsten  ganske  svandt. 


481 

naar  man  i  nogle  Dage  hørte  op  at  give  Bly.  Samtidig  fandt 
man  ingen  Galdesyrer  i  Urinen;  men  Leveren  var  for- 
holdsvis stærkt  blodfyldt,  Galdeblæren  fyldt  og  Galdetarmen 
stærk  galdefarvet,  såaat  man  nok  kan  formode,  at  Blyet 
staar  i  et  særeget  Forhold  til  Leverens  Funktion. 

Følgende  Sætninger  angive  de  Hovedresultater ,  hvortil 
Forf.  er  bleven  ledet  ved  sine  Undersøgelser: 

1)  Den  chroniske  Blyforgiftning  fremkalder  hverken 
Albuminuri  eller  betydeligere  anatomiske  Forandringer  i 
Nyrerne. 

2)  Den  gjør  oftQ  (hos  alle  Forf.*s  Forsøgsdyr)  Ende  paa 
Livet  ved  epileptiske  Tilfælde,  der  paa  smaa  Nuancer  (Kram- 
perne mere  vedholdende)  nær  forholde  sig  ligesom  de  uræ- 
miske. Ligheden  forøges  ved  den  ogsaa  her  tilstedeværende 
Amaurose  og  den  formindskede  Diurese.  Hos  Dyr,  der 
ere  døde  paa  denne  Maade,  kan  man  paavise  Bly 
i  Hjernen. 

3)  Den  formindskede  Diurese  er  ikke  at  opfatte  som 
Aarsag  til  Tilfældene,  men  som  et  ledsagende  Moment 
(ingen  Albuminuri,  ingen  Forandringer  i  Nyrerne  eller  tydelig 
Formindskelse  i  Urinstoftidskillelsen ;  Urinstof  tilstede  i  Blodet 
i  minimal  Mængde,  ingen  knlsur  Ammoniak).  Aarsagen  til 
de  epileptiske  Tilfælde,  deres  anatomiske  Substrat,  er  Hjerne- 
anæmien. 

4)  Vil  man  overhovedet  betegne  den  Lidelse  af  Nerve- 
systemet, der  bestaar  i  Koma  og  Konvulsioner  samt  formind- 
sket Diurese,  med  Ordet  Uræmi,  saa  maa  Epilepsia  saturnina 
opfattes  som  en  saadan,  saaledes  somTraube  allerede  for- 
længesiden bar  formodet.  Ogsaa  Amaurosen  er  uræmisk, 
forsaavidtsom  der  ikke  findes  grovere  Forandringer  i  Net- 
hinden. 

5)  Om  Udskillelsen  af  Galdefarvestof  med  Urinen  kon-i« 
slant  følger  med  Blyforgiftning,  er  endnu  tvivlsomt. 


Afskedigelser.  D.  29de  Mai  ere  Distriktslæge  i  Kolding  med  tilhø- 
rende Landdistrikt  F.  P.  E.  Bloch  og  Distriktslæge  i  Ebeltoft  med  til- 
hørende Landdistrikt  N.  C.  Munster,  R.,  efter  Ansøgning  afskedigede 
med  Pension,  førstnævnte  tillige  udnævnt  Ul  Kancelliraad. 

Dtdsfkld.  Carl  Johan  Furst,  Dr.  med.  i  Kiel,  53  Aar  gammel, 
er  død  d.  15de  April  af  Cholera  i  Baenos  Ayres,  hvor  han  havde  været 
bosat  som  prakUserende  Læge  siden  1842. 

Ddncvnelse.  D.  24de  Mai  er  Overlæge  i  Søetaten  P.  L.  Seidelin 
ndnævDt  til  Ridder  af  Dannebroge. 


432 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  (IgeD  fra  Ooad. 
d.  22de  Mai  til  Tirsd.  d.  28de  Mai  1867  (begge  inki.)  an- 
meldte fra  Lægerne  i  Kjebenhavn  i  Alt  534  Sygdomstil- 
fælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  438,  nemlig: 

lUirn  fn 


Hdf. 

Fn. 

15-5, 

5-1 

M^erlåar. 

SniiBa 

Brystkatarrh  .     .    . 

.    35 

65 

50 

21 

6 

177 

Lungebetændelse    .     . 

9 

10 

3 

n 

22 

Halsbetændelse .     .     . 

8 

8 

5 

» 

21 

Faaresyge     .     .     .     . 

9 

5 

34 

10 

58 

Kigboste  .... 

• 

0 

1 

8 

9 

Rheumatisk  Feber 

8 

i 

1 

» 

12 

Knuderosen  ...     . 

4 

1 

» 

5 

Ansigtsrosen      .     .     . 

5 

II 

• 

6 

Mæslinger     •    •     .     . 

l» 

2 

4 

1 

7 

Kopper    .     .     .     .    . 

2 

1 

• 

2 

5 

Skaalkopper  .     .     . 

i) 

7 

9 

1 

18 

Skarlagensfeber 

3 

6 

7 

17 

Koldfeber      .     .     . 

6 

3 

2 

12 

Gastrisk  og  typboid  Feb 

.         O 

6 

9 

1 

22 

Blodgang      .     .     . 

i 

• 

» 

1 

Diarrhoe  .... 

10 

3 

2 

2 

19 

Cbolerine      .     .    . 

6 

» 

• 

7 

Strubehoste  •    .     . 

• 

n 

» 

» 

Diphtheritis  ..    .    .    , 

2 

n 

1 

3 

Barselfeber  .    .     . 

5 

II 

• 

5 

Skørbug  .... 

• 

• 

• 

^ 

» 

Bjernebetændelse  ..     . 

1 

2 

3 

1 

8 

Zona  ...... 

2 

1 

• 

« 

4 

84 

144 

129 

68 

13 

438 

Af  de  iBnmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Adelgade,  Vesterbrogade  og  Nørrebrogade;  relativt  i  Forhold  til  Folke- 
mængden derimod  i:  KaoinlæogeD  (1,7«  pGt),  Østerbrogade  (\,4%)  og 
Frederiksholms  Kanal .  ( 1 ,20). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
▼ar  stærkest  repræsenteret  i:  Nørrebrogade,  Vesterbrogade  og  St.  Kon- 
gensgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  Sygdomme  an- 
meldt: Brystkatarrh -3,  rheumatisk  Feber  2  og  gastrisk  Feber  2,  samt 
desuden  Gonorrhoe  1  og  Fnat  2  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  33,  veneriske  Saar  17,  konstitu- 
Uonel  Syphllis  16  og  Fnat  27  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c.  A.  Reilzel«  ForUt.     Blanco  Lanot  Bovirykkerl  ved  P.  8.  Unhle. 


Habeihan.  i.  K.  Jiii  IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

»o*  Rtekke  m.  Nr.  2S. 

«iB9S!SBSS9aB=^BB=S!a=BaaBB9SeBSBBSai^=l^^BSSSaa=9SSBBaBSBS9BB^BHBiB 

Redigeret  af  Dr.  f.  Trier. 

Indhold:   D.  C§H:  Iftgfo  8lnbflMerbiig«r  •■  ém  diphOoiliske  IikbitaiiMM.    De  if«]ig« 
Liit«  tTir  ifidouikt  Sjgdime  i  ^fkohiTi.      Dgtdig«  cpidodski  Sjgdoon«  i 


N#gle  StMbm»rkBiiger  oa  den  diphtheritiske 
HålsbeteMlebe. 

Af  Dr.  med.  D.  Gold,  Distriktslæge  i  Frederiksværk. 


Naar  jeg  her,  tildels  paa  given  PoraDledoiDg,  har  besluttet 
mig  til  at  offenliggjøre  nedeDstaaende  BemærkoiDger,  da 
maa  jeg  udtrykkelig  fremhæve ,  hvad  der  forøvrigt  vil  frem- 
gaa  af  selve  BemærkDiogerne ,  at  her  aldeles  ikke  er  Tale 
om  at  give  nogen  sammenhængende  Beskrivelse  af  den  diph- 
theritiske  Halsbetændelse,  og  at  følgelig  Nedenstaaende,  der 
med  velberaad  Hu  er  saa  kortfattet  som  mulig,  blot  fremkom- 
mer som  praktiske  Strøbemærkninger  i  Ordets  egenligste 
Forstand  og  uden  Spor  af  Fordring  paa  videnskabelig  Frem- 
stilling eller  paa  at  bringe  noget  Nyt,  men  kun  som  en  jævn 
Praktikers  Opfattelse  af  en  Sygdomsform,  der  synes  at  skulle 
komme  til  at  spille  en  stor  Rolle  i  vor  Sygdomsverden. 

Det  første   Tilfælde    af  dipbtheriiisk   Halsbetændelse*) 

*)  Udenfor  Skarlagensfeber;  thi  at  de  Belægninger,  der  i  denne  Syg- 
dom kunne  flndes  i  Svælget,  ere  virkelige'  diphtlieritiske  Afsætninger, 
anser  jeg  for  at  være  ndenfor  al  Tvivl. 

8«l«  BBkkt  3dl6  Bind. 


434 


.      •           JL       J 

.   .      1 

1  IIIOTIU 

O 

.  .    3 



.  .    4 

— 

•     .         » 



(3die  tørre  Aar) 

.  .     2 



1  Md.     >  Ev.     1  B. 

.  .     4 



1    _     2   —     1   — 

.  .     8 



2   _     4    -     2  - 

.  .     8 



8    __      .    _     5  — 

.  .  17 

-« 

7    -      5   —    5  - 

.  .  29 



6   —     8    —  15   — 

.  .  58 



U    —   21    —  23  — 

intet  Tegn  paa,   at  den  vil  standse 

saa  jeg  i  Oktober  1855,  og  Sygdommens  Tiltagen  fra  den 
Tid  til  nu  har  i  min  Praxis  været: 

1855  ..  .     1  Tilfseide 

1856 

1857 

1858 

1859 

1860 

1861 

1862 

1863 

1864 

1865 

1866 
og  endnu  findes  intet  Tegn  paa,   at  den  vil  standse  eller 
blot  aflage. 

Om  denne  Sygdom,  der  jo  [endelig  har  naaet  os  paa 
sin  langsomme  Gang  fra  S.  V.,  er  forplantet  hertil  ved  sta- 
dig Smitte,  eller  om  den  snarest,  som  saamange  andre  Syg- 
domme, i  Tidernes  Løb  har  udviklet  sig  med  en  os  ube- 
kjendt  Nødvendighed ,  maaske  paa  Grund  af  Slægtens  anæ- 
miske Konstitution,  skal  jeg  her  ikke  indlade  mig  paa,  men 
strax  gaa  over  til  at  betragte  de  Former,  hvorunder  den 
optræder. 

Jeg  tror  ikke,  at  man  behøver  at  have  set  overmaade 
mange  diphtheritiske  Halssyge  for  at  blive  opmærksom  paa, 
at  den  diphtheritiske  Halslidelse  optræder  meget  forskjelligt 
baade  i  Styrke  og  Udstrækning;  men  det  forekommer  mig 
dog,  at  den  hovedsagelig  kan  henføres  til  3  Former,  hvoraf 
de  to,  som  jeg  først  vil  omtale),  maaske  staa  hinanden 
meget  nær,  medens  den  3die  baade  er  sjelden  og  ene- 
staaende. 

I  den  første  og  letteste  Form  af  den  diphtheritiske 
Halsbetændelse  finder  man  paa  Tonsillerne  og  en  sjelden 
Gang  paa  Ganebuerne  og  Ganeseilet  [hvidgraa  Pletter,  der 
synes  tykkest  i  Midten,  og  her  have  de,  naar  de  ere  af 
større  Omfang,    et  hvidgult  Skær.     De   synes   at   springe 


435 

svagt  frem  over  den  omgivende  Slimhindes  Niveau,  men 
kunne  ikke  afskrabes  og  synes  at  være  paa  det  Nøieste 
forenede  med  den  underliggende  Slimhinde.  Snart  findes 
kun  en  enkelt  Plet  paa  den  ene  Tonsil ,  snart,  og  det  hyp- 
pigst, en  paa  hver  eller  en  større  Plet  paa  den  ene  og  flere 
mindre  paa  den  anden;  snart  komme  de  samtidig,  snart  ef- 
ter hverandre,  ligesom  de  ogsaa  efter  at  være  afstødte  kunne 
regenereres.  Størrelsen  varierer  fra  et  Hampefrøs  til  en  Sølv- 
firskillings  Omfang,  og  findes  der  kun  1  Plet  eller  1  paa 
hver  Tonsil,  naa  de  oftest  den  sidst  angivne  Størrelse. 
Formen  er  i  Reglen  lidt  uregelmæssig,  for  de  store  Pletter 
oftest  lidt  oval.  Naar  Pletten  toucheres  med  Lap.  inf., 
faar  den  et  mættet,  hvidgraat  Udseende,  der  er  aldeles  for- 
skjelJigt  fra  den  hvidlige  Farve,  der  fremkommer,  naar  den 
omgivende  sunde  Slimhinde  toucheres.  24 — 48  Timer  efter 
Toucheringen  afstødes  i  Reglen  Pletten  som  en  seig,  sam- 
menhængende Hinde  og  efterlader  en  for  Slimhinden  blot- 
tet, lidt  svullen  Flade,  der  er  rødere  end  Omgivelserne,  og 
som  hurtig  læger. 

Fremkomsten ,  af  disse  Pletter  ledsages  af  flere  ret  cha-* 
rakteristiske  Symptomer.  De  Syge  iaa  nemlig  som  oftest  et 
eiendommeligt  døsigt  og  sløvt  Udtryk  i  Øiet,  klage  over  Af- 
kræftelse, Mathed,  Træthed,  Madlede,  nogen  Tørst,  Hede  i 
Hovedet  og  Hovedpine,  i  Reglen  i  Baghovedet;  de  blive 
gnavne,  ville  helst  ligge  stille  hen  og  holde  ikke  af,  at  man 
taler  til  dem.  Pulsen  er  i  Reglen  hyppig,  Tungen  hvidgul 
belagt;  der  er  oflest  let  Forstoppelse,  undertiden  Diarrhoe, 
Submaxillærkirtlerne  svulne  af  og  til,  men  kun  sjeldent,  lidt; 
men  over  Smerter  i  Halsen  klages  næsten  aldrig, 
og  herved  samt  ved  Manglen  paa  Svulst  i  Tonsillerne  og 
paa  stærkere  Rødme  af  disse  og  Svælget  i  det  Hele  samt 
ved  Afkræftelsen  baade  under  og  efter  Sygdommen  skiller 
denne  Lidelse  sig  fuldkommen  fra  de  hvidgraa  Pletter,  som 
man  af  og  til  ser  stærkt  fremtrædende  paa  den  røde,  irri- 
terede Slimhinde  i  en  almindelig  katarrhalsk  Angina  ton- 
sillaris. 

Saasnart  Sygdommen  kommer  undnr  Behandling,  svinde 


436 

baade  de  lokale  og  almindelige  Tilfælde  i  Reglen  hurtigt, 
og  efter  en  5  til  10  Dages  Forløb  er  Sygdommen  hoved« 
sagelig  overstaaet,  men  efterlader  saa  at  sige  konstant  en 
Mathed  og  Afmagring ,  der  altid  mindst  brager  1 ,  ofte  4 
til  5  Uger  til  at  forsvinde. 

Sygdommen  forekommer  overveiende  hyppigst  hos  Børn 
i  en  Alder  fra  3  til  1 1  Aar,  og  i  Reglen  hos  svagelige  Børn 
(Skrophuløse) ,  og  naar  et  Barn  engang  har  havt  denne  Li- 
dlBlse,  kan  man  næsten  være  sikker  paa,  at  det  vil  faa  den 
igjen,  snart  1,  snart  2  Gange  aarlig,  snart  kun  med  1  eller 
2  Aars  Mellemrum.  Om  Sygdommen  derimod  jævnlig  fore- 
kommer hos  Voxne,  ved  jeg  ikke;  thi  vel  har  jeg  af  og  til 
set  den  hos  disse ;  men  da  den  lokale  Halslidelse  er  saa  li- 
det  fremtrædende,  at  den  ofte  slet  ikke  omtales  af  den  Syge, 
og  da  den  Voxnes  Almenbeflndende  rimeligvis  lider  mindre 
end  Barnets  i  denne  Sygdom,  turde  det  vel  være,  at  ikke 
faa  Tilfælde  forekomme,  men  gaa  upaaagtede  hen. 

Sygdommen  angriber  altsaa  som  sagt  hovedsagelig  sva- 
geUge  Børn  (anæmisk  Konstitution,  skrophuløse)  og  synes  at 
have  Forkjærlighed  for  de  senere  Vintermaaneder  og  For- 
aaret.  Ofte  angribes  flere  Børn  efter  hverandre  i  samme 
Familie,  og  den  synes  altsaa  at  være  smitsom. 

Udfaldet  har  altid  været  godt,  og  Behandlingen  er  me- 
get simpel.  Den  Syge  holdes  i  et  varmt  Værelse,  liggende 
eller  oppe  efter  Behag,  forsaavidt  Matheden  tillader  det,  og 
faar  Lov  til  af  almindelige  Fødemidler  at  spise,  hvad  han 
har  Lyst  til,  men  navnlig  lader  jeg  smaa  Syge  faa  Mælk  og 
01,  da  Børn  ofte  ikke  kunne  lide  Kjødspiser.  Pletterne*) 
toucheres  med  Lap.  inf.  i  Substans;  en  Touchering  er  of- 
test tilstrækkelig  for  hver  Plet;  kommer  der  nye  Pletter  el- 
ler regenereres  de  gamle,  maa  disse  naturligvis  ogsaa  tou- 
cheres ;  Afføringeo  holdes  i  Orden,  og  indvendig  gives  Jern 
(Ferr.  desoxydat.)  og  en  Opløsning  af  Eali  chloricum.     Jeg 


')  Jeg  brager  med  Villle  dette  Udiryk  istedenfor  Belægningerne,  idet 
dette  sidste  Udtryk  formeget  fremtiæyer,  at  Afsætningen  er  udenpaa 
noget  Andet 


437 


har  af  og  til  prøvet  at  undlade  dette  sidste  Middel,  men 
har  ikke  set  god  Virkning  deraf,  navnlig  forekom  Rekon- 
valescensen mig  i  saa  Fald  at  blive  længere.  I  denne  lader 
jeg  forøvrigt  den  Syge  vedblive  med  Brugen  af  Jern,  og  for- 
saavidt  jeg  har  med  skrophuløse  Børn  at  gjøre,  lader  jeg 
dem  altid  bruge  Levertran  en  god  Stund  efter  Sygdommen. 
Om  den  anden  Form  af  den  diphtberitiske  Halslidelse 
kan  jeg  i  flere  Henseender  fatte  mig  kortere,  da  det  vel  er 
den  mest  udbredte,  bekjendte  og  byppigst  beskrevne  Form 
og  den,  som  man  særlig  betegner  som  diphtheritisk  Hals- 
syge.  Ogsaa  i  denne  Form  ere  Tonsillerne  Lidelsens  Ho- 
vedsæde ;  men  meget  hyppigt  udbreder  den  sig  ikke  blot  til 
Ganebueme,  Oaneseilet  og  Drøbelen,  men  til  det  bagre 
Svælg,  Næsegaugene  og  Struben,  ligesom  Tandkjødet  ikke 
sjelden  faar  en  Belægning,  dog  ikke  ganske  lig  den  i  Svæl- 
get. Her  kan  man  ikke  kalde  den  lokale  Lidelse  en  Plet, 
men  maa  snart  kalde  den  et  Saar  med  diphtheritisk  Belæg- 
ning (idetmindste  bar  den  ofte,  navnlig  paaTonsillerne, 
et  fordybet  Udseende,  maaske  tilsyneladende,  fremkaldt  ved 
Svulst  i  den  omgivende  Slimhinde)  og  maa  til  andre  Tider 
bruge  Ordet  Belægning  om  Affektionen,  idet  den  er  tydelig 
fremstaaende ,  af  og  til  kan  stødes  fra  den  underliggende 
Slimhinde  eller  dennes  Underlag  og  ofte  i  Sygdommens  vi- 
dere Forløb  løsner  sig  herfra  og  ses  flotterende  i  Svælget. 
Dette  Saar  eller  denne  Belægning  har  en  graahvidgul,  noget 
smudsig  Farve,  ofte  et  flæsket  Udseende,  en  seig  Konsistens 
og  en  ikke  ringe  Tykkelse.  Hyppigst  findes  vistnok  Lidel- 
sen oprindelig  kun  paa  den  ene  Side;  men  det  er  ingen- 
lunde fljeldent,  at  den  herfra  udbreder  sig,  ofte  i  en  meget 
uregelmæssig  Figur,  og  i  alvorlige  Tilfælde  kan  den  indtage 
næsten  hele  Svælget  ligefra  Indgangen  og  bagtil;  mindre  end 
en  Sølvtreskilling  ses  den  vistnok  meget  sjelden.  Medens 
nn  den  egenlige  diphlheritiske  Lidelse,  naar  den  skrider 
fremad,  angriber  de  tilstødende  Partier  helt  op  i  Næsegan- 
gene og  ned  i  Struben,  udvikler  der  sig  ikke  sjelden  i  slige 
ondartede  Tilfælde  tillige  en  hvidgraa  Belægning  paa  de  fra 
Ganebneme  fortil  udgaaende  Slimhindepartier  og  paa  Tand- 


438 

kjødet;  men  denne,  der  kan  tære  meget  fastbængende  til 
sit  Underlag,  har  et  fira  den  oprindelige  Lidelse  forskjellfgt 
Udseende  og  viger  langt  hurtigere  for  de  anvendte  Midler 
end  hin.  Naar  de  diphtheritiske  Belægninger  ere  afstødte, 
ses  Saarflader,  der  imidlertid  hyppigt  ikke  ere  fordybede,  og 
som  læge  hurtigt;  men  af  og  til  ser  man  ogsaa  meget  be- 
tydelige Substanstab  baade  af  Drøbelen,  6anebuerne  og 
navnlig  af  Tonsillerne.  Bvorledes  Udseendet  af  Lidelsen  i 
Struben  er,  bar  jeg  ingen  Mening  om,  da  jeg  aldrig  har 
foretaget  nogen  Sektion  af  nogen  af  diphtberitisk  Laryngitis 
Afdød,  og  fhi  den  almindelige  Kroup  tør  man  vel  ikke  aN 
deles  slutte,  da  detjdetmindste  ikke  staar  klart  for  mig,  at 
Kroup  nødvendigvis,  som  man  bar  villet  paastaa,  er  en  Form 
af  den  diphtheritiske  Halslidelse;  at  der  i  ethvert  Tilfælde 
godt  kan  existere  Kroup  uden  nogen  diphtberitisk  Lidelse  af 
de  ovenfor  Epiglottis  liggende  Partier,  bar  vistnok  enhver 
beskæftiget  praktisk  Læge  havt  Leitigbed  til  at  iagttage. 

At  disse  lokale  Symptomer,  der  næsten  altid  optræde  i 
Forening  med  nogen^  dog  ofte  ringe.  Svulst  af  Submaxilær- 
kirtlerne,  jævnlig,  men  ikke  altid,  indledes  med  Feber,  men 
næsten  konstant  med  Ildebefindende,  Afkræftelse,  Mangel  paa 
Madlyst,  ofte  stinkende  Aande,  men  som  Regel  med  svage 
subjektive  Halssymptomer  i  Sygdommens  Begyndelse  eller 
naar  den  lokale  Lidelse  er  lidet  udbredt,  er  ligesom  Syg- 
dommens Gang  og  særdeles  smitsomme  Natur  saa 
velbekjendt,  at  jeg  ikke  skal  dvæle  derved,  men  strax  gaa 
over  til  Sygdommens  Prognose  og  Behandling,  idet  jeg  kun 
i  Forbigaaende  maa  bemærke,  at  efter  min  Erforing  angriber 
denne  Form  fuldt  saa  mange  Voxne  som  Børn. 

Netop  denne  her  beskrevne  Form  er  det  vistnok,  der  har 
skaffet  den  diphtheritiske  Halslidelse  Ry  som  en  meget  ond- 
artet Sygdom;  men  skjønt  den  altid  er  en  alvorlig,  ofte  en 
meget  alvorlig  Sygdom,  ender  den  dog  forholdsvis  sjelden 
med  Døden,  naar  Hjælpen  bringes  i  rette  Tid,  og 
dens  slette  Ry,  tror  jeg,  skriver  sig  dels  fra  forsømte  Til« 
fælde,  dels  fra,  at  den  er  saa  smitsom,  dels  fra,  at  den 
jævnlig  skaffer  konsekutive  Paralyser,  dels  fra,  at  man  har 


439 

forveilet  den  med  den  SdieForm  afdiphtheritiskHalslideise, 
8om  jeg  snart  skal  komme  til,  og  endelig  dels  fra,  at  man 
har  blandet  den  med  den  diphtberitiske  Halslidelse,  der  nu 
saa  ofte  findes  i  Skarlagensfebre*),  og,  naar  disse  have  svagt 
eller  utydeligt  Eianthem,  har  skrevet  paa  dens  Regning, 
hvad  der  egenlig  tilkommer  Skarlagensfeberen.  Naar  jeg 
undtager  de  Tilfælde^  hvor  man  hentes  til  døende  Børn  eller 
saadanne,  der  ere  nærved  at  være  det,  er  der  neppe  nogen 
Sygdom,  bvqr  man  kan  udrette  saameget  som  i  denne,  naar 
blot  de  Syge  og  deres  Omgivelser  ville  følge  Ens 
Haad;  roen  da  dette  naturligvis  langtfra  altid  sker  nøiagtig 
paa  Landet  og  dog  kun  et  forholdsvis  ringe  Antal  af  de  An- 
grebne, der  komme  under  Lægebehandling,  dø,  tror  jeg  som 
sagt,  at  man  bar  betegnet  Sygdommen  noget  for  stærkt  som 
ondartet 

Men  Behandlingen  er  her  det,  som  det  kommer  an  paa, 
og  jeg  skal  derfor  tillade  mig  at  dvæle  et  Par  Øieblikke  ved 
den^  idet  jeg  maa  udhæve,  at,  jo  stadigere  man  kan  tilse  de 
Syge,  hebt  daglig,  desto  sikkrere  kan  man  være  paa,  at  de 
komme  sig.  Saasnart  jeg  kommer  til  den  Syge,  toucherer 
jeg  shrax  de  angrebne  Halspartier  med  Lap.  inf.  i  Substans; 
jeg  brugte  tidligere  Penslinger  med  en  Opløsning  af  Lap. 
inf.  (gr.  X— 3j);  men  skal  delte  Middel  nytte  Noget,  skulle 
Penslingerne  gjentages  ofte  og  ordenlig,  og  da  det  viste  sig, 
at  den  Syges  Omgivelser  næsten  aldrig  kunde  eller  vilde 
dette,  har  jeg  alt  for  flere  Aar  siden  forladt  delte  Middel. 
Paa  Grund  af  denne  Mangel  paa  Paalidelighed  hos  den  Sy- 
ges Omgivelser  toucherer  jeg  ogsaa  endou  altid,  uagtet  jeg 
i  det  sidste  halve  Aar  er  begyndt  med  at  bruge  Flor.  sul- 
phur.,  opslemmet  i  Vand,  som  Penslingsmidder*);  thi  hvor 


*)  Mærkelig  nok  »ynes  de  tidligere  saa  hyppige,  ofte  enorme,  haarde 
udvendige  HaUevuUter  i  SkariagensfebereQ  at  være  blevne  meget 
sjeldoere,  efterat  den  saa  ofte  er  icoxnpliceret  med  diphtheritisk  Hals- 
betændelse. Der  er  i  det  Hele  vistnok  en  inderlig  Forbindelse  mel- 
lem diphtheriUslL  Halslidelse  og  Skarlagensfeber,  som  det  maa  være 
Fremtiden  forbeholdt  at  faa  Rede  paa. 

*0  I  4  Tilfælde  af  Kronp  (ikke  Laryngitis  diphtber.)  har  jeg  brugt  Flor. 


440 

man  selv  daglig  kan  paase,  at  dette  Middel  bliver  ordenlig 
anvendt,  virker  det  særdeles  godt  og  synes  navnlig  ikke  lidet 
at  forkorte  Sygdommen;  men  paa  Landet,  hvor  man  hyppig 
kun  ser  sine  Syge  med  Dages  Mellemrum,  skal  man  ikke 
stole  altfor  meget  paa,  at  det  bliver  anvendt  eller  i  ethvert 
Fald  ordenlig  anvendt,  og  man  skal  derfor  ikke  undlade  at 
touchere.  Man  har  talt  meget  om  Vanskeligheden  ved  Tou* 
cheriDg,  men,  som  det  forekommer  mig,  med  Overdrivelse; 
(len  findes  egenlig  ikke  hos  Voxne,  og  naar  man  blot  ikke 
vil  touchere  Børn  ved  kunstig  Belysning,  —  thi  her  er  de- 
res Uro  til  overordenligt  Besvær,  —  kan  man  altid  faa  Tou- 
cheringen godt  udført,  i  Reglen  endog  temmelig  let  og  kun 
hos  meget  frygtsomme  Børn  med  Besvær.  Toucheringen 
gjentager  jeg  daglig  eller  idetmindste  de  Dage,  paa  hvilke 
jeg  ser  den  Syge,  saalænge  den  diphtheritiske  Lidelse  viser 
Tegn  til  at  ville  udbrede  sig  eller  holder  sig  uforandret,  saa 
at  sige  ligesom  upaavirket  af  Toucheringen ;  viser  den  Tegn 
til  at  ville  afstødes,  ophører  jeg  med  Toucheringen,  men 
vedbliver  med  Svovlet  5  til  6  Gange  daglig,  indtil  Svælget 
er  rent,  og  samtidig  lader  jeg  den  Syge  hver  eller  hveran- 
den  Time  tage  en  Spiseskefuld  af  en  Opløsning  af  Kali 
chloricum,  der  synkes  efter  at  være  gurglet  dygtig  længe 
om  i  Muodeu';  desuden  giver  jeg  tillige  Liquor  ferri  mu- 
riatlci,  til  Voxne  5,  til  Børn  2  til  3  Draaber  3  Gange  dag- 
lig i  Havresuppe.  Dette  sidste  Middel  har  jeg  nu  alt  an- 
vendt i  en  Række  Aar,  og  jeg  kan  ikke  noksom  fremhæve, 
at  jeg  lægger  den  allerstørste  Vægt  paa  det  baade  til  at  op- 
retholde den  Syges  Kræfter  uuder  Sygdommen  og  til  at 
gjenføde  dem  i  Rekonvalescensen.  Ere  Submaxillærkirtleme 
meget  hovne  og  ømme  eller  findes  der  større  Besværlighed 
for  SynkoiDgen,  hvad  der  i  Reglen  ikke  er  Tilfældet,  lægger 
jeg  varme  Omslag  paa  Halsen.  At  nærende  Diæt,  forsaavidt 
den  Syge  vil  spise,  i  og  efter  Sygdommen  anvendes,  be- 
høver vel  neppe  at  omtales. 


sulph.  indvendigt  og,  som  det  synes  mig,  med  Nytte;  i  etlivert  Til- 
fælde er  jeg  bestemt  paa  foreløbig  at  vedblive  med  Forsøg  i  denne 
Retning. 


441 

Efter  denne  delvise  Fremstilling  af,  hvad  jeg  har  kaldt 
den  diphtheritiske  Halslidelses  anden  Form,  ligger  det  n»r 
at  sperge,  om  da  ikke  den  første  og  anden  Form  kun  ere 
forskjellige  Tidsstadier  i  samme  Sygdomsproces?  Jeg  skal 
nu  langtfra  nægte,  at  man  ofte  i  Familier,  hvor  diphtheritisk 
Halsbetændelse  af  den  anden  Form  hersker,  kan  se  eokelte  In- 
divider frembyde  Symptomer,  der  ligne  den  første  Form; 
men  at  disse  to  Former  derfor  skulde  være  ftildkommen 
identiske,  tør  jeg  vel  ikke  efter  min  ringe  Brfariug  benægte, 
men  maa  meget  betvivle,  og  det  af  følgende  Grunde:  dels 
fordi  den  første  Form  hyppigt  forekommer  saa  at  sige  med 
regelmæssige  Mellemrum  hos  samme  Individer  og  oftest  kun 
bos  Børn,  dels  fordi  jeg  aldrig  tar  set  den  første  Form 
gaa  over  i  den  anden,  hvilket  de  ovenfor  nævnte  lignende 
Tilfælde,  der  forekomme  i  Buse,  hvor  den  anden  Form  her- 
sker, ikke  saa  sjelden  gjøre,  selv  om  de  komme  under  Be- 
handling, saaat  med  andre  Ord  første  Forms  Tilfælde  altid 
vige  for  den  angivne  Behandling,  medens  dette  tidt  ikke  er 
Tilfældet  med  den  anden  Form,  dels  fordi  jeg  aldrig  har 
set  første  Form  efterftilgt  af  Paralyser,  hvilket  derimod  ikke 
sjeldent  sker  efter  selv  lette  Tilfælde  af  anden  Form,  ligesom 
det  af  og  til  vistnok  vil  være  hændt  enhver  Læge,  der  vir- 
ker i  en  Egn,  hvor  der  hersker  diphtheritisk  Halsbetændelse, 
at  han  tilfældigvis  finder  diphtheritiske  Paraly tikere ,  navnlig 
med  Svælgparalyser,  der  næsten  ikke  have  lagt  Mærke  til 
deres  tidligere  diphtheritiske  Balslidelse  og  først  komme  i 
Erindring  om  den,  naar  man  direkte  spørger,  om  de  ikke 
have  lidt  af  en  saadan  Sygdom.  Naar  jeg  nu  alligevel  har 
regnet  den  første  Form  (som  jeg,  som  ovenfor  bemærket, 
bestemt  skiller  fra  de  i  den  kalarrhalske  Angina  tonsillaris 
forekommende  hvidlige  Afsætninger)  med  til  den  diphtheri- 
tiske Balslidelse,  da  er  dette  sket,  dels  fordi  det  er  en  Syg- 
dom, der  ligesom  den  egenlige  diphtheritiske  Balslidelse  i 
ikke  rmge  Grad  medtager  den  Syges  Kræfter  og  Buld,  dels 
fordi  den  trods  sine  Egenheder  dog  har  saameget  tilfælles 
med  den  egenlige  diphtheritiske  Balslidelse,  at  Tiden  og  Er- 
faringen muligvis  ville  vise,   at  den  er  det  første,  maaske 


442 

abortive  Stadium  af  denne,  dels  endeiig,  fordi  Jeg  efter  dens 
hele  Optræden  og  Symptomrække  ikke  ved,  hvor  jeg  skal 
stille  den  andensteds  end  blandt  de  diphtheritiske  Halslidelser. 

Medens  man,  hvordan  nu  end  Forholdet  er  tnellem  de 
to  ovenfor  nævnte  Former,  ikke  kan  nægte  en  vis  Overens* 
stemmelse  mellem  dem,  danner  den  tmiieForm  en  fra  disse 
i  mange  Henseender  høist  forskjellig  Sygdomsproces.  Det 
er  en  hidtil  vistnok  meget  sjelden  forekommende  Sygdoms* 
form,  og  jeg  erindrer  for  Øieblikket  ikke  at  have  set  mere 
end  5  fuldkommen  udtalte  Tilfælde  af  den,  af  hvilke  1  fore- 
kom i  1864,  1  i  1865,  2  i  1866  og  1  i  1867,  og  da  det 
ene  af  disse  var  i  min  egen  Husstand,  har  jeg  havt  Leilig- 
hed  til  at  følge  Sygdommen  saa  at  sige  flra  dens  første 
Time  af. 

Den  begynder  med  almindelige  katarrhalske  Tilfælde 
(hvoriblandt  Bronchitis),  men  med  en  stærk  udpræget  Følelse 
af  Mathed,  saaat  man  nærmest  tænker  paa  en  Influenza; 
saaledes  forløbe  flere  Dage,  indtil  den  Syge  begynder  at 
klage  over  Kardialgi,  over,  at  Malhedsfølelsen  bliver  stærkere, 
samt  over  nogen  Besværlighed  ved  Synkningen.  Undersøger 
man  nu  strax  Svælget,  ses  dette  at  have  en  ualmindelig  bleg 
Farve,  samtidig  med,  at  Ganeseilet,  Drøbelen  og  Ganebuerne 
ere  ødematøst  infiltrerede*);  men  der  ses  ikke  den  mindste 
diphtheritiske  Udsvedning.  Efter  kort  Tid  (inden  24  Timer 
i  det  bedst  iagttagne  Tilfælde)  kommer  imidlertid  denne,  og 
det  saa  pludselig  og  saa  stærkt,  at,  medens  man  den  ene 
Dags  Aften  aldeles  ikke  har  kunnet  opdage  Andet  end  den 
ødematøse  Infiltration,  kunne  Tonsillerne,  Drøbelen,  Gane- 
buerne,  Tandkjødet  og  Kindens  Slimhinde,  kort  sagt  hele 
Mundhulen  med  Undtagelse  af  Tungen,  der  høist  angrtbea 
paa  sine  Siderande,  være  fuldstændig  tapetserede  med  et 
graalighvidt  Oveiiræk,  der  er  fasthængende  ved  eller  maaske 
rettere  sammenhængende  med  sit  Underlag.  Aanden  er  ikke 
saa  stinkende,   som  den  ofte  kan  være  i  den  foregaaende 


*)  I  det  bedst  Iagttagne  Tilfalde  saa  stærkt,  at  Passagen  saa  at  sige 
var  spærret. 


443 


Form,  men  dog  ildelugtende.  Gaar  Sygdommen  mod  Hel- 
bredelse, afstødes  de  diphtheritiske  Hinder,  der  dog  ofte 
kunne  regenereres  flere  Gange,  langsomt,  og  uden,  som  det 
synes  mig,  at  efterlade  kjendeiige  Siddepladser  som  i  de  2 
loregaaende  Former;  gaar  Sygdommen  derimod  fremad,  blive 
de  diphtheritiske  Binder  tykkere  og  mere  gulgraa,  trænge 
bagtil  ned  i  Pharynx,  ind  i  Næsegapgene,  gjennem  Spise- 
røret ned  i  Intestinalkanalen  eller  gjennem  Larynx  ned  i 
Bronchieme,  Aanden  bliver  mere  stinkende,  og  den  Syge 
dør,  kvalt  af  en  diphtberitisk  Bronchitis,  saaledes  som  jeg  2 
Gange  har  set,  medens  en  Syg,  der  fik  den  fuldstændigste 
diphtheritiske  Enteritis,  kom  sig,  ligesom  2,  bos  hvem  Li- 
delsen kun  naaede  Pharynx  og  Næsegangene. 

At  disse  udstrakte  lokale  Lidelser  ere  ledsagede  af  de 
alvorligste  almindelige  Tilfælde,  er  naturligt,  og  Ansigtsud- 
trykket er  da  ogsaa  altid  ængsteligt.  Pulsen  overordenlig 
hyppig  og  svag,  Madlysten  aldeles  borte.  Tørsten  stærk; 
men  det  nfest  fremtrædende  Symptom  er  den  overvældende 
Mathed  eller  næsten  Følelse  af  Tilintetgjørelse,  hvorover  de 
Syge  klage,  og  som,  selv  om  de  komme  sig,  følger  dem 
langt  ind  i  Rekonvalescensen,  medens  den  hos  dem,  der 
dø,  vistnok  gjør,  at  Sygdommens  Varighed  forkortes;  thi 
begge  mine  Døde  døde  (med  fuld  Bevidsthed)  inden  den  6te 
Dag  efter  de  diphtheritiske  Tilfældes  Fremkomst,  begge,  som 
ovenfor  bemærket,  kvalte  af  Oiphtheritis  i  Bronchieme.  Hos 
de  3,  der  kom  sig,  gik  Sygdommen  meget  langsomt  fremad, 
med  gjentagne  Regenerationer  af  de  diphtheritiske  Afsætninger, 
med  Madlede,  stærk  Afmagring,  overordenlig  Svækkelse  og 
Ødemer  i  Dnderextremiteterne,  og  medens  den  egenlige  Fare 
vel  kunde  siges  at  være  overstaaet  efter  2  til  3  Ugers  For* 
løb  med  de  diphtheritiske  Hinders  Afstødning,  forløb  der 
Maaneder,  inden  den  Syge  kunde  siges  at  være  nogenlunde 
retableret,  tilmed  da  de  2  fik  Svælgparalyser,  der  jo  altid 
tage  en  Del  Tid. 

Alle  mine  Syge  vare  Kvinder  (de  4  gifte)  i  en  Alder  af 
faenholdsvis  22,  29,  30,  36  og  52  Aar,  og  idetmindate  de 
4  vare  kraftige,   sunde  Individer;   de  3  havde  Børn,   de  2 


444 


ikke;  de  3  bode  paa  Landet,  de  2  her  i  Byen;  de  3  tilhørte 
Bondestanden,  de  2  Embedsstanden;  2  Tilfælde  forekom  i 
Januar,  1  i  Februar,  1  i  Mai,  1  i  December.  Om  Grunden 
til  Sygdommen  ved  jeg  Intet;  den  begynder  paa  katarrhalsk 
Grund  og  optræder  ligesaa  snigende,  som  den  er  farlig; 
hvor  dødelig  deo  er,  maa  fortsatte  Erfaringer  vise;  min 
Dødelighed  var,  som  n^vnt,  40  pGt. 

Fra  de  tvende  andre  Former  af  diphtheritisk  Halslidelse 
skiller  denne  sig  aldeles  bestemt  saavel  ved  den  Maade, 
hvorpaa  de  lokale  diphtheritiske  Affektioner  fremkomme, 
som  ved  sine  almindelige  Symptomer,  sit  Forløb,  sin  store 
Dødelighed  og  navnlig  ved,  at  den  ikke  synes  at  være 
smitsom;  tbi  i  de  Familier,  hvor  den  opstod,  bleve  iogen 
Andre  syge,  og  det  uagtet  der  i  de  4  Familier  var  baade 
mange  Individer  og  deriblandt  Børn,  der  i  de  3  idetmind- 
ste  ikke  kunde  isoleres  fra  den  Syge.  Paralyser  kan  den 
derimod  give  ligesom  den  anden  Form. 

Jeg  ved  ikke,  om  jeg  tilstrækkelig  har  kunnet  tydelig- 
gjøre  det  alvorlige  Indtryk,  som  denne  Sygdom  gjør  paa  En ; 
men  sikkert  er  det,  at  den  forekommer  mig  at  være  meget 
uhyggelig,  og  dertil  kommer,  at  man,  idetmindste  hidtil,  har 
staaet  meget  hjælpeløs  ligeoverfor  den.  Toucheringer  med 
Lapis,  Penslinger  med  Lapisopløsniug,  Liquor  ferri  mur., 
Eali  chloricum,  —  Alt  syntes  kun  at  øve  ringe  eller  ingen 
Virkning,  og  det  eneste  Middel  (som  jeg  anvendte  hos  mine 
2  sidste  Syge),  der  forekommer  mig  at  have  vist  en  tyde- 
lig gavnlig  Virkning,  er  Flor.  sulphur.,  hvilket  jeg 
har  anvendt  baade  indvendig*)  øg  som  Penslingsmiddel,  og 
skulde  jeg  igjen  faa  nogen  Syg  med  denne  Sygdom  under 
Behandling,  vil  jeg  sætte  min  største  Lid  til  en  alvorlig  An- 
vendelse af  dette  Middel,  samtidig  med  hvilket  jeg  tillige  vil 
give  Liquor  ferri  mur. 

Sluttelig  skal  jeg  med  et  Par  Ord  omtale  den  idetmind- 
ste for  de  2  sidste  Former  af  den  diphtheritiske  Halslidelse 


*)  Ji*— Jv^'J  af  desUlleret  Vand,    godt  omrystet,   1    Spiseskefuld 
hveraoden  Time. 


445 

fælles  Eftersygdom ,  den  diphtheritiske  Paralyse.  Hvad 
der  bevirker  denne,  er  vistnok  endnu  ftildkommen  ubekjendt, 
da  hverken  de  lokale  eller  almindelige  Tilfældes  Udbredning 
eller  Styrke  i  mindste  IVlaade  synes  at  staa  i  Forhold  til 
dens  Optræden,  idet  saavel  forholdsvis  ubetydelige  som  al- 
vorlige Lidelser  kunne  følges  af  Paralyse. 

Hvad  nu  denne  Sygdom,  der  i  Reglen  begynder  3  til 
4  Uger  efter  den  diphtheritiske  Lokallidelses  Helbredeise,  an- 
gaar,  da  synes  den  mig,  —  thi  jeg  kjender  den  endnu  for 
lidt  til  at  turde  udtale  noget  Bestemt,  —  at  konime  stødvis, 
saaledes  at  man  til  enkelte  Tider  har  4  til  5  Syge  under 
Behandling  paa  engang,  til  andre  Tider  i  længere  iVlellem- 
rum  slet  ingen.  Den  angriber  i  Reglen  først  Svælgets  Mu- 
skelnerver, og  man  mærker  Sygdommens  Tilstedeværelse 
dels  paa  den  snøvlende  Stemme,  dels  paa  Manglen  paa  Evne 
til  at  kunne  synke  Fødemidlerne ;  det  er  vistnok  hyppigst  de 
flydende  Ting,  der  ikke  kunne  synkes,  og  som  ofte  vold- 
somt stødes  ud  gjennem  Næsen  næsten  under  Kvælnings- 
symptomer;  men  udelukkende  er  dette  ikke  Tilfældet;  bedst 
af  Alt  synkes  grødformede  Fødemidler,  hvilket  jeg  navnlig 
havde  Leilighed  til  at  iagttage  hos  en  9aarig  Dreng,  der  næ- 
sten aldeles  ikke  kunde  synke  Noget,  hvis  Stemme  eller 
rettere  Evne  til  at  artikulere  Ordene  var  næsten  aldeles  borte, 
roedens  Armenes  og  Benenes  Bevægelser  vare  i  bøieste  Grad 
usikkre  og  svage,  og  medens  Synet  var  meget  svækket.  Ef- 
ter Svælgets  og  maaske  Strubehovedets  Muskler  synes  Ei- 
tremiteterne  at  blive  lammede,  og  omtrent  samtidig  klages 
der  over  Synssvækkelse.  Denne  sidste  har  jeg  dog  i  2  Til- 
fælde set  opstaa,  udenat  de  Syge  frembød  andre  Symptomer 
paa  diphtheritisk  Paralyse,  og  udenat  den  blev  fulgt  af  an- 
dre. Synssvækkelsen  yttrer  sig  navnlig  som  Mangel  paa 
Nærsyn  (den  Syge  kan  ikke  læse,  ikke  sy  o.  s.  v.,)  medens 
Fjernsynet  er  temmelig  godt  (jvfr.  det  Nærmere  herom  i 
Dr.  Edm.  Hansens  Meddelelse  i  nærværende  Ugeskrift  for 
20de  Mai  1865). 

Hvad  Behandlingen  angaar,  dambruger  jeg  de  mod  Ataxi 
anbefalede  Piller  af  Argent.  nitr.,  stigende  fra  V«  Gran  dagL 
Ul  "/4  til  1  Gran.  Dette  Middel  har  endnu  ikke  svigtet  mig, 
men  altid,  oftest  i  Forbindelse  med  et  Jernmiddel,  skafiTet 
fuldkommen  Helbredelse,  omend  stundom  først  efter  lang 
Tids  (2  til  3  Maaneders)  Forløb,  og  Gangen  i  Helbredelsen 
synes  da  være,  at  Svælgets,  Strubehovedets  og  Armenes 
Muskler  først  gjenvinde  deres  Nervekraft,  og  derpaa  faar  Øiet 
i»in    Synsevne,    medens   Underextremiteternes   Muskler   kun 


446 


langsomt  naa  deres  normale  Punktionsevne.  Om  det  er 
Lægemidlerne,  der  her  helbrede,  eller  om  ikke  Tiden  alene 
i  Forbindelse  med  nærende  Diæt  vilde  kunne  bevirke  det 
Samme,  tør  jeg  ikke  afgjøre. 

Til  methodisk  Iagttagelse  og  derpaa  begrundet  Dom 
over  den  diphtheritiske  Halslidelse  og  dens  interessante 
Følgesygdom  har  jeg  hverken  havt  Syge  nok  eller  Leitighed 
nok  til  at  iagttage  disse ;  men  da  der  dog  først  maa  samles 
Bidrag  i  længere  Tid,  før  den  diphtheritiske  Halslidelse  og 
Paralyse  kunde  flnde  deres  Beskrivelse  (thi  hvad  der  hidtil 
er  udkommet  hos  os ,  er  jo  kun  Kasuistik) ,  har  jeg  ikke 
trot  at  burde  tilbageholde  ovenstaaende  Bemærkninger,  idet 
jeg  endnu  engang  maa  bede  erindret  og  fastholdt,  at  disse 
Strøbemærkninger  ikke  tilsigte  en  videnskabelig  Beskrivelse, 
men  kun  ere  en  jævn  og  fordringsløs  Fremstilling  af  den 
Maade,  hvorpaa  jeg  eAer  min  ringe  Erfaring  opfatter  disse 
Lidelser« 

Den  12te  Mal  1867. 


De  ngenlige  Lister  o?er  epidemiske  Sygdomme  i 
J^øbenluvB« 

Ugeskriftets  Læsere  ville  i  nærværende  Nummer  finde  2 
af  de  i  Overskriften  nævnte  Lister.  Grunden  dertil  er  den, 
at  der  herefter  1  hvert  Nummer  vil  blive  ofTenliggjort  en 
Liste  over  de  i  den  nærmest  foregaaende  Vge  indtrufne 
Sygdomstilfælde.  I  denne  Anledning  ville  Listerne  fremtidig 
blive  afhenlede  paa  en  og  samme  Dag  (Onsdag)  fra  alle 
Stadens  Læger  og  skulle  da  strax  —  i  JVlodsætniog  til  det, 
der  ved  den  hidtilværende  Ordning  var  Tilfældet,  —  benyt- 
tes til  den  Sammentælling,  som  skal  ofTenliggjøres  i  Dgé- 
skriAet  den  paafølgende  Lørdag.  Det  vil  derfor  være  i  høi 
Grad  ønskeligt,  at  alle  Læger  i  god  Tid  fremlægge  Li- 
sterne til  den  Politibetjent,  hvem  det  er  paalagt  at  af- 
hente dem,  og  Red.  skal  efter  Anmodning  bringe  dette  i 
de  Herrers  Erindring,  forat  den  nye  Foranstaltning,  hvortil 
der  ofTenlig  er  opfordret,  og  som  er  bleven  mulig  ved  vel- 
villig Imødekommen  fra  Politidirektørens  Side,  kan  blive  gjen- 
nemført  saa  fuldstændig,  at  dén  tilsigtede  Nytte  derved  op- 
naaes. 


447 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere 
d.  29de  Mai  til  Tirsd.  d.  4de  Juni  1867 
meldte  fra  Lægerae  i  Kjebenhavn  i  AU 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdoimne  484 

Bén  fra 


i  Ugen  fra  Onsd. 
(begge   inkl.)  an- 
577   Sygdomstil- 
y  nemlig: 


Brystkatarrh  .    . 
Lungebetændelse 
Halsbetændelse . 
Faaresyge     .    . 
Kighoste  •    .    . 
Rheumatisk  Feber 
Knuderosen  •    • 
Ansigtsrosen 
Mæslinger    .    . 
Kopper    .    .     • 
Skaalkopper  .    . 
Skarlagensfeber 
Roldfeber      .    . 
Gastrisk  og  typhoid  Feb 
Blodgang      .    . 
Diarrhoe  .     .     . 
Gholerine      .     . 
Strubehoste  .     . 
DIphtheritis  .     . 
Skørbug  .    .    . 
Barselfeber  .    . 
Nældefeber   .    . 


Idf. 
42 
10 
6 
IS 


rrt    iS-S, 
60      37 


4 
9 

• 
5 
2 


9 
11 

9 

• 

7 

2 

10 

« 

1 

» 

4 
11 

» 

6 
2 


2 
1 


7 
3 
22 
6 
2 


2 

4 
7 
2 
8 

• 

3 
2 


5-1 

52 

1 

2 

10 

4 


1 
S 

» 

11 

14 

1 

2 


2 
1 
1 


10 


kr.  Snu. 

201 


28 

22 

54 

11 

13 

2 

24 

7 

6 

17 

21 

11 

30 

lå 

8 

I 
8 
2 
2 

1 


107    143  414     105 


15 


484 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
St  Kongensgade,  Vesterbrogade  og  Adelgade;  relatiYt  i  Forhold  til  Folke- 
mængden derimod  t:  Østerbrogade  (2,68  pCt.),  Frederiksholms  Kanal 
(1,44)  og  Nyhavn  (l.oi). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
ynr  atiferkest  repræsenteret  i:  St.  Kongensgade,  Vesterbrogade  og  Øster- 
brogade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  Sygdomme  an- 
meldt: Brystkatarrh  1,  rheumatisk  Feber  1,  gastrisk  og  typhoid  Peber  4, 
Diarrhoe  1  og  Cholerine  1,  samt  desaden  Gonorrhoe  1,  veneriske  Saar  1 
og  konstitutionel  Syphills  2  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  36,  veneriske  Saar  14,  konstitn- 
Uonel  Syphilis  11  og  Fnat  28  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  107  Læger. 


448 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  5te  Juni  til  Tirad.  d.  Ilte  Juni  1867  (begge  inkl)  an- 
meldte fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  433  Sygdomstil- 
fælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  361,  nemlig: 

Bftni  fra 
Mdf.    Fri.     iS-S,     S-<     onder  Utr.  Sonaa. 


Brystkatarrh  .     .     .    . 

28 

36 

25 

18 

8 

110 

Lungebetændelse    .     . 

• 

8 

2 

■ 

17 

Halsbetændelse  .     .     . 

6 

6 

S 

» 

15 

Faaresyge      .     .     .     . 

3 

8 

20 

7 

38 

Rigboste 

» 

• 

8 

8 

19 

Rbeumatisk  Feber.    . 

7 

8 

II 

15 

Enuderosen  .     .     .     . 

2 

n 

» 

2 

Ansigtsrosen.     .     .     . 

4 

4 

2 

11 

Mæslinger     .     .     .     . 

• 

• 

2 

S 

Kopper     

■ 

II 

« 

• 

Skaalkopper  .     .     .     . 

n 

• 

10 

6 

17 

Skarlagensfeber .     .     . 

• 

• 

5 

6 

11 

Koldfeber 

2 

3 

3 

1 

9 

GastriskogtypboidFeb. 

4 

8 

• 

16 

Blodgang 

• 

» 

» 

• 

Diarrhoe  .... 

9 

10 

8 

32 

Cholerine.     .     .     .• 

3 

13 

« 

17 

Strubehoste  .     .     . 

• 

H 

B     . 

• 

Diphtheritis  .     .     .     . 

2 

4 

» 

8 

Barselfeber    .     .     . 

■ 

5 

II 

S 

Skørbug    .... 

» 

• 

B 

1 

Bjernebetændelse    . 

• 

n 

3 

2 

5 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

2 

1 

2 

3 

8 

79 

114 

9å 

63 

10 

361 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Borgergade,  Kronprindaeaaegade  og  Nerrebrogade;  relatlyt  i  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  i:  Østerbrogade  (1,8a  pCt),  Toldbodveien  OW 
og  Kronprindaeaaegade  (0,96). 

Den  for  Tiden  meat  fremberakende  epldemlake  Sygdøm  (Bryatkatarrli) 
var  atærkeat  repræaenteret  i:  Kronprindaeaaegade,  Øaterbrogade  og  Adel- 
gade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  flndea  af  de  ovenfor  angivne  Sygdomme  an- 
meldt: Halsbetændelse  1 ,  rbeumatisk  Feber  1,  Koldfeber  1  og  Diarrboe  1, 
samt  desuden:  Goporrhoe  4,  veneriske  Saar  1,  konstltationel  Syphllia  3 
og  Fnat  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrboe  27,  veneriske  Saar  9,  konatlla- 
tioncl  Sypbilia  5  og  Fnat  22  Tilfælde.  Furankler  og  katarrh.  Ølebetæn- 
delae  udbredte  (Jacobsen). 

NB.  Lister  fra  4  Læger  mangle. 


c.  Aø  BeUiclt  P«rlaf.    Blaoco  Lmot  Boftrykkcrl  fed  r.  a.  Mabl«. 


I)Éb«ih«ni.  1.  ».  Jni  mi. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3die  Række  UI.  Nr.  29. 

Redigeret  af  Dr.  f •  Trier. 

Indhold:  C.  Witkmei:  Rogl«  Bwiriniwgir  oh  BetaMMs  i  da  laifø  larkHflflr  og  dom 
Aoieier.  Belgtodtgorelsor.  *  Takuco.  Udundsor.  Redacttdae.  DgeoTigo  epidemiako 
SjgdouN  i  ijfkoikaTB. 


N«^e  SeBftrknnger  øm  Betændelsen  i  ée  lange 
Rørknogler  og  deres  Annexer« 

Af  Overlæge  C.  WUhusen.     <OpI»st  1  PfaUiatrieo  d.  30te  AprU  1867.) 


Der  har  ^røret  skrevet  og  diskuteret  meget  om  dette  Æmne, 
og  Forfatterne  have  hver  for  sig  med  Forkjærlighed  set  Be- 
tændelsens Hovedsæde  i  de  forskjellige  Væv,  som  danne 
Knoglerne  med  deres  Indhold  og  Omgivelse.  Saaledes  har 
Ghassaignac  især  holdt  sig  til  Betændelse  af  Marvhin* 
den  i  sin  Osteon^yeiitis ,  Gosselin  til  selve  Benvævet  i 
sin  Osteltis  epipbysaria,  Kl  o  se  til  Betændelsen  af  Mel- 
lembrusken med  dens  konsekutive  Adskillelse  af  Benets  Dia- 
og  Epiphyse  i  sin  Epiphyseløsning.  De  ældre  Forfattere 
have  i  det  Hele  mest  kun  set  og  beskrevet  Betændelsen  i 
Periosteum  og  have  af  denne  udledet  det  hele  Sygdoms- 
billede. De  danske  Forfattere  have  opfattet  Sygdomroen 
forskjelligt:  saaledes  har  Buntzen  en  egen  Anskuelse  om 
Nekrose,  opstaaet  ved  en  Kommotlon  af  Benet,  altsaa  trau- 
matisk; Studsgaard  har  nærmest  holdt  sig  til  C  bais - 
saigfiac,   medens  Drachmann  vil  generalisere  den  som 

Mie  RBkko  3dle  Bind, 


450 


en  Osleitts.  Man  er  altid  temmelig  tilbøielig  til  at  holde 
sig  til  de  Tilfælde,  man  selv  har  iagttaget,  og  som  ved  no- 
gen Særegenhed  i  Ftrløbet  have  »laaet  Bn;  som  det  ofte 
gaar,  h^v«  inaaake  disse  ^iifiBlde,  ifelge  de«  wdedige  «lex 
coincidehtiae»^  som  vi  Alle  undertiden  blive  var,  havt  en  vis 
indre  Lighed,  og  man  danner  sig  da  en  bestemt  Mening 
ifter  dem.  Fra  denne  Tilbeielighed  tror  jeg,  at  det  skriver 
sig,  at  saamange  forslgellige  og  nye  Benævnelser  for  det 
flftmmn  SymptomkemplejL  er^  epsiaaede:  0«teeffiyelUis,  Epi- 
physeløsning,  Osteitis  epipbysaria,  Typhus  extremitatum, 
Gommotto  ossinm,  akut  traumatisk  Nekrose,  o.  s.  v.  Det 
er  jo  vistnok  tilfredsstillende  saaleijes  i  det  enkelte  Tilfælde 
at  diagnosticere  en  Osteomyelitis ,  en  Osteitis  elier  en  Pe- 
riosteitis ,  og  hvor  Sygdommen  har  en  høi  Grad  af  Akuitet 
og  Intensitet,  vil  det  ogsaa  slaa  til;  der  vil  sikkert  flndes 
enh^ec  af  disse.  Sygdomme;  men  SpargsmaaWt  bliver^  om. 
der  ikke  ogsaa  i  alle  saadanne  Tilfælde  findes  alle.  Vel  er 
det  saa,  at  Karrene  i  og  fra  Periosteum  trænge  ind  i  den 
kompakte  Bensubstans,  danne  Karslynger  der  og  komme 
tilbage  igjen,  —  at  Karrene  fra  Arteriæ  nutritiæ  fortrinsvis 
forsyne  Marvens  omsluttende  Hinder  med  Blod;  men  alle 
disse  Bar  have  dog  saamange  og  saa  direkte,  indbyrdes  Fon* 
bindeiser,  at  en  Betændelse  i  det  ene  Karterritoriuni  med 
største  Lethed  kan  gaa,  og  gaar  over  i  det  andet.  £n  tyde* 
Ug  Adskillelse  findes  mellem  Karforsyningen  for  Diaphyserne 
og  Epiphyserne;  idet  de  have  forskjellige  Arteriæ  nutritiæ; 
men  saa  have  de  paa  den  anden  Sjde  det  over  begge  kon-* 
tinuerende  Periosteum,  som  paa  en  Maade  gjør  dem  soli- 
darisk ansvarlige.  Hvad  der  taler  for  denne  Solidaritet  af 
Betændelserne  i  de  forskjellige  Væv,  er  den  fælles  Udgang, 
som  de  aUe  have;  hvad  enten  man  tror  at  have  at  gjere 
med  en.  Marv- ,  Ben-  eller  Benhindebetændelse ,  saa  bliver 
Udgangen  Nekrose  og  altid  Nekrose  ^  saasnart  Sygdommen 
blot  er  nogenlunde  intens. 

Jeg  har  havt  en  Del  Patienter  under  Behandling  med 
akute  Betændelser  i  Knoglerne  og  deres  Annexer,  som  vare 
udgaaede  dels   fra  den  umiddelbare  Nærhed  af  Arlikulatio- 


451 

ntoie,  dato  flra  Diaphysen,  og  ffferobydende  en  meget  bef^ 
tig  Reaktion;  flere  af  dem  have  givet  et  saa  rent  Uiniak 
Billad«,  at  de  meget  vel  havde  kunnet  indordnes  under  den 
Chaasaig.nacske  OsteomyeUlia  eller  onder  de  andre  Be- 
nævneker;  aaenjeg  bar  dog  kun  ved  et  af  dem  kunnet  helde 
tQ  denne  Diagnoae,  og  det  endda  knn  med  Qenayn  til  selve 
Symptomerne;  thi  hvad  Behandlingen  og  Udfaldet  angaar, 
har  jeg  ikke  kunnet  finde  Anledning  til  at  stille  en  saa  slet 
Prognoae  eller  anvende  saa  heroiske  Midier  som  de,  der  i 
Almindelighed  angives.  De  have  alle  gjennemløbet  de  for-> 
skjellige  Stadier  af  Osteitis,  Periosteitis  og  maaske  Osteo-. 
myelitis  og  have  endt  med  mere  eller  mindre  udbredt  Ne-* 
kroee,  som  er  deres  naturlige  Udgang. 

Med  Heoayn  navnlig  til  Sygdenuneos  primære  S»da 
maa  jeg  bestemt  udtale  mig  for,  at  Periosteum  er  det  Vsv, 
der  oftest  er  det  baade  primært  og  heftigst  angrebne.  Jeg 
tager  her  Periosteum  i  en  temmelig  vid  Betydning,  dels  paa 
Grund  af  de  anatomiske  Forhold,  dels  ifølge  den  nyere 
Tids  Brfaringer  i  de  saakaldte  osteoplastiske  Operationsne^ 
tbodeor,  *—  nemlig  ikke  blot  som  den  fine  Hinde,  der  umiddel- 
bart bedækker  Knoglen,  og  som  vi  gjennemskcre  sidst  un- 
der .en  Amputation,  inden  vi  skride  til. at  oversauge  Knog- 
len, men  ogsaa  alt  det  omgivende  løse  og  meget  karboldige 
Bindevæv,  som  ligger  mellem  Knoglerne  og  Musklerne  eller 
Aponeuroseme.  l>et  er  kun  ved  at  regne  dette  med  til 
Periosteum,  at  man  kan  tale  om  de  subperiosteale  Resek« 
tioD  og  de  osteoplastiske  Operationer,  som  have  givet  saa 
smukke  Resultater;  thi  ingen  vil  under  en  Operation  paa 
den  Levende  kunne  paatage  sig  nøiagtigt  at  løsne  den  inder- 
ste, fine,  næsten  gjennemsigtige  Hinde  fra  Knoglen,  især 
hvor  denne,  som  paa  den  haarde  Gane,  er  ujævn  og  ru. 
Delte  Væv  er  jo  baade  paa  Grund  af  sin  Kar-  og  Cellerig- 
dom meget  tilbeieligt  til  Betændelse ;  det  er  det,  der  er  mest 
udsat  for  Paavirkning  af  ydre  Potenser,  for  Forplanteise  af 
Betændelse  baade  per  continuitatem  og  contiguitatera ,  og 
som  paa  sin  Side  staar  i  en  saa  intim  Forbindelse  med  de 


452 

andre,  bedre  beskyttede  Dele  af  Benet,  at  BetsndelBen  med 
Lethed  forplanter  sig  derftra  indad. 

Imidlertid  vil  jeg  Ikke  benægte,  at  der  kan  findes  en 
primær  OsteomyelStis ,  Osteitis  med  Osteo-Phlebitis ,  endog 
en  primær  Betændelse  i  Membrana  pulposa  mellem  Bpi- 
physe  og  Diaphyse;  men  de  ere  dels  sjeldne,  deis  vanske- 
lige at  diagnosticere  med  den  tilbørlige  Stringens.  Det  har 
altid  været  mig  paafaldende,  bvor  let  man  diagnosticerede 
en  Osteomyelitis,  frembragt  ved  en  ofte  let  Kontusion  af  et 
Lem,  eller  endog  blot  ved  enKommolion,  eller  uden  nogen 
bekjendt  Leilighedsaarsag,  *-  en  Betændelse  i  et  Organ,  der 
ligger  saa  godt  beskyttet,  er  saa  lidet  udsat  for  ydre  eller 
indre  Paavirkninger,  og  som  indeholder  forholdsvis  saa  lidet 
Blod,  som  man  daglig  ser  udsat  for  dilacererende  Vulnera- 
tioner  ved  Amputationer  og  Frakturer,  hvor  det  ofte  bades 
i  Pus,  udenat  det  ^  i  de  allerfleste  Tilfælde  —  angribes  af 
mere  end  en  aldeles  lokal  Betændelse,  —  eHer  at  man  dia* 
gnosticerer  en  Osteitis,  skjøndt  selve  Benvævet  ifølge  sin 
organiske  Struktur  er  saa  lidet  modtageligt  for  en  Betæn- 
delse, hvor  hverken  en  Formering  af  Kar,  en  Proliffkation 
af  Celler,  en  Inflfltration  eller  Udvidning  kan  foregaa,  me- 
dens mao  forbigaar  Periosteam,  der  paa  en  Maade  kan  siges 
ikke  længere  at  være  i  Mode. 

Som  Statte  for  de  her  udtalte  Meninger  ekdl  jeg  an- 
føre de  vigtigste  af  de  Sygehistorier,  som  have  ledet  mig 
til  denne  Anskuelse;  skjent  filere  af  Patienterne  endnu  ere 
under  Behandling,  er  deres  Sygdom  dog  kommen  til  en  fore- 
løbig Afslutning,  idet  det  akute  Stadium  forlængesiden  er 
ophørt  og  Nekrosen  med  sin  Kapseldannelse  er  indtraadt 

Frederik  B.,  15  Aar  gi.,  Indkom  den  27de  Febr.  1865  1  Kommune- 
hospitoiets  2den  (medicinske)  AMelfng.  Han  hayde  8  Dage  fer  Indlæg* 
gelsen,  uden  foregaaende  Leilighedsaarsag,  under  voldsomme  Smerter, 
som  strakte  sig  fra  Taaspidsen  over  hele  Skinnebenet,  faaet  en  Svulst 
med  erysipelatøs  Rødme,  som  1  faa  Dage  udbredte  «ig  over  hele  dette 
ParU.  Samtidig  hermed  havde  han  meget, heftige  FebertUfælde.  Disse 
vare  tilstede  ved  Indlæggelsen,  han  var  meget  kongestioneret  til  Rovedet, 
meget  sløv,  saaat  han  ikke  kunde  gjøre  Rede  for  sin  TUstand.  Huden 
var  brændende.  Temperaturen  38a  der  v^r  stærk  Hovedpine.  Tre  Dage 
efter  overlagdes  han  i  den  chirurgiske  Afdeling.  Han  saa  da  i  høi  Grad 
lidende  ud,  med  hule  Øine,  Huden  var  hed,  Pulsen  120,  Tungen  tør; 


A5S 

Smerten  i  venstre  Gros  var  af  de  stærkeste;  der  var  en  betydelig  Svnlst 
ligefra  Fodledet  til  Knæet;  den  var  hed,  spændt,  af  rødblaa  Farve  og 
Sædet  for  en  FlulUuatiop,  der  langs  den  indvendige  Side  afTibia  strakte 
flig  over  Me  dette  Ben.  i  Fodledet,  omkring  hvilket  Svulsten  ligeledes 
var  spændt,  var  der  stærke  Smerter.    Der  blev  gjort 

Incision 
ved  hvert  Endepunkt  af  det  fluktuerende  Parti,   hvorved  udtømtes  en 
Masse  chokoladefarvet  Pu9»  med  Lindring  af  Smerterne.    Ved  Sondering 
føltes  Tlbia  blottet  I  stor  Udstrækning  paa  flere  Steder  og  let  gjennem- 
trængeligt  for  Sonden. 

Bonnets  Gouttiére. 
Gatapl. 

Mixt  adda  chinin. 
(gr.  xU-jYlU.) 
D.  28de  Juli.     Udflodet  meget  rigeligt,  brunligt.    I  Knæet  og  Fod- 
ledet betydelige*   spændte  Ansamlinger.     Almentilstanden  den  samme. 
P.  124. 

D.  29de  Juli.  Ringe  Søvn  inat  paa  Grund  af  stærke  Smerter  fra 
Knæet  gjennem  hele  Grus  ned  i  FodiedeU  Pusudflodet  meget  aftaget. 
Feberen  den  samme. 

Epithema  glaciale  (Isblære)  paa 

Knæ-  og  Fodled. 
Gont.  cætera. 
D.   30te  Juli.     Smerterne  vedblive.    Lidt   Søvn,   ingen  Hovedpine, 
Tørsten    mindre,   P.   roligere.     Endnu   en  Del  Udflod   af  Incisionerne. 
Ansamlingerne  I  Ledene  uforandrede. 

D.  31te  Juli.  Smerterne  i  Grus  vedblive.  Almentilstanden  bedre. 
Knækapslen  mindre  spændt,  men  meget  smertefuld.  Under  Knæet  føles 
en  ny  Ansamling,  som  ikke  kommunicerer  med  Incislonen 

D.  iste  August.  Smerten  i  Knæet  har  tabt  sig,  men  holder  sig  i 
Fodledet,  der  dog  er  mindre  spændt.    Abscessen  under  Knæet 

incideres  stort        • 
med  Udflod  af  rigeligt,  blodblandet,  fnokket  Pus.    Benet  føles  denuderet 
ogsaa  her.    Almentilstanden  forbedrer  sig. 

D.  2den  Aug.  Ansamlingen  i  Knækapslen  aftager  stadig;  der  er 
kun  Smerte  ved  Tryk,  ikke  i  roligt  Leie.  I  Fodledet  holder  sig  en  Del 
Svulst  saavelsom  usCfbrudte  spontane  Smerter.  Intet  Tegn  til  Epiphyse- 
løsning.    Ogsaa  i  høire  Knæ  føles  nogen  Ansamling. 

Gont.  catapl.  cruris. 
Epith.  glaciale  paa  Artikulatio- 
nerne. 
D.  4de  Aug.    Ansamlingen  i  venstre  Knæ  vedbliver  at  aftage.     Smer- 
ten \  Fodledet  saavelsom  Svulsten  ere  mindre.    Pusudflodet  fra  Incisio- 
nerne rigeligt    Aimenbefindendet  holder  sig  ret  godt 

.  D.  10de  Aug.  Idag  gjentagne  Kulderystelser.  Ansamlingen  i  ven- 
stre Knæ  har  næsten  tabt  sig  ganske,  i  høire  er  den  formindsket  Paa 
ydre  Side  af  Fodledet,  over  Mali.  ext,  føles  Fluktuation. 

Incision 
med  rigeligt  Pnsudflod. 

Sep.  Epith.  glac. 
Gataplasma. 

Gont.  Mixt  acid.  chinin. 
D.  14de  Aug.    Ved  Mali.  Int  har  der  dannet  sig  en  spontan  Aab- 
Dlng  med  rigeligt  Pusudflod;   Smerterne  i  Ledet  formindskes.     Meget 
stærk  Sved.    Nogen  Madlyst    P.  124. 


454 


iDf.  salYitt, 
3  Kopper  daglig. 
Cont.  Milt.  acld.  chlnln. 
D«  16de  Aug.    SuppnnitioneD  besUDdig  meget  stærk.    Der  har  Ind- 
fundet sig  Diarrhoe. 

Sacch.  saturnl 
Ghlnin  aalph.        U  gr.  j. 
Sacch.  albi.  gr.  x. 

m.  I   Pulv.     Et  Pulver  tre  Gange 
daglig. 
D.  18de  Aug.    Suppurationen  begynder  at  tage  af.    Almenbeflnden- 
det  lidt  bedre. 

D.  25de  Ang.  Tilstanden  omtrent  uforandret  Ted  ørre  Ende  af 
Tibia  har  der  dannet  sig  en  ny  Absces. 

Incislon 
med  stærkt  Pnsudflod. 

D.  30te  Aug.  Suppurationen  bestandig  meget  stærk.  Søvnen  bedre, 
Sreden  aftagen.    Bedre  Madlyst 

D.  8de  Septbr.  Tilstanden  Tedbliver  at  bedre  sig.  God  Madlyst. 
Diarrhoen  næsten  standset.    Suppurationen  uforandret. 

Sep.  Pulv. 
D.  16de  Septbr.    Almenbeflndendet  ret  godt.    Mindre  Pussekretion. 
God  Madlyst. 

Rigelig  Diæt. 
Tilstanden  bedredes  efterhaanden  meget. 

D.  12te  Oktober  uddroges  et  Sekvester  fra  Tibias  midterste  Del, 
som  efterfulgtes  af  flere.  Han  gjennemgik  senere  en  Erysipelas,  som 
strakte  sig  over  hele  venstre  Undercxtremitet ,  derpaa  en  DIphtheiitIs 
faucinm ;  fremdeles  bleve  Senerne  af  Peronæus  og  Extens.  IV  digitor.  over- 
skaarne,  da  Poden  under  Forløbet  af  Sygdommen  havde  antaget  en  Pes 
valgus-equinus  Stilling.  Endelig  blev  han  udskreven  d.  28de  Juni  1866 
efter  næsten«  et  Aars  Ophold  i  Hospitalet  Alle  Fistelaabningerne  vare 
lukkede,  Ansamlingerne  i  Ledene  forsvundne,  men  nogen  Stivhed  til- 
bage ;  han  gik  ret  godt  med  en  Støvle  med  Skinner  paa  udvendige  Side 
af  Benet.  Da  jeg  et  Aar  efter  gjensaa  ham,  havde  han  foitedret  sin 
Gang  betydeligt  og  var  fnidkommen  rask. 

Man  kunde  vanskelig  vente  et  mere  udpræget  Billede 
af,  hvad  der  er  kaldet  en  diffus  Osteomyelitis ,  end  dette; 
Sygdommen  var  i  10  Dage  under  meget  heftige  typhøse 
Symptomer  skreden  frem  til  sin  fulde  Udvikling,  med  en 
enorm  Pusansamling,  Udspænding  af  begge  Artikulationer 
og  Porositet  af  Tibia.  Var  der  end  ikke  blandet  Oliekugler 
i  Pusset  eller  den  bestemte  afgrændsede  Benrand,  saa  kan 
denne  Mangel  ikke  have  stor  Betydning  ved  Diagnosen,  da 
det  ferste  kan  findes  ogsaa  ved  andre  Suppurationer  i  adi- 
pøse  Dele,  f.  Ex.  efter  Amputatio  mammæ,  og  Afgrændsnin- 
gen,  om  den  var  der,  ialfald  ikke  vilde  kunne  føles  ved  en 
saa  betydelig  og  spændt  Svulst  og  desuden  ligesaagodt  fin^ 
des  ved  en  akut  Absces  under  Periosteum.  De  meget  smerte- 
fulde Ansamlinger  i  Artikulationerne  indfandt  sig  nøiagtig, 
som  Chassaignac  angiver,  paa  den  12te  Dag  i  Sygdom- 


u& 


men,  men  bavde  rigtigook  ikke  det  deleUere  Forlob, 
denne  Ghirurg  angiver,  ligesom  dette  Tilfælde  i  det  Bele 
udmærker  eig  ved  en  vis  Grad  af  Oodartetbed.  D%t  var  vél 
et  Punkt  af  Sygdommen,  hvor  Tankea  om  en  praventiv  Am«- 
putation  maatte  opstaa;  men  derved  blev  det  ogsaa;  sa«^ 
tenge  Epipbyaen  ikke  var  løenet  eller  nogen  af  Kapeleme 
gjennembrudt  benimod  Laar  eller  Fod,  kunde  den  mere 
eipektative  BebkndMng  med  fuldkommen  Roligbed  fort« 
sættes. 

Skulde  jeg  fremhæve  Noget  i  Behandlingen,  som  væsen- 
lig bidrog  til  det  gode  Udfald ,  saa  var  det  først  den  abeo* 
Ittte  Ro,  hvori  Lemmet  holdtes  i  Gouttiéren,  og  som  biet 
mulig  dels  ved  Patientens  meget  sløve  Tilstand,  dels  senere 
ved  hans  Faiellgbed,  —  og  dernæst  Behandlingen  af  Årti- 
kolationeme  med  Epithema  glaciale,  som  udøvede  en  me- 
get gavnlig  Indflydelse. 

Der  var  altsaa  her  alle  Symptomer  paa  en  primær 
Osteomyelitis,  saaledes  som  Forfatterne  beskrive  den,  men 
med  et  usædvanlig  gunstigt  Forløb,  som  kun  mangier  Epi- 
pbyseløsningen  og  den  pnrulente  Artbroitis  for  at  være  fuld«- 
stændig.  Men  jeg  er  i  dette  som  i  de  fleste  andre  Tilfælde 
tilbøielig  til  at  betragte  Betændelsen  af  Marven  som  noget 
Sekundært,  medens  jeg  antager,  at  Sygdommen  havde  sit 
primære  Sæde  i  Periosteum,  og  det  navnlig  paa  Grund  af 
det  tidlige  Stadium,  paa  hvilket  Phænomenerne  fra  denne 
Hindes  Side  optræde.  Hos  den  Levende  kan  Marvbetæn- 
delsea  kun  bestemt  paavises  efter  Amputationen  og  i  de 
enkelte  Tilfælde,  i  hvilke  en  begrændset  Absces  er  fundet 
ved  Trepanation  af  Benet.  Efter  f>øden  er  den  mangfoldige 
Gange  bleven  konstateret  i  alle  sine  Grader,  ligefra  den  simple 
Byperæmi  indtil  PusinQllrationen  med  spredte  Abscesser; 
men  jeg  bar  aldrig  set  den  uden  samlet  med  udbredt  Nekrose, 
Subperioslealabsces  og  Phlegmone  i  de  bløde  Dele,  naar 
det  var  i  Diapbysen,  eller  med  vidtgaaende  Desrruktion  af 
Artikulationer,  naar  det  var  i  Epiphysen;  og  det  Samme 
fremgaar  af  en  stor  Mængde  af  de  Observationer,  som  jeg 
har  faaet  for  Øie,  hvor  Osteomyelitis  har  været  diagnostice- 
ret, |og  byor  Beviset  endnu  forekommer  mig  at  mangle  for, 
at  dQ|i  bar  været  primær,  men  det  meget  mere  forekommer 
Qiig  sandsynligt,  at  Betændelsen  i  Periosteum  eller  i  Lede- 
nes Synovialkapsel  har  været  det  Primære,  —  og  dette  saa 
meget  mere,  som  en  Mængde  af  dem  ere  forekomne  efter 
^n  traumatisk  Indvirkning,  der  umiddelbart  har  truffet  Pe- 
riosteum og  Benets  Overflade  elier  Kapslen.  At  denne 
sidste  spiller  en  stor  Rolle  ved  Frembrhigelsen  af  de  bef- 


456 

lige  Betændelser  i  de  lange  Rørknoglers  Ender,  derom  hafe 
flere  Exempler  overbevist  mig;  jeg  skal  senere  anføre  et 
Par  herhenhørende  Sygehistorier;  men  jeg  maa  eadnn  først 
meddele  et  Tilfælde ,  som  i  Begyndelsen  stærkt  simulerede 
en  Osteomyelitis. 

En  lille  Pige.  Helga  N,  Indkom  1  KomraaDefaospitatet  å^n  49de  SepC 
18S6.  Buo  var  et  Par  Dage  før  iDdlaggedsen  gledeo  ned  ad  en  Trappe- 
afsats, hvorved  hun  stødte  venstre  Fod,  der  strax  i»]ev  øm  og  smerte- 
fuld og  svulnede  stærkt  op.  I  Hospitalet  holdt  hun  Foden  flekteret  og 
stærkt  addocei-et;  dei  var  en  betydelig  Hævelse  saavel  af  Foden  som 
navnlig  omkring  Fodledet,  hvori  der  f(«ltes  en  Ansamling;  Hævelsen 
strakte  sig  et  Stykke  opad  Skinnebenet;  aktive  Bevægelser  vare  umulige; 
derimod  kunde  passive  foretages,  men  voldede  hend^  stærke  Smerter, 
saaat  hun  udstødte  høie  Skr^.  Hun  havde  stærk  Feber  med  Hede  og 
Uro,  saa  bleg  og  anæmisk  ud,  spiste  ikke  og  sov  kun  lidt.  ' 

D.  21de  Septbr.  Ømheden  og  Svulsten  omkring  Podledet  ere  noget 
svundne,  derimod  ere  disse  Symptomer  optraadte  langs  hele  Skinnebe- 
nets Forflade,  og  der  er  Mistanke  om  Fluktuation. 

Catapl. 

D.  24de  Septbr.  En  stor  Absces  har  dannet  sig  over  hele  indre 
forreste  Plade  af  Skinnebenet.    Ved 

IneiBion 
udtømmes  en  betydelig  Msdgde  tyndt  Pus. 

Cont.  Catapl. 
Tibia  føles  denuderct'i  stor  Udstrækning  og  er  meget  smertefuldt  for 
Berøringen  af  Sonden.    Udflodet  fremdeles  rigeligt  og  tyndt.    Almenbe- 
flndendet  det  samme,  hendes  Udseende  meget  lidende. 

D.  5te  Oktbr.  £t  Par  Fingersbred  over  Mali.  int  føles  en  begrænd- 
set  Fluktuation. 

D.  10de  Oktbr.    Fluktuationen  tydelig. 

Incislon, 
hvorefter  Svulsten  i  nogle  Dage  tabte  sig.    Denndatlon  og  Porøsitet  af 
Tibia  føles  stadig. 

D.  17de  Oktbr.    En  ny  Ansamling  tæt  over  Mali.  intemus 

incideres. 

Suppurationen  vedblev  saaledes  gjennem  flere  nye  Aabninger,  Indtil 
Svulsten  omkring  Tibia  i  Begyndelsen  af  Oktober  havde  tabt  sig  en  Del, 
Befindendet  var  blevet  bedre  og  navnlig  Appetiten  god.  Gjennem  flere 
af  Incisionerne  er  der  udskilt  smaa  Benfliser,  og  gjennem  dem  alle  fø- 
les Benet  denuderet  og  let  gjenuemtrængeligt  for  Sonden.  Tilstanden 
er  senere  vedbleven  saaledes;  Suppurationen  er  rigelig,  flere  smaa  Se- 
kvestre  ere  spontant  udstødte,  hendes  Almenbeflndende  er  godt,  og  jeg 
afventer  kun  Løsningen  af  det  efter  al  Sandsynlighed  betydelige  Sekve- 
ster  af  Tibia  for  at  foretage  en  Sekvestrotomi'). 

Med  Bensyn  til  Diagnosen  af  dette  Tilfælde  yaklede  jeg 
i  Begyndelsen  imellem  en  diffus  Osteomyelitis  og  en  akut 
Periosteitis.  Den  store  Beftighed,  hvormed  Symptomerne 
optraadte  i  Løbet  af  et  Par  Dage  efter  Traumets  fndvirkning, 

*)  Denne  er  senere  bleven  foretagen  og  har  bragt  støre  nekrotiske  Styk- 
ker for  Dagen,  aJIe  flade  og  af  Knoglens  kortikale  Del,  derimod 
ikke  et  eneste  af  den  nærmest  Marvhulen  liggende  Del. 


457 

den  hurtigt  indtraadte  cbloro-aoæniiske  TitotaDd,  Tilstede- 
værelsen af  en  Ansamling  i  Fodledet  og  en  betydelig  Absces 
langs  hele  Tibia  allerede  den  7de— 8de  Dag  1  Sygdommen, 
—  Alt  dette  tydede  paa  en  Osteomyelitis,  medens  Fastheden 
i  Forbindelsen  mellem  £pi-  og  Diaphyserne  og  det  senere 
forholdsvis  milde  Forløb,  som  endte  med  en  simpel  trauma- 
tisk og  superflciel  Nekrose,  noksom  godtgjorde  en  primær 
akut  Periosteitis. 

Forfatterne  have  været  af  forskjellige  Meninger  om  den 
Maade,  bvorpaa  den  nærliggende  Ledhulhed  deltager  i  Be- 
tændelsesprocessen  ved  den  saakaldte  Osteomyelitis.  Ghas- 
saignac  hylder  i  det  Hele  den  Anskuelse,  at  Kapslen  fyl- 
des med  Pus  g)ennem  ea  Perforation  af  Ledbrusken,  og 
dette  er  sikkert  Tilfældet,  hvor  Ansamlingen  i  Ledets  Bul- 
hed optræder  faa  et  senere  Stadium  og  er  purulent;  jeg 
antager,  at  en  Arthroitis  som  oftest  opstaar  ved  Forplan- 
teise af  Betændelsen  fra  Periosteum  til  den  med  denne  i 
nøie.  Sammenhæng  staaende  Ledkapsel,  at  den  ikke  behøver 
at  blive  purulent  (f.  Ex.  i  min  første  Sygehistorie),  og  at 
omvendt  en  Betændelse  i  Kapslen  kan  forplante  sig  til  hele 
Benets  Periosteum  og  der  frembringe  en  Sygdom,  der  ligner 
en  Osteomyelitis  og  frembringer  en  udbredt  Nekrose,  men 
ikke  er  Andet  end  en  purulent  Periosteitis.  Ved  en  hen- 
sigtssvarende  Behandling  kan  da  Ledebetændelsen  holdes 
inden  visse  Skranker,  saaat  ingen  Destruktion  af  Ledet  op- 
staar. Jeg  har  havt  flere  Exempler  paa,  at  de  voldsomme 
Betændelser  af  nedre  Del  afFemur  ere  opstaaedepaa  denne 
Maade,  og  skal  her  anføre  nogle  af  de  vigtigste  af  dem. 

Sara  A.,  20  Aar  gL,  indkom  I  Komnranehospitalet  den  Bte  April 
1866.  Hun  havde  t  en  kort  Tid  bavt  en  meget  anstrengende  KondiUon, 
hvorunder  hun  havde  mæriiet  Besvær  ved  Gangen  og  især  ved  at  gaa 
opad  Trappen ;  i  de  sidste  8  Dage  havde  hun  følt  Smerte  i  Knæet,  navn- 
lig naar  hun  efter  at  have  gaaet  Noget  kom  tU  at  sidde  stilie.  Høire 
Knæ  saas  ved  Indlæggelsen  af  større  Omfang  end  venstre;  der  var  tyde- 
lig Ansamling  i  Kapslen,  Huden  var  naturlig  farvet;  der  var  Ikke  be- 
tydelig Ømhed  ved  Tryk,  Bevægelsen  af  Artikulationen  var  temmelig  fri, 
men  noget  smertefuld. 

Catapl.  saturnin. 

GoQttiére. 
Senere  efterhaanden 

Overmaling  med  Tra  Jodii. 

Kompression. 

Vesicatorium. 

D.  4de  Juli.    Trods  de  anvendte  Midler  har  Ansamlingen  holdt  sig 

omtrent    uforandret  indtU  i  de  sidste  Dage,   da  hun  har  følt   stærke 

Smerter  i  Knæet,  Ansamlingen  er  Ultagen  og  navnlig  'optraadt  i  den  øvre 

Del  al  Kapslen,  som  om  de  to  Pocher  under  Laarmusklerne  .vare  stærkt 


)G« 


-fyldte.    Der  ér  tillige  optraadt  almindeligo  TUtelde  med  Hovedpine,  Kar- 

dialgl,  Kvalme  eg  en  Pule  paa  12O--30. 

D.  20de  iuli.  Ansamlingen  i  Knæet  er  formindsket,  saaat  Knæskal- 
len ikke  kan  bringes  til  at  vippe,  men  har  trukket  sig  længere  opad  Laa- 
ret,  saaat  hele  dettes  nederste  Trediedel  indtages  af  en  betydelig  Svalst 
med  Fluktuation  i  Dybden,  som  Ikke  kan  bringes  til  at  kommunleett 
med  Benets  Hulhed  eller  til  ved  Tryk  at  hæve  Knæskallen  i  Veirel,  roen 
dog  bestemt  synes  at  have  sit  Sæde  omkring  Laarbenet.  Den  er  øm 
ved  Tryk.  Hun  har  vedvarende  stærk  Hede  med  interkurrerende  Kulde- 
gysninger og  Puls  paa  130.    Der  er  anvendt 

Milt.  aclda  chinin. 
(gr.  xij-Jviy) 
samt  Cataplasma. 
Der  gjordes  med  en  Troikar 

Pnnktur 
lidt  over  Knæet  paa  den  Indvendige  Side,   hvormed!  udtømtes  en  rigelig 
Hængde  grønlig,  serøs  Vædake,  bvia  sidste  Del  var  stærkt  blandet  med 
Pus.    Luftens  Indtrængen  blev  forhindret,  Punktur^bn ingen  hermetisk 
tillukket,  og  en  let  Kompression  blev  anlagt. 

Epith.  glaciale. 
D.  21de  Iuli.    Bandagen  aftoges.     Svulsten  er  ikke  atter  tiltagen, 
er  af  fastere  Konsiatens. 

Gont.  Epith. 
D.  4de  Aug.  begyndte  Svulsten  under  heftig  Feber  og  stærke  Smer- 
ter atter  at  tiltage,  indtil  den 

d.  9de  Septbr.  var  -voxet  til  sin  tidligere  Størrelse. 
Der  foretoges  atter 

Punktur 
med  samme  Resultat  som  tidligere« 

Gont.  Isblære. 
D.  4de  Septbr.    Tgaaraftes  et  Par  stærke  Kuldegysninger. 

Sulph.  chinin  gr.  xij. 
D.  6te  Septbr.    Atter  Kuldegysninger,  men  1  ringere  Grad. 

Sulph.  chinin  gr.  vj. 
'  D.  7de  Septbr.    Atter  Kuldegysnltiger  med  stærk  Sved.    P.  f?0. 

Repet.  Sulph.  chinin    gr.  i^. 
D.  8de  Septbr.    Kulden  ophørt. 

D.  12te  Septbr.  Inat  Hede  og  Spænding  i  Svulsten  med  stærke 
Smerter.    Svulsten  aom  tidligere. 

Træ  opil  simpl.  gtt.  xij 
vespere. 
D.   13de  Septbr.     Nogen  Søvn  inat     Stærke  Smerter  i  Knæet  og 
over  det.    Nogen  Kulde  og  Hede.    Svulsten  tiltagen. 
D.  24de  Septbr.    Idag 

Punktur 
med  rigeligt  Udflod  af  *blod-  og  pusblandet  Serum. 

Samme  Forbinding. 
D.   25de  Septbr.     Smerter  i   Laaret.     Engang   Kuldegysning   inat. 
P.  126. 

Sulph.  chintni 
gr.  iv  daglig 
D.  30te  Septbr.    Tilatanden  er  forværret.    HefUge  Smerter  og  Feber. 

Punktur, 
hvorved  ndfiød  en  stor  Hængde  føtid  Pus. 

Drænrør. 


U9 

D.  ddte  Oktbr.  TMfaldeM  have  Yæret  stormende*  men  Idag  nogen 
Bedring.    Smerten  og  Ømheden  aftagen.    Lidt  Madlyst 

D.  10de  Oktbr. '  Pos  har  antaget  en  noget  bedre  BeekafTenhed. 
Smerterne  Ikke  meget  heftige  eller  vedvarende.  Den  svulne  inderste  Del 
ef  Laaret  har  efterbaanden  antaget  den  haardere  Konsistens  af  den  sig 
dannende  Benkapsel.  Igjennem  Flstelaabningen  trænger  Sonden  c.  5 
Tommer  opad  og  udad  nden  at  støde  paa  denuderet  Ben.  Pillerne  ere 
ombyttede  med 

Deo.  chinæ  acld. 
D.  9de  Decbr.    Suppnfationen  har  holdt  sig  paa  samme  Pnnkt,  men 
er  i  den  aidste  Tid  bleven  noget  fotid. 

Daglig  Indsproitning  med 
Jodit  puri       gr.  x. 
Kali  hydrojod.  ^Jj 
Aq.  comm.      ^x. 
D.  Ilte  Decbr.     Him   taaler  Indspreitningeme  godt     Svulsten   er 
mindre,  fast  af  Konsistens.    Knæledets  Form  natnrlig,   Knæskallen  be- 
vægelig,  ingen  Ansamling.    Uddodet  er  betydelig  aftaget,   af  godt  Ud- 
seeode. 

Tilstanden  har  senere  holdt  sig  paa  samme  Pankt  Den  1ste  Mal 
blev  hun  foreløbig  l^emsendt  for  at  opholde  sig  paa  Landet 

H.  P.  Olsen,  19  Aar  gi.,  indkom  i  Kommunehospitalet  d.  24de  Aug. 
1866  paa  med  Afdeling  Ifølge  den  der  optagne  Journal  var  han  8  Dage 
før  Indlæggelsen  bleven  angreben  af  heftige  Smerter  i  Nærbeden  af  høirs 
Spina  ilei  ant  &  sup;  de  table  sig  efter  etVesicat,  men  viste  sig  uden 
foregaaende  Trauma  igjen  1  bøire  Knæled  med  betydelig  Svulst,  daglige 
Kuldegysninger  med  Hede  og  Sved,  forstyrret  Nattesøvn,  stærk  Tørst  og 
Madlede.  Disse  Tilfælde  vedvarede  ved  Indlæggelsen;  der  var  Ansam- 
ling 1  Knæledet,  som  holdtes  i  en  let  bøiet  Stilling,  hvis  Forandring 
voldte  ham  de  stærkeste  Smerter  Efterbaanden  tabte  Svulst  og  Ansam- 
ling i  Ledet  sig  Noget  og  trak  sig  opefter  til  Indsiden  af  nedre  Del  af 
Laaret,  og  han  indlagdes  da  i  chir.  Afdeling  d.  6te  Septbr.  Der  fandtes 
da  en  ringe  Ansamling  i  Arttculatio  genus,  derimod  en  betydelig  Ud- 
fyldning i  Poples;  endvidere  stærk  Svulst  af  nedre  Halvdel  af  Laaret, 
begyndende  ved  Gondylus  intern us.  Huden  var  naturlig  farvet«  der  var 
Ømhed  ved  dybt  Tryk  med  dunkel  Fluktuation  i  Dybden,  fuldstændig 
Ubevægelighed.  Hans  Udseende  var  blegt  og  lideode,  der  var  ingen  Kulde, 
men  stærk  Sved  om  Natten  og  efter  Maaltiderne,  Tørst,  nogen  Diarrhoe, 
P.  92. 

Gouttiére. 
Gataplasma. 

D.  7de  Septbr.    Tilstanden  som  igaar.    Fluktuationen  tydeligere. 

D.  8de  Septbr.  Incislon 

paa  Indsiden  af  Laaret,  2  Tommer  over  Gond.  int,  med  rigeligt  Pusnd- 
flod.  Da  Fingeren  indbragtes  i  Saaret.  føltes  Abscessen  at  omgive  Laar- 
benet,  som  næsten  i  hele  nedre  Halvdel  var  blottet  for  sine  filøddele 
med  Undtagelse  af  et  tyndt  Lag  af  Perlosteum,  som  endog  syntes  at 
mangle  paa  et  enkelt  Sted  paa  Forfladen  over  Gondyli. 

Milt  acida  chinin. 

D.  lOdiB  SeptbR  Der  |iar  været  et  meget  rigeligt  blodigt-purulent 
Udflod,  hvorefter  Svulsten  er  falden  en  Del.  Der  |iar  været  Kuldegys« 
ninger-med  paafølgende  profus  Sved,  P.  er  108. 

D.  11  te  Septbr.  Udflodet  rigeligt,  men  mindre  blodigt  Ingen  Knlde 
eUer  Hede.    P.  96.  Skinne  i  Hasen. 


460 


D.  7de  Oktbr,  UdfloJet  har  stadig  holdt  sig  meget  rigeligt,  af  godT 
BeslealTeDhed ;  han  febriciterer  bestandig.  Der  føles  en  betydelig  For^ 
tylLlLeise  af  nedre  Del  af  Laaret,  som  af  en  BealLapsel;  igjennem  Pistel- 
aabnlflgen  efter  Incisionen  trsnger  Sonden  ind  1  eo  stor  Dybde,  og  der 
foles  i  Bunden  denaderet  Ben. 

D.  14de  Decbr.  Han  har  i  den  senere  Tid  klaget  over  Smerte  Tod 
udvendige  Gondyius,  hvor  der  er  en  pastøs  Svulst  med  dyb  Flnktoation. 

Incision, 
hvorved  aabnedes  en  Ansamling,   der  laa   umiddelbart  omkring  Ben- 
kapslen, der  ikke  foUee  blottet 

D.  13de  Jan.  1867.  Suppurationen  fra  den  sidst  gjorte  Aabning  er 
ophørt,  Saaret  dækket  af  Graonlatioaer.  Der  føles  ingen  Ansamling  i 
Knækapslen,  Knæet  er  anchylotisk  i  en  let  bøiet,  lidt  opad  og  bagtil 
luxeret  Stilling,  Benkapslen  er  meget  fast,  fuldstændig;  igjennem  Fistel- 
aabningen  efter  den  første  Ineision  føles  nekrotisk  Ben  i  stor  Udstræk- 
ning; der  udflyder  sUdlg  en  Del  tyndt,  ildelugtende  Pus.  Almenbefln- 
dendet  er  godt. 

D.  4de  Juni.  Suppurationen  er  meget  ringe.  Han  gaar  ret  godt 
ved  en  Stok.  Han  udskrives  til  Landet  for  Sommeren  for  at  afvente 
den  fuldstændige  Løsning  af  Sekvestret,  som  endnu  ikke  er  foregaaet 

Vi  have  bos  disse  to  Patienter  et  Udgangspunkt  for 
heftige  Betændelser  i  den  nedre  Del  af  Laaret,  som  det 
forekommer  mig  ikke  er  tilstrækkelig  paaagtet,  undtagen  af 
Demme,  nemlig  i  en  akut  Synovitis.  Det  var  hos  Begge 
evident,  at  der  ved  Indlæggelsen  og  under  den  første  Tid 
af  Behandlingen  kun  var  en  simpel  Bydarfhrus,  og  at  Syg- 
dommen fra  denne,  per  continuitatem  af  den.  fibrøse  Lede- 
kapsel  og  Laarbenets  Periosteum,  efterbaanden  udviklede  sig 
til  sin  fulde  Styrke  og  endte  med  en  Nekrose.  At  en  saa- 
dan  var  tilstede  i  begge  disse  Tilfælde,  anser  jeg  udenfor  al 
Tvivl,  endskjønt  jeg  endnu  ikke  kan  dokumentere  det  ved 
en  Sekvestrotomi  eller  ved  en  spontan  Udskillelse  af  Se- 
kvestret. En  osteoid  Hyperplasi,  som  D  eimm  e  omtaler,  har 
jeg  ved  temmelig  talrige  Sektioner  endnu  ikke  nogensinde 
foreftmdet,  derimod  vel  Tilfælde,  som  godt  i  levende  Live 
kunde  have  været  antagne  derfor.  Jeg  har  saaledes  obdu- 
ceret en  Mand  paa  henved  50  Aar,  som  havde  en  enorm 
Fortykkelse  af  nedre  Halvdel  af  begge  Laarknogler,  der  havde 
udviklet  sig  gradvis  fra  hans  tidlige  Ungdom  og  ikke  havde 
forhindret  ham  i  at  tjene  sit  Brød  ved  strengt  Arbeide;  der 
var  kun  paa  hver  Extremitet  en  enkelt  Fistel  med  kun  me- 
get ringe  Afsondring.  Da  han  var  død  (af  en  Pneumoni), 
fandtes  ved  Gjennemsaugning  nedre  Balvdel  af  begge  Femora 
at  danne  Benæsker  med  henved  to  Tommer  tykke,  marmor- 
haarde  Vægge,  i  hvilke  de  nekrotiske,  oprindelige  Laarknog- 
ler laa,  i  Størrelse  passende  til  den  Alder  af  16—17  Aar, 
i  hvilken  hans  Sygdom  var  begyndt. 

Jeg  er  i  det  Hele  tilbøielig  til  at  anse  Prof.  Buntzens 


461 


Benævnelse:  « akut  Nekrose*  som  den  mest  adækvate  for  disse 
heftige  Betændelser  i  Rørknoglerne,  der  som  oftest  have  de- 
res Udgangspunkt  i  en  Affektion  af  det  nærliggende  Leda 
Synovialhinde  eller  i  selve  Knoglens  Periosteum.  Den  altid 
tranmatiske  Oprindelse  af  dem  har  jeg  ikke  fundet  konsta- 
teret, idet  jeg  —  foruden  det  beskrevne  Tilfælde  hos  Hans 
Peter  Olsen  —  har  set  et  andet,  i  hvilket  der  absolut  intet 
Trauma  var  gaaet  iforveien;  det  er  endnu  ikke  saavidt  for- 
løbet, at  jeg  vil  meddele  Sygehistorien. 

Jeg  har  endnu  iagttaget  et  Tilfælde  i  hvilket  jeg  vel 
ikke  kan  give  en  fuldstændig  Sygehistorie,  da  jeg  først  saa 
Patienten  paa  et  meget  sent  Stadium,  men  hvor  jeg  til  Gjen- 
gjæld  har  et  neiagtigt  Sektionsftind. 

FerdinaDd  A.,  12  Aar  g!.,  Indkom  den  7de  Februar  1867  i  en  me- 
get  lidende  Tilstand.  Han  ?ar  i  Septbr.  f.  A.  falden  ned  af  en  Hest, 
men  kunde  Ikke  med  Bestemthed  angive,  om  og  hvor  han  havde  stødt 
sig;  men  kort  efter  begyndte  han  at  føle  Smerte  i  høire  Skinneben;  der 
dannede  sig  under  meget  stormende  Tilfælde  en  Svulst  paa  dettes  For« 
flade,  som  snart  aabnede  sig  og  udgød  en  Mængde  Pus.  En  lignende 
Proces  fandt  Sted  ved  nederste  Ende  af  høire  Radius.  Han  blev  1  en 
Maaned  behandlet  i  Hjemmet  og  derpaa  i  5  Maaneder  paa  et  Amtssyge^ 
hus,  hvor  han  gjennemgik  en  Scarlatlna,  og  hvor  Tilfældene,  navnlig 
paa  Forfladen  af  Tibia,  tiltoge  i  høi  Grad  med  stærk  Suppuration  og  Ud- 
skilning af  smaa  Ben^tykker.  Da  han  indkom  1  Kommunehospitalet,  var 
han  1  aUerhøieste  Grad  afmagret,  med  universel  Anæmi,  Øinene  dybt- 
liggende, Matheden  overordenlig,  saaat  det  endog  anstrengte  ham  at  tale, 
stærk  Døsighed.  Pulsen  var  lille,  120,  Læberne  tørre,  ligesom  Tungen 
med  aphtøs  Belægning,  vedvarende  Kneb  1  Underlivet  med  Diarrhoe; 
Appetiten  manglede  ikke.  Venstre  Ben  var  stærkt  fleliteret  i  Knæet,  som 
var  stærkt  udspændt  af  Pus  og  i  bøieste  Grad  smertende  ved  den  rin- 
geste Bevægelse.  Ansamlingen  kunde  ikke  formindskes  ved  Tryk.  og 
det  kunde  idetmindste  opad  med  Bestemthed  paavises,  at  der  ingen  Per- 
foration  var  af  Kapslen,  Ved  Sammenstødet  mellem  Tibias  midterste  og 
Inderste  Trediedel  var  der  et  3  Tommer  langt  og  paa  Midten  1  Tomme 
bredt  snppurerende  Saar,  hvis  Bund  dannedes  af  Tibia,  der  var  blottet 
i  Midten  af  Saaret.  men  iøvrigt  dækket  med  Granulat(pner.|  Den  neder- 
ste Ende  af  Radius  med  Proc.  styloideus  laa  badet  i  Pus,  og  Denudation 
føltes  i  betydelig  Udstrækning.  Der  var  Liggesaar  paa  de  fremspringende 
Punkter  af  Ryg  og  høire  Underextremitet  Diagnosen  blev  stillet:  Pyar- 
thrus  &  Necrosis  tibiæ,  sequelæ  Osteomyelitidis ;  Necrosis  radii. 

Skjønt  Patientens  Tilstand  var  ussel,  besluttede  Jeg  dog,  mest  1 
Eathanaalens  Tjeneste,  at  amputere  ham  i  Laaret  for  derved  at  standse 
den  stærke  Suppuration  og  de  ulidelige  Smerter,  som  den  mindste  Be- 
vægelse voldte  ham.  Operationen  blev  foretagen  med  hølst  ubetydeligt 
Blodtab  deri  5te  Dag  efter  Indlæggelsen;  hans  Tilstand  bedredes  derefter 
i  nogen  Tid  betydeligt,  Søvn  og  Appetit  tiltoge,  Svulsterne  forsvandt 
ganske,  han  fiUv  livlig  og  tilfreds.  Men  nogen  Tiltagen  af  Kjød  og  Kræf« 
ter  indfandt  sig  ikke,  tvertimod  begyndle  disse  efter  omtrent  5  Ugers 
Forløb  at  tage  stærkt  af,  og  han  døde  d.  24de  Marts,  47  Dage  efter  Am- 
putationen. 

Ved  Sekiiooen  fandtes  universel  Anæmi,  miliære  Tuberkler  1  Pleura 
4)g  Lunger  og  et  Par  smaa  kaseøse  Pneumonier  1  høire  Lunge. 


462 


Det  amputerede  Tibia  fandtes  i  sin  ørreTrediedel  dækket  af  en 

get  fortykket  Periosteum ,  der  paa  flere  Steder,  uavnlfg  paa  den  indre 
Flade,  var  løsnet  fra  Benet,  som  for  en  stor  Del  yar  nekrotiseret.  Navn- 
lig fandtes  fire  aterre  Sekvestre,  af  hvilke  de  to  vare  peripheriske,  dan-» 
nede  af  den  koo^pakte  Del  af  Knoglen,  det  tredie  baade  peripherisk  og 
centralt,  og  endelig  det  Qerde  dannet  Inde  i  den  spongiøse  Sobstans  af 
den  øverste  Del  af  Diaphysen.  Fra  den  dette  sidste  omgivende,  pusfyldte 
Hulhed  gik  en  snever  Gang  opad  imod  Knæets  Hulhed,  og  gjennenk 
denne  kunde  en  Sonde  bringes  op  igjennem  en  lille,  som  med  en  fin 
Hnggesyi  Indhugget  Aabnlog,  der  laa  midt  i  en  snml  Ring  af  Inkrusta* 
tionsbrusken.  Denne  var  iøvrlgt  næsten  ganske  forsvunden  fra  beleOver-* 
fladen  af  Tibias  og  Femurs  Artikulationsflader;  kan  den  omtalte  smalle 
Ring  og  nogle  enkelte  smaa  Øer  vare  tilbage.  Knæet  var  ganske  fyldt 
med  Pus,  de  blottede  Benflader  viste  —  saalidt  som  begge  Benenes  Epi- 
physer  ~  nogen  Forandring.  Membrana  pulposa  var  synlig  i  en  stor  Del 
af  sin  Udstrækning,  og  der  var  intet  Spor  af  nogen  Løsning.  Af  Osteo- 
myelitis  var  der  kun  faa  Spor.  Omkring  de  centrale  Sekvestre  var  der 
en  purulent  Inflltration  af  Bencellerne  (makroskopisk  talt),  Marven  var 
paa  flere  Steder  af  den  livlige  røde  Farve,  som  man  almindelig  finder* 
hvor  der  findes  en  dybere  Liden  af  Knoglen;  men  der  var  kun  en  akarpt 
begrændset  Pusinflltration  af  den,  af  Størrelse  som  en  stor  Ært,  paa  det 
Sted,  hvor  den  pulpøse  Membran  mellem  Dia-  og  Gpiphysen  manglede^ 
og  en  mindre  lignende  ved  den  øvre  Ende  af  det  ovenfor  omtalte  cen- 
trale Sekvester,  hvis  Hule  kommunicerede  med  Artikulationen. 

Den  nedre  Ende  af  Radius  var  blottet  i  en  Udstrækning  af  omtrent 
en  Tomme  paa  sin  ydre  og  forreste  Flade,  men  uden  Sekvesterdannelse; 
dens  spongiøse  Substans  viste  intet  Abnormt 

Uagtet  denne  Patients  Sygehistorie  er  noget  ufuldstæn- 
dig, eftersom  han  saa  sent  kom  under  Observation,  er  det 
dog  klart,  at  han  fra  Begyndelsen  af  har  frembudt  de  Symp- 
tomer, som  angives  for  den  diffuse  Osteomyelitis,  ligesom 
de  vare  tilstede  ved  Indlæggelsen  i  Hospitalet  og  paa  Sek- 
tionsbrodet.  Men  jeg  mener,  at  Lidelsen  af  Marven  Ikke 
stod  saaledes  I  t^orgruoden  ved  sin  Udbredelse  eller  Inten- 
sitet, at  det  vilde  være  rigtigt  at  anse  den  for  det  Primære 
eller  at  benævne  Sygdommen  efter  den,  hvorimod  NekroseD 
aabenbart  var  det  mest  Fremtrædende  og  Periostiten  efter 
min  Anskuelse  det  egenlige  Udgangspunkt,  hvad  enten  den 
er  opstaaet  efter  en  direkte  Eontusion  eller  gjennem  en  Affek- 
tion af  Knæledet  i  Lighed  med  de  ovenfor  beskrevne  Til- 
fælde. 

Hvorledes  det  nu  end  forholder  sig  med  dette  og  med 
det  første  af  mine  Tilfælde,  saa  tror  jeg  dog  at  kunne  paa- 
staa,  at  primær  Osteomyelitis  herhjemme  ikke  er  nogen 
hyppig  Lidelse,  eftersom  den  i  4  Aar  paa  en  stor  Hospi- 
talsafdeling, hvor  en  Mængde  akute  Betændelser  i  Børknog- 
lerne ere  forekomne,  kun  har  kunnet  paavises  to  tvivlsomme 
Gange;  vi  ere  i  den  Henseende  ikke  saa  heldige  som  f.  Ei. 
Demme,  der  I  6  Aar  har  set  den  17  Gange  pafl  et  Hospi- 
tal i  Bern. 


463 

MJraéid«Klwr.  Jffl]ge  BekjeDdtgjørelse  fra  Justiteministerlet  af  31  te 
Mai  d.  A.  er  det  i  Anledniog  af  det  i  Aaret  1865  afholdte  Altbinga  PeU- 
tioD  ansaaende  forskjeliige  Forbedringer  med  Hensyn  til  HedlclulTø- 
MMt  i  hAvtti  Ted  kgl.  ftesolatlon  af  10de  s.  M.  bestemt: 

1)  at  der  af  deo  islandske  Medicinalfend  maa  ydes  indtil  5  Læge- 
kandidater, naar  de  nedsætte  sig  som  praktiserende  Læger  paa  de  Steder 
i.  Island,  der  af  Justitsministeriet  maatte  anses  mest  trængende  til  Læge- 
hjælp, et  aarligt  Tilskud  af  400  Rd.  til  byer  med  Tilsagn  om,  at  dette 
Tilskud  for  hver  3  Aars  Lægevirksomhed  kan  ventes  forøget  med  100 
Rd.,  indtil  det  har  naaet  800  Rd.  aarlig,  saaledes  at  det  paalægges  de 
paa  anførte  Haade  remunererede  Læger  Indenfor  bestemte  lokale  Grænd- 
ser  at  overtage  de  Distriktslægerne  paahvilende  Forretninger,  naar  disse 
dertil  give  deres  Samtykke,  Imod  derfor  at  nyde  det  Vederlag,  der  ellers 
tilstaas  Distriktslægerne ; 

2)  at  Medicinalfonden,  saasnart  mindst  en  Lægekandidat  paa  den 
anførte  Maade  har  nedsat  sig  som  praktiserende  Læge  1  hvert  af  Landeta 
tre  Amter,  af  disses  Repartitionsfonds  skal  erholde  udbetalt  det  ved  al- 
lerhøieste  Resolution  af  12te  August  1848  fastsatte  Bidrag  af  200  Rd. 
foc  hver  Repartionsfond; 

3)  at  der  af  Medielnalfonden  vil  være  at  yde  et  Tilskud  af  200  Rd, 
aarlig  i  to  Aar  til  Indkjøb  af  Bøger  og  Apparater  til  Afbenyttelse  ved  den 
afLandphysikus  1  Island  meddelte  Undervisning  i  Lægevidenskaben,  imod 
at  han  indestaar  for  deres  Afleveriug  i  sin  Tid  i  behørig  Stand,  men  at 
de  Studerende  løvrigt  selv  have  at  forsyne  sig  med  de  fornødne  Lære- 
bøger. 

Ifølge  Bekjendtgjørelse  fra  FødaelsitiftdseBp  DjrekUon  af  12te  Junt 
vil  Stiftelsen  paa  Grund  af  den  aarJige  Udlnftning  og  Udrensning  blivft 
lukket  fra  1ste  Juli  til  1ste  Septbr.,  i  hvilken  Tid  der  paa  sædvanlig 
Maade  vil  blive  sørget  for  de  Svangre,  som  1  den  Tid  maatte  være  be- 
rettigede til  at  ty  til  Stiftelsen  under  deres  Barselfærd. 

Takaic«.  Distriktslægeembedet  i  Skagen  med  tilhørende  Landdistrikt. 
Aarlig  Løn  400  Rd.  med  tilsvarende  Sædtillæg  og  Adgang  til  Alderstil- 
læg samt  Benyttelse  af  Embedsbolig,  hvorpaa  der  hviler  en  Gæld,  op-^ 
ripdelig  1600  Rd. .  der  skal  forrentes  af  Embedsmandea  med  4  pCt  og 
afdrages  med  50  Rd.  aarlig,  saaledes  at  Renter  og  Afdrag  indeholdes  i 
Embedsmandens  Løn.  Deu,  som  ansættes  i  Embedet,  vil  være  forplig- 
tet til  ved  fremtidig  Forflyttelse  ikke  at  forlade  Embedet,  førend  hans 
Eftermand  har  indfundet  sig  eller  Foranstaltning  er  truffen  til  dets  mid- 
lertidige Bestyrelse,  dog  at  denne  Forpligtelse  ei  strækker  sig  udover  3- 
Maaneder,  hvorhos  Distriktslægen  vil  være  forpligtet  til  at  dispensere 
Medicin.  Ansøgninger  paa  stemplet  Papir  indleveres  Inden  3  Uger  fra 
17de  Juni  til  Snndhedskoliegiets  Dekanus,  Prof.  E.  Hornemann,  Skin- 
dergade Nr.  26. 

DdDCwelser«  D.  26de  Mai  er  Landphysikus  for  St.  Thomas  og  St  Jan 
A.  F.  Magens  udnævnt  til  Ridder  af  Dannebroge. 

€aod.  med.  &  chir.  R.  Holm,  hidtil  prakt  Læge  i  Haderslev,  er 
udnævnt  til  Reservelæge  ved  Sindssygeanstalten  ved  Aarhus  (fra  late  Juli 
at  regne). 

NedsættelM.  Cand.  med.  ft  chlr.  L.  Lorek  har  nedsat  sig  som  prak- 
tiserende Læge  1  KJøng  ved  Nestved. 


464 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.,,  .12te  Juni  til  Tirad.  d.  18de  Juni  1867  (begge  inkl.)  an^ 
meldte  fra  Lægeroe  i  Kjabenhayn  i  AU  593  Sygdomstil- 
fælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  499,  nemlig: 

Bdni  fn 


Id(. 

Vrt. 

18-5. 

S-l 

nd«rlA». 

SiMa. 

Brystkatarrh  .     .     . 

.    47 

64 

32 

29 

9 

181 

Lungebetændelse    . 

.     11 

13 

1 

2 

3 

30 

Halsbetændelse  .    . 

.       5 

7 

3 

2 

17 

Faaresyge      .    .     . 

4 

6 

35 

8 

53 

Kigboste  .     .     .     .     , 

» 

« 

4 

5 

9 

Rbeumatisk  Feber.    . 

10 

7 

2 

• 

20 

Enuderosen  .     .     . 

I 

0 

n 

U 

1 

Ansigtsrosen.     .     .    . 

3 

7 

1 

1 

12 

Mæslinger     .     .     . 

* 

2 

» 

7 

10 

Kopper     .... 

• 

1 

■ 

• 

1 

Skaalkopper  .     .     . 

1 

n 

2 

7 

12 

Skarlagensfeber .     . 

N 

1 

3 

5 

9 

Koldfeber.     .     .    . 

4 

2 

2 

• 

8 

GastriskogtypboidFeb 

.     12 

23 

13 

5 

53 

Blodgang 

» 

1) 

II 

» 

Diarrhoe  .     .   •.     . 

.     11 

15 

7 

41 

Cholerine.     .     .     . 

6 

6 

* 

13 

Strubehoste  .     .     . 

• 

n 

2 

3 

Diphtherilis  .     .     . 

2 

6 

1 

13 

Barselfeber    .     .     . 

9 

1 

n 

1 

Skørbug   .... 

.      3 

1 

» 

4 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

» 

1 

2 

p 

1 

4 

Bjernebetændelse    . 

.      2 

N 

1 

in 

• 

4 

122  163  111 


82 


21         499 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomne  i: 
Nørrebrogade,  Vesterbrogade  og  Adelgade;  relativt  1  Forhold  til  Folke- 
mængden derimod  1:  Frederiksholms  Kanal  (1,44  pGt),  Nørrebrogade  (1,40) 
og  Vestergade  (0,90). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdøm  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i:  Vesterbrogade,  Dosseringen  og  Vestergade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  Sygdomme  an- 
meldt: Brystkatarrh  2,  rheumatisk  Feber  1,  Ansigtsrosen  1,  Koldfeber  1, 
Diarrhoe  1,  Gholerlné  1  og  Øiebetændelse  1  Tilfælde;  samt  desuden: 
Gonorrhoe  2,  veneriske  Saar  1,  konstitutionel  Syphilis  1  og  Fnat  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  47,  veneriske  Saar  15,  konstita- 
tioDcl  Syphilis  14  og  Fnat  12  Tilfælde.  (Af  de  anmeldte  53  Tilfælde  af 
gastrisk-typhoid  Feber  ere  de  .8  optraadte  paa  Nørrebrogade). 

Lister  ere  modtagne  fra  109  Læger. 


c.  A.  RelUelt  Forlag.    Btinco  Lvnoi  Bogtrykkeri  ved  F.  8.  Hnhle. 


MMtowi.  i.2I.JailM7. 

Ugeskrift  for  Læger. 

3d«e  Itøkke  ui.  Nr*  30^ 

Redigeret  af  Dr.  r.  Mer. 


Isihoid:   Tigf*  Uuii:  la  jirtiiwnii  j*«  if  Mn  Tatiir.    Ih  NIiilC    figiriigft 

i|i4iiiiike  SjfdMM  i  IjibulMn. 


Dei  koMbinerede  ydre  og  indre  Teiding. 

Efter  J.  BraxtoD  Hioks:  Die  eomb.  åase.  n.  inn.  Wendung.    Aas  dem 

£ngl.  Q.  mit  ZasåUen  y.  W.  L.  Knaeke.    GolUngeD  1865. 

(Meddelt  af  Gand.  med.  A  chlr.  Viggo  Bendg.) 


Med  det  for  alle  vor  Tids  Fødseløbjælpere  fælles  Maal  for  Øie 
at  tilendebringe  vanskelige  Fødsler  saa  skaansomt  og  lempe- 
ligt som  mulig  har  Englænderen  Braxton  Hicks  i  den 
sidste  Tid  foreslaaet  en  ny  Methode  til  at  udfere  en  af  de 
mest  indgribende  Operationer ,  nemlig  Vendingen.  Han  har 
beskrevet  sin  Methode  i  den  i  Overskriften  anfarte  Afhand* 
Ung,  der  ledsages  af  en  Kasuistik  paa  24  Tilfælde;  men 
allerede  1860  har  ban  behandlet  det  samme  Æmne  i  en  Ar* 
tikel  i  «The  Lancet*  og  1863  beskrev  han  Metboden  under 
Navnøt  •Bimanualmetboden*  for  the  obstr.  Society  i  London. 
Vendingen  er  som  belyendt  i  nogle  Tilfælde  den  eneste 
lldvei;  men  at  den  ikke  er  farefH,  har  ligeledes  været  or-* 
kjendt  fra  den  ældste  Tid  af,  og  det  kan  derfor  Ikke  undre 
os,  at  man  allerede  lidlig  bar  søgt  at  indskrænke  dens  Om- 
raade  og  om  mulig  gjøre  dens  Udførelse  mindre  indgribende. 
Allerede    Hippokrates    omtaler    stærkere   Rystelser   som 


466 


et  Middel  til  at  faa  Hovedet  til  at  synke  ned  imod  Bækken- 
indgangen, og  Celsus  omtaler  en  Vending  paa  Hovedet 
ved  at  føre  Haanden  op  i  Børen  *),  naar  Hovedet  stod  nogen- 
lunde nær  ved  Bækkenets  Indgang.  I  Slutningen  af  det  16de 
Aarhundrede  fortrængtes  Vending*  paa  Hovedet  aldeles  af 
Fodvending  og  blev  først  indført  igjen  i  Slutningen  af  for- 
rige Aarhundrede  af  Smellie  og  O  si  and  er  og  i  Begyn- 
delsen af  dette  ved  d*Outrepont,  Wigand,  Busch  og 
Siebold.  Den  er  vel  et  mindre  Indgreb  end  Fodvendin- 
dingen,  men  udføres  dog,  naar  undtages  Wigands  Me- 
thode,  ved  at  føre  Haanden  op  i  Børen,  og  hertil  kommer, 
at  Antallet  af  de  Tilfælde,  i  hvilke  den  skulde  anvendes, 
bliver  temmelig  indskrænket  ved  de  forskjellige  Betingelser, 
der  samlede  skulde  være  tilstede. 

Hi  eks*  Methode,  der  er  en  Forbindelse  af  ydre  og  in- 
dre Haandgreb,  udmærker  sig  ved  kun  at  være  et  temmelig 
rbage  Indgreb  og  skal  desuden  kunne  anvendes  med  Lethed 
i  de  fleste  Tilfælde,  hvor  Vending  er  indiceret.  Da  den  har 
vakt  en  vis  Opmærksomhed,  vil  det  maaske  neppe  være  Uge- 
skriftets Læsere  uvelkomment  at  faa  en  Fremstilling  af  den, 
hvortil  der  skal  knyttes  nogle  Bemærkninger  af  Ktlneke 
samt  Hegars  Anskuelse  om  den  og  nogle  Forsøg,  hvortil 
den  har  ledet  ham. 

I  en  Indledning  gjør  Hicks  først  opmærksom  paa, 
at  Vendingen  i  ældre  Tider  foretoges  forholdsvis  hyppigt, 
da  den  var  det  eneste  Middel  til  at  bringe  et  Foster,  der 
laa  i  Længdeleie  med  Bovedet  nedad,  levende  til  Verden, 
naar  Naturen  ikke  kunde  tilendebringe  Fødslen.  Men  ved 
Opfiodelsen  af  Løftestangen  og  Hovedtangen,  hvis  Anven- 
delse var  forholdsvis  let  og  farefri,  blev  Vendingen  [trængt 
saameget  tilbage,  at  en  almindelig Fremgangsmaade  bestod! 
at  prøve  Løftestangen  og  Tangen,  og,  naaede  man  ikke  herved 
sit  Maal ,  skred  man  til  Gjennemboring  af  Fostrets  Hoved« 

*}  Jeg  har  brugt  det  ældre  danske  Ord  tBør*  for  Uterus  hos  Kvinden 

efter  Moth,  da  det  er  kortere  og  langt  mere  betegnende  end  del 

uheldige  Ord  tLiTmoder*. 

V.  B. 


467 

Saaledes  var  Tilstanden  (i  England)  indtil  henimod  Midten  af 
Yort  Aarhundrede,  og  heri  maa  rimeligvis  Granden  søges 
til,  at  den  gamle  Fremgangsmaade  ved  Vending  holdt  sig 
uforandret  ind  i  dette  Tidsrum;  det  Væsenlige  ved  denne 
Methode,  hvad  enten  der  er  Tale  om  Fodvendiog  eller  Ho- 
vedvending,  er  Haandens  Indhringelse  i  Børen;  at  den  ud- 
vendig paa  Bugvæggen  anbragte  Uaand  kunde  tjene  til  An- 
det end  at  holde  Fostret  og  Børen  fast,  at  den  kunde  frem- 
bringe en  Forandring  i  Fostrets  Leie,  var  ikke  bekjendt,  før 
Wigand  i  en  fortræffelig  Afhandling  1807  beviste,  at  et 
Foster  i  Tværleiet  eller  dettes  Afændrioger  kunde  vendes 
alene  ved  ydre  Qaandgreb.  Vi^igand  brugte  kun  Haanden 
indvendigt  fra  til  at  modtage  Hovedet  eller  Sædet  i  Bør- 
munden, men  anvendte  den  ikke'  som  bevægende  Kraft, 
hvilket  er  værd  at  erindre,  da  det  beror  paa  denne  forskjel- 
lige  Brug  af  Haanden,  om  man  kun  er  Istand  til  at  rette 
et  urigtigt  Fosterleie  (Skraaleie),  eller  om  man  kan  udføre 
enhversomhelst  Vending,  en  delvis  eller  en  fuldstændig,  en 
Vending  paa  ;Hovedet  eller  paa  Fødderne;  de  udvendige 
Haandgreb  søgte  han  at  understøtte  ved  at  lade  den  Fø- 
dende ligge  paa  Siden,  og  han  bestræbte  sig  for  at  frem- 
kalde Sammentrækninger  af  Børen;  det  første  af  disse  Hjælpe- 
midler finder  Hicks  unødvendigt,  det  sidste,  mener  han, 
vanskeliggjør  Vendingen.  Hicks  er  enig  med  Wigand  i, 
at  man  efter  Vendingen  ikke  skal  forhaste  sig  med  Frem- 
trækningen  af  Fostret,  hvis  det  ikke  af  en  eller  anden  Grund 
er  nødvendigt  at  ende  Fødslen  hurtigt.  Wigand  fandt  en- 
kelte Efterlignere  af  sin  Methode  som  Mattei,  Stolt z, 
Martin,  Hohl  og  Esterle  (s.  «Hosptd.*  3  Aarg.  Nr.  47), 
og  enhver  af  disse  har  offenliggjort  forskjellige  Tilfælde ,  i 
hvilke  de  have  anvendt  Methoden  med  Held.  Alle  synes  de 
strengt  at  have  fblgt  Wigand.  For  at  udføre  en  fuldstæn- 
dig Vending  alene  ved  ydre  Haandgreb  udfordres  mere 
Øvelse,  end  Lægen  i  Almindelighed  har,  selv  for  den  mest 
Øvede  bliver  det  en  usikker  Fremgangsmaade ,  og  oftest  vil 
den  slaa  feil  netop  i  de  Tilfælde,  i  hvilke  man  har  mest  Brug 
for  den,   naar  nemlig  Fødslen  er  begyndt;  thi  sjelden  har 


468 

mao  i  Privatpraiis  Leilighed  til  at  undersøge  Foalerleiet  før 
FfldsleQS  Begyndebe,  og  selv  om  man  havde  det,  kunde  dat 
let  forandre  sig  senere  hen. 

Hi  eks  fremhæver  derpaa  den  af  Robert  Lee  først 
beskrevne  Fremgangsmaade,  som  bestaar  i,  naar  Bermun- 
den  kun  tillader  Indbringelsen  af  1  eller  2  Fingre,  da  at 
indføre  ^disse  og  ved  dem  skyde  Bovedet  tilside ,  derpaa  ef* 
terbaanden  de  øvrige  Dele  af  Fostret  i  samme  Retning,  saaat 
tilsidst  Fødderne  blive  forliggende  og  kunne  fattes  med  Sik« 
kerhed.  Lee  har  endvidere  gjort  opmærksom  paa,  at  ved 
et  virkeligt  Tværleie  ligger  Fostrets  Knæ  i  det  Bøieste  i  en 
Fiogerlængdes  Afstand  fra  Børmunden  og  kan  saaledes  tern* 
meiig  let  nedledes.  1  de  faa  anførte  Tilfælde  lykkedes  det 
dog  kun  af  og  til  for  Lee  at  vende  efter  denne  Metbode, 
som,  skjønt  den  ganske  vist  er  et  betydeligt  Fremskridt, 
dog  er  ufuldstændig,  sjelden  anvendelig  og  ikke  uden  Ri- 
siko, og  derfor  hidtil  lidet  paaagtet.  At  Wigands  Afhand- 
ling vakte  saa  ringe  Opmærksomhed,  vil  altid  synes  torun- 
derligt; men  flere  Grunde  have  vistnok  bidraget  dertil;  thi 
foruden  som  omtalt  at  fordre  megen  Øvelse  tager  den  tem- 
melig lang  Tid,  og  en  virksom  Indgriben  har  for  Wigands 
Samtidige  havt  noget  mere  Tillokkende.  At  den  kun  kan 
anvendes  i  faa  Tilfælde  og  navnlig  ikke  til  en  fuldstændig 
Vending  (altsaa  til  hurtig  Forløsning),  er  dog  vist  i  Forbiii^ 
delse  med,  at  den  i  mange  Tilftelde,  hvor  Vending  skulde 
foretages,  ikke  frembød  nogen  Fordel,  Hovedgrunden  til  at 
den  fandt  saa  faa  Tilhængere. 

I  det  Følgende  beskriver  Bicks  en  Vendingsmethodøi, 
der  støtter  sig  til  Erfaringen  om  Muligheden  af  at  vende 
alene  ved  ydre  Baandgreb  og  at  forskyde  Fostret  alene  ved 
indvendige  Haandgreb,  og  som  kan  anvendes  i  de  fleste  Til- 
fælde med  en  ikke  mindre  Sikkerhed  og  Hurtighed  end  den 
gamle  Methode,  som  kan  bruges  baade  til  at  rette  et  urig- 
tigt Leie  og  til  at  udføre  en  fuldstændig  Vending  i  som  kan 
bruges  til  Fodveiiding  eller  Hovedvending  eller  den  ene  af 
disøe  efter  den  anden  efter  Behag,  naar  Børmunden  er  aaben 
for  1—2  Fingre. 


469 

Efter  denne  Indledning  fremstiller  han  de  Pr  in  ciper 
hvorpaa  hans  Metbode,  den  kombinerede  ydre  og  indra 
Vending,  grander  sig:  Det  første  Punkt,  man  maa 
erindre,  er,  at  Postret  med  Letbed  bevæges  i  Beren 
ved  bviikensombelst  udvendigfra  virkende  Kraft; 
dette  maa  man  være  sig  ftildkommen  bevidst,  og  det  er  let 
at  iagttage  paa  enhver  Svanger  henimod  Svangerskabets  Slut^ 
ning.  Bevægeligheden  er  fuldstændigst,  imedens  Ægget  er 
helt,  mindre  fuldstændig,  naar  Fostervandet  tildels  er  afglaet ; 
men  selv  efter  Fostervandets  fuldstændige  Afgang  vil  man 
kunne  bevæge  Fostret  i  Børen  udvendigtfra,  naar  man  blot 
ophæver  dens  Tilbeielighed  til  at  trække  sig  fast  sammen  om 
Fostret  ved  Ghloroform:  Fostret  glider  da  imod  de  glatte 
Binder,  iraedens  det  før  Vandets  Afgang  flotterede  i  dette. 
Det  næste  Punkt  er,  at,  naarFostret  ligger  i  Tvær- 
leie,  da  findes  ligeover  Børmunden  Knæet  i  dets 
naturlige  Stilling  ved  Navleegnen,  ikke  mere  end 
en  Fingerslængde  fjernet  fira  hin,  ligesom  Foden  i  sit 
naturlige  Leie  hviler  imod  Sædet  og  kan  findes 
der,  naar  denne  Del  af  Fostret  er  forliggende; 
Hovedvanskeligheden  ved  Vendingen  vil  derfor  være  over* 
vunden,  naar  det  lykkes  at  bringe  Postret  i  Tværleie. 
Det  3die  Punkt,  som  det  er  vigtigt  at  kjende,  er,  at, 
naar  Fostret  ligger  i  Tværleie  o:  naar  dets  Læng- 
deaxe  skærer  Børens  Længdeaxe  under  en  ret 
Vinkel,  der  da  bestaar  en  stor  Tilbøielighed  til 
en  saadan  Leieforandring,  at  disse  Axer  falde 
sammen. 

I  det  følgende  Kapitel  givesenBeskrivelseaf  Fremgå ngs- 
maa  den  ved  Operationen  og  først  af  dens  Anvendelse  til  Fod« 
vending.  BerantagesførstetTilteldeaf  1ste  regelmæs« 
sige  Issestllling  med  hele  Æggehinder  og  Børmunden  aaben 
fbr  en  eller  to  Fingre;  Hicks  fører  da,  imedens  Patienten 
ligger  paa  Ryggen,  sin  venstre  Haand  saa  helt  op  1  Skeden, 
som  nødvendigt  er  fbr  at  kunne  føre  en  Finger  igjennem 
Børrounden,  og  efter  at  have  forvisset  sig  om  Hovedets  Stil- 
ling lægger  han  høire   Haand  udvendigt   paa  Børgrunden, 


470 

hvor  han  i  Reglen  lel  finder  Sædet)  som  ban  med  et  lem- 
peligt, men  dog  fast  Tryk  driver  over  i  høire  Side;  efter*- 
haanden  som  det  forandrer  sin  Plads,  følger  Haanden  med, 
imedens  samtidig  den  anden  Haand  trænger  Hovedet  opad  og 
søger  at  løfte  det  over  Bækkenindgangen  over  i  venstre  Side« 
Staar  Hovedet  dybt  eller  er  det  med  sin  større  Halvdel  passeret 
Børmunden,  er  dette  neppe  muligt,  navnlig  naar  der  samti* 
dig  er  Veer.  Naar  Sædet  er  kommet  om  i  Børens  Tvær- 
vidde, vil  Hovedet  i  Reglen  have  forladt  BækkenindgangeUi 
og  Skulderen  er  nu  forliggende.  Den  skydes  paa  samme 
Maade  efter  Hovedet  over  i  venstre  Side,  og,  naar  Sædet 
udvendigtfra  trykkes  lidt  dybere  ned,  berører  Knæet  Fing- 
ren og  kan  nedtedes.  Ere  Hinderne  bele,  ville  ofte  Sædet  og 
Foden  træde  ned  i  Børmunden  i  samme  Øieblik,  som  man 
føler  Skulderen,  paa  Grund  af  den  Tllbøielighed  Fostrets  og 
Børens  Længdeaxe  have  til  at  falde  sammen.  Er  Knæet 
derfor  vanskeligt  at  nedlede,  trykkes  blot  Sædet  lidt  dybere 
ned,  og  Foden  vil  da  næsten  altid  kunne  naaes.  Underti- 
den lettes  Vendingen  ved,  at  man,  naar  Hovedet  har  forladt 
Bækkenindgangen,  lægger  den  udvendigt  anlagte  Haand  un- 
der delte  og  trykker  det  opad  afvexlende  med,  at  man  tryk- 
ker Sædet  ned.  I  Almindelighed  udfordres  kun  kort  Tid; 
men  i  enkelte  Tilfælde  faar  man  ganske  vist  Brug  for  al 
den  Udholdenhed  og  Taalmodighed,  som  enhver  Fødselshjæl- 
per bør  være  i  Besiddelse  af.  Naar  Børmunden  kun  er 
aaben  for  en  Finger  og  Foden  derfor  Ikke  kan  føres  igjen- 
nem,  saa  kan  man  dog  med  Fingren  trykke  den  imod  den 
indre  Flade  af  Børmunden  og  holde  den  tilbage  j.  samroe; 
lettest  holdes  den  fast  fortil,  da  man  kan  faa  Hjælp  baade 
fra  den  forreste  Bækkenvæg  og  fra  den  udvendigt  over 
Skambenene  anbragte  Haaod.  Man  kan  i  visse  Tilfælde 
have  betydelig  Nytte  af  at  have  Foden  i  denne  Stilling,  og 
under  alle  Omstændigheder  er  det  af  ikke  ringe  Værd;  thi 
selv  om  Vendingen  Ikke  strax  kan  udføres,  lettes  den  dog 
betydeligt  ved,  at  man  har  sikkret  sig  Foden  og  udøver  et 
ganske  let  Træk  paa  den. 


471 

Skulde  Ryggen  vende  tilhøire,  er  Fremgangsmaaden  al-^ 
deles  tilsvarende  til  den  nævnte. 

Kan  Stillingen  ikke  bestemt  afgjøres,  tilraader  Hi  eks 
at  skyde  Hovedet  over  i  den  Side,  hvor  det  staar  mest 
overimod;  men  staar  det  ligeover  Børmunden,  vit  han,  støt- 
tende sig  til  Sandsynlighedsberegningen,  gaa  frem,  som  om 
det  var  første  regelmæssige  Issestilling.  Han  mener  ikke,  at 
den  bestemte  Kjendskab  til  Stillingen  er  af  saa  særdeles  prak- 
tisk Vigtighed  (endskjent  den  bør  bestemmes  saavidt  mu- 
ligt); thi  selv  om  Sædet  skydes  over  i  den  Side,  hvorimod 
Ryggen  vender,  vil  dog,  naar  Fostret  er  bragt  om  i  Tvær- 
lefet,  en  af  dets  Sider  vende  imod  Børmunden  og  et  Knæ 
saaledes  kunne  nedledes.  Vendingen  er  ubestridelig  lettest, 
naar  der  ingen  Veer  flades,  og  bør  derfor  udføres  imellem 
Veerne,  imedens  man  forholder  sig  rolig  under  Veerne. 
Kraftige  og  navnlig  hyppige  Veer  vanskeliggjøre  Operatio* 
nen  i  høi  Grad;  men  en  af  dens  Hovedfortrin  er  jo  netop, 
at  den  kan  anvendes  paa  en  Tid  i  Fødslen,  hvor  Veerne 
sjelden  ville  være  meget  hyppige ;  meget  stærke  Veer  kunne 
tilintetgjøre ,  hvad  man  har  vundet  imellem  Veerne;  dog  vil 
man  da,  naar  Børen  atter  slappes,  hurtig  kunne  forandre 
Fosterleiet  før  den  næste  Ve. 

Ligger  Fostret  i  Tværleie,  er  det  allerede  fremhævet, 
at  man  som  oftest  paa  et  tidligt  Tidsrum  i  Fødslen  ved  en 
eller  to  Fingre  kan  nedlede  et  Knæ;  lykkes  det  ikke  og 
man  bestemmer  sig  til  Fodvending,  er  den  bedste  Frem- 
gangmaade  at  trykke  Sædet  nedad  paa  den  beskrevne  Maade 
og,  hvis  det  ikke  er  tilstrækkeligt,  da  tillige  at  forskyde  Al- 
buen og  udvendigt  f^a  løfte  Hovedet  efter  de  forhen  opstil- 
lede Regler;  det  sidste  Baandgreb  er  dog  sjelden  nødven- 
digt, naar  Vandet  staar,  men  kan  lette  Vendingen  meget, 
selv  om  man  bruger  den  gamle  Methode.  Tværleiet  i 
Begyndelsen  af  Fødslen  er,  i  Almindelighed  betragtet, 
lettest  at  behandle  af  alle  de  Tilfælde,  i  hvilke  Vending 
«r  indiceret,  og  det  vil  næsten  aldrig  være  nødvendigt  at 
Indføre  hele  Baanden,  da  tvertimod  et  udvendigt  Tryk  paa 
Sædet  i  Reglen  vil  bringe  Knæet  ned  i  Børmundens  nmid- 


472 

delbare  Nærbed.  Delte  bar  Wigand  vel  mrderet,  og  det 
danner  en  Ændring  af  hans  Metbode;  aiea  oaar  Hovedet 
ligger  nærmere  ved  Børmunden  end  Sædet,  anbefaler  han 
Vending  paa  Hovedet,  og  den  ombandlede  Stilling  er  gan- 
ske vist  den  forholdsvis  hyppigste.  Naar  han  ikke  ved  Tryk 
paa  Sædet  kunde  faa  dette  ned,  fremgaar  der  ikke  af  hans 
AfhandUng,  at  han  anvendte  den  anden  Haand  indvendigt^ 
og  han  undlod  saaledea  at  benytte  en  bevægende  Kraft,  der 
i  de  fleste  Tilfælde  har  den  samme,  i  mange  en  større  Be- 
tydning end  den  udvendigt  virkende.  Imidlertid  vil 
Llicks*Methode  være  meget  vanskelig  at  anvende, 
naar  Armen  er  falden  frem  og  hænger  ud  af  Kjøns- 
aabningen,  og  i  saa  Tilfælde  vil  han  foretrække  den  gamle 
Methode;  .ligger  Armen  blot  lidt  nede  i  Skeden,  anbefaler 
han  at  forsøge  paa  at  bringe  den  tilbage  over  Fostrets  Bryst 
og  da  at  skyde  Fostret  over  i  den  Side,  hvor  Bovedet  lig- 
ger,* imedens  man  udvendigfra  trykker  Sædet  nedad,  og 
selv  i  de  Tilfælde,  hvor  Armen  er  fuldstændigt  falden  ^em, 
vil  man  ved  først  at  trykke  Sædet  nedad  opnaa,  al  man 
ikke  behøver  at  føre  Uaanden  saa  høit  op  i  Børen  som  e\^ 
lers.  Ved  Tværleiets  Forandring  til  et  Længdeleie 
med  Bovedet  nedad  fremtræder  maaske  Fordelen  af  det 
udvendige  Baandgreb  tydeligst;  dog  kan  ogsaa  her  Haåndens 
indvendige  Brug  være  af  stor  Nytte.  Før  Wigand  ansaa 
man  det  for  nødvendigt  at  fatte  Bovedet  med  Baanden  og 
lede  det  til  det  rigtige  Sted,  imedens  man  skød  Skulderen 
opad  imod  Fødderne;  denne  Methodes  Vanskelighed  har 
været  en  vigtig  Grund  til  dens  sjeldne  Anvendelse.  Denne 
Methode  er  hidtil  beskreven  som  den  eneste  og  fremhævet 
som  farlig  og  usikker,  vist  i  langt  høiere  Grad,  end  den  for- 
tjener. Den  følgende  Methode  er  let  og  efter  Hi  eks'  Er- 
faring i  Almindelighed  virksom;  den  ligner  meget  Wigands; 
men  denne  Fødselshjælper  brugte,  som  det  synes,  dog  kun 
den  indvendige  Haand  til  at  lede  Hovedet  i  den  rigtige  Stil- 
ling, hvilket  i  mange  lette  Tilfælde  kan  være  tilstrækkeligt. 
Først  betragtes  et  Tiltelde,  hvor  Veerne  mangle,  Fostervan- 
det er  ikke  eUer  først  for  nylig  afgaaet,  Fostrets  H^and 
ikke  nedtraadt  i  Børmunden:  den  venstre  Haand  feres  ind  i 
Skeden  som  til  Fodvending,  og  den  bøire  anlægges  udven- 
digt; er  f.  Ex.  Skulderen  forli^gende,  skydes  den  med  t— 2 
Fingre  opad  imod  Fødderne,  imedens  den  udvendige  Haand 
trykker  Hovedet  ned  imod  Børmunden,  hvor  det  modtagea 
paa  Fingerspidserne  af  den  indvendige  JBaand.  Hovedet, 
spiller  nu  som  en  Kugle  imellem  begge  Hænder  og  kan  gir 
ves  enhversomhelst  Stilling,  og  man  sørger  nu  for  at  fore- 


473 

bygge  en  Ansigtsfødsel;  vil  Sædet  ikke  slige  op  i  Børgrun^ 
den,  tages  Haanden  od  af  Skeden,  og  det  tvinges  da  derop 
udvendigt  fra.  Naar  Bovedet  staar  i  Børmunden,  sprænger 
man  Hinderne,  og  dets  Stilling  vil  derved  sikkres.  'I  e  t  Til- 
fælde lykkedes  denne  Fremgangsmaade  i  V«  Minut ;  men  mø- 
der man  uforudsete  Hindringer,  kan  man  forandre  sin  Plan 
og  foretage  Fodvending  ved  at  lægge  den  udvendige  Haand 
over  paa  den  modsatte  Ende  af  Fostret,  imedens  man  sky- 
der efter  med  den  indl'e  og  holder  den  færdig  tit  at  nedlede 
Knæet  eller  en  Fod.  Er  den  bageste  Del  af  Halsen  foriig- 
gende  eller  har  man  et  Tværleie  for  sig,  men  der  ingen 
Orond  er  til  at  haste  og  alle  Forhold  iøvrigt  cre  gode  (Bæk- 
kenet vidt  og  Hovedet  lille),  anbefaler  Hicks  at  forsøge  Ho- 
vedvending, og  lykkes  den  ikke,  da  bør  Fodvending  fore- 
tages. Falder  Haanden  frem,  bringes  den  tilbage,  ligeledes 
Armen,  hvilket  bedst  sker  ved  at  bøie  den  i  Albuledet  inde 
i  Skeden,  hvorved  Haanden  nærmes  til  Fostrets  Bryst,  og 
ved  et  let  Tryk  paa  Albuen  vil  da  Haanden  glide  hen  over 
Brystets  Forflade,  Armen  saaledes  bringes  tilbage  og  Til- 
fældet lettes.  Fordelene  af  at  forandre  et  abnormt  Lele  til 
Længdeleie  med  Hovedet  nedad,  naar  Betingelserne  iøvrigt 
ere  gode,  ere  almindeligt  anerkjendte.  At  forandre  en  Sæde- 
fødsel til  en  Hovedfødsel  har  Hi  eks  endnu  ikke  havt  Leitig- 
hed  til;  men  den  vil  udføres  ved  de  omvendte  Haandgreb  af 
dem,  der  bruges  for  at  foretage  Fodvending,  naar  Hovedet 
er  forliggende.  Hans  Erfaring  angaaende  1ste  Tvillingfoster 
indskrænker  sig  til  et  Tilfælde  fra  SleMaaned,  hvor  el  Tvær- 
leie forandredes  til  Hovedleie;  slutte  herfra  til  den  tidige 
Fødsel  kan  man  ikke;  men  han  saa  dog,  at  Trykket  kunde 
indskrænkes  til  det  forrestgaaende  Foster. 

Det  følgende  Afsnit  afhandler  noget  nærmere  de  Til- 
fælde, i  hvilke  Anvendelsen  af  den  kombinerede 
Methode  er  hensigtsmæssig.  Ved  abnorme  Foster- 
let  er  mener  Hicks,  at  Nytten  af  en  tidlig  udført  Vending 
er  saa  anerkjendt,  at  hans  Methode  her  selv  taler  sin  Sag; 
det  Samme  gjælder  vedFødsélskrampe,  hvor  det  er  for- 
delagtigt ikke  blot  at  kunne  fofløse  hurtigt,  men  ogsaa  at 
være  fri  for  at  føre  Haanden  op  i  Børen;  ^fler  Vendingen 
kan  da  ved  et  let  Træk  i  Fostrets  Fod  Børmunden  ndvides 
forholdsvis  hurtigt  og  let,  hvis  den  var  lille,  da  man  be- 
gyndte paa  Operationen.  Ved  Bækken forsnevr i ng  er 
det  meget  fordelagtigt,  naar  man  vil  gjøre  Fremtrækning 
ved  en  Fod,  da  at  vende,  før  Veerne  begynde;  naar  Bøt- 
munden  er  udvidet  til  2Ctm.  ved  enKaoutschnkballon,  kan 
Hicka'  Methode  her  anvendes.    Eré  Patientens  Krdsf- 


474 

ter  stærkt  angrebne,  er  et  mindre  Indgreb  selvfølgelig 
at  foretrække  for  den  ældre  Methode.  Mest  Nytte  harHicks 
imidlertid  set  af  sin  Methode  i  Tilfælde,  i  hvike  Børkagen  var 
tilbeftet  over  Børmunden;  det,  enhver  Læge  tilsigter  ved  et 
saadant  Tilfælde,  er  at  standse  Blødningen  og  forebygge,  at 
den  atter  indtræder,  og  kan  dette  opnaas,  er  der  ingen 
Gruod  til  hurtig  Forløsning,  tvertimod!  man  bør  lade  den 
Fødende  komme  lidt  til  Kræfter  efter  det  allerede  lidte  Blod<- 
tab,  man  bør  give  Børmunden  Tid  til  at  udvide  sig,  søge 
at  styrke  Veerne  for  at  være  sikkrere  paa,  at  Børen  trækker 
sig  godt  sammen  efler  Fødslen,  og  Hi  eks  mener,  at  mange 
Dødsfald  under  de  omhandlede  Forhold  skyldes  en  for  hur- 
tig Forløsnings  Følger.  Fostrets  Nedtrækning  efter  Ven- 
dingen, saaledes  at  det  udfylder  Børmunden,  tror  han  vil 
standse  Blødningen  i  næsten  alle  Tilfælde';  han  selv  er  idet« 
mindste  aldrig  bleven  skuffet  i  den  Henseende.  Hans  Frem- 
gangsmaade  efter  at  have  følt  Hovedet  forliggende  er  den 
sædvanlige  ovenfor  beskrevne,  og  naar  da  Foden  er  kom- 
men til  Børmunden,  sprænger  hanjÆggets  Hinder  og  træk- 
ker Foden  og  et  saa  stort  Stykke  af  Benet  ned,  at  Bør- 
munden udfoldes.  Benets  Form,  ja  hele  Kroppens  Form  til 
Skuldrene  er,  da  den  bliver  bredere  eflerbaanden ,  fortrinlig 
ekikket  til  at  tamponere  Børmunden,  eflerbaanden  som 
denne  udvides  mere  og  mere;  det  Træk,  man  udøver,  skal 
være  ganske  let  (kun  udøves  ved  Armens  Vægt).  ladtræde 
Veerne  imod  Forventning  ikke  i  Løbet  af  1 — 2  Timer,  gives 
Secale.  Skulde  en  indvendig  Blødning  indtræde,  da  bør  Føds- 
len endes  hurtigt;  men  det  vil  vist  være  meget  sjeldent. 
Ogsaa  for  Fostret  vil  det  være  gavnligere  at  afvente  Bør- 
mundens Udvidning,  indtil  der  viser  sig  Tegn  paa  Tryk  paa 
Mavlesnoren.  1  Tilfælde,  i  hvilke  Børmunden  kuii  tillod  Ind- 
bringelsen af  1 — 2  Fingre,  hvor  Blødningen  allerede  havde 
ført  Patienten  imod  Gravens  Rand,  og  hvor  man  frygtede  for 
at  hun  skulde  falde  sammen  og  dø  som  Følge  af  Ven* 
ding,  har  Simpson  tilraadet  Børka^ens  Løsning;  som  langt 
roere  heldbringende  ikke  blot  for  Fostret,  men  ogsaa  for 
den  Fødende  mener  Hi  eks,  at  hans  nys  beskrevne  Frem- 
gangsmaade  her  bør  foretrækkes.  Vendingen  kan  udføres 
uden  Fare,  og  Blødningen  standses  ved  at  bruge  Fostret  som 
Tampon.  Desuden  gjør  han  opmærksom  paa,  at  Børkagens 
fuldstændige  Fjernelse,  naar  Børmunden  kun, er  aaben  for 
1—2  Fingre  (og  det  er  netop  her,  Simpson  s  Methode  skulde 
bruges)  paa  Grund  af  dens  Størrelse,  —som  er  langt  betyde- 
ligere, imedens  den  sidder  fast^  end  naar  den  er  udtagen,  — < 
er  overordeolig  vanskelig,  naar  den  er  tflbeftet  eentralt  over 


475 

BørmuDden,  og  umulig,  naardens  Tilbeflniog  er  excentrisk; 
en  virkelig  central  Tilheftning  er  meget  sjelden..  Er  der  saa 
god  Plads,  at  man  kan  naa  at  løsne  den  i  dens  tiele  Om* 
kreds,  vil  det  ogsaa  være  muligt  efter  at  have  løsnet  den  ved 
den  ene  Rand  at  foretage  Vending  og  Fremtrækning,  selv 
efter  den  gamle  Methode.  Ved  central  eller  næsten  een* 
tral  Tilheftning  vil  det,  naar  Børmunden  er  snever,  uden 
Tvivl  være  vanskeligt  at  naa  Hinderne,  at  føle  Hovedet  og 
at  virke  paa  dette;  men  Hicks  tror  dog,  at  man  vil 
finde,  at  en  Løsning  i  ringe  Omfang  indenfor  Børmunden 
vil  lette  dennes  Udvidning,  hvilket  han  har  iagttaget  mange 
Gange.  Lykkes  det  ikke  og  kan  man  ikke  naa  Børkagens 
Rand,  da  vil  man  se  Nytte  af  Kolpeurynteren,  der  vil  sætte 
os  istand  til  efter  kort  Tid  at  foretage  Vendingen  efter 
Bi  eks*  Methode. 

I  Afhandlingens  sidste  Kapitel  gives  en  samlet  Over- 
sigt over  Fordelene  og  Vansketighederne  ved 
den  nye  Methode.  Fordelene  bestaa  dels  i,  at  man  und- 
gaar  flere  Ulemper,  ere  dels  af  mere  positiv  Art.  De  Ulem- 
per, man  undgaar,  ere:  1)  Forøgelsen  af  Børens  lodhold 
med  Haanden  og  maaske  Armen,  2)  Indtrængning  af  Luft 
i  Børen,  3)  Muligheden  af  en  Bristoing  af  Børen,  lig'^som 
man  4)  sparer  den  Fedende  for  megen  Smerte  og  5)  sig  selv 
for  at  blotte  hele  Armen  og  6)  for  den  Træthed  og  Smerte, 
som  Børens  Tryk  under  Veerne  kan  foraarsage,  7)  endelig 
udsættes  den  Fødende,  naar  hun  er  afkræftet,  ikke  saa  let  for 
Kollaps.  De  nævnte  Fordele  bør  ganske  vist  ikke  vurderes 
høiere,  end  de  fortjene,  og  en  efter  den  gamle  Methode  for- 
sigtig udført  Vending  er  ikke  saa  farlig,  som  Mange  have 
antaget.  Som  positive  Fordele  opstiller  Hicks,  1)  at 
vi  faaLeiligbed  til  at  rette  et  abnormt  Leie,  saasnart  det  er 
erkjendt,  2)  at  vi  sættes  istand  til  hurtigt  at  tilendebringe 
Fødslen.  3)  at  vi  kunne  benytte  Fostret  som  Tampon,  naar 
Børkagen  er  tilheftet  over  Børmunden,  4)  at  Vendingen  kan 
udføres  paa  en  Tid,  hvor  den  gamle  Methode  endnu  ikke 
er  anvendelig,  og  5)  at  Vending  paa  Hovedet  lader  sig  ud- 
føre meget  lettere  og  hurtigere  end  tidligere.  De  Vanske- 
ligheder, som  kunne  møde,  ere,  ordnede  efter  deres  Be- 
tydning, følgende:  1)  Fostrets  Sammenbøining ,  navnlig  ved 
længe  bestaaende  Tvær-  og  Skraaleier,  hvor  Armen  har  væ- 
ret fremfalden  i  lang  Tid ;  skjønt  Chloroform  kan  hjælpe 
en  Del  her,  fraraader  Hicks  dog  den  Uøvede  at  benytte  den 
nye  Methode;  men,  som  forhen  bemærket ,h  bør  ban  trykke 
Sædet  ned  udvendigfra  og  med  den  anden  Eteand  søge  at 
nedlede  KnæeL    2)  Børens  faste  Sammentrækning  om  Foste- 


476 

ret,  navnlig  naar  denne  Tilstand  er  vedblivende  efter  mis- 
lykkede Vendingsforsøg  eller  Secale.  Ogsaa  her  vil  Chloro- 
form  ofte  hjælpe  Den  omhyggelige  Fødselshjælper  vil  imid- 
lertid vide  at  drage  sig  Fordelene  af  Hi  eks*  Methode  saa- 
ledes  til  Nytte,  at  han  i  Reglen  vil  kunne  undgaa  de  2 
nævnte  Vanskeligheders  Indtræden.  3)  Bugmusklernes  stærke 
Sammentrækning  og  den  Fødendes  Ustyrlighed  vil  man  kunne 
gjøre  sig  til  Herre  over  ved  alvorlige  Formaninger  eller  Chloro- 
forra.  4)  Sjelden  vil  et  fuldbaarent  Foster,  oftere  et  i  5te 
— 7de  Maaned,  navnlig  naar  del  har  været  dødt  i  nogen  Tid, 
være  i  en  tildels  opløst  Tilstand;  men  ved  Taalmodighed  og 
Afvexling  i  det  udvendige  Tryks  Retning  vil  man  dog  næsten 
altid  kunne  faa  fat  i  Knæet;  til  den  sidstnævnte  Vanskelig- 
hed slutter  sig  ofte  5)  meget  Fostervand,  som  let  afhjælpes 
ved  at  sprænge  Hinderne;  6)  meget  fed  Bugvæg  kan  volde 
nogen,  men  sjelden  alvorlig  Vanskelighed. 

Naar  nu  alle  de  Tilfælde,  i  hvilke  Vending  er  indiceret, 
sammenfattes,  mener  Hi  eks,  at  hans  iVfethode  kan  anven- 
des i  15 — 16  Tilfælde  af  20;  dog  indrømmes,  at  det  mulig 
er  vel  høit  regnet  for  Konsultationspraxis'  Vedkommende, 
da  man  der  i  Reglen  hentes  sent.  En  Hovedregel  er:  man 
skal  handle  efter  Plan  og  Overlæg,  ikke  konfust  og  overilet, 
for  ikke  at  forfeile  sit  Maal. 

Betændelse  i  Børen  er  aldrig  opstaaet  for  Hi  eks  ved 
hans  Methodes  Anvendelse,  og,  anvendes  der  en  saadan  Kraft, 
at  den  indtræder,  tror  han,  at  Operatøren  hverken  har  op- 
fattet den  Kraft,  der  behøves,  eller  den  Art  af  Bevægelse, 
der  skal  frembringes. 

Det  er  ikke  Hi  eks*  Mening  at  fortrænge  den  gamle 
Methode,  en  Operation,  hvorved  Utalliges  Liv  er  frelst,  og 
som  vi  ikke  for  Øieblikket  eller  rimeligvis  nogensinde  ville 
kunne  undvære;  der  gives  Tilfælde  (f^raregnet  de  omtalte, 
hvor  Armen  har  ligget  ft'emme  i  længere  Tid),  i  hvilke  hans 
Methode  støder  paa  store  Vanskeligheder,  og  ikke  saa  faa, 
i  hvilke  den  gamle  Methode  er  ligesaa  let,  om  ikke  lettere  an- 
vendelig, og  da  bør  den,  der  volder  den  Fødende  mindst 
Besvær  og  Fare,  anvendes,  ligesom  begge  Methbder  forenes 
ved  Overgangsformer,  der  kunne  bruges  i  passende  Tilfaéide. 
En  af  de  store  Fordele  ved  hans  Methode  er,  at  den  kan 
anvendes  tidligt  i  Fødslen  og  netop  da  er  lettest  og  sikkrest, 
imedens  den  gamle  Methode  først  bliver  anvendelig,  naar 
Fødslen  er  saa  langt  fremskreden,  at  hans  er  vanskefi-^ 
gere. 

At  den  vedfølede  Kasuistik  paa  24  Tilfælde  ses  Metho- 
den  at  være  anvendt  af  Hicks  dels  ved  Hoved-,  dels  ved 


477 

Fodvending.  I  10  Tilfælde,  hvor  Børkagen  var  tilheftet  mere 
eller  mindre  fuldstændigt  over  Børmunden,  bar  han  anvendt 
Fodvending,  udført  den  hurtigt  og  ikke  bavt  nogen  Blødning 
efter  dens  Udførelse.  I  to  Tilfælde  forsøgte  ban  Vending 
paa  Hovedet;  men  da  denne  mislykkedes,  foretog  ban  uden 
Vanskeligbed  Fodvending. 

1  et  Tillæg  til  sin  Oversættelse  af  Bicks'  Afhandling 
giver  Kuneke  en  Oversigt  over  de  tidligere  Melhoder,  a^ 
hvilke  Hi  eks'  har  udviklet  sig.  Som  første  Grundlag  maa 
her  Wigand  anføres;  Wigands  nærmeste  Efterfølgere 
have  næsten  udelukkende  anvendt  hans  Methode  til  Hoved- 
vending og  kun  brugt  den,  efterat  Fødslen  var  begyndt;  vel 
foreslog  Froriep  1810  at  prøve  Vending  efter  Wigands 
Metbode  i  Slutningen  af  Svangerskabet;  men  først  Esterle 
(1859),  K.  Braun(1862),  Kuhn  og  Hecker (1864)  anvendte 
dette  Forslag.  Disse  Erfaringer  maa  betragtes  som  Grund- 
laget for  Hi  eks*  nye  Metbode:  aden  kombinerede  ydre  og 
indre  Metbodei.  Denne  Benævnelse  er  ikke  ny;  thi  Hohl 
brugte  den  ogsaa  1845,  men  Kiineke  anser  Hobls  Me- 
tbode for  væsenlig  forskjeilig  fra  Hicks*;  thi  Hohl,  siger 
han,  1)  fører  hele  den  indvendige  Haand  op  i  Børen,  2)  til- 
lægger den  indvendig  brugte  Haand  den  største  Betydning, 
3)  tænker  udelukkende  paa  Hovedvending  ved  Tværleie,  4)  bru- 
ger den  udvendigt  anlagte  Haand  kun  paa  det  Sted  af  Bug- 
væggen, hvor  Hovedet  ligger,  5)  kan  ikke  undvære  en  IVled- 
tyæiper.  En  Fremgangsmaade,  der  meget  mere  ligner  Hi  eks*, 
er  brugt  af  Wigand  selv  i  et  Tilfælde,  i  hvilket  han  foretog 
en  Vending  paa  Hovedet  ved  et  Skraaleie ;  han  anvendte  den 
ene  Haand  udvendigt  paa  samme  Maade  som  Hi  eks  og 
førte  to  Fingre  af  den  anden  op  igjennem  Børmunden;  men 
med  disse  virkede  han  direkte  paa  Hovedet  under  en 
Ve  (beskrevet  1807  i  Hamburgische  Magazin  fur  Geburts- 
hQlfe,  berausgg.  von  Gumprecbt  de  Wigand.  I).  Ga- 
zeaui  bar  i  sin  «Traité  tbéorique  de  pratiqfle  de  Tart  des 
accouchements*  1840  S.  695  en  Beskrivelse,  der  meget  min- 
der om  Hicks*  Metbode:  «Har  man  efter  Fødslens  Begyn- 
delse erkjendt  et  Tværleie,  saakan  man  med  de  omtalte  ydre 
Haandgreb  forbinde  Indbringelsen  af  nogle  Fingre  igjennem 
Børmunden.  Ved  med  disse  Fingre  at  skyde  den  forliggende 
Del  tilbage  bliver  den  tilsigtede  Nedlednlng  af  Hovedet  ved 
den  anden  Haand  overordeniig  lettet;  den  umiddelbart  efter 
Hovedets  Indstilling  foretagne  Sprængning  af  Hinderne  giver 
Børen  Leilighed  til  al  trække  sig  sammen  og  holde  Hpvedet 
faai  i  Bækkenindgangen;  naar  disse  Forsøg  udføres  med 
Behændigbed,  ser  j€£  aldeles  ingen  Mislighed  ved  dem,  navn- 


478 


lig  naar  de  anvendes  for  at  vende  paa  Hovedet  og  Børmun- 
dens  Tilstand  ikke  hindrer  en  Podvending,  naar  de  mislyk- 
kes«; denne  Cazeaux*s  Fremgangsmaade  er  imidlertid  Ikke 
bleven  til  en.  virkelig  Methode.  Naar  hertil  føies  den  af 
Hicks  selv  omtalte  Lees  Methode,  mener  Kuneke  at 
have  medtaget  AU,  hvad  der  staar  i  Forhold  til  Hicks*  Me- 
thode, som  maa  anerkjendes  som  en  ny  Operation,  der  dog 
ikke  synes  ganske  uskikket  til  at  modtage  en  videre  og 
fuldkomnere  Udvikling. 

I  Deutsche  Klinik  Nr.  3B(Aug.  1866)  udtaler  Prof.  He- 
gar  sig  om  Hicks*  Methode:  han  tilkjender  Ho  hl  Fortje- 
nesten af  at  være  dens  egenlige  Opfinder,  men  indrømmer^ 
at  Hicks  har  skaffet  den  Anvendelse  i  langt  større  Udstræk- 
ning. Efter  at  have  gjort  opmærksom  paa,  at  Hicks  ikke 
har  lagt  tilstrækkelig  Vægt  paa  den  Fødendes  Stilling,  spaar 
han  Methoden  en  glimrende  Fremtid,  ja  en  for  glimrende 
Fremtid;  thi  han  mener,  at  den  vil  blive  anvendt  i  mange 
Tilfælde,  i  hvilke  ikke  engang  et  saadant  Indgreb  behøves,  men 
hvor  man  kan  naa  Maalet  alene  ved  udvendige  Haandgréb. 
Disses  Virksomhed,  mener  han,  er  hidtil  skattet  altforringe; 
men  man  maa  heller  ikke  anvende  dem  efter  den  hidtil  al- 
mindelig fulgte  Fremgangsmaade  som  langsomme  og  svage 
Gnidninger  og  Strygninger;  thi  herved  opvækkes  Børens 
Sammentrækninger,  og  Leieforandringen  bliver  da  vanske- 
ligere, hvorimod,  naar  man  imellem  Veerne  fatter  Hovedet 
med  den  ene  og  Sædet  med  den  anden  Haand  saa  godt, 
som  ske  kan  igjennem  Bugvæggen,  og  da  anvender  en  be^ 
tydeligere  Kraft  i  modsat  Ketning  paa  disse  to  Dele,  det  let 
vil  lykkes  at  udføre  Vending  paa  Hovedet. 

Ved  den  Lethed,  hvormed  Vending  paa  Hovedet  flere 
Gange  er  lykkedes  Hegar  ved  Skraalele,  ved  den  ved 
Erfaringen  godtgjorte  store  Foranderlighed  af  Fostrets  Leie 
i  de  sidste  Maaneder  af  Svangerskabet  og  ved  Hicks*  Me- 
thode opstod^  den  Tanke  hos  ham,  om  det  ikke  var  paa 
Tiden,  at  man  nu  med  den  forbedrede  Technik  atter  for- 
søgte at  forandre  et  Længdeleie  med  Sædet  nedad  tU  et 
Længdeleie  med  Hovedet  nedad.  Saavidt  han  ved,  er 
Matte  i  den  eneste,  som  ikke  blot  har  foreslaaet,  men  og- 
saa  udført  dette  i  den  nyere  Tid,  hvorimod  Martin  udtaler 
en  meget  skarp  Dadel  derover.  Da  Sædefødslerne  imidlertid 
ere  mindre  gunstige  end  Issefødslerne  ikke  blot  for  Fostret, 
men  ogsaa,  allerede  paa  Grund  af  de  hyppigere  opera- 
tive Indgreb,  for  den  Fødende,  saa  mener  han,  at  den 
omtalte  Leieforandring  burde  foretages,  naar  det  kund^  ske 
uden  Fare  for  den  Fødende,  at  den  idetmindste  var  værd  at 


479 

forsege;  nogen  aldeles  bestemt  Anbefaling  for  dens  almin- 
delige Anvendelse  vil  ban  ikke  give,  da  han  kun  har  prøvet 
den  3  Gange;  men  alle  disse  3  Gange  var  han  heldig. 
Gun^gst  vilde  det  være  at  udfare  denne  Leieforandring,  før 
Fødslen  begyndte.  Bækkenforsnevring,  Nødvendigheden  af 
øa  hurtig  Tilendebringelse  af  Fødslen  og  Fostrets  Død  op- 
fører han  som  Kontraindikationer.  I  det  første  af  de  3  Til- 
følde,  han  meddeler,  anvendte  han  den  kombinerede  ydre  og 
indre  Vending,  fordi  Fødslen  allerede  var  begyndt,  i  de  to 
andre  anvendtes  alene  udvendige  Haandgreb;  i  det  ene  af 
disse,  hvor  Vendingen  første  Gang  udførtes  5  Dage  før 
Fødslen ,  maatte  den  gjentages  to  Gange  senere,  om  end  i 
mindre  Udstrækning,  da  Hovedet  veg  bort  fra  Bækkenind- 
gangen, og  det  lykkedes  først,  da  Fødslen  begyndte,  at  faa 
det  til  at  staa  fast  her;  paa  den  sidste  Fødende  blev  Leie* 
forandringen  foretagen  d.  29de  Mai  1866,  d.  30te  var  Ho- 
vedet veget  tilbage,  hvorfor  Vendingen  gjentoges,  og  nu  blev 
det  staaende  i  Bækkenhidgangen  hele  den '  øvrige  Tid  af 
Svangerskabet,  der  først  endte  Natten  imellem  den  26de  og 
27de  Juni. 

Tilslutning  siger  Beg  ar,  at  de  hidtil  indtrufne  sørge- 
lige Tilfælde  ved  Skraaleier  (fra  Sædefødslen  ser  ban  bort, 
da  Fordelene  ved  der  at  vende  paa  Hovedet  ikke  ere  til- 
strækkeligt hjemlede  af  Erfaringen  endnu)  ville  blive  overor- 
denlig  formindskede  ved  en  fremtidig  •  fornuftigere  Behand- 
ling 1  de  sidste  Svangerskabsmaaneder. 

I  Fødselsstiftelserne,  siger  han,  burde  egenlig  aldrig  mere 
foretages  en  Fodvending  ved  indre  Haandgreb,  naar  den 
Fødende  var  indkommen  føri  Fødslens  Begyndelse,  og  hai^ 
sætter  sit  Haab  til,  at  medTid^n  ogsaa  i  Landpraxis  den 
ydre  Vending  vil  faa  Overherredømmet  over  den  ældre  Me- 
thode. 


Fra  IldlaMdet 

Btislkld.  Af  bekjendte  Læger  ere  følgende  I  den  sidste  Tid  afgaaede 
ved  Døden:  Den  pathologlske  Anatom  Albers  i  Eonn  og  den  berømte. 
Øielæge  Fr.  Jaeger  i  Wien  (der  saa  gjæstfrit  modtog  alle  Danske  i  sit 
Hus  og  for  nogle  Aar  siden  blev  Æresmedlem  af  det  kgl.  med.  Selskab 
i  Kbhvn.),  Anatomen  Panizza  i  Pavla,  deu  endnu  temmelig  onge  Ghi^ 
rnrg  FoJIin  i  Paris,  nylig  udnævnt  tU  Medlem  af  Aoad.  de  méd.,  i  ad- 
skillige Aar  Medredaktør  af  Areh.  gén.  de  méd.,  og  endelig  den  som 
Forfatter  bekjendte  Patbolog  W.  Galrdner  i  Edinburgh,  der  er  død  pa&i 
en  Reise  i  Sydfrankrig,  74  Aar  gammel. 


480 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd« 
d.  19de  Juni  Ul  Tirad.  d.  25de  Juni  1867  (begge  inkl.)  an- 
meldte fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  558  Sygdomstil- 
fælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  449,  nemlig:    ^ 

Bttro  fra 


Id(. 

Frt. 

15-S, 

5-1 

utoliar.  SiBM. 

Brystkatarrh  .    .     . 

32 

40 

30 

18 

5        125 

Lungebetændelse    . 

10 

5 

• 

2 

1          18 

Halsbetæudelse  .     . 

6 

10 

5 

2 

23 

Faaresyge      .     .     . 

3 

3 

80 

11 

1          48 

Kighoste 

1 

• 

5 

7 

13 

Rbeumatisk  Feber.    . 

12 

4 

■ 

• 

16 

Enuderosen  .     .    • 

2 

1 

• 

3 

Ansigtsrosen.    •    . 

7 

3 

» 

14 

Mæslinger     •    .    . 

» 

2 

4 

6 

Kopper     .... 

» 

» 

• 

1             1 

Skaalkopper  .    .    . 

» 

8 

5 

13 

Skarlagensfeber  •    . 

.» 

8 

4 

12 

Koldfeber.    .    .    . 

3 

3 

2 

12 

Gastrisk  og  typboid  Feb 

!     19 

18 

16 

1 

54 

Blodgang 

9 

» 

• 

•                         ■ 

Diarrhoe  .    •    •    • 

17 

7 

4 

4          41 

Gbolerine.     .     .    • 

'.     U 

9 

2 

2 

1          25 

Strubehoste  .    .    . 

• 

» 

■ 

•                         » 

Dipbtheritis  .     .     . 

2 

3 

2 

8 

Barselfeber   .     .     . 

6 

■ 

• 

6 

Skørbug   .... 

• 

• 

t 

1 

Blennorrboisk  Øiebet 

» 

3 

4 

7 

Zona 

•       1 

1 

1 

■ 

3 

114 

127 

127 

68 

13        449 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekom  ae  L: 
Vesterbrogade,  Borgergade  og  Adelgade;  relaUyt  i  Forhold  til  Folke- 
mæogden  derimod  i:  Nyhayn  (0,89 pCt),  Vesterbrogade (0,86)  og  Skinder- 
gade (0,8«). 

Brystkatarrh  yar  denne  Gang  ikke  særlig  firemtrasdende  i  nogen  en- 
kelt Gade.  .      . 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  oTenfor  angivne  Sygdomme  an- 
meldt: Brystkatarrh  1,  rheumatisk  Feber  1  og  gastrisk  -  typhoid  Feber  4 
Tilfælde;  samt  desuden:  Gonorrhoe  1  og  yeneriske  Saar  1  Tilfside. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  33,  veneriske  Saar  i&»  koQitita- 
tlonel  SyphUis  17  og  Fnat  42  Tilfælde; 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  Aø  a«lU«te  r«rUff.    BUnco  Lin«f  Boftrykkørf  t«4  P.  8.  Moklt. 


Følgeblad  til  Ugeskrift  for  Læger. 

3die  Række  3die  Bd.  Nr.  30. 


Redegjørelse  for  det  til  Doktor  Kauf  man  ns 
Efterladte  Indkomne. 


Bidrag  ere  indkomne  fra  følgende  Herrer: 

Ved  Borch  i  |(jøbenhavD  65  Rd« 

Ved  L.  Salomonsen  i  KJebenhavn,  fra  17  Unævnte  47  Rd. 
Ved  J.  H.  Th.  Holm  i  KJøbenhayn  fra  en  Unæynt  i  Frederikssand 
25  Rd. 

Withusen  i  KJøbenhayn,  Engelsted  i  do.,   S.  Hempel  1  Odense  og 
Greyinde  Vedel-Vedelsborg  i  Fyen  byer  20  Rd.,  lait  80  Rd. 

Cold  i  Frederiksyærk,   J.  H.  Th.   Holm  i  Kjøbenhavn,   Klem  i  Hel- 
singør,  Weis  i  KJøbenhayn,   Kandidatgangen  paa  Frederikshospital,   F. 
Dorph  i  KJøbenhayn,  S.  T.  i  do.,  Prieme  paa  Frederiksberg,  Zachariæ  i 
KJøbenhayn,  Dahlerup  i  do.,  Mansa  i  do.,  Bloch  i  Ringe,  Apotheker  Strøy- 
I  berg  i  Assens,   M.  Jensen  i  Tybrind,   Larsen  i  Bogense,    Bache  i  do.. 

Saxild  i  KJøbenhayn ,  Voigt  paa  Frydendal ,  Christensen  paa  Gisselfeldt, 
Petersen  i  Ribe,  Heiberg  i  Syanike  og  Meyer  i  Horsens  byer  10  Rd.,  lait 
220  Rd. 

JustiUraad  Kjær  i  Ribe  7  Rd. 

Klingberg  i  Esbønderup,    Chr.  Hansen  !  Saxkjøbing,  Jensen  i  Vor- 
dingborg, Furste  i  do..  Strøm  i  do..  Lund  paa  Samsø,  Høegh  -  Guldberg 
^  i  Nestyed,   Tolderlund  i  Korsør,   Castenschjold  i  Nestyed,   Gradmann  1 

y  •  Helsingør,  Hansen  i  do.,  Jørgensen  i  do.,  Muffelmann  i  do..  Muller  i  do., 

^  I.  O.  Møller  i  KJøbenhayn,  Uannoyer  i  do.,  Leerbeck  i  do.,  Friese  i  do., 

G.  Lorenzen  i  do.,  A. Holstein  i  do.,  Bjerring  i  do.,  R.  i  do.,  E.  Silfyer- 
^  herg  i  do.,'F.  Trier  i  do.,  E.  Schjødte  1  do.,  D.  B.  1  do.,  C.Hahn  i  do., 

Hempel  i  do.,  Thune  i  do.,  Brandes  i  do.,  Hirschsprung  i  do.,  F.  Schmidt 
^l  1  do.,  Gandil  i  Ringe,  Møller  i  Odense,  Nielsen  1  do.,  Helweg  1  do.,  Mel- 

chior i  KJøbenhayn,  Fangel  i  KJetterup,  Bricka  i  KJøbenhayn,  Steenbuch 
9.  paa  Holsteinborg,  Uldall  1  Holbek,  WUhjelm  i  Maribo,  M.  J.A.  Wllt^Jelm 

i  do.,  Lind  i  Viborg,  Møller  i  do.,  Schou  i  Skiye,  Benzon  i  Thisted, 
Kjær  i  Kjellerup,  Weis  i  Aarhus,  Glæsel  i  do.,  N.  N.  i  do..  Lange  1  Hø- 
yer, Schæffer  i  Odder,  Steenberg  i  Grenaa,  Munster  i  Ebeltoft,  L.  Schæf- 
fer  i  Søholt,  Brodersen  i  Randers,  Møller  i  do.,  Fischer  1  do.,  Hansen  1 
^  åo,,  Bllchert  i  Ørsted,  Gottschalck  i  Lemyig,  Apotheker  Eilschou  i  do., 


Wolters  i  Tarm,  Wedel  1  Herning,  Holst  i  Ringl^øbing,  Knhlmann  i 
Skanderborg »  Fogh  i  do.,  Black  i  Horsens,  Haaroviti  i  do.,  Gad  i  do., 
Petersen  i  Hornsyld,  Gad  i  Gadumlund,  Yogier  1  do.,  Paulsen  i  Aalborg, 
Vithusen  i  do..  Lund  i  do.,  Helberg  1  do.,  Cantor  i  Nørresundby,  Poulsen 
i  Nørre-Saltum,  Satterup  i  Hallond,  Callisen  1  Norslund,  Lorck  paa  Fanø, 
pr.  Læge  i^ær  i  Ribe,  Bloch  i  Varde,  KieU  i  Varde,  Bay  1  Eskelund,  Car- 
stens i  Gribsyad,  Leain  i  Farsø,  Liebenberg  paa  Anholt,  Hald  i  Hornslet, 
J.  Jespersen  i  Rønne,  Major  Fallesen  i  do.,  Hartmann -Poulsen  i  do., 
Zahrtmann  i  do.,  Etatsraadinde  Grove  1  do.,  Danchell  i  Allinge,  Bolbroe 
i  Hasle,  Sehestedt  i  Aakirkeby,  Brahde  paa  Neiø,  David  i  Thisted,  Hen- 
nings i  do..  Møller  i  Nykjøbing  p.  M.,  Christens  i  Veile,  S.  Klem  i  do., 
Skouboe  i  Nysted,  Pedersen  i  Hobro,  Magnus  i  do.,  Bloch  i  Kolding, 
Flommer  i  do.,  Petersen  i  do.,  Bjerring  i  Ærøeskjøbing ,  Lassen  1  Mar- 
stal, Drachmann  i  KJøbenhavn  og  Callisen  i  Aarhus  hver  5  Rd.,  lait 
575  Rd. 

Lavætz  i  Assens,  Salicath  1  Faaborg,  Errebo  i  do.,  Bøttern  i  do., 
Rostrup  i  Stubbel^øbing ,  Ryge  i  Roskilde,  Schjøtz  1  do.,  Køster  i  Ran- 
ders, Kuhn  i  do..  Hoffbauer  i  Veile  og  1.  Abraham  i  Fredericia  hver 
4  Rd.,  lait  44  Rd. 

Petit  1  Fredensborg,  Hansen  i  Helsinge,  En  Unævnt,  Schade  i  KJø- 
benhavn,  Johnsen  i  Assens,  Bisgaard  i  Kjøng,  S.  Hein  1  Odense,  Weihe 
i  Kallundborg,  Schouboe  1  do.,  Harpøth  i  Snertinge,  Mygind  i  Salling, 
Agier  i  Odder,  Gleerup  i  Skanderborg,  Nørgaard  i  Skelund,  Buhl  i  Sal- 
tum, Jørgensen  i  Rønne  og  Bohse  i  Fredericia  hver  3  Rd.,  ialt  51  Rd. 

Matthiessen  i  Hellebæk,  Strandgaard  paa  Amager,  Ingerslev  1  Præstø, 
Boisen  i  do.,  Reinhard  i  do.,  Thestrup  i  KJøbenhavn,  1.  H.  Israel  i  do., 
Ravn  i  do.,  Colding  i  Nyborg,  Lanng  i  do.,  Blom  i  Assens,  Hviding  i 
Odense,  Arendrup  1  do.,  Blicher  i  Middelfart,  Mende  i  Svendborg,  Møller 
i  do.,  Bentzien  i  do.,  A.  Petersen  i  do.,  Pontoppidan  paa  Taaslnge,  Gott- 
schalch  i  Kjerteminde,  J.  Jensen  1  Stubbekjøbing ,  Ranfifl  i  Kallundborg, 
Giersing  paa  Vallø,  KJerkgaard  i  Holbek,  Bruun  i  do.,  Sønderup  i  Ny- 
rup ,  Hansen  i  Roskilde ,  Seidelin  i  do. ,  Ring  i  Skive,  Leth  i  Holstebro, 
Hansen  i  QJørring,  Reinhardt  i  Nibe,  Rybsahm  i  Løgstør,  Proprietær  Ny- 
holm til  Kjølsøgaard,  Gyntelberg  i  Varde,  Jantzen  i  Gribsvad,  Kammer- 
Junker  Vedel  i  Rønne,  Mathiessen  i  KJøge,  N.  Beck  1  do..  Birkerod  i  do., 
Klocke  i  do.,  MQiierU  i  Flyng,  Bang  i  Kirkehvalsø,  Sick  i  Veile,  Ørbech 
i  do.,  Hertel  i  Fredericia,  Meyer-Hahne  i  do.  og  Nyborg  i  do.  hver  2Rd., 
ialt  96  Rd. 

Aaby  i  Helsingør,  Reumert  i  Odense,  With  i  Lemvig,  Salomon  i 
Aalborg,  Tønder  i  do.,  Videbech  i  do.,  Schrøder  paa  Fanø,  Benzon  i  Nibe, 
Amtsforvalter  Jensen  i  Rønne,  Provisor  Ove  Daugaard  i  do.  .og  Lazareth- 
forvalter  Karp  i  Fredericia  hver  1  Rd.,  ialt  11  Rd. 

Tilsammen  1221  Rd. 


Fortsatte  Bidrag  bave  endvidere  tegnet: 

Distriktslæge  David  i  Thisted  5  Rd.  endna  1  ^ar. 
Overlæge,  Dr.  med.  Ttiune  i  KJebenhavn  og  prakt.  Læge  Hennings 
i  Thisted  5  Rd.  hver  endnu  i  2  Aar. 

Krigsraad  Prieme  paa  Frederiksberg  10  Rd.  ligeledes  i  4  Aar. 
Distriktslæge  Schouboe  i  Kallundborg,   prakt.  Læge  Weihe  i  do.  og 
prakt.  Læge  Harpøth  i  Snertinge  hver  ligeledes  3  Rd.  i  9  Aar. 

Sygehuslæge  Ranfft  i  Kallundborg  ligeledes  2  Rd.  aarligt  i  9  Aar. 
Proprietær  Callisen  til  Norslund  aarligt  indtil  videre  5  Rd. 
Distriktslæge  Liebenberg  paa  Anholt  halvaarligt  ligeledes  5  Rd. 
Overlæge,  Dr.  med.  Ravn  i  Kjøbenhavn  aarligt  2  Rd.  og 
Prakt.  Læge  Gandil  1  Ringe  ligeledes  5  Rd., 
I  hvilke  Bidrag  vi  anmode  vore  ærede  Kollegaer  om  at  ville  i  Fremtiden 

godhedsfuldt  indsende  til  den  Gyldendalske  Boghandel,  der  har  lovet  at 
.  beserge  samme  til  Vedkommende.    Det  Samme  gjælder  ogsaa  dem,  som 

I  muligvis  endnu  maatte  ville  imødekomme  vor  Opfordring. 

I  Af  ovenstaaende  engang  for  alle  tegnede  og  indbetalte  1221  Rd.  ere 

1218  Rd.  4  ^  indsatte  til  Forrentning  i  Kjøbenhavns  Sparekasse;  2Rd. 
2  |r  ere  medgaaede  i   Porto,    og    have    vi    ordnet    det    for  Enkefru 
Kanfmann  saaledes,   at  hun  vil  fra  1ste  Juli  d.  A.  kunne  begynde  at 
'  hæve   indtil  50  Rd.  kvartalsvis  igjennem  den  Gyldendalske  Boghandel, 

hvor  den  modtagne  Sparekassebog  er  beroende. 

Slutteligen  bringe  vi  paa  egne  og  Fru  Kaufmanns  Vegne  Alle,  der 
have  støttet  vort  F  oretagende,  og  særlig  Hr.  Kancelliraad  Hegel  en  hjerte- 
lig Tak  for  den  Velvillie  og  Redebonhed,  hvormed  de  have  omfattet  Sa- 
gen og  hvorved  der  er  fremkommet  et  Resultat  langt  over  vor  For- 
ventning. 

Odense  og  Bomholm  Juni  1867. 
S.  HempeL        C.  Heiberg.         P.  Y.  ZarfhmaiiiL 


Biraco  LiiD«t  Bogtnrkkeri  Ttd  F.  8.  Ittklai 


Ugeskrift  for  Læger 


redigeret 


Dr.  f.  Trier. 


ftedle  Rakke  IV.  Mad. 

{M  1—30.) 


MJøbenhavn. 

c.   A.   Eeitzels   Forlag. 
1867. 


Btaoco  Unøi  Boftrykkerl  ved  F.  8.  Mahle. 


litUi^MBfertegMelse. 


814«. 

Afskedigelser    147,  219,  238,  355,  411. 

Alnhom  (efter  da  Silya  Lama) 423. 

Albuminocholl,  om  den  saakaldte  (af  J.  Lehmann) 245,  261- 

Angina  pectoris  vasomotoria  (af  Nothnagel) 149. 

Antiseptisk  Forbinding  (efter  Lister) T  .  .  .  381. 

Apothekerforening,  den  danske 110. 

Arnikatinktur,  skadelig  Virkning  af  (af  Gaias  si  og  Mazzonl)  .  .  .  336. 
AtropinensyirkningogAnyendelseiØle8ygdommene(afH.  Philips  en)  1,25. 

Bekjendtgjørelser 23,  111,  163,  219,  323. 

Beretning  om  ugenlig  indtrufne  epidemiske  Sygdommej  KJøbenhayn 

findes  1  Slutningen  af  hvert  Nr. 

Cholera 160,  274,  319,  337,  338,  353,  394,  459,  471. 

Gboierine,  de  alvorlige  Former  af  (af  Mad  er) 272. 

Defectus  uteri  et  yaginn  (af  Lindseth) 94. 

Dødsfald 21.  39,  55,  111,  147,  219,  243,  339,  443. 

Fedtdegeneration  af  fjertet  og  Mellemgulvet  (af  G.  Gal  len  der).  .    77. 

Femlingsvangerskab  (af  Galopin) 439. 

Forslag  med  Hensyn  til  en  jernholdig  Sundhedsbrønd  og  til  Yalle- 

kuranstalter  (af  Høegh-Guldberg) 165. 

Fremmed  Legeme  i  Maven  (af  van  Andel) 157. 

Fødselsstiftelser  (efter  Leon  le  Fort  af  G.  G.  Stage)  ....  429,  445. 

Gastein  (af  H.  J.  Garrlgue) 174. 

Gymnastik,  Beretning  om  det  af  Drachmann  og  Schiødte  be- 
styrede Insti t  for  med.  &  orthop.  1866—67 129. 

Kaiabarbønnens  Virkning  og  Anvendelse  (af  Eben  Watson)  .  .  .  285. 

Kobberkolik  (af  Oppolxer) 182. 

Kommission  . 338. 

Kongres,  international  ophthalmologlsk 20,  216. 

Konkurrencen 823,  337,  411,  427,  459. 

Konkurrencen  for  en  Docentpost  i  Retslægevidenskab  og  Hygieine.  461. 

Konstitution    .  .  .  • 55. 

Kræft,  Behandling  af  med  Indsprøitninger  under  Huden 105. 

Kvaksalverlovgivningen  I  Norge  og  i  Danmark, 'om  Forhandlingerne 

ang.  (af  O.  M.  Giers ing) 357. 

Kvælningsphænomener  i  Aandedrætsorganerne  (af  L.  Traube)  .  .  .  221. 
Lambed  af  N.  radialis  som  Følge  af  Tryk  af  Krykker  (af  Bi  11  ro  th)  212. 
Ledebetændelser,  Behandlingen  af  de  fongøse  (af  R.  Volkmann).  113. 

-^  ,  chroniske  (efter  Esmarch) 341. 

Liebigs  Næringsmiddel 125. 

Lydene  i  den  svangre  Livmoder,  Bidrag  til  Læren  om  (af  W  i  1  h.  L  a  n  g  e)  301 . 

Lægeembedsexamen  i  Sommeren  1867  .  .^. 19. 

Lægernes  Enkekasse,  det  Winklerske  og  det  Simonsenske  Legat  .  .  146. 
Lægeforenings,  den  alm.  danske,  Beretning  om  Forhandlingerne  paa 

Mødet  i  Odense  1867  (Følgebiad  til  Nr.  17). 

Lægeforsamling,  den  internationale  i  Paris 239,  255,  276. 

Lægemøde,  det  almindelige 95,  108,  126,  141. 

Lægemodet  i  Odense,  i  Anledning  af  274,  321,  871,  393^  407,  440,  471. 

Nedsættelser 111,  338,  459. 

Nye  Bøger: 

P.  L.  Panum:  Erindringsord  til  Forelæsninger  over  Nerve- 

physiologien 17. 


Side. 

P.  Heiberg:  BetraglniDger  over  den  af  Prof. Ørsted  frem- 
satte Tydning  af  Gymnospermernea  Blomster 38. 

Oskar  Th.  Sandahl:  Des  bains  d'air  comprimé 38. 

J.  Moldenhawer  og  Johan  Keller:    Nord.  Tidsskr.  for 

Blinde-,  Døvstumme-  og  idiotskoleo 158. 

Det  kgl.  Sundhedskollegiums  Aarsberetniog  for  1866    .  .  .  •  159. 

J.Lie:  LærebogidescriptivAnatomie.  ErterCruveilhier  159,  298. 

Thos.  K.  Chambers:  Livets  Fornyelse.    Oversat  af  O.  H. 

Giersing 184,  254,  319.  470. 

Fjerde  Aarsberetniog  om  den  danske  Diakonissestiftelse  ...  186. 

B.  Topsøe:  Veiledning  i  den  kvalitative  aorganiske  Analyse 

(af  Ove  Krarup) 236. 

Ga.  -Ma.   Nycander:    Femte   Aarsbeietning   fra  Inst   for 

svensk  Sygegymnastik , 238. 

Bidrag  till  Sveriges  ofOciela  Statistik.    Cfvcrstyreisens  ofver 

llospitalen  underd.  ber.  for  1864  og  1865 254. 

Generalberetning  for  Gaustad  Sindssygeasyl  for  1866 254. 

A.  E.  M.  Schleisner:    Et  Bidrag  til  at  fremme  Gramvæg- 
tens Indførelse « 254. 

J.  Bentsen:  Om  Renlighedens  Nytte  og  BetydBing 297. 

G.  le  Bon:    Om  Skindød  og   om   forhastede  Begravelser. 

Oversat  af  V.  Heise 390. 

PhiUatrien 259,  299,  339,  371,  411,  443. 

Pyrophosphorsurt  Jernvand 203. 

Ret  for  Læger,  Dyrlæger  o.  s.  v.,   der  ere  examinerede  i  et  af  de 

nordiske  Riger,  til  at  praktisere  i  de  andre 295. 

Rettelser 243,  411. 

Saar  i  Galdetarmeo  som  Følge  af  Septichæmi  (af  Billroth) .  .  .  .    97. 
Salpetersyrlig  Amylæther  mod  Angina  pectoris  (af  Bruotoo)   .  .  .  351. 

Samandarin,  et  dyrisk  Alkaloid  (af  Zalesky) 318. 

Solstik  (efter  Obernier) 397. 

Styrax  liquidus  mod  Fnat  og  Lus  (af  Ghr.  Smith) 17. 

Svampdannelser  i  Øret  (af  R.  Wreden) 253. 

Svampe,  der  frembringe  Sygdomme  hos  Mennesket,  nogle  nyere  Bi* 

drag  til  Kundskaben  om 57,  81. 

Svangerskabets  Indflydelse  paa  Forløbet  af  Phthisis  (af  Garesme)  123. 
Syphilis,  om  Behandlingen  af  de  første  Spor  til  og  Tegn  paa  (efter 

Sigmund) 373. 

Trichlnerne,  Meddelelser  ang.  (efter  H.  Krabbe) 347. 

Trich  in  sygdommen 111. 

Typhoid  Feber,  et  Bidrag  til  dens  Ætiologi  (af  Buhl) 41. 

Udnævnelser 111,  187,  219,  238,  299,  855,  427. 

Udtog  af  Kbhvns  Mortolitetstabel  for  April,  Mai,  Juni,  Juli,  August 

og  September  1867 38,  79,  127,  186,  298,  394. 

Ufrugtbarhed  hos  Kvinden  (efter  Marion  SimsogM.  Duncan)  189,205. 
Undervisningen  ved  det  lægevidenskabelige  Fakultet,  om  Fordelingen  af  413. 
Urinsure  og  phosphatiske  Uriukonkrementer,  den  medikamentelle  Be- 
handling af  (efter  Leroy  d'Étiolles) 325. 

Takancer 23,  95,  126,  187. 

Variceller  og  Variola  (af  L.  Thomas) 62. 

Æggest'oksvulstér  og  Nyresvulster,  diff.  Diagnose  mellem  (afSpen- 

cer-Wells) 200. 

Æther  og  Ghloroform  (af  Faye) 315. 


l9økeak»Ta.  •.C.MII8C7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

s«««  Række  IV.  Nr.  1.  2. 

Redigeret  af  Dr.  h  Trier. 

wmBssasmsssassssssstsssssssssssssssassssssmsssss^^ 

Id41u>M:  lariI4  Pbilipiti:  Oa  ktnpaMg  Tiibiig  •§  thmpeitiike  AiradtlM  i  Øiajg- 
kmmm.  Ghr.  Saith:  Sljnx  li^iiit  mUUA  tf  Lø.  Nje  Rfg«.  Lag«' 
mMmubci  i  SøwMNi  iM7.  Ih  OtaM.  Raknlig.  fikamr.  Ng«** 
gjfrdM.    Ogtdig«  ifitauike  fljgdiHM  i  EjfbakiTi. 


Atrøf^en  Virkring  •g  tkerapewtidke  AifeidelM 
i  ØiesygdøMneie. 

Af  Harald  Philipseo,  Gand.  med.  &  chir. 


Det  er  tnia  Hensigt  i  de  følgtnde  Blade  at  give  en  kott 
Oversigt  over  Atropinens  Anvendelse  i  den  ophthalmologiske 
Praxis.  Jeg  skal  først  tillade  mig  at  omtale  den  physiolo- 
giske  Virkning  paa  det  sunde  Øie  og  senere  gaa  over  til 
den  therapentiske. 

De  Dele  af  Øiet,  som  nærmest  paawirkes  af  Atropin, 
kre  Iris  og  Mnsculus  eiliaris. 

Iris,  def  danner  d«t  bevægelige  Diaphragma  i  Øiéts 
dioptriske  System,  indeholder  foruden  Bindevæv,  Kar  og  Ner- 
ver tilKge  adskillige  musktilære  Dde.  Sphincter  pupillæ 
danner  en  skarpt  begrændset  Ring  omkring  Pupillarranden 
af  6.  V«'^'  Brede.  En  betydeligt  mindre  Ringmuskel  er  af 
Kdlliker  bleven  paavist  i  Annnlus  iridis  minor.  Med  Ben- 
syn tit  de  radiære  Muskler  hersker  der  stor  Uenighed 
imellem  Anatomerne;  thi  imedens  Brttcke  antager  en  Dl* 
Mator,  som  ndspringer  tn  Lig.  iridis  peotioatnm,   dg  KOI* 

34Ie  Rckke  44«  Bind. 


Hk  er  beskriver  en  lignende,  der  udspringer  fra  Ciliarrandea 
af  Iris  og  i  tydelige  radiære  Bundter  gaar  ind  imod  Sphincter 
og  tager  sin  Tilheftning  i  dennes  Omkreds,  antager  Benle, 
at  Dilatator  pupillae  dannes  af  radiære  Fibre  i  Membrana 
limitans  posterior  iridis,  og  de  af  Kolli  ker  beskrevne  ra- 
diære Muskelbundter  tilhøre  efter  ham  Iriskarrenes  Ad- 
ventitia. 

Den  anden  af  Øiets  indvendige  Muskler  er  Musculus 
c  i  Ha  ris,  der  danner  en  Del  af  Gorpus  ciliare,  og  hvis  Til- 
værelse nu  er  hævet  over  enhver  Tvivl  (BrQcke,  Bow- 
mann,  M (111  er).  Musklen  bestaar  ligeledes  af  radiære 
og  cirkulære  Fibre.  De  radiære  Fibre,  som  danne  Musk- 
lens yderste  Del,  tage  deres  Udspring  fra  de  Fibre,  i  hvilke 
Membrana  Descemetii  opløser  sig  ved  Randen  af  Cornea, 
og  gaa  i  meridional  Retning  tilbage  og  tabe  sig  i  Choroidea, 
imedens  de  dybere  liggende  Muskelfibre  labe  mere  i  cirku- 
lær Retning  og  danne  et  særeget  Muskelparii,  som  M Al- 
ler har  beskrevet  under  Navnet  M.  compressor  lentis. 

Nerverne  til  Iris  og  til  Muse.  ciliaris  komme  væsen- 
ligst  fra  Ganglien  ciliare,  der  modtager  en  motorisk  Gren 
fra  3die  Nervepar,  en  sensitiv  fra  5te  og  en  sympathisk 
Gren,  hvilken  Bidste  efter  Budge  og  Waller  udspringer 
fra  Rygmarvens  Halsdel  (Centrum  ciliospinale)  og  gjen- 
nem  de  nederste  Gervikal-  og  øverste  Dorsalnerver  gaar  over 
i  Nervus  sympathicus  i  dens  Forløb  paa  Halsen.  Nervi  ci- 
liares  gaa  som  bekjendt  fra  Gangliet  igjennem  Sclerotica, 
løbe  imellem  denne  og  Choroidea  i  den  saakaldte  Lamina 
fhsca  og  begive  sig  dels  ind  i  Musculus  ciliaris,  dels  Ind  i 
Iris,  hvor  de  danne  større  Plexus,  i  hvilke  der  findes  talrige 
Ganglieceller  (Schweigger,  S&misch). 

Af  disse  to  Musklers  physiologiske  Forhold  bør  følgende 
paa  dette  Sted  fremhæves: 

Iris,  hvis  væsenligsle  Funktion  er  at  regulere  den  Lys- 
mængde,  som  i  ethvert  givet  Øieblik  roaa  trænge  ind  i  Øiet, 
bevirker  Porsnevring  og  Udvidelse  af  Pupillen.  Disse  dens 
Bevægelser  finde  ikke  Sted  som  Følge  af  Lysets  umiddel- 
bare Virkning  paa  dens  Væv,  men  ved  en  Refleivirkning 


3 


igjeDnem  Nervus  opticus«  Ogsaa  kan  Reflexvirkniogen  oyer- 
føres  fra  det  eneøiepaa  det  andet,  hvilket  ses  deraf,  at  ved 
Amaurose  af  det  ene  Øie  Pupillen  forholder  sig  indifferent 
for  Lysvirkninger,  saalænge  det  sunde  Øie  er  lukket,  men, 
naar  dette  aabnes,  kontraherer  og  dllaterer  sig  ganske  i 
Overensstemmelse  med  det  sunde  Øies  Pupil.  Denne  Om- 
stændighed bør  man  erindre  sig,  naar  man  vil  undersøge, 
om  et  Øie  er  amaurotlsk  eller  ikke.  Men  ogsaa  andre  Po- 
tenser kunne  have  Indvirkning  paa  Pupillens  Størrelse;  saa- 
ledes  staar  den  under  en  betydelig  Indflydelse  fra  Cirkula- 
tionsforboldenes  Side  ligesom  ogsaa  fra  Kespirationsforhol- 
dene,  hvilket  det  dog  vil  blive  for  vidtløftigt  at  gaa  ind  paa. 
En  anden  af  Øiets  Funktioner,  som  staar  i  neie  Forhold  til 
lrls*s  Bevægelser,  er  Akkomodationen  og  Øieaiernes  Konver- 
gens, saaledes  at  Pupillens  Størrelse  formindskes  ved  forøget 
Akkomodationsspændiog  og  Konvergens  af  Synsaierne. 

Angaaende  Nerveroes  Forhold  til  lris*s  Bevægelser  har 
der  hersket  stor  Strid  og  Uenighed  iblandt  Physiologerne, 
og  mange  Punkter  i  denne  Del  af  Physiologien  trænge  til 
nærmere  Oplysninger. 

MusculuB  sphincter  papillae  forsynes  af  Nervus 
oculimotorius.  At  dette  er  Tilfældet,  se  vi  af  pathologiske 
Tilstande,  idet  det  jo  er  bekjendt,  at  Dilatation  af  Pupillen 
er  et  saagodtsom  konstant  Tegn  paa  Paralyse  af  3die  Nerve- 
par. Ved  Overskæring  af  denne  Nerve  se  vi  ligeledes  Ud- 
videlse af  Pupillen,  imedens  vi  faa  en  betydelig  Kontraktion, 
naar  vi  irritere  den  overskaarne  peripheriske  Nerveende. 
Dilatator  pupillae  forsynes  af  Sympathious.  Ved  Ber- 
nards berømte  Forsøg  med  Overskæring  af  Sympathicus 
paa  Halsen  fandtes  konstant  Pupillarforsnevring^)  og  forøget 
Volumen  af  Karrene  i  Iris  paa  døn  tilsvarende  Side.  Irri- 
terer, man  derimod  den  overskaarne  N.  sympathicus,  da  se 


<)  Et  ganske  interessant  Tiltelde  findes  refereret  i  Archiv  f.  Opbtbal- 
mologle  lAbth.  L  S.  319:  Der  fandtes  Myotls  bos  et  angt  Menneske^ 
grnndet  paa  Tryk  paa  SjmiMithlcas  paa  Halsen  af  et  Paket  af 
svulne  LymphekirUer.  Myosen  børte  op,  da  Svolaten  efter  en  Jod- 
behandling svandt 


vi  dels,  at  Pupillen  udvider  éfg  (dog  ikke  ad  maximum,  med- 
mindre vi  tillige  have  paralyseret  3die  Par),  dels,  at  Karrene 
forsnevres.  Disse  Forsøg  ere  i  den  nyeste  Tid  blevne*  be- 
kræftede af  Wegener,  der  antager^),  at  Irls*s  og  Choroi- 
deas  vasomotoriske  Nerver,  der  komme  fra  Sympathicus,  gaa 
i  Følge  med  N.  trigeminus  ind  i  GangUon  ciiiare.  F>en  Om- 
stændighed, at  KarmuskHilatoren  inciteres  véd  Irritation  af 
Nervus  sympathicus,  hvilket  Forhold  vi  ogsaå  kjende  fra 
andre  Steder,  f.  Ex.  fira  Bernards  Forsøg  med  Glandula 
sublingvalis ,  har  gjort,  at  man  ene  har  tillagt  Rarkontrak- 
tionen den  udvidende  Virkning  paa  Pupillen.  Donders') 
mener  dog,  at  Virkningen  af  Irritationen  af  Sympathicus  er 
for  betydelig  (il  at  kunne  tilskrives  Karmuskulaturen  alene, 
og  desuden  finder  det  Samnie  Sted,  naar  al  Blodtilførsel  er 
afskaaren. 

5te  Nervepars  Indflydelse  paa  Pnpilten  er  endnu  ikke 
tilfulde  oplyst.  Overskæring  af  den  paa  Hunde  giver  Pu- 
pillardilatation  og  Irritation  af  den  PuplKarkontraktion ,  kun 
bliver  Pupillen  ikke  ubevægelig,  men  reagerer  godt  for  Ly- 
set; paa  Kaniner  faas  strax  Kontraktion,  der  efter  kørt  Tids 
Forløb  taber  sig  lidt').  Bfter  Donders^)  virker  den  rime- 
ligvis igjennem  Gangliet  enten  stimulerende  paa  Sdie  Par 
eller  som  Hæmningsnerve  for  Sympathicus.  Naar  vi  f.  Ex. 
i  IrHtationstilstande  af  Comea  se  Pupitlarkontraklion,  da  maa 
den  vistnok  tilsknves  en  Reflexvirkning  igjennem  Me  Par. 
At  W^egner  antager,  at  5te  Par  væsenligst  er  Bæreren  af 
de  fra  Sympathicus  kommende  vasomotoriske  Nerver  tH  Iris'ø 
og  Ghoroideas  Kar,  har  Jeg  allerede  ovenfor  omtalt. 

Mosculus  ciliaris  vides  nu  at  være  Akkomodationsmu- 
skel  ita%  iiaxfiy.  InVs  Indflydelse  paa  Akkomodationsme- 
chanisHken  er  i  ethvert  Tilfælde  underordnet.  Jeg  skal  ikke 
her  gaa  tiærmere  in<)'  paa  Læren  om  Akkomodatiooea ,-  til* 

^)  A.  f.  Optath.  Xn  AMh.  I.  S.  1  sq. 

*)  On  the  ftfiomulles  of  aecomodaU^n '  ete.    LøndoD'  ise4.    S«  &80. 

*)  A.  f.  OphUi.  1  AMh.  i.  8.  SOS.  Arit:  KimkhelteD  des  Aages.   Prag 

1851.  !.  S.  180. 
*)  1.  c.  S.  581. 


med  da  denne  paa  maage  Steder  endnu  er  lidt  dunkel,  men 
kun  omtale  et  Par  Punkter,  der  ere  nødvendiige  Kor  Forstaael- 
sen  af  det  Følgende« 

Øiet  forroaar  9orq  belrjendt  ai  akkomodere  sig  for  for- 
akjeliige  Afstande.  JN^r  Øiets  .Akkoroodationsapparat  er  i 
B?Ue,  er  Øiet  indrettet  for  del  Qeroeste  Punkt,  som  det 
tydeligt  kan  ee,  og  ved  Anspændelse  af  Akkomodationsmusk- 
len  indretter  det  sig  for  nærmere  Punkter.  Kun  for  Gj^n- 
atande,  der  ligge  nermere  end  Fjernpunktet,  finder  der  en 
aktiv  Akkomodation  Sted;  Akkomodationen  fra  nærmere  til 
Qerpere  Gjenstande  er  passiv  -og  bevirkes  ved  Slappelse  af 
Akkomodationsmusklen.  At  de^t  ikke  er  Iris ,  ^der  bevirker 
den  forøgede  Akkompdatioi^sspænding,  se^af  følgende  Om- 
stændigheder. Grité^)  Qg  Fiere  have  observeret  Tilfælde 
af  medfødt  eller  erb^ervei  IV|aqg§l  af  irja  med  fuhtatændig 
vedligeholdt  Akko.modatiQqsevae|  og.  man  har  ofte  set  ved 
Lamheder  afNervusoculimotorius,  hvor  fris  var  ubevægelig, 
at  Akkomodationen  dog  var  /  uskadt  (altsaa  kun  partiel  Ocu- 
limotoriuslarohed).  .Detie  Sidste  er  dog,k4Q  undtagelsesvis 
Tilfældet,  da  i  Ahnindeiighed  ved,  denne  Sygdom  Akkomo- 
dationen vil  være  paralyseret  i  høiere  elier  mindre  Grad, 
efterkom  Oculimotorius ,  ti^ige  fofsyner  Musculus  ciliaris  med 
Nervegrene. 

Vi  gaa  nu  over  til  >ai, bet^te  Atropinens  Virkning 
paa  det  sunde  Øie. 

Inddrypper  man  en  Dra^be.,af  den  aljmindeligt  bragte 
Opløsning  af  Atropj^ugn  aulphurifium  (gr.  j— 3u))  ^^  ^^^  ^'^ 
følgende  Forandringer  indtråde  I  Øiet: 

1,  Pupiljen  udvider  sig  og  bliver  ubevægelig« 

2.  Patienten  angiver  at  fele  sig  stærkt  blænjdet  af  Ly- 
set«,, Tillige  f)live  Gjenst^ndene  i^^d^iiige  og  taagede.  for 
bani.>  .  navnlig  forekomme^  de  hs^qi  utydelige  v^qd  Synet  .paa 
nærl  Bold,  og  han  vjl  un^^rtjden^.  især  lige  i  fie^yndeleen 
af  AtropininJvirkoingen^  eller,  nafir  depne  begynder  at  tabe 


»)  \.  r.  Qi*U|.  «4.  va. 


6 


sig,  bemærke,  at  de  omgivende  GjenstaÉde  tUsyneladende 
ere  blevne  formindskede. 

Ddvidniogen  begynder  gjerne  10— ISMiouter  efter  Ind- 
drypningen  og  har  naaet  sit  Maximum  med  fuldstæadig  Ube- 
vægelighed i  Lebet  af  et  Kvarter.  Dog  er  dette  lidt  for- 
skjelligt  efter  Individets  Alder  og  Hornhindens  Forhold.  Hos 
Børn  indtræder  Udvidningen  hurtigere,  ligeledes  hos  individer, 
der  have  en  tynd  Hornhinde.  Dilatalionen  holder  sig  imel- 
lem et  og  to  Døgn,  gaar  derpaa  langsomt  tilbage  og  er  først 
fhldstændig  ophørt  efter  iO— 12  Dages  Forløb.  Naar  Dilata- 
tionen har  naaet  sit  Maximum,  ses  kun  en  meget  tynd  Rand 
af  Iris  at  staa  tilbage  omkring  Pupillen. 

Det  utydelige  Syn  beror  for  en  Del  paa  Blændin- 
gen, idet  en  forholdsvis  altfor  stor  Mængde  Lys  trænger 
ind  i  Øiet.  Denne  Omstændighed  er  dog  kun  tildels  til- 
strækkelig til  at  forklare  den  ofte  betydelige  Synsforstyrrelse, 
der  følger  efter  Atropininddrypningen.  Den  væsenligste 
Grund  dertil  er  den  lammende  Virkning  paa  Akkomodations- 
musklen.  Af  det  Ovenstaaende  vil  det  være  klart,  at,  naar 
vi  lamme  denne  Muskel,  Øiet  ikke  vil  kunne  indrette  sig  for 
nærmere  Gjenstande  end  for  dem,  -hvis  Afstand  er  saa  stor,  at 
Øiet  uden  Anstrengelse  af  sin  akkomodatoriske  Kraft  o:  alene 
ved  sin  optiske  Refraktion,  vil  kunne  forene  de  fra  dem 
udgaaende  Lysstraaler  til  et  tydeligt  Billede  paa  Nethinden. 
Enhver  nærmere  (og  forsaavidt  ogsaa  Qemere)  Gjenstand 
vil  paa  Grund  af  de  dannede  Spredoingskredse  give  et  uty- 
deligt Billede.  Vi  kunne  nu  ogsaa  forstaa,  hvorfor  uoder 
visse  Omstændigheder  (nemlig  naar  Akkomodationsmusklen 
ikke  er  helt  paralyseret)  Gjenstandene  forekomme  os  mindre, 
end  de  virkelig  ere.  Enhver  nok  saa  ringe  Akkomodations* 
spænding  i  de  paretfske  Muskler  repræsenterer  et  forht)ldsvis 
stort  Kvantum  Nervevirksomhed,  og  kun  denne  sidste  kom- 
mer til  vor  Bevidsthed,  imedens  vi  naturligvis  ikke  ere  os 
bevidste,  hvormegen'  muskulær  Kraft  vi  i  Virkeligbeden  have 
anvendt.  Vi  tro  altsaa  ved  en  vis  given  Akkomodations- 
spænding  at  have  anvendt  mere  Muskelkraft,  end  vi  virkelig 
have  gjort,  fordi  vi  have  ladet  en  forholdsvis  betydelig  Im- 


pols  udgaa  fira Centralnervesystemet  o:  vi  antage,  at  vi  have 
anvendt  større  Akkomodutionskraft,  end  vi  virkelig  have 
brugt,  eller  at  de  omgivende  Gjenstande  ligge  os  nærmere, 
end  de  virkelig  gjøre.  Da  nn  Nethindebilledet  af  den  be« 
tragtede  Gjenstand  er  uforandret  i  Størrelse,  bliver  Forholdet 
følgende:  Vi  have  et  Nethindebillede  af  en  vis  Størrelse, 
som  vi  benføre  til  en  Gjenstand,  som  vi  antage  at  ligge  os 
nærmere,  end  den  virkelig  gjør.  Var  nu  Gjenstanden 
virkelig  rykket  os  nærmere,  vilde  dens  Nethindebillede  være 
større ;  men  da  dette  nu  er  uforandret  i  Størrelse,  kunne  vi 
kun  forklare  os  dette  ved  at  antage,  at  Gjenstanden  er  min* 
dre,  end  den  virkelig  er.  Det  Modsatte  finder  Sted,  naar 
vi  ved  Inddrypning  af  Kalabar  bevirke,  at  der  indtræder  en 
spastisk  Tilstand  i  Akkomodationsmusklen^);  Forklaringen  kan 
man  efter  det  Foregaaende  let  danne  sig. 

Det  stærke  Lysindtryk  1  det  atropiniserede  Øie  virker 
ved  Reflex  paa  det  ikke  paavirkede  Øiø,  hvis  Pupil  viser  sig 
mindre  end  normalt. 

Endnu  en  Virkning  ville  vi  omtale,  som  dog  ikke  er 
aldeles  klart  oplyst.  Det  er  nemlig  Atropinens  Virkning 
paa  de  intraokulære  Trykforhold,  som  efter  Gr&fes 
Iagttagelser  modificeres  betydeligt  ved  Brugen  af  dette  Mid- 
del, saaledes  at  det  intraokulære  Tryk  formindskes^).  At 
dette  virkelig  er  Tilfældet,  fremgaar  ogsaa  af  Schnellers 
nøiagtige  Mikrometermaalinger  (af  det  ophthalmoskopiske 
Billede)  paa  Cboroidalkarrene  før  og  efter  Atropiniseringen. 
Hans  Bypothese,  at  det  er  ved  Lamningen  af  Muscolus  ci- 
liaris,  at  Spændingen  forringes'),  turde  dog  have  mindre 
Sandsynlighed  for  sig;  snarere  synes  den  Dondersske  An- 
skaelse  at  være  rigtige),  hvorefter  Pbænomenet  skulde  bero 
paa  en  Lammelse  af  de  vasomotoriske  Nerver.  Denne  sid- 
ste Anskuelse  deles  ogsaa  af  Wegener;  men  den  mecha- 


M  -Bibi.  f.  L»ger>  1865.  Bd.  II.  S;  341.    Dooders  L  t.  S.  S14. 

')  A.  r.  O.  111  AbUi.  II.  S.  488. 

')  U)id.  S.  160. 

«)  A.  f.  O.  VIII  Abtii.  II.  S.  161. 


8 


niske  Forklaring,  haa  giver  af  det  intraokulære  Tryks  For* 
mindskelse,  er  langtfra  tilfredsstillende.  Han  har  umiddel* 
bart  paavist,  at  A tropinen  lammer  det  vasomotoriske  Nerve*- 
system,  idet  ban  ved  Atropinindsprøitninger  paa  Øiet  af  Ka^ 
niner  saa  en  tydelig  Karudvidoing,  ganske  som  om  han  havde 
overskæret  Sympathicus. 

Atropinen  virker  lokalt  og  ikke  først  efter  at  være  ble- 
ven optagen  i  Blodstrømmen  og  ført  omkring  med  denne. 
At  dette  er  Tilfældet,  se  vi  deraf,  at  kun  det  paavirkede 
Øies  Pupil  udvider  sig.  Den  virker  umiddelbart  paa  Iris  ved 
at  blive  optagen  i  Vandvædsken;  thi  dels  bar  Harley^) 
vist,  at  Iris  udvider  sig,  naar  en  udskaaren  Hornhuide  med 
vedhængende  Iris  lægges  i  en  Atropinoplaaning,  dels  har 
Gråfe  fundet,  at,  naar  man  ved  Hjælp  af  en  Sprøite  ud* 
tømmer  Vandvædsken  paa  et  kort  i  Forveitn  atropiniseret 
Øie  og  drypper  denne  Vædske  i  et  andet  Øie,  dette  andet 
Øies  Pupil  udvider  sig«  Ved  Anvendelsen  af  Atropin  ber 
man  allsaa  dryppe  Opløsningen,  som  man  vel  maa  (orsikkre  sig 
om,  ikke  er  sur,  indiBindebindesækken.  kidaprailniog  under 
Buden  er  ikke  nogeo  heldig  jkn vende  Isesmaade;  thi  jelv.  ved 
meget  høie  Doser  opoaaer  man  ikke  saa  fuldstændig  ed  Virk-« 
ning  som  ved  direkte  Inddrypniog*).  Da  den  for  at  virke 
skal  trænge  igjennem  Hornhinden, .  virker  den  altsaa  desto 
hurtigere,  jo  tyndere  og  jo  mere  permeabel  denne  Hinde  er, 
altsaa  hurtigst  hos  Børn  og  unge  individer.  En  anden  An- 
vendelsesmaade.ermed  det  af  Streatfield  anbefalede  Atro- 
pmpapir')  o:  Papir ^.gjennismtrukket  af  en  Atre(>inopløsning 
af  ed  vis  given. Styrke,  og. inddelt  i  Kvadcaler,  hvoraf  Mer 
indeholder  en  tilalrækkelig  Mængde  til  at  udvide  .Pupillen^)* 
Dette  Papir  anbefales  nayniig  til  Berd ,  da  det  kan  anbruoi'' 
ges  i  Konjunktåvalsækken,  udenatde^.  mærke  det,  hvorved 
man  dels  undgaar  .at  .forskrække  demi  dele  ikke  saa  ki  ser. 


1)  Bdioburgji  i»ed«  iourn.  1867.  S»  7t0. 
*)  A.  f.  O.  IX  B.  II.  S.  76. 
>)  Ophtiialmic  Hosp.  Reports  IV.  L  S.  100. 
*)  J^fr.  U.  f.  L.  a  R.  I.  S.  476.  ,    . 


9 

al  de  koibe  Øinene  saa  stsrkt  aammeD,  hvilket  ofte  ligeflrem 
presBer  den  iaddryppede  Vædske  ud  igjen,  saaat  maa  iDgeo 
VtrkDiog  faar. 

Virker  Atropiaen  paa  Musklerne  eller  paa  Nerverne? 
Efter  forakjellige  Forgiftningsforeøg,  iblandt  andre  B  o  t  k i  n s  ^), 
at  dømnie^  maa  det  antages,  at  Atropin  er  en  Nervegift,  som 
paralyserer  Bevøgelsesnerverne  i  Retningen  fra  Peripherien 
imod  Centrum.  Alle  synes  nu  at  være  enige  i,  at  Atropinen 
først  og  fremmest  lammer  Nervus  oculimotorius  (der  jo  for- 
syner Muscttlus  spbincter  pupiilae  og  MuscuJ.U8  ciliaris); 
men  dette  er  ikke  nok  til  at  forklare  den  fuldstændige  Pu- 
pillarudvidning.  Orerskerer  man  3die  Nervepar,  faar  man 
en  middelmaadig  Pupillarudvidning;  men  irriterer  man  nu 
Nervus  sympathious  ved  den  elektriske  Strem,  saa  faar  man 
en  Udvideise  ad  maximum.  Det  Samme  opnaaer  man  ogsaa 
efter  Gjennemskæring  af  3die  Par  ved  Inddrypning  af  Atro- 
pin. Paa  den  anden  Stde  har  man  ved  Forsag  med  Over- 
skæring af  Sympathictts  og  Inddrypning  af  Alropin  set,  at 
PupiUamdvidniogen  var  mindst  i  Øiet  paa  den  Side,  hvor 
Sympathicus  var  overskaaren.  Noget  Lignende  er  (forst  af 
Ruete  1842)  blevet  paavist  ved  Okulimotoriusparalyser,  hvor 
Pupillarndvidelsen  aldrig  er  foldslAndig,  men  forst  bliver  det 
ved  Atropioinddrypniog.  Disse  Kjendsgjerninger  berettige 
08  iil  den  Slutning,  at  Atropinen  har  en  dobbelt  Virkniog, 
nemlig  dels  at  lamme  N.  oculimotorius,  dels  at  stimulere 
de  Grene  af  N.  sympathicus,  der  forsyne  de  radiate  Irisfibre. 

Det  er  kun  et  Minimam,  der  behøves  for  at  virkø«. 
Efter  de  ftuyters  Angivelse  er  enDraabe,  hvori  der  inde- 
holdes ^/i9Booo  Atropin,  tilstrækkelig  til  at  frembringe  en  Qd*^ 
vidning,  der  varer  i  20  Tinner. 

Det  er  ikke  mange.  Aar  siden,  at  Atropinen  indførtea 
som  LægefsMAtl^  og  den  har.i;den  korte  Tid  opnaai^t  alt 
blive,  om  man  saamaå  aiga,  Bovedo^udlet  i  den  ophtbal-r 
mologiske  Praiis.     Der  er  næsten  ikke  en  Sygdomarækkø 


»)  Ylrehi»w8  Archiv  IM?,  Ed.  XJUV. 


10 


Indenfor  denne  Specialitets  Omraade,  udenat  man  kan  faa 
Leiligbed  til  at  bruge  dette  Middel  og  vil  kunne  se  betyde- 
lige Virkninger  deraf.  Dog  maa  man  naturligvis  ikke  gribe 
til  det  iflæng;  men  man  maa  vide  at  benytte  det  efter  de 
Indikationer,  som  altid  tydeligt  ville  være  tilstede,  og  der 
er  vistnok  kun  foa  Lægemidler,  hvis  Indikationer  kunne  lade 
sig  saa  bestemt  fremsætte  som  Atropinens  imod  Øiesyg- 
dommene. 

A tropinen  bruges  næsten  altid  i  Oplesning;  den  al- 
mindeligst brugte  er  et  Gran  til  to  Drachmer  destilleret  Vand« 
Allerede  ovenfor  bar  jeg  omtalt,  at  den  maa  dryppes  i  Øiet, 
hvilket  bedst  sker  ved  Hjælp  af  en  Pensel  eller  en  lille  Ske, 
eller  endnu  bedre  med  en  lille  Pipette.  Fordelen  ved  denne 
sidste  er,  at  man  ikke  behøver  at  berere  selve  Bindehinden 
med  Instrumentet,  og  man  undgaar  herved  Overførelsen  af 
Smittestoffer.    Om  Atropinpapir  s.  ovenfor. 

Der  gives  enkelte  Ulemper  ved  Brugen  af  Atropin, 
hvilke  jeg  her  skal  omtale  lidt  nærmere. 

Først  og  fremmest  maa  man  erindre  sig  den  Omstæn- 
dighed, at  Patientens  Syn  lider  i  de  første  Dage  efter 
Inddrypningen  dels  paa  Grund  af  Blændingen,  deis  paa 
Grund  af  Akkomodationslammelsen«  Derfor  maa  man  altid 
gjøre  Patienten  opmærksom  paa,  at  han  i  nogle  Dage  vil 
komme  til  at  se  dunkelt  og  taaget  og  ikke  kunne  foretage 
sig  noget  Arbeide,  der  kræver  megen  Brug  af  Synet,  navnlig 
nærvQd,  saasom  Læsning,  Syning  o.  s.  v.  fljør  man  ikke 
det,  kan  man  være  vis  paa,  at  ban  Dagen  efter  kommer  og 
fortæller  med  stor  Bestyrtelse,  at  han  er  kommen  til  at  se 
daarllgere  efter  Brugen  af  Øievandet.  Man  slal  derfor  hel- 
ler ikke  anvende  Atropin  uden  Nødvendighed  for  ikke  at 
genere  Patienterne  i  deres  Arbeider,  og  naar  man  ikke  an- 
vender det  som  korativt  Middel,  men  blot  som  Hjælpemid- 
del ¥ed  Undersøgelsen,  bør  man  benytte  en  meget  svag  Op- 
løsning (gr.  j_3j~j)),  hvis  Virkning  er  stor  nok,  men  til- 
lige hurligt  forbigaaende. 

En  anden  Ulempe  er  det,  at  man  undertiden  faar For- 
giftningstilfælde.    Man  ser  nu  og  da,  at  der  efler  en 


u 


enkelt  loddrypning  yiser  u\g  stærke  Porgiftningssymptoinery 
Hallacinatiooer,  furibunde  Delirier  med  paafølgende  Sløvhed, 
Pordøielsesforst^rrelser,  Ischuri  o.s.v.,  som  eodogsaa  kunne 
antage  en  meget  foruroligende  Gharakter.  Dog  hører  dette 
til  Sjeldenbedeme.  Hyppigere  derimod  indtræde  hos  Pa- 
tienterne efter  kortere  eller  længere  Tids  Brug  Symptomer 
paa  lette  chrooiske  Forgiftningstilfælde,  saasom  Tørbed  i 
Svælget,  urolig  Søvn  og  Pulsfrekvens,  hos  Andre  yttrer  For 
giflningen  sig  ved  en  almindelig  Afkræftelse  i  Forbindelse 
med  en  guUaden  Ansigtsfarve  og  et  kachektisk  Udseende  i 
det  Hele  taget.  Disse  Tilfælde  høre  i  AlmlBdelighed  hurtig 
op,  naar  man  I  nogen  Tid  hører  op  med  Midlet,  og  man 
kan  da  rolig  igjen  lade  dem  begynde  dermed.  I  Alminde^ 
lighed  fremkommer  Forgiftningen  ved,  at  Atropinopløsningen 
igjennem  Taarepunkterne  føres  ned  i  Næsen  og  derfra  ned 
i  Svælget.  Vort  Hovedmiddel  imod  denne  Forgiftning  er 
Morphin,  der  jo  som  bekjendt  forholder  sig  antagonistisk  til 
Atropin.  Gråfe  raader  til  at  anvende  Morphinen  i  Form  af 
subkutane  Indsprøitninger^).     Er  det  nødvendigt  at  vedblive 


*)  Dr.  c.  NI  eb  er  g  1  Berge  (i  det  OsnabruekBke)  meddeler  (Jonrn.  f. 
KlnderkrankheiteD,  Joii  o.  Aog.  1865}  følgende  iDtereMaou  og  lære- 
rige Exempel  paa  AtropioforglftaiBg: 

Langftedag  d.  A.  modtog  jeg  Besøg  af  en  Ptge  paa  16  Aar,  led- 
saget af  hODdes  Fader;  hoo  vilde  raadapørge  mig  angaaeode  sine 
Øine.  Hun  var  størMiod  paa  hølre  Øie,  havde  i  nogen  Tid  været 
STagsynet  paa  venstre  og  angav,  at  hun  altid  havde  været  liortsynet; 
for  to  Aar  siden  havde  hun  efter  et  Stød  mod  venstre  Øie  mistet 
Synet  paa  det  hølre,  og  nu  begyndte  hun  ogsaa  at  blive  blind  paa 
det  venstre;  han  kunde  ikke  mere  læse  dermed  og  bad  mig  om  at 
bevare  det  Syn,  der  var  tilbage,  eller  at  operere  det  høire,  ifald 
dette  var  at  foretrække.  —  Til  at  udvide  Pupillen  har  Jeg  nu  i  flere 
Aar,  ligesom  formodenlig  de  fleste  Læger  gjøre,  brugt  en  Atropin- 
opløsning  itledenfor  det  tidligere  bmgeiige  Belladonnaextrakt  Af 
en  saadan  Opløsning  (gr.  fi^^)  dryppede  jeg  nogle  Draaber  i  det 
stærblinde  Øie;  men  da  der  var  flere  Syge  tilstede,  saaat  jeg  ikke 
godt  kunde  opholde  mig  længere  hos  denne  ene,  gav  jeg  Faderen 
Flasken  med  Anmodning  om  af  og  Ul  at  dryppe  nogle  Draaber  i 
Øiet,  idet  jeg  dog  tilføiede,  at  han  maatte  være  forsigtig  dermed,  da 
det  var  giftige  Draaber.    Imidlertid  gav  jeg  mig  tU  at  ætse  en  Lu- 


12 

med  Atropinen,  uagtet  der  begynder  at  vise  8jg  Forgiftqiags«- 
symptomer,  da  bør  maa  Tedblive  med  loddrypaingernq  om 


pus  med  Rali  camt.,  og  da  Jeg  efter  maaske  10  MInaters  Forløb 
saa  efter,  hvorledea  det  gik  med  den  unge  Pige,  fandt  Jeg»  at  Fla* 
sken  yar  tom  og  begge  Pupiller  uhyre  sUerk  ndTidede!  —  Jeg  biey 
forsiiTækket  og  bebreidede  Faderen,  at  han  havde  dryppet  saa  meget 
indiøiet;  ban  anførte  derimod,  at  der  jo  liun  havde  været  saa  lidt 
1  Flasken ,  og  at  han  desuden  havde  passet  paa ,  at  dér  Ikke  kom 
Noget  i  Mdnden;  saaat  der  vel  fklce  var  nogen  fare  paafærde;  det 
var  rigtignok  kun  ea  daarllg  Trøst  for  mig.  Den  unge  Pige  følte 
sig  forresten  endnn  gaiiake  rask,  valkede  rask  ^iet  ud,  pudsede 
Nssen  og  fik,  da  hun  havde  tilbagelagt  tre  Mil  tilfods,,  et  Stykke 
Brødbudding  med  Yinsauce  til  Forfriskning.  Hun  spiste  deraf  med 
Appetit,  men  mæritede  snart,  at  hun  iluke  kuiiåe  synke  Noget  mere, 
og  maalte  tage  det  Alt  ud  af  Munden  Igjen.  Nn  gav  Jeg  hende  en 
stor  Kop  atærk  Sort  Kaflé,  somhon  drak  od,,  favorpaa  han  med 
Fadeven  gik- ud  i  filLufl.  Her  .begyndte  boa.  snart. at  tgmle  ug  faa 
et.vOdt  Bill^.  gav  urigtige  /§yar  paa  TiUale;  Ansjgt  og  Læber  bleve 
hede,  blaarøde,  Aandedræt  og  Puls  toge  stadig  til  i  Uyppighed,  og 
Bevidstheden  gik  mere  og  mere  tabt.  Da  nu  Atropib  og'  Morphin 
ere  Antagonister,  gjorde  Jeg  én  Ihdsprøttnlng  f  Nakken  af  8  tU  9 
Gran  af  en  IMorphinopløsning  (gr.  J^3J)>  og  da  Tilfældene  stadig 
bleve  v»rre,  Bevidathedeo  ffiangkde  gaoake  pg  bun  rasede  og  havde 
stærke  Vildelser^  gjentog  jeg  den  aoArt  eft^r  med  6  Gran.  fin  Apo- 
theker  kom  til  med  de  mod  Atropinfoxgtftniog  roste  Midler,  Tra  opii, 
Ælheracet,  Salmiakspirltos  til  at  iogte  tilo.  desL;  men  bpn  kunde 
aldeles  latet  synke,  livad  eoteo>  nu  Halsen  virkelig  var  stærkt  li- 
dende,-eller  det  var,  fordi  han  var  udea  Bevid»the4#  .Yi  lagde  hende 
no  paa  en  Sofa  og  gav.. hende  .dygtig  .KoMt  |Aa  Hoved  og  Pande; 
men  det  lod  sig  kun  4aarlig  anvende  paa.Grood  af  YJldelserne  og 
Jeg  saa  mig  nødsaget  til  at  ankende  eo  tiedie  Og  fjerde  Morphin- 
indsprøitoing  paa  Brystet  Derefter  faldt  hun  endelig  i  Søvn,  under 
hvilken  die  kolde  Omslag  paa  det  Kraftigste,  bleve.  farl^tte ;  Puls  og 
Aandedræt  bleve  langsommere.  Ansigtet  blegieue.,  Moy/&det  mindre 
hedt.  Bo  Aareladning  vilde  Jeg  tidligere  tiav«  anvendt,  hvis  det 
havd«  været  mollgt,  meo-ansaa  den  nu  fon  ovørOødign  .000  vaag- 
nede  efter,  at  have  soyat.  om^t^ni  l.Vs  Tiiaer.  Bexidsthedj^n  var 
eodno  Ikke  vendt  tilbage;  men  hun  ..var  dog  roligere,  kondo  igjen 
synke  Yand,  Kaffe  o.  deel.  og  gaa  op  og  aed  i  Haveo,  . understøttet 
af  Faderen.  Her  lUev.hnn  da  ogsaa^  til. det  blev.  møfkt;  den.  friske 
Aftenluft  gjorde  htode  øteoiynilg  godl;  hoa  splat«  Mælk. og  Hvede- 
brod,  men  kunde  dog  endaa  Ikke  kdmmo  étta,  hvor  huo  vac  benne. 


ris 

Dagen,  men  samtidig  gire  én  Morphininjektion  ote  Aftenen. 
Bvorvidl  Kalabarbønnen  kan  anvendes  paa  denne  Maade  som 
Modgift  imod  Atropfnen,  har  man,  saavidt  jeg  ved,  endnn 
ikke  nogen  Erfaring  om. 

Bndou  en  Ulempe  ved  Bmgen  af  Atropinén,  som  bør 
fremhæves,  er  den,  at  man  undertiden  ser^  at  den  efter 
længere  Tids  fortsat  Bmg  fremkalder  Dannelsen  af  virkelige 
trachomatøse  Granulationer  paa  Bindehinden.  Disse 
Granulationer  kunne  blive  meget  haardnakkede;  men  i  Al- 
mindelighed vige  de  dog,  naar  man  i  kort  Tid  hører  op 
med  Inddrypningen  eller  blot  anvender  adstringerende  eller 
.svagt  ætsende  Midler.  Wecker  anbefaler  1  saadanne  Til- 
fælde, naar  man  alligevel  maa  vedblive  med  Mydriatica,  da 
at  anvende  en  Opløsning  af  £xtr.  beiladonnae  eller  hyo^yami, 
1  Del  til  20  Dele  Vand,  omhyggeligt  filtreret. 

Hos  enkelte  Individer  ser  man,  at  der  opti^æder  let 
Skorpedannelse  ved  Roden  af  Øiehaarene,  naar  man  drypper 
dem  med  Atropin.  Et  saadånt  fikeem  eller  SeiHHrrfaoe  taber 
sig  i  Almindelighed  udea  videre  Dehaodling.  Bos  Andre 
viser  det  sig  som  et  letEkzem  paa  Huden  af  Øielaaget,  der 
gjerne  taber  sig  ved  en  lel  lokal  Belnrndling  (kolde  Doucher)« 


trode  derimod  at  v«re  1  de  sædvanlige  Omgivelter  1  sioe  Foræl- 
dres Hus  og  bar  sig  ad,  som  om  det  var  Tilfældet.  Først  henved 
Kl.  to  om  Aftenen,  da  hun  laa  i  Sengen  og  Jeg  saa  hende  igjen, 
var  Bevidstheden  vendt  tilbage;  hun  følte  sig  medtagen,  klagede 
over  Rovedpine  og  gVlmmelhed ;  misn  han  8<r?  rolig  hele  Natten  og 
følte  8lg  om.  Moiigenen  saå  rask  og  fcrafUg,  at  hun  kande  tilbage* 
lægge  den  lange  Vel  til  alt  Hjem  tilfods, 

Inddrypningeroe  vare  blevne  foretagne  om  Middagen;  samtidig 
viste  den  første  Atroplnvirkning  sig,  nemlig  Pupillernes  Udvidelse; 
^en  anden  Virkning|,  Tørhed  I  Halsen  og  Mangel  paa  Evne  til  at 
synke  faste  Sptser  kom  omtrent  10  Minuter  Senere;  maaske  -15  til 
20  Wnoter  derefter  kom  der  fuldstændig  Mangel  paa  fivne  Ul  at 
synke  og  til  at  gaa»  rasende  Vildelser  o.  s«  v.»' saaat  enhver  sædvan* 
lig  therapeutisk  Behandling  nu  blev  umulig.  Scenen  forandrede  sig 
først  efter  Indsprøitning  af  rigelig;  Va  Gran  Morphin.  Af  Atropin- 
opløsnlng  (gr.^— 3j)  var  her  brugt  60  Dfaaber,  medens  Forf.  ellers 
pleiede  at  bruge  10— 12'Draaber;  han  havde  tidligere  aldrig  set 
skadelige  Følger  deraf. 


14 

Atropinen  anvendes  i  Ophthalmiatriken  i  mange  Hensigter. 
Det  bruges  for  det  Første  nærmest  somProphylacticum, 
naar  man  vil  stille  Ølet  under  gunstigere  Forhold,  hvorved 
det  mindre  let  kan  blive  udsat  for  skadelige  Potenser  af  en 
eller  anden  bestemt  Art.  Som  symptomatisk  Middel  er 
det  uundværligt:  dets  Virkning  paa  Pupillen,  Akkomodationen 
og  de  iotraokulære  Trykforhold,  den  Ro,  det  forskaffer  det 
syge  Øie,  give  os  talrige  Anledninger  til  at  anvende  det; 
hvor  Grændsen  skal  drages  imellem  dets  symptomatiske 
og  direkte  kurative  Virkning,  er  det  meget  vanskeligt 
at  afgjøre,  da  Symptomerne,  som  nærmest  paavirkes  af  Atro- 
pin,  i  mange  Tilfælde  ere  sekundære,  men  ofte  ligesaa  sik-^ 
kert  ere  primære.  Endelig  bruges  det  som  Hjælpemid- 
del ved  Undersøgelsen,  som  forberedende  Be- 
handling, som  Hjælpemiddel  ved  og  under  Efter- 
behandlingen efter  forskjelllge  Øieoperationer. 

Som  Hjælpemiddel  ved  Undersøgelsen  anvendes 
det  undertiden,  naar  man  ved  Bjælp  af  Øiespeilet  skal  un- 
dersøge Øiegrunden  og  Pupillen,  som  det  navnlig  er  Til- 
fældet hos  ældre  Folk,  er  saa  snever,  at  man  kun  kan  faa 
en  meget  ringe  Del  af  Øiegrunden  belyst.  Dog  er  det  sjei- 
dent,  at  man  behøver  at  gribe  til  en  kunstig  Udvidelse  af 
Pupillen;  I  Almindelighed  kan  man  med  nogen  Øvelse  let 
komme  over  den  Vanskelighed,  som  en  snever  Pupil  stil- 
ler for  den  ophthalmoskopiske  Undersøgelse.  —  Det  er 
uundværligt  ved  Kataraktundersøgelsen,  naar  man  vil  un- 
dersøge Fordunklingsforholdeno  i  Lindsens  Ækvator.  Men 
ORsaa  ved  andre  Fordunklinger  faa  vi  Brug  for  Atropin. 
Jeg  skal  blot  nævne  det  Tilfælde,  at  der  findes  et  Leukom 
eller  en  Nebula  lige  foran  Pupiliarrummet  og  vi  ønske  at 
vide,  om  Patientens  Synsstyrke  i  det  Hele  er  saadan,  at  vi 
kunne  gavne  ham  væsenligt  ved  at  gjøre  en  kunstig  Pupil- 
dannelse. Bliver  hans  Syn  væsenligt  bedre,  naar  vi  udvide 
Pupillen,  saaat  der  kommer  en  klar  Del  af  Hornhinden  foran 
den  forstørrede  Pupil,  da  kunne  vi  trøstigt  raade  Patienten 
til  at  underkaste  sig  en  Operation. 


]& 


I  RefraktioDsanomalierne  spiller  Atropinen  en  vigtig 
Rolle.  Det  vil  være  de  fleste  af  Læserne  bekjendt,  at  der 
gives  en  RefraktioastlJstand ,  som  kaldes  Hypermetropi, 
Byperopi,  og  hvis  Væsen  bestaar  i,  at  Patientens  Øie«- 
axe  i  Forhold  til  Øiets  Brydningskraft  er  for  kort,  saaat  han 
ikke  med  slappet  Akkomodation  kan  samle  Lysstraaler  fira 
almindeligt  Qerntliggende  Gjenstande  (hvilke  Straaler  vi  uden 
væsenlige  Peil  kunne  antage  at  være  parallele)  til  et  tydeligt, 
skarpt  Billede  paa  sin  Nethinde.  Han  maa  altsaa  for  at 
kuone  se  disse  Gjenstande  anvende  en  Del  af  sin  Akkomo- 
dationsevne,  imedens  den  Normaltseende -*  eller,  som  Do  no- 
ders kalder  ham,  Emmetropen  —  ved  denne  Leilighed  al- 
deles kan  slappe  den.  Flyttes  Gjenstandene  nærmere  o:  blive 
Lysstraaieme  mere  divergente,  bliver  Hypermetropen  ikke 
bedre  stillet.  Da  han  ikke  kan  opfatte  parallelt  indfaldende 
Straaler,  kan  han  endnu  mindre  samle  de  fra  de  nærmere 
Gjenstande  kommende,  mindre  brydbare,  divergente  Straaler, 
medmindre  han  vil  anvende  enmegetstor  Delaf  sin  Alikomo- 
daiionsevne  —  nemlig  ligesaameget^  som  Emmetropen  vilde 
anvende  for  den  samme  Afstand  -f-  det,  som  han  maatte 
anvende  for  at  opfatte  parallelt  Indfaldende  Straaler,  —  han 
maa  altsaa  til  Stadighed  anvende  mere  Akkomodation  eod 
den  Normaltseende.  Felgen  heraf  er,  at  der  let  opstaar 
Træthed  hos  ham,  i  Begyndelsen  især,  naar  han  arbeider  ved 
kunstigt  Lys,  —  Asthenopia  accomodativa,  —  der  yttrer  sig 
ved  trykkende  Fornemmelser  i  Supraorbitalegoen.  Men  til- 
lige vænner  han  sig  til  stadig  at  holde  sin  Akkomodation 
anspændt  til  en  vis  Grad,  saaat  der  tilsidst  formelig  danner 
sig  en  spastisk  Tilstand  i  Akkomodationsmnsklen,  og  han  er 
ikke  længere  i  Stand  til  at  slappe  sin  Akkomodation  fuld« 
stændigt.  Denne  Refraktionsanomali  kan  man  hjælpe  paa 
med  Konvexglas,  og  skal  man  bestemme  Øiets  Refiraktiou 
aldeles  neiagtigt,  hvilket  tidt  kan  være  nødvendigt  ved  Be- 
regningen af  Brillerne,  maa  man  ved  Atropininddrypning 
sikkre  sig,  at  Akkomodationsapparatet  er  i  fuldstændig  Slap- 
pelse. 


te 

Ved  dø  rene  Akkomodationsspasnier  haHre  vi  i 
Atropfinen  et  direkte  kuratiTt  Middel.  Denne  Sygdom  er  dog 
saa  ^elden,  at  jeg  antager,  at  den  uden  Skade  kan  ferbigaas 
her.  Blot  skal  tilfaies,  at  den  viser  sig  som  en  p^adseKg 
opstaaende  Nærsynethed  i  Forbindelse  med  Sinertér  over 
Øiet,  og  at  den  især  skal  indtræde,  naar  man  i  længere  T'd 
bar  syslet  med  Arbeide,  som  man  har  maattet  holde  nær 
til  Øioene.     Den  er  hyppigt  ledsaget  af  Myosis. 

I  den  operative  Øiepraxis  have  vi  hyppigt  Brug 
for  Atropin.  Jeg  skal  her  blot  nævne  i  Porhigaaeiide ,  at 
man  )o  dilaterer  Pupillen,  førend  man  skrider  tit  Ratarakt- 
extraktion,  at  man  gjor  det  Samme  ved  Discleion  af  Kata- 
rakten, dels  for  at  undgaa  at  saare  Iris,  deis  for  at  stille 
Øfets  Resorptionsforhold  gunstigere  under  den  paafølgende 
Opsugningsproces. 

Ved  Efterbehandlingen  efter  Operationer  bruges  Atro«- 
pinen  efter  de  Regler,  som  nedenfor  skulle  angives  under 
Iritis.  Dot  er  navnlig  efter  Kataraktoperationer,  at  mau  ser 
traumatiske  Iritides  at  indtræde:  en  Kontnsion  af  Iriøvævet 
under  selve  Extraktion  en-,  Rortikalrester,  som  ved  ImbibitiOB 
af  Vandvædske  svulme  op  og  irritere  Iris,  en  betændel- 
sesagtig  Tilstand  i  Resterne  af  Lindsekapslen  med  Ynglen 
af  de  intrakapsnlære  Epithelialceller  ere  Momenter,  tilstrække-' 
lige  til  at  frembringe  en  iritis.  Men  selv  om  noget  Saadant 
ikke  er  tilstede,  bør  vi  altid  holde  det  opererede  Øle  atro- 
piniseret,  om  ikke  for  Andet,  saa  for  at  skaffe  det  Ro  un^ 
der  Helingsprocessen,  hvofved  dels  denne  gaar  hurtigere  og 
lettere  for  sig,  dels  Øjets  Resorptionsforhold  stilles  under 
heldigere  Betingelser,  saaat  altsaa  Rester  af  Kortikalmassen 
hurtigere  og  lettere  kunne  absorberes.  Af  samme  Grunde 
bør  man  efter  en  Discision  i  længere  Tid  holde  Øiet  under 
Inddrypning. 

(Slottw.) 


17 


Stym  Hqiiilig  m»å  hat  og  Lu« 

Af  Korpalæge  Ghr.  Smith  (Norsk  Mag.  f.  L.  Mai  1867). 


Forf.  bar  anvendt  det  af  Pastau  (jvfr.  lU.  f.  L.»  for  30te 
Marts  d.  Å.)  mod  Fnat  anbefalede  Styrax  i  63  Tilfælde. 
Han  beretter  derom  Følgende: 

1  Unze  Styrax  udrives  med  2  Drachmer  Alkohol,  og 
til  denne  Blanding  sættes  1  Dracbme  Olivenolie.  Dette  er 
omtrent  passende  til  2  Indgnidninger ,  ialfald  slaar  det  til, 
naar  man  regner  saa  meget  pr.  Individ  i  en  Familie  med 
flere  mindre  Børn.  Efter  en  ordenlig  Afvaskning  med 
dygtig  Grønsæbe,  indgnides  Smørelsen  2  Dage  i  Rad,  og  en 
ny  Afvaskning  foretages  et  Par  Dage  senere.  Da  de  flyg- 
tige Bestanddele  af  Harpixen  synes  at  være  de,  som  dræbe 
Skabmidden ,  er  det  fordelagtigt,  at  Vedl^ommende  under 
Kuren  ligger  og  gaar  i  de  Klæder,  som  maa  antages  at 
være  behæftede  med  Skabdyr,  da  disse  ved  samme  Leilig- 
hed  forgiftes  af  Dampene.  Paa  denne  Maade  har  jeg 
undgaaet  Oph-edning  af  Klæderne,  der  altid  er  be- 
sværlig at  effektuere  paa  en  hensigtsmæssig  Maade,  især  for 
fattige  Folk.  Kuren  bliver  paa  denne  Maade  billigere  og 
mere  letvindt  end  nogen  hidtil  bekjendt. 

To  Indgnidninger  have  i  Reglen  slaaet  til;  i  nogle  faa 
Tilfælde  har  jeg  set  mig  nødt  til  at  foretage  flere,  saa  jeg 
har  Grund  til  at  antage ,  at  Forskriften  da  ikke  har  været 
nøiagtig  befulgt.  Buden  irriteres  slet  ikke  ,  Kløen  ophører 
strax,  de  af  Skabsygen  frembragte  Saar  tilhele  snart,  for- 
haandenværende  Lus  krepere  ogsaa. 

Lugten  af  Salven  er  i  sig  selv  ganske  behagelig;  men 
efterat  Indgnidningen  har  fundet  Sted,  er  den  rigtignok 
modbydelig  stærk  og  vedbliver  at  være  det  i  flere  Dage. 
Men  da  netop  disse  ((ygtige,  lugtende  Bestanddele  sandsyn- 
ligvis ere  de  virksomme ,  har  jeg  ikke  anset  det  tjenligt  at 
afvaske  Huden,  førend  Lugten  næsten  er  forsvunden. 


Nye  Bøger. 

P.  L.  Panum:  Erindringsord  til  Forelæsninger 
over  Nervephysiologien.  Kbhvn.  1867.  (Gyldendal). 
215  S. 

Der  gives  neppe  mange  Bøger,  hvori  Titel,  Forord  og 
Indhold  svare  saa  godt  til  hinanden  som  i  den  foreliggende, 

Ogeskr.  f.  L«for.    3  S.  4  »4.  Ifr.  1.  2.  2 


rs 


og  hvori  Forfattereo  Ma  nøiagUg  har  gjori  sig  sin  Opgave 
og  dens  Begrændsning  klar  og  med  saa  megen  Sikkerhed 
har  vidst  al  gjenoemføre  den  første  og  strengt  at  pverholde 
den  sidste.  Opgaven,  som  Forf.  har  stillet  sig,  er  væsenlig 
den  i  Erindringsordene  at  give  et  Supplement  til  Forelæs-^ 
ningerne  (og  til  de  examinatoriske  Øvelser),  saaat  disse  atter 
komme  til  at  danne  et  nødvendigt  Supplement  til  hine.  Den 
fuldstændige  Gjennemførelse  af  denne  Opgavens  Hovedside 
med  den  deraf  følgende  Begrændsning  har  nødvendigvis 
medført,  at  Bogen  ikke  for  enhver  Læser  kan  give  noget 
rigt  Udbytte;  thi  den,  der  ikke  bar  fulgt  de  tilsvarende  Fore- 
loBsninger  med  Opmærksomhed  eller  ad  anden  Vei  er  kom- 
men i  Besiddelse  af  nogenlunde  dyblgaaende  Kundskaber  til 
Nervephysiologien  og  de  Hjælpemidler,  dens  Dyrkere  benytte, 
vil  stadig  savne  Tegninger,  Præparater  og  Forsøg.  Dertil 
kommer,  at  Forf.,  som  han  selv  i  Forordet  fremhæver,  har 
ladet  sig  det  være  magtpaaliggende  at  modarbeide  den  især 
hos  de  Unge  naturlige  Tilbøieligfhed  til  at  fastholde  Slutnin- 
gerne paa  Kjendsgjerningernes  Bekostning.  Disse  sidste  ere 
som  det  Blivende  og  Faststaaende  i  Modsætning  til  de  for 
allehaande  Misgreb  udsatte  Slutninger  stærkt  fremhævede 
baade  i  Fremslillingens  og  i  Trykningens  Form.  Derved  er 
den  rigtige  Methode  til  Undervisning  ganske  vist  kommen 
til  sin  Ret;  men  til  Gjengjæld  er  ogsaa  Læsningen  af  Bo- 
gen derved  bleven  mere  tung  og  besværlig,  idet  man  stadig 
føler  sig.  trykket  af  Kjendsgjerningernes  Mængde,  medens 
deres  indbyrdes  Sammenhæng  og  Afhængighed  ikke  altid  har 
kunnet  medtages  saa  udførlig,  som  den,  der  tragter  efter  en 
underholdende  Læsning,  ønsker  det.  Det  er  ikke  nogen 
Bebreidelse,  som  ved  disse  Ord  rettes  imod  Forf. ;  men  det 
er  en  Henvisning  til  Læseren  om,  hvad  han  har  i  Vente, 
ifald  kan  tager  fat  paa  Arbeidet.  Bogen  er  et  i  sammenhæn- 
gende Form  fremsat,  med  megen  Kunstfærdighed  udarbeideft 
Schema  for  dem,  der  børe  Forf.'s  Forelæsninger,  og  disse 
maa  under  Læsningen  altid  haves  in  mente  tilligemed  hele 
den  Magt,  som  kan  udøves  af  det  levende  Ord,  tilmed  naar 
det  ledsages  af  oplysende  Forevisninger. 

Naar  man  nu  tænker  sig  Bogen  benyttet  paa  denne  Maade, 
som  Schema,  og  tænker  sig  Forelæsningerne  bekjendte,  saa 
bliver  Spørgsmaalet,  om  den  foreliggende  Fremstilling  af 
Nervephysiologien  er  en  saadan,  at  den  paa  en  Gang  giver  et 
tilstrækkeligt  Overblik  over  Videnskabens  Standpunkt  og  ta- 
ger et  tilbørligt  Hensyn  til,  at  det  er  vordende  Læger,  som 
skulle  benytte  den.  I  første  Henseende  bør  Svaret  lyde  ube- 
tinget bekræftende,  og  man  kunde  jo  heller  ikke  vente  An- 


19 

♦ 

det  af  et  Arbeide,  der  kom  fra  en  saa  gnindig,  saa  belæst 
og  i  den  experimentelle  Physiologi  saa  erfarea  Videnskabs- 
oiand.  I  den  anden  Henseende  kan  der  muligvis  være  no- 
gen Tvivl  tilstede,  om  ikke  i  visse  Retninger  altfor  mange 
Enkeltbeder  ere  roedtagne,  —  og  herved  sigtes  da  navnlig 
til  nogle  Afsnit  af  tden  almindelige  Nervephysiologi*,  —  om 
der  ikke,  hvad  Physiken  angaar,  er  forudsat  flere  Forkund- 
skaber, end  de  Studerende  ved  vort  Universitet  i  Reglen  be- 
sidde, og  om  der  ikke  paa  den  anden  Side  burde  være  taget 
mere  Hensyn  til  de  Vink,  som  den  kliniske  Erfaring  paa 
dette  Omraade  har  kunnet  yde,  elier  maaske  rettere  til  den 
indflydelse,  som  Iagttagelsen  ved  Sygesengen  mangen  Gang 
har  havt  til  at  fremme  de  physiologiske  Forskninger  i  be- 
stemte Retninger.  Anmelderen  drister  sig-  som  sagt  kun  til 
i  disse  Punkter  at  opkaste  en  Tvivl  og  henstiller  den  til  Forf/a 
nærmere  Overveielse  ved  den  eventuelle  anden  Udgave. 

Hvorom  Alting  er,  saa  maa  dette  Arbeide  regnes  Forf. 
til  megen  Fortjeneste,  og  saafremt  hans  Forelæsninger  i  Hen- 
seende til  Livlighed  og  tiltalende  Fremstilling  staa  lige  med 
Bogen  i  Henseende  til  Nøiagtighed  i  Samlingen  af  Kjends- 
gjerninger,  logisk  Sikkerhed  og  Skarphed  i  Valget  af  Udtryk, 
—  saa  kan  man  tilvisse  sige,  at  han  fra  sin  Side  har  gjort 
det  Mulige  for  at  vinde  de  Studerendes  Interesse  for  dette 
Afsnit  af  hans  Fag. 

Korrekturen  er  nogenlunde  omhyggelig  besørget;  men 
Sproget  er  endnu  ikke  frit  for  Germanismer,  og  der  er  bragt 
langt  flere  fremmede  Ord,  end  der  for  Tydeligheds  Skyld 
behøvedes. 


LiegeeMbeilseianeii  i  Sonmeren  1867« 

Opgaver:  Mediko-legal  Opgave.  I  den  Hensigt,  der- 
ved at  fordrive  sit  Foster,  drak  Pigen  N.  N., 
der  var  frugtsommelig  i  3die  Maaned,  efter  sin 
Kjærestes  Tilskyndelse  et  Afkog,  som  efter  hans 
Angivelse  var  tilberedt  ved  i  længere  Tid  at 
koge  4  Lod  Sevenbom  (summitates  Sabinæ)  og 
et  Lod  Rottekrudt  (Acidum  arsenicosum)  med 
IVs  Pægl  Vand.  Hun  nød  den  hele  Mængde 
og  døde,  udenat  nogen  Læge  havde  været  til- 
kaldt, efter  12  Timers  Forløb.  —  Retten  spør- 
ger: 1)  Om  Pigen  er  død  af  en  Arsenikforgift- 
ning, eller  om  der,  ved  nøiagtig  foretagen  Sek- 
tion,  kan   paavises   nogen  anden  Dødsaarsag? 


30  . 

♦ 

2)  Om  LiYet  kunde  bave  været  reddet  ved  en 
betimelig  anvendt,    hensigtsmæssig  Behandling? 

3)  Om  den  af  hende  nydte  Drik  indeholder  no- 
gen Substans,  der  af  Menigmand  bruges  til  Fo- 
sterfordrivelse, og  hvorvidt  den  da  i  Reglen  op* 
fylder  sin  Bensigt?  —  Svarene  afgives  i  Form 
af  Visum  repertum. 

Ghirurgi.    Panaritier,  deres  forskjellige  Sæde,  For- 
løb og  Behandling. 

Medicin.  Under  hvilke  Former  kunne  Leverbe- 
tændelser optræde?  Hvorvidt  kunne  de  diagno- 
sticeres, og  hvorledes  behandles  de? 

Kandidater:  H.  V.  Berg,  P.  v.  H.  Ditzel,  H.  B.  G. 
Holst,  R.  L.  Lorentzen,  S.  G.  A.  T.  Meller,  V.  E.  B.  Oli- 
varius,  J.  A.  G.  Stage  —  Laudabilis;  W.  H.  Faber,  S.  P. 
Groth,  E.  J.  Johnsen,  G.  V.  V.  Levinsohn,  A.  A.  Stub  — 
Haud  illaud.  Imi  gr. ;  J.  G.  S.  Mohr  —  Haud.  illaud.  Hdi  gr. 


Fra  Udlandet 


loteroåiifBal  tphtkaloitUgisk  Ktngres.  Ifølge  Beslatoing  af  det  ved 
Sammenkomsten  i  Paris  1862  stiftede  •Société  universelle  d'ophthai- 
mologie*  skulde  det  næste  Møde  have  været  afholdt  i  Wien  1866;  men 
det  blev  opsat  paa  Grund  af  Krigsbegivenhederne  og  vil  først  blive  af- 
holdt iaar.  Verdensudstillingen  i  Paris  og  den  internationale  Lægefor- 
samling ,  som  sammesteds  vil  blive  afholdt  i  August ,  have  imidlertid 
gjort  det  ønskeligt  ogsaa  at  forlægge  Stedet  for  Øielsgcrnes  Sammen- 
komst dertil.  I  Overensstemmelse  hermed  have  Sichel  som  Formand 
samt  Giraad-Teulon  og  Wecker  om  Sekretærer  ved  forrige  Sammen* 
komst  d.  22de  April  d.  A.  udstedt  Indbydelse  til  et  saadant  Møde.  Det 
vil  blive  afholdt  d.  12te,  13dc,  og  Ude  August,  altsaa  lige  før  Læge- 
forsamlingen begynder.  De  Herrer,  der  ønske  at  gjøre  Meddelelser  til 
Forsamlingen,  anmodes  om  at  indsende  Anmeldelse  derom  og  eventuelt 
Blanuskripter  til  en  af  Indbyderne ;  derefter  vil  da  Programmet  blive  ord- 
net. Det  første  Møde  afholdes  d.  12te  August  Kl.  9  Form.  i  -la  salle 
du  Grand-Orient  de  Prance,  rue  Cadet*.  Til  foreløbige  Aftaler  afholdes 
et  forberedende  Møde  den  foregaaende  Aften  Kl.  8  i  Sichel  s  Bolig  (50, 
Rue  de  laChanssée  d'Antin).  Adgangskort  faas  for  lOFr.  hos  Giraud- 
Teulon,  17,  Rue  du  Helder,  og  hos  Wecker,  7,  Avenue  d'Antin 
(Champs-Elysées)  d.  Ilte  August  og  om  Morgenen  d.  12te. 


.  21 

Htkrtltgt  ÅDganende  Tor  i  Buenos -A7T68  nyiig  afdøde  Landemand, 
Dr.  Purst,  er  der  velvillig  tilstillet  Red.  følgende  biographUke  Notitser, 
der  formentlig  ville  være  af  Interesse  for  den  Afdødes  J»vnaldr.ende  og 
Venner  fra  den  Tid,  han  endnu  var  herhjemme: 

D.  15de  April  d.  A.  døde  1  Buenos-Ayrea  Dr.  Garl  Johan  Ffirat,  53 
Aar  gammel.  Han  var  født  1  Kbhvn.  18U,  tog  medicinsk  Examen  1837 
og  besluttede  sig  tAaret  1840  til  at  forlade  Danmark  for  i  den  nye  Ver« 
den  at  prøve  sine  Kræfter,  efterat  han  indtil  da  Ikke  uden  Held  havde 
søgt  at  komme  i  Virksomhed  som  praktiserende  Lsge  i  sin  Fødeby. 

Da  han  hjemme  grundig  havde  forberedt  sig  Ul  dette  vigtige  Skridt, 
blev  det  let  for  ham  kort  efter  Ankomsten  til  Brasilien  at  underkaste 
sig  Examen  ved  Universitetet  i  Bahia.  Han  etablerede  sig  strai  derpaa 
i  Gachoeira ,  en  opblomstrende  By  1  Nærheden  paa  omtrent  9000  Ind- 
byggere. Endskjønt  han  meget  snart  kom  i  en  fyldestgjørende  og  stedse 
voxende  Virksomhed,  formaaede  han  dog  ikke  at  udholde  de  Anstrengel- 
ser,  som  for  en  Nordbo  ere  forbundne  med  en  praktisk  Læges  Liv  1  det 
tropiske  Klima.  Han  higede  efter  køligere  Egne  og  gjorde  vist  klogt  i 
efter  to  Aars  Ophold  i  denne  By  at  rlTO  sig  løs  og  søge  en  anden  Virke* 
kreds  i  den  tempererede  Zone.  I  Brasilien  lærte  F.  at  kjende  og  Imh 
handle  de  for  det  tropiske  Klima  elendommellge  Sygdomme  ,  Dysenteri, 
Intermitten  terne ,  Elephantiasis ,  Tetanus  osv.  Oholera  og  gul  Feber 
vare  den  Gang  endnu  ukjendte  1  Brasilien,  —  dem  skulde  han  senere 
kæmpe  med. 

Furst  reiste  altsaa  Sydpaa  over  Rio  de  Janeiro  og  Montevideo  til 
Buenos- Ayres,  hvor  han  atter  maatte  lade  sig  examlnere  for  at  erholde 
Tilladelse  til  at  udøve  Lægepraxls.  I  denne  større  By,  som  var  vel  for- 
synet med  Læger,  saavel  Indfødte  som  fremmede,  gik  det  naturligvis 
Ikke  saa  let  med  al  komme  1  Virksomhed  som  i  Gachaeira ;  men  en  Yold- 
som  Koppeepldemi ,  som  kort  efter  Ankomsten  udbrød  og  fornemmelig 
udbredte  sig  iblandt  den  fattigere,  1  Reglen  ikke  vakcinerede  Del  af  Be- 
folkningen, skaffede  ham  ialfald  Beskæftigelse  og  bidrog  til  at  gjøre 
ham  hekjendt.  Hans  gode  Sprogkundskaber  kom  ham  ligeledes  Ul  Nytte 
ved  den  saakaldte  tilfældige  Praxis,  som  altid  findes  i  en  saa  livlig 
Baodelsstad  som  Boenos-Ayre9 ,  hvor  Folk  fra  alle  Verdens  Hjørner 
færdes  i  en  uafbrudt  Strøm. 

Men  vist  er  det,  at,  da  Furst  i  Aaret  1843  giftede  sig  med  en  elsk- 
værdig, men  uformuende  argentinsk  Dame,  var  han  ikke  naaet  videre* 
end  at  han  for  at  kunne  sætte  Bo  maatte  anvende  den  sidste  Rest  af 
sine  Spareskillinger  fra  Brasilien  og  Alt,  hvad  han  havde  kunnet  lægge 
tilside  fra  Udbyttet  af  sin  Praxis  i  Buenos-Ayres. 

Dog,  dette  Ægteskab  udøvede  snart  en  meget  heldig  Indflydelse  paa 
Fursts  Stilling,  idet  han  nu  kom  i  Berørelse  med  flere  af  Landets 
mest  ansete  Familier,  af  hvilke  de  fleste  rigtignok  paa  den  Tid  levede 
1  fortrykte  Forhold  under  Ros  as' s  hensynsløse  Despoti.  Fursts  Hu- 
stru var  nemlig  en  Datter  af  den  af  Fædrelandet  høit  fortjente,  tappre 
og  dygtige  General  Zapiola,  der  ligesom  Alle,  der  hyldede  liberale  Frem- 
skri  dtsprinclper,  —Unitarierne,  •*-  under  denne  Periode  holdt  sig;  tilbage 
fra  det  offenlige  Liv  og  levede  kummerligt  paa  sin  Landeiendom.  At 
Fursts  Praxis  paa  denne  Maade  udviklede  sig  iblandt  de  Indfødte,  kom 
ham  senere  godt  tilpas ,  da  han  under  den  lange  Blokade  af  Havnen, 
som  varede  fra  1845  til  1847  ,  Ikke  led  en  saa  følelig  Indskrænkning  i 
sine  Indtægter,  »om  Tilfældet  blev  med  største  Delen  af  de  øvrige  fremmede 
Læger. 

Med  Rosas's  FaM  i  Aaret  1862  udfoldedes  dog  egenlig  først 
Fursts  fulde  Virksomhed.     Han   havde    længe  næret  det  Ønske  at 


22 


oprette  et  Hospital  fornemmelig  for  PremYnede  af  de  Nationer,  som  ikke 
—  saaledes  som  Englændere,  Irlændere,  franske.  Italienere  —  havde 
deres  egne  Sygetiuse.  Et  saadant  oprettede  ban  derfor  et  Par  Aat 
senere  i  Forening  med  to  Kolleger  nnder  Navn  af  Gasa  de  sanidad  cos- 
mopollta.  Den  Erfaring  i  Hospitalsvæsenet,  som  han  samlede  her  saa- 
velsom  ved  sin  stadig  søgte  og  beredvillig  ydede  Assistance  ved  de  øv- 
rige Lægeanstalter ,  kom  ham  til  Nytte ,  da  Regeringen  i  en  senere  Pe* 
rlode  betroede  ham  det  Hverv  at  deltage  i  en  Kommission ,  som  bley 
sendt  til  Armeen  for  at  ordne  Feltlægetjenesten. 

Purets  Specialitet  var  vistnok  ikke  oprindelig Ghirnrgien ;  men  ved 
Forholdenes  Magt  udviklede  han  sig  dog  til  en  dristig  og  heldig  Operater, 
og  håns  Hjælp  paakaldtes  stadig  af  hane  Kolleger  i  chirurgislte  ligesom  1 
obstetriciske  Tilfælde. 

Buenos-Ayres  havde  vænnet  sig  til  at  betragte  sit  forføreriske  Navn 
(•godt  Klima«)  som  fuldkommen  berettiget,  indtil  den  gale  Peber  for 
nogle  Aar  siden  vandrede  ind  fra  Brasilien  til  Rio  de  la  Platas  pri- 
viligerede Kyster.  Illusionen  var  na  hævet.  Epidemien  rasede  heftigt  og 
længe  iblandt  Indfødte  og  Fremmede,  —  det  var  en  anstrengende  Tid 
for  Lægerne;  og  Furet  svigtede  ikke. 

Omsider  hendøde  Epidemien,  og  Bnenos-Ayres  havde  allerede  Igjen 
begyndt  at  fette  Tillid  til  sit  gnnstlge  Klima,  da  der  pludselig  i  afvigte 
Marts  Maaned  kom  Efterretning  fra  flere  Kyststæder  om,  at  en  dødbringende 
Sygdom,  om  hvis  Natur  Lægerne  vare  uenige,  var  opstaaet  i  disse  Byer. 
Regeringen  besluttede  sig  strax  tU  at  sende  en  Kommission  af  Læger 
derhen  for  at  undersøge  Forholdene  og  ordne  det  Fornødne  til  at  raade 
Bod  paa  Ulykken.  FQrst,  som  efter  27  Aars  Ophold  i  Amerika  netop 
da  havde  opgivet  sin  Praxls  og  indrettet  Alt  for  at  gjøre  et  Besøg  1 
Fædrelandet,  vægrede  sig  ikke  ved  paa  Regeringens  Opfordring  at  del- 
tage i  denne  Sendelse.  At  Kommissionens  Virksomhed  gjorde  et  godt 
Indtryk  paa  den  bekymrede  Befolkning ,  derom  vidnede  de  snart  efter 
dens  Ankomst  indløbende  Beretninger  fra  San  Nicolas,  som  alle  gik  od 
paa  at  rose  de  tilsendte  Læger  for  deres  Iver  og  utrættelige  Opoifrelse 
samt  for  de  af  dem  trufne  heldige  Foranstaltninger. 

Efter  14  Dages  Arbelde  var  Kommissionens  Hverv  endt,  og  FArst 
gik  ombord  paa  Dampskibet  for  at  vende  tilbage  til  Buenoe-Ayres  og 
afgive  sin  Beretning  til  Regeringen.  Underveis  blev  han  angreben  af 
Gholera;  pnlsløs  og  cyanotisk  blev  han  bragt  til  sit  Hjem  om  Aftenen, 
og  næste  Morgen,  d.  15de  April>  døde  han  efter  23  Timers  Sygdom. 

Ved  hans  Begravelse,  som  fandt  Sted  samme  Dags  Eftermiddag,  var 
der  undtagelsesvis  givet  Tilladelse  til ,  at  et  Antal  af  indtil  20  Vogno 
maatte  følge  Liget.  Her  havde  Danske  og  mange  andre  Fremmede, 
største  Delen  af  Byens  Læger  og  Medlemmerne  af  Regeringen  sat  hin- 
anden Stævne  for  at  bringe  den  Afdøde  det  sidste  Farvel.  I  en  gribende 
Lovtale,  som  en  af  Ministrene  holdt  ved  Graven,  oplæste  han  et  Dekret, 
som  samme  Dag  var  udstedt,  ifølge  hvilket  Regeringen  i  AneriUend^ise 
af  Dr.  Fdrsts  Fortjenester  af  Staten  havde  tilstaaet  hans  Børn  en 
Pension  af  3000  Pesos  maanedlig  i  10  Aar  (omtrent  2800  Rd.  om  Aaret) 
samt  overtaget  for  sin  Regning  de  mindre  Børns  Opdragelse. 

FQrst  havde  for  to  Aar  siden  mistet  sin  elskelige  Mercedes, 
som  ved  sin  Død  efterlod  ham  8  Børn,  af  hvilke  kun  to,  en  Søn  og  en 
Datter,  vare  voxne.  Savnet  af  denne  ædle,  trofaste  Hustrn  forvandt  han 
aldrig ;  og  det  var  oden  Tvivl  Frygt  for  at  bukke  under  for  sin  Sorg,  som 
hovedsagelig  bragte  ham  til  at  fatte  den  Beslutning  at  reise  hjem. 
Han  gjorde  sit  Testamente,  frasagde  sig  enhver  ny  Patient ,  betalte  sin 
Passage  med  Paketen ,  kortsagt  arrangerede  Alt  for  den  saalænge  efter- 


2$ 

tragtede  Reise,  —  da  Pligten  bød  ham  endnu  til  Afsked  at  yde  det  Land 
en  væsenlig  Tjeneste ,  i  hvilket  han  havde  nydt  saa  megen  Lykke ,  og 
hvor  han  visselig  ogsaa  havde  fundet  Paaskønnelse. 

•Observez ,  ralsonnez  et  profltez  de  rexpérlence«  skrev  han  som 
Motto  paa  sin  Joarnal  1  Cachoeira  1  Aaret  1840,  og  han  Tiate  siden 
stedse  en  oprigtig  Stræden  efter  at  følge  denne  Leveregel. 

Han  var  en  omhyggelig,  samvittighedsfuid  Læge.  og  søgte  gjerne 
ved  Læsning  og  ved  Samtale  med  Kolleger  at  klare  tvivlsomme  Tilfælde. 
Selv  var  han  paa  Grand  af  sin  store  Erfaring  lidt  efter  lidt  bleven  en 
af  Buenos- Ayres'  mest  søgte  Konsulenter. 

Da  det  medicinske  Selskab  oprettedes,  blev  FQrst  et  af  dets  første 
Medlemmer  og  valgtes  efter  nogen  Tids  Forløb  til  dets  Vicepræsident 
Han  var  ligeledes  Medlem  af  det  naturhistoriske  Selskab. 

Et  smukt  Bevis  paa  Anerkjendelse  modtog  han »  da  han  for  nogle 
Aar  siden  blev  valgt  til  Municipal,  Borgerrepræsentant. 

Som  Menneske  var  Furst  et  varmt,  blødt  Gemyt,  en  trofast,  op- 
ofih'ende  Ven;  i  ham  har  den  danske  Lægestand  tabt  en  af  sine  hæder- 
ligste Repræsentanter  i  Udlandet 

¥.8. 

Takåoeer«  Posten  som  Lægekandidat  ved  den  nørrejydske  Sinds- 
sygeanstalt bliver  ledig  d.  Iste  August  Løn  300  Rd.  og  fri  Station. 
Ansættelsen  sker  paa  2  Aar.  Ansøgninger  indgives  til  Anstaltens  Direk- 
tion inden  d.  20de  Juli. 

Distriktslægeembedet  i  Ebeltoft  med  tilhørende  Landdistrikt.  Aarllg 
Løn  300  Rd.  med  Sædtillæg  og  Alderstillæg.  Ansøgninger  paa  stemplet 
Papir  indleveres  Inden  3  Uger  fra  2den  Jnli  til  SundhedskoUegiets  Do- 
kanus, Prof.,  Dr.  med.  E.  Hornemann,  Skindergade  26. 


Be^eidtglfreise  angaaende  Indsamlingen  til  afd.  prakti- 
serende Læge  Kaufmanns  Efterladte.  '  « 

Efter  Affatteleen  af  den  med  « Ugeskrift  for  Læger*  af  30te  Juli 
som  Pølgeblad  trykte  Redegjørelse  over  det  til  praktiserende  Læge  i  Neiø 
Kaufmanns  Efterladte  Indkomne,  er  der  i  samme  Øiemed  indbetalt 
og  under  26de  Juni  ved  Hr.  Kancelliraad  Hegel  indsat  i  Kjøbenhavns 
Sparekasse  f^lgende  Bidrag: 

Akademilæge  Qjellerup  i  Sorø  10  Rd. 

De  Herrer  Krebs  i  Ringsted,  Werner  i  do.,  Hasse  i  Slagelse,  Levin  1 
Frederiksborg  og  Willemoes  i  do.  hver  5  Rd.,  lait  25  Rd. 

De  Herrer  V.  Albrethsen  i  Vexø  og  Plesner  i  Frederiksborg  hver 
3  Rd.,  ialt  6  Rd. 

De  Herrer  Bølling  i  Ringsted,  Ditlevten  i  Slagelse,  M.  Thye  1  Slan 
gerup,  Eschricht  i  Farum  og  Kornerap  1  Frederiksborg  hver  2  Rd.,  ialt 
10  Rd. 

Tilsammen  51  Rd.  —  hvilket  Beløb  med  det  tidligere  Indsatte  ud« 
giør  1269  Rd.  4  ^. 

Rønne  d.  Iste  Juli  1867. 

Paa  Komiteens  Vegne 

P.  T.  Mrtniii. 


24 


Ifølg«  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  26de  Juni  til  Tirsd.  d.  2deD  Juli  1867  (begge  inkl.)  an- 
meldte  fra  Lægerne   i  Kjebenhavn    i   Alt  614  Sygdomstil- 


fælde;  deraf  af  epiden 

3iske  { 

sygdc 

»innie 

498, 

nemlig : 

Btn  fra 

Idf. 

Frt. 

15-8. 

5-1 

uderlAar.  Sddm. 

Brystkatarrh  .    .     .    . 

36 

34 

34 

19 

9        132 

Lungebetændelse    .    . 

5 

8 

5 

23 

Halsbetændelse  .     . 

17 

12 

8 

3 

40 

Faaresyge      .     .     .     . 

10 

11 

20 

13 

54 

Kighoste 

• 

3 

•  11 

14 

Rbeumatisk  Feber.    . 

7 

» 

12 

Knuderosen  .     .     . 

1 

1 

6 

Ansigtsrosen .    .    . 

3 

2 

1          13 

Mæslinger     .     .    . 

• 

4 

6 

Kopper     .... 

» 

• 

•                         II 

Skaalkopper  .     .     . 

« 

2 

8 

Skarlagensfeber .     . 

^             B 

12 

15 

Koldfeber.     .     .     . 

5 

1 

10 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

.     17 

21 

12 

10 

60 

Blodgang 

» 

» 

9                          • 

Diarrhoe  .... 

.     13 

14 

8 

14 

2          51 

Gholerine.    .    .     . 

.     10 

13 

1 

25 

Strubehoste  .     .    . 

• 

II 

1 

Diphtherilis  .     .     . 

2 

1 

7 

Barselfeber   .    .     . 

• 

» 

»                        » 

Skørbug   .... 

.       5 

1 

7 

Nældefeber   .     .     . 

.       3 

1 

9 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

2 

» 

2 

»            5 

136 

142 

119 

89 

12        498 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomDe  i: 
Nørrebrogade,  Vesterbrogade  og  Borgergade;  relativt  I  Forliold  til  Folke- 
mæogden  derimod  i:  Nørrbrogade  (l,w  pCt),  St  Brøndstræde  (1,M}  og 
Nyhavn  (0,88). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystlcatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i:  Adelgade,  Borgergade  og  Prindsensgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  3,  Halsbetændelse  1,  Faaresyge  1,  Diarrhoe 
1  og  bl.  Øiebetændeise  2  Tilfælde;  samt  desoden:  Gonorrhoel  og  Fnat  1 
Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  37,  veneriske  Saar  14,  konstitu- 
tionel Syphilis  17  og  Fnat  46  Tilfælde.  —  Lister  mangle  fra  2  Hospitals- 
afdelinger. 

Lister  ere  modtagne  fra  109  Læger. 


c.  A.  Relliela  Forlag.     BUBc«Lon»f  B«vU>-kkcri  ved  F.  S.  Muhle. 


li*h««lHm.  i.B.JiUlM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3^«  Række  IV.  Nr.  3. 

Redigeret  af  Dr.  t.friti. 

Indhold:  Itrild  Philipsei:  Ob  Atrepinu  firiaiiaf  •;  thnpeituke  AoTadelte  i  Øifltjf. 
doanaie.  Ifje  Biger.  Ddtig  tf  ^øbeihaTiu  lorlalitebUM  fer  April  1867.  Dødf- 
liii    Øgadiii  ^idmjke  SjgdiaM  i  ^øMm. 


Om  Atropiieu  Yirluutg  og  tikerapeutiske  AmTeiilebe 

Af  Harald  Philipsen,  Cand.  med.  &  chir. 
(Slntnlflg.) 


Foruden  i  de  ovenfor  omtalte  Tilfælde,  der  fortrkiBvis  ville 
komme  under  Specialisternes  Behandling,  har  Atropinen  en 
meget  stor,  ja  maaske  sin  største  Betydning  i  adskillige  af 
de  Øienlidelser,  som  det  falder  i  enhver  Læges  Lod  at  faa 
under  sin  Behandling.  Her  viser  Atropinens  Virksomhed 
sig  i  sit  fulde  Lys ,  og  man  kan  rolig  sige ,  at  en  stor 
Msngde  Øiesygdomme  nutildags  tage  en  gunstigere  Ven- 
ding, fordi  vi  ved  itide  at  anvende  Atropinen  ere  istand 
til  at  forebygge  mange  af  de  Eftersygdomme ,  som  vi  des- 
værre endnu  tidt  nok  se  Indfinde  sig,  og  som  efterlade  mere 
eller  mindre  skadelige  Pelger.  Man  kan  sikkert  sige,  at 
disse  vilde  være  langt  sjeldnere,  hvis  Brugen  af  Atropin 
blev  hyppigere.  —  Man  maa  ikke  vente  i  det  Følgende  at 
finde  nogen  udtømmende  Beskrivelse  af  Behandlingen  af  de 
paagjældende  Øiesygdomme,  —  det  er  mig  kun  om  at  gjøre 

Sdle  R«ftke  4dt  Bind. 


26 

at  faststille  Indikationerne  for  Atropinens  Brug,  og  kuo  af 
og  til  skal  der  nævnes  andre  Midler,  som  man  gjør  vel  i 
at  benytte  ved  Siden  af  det  nævnte. 

Hornhindens  normale  og  pathologiske  Histologi  har  i 
de  senere  Åar  været  Gjenstand  for  meget  grundige  Under- 
søgelser af  Mænd  som  Virchow,  His,  v.  Reckling- 
h au 8 en  o.  Fl.  Meget  er  blevet  klaret;  men  meget  staar 
endnu  tilbage,  og  i  mange  Hovedpunkter  hersker  der  endnu 
stadig  Uenighed.  Ogsaa  er  hele  Betragtningen  af  Horn- 
hindebetændelsens  Pathogeni  undergaaet  store  Forandrin- 
ger, idet  den  pathologiske  Anatomi  har  yttret  sin  frugtbar- 
gjørende  Indflydelse.  Den  ældre  Inddeling  af  Keratilis  efter 
de  formodede  ætiologiske  Momenter  i  rheumatisk,  skrophu- 
løs  o.  s.  V.,  der  var  en  Frugt  af  de  humoralpathologiske 
Anskuelser,  har  maattet  vige  Pladsen  for  en  mere  tidssva- 
rende Inddeling  efter  Processens  Sæde  og  anatomiske  Cha- 
rakter.  Paa  samme  Tid  er  hele  Behandlingen  undergaaet 
store  Forandringer,  og  den  tidligere  Brug  af  Blodudtøm- 
melser, Emetico  -  cathartica ,  Mercurialia  o.  s.  v.,  som  før 
stod  i  forreste  Række,  er  nu  henvist  til  at  være  et  Slags 
understøttende  Behandling,  imedens  Lægens  Virksomhed 
først  og  fremmest  er  rettet  paa  Anvendelsen  af  lokale  Mid- 
ler paa  det  angrebne  Sted. 

I  denne  sidste  Henseende  staar  Atropinen  øverst  baade 
som  symptomatisk  og  kurativt  Middel.  Et  besværligt  Symp- 
tom i  flere  Hornhindesygdomme  er  den  ofte  betydelige, 
krampagtige  Smerte,  som  meget  hyppig  findes  i  endog  mindre 
betydelige,  overfladiske  Homhindesygdomme ,  f.  Ex.  i  den 
herpetiske  eller  phiyktænulære  Eeratitis,  medens  den  oftere 
næsten  ikke  er  tilstede  i  de  dybere  Lidelser,  f.  Ex.  i  flere 
Former  af  abscederende  Eeratitis,  som  findes  hos  Børn  eller 
svagelige  Individer,  og  som  ere  beskrevne  af  Gråfe  under 
Navnet  tindolente  Abscesser  i  Hornhindent,  netop 
paa  Grund  af  deres  ubetydelige  subjektive  Symptomer.  Dette 
besværlige  Symptom  ser  man  ofte  tabe  sig  efter  et  Par  Atro- 
pininddrypniuger.  Denne  krampagtige  Tilstand  beror  paa 
en  Refiexkrampe  i  Øiets  indvendige  Muskler,  som  forsynes 


27 


af  Nervus  oculimotorius,  hvilken  Nerve  gættes  i  Virksombed, 
naar  de  ved  den  averfladiske  Hornhindeirritalion  inciterede 
Ciliarnerver  stimuleres  ved  Lysets  eller  andre  Potensers  Virk- 
somhed paa  Hornhinden  og  ad  reflektorisk  Vei  meddele  denne 
Irritationstilstand  til  Iris*s  og  Akkomodationsmusklens  Ner- 
ver. For  denne  Anskuelse  synes  ogsaa  den  Omstændighed 
at  tale,  at  vi  altid  ved  traumatiske  Irritationer  af  Hornhinden, 
f.  Ex.  ved  fremmede  Legemers  Indtrængen  i  den  eller  ved 
overfladiske  Epithelialafskrabninger,  som  f.  Ex.  opstaa,  naar 
man  kommer  til  at  skrabe  Hinden  med  en  Negl,  strax  se 
en  betydelig  Iriskontraktion  paa  det  lidende  Øie.  Da  Atro- 
pinen  lammer  N.  oculimotorius ,  maa  Reflexkrampen  jo  op- 
høre. Ved  denne  Lamning  af  de  intraokulære  Muskler  faar 
Øiet  tillige  den  saa  nødvendige  Ro.  Ogsaa  i  de  intraoku- 
lære Trykforholds  Forandring  og  Regulationen  af  de  cirku- 
latoriske  Forhold  have  vi  Momenter,  som  virke  jmod  Be- 
tændelsen, forsaavidtsom  Resorptionen  lettes.  Endnu  et 
Moment  maa  vi  tage  i  Betragtning.  Det  er  en  bekjendt  Sag, 
at  Hornhindebetændelser  hyppigt  forplante  sig  til  Iris  og 
fremkalde  iritiske  Tilstande.  Denne  Forplantelse  af  Sygdom- 
men, hvad  enten  den  nu  sker  ad  reflektorisk  Vei  eller  per 
contiguitatem,  forhindres  tildels  ved  Brugen  af  Atropin,  der, 
som  ovenfor  anført,  og  som  nedenfor  nærmere  vil  blive  ud- 
yiklet,  virker  antipblogistisk  paa  frisvævet  og  saaledes  i  dette 
Tilfælde  tjener  som  Prophylaktikum  imod  Betændelsens  Over- 
gang paa  Iris. 

Vi  se  altsaa,  at  vi  ved  at  bruge  Atropin  opfylde  flere 
Indikationer  i  Keratitis,  og  man  kan  ganske  rolig  sige,  at 
det  Første,  man  har  at  gjøre,  naar  man  faar  en  Patient  med 
en  Keratitis  eller  blot  med  en  Phlyktæne,  der  strækker  sig 
lidt  ind  paa  Hornhinden,  er  at  dryppe  ham  Atropin  1  Øiet  2 — 3 
Gange  om  Dagen  eller  endnu  mere,  eftersom  Irritations- 
symptomerne  ere  mere  eller  mindre  fremherskende,  i  de 
overfladiske  Former  af  Keratitis,  den  pannøse  og  den 
phlyktænulære  (herpetiske,  skrophuløse)  er  Atropinon 
vort  Hovedmiddel.  Vi  se  ofte  blot  efter  en  enkelt  Inddryp- 
Ding,  at  Photophobien   og  Blepharospasmen  aftage.     Saa- 


28 

længe  der  CDdnu  er  nogen  fremtrædende  ciliær  Injektion, 
bør  man  ikke  bruge  Andet  end  Atropin,  og  først  naar  den 
første  Irritationstiistand  bar  tabt  8ig,  kan  man  med  Held  gaa 
over  til  andre  Midler,  der  virke  topisk,  saasom  Kalomels- 
insufflationer  eller  01.  terebinthinae  og  01.  olivarum  IS. 
til  Inddrypning  i  Øiet  en  Gang  dagl.  o.  fl.  Berfra  und- 
tages naturligvis  de  Tilfælde,  i  hvilke  den  overfladiske  Ke- 
ratitis  skylder  mecbaniske  eller  andre  lignende  Momen- 
ter sin  Oprindelse,  f.  Ex.  naar  der  findes  Granulationer 
paa  Ølelaagenes  Indside,  Trichiasis,  fremmede  Legemer  o. 
s.  fr.,  da  naturligvis  den  lokale  Behandling  af  disse  Tilfælde 
roaa  være  den  principale  og  Atropinen  kun  er  et  Hjælpe-^ 
middel  til  at  virke  imod  Betændelsen. 

En  ligesaa  vigtig  Rolle  spiller  Atropinens  Anvendelse  i 
de  dybere  liggende  Former  afReratitis.  Her  kunne 
vi  kun  middelbart  komme  til  at  virke  paa  de  syge  Dele  paa 
Grund  af  deres  dybere  Leie.  Det  gjælder  her  om  at  tage 
sig  lagt  for  enhver  irriterende  Behandling.  Naar  der  viser 
sig  gul  Farvning  af  de  betændte  Pletter,  gjøre  vi  vel  i,  i 
Forbindelse  med  Atropininddrypningen  at  anvende  Kompres- 
ser, dyppede  i  varmt  Vand  og  lagte  paa  Øiet  i  Form  af 
Omslag.  Med  denne  Behandling  vedblive  vi,  indtil  det  be- 
tændte Sted  antager  en  mere  graalig  gjennemskinnende 
Farve  og  vi  tillige  se,  at  Epitheliet  begynder  at  glatte  sig; 
thi  nu  kunne  vi  gaa  over  til  en  mere  irriterende  Behand- 
ling (Insufflationer  af  Kalomel  eller  Indgnidning  af  Merka- 
rialsalver,  af  hvilke  den  hyppigst  benyttede  er  Pagenste- 
cbers').  Naar  den  ciliære  Injektion  fuldstændig  er  svunden 
og  Bomhindeoverfladen  er  glat,  da  kunne  vi  ophøre  med 
Atropinen  og  udelukkende  behandle  Betændelsens  Residuer 
med  svage  Irritantia. 

I  de  talrige  Former  af  ulcerativ  Keratitis  med  alle 
dens  Følger   er  Atropinen  uundværlig  for  os.     Den  er  det 


>)  R  Mere.  præcip.  rubr.  v.  h.  parat.  gr.  xv. 
AxuDgiae  porcl  3^ 

m.  d.  8. 


S9 


i  den  akut  inflammaloriske  Periode,  hvor  den  i  Forbindelse 
med  varme  Rompresser  ofte  bidrager  til  at  formindske  de 
i  mange  Tilfælde  betydelige  Smerter,  og  desuden  bidrager 
den  ved  sin  Virkning  paa  de  intraokulære  Trykforhold  til  at 
sætte  det  ved  Ulcerationen  blottede  og  fortyndede  Hornhinde- 
væv under  gunstigere  Forhold,  saaat  der  kan  finde  en  Vævs- 
reparation  Sted,  indtil  Processen  er  gaaet  saa  vidt,  at  vi  faa 
Perforation,  hvilket  jo  altid  er  betænkeligt. 

Men  indtræder  nu  ogsaa  Perforationen  trods  An- 
vendelsen af  Atropin,  da  ere  vi  langt  heldigere  stillede, 
end  hvis  vi  ikke  i  Forveien  havde  saa  at  sige  forberedt  Øiet 
paa  denne  Eventualitet.  For  det  Første  vil  Øiet  udtømme 
Vandvædsken  med  langt  mindre  Kraft,  da  det  intraokulære 
Tryk  er  formindsket;  Faren  for  indvendige  Hæmorrhagier 
eller  Rupturer  af  Zonula  Zinnii  med  Fremfald  af  Lindsen 
bliver  altsaa  langt  mindre,  ligesom  ogsaa  Chancen  for  Iris- 
fremfald  vil  blive  langt  ringere,  især  hvis  Rupturen  finder 
Sted  i  Hornhindens  Centrum  eller  de  nærmest  tilgrændsende 
Partier.  Finder  Rupturen  Sled  omtrent  midt  imellem  Cen- 
trum og  Randen  eller  derudenfor,  hvorom  man  jo  allerede 
i  Forveien  kan  have  Formodning,  raader  Stellwag  v.  Ca- 
rlo n^)  til  ikke  at  anvende  Mydriatica,  men  tverimod  at  ud- 
sætte Øiet  for  stærkt  Dagslys  for  at  faa  stærk  Pupillarkon- 
traktlon.  Paa  denne  Maade  mener  han  lettere  at  kunne 
undgaa  Fremfald  af  Pupillarranden ,  hvilket  som  bekjendt 
giver  en  daarligere  Prognose  med  Hensyn  til  Synets  Beva- 
relse. Andre  Forfattere,  f.  Ex.  Wecker'),  mene,  at  man 
alligevel  bør  atropinisere ;  thi  er  der  Grund  til  at  frygte  en 
udbredt  Perforation,  da  vil  Pupillarranden  alligevel  falde  frem, 
enten  man  saa  drypper  Atropin  eller  ikke;  men  er  Pupillen 
udvidet,  kunne  vi  altid  vente,  at  en  større  eller  mindre  Del 
af  Pupillarrummet  vil  blive  frit,  da  den  Del  af  Pupillarran^ 
den,  der  ligger  paa  den  anden  Side  af  Perforationsaabningen, 
ved  Udvidningen  vil  blive  jernet  betydeligt  mere  derfra. 


^)  Lehrbuch  der  prakt.  AugeDhellk.    Wien  1864.    S.  Si. 
*)  Etudes  ophthalmologiques.    I.    Paris  1863.    S.  317. 


80 

Er  nu  endelig  Fremfaldet  sket,  saa  bør  vi  ved  hyp- 
pige Atropininddrypninger  forsøge  at  reducere  det  til  det 
mindst  mulige,  og  dette  vil  i  mange  Tilfælde  lykkes  os,  Især 
naar  Fremfaldet  er  lille  og  frisk.  Men  samtidig  hermed 
skulle  vi  anvende  Trykbandage,  dels  fordi  den  virker  me- 
chanisk  paa  den  fremfaldne  Del  og  danner  Forhindring  for 
dens  Tiltagen  i  Væxt,  dels  fordi  det  intraokulære  Tryks  en- 
sidige Virkning  ved  det  store  Modtryk  reduceres  meget  be- 
tydeligt. Det  vil  ofte  lykkes  ved  denne  Behandling  at  faa 
Fremfaldet  reduceret  og  faa  et  solid  Ar,  hvortil  Iris  natur- 
ligvis er  heftet.  Men  endog  dette  sidste  kan  man  under- 
tiden se  tabe  sig,  naar  man  stadig  bliver  ved  med  Atropin- 
inddrypningen  og  Fremfaldet  ikke  er  for  stort.  I  saa  Tilfælde 
ser  man,  at  Adhærencen  bliver  tyndere  og  tyndere,  tilsidst 
staar  Iris  kun  ved  en  svag  Streng  i  Forbindelse  med  Uorn- 
hindearret,  hvilken  Streng  sluttelig  kan  briste,  saaat  Iris 
faar  sin  fulde  Bevægelighed  tilbage. 

Men  gaar  trods  denne  Behandling  Irisprolapsen  over  i 
Staphylomdannelse,  eller  har  den  været  meget  stor 
lige  fra  Begyndelsen  af,  saa  er  Atropinen  for  svagt  et 
Middel,  og  Indgreb  som  Iridektomi,  Incision,  £xcisloo 
og  lign.  Operationer  ere  de  Midler,  som  Lægen  maa  tage 
sin  Tilflugt  til,  men  hvis  nærmere  Forhold  ligger  udenfor 
denne  Afhandlings  Maal. 

I  traumatiske  Hornhindelidelser  have  vi,  naar 
de  ikke  ere  altfor  dybtgaaende,  ligeledes  at  inddryppe 
Atropin  for  at  forhindre  Betændelsens  Optræden  og  først 
mildne  Smerten  og  Reflexkrampen,  saaledes  som  ovenfor  er 
omtalt.  Atropininddrypning,  Kompressionsbandage  og  Ro 
ere  her  vore  Bovedmidler. 

Endnu  skal  nævnes,  at  man  har  anbefalet  Atropin  til 
Inddrypning  i  Tilfælde  af  Maculae  corneae  for  at  opnaa  at 
faa  Hornhinden  stillet  under  gunstigere  Forhold  med  Hen- 
syn til  Resorptionen  af  de  topiske  Midler,  man  anvender 
for  at  opklare  Obfuskationerne. 

1  Bindehindens  Sygdomme  spiller  Atropinen  en  langt 
mere  underordnet  Rolle.    Bindehinden  hører  jo  saa  bestemt 


81 

til  Øiets  udvendige  Dele,  og  Atropineo  virker  jo  udelukkende 
paa  Øiets  indvendige  Dele.  Saalænge  Sygdommen  altsaa 
holder  sig  til  Bindehinden  alene,  ville  vi  aldrig  faa  Brug  for 
Atropin.  Det  er  først,  naar  Hornhinden  eller  Iris  tager  Del 
i  Processen,  at  vi  kunne  faa  Indikation  for  dette  Lægemid- 
del. Vi  se  saaledes  i  den  purulente  Gonjunctivitis 
forskjellige  Homhindelidelser  opstaa,  som  altid  ere  af  mere 
eller  mindre  farlig  Charakter.  Saaledes  ser  man  som  be- 
]yendt  ofte,  navnlig  naar  der  er  en  stærk  chemotisk  Svulst, 
at  der  danner  sig  udbredte  Uklarbeder  af  Hornhinden,  navnlig 
af  dennes  nedre  Del.  Hvad  enten  disse  nu  skyldes  en 
mangelfuld  Ernæring  paa  Grund  af  den  ved  Ghemosis  be- 
virkede Kompression  af  Karrene,  eller  man  med  Stellwag 
o.  Fl.  antager  en  katalytisk  Virkning  paa  Hornhinden  af  det 
stagnerende  Pus,  saa  ere  disse  Uklarheder  altid  i  høi  Grad 
betænkelige.  Der  indtræder  ofte  paafaldende  hurtigt  en  Ne- 
krotisering  af  Hornhindevævet  med  Perforation  og  hele  dens 
Følge  af  sørgelige  Virknioger.  Ser  man ,  at  der  er  stærk 
Ghemosis,  selv  om  Hornhinden  endnu  er  aldeles  klar,  tror  jeg, 
at  man  bør  benytte  Atropla,  om  ikke  for  Andet,  saa  af  pro- 
phylaktiske  Grunde,  for  at  relaxere  Hornhindevævet.  Indtræder 
der  desuagtet  Perforation,  saa  er  desloværre  i  de  fleste  Til- 
fælae  Atropinen  saagodtsom  afmægtig,  da  Perforationen  gjerne 
er  af  betydeligt  Omfang,  og  vi  maa  paa  andre  Maader  se  at 
indskrænke  Faren  til  det  mindst  Mulige.  Derimod  ere  vi 
heldigere  stillede  overfor  en  anden  Hornhindelidelse,  som 
ligeledes  af  og  til  komplicerer  denne  Øiebetændelse.  Jeg 
sigter  her  til  de  saakaldte  facetterede  Ulcera,  en  Af-' 
fektion,  som  let  undgaar  Opmærksomheden,  da  den  hverken 
i  sine  subjektive  eller  objektive  Kjendetegn  er  videre  frem- 
trædende. Disse  Facetter  vise  sig  neppe  paa  den  iøvrigt 
klare  Hornhinde,  medmindre  man  anvender  Sidebelys- 
ning, hvorved  de  da  ses  som  ganske  flade,  mere  eller 
mindre  glatte,  men  fuldkommen  gjennemsigtige,  overfla- 
diske Substanstab.  De  gaa  umærkelig  dybere  og  dybere, 
tilsidst  kan  Bunden  ikke  modstaa  det  intraokulære  Tryk, 
og  den  bliver  derved  fremdreven  i  Form  af  et  lille  Kerato- 


32 

cele.  Det  intraokQlaore  Tryk  virker  fremdeles  og  forhindrer 
den  videre  Ernæring  i  det  fortyndede  Parti.  Tilsidst  ind- 
træder der  Perforation,  og  der  trænger  lidt  Vandvædske  ad ; 
Bornhioden  kollaberer  herpaa,  og  den  dannede  Aabning  til* 
lukker  sig  hurtigt  paa  Grund  af  de  ved  Kollapsen  betydeligt  for- 
bedrede Emæringsforhold.  Har  den  paåny  bnsamlede  Hu-^ 
mor  aqveus  naaet  et  vist  Kvantum,  da  indtræde  de  sarnm« 
Forhold:  der  sker  paany  Perforation  o^  Udflod  af  Vand- 
vædske.  I  saadanne  Tilfælde  bør  vi  anvende  Atropin  saa 
hurtig  som  mulig  og  inddryppe  det  øieblikkelig,  naar  vi  op- 
dage det  lille  Substanstab.  Vi  stille  derved  Hornhinden  under 
bedre  Ernæringsforhold,  idet  Trykket  a.tergo  formindskes, 
Saarets  Bund  ikke  bliver  dreven  frem  og  Hornhindevævet 
faar  Tid  til  at  regenereres. 

I  den  diphtheritiske  Form  af  Conjunctivitis  ere  Kompli- 
kationerne fra  Hornhindens  Side  endnu  farligere.  Her  er  Atro- 
pinen  destoværre  saagodtsom  magtesløs.  Man  bør  dog  ikke 
undlade  at  benytte  dette  Middel;  i  ethvert  Tilfælde  virker 
det  antiphlogistisk  og  kan  muligvis  forhale  Processen  i  Horn- 
hinden i  nogen  Tid,  hvad  der  i  denne  Affektion  er  af  stor  Be- 
tydning, da  som  bekjendt  Hornhindelidelseos  Prognose  i  denne 
Sygdom  er  desto  bedre,  jo  senere  hen  i  Sygdommens  Forløb 
den  optræder. 

Ved  de  trachomatøse  Sygdomme  harAtropinen  lige- 
ledes kun  en  underordnet  Betydning  og  benyttes  kun,  hvor 
Hornhinden  er  angreben.  Hornhinden  kan  i  denne  Sygdom  be- 
tændes, dels  som  Følge  af  selve  Processens  Overgang  paa  den, 
hvad  der  dog  er  det  sjeldnesle,  dels  paa  Grund  af  det  me- 
chaniske  Tryk,  som  den  ujævne,  granulerede  Bindehinde 
udøver  paa  den.  I  første  Tilfælde  se  vi  spredt  over  en 
større  eller  mindre  Del  af  Hornhinden,  i  Almindelighed  i  Retnin- 
gen fra  Peripherien  imod  Centrum,  talrige  smaa  graalige, 
svagt  ophøiede,  runde  Pletter,  imellem  hvilke  Vævet  er  vas- 
kulariseret,  imedens  selve  de  ophøiede  Partier  ikke  inde- 
holde Kar.  Er  Fordunklingen  derimod  fremkommen  ved 
Øielaagets  Tryk  paa  og  Gnidning  imod  Hornhinden,  da  se  vi  en 
mere  eller  mindre  ensformig,  overfladisk  vaskulariseret,  pan-» 


33 


nøs  PordunkliDg,  der  kun  indtager  den  øvre  Del  af  Hornhinden, 
som  er  mest  udsat  for  disse  skadelige  Potenser  paa  Grund 
af  øvre  Øielaags  Gnidning  derimod.  I  begge  disse  Til- 
fælde skulle  vi  af  Grunde ,  som  ere  udviklede  ovenfor ,  an- 
vende Åtropin. 

I  den  phlyktænulære  Gonjunctivitis  anvende  vi 
kun  Atropin,  naar  Affektionen  strækker  sig  noget  ind  paa 
Hornhinden. 

Sin  egenlige  Virkeplads  har  dog  Atropinen  i  Irissyg- 
dommene.  At  det  ved  Iritis  gjæider  om  at  virke  paa  Pu- 
pillen, saaledes  at  den  forstørres,  er  en  gammel  Regel,  og 
Indgnidningerne  af  Ung.  belladonnae  i  Regio  supraciliaris, 
hvormed  man  hidtil  harmaattet  lade  sig  nøie,  bevise  dette 
noksom.  Arlt  benyttede  ogsaa  en  Opløsning  af  Extractum 
beliadonnae  til  Inddrypning  i  Conjuoctivalsækken,  men  uden 
at  opnaa  noget  videre  tilfredsstillende  Resultat,  som  det  sy- 
nes; idetmindste  roste  han  det  ikke  ubetinget^)  og  vilde  i 
ethvert  Tilfælde  ikke  benytte  det,  saalænge  Betændelsen  endnu 
var  nogenlunde  florid,  da  han  saa,  at  det  kun  forøgede  Ir- 
ritationen uden  at  virke  dilaterende  paa  Pupillen.  Dette  er 
ogsaa  naturligt.  Vi  vide,  at  Atropinvirkningen  paa  Iris  er 
lokal,  efterat  Opløsningen  først  er  træogt  igjeunem  Hornhinden. 
Extractum  belladonnae  er  ikke  aldeles  opløseligt  i  Vand,  og 
Tilstedeværelsen  af  de  ikke  opløste,  men  kun  opslemmede 
Smaapartikler  vil  irritere  den  allerede  IForveien  let  irritable 
Conjunctivalsæk.  Tillige  trænger  en  saadan  Opløsning  kun 
vanskelig  igjennem  Hornhinden,  der  i  Betændelsestilstande  paa 
Grund  af  det  intraokulære  Tryks  Forøgelse  naturligvis  er 
mindre  permeabel  end  normalt.  —  Disse  Inkonvenienser  ere 
vi  fri  for  ved  Brugen  af  en  Atropinopløsniug.  Her  er  intet 
Bundfald,  der  kan  irritere  Bindehinden,  og  den  klare  Opløs- 
ning bliver  ved  Endosmosen  i  Almindelighed  let  optagen  i 
Vaudvædsken.  Saasnart  vi  faa  med  en  Iritis  at  gjøre,  af 
hvad  Natur  den  saa  ogsaa  er,  bør  vi  strax,  endogsaa  naar 
Betændeisessymptomerne  ere  stærkt  fremtrædende,  inddryppe 


>)  Arlt:  Kraokheiten  des  Aages.    Prag  1S53.    II.   S.  42.  SI. 


84 

Atropin.  Selv  om  vi  ikke  se  Papillarudvidning  indtræde, 
saa  virker  dog  AtropiQen  paa  det  intraokulære  Tryk,  livor- 
ved  Hesorptionen  lettes  og  GirkulatioDsfortioldene  mere  nærme 
sig  det  Normale,  og  herved  faar  den  sin  store  antiphlogi« 
stiske  Betydning.  Atropinen  kan  ikke  altid  faa  Bugt  med 
Pupillarkontraktionen.  Man  er  uenig  om,  hvorvidt 
dette  Symptom,  som  dog  ikke  er  aldeles  konstant,  beror  paa 
Svulst  af  Iris*s  Væv  i  det  Hele  (S  te  11  vir  ag)  eller  paa  en  for- 
høiet  Virkning  af  Sphincter  pupiUae,  frembragt  ad  reflekto- 
risk Vei.  Enten  man  nu  antager  det  Ene  eller  det  Andet, 
saa  er  Atropin  indiceret  dels  paa  Grund  af  dens  lammende 
Virkning  paa  Sphincter,  dels  paa  Grund  af  den  antiphlogi- 
stiske  Virkning  overhovedet.  Ofte  se  vi  ogsaa,  at  Pupillen 
efter  et  Par  Inddrypninger  begynder  at  udvide  sig,  og  sam- 
tidig hermed  føler  den  Syge  i  Almindelighed  stor  Lindring. 
De  ciliære  Smerter,  Lyssky  og  Taareflod  tage  af,  og  Iris- 
vævet  begynder  at  antage  en  naturligere  Farve. 

Det  er  sjeldnere,  at  man  faar  en  Iritis  under  Behand- 
ling lige  i  det  allerførste  Stadium.  Faar  man  det,  og  det 
lykkes  ved  Hjælp  af  Atropin  at  udvide  Pupillen,  da  kan  man 
lykønske  sin  Patient  til,  at  han  slipper  firi  for  Synechier,  da 
disse  som  bekjendt  næsten  aldrig  danne  sig,  naar  Pupillen 
er  udvidet.  Hvor  besværlige  og  hvor  farlige  disse  Synechier 
ere,  idet  de  disponere  til  fremtidige  Betændelsesanfaid ,  er 
en  bekjendt  Sag. 

Komme  vi  derimod  først  i  et  senere  Stadium,  hvor  der 
er  dannet  Synechier,  da  er  den  første  Indikation  at  faa  dem 
sprængte  saa  hurtig  som  mulig.  Ere  de  ganske  firiske  og 
det  lykkes  os,  da  blive  vi  rimeligvis  tillige  fri  for  Belægnin- 
ger paa  Lindsekapslen,  hvilket  er  af  stor  optisk  Betydning. 
Det  er  Enhver  bekjendt,  at  friske  Synechier  i  Almindelighed 
med  Lethed  kunne  sprænges,  og  naturligvis  desto  lettere, 
jo  friskere  de  ere.  Inddrypper  man  nu  Atropin,  da  ser  man, 
naar  der  er  Synechier,  at  Pupillen  antager  en  uregelmæssig 
Form,  idet  dens  Rand  viser  sig  at  være  sammensat  af  min- 
dre, bueformige  Dele,  adskilte  ved  fremspringende  Spidser, 
som  svare  til  Sammenvoxningerne  med  Lindsekapslen.    Men 


S5 

cfterhaanden  som  Irisvævet  paavirkes  af  Atropinen,  forsviode 
de  fremspringende  Partier,  og  de  mindre  Buer  flyde  sammen 
til  større,  indtil  tilsidst  Pupillen  faar  en  mere  regelmæssig 
Form.  Ved  saadanne  Leiligheder  ere;byppigt  pvia  hinanden 
følgende  Atropininddrypninger  paa  deres  Plads.  Det  er  en 
Overdrivelse,  naar  Enkelte  have  raadet  til  at  gjentage  Atro- 
pininddrypningen  20—30  Gange  i  Døgnet,  da  Ølet  derved 
l>erøves  den  nødvendige  Ro;  men  b^B  Gange  gjentagne 
•Inddrypninger  daglig  ville  i  Almindelighed  ikke  være  for- 
meget,  og  Virkningen  paa  Pupillen  vil  ikke  udeblive  længe. 

Denne  Behandlingsmaade  skulle  vi  som  sagt  anvende  i 
enhver  Iritis,  som  er  nogenlunde  frisk,  og  det  enten  den  er 
af  traumatisk  eller  saakaldet  rbeumatisk  eller  af  syphililisk 
Natur.  Til  de  traumatiske  Iritides  regner  man  ogsaa  de 
Dvenfor  omtalte  Former,  som  indfinde  sig  efter  Stær- 
operationer. De  tidligere  Anskuelser  om,  at  der  existe- 
rede  pathognomoniske  Tegn  paa  de  enkelte  forskjellige 
Arter  af  Iritis,  ere  gjendrevne,  og  man  slutter  ikke  længere 
af  Pupillens  Form  indad  eller  den  mere  eller  mindre  brun- 
lige Farve  af  den  ciliære  Injektion,  om  den  ene  eller 
den  anden  Dyskrasi  ligger  til  Grund  for  Betændelsen. 
Hvad  Anvendelsen  af  Atropin  angaar,  da  er  dette  ogsaa 
ligegyldigt.  Enten  Betændelsen  er  sypbilitisk  eller  rheu- 
matisk,  gjælder  det  snarest  muligt  at  sprænge  Synechierne 
og  gjøre  Pupillarrummet  frit.  At  Atropinen  naturligvis  ikke 
udelukker  andre  symptomatiske  Midler,  saasom  Igler  i  Tin- 
dingen, Indgnidninger  med  graa  Salve,  deriverende  Behand- 
ling o.  s.  V.,  følger  af  sig  selv. 

Der  er  en  enkelt  Form  af  Iritis,  som  jeg  skal  tillade 
mig  at  berøre  lidt  nølere.  Det  er  den  af  Adam  Schmidt 
og  A rit  saakaldte  skrophuløse  Iritis,  af  de  Ældre  saa- 
kaldte  Hydromeningitis,  i  den  nyere  Tid  saakaldte  Iri- 
tis se  rosa,  som  efter  de  fleste  Forfatteres  Vidnesbyrd  især 
findes  hos  skrophuløse  eller  sletnærede  Individer.  Den  er  i  Al- 
mindelighed ikke  ledsaget  af  betydeligere  subjektive  Symptomer 
med  Undtagelse  af  nogen  formindsket  Synsevne.  Den  ciliære 
Injektion  pleier  at  være  ringe,   Iris  neppe  forandret,    hvad 


36 

Farve  eller  Bevægelighed  angaar,  PupilleD  af  middelmaadig 
Størrelse  eller  maaske  lidt  udvidet.  Det  forreste  Kaminer 
er  paa  Grund  af  Hypersekretion  af  Vandvædske  temmelig 
dybt.  Hvad  der  især  charakteriserer  denne  Form  af  Iritis, 
er  de  stærkt  fremtrædende  Symptomer  fra  Hornhiudens  Side, 
idet  denne  viser  sig  mere  eller  mindre  fordunklet,  hvilken 
Fordunkling  hidrører  fra  dens  bageste  Flade,  da  man  ved 
Sidebelysning  oftest  vil  finde  paa  Overfladen  en  fuldkommen 
glat  og  speilblankEpitbelialflade.  Men  foruden  denne  mere 
ensformige  Forduokling  se  vi  ogsaa  en  anden,  stærkere  firem* 
trædende  Fordunkling,  i  Almindelighed  af  trekantet  Form, 
med  Basis  nedad,  der  findes  paa  den  Del  af  Membrana 
Descemetii,  der  svarer  til  den  oedre  Del  af  Qorahinden.  Denne 
Fordunkling  viser  sig  at  bestaa  af  fine  Punkter  af  hvidgraa 
Farve,  hvorfor  denne  særegne  Form  af  Hornhindelidelse  har 
faat  Navnet  Keratitis  punctata.  I  Begyndelsen  af  Syg- 
dommen bestaar  Fordunklingen  blot  af  Udfældninger  fra  d^n 
forøgede  og  abnormt  forandrede  Vandvædske,  der  synke  til- 
bunds paa  Grund  af  deres  større  Vægtfylde  og  derfor  vise  sig 
paa  Hornhindens  nederste  Del.  Senere  hen  i  Sygdommen 
indtræder  der  tillige  en  Affektion  af  Epitheliet  paa  Tunica 
Descemetii,  der  bliver  kornet  og  mister  sin  Gjennemsigtig- 
hed.  Efter  Stellwag  findes  disse  Fordunklinger  ikke  i  Epi- 
theliet, men  i  de  dybeste  Hornhindelag. 

I  denne  Sygdom  dannes  der  i  Almindelighed  hurtig 
meget  udbredte  spindelvævsagtige  Synechiae  posteriores,  og 
det  er  maaske  den  Form  af  iritis,  der  hyppigst  giver  An* 
ledning  til  fuldstændig  Pupillarlillukning  og  Belægninger  paa 
Lindsekapslen  (Gataracta  accreta).  Uagtet  vi  altsaa  i 
denne  Sygdom  savne  et  vigligt  Symptom,  nemlig  Pupillar- 
kontraktionen,  saa  er  det  indlysende,  at  vi  her  bør  anvende 
Atropin,  og  det  af  to  Grunde.  For  det  Første  bør  vi  øde- 
lægge Synechierne  saasnart  som  muligt,  og  for  det  Andet 
maa  vi  se  at  modvirke  den  for  Øiet  saa  skadelige  Hyper- 
sekretion af  Vandvædske,  hvilket  vi  gjøre  ved  at  forringe 
det   intraokulære   Tryk    og    saaledes   forøge   Resorptionen. 


J7 

Levertran,  Mercurialia,  Jod  eller  lignende  Midler  roaa  sam- 
tidig gives  efter  de  forskjellige  Indikationer* 

Igjennem  denne  temmelig  chroniske  Form  af  Iritis  gaa  vi 
passende  over  til  Betragtningen  af  den  egenlige  chroniske 
Iritis.  Her  spiller  Atropinen  en  mindre  betydelig  Rolle,  da 
den  ofte  er  for  svag  i  sin  Virkning,  og  vi  ville  jævnlig  se  os 
nødsagede  til  at  gribe  operativt  ind.  Faa  vi  en  Patient  med 
udbredte  ældre  Synecbier,  som  Residua  efter  en  forløben 
Iritis,  da  vide  vi,  at  Iris,  aelv  om  den  ikke  for  Øieblikket 
€T  betændt,  dog  staar  i  Fare  for  at  blive  angrebs,  da  som 
bekjendt  Intet  disponerer  mere  til  gientagne  Anfald  af  Iritis 
end  Synecbier,  nemlig  paa  Grund  af  den  Traktion,  Vævel  lider 
som  Følge  af  Fastvoxningen.  Her  kan  en  hyppig  Anvendelse  af 
Atropin  være  af  stor  Gavn.  Kun  maa  man  ikke  for  hurtigt 
opgive  Haabet  om  at  faa  Synechterne  sprængte.  Man  ser 
hyppig,  at  Synecbier,  som  have  modstaaet  en  flere  Maaneder 
eller  endog  aarevis^)  fortsat  Behandling  med  Atropin,  tilsidst 
sprænges.  Ere  Synechierne  meget  udbredte  og  brede  og 
korte,  da  formaar  Atropinen  i  Almindelighed  ikke  at  sønder- 
rive dem,  og  en  operativ  Indgriben  maa  da  til  (Iridektomi). 

Er  nu  ogsaa  ethvert  Spor  af  Betændelse  forsvundet,  ere 
Synechierne  sønderrevne,  saa  bør  man  dog  ikke  derfor  lige- 
strax  høre  op  med  Atropinen,  men  man  maa  lade  Patien- 
ten i  flere  Uger  1  eller  2  Gange  daglig  dryppe  sig  dermed. 
Den  væsenligste  Grund  hertil  er,  at  man  skaffer  Iris  Ro 
og  derved  forhindrer  nye  Betændelser  og  Dannelsen  af  nye 
Synecbier. 

For  Fuldstændigbeds  Skyld  skal  jeg  her  blot  nævne 
Atropinens  Anvendelse  imod  Myosen,  hvad  enten  nu  denne 
beror  paa  en  Paralyse  af  Dllatator  pupillae  eller  paa  en 
Spasme  i  Sphincter.  Her  vil  den  dog  kun  i  de  sjeldneate 
Tilfælde  have  nogen  blivende  Virkning,  da  Myosen  som  of- 
test ikke  er  en  lokal  Lidelse.,  men  et  Symptom  paa  dybere 
liggende  Lidelser:  af  Nervus  sympathicus,  af  Hjernen,  Ryg- 
marven o.  s.  V.  —  Et  interessant  Tilfælde  af  Myosis  paa 
Grund  af  Tryk  paa  Nervus  sympathicus  er  ovenfor  anført. 

>)  A.  f.  O.  II  Abth.  U.  S.  204. 


38 


Nye  Bøger. 

P.  Heiberg:  Betragtninger  over  den  af  Prof« 
Ørsted  fremsatte  Tydning  af  6y mnospermernes 
Blomster.  (Særsk.  AAryk  af  Botanisk  Tidsskrift.  II  Bd.). 
Kbhvn.  1867.     (Gad).     58  S. 

Denne  lille  Bog,  som  Red.  er  bleven  udtrykkelig  an- 
modet om  at  anmelde,  er  et  kritisk  Stridsskrift,  der  gaar  ud 
paa  at  belyse  en  Theori  angaaende  de  saakaldte  nøgenfrøede 
Planters  Forplantelsesorganer,  der  i  forskjellige  literære  Ar- 
beider  er  fremsat  af  Universitetets  nuværende  Lærer  i  Bo- 
tanik. Afhandlingen  røber  en  særdeles  vel  udviklet  Sands 
for  den  strenge  Logiks  i  al  Videnskabelighed  uundværlige 
Grundsætninger;  den  er  forfattet  i  en  livlig  og  tiltalende, 
om  end  paa  mange  Steder  altfor  tflot«  Stil,  og  saaft*emt 
det  virkelig  skulde  vise  sig,  at  dens  egenlige  Kjæme  var 
vel  begrundet,  —  Noget,  som  dette  Ugeskrift  ikke  anser  sig 
for  bcføiet  til  at  bedømme,  —  kunde  man  nok  med  Forf. 
være  tilbøielig  til  at  betragte  den  Maade,  hvorpaa  den  bo- 
taniske Professur  ved  Universitetet  for  Tiden  er  beklasdt, 
som  mindre  heldig.  Læseren  vil  forstaa,  at  det  foreliggende 
Skrift  maa  betragtes  som  et  Slags  nyt  Indlæg  i  den  heftige 
Strid  mellem  de  to  bestaaende  Partier  af  Naturforskere  her- 
tillands, —  en  Strid,  som  allerede  i  længere  Tid  har  været 
ført  i  forskjellige  Tidsskrifter  og  andensteds^  og  som  hos 
alle  Udenforstaaende  ikke  har  kunnet  Andet  end  gjøre  et  høist 
uhyggeligt  Indtryk  og  vække  n;egen  Beklagelse. 

Oskar  Th.  Sandahl:  Des  bains  d*air  comprimé. 
Stockholm  1867.  (P.  A.  Norstedt  de  Sønner).  60  S.  og  2 
Tavler. 

Denne  Bog  indeholder  en  kortfattet  Fremstilling  af  den 
fortættede  Lufts  physiologiske  og  therapeutiske  Virkninger,, 
Btøttet  paa  de  hidtil  desaugaaende  af  Forf.  selv  og  af  Andre 
offeniiggjorte  Arbeider,  samt  en  tabellarisk  Oversigt  over  den 
Stockholmske  medikopneumatlske  Anstalts  Virksomhed. 


Udtog  af  HjøbenhaTBs  Hortalitetstabel 
for  April  1867. 

(Meddelt  af  Stadslægen). 
I  April  1867  har  Dødsfaldenes  Antal  været  345,  nemlig 
182  af  Mdk.  og  163  af  Kvk.    De  vigtigste  Dødsaarsager  vare: 
Bira  BelleB  . . 

aodertlar.  1-5  Aar.  5-15  Aar.  Icnd.   Umitr.    "^ 

Typhus »  »  >  1         1 

Skarlagensfeber 1  1  •  »         2. 


89 


Im 


■eikn 


njer  I  lir.  t-5iar.  5-lS  Aar. 

Kopper »  » 

Mæslinger »  t 

Kighoste 1  1 

Rheumatisk  Feber.  .  .  •  • 

Barselfeber »  • 

Rosen 3  1 

Koldfeber ■  » 

Halsbetændelse  (herun- 
der Diphtheritis)    .  .  »  I 
Strubebetændelse  (her- 
under Kroup)  .  .  .  .  »  3 

Blodgang »  • 

Cholerine »  » 

Diarrhoe 3  • 


Iftnd,  StIi 


1 


1 

5 

18 


Skørbug 

Lungebetændelse  .' .  . 
Underlivsbetændelse  .  . 
Bjemebetændelse  .  .  . 
Eklampsi  (Krampe)  .  . 
Tæring  (herunder  Atro- 

phia  infant.) 11 

Kirtelsyge 

Lungesvindsot • 

Kræft » 

Apopleii » 

Organisk  Hjertesygdom     • 

Hb.  Brightii • 

Drankergalskab    ....     » 

Selvmord • 

Anden  voldsom  Død    .     1 
Pludselig  Død  uden  be- 

kjendt  Aarsag .... 

Død  uden  Lægebehandl. 
Dødfødte  ........ 

Alderdomssvaghed .  .  • 


2 

7 
19 


8 

11 
1 


10 

1 
1 


33 
5 
3 
5 
2 
2 
6 
2 

6 


der. 


hil. 

1 
1 
2 
2 
2 
4 


4 

1 

31 

4 

21 

19 

IS 

64 
12 
9 
15 
3 
2 
9 
3 

11 

8 
19 
20 


9*4aftM.    Charakterlseret Overlæge,  afsL Uoderlasge  Andreas  Ger- 
ner er  død  1  KJølMnhaTD  d.  8de  JaU,  &8  Aar  gammel. 


40 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  3die  Juli  tii  Tirsd.  d.  9de  Juli  1867  (begge  inkl.)  an- 
meldte fra  Lægerne  i  Ejøbenhavn  i  Alt  582  Sygdomstil- 
fælde^; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  481,  nemlig: 

Bttrn  fn 


Idt. 

Frt. 

16-5, 

i-i 

oaderllar. 

8aBM. 

Brystkatarrh  .     .     .    . 

35 

49 

44 

29 

8 

160 

Lungebetændelse    .     . 

4 

10 

1 

3 

1 

19 

Halsbetændelse  .     .     . 

8 

12 

4 

2 

26 

Faaresyge      .     .     .     . 

1 

8 

27 

9 

45 

Righoste 

» 

■ 

2 

5 

S 

9 

Rheumatisk  Feber.    . 

6 

4 

» 

» 

10 

Knuderosen  .     .     .    . 

» 

1 

2 

» 

3 

Ansigtsrosen .     .     . 

4 

6 

2 

B 

12 

Mæslinger     .     .     . 

,             » 

» 

6 

2 

8 

Kopper     .     .     .     .     , 

» 

1 

n 

• 

1 

Skaalkopper 

» 

1 

10 

12 

24 

Skarlagensfeber ,     . 

•             > 

2 

8 

•5 

15 

Koldfeber.     .     .     . 

4 

2 

1 

• 

7 

Gastrisko^typboidFeb 

.    22 

36 

11 

5 

64 

Blodgang 

» 

B 

n 

» 

• 

Diarrhoe  .... 

.     10 

13 

4 

9 

38 

Cholerine.    .     .     . 

.       5 

6 

1 

1 

13 

Strubehoste  .     .     . 

» 

n 

11 

n 

» 

Diphtheritis  .     .     . 

2 

3 

2 

t 

8 

Barselfeber   .    .     . 

* 

8 

M 

» 

8 

Skørbug   .... 

• 

» 

II 

» 

• 

Zona 

2 

3 

1 

» 

6 

Blennorrhoisk  Øiebet. 

2 

1 

1 

1 

5 

105  156  127        84 


9        481 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  forekomDe  i: 
Borgergade,  Vesterbrogade  og  Adelgade;  relativt  i  Forhold  tU  Folkemæng- 
den derimod  i:  Kaninlængen  (l|8Sl  pCt),  Rosengaarden  (1,18)  og  Øster- 
brogade (1,06). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i:  Adelgade,  St.  Kjøbmagersade  og  GI.  Mønt. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg* 
domme  anmeldt:  Brystkatarrh  2,  Halsbetændelse  1,  Faaresyge  1,  gastrisk 
og  typhoid  Feber  6;  samt  desuden:  Gonorrhoe  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  40,  veneriske  Saar  20,  konstitu- 
tionel SyphUis  U  og  Fnat  26  Tilfælde.  —  Liste  mangle  fra  1  Hospitals- 
afdeling. 

Lister  ere  modtagne  fra  109  Læger. 


c.  A.  R«ltieli  PorUf.    Biinco  Lanoi  BQtUykkttl  vetf  F.  8.  avhia. 


Ugeskrift  for  Læger. 

8««  Række  IV.  Nr.  4. 

Redigeret  af  Dr.  f,  Trier. 


bdhold:    Ri  kl:  Il  Ktog  til  SMtpm  if  ta  Ijjkuit  T«ker.    TariMller  •;  Tirith.    Ih 
UImM.    iMilitaliw     Sfiili|t  efitaiike  8}|<ihm  i  Ijtkotan. 


Et  Bilbrag  tfl  ÆtiotogieB  if  den  <7p]ieiile  Feber. 

(Buhl:  Zeitschr.  fQr  Blologie.  1  B.  i  H.) 


Der  bar  altid  været  noget  DUlfredsstilleDde  i  at  gøge  Åar- 
sagerne  til  en  saa  ødelæggende  Sygdom  som  den  typhoide 
Feber  i  Folks  daglige  Beskæftigelser,  i  Temperaturvexel ,  i 
Fødemidlernes  Mængde  og  Dfordøielighed ,  i  Boligernes  Be- 
skaffenhed o.  s.  V.,  —  Åarsager,  der  vel  kunne  have  deres 
Betydning^  saalænge  Sygdommen  kun  angriber  Enkelte  eller 
Beboerne  i  et  enkelt  Hus;  men  en  Sygdom,  der  hersker 
epidemisk,  som  udbreder  sig  til  Indbyggerne  i  en  hel  By, 
maa  have  en  langt  mere  storartet  og  mere  udbredt  Aarsag, 
hvortil  der  tidligere  selv  i  de  bedste  Arbeider  af  Grie slu- 
ger og  Birsch  neppe  er  hentydet.  At  udSnde  og  bevise 
Tilstedeværelsen  af  en  saadan  almindelig  Aarsag  for  en  en- 
kelt Lokalitets  (MGnchens)  Vedkommende  har  været  Gjen- 
stand  for  den  foreliggende  Afhandling. 

Som  Grundlag  for  sine  Undersøgelser  har  Forfatteren 
benyttet  det  Antal  Patienter,  der  i  Hospitalet  i  Mun- 
cben  ere  døde  af  den  typhoide  Feber  fra  1ste  Januar 
1855  til  Slutningen  af  Juli  1865,  et  Antal,  der  beløber  sig 

Sdl«  R«kk«  44«  BtDd. 


42 

til  900.  .GfMndeD  til,  at  Forf.  har  valgt  de  i  TAdsrooiinet 
Døde  og  ikke  alle  de  Angrebne,  synes  dele  at  yære  dea 
fuldstændige  Sikkerhed  i  Diagnosen,  dec  er  opnaaet  ved, 
at  han  selv  barit  foretaget,  a^e  Ot>dukti(\9c;^iiaK  4bI|b  hgger 
den  i  andr&  Forhold,  som  ville  fremgaa  af  d^t: Følgende. 
Større  Epidemier  have  i  det  anførte  Tidsrum  været  tilstede 
fra  ]8&6— 58,  og  en  anden  fra  1862,  som  andau  ikke  w 
ophørt,  da  Forf.  skrev  sin  Afhandling.  Antallets  Stigen  og 
Synken  hacodfii  været  meget  paafaldende;  for  de  forskjellige 
Maaneder  viser  Middelantallet,  af  Mortaliteten  har  været  størst 
iDecembar,  Januar,  Februar  og  Marta,  alierstørat  i  Februar; 
mindst  har  den  været  i  Mai,  August  og  Oktober;  en  ringere 
Stigen  fandt  Sted  i  Juni  og  Juli,  en  større  i  September^). 

Der  stiller  sig  nu  det  Spørgsmaal,  om  ikke  denne  gjen- 
nem  flere  Aar  vedvarende  Stigen  og  Synken  skulde  bero^^paa 
en  bestemt  Lov  eller  i  ethvert  Tilfælde  være  afhængig  af 
en  bestemt  Aarsag,  der  gjennemgaar  lignende  Fluktuationer. 
Hermed  kan  naturligvis  hverken  menes  Individernes  forskjel- 
lige Modtagelighed,  ikke  heller  den  eiendommelige  (speclBke) 
Aarsag  til  Abdominaltyphus ,  der  til  enhver  Tid  og  paa  aff 
Steder  maa  være  den  samme,  da  den  fremkalder  en  Sygdom 
med  konstant  pathologisk-anatomisk  Charakter.  Men  herved 
maa  forstaas  det  sekundære  ætiologiske  Moment,  der  snart 
modvirker,  snart  understøtter  hin  eiendommelige  Aarsag,  og 
som  altsaa  kan  betragtes  som  dennes  kvantitative  Side  og 
som  Grunden  til  Sygdommens  Styrke  og  Ddbredoing  og  til, 
om  den  optræder  epidemisk  eller  sporadisk. 

Efter  de  ovennævnte  Erfaringer  iaa  det  nu  for  Munchens 
Vedkommende  nær  at  søge  denne  Aarsag  i  Temperaturfor- 
holdene,  i  Aarstiderne,   da  baade   Sygdommens  Styrke  og 


*)  Smlgff.  F.  Trier:  Undersøgelser  aog.  den  typhoide  Febers  Udbred- 
ning  og  Oprindelse  i  Kjøbenbavn  i  Aarene  1842—58,  S.  23:  ■...  det 
staar  dog  i  det  Hele  fast,  at  den  typhoide  Feber  i  Kjøbenbavn  fore- 
liommer  i  den  sidste  Sommermaaned  og  de  tre  Efteraarsmaaneder 
oied  en  fremfor  aUe  andre  AarsUder  overveiende  Hyppigbed,  at  den 
derefter  er  byppigst  i  Vintermaanederne ,  forekommer  sjeldnest  i  de 
tre  Foraarsmaaneder,  men  atter  tiltager  i  Juni  og  Juli.* 


4a 

DdbredDiDg  bar  vist  sig  stsrkest  i  de  koldere  Maaoeder. 
Men  hvad  der  hidtil  er  eftervist  i  denne  Henseende,  staar 
paa  meget  svage  Fødder.  Griesinger  siger  saaledes,  at 
Efteraaret  begunstiger  den  typhotde  Peber  roere,  Poraaret 
mindre.  Forf.  har  nu  gjennemgaat  sit  Materiale  specielt 
med  Hensyn  til  Aarstiderne ;  Resultatet  har  vist,  at  Efteraar 
og  Vi^^r  give  næsten  dobbelt  aaa  mange  Tilfælde  som  For* 
aar  og  Soipmer.  Dette  gjælder  specielt  MQnchen ;  for  andre^ 
Stæders  Vedkommende  kan  Forholdet  muligvis  være  det  om- 
vendte, og  herved  bevises  altsaa  Intet  i  Henseende  ttl  Syg- 
dommens Stigen  og  Synken  i  det  Store,  men  kun  indenfor 
det  enkelte  Aar.  Man  kan  derfor  ikke  antage,  at  Tempera- 
turen har  nogen  sikker  Indflydelse  paa  Sygdommens  Styrke 
og  Udbredelse,  og  Birsch  udtaler  sig  ogsaa  paa  en  lig- 
nende Maade:  •Klimatiske  og  specielt  Temperaturforhold 
have  enten  aldeles  ingen  eller  en  høisl  ubetydelig,  i  ethvert 
Tilfælde  uvæsenlig,  Indflydelse  paa  den  typhøse  Febers;Fore- 
komst  og  geographiske  Udbredelse** 

En  anden  Faktor,  der  ligeledes  vexler  indenfor  de  en- 
kelte Maaneder,  er  Mængden  af  de  atmosphæriske  Nedslag. 
Ved  første  Øtekast  synes  der  ogsaa  at  være  en  bestemt  Sam- 
menhæng mellem  denne  og  Optræden  af  den  ty^^hoide  Peber, 
saaat  denne  stiger,  naar  hin  synker,  og  omvendt.  Men  man 
kommer  snart  tilbage  herfra;  det  bliver  navnlig  uforklarligt, 
hvorfor  Exacerbationeme  af  den  typhoide  Peber  om  Vinteren 
i  de  enkelte  Aar  ere  saa  ulige,  medens  der  er  en  temmelig 
ensformig  Vexlen  i  de  atmosphæriske  Nedslag,  og  i  det  Hele 
viser  der  sig  ingen  Overensstemmelse  mellem  den  aarlige 
Totalmængde  af  disse  og  den  aarlige  Typhusmortalitet. 
Den  oftere  udtalte  Sætning,  at  Epidemier  skulde  være  hyp- 
pigere efter  langvarig  Regn,  viser  sig  fuldkommen  fhlsk, 
idet  de  stærkeste  Nedslag  indtraf  i  Aarene  1859  og  60,  og* 
netop  lii60  og  61  frembød  den  ringeste  Typhusmortalitet. 

Disse  Betragtninger  ledede  endelig  Forf.  til  at  under- 
ste Grundvandet  i  dets  Forhold  til  den  typhoide  Feber.-- 
Det  var  som  bekjendt  Pettenkofer,  der  i  sine  Undersø« 
gelser  om  Gholeraens  Ætiologi  først  kom  paa  den  Tanke  at 


44 

undergøge  Forholdet  af  det  umiddelbart  under  Jordoverfladen 
værende  Vand,  hvad  der  atter  gav  Anledning  til,  at  der  blev 
foretaget  Maalinger  af  Grundvandets  Høide  i  MQnchen  fra 
1856  til  dette  ØlebUk.  Pettenkofer  har  alt  offenliggjort 
Resultaterne  af  disse  Maalinger,  og  enkelte  af  dem  vil  det 
være  godt  at  anføre. 

Deo  Jordbund,  hvorpaa  Mllncben  staar,  er  dannet  af 
Kalksten  og  Sand,  dækket  af  et  tyndt  Bumuslag.  Det  af 
Kalksten  og  Sand  dannede  Lag  har  en  vexlende  Dybde  fra 
20—40';  paa  dette  porøse  Lag  følger  et  vandtæt  Mergellag 
af  betydelig  Mægtighed,  200—300',  og  under  dette  findes 
et  kalkfrit  Sandlag,  hvorfra  enkelte  artesiske  Brønde  i  MQn- 
chen  forsynes.  Mergellaget  er  næsten  overalt  dækket  af 
Vand  —  Grundvand  *—  og  hæver  sig  kun  paa  enkelte  Ste- 
der op  over  Grundvandet,  der  forsyner  Brønde  og  Kilder  i 
og  omkring  Byen.  Grundvandets  Stigen  og  Synken  blev 
maalt  i  5  Brønde  hver  Ude  Dag;  de  viste  alle  relativt  den 
samme  Foranderlighed;  Vandstanden  i  Isarfloden  var  uden 
Indflydelse  paa  Grundvandets  Høide.  Med  Hensyn  til  Aars- 
tiden  falder  næsten  hvert  Aar  Vandstandens  Maximum  paa 
Maanederne  Mai  til  Juli  og  Minimum  paa  Aarets  Slutning 
og  paa  Begyfldelsen  af  det  følgende  Aar,  dog  ikke  uden 
Undtagelse. 

De  atmosphæriske  Nedslag  maa  naturligvis  som  den 
oprindelige  Aarsag  tit  alt  fersk  Vand  paa  Jorden  ogsaa  have 
Indflydelse  paa  Grundvandet;  men  Erfaring  har  vist,  at  det- 
tes Høide  aldrig,  ikke  engang  tilnærmelsesvis,  lod  sig  forud- 
sige. Den  aarlige  Regnmængde  stiger  til  1860  og  falder 
1861  næsten  til  samme  Mængde  som  i  1850;  men  Grund- 
vandet falder  til  1857,  er  uforandret  1858  og  stiger  derefter 
betydeligt  til  1861,  da  det  stod  meget  høiere  end  i  1860, 
medens  Mængden  af  Nedslagene  forholdt  sig  ilildkommen 
omvendt  i  1860  og  61.  Man  kan  derfor  ikke  indenfor  de 
enkelte  Maaneder  i  det  samme  Aar  drage  nogen  Parallelisme 
mellem  Grundvandels  Høide  og  Nedslagenes  Mængde;  der- 
imod vil  man  kunne  forudsige,  om  der  vil  indtræde  en  Sti- 
gen eller  Falden  af  Grundvandet  i  det  følgende  Aar. 


46 

For  Gboleraens  Vedkoounende  kunde  OnmdvaQdets  Ind- 
flydelse under  selve  Epidemien  ikke  paarfses,  medens  For- 
holdet overfor  den  typhoide  Feber  stiller  sig  langt  gunsti- 
gere. Forf.  er  nemlig  i  Stand  til  at  sammenligne  Grund- 
vandets vexlende  Høide  med  Typbusmortallteten  i  Tidsrum- 
met fra  1856  til  Afhandlingens  Affattelse,  og  heraf  tror 
ban  at  kunne  paavise  en  tydelig  Sammenhæng  mel- 
lem Oscillationerne  i  Grundvandet  og  den  ty- 
phoide Febers  Styrke  ogDdbredning.  For  at  tydelig- 
gjere  dette  Forbold  har  han  vedføiet  en  Tabel,  hvorpaa  han 
ved  forskjellige  Kurver  angiver  Grundvandets  Heide  og  Ty- 
pbusmortaliteten.  Resultaterne  heraf  skulle  vi  søge  kort  at 
gjengive. 

Det  viser  sig,  at  den  dybeste  Stand  af  Grundvandet 
falder  sammen  med  den  største  Typhusmortalitet,  og  om- 
vendt, den  høieste  Stand  af  Grundvandet  med  den  mindste 
Typhusmortalitet.  Dette  Forhold  viser  sig  ikke  blot  for  det 
enkelte  Aars  Vedkommende,  men  ogsaa  i  Forløbet  af  hele 
den  iagttagne Aarrække.  Saalænge  Gru|ndvandet  ved- 
bliver at  stige,  tagger  Totalmsngden  af  Typhus- 
dødsfaldene  konstant  af;  saalænge  Grundvandet 
falder,  stiger  den  typhoide  Feber.  En  pludselig  Sti- 
gen eller  Falden  af  Grundvandet  gav  sig  tililende  ved  en 
tilsvarende  Falden  eller  Stigen  af  den  typhoide  Feber.  Fra 
1858  til  Begyndelsen  af  1861  steg  Grundvandet  saaledes 
langsomt,  og  i  denne  Tid  (3  Aar  og  3  Maaneder)  var  der 
kun  177  Tilfælde  af  typhoid  Feber,  der  endte  dødeligt;  fra 
Juni  1861  til  Slutningen  af  Januar  1864,  aitsaa  1  et  Tids- 
rum af  2  Aar  og  8  Maaneder,  faldt  Grundvandet,  og  det 
tilsvarende  Antal  af  Tilfælde  af  typhoid  Feber  med  dødelig 
Ddgang  var  300.  Under  en  jævn  Stigen  af  Grundvandet  døde 
gjennemsnitlig  4,6  Individer  maanedlig,  under  jævn  Falden 
9,4,  aitsaa  mere  end  det  dobbelte  Antal.  Med  Hensyn  til 
Aarstiderne  staar  Grundvandet  lavest  i  de  koldere,  høiest  i 
de  varmere  Maaneder;  med  den  typhoide  Feber  finder  det 
omvendte  Forhold  Sted.  Selv  saadanne  Afvigelser,  som  om 
Grundvandet  hac  naaet  sin  dybeste  Stand  i  November  eller 


46 

Deoember,  i  Januar,  Febraar  éO»t  Marts,  giver  sig  tydeligt 
tilkjeade  i  Typhustilteldenes  Aotal,  idet  dette  er  støret  i  de 
tilsvarende  Maaneder. 

Ved  en  netagtig  Betragtning  fremgaar  det  fremdeles,  at 
den  typhoide  Feber  ikl^e  er  afhængig  af  Grundvandets  Niveau« 
men  kun  af  dets  Be  værg  els  er.  Hvad  enten  Høiden  er  8' 
eller  16'  under  Jordoverfladen,  saa  vil  dog  en  Bevægelse 
nedad  bringe  den  typholde  Feber  til  at  stige,  en  Bevægelse 
opad  bringe  den  til  at  synke,  selv  om  denne  Bevægelse  kun 
beløber  sig  til  nogle  Tommer.  Varigheden  og  Hurtigheden 
i  den  ene  eller  anden^Bevægelse  indeholder  Maalet  for  Styrke 
og  Udbredning  af  den  typboide  Peber.  Jo  raskere,  dybere, 
og  mere  vedvarende  Grundvandet  synker,  desto  større  Styrke 
og  Udbredning  vil  den  typhoide  Peber  faa,  desto  langva- 
rigere vil  Epidemien  blive;  jo  raskere,  høiere  og  mere  ved- 
varende GrundvandeL stiger,  desto  hurtigere  vil  Epidemien 
ophøre  som  saadan;  ja,  Sygdommen  kan  fuldstændigt  for^ 
svinde;  men  med  en  afgjort  Falden  af  Grundvandet  vender 
den  gamle  Fjende  tilbage. 

Man  har  hidtil  ikke  søgt  at  udflnde  Grunden  til  en 
Typhusepidemis  Ophør;  man  har  vel  ment,  at  det  kunde 
bero  paa,  at  Alle  havde  været  angrebne  af  Sygdommen 
(det  ubestemte  Begreb  cDurchseuchung«).  Det  er  vel  sandt, 
at  den  typhoide  Feber  aldrig  angriber  et  Individ  2den  Gang 
(idetmindste  mener  Porf.,  at  der  intet  strengt  Bevis  fore- 
ligger for  det  Modsatte),  og  man  kunde  vel  tænke  sig,  at 
kun  Enkelte  ere  gaaede  fuldkommen  uberørte  ud  åf  en 
Epidemi,  saaat  tilsidst  Individer,  modtagelige  for  Typhns- 
giften,  mangle,  og  at  Epidemien  saaledes  maa  høre  op. 
Men  i  en  By  med  en  talrig  Befolkning  er  dette  utænkeligt, 
og  dernæst  gives  der  Epidemier,  der  gjentage  sig  aarligt 
endog  med  stigende  Sygemængde,  hvad  der  staar  i  ligefrem 
Modsigelse  til  en  saadan  tDurcbseuchungt.  En  Epidemis 
Optræden  eller  Ophør  hænger  ubestridelig  sammen  med 
Grundvandets  Falden  og  Stigen;  den  saakaldte  Constitutio 
epi-  eller  endemica,  som  skulde  bringe  den  typhoide  Peber 
saavelsom  den  omtalte  «Durchseuchung* ,  som  man  tilskri- 


47 

▼er  Epidemiens  Ophør,  ligge  ikke  1  Menneskene  selv,  mén 
i  den  Jordbund,  hTorpaa  de  leve. 

Spørges  der  nu  nærmere  om  Gmnden  til  denne  Sam- 
menhæng, saa  behøver  man  ikke  at  søge  den  meget  fjernt. 
Hvad  Pettenkofer  antager  for  Choleraen,  kan  man  ogsaa 
uden  Betænkelighed  antage  for  typhoid  Feber,  at  nemlig 
den  eiendommelige  Aarsag  til  denne  findes  i 
Jordbunden  og  lægges  blot,  naar  Grundvandet 
falder,  men  dækkes,  naar  det  stiger. 

For  ret  at  klare  dette  Forhold  bliver  det  imidlertid  ab- 
solut nødvendigt  tillige  at  drage  Jordbundens  Beskaffenhed 
med  ind  i  Betragtningen,  saaledes  som  det  allerede  er  sket 
for  Mtochens  Vedkommende.  Resultatet  af  de  af  Petten - 
k  o  f  er  i  denne  Henseende  foretagne  Undersøgelser  angaaende 
Choleraen  i  Bayern  er  følgende: 

a)  Alle  af  epidemisk  Gholera  [hjemsøgte  Steder  ligge 
paa  en  porøs,  for  Luft  og  Vand  gjennemtrængelig  Jordbund, 
og  efter  de  hidtil  gjorte  Erfaringer  støder  man  i  en  ikke 
meget  stor  Dybde  paa  Vand  (5 — 50'). 

b)  Paa  Steder,  der  ligge  umiddelbart  paa  kompakte 
Stenmasser  eller  paa  Klipper,  som  Vandet  ikke  kan  trænge 
ind  i,  har  man  enten  slet  iiike  iagttage!  Cholera  eller  kun 
enkelte  spredte  Tilfælde,  men  aldrig  nogen  Gholeraepidemi. 

Ganske  de  samme  Slutninger  maa  finde  Anvendelse  paa 
den  typhoide  Feber;  naar  der  paastaas,  at  den  typhoide  Fe- 
ber hersker  lige  saa  godt  paa  Bjerge  som  i  Dale,  saa  maa 
saadanne  Paastande  henstaa.  Indtil  Jordbunden,  hvorpaa  de 
angrebne  Huse  og  Steder  staa,  er  nøiagtig  undersøgt  med 
Hensyn  til  de  nævnte  Momenter. 

Opfattes  den  typhoide  Feber  som  en  Infektionssygdom, 
og  søger  man  den  speciflke  Aarsag  i  en  ubekjendt  Omsæt- 
ning af  organiske  Stoffer,  i  forraadnende  Materier,  saa  ere 
netop  saadanne  tilstede  i  Form  af  de  talløse  organiske  Dan- 
nelser, som  ved  Grundvandets  Falden  blive  lagte  blot,  og 
hvis  Forraadnelsesprodukter  enten  i  luftformig  Tilstand  eller 
bundne  til  Vanddampe  stige  op  gjennem  de  overiiggende 
porøse  Lag  og  udbrede   sig   over  Overfladen.    Jo  raskere, 


48 

dybere  og  mere  vedvarende  Grundvandet  falder,  desto  større 
Kvantiteter  af  forraadnende  organiske  Stoffer  bliver  der  lagl 
blot;  jo  raskere,  bøiere  og  inere  vedvarende  Gnmdvandet 
stiger,  desto  større  Mængder  af  disse  bliver  der  dækket  og 
gjort  uskadelige. 

Den  specifike  Typhusgift  kan  nu  ifølge  det  Foreg  aaende 
ikke  være  noget  Kontagium,  idetmindste  ikke  i  dette  Ords 
sædvanlige  Betydning;  tbi  bvor  den  blotte  Berøring  af  et  sundt 
Individ  med  et  sygt  eller  bans  Afsondringer  er  tilstrækkelig 
til  at  paaføre  det  førstnævnte  en  lignende  Sygdom,  der  vilde 
etbvert  andet,  om  end  nok  saa  vægtigt  Moment  synke  ned  til 
en  ren  Ubetydeligbed.  Forf.  mener  nu,  at  der  for  den  typboide 
Febers  Vedkommende  ikke  existerer  et  eneste  sikkert  Tilfælde 
af  Kontaglositet,  og  paa  den  anden  Side,  siger  ban,  fremtræ- 
der Forboldet  til  Grundvandet  med  en  saa  imponerende  £raft, 
at  den  typboide  Feber  meget  mere  indordner  sig  under 
samme  Rubrik  som  Intermittens,  for  bvilken  Ingen  antager 
nogen  Kontagiositet. 

Det  er  ikke  paavist,  om  Typbusgiften  opstaar  autoch- 
tbon,  elier  om  den  bidrører  fra  Udtømmelser  af  Typbussyge, 
især  fra  Tarmudtømmelser,  som  da  gjennem  Afløbsrender 
og  Latringruber  kunde  udbrede  sig  til  Grundvandet  og  saa- 
ledes  ad  indirekte  Vei  kunde  blive  Bærere  for  et  Kontagium. 
Mange  Kjendsgjerninger  gjøre  dette  troligt  paa  samme  Maade 
som  ved  Cbolera;  men  det  bliver  dog  tvivlsomt,  om  ikke 
disse  Ejendsgjerninger ,  tillade  en  anden  Tydning.  Hertil 
knytter  sig  ogsaa  det  Spørgsmaal,  om  ikke  Brøndvandet 
kunde  være  Bærer  for  Smittestoffet,  [dsk  i  Mtincben  næsten 
alle  Brønde  forsynes  fra  Grundvandet  og  derfor  k,omme  til 
at  indebolde  alle  de  samme  Stoffer  i  opløst  og  opslemmet 
Tiistand  som  dette.  Enkelte  Kjendsgjerninger  tale  derfor 
(Simons  Iagttagelser  i  London);  men  Pettenkofer  me- 
ner, at  det  paa  det  Klareste  bar  vist  sig,  at  Drikkevandet 
under  Gboleraepidemien  1854  ikke  bar  spillet  nogen  eller 
ialfald  en  underordnet  Rolle. 

De  forraadnende  Stoffer  i  Jordbunden,  der  snart  lades 
ubedækkede,   snart  dækkes  af  Vandet,   maa  man  tænke  sig 


49 

spirende  og  voxende  i  det  Dynd,  der  udfylder  Porerne  i  de 
poroeeLag;  men  Vandet  over  og  under  dem  maa  man  fore« 
stille  sig  mere  eller  mindre  rent  og  frit  for  disse  Masser. 
Brøndvandet  ¥il  derfor  kun  være  skadeligt,  naar  det  er  uklart 
Ted  opstemmede,  forraadnede  Masser  og  holder  dem  suspen- 
derede i  sterre  Mængde  (som  ved  Brønde  i  Nærheden  af 
Latriner  og  L»atringruber).  Ved  Nydelsen  af  saadaot  Vand 
kan  der  udvikle  sig  enkelte  Tilfælde,  maaske  en  Busepidemi, 
men  aldrig  en  Epidemi,  udbredt  over  en  hel  By;  heller  ikke 
kan  man  heraf  forklare  sig  en  Typhusepidemis  Gang  eller 
Stigen  og  Palden  i  Sygdomstilfældenes  Antal  i  de  enkelte 
Aar.  Porf.  mener  derfor  med  Pettenkofer,  at  man  ikke 
kan  tilskrive  Drikkevandet  en  saa  stor  Betydning,  som  af 
Andre  er  sket,  selv  med  Antagelsen  af  en  autochthon  Op- 
staaen  af  Typhusgiften,  og  selv  naar  man  antager,  at  denne 
kan  optages  i  vort  Legeme,  ikke  blot  ved  Aandedræt- 
tet,  men  ogsaa  gjennem  Svælget.  Porf.  vil  derfor  kun  be- 
tragte Grundvandet  som  den  vigtigste  Bjælpeaarsag  til  den 
typhoide  Pebers  Optræden,  men  kun  i  Porm  af  Grundvand^ 
ikke  i  Porm  af  Drikkevand. 
I  I  Grundvandets  raske  og  vedvarende  Palden  søger  Porf. 

ogsaa   Grunden   til   en  Typhusepidemis   Styrke.     I   de  tre 
Epidemier,  1857—58,  1861—62,  1863—64,  faldt  Grundvan- 
I  det  henholdsvis  2'  6'',  2'  V  og  2'  4'';  den  første  Epidemi 

I  var  den  betydeligste,    156  Dødsfald  i  9  Maaneder;  derefter 

I  kommer  den  1863-— 64  og  endelig  den  1861—62.    Saasnart 

!  Grundvandet  atter  begyndte  at  stige,  sank  ogsaa  de  Angreb- 

!  nes  Antal. 

Epidemierne  have  en  ensformig  Charakter;  i  BegyndeN 
I  sen  af  Epidemierne   dø  de   fleste  Patienter  i  Sygdommens 

første  Periode  under  fremtrædende  Qjernetilfælde;  naar  Til- 
fældene tage  af  i  Antal  og  Dødsfaldene  indtræde  i  Syg- 
dommens senere  Stadler  af  Sekundærprocesser,  er  Epide- 
mien i  Aftagen;  Porf.  mener  endog,  at  man  kan  forud- 
bestemme en  Epidemis  Heftighed,  naar  man  efter  de  første 
fire  Dgers  Porløb  beregner  Procenttallet  af  de  i  Sygdom- 
mens første  Periode  Døde.     I  Epidemien  1861—62  var  det 


50 

!  den  første  MaaDed  61,6  p6t.;  i  Epidemien  1868—64  87,6 
pCt.  og  i  Epidemien  1857—58  92  pCt.  ~  I  den  fiidstnærnte 
Epidemi  havde  der  fundet  en  Falden  af  Gnindtandet  Sted 
i  5  Maaneder,  hvorved  det  faldt  mere  end  IV,  før  den  ty-* 
phoide  Feber  ikke  blot  blev  simpelt  extensivere,  men  før 
den  kunde  gjere  sig  gjældende  som  en  Epidemi;  det  synes 
saaiedes,  at  en  stor  Mængde  forraadnede  Stoffer  maa  læg» 
ges  blot  for  at  bevirke  dette. 

En  eiendommelig  Omstændighed  maa  ikke  forbigaas. 
Før  Udbrudet  af  Gholera  var,  som  Pettenkofer  udfandt, 
Grundvandets  Stand  meget  høi  (omtr.  8'  under  Overfladen), 
og  netop  denne  Tid  udmærkede  sig  ved  Tilstedeværelsen  af 
Intermittens,  en  Sygdom,  som  ellers  er  næsten  ubekjendt  i 
MQnchen.  Den  analoge  Iagttagelse,  at  Intermittens  ikke 
sjeldent  gaaer  forud  for  Typhusepidcmier,  er  ogsaa  gjort*). 
Dette  vil  med  andre  Ord  ikke  sige  Andet,  end  at  en  sump- 
lignende  Høide  af  Grundvandet  fremkalder  Intermittens,  og 
at  denne  Sygdom  i  Mfinchen,  hvor  Grundvandet  i  Reglen 
staar  14'^  under  Overfladen  (Middelstand),  derfor  som  oftest 
mangler  og  kun  ganske  undtagelsesvis  forekommer,  og  at 
den  typhoide  Feber  kan  eller  endog  maa  indfinde  sig  med 
den  første  Falden  af  Grundvandet  fra  hin  høie  Stand. 

Tilsidst  kommer  Forf.  til  at  omtale,  hvorvidt  der  kan 
tænkes  en  Maade  at  afhjælpe  dette  Onde  paa,  •  denne  ved- 
varende og  om  sig  gribende  Guds  Svøbe*.  Skjønt  han  me- 
ner at  have  paavist  Aarsagen,  vil  en  radikal  Hjælp  dog  ikke 
være  mulig,  navnlig  ikke  for  Mtlnchens  Vedkommende.  Det 
Eneste,  der  er  at  gjøre,  er  at  angribe  selve  Bunden  og 
Grundvandet.  Om  Dpsala  er  den  der  herskende  endemlske 
typhoide  Feber  forsvunden,  efterat  Sumpe  og  det  stille- 
staaende  Vand  var  udtørret.  I  et  Stutteri  ved  Neuhof  har 
man  standset  en  Typhusepidemi  blandt  Hestene  ved  med 
Draining  at  sænke  Grundvandets  Høide. 

^)  Hermed  kan  ogsaa  sammenlignes  Forholdet  for  Kjøbenhavns  Ved- 
kommende, hvor  med  Hensyn  Ul  KoldfeberUlfældenés  Antal  Mai  har 
en  betydelig  Overvægt  OTer  alle  de  andre  Maaneder  (F.  Trier  Un- 
dersøgelser ang.  den  typhoide  Febers  Udbrednlng  S.  35). 


51 

Som  Palliativnifdier  anbefales: 

1)  En  lovbestemt,  streng  Omsorg  for,  at  organiske  Stof; 
fer,  bestemte  til  Forraadnelse  og  Henfald  (Kjøkkenaffald, 
Urin,  Exkremetiter,  Gjødning),  ikke  blive  OYergivne  til  dén 
Jordbund,  hvorpaa  vore  Huse  staa,  og  hvorfra  den  under- 
jordiske Vandstrøm  fører  hen  mod  vore  Boliger,  og  ved 
Byens  bestandig  tiltagende  Størrelse  at  søge  at  formindske 
de  organiske  Stoffer  i  Grunden  istedenfor  at  forøge  dem. 

2)  Tilveiebringelsen  af  god  Luft;  thi  gaar  man  ud  fra, 
at  Typhusgiften  stiger  op  gjennem  Jordbunden,  bunden  til 
Dampe  og  Dunster,  saa  er  en  stærk  Luftstrømning  alene  i 
Stand  til  at  føre  dem  bort  elier  idetmindste  fortynde  dem, 
saaat  de  blive  uskadelige. 

Men  selv  med  Gjennemførelsen  af  disse  Foranstaltnin- 
ger vil  der  dog  blive  en  Mængde  Vanskeligheder  tilbage, 
som  maa  beseires,  hvis  der  skal  opnaas  et  gunstigt  Resul- 
tat, og  blandt  alle  Vanskeligheder  have  aabenbart  ingen 
større  Vægt  end  de  sociale,  der  ville  stille  sig  iveien  for 
enhver  Bestræbelse.  Aarsagen  til,  at  Grundvandet  maatte* 
synke  i  5  Maaneder,  før  en  egenlig  Epidemi  begyndte,  me- 
ner Forf.  maa  søges  i,  at  i  disse  5  Maaneder  (Juni— Okto- 
ber) Lufttrækket  i  Boligerne  endnu  var  ft'it. 

Trods  sin  faste  Overbevisning  om  Grundvandet  Indfly- 
delse paa  den  typhoide  Febers  Opstaaen  og  Udbredelse, 
ønsker  Forf.  sit  Arbeide  kun  betragtet  som  en  Begyndelse, 
ikke  en  Afslutning  af  Sagen,  og  han  opfordrer  navnlig  til 
at  undersøge  Steder,  hvor  den  typhoide  Feber  hører  hjemme, 
nøiagtigt  med  Hensyn  til  Jordbund  og  Høiden  af  Grund- 
vandet. Selv  for  Munchens  Vedkommende  anser  han  kun 
Sagen  for  klaret  i  det  Store,  den  egenlige  specielle  Under- 
søgelse er  endnu  tilbage. 


52 

VariceHer  %g  \nUbu 


Spørgsmaalet  om  Identiteten  eller  Ikke-Identiteten  af  de  to 
i  Overskriften  nætnte  Sygdomme  er  som  bekjendt  Gjenstaad 
for  Uenighed  mellem  Forfatterne.  Medens  af  de  nulevende 
især  Hebra  holder  stærkt  paa  Identiteten,  har  man  flra 
mange  andre  Sider  anferl  Grunde  for  en  modsat  Mening, 
der,  saavidt  vides,  ogsaa  hyldes  af  de  fleste  Læger  hertil- 
lands, ligesom  den  ogsaa  i  de  senere  Aar  et  Par  Gange  er 
kommen  til  Orde  i  større  Afhandlinger  i  tBibi.  f.  Læger«. 

Dr.  L.  Thomas  i  Leipzig  har  i  en  lille  Meddelelse  i 
«Arch.  d.  Beilk.«  (1867,  IV  Heft.)  gjort  Rede  for  de  Grunde, 
der  ogsaa  bevæge  ham  til  at  hylde  Ikke-Identiteten.  De  ere 
følgende : 

1.  Udslettets  Form.  Det  maa  indrømmes,  at  der 
i  Koppeepidemier  forekommer  lette  Tilfælde,  i  hvilke  Udslet- 
tet ikke  er  charakteristisk  og  neppe  kan  adskilles  fra  et 
usædvanlig  stærkt  udviklet  Skaalkoppeudslet;  men  saadanae 
Tilfælde  ere  sjeldne  Undtagelser. 

2.  Udviklingen  af  den  enkelte  Skaalkoppe- 
blegn  saavelsom  dens  Tilbagedannelse  foregaar  langt  hur- 
tigere, og  dens  Form  er  i  de  enkelte  Tilfælde  langt  mere 
ensartet,  end  Tilfældet  er  med  de  enkelte  Koppepustler. 

3.  Epidemier  af Skaalkopper  forekomme  langt  oftere 
end  Koppeepidemier,  i  Leipzig  saaledes  hvert  Aar  med  ringe 
Udbredelse,  og  der  viser  sig  desuden  temmelig  ofte  spora- 
diske Tilfælde. 

4.  De  angrebne  Individers  Alder.  Næstenuden 
Undtagelse  (efter  Forfatterens  Erfaring  altid)  er  det  kun  Børn, 
især  smaa  Børn,  som  angribes  af  Skaalkopper,  medens  de 
gjerne  gaa  fri  for  Kopper,  naar  de  ere  blevne  vakcinerede 
kort  i  Forveien. 

5.  Vakcinationen  er  aldeles  uden  Betydning  til 
at  forebygge  Skaalkoppers  Fremkomst  eller  til  at  formindske 
deres  Styrke,  der  forresten  i  Regien  kun  er  ringe. 

6.  Sygdomsforløbet.  Ved  Skaalkopper  blive  Bør- 
nenes Omgivelser  sædvanligvis  først  opmærksomme  paa  Syg- 
dommen, naar  Udslettet  bryder  frem,  da  der  i  Reglen  ikke 
forekommer  tydelige  Forløbertilfælde;  i  detHøieste  ser  man 
en  let  Uro  om  Natten  og  nogen  Dvaskhed  om  Dagen,  lidt 
Tørst  og  formindsket  Madlyst;  men  selv  disse  Tegn  ere  ikke 
konstante.    Undertiden  viser  der  sig  som  Indledning  en  let 


53 

Halspine  eller  Bronchitis ,  stundom  ogsaå  Opkastning.  Ho- 
vedpine forekommer  næsten  aldrig,  som  i  det  Hele  taget 
bos  Børn.  —  I  omtrent  20  Tilfælde  kunde  Forf.  foretage 
Yarmemaalinger  og  deraF  6  Gange  allerede  i  Inkuba- 
tionsstadiet.  I  dette  Stadium  var  der  flere  Gange  forbi- 
gaaende  smaa  Stigninger.  I  et  Tilfælde  var  der  en  Ephe- 
mera  med  40,8^  C.  halvanden  Dag  før  lldslettets  Udbrud, 
hvilket  sidste  fandt  Sted  under  normal  Varmegrad.  Peberen 
hang  formodenlig  sammen  med  det  senere  udbrydende  Ud- 
slet uden  dog  umiddelbart  at  være  foranlediget  deraf.  —  I 
nogle  Tilfælde  var  Varmeforøgelsen,  medens  Udslettet 
varede,  saa  ubetydelig,  at  den  efter  al  Sandsynlighed  vilde 
være  bleven  overset,  naar  der  ikke  var  foretaget  Maaling. 
Under  Udbrudet  og  Udviklingen  af  et  meget  diskret  Exan- 
tbem  fandtes  den  høieste  Grændse  for  Normalvarmen  eller 
nogle  faa  Tiendedele  derover.  Da  Sygdommen  var  saare 
let,  var  der  Ingen  Typus  at  iagttage.  —  1  de  øvrige  Iagt- 
tagelser bemærkedes  deri  Begyndelsen  af  den  exanthema- 
tiske  Periode  en  forholdsvis  betydelig  og  hurtig  Stigning, 
som  viste  sig  afhængig  af  de  følgende  Dages  Forhold:  var 
Feberen  ringe,  gik  den  kun  nogle  Tiendedele  over  38^;  var 
den  noget  stærkere,  gik  den  til  39°  og  kunde  stundom  næ- 
sten naa  til  40^  Høidestadiet  varede  2—3  Dage,  og 
Feberen  var,  saavidt  man  af  to  Iagttagelser  om  Dagen  kunde 
faa  oplyst,  remitterende  med  Remission  og  Exacerbation  paa 
de  sædvanlige  Tider  af  Dagen.  Ogsaa  Forskjellen  mellem 
begge  de  daglige  Iagttagelser  var,  især  i  Begyndelsen  af 
Sygdommen,  den  sædvanlige  og  udgjorde  altsaa  mindre  end 
en  Grad,  hvorimod  den  sidste  Remission  i  Høidestadiet  ofte, 
men  ikke  altid,  var  betydeligere,  idet  den  næsten  gik  ned 
til  det  Normale.  Iagttagelserne  lede  til  med  temmelig  stor 
Sikkerhed  at  antage,  at  den  høieste  Varmegrad  falder  i 
Høidestadiets  første  Halvdel.  Defervescensen  er  i  Over- 
ensstemmelse med  den  ringe  Stigning  i  Varmegraden  hur- 
tig og  fuldendes  ofte  paa  en  halv  Dag.  Hele  den  febrile 
Periode  varer  saaledes  3  til  4  Dage.  -—  Eruptionen 
kommer  ofte  allerede  ved  Slutningen  af  førjate  eller  Be- 
gyndelsen af  anden  Dag,  sjelden  noget  senere.  Blegne  med 
vandklart  Indhold  staa  ofte  alt  færdig  dannede  efter  kort 
Tids  Forløb,  medens  man  i  andre  Tilfælde  tydelig  kan  for- 
følge deres  Udvikling  af  en  lindsestor  Hyperæmi.  Ikke 
sjelden  omgives  Blegnene  af  en  smal,  rød  Kreds,  mindre 
hyppig  er  Hyperæmien  allerede  fra  først  af  mere  udbredt. 
Dagen  efterat  Blegnene  ere  dannede,    begynder  der  gjerne 


54 

at  komme  en  rød  Kreds  omkring  dem,  Indholdet  blWer  pu- 
rulent,  plumret  og  tørrer  ind  til  Skorpe;  samtidig  opstaar 
der  mere  eller  mindre  hurtig  nye  Hyperæmier  og  Blegne  mel- 
lem dem,  og  dette  vedbliver  ligetil  Defervescensen.  Under 
og  efter  denne  har  Forf.  ikke  med  Sikkerhed  kunnet  iagt«* 
tage  Udvikling  af  nye  charakteristiske  Blegne,  ligesom  han 
beller  ikke  har  kunnet  finde  nogen  Bekonvalescentstigning  i 
Varmegraden.  —  Skaalkopperne  forløbe  typisk  ligesom  an- 
dre Infektionssygdomme,  Feberens  Høidepunkt  svarer  om- 
trent til  Udslettets  mest  rigelige  Forekomst,  udenat  man  der- 
for kan  antage,  at  hin  umiddelbart  betinges  af  denne. 
Varmegraden  i  den  lukkede  Axelhule,  altsaa  ogsaa  i  Blodet, 
stiger  i  de  letteste  Tilfælde  lidet  eller  slet  ikke;  men  da 
paa  denne  Tid  Lokaltemperaturen  i  Peripherien  ofte 
viser  sig  temmelig  forhøiet  i  Sammenligning  med  Normal- 
temperaturen, tror  Forf.  dog  at  kunne  slutte,  at  der  findes 
en  forøget  Varmeproduktion,  som  dog  ikke  viser  sig,  fordi 
den  anvendte  Fremgangsmaade  ved  Maalingen  giver  et  for- 
øget Varmetab  (?).  —  Ålmenbefindendet  lider  som  oftest  kun 
meget  lidt,  Pulshyppigheden  stiger  forholdsvis  ubetydelig. 
Altsaa  ligner  Feberens  Forløb,  naar  man  ser  bort  fra  dens 
ringe  Styrke,  temmelig  meget  det,  der  forekommer  i  lette 
Former  af  Kopper.  —  Men  en  udpræget  Forskjel  viser  sig 
i,  at  Koppeudslettet  først  udvikler  sig,  kort  fer  Defervescen- 
sen begynder,  medens  Skaalkoppeudslettet  kommer  strax 
efter  Febertilfældenes  Begyndelse.  Skulde  det  ikke  være 
muligt  at  adskille  Skaalkopper  og  skaalkoppelignende  Kopper 
ved  en  nøiagtig  Iagttagelse  af  dette  Forhold  og  ved  den  for- 
skjelligartede  Udvikling  af  de  enkelte  Blegne?  —  Forf.  har 
ligesom  Andre  ofte,  især  ved  rigeligt  Udslet,  paa  enkelte 
Dele  af  Legemet  fundet  enkelte  impetiginøse  og  ekthyma- 
lignende  Former  ved  Siden  af  vel  udviklede  Skaalkoppe- 
blegne. 

7.  Skaalkoppeblegnenes  Indhold  betegnes  i  Modsæt- 
ning til  Koppepustlernes  som  ikke  inokulabelt.  A priori 
maa  man  vist  antage,  at  Skaalkopper  ere  de  vanskeligste  at 
indpode  paa  Grund  af  ringere  individuel  Disposition.  Børn 
i  den  mest  udsatte  Alder  gaa  jo  ogsaa  ofte  fri  af  ubekjendte 
Grunde,  skjønt  de  ere  udsatte  for  Smitte.  Maaske  vil  Ind- 
podningen ikke  lykkes,  fordi  den  Mængde  Gift,  man  sæd- 
vanlig anvender,  er  for  ringe,  ialfald  kan  dette  forskjellige 
Forhold  betragtes  som  Grund  til  at  adskille  de  to  Syg- 
domme. 

8.  Heller  ikke  Inkubationstidens  Varighed  synes 


55 

aft  Tære  saa  koDstant  som  ved  Kopperne*  Foif.  har  med 
Hensyn  hertil  desvsrre  kup  iagttaget  Tilfælde,  i  hvilke  Syg- 
dommen gik  fra  Barn  til  Barn  i  samme  Familie.  Fra  Erup- 
tion  til  Eraption  hengik  der  hos  Børn  paa  */4  til  6  Aar  8, 
13,  14,  15,  16,  17(— 19)  Dage.  I  et  Tilfælde,  i  hvilket  den 
Syge  sagdes  knn  en  Gang  at  have  været  sammen  med  et 
Barn,  der  led  af  Skaalkopper,  kom  Foriøberfeberen  kun  3  til 
4  Dage  og  Emptionen  4^/9  Dage  efter,  —  et  saa  kort  Tids- 
rum, at  Forf.  tvivler  om  Beretningens  Paalidelighed.  T  r  o  u  s  - 
S;eau  paastaar,  at  Inkubationen  varer  14  til  17  Dage,  hvilket 
ogsaa  omtrent  vilde  stemme  med  Flertallet  af  Forf.'s  Iagt- 
tagelser.   Ved  Kopperne  er  Inkubationstiden  kortere. 

Af  de  her  anførte  Grunde  betragter  Forf.  Skaalkopperne 
som  en  specifik  Sygdom.  Den  modsatte  Anskuelse  begrun- 
des kun  paa  deres  Lighed  med  lette  Former  af  Kopper,  og 
denne  Paastand  har  overhovedet  ikke  større  Betydning,  end 
om  man  vilde  søge  Grunde  til  at  paastaa,  at  Skarlagensfeber 
og  Mæslinger  vare  identiske. 


FhilMHandet 


DHsflJd.  Vor  Kunst  og  Yor  Yldenskab  have  i  de  sidstforløbne  Uger 
lidt  to  ikke  ubetydelige  Tab:  Trousseau,  Paris^s  berømte,  veltalende 
Kliniker,  Bretonneaus  taknemlige  Elev,  Chomels  og  Ro  eta  ns  Efter- 
følger i  Lærerembedet,  er  død  d.  23de  Juni  efter  en  langvarig  og  smerte- 
fuld Sygdom,  omtrent  et  Aar  efterat  han  havde  nedlagt  sit  Embede  som 
Hospitalslæge,  og  den  unge,  lovende Chlrurg  Otto  Weber  i  Heidelberg, 
hvis  Navn  som  Forfatter  allerede  har  vundet  en  god  Klang  i  hele  den 
lærde  Verden,  er  d.  Ilte  Juni  efter  nogle  faa  Dages  Lidelser  bukket  un- 
der for  en  Diphtheritis,  som  han  havde  paadraget  sig  ved  Smitte  fra  en 
Syg  paa  hans  Klinik.  Han  blev  kun  39  Aar  gammel.  —  Desoden  er  i 
England  den  i  sin  Tid  navnkundige  Chlrurg  Lavren ee  nylig  død  i  en 
høi  Alder. 


loastltiitita«  Under  Jnstitsr.  Schleisners  Fraværelse  i  en  Haa- 
ned  fra  20de  JuU  er  Distriktslæge  Ulrik  konstitueret  Ul  at  varetage  de 
med  Embedet  som  Stadslæge  i  KJøbenhavn  forbandne  Forretnioger. 


56 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  lOdé  Jali  til  Tirsd.  d.  16de  Juli  1867  (begge  inltl.)  an- 
meldte fra  Lægerne  i  KJøbenhayn  i  Alt  541  Sygdomstil« 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  444,  nemlig: 

Bdni  fra 


Idf. 

»it 

15-5. 

5-1 

udtrllar. 

S»u. 

Brystkatarrh  .    .     . 

.     24 

34 

26 

13 

5 

102 

Lungebetændelse    . 

6 

7 

1 

1 

1 

16 

Halsbetændelse  .     . 

.     13 

11 

9 

2 

1 

36 

Faaresyge      .     .     . 

15 

3 

25 

7 

• 

50 

Kighoste 

■ 

■ 

5 

11 

8 

19 

Rbeumatisk  Peber.    . 

5 

6 

I 

» 

12 

Enuderosen  .     .     . 

4 

3 

i 

9 

9 

Ansigtsrosen .     .     . 

3 

8 

v 

• 

11 

Mæslinger     .     .     . 

* 

n 

» 

» 

• 

Kopper     .... 

■ 

■ 

• 

1 

1 

Skaalkopper  .    .    . 

1 

• 

4 

8 

13 

Skarlagensfeber .     . 

■ 

■ 

8 

1 

9 

Eoldfeber.     .     .    . 

4 

4 

2 

• 

10 

GastriskogtyphoidFeb 

.     28 

19 

10 

4 

61 

Blodgang 

1 

» 

0 

» 

1 

Diarrhoe  .... 

.     15 

17 

8 

5 

4« 

Gholerine.    .     .    . 

6 

11 

4 

M 

20 

Strubehoste  .     .     .    . 

• 

n 

• 

1 

2 

Diphtheritis  .     .     .     . 

• 

3 

2 

1 

6 

Barselfeber   .    .    .    . 

B 

3 

» 

II 

3 

Skørbug   .     ...     .     . 

• 

2 

1 

n 

8 

Blennorrhoisk'  Øiebet. 

1 

2 

3 

• 

6 

Influenza  .... 

1 

1 

1 

» 

3 

Zona 

1 

1 

1 

• 

3 

127   135  113        55 


14        444 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
iLomne  i:  Adelgade,  Borgergade  og  SU  Koogensgade ;  relativt  i  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  i:  Toldbod veien  l,4i  pCt),  Østerbrogade  (1,97) 
og  GI.  Strand  (0,96). 

Den  for  Tiden  mest  fremhersltende  epidemiske  Sygdom  (Bry8tl[atarrh) 
^ar  stærkest  repnésenteret  i:  Adelgade  og  L.  Kongensgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  2,  rheumaUsk  Feber  I.  Koldfeber  i,  ga- 
strtok  Feber  1  og  Cbolerioe  1;  samt  desuden:  Gonorrhoe  2  og  konst 
jSyphilis  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrboe  36,  Teoeriske  Saar  18,  konstitu- 
tionel SyphUis  16  og  Fnat  24  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  A.  RtlUelf  Forlt«.    BUoco  Lvnoi  BntryUierl  v«a  F.  S.  Mable. 


mølMkmi.  l.Mf.ldflMf. 


Ugeskrift  for  Læger. 

*«•  Bakka  IV.  •  Nr.  5. 

«HBaiB9BsaaBss99aasaa9aBBa9aii^B^B99BaasBBBKa99S99Bs=saaaBs^ 

Redigeret  af  Dr.  h  Mer. 

Imåholåi  Riflt  ij«f  Bi*^  01  laUak«  m  STiiff,  «er  frielriifi  Sjg^ne  hN  I«m- 
ike(.  6.  Gilleader:  Saatidig  redtdegeoeratiii  af  lyertøC  og  IdlflBgnlref.  Ddttg 
af  ^abflrtiTM  ■•rtaUteMiM  fir  lai  4861     Ognlige  apidaiiska  Sjgdonne  i  |j»- 

MliTl. 

IVtgk  »yen  Bidnig  tU  Kurfskahra  •n  8raiqp6|  der 


I. 

Som  bel^endt  findes  der  i  flere  af  Menneskets  Hudsygdomme 
konstant  visse  STampeformer,  der  af  de  fleste  Hudpatbologer 
betragtes  som  disse  Sygdommes  egenl^e  Åarsag.  Hidtil  er 
man  som  oftest  gaaet  ud  fra  den  Forudsætning,  at  bver  af 
disse  parasitiske  Hudsygdomme  har  sin  særegne  Svampeart, 
og  at  disse  Svampe  kun  trives  paa  Menneskets  Hud  og  ikke 
andensteds.  Men  de  nyere  mykologiske  Undersøgelser  have 
bragt  Kjendsgjeminger  for  Dagen,  der  have  vakt  Tvivl  om 
Rigtigheden  af  denne  Forudsætning.  Det  har  vist  sig,  at 
mange  af  de  mindre  ftoldkomment  organiserede  Svampe  kun 
ere  Udviklingsformer  af  andre  Arter,  og  man  har  ftindet,  at 
en  og  samme  Art  kan  have  flere  Voiesteder,  men  at  den 
da  tillige  ofte  skifter  Form  med  den  Bund,  hvorfra  den  op- 
voxer.  Det  var  derfor  at  vente,  at  Undersøgelser  i  denne 
Retning  vilde  blive  foretagne  ogsaa  med  Menneskets  Snylte- 
svampe, der  netop  høre  til  de  laveste  Former  af  denne 
Gruppe,   med  det  Forroaal  at  bestemme  det  mulige  Slægt* 

Sdl«  Bckkt  id«  Bind. 


58 

skabsforboH  mellem  dem  indbyrdes  eller  med  andenaleds 
Toxende  Svampe.  Hebra  synes  først  at  have  faaet  den 
Tanke,  at  Svampene  i  Menneskets  Budsygdomme  kunde  være 
almindelige  i  Nalure^  forekommende  Arter,  dør  ved  mindre 
renlige  Porbindingsstykker  eller  Omslag  vare  overførte  paa 
den  syge  Hud,  hvor  de  fandt  en  gunstig  Bund  (Wien.  Ztschn 
X»  12.  1864).  Senere  er  der  baade  i  England  ogTydskland 
fremkommet  forskjellige  Undersøgelser  angaaende  Udviklin-* 
gen  af  Menneskets  Snyltesvampe.  Af  størst  Omfang  er  en 
Del  Arbeider,  som  Ernst  Ha  Hi  er  i  Jena  har  leveret  i  de 
sidste  to  Aar,  og  hvis  væsenlige  Indhold  skal  gjengives  i 
det  Følgende.  Men  forinden  turde  nogle  Indledende  Be* 
mærkninger  om  Svampene  i  Almindelighed  og  navnlig  om 
deres  Forplan Iningsforhold  ikke  være  ganske  overflødige. 

Som  enhver  anden  lavere  Lønboplante  lader  Svampen 
8f9  kun  adskfile  i  toDde:  tn  vegetativ  og  en  sporeéaaneBde 
Del.  Den  vegetative  Del,  Myceliet,  er  stedse  dannet 
af  chlorophylfri,  forgrenede  og  i  Almindelighed  leddelte,  d.  e. 
af  Geller  sammensatte  Traade,  Hyphæ,  der  oftest  i  Form 
af  et  Spindelvæv  gjennemtrænger  den  med  organiske  Stoffer 
svangre  Bund,  der  yder  Svampen  Næring ;  istedenforat  danne 
et  løst,  finttraadet  Væv  kunne  dog  ogsaa  Hyphæ  forene  sig 
til  Strenge  eller  danne  hindeagtige  Ildbredninger  (som  den 
almindelige  Skimmel).  Svampens  sporedannende  Del, 
den,  der  frembringer  FormeringsceUerne  eller  Sporerne, 
frembyder  derimod  langt  større  FormforskjeUigheder.  Me* 
dens  den  hos  mange  Svampe  er  stærkt  udviklet  og  danner 
et  af  Hyphæ  sammenvævet  Frugtlegeme,  der  ofte  er 
Svampens  eneste  iøinefaldende  Del,  saaledes  den  paraply- 
formede Champignon  eller  den  hestehovlignende  Fyrsvamp 
eller  den  boldtformede  Bovist,  er  der  andre,  f.  Ex.  Skimmel- 
arterne og  de  Svampe,  vi  i  det  Følgende  nærmest  komme 
til  at  beskæftige  os  med,  hvor  den  sporedannende  Del  kun 
bestaar  af  spredte,  d.v.s.  ikke  til  et  Frugtlegeme  forbundne, 
Traade,  der  udgaa  som  Grene  fra  Myceliets  Hyphæ,  men  i 
Almindelighed  afvige  fra  disse  med  Hensyn  til  Form,  For- 
greningsmaade  eller  Retning  (de  hæve  sig  ofte  lodret  i  Vei- 


59 

ret  fra  Myceliet);  paa  disse  Traade,  Frugttraadette,  ud« 
TiUe  Sporerne  sig.  Denne  Udvikling  af  Sporerne  kan 
ske  paa  to  forslgellige  Maader«  Enten  dannes  Sporerne  in- 
deni Moderceller,  der  firemgaa  af  visse  Geller  i  Frugt- 
traadene,  især  Endeeelleme,  idet  disse  udvide  sig  kuglefor* 
migt  og  deres  Indhold  omdannes  til  Sporer,  som  blive  fri 
ved  Modercellens  Bristning;  eller  Sporerne  afsnøre  sig 
frit  fra  Frugttraadenes  Ender  eller  Sider  uden  at  opstaa 
indeni  Moderceller;  naar  i  sidste  Tilfælde  Frugtiraaden  paa 
sin  Ende  afsnører  den  ene  Spore  eAer  den  anden,  og  disse 
ikke  strax  falde  fra  hverandre,  men  forblive  en  Stund  han« 
gende  sammen,  opstaar  en  Spore kj æde. 

Svampesporen  er  i  de  fleste  Tilfælde  en  enkeltcelle, 
bestaaende  af  en  Cellehinde  og  et  Indhold  af  Plasma.  Celle- 
hinden  kan  være  enkelt;  men  hyppigere  bestaar  den  af  to 
Lag,  et  tyndere  Inderlag,  Endosporium,  og  et  fastere,  oftest 
vortet  eller  rynket  Yderlag,  Episporiom.  Naar  Sporen 
spirer,  udsender  den  en  eller  flere  sækformige Udbugtnin* 
ger,  der  snart  forlænge  sig  til  Traade;  disse  Udbugtninger 
og  Forlængelser  benævnes  af  Forfatterne  Eimsække  og 
Kimtraade  (disse  Navne  benyttes  saaledes  her  i  en  anden 
Betydning  end  den  for  Blomsterplanterne  vedtagne).  Har 
Sporen  et  Episporium,  dannes  Kimsækken  aC  Endosporiet, 
som  krænger  sig  ud  gjennem  Porer  i  Yderlaget.  Kimtraa- 
den  forlænger  sig,  forgrener  sig,  afdeles  ved  Skillevægge  i 
Celler  og  danner  saaledes  de  Hyphæ,  hvoraf  Myceliet  sam- 
mensættes; i  Kimsækkens  og  Traadenes  Plasmaindbold  op- 
staa Hulrum,  Vakuoler,  der  fyldes  med  vandagtig  Vædske. 
—  I  nogle  Tilfælde  udvikler  Kimsækken  ikke  et  Mycelium, 
men  den  naaer  kun  en  vis  bestemt  Længde  og  danner  kun 
et Promycelium,  derafsnører  sekundære  Sporer,  og  gaar 
derpaa  tilgrunde.  Lignende  sekundære  Sporer  kunne  ogsaa 
afsnøres  direkte  af  de  primære  Sporer;  Exempler  herpaa 
afgive  de  forskjellige  Gærformer,  som  ledsage  Vinaands- 
eller  Mælkegæringen  eller  beslægtede  Processer;  Sporerne 
udvikle  ikke  her  Mycelium,   men  afsnøre  nye  Celler,   der 


60 

yngle  videre  paa  samme  Maade,  idet  Cellerne  ofte  forblive 
eo  Tid  kjædede  sammen  i  enkelte  eller  grenede  Rækker. 

Det  er  ovenfor  antydet,  at  Kundskaben  om  Svampenes 
Udvikling  er  bleven  betydelig  udvidet  i  den  senere  Tid.  Si- 
den Tulasne  i  1851  opdagede ^  at  der  gaves  Svampearter 
med  to  eller  flere  Slags  Forplantningsorganer,  og  at  disse  i 
mange  Tilfælde  udviklede  sig  i  en  bestemt  Rækkefølge,  har 
man  hos  mange  andre  Svampe  fUndet  en  lignende  Pleo- 
morphi  af  Forplantningsorganerne.  Der  er  herved 
frembragt  en  betydelig  Revolution  i  Svampenes  Systematik; 
Former,  som  man  tidligere  ikke  engang  henførte  til  en  Ho- 
vedgruppe, ere  bragte  sammen  som  forskjellige  Udviklings- 
trin af  samme  Art.  Disse  forskjellige  Forplantningsorganer 
kunne  enten  udvikles  sukcessivt  af  det  samme  Mycelium 
ofte  i  en  bestemt  Rækkefølge,  eller  de  fremkomme  gjennem 
en  Oenerationsvexel ,  idet  Sporerne  af  den  ene  Udviklings- 
form frembringe  Planter  af  en  ny  Form,  hvis  Sporer  enten 
direkte  eller  maaske  i  enkelte  Tilfælde  først  gjennem  flere 
Slægtled  levere  den  første  Form.  Om  der  tii  Svampenes 
Pleoroorphi  knytter  sig  en  Vexel  mellem  kjonnet  og 
kjøn8l«FS  Formering,  er  et  Spørgsmaal,  der  for  de  fleste 
Arters  Vedkommende  henstaar  uafgjort;  en  Kjønsmodsæt« 
ning  og  Befrugtning  er  kun  hos  fiia  Arter  eftervist  med  Sik- 
kerhed, hos  en  Del  flere  tror  man  at  have  fundet  to  Slags 
Ejønsorganer;  men  Beviset  herfor  mangler  endnu.  Analog 
med  Befrugtningen  antages  den  hos  en  Del  Svampe  iagt- 
tagne Kopulation  at  være;  hos  nogle  bestaar  den  i,  at 
to  jævnsides  liggende  Svampetraade  udsende  mod  hinanden 
Tværforlængelser,  der  støde  sammen,  hvorpaa  der  i  det  dan- 
nede Tværstykke  udvikler  sig  en  eller  to  Sporer;  hos  andre 
dannes  ikke  nogen  Spore  umiddelbart  paa  Kopulationsstedet, 
men  Kopulationsprocessen  synes  dog  at  være  en  nødvendig 
Betingelse  for  Udviklingen  af  visse  Sporer  (herpaa  vil  der  i 
det  Følgende  gives  et  Exempel). 

Sluttelig  skulle  vi  endnu  gjøre  nogle  Bemærkninger  om 
Forplantningsorganernes  Terminologi.  Det  er  let 
at  forstaa,  at,  da  Kundskaben  til  Svampenes  Udvikling  langt- 


61 


fra  er  afslattet,  maa  Benævnelseme  paa  mange  Punkter  være 
8Y«vende  og  benyttes  forakjelligt  afde  foralgeUige  ForftiUere. 
Ed  af  Nutidens  største  Mykologer,  nemlig  de  Bary  (Mor* 
pbologie  nnd  Pbysiologie  der  Pttze  1866,  $.202—204),  har 
søgt  al  fastsatte  en  besteiol  Betydning  for  de  gængse  Be- 
nævnelser og  saaledes  at  skabe  en  Terminologi ,  der  sand- 
synligvis vil  bl^e  fulgt  af  de  fleste  Forfattere,  og  hvis  Grund* 
træk  derfor  skuUe  meddeles  her.  Hvor  der  gives  flere  For«, 
ptantaingsmaader,  udmærker  en  sig  .1  Almindeligbed  ved 
mere  .komplicerede  Forhold  og  freøisUUer  saaledes  Toppnnk- 
tet  i  Ddvikliftgen;  denne  Florpiantniogsform  kalder  de  Bary 
Fruktifikation,  den  anden  eller  de  andre,  simplere  For- 
mer benævner  han  Propagation;  i  de  Tilfælde,  hvor 
Kjønsformeriiig  findes ,  udøer  denne  FruktlQkationen.  De 
ved  Kjensmodsætoiog  og  Befrugtning  Jirømbragl;e  Forplant- 
ningsoeller  benævner  de  Bary  Oosporer,  de  ved  Kopula- 
tion dannede  Zygosporer^  alle  andre  Forplantniagscellery 
der  ikke  ere  umiddelbare  Prochikter  af  KJensformering,  og  som 
frembringe  Kimsække  eller  Promyoelium,  sammenfatter  han 
under  Navnet  Sporer,  dog  saaledes  at  der  ved  Affixer  dan- 
nes Navne  for  visse  Arter,  f.  Ei.  Zoosporer  «-  bevæge- 
lige Sporer  eller  Sværmsporer,  Thekasporer  eUer  As  ko- 
spor  er  «>  Sporer  dannede,  i  Sække  eller  Moderceller,  Akro- 
sporer  eller  Ektosporer  <»  Sporer,  dannede  ved  Afsnø- 
ring fra  Frugttraade.  Navnet  Konidier  foreslaar  de  Bary 
brugt  om  saadanne  Propagationsceller,  der  afsnøres 
fra  Frugttraade,  en  Benævnelse,  der  kommer  til  Anvendelse 
ved  de  Svampe,  der  foruden  de  afsnørede  Sporer  (Akrospo-* 
rer)  tillige  frembringe  Thekasporer  i  Sække,  hvilken  Forme- 
ringsmaade,  som  den  mere  komplicerede,  maa  benævnes 
Fruktifikation,  medens  den  simplere  Sporeafsnøring  (Konidie- 
dannelsen)  kaldes  Propagation.  Endelig  betegner  de  Bary 
med  Navnet  Sporidler  de  sekundære  Sporer,  der  afsnøres 
enten  direkte  fira  andre  Sporer  (som  Gærceller)  elier  fra 
Sporers  Kimsække. 

Efter  disse  indledende  Bemærkninger  ville  vi  gaa  over 
til  de  Undersøgelser,  O  allier  har  foretaget  over  visse  Skim- 


62 

melarter,  hvori  han  firemfører  nye  og  meget  slaaende  Ex- 
empler  paa  Pleomorphi  hos  Svampe,  og  hvorved  han  søger 
at  vise,  at  adskillige  af  de  Mennesket  hjemsøgende  Svampe 
ere  identiske  med  afvigende  Former  af  [almindelige  Skim- 
melarter. Hallier  bar  fremstillet  sine  Undersøgelser  dels 
i  flere  mindre  Afhandlinger  (Botanische  Zeituog  1865,  Nr. 
18,  23,  30,  32  og  33,  88  og  39,  49;  1866  Nr.  2,  8.  — 
Jenaische  Zeitschrift  fbr  Mødicin  und  Natnrwissenschaft  If 
Bd.  1865  S.  231--55.  —  Schttltse,  Archiv  ftir  microsco- 
pische  Anatomie  II  Bd.  Iste  H.  1866),  dels  i  en  større 
Monographi  (die  pflanzllcben  Parasiten  des  menschlichen 
EOrpers,  1866). 

Yi  ville  begynde  med  den  Skimmelart,  hvorover  HaU 
lier  har  gjort  de  mest  omfattende  Studier,  nemlig: 

PeniciUiui  glaaeiM  Lk.  (orastaoeum  Fries),  Pensel- 
skimmel, i  sin  almindelige  Formler  den  en  meget 
udbredt  Plante,  der  s^m  et  fint,  hvidt  Spindelvæv  overtræk- 
ker de  fofskjelligste  Plantestoffer,  naar  de  begynde  at  de- 
komponeres; sjeldnere  forekommer  den  paa  dyriske  Stoffer, 
dog  findes  den  paa  Ost  og  kogt  Kjød.  Det  hvide  Spindel- 
væv er  Skimmelens  Mycelium,  der  somjsædvanligt  bestaar 
af  grenede,  leddelte  Traade  (Hyphæ).  Efter  nogle  Dages 
Forløb  sees  paa  det  hvide  Underlag  et  blaaliggrøntStøv;  det 
er  Sporerne,  kugleformige,  stærkt  lysbrydende  Celler,  som 
dannes  paa  særegne  Frugttraade,  der  hæve  sig  lodret  i  Veiret 
fira  Myceliet  og  dele  sig  dichotomisk;  Frugttraadenes  (Fig.  1) 
yderste  Grene  ende  med  «Kj  ædebære  ret,  oftest  tre  paa 
hver  Gren;  disse  Kjædebærere  ere  tendannede  Celler,  af 
hvilke  hver  afsnører  en  Række  af  de  kogleformlge  Sporer, 
der  saaledes  kunne  benævnes  Akrosporer  eller  Ektosporer. 
De  dichotome  Frugttraade  med  Sporekjædeme  paa  Gren- 
enderne faa  tilsammen  Udseende  af  en  Pensel;  heraf  har 
Planten  faaet  sit  Navn.  Naar  Sporen  begynder  at  spire, 
hvilket  paa  gunstig  Bund  sker  i  Løbet  af  24  Timer,  mister 
den  sin  stærke  Glands  og  forstørres,  saaat  dens  Gjennem- 
snit  bliver  tre  til  sex  Gange  saa  stort  som  forhen;  i  dens 
Plasma  ses  en  Del  smaa  Eom  ligeligt  fordelte.    Derpaa  ud- 


63 
Flg.  1. 


Il  bigtøni  af  PwidUivi  gloMi  mi  qa«*- 
krere  (kL)  if  Spmr  (c);  t  s  Yakulff. 


Fig.  1— 8  ere  efter  Hall  i  er:     »Die  pflanillchen  Parasiten«.    Per* 
jtørreUen  er  omtr.  500  Gange. 


64 

krænges  en  Eimsæk,  som  voxer  ud  til  enTraad;  denne  af- 
deles  ved  en  Skillevæg  fra  Sporen,  voxer  videre  og  danner 
nye  Skillevægge;  samtidigt  opstaa  Vakuoler  i  Piasmaindbol- 
det,  enten  uden  faste  Smaadele  eller  hver  indeholdende  et 
lille,  livligt  kredsende  Plasmakorn  (Plasmakjærne  kalder  Hal- 
li  er  det).  Eimtraaden  forgrener  sig  uregelmæssigt,  og  Gre- 
nene indgaa  Ånastomoser  indbyrdes  eller  med  andre  Kim- 
traade ;  saaledes  opstaar  efterhaanden  et  Mycelium.  Endelig 
dannes  Frugttraade  og  Sporer;  høist  48  Timer  efter  Udsædeo 
paa  gunstig  Bund  vise  de  ferste  Pensler  sig. 

Vi  have  her  betragtet  Penselskimmelen  i  dens  nor- 
male Udvikling,  til  hvilken  den  foruden  et  passende 
Voxested  fordrer  let  Tilgang  af  atmosphærisk  Luft;  hvor 
denne  mangler,  afændres  Væxt  og  Sporedannelse.  Sænkes 
Penselsporer  i  Glycerin,  spire  de  meget  langsomt  og  give 
Planter,  der  afvige  desto  mere  fra  Normalformen,  jo  mindre 
de  staa  i  Forbindelse  med  Luften ;  de  dybt  nedsænkede  Kim- 
planter  danne  slet  ikke  Pensler;  men  Sporerne  afsnøre  sig 
enkeltvis  eller  i  Ejæder  fra  Enderne  afHyphegrene,  der  ere 
stillede  uden  bestemt  Orden. 

I  visse  Medier  udvikler  Penselskimmelen  saadanne  af- 
vigende Former  konstant.  For  at  faa  et  fuldstændigt 
Billede  af  denne  Svampeart  maa  man  derfor  ogsaa  kjende 
alle  dens  tVegetationsrækker«,  med  hvilket  Navn  Hal- 
lier betegner  dens  forskjellige  Former.  Størst  Interesse  for 
Menneskets  Pathologi  har  den  Vegetationsrække,  som  H al- 
lier identificerermedFavussvampen,  AchorionSchOn- 
leini.  Med  Penselskimmelens  almindelige  Form  harFavus- 
svampen  kun  ringe  Lighed;  begge  have  vel  et  grenet,  leddelt 
Mycelium  og  glindsende,  kuglerunde  Sporer;  men  det  er  For- 
hold, som  de  have  tilfælles  med  mange  andre  Svampe;  Frugt- 
traadenes  Bygning  og  Forgrening  ere  derimod  meget  forskjel- 
lige. Achorion  (Fig.2)  danner  ingen  Pensler;  men  Sporerne 
afsnøres  fra  Enderne  af  Traadenes  Grene,  idet  disse  under 
deres  Væit  danne  stedse  kortere  Celler,  derpaa  ægformede 
og  runde,  sporelignende  Celler  og  tiisidst  Sporer.  Disse 
kortceUede,  sporedannende  Traade  ere  tillige  mere  trinde  end 


65 


af  ImHnap ;  c  a=s  gpirar. 


PeDSelBkimmelens    og    hate    en  Fig.  2. 

egen,  knortet  og^bugtet  Form,  Bom 
Hallier  iøYrigt  antager  for  en 
Følge  af  den  samiDentriiBngte  Veit; 
hvor  Svampen  faar  bedre  Pladø, 
udvikler  d^  tengere,  lige  og  flade 
Traade.  I  Form  ere  altaaaFavtis- 
ivampen  og  Penaelakimmelen  ikke 
lidel  forsk jelKge;  naar  Hal  li  er 
jkkedestomindre  forener  diaae  to 
Svampe  til  en  Art)  stetter  han  sig 
til  Reaaltatel  af  sine  Dyrkninga- 
forsøg.  Paa  den  ene  Side  har 
ban  fundet,  at  Penselakimmelens 
Sporer  i  viaae  Yædaker,  nemlig  Blod ,  Æggehvide  og  især  i 
Sukkeraaft,  frembringe  Traade,  der  hate  aamme  knortede 
Beakaffeohed  aom  Achorion  og  ligeaom  denne  åbnere  Spo- 
rer uregekwaaigt;  paa  den  anden  Side.  har  det  vist  sig,  at 
Achorionaporer  paa  overakaame  Æbler,  Citroner  og  andre 
aaftige  Planteatoffer  i  Løbet  af  omtrent  lo  Dage  frembringe 
penaelbærende  Penicillium.  Foraøgsgjenatandeae  vare  an- 
bragte under  en  Glasklokke,  aom  atod  i  en  flad  Skaal  med 
Vand«  der  uden  at  naa  op  til  de  dyrkede  Svampe  boldt  Luf- 
ten under  Klokken  fugtig,  medens  dennes  Indhold  aamtidig 
var  afapierret  fra  Yderverdenen.  Det  Forsøg,  der  vilde  være 
det  mest  aFgjørende  i  |Sp^rg8maaIot  om  Identiteten  af  Pavua- 
avamp  og  Penselskimmel,  nemlig  Dyrkningen  af  Peniciilium 
paa  Menneskets  Hud,  har  Hal  I  i  er  en  Gang  foretaget,  men 
uden  Resultat.  Derimod  skal  det  efter  Halliers  Medde-. 
lelse  være  lykkedes  Pick  ved  Indpodning  af  Peniciilium 
glaucum  paa  Menneskets  Hud  at  fremkalde  et  Udslet,  iden- 
tisk med  det  herpeslignende  Forstadium,  aom  udvikler  aig, 
naar  Favus  indpodes  paa  Huden. 

Favussvampen  er  efter  Hallier  ikke  den  eneste  Form^ 
hvorunder  Penicilliom  glaucum  optræder  snyltende  paaMen- 
neaket.  Afakraber  man  lidt  af  Mundhulena  Belægning,  iaær 
af  Tunge  og  Tænder,  og  underaøger  dette  under  Mikroako- 


66 

pet,  vil  man  næsten  altid  deri  flade  yderst  fine,  slanke  Traade^ 
0,0006"^  brede,  vandklare,  lige  elter  let  bøiede,  aldrig  grt* 
nede,  men  sammensatte  af  talrige,  korte  Led  og  meget 
skøre,  saaat  de  ved  Tryk  let  gaa  itu  I  korte  Stykker;  de 
sidde  oftest  tæt  sammen  i  Bundter  og  udgaa  flra  EpitheliBl« 
celler  eller  Spiserester;  ci  sjelden  adskyde  de  fra  de  fint- 
kornede,  brunlige  Masser,  der  i  Almindelighed  omhylle  de 
lange  traadformige  Epithelialforlængelser ,  hvormed  Tangens 
Papillulæ  flliformes  ende.  Disse  Traade  henføres  i  Alminde- 
lighed til  Algerne  under  Navnet  Leptothrix  bnccalis. 
Lignende  Leptothrixtraade  Bndes  iøvrigt  meget  hyppig  i  Na- 
turen; alt  Vand,  der  henstaar  aabent  i  et  Værelse,  indehol- 
der efter  faa  Dage  disse  Planteformer  paa  Overfladenr  Og** 
saa  denne  Plante  har  Hallier  ifølge  Forsøg  fundet  at  hen** 
høre  til  Penselskimmelens  Ddviklingsrækker.  Saaes-  Sporer 
af  Penicillium  glauoum  i  rent  Vand ,  bolne  de  lidt'  ad,  men 
Spiringen  udebliver  for  største  Delen.  Derimod  iagttages  i 
Midten  af  hver  Spore  el  lille  Kom  eller  KJæme  som  en 
sort  Prik;  efler  24  Timer  brister  Sporen  og  udtømmer 
Kornet  Disse  yderst  fine  Kom  findes  snart  i  rigelig 
Mængde  i  Vandet;  de  vise  sig  tilspidsede  i  den  ene  Ende 
eller  maaske  rettere  forsynede  med  en  Spids;  de  be- 
væge sig  livligt  omkring,  borende  sig  fremad  og  Ullige 
dreiende  sig  om  deres  Axe;  Bevægelsen  standser  strax  ved 
Tilsætning  af  stærke  Syrer  og  kan  derfor  Fig.  3. 

ikke  betragtes  som  en  Molekularbevæ- 
gelse.  Hall  i  er  betragter  dem  som  ana- 
loge med  Sværmsporer  og  kalder  dem 
Leptothrixsværmere ;  thi  hver  af  dem  voxer 
ttd  til  en  Leptothrixtraad  (Fig.  3),  og  dette 
kan  ske  i  Løbet  af  faa  Timer.  Leptothrix- 
traadene  kunne  alter  levere  nye  Svær- 
mere, idet  enten  de  Led,  hvoraf  de  be- ^^•P;« ^^*?J^ 

'  ,  ^  .  '  Qpstiaede  i  Tud  if  håUliti 

staa,   brydes  af  og  hvert  for  sig  danner         af  PcM«iip«nr. 
en  Sværmer,   eller  diøse  dannes  indeni  Ledene  som  Koro, 
der  bryde  ud  og  derpåa  sværme  om;   det  Sidste  erialfaM 
Tilteldet  ved  de  Leptothrixtraade,  der  danoes>  af  Mucor  mu« 
cedo,  hvis  betydeligere  Størrelse  letter  Studiet  af  Udviklingen. 


67 

Leptothrixsyærmere  konne  fremdeles  dannes  af  de  andre 
Elementer  af  Penselskimmelen,  naar  den  bringes  i  tyndt- 
flydende og  lidet  norende  Medier,  saaledee  af  Kimsække  og 
Bypbn,  hvis  Plasmakorn  da  bryde  nd  som  Sværmere.  Lig«- 
nendeKom  findes  overalt  paa  de  af  Penselskimmel  angrebne 
organiske  Stoffer;  ogsaa  findes  de  paa  Epider miscellerne  ved 
Favns,  navnlig  i  Pavnsmassens  nærmeste  Omegn,  hvor  Over- 
hudsceUeme  vise  sig  punkterede  af  de  fine  Kom;  i  Vand 
sværme  de  snart  omkring  i  Mængde.  At  ogsaa  Mnndhnlens 
Leptothrix  udvikler  sig  af  Penselskimmel ,  finder  H allier 
bevist  dels  ved  den  Omstændighed,  at  de  forskjelMge  Ud- 
viklingsled,  Svampesporer  og  Leptolhrixsværmere ,  næsten 
altid  findes  sammen  med  Leptothrixtraade  i  Muodbelægnin- 
gen ,  dels  ved  Resultatet  af  Dyrknitigsforsøg ;  naar  Tunge- 
belægning bringes  i  Glycerin  med  Udelukkelse  af  LufteUi 
odvikle  Leptothrixtraadene  Sværmere;  men  disse  blive  ikke 
igjen  til  Traade,  men  voxe  nd  til  Sporer,  der  ikke  kunne 
skilles  fra  Penicillinmsporer.  Om  nu  ogsaa  andre  Svampe«* 
sporer  kunne  frembringe  lignende  Leptothriitraade ,  er  det 
dog  neppe  sandsynligt,  at  de  spille  en  væsenlig  Rolle  ved 
MnndbelægningeOi  fordi  andre  Sporer  end  Penselskimmelens 
sjelden  findes  i  Mundhulen,  medens  disse  næsten  aldrig 
mangle  her. 

En  særegen  Form  antager  Penselskimmeloi  i  visse  Væd- 
sker  eller  fugtige  StoflTer,  især  saadanne|,  som  ere  skikkede 
til  Gæring.  Myceliets  Traade  fortsætte  ikke  deres  sædvan- 
lige Yæxt;  men  de  nye  Led,  der  dannes,  blive  korte,  og 
snart  afsoere  de  sig  som  selvstændige  Celler,  der  atter  danne 
lignende,  altsaa  Sporidier  efter  de  Barys  Nomenklatur;  de 
Sporer,  der  bringes  i  saadanne  Vædsker,  voxe  ikke  ud  til 
Mycelium,  men  høist  til  Kim  sække,  der  derpaa  ligeledes  af* 
snøre  Sporidier,  eller  disse  dannes  umiddelbart  af  Sporerne. 
Saaiedes  opstaa  forskjeliige  Arter  af  Gær,  d.  v.  s.  Celler, 
isolerede  eller  løseligt  forbundne  til  Kjæder.  Hallier  ad- 
skiller fire  Gærformer,  frembragte  af  Penicillinm  glau- 
cum  i  forskjeliige  Vædsker;  de  tre  ere  beskrevne  af  For* 
fatteme  som  selvstændige  Plantearter. 


•     68 

Ledgær  eller  Mælkesyregær  (-»  Oidium  lactia 
Freseaius)  kalder  Hallier  en  Oærform,  eom  udvikler  sig  af 
Penselskimmelea  i  mælke&yreholdige  Stoffer,  f.  Ex.  i  buf 
Mælk ,  paa  Fæces  og  paa  vaadt  Mel ,  naar  der  opstaar  en 
sur  Gæriog.  Peoselsporerae  danne  lange.^  af  en  eller  faa 
Celler  bestaaende  Kimj^nter,  som  i  Enderne  afsnøre  Ræk- 
ker af  korte  Led;  disse  skille  elg  ad  og  fortsætte  den  samme 
Proces.  •  De  saaledes  dannede  Gærceller  ere  større  e^d  de 
andr^  Former  (2-* 6  Gange  større,  end  Penselsporer),  rund- 
agtigt  firkantede,  med  d<d)belt  Begrændsning  og  fyldte  med 
talrige  smaa  Korn;  der  danner  sig  snart  Vakuoler  i  dem, 
hver  med  et  Plasmakorn  i  livlig  Bevægelse. 

Leplothrizgær  (»>.  Gryptococcus  cerevisiæ  autt)  op- 
staar,  naar  Leptothrix  buccalis  bringes  i  en  til  Vinaaads- 
gæring  skikket  Vædske,  f.  Et.  Sukkervapd.  Traadene  falde 
da  hen  i  deres  enkelte  Led,  disse  svulme  betydeligt,  indtil 
de  naa  det  to-  eller  tredobbelte  Ojennemsnit  af  Penselspo- 
rer. De  ere  klare,  tyndvæggede,  langagtigrunde  Celler  med 
1—2  temmelig  store  Kjærner.  Fra  disse  Geller  fremspire 
nye,  der  snart  afsnøres,  saaat  sjeldent  flere  end  to  Gær- 
celler ses  forbundne*  I  Mælkesyre  forvandle  disse  Gær- 
celler sig  efter  nogen  Tid  til  Ledgær. 

Torula-  eUer  Hormisciumgær  (»>  Forfattemea 
Hormiscium  vini  og  Torulaarter)  opstaar  ligeledes  ved  Vin- 
aandsgæring,  ikke  af  Leptothrix,  men  derimod  af  Pensel- 
sporer; de  strække  sig  i  Længden  og  afsnøre  noget  til  Siden 
en  ny  Celle,  denne  atter  en  eller  flere  lignende,  og  dette 
gjentager  sig,  saaat  der  opstaar  zirlige^  grenede,  rosen- 
krandsformede  Kjæder« 

Akrosporegær  endelig  dannes  af  Penselsporer^  naar 
de  dyrkes  i  fede  Olier.  Saaes  Penselskimmel  i  en  saadan 
Olie,  f.  Ex.  i  Valmueolie,  gaar  Myceliet  til  Grunde,  men 
Sporerne  udvikle  sig  hurtigt  til  lange  Kjæder,  sammensatte 
af  aflangrunde  Celler,  noget  mindre  end  Penselsporer. 

Flere  af  disse  Gærformer  har  Hallier  gjenfundet  boa 
Mennesket.  Leptothrixgær  fandt  han  i  Mængde  i  diphtbe- 
ritiske  Membraner,   fremdeles  ved  pathologiske  Tilstande  i 


69 


Spiserørets,  Maveiis  og  Tarmens  Vædsker,  i  Fæces,  navnlig 
ved  stærk  Diarrboe;  endelig  hos  en  Diabetespatient  fVagina, 
hvorfra  den  tillige  kom  med  i  Urinen.  Ogsaa  Ledgær 
fandt  han  i  diphtheritiske  Membraner,  men  kun  som  under- 
ordnet Bestanddel.  —  Dernæst  tror  Hallier  at  maatte  ind- 
drage flere  af  Menneskets  Hudparasiter  i  Penselskimmelens 
Udviklingsrækker  som  Gærformer,  saaledes  navnlig  Svampen 
i  Berpes  tonsurans  og  i  Mentagra.  Denne  Identificering 
støtter  han  imidlertid  ikke  paa  et  selvstændigt  Studium  af 
Parasiten,  endnu  mindre  paa  Dyrkningsforsøg,  men  ene  paa 
Ligheden  mellem  disse  Svampe,  som  de  beskrives  og  afbil- 
des af  Forfatterne,  med  de  omtalte  Gærformer.  Saaledes 
mener  han  at  gjenfinde  sin  Akrosporegær  i  den  Malmstenske 
Tricbophyton  tonsurans,  Svampen  i  Herpes  tonsurans ; 
de  Sporerækker,  der  strække  sig  paalangs  gjennem  Haaret, 
flknlle  være  Penicillinms  Akrosporekjæder,  frembragte  af  Pen- 
selsporer ved  den  i  Haaret  indeholdte  Olie;  ogMentagra- 
svampen,  idetmindste  saaledes  som  den  fremstilles  af 
fiObner  (Vircbows  Archiv  22ter  Band  1861,  S.  372),  an- 
tager Hallier  at  være  en  ledgærdannende  Penicillium  (Gru- 
bys og  Basins  Mentagrasvamp  kan  han  derimod  ikke  be- 
stemme). Endnu  flere  andre  af  de  hos  Mennesket  iagttagne 
Svampe  vil  Hal  li  er  henfere  under  Penselskimmelens  Gær- 
former, saaledes  Bennetts  Lungesvamp  og  maaske  den 
saakaldte  Tricbophyton  ulcerum  (Lebert  og  Robin)  som 
Ledgærplanter,  Rayer  s  Leptomitus  urophilus  som  Torula- 
gær.  Endelig  har  Hal  lier  to  Gange  undersøgt  Svampe  fira 
Herpes  circinnatus;  han  formaaede  ikke  at  adskille  dem  fra 
Favussvampen. 

Foruden  de  nævnte  Yegetationsrækker  har  Hallier 
fundet  endnu  en  Form  af  Penicillium  glaucum,  der  i  Sam- 
menligning med  de  andre  bliver  at  betragte  som  den  fruk- 
tiflcerende  Form.  Den  udvikler  sig  af  Ledgær,  der  danner 
Hgesom  dens  Forstadium.  Bringes  Ledgærceller  til  at  spire, 
hvilket  bedst  sker  paa  meget  kvælstofirig  Bund,  saaledes  paa 
Fæces,  flrembringe  de  Kimsække  og  Kimplanter,  der  snart 
indgaa  Kopulation;   paa  de   kopulerede  Traade  udvikle  sig 


70 


FIg.  i. 

dels  i  Traadenes  Forløb,  dels 
paa  deres  Ender  store,  rande 
Celler,  der  fyldes  med  kor<^ 
net  Plasma,  faa  dobbelt  Be- 
grændsnlDg  og  blive  Moder- 
celler til  Sporer  eller  Sporan- 
gier  (Flg.  4) ;  deres  Plasmaind- 
bold  samler  sig  nemlig  til  kug- 
leformige  Portioner,  som  faa 
skarpe  Omrids  og  begrænd- 
sende  Membraner  og  saaledes 
blive  til  Sporer,  der  ere  3 
til  4  Gange  saa.  store  som 
Penselsporer.  Efter  Spor* 
angiets  Form  bører  Planten 
til  Mukorineeme,  maaske  er 
den  Mucor  racemosus  Fries. 

Hermed  er  Hal  li  er  til- 
ende  med  sine  Udviklings-   ^^^^  ,,  ^^^^^  .  ^^  ^^j  ^  . 
rækker  af  Penicillium  glau-  m»ém  (a)  TilsM. 

cum  s.  crustaceum.  Denne  Plante  ophører  saaledes  at  være 
en  egen  Art,  idet  den  maa  forenes  med  en  Mukorform; 
Leptotbrlx,  Hormiscium,  Cryptococcus,  Achorion  og  maaske 
Tricbopbyton  ville  ligeledes  være  at  udslette  som  selvstæn- 
dige Planteslægter.  Efter  de  Barys  Nomenklatur  vil  Mu- 
korformen  være  den  fruktificerende  Form,  som  den,  der 
naaer  den  bøieste  Udvikling,  idet  den  gjennem  Kopulation 
frembringer  Sporer,  indesluttede  i  Sporangier  (Thekasporer); 
de  af  Pensel-  og  Acborionplanten  dannede  Sporer  ville  være 
at  benævne  Eonidier,  og  de  frie  Geller,  som  udvikles  i  de 
4  Gærformer,  Sporidier. 

Den  anden  Skimmelart,  som  Hal  lier  har  gjort  tilGjen- 
stand  for  sine  Undersøgelser,  er 

AspergiUis  glavcis  Lk.,  Køl  le  ski  mm  el.  Den  er  en 
paa  PlantestoQer,  især  paa  Træ,  hyppig  forekommende  Skim- 
mel; dog  er  den  ikke  saa  udbredt  som  Penselskimmelen  og 
fortrænges  i  Almindelighed  af  denne,   saasnart  dennes  Ele- 


r" 


71 


Fig.  5. 


menter  iodflDée  sig  paa  den  samme  Bund.  Den  danner 
ligesom  PeniciUium  et  flot,  spindelvævsagtigt  Overtræk,  der 
dækkes  med  blaaliggrønt  Støv,  hvor  Sporedannelsen  optræ- 
der. Myceliet  bestaar  af  uregelmæssigt  grenede  Hyphæ, 
langt  tyndere  end  Penselskimmelens; 
Rrugttraadene  (Fig.  5)  voxe  lodret  i 
Veiret  og  udvide  sig  i  Enderne  til  køUe- 
formige  Sække,  hvis  Overflade  er  tæt 
besat  med  talrige,  tendannede  Bjæde* 
bærere  o:  Geller,  hvoraf  hver  afsnø- 
rer en  Række  af  smaa  grønlige  Akro- 
sporer.  Dette  er  Kølleskimmelens  sæd- 
vanlige Form,  svarende  til  Penicil- 
liums  Penselform.  Den  synes  ikke  at 
være  ganske  fremmed  for  det  men- 
neskelige Legeme;  i  forskjellige  Hul- 
heder, navnlig  den  ydre  Øregang  og 
i  syge  Lunger  (ved  Tuberkulose  og 
Gangræn)  har  man  flere  Gange  fundet 
Aspergillusformer  med  den  charakteri- 
stiske  Sporedannelse;  dog  synes  den 
i  disse  Tilfælde  neppe  at  have  været  ii  fnitgrai  if  kg^t^Oin  ftaMu 
en  ægte  Snyltesvamp,  men  kun  til-  «*  ^i«'«*««  »g  sponser. 
fældigt  at  have  udviklet  sig  paa  saadanne  Dele  af  Legemet, 
der  ved  en  sygelig  Forandring  vare  blevne  skikkede  til  at 
være  Bund  for  Svampen. 

Foruden  den  nys  beskrevne  Form  af  Aspergillus,  der 
maaske  kan  kaldes  dens  Penselform,  har  Hallier  bos  denne 
Plante  fundet  alle  de  samme  Udviklingsrækker  som  hos  Pe- 
niciUium. Der  findes  saaledes  Leptothrixkorn,  Lepto- 
thrixkjæder  og  Lepiotbrixgær,  udviklende  sig  paa 
samme  Maade  som  ved  Peoselskimmelen  og  lignende  den- 
nes tilsvarende  Elementer,  koB  ere  de  meget  mindre ;  Asper- 
gillus danner  ogsaa  en  Led  gær  ved  sur  Gjæriog  (af  Gummi- 
opløsning), en  Torulagær  i  Sukkeropløsning  og  en  Akro- 
sporeg[ær  i  fede  Olier.     Disse  Former  vides  dog  ikke  at 


•    h 


72 


have  nogen  Betydning  for  den  menneskelige  Organisme; 
men  foruden  dem  findes  endnu  en  Form  af  Aspergilius,  der 
efter  Hallier  er  identisk  med  en  af  Menneskets  Budpara- 
siter,  nemlig  med  Svampen  i  Pityriasis  versicolor,  ^en  saa- 
kaldte  Microsporon  .furfur;  den  skal  staa  i  samme  For- 
hold til  den  almindelige  Aspergillus  som  Achorlon  til  Peni- 
cilliums Penselform  og  kan  altsaa  betegnes  som  Achor ion- 
form  en  af  Aspergillus.  Man  finder  ved  Pityriasis  versicolor 
mellem  Epidermiscelleme  uregelmæssige  Bobe  af  Sporer, 
der  ligge  saa  tæt,  at  de  ofte  vise  sig  polyedriske;  fra  disse 
Sporehobe  udstraale  til  alle  Sider  grenede  Gelletraade.  Netop 
den  samme  Udvikling  indtræder  ved  Aspergillus,  naar  Spo- 
rerne bringes  til  at  spire  paa  Gummislim.  Der  dannw  sig 
da  først  fine,  grenede  Traade,  som  sende  smaa  Orene  i 
Yeiret;  paa  Enden  af  hver  af  disse  Grene  fremkommer  i 
Reglen  kun  en  enkelt  ^jædebærer  med  en  Sporekjæde,  sjeld- 
nere  ufuldkomne  Pensler,  dannede  af  2—4  Ejædebærere. 
De  affaldne  Sporer  hobe  sig  sammen  i  Slimen  til  uregel- 
mæssige Klumper,  der  udsende  fiimtraade  straaleformigt 
til  alle  Sider  og  saaledes  frembringe  Pig.  6. 

et  Billede,  der  ikke  kan  adskil«* 
les  fra  Pityriasissvampen.  Ballier 
finder  en  yderligere  Bekræftelse  paa 
de  to  Svampes  Identitet  i  deres  vi- 
dere Udvikling;  han  mener  nemlig 
at  have  frembragt  af  dem  begge  den 
øamme  firukti&cerende  Form.  Naar 
Gummiopløsnkigen ,  hvori  Aspergillus 
har  udviklet  sig  paa  den  ovenfor  be- 
skrevne Maade,  bliver  sur,  danne  Kim- 
planterne dels  korte  Led,  der  let  løsne  sig 
som  Ledgærceller,  dels  (Pig.  6)  Traade, 
bestaaeude  af  korte,  storkjærnede  Gel- 
ler, af  hvilke  en  Del  antage  en  cha- 
rakteristisk  « Ly  reform«,  o:  indknebne 
i  Midten,  udvidede  i  Enderne  og  med  „..,,.  ,,  .„  . 
en  stor  Kjærne  i  hver  af  de  udvidede  opimiag  må  SpKu^iidaiMiie. 


EDder;  disse  lyreformede  ,*  tokjærnede  Celler  tværdele  sig 
hyppigt,  hvorfor  der  findes  mange  runde,  enkjærnede  mel- 
lem dem  (selve  Lyreformen  hidrører  fra  den  begyndende 
Indsnøring).  I  disse  af  lyreformige  og  runde  Celler  sam- 
mensatte Traade  udvikle  nu  hist  og  her  nogle  større  Celler 
sig  til  kugleformige  Sporangier,  indeholdende  Sporer  i  for- 
skjelligt  Antal.  Denne  fruktiBcerende  Form  af  Åspergillus 
synes  at  være  identisk  med  Septosporium  nitens  Fres. 
Den  samme  Form  fik  Hal  lier  udviklet  af  Pityriasisskæl, 
som  han  befugtede  med  rent  Vand  og  lod  staa  urørte  under 
Glasklokken.  Der  fremkom,  rigtignok  først  efter  flere  Maa- 
neders  Forløb,  Eimplanter  med  lyreformige,  tokjæmede  Cel- 
ler, der  tvedelte  sig,  hvorpaa  nogle  af  Cellerne  i  Traadenes 
Forløb  udviklede-  sig  til  kugleformige  Sporangier. 

Endelig  har  Hallier  foretaget  Undersøgelser  over  Svam- 
pene i  Diphtheritis  og  Trødske. 

I  diphtheritiske  Hinder  fandt  Hallier  grenede 
Mycelietraade ,  talrige  Gærceller  (eller  Sporer),  ofte  lig- 
gende saa  tæt,  at  de  dannede  næsten  sammenhængende  Lag, 
og  enkelte  eiendommelige ,  bruntfarvede  Sporer.  1  Vand, 
hvori  en  Pensel,  der  var  benyttet  til  de  syge  Steders  Tou- 
chering med  Helvedessten"  var  tidskyllet,  fremkom  der  efter 
8  Dages  Forløb  to  Svampe,  først  en  Verticillium ,  der  snart 
fortrængtes  af  en  Diplosporium  (fuscum  Fig.  7. 

Hall.),    udmærkende    sig   ved   bruntfarvede, 
tocellede  Sporer  (Fig.  7)  (eller  maaske  rettere 
Sporangier,  da  deres  Indhold  senere  i  Alminde- 
lighed  deler   sig  i  flere  Portioner)  paa  En- 
derne af  de  grenede  Hypbæ.     Om  disse  to 
Svampe  staa  i  genetisk  Forhold  til  hinanden, 
kan  Hallier  ikke  afgjøre.    Ved  Dyrkning  af  o,|,wtiiMWB  if  Diplt- 
diphtheritiske  Membraner  i  forskjellige  Væd-      tfwam  tuen. 
sker  viste  der  sig  foruden  de  nævnte  Svampe  kun  Pensel- 
planter af  Penicillium ,  udviklende  sig  af  de  i  Membranerne 
talrigt  forekommende  Gærceller. 

I  Trødskebelægning  bar  man  forlængst  fundet  en 
under   Navnet  Oidium   albicans    gaaende    Svampeform. 

Ugeskr.  f.  Lager.    3  R.  4  Bd.  Nr.  5.  2 


74 
FIg.  8. 


;  ■ 


It^jamt  Vihtle;  é  b=  DtbMUpm. 


Hallier  fandt  den  saaledes,  som  den  almindeligt  beskrives, 
men  tillige  blandet  med  forskjellige  Elementer  af  den  al- 
mindelige Penselskimmel  (Leptothrix,  Leptothrixgær  og  Spo- 
rer). Som  eiendommeligt  for  Tredskesvampen  (Fig.  8)  anfører 
Hallier  det  unge  Myceliums  Forgreningsmaade,  idet  Side- 
grenene ,  der  udgaa  fra  Bovedtraadene  enkeltvis,  snart  til  den 
ene,  snart  til  den  anden  Side,  danne  spidse  Vinkler  med 
Hovedtraaden  og  strække  sig  bueformigt  fremad,  endvidere 
Hyphecellernes  Vakuoler,  der  i  Almindelighed  indeholde  to 
Plasmakorn,  og  endelig  Sporerne,  der  hyppigt  ere  halverede 
ved  en  Tværvæg  og  dannes  af  Traadenes  yderste,  korte,  sig 
afsnørende  Geller.  —  Foruden  Mycelium  fandt  H allier  og- 
saa  Leptothrixkorn  og  Leptothrixgær,  henhørende  til  Oidium 
og  kjendeligt  forskjellige  fra  de  tilsvarende  Udviklingsformer 
af  Penicillium;  Leptothrixkomene  vare  større,  Gærcellerne 
vare  mere  ovale  og  beholdt  de  afsnørede  nye  Geller  længere 
hængende  ved  sig  end  Penselskimmelens  Leptothrixgær. 
De  samme  Elementer  af  Trødskesvampen  fandt  Hallier  hos 
en  Diabetespatient  i  en  hvid  Belægning  paa  Tungen  og  Va- 
gina; dog  manglede  Gærceller  ganske  paa  Tungen,  medens 
de  i  Vagina  vare  tilstede  i  overordenlig  Mængde,  idet  de, 
blandede  med  Leptothrixkorn,  udgjorde  Belægningens  over- 
veiende  Bestanddel.  —  Den  fruktificerende  Form  af  Oidium 
albicans  tror  Hallier  at  have  fundet  i  en  Stemphylium 
(polymorphum  Bonorden),  der  udviklede  sig  af  Trødske- 
svampen   efter   flere   Maaneders   Dyrkning    under    uaabnet 


75 


Elokke;  den  fremtraadte  med  uregelmæssigt  formede,  der* 
cellede,  bruntfarvede  Sporer  (eller  Sporaugier)  paa  Enderne 
af  Hyphæ. 

De  nye  og  fra  tidligere  Antagelser  afvigende  Resultater, 
hvortil  Hallier  er  kommen  ved  sine  Undersøgelser,  behøve 
vistnok  en  Stadfæstelse  fra  andre  Sider,  inden  de  kunne 
betragtes  som  en  sikker  Berigelse  for  Videnskaben;  en  kri« 
tisk  Prøvelse  vii  vist  heller  ikke  længe  udeblive;  men  kun 
en  saadan  Kritik,  som  er  grundet  paa  Forsøg,  vil  have  no-* 
gen  Betydning.  Vi  skulle-  derfor  i  denne  Meddelelse  afholde 
os  fra  al  egenlig  Kritik,  men  kunne  dog  ikke  tilbageholde 
nogle  Bemærkninger,  navnlig  om  Maaden,  hvorpaa  Hal  li  er 
har  draget  sine  Slutninger.  Disse  synes  nemlig  i  flere  Til- 
fælde at  bære  Præget  af  en  vis  Overilelse.  At  identificere 
Svampeformer  som  Trichophyton  og  Penselskimmelens  Akro- 
sporegær,  Mentagrasvampen  og  Penselskimmelens  Ledgær, 
blot  fordi  de  ligne  hinanden  i  Elementerne  og  deres  Åa^ 
ordning,  er  saameget  mindre  berettiget,  som  netop  de  la- 
veste Svampe  alle  ligne  hverandre  saa  meget,  at  man  i 
Reglen  kun  kan  adskille  dem,  naar  man  har  de  fruktiflce- 
rende  eller  ialfald  visse  charakteristiske  konidiedannende 
Former  for  sig;  og  endna  mere  svækkes  Bevisets  Kraft, 
naar  Hallier  ikke  af  egen  Anskuelse  kan  dømme  om  begge 
de  Former,  han  sammenligner,  men  ved  den  ene  Form  lader 
sig  neie  med  de  Afbildninger,  andre  Forfattere  have  le- 
veret. —  Forat  to  Svampe  skulle  kunne  betragtes  som 
identiske,  maa  de  nødvendigt  vise  sig  at  have  samme  Ud- 
vikling, at  slutte  med  samme  fruktiflcerende  Form;  Beviset 
kan  altsaa  kun  gives  gjennem  Dyrkningsforsøg.  Saadanne 
har  ogsaa  Ballier  foretaget  i  flere  Tilfælde,  og  blandt  Men- 
neskets Hudsvampe  har  han  paa  denne  Maade  fundet  Acho« 
rion  at  være  en  Penicilliumform  og  Microsporon  furfur  en 
Aspergillusform ;  men  heller  ikke  disse  Forsøg  have  fuld 
Beviskraft.  Dertil  maa  fordres,  at  de  udføres  med  den 
yderste  Omhu  for  at  fjerne  alle  uvedkommende  Indblandin- 
ger; det  til  Forsøget  anvendte  Materiale  maa  ikke  medbringe 
Kim  til  fremmede  Svampe,   og   under  Forsøget  maa  Gjen- 


76 

standene  sikkres  mod,  at  saadannc  trænge  ind  udenfra;  men 
man  savner  ved  Balliers  Apparat  (se  ovenfor  S.  65)  disse 
Forsigtighedsregler  eller  ialfald  en  Angivelse  af,  at  han  har 
fulgt  dem.  Men  begaas  en  saadan  Forsømmelse  ved  Dyrk- 
ningen af  Favns-  eller  PItyriasissvampe,  vil  Penicillium  eller 
Aspergillus  meget  let  kunne  udvikle  sig  under  Dyrknings- 
forsøget, udenat  de  behøve  at  staa  i  Forbindelse  med  de 
nævnte  Hudsvampe;  der  behøves  blot,  at  nogle  faa  eller  en 
eneste  af  de  Skimmelsporer,  der  overalt  svæve  om  i  Luften, 
ere  komne  ind  med  under  Klokken  eller  senere  trænge  ind 
gjennem  Vandet«  Af  samme  Grund  vil  man  ikke  kunne 
godkjende  de  af  Hallier  fundne  fruktiOcerende  Former  af 
Pityriasissvampen,  Aspergillus  og  Trødskesvampen,  førend  de 
ere  bekræftede  ved  yderligere  Forsøg,  og  det  saameget  mindre} 
som  det  kun  var  efter  flere  Maaneders  Dyrkning,  at  disse 
Former  optraadte.  Men  om  man  end  endnu  ikke  kan  betragte 
Halliers  Resultater  som  sikkre  Ejendsgjerninger,  ere  de 
dog  langtfra  uden  Interesse  og  fremsætte  ialfald  Problemer, 
som  tidligere  vare  mere  svævende,  i  en  bestemt  Form;  de 
ville  vistnok  ogsaa  danne  Udgangspunktet  for  Undersøgelser, 
som  kunne  blive  frugtbringende  for  Videnskaben.  —  Et  Af- 
snit, der  vistnok  baade  i  pathologisk  og  botanisk  Benseende 
vil  vise  sig  at  faa  Betydning,  og  som  bærer  Præg  af  en 
omhyggelig  experimentel  Begrundelse,  er  det  om  Leptothrii- 
dannelserne.  Leptothrixsværmernes  Udvikling  af  Sporer  og 
Sværmernes  Uddannelse  til  Leptothriitraade  er  for  største 
Delen  direkte  forfulgt  af  Forfatteren;  og  vi  faa  herved  Op- 
lysning om  Oprindelsen  til  en  Parasit,  hvis  hyppige  Fore- 
komst i  et  af  Luften  ideligt  gjennemstrømmet  Organ  godt 
kan  bringes  i  Harmoni  med  den  af  Ha  I  li  er  skildrede  Ud- 
vikling. Men  Interessen  forøges  end  mere  ved  en  langt 
væsenligere  Rolle,  som  nyere  Undersøgelser  synes  at  skulle 
tildele  lignende  Dannelser  med  Hensyn  til  Udviklingen  af 
Sygdomme  hos  Mennesket;  dette  vil  blive  Gjenstand  for 
den  følgende  Meddelelse. 


77 


Simtidig  FedtdegeBention  tf  Hjertet  øg  Nellemgiilvet 

Efter  G.  Gallender  (Lancet  12te  Jan.  1867  —  Scbm.  Jhrb.  Mai  og 
Tun.  méd.  1  Juni  1867). 


Forf.  har,  støttende  sig  til  en  Række  Tilfælde,  som  han 
har  iagttaget  under  sin  Virksomhed  som  Prosektor  ved  St. 
Barthoiomæus-Bospitalet  i  London,  fremsat  den  Formodning, 
at  den  pludselige  Død,  som  saa  ofte  iagttages  hos  Syge  med 
fedtdegenereret  Bjerte,  ligesaa  godt  kan  skyldes  en  lignende 
Degeneration,  der  samtidig  findes  i  Mellemgulvet,  som  selve 
Hjertelidelsen.  At  Livet  pludselig  udslukkes,  mener  han, 
maa  ligesaa  godt  kunne  bevirkes  af  en  pludselig  Standsning 
af  Åandedrættet  paa  Grund  af  Ophor  af  Mellemgulvets  Sam- 
mentrækninger, som  den  kan  fremkaldes  ved  Kredsløbets 
Standsning  paa  Grund  af,  at  Hjertet  ophører  at  trække  sig 
sammen,  og  han  antager,  at  dette  Tilfælde  ikke  saa  sjelden 
finder  Sted  i  Virkeligheden.  De  6  Sygehistorier,  han  til 
Støtte  for  denne  sin  Antagelse  anfører,  af  hvilke  især  de  to 
første  og  de  to  sidste  fortjene  Opmærksomhed,  fordi  de 
fremstille  nogenlunde  rene  (ukomplicerede)  Tilfælde,  ere  i 
Korthed  følgende: 

I.  En  Kone  paa  59  Aar  kom  nnder  Behandling  for  en  let  Bron- 
chlalkatarrh,  bavde  Tilbøielighed  Ul  at  besvime,  men  vidste  ellers  llLke 
at  angive  noget  bestemt  Symptom;  hun  var  meget  fed  og  bavde  et  over- 
fladisk og  meget  hurtigt  Aandedræt.  Lidt  efter  lidt  kom  ban  sig  imid- 
lertid og  skulde  lige  udskrives,  da  man  pludselig  saa  hende  snappe  efter 
Veiret  og  falde  død  om.  —  Ved  Sektionen  fandtes  Muskulaturen  un- 
der det  betydelige  FedUag  normal,  Hjerte  og  Lever  fedtdegenererede  saa- 
velsom  MeUemgulvet,  der  strax  blev  iøinefaldende  ved  sit  blege  og  bro- 
gede Udseende.    De  øvrige  Organer  sunde. 

IL  En  ugift  Kvinde  paa  52  Aar  indkom  paa  Grund  af  rheumaUsk 
Pericarditis  og  Endocarditis ,  der  bavde  det  sædvanlige  Forløb.  En  Nat 
fik  bun  pludselig  Orthopnoe,  blev  cyanotisk,  faldt  sammen  med  sterto- 
røst  Aandedræt  og  fuldstændig  Puisiøshed.  Underlivet  var  meteorisUsk 
udspændt,  ømt  ved  Tryk  og  stramt  udspændt.  Det  Hele  gjorde  Indtryk  af 
en  Bugbindebetændelse  som  Følge  af  Gjennemboring,  og  nogle  Timer  efter 
døde  bun.  —  Ved  Sektionen  fandtes  Legemet  velnæret;  udbredte  Døds- 
pletter;  HUerteposen  sammenvoxen  med  den  nederste  Del  af  Lungehin- 
derne; V.  mertekammer  udvidet  og  bypertrophleret;  under  Bagbinden  en 


78 


temmelig  rigelig  Fedtansamilng,  medens  Undoriivsorganerne  vare  natur- 
lige. Mellemgulvet  blegt;  kun  den  Del,  der  var  befæstet  til  Uvirvelsøi- 
len,  af  naturligt  Udseende;  hist  og  her  lysegule  Pletter;  den  mlkrosko- 
piske  Undersøgelse  bekræftede  Diagnosen  af  en  Fedtdegeneration,  men 
gav  negativt  Resultat  for  alle  andre  Musklers  Vedkommende. 

III.  En  Mand  paa  53  Aar,  som  i  7  Maaneder  havde  havt  Brystli- 
delser, hlev  bragt  til  Hospitalet  d.  18de  Marts  1857  i  dyb  Koma  og  døde 
kort  efter.  -*  Sektion:  Udtrædning  af  serøs  Vædske  i  Hjernehinderne 
og  -hulhederne  uden  Tuberkler  i  QJernen.  Luugerne  stærkt  tuberkuløse, 
med  Kaverner.  Hjertet  blegt,  slapt,  fedtdegenereret.  Mellemgulvet  af 
lignende  Udseende.  I  Muskeltraadene  tydelige  gule  Pletter  og  Fedtkorn. 
Alle  de  andre  Organer  sunde. 

IV.  En  Mand,  der  i  1857  døde  af  Apoplexi  nnder  Dr.  Far  res  Be- 
handling, frembød  ogsaa  ved  Sektionen  Fedtdegeneration  afPuIsaarer, 
Hjerte,  Mellemgulv  og  Lever. 

V.  En  Kone  paa  32  Aar,  der  i  5  Maaneder  havde  lidt  af  Phthisls 
og  derfor  indkom  paa  Dr.  Burrows*8  Afdeling  d.  12te  Febr.  1856,  pla- 
gedes af  usædvanlig  heftige  Anfald  af  Dyspnoe  med  Smerter,  som  min- 
dede om  Angina  pectorls;  under  Anfaldene  aandede  hun  udelukkende 
med  den  øverste  Del  af  Brystkassen,  medens  Underlivet  holdt  sig  ind* 
trukket  og  ubevægeligt.  I  et  saadant  Anfald  døde  hun.  —  Ved  Sek- 
tionen fandtes  Muskulaturen  anæmisk,  men  forresten  naturlig;  høire 
Hjertehalvdel  udvidet,  det  hele  fedtdegenereret;  Pulsaarerne  atheroma- 
tøse ;  Mellemgulvet  blegt  og  Indsvundet,  slapt  og  let  sønderriveligt,  stærk 
spættet  med  gulladne  Pletter,  der  laa  langs  henad  Muskelbundterne,  Især 
nærmest  omkring  Centrum  tendlneum,  mindre  tydeligt  i  Nærheden  af 
Crura  og  i  selve  disse  slet  ikke  mere  synlige.  Desuden  var  Mellemgul- 
vet sammenvoxet  med  Lungehinderne,  der  atter  vare  sammenvozne  med 
Brystvæggen.    Lungerne  helt  igjennem  tuberkuløse. 

VI.  En  Kvinde,  22  Aar  gammel,  der  levede  under  meget  slette  Be- 
tingelser og  var  slidt  op  af  Arbeide,  havde  hostet  i  flere  Uger,  da  huo 
d.  12te  Jan.  1858  blev  Indbragt  døende  paa  samme  Afdeling.  Aande- 
drættet  var  kort,  besværligt,  foregik  kun  med  Brykstkasscn ;  Underlivet 
ømt,  indtrukket;  Pulsen  lille,  120.  Hun  døde  4  Timer  efter.  —  Sek- 
tionen viste  sygelige  Forandringer  1  Aorta,  Fedtdegeneration  og  Dilata- 
tion af  Hjertet,  blodoverfyldt  Lever.  Ligesom  Hjertet  var  ogsaa  Mellem- 
gulvet Sædet  for  en  Fedtdegeneration. 


79 


Udtog  af  lUøbediaTHs  Itrtalitetstolel 
f«r  Mai  18<7. 

(Meddelt  af  Stadslægen). 
I  Mai  1867  har  Dødsfaldenes  Antal   været  359,  nemlig 
187  af  Mdk.  og  172  af  Kvk.    De  vigtigste  Dødsaarsager  vare: 
Børn  Belleai 


noder  <  Air«  1-5 
.  .     1 


Typhus  

Skarlagensfeber  ....  » 

Kopper » 

Mæslinger 1 

Kighoste 1 

Rheumatisk  Feber.  .  .  • 

Barselfeber • 

Rosen • 

Koldfeber • 

Halsbetændelse  (herun- 
der Diphtherilis)    .  .  » 
Strubebetændelse  (her- 
under Kroup) 

Blodgang » 

Cholerine 1 

Diarrhoe 2 

Skørbug • 

Lungel)etændelse    ...  10 

Underlivsbetændelse  .  .  1 

Hjernebetændelse  ...  5 

Eklampsi  (Krampe)    .  .  21 
Tæring  (herunder  Åtro- 

phia  infant.) 12 

Kirtelsyge • 

Lungesvindsot 2 

Kræft n 

Apoplexi 1 

Organisk  Hjertesygdom  1 

Mb.  Brightii • 

Drankergalskab    ....  • 

Selvmord • 

Anden  voldsom  Død    .  1 
Pludselig  Død  uden  be- 

kjendt  Aarsag ....  2 

Død  uden  Lægebehandl.  5 

Dødfødte » 

Alderdomssvaghed ...  » 


ar.  5-1 S  Air.  kod. 
2 


iTJttder. 

i 


7 
4 

5 
1 
2 


11 
3 
4 


31 

8 
3 
4 

1 


22 
9 
3 

14 
1 
• 
2 
2 


10 


Ul. 

6 

7 


1 

4 
1 
b 


1 

3 

31 
S 

19 
25 

20 
1 

62 

17 
7 

19 
2 
2 
8 

10 

8 

7 

14 

15 


80 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugeo  fra  Onsd. 
d.  17de  Juli  til  Tirad.  d.  23de  Juli  1867  (begge  inkl.)  an> 
meldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  461  Sygdomstil« 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomroe  369,  nemlig: 

Bdrn  fra 


Idf. 

Prt. 

15-5, 

5-1 

oiderilar. 

Suu. 

Brystkatarrh .    .    .    . 
Lungebetændelse    .    . 
Halsbetændelse  .    .    . 
Faaresyge     .    .    .    . 

Kighoste 

Rbeumatisk  Feber.    . 

20 

2 

12 

7 

12 

35 

10 

8 

1 

» 

7 

15 
13 

17 
2 

1 

12 
18 

n 

5 

92 
18 
27 
33 
24 
19 

Knuderosen  .    .     .    . 

• 

3 

» 

6 

Ansigtsrosen.     .     .    . 
Mæslinger     .     .     . 

Kopper     

Skaalkopper  .    •     . 
Skarlagensfeber .     . 
Koldfeber.     .     .    . 

2 

* 

1 

» 
H 

6 

4 

• 

2 
3 

1 

■ 
1 

5 
6 

» 

8 
1 
2 
9 
14 
9 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

Blodgang 

Diarrhoe  .... 

.    21 

1 
.     10 

12 

» 

9 

10 

5 

» 

4 

48 

1 
27 

Cholerine.     .     .     . 

6 

11 

1 

23 

Strubehoste  .     .     . 

• 

D 

II 

» 

Diphtheritis  .     .     . 
Barselfeber   .    .     . 

1 

•             <* 

4 

• 

1 

» 

7 

II 

Skørbug   .... 

1 

» 

» 

t 

102  109     75       74 


369 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  TUfælde  fore- 
komne i:  Vesterbrogade,  Adelgade  og  Østerbrogade;  relativt  i  Forhold 
tU  Folkemængden  derimod  i:  Østerbrogade  (2,io  pCt),  Larsbjømstræde 
(0,97)  og  Roseogaarden  (0,94). 

Brystkatarrh  var  denne  Gang  ikke  særlig  fremtrædende  1  nogen  en« 
kelt  Gade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  1,  rheumatisk  Feber  1,  gastrisk  Feber  2, 
Blodgang  1 ,  Diarrhoe  1  og  Cholerine  1 ;  samt  desuden :  Gonorrhoe  6, 
Teneriske  Saar  2  og  Fnat  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  37,  veneriske  Saar  8,  konsUta- 
tionoi  Syphilis  G,  Fnat  22,  Urticaria  3,  Hjernebetændelse  5  og  Zona  2 
Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  106  Læger. 


c«  A.  RelUeli  Forlag.     Bianco  I.iinos  Boftrykkerl  ved  r.  8.  Hiihle. 


lUøbMhani.  i.  8.  Aigut  1817. 

Ugeskrift  for  Læger. 

»i»  Række  IV.  Nr.  6. 

Redigeret  af  Dr.  f .  Tiiei. 

wBSSSSåsssssssss^^sss^ssm    I  ssssas^ssssssssssssssssssaBBsssBBsssaBssm 

indhold:    Nogl«  ijen  fiidng  til  InDdskalMi  on  Sraap«,  der  frenbriige  Sjidonne  hM  Hfnne- 

iket.      B.  B.  Lifldsefh:    Defecbu  ateri  H.  ragios.     Bit  alniidelige  L»gen»de. 

Vakuci.     Ugnlige  epidmke  Sjgdtme  i  Ijfbenhan. 

Nøgle  nyere  Bidrag  til  Kundskaben  em  STampey  der 
frembringe  Sygdonme  bos  Mennesket 


II. 

Det  er  ikke  alene  for  de  smittende  Hudsygdommes  Ved- 
kommende, at  man  har  søgt  Aarsagen  i  Tilstedeværelsen  af 
Parasiter;  ogsaa  andre  smitsomme  og  epidemiske  Sygdomme 
har  man  fra  Tid  til  anden  antaget  for  fremkaldte  ved  mi- 
kroskopiske Planter  eller  Dyr.  Det  er  med  Hensyn  til  dette 
Spørgsmaal  dog  først  i  den  nyeste  Tid,  at  paalidelige  Under- 
søgelser og  sikkre  Kjendsgjerninger  ere  komne  for  Dagen. 
Saaledes  har  man  i  Miltbrand  fundet  Bakterier  i  Blodet 
<«U.  f.  L.»  2den  R.  43de  Bd.  S.  201)  og  i  Koldfeber  visse 
Algesporer  i  Spyttet  og  Urinen  (tU.  f.  JL.»  3die  R.  2detBd. 
S.  321).  I  den  seneste  Tid  er  der  i  4[fnne  Retning  frem- 
kommet to  Arbeider,  der  begge  angaa  ei!  Sygdom,  hvis  Aar- 
sagsforbold  stedse  have  frembudt  ligesaamegen  Interesse, 
som  de  have  været  gaadefulde,  nemlig  Cktlera;  det  er  et 
lille  Skrift  af  Klob  (Pathologisch-anatomische  Studien  aber 
das  Wesen  des  Gboleraprocesses,  1867)  og  en  Afhandling 
af  Thomé  i  Virchows  Archiv  38te  Bd.  S.  221— 244  (Cy- 

Sdlt  Rckke  4d«  Bind. 


82 


lindrotænium  choleræ  asiaticæ,  ein  neuer,  in  den  Cholera- 
Åusleerungen  geftindener  Pilz),  hvis  Hovedindhold  vi  her 
skulle  gjengive. 

Gholeraudtømro eiserne  og  Tarmindholdet  fra  Choleralig 
bestaa  som  bekjendt  af  en  vandagtig  Vædske,  hvori  fnokkede 
og  slimede  Masser  ere  indblandede  i  større  eller  mindre 
Mængde.  Disse  indblandede  faste  Dele  bestaa  efter  Klob 
væsenlig  af  E  pi  tb  el,  saavel  Plade-  som  Cylinderepithel,  og 
Slim.  Pladeepitheliets  Geller  frembyde  meget  hyppigt  nn* 
der  Mikroskopet  et  eiendommeligt  støvet  Udseende,  der 
ved  stærkere  Forstørrelse  (800  Gange)  viser  sig  at  være  firem- 
kaldt  ved  talrige,  yderst  fine  Punkter  (Fig.  9  a);   paa  nogle 

Fig,  9»). 


a  Pladt^ilM  Mi  Batfniig;,  b  og  e  aed  siim  K»n,  d  a  bet  tinkob,  e  a  glinune  må 
ifndto  Ion  tg  beøidttde  bdmriig,  t  «  SliaiuiM  ned  StaTe. 


Geller  ere  disse  Punkter  større,  og  man  vil  lettelig  kunne 
finde  saadanne,  hvor  de  ere  blevne  til  Korn  med  et  tyde- 
ligt,  skarpt  Omrids  og  lys  Midte  (b,  c).  Disse  Kom  ligge 
imidlertid  ikke  i  Gelleme;  ved  forskjellig  Indstilling  af  Mi- 
kroskopet ses  det  let,  at  de  ere  leirede  udenpaa  Gelleme 
og  kun  paa  en  af  Fladerne.  —  Den  samme  fine  Bestøvning 
viser  sig  dernæst  ogsaa  paa  de  homogene  Slimklumper,  der 
konstant  findes  i  Odtømmelseme  og  Tarmindholdet;  ogsaa 
her  ses  alle  Overgange  fra  de  fineste  Punkter  til  Korn  med 
skarpt  Omrids  og  lys  Midte.    I  Almindelighed  ligge  Kornene 


»)  Fig.  9—11  ere  efter  Klob;   ved  Fig.  9  og  10  er  Forstørrelsen  800 
Gange,  ved  Fig.  U  1200  Gange. 


regelmæssigt  spredte  over  Slinimassen  med  lige  stor 
indbyrdes  Afstand ;  hyppigt  findes  dog  ogsaaHobe  afKorn, 
der  ligge  betydeligt  tættere  sammen  og  sammenholdes  ved 
en  ensartet,  gjennemsigtig  Bindemasse  (Fig.  9  d).  Hobenes 
Størrelse  er  overordenlig  forskjellig;  fra  ganske  smaa,  der 
kun  indeholde  20— 30  Korn,  kunne  de  findes  indtil  saadanne, 
der  have  flere  Hundreddele  af  !"'">  i  Tværmaal;  jo  mindre 
Hoben  er,  desto  tættere  ligge  Kornene  sammen;  jo  større 
den  er,  desto  tydeligere  er  deres  klare  Bindemasse.  De 
større  Hobe  have  hyppigt  Indbugtninger  (Fig.  9,  e)  der  tyde 
paa  en  begyndende  Kløvning,  og  paa  Gjentagelsen  af  en 
saadan  beror  sandsynligvis  Dannelsen  af  [de  sammensatte, 
knoUede  Hobe,  der  af  og  til  forekomme;  ofte  findes  desuden 
Rækker  af  smaa,  ensdannede  Hobe ;  begge  disse  Kjendsgjer-  , 
ninger  synes  at  antyde,  at  Hobene  voxe  og  formere  sig 
ved  Deling.  Men  hvis  denne  Antagelse  er  rigtig,  maa 
Slimmassen,  hvori  Kornene  ligge,  ikke  betragtes  som  noget 
for  dem  Fremmed,  altsaa  ikke  som  tilfældigt  indblandet  Tarm- 
slim, men  netop  som  en  dem  tilhørende  Masse,  og  Kornene 
selv  maa  antages  ved  en  egen  organisk  Virksomhed  at  ud- 
sondre den  slimede  Intergranulærsubstans ;  de  tætte  Korn- 
hobe ere  altsaa  de  yngste,  hvor  der  endnu  kun  er  udviklet 
lidt  Bindemasse;  efterhaanden  som  denne  tiltager,  rykke 
Kornene  ud  fra  hverandre,  og  der  fremkommer  de  større 
Slimklumper  med  spredte  Kom.  — •  Men  Udviklingen  er  ikke 
hermed  tilende.  I  mange  Slimmasser  vil  man,  især  henimod 
Randen,  finde  Kom,  der  ere  trukne  i  Længden  og  ligne 
korte  Stave;  i  andre  Slimpartier  er  Indholdet  alene  dannet  af 
saadanne  stavformige  Legemer,  indtil  0,008"*  i  Længde,  lige 
tykke  og  med  stumpe  Ender,  og  fordelte  paa  samme  regelmæs- 
sige Maade  som  Kornene  (Fig.  9,  f).  Kiob  antager  det  for 
utvivlsomt,  at  Stavene  fremgaa  af  Komene,  medens  samtidig 
den  slimede  Bindemasse  ofte  forøges;  thi  Stavenes  indbyr- 
des Afstand  er  ofte  større  end  Kornenes.  Ved  længere  Iagt- 
tagelse viste  det  sig  dernæst,  at  Stavene  ikke  forbleve  i  Slim- 
masserne; idet  disse  opløste  sig,  bleve  Stavene  frie  og  laa 


8* 

derefter  dels  rolige,  dels  saas  de  at  bevæge  sig  paa  en  egen 
Maade,  idet  de  vaklende  fra  Side  til  Side  skøde  sig  fremad. 

Vi  ville  foreløbig  standse  her  og  med  Klob  drøfte  Be- 
tydningen af  de  fundne  Dannelser.  De  bestøvede  bg  korn- 
besatte  Epithelialceller  føre  aabenbart  Tanken  hen  paa  de 
af  Hallier  beskrevne  Leptothrixkorn  paa  Mandhulens  £pi- 
thel  og  de  med  disse  identiske  eller  analoge  Sværmere  fra 
Epidermiscellerne  i  eller  omkring  Favusskorper,  —  medens 
paa  den  anden  Side  de  bevægelige  Stave,  der  udvikle  sig  af 
Kornene  i  Choleraslimen,  fuldstændigt  stemme  overens  med 
de  saakaldte  Bakterier.  Vi  maa  derfor,  inden  vi  gaa  videre, 
gjøre  os  lidt  bekjendte  med  de  Organismer,  der  bære  dette 
sidste  Navn. 

Ved BacteriumTermo  Doj.  (»» Vibrio  lineola Ehrbg.) 
forstaas  yderst  smaa,  ^/9ooo— ^W  lange,  stavformede,  lige, 
stive,  farveløse,  frie  Geller,  der  findes  overalt  i  Vand,  hvor 
organiske  Stofifer  raadne,  ofte  i  talløse  Mængder  og  frem- 
kommende i  Løbet  af  faa  Timer.  De  bevæge  sig  vaklende 
frem  gjennem  Vandet;  men  hvorledes  Bevægelsen  foregaar, 
er  ikke  afgjort;  Gilier  ere  ikke  iagttagne,  og  Gellerne  selv 
ere  stive,  ubøielige  (i  Modsætning  til  de  egenlige  Vibrioner, 
hvormed  Bacterium  Termo  tidligere  sammenblandedes,  men 
som  adskille  sig  fra  Bakterierne  ved  deres  slangeagtige  Bugt- 
ninger). I  Almindelighed  er  Bacterium  Termo  efter  Bh  ren - 
bergs  Autoritet  bleven  henført  til  Infusorierne,  af  Nogle 
(Perty)  rigtignok  som  en  Mellemform  mellem  Planter  og 
Dyr;  i  den  nyere  Tid  har  derimod  Cohn  (Verhandlungen 
der  kaiserlichen  Leopoldinisch-Garolinischen  Akademie  der 
Naturforscher,  16  Bd.  1854,  S.  116-*123)  henvist  denne 
Organisme  til  Planteriget,  dog  ikke  som  en  selvstændig  Form, 
men  som  Sværmsporer  til  en  Vandsvamp,  ZoogloeaTermo 
Gohn.  Denne  bestaar  af  farveløse  Slimmasser  af  forskjellig 
Form  og  Størrelse,  hvilke  findes  heftede  til  alle  Gjenstande 
i  de  Infusioner,  hvori  Bacterium  Termo  udvikler  sig;  de 
begynde  som  Kugler  paa  VW,  forstørre  sig  derpaa  stadigt, 
blive  drueformige  og  danne  til  Slutningen  store,  farveløse 
Klumper  eller  hudagtige  Udbredninger.    I  disse  Slimklumper 


85 


ere  Bakterierne  indleirede,  ubevægelige,  saalænge  de  forblive 
i  Slimea;  men  de  løsne  sig  efterhaanden  ud  deraf  og  be- 
væge sig  zittrende  gjennem  Vandet.  De  ere  nu  at  betragte 
som  Sværmsporer,  hvoraf  først  fremgaa  de  mindre  Slim- 
masser, der  ved  fortsat  Deling  og  Udskillelse  af  Intercellu- 
lærmasse  stedse  blive  større  og  større. 

Mellem  Udviklingen  af  G  oh  ns  Zoogloea  Termo  og  af 
de  i  Gholera  fundne  Dannelser  er  der  en  umiskjendelig  Lig- 
hed, og  Kiob  opstiller  derfor  som  det  nærmeste  Resultat 
af  sine  Undersøgelser,  at  der  i  Tarmindholdet  i  Gho- 
lera findes  en  Svampeform,  der  bestaar  af  en  Zoogloea- 
lignende  Slim  med  først  runde,  derpaa  bakterieformede  Spo- 
rer, som  findes  dels  i  Slimmasseme,  dels  spredte  over  de 
i  JTarmindholdet  indblandede  Pladeepitheiceller. 

Disse  Sporer  kunne  imidlertid  udvikle  sig  (videre  paa 
forskjellig  Maade.  Det  kan  saaledes  ske,  at  Bindemassen  i 
en  Kornhob  opløser  sig  paa  et  eller  flere  Steder,  inden  Kor- 
nene ere  voxede  ud  til  Stave;  man  ser  da  i  Slimmassen 
ligesom  udgnavet  en  Bugt,  (Fig.  10,  a)  hvori  de  frie  Kom 

Fig.  10. 


a  ipndt  Sporehfb  ned  Daindse  af  Lfldljsdflr.  —  b,  Ledkjatdefilt. 

svømme  livligt  omkring;  det  vil  nu  ikke  vare  længe,  inden 
man  træffer  to,  tre  eller  flere  Korn  i  Række,  og  saaledes 
opstaa  snart  hele  Kjæder  af  Korn  eller  Ledkjæder,  utvivlsomt 
fremgaaede  af  de  frigjorte  Sværmsporer  ved  Deling,  og  i 
Form  ganske  overensstemmende  med  de  af  Hal  lier  be- 
skrevne Leptothrixtraade.  —  Saadanne  Traade  kunne 
imidlertid  ogsaa  opstaa  af  Sporerne,  eflerat  de  have  forladt 


86 

Kornforaien  og  ere  blevne  Bakterier.  Man  ser  disse  dele 
sig  i  Led,  der  udvide  sig  og  blive  runde,  og  Bakterierne  for- 
vandles herved  til  korte  Euglerækker,  der  ved  fortsat  Deling 
voxe  ud  til  længere  Ledkjæder  og  danne  et  flltet  Netværk. 
Saadanne  Ledkjæder  eller  Leptothrixtraade,  hvad  enten  de 
nu  ere  dannede  af  de  runde  eller  de  stavformige  Sporer, 
findes  stedse  i  Cbolerasyges  Udtømmelser  og  i  Tarmindhol- 
det af  Choleralig,  men  i  meget  forskjellig  Mængde ;  i  et  en- 
kelt Tilfælde  frembød  ethvert  mikroskopisk  Præparat  af  Tarm- 
indholdet tætte  Pilt  af  korte  Leptothrixtraade  (Fig.  10,  bj; 
hyppigere  end  saadanne  tætte  Filt  ere  dog  korte  Brudstyk- 
ker af  Ledkjæder  paa  4—6  Led. 

Bakterierne  blive  ikke  Fig.  il. 

altid  til  Leptothrixtraade; 
de  kunne  ogsaa  udvikle 
sig  paa  en  anden  Maade 
(Fig.  11).  Man  ser  da 
Stavene  forlænge  sig  og 
skyde  sig  lidt  over  hver- 
andre;    derpaa  bemærkes  ^ 

midt  i  hver  Stav  en  kredsformig  Tegning  (a),  og  paa  dette 
Sted  faaer  Staven  et  Knæk  (b),  som  en  Vinkel  paa  25—30**, 
hvis  to  Ben  voxe  videre  ud;  men  naar  disse  Ben  hver  have 
faaet  en  Bakteries  fulde  Størrelse,  gjentager  sig  i  hvert  af 
dem  Dannelsen  af  den  kredsformige  Tegning  (c)  og  af  Knæk- 
ket (d),  saaat  der  nu  ses  fire  under  Vinkler  forenede  Bak- 
terier omtrent  som  Halvdelen  af  en  regelmæssig  Ottekant. 
Paa  dette  Punkt  synes  Knækket  altid  at  blive  til  en  fuld- 
stændig Adskillelse;  thi  flere  end  fire  Stave  i  en  Række  har 
Klob  aldrig  set.  Den  kredsformige  Tegning  paa  Bøinings- 
stedet  tilsteder  forskjellig  Tydning;  den  kan  betegne  Dan- 
nelsen af  et  Led,  der  forbereder  den  senere  Adskillelse, 
eller,  hvis  hele  Bakterietraaden  er  at  anse  som  en  Svampe- 
traad,  kan  den  bero  paa  Udviklingen  af  Sporer,  der  udskille 
sig  gjennem  Spalter  I  Traaden. 

Forsaavidt  alle  de  her  beskrevne  Former  høre  sammen, 
hvad  Klob  efter   sine  vistnok   omhyggelige  Undersøgelser 


87 


antager,  have  vi  i  Gholerasvampen  med  Hensyo  til  Pleomorpbi 
et  SidestyiLke  til  de  af  Ha  Hier  studerede  Skimmelarter. 
Hvad  der  navnlig  fortjener  Opoiærksooihed,  er,  at  vi  her 
træffe  Bakterier  og  Leptothrixdannelser  sammen  som  for- 
skjellige  Ddviklingsled  af  samme  Art;  det  synes  saaledes  at 
bekræfte  sig,  hvad  Hal  li  er  opstiller  som  en  Formodning,  at 
Leptothrixdanoelser  kunne  fremkomme  som  Udviklingsformer 
af  forskjellige  Svampe,  saasnart  Mediet  er  skikket  dertil. 
Ogsaa  Elob  har  lagt  Mærke  til,  at  ikke  alle  i  Tarmindhold 
det  af  Gholeralig  forekommende  Leptothrixtraade  ere  ens  ; 
om  dette  skulde  bero  paa  Tilstedeværelsen  af  flere  Svampe- 
arter, maa  ban  lade  henstaa  uafgjort. 

De  Svampedannelser,  som  K lob  har  iagttaget,  bære  alle 
Præg  af  at  være  lavere  Udviklingsformer;  der  staar  endnu 
tilbage  at  finde  den  ihiktificerende  Form,  og  hertil  ere  Dyrk- 
ningsforsøg nødvendige.  Til  disse  anbefaler  Klob  et  af 
ham  selv  udtænlct  Apparat,  der  synes  at  fyldestgjøre  de  For- 
dringer, der  maa  stilles  til  et  saadant,  navnlig  Udelukkelsen 
af  al  fremmed  indblanding;  angaaende  dette  Apparat,  hvis 
Enkeltheder  det  her  vil  blive  for  vidtløftigt  at  beskrive,  hen- 
vises til  Klob  s  Afhandling  (S.  79--80). 

For  at  kunne  bedømme  Gholerasvampens  nosologiske 
Betydning  var  det  nødvendigt  for  Klob  at  undersøge  Fæces 
hos  Andre  end  Cholerasyge  med  Hensyn  til  Svampedannel- 
ser. Hos  sunde  Mennesker  fandt  Klob  hyppigt  Leptothrii 
(Traade  og  Sværmere)  i  Fæces,  skjønt  ikke  altid,  som  Hal- 
lier  angiver.  —  IdysenteriskeTarmudtømmelser  fandt  Klob 
jævnlig  Slimmasser  med  enkelte  Hobe  af  runde  Sporer  eller 
endog  Bakterier,  men  stedse  i  ubetydelig  Mængde;  ogsaa 
fandtes  i  et  enkelt  Tilfælde  vinklede  Bakterierækker,  men 
stedse  med  Bøininger  i  modsat  Retning,  saaat  Bakterieræk- 
kerne bleve  zigzagformede;  de  enkelte  Stavled  yare  kortere 
end  ved  Cholerabakterier.  Desforuden  fandtes  i  temmelig 
betydelig  Mængde  nogle  eiendommelige  Stave  med  opsvul- 
mede Ender  (Sporonema  gracile  Perty),  der  aldrig  vare  sam- 
lede i  Hobe  eller  Rækker,  og  som  iøvrigt  af  og  til  ere  fundne 
i  Ghoiera,  »  og  endelig  nogle  smaa  livligt  roterende  Orga- 


88 

nismer,  bestaaende  af  to  mørke,  ved  et  kort  Mellemstykke 
forenede  Kugler,  altsaa  omtrent  af  Form  som  Haandvægte.  — 
I  Diarrhoe  af  ikke  dysenterisk  Oprindelse  fandt  Bal  lier 
stedse  Sværmsporer,  ikke  sjeldent  korte  Leptothrixtraade,  af 
og  til  Bakteriehobe,  samt  Sporonema  gracile  ofte  i  stor 
Mængde,  foruden  enkelte  andre  Smaaorganismer. 

Til  Fremstillingen  af  de  i  Cholera  flindne  Svampedan- 
nelser knytter  K lob  nogle  Betragtninger  over  den  Betydning, 
de  maa  antages  at  have  for  den  Sygdomsproces,  hvori  de 
findes.  Den  Omstændighed,  at  disse  Dannelser  forekomme 
i  andre  Sygdomme  og  tildels  i  normale  Fæces,  synes  at  tale 
mod,  at  de  spille  nogen  særlig  Rolle  ved  Cholera.  Men 
selv  om  Gholeraorganismerne  ikke  ere  kvalitativt  forskjellige 
fra  de  i  andre  Tilfælde  ftindne,  —  at  en  saadan  Forskjel 
'  muligvis  finder  Sted,  derpaa  synes  Sammenligningen  mellem 
Bakterierne  i  Cholera  og  i  Dysenteri  at  tyde,  — •  er  Forhol- 
det i  kvantitativ  Henseende  helt  andet  ved  Cholera  end  ved 
andre  Sygdomme;  i  ingen  anden  Sygdom  findes  disse 
Dannelser  i  saadan  Mængde  1  Tarmen  som  i  Cho- 
lera. Strax  i  Sygdommens  Begyndelse  er  deres  Antal  stort; 
thi  der  findes  allerede  mange  i  de  første  Udtømmelser,  og, 
dernæst  maa  de  antages  at  formere  sig  overordenlig  stærkt, 
eftersom  de  vedblive  at  forefindes  i  stor  Mængde  trods  de 
ugunstige  mechaniske  Forhold  i  Tarmen  (den  rigelige  Ud- 
svedning fra  Slimhinden  og  dennes  Udvaskning  derved);  det 
maa  bero  paa,  at  de  chemiske  Forhold  ere  saa  meget  gun- 
stigere for  dem.  Idet  de  i  Tarmen  foregaaende  Omsætnings- 
processer levere  Stof  til  deres  Ernæring. 

Naar  vi  altsaa  alene  fra  den  store  Mængde,  hvori  disse 
Svampe  fremkomme  og  udvikle  sig  videre  i  Tarmen  i  Cbo- 
lerai  maa  slutte  til  en  væsenlig  Sammenhæng  mellem  dem 
og  Sygdomsprocessen,  bliver  det  næste  Spørgsmaal  om 
Maaden,  hvorpaa  de  udøve  denne  Indflydelse.  I 
denne  Henseende  kan  en  Sammenligning  med  Miltbrand- 
bakterierne være  lærerig.  Vel  er  man  ikke  ganske  paa 
det  Rene  med  disse  Organismer;  men  af  de  fleste  Under- 
søgere erklæres  dog  deres  Tilstedeværelse  i  Blodet  for  Aar- 


89 

sagen  til  Miltbrand.  At  Braaell  har  indpodet  Miltbrand- 
blod nden  Bakterier  i  Dyr,  og  disse  desuagtet  have  faaet 
Miltbrand  med  BalLterier  i  Blodet,  kan  ikke  anføres  som  et 
Bevis  mod  Miltbrandbakteriernes  Betydning,  siden  Leptothrix- 
dannelser  ere  efterviste  at  høre  med  til  Bakteriernes  Udvik- 
lingsrække (Brauell  har  selv  iagttaget  «Molekuler  opstaa 
ved  Henfald  af  Bakteriestave*);  thi  de  fineste  Leptothrixkorn 
kunde  godt  have  været  i  det  indpodede  Blod,  udenat  det  havde 
været  muligt  at  opdage  dem  ved  Mikroskopet.  Det  er  der- 
for efter  Elobs  Mening  netop  disse  fine  Korn,  der  frem- 
bringe Miltbrand,  forsaavidt  denne  Sygdom,  som  Delafond 
tror,  opstaar  ved  forraadnende  Stofifer,  der  ere  indeholdte  i 
Dyrets  Drikke;  thi  saadanne  fine  Legemer,  tilmed  naar  de 
ere  bevægelige,  hvad  de  som  Sværmere  ere,  ville  lettest 
kunne  passere  Tarmepitheliet  og  saaledes  komme  over  i 
Blodet. 

Om  en  saadan  Overgang  firaTarm  til  Blod  ogsaa  finder 
Sted  for  Gholerasvampenes  Vedkommende,  maa  senere  Un- 
dersøgelser afgjøre.  Af  Interesse  i  denne  Henseende  er  et 
Fund  i  et  Cboleralig,  hvor  Klob  i  de  noget  svulne  Erøs- 
kirtler  iagttog  en  ikke  ubetydelig  Mængde  Sværmsporer. 
Den  eneste  Vei,  ad  hvilken  Spørgsmaalet  kan  afgjøres,  er 
naturligvis  Undersøgelser  af  og  Forsøg  med  selve  Gholera- 
blodet;  et  enkelt  Dyrkningsforsøg,  som  Klob  foretog,  syn- 
tes at  tale  for  Tilstedeværelsen  af  Svampe  i  Cholerablod; 
men  da  Forsøget  ikke  foretoges  med  hans  senere  opfundne 
Dyrkningsapparat,  lægger  han  ikke  stor  Vægt  paa  det  og 
lader  Sagen  henstaa  uafgjort,  indtil  nye  Undersøgelser  ere 
mulige.  Hvis  en  Overgang  af  Svampe  fra  Tarm  til  Blod 
i  Ghiolera  skulde  bekræfte  sig,  vilde  aabenbart  et  stort  Skridt 
henimod  denne  gaadeftilde  Sygdoms  Forstaaelse  være  gjort. 

Thomé  benyttede  til  Materiale  for  sine  Undersøgelser 
Cholerasyges  Tarmudtømmelser,  hvilke  han  under  Epidemien  I 
K61ln  1866  fik  leverede  fra  alle  Stadier  i  Sygdommen  med  Undta- 
gelse af  de  allertidligste.  Han  fandt  af  faste  Bestanddele  Epithe- 
lialceller  og  en  vandklar  Slim,  der  indesluttede  smaa,  stærkt  lys- 
brydende  Korn,  aabenbart  svarende  til  Elobs  Zoogloeaslim  og 


90 

Sporer.    Men   medens  efter  Klob  Sporerne  fra  først  af  laa 
umiddelbart  i  den  strukturløse  Slim,  fandt  Tbomé  Kornene 
i  Begyndelsen  indesluttede  i  Celler,   der  vare   indleirede  i 
Slimen.    Disse  Geller  vare  uregelmæssigt  runde  eller  cylin- 
driske og  i  deres  yngste  Tilstand  saa  stærkt  lysbrydende,  at 
det  ikke  var  muligt  at  faae  noget  Indblik  i  deres  indre  Byg- 
ning; først  lidt  efter  lidt  tabte  den  stærke  Lysbrydning  sig, 
og  de  viste  sig  da  at  indeholde  et  flntkomet  Plasma,   der 
snart  formede  sig  til  stærkt  lysbrydende  Korn  (Sporer).    Om- 
trent  samtidigt   begyndte   Cellehinden   (Episporiet)   at  blive 
blødere   og   opløses  til  en  strukturløs,   vandklar  Slim.    De 
Celler,  der  berørte  hinanden,   forenedes  og  smeltede  sam- 
men, og  saaledes  dannedes  efterhaanden  større  Slimmasser, 
hvori  de  stærkt  lysbrydende,  0,001"^'^  store  Sporer  fremdeles 
laa  indesluttede.    Disse  tøvede  nu  ikke  længe  med  at  gjen- 
nembryde  Slimen  og  komme  frem  som  Sværmere,  hvis  Be* 
vægelse  bestod  i  en  stadig  Zittren,  samtidigt  med  at  de  bo- 
rede sig  fremad;  Bevægelsen  hævedes  strax  ved  stærke  Sy- 
rer og  var  saaledes  ingen  Molekularbevægelse.    Ogsaa  inde 
i  Slimmasserne  saaThomé  Sværmere  bevæge  sig,  kun  med 
større  Langsomhed  end  de,  der  havde  gjennembrudt  Slimen. 
Bevægelserne  fandt  kun  Sted  i  svagt  alkaliske  Vædsker,  men 
ophørte  pludselig  i  endog  svagt  sure  ligesom  i  stærkt  alka- 
liske Vædsker.     Det  lykkedes  ikke  Thomé  at  forfølge  disse 
Sværmeres  Udvikling  videre ;  de  gik  til  Grunde  uden  at  spire ; 
dog  bemærkede  Thomé,   at  de,   inden  de  bleve  ubevæge- 
lige,   tiltoge  ubetydeligt  i  Omfang,    maaske  som  Tegn  paa 
Overgang  i  en  Hviletilstand;   under  denne  Form  findes  de 
hyppigt  i  Choleraslimen. 

For  at  studere  Sværmernes  Indvirkning  paa  Epi- 
thelialceller  bragte  Thomé  nogle  af  deres  Moderceller 
sammen  med  Spyt  og  Pladeepithelium.  Det  viste  sig,  at 
Spyttet  var  et  meget  gunstigt  Medium  for  Sværmerne,  idet 
deres  Bevægelse  (ved  Anvendelse  af  kunstig  Opvarmning  til 
35—37''  C.)  holdt  sig  usvækket  i  5—6  Timer  og  først  op- 
hørte efter  omtrent  8  Timer,  medens  den  ellers  ikke  varer 
ud  over    2—3  Timer.     Dernæst  fandt  Thomé,   at  Svær- 


91 


meme  adøvede  en  fordsnrelig  Indflydelse  paa  Epithelialcel- 
leroe,  idet  de  bragte  dem  til  at  skrumpe  sammen  og  slaa 
Folder*  I  Gholeraudtømmelserne  fandtes  ligeledes  Epithelial- 
celler,  dækkede  med  Sværmere  og  angrebne  paa  den  an- 
givne Maade.  Sværmernes  Parasitisroe  maa  vel  herefter 
anses  for  afgjort. 

Da  det  ikke  var  lykkedes  i  Gholeraudtømmelserne  at 
iagttage  Sværmernes  videreudvikling,  maatte  Thomé  skride 
til  Dyrkningsforsøg.  Ved  disse  har  han  imidlertid  ikke 
truffet  tilstrækkelige  Forholdsregler  for  at  sikkre  sig  mod 
fremmede  Svampes  Indtrængen,  hvorfor  der  stadigt  indfandt 
sig  Penicillium  og  andre  uvedkommende  Planter  under  For- 
søgene. Resultaterne,  som  vi  nu  skulle  meddele,  kunne 
derfor  ikke  gjøre  Krav  paa  fuldstændig  Tillid. 

1  nogle  Forsøg  henstilledes  Gholeraudtømmelser  alene; 
der  viste  sig  Penicillium  glaucum ,  og  senere , .  da  Forraad- 
nelsen  begyndte,  Bakterier,  Vibrioner,  Penicilliumsporer  og 
enkelte  Gholerasporer,  men  ingen  specifike  Plantedan- 
nelser. 

I  andre  Forsøg  føiedes  til  Gholeraudtømmelserne  Gly- 
cerin eller  Sukkersirup  og  Hønseæggehvide.  Der  fremkom 
Leptothrixtraade,  endvidere  nogle  eiendommelige  Traade, 
hvori  der  udviklede  sig  Bakterier  (Thomé s  Afbildning  sva- 
rer dog  snarere  til  Sporonema  gractle  Perty  end  til  den 
sædvanlige  Form  af  Bakterier),  og  endelig  uhyre  Mængder 
af  Gærceller,  der  syntes  at  fremgaa  af  Gholerasporer  ved 
direkte  Afsnøring,  og  viste  sig  som  runde,  0,006"^^  store 
Celler  med  vægstillet  Kjærne;  at  disse  Geller  ere  Gærceller, 
bar  Thomé  vel  ikke  bevist,  idet  han  ikke  ved  Forsøg  har 
overbevist  sig  om,  at  de  kunne  fremkalde  Gæring;  men  han 
antager  det  for  sandsynligt  efter  deres  Udseende  og  For- 
meringsmaade. 

De  sidste  Forsøg  bestode  i  Dyrkning  paa  jævnt  fugtige 
Plantestoffer:  halvtørrede  Gitronskiver  og  Hvedebrød,  op- 
blødt i  Glycerin  eller  vædet  med  Sukkersirup  eller  gjennem- 
fugtet  med  Spyt.  Resultatet  var  i  alle  Tilfælde  det  samme. 
Der  udviklede  sig  tætte,   hvide  Skimmeilag,    som  vel  ikke 


92 

kunde  holdes  ganske  frie  for  PeniciUium,  men  dog  vnsen- 
lig  bestode  af  en  specifik  Svampeform.  Denne  dannedes  af 
hvide,  høist  0,16"»  tykke,  mangfoldigt  og  uregelmæssigt  for- 
grenede og  rigeligt  leddede  Traade;  Frugttraadene ,  der  i 
Form  ikke  vare  forskjellige  fra  Myceliets  Byph«,  afsnørede 
den  6te  — 7de  Dag  dels  paa  Spidsen,  dels  paa  Siderne 
simple  Kjæder  af  cylindriske  Sporer,  der  let  løsnede  sig  og 
derpaa  afrandedes  i  Enderne,  saaat  de  ikke  sjeldent  antoge 
Kugleform.  I  Begyndelsen  udmærkede  Sporerne  sig  ved  en 
stærk  Lysbrydning,  der  efterhaanden  tabte  sig,  og  de  viste 
sig  da  med  dobbelt  Begrændsning ,  et  fintkornet  Plasmaind- 
hold  og  en  eller  to  Cellekjærner  (eller  Vakuoler?).  Spo- 
rerne spirede  let,  idet  en  Kimsæk  trængte  frem  gjennem 
Episporiet.  Af  stor  Interesse  var  den  Iagttagelse,  at  i  tyndt- 
flydende Medier,  der  indeholdt  mange  Næringsstoffer,  ud- 
viklede der  sig  af  Sporerne  de  i  Choleraudtømmelserne  fdndne 
Slim-  og  Kornmasser,  idet  Episporiet  omdannedes  til  Slim 
og  Plasmaindholdet  til  Sværmere. 

Den  her  beskrevne  Svampeform  mener  Thomé  at 
maatte  betegne  som  en  ny  Slægt  og  Art  under  Navnet 
Gylindrotænium  choleræ  asiaticæ.  Efter  Sporedan- 
nelsen at  dømme  kan  den  dog  kun  betragtes  som  en  koni- 
diebærende  Form;  den  fuldt  udviklede,  firuktiflcerende  Form 
staar  det  endnu  tilbage  at  opdage. 

Efter  Thomé  er  denne  Plante  utvivlsomt  Choleraens 
Aarsag,  «Choleragiften»;  sandsynligvis  findes  dens  Ele- 
menter i  Latriner  og  maaske  i  nærliggende  Brønde  og  føres 
derfra  ind  i  den  menneskelige  Organisme,  hvor  de  udvikle 
sig  videre.  Det  gjælder  derfor  at  møde  den  paa  de  Steder, 
hvor  den  først  fremkommer,  med  passende  Desinfektions- 
midler. Thomé  antager  det  mest  rationelle  Middel  at 
være  kogende  Vand;  thi  allerede  ved  50°  C.  ophører 
Sværmernes  Bevægelse  fuldstændigt,  og  ved  70**  C.  tilintet- 
gjøres  Gærcellerne  og  Traadsvampene  ganske.  Dernæst 
ville  Syrer  være  af  Betydning;  thi,  som  ovenfor  angivet, 
kan  Cholerasvampen  aldeles  ikke  trives  i  sure  Medier;  Sy- 
rer (og  Jernvitriol)  ere  jo  ogsaa  ofte  anbefolede  som  Øes. 


9S 

infektionsmidler ;  i  Hospitaler  vil  Eddike  kunne  benyttes  til 
øieblikkellg  Sammenblanding  med  Udtømmelserne.  Ammo- 
niakalske  Midler  ere  derimod  unyttige,  om  ikke  skadelige, 
naar  de  anvendes  i  svag  Oplosning;  ligeledes  synes  Ghlor- 
lalk  at  være  utilstrækkeligt.  —  De  i  Legemet  indbragte 
Cholerasvampe  maa  det  endnu  anses  for  umuligt  at  ramme 
med  noget  Middel,  der  ikke  ødelægger  hele  Organismen; 
Thomé  mener,  at  der  i  denne  Benseende  ikke  er  Andet 
at  gjøre  end  at  Qeme  Giflen  snarest  muligt,  og  forkaster 
derfor  aldeles  Anvendelsen  af  Opium  som  stoppende  Middel, 
da  det  uden  at  dræbe  Svampene  kun  bevirker,  at  de  holdes 
længere  tilbage  i  Legemet;  han  tilraader  derimod  Bræk-  og 
Afføringsmidler,  saalænge  den  Syges  Tilstand  taaler  det. 

Sammenlignes  Klobs  ogThomés  Undersøgelser,  bli- 
ver det  indlysende,  at  de  begge  have  iagttaget  de  samme 
Dannelser  i  Tarmindholdet  i  Cholera  og  tydet  dem  paa 
samme  Maade.  De  have  fundet  Slimmasser,  indesluttende 
yderst  smaa,  runde,  stærkt  lysbrydende  Eorn,  der  bryde  ud 
af  Slimen  og  bevæge  sig  selvstændigt  omkring;  Slimen  be- 
tragte de  begge  som  en  Svampeform  og  Kornene  som 
Sporer.  Hvad  Slimens  Bygning  angaar , .  afvige  de  to  For- 
fattere deri  fra  hinanden,  at  Klob  angiver  den  at  være  fra 
først  af  strukturløs,  medens  Thomé  har  set  den  opstaa 
ved  Sammensmeltning  af  Celler,  hvis  Yderhinde  omdannedes 
til  Slim.  —  Svampenes  videre  Udvikling  er  iagttagen  for- 
skjelligt  af  de  to  Forfattere.  Klob  har  i  selve  Tarmind- 
holdet forfulgt  Sporernes  Omdannelse  dels  til  Bakterier  og 
Bakterielgæder,  dels  til  Leplothrixtraade.  Thomé  har  ikke 
kunnet  faa  dem  udviklede  videre  paa  selve  Dannelsesstedet, 
men  har  ved  Dyrkningsforsøg,  der  rigtignok  Ikke  ere  fuld- 
stændigt overbevisende,  i  forskjellige  Medier  faaet  frembragt 
dels  Gærceller,  dels  en  konidiebærende  Traadsvamp.  Da  de 
to  Forfatteres  Undersøgelser  saaledes  ere  udførte  paa  for- 
skjellig  Maade  og  under  forskjellige  Betingelser,  er  det  mu- 
ligt, at  de  begge  have  Ret;  det  maa  imidlertid  overlades 
til  fremtidige  Iagttagelser  at  fælde  en  Dom  derover.  Den 
umiskjendelige  Overensstemmelse,   der  paa  flere  væsenlige 


94 

Punkter  findes  mellem  de  to  af  hinanden  uafhængige  lagt« 
tageiser,  synes  i  ethvert  Tilfælde  at  love  os,  at  vi  nu  ere 
paa  Veie  til  at  faa  løst  det  vigtige  pathogenétiske  Spørgs- 
maal  om  Gholerasygdommens  Aarsagsforhold. 


Defectns  vteri  et  yagiim. 

lagtUget  af  Cand.  med.  E.B.  Lindseth  (Norsk  Hag.  for  Lægev.  XXI.  7.) 


N.  N.s  Kone  —  af  Haram  —  henvendte  sig  Ul  mig  den  23de  April 
sldsU.,  søgende  Raad  for  en  formodet  Brystsygdom.  Under  den  i  den 
Anledning  anstillede  Examination  forklarede  hun ,  at  hun  er  48  Aar  gi., 
blev  gift  i  sit  23de  Aar  og  har  aldrig  været  menstrueret.  Før  sit  Gif- 
termaal  og,  saavidt  hun  erindrer,  i  de  første  Aar  efter  dette  søgte  hun 
Lægehjælp  for  den  manglende  Menstruation  og  har  i  den  Anledning  an- 
vendt mange  Midler.  Meget  tidlig,  —  hun  er  vis  paa,  at  hun  dengang 
ikke  var  20  Aar,  »  begyndte  hun  at  anvende  maanedlige  Aareiad- 
ninger,  hvormed  hun  har  vedblevet  regelmæssigt  Indtil  for  2  Aar  siden, 
altsaa  mindst  i  26  Aar.  Hvormeget  Blod  der  hver  Gang  er  taget,  kan 
hun  ikke  vide,  da  Venæsektionerne  ere  foretagne  paa  Benene,  som  hun 
da  har  holdt  i  varmt  Bad,  -men«,  siger  hun,  -det  har  ikke  været  lidet 
Blod.«  HyIs  hun  lod  det  gaa  nogle  Dage  over  Tiden  med  disse  Blod- 
udtømmelser,  fik  hun  Smerter  i  Ryggen  og  Underlivet,  som  derpaa  strax 
ophørte  efter  foretagen  Aareladntng.  Rufl  var  i  disse  Aar  Jævnlig  meget 
mat,  men  befandt  sig  forresten  taalelig  vel;  dog  har  hun  i  de  sidste  2 
Aar  været  friskere,  naar  undtages  i  de  sidste  3  Uger.  Hendes  Genita- 
lla  have  ikke  tidligere  været  undersøgte  af  nogen  Læge. 

Ved  den  af  mig  foretagne  Undersøgelse ,  saavel  den  23de  som  se- 
nere den  29de  April,  fandtes:  Ved  Abdomen  intet  Abnormt,  det  er  blødt. 
Ingensteds  smertefuldt  ved  enten  lettere  eller  dybere  Tryk;  Labia  majora 
vel  udviklede;  CHtoris  mangler,  og  Nympherne,  der  ere  tilstede,  men 
tørrere  og  brunere  end  normalt,  forene  sig  ikke  opad,  men  tabe  sig 
hver  for  sig  i  den  omgivende  Hud.  Der  er  intet  Spor  af  nogen  Introi- 
tus  vaginæ,  derimod  lindes  mellem  Nympherne,  strækkende  sig  fra  Ori- 
flcium  urethræ  og  næsten  ned  til  Frenuium,  en  fremspringende  Slim- 
hlndefoid,  der  ved  den  første  Undersøgelse  var  tynd  og  tør,  seende 
nærmest  ud  som  et  tredie  Lablum  minus,  men  ved  den  anden  Under- 
søgelse var  opsvulmet  og  temmelig  rigelig  bedækket  med  en  seig,  farve- 
løs Slim,  samt  forsynet  med  flere  follikuløse  Aabninger  (Cryptæ?),  som 
optoge  Spidsen  af  en  stor  Sonde.    Ved  at  føre  Pegefingeren  op  i  Rec- 


95 


tnm  saa  høit  som  muligt  kande  end  ikke  en  Antydning  til  Uterus  op- 
dages, og  Knoppen  af  den,  efter  Professor  Pay  es  Anvisning,  i  Blæren 
indlagte  krummede  Sonde  følles  i  saa  stor  Udstrækning,  som  det  var 
muligt  at  følge  den  med  den  i  Rectum  indbragte  Pinger,  med  oyerra- 
skende  Tydelighed,  saa  Jeg  med  Sikkerlied  tør  slutte,  at  der  mellem 
Pingeren  og  Sonden  Intet  fandtes  uden  Blærens  og  Rectums  Vægge. 
Mammæ  ere  vel  udviklede  og  Konens  Udseende  forøvrigt  kvindeligt; 
kun  er  der  temmelig  stærk  Skægvæxt  paa  Mundens  Overlæbe,  dog  ikke 
mere  end  ogsaa  enkeltvis  træfifes  hos  andre  Pruentlmmer.  —  Han  har 
levet  i  god  Porstaaelse  med  sin  Mand,  og  da  saavei  han  som  hun  have 
været  •barnekjære«,  have  de  taget  fremmede  Børn  til  Opfostring,  og  del 
er  netop  Sorgen  over  en  nylig  afdød  Pleiedatter,  hun  tilskriver  den  Syg^- 
dom,  hvorfor  hun  nu  søger  Raad. 

Tidsskriftets  Red.  har  hertil  føiet  følgende  Anmærkning: 
Hr.  Lindseths  Meddelelse  var  ledsaget  af  en  Skrivelse  til  Profes- 
sor Faye,  hvori  det  oplyses,  at  Meddelelsen  fremsendes  ifølge  Professor 
Pay  es  Opfordring  til  Lægerne  i  hans  Afhandling  om  •Defectus  uteri 
&  vaginæ.t  Med  Hensyn  til  de  sexuelle  Forhold  oplyses  det  i  denne 
Skrivelse,  at  det  Ifølge  Mandens  Udsagn  »ikke  er  bleven  til  noget  med 
Goitus«;  paa  Spørgsmaal  om,  hvorvidt  Kjønsdrift  har  været  tilstede  hos- 
Konen,  har  Forf.  kun  faaet  undvigende  Svar.  Konens  Udseende  beteg- 
nes som  ret  godt  uagtet  de  mange  Aareladninger  (over  300). 

^ssB^sssssBasssssaaa 

hti  almlndenge  lægenede.  Da  Mortalitetstabellerne  for  KJøbstæderne^ 
Ikke  ere  nølagtige,  dels  fordi  Døde  fra  Landsogne,  som  have  Kirke  sam- 
men med  Kjøbstæderne ,  ofte  medoptages,  dels  fordi  Døde  fra  Kjøbstæ- 
derne,  som  begraves  andensteds,  ikke  blive  optagne,  da  Dødsattesten, 
efter  Kane.  Cirk.  9de  Juni  1838  skal  følge  Liget,  vil  der  paa  det  fore- 
Btaaende  almindelige  Lægemøde  fremkomme  følgende  Forslag,  sigtende 
til  at  afhjælpe 'disse  Mangler: 

1)  Sundhedskollegiet  anmodes  om  ved  Cirkulære  at  indskærpe,  at 
kan  Døde,  der  have  havt  Bopæl  paa  KJøbstædernes  Grunde  (udenbya 
og  indenbys)  skulle  optages  paa  Mortalitetstabellerne. 

2)  Sundhedskollegiet  anmodes  om  at  bevirke  en  saadan  Forandring 
i  Kancelliclrkulære  af  9de  Juni  1838,  at  Alle,  som  i  Aarets  Løb  —  fra 
1ste  Januar  til  31te  December  Inklusive  —  faktisk  ere  døde  i  en 
KJøbstad,  kunne  blive  optagne  i  dens  Mortalitetstabel. 

(Dette  vil  formentlig  opnaaes,  naar  Dødsattesten  i  de  Tilfælde,  hvor 

det  behøves,  —  fremmede  Troesbekj endere,    naar  Liget  skal  begrave* 

andensteds,  —  udfærdiges  in  llplo.    Den  ene  Attest  maatte  da  følge  med 

Liget,  hvorimod  den  anden  skulde  afleveres  til  vedkommende  Sognepræst 

Korsør  d.  29de  Juli  1867. 

Tflderlnnd, 
Formand  for  den  almindelige 
danske  Lægeforening. 
Yftkanee.    Lægekandidatposten  ved  nørrejydske  Sindssygeanstalt  bli- 
ver ledig  d.  1ste  Septbr.    Løn  300  Rd.  og  fri  Station.    Ansættelsen  paa 
2  Aar.    Ansøgninger  indleveres    til  Direktionen   for  Sindssygeanstalten 
ved  Aarhus  inden  21de  August 


»6 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadelægen  ere  i  Ugen  fra  Oaad. 
d.  24de  Juli  til  Tirad.  d.  30te  Juli  1867  (begge  inkl.)  an- 
meldte fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  466  Sygdomstil- 
fælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  338,  nemlig: 

Um  fra 


Mdf. 

Frt. 

lS-5. 

5-1 

amler  1  Ur. 

Sum. 

Brystkatarrh  .    •     .    . 

19 

36 

27 

11 

2 

95 

Lungebetændelse    . 

6 

7 

4 

1 

2 

20 

Halsbetændelse  .     . 

6 

6 

• 

• 

12 

Faaresyge      .     .     .     . 

6 

2 

14 

7 

29 

Kighoste 

» 

n 

8 

10 

Rbeumatisk  Feber.     . 

5 

» 

n 

12 

Knuderosen  .     .     . 

S 

» 

II 

5 

Ansigtsrosen.     .     . 

5 

3 

0 

13 

Mæslinger     .     .     . 

1) 

2 

n 

3 

Kopper     

• 

B 

H 

» 

Skaalkopper  .     .     . 

t 

3 

8 

13 

Skarlagensfeber .     . 

• 

3 

3 

6 

Koldfeber.     .     .    . 

n 

1 

• 

6 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

17 

14 

8 

8 

47 

Blodgang 

» 

» 

tt 

• 

Diarrhoe  .... 

.     16 

11 

4 

7 

42 

Cbolerlne.    .     .     . 

7 

2 

2 

16 

Strubehoste  .     .     . 

» 

n 

1 

1 

Diphtheritis  .     .     .     . 

3 

2 

1 

6 

Barselfeber    .     .     . 

1 

W 

» 

1 

Skørbug    .... 

» 

• 

» 

1 

94  101     73 


57 


13        338 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Borgergade,  Adelgade  og  Vesterbrogade;  relativt  I  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  i:  SU  Brøndstræde  (0,06 pGt),  Østerbrogade  (0,8«) 
og  Kronprindsessegade  (0,68). 

Brystkatarrh  var  denne  Gang  Ikke  særlig  fremtrædende  i  nogen  en- 
kelt Gade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Lungebetændelse  1,  rheumaUsk  Feber  2,  Koldfeber  1, 
gastrisk  og  typhoid  Feber  4  og  Diarrhoe  2;  samt  desuden:  Gholera  1, 
Gonorrhoe  3  og  veneriske  Saar  I  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  46,  veneriske  Saar  15,  konstitn- 
tioncl  Syphilis  15,  Fnat  35,  blenorr.  Øiebetændelse  6,  Nældefeber  4  eg 
Zona  2  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  107  Læger. 


c  A.  Reltsel«  ForUr.    Blanco  Lnnof  Bof trykkeri  ved  P.  8.  Hnhle. 


-^     "  -^  > 


Ugeskrift  for  Læger. 

s«"«  Række  IV.  Nr.  7. 

Redigeret  af  Dr.  f.  Trier. 

■BSBSBBaBBSBaiBBSSBSSSi^S^aai^B^^SSBBBBBBBaBBBBi^Baa^BBi^iBHi* 

Indhold:  Billrotk:  Saar  i  GaléøUnm  nb  Fiip  af  Scpticbn.  Behaidiif  af  Knsll  æd 
lidspmtiiigør  lader  lad«.  Det  alniiMife  dauke  Lcgeatfi«.  Da  danske  A^- 
tkekerfvraiif.  fn  OdIaidaL  Udnndiar.  Nedii^ttelM.  BekjMdtgjfnU«.  Dgnlig« 
ifideuika  8j|dMM  i  ^tkakm. 

Sair  i  GaMetaraiei  søm  Følge  af  Septick»Mi.  ^ 

KlinUk  Foredrag  af  Prof.  BlDroth  i  Zurieh  (Wien.  med.  Wsehr.  1867, 

Nr.  45). 


Det  eiendommelige  Forløb,  som  viste  sig  efter  eD  paa  Grund 
af  Struma  foretagen  Operation,  og  det  høist  interessante 
Sektionsfund  hos  .samme  Syge  bevæge  mig  til  at  meddele 
Dem  Noget  om  dette  Tilfælde,  ihvorvel  Jeg  som  Følge  afr^ 
tilfældige  Omstændigheder  ikke  har  kunnet  vise  Dem  den 
Syge. 

Om  Operationen  og  dens  Indikationer  kun  følgende  Be- 
mærkninger: 

For  nogle  Uger  siden  kom  en  Mand  paa  omtrent  47  Aar  til  mig; 
det  var  en  stor  og  stcrk  bygget  Hoteleier  fra  Lniero,  som  jeg  tilfældig* 
Tia  havde  aet  flere  Gange  før,  men  aom  Jeg  nu  fandt  betydelig  af- 
magret i  Sammenligning  med  hans  tidligere  Udseende.  Han  havde  kun 
med  Nød  og  neppe  kunnet  komme  opad  Trappen-  og  maatte  hvile  sig  og 
puste  ad,  før  hao  kunde  begynde  at  tale.  Han  fortalte  mig,  at  han  al- 
lerede Ara  ain  Ungdom  af  havde  havt  en  tyk  Hals,  udenat  der  dog  no- 
genalDde  havde  vist  sig  nogen  fremragende  Kropsvnlst ;  først  i  de  sidste 
to  til  tre  Aar  havde  han  m»rket  Besværligheder  ved  Aandedrættet;  i  dea 

3di«  Hckk«  4d«  Bind. 


98 


seneste  Tid  led  han  ogsaa  ofte  af  Katarrher,  og  da  blev  det  rent  galt 
med  Aandedrættet ,  især  naar  han  var  nødt  til  at  stige  opad  Trapper; 
hans  Læge  havde  sagt  ham,  at  Aandedræts besværlighederne  kom  af  doD 
tyklLe  Hals;  de  anvendte  Midler  havde  Ikke  nyttet  Noget;  for  kort  Tid 
siden  var  han  ved  at  gaa  opad  Trapperne  bleven  bevidstløs  og  var  fal- 
den om  med  en  Føleise,  som  om  han  skulde  kvæles;  no  kom  han  for 
at  spørge  mig,  om  han  kunde  blive  hjalpen  ved  at  lade  sig  operere. 

Ved  Undersøgelsen  fandtes  en  Kropsvulst  paa  venstreside,  som  gik 
ned  under  Brystbenet  og  udøvede  et  betydeligt  Tryk  paa  Luftrøret,  der 
var  stærk  forslcndt  til  høire  Side;  udenpaa  Halsen  saa  man  kun  ringe 
Fremstaaenhed;  H.  sternocleidomastoideus  laa  stramt  henover  Svulsten, 
der  for  Følelsen  ikke  var  synderlig  haard,  men  mere  blød,  elastisk. 
Ted  at  gaa  videre  i  Undersøgelsen  kom  Jeg  fremdeles  til  Diagnosen  af 
et  betydeligt  Emphysem  med  Katarrh,  Fedthjerte  og  nogen  Arterloskle- 
rose.  Tilfældet  hørte  til  dem,  der  allermindst  egne  sig  til  operative  Ind- 
greb. Jeg  sagde  Manden,  at  man  kunde  gjøre  sig  Haab  om  radikal  Hjælp 
ved  Punktur  og  Jodindsprøitning,  saafremt  Kropsvulsten  I  sin  Midte  inde- 
holdt en  Hulhed  med  Yædske,  (Noget,  der  dog  ikke  var  meget  sandsyn- 
ligt, ihvorvel  det  nok  var  muligt)  eller  ved  Exstirpation ,  saafremt  Svul- 
sten var  fast  helt  igjennem;  den  sidste  Operation  var  imidlertid  forbun- 
den med  Fare;  man  kunde  maaske  lette  Aandedrætsbesværlighederne  ved 
at  gjennemskære  den  Muskel,  der  laa  spændt  henover  Svulsten,  Noget, 
jeg  efter  min  Erfaring  ansaa  for  at  være  uden  Fare.  Den  Syge  var  me- 
get ængstelig  og  kunde  foreløbig  ikke  tage  nogen  Beslutning.  Efter 
nogle  Ugers  Forløb  kom  han  tilbage  og  var  villig  til  at  tillade  Alt,  hvad 
der  muligvis  kunde  Undre  hans  Lidelser ;  thiAAaDdedrætsbesværlighedeond 
havde  naaet  en  saadan  Grad,  at  han  nu  kun  kunde  trække  Veiret,  naar 
han  sad  eller  stod;  han  sov  kun  lidt  efter  Morphin  og  det  med  ængste- 
lige Drømme,  og  naar  han  sov  ind,  havde  han  ofte  Kvælningsfornem- 
melser. 

En  anden  Gang  faar  ieg  vel  Leilighed  til  at  tale  om  den  Qjælp,  som 
den  operative  Chirurgi  kan  yde  og  har  ydet  i  saadanne  fortvivlede  Til- 
fælde; idag  skal  jeg  kun  bemærke,  at  jeg  hos  denne  Mand  først  punk- 
terede med  en  Prøvetrokar  og  derved  udtømte  omtrent  en  Spiseskefuld 
klart  Serum ;  i  Haab  om  at  faa  mere  ud  stødte  Jeg  en  sædvanlig ,  tynd 
Trokar  ind,  men  udtømte  desværre  ikke  mere;  derimod  fik  jeg  snart 
fuldkommen  Vished  om,  at  hele  Kropsvulsten  1  sin  Hovedmasse  helt 
igjennem  bestod  af  fast  Væv;  ved  den  anden  Punktur  besvimede  den 
Syge.  fik  Trækninger  og  meget  besværligt  Aandedræt,  saaatjegbiev  bange 
for,  at  han  skulde  dø  imellem  Hænderne  paa  mig;  da  han  var  kommen 
til  sig  selv  igjen,  gav  jeg  ham  Jsomsiag  paa  Halsen,  og  der  kom  ingen 
Betændelse  efter  Punkturen.  Fire  Dage  efter  var  den  Syge  ganske  rask 
Igjen ;  jeg  gjorde  da  et  Snit  tværsover  venstre  Side  af  Halsen  og  gjen- 
nemskar  Mm.  sternocleidomastoideus,  sternothyreoideus  og  sternohyoideus 


99 

]Nia  samme  Side  tilligemed  Fascieo  ,  saaat  jeg  kom  lige  ind  paa  Krop- 
STulflten,  som  bvælyede  sig  stærkt  frem  i  det  gabeode  Saar.  Derved  lod 
Jeg  det  biive  i  Forveotning  om,  at  den  udførte  Operation  sknlde  lette 
Aandenøden;  Letteisen  var  imidlertid  kon  ubetydelig,  og  Jeg  bragtes 
derved  til  at  slatte,  at  Svulsten  gik  ind  under  Brystbenet  med  en  tem- 
melig lang  Forlængelse.  —  Dagen  efter  Operationen  var  den  Syge  ret 
-vel  tilmode,  yar  feberfri  og  trode  at  aande  noget  bedre.  Den  andeu 
Dag  henad  Aften  fik  ban  to  rigelige,  tynde  Stol  udtømmelser  med  nogen 
Smerte  i  Underlivet  omkring  Navlen  samt  megen  Sved;  om  Natten  var 
han  opstemt  og  urolig,  uagtet  han  havde  faaet  Opium.  Den  tredieDag 
svedte  han  meget  stærkt,  saa  sammenfalden  ud,  tørstede  umaadelig ;  Saa- 
ret  holdt  sig  paafaJdende  tørt,  hvorfor  Jeg  ordinerede  varmt  Omslag. 
Den  fjerde  Dag  Kl.  10  Fm.  fik  den  Syge,  der  havde  havt  en 
orolig  Nat  og  havde  en  tiltagende  Følelse  af  Svaghed  samt 
tør  Tunge,  en  Stoludtømmelse,  der  kun  bestod  af  sort  Blod 
med  en  ringe  Iblanding  af  Exkrementer.  1  Løbet  af  Efter- 
middagen og  Aftenen  fik  han  sex  lignende  Udtømmelser, 
der  kun  bestode  af  sort  Blod.  Liq.  ferri  sesqulchlorati ,  som 
han  fik  indvendig,  blev  saagodtsom  uden  Virkning;  ligeledes  Opium. 
Den  næste  Nat  var  igjen  meget  urolig;  han  følte  sig  meget  mat  og  svedte 
stærkt  I  Løbet  af  den  femte  Dag  kom  der  to  blodige  Stoiudtømmel- 
ser,  og  desuden  havde  han  Jævnlige  Opstød,  Kvalme  og  Kiøgninger. 
Under  disse  sidste  kom  der  en  venøs  Blødning  fra  Saaret  paa  Halsen, 
hvilken  dog  snart  blev  standset  Den  Syge  faldt  nu  stærkt  sammen,  og 
Pulsen,  som  bestandig  havde  været  ganske  uregelmæssig,  blev  ogsaa 
meget  lille.  Saaledes  blev  det  ved  til  den  sjette  Dags  Aften;  da  blev 
Uroen  bestandig  større,  Aandedrættet  mere  og  mere  anstrengt,  og  han 
klagede  over  Hovedpine  og  Kvalme;  Bevidstheden  havde  dog  hidtil  været 
temmelig  klar;  nu  viste  der  sig  først  høiere  Febervarme  (40,i^  C),  me- 
dens Legemsvarmen  hidtil  først  havde  været  paafaldende  ringe,  senere 
ikke  over  38,a^  G.  Den  paafølgende  Nat  var  atter  urolig,  Matheden  tog 
til,  han  faldt  helt  sammen  og  døde. 

Jeg  maa  tilstaa,  at  jeg  endnu  ikke  havde  iagttaget  et 
saadant  Forløb  efter  en  Operation ;  det  var  Jo  muligt,  at  de 
rigelige,  ustandselige  Tarmblødninger  dannede  en  ganske 
tilfældig  Komplikation;  vi  fik  under  Forløbet  af  Sygdommen 
at  vide,  at  Manden  tidligere  flere  Gange  havde  lidt  af  Dnder- 
livssmerter  og  Fordøielsesbesværiigheder,  og  der  syntes  saa- 
ledes at  være  Meget,  som  talte  for  den  Diagnose,  at  der 
havde  været  ældre  Tarmsaar,  som  først  nu  havde  givet  sig 
tilkjende.  Imidlertid  maa  man  tage  sig  iagt  for  at  foregøgle 
sig  Noget  ved  at  antage  saadanne  besynderlige  Tilfældighe- 


100 


der;  jo  mere  jeg  tænkte  over  Sagen,  desto  mere  kom  jeg 
til  den  Overbevisning,  at  der  her  forelaa  en  sammenhæn- 
gende Række  af  Fremtoninger}  som  bedst  lode  sig  forklare 
ved  at  antage  en  akut  Sepsis;  Saaret  havde  rigtignok  ikke 
noget  septisk  Udseende,  men  var  kun  mistænkeligt  ved  sin 
uhyre  Terhed;  det  var  jo  ogsaa  et  ganske  usædvanlig  uhel- 
digt Tilfælde,  at  et  Operationssaar,  der  ikke  var  synderlig 
dybt  indgribende,  skulde  have  saa  betydelige  Pølger;  men 
der  var  dog  ingen  anden  Forklaring,  som  syntes  ret  an- 
tagelig. Rigtignok  bar  jeg  hidtil  aldrig  hos  Mennesker  set 
profuse  Tarmblødninger  i  Forløbet  af  Septichæmi;  men  naar 
man  vil  dømme  efter  de  hos  Hunde  kunstig  fremkaldte  Sep- 
tichæmier,  synes  noget  Saadant  ikke  at  høre  til  Dmulighe- 
derne;  thi  Hunde,  hos  hvem  man  fremkalder  en  septisk  In- 
fektion ved  Indsprøitning  af  daarligtPus  (Jauche),  faa  heftig 
Enteritis  med  blodblandede  Slimudtømmelser.  Jeg  tænkte 
ogsaa  løselig  paa  Emboli  i  A.  meseraica  og  paa  Tilstopning 
af  Portaaren,  men  kunde  dog  ikke  finde  vægtige  Grunde  til 
en  saadan  Formodning. 

Sektionen  imødesaa  Jeg  derfor  med  stor  Spænding.  l)en  blev  i 
min  Nærværelse  foretagen  af  Prof.  Eberth  otte  Timer  efter  Døden. 
Følgende  vare  de  vigUgste  Fund:  Legemet  kraftig  bygget,  Rigor  temme- 
lig stærlK,  Fedtiaget  paa  Underlivet  meget  rigelig  udvllelet,  Masl^leme 
blege,  plettede  af  rigelige  Indleiringer  af  Fedt;  næsten  alle  Ribbensbm- 
skene  helt  forbenede.  Paa  forreste  og  bageste  Flade  af  Hjertet  Sen»- 
pletter,  Aortaklapperne  fenestrerede,  HJerte^fødet  graagolt-rødiigt,  af  me- 
get fedtet  Konsistens  (den  senere  foretagne  miliroskopiske  Undersøgelse 
viste,  at  Muskalaturen  var  i  høieste  Grad  fedtdegenereret).  Begge  Lun- 
ger  meget  empbysematøse,  laftholdige,  men  stærk  ødematøse.  Venstre 
Halvdel  af  Skjoldkirtlen  af  over  en  knyttet  Næves  Størrelse,  ragede 
med  en  Forlængelse  ned  bag  Brystbenet,  saaat  den  havde  trængt  Lnfl- 
røret  helt  over  til  venstre  Side  og  sammentrykket  det  stærkt.  Krop- 
svulsten bestod  efterEberths  mikroskopiske  Undersøgelse  af  adenoma- 
tøse  Proliferatloner  (VSTucherungen) ,  kombinerede  med  amaa  Kyster  med 
serøst  Indhold.  Leveren  i  ringe  Grad  kirrhoUsk  og  noget  fedtdegenereret; 
Milten  en  Trediedel  større  end  sædvanlig;  Pulpa  usædvanlig  blød,  graa- 
rød;  i  Nyrerne  intet  Sygeligt.  Tarmkanalen  fra  Galdetarmen  tU 
Endetarmen  blev  tagen  ud  og  aabnet;  i  Tyndtarmen  fandtes  der  mange 
svulne  Solitærfolllkler,  og  Indholdet  var  tjæreagtigt;  men  der  opdagedes 
ingensteds  Saar.    Da  nu  Galdetarmen  blev  ndpræpareret,  saas  den  i  sit 


101 


første  Stykke  at  være  loddet  til  BagspytkirtioD  fortil  og  nedadtil  ved 
flbrioese  Sammenklæbninger,  efter  livia  Løsgjørelse  der  viste  sig  et  randt 
Hul  paa  Gaidetarmen  af  omtr.  2  Linier  i  GjennemsniL  Her  ble?  Gaidetarmen 
skaaren  op:  lige  bagved  Portneren  fandtes  der  inde  i  Gaide- 
tarmen et  randt  Saar  paa  omtr.  5  Linier  i  GJennemsnit; 
Substanstabets  Omfang  var  lige  stort  i  Slimhinden  og  Muskelbinden ;  kun 
den  serøse  Hinde  var  paa  dette  Sted  ikke  ganske  destrueret.  Substans- 
tabet var  ligesom  hugget  ud  med  et  Huggejern,  Randene  aideies  ikke 
infiitrerede ;  men  hele  Slimhinden  var  dog  svullen  og  bedækket  med 
blodig  Slim.  Ved  Siden  af  dette  Saar  var  der  tre  andre  smaa  (2  til  3 
Linier  lange)  Substanstab  i  Form  af  Revner  i  Slimhinden  med  sortladent 
Blod  i  Bunden. 

Dette  Fund  maa  efter  min  Anskuelse  ikke  be* 
tragtes  som  en  Tilfældighed,  men  forekommer 
mig  at  barde  henføres  tii  samme  Kategori  som 
Galdetarmssaarene  efter  Forbrændinger.  Man 
kunde  tro,  at  denne  Mand  alt  længe  havde  havt  et  Galde- 
iarrossaar,  og  at  der  netop  nu  tilfældigvis  var  kommet  Gjen- 
nemboring  og  Erosion  af  en  Pulsaare;  men  en  saadan  An- 
skuelse gjendrives  let  ved  at  betænke,  at  der  i  Saarets  Om* 
fang  ikke  var  Spor  af  nogen  cbronisk  betændelsesagtig  (n* 
filtration,  men  at  Saarrandene  utvivlsomt  vare  af  den  Be- 
skaffenhed, som  man  Onder  ved  meget  hurtig  opstaaede 
Substanstab;  Saaret  var  aabenbart  dannet  akut  ved  moleku- 
lær  Henfaiden  af  Vævet  elier  ved  Nekrose  af  et  stort  Stykke, 
og  man  maatte  undre  sig  over,  hvor  hurtig  Udviklingen  var 
foregaaet  blot  af  den  løse  Sammenklæbning  med  Bugspyt- 
kirtlen, som  bavde  forhindret  Gjennemboringens  Symptomer 
i  at  vise  sig. 

Den  eneste  Analogi  til  saadanne  akut  opstaaede  Galde- 
tarmssaar  danne  som  sagt  de  af  Curling  opdagede,  efter 
Forbrændinger  akut  opstaaende  Saar,  som  Ikke  blot  findes 
efter  saadanne  Brandsaar,  der  medføre  Døden  i  Marasmus 
som  Følge  af  Suppurationen,  men  fortrinsvis  i  saadanne  Til- 
fælde, i  hvike  de  Syge  i  den  første  Uge  bukke  under  for  de 
nærmeste  Pølger  af  den  udbredte  Forbrænding  som  saadan. 
Hvorledes  man  under  disse  Forhold  skal  forklare  sig  Døden, 
bliver  altid  uklart.  Tidligere  trode  man,  at  disse  Personer 
bokkede  under  for  den  stærke  Betændelsesirritation  og  den 


102 

overvældende  Smerte,  og  forklarede  altsaa  Døden  ved  en  Ud- 
tømmelse af  Nervevirksomheden;  i  den  nyere  Tid  har  man 
sat  den  i  Forbindelse  med  de  experimentelle  Erfaringer  an- 
gaaende  Ophævelsen  af  Hudperspirationen  og  Hudrespiratio- 
nen. Af  Grunde,  som  det  her  vilde  blive  for  vidtløftigt  at 
fremsætte,  anser  jeg  det  for  høist  sandsynligt,  at  Dødsaar- 
sagen  egenlig  er  et  Slags  Blodforgiftning,  der  bevirkes  af 
den  forstyrrede  Hudfunktion.  Naar  man  paa  denne  Maade 
betragter  Saar  i  Galdetarmen  efter  Forbrændinger  som  hid- 
rørende fra  en  anden  Art  Septichæmi,  som  ogsaa  kan  fore- 
komme hos  Saarede,  saa  kan  man  dog  øine  en  vis  Sam- 
menhæng imellem  hine  Tilfælde  og  det  ovenfor  meddelte. 
Adams  (Amer.  med.  Times  9de  Febr.  1863)  har  meddelt  et 
Tilfælde  af  et  saadant  Saar  i  Galdetarmen  hos  en  Mand,  der 
døde  3  Uger  efter  en  Forfrysning  af  begge  Ben,  og  For- 
ster (Warzb.  Ztschr.  1864.  S.  164)  et  lignende.  Begge 
disse  Tilfælde  maa  efter  min  Mening  henføres  til  Septichæmi 
og  ikke  antages  at  staa  i  umiddelbar  Sammenhæng  med 
Forfrysningen  som  saadan.  Endnu  for  kort  Tid  siden  ansaa 
jeg  (V.  Pitha  u.  Bil  I  ro  tb:  Chirurgie  Bd.  i.  Abth.  II.  §  11) 
Adam  s*  8  Tilfælde  for  tvivlsomt,  —  Forsters  havde  jeg 
overset,  —  men  antager  nu,  at  alle  'disse  Tilfælde  kunne 
bero  paa  septisk  Infektion. 

Endnu  et  Par  Ord  om,  hvorledes  man  kan  tænke  aig 
Sammenhængen  mellem  et  akut  Saar  i  Galdetarmen  og 
Sepsis. 

Af  Forsøg  paa  Hunde  er  det  tilstrækkelig  bekjendt,  at 
under  den  septiske  Intoxikation  især  Tarmslimhinden  bliver 
blodoverfyldt  og  betændt,  ja  at  denne  Blodoverfyldning  kan 
stige  til  Blødninger  eller  til  Staser.  De  Tilfælde,  i  hvilke 
de  af  traumatisk  Sepsis  opstaaede  Tarmtilfælde  hos  Menne- 
sker naa  en  saa  høi  Grad,  høre  nu  rigtignok  til  de  store 
Sjeldenheder;  men  der  forekommer  dog  »tuodom  Diarrhoeer 
med  megen  Slimafsondring  og  Iblanding  af  Blod.  De  soli- 
tære Follikler  findes  temmelig  ofte  svulne.  Naar  der  nu  er 
begunstigende  Omstaandigheder  tilstede  (som  i  vort  Tilfælde 
Fedthjerte  og  nogen  Leverkirrhose),  saa  hæmmes  Kredsløbet 


103 

i  Portaaresystemet,  og  naar  samtidig  den  septiske  Tilstand 
fremkalder  Blodoverfyldoing  i  Tarmen,  saa  kan  der  i  visse 
Dele  af  Tarmen  udvikle  sig  Staser,  der  i  Tynd-  og  Tyktar- 
men hurtig  og  let  lade  sig  udjævne,  men  i  Galdetarmen  og 
Maven  ledsages  af  de  slemme  Følger  af  Selvfordoielse.  De 
fleste  Pathologer  antage  jo,,  at  den  primære  Aarsag  til  det 
saakaldte  perforerende  Saar  bestaar  i  en  Indvirkning  af  For- 
døielsessekretet  paa  en  Del  af  Slimhinden,  hvori  der  er  op- 
staaet  Blodstase  og  Thrombose;  kan  man  nu  forklare  sig 
Stasen  paa  den  her  omtalte  Maade,  saa  følger  Saardannelsen 
af  sig  selv. 

Man  kunde  ogsaa  tænke  sig  en  anden  Forklaring  af 
disse  Saars  Dannelse,  ved  nemlig  at  antage  en  embolisk  Til- 
stopning af  mindre  Tarmpulsaarer.  Men  da  der  i  vort  Til- 
fælde ellers  slet  ikke  lod  sig  eftervise  Thromboser  enten  i 
Nærheden  af  Saaret  eller  andensteds,  og  da  der  ikke  paa 
noget  andet  Sted  var  emboliske  Processer  at  8nde,  saa  vilde 
man  neppe  være  beretliget  til  at  antage  en  enestaaende  Em- 
boli  i  en  lille  Pulsaare  i  Galdetarmen.  At  der  forresten  ved 
Emboli  kan  opstaa  Tarmsaar,  og  det  Tarmsaar  med  diph- 
theritisk  Belægning,  derpaa  har  jeg  havt  et  slaaende  expe« 
rimentelt  Bevis  hos  en  Hund,  i  hvis  Laarpulsaare  jeg  havde 
indsprøitet  den  Panumske  Voxemulsion  i  Retning  mod  Cen- 
trum; som  sædvanlig  viste  der  sig  Lamhed  i  Baglemmerne; 
Hunden  døde  den  tredie  Dag  efter  Operationen;  i  nederste 
Del  af  Tyktarmen  fandtes  der  flere  diphtheritiske  Saar. 

Det  her  meddelte  Tilfælde  indeholder  en  særlig  Opfor- 
dring til  i  Tilfælde  af  Død  som  Følge  af  traumatiske  Infek- 
tionssygdomme ogsaa  at  have  Opmærksomheden  henvendt 
paa  Undersøgelsen  af  Galdetarmen;  thi  det  er  høist  sand- 
synligt, at  disse  Saar,  paa  hvilke  Opmærksomheden  i  dette 
Tilfælde  blev  henledet  ved  de  stærke  Tarmblødninger,  ere 
hyppigere,  end  man  hidtil  har  formodet,  og  undertiden  og- 
saa kunne  bele  til  uden  saa  paafaldende  Fremtoninger. 

Forresten  kunde  det  maaske  nok  være  Umagen  værd 
experimentelt  at  gjøre  denne  Saardannelse  til  Gjenstand  for 
yderligere  Undersøgelse.    Først  maatte  man  da  komme  efter, 


104 

om  netop  Galdetarmen  fortrinsvis  angribes  hos  Dyr  med 
septisk  lDtoii]{.ation,  Noget,  som  Jeg  hidtil  ilike  har  været 
opmærksom  paa;  dernæst  maatte  man  prøve,  om  man  red 
at  underbinde  smaa  Pulsaarer  i  Galdetarmen  kunde  frem- 
bringe kunstig  Slase  og  Saardannelse. 

Da  jeg  senere  paa  en  Reise  gjennem  Heidelberg  med 
Prof.  O.  Weber  var  tilstede  ved  en  af  Prof.  Arnold  ud- 
ført Sektion  af  en  Syg,  der  var  død  af  traumatisk  Infektion 
efter  en  Operation  paa  Halsen,  fandtes  der  ogsaa  i  Galde- 
tarmen et  Saar  af  en  Franks  Størrelse,  skarpt  udskaaret, 
udenat  der  i  levende  Live  havde  været  Symptomer  derpaa. 

I  det  nys  udkomne  andet  Hefte  af  Rindfleisch*s 
«Handb.  d.  pathologiscben  Gewebelehre>  meddeles  der  et 
meget  interessant  Tilfælde,  der  tildels  hører  herhid: 

•D.  4de  Decbr.  1865  blev  en  Mand  med  indeklemt  Lyskebrok  ind- 
lagt paa  Kliniken  1  Bonn.  Fra  Ky5  om  Morgenen  havde  han  havt  stærke 
Brækninger.  Efter  mislykkede"  Repositionsforsøg  blev  der  gjort  Hemio- 
tomi  Kl.  7  Em.  Der  kom  et  relativt  Velbeflndende ;  næste  Aften  (d.  5te) 
fik  han  efter  et  Klyster  rigelig,  mørkebrnn  Aabning,  d.  6te  ligeledes,  men 
sortladen  som  af  Blod.  Natten  mellem  d.  6te  og  7de  Kvalme  og  Kløg- 
ninger,  d.  7de  om  Morgenen  Opkastning  af  galdeagtijge ,  senere  blodstri- 
bede Masser,  hvilket  gjentog  sig  meget  ofte  i  Løbet  af  Dagen  og  vedblev 
med  korte  Afbrydelser,  til  han  d.  9de  om  Middagen  døde.  —  Ved  Sek- 
tionen, der  blev  foretagen  en  Time  efter  Døden,  fandtes  der  i  Maven 
foruden  flere  mindre  hæmorrhagiske  Infarkter  to  ligestore,  kred8ninde» 
angrebne  Steder,  der  laa  symmetrisk  hvert  paa  sin  Side  af  den  lille  Bue, 
og  af  hvilke  det  ene  var  et  fuldt  udviklet  Ulcus  simplex,  hvorimod  det 
andet  frembød  Udseendet  af  en  hæmorrhagisk  Infarkt  i  Maveslimhinden 
af  tilsvarende  Størrelse.« 

Rindfleisch  antager,  at  Brækningerne  i  delte  Tilfælde 
have  givet  Anledning  til  Hæmorrhagi  i  Slimhinden,  hvilket 
jo  her  uden  videre  kan  indrømmes',  men  ikke  passer  til  de 
ovenfor  omtalte  Tilfælde.  —  Det  vilde  være  af  stor  Betyd- 
ning, om  flere  saadanne  Tilfælde  bleve  meddelte.  Skulde 
maaske  de  efter  Brug  af  Ghloroform  ofte  uundgaaelige  Bræk- 
ninger ogsaa  kunne  frembringe  Blødninger  i  Maven  og  der- 
ved give  Anledning  til  Saardannelse,  naar  der  senere  kom 
en  septisk  Infektion  til? 


105 

Bekudlhig  tf  Krftft  med  Indspmtniiiger  under  II«deii. 


Den  i  Overskriften  nævnte  Behandlingsmaade ,  der  efter  at 
være  udført  adskillige  Gange  i  England  og  Tydskland  ogsaa 
er  bleven  prøvet  herhjemme,  og  det  ikke  ganske  uden  Held 
(8.  Prof.  Buntzen:  Forsøg  osv.  i  tHosp.  Tid.»  1867,  Nr.  19), 
har  nylig  faaet  en  ny  varm  Talsmand  i  Prof.  Nussbaum  i 
MQnchen,  som  i  •Aerztl.  Intellbl.  d.  bayer.  Aerzte*  har 
gjort  Rede  for  sine  Erfaringer  i  ikke  mindre  end  15  Tilfælde 
af  Kræft,  behandlede  med  Indsprøitninger  af  Sol.  arg.  nitr. 
N.  hører  til  de  heroiske  Forskere,  som  ikke  sky  Smerte  og 
mere  eller  mindre  betydelig  Fare  for  at  gjøre  Forsøg  paa 
sig  selv  med  Hensyn  til  Virkningen  af  de  Midler,  de  bruge. 
Hans  Meddelelser,  som  i  Mangel  af  Originalen  her  gjen- 
gives  efter  «Wien.  med.  Wochenschr.«  1867,  Nr.  61,  inde- 
holder flere  mærkelige  Kjendsgjeminger  af  denne  Art. 

Med  Hensyn  til  Betydningen  af  den  nævnte  Fremgangs- 
maade,  der  i  Tydskland  først  er  bleven  anbefalet  afThiersch, 
udtaler  Forf.,  at  den  endnu  er  ny  og  dens  Mechanik  derfor 
ufuldkommen ;  men  dens  Resultater  ere  iaifald  en  Erobring, 
8om  maa  anerkjendes  med  Taknemmelighed  og  indeholder 
en  indtrængende  Opfordring  til  med  Flid  at  fortsætte  Under- 
aøgelseme.  Skjønt  Methoden  |er  ufuldkommen,  vilde  Forf. 
dog  paa  ingen  Maade  mere  undvære  den;  thi  han  er  over- 
bevist om,  at  ingen  anden  Kur  vilde  have  kunnet  yde  det, 
8om  der  navnlig  i  det  første  af  de  15  Tilfælde  (s.  nedenfor) 
blev  udrettet. 

Til  de  første  Forsøg  med  Indsprøitning  af  salpetersurt 
Sølvilte  benyttedes  saadanne  slemme  Tilfælde,  i  hvilke  der 
ikke  mere  var  Noget  at  vente  af  alle  de  hidtil  bekjendte  Be- 
taandlingsmaader.  Thiersch  skal  allerede  for  etAar  siden 
(ifølge  Brev  til  Forf.)  ved  Indsprøitning  af  Helvedessten  have 
bragt  en  Kræftsvulst,  som  indtog  Øre-  og  Tindingeegnen,  til 
fuldstændig  Resorption.  Thiersch  har  ikke  blot  Indsprøitet 
Sølvsaltet,  men  ogsaa  Pepsin,  og  Nussbaum  bar  ogsaa 
forsøgt   den   i   England   anbefalede   (og    ligeledes   af  Prof. 


106 


Buntzen  anvendte)  Edikesyre;  men  kun  ved  Bjælp  af  Bel* 
vedessten  er  han  kommen  til  sikkre  Resultater.  Det  viser 
sig  Yiemlig,  at  kort  efter  Indsprøitningen  af  dette  Middel 
taber  den  stygge  Kræftlugt  sig,  der  afsondres  ikke  længere 
nogen  stinkende,  tynd  Vædske,  og  Saaret  faar  et  rent  og 
smukt  Udseende,  ja  bliver  mangen  Gang  endog  hurtig  over- 
trukket med  Hud.  Den  stygge  Lugt,  den  daarlige  Afsondring 
og  Saarets  slette  Udseende  vende  ganske  vist  tilbage  efter 
nogen  Tids  Forløb,  men  tabe  sig  atter,  naar  Operationen 
gjentages,  og  i  heldige  Tilfælde,  i  hvilke  det  ret  lykkes  at 
faa  det  syge  Parti  gjennemvædet  med  Opløsningen,  opnaaer 
man,  om  end  ikke  altid  en  fuldstændig  Ardannelse,  saa  dog, 
at  Saaret  holder  sig  rent  og  f^it  for  Lugt. 

Nussbaum  bruger  altid  en  Opløsning  af  IGranNitras 
argenti  i  4  Unzer  og  4  Skrupler  Vand  o:  1 :  2000.  Af  Kog- 
salt bruger  han  1  Gran  i  2  Unzer  og  2  Skrupler  o:  1 :  1000. 
Pepsin  tilberedes  til  Indsprøitning  ved  efter  en  Forskrift  af 
Thiersch  at  afskrabe  og  udlude  en  Kalvemave.  TilEdike- 
indsprøitning  bruges  1  Del  koncentreret  Edikesyre  Ul  3  Dele 
Vand. 

Indsprøitningernes  Mechanisme  er  i  Udførelsen  ikke  al- 
tid ganske  let,  og  mange  Syge  taale  denne  ikke  godt  uden 
i  Chloroformnarkose ;  det  kommer  nemlig  væsenlig  an  paa, 
at  hele  Svulsten  bliver  ensformig  gjennemtrængt  af  og  mæt- 
tet med  den  indsprøitede  Vædske.  Man  maa  derfor  sprøite 
ind  i  den  i  saa  mange  Retninger  som  mulig;  hidtil  har  man 
kun  sprøitet  ind  i  Bindevævet  og  de  pseudoplastiske  Væv, 
aldrig  i  Kar.  Sprøilerne  ere  af  Sølv  og  Glas  og  kunne 
rumme  2  Drachmer.  Ved  Indsprøitning  af  Pepsin  og  Edike 
er  der  undertiden  kommet  Besvimelser,  aldrig  ved  Helvedes- 
sten  ;  ofte  viser  der  sig  Kulderystelser.  Paa  Stedet  kommer 
der  Ødem,  betændelsesagtig  Hævelse,  i  mange  Tilfælde  endog 
Abscesser  med  Udstødning  af  nekrotiserede  Dele,  Noget, 
som  ofte  har  vist  sig  at  være  nyttigt,  men  ikke  f^a  først  af 
har  været  tilsigtet  ved  Operationen.  Hensigten  med  Ind- 
sprøitningen er  nemlig  at  faa  Svulsten  gjennemtrængt  med 
Sølvsaltet  og  derved  indvirke  omstemmende  paa  Ernæringen 


107 


og  bringe  Cellerne  til  at  svinde  ind;  derimod  er  det  ikke 
Hensigten  at  frembringe  en  Brandskorpe,  og  herved  adskiller 
Methoden  sig  væsenlig  fra  den  dermed  sammenlignede  tCau- 
térisation  en  fléche  (Maisonneuve).  Dette  Operationens 
Øiemed  er  det,  som  betinger,  at  den  Opløsning,  der  skal 
indsprøites,  altid  maa  være  saa  tynd,  at  den  ved  Endosmose 
kan  trænge  ind  i  Cellerne  og  ikke  kommer  til  at  danne 
Skorpe  af  det  Væv,  den  berører.  Naar  man  f.  Ex.  brugte 
en  Oftløsning  af  Selvsaltet  af  Styrke  1 :  100,  vilde  man  for- 
feile  Maalet;  thi  en  saadan  Opløsning  vilde  aldrig  kunne 
gjennemtrænge  hele  Svulsten,  fordi  Saltet  vilde  danne  en 
Skorpe  med  det  Væv,  det  kom  i  Berørelse  med,  og  da  ikke 
længere  udøve  nogen  Indflydelse  paa  Celleindholdets  Ernæ- 
ring. Beraf  følger  da  ogsaa,  at  man  maa  bruge  mange  Stik, 
som  kunne  bringe  Vædsken  ind  i  alle  Retninger,  i  alle  Lag 
og  helt  ind  i  Dybden.  Derfor  maa  man  ogsaa  bruge  Chloro- 
form ;  thi  uden  at  anvende  den  vilde  man  neppe  Onde  mange 
Syge,  der  kunde  udholde  Operationen. 

Thiersch  har  i  den  seneste  Tid  besluttet  istedenfor 
disse  mange  Indsprøitninger  at  forsøge  paa  at  lade  sig  nøie 
med  en  enkelt,  som  da  skulde  gaa  ind  i  Pulsaaren,  medens 
Olodaarerne  bleve  komprimerede ;  men  denne  Tanke  er  endnu 
ikke  kommen  til  Udførelse.  At  den  imidlertid  neppe  er  helt 
forkastelig,  fremgaar  af  Nussbaums  Forsøg  paa  sig  selv. 
Han  sprøitede  1  Gran  edikesurt  Morphin,  opløst  i  Vs  Drachme 
Vand,  ind  i  A.  radialis  paa  sig  selv;  der  fulgte  derpaa  let 
Ødem  og  Rødme  i  Haanden;  sammesteds  kom  der  mørke- 
røde, kløende  Pletter,  som  om  den  var  pidsket  med  Nælder, 
samt  de  sædvanlige  Fremtoninger  ved  iVlorphinindsprøitnin- 
ger.  Irritationstilfældene  holdt  sig  alle  peripheriske,  og  oven- 
for Indstiksaabningen  var  der  Intet  mere  at  se.  Ganske 
anderledes  farefulde  ere  Indsprøitninger  i  Venerne,  hvormed 
ban  ogsaa  har  gjort  Forsøg  paa  sig  selv,  af  hvilke  det  frem- 
gaar, at  de  ere  uskadelige,  naar  Indsprøitningen  foretages 
meget  langsomt  (f.  Ex.  2  Gran  Morphin,  indsprøitet  i  en 
Armvene  i  10  Minuter),  medens  samme  Indsprøitning ,  naar 


108 

den  gjøres  hurtig,  medfører  meget  foruroligende  (tsehr  er- 
schreckendet)  Følger. 

Af  de  15  Iagttagelser  meddeles  her  den  første,    som 
ogsaa  var  den,  der  kronedes  med  det  mest  glimrende  Udfald : 

Ed  KoDe  paa  59  Aar  fik  i  Aaret  1860  Kræft  i  v.  Bryst,  men  vilde 
ikke  lade  sig  operere,  og  Ondet  skred  derfor  fremad.  I  1866  saa  N. 
bende  meget  syg  og  sengeliggende;  Kræftsaaret,  der  var  atropbisk,  var 
adbærent  til  Musklerne  mellem  Ribbenene;  Puls  ogAandedræt  vare  syn- 
lige i  Bunden  af  Saaret.  Ribbenene  vare  dels  blottede,  dels  bedækkede 
med  Kræftmasse;  rundtomkring  S&aret  saas  der  Kræftknuder  af  tørrelse 
som  knyttede  Barnehænder.  Der  var  en  stærk  Slank  fra  Saaret,  og  Dø- 
den syntes  at  være  nærforestaaende.  D.  25de  April  indsprøitede  N.  un- 
der Chioroformnarkose  2  DrachmerHelvedesslensopløsning  og  1  Drachme 
Kogsaltopløsning  i  alle  Retninger;  selv  Rummene  mellem  Ribbenene 
bleve  gjennemborede  af  Sprøiten;  den  største  Mængde  kom  ind  i  de 
tykke  Knuder.  Reaktion  og  Smerter  vare  betydelige,  hvorfor  der  gjordes 
Indsprøilfiinger  af  Morphin.  Efter  2  til  3  Dages  Forløb  var  Stanken  al- 
lerede betydelig  formindsket.  —  D.  28de  April  anden  Indsprøltning  (10 
Drachmer  Heivedesstens-  og  5  Drachmer  Kogsaltopløsning).  Stærk  Svulst, 
Pus  uden  Lugt.  —  Den  4de  Mai  tredie Indsprøltning  (12  og  7  Drachmer); 
d.  13de  Mai  Qerde  Indsprøltning  (10  og  6  Drachmer);  d.  27de  Mal  femte 
(8  og  4  Drachmer)  og  d.  7de  JuH  sjette  Indsprøltning  (7  og  3  Drachmer). 
Efter  den  tredie  og  fjerde  Indsprøltning  kom  der  betydelige  Abscesser 
med  Afstødning  af  en  stor  Mængde  Væv,  hvorefter  Stanken  og  Knuderne 
ganske  tabte  sig.  Feberen  ophørte,  Madlyst  viste  sig,  Kræfter  og  bedre 
Udseende  vendte  tilbage.  Sidst  i  Mai  kunde  den  Syge  forlade  Sengen 
og  snart  efter  gaa  ud.  Saaret  var  fyldt  med  gode  Granulationer,  der 
dækkede  Ribbenene;  Knuderne  vare  forsvundne.  Pludselig,  i  Begyndel- 
sen af  Juli ,  da  man  allerede  trode ,  at  der  vilde  komme  Hud  paa  deo 
sidste  Rest,  begyndte  Stanken  igjen,  Saaret  blev  bredere,  og  den  sjette 
Indsprøltning  blev  derfor  foretagen  d.  7de  Juli.  Men  fra  nu  af  gik  det 
fortræffelig  med  det  lokale  Onde.  Efteraaret  tilbragte  hun  uden  Hæn- 
delser i  Reichenhall;  I  Oktober  kom  hun  til  Milnchen  med  rede  KiDder, 
kraitigt,  sundt  Udseende  og  muntert  Sind.  Hun  tilbragte  Vinteren  i  Me- 
ran,  og  der  er  hidtil  (Artiklen  er  udkommen  d.  23de  April  d.  A.)  kun 
kommet  gode  Efterretninger  fra  hende.  Behandlingen  bestaar  nu  af: 
styrkende,  frisk  Luft,  god  rtiæring,  stor  Renlighed  og  Forbinding  med  en 
Helvedesstensopløsning  af  1 :  2000. 


Det  abiindeiige  danske  Lægemede« 


Den  almindelige  danske  Lægeforenings  Møde  vil,  som  det  af 
nedenstaaende  Bekjendtgjørelse  vil  ses,  blive  afholdt  i  Slut- 
ningen af  indeværende  IVIaaned.  Ugeskriftet  henleder  baade 
de  kjøbenhavnske  og  Provindslægernes  særlige  Opmærksom- 


109 

bed  paa  Mødet  og  tillader  sig  at  opfordre  dem  til  at  ind- 
finde Big  i  saa  stort  Antal  som  mulig.  Der  har  oeppe  før 
været  nogen  Lægeforsamling  her  i  Landet,  som  paa  sin 
Dagsorden  har  havt  et  saa  vigtigt  Anliggende,  som  Tilfældet 
er  denne  Gang.  Den  efter  al  Rimelighed  nær  forestaaende, 
gjennenigribende  Forandring  af  Kvaksalverlovgivningen  er 
en  Sag,  som  berører  nogle  af  Standens  vigtigste  Interesser, 
og  jo  talrigere  Standen  ved  en  saadan  Leilighed  er  repræ- 
senteret, desto  mere  kan  man  selvfølgelig  vente,  at  der  vil 
blive  lagt  Vægt  paa  de  MeniogsyttHnger,  der  "vnie  fremgaa 
af  Porhandliogerne  og  Afstemningerne.  Ogsaa  blandt  de 
øvrige  Gjenstande  for  Forhandlingerne  er  der  flere,  som 
frembyde  mere  end  almindelig  Interesse.  Bekjendtgjørelsen 
lyder  saaledes : 

Den  almindelige  danske  Lægeforenings  9de  Møde  af- 
holdes i  Odense  Torsdagen  d.  22de  og  Fredagen  d.  23de 
d.  M.  Mødet  begynder  den  første  Dag  Kl.  1 ,  efter  For- 
middagstogets Ankomst  fra  Nyborg.  Forhandlingsgjenstan- 
dene  ere: 

1)  Rvaksalverlovenes  Ophævelse  og  Udkast  til  en  Lov  om 
Sygepleien. 

2)  Ddkast  til  en  ny  Yakcinationsattest. 

3)  Er  den  kgl.  Resolution  af  23de  December  1864  over- 
ensstemmende med  den  Oplysning,  som  Lægeviden- 
skaben nutildags  dels  maa  forudsætte,  dels  formaar  at 
meddele? 

4)  SundbedskoUegiets  Cirkulære  af  2den  Oktober  1866  om 
Secale  cornutum. 

5)  Kan  der  stilles  Udsigter  med  Hensyn  til  Lægefordelin- 
gen her  i  Landet,  der  staa  i  passende  Forhold  til  den 
overordenlige  Tilgang  af  medicinske  Studerende? 

6)  Bemærkninger  om  Provindssygehusene  samt  om  Valle- 
kuranstalter. 

7)  Forslag  til  schematiske  Uddrag  af  Fødselsprotokolleme, 
sammenholdt  med  SundbedskoUegiets  Forslag  til  en  ny 
Instruktion  for  Jordemødre. 

8)  Udkast  til  en  ny  Instrux  for  Physici. 

9)  Forslag  til  Afhjælpning  af  nogle  Mangler  ved  Mortali- 
tetstabelleme  for  Kjøbstædeme. 

10)  SundbedskoUegiets  Indskærpelse  af  den  kgl.  Resol.  af 
15de  Marts  1843  g  o  ved  Cirkulære  af  21de  Juni  1866. 


110 


11)  Hvad  er  Grunden  til,  at  Sundhedsvedtægterne  ikke  have 
opfyldt  de  Forventninger,  hvormed  de  imødesaas? 

Korsør  d.  7de  August  1867. 

Tdtlerlud, 

Formand  for  den  almindelige 
danske  Lsgeforeaing. 


htm  duske  ApttkekerferMiiiig  afholdt  d.  18de  og  19de  Joli  d.A.  Ge- 
neralforsamling i  Odense.  Af  den  I  «Arch.  f.  Pharm.«  (Mai  og  Juni  1867} 
indførte  Beretning  om  Mødet  fremhæves  følgende  Punkter,  som  forment- 
lig Tille  være  af  Interesse  for  Ugeskriftets  Læsere: 

Formanden,  Ass.  pharm.  Trier,  gjorde  opmærksom  paa,  at  en  o; 
Pharmacopoea  Danica  sandsynligvis  vilde  træde  i  Kraft  i  Løbet  af 
næste  Aar,  og  at  med  den  Gramvægten  vilde  blive  indført.  I  denne 
Anledning  udtalte Apotbeker  Lo tze  i  Odense  sig  om  adskillige  praktiske 
Hensyn,  dar  maatte  tages  fra  Regeringens  Side  for  saa  meget  som  mulig 
at  forebygge  Feiltagelser.  Fremfor  Alt  maatte  det  være  nødvendigt,  al 
Gramvægtens  Brug  ufravigelig  benyttedes  ved  Ordinationer  af  Lægemid- 
ler,, uden  hvilket  man  fordobblede  Faren  for  Feiltagelser;  nye  Recepter 
burde  kun,  naar  denne  Vægt  var  benyttet  i  dem,  betragtes  som  affattede 
i  den  Orden,  som  Lovgivningen  foreskriver,  forat  Apothekeme  skulle 
være  forpligtede  Ul  at  honorere  dem;  Yægtlodderoe  burde  en  rum  Tid 
før  Gramvægtens  Indførelse  være  til  Disposition,  forat  man  1  Apothekerne 
kunde  indøve  sig  i  at  skælne  og  benytte  dem;  deres  Form  burde  være 
praktisk,  deres  Præg  let  kjendeligt  m.  m.  Der  burde  derhos  tilstillea 
samtlige  Apothekere  og  Læger  en  let  overskuelig  og  detailleret  Oversigt 
over  Forholdet  mellem  den  hidtil  brugte  Vægt  og  Gram  vægten.  —  Trier 
underrettede  om,  at  Pharmakopoekommissionen  alt  havde  overveiet  alle 
disse  Punkter,  Og  at  den  eventuelle  Lov  om  Gramvægtens  Indførelse 
sandsynligvis  vilde  paabyde  dens  Brug  ved  Ordinationer  af  Lægemidler. 
En  tabellarisk  Oversigt  over  Forholdet  mellem  begge  Vægter  var  bestemt 
til  Optageise  i  Pharmakopoeen  og  vilde  i  særskilte  Aftryk  blive  at  er- 
holde i  Bogladerne.  Med  Hensyn  til  Vægtloddernes  Form  m.  m.  hen- 
vistes til  den  Opmærksomhed,  Justermesteren  viste  denne  Side  af  Sagen. 
—  Det  besluttedes  at  bemyndige  Foreningens  Bestyrelse  til  at  supplere 
sig  med  andre  Medlemmer  for  at  varetage,  hvad  der  fra  Foreningen  kunde 
være  at  bidrage  til  denne  Sags  Ordning  paa  bedste  Maade.  —  1  Slutnin- 
gen af  Mødet  gav  Formanden  en  Fremstilling  af  det  vordende  Forhold 
mellem  de  3  nordiske  Rigers  Pbarmakopoeer  og  med  Hensyn  til  den 
danske  Pharmakopoe  af  de  Forandringer,  om  hvilke  det  kan  interessere 
Landets  Apothekere  itide  at  blive  underrettede.  Taleren  gav  Udsigt  til  . 
en  senere  OCfenliggJørelse  af  denne  Beretning,  og  Ugeskriftet  forbeholder 
sig  om  mulig  i  sin  Tid  at  meddele  sine  Læsere  dens  Indhold. 

1  Anledning  af  det  Giersingske  Udkast  til  Lov  om  Syge- 
pi  ei  en  udtaltes  det  fra  Bestyrelsens  Side,  at  de  Paragrapher  deraf,  som 
vedkomme  Apothekervæsnet,  vælte  Ulemperne  ved  i  vanskelige  Tilfælde 
at  anvende  en  ansvarsfuld  Konduite  over  paa  Apothekerne,-  skaffe  dem 
meget  Arbeide,  forringet  Erhverv  og,  —  hvilket  er  nok  saa  slemt,  — 
kaste  over  paa  dem  al  den  Uvillie  fra  Publikums  Side,  som  hidtil  er 
bleven  de  Mænd  tildel,  hvis  Pligt  det  har  været  at  paatale  Overtrædelser 
af  Kvaksalverlovgivningen.     Formanden  gjennemgik  kritisk  den  Ude  til 


111 


24d«  Pangraph  og  Yiste  alle  de  Ulemper  og  Farer  aaavel  for  Apotbekerae 
som  for  Publikum,  disse  kuode  og,  hvis  de  traadte  i  Kraft,  oden  Tvivl 
vilde  medføre.  I  Modsætning  hertil  udhævede  Formaoden  Forslaget  til 
en  Forandring  af  Lovene  om  Kvaksalver!  1  Norge,  der  maaske  i  et  eller 
andet  Punkt  kan  taale  Forandringer,  men  i  det  Hele  taget  er  frit  for 
Stræben  efter  at  tilvende  den  deri  mest  interesserede  Stand  Fordele  paa 
en  anden  Stands  Bekostning  og  iøvrlgt  i  enhver  Henseende  bedre  vil  til- 
tale fornuftige  Lovgivere  og  et  fornuftigt  Publikum.  —  Efter  en  livlig 
Forhandling  vedtoges  det,  at  Bestyrelsen  skulde  foranstalte  offenliggjort 
en  Kritik  over  de  Dele  af  Foralaget,  der  berørte  Apothekervæsnet. 


Pnl]ilaH4et 


PødsftM.  Prof.  Ruete  i  Lelpilg,  bekjendt  Øielæge,  er  nylig  afgaaet 
Ted  Døden. 

De  tjdske  Nitarfertkere  tg  Løger  ville  afholde  en  Sammenkomst  i 
Frankfurt  a.  M.  fra  18de  til  24de  September  d.  A.  De  Herrer  Herm. 
T.  Meyer  og  Spiess  sen.  lede  Forberedelserne  tU  Mødet  og  modtage* 
Anmeldelser  om  Deltagelse. 

MckhisygdfiiiieBy  som  man  ansaa  for  at  være  udryddet  af  Tydsk- 
land,  har  ifølge  -indépend.  beige*  atter  vist  sig  i  Halberstadt.  Et  be- 
tydeligt Antal  Indbyggere,  deriblandt  Børn  af  kun  3  Aars  Alder,  ere- 
blevne  angrebne.  Befolkningens  Forbittrelse  mod  den  Slagter,  der  havde 
solgt  det  trichinbefængte  Svin ,  vilde  sandsynligvis  have  havt  alvorlige 
Følger,  ifald  Politiet  ikke  havde  lagt  sig  derimellem. 


UdMBvaelser.  D.  25de  Juli  er  Physikus  i  Aarhus  og  Randers  Amter, 
H.  Ghr.  Weis.  udnævnt  til  Justltøraad. 

D.  30te  Juli  er  Sognelæge  1  Marstal  og  konst  Physikus  paa'Ærø  E. 
Bjerring  udnævnt  til  Distriktslæge  paa  Ærø. 

Nedsættelse.  Gand.  med.  &  chir  Christian  Holm  har  nedsat  sig 
som  praktiserende  Læge  i  Viborg. 

Bekjeadtgl^relse.  Til  praktiserende  Læge  i  NexøKaufmanns  Efter- 
ladte er  der  endvidere  indkommet  fra: 

De  Herrer  Thune  i  Kjøbenhavn,  som  hans  andet  Bidrag,  Wittrog  i 
Rødby,  Teisen  i  Odense,  hver  5  Rd.,  lait  15  Rd. 

De  Herrer  Beck  I  Vestervig  10  Rd.  og  Herredsfoged  Voigt  samme- 
steds 2  Rd.,  ialt  12  Rd., 

hvilke  27  Rd.  ere,    med  Fradrag  af  Porto  12  jS,  indsatte  i  KJøbenhavna^ 
Sparekasse,  hvor  dér  nu  indestaar  1296  Rd.  52  jS. 

Rønne  d.  late  August  1867. .      . 

Paa  Komiteens  Vegne 

C  ?•  XabrtnawL 


U2 

Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  eré  i  Ugen  fra  Onsd« 

d.   3Ue  Juli  til  Tirsd.  d.  6te  August  1867  (begge  iokl.)  an. 

meldte   fra  Lægerne    i  Rjøbenhavn   i  Alt  480  SygdomstiU 

fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  349,  nemlig: 

bil  fra 

Idf.    Vrt.     1(-5,  S-t  atderllar.  Kmbi. 

Brystkalarrh  ....    25    25     20  t8  4          92 

Lungebetændelse    ..612  j^  »           i\  . 

Halsbetændelse  ...     10      7      3  i  «          20 

Faaresyge      ....       5       3      7  4  •           I9 

Kighoste •»]  IQ  1           ]2 

i                      Rbeumatisk  Feber.     .       9      4       »  »  ■          1% 

\                     Enuderosen  ....      1       1       1  »  »3 

i                      Ansigtsrosen.     ...      2      8       1  1  »           12 

j                      Mæslinger     ....»»»  ]  •            I 

Kopper 1       •       •  H  II            f 

'                     Skaalkopper  ....»«       1  7  »            8 

I                      Skarlagensfeber ...»       1       4  3  •            8 

Koldfeber 7      2       »  »  y            g 

GastriskogtyphoidFeb.    25    22      9  2  1          69 

Blodgang •       »       »  n  •             ^ 

Diarrboe 19     12      8  8  1           48 

Cholerine.     ....'.''  5     12      3  2  1           23 

Strubehoste »       »  »  «             ,, 

Diphtherilis  ....       1       2       1  4  »g 

Barselfeber   .    .     .     .       »       »       «  »  •            • 

Skørbug 2       •       »  »  »            2 

118  100    61  62  8         349 

Af  de  aomeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste' Tilfælde  fore- 
komne i:  Vesterbrogade,  Adelgade  og  Gothersgade;  relativt  i  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  1:  St  Brøndstræde  (0;w  pCt),  Vimmelskaftet  (1, si) 
og  Bryggerlængen  (0,9S). 

Brystltatarrh  var  ikke  særlig  fremherskende  i  nogen  enkelt  Gade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  rheumatisk  Feber  2,  Kopper  1,  Koldfeber  1,  gastrisk- 
typhoid  Feber  4  og  Diarrhoe  2;  samt  desuden:  Gononrhoe  8.' veneriske 
Saar  2  og  konst.  Syphilis  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  GoDorrhoe  46,  veneriske  Saar  16,  konstitn- 
tionel  Syphilis  15,  Fnat  37,  Hjernebetændelse  6,  Underlivsbetændelse  2 
og  blenorr.  Øiebetændelse  1  Tilfælde. 

Lister  eré  modtagne  fira  102  Læger. 


c  A.  fl«|ti(a«  Perlar.    BUnco  Lun««  Bofirykkerl  Ved  F.  8.  Mnhle. 


•* 


Vøbettkam.  •.  17.  Aigtst  tUlt. 

Ugeskrift  for  Læger. 

3^  Itøkke  IV.  Nr.  8. 


4^ 


Redigeret  «f  Dr.  f .  Mer. 


Indlioid:  I.  VoUa«n:  Mtidtiigtt  aT  d«  taigMB . MaMudelM  (Tnatr  attii).  €• 
SrttgenkibeU  hdfljdelie  pu  F»ri«be(  af  Phthisb.  D«t  Liebigske  Neriopiaiddcl.  M 
riaiiMif«  émåt  LagøMd«.  Vaknce.  e«ff  af  jyabfltharas  ItrtaKMaUbfll  f«r 
M  1867.    Qariin  wMaka  SjiteM  i 


BeliaBdttiigei  af  de  fnagøse  Ledebetendelser 
(Tamør  albas). 

Af  R.  Yolkmånii  (Die  Irankb.  d.  Beweguogsorgane  i  Ptthe  u.  Btll- 
roth:  Hdb.  d.  GUr.). 


BehaDdHngen  af  de  fhogøse  LedebetsndelBer  er  dels  al* 
mindeKg,  dels  lokal.  Skrophnlosen ,  der  eøten  er  tilstede 
fra  Begyndelseii  eller  tilder  til  under  Forløbet,  Appetitløs-' 
heden  og  Konsumptionsfeberen  med  Tilbøielrgbeden  tQSved 
og  Diarrhoeer  fordre  meget  ofte  indre  Midler  og  en  hen- 
sigtsmæssig'  Diæt.  Jod,  Levertran,  Jern,  Amara,  Chinapræ- 
pafiter.  Opiater,  jod-  og  kogsaltholdige  Mineralvande,  simple 
og  medikamentøge  Bade  knnne  derfor  ofte  forordnes  med 
Nytte.  Ikke  mindre  vigtig  for  den  Syge  er  den  størst  mu- 
lige Nydelse  af  den  friske  Luft  med  eller  uden  samtidig 
Legemsbevttgélse  efter  Almenbefindendets  og  den  lokale 
Sygdoms  Tilstand.  Indre  Speciflca  for  Ledesygdomme  gives 
der  ikke.  Desto  mere  specifik  maa  den  lokale  Behand- 
ling være,  og  dette  er  den  ogsaa  bleven  mere  og  mere  i 
de  sidste  Aartier.     Derfor  ere  ogsaa '  Resultaterne  af  KureU 

3dle  ftskke  4de  Bind. 


114 


nu  i  ModBæUiing  til  den  tidligere  blevne  ganske  ualoiinde- 
lig  forbedrede.  Den  tidligere  Behandlingsmaade  var  en  saa- 
kaldet  rationel;  man  anvendte  Midler,  om  hvilke  man  vidste 
eller  trode,  at  de  vare  gavnlige  mod  Betændelser,  Antiphlo- 
gistica,  lokala  Blodudtømmelser,  graa  Salve,  fordelende  Pla- 
stre, Fomentationer  og  desuden  Rubefacientia  og  Epispastica 
af  forskjellig  Art  saavelsom  Moxer  og  Fontaneller.  Virknin- 
gen af  alle  disse  Midler  er  i  alle  nogenlunde  alvorlige  Til- 
folde  og  med  chronisk  Forlab  yderst  ringe  og  meget  tvivl- 
som. Malgaigne  antager,  at  ikke  et  eneste  Tilfælde  endnu 
er  blevet  helbredet  ved  den  aotipblogistiske  eller  derivato- 
riske  Behandling.  Noget  Lignende  udtale  Brodie  og  Bon- 
net. Disse  Midler  anvende  vi. nu  kun  ganske  i  Forbigaaende, 
naar  det  gjælder  om  at  bekæmpe  akut  eller  subakut  optræ- 
dende Exacerbationer. 

Vort  Hovedmiddel  er  nu  Anvendelsen  af  ubevægelig, 
fast  Forbinding  og  Kompressionen.  Den  første  In- 
dikation og  den,  som  i  Praxis  som  oftest  forsømmes,  er  at 
sørge  for  det  syge  Leds  absolute  Ro  og  Immobilisering. 
Thi  Intet  er  mere  i  Stand  til  at  vedligeholde  en  vedvarende 
Irritation  og  til  bestandig  at  frembringe  nye  Exacerbationer 
end  uforsigtige  og  uvilkaarlige  Bevægelser  af  det  halvt  stive 
Led  eller  lett«  Stød  og  Knusninger,  som  et  sygt  Led  netop 
er  udsat  for  i  saa  høi  Grad,  fordi  dets  Herre  har  tabt  Herre- 
dømmet over  det.  Immobiliseringen  og  Beskyttelsen  imod 
tilfældige  ydre  Paavirkninger  kan  tilveiebringes  paa  mange 
forskjellige  Maader:  ved  Skinneapparater,  Hulskinner  af  Træ 
elier  Staaltraad,  ved  de  forskjellige  Apparater  mod  kompli- 
cerede Frakturer.  Men  de  bedste  Resultater  frembyder  dog 
i  de  fleste  Tilfælde  Anvendelsen  af  s|tivn  en  de  Forbin- 
dinger, navnlig  Klister-,  Vat-  og  Gibsbandagen,  af 
hvis  Indførelse  Seutin,  Bonnet,  Crocq  og  navnlig  B. 
Langenbeck  have  store  Fortjenester.  Og  dog  er  denne 
Methode,  at  behandle  chroniske  Lede  betændelser  ganske 
som  Benbrud,  ikke  nogen  ny  Methode,  ikke  nogen  Modesag 
(som  enkelte.af  de  nuværende  ældre  Chirurger  ville  gjere  den 
til),  men  har,  hvad  man  kan  se  af  Chirurgiens  Historie,  lidt 


115 

efter  lidt  ndviklet  sig  af  GrandMetDinger,  der  allerede  vare 
anerkjoDdte  af  Bippocrates,  og  na  naaet  en  Faldkom- 
menhed,  som  kun  lader  Lidet  tilbage  at  ønske.  Ingen  Ban- 
dage immobiliserer  saa  fuldstsndig  som  én  godt  anlagt  stiv* 
nende  Bandage,  ingen  kan  saa  billig  eller  saa  hurtig  skaffes 
tilveie  og  afpasses  efter  enhver  Stilling  og  ethvert  Led. 
Hofteledet  navnlig  kan  slet  ikke  flxeres  paa  nogen  anden 
Maade.  Samtidig  bar  det  øvrige  Legeme  en  fuldkommen 
Bevægelighed;  den  Syge  kan  ikke  blot  skifte  Stilling  i  Sen- 
gen, saa  ofte  han  vil,  men  kan  endog,  naar  Tilstanden  i 
Ledet  tillader  det,  forlade  Sengen  og  skaffe  sig  nogen  Be- 
vcegelse  med  Krykke  eller  Stok.  Men  man  maa  ved  Syg- 
domme i  Kn»  eller  Hofte  aldrig  tillade  den  Syge  at  stette 
sig  paa  det  syge  Lem,  naar  han  føler  den  allerringeste 
Smerte  derved.  At  han  derimod  kan  benytte  det  lidende 
Lem,  forsaavidt  det  kan  ske  oden  Skade,  er  navnlig  af  Vig«* 
tighed,  fordi  man  derved  forebygger  Ddvikliogen  afdehøiere 
Grader  af  Atrophi,  iesN*  af  Bendelene,  og  i  denne  Henseende 
har  Gibsbandagen  meget  store  Fortrin,  især  ved  Behandlin- 
gen af  chronlsk  foriebende  Coxitis  hos  yngre  Børn.  Dertil 
kommer  endnu  den  meget  gunstige  Virkning,  som  frembrin- 
ges ved  den  vedvarende,  ensformige  Kompression  af 
Lederegionen.  Da  Trykket  er  et  af  de  mest  energiske  re- 
sorptionsbefordrende  Midler,  har  man  i  lang  Tid  tii  Behand- 
lingen af  disse  Ledebetændelser  anbefalet  en  Række  af  For- 
bindinger, som  skulde  befordre  Opsugningen  af  de  intraar- 
tikulære  Vædsker  og  de  periartikulære ,  omdannede  Væv, 
saaledes  Hefteplasterindviklinger^  Gummftind  o.  s.  v.,  der 
vel  havde  ganske  god  Virkning,  men  nu  med  Rette  ere  for- 
trængte af  de  stivnende  Bandager,  der  forene  ensformig 
Kompression  med  fuldstændig  Fixation  af  Ledet.  Kompres- 
sionen har  desuden  en  anden  heldig  Virkning,  nemlig  at 
vedligeholde  en  vis  Ischæmi  af  Lemmet.  I  denne  Betydning 
har  man  med  Rette  i  den  nyere  Tid  tillagt  den  faste  For- 
binding en  antipblogistisk  Virkning,  hvilket  især  gjælder  om 
Vatbandagen,  med  hvilken  man  uden  Skade  for  den  Syge 
kan  anvende  det  stærkeste  Tryk. 


116 

lodikationerne  for  AnvendeføeD  af  Gibs-  Ojg^  Klisterlxui- 
dagen  ere  noget  forskjellige.  Gibsbandagen  har  den 
meat  udbredte  Anvendelse.  Den  maa  stedse  anvendes,  naar 
en  større  Grad  af  Fasthed  synes  nødvendig,  og  naar  Ledets 
Fixatlon  i  den  ønskede  Stilling  kun  kan  opnaaes  ved  en 
større  firaftanvendelse.  Derfor  fortjener  den  altid  Fortrinet 
ved  Hoflen  ligesom  ved  saoiUdig  beslaaende  Suppuration, 
naar  Anbringelsen  af  et  Viodiie  eUer  et  Længdeopsait  af 
hele  Bandagen  bliver  nødvendig. 

Omvendt  giver  Rlisterbaodagen  bedre  Resultater, 
naar  Suppurationen  ikke  er  kommen  til  Opbrud,  naar  Vin- 
kelstillingen er  ringere  og  de  periarlikulæfie  VæVsproduktio« 
ner  ere  rigelige,  fordi  man  dermed  kan  vove  et  Ungt  stær* 
kere  Tryk. 

Denno  Behandlings  Resultat  er  desto  mere  slaaende, 
jo  tidligere  den  bliver  bragt  i  Anvendelseu  De  Syge  føle 
sig  meget  vel  tilmode  i  Bandagen,  deres  Smertdr  tabiB  sig 
som  oftest  hurtigt,  de  sove  atter  rolig,  høre  op  med  at  have 
Feber  og  ftia  Appetit«  De  periartikulære  Vævsprodukler 
skrumpe  ind,.  LedeAvulslen  falder.  Ikke  ganske  sjelden  re- 
sorberes iotraartikulære  Pasansamlinger  eller  fluktuerende,, 
periartikulære  Abscesser.  Indtræder  der  flstuløse  Opbrud^ 
saa  sker  dette  gjerne  paa  en  paafaldende  mild  Maado,  sasr- 
ledes  at  Bandagens  Gjennemvaidea  er  d«(. første  Tegn >doiw 
paa.  Denne  maa  nu  naturligvis  forsynea  med  Vinduer,  eller 
inditelies  til  at  kunne  lages  af  hver  Dag.  Indtrædeor:  åer 
ingen  Forstyrrelse,  maa  man  lade  Bandageut  ligge  i  6— -4 
Uger  og  da  QenM.den/.for  atjoverhevise^  sig  om  Beibredel-- 
sens  Fremskridt  og  anlagge  en.  ny^  indtil  enten  alle  Betæn- 
delaeategn  ere  svundne  eller  man  faar  Overbevisning  om  at 
burde  gaa  oyer  til  en  anden  Behandlingamaade.  lalfald  bøn 
man , i  alle  slemme  Tilfælde  vedblive  med  den  faste  Forbjft* 
ding  idetmindste  i  6  Maaneder  eller  1  Aai?^  naar  maa  ved 
den  vil  opnaa  en  definitiv  Helbredelse. 

Førend  man  anlægger  den  første,  sthnendQ  Bandage, 
bør  mand  4f  fleste  Tilffnlde  af  Knæ*  eller  Hoflebetændelser 
foretage  forceret  Reduktion  udaf  den  feilagtige.  Stilling 


117 

(Redressemeni,  BriseineBl  force).  Denne  Operations  Hen-« 
sigt  er  her  den  samme  som  ved  de  akute,  pnrelente  Syno- 
Yialhindebetiendelser,  og  man  behøver  ligesaalidt  her  som 
ved  hine  Betændelser  at  frygte  nogen  fordærvelig  eiler  varig 
Forøgelse  af  Betændelsesprocessen.  Det  er  ingen  ringe 
Fordel  ved  de  stivnende -Bandager,  at  de  foruden  deres  hel- 
bredende VirJining  ved  de  chronisk  fungøse  Ledebetændelser 
paa  Grund  af  Ledets  Immobilisering  og  ensformige  Kom- 
pression deaudeo  tillige  bedst  opfylde  den  Indikation  at 
fliere  det  i  Gbtoroformnarkosen  med  mere  eikr  mindre  Vold 
ligerettede  Led  saaledes,  at  en  Tilbagevendé^n  af  den  feil- 
agtige  Stilling  ikke  er  mulig.  Jo  tidligere  Operationen  fore- 
lages, desto  lettere  er  Udførelsen;  jo  længere  man  venter, 
desto  mere  uoverstigelige  kunne  Hindringerne  for  Ledets 
Reduktion  være,  og  ved  ossøs  Anchylose  bliver  Reduktionen 
som  oftest  umulig.  Ikke  sjelden  følger  der  efter  den  i 
Chloroformnarkosen  udførte  Strækning  slet  ingen  Reaktion, 
salv  om  Smerten  og  de  lokale  Betændelsesphænomener  i 
Forveien  vare  meget  heftige.  Undertiden  er  Reaktionen 
ringe  og  svinder  hurtigt.  Kun  i  t&B  Tilfælde  behøver  man 
at  modvirke  den  ved  nogle  paa  Gibabandagen  applicerede 
Isblærer.  Den  voldsomme  Ledereduktion  maa  ikke  foretages, 
hvor  Lederegionen  er  A  høi  Grad  undermineret  af  Absces- 
ser og  der  er  udstrakte  Hudafløsninger  eller  Ledet  momen- 
tant befinder  sig  i  en  stærk  Irritationstilstand.  Undertiden 
kan  man  da  istedenfor  den  med  Haandkraft  udførte,  pludse- 
lige ,  voldsomme  Strækning  forsøge  en  gradvis  Stillmgsfor- 
badring  jved  Hjælp  -af  andre  Maskiner,  Vægte  o.  s.  v. 

Viser  der  sig  ingen  Bedring  ved  Anvendelsen  af  den 
faste  Forbinding,  men  der  tvertimod  optræder  Symptomer, 
dør  vise,  at  Betændelsen  ogSuppurationen  have  udbredt  sig 
fra  Ledekapslens  bløde  Dele  over  paa  Brusken  og  Benyævet, 
og  har  man  med  en  Knæ-  eller  Hoftesygdom  at  gjøre,  hvor 
man  saavidt  mulig  vil  undgaa  Resektion,  saa  er  der  efter 
min  Erfaring  intet  vildsommere  Middel  end  at  underkaste 
Ledet  en  permahent  Exten^ion  og  Kontraextension 
(Distraktion)  for  derved  at  formindske  Trykket,  som  de  syge 


118 

Epiphyser  udøve  mod  hiDaodeo.  Dette  Tryks  skadelige  Virk- 
ning beror  som  beigendt  paa,  at  det  frembriager  og  ved- 
ligeholder ulcerøse  Processer  (Liggesaar)  i  Brusken  og  Ben- 
vævet, og  man  har  i  lang  Tid  kjeodt  den  gunstige  Virkning 
af  det  pludselige  spontane  Ophor  af  dette  Tryk,  som  under* 
tiden  kan  indtræffe,  naar  kariøse  Led  luxeres  fuldstændigt 
spontant.  I  mange  Tilfælde  havde  en  saadan  spontan  Luxa- 
tion  en  paafaldende  rask  Helbredelse  til  Følge,  og  der  har 
ikke  manglet  paa  Ghirurger,  som  mente,  at  man  ved  Hoflen 
burde  begunstige  den  spontane  Luxation;  ja  selv  Roser 
mener,  at  der  gives  Tilfælde,  i  hvilke  man  ikke  skal  søge 
at  hindre  Lu&ationer.  —  Ledets  permanente  Distraktion  kan,« 
naar  Bækkenet  er  flxeret,  udføres  meget  simpelt  ved  et  i 
Ankelregionen  anbragt  Modtræk  enten  ved  paahængte  Vægte 
(6—10  E  svære  Sandsække),  der  befæstes  til  Snore,  der 
løbe  over  Ruller,  eller  ved  stærke  elastiske  Snore,  der  ende 
i  Remme,  der  ere  fastknyttede  til  Sengens  Fodende.  Bæk- 
kenet fixeres  ved  et  Bælte  omkring  Mellemkjødet,  der  be-^ 
fæstes  til  Sengens*  Hovedende.  linder  det  sunde  Lems  Pod* 
saal  skydes  en  tyk  Træklods.  For  at  undgaa  Tryk  omkring 
Anklen  kan  man  bruge  en  polstret  Lædergamasohe  eller  en 
Hefleplasterstigbøiie.  I  alle  svære  Tilfælde  maa  Trækket 
virke  uafbrudt  i  nogle  Uger;  i  lettere  er  det  ofte  tilstrække- 
ligt at  anvende  det  om  Natten.  Følgerne  af  Distraktions- 
methoden  ere  ofte  yderst  overraskende :  heftige  Ledesmerter 
kunne  svinde  øieblikkelig ,  den  karløse  Proces  standser,  og 
der  indtræder  hurtig  Helbredelse  og  Anchylose. 

Disse  rent  mechaniske  Hjælpemidler  ere  vore  Ho- 
vedmidler. Interkurrente  akute  eller  subakute  Betændelses- 
exacerbationer  behandles  antijdilogistisk  og  bedst  med  Is- 
blærer,  igler  maa  undgaas  i  en  Sygdom,  der  ofte  senere 
lægger  saa  stærkt  Beslag  paa  den  Syges  Kræfter,  og  de  ere 
desuden  mindre  virksomme  end  isen.  Es  march  har  i  den 
nyeste  Tid  ogsaa  ved  det  cbroniske  Forløb  anbefalet  en  i 
Uger  og  .Maaneder  fortsat  Kuldebehandling  med  Isblærer 
eller  koldt  Vand  i  Blikkasser,  der  nøie  slutte  tif  den  syge 


119 


Del.  Det  er  asandsynligt,  at  man  i  cbroniske  Tilfælde  kan 
opnaa  mere  derved  end  ved  de  faste  Bandager. 

Brugen  af  Plastre,  Salver,  Omslag,  PensliDger  udelukkes 
rel  ikke  ganske  ved  Brugen  af  de  stivnende  Bandager,  men 
indskrænkes  til  de  Tilfælde,  i  hvilke  Brugen  af  faste  Ban* 
dager  er  umulig  eller  unødvendig,  eller  hvor  Bandagen  kan 
skæres  op  paalaogs  for  at  holde  Adgangen  til  Ledet  fri. 
Man  kan  i  saa  Tilfælde  ved  Anvendelsen  af  stærke 
Hudirritamenler  søge  at  vække  Resorptionen  og  ned- 
sætte Betændelsen,  saaledes  ved  stærke  Opløsninger  af  Arg. 
nitr.,  Tra  Jodii  og  i  meget  torpid  forløbende  Tilfælde  ved 
overfladisk  Kauterisation  med  Ferrura  caodens.  Virkningen 
af  disse  Midler,  der  alle  frembringe  en  mere  eller  mindre 
intens  Dermatitis,  er  dog  meget  inkonstant;  undertiden 
dæmpes  ganske  vist  Betændelsen  og  Smerten  hurtig,  og  den 
faste  Svulst  kan  aftage  saa  hurtig,  at  man  maa  tænke  paa 
en  akut  Fedtmetamorphose  og  en  Resorption  af  de  periar- 
tikulære  Vævsprodukter ;  men  I  andre  Tilfælde  er  Virkningen 
Mul;  og  endelig  er  der  en  tredie  Række  Tilfælde,  i  hvilke 
Tilstanden  forværres,  Suppurationen  og  Opbrudet  fremskyn- 
des, hvilket  man  hyppigst  kan  se  efter  Anlæggelsen  af  store 
Trækplastre,  som  dog  Mange  anbefale  saa  varmt. 

Endnu  langt  mere  usikkert  virke  de  chroniske  Exuto- 
torier:  Fontaneller,  Moxer  og  Setacer,  som  ofte  kun  tjene 
til  at  svække  den  Syge  og  vedligeholde  en  Tilbøielighed  til 
purulente  Processer;  og  til  Eauterier  vil  man  nutildags  kun 
bUve  nødt  til  at  tage  sin  Tilflugt,  naar  stærke  Smerter  ei 
kunne  dæmpes  ved  noget  andet  Middel;  blandt  disse  virker 
daPerr«  cand.  bedst.  Hydropathiske  Indviklinger  ved  Hjælp 
af  store,  i  koldt  Vand  dyppede  og  3  Gange  daglig  fornyede 
Linnedstykker,  passe  kun  i  ganske  friske  Tilfælde  til  at  mod- 
virke den  Stivhed  og  vanskelige  Bevægeligbed,  der  er  ble- 
v»en  tilbage  efter  mere  akut  forløbende  Betændelser. 

En  særegen  Opmærksomhed  fortjene  de  i  det  syge  Leds 
Naboskab  optrædende  saavelsom  de  i  selve  Ledet  opstaaede 
Pusansamlinger. 

En   fri   incision    med   Kniven    er   her  kun  tilladt  i  2 


120 

Tilfælde,  nemlig  naar  Sagen  dreier  øig  ^m  Abscesser  i  de 
periartikulære  sygelige  Væv,  der  ikke  kommuoicere  med  Led-- 
bulen,  —  eller  naar  en  Operation  muligvis,  skal  foretages 
og  Snittet  blot  skal  tjene  til  Hjælp  for  den  undersøgende 
Finger  eller  Sonde,  der  skal  bestemme  Graden  af  Ledender*^ 
nes  Sygdom.  Tillader  Omstæadighederne  eller  det  suppu- 
rerende  Leds  lokale  Forhold  ikke,  dersom  det  skulde  blive 
nødvendigt,  ved  Resektion  eller  Amputation  at  imedegaa  de 
slemme  Tilfælde,  der  saa  byppig  fiølge  efter  Aabningen  af 
saadanne  Abscesser,  maa  man  undgaa  denne  desto  mere,  jo 
mere  kacbektisk  den  Syge  er,  jo  større  Fusansamlingen  er, 
og  jo  mere  den  har  den  kolde  Absces's  Charakter,  ja  un* 
dertiden  gjør  man  vel  i  at  søge  at  udskyde  det  truende 
spontane  Opbrud  ved  Isblærer,  Denne  Regel  var  tidligere 
kun  anerkjendt  for  Pussænkninger  fra  Bvirvelsøilen;  men 
den  gjælder  for  alle  cbroniske  Lede-  og  Bensuppurationer, 
hvilket  Stromeyer  først  fremhævede.  De  værste  Følger 
bar  direkte  Incision  i  et  Led,  der  lider  af  den  Art  atoniske 
Suppuration,  som  Bonnet  har  kaldt  den  kolde  Ledeabsces; 
thi  ikke  sjelden  følger  der  i  saa  Tilfælde  en  hurtig  ichorøs 
Ledesuppuration ,  der  ender  med  Døden.  Men  ogsaa  Aab- 
ningen af  Kongestionsabscesser,  der  ligge  længere  borte  fra 
Ledet,  bliver  ofte  meget  fordærvelig,  idet  Snppurationen  bU- 
ver  stærkere.  Pusset  mere  tyndt,  ichorøst.  Kræfterne  tabes 
og  Feberen  stadig  forøges.  Man  maa  ligeledes  undgaa  at 
paaskynde  det  spontane  Opbrud,  og  i  denne  Henseende  gjere 
de  Omslag,  hvormed  siaa  mange  Læger  efter  gammel  Sien* 
drian  bedække  ethvert  Led,  der  skal  bryde  op  eller  er  brudt 
op,  sædvanlig  umiddelbar  Skade,  frembringe  en  unødvendig 
Forøgelse  af  Pusproduktionen  og  Tilbøiellghed  til  fungøse 
periartikulære  Vævsprodukter,  ligesom  den  længere  Anven- 
delse af  høie  Varmegrader  frembringer  en  uhyre  Slaphed  i 
Delene.  Anvendte  ganske  i  Forbigaaende,  kunne  de  gjøre 
Nytte  i  Tilfælde ,  i  hvilke  der  bar  dannet  sig  store  atoniske 
Hudulcerationer.  Man  gjør  bedst  i  at  overlade  A åbnin- 
ger af  smaa  Abscesser  til  Naturen,  naar  Resorptio- 
nen ikke  lykkedes  efter  Anvendelsen  af  de  omtalte  Midler; 


121 

thi  Naiuren  udfører  dette  paa  den  mildeste  Maade  ¥ed  en 
meget  langsom  Ddtømmelee  af  Pus;  større  Abscesser 
4erimod  udtømmes  bedst  ved  subkutao  Ponktion  med 
Trokarten  med  eller  uden  samtidig  Jodinjektion,  idet  man 
med  det  Samme  ved  Kompression  søger  at  hindre  en  hur- 
tig Reproduktion  af  Pusset-  Bonnet  angiver  endog  ved 
Jodtinlctur  at  have  helbredet  nogle  Tllfieide  af  den  kolde 
Ledeabsees  og  begyndende  kariøs  Destruktion  af  Ledenderne 
med  partiel  eller  total  Bevarelse  af  Ledets  Bevægelse.  Den 
mest  enthusiastiske  Anbefaler  af  Jodinjektionen  er  Crocq, 
der  bar  anvendt  det  med  Held  i  et  stort  Antal  Tilfælde. 
Han  vil  vel  kun  undtagelsesvis  se,  at  det  senere  Opbrud 
ved  denne  Behandling  ganske  kan  undgaas ;  fordetmeste  bliver 
«fter  gjenlagne  Puuktioner  og  Jodinjektioner  Stikaabningen 
tilsidst  fistnløs  og  holder  sig  aaben;  men  man  har  meget 
c^  samtidig  opoaaet  at  formindske  Abscessens  Omfang  be- 
tydelig, hvilket  altid  er  en  stor  Fordel  for  den  Syge.  Er 
Ledet  brudt  op  og  Suppurationen  rigelig,  er  daglig  prolon- 
gerede, men  ei  for  varme  Lokalbade  ofte  meget  nyttige, 
ligesom  ved  udstrakte  Suppurationer  i  det  subkutane  Binde- 
væv og  Muskelmellemrummene  en  modificeret  Drainage  efter 
Ghassaignac,  hvorved  de  indlagte  Kautschukrørs  lokalt 
irriterende  Virkning  synes  at  virke  gunstig,  hvorfor  de  ikke 
blot  bør  anvendes,  hvor  Pusudtommelsen  møder  Vanskelig- 
heder. Undertiden  træffer  man,  især  hos  yngre  Børn,  et 
større  Antal  Fistler  og  BudnlceraUoner,  omkring  hvilke  Vævet 
er  i  bøieste  Grad  fUngøst  degenereret.  I  saadanne  Tilfælde 
er  det  ofte  lykkedes  mig  ved  fuldstændig  at  tillntetgjøre  de 
fremvo&ende  Vævsmasser  med  en  Stift  af  Kali  causticum  i 
laa  Uger  at  bringe  et  i  Maaneder  eller  Aar  suppurerende 
Led  til  fast  Arvævsdannelse.  Iagttager  man  her  samme  For- 
sigtighed som  ved  Lupns,  at  man  undgaar  Dannelsen  af  en 
Ætsskorpe,  idet  man  lader  Stiften  virke  paa  de  ganske  blød- 
gjorte og  meget  let  gjennemstødelige  Vævslag,  men  rask 
med  Vat  afvidsker  det  dannede  tjæreagtige  Ætsprodukt,  saa 
kan  man  uden  Fare  trænge  ind  til  Kapselbaandets  umiddel- 
tere  Mærhed. 


in 

KuQ  naar  alle  disse  Midlelr  ere  forgaves,  naar  den  lo- 
kale Liden  viser  sig  uhelbredelig  og  Pustabeoe  og  den  ved- 
vaicende  Peber  true  den  Syges  Liv,  skrider  man  til  Resek- 
tion  eller  Amputation.  Amputationen  bliver  hyppigst 
nødvendig  ved  Haand-  og  Podroddedenes  Betændelse,  fordi 
Sygdommen  her  er  udbredt  over  saa  mange  Led  og  Ben,  at 
Resektionen  er  umulig;  meget  sjeldnere  bliver  den  nød- 
vendig ved  Knæledet  hos  svækkede ,  dyskrasiske  Individer,  - 
der  ei  kunne  taale  Resektionens  langvarige  Efterkur;  men 
paa  alle  andre  Steder  bør  man  næsten  uden  (Indtagelse 
foretrække  Resektionen.  Denne  Operation  foretages  nu  ikke 
blot  i  saadanne  Tilfælde,  som  have  trodset  enhver  Therapt, 
men  ogsaa  oaeget  hyppig  i  Tilfælde,  i  hvilke  en  spontan 
Helbredelse  vel  endnu  er  mulig,  men  man  ved  Operationen 
tilsigter  dels  at  forkorte  Sygdommen,  dels  istedenfor  en 
fuldstændig  Ancbylose  at  faa  et  bevægeligt  Led,  dels  endelig 
for  at  rette  en  feHagtig  Stilling,  der  gjør  Lemmet  ubruge- 
ligt. Der  gives  altsaa  et  stort  Antal  Tilfælde  ^  i  hvilke  Re- 
sektionen vel  ikke  er  absolut  indiceret,  men  hvor  den  kan 
være  meget  nyttig  for  den  Syge,  og  hvor  det  i  høi  Grad 
afhænger  af  Chirurgens  personlige  Anskuelser  og  Erfaringer, 
om  han  vil  foretage  Operationen.  Dennes  farlige  Pølger  ere 
meget  forsHjellige  ved  de  forskjeilige  Led;  saaledes  er  den 
ved  Hoflen  og  Knæet  et  temmelig  farligt  Indgreb,  som  Mange 
bukke  under  for,  og  den  giver  desuden  her  i  Gjennemsnit 
slettere  Resultater  end  den  spontane  Helbredelse  med  An- 
cbylose i  strækket  eller  næsten  strækket  StIUing.  Her  vil 
man  altsaa  kun  foretage  Resektionen,  naar  der  foreligger  en 
Indicalio  vitalis  eller  Lemmet  er  ganske  ubrugbart  paa  Grund 
af  en  samtidig  Luxation  eller  stærk  VinkelstiUing,  hvilket  er 
noget  hyppigere  Tilfældet  ved  Hoftern  end  ved  Knæet;  men 
heldigvis  er  Hofteresektionen  noget  mindre  farlig.  Ved  Skul- 
der- og  Albueledet  derimod  er  Resektionens  Pare  meget 
ringe,  og  da  der  ved  den  kan  opnaaes  langt  mere  end  ved 
den  spontane  Helbredelse,  vil  man  her  meget  let  kunne 
beslutte  sig  til  Operationen. 

En  forløben  fungøs  Ledebetændelse  efterlader  ofte  eo 


123 

saa  svag  linderextremitet,  at  den  til  al  bære  Legemets  Vægt 
maa  omgives  og  støttes  af  JernskiDner,  der  ere  saa  lette 
som  mnlig,  men  solide,  elier  ogsaa  blot  en  omkring  Ledet 
fastsluttende,  elastisk  Bandage.  En  tilbageblivende  Muskel- 
atrophi  søger  man  at  bæve  ved  irriterende  Bade  og  Elek* 
tricitet. 


Om  SnngersUbets  lidiydeke  |paa  Fwløbet  af  PktUns. 


Det  er  en  almindelig  Anskuelse,  at  den  lodflydelse,  Svanger- 
skabet udøver  paa  Forløbet  af  Luogesvindsot,  væsenlig  be- 
staar  i,  at  flere  af  Symptomerne  blive' miodr^  fremtrs^dende, 
saalænge  denne  Tilstand  varer,  men  at  Sygdommen  som 
oftest  optræder  med  fornyet  Kraft  efter  overstaaet  Fødsel. 
Til  et  herfra  noget  forskjelligt  Resultat  kommer  Dr.  Ca- 
resme,  der  i  enMonographi  har  underkastet  86  Tilfælde  af 
Phthisis,  samlede  fra  6  Hospitalsafdelinger  i  Paris,  en  udførlig 
klinisk  Undersøgelse,  navnlig  med  Hensyn  til  Svangerskabets 
Indflydelse.  Hans  Hovedresultat  er,  at  Svangerskabet  23  Gange 
af  36  har  havt  en  utvivlsom  Indflydelse  ved  19  Gange  at  be- 
viriLe  Sygdommens  Udbrud,  4  Gange  at  fremskynde  dens 
Forløb.  Kun  13  Gange  havde  det  ingen  umiddelbar  kjendelig 
Indflydelse,  idet  Sygdommen  udbrød  flere  Aar  efter  Ned- 
komsten. Svangerskabets  afgjørende  Indflydelse  1  de  19  Til- 
fælde søger  ban  især  bevist  ved  den  Omstændighed,  at 
lugen  af  disse  Syge,  selv  ikke  de,  der  levede  under  afgjort 
ugunstige  hygieiniske  Forhold,  førend  Svangerskabet  havde 
frembudt  noget  Symptom  paa  Lungelidelsen.  Brysttilfældene 
udbrøde  under  eller  kort  efter  Svangerskabet,  og  i  de  aller- 
fleste Tilfælde  bleve  de  indledede  med  eller  forudgaaede  af 
en  præmonitorisk  Chioroanæmi,  hvorpaa  han  lægger  megen 
Vægt.  I  de  4  Tilfælde,  i  hvilke  Sygdommen  var  tilstede  forud 
for  Svangerskabet,  frembragte  dette  altid  en  Exacerbation. 
1  de  IS  Tilfælde,  i  hvilke  Sygdommen  opstod  flere  Aar  efter 
Svangerskabet,  blev  dette  ikke  efterfulgt  af  nogen  Chioro- 
anæmi. Denne  er  ham  derfor  et  Svar  paa  det  Spørgsmaal, 
af  hvad  Art  Svangerskabets  Indflydelse  er  paa  Sygdommens 
Udvikling,  idet  den  synes  at  antyde,  at  kun  i  de  Tilfælde,  i 
hvilke  Svangerskabet  bevirker  en  Svækkelse  af  h)ele  Organismen, 
kan  det  modne  det  slumrende  Anlæg  eller  fremskynde  den 


124 

udbrudte  Spire;  men  hau  kunde  i  intet  Tilfælde  opfatte 
Svangerskabet  som  udøvende  en  særlig  skadelig  Indflydelse 
paa  Lungevævet.  Da  der  i  de  allerfleste  Tilfælde  desuden 
kunde  konstateres  Arvelighed  eller  dog  idetmindste  skro- 
phuløse  Tilfælde  i  Barndommen  og  desuden  sædvanligvis 
slette  hygieiniske  Forhold,  var  det  som  oftest  umuligt  at  af- 
gjøre,  hvilken  af  disse  samvirkende  Betingelser  der  spiller 
den  største  Rolle;  men  for  ham  stillede  Svangerskabet  sig 
nærmest  som  en  af  de  mest  energisk  virkende  Betingelser 
til  at  bringe  Sygdommen  til  Udbrud,  hvor  der  var  arveligt 
Anlæg,  og  jBom  en  af  de  mest  forværrende  for  den  allerede 
existerende  Sygdom.  Svangerskabet  havde  i  det  Bele  en 
desto  skadeligere  Indflydelse,  jo  hyppigere  det  gjentoges  og 
jo  kortere  Mellemrummene  mellem  de  forskjellige  Svanget* 
skaber  vare. 

Porf.  resumerer  sine  Slutninger  saaledes :  Undersøger  man 
phthisi^ke  Kvinder,  som  ere  eller  have  været  svangre,  vil  man 
finde,  at  Svangerskabet  i  2  af  3  Tilfælde  har  en  væsenlig 
Del  i  Sygdommens  Udvikling;  at  der  i  Halvdelen  af  Tilfæl* 
dene  udvikler  sig  tuberkuløse  Symptomer  enten  under  selve 
Svangerskabet,  og  da  gjerne  i  sidste  Halvdel,  eller  ganske 
kort  efter  det;  at  den  præexisterende  Sygdom  exacerberer,  i 
6  af  7  Tilfælde  førend  Nedkomsten,  kun  I  Gang  først  efter 
den.  Svangerskabet  kan  ikke  virke  til  at  udvikle  Brystsyg- 
dommen undtagen  hos  Individer,  der  frembyde  arveligt  An- 
læg. Det  frembringer  førend  Brysttilfældene  en  præmonito* 
risk  Anæmi,  der  kan  opstaa  under  eller  efter  Svangerska- 
bet, og  som  vedbliver,  indtil  de  første  Brystsymptomer  vise 
sig.  Svangerskabet  virker  ikke  umiddelbart  paa  Lungen,  men 
virker  ved  at  svække  hele  Organismen.  I  et  vist  Antal  Til- 
fælde kan  Svangerskabet  alene  være  tilstrækkeligt  til  at  ud- 
vikle Tuberkulosen  hos  arveligt  prædisponerede  Individer; 
men  som  oftest  har  dets  Indflydelse  været  befordret  ved 
andre  samvirkende  Aarsager,  navnlig  slet  Hygieine.  Over- 
ordenlig sjelden  har  Nedkomsten  frembragt  nogen  varigere 
Standsning  i  Sygdommens  Forløb,  der  tverUmod  næsten 
konstant  er  gaaet  sin  sædvanlige  Gang  eller  endog  bleven 
paaskyndet.  Diegivning  har  i  Reglen  kun  virket  skadelig, 
naar  den  blev  fortsat  i  længere  Tid. 


1S6 

Bet  liebipbe  NOTugnriUeL 


Det  i  Overskriften  nævnte  Qjælpemiddel  til  Smaaberns  kun- 
atige  Opamning  i  Tilfælde  af  Mangel  paa  god  eller  tilstræk- 
kelig Moder-  eller  Ammemælk  har  nylig  i  det  medicinske 
Akademi  i  P^ris  været  underkastet  en  temmelig  skarp  Kritik| 
og  det  baade  fra  Chemikernes  (Boussingaults  og  Pog- 
giales)  og,  —  hvad  der  er  nok  saa  vigtigt,  —  fra  Kli- 
pikernes  (navnlig  Depauls)  Side.  Stemningen  iblandt  de 
franske  Læger  og  Videnskabsmænd,  ogsaa  udenfor  Akade- 
miet, synes  at  være  alt  Andet  end  gunstig  imod  Liebigs 
Op&ndelse,  Noget,  hvortil  dog  nationale  Følelser  muligvis 
bidrage  en  ikke  ganske  ringe  Del.  Dertil  kommer,  dels  at 
de  kliniske  Kjendsgjernioger,  der  anføres,  baade  ere  faa  i 
Tål  og  ere  berettede  uden  synderlig  Nøiagtighed  og  uden 
tilstrækkelige  Enkelthederi  dels  atLiebig  har  besvaret  Ind- 
vendingerne. Endnu  er  man  vel  altsaa  neppe  berettiget  til 
at  fælde  nogen  Dødsdom  over  Midlet  paa  Grund  af  det,  der 
er  forefaldet  i  Paria. 

Til  en  Beretning  om  de  ovenomtalte  Forhandlinger  i 
det  franske  Akademi  bar  oflosp.-Tid.«  for  7de  d.  M.  knyttet 
følgende  Bemærkninger:  «Vi  skulle  hertil  føie^  at  de  Erfa* 
ringer,,  man  har  gjort  her  med  det  Liebigske  Præparat,  som 
forhandles  i  Pulverform  i  vore  Apotheker,  fira  flere  Sider 
omtales  som  mindre  gunstige.  Navnlig:  frembringer  det 
Diarrhoeer,  og  disse  have  i  flere  Tilfælde  truet  Børnenes 
Liv.«  I  denne  Anledning  fortjener  det  at  bemærkes,  at  det 
langtfra  er  fra  alle  Sider,  at  åe  omtalte  Erfaringør  betegnes 
som  ugunstfge;' og  at  de  Præparater,  der  sælges  i  vore  Apo- 
theker,. ere  af  meget  forskjellig  Beskaffenhed^  hvori  maask^ 
firunden  tildels  kan  séges  til,  at  Dommen  er  saa  forskjel- 
Hg.  Man  sælger  i'  vore  Apotheker:  1)  et  Pulver,  der  er 
tilberedt  ved  Inddampning  til  Tørhed  af  den  Liebigske  Suppe, 
det  saakaldte  Næ  rings  pulver,  2)  en  til  Eitrakts  Konsi- 
øtens  inddampet  Suppe,  den  saakaldte  Mellago  nutriens, 
3)  et  Pulver,  hvoraf  man  i  Husholdningen  kan  tilberede  det 
Liebigske  Næringsmiddel,  det  sankaldte  Maltsuppemel. 
De  franske  Chemikere  have  maaske  Ret  i,  at  det  med  Den- 
syn til  tNæringspuIveret*  er  vanskeligt  at  sige,  hvad  det 
har  beholdt,  og  hvad  det  har  mistet  af  Suppens  nærende 
Egenskaber,  og  at  den  tykflydende  Mellago  er  udsat  for  hur- 
tig at  gaa  over  i  Gæring.  Dertil  kommer,  at  begge  disse 
Præparater  ere  mere  eller  mindre  kostbare,  hvorimod  ingen 


126 

af  disse  Ulemper  ktaber  ved  Mattøippemelet,  og  der  er  vir- 
kelig ogsaa  adskillige  kjøbeDhavnsice  Læger,  som  have  staaet 
sig  godt  ved  at  bringe  det  i  Anvendelse.  Det  er  (s.  «Pbarm. 
Tid.»  for  31te  Mai  1866)  en  Blanding  af  B vedemel  og  Mali 
{Ifi  af  hvert)  med  Kali  bicarbon.  cfystall.  (gr.  VIl/5f).  Men  og- 
saa dette  Pulver  tilberedes  noget  forskjelligt,  idet  Malten 
snart  pulveriseres,  snart  bruges  i  den  saakaldte  uskraaedet 
Tilstand.  At  pulverisere  Malten  er  aabcnbart  en  Peil,  som 
kan  have  meget  uheldige  Følger  for  de  Børn,  der  bruge 
Pulveret;  thi  dette  kommer  derved  til  at  indeholde  de  kisel- 
holdige  Skaller  af  Malten  i  saa  smaa  Brudstykker,  at  de  ikke 
lade  sig  skille  fra  den  tilberedte  Vædske  ved  Sining,  men 
løbe  igjennem  Siens  Huller  og  i  Barnets  Tarmkanal  frem- 
bringe en  mechanisk  Irritation,  hvorved  Slhnhinden  sættes  i 
en  mere  eller  mindre  betydelig  Betændelsestilstand.  Er 
Malten  derimod  bibeholdt  i  «skraaet»  Tilstand  (hvorved  Pul- 
verets Udseende  rigtignok  bliver  mindre  smukt),  er  man  ikke 
udsat  for  noget  saadant  Uheld.  Vil  man  altsaa  bruge  det 
Liebigske  Middel,  staar  man  sig  formentlig  bedst  ved  at 
bruge  Maltsuppemelet  og  sørge  for,  at  det  hentes  fra  et 
Apothek,  hvor  Malten  ikke  pulveriseres.  Tilberedelsen 
foretages  bedst  paa  følgende  Maade:  en  Kontorkop  Komælk 
opvarmes  til  omtr.  60°  R.,  hvorpaa  en  Barneskefbid  (til  større 
Børn  lidt  mere),  af  Melet  udrøres  deri,  saaat  der  ikke  dsftmes 
Klumper.  Denne  Blanding  hensættes  paa  et  lunkent  Sted 
(Kakkelovn  ell.  lign.)  i  en  god  halv  Time,  hvorpaa  den  sies 
gjennem  en  fin  Sigte  og  er  da  færdig  til  at  nydes  af  Barnet. 


Det  ilniidelige  duske  Laegen«de» 

Cfter  Anmodning  meddeles'  herved,  at  i  den  i  forrige  Nr. 
af  Ugeskriftet  offenliggjorte  Bekjendlgjerelse  angaaende  det 
d.  22de  og  23de  d.  M.  forestaaende  Lægemøde  er  blandt  For- 
handlingsgjenstandene  ved  en  Forglemmelse  udeladt  følgende: 
Forslag  til  en  Resolution  om  Nødvendigheden  af  den 
snarlige  Udvidelse  af  Sindssygeanstalten  paa  Oringe. 


Ttktnce.  En  Reservelægepost  ved  Kommunehospitalets  2deD  Afd. 
bitver  ledig  d.  1ste  Oktbr.  Antagelsen  paa  3  Aar  uden  Gjenvalg,  dog 
kan  en  af  de  Beserrelæger.  der  fungere  hos  Overlægerne,  ansættes  paany 
i  Prosektorpladseo.  Aarlig  Løn  300  Rd.,  fri  Boiig,  hvoraf  HospiUlet  be- 
taler Skatter,  samt  Brændsel,  Belysning  og  Opvartning.  Ansøgninger  ind- 
leveres inden  Udgangen  af  August  i  Overpræsidentens  Sekretariat 


12T 


IJdteg  af  lM«lM)dMTM  H*rtalUeMaM 
fer  Ini  1817. 

(Meddelt  af  Stadslægen; 
1  Juni  1867  har  Dødsfaldenes  Antal  været  274,  nemlig 
150  af  Mdk.  og  124  af  Rvk.    De  vigtigsi 
Bfra 


Ilder  1  Aar.  I-t 
.  .     1 


Typhus 

Skarlagensfeber 

Kopper' » 

Mæslinger » 

Kighoste 1 

Rheumatisk  Feber.  .  .     » 

Banselfeber » 

Rosen 2 

Koldfeber • 

BalBbetændelse  (herun- 
der Diphtheritis)    .  .     1 
Strubebetændelse  (her- 
under Kroup)  

Blodgang • 

Cholerine 1 

Diarrhoe 3 

Skørbug  .  . » 

Lungebetændelse  ...  11 
Underlivsbetændelse  .  .  » 
Hjemebetændelse  ...  2 
Eklampsi  (Krampe)  .  .  11 
Tæring  (herunder  Atro- 

phia  infant.) 11 

Kirtelsyge 1 

Lungesvindsot • 

Kræft.  ; m 

Apopleii 

Organisk  Hjertesygdom    • 

Hb.  Brightii » 

Drankergalskab    ....     » 

Selvmord • 

Anden  voldsom  Død  .  • 
Pludselig  Død  uden  be- 

kjendt  Aarsag ....     2 
Død  uden  Lægebehandl.    2 

Dødfødte • 

Alderdomssvaghed ...     • 


i«r.5-l 


;e  Dødsaarsager  vare 

ku.  kid.   Iviider.    ^^ 
S         8 

1 


8 
2 


22 


7 
2 
2 
3 
5 


13 
4 
2 
2 


15 


2 

3 

28 

4 

17 

14 

17 
2 

37 

10 
2 

10« 
2 
3 

a 

a 

3 

3 

12 

18^ 


128 


Ifølge  ilkdd#kl88  ftn  Stadttegtn  ere  i  Cøed  flTa  Onsd. 
d.  7de  August  til  Tirsd.  d.  13de*Auøi8t  1867  (begge  iukl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  KjøbenliavQ  i  Alt  463  SygdomstiU 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  325,  nemlig: 

tm  fra 


, 

M. 

Prt 

15-5, 

5-i 

udwlkr. 

Sum. 

Brystkalarrb  .    .    .    . 

20 

22 

20 

3 

70 

Lungebetændelse    .    . 

6 

3 

1 

11 

Halsbetændelse  .     .     . 

7 

6 

3 

16 

Faaresyge      .     .     .     . 

9 

.2 

8 

É 

21 

Kighoste 

• 

• 

4 

11 

Rbeumatisk  Feber.    . 

6 

& 

,1 

12 

Knuderosen  .     .     .    . 

• 

2 

» 

2 

Ansigtsrosen.     .     .    . 

3 

6 

2 

11 

Mæslinger     .     .     .     . 

1 

• 

1 

8 

Kopper     

■ 

■ 

m 

• 

Skaalkopper  .     .     . 

• 

• 

3 

12 

16 

Skarlagensfeber .     . 

* 

1 

6 

7 

Koldfeber.     .     .     . 

• 

1 

1 

S 

GastriskogtypboidFeb 

.    20 

23 

.8 

&2 

Blodgang 

1 

• 

» 

1 

DiarrhoiB  .... 

.     12 

14 

10 

12 

61 

Cholerine.    .    .    . 

8 

14 

1 

26 

Strubehoste  .     .     .    , 

• 

II 

• 

rt 

Dq[>htheritik  .     .     .     . 

i 

2 

1 

6 

Barselfeber   .  : .    .    , 

■ 

8 

f 

8 

Skerbug   .     ...     .    ' 

• 

• 

1 

1 

94  109     70       46 


6 


325 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i»  Dronningensgade,  Vesterbrogade  og  Adelgade;  relati-vt  1  For- 
hold til  Folkemængden  derimod  i:  Fredeifltsberggade  (Ojs  pCt),  Peder- 
madsensgang  (0,7t)  og  Østerbrogade  (0,68). 

Brystkatarrh  Tar  Ikke  særlig  fremtrædende  i  nogen  enkelt  Gade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  rbeumatisk  Feber  8,  Anaigtsrosen  1,  gastrisk-typhoid 
Peber  5,  Blodgang  1  og  Diarrhoe  2;  samt  desuden:  Gpnorrboe  6,  yen»« 
riske  Saar  1  og  Fnat  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  52,  Tenejiske  Saar  14,  koDsUta* 
tionel  Syphilis  11,  Fnat.  38,  blenorr.  Øiebetændelse  10,  Zona  3  og 
Nældefeber  2  Tiltelde. 

Lister  ere  modtagne  fjra  106  Læger. 


c.  A.  Rellieif  Porlaf.    RUneo  Unøg  Boftrykkeri  vød  F.  S.  Muhle. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3<««  Række  IV.  Nr.  9. 

Redigeret  af  Dr.  f.  Trier. 

^iBBBBSiK^BBBSBBBi^i^SS^BSBil^BBBii^BB^^BBB^iBBBaaS^SBiaSiBaBBaaWIØ 

Indhold:  Bentiiif  m  d«l  if  Briehatii  •;  Sckiødfe  huijnéb  Institit  ftr  mdiduk  tg 
•rthtpcdisk  Gjmutik  fra  ka  4ite  lai  4866  til  d«  30(6  April  4867.  Dw  alaii- 
Mif«  dauke  Lsfefmiigi  Me  Me.  Lsfn«  Eikekane,  M  fiiklola  »g  lit 
SuMMcuk«  UgaL  ACikadigali«.  Mafoli  Ogoliga  ipiMikA  SjfdiuM  i  Ejø- 
btthan. 

Beretiiig  •m  4et  af  Drackmaia  »g  Sehiødte  be- 
styrede bstitat  fer  Medidask  eg  erdiepmlisk  fiyaon- 
stik  fra  dea  kte  Hai  18M  til  dea  3«te  April  im. 


Det  samlede  Antal  af  Behandlede  har  været  532,  hvoraf  511 
ere  behandlede  i  Institutet,  21  i  deres  Hjem. 

Af  det  samlede  Antal  vare  247  =  46,6  pGt  mandlige, 
285  »=  53,6  pGL  kvindelige  Personer. 

Med  Hensyn  til  Alder  og  Rjen  have  været: 


Alder. 

Antal. 

pCt 

nuDdllg. 

kviodellg 

Fra  5—10  Aar 

49 

9 

13 

36 

10—15    — 

98 

18 

.     24 

74 

15_20    - 

79 

15 

12 

67 

20-80   - 

106 

20 

45 

61 

30—40   — 

47 

9 

23 

24 

40—50   — 

58 

11 

48 

10 

50—60  — 

65 

12 

54 

11 

60-70   — 

26 

5 

24 

2 

70—80   - 

4 

1 

4 

» 

532 

100 

247 

285 

Ml«  kakk«  M*  Blad. 

130 

De  fire  første  Aldersklasser  have  givet  62  pGt,  medens 
de  næste  fire  have  givet  37  pCt.  De  kvindelige  Individer 
af  de  fire  første  Aldersklasser  have  givet  45  pGt.,  de  mand- 
lige af  de  samme  Aldersklasser  17  pCt.,  medens  Kvinderne 

af  de  fire  følgende  have  givet  9  pGt.,  Mændene  28  pGt.  af 
det  samlede  Antal.  De  Tilfælde,  der  have  givet  Anledning 
til  at  søge  Hjælp  i  Institutet,  have  været: 

Md.         Kt.        lalL 

Angina  pectoris 1            »  1 

Anæmia 5            7  12 

Arlhritls 2            •  2 

—  deformans »            2  2 

Asthma 1             »  1 

Ataxia  progressiva 1             »  1 

Atrophia  muscularls 1             •  1 

Bronchitis  chronica 1             •  1 

Gardialgia 8            4  7 

Ghlorosis »          27  27 

Ghorea 4            4  8 

Gyphosis 1             •  1 

Debilitas  universalis 37          93  1 30- 

—  nervosa 25          41  66 

Dyspepsia 96          23  119 

Emphysema  pulmon 1            3  4 

£ncepbalopathia 1            1  2 

Genu  valgum »            2  2 

Glycosuria 4            1  6 

Hemicrania.  . •            1  1 

Hypertrophia  cordis 1             •  1 

Hyperæmia  cerebralis 17            9  26 

Bypochondria 12            2  14 

Lumbago 1             •  1 

Luxatio  congenita  coxæ •            ]  1 

Masturbatio 1  *           »  | 

Melancholia 3  3 

Menostasia •          16  16 

ParalysÅs 3            6  9 


131 


Md.  Ky.  lait 

Paresis »  4  4 

PoIypiODia '. 1  3  4 

Rheumatismus  chronicus 17  3  20 

Scoliosis 6  27  33 

Scropbulosis •  2  2 

Tuberculosis  pulrooD 2  »  2 

Yertigo  ner¥Osa 2  t  2 

247         285         532 

Af  det  samlede  Antal  ere  223  =»41,9  pCt.,  nemlig  98 
»i  40,1  pCt.  mandlige  og  125  *»  43,9  pCt.  kvindelige  Pa- 
tienter, blevne  belbredede  eller  i  bei  Grad  bedrede,  237  »» 
44,6  pCL,  nemlig  100  ^  40,1  pGt.  mandlige,  137  «-  48,1 
pCt.  kvindelige  Patienter  bedrede.  32  «>  6pGt.,  nemlig  24 
»->  9,7  pGt.  mandlige  og  8  «»  2,8  pCt.  kvindelige  Patienter, 
have  ingen  Nytte  sporet  af  Kuren,  og  40  =»  7,6  pGt.,  nem- 
lig 25  «-  10,1  pGt.  mandlige  og  15  =>  5,8  pGt.  kvindelige 
Patienter,  have  afbrudt  den  saa  tidlig,  at  intet  Resultat  af 
samme  kunde  ventes  opnaaet.  Middelvarigheden  af  Behand- 
lingen har  været  43  Dage. 

Af  ovenstaaende  Oversigt  fremgaar,  at  enkelte  Sygdoms- 
gmpper  have  afgivet  et  uforholdsmæssigt  stort  Antal  Patien- 
ter, hvilket  navnlig  gjælder  om  Debilitas  universalis  og  Dys- 
pepsi,  der  tilsammen  have  leveret  249  =-  46,8  pGt.  af  det 
samlede  Patlentantal. 

Almindelig  Svækkelse  er  forekommen  hos  130  => 
24,4  pGt.,  37  mandlige  og  93  kvindelige  Individer,  hvoraf  35 
vare5-10Aar,  65  10—15,  19  15—20,  5  50—30,  2  30—40, 
2  40—50,  2  50—60  Aar. 

Det  har  saaledes  været  Barnealderen  mellem  5— 15  Aar, 
der  har  leveret  det  overveiende  største  Antal  (100)  af  denne 
Gruppe.  Det  har  været  fordetmeste  lidet  udviklede,  spinkle, 
muskelsvage  og  anæmiske  Børn,  hvoraf  ikke  faa  tillige  have 
lidt  af  Fordøielsesbesværligbeder. 

Odfaldet  af  Behandlingen  har  været,  at  76  =»  58,6  pGt. 
ere  blevne  enten  helbredede  eller  i  høi  Grad  bedrede,   50 


132 

•—  38,4  pCt.  have  sporet  en  kjendelig  Bedring  og  4  baye 
ingen  Nytte  havt  af  Behandlingen. 

For  DyspepsiM  ere  119 —22,6  pGt.,  96  mandlige,  28 
kvindelige  Patienter,  blevne  bebandlede.  6  vare  under  20  Aar, 
36  20—30,  17  80—40,  18  40—50,  26  50-  60,  13  60—70, 
4  70-— 80Aar.  Heraf  belbrededes  eller  bedredes  i  heiGrad 
61  »=  51,8  pCt.,  bedredes  40  <»  33,6  pCt,  5  sporede  in- 
gen Nytte  af  Kuren,  og  13  afbrode  den  paa  et  saa  tidligt 
Stadium,  at  ingen  Virkning  kunde  ventes  opnaaet  deraf. 
JMiedelvarighedeu  af  Behandlingen  har  været  48  Dage. 

Nervesvækkelse^)  er  forekommen  hos  66  ««  12,4 
pCt.,  25  mandlige,  41  kvindelige  Patienter.  7  vare  15—20 
Aar,  26  20—30,  11  30—40,  9  40—50,  12  50-60,  1  60— 
70  Aar.  22  »>  33,8  pCt.  bleve  helbredede  eller  i  belGrad 
bedrede,  34  *»  51,6  pGt.  bedrede,  5  upaavirkede  af  og  5 
afbrøde  Behandiingeo.  Behandlingens  Middelvarighed  har 
været  49  Dage. 

For  Rygradsskævhed  behandledes  33  «»  6,8  pGt., 
6  mandlige,  27  kvindelige  Patienter.  3  vare  5— 10  Aar,  18 
10—15,  7  15—20,  4  20-25  Aar.  18  ^  54,6  pCt.  vare 
Dorsalskoliose  tilhøire,  13  ««  40  pGt.  Lmbarskoliose  og  2 
rachitiske  Dorsalskolioser  tilvenstre.  Af  Dorsalskolioserne, 
der  alle  vare  i  fremrykkede  Stadier,  bleve  ingen  helbredede, 

11  bedrede,  5  upaavirkede,  og  2  afbrøde  Behandlingen;  af 
Lumbarskolioserne  bleve  4  helbredede  og  9  bedrede;  de  2 
rachitiske  Skolioser  bedrede.  Behandlingens  Middelvarighed 
77  Dage. 

G  h  lo  ro  s  is  forekom  hos  27  *»  10  pGt.  af  de  kvinde- 
lige Patienter,    2  10—15  Aar,   18  15—20,   7  20-30  Aar. 

12  -B  44,4  pGt.  bleve  belbredede,  11  bedrede,  1  upaavirket 
og  3  afbrøde  Behandlingen.  Kurens  Middelvarigbed  var  40 
Dage. 

Af  Blodkongestioner  til  Hovedet  som  det  mast 
fremtrædende  Symptom  lede  26  «>  4,0  pGt,  17  mandlige. 


>)  Sammenlign  vor  Aaraberetnlng  for  det  foregaaende  Aar  t  •Ugeakr. 
f.  Lægec*  3die  B.  11.  Nr.  S. 


133 

9  kYiDdelige  Patienter.  2  vare  15—20  Aar,  9  20—30,  4 
30—40,  5  40-50,  2  50—60,  4  60— 70Aar.  12  — 46pCl. 
bleve  helbredede,  12  bedrede,  1  uhelbredet,  og  1  afbrød  Be- 
handiingeD.    Kurens  Middelvarigbed  50  Dage. 

For  chronisk  Rheumatisme  behandledes  20  =»3,8 
pGt.,  17  Mandfolk,  3  Fruentimmer.  1  var  20—30  Aar,  1 
30—40,  11  40-50,  5  50—60,  2  60— 70  Aar.  4=-20pCt. 
bleve  helbredede,  12  bedrede,  4  upaavirkede  af  Behandlin- 
gen, som  i  Gjennemsnit  varede  32  Dage. 

Menostasi  som  det  mest  fremtrædende  Symptom  fore- 
kom hos  16  «>  5,6  pCt.  af  de  kvindelige  Patienter.  7  vare 
15—20,  7  20—30,  2  30—40  Aar  gamle.  12  =  75  pCt. 
bleve  heibredede,  1  afbrød  og  3  ere  endnu  under  Behand- 
ling.   Kurens  Middelvarighed  var  55  Dage. 

Af  Hypochondri  lede  14  »»  2,6  pCt.,  12  Mænd,  2 
Kvinder.     8  20—30  Aar,  1  30—40,  3  40—50,  7  50— 60  Aar. 

4  8»  29  pCt.  bleve  helbredede,  5  bedrede,  3  upaavirkede, 
2  afbrøde  Behandlingen,  hvis  Middelvarigbed  var  57  Dage. 

For  udtalt  Blodmangel  behandledes  12  «-  23  pCt., 

5  mandlige,  7  kvindelige  Patienter.  3  under  15  Aar,  5  15 
—20,  3  20-30,  1  30—40  Aar.  9  —  75  pCt.  bleve  hel- 
bredede, 2  bedrede,  1  afbrød  Behandlingen.  Kurens  Mid- 
delvanghed  var  34  Dage. 

For  Lamhed  (Motilitetsparalyse)  af  Over-  og  Under- 
eitremiteterne  behandledes  13  =»  2,8  pGt.,  3  mandlige,  10 
kvindelige  Patienter.  7  vare  5—10  Aar,  2  10—15,  I  15— 
20,  1  20—30,  1  30—40,  1  10—70  Aar.  1  blev  helbredet, 
7  bedrede,  4  upaavirkede,  1  afbrød  Behandlingen.  Behand- 
lingens Middelvarighed  64  Dage. 

Af  St.  Veits  Dands  lede  8  —  1,6  pGt.,  4  mandlige, 
4  kvindelige  Patienter.  7  10—15,  1  15—20  Aar.  2  bleve 
helbredede,  4  bedrede,  2  afbrøde  Behandlingen,  hvis  Mid- 
delvarigbed har  været  28  Dage. 

For  Olykosuri  behandledes  5,  4  mandlige  og  1  kvin- 
delig Patient  3  20—30  Aar,  1  50—60,  1  60—70  Aar,  1 
blev  helbredet,  2  bedrede,  I  upaavirket,  og  1  afbrød  Behand- 
KngeD,  hvis  Middelvarighed  var  53  Dage. 


134 


Af  de  mere  enkeltvis  forekommende  Tilfælde  skulle  vi 
endnu  fremhæve  Lungeemphysem,  som  forekom  hos  4, 
hvoraf  ingen  helbrededes,  men  alle  sporede  Bedring  af  Be-* 
handlingen,  navnlig  i  deres  Almenbeflndende,  ogMelancholi, 
hvorfor  3  Damer,  i  en  mere  fremrykket  Alder,  mellem  40 
—60  Aar,  behandledes  og  hvoraf  de  to  ble  ve  helbredede  og 
den  ene  i  en  hedret  Tilstand  forlod  Institutet. 

En  af  de  vanskeligste  og  tillige  en  af  de  vigtigste  Op- 
gaver er  med  Nøiagtighed  at  kunne  bestemme  Indikationerae 
for  det  Middel,  man  anvender,  en  Opgave,  som  bliver  desto 
sværere  for  os  at  løse,  som  det  Middel,  der  staar  til  vor 
Raadighed,  i  dets  Anvendelse  kan  modificeres,  nuanceres  og 
kombineres  næsten  i  uendelige  Grader  og  Forhold.  Kun 
igjennem  en  fortsat  Anvendelse,  en  nøiagtig  Iagttagelse  og 
en  lang  Erfaring  vil  det  være  muligt  med  tilnærmelsesvis 
Bestemthed  at  kunne  begrændse  dets  Omraade  og  med 
skarpe  Træk  at  betegne  de  Tilfælde,  hvor  det  ufeilbarlig 
hjælper,  hvor  det  gjør  nogen  Nytte,  og  hvor  det  slet  ikke 
bør  anvendes. 

Som  Antydninger  i  denne  Retning  skulle  vi  af  de  fore- 
liggende Erfaringer  forsøge  at  uddrage  nogle  Resultater,  der 
efter  den  ovenstaaende  mere  schematiske  Beretning  enten 
ikke  strax  ligge  for  Dagen  eller  behøve  en  nærmere,  noget 
mere  i  det  Enkelte  gaaende  Forklaring. 

Af  det  ikke  ubetydelige  Antal  forskjelligartede  Tilfælde, 
der  ere  komne  under  Institutets  Behandling,  er  det  utvivl- 
somt, at  flere  slet  ikke  egne  sig  for  denne  og  derfor  ogsaa 
kun  med  en  vis  Reservation  og  med  tilbørlig  Agtpaagiven- 
hed  blive  optagne  og  behandlede.  Det  er  imidlertid  ingen- 
lunde nogen  let  Opgave  altid  iblandt  det  store  Antal  af  Pa- 
tienter, der  enten  med  eller  uden  deres  Lægers  Vidende  og 
Vidie  ønske  sig  behandlede  i  Institutet,  strax  at  afgjore, 
hvilke  der  bør  optages  og  hvilke  der  bør  afvises;  ikke  sjel«* 
dent  er  Behandlingens  Resultat  det  alene  afgjørende.  At 
Imidlertid  en  hel  Del  uligeartede  Tilfælde  behandles  med  et 
Middel,  som  i  en  vis  Forstand  er  nyt  og  uprøvet,  naar  der 
kun  med  tilstrækkelig  Sagkundskab  vaages  over,  at  det  altid 


185 


anvendes  med  den  lilbøriige  Foreigtighed  og  de  nødvendige 
Indskrænkninger,  vil  ikke  alene  kunne  forsvares,  men  endog 
ligefrem  anses  som  en  Betingelse  for  at  kunne  bestemme 
Midlets  Indikationer. 

Det  fremlyser  klart  af  den  givne  Oversigt,  at  flere  Syg- 
domme i  Emæringsvirksomheden,  i  Blodberedningen,  i  Nerve- 
systemet, i  Organerne  for  Kredsløbet,  i  Skelettets  mecha- 
niske  Forhold  og  i  Maskelsystemet  heldigen  kunne  paavirkes 
af  den  gymnastiske  Behandling,  og  det  er  saaledes  ogsaa 
disse  Sygdomme,  der  have  afgivet  det  overveiende  Antal  af 
Behandlede.  I  mange  af  disse  Tilfælde  er  det  fortrinsvis 
indicatio  causalis,  som  er  det  bestemmende  for  Behandlin- 
gen, og  som  gjør  den  saa  virksom,  da  en  stor  Del  Dyspep- 
sier,  Anæmier,  Hyperæmier,  nervøs  og  almindelig  Svækkelse 
kunne  afledes  af.Mangel  paa  tilstrækkelig  og  alsidig  Legems- 
bevægelse,  hvorfor  vi  ogsaa  se  de  herhenhørende  Tilfælde 
at  blive  paavirkede  med  en  næsten  forbausende  Hurtighed 
og,  hvad  i  mange  Tilfælde  er  mindre  let  forklarligt,  gaa  over 
i  varig  Helbredelse.  En  Erfaring,  der  næsten  synes  at  staa 
i  Modsigelse  hertil,  have  vi  ikke  sjeldent  havt  Leilighed  til 
at  gjøre,  at  nemlig  Dyspepsien  hos  Fruentimmer,  cæteris 
paribus,  udfordrer  en  længere  Tid  og  i  det  Hele  taget  van- 
skeligere hæves  ved  den  gymnastiske  Behandling  end  Dys- 
pepsien  hos  Mænd,  en  Erfaring,  der  ogsaa  er  gjort  andre 
Steder.  Om  den  mindre  kraftige  Behandling  (Damerne  blive 
assisterede  af  Damer)  skulde  afgive  noget  Holdepunkt  til 
Forklaringen  af  dette  Forhold,  stiller  sig  forsaavidt  tvivlsomt, 
som  i  alle  mere  haardoakkede  Tilfælde  Kraftanvendelsen  ved 
de  foreskrevne  Bevægelser  ligesom  disse  selv  gradvis  for- 
øges, indtil  den  Grændse  naaes,  hvorudover  man  ikke  med 
Sikkerhed  tør  gaa.  For  Øieblikket  staar  dette  Forhold  os 
ikke  klart. 

At  Anæmi  og  Chlorose  kunne  helbredes  alene  ved  Gym- 
nastik, derpaa  have  vi  mange  Eiempler;  men  at  Helbredel- 
sen i  høi  Grad  paaskyndes,  naar  Jernmidler  samtidig  an- 
vendes, er  en  Erfaring,  som  vi  gjentagende  have  havt  Lei- 
lighed til  at  bekræfte.    Det  er  ikke  ganske  sjeldent,  at  Pa- 


136 

tienter  med  disse  Affektioner  ophøre  med  Brugen  af  Jern- 
midler,  naar  de  begynde  at  benytte  GymnastilK,  fordi  de  tid- 
ligere bave  vist  sig  uvirlcsomme;  men  det  træffer  beller  iklte 
sjeldent,  at  disse  Syge  først  begynde  kjendelig  at  paavirkes 
og  bedres,  efterat  de  atter  have  taget  fat  paa  deres  hen- 
lagte Jernpiller. 

Neppe  nogen  Affektion  har  givet  os  et  glædeligere  Re- 
sultat end  Menostasien,  naar  denne  var  tilstede  som  det 
mest  fremtrædende  Symptom,  i  Almindeligbed  dog  ledsaget 
af  dyspeptiske  og  nervøse  Tilfælde  samt  lokale  Hyperæmier. 
Alle  de  Patienter,  vi  have  havt  under  Behandling  for  denne 
Affektion^  paa  1  nær,  der  afbrød  Behandlingen,  ere  blevne 
helbredede  (de  3  overblevne  ere  nemlig  nu  ogsaa  udgaaede 
helbredede),  og  det  uagtet  flere  af  vore  Tilfælde  i  meget  lang 
Tid  forgæves  vare  blevne  behandlede  med  vistnok  de  fleste 
og  virksomste  af  de  mod  denne  Affektion  anbefalede  Midler. 
Da  et  af  vore  Tilfælde  varede  imellem  5  og  6  Maaneder,  førend 
Helbredelsen  indtraf,  er  Middelvarigheden  for  de  øvrige  ble- 
ven stærkt  paavirket  af  dette  enestaaende  Tilfælde. 

Gerebralhyperæmier  forekomme  under  forskjellige 
Former,  der  dog  uden  Tvang  lade  sig  henføre  under  to  Ho- 
vedgrupper, hvoruf  den  første  indbefatter  stærke,  fuldblodige, 
velnærede  Subjekter,  hvoraf  flere  langtfra  at  lide  af  Mangel 
paa  Legemsbevægelse  tvertimod  tage  sig  megen  Motion,  Ja 
hvis  Livsstilling  endog  medfører  megen  Bevægelse  i  den  frie 
Luft  (Militære,  Forretningsmænd  o.  s. v.};  enkelte  henhørende 
til  denne  Gruppe  føre  dog  et  mere  stillesiddende  Liv  og 
beskæftige  sig  mere  eller  mindre  udelukkende  med  aande- 
ligt  Arbeide,  men  deltage,  ifølge  deres  Stilling  i  det  sociale 
Liv  eller  af  Tilbøielighed,  mere  end  tilbørligt  i  det  selskabe- 
lige Livs  Nydelser  og  Bordets  Glæder.  Den  anden  Gruppe 
omfatter  mere  anæmiske  Personer,  Videnskabsmænd,  Em- 
bedsmænd, Advokater,  Studerende  og  i  det  Hele  taget  Folk, 
hvis  Beskæftigelse  fortrinsvis  er  aandeligt  Arbeide,  der  jo 
næsten  altid  medfører  længere  Tids  Stillesidden  og  af  og  til 
aandelig  Overanstrengelse.  Et  af  de  almindeligste  ledsa- 
gende Symptomer,  foruden  de  almindelige  Tegn  paa  Hjerne- 


137 

byperæmien,  er  Svimmelhed,  der  kan  være  tilstede  i  de  for- 
skjelligste  Grader,  men  som  oftest  er  det  Symptom,  som 
foruroliger  PatieDten  mest  og  i  Almindelighed  er  det,  der 
foranlediger  ham  til  at  søge  Hjælp  paa  Instilutet.  De  fleste 
af  vore  Tilfælde  lade  sig  som  sagt  indordne  under  disse  to 
Grupper;  dog  skal  det  ikke  nægtes,  at  der  forekommer  en- 
kelte, som  man  vel  kunde  kalde  Overgangsformer,  hvor  det 
er  vanskeligt  med  Bestemtbed  at  trække  Grændsen. 

Det  er  kun  undtagelsesvis,  at  ikke  de  forskjellige  mod 
denne  Affektion  anbefalede  iMidler,  Afføringsmidler,  Douche- 
bade, lokale  Blodudtømmelser,  saakaldte  kølende  Midler  og 
Legemsbevægelse ,  Spadseren  elier  Ridning  ere  blevne  an- 
vendte, førend  Patienten  kom  under  Behandling  paa  Institutet. 

Uagtet  vi  i  det  Bele  taget  kunne  sige  at  have  havt  et 
tilfredsstillende  Resultat  af  vor  Behandling  (46  pGt.  helbre- 
dede), saa  har  den  ovennævnte  Gruppering  forsaavidt  prak- 
tisk Interesse,  som  Erfaringen  har  lært  os,  at  Tilfældene  af 
den  første  Gruppe  langt  lettere  paavirkes  og  helbredes  ved 
den  gymnastiske  Behandling  end  den  sidste  Gruppes,  og  vi 
have  for  den  første  Gruppes  Vedkommende  tillige  et  ufor- 
kasteligt Bevis  for,  at  de  almindeligt  ttlraadede  Legemsbe- 
vægelser,  Spadseren  og  Ridning,  der  af  flere  af  vore  Pa- 
tienter uden  Nytte  have  været  anvendte  i  vid  Udstrækning, 
staa  langt  tilbage  i  Virkning  for  de  methodisk  og  efter  be- 
stemte Indikationer  anvendte  aktive  og  passive  Bevægelser 
-og  Paavirkninger,  som  den  medicinske  Gymnastik  raader 
over. 

Det  skal  endnu  bemærkes,  at  de  enkelte  Tilfælde  af 
Svimmelhed,  som  vi  have  havt  under  Behandling,  og  som 
ikke  have  staaet  i  Forbindelse  med  nogen  paaviselig  Hjerne- 
hyperæmi  eller  i  det  Hele  taget  med  nogen  anden  Abnor- 
mitet, hvorfra  det  kunde  afledes  som  Symptom,  og  som  vi 
derfor  have  benævnet  vertigo  nervosa,  aldeles  ikke  have  ladet 
sig  paavirke  af  den  gymnastiske  Behandling. 

Af  14  Patienter,  lidende  af  Hypochondri,  hos  hvOke 
Sygdommen  i  flere  Tilfælde  var  tilstede  i  høiere  Grad,  have 
vi,  som  anført,  havt  4  helbredede  og  5  bedrede.    Enkelte 


138 

vare  sendte  os  som  Rekonvalescenter  fira  en  Sindssygean- 
stalt,  enkelte  andre  derimod  for  muligen  at  undgaa  Indlæg- 
gelsen paa  en  saadan.  De  betydeligere  Tilfælde  syntes  næ- 
sten lettere  at  bekæmpe  end  de,  der  vare  tilstede  i  en  rin- 
gere Grad,  eller  og  hvor  Sygdommon  forekom  som  periodiske 
Anfald;  ledsaget  af  dyspeptiske  Tilfælde,  synes  Affektionen 
ogsaa  lettere  at  blive  paa  virket,  naar,  som  i  Almindelighed 
sker,  Dyspepsien  bliver  hævet  ved  Behandlingen. 

En  Side  af  vor  Virksomhed,  som  maaske  strengt  taget 
ikke  egenlig  henhører  under,  hvad  man  forstaar  ved  medi- 
cinsk Gymnastik,  men  som  i  sine  heldbringende  Virkninger 
paa  Sundhedstilstanden  og  Legemsudviklingen  af  den  op- 
voxende  kvindelige  Ungdom  sikkerlig  ikke  staar  tilbage  for 
noget  andet  hygieinisk  eller  diætetisk  Middel,  kunne  vi  saa 
meget  mindre  undlade  at  omtale  i  vor  aarlige  Beretning  om 
Institutets  Virksomhed,  som  den  har  udgjort  en  ikke  ringe 
Del  af  denne;  vi  sigte  herved  til  den  ved  Siden  af  den 
egenlige  Sygegymnastik  drevne  Udviklingsgymnastik  efter 
Laisnés  Methode. 

1  vor  forrige  Aarsberetning  er  denne  Methode  allerede 
omtalt  og  i  en  Afhandling  i  tHygieiniske  Meddelelser ■  af 
Drachmann^)  nærmere  bleven  udviklet.  Et  Hundrede  og 
Tredive  Pigebørn  og  unge  Piger  have  i  det  forløbne  Aar 
paa  Institutet  deltaget  i  denne  Gymnastik,  som  vi  imidlertid 
ikke  alene  have  begrændset  hertil,  men  ogsaa  udvidet  uden- 
for Institutet  i  saa  vid  en  Udstrækning  som  mulig,  navnlig 
ved  at  indføre  den  i  en  stor  Del  af  Byens  bedre  Pigeskoler, 
i  de  større  Provindsbyer,  i  Hjemmet  og  endog  udenfor  vort 
eget  Fødeland,  i  Christiania.  Da  Planen  for  denne  vor  Virk- 
somhed, der  ses  at  have  en  ikke  ganske  ringe  Udstrækning 
og  sikkerlig  en  ikke  ringere  Betydning  for  den  kvindelige 
Ungdoms  hele  physiske  Opdragelse  og  Velvære,  turde  have 
en  almindeligere  interesse  og,  som  vi  ved  flere  Leiligheder 
have   erfaret,  endnu  ikke  er  tilstrækkelig  kjendt,    kunde  et 


>)  •Om  vore  Pigebørns  physUke  Opdragelse  øg  GymDastikena  Indførelse 
som  UodenrisDlogsfag  i  vore  Pigeskoler.« 


139 

Par  oplysende  Bemærkninger  nærmest  finde 'sin  Plads  ber, 
endog  med  den  Risiko  at  blive  vidtløftig  og  trættende. 

Det  er  allerede  tidligere^)  blevet  paavist,  at  den  Lais* 
néske  Metbode  fortrinsvis  elier  udelukkende  er  beregnet  paa 
Pigebørns  legemlige  Udvikling,  og  at  det  æstbetiske  Hensyn, 
som  naturligt  er,  indtager  en  fremragende  Plads  i  etbvert 
af  de  Systemer,  bvorl  de  forskjellige  Legemsøvelser  ere  ord- 
nede, og  at  en  stor' Del  af  disse  udføres  ledsagede  af  Sang. 
Et  af  Hovedfortrinene  ved  denne  Metbode  er,  at  Undervis- 
ningen ikke  alene  kan,  men  bør  ledes  af  Damer,  og  belst 
a/  Lærerinder  i  de  respektive  Skoler,  hvor  denne  Undervis- 
ning bliver  indført. 

Vort  Formaal  ved  Indføreisen  af  denne  Metbode  bar 
været  et  dobbelt,  at  skaffe  den  saa  vid  en  Udbredelse  som 
mulig,  men  tillige  at  bolde  den  saa  meget  i  Agt  og  Ære, 
som  den  fortjener,  eller  med  andre  Ord  at  bidrage  til,  saa- 
vidt  det  staar  i  vor  Magt,  at  Metboden  overantvordes  saa- 
danne  Hænder,  som  den  passer  for  og  kan  trives  under. 
1  den  Hensigt  bave  vi  uddannet  et  ikke  ringe  Antal  unge 
Piger,  bvoraf  fler«  ere  Lærerinder  i  de  forskjellige  Pige- 
skoler, dels  ber  i  Byen,  dels  i  de  større  Provindsbyer, 
ligesom  ogsaa  de  unge  Piger,  der  udgaa  fra  Frøken  Zahle  s 
Institut  og  der  have  modtaget  Uddannelse  til  Lærerinder  i 
Hjemmet  (Gouvernanter),  have  gjennemgaaet  et  Kursus  for  at 
kunne  meddele  deres  fremtidige  Elever  Undervisning  o^saa  i 
dette  Fag.  To  af  vore  Kolleger,  de  Herrer  To  I  der  lund  fra 
Aarhus  og  Lange  fra  Christiania,  bave  ligeledes,  i  den 
Hensigt  at  udbrede  Metboden,  hver  i  sin  Kreds,  søgt  lostitutets 
Veiledning,  som  med  Beredvillighed  er  bleven  dem  ydet. 
Vi  have  i  samme  Hensigt,  forat  Metboden  vedblivende  bol- 
des ren  for  Indblanding  af  fremmede  og  mindre  heldige 
Elementer  og  for  at  kunne  have  Sikkerhed  for,  at  den  læres 
og  udøves  med  Neiagtigbed  og  Samvittighedsfuldhed,  truffet 
følgende  to  Bestemmelser:  1)  at  alle  de  paa  vort  Institut 
uddannede  Lærerinder,   der  fungere  her  i  Byen,    en  Gang 

*)  p.  a-  St. 


140 

maaaedlig  samles  paa  Institutet  og  der  gjennemgaa  alle 
Øvelserne  saayel  theoretisk  som  praktisk,  og  2)  at  dette  Un- 
dervisningsfag, hvor  det  er  blevet  indført  i  nogen  Skole  her 
i  Byen  med  paa  vort  Institut  uddannede  Lærerinder,  staar 
under  vort  Overtilsyn  og  ledes  af  os. 

Vi  have  trods  gjentagne  Opfordringer  undslaaet  os 
for  at  meddele  Gymnastiklærere  Undervisning  ved  vort  In- 
stitut, og  forsaavidtsom  Motiverne  hertil  ikke  allerede  inde- 
holdes i  det  Anførte,  skulle  vi  yderligere  begrunde  denne 
Fremgangsmaade. 

Med  al  Agtelse  for  den  hæderlige  Stand  og  de  enkelte 
Individer,  som  repræsentere  Gymnastiklærerklassen  hos  os, 
maa  det  erindres,  at  hverken  deres  tidligere  Pordannelse 
eller  deres  senere  Uddannelse,  som  militære  Gymnastiklærere, 
Indeholde  nogetsomhelst  Moment,  der  skulde  gjøre  dem 
særlig  skikkede  til  at  undervise  Pigebørn,  endsige  unge 
Piger  i  Legemsøvelser,  hvoraf  flere  ledsages  af  Sang,  og 
^ave  Formaal,  der  ligge  udenfor  det,  at  gjøre  Legemet  kraf- 
tigt, smidigt  og  behændigt.  Den  militære  Opdragelse  og 
Uddannelse,  som  disse  Mænd  have  foaet,  og  de  Færdigheder 
i  Legemsøvelser  og  Vaabenbrug,  de  have  opnaaet,  der  gjøre 
dem  saa  fortrinlig  skikkede  som  Lærere  for  Drenge  og  unge 
Mænd ,  ere  nlem  ligefrem  til  Hinder  og  Skade ,  naar  Talen 
er  om  en  Gymnastik,  der  er  uddannet  med  det  overveiende 
Formaal  for  Øie  at  fyldestgjøre  æsthetiske  og  sanitære  Hen- 
syn og  har  det  unge,  bøielige,  delikate  kvindelige  Legeme 
til  Gjenstand.  Vi  have  saavel  i  Udtalelser  fira  vore  Kolleger, 
fra  Skolebestyrerinder  og  Mødre,  der  tidligere  have  benyttet 
Gymnastiklærere  til  denne  Undervisning,  som  i  den  alminde- 
lige Tilslutning,  vor  Virksomhed  i  den  nævnte  Retning  har 
kunnet  glæde  sig  ved,  faaet  uforkastelige  Vidnesbyrd  for,  at 
den  Vel,  vi  have  indslaaet,  har  været  den  rette. 

Da  Frekvensen  til  denne  Del  af  Gymnastikea  til  Tider 
har  været  meget  stor  paa  Institutet,  have  vi  til  Vinterserne- 
Btret  besluttet  ganske  at  adskille  Udviklingsgymnastiken  fira 
den  medicinske  og  henlægge  hin  til  et  eget  Lokale,  der  i 
alle  Henseender,   saavel  hvad  Beliggenhed  som  Rummelig- 


141 

beds  forhold  angaar,  særdelea  vel  egner  sig  til  denne  Brug) 
den  forhenværende  militære  Høiskoles  Lokale  (•Gjethuset*) 
nemlig,  der  ved  Krigaminisleriets  Velvillie  mod  et  moderat 
Vederlag  er  blevet  os  overladt. 


De«  almindelige  4aisbe  Ljegeførenings  liende  Møde 

aflioldtes  i  Odense  den  22de  og  23de  AugUBt*  Det  var 
bedre  besøgt  end  de  nærmest  foregaaende,  idet  de  tilstede- 
værende Medlemmer  udgjorde  et  Antal  af  48,  nemlig  8  fra 
Kjebenhavn  (deriblandt  3  af  SuodbedskoUegiets  Medlemmer), 
15  fra  det  øvrige  Sjælland,  16  fra  Pyen,  8  fra  Jylland  og  1 
fira  Slesvig. 

Efterat  Dr.  F.Trier  var  valgt  til  Dirigent  samt  Dr. 
Borcb  og  prakt.  Læge  B  ting  er  til  Sekretærer,  berettede 
Formanden,  Stadslæge  Tolderlund,  at  der  var  indkommet 
4  Besvarelser  af  den  ved  forrige  Møde  udsatte  Prisopgave 
om  Renlighedens  store  Nytte  og  Betydning  for  Befolknin- 
gens Velvære.  Bedømmelsen,  der  var  forfattet  af  de  Herrer 
Prof.  Hornemann,  Dr.  Mourier  og  Justitsraad  Schleis- 
ner,  foreslog  at  tiUjende  en  af  de  indkomne  Besvarelser 
Prisen.  Dette  Forslag  vedtoges,  og  Porf.  fandtes  ved  Sed- 
delens Aabning  at  være  pr.  Læge  Jul.  Bentsen  i  Hørs- 
bolm.  —  Formanden  gjorde  dernæst  Rede  for  den  stedftmdne 
(i  SundbedskoUegiets  Aarsberetning  for  1866  aftrykte)  Brev- 
vexting  med  Sundhedskollegiet  i  Anledning  af  forrige  Mødes 
Beslutninger  med  Hensyn  til  at  afværge  Choleraens  Ind- 
trængen i  Landet  og  med  Hensyn  til  Ophævelse  af  g  10  af 
Frd.  4de  Dcbr.  1672  (jvfr.  Kane.  PI.  14de  Mai  1813).  Hvad 
den  sidstnævnte  Sag  angaar,  besluttede  Forsamlingen  at 
Indgaae  med  en  ny  Skrivelse  til  Kollegiet  og  deri  fastholde 
sine  tidligere  udtalte  Anskuelser  og  Ønsker.  —  Formanden 
beklagede  endelig,  at  Sundhedskollegiet  havde  sat  nye  Sche- 
maer  til  Lister  over  epidemiske  Sygdomme  i  Kraft  uden 
at  underkaste  dem  Lægemødets  Betænkning,   mindedes  de 


142 

afdøde  af  Foreningen  forQente  Medlemmer  Levy  og  Ballin^ 
og  meddelte  sluttelig  en  Oversigt  over  den  stedftindne  Til* 
og  Afgang  af  Medlemmer,  hvis  Antal  for  Tiden  er  192^ 
samt  over  Foreningens  Regnskab. 

Den  første  og  vigtigste  Sag,  der  behandledes,  var  den 
om  Kvaksalverlovgivningen,  der  underkastedes  tvende 
Behandlinger.  Den  første  Dag  forhandledes  udførligt  de 
Grundsætninger,  som  burde  være  de  ledende  for  Lovgiv- 
ningsmagten, hvorimod  man  ikke  fandt  Anledning  til  at 
gjennemgaa  Enicelthederne  i  de  to  foreliggende  Lovudkast 
Af  de  Yttrioger,  der  faldt  ved  denne  Leilighed  maa  navnlig 
fremhæves  et  længere  Foredrag  af  Etatsr.  Dahlerup,  som 
gik  ud  paa  al  forsvare  Berettigelsen  af  de  for  den  nugæl« 
dende  Lovgivning  til  Grund  liggende  Grundsætninger.  Hver- 
ken det  norske  eller  det  Giersingske  Udkast  vandt  syn- 
derligt Bifald;  det  sidste  flk  især  i  et  Foredrag  af  Stabs- 
læge  Djørup  en  ublid  og  mindre  skaansom  Behand- 
ling. Derimod  lykkedes  det  et  mellem  første  og  anden 
Behandling  nedsat  Udvalg,  bestaaende  af  de  Herrer  Etats- 
raad  Høegh-Guldbef'g,  Dr.  Mourier  og  pr.  Læge  JuL 
Bentsen,  at  affatte  en  Beslutning,  hvis  4  Punkter  gav 
el  godt  Udtryk  for  de  Anskuelser,  der  ft*a  de  fleste  Sider 
vare  komne  til  Orde  i  Forsamlingen.  Udvalgets  Betænkning, 
hvis  4  Punkter  paa  Mødet  den  næste  Dag  vedtoges  med 
betydelig  Flerhed,  efterat  nogle  stillede  Ændringsforslag  vare 
forkastede,  lød  saaledes: 

•  Den  under  22de  d.  M.  i  Odense  samlede  danske  Læge- 
forening har  ikke  troet  at  kunne  forholde  sig  taus  ligeoverfor 
det  saavel  af  Publikum  i  Almindelighed  som  den  danske 
Rigsdag  reiste  Spørgsraaal  om  de  i  vor  Lovgivning  existe- 
rende  Kvaksalverloves  Ophævelse  eller  Reform.  Da  det  ikke 
er  Lægeforeningens  Bverv  at  være  Lovgiver,  tror  den  bedst 
i  dette  Spørgsmaal  at  have  fattet  sin  Opgave,  naar  den  i 
korte  Hovedtræk  udtaler  sig  om  de  Principer,  som  i  sin 
store  Almindelighed  bør  komme  i  Betragtning  ved  en  Re- 
form af  den  omhandlede  Sag. 

I  det  Lægeforeningen  af  dets  Bestyrelse  forelagte  For- 
slag, udarbeidet  af  Stiftslæge  Giersing,  og  det  af  det  norske 
Medicinaldepartement  forfattede  Lovudkast  om  en  Reform  af 


14S 

KiraksaWerlovglyningeDy  benyttede  som  Udgangspunkter  for 
Diskussionen,  har  Foreningen  ikke  set  Betragtninger  gjere 
sig  gældende,  der  i  en  særlig  Grad  kunne  foretrækkes  for 
de  i  Frd.  5te  Seplbr.  1794  udtalte  Principer. 

Som  slige  almindelige  Udtalelser  i  Anledning  af  en 
eventuel  Reform  af  Kvaksalverlovgivningen  tcor  den  danske 
Lægeforening  at  maatte  fremhæve: 

1 .  Faa  Grund  af  Erfaringer  saavel  i  Fødelandet  som  I 
andre  Lande  roaa  det  antages,  at  det  ikke  er  til  Befolknin- 
gens sande  Gavn,  at  Lægebehandling  gives  saaledes  fri,  at 
den  overlades  til  Alle  og  Enhver  uden  nogen  Betryggelse 
mod  Misbrug  af  stærktvirkende  Medikamenter  eller  Gifte 
eller  uden  Garanti  for,  at  især  epidemiske  og  andre  farlige 
og  smitsomme  Sygdomme,  chirurgiske  og  obstetriciske  Til- 
fælde blive  tilbørligen  tilsete  og  behandlede. 

2.  En  saadan  tilbørlig  Betryggelse  og  Garanti  kan  ikke 
opnaaes  ved  en  skærpet  Kontrol  med  Apothekeme  (Gier- 
sings  Forslag)  ligesaalidt  som  ved  et  udvidet  Bevillingssy- 
stem (det  norske  Udkast). 

3.  Den  bedste  Betryggelse  og  Garanti  findes  i  det  Væ- 
senlige i  vor  nuværende  Lovgivning  (Frd.  5te  Septbr.  1794 
jvfr.  Frd.  Ude  April  1782),  som  kan  blive  mere  tidssvarende 
ved  en  Udvikling  i  liberal  Aand.  Herved  forstaas  en  mulig 
tidssvarende  Læmpelse  i  de  gældende  Straffebestemmelser  og 
en  Forandring,  ifølge  hvilken  Embedslægerne  fritages  for  at 
angive  og  paatale  Anordningens  Overtrædelse,  hvilket  da  bør 
henføres  til  de  juridiske  Myndigheder.  Paa  den  ene  Side 
vil  derved  opnaaes,  at  Overtrædelsernes  Behandling  kommer 
mere  i  Samklang  med  andre  Overtrædelsers,  og  paa  den 
anden  Side,  at  Sagen  ikke  faar  Udseende  af  at  indeholde  en 
Beskyttelse  af  Lægernes  materielle  Fordel,  der  bør  være  det 
Almindeliges  Velfærd  underordneL 

4.  Sluttelig  tror  Lægeforeningen  at  burde  udtale,  at 
den  Begrundelse  til  Kvaksalverlovenes  Ophævelse,  der  skulde 
søges  i,  at  Landet  ikke  var  tilstrækkelig  forsynet  med  Læger, 
og  som  særlig  er  omtalt  I  den  sidste  Rigsdags  Forhandlin- 
ger, aldeles  maa  tabe  sin  Betydning  ligeoverfor  de  Oplys- 
ninger, som  paa  det  ovennævnte  Lægemøde  ere  fremkomne. 
Det  blev  nemlig  her  særlig  oplyst,  at  de  medicinske  Stu- 
derendes Antal  i  de  senere  Aar  er  tiltaget  med  mere  end 
det  Dobbelte  af  det  tidligere  Beløb,  hvoraf  Følgen  vil  blive, 
at  end  ikke  de  tyndest  befolkede  Dele  af  Landet  i  en  nær 
Fremtid  ville  kunne  savne  fornøden  og  let  tilgængelig  Læge- 
hjælp.» 


144 

Et  Forslag  af  Stadslæge  Helveg,  saalydende : 

•Den  almindelige  danske  Lægeforening  udtaler  som  sit 
Ønske,  at  de  nu  gældende  Lovbestemmelser  angaaende  Kvak- 
salveri  ophæves,  fordi  disse  Lovbestemmelser  i  den  offenlige 
Mening  ere  komne  til  at  staa  væsenlig  som  en  Beskyttelse 
for  en  priviligeret  Lægestand,  hvorhos  vi  formene,  at  det 
maa  kunne  lykkes  Regering  og  lovgivende  Magt  paa  anden 
Maade  at  sikkre  Samfundet  imod  den  Skade,  ukyndig  og 
letsindig  Sygebehandling  kan  afstedkomme,  eller  imod  Be- 
drageres frække  Optrækkerier.« 
blev  forkastet. 

Det  af  Aalborg  Lægeforening  foreslaaede  Udkast  til 
en  ny  Vakcinationsattest  (s.  «D.  f.  L.i  3die  R.  II. 
Nr.  3  S.  38)  blev  efter  en  kort  Forhandling  forkastet. 

Derimod  fandt  Forsamlingen  sig  i  Anledning  af  et  Fore- 
drag af  Prof.  Buntzen  om  den  ovevordenlige  Tilgang  af 
medicinske  Studerende  i  de  senere  Aar  og  en  derefter  sted- 
funden Forhandling  mellem  flere  Medlemmer  beføiet  til  «at 
udtale  som  sin  Overbevisning,  at  Antallet  af  de 
medicinske  Studerende  staar  i  et  meget  uheldigt 
Forhold  til  den  Brug  for  Læger,  der  vil  være  her 
1  Landet  i  en  lang  Aarrække.w 

Justitsraad  E.Holsts  Udkast  til  en  nylnstrux  for 
Physici  (s.  «U.  f.  L.»  2den  R.  XXXVL  Følgeblad  til  Nr. 
30)  blev  efter  en  kort  Forhandling,  der  indlededes  af  For- 
slagsstilleren, overgivet  til  Behandling  af  et  Udvalg,  som  be- 
myndigedes til  at  foretage  de  fornødne  Skridt  til  Sagens 
videre  Fremme.  Udvalget  kom  til  at  bestaa  af  Justitsraad 
Uldall,  Eancelliraad  Ditzel  og  Distriktslæge  W.  Møller 
(Hørsholm),  af  hvilke  dog  kun  den  sidste  var  tilstede  og 
kunde  modtage  Valget. 

Etatsraad  Høegh-Guldbergs  Forslag  til  Afhjælp- 
ning af  nogle  Mangler  ved  Mortalitetstabellerne 
for  Kjøbstæderne  (s.  Sundhedskollegiets  Aarsberetning 
for  1866  &  298—300)  vedtoges  med  en  ubetydelig,  af  For- 
slagsstilleren selv  foreslaaet  Ændring,  saalydende : 

•Forsamlingen  indgaar  med  et  Andragende  til  Sund- 
hedskollegiet,  der  udtaler  Ønske  om: 


145 

1.  A  Kollegiet  paany  ved  et  Cirkulære  indskærper  Be- 
stemmelseme  i  Cirk.  15de  Marts  1858  med  Tilfeiende,  at 
Kjøbstædernea  Mortalltetstabeller  Intet  have  at  gjere  med 
disses  Landsogne,  hvad  enten  disse  have  deres  særegne 
Kirke  eller  have  denne  fælles  med  den  paagældende  Kjøbstad. 

2.  At  Bestemmelserne  i  Kane.  Circ.  af  9de  Juni  1838 
(smi.  med  Kane.  PI.  17de  Febr.  1832,  der  egenlig  kun  har 
Gyldighed  for  Hovedstaden)  fremtidigt  blive  fortolkede  saa- 
ledes  og  rettede  derhen,  at  Stads-  eller  Distriktslægen  kort 
efter  hvert  Aars  Udløb  ørholdt  fra  Sognepræsten  en  alde- 
les fuldtallig  Samling  af  Attester  fra  Læger  og  Ligsyns- 
mænd  paa  alle  dem,  der  i  Aarets  Løb  (fra  Iste  Januar  til 
31te  Decbr.)  vare  døde  i  vedkommende  Kjøbstad,  uanset, 
at  nogle  af  dem  vare  førte  andensteds  hen  for  at  jordes, 
hvilket  kunde  ske  ved  et  simpelt  Paalæg  om,  at  deslige 
Attester  skulde  udstedes  in  duplo  (betegnede  med  prima  og 
secunda),  hvoraf  den  ene  forbeholdtes  vedkommende  Kjøb- 
stad)  den  anden  fulgte  med  Liget. 

Dr.  Mourier  fremsatte  i  et  længere  Foredrag  sine 
Anskuelser  om  Grunden  til,  at  Sundhedsvedtægterne 
ikke  have  opfyldt  de  Forventninger,  hvormed  de 
imadesaas,  og  fremhævede  da  især  Nødvendigheden  af, 
at  Lægerne  fik  kraftig  Understøttelse  fra  de  juridiske  Myn- 
digheders Side,  Noget,  som  de  desværre  ofte  savnede.  En 
længere  Forhandling  mellem  flere  af  de  Tilstedeværende  fandt 
Sted,  og  Udtalelserne  gik  i  det  Væsenlige  i  samme  Retning 
som  Dr.  Mouriers. 

Angaaende  Sindssygeanstalten  paa  Oringe  be- 
sluttede Forsamlingen  efter  Etatsraad  Høegh -Guldbergs 
Forslag,  som  han  i  sit  Indledningsforedrag  begrundede,  at 
»udtale  sig  for  Nødvendigheden  af  en  snarligUd- 
videlse  af  Sindssygeanstalten  paa  Oringe  og  for 
Ønskeligheden  af,  at  en  saadan  iværksættes  endnu 
iaar.» 

Mødet  sluttede  med,  at  Etatsraad  Høegh-Guldberg 
forelæste  en  Afhandling  om  Vallekuren  og  det  Ønskelige 
i  at  indføre  den  heri  Landet,  hvorefter  Samme  holdt  et  Fore- 
drag om  Provindssygehusene,  deres  Betydning  og  Øn- 
skeligheden af  deres  flittige  Afbenyttelse. 

Forsamlingen  besluttede  at  afholde  det  næste  alminde- 

Vf«tkr.  r.  Lager.    3  A.  4  B4.  Hr.  9.  2 


146 

lige  Lægemøde  iOdeDse  1869,  eg  at  dette  Møde  aUer  skulde 
vare  i  2  Dage. 

Bestyrelsen,  de  Herrer  Topderlund  (Formand),  Mou- 
rier og  Bunt'Z en  (Tillidsmænd),  gjenvalgtes  ved  Akklamation. 


Lægernes  Enkekasse^  det  Winklerske  og  det 
Simonsenske  Legat. 

Den  20de  Marts  1867  afholdtes  den  aarlige  Generalforsamling  i  Un- 
derstøttelseskassen  for  danske  Lægers  Enker  og  uforsørgede  Børn. 

Regnskabet  med  tilhørende  RevisorkTittering  fremlagdes,  og  Kassen 
eftersaas. 

Exlrakt  af  Regnskaket  for  1866. 

Indtægt 

Kassebeholdning  fra  forrige  Aar 2  Rd.  2  ^  14  /{ 

Kontingent  fra  181  Medlemmer 1810  —    t   -  •  - 

Renter  af  Kapitalen 2134  —    •   -  t  - 

Renter  fra  Bikuben 64  —   4  -  14  - 

Beløbet  af  en  Ul  Indløsning  ndtriikken  Obligation 

af  Kjøbenhavns  Laan 500  —    •   -  •  - 

Rest  fra  Pensionerne .  .  .        4  —  3  -  13  - 

Summa  4505  Rd.  5  |r  9  fi. 

Udgift. 

Indkjøb  af  Obligationer 2325  Rd.  5  |C    9  f 

Enkepensioner .  .  2061  —   2  -    14  - 

Administrationsudgifter •  .  .  .  .      52  ~    8  -     2  ■ 

Summa  4439  Rd.  5  ^    9  fi. 

Kassebeholdningen  den  31  te  December  1866  Tar  saaledes  66  Rd. 

Medlemmernes  Antal  den  Iste  Januar  1866  var  176.  I  Aarets  Løb 
ere  6  nye  Medlemmer  optagne,  1  er  død,  og  1  har  udmeldt  sig.  Med- 
lemmernes Antal  den  Iste  Januar  1867  bliver  aitsaa  180. 

Den  rentebærende  Kapital  for  1867  bestaar  af: 

Prlorltetsobligationer  til  Beløb  af  32000  Rd.,  deraf  Renten  1370Rd.; 
et' Indskrlvningsbevis  stort  17000  Rd.,  deraf  Renten  680  Rd  ;  Obligatio- 
ner af  Kjøbenhavns  Laan  4200  Rd.,  deraf  Renten  168  Rd.;  bele  Kapita- 
len 53200  Rd.  med  et  Rentebeløb  af  2218  Rd. 

Rentebeløbet  for  1867  vil  efter  Fradrag  af  AdministraUonsudgifter 
ifølge  Fundatsens  |  9  blive  fordelt  paa  følgende  Maade: 
10Pen8loni8tererholdehver45Rd.  2^11  j3,  tilsammen    454  Rd.  2^  14 /S 
34  Pensionister  erholde  hver  38  Rd.,  tilsammen.  .  .  1292  —    •  -      >  - 
12  Pensionister  erholde  hver  26  Rd.,  tilsammen.  .  .    312  ->    >  *      •- 
8  Enker  erholde  af  Choleraiegatet  og  af  Konferensraad 

Bangs  Legat  i  Alt 110  —    »  ■      ■  - 

Tilsammen  2168  Rd.  2^  14  )S. 


147 


WinUm  Legat 

-  IndtttgU 

KasseMioldolDg  fn  ld6S 7  Rd.  2  |:  6  A 

Reoter  af  Kapitalen 403  —    *   -    »  - 

Snmma  410  Rd.  2  ^  6  j8. 
Udgfft. 

EnkepeDsloner 393  Rd.  2  ^  •  )S 

AdministratiODsadgifter 8  ■»■^  4  -    »  » 

Summa  402  Rd.  ■  ^  •  )S 
KassebefaoldnfDgeft  den  Ute Januar  1867  Tar  saaledea  8Rd. 2^6/{. 
Den  rentebærende  Kapital  bestaar  af: 

Pfioritetsobllgatloner 8000  Rd. 

Et  IndskrivningabeYia  stort 2000  — 

Kgl.  ObllgaUoner ■  .  .  .      75  — 

lait  10075  Rd. 

hvoraf  Renten  er       403  Rd. 

De  10  sidste  Enker  efter  Distriktslæger  erholde  ligesom  tidligere 

hver  en  Pension  af  38  Rd.  2  Mk.    Antallet  af  pensionsberettigede  Enker 

er  19. 

nUitMeis  liegas. 

Den  rentebærende  Kapital  bestaar  af  en  Jembaneaktie  paa  200  £  og 
kgl.  Obligationer  til  Beløb  af  150  Rd.,  hvoraf  Renten  i  det  forløbne  Aaf 

har  været 77  Rd.  1  ^     •  fi 

Deraf  Husleiehjælp  til  2  Enker  å  36  Rd.,  ialt  med  Porto  72  —   2  -     •  - 

Rest    4  Rd.  5  ^     •  /L 


Bestyrelsen  bliver  i  dette  Aar  uforandret  Til  Revisorer  valgtes  Dr. 
med.  M.  Salomonsen  og  h-of.,  Dr.  med.  Hornemann.  Kasserer- 
forretningerne  besørges  fremdeles  af  Dr.  med.  Hempel,  Sølvgade  22, 
2den  Sal. 

MQller.  M.  Djørup.  Hempel. 

A.  B.  Schytz.        Th.  Bricka.  Krieger. 


Afrkedlgeke,  Overlæge  1  Armeen,  Dr.  med.  L.  G.  V.  Thune,  K. af 
D.  og  Dbmd.,  er  d.  17de  August  efter  Ansøgning  og  paa  Grund  af  Alder 
og  Svagelighed  afskediget  med  Pension  samt  udnævnt  til  Etatsraad. 

BøMald.  Praktiserende  Læge  Ludvig  Uldall  er  død  d.  15de Au- 
gust, 48  Aar  gammel,  efter  i  en  Aarrække  at  have  lidt  af  en  uhelbrede- 
lig Sindssygdom. 


148 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslsgen  ere  i  Ugen  f^a  Onsd. 
d.  14de  August  til  Tirsd.  d.  20de  August  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægeroe  i  Ejøbenhavn  i  AU  SOO  SygdioiDstil- 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  381,  nemlig: 

B«rn  fra 


Idf. 

In. 

15-5. 

S-1 

n^erlAir. 

Suu. 

Brystkatarrh  .... 

25 

25 

21 

10 

2 

83 

Lungebetændelse    .     . 

5 

2 

1 

3 

12 

Halsbetændelse  .    .     . 

4 

13 

2 

• 

26 

Faaresyge     .... 

6 

2 

1 

• 

13 

Kighoste 

• 

» 

4 

2 

8 

Rheumatisk  Feber.    . 

4 

8 

II 

• 

12 

Enuderosen  .... 

»  ' 

u 

» 

» 

1 

Ansigtsrosen.     .     .     . 

4 

7 

0 

M 

11 

Mæslinger     .... 

» 

» 

1 

• 

2 

Kopper     

» 

• 

t 

• 

■ 

Skaalkopper  .... 

» 

• 

3 

• 

S 

Skarlagensfeber .     .     . 

• 

1 

13 

3 

• 

17 

Koldfeber 

» 

7 

• 

■ 

8 

Gastrisk  og  typboid  Feb. 

17 

27 

11 

2 

1 

58 

Blodgang 

• 

• 

• 

■ 

• 

Diarrhoe 

20 

25 

14 

6 

73 

Cbolerlne 

13 

19 

4 

1 

41 

Strubehoste  .... 

» 

D 

1 

» 

1 

Diphtheritis  .... 

2 

2 

1 

i 

5 

Barselfeber   .... 

n 

3 

N 

» 

3 

Skørbug 

2 

1 

» 

> 

4 

102  142     75       47 


15 


381 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Vesterbrogade,  Adelgade  og  Springgade;  relativt  1  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  i:  Østerbrogade  (1,9$  pCt),  Sprioggade  (0,98)  og 
Vesteryoldgade  (0,m). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
Tar  stærkest  repræsenteret  i:  Adelgade,  Borgergade  og  Springgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  3,  rheumaUsk  Feber  1 ,  g^trigk  Feber  1 
og  Diarrhoe  2;  samt  desuden:  Gonorrhoe  1,  veneriske  Saar  1,  Fnat  1 
og  Gulsot  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  39,  veneriske  Saar  16,  kODfllita- 
tioncl  Sypbllls  19,  Fnat  25,  blenorr.  Øiebetændelse  4,  Urtlcaria  3, 
Zona  3,  Nældefeber  3  og  Hjernebetændelse  3  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  107  Læger. 


c.  A.  RelUølf  F«rlaf.    BUnc«  Lvnøf  Bftftrykkarl  ved  W,  8.  MihU. 


ift  fof  Læger, 

.3d>«Ril*e.li,'  .",1  i'.,    ...  Nr-IQ. 


InJHioU.:   Nt t^Mg  el :  Atgisa  pMlirif  Toiattaia.    Tti  ilidvH  ItmmÅ'Upmt  i  I 

Hje  Bflger.     Fra  Odla^    BekjndtgfRlst.    Ugntig«  øpi4aii<k«  Sjfjøaipe  I  Ijf- 
beDban. 


Af  Nothnagel  (DeuUches  Arch.  f.  U.  Med.  HI  Bd.,  4.  Heft  ]«67). 


Siden  H  eb  er  den«  Tid  foratoar  naa  som  bekjettdl  vedAn<^ 
gina^  pectérifr  {SteBocardia)  en  paroxysm&vis  optta- 
dende,  sygeii^  Tilstaad,  der  væsenlig  beetaar  i  eo  averor^ 
denlig  heftig  Smerjte  i  Bjerteegnen,  aooi  gjerne  stråaler  ud 
rmod  Skuldereh  elier  Aitnen ,  især  tenstre^  og  eom  er  for» 
iMiDden  med  eil  ubeskrivelig  FMeléé  af  Angst;.  Man  er 'i 
Alfiiindtlighed  ftsig  on,  at  denne  Lidefløe  maa  betiegfaeå  soni 
en  Neuroøe,  og  det  éf  dobbelt  Art,  nemlig  dels  én  kloniek 
firaxnpeil  fjertet,  dele*  en  Byperasthesi)  mén  åt  dem  kfvn^i 
de  adtersjeldbeste  Tiltolde  beror  paa  en  i^en  Nervelidélaé^ 
eftersMfi  deri  i  Reglen  tfdrefindes  »sygelige  Tilstande  t  EQéntei; 
som  -udøve  éo  abnetm!  Piifring  paa  Bjtrtets  Gangtier  eller 
Plexaé'  cardia<^Q8. 

Forfi  ai  nærværende  Afhandling  har  iagttaget  en  Række 
Tilfælde,  hvilke  han  tror  sig  berettiget  til  at  opstille  som 
Oruadiag  for  en:  særegen  Form  af  vaqomotoriafce  Neuroser, 
øom*  han  betegner  med  det  i  Overskriften  anfbrte  Navn. 

Sdle  Rshke  4de  Bind. 


150 

/  Det  ite^St.paafaldende  Symptom  bestaar  if  øn' Féléflse 
af  Ængstelse  og  i  Hjertebanken,  som  optræder  !An- 
fald,  saaat  andre  Laiger  i  p^ule  ^åe  n9agælden<)efrilfælde 
havde  qpfattet  ifi^t^injben  s^^  |n  e^fljg  ^^fjt^^^^lljls.  Men 
der  er  slet  ikke  nogen  Lidelse  af  Kredsløbsorganme  tilstede; 
derimod  viser  der  sig  i  Lemmerne  eller  Kroppen  Tilfælde, 
aer  maa  henføres  til  en  Krampe  i  Karrei^e.  Oflej  men 
ikke  altid,  kommer  dertil  en  Følelse  af  Svimmelhed  eller 

primært  fra  Hjertet' bdg-aaeTrde'LiilelM,  men  at  de  steno- 
kardislc^  Tiltelde"'eTB  nfTclcutnJær  "Ntrturj  afhængige  af  en 
meget  udbredt  Krampe  i  Pulsaarerde ,  Noget,  som'båiliie^ 
dienfof  søger  at  bevise. 

Efter  at  have  anført  flere  Tttringer  af  nyere  Forfattere, 
der  hylde  mere  eller  mindre  beslægtede  Anskuelser  om  de 
her  omtalte  Fo|^^4^p,n)6d^eler;  .Fqi^  fi^;&BE^ke  af  4  Syge- 
historier og  gaar  derefter  over  til  at' beskrive  Sygdomsbille- 
dets finkellheder.  ;  -      ..:...... 

Subjektive  Tilfælde.  Dnder  Anfaldet  klage  de  Syge 
nærmest  over  eiendommellge  Fornemmelser  i  Lem- 
merike^  ilUegleii  ensanicd*  i  dbm  allé^  tjelden-  overveiehde 
i  et  enkelt,  «CHn  da  ^rTenetire;  Htender og Fødéørere  gjerne 
mest  .aogrebne«  Der  indfisder  sig  eo  Féleiee  af  Sttfhed, 
hvovunder  Lemfnoroe  ^ere  iligeaoiD' udøde«)  og^  dertil  kommdr 
Tyngde  og  VanskeK^ed  ved-Bevægeta^r.:  Endnu  ihel-e  fbe»* 
trædende  er  en  temmeligt.  sCærk  Føleke  af  Kulde,  især  i  de 
]rdersle.Ilele.  Decnæet  føles  t det*  olta.eD  Stikskémog  Prikkelo, 
Éoin  olm.  LetHitierneiteov,  /utadidrtideh  ftilligé  Smerter  .af 'saiK 
kaMøit  'nefuralgiBk.BeekafifeDhed;:  de*  ere.  meget  sJeMen  søf- 
detes  overv^iende  i  et' enkelt  Lém^,  og  fa  ee  det  ogsaa  paa 
veastnéSide.  —  I  enkelte  Tyfoide,  hdet  Ogsaa:  Broppei^  idet 
ddr  udbreder  sig  efi>tiliBii}deligiKttldefoffnémnieise  over  den> 
En  eller  to  Gange  har  der  ogsaa  været  klaget.  Over  Stivhed 
i  Kroppen,  medens  Lemmerne^  nøfvnllg  Benene,  forhleve  saa- 
godtsom  frie. 

Bvad  der  dog  plager  ée  Syg«  eadnu  mere  end  dieee 
Lidelser,  er  Polelse  af  Ængstelae.og  aj.ertebtaaken. 


9én  føføM,  der  er  af  meiget  ror^kjeUig  Styrke,  beskrives  som 
Ængstelse, I, Bekle.niinel99,  aTpmhcdt  eller  •Fcygt  i  Brystet*, 
Faletae  .»f  ube^kriv^  'Aogs^,  som  om  roaa^kul^e  dø  eller 
gaa-  til  Gi^upde^  Pel^isi^p.s  Sæde  beofares  til  fipigastnet  eller 
jRraBkordKeh  :  ODe  jføies  iiUigp  en  dump  SmerjU  i  Hierteegnen, 
éeffr«vUøtu»d?odi|.,8ig  tjL  veipstre  Brysthalvdel ^ler  vensir^ 
Atm..  (Jnc|Qrtvd#i>*^ibe8,.d^  jSyge  af  en  pjioUg  lUro,  ,jsætte 
ég  opiSeiig^  leUer  »9pr,iqge.  :qd,af  den  og  gaa  omkring;^  7- 
BJertøbaokeQ  ^r  a)t|d  inb|9i:0raø  tilstede.  De  Syge  feje  en 
wBanfceD«  i.BivqteA)...i9ft9,tpa9|  ea  meget  ubehagelig  Maadø. 
Undertidilil;  kiwmer  derJlH  anmer^  eller  mindre  stærk,  suh- 

Sviifo^mttlhed;  qr  ikke  kpojitaiit,  men  meget  hyppjg 
lot^ommeqde.::;  fie .  mere.  1  dapn^de.  Sy^e  sammenligoe  .den 
mnid  RøleJaea  s(f  len  .begypdao^e  Besvimelse:  Ojenstandene 
agrttea  at.  di^fiie  4ig  omkriflig^,  ^r  konHoer  F!uoklen  og  Taagf 
for  ^ineooi;  imd  depnø  følelse  er  ikke  forbupden  med  Ho- 
ledpipisw. ','•.]  I  .:■  .: .  ,  ,    •      j;, ,.  j     . 

^  :jOJi^j9;klit|e:Ti)!f:(9idq..  Samtid^  p^dj  de  b/eskrevne 
Fornemmelser  i  Lemmerne  blive  disse  Dele  blege  og  bvide, 
Noget^.iom  d#  SjgeiBegløD  oga4a;af  aig  aely.  lægge  Mærke 
tiL  CoderUde^  kumiei.Mynlig  FingreB^  b)|ve  aaa  blege  som 
^IdadtLe«);' N^gløfte.bliive  Gya^etiBk  farvqde,  An^tet  blegt, 
iWBd  ølappø  Trak,  Ørerne,  voilignende.  Qjeig  saas  i  et  en*- 
kait  Tilfælde  (i  bvAUret  der  ingen  Svbnnielbed  vff  tilstede) 
Ørerne  »forbigaaende  qbnormt  rø|d^  To  Gange  lod  (jiet  aig 
paavise^  at  A.;  radialis  blev  sqevirere  og  Btodbølgen  deri. la- 
vene, medena  Pulsens  jUdligQrø  Dj^skafifec^bed ,  vendte  tilbage, 
juaar  Anl^ddet  tar  forbi;  Svarende  til  den  subjektive  Kulde- 
/oroemmelaø,  kommer  der  en  tydelig  objektiv  Formindskelse 
•ff  Varmegraden,  , især  atærkt  udtalt  i  Hænder  og  Fødder, 
fluden  er  .undacMden  beda^kket  med  kold,  klp^brig  Sved. 
Stundom:. lades  der.ogsan^  en  meget  rigelig,  kjar,  næsten 
vandaølig,^  odaeaftde  ,UBin^  en^  ^aakaJdet  iiUrina  apastica«. 
Dernæst  iagtAAgas.paa  LemmeruaM en  tydelig  Aftagen  af  Fø- 
Maen.  NaaiestUi  og.  Vaameiadtryk  iagttages  mindre  skarpt, 
i.keftige  Anfald  undertiden;  slet  ikke.     Af  og  ttl  kunne  de 


Syge  selv  mærke  denoe  Anssthesi:  dø  føle  Ikke PlD'gerapidt 
serne,  n^ar  dé  gnide  åeia  mod  hinandeo,  kunne  ikke  ta^e 
Ting  op  af  Lommen,  fdrdi  de  ikke  kunne  fele  dem,  opfatte 
ikke  bulvets  Varmegrad;  naar  de  gaa  paa  bare  Ben  o.  s.  v. 

Hjertet  bevæger  Afg  regelmæssig.  I  Rbglen  kan  man 
ikke  med  Sikkerhed  paavise  nogen  foi*addret  Hyppighed  af 
Slagenel  1  et  enlLélrTilfælde^iagttoges  der^'en  lidt  langaoaoi* 
mere' Puls;  mén  i'eft  kndét  Var  der  i^egeimsøssig  far  AntM^ 
det  en  meget  langsbmmei^e  Puls :  den  feldt  fn  80  til  64^*^60. 
Ofte  kan  man  samtidig  med  HjøttéUankea  Me  et  forsterktoi 
Anslag;  i  et  Tilfælde',  i  fatilkcft  Anisfaget'  slet  ikke  kiindé 
iagttages  imellem  Anfaldene,  kunde  man  undei'^  samme  btfadi^ 
se  og  føle  det  i  4do  eller  5te  Al^bdnsriiellémfum  indenfor 
LInea  mamillaris.  Lydede  ftllid  rene;  uden  Bilyd.  ^  Aabde«* 
drattet  gaåf  rolig  og  regelmæséig  fbr^sigj  Uden  objéMr 
Dysptioe.  —  Séosofltnte  «r  sttindoiM'iioget  betaget,  madaw 
Anfaldet  staar  paa,  idet  d^  givøfef' langsoiøoM  øg  Vvæpé 
Svar  paa  Tiltale  og  iagttages  en  vis  aandelig  Tunghad*; 'Hiea 
dér  ér  afdrlg  iagltågét  doget  ftiludfct^ndilst'Tab 'afiftbVidst- 
»leden. -"  '  -'"•    •'    '    "'      ♦       '••    ••  .'il.-  -• 

Bvert  tsnkeh  Aafåtd  beg^fnder  nieid  M  éaskra^nd  PoN 
némm eiser  I  LemmeWre;  lioglé  Minuter  efter  kdmme^  der 
Hjertébanteti  med  Ængstels^e'  og  SVi^ÉHn^eitied. -'  Synoptoisiaraa 
Hbldb  tii  tru  méd  stéi^e'  elter^  iftkidre  Stikke  i  et-  KvarMr 
eller  én  Itdlv  Timeij-^^fle  kan' 1  dogle' Mlbiiter,  sjéidbn  v  ea 
hél  Time  eller  derover;  -defpaa  tabiéTiiftøldena^  sig* 'rask,  lag 
dén  natnrUgé  Tifstand  vwdef  tilbage  i  Løbet  af  «a  rnagn 
kort  Tid.  Anfaldene  komme  snail  én  eller  flere  Oange  dag^ 
lig,  snart  med  flere  Dagea  MeHemrom,*  indfiodei  eig  snait 
om  Dagen,  tfnart  om  Natted,  hos«  Mange  hyppigst  om  Nai^ 
ten.  be  kutitie  komme  uden 'bekjéndt  Leilighedsaarsag;  men 
hvad  der  næsten  altid  er  istaiid  tfil  at  fVenkkalde  denn^  ør 
Kulde,  'saaledes  f.  Éx.  Vaskniag  af  Hændernø  i  koldt  Vand, 
kolde  Fødder,  Kulden  paa  Oaden'  o^,  abao'  dø«  syoløa,  øm 
Natten  i  Soveværelset. '  Dø;  der  hate- deres  Attfald  om^Nat- 
tén ,  va^agne  op  i  Uro ,  med  Ængstelse  og  Hj^rtebanketl, 
saaat  4e  stundom'  ikke  kdnne  bllvø  r  Sengen ,   men  apridgé 


1^3 

op  for  al,.-raa.  Ro.  FøddeYpe  ^re  kolde,og  stive  Ojpliypnde, 
mrme.Dfikkie  tujMie  uodisiUdeii  bringe. ^pffl^det  iil  ai.haire 
•p,  og  'OAef  en  •hulv  .ellar  M  Tinie^  .Foftøl)  ,k^wm^^  di^r,  da 
g/emte  iRo..og  Saro:  Dar  kaD  kQmme  Ø^re  aa^fJ^noe  ^njTald 
aamfBeJMaL:  :l  aodr«  Tilfielde  kommer  ^nf^idat  alrai,,  Aaar 
éeniSyHe  faartilMi^a,  «g  hører  ikke/op,  før  han  er  bUven 
«ilgeQlundl»ivanini  Mange  Syge.ga^  ^erfi^r  i?)drig.:i  Seog 
lulen  VaemeOaihe,  andre  aøge,  selv  pcten  at  bfiyøc^^fjspurgt 
Imtent^  attf«r|uvte  øHer  førhjoudce  i^fa|dpt  v^^.  at  gnide 
LamitiarM,  «e4  iai  {remUMe  rigoUg  Syed  eUfjr  ved  at  ;dakke 
aig  in€^e.t  UL  Alle  føle  ^Big  bedet  tilmode,.  ve4  ai  bplcle  sig 
godt  vame.  ^..1  d«  frie  Melienprum,  er  ,der,  fpldkpq[)/9.Qii( 
ValbøiAdeade,  og :  der  opdages  iiig^  ,sygelig.e.  Tilstande  i 
BQget.fOrga4iayatQm4  Iigeøoni&  og;E|aa  di^.jOhiekMvt/  iagttagelige 
FneiiMoaiager,  ider,flre,.ti)iitfde  ua4er  /^iif alfaet,,. ^vfnfl^; fuld- 
stændig. .,<>•,! 

Aarsager.  Sygdommen  iagttages  kan  hos  Voine, 
baade^  MttQd  og  Hvinder,  jaf  foxskdellig  Sland  pg  Stilling. 
iege^iabygAWf^ep  har  ing)e,q  Bpty^pjqg:  .tømpestore,  Last- 
dragere Wgrjb^a^  ligesaa  ^odt  .a^NapiKviadef  af  de  bedre  etil* 
lede.  Safnfti^dskiaaser.  Spor. en  vigtig  A^rsag,^,  ikk«  bfot  ,til 
de  enMIfe  Affald,  men  til-Udels^  overhovedet »  roaa  ipan 
betragte  KuMea:  Sygdomoaen  ^er, hyppigst  om  Vinterpp  og 
tab4r  øig  øtupdom  gaoafcfi  med  den.varppie  A^rstid  for  at 
vende... tilbage  avøte  Vinter.  Ogsaa  Boligens.  Bfe^k^fjtepbed 
og  Varmeforhol^  ere  neppe  yden  Betydning;  ?or^.  tiUkriver 
saaledee  Sygdommens  Tifstedeværelse  hos  enpafne  af.^øiere 
Stand  daq  Omstændighed,  at  hun  i  flere  Aar  havde  sovet  i 
en  kold  Stue.  .<^. Som  Anlægsaarsag .  virker  muligvis  en  vis 
Grad  af  Anæmi,  der  iagttoges  i  nogle  Tilfalde.  Flere  af  de 
Syge  hayde  en  udtalt  Tilbeielighed  til  Sved  over  hele  Le- 
gemet, andre  led  af  Fodsved«  .      . 

.  Prognosen  er  god.  Stundom,  især  i  indgroede, Til- 
fælde^ vil  Sygdommen  i  Længere  Tid  ikke  vige  for  Beband« 
UDg<en;  men  det  lykkedes  dog  hos  de  fleste  af  de  iagttagne 
Syge  at  tilveiebringe  fuldstændig  Helbredelse  og  hos  de  øv- 
rige en  kjendelig  Bedring. 


164 


'  Behandlidgen  er  geiaet  nå  fipa*  deniAnskilelge)  at 
hele  Lidelseo  er  af  vasomotorlsk  Oprindeløey  og  «t  én  Krannp« 
i  Pu1saa?éme  er  det  primære  Moment.  Fdr  at  tieftve  deniie 
maa  inan  brage  Mfdler,  der  forøge  Blodtitglrømnlfigen  IbA 
Hudens  Overflade  dg  fremkalde  en  Slappelse  i  Kbr^æggene^ 
—  fremfor  AU  altsaa  Varme.  De  Syge  maa  otd  mnUgtagé 
yarme  Helbade  (kolde  kunne  ofte  ikké  taales,  'ikke  étig9Bg 
om  Sommeren),  iafffald  varme  Fodbade;  "b^nifmøpn«/  -maa 
ofle  børstes  eller  hidgnideér  med  Senopaapiifitué  o.  tigiii 
Fødderne  maa  holdes  vårnre,  Vasknlng  med  koldt  Vand'  for^^ 
bydes,  Ophold  i  kolde  Rum  saavidt  mulig  undgaat^  ^Varmea 
i  Værelserne  være  tilstrækkelig.  Da  disse  Midler  imnig  nok 
føre  til  Maa^et,  har  Forf.  ikke  gjort  Brug  af  de«  kMstaiité 
Strøm.  -^  Af  indvortes  Midter  er  hidtil  kun  Chiofn  forfitøgs^ 
vig  givet  i  enkelte  Tilfælde.  <-  Fot  at  forebygg<e  l^ibagefald 
anbefales  Koldtvands  Afrivninger.  -  -    '  •''' 

Den  ovenfor  beskrevne  Lidelse,  dér  i  alt  Væsenl^l 
stemmer  med  det  gamle  Begreb  « Angina  peetof isn,  har 
Forf.  betegnet  som  «va8omoforia» ,  fordi  den  er  øerbtmden 
med  en  Række  vasomotoriske  FIremtoninger, 'der  forWentHg 
ikke  kunne  betragtes  som  tilfældige  og  uvåsenMge  Fialger  af 
en  oprindelig  fra  Hjertet  udfasende  sygelig  Piroces,  men 
væsen  li  g  h&re  med  lil  Sygdomsbilledet,  give  dette  et  sien« 
dommeligt  Præg,  ja  høist  sandsynlig  maa  belragles  som  Aar- 
sagsmoment  til  de  stenokardiske  Symptonier. 

De  ovenfor  skildrede  vasomotoriske  Fremtoninger  i  Lem* 
merne  stemme  fuldstændig  overens  med  dem,  Forf.  i  en 
tidligere  Meddelelse  (s.  «13.  f.  L.»  3die  R.  IH.  Nr.  7.  8.  S. 
112)  har  beskrevet,  og  de  Beviser  for  deres  vasomotoriske 
Natur,  som  hist  ere  anførte,  have  ogsaa  fuld  Gyldighed  paa 
dette  Sted.  1  hine  som  i  disse  Tilfælde  oplraadte  Lidelsen 
i  Anfald  med  frie  Mellemrum,  med  Bleghed  og  Stivhed  i 
Delene,  med  subjektiv  Kuldefornemmelse  og  Aftagen  af 
Varmegraden,  med  tydelig  udtalt  Modtagelighed  for  Kuldens 
Paavirkoing,  med  ensartet  Virkning  af  Behandlingen,  isan* 
Anvendelsen  af  Midler,    der  forøge  Blodets  Tiløtremning  til 


Q«i4§n»  OvfprAidje.  ^  Som  imiMelbtre  Følger  af  KrMipe  i- 
Korreae  Qptr«d«r  der  ag)Baa  SenmbjUtetsfocstyrreUer,  ^g  det 
^aaveL  .subjejaive .  0019;  deo :  objekUn  paaviftelige  Anssthesi. 

A|ed  Honøyp^Ul  Piocboklet  meUem ;  distd  Yasomoloriske 
Pirocesser  og.  d^o.  ledsagende  Angina  peotoria  antager  Focf., 
aom  aDført^  at  bme  ere  primære,  denne'  aekundter,  aibiBngig 
af  hine y  og  del  af  følgende  Grunde;  For  det  Første  følger 
Bjertet)atikea..og  Ængsielae  altid  efteiT  d«  sygelige. Fremio-. 
DHOiger  X  I^rofnecne^  medens  den.  om,ve&dte  Orden  aldrig 
med  Sikkerhed  har  kunnet  paavises;  dernæst  forekomme 
uodertidem  å^  vasoB^otariske  Fremtoninger  (og  Svimmelbe- 
den),  .udenat .  ^j^rtet  i  den  før«te  Tid  af  Sygdommen  bar 
v»ret  laogrebet  i  de  enkelte  Anfald;  fremdeles  kunne  i  en^ 
kelle  Tilfælde:  de  Syge  forebygge  den  truende  Bjertebanken 
og  Ængstelse  xed  al  opvarme  og  gi^ide  Hænder  og  Fødder, 
altsaa  ved  Midter,  der  ere  skikkede  til  at  hæve  Krampen  i 
Karrene;  hvad  der  ligeledes  taler  for  denne  Opfattelse,  er 
den  LetteUe,  som  den  Syge  -^  i  JMIodsætning  til  den,  der 
lider  af  en  egenlig  Angina  pectoFis,  -^  ofte  kan  opnaa  ved 
9t  gaa  op  og  ped  under  Anfaldet;  endelig  kommer  hertil 
den  IndQydelse,  Behandlingen  udø^ver;  juagtet  den  jo  kun 
tager  Hensyn  til  Krampen,  i  Karrene,  bringer  den  dog  ogsaa 
de  stenokardiske  Symptomer  til  at  forsvinde« 

Vanskeligere  er  det  at  fqrstaa,  paa  hvilken  Maade  de 
tvende  Rækker  af  Tilfælde  afhænge  af  hinanden.  Forf.  tæn- 
ker sig,  at  den  udbredte  Krampe  i  Karrene  paa  Grund  af 
den  Forsnevring  i  samme,  den  frembringer,  forøger  Mod* 
standen  i  ;det  arterielle  System,  at  saaledes  Hjertet  faar  et 
større  Arbeide  for  at  overvinde  denne  Modstand,  og  at  denne 
forøgede  Hjertevirksomhed  faar  sit  Udtryk  i  den  tilstedeværende 
Hjertebanken  og  det  forstærkede  Anslag  af  Hjertespidsen. 
Ængstelsen  og  Beklemtheden  maa  utvivlsomt  sættes  i  umid- 
delbar Forbindelse  med  Hjertebanken.  En  saadan  Fomem^ 
melse  forekommer  jo  som  oftest,  naar  Hjertets  Arbeide  staar 
i  Misforhold  til  den  Modstand,  der  skal  overvindes,  hvad 
enten  Modstaodqn  er  normal  og  Hjertets  Kraft  for  ringe  el- 
ler denne  sidste  er  normal  og  Modstanden  forøget.    Disse 


160 

ForoMMiielser  have  d^eB  Snoåé  i  Hjertets-  ««iifiAMe  Nenrer, 
iVaguB  (OoltE,  Vudgrejf, 'maask«  ttldeift  ogsaa  1  Bryétttfg- 
geoB  Føleoarver,  aom  træffes  af  Hjerteta^forstaMrkede  Aoslag. 

Det  Yar  imidlertid  ibaligt*)  at«  aiié  BymptoiaerDe  kunde 
være  sideordnede,  saaledes  at  baade  Krampeo  i  EairsDe  og 
den  forstærkede  BJertevirksomfaed  vare  fremkaldte  ted  en 
Refletvirkning ,  der  iidgik  fra  Budens  Følenerver.  Denne 
F^Uadag  syne^  dog  mlbdre  sandsyvtig  paa  Grand  af  det 
ovenfor  berøtie  Forhold  med  Hensyn  til  Tiden  for  TiltoMe- 
nes  Optræden. 

Pulsens  Fortiold  i  det  foreliggende' SygdomstUfæMe  lader 
sig  ikke  sikkert  forklare.  Hyppigtieden  ahreg  i  Reglen  ikke 
synderlig  fra  det  Normale,  men  var  dog  en  enkelt  Gang  meget 
formindsket,  Noget,  der  imidlertid  paa  Grund  af  de  usikkre 
physlologiske  KJendsgjerbinger,  der  endnu  foreligge,  ikke 
med  Sikkerhed  kan  tydes. 

Svimmelbedeo  hidrerer  efter  Porf/<s  ^Mening  fra  en  vis 
Grad  af  Rjerneaiteeimf,  der  opstaar  soaii  FeAgtr  af'  Krampen  i 
Bjernepulsaareroe.  Det  er  Jo  en  a%jort  Sag,  al  Bjeme* 
anæmi  kan  fremkalde  Sviil)melbed  og  Følelse  af  Armagt;  at 
her  er  fljerneanæmi  tilstede,  synes  at  fremgaa  af  Kulden  og 
Blegheden  i  Ansigtet  og  af  de  i  betydeligere  Tilfælde  stærkt 
slappede  Træk,  og  at  denne  Anæmi  hidrorer*  fra  en  Krampe« 
i  Karrene,  ligger  det  <iær  at  antage,  naar  man  tager  Hensyn 
til  de  samtidig  forekommende  vasomotoriske  Fremtoninger. 

Den  anden  Mulighed,  som  man  kunde  tænke  sig,  nem- 
lig at  der  fandtes  en  passiv  Bjerneanæmi  paa  Grund  af 
utilstrækkelig  Tilførsel  af  Blod,  fordi  Bjertets  Virksomhed 
var  formindsket,  —  har  det  imod  sig,  atHjertevirksomheden 
under  Anfaldet  er  forstærket. 

I  et  enkelt  af  Forf/s  Tilfælde  kom  der,  da  Anfaldet  var 
paa  sit  Bøidepunkt,  kloniske  Trækninger  i  Lemmerne.  Da  Sen- 
sorium  samtidig  var  noget  betaget,  var  der  aKsaa  k>egge  Boved- 
symptomer  ved  et  epileptisk  Anftild  tilstede,  nemlig  Bevidst« 
løshed  og  Kramper,  skendt  begge  ufuldstændige.  Denne  Om- 
stændighed faar  sin  Interesse,  naar  man  mindes,  at  adskil- 
fifge  Iagttagere,  saasom  Kussmaul  og  Tenner,  Brown-- 


1S7 

Séquard  og  Reynolds,  holde  paa,  at  det  epileptiske 
Anfald  beror  paa  en  Erarope  i  Bjernepulsaarerne,  og  naar 
dertil  erfares,  at  Forf.  i  adskillige  Tilfælde  af  udtalt  Epilepsi 
har  set  tydalige  vasomotoriske  Fremtoniager  i  Lemroerae« 
ja  i  Kroppen,  hvilke  altid  enten  gik  forud  for  Anfaldew 
tfUer  Of  traadte  aiene ,  odeniit  dét  k^m  iil  noget .  virkeligt 
Anftdd. 


Af  Dr.  van  Andel,  Læge  ved  SindssygeaDstalten  1  Kutphen  (Nederi. 
Tijdschr.  2  Afd.  1  Afley.  1866.  —  Schm.  Jhrb.  Juli  1867). 


Eo  64  Aar  gammel  Helancholica  havde  sidat  i  Aogaat  1864  for  at 
begaa  Selvmord  slugt  ea  SølTgaKeL  af  19  QtmV-  i49Dgde.  SpidaeD  var 
i  Pars  cardiaoH  af  Maven  og  veodte  opad  fg  fortil,  medens  Skaltet  Iaq  t 
9m  pylorlc«  og  vCndtø  hagtU*  I  BegyndQ^eD  vai:  Alm#nbe(lnd^9flet  .lUe 
^endelig  lidende;  kun  viste  der  sig  nogen  Feber  samt  SjQfiert^  i  veostis 
Reglo  epigastriea.  B^baBdllDgeo  var  exp^ktai^, .  DIætea  forsigtig.  Den 
6te  November  bavdø  der  dannet  sig  en  Svolsl  ovenfor  øg  tUvensde  for 
Navlen,  hvor  man  før  liavde  felt  Spidsen  alGaffolen,  Siom  man  nu  Ikke 
Isngere  kunde  føle.  Han  havde  derved  kan  ringe. Smerte  og  lldebefln« 
deade;  Fordoletoe  og  Stolgang  bleve,  naar  det  behøvedes,  holdte  i  Orden 
ved  BJiBlp  af  leue  Midler;  af  og  til  klagede  deu  Syge  over  Smerte  der, 
hvor  Svulsten  havde  sit  Søde,  og  da  var  der  gjeroe  nogen  Feber  til^ 
stede.  Saaledes  holdt  Tilstanden  sig  i  flere  MaaneAer  oden  synderlig 
ITorendriBg.  Først  i  Mal  det  følgonde  Aar  begyndte  dor  at  udvikle  sig 
en  Absces  omtrent  tre  Flngersbred  oveafor  og  til  venstre  fof  Navlen ;  den 
aabnede  sig  af  sig  selv  den  12te  Juni  med  ringe  Udflod  af  Pus«  Man 
besluttede  foreløbig  at  holde  sig  til  den  eispektative  fiehandling,  indtil 
man  med  Sonden  gjennem  Fistelaabnlngeb  kunde  komme  til  at  bestemme 
det  fremmede  Legemes  Leie;  den  12te  Juni  viste  imidlertid  Gaffelens 
fire  Gren«  sig  1  Abscessen  lige  tæt  ved  FisteiaabnlngCD.  Ved  oølagtlg 
Undersøgelse  kom  man  efter,  at  de  Dele  af  Abscesvseggen ,  som  fendles 
mellem  de  enkelte  Grene  af  Gafltelen ,  dannede  den  eneste  Porhlndring 
for  at  fjerne  den  fuldstandig.  Denne  Forhindring  fjernedes  ved  la  cision, 
og  DU  kunde  hele  Gaffelen,  hvis  Skaft  var  evenrcikket  med  bløde  Fae« 
kaTmasser,  Qernes  fuldstændig;  den  var  ganske  sortegiaa  af  Farve,  og 
midt  paa  Skaftet  havde  der  afsat   sig  Krystaller  af  phosphorsur  Kalk. 


Øejp  SjfgBj.  der  kun  lAå  IncUionen  havde  Jtlaget  over  Smerte,,  (ø||e  «)g 
qi^get  lettel.  Fistlen  blev  simpelt  forbunden  ^  o^  holdt  omhyggelig  ren ; 
deii  bjev  under  denne  Behandling  mindre  og  mindre,  ig  den  14de  Juli 
varder  dannet  et  foldstsendfgt  Ar;  der  vår'  iLun  i  Omfani^et  nogen  Ifn^ 
ftlt#étion  tilbage,  som  dog  ogsåa  snart  foravBodt,  sakat  Helbradelseo. 
IniDdeibetrAgtQs  som •  fuJjdstMQdigi     r  :       ..    .    • 

•' Porf.  betegner  dette  Tilfælde  som  et  nyt  Bsfis  paa^.m 
selv  betydelige  mechaniske  Forstyrrelser  i  Underlivsiildirciftv. 
dene  kunne  forløbe  heldig  ved  simpel  exspektaliv  Behand- 
ling uden  operative  IndgrebV  "Ban  nævner  tillige  et  af  H. 
Ort  (Inaug.-Diss.  1853)  meddelt  Tilfælde,  i  hvilket  der  paa 
Grund  af  en  nedfllngt  GiflMivat  g]o^tGjialro1;pmi  med  forbi- 
gaaende  beldigt  Udfald. 


Nye  Bøger. 

J.  iVf oldenhawer  og  Johan  Keller:  Nordisk 
Tidsskrift  for  Blind«-,  Døvstumme-  og  Idiotsko- 
len. Kbhvn.  1867.  (Ghr.  Steen  &  Søn).  1ste  Aarg.  løte 
Heflfe.     48  8. 

Det  øiemed,  Udgiverne  af  nærværende  Tidsskrift  have 
É9Li  sig,  nemlig  at  virke  for,  hvad  der  kan  tjem  til  den  Blin«- 
des,  Døvstummes  og  Aandssvages  Tarv,  bøp  være  Lægerne 
en  Opmuntring  til  at  yde  dem  den  virksomme  Bistand,  som 
de  gjøre  sig  Haab  om,  og  Ugeskriftet  skal  heller  ikke  und- 
lade at  henlede  alle  Standsfællers  alvorlige  Opmærksomhed 
paa  det  med  det  foreliggende  Hefte  begyndte  Foretagende. 

Foruden  at  optage  Artikler  fra  de  nordiske  Lande  vil 
Tidsskriftet  give  korte  Meddeleleer  om  det  Vigtigste,  der  i 
fremmede  Lande  sker  i  Blinde-,  Døvstumme-  og  Miotsagens 
Interesse,  og  Udgiverne  ville  desuden  om  mulig  engang  aar- 
lig  udgive  det  Væsenligste  af  Indholdet  paa  Fransk.  Det 
udkomne  første  Hefte  indeholder  foruden  nogle  mindre  Med- 
delelser Begyndelsen  til  3  større  Artikler,  nemlig  to  vel- 
skrevne historiske  Afhandlinger  om  Blindeopdragelseo  (af  J. 
Moldenhawer)  og  om  Døvstummeundervisningen  (af  Jo- 
han Keller)  samt  en  af  den  sidstnævnte  Forfatter  affattet 
populær  Fremstilling  af  •  Idiotien  og  deus  Hclbredelighed«. 
Desværre  ser  man  af  denne  sidste  Afhandling,  at  Forf.  er 
kommen  ind  paa  et  Æmne,  som  ikke  ligger  ham  nær,  og 
at  han  for  en  stor  Del  savner  de  elementære  Forudsætninger 


159 


til  a(  behandle  saa  vaaskeiige  og  iDdvtklede  Spefgsmaad^  som 
dem,  der  dreie  sig  om  Hjernen  og  den»  Punktidner.  Mas 
kan  derfor  ikke  Andel  end  ønske,  afc  Tidsskriftet,  -^  ifakå 
det  overhovedel  vil  vedblive  at  omfatte  en  fra  det  øvrige  ladr 
hold  saa  forskjelligartet  Gjenstand  som  Idiotien,  —  i  en  snar 
Fremtid  maatte  finde  en  fast  Medarbeider,  der  har  en  paa 
selvstændigt  Studium  og  Erfaring  begrundet  Ret  til  at  tale 
med  om  denne  Sag  og  byad  ..defn]ie(\  staar  i  Forbindelse. 

Det  kongelige  Sundhedskollegiums  Åarsbe- 
retning  for  1866.  Redigeret  af  Dr.  Tb.  Brieka. 
Kbhvn.  1867.    (C.  Å.  Reitzel).    469  S.  og  en  Tabel. 

SuDdhedftkollegieis  Aarsberetning  er  denne  Gang  affattet 
efter  »amme  Plan  som  tidligere ;  men  Udarbeidelsen  af  Over- 
sigten over  Sygeligbedsforboldeae  efter  de  indkomoe  Medi- 
cinalheretninger  er  iaar  for  største  Pelen  foretagen  af  Re- 
servelege G.  Lange.  Det  besværllgq  Arbeide  er  derved 
blevet  lettet  for  Hovedredaktøren,  og  det  viser  sig  og^aa,  at 
Oversigten  h^r  vundet  i  Interesse  ved  .en  mere  afrundet 
Fremstilling  og  en  hyppigere  Benyttelse  af  Tabelformen,  end 
det  tidligere  bar  været  Tilfældet.  Af  særlig  Betydning  eit 
fiancelliraad  Ditzeis  klare  og  grundige  Oversigt  over  Dipb-; 
theritis  i  Frijsenborg  Lægedistrikt. 

Af  de  forlangte  Brklærioger,  Betænkninger,  Forespørgg?* 
ler  o.  s.  V.  en  der  adskillige,  som  nu  ere  uden  væsenlig  In* 
teresse,  men  som  vilde  bave  vakl  almindelig  Opmærksom,- 
hed,  ifald  de  vare  komne  til  Offenlighedens  Kundskab  i  det 
rette  Øieblik,  nemlig  da  de  paagældende  Sager  stode  paa 
Dagsordenen  og  Kollegiets  Yttrioger  kuude  væris  af  praktisk 
Betydning.  Det  skal  gjentages  og  atter  gjentages,  at  Kolle- 
giet vilde  støtte  sin  egen  Autoritet  ligesaa  meget,  som  det 
vilde  gavne  Beretningens  Læsere,  naar  der  paa  en  eller  anden 
iVlaade  blev  serget  for,  at  de  til  Trykken  bestemte  Udtog  af 
saadanne  Sager  som  de  her  omtalte  udkom  heftevis  hver 
Maaned  eller  hvert  Kvartal.  Kollegiet  kan  ligesaa  lidt  som 
enhver  anden  Regeringsmyndighed  undvære  en  Støtte  fra 
den  offenli^e  Menings  Side,  og  der  gives  intet  bedre  Middel 
til  at  opnaa  en  saadan  end  at  sælte  den  sagkyndige  Del  af 
Publikum  istand  til  at  følge  Forhandlingerne  saa  hurtig  som 
mulig  og  til  at  gjøre  sin  Kritik  gældende,  inden  Sagerne 
ere  blevne  glemte. 


Lærebog  i  descriptiv  Anatomie.  Udarbeidet 
efter  «Traité  d'Anatomie  déscriptive  par  Cruveil- 
hieri  af  J.  Lie.    7  Hefte.    Christiania  1867  (Johan  Dahl). 


16D 

<  Itette  V«rlc,  bvoraf  Vgesårifldt  tikUigere.  har  wmeldt  c|fi 
to  første  Hefter,  eg  hvovaC  man  nu  har  tikeodt  Red,  del 
ay?énde,  udenat  de  mellemliggende  ere  modtagjoe^  aynes  at 
udkomme  med  en  usædYanbg  Langaomheidé 


fn  Vilnitt 


f  Meraea'))  som  allerede  llgelVa  dette  Aars  Begyndelse  er  optmadt  paa 

forskjelllge  Steder  i  Europa,   har  I  Løbeit  «r  Somiaereu   trods  dennes 

stærke  Varme- og  trod«  den  ved  PaNserudslimtogen  foraaledlgede  megen 

«  Reisen  dog  Ikke  ftiaet  den  Udbredelse  og  Styrke,    som  man  t  Foraarei 

Ovfr.  •{}.  f.  L.t  for  2dde  Mai  d.  A.)  ha^de  Grnnd  til  at  befrygte. 

I  Tyd  skiand  begyndte  Sygdommen  ved  U hl  nem  ailereda  1 
Januar  og  Pebraar  meldtes  der  Tilfælde  fra  Rdin  og  Blberfeld,  og  8yg^ 
dommen  har  holdt  'sig  f  disse  Byer  lige  til  ^Intnlngek  åf  JtfH,  har  i  da 
forskjelllge  Maaneder  angrebet  Flere  eller  Pærre,  »en  éiMrIg  naaet  nogen 
betydelig  Udbredelse  (i  Elberfeld  dode  der  i  April  18,  k-  Mal  2b\  Ogsaa 
andensteds  ved  Rhinen,  saasom  i  Dusseldorf,  forekom  ider  I  Poraarct  og 
Fo^somihereti  enkelte  Tirrælde,  som  -dog  sidst  i  Juli  forøgedes  4  en  tem- 
melig betænkelig  Grad.  Del  er  mærkeligt  nok,  at  Sygdommen  saaledes 
ef  optraadl  meget  lempelig  i  hele'  Vcst-Tydsklandv  hvor  der  dag  hele 
Sommeren  har  været  en  usædvanlig  stærk  PerSon færdsel ,  medens  dett 
imod  Øst,  især  i  Øvre-Schlesien,  hvor  der  har  været  enkehe  Til* 
fælde  hele  Vinteren  Igjennem,  er  optraadt  med  langt  større  Udbredelsa 
(n  den  varme  Aarstlds  Begyndelse;  dog  har  Sygdommen  holdt  sig  til 
det  sydostlige  Hjørne  af  Landet,  hvor  den  især  har  hjemsøgt  de  Stader, 
der  ere  -Sædet  for  Bjergværks! ndustrien ;  i  enkelte  Byer  har  den  anrettet 
betydelig  Ødelæggelse,  f.  Ex.  I  Glclwlti,  hvor  der  indtil  Slutningen  af 
Juli  var  forekommet  4dO  Dødsfald.  Ligesom  Udbredelsen  ikke  var  be- 
tydelig, saaledes  havde  Sygdommen  ogsaa  enr  forholdsvis  mild  Gharåkter 
(ringere  Dødelighed  end  sædvanlig),  'og  det  uagtet  det  fra  først  af  var 
de  Tavere  stillede  Sarmfundkfclasser,  som  hjemsøgtes.  Endnu  maa  for 
TydskJands  Vedkommende  omtales,  at  der  stdst  i  Juli'fbrekom  en  Del 
Tilfælde  IDanzIg'),  og  at  der  i  Mal  viste  sig  et  Par  sporadiske  Tilfælde 
1  Berlin.  '  ' 


*)  Nærværende  Meddelelse  er  udarbejdet  efter  øn  PraafstiUiogaf  Dr. 
Drasche  1  Wien.  med.  Wscbr.  af  10de  og  Ude  August  d.  A. 

'1  Hei^fra  hidførte r,  aaavidt  vicjes.,  del  eo^.TiUælde,.  ^px  ad  Søveien 
kom  Ul  KJøbenhavn  i  den  sidste  Uge  af  Juli  Ojg  efter  faa'  Dages 
forløb  endte  dødeligt  paa  Smedelinicns  L^kareth.  ,     , 


161 


øst  for  Tydskltod  har  Gbolera  raaet  beføg  1  rus liik  Polen.  Fra 
d.  2tde  Aj^il  har  den  saaledes  Tsret  tilftlede  iWaracbao;  men  flørst  fra 
JaU  Vaaneds  Begyndelse  Tar  Antallel  af  de  Angrebne  af  nogen  Be^d:- 
Dtng.  Fira  Epldøniette  Begyndelse  Ul  d.  15de  Juli  yar  der  aon^ldt  608 
SygdomstllfÉBlde  og  208  DødtlUd.  D.  Udo  ioll  angrebes  U4,  af  hrilke 
80  døde«  I  ReglenI  efter  nogle  faa  Timers  Forløb ;  Sygdommen  yedblev 
at  raae  ttl  Maanedena  Slatnlng  og  optraadte  i  det  Hele  taget  meget  ond^ 
arlet  MsrkeUgt  Tar  det,  at  en  stor  Del  af  de  Angrebne  bode  i  de  høtt 
beliggende  Gader ,  der  ikke  ere  odeatte  for  OTeratømmelser.  Foruden 
Warsohan  angrebes  i  Begyndelsen  Labltai,  senere  ^Zelecbow,  tilsldst  og 
tonr  Plock.  Rimeligiris  tII  Weiehselens  ststfke  Overawømmelse  befordre 
Sygdommens  Udbredelse  i  høi  Grad. 

I  det  til  Polen  graiidaende  G  alisien  TtateGholeraes  Sig  I  en  Landsby 
Ted  Krakaa  sMst  1  Inni.  i  i  5  Dage  angrebes  der  7  Personer,  af  hWlke 
9  døde;  men  trods  Welchaelens  Oversvømmelser  1  denne  Egn  eg  trode 
ée  slette  Yilkaar,  hvorunder  Befolkningen  for  en  stor  Del  befinder  slg» 
har  Sygdommen  do«  ikke  ndbredt  elg  videre.  LigeledeB  ere  de  amdre 
Lande  I  <leR  nordlige  Del  af  det  østerrigake  Mooarehl  Udtil  gaaede  fri. 

Sygdommens  Hovedsiede  har  hidtil  v»ret  Italien,  hvor  meget  det 
end  har  eegt  at  v»rge  alg  derimod  ved  delvie  Afsperring  og  KarantBne« 
Alt  1  Fefomar  var  der  enfcelte  Syge  og  Døde  i  Lombardiet,  og  allerede 
mMt  i'  Aprtl  herskede  Choleraen  epidemisk  t  Staden  og  Provindsen  Ber«^ 
gamo.  Med  den  tiltagende  Varme  i  Mal  tiltog  Sygdommen  i  Heftighed 
og  Udbredning,  viste  8lg.:i  Juni  meget  ondartet  og  holdt  elg  endnu  JnU 
igiennem.  Bergamo  lar  éet  Midtpunkt,  hvorfra  Farsoten  udbredte  sig  tU 
det  øvrige  Norditalien.  Derfra  kom  den  neaellg  sidst  i  April  til  Crefflsi, 
t  de  første  Dage  af  Mal  til  Brescia ,  senere  ogsaa  til  Gomo  og  tU  Pro«- 
vtffdsen  Hal  land.  .  1  aelve  Byen  Mailand  forekom  der  til  Slotftlngen  af 
iuM  egenlig  kdn  enkehstaaeiibe  Tllfnlde.  imod  Veat  gik  Sygdommen 
til  PiemoDt,  saaledea  til  Ivrea,  Chivaaao  lOg  Turins  nsraaeste  Omegn,  Ja 
deai  naaeée  endog  til  Aoatadalea  i  Savoyen,  hver  den  raaede  heftig.  I 
Parma  ferekoin  dø  første  TUfielde  midt  i  Juni ,  og  Epidemien  brød.  nd 
først  i  Jttll.  Mellem-  og  SydtUlien  samt  Sicilien  biete  omtrent  samtidig 
angrebne  paa  flere  Punkler.  Is»r  var  det  —  ligesom  i  i865  «—  paa 
ØTøtkyMten  mtellem  AnkOoa  og  Brlndistv  hvorfra  der  drives  saa  megen 
Skibafart,  at  Sygdommen  slog  ned  paa  n^nge  Støder  I  Maanederne  Mai, 
Juni  og  JaU  Manfrcdonia,  Barletta,  Trani,  Bart  bieve  mere  eller  miadne 
støtte  isiemsøgte.  I  Provindscrne  Gapitanata,  Bari,  Terra  di  Otranto  var 
der  Choleraepidemier  i  mange  Byer  og  Landsogne.  Men  Sygdommen 
-var  Binivajnlig  her  mild,  og  fylminante  Tilfslde  hørte  til  Sjeldenbederne. 
Deitmod  var  den  langt  mere  ødelæggende  paa  Siellien,  især  paa  Syd- 
kysten. Den  rasede  navnlig  heftig  i  Provindserne  GirgenU  og  Galtanl- 
secta,  madens  I  Provindserne  Palermo  og  Catania  led  mindre.  Efter  ofll- 
olelie  •  indberetninger  Tar  der  i  heie  Italiens  49  Prov hidser  fra  late  Januar 


162 

'd.  A.  1it'f5de  lali  69376  Indbyggere,   som  angrebes  af  Oholera,   og  af 

disse  døde  32094.  —  For  ØiebHkket  er  SygdommeD  i  Aftagen  eåter  i 

Begreb  med  at  ophøre  t  Hele  Kongeriget  Italien.    Derimod  er  deni-baade 

meget  iidbredt  'og  meget  ondartet  i  Rom,   hvor  den  uhyre  TilattømolAg 

af  Fremmede  ttl  Ceateoarium' Petri   rimeiigrii-  har  T«ret  modvirkeDde 

baade  til  Sygdfommena  Udbrud  og  til  den  (iefUgfaed,  hronfted  den  viser 

sig.    Allerede  sidst  1  Mat  og  først  I  Juni  meldtes  der  i  GJebnemsalt  10 

ttye  lllftelde  om  Dagen';  men  de  erklæredes  for  sporadiske.    Undec  den 

stærk«  Hede  f  de  første  Dage  af  Joli  tog  Antallet  tih  og  det  beløb  sig  Alle-  4 

rede  d.  Ilte  JuU  iil  75,  -^  et  Antal,  der  ikke  kunde  lade  Nogen  i  Tvtvl 

om  Ondets  epidemiske  Beiikairenhed.    Sideta  har  fipideoiien  stkdig  været 

1  Tiltagen.  . 

Af  de  iil  Italien'  grændøénde  Lande,  er  Tyrol  bidtil  ganske  blevet 
forskaanet  ik»r  Gholera,  og-  det  aagtet  der  er  megeft  Rærdsel  mellem 
Sydtyrol  «g  Lombardiet,  især  det  nærliggende  Bergamo,  og  Mgtat 
der  allerede  1  Mai  blev  indbragt,  nogle  Gboleratilfælde  i  Bendeiuidalea 
veid  Tlone.  I  Begyndelsen  al  Juli  forekom  nogle  eøfceHe  Tilliælde  i  de 
nærmeste  Græitdaeb^;  men  de  ere  hidtil  forbløvne  énestaaeiidei 

Paa  den  atiden  Side  af  det-  adrintiske  Hav  derioMd,  ligeoverf^r  Ita- 
liens -Øetkyst,  har  der  været  Choleraepidémier  pa>  mange  Steder  iMoDr 
tenegra  og  Ddlmatien.  Alierede  midt  i  Mai  iagttoges  der  Sygdoma- 
ttlftéldeog  Dødshld  i  Gettittjé  og  déos  Omegn.  I  Løbet  afhini  ^r  der 
mange  frygtelige  Epidemien  tom  1  Juli  tiitoge  i  HcfUghed  og  IJdbredelae 
og  endnu  rase  paa  adskillige  Steder.  Befolåningto  savner  Ikke  blot  Læ^ 
ger  og  Medicin,  men  ofte  ogsaa  Fødemidler ,  og  Sygdommen  floder  saa- 
ledes  de  mest  gunstige  Omstændigheder  til  at  udbrede  sig.  Hørakerea 
over  de  eorte  Bjerge  har  meget  tidlig  søgt  at  aikkre  alg  ved  at.reise  od 
af  sit  Land,  -*  en  Feighed,  som  iblandt  de  tappre  Montenegriiiere  ned 
god  Grund  har  fremkaldt  den  høieste  Grad  af  FoiMttrelse.  Af  de  aærr 
liggende  tyrkiske  Pnovindaér  ^  kua  Albanien  hiet  eg  faer  btevet  aa* 
grebet;  navolig  omtalte  én  .Epklemi  i  Podgorltsa.    i  Dalmatieii  derimod  | 

har  Gholeråen  fra  Montenegro  af  udbredt  sig  betydelig  i  fignen,  mellem  ' 

Gattaro  og  Zara«    Epidemier  harve  fra  Begyndelsen  afJUlt  vist  elg  i  Gat-  , 

taro,  RajKUsa, '  Zara,  i  de  omkring  disse  Byer  liggende  Landabyw  eg  paa  i 

ffere  Steder.     1  hele  DalmaUen  vare   d.  23de  Juli  8A,   d.  27de  Juli  106  , 

og  d.  30te  iull    137  Gholerasyge   under  Behandling«   saaat  Sygdommen  ø 

altsåa  hidtil  var  optrasdi  temmelig  mildt  ^  men  den  var  endnu  i  Tiltagen.  I 

El  Overblik  over  Gholeraens  nuværende  (o:  først  i  August)  Standpnnkt  i 
Europa  viser  saaledes,  at  den  hersker  mest  ensartet  udbredt  i  Syden«  især  ved 
Kysterne  af. Adriaterhavet,  medens  den  iTydskland  er  ganske  begræodaet 
imod  Vest  og  imod  Nordost,  noget  mere  udbredt,  men  meget  mild  iniod 
Sydost,  hvorimod  den  er  ondartet,  men  lidet  udbredt  ved  Weichselen 
Mærkeligt  er  det,  at  Sygdommen  ikke  har  faaet  synderligt  Fodfæste  i 
Paria »  og  det  uagtet  der  her  er  en  storartet  Sammenstrømning  fra  .alle 


'  168 

-—  altsaa  ogsaa  fra  de  af  Gbolera  angrebne  ^  Mt  af  Vørden;  Man 
Bkulde  v»re  tilbøTelig  til-at  tro,  at  deaoe  Stød'  efterbaanden  er  bleTdn 
mindi^e  modltagelfg,  naar  man  tager  I  BetøDkoIng',  at  iler  i  de  S  Epfffei- 
mier,  den' har  oplevet,  er  forekommet  fierre  og  fieAre  Ø^dafttld:  af  t'oooa 
Indbyggere  døde  der  i  den  IMe  Epidemi  228,  i  den  2den  179,  i  den  3die 
T6,  I  den  4de  St  og^l  denSte  26*' 

'  En  langt  større  fJdbretfélae  end  pba  det  europæiske  Pliatlatid^btH' 
Ohbleraen  iaar  antaget  i  Sydamerika.'   Den  dw  berékende,  QlyEefilige 

^  Borigerkrig   bar  betydelig   befoVdrét' Sygdommens  FremstrMt  bdader  i  de 

sydøstlige  Kyststrækninger  o^  'i  ddt  Indfe  af  HaWøen.  Allerede  i  April 
var  den  udbredt  over  Saagodtsom  bele  den  450  Mile  lange  KyststræknSng 
fra  Rio  de  Janeiro  ti!  Buenos  Ayres.  Kun  Montevideo,  der  afeluttede  aig 
fuldstændig  ved  en  streng  Karantæne,  gik  fri-  Fra  Rio  de  lahelro'^g^k 
Gboleraen  over  Land  til  de  Allieredes  Hovedkvarter,  bvOifré  den  blev 
stæbt  videre  i  alle  Retninger.  De  sydlige  Provindser  i  BrastHén  og  satiit- 
lige  Havne  Ted  Floderne  Uruguay  og  Parana  bleve  angrebne  med'  en 
btdtil  ukjendt  Heftighed.  1  Gorriedtes,  den  braslliaDske  Uåfft  Rlékonvale« 
seentplads,  forekom  der  flere*  Tusinde  Dødsfald.  I  Buenos  Ayres  omkom 
dér  i  Begyndelsen  af  April  1  Gjennemsiiit  200  Indbyggere  dm'Cbi^n. 
Det  ser  næsten  ud,  ^om  om' b'arso^n  Jaar  havde'  samlet  hel^  Mn' Kraft 
paa  den  vestlige  Halvkugles  sydlige  Halvdel.  ■   '*" 

1  Afrika  har  Cboleraen  iun  hersket  paa  Kysten  af  Tanfi.     T  Mal 

f  Ifaaned  var  den  tilstede  1  Tunis,    Itor  iblandt  den  jødiske  Befolkning'; 

\  ligeledes  i  Monastir,  Suså  o   fl.  Byer.     Øen  Mauritius  ved  Ølstkysten  Hf 

Afrika  blev  forfærdelig  hjemsøgt:  I  Port^ouis  skulle- fra  midt  i  PiebYaar 
ti)  midt  i  Juni  13  af  100  Indbyggere  være  bukkede  under  for  Sygdom- 
men, —  en  Dødelighedsprocent,  der  1  den  nyere  Tid  er  næsten  ené- 
Btaaende. 

Hvad  endelig  Cboleraen  i  sin  lijeinfltavn  angi^ar,  da  akal  den  attc^  iaar 
kiBve  grebet  stærkt  om  aåg  i  de  nordvestlige  Provindser. af  brijliakL 
Ostindien,  Noget,  som  især  maa  tilskrives  den  uhyre  Mnngdi^  Mle- 
grimme,  der  i  April  kom  hjem  fra  Tempelfesten' 1  Hdd-war.  '  Odi  "9^" 
dommen  nn  ^U'  hO^dé  «i|;  paa  detOmratide,  hvor  dén  har  bjeoime.t  eller 
om  den  vil  vandre  imod  Vest,  er  for  dette  Aars  Vedkommende  ikke  af 
nogen  Betydning.' 


Bekjeiidtgjørelse.  D'Hrr.  medicinske  Kandidater  fra  Januar  og  ltin( 
1366,  som  endnn  ikke  h(^ve  deltaget  i  det  kliniske  Kursus  i  Fødselsstif- 
telsen, anmodes;  om  at  jgive  Møde  her  i  Auditoriet  Mandagen  d.  2dea 
Seplbr.  d.  A.  Kl.  6  Efim.  —  Da  der  sandsynligvis  desuden  vil  være  3 
Klinlcistpladser  at  disponere  over  i  Semestret,  ønskes  ligeledes  Møde  af 
dem  af  de  i  Januar  1867  examinerede  Læger,  som  i  den  Heuseendo 
ønske  at  komme  i  Betragtning. 

Fødselsstiftelsen  d.  29de  August  1867. 

Staifeldt. 


164 


Ifølge  Meddelelse  fjra  Stadslagen  ere  i  Dgea  fra  Oasd. 
d.  21de  August  Ul  Tirsd.  d,  27de  August  1867  (begge  iakL) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjabenhavn  i  Alt  480  Sygdomstii«- 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  37 S,  aemlig: 
,    .  Borp  fra    .  . 


Idf. 

Frt. 

13-3, 

5.1 

wdertiaf.  Suhm. 

Bfystkatarrh  ..... 

.     18 

24 

22 

13 

5,          82 

Lungebetændelse    . 

,       1 

5 

2 

2 

-      .           10 

Halsbetændelse  .     . 

.      S 

to 

13 

» 

.    .           28 

Faaresyge     .    ,    . 

4 

4 

11 

12 

31 

Kighoste  ..... 

p 

n 

2 

10 

1          13 

Rbeumaiisk  Feber. 

.      6 

& 

M 

w 

.    .      11 

Knuderosen  , .  .     , 

.      2 

m 

II 

Jl 

2 

Apsigtsrosen  ^     .     « 

a 

4 

1 

• 

.      .            8, 

Mæslinger     .     .    .    . 

%'    ;     • 

» 

1 

1 

,    »,     ,      2 

Kopper     .... 

►  .        • . 

$ 

» 

• 

»             » . 

Skaalkopp^r  .    .    . 

•          * 

\ 

1  V 

...4 

•         .6 

Skarlagensfeber .    » 

i  • 

• 

4 

« 

4 

Koldfcber. 

3 

2. 

n 

ir 

»            o, 

Ga^riskogiyphoidFeb 

.    25 

19 

16, 

2 

62. 

Blodgang 

» 

9 

•      0 

• 

»            > . 

Diaprhoe  .     .    *    . 

.     17 

13 

12 

21 

4         .  67 

Cbolerin^.    ... 

9 

13 

4 

2 

4 32 

Strubehoste  .    .    ..  . 

'•  a 

,  n 

» . 

M 

»         ^               »  . 

PipMberjUs..  .  .     .;   . 

'■h 

» 

2 

3 

6  ■ 

Barselfeber   .    ..     .    , 

» 

',2 

N 

» 

2. 

Skerbug    .     .     . 

2' 

n 

n 

B 

2 

96  102     91 


70 


14 


373 


Af  de  atimétdté  étiidethhké  Sygdmni^é  ttt  åé  fibste  Tiifsftlde  fore- 
fcMttie  !:  Vetterbrogade^  Adeigade  og  Borgergade;  rélatlYt  1  ITeitold  tH 
Kolkemæagden  derlmpd  i:  0$tfirYpldgade.(l,79  pCt),  Kronpr^pdøes^egade 
(0,ai)  PS  Larsbjørn^trsede  (0,78). 

BrjMtkat^rfh  var  deoq^e^aiig  ^kke  sierlig  fremCu^deqde  .inegeD  eflr 

kelt  Gade.  ....... 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivniQ  epidemMe  Sygr 
domme  anmeldt:  Brystkatarrh  2«.  rbeumatisk  Feber  2,  gastrisk-typhoid 
Feber  1,  Diarrhoe  2  og  Cholerine  1  ;  samt  desuden:  Gonorrhoe  1  TU- 
f»Me.     _  .•..;.  .... 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  42,  veneriske  Saar  9,  konstitv- 
tioticl  Syphllis  18,  Fnat  25,  blenorr.  Øiebetændelse'  IB,  NæTdefeber  2 
og  (Jnderlivsbetsndelse  2  Tllfætde. 

Lister  ere  modtagne. fra  107  L«ger. 


4\  A.  RelCieU  Porlap.    Btaoc«  Lanoc  Bogtrykkeri  v«d  F.  S.  Mohle. 


^•bMhaTB.  •.ISeptkr.lMV. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3die  Række  IV.  Nr.  11. 12* 

Redigeret  af  Dr.  f .  frier. 

Indhold:  Ife  gb-6nidberg:  Finlag  til  at  Uie  aistille  grnrfife  btoiøgilMr  •■,  bm- 
Ti4t  iet  «  matte  Txre  LeUigbed  til  d  etablere  ber  i  Riget  ei  jeribeldig 
Soidbedsbrønd  ned  derlilbøreide  liaeralilaabade  og  (il  bdMsM 
boi  os  af  de  saabaldto  Tallekuraittalter.  I.  J.  Garigte:  Gasteii.  0^ 
poller:  lobberboUk.  Rje  Boger.  Udlog  af  [(jobeobaTu  lerUliletstabol  for  M 1867. 
TakaMi.     DdBBnelie.    Dgedige  cpideniko  Sjgdtue  i  ^oboiban. 

Ferslag 

til  at  lade  anstille  gruodige  Undersøgelser  om,  hvorvidt  der 

ei  maatte  være  Leilighed  til  at  etablere  her  i  Riget  en  Jen- 

h«liUg  Siidhedsbrønd  Med  dertilkfresde  liieralsluubtde  og  til 

lodførelsen  hos  os  af  de  saakaldte  TallekvnuisUUer. 

(Indbragt  jMia  den  almindelige  danske  Lægeforenings  Møde  i  Odense 
d.  22dé  og  23de  Angast  af  EUUraad,  Dr.  Høegh-Guldberg). 


Det  har  oftere  tilforn  været  Gjenstand  for  min  Eftertanke, 
om  vort  Fødeland  virkelig  skulde  være  saa  fattigt  paa  Mi* 
neralkilder  og  særlig  paa  jernholdige  Kilder,  at  disse 
el  med  Nytte  skulde  kunne  lade  sig  systematisk  anvende  i 
et  knrativt  Øiemed,  og  om,  ifald  dette  besvaredes  bekræf- 
tende, der  da  ikke  paa  de  faa  Steder,  hvor  Jernet  findes  i 
en  saa  stor  Mængde  i  de  Jordlag,  hvoraf  Kilderne  udspringe, 
at  det  baade  meddeler  Vandet  en  kjendelig  styptisk  Smag 
og  rigeligt  afleirer  sig  i  Kildebunden,  med  Nytte  kunde 
etableres  en  Sundhedsbrønd,  især  hvis  den  paagæl- 

Sdlo  RckU  44«  Bln«. 


166 

dende  Egn  ved  sin  Beliggenhed  og  Skjønlied  og  ved  den 
Lejlighed,  som  den  kunde  aabne  for  sine  eventuelle  Brønd- 
gæsters  Adspredelse,  dertil  maatte  egne  sig.  Tanken  herom 
opstod  hos  mig  første  Gang,  da  jeg  for  en  halv  Snes  Aar 
siden  besøgte  Silkeborg  og  paa  Veien  dertil  fra  Landsbyen 
Rye,  i  Senderskoven,  passerede  over  hele  Lag  af  den  i 
Jordskorpen  -^indleirede  Myremalm  (lerholdig  Jerusten)  og 
senere  i  Vesterskoven  stødte  paa  Kilder,  der  havde  førnævnte 
Egenskaber.  Analysen  af  det  af  mig  hjembragte  Mineral- 
vand, som  paa  Grund  af  tilfældige  Omstændigheder  desværre 
først  blev  foretagen  efter  8  Dages  Forløb,  lærte  mig  nu  vel, 
at  Jerngehaitet  i  Vandet  kun  var  ringe,  at  dets  Opløseligbed 
maaske  næsten  udelukkende  skyldtes  den  i  Jordlagene  til- 
stedeværende Humussyre,  og  at  der  hverken  fandtes  Spor  af 
af  fri  Kulsyre  eller  af  de  saltsure  og  svovlsure  Salte,  som 
udgjøre  nogle  af  de  vigtigere  Bestanddele  af  de  kraftige 
jernholdige  Kilder,  som  Tydskland  besidder  i  Pyrmont  og 
Driburg,  Belgien  i  Spaa  og  Schweitz  tildels  i  Tarasp.  Men 
lad  nu  ogsaa  være,  at  denne  Forskjelligartetbed  el  lader  sig 
afvise,  og  at  en  anden- Indvending,  som  jeg  ligeledes  har 
hørt  fremføre  imod  Brugbarheden  af  de  her  i  Landet  fore- 
kommende jernholdige  Kilder:  at  Jernet  nemlig  i  dem  kun 
befinder  sig  i  en  opslemmet,  tildels  af  Tveilte  bestaaende 
Tilstand,  maaske  ogsaa  kan  have  Noget  for  sig,  saa  kan  jeg 
dog  for  mit  Vedkommende  ei  ganske  lade  mig  afvise  eller 
berolige  ved  Indvendinger,  som  for  største  Delen  kun  synes 
at  støtte  sig  til  almindelige,  tildels  forudfattede  geologiske 
Theorier;  man  skulde,  —  dels  fordi  det  kul  sure  Jernforilte, 
som  hine  Tydsklands,  Belgiens  ogSchweitz*s  kraftigste  Jern- 
kilder  indeholde,  kun  er  tilstede  i  en  saa  ringe  Mængde,  at 
det  i  Driburg  kun  udgjør  1,88  Gran,  i  Pyrmont  kun  1,05 
Gran,  i  Spaa  0,46  Gran  og  i  Tarasp  endog  kun  0,25  Gran 
paa  16  Unzer  af  det  respektive  Mineralvand,  dels  fordi  det 
dog  maaske  ei  er  saa  aldeles  afgjort,  hvorvidt  det  i  Silke- 
borgs Kilder  værende  Jern,  selv  om  det  for  største  Delen 
kun  udgjør  opslemmet  Jerntveilte,  ei  skulde  være  assimiler- 
bart,  —  ønske,  at  der  maatte  blive  foretaget  en  omfattende 


167 

lidenskabelig,  chemisk  og  gealogisk  Undersøgelse  af  den 
paagældende  Egns  Jordlag,  jernholdige  Kilder  og  nærlig- 
gende Mosedrag  med  det  Formaal  for  Øie  at  udforske,  om 
ei  hine  maatte  egne  sig  til  Anlæget  af  en  jernholdig  Sund- 
hedsbrønd  og  disse  til  Mineralslambade,  der  næsten  kunne 
betragtes  som  et  fra  Tydslands  jern-  og  saltholdige  Sund- 
hedsbrønde  uadskilleligt  Supplement,  og  som  Naborigerne 
Sverig  (i  Medewi  og  Loka)  og  Norge  (i  SandeQord)  ogsaa 
eie  enkelte  af.  Lykkedes  Undersøgelsen  og  gav  et  tilfreds« 
stillende  Resultat,  vilde  jo  ikke  blot  et  statsøkonomisk  For- 
maal være  opnaaet,  men  ogsaa  en  ny  Virkekreds  være  aab- 
net  for  en  eller  anden  Læge. 

Selv  om  jeg  imidlertid  skulde  have  skuffet  mig  an- 
gaaende  den  berørte  Gjenstands  formodede  reelle  Værd 
og  Betydning  for  Statsøkonomien  og  Lægevirksomheden, 
forekommer  det  mig  saameget  desto  vissere,  at  der  lig- 
ger en  anden  beslægtet  Mark  for  denne  brak  hos  os, 
en  Mark,  hvortil  vi  finde  Forbilleder  i  Snesevis  baade  i 
Tydsklanf  og  Schv^eitz,  saavel  ved  Sundhedsbrøndene  som 
i  Alpeegnene  og  ved  Søbadene,  og  til  hvis  Beardeidelse 
Stoffet  i  rigeligt  Maal  er  tilstede  hos  os,  ligesom  flere  Egne 
særlig  forekomme  mig  skikkede  til  de  paagældende  Anlæg, 
—  jeg  sigter  herved  til  de  saakaldte  Vallekuranstal- 
ter,  der  under  en  forstandig  os  kyndig  Haands  Ledelse 
langtfra  efe  uden  therapeutisk  Virkning,  og  som  under  den 
Konkurrence,  som  Fremtiden  synes  at  ville  stille  i  Udsigt, 
vel  nok  turde  fortjene  en  Efterligning,  selv  om  Mønstrene 
til  dem  maaske  nærmest  maatte  hentes  fra  vore  for  Tiden 
ilde  sete,  videnskabelige,  maaske  noget  vel  industrielle  Na- 
boer mod  Syden.  Det  er  angaaende  disse  Anstalter,  deres 
Beliggenhed  og  Ordning  og  angaaende  Vallekurene  i  det 
Hele,  at  jeg  udbeder  mig  den  ærede  Forsamlings  Opmærk- 
somhed i  nogle  Øieblikke. 

-  Som  allerede  antydet,  flades  de  i  Mellemeuropa  dels 
knyttede  til  de  fleste  Sundhedsbrønde ,  for  hvilke  de  danne 
et  Slags  korrigerende  Supplement,  dels  ved  flere  Koldtvands- 
anstaiter  og   ved  forskjellige   af  Nord-  og  Østersøbadene, 


168 

dels  i  de  egenlige  Alpeegne,  stundom  endog  i  Fastlandets 
større  Residensstæder,  hvilket  dog  neppé  fortjener  Efterlig- 
ning, medmindre  de  blot  skulde  tjene,  ligesom  ved  de  na- 
turlige Sundhedsbrønde,  til  et  Bjælpemiddel  ved  de  dervæ- 
rende Anstalter  for  kunstige  Mineralvandes  Tilvirkning  og 
Brug. 

Paa  mine  Besøg  i  Tydskland  har  jeg  saaledes  forefun- 
det dem  i  Ems,  i  Ischl  i  det  Salzburgske,  i  Leubach  ved 
Rhinen  og  i  Harzen,  hvor  de  i  det  Væsenlige  dannede  Sup- 
plementer til  de  derværende  Sundhedsbrønde  og  Badean- 
stalter; men  deres  rette  Hjem  er  dog  de  egenlige  Alpeegne 
med  disses  rige,  kraftige  og  krydrede  Græsgange,  skygge- 
fulde, med  Naale-  og  Løvtræer  bevoxede  Dale  og  Skrænter 
samt  rene,  friske  Luft,  i  hvilke  Egne  de  i  Reglen  danne 
særegne,  for  sig  bestaaende  Etablissementer,  saasom  ved 
Gais  og  Weissbad  i  Kanton  Appenzell,  Weissenstein  ved  Solo- 
thurn,  Rorschach  i  Nærheden  af  Bodensøen,  ved  Kreuth  og 
Reichenhall  i  Baiero,  Partenkirchen  i  Steirmark  og  fl.  a. 
St.  Saavel  hist  som  her  tilberedes  den  søde  Valle,  —  og 
om  andre  Arter  (aluminosum,  tartaricum,  citricum,  ta- 
marindinatum ,  sinapinum,  vinosum  o.  s.  v.)  er  dør  i  Al« 
mindelighed  ikke  Tale,  •—  snart  af  Eo-,  snart  af  Gede-  og 
Faaremælk,  idet  man  til  Valletllberedningen  vælger  Mælken 
af  den  Kvasgrace,  som  fortrinsvis  hører  hjemme  i  de  paa- 
gældetide  Egne,  og  som  befinder  sig  bedst  ved  de  sam- 
mesteds voxende  Foderurter,  under  de  der  herskende  kli- 
matiske Forhold  og  paa  den  løse  Græsgang,  der  i  Alminde- 
lighed finder  Sted  i  Bjergegnene.  Paa  disse  samlede  Om« 
stændigheder  synes  man  næsten  at  lægge  mere  Vægt  end 
paa  den  Mælkesort,  hvoraf  Vallen  tilberedes,  ligesom  man, 
og  det  neppe  uden  Grund,  er  Ulbøielig  til  at  tillægge  —  for- 
riden Foderurternes  Beskaffenhed  —  Dyrenes  physioiogiskeTil* 
stand.  Alder  og  Sundhed  en  betydelig  Indflydelse  pas  Mæl- 
kens Fedme  og  Smag,  som  atter  spores  i  den  paagældende 
Valle.  Spørgsmaalet,  hvorvidt  denne  eller  hin  Sort  Valle 
bedst  egner  sig  i  et  specielt  kurativt  Øiemed,  har  været  en 
Del  omstridt.    Det  vil  sikkert  være  den  ærede  Forsamling 


169 

bekjendt,  at  flere  ansete  Læger,  iblandt  Andre  Dr.  Blase  o'), 
bar  villet  gjøre  gældende,  at  dette  var  en  aldeles  ligegyl- 
dig Sag,  naar  Valletilberedningen  iøvrigt  ^var  ombyggelig,  og 
naar  Vallen  benyttedes  i  aldeles  frisk  Tilstand,  idet  ban 
paastod,  at  de  smør-  og  osteagtige  Dele  ved  hin  fuldstæn- 
dig blive  udskilte,  og  at  de  i  Vallen  resterende  Dele  af  Mælke- 
sukker og  mælkesure  Salte  overalt  vare  identiske  trods  Mæl- 
kens Forskjellighed.  Herom  ere  imidlertid  ikke  alle  Forfat- 
terne enige,  og  navnlig  bar  Dr.  Mastalier  fra  Wien,  der  i 
Sommersaisonen  opbolder  sig  som  konsulterende  Læge  i 
Iscbl,  netop  frembævet^)  det  som  en  Hovedfordel  ved  den 
derværende  Vallekuranstalt,  at  den  befatter  sig  med  særskilt 
at  tilberede  Valle  af  de  tre  forskjellige,  ovenfor  nævnte  Mælke- 
sorter, og  at  denne  ikke  af  barn  bliver  anvendt  iflæng,  men 
efter  bestemte  Indikationer,  svarende  til  Vallens  Indbold  og 
Sygdommens  Beskaffenhed.  Han  paastaar  i  saa  Henseende 
ikke  blot  at  støtte  sig  til  en  mangeaarig  Erfaring,  men  og- 
saa  til  mikroskopiske  og  chemiske  Undersøgelser,  og  at  han 
ad  begge  Veie  er  kommen  til  det  Resultat,  at  Vallen  af 
Faaremælk  indeholder  næsten  en  halv  Gang  mere  Mælkesuk- 
ker end  Vallen  af  Komælk,  at  den  indeholder  mere  Næ- 
ringsstof, burtigere  gaar  over  i  Blodet  og  egner  sig  mere 
som  Næringsmiddel  i  Konvalescensen  efter  forudgangne 
svækkende  Sygdomme,  saasom  Typbus,  Mæslinger,  Kighoste 
og  de  dermed  beslægtede  langvarige  Lidelser  af  Luflveienes 
Slimhinde,  end  Vallen  af  Komælken,  der  indvirker  mere  paa 
Tarmkanalens  Funktioner.  Jeg  vil  nu  lade  disse  hans  Paa- 
stande staa  ved  deres  Værd  uden  at  reise  nogen  Tvivl  om 
deres  Rigtighed.  Det  bar  her  været  mig  nok  at  anføre  en 
anset  Badelæges  Anskuelser,  som  i  hvert  Fald  kunne  tjene 
til  at  aabne  vort  Øie  for  Muligheden,  ja  maaske  for  Nød- 
vendigheden af  at  individualisere  selv  en  Behandling  med  et 
saa  simpelt  Middel  som  Valle,  for  ikke  at  tale  om,  at  dette 


>)  tUgeskr.  f.  Læg.*  2den  R.  31te  B.  S.  290. 

*)  Mémolre  sur  le  petit -lait  alpestre  &  sur  les  baios  dlschl  par  E. 
Mastalier.    Paris  1854. 


170 

endnu  lader  sig  gjøre  i  høiereGrad  ved  at  blande  den  med 
forskjeilige  medikamentøse  Stoffer  og  med  Mineralvande. 
Det  er  dette  Sidste,  som  fornemmelig  flnder  Sted  der, 
hvor  Vallekuranstalteme  ere  knyttede  som  et  Supplement 
til  Sundhedsbrøndene.  Frygter  Brøndlægen  saaledes  for,  at 
Mineralvandet  (især  hvor  dets  Varmegrad  er  høi)  skal  ind- 
virke for  stærkt  paa  Blodbevægelsen  og  fremkalde  Apopleii 
eller  Blodhoste  hos  Individer,  som  dertil  ere  disponerede, 
tilsættes  der  ofte  en  vis  Evotadel  Valle  til  hvert  Bæger  Mi- 
neralvand; det  Samme  er  ogsaa  Tilfældet,  hvor  dette,  f.  Ex. 
Emservandet,  ikke  er  istand  til  at  vedligeholde  Tarmvirk- 
Bomheden  og  Galdeafsondringen,  og  hvor  Brøndlægen  ei 
tror  at  turde  lade  denne  Indikation  forblive  uopfyldt.  Ved  de 
egenlige  Vallekuranstalter  i  Alpelandene  foretages 
nu  vel  disse  Modifikationer  sjeldnere;  men  selv  Mastalier, 
som  tillægger  Vallekure  en  temmelig  betydelig  therapeutisk 
Virkning,  omtaler  dog  ogsaa,  hvorledes  man  f.  Ex.  der  kan 
være  nødt  til  at  komme  dette  hans  Hovedmiddel  tilhjælp  hos 
Patienter,  som  lide  af  habituel  træg  Stolgang,  ved  at  lade 
dem  drikke  et  Glas  Friederichshallervand,  ^/a  Time  før  de 
begynde  at  drikke  deres  Valle. 

Ved  disse  Anstalter  paapegyndes  de  egenlige  Vallekure 
i  Midten  af  Mai,  der  omtrent  svarer  til  d.  1ste  Juni  hos  os. 
Det  første  Bæger  drikkes  i  Almindelighed  Kl.  6  å  7  Morgen, 
og  ligesom  ved  Brugen  af  Mineralvande,  forøges  efterhaan- 
den  Bægernes  Antal  til  3  å  4,  idet  Patienterne  spadsere  1 
Kvarter  mellem  hvert  Bæger  og  ^h  Time  efter  det  sidste. 
Patienter,  som  ikke  kunne  taale  at  staa  saa  tidlig  op,  er- 
holde ogsaa  Tilladelse  til  at  drikke  idetmindste  det  første 
Bæger  i  Sengen.  Kuren  fortsættes  i  4  å  6  Uger,  modifi- 
ceres, som  allerede  anført,  efter  Omstændighederne  ved  Til- 
sætning af  et  eller  andet  Mineralvand  og  tjener  saaledes  til 
en  indledende  Kur  for  Brugen  af  Søbade  eller  som  en  Efter- 
kur efter  Brugen  af  en  eller  anden  Brøndkur,  naar  man 
ikke  omvendt  finder  Anledning  til  at  lade  den  gaa  forud  for 
denne.  Vallen  drikkes  i  Reglen  varm,  naar  Patienterne  ikke 
have  Modbydelighed  for  den  i  denne  Skikkelse.     Den  maa 


171 

følgelig  være  frisk  tilberede!  af  nylig  malket  Mælk,  som 
bringes  langsomt  i  Kog  ved  en  jævn  Varme,  under  hvilken 
Proces  der  efterhaanden  tilsættes  Løbe,  tilberedet  af  Mave- 
sækken af  unge  Kalve  eller  Lam,  som  ikke  have  kjendt  an- 
den Næring  end  Moderens  Mælk.  Man  maa  give  sig  god 
Tid  (efter  M astalier  2  Timer)  med  Vallettlberedningen, 
forat  de  ost-  og  smørholdige  Dele  behørigt  kunne  bund- 
fælde sig,  hvorefter  den  ovenforstaaende  Vædske  dekanteres 
og  sies  gjennem  et  rent  Stykke  Linned.  Man  erholder  der- 
ved en  klar  Valle  af  en  gulgrøn  Farve ,  en  sødlig  Smag  og 
en  balsamisk  behagelig  Lugt.  Saaledes  er  Tilberednings- 
maaden  i  Ischl;  andensteds  bevirkes  Klarifikationen  ved  en 
Tilsætning  af  Æggehvide  under  et  fornyet  Opkog  af  den 
frasiede  Vædske.  I  det  Mindre  kan  man  til  Valletilbered- 
ningen  ogsaa  benytte  de  saakaldte  Vallepastiller,  en  Art 
store  Trochiscer,  som  bestaa  af  Vinstensyre,  vinstensur 
Potaske,  Mælkesukker  og  Traganthgummislim^). 

Den  paa  ovennævnte  Maade  tilveiebragte  søde  Valle, 
der  som  anført  i  Reglen  er  den  eneste  Art,  som  benyttes  i 
de  saakaldte  Vallekuranstalter,  maac  betragtes  som  et  kølende, 
svagt  ernærende  og  mildt  opløsende  Middel,  der  tjener  til 
at  befordre  Se-  og  Exkretionerne  og  lette  Blodtilberedningen 
og  Stofskiftet.  Midlets  væsenligste  Omraade  er,  som  baade 
Mastalier  og  Oesterlen^  rigtigen  bemærke,  de  chro- 
niske  Underlivssygdomme  med  den  dem  tilhørende  Rigdom 
paa   Blod   i   Portaaresystemet;     men   det   finder   ogsaa    en 


*)  Acidl  tartarici  ppt.  111 

Tart.  depuraU  ■  ppt.  V 

Saceh.  lactis  ppt.  IX 

Mncil.  gi.  tragaeaDUi.      q.  a^ 
ut  f.   pasttll.   quoraoi   ainguli  conUneant  18  ceotigram.  (3  grana) 
acidi  tartarici. 

Efter  Pette nlLof er  tager  man  til  Valletiibered ningen  5  Gran 
smaatsluiaren  Løbe  (tørret  Kalyemaye) ,    1   Gran  Citronsyre  ,2  Dr. 
Vand,  Bom  under  langsom  Kogning  sættes  til  3  II  MsIl  afskammet 
Mælk,  der  efter  det  tilendebragte  Oplcog  sies. 
')  Handbach  d.  Heilmittellehre.    TAbtngea  1856. 


172 

temmelig  vid  Mark  for  sig  i  skropbuløse  og  tuberkuløse 
Sygdomme,  i  chrouiske  Lidelser  af  Luftveienes  Slimhin- 
der, hvad  enten  de  skylde  langvarige  Forkølelser  eller  forud- 
gangne  Mæslinger  eller  Kighoste  deres  Oprindelse.  Det  har 
ogsaa  med  Fordel  været  benyttet  imod  chronisk  Gigt,  chro- 
niske  Hudsygdomme,  især  saadanne,  der  have  været  for- 
bundne med  Menstrualforstyrrelser  og  Cerebralkongestioner, 
samt  imod  chronisk  Albuminuri.  Midlet  har  altsaa  tildels 
det  samme  Felt  for  sin  Virksomhed  som  Mineralvandene 
og  udkræver  ligesom  disse ,  forat  Resultatet  skal  vinde  i 
Hurtighed  og  Fuldstændighed,  at  de  paagældende  Patienter 
løsrives  fra  deres  vante,  trættende  Sysler  for  under  andre 
atmosphæriske  Forhold,  en  forandret  Levevis,  parret  med  pas- 
sende Hvile  og  Adspredelser,  at  gjennemgaa  en  Vallekur  til 
den  tabte  Sundheds  Gjenerholdelse. 

Det  er  med  Hensyn  herpaa,  at  jeg  mener,  at  Opret- 
telsen af  særegne  Vallekuranstalter  her  i  Landet  turde  være 
meget  ønskelig,  og  jeg  indser  ikke,  hvorfor  de  ikke  skulde 
kunne  lykkes  ligesaa  vel  her  som  i  hele  Mellemeuropa, 
hvor  de  findes  i  Snesevis,  ,og  hvor  de  neppe  saalænge  vilde 
kunne  have  bestaaet,  hvis  de  kun  havde  beroet  paa  en  unyt- 
tig, betydningsløs  Mode  og  ikke  havde  vundet  Hævd  og  An- 
erkjendelse  som  et  gavnligt  Redskab  i  den  praktiske  Læge- 
videnskabs Haand.  Vi  eie  nu  vel  ikke  Alperne  med  de 
eiendommelige  Fordele,  der  knytte  sig  til  disse;  men  vi 
have  henrivende  smukke,  bakkede  og  af  Indsøer  gjennem- 
krydsede  Skovegne,  aabne  Strande  med  herlige,  friske  Sø- 
bade, der  i  ftildeste  .\)aal  kunne  opfylde  de  Betingelser,  der 
ere  tilstede  for  Vallekuranstalterne  ved  Sundhedsbrøndene  i 
Nordtydskland  og  ved  Søbadet  Dobberan,  i  hvilken  Henseende 
jeg  i  Forbigaaende  blot  skal  tillade  mig  at  paapege  Om- 
egnen af  Silkeborg,  Fredensborg,  Veile,  Svendborg,  Møens 
Klint,  Søbadestederne  Marienlyst,  Aarhus,  Middelfart  og 
fl.  St. 

Men  —  forat  en  eller  maaske  flere  deslige  Anstalter 
skulde  kunne  grundlægges  hos  os  og  friste  mere  end  en 
kummerlig  Tilværelse,   vilde  der  jo  altid  udkræves,   ei  blot 


173 

at  den  eller  de  Læger,  som  vilde  gjere  denne  Del  af  Læge- 
Tirksomheden  til  en  Livsopgave,  gjorde  sig  nøiere  bekjendte 
paa  selve  Stederne  i  Udlandet  med  Vallekuranstaltemes 
Eiendommeligheder  og  derefter  traadte  i  Vexelforhold  med 
de  Landbrugere,  som  skulde  holde  og  græsse  de  paagæl- 
dende Hjorder,  --  men  ogsaa,  at  vi,  deres  Kolleger,  i  Over- 
bevisningen om  Formaalets  Gavnlighed  betroede  vore  Pa- 
tienter til  deres  Omhu  og  kyndige  Veiledning. 

Vi  vilde  da,  saafremt  den  første  Del  af  nærværende - 
Forslag  maatte  vise  sig  realisabel,  maaske  i  en  nærmere 
Fremtid  her  i  Landet  komme  i  Besiddelse  af  en  Sundheds- 
brønd  af  lignende  Beskaffeahed  som  i  RamlOsa  ved  Helsing- 
borg og  maaske  tillige  af  IMioeralslambade  omtrent  af  samme 
Beskaffenhed  som  ved  Medewi  i  Østgotland  eller  ved  Loka 
i  Nærheden  af  Ørebro  og,  saafremt  den  anden  Del  af  mit 
Forslag  maatte  blive  mere  end  et  Tankeexperiment,  erholde 
en  egen  Art  Kuranstalter,  som  hidtil  have  været  upaaagtede 
hos  os,  og  som;  uden  at  give  de  tilsvarende  i  Nordtydskland 
Noget  efter  i  Komfort  og  Betydning,  ligeledes  kunne  finde 
Anvendelse  som  Redskaber  til  at  lade  vore  Patienter  gjen- 
nemgaa  andre  beslægtede  Kure ,  saasom  de  af  den  russiske 
Læge  Philip  Karell  stærkt  anbefalede  metbodiske  Mælke- 
kure (jvfr.  »Ugeskr.  f.  L.i  3die  R.  2det  B.  S.  405)  eller  en 
methodisk  Anvendelse  afKumiss  (jvfr.  (Oesterlens  Heil- 
mitteliehre  S.  857  og  Hosp.  Tid.  af  14de  Aug.  1867),  en 
Kurmethode,  som,  endog  bortset  fra  de  hos  os  tilstedeværende 
praktiske  Vanskeligheder,  dog  neppe  her  vil  finde  synderlig 
Anklang.  For  dem  af  mine  ærede  Kolleger,  der  maatte  ville 
skænke  Foredragets  første  Del  nogen  særlig  Opmærksom- 
hed, men  som  maaske  maatte  nære  nogen  Tvivl,  om  hvor- 
vidt de  omtalte  Mineralslambade  skulde  kunne  tilveiebringes 
hos  os,  skal  jeg  endnu  til  Slutning  i  Korthed  tilføie,  at  de 
respektive  Bade  langtfra  udelukkende  hente  deres  Virksom- 
hed fra  Jerngebaltet,  men  at  der  ogsaa  gives  Svovlmineral- 
slambade  (i  St.  Albano,  Eilsen,  Nenndorf),  Kulmlneralslam- 
bade,  der  fornemmelig  basere  deres  Virkning  paa  Dekompo- 
sition af  Plantestoffer  (i  Marienbad,  Eger),  Kogsalt  do.  (Ischl), 


174 

Jordagtige  do.  (i  Schlaogenbad),  geleagtige  do.,  beroende  paa 
Dekomposition  af  animalske  Substanser  (i  GasteiD),  og  at  man 
tilskriver  saavel  deres  faste  (salinske  og  metalliske)  som 
deres  flygtige  Bestanddele,  deres  Varmegrad  og  den  anvendte 
Masses  høie  Vægtfylde  den  iøinefaldende  Virkning,  som 
de  unægtelig  ofte  udøve  i  mangehaande  chroniske  Sygdomme 
(jvfr.  Prof.  Osanns  Darstellung  der  bekannten  Beilquellen. 
Berlin,     tster  Theil.     S.  387—429). 


fiastein. 

Af  GaDd.  mag.  H.  J.  Garrigae. 


Badet  Gastein  i  Hertugdømmet  Salzburg  er  lidet  bekjendt 
herhjemme  baade  blandt  Lægfolk  og  Læger,  og  de  faa 
af  de  sidste,  der  overbovedet  vide  Noget  om  det,  kjende  det 
med  Etiketten  «indifferent  Therme^,  hvilket  de  ved  en  be- 
tydelig Misforstaaelse  udlægge  som,  at  den  omtalte  Kilde 
kun  giver  lunkent  Vand,  der  ikke  adskiller  sig  fra  andet 
lunkent  Vand,  og  at  hvis  Folk  overhovedet  spore  nogen 
Lindring  i  deres  Lidelser  ved  at  underkaste  sig  en  Gastei- 
nerkur,  maa  Virkningen  alene  tilskrives  Reisen,  den  skjønne 
Natur  og  den  rene  Bjergluft.  Naar  Gastein  (ligesom  PfåfTers 
i  Schweiz  og  Wildbad  i  Wartemberg)  er  blevet  kaldet  indiffe- 
rent, menes  hermed  kun,  at  Vandets  chemiske  Sammen- 
sætning er  af  den  Art,  at  det  stærkt  nærmer  sig  til  destil- 
leret Vand;  men  heraf  at  slutte,  at  det  skulde  være  thera- 
peutisk  Indifferent,  vilde  være  en  logisk  Feil.  For  det 
Første  kan  Chemien  ikke  betragtes  som  en  saaledes  til  Af- 
slutning bragt  Videnskab,  at  det  ikke  skulde  være  muligt, 
at  det  kunde  være  forbeholdt  Fremtidens  Ghemikere  i  Ga- 
steinervandct  at  paavise  Stoffer,  som  tidligere  havde  und- 
draget sig  Analysen.  I  denne  Henseende  forbener  det  at 
bemærkes,  at  Ghemiens  nyeste  Fremskridt,  Spektralanalysen, 


175 

ogsaa  strax  er  kommet  Gastein  tilgode  ved  at  paavise  Til- 
stedeværelsen af  to  nye  Metaller,  Rubidium  og  Cæsium. 
Hvorvidt  disse,  og  navnlig  i  saa  minimale  Doser,  at  de  ikke 
kunne  fremstilles  stoflig,  kunne  betinge  en  therapeutisk 
Virkning,  maa  det  forresten  være  forbeholdt  senere  Under- 
søgelser at  afgjøre.  For  det  Andet  er  Chemien  ikke  den 
eneste  Videnskab,  der  giver  os  Oplysning  om  et  Stofs  Be- 
skaffenhed. At  Alt  ikke  er  gjort  med  den  atomistiske  Sam- 
mensætning, ses  jo  allerede  deraf,  at  der  gives  isomere, 
d.  e.  enssammensatte  Stoffer  med  høist  forskjellige  Egen- 
skaber. Men  desuden  frembyder  Gasteinervandet  i  p  h  y  s  i  s  k 
og  physiologisk  Henseende  Eiendommeligheder,  hvorved 
det  bestemt  adskiller  sig  fra  almindeligt  lunkent  Vand.  Og 
endelig  tør  man  aldrig  glemme,  at  Medicinen  er  en  empi- 
risk, altsaa  aposteriorisk  Videnskab:  naar  Erfaring  soleklart 
og  uimodsigeligt  viser,  at  mange  Sygdomsformer  hæves  ved 
Brugen  af  Gasteinerbadet,  maa  man  ikke  benægte  Faktum, 
fordi  man  ikke  har  en  Forklaring  paa  rede  Haand.  Det  kan 
ærgre  den  videlystne  Naturbetragter,  at  han  ikke  kan  for- 
klare Virkningen;  men  som  retskaffen  Therapeut,  hvis  Op- 
gave det  er  at  helbrede  sin  Patient,  maa  han  derfor  ikke 
undslaa  sig  for  at  bruge  et  særdeles  virksomt  Lægemiddel, 
som  Naturen  byder  ham.  Og  kan  man  da  saa  meget  bedre 
forklare  Virkningen  af  andre  Midler,  som  man  bruger  dag- 
lig og  med  Rette  anser  for  uundværlige  i  materia  medicaj 
eller  gaar  det  En  ikke  som  Bacchalaureus.  i  Le  Malade  ima- 
ginaire,  der  paa  Examinators  Spørgsmaal  «domandabo  causam 
et  rationem  quare  opium  facit  dormire>,  svarer:  «Quiaestin 
eo  virtus  dormitiva,  cujus  est  natura  sensus  assoupire?« 

Jeg  har  selv  brugt  Kuren  i  Gastein  to  Gange,  begge 
Gange  har  jeg  ført  omhyggelig  Journal  over  den  Virk- 
ning, den  udøvede  paa  mig,  og  i  Sommer  benyttede  jeg  Lei- 
ligheden  til  ved  Samtaler  med  Læger  og  Patienter,  ved  at 
gjennemgaa  de  vigtigste  Skrifter  og  ved  egne  Experimenter 
at  komme  til  Kundskab  om  denne  Kildes  Egenskaber,  og  da 
den  efter  min  Anskuelse  i  mange  Tilfælde  er  et  af  de  kraf- 


176 


tigste  Lægemidler,  bar  jeg  følt  mig  opfordret  til  at  bidrage 
til  at  gjøre  den  bekjendt  i  videre  UdstrækDiog  blandt  Læger 
og  Patienter  hertillands. 

I  chemisk  Henseende  nærmer  Gasteinervandet  sig 
som  sagt  stærkt  til  rent  Vand,  idet  det  kun  indeholder  3,889 
faste  Bestanddele  i  10000  Dele,  altsaa  omtrent  ^/looo  pGt. 
Men  eiendommeligt  er  det,  at  dette  rene  Vand  er  mindre 
godt  til  Tilberedning  af  Kalk,  idet  denne  bliver  langt  mindre 
bindende  og  smuldrer  hen.  Ligesaalidt  kan  det  bruges  til 
at  vaske  Tøi  i,  da  Traadene  hurtigt  blive  skøre  og  Linne- 
det ved  at  ligge  ubenyttet  i  nogdn  Tid  faar  et  stærkt  rødt 
Skær.  Under  denne  Rubrik  kan  endnu  den  Omstændighed 
anføres,  at  Gasteinervandet  holder  sig  frisk  aarevis,  selv 
naar  Luften  af  og  til  faar  Adgang  til  Flasken,  hvori  det  op- 
bevares. 

Endnu  mere  adskiller  det  sig  fra  almindeligt  Vand  ved 
»sine  p  hys  i  ske  Egenskaber.  I  større  Masser  har  det  et 
smukt  saphirblaat  Skær,  medens  Brøndvandet  paa  Stedet 
spiller  i  det  Grønne.  Det  bryder  Lyset  langt  stærkere.  Det 
er  aldeles  uden  Lugt  og  Smag,  men  er  ikke  desto  mindre 
særdeles  behageligt  at  drikke,  medens  almindeligt  lunkent 
Vand  som  bekjendt  fremkalder  Kvalme.  Ligeledes  har  det 
for  Følelsen  en  eiendommelig  Blødhed,  der  gjør  Berøringen 
dermed  yderst  behagelig.  De  forskjellige  Kilder,  nogle  og  tyve 
i  Tallet,  hvoraf  hidtil  kun  7  benyttes,  have  en  Temperatur 
mellem  30  og  SS'' R.,  der  er  konstant  for  hver  enkelt.  Ved 
at  afkøle  Thermalvandet  ses,  at  det  fra  39''  til  28''  taber  sin 
Varme  ligesom  Brøndvand  af  samme  Temperatur;  men  her- 
fra nedad  holder  det  Varmen  meget  stærkere.  Til  at  bringe 
det  i  Kog  udfordres  omvendt  større  Varme  ^).  Det  er  en 
langt  bedre  Leder  for  Elektriciteten.  I  Specialskrifteme') 
findes  detaillerede  Angivelser  af  lange  Forsøgsrækker.     Her 


1)  Albert  Tost:  Die  ThermeD  zu  Gastein.    Lioz  1844.    S.  32. 
')  F.  £x.  Carl  Reissacher:   Die  Thermalquelleo  von  Gastein  i  Hit- 
theilungen  der  Gesellschaft  fur  Salzburger  Landeskonde  1865. 


177 


anfører  jeg  kun  exempelvis  Resultatet  af  et  Forsøg,  jeg  selv 
forelog.  Et  Element  bestaaende  af  en  Sølvplade  og  to 
Zinkplader  sattes  i  et  Vandglas  og  gav  følgende  Udslag  af 
den  astatiske  Naal  i  Multiplikatoren: 


i  Brøndvand  af  Værelsets  Temperatur  .  .  . 
i  Thermalyand  af  samme  Temperatur  .  .  . 
i  kondenseret  Thermaldamp  (^  destilleret 

Vand) 

i  ThermalYand  af  26^  R. 


Første 
Udslag. 


30° 

20«> 
106** 


Hvile. 


15° 

12° 

25° 


I  physiologisk  Henseende  eller  om  Vandets  Indvirk- 
ning paa  levende  Organismer  er  der  foruden  det  allerede 
under  de  physiske  Egenskaber  Anførte  Følgende  at  mærke. 
I  alle  Skrifter  om  Gastein  gjøres  der  meget  Væsen  af  dets 
Kraft  til  at  gjenoplive  visne  Blomster.  Efter  mine  Erfarin- 
ger ere  Angivelserne  herom  meget  overdrevne.  Naar  en 
Plantedel  først  er  bleven  udtørret,  formaar  Gasteinervandet 
ligesaa  lidt  som  noget  andet  Vand  at  kalde  den  tillive ;  saa- 
længe  Planten  derimod  kun  hænger  slap  ned,  besidder  Ther- 
men  unægtelig  i  høiere  Grad  end  almindeligt  opvarmet  Brønd- 
vand Evnen  til  at  gjengive  den  Form  og  Farvepragt.  Lige- 
ledes er  det  en  Kjendsgjeming,  at  Plantevæxten  er  yppigere 
omkring  de  Steder,  hvor  Kilderne  naa  Jordens  Overflade. 
Med  Dyr  er  der,  saavidt  mig  bekjendt,  ikke  gjort  Forsøg; 
men  et  Par  af  Kilderne  benyttes  til  at  vande  Heste,  der  be- 
finde sig  vel  derved.  Paa  sunde  Mennesker  er  der  beller 
ikke  efter  nogen  større  Maalestok  anstillet  Experimenter  med 
VandeL  Derimod  har  Relssacher,  der  er  Forstander 
for  Bjergværkerne,  givet  en  meget  omhyggelig  Fremstilling 
af  de  Phænomener,  der  optraadte  hos  de  sex  til  Opholdet 
i  den  fugtige  Luft  og  de  meget  forskjeliige  Temperaturer  i 
Bjergværkerne  vante  Bjergmænd,  der  i  1856— 67.  anvendtes 
til   at   grave   en   38   Favne   lang   Stolle  ind  til  en  af  Kil- 


178  V 

derne^).  De  tabte  Madlysten,  maatte  spise  Kjød  istedenfor 
deres  sædvanlige  af  Mel  og  Fedt.  bestaaende  Kost,  led  af 
Tørst,  Mavesmerter,  galdeagtige  Opkastninger,  Aandenød  og 
Trykken  for  Brystet,  Matbed,  Svimmel,  Sittren  i  Lemmerne, 
Besvimelser,  maatte  opgive  Nydelsen  af  Brændevin  og  Tobak 
og  fik  Ulcerationer.  over  hele  Legemet.  Imod  Slutningen 
maatte  de  hvert  Kvarter  søge  ud  i  den  friske  Luft. 

Om  Vandets  Virkning  i  flydende  Tilstand  paa  den  Sunde 
kan  man  forøvrigt  ogsaa  ret  godt  faa  Oplysning  hos  de  ikke 
faa  Kurgæster,  der  aldeles  Intet  feile  og  kun  bruge  Badet 
for  at  forynges,  eller  fordi  de  have  underkastet  sig  Anstren- 
gelser og  af  Forsigtighed  til  Modvægt  ville  styrke  sig  i  Ga- 
stein. Ved  at  forhøre  mig  hos  saadanne  Folk  kom  jeg  til 
det  Resultat,  at  Badet  var  dem  behageligt,  men  at  de  for- 
resten ikke  sporede  nogensomhelst  Indvirkning  deraf,  und- 
tagen at  de  bleve  magre,  uagtet  de  spiste  Mere  end  ellers. 
Denne  Kjendsgjerning  fortjener  vor  Opmærksomhed,  da  den 
formodenlig  indeholder  Forklaringen  til  den  opløsende  Virk- 
ning, Vandet  udøver  paa  Exsudater  og  Bypertrophier,*  og 
den  foryngende  Kraft,  der  tillægges  det  af  gamle  Folk.  En 
anden  konstant  Virkning  hos  Alle  er,  ^at  under  Opholdet  i 
Vandet  trækkes  Testiklerne  helt  op  mod  Canalis  Inguinalis, 
og  Scrotum  trækkes  saa  stærkt  sammen  som  muligt  og 
rynkes,  en  Virkning,  der  er  stik  modsat  den  af  et  al- 
mindeligt lunkent  Bad,  og  som  kun  kan  forklares  ved  at 
antage,  at  der  enten  direkte  i  Musklerne  (Cremaster  og  de 
glatte  MuskelBbre  i  Tunica  dartos)  eller  indirekte  gjennem 
Nervesystemet  fremkaldes  en  Sammentrækning.  Høist  mærk- 
værdig er  Vandets  astringerende  Kraft,  hvorved  det  ogsaa 
staar  i  diametral  Modsætning  til  almindeligt  varmt  Vand. 
Dr.  PrOll  lod  i  Overværelse  af  Prof.  JQngken  og  Dr.  He- 
aoch  med  enBistouri  skære  etVulnus  IV9  Centimeter  langt 
og  '/s  Centimeter  dybt  i  sin  venstre  Forarm;  ved  at  holde 
det  i  destilleret  Vand  til  30""  blødte  det  naturligvis  stærkt; 


')  Dr.   Benedict  vod  Honigsberg:     Wildbad   Gasteio    im    Jahre 
1857.     S.  18  ff. 


179 


ved  at  applicere  ThermalvaDd  af  samme  Temperatur  fyldte 
Blodet  derimod  Saaret  kun  til  Randen  og  overskred  ikke 
denne.  Jtingken  gjentog  Forsøget  paa  to  andre  Individer 
med  samme  forbausende  Resultat'). 

Til  disse  Phænomener  hos  Sunde  slutte  sig  en  Del, 
som  vel  kun  forekomme  hos  Syge,  men  saa  konstant  og 
under  saa  forskjellige  sygelige  Tilstande,  at  de  maa  opfattes 
som  en  physiologisk  eller  da  ialfald  pathologisk-physiologisk 
Virkning.  Saaledes  bliver  hos  næsten  Alle  Pulsen  langsom- 
mere. Dr.  Prdll  angiver,  at  den  taber  fra  4  til  20  Slag  i 
Minuten.  Qos  mig  var  Tabet  endnu  større:  min  Puls  slaar 
herhjemme  næsten  konstant  76  i  Minuten;  i  Gastein,  hvor 
Lufttrykket  kun  er  25  Tommer  Kviksølv  og  Pulsfrekvensen 
altsaa  skulde  forøges,  veilede  den  umiddelbart  efter  Badel 
mellem  56  og  48.  I  Løbet  af  Dagen  hævede  den  sig  sjel- 
den  over  64,  undtagen  lige  efter  Middagsmaden,  da  den 
omvendt  steg  indtil  92,  en  Omstændighed,  der  hænger  sam- 
men med  den  almindelige  Iagttagelse,  at  ved  Brugen  af  Oa- 
steinerbadet  bliver  Modtageligheden  for  Paavirkninger  af 
hvilkensomhelst  Art  betydeligt  forøget.  De  Fleste  lide,  idet-t 
mindste  i  Begyndelsen,  af  Kongestioner  til  Hovedet.  Næsten 
alle  Mænd  plages  af  natlige  Erektioner,  der  hos  Nogle  led- 
sages af  Pollutioner.  De  Fleste  klage  over  Oppression.  Mu-> 
skelkraften  tager  betydeligt  af;  Personer,  der  i  den  første 
Uge  uden  Vanskelighed  bestige  et  Bjerg,  der  hæver  sig 
4500^  over  Dalen,  føle  sig  senere  trætte  ved  smaa  Spadsere- 
ture i  Sletten,  og  denne  Slaphed  taber  sig  som  oftest  først 
gradvis  i  Løbet  af  flere  Maaneder.  Alle  gamle  Smerter  kal- 
des tillive  paany,  og  ofte  optræde  forbigaaende  nye,  f.  Ex.. 
Tandpine  i  aldeles  sunde  Tænder,  rheumatoide  Smerter  i 
forhen  friske  Dele.  Leilighedsvis  optræder  et  Hududslet,^ 
Psydracia  thermalis. 

Af  Foranstaaende  vil  det  forhaabenlig  fremgaa,  at  Ga- 
steinervandet  besidder  Egenskaber,  der  ere  aldeles  forskjel- 


>)  Dr.  Gnstav  Proll:  GåsteiD,  Erfahraogen  UDdSiudieD.  Wieo  1862, 
S.  166. 


180 

lige  fra  dem,  der  findes  hos  lunkent  destilleret  Vand  eller 
Brøndvand,  og  de  angivne  Fakta  ville  allerede  a  priori  vække 
Formodning  om,  at  det  kan  bruges  som  Lægemiddel;  men 
hertil  slutter  sig  nu  Erfaringen  med  det  Vidnesbyrd,  at  det 
er  et  særdeles  kraftigt  Middel,  der,  benyttet  med  Uforstand, 
kan  anrette  ligesaa  ubodelig  Skade,  som  det,  anvendt  med 
Forsigtigbed  og  Sagkundskab,  kan  virke  gavnligt  I  de  tid- 
ligere Aarhundreder,  da  man  brugte  meget  langvarigere  og 
varmere  Bade,  indtraf  ifølge  Kirkebøgerne  næsten  hver  Maa- 
ned  flere  Dødsfald  blandt  de  Badende,  fordetmeste  i  selve 
Vandet,  medens  man  nu,  uagtet  Besøget  er  tyve  Gange 
større,  kun  tæller  et  Dødsfald  hvert  tredie  Åar,  Men  selv 
om  man  ikke  bliver  slaaet  ihjel,  kan  man  ved  en  uforstan- 
dig Brug  af  Badet  paadrage  sig  Lidelser,  der  volde  En  unø* 
di^t  Bryderi  og  svække  Ens  Helbred.  Det  er  at  beklage,  at 
der  ikke  i  nyere  Tid  er  givet  en  ædruelig  og  besindig  Frem- 
sliiling  af  de  Tilfælde,  der  helbredes  bedre  ved  Gasteinør- 
badet  end  ved  noget  andet  Middel,  af  dem,  i  hvilke  det  kan 
bruges  med  Beld,  og  af  dem,  i  hvilke  det  virker  bestemt  skade- 
ligt. Navnlig  for  os,  der  bo  forholdsvis  langt  fra  Stedet  (5 
Dagsreiser),  er  det  af  megen  Vigtighed  ikke  at  blive  narrede 
derned  til  ingen  Nytte  eller  endog  til  Skade  for  vor  Hel- 
bred. Efter  de  Oplysninger,  jeg  har  kunnet  Indhente,  tror 
jeg  at  turde  fremsætte  Følgende:  Gastein  virker  beldigt  mod 
Bheumatisme  og  Arthritis,  Kirtelhypertrophier  (undtagen  af 
Leveren),  chronisk  Eatarrh  af  alle  Slimhinder;  ved  Efter- 
veer af  traumatiske  Afifektioner,  saasom  Frakturer,  der 
ikke  ville  hele,  Slaphed  i  Ligamenterne  efter  Luxationer; 
men  ganske  særligt  fortjener  det  Opmærksomhed  for  sin 
Virkning  mod  alle  Slags  Atrophier,  Neuroser  af  enhver  Art, 
baade  i  den  sensitive,  motile  og  vegetative  Sphære,  samt 
Impotens  og  Sterilitet,  hvad  enten  de  ere  begrundede  IKir- 
telatrophi.  Slimhindeliden  eller  mangelfuld  Innervation« 

Som  Kontraindikationer  maa  derimod  nævnes: 
Svangerskab,  Feber,  Betændelse,  aktiv  Kongestion  eller  Hæ- 
morrhagi,  Syphilis,  Desorganisalioner.     Derimod  anses  Mb. 


181 

eordis  af  de  nyere  Forfattere  ikke  derfor,  naar  Pt.  overho- 
vedek  taaler  et  lunkent  Bad  og  varme  Dampe. 

Jeg  har  hidtil  kun  talt  om  Badene.  I  genere  Aar  er 
det  imidlertid  blevet  mere  og  mere  almindeligt  at  drikke 
Vandet,  navnlig  ved  chronisk  Tarmkatarrh  og  Blæresyg- 
domme, og  Dr.  Pr  O II  paastaar^),  at  den  udelukkende  Ny- 
delse af  Vandet  indvortes  fremkalder  ganske  de  samme  Phæ- 
nomener  som  Badene  (vel  at  mærke  paa  Stedet,  hvor  de 
hygieiniske  Forhold  virke  med).  Da  man  kan  faa  det  Kvan- 
tum Vand,  der  udfordres  til  en  Drikkekur  tilsendt  hertil  for 
20  Rd.  og  Mange  ere  absolut  forhindrede  i  at  reise  til  Ga- 
stein, var  det  ønskeligt,  at  man  i  passende  Tilfælde  vilde 
gjøre  Forsøg  dermed  hertillands. 

Man  benytter  ogsaa  den  naturlige  Damp,  der  stiger  op 
fra  Kilderne,  til  Bade,  og  i  visse  Tilfælde  understøttes  Be- 
handlingen ved  Omslag  af  den  Slam,  bestaaende  af  for- 
skjeilige  Konferver,  der  afsættes  af  Vandet. 

Naar  jeg  i  det  Foregaaende  bar  søgt  at  godtgjøre,  at 
Gasteins  Kilder  have  andre  Virkninger  end  dem,  der  tilkomme 
dem  i  Egenskab  af  lunkent  Vand,  og  som  ikke  heller  kunne 
tilskrives  Luften,  Adspredelserne  o.  s.  v.,  maa  det  paa  den 
anden  Side  ikke  overses,  at  disse  Forhold  somUnderstøt- 
telsesmidler  for  Kuren  ere  af  største  Betydning.  Gastein 
ligger  i  Bertugdømmet  Salzburg,  en  Dagsreise  med  Dili- 
gence fra  Byen  af  samme  Navn.  Det  ligger  c.  3300'  over 
Havet  i  en  Alpedal,  hvis  Vægge  naa  op  til  7  k  8000'  og 
forneden  bære  en  yppig  Vegetation,  hvori  Løvtræer  formil- 
dende blande  sig  mellem  de  mørke  Graner,  og  Skovene  vexle 
med  yndige  Enge.  Dalen  gjennemstrømmes  af  en  lille  Flod, 
der  danner  to  mægtige,  drønende  Vandfald.  Den  med  Vand- 
dampe og  Harpixuddunstninger  stærkt  svangrede  Luft  er 
yderst  behagelig  at  indaande.  De  høie  Bjerge  give  næsten 
stedse  Læ  for  Vinden.  Leilighedsvis  falder  der  Sne  tem- 
melig langt  ned  paa  Fjeldene,  og  da  er  Veiret  koldt,  hvor- 
for man  selv  i  den  varmeste  Aarstid  bør  være  forsynet  med 
Vintertøi;  men  i  Reglen  er  Temperaturen  i  Sommermaane- 
derne  behagelig.  Solskinnet  er  kraftigt;  men  til  enhver  Tid 
paa  Dagen  tinder  man  skyggefulde  Spadsereveie  med  mage- 
lige Bænke  og  herlig  Udsigt.  I  en  Afstand  fra  600  Skridt 
til  en  halv  Mil  ligge  Kaffehuse,  hvor  man  finder  Forfrisk- 
ninger og  Ly.  Desuden  er  derLeilighed  til  at  gjøre  større 
Udflugter  tilvogns,  tilhest  og  tilfods,  altsom  Pungen  og  Kræf- 


>)  1.  c.  s.  108. 

Ofefkr.  f.  L»|er.    3  B.  4  B«.  Rr.  11.  12. 


182 

terne  tillade  det,  ja  endog  de  mest  storartede  BjergYandrin->> 
ger.  Fortrinlige  Hoteller  byde  al  ønskelig  Komfort^  men 
ere  ikke  mange  i  Forhold  til  de  Besøgendes  Antal;  i  Mid- 
ten af  Saisonen  maa  man  derfor  bestille  Værelse  mindst  14 
Dage  forud.  De  bedste  Boliger  ere  Badeslottet,  Solitude, 
Straubingers  og  Grubers  Hotelier;  den  smukkeste  Udsigt, 
forenet  med  ret  god  Bolig,  findes  i  Hirsch.  Selskabet 
bestaar  næsten  udelukkende  af  Tydske  og  Østeuropæere  og 
tilhører  for  største  Delen  den  fornemme  eller  den  videnska- 
belige Verden.  I  sidste  Henseende  fortjener  det  at  frem- 
hæves, at  Badet  bruges  ef  et  paafaldende  stort  Antal  Læger 
og  Naturforskere,  deriblandt  Videnskabens  Eoryphæer.  Ga- 
stein er  intet  Modebad  med  larmende  Forlystelser,  Spille- 
banker  og  Toiletkamp.  Dé  allerfleste  Besøgende  trænge  til 
Ro  og  leve  derefter;  men  da  man  bevæger  sig  paa  et  tem- 
melig indskrænket  Omraade,  gjer  man  let  Bekjendtskaber, 
hvortil  ogsaa  Table  d'h6terne  frembyde  fortrinlig  Leilighed. 

Tre  Læger  praktisere  paa  Stedet:  Dr.  August  Frei- 
herr  von  HårdtI,  Dr.  Benedict  Bdler  von  HOnigs- 
berg  og  Dr.  Gustav  PrOll,  og  ifølge  Badeforordningeo 
maa  Ingen  bade  uden  en  af  disse  Herrers  Tilladelse. 

Saisonen  varer  fra  Slutningen  af  April  til  Begyndel- 
sen af  Oktober.  1  Juli  og  August  er  der  morsomst,  men 
overfyldt  og  dyrest,  og  Lægerne  ere  overlæssede  med  Ar- 
beide;  imidlertid  anbefales  denne  Tid^)  dog  særlig  for  saa- 
danne  Patienter,  der  trænge  til  en  heiere  Temperatur,  (saa- 
danne,  der  lide  af  Krampe,  Kontrakturer,  mangelfuld  Hud- 
virksomhed, Diabetes  mellitus,  chroniske  Katarrher,  arthri- 
tiske  Afleiringer}.  Derimod  anbefales  Foraar  og  Efteraar 
særligt  for  dem,  der  trænge  til  større  Ro  og  køligere  Tem- 
peratur, eller  som  ville  leve  billigere;  men  Varmen  bliver 
forresten  aldrig  betydelig,  da  den  ikke  overstiger  16^  R. 


Kobberbolik. 

£fter  Oppolsers  ForelæsniDger  (Wien.  med.  Wschr.  1867,  Nr.  66). 


Kobberkolik,  Colica  æruginis,  ligner  meget  Blykolik, 
men  forekommer  sjeldnere,  nemlig  hos  Folk,  der  ved  Smeltning 
af  Kobber  stadig  ere  udsatte  for  Dampene  eller  ved  Forarbel- 


>)  Hdnigsberg:  Fur  Gurgiste  von  Gastein.    Wien  1862.    S.  8. 


183 

delse  eller  Legering  af  Kobber  for  det  fine  Støv,  altsaa  for- 
trinsvis bos  Arbeidere  i  Bobberværker,  Gørtlere,  Kobbersmede, 
Kobberstikkere  og  Kobbertrykkere,  af  og  til  ogsaa  ved  Bru- 
gen af  slet  fortinnede  Kobberkar. 

Symptomer.  Naar  Kobberkoliken  forekommer  hos  de 
nysnævnte  Arbeidere,  pleier  der  sædvanligvis  at  gaa  Forløber- 
tilfælde  forud  for  den.  Ansigtet,  Haaret,  Øincne  og  Tæn- 
derne antage  hos  saadanne  Arbeidere  lidt  efter  lidt  et  grøn- 
ligt eller  gul-grønligt  Skær.  Ligeledes  antage  de  indvendige 
Organer  og  Væv  en  mere  eller  mindre  udtalt  grønlig  Farve. 
Saadanne  Syge  klage  gjerne  over  Mathed  og  Afkræftelse, 
blive  modløse  og  nedstemte.  Som  oftest  blive  da  Fordøiel- 
sesorganerne  hjemsøgte  af  krampeagtige  Lidelser,  Madly- 
sten tager  af.  Smagen  bliver  fordærvet.  Tungen  faar  en 
gulgrøn  Belægning,  og  der  er  i  Reglen  Diarrhoe  tilstede. 

Naar  disse  Symptomer  holde  sig  i  længere  Tid,  indfin- 
der endelig  den  virkelige  Kobberkolik  sig  med  heftige  Smer- 
ter, der  udbrede  sig  ensformig  over  hele  Underlivet  og  stun- 
dom ere  afvexlende  stærkere  %g  svagere.  Smerten  er  imid- 
lertid aldrig  saa  heftig  som  ved  Bly  kolik. 

Smerterne  forøges  ved  Tryk  paa  Underlivet,  som  dog 
aldrig  er  udspændt.  Istedenfor  Forstoppelse,  som  ledsager 
Blykolik,  findes  her  Diarrhoe,  som  gjerne  ledsages  af  Træn- 
gen, og  hvorved  der  udtømmes  gulgrønne,  slimblandede, 
undertiden  ogsaa  blodstribede  Masser.  Der  forekommer  sæd- 
vanligviis  Stoludtømmelser  med  hvert  Kolikanfald,  og  de  ere 
saa  talrige,  at  der  kan  forekomme  10  —  20 — 25  Stolgange 
om  Dagen.  Af  denne  Omstændighed  fremgaar  det,  at  man 
her  ikke  som  ved  Blykoliken  har  at  gjøre  med  en  ren  Neu- 
rose, men  snarere  med  en  irriteret  Tilstand  i  Fordøielses- 
veienes  Slimhinde.  Saalænge  Kolikanfaldene  og  de  med 
Trængsler  forbundne  tynde  Stoludtømmelser  vedvare,  er  der 
ikke  sjelden  en  erethisk  Feber  tilstede,  som  har  sine  Remis- 
sioner  henad  Morgenstunden.  Hermed  følger  forøget  Tørst, 
rød  og  tør  Tunge,  lidt  haard,  fuld  og  hyppig  Puls,  varm 
og  fugtig  Hud.  Desuden  er  den  Syge  meget  ubehagelig 
tilmode,  urolig,  søvnløs,  mat,  ængstelig  og  nedstemt  i  Shidet. 

Sygdommen  varer  i  Almindelighed  7—14  Dage  og  en- 
der gjerne  med  Helbredelse  efter  en  lang  Rekonvalescens, 
under  hvilken  de  Syge  kun  langsomt  komme  til  Kræfter. 
Koiiksmerterne  og  Diarrhoeen  tabe  sig  efterhaanden ,  Stol- 
gangen kommer  i  Orden,  og  Madlysten  bliver  bedre. 

Diagnosen  vil  være  let  at  stille  ved  Hjælp  af  de  ana- 
mnestiske  Oplysninger  og  de  ætiologiske  Momenter,  især 
naar  man  vel  mindes  de  Symptomer,  hvorved  den  væsenlig 


184 

er  forskjellig  fra  Blykolik,  i  denne  éidste  finder  man  nem- 
lig Iklerisk  Farvning,  sjelden  haard  og  ensartet  Puls,  Kort* 
aandethed  og  paaskyndet  Aandedræt,  i  Reglen  haardnakket 
Forstoppelse,  indtrukken  Bugvæg,  fix  Smerte  1  Dnderlivet, 
der  ofte  lindres  ved  Tryk.  I  Kobberkolik  finder  man  der- 
imod en  grønlig  eller  grønliggul  Farve ,  hyppig ,  kun  lidet 
haard,  regelmæssig  Puls,  naturligt  Aandedræt,  Diarrhoe  med 
Trængen  og  grønlige,  slimede,  rigelige  Udtømmelser,  blødt, 
udspændt  Underliv  og  Smerter  udbredte  over  hele  Under- 
livet, hvilke  forøges  ved  Tryk. 

Kobberkolik  kan  ogsaa  forvexles  med  Cholera  og  Blod- 
gang. I  Cholera  ere  Brækningerne  meget  hyppige.  Udtøm- 
melserne opad  og  nedad  risvandslignende.  Pulsen  meget 
lille,  tom,  langsom,  Lemmerne  iskolde,  og  meget  ofte  er 
der  stærke  Lægge-  og  Underlivskramper.  I  Kobberkolik  ere 
derimod  Brækningerne  sjeldne,  Udtømmelserne  opad  og 
nedad  grønlige  og  mere  eller  mindre  tykflydende.  Pulsen 
normal,  men  hyppigere  end  gædvanlig  og  fuld ,  Lemmerne 
af  naturlig  Varme.  Desuden  mangler  her  den  i  Choleraen 
forekommende  Stemmeløshed,  den  brændende  Smerte  i 
Bjertekulen,  Cyanosen  og  den  dødblege  Farve  i  Ansigtet. 
I  Blodgang  ere  Stoludtømmelserne  meget  hyppige,  blodblan- 
dede. Smerterne  begrændsede  til  Tyktarmens  Forløb  eller  til 
Navlens  Omgivelser,  Peberen  stærk,  Urinudskillelsen  sparsom, 
besværlig  og  smertelig,  Huden  kølig,  tør,  skør. 

Prognose  og  Behandling.  Er  Sygdommen  ikke 
altfor  heftig  og  ikke  forbunden  med  almindelige  Intoxikations- 
tilfælde,  saa  pleier  en  passende  Behandling  at  medføre  Bel- 
bredelse  i  Løbet  af  nogle  faa  Dage.  Milde,  slimede  Midler, 
saasom  en  Gummimixtur  eller  en  Emulsion,  helst  med 
en  Smule  Opium,  varme  Fomentationer  paa  tfnderlivet  og 
mildnende  Klysterer  af  Bavresuppe,  Børfirøafkog  ell.  lign. 
fortjene  her  især  at  anbefales.  Kun  naar  Smerterne  i 
Underlivet  ere  meget  heftige,  er  det  passende  at  sætte  nogle 
Igler  paa  de  ømmeste  Steder. 


Nye  Bøger. 

Thos.  K.  Chambers:  Livets  Fornyelse.  En 
Række  kliniskeForelæsninger.  Oversat  afStifts- 
lægeO.  M.  Giersing.  1ste  og  2det  Befle.  160  S.  Kbhvn. 
1867.    (Gyldendal). 

Ugeskriftet  har  allerede  tidligere  bavt  Leilighed  til  at 
meddele  sine  Læsere  enkelte  Brudstykker  af  de  Arbeider  om 


185 

indvortes  Sygdommes  Behandling,  der  ere  udgaaede  fra  Dr. 
Charobers's  Haand,  og  man  vil  snart  have  bemærket,  at 
denne  Mand  er  en  fortrinlig  praktisk  Læge,  som  med  stor 
Omsigt  og  Skarpbed  ved  at  stille  sine  Indikationer  og  vælge 
hensigtsmæssige  Midler  til  atgjøre  dem  Fyldest.  Denne  gode 
Mening  bekræftes  ved  Gjennemlæsning  af  de  to  udkomne  Hefter 
af  nærværende  Skrift,  og  omend  Sædvane  og  Omstændigheder 
gjøre,  at  en  Læge  i  Danmark  ikke  i  alle  Enkeltheder  kan 
føle.  sig  opfordret  til  at  følge  de  Forskrifter,  som  have  deres 
gode  Beføielse  for  en  Læge  i  England ,  saa  gives  der  dog 
her  saa  mange  nyttige  og  ledende  Vink,  at  man  ikke  kan 
Åndet  end  glæde  sig  ved  under  sin  daglige  Gjeroing  at 
kunne  have  en  saa  god  Raadgiver  ved  Haanden. 

Forf.  synes  som  alle  dygtige  Praktikere  væsenlig  at 
være  kommen  til  de  af  ham  fremstillede  Grundsætninger 
for  Sygdomsbehandling  ad  Erfaringens  Vei;  men  han  søger 
med  en  Utrættelighed,  som  næsten  maa  beundres,  at  for- 
klare deres  Rigtigbed  ved  Hjælp  af  en  Række  theoretiske 
Forudsætninger  og  derpaa  byggede  Slutninger,  af  hvilke  de 
første  ofte  ere  alt  Andet  end  beviste  og  de  sidste  derfor 
langtfira  til  at  stole  paa.  Som  videnskabeligt  theoretisk 
Arbeide  betragtet,  kan  man  derfor  kun  tillægge  Bogen 
en  underordnet  Værdi,  og  det  er  ikke  urimeligt,  at  en 
og  anden  Læser  vil  blive  saa  ilde  berørt  af  Forfatterens 
mange  bizarre  Betragtningsmaader,  haltende  Billeder  og 
uheldige  Sammenligninger,  —  ikke  at  tale  om  de  virkelige 
Feil,  der  paa  enkelte  Steder  findes,  —  at  han  vil  lægge  Værket 
tilside  med  et  Skuldertræk  og  overse  den  virkelige  Nytte, 
han  kan  høste  deraf.  Anmelderen  kan  derfor  ikke  noksom 
anbefale  at  læse  Bogen  med  Kritik  og  advare  imod,  at  den 
givea  i  Hænderne  paa  Studerende  og  Begyndere,  hvem  den 
saare  let  kan  forvirre  og  føre  paa  Afveie. 

Oversættelsen  er  i  det  Hele  taget  besørget  med  Omhu, 
Sproget  flydende  og  let.  At  der  i  det  første  Hefte  er  ind- 
løbet nogle  Uregelmæssigheder  i  Retskrivningen  og  mange 
(ikke,  som  Overs,  siger,  enkelte)  Trykfeil,  kan  man  let  und- 
skylde, naar  man  ved,  at  Oversætteren  bor  langt  fra  Trykke- 
stedet. Derimod  kan  det  ikke  undskyldes,  at  man  bruger 
et  saa  modbydeligt  Ord  som  « Stikstof*  (der  ikke  engang 
forekommer  i  Molbechs  Ordbog)  istedenfor  « Kvælstof*  eller 
undlader  at  bruge  et  saa  godt  dansk  Ord  som  •  Vægtfylde* 
(H.  G.  Ørsted)  istedenfor  « specifik  Vægt*.  En  isvirblende 
Hud»  er  et  nyt  Udtryk  af  Overs.  (S.  36);  men  det  maa  be- 
tvivles, om  Nogen  forstaar,  hvad  han  mener  dermed. 


186 


Fjerde  Aarsberetning  om  den  danske  Diako« 
nissestiftelsesVirksomhed.  Mai  1866«— Mai  1867. 
Udgiven  af  Bestyrelsen.    Kbhvn.  1867. 

Denne  Beretning  omhandler  saavel  Stiftelsens  Hospital, 
der  i  det  paagældende  Åar  bar  havt  77  Syge  under  Behandling, 
som  Privatpleien,  hvortil  der  endnu  kun  har  kunnet  anven- 
des 5  Diakonisser,  og  Omsorgen  for  kvindelige  Fanger,  af 
hvilke  16  have  været  optagne  i  Stiftelsen.  Der  er  i  Aarets 
Løb  tilflydt  Stiftelsen  ikke  ubetydelige  Pengemidler,  saaat 
dens  Virksomhed  har  Udsigt  til  at  blive  udvidet  i  flere  Ret- 
ninger. Af  de  i  Beretningen  aftrykte  Grundbestemmelser 
fremhæves,  at  der  i  Hospitalet  optages  baade  akute  og 
chroniske  Syge,  dels  fritliggende,  dels  betalende.  PorSyge- 
pleie  i  private  Buse  forlanges  fri  Station  for  vedkommende 
Diakonisse  samt,  naar  det  behøves.  Reiseomkostninger, 
hvorimod  Vederlag  i  Penge,  der  erlægges  til  Stiftelsen,  er 
frivilligt.  Diakonissernes  Undervisning  i,  hvad  der  hører  til 
Sygepleien,  besørges  enten  af  Stiftelsens  Huslæge  eller  af 
Bestyrelsens  lægekyndige  Medlem. 


Udtog  af  Kiøbenhaims  Hortalitotstabd 
for  JmU  mi. 

(Meddelt  af  Stadslægen). 

I  Juli  1867  har  Dødsfaldenes  Antal  været  331,  nemlig 

167  af  Mdk.  og  164  af  Kvk.    De  vigtigste  Dødsaarsager  vare: 

BørD  ■ellen 

onder  i  iar.  i -5  Aar.  5-15  Aar.  Icnd.   KTioder. 


Typhus » 

Skarlagensfeber  ....  » 

Kopper » 

Mæslinger • 

Kighoste • 

Kheumatisk  Feber.  .  .  • 

Barselfeber » 

Rosen 3 

Koldfeber • 

Halsbetændelse  (herun- 
der Diphtheritis)    .  .  • 
Strubebetændelse  (her- 
under Kroup)  ....  • 
Blodgang » 


2 


4 
1 


hh. 


7 
7 

2 

• 

5 
3 
1 


187 


kn 


■ellea 


iMJer  1  lar.  f-5iar.  S-IS  lir.  IckL  Kriider« 

Cholera* »  »  •  1  » 

Cbolerine 2  •  •  »  • 

Diarrhoe 7  1  •  •  • 

Skørbug •  >  •  •  • 

Lungebetændelse    ...  7  6  »  8  5 

Dnderlivsbetændelse .  .  •  >  •  2  t 

Bjernebetændelse  .  .  .  5       iO  3  •  2 

Eklampsi  (Krampe)    .  .  13  1  >  »  • 
Tæring  (herunder  Atro- 

phia  infant.) 18  4  »  2 

Eirtelsyge •  1  •  1  • 

Lungesvindsot •  1  3  24  11 

Kræft »  •  »  1  9 

Apopleii »  •  »  3 

Organisk  Bjertesygdom  «  •  »  1  7 

Mb.  Brightii •  »  3  2 

Drankergalskab    .  .  .  .  »  »  »  4  > 

Selvmord •  •  »  4  1 

Anden  voldsom  Død    .  »  1  »  1  1 
Pludselig  Død  uden  be- 

lyendt  Aarsag ....  2  •  »  2  2 

Død  uden  Lægebehandl.  3  •  •  »  » 

Dødfødte »  •  •  •  • 

Alderdomssvaghed .  .  .  »  •  •  8  13 

*  Importeret  fra  Skib  paa  Rheden. 


lait. 

1 
2 
8 

26 
2 

20 
14 

24 
2 
39 
10 
3 
8 
5 
4 
5 
3 


3 
26 
21 


Takance«  Fra  Iste  OlLtober  d.  A.  vil  en  Læge  kunne  konatltaerea 
paa  Christiansø  med  en  aarlig  Gage  af  500  Rd.,  fri  Bolig  og  50  Rd.  til 
Flytningsomkostninger.  De,  der  ønske  denne  Konstitution,  bedes  om  at 
indgive  Ansøgning,  stilet  til  Marineministeriet,  Inden  14  Dage  Ul 

M.  DJørup, 
Stabaløge. 


KJøbenhayn  d.  Iste  September  1867. 


Vdaafielse.    D.  22de  August  er  Gand.  med.  k  ehir.  H.  B.  Se  bie - 
rup  udnævnt  til  Distriktslæge  i  Skagen  med  tilhørende  Landdistrikt. 


188 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  28de  August  til  Tirsd.  d.  3die  Septbr.  1867  (begge  inkL) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjebenhavn  i  Alt  580  Sygdomstil* 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  422,  nemlig: 

Bén  fn 
Frt.     15-5,    S-1     uderllir.  Sohu. 
23    22       16  2  90 

4      6  1  »18 

11       6         1 
1       1  3 


Idt. 

27 
7 
5 
3 


Brystkatarrh  .... 
Lungebetændelse  .  • 
Halsbetændelse  .  .  . 
Faaresyge     •    •    .    • 

Kighoste 

Rheumatisk  Feber.  . 
Knuderosen  .... 
Ansigtsrosen.  .  .  . 
Mæslinger     .... 

Kopper     

Skadkopper  .... 
Skarlagensfeber .    .    . 

Koldfeber 

Gastrisk  og  typhoid  Feb. 

Blodgang • 

Diarrboe 18 

Gholerine 17 

Strubehoste  ....  • 
Diphtheritis  ....  2 
Barselfeber  ....  • 
Skørbug   .     .    .    .    .      1 


11 
2 
5 


2 
22 


2 
2 
4 


2 

19 

25 
20 


1 

8 
1 

10 
» 

15 

n 


34 
6 


122  116    87       83 


1 


23 

8 

1$ 

13 

4 

9 


11 

11 

5 

53 

» 

99 
55 


422 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Adelgade,  Vesterbrogade  og  Nørrebrogade;  relativt  i  Forhold 
til  Folkemængden  derimod  i:  Holmens  Kanal  (t.ispCt),  Kronprindsesse- 
gade  (0,88)  og  Nyhavn  (0,76). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Diarrhoe)  var 
stærkest  repræsenteret  1:  Nørrebrogade,  Adelgade  og  St.  Kongengade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  1,  rheumatisk  Feber  2,  Koldfeber  1,  ga- 
strisk-typhoid  Feber  2,  Diarrhoe  1  og  Gholerine  S;  samt  desoden: 
Gonorrhoe  1  og  veneriske  Saar  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  62,  veneriske  Saar  25,  konstitu- 
tionel Syphilis  16,  Fnat  34,  blenorrh.  Øiebetændeise  9,  Nældefeber  4, 
Hjemebetændelse  3  og  Zona  3  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  107  Læger. 


c.  A.  R«Utelt  rtrlag.    Blase«  Linof  Bøftrykkeri  vt4  r.  i»  lihU. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3^««  Række  IV.  Nr.  13. 

Redigeret  af  Dr.  f.  Mer. 


Indhold:    Om  DfingtMcd  kM  iTiite.      Speicer-Welli:    MfcMti«!  KapMi 

Æf gtitoksTililff  »g  RjniTilitff .    PjnphMpkmst  imnmL    0|Mli|»  iritanika  8j|- 
diBM  i  lytkiktTi. 


I. 

Marion  Sims:  •Notes  clioiques  sur  la  chlrorgle  utérlne«,  tradvltes  de 
TAnglals  par  Lhéritler,  Paria  1866. 


Naar  man  fra  LægevideoBkabens  nuværende  Standpunlit 
kaster  et  Blik  tilbage  paa  den  Ddyikling,  hvorigjennem  dens 
talrige  og  store  Resultater  ere  indvundne,  da  opdager  man 
snart,  selv  ved  et  flygtigt  Øiekast,  at  Ddviklingen  ikke  er 
foregaaet  jævnt  og  gradvis,  men  tvertimod  med  stor  Uregel- 
mæssighed og  ligesaa  stødvis  ^  og  man  standser  ofte  under 
denne  Betragtning  ved  tydeligt  afgrændsede  Stadien  De 
forskjellige  Tidsaldres  Aand  har  naturligvis  udøvet  sin  mæg- 
tige Indflydelse  ogsaa  paa  Lægekunstens  Dyrkere,  og  ledet 
deres  Bestræbelser  snart  mere  i  den  ene,  snart  i  den  anden 
Retning;  men  den  vigtigste  Grund  maa  dog  søges  i  Ddvik- 
lingen af  selve  de  Kilder,  hvorfra  den  hovedsagelig  henter 
sit  Stof,  og  af  de  Hjælpemidler,  der  sætte  den  istand  til  at 
bearbeide  dette  med  tilstrækkelig  Fordel.  Selv  indenfor  de 
enkelte  Landes  snevrere  Omraade  iagttager  man  det  samme 

3dle  Rckka  4de  Biml. 


190 

Forhold,  som  oftest  afhængigt  af,  at  en  eller  anden  større 
Personlighed  med  Lyst  og  Talent  har  kastet  sig  over  en 
enkelt  Gren  af  Videnskaben  og  været  istand  til  at  danne  en 
hel  Skole  omkring  sig,  der  har  arbeidet  videre  i  samme 
Retning.  Derved  kommer  Videnskaben  ofte  et  stort  Skridt 
fremad ;  men  paa  den  anden  Side  fører  en  ensidig  Bearbei- 
delse  af  et  enkelt  Æmne  let  til  Overdrivelser,  Sagen  kom- 
mer saa  at  sige  i  Mode  og  bliver  derved  tilsidst  Gjenstand 
for  en  Reaktion;  der  sker  da  en  Standsning,  ofte  for  læn- 
gere Tid,  maaske  en  tilsyneladende  Tilbagegang,  idet  en  Del 
udskilles  og  kun  det  virkelig  Brugelige  tilsidst  bliver  staaende. 

Det  er  intet  Under,  at  i  vor  Periode,  da  saavel  de 
grundigere  kliniske  som  navnlig  de  pathologisk- anatomiske 
Studier  have  ledet  til  en  desværre  ofte  altfor  berettiget  Tvivl 
om  vor  Evne  til  at  paavirke  de  indvortes  Sygdomme,  Mange, 
der  følte  sig  utilfredsstillede  herved,  ganske  kastede  sig  over 
Chirurgien,  hvis  ofte  forbausende  Resultater,  lige  opmun- 
trende for  Patienten  og  Lægen,  medføre  en  langt  større  Til- 
fredsstillelse. Talrige  Sider  af  Chirurgien  ere  derfor  i  den 
senere  Tid  gaaede  fremad  med  Kæmpeskridt;  hvilken  for- 
bausende Udvikling  har  saaledes  f.  Ex.  ikke  Ophthalmolo- 
gien  undergaaet?  den  har  jo  endogsaa  formaaet,  hvad  der 
kun  delvis  falder  i  Lægekunstens  Lod,  paa  flere  Punkter  at 
hæve  sig  til  de  exakle  Videnskabers  Standpunkt. 

Gynækologien  er  navnlig  af  engelske  og  amerikanske 
Læger  bleven  dyrket  med  en  ganske  særlig  Forkjærlighed. 
Medens  denne  Specialitet  tidligere,  idetmindste  hvad  Be- 
handlingen angik,  næsten  ligesaa  meget  tilhørte  den  indre 
Pathologi,  har  Chirurgien  i  de  senere  Aar  udelukkende  hæv- 
det den  for  sig,  og  medens  disse  Organers  skjulte  Leie  — 
ofte  i  Forbindelse  med  en  for  vidt  dreven  Ængstelse  for  at 
saare  decorum  —  tidligere  indskrænkede  Kunstens  Virke- 
kreds, have  Chirurgerne  nuomstunder  i  den  Grad  udvidet 
Undersøgelsens  Omraade  og  forbedret  de  dertil  nødvendige 
Hjælpemidler,  at  Sims  med  en  vis  Berettigelse  kan  kalde 
Livmoderen  «det  Organ,  der  i  den  videste  Udstrækning  er 
undergivet  den  physikalske  Undersøgelses  Love.«     Vist  er  det 


191 


ialfald,   at  disse  Folk,   efter  deres  Beskrivelser  at  dømme, 
haandtere  den  med  en  aldeles  fordausende  Flothed. 

Vi  ville  her  i  korte  Træk  fremstille  Hovedpunktet  i 
Sims* s  Værk,  det,  der  danner  dets  egenlige  Ejærne,  nem- 
lig hans  Betragtninger  over  «Dfrugtbarhedeni»  og  dens  Be- 
handling. Æmnet  er  i  sig  selv  høist  interessant  og  tillige 
af  stor  praktisk  Betydning,  da  det  mangen  Gang  kan  udøve 
en  skæbnesvanger  Indflydelse  paa  de  vigtigste  Forhold  i  Li- 
vet, og  Forf.  meddeler  os  ogsaa,  at  hans  Behandling  alle- 
rede har  bragt  Lykke  i  mangen  Familie.  Man  kunde  der- 
for med  udelt  Interesse  læse  hans  Beretninger,  naar  man 
var  urokkelig  overbevist  om  deres  flildstændige  Paalidelig- 
hed.  Det  kunde  og  burde  synes  umuligt  at  nære  nogen 
Tvivl  i  denne  Henseende,  og  dog  er  det,  efter  hvad  der  tid- 
ligere er  bekjendt  netop  paa  dette  samme  Omraade  og  om  en 
saa  udmærket  fortjent  Mand  som  Simpson^),  næsten  van- 
skeligt ganske  at  udelukke  Tanken  om,  at  dog  maaske  mu- 
lige Uheld  lades  uomtalte,  selv  om  ogsaa  de  enkelte  beskrevne 
heldige  Tilfælde  ere  sandfærdige.  I  dette  Tilfælde  vilde  det 
imidlertid,  —  afset  fira  det  utrolig  Taabelige  i  at  eftertragte 
en  kortvarig  Berømmelse,  da  Sandheden  dog  maa  komme 
for  en  Dag,  ^  være  dobbelt  uhæderligt  endog  blot  at  skjule 
sine  Uheld,  da  Forf.  paa  saamange  Steder  udtrykkelig  frem- 
hæver, at  han  navnlig  skriver  tfor  sine  yngre  og  mindre 
øvede  Kolleger. »  Derfor  optage  vi  foreløbig  hans  Beretnin- 
ger i  god  Tro;  herhjemme,  hvor  disse  Forhold  eodnu  kun 
ere  saa  lidet  dyrkede,  er  man  forhindret  fra  at  støtte  sig 
paa  den  især  i  vor  Videnskab  saa  berettigede  Grundsæt- 
ning, kun  at  tro  sine  egne  Øine. 

En  HovedforQeneste  hos  Sims  er  det  sikkert,  at  han 
bestandig  søger  at  paavise  Dfrugtbarhedens  Afhængighed  af 
bestemte  sygelige  Tilstande  i  Livmoderen  som  det  eneste 
solide  Grundlag  for  Behandlingen.  Tidligere  dannede  man 
sig  som  oftest  knn  meget  dunkle  Forestillinger  om  disse  For- 
hold, ja  man  maatte  jo  endogsaa  ofte  tage  sin  Tilflugt  til 


>)  86  •Ugeskr.  f.  L.«  Sdie  R.  III.  Nr.  20.  S.  316. 


192 

visse  formodede  psychiske  Momenter,  idet  man  antog,  at 
Ufrugtbarheden  kunde  afhænge  af  en  Mangel  paa  Samstem- 
ning mellem  de  to  Ejen  og  lignende.  Betydningen  heraf 
reduceres  ganske,  som  vi  senere  skulle  vende  tilbage  til; 
men  i  Modsætning  hertil  opstiller  Sims  en  Række  tildels 
anatomiske  Betingelser,  der  maa  være  tilstede,  forat  Befrugt- 
ningen uhindret  kan  gaa  for  sig.  At  den  kun  kan  indtræde 
indenfor  de  Aldersgrændser ,  da  Kjønsllvet  overbovedet  er 
virksomt,  medens  den  omvendt  udelukkes  ved  betydeligere 
Dannelsesfeil  i  de  kvhidelige  Kjønsorganer ,  er  Noget,  der 
følger  af  sig  selv. 

Vil  man  nærmere  betegne  Sims' s  Standpunkt,  da  ere 
for  ham  de  mechaniske  Forhold  Bovedsagen,  idet  det 
saagodtsom  altid  er  dem,  der  lægge  Hindringer  iveien  for 
Sædens  Indtrængen  i  Livmoderen,  hvadenten  den  mere  spe- 
cielle Aarsag  ligger  i  Modermunden,  den  ydre  eller  indre,  i 
Moderhalsen  eller  i  Leieforandringer  af  hele  Organet.  Og 
man  kan  ikke  nægte,  at,  jo  mere  man  er  gjennemtrængt  at 
denne  Tanke,  med  desto  større  Haab  gaar  man  til  Behand- 
lingen af  slige  Tilfælde,  —  Veien  er  da  ialfald  tydelig  angivet, 
da  de  mechaniske  Forhindringer  dog  i  mange  Tilfælde  ikke 
danne  nogen  uoverstigelig  Skranke. 

»Modermunden  og  Moderhalsen  maa  være  til- 
strækkelig aabne  til  at  tillade  ikke  blot  Men- 
strualblodets  frieUdflod,  men  ogsaa  Sæddyrenes 
Indtrængen.«  Bxisterer  der  en  Forsnevring  i  disse  Or- 
ganer, der  forhindrer  Menstrualblodets  Udtræden,  opstaa  de 
besværlige  og  desværre  saa  hyppige  Tilfælde,  der  ere  sam- 
mendyngede under  det  meget  laxe  Begreb  •Dysmenorrhoe», 
men  som  vi  her  ikke  skulle  gaa  nærmere  ind  paa.  Vi  ville 
holde  os  til  den  anden  Side,  til  Forhindringen  for  Sædens 
Indtrængen,  der  godt  kan  være  tilstede  og  give  sig  tilkjende 
gjennem  Ufrugtbarhed,  selv  om  den  uhindrede  Menstruation 
kunde  synes  at  antyde,  at  Veien  var  fri.  Ufrugtbarhed  kan 
enten  træffes  hos  Kvinder,  der  aldrig  have  født,  eller  den 
indtræder  først  efter  en  eller  flere  Fødsler;  i  første  Tilfælde 
cT  den  da  begrundet  i  en  eller  anden  abnorm  Udvikling,   i 


193 

det  andet  Tilfælde  kan  den  derimod  ofte  skyldes  foregaaende 
sygelige  Tilstande  i  Barselsengen;  saaledes  iagttog  Forf. 
gjentagne  Gange  Forsnevringer  i  Modermunden,  opstaaede 
ved  Ætsninger  med  Kali  caust.  eller  endog  med  Argent.  nitr. 
De  medfødte  Forsnevringer  kunne  betinges  af  en  Forhær- 
delse af  Vævet,  saaat  Modermunden  enten  absolut  taget  er 
meget  lille,  f.  Ex.  som  et  Knappenaalshoved,  eller  Læberne 
lalfald  slutte  saa  fast  sammen,  at  Sædens  Indtrængen  for- 
bindres,  selv  om  det  er  muligt  at  indføre  en  endog  temme- 
lig tyk  Bougi;  den  ene  Læbe  kan  endelig  forlænge  sig  forbi 
den  anden  og  derved  danne  ligesom  en  Klap,  der  tillukker 
Modermunden. 

Behandlingen  bliver  i  alle  disse  Tilfælde  den  samme, 
og  den  samme  som  i  de  ovenfor  berørte  Tilfælde  af  be- 
sværlig Menstruation,  —  den  gaar  ud  paa  at  udvide  den  for- 
snevrede  Modermund  og  vedligeholde  den  aaben.  Simses 
Behandlingsmaade  er  som  bekjendt  en  blodig  Ddvidning  af 
Modermunden;  han  forkaster  Udvidningen  ved  Hjælp  af  Bou- 
gier  som  langt  farligere,  idet  han  selv  to  Gange  har  set  en 
heftig  Metroperitonitis  opstaa  derefter,  medens  han  har  ud- 
ført den  blodige  Ddvidning  vel  500  Gange  og  kun  en  Gang 
set  Betændelse  opstaa  derefter.  Han  udfører  nu  ikke  læn- 
gere Operationen  med  Greenhalghs  kacherede  Uterotom, 
—  man  handler  derved  ganske  iblinde,  saaat  man  udsætter  sig 
for,  at  Snittet  snart  er  for  lille,  snart  for  stort,  begge  Dele 
lige  uheldige,  —  han  foretrækker  derfor  at  udføre  Operationen 
paa  fri  Haand,  ved  Hjælp  af  en  vinkeløiet  Sax  med  lange 
Ben  og  korte  Blade  og  et  kort  Enivsblad,  befæstet  i  en 
Vinkel  til  et  langt  Skaft.  Patienten  lægges  i  Sideleiet  paa 
venstre  Side  med  noget  optrukne  Ben,  et  Leie,  som  Forf. 
ved  alle  disse  Operationer  foretrækker  for  Rygleiet ;  han  ind- 
bringer derpaa  sit  Speculum  og  holder  Moderhalsen  ube- 
vægelig ved  Hjælp  af  en  lille  Hage ;  derpaa  fører  han  Saxens 
ene  Blad  ind  gjennem  Modermunden,  saa  dybt,  at  det  andet 
Blad  næsten  kommer  til  at  berøre  det  Sted,  hvor  Moder- 
halsen støder  op  til  Moderskedens  Hvælving,  og  gjennem- 
klipper  Moderhalsen  med  et  rask  Klip,  hvorefter  den  samme 


194 

Operation  udføres  paa  den  modsatte  Side.  Med  Kniven 
spalter  han  dernæst  den  Del,  som  Saxen  har  skaanet,  neden- 
fra opad;  Fordelen  ved  denne  Fremgangsmaade  er,  at  Snit- 
tene blive  mere  regelmæssige.  Hoved  fa  ren  vedOpe  ra- 
tionen ligger  i  Blødningen,  der  altid  indtræder,  men 
mere  eller  mindre  rigelig,  og  S  i  m  s  frygter  den  ikke,  da  han 
er  istand  til  at  standse  den  ved  strax  efter  Operationen  at 
indføre  en  lille  Svamp,  dyppet  i  en  Opløsning  af  Chlorjern. 
Dog  indskærper  han  bestemt,  at  Patienten  i  de  nærmest 
følgende  Dage  maa  opholde  sig  i  Lægens  Nærhed  for  det 
Tilfælde,  at  en  ny  farlig  Blødning  skulde  indtræde;  Forsøm- 
melse i  dette  Punkt  har  idetmindste  kostet  én  Patient  Li- 
vet, og  Sims  har  selv  set  meget  faretruende  Tilfælde  af 
denne  Art. 

Snittet  gjøres  saa  stort,  at  Pegefingeren  kan  føres  ind 
gjennem  den  indre  Modermund,  og  dog  har  man  undertiden 
vanskeligt  ved  at  holde  den  aaben  senere,  ja  Forf.  nævner 
Tilfælde,  i  hvilke  han  bar  maattet  gjentage  Operationen  efter 
længere  Tids  Forløb.  Altfor  dybe  Indsnit  har  man  set  blive 
uheldbringende  derved ,  at  den  intravaginale  Del  af  Moder- 
halsen rullede  sig  helt  op  og  forsvandt,  saaat  Modermunden 
kom  til  at  gaa  i  Et  med  Moderskeden,  en  Feil,  der  ikke  mere 
kan  bødes  paa.  Sims  forklarer  sig  dette  ved,  at  der  er 
foregaaet  en  fuldstændig  Gjennemskæring  af  Moderhalsens 
Ringfibre,  hvorved  Længdeflbrene  faa  Overvægten  og  bevirke 
denne  Oprulning  af  Moderhalsen.  Overalt  ledsager  Forf. 
sine  Bemærkninger  med  talrige,  tildels  meget  nøie  beskrevne 
Sygehistorier,  der  vise  det  heldige  Udfald  af  hans  Behand- 
ting  saavel  af  oprindelig  som  af  senere  opstaaet  Ufrugtbarhed. 

Hindringerne  kunne  ligge  i  Moderhalsen. 
Dens  normale  Læogde  er  omtrent  Halvdelen  af  Livmoderens 
Længde,  den  naaer  ned  i  Moderskeden  ^lA—'^h"  fortil  og  en 
Brøkdel  mere  bagtil;  denne  nedre  Del  er  af  Form  som  en 
afstumpet  Kegle,  men  noget  afrundet,  og  elastisk  for  Følel-* 
sen.  Men  istedet  derfor  kan  den  være  hypertrophisk  eller 
forlænget,  den  kan  naa  altfor  langt  ned  i  Moderskeden  eller 
omvendt   kun   være    ligesom   fastheftet   til  denne   uden  at 


195 

Btrække  sig  ind  deri,  den  kan  være  beiet,  forhærdet  eller 
besat  med  Granulationer.  Hos  Ufrugtbare  ser  man  den  me«- 
get  ofte  af  en  udtalt  Kegleform,  meget  tilspidset,  enten  lige 
eller  beiet,  og  er  Vævet  tilmed  forhærdet,  vil  Modermunden 
næsten  altid  tillige  være  forsnevret  Men  alene  det,  at  Mo- 
derhalsen strækker  sig  saa  langt  ned  I  Moderskeden,  vil  være 
tilstrækkeligt  til  at  begrunde  Ofrugtbarbed. 

Angrebet  maa  i  alle  disse  Tilfælde  rettes  umiddelbart 
imod  Moderhalsen,  men  noget  afændret  efter  Tilfældets  Natu!^ 
Odvidningen  ved  Incision  vil  i  nogle  Tilfælde  være  tilstrække- 
lig, i  andre  Tilfælde  maa  et  Stykke  af  den  fremstaaende 
Moderhals  ligefirem  amputeres.  Man  har  hertil  betjent  sig 
af  Ekrasøren;  men  Sims  foretrækker  langt  Kniven;  den 
første  har  den  Feil,  at  Saarfladen  bliver  langt  stærkere  kon- 
tunderet,  og  man  risikerer  ofte  at  borttage  langt  mere  end 
man  ønsker;  Forf.  beskriver  selv  et  Tilfælde,  hvor  han  an- 
vendte Ekrasøren  til  at  borttage  en  kankras  Svulst  paa  Mo- 
derhalsen, og  hvor  Bughulen  aabnedes  i  betydelig  Ud- 
strækning, men  Saaret  mærkeligt  nok  helede  forholdsvis 
let  og  hurtigt  og  Patienten  levede  længere  Tid.  Medens 
han  tidligere  lod  Saarflademe  granulere,  har  han  ved  sine 
senere  Operationer  indført  den  smukke  Forbedring  af  Me- 
thoden,  at  han  forener  dem  ved  Metalsuturer,  hvorved  de 
overtrækkes  med  Moderskedens  Slimhinde  og  ere  istand  til 
at  hele  per  primam. 

Leieforandringer  af  Livmoderen,  Ante- og Retro- 
versioner  og  Fremfald,  følges  ofte  af  Ufrugtbarhed,  idet  Mo- 
derhalsen og  Modermunden  derved  bringes  i  en  saa  uheldig 
Stilling,  at  Sædens  Indtrængen  igjennem  den  bliver  umulig. 
Blandt  Forf.*8  talrige  Sygehistorier  findes  mange  henhørende 
under  disse  Klasser,  og  skjent  Leieforandringeme  ofte  ere 
forbundne  med  andre  sygelige  Tilstande,  antager  han  dem 
dog  i  og  for  sig  for  fuldkommen  tilstrækkelige  til  at  bevirke 
Ufrugtbarhed.  Bestræbelserne  maa  derfor  gaa  ud  paa  at 
rette  den  feilagtige  Stilling,  og  med  Hensyn  til  Operations- 
methoden  og  det  hele  mechaniske  Apparat  maa  man 
i    høi    Grad    beundre    Forf.*s   Opfindsomhed    og    Snildhed 


196 

ligesom  ogsaa  hans  Behændighed  til  at  operere  paa  dette 
vanskelige  Omraade.  Af  Pessarier  anbefaler  han  navnlig  H  o  d  - 
ges  D-formige  og  Mehgs,  der  danner  en  lukket  Ring, 
enten  cirkelformig  eller  elliptisk;  de  dannes  bedst  af  Kob- 
bertraad,  der  overtrækkes  med  ikke  ferniseret  Guttapercba, 
og  han  indprenter  indtrængende  i  hvert  enkelt  Tilfælde  at 
anvende  den  største  Omhu  med  at  tildanne  den  efter  Mo- 
derskedens Form,  da  man,  som  han  i  sit  fyndige  Sprog  be- 
mærker, ligesaalidt  finder  to  Moderskeder,  som  man  finder 
to  Ganer,  to  Næser,  der  ftildkommen  ligne  hinanden.  Skyl- 
des Ufrugtbarheden  en  Retroversion,  anbefaler  han  at  lade 
Konen  bære  et  saadant  Pessarium  under  Samleiet,  hvilket  uden 
Vanskelighed  lader  sig  gjøre;  en  Tilfældighed  indgav  ham 
denne  Ide,  som  han  senere  flere  Gange  med  Held  har  bragt 
i  Udførelse. 

Ufrugtbarheden  kan  betingesaf  Danne  Ise  sfe  11  i  Mo- 
derskeden: denne  kan  mangle  ganske,  den  kan  være  for 
vid  eller  for  snever,  og  i  den  Henseende  vil  en  betydelig 
Forskjel  i  Udviklingen  af  Organerne  bos  de  to  Kjøn  ikke 
være  uden  Betydning.  Hymen  kan  være  af  en  usædvanlig 
Tykkelse,  ja  endog  fuldstændig  tillukket,  saaat  Menstrual- 
blodet  ikke  kan  flyde  ud;  i  saadanne  Tilfælde,  som  Forf. 
iøvrigt  ikke  selv  har  havt  Leilighed  til  at  iagttage,  bør  man 
kun  foretage  en  meget  lille  Punktnr,  forat  Blodet  kan  ud- 
tømme sig  langsomt,  da  man  har  set  meget  faretruende  Til- 
fælde, ja  endog  pludselig  Død  indtræde  efter  Incislonen, 
hvad  nogle  Læger  have  forklaret  ved  en  Intrængen  af  Luft 
i  den  altfor  hurtigt  udtømte  Livmoder. 

Med  Bensyn  til  Sims* s  Fremstilling  og  Behandling  af 
•Vaginismen«,  ved  Afklipning  af  Hymen  og  blodig  Ud- 
vidning  af  Moderskeden,  og  den  Modstand,  der  er  reist  der- 
imod, henvise  vi  til  det  ovenfor  citerede  Sted  i  dette  Ugeskrift. 

Vi  have  saaledes  set,  hvorledes  paa  ethvert  Punkt  de 
mechaniske  Forhold  træde  i  første  Række,  og  overalt,  hvor 
det  staar  i  vor  Magt  at  ordne  dem,  er  der  ogsaa  Haab  om, 
at  Ufrugtbarheden  vil  ophøre.  Under  normale  Forhold  vil 
Sæden  udtommes  i  den  øvre  Del  af  Moderskeden,  hvor  den 


197 

snart  træder  i  Berøring  med  Modermunden,  saaat  Sæddyrene 
strax  kunne  begynde  deres  Vandring.  Forf.  har  mangfoldige 
Gange  undersøgt  Slimen  fra  Modermunden  faa  Minuter  efter 
Samleiet  og  fundet  Sæddyr  i  større  elier  mindre  Antal.  Dog 
er  ikke  engang  et  fuldstændigt  Samleie  nødvendigt,  forat  Sæ- 
den kan  trænge  ind  i  Moderskeden,  «Yor  Literatur  vrimler 
af  Tilfælde,  hvor  Undfangelsen  er  fuldbragt,  uagtet  Sæden 
kun  var  udbredt  ved  Indgangen  til  Moderskeden  og  Hymen 
var  uskadt.«  Forf.  har  selv  set  Tilfælde  af  denne  Art  og 
anfører  lignende  fra  andre  Forfif. ;  han  beskriver  et  saadant 
Tilfælde,  i  hvilket  Konen  led  af  en  Vaginisme,  der  umuliggjorde 
et  egenligt  Samleie,  og  dog  fandt  han  nogle  Timer  efter 
—  rigtignok  kun  et  Sæddyr  i  Slimen  fra  Modermunden. 

Vi  hentydede  ovenfor  til  det  aldeles  Ugrundede  i  de 
ældre  Ideer  om  Ufrugtbarheden,  da  man  mente,  at  en  Følelse 
af  Vellyst  under  Saaileiet  og  en]Samstemmen  mellem  begge 
Kjøn  var  en  nødvendig  Betingelse  for,  at  Befrugtningen  kunde 
foregaa.  Disse  aprioriske  Forestillinger  forsvinde  let  alle- 
rede for  den  dagligdags  Erfaring,  at  ofte  de  ulykkeligste 
Ægteskaber  give  et  talrigt  Afkom,  medens  modsatte  Forhold 
hjemsøges  af  Ufrugtbarhed.  £t  direkte  Bevis  imod  den  af- 
giver et  af  Forf.  beskrevet  Tilfælde  af  Vaginisme,  vistnok 
enestaaende  i  sit  Slags  med  Hensyn  til  Maaden,  hvorpaa 
Befrugtningen  foregik.  Konen  led  som  sagt  af  Vaginisme, 
der  efter  flere  forgæves  Forsøg  gjorde  Samleiet  aldeles  umu- 
ligt. Familiens  Huslæge ,  der  formodede  et  Misforhold  mel- 
lem Oenitalorganerne,  tilraadede  at  forsøge  Samleie,  me- 
dens Konen  var  ætheriseret,  hvilket  da  ogsaa  foregik 
med  stor  Lethed;  men  i  vaagen  Tilstand  var  det  atter  umu- 
ligt. Ætherisationen  gjentoges  nu  mangfoldige  Gange  i  Lø- 
bet af  et  Aar,  indtil  Konen  blev  svanger.  Efter  Fødslen 
optraadte  de  samme  Vanskeligheder,  og  Ætherisationen  gjen- 
toges atter,  indtil  Konen  paany  blev  svanger.  Først  efter  tre 
Aars  Forløb  henvendte  hun  sig  til  Sims,  der  helbredede 
hende  ved  Afklipning  af  den  svulne,  haarde  Hymen  og 
blodig  Udvidning  af  Moderskeden. 

Et  ligesaa  slaaende  Bevis  afgiver  Muligheden  af  en 


198 

kunstig  Befrugtning.  Ved  at  sysselsætte  sig  med  disse 
Forhold,  og  naar  man  er  gjennemtrængt  af  Tanken  om  de 
mechaniske  Hindringers  Betydning,  er  det  rimeligt,  at  Ideen 
om  at  indbringe  Sæden  i  Livmoderen  let  kan  opstaa,  og 
derfra  til  Forsøget  har  der  hos  Folk  med  en  saadan  Energi  som 
Forf.  ikke  været  nogen  lang  Afstand.  Kort  at  fortælle,  Sims 
beskriver  et  saadant  Tilfælde,  —  rigtignok  det  eneste,  der  er 
lykkedes  for  ham  og  sikkert  i  det  Hele  for  Nogen,  —  i  hvilket 
Befrugtningen  indtraadte  paa  denne  Maade.  Konen  var  28 
Aar  gammel  og  havde  været  gift  i  9  Aar;  en  Retro version,  der 
bevirkede,  at  Sæden  strax  efter  Samleiet  atter  udtraadte  af 
Moderskeden,  rettedes  heldigt;  men  en  Haardhed  og  Forsnev- 
ring  af  den  indre  Modermund  forhindrede  endnu  Sædens 
Indtrængen,  og  Konen  vilde  ikke  indlade  sig  paa  nogen  Ope- 
ration. Forf.  experimenterede  da  i  Løbet  af  et  Aar  og  fore- 
tog i  den  Tid  10  Indsprøltninger ,  dels  umiddelbart  efter, 
dels  umiddelbart  før  Menstruationen,  idet  han  med  en  fta 
Glassprøite,  tilstrækkelig  opvarmet,  optog  Sæden  fra  Moder- 
skeden og  indsprøitede  den  i  Livmoderen;  han  erfarede 
snart,  at  man  kun  bør  indsprøite  en  overordenlig  ringe 
Mængde,  mindre  end  en  Draabe,  da  der  ellers  opstaar  de 
heftigste  Koliker.  Efter  Operationen  lod  han  Konen  blive 
liggende  nogle  Timer  i  Rygleiet.  Efter  den  10de  Indsprøit- 
ning  indtraadte  Svangerskabet.  Dette  er  som  sagt  det  eneste 
Tilfælde,  i  hvilket  det  lykkedes  at  fiildføre  Befrugtningen,  uagtet 
Forf.  forsøgte  det  paa  flere  Andre;  men  han  har  nu  ganske 
opgivet  denne  Methode  til  Fordel  for  den  blodige  Udvidning 
af  Modermunden. 

Selv  om  de  mechaniske  Forhold  Intet  lade  tilbage  at 
ønske,  kan  Ufrugtbarhed  dog  være  tilstede,  og  Aarsagen  kan 
da  ligge  i  en  abnorm  Sekretion  fra  Moderskeden 
eller  Moderhalsens  Hulhed,  Forhold,  hvorpaa  Forf. 
henleder  en  særlig  Opmærksomhed;  det  gælder  her  som 
den  eneste  Redning  at  foretage  en  nøiagtig  Undersøgelse, 
ikke  at  slaa  sig  til  Ro  med  Antagelsen  af  en  almindelig 
•fluor  albus«,  men  at  adskille  Tilfældenes  forskjellige  Natur. 
Slimen  fra  Moderskeden,  der  normalt  er  svagt  sur,  kan  til- 


199 


tage  i  Syrlighed,  saaat  den  virker  dræbende  paa  Søddyrene ; 
ligeledes  kunne  disse  heller  ikke  længe  overleve  Indvirknin- 
gen af  det  altfor  rigelige  purulente  Udflod  fra  Moderhalsena 
Hulbed.  I  begge  Arter  Tilfælde  har  Forf.  mange  Gange 
undersøgt  Slimen  og  bestandig  Aindet  Sæddyrene  dede  kort 
efter  Samleiet.  Imod  den  altfor  sure  Slim  har  han  med  Held 
anvendt  en  Opløsning  af  Natron  bicarb.  i  Glycerin,  indbragt 
paa  Bomuld;  imod  det  purulente  Udflod  er  Argent.  nitr. 
særdeles  virksomt. 

Allerede  nu  har  der,  navnlig  i  Tydskland,  hævet  sig 
flere  Stemmer  imod  de  af  Sims  forfægtede  Anskuelser  og 
imod  hans  Behandlingsmaader,  baade  imod  hans  Behandling 
af  Vaginisme  og  imod  den  blodige  Udvidning  af  Moder- 
munden. Holst^)  bekæmper  saaledes  ikke  blot  denne  sidste, 
men  ogsaa  den  Forudsætning,  hvorpaa  den  hviler,  at  Mo- 
dermunden er  uigjennemtrængelig  for  Sæden,  og  paastaar, 
at  dette  saagodtsom  aldrig  er  Tilfældet,  da  det  med  Und- 
tagelse af  to  Tilfælde  altid  er  lykkedes  ham  at  føre  en  Ute- 
rinsbnde  gjennem  den  indre  Modermund.  Dette  synes  imid- 
lertid at  være  et  ikke  aldeles  tilstrækkeligt  Modbevis:  Sims 
indfører  jo  ogsaa  enten  en  Uterotom  eller  endog  Saxen  gjen- 
nem Modermunden,  hvor  han  formoder  enPorsnevring;  men 
fordi  man  ved  et  fast  Legeme  og  med  Anvendelse  af  Kraft 
kan  skille  Læberne  fra  hinanden,  kunne  de  meget  godt  i  fri 
Tilstand  slutte  fast  sammen.  Til  en  yderligere  Vurdering  af 
disse  Indvendingers  Betydning  vilde« der  forøvrigt  udkræves 
en  ikke  ringe  praktisk  Erfaring;  roen  under  alle  Omstæn- 
digheder kan  man  uden  Betænkelighed  slutte  sig  til  den  af 
Forf.  selv  etsteds  i  Bogen  fremsatte  Bemærkning,  at:  »over- 
alt, hvor  Hæderlighed  og  Indsigt,  saaledes  som  det  nuom- 
stunder  er  Tilfældet,  herske  uindskrænket,  der  maa  Sand** 
heden  nødvendigvis  seire.« 


*)  Holst:  Beitråge  zar  Gynåkologie.  Heft.  2.    Tubingen  1867. 


200 


IHiBreitid  DiagiMe  ndlem  Æf^egtaksTiIster  og 
NyresTiilster. 

Af  Spencer-WelU  (Dubl.  qu.  journ.  Fbr.  1867.  —  L'un.  méd.  1867. 

Nr.  86). 


Uagtet  der  er  anvendt  saa  megen  Omhu  og  Opmærksomhed 
paa  Underiivssvulsternes  Diagnose,  siden  Ovariotomien  har 
faaet  en  saa  stor  Udbredelse  i  England,  saa  indløber  der 
dog  undertiden  Feiltagelser,  som  skulde  synes  uforklarlige, 
og  som  først  opklares  ved  en  Operation,  der  ikke  altid  bli- 
ver fuldført  eller  endog  medfører  et  dødeligt  Udfald.  Et 
saadant  Tilfælde  indtraf  for  nogen  Tid  siden  for  Spencer- 
Weils,  der  er  bekjendt  for  sin  Forsigtighed  og  Dygtighed 
som  Ovariotomist,  —  man  havde  nemlig  antaget  en  Kyste- 
degeneration af  Nyren  for  en  Sæksvulst  i  Æggestokken.  Af 
denne  Begivenhed  har  han  taget  Anledning  til  at  berette 
saavel  dette  som  et  Par  andre  lignende  Tilfælde  for  deraf 
at  uddrage  nogle  nyttige  Lærdomme  med  Hensyn  til  den 
difiTerentielle  Diagnose. 

De  trende  Tilfælde  ere  følgende: 

Et  Pigebarn  paa  4  Aar  blev  sendt  tfl  Sp.-W.,  fordi  hun  antoges  at 
lide  af  en  Sæicsvulst  i  ÆggestolLlten.  Uagtet  Urinen  var  naturlig  og  der 
iklLe  fandtes  Kræftceiler  deri,  blev  dog  Diagnosen  let,  naar  man  tog  Hen- 
syn tU  den  Syges  Alder,  til  Svulstens  hurtige  Udvikling  til  en  Størrelse 
af  16  Ul  17  Pund  1  Løbet  af  et  halvt  Aar,  til  dens  Sæde  i  høire  Side 
af  Underlivet  med  nogen  Fremstaaenhed  baglil  og  ti)  dens  ensformige 
Elasticitet  uden  Fluktuation.  En  Prøvepunktur  gav  nogle  Draaber  rød- 
ligt Serum,  som  indeholdt  Geller  med  Kjærner  og  af  forsltjellig  Form  og 
Størrelse,  hvorved  altsaa  Diagnosen  bekræftedes.  Ved  Obduktionen  blev 
der  ogsaa  fundet  en  Encephaloidkræft  i  Nyren. 

I  det  andet  Tilfælde  var  der  Tale  om  en  Kone  paa  50  Aar,  paa  hvis 
Datter  der  var  blevet  gjort  Ovariotoml.  Paa  høire  Side,  mellem  de  fal- 
ske Ribben  og  Hoftebenet,  fandtes  der  en  haard  Svulst,  som  var  Sædet 
for  heftige  Smerter.  Dens  Begrændsnlnger  kunde  Ikke  nøiagtlg  bestem- 
mes; den  høire  Rand  var  dækket  af  Blindtarmen,  den  venstre  af  Tynd- 
tarmen; ved  en  middelmaadig  stærk  Perkussion  gav  den  en  mat  Lyd, 
men  ved  at  trykke  dybt  ind  og  perkutere  stærkt  en  klar  Lyd.  Sygehisto- 
rien tydede  snarere  paa  en  Nyrelidelse  end  paa  en  Sygdom  i  Æggestok- 
ken. Naar  man  i  høire  Nyreegn  udøvede  et  stærkt  Tryk  fortil ,  kunde 
man  føle  en  utydelig  Fluktuation,  og  da  denne  var  bleven  tydelig,  be- 
sluttede man  sig  til  en  Punktur,  som  gav  3  Potter  tykt  Pus.  Det  var 
altsaa  aabenbart,  at  der  her  fandtes  en  Hydronephrose;  nogle  Dage  efter 
afgik  der  nogle  Sten,  som  maa  have  siddet  1  Urinlederen.  Den  Syge 
kom  sig. 

Den  tredie  Syge  var  en  Kone  paa  43  Aar,  hos  hvem  to  udmærkede 
Læger  havde  diagnosticeret  en  Æggestoksvulst.  For  at  blive  opereret 
derfor  kom  hun  i  Januar  1866  ind  paa  Hospitalet  i  Soho-Square,  hvor 
hun  forblev  i  12 Uger;  men  Ghlrurgen,  Hr.  Scott,  vilde,  ihvorvel  ogsaa 


201 


hans  Diagnose  lød  paa  Æggestoksvalst,  ikke  operere  liende,  fordi  det 
forekom  ham,  at  en  Tarmslynge  iaa  ben  over  Svulsten  og  var  fast 
sammen voxen  dermed  Urinen  var  alkalisk  og  indeholdt  Pus  og  Ægge- 
hvide. Da  Svulsten  voxede  og  naaede  op  i  Epigastriet,  saaat  den  lagde 
Hindringer  i  Veieo  for  Aandedrættet,  henvendte  Konen  sig  til  Spencer- 
Wells,  som  d.  4de  August  punkterede  hende  og  derved  udtømte  Spot- 
ter af  en  sortladen,  plumret  Vædske.  Hele  Svulsten  forsvandt  saavelsom 
den  matte  Perkussion,  og  Konen  blev  fuldkommen  rask.  •—  To  Maaneder 
efter  kom  Svulsten  igjen,  og  d.  17de  Dcbr. ,  da  den  Syge  kom  ind  paa 
Samaritan-Hospiul ,  fyldte  den  hele  Underlivet.  Opadtil  og  midtpaa  gav 
den  en  knistrende  Fornemmelse,  og  tilvenstre  for  Navlen  var  den  be- 
dækket af  en  haard  Streng,  som  efter  Nogles  Mening  var  en  Tarmslynge, 
efter  Andres  en  fortykket  Æggeleder.  Menstruationen  regelmæssig,  Urinen 
uden  Ælggehvide,  indeholdende  Slim  og  Epithel.  D.  3die  Januar  1867 
blev  Underlivet  aabnet  ved  et  stort  Snit  i  Midtlinien.  Da  Bughinden 
blev  aabnet,  saa  man  den  omtalte  Streng  paa  Svulstens  Overflade:  det 
var  Golon  transversum  et  descendens,  som  var  stærkt  befæstet  til  Un- 
derllvsvæggen  og  til  Kysten.  Ved  Punktur  af  denne  udtømtes  der  15 
Potter  af  en  plumret,  graa  Vædske.  Ved  at  sønderrive  Sammenvox- 
nlngerne  fandt  man  en  anden  Kyste,  hvoraf  der  udtømtes  2  Potter  af  en 
klar  Vædske.  De  dybtliggende  Sammenvoxninger  kunde  ikke  løsnes, 
hvorfor  man  maatte  lade  Kysten  ligge  og  lukke  Saaret.  Den  Syge  døde 
Dagen  efter.  —  Sektionen  viste  i  Bughulen  4  Potter  blodigt  Serum 
og  Blodklumper.  Høire  Nyre  var  forstørret  og  meget  blød;  i  et  af  Bæ- 
grene var  der  en  Sten  paa  40  Gran.  Blæren  tom,  sammentrukken. 
Livmoder  og  Ælggestokke  sunde.  Venstre  Nyre  dannede  en  Kyste,  der 
var  større  end  Hovedet  af  et  voxent  Menneske;  den  havde  kun  en  Hul-, 
hed,  hvori  der  var  lodrette  Strenge;  Væggene  vare  mere  eller  mindre 
tykke  og  be^tode  af  Nyrekapslen  og  Nyrebægrene.  Det  var  altsaa  en  af 
Tryk  og  Atrophi  frembragt  Degeneration  af  selve  Nyrevævet. 

Af  disse  Tilfælde  drager  Forf.  følgende  Slutninger: 

1.  Det  er  en  meget  sjelden  Undtagelse,  at  en  Tarm 
ligger  foran  en  Æggestoksvulst  eller  bagved  en  bevægelig 
Nyresvulst;  det  Modsatte  er  den  almindelige  Regel. 

2.  Naar  der  er  en  stor  Svulst  af  høire  Nyre,  ligger 
Colon  ascendens  sædvanligvis  ved  den  indvendige  Del  af 
den.  Er  Svulsten  i  venstre  Nyre,  gaar  Colon  descendens 
henover  den  i  Retning  ovenfra  nedad. 

3.  Naar  der  ligger  en  Tarm  mellem  Bugvæggen  og  en 
Svulst  i  Underlivet  af  tvivlsom  Natur,  saa  maa  man  nødven- 
digvis undersøge  Urinen.  Det  er  muligt,  at  den  er  normal, 
uagtet  den  ene  Nyre  er  syg,  —  fordi  den  anden  da  funge- 
rer alene;  men  i  Reglen  er  der  eller  har  der  tidligere  været 
Blod,  Pus,  Æggehvide  eller  Epithel  tilstede  deri. 

4.  Naar  der  er  Tvivl  om,  af  hvad  Natur  en  Streng, 
som  man  føler,  kan  være,  saa  vil  Perkussionen  kunne  give 
Oplysning;  thi  en  Tarm  er  enten  tom  eller  sammentrykt. 
Naar  man  trykker  den  mellem  Fingrene,  trækker  den  sig 
sammen  som  en  haard,  bevægelig  Streng;  den  Syge  mærker 


I 


202 


Støien  af  den  Luft,  som  danoes  deri,  ligesom  man  kao 
kjende  den  ved  Auskultation ;  for  at  gjøre  Beviset  endnu 
sikkrere  kan  man  forsøge  Luflindblæsning  gjennem  Ende- 
tarmen. « 

5.  Sæksvulster  i  Æggestokkene  og  i  Nyrerne  ere  lige 
forskjellige,  hvad  Størrelsen  angaar.  Fra  de  sidste  kan  Væd- 
sken  udtømmes  gjennem  Urinlederen  og  Blæren;  fra  de 
første  kan  den  ogsaa  udtømmes  gjennem  Blæren,  naar  denne 
er  fastvoxen  med  Svulsten  og  der  er  dannet  en  Fistelaab- 
ning  imellem  dem;  paa  samme  Maade  kan  den  bane  sig  Vel 
gjennem  Æggelederen  og  Livmoderen,  gjennem  Tarmen  eller 
gjennem  Moderskedens  Wægge.  I  begge  Tilfælde  vil  Væd- 
skens  chemiske  og  physiske  Beskaffenhed  bedst  lede  til  en 
Diagnose. 

6.  Naar  man  faar  nøiagtige  Oplysninger,  erfarer  man, 
at  Svulsten,   naar  det  er  en  Nyresvulst,    først  er  opstaaet 

-mellem  de  falske  Ribben  og  Hoftebenet  og  derefter  bar  ud- 
bredt sig  henimod  Navlen,  Hypochondriet  og  Lysken.  Ægge- 
stoksvulsten viser  sig  derimod  først  i  Lysken  eller  Fossa 
iliaca  og  udvikler  sig  derfra  opad  og  indad. 

7.  Med  en  bevægelig  Nyre  kan  man  kun  forvexle  en 
meget  lille  Æggestoksvulst  med  lang  Stilk.  Nyren  kan  man 
kjende  paa  Formen;  men  ved  Leieforandringen  kan  Bilus 
komme  til  at  vende  opad.  Man  føler  den  sædvanligvis  mel- 
lem Navlen  og  de  falske  Ribben,  og  til  en  vis  Udstrækning 
kan  man  flytte  den  opad,  nedad  og  til  Siden  og  føre  den 
tilbage  til  dens  naturlige  Plads.  Paa  dette  sidste  Sted  er 
Perkussionen  tympanilisk,  naar  Organet  har  forandret  Leie. 

8.  Ligesom  Nyresvulster  sædvanligvis  ere  forbundne 
med  blodig  Urin,  Sten,  Albuminuri,  Nyrekolik  eller  Foran- 
dringer i  Urinens  Mængde  og  Sammensætning,  saaledes  falde 
Æggestoksvulsterne  sammen  med  Forandringer  i  Menstrua- 
tionens Regelmæssighed  eller  Mængde,  med  Menstrualsmer- 
ter  eller  Forandringer  af  Livmoderens  Bevægelighed  og  Leie. 
Men  der  gives  Tilfælde  af  første  Slags,  i  hvilke  Urinen  er 
naturlig,  og  af  andet,  i  hvilke  Menstruationen  er  det. 

Disse  Regler  ville  kunne  lede  til  en  nøiagtig  Diagnose, 
og  naar  enkelte  Undtagelsestilfælde  ikke  skulde  kunne  brin- 
ges ind  derunder,  saa  vil  man  ialfald  ikke  kunne  beskylde 
den,  der  har  begaaet  Feiltagelsen,  enten  for  Skødesløshed 
eller  for  Uvidenhed. 


ao3 

■ 

Pyrt|^Mph«n«rt  Jen? aiil. 


Uagtet  det  Antal  af  Jemmidler,  der  staa  til  Lægens  Raa- 
dighed,  naar  hans  Syge  trænge  til  Afvexling  i  Midlets  Form 
og  Anvendelsesmaade,  ikke  er  ganske  ringe,  er  det  sædvan- 
ligvis nogle  faa  af  dem,  som  man,  for  en  vis  Tid  fdetmind- 
ste,  giver  Fortrin  og  næsten  udelukkende  bruger.  Det  afiltede 
Jern,  som  man  for  en  halv  Snes  Aar  siden  brugte  bertillands 
fremfor  noget  af  de  andre  Præparater,  har  saaledes,  hvad  Grun- 
den dertil  end  monne  være,  tabt  en  stor  Del  af  sin  Yndest; 
det  svovlsure  Jernforilte,  der  er  et  af  de  ældste  Præparater, 
vil  vel  altid  beholde  nogle  Tilhængere,  men  anvendes  dog 
neppe  meget  almindeligt;  det  kulsure  Jernforilte  (i  Form 
af  Pulver  eller  Griffiths  Mixtur)  er  mere  eller  mindre  ubehage- 
ligt at  tage,  og,  saavidt  vides ,  er  Forbrugen  af  det  mælke- 
sure Jernforilte  for  Øiebiikket  størst  hertillands,  maaske  ved 
Siden  af  det  kutsure  i  Form  af.  B  laud  s  Piller  (efter  Nie - 
meyers  bekjendte  Forskrift).  En  Form,  bvorpaa  der  neppe 
nogensinde  er  blevet  henledet  synderlig  Opmærksomhed 
hert\jemme,  roen  som  paa  mange  Steder  i  Udlandet  bruges 
meget  og  med  Held,  er  de  phospborsure  Forbindelser,  af 
hvilke  det  pyrophosphorsure  Jernnatron  roses  som  let  for- 
døieligt.  Det  er  dette  Præparat,  som  bliver  opløst  i  kulsurt 
Vand  og  benyttes  under  Mavn  af  pyrophosphorsurt  Jernvand, 
der  har  en  ret  behagelig,  kun  lidet  styptisk  Smag  og  uden 
Modbydelighed  kan  drikkes  til  Maaltiderne  af  de  Syge,  der 
ikke  trænge  til  store  Indgifter  af  Jern,  men  skulle  bruge  det 
i  længere  Tid.  Rosenborg  Brøndanstalt  har  begyndt  at  til- 
lave Vandet,  som  i  I  iV  indeholder  1  Gran  pyrophosphor- 
surt Jerntveilte  o:  dobbelt  saa  meget  Jern  som  Pyrmonter- 
vand,  der  er  det  stærkeste  Jernvand,  Brøndanstalten  hidtil 
har  tilberedet.  I  en  af  de  sædvanlige  Pægleflasker  til  3  VIII 
Indeholdes  altsaa  2  Gran  af  Saltet  o:  0,26  Gran  rent  Jern. 
En  enkelt  Flaske  vil  koste  7  Sk.,  en  Balvpotsflaske  12Sk. 
Kjøbere  af  25  Fl.  erholde  som  sædvanligt  25  pCt.  Rabat. 

Ugeskriftet  tillader  sig  at  anbefale  dette  nye  Præparat 
til  Forsøg,  naar  Leilighed  tilbyder  sig.  Det  følger  af  sig 
selv,  at  det  ikke  er  skikket  til  at  bruges  i  Fattigpraxis. 


204 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fira  Onsd. 
d.  4de  Septbr.  til  Tirad.  d.  Ilte  Septbr.  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  583  SygdomatiU 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  463,  nemlig: 

Bdni  fra 
Uf.    Fri.     1S-5, 
34     34     21 
6       2      2 
10     11 


Brystkatarrh  .  . 
Lungebetændelse 
Halsbetændelse  . 
Faaresyge  .  . 
Kighoste  .  .  • 
Rbeumatisk  Feber 
Enuderosen  .  . 
Ansigtsrosen .  . 
Mæslinger  .  . 
Kopper  .  .  . 
Skaalkopper  .  . 
Skarlagensfeber . 
Eoldfeber .  .  . 
Gastrisk  og  typhoid  Feb 
Blodgang .  .  . 
Diarrhoe  .  .  . 
Cholerine .  .  . 
Strubehoste  ^.  . 
Dipbtherilis  \  . 
Barselfeber  .  . 
Skørbug   .     .     . 


J-1 

n 

2 
4 
6 

7 


QBderlAar.  SiBiia. 
5         105 


13  14 


30 
13 


17 
» 
3 
2 
1 


5 

2 

10 

» 

17 
6 


1 

10 


49 
9 


14 


124  123  87   105 


12 
32 
8 
12 
8 
1 
7 
1 

II 

8 
17 

5 
41 

1 
142 

47 

18 
2 

1 


463 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Vesterbrogade,  Adelgade  og  St.  Kongensgade;  relaUvt  i  For- 
hold til  Folkemængden  derimod  1:  Toidbodveien  (1,98  pCt),  Amagergade 
<1,06}  og  Vesterbrogade  (0,97). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Diarrhoe)  var 
stærkest  repræsenteret  i:  Vesterbrogade,  Amagergade  og  Adelgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  5»  Longebetændelse  1,  rheumatisk  Feber 
1 ,  gastrisk-typhoid  Feber  2,  Diarrhoe  1  og  Cholerine  2 ;  samt  desoden : 
Oonorrhoe  2  og  konst  SyphUis  1  Tilfælde. 

Desoden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  38,  veneriske  Saar  16,  koostltu- 
tlonel  Sypbilts  12,  Fnat  35,  bleoorrh.  Øiebetændelse  9,  Zona  3,  Urti- 
caria  2  og*  Influenza  2  Tilfælde.    (Furonkler  hyppige;  L.  Jacobsen). 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  A.  RetUelf  Forlaf.    Blanco  Lvnoi  Beylrykkerl  ved  F.  8.  Mvhle. 


tidlmtkMn.  i.  li.  Scptbr.  IMV. 

Ugeskrift  for  Læger. 

3die  Række  IV,  Nr.  14 


Rediger«!  af  Dr.  P.  Mer. 

4BBBBSiSSBaaSBaaaSaBSSS55aBSBBSaBBBSBaBKSBBBaBi«B9B^ 

Indhold:  (hi  Dfr^itkarhid  hu  iTudoi.  lillrttk:  UaM  af  N.  n«riU  mb  Mg«  if 
Tijk  af  [rjkkar.  Pra  OAaiéat  NyciilciflralM.  OaiBnab«.  Alikadifelsf. 
FgMlige  cpidwiila  SjfdoaiM  i  tjtMkan. 


II. 

Matthews  Dancan:  Fecundityi)*  ferUiity,  sterHHy.    Ediobttrgh  18«6. 


Det  vil  oeppe  være  uden  loteresse  med  de  i  sidste  Nr, 
firemstillede  Forhold  at  saiAmeDsUUe  nogle  af  de  Resultater, 
hvortii  ovennævnte  Forf.  er  kommen,  —  vel  at  mærke  gjen- 
nem  rent  statistiske  Dndersøgelser,  hvis  Betydning  derfor 
maa  optages  med  noget  Forbehold.  Thi  medens  man 
maaske  ved  første  Øiekast  let  imponeres  af  betydeligere  Tal- 
størrelser, bliver  man  mere  betænkelig,  naar  man  ved  en  nær- 
mere Undersøgelse  opdager  de  Mangler,  der  klæbe  ved  dem. 
Talrige  Vanskeligheder  møde  allerede  paa  Grund  af  Ufuld- 
stændigheder i  {Materialet,  der  ofte  er  samlet  med  ganske 
andre,  mest  statsøkonomiske  Hensyn  for  Øie,  saaat  mange 
Punkter,  der  kunde  være  af  Betydning  for  Lægen,  ikke  ere 

')  Ved  fertility  betegner  Forf  Frugtbarheden   i  kTanUtaiiv  Henseender 
Ted  fecundity  derimod  mere  Evnen  til  at  avle.    Vi  oversætte  her 
fertfllty  ved  Frugtbarhed,  fecundity  ved  AvIedygUghed ,  i  Mangel  af 
et  bedre  Ord. 
.^le  Rckke  4de  Blnil. 


206 


medtaøøe.  Det  er  derfor,  hvor  det  gælder  store  Underse- 
gelsesrækker,  kuD  i  de  sjeldneste  Tilfælde,  at  han  finder 
Materialet  lagt  tilrette  for  sig,  **  ofte  maa  han  samle  det  paa 
auden,  trééie  Hf^od,  han  rnaa  hjælpe  sig  med  omtrentlige 
eller  gjennemsnitiige  Størrelser  eller  af  visse  bekjendte  For* 
hold  regne  sig  til  andre,  hvorved  der  strax  gives  Unøiagtig- 
beden  noget  Spillerum.  Og  dog  have  de  altid  en  vis  Værdi, 
forudsat  at  de  ere  udførte  med  fornøden  Sagkundskab  og 
Omhu,  hvad  Dunea^&s  Undersøgelser  synes  al  være,  og 
det  kan  netop  paa  Grund  af  Modsætningen  og  det  forskjel- 
lige  Odgangspvinkt  nok  lønne  sig  at  sammenstille  dem  med 
de  af  Sims  indsamlede  Erfaringer.  Den  Ene  fremstiller 
kun  Talstørrelser,  idet  han  kun  tager  Hensyn  til  Tid  og 
Alder  og  viser  disses  Indflydelse  paa  Ufrugtbarheden,  men 
intet  Hensyn  tager  til  de  forskjellige  pathologiske  Tilstande, 
der  begrunde  4ia,  ligetom  jø.ogsaa  dø  WMelde  i  hvilke 
Ufrugtbarheden  skyldes  Manden,  maa  gaa  med  ind  i  Bereg- 
ningen; den  Anden  lægger  kun  Vægten  paa  de  mecbaniske 
Forhold  og  anerkjender  ingen  anden  Tids-  eller  Alders- 
grændse  end  den,  Naturen  selv  tydeligt  afstikker  ved  Men- 
struationen. Spørger  man  derfor  —  for  at  tage  et  bestemt 
Eumpel  —  om,  naar  omtrent  .det  vil  kunne  vise  sig,  om  etil 
Kvinde  er  ufrugtbar  eller  ei,  da  tfvarer  den  Ene  simpelthen, 
at  i  det  store  .  Flertal  af  Tilfælde  vil  dette  Spørgsmoal  af* 
gjørea  i  Løbet  af  de  første  tre  Aar  af  det  ægteskabelige 
Samliv,  den  Anden  derimod  henviser  os  til  sine  mangfoldig6 
Sygehistorier,  hvor  Befrugtningen  tendt  Sted  i  de  forskjeW 
ligste  Aldre,  5,  10  ja  flere  Aar  efter  Giftermaalet  eller  efter 
en  foregaaende  Fødsel,  blot  fcHrdi  de  tilstedeværende  me*» 
chaniske  Misforhold  bleve  rettede«  Opmærksombeden  beii-^ 
vendes  derved  maaske  lettere  paa  det  Punkt,  hvorimod 
fremtidige  Undersøgelser  bør  rettes. 

Om  Forskjelligbederne  medHensyn  til  Frugt- 
barhed og  Avledygtighed  i  Forhold  til  Alde- 
ren. For  at  beregne  den  reelle  Frugtbarhed  hos  den 
kvindelige  Befolkning,  som  en  Helhed  betragtet,  benytter 
Forf.  dels  en  Optælling  af  Collins  fra  Fødselsstiftelsen  i 


207 

Dublin,  der  indbefatter  16885  Kvinder,  dels  16S01  Kvinder, 
hvis  Børn  bleve  indregistrerede  i  Edinburgh  og  Glasgow  i 
Aarot  1865.  Den  første  Samling  indeholder  iflæng  ægte  og 
uægte  Fødte,  den  anden  kun  ægte  Børn.  Af  dem  begge 
fremgaar  det,  at  den  reelle  Frugtbarhed  hos  døn  kvindelige 
Befolkning  i  sin  Helhed,  i  forskjetftge  Aldre,  tiltager  fra 
Begyndelsen  af  den  avlende  Periode  til  henimod  det  SOte 
Aar,  hvorfra  den  atter  gradvis  aftager.  Frugtbarheden  er 
meget  større  før  end  efter  det  SOte  Aar,  idet  idetmindste 
*/5  af  Befolkningen  rekruterøs  af  Kvinder,  der  el  have  over- 
brødet  det  30te  Aar 

Den  forholdsvise  Frugtbarhed  beregnes  ved  at 
sammeDligne  Antallet  af  Børn,  fødte  af  Kvinder  i  forskjeliige 
Aldre,  med  AniaUet  af  alte  de  Kvinder,  der  leve  i  disse 
Aldre.  Denne  Sammenstilling,  der  kun  har  en  betinget 
Værdi,  fordi  alle  de  i  disse  Aldre*  levende  Kvinder  ere 
sammenlignede  med  AataUet  ttf  de  ægte  Børn,  viser,  at  den 
fbrboidsvise  Frugtbarhed  tiltager  fhi  Begyndelsen  til  hen- 
knod  det  30te.  Aar,  hvorfra  den  gradvis  aftager.  Den  er 
større  i  de  10  Aar,  der  følge  efter,  end  i  dem,  der  gaa  forud 
ibr  det  SOte  Aar. 

Ved  Beregningerne  over  Avledygtigheden  gælder 
det  at  sammenligne  Antallet  af  Mødrene  med  Antallet  af  de 
gifte  Koner,  medens  Pebermøerne,  der  viide  virke  forstyr- 
rende, maa  lades  ude  af  Betragtning.  Det  fremgaar  da,  at 
Avledygtigheden  hos  en  Masse  af  Kvinder  er  størst  ved 
Begyndelsen  af  deo  avlende  Periode  og  derfra  aftager  grad- 
vis. Døn  er,  før  det  30te  Aar  naaes,  mere  end  dobbelt  saa 
stor  som  efter  den  Tid ;  efter  det  40de  Aar  aftager  den  med 
Btor  Burtighed.  Dette  gælder  som  sagt  kan  om  Massen  af 
Kvinder,  medens  en  særegen  Lov  gælder  for  det  enkelte 
Individ.  Dette  synes  ved  første  Ølekast  forunderligt,  men 
afhænger  af  Forholdet  hos  de  meget  Doge,  fra  16  til  20  Aar; 
af  dem  ere  nemlig  Mange  endnu  ufrugtbare;  men  hos  dem, 
der  ere  frugtbare,  er  Frugtbarhedens  Intensitet,  som  Dun- 
can  kalder  det,  paa  den  anden  Side  saameget   større,   at 


?08 

den  mere  eod  veier  op  derimod.    Omend  mindre  avledygtige, 
ere  de  dog,  som  Masse  betragtede,  mere  fVngtbare. 

I  hviUen  Alder  føde  forholdsvis  de  fleste 
Kvinder  for  første  Gang?  Af  sine  Tabeller  beregner 
Forf.,  hvormange  Kvinder  af  hver  Alder  der  blev  gift  i  1855, 
dernæst  hvormange  af  disse  Kvinder  der  fødte  levende  Børn 
i  Løbet  af  det  første  og  andet  Aar;  heraf  fremgaar  det  nu, 
at  Avlekraften  voxer  gradvis,  indtil  den  ved  det  24de  Aar 
naaer  sit  Høideponkt,  hvorfra  den  atter  gradvis  aftager.  Men 
ved  denne  Beregning  gaar  han  tabt  af  de  Kvinder,  der  føde 
første  Barn  efter  at  have  været  gifte  i  mere  end  to  Aar,  hvor- 
ved den  bliver  unøiagttg.  For  at  undgaa  dette  opstiller  Forf. 
en  anden  Beregning:  han  sammenligner  Antallet  af  dø  i 
1855  gifte  Kvinder  af  forskjellige  Aldre  med  de  i  samme 
Aar  Førstefødte,  ^  idet  han  rigtignok  gaar  ud  fra,  at  An- 
tallet af  Ægteskaber  og  af  Førstefødte  er  omtrentlig  det 
samme  hvert  Aar.  Skjont  altsaø  beregnet  paa  en  ny  Maade, 
bliver  Resultatet  dog  det  samme,  at  næsten  alle  Kvinder, 
gifte  i  Alderen  fra  20—24  Aar,  ere  avledygtige,  de  meget 
nnge,  fra  15  —  20  Aar  i  høiere  Grad  eod  de  fira  26  —  29 
Aar.  Ban  anstiller  tillige  interessante  Sammenligninger  med 
Dyrene,  saaledes  Hønsene,  der  vise  en  meget  forskjellig 
Frugtbarhed  i  de  forskjellige  Aldre:  størst  er  den  i  3die 
Aar  og  aflager  derfra,  indtil  den  ophører  ganske  i  det  9de 
— tOde  Aar. 

Af  Duncans  Undersøgelser  med  Hensyn  til  Længden 
og  Vægten  af  de  Nyfødte  i  Forhold  til  Fødslernes 
Antal  og  Moderens  Alder  ft*emgaar  det,  at  det  ikke  har 
nogensomhelst  Indflydelse,  saaledes  lom  man  tidligere  har 
antaget,  om  det  er  en  første  eller  gjentagen  Fødsel,  —  kun 
Moderens  Alder  udøver  Indflydelse,  idet  de  yngre  føde  let- 
tere og  kortere  Børn.  Kun  forsaavidt  kan  det  staa.i  For- 
hold til  Fødslernes  Tal,  som  Førstelødende  som  oftest  ere 
unge.  Denne  Undersøgelse  støtter  tildels  ogsaa  det  ovenfor 
Anførte  angaaende  Avledygtigheden,  idet  de  Børn,  der  ere 
fødte  af  Mødre  omkring  det  25dQ  Aar,  have  den  største 
Vægl  og  Længde. 


209 

Tvilling  fe  deler.  Undersøgelsen  frembyder  her  flere 
Vanskeligheder.  Hos  Dyrene,  der  normalt  føde  flere  Unger, 
er  det  let  af  det  større  elier  mindre  Antal  at  iagttage  Avle- 
kraflens  Styrke;  men  det  Samme  kan  jo  ikke  ske  hos  Men- 
nesket. Her  maa  man  gjøre  sig  bekjendt  med  forskjellige 
Forbold,  man  maa  undersøge,  hvormange  Tvillinger  der  fødes 
af  Kvinder  i  forskjellige  Aldre,  og  dernæst  Indflydelsen  af 
Alderen  og  tidligere  Fødsler  paa  Tvillingfødsler,  og  navnlig 
holde  disse  to  sidste  Momenter  ude  fn^hinanden.  Det 
viser  sig  da,  at  det  største  Antal  Tvillinger  frembringes  af 
Kvinder  fra  26—29  Aar,  med  gradvis  Synken  til  begge  Si- 
der. Tvillinger  ere  ikke  ligeligt  fordelte  mellem  Fødsler  i  Al- 
mindelighed, hvorfor  de  heller  ikke  ere  undergivne  de  al- 
mindelige, ovenfor  omtalte  Love.  Middelalderen  for  Tvil- 
lingmødre er  større  end  for  Mødre  i  Almindelighed.  Tvil- 
lingfødsler tiltage  i  Antal,  eftersom  Mødrene  blive  ældre,  en 
alaaende  Modsætnmg  til  Mødrenes  Avledygtighed,  taget  masse- 
vis, idet  den  jo  netop  gradvis  aftager.  Nygifte  Kvinder  have 
større  Sandsynlighed  for  at  faa  Tvillinger,  jo  ældre  de  ere. 
Medens  det  enkelte  Individs  Avledygtighed  tiltager  til  det 
25de  Aar  og  da  aftager,  er  der  Sandsynlighed  for,  at  det 
Modsatte  er  Tilfældet  med  Hensyn  til  Tvillinger;  Avledyg- 
tigheden med  Hensyn  til  Tvillinger  er  størst,  naar  Avledyg- 
tigheden i  det  Hele  er  mindst,  og  omvendt. 

Det  absolute  Antal  Tvillinger,  født  af  en  Masse  Kvinder 
af  forskjellige  Aldre,  aftager,  eftersom  Antallet  af  tidligere 
Fødsler  tiltager;  men  det  forholdsvise  Antal  voier  med  An- 
tallet af  disse  (idet  Antallet  af  Koner  jo  efterhaanden  bliver 
mindre,  jo  høiere  man  kommer  op  i  Rækken  af  tidligere 
Fødsler).  Med  andre  Ord:  en  Kone  har  større  Sandsynlig- 
hed for  at  faa  Tvillinger  i  ethvert  følgende  Svangerskab  end 
i  det  tidligere;  det  første  danner  dog  en  Undtagelse.  Man 
kunde  antage,  at  delte  sidste  Forhold  kun  var  afhængigt  af 
Alderen,  da  de  senere  Svangerskaber  Jo  gjerne  ville  omfatte 
ældre  Koner;  men  en  særegen  Undersøgelse  af  dette  Forhold 
viser,  at  virkelig  det  større  Antal  Fødsler  udøver  en  Ind- 
flydelse, der  overgear  Alderens. 


210 

De  enkelte  Tvillingfødsler  ere  naturligvis  et  Tegn  paa 
en  forøget  Frugtbarhed  i  det  givne  Tilfælde;  men  er  det 
Samme  Tilfældet  for  dette  Individa  hele  Levetid  og  for  en 
Maese  Individer?  Er  det  rimeligt,  at  et  aaadant  Individ  kan 
gjøre  Regning  paa  en  større  Familie  end  Andre?  A  priori 
kan  dette  ikke  besvares  besteint,  —  man  har  jo  saaledes  endog 
opstillet  den  stik  modsatte  Mening  og  paastaaet,  at  en  TviU 
lingfødsei  ofte  var  saa  at  sige  en  firstatoing  for  tidligere 
Ufrugtbarhed,  og^omvendt,  at  Avledygtigheden  ved  en  Tvil- 
lingfødsel forringedes  for  en  længere  Tid;  derfor  kunde  jo 
en  Kvinde,  der  hurtigt  fødte  flere  Børn  efter  hverandre,  være 
mere  frugtbar  end  en,  der  med  lang  Tids  Mellemrum  flk 
Tvillinger.  Dndersøgdsen  viser  dog,  naar  man  sammenstil- 
ler Familier  efler  forskjellig  Varighed  af  Ægteskabet,  hvor 
Moderen  fødte  Tvillinger  og  enkelte  Børn,  at  Familier  med 
Tvillinger  paa  ethvert  givet  Tidspunkt  ere  større  end  andre, 
og  at  Forskjellen  voxer  med  Aarene.  Guiske  vist  mangier 
her  Noget,  Idet  Bovedeagen  var  at  sammenligne  Familier, 
hvor  hele  den  frugtbare  Periode  var  afsluttet;  men  hertil 
mangler  Forf.  Materiale. 

Det  vil  beraf  være  khirt,  at  Tvillingfødsler  ikke,  saale« 
des  som  man  har  paastaaet,  ere  en  ren  Tilfældighed;  de 
ere  Ivertimod  underkastede  ganske  bestemte  Love. 

Om  Ufrugtbarhed.  Forf.  skælner  mellem  absolut 
Ufhigtbarhed,  bvor  Konen  hverken  har  født  fuldbaarne  Børn, 
levende  eller  døde,  eller  Aborter;  Ufrugtbarhed,  hvor  hun 
ikke  har  født  noget  levende  eller  levedygtigt  Barn,  og  for-* 
holdsvia  Ufrugtbarhed,  i  Forhold  til  Tiden. 

For  at  beregne  Antallet  af  ufrugtbare  Koner  tager  han 
af  Tabellen  Antallet  paa  de  i  1855  Førstefødte  og  sammen- 
ligner dem  med  de  i  dette  Aar  indgaaede  Ægteskaber,  nn* 
der  den  Forudsætning,  at  Ægteskabernes  Antal,  indenfor  et 
begrændset  Antal  Aar,  er  omtrent  det  samme.  Fradrager 
han  herfra  de  Ægteskaber,  hvor  Konen  var  over  44  Aar, 
faar  han  ud,  at  15  pCt.  af  Ægteskaberne  mellem  15  og  44 
Aar  vare  ufhigtbare.  Men  for  at  beregne  den  absolute 
Ufrugtbarhed  var  det  nødvendigt  til  de  Førstefødte  ogsaa  at 


2U 

laB^ga  de  Dedfødta  og  Abojrlerne  for  det  Aar,  med  andqe 
Ord  altsaa  at  kjende  det  forholdsvise  Antal  af  Koner,  der 
kuD  frembrioge  Dødfødte  og  Aborter,  ^  som  allsaa  ikke  ere 
absolut  ufrugtbare;  —  men  det  kjendes  ikke. 

For  nu  at  undersøge  Forskjellighederne  med  Bensyn  til 
Ufrugtbarhed  i  Forhold  til  Alderen  sammenlignes  Antallet  af 
Ægteskaber  i  1866,  i  forskjellige  Aldre,  med  de  Førstefødte 
fra  samme  Aar,  fødte  af  Koner,  gifte  i  samme  Alder.  Saavidt 
Tallene  ere  paalidelige,  faar  man  od,  ai  af  Ægteskaber  mel- 
lem 15  og  19  Aar  ere  7  pCt.  ufrugtbare,  mellem  20  og  24  ere 
alle  frugtbare,  i  de  senere  Aldre  stiger  Procentuntallet  af 
ufrugtbare.  Hovedsagen  ved  beregningen  af,  om  et  Ægte* 
skab  bliver  ufrugtbart  eller  el,  er  Konens  Alder. 

Desuden  uddrager  Forf.  følgende  Love  af  sine  Bereg*- 
nkiger: 

Spørgsmaalet  om  en  Kones  Avledygtighed  vil  rimeligvis 
afgjøres  i  Løbet  af  Ægteskabets  tre  første  Aar;  thi  medens 
det  langt  overveiende  Antal  af  de  Avledygtige  føde  indenfor 
dette  Tidsrum,  ville  omtrent  kun  7  pCt.  føde  første  Gang 
efter  det. 

Indenfor  det  Tidsrum,  da  Porventttingen  om  Frugtbar- 
bed er  steråt,  vil  ogsaa  Spørgsmaalet  om  Ufrugtbarhed  af«- 
gjøres  hurtigst,  og  omvendt;  thi  Tabellerne  vise,  at  af  Koe- 
ner mellem  20  og  24  Aar,  der  alle  ere  frugtt)2ure,  ville  kun 
6,2  pCt.  føde  første  Gang  efter  tre  Aars  Forløb,  medens 
Procentantallet  er  større  for  enhver  anden  Alder,  før  og 
senere. 

Med  Hensyn  til  den  forh^dsvise  Ufrugtbarhed  møa  del 
bemærkes,  at  den  vil  komme  desto  hurtigere,  i  jo  senere  Alder 
Ægteskabet  er  afsluttet.  En  Kone,  der  tidligere  har  født, 
men  derimod  ikke  i  Løbet  af  de  sidste  tre  Aar,  er  rimeli|rvis 
bleven  forholdsvia  ufrugtbar,  det  vil  sige,  hun  vil  neppe  føde 
flere  Børn.  Og  Sandsynligheden  herfor  voxer  med  Tiden. 
Frugtbare  Koner  føde  —  naturligvis  i  GJennemsnit  ~  et 
Barn  hvert  2det  Aar,  saalænge  dé  vedblive  at  vsre  firugtbarev 


212 


Lanhed  af  N.  railiaUs  som  Følge  af  Tryk  af  Krykker. 

KUnisk  Foredrag   af  Prof.  Billroth  i  Wien  (Wieo.  med.  Wachr.  1867, 

Nr.  69). 


De  gjense  idag  iBospitalet  en  Syg,  som  blev  udskreven 
tor  neppe  otte  Dage  siden,  nemlig  Manden  med  Brud  af  v. 
Skinneben,  som  vakte  vor  Opmierksombed,  fordi  Kaliusdan- 
nelsen  trak  meget  længe  ud.  Det  er  dog  ikke  for  Benets 
Skyld,  at  ban  atter  bar  søgt  Hospitalet,  ^  det  er,  som  De 
let  kunne  overbevise  Dem  otn,  fuldkommen  belbredet,  — 
men  paa  Grund  af  en  Svækkelse  i  Armene.  Den  store, 
stærke,  meget  svære  Mand  gik  endnu  med  Krykker,  da  vi 
af  Mangel  paa  Plads  maatte  udskrive  bam,  uagtet  ban  endnu 
ikke  bavde  faaet  fuld  Brug  af  det  syge  Lem ;  for  nogle  Dage 
siden  begyndte  ban  at  mærke  en  Svækkelse  i  Hænderne, 
saaat  ban  ikke  længere  kunde  bolde  Krykkerne,  en  Svækkelse, 
som  snart  steg  til  fuldkommen  Lamhed ;  nu  kan  han  næsten 
slet  ikke  mere  bolde  paa  Noget  med  Hænderne. 

Maar  Manden  sidder  i  Sengen,  kan  .ban  godt  bøie  sine 
Forarme  i  Albuledet,  hvorved  Hænderne  staa  i  Pronation  og 
hænge  ganske  slapt  ned ;  selv  med  den  største  Anstrengelse 
formaar  ban  ikke  at  rette  Hænderne  op  fra  den  hængende 
Stilling;  Fingrenes  og  Haandrodens  Strækkemuskler  lystre 
slet  ikke  YiUien;  han  kan  heller  ikke  vilkaarligt  supinere 
Haanden. 

Det  er  klart,  at  N.  radialis  pa«  beggeSider  er 
ude  af  Virksomhed,  er  lam.  Men  hvorledes  staar  det 
til  med  de  andre  Muskler?  Holder  man  Hænder  og  Fingre 
i  strakt  Stilling,  saa  udfører  den  Syge  en  Beiningsbevægelse, 
der  er  hurtigere  og  kraftigere  paa  h.  end  paa  v.  Side; 
Tommelfingrene  kunne  bøles  ogabduceres,  den  høire  bedre 
end  den  venstre;  samme  Forskjel  viser  sig  paa  h.  og  v. 
Side  ved^Haandtrykket,  der  i  det  Hele  taget  er  mat  og  svagl 
paa  begge  Sider. 

N.  medianus  er  altsaa  heller  ikke  i  fuldstæn- 


21S 

dig  Virksomhed.  Det  motoriske  Omraade,  som  tilhører 
N.  uinaris,  kunne  tI  uden  elektrisk  Strøm  kun  nogenlunde 
prøve  efter  Virksomheden  af  Mm.  interossei.  De  se,  at  den 
Syge  godt  kan  sprede  Fingrene  paa  den  h.  Haand,  medens 
det  kun  foregaar  slapt  og  langsomt  med  dem  paa  v.  Haand. 
N.  ulnaris  er  altsaa  beller  ikke  ganske  uskadt.  ^ 
Alle  de  Nerver,  der  forsyne  Musklerne  til  Haaniftevægelser 
med  Grene,  ere  saaledes  mere  eller  mindre  angrebne.  Vil 
De  stille  en  minutiøs  Diagnose,  hYllken  vilde  vasre  uom* 
gængelig  nødvendig  i  et  Tiifaelde,  bvis  Oprindelse  var  min* 
dre  klar  end  her,  saa  maatte  De  nøiagtig  prøve  de  enkelte 
Musklers  Virksombed.  Dette  vitde  være  umuligt,  bvis  man 
blot  var  benvist  til  den  Syges  Intelligens  og  Øvelse,  men 
kan  lade  sig  gjøre,  naar  man  brugerundersøgelse  med  den 
elektriske  Strøm. 

Ziemssen  har  ved  sine  fortrinlige  Undersøgelser  lært 
os  at  kjende  de  Punkter,  hvorfhi  hver  Muskel  kan  sættes  i 
Bevægelse;  naar  en  syg  Muskel  ikke  kan  bringes  til  at  trække 
sig  ^sammen  fra  et  bestemt  Punkt  af,  saa  kan  man  med  tem- 
melig stor  Sandsynlighed  slutte  sig  til,  at  dens  Nerve  er 
lam.  —  med  Sandsynlighed,  men  ikke  med  Visbed;  thi  man 
er  i  den  senere  Tid  kommen  efter  den  interessante,  skjønt 
paradox  udseende  Kjendsgjerning,  at,  fordi  en  Nerve  kan 
sættes  i  Virksomhed  ved  Villiens  Indflydelse,  derfor  behøver 
den  ingenlunde  at  kunne  det  ved  den  afbrudte  eller  kon- 
stante Strøm.  En  til  Brug  ved  Diagnosen  af  Lamheder  sær- 
deles brugbar  Oversigt  over  de  Muskelgrupper,  der  forsyneø 
af  de  enkelte  Nerver,  flndes  i  U.  Meyers  anatomiske 
Lærdl>og. 

1  det-  foreliggende  Tilfælde  behøves  der  ingen  videre 
Undersøgelser:  samtlige  Armnervers  Virksomhed  paa  begge 
Sider  er  lidende;  men  Nn. radiales  ere  næsten  ganske  lam^ 
mede. 

Aarsagen  til  disse  Lamheder  er  Trykket  af 
Krykkerne  i  Axelhulhederne.  Tilfælde  af  denne  Art 
forekomme  Just  ikke  meget  hyppig,  men  omtales  dog  hist  og 
heri  Literaturen;  jeg  havde  imidlertid  ikke  hørt  tale  derom  i 


214 

mine  tidligere  Aar  og  blev  derfor  ikke  lidet  forekrekket,  da 
jeg  for  første  Gang  traf  paa  et  saadant  Tilfælde.  Det  var 
en  temmelig  kraftig  bygget,  smuk  Pige  paa  16  Aar,  der  var 
etor  af  sin  Alder,  hvem  jeg  med  Held  havde  behandlet  for 
en  meget  betydelig  akut  Betændelse  i  h.  Hofleled;  efter  at 
have  ligget  tilsengs  i  næsten  5  Maaneder  begyndte  hun  al 
gaa  med  Krykker;  i  Begyndelsen  gik  det  besværligt,  senere 
bedre;  men  hun  ihavde  knap  i  i  Uger  øvet  sig  i  at  gaa, 
før  h.  Haand  begyndte  at  blive  svagere,  og  eller  3  Dages 
Forløb  var  der  indtraadt  en  fuldstændig  Lambed  af  b.  N. 
radialis.  .  Først  nærede  jeg  Frygt  for  alieslags  Ting  og  søgte 
efter  en  begyndende  Bjerne-  eller  Rygmarvssygdom  o.s.v.; 
men  Jeg  kom  dog  altid  tilbage  tit,  at  det  maatte  være  ea 
rent  lokal  Lidelse,  og  tilsidst  faldt  det  mig  da  ogsaaind,  al 
4et  kunde  hidrøre  fra  Tryk  af  Krykken,,  som  hun  havde 
brugt  til  Understøttelse  paa  h.  Side,  medens  hun  havde  brugt 
Stok  i  V.  Haand.  Under  Anvendelse  af  Elektricitet  tabta 
Lamheden  sig  fuldstændig  i  Løbet  af  nogle  Uger, 

Bt  andet  Tilfælde  saa  vi  for  omtrent  et  Aar  siden  her 
iBospitalet.  En  stor,  stærk  Mand  brak  v.  Skinneben;  efterat 
Brudei  var  helet,  havde  ban  knap  gaaetlODage  medKryk* 
ker,  før  v.  M.  radialis  hørte  op  at  være  virksom.  Ogsaa 
•denne  Mand  blev  efter  Anvendelse  af  Elektricitet  helbrede! 
i  nogle  faa  Uger.  —  VI  maa  efter  dette  vente,  at  Helbre- 
-delsen  ogsaa  i  dette  Tilfælde,  —  der  er  det  eneste  af  de 
tre,  jeg  har  iagttaget,  i  hvilket  Lamheden  som  Følge  af  Tryk 
af  Krykker  har  været  dobbeltsidigt,  -*-  under  ea  liggende  Be«^ 
handling  snart  vil  iodRnde  sig^). 

Det  maa  synes  paafaldende,  at  den  nævnte  Lamhed  koii 
forekommer  i  nogle  Tilfælde,  og  det  netop  hoa  Personer, 
der  slet  ikke  have  brugt  Krykker  i  lang  Tid.  Forklaringen 
maa  søges  i  to  Omstændigheder:  for  det  Første  vare  de  Syge 
altid  temmelig  store  og  svære  Personer,  og  de  bleve  altid 
kun  syge  paa  den  Side,  hvor  Benet  var  svagt ^  eller  falfald 
fortrinsvis  paa  den  Side ;  for  det  Andet  maa  netop  dett  første 


>)  Den  Syge  kom  sig  faldttændlg  pta  3  Uger. 


filS 

Dbebjelpsonihed  ved  Bragen  af  Krykker  virke  særdeles  be-> 
gonetigeDde  til  Udviklingen  af  disse  Lamheder,  fordi  de  Syge 
I  Begyndelsen  næsten  ganske  hænge  paa  Brykkeme  isteden- 
for  mere  at  stette  sig  dertil  med  Armene  (som  naar  man 
gaar  paa  Stylter)  og  derved  formindske  Trykket  af  Krykkerne 
i  Axelhnleme. 

At  netop  N.  radialis  især  bliver  angreben,  kommer  af, 
at  det  er  den  af  de  vedkommende  Nerver,  der  ligger  længst 
bagtil  i  Axelhulheden,  nogenlunde  midt  i  denne,  og  at 
don,  naar  Krykken  sættes  fast,  bliver  stærkest  trykkel  op 
imod  Overarmsbenets  Hoved.  —  Ogsaa  ved  anden  ydre  Vold 
af  Armen  er  det  N.  radialis,  som  hyppigst  kommer  til  at  lide; 
jeg  har  saaledes  set  to  Tilfælde  af  Overarms-  og  to  af  Un-^ 
derarmsbrud  med  Lamhed  af  denne  Nerve ;  den  ligger  bag- 
til nærmest  ved  Overarmsbenet,  og  paa  Underarmen  løber 
dens  R.  profundns  ned  imellem  begge  Benene ;  den  er  der* 
for  meget  let  ndsat  dels  for  ved  Brudet  at  blive  spiddet  pra 
Brudstykkerne,  dels  for  at  blive  omsluttet  af  den  udvendige 
Kalius.  i  alle  de  Tilfælde,  jeg  har  iagttagot,  er  Nervevirk- 
somheden  i  Tidens  Lob  vendt  saagodtsom  fUldstimidig  til- 
bage. O  Hier  ^)  beretter  om  et  lignende  Tilfælde,  i  hvilket 
Belbredelsen  kom  istand  efter  en  partiel  Resektion  af  Kailus 
paa  Overarmen. 

Jeg  kjender  ogsaa  et  Titfælde,  i  hvilket  en  Mand  faldt  i 
Søvn  med  h.  Arm  bælgende  over  Stoleryggen,  Baale4es  at  hele 
Vægten  af  Overkroppen  hvilede  med  h.  Aiei  paa  Kanten  af 
Stoleryggen,  og  efter  en  halv  Times  Forløb  vaagnede  lued 
en  Lamhed  i  N.  radialis.     Han  kom  sig  fuldstændig. 

Endelig  beder  jeg  Dem  om  endnu  at  lægge  Mærke  til, 
at  vor  Syge  har  en  fuldkommen  fin  Følelse  1  begge  Arme. 
Dette  synes  paafaldende,  naar  man  husker,  at  næsten  alle 
Armens  større  Nerveatammer  ere  af  blandet  Natur;  efter  et 
Tryk  paa  dem  skulde  man  vente  samtidig  Lamhed  af  deres 
Bevæge-  og  Følevirksomhed.  Da  dette  nu  ikke  er  Tilfældet, 
maa  man  slutte,  at  de  bevægende  Traade  langt  hur- 


')  Trailé  e&p.  et  clin.  de  la  régéaératiOD  des  es.    T.  II.  &  et6. 


216 

tigere  sættes  ud  af  Virksomhed  ved  Tryk  eod  de 
følende,  en  Erfaring,  som  kan  gjeres  Hundreder  af  Gange 
ved  Hjerneapoplexi ,  i  hvilken  Følelsen  paa  den  lammede 
Side  ofte  holder  sig,  uagtet  der  er  fuldstændig  Hemiplegi 
tilstede.  OgsaaSchiff  bar  ved  sine  mange  Kygmarvsforsøg 
gjort  lignende  £rfaringer  med  Hensyn  til  de  bevægende 
Nervetraades  større  Vulnerabtlitet.  —  Den  afstumpede  og 
prikkende  Følelse,  man  bar  i  Fingrene,  naar  man  har  ligget 
paa  Armen,  og  den  Soven  i  Fødderne,  man  mærker,  naar 
man  har  siddet  meget  længe,  især  med  Benene  overkors, 
afhænger  ikke  umiddelbart  af  Tryk  paa  Følenerverne,  men 
hidrører  nærmest  fra  Forstyrrelser  i  Kredsløbet.  Den  prik- 
kende Fornemmelse  kommer  først,  naar  man  igjen  bevæger 
Lemmet;  jeg  tænker  mig,  at  der  maaske  opstaar  Staser  i 
de  mindste  Kar,  og  at  disse  Staser  udjævnes  igjen,  naar 
Blodet  igjen  begynder  at  bevæge  sig,  ihvorvel  det  maa  ind- 
rømmes, at  man  ikke  mærker  Noget  til,  at  Følenervernes 
Virksombed  efterhaanden  ophører  som  Følge  af  mangelfuld 
Tilførsel  af  Blod,  men  at  man  først  bliver  det  var,  naar 
Blodet  igjen  kommer  i  Løb  og  bringer  Liv  i  Delene. 


Fra  Ukttået 


AcA  Isteraattssåle  F^runHig  af  fielager  I  Ptris  aabnedes  d.  12te 
Auguat  og  valgte  v.  Graefe  tU  Formaad,  Arlt  og  Vlemlnckx  til 
Viceformæod ,  Girand-TeuloD  og  Wecker  Ul  Sekretærer.  Foraam- 
liDgen  Ulle  100  Medlemmer  fra  forakjeUlge  Laode  1  Europa  og  de  nord- 
amerikanske FrUlater.  Fra  Norden  yar,  aaavldt  vides,  kun  et  eneste 
Medlem  tilstede. 

Af  Forhandlingerne  meddeles  her  efter  de  franske  Tidender  et  kort 
Udtog: 

Det  første  Møde  begyndte  med  et  Foredrag  af  Knapp  <Heldeiberg) 
angaaende  det  saakaldte  Giioma  retinæ,  en  Form  af  ondartet  Svulst, 
som  først  er  beskreven  af  Robin  og  Slchel,  og  som  Taleren  havde 
havt  Leilighed  Ul  at  iagtUge  3  Gange. 

J.  Z.  Lawrence  (London)  bragte  paa  Bane,  hvorvidt  det  i  Tilfælde 
afTaarefistel  var  indiceret  at  foreUgeExstirpation  afTaarekirtlen« 
en  Operation,  hvortil  han  aelv  nærede  megen  Tillid,  og  aom  han  havde 


217 


ndføTt  20  Gange.  Under  det  paafølgende  Ordskifte  Yiste  det  sfg  Imidler- 
tid, at  denne  Beliandlingsmaade  Ikke  yandt  nogen  Deltagelse ;  man  ansaa 
den  fra  alie  Sider  for  at  Tære  for  Indgribende,  og  de  fleste  Talere,  der- 
iblandt ogsaa  Arlt,  hvis  Stemme  I  dette  Spørgsmaal  har  en  betydelig 
Vægt,  vare  enige  om,  at  man  ved  RJsIp  af  Bo'wmanns  gradvise  Ud- 
Tidning,  der,  om  fornødent,  maa  understøttes  af  en  efter  Individualiteten 
afpasset  almindelig  Behandling,  I  Reglen  vil  komme  bedst  til  Maalet. 
Til  i  ntetgj  øreise  af  Sækken  ved  Ætsning,  en  Premgangsmaade.  der  især  I 
Syden  har  havt  mange  Tilhængere,  og  som  i  Norden  er  bleven  prøvet, 
men  dden  Held,  syntes  heller  Ikke  at  have  nogen  Stemning  for  sig, 
baade  fordi  den  er  uphysiologisk  og  fordi  den  har  vist  sig  at  være  upaa- 
lidellg. 

I  det  andet  Møde  yar  det  yæienllg  nogle  Meddelelser  af  y.  Graefe, 
som  lagde  Beslag  paa  den  almindelige  Opmærksomhed. 

Først  omtalte  han  en  ny  Operation,  GJ  en  nem  skæring  af  Syns- 
nerven, som  han  i  de  senere  Aar  med  Held  har  bragt  i  Anvendelse 
mod  nogle  sjeldent  og  i  Reglen  kun  1  Specialisternes  Praxis  forekom- 
mende Lidelser.  Især  er  denne  GJen nemskæring  indiceret  i  visse  Til- 
fælde af  Pbthisis  buibi,  naar  den  ledsages  af  mere  eller  mindre  stærke 
subjektive  Lysfornemmelser,  en  Tilstand,  der  ikke  alene  plager  den  Syge 
I  betydelig  Grad,  men  ogsaa,  naar  den  holder  sig  1  lang  Tid,  kan  give 
Anledning  til  en  Pirring  af  Centralnervesystemet  og  deraf  følgende  Hal- 
lucinationer m.  m.,  som  ingenlunde  ere  uden  Fare.  Ved  at  ophæve  For- 
bindelsen mellem  Synsnervens  Udspring  og  dens  Udbredning  er  det  ad- 
skillige Gange  lykkedes  y.  G.  at  gjøre  Ende  paa  disse  pinlige  Fornem- 
melser. —  Et  andet  Tilfælde,  derkangjøre  det  hensigtsmæssigt  at  foretage 
en  Overskæring  af  Synsnerven,  er  Enucleatio  bulbi  paa  Grund  af  ond- 
artede Svulster.  Disse  kunne,  sombekjendt,  efter  Ennkleationen  fortsætte 
deres  Væxt  langs  Synsnervens  Forløb  og  angribe  Hjernen.  Den  bedste 
Maade,  hvorpaa  man  har  Udsigt  tH  at  forhindre  Sligt,  vil  være,  at  man 
under  Operationen  tilligemed  Øleæblet  borttager  et  saa  stort  Stykke  af 
Synsnerven  som  mulig,  og  at  man  i  delte  Øiemed  begynder  Operationen 
med  dens  Overskæring. 

v.  Graefes  anden  Meddelelse  angik  Overskæring  af  M.  levator 
palpebræ  superloris  i  den  Basedowske  Sygdom  (Struma  exophthalmicum). 
Den  nævnte  Muskel  er  nemlig  i  denne  Sygdom  ofte  Sædet  for  en  partiel 
Kontraktur,  som  bevirker,  at  et  større  eller  mindre  Segment  af  Øleæblets 
øvre  Del  forbliver  ubedækket,  udsat  for  Luften  og  Ilder  ved  den  deraf 
fremkommende  Tørhed.  Det  er  flere  Gange  lykkedes  v.  G.  ved  partiel 
Tenotoml  af  Musklen  at  hæve  den  omtalte  DiflTormitet. 

Det  tred  ie  Foredrag  af  y.  Graefe  frembød  utvivlsomt  den  største  I  nteresse 
af  alle  de  Meddelelser,  Forsamlingen  hørte.  Det  angik  nemlig  Talerens  nye 
Stæroperationsmethode,  den  saakaldte  modificerede  eller  skle- 
rotlkaleLineærextraktion.    Det  vilde  blive  for  vidtløftigt  her  at  frem- 


218 

sUlle  0peratieD6D8  Tecbnik  og  de  Eofceltheder,  der  ved  dens  Udførelse 
komme  i  Betragtning.  Det  er  en  Kjendagjerning,  at  den  i  Løbet  af  nogle 
faa  Aar  har  vundet  almindelig  Anerkjendelse  og  er  bleven  udført  med 
Held  af  Operatorer  I  forskjellige  Lande  (ogsaa  her  i  Danmark).  Der  blev 
foraden  af  v.  G.  givet  statistiske  Oplysninger  om  Operationen  fra  flere 
andre  Sider  Deraf  vare  følgende  de  vigtigste:  I  1866  opererede  v.  G. 
300  Gange  efter  den  nye  Melhode,  og  Udfaldet  var  i  80  pt:t  af  Tilfæl- 
dene fuldstændigt  heldigt,  i  14  pCt  tildels  heldigt,  i  6  pCL  uhel- 
digt. Operationen  har  den  Fonlel,  at  Ardannelsen  foregaar  meget 
hurtigt,  saaat  den  eædvanllgvls  er  tilende  den  Sdie  Dag.  Man  behøver 
saaledes  kun  at  holde  de  Opererede  i  Sengen  3  eller  4  Dage,  medeoa 
der  tidligere  udkrævedes  8  Dage.  Senere  har  v.  G.  indført  nogle  For- 
bedringer ved  Operationsmetboden  og  derved  faaet  endnu  heldigere  Re- 
sultater: fra  Juli  1866  til  Juli  1867  har  han  gjort  600  Operationer,  og 
deraf  96  pCt  med  fuldstændig  heldigt  Udfald.  —  Becker  i  Wien,  en 
af  Arlta  Medhjælpere,  berettede,  at  der  pea  A.8Klintk  i  de  16Maaneder 
fra  i6de  Marts  1866  til  31te  Juli  1867  var  gjort  217  Operationer  efter 
den  nyeMethode.  Af  disse  217  havde  176  et  fuldstændig  heldigt,  23  et 
tildels  heldigt  Udfiild;  6  Gange  kom  der  sekundære,  operable  Katarakter, 
og  12  Ølne  Kik  til  Grunde  o:  (>  pGt.  af  Tilfældene  vare  nheldige.  •> 
Koapp  (Heidelberg)  havde  opereret  88  Gange:  70  Gange  med  fuldstæn- 
digt Held  (eller  med  de  bedste  Udsigter  til  en  sekundær  Discision)^  10 
Gange  med  ufuldstændigt  Held,  3  Gange  med  fuldstændigt  Uheld.  — 
Mannhardt  (Konstantinopel)  havde  udført  Operationen  TOO  Gange,  og 
det  onder  meget  uheldige  ydre  Forhold,  men  med  lignende  Held  som 
de  ovenfor  nævnte  Operatører.  Han  kunde  ikke  give  nærmere  statistiske 
Oplysninger.  —  Hor  ring  (Wurtemberg)  havde  opereret  77  Gange;  67 
Gange  med  fuldstændigt,  15  Gange  med  ufuldstændigt  Held,  5  Gange 
nheldigt.  -*  Critchett  (Moorflelds)  havde  havt  5  uheldige  Tilfælde  af 
100.  —  Quaglino  (Mihino)  havde  opereret  21  Gange:  15  Gange  med 
fnidstændigt,  5  Gange  med  ufuldstændigt  Held,  1  Gang  med  efterfølgende 
Glaukom.  —  E.  Meyer  havde  opereret  67  Gange:  55  Gange  med  fuld- 
stændigt, 9  Gange  med  ufuldstændigt  Held,  H  Gange  med  Uheld.  —  Disse 
Vidnesbyrd  fra  forskjellige  Lande  og  en  Række  mere  detaillerede  Oplys- 
Dlnger,  som  fra  flere  Sider  fremkom  om  denne  Operations  Fordele  frem- 
for de  tidligere  brugte,  hørtes  med  spændt  Opniærkaomhed  og  varm  In- 
teresse af  Forsamlingen,  sobi  til  Slutning  (paa  Forslag  af  Prof.  Melchior) 
udtalte  sin  Tak  og  sin  Lykønskning  til  v.  Graefe. 

Det  tredie  Møde  udfyldtes  af  et  længere  Foredrag  af  Fdrster  (Breslaa) 
angaaende Synsfeltets  Udstrækning  i  forskieilige  sygelige  THstande 
og  af  Fremvisninger  af  forskjellige  Instrumenter,  navoUg  aaadaoM^ 
aom  vare  tjenlige  i  diagnostiske  Øiemed. 

I  det  Qerde  og  sidste  Møde  gjorde  en  af  v.  Graefes  Lærlinge, 
Meyer,  en  Meddelelse  om  nogle  Forsøg  paa  Overskæring  af  Ciliarner- 
verne  1  den  chronlskeGyklo-Ghoroiditls.  Selve  Meddelelsen,  som 
angik  et  Spørgamaal,  hvorom  man  endna  savner  Erfaring,  frembød  min- 
dre Interesse  end  den  paafølgende  Forhandling,  der  især  dreiede  sig  om 
den  Aarsag,  der  fremkalder  de  fleste  af  hine  haardnakkede  Betændelser,, 
nemlig  den  saakaldte  sympathlske  Ophthalmi.  Man  var  enig  om, 
at  den  Uvidenhed,  som  med  Hensyn  til  dette  Punkt  er  tilstede  blandt 
Læger  1  Almindelighed,  er  Aaraag  til  mangen  Blindhed,  og  at  det  var 
af  stor  Vigtighed,  at  det  blev  almindelig  bekjendt  og  anerl^endt,  at  i 
disse  hyppig  forekommende  Tilfælde  af  heftig  sympathlsk  Ophthalmi  er 
det  eneste  Middel  Borttageisen  af  det  angrebne  og  tabte  Øle,  samt  at  de, 
der  letsindig  tilraade  en  Afventen,  som  ikke  kan  føre  til  Noget,  paadrage 
alg  et  stort  Ansvar. 


219 


De  Spørgsmaa],  der  angaaøieu  Refraktion  storhold,  bleve  kan 
kortelig  behaodlede:  Ja  val  foreslog  Indførelsen  over  hele  Europa  af  det 
metriske  System  ved  Bestemmelsen  af  Brillers  Styrke,  og  der  blev  i  den 
AnlednlDg  nedsat  et  Udvalg,  som  vil  have  at  afgive  sin  Betænkning  ved 
den  næste  Forsamling.  Mindre  Meddelelser  om  beslægtede  Æmner  gjor- 
des af  Knapp,  Dor  (Bern),  Borelli  (Turin)  og  Delgado  (Madrid). 

Mødet  sluttede  med  en  Meddelelse  af  ▼.  Graefe  om  en  ny  Erobring 
paa  Ophthalmoskopieos  Omraade:  I  de  sidste  Maaneder  er  man  i  Berlin 
ved  rtiikroskopiske  Undersøgeiser  bleven  opmærksom  paa,  at  der,  som 
det  synes,  konstant  forekommer  Tuberkelgranulationer  i  Gbo- 
roidea  og  i  Skjoldkirllen  sammen  med  den  akute  Millær- 
tuberkulose.  Hvorvidt  denne  Opdageise  skulde  faa  praktisk  Betydning, 
vilde  afhænge  af,  hvorvidt  det  kunde  lade  sig  gjøre  i  levende  Live  at 
eftervise  Tuberklerne  1  Choroldea  ved  Hjælp  af  øiespeilet.  Man  skulde 
neppe  tro ,  at  det  yar  muligt  at  foretage  en  ordenlig  Undersøgelse  med 
Øiespeilet,  naar  man  tager  Hensyn  til  Miliærtuberklernes  ringe  og  af- 
vexlende  Størrelse  og  til  den  alvorlige  Tilstand,  hvori  de  paagældende 
Syge,  der  saagodtsom  altid  ere  sengeliggende,  befinde  sig.  Uagtet  de 
mindste  Tuberkler  ikke  ere  mere  end  Vi  til  Va  Millimeter  i  Gjennemsnit, 
opgav  y.  Graefe  dog  ikke  Haabet  om  at  kunne  paavise  dem,  og  det  er 
virkelig  lykkedes  ham  med  Nøiagtighed  at  opstille  Skelnemærkerne  mel* 
lem  disse  og  alle  andre  intraokulære  Nydannelser.  Bel  er  allerede  lyk* 
kedes  I  14  Tilfælde  af  akut  Miliærtuberkulose  at  iagttage  ligesaa  mange 
Tilfælde  af  Tuberkler  1  Ghoroldea,  et  Antal,  der  lader  forudse,  at  man 
her  vil  kunne  opstille  en  bestemt  Lov  om  delle  Forhold,  ligesom  denne 
Undersøgelse  i  det  Hele  taget  aabner  et  nyt  Omraade  for  Ophthalmosko* 
pien  og  paaay  god tgjor  Betydningen  af  denne  ■levende  pa tb ologiake  Ana- 
tomi*. De  Fremskridt,  Ophthalmoskopieu  bar  gjort  siden  den  sidsLe  Øie- 
lægeforsamling  (1862)  ville,  siger  Giraud-Teulon  i  sin  Beretning,, 
•være  tilstrækkelige  tit  for  Fremtiden  at  forsvare  dens  Omraade  mod  et- 
hvert aabent  eller  maskeret  Angreb.«  Det  synes  af  denne  Antydning  at 
fremgaa,  at  Danmark  ikke  er  det  eneste  Land,  hvor  Folk,  hvfs  Mening 
man  skulde  tro  at  kunne  tillægge  nogen  Vægt,  kimse  og  lade  haant  om 
de  Fremskridt,  som  alle  Mænd  af  Faget  burde  kappes  om  at  anerkjende 
og  benytte. 

l>t4tftJd»  Frankerig  har  I  de  sidate  Maaneder  foraden  Trousseau 
mistet  3  andre  Notabiliteter:  først  Civiale,  den  berømte  Specialist  i 
Retning  af  Stenoperationer,  dernæst  Ve  lp  eau,  den  navnkundige  Ghl- 
rurg  og  Kliniker,  en  af  hin  nu  saagodtsom  uddøde  »gamle  Garde«,  som. 
for  nogle  Aartier  siden  gjorde  Paris's  Hospitaler  til  den  bedste  og  mest 
besøgte  Lægeskole  i  Verden,  og  endelig  Gu  Ib  ourt,  den  verdensberømte 
og  lærde  PharmakoJog.    De  vare  alle  i  en  fremrykket  Alder. 


BeUendtgiørelse.  Forfatteren  til  KonkurrenceaChandlingen  mrkt  Ru- 
sticus  anmodes  om  at  opgive  mig,  under  hvilken  Adresse  jeg  skal  til- 
sende ham  hans  Afhandling. 

Korsør  d.  17de  September  1867. 

TeMeriud. 

Cdaærnelse.  D.  Ude  Seplbr.  er  prakt.  Læge  i  Løgstør  J.  G.  A. 
R  y  b  sah  m  udnævnt  til  DistrikUlæge  i  Ebeltoft  med  tilhørende  Landdistrikt. 

Aftkedlgeise.  D.  14deSeptbr.  erEtatsraad,  Dr.  med.  S.A.  W.  Stein^ 
K.  af  D.  og  Dbmd.,  efler  Ansøgning  med  Pension  afskediget  fra  Profes- 
soratet i  Anatomi  ved  det  kgl.  Akademi  for  de  sKJønne  Kunster,  fra  Ud- 
gangen af  September  d.  A. 


220 


[følge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Dgen  fra  Onsd. 
d.  Itte  Septbr.  til  Tirsd.  d.  I7de  Septbr.  1867  (begge  inkL) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjebenhavn  i  Alt  652  SygdomstiU 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  476,  nemlig: 

Bdrn  fra 


M. 

h\. 

15-5. 

S-l 

nJerlåir. 

SlBBI. 

Bryslkatarrh  .     .     . 

.     28 

48 

19 

17 

5 

117 

Lungebetændelse    . 

2 

& 

2 

• 

9 

Halsbetændelse  .     . 

.     14 

12 

10 

3 

39 

Faaresyge      .     .     . 

» 

■ 

1 

6 

7 

Kighoste 

■ 

1 

2 

5 

9 

Rbeumatlsk  Feber. 

6 

5 

1 

• 

11 

Knuderosen  .    .     . 

■ 

1 

n 

■ 

1 

Ansigtsrosen .     .     . 

3 

6 

1 

• 

10 

Mæslinger     .     .     . 

II 

« 

• 

1 

» 

Kopper     .... 

1 

■ 

• 

• 

1 

Skaalkopper  .     .     . 

• 

• 

7 

2 

9 

Skarlagensfeber .     . 

1 

• 

6 

2 

9 

Koldfeber.     .     .     . 

.1 

7 

1 

1 

10 

<3astrisk  og  typhoid  Feb 

.     lo 

19 

13 

4 

51 

Blodgang 

• 

« 

9 

• 

M 

Diarrhoe  .... 

.     26 

39 

18 

27 

113 

Oholerine 

15 

23 

12 

6 

59 

Strubehoste  .     .     . 

• 

II 

1 

2 

3 

Diphtheritis  .     .     .     . 

» 

Z 

& 

.1 

9 

Barselfeber   .     .     . 

• 

1 

N 

'     n 

1 

Skørbug    .... 

6 

2 

• 

• 

8 

117   172     99       76 


13 


476 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
AomDe  i:  Vesterbrogade,  Adelgade  og  St  Kongensgade;  relativt  i  For- 
hold til  Folkemængden  derimod  i:  Klosterstræde  {\,n  pCt),  St  Annæ- 
plads  (1,10)  og  Hammergade  (1,o»). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  1:  Borgergade,  St  Kongensgade  og  Vesterbrogade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  3,  Lungebetændelse  1,  Balsbetændelse  1, 
rheumatisk  Feberl ,  Kopper  1 ,  Koldfeber  1 ,  gastrisk-typhoid  Feber  2  og 
Skørbug  5 ;  samt  desnden :  Gonorrhoe  6 ,  konst  Syphilis  1  og  Fnat  1 
Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  79,  veneriske  Saar  24,  konstitu- 
tionel Syphilis  19,  Fnat  30,  blenorrb.  Øiebetændelse  7,  Inflnenia  3, 
Urticaria  3  og  Hjernebetændelse  3  Tilfælde. 

.Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  A.  Belticlf  Porltf.    Bian<o  Lonei  Boftrykkerl  ved  r.  S.  MahU. 


iM«k«ilnra.  f .  28.  Sqptbr.  IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3die  Række  IV.  Nr.  15. 16. 

Redigeret  af  Br.  P.  Trier* 


Indhold:  L  Traabe:  •■  iTaliiifiphMøMicr  i  AttMratHriuflne ,  éera  V««  •{  dwei 
Aaiuf.  HjeBøgv.  UMiiéui.  DdMBTMlier.  fn  UUakL  Hittilie.  Dgariifc 
flfideniske  Sjgioui«  i  EjfbealiaTa. 


Om  Kyftliiagspliæiioneiier  i  AandeA^fttsorgMene, 
deres  Tnsen  ^  deres  Aarsagt 

En  Tale  af  Dr.  L.  Traube  i  Berlin*}. 


Ved  vore  AaDdedrætsbevægelser  optage  vi  stadig  Ilt  fra  det 
08  omgivende  Lufthav  og  afgive  til  dette  Kulsyre  istedenfor. 
Naar  Sygdom  eller  nogeu  anden  Aarsag  frembringer  en 
Standsning  i  dette  Luftskifte,  saaledes  at  der  optages  mindre 
nt  og  afgives  mindre  Kulsyre,  ser  man  en  Ræklce  PhæDO- 
mener  optræde,  der  have  faaet  Navn  af  Kvælnings-  eller  dys- 
pnoétiske  Phænomener. 

Fuidstændigst  træde  disse  for  Dagen  i  det  Billede,  som 
et  Menneske  frembyder,  hvis  Luftveie  pludselig  overfyldes 
af  draabeflydende  Vædske,  saasom  i  den  Sygdom,  der  er  be- 
kjendt  under  Navn  af  akut  Lungeødem.     Den  Syge,  der,  pint 


^)  Rede  ub.  d.  Wesen  u.  d.  Ureache  d.  Erøtickungsersehelnungen  am 
Respirationsapparatei  zur  Feler  d.  73.  SUftung^ges  des  med.-chir. 
Friedrich -Wilhelms -Instituts   am  2.  Aug.   1867  gehalten  v.  Dr.  L. 
Traube.    Berlin  1867.    24  S. 
:idl«  Rckke  4de  Bind. 


222 


af  Vtf^y  hfBT&f  Udtrykket  af  den  høieste  Angst  i  Ansigtet, 
sidder  hyppigst  overende  og  stemmer  Armene  mod  Under- 
laget, idet  han  synes  at  samle  alle  sine  Kræfter  til  Respi- 
rationsakleto*  og  knn  at  lete  for  aft  aande.  Jkandedk^agenes 
Antal  er  forøget,  hyppigt  udover  to  eller  tre  GaAge  det  nor- 
male. Under  Indaandingen  udvide  Næsevingerne  sig,  Strube- 
hovedet stiger  ned  mod  Brystbenet,  Infraklavikulærregiønerne 
og  Bugvæggen  hæve  sig  lige  saa  stærkt  som  ved  de  stær- 
keste legemlige  Anstrengelser;  man  føler  forskjellige  Hals- 
muskler sammentrække  sig,  nemlig  Scaleni,  Sternocleidoma- 
stoid^iy  dø  øvrø  Døle  af  Trapezius,  og  kan  hos  magre  Men* 
nesker  endog  se  Omohyoidei  springe  frem.  Ogsaa  Udaan- 
dingen,  der  under  de  sædvanlige  Betingelser  alene  fuldbringes 
ved  Elasticitetskraft,  tager  nu  Muskelkraften  i  Beslag  ligesom 
Indaandingen;  man  føler,  hvorledes  henimod  dens  Slutning 
ogsaa  Bugmusklerne  trække  sig  kraftigt  sammen.  Andør, 
Læber,  Hænder  og  Fødder  vise  sig  blaaliglfarvede  og  kølige; 
Øinene  ere  dfevne  ud  af  deres  Huler  og  stirrende.  Panden 
er  bedækket  af  Sved,  Pulsaareme  ere  sammentrukne  og 
spændte  udover  det  Normale ;  Pulsens  Hyppighed  er  forøget 
ligesom  Aandedragenes.  —  Indtræder  Døden  ved  Kvælning, 
ser  man  kort  før  samme  Puls  og  Aandedræt  igjen  aftage  i 
Hyppighed;  Indaandingerne  følge  i  store  og  ulige  Mellem- 
rum ligesom  stødvis,  uden  at  miste  noget  af  deres  vold- 
somme Charakter;  ikke  sjelden  aabner  den  Syge  endog 
Mundhulen,  idet  han  under  enhver  Indaanding  ligesom  snap- 
per efter  Luft.  Bevidstheden  er  i  mange  Tilfælde  heldigvis 
udslukt  forinden. 

Hvilken  Betydning  have  disse  Phænomener,  især  de,  der 
iagttages  ved  Aandedrætsapparatet,  og  i  hvilken  Sammenhæng 
staa  de  med  Forstyrrelsen  i  Luftskiftet?  Ere  de  at  betragte 
som  Virkninger  af  den  i  Legemet  indtraadte  Mangel  paa  Ilt 
eller  som  Forgiftningsphænomener,  fremkaldte  ved  den  i 
Blodet  ophobede  Kulsyre?  —  Disse  Spørgsmaal  interessere 
ikke  blot  Lægen,  men  ogsaa  Physiologen,  fordi  de  staa  i 
nøie  Sammenhæng  med  et  andet,  meget  vigtigt  Spørgsmaal, 
nemlig  det  om  [Aarsagen   til  Aandedrætsbevægelserne  over- 


223 

hovedet.  Besvarelsen  heraf  skal  udgjøre  Gjenstanden  for  de 
følgende  Betragtninger. 

Til  nærmere  Studium  af  de  Rvalningsphænomener,  der 
fremtræde  i  Aandedrætsapparatet,  egne  sig  bedst  saadanne 
Dyr,  hos  hvilke  under  de  naturlige  Forhold  Udaandingen 
foregaar  uden  væsenlig  Medhjælp  af  Muskelkraft  og  Bryst- 
hulens Udvidning  ved  Indaandingen  iværksættes  med  det 
mindst  mulige  Antal  Muskler.  Kaninen,  der  besidder  disse 
Egenskaber,  firembyder  endnu  to  Fortrin:  med  nogen  Be> 
hændighed  kan  man  lægge  de  fleste  af  dens  Aandedræts- 
muskler  blot  uden  betydelig  Blødning,  og  Uodersøgelses- 
gjenstandens  ringe  Omfang  letter  Oversigten  over  et  endog 
stort  Antal  af  samtidigt  virkende  Muskler.  Disse  Dyrs  na- 
turlige Aandedrætsmaade  er  et  Bugaandedræt.  Ere  de  ro- 
lige, som  det  sædvanlig  er  Tilfældet  ved  en  passende  Be^ 
fæsteise,  iagttager  man  ingen  Bevægelser  af  Ribbenene  lige- 
saalidt  som  Sammentrækninger  af  Hals-  og  Nakkemusklerne; 
den  eneste  synlige  Bevægelse  paa  Kroppen  er  den  ved  hver 
Indaanding  tiltagende  Fremhvælving  af  Bugvæggen.  Den  op-» 
staar  derved,  at  Mellemgulvet  under  sin  Sammentrækning 
bliver  fladt  og  driver  Underlivets  Indvolde  frem  foran  sig. 
Iltens  Optagelse  og  Kulsyrens  Udstedelse  foregaar  her  aaben- 
bart  kun  ved  en  eneste  Muskels  Virksomhed;  ved  sin  Sam- 
mentrykning forstørrer  den  Brystets  Rum  og  derved  Lun- 
gernes Rumfang  paa  Bughulens  Bekostning;  naar  dens  Kon- 
traktion ophører,  stræbe  den  hvælvede  Bugvæg,  det  udvi- 
dede Lungevæv  og  Tarmens  sammenpressede  Luftarier  ifølge 
deres  Elasticitet  at  vende  tilbage  til  deres  oprindelige  Di- 
mensioner. 

Alt  dette  forandrer  sig,  naar  vi  Indskrænke  Luflskiftel 
ved  at  sætte  den  ene  Lunge  ud  af  Virksomhed.  Lungerne 
danne  to  med  Luftrøret  sammenhængende  elastiske  Sække, 
der,  naar  Brystkassen  er  lukket,  ere  udvidede  ud  over  deres 
naturlige  Rumfang  og  paa  Grund  af  denne  Udvideise  fuld- 
kommen udfylde  de  dem  anviste,  lufttæt  lukkede  Beholdere. 
I  denne  udvidede  Tilstand  holdes  de  ved  det  gjennem  Luft- 
røret tilveiebragte,  paa  deres  Inderflade  hvilende  Atmospbære- 


224 


tryk.  Gjennemskærer  man  et  RibbeDsmellemrum  og  sørger  for, 
at  der  dannes  en  blivende  Aabning,  gjennem  hvilken  den  atmo- 
sphæriske  Luft  har  fri  Adgang  til  Brysthulen,  saa  kan  Lungen 
paa  denne  Side,  eftersom  nu  dens  ydre  og  indre  Flade  mod- 
tage samme  Tryk,  uhindret  følge  sin  Bestræbelse  efter  at 
vende  tilbage  til  sit  naturlige  Rumfang;  den  fjerner  sig  fra 
Brystvæggen,  og  efterat  den  fira  alle  Sider  og  fuldstændigt 
bar  trukket  sig  sammen  omkring  sin  Rod,  bevæger  den  sig  ikke 
mere  og  bliver  ikke  længere  istand  til  at  tage  nogen  synderlig 
Del  i  Luftskiftet.  Betragte  vi  Aandedrætsbevægelserne  hos  et 
paa  denne  Maade  behandlet  Dyr,  se  yi  Aandedragenes  Antal 
forøget;  Mellemgulvet  trækker  sig  stærkere  sammen,  Aande- 
drættet  foregaar  ikke  ene  med  Bugen;  men  Ribbenene  og 
desuden  et  Par  af  de  store  Balsmuskter,  Scaleni,  ere  tillige 
i  Virksomhed.  Dog  finder  man  ved  nærmere  Betragtning, 
at  ikke  alle  Ribbenene,  men  kun  den  øvre  Brysthalvdels  og 
af  dem  endda  kun  andet  til  sjette  blive  tagne  i  Brug;  idet 
disse  Ribben  bevæge  sig  opad  mod  Halsen,  ser  man  Tvær- 
gjennemsnittet  af  den  tilsvarende  Del  af  Brystkassen  tage  til  og 
dens  forreste  fremspringende  Kant  aft'unde  sig.  De  Musk- 
ier, der  herved  fortrinsvis  ere  i  Virksomhed,  ere  Interco- 
stales  externi  og  Levatores  costaram;  ved  deres  Bjælp  løf- 
tes de  nævnte  Ribben  kraftigt,  selv  efterat  Indflydelsen  af 
Scaleni  er  ophævet.  Samtidigt  med  dem  trække  Bamber- 
gers  Intercartiiaginei  sig  sammen,  hvilke  selv  ere  ude  af 
Stand  til  at  virke  som  Ribbensløftere ,  men  kun  hjælpe  til 
at  rette  den  Feil,  der  er  en  Følge  af  Ribbensmellemrum- 
menes  Eftergivenhed^). 

Endnu  større  bliver  Aandedragenes  Antal  og  Mængden 
af  de  ved  Aandedrættet  virksomme  Muskler,  naar  ogsaa  deq 
anden   Brysthalvdel  aabnes   og  begge  Lunger  hindres  i  at 


M  »De  mellem  Ribbensbruskene  forløbende  Dele  af  Mm.  IntereosUlee 
iutt.  er  det,  som  Hamberger  betegoer  med  NavDel  Mm.  iotercar- 
tilaginei,  og  som  han  mener  at  maatte  adskille  fra  de  egeniigeMm. 
Intcrcostales  Intl.  i  Virkning,  fra  Mm.  intercostales  extt.  i  Forløb.- 
Hcnle:  Handbuch  der  Muskellehre  des  Menscheu  S.  97  Note. 

O.  A. 


22& 


féige  BrystkasBeoB  Bevsgelfter,  hvorved  dei  i  dem  foregaaende 
Luftskifte  synker  ned  til  et  IVliQimum.  Vi  se  da  alle  Rib- 
ben i  Bevægelse  med  Undtagelse  af  det  første  Par;  7de 
og  8de  bevæge  sig  mindst;  2det  til  6te  bevæge  sig  opad, 
9de  til  t2te  op*  og  udad.  I  Overensstemmelse  hermed 
ere  alle  Intercostales  externi  og  Levatores  i  livlig  Virk- 
aomhed;  i  Forening  med  dem  arbeide  Mellemgulvet,  Scaleni 
og  Intercartilaginei,  desuden  Serrati  postici,  Stemohyo-  og 
thyreoidei,  Cricothyreoidei ,  Digastrtci;  og  under  Udaandin- 
gen  trække  ogsaa  Bugrousklerne  sig  sammen.  Dyrets  Maade 
at  aande  paa  viser  nu  en  slaaende  Lighed  med  den,  man 
ser  hos  et  Menneske,  som  lider  af  den  heieste  Grad  af 
Aandened. 

En  anden  Methode  til  at  fremkalde  de  samme  Phæno- 
mener  forskaffer  den  kunstige  Respiration  os. 

Bevirke  vi  ved  Hjælp  af  en  Blæsebælg  eller  en  lignende 
Indretning,  at  Lungerne  afvexleade  kunne  blæses  op  og  trække 
sig  sammen,  saa  lader  et  Dyr  med  aabnet  Brystkasse  sig  hele 
Timer  igjennem  holde  i  Live,  og  forøge  vi  det  kunstige  Luftskifte 
til  en  vis  Grad,  afvige  de  Aandedrætsbevægelser,  som  Dyret  da 
foretager,  i  ingen  Henseende  fra  et  uskadt  Dyrs.  Dets 
Aandedrag  ere  ligesaa  hyppige,  ligesaa  overfladiske  som 
under  naturlige  Forhold,  det  aaoder  alene  abdominalt;  af 
alle  de  blottede  Aandedrætsmuskler  ses  kun  Mellemgulvet 
at  trække  sig  sammen.  —  Ved  at  afbryde  Indblæsningerne 
ere  vi  ligeledes  istand  til  at  fremkalde  de  forskjelligste  Gra- 
der af  Aandenød.  Antallet  af  Aandedrag  og  Mængden  af  de 
ved  Aandedrætsbevægelserne  virksomme  Muskler  voxer,  jo 
længere  Afbrydelsen  af  det  kunstige  Luftskifte  varer.  Onder 
tiltagende  Respiratiwahyppighed  bemærke  vi  i  Begyndelsen 
stedse  stærkere  Sammentrækninger  af  Mellemgulvet,  derpaa 
Opadbevægelse  af  de  øvre  Ribben,  dernæst  Op-  og  Udad- 
bevægelse  af  de  nedre  Ribben  og  Sammentrækning  af  Sca- 
leni, og  efter  flere  Minuters  Forløb  ere  alle  de  Muskler, 
som  Dyret  kan  anvende  i  Aandedrættets  Tjeneste,  i  Virk- 
somhed. Naar  Indblæsningerne  gjenoptages,  dæmpes  atter 
let  den   vakte  Storm;   enhver   Afbrydelse   af   det   kunstige 


22e 

Aandedræi  fremkalder  den  paany,  og  hver  Gang  komme  Mosk- 
lerae  i  Virksomhed  i  den  samme  Rskkufelge. 

Af  alt  dette  se  vi,  at  Forskjellen  mellem  Aandedræts- 
bevægelserne  hos  et  Dyr,  der  er  ifærd  med  at  kvæles ,  og 
hos  et  saadant,  der  aander  roligt,  kun  er  en  kvantitativ,  en 
Gradsforskjei,  og  at  man  aitsaa,  naar  Aarsagen  til  Kvæiniogs- 
phænomenerne  er  funden,  tillige  har  Aarsagen  til  de  natur- 
lige Aandedrætsbevægelser. 

Mod  den  sidste  Slutning  lader  der  sig  rigtignok  gjere  en 
Indvending.  Man  kunde  nemlig  betragte  de  ovenfor  skildrede 
Phænomener  fra  et  psychisk  Standpunkt  som  Yttringer  af 
Villien.  Ligesom  man  ved  en  Kamp  af  anden  Bevæggrund 
ser,  at  de  vakte  Fornemmelser  fremkalde  tilsvarende  An- 
strengelser, saaledes  gaar  det,  kunde  man  mene,  ogsaa  det 
af  Kvælningsangst  pinte  Dyr,  der  efterhaanden  sætter  alle 
de  Villien  undergivne  Muskler  i  Bevægelse,  og  til  disse  here 
jo,  som  den  daglige  Erfaring  lærer,  ogsaa  Aandedræts- 
musklerne.  Et  eneste  Forsøg  er  imidlertid  tilstrækkeligt  tii 
at  vise,  at  en  saadan  Forklaring  er  fuldstændig  uholdbar. 
Ved  nogen  Øvelse  lykkes  det  meget  let  efter  Underbinding 
af  Karotiderne  og  Borttagelse  af  Bjernekassens  Loft  at  Qerne 
den  store  Hjernes  Halvkugler  samt  de  stribede  Legemer  og 
Sehøiene  uden  synderlig  Blødning.  Efter  Operationen  fal- 
der Dyret  hen  i  en  Tilstand,  der  ligner  den  dybeste  Sevn; 
det  er  forvandlet  til  en  villieløs  Maskine,  der  kun  forbigaaende 
reagerer  paa  heftige  ydre  Pirringer.  De  eneste  Bevægelser, 
som  det  frembyder,  naar  det  overlades  til  sig  selv,  foregaa 
1  Aandedræts-  og  Blodløbsapparatet;  navnlig  Aandedrættel 
foregaar  med  samme  Regelmæssighed  som  under  Søvnen. 
Aabner  man  paa  et  saadant  Dyr  først  den  ene  og  derpaa  den 
anden  Brysthalvdel,  ser  man  Kvælnlngsphænomenerne  optræde 
med  samme  Intensitet  og  i  samme  Rækkefølge  som  hos  et 
Dyr,  der  er  i  Besiddelse  af  sin  store  Hjerne  og  med  den 
af  sin  Bevidsthed  og  sin  Villiekraft;  ligesaalidt  afvige  de 
Phænomener,  der  nu  fremkaldes  ved  Hjælp  af  det  kunstige 
Aandedræt,  fra  de  ovenfor  beskrevne. 

Blandt  dem,  der  betragte  Kvælningsphænomeneme  son 


297 

Følge  af  formiDdsket  lltoptagelfte ,  staar  saavel  med  Hensyn 
til  Tiden  Bom  til  Undersøgelsens  Grundighed  Wilhelm 
Maller,  en  Blev  af  Ludwig,  øverst. 

Af  hans  Forsøg  komme  her  to  Rækker  i  Betragtning. 
I  den  ene  Række  studeres  Virkningerne  af  Luftblandinger, 
•der  indeholde  mindre  Ilt  end  den  atmosphæriske  Luft,  i  den 
anden  af  saadanne,  der  endog  indeholde  mere  Ilt  end  den 
atmosphæriske  Luft,  men  tillige  større  Mængder  af  Kulsyre* 
Dyret  aander  i  begge  Forsøgsrækker  gjennem  Kviksølv  ven- 
tiler; det  faar  Indaandingsluften  fra  et  stort  Glaskar,  der  er 
afspærret  ved  Kviksølv,  og  udtømmer  sin  Udaandingsluft  i 
første  Forsøgsrække  i  Atmosphæren,  i  anden  i  samme  Rum, 
hvorfra  det  faar  Indaandingsluften. 

I  første  Række  er  den  Luft,  der  skal  indaandes,  sam- 
mensat af  Kvælstof  og  Ilt.  Der  er  6  Forsøg,  i  hvilke  Ilt- 
mængden beløber  sig  henholdsvis  til  1,74,  2,&4,  4,48,  7,68, 
14,86,  15,4pCt.^)  I  første  Forsøg  var  allerede  efter  en  Mi- 
nut den  heftigste  Kvælning  udviklet,  i  andet  indfinder  sig 
allerede  efter  30  Sekunder  stærk  Uro,  der  efter  andre  30 
Sekunder  stiger  til  heftige  Kvælningsphænomener.  I  det 
tredie  Forsøg  «aander  Dyret  i  15  Minuter  meget  heftigt  og 
dybt  under  Anstrengelser  af  alle  Musklerne;  den  ringeste 
Formindskelse  i  Indaandingsluftens  Tæthed  er  tilstrækkelig 
til  at  fremkalde  udtalte  Kvælningsanfald.«  I  det  Qerde  •  aan- 
der Dyret  lå  Minuter;  Aandedragene  vise  sig  overordenlig 
dybe  og  kraftige,  som  hos  et  Menneske,  der  befinder  sig  i 
middelstærk  Aandenød;  efter  Forsøgets  Slutning  aander  det 
meget  rask  og  energisk.«  I  det  femte  «aander  Dyret  i  12 
Minuter  uden  kjendeligt  Besvær.*  I  det  sjette  «vise  Aande- 
dragene sig  efter  nogen  Tid  noget  dybere  og  kraftigere  end 
sædvanlig,  udenat  der  ellers  optræder  Tilfælde,  der  ere  værd 
at  bemærke.« 

Disse  Forsøg  vise  altsaa,  at  en  Formindskelse  af  Luf* 
tens  Iltholdighed  indtil  en  Trediedel  allerede  fremkalder  dy- 


')  Den  otmosphæriske  Laft  er,  som  bekjendt,  sammensat  af  23,016  pCt. 
Ilt  og  76,M6  pCt.  RvæUtof.  O.  A. 


22a 


bere  og  kraftige  Aandedrag;  en  yderligere  Aftagen  af  Ilt- 
holdigheden  medfører  8tærk  Dyspnø,  og  en  fortsat  Fonnind-* 
skelse  af  samme  har  en  hurtig  Kvælning  til  Pelg«,  medeoø 
der  ikke  bemærkes  nogen  særegen  Indflydelse  paa  Aande- 
dræltet,  naar  Iltholdigheden  beløber  sig  til  omtrent  to  Tre* 
diedele  af  det  Normale. 

I  den  anden  Forsøgsrække  er  den  Beholder,  fra  hvilken 
Dyret  faar  sin  Indaandingsluft,  først  fyldt  med  ren  lit;  men 
idet  Udaandingen  sker  i  samme  Rum,  aflager  Hængden  af 
Ilt  efterhaanden,  og  i  dens  Sted  træde  Kulsyre  og  Kvælstof. 
I  Forløbet  af  Forsøget  aander  Dyret  altsaa  en  Luftblanding, 
der  bestaar  af  Ilt,  Kulsure  og  Kvælstof,  og  som  bliver  stedse 
fattigere  paa  den  første  og  rigere  paa  de  to  sidste  Luftarter. 
Af  saadanne  Forsøg  er  der  meddelt  fem. 

Efter  ethvert  Forsøgs  Slutning  analyserede  Maller  den 
tilbageblevne  Luftblanding.  Den  indeholdt  i  det  første  42,85 
Ilt  og  20,09  Kulsyre,  i  det  andet  38,61  Ilt  og  47,83  Kulsyre,  i 
det  tredie  58,5S  Ilt  og  27,58  Kulsyre,  i  det  fjerde  om tr.  36,68 
Ilt  og  58,255  Kulsyre,  i  det  femte  20,8  Ilt  og  68,60  Kul- 
syre. Som  det  fremgaar  heraf,  var  altsaa  selv  ved  Slutnin- 
gen af  hvert  Forsøg  den  Luftblanding,  der  ved  Indaandingen 
kom  ind  i  Dyrets  Lunger,  endnu  stedse  rigere  eller  næsten 
ligesaa  rig  paa  Ut  som  den  atmosphæriske  Luft;  men  sam- 
tidig tilførtes  der  Blodet  Kulsyre,  og  det  i  stedse  voxende 
Mængde.  Forsøgets  Varighed,  der  kun  er  angivet  ved  de 
fire  sidste,  beløb  sig  i  det  andet  til  15  Minuter,  i  det  tredie 
til  29V9  Minut,  i  det  Qerde  til  to  Timer,  i  det  femte  til  næ- 
sten to  Timer.  De  derved  iagttagne  Phænomener  ere  kun 
ved  de  to  sidste  Forsøg  angivne  noget  nølere.  Om  det 
fjerde  hedder  det:  «45  Minuter  efter  Forsøgets  Begyndelse 
er  Narkosen  allerede  udviklet.  Dyret  reagerer  ikke  paa  Re- 
flexer;  55  Minuter  senere  tydelig  Agoni.  Forsøget  ender 
med  Dyrets  Død.»  Om  det  femte  hedder  det:  29  Minuter 
efter  Forsøgets  Begyndelse  er  •Urostadiet  udviklet«,  31  Mi- 
nuter senere:  »Narkosen  begynder  at  indfinde  sig,  ReOex 
finder  endnu  Sted  i  Poter  og  Øine»,  15  Minuter  derefter: 
«Reflex  er  endnu  tilstede  i  Øinene,    Lemmerne    blive    kø- 


229 

ligei,  og  efter  endnu  23  Minuter :  tAandedrættet  bliver  lang-' 
aomt  og  der  foregaar  9  Aandedrag  og  100  Bjerteslag  i  Mi- 
nutet.»     Ogsaa  dette  Foraeg  ender  med  Dyrets  Død. 

Af  disse  Forsøg  tror  MQller  at  turde  drage  den  Slat- 
oing,  «at  Kulsyre  i  behørig  Dosis  i  Dyrets  Legeme  udfolder 
Virkningen  af  en  narkotisk  Gift,  der  ved  at  mætte  Dyret  er 
istand  til  at  frembringe  akut  Død,»  endvidere,  «at  det  ikke 
er  Ophobningen  af  Kulsyre  i  Blodet  og  Vævene,  der  frem- 
kalder de  krampagtige  Tilfælde  ved  Kvælningsdøden;  thi 
endog  en  meget  betydelig  Kulsyremængde  i  Blodet  frem- 
bringer ingen  Pirring  af  den  forlængede  Marv  og  Lunge^ 
luftens  Kulsyreholdighed  ingen  Reflex.«  Kvælningsphæno- 
menerne  have  altsaa  efter  Mflller  deres  Oprindelse  sim-* 
pelthen  fra  •  Mangel  paa  nødvendig  Ilt*. 

Det  vil  ved  første  Øiekast  være  den  Uhildede  indlysende, 
at  vort  Spørgsmaal  om  Aarsagerne  til  Aandenødsphænoroe^ 
neme  kun  faar  et  præeist  Svar  ved  den  første  Række  af 
disse  Forsøg.  Ved  disse  er  det  utvivlsomt  eftervist,  at  en 
Formindskelse  i  Ilttilførslen  formaar  at  frembringe  Aandenød; 
en  anden  Tydning  er  aabenbart  ikke  mulig.  Anderledes  for- 
holder det  sig  med  den  anden  Række,  af  hvilken  desuden 
kun  de  to  sidste  Forsøg  kunne  komme  i  Betragtning.  Ved 
disse  beviser  MQller  rigtignok,  at  Kulsyre,  naar  den  i  stor 
Mængde  tilføres  Blodet,  er  en  heftig  Gift,  men  ingenlunde, 
at  den  ikke  er  istand  til  at  fremkalde  Aandenødsphænome-' 
ner.  I  det  femte  Forsøg  tales  om  tet  (Jrostadium*;  men 
M  fil  ler  har  imidlertid  forsømt  at  angive,  hvori  denne  Ora 
har  bestaaet;  der  paatrænger  sig  uvilkaarligt  den  Formod- 
ning, at  ogsaa  Aandedrætsmuskleme  vare  delagtige  deri.  I 
ethvert  Tilfælde  maa  det  samme  Stadium  ogsaa  have  været 
tilstede  i  det  fjerde  Forsøg,  da  dette  i  enhver  anden  Hen- 
seende stemmer  overens  med  det  femte.  Ogsaa  vide  vi  af 
andre  Erfaringer,  at  der  ikke  gives  nogen  Gift,  der  strax 
virker  lammende  paa  Nervesystemet;  stedse  gaar  der  forud 
for  Lammelsen  et  Pirringsstadium.  Endnu  sværere  er  den^ 
Bebreidelse,  vi  have  at  gjøre  mod  selve  den  benyttede  Frem^ 
gangsmaade.    M  fil  ler  har  til  sine  Forsøg  udelukkende  taget 


230 

Kaniner,  hviike  vi  maa  regne  til  de  ronskelsvage  Dyr,  og 
disse  maatte  ikke  alene  indaande,  men  ogsaa  udaande  gje»« 
nem  sværtbevægelige  Kyiksøhventiler.  De  havde  altsaa  Mod- 
stande at  overvinde,  der  nnder  saadanne  Omstændigheder 
allerede  i  og  for  sig  vare  istand  til  at  fremkalde  en  vis  Graé 
af  Aandenød.  Knlsyren  har  muligvis  en  eiendommeligvækkende 
yirkniog  paa  det  respiratoriske  Nervesystem,  der  roaatte  ind- 
træde i  Porsøgets  Begyndelse,  og  denne  Virkning  kunde  da  let 
forblive  ubemærket;  med  andre  Ord:  Dyrene  kunde  muligvis 
ikke  faa  Aandenød  ved  Kulsyrens  Indflydelse  af  den  Grund, 
at  de  allerede  havde  Aandenød  som  Følge  af  de  ved.  For- 
søget tilveiebragte  Betingelser.  Disse,  som  det  indses,  be- 
rettigede Betænkninger  er  efter  mit  Vidende  Thiry  den, 
der  først  har  gjort  gældende.  , 

At  M&Uer  i  Virkeligheden  har  laget  feil,  da  han  paa 
Grund  af  de  ovenfor  kritiserede  Forsøg  ikke  vilde  anerkjende 
forhindret  Kulsyreudførsel  som  mulig  Grund  til  Aandenød, 
ftremgaar  af  en  Række  Forsøg,  som  jeg  foretog  i  Begyn- 
delsen af  Aaret  1862  og  offenliggjorde  i  «MedicinischeCen- 
tralzeitungn  1862,  Nr.  38  og  39. 

Melhoden  i  mine  Forsøg  er  en  anden  end  den,  Mfll- 
ler  fulgte.  Jeg  har  experimenteret  saavel  med  Hunde  som 
med  Kaniner;  Forsøgsdyret  blev  først  bragt  til  at  sove  ved  ind- 
sprøitning  af  Morphium  acéticum,  og  derpaa  indlededes  det 
kunstige  Aandedræt  efter  Takten  af  en  Metronom.  Dyr,  der 
behandles  paa  denne  Maade,  blive  allerede  efter  Blæsebæl- 
gens første  Stød  respirationsløse  eller  apnoiske,  d.  e.  de 
miste  efter  meget  kort  Tid  Evnen  til  at  gjøre  spontane 
Aandedrætsbevægelser.  Og  denne  Tilstand  kan  vare  ufor- 
andret ved  i  Timer.  Den  kulsyreholdige  Luftblanding  be- 
finder sig  i  et  Gasometer  af  den  Form,  der  bruges  i  Gas- 
anstalter; det  ligner  Hutchinsons  almindeligt  bekjendte 
Spirometer.  Fra  dette  fører  et  tykt  Blyrør,  i  hvilket  der  er 
indskudt  en  stor,  halvanden  Gang  gjennemboret  Hane,  til 
Blæsebælgen.  Denne  sidste  bestaar  af  en  meget  stor,  tyk- 
vægget  Gummibold,  der  kan  sammentrykkes  ved  to  med 
Haandtag  forsynede   og  ved  et  Hængsel  forenede   Bræder. 


2SI 


Fra  det  Indre  af  Bolden  ferer  et  Measingrør,  der  ender 
med  to  tykke,  med  Ventiler  forsynede  Arme;  Ventilerne 
aabne  eig  i  modsatte  Retninger.  Den  ene  Arm  staar  i  For- 
bindelse med  det  omtaKe  Blyrør,  den  anden  med  et  Mes* 
singrør,  der  indledes  i  den  aabnede  Trachea  og  her  befæ- 
stes stærkt.  Fra  Trachealrøret  af  Messing  afgaar  til  Siden 
ot  kort,  snevert  Rør,  gjennem  hvilket  Udaandingstuftea  kan 
undvige;  oprindelig  var  den  sidste  Aabning  ved  en  paa 
passende  Maade  afskaaren  Prop  lukket  paa  en  fin  Spalte 
nær;  senere  lod  jeg  Udaandingsluften  træde  gjennem  en 
med  Trachealrøret  forbunden  Vandventil. 

Ved  Hjælp  af  dette  Apparat  er  man  istand  til  at  tilføre 
et  Dyr  snart  atmosphærisk  Luft  alene,  snart  en  i  Gasome- 
tret  værende  Luftblanding.  Dette  afhænger  af  den  omtalte 
halvanden  Gang  gjennemborede  Hane;  Skiftet  kan  ske  øie* 
bllkkelig  ved  Banens  Omdreining. 

Indblæses  der  na  i  et  Dyr,  der  er  blevet  gjort  apnoisk 
ved  Tilførsel  af  atmosphærisk  Luft,  en  Luftblanding,  der 
indeholder  mere  Ilt  end  den  almosphæriske  Luft  og  tillige 
en  anselig  Kulsyremængde,  saa  ser  man  kort  efter  Indblæs- 
niugemes  Begyndelse  Aandedræt  og  snart  ogsaa  Aandenød 
indtræde. 

Jeg  vil  noget  udførligere  skildre  et  af  disse  Forsøg,  der 
udførtes  paa  en  Kanin.  Først  blev  som  sædvanlig  kunstigt 
Aandedræt  indledet,  og  umiddelbart  derpaa  blev  Brystkassen 
skaaren  tværsigjennem  mellem  fjerde  og  femte  Ribbenspar; 
formedelst  den  forud  foretagne  Underbinding  af  Aa.  mam- 
mariæ  havde  denne  Operation  ikke  havt  noget  Blodtab  til 
Følge.  Der  blev  gjort  SO  Indblæsninger  i  Minutet.  Saa* 
længe  Tilførslen  af  atmosphærisk  Luft  vedvarede,  saa  man 
det  blottede  Hjerte  pulsere  kraftigt;  men  hverken  i  de  to 
Brystsegmenter  eller  i  Dnderlivet  eller  paa  Næsevingeme 
saas  noget  Spor  af  Aandedrætsbevægelse.  Men  sa^snart  der 
ved  Indblæsningen  tilførtes  Lungerne  en  Luftblanding,  der 
indeholdt  31  pGt.  111,  28  pCt.  Knisyre  og  41  pGt.  Kvælstof, 
bemærkedes  allerede  efter  nogle  Sekunder  Aandedrætsbevæ- 
gelser   paa   Næsevingerne    og  Underlivet.     £fter   halvandet 


233 

Mmuts  Forløb  saa  man,  at  hver  Indblæsoing  efterfulgtes  af  en 
dyb  IndaaodiDgy  der  gav  sig  tiikjende  ved  stærk  Udvidoing  af 
Næseviagerne,  slæsk  SammentrækoiDg  af  Mellemgulvet  og 
stærk  Bevægelse  af  Ribbenene.  Disse  Bevægelser  forsvandt, 
da  man  paany  tilførte  atmosphærisk  Luft,  og  Dyret  forblev 
uden  Aandedræt,  indtil  der  igjen  foretoges  Indblæsninger  af 
den  kulsyreholdige  Luftblanding.  Ved  Gjentagelse  af  disse 
Indblæsninger  viste  det  sig  ved  nærmere  Betragtning,  at  der 
først  indtraadte  Sammentrækninger  af  Mellemgulvet  alene,  at 
der  til  disse  sluttede  sig  Udvidning  af  Næsevingerne  og  Be- 
vægelse af  Ribbenene ,  at  derpaa  alle  tre  Bevægelser  bleve 
stedse  stærkere,  og  at  Indaandingsbevægelserne  skiftede  re- 
gelmæssigt med  ludblæsningerne.  Naar  man  paa  den  Tid, 
da  Aandenøden  havde  naaet  den  høieste  Grad,  hvilket  gav 
sig  tiikjende  ved  Mundens  Aabning,  atter  lod  atmosphærisk 
Luft  alene  træde  til,  saa  aftoge  først  Aandedrætsbevægelserne 
i  Intensitet,  og  idet  disse  bleve  svagere,  skiftede  de  ikke 
længere  regelmæssigt  med  Indblæsningerne ;  Ulsidst  forsvandt 
ethvert  Spor  uf  Aandedrætsbevægelser. 

Omtrent  tre  Kvarter  efter  Forsøgets  Begyndelse  bleve 
Lungemavenerverne  overskaarne  paa  Halsen.  Dyret  forblev 
ogsaa  nu  uden  Aandedræt,  da  der  tilførtes  det  atmosphærisk 
Luft ;  ligeledes  medførte  Indblæsninger  af  den  kulsyreholdige 
Luftblanding  ligesom  tidligere  Aandedrætsbevægelser  og  Dys- 
pnø.  Men  Aandenøden  viste  sig  nu  betydeligt  stærkere  end 
ved  uskadte  Vagi,  og  Aandedrætsbevægelserne  skiftede  nu 
ikke  mere  med  Indblæsningerne.  Fremdeles  iagttog  man 
ved  hyppigere  Gjentagelse  af  de  kulsyreholdige  Indblæsninger, 
at  Dyret  efter  deres  Udsættelse  ikke  længere  blev  uden  Re- 
spiration, og  at  i  dette  Stadium  ved  hver  ny  Tilførsel  af 
Kulsyre  Antallet  af  Aandedrag  aftog,  medens  Varigheden  af 
hver  enkelt  Indaanding  tiltog. 

Hos  Bunde  have  Kulsyreindblæsningerne  det  samme 
Resultat,  kun  ser  man  her  allerede  kort  efter  sammes  Be-> 
gyndelse  foruden  andre  Aandenødsphænomener  ogsaa  en 
stærk  Sammentrækning  af  Bugmusklerne.    Den   aktive  Ud- 


233 

aandlDg  danner  ligesom  en  Indledning  til  den  umiddelbart 
derpaa  følgende  dyspnoiske  Indaanding. 

Af  disse  Forsag  lader  der  sig,  som  det  vil  indses,  uden 
Videre  og  med  Sikkerhed  drage  den  Slutning,  at  Ruisyren 
har  en  intensiv  vækkende  Virkning  paa  det  respiratoriske 
Nervesystem;  endvidere,  at  den  besidder  Evne  til  umiddel- 
bart og  stærkt  at  vække  Lungemavenervernes  Ender  i  selve 
Lungerne ;  for  det  Tredie,  at  det  ikke  er  denne  sidste  Egen- 
akab,  hvorved  den  fremkalder  Aandened. 

For  at  svække  disse  Forsegs  Beviskraft  bar  man  vel 
gjort  den  Indvending,  at  Kulsyren  kun  er  bleven  virk- 
som ved,  at  dens  forøgede  Tilførsel  til  Blodet  har  hindret 
Optagelsen  ar  Ilt.  Men  mine  Modstandere  have  glemt,  for 
det  Første,  at  under  denne  Forudsætning  vilde  Gjenoplivelsen 
af  et  kvalt  Dyr  ved  kunstigt  Aandedræt  være  umulig,  frem- 
deles, at  allerede  W.  IVItiller  i  sit  Arbeide  har  leveret  di- 
rekte Bevis  for,  at  Blodet,  naar  det  stærkt  mættes  med  Rul^ 
øyre,  dog  bar  Evne  til  uhindret  at  kunne  optage  Ilt. 

I  den  anførte  Afhandling  har  jeg  ogsaa  meddelt  nogle  andre 
Forsøg  med  Indblæsninger  af  Brint.  Øiemedet  hermed  var, 
ved  at  udvaske  Kulsyren  af  Blodet  at  gjøre  Dyrene  apnoiske 
og  saaledes  at  godtgjøre,  at  dette  Stof  var  det  eneste  Agens 
for  Aandedrættet.  Thi  de  forrige  Forsøg  egne  sig,  som  man 
iet  indser,  kun  til  at  bevise,  at  Kulsyre  overbovedet  formaar 
at  fremkalde  Aandedrætsbevægelser;  de  bevise  ingenlunde, 
at  den  ogsaa  er  det  naturlige  Pirringsmiddel  for  Respiratio- 
nens Nervecentrum.  Det  syntes  virkelig,  som  om  jeg  ved 
Brintindblæsninger  var  istand  til  ikke  blot  at  bevare  et  Dyr 
for  Kvælning,  men  ogsaa  trods  den  ophævede  Ilttilførsel  at 
holde  det  en  rum  Tid  i  Live.  Det  sidste  Resultat  trode  jeg 
at  kunne  forklare  mig  derved,  at  under  de  Betingelser,  jeg 
havde  bragt  tilveie,  var  Hjertet  det  eneste  Organ,  der  trængte 
4il  Ilt;  den  ringe  Mængde  Ilt,  som  dette  Organ  behøvede, 
forat  dets  Funktion  kunde  vedvare,  kunde  altsaa  ret  vel 
være  indeholdt  i  Blodet,  inden  Brinten  blev  tilført.  Imidler- 
tid have  først  Heidenhain  og  senere  Rosenthai  efter- 
vist,  at  jeg  maatte  have  begaaet  en  Feil  ved  disse  Forsøg, 


234 

i  Følge  hvilken  Forsøgsdyret  tilligemed  Brintea  ogsaa  fik 
smaa  Mængder  af  Ilt.  Paa  den  fuldkomne  Maade,  paa  hvil* 
ken  mit  Apparat  ventilerede  Lungerne,  kunde,  som  navnligr 
Ro  sen  thai  har  fremhævet,  allerede  smaa  Iltmængder  for- 
rette den  Tjeneste,  som  under  andre  Betingelser  kun  kunde 
ydes  af  sterre  Mængder.  Om  (Ugtigbeden  af  disse  Bemærk«* 
ninger  har  jeg  da  ogsaa  virkelig  senere  havl  LeiUgbed  til  at 
overbevise  mig,  idet  jei;  foretog  nogle  Forandringer  med  mil 
Apparat  og  istedenfor  den  ved  sin  Diffusionsevne  udmærkede 
Brint  tog  Kvælstofforilte  i  Brug. 

Paa  en  kraftig  Bund,  der  var  narkotiseret  ved  Indsprøjt- 
ning af  0,3  Gran  Morph.  acet. ,  gjordes  ved  Hjælp  af  det 
forandrede  Apparat  Indblæsnioger  af  en  Luftblanding,  der 
bestod  af  82,6  Kvælstofforilte  og  17,6  Ilt;  Udaandingsluften 
undveg  gjennem  en  med  Trachealrøret  forbunden  lang 
Gummisæk  i  det  Frie.  Efter  6  Minuters  fortsat  Indblæsning 
fulgte  ingen  Indaanding,  endnu  mindre  Aandenød.  Da  der- 
paa  Indblæsningeme  sattes  til  Side  og  paa  samme  Tid  Ad« 
gang  til  Aåndedrætsapparatet  spærredes  for  den  atmospbæ- 
riske  Luft,  varede  det  over  et  Minut,  inden  det  første  Aande* 
drag  fulgte;  men  snart  indfandt  sig  stærk  Dyspnø,  hvorved 
det  kom  til  stærke  inspiratoriske  Udvidninger  af  Munden. 
Men  Aandenøden  forsvandt  meget  snart,  da  der  paany  gjor- 
des indblæsninger  med  den  beskrevne  Luftblanding,  og  ved 
disses  Fortsættelse  blev  Dyret  igjen  apnoisk.  Dette  Indled- 
Dingsforsøg  viser  altsaa,  al  Kvælstofforilte,  selv  naar  det  til- 
føres Respirationsapparatet  i  stor  Mængde,  hverken  formaar 
at  vække  elier  at  lamme  Aandedrætsnervesystemet,  at  det 
med  et  Ord  ligesom  Brinten  bører  til  Rækken  af  de  saa- 
kaldte  indifferente  Luftarter.  Det  kunde  derfor  uden  Videre 
sættes  istedenfor  Brinten. 

Da  jeg  nu  gjenlog  det  samme  Forsøg  med  rent  Kvæl- 
stofforilte paa  et  andet  Dyr  af  næsten  samme  Størrelse  og 
Konstitution,  der  ligeledes  var  narkotiseret  ved  0,8  Gran 
Morph.  acet.,  indtraadte  der  allerede  kort  efter  Indblæsnin- 
gernes  Begyndelse  Aandedrætsbevægelser  og  snart  ogsaa 
stærk  Dyspnø;  da  denne  havde  naaet  en  høi  Grad,  iodblæ- 


235 

sies  der  istedenfor  Kvælstofforilte  atmosfærisk  Lafl.  Dog 
tabte  AandeDødspbæDomenerne  sig  kun  meget  langsomt,  og 
selv  8  Minuler  efler  Luftindblæsningernes  Begyndelse  var 
Dyret  endnu  ikke  apnoisk;  det  vedblev  at  aande,  omend  kun 
overfladisk.  Da  nu  den  kunstige  Respiration  ganske  hæve« 
des,  saa  man  Aandedragene  igjen  blive  dybere  og  endelig 
ogsaa  Hovedets  Muskler  tage  Del  i  Aandedrættet.  Gjenop- 
loges  Luflindblæsningerne,  forsvandt  dog  Dyspnøen  paany; 
lidt  efter  lidt  tabte  ogsaa  de  spontane  Aandedrætsbevægelser 
sig,  og  sluttelig  var  Dyret  igjen  ligesaa  apnoisk  som  førend 
Indblæsningeme  af  Evælstofforilte. 

Herefter  kunne  vi  intet  Øieblik  tvivle  om,  at  ogsaa  ved 
Indblæsning  af  indifferente  Luftarter,  der  ublandet  tilføres 
Lungerne,  indtræder  der  Aandedrætsbevægelser  og  opstaar 
der  Aandenod. 

Der  gives  altsaa  en  Iltdyspnø  og  en  Kulsyredyspnø,  og 
de  Pbænomener,  der  gaa  forud  for  Kvælningsdødtjn,  komme 
istand  ved  Samvirkning  af  to  Betingelser,  ved  Formindskelse 
af  Ilttilførsel  og  ved  Standsning  af  Kulsyreudførsel. 

Thiry  har  i  et  Arbeide,  der  findes  i  •Recueils  des 
travaux  de  la  société  allemande  de  Paris »  (Paris  1865),  gjort 
Forsøg  paa  at  føre  begge  Betingelser  tilbage  til  en  eneste. 
Den  i  Blodet  indeholdte  Kulsyre  er,  som  det  fremgaar 
af  Setschenows  og  Scheffers  under  Ludwigs  Ledelse 
foretagne  Undersøgelser,  kun  tildels  opløst  og  kan  kun  til- 
dels fjernes  ved  Diffusion;  en  anden  og  det  en  betydelig 
Del  er  chemisk  bunden  og  kan  altsaa  kun  udskilles  ad 
chemisk  Vei.  Den  simpelthen  opløste  Del  lader  sig  uddrive 
ved,  at  man  bringer  Blodet  i  et  lufttomt  Rum,  eller  ved, 
at  man  leder  indifferente  Luftarter,  som  Brint  og  Kvælstof; 
gjennem  Blodet;  den  chemisk  bundne  Del  kan  fjernes  enten 
ved  Syrer  eller,  som  de  nyere,  ligeledes  under  Ludwigs 
Ledelse  af  Holmgren  og  Preycr  foretagne  Forsøg  have 
lært,  ved  Ilt.  Denne  Luftart  har,  som  allerede  Lothar 
Meyer  har  vist,  en  stærk  Affinitet  til  et  i  Blodlegemerne  inde- 
holdt Stof  og  danne,  som  det  synes,  med  dette  en  Syre, 
af  hvilken  den  her  fixerede  Kulsyre  fortrænges. 


236 

Det  i  det  levende  Legeme  stedfindende  Luftftkifte  i  Lun- 
gerne har  altsaa  to  Følger.  Det  befordrer  Udskillelsen  af 
den  i  Blodserum  opløste  Kulsyre,  og  samtidigt  befries  ved 
den  til  Blodlegemerne  trædende  Ilt  en  Del  af  den  chemisk 
bundne  Kulsyre  af  sin  Forbindelse  og  overføres  i  den  op- 
løste Tilstand.  Indtræder  der  en  Forstyrrelse  i  Lungernes 
Luflskifte,  saa  maa  ikke  alene  Kulsyrens  (Jdskillelse  blive 
formindsket,  men  ogsaa  Adskillelsen  af  det  Stof,  der  inde- 
holder den  chemisk  bundne  Del  af  Kulsyren,  maa  gaa  lang- 
sommere for  sig;  Blodet  bliver  rigere  end  i  normal  Tilstand 
ikke  alene  paa  opløst,  men  ogsaa  paa  chemisk  bunden  Kul- 
syre. Antager  man  nu  med  Thiry,  at  Kulsyre  i  begge 
Tilstande  fremstiller  et  Pirringemiddel  for  det  respiratoriske 
Nervesystem,  saa  maa  indifferente  Luftarter,  der  tilføres  Blo- 
.det  istedenfor  atmosphærisk  Luft,  ligesaa  godt  bevirke  Aande- 
nød  som  en  direkte  Forhindring  for  Lungernes  Luflskifte. 
Thi  ved  Hjælp  af  en  saadan  Luftart  lader  vel  den  opløste 
Kulsyre  sig  ligesaa  fuldstændigt  udskille  som  ved  atmosphæ- 
risk Luft;  derimod  forbliver  det  Stof  uadskiit,  der  indeholder 
den  chemiek  bundne  Del  af  Kulsyren.  Blodet  bliver  derfor 
ogsaa  her  rigere  paa  Kulsyre,  og  derfor  maa  der  ogsaa  i 
dette  Tilfælde  indtræde  Aandenød. 

Ifølge  disse  Forudsætninger  vilde  saaledes  ogsaa  Iltdys- 
pnøen  i  Grunden  kun  være  en  Kulsyredyspnø.  Den  for- 
■niindskede  Ilttilførsel  vilde  kun  derved  frembringe  Aandenød, 
at  Blodet  som  Følge  af  den  mangelfulde  Iltadgang  forblev 
j*igere  paa  Kulsyre  end  i  naturlig  Tilstand.  Og  en  Forhin- 
dring for  Aandedrættet  vilde  kun  af  den  Grund  have  Dyspnø 
til  Følge,  fordi  Mængden  af  Kulsyre  i  Blodet,  saavel  opløst 
som  bunden,  tiltog.  Vel  behøves  der  yderligere  Forsøg  for 
at  hæve  denne  Thi  rys  tiltalende  Hypothese  til  Rang  af  en 
Theori.  Bvad  der  allerede  nu  taler  for  den,  er  den  Kjends- 
.gjerning,  at  ifølge  mine  Forsøg  det  kulsure  Natron,  et  Salt, 
der  findes  i  rigelig  Mængde  i  Blodet,  indsprøjtet  i  Opløsning 
i  Pulsaarerne,  indvirker  paa  de  vitale  Nervesystemer  (hvor- 
under jeg  forstaar  Hjertets  Bæmningsnervesystem,  det  vaso- 
motoriske  og  det  respiratoriske  Nervesystem)  ganske  paa 
samme  Maade  som  den  i  Luftform  indførte  Kulsyre. 


Nye  Bøger. 

H.  Topsøe:  Veiledning  i  den  kvalitative  uor- 
ganiske Analyse.  Kbhvn.  1867.  (Gad).  91  S.  og  6 
Tabeller. 


937 


Ligesom  den  i  de  senere  Aar  stærk  stigende  Interesse 
for  cbemiske  Studier  herhjemme  har  givet  sig  et  smukt  Vid-' 
nesbyrd  i  Opførelsen  af  3  nye  Laboratorier,  saaledes  har 
man  ogsaa  i  Literaturen  kunnet  spore  Virkninger  af  det 
travle  Liv,  som  rører  sig  i  hine  Videnskabens  Værksteder. 

Ved  større  og  mindre  Årbeider  i  Tidsskrifterne  bar  den 
videnskabelige  Stræben  givet  sig  tilkjende,  medens  Veiled« 
ninger  til  den  rette,  planmæssige  Benyttelse  af  Laboratorie-« 
studiet  vidne  fordelagtig  om,  at  Bestyrere  og  Lærere  ere  sig 
deres  Opgaves  Vanskelighed  og  Betydning  bevidste.  Et 
større  Arbeide  af  denne  Art  er  Prof.  Barfoeds  Lærebog  i 
analytisk  Ghemi,  der  med  Rette  har  skaffet  sig  Anerkjen- 
delse  i  det  chemiske  Publikum  som  en  med  sjelden  Omhu 
gjennemarbeidet,  udførlig  Fremstilling  af  den  kvalitative  Ana- 
lyse. Men  netop  denne  Bogs  Fortrin,  dens  Udførlighed, 
dens  forudseende  Anvisning  til  at  undgaa  ethvert  Feillrin  og 
komme  uskadt  over  enhver  Vanskelighed,  have  gjort  den  til 
et  noget  tungt  Apparat  ved  den  daglige  Arbeiden  i  Labora- 
toriet, navnlig  for  Begynderen.  Det  er  uden  Tvivl  heraf,  at 
Hr.  Topsøe  har  ladet  sig  lede  til  i  sammentrængt  Form  at 
bearbeide  det  samme  Æmne  og  udgive  den  lille  Veiledning, 
som  her  med  et  Par  Ord  skal  anbefales  tU  Ugeskriftets 
Læsere. 

Ihvorvel  man  ikke  turde  vente  i  et  saadant  mindre  Ar- 
beide at  træfife  paa  noget  væsenligt  Nyt,  saa  adskiller  det 
sig  dog,  saavel  hvad  Stoffets  Ordning  angaar,  som  ogsaa  i 
Beskrivelsen  af  den  analytiske  Fremgangsmaade  ikke  lidet 
fra  sine  Forgængere  her  og  andensteds.  Forf.  har  nemlig 
optaget  den  af  Prof.  Jul.  Thomsen  angivne  nye  Frem- 
gangsmaade til  Bestemmelsen  af  de  Metalilter,  som  ikke  ud- 
fældes af  en  sur  Opløsning  ved  Svovlbrinte  (s.  Tidsskrift  f. 
Physik  og  Ghemi  5te  Aargang  S.  353).  —  Ved  Beskrivelsen 
af  Reaktionerne  ordnes  Stofferne  ikke  efter  deres  chemiske 
Eiendommeligheder,  men  føres  frem  i  samme  Rækkefølge  og 
samme  Gruppering,  som  selve  den  analytiske  Fremgangs- 
maade giver.  Herved  opnaaes,  at  de  fælles  og  særlige  Re^ 
aktioner  holdes  bedre  fra  hinanden  og  lettere  erindres.  Til- 
lige stilles  den  Studerende  lige  fra  Begyndelsen  overfor  den 
analytiske  Ghemis  Methodik  og  taber  den  intet  Øieblik  af 
Syne  under  det  fortsatte  Studium  af  Reaktionerne.  Ved  det 
praktiske  Tilsnit, ^Veiledningen  derved  har  faaet,  maa  Hen* 
sigtsmæssigheclen  af  at  foretage  et  skønsomt  Udvalg  af  Reak- 
tionernes Mangfoldighed  af  sig  selv  have  frembudt  sig  for 
Forfatteren,  og  har  han  i  saa  Henseende  tilfredsstillet  alle 
billige  Fordringer. 

Vgatkr.  r.  L«fer.    3  1.  4  Bd.  Nr.  15.  16.  2 


2S8 

Bogen  er  forsynet  med  Tabeller  over  Analysens  Gang; 
det  maa  beklages,  at  disse  ere  trykkede  saa  tæt  og  smaat, 
at  Overblikket  væsenlig  besværes. 

imidlertid  maa  Arbeidei  anerkjendes  som  en  praktisk, 
god  Hjælp  ved  analytisk -chemiske  Studier  og  kan  med  fuld 
Føie  anbefales  til  de  medicinske  Studerende  og  de  Læger, 
som  i  Embeds  Medfør  eller  af  Interesse  sysselsætte  sig  med 
chemiske  Arbeider.  ØTe  Kramp. 

Ca.-Ma.  Nycander:  Femte  Aarsberetning  fra 
Institutet  for  svensk  Sygegymnastik.  Kbhvn.  1867. 
11  S. 

Institutet  har  i  1866  havt  det  betydelige  Antal  af  224 
Syge  under  Behandling,  og  dets  Virksomhed  fra  dets  Op- 
rettelse til  delte  Øieblik  ses  af  en  i  Slutningen  af  Beretnin- 
gen meddelt  Oversigt  at  være  i  stadig  Tiltagen.  Hr.  N.  vilde 
vist  have  gjort  sig  selv  en  stor  Tjeneste  ved  at  indskrænke 
sin  Beretning  til  de  rent  faktiske  Oplysninger;  i  en  stor  Del 
af  de  øvrige  Bemærkninger  træder  det  stærkere  frem,  end 
det  for  hans  Instituts  Vel  er  ønskeligt,  at  han  kun  er  Gym- 
nastiklærer, —  vistnok  en  meget  fortrinlig  Gymnastiklærer,  — 
men  at  han  ikke  har  havt  Leilighed  til  at  erhverve  sig  nogen 
synderlig  Grad  af  almindelig  og  endnu  mindre  af  lægeviden- 
skabelig Dannelse. 

iftkedtgelser.  D.  21  de  Sptbr.  ere  følgende  Læger  i  Armeen  afskedigede 
med  Penaion:  Overlægerne  J.  Rørbye  (tillige  udnævnt  til  Etatsraad) 
og  C.  H.  Baumann,  Underlægerne  O.  H.  Koefoed,  V.  C.  Frieae, 
N.  Gedalia,  N.  H.  A.  Stabell,  G.  Hansen  og  J   L.  Bertel. 

Vdiicvnelspr.  D.  21de  Sptbr.  ere  ifølge  Loven  om  Hærens  Ordning  af 
6te  Juli  d.  A.  udnævnte:  til  Chef  og  Stabslæge  for  det  for  Hæren  og 
Flaaden  fælles  Lægekorps :  Stabslæge  M.  Gjørup,  —  til  Overlæger :  Over- 
lægerne J.  L.  Clemmensen,  F.  W.  T.  Bricka,  H.  G.  Bi.  Hviding, 
A.  F.  Rathje,  J.  F.  Jørgensen,  C.  A.  F.  Hedemann,  C.  D.  Hahn  , 
M.  C.  P.  O.  Lanng,  S.  C.  Ørsted,  F  G.Feveile  og  C.  Mullertz,  — 
til  overkomplette  Overlæger,  saaledes  at  disse  Pladser  inddrages  ved  Va- 
kance, og  at  der  saalænge  hotdes  et  tilsvarende  Antal  Korpslægenumere 
ledige:  Overlægerne  J.  Abraham,  V.  C.  F.  Bondesen,  A.  W.  Tbor- 
nam,  V.  Collstrop,  N.  Salomon,  H.  S.  J.  Breinholm,  C.  F.  E. 
Claudi,  J.  F.  W.  Meyer-Hane  og  E.  F.  Muffel  mann,  —  til  Korps- 
læger: Underlægerne  J.  C.  Krieger,  G.  F.  H.  A.  Wissel,  C.  W. 
Hornemann,  A.  L.  Bech,  fl.  C.  Møller,  J.  G.  H.  Rablff,  J. 
S.  Curjel,  J.  C.  S.  Schade,  L.  Jacobsen,  G.  Mullertz,  G.  S. 
Brorson,  J.  P.  Jørgensen,  W.  G  G. Asp,  L.Kuhn,  V.  Holmer,— 
til  overkomplette  Korpslæger,  saaledes  at  disse  Pladser  inddrages  ved 
Vakance,  og  at  der  saalænge  holdes  et  tilsvarende  Antal  Reservelæger 
mindre  til  Tjeneste:  Underlægerne  S.  L.  Obdrup,  G.  W.  E.  Zablmann, 
P.  W.  Lutken,  G.  J.  Wroblewsky,  G.  N.Christensen,  J.  P.  Poul- 
sen, H.  F.  Brunniche,  G.  A.  Hagen,  J.  G.  Møller,  E.  Scholten, 
W.  Winstedt,  A.  D.  Muller,  N.  J.  Tønder  og  D.  D.  Hago. 


239 

FnNlamlet 


Den  IntenittifBaJe  Løgeftnamllig  i  Ptris,  hyortil  den  første  Tanke 
▼ar  udgaaet  fra  Gintrac  ved  Slutningen  af  en  Forsamling  af  franske 
Læger  i  Bordeaux  1865,  blev  efter  Bestemmelsen  aabnet  d.  16de  August 
i  den  største  af  det  lægevidenskabelige  Fakultets  Høresale.  Uagtet  der  i 
den  rigt  smykkede  Sal  var  Plads  til  1200  Tilhørere,  var  der  i  bøl  Grad 
overfyldt,  og  ikke  Faa  maatte  lade  sig  nøle  med  Opholdet  i  Gange  og 
Sideværelser. 

Mødet  aabnedes  af  Bon  i  11a  ud  med  en  Velkomsttale,  hvori  han 
gjorde  kortelig  Rede  for  Maaden,  hvorpaa  Sammenkomsten  var  kommeo 
istand,  udtalte  sin  Begelstrtiig  over,  at  en  saadan  Plan  nutildags  kunde 
lade  sig  sætte  i  Værk,  takkede  dem,  der  paa  forsiuelllge  Maader  havde 
bidraget  dertil  og  endte  med  at  udtrykke  sin  Glæde  over,  at  netop  Paris 
var  blevet  Samlingsstedet:  •La  Franee,  c'est  Paris  et  Paris,  c'est  le 
monde.« 

Efterat  Bouillaud  ved  Akklamation  var  valgt  til  Formand,  valgtes 
efter  hans  Forslag  paa  samme  Maade  følgende  Næstformænd:  Vlrchow 
(Bseriln),  Halia  (Prag),  Lambl  (Kharkow),  de  Méric  (London),  Pala- 
8  c  Ian  o  {Neapel),  Vlemlnckz  (Bryssei),  Bérard  (Montpellier),  Gintrao 
(Bordeaux),  Larrey  og  Ricord  (Paris),  Roux(Toalon).  Te  i  s  sier  (Lyon). 
De  foreløbige  Sekretærer  gjeuvalgtes,  og  Navnene  oplæstes  paa  de  til- 
stedeværende Ordførere  for  forskjeiilge  Regeringer  og  lærde  Selskaber, 
en  Repræsentation,  der  forøvrigt  var  meget  ufuldstændig.  De  nordiske 
Landes  Regeringer  og  Selskaber  hørte  til  dem,  der  slet  ikke  vare  officielt 
repræsenterede. 

Det  første  Spørgsmaal,  der  behandledes,  var:  Tuberklets  Ana- 
tomi og  Physioiogi.  Forhandlingen,  —  der  her  som  i  de  følgende 
Sager  mest  førtes  af  Franskmænd,  rimeligvis  tildels  fordi  Sproget  lagde 
mange  af  de  Fremmede,  især  Englændere  og  Tydskere,  Hindringer  i 
Veien,  —  drelede  sig  væsenlig  om  Miliærtuberkuiosens  Identitet  eller 
Ikke-ldentltet  med  den  Infiltrerede  Tuberkulose,  eller,  om  man  saa  vil, 
om  Oprindelsen  til  de  osteagtige  Afsætninger  i  Lungerne  er  tuberkuløs 
eller  ikke,  med  andre  Ord:  om  Sandheden  ligger  i  den  bekjendte,  i  en 
Række  Aartier  fra  alle  Europas  Lærestole  udbredte  Bayle-Laennecske 
Anskuelse  om  de  nævnte  Processers  Identitet,  eller  omden  Vlrchowske 
Skole,  som  opstiller  en  bestemt  Adskillelse  imellem  dem,  har  Retten 
paa  sin  Side.  Den  første  Taler  var  Viilemin,  der  i  flere  Aar 
har  arbeidet  flittig  med  Indpodning  af  Tuberkulosen  paa  Dyr,  hvil- 
ken efter  hans  Sigende  er  lykkedes  ham.  Han  begyndte  sine  Undersø- 
gelser som  Tilhænger  af  Virchows  Lære,  men  er  efterhaanden  kommen 
tilbage  til  i  det  Væsenlige  at  anerkjende  Rigtigheden  af  den  ældre  Syns- 
maade.  Forøvrigt  benægter  han  Tuberklernes  Specificitet  (L  eb  er  t  s  Tu- 
berkellegemer) og  sætter  dem  i  Klasse  med  de  Nydannelser,  der  ses  i 
Snive  og  i  Syphilis  (Gummata):  ligesom  dis^e  have  Tuberkelgranulatio- 
nens Elementardele  deres  physiologiske  Repræsentation  i  Lympbecellerne, 
og  Tuberklet  kan  ikke  diagnosticeres  af  den  histologiske  Undersøgelse 
alene,*—  den  kliniske  Iagttagelse  maa  komme  til  for  tilstrækkelig  at 
charakterisere  det.  —  Sangal  li  (Pavia),  hvis  Meddelelse  blev  oplæst  af 
Generalsekretæren  (Jaccoud),  gik  i  theoretisk  Henseende  især  ud  paa 
at  godtgjøre  Tuberklets  inflammatoriske  Natur:  det  er  ligesaa  meget  en 
Følge  af  kapillær  Udsvedning  som  af  Gelleproliferation,  og  det  hvad  en- 
ten det  forekommer  som  Granulation  eller  som  Infiltration;   den  sidste, 


240 


den  saakaldte  osteagtfge  Pneiiinoni,  bør  ikke  adskilles  fra  Tuberkoloseo. 
Af  SaDgallls  kliniske  Erfaringer  fortjener  det  at  freraliæves; ,  at* lian 
har  fundet,  at  i  Pavia  dør  Vs  af  de  Syge  af  Tuberkulose,  og  det  uagtet 
Koldfebre  herske  sammesteds,  og  det  i  den  Grad,  at  der  for  hver  144 
Tilfælde  af  Miltforstørrelse  som  Følge  afSumpmiasma  fandtes  25  Tilfælde 
af  Tuberkulose;  Bo  udi  ns  Læresætning  om  Antagonismen  mellem  de 
to  Sygdomme  viser  sig  altsaa  her  ikke  at  holde  Stik.  I  Modsætning  til 
Niemeyer  havde  S.  Ikke  fundet,  at  det  chroniske  Mavesaar  gav  Anlæg 
til  Tuberkulose,  af  hvilken  der  i  35  af  ham  iagttagne  Tilfælde  ikke  fand- 
tes Spor.  —  Grocq  (Bryssei)  udtalte  sig  meget  udførlig  om  de  histolo- 
giske Forhold  og  den  Theori,  han  derpaa  støtter.  Den  var  i  det  Væsen- 
lige den  samme  som  Sangaliis,  idet  han  betragtede  Tuberklerne  som 
Produkteraf  en  Betændelse,  der  kun  adskiller  sig  fra  andre  Former  af  Be- 
tændelse ved  en  mindre  udviklet  formativ  Kraft.  —  Endelig  oplæstes  eo 
Meddelelse  af  Lebert  om  Indpodningsforsøg^,  som  han  i  temmelig  stort 
Antal  har  foretaget.  Ugeskriftet  forbeholder  sig  senere  at  meddele  hans 
Resultater  udførligere  efter  en  1  det  Enkelte  gaaende  Beretning  desan- 
gaaende,  som  findes  i  et  nys  udkommet  Hefte  af  Virchows  Arcbiv.  — 
i  Slutningen  af  dette  Møde  og  i  Begyndelsen  af  det  følgende  (d.  19de 
Aug.)  fulgte  paa  Oplæsningen  af  disse  Afhandlinger  mundlige  Forhandlinger* 
1  hvilke  ogsaa  Forsvarerne  af  den  Virchowske  Lære,  mere  eller  min- 
dre afændret,  havde  Ordet.  Det  var  især  Hérard  og  Cornil,  som  her 
fik  Leiilghed  til  at  forsvare  de  Anskuelser,  de  have  gjort  gældende  i  det 
større  Arbeide  om  Lungesvindsot,  som  de  ofifenilggjorde  iljor,  og  hvori 
de  opstille  en  væsenlig  anatomisk  Forskjel  mellem  Miliærtuberkieme 
(det  »sande  Tuberkel«)  og  de  osteagllge  Pneumonier.  Viliemin  og 
Grocq  fik  paany  Ordet  for  at  replicere.  Af  de  tilstedeværende  tydske 
Videnskabsmænd  fik  Fri  edrelch  Ordet  for  at  imødegaa  enkelte  af  Gor- 
nlls  Udtalelser,  men  synes  at  have  havt  saa  lidet  Herredømme  over 
Sproget,  at  han  ikke  ret  iiar  faaet  udtalt  sin  Mening;  ialfald  faar  man 
af  de  franske  Beretninger  ikke  noget  tydeligt  Begreb  derom.  Det  blev 
beklaget,  at  Virchow,  som  var  tilstede,  ikke  tog  Ordet,  uagtet  det  dog 
'nærmest  maatle  være  ham,  der  skulde  føle  sig  kaldet  til. at  forebygge, 
at  de  Anskuelser,  som  vare  udgaaede  fra  hans  egen  Skole,  skulde  Ude 
noget  Nederlag. 

Et  ikke  meget  lysteligt  Billede,  •  Reversen  af  en  bedrøvelig  Medaille«, 
frembød  den  korte  Diskussion  om  Tuberkulosens  Behandling, 
som  fandt  Sted  i  et  Aftenmøde  d.  17de  August.  Det  gjør  sig  jo  mere 
og  mere  gældende  blandt  alle  fornuftige  Læger,  at  man  i  Tuberkulosen 
er  mere  henvist  til  at  sørge  for  ikke  at  skade  end  til  umiddelbart  at 
gavne  den  Syge;  det  er  væsenlig  Hygieinen,  som  maa  ordnes,  medens 
alle  aktive  Indgreb  med  kraftig  virkende  Medikamenter  bør  undgaas. 
Denne  Anskuelse  fik  især  sit  Udtryk  i  et  længere  Foredrag  af  Marc  hal 
(de  Gaivl),  som  fordømte  de  tre  i  Frankerig  mest  brugte  Midler:  Jern, 
Svovl  (som  mineralske  Vande)  og  Jod.  Han  henviste  til,  at  det  ikke 
kom  saa  meget  an  paa  at  behandle  Individet  som  paa  at  tage  Hensyn 
til  hele  Slægten  og  lededes  derved  til  at  gjøre  opmærksom  paa  Vigtig- 
heden af  nøiagtigt  Kjendskab  til  Sygdommens  geographiske  Udbredelse. 
De  samme  Anskuelser  udtaltes  af  Hal  la  (Prag)  og  Lombard  (Genf), 
af  hvilke  den  sidste  særlig  fremhævede  Betydningen  af  Ophold  paa  høit- 
beliggende  Steder:  Tuberkulosen  er  næslen  ukjendt  paa  Høisietterne  1 
Mexiko,  Peru  og  Bolivia,  og  det  Samme  gælder  om  Høisietterne  i  Schwels, 
hvis  Forhold  i  saa  Henseende  for  Tiden  er  Gjenstand  for  Undersøgelser 
aC  en  i  Genf  nedsat  Kommission.  De  øvrige  Udtalelser  om  Tuberkulo- 
Imens  Behandling  vare  af  underordnet  Betydning. 


241 


I  samme  Aftenmøde  forekom  der  foraden  en  mindre  Meddelelse  af 
RamireifMadridl  om  Behandling  af  Leverabscesser  med  Punk- 
tur et  Par  længere  Foredrag  af  Gal  ezowsk  i  ogBouchut  omOphthal- 
moskopiens  Nytte  ved  Diagnosen  a  f  Hjernesygdomme.  Boa- 
chnt,  som  synes  at  Tære  den,  som  først  har  fattet  Betydningen  af  dette 
Hjælpemiddel,  medens  GalezowskI  søger  at  gjøre  ham  Prioriteten  stri- 
dig, og  som  ialfaid  først  (1862)  har  meddelt  Offenligheden  herhenhørende 
Iagttagelser,  fremstillede  for  Forsamlingen  et  kort  Orerblik  over  sine  Er- 
faringer: Tuberider  i  Choroidea  og  Retina  skulle  kno  forekomme  meget 
sjeldent;  idetmindste  henføre  Robin  og  Ordonez,  som  have  foretaget 
den  mikroskopiske  Undersøgelse  af  Bouchuts  Præparater,  en  stor  Del 
af  de  Granulationer,  man  finder  i  disse  Hinder,  til  en  regressiv  Meta- 
morphose  af  de  normale  Væv.  Tuberkuløse  Granulationer  have  de  kun 
fundet  i  9  af  86  Tilfælde  af  Meningitis  tuberculosa.  Derimod  finder  man 
ved  Ophthalmoskopien  ofte  serøse  elier  blodige  Suffnsloner  af  Papilien, 
Injektion  og  varikøs  Udvidning  af  Nethindens  Blodaarer,  aneorysmatiske 
Dannelser  paa  Nethindens  Kar,  som  ved  deres  Bristning  give  Anledning 
til  Blødning  (ligesom  1  Hjernen)  o.  s.  v.  Disse  Forandringer  ere  snart 
primære,  snert  sekundære.  En  stor  Mængde  Iagttagelser  vise,  at  de 
findes  samtidig  med  Sygdomme  i  Hjernen  og  dens  Hinder,  —  efter 
Bonchot  i  80  af  86  Tilfælde.  De  Iagttages  kan  i  levende  Live; 
thi  efter  Døden  kommer  der  næsten  øiebllkkelig  en  fuldstændig  Af- 
farvning af  Øiegrunden.  Men  I  levende  Live  ere  de  ogsaa  et  sær- 
deles brugbart  Diagnosticum ,  især  i  tvivlsomme  Tilfælde;  de  findes 
ikke  blot  ved  Meningitis  basilarls,  som  Galesowski  paastaar,  men 
ogsaa  ved  Men.  convexitatis,  og  det  baade  hos  Børn  og  Oldinge,  ikke  at 
tale  om,  at  enhver  Hjerneblødning,  selv  en  saadan,  som  neppe  medfører 
nogen  Funktionsforstyrrelse,  medfører  en  ved  Ølespellet  synlig  Kongestlon 
omkring  Papllien.  Lignende  Forandringer  kunne  kunstig  fremkaldes 
hos  Dyr,  naar  man  ved  dybere  Indgreb  bevirker  tilsvarende  sygelige  Til- 
stande i  Nervesystemets  Centralorganer.  —  B.  sammenfatter  sine  Resul- 
tater i  følgende  Sætninger:  1)  Saasnart  der  i  Hjerneskallens  Hulhed  er 
nogen  Hindring  for  Kredsløbet  1  Blodaarerne,  saa  blive  Øiets  Blodaarer 
advidede  og  varikøse.  2)  Enhver  Betændelse  1  Hjernen  eller  dens  Hin- 
der forplanter  sig  til  Synsnerven  og  betinger  en  Nearitis  eller  Perineu- 
ritis  optica.  3)  Som  Følge  af  Rygmarvsnervernes  Forbindelse  med  de 
sympalhiske  Nerver  og  disses  med  Synsnerven  kan  enhver  Sygdom  i 
Rygmarven  (akut  Myeiitls,  Ataxi  o.  s.  v.)  fra  Begyndelsen  af  fremkalde 
særlige  Forandringer  i  Øiet.  Disse  frembyde  dog  Ikke  noget  Pathogoo- 
monisk;  men  kun  ved  at  sammenholde  dem  med  de  tilstedeværende 
Funktionsforstyrrelser  kan  man  anvise  dem  deres  sande  Betydning  og 
godtgjøre  deres  Forhold  til  Lideiser  i  Hjernen  og  dens  Hinder  samt  i 
Rygmarven. 

Aftenmødet  endte  med  et  for  de  naværende  franske  Forhold  ret 
eiendommellgt  Optrin.  En  Dr.  van  Lohe  (Amsterdam)  havde  allerede 
1  det  første  Møde  den  foregaaende  Dag  stillet  et  Forslag  om,  at  Forsam- 
lingen skulde  behandle  de  medicinske  Institutioner  og  stræbe  at  bevirke 
en  Reform  i  frisindet  Retning.  Han  gjentog  nu  sit  Forslag  eg  fik  Un- 
derstøttelse af  et  Par  Medlemmer  fra  Italien  og  Belgien,  som  bl.  A.  paa- 
stode,  at  de  franske  Læger  havde  Forpligtelse  til  at  røbe  de  dem  i  Egen- 
skab af  Læger  betroede  Hemmeligheder,  naar  det  i  Retspleiens  eller  de  po- 
litiske Forholds  Interesse  krævedes  af  dem.  Paastanden  blev  kortelig 
tilbagevist  fra  fransk  Side,  og  Bo ui  11a ud  skyndte  sig  med  at  slutte 
denne  Forhandling  og  hæve  Mødet  under  Henvisning  til  Forsamlingens 
rent  videnskabelige  Charakter  og  med  en  Phrase  om  Grondsætniogerna 


242 


fra  1789  og  Friheden  til  at  tænlte  o.  s.  v.  'lian  beviste«,  siger  TUn. 
méd.,  tat  mao  liar  Fribed  til  at  tænke  og  tale,  —  naar  man  blot  lader 
være  at  tale  om  Andet  end  videnskabelige  Spørgsmaal*. 

Med  Hensyn  til  Tubekulosens  Forholdi  de forskjeliige Lande 
og  dens  Indflydelse  paa  Dødeligheden  i  det  Hele  taget,  — 
hvilket  Spørgsmaai  blev  forhandlet  paa  Mødet  d.  19de  Aug.,  efterat  For- 
handlingerne om  samme  Sygdoms  Anatomi  og  Physiologi  var  sluttet, 
—  var  der  indkommet  flere  trykte  Meddelelser,  saaledes  et  Værk  (•kon- 
sumption in  Massachusetts*)  af  Boivditch  (Boston),  som  vssenlig  gik 
ud  paa  at  godtgjøre,  at  en  fugtig  Jordbund  fremmer  Sygdommens  Opstaaen 
og  Udvikling,  et  andet  af  G  a  u  r  i  f  f  (Ontario)  om  Tuberkulosen  1  Kanada  og 
ettredle,  hvis  Hovedindhold  blev  mundlig  gjengivet  afForf.,  Marmisse 
(Bordeaux) ,  og  som  behandlede  Sygdommens  statistiske  Forhold  1  den 
nævnte  By,  forsaavidt  de  fremgik  af  et  Antal  af  4829  Dødsattester. 
Sarraméa  \Bordeaux)  fremhævede  slette  Bollger  samt  slet  og  utilstrække- 
lig Næring  som  Aarsagsmomenter,  og  Ho  man  (Kragerø)  meddelte  ved 
Oplæsning  af  Generalsekretæren  en  Oversigt  over  Sygdommens  Optræden 
1  Norge,  hvilken  sagtens  vil  være  en  stor  Del  af  Ugeskriftets  Læsere 
bekjendt  fra  •  Norsk  Mag.  f.  Lgvsk.«  Mest  interesse  frembød  en  lille 
Meddelelse  af  Dropsy  fra  Krakaip,  der  i  30  Aar  har  praktiseret  i  en 
sund  Egn,  med  frugtbar  Jordbund,  ren  Luft  og  fortrinligt  Drikkevand. 
Medens  Bønderne  her  i  Reglen  ere  frie  for  Svindsot,  ere  derimod  Jøderne 
stærkt  hjemsøgte  deraf,  og  det  1  den  Grad,  at  man  kan  forudsige,  at 
deres  Race  vil  uddø  med  andet  eller  tredle  Slægtled.  Aarsagen  dertil 
synes  udelukkende  at  ligge  i  den  slette  Føde:  Kjød  og  al  anden  kraftig 
Næring  er  forbuden  Frugt  for  disse  Mennesker.  De  ere  magre,  udtærede, 
blege,  og  se  alle  ud  som  den  evige  Jøde.  At  de  gifte  sig  i  en  Alder  af  16 
--18  Aar,  kan  ogsaa  nok  bidrage  til  den  store  Dødelighed.  Det  er  ait- 
saa  hverken  Klima  eller  stedlige  Forhold,  men  Ernæringen,  som  her  gjør 
sig  gældende.  De  fleste  Medikamenter,  navnlig  Jod,  Jern,  Svovl,  virke 
i  Sygdommens  Begyndelse  kun  til  at  vække  Madlysten.  Hvidløg  (som 
af  en  foregaaende  Taler  var  anbefalet  varmt)  er  et  Hovedfødemiddel 
iblandt  Jøderne.  Taleren  havde  set  langt  bedre  Nytte  af  Vallebade,  som 
bruges  meget  i  østerrigsk  Gallicien,  Ungarn  og  Bessarablen,  ligeledes  af 
Hypophosphiterne  og  af  positiv  Elektricitet. 

I  Anledning  af  Spørgsmaai  et  om  Klimaternes,  Racernes  og  de 
forskjeliige  Livsbetingelsers  I  ndfl  ydelse  paa  Menstruationen 
1  forskjeliige  Lande  fremkom  der  en  Række  mere  eller  mindre  værdi- 
folde statistiske  Meddelelser.  Af  de  franske  Meddelelser  vare  et  Par 
Samlerarbeider  af  Lag n eau  flis  og  Joulin  af  underordnet  Værd,  me- 
dens Leudet  (Rouen)  havde  grebet  Sagen  heldigere  an.  Han  har  fundet 
at  den  første  Menstruation  1  Rouen  indtræder  i  en  Alder  af  14,9  Aar 
(tidligere  i  Paris,  sildigere  i  Touion).  Den  viser  sig  tidligere  i  Byerne 
og  hos  de  velhavende  Samfundsklasser  end  iblandt  de  Fattige,  navnlig 
Iblandt  Fabrlkarbeiderskerne.  Uagtet  Tallene  ere  smaa  og  deifor  noget 
usikkre,  frembyder  dog  denne  Synsmaade  mere  Interesse  end  den  sæd- 
vanlige. Dette  viser  sig  ogsaa  ved  samme  Forf.'s  Undersøgelser  af  Frugt- 
barheden. Han  fandt,  at  af  1207  Kvinder,  der  havde  født  3148  Børn, 
tilhørte 

134   med   271  Børn  de  rige  Samfundsklasser, 

163     —     345    —    Landboslanden, 

920     —   2532    —    Arbeiderbefolkningen. 

Et  meget  ud  førligt  Arbeide,  sammenstillet  paa  et  lignende  Grundlag  som 
Leudets,  forelagdes  af  May  er  (Berlin).    Hans  Arbeide  er  grundet  paa 


248 


6000  Iagttagelser  fra  Nord-  og  MellemtydsklaDd  !  Aarene  1853  til  1866 
Han  fandt,  at  Menstmationaalderen  hos  3000  Kvinder  af  de  velhavende  Klasser 
i  Nord-  og  Melleoitydskland  var  henholdsviis  15,64  og  15,i9  Aar.  medens 
den  var  16,50  hos  de  Fattige.  4939  Kvinder  fra  Byerne  gav  en  Menstrua- 
tionsalder  af  15,98,  1061  fra  Landet  af  15,ao,  hvilket  Forhold  ikke  forandres, 
naar  man  deler  By-  og  Landbefolkningen  i  Fattige  og  Rige.  En  Mængde 
andre  herhenhørende  Spørgsmaal  erepaa  lignende  Maade  besvarede  med  Tal 
i  det  omfangrige  Arbeide,  som  det  naturligviis  vilde  blive  for  vidtløftigt 
at  gjennemgaa  nærmere.  —  Af  mindre  Arbeider  forelagde  Tilt  (London) 
et  Udtog  af  sin  tidligere  trykte  Monographi,  Fayeog  Vogt  (Christiania) 
GJengivelser  af  deres  for  danske  Læsere  bekjendte  Arbeider,  Cohen 
(Hamborg)  og  Liéven  (St.  Petersborg)  et  Par  ubetydelige  Afhandlinger. 
Ret  interessant  er  en  lille  Meddelelse  af  Covvie  (Shetlandsøerne):  Me- 
dens den  første  Menstrnation  paa  Shetlandsøerne  viser  sig  paa  samme 
Tid  som  i  det  øvrige  Storbriltanien,  indtræder  Menopausen  derimod  se- 
nere: Alderen  for  den  er  i  det  øvrige  Rige  45  til  46  Aar,  her  derimod 
48  til  54,  i  Gjennemsnit  50  til  51.  Da  nu  Cowi e  havde  lagt  Mærke 
til,  at  der  sammesteds  fandtes  paafaldende  mange  Mennesker  i  en  meget 
høi  Alder,  kom  han  paa  den  Tanke,  at  disse  tvende  Forhold  muligvis 
stode  i  Forbindelse  med  hinanden.  Han  har  set  en  Bekræftelse  paa  sin 
Mening  ved  i  den  ofBcielle  Statistik  for  1861  og  1862  at  finde,  at  An- 
tallet af  Individer  over  70  Aar  forholdt  sig  1  Skotland  og  paa  Shetlands- 
øerne, som  følgende  Oversigt  angiver: 

Shetlandsøerne.  Skotland, 

over  70  Aar  vare  33,&s  pCt.  18,95  pCt 

—  80    —     —     20,00   —  7,06    — 

—  90    —    —      5,03   —  1,00   — 
95  Ul  105    —    —      2,68  —  0,99   — 

Naturligvis  ere  Tallene  for  smaa  til  deraf  at  opstille  en  Lov;  men  det 
er  dog  et  Forhold,  som  fortjener  Opmærksomhed  og  fremtidig  Under- 
søgelse. 

(Fortsættes.) 

De4slkld.  Frankerig  har  atter  mistet  en  berømt  Læge:  Rayer,  nok- 
som bekjendt  af  sine  udmærkede  Værker  om  Hudsygdomme  og  om  Nyre- 
sygdomme, i  de  sidste  Aar  af  sit  Liv  mest  sysselsat  med  sammenlignende 
Ihithologi  og  Sondhedspleie,  er  død  i  Begyndelsen  af  denne  Maaned. — 
Omtrent  paa  samme  Tid  er Tydsklands  berømte  Retslæge,  Mittermayer, 
død  I  den  høie  Alder  af  81  Aar. 


Rettelse.    I  forrige  Nummer  S.  216  L.  11  og  10  f.  n.  bedes  Ordene 
•et  eneste  Medlem«  rettede  til:  »en  eneste  Ølelæge«. 


Paa  C.  A.  Reitiels  Forlag  er  udkommen: 

Et  Bidrag  til  at  fremme  Gramvægtens  Indfiørelse  1  den 

praktiske  Medicin  i  Danmark.    Af  A.  E.  M.  Schleisner.    Pris  12  /}. 


244 


ffølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  18de  Septbr.  til  Tirad.  d.  24deSeptbr.  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  All  615  Sygdomstii-. 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  484,  nemlig: 

Bdni  fra 
Idf.    Prt.     15-5, 
38     44     24 
4       5       » 
14     12 


Brystkatarrh  .  . 
Lungebetændelse 
Halsbetændelse  . 
Faaresyge  .  . 
Kighoste  .  .  . 
Rbeumatisk  Feber 
Knuderosen  .  . 
Ansigtsrosen .  . 
Mæslinger  .  . 
Kopper  •  .  . 
Skaalkopper  .  . 
Skarlagensfeber . 
Koldfeber .  .  . 
Gastrisk  og  typhoid  Feb 
Blodgang .  .  . 
Diarrhoe  .  .  • 
Gholerine .  .  . 
Strubehoste  .  . 
Diphtheritis  .  . 
Barselfeber  .  . 
Skørbug   .     .     • 


1 

18 

N 

17 
6 


1 
2 
4 

7 


7 
17 

n 

29 
26 

II 

I 
3 
I 


13 
5 
8 


2 
I 

• 

6 

8 

1 

12 

» 

19 
13 


5-1 
17 
3 
1 
2 
9 


nderliar.  Snmi. 


6 


2 
2 
1 


1 

» 

24 
7 
1 
4 


129 
12 
40 

7 
19 

9 

7 
14 

2 

■ 

10 

13 

9 

48 

98 

51 

1 

11 

3 

1 


110  158  117        83 


16 


484 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore* 
komne  I:  Adelgade,  VHdersgade  og  Nørrebrogade;  relaUvt  I  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  I:  Aotoniestræde  (1,29  pGt),  L.  Regnegade  (l,tt) 
og  Vildersgade  (0,89). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
Tar  stærkest  repræsenteret  i :  Vesterbrogade,  Ny  Vestergade  og  Blankogade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  1,  Halsbetændelse  1,  rheumaUsk  Feber  2 
og  gastrisk-typhoid  Feber  3;  samt  desuden:  Gonorrhoe  1  og  veneriske 
Saar  1  Tilfælde. 

Desnden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  57,  veneriske  Saar  22,  konstitu- 
Uoncl  SyphiUs  17,  Fnat  29,  blenorrh.  Øiebetændeise  2  og  UrUcaria  2 
Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  A.  Reliieif  Forlag.    Blanco  Linoi  Bottrykkeri  vad  f,  S.  Hahla. 


IJøkralMra.  1. 5.  tktkt.  1M7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

*»«  Række  IV.  Nf.  17. 

mmSSS^BSBaSSSaSSSSSSSSSSSSBBSSSaESSSSBSSSBSS^SSSSSSBSasSBSSSSSSSSBBS^^ 

Redigeret  af  Dr.  f .  frier. 


Indhold:   J.  G.  Lthniii:    Oh  åm  uiblAe  AlftniMcMi.     STanpdanciiar  i  InL     Rje 
Biger.    Fn  OdliideL    PhiUatrivL    G|mU(«  apideniik«  Sjgdonu  i  Ejfbeaharn. 


Om  den  saakaldte  Albvninoelioli. 

Af  Dr.  J.  C.  Lehmann. 


Medens  Urioens  pathologiske  Forhold  danner  et  af  Zooche- 
miens  mest  udviklede  Afsnit,  maa  den  Indflydelse,  som  Syg- 
dommene have  paa  Galdens  Beskaffenhed,  i  Grunden  betrag- 
tes som  aldeles  ubekjendt.  Vi  have  vel  endogsaa  temmelig 
talrige  Analyser  af  Galden  i  forskjellige  Sygdomme,  anstil- 
lede navnlig  af  Frerichs  og  Gorup-Besanez;  men  de 
ere  desværre  alle  kun  af  en  meget  tvivlsom  Værdi,  fordi  de, 
hvad  der  jo  ikke  kan  være  anderledes ,  kun  angaa  det  ved 
Sektioner  af  Galdeblæren  vundne  Sekret.  Galdeblæren  spil- 
ler imidlertid  i  levende  Live  ingenlunde  alene  en  Rolle  som 
Reservoir  for  Sekretet,  men  har  ganske  sikkert  en  ikke  ringe 
Indflydelse  paa  dets  Sammensætning,  og  allerede  heraf  følger 
det,  at  man  ikke  uden  videre  af  Biæregaldens  Beskaffenhed 
tør  drage  nogen  Slutning  om  Levergaldens.  Da  nu  frem- 
deles Galden  i  Blæren  efter  Døden  undergaar  forskjellige 
kadaverøse  Forandringer,  navnlig  hvad  Farvestoffet  og  Syrerne 
angaar,    saa  vil  man  indse,    at  man  kun  med  den  yderste 

Sdl«  R«kkø  4d«  Bind. 


246 


Grad  af  Kritik  tør  anvende  de  Resultater,  som  den  chamiske 
Undersøgelse  af  Liggalden  giver.  Fortrinsvis  maa  dette  vel 
gælde  om  de  forskjellige  Angivelser  om  Galdens  physikalske 
Egenskaber  samt  om  de  forskjellige  Beéteromelser  af  de 
normale  Galdebestanddeles  kvantitative  Forhold.  En  noget 
større  Mulighed  for  Opnaaelsen  af  et  brugbart  Resultat  har 
man  derimod,  naar  Talen  er  om  saadanne  Stoffer,  der  ikke 
kunne  antages  for  normale  Bestanddele  af  Galden,  men  hvis 
Optræden  i  dette  Sekret  er  knyttet  til  viaee  pathologiake  Til- 
stande. Sikkert  henhørende  hertil  ere  Metallerne,  der  som 
bekjendt  ved  Forgiftningerne,  og  da  navnlig  de  cbroniske,  for 
en  sior  Del  udskilles  gjennem  Galden;  mindre  sikkert  er 
det,  om  Sukkerets  Optræden  i  Galden  kan  betragtes  som  et 
vitalt  Phænomen,  og  i  det  Følgende  skal  det  være  min  Op- 
gave at  undersøge,  hvorvidt  man  kan  tillægge  Æggehvidens 
Tilstedeværelse  i  Galden  nogen  pathologisk  Betydning. 

Den  første  Angivelse  om  æggehvideholdig  Galde  skyl- 
des Thénard^),  der  i  saadanne  Tilfælde,  hvor  tLeverea 
næsten  fuldstændigt  var  forvandlet  til  Fedt* ,  fandt  Galden 
«æggehvideagtign;  det  maa  dog  herved  bemærkes,  at  Mu- 
cinet,  det  for  Slimen  charakteristiske  Stof,  der  jo  udgjør  ea 
af  Galdens  normale  Bestanddele,  endnu  paa  hans  Tid  blev 
holdt  for  Æggehvide,  og  det  fremgaar  da  ogsaa  af  hans  øv- 
rige Angivelser,  at  han  ikke  har  vidst  at  adskille  disse  to 
Substanser^  Bouisson^)  konstaterede  T|hénard8  Angi- 
velse, idet  han  fandt  Æggehvide  i  Galden  ved  «meget  ud- 
viklet Fedtlever*  ligesom  ogsaa  ved  «Scirrhose*  af  Leveren, 
i  hvilket  Tilfælde  han  dog  satte  Æggehvidens  Optræden  i 
Galden  i  Forbindelse  med  den  samtidigt  tilstedeværende 
Ascites,  der,  som  han  mente,  i  og  for  sig  var  istand  til  at 
bevirke  en  Udskihiing  af  Æggehvide  gjennem  Leveren,  No- 
get, som  han  iøvrigt  ogsaa  antog  kunde  følge  med  alminde- 


1)  GehleoB  Jooro.  f.  Chcmie,   Physik  a.  Mineralogie.  4ter  Bd.  1807. 

S.  536. 
*)  Boulsson:  Die  Galle  im  gesunden  u.  krankhaften  Zastande.    fibers. 

V.  Platner.    Wieo  1847.    2ter  Abachnitt  S.  28  og  105. 


247 


lig  Vattersot.  Foruden  ved  sin  Æggehvideholdighed  skulde 
Galden  i  disse  Tilfælde  efter  hans  Angivelse  tillige  charakte- 
risere  sig  ved  at  være  mere  tyndflydende  end  i  normal  Til- 
stand og  ved  at  indeholde  en  mindre  Mængde  af  de  sæd- 
vanlige Galdebestanddele.  Ban  gjorde  tillige  opmærksom 
paa  Ligheden  imellem  denne  Tilstand,  for  hvilken  han  fore- 
slog Navnet  Albuminocholi ,  og  Ålbnminurien ,  en  Sammen- 
ligning, som  han  fandt  saa  meget  mere  passende,  som  ogsaa 
Galden  i  den  Brightske  Sygdom  skulde  indeholde  Æggehvide, 
omend  i  mindre  Grad  end  Urinen,  Noget,  han  dog  kun  sy- 
nes ^t  støtte  paa  en  enkelt  Iagttagelse  af  Bérard.  Den 
samme  Angivelse  om  Æggehvidens  Forekomst  i  Galden  i 
den  Brightske  Sygdom  træffe  vi  senere  hos  C.  G.  Leh- 
mann^), der  ogsaa  fandt  Æggehvide  i  dette  Sekret  ved 
Fedtlever,  dog  kun  i  sjeldne  Tilfælde,  fremdeles  ved  Lever- 
abscesser, hvor  det  dog  kun  skulde  hidrøre  fra,^at  Galden 
indeholdt  Pus,  samt  endelig  i  Embryonaltilstanden,  hvilket 
sidste  jeg  strax  paa  delte  Sted  skal  bemærke,  at  jeg  selv 
kan  bekræfte,  forsaavidtsom  jeg  hos  et  6  Maaneders  Foster 
i  Galdeblæren  fandt  en  temmelig  sparsom,  tynd,  fnokket, 
brunlig  Vædske,  der  indeholdt  rigelig  Æggehvide  og  Sukker, 
men  derimod  intet  Spor  af  Galdesyrer.  Endelig  findes  hos 
Frerichs  enkelte  spredte,  herhenhørende  Iagttagelser  og 
Bemærkninger  dels  i  hans  ældre  Monographi  over  Galden^), 
dels  i  hans  «Klinik  der  Leberkrankheiten*,  i  hvilken  sidste  han 
dog  i  enkelte  Punkter  udtaler  Anskuelser,  der  aldeles  mod- 
sige dem,  der  findes  i  det  ældre  Arbeide.  Det  er  efter  hans 
senere  Udtalelser  navnlig  i  saadanne  Tilfælde,  hvor  Blodets 
Passage  gjennem  Leverkapillærerne  er  besværet  eller  for- 
hindret, at  Æggehviden  gaar  over  i  Galden,  Noget,  som  han 
dog  i  det  Hele  antager')  kun  sjeldent  finder  Sted. 

Andre  Oplysninger  indeholder  Literaturen  ikke  om  Ægge- 


M  Lehrb.  d.  phys.  Ghemle  2ter  Bd.  1853.  S.  57. 

')  Beitråge  zor  pbys.  a.  patb.  Gbemie  der  Galle.  Holsohers  Hannov. 

Annalen  N.  P.  5ter  Jahrg.  1845. 
S)  Klin.  d.  Lebeitraokb.  1.  S.  193.  Anm. 


248 

hvidens  Forekomst  i  Galden,  et  Phænomen,  der  dog  langtf^ 
kan  siges  at  være  uden  Interesse.  Fra  den  theoretiske  Side 
vilde  det  saaledes  være  interessant  at  erfare,  om  der  her  i 
pathogenetisk  Henseende  gjør  sig  lignende  Forhold  gældende 
som  ved  Æggehvidens  Overgang  i  Urinen,  og  ogsaa  fra  et 
praktisk  Standpunkt  vilde  Sagen  have  sin  Betydning,  idet 
man  derved  vilde  have  konstateret  en  ny  Kilde  til  Tab  af  de 
for  Organismens  Ernæring  saa  vigtige  Proteinstoffer ;  i  denne 
sidste  Henseende  vilde  der  dog  forsaavidt  være  en  væsenlig 
Forskjel  mellem  Albuminurien  og  Albuminocholien,  som  deo 
i  Urinen  indeholdte  Æggehvide  definitivt  er  tabt  for  Orga- 
nismen, medens  derimod  den  i  Galden  udskilte  muligvis 
igjen,  idetmindste  tildels,  vil  kunne  absorberes  i  Tarmkana- 
len. For  at  tilveiebringe  nærmere  Oplysninger  om  Sagen 
har  jeg  i  Løbet  af  sidste  Vinter  anstillet  en  større  Række  af 
Undersøgelser  herom,  hvortil  jeg  har  erholdt  Materialet  fira 
Kommunehospitalets  Sektionsstue;  Hr.  Prosektor,  Dr.  Ras- 
mussen, hvem  de  tilhørende  anatomiske  Diagnoser  ogsaa 
skyldes,  har  med  megen  Forekommenhed  i  længere  Tid  op- 
samlet Galden  ved  alle  der  forefaldende  Sektioner  under 
Iagttagelsen  af  saadanne  Forsigtighedsregler,  som  vare  nød- 
vendige for  at  undgaa  tilfældige  Forurensninger  med  ægge^ 
hvideholdige  Vædsker  og  da  navnlig  Blod. 

Førend  jeg  gaar  over  til  at  meddele  de  Resultater,  som 
jeg  har  opnaaet  ved  denne  Række  af  Undersøgelser,  der 
indbefatter  100  Tilfælde,  maa  jeg  først  med  nogle  Ord  om- 
tale Maaden,  hvorpaa  Æggehviden  kan  paavises  i  Galden. 
Æggehvidens  Forhold  til  Mineralsyrerne  kan  slet  ikke  be- 
nyttes, da  disse  i  enhver  Galde  frembringe  et  betydeligt  Bund- 
fald af  frie  Guldesyrer.  Boppe-Seyler^)  anbefaler  at  ud- 
fælde Galden  med  et  Overskud  af  Alkohol  og  behandle  Bund- 
faldet, der  foruden  Æggehviden  tillige  indeholder  alt  det  I 
Galden  tilstedeværende  Mucin,  med  stærk  Edikesyre,  der 
opløser  Æggehviden,  men  lader  Mucinet  uopløst;  den  filtre- 
rede, edikesure  Opløsning  inddampes  til  et  ringe  Volumen, 


>)  HaDdb.  der  phys.  u.  path.  chem.  ÅDalyse  186&»  S.  341. 


249 

og  derpaa  tiisættes  en  koncentreret  Opløsniog  af  Glaubersalt 
eller  Kogsalt,  hvorved  Æggehviden  atter  udfældes;  ogsaa 
Ferrocyankalium  vil  i  den  edikesure  Opløsning  fremkalde 
Bundfald,  naar  den  indeholder  Æggehvide.  Denne  Methode 
lider  dog  af  den  Mangel,  at  det  ved  Alkoholen  frembragte 
Bundfald,  navnlig  naar  Galden  er  stærkt  farvet,  kommer  til 
at  indeholde  en  temmelig  stor  Mængde  Farvestof,  som  ved 
Behandlingen  med  Edikesyre  opløses  i  denne,  idet  det  sam- 
tidig forvandles  til  Biliverdin;  Opløsningen  bliver  derved 
stærkt  grøn  og  som  oftest  desuden  stærkt  uklar  af  flntfor- 
delt  Biliverdin,  der  ikke  kan  fjernes  ved  Filtrering,  og  som 
Følge  heraf  bliver  det  atter  umuligt  at  afgjøre,  om  den  til- 
satte Saltopløsning  frembringer  noget  Bundfald  eller  ei.  Des- 
uden er  det  ved  Anvendelsen  af  denne  Methode  ikke  let 
muligt  at  komme  til  noget  Skøn  om  Mængden  af  den  i  Gal- 
den indeholdte  Æggehvide.  Allerbedst  er  den  simpleste 
Methode  til  Æggehvidens  Paavisning,  nemlig  Ophedningen, 
som  kun  stiller  den  Forudsætning,  at  Galden  maa  være 
fuldkommen  klar  og  gjennemsigtig.  Noget,  jeg  altid  har  kun- 
net opnaa  ved  Filtrering  gjennem  meget  grovt  Filtrerpapir, 
som  endogsaa  af  den  mest  koncentrerede  Galde  lader  en  til 
Undersøgelsen  tilstrækkelig  Mængde  løbe  igjennem;  er  Gal- 
den meget  koncentreret,  bliver  Filtratet  paa  Grund  af  den 
store  Mængde  Farvestof  ikke  gjennemsigtigt,  og  i  saa  Fald  maa 
man  efter  Filtreringen  tilsætte  Vand,  saalænge  til  Vædsken 
bliver  helt  klar,  hvortil  der  efter  Omstæn^ghederne  udkræ- 
ves 1 — 3  Dele  Vand.  Er  den  ved  Ophedningen  frembragte 
Koagulation  af  Æggehviden  meget  ringe,  maa  man  lade  Væd- 
sken henstaa  i  nogen  Tid;  Æggehviden  udskilles  da  altid  i 
fine,  men  tydelige  Fnokke. 

Det  første  Resultat,  som  mine  Undersøgelser  have  givet 
mig,  er  nu  det,  at  enhver  Galde,  der  tages  af  Blæren  ved 
Sektioner,  indeholder  en  ringe  Mængde  Æggehvide.  Hvor- 
vidt denne  er  af  vital  eller  kadaverøs  Oprindelse,  lader  sig 
yel  neppe  afgjøre  med  Sikkerhed.  For  Hundens  Vedkom- 
mende kan  man  med  Vished  sige,  at  den  i  levende  Live  ved 
Galdeblærefistler  vundne  Galde  normalt  ikke  indeholder  Ægge- 


260 


hvide,  og  hvis  man  tør  slutte  herfra  til  Mennesket,  vilde 
altsaa  den  paagældende  ringe  Mængde  Æggehvide  i  dettes 
Galde  kun  være  at  betragte  som  et  kadaverøst  Phænomen, 
Noget,  som  jeg  ogsaa  skulde  være  mest  tilbøielig  til  at  an- 
tage. En  saadan  ringe  Mængde  Æggehvide,  der  ved  Op- 
hedningen iøvrigt  kun  giver  sig  tilkjende  som  en  mere  eller 
mindre  svag  Uklarhed,  og  kun  efterat  Galden  er  syret  med 
lidt  fortyndet  Edikesyre,  vil  jeg  derfor  i  det  Følgende  ganske 
se  bort  fra,  idet  jeg  kun  betegner  den  Galde  som  ægge^ 
hvideholdig,  i  hvilken  Ophedningen  frembragte  et  mere  eller 
mindre  rigeligt  Bundfald  ved  den  for  Liggalden  sædvanlige 
neutrale  Reaktion;  i  de  faa Tilfælde,  hvor  den  reagerede  al- 
kalisk, blev  ved  negativt  Resultat  af  Ophedningsprøven  denne 
gjentagcn  efter  nøiagtig  Neutralisation  med  fortyndet  Edike- 
syre. 

Æggehvideholdig  Galde  i  denne  snevrere  Betydning  er 
langtfra,  som  Frerichs  angiver,  noget  sjeldent Phænomen; 
i  45  af  de  100  Tilfælde,  jeg  har  undersøgt,  indeholdt  Gal- 
den en  saadan  større  Mængde  Æggehvide.  Man  kunde  na 
opkaste  det  Spørgsroaal,  om  det  da  ikke  ogsaa  i  disse  Til- 
fælde kun  er  at  betragte  som  et  kadaverøst  Diffusionspbæ- 
nomen,  et  Spørgsmaal,  som  jeg  dog  tror,  at  man  med  en 
temmelig  høi  Grad  af  Vished  kan  besvare  benægtende,  og 
det  af  følgende  Grunde.  For  det  Første  er  Æggehviden  kun 
i  Besiddelse  af  en  meget  ringe  Diffusionsevne ;  naar  ikke  et 
Tryk  tillige  medvirker,  gaa  kun  høist  ubetydelige  Kvantite- 
ter igjennem  Membraner,  og  allerede  denne  Omstændighed 
gjør  det  mindre  sandsynligt,  at  større  Mængder  derar  skulde 
kunne  gaa  over  i  Galden  efter  Døden.  Fremdeles  har  man 
jo  en  nogenlunde  paalidelig  Maalestok  for  Graden  af  de  efter 
Døden  i  Leveren  stedfindende  Diffusionsprocesser  i  den  Farv- 
ning, som  Galdeblæren  og  det  den  omgivende  Levervæv  li- 
der ved  fmbibilionen  med  den  diffunderende  Galde.  Graden 
af  denne  imbibilionsfarvning  er  nu  i  de  allerfleste  (8o)  af 
de  100  Tilfælde  bleven  noteret  med  megen  Nøiagtighed,  og 
Sammenstillingen  heraf  har  da  givet  mig  følgende  Resul- 
tater.   I  de  4  eneste  Tilfælde,  i  hvilke  der  slet  ikke  fandtes 


261 


noget  Spor  af  Imbibition,  indeholdt  Galden  desuagtet  en 
større  Mængde  Æggehvide.  Ved  de  Tilfælde,  i  hvilke  Im- 
bibitionen  kun  var  meget  ringe,  indskrænkende  sig  til  Galde- 
blæren alene  eller  endog  kun  til  dennes  Slimhinde,  inde- 
holdt Galden  i  12  af  19  (68  pCt.)  en  større  Mængde  Ægge- 
hvide, hvorimod  den  kua  indeholdt  Æggehvide  i  13  af  37 
<36  pGt.)  Tilfælde,  i  hvilke  Imbibitionen  havde  naaet  den 
høieste  Grad,  strækkende  sig  ud  over  en  større  Del  af  Le- 
veren. Et  ganske  tilsvarende  Resultat  erholde  vi  ved  at 
undersøge  Forholdet  mellem  Æggehvidens  Forekomst  i  Gal- 
den og  det  Tidspunkt  efter  Døden,  paa  hvilket  Sektionen 
foretoges.  I  74  Tilfælde  har  jeg  kunnet  bestemme  dette 
nøiagtigt,  og  i  disse  stillede  Forholdet  sig  paa  følgende  Maade: 
ved  Sektioner,  anstillede  inden  24  Timer  efter  Døden,  fand- 
tes Galden  æggehvideholdig  i  8  Tilfælde  af  20;  af  de  Til- 
fælde, hvor  Sektionen  blev  udført  mellem  24  og  36  Timer 
efter  Døden,  var  Antallet  omtrent  lige  af  dem,  i  hvilke  Gal- 
den Indeholdt  Æggehvide  (22),  og  af  dem,  i  hvilke  dette 
ikke  var  Tilfældet  (20);  ved  de  Sektioner  endelig,  der  først 
anstilledes  over  36  (indtil  58)  Timer  efter  Døden,  fandtes 
Galden  kun  æggehvideholdig  i  3  af  12.  Ligesom  disse  Kjends- 
gjerninger  ikke  tale  for,  at  Forekomsten  af  en  større  Mængde 
Æggehvide  kun  skulde  være  at  betragte  som  et  kadaverøst 
Phænomen,  saaledes  bliver  dette  endnu  mindre  sandsynligt 
derved,  at  der  i  det  store  Flertal  af  de  Tilfælde,  i  hvilke 
Galden  indeholdt  Æggehvide ,  i  Leveren  fandtes  vitale  For- 
andringer, der  kunne  betragtes  som  ftildkommen  tilstrækkelige 
til  Phænomenets  Forklaring.  Åf  de  45  Tilfælde,  i  hvilke 
Galden  indeholdt  Æggehvide,  fandtes  der  i  31  følgende  For- 
andringer i  Leveren: 

Hyperæmi  7 

Muskatlever  5 

Parencbymatøs  Hepatitis  6 

Fedtlever  6 

Miliærluberkulose  2 

Blandede  Processer  o 

31 

Leveren  normal  14 

45. 


252 

Af  de  5  Tilfælde,  i  hvilke  Processen  var  blandet,  fand- 
tes i  1  Miliærafsætnfog  i  Fedtlever,  i  1  Miiiærafsætning  sam- 
men med  parenchymatøs  Hepatitis,  i  2  parenchymatøs  He- 
patitis i  forudbestaaende  Fedtlever,  i  1  Hyperæmi  sammen 
med  Earcinom.  —  Tilbage  bliver  der  altsaa  14  Tiifslde,  i 
hvilke  Æggehvidens  Optræden  i  Galden  ikke  fandt  sin  For- 
klaring i  en  tilstedeværende  Leveraffektion.  1  11  af  disse 
var  Døden  foraarsaget  ved  betydelige  Brystaffektioner  ^),  der 
vare  forløbne  under  alle  Symptomer  paa  en  i  høi  Grad  be- 
sværet Cirkulation  i  Lungekapillærerne ;  da  nu  en  saadaD 
Tilstand  jo  meget  ofte  medfører  en  Blodoverfyldning  af  Dn- 
derlivsorganeme  og  specielt  af  Leveren,  tør  man  maaske 
ogsaa  antage,  at  Albuminocholien  i  de  paagældende  Tilfælde 
har  havt  sin  Aarsag  i  en  i  levende  Live  stedfindende  Hy- 
peræmi af  Leveren,  der  er  svunden  igjen  efter  Døden.  Dette 
bekræftes  derved,  at  Bouisson^)  experimentelt  har  paavist, 
at  en  kunstigt  fremkaldt  Asphyxi  hos  ELaniner  og  Hunde  i 
Virkeligheden  medfører  en  saadan  Blodoverfyldning  af  Le- 
veren, forbunden  med  Overgang  af  Blod  i  Galden.  Endelig 
have  vi  de  3  sidste  Tilfælde  tilbage,  hvor  der  fandtes  Ægge- 
hvide i  Galden  uden  nogen  Forandring  i  Leveren,  —  i  alle  disse 
3  Tilfælde  vare  Patienterne  døde  af  Skarlagensfeber  med 
Diphtheritis,  og  da  disse  fremdeles  vare  de  eneste  Tilfælde 
af  Skarlagensfeber,  der  findes  mellem  mine  100  Iagttagelser, 
tør  man  maaske  deraf  slutte  til  et  nærmere  Forhold  mellem 
denne  Sygdom  og  Æggehvidens  Optræden  i  Galden,  et  For- 
hold, der  vel  nærmest  maatte  søges  forklaret  i  den  Tilbøie- 
lighed  til  Blodudtrædninger  overhovedet,  der  saa  jævnlig 
følger  med  Infektionssygdommene. 

Hvad  nu  paa  den  anden  Side  de  55  Tilfælde  angaar,  i 
hvilke  Galden  ikke  indeholdt  Æggehvide,  da  var  Leveren  i 
de  31  af  disse  normal;  i  24  forefandtes  der  vel  Forandrin- 
ger i  Leveren ;  men  i  det  allerstørste  Flertal  af  Tilfælde  vare 


>)  I  2  Phthisls  cayerD.,  1  6  enkelt  eller  dobbelt  PneumoDl  og  Plearltis, 

i  2  KaplllsrbroDchiUs,  i  1  Gangræna  pulmon. 
')  paa  anførte  St.  2ter  Abschnitt  S.  ill. 


253 


disse  enten  lettere  Grader  af  de  Bamme  Leveraffektioner, 
der  i  deres  høiere  Grader  havde  været  forbundne  med  Al- 
buminocholi ,  eller  ogsaa  ganske  andre  Forandringer,  der 
kun  undtagelsesvis  eller  slet  ikke  synes  at  have  denne  til 
Følge.     Forholdet  var  nemlig  følgende: 

Hyperæmi  2 

Muskatlever  4  (i  2  let  Grad) 

Parenchyraatøs  Hepatitis  2  (i  begge  let  Grad) 

Interstitiel  Hepatitis  2 

Fedtlever  1  (middelmaadig  Grad) 

Amyloiddegeneration         2 

fiarcinom  og  Kankroid     5 

Miliærtuberkulose  6 

24" 

Leveren  normal  31 


55. 


(Slattes.) 


Sfanpilaineber  i  Øret 


En  russisk  (?)  Læge,  RobertWreden,  har  i  forrige  Maaned 
tilsendt  Acad.  des  sciences  i  Paris  en  Meddelelse,  som  blev 
oplæstaf  Robin,  og  som  gik  ud  paa,  at  han  har  fundet  to 
nye  Snyltesvampe  hos  Mennesket.  Han  kalder  dem  As  per- 
gillus  flavescens  og  A.  nigricans. 

Fra  25de  Novbr.  1864  til  25de  Mai  1867  har  han  iagt- 
taget denne  Svampforms  Udvikling  paa  Trommehinden  hos 
10  Personer,  af  hvilke  4  vare  lidende  deraf  paa  begge  Sider. 
Snyltesvampen  viste  sig  uden  anden  tilstedeværende  Sygdom 
og  medførte  en  eiendommelig ,  meget  haardnakket  Øresyg- 
dom, som  Forf.  kalder  Mycogringitis.  Der  er  dermed  for-* 
bundet  en  betydelig  Funktionsforstyrrelse  og  mange  Smerter. 
—  De  bedste  parasiticide  Midler  ere  i  dette  særlige  Tilfælde 
chlorundersyrlig  Kalk  og  arseniksyrlig  Natron,  som  selv  i 
stærk  fortyndede  Oplosninger  hurtig  og  fuldstændig  tilintet- 
gjøre  Cellerne  af  Aspergiiius.  Aarsagen  synes  at  være  fug- 
tige Boliger  med  Skimmel  paa  Væggene. 


254 

Nye  Bøger. 

Bidrag  tillSveriges  officielaStalistik.  Ofver- 
styrelsens  OFver  Hospftal^o  underdåniga  beråt- 
telse  f6r  år  1864,  Stockholm  18€6,  og 

Samme  Værk  f5r  år  1865,  Stockholm  1867. 

GeneralberetDing  for  Gaustad  Siodssygeasyl 
for  Aaret  1866,  ved  OleSandberg,  Direktør.  Chri- 
stiania 1867. 

Indeholde  de  sædvanlige,  omhyggeligt  udarbeidede  aar- 
lige  Oversigter  over  samtlige  svenske  og  det  eneste  større 
norske  Hospital  for  Sindssyge.  De  vilde  med  Retle  kunne 
gjøre  Fordring  paa  en  udførlig  Aameidelse ,  saafremt  Uge« 
skriftets  indskrænkede  Plads  tillod  det  at  gaa  nærmere  ind 
paa  Æmner,  der  i  Reglen  knn  frembyde  større  Interesse 
for  Specialister. 


A.  £.  M.  Schleisner:  Et  Bidrag  til  at  fremme 
Gramvægtens  Indføreise  i  den  praktiske  Medicin 
i  Danmark.     Kbhvn.  1867.     (Reitzel).     16  S. 

Indeholder  for  dem,  der  ikke  ere  fortrolige  med  det 
franske  Vægtsystem,  som  i  en  nærforestående  Fremtid  skal 
indføres  hos  os,  en  god  bg  let  fattelig  Fremstilling  af  det 
for  det  nævnte  System  Eiendommelige  og  af  de  store  For- 
dele, det  vil  medføre  baade  for  Læger  og  Apothekere.  Det 
er  ganske  vist,  at  der  vil  være  Vanskeligheder  forbundet 
med  Indførelsen  af  dette  System  som  med  alt  Nyt;  men 
Fordelene  derved  ere  saa  overveiende,  at  man  bør  forene 
sine  Kræfter  for  at  overvinde  Vanskeligbederne,  og  man  maa 
indrømme,  atForf.  har  gjort  Sit  for  at  overbevise  sine  Læsere 
om,  hvor  godt  det  vil  lønne  sig  ved  denne  Leilighed  at  til- 
sidesætte Magelighedshensyn  og  give  Slip  paa  gamle  Vaner. 


Thos.  K.  Chambers:  Livets  Fornyelse.  Ed 
Række  kliniske  Forelæsninger.  Oversat  af  O.  M. 
Giersing.    Kbhvn.  1867.     (Gyldendal). 

Af  dette  Værk,  som  nylig  er  anmeldt  i  Ugeskriftet,  er 
nu  tredie  (næstsidste)  Hefte  udkommet. 


255 

Fn  Udlandet 


Dei  internattoDtle  LøgeftrnnUog  I  Parii  (Fortsættelse).  Aftenmødet 
d.  30de  August  begyndte  med  en  uheldig  Meddelelse  af  en  fransk  Pro- 
Yindslæge  ved  Navn  Bole,  der  synes  at  have  havt  Tilbølelighed  til  at 
gjøre  sig  vigtig,  men  ikke  at  have  undgaaet  at  gjere  sig  latterlig.  Han 
fortalte  Adskilligt  om  den  remitterende  Feber  1  den  lille  By  ved 
Oaronnefloden,  hvor  han  praktiserer;  men  uagtet  hans  Meddelelser  vare 
uden  Værd,  gave  de  dog  Anledning  til,  at  en  Italiener,  Pantaleoni 
(Rom)»  gav  en  net  lille  Oversigt  tilbedste  over  sine  Erfaringer  med  Hen- 
syn til  den  nævnte  Sygdom.  Den  remitterende  Feber,  der  især  i  Kam- 
pagnen ved  Rom  er  saa  stærkt  udbredt,  fremtræder  under  to  Hovedfor- 
mer, en  gastrisk,  der  Ikke  er  farlig,  naar  blot  Lægen  afholder  sig  fra 
at  gribe  ind,  og  en  nervøs,  der  gjerne  er  alvorlig  og  kan  optræde  med 
forsiijellige  Symptomer:  putride,  ataiiske,  adynamiske  o.  s.  v.  Sympto- 
merne ere  i  flere  Henseender  væsenlig  forskjellige  fra  dem,  man  træCfer 
i  typhoid  Feber;  navnlig  savnes  alle  Underllvstilfæidene,  saasom  Gurgien 
i  Blindtarmsegnen ,  Diarrhoe,  Meteorisme  o.  s.  v. ,  ligesom  ogsaa  Rosa- 
pletter. Derimod  ligne  de  to  Sygdomme  hinanden  med  Hensyn  til  Blod- 
forandringen, de  nervøse  Tilfælde  og  Tilbøieligheden  til  Blødninger,  især 
af  Hud  og  Slimhinder.  En  tør  Tunge  er  sædvanligvis  et  daarligt  Tegn, 
som  tyder  paa  den  nærforestaaende  Død.  P.  har  kun  10  Gange  kunnet 
foretage  Sektion.  Han  har  aldrig  fundet  de  Peyerske  eller  solitære  Kirt- 
ler angrebne  eller  nogen  Tarmgjennemboring;  derimod  har  han  set  Slim- 
hinden blødgjort.  Milten  svnlien.  Hjernen  blodoverfyldt  og  Hjertet  blød- 
gjort (i  Overensstemmelse  med  den  hyppige  og  lille  Puls,  der  iagttages 
i  levende  Live  og  ofte  holder  sig  meget  længe  —  indtil  et  Aar  —  efter 
Helbredelsen).  —  Mærkeligt  er  det,  at  de  franske  Soldater  i  Rom  have 
faaet  typhoid  Feber  i  de  første  6  Maaoeder  af  deres  Ophold,  men  senere 
remitterende  Feber,  og  at  det  Samme  har  været  Tilfældet  med  andre 
Fremmede,  som  have  opholdt  sig  der  i  længere  Tid.  Aarsagen  er  rime- 
ligvis L't  Sumpmiasma,  og  det  virksomste,  næsten  ufeilbarlige  Middel  er 
svovlsurt  Chinin  i  store  Indgifter;  P.  har  ofte  med  Held  givet  en  enkelt 
Syg  indtil  40  Grammer  (P/i  Unze)  i  Forløbet  af  Sygdommen. 

Den  næste  Meddelelse  var  en  Lovtale  af  Git)v.  Pol  li  (Milano)  over 
de  svovl  sy  ri  ede  Salte,  der  af  ham  anbefales  som  Middel  mod  lu- 
fektionssygdommene  overhovedet  Ugeskriftets  Læsere  ville  kjende  Fol- 
11  s  Anskuelser  af  en  tidligere  Artikel  (2  R.  XL.  S.  65);  men  de,  som 
have  havt  Leilighed  til  at  prøve  det  anbefalede  Middel,  ville  neppe  dele 
den  nævnte  Videnskabsmands  Begeistrlng  for  det;  det  viste  sig  ogsaa, 
at  hans  Anskuelser  mødte  Modstand  i  Forsamlingen,  og  det  var  navnlig 
Grocq(Bru88el),  som  imødegik  dem  med  en  skarp,  for  en  stor  Del  paa 
egen  Erfaring  støttet  Kritik.  Han  havde  prøvet  Midlet  baade  i  en  heftig 
Koppeepidemi  og  i  Tilfælde  af  Suppurntiouer  og  Pyæmi,  men  uden  Nytte. 
Man  maatte  vel  erindre,  at  mange  Tilfælde  af  de  Sygdomme,  som  det 
sagdes  at  helbrede,  kom  sig,  selv  udenat  nogetsombelst  Lægemiddel  var 
blevet  anvendt.  Mod  Koidfeber  fandt  han,  at  vi  i  Ghinin  og  Arsenik 
havde  to  saa  sikkre  Midler,  at  man  ikke  godt  kunde  forsvare  at  forlade 
dem,  og  han  var  1  det  Hele  taget  kommen  til  det  Resultat,  at  de  svovl- 
syrlede  og  unders vovlsyrlede  Salte  hverken  gjorde  Ondt  eller  Godt. 

Grocq  talte  derefter  om  Behandlingen  af  den  parenchyma- 
tøse  Nephritis,  imod  hvilken  han  havde  set  fortrinlig  Virkning  af 
Jod  kalium  i  store  Indgifter,  saalænge  Sygdommen  endnu  var  i  Konge- 


256 


etions-  eller  ExsudationsstadieL  Han  begynder  med  at  give  2— SGram- 
mer  (J/J— 3.ij)  i  24  Timer  og  stiger  med  et  Gram  hver  anden  eiler  hver 
tredieDag,  til  han  naaer  op  til  10,  15  eller  20  Grammer.  Dog  kan  man 
blive  staaende  ved  8  eller  10  Gr.,  naar  Bedringen  viser  sig  og  holder 
sig.  Den  eneste  Grændse  for  Stigningen  er  den  Grad»  hvori  de  Syge 
taale  Midlet;  men  netop  disse  Syge  skulle  kunne  taale  det  i  fortrinlig 
Grad.  Samtidig  kan  man  efter  Omstændighederne  bruge  Jodjern,  Tao- 
Din,  Chiorjern  o.  s.  v.  Medfører  Midlet  Diarrhoe,  formindsker  man  ind- 
giften og  giver  samtidig  Magist.  Bism.  C.  har  aldrig  set  betydeligere 
Tilfælde  af  Jodisme  (Afmagring,  Marasmus)  som  Følge  af  denue  Be- 
handling. 

Efter  en  kort  Meddelelse  af  Lallement  (Charleville)  om  Behand- 
ling af  typhoid  Feber  med  Aareladninger  endte  Mødet  med  nogle 
Forsøg  paa  Dyr,  der  foretoges  af  Milllot  (Kiew),  og  som  gik  ud  paa  eo 
Somatoskopi  ved  Hjælp  af  lysende  Legemer,  indbragte  i  forslgellige  Hul- 
heder. Han  bruger  Glasrør  af  forskjellig  Størrelse,  indeni  hvilke  der  er 
anbragt  snoede  Platintraade ,  der  staa  i  Forbindelse  med  Lederne  fra  et 
Middeldorpfsk  Apparat;  disse  Rør  indføres  paa  Dyr  gjennem  Anus  i  Ende- 
tarmen og  gjennem  Munden  i  Maven,  og  Taleren  faaabede  ved  forbedrede 
Fremgangsmaader  engang  at  naa  saavidt,  at  Methoden  ogsaa  kunde  bru- 
ges hos  Mennesker  og  tjene  til  Diagnosen  af  Underlivssygdomme,  navnlig 
Svulster,  Ansamlinger  af  Vædske  o.  s.  v.,  ja  Lyset  skulde,  haabede  han, 
kunne  gjøres  saa  stærkt,  at  man  kunde  komme  til  at  erkjende  Gjennem- 
slgllgbeden  af  en  Hjernevattersot  ligesaa  let,  som  man  nu  gjør  det  ved 
et  Vandbrok.  Kort  sagt  hele  det  menneskelige  Legeme  skal  gjøres  gjen- 
nemsigtigt,  og  Somatoskopien  skal  blive  den  Kunst,  som  sætter  en  vær- 
dig Krone  paa  det  Værk,  der  er  begyndt  med  Opbthalmoskopien,  Laryn- 
goskoplen,  Endoskopien  o.  s.  v.  Lyset  skal  trænge  igjennem  overalt,  og 
Ikke  engang  i  de  inderste  Dybder  af  det  menneskelige  Legeme  skal  no- 
gen Del  herefter  kunne  unddrage  sig  Iagttagerens  Blik! 

Mødet  d.  21de  August  optoges  helt  og  holdent  af  en  vidtløftig  For- 
handling om  det  i  Programmet  opstillede  Æmne:  De  almindelige 
Tilfælde,  som  medføre  Døden  efter  chirurgiske  Operatio- 
ner. Bourgade  (Clermont-F*errand)  begyndte  med  at  fremhæve,  at  de 
nævnte  Tilfælde  fortrinsvis  forekomme  i  Byerne  og  der  især  i  Hospitaler 
o.  lign.  indretninger,  samt  at  de  sjelden  komme  efter  Ætsmidler,  derimod 
ofte  efter  skaarne  Saar.  Han  slutter  naturiigen  heraf,  at  der  ved  Sam- 
menhobning  af  Mennesker  udvikles  en  Aarsag,  der  har  en  skadelig  Ind- 
flydelse paa  Helingen  af  aabne  Saar,  og  at  denne  Indflydelse  især  gjør 
sig  gældende,  naar  Saaret  er  udsat  for  Luftens  Paa  virkning.  Opgaven 
for  Chirurgen  bliver  derfor  at  sørge  for,  at  de  Saar,  der  frembringes  med 
skærende  Instrumenter,  blive  ligesaa  uskadelige  som  de,  der  frembringes 
med  Ætsmidler.  B.  tror  at  have  løst  Opgaven  ved  strax  efter  Operatio- 
nen, naar  Saaret  er  renset  og  Blødningen  standset,  at  forbinde  det  med 
Charpi,  dyppet  i  en  Opløsning  af  rent  Chiorjern  til  80°.  Forbindin- 
gen, der  snart  bliver  fast,  bliver  liggende,  til  Soppurationen  løsner  den. 
Chioijernet  danner  paa  Saaret  næsten  ligesom  en  Skorpe,  et  Slags  Har- 
nisk, der  i  en  6  eller  8  Dage  beskytter  det  mod  al  udvortes  Paavlrkning. 
Naar  denne  Masse  er  falden  helt  af,  forbindes  der  med  aromatisk  Vin. 
De  Syge  have  ved  denne  Behandling  kun  ringe  Smerte  og  Feber;  Mad- 
lyst ug  Søvn  holde  sig  godt.  1  det  Øieblik,  Chlorjernet  anbringes,  op- 
staar  der  en  heftig  Smerte;  men  den  tager  af  1  Løbet  af  nogle  Mlnnter 
og  er  gjerne  forsvunden  efter  faa  Timers  Foriøb.  B.  har  anvendt  denne 
Methode  i  5  Aar  hos  95  Opererede  og  ikke  havt  et  eneste  uheldigt  Til- 


257 


fslde,  og  det  uagtet  der  blandt  de  paagældende  Operationer  var  flere  itørre 
Amputationer  af  Lemmer.  Exstirpationer  af  Brystkirtlen,  af  store  Svntoler 
o.  8.  V.  En  eneste  Gang  kom  der  Rosen  efter  en  Amputatio  mammæ 
med  Udskæring  af  AxUlærkirtelsyuIster;  men  den  Syge  havde  et  betydeligt 
Ødem  i  Armen  og  havde  før  havt  Rosen  to  Gange;  hun  kom  sig  for- 
resten. B.  er  ikke  saa  urimelig  at  paastaa,  at  hans  Behandlingsmaade 
forebygger  alie  Rftersygdomme;  men  han  tror,  at  den  i  Forbindelse 
med  en  samvittighedsfuld  Hygieine  giver  gode  Udsigter  for  Helbredelsen. 
^  Barbosa  (Lissabon)  meddelte  statistiske  Oplysninger  fra  Hospitalet 
St  Joseph  i  de  sidste  12  Aar  og  kom  til  det  Resultat,  at  Operationerne 
i  det  Hele  havde  et  heldigere  Udfald  1  Lissabon  end  de  fleste  andre  Ste- 
der, især  i  Frankerig.  Han  skrev  denne  Omstændighed  dels  paa  de 
bedre  klimatiske  Forholds  Regning,  dels  trode  han,  at  de  hygieinlske 
Betingelser  vare  bedre,  ligesom  ban  og  lagde  Vægt  paa,  at  Operationen  blev 
foretagen  paa  det  rette  Tidspunkt  i  Sygdommen,  og  at  den  Syge  ikke  blev 
liggende  altfor  længe  i  Hospitalet,  udsat  for  Hospitalsluftens  uheldige  Ind- 
flydelse, før  han  blev  opereret  Endelig  omtalte  han  som  vigtige  en 
kraftig  og  nærende  Kost  og  Spadsereture  i  det  l^rle  tilfods  eller  tilvogns. 
Han  beskrev  til  Slutning  sin  Amputatlonsmethode  og  sin  Forpleining  af 
de  Amputerede,  men  fremførte  her  intet  væsenligt  Nyt.  —  Gosselln 
(Paris)  meddelte  af  sine  Erfaringer  først,  at  Rosen  paa  hans  Afdeling  1 
La  Pitié  I  de  sidste  &--6Aar  var  forekommen  forholdsvis  sjelden,  og  at 
han  for  en  stor  Del  skrev  denne  sjeldnere  Forekomst  paa  de  tagne  For- 
holdsreglers Regning.  1  de  første  Aar  (1862  —  64)  havde  han  væsenlig 
sin  Opmærksomhed  henvendt  paa  en  stærk  Udluftning  af  Sygestuerne 
ved  Hjælp  af  aabne  Vinduer;  de  gode  Resultater  heraf  iagttoges  baade 
hos  Mænd  og  Kvinder,  men  især  hos  de  første,  formentlig  fordi  deres 
Stuer  vare  rummeligere|,  og  fordi  Udluftningen  her  blev  iværksat  med 
større  Omhu.  11865  —  67  har  han  tillige  (paa  den  mandlige  Afdeling. — 
paa  den  kvindelige  forbødes  det  af  lokale  Forhold)  isoleret  de  Syge ,  der 
bleve  angrebne  af  Rosen,  og  derved  faaet  endnu  bedre  Resultater;  des- 
uden har  han  nægtet  alle  Syge  med  Rosen  i  Ansigtet  eller  andensteds 
Adgang  til  Stuerne  og  ved  Operationerne  søgt  saavidt  mulig  at  holde  sig 
til  de  Fremgangsmaader ,  der  erfaringsmæssig  ere  mindst  tilbøieiige  til 
at  fremkalde  Rosen;  Ætsmidler  ere  saaledes  brugte  istedenfor  Kniven, 
hvor  det  kunde  lade  sig  gjøre,  Abscesser  i  Brystet  hos  Barselkvinder 
ere  blevne  overladte  til  sig  selv  istedenfor  at  aabnes  o.  s.  v.  —  Ogsaa 
med  Hensyn  til  Pyæmien  har  G.  havt  bedre  Resultater  fra  1862  end 
før  den  Tid.  De  Forholdsregler,  som  han  med  Hensyn  hertil  har  taget 
ved  sine  Amputationer,  har  væsenlig  været  følgende:  Han  har  sørget  for 
1)  en  saa  god  Udluftning  som  mulig,  2)  for  at  hæve  de  Syges  moralske 
Mod  før  Operationen,  3)  for  at  forhindre  Smerterne  ved  Anæsthetica,  3) 
for  omhyggelig  at  underbinde  alle  de  blødende  Pulsaarer,  5)  for  under 
ingen  Omstændigheder  at  foraarsage  Smerte  ved  de  senere  Forbindinger 
(ingen  Forsøg  paa  Heling  per  primam  ved  Plastre,  Suturer  o.  s.  v.;  An* 
bringeisen  af  Stumpen  paa  et  opholet,  blødt  Leie,  forsynet  med  Voxdug 
for  at  holde  Sengen  ren;  Forbinding  af  Saaret  med  en  stor  Kompres, 
dyppet  i  koldt  eller  lunkent  Vand  med  eller  uden  Iblanding  af  Brænde- 
vin, og  anbragt  saaledes,  at  den  kan  fornyes  uden  at  røre  ved  eller  flytte 
Stumpen),  6)  for  at  anbringe  de  Opererede  paa  en  meehanisk  Seng,  saaat 
de  kunne  flyttes  uden  Smerter,  7)  for  en  god  Kost  (hos  Mænd  Vin  eller 
Brændevin  i  moderat  Mængde).  —  Labat  (Bordeaux)  gav  en  Række  Reg- 
ler, især  med  Hensyn  til  Operations-  og  Forbindingsmaadcn,  for  al  fore- 
bygge de  konsekutive  Tilfælde,   men  fremførte  intet  væsenligt  Nyt;    det 


258 


Eneste,  der  knnde  betegnes  som  saadant,  yar,  at  han  anbefalede  i  aile 
Tilfnlde,  i  hvilke  der  yar  Grund  til  at  befrygte  Pyæmi,  at  gWe  2  til  3 
Grammer  Ergotln  om  Dagen  ligefra  den  første  Dag  af,  til  Faren  kunde 
betragtes  som  overstaaet,  1  Reglen  en  10—12  Dage.  —  Verneull  (Pa- 
ris) henledede  især  Opmærksomheden  paa  Betydningen  af  de  Sygdomme 
eller  sygelige  Tilstande,  som  vare  tilstede  hos  den  Syge  før  Operationen, 
og  trode,  at  et  nærmere  Studiam  af  dem  vilde  lede  til  vigtige  Indikatio- 
ner og  Kontraindikationer.  Han  nævnede  en  Mængde  bekjendte  Erfarin- 
ger af  denne  Art,  men  andlod  Ikke  at  omtale  de  mange  Huller,  hvoraf 
vor  Kundskab  i  denne  Henseende  lider.  -^  Nazzoni  (Rom)  oplyste,  at 
Pyæmien  er  næsten  ukjendt  i  Rom  og  Neapel,  og  at  man  navnlig  maatte 
betragte  det  som  en  Følge  af  den  strenge  Isolation  af  de  Opererede,  der 
iagttages.  I  Fødselsstiftelsen  1  Neapel  kjender  man  næsten  heller  ikke 
Barselfeberen,  og  Grunden  dertil  er  ikke,  at  de  hygielnlske  Forhold  ere 
gode,  —  tvertimod  er  der  en  høi  Grad  af  Svineri  tilstede;  men  Sagei 
er  den,  at  Barselkvlnderne  ere  fuldstændig  isolerede  fra  andre  Syge. 
Navnlig  fremhævedes  det,  at  Phthisikerne  have  deres  egne  Hospitaler 
(som  bekjendt  tror  man  lltalien  mere  end  i  noget  andet  Land  paaSmit- 
Bomheden  af  Phthisis).  Hvad  Paastanden  om  Barselfebren  angaar,  da 
lyder  den  unægtelig  noget  besynderlig  i  danske  Øren ;  ogsaa  vi  have  vore 
Barselkvinder  isolerede  i  Stiftelsen ;  men  Barselfeberen  -^  kjende  vi  des- 
værre altfor  godt!  —  Marjolin  (Paris)  gjentog  med  Kraft  og  Varme  de 
bekjendte  Sætninger  om  Hospitalernes  mangelfulde  Indretning  i  hygiei- 
Disk  Henseende,  om  Nødvendigheden  af  at  skifte  Lokalerne,  om  Isola- 
tionen af  virkelig  smitsomme  Sygdomme  o.  s.  v.  Han  benyttede  Leilig- 
heden  til  at  give  de  franske  administrative  Myndigheder  alvorlige  Side- 
hug, fordi  de  oversaa  og  undlode  at  tage  Hensyn  til  de  lågekyndige 
Raad.  der  bleve  givne,  og  han  endte  under  Forsamlingens  Bifald  med 
at  udtale  som  et  Ønske,  at  der  skulde  oprettes  et  permanent  raadgivende 
Udvalg,  bestaaende  baade  af  administrative  Embedsmænd  og  Hospttals- 
ehirurger,  med  det  Hverv  at  gjøre  Forslag,  forhandle  og  tage  Beslutning 
om  alle  Spørgsmaal,  henhørende  til  Hospitalernes  Hygieine  i  Almindelig- 
hed og  hvert  enkelt  Hospitals  i  Særdeleshed.  Paa  Forslag  af  et  Medlem 
fra  Holland  bestemte  Forsamlingen  at  tiltræde  det  af  H.  udtalte  Ønske 
og  at  overdrage  Lægerne  fra  de  forskjeliige  Lande  at  overbringe  det  hver 
til  sin  Regering.  —  de  Méric  (London)  tog  nu  Ordet  for  at  hævde  den 
engelske  (5hirurgi  de  Fortjenester,  der  formentlig  med  Rette  tilkom  den. 
Alle  Gosselins  Foranstaltninger  hørte  til  Dagens  Orden  i  London. 
Desuden  pleiede  man  der  at  lade  Amputationsstumperne  uforbundne  1 
en  halv  Time  eller  tre  Kvarter  for  at  forebygge  Efterblødninger  I  Ver- 
oeuils  Foredrag  havde  de  M.  savnet  Oplysninger  om  Amputationer 
efter  svære  Beskadigelser  som  Følge  af  Jernbaneulykker.  Han  selv  havde 
mistet  næsten  alle  sine  Opererede  af  denne  Art  som' Følge  af  Koldbrand 
i  Stumpen.  Hvad  Marjolins  Bemærkninger  om  Hospitalshygieincn  an- 
gik, da  var  London  upaatvivlelig  langt  heldigere  stillet  end  Paris ;  navn- 
lig havde  man  nu  i  aile  Londons  Hospitaler  indrettet  Skiftelokaler  (des 
salles  d'alternance  dans  lesquelles  on  transporte  les  maledes  des  salles 
que  Ton  vent  vider  pour  les  assainir).  Endelig  fremhævede  han  det 
gode  Udfald  af  Ovariotomierne  i  England  og  tilskrev  det  dels  de  gun- 
stige Hospitalsforhold,  dels  —  maaske  —  Ghirurgernes  Færdighed.  — 
Efter  en  ny  intetsigende  Bemærkning  af  Bole  fortsattes  Forhandlingen 
af  Jeannel  (Bordeaux):  Hvad  Chlorjernet  angik,  da  var  det  et  af  disse 
lokale  Midler,  som  roses  1  høle  Toner,  indtil  det  afløses  af  et  andet, 
hvormed  det  gaar  ligedan.    Saadanne  Midler  kunne  let  afvende  Opmærk- 


259 


somheden  fra  de  store  hyglelniBke  Spørgsmaal,  der  dog  ere  Hovedsagen. 
GoBsellns  Foranstaltninger  for  at  forebygge  Eftersygdomnie  maatte 
roses;  Taleren  skulde  hertil  biot  føie,  at  han  i  sin  Virksomhed  (Hospi- 
talet St.  André  i  Bordeaux)  med  Held  havde  benyttet  en  Iliie  List  for  at 
hæve  det  ofioralske  Mod  hos  de  Opererede:  Han  forbereder  Alt  til  Ope- 
ration, siger  til  den  Syge,  at  den  skal  foregaa  om  nogle  Dage,  uden  at 
bestemme  Tiden  nøle ,  men  ordinerer,  at  han  nu  skal  chloroformiseres 
for  at  blive  vænnet  til  dette  Middel;  naar  Narkosen  indfinder  sig,  bliyer 
Operationen  strax  udført.  Den  Syge  undgaar  derved  den  Uro,  det  for- 
aarsager  ham  at  se  Instrumenterne  og  de  øvrige  Tilberedelser.  -*  Go8r 
s6lln  indrømmede,  at  en  Del  af  de  af  ham  brugte  Forsigtighedsregler 
vare  hentede  fra  Englænderne,  saavidt  han  kjendte  disses  Fremgangs- 
maade.  Efterblødningerne  trode  han  at  sikkre  sig  ligesaa  godt  imod 
ved  blot  at  forbinde  med  vaade  Kompresser  som  ved  at  lade  Saaret  være 
ubedækket  i  den  første  halve  Time  efter  Operationen.  Han  spurgte 
Bourgade,  om  der  iblandt  hans  95  Operationer  fandtes  store  Amputa- 
tioner, f.  Ex.  afLaaret.  Jeannels  Middel  til  at  skaane  de  Syges  Sinds- 
tilstand fandt  han  godt  og  vilde  prøve  det  ved  Leilighed.  —  Verneuil 
havde  ogsaa  havt  meget  Uheld  med  Amputationer  efter  Jernbaneulykker. 
Han  glædede  sig  over  at  høre,  at  man  nu  overalt  forkastede  umiddelbar 
Forening  af  Amputationssaar;  efter  hans  Erfaring  duede  den  aldrig  i  et 
Hospital  i  en  stor  By,  og  han  brugte  den  kun  efter  plastiske  Operatio- 
ner. Paa  Landet  og  paa  Steder  med  særdeles  gunstige  Forhold  kunde 
den  maaske  benyttes.  —  Bo  ur  gade  forvarede  sig  imod  af  Begeistring 
for  Chlorjernet  at  overse  Hygieioen,  som  han  tvertlmod  ligesom  de  øvrige 
Talere  betragtede  som  Hovedsagen.  Chlorjernet  var  kun  et  Hjælpemiddel. 
De  95  Operationer,  han  havde  nævnet,  vare  alle  alvorlige  og  af  den  Art,  at 
de  kunne  efterfølges  af  Pyæmi;  der  var  deriblandt  26  Amputationer  af  Skinne- 
benet, Over-  og  Underarmen  samt  Foden.  Underbinding  af  Pulsaarer, 
Brokoperationer  o.  a.,  som  kun  sjelden  have  Pyæmi  til  Følge,  vare  ikke 
medtagne.  Til  at  standse  de  saa  meget  frygtede  Efterblødninger  var 
Chlorjernet  vel  skikket  fremfor  alle  andre  Midler;  det  er  ikke  blot  blod- 
stillende; men  i  det  første  Øieblik  efter  dets  Anbringelse  virker  det  in- 
citerende og  bringer  ofte  smaa  Kar,  som  man  ikke  før  havde  opdaget, 
til  at  give  Blod,  saaat  man  kan  komme  til  at  underbinde  dem.  —  Koe- 
berlé  (Strassbourg)  benægtede,  at  England  var  det  eneste  Land,  hvor 
Ovarlotomien  var  udført  med  Held.  Man  havde  mange  gode  Resultater 
at  opvise  i  Mtinchen,  Kassel,  Karlsruhe,  St.  Petersborg  o.  ti.  St.  Han 
selv  havde  nu  gjort  50  Ovariotomier,  hvoraf  to  Trediedele  med  Held,  — 
altsaa  vistnok  et  bedre  Forhold,  end  de  engelske  Chirurger  kunde  op- 
vise. —  Efter  et  Par  korte  Bemærkninger  af  Delaslauve,  der  benæg- 
tede, at  de  Sindssyge,  som  Verneuil  havde  sagt,  taalte  større  Opera- 
tioner bedre  end  Andre,  og  gjorde  opmærksom  paa,  at  en  saadan 
raadgivende  Kommission  som  den  af  Marjolin  foreslaaede  havde  været 
oprettet  1  1848  uden  at  kunne  udrette  Noget,  —  sluttedes  Forhandlin- 
gerne om  denne  Sag. 

<Slntte8.) 


PUllatiled.     Møde  Tirsdag  d.  8de  Oktober  Kl.  7  (Vincent).     Prof. 
Brunniche:  Om  Rhachltis.    Mindre  Meddelelser:  Kræft  hos  Børn. 

Paa  C.  A.  Reitzels  Forlag  er  udkommen: 

Et  Bidrag  til  at  firemme  GTamvoigtens  Indfiofrelse  i  den 

praktiske  Medicin  1  Danmark.    Af  A.  £.  M.  Sehleisner.    Pris  12  ^ 


260 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fira  Onsd. 
d.  25de  Septbr.  til  Tirad.  d.  Iste  Oktober  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  AU  506  SygdomstiU 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  379,  nemlig: 

Bftrn  fn 

Uf.    Frt.     15-5,     5-1     nnderlAar.  Sanna. 

27     47     38        11  3         126 

5       8       5  2  »20 

9     17       7  2  »  35 

1       »  »  •  1 


Brystkatarrb  .  . 
Lungebetændelse 
Halsbetændelse  . 
Faaresyge  .  . 
Kighoste  .  .  . 
Rheumatisk  Feber 
Enuderosen  .  . 
Ansigtsrosen .  . 
Mæslinger  .  . 
Kopper  .  .  . 
Skaaikopper  .  . 
Skarlagensfeber . 
Koldfeber .  .  . 
Gastrisk  og  typhoid  Feb 
Blodgang .  .  . 
Diarrhoe  .  .  . 
Gholerine .  .  . 
Strubehoste  .  . 
Diphtheritis  .  . 
Barselfeber  .  . 
Skørbug   .     .     . 


3 


1 
15 


15 
2 


3 
12 

n 

u 

21 


2 
2 


8 
5 


7 
9 


23 
4 
2 
1 


9 

■ 

10 
1 

H 

9 

12 
4 

40 


32 
2 
8 


83  133     82       72 


9 


379 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Vesterbrogade,  Adelgade  og  St.  Kongengade;  relativt  i  Forhold 
til  Folkemængden  derimod  i:  St  Hansgade  (1,ao  pCt),  Amagergade  (0,7i) 
øg  Klosterstræde  (0,68). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
^rar^ stærkest  repræsenteret  i:  St.  Kongensgade,  Møntergade  og  Adelgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  2»  Halsbetændelse  1,  gastrisk  Feber  2  og 
Diarrhoe  1;  samt  desuden:  Gonorrhoe  8,  veneriske  Saar  2  og  konstitu- 
tionel Syphills  2  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  56 »  veneriske  Saar  17,  konstitu- 
tionel Syphilis  14,  Fnat  22,  blenorrh.  Øiebetændelse  3,  Zoiia  4  og 
Stomacace  4  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  107  Lager. 


c  A.  R«Us«li  Paria«*    Bi« 


I  Baftrykkøri  v«4  r.  ».  Hakla. 


Følgeblad  til  Ugeskrift  for  Læger. 

3die  Række  4de  Bd.  Nr.  17. 


Seretsiig  øm  Førhaidliigerie 

paa 

étm  alBlMJellge  dauke  begeforeiligt  Me  V#ri»  i  Meise 
deB  22de  eg  2Sde  Aagut  1867. 


Til  Medet  havde  indfundet  sig  48  af  PoreniDgeos  Med- 
lemmer, ^f  hvilke  ft'a  Kjøbeohavn  8,  fra  det  øvrige  Sjælland 
15,  fra  Pyen  16,  fra  Jylland  8  og  fra  Slesvig  1. 

fil.  1  samledes  Deltagerne  i  Billes  Hotels  Sal,  og 

Poreningens  Pormand,  Distriktslæge  Tolderlund, 
bød  dem  velkommen,  idet  han  erklærede  den  alminddige 
Lægeforenings  9de  Møde  for  aabaet.  Ban  udtalte  det  Ønske, 
at  de  Porhaabninger,  som  man  havde  knyttet  til  Mødets 
Forlæggelse  til  et  andet  Sted  og  dets  Porlæogelse  til  2  Dage, 
maatte  gaa  i  Opfyldelse;  den  talrige  Porsamling,  der  var 
tilstede,  syntes  ham  i  den  Henseende  at  love  godt. 

Han  foreslog  Porsamlingen  at  vælge  til  Dirigent  Dr. 
med.  P.  Trier,  der  havde  lovet  at  modtage  Valget,  skjønt 
det  var  imod  hans  Ønske. 

Porslaget  vedtoges  uden  Afstemning  ved  Akklamation. 

Dirigenten  indtog  Sædet,  takkede  Porsamlingen  for  den 
ham  udviste  Tiltid  og  bad  om  Overbærenhed  og  Under- 
støttelse i  hans  Punktion  som  Dirigent. 

Efler  Pormandens  Porslag  valgtes  dernæst  ligeledes  ved 
Akklamation  til  Sekretærer  de  Herrer  Banger  fra  Aar- 
hus og  Borch  fra  Kjebenhavn,  og  det  overdroges  de 
Samme   at  foretage  Revisionen  af  Poreningens  Regnskaber. 


2 


Dirigenlen  gav  derpaa  Ordet  til: 

Formanden:  Inden  Forhandlingerne  begynde,  skal 
der  efter  Vedtægterne  gites  en  kort  Udsigt  over,  hf  ad  der 
i  de  sidste  2  Åar  er  foregaaet,  Foreningen  vedkommende. 
De  ville  erindre,  åt  der  paa  sidste  Møde  fra  Doktor  Bentsen 
fremkom  et  Forslag  til  Sundhedsplejens  Fremme  ved  Be- 
lønninger for  Renlighed  og  Orden  i  de  arbeidende  filassers 
Boliger,  og  at  Forgamlingen  dengang  ansaa  denno  Sag  for 
at  være  nf  saa  stor  Vigtighed,  at  den,  gaaende  ud  fra,  at 
en  saadan  Foranstaltning  kunde  forberedes  ved  at  flremkalde 
en  klar  og  populær  Fremstilling  af  »Renlighedens  store 
Nytte  og  Betydning  for  Befolkningens  Sundhed  og  Velvære«, 
besluttede  for  en  saadan  kortfattet  Afhandling  over  dette 
Æmne  at  udsætte  en  Prisbelønning,  stor  150  Rd.  Be- 
styrelsen |trode  ikke  at  burde  paatage  sig  Bedømmelsen  af 
de  indkomne  Afhandlinger,  hvis  Antal  var  4,  og  den  henvendte 
sig  derfor  til  Professor  Hornemann  og  Justitsraad  S  c  b  1  e  i  s- 
ner  med  Anmodning  om  at  træde  sammen  med  et  Medlem 
af  Foreningens  Bestyrelse,  Dr.  Mourier,  i  en  Komite  til  de 
indkomne  Afhandlingers  Bedømmelse.  Komiteen  har  afgivet 
følgende : 

■eimiiebe 

af  fire   indkomne  Afhandlinger  om  Renligheds 

store  Nytte  og  Betydning  for  Befolkningens 

Sundhed  og  Velvære. 

Undertegnede,  der  af  den  almindelige  danske  Lægefor- 
enings Bestyrelse  vare  opfordrede  til  at  træde  sammen  i  en 
Komite  for  at  bedømme  de  indkomne  Afhandlinger  over 
det  af  Lægeforeningen  udsatte  Prisspørgsmaal,  nemlig  en 
populær  Afhandling  om  »Renlighedens  store  Nytte  og  Be- 
tydning for  Befolkningens  Sundhed  og  Velvære«,  have  søgt 
at  løse  det  os  betroede,  ærefulde  tiverv  paa  følgende  Maadec 

Efter  hver  for  sig  at  have  gjennemgaaet  de  indsendte 
4  Afhandlingen  og  derefter  afholdt  et  Møde  for  mundlig  at 
udvexle  vore  noget  afvigende  Meninger  ere  vi  blevne  enige 


s 

om  den  Erklæring,  at  ingen  af  Afhandlingeme  synes  ftild- 
atændigt  at  have  løst  den  stillede  Opgave,  forsaavidt  man 
bar  ønsket  en  po pulfer  Afhandling,  —  hvad  den  under 
Lvgemødet  stedftmdne  Diskussion  synes  at  antyde,  —  alt« 
saa  et  aørmest  for  Almuen  bestemt  Skrift,  med  det' For- 
maal  at  paavirke  og  belære  dende,  med  andre  Ord,  et  Skrift 
af  saadant  Omfang,  Form  og  Indhold,  at  det  vil  blive  læst 
og  finde  Indgang  hos  den  Klasse  af  Medborgere,  hvor  Ren- 
lighedens Mangler  især  kunne  iagttages  og  Følgerne  deraf 
nærmest  kunne  spores. 

Hvad  Omfanget  angaar,  er  der  stor  Forskjel  mellem 
de  indsendte  Arbeider;  navnlig  overgear  det  ene  af  dem, 
med  Mærket  ^T^T«,  alle  de  øvrige  i  saa  Henseende.  Det 
er  saa  stort  og  saa  vidtløftigt,  at  det  alene  af  denne  Grund 
vanskeligt  kan  komme  i  Betragtning,  løvrigt  fremhæver 
Forfatteren  selv,  at  han  nærmest  har  skreyet  for  de  mere 
dannede  Klasser,  for  de  Styrende  og  Ledeq^ée,  for  gjennem 
disse  og  de  kommuhale  Myndigheder  at  ^avne  Folket.  Vi 
firakjende  ingenlunde  dette  Arbeide,  der  maa  have  kostet 
megen  Tid,  den  Fortjeneste  at  indeholde  meget  Godt  og  at 
vidne  om  megen  Læsning  og  meget  Studium;  men  vi  have 
dog  fundet,  at  det  ved  Siden  af  det  Gode  ogsaa  indeholder 
en  Del  Gjentagelser,  enkelte  Feiltagelser  og  flere  voyeiige  Ud- 
talelser om  uafgjorte  Spørgsmaal. 

Af  de  øvrige  Afhandlinger  er  der  tvende,  som  omvendt 
udmærke  sig  ved  en  prisværdig  Korthed.  Den  første  af 
disse,  der  har  til  Motto  eller  Overskrift:  »Renlighedens 
store  Nytte  for  Befolkningens  Velvære«  er,  hvad  Formen 
(Sproget)  og  Indholdet  angaar,  og  ved  sine  mange  gode  og 
indtrængende  Bemærkninger  vel  skikket  til  at  paavirke  vor 
nuværende,  mere  vakte  Almne  og^ninde  den  om,  at  Fol- 
kets Styrke  ogsaa  bestaar  i  legemlig  Sundhed,  og  at  denne 
Sundhed  fremmes  ved  Renlighed;  men  Afhandlingen  lider 
dog  af  enkelte  væsenlige  Mangler,  Idet  Forflatteren  f.  Ex. 
har  glemt  at  omtale  Bortskaffelsen  af  Urenligheden  (Reno- 
yation),  ikke  omtaler  Utøi,  Sengeklæders  Udluftning,  Børnenes 

r 


RensniDg,  Sæbe,  hvwlig  Vask,  og  Intei  anfører  om  Urenlig* 
hedens  nærmere  Følger  m,  m. 

En  af  Undertegnede  har  dog  trot,  at  de  ovennævnte, 
i  hans  Øine  store  Fortrin,  som  denne  Afhandling  bar  frem- 
for de  øvrige,  kunde  gjøre  den  værdig  til  Belønning,  naar 
Forfatteren  søgte  at  rette  og  supplere  den  Nogel;  men  alle 
ere  vi  enige  i,  at  Maqglerøo  have  deres  Betydning,  hvad 
den  egenlige  Prisværdighed  angaar 

Den  anden  korte  Afhandling,  d€tr  er  indsendt  under 
Mærket  »Rusticus«,  har  ikke  de  Fortrin,  som  den  fore- 
gaaende,  men  vel  enkelte  Mangler.  Den  er  tilmed  altfor 
apboristisk  og  vil  neppe,.  —  selv  om  den  bliver  læai,  — 
gjøre  stor  Nytte. 

Endelig  er  der  en  Qerde,  vistnok  tenunelig  omfangsrig 
og,  hvad  Indholdet  angaar,  noget  udsvævende  Afhandling, 
med  Motto:  »II« ny  a  pas  un  médecin  etc«,  som  i  et  livligt 
og  ret  indtrængende  Sprog  analyserer  hele  Renlighedens 
Værd  og  Betydning  for  Sundhedspleien  og  derved  omtaler 
saa  godt  som  alle  de  vigtigste  Kapitler  af  baade  den.offen- 
lige  og  den  private  Hygieioe.  Sluttelig  anbefaler  Forfatteren 
de  af  praktiserende  Læge  Bentsen  paa  sidste  Lægefnødf» 
foreslaaede  kommunale  Renlighedsbelønninger,  hvilket  dog 
neppe  hører  med  til  Opgaven. 

Denne  Afhandling  er  i  filere  Henseender  meget  god,  og 
Forfatteren  er  vel  bekjendt  med  hele  Læren  om  Sundheds- 
pleien og  den  derhen  hørende  Statistik;  men  maaske  just 
denne  Omstændighed  har  forledet  ham  til  at  meddele  mere, 
end  der  var  nødvendigt,  og  fristet  ham  til  at  anføre  enkelte 
Erfaringer,  der  trænge  til  at  bekræftes  eller  ere  mindre 
korrekte.  Tilmed  ere  enkelte  vigtige  Punkter  enten  slet 
ikke  eller  for  løst  omtalte,  f.  Ex.  den  personlige  Renlighed, 
den  frie  Lufts  desinficerende  Indvirkning  m.  m.  Den  er 
imidlertid,  —  og  herom  ere  vi  alle  enige,  —  i  og  for  sig 
den  bedste  af  de  indsendte  Afhandlinger,  og  vi  h€;nstille 
derfor  til  den  ærede  Forsamling  om  den  —  trods  Arbeidets 
enkelte  Mangler  og  dets  mindre  populære  Indhold  og  større 
Omfang  — dog  vil  tilkjende  Forfatteren  Prisen.     Sker  dette 


og  skal  AfhandliDgen  trykkes,  bør  dog  i  hvert  Fald  det  sidste 
Afsnit,  om  ReBlfghedsbelønningerne,  udelades. 

■•rKMUwi.  Ifvrier.  Schlebiar. 

Da  Forsamliogeo  opfordredeis  til  at  yttre  sig  om,  hvor- 
vidt den  tiltraadle  Komiteens  ladstilliog  og>  tiiJkjeade  For-« 
fatteren  af  den  sidste  Afhandling  den  udsalte  Belønning, 
udtalte 

Etatsraad  Hansen:  Det  vil  jo  ikke  v«re  let  for  noget 
af  Medleoimerne,  der  ikke  har  havt  Leilighed  til  at  gjøre 
sig  bekjendt  med  Sagen,  at  have  nogen  begrundet  Mening 
om  den,  og  man  maa  vel  i  saa  Henseende  aldeles  stole  paa 
den  Komites  Dom,  som  har  havt  Skriftet  til  Gjennemsyn 
og  Drøftelse.  Skulde  jeg  som  personlig  iMening  yttre  Noget, 
var  det  det,  at,  om  Skriftet  end  ikke  opfylder  de  Fordringer, 
som  man  billigvis  kunde  stille  til  det,  saa  burde  man 
maaske,  da  det  er  det  første  i  sit  Slags,  ikke  være  saa  nøie- 
regnende;  hvis  del  kan  gjøre  nogen  Nytte,  var  det  Synd 
ikke  at  tilkjende  det  den  ubetydelige  Pris,  der  er  udsat  for 
det,  og  derved  skaffe  det  Udbredeåse  i  et  større  Publikum. 

Dr»  Mourier  gjorde  opmærksom  paa,  at  det  havde  været 
Bedømmelseskomiteens  Mening  at  anbefale  den  sidste  Af- 
handling til  at  blive  anset  værdig  til  Prisen  og  at  opfordre 
Forsamlingen  til  at  tilkjende  den  samme»  Komiteen  havde 
ikke  trot,  at  nogen  af  de  andre  Afhandlinger  kunde  komme 
saaledes  med,  at  den  burde  anbefUe  Prisens  Deling  eller 
foresiaa  nogen  yderligere  Pris  tilkjendt,  og  den  havde  heller 
ikke  villet  udtale  noget  Accessit,  som  jo  heller  ikke  havde 
Noget  at  betyde. 

Da  ikke  Flere  begærode  at  yttre  sig,  foretoges  Afstem- 
ning) og  enstemmig  tilkjendtes  den  udsatte  Pris  Af- 
handlingen med  Motto:  «ll  n*y  a  pas  un  médecin,  qui 
n'alt  eu  occasion  d*observer  les  funestes  effets  de  la  maU 
propreté  et  les  heureuses  conséquences  du  retour  k  la 
prop^eté*. 

Ved  den  forseglede  Billets  Aabniog  viste   det  sig,   at 


6 

Forfatteren  til  den  saaledes  prisbelønnede  Afhandling  var 
Hr.  praktiserende  Læge  Julius  Bentsen  i  HørshoUn. 

Formanden:  Det  belønnede  Prisskrift  er  nu  For- 
eningens Eiendom,  og  det  blev  paa  forrige  Møde  bestemt, 
at  det  skulde  udgives  paa  Foreningens  Bekostning.  Der 
maa  vel  tages  Beslutning,  om  Skriftet  skal  bringes  i  Bog- 
bandelen  eller  omsendes  til  Kommunerne,  eller  paa  hvilken 
Maade  man  vil,  at  det  skal  udbredes. 

Bentsen  bemærkede,  at,  da  han  ifjor  havde  hragt  denne 
Sag  frem  og  den  var  bleven  modtagen  med  Velvillie,  havde 
ban  anset  det  for  sin  Pligt  at  give  et  Indlæg  i  Sagen;  han 
havde  trot,  at  der  vilde  være  indkommet  flere  Afhandlinger, 
end  der  var,  og  han  havde  ikke  bavt  nogen  Tanke  om,  at 
hans  Afhandling  vilde  blive  foretrukken.  Han  ønskede  der- 
for ikke,  at  hans  Afhandling  blev  offeniiggjort  i  den  Form, 
den  nu  havde,  og  vilde  udbede  sig  af  Forsamlhigen  Til- 
ladelse til  at  foretage  enkelte  mindre  Forandringer  og  For- 
kortelser i  den« 

Etatsraad  Dahlerup  foreslog,  at  det  overdroges 
Komiteen  paa  Foreningens  Vegne  at  forhandle 
med  Bentsen  desangaaende. 

Eflerat  Mourier  paa  Komiteens  Vegne  havde  erklæret, 
at  den  ikke  havde  Noget  derimod  at  erindre,  og  tillige 
havde  gjort  opmærksom  paa,  at  Komiteen  i  Slutningen  af 
sin  Bedømmelse  havde  udtalt,  at  det  sidste  Afsnit,  om  Ren- 
lighedsbelønningerne,  i  hvert  Fald  burde  udelades,  og  at  den 
maatle  fastholde  dette,  i  hvilken  Henseende 

Bentsen  erklærede  sig  villig  til  at  rette  sig  efter 
Komiteen, 

vedtoges  Dahlerups  Forslag. 

Giersing  trode  ikke,  at  Forsamlingen  kunde  have 
nogen  begrundet  Dom  om,  hvorledes  Skriftet  burde  ud- 
bredes, om  gjennem  Boghandelen  eller  ved  Omdeling  blandt 
Selskabels  Medlemmer  eller  i  en  videre  Kreds;  det  var  et 
Spørgsmaal,  som  Komiteen  bedst  kunde  have  en  Mening 
om ,  og  han  foreslog  at  give  den  Bemyndigelse  til  at  be- 
stemme Oplagets  Størrelse. 


iVii»urier  foreslog  at  bemyndige  Foreoingens  Be- 
9.tyrelse  til  at  foretage  det  Fornedoe  med  Hensyn 
m  Trykningen  og  Omdelingen  af  Skriftet,  da 
dette  nsrmeøt  kunde  betragtes  som  en  Bestyvelsessag. 

Guldberg  sluttede  sig  til  dette  Forslag;  forsaavidt 
Foneniagens  Kasse  kande  bære  UdgiAeme,  forekom  det  ham 
for  Foreningens  Skyld  rigtigt,  at  der  blev  trykt  saamange 
Eiemplarer  som  muligt,  og  aft  de  kom  i  saa  maage  kom- 
munale Myndigheders  Hænder  som  muligt. 

Mouriers  Forslag  vedtoges. 

Formanden:  Jeg  skal  dernæst  tillade  mig  at  fort- 
sætte Beretningen  om,  hvad  der.  Foreningen  vedkommende 
er  passeret  siden  forrige  Møde.  Dengang  truede  Gboleraen 
vort  Lands  Grændser,  og  det  blev  oplyst  ved  Medet,  al 
mange  Foranstaltninger,  som  Lovgivningen  hjemlede,  sig- 
tende til  at  afværge  Gholeraens  Indtrængeii  i  Landet,  ikke 
bleve  overholdte  eller  iagttagne.  Man  blev  derfor  enig  om 
at  vedtage  en  Resolution,  hvorved  man  tillod  sig  »at 
henlede  det  kgl.  SundhedakoUegiuns  Opmærksomhed  paa 
<let  Hensigtsmæssige  i  at  anmode  Juetitsmiaisteriet  om  at 
indskærpe  alle  Vedkommende  at  tage  enhver  Forholdsregel, 
eom  i  Overensstemmelse  med  den  bestaaende  Lovgivning 
kan  træffes  for  at  afværge  navnlig  Choleræos  Indtrængen  og 
Udvikling  i  Landet*.  —  Jeg  meddelte  nogle  Dage  efter 
Mødet  Sundhedskollegiet  denne  Resolution,  og  under  16de 
September  svarede  Kollegiet,  at  det  under  Ilte  August 
havde  gjort  en  med  Forsamlingens  Ønske  overensstemmende 
Indstilling  til  Justitsministeriet. 

Ved  samme  Leiligbed  meddelte  jeg  Sundhedskollegiet 
en  anden  Resolution,  som  ogsaa  var  bleven  vedtagen 
paa  Mødet,  og  som  indeholdt  en  «Anmodning  til  det  kgl. 
Sundhedskollegium  om  at  virke  hen  til,  at  §  10  af  Frdn.  af 
4de  December  1672,  jfr.  Kanoellipl.  af  Hde  Mai  1813,  maa, 
som  ikke  længere  tidssvarende,  blive  satudafKrlift*.  Sund- 
hedskollegiet svarede  mig  derpaa,  ligeledes  under  16de  Sep- 
tember, saaledes:  »Med  Hensyn  til  den  anden  Resolution, 
at  Kollegiet  skulde  anmodes  om  at  virke  beo  til,  at  §  10  i 


a 


Frdn.  af  ide  December   1672,  jfr.  Kanoellipl.  at  IMe  Mai 
1813,   inaa,  som  ikke  tangere  tidssvarende,  blive  sat  ud  af 
Kraft,  floder  Kollegiet  sig  foranlediget  til  at  gjøre  opmærk* 
som  paa,  at  det  ikke  er  aldeles  klart,  om  Meningen  er,  al 
de  nævnte  Lovbestemmetoer  uden  videre  skulle  aldeles  bort- 
falde,  eller  de  skulle  erstattes  ved  nye,   til  de  nuværende 
Forhold  mere  svarende  Bestemmelser.    Tilsigtes  det  Første, 
vil  der  kunne  anføres,  at  derved  opstaar  et  Hul  i  den  bq 
bestaaende  Lovgivning,  og  at  det  i  alt  Fald  vilde  være  nød- 
vendigt, at  der  gaves  Bestemmelser  om,  paa  hvilken  Maade 
Tvistigheder  mellem  Lægen  og  Patienten  om  Salærets  Stør- 
relse vilde  være  at  afgjøre.     Er  det  derimod  Meningen,  al 
andre  Bestemmelser  skulle  gives   om  Lægernes  Honorar  i 
deres   private  Praxis,   skal  Kollegiet  bemærke,   at  dette  er 
en  Sag,  som  allerede  for  lang  Tid  tilbage  har  været  bragt 
paa  Bane,  og  mod  hvilken  flere  Betænkeligheder  ere  blevne 
anførte,  i  hvilken  Henseende  Kollegiet  skal  henvise  til  Kan- 
celliskrivelse til  Kollegiet  af  8de  Marts  1825.    I  ethvert  Til- 
fælde vil  Forandring  i  den  Retning,  Resolutionen  antyder, 
ei  kunne  ske  uden  ved  Lov,  der  hæver  eller  forandrer  de 
nævnte  ældre  Lovbestemmelser,   og  Sagen  vil  altsaa  blive 
Gjeostand  for  Forhandling  saavel  med  Regeringen  som  paa 
Rigsdagen.     Forat  den    kan  bringes   dertil,  maa  Kollegiet 
imidlertid  anse  det  ønskeligt,  at  der  foreligger  et  motiveret 
Forslag,   der  navnlig    påaviser   Grundene  til  den  attraaede 
Forandring  i  Lovgivningen,  og  Kollegiet  skal  derfor  anmode 
Dem  om  at  foranledige  et  saadant  udarbeidet.    Naar  det  da 
hidkommer  til  Kollegiet,   vil  dette  først  kunne  tage  denne 
Sag  under  Behandling*.  —  Under  12te  November  indsendte 
jeg  derpaa  følgende  Skrivelc(e  til  Sundhedskollegiet:     »Det 
høie  Kollegium  har  ved  Skrivelse  af  16de  September  d.  A. 
anmodet  mig  som  Formand  for  den  almindelige  danske  Læge- 
forening om,   i  Anledning  af  den  paa  Foreningens  Møde 
den  25de  August  d.  A.   vedtagne  Resolution,    »at  Kollegiet 
skulde  anmodes  om  at  virke   hen  til,    at  g  10  af  Frdo.  af 
4de  December  1672,  jfr.  Kancelliplakat  af   Ude  Mai  181S, 
maa,  som  ikke  længere  tidssvarende,  blive  sat  ud  af  Kraft*  — 


9 

i  al  foranledige  adarbeidet  et  moliveret  Forslag,  der  navDlig 

i  paayiaer  Grundene    tii  den  attraaede   Forandring  i  Lovgiv* 

ningen.    Jeg  skal,  idet  jeg  efterkommer  denne  Anmodning, 

I  strax  bemærke,  at  jeg   ved  Udarbeidelsen  af  denne  Frem- 

stilling anser  mig  forpligtet  til  at  holde  mig  nøie  til  de  paa 
ovennævnte  Møde  stedfundne  Forhandlinger,  til  hvjlke  jeg 
derfor  tillader  mig  at  henvise.  —  Frdn.  af  4de  December 
1672  §  10,  sammenholdt  med  Kancellipl.  af  14de  Mai  1813, 
afgiver  som  bekjendt  den  eneste  Rettesnor  for  privat  Syge- 
behandlings lovmæssige  Betaling.  Men  paa  Grund  af  deres 
.  Ælde  og  Ufuldstændighed  have  disse  Lovbestemmelser  alle- 
rede længe  været  erkjendte  for  ikke  at  være  tidssvarende, 
hvorfor  det  kgl.  Snndhedskolleginm  under  15de  November 
1824  indgik  til  det  danske  Kancelli  med  et  Udkast  tU  en  ny 
Lægetaxt,  der  dog  ikke  antoges  af  de  i  Kancelliskrivelsen  af 
8de  Marts  1826  anførte  Grunde.  »I  de  enkelte  Tflfælde«,  -- 
hedder  det  i  denne  Skrivelse,  —  thvor  Lægen  og  Patienten 
ei  paa  anden  Maade  kan  komme  overens,  staar  det  derhos 
Lægen  aabent  at  faa  sit  Salær  bestemt  ved  Domstolene, 
der  dog  ligesom  ellers,  hvor  der  tvistes  om,  hvad  der  er 
billig  Betaling  for  et  Arbeide,  hvorfor  Betalingen  hverken  er 
bestemt  ved  Taxt  eller  ved  nøiagtig  Akkord,  og  som  Retten 
ei  selv  er  istand  til  at  taxere,  ordenligvis  maa  følge  Sag- 
kyndiges Mening,  iblandt  hvilke  det  kgl.  Sundhedskollegiom 
udgjør  den  høieste  Autoritet«.  —  Retssager  mellem  danske 
Læger  og  deres  Patienter  høre  Gud  ske  Lov  til  Sjelden- 
hederne,  og  der  hengik  derfor  lang  Tid,  før  Domstolene 
kom  til  at  underkaste  denne  Udtalelse  en  nærmere  Prøvelse. 
Dette  skete  ved  den  kjøbenhavnske  Gældskommissions  Dom 
af  20de  lult  1864  (jfr.  Ugeskrift  for  Læger  af  27de  August 
1864),  hvorved  en  Læge  fik  sit  Honorar  bestemt  efter  Frdn. 
af  4de  December  1672  g  10,  sammenholdt  med  Plakaten 
af  Ude  Mal  1813,    udenat   Sundhedskollegiet    eller 

I  nogen  anden  Sagkyndig  blev  hørt.     Spøgsmaalet  om 

Betalingen  for  privat  Sygebehandling,  naar  den  skal  fast- 
sættes af  Domstolene,  er  saaledes  atter  kommet  paa  Dags- 
ordenen, og 


\0 

da  Lægestanden  efter  bin  Dom  ikke  længere  kan  to<lft 
eig  betrygget  ved  de  BilligbedebenByn ,  som  Kancelliskrivel- 
sen af  8de  Marts  1826  giver  Domstolene  Anvisning  paa  al 
tage;  da  det  tvertimod  er  at  befrygte,  at  Lægen  oftere  vil 
blive  indviklet  i  Retstrætter  om  Honorarets  Størrelse,  naar 
det  fø(pt  bliver  bel^endt,  at  der  bestaar  en  Taxt,  som 
kun  hjemler  Lægen  en  langt  ringere  Betaling  end  den,  der 
i  Almindelighed  fordres,  og  da  det  endelig  ikke  kan  be- 
nægtes, at  de  paagældende  Lovbestemmelser  ere  forældede 
og  ubillige, 

saa  besluttede  den  almindelige  danske  Lægeforening  at 
andrage  paa  disse  Lovbeetemmelsers  Ophævelse.  —  Læge- 
foreningen anerkjender  Vægten  af  de  Grunde,  som  tale  imod 
{fastsættelsen  af  en  Taxt  for  Lægens  private  Praw,  og  deo 
ønsker  derfor  ikke  de  nævnte  Lovbestemmelser  erstattede 
ved  nye.  JMen  den  betragter  det  som  en  Selvfølge,  at,  naar 
der  ingen  Taiit  existerer,  maa  Domstolene  i  paakommende 
Tilfælde  ansætte  Lægens  Honorar  efter  Billigbed,  ligesom 
for  Sagførernes  Vedkommende,  og  den  ser  ingen  Fare  deri, 
da  Betten  ordenligvis  ikke  kan  taxere  Lægens  Arbelde,  men 
maa  følge  Sagkyndiges  Mening  (jvfr.  ogsaa  herom  Kancelli- 
skrivelse af  8de  Marts  1825).«  —  I  Skrivelse  af  Ilte  Decem- 
ber underrettede  Kollegiet  mig  derefter  om,  at  det  faodt,  at 
der  var  overveiende  Grunde  til  for  Tiden  ikke  at  foretage 
Noget  i  denne  Sag.  —  Jeg  tror  ikke,  at  denne  Afgjøreise 
var  overeensstemmende  med,  hvad  Lægeforeningen  havde 
ønsket  eller  ventet,  og  jeg  skal  derfor  henstille,  om  det  ikke 
vilde  være  rigtigt  igjen  at  optage  denne  Sag  i  en 
eller  anden  Form. 

Dirigenten  spurgte,  om  Nogen  ønskede  at  udtale  sig 
om  denne  Sage  Gjenoptagelse  og  eventuelt  om  Maaden, 
hvorpaa  den  skulde  optages. 

Krebs  (Skjelskør):  Jeg  anser  det  foreliggende  Spørgs- 
maal  for  at  være  af  eaa  indgribende  Betydning  for  bele  den 
danske  Lægestand,  at  det  paany  bør  tages  under  Overveielae 
og  Sagen  paany  indsendes  til  Kollegiet.  Om  Formen  og 
Maaden  kan  der  maaske   være  nogen  Uenighed;   men  jeg 


11 

tror  ikke,  al  man  bar  lade  dei  bero  i  denoe  Sag,  forend 
man  bar  faaet  en  Resolution  elier  en  Lov,  der  giver  Læge«- 
standen  samme  Ret  som  enhver  Anden,  der  ernsdrer  sig 
ved  sin  Gjeroing.  Lægestanden  er  snart  den  eneste,  der  I 
saa  Henseende  er  sat  udenfor,  hvad  der  i  almindelig  For- 
stand kaldes  Lov  og  Ret;  Lægen  har  ikke  Lov  til  at  sætte 
en  bestemt  Betaling  for  sit  Arbeide,  og  den  Strenghed, 
hvormed  vi  i  saa  Henseende  ere  stillede,  tror  jeg,  er  ene- 
ataaende  for  vort  Land. 

Bentsen:  Medens  jeg  fhldstændig  billiger,  at  denna 
Sag  blev  bragt  frem  paa  forrige  Mede,  og  er  enig  med  den 
foregaaende  Taler  om,  at  det  er  saa  at  sige  en  Nødvendig- 
bed  at  fiaa  Sagen  ordnet,  er  det  paa  den  andeo  Side  et 
Spørgsmaal,  om  det  er  klogt  at  reise  denne  Sag  i  dette 
Øieblik,  hvor  man  i  andre  Retnioger  søger  at  komme  Læge- 
standen tillivs  og  mulig  vil  benytte  den  til  at  reise  en  Agi- 
tation i  en  anden  Retning. 

Dirigenten  oplyste  efter  at  have  gjort  en  Undskyld- 
ning for,  at  ban  som  Dirigent  tog  Ordet,  at  der  nu  atter 
forelaa  et  Tilfælde,  hvor  en  Læge  havde  været  nødsaget  til 
at  indanke  Spørgsmaaiet  om  sit  Honorar  for  Domstolene. 
Lægen  havde  gjort  4  Sygebesøg  og  havde  derfor  skrevet  en 
Regoing  paa  2  Rd.;  Sundhedskoliegiet  blev  raadspurgt  og 
erklærede,  at  det  efter  dets  Skøn  var  en  billig  Fordriog; 
men  Retten  dømte,  at  der  tilkom  ham  1  Rd.  4  Mk.  Dok- 
tor Bentsen  siger,  at  man  skal  lade  denoeSag  hvile,  fordi 
man  for  Tiden  er  tiibeielig  til  at  gaa  Lægestanden  nær; 
men  jeg  tror,  at  det  ikke  godt  kan  blive  værre,  end  det  er. 

Mourier:  Det  forekommer  mig,  at  Forsamlingen  med 
Hensyn  til  den  foreliggende  Sag  kunde  flnde  sig  foranlediget 
til  for  det  Første  at  udtale,  at  vor  Formand  har  udført  det 
ham  paalagte  Hverv  i  allé  Henseender,  som  vi  kunde  ønske 
{Bifald),  og  at  det  altsaa  ikke  kan  lægges  barn  til  Last,  at  Re- 
sultatet ikke  er  blevet,  hvad  Forsamlingen  bar  ønsket  og  endnu 
ønsker.  Dernæst  vil  jeg  foreslaa,  at  Forsamlingen  be- 
myndiger Lægeforeningens  Formand  til  at  indgaa 
med  en  Skrivelse  til  Sundhedskoliegiet,  hvori  ud- 


12 


tales,  at  Forsamlingen,  efterat  den  stedfundne 
Brevvexling  og  det  af  Snndhedskollegtot  givne 
Svarer  den  meddelt,  vedbliver  at  fastholde  den  Me- 
ning og  det  Ønske,  der  tidligere  er  udtalt,  og  der- 
med paany  overgiver  Sagen  til  Rollegiet. 

Da  Ingen  begærede  at   yttre  sig  om  det  stillede  For-' 
slag,  sattes  det  under  Afstemning  og 
yed toges  imod  kun  en  Stemme. 

Formanden:  Det  vil  være  Foreningen  bekjendt,  a€ 
jeg  sidste  Foraar  som  Lægeforeningens  Formand  blev  ind- 
budt af'  det  medicinske  Selskabs  hygieiniske  Komite  til  at 
deltage  i  Forhandlingen  om  Revisionen  af  Sygelisterne, 
og  At  jeg  modtog  denne  Indbydelse  og  overværede  det 
Mede  t  Kjøben^avn,  hvori  denne  Revision  ftildførtes.  Ind- 
bydelsen kom  saa  sent,  at  jeg  ikke,  hvad  jeg  havde  ønsket, 
fik  Leilighed  til  at  Indhente  Kredsforeningernes  Mening,  men 
maatte  lade  mig  nøie  med  at  skrive  til  enkelte  Læger  i 
Landets  forskjellige  Egne  og  udbede  mig  deres  Betragtning 
om  denne  Sag.  Jeg  modtog  ogsaa  mange  værdifulde  Vink, 
som  jeg  takker  de  ærede  Herrer  for,  der  saa  hurtigt  efter- 
kom min  Opfordring,  og  som  jeg  paa  bedste  Maade  søgte 
at  gjøre  frugtbringende  paa  hint  Møde.  Jeg  havde  imidlertid 
smigret  mig  med,  at  Sagen  vilde  være  bleven  forebragt  nær- 
værende Forsamling,  førend  Sygelisterne  traadte  i  Kraft;  jeg 
anmodede  de  to  tilstedeværende  Medlemmer  af  Sundheds- 
kollegiet,  Professor  Hornemann  og  Stabslæge  Djørup,  om 
at  bevirke,  at  dette  skete,  og  jeg  trode  at  have  modtaget 
deres  Løfte  derom,  og  derhen  har  jeg  ogsaa  besvaret  for- 
skjellige Spørgsmaai,  der  ere  rettede  til  mig  om  Mødets 
Resultat.  Jeg  antager,  al  de  Herrer  eller  Rollegiet  ikke  har 
fondet  sig  foranlediget  til  at  opfylde  dette  Ønske,  som  dog 
var  saa  naturligt  og  billigt,  da  det  er  fra  vor  Forening,  al 
disse  Sygelister  oprindelig  ere  udgaaede,  og  jeg  skulde  dob- 
belt beklage  det,  hvis  det  var  et  Tegn  paa,  at  Kollegiet  ikke 
var  tilbøieligt  til  at  høre  Lægeforeningens  Stemme.  Jeg  skaft 
i  det  Hele  taget  udtale  det  Ønske,  at  Snndhedskollegiet  af 
og  til  vilde  forelægge  os  saadanne  Sager  til  Afgjørelse,  som 


egne  sig  til  Qverveielse  i  vore  PorsamliDger;  jeg  tror,  at 
en  saadan  Tillid  til  Foreningen  vil  blive  paaekønnel,  jeg 
tror,  at  den  vil  bidrage  til  at  fremkalde  en  god  og  besindig 
Aand  i  vore  Forsamlinger,  og  jeg  tror  endelig,  at  den  vil 
være  til  fælles  Oavn  for  den  Sag,  hvorfor  saavel  vor  For- 
ening som  Sundbedskollegiet  arbeider. 

Djørup:  Efter  at  have  forudskikket  den  Bemærkning, 
at  ban  dengang  ikke  havde  overværet  det  omtalte  iMøde  som 
Medlem  af  SundhedskoUegiet,  men  som  valgt  Medlem  af  den 
Komite,  der  skulde  bedømme  Sygeiisterne ,  udtalte  ban,  at 
han  havde  været  af  den  Formening,  at  det  var  efter  fælles 
Overenskomst,  at  Sagen  var  bleven  ordnet,  som  den  var,  og 
det  undrede  ham  derfor  at  børe  en  Slags  Bebrejdelse  imod 
SundhedskoUegiet  fra  Formandens  Side. 

Herom  vexledes  endnu  et  Par  Repliker  mellem  For- 
manden, —  der  udtalte,  at  han,  før  Mødet  skiltes,  havde 
bedet  Hornemann  om,  at  Sagen  maatte  blive  Lægeforeningen 
forelagt,  og  mmdede  om,  at  Hornemann  havde  meddelt 
Djørup  dette  og  bemærket,  at  der  vel  ikke  kunde  være 
Noget  derimod  at  erindre,  •—  og  Djørup,  hvoraf  fremgik  som 
Resultat,  at  det  ikke  var  overensstemmende  med  den  skete 
Aftale,  at  de  nye  Sygelister  ved  Cirkulærer  vare  satte 
i  Kraft  for  Landets  Vedkommende  uden  at  være  Forsam- 
lingen forelagte. 

Formanden:  Med  Hensyn  til  Foreningens  indre 
Liv  har  jeg  Intet  at  berette,  da  der  ikke  er  kommet  Noget 
til  Bestyrelsens  Kundskab  om  Kredsforeningernes  Virksom- 
bed. At  den  ikke  har  været  stor,  kan  vel  sluttes  deraf,  at 
kun  en  enkelt  af  dem,  Aalborg  Kredsforening,  er  frem- 
kommen med  Forslag  til  en  Forhandlingsgjenstand ,  nemlig 
det  paa  Programmet  opførte  »Udkast  til  en  ny  Vakcifiations* 
attest«.  —  Endvidere  er  der  indkommet  Belauikning  fra  den 
vestsjællandske  Lægeforening  om  Kvaksalveriet. 

Foreningen  har  ved  Dødsfald  mietet  ikke  faa  Medlemmer, 
siden  vi  sidst  vare  samlede.  Jeg  skal  blandt  dem  fortrinsvis 
fremhæve  Professorerne  Ballin  og  Levy,  fordi  de  med 
Btor  Interesse  omfattede  vor  Forening,  ventede,  at  den  kunde 


14 


gjøre  Gavn,  og  vare  jævnlige  Gæster  ved  vore  Møden 
Navnlig  skylder  Foreningen  Levy  meget,  da  han  baade  som 
Formand  og  Dirigent  har  vidst  at  føre  vore  Forhandlinger 
find  paa  det  gode  Spor,  hvori  de  senere  ere  vedblevne  at 
gaa.  Han  vil  længe  mindes  og  savnes  blandt  Foreningens 
ældre  Medlemmer. 

Antallet  af  Foreningens  Medlemmer  beløber 
sig  for  Tiden  til  192;  roen  Listerne  ere,  som  jeg  forrige 
Gang  bemærkede,  meget  upaalidelige ,  da  Kontingentet  ind* 
løber  uregelmæssigt  og  det  derfor  ikke  er  godt  at  vide,  om 
en  Læge,  som  i  lang  Tid  ikke  har  betalt  Kontingent,  endnu 
er  Medlem  eller  ikke. 

Med  Hensyn  til  den  oekonomiske  Status  skal  jeg 
endnu  kun  bemærke,  at  efter  Regnskabet  for  1864—65  har 
Foreningen  en  kontant  Beholdning  af  215  Rd.  Omtrent 
llgesaa  meget  er  senere  indkommet,  og  det  meste  af  Kon- 
tingentet for  1866  er  endnu  udestaaende. 

Efter  en  Diskussion  om,  i  hvilken  Orden  Sagerne 
skulde  behandles,  under  hvilken 

Uldall  foreslog  at  tage  Spørgsmaalet  om  Kvaksalver- 
lovens  Ophævelse  først; 

Djørup  derefter  foreslog  at  tage  Spørgsmaalet  om  Ud- 
sigterne for  Lægerne  her  i  Landet; 

G  i  er  si  ng  udtalte,  at  det  som  Nr.  1  opførte  Udkast 
til  en  Lov  om  Sygepleien  ikke  var  et  Forslag  af  ham  i  den 
Forstand,  at  han  havde  foreslaaet,  at  det  skulde  forhandles 
paa  Lægemødet,  men  at  det  var  Bestyrelsen,  der,  udenat 
han  havde  nogen  Del  deri,  havde  bragt  det  frem; 

Bentsen  foreslog  at  dele  denne  Sags  Behandling  saa- 
ledes,  at  der  ved  Mødets  Slutning  nedsattes  en  Komite,  der 
havde  at  stille  Forslag  til  en  Udtalelse  af  Forsamlingen^ 
over  hvOket  Forslag  der  først  skulde  afstemmes  den  føl- 
gende Dag; 

Krebs  støttede  dette  Forslag,  men 

Formanden  henstillede  først  paa  et  senere  Tidspunkt 
at  tage  Beslutning  om  Bebandiingsmaaden  af  Sagen,  hvorefter 


15 

Bentsen  tog  sit  Forslag  tilbage,  -^ 
vedtoges  det  at  behandle  Sagerae  i  den  Orden,  hYori 
de  nedenfor  findes  anførte. 

I.    IraksalTerUreies  tph»Telse  •g  Vdkasl  til  en  Le?  en 
Sjgepleien. 

Der  var  til  denne  Sags  Behandling  trykte  omdelt  pa& 
Medlemmernes  Pladser  følgende  to  Lovudkast: 

1)  »Udkast  til  Lov  om  Sygepleien  i  Danmark«  af 
Stiflslæge  G.  M.  Giersing,  se  Ugeskrift  for  Læger  3die 
R  .111.  S.  17. 

2)  Det  norske  Udkast  til  Lov  angaaende  Personer, 
der  uden  at  have  underkastet  sig  den  for 
Læger  anordnede  medicinske  Embedsexamen 
befatte  sig  med  at  tage  Syge  i  Kur,  se  Ugeskrift 
for  Læger  3die  B.  HI.  S.  34. 

Formanden:  Mine  Herrer!  For  6  Aar  siden  var 
denne  Sag,  —  om  just  ikke  i  Formen  den  samme  som  nu, 
.saa  dog  omtrent  den  samme,  —  Gjensland  for  Forhandling 
paa  Mødet  i  Aarhus.  Dengang  blev  Sagen  drøftet  med  Dyg- 
tighed og  Talent  af  dem,  der  holdt  paa,  at  Alt  skulde  ved- 
blive ved  det  Bestaaende,  og  Angriberne  af  Kvaksalverlovene 
holdt  sig  meget  tilbage  og  indtoge  en  iagttagende  Stilling. 
Det  kom  paa  hint  Møde  ikke  til  nogen  Afstemning,  idet 
man  ikke  trode,  at  Sagen  var  tilstrækkelig  moden  til  at 
tage  en  Beslutning,  hvorom  det  store  Flertal  kunde  enes ;  men 
siden  ere  Forholdene  blevne  væsenlig  forandrede,  og  navnlig 
i  de  sidste  Aar  er  der  foregaaet  en  Del,  som  tyder  paa,  at 
Lovgivningsmagten  er  ifærd  med  at  løse  Spørgsmaatet.  Ved 
Behandlingen  af  den  borgerlige  Straffelov  blev  Straffen  for 
Kvaksalveri  strøgen,  og  under  en  Diskussion,  som  senere 
fandt  Sted  i  Anledning  af  en  Forespørgsel,  erklærede  Ju- 
stitsminister Leuning,  at  han  vilde  søge  Underretning  fra 
andre  Lande  om,  hvorledes  disse  Forhold  vare  ordnede,  og 


16 


derefter  tage  Sagen  under  Overvetelse.  Endvidere  fremkom 
i  aidsle  Session  en  Forespørgsel  fra  RigsdagsmaDden  for 
Skanderborg  Amts  2den  Valgkreds  (Reinholdt  Jensen), 
som  lød  saaledes:  »Agter  den  bøitagtede  Justitsminister  i  den 
nærmeste  Fremtid  at  forelægge  Rigsdagen  Forslag  tU  For* 
andring  i  den  bestaaende  Kvaksalverlovgivning?«  Den  ftin- 
'  gerende  Justitsminister  svarede  derpaa,  at  Sagen  fremdeles 
var  under  Overveielse  i  Justitsministeriet^  og  at  ban  ansaa 
det  for  rimeligt,  at  der  i  en  ikke  Qern  Fremtid  vilde  blive 
forelagt  Repræsentationen  et  Lovforslag  til  en  liberal  For- 
andring af  Kvaksalverlovgivningen ,  navnlig  i  samme  Ret- 
ning, hvori  det  norske  Lovudkast  gik.  Dette  bar  bevæget 
Bestyrelsen  til  atter  at  forelægge  Forsamlingen  denne  Sag, 
^g  jeg  tror,  at  den  har  gjort  det  i  Samstemning  med  Fler- 
tallet af  Lægerne,  da  der  fra  de  forskjellige  Leire,  baade  fra 
Forsvarerne  og  Hra  Angriberne  af  Kvaksalverloven,  er  yttret 
Forundring  over  den  Stilling,  som  Lægerne  indtage  til 
Sagen,  som  om  den  ikke  mere  interesserede  dem.  Det  kan 
nu  ikke  siges^om  Angriberne  af  Kvaksalverlovgivningen ,  at 
de  ville  omstyrte  det  Bestasteode  uden  at  bave  noget  Andet 
at  sætte  istedetfor;  thi  der  foreligger  denne  Gang  saavel  et 
Lovudkast  af  Stiftslæge  Gier  sin  g  som  det  norske  Lovudkast, 
hvilke  Lovudkast  Foreningens  Bestyrelse  har  trot  det  hen- 
sigtsmæssigt at  l^de  trykke  og  omdele  paa  de  Herrers 
Pladser. 

Etatsraad  Hansen:  Det  er  nogle,  om  Jeg  saa  maa 
sige,  historiske  Oplysninger  til  denne  Sag,  som  jeg  skal 
itillade  mig  at  forudskikke  dens  Behandling.  Det  er  maaske 
ikke  Pluraliteten  af  Lægerne  bekjendt,  at  der  af  Justits- 
ministeriet har  været  udarbeidet  et  Forslag  til  en  Forandring 
1  den  bestaaende  Kvaksalverlovgivning,  og  al  dette  Forslag 
allerede  i  Slutningen  af  forrige  Aar  blev  forelagt  Sundheds- 
kollegiet  til  Prøvelse.  Forbaadliugerue  om  denne  Sag  bleve 
-ioiidlertid  ikke  trykte  i  Sundhedskollegiets  Aarsberetmng,  da 
man  maatte  anse  Sag^n  for  endnu  svævende,  og  jeg  har 
derfor  erkyndiget  mig  om,  hvorvidt  det  maatte  være  et  Brud 
paa  Diskretion  at  give  nogle  Oplysninger  angaaende  denne 


17 

Sags  StilliDg  indtil  Dato.  Der  blev  svaret,  at  der  Intet  liunde 
være  tilhinder  derfor,  og  jeg  skal  derifor  tillade  mig  kortelig 
at  meddele,  at  det  Forslag,  som  af  Ministeriet  blev  sendt 
til  Sundhedskollegiet,  blev  tilbagesendt  Justitsministeriet  med 
den  Bemærkning,  at  man  antog,  at  dette  Forslag  var  mindre 
vel  skikket  til  at  løse  Spergsmaalet ;  man  havde  i  flere 
Henseender  grundet  Betænkelighed  ved  at  bifalde  det,  og 
man  henstillede  derfor  til  Justitsministeriet,  hvorvidt  det 
enten  maatte  omarbeide  Sagen  eller  idetmindste  tage  Hensyn 
til  de  af  Kollegiet  gjorte  Bemærkninger.  Justitsministeriet 
lod  da  Sagen  hvile ;  men  jeg  ved,  at  der  nu  atter  er  under 
Arbeide  eller  maaske  allerede  er  udarbeidet  et  nyt  Forslag 
af  Ministeriet  til  en  Omordning  af  den  bestaaende  Kvak- 
salverlovgivning.  Hvorledes  dette  Forslag  er  i  Enkelthederne, 
kan  jeg  naturligvis  ikke  vide;  jeg  ved  kun,  at  det,  som 
allerede  af  Justitsministeren  i  Anledning  af  en  Forespørgsel 
yttret,  i  flere  Hovedtræk  vil  nærme  sig  til  det  norske  Lov- 
udkast. Jeg  skal  endnu  kun  tillade  mig  at  bemærke,  at  det 
i  Ministeriets  tidligere  Forslag,  som  blev  taget  tilbage,  var 
yttret,  —  hvad  jeg  antager,  at  Alle  ville  være  enige  om,*  — 
at  man  ikke  kunde  gaa  ind  paa  aldeles  at  frigive  Læge- 
praxis;  det  fandtes  ikke  i  noget  europæisk  Land,  og  man 
havde  Exempler  paa,  —  navnlig  i  England,  —  at  man  havde 
gjort  store  Anstrengelser  for  at  komme  tilbage  fra  det,  der 
der  nærmede  sig  til  en  ubunden  Frihed  til  at  praktisere, 
og  at  det  var  lykkedes.  Det  er  derfor  ikke  Justitsministeriets 
Mening,  at  Lovforslaget  skulde  gaa  i  den  Retning;  men 
videre  kan  jeg  ikke  sige  om,  hvad  Ministeriet  tilsigter  med 
det  Forslag,  som  det  nu  agter  at  fremkomme  med.  Jeg 
skal  tillade  mig  at  henstille  til  Forsamlingen,*  om  det,  da 
Sagen  nu  paa  en  Maade  er  i  sin  Vorden,  ikke  vilde  være 
rigtigst,  at  man  indskrænkede  sig  til  at  yttre  sig  i 
Almindelighed  om  de  Principer,  som  bør  lægges 
til  Grund  for  en  Forandring  i  vor  Kvaksalver- 
lovgivning, uden  at  tabe  sig  i  Detaillen,  hvilket  i  mange 
Henseender  kunde  forstyrre  eller  forsinke  Sagen. 

Dirigenten:  Forinden  jeg  sætter  det  af  Et.  Hansen 


18 

stillede  Forslag  nnder  Afstemning,  skal  jeg  give  Ordet  til 
Stiftsl.  Giersing,  som  i  den  Indledning,  han  har  lovet  at 
give,  formodenjig  vil  faa  Leilighed  til  at  yttre  sig  over  det 
nævnte  Forslag. 

Giersing.  Den  ærede  Formand  har  gjort  opmærksom 
paa  den  forandrede  Stilling  af  Spørgsmaalet  om  Kvaksalver- 
lovenes Ophævelse  nu  og  for  6  Aar  siden,  og  han  har  lige- 
ledes gjort  opmærksom  paa,  at  der  paa  Mødet  i  Aarhus 
ikke  blev  taget  nogen  Beslutning,  hvoraf  man  kunde  dømme, 
hvad  egenlig  Lægernes  Mening  i  denne  Sag  var.  Jeg  har 
nu  altid  anset  det  for  uheldigt,  at  der  ikke  blev  vedtaget 
nogen  Resolution  paa  hint  Møde,  hvor  jeg  desværre  ikke 
var  tilstede,  fordi  jeg  tror,  at  man  let  kunde  have  enedes 
om  en  Udtalelse,  som  i  Grunden  vilde  have  sat  Lægerne 
udenfor  Spørgsmaalet.  Dersom  Forsamlingen  f.  Ex.  havde 
udtalt,  at  man  ikke  ønskede,  at  der  ved  Ordningen  af  disse 
Forhold  skulde  tages  Bensyn  til  Lægernes  personlige  For- 
hold som  Læger,  og  at  man  ikke  ifor  disses  egen  Skyld 
ønskede  nogetsomhelst  Privilegium  paa  at  behandle  de  Syge, 
tror  jeg,  at  Sagen  derved  vilde  have  faaet  en  Vending,  som 
vilde  være  meget  heldig.  Dersom  Rigsdagen  eller  Mini- 
steriet havde  villet  forcere  denne  Sag  frem,  tror  jeg,  at 
Lægestanden  var  bleven  adspurgt,  og  man  vilde  adspørge 
den  med'saa  meget  større  Tryghed,  som  det  af  en  saadan 
Erklæring  vilde  fremgaa,  at  Lægerne  ikke  vilde  tage  Hen- 
syn til,  hvad  der  var  dem  selv  fordelagtigst.  Der  skete 
imidlertid  ikke  nogen  saadan  Udtalelse,  og  Forholdene  have 
senere  forandret  sig  meget,  og  saavel  Regeringen  som  Med- 
lemmer af  Rigsdagen  have  udtalt  sig  paa  en  saadan  Maade, 
at  man  kan  vente,  at  denne  Sag  snart  vil  finda  sin  Afgjørelse. 
Jeg  har  derfor  trot,  at  det  var  rigtigt  at  bringe  denne  Sag 
frem  for  mit  eget  Vedkommende.  Jeg  har,  som  det  vil  være 
Forsamlingen  bekjendt,  for  anden  eller  tredie  Gang,  Sagen 
er  kommen  til  almindelig  Forhandling,  saa  at  sige  reist 
Spørgsmaalet.  Det  blev  dengang  fra  forskjellige  Sider  ud- 
talt, at  det  var  let  at  rive  ned;  men  med  det  Samme  skulde 
man  give  Anvisning  til,    hvorledes  der   kunde  bygges  op 


19 

igjen,  og  dette  i  Forbindelse  med  en  indirekte  Opfordring, 
8om  Btod  i  Ugesicrlftet ,  hvor  der  var  Tale  om  de  engelske 
Forhold,  bestemte  mig  til  at  udarbeide  det  Forslag,  som  er 
Dem  bekjendt.  Jeg  har  aldeles  ikke  næret  den  mindste 
Tvivl  om  den  Vanskelighed',  som  for  en  Læge,  der  iklie  har 
nogen  nøie  Kundskab  til  Jura,  er  forbunden  med  at  udar- 
beide et  Lovforslag,  og  det  er  ikke  med  store  Pretensioner, 
jeg  har  gjort  det;  men  naar  jeg  dog  har  valgt  den  Form 
at  fremstille  det  i  Paragrapher,  var  det,  fordi  det  da  stod 
klarere,  hvad  Tanken  var,  og  var  lettere  at  overse.  —  Hvad 
selve  Udkastet  angaar,  er  det  bygget  paa  en  Forudsætning, 
som  ikke  findes  i  den  ældre  Evaksalverlovgivning,  den  nemlig, 
at  det  er  enhver  fri  Borgers  naturlige  Ret  at  søge  Hjælp, 
hvor  han  tror  at  kunne  *finde  den  bedst,  ligesom  det  er  en 
naturlig  Ret  for  ethvert  Menneske  at  give  Raad,  i  hvilken 
Retning  det  skal  være,  naar  han  derved  tror  at  kunne  gavne 
sin  Næste.  Men  det  gaar  med  denne  naturlige  Ret  som  med 
enhver  Ret,  at  den  i  et  ordnet  Samfund  ikke  kan  være  uden 
Grændser,  da  den  ellers  kommer  til  at  kollidere  med  Andres 
naturlige  Rettigheder,  og  det  er  derpaa,  mit  Forslag  gaar 
ud,  at  bestemme  de  Grændser,  som  Friheden  maa  have,  og 
de  Former,  hvorunder  den  maa  udøves  for  ikke  at  Mi  ve  til 
Skade  for  Samfundet.  Mit  Forslag  omtaler,  hvilke  Borgere 
der  maa  give  Afkald  paa  deres  naturlige  Rettighed,  fordi  de 
ere  i  særegne  Stillinger,  hvilke  Syges  Behandling  alene  maa 
betros  til  Læger,  hvilke  Retligheder  der  maa  forbeholdes 
Lægerne,  og  hvilken  Medicin  der  kan  udleveres  til  Ikke- 
Læger,  og  de  Former,  hvorunder  den  maa  udleveres,  og 
endelig  fastsætter  det  Straffebestemmelser  for  dem.  Læger 
eller  Ikke-Læger,  der  ved  uagtsom  Sygebehandling  afsted- 
komme Skade,  og  bestemmer,  hvorledes  man  skal  komme 
den  Ubemidlede  til  Hjælp,  som  er  bleven  brøstholden  ved 
de  Raad,  han  har  faaet.  —  Hvad  Formen  angaar,  hvorunder 
Lægemidlerne  skulle  kunne  udleveres,  er  det  naturligt, 
at  man  maatte  komme  ind  paa  Apothekervæsenel;  det 
er  min  Anskuelse,  at  et  priviligeret,  velordnet  Apotheker- 
væsen  er  en  stor  Fordel  i  et  velordnet  Samfund;  det  er  en 


20 

Insiitution,  som  man  paa  enhver  Maade  1)ør  holde  paa, 
fordi  det  efter  min  Overbevisning  er  den  eneste  Vei,  ad 
hvilken  man  kan  kontrollere  Lægepraxis.  —  Hvad  angaar 
det,  der  blev  yttret  af  den  ærede  foregaaende  Taler  om  den 
Maade,  hvorpaa  Sagen  her  skulde  behandles,  kan  jeg  ikke 
Andet  end  slutte  mig  dertil;  jeg  tror,  at  en  detailleret  Be* 
handling  af  det  Udkast,  jeg  har  tilladt  mig  i  sin  Tid  at 
offenliggjere,  vil  føre  os  altfor  vidt,  og  at  vi  ikke  kunne 
komme  til  Andet  end  til  at  udtale  os  om  Grundsætninger  i 
Almindelighed.  Hvorledes  Forhandlingen  iøvrigt  i  den  Ret- 
ning skal  ledes,  skal  jeg  ikke  tillade  mig  at*  yttre  Noget 
om;  det  er  Noget,  Dirigenten  bedst  kan  afgjøre. 

Dirigenten  henstillede  derefter  til  Forsamlingen  fore- 
løbig at  indskrænke  sig  til  at  diskutere  Spørgsmaalet,  om 
man  overhovedet  ønskede  en  Reform  og  i  saa 
Fald,  hvilket  Hovedprincip  man  ønskede  at  slutte 
sig  til:  enten  en  Bibeholdelse  af  det  bestaaende 
Forbud  med  Nedsættelse  af  de  for  Overtrædelsen 
af  Forbudet  bestemte  Straffe  eller  en  Ophævelse 
af  Forbudet  i  sin  Almindelighed  med  samtidig 
Skærpelse  af  Bestemmelserne  om  Straf  for  den 
Skade,  Kvaksalveren  maatte  have  tilføiet  denSyge. 

Bents.en  forespurgte,  omGiersingi  den  Grad  frafaldt 
sit  Forslag,  at  man  ikke  kunde  gaa  ind  paa  at  kritisere,  an- 
gribe eller  støtte  de  Foranstaltninger,  som  Forslaget  vilde 
indføre,  —  hvortil 

Giers  i  ng  bemærkede,  at  han  ikke  havde  tænkt,  at 
hans  Lovudkast  skulde  blive  drøftet  i  Forsamlingen ;  det  var 
ikke  ham,  men  Bestyrelsen,  der  havde  bragt  det  f^em  her. 
Skulde  man  desuden  gaa  ind  paa  Enkelthederne,  vilde  man 
ikke  kunne  blive  færdig  i  Mødet;  Hovedpunktet  i  Forslaget 
var  den  Kontrol,  som  han  trode  kunde  holdes  gjennem 
Apothekerne  med  Medicinudsalg ;  det  var  muligt,  at  det  ikke 
var  realisabelt;  men  indtil  han  blev  bedre  overbevist,  maatte 
han  fastholde  sin  Anskuelse  derom. 

Uldall  ønskede  det  underkastet  en  nærmere  Drøftelse, 
hvorvidt  de  af  Giersing  tilsigtede  betryggende  Foranstalt- 
ninger,   der    vare  det  Yæsenlige   i  Forslaget,   vilde  holde 


21 

Stik,  og  foreslog  derfor  først  at  behandle  de  i  Giersings 
Forslag  om  Apothekervæsenet  handlende  Paragrapher,  —  i 
Anledning  af  hvilket  Forslag 

Dirigenten  fastholdt,  at  det  ikke  vilde  være  hensigts- 
mæssigt at  behandle  det  foreliggende  Forslags  Enkeltheder, 
før  man  var  kommen  til  et  Resultat  om  Ønskeligheden 
Qverhovedet  af  en  Reform  og  om,  hvilket  Hovedprincip  der 
maatte  gives  Fortrinet. 

Uldall  var  gaaet  ud  fra,  at  det  baade  i  og  udenfor 
Lægestanden  var  et  almindeligt  Ønske  at  faa  en  Reform  i 
liberal  Retning,  naar  man  kun  kunde  finde  paa  tilstrækkelig 
betryggende  Betingelser.  Efter  det  Standpunkt,  han  havde 
indtaget  i  1861,  fandt  han  sig  foranlediget  til  at  udtale,  at 
han  ikke  var  Opponent;  han  havde  tvertimod  med  Fornøielse 
læst  det  norske  Lovudkast,  og  det  havde  tiltalt  ham  meget. 

Mourier:  Den  bestaaende  Kvaksalverlovgivning  har 
ganske  vist  ligesom  alle  andre  Love  mange  Ufuldkommen- 
heder; men  uagtet  der  er  ført  megen  Klage  over  den, 
synes  jeg  dog  ikke,  at  vi  behøve  at  ile  med  dens  Op- 
hævelse; thi  det  er  dog  hidtil  gaaet  ganske  godt  med  den. 
Skulde  det  imidlertid  vise  sig,  —  og  det  er  jo  muligt,  —  at  man 
vil  sætte  noget  Andet  istedenfor  den,  bør  vi  søge  at  lede 
dette  Nye  til  at  blive  saa  godt  og  taaleligt  som  muligt.  I 
den  Benseende  tror  jeg,  atGiersin.gs  Forslag  har  den  store 
Fortjeneste,  at  det  anviser  en  Maade,  hvorpaa  Forholdet 
kan  ordnes  paa  en  nogenlunde  taalelig  Maade.  Den  fore- 
gaaende  Taler  har  læst  det  norske  Udkast,  og  han  synes 
godt  om  det;  men  mig  forekommer  det,  at  det  er  en 
Hovedfeil  ved  dette  Udkast,  at  det  lægger  det  i  Regeringens 
Haand  at  give  Bevillinger  til  Praxis.  Ogsaa  her  i  Landet 
have  vi  en  Udvei,  hvorved  Ikke-Læger  kunne  faa  Lov  til  at 
udøve  en  mere  eller  mindre  indskrænket  Lægevirksomhed; 
men  det  norske  Udkast  gaar  endnu  videre  i  denne  Retning ; 
jeg  tror,  at  vi  have  nok  af  disse  Bevillinger,  og  at  det  var 
ønskeligt,  om  vi  kunde  indskrænke  dem  saa  meget  som 
muligt;  thi  med  al  Ære  og  Respekt  for  Regeringen  maa 
man  dog  vistnok  være  enig  om,  at  det  er  bedre,  at  dette 
Forhold  bliver  lovbestemt,  end  at  det  ordnes  ad  Bevillingsveien« 


22 

Uldall:  Om  Mouriers  eller  min  Anskuelse  er  den 
rigtige,  vil  afhænge  af,  om  de  af  Giersing  foreslaaede 
Foranstaltninger  til  Betryggelse  imod  Misbrug  holde  Stik; 
det  tror  jeg  ikke,  og  det  skal  jeg  søge  at  paavise,  dersom 
Sagens  D^tail  kommer  under  Forhandling. 

Colding  havde  med  Fornøieise  hørt  Uldall,  der 
havde  havt  det  allermeste  Embedsbryderi  med  Kvaksalver- 
væsenet,  udtale,  at  vi  trængte  til  en  Forandring  i  liberal 
Retning;  det  var  ogsaa  hans  Mening,  og  han  trode  ikke, 
at  Lægerne  løb  nogen  Risiko  ved,  at  Forandringen  blev 
saa  liberal  som  mulig.  Skulde  han  raade,  skulde  man  sætte 
Kvaksalverlovene  helt  ud  af  Verden  og  lade  Lægepraxis  være 
alåeles  fri;  han  trode,  at  Lægerne  kunde  føre  Kampen 
igjennem  og  vilde  gaa  stærke  ud  af  den. 

Bansen:  Coldings  Anskuelse  kan  mulig  være 
berettiget,  naar  man  alene  ser  hen  til  Lægernes  og 
Lægestandens  Interesse;  men  Kvaksalverlovene  ere  ikke 
givne  for  at  værne  om  Lægernes  Ret,  men  for  at  værne 
om  Befolkningens  Sundhed  og  Velvære.  Derfor  er  Re- 
geringen forpligtet  til  ikke  blot  at  sørge  for,  at  Befolk- 
ningen faar  en  saa  god  Lægehjælp  som  mulig,  men  ogsaa, 
at  den  bliver  voldgiven  saa  lidt  som  mulig  til  Charlataners 
Behandling.  —  Jeg  skal  tilføie,  at  Kollegiet  i  sin  Betænk- 
ning over  det  føromtalt^  Lovudkast,  som  nu  hviler,  udtalte, 
at,  hvorledes  end  den  nye  Kvaksalverlovgivning  kom  til  at  se 
ud,  maatte  man  af  al  Magt  arbeide  imod,  at  den  blev  op- 
fattet som  en  Laugslov;  man  maatte  paa  ingen  Maade  se 
Sagen,  som  om  det  var  et  Indgreb  i  Lægernes  Næringsret, 
og  man  vilde  afvise  alle  den  Slags  odiøse  Betragtninger  ved 
at  have  det  Princip  slaaet  fast,  at  Kvaksalverlovgivningen 
burde  gaa  ud  fra  Omsorg  for  Befolkningens  Sundbed  og 
ingenlunde  fra  Lægernes  Interesse.  Jeg  mener  derfor,  at 
den  Ide,  at  Forsamlingen  skulde  udtale  sig  i  den  Retning, 
at  det  var  rettest  at  give  Lægepraxis  fri  for  Alle  og  Enhver^ 
allermindst  bør  fremsættes  af  Lægerne,  —  ikke  for  disses 
egen  Skyld,  men  for  Befolkningens  Skyld. 

Krebs  trode  rigtignok,  at  det  var  af  væsenlig 
Betydning,   at  man   først  blev   enig  om  Grundprinciperne. 


23 

Han  kunde  Aildkommen  tiltræde  den  Mening,  at  vor  Kvak- 
saiverlovgivning  i  det  Hele  taget  havde  været  gavnlig,  mild 
og  beskyttende  for  Landet,  og  at  der  ikke  var  nogen  Fare 
ved  at  lade  den  bestaa.  Han  trode  ikke,  at  man  var  istand 
til  at  begrændse  det  for  Samfundet  Farlige  ved  at  give 
Ukyndige  Ret  til  at  behandle  deres  Medmennesker,  udenat 
man  krænkede  det  Princip,  som  hidtil  har  været  lagt  til 
Grund  for  Udøvelse  afLægepraxis  heri  Landet:  en  af  Staten 
garanteret,  prøvet  Fagdygtighed;  at  røre  ved  det  Princip 
vilde  i  hans  Tanker  være  en  stor  Uret  netop  imod  Sam- 
fondet. Det  vilde  vistnok  ogsaa  have  en  skadelig  Virkning 
folr  Lægestanden,  og  vel  vilde  denne  Virkning  ikke  indtræde 
saa  snart,  at  det  vilde  faa  nogen  Betydning  for  de  nu  le- 
vende Læger,  men  paa  den  anden  Side  maatte  iman  vel 
vogte  sig  for  at  opstille  Noget,  som  vilde  ligne  «aprés  nous 
le  délugei.  Alle  de  Forslag,  som  hidtil  vare  fremkomne, 
krænkede  mere  eller  mindre  det  nævnte  Princip,  hvorefter 
Ingen  kunde  admitteres  til  at  udøve  Lægevirksomhed  uden 
at  underkaste  sig  en  Prøve ;  man  maatte  ikke  forlade  denne 
Sag,  før  det  var  klart  for  Publikum,  om  man  burde  fravige 
dette  Princip,  og  derom  skulde  Forhandlingerne  derfor  først 
dreie  sig. 

Bentsen  var  en  principiel  Modstander  af  det  Anlæg, 
Giersings  Lovudkast  havde  faaet;  men  da  Giersing  ikke 
idag  vilde  støtte  sit  Forslag,  skulde  han  ikke  gaa  ind  paa 
dets  Enkeltheder.  Krebs  havde  sat  Spørgsmaalet  først  og 
firemmest  i  Forbindelse  med  Sygepleien;  men  han  trode 
ikke,  at  man  vilde  faa  Publikum  til  at  forstaa  det,  naar 
man  saa  Sagen  fra  det  Standpunkt;  han  trode,  at  man 
skulde  sætte  det  i  Forbindelse  med  Sundhedspleien,  og  saa 
man  det  i  Sundhedspleiens  Belysning,  vilde  Meget  blive 
klarere.  Det  er  et  af  vor  frie  Forfatnings  Goder,  at  den 
Enkelte  har  Ret  til  at  handle  efter  sin  frie  Selvbestemmelse, 
og  derfor  mener  jeg,  at  Meget  taler  for,  at  det  enkelte 
myndige  Individ  har  Ret  til  at  henvende  sig,  hvad  hans 
Helbred  angaar,  til  hvem  ban  vil,  og  jeg  tror,  det  er  rig- 
tigt, at  Lægeforeningen  opstiller  dette  som  almindeligt  Prin- 


24 

cip,  men  at  der  derimod  maa  gjøres  en  Begrændsning^ 
hvor  Andre  end  det  enkelte  Individ  kunne  komme  i  Fare, 
altsaa  med  Hensyn  til  de  Sygdomme,  som  have  Tilbøielig- 
hed  til  at  udbrede  sig  fra  det  enkelte  Individ  til  Andre,  i 
hvilket  Tilfælde  der  ingen  Skaansel  bør  vises  mod  Kvak- 
salverne. Dette  vil  efter  min  Mening  være  det  rette  Syns- 
punkt at  tage  Sagen  fra;  tbi  medens  Spørgsmaalet  om  Syge- 
behandlingen er  undergivet  saa  mangfoldige  Meninger  blandt 
Lægerne,  saa  staa  mangfoldige  Grene  af  Sundhedspieien 
fast;  den  hviler  paa  den  exakte  Forskning,  er  traadt  ind 
som  et  Led  i  Naturvidenskaben  og  kan  forstaas  af  Alle.  — 
Sluttelig  bemærkede  han,  at,  hvis  Kvaksalverlovens  Ophævelse 
skulde  blive  fremtvungen,  udenat  Lægerne  vare  istand  til 
at  forhindre  det,  burde'  disse  ikke  undlade  at  gjøre  op- 
mærksom paa,  at  derved  vilde  éo  ipso  bortfalde  de  For- 
pligtelser, som  i  betydelig  Udstrækning  paahvile  dem  til  at 
yde  Hjælp,  til  at  give  Indberetning  om  de  forekommende 
Sygdomme,  og  derved  vilde  opstaa  et  Hul,  som  ikke  kunde 
udfyldes. 

G  i  er  s  in  g.  Den  ærede  sidste  Taler  har  slaaet  fast,  at 
ethvert  myndigt  Menneske  er  naturlig  berettiget  til  at  søge 
Hjælp,  hvor  han  bedst  kan  finde  den,  og  jeg  tror  ogsaa,  at 
det  er  en  Hovedsag;  men  det  forekommer  mig,  at  det  er 
at  gjøre  Nar  ad  Publikum,  naar  man  siger  til  dem:  I  have 
den  Ret;  men  I  maa  ikke  søge  Raad  hos  Andre  end  dem, 
der  have  aflagt  Prøve ;  thi  denne  Frihed  til  at  søge,  hvilken 
Læge  de  ville,  har  Publikum  allerede  nu;  men  det  er  det, 
man  ikke  er  fornøiet  med.  Man  maa  i  det  Hele  taget  ikke 
glemme,  hvorledes  Forholdene  ere;  efter  min  Overbevisning 
og  efter,  hvad  vi  have  hørt  udtale  af  et  æret  Medlem  af 
Sundhedskollegiet  (Hansen),  er  Spørgsmaalet  ikke  længere 
aabent:  det  er  saa  at  si^e  afgjort,  at  det  gamle  Princip, 
som  ligger  til  Grund  for  Rvaksalverlovgivningen,  og  som  er 
det,  at  der  skal  Dygtighedsprave  til,  forat  Nogen  maa  give 
Raad  for  Sygdomme ,  er  dødsdømt.  (St.:  Nei).  I  den 
norske  Lovgivning  eiisterer  det  Princip  ikke  længere  (St. :  det 
norske  Lovudkast  er  endnu  ikke  Lov),  og  jeg  tror,  at  Prin- 


25 

cipet  er  fordømt  i  den  offenlige  Mening  og  af  Regeringen, 
der  har  erklæret,  at  den  havde  det  norske  Udkast  for  Øie, 
og  at  Folkethinget  og  Landsthinget  vilte  forlade  det.  Taleren 
søgte  derefter  at  paavise,  at  det  norske  Lovudkast  gav  Læge- 
praxis  fri  og  kun  bibeholdt  den  Indskrænkning,  at  Læge- 
midlerne skulde  kjobes  paa  Apotheket,  —  medens 

Uldall,  Dahlerup  og  Hansen  ad  forskjellige  Veie 
gjorde  gældende,  at  denne  Anskuelse  beroede  paa  en  urigtig 
Fortolkning  af  .det  norske  Lovudkasts  Bestemmelser. 

Colding  replicerede  til  H  an  s  e  n.  Det  kunde  lyde  meget 
smukt,  at  Lægerne,  enten  det  var  i  deres  Interesse  eller 
ikke,  skulde,  for  at  værne  om  Publikums  Tarv,  udtale  sig 
imod  Lægevirksomhedens  Frigivelse;  men  det  kunde  Lægen 
ikke  være  forpligtet  til  at  gjøre,  det  laa  udenfor  de  konsti- 
tutionelle Former ,  og  Enhver  maatte  iagttage'  sin  Interesse. 

Krebs  paastod,  at  den  danske  Lægestand  havde  taget 
meget  varligt  paa  Kvaksalverne;  han  trode  ikke,  at  nogen 
Læge  greb  ind,  naar  ikke  Kvaksalveren  gik  frem  med  en 
høi  <jrad  af  Frækbed  eller  det  kunde  befrygtes,  at  Publikum 
vilde  komme  til  at  lide  under  hans  Virksomhed  (Modsigelse 
af  Bentsen).  Det  var  iålfald  undtagelsesvis;  thi  de  fleste 
Læger  vare  saa  kjede  deraf,  at  de  holdt  sig  tilbage ,  hvor 
det  kunde  gaa  an.  Paa  den  anden  Side  maatte  det  bestemt 
udtales,  at,  naar  Lægen  var  vidende  om,  at  noget  for  Sam- 
fundet Skadeligt  eller  noget  Forbryderisk  fandt  Sted,  var 
det  hans  Pligt  ikke  blot  som  Læge,  men  som  Borger  at 
angive  det,  og  naar  han  ikke  gjorde  det,  var  det  ikke  fin 
Følelse,  men  Mangel  paa  moralsk  Mod  og  Magelighed,  som 
gjorde  sig  gældende.  Det  var  en  ubehagelig  Pligt,  Lægerne 
saaledes  havde;  thi  det  saa  let  ud,  som  om  han  handlede 
af  Brødnid;  dersom  man  imidlertid  trode,  at  man  ved  den 
forventede  nye  Lov  eller  ved  den  Ordning,  som  Giersing 
havde  foreslaaet,  vilde  blive  fri  for  Kvaksalversager,  tog 
man  feil;  han  paastod,  at  der  ikke  vilde  blive  færre,  men 
snarere  filere  af  disse  Sager,  og  Ansvaret  for  Lovens  Over- 
holdelse vilde  i  Hovedsagen  moralsk  og  juridisk  falde  paa 
Lægerne.     Han   trode,    at   man   ved   at   udøve   Kontrollen 


26 


gjennem  Apothekeme  vilde  bringe  disse  i  en  mislig  Stilling; 
thi  der  vilde  under  en  Tilstand  som  den  foreslaaede  hyppig 
indtræde  en  Kollision  mellem  Apotheiierens  Pligt  og  Fordel. 
Forøvrigt  kunde  han  ikke  forstaa,  hvorledes  man  kunde 
tro,  at  man  derigjennem  vilde  kunne  indskrænke  Kvaksalve- 
riet;  thi  det  vilde  ikke  have  Vanskelighed  at  faa  fra  uden- 
landske Apothekere  den  Smule  Heroica,  man  vilde  bruge. 
Sluttelig  gjorde  han  opmærksom  paa,  at  der  Intet  vilde  være 
i  Veien  for,  at  et  Par  Læger,  der  vare  større  Spekulanter 
end  dygtige  Læger,  oprettede  et  Seminarium  for  Saadanne, 
der  vilde  uddanne  sig  til  Praktikanter. 

Bentsen  anførte  som  Excmpler  paa  Sager,  der  efter 
hans  Formening  ikke  burde  været  reiste,  Sagen  imod  Dentist 
Otto  for  at  have  plomberet  Tænder  ogSagen  imodOhlrich 
i  Nyborg  for  Forhandling  af  homøopathiske  liægemidler. 

Giersing  trode  ikke,  at  en  Lovs  Berettigelse  beroede 
paa,  om  den  blev  brugt  mere  eller  mindre.  Saaledes  som 
den  bestaaende  Evaksalverlovgivning  er,  ^er  Enhver,  som 
giver  sig  af  med  at  give  Syge  Raad,  hjemfalden  til  Loven; 
skal  Loven  betyde  Noget,  skal  den  overholdes,  og  det  er 
ikke  noget  Forsvar  for  Loven,  at  man  ser  igjennem  Fingre 
med,  at  den  ikke  opfyldes;  det  er  et  Bevis  paa,  hvor  svag 
Loven  er,  og  at  den  er  bygget  paa  et  svagt  Princip.  At 
Sagerne  vilde  blive  flere  under  den  nye  Tilstand,  trode 
han  ikke;  men  i  hvert  Tilfælde  vilde  Lægerne  ikke  længere 
faa  Udseende  af  et  Laug,  der  forsvarede  sin  Pengepung,  og 
man  maatte  ønske,  at  dette  Skin  blev  taget  bort  fra  Læge- 
standen.    * 

Dahlerup  gik  ud  fra,  at  Forsamlingen  foreløbig 
alene  havde  -aX  udtale  sig*  om,  hvorvidt  den  skulde 
tilraade  Regeringen  at  foranledige  en  ny  Lov  given  for 
Kvaksalvervæsenet  eller  at  lade  det  forblive  ved  det  Be- 
staaende. Han  gjorde  i  saa  Henseende  opmærksom  paa, 
at  Frdg.  af  5te  September  1794  ikke  var  fremkommen  for 
Lægernes  Skyld,  for  at  værne  om  deres  Rettigheder,  men 
netop  af  Hensyn  til  Befolkningens  Vel;  den  motiveres  med, 
at    «der  paa  en   stor  Del  Steder   i   Landet  findes   mange 


27 


Kvaksalvere,  hvilke,  uagtet  de  ere  aldeles  ukyndige  i  Læge- 
kunsten, paatage  sig  at  helbrede  Sygdomme  iblandt  Almuen, 
hvoraf  Følgen  er  denne,  at  de,  der  ere  saa  enfoldige  at 
søge  fljælp  hos  disse  vankundige  Personer,  ikke  sjelden 
blive  Ofre  for  deres  Godtroenhed  o.  s.  v.».,  og  at  det  var 
nødvendigt  ved  alvorlige  Straffe  at  afskrække  saadanne  Folk 
fra  at  misbruge  deres  ulykkelige  Medborgeres  Tillid.  Men 
der  gaves  endnu  overalt  og  i  alle  Samfundsklassef  saadanne 
enfoldige  Mennesker  og  Kvaksalvere,  som  benyttede  sig  af 
deres  Overtro  til  at  bedrage  dem,  —  thi  det  var  det  rette 
Udtryk  for  den  overveiende  Del  af  Kvaksalvernes  Virksom- 
hed, ^  og  det  var  disse  enfoldige  Mennesker,  Loven  vilde 
værne  om.  Lovens  Aand  fremgaaer  endvidere  tydeligt  deraf, 
at  I  2  indskærper  Frdg.  af  17de  April  1782,  der  anordner 
fornuftige  hygieiniske  Foranstaltninger  imod  Udbredelse  af 
smitsomme  Sygdomme  o.s.v. ;  ingensteds  i  Loven  tales  om 
Lægernes  Rettigheder.  En  foregaaende  Taler  (Bentsen) 
havde  citeret  et  Par  Sager,  som  efter  hans  Mening  ikke 
burde  været  anlagte;  men  disse  Sager  hørte  til  en  anden 
Kategori;  det  var  uberettiget  Næringsbrug  (en  Klodsemager, 
senere  Spekhøker  solgte  homøopathiske  Lægemidler),  de 
Paagældende  havde  gjort  sig  skyldige  1,  og  de  vedkom- 
mende Læger  havde  formodenlig,  da  Saadant  ifølge  deres 
Instrux  paahviler  dem,  følt  sig  forpligtede  til  at  foranstalte 
Sagerne  anlagte.  De  Sager,  der  anlagdes  for  Kvaksalveri, 
hvilede  som  sagt  paa  Bedrageri.  Der  var  et  Slags  Kvak- 
salvere, —  og  saadanne  fandtes  i  alle  Stænder,  —  der  lige- 
som vare  grebne  af  en  6x  Ide;  de  bildte  sig  ind,  at  de 
vare  fødte  Læger,  —  ligesom  en  Anden  tror  sig  at  være 
født  Kudsk,  Statsmand,  General  eller  hvadsomhelst  Andet  — ; 
de  helbredede  alle  Sygdomme  ofte  ved  et  enkelt  Læge- 
middel, og  blot  de  kunde  faa  Nogen  til  at  bruge  det,  gave 
de  dem  gjerne  Penge  til;  saadanne  Entbusiaster  vilde  der 
altid  findes.  Men  der  var  andre  Kvaksalvere,  de  allerplum- 
peste Bedragere,  •—  og  han  nævnte  Exeropler  i  saa  Henseende: 
en  Mand  helbredede  Gigt  ved  Hjælp  af  en  Skjorte,  gjennem- 
trængt  af  den  Syges  Sved,  nedlagt  i  en  Potte  fuld  af  hans 


28 


Urin,  sat  ind  i  en  Bagerovn  tilligemed  de  Brød,  der  skulde 
bages,  derpaa  nedgravet  i  Jorden  iblandet  mystiske  Urter 
o.  s.  V.,  —  og  denne  Mand  producerede  Attester  fra  mange 
Folk  af  alle  Stæuder  om,  at  Kuren  bjalp  1  —  Urterne  kjøbtes 
i  Flensborg;  Kuren  kostede  Intet,  men  Urterne  saa  meget 
desmere.  Det  var  saadanne  Ting,  som  det  var  Statens 
baade  Ret  og  Pligt  at  sørge  for,  ikke  fandt  Sted;  Staten 
straffer  som  Bedrager  den,  der  giver  sig  af  med  at  spaa 
o.  8.  V. ,  og  paa  samme  Maade  maatte  den  tage  sig  af  den 
Kvaksalver,  der  benytter  sig  af  enfoldige  Folks  Overtro. 
Hvad  der  især  havde  bidraget  til  at  gjøre  Kvaksalverlovgiv- 
ningen odiøs,  var  det,  at  det  i  Embedslægernes  Instrui  var 
paalagt  dem  at  vaage  over  Kvaksalveriet;  dersom  det  havde 
været  paalagt  de  juridiske  Embedsmænd  at  anlægge  disse 
Sager  som  Bedragerisager,  vilde  den  Opinion,  som  var  til- 
stede, -—  men  som  han  forøvrigt  efter  de  Mænd,  der  havde 
gaaet  i  Spidsen  for  den,  ikke  kunde  tillægge  nogen  stor 
Betydning,  —  ikke  være  opstaaet,  og  han  vilde  derfor  ønske, 
at  Lægerne  fritoges  for  denne  Forpligtelse,  og  at  det  alene 
kom  til  at  paahvile  de  juridiske  Embedsmænd  at  tage  sig  af 
Kvaksalvervæsenet.  Forøvrigt  var  det  hans  Mening,  at  man 
burde  overlade  hele  denne  Sag  til  Regeringen,  og  at  det 
havde  været  uheldigt,  at  Lægerne  havde  taget  fat  paa  den; 
ban  trode,  at  der  var  saa  meget  mindre  Anledning  for 
Lægestanden  til  nu  at  fremsætte  Forslag ,  vedtage  Resolu- 
tioner o.  dsL,  som  Regeringen,  som  Etatsraad  Hansen 
havde  meddelt,  allerede  havde  taget  Sagen  i  sin  Haand. 

Uldall  udtalte  sig  atter  om  Ønskeligheden  af,  at  gg 
15  til  18  i  Giersings  Forslag,  om  end  kun  undtagelsesvis, 
bleve  diskuterede;  thi  det  vilde  have  stor  Indflydelse  paa 
Publikum  og  paa  Folkethinget,  naar  Giersing  havde  opstillet 
Forslag  til  en  Række  efter  hans  Mening  tilstrækkelig  be- 
tryggende Foranstaltninger,  og  disse  Forslag  havde  fore- 
ligget denne  Forsamling  uden  at  finde  Modstand. 

Guldberg  yttrede  sig  om  forskjellige  af  de  fremkomne 
Udtalelser.  Han  sluttede  sig  til  Uldall  med  Hensyn  til  idet 
Hele  at  billige   det  norske  Lovudkasts    Bestemmelser;   det 


29 

udvidede  BeviHiDgøsystem,  som  deri  principalt  var  stillet  i 
Ddsigt,  havde  vel  en  Del  imod  sig,  og  det  var  ham  ikke 
ubekjendt,  at  man  i  Frankerig,  hvor  dette  System  var  bragt 
i  Anvendelse  efter  en  meget  stor  Maalestok,  og  hvor  man 
dog  havde  knyttet  Bevillingens  Meddelelse  til  en  ikke  ringe 
eller  kortvarig,  saavel  praktisk  som  *theoretisk  Prøve,  som 
gav  Vedkommende  licentia  practicandi  i  de  respektive  De- 
partementer under  Navn  af  offlciers  de  santé,  ingenlunde 
var  tilfreds  med  Forsøget,  imod  hvilket  den  bekjendte  Ad- 
vokat Trebuchet,  som  var  Chef  for  Medicinalpolitiets  Bureau, 
i  sin  Tid  har  udtalt  sig.  Han  kjendte  imidlertid  ing^n  anden 
Maade,  hvorpaa  Kvaksalvernes  overhaandtagende  Mængde 
kunde  lade  sig  begrændse,  og  trode  gjennem  de  Special- 
bestemmelser, som  indeholdes  i  det  norske  Lovudkasts  g  8, 
at  se,  at  Medicinaldepartementet,  fra  hvem  Udkastet  var 
udgaaet,  havde  havt  aabent  Øie  for,  hvem  der  væsenlig  drev 
Kvaksalveriet,  og  hvor  beslægtet  det  i  mange  Henseender 
var  med  Lediggænger!,  Bedrageri  og  Charlataneri*  Han 
imødegik  Coldings  Yttringer  om  at  give  Lægevirksomheden 
aldeles  fri,  idet  han  i  saa  Henseende  støttede  sig  baade  til 
sine  egne  og  til  de  fra  andre  Lande  hentede  Erfaringer. 
Ved  at  gjennemgaa  sine  Embedsbøger,  som  omfatte  en 
SOaarig  Virksomhed,  havde  han  faaet  yderligere  Bekræftelse 
paa,  at  det  langt  overveiende  Flertal  af  dem,  der  i  bemeldte 
Tidsrum  havde  befattet  sig  med  Kvaksalver!  i  Sydsjælland, 
vare  drikfældige,  ikke  sjelden  for  flere  tidligere  Forbrydelser 
og  Forseelser  straffede  Lediggængere,  eller  Udlændinge,  der 
falskelig  udgave  sig  for  autoriserede  Læger,  hvilket  de  yder- 
ligere bekræftede  ved  trykte  Visitkort,  paa  hvilke  de  kaldte 
sig  til  Exempel  «docteur  en  médecine  &  en  chimie  de 
Montpellier«,  og  som  under  dette  falske  Flag  befattede  sig 
med  alle  mulige  Sygdomme,  deriblandt  typbøse  Febre,  Ute- 
rinsygdomme,  ikke  at  tale  om,  at  de  samtidig  dreve  en 
betydelig  Medikamenthandel  og  udøvede  Medikamentdispen- 
seringen  i  en  vid  Udstrækning.  Han  opkastede  det  Spørgs- 
maal,  hvorledes  Sundhedspolitiet  kunde  lukke  Øinene  for 
deslige  Udskeielser  og  de  deraf  følgende  Farer,  samt  hvor- 


so 

ledes  det  fremtidigt  skulde  blive  muligt  at  føre  nogeDSom- 
helst  KoDtrol  med  Lægevirksomheden,  naar  den  var  en  fuld- 
stændig fri  Næringsvei,  uden  Dygtighedsprøve  og  uden  den 
moralske  Garanti,  som  dog  tildels  haves  gjennem  den  aflagte 
Examensed.  Han  indsaa,  som  ovenfor  antydet,  ei  heller, 
hvorledes  man  under  Forelæggelsen  af  et  saadant  Forslag 
turde  se  aldeles  bort  fra,  at  man  baade  i  Frankerig  og  Eng- 
land, i  Anerkjendelse  af  Medicinalvæsenets  Brøst  i  den  re- 
spektive Henseende ,  af  al  Magt  stræbte  at  komme  bort  flra 
det,  som  man  nu,  som  det  hed,  for  at  tilfredsstille  en  neppe 
moden  og  i  hvert  Fald  kortsynet  Opinion,  stod  i  Begreb 
med  at  indføre  hos  os,  ja  at  man  endog  i  det  for  alle 
hæmmende  Baand  paa  Næringsfriheden  frigjorte  Amerika 
længe  havde  følt  og  ved  Lægeassociationer  søgt  at  begrændse 
en  mislig  Affedning  af  Lægekunsten,  der  ved  vor  Tids  Hang 
til  al  Slags  Humbug  ogsaa  hertillands  vilde  faa  en  vid  Mark 
for  sig,  naar  amerikanske  Forhold  uden  Videre  overførtes 
paa  vore.  Han  kunde  nu  da  ikke  heller  fatte  Grunden  til, 
at  Lægestanden  skulde  ville  gaa  videre,  end  Regeringen  selv 
syntes  at  være  tilbøielig  til,  og  denne  havde  jo  ifølge  det 
Svar,  som  Justitsministeren  under  sidstafvigte  Rigsdagsses- 
sion  havde  givet  Interpellanten,  erklæret  sig  for  at  ville  en 
Ordning  af  Kvaksalverlovgivningen  i  Overensstemmelse  med 
det  norske  Lovudkast  og  de  deri  opstillede  Restriktioner. 
Skulde  imidlertid  Opinionen  og ,  hvad  der  jo  ogsaa  paabe- 
raabes,  den  grundlovmæssige  personlige  Fribed  alligevel  ske 
Fyldest  ved  Gjennemførelse  af  Næringsfrihed  paa  Lægekun- 
stens Omraade,  da  var  det  af  Vigtighed  at  have  udtalt,  at 
de  Betænkeligheder,  som  Lægestanden  i  Almindelighed  næ- 
rede ved  en  saa  indgribende  Forandring,  ingenlunde  hidrørte 
fra  Frygt  for  de  materielle  Tab,  denne  kunde  blive  udsat 
for,  men  udelukkende  fra  de  berettigede  Tvivl,  den  havde 
om  Hensigtsmæssigheden  af  Foranstaltningen  og  Gavnlig- 
heden af  den  for  Saroftmdet  i  det  Hele.  Sundhedskollegiet 
fortjente  Lægestandens  Tak,  fordi  det  i  sit  sidste  Svar  til 
Justitsministeriet  havde  udtalt  sig  i  samme  Retning. 

Han  ønskede  sluttelig  med  Uldall,  at  Gi  er  s  i  ngs  For- 


31 


8lag  her  i  Forsamlingea  blev  gjort  til  Gjenstand  for  Drøf* 
teise,  baade  fordi  det  ved  at  Bammenbiande  beterogene  Sa- 
ger var  blevet  noget  uklart  og  vildledende,  og  navnlig  fordi 
der  i  Motiverne  fandtes  Udtalelser,  som  ved  den  Offenlighed, 
Forslaget  paa  flere  Maader  havde  faaet,  let  kunde  bringe 
Medlemmerne  af  Repræsentationen  til  at  tro,  at  de  udtalte 
Principer,  Meninger  og  Anskuelser  vare  rigtige,  naar  de 
bleve  staaende  aldeles  uimodsagte.  Han  sigtede  herved 
iblandt  Andet  til  den  gjorte  Paastand  om,  at  en  Befolkning 
paa  6000  Mennesker  var  tilstrækkelig  til  at  give  et  Land- 
apothek  Subsistensmidler;  at  Læger,  som  bo  i  V«  Mils  Af- 
stand fra  nærmeste  Apothek,  burde  have  Ret  til  at  dispen- 
sere Medicin;  at  dette  vilde  blive  Anledningen  til  en  saa 
Ugelig  Fordeling  af  Lægekræflerne,  at  Distriktslægeembe- 
deme  efterhaanden  kunde  inddrages,  .og  forbeholdt  sig  at 
argumentere  imod  disse  og  andre  i  Forslaget  nedlagte  Paa- 
stande, hvis  der  senere  maatte  blive  givet  Leilighed  dertil. 
Black  fandt  det  paafaldende,  at  man  slet  ikke  om- 
handlede Hovedpunktet  i  den  hele  Sag,  nemlig  om  Forsam- 
lingen overhovedet  ønskede  en  Reform  i  den  bestaaende 
Kvaksalverlovgivning  eller  ikke.  Reformen  maatte  have  en 
af  to  Grunde,  enten  maatte  det  Bestaaende  have  saadanne 
Mangler,  at  man  ikke  kunde  ønske ,  at  det  vedblev  at  be- 
stås, elier  man  maatte  kunne  paavise  noget  Nyt,  som  vilde 
give  bedre  Vilkaar  for  Samftmdet;  men  han  kunde  hverken 
anse  en  Reform  for  nødvendig  eller  ønskelig.  Der  var  ikke 
anført  nogen  anden  Grund,  end  at  Opinionen  var  derfor; 
men  det  forekom  ham,  at  Lægeforsamlingen  ikke  burde  gaa 
efter  Opinioner,  men  alene  efter,  hvad  der  efter  dens  rige 
Erfaring  maatte  erkjendes  at  være  Sandhed.  Hvad  der  til- 
sigtedes ved  at  søge  Lægehjælp,  kunde  paa  en  Mdkommen 
tilfredsstillende  Maade  opnaaes  under  de  bestaaende  For« 
hold;  men  en  Ophævelse  af  Kvaksalverlovene  vilde,  som 
allerede  af  Andre  skildret,  udsætte  Samfundet  for  overveiende 
Farer.  At  en  myndig  Mand  skal  kunne  søge  Bjælp,  hvor 
han  selv  vil,  lyder  saa  overmaade  smukt;  men  holder  man 
sig  til  Realiteten  og  ser  alle  de  Misbrug,    som  finde  Sted, 


32 

maa  man  erkjende,  at  man  ikke  ved  at  give  Lægepraxis  fti 
vil  nærme  sig  Idealet.  En  Forandring  i  Kvaksalverlovgiv* 
ningen,  hvadenten  den  gaar  i  Retning  af  det  norske  eller 
af  Giersings  Lovudkast,  vil  gjøre  Lægehjælpen  usikker  for 
Samfundet  og  ikke  gjøre  den  lettere  eller  billigere;  thi  det 
er  ikke  altid  det,  man  faar  for  bedst  KJøb,  som  er  det  Bfl- 
ligste;  en  god  Lægehjælp,  som  maa  hentes  to  Mil  borte, 
er  billigere  end  de  slette  Raad,  man  henter  hos  sin  Nabo. 
Taleren  foreslog  derfor  Forsamlingen  at  udtale,  at  den  ikke 
ser  Manglerne  ved  det  Bestaaende,  men  vel  ser  Manglerne 
ved  en  Forandring  af  Kvaksalverlovgivningen,  i  hvilken  Ret- 
ning den  end  maatte  gaa.  At  Evaksalversager ,  der  hidtil 
havde  været  Politisager,  gik  over  til  at  blive  Justitssager, 
som  Dahlerup  havde  omtalt,  vilde  vistnok  være  heldigt,  og 
han  skulde  derfor  øoske,  at  Forsamlingen  anbeflalede,  at 
der  til  et  Forsøg  skete  en  saadan  Forandring. 

Djørup  vilde  ikke  ganske  undersiirive,  at  Forsamlingen 
skulde  erklære,  at  den  ikke  saa  Manglerne  ved  det  Be- 
staaende ;  thi  der  var  ganske  vist  Mangler,  og  man  saa  dem 
vel  ogsaa;  men  ved  Sager  af  denne  Natur  kunde  Mangler 
overhavedet  ikke  undgaas,  og  han  trode,  at,  som  Sagen 
havde  udviklet  sig,  var  der,  baade  naar  man  tog  Hensyn  til 
Publikums  Tarv  og  til  Lægernes  berettigede  Interesser,  ikke 
megen  Grund  til  Klage.  Han  skulde  derfor  allersnarest 
ønske,  at  Sagen  blev  fuldstændig  stillet  i  Bero  baade  fra 
Regeringens  og  fra  Lægernes  Side.  Det  var  imidlertid  efter 
det  Svar,  som  Justitsministeren  havde  givet  paa  den  i  Folke- 
thinget  stillede  Interpellation,  rimeligt,  at  Regeringen  vilde 
forelægge  et  Lovforslag  om  Forandring  i  Kvaksalverlovgiv- 
ningen; men  efter  hvad  der  hidtil  var  udtalt,  trode  han 
ikke,  at  Forsamlingen  eller  en  Majoritet  af  den  kunde  blive 
enig  om,  hvad  man  ønskede,  at  Regeringen  skulde  søge 
forandret.  At  mauj  som  Uldall  havde  antydet,  skulde  slaa 
visse  Principer  fast  af  det,  som  indeholdtes  i  Giersings 
Forslag,  kunde  han  ikke  tllraade;  det  var  efter  hans  Mening 
et  aldeles  umodent  og  temmelig  ulogisk  Forslag,  som  hed 
« Udkast  til  Lov  omSygepleien«,  men  rigtignok  bandlede  om 


S3 

mange  Tiog,  som  ikke  kunde  bringes  ind  under  Sygepleien, 
og  han  trode,  at  det  vilde  være  meget  uheldigt,  om  For- 
samlingen vilde  udtale  sig  billigende  om  dette  Forslag.  Re* 
geringens  Forslag  vilde  sandsynligvis  gaa  i  liberal  Retning 
henimod  det  norske  Lovudkast;  Sundhedskollegiet  vilde  vel 
fåa  Leilighed  til  at  udtale  sig  om  det,  og  naar  det  blev 
forelagt  og  offenliggjort,  kunde  Foreningens  Bestyrelse  og 
hvert  enkelt  Medlem  af  Lægeforeningen  udtale  sig  for  eller 
imod  det;  han  vilde  derfor  foreslaa,  at  man  efter  den  sted* 
fundne  Diskussion  stillede  Sagen  i  Bero  og  oppebiede  det 
Forslag,  som  i  en  nær  Fremtid  kunde  ventes  Repræsenta- 
tionen forelagt. 

Uldall  gjorde  Djørup  opmærksom  paa,  at  det,  som 
ban  allerede  havde  nævnt,  var  hans  Mening  at  ville  bidrage 
til  at  godtgjere,  at  den  Garanti,  som  Gier  s  in  g  tilsigtede 
at  tilveiebringe  gjennem  Bestemmelserne  i  hans  Udkasts 
gg  15  Ul  18,  ikke  vilde  holde  Stik. 

Giersing  fandt  de  af  Djørup  brugte  Yttringer,  der, 
saavidt  han  havde  hørt,  gik  ud  paa,  at  det  foreliggende 
Forslag  var  et  umotiveret,  umodent  og  ulogisk  Forslag,  lige 
lidt  artige  imod  Foreningens  'Bestyrelse,  der  havde  bragt 
Forslaget  frem,  og  imod  ham,  der  I  god  Tro  havde  ind- 
givet det;  hvad  Logik  og  Modenbed  angik,  kunde  Menin- 
gerne være  meget  forskjellige. 

Buntzen  foreslog  paa  Bestyrelsens  Vegne  at  afslutte 
Debatten  om  de  almindelige  Principer,  hvis  Fort- 
sættelse formentlig  ikke  vilde  føre  til  noget  Resultat.  Der- 
imod trode  Bestyrelsen,  at  det  vilde  være  muligt  at  formu- 
lere en  almindelig  Udtalelse,  hvorom  Forsamlingen  kunde 
enes,  og  den  optog  derfor  den  af  Bentsen  før  Forhand- 
lingernes Begyndelse  fremsatte  Tanke  og  foreslog  at  ned- 
sætte en  Komite  med  det  Hverv  paa  Grundlag  af 
den  om  de  almindelige  Principer  stedfundne  Dis- 
kussion at  stille  Forslag  til  en  Udtalelse  af  For- 
samlingen. At  lade  Sagen  bero  ved  den  stedfundne  Dis- 
kussion, som  Djørup  havde  foreslaaet,  ansaa  han  for  uprak- 
tisk;   han  trode,    at  enkelte  Punkter  kunde  fremhæves  som 


34 


Udtryk  for  den  almindeUge  StemniDg  i  Forsamlingen,  9§ 
han  nævnede  som  sasTdanne  dels  en  Forandring  af  den  be* 
staaende  Kvak8alverk>ygivniiig  \  liberal  Retning,  hvorved 
ganske  bortsaas  fra,  hvad  der  maatte  anses  for  at  vsre  i 
Lægestandens  Interesse,  øg  navnlig  saaledes,  at  de  gældende 
Straffebestemmelser  for  Kvaksalveri  formildedes,  dels  Ønsket 
om,  at  Lægerne  fritoges  for  at  angive  og  paatale  Overtræ- 
delser af  KvaksalverilovgiVDingen,  men  al  dette  overlodes  til 
de  juridiske  Autoriteter. 

Ved  den  derpaa  foretagne  Afstemning  blev 

Afslutning  af  Øiskussionen  om  Sagens  almin- 
delige Principer 
vedtagen  med  stor  Stenaomflerhed. 

Reumert,  der  derefter  i  Strid  med  den  saaledes  tagne 
Beslutning  gjenoptog  den  almindelige  Diskussion,  blev  af 
Dirigenten  mindet  om  den  vedtagne  Afslutning  og  afskaaren 
fira  at  fortsætte  sine  Betragtninger. 

Dirigenten  forelagde  derpaa  Forsamlingen^  om  den 
vilde  behandle  Sagen  i  dens  Enkeltheden 

Etatsraad  Hansen  trode  ikke,  at  der  vilde  komme 
Noget  ud  af  en  saadan  Diskussion;  skulde  man  vente  at 
komme  til  et  Resultat,  man  kunde  være  tjent  med,  kunde 
det  kun  ske  gjennem  en  længere  Drøftelse  af  særlig  dertil 
skikkede  Personer.  Han  foreslog  derfor  at  nedsætte  et 
Udvalg  med  det  Hverv  at  udarbeide  et  nyt  Udkast 
til  Forandring  i  de  gældende  Bestemmelser  om 
Kvaksalveri. 

Dahlerup  tiltraadie  dette  Forslag. 

Da  logen  yderligere  begærede  Ordet,  skred  man  atter 
til  Afstemning,  hvorved 

1)  At  behandle  Sagen  i  dens  Enkeltheder 
forkastedes  med  stor  Stemmeflerhed. 

2)  Bestyrelsens  Forslag :  Der  nedsættes  en  Komite  til 
paa  Grundlag  af  den  om  de  almindelige  Prin- 
ciper stedfundne  Diskussion  at  stille  Forslag 
til  en  Udtalelse  af  Forsamlingen, 

vedtoges  med  23  Stemmer  imod  15. 


35 

Ved  disse  AfstemDinger  betragtedes  det  af  Hansen 
stillede  Forslag  om  Nedsættelse  af  et  Udvalg  til  Udarbeidelse 
af  et  nyt  Udkast  som  bortfaldet. 

Ved  Slutningen  af  Mødet  den  første  Dag  foreslog  For- 
manden paa  Bestyrelsens  Vegne  til  den  saaledes  vedtagne 
Komite,  der  efter  Dj  ør  up  s  Forslag  skulde  bestaa  af  3  Med- 
lemmer, at  vælge:  Dahlerup,  Guldberg  og  Bentsen. 
Efterat  Hansen  og  Dj  ør  up  havde  udtalt  sig  imod  at  vælge 
Dahlerup,  der  ikke  var  tilstede,  begrundet  paa  hane  Stil- 
ling som  Medlem  af  Sundhedskollegiet,  og  Buntzen  i  hans 
Sted  havde  foreslaaet  Foreningens  første  Tillidsmand  Mou- 
rier, bleve 

Guldberg,  Mourier  og  Bentsen  ved  Akklama- 
tion valgte  til  Medlemmer  af  Komiteen. 

Efterat  nogle  mindre  Sager  vare  afgjorte  i  Mødet  den 
anden  Dag,  foretoges  atter  denne  Sag. 

Bentsen  oplæste  følgende  af  Komiteen  vedtagne  Be- 
tænkning: 

•Den  under  22de  d.  M.  i  Odense  samlede  danske 
Lægeforening  har  ikke  trot  at  kunne  forholde  sig  taus 
ligeoverfor  det  saavel  af  Publikum  i  Almindelighed  som 
den  danske  Rigsdag  reiste  Spørgsmaal  om  de  i  vor  Lov- 
givning existerende  Kvaksalverloves  Ophævelse  eller  Re- 
form. Da  det  ikke  er  Lægeforeningens  Hverv  at  være 
Lovgiver,  tror  den  bedst  i  dette  Sporgsmaal  at  have 
fattet  sin  Opgave,  naar  den  i  korte  Hovedtræk  udtaler 
sig  om  de  Principer,  som  i  deres  slore  Almindelighed  bør 
komme  i  Betragtning  veid  en  Reform  af  den  omhandlede 
Sag. 

I  det  Lægeforeningen  af  dens  Bestyrelse  forelagte 
Forslag,  udarbeidet  af  Stiffcslæge  Oiersing,  og  det  af 
det  narske  Medicinaldepartement  forfattede  Lovudkast  om 
en  Reform  af  Kvaksalverlovgivningen,  benyttede  som  Ud- 
gangspunkter for  Diskussionen,  har  Foreningen  ikke  set 
Betragtninger  gjere  sig  gældende,  der  i  en  særlig  Grad 
kunne  foretrækkes  for  de  i  Forordningen  af  5te  Septem- 
ber 1794  udtalte  Principer. 

8* 


36 


Som  slige  almindelige  Udtalelser  i  AnledniDg  af  en 
eventuel  Reform  af  Kvaksalverlovgivnfngen  tror  den  dan* 
ske  Lægeforening  at  maatle  fremhæve: 

1)  Paa  Grund  af  Erfaringer  saavel  [Fødelandet  som 
i  andre  Lande  maa  det  antages,  at  det  ikke  er  til  Be- 
folkningens sande  Gavn,  at  Lægebehandling  gives  saa- 
ledes  fri,  at  den  overlades  til  Alle  og  Enhver  uden  nogen 
Betryggelse  imod  Misbrug  af  stærktvirkende  Medikamenter 
eller  Gifte  eller  uden  Garanti  for,  at  især  epidemiske 
og  andre  farlige  og  smitsomme  Sygdomme,  cbirurgiske 
og  obstetriciske  Tilfælde,  blive  tilbørligen  tilsete  og  be- 
handlede. 

2)  En  saadan  tilbørlig  Betryggelse  og  Garanti  kan 
ikke  opnaaes  ved  en  skærpet  Kontrol  med  Apothekeme 
(Giersings  Forslag)  ligesaa  lidt  som  ved  et  udvidet  Be- 
villingssystem (det  norske  Udkast). 

3)  Den  bedste  Betryggelse  og  Garanti  findes  i  det 
Væsenlige  i  vor  nuværende  Lovgivning  (Frdg.  5te  Sep- 
tember 1794,  jvnfr.  Frdg.  14de  April  1782),  som  kan 
blive  mere  tidssvarende  ved  en  Udvikling  i  liberal  Aand. 
Herved  forstaas  en  mulig  tidssvarende  Lempelse  i  de 
gældende  Straffebestemmelser  og  en  Forandring,  ifølge 
hvilken  Embedslægerne  fritages  for  at  angive  og  paatale 
Anordningernes  Overtrædelse,  hvilket  da  bør  henføres 
til  de  juridiske  Myndigheder.  Paa  den  ene  Side  vil 
derved  opnaaes,  at  Overtrædelsernes  Behandling  kommer 
mere  i  Samklang  mød  andre  Overtrædelsers,  og  paa  den 
anden  Side,  at  Sagen  ikke  faar  Udseende  af  at  indeholde 
en  Beskyttelse  af  Lægernes  materielle  Fordel,  der  bør 
være  det  Almindeliges  Velfærd  underordnet. 

4)  Sluttelig  tror  Lægeforeningen  at  turde  udtale,  at 
den  Begrundelse  til  Kvaksalverlovenes  Ophævelse,  der 
skulde  søges  i,  at  Landet  ikke  var  tilstrækkelig  forsynet 
med  Læger,  og  som  særlig  er  omtalt  i  den  sidste  Rigs- 
dags Forhandlinger,  aldeles  maa  tabe  sin  Betydning  lige- 
overfor de  Oplysninger,  som  paa  det  ovennævnte  Læge- 
møde  ere  fremkomne.     Det  blev  nemlig  her  særlig  op- 


87 


tyst,  at  de  medicinske  StuderendOB  Antal  i  de  senere 
Aar  er  tiltaget  med  mere  end  det  Dobbelte  af  det  tid- 
ligere Beløb,  fafToraf  Følgen  vil  blive,  at  end  ikke  de 
tyndest  befolkede  Dele  af  Landet  i  en  nær  Fremtid  ville 
komme  til  at  savne  fornøden  og  lettilgængelig  Læge- 
hjælp. • 

Odense  den  23de  August  1867. 

Bøegh-Gnidberg.        Monrfer.        Bentsen. 

Derefter  motiverede  Helweg  kort  følgende  Forslag: 

•  Den  almindelige  danske  Lægeforening  udtaler  som 
sit  Ønske,  at  de  nu  gældende  Lovbestemmelser  an- 
gaaeode  Kvaksalver!  opbæves,  fordi  disse  Lovbestem- 
melser i  den  offenlige  Mening  ere  komne  til  at  &taa 
væsenlig  som  en  Beskyttelse  for  en  priviligeret  Læge- 
stand, hvorhos  vi  formene,  at  det  maa  kunne  lykkes 
Regering  og  lovgivende  iMagt  paa  anden  Maade  at  sikkre 
Samfundet  imod  den  Skade,  ukyndig  og  letsindig  Syge- 
behandling kan  afstedkomme,  eller  imod  Bedrageres 
frække  Optrækkerier.  • 

W.  Møller  opfordrede  til  at  vedtage  den  oplæste  Ko- 
mitebetænkning uden  Diskussion. 

Dahlerup:  Forsaavidt  han  havde  opfattet  Betænk- 
ningen, indeholdt  den  ikke,  hvad  det  var  Meningen,  den 
skolde  indeholde,  nemlig  Resultatet  af  de  stedfundne  For- 
handlinger. Hvad  Taleren  ønskede  slaaet  f^st,  var  for  det 
Første,  at  Lægestandens  Interesser  ikke  maatte  indblandes 
i  Diskussionen,  om  der  skulde  være  en  almindelig  fri  eller 
en  lovbunden  Lægevirksomhed ,  og  dernæst ,  at  det  ikke 
maatte  paahvile  Lægen  mere  end  enhver  Anden  at  angive 
og  paatale  Overtrædelser  af  en  hvilkensomhelst  Kvaksalver- 
lovgivning, hvilket  maatte  overlades  til  de  Juridiske  Autori- 
teter; forresten  ønskede  han,  at  Regeringen  alene  tog  Sa- 
gens Ordning  i  sin  Baand.  Disse  Punkter  trode  han  ikke 
fremgik  tilstrækkelig  klart  af  Betænkningen. 

Efterat  Bentsen  havde  oplyst,  at  de  paaankede  Punk- 
ter vare  optagne  i  Betænkningen,  hvortil 


S8 

Dahlerup  bemærkede,  at  han  bavde  ønsket,  at  de 
vare  frenatraadte  som  Hovedaagen  og  ikke,  saaledes  aom  de 
gjorde  i  BetænkniQgen,  eom  locidenspuokter,  og  efterat 

Bentsen  og  Dahlerup  havde  vexlet  Repliker  om^ 
hvad  der  var  det  virkelige  Indhold  af  Prdg.  af  ote  Septbr. 
1794,  udenat  de  kunde  blive  enige  i  saa  Henseende,  — 
udtalte 

Guldberg:  Jeg  kan  paa  Komiteens  Vegne  sige,  at  den 
har  søgt  gjennem  de  flre  Punktor,  den  har  udhævet  i  sin 
Betænkning,  netop  at  fremhæve  det,  som  det  lod  tU  at  være 
de  enkelte  Medlemmer  magtpaaifggende  at  faa  sagt  igaar;  om 
den  har  truffet  Forsamlingens  Mening  i  det  Bele,  kan  jeg 
vanskelig  sige,  og  Komiteen  gjør  i  den  Bensende  ikke  Reg- 
ning paa  at  have  præsteret  noget  Usædvanligt.  Men  jeg 
tror,  at.  Dahlerup  kan  have  Ret  i,  at  det  kan  være  van- 
skeligt at  dømme  om  Komiteens  Betænkning  efter  en  flygtig 
Oplæsning,  og  jeg  vil  derfor  foresiaa,  at  den  oplæses  paany; 
jeg  tror  da,  at  Dahlerup  og  Helweg  ville  finde,  at,  hvad 
de  have  bemærket,  findes  i  de  flre  Punkter  i  Betænkningen 
—  maaske  noget  vidtløftigere. 

komitebetænkningen  blev  derefter  atter  oplæst,  og 

Dahlerup  stillede  følgende  Porelag: 

1)  ad  Punkt  1:  Istedenfor  « Lægebehandling*  sættes  «Læge- 
virksomhed»;  Ordet  »saaledes*  foran  «fri»  udgaar; 
efter  «fri»  sættes  «.»,  og  Resten  af  Punkt  1  ndgaaer. 

2)  Punkt  2  udgaaer. 

S)  Istedenfor  «der  bør  være  det  Alnyndeliges  Velfærd  under- 
ordnet« sættes  «der  roaa  anses  for  at  være  det  Aimin-- 
deliges  Velfærd  uvedkommende«. 
Ved   den   derpaa   foretagne  Afstemning   blev^   efterat 
Uelwegs  Forslag  var  forkastet  med  23  St  imod  7,  og 
Dahlerups   Forslag   forkastede    med   henholdsvis   18 
imod  10,  18  imod  10  og  15  imod  15  Stemmer, 

Komiteens  saaledes  uforandrede  Forslag 
vedtaget  med  atte  Stemmer  imod  3. 


«9 


H.  IiB  itt  stHles  Udsigter  ned  leisyi  til  LøgefeHeliagei  heri 

lallet^  der  itsa  1  puseide  ferkeld  til  dei  •fererdeillge 

nigaag  af  ■edlclaake  Stsdereide! 

BuDtzen:  Mine  Herrer!  S^rørgsmaaJet,  om  der  kan 
flUlles  Udsigter  med  Ueaeyn  til  Lsgefordeiiagen  faer  i  Lan- 
det,  der  etaa  i  paaaende  Forhold  til  den  overordeniige  Til* 
gang  af  medicinske  Studerende,  er  fremstillet  til  en  fore- 
løbig Betragtning  af  Forsamlingen,  ndenat  man  egenlig  har 
tenkt  sig,  at  det  skuMe  føre  til  nogen  Beslutning.  Det  er 
speeielt  som  Medlem  af  det  medicinske  Fakultet,,  at  jeg  har 
opkastet  dette  Spergamaal  og  bringer  det  frem  her  i  For- 
samlingen.  Mange  Læger  her  i  Landet  ere  maaske  ganske 
uvidende  om,  at  Tilgangen  har  været  saa  betydelig  i  den 
senere  Tid.  Det  er  Dem  mawke  beHJendt,  at  i  en  lang 
Aarrække  stod  Antallet  af  Lægekandidater  paa  et  nogenlunde 
bestemt  Punkt,  og  at  man  som  Middeltal  kunde  regne  12 
Kandidater  om  Aar^t,  hvilket  Antal  det  ogsaa  i  det  Hele 
taget  viste  sig,  kunde  finde  paasende  Plads  her  i  Landet. 
Nu  er  Kandidatantallet  vistnok  i  de  senere  Aar  tiltaget  lidt 
efter  lidt,  saaledes  at  det  er  steget  til  16,  20,  24;  men 
hvad  der  er  steget  endnu  mere,  er  de  Studerendes  Antal, 
som  overgaar  Alt,  hvad  man  tidligere  har  tænkt  sig.  Det 
er  ganske  vist,  at,  naar  Talen  er  ikke  om  Kandidater,  men 
om  de  Studerende  ved  Universitetet  i  det  Hele,  er  der  noget 
meget  Fluktuerende  i  de  respektive  Talforhold,  idet  snart 
det  ene  Studitun,  snart  det  andet  har  den  storste  Tilgang. 
Saaledes  var  det  almindelig  bekjendt  ved  Universitetet,  at 
kort  efter  Aarene  1848—49,  efter  den  repræsentative  For- 
fåtningB  Indførelse  her  i  Landet,  var  dør  en  betydelig  Til- 
gang til  det  juridiske  Fakultet,  og  man  kunde  maaske  sige, 
at  Drømmen  om  at  blive  konstitutionel  Minister  foresvævede 
Mange,  som  trikle  at  kunne  Småt  en  Vei  til  Ministerbænken 
gjennem  det  juridiske  Studium.  Det  viete  sig,  at  Yeien 
ikke  var  saa  let  endda,  dg  AnlaUet  af  juridiske  Studerende 
gik  atter  noget  tilbage.  Derimod  er.de  medicinske  Stude- 
rendas  Antal  tiltaget  meget  betydeligt,   og   naar  vi  se  paa 


40 

ilet  Antal,  som  de  »date  BxamiDa  frembyde,  saaskat  jef 
nævne,  at  der  til  den  balvaarlige  medicinske  Prælimioær* 
examen,  som  er  det  første  Skridt  i  det  medieinske  Studium, 
indstillede  sig  56  Studerende.  Denne  Examen  afholdes,  som 
sagt,  to  Gange  om  Aaret,  og  om  man  end  fradrager  Ad- 
skillige, som  gjentage  Examensforsøg,  saa  bliver  der  dog 
en  Tilgang  af  henimod  Hundrede  for  et  Aar.  Skulde  et 
lignende  Tal  blive  konstant,  vil  det  snart  vise  sig  som  en 
Umulighed,  at  de  vordende  Lægekandidater  kunne  faa  An* 
vendelse  her  i  Landet.  Det  skal  bemærkes,  at  det  ved 
Dniversitetet  har  vist  sig,  at  der,  selv  indenfor  deres  Klasse, 
som  have  begyndt  paa  det  medicinske  Studium,  er  noget 
Fluktuerende  ogVexlende,  og  at  man  ofte  ser,  at  en  Del  af 
dem,  der  bave  gjort  de  første  Skridt  til  Examen,  atter  for« 
svinde.  Det  er  en  af  Fordelene  ved  Examens  Deling  i  flere 
Afdelinger,  at  der  derved  bliver  Anledning  for  de  Studerende 
til  itidc  at  afbryde  et  Studium,  som  de  vise  sig  mindre 
skikkede  til,  og  derved  sker  det,  at  Forskjellige,  som  have 
taget  den  første  Del  af  Lægeexamen,  ere  gaaede  over  i 
andre  Veie,  ubekfendt  hvilke.  Imidlertid  er  det  klart,  at  et 
saa  stort  Antal  som  100  medicinske  Studerende,  der  udgjer 
den  absolute  aarlige  Pluralitet  af  alle  Studerende,  er  for* 
boldsvis  altfor  stort,  og  det  berettiger  til  en  vis  Grad  til  at 
anstille  alvorlige  Betragtninger  med  Hensyn  til  disse  unge 
Menneskers  Fremtid.  Tænker  man  sig,  at  som  sædvanligt 
den  langt  større  Del  af  dem  vil  fortsætte  deres  Studier  og 
bliver  til  medicinske  Kandidater,  vil  der  efter  å — 4>  Aar 
komme  et  meget  stort  Tal  ud,  og  det  er  det  Spørgsmaal, 
hvorledes  Forholdene  ville  stille  sig  for  dem  i  Fremtiden, 
hvorpaa  jeg  vilde  henlede  Deres  Opmærksomhed.  Det  er 
vist,  at  der  er  en  stor  Del,  som  tænker  paa  og  taler  om  at 
expatriere  sig,  navnlig  til  overseiske  Lande,  og  der  er  ogsaa 
gaaet  adskillige  af  vore  Kandidater  derhen,  og  de  synes  for 
en  stor  Del  at  have  havt  Held  med  sig,  saaledes  at  Flere 
af  dem  ere  komne  i  ret  gode  Stillinger.  Men  det  er  ikke 
de  Fleste  klart,  at  der  til  en  saadan  Entreprise  herer  eo 
Kapital  af  nogle  Tusinde  Rigsdaler.     De  Sidste  ^   som  giå 


41 


bort,  vare  ret  godt  udrustede  med  Hensyn  til  Midler,  ogr 
det  ter  vistnok  antages,  at  der  fbr  dem  vil  aabne  sig  gode 
Livsstillinger  paa  den  anden  Side  af  Jordkloden.  Imidlertid 
bliver  den  større  Del  dog  vistnok  tilbage  her  i  Landet,  ogr 
for  disses  Vedkommende  vil  i  Fremtiden  Forholdet  stille  sig 
noget  tvivlsomt  —  Denne  Sag  er  her  i  Forsamlingen  bragt 
sammen  med  Spørgsmaalel  om  Kvaksalvertovenes  Ophævelse^ 
^  den  har  virkelig  en  Berøring  dermed,  og  det  i  en  dob- 
belt Hensende,  hvilket  jeg  skal  tillade  mig  at  paavise.  Der- 
som man  tænker  sig,  at  en  stor  Mængde  af  disse  Kandi-^ 
dater  nedsætter  sig  hist  og  her  i  Landet,  hvor  der  findes^ 
Lakoner  for  Lægepraxis,  saa  er  det  ganske  vist,  at  derved 
vilde  Rvaksalveriet  kunne  tænkes  hæmmet  Noget,  fordi  Be- 
folkningen da  selv  paa  de  Steder,    hvor  den   er  tyndere, 


!  lettere  vil  have  Lægen  til  sin  Raadigbed.    Forsaavidt  berører 

I  dette    Spørgsmaal   Kvaksalverispørgsmaalet    paa    en    heldig 

Maade;  men  paa  den  anden  Side  vil  et  forholdsvis  for  stort 
Antal  Læger  vistnok  kunne  frembringe  Noget,    som   kunde 
I  sammenlignes    med   Kvaksalver!   indenfor  Lægestanden,    en 

Kappestrid,  hvorunder  man  brugte  uædlere  Midler  og  efter- 
haanden  kunde  komme  mere  og  mere  ind  paa  Kategorien 
Gharlatanisme.  Denne  Eventualitet  danner  en  mindre  heldig 
Modside  til  den  foregaaende.  Dersom  der  skulde  være  Tale 
om  Forholdsregler  i  Anledning  af  en  fremdeles  tiltagende 
Mængde  af  Lægekandidater,  kunde  det  tages  under  Over- 
veielse,  om  ikke  £mbedslægestillingeme  kunde  forandres  og 
navnlig  paa  en  saadan  Maade,  at  Distrikterne  i  det  Hele 
bleve  mindre  og  Antallet  af  ansatte  Læger  større,  et  For- 
I  hold,   som  flndes   paa  andre  Steder   og  f.  Ex.   tildels  har 

I  existeret  i  Hertugdømmerne.     Jeg  vil  ikke  just  tilraade  en 

saadan  Forandring,  og  jeg  stiBer  det  kun  hen  som  en  Even- 
tualitet, hvorvidt  noget  Saadant  kunde  komme  til  at  flyde  af 
Forholdene,  saaledes  som  de  ere  hos  os.  En  anden  For«- 
boldsregel  vilde  vel  endnu  mindre  kunne  tilraades,  nemlig 
den,  at  begrændse  Lægernes  Antal  til  et  bestemt  for  en 
given  Udstrækning  af  Landet;  det  vilde  være  et  stærkt  Ind- 
greb i  en  berettiget  Næringsvei,   om  det  end  kunde  bave 


42 


gavnlig  Indflydelse  paa  at  forebygge  en  saadan  Overtyldning 
af  Læger,  at  LvgevirksombedeD  maatte  befrygtes  at  gaa  over 
til  lidet  ønskelige  Yderligheder.  Jeg  har  ved  disse  Bemærk- 
ninger navnlig  kun  villet  paavise,  at  der  i  det  Hele  taget 
af  disse  Forhold  mulig  kunde  flyde  Spørgsmaal  om  en  for- 
andret Organisation  af  Lægefordelingen  her  i  Landet;  det 
er  i  ethvert  Tiiføide  et  Spørgsmaal,  som  endnu  aldeles 
ligger  in  nuce,  fordi  der  ikke  endnu  synes  at  vcre  nogen 
saadan  Overfyldning  paa  noget  Sted;  men  Jeg  har  dog  ikke 
villet  undlade  her  i  Forsamlingen  at  fremstille,  hvorledes 
Forholdene  for  Øieblikket  true  med  at  udvikle  sig.  Hvor* 
vidt  der  nu  heraf  kunde  uddrages  Noget,  som  kunde  være 
passende  til  yderligere  Forhandling  i  vort  Møde,  vil  jeg 
overlade  til  de  ærede  Medlemmers  Afgjørelse. 

Krebs  fandt  ogsaa  det  af  Buntzen  fremstillede  For- 
hold i  høieste  Grad  betænkeligt;  men  de  Udveie,  Buntzen 
havde  foreslaaet,  trode  han  ikke,  det  vilde  være  let  at 
gjennemføre.  At  begrændse  Lægernes  Antal  var  saa  aldeles 
i  Strid  med  Tidsaanden,  at  det  maaite  anses  for  umuligt  at 
gjennemføre  det,  og  at  ansætte  flere  Distriktslæger  var 
vistnok  ogsaa  af  den  Beskaffenhed,  at  det  neppe  vilde  vinde 
Tilslutning,  og  navnlig  vilde  Forslag  i  den  Retning  vistnok 
møde  Modstand  saavel  hos  Regeringen  som  Rigsdagen. 
Man  maatte  ogsaa  først  opkaste  det  Spørgsmaal,  om  der 
ikke  i  Virkeligheden  var  Plads  for  flere  Læger.  Han  ind- 
rømmede, at  Landet  var  ret  godt  forsynet  med  Læger;  men 
under  visse  Forhold  blev  Tiden  dog  for  knap  for  Lægerne, 
og  der  var  ingen  Spørgsmaal  om.,  at  der  i  det  Hele  taget 
maatte  siges  at  være  Arbeide  for  et  langt  større  Antal  Læ- 
ger; men  ligesaa  viet  var  det,  at  der  neppe  vår  Underhold 
for  flere.  Ban  gjorde  i  den  Hensende  opmærksom  paa  den 
formentlige  Mangel  ved  Lovgivningen,  at  Meget  af  det,  som 
skulde  være  privat  Praxis,  var  kastet  over  paa  Embeds* 
lederne,  hvorved  Erhvervet  for  de  private  Læger  betydelig 
formindskedes.  Det  var  navnlig  Juetitsministerakrivelsen  af 
3die  Marta^  t857,  »om  aldeles  havde  forrykket  det  gamle 
Standpunkt,    hvorefter    kun   AlmtMelemmer    eller    Kvaai-* 


43 


Almisselemmer  kom  ind  onder  dem,  som  havde  fW  Læge 
og  fH  Medicin  for  offenlig  Regniog.  Han  anførte  fra  egen 
Erfaring  som  Exempel  paa,  i  hvilken  Grad  Forretningerne 
kastedes  over  paa  Distriktsliegen,  at  han  i  sin  Embedstid 
havde  foretaget  5  Amputationer,  der  alle  vare  foretagne  for 
offenUg  Regning  eller  saa  at  sige  uden  BetaUng,  og  af  disse 
vare  kun  de  2  Almisselemmer,  medens  de  3  andre  bleve 
gjorte  dertil,  forat  de  kunde  faa  firi  Læge  og  fri  Medicin. 
Af  større  chirurgiske  Forretninger  var  der  i  hans  Distrikt  i 
det  sidste  halve  Aar  (fra  1ste  Januar  til  30te  Juni)  foldet 
følgende  10,  hvoraf  dog  2  vare  overgaaede  fra  det  forrige 
Aar:  1  Fract.  coUifemor;  1  Fract.  bracchii ;  2  Fractt.  cruris ; 
f  Fract.  antibracchii ;  1  Lu&atio  humeri;  3  betydelige  Læ- 
sioner ved  Maskiner;  1  Amputation.  Disse  vare  alle  be- 
handlede for  offenlig  Regning,  og  dog  var  der  af  dem  kun 
2  Fattigiemmer.  Han  oplyste,  at,  saaledes  som  Skrivelsen 
af  1857  benyttedes,  var  der  af  bele  Landbefolkningen,  som 
efter  den  sidste  Folketælling  beløb  sig  til  1241000,  om- 
trent 840000,  som  i  alle  alvorlige  Tilfælde  kastedes  over 
paa  Embedslægen ,  saaledes  at  han  skulde  tage  dem  I  Kur 
for  de  bekjendte  Diæter,  og  hvis  det  var  i  Byerne,  uden 
negetsomhelst  Vederlag.  I  enkelte  Egne  havde  selve  Sogneue 
reist  sig  derimod  og  sat  en  Begrændsniog  derfor;  men  den 
lod  sig  ikke  gjennemføre,  og  i  bedste  Tilfælde  blev  Lægens 
Arbeide  vederlagt  med  en  Betaling,  der  kun  kunde  kaldes 
nominel.  Der  var  i  Landet  1764  Gaarde  med  over  12  Tdr. 
flartkorn,  og  Familierne  paa  disse  Gaarde  kunde  regnes  til, 
han  vilde  med  et  rundt  Tal  sætte  10000  Individer;  Tyendet 
paa  disse  Gaarde  anslog  han  til  12500.  flan  vilde  se  bort 
fira,  at  ikke  engang  alle  disse  Gaarde  betalte  for  deres  syge 
Tyende>  idet  nemlig,  hvor  Gaardene  vare  bortforpagtede. 
Tyendet  ofte,  navnlig  i  langvarige  Tilfælde,  for  at  undgaa 
Rjørsleme  blev  kastet  over  paa  det  Offenlige.  Der  er  der« 
næst  68985  Bø&dergaarde ,  og  Gaardmandsklasaen  med  Fa- 
milier kunde  regnes  til  340000  Individer.  Af  denne  Klasse 
var  der  i  mange  Distrikter  overordenlig  faa,  som  vilde  paa<- 
tage  sig  at  sør^e  for  Tyendet  i  Sygdomstilfælde  og  bave  de 


44 

dermed  forbuDdoe  Omkostninger;  Tyend«t  bier  derfor,  og 
det  havde  Medhold  i  Loven,  gjort  til  Fattiglemmer  og  deres 
Behandling  foretagen  paa  ofTenlig  Regning.  Naar  man  tager 
de  to  navnte  Klasser,  tilsammen  med  et  rundt  Tal  400000 
Personer,  for  hvilke  Private  betale,  fra  den  hele  Land- 
befolkning, bliver  der  tilbage  841000,  som  næsten  i  alle 
alvorlige  Sygdomme,  i  alle  langvarige  Tillslde,  falde 
paa  Embedslægen.  Det  var  i  hans  Tanker  en  stor  Misbrug, 
der  i  den  Retning  gik  i  Svang,  og  den  var  i  den  Grad  ifærd 
med  at  faa  Bævd  paa  sig,  at  det  endogsaa  var  foreslaaet, 
at  de  forskjellige  Sygekasser  skulde  have  Ret  til  at  bruge 
Distriktslægen  for  en  vis  lav  Betaling;  naar  ikke  engang 
Sygeassociationerne  kunde  yde  en  nogenlunde  anstændig 
Betaling  for  deres  Syge,  hvorledes  kunde  man  saa  forlange 
det  af  de  enkelte  Individer?  Kunde  Associationerne  ikke 
arbeide  bedre,  end  at  hele  Byrden  kastedes  over  paa  en 
enkelt  Stand,  var  der  noget  F^lsk  i  Principet  for  disse 
Associationer,  og  saa  vilde  de  ikke  faa  Fremgang.  Det  var 
ikke  for  at  beskytte  Distriktslægerne,  men  fordi  det  var  et 
betydeligt  Indgreb  i  de  private  Lægers  Ret;  det  kunde  ventes, 
at  ffterhaanden  vilde  hele.  Husmands-  og  Indsidderbefolk- 
ningen o:  den  hele  Arbeiderklasse,  blandt  hvilken  den  største 
Del  af  de  chirurgiske  og  mere  besværlige  Sygdomstilfælde 
falde,  forsaavidt  den  ikke  gik  ind  under  Fattigvæsenet,  gaa 
over  i  Associationerne;  og  efter  den  Hævd,  som  begyndte 
at  gjere  sig  gældende,  skulde  den  største  Del  af  Arbeider- 
klassen  saaledes  ganske  unddrages  det  private  Erhverv  og 
kastes  som  en  Byrde  over  paa  Distriktslægen.  Taleren  trode, 
at,  hvis  der  i  denne  Retning  skulde  udrettes  Noget,  maatte 
der  begyndes  med  at  begrændse  det  Forhold,  som  nu  har 
udviklet  sig,  navnlig  begrændse  Sognenes  og  Associationernes 
Ret  til  at  kræve  Embedslægens  Arbeide  i  alle  Tilfælde,  hvor 
de  maatte  behage  det,  og  navnlig  at  man  igjen  kom  tilbage 
til  den  gamle  Regel,  at  det  kun  var  Almisselemmer  eller 
dem,  som  stode  nær  derved,  som  Lægen  skulde  behandle 
gratis.  1  Byerne  var  Misbrugen  endnu  større  end  paa  Lan- 
det.   Da  der  ingen  Kjørsler  var,  var  del  sjeldent,  at  Fattig- 


Ah 

bestyrelsen  eller  den  Geistlige,  som  hidtil  havde  staaet  bozb 
Formand  for  Fattigbestyrelsen,  tog  i  Betænkning  at  over* 
fere  Enhver,  der  meldte  sig  hos  ham,  til  Distriktslægen. 

Black  takkede  Run  t  s  en,  fordi  han  havde  henledet 
Opmærksomheden  paa  det  stedfindende  Misforhold ;  men  han 
trode  ikke,  at  Forsamlingen  kunde  gjøre  det  Allermindste 
derimod.  Han  trode  navnlig  ikke,  at  man  vilde  kunne  op** 
naa  en  Forøgelse  af  Embedernes  Antal,  og  en  Begrændsning 
af  Lægernes  Antal  vilde  der  endnu  langt  mindre  kunne 
være  Tale  om;  han  vilde  aldrig  give  en  saadan  Bestemmelse 
sin  Stemme. 

Guldberg  sluttede  sig  i  det  Hele  til  Black.  Uan 
føiede  til,  at  Regeringen  for  Øieblikket  gjorde,  hvad  den 
kunde,  for  at  oprette  Lægeembeder  i  de  tyndt  befolkede 
Egne,  hvor  det  var  vanskeligt  at  faa  den  Hjælp,  der  trængtes 
til.  løvrigt  trode  han  ikke,  at  der  endnu  var  nogen  stor 
Fare  paafærde  med  den  vistnok  betydelige  Tilgang,  som 
Lægestudiet  havde;  thi  mange  Læger  vilde  fremdeles  kunne 
finde  Virksomhed  omkring  i  Provindserne,—  vel  ikke  i  Byerne, 
men  i  de  mellemliggende  Landdistrikter,  hvor  der  i  vel* 
befolkede  Egne  var  en  Afstand  af  1^^  k  2  Mil  til  Kjøbstaden ; 
de  vilde  der  finde,  om  ikke  nogen  rig  Virksomhed,  saa  dog 
altid  en  Virksomhed,  som  maatte  kunne  tilfredsstille  en 
yngre  Læge  og  give  ham  en  tarvelig  Existens.  Endvidere 
savnede  man  i  Provindserne  Læger,  der  havde  kastet  sig 
over  specielle  Studier;  man  maatte  nu  ofte  sende  Patienter 
til  Kjøbenhavn  til  Øie-  og  Ørelæger,  Ortbopæder  o.  s.  v., 
og  for  saadanne  vilde  der  findes  adskillige  Pladser  omkring 
i  Landet 

Krebs:  Med  Hensyn  til  Oprettelsen  af  flere  Distrikts- 
lægeembeder gorde  han  opmærksom  paa  den  Halvhed,  som 
paa  mange  Steder  traadte  frem  ved  Distriktslægeinstitutionen ; 
han  var  Distriktslæge  i  Skjelskør;  men  faktisk  var  han  det 
ikke  i  mere  end  6  Landpastorater,  som  laa  nærmest  om- 
kring Byen,  og  i  de  2de  Øsogne,  som  hørte  til  Distriktet. 
5—6  af  de  største  Pastorater ;  der  talte  en  Trediedel  af  Di- 
striktets Indbyggere,  vidste  ikke  Andet  af  ham  at  sige,  end 


46 

al  han  engang  om  Aaret  kom  der  og  vakcinerede.  I  de 
aidsie  12  Aar  havde  der  været  to  oifenUge  Forretninger,  to 
Obduktioner,  og  han  havde  engang  foretaget  en  Reise  der- 
hen for  at  undereøge  et  vanvittigt  Menneskes  mentale  Til* 
stand,  hvorvidt  han  var  farlig  eller  ilike.  •—  Han  tilføiede, 
at,  saaledes  som  Distriktslægeinstitutionen  for  Tiden  blev 
benyttet,  maatte  man  komme  til  det  Resultat,  at  Lægestandea 
i  sin  Helhed  havde  mindre  virkelig  Fordel  af  denne  Insti* 
tution,  end  de  private  Læger  havde  Tab  ved  den. 

Bentsen  forekom  det^  at  Krebs  var  gaaet  ind  paa  et 
Detailspørgsmaal,  nemlig  om  Distriktslægens  Betydning,  som 
ikke  forelaa;  men  han  vilde  dog  tillade  sig  en  Modbemærkning. 
Krebs  syntes  ham  at  identificere  Distriktslægeinstitutionen 
med  Fattigpraxis ;  det  kunde  gjeme  være,  at  det  havde  været 
saaledes  oprindelig;  men  det  havde  udviklet  sig  i  en  anden 
Retning.  Distriktslægen  havde  en  rig  Mark  for  sin  Virk- 
somhed ved  Indførelsen  af  sanitære  Reformer,  og  der  kunde 
aldrig  mangle  ham  Objekter;  Distriktslægeinstitutionen  havde 
saaledes  ikke  tabt  i  Betydning,  og  han  trode,  at  det  var 
langtfra,  at  Lægestanden  ønskede,  at  den  indskrænkedes  til 
Fordel  for  de  private  Læger.  Det,  at  Lægen  havde  en  fast 
Indlægt,  der  i  en  vis  Henseende  stillede  ham  uailiængig 
overfor  Befolkningen,  saaat  han  kunde  virke  uforstyrret  af 
de  smaa  materielle  Hensyn,  havde  sin  store  Betydning,  og 
man  maatte  være  meget  forsigtig  med  at  udtale  sig  i  en 
Retning,  som  vistnok  Ara  flere  Sider  vilde  Iflive  greben  med 
Begærligbed. 

Buntzen  bemærkede,  at  Bestyrelsen  ved  det  fore^ 
liggende  Spørgsmaal  kun  havde  tænkt  sig  at  give  Forsam- 
lingen en  Oplysning  om  et  Forhold,  som  muligvis  i  Tiden 
kunde  faa  en  vis  Betydning  for  alle  Læger.  Han  ansaa  ikke 
de  Spørgsmaal,  som  vare  releverede,  for  at  staa  i  en  saa- 
dan  Forbindelse  med  Sagen  ^  at  det  kunde  anses  for  rigtigt 
at  spilde  Tiden  med  deres  nærmere  Prøvelse. 

Krebs:  Det  var  ganske  vist  en  stor  Misforstaaelse, 
naar  Bentsen  trode,  at  han  paa  nogen  Maade  vilde  ak- 
centuere  Fatliglægens  Forretnmg  som  Distriktslægens  Hoved- 


47 


forretning;  han  YOde  vise,  i  hvad  Grad  denMaade,  hvorpaa 
DiBtnktøiagen  benyttedes,  var  til  Skade  for  det  private  Er* 
hverv.  Forøvrigt  gaar  det  ikke  an  at  se  bort  iira  de  flBiktiske 
Forhold,  som  de  ere;  ganske  vist  bar  Distriktskegen  en 
hølere  og  betydningsfaldere  Opgave  end  at  være  Faltiglæge; 
men  naar  hane  Tid  i  den  Grad  bliver  tagen  i  Beslag,  at 
Fattiglægeforretningerne  omtrent  optage  */io  af  hans  Embeds- 
gjeming,  aaa  er  det  Noget,  man  ikke  kan  slaa  en  Streg 
over.  Men  Taleren  havde  berørt  dette  Punkt  ikke  for  at 
fremhæve  Noget  med  Hensyn  til  Distriktslægevirksomhedens 
Betydning,  men  fordi  han  mente,  at  det  var  et  betydeligt 
Indgreb  i  det  private  firhverv.  Som  Exempel  paa^  I  hvilken 
Grad  den  offenlige,  egenlige  Sygepleie  udgjorde  en  Del  af 
Lægens  Arbeide,  meddelte  han,  at  der  iffor  var  en  Epidemi 
i  Skjelskør  Distrikt,  og  uagtet  han  maatte  opgive  Behand- 
lingen af  de  Qernere  Sogne,  reiste  han  i  det  Aar  dels  i 
Epidemier,  dels  i  Fattigreiser  650  Mile  og  gjorde  desuden 
52  Reiser,  i  Gjeonemsnit  paa  7  Timer,  til  Øerne,  som  hørte 
til  Distriktet,  saaat  ban  altsaa  ifjor  havde  reist  lait  omtrent 
1000  Mile  i  DistriktslægéforretniDger. 

Guldberg  udtalte  sin  TUnredshed  og  Glæde  over,  at 
Spørgamaalet  var  bragt  paa  Bane  af  Professor  Buntzen, 
fordi  det  indeholdt  et  Bevis  imod  en  Paastand,  som  iaar 
var  gjort  gældende  i  Folkethinget  til  Fordel  for  Kvaksalver- 
lovenes  Ophævelse.  Interpellanten  havde  nemlig  motiveret 
8ia  Indstiiijng  netop  derved,  at  Landet  i  en  væsenlig  Grad 
manglede  Læger.  Dette  kunde  maaske  siges  om  Norge  og 
der  tjene  som  Motiv  for  en  udvidet  Næringsfrihed  paa  Læge- 
kunatensOmraade;  men  efter  hvad  Buntzen  havde  oplyst, 
var  denne  Paastand  for  Danmarks  Vedkommende  nrigtig,  og 
der  kunde  ikke  være  Tale  om,  at  man  af  den  Grund  skulde 
give  ueiaminerede  Personer  Ret  til  Praxis. 

Formanden  ønskede,  at  Forsamlmgen  vilde  enes  om 
en  Beslutning,  hvorved  der  kunde  komme  et  positivt  Re- 
sultat ud  af  Forhandlingerne;  han  vilde  derfor  stille  følgende 
Forslag:  tForsamlingen  udtaler  som  sinOverbevis^ 
aing,   at  Antallet  af  medicinske  Studerende  ikke 


48 


istaar  i  noget  heldigt  Forhold  til  den  Brug,  der  i 
en  lang  Aarrækk.e  vil  vsere  for  Læger  heri  Landet.« 
Det  kunde  være,  at  unge  Mennesker,  der  havde  begyndt  det 
medicinske  Studium,  igjen  vilde  forlade  det,  naar  de  saa, 
^t  en  saadan  Udtalelse  var  udgaaet  fra  Landets  Læger;  th! 
det  var  i  Almindelighed  ikke,  fordi  de  følte  noget  Kald  dertil, 
M  de  Unge  gik  denne  Vei,  raen  meget  ofte  efter  Tilskyn- 
delse af  Forældre  eller  Andre,  der  havde  set,  at  den  eller 
den  var  koromen  godt  i  Vel. 

Lorck  henledede  Opmærksomheden  paa,  om  ikke  den 
4)verordenlige  Tilgang  til  det  medicinske  Studium  skulde 
være  begrundet  deri,  at  de  Studerende  vilde  aftjene  deres 
Værnepligt  som  Læger. 

Hermed  sluttedes  Forhandlingerne  om  dette  Spergsmaal, 
og  ved  den  derpaa  foretagne  Afstemning 

vedtoges  Formandens  ovenanførte  Forslag. 

III.    Vershg  til  en  Resolillei  %m  RøilfeniligliedeB  af  den 
snarlige  DdfMelse  af  Sindssygeanstalten  paa  •ringe. 

Efterat  Stabslæge  Djørup  havde  oplyst,  at  et  Forslag 
til  en  Udvidelse  af  Sindssygeanstalten  af  Justitsministeriet 
har  været  sendt  til  Sundhedskollegiets  Betænkning,  og  at 
Sagen  saaledes  allerede  var  igang,  og 

Dirigenten  dertil  havde  bemærket,  at  en  Udtalelse  af 
Forsamlingen  dog  maaske  kunde  have  sin  Betydning  med 
Hensyn  til  det  eventuelle  Lovforslags  Behandling  paa  Rigs- 
dagen, gaves  Ordet  til 

G  u  1  d  b  e  r  g :  Det  er  den  ærede  Forsamling  sikkert  nok- 
som bekjendt,  at  de  statistiske  Undersøgelser,  som  afd.  Dr. 
HQbertz  foretog  i  Begyndelsen  af  Aartiet  1840— 50  an- 
gaaende  Antallet  af  Sindssyge  i  Danmark,  Undersøgelser, 
for  hvilke  han  nærmere  har  gjort  Rede  i  1843  i  sit  Skrift 
^m  Daarevæsenets  Indretning  i  Danmark,  —  og  at  den  Varme 
og  Dygtighed,  hvormed  Professor  S  elm  er  og  Etatsraad 
Gøricke  sluttede  sig  til  hans  Bestræbelser,  ledede  til  en 
ligesaa  omfattende  som  glædelig  Reform  i  Kongerigets  Daare- 


49 

væsen,  før«i  i  JyUaad,  semre  i  del  under  Kjøbenhavns 
FattigTæseo  sorterende  Uistrupgaard,  og  senest  for  Øetiftemes 
Vedkommende  ved  Opførelsen  af  et  Sindssygehospital  i  det 
sydlige  Sjælland.  —  Idet  jeg  i  det  Føtgende  skal  indskrænke 
mig  til  al  omtale  de  to  for  Statskassens  Regning  opførte 
Sindssygebospitaler,  skal  jeg  tillade  mig  i  Korthed  af  tilbage* 
kalde  i  Erindringen,  at  den  for  Nørrej>lkuid  oprindelig  be- 
stemte Anstalt,  som  løvrigt  i  O  Aar  senere  satte  sig  i  et 
komplet Reciprocitelsforhold  tiløstifternes,  allerede  blev  op- 
fort i  Nærbeden  af  Aarhus  i  1849  for  et  Antal  af  130  Pa- 
tienter, men  deiiios  tillige  efter  en  saadan  Grundplan,  at 
dan''  uden  nogen  væsenlig.  Forandring  i  Økonoroileiligheden  i 
Tiden  kunde  komme  tU  at  undergaa  en  ogsaa  for  chrooiske 
Sindssyge  bestemt  Udvidelse ,  der  Mev  gjennemført  i  Tids- 
rummet 1869 — 61 ,  saaat  Anstalten  nu  disponerer  over  400 
Pladser.  Først  et  Par  Aar  forinden  denne  Udvidelse  fandt 
Sted  i  Nørrejylland,  nemlig  den  1  April  1858,  aabnedes  den 
nærmest  for  Østifternes  helbredelige  Sindssyge  bestemte 
Anstalt,  der  var  bleven  opført  paa  den  smukke  Halvø  Oringe 
ved  Vordingborg  for  et  Antal  af  1 20  deslige  Syge,  men  lige-^ 
ledes  med  den  Bihensigt  efterhaaaden  at  udvide  Anstalten 
Ul  ogsaa  at  hlive  et  Asyl  for  stente  Delen  af  Østifternes 
cbroniske  Sindssyge  (Idioter  fraregnede).  De  gunstige  Rum- 
forhold, som  vare  tilstede  i  denne  Anstalt,  have  heldigvis 
gjort  det  muligt  at  forøge  det  oprindelige  Antal  til  180  eller 
maaske  endog  lidt  derover,  udenat  den  kan  siges  at  have 
været  overfyldt  ved  dette  forøgede  PaUentantal;  men  det 
blev  dog  allerede  5  Aar,  efterat  Anstalten  var  bleven  aabnet, 
aldeles  klart,  at  man  langtfra  var  istand  til  at  tilfredsstille 
de  voxende  Krav  paa  at  faa  akute  Sindssygdomme  anbragte 
i  bemeldte  Anstalt,  medens  de  nærmest  for  cbroniske  Til- 
fælde bestemte  Pleieanslalter  ved  Amtssygehusene  i  Roskilde, 
Holbek,  Sorø,  i  Graabrødrehospital  i  Odense  og  i  det  om- 
dannede Tugtlins  paa.  Møen  ei  heller  kunde  tilfredsstille 
Fordringerne  i  fornævnte  Henseende,  uagtet  der  paa  disse 
forskjeUigeSttder  var  skaffet  Plads  for  lOO— 170  deslige  Syge. 
Den  tilstedeværende,   bestandig   vøaende  Mangel   blev 

4' 


60 


lige  følelig  baade  for  foroøvnle  ÅnsiallA  Bestyrelse  og  for 
Koøimuneme,  og  jeg  tmr  maaeke  antage,  al  Flerfallel  af 
Dem,  miDe  Herrer,  viUe  bave  gjort  gjentagne  ErfÉringer  om, 
hvor  van&keligt  det  i  de  senere  Aar  har  været  at  &a  Sinds* 
syge,  det  være  akute  eller  chrooiske,  anbragte.  Anstaltens 
Direktion  lod  sig  ogsaa  den  ifelge  den  oprindelige  Grund- 
plan bestemte  Udvidelse  være  magtpaaJiggønde  og  bragte 
dens  Nødvendighed  i  Erindring  saavel  før  som  efter  det 
ulykkelige  Rrigsaar  1863—64.  Jeg  kjender  ikke  neiere  Aar- 
sagerne  til,  at  Sagen  foreløbig  hkrf  skudt  tilside,  men  er^ 
kjender  ligefuldt  Betydningen  af  Tidernes  IVyk,  og  man  her 
vel  nærmest  deri  søge  Grunden  til,  at  der,  saavidt  jeg  v«d, 
først  i  Finansloven  for  1865 — 66  kunde  medoptageset  For* 
slag  om  at  bevilge  600  Rdl.  til  srt  udkaste  en  Plan  og  fer- 
fatte  Tegninger  og  Overslag  angaaende  Anstaltens  Udvidetee 
til  240  Pladser,  et  Antal,  som  ved  de  engang  givne  gnn- 
stige  Rumforhold  efter  Ofnstændighederne  maaskø  kunde 
forøges  til  270-^80.  Jeg  tror  at  vide^  at  bemeldte,  afiPr«>^ 
fessor  Chr.  Bansen  forfattede  Plan  allerede  var  indleveret 
saa  betimelig  til  høiere  Vedkommende,  at  det  maaske 
kunde  have  været  ventet^  at  den  endelige  Overslogssom 
kunde  have  været  optagen  t  Finantsleven  for  1666^67;  men 
det  skete  som  bekjendt  ikke,  udenat  jeg  tør  have  nogen 
Mening  om  Aarsagetty  medmindre  den  maaske  skolde  kunne 
segee  i  de  tilstedeværende  Vanskeligheder  ved  at  skaffe  det 
fornødne  Vandforraad  tilveie  for  det  forøgede  Palfentantal) 
hvilket  efter  Forlydende  nu-haabes  tllveiehragtved  en  lang 
Kørledning  fra  en  af  Fastlandets  sterre' Vandbeholdninget^ 
der  er  saa  høit  beliggende^^,  at  det  blotte  Vandtryk;  vil  være 
tilstrækkeligt  til  at  drive  Vandet  op  i  alle  Etagerne  af  det 
eventuelle  udvidede  Bospfial. 

Som  den  »rede  Fersamllag  af  den  fotegaaende  Taler 
har  hert,  synes  nu  vel  Regeringen  at  være  alvoriigen  be«* 
tænkt  paa  at  ferelægge  den  i  Oktober  sammentrædende 
Rigsdag  et  derhen  sigtende  Lovforsiag,  der  maaske  ogsae 
vil  komme  til  at  -omfatte  en  særlig  Expropriatioiislov  for 
Vandledningens  Vedkommende;   men  da  det  desuagtet  ikke 


51 

knnde  være  umuligt,  at  Sagen  uagtet  sin  store,  fira  alle  Sider 
anefkjendte  Nødfendighed  kunde  stede  paa  Vanskeligheder, 
hvis  Aarsag  kan  være  mig  og >  den  ærede  Forsamling  ube- 
kjendt,  saa  har  Jeg  alligevel  trot,  at  denne  kun  gjorde 
sin  Pligt  ved  ogsaa  at  lægge  sin,  Jeg  antager  enstemmige 
Erfaring  om  Nødvendigheden  af  Anstaltens  snarlige  Ud- 
videlse i  Overensstemmelse  med  den  forlængst  lagte  Grund- 
plan 1  Vægtskaalen,  og  at  Regeringen  ikke  vilde  finde  dette 
Skridt  af  Forsamlingen  ubetimeligt.  Dette  er  Aarsagen  til, 
at  jeg  har  trot  at  burde  bringe  Sagen  under  Omtale  i  den 
»rede  Forsamling. 

Uldall  bekræftede  for  del  ham  underlagte  Phys&ats 
Vedkommende  Trangen  til  en  snarlig  Udvidelse  af  Sindssyge- 
anstalten; Anstalterne,  navnlig  den  i  Roskilde,  indeholdt  et 
langt  større  Antal,  end  den  oprindelig  var  indrettet  for,  og 
han  nævnte  Eiempler  paa,  at  Optagelsen  af  Sindssyge,  som 
utvivlsomt  maatte  anses  for  helbredelige,  var  forsinket  af 
Mangel  paa  Plad«. 

Derefter  sattes  følgende  Forslag  af  Guldberg: 
•Forsamlingen  udtaler  sig  for  Nødvendigheden 
af  en  snarlig  Udvidelse  af  Sindssygeanstalten  paa 
Oring.e   og  for    Ønskeligheden   af,    at   en    saadan 
iværksættes  endnu  iaar<» 
under  Afstemoing  og  vedtoges  enstemmig. 

Ved  Slutningen  af  Mødet  den  anden  Dag  henledede 
Formanden  Forsamlingens  Opmæcksomhed  paa,  at  der  i 
•Fyens  Avis»  for  Torsdagen  den  22de  August  fandtes  en 
Artikel:  tOm  Foranstaltninger  for  Sindssyge  i  Østifterne«, 
underskrevet  Chr.  Mr.,  der  tog  Ordet  for  Oprettelsen  af  en 
ny  Sindssygeanstalt  i  Fyen.  Men  denne  Artikel  var  frem- 
kommen saa  sent,  at  der  selvfølgelig  ikke  paa  nærværende 
Møde  kunde  tages  Hensyn  til  den  i  samme  udtalte  An- 
skuelse. 

IT.    VAmI  10  en  ny  Takdiatleisattest. 
Dette  Udkast  findes   trykt   i  UgeskrHl  for  Læger  3die 
Række  II  S.  38. 


^2 

Haosen  fandt  ikke,  at  det  egienlig  v»r  nogen  ned* 
vendig  Forandring  at  udelade.  Ordene  «paa  Ære  og  Sam* 
vittigheds  *).  At  udelade  Kjeadetegnene  paa  ægte . Vakdner 
kunde  ganake  viat  ikke  gjøre  nogea  Skade  heri  Landet,  hvor 
Yakcinationen  kun  foretoges  af  Læger;  men  man  maatte  i 
saa  Tilfælde  have  to  Slfigs  Attester;  thi  der  ftindtes  omkring 
i  Bilandene  Hjælpevakcinaterer«,  og  for  deres  Vedkommende 
gik  det  ikke  an  at  udelade  Kjeadetegnene.  Qan  frari^dei}e 
derfor  det  fremkomne  nye  Udkast  .som  mindre  yelhegmndet 
og  overflødigt. 

Bentsen  anbefalede  Forslaget,  begrupdet  paa,  atLsgen 
efter  de  nu  brugelige  Attester  ofte  var  nødt  til  at  sætte  sit 
Navn  under  en  vitterlig  Usaj^dbed ,  eftersom  det  hyppig  var 
Tilfældet,  at  Vakcinen  ikke  var  klar,  saaledes  som  Attesten 
indeholdt,  medens  man  dog  trøstede  sig  til  at  give  en  lov- 
formelig Attest. 

B  ans  en  imødegik  Bentsen;  om  ogsaa  Vakcinen  den 
8de,  9de  Dag  antog  et  noget  plumret  Udseende,  kunde 
man  være  saa  vis  paa,  at  den  idetroindste  den  7de  Dag 
var  klar,  at  man  ikke  behøvede  at  b/etænke  sig  paa  at  sætte 
sit  Navn  under  Attesten. 

Paulsen  forsvarede  paa  Aal))org  ijæg^forenings  Vegne 
Forslaget  til  Attesten;  man  havde  fundet  den  gældende 
Attest  stødende,  idet  enhver  Læge  maatte  antages  at  kjende 
de  ægte  Vakciner  og  maatte  formodes  at  være  en  ærlig 
Mand,  saaat  han  ikke  behøvede  at  forsikkre  paa  Ære  og 
Samvittighed.  At  man  for  Bilandenes  Vedkommende  kunde 
trænge  til  noget  anderledes  affattede  Attester,  trode  han 
ikke,  man  skulde  tage  Beosyn  til. 

Krebs  (Skjeiskør)  trode  ikke,  at  det  vilde  være  ganske 
rigtigt,  at  Ordene  »paa  Ære  og  Samvittighed*  faldt  bort;  de 
gjorde  ingen  Skade  og  kunde  være  ret  brugbare;  idetmindsle 


*)  En  anden  Sag' var  det,  at  nian  i  sin  Tid  hayde  mleladtForsikkringcn 
•paa  Ære  bg  Samvittighed«  oiri/Kt  V^d nationen 'bésliyttede  imod 
Børnekopper;  det  var  ea  ForaostahalBg,  som  maalté  erkjeodes  for 
rigUg.  .      ; 


53 


hairde  disse  Ord  været  ham  til  ikke  ringe  Nytte,  idet  han, 
naar  Folk,  »om  ikke  sjelden  var  Tilfældet,  vilde  liave  Lov  til 
at  udeblive  ved  Bflereynet,  havde  henvist  til  disse  Ord  i 
Attesten  og  sagt:  Ean  De  se,  om  jeg  kan  tillade  det? 

Da  Ingen  yderligere  begærede  Ordet,  foretoges  Af^ 
stemning,  hvorved 

Udkastet  til  en  ny  Vakcinationsattest 
forkastedes  med  temmelig  betydelig  Stemmeflerhed. 

Efterat  det  ovenfor  meddelte  Valg  af  3  Medlemmer  til 
den  i  Kvaksalverisagen  nedsatte  Komite  var  foretaget,  sluttedes 
Mødet  den  første  Dag,  og  Dirigenten  ansatte  det  næste 
Møde  til  den  følgende  Dags  Formiddag  RI.  9. 

Den  første  Sag,  der  foretoges  i  Mødet  den  anded  Dag, 
var: 

T.    Iwilag  tU  All||»liÉtag  af  Mgle  iMgler  fø4  IwtaliMa- 
tibeilmM'  hf  ^tlHadørae. 

Guldberg:  Det  er  den  ærede  Forsamling  bekjendt, 
at  det,  jeg  tror  i  Slutningen  af  Aaret  1866,  blev  paa- 
budt)  at  der  skulde  affattes  Mortalitetstabeller  for  allo 
Rjøbslæder,  og  at  disse  skulde  baseres  paa  Dødsattester, 
der  bleve  udstedte  af  vedkommende  Byers  Læger;  man  vilde 
derved  baade  have  en  Udsigt  over  de  herskende  Sygdomme 
og  over  Mortaliteten  i  Rjøbstæderne  og  derved  fkn  en 
Oversigt  over  de  enkelte  Kjøbstæders  hygieiniske  og  sani- 
tære Forhold.  Det  har  imidlertid  vist  sig,  at  disse  Mor-- 
talitelstabeller  ikke  ere  ganske  komplette,  og  Jeg  har  derfor 
allerede  i  forrige  Aar  henledet  SundhedskollegieCs  Opmærk- 
somhed paa  den  Mangel,  der  fandt  Sted,  og  at  den  især 
grundede  sig  paa  to  Ting.  Den  ene  Grund  er  den,  at  Ta- 
bellerne paa  Grund  af  en  Misforstaaelse  af  Cirk.  1 5de  Marts 
1858  snart  omfatte  flere,  snart  færre  end  dem^  der  ere 
døde  i  Kjøbstæderne  og  paa  deres  udenbys  Grunde;  den 
anden,  at  enkelte  Attester,  der  blive  udstedte  for  Lig,  der 
ikke  blive  begravede  i  den  KJøbstad,  hvor  de  Vedkommende 
ere  døde,  men  føres  til  disses  Bjemsted,  følge  med  Liget 
Og  øaaledes  ikke  blive  optagne  i  den  Mortalitetstabel,  som 


S4 

angaar  den  KjobBtad,  hvori  de  ere  dede;  aom  en  tredia 
QruDd  oiaa  jeg  endnu  angive,  at  Dødsattesteroe  for  deaa, 
der  ei  henhøre  under  Følkekirken,  derunder  ogsaa  indbefiattel 
Medlemmerne  a£  det  mosaiske  Troasamftind,  i  Regelen  ei 
beller  komme  til  vedkommende  IQøbstadpræats  Kundskab. 
Derved  bliver  Antallet  ufuldstændigt,  og  naiur  oian  vil  divi^ 
dere  dette  Antal  i  Folkemængden,  faar  man  en  Kvotient, 
som  giver  et  falsk  Resultat.  SuodhedskoUegiet  har  allerede 
længe  været  opmærksom  paa  Manglerne  og  bar  forhandlet 
med  det  statistiske  Bureau  angaaende  denne  Sag,  og  det 
blev  ved  det  ovennævnte  Cirkulære  paabudt,  at  Attester 
ogsaa  .skulde  udstfides  for  dem,  som  døde  paa  Kjøbstædemes 
udenbys  Grunde.  Men,  som  sagt,  dette  overholdes  ikke, 
og  hvis  der  ikke  sker  en  Indskærpelse  af  Cirkulæret  og  en 
nærmere  Forklaring  af  det,  ville  de  samme  Mangler  frem- 
deMs  være-  tiiøtede  mA  Mevtdlftmiat^lleriie,  o^  }e^  maa 
derfor  anse  det  for' ønkeligt;  M  Snodaot  finder  Sted.  Der- 
næst skulde  jeg  ønske,  at  den  Ulighed  bliver  hævet,  ifølge 
hvilken  de  Attester,  der  udstedes  for  Lig,  der  føres  bort  til 
Hjiemstedskommunen,  ikke  blive  optagne  paa  den  paagæl- 
dende Kjøbstads  Mortalitetatabel.  Denne  sidste  Omstændighed 
er  aldrig  bleven  paaagtet,  og  jeg  skulde  derfor  gjerne  bede 
den  tagen  ad  notam.  —  Dengang  Sagen  var  under  For- 
handling i  \SbSy  er  det  upaatvivlelig  blevet  bemærket  fra 
flere  Physikorum  Side,  at  det  paa  mange  Steder  vilde 
være  vanskeligt  for  Lægerne  at  udstede  Dødsattesterne  for 
de  udenbys  Grundes  Vedkommende,  idet  disse  paa  flere 
Steder  strække  sig  V«  Mil  bort,  paa  Vestkysten  helt  ud  i 
Hedeegnene.  Rigtigheden  heraf  benægter  jeg  ingenlunde, 
ligesom  jeg  erkjender  det  Byrdefulde,  der  kan  være  for- 
bundet med,  for  Lægernes  Vedkommende,  at  skulle  fore- 
tage Ligsynet  paa  udenbys  l^øbstadgrunde ,  som  maaske 
kunne  ligge  ^/2  å  1  Mil  fjernede  fra  disses  gamle  Grændae 
(Akciseboderne);  men  skal  Arbeidet  ikke  blive  illusorisk  i 
statistisk  B^nseeode  og  dobbelt  kedeligt  og  utitfredsstlllende 
for  dem,  der  nu  engang  skulle  foretage  den  respektive  Op- 
gjørelse,  saa  maa  det  givne  Paabud  overholdes  med  Alvor 


i& 


og  KoDB^kveiifl.  Som  ei  Middel  tfl  at  bøde  paa  den  Byrde, 
der,  som  anfart,  falder  noget  tungt  paa  eakeite  Kjøb- 
Btæders  Læger,  kunde  det  maaske  tiiatrttbea,  at  ved- 
kommende Kæmnerkaese  udvidede  den  i  saa  Henseende 
fornødne  Befordringsgodtgjørelee  eller  skaffede  Befordring 
tal  dem  in  natura,  hvilket,  saavidt  Jeg  ved,  allerede  finder 
Sted  hiet  og  her,  efter  frivillig  Overenskomst.  Kunde  Sund* 
bedskoUegiet  medvirke  til,  at  det  gjennem  Ministeriet  blev 
paatagt  KjebsliadkommuneD  at  udrede  den  nævnte  Udgift, 
hvor  de  ttdenbys  Grunde  bavde  en  betydelig  Udstrækning, 
vilde  dea  berørte  Ulempe  maaske  lettest  bæves,  og  ligeledes 
den  passive  Modstand,  som  jeg  tror,  Lægerne  i  det  Hele 
stille  imod  at  udstede  Attesterne,  bvor  Afstandene  ere 
store.  ^  Blandt  de  købstæder  i  det  mig  betrode  Physikat, 
i  hvilke  de  paapegede  Mangler  have  været  mig  paafaldende, 
akal  jeg  udhæve  Vordingborg.  Langsmed  Havet  og  adskilt 
fra  Vordingborg  ved  en  mellemliggende  Mose,  findes  her  en 
Strimmel  Joird,  «Oret«  kaldet,  som  for  en  halv  Snes  Aar 
ttden  blev  bortaolgt,  men  som  ligefuldt  er  vedblevet  at  være 
Kjøfostadgrund.  Befolkningen,  der  bor  der,  optages  mellem 
Kjøbstadbefolkningea ,  naar  FolketælUngea  finder  Sted;  men 
de^  der  de  sammesteds,  optages  ikke  blandt  Kjøbstadens 
Døde;  thi  Dødsattesterne  udstedes  ikke  af  Kjebstadlægeme, 
men  af  Ligsynsmæad,  som  Amteli  af  egen  Magtlnldkemmenhed 
har  beskikket,  og  som  udstede  Attesterne,  der  uden  at  navn* 
give  Dødsaarsagen  gaa  ud  paa  det  Sædvanlige:  «at  Liget 
ifølge  sikkre  og  utvivlsomme  Dødstegn  kan  jordes.*  Disse 
Døde  blive  som  sagt  ikke  medoptagne  blandt  de  i  selve 
Kjøbstaden  Døde.  —  Der  finder  en  anden  Anomali  Sted 
ved  Vordingborg.  Der  hører  til  Byen  en  lille  Flække,  Ny- 
raad,  som  ligger  en  halv  Mil  borte,  og  som  har  Kjøbstad- 
rettigheder,  og  der  optages  Synet  og  udstedes  Attesterne  •«- 
besynderligt  nok  ^  af  Byens  Læger.  Jeg  nævner  disse 
Anomalier«  kun  for  at  vise,  at  Fremgangsmaaden  ikke  er 
ligelig  overalt,  og  at  Sagen  trænger  til  en  Undersøgelse  og 
Ordning,  hvis  det  skal  opnaaes  at  faa  en  klar  Udsigt  over  de 
respektive  Kjebøtæders  Mortaliteløforhold. 


5« 

Hasse:  Da  Girk.  af  15de  Marts  1858  udkom,  havde 
han  forlaogt  Voga  af  Kommunen,  naar  han  skulde  foretage 
Ligsyn  i  Landdistriktet,  der  strakte  sig  en  halv  Mil  fra 
nyen;  men  KommuDalbestyrelsen  bayde  svaret,  at  de  der 
havde  Ligsynsmænd,  ligesom  der  var  for  det  øvrige  Lamt; 
de  fandt  ingen  Gmnd  til  at  gjere  Forandring,  og  Vogn  vilde 
de  ikke  levere.  Kommonei]  var  ogsaa  af  den  Mening,  at 
del  ikke  kunde  paalsgges  dem  at  gjøre  Forandring  i  den 
Institution,  som  da  engang  havde  og  vare  fomøiede  med. 

Hansen  bad  de  Bemærkninger,  ban  vilde  frem- 
sætte, betragtede  som  aldeles  personlige.  Han  havde  et 
Slags  Afsky  for  alt  Listevæsen,  som  ikke  var  i.  den  Grad 
sikkert  og  begrundet,  at  man  deraf  kunde  drage  et  nogen* 
lunde  paaiideligt  Resultat.  Hvad  navnlig  disse  Lister  an* 
gaaende  Mortalitetsforholdene  i  Kjøbstæderne  angik,  vilde 
ban  ikke  nægte,  at  de  a^tid  havde  forekommet  barn  at  være 
kun  til  Besvær  og  aldeles  illusoriske.  For  det  Første  vare 
vore  Kjøbstæder  med  fba  Undtagelser  i  sanitær  Henseende 
ingenlunde  at  betragte  som  staaende  i  et  saadant  Forhold 
til  Landet,  at  deraf  kunde  resultere  noget  Udbytte  for  Hy- 
gieinen  efier  Videnskaben;  de  mindre  Byers  Befolkning  le- 
vede for  en  stor  Del  næsten  under  samme  Forhold  som 
Landbefolkningen.  •—  Og  dernæst,  selv  om  man  fik  de  i 
Landdistrikterne  Afdøde  medoptagne  paa  Listerne,  vilde  Re- 
sultatet blive  falsk ;  thi  Befolkningen  der  levede  ganske  under 
de  samme  Viikaar  som  Folk  paa  Landet;  det  var  altsaa 
galt,  naar  man  fik  dem  med;  men  det  var  ogsaa  galt, 
naar  man  ikke  fik  dem  med.  For  disses  Vedkommende 
kunde  der  heller  ikke  skaffes  paalidelig  Oplysning  om  Døds- 
aarsagerne,  og  det  var  egenlig  det,  man  ønskede  at  lyende.  — 
Han  fremhævede  sluttelig,  at  selv  i  de  stønre  Kjøbstæder, 
hvor  Lægerne  kunde  siges  at  staa  paa  samme  Trin  og 
være  af  de  samme  Anskuelser,  havde  Sagen  Vanskelighed, 
idel  der  var  den  største  Forskjel  i  Momenklatticen  af  de 
Sygdomme,  hvoraf  de  Vedkommende  vare  døde,  *-  og  han 
nævnte  Exempler  i  saa  Henseende.  —  Det  var  derfor  hans 
Overbevisning,    at   man    aldrig  vilde  faa  noget  Udbytte  af 


dbse  Lister ,v.  idetmindsCe  ikke  saaldded  som  Forholdene  for 
Øieblifcket  sUlle  »ig. 

He Disen  havde  antaget,  at  denne  Sag  kunde  have 
været  hurtigt  aligjort;  men  den  havde  ved  Etatsr.  Hansens 
Udtalelser  faa^l  en  særlig  Betydning.  Det  vilde  være  de 
Herrer  bekjendt,  at,  medens  man  her  talte  om  en  Reform 
af  de  bestaaende  Lister,  saa  vare  disse  Lister,  siden  de 
bleve  indterte,  ikke  blevne  benyttede;  de  laa  hen  som  en 
komplet  død  Kapital,  og  det  statistiske  Bureau  havde  ikke 
været  at  bevæge  til  at  bearbeide  dem,  hvilket  ikke  skulde 
anspore  Lægerne  til  at  være  omhyggelige  med  disse  Listers 
Affattelse.  Det  havde  været  Taleren  ufatteligt,  at  det  sta- 
tistiske Bureau  ikke  bavde  villet  bearbeide  de  indsendte 
Oplysninger;  men  eflerathave  hert  Etatsraad  Hansens  Ud^ 
taleiser  kunde  han  rigtignok  forstaa  det;  der  var  ved  disse 
Udtalelser  gjort  et  meget  væsenligt  Angreb  paa  alle  de  Be- 
stræbelser heri  Landet,  som  i  de  senere  Aar  vare  skete 
for  at  tilvetebringe  en  medicinsk  Statistik.  Naar  ikke  Kjøb« 
stædernes  schematiske  Lister  kunde  benyttes,  saa  kunde 
ingen  det,  og  saa  var  al  Lægernes  Stræben  efter  Nøiagtighed 
forgæves.  Han  kunde  ikke  indse,  hvad  der  skulde  være 
i  Veien  for,  at  Lægerne  kunde  stille  Diagnose  i  Rjøbstædprne ; 
med  de  specielle  Sygdomme  kunde  det  have  sin  Vanskelig** 
hed;  men  med  Hensyn  til  de  store  Grupper  af  Sygdomme 
maatte  Lægerne  kunne  blive  entge.  Men  Etatsraad  Hansen 
har,  —  han  maa  undskylde  mig,  ^  ved  sin  Udtalelse  hos 
Mange  fremkaldt  et  Mismod  ligeoverfor  de  Bestræbelser,  som 
«re  gjorte  fra  Lægeroes  Side. 

Guldberg:   1  Kontinuation  af,    hvad  jeg  yttrede  før, 
skal  jeg  tfl  Slutning  udtale  det  Ønske,   at  det  enten  maa 
maa  blive  paalagt  Kjøbstadlægerne,  Distriktslægen  eller  den, 
som  har  behandlet  den  Syge,    som  Pligt,    ogsaa  for  Kjøb- 
I  stædernes  udenbys  Grunde,  at  udstede  Dødsattester,  eller 

at  det  i  hvert  Fald,  hvor  Amterne  af  egen  Magt- 
fuldkommenhed have  beskikket  Ugsynsaisnd  paa 
Byens  udenbys  Grunde  af  særligtHensyn  til  disses 
usædvanlig  storeUdstrækning,  bliver  paalagt  disse 


&8 

:ai  indeende  Attesterne  til  Prvsteo,  forat  de  Døde 
kunne  blive  medoptagne  paa  KJøbstadens  Mértaiitetstabel. 
Om  end  Sygdonmeii  o:  Dødsaareagen  ikke  er  angiven  paa 
disse  Attester,  vil  man  I  hvert  TilfæMe  dog  komme  4U  Kund- 
skab om  Antallet  af  de  Døde  saaveL  i  Kjøbøtaden  som 
{>aa  dens  udenbys  Grund.  Dernæst  skulde  jeg  ønske ,  at 
Kaneellicirkul.  af  9de  Juni  1838,  som  byder,  at  Attesterne 
«kuUe  følge  Liget  til  Hjemstedskommuaen,  bliver  aiodi&ceret 
rasledes,  at  Atlesterne  bUve  udstedte  in  dupk>,  hvoraf  det 
ene  Exemplar  leveres  Præsten  i  Kjebataden,  saaiodes  at  den 
Døde  ogs'ia  bliver  medoptagen  blandt  de  i  Ejøbøtaden  Døde,  — 
medens  det  andet  Eiismplar  følger  med  Liøet  til  BjeeMteda- 
kommunen,  samt  at  det  fremtidigt  maa  blive  nøie  overMdt^ 
at  Præsterne  ogsaa  komme  i  Besiddelse  af  DødøattlBsterne 
for  de  i^øbatadindvaanere,  som  ikke  tilhøre  Folkekirken. 

Hansen  gjentog,  at  det  var  hans  personlige  Adsknelsør, 
han  havde  udtalt;  det  gjorde  ham  ondt  at  høre,  al  de  ilk 
en  saa  streng  Reprimande  af  Bentøen.  Baa  tuidt  sig 
ikke  foranlediget  til  at  replicere  derimod,  men  vilde  kun 
gjentage,  at  efter  hans  Overbevisning  havde  Attesterne  ikke 
været  benyttede  i  noget  statistisk  Øiemed,  fordi  de  ikke 
havde  kunnet  give  noget  Odbytte;  han  var  temmelig  vis 
paa,  at  det  forholdt  sig  saaledes,  og  at  de  ikke  have  kunnet 
give  noget  Ddbytte,  trode  han,  Aremgik  af  hans  Skildring 
af  Forholdene.  Bensigten  skulde  være,  at  maa  fik  en  Me- 
ning om  Dødeligheden  i  Kjøbstæderne  ligeoverfof  det  øvrige 
Land  eUer  ialfold  fer  sig;  men  det  kunde  man  ikke  faa, 
fordi  vor  Kjøbstadbefolkning  ikke  var  ublandet.  De  af 
Guldberg  stillede  Forslag  vilde  dels  møde  Modøtaad  og 
Uvillie,  dels  vitde  der^s  Gjøonemførelse  ikke  kunne  fremtvinges 
uden  ad  Lovgivningens  Vei,  og  det  var  en  meget  lang  YeL 

Bentsen  flralagde  sig,  at  der  fra  hana  Side  havde 
væi^t  Tale  om  nogen  Reprimande  iigeoverfor  Hansens 
Udtalelser.  Men  hvadenten  Hansens  Ytiringer  udgik  fra 
privat  Side  dlarnare  fremsatte  paa  Sundhedskollegiets  Vegne, 
havde  de  Betydning  og  kunde  ikke  Andøt  end  for.Enlivor, 
som  interesserede  sig  for  Danmarks  medicinske  Statistik, 
vække  Mismod  og  Beklagelse. 


69 

Hansen  trode  at  have  gjort  sig  fortjent  (il  Bos  nelop 
af  dem!,  som  beskæftigede  sig  med  den  danske  Medicinal- 
statistik,  fordi  han  havde  paavist,  at  man  tog  fell,  naarman 
trode  ved  nogle  Tillægsbestemmelser  til  det  Bestaaende  at 
kunne  tilveiebringe  en  brugbar  Statistik^ 

Bay,  der  gjorde  en  Forespørgsel  om  de  nye  Sygelisler, 
henvistes  i  saa  Henseende  til  de  den  foregaaende  Dag 
derom  faldne  Udtalelser. 

Hasse  anbefalede  en  Ordning,  hvorefter  den  Del  af 
Beboerne,  som  bode  helt  udenfor  Byen,  ikke  skulde  med- 
iages paa  Listerne;  man  vilde  derved  fba  et  klarere  Billede 
af  Sygdomsforholdene  i  Kjebstederne  i  Modsætning  til 
Landet. 

Guldberg  talte  imod  det  Vilksiarligef  der,  vilde  være  i  en 
saadan  Bestemmelse.  —  Da  det  maaske  ikke  kunde  sæltes 
igjennem,  at  Lægerne  skulde  udstede  Dødsattester  paa  Byer- 
nes udenbys  Qrunde,  fastholdt  han  kun  sua  subsidiære  Ud- 
talelse, at  det,  hvor  der  var  beskikket  Ligsynsmænd,  skulde 
paalægges   disse  at  indsende  saadanne  Attester  lil  Præsten. 

Ved  den  derpaa  foretagne  Afstemning  blev  følgende 
Forslag: 

Lægeforsamlingen  andrager  paa: 

1)  at  Sundhedskollegiet  paany  ved  et  Cirkulære  ind- 
skærper Bestemmelsen  i  Cirk.  af  15de  Marts  1851^  med  Til- 
føiende,  at  Ejøbstædernes  Mortalitetstabeller  Intet  have  at 
gjøre  med  disses  Landsogne,  hvad  enten  disse  have  deres 
særegne  Kirke  eller  have  denne  fælles  med  den  paagældende 
Kjøbstad. 

2)  At  Bestemmelserne  i  Eancellicirk.  af  9de  Juni  1838 
(sammenholdt  med  KancellipL  af  iTdeFebr.  1832,  der  egenlig 
kun  har  Gyldighed  for  Hovedstaden)  fremtidigt  blive  for* 
tolkede  saaledes  og  rettede  derhen,  at  Stads-  eller  Distrikts- 
liBgen  kort  efter  hvert  Aars  Udløb  erholdt  fra  Sogaepra^sten 
en  aldelesfuldtallig  Samling  af  Attester  fra  Læger  eller 
Ligsynsmænd  paa  alle  dem,  der  i  Aarets  Løb  (fra  Iste  Jan. 
til  31te  Decbr.)  vara  døde  i  vedkommende  Kj«bstad,  uanset,, 
at  nogle  af  dem  vare  førte  andensteds  hen  for  at  jordes. 


60 


hvilket  ^kunde  ske  gjeoBem  et  simpelt  Paaløg  om,  at  deslige 
Attester  skulde  udstedes  in  duplo  (betegnede  med  prima  og 
secunda),   hvoraf  den  ene  forbeholdtes  vedkommende  Kjeb- 
stad,  den  anden  fulgte  med  Liget* 
vedtoges  med  stor  Stemmeflerhed. 

TI.    Derefter  gik  mau  til  Bestemmelsen  af  Stedkt  fer 
■mte  lede. 

Formanden  foreslog  at  afholde  næste  Møde  om  2 
Aar  i  Odense,  hvilket  Forslag  vedtoges.  (Lorck  fore- 
slog Veile  eller  Kolding,  Bolst  foreslog  Aarhus). 

Til.    Talg  af  Feieiiigens  Bestyrelse. 

Efter  Forslag  af  Bentsen  blev  den  fungerende  Besty- 
relse (Tolderlund  som  Formand,  Mourier  og  Buntzen 
som  Tillidsmænd)  ved  Akklamation  gj  en  valgt  for  de  to 
felgende  Aar. 

Derefter  foretoges  anden  Behandling  af  Spørgsmaalet 
om  Evaksalverlovgivniogen.  Samme  er  meddelt  OTenfor  i 
Fortsættelse  af  Sagens  første  Behandling. 

TUL    Dilkast  til  en  ny  hstnx  fer  Pkysid. 

(Udkastet  findes  i  Følgeblad  til  Ugeskrift  for  Læger 
2den  Bække  36te  Bind  Nr.  30). 

Holst:  Denne  Sag  er  ikke  uy,  Udkastet  er  afleveret 
fra  min  Baand  for  omtrent  7  Aar  siden,  og  det  har  to  Gange 
foreligget  Lægeforsamlingen  til  Behandling;  men  det  er  først 
nu  saa  lykkeligt  at  komme  for.  Jeg  skal ,  da  Jeg  maa  for* 
mode,  at  de  Herrer,  der  interessere  sig  for  dette  Spørgs- 
maal,  have  gjeonemlæst  Udkastet,  ikke  trætte  dem  yderligere 
jOied  en  lang  Indledning  eller  vidtløftig  Forklaring  om,  hvad 
Jeg  har  ment,  der  maatte  optages  i  Instruxen.  Dog  er  der 
nogle  enkelte  Bemærkninger,  som  Jeg  ikke  kan  forskaane 
Dem  for.    Der  er  for  det  Første  det  Spergsmaal,   om  det 


61 

var  det  passende  Sted  i  vor  Medicinalforfatning,  at  vor  For- 
ening greb  ind  paa.  Der  kunde  være  Meget,  der  t^ie  for 
at  begynde  et  andet  Sted;  men  at  jeg  indlod  mig  paa  efter 
den  daværende  Bestyrelses  Opfordring  at  udarbeide  en  la-" 
øtrux  for  Pbysici,  var,  fordi  det  var  min  Mening,  at  det  var 
det  heldigste  Sted  at  begynde  paa.  Det  kan  maaske  siges, 
at  det  vilde  have  været  heldigere  at  begynde  med  Begyn- 
delsen og  forandre  Instruxen  for  SundhedskoUegiet ,  fordi 
der  ikke.  var  noget  Punkt  i  vor  Medicinalforfatning,  der  mere 
trænger  til  en  Omordning  end  netop  den,  og  fordi  det  ved 
enhver  Reform  kynde  være  rigtigst  at  begynde  med  del 
Vigtigste.  At  ]eg  imidlertid  gik  ind  paa  den  dava^rende 
Bestyrelses  Formening,  at  det  ikke  var  heldigt  at  begynde 
med  Kollegiets  Instrui,  ligger  for  mit  Vedkommende  for 
det  Første  deri,  at  jeg  trode  at  maatte  anerlgende,  at  Læge* 
foreningen  ikke  raadede  over  Kræfter,  som  vare  istand  til 
at  gjere  et  antageligt  Forslag  til  en  ny  loslrux  for  Sund« 
hedskollegiet ,  og  for  det  Andet  var  det  for  mig  afgjerende, 
at  jeg  nærer  den  Formening,  at  den  nuværende  Instrux  for 
Sjandhedskollegiet  nødvendigvis  snart  vil  komme  til  at  under-*- 
gaa  en  Forandring.  Jeg  tror,  at  SundhedskoUegiet  har  levet 
sin  længste  Tid ;  jeg  tror ,  at  den  Forandring,  som  om  kort 
Tid  vil  blive  indført  i  vor  hele  Betspleie,  og  hvis  Komme 
jeg  vil  hilse  med  Glæde,  vil  medføre,  at.  en  væsenlig  Del  af 
de  Pligter,  som  paahvile  SundhedskoUegiet,  ville  blive  det 
fratagne.  Sundhedsl^ollegiets  Overskøn  i  medikolegale  Sager 
vil  efter  Sagens  Natur  ligefrem  vQre  en  Umulighed  under 
en  konsekvent  gjennemført  Juryinstitulion ,  og  denne  den 
væsenligste  Del  af  Sundhcdskollegiets  Virksomhed  vil  dermed 
gaa  fra  det.  Jeg  tror  dernæst  ogsaa,  at  Opinionen  saavel 
i  Regeringen  som  i  Rigsdagen  meget  snart  vil  føre  til,  at 
ogsaa  den  admipistrative  Del  af  de  Forretninger,  som  Sund-* 
hedskollegiet  nu  bar,  vil  falde  bort,  idet  man  vil  anerkjend# 
det  Berettigede  i  den  mange  Gange  gjorte  Paastand,  at  en 
administrativ  Autoritet  ikke  bør  være  et  Kollegium  af  flere 
Mænd,  men  saavidt  muligt  en  enkelt  Person.  Dette  var 
mine  Grunde  til  ikke,  —  hvad  ellers  kunde  være  det  Natur** 


lige,  —  førsl  at  tage  Sporgsmaalet  am  Sondhedskollegiets 
Instnix,  men  derimod  Instruxen  for  de  Embedslægers  Ved- 
kommende, som  kaldes  Physici.  Naar  man  saa  vil  spørge, 
htorfor  Instruxen  for  Phystci  skulde  tages  for,  og  hvorfor 
Ikke  vælge  Instruxen  for  Distriktslægerne,  saa  vil  jeg  dertil 
bemærke,  at  det  efter  min  Formening  i  Virkeligheden  kommer 
ud  paaEt,  enten  man  vilde  vælge  instruxen  fbr  Phystci  forst 
eller  Instruxen  for  Distriktslægerne;  naar  den  ene  er  given, 
fl^Iger  den  anden  umiddelbart  derefter.  6<^  d^  Herrer  let 
ville  se,  er,  naar  Grændseme  for  den  ene  Embedsmands 
Pligter,  ere  fbistsatte,  med  det  Samme  Grændseme  for  den 
andens  Pligter  givne,  og  da  jeg  nu  var  ttiest  fortrolig  med 
Physikorum  Pligter,  saa  tog  jeg,  Ikke  beredvillig ,  men  efter 
gjentagen  Opfordriug,  fat  paa  dem.  flvad  angaar  den  nær- 
mere Behandling  af  denne  Sag,  har  jeg  været  ledet  af  den 
efter  knin  Formening  ganske  nødvendige  Betragtning,  at  mon 
maatte  være  tilbageholden  i  sine  Ønsker,  maatte  tage  et 
fbmuftigt  Bensyn  til,  bvad  msn  kunde  opnaa,  og  mindre 
Bensyn  til,  hvad  man  kunde  ønske,  og  jeg  tilstaar,  at,  var 
jeg  gaaet  ud  fra,  hvad  jeg  kunde  ønske,  var  Udkastet  blevet 
anderledes.  Men  jeg  var  dengang  i  ftild  Overensstemmelse 
med  Lægeforeningens  Bestyrelse  om,  at  det  var  Ultavigellgty 
at  den  nye  instrux  maatte  udarbeides  saaledes,  at  den  paa 
den  ene  Side  saavidt  muligt  tilfredsstillede  de  Krav,  som 
den  nye  Tidii  Retning  medførte,  men  paa  den  anden  Side^ 
at  den  ikke  paa  nogen  Maade  kom  i  Kollision  med  den  be«- 
staaehde  Lovgivning,  forat  den  kunde  sættes  i  Kraft  ad- 
ttiinisttativt  ved  et  Pennestrøg  af  Justitsministeren.  Om  det 
er  lykkedes  mig  at  ndaiteide  denne  Instrux  saaledes,  som 
man  kunde  ønske  den,  og  udenat  den  støder  an  imod  den 
bestaaende  Lovgivning,  skal  jeg  overlade  til  de  Herrer  at 
bedømme,  idet  jeg  skal  henstille  til  deres  Overveielse,  om 
man  skal  tilstræbe  at  faa  en  ny  Instrux  i  Overensstemmelse 
tfied,  hvad  man  helst  maatte  ønske,  uden  Hensyn  til,  om 
dette  skal  stadfæstes  gjennem  Lovgivningsmagten  eller  ikke^ 
éUer  om  De  ikke  snarere  maatte  være  enige  med  mig  om, 
al  det  Eneéte,   som  vi  kunne  vente  at  sætte  igjennem,   er 


68 

en  saa  stor  Forbedring  af  den  bestaaende  Indtrox,  som  kair 
iværksættes  ad  admioiatrativ  Vei.  Jeg  tror,  at  dette  er  deft« 
eneste  IMaade,  hvorpaa  vi  kunne  faa  en  Forbedring,  og  at 
man  derfor  maa  slaa  af  paa  sine  Ønsker.  Ere  de  Herrer 
enige  med  mig  deri,  saa  vil  deraf  ogsaa  følge,  at  De  maa 
tore  noget  varsomme  og  tilbageboldoe  med  Beosyn  til  de 
Æddringaforslag ,  de  maatte  ville  stille,  og  i  deres  Forlan- 
gender til,  hvadlmtraxen  skal  indeholde,  fordi  den  Betragt- 
ning vil  staa  bagved:  Strider  Forandringen  ikke  imod  Aeh 
beataaende  Lov^ivniDg?  Dette  Sidste  er  efter  mfn  Formening 
af  overordeidig  Vigtigbed  ved  Sagens  Behandling  idbg,  og 
jeg  bar  derfor  ikke  villet  undlade  at  fVemhæ^e  det.  Om 
Indholdet  af  Inatruien  skal  jeg  ikke  trætte  Forsamlingen^ 
Der  er  endnu  kun  en  Ting,  som  jeg  ikke  kan  undlade  at 
tale  om,  og  det  er  den  Maade,  hvorpaa  dette  Udkast  skulde 
behandl««  her  idag.  Skulde  vi  til  at  behandle  hver  Para- 
graf i  Udkastet  og  tale  baade  for  og  imod,  vilde  det  optage 
idetmindste  otte  Dage,  Inden  vi  kunde  blive  færdige;  der 
kunde  være  ikke  Lidet  at  sige  for  og  roaaske  en  hel  Del 
BMte  at  sige  imod.  Jeg  antager  derfor,  det  kunde  være 
tilstrækkeligt)  om  Forsamlingen  her  idag  vHde-  sige :  for  det 
Fønte,  om  man  overhovedet  binigede  en  saadan  Forandring 
i  den  gældende  Inatrux,  og  dernæst,  om  man  billigede  de 
PriQciper,  hvorefter  det  foreliggende  Udkast  er  udarbeidet, 
og  endelig,  om  der  akulde  tære  Enk^heder  af  større  eller 
mindre  Betydning,  som  man  easkede  forandrede.  Jeg  tror^ 
at  Sagen  kan  firemmes  paa  denne  Maade,  og  at  saadanne 
Udtaleiser  kunne  bringes  tilstede  i  den  Tid,  vi  her  have  til 
Raadi^beil,  og  Jeg  vilde  sætte  en  Ære  i  at  forandre  Udka-^ 
aftet  efter  de  Pruaciper,  Forøamliogen  maatte  vedtage.  Skulde 
FersamUngen  yælge^t  gaa  hver  Paragraph  igjennem  for  sig, 
vil  inieresaen  let  tabe  sig  og  Udkastels  Behandling  blive  et 
Hastværksarbeide.  Der  er  af  en  ældre  Embedslæge  gjort 
en  Del  Bemærkninger  til  dette  Udkast;  jeg  ter  sige,  at  det 
er  en  Mand,  som  har  ikke  rmge  Sagkundskab,  og  det  har 
været  mig  en  TilfredssliUelse,  at  de  lodvendinger,  han  har 
fremsat,  ikke  have  været  meget  betydelige.   Et  enkelt  Punkt 


84 

i  Udkastet,  nemlig  det,  at  Pbysikus  i  særdeles  paatrangende 
Tilfælde  skal  være  pligtig  til  at  modtage  KoDStiiutioo  i  sit 
Distrikt,  som  der  har  været  retst  Anke  imod, .  skal  jeg  her- 
ved erklære,  at  jeg  frafalder. 

Dirigenten  tUtraadte  det  af  Holst  Udtalte  om  Maaden, 
hvorpaa  Sagen  burde  behandles;  han  trode  ogsaa,  at  det 
vilde  være  uhensigtsmæssigt  og  upraktisk  at  diskutere  Ud- 
kastet paragraphvis,  og  han  satte  det  derfor  under  Forhand- 
ling i  sin  Helhed. 

Lind  foreslog  som  den  nemmeste  og  korteste  Maade 
at  behandle  det  foreliggende  Udkast  paa,  at  Forsamlingen 
skulde  anmode  dens  mest  lovkyndige  Medlem,  Justttsraad 
Uldall,  om  i  Forening  med  Udkastets  Forfatter  at  underkaste 
det  et  Gjennemsyn,  og  først  derefter,  attsaa  paa  næste 
Lægemøde,  undergive  det  Forsamlingens  Drøftelse;  Uldali 
var  inde  i  vor  bele  medieinale  Lovgivning,  og  han  ^de 
bedst  vide  at  bringe  det  i  Rapport  med  den  bestaaende 
Lovgivning;  han  havde  ogsaa,  om  Taleren  huskede  ret, 
forrige  Gang,  da«  denne  Sag  var  for  paa  Lægemødet  i  Korsør, 
havt  adskillige  Ting  at  indvende  imod  Udkastet,  som  man 
ellers  var  enig  om,  efter  Omstændighederne  var  lykkedes 
meget  godt.  Det  var  egenlig  en  Omarbeidélse  af  den  exi- 
sterende  gamle  Instrux,  og  Holst  var,  som  han  havde  be- 
mærket, ikke  gaaet  saa  vidt,  som  man  maaske  kunde  ønske, 
men  havde  indskrænket  sig  til,  hvad  man  kunde  vente, 
kunde  gaa  igjennera;  forøvrigt  trode  han  ogsaa,  at  det  var 
bedst  at  holde  sig  saameget  som  muligt  til  dét  Bealaaende. 
Man  kunde  i  Tiden  indtil  næste  Mede  ret  godt  hjablpe  sig 
med  den  gamle  Instrux;  thi  i  Tidernes  Løb  var  den  i  Praxis 
bleven  forandret  saaledes,  at  den  ikke  længere  overholdtes 
verbotenus;  navnlig  maatte  ofte  Meget  —  Obduktionsforret- 
ninger  —  udføres  af  Distriktslægen,  naar  ikke  Sagerne 
skulde  paa  en  utilladelig  Maade  trækkes  i  Langdrag,  og 
ogsaa  andre  Ting.,8kete  nu  paa  en  anden  Maade  end  paa 
den  Tid,  da  Instruxen  udkom.  Det  var  kun  ved  Indvirkning 
af  den  afdøde  hæderlige  Kollega,  Etatsraad  Hansen  i  Aal- 
borg,  at  de  sroaa  Forandringer,    som  vare  foretagne  i  In« 


«5 

€truxen,  yare  skete;  men  man  inésaa  meget  soart,  at  den 
endnu  laborerede  af  mange  Svagheder,  og  Physici  i  Jylland, 
der  havde  samledes  et  Par  Dage  om  Aaret,  skiftevis  i  Ran- 
ders, Aarhus,  Aalborg  og  Veile,  vare  allerede  i  Aarene  1830 
blevne  enige  om  et  nytOdkast.  lostruxen  var  dengang  ikke 
20  Aar  gammel,  og  dog  følte  man  Trang  til  en  Forandriog, 
saa  meget  mere  nu,  da  den  var  henimod  50  Aar. 

Guldberg  trode,  at  Lægeforsamlingen  maalte  vide 
Bolst  Tak,  fordi  han  for  6,  7  Aar  siden  havde  overtaget 
det  ikke  lidet  byrdefolde  Hverv  at  skrive  en  ny  Instrux  for 
Physici.  Sagen  havde,  som  Lind  havde  oplyst,  allerede  længe 
været  behandlet  mellem  Physici  indbyrdes.  Sundhedskollegiet 
havde  vistnok  ogsaa  ofte  følt  Trang  til  en  Forandring  af  den 
ældre  Instrux,  og  han  vidste,  at  Regeringen  havde  dømt 
paa  samme  iVlaade  derom.  Den  liomite,  der  1869  blev 
nedsat  til  Drøftelsen  af  en  Sundhedspoliliiov  for  Danmark, 
og  hvoraf  Taleren  havde  været  Medlem,  havde  stærkt  urge*- 
ret,  at,  naar  Physikiiø  skulde  have  den  rette  Indflydelse  paa 
4b  sundhedspoliliUge  Loves  Gjennemførelse,  maatte  hans 
Stilling  forandres;  Ministeriet  var  gaaet  ind  derpaa,  og  i  det 
Forslag,  som  i  Oktober  1867  blev  Rigadagen  forelagt,  og 
hvis  Affedning  var  Loven  om  Sundhedsvedtægter,  var  dei 
ligefrem  udtalt  og  anerkjendt  som  nødvendigt,  at  en  ny  In- 
strux for  Physici  ligesom  ogsaa  eventuelt  for  Distriktslægerne 
blev  udarbeidet.  Sagen  blev  imidlertid  i  de  følgende  Aar 
lagt  paa  Hylden,  og  som  allerede  bemærket,  maa  Forsam*- 
Jingen  vide  Physikus  Bolst  Tak,  fordi  han  har  paataget  sig 
det  Arbeide  at  skrive  en  ny  Instrux  og  bringe  den  i  Sam«- 
klang  med  de  nyere  Love,  som  i  sundhedspolitilig  Retning 
have  set  Dagens  Lys,  og  ved  hvis  Gjennemførelse  Physici 
bør  tuLve.IndAydelse«  Han  omtalte  dernæst,  hvorvidt  Fori- 
samlingen  egenlig  var  skikket  til  at  behandle  det  fore^ 
liggende  Udkast;  Holst  havde  rigtig  følt,  at  det  vilde  væd* 
tage  altfor  lang  Tid,  hvis  man  punktvis  skulde  gjennemgaå 
•n  Instrux  af  det  Omfang,  og  Taleren  kunde  heller  ikke  se 
Kadvendigheden  af,  at  det  skete,  ligesom  han  heller  ikke 
Inode,   At   ForaamliDgien   var  kvalificeret   dertil.      Derimod 

5 


66 


skulde  ban  ønske,  at  Forsamlingen  udtalte  sig  for  et  Gjen- 
nemsyn  af  det  foreliggende  Udkast,  og  at  den  dertil  vilde 
nedsætte  en  Komite,  som  foruden  de  lovkyndige  Kræfter, 
som  Lind  havde  antydet,  kom  til  at  bestaa  af  et  Medlem  af 
Distriktslægestanden  og  maaske  ogsaa  af  en  praktiserende 
Læge,  forat  denne  kunde  paase,  at  Instruxen  ikke  kom  til 
at  gaa  deres  virkelige  eller  formentlige  Rettigheder  for  nier, 
og  at  denne  Komite  fik  det  Paalæg  i  den  kortest  mulige 
Tid  at  gjennemgaa  og  eventuelt  omarbeide  det  af  Holst 
udarbeidede  Udkast,  og  derefter  Ikke  forelagde  Forsamlingen, 
om  to  Aar,  til  Afgjerelse  eller  Drøftelse  det  reviderede  Ud- 
kast, men  indsendte  det  til  Kollegiet,  hvorfra  det  skalde 
gaa  til  Ministeriet  og  Sagen  derefter  finde  sin  Afgjørelse  ad 
administrativ  Vei.  Han  var  enig  med  Holst  i,  at  det  ikke 
var  ønskeligt,  at  Sagen  forelagdes  Lovgivningsmagten,  da 
den  der  maaske  vilde  firemkalde  mange  ugrundede  indven« 
dinger  og  derved  let  vilde  forhales;  ban  tvivlede  om,  at 
Instruxen  af  1818  var  bleven  til  paa  anden  Maade  (rigtignok 
under  forandrede  Forhold)  og  trode  at  vide,  at  Instruxen 
for  de  under  de  forskjellige  Ministerier  sorterende  beiere 
og  lavere  Embedsmænd  altid  bleve  udfærdigede  af  de  re- 
spektive  Ministerier,  hvad  der  ogsaa  forekom  ham  at  ligge 
i  Sagens  Natur. 

Lind  sluttede  sig  til  Guldbergs  Forslag,  at  Udkastet 
skulde  revideres  af  en  af  flere  Medlemmer  sammensat  Ko- 
mite, og  at  det  derefter  uden  at  underkastes  Forsamlingens 
videtur  skulde  indsendes  til  Sundhedskollegiet.  Han  trode 
heller  ikke,  at  den  almindelige  Lægeforsamling  var  ganske 
kompetent  til  at  bedømme  Instruxen. 

Buntzen  trode,  at  Forsamlingen,  forsaavidt  det  sknlde 
komme  til  en  Udtalelse  angaaende  Sagen  ligeoverfor  det 
Offenlige,  skulde  være  varsom  med  at  udtale,  at  Sagen  burde 
ordnes  uden  at  forelægges  Folkerepræseotationen.  Han 
imødegik  dernæst  den  Anskuelse,  at  Forsamlingen  ikke  skulde 
være  kompetent  i  denne  Sag;  vel  var  det  en  Instrux  for  en 
overordnet  Embédsklasse ;  men  Konsekvensen  af  en  saadan 
Instrux  berørte  ikke  blot  Lægerne,   men  naaede  ogsaa  ned 


67 


til  BefolkniDgen,   øaa  han  kuode  ikke  anerkjende,    at  Sagen 
burde  afgjeres  uden  Forsamlingens  Medvirkning. 

Holst  havde  ikke  Noget  imod  det  stillede  Forslag,  at 
Sagen  skulde  overgives  til  et  Udvalg,  som  skulde  gjennem- 
gaa  og  prøve  Udkastet;  naar  Sagen  kun  blev  sat  iværk,  og 
den  kunde  møde  med  Forsamlingens  Anbefaling,  havde  han 
opnaaet,  hvad  han  havde  tænkt  sig.  Han  ønskede  ikke,  at 
Sagen  blev  udsat  til  et  kommende  Møde  og  tiltraadte  derfor 
Guldbergs  Forslag  om,  at  den  fra  Udvalget  skulde  gaa 
til  Sundhedskollegiet;  men  han  var  enig  med  Buntzen  i, 
at  Forsamlingen  var  kompetent  til  at  bedømme  Sagen,  — 
ellers  var  den  ikke  bragt  frem  i  Forsamlingen.  Selv  om 
man  vilde  gaa  ud  fira,  at  de  Herrer  Læger  mindre  kunde 
dømme  om  og  mindre  interesserede  sig  for  de  specielle 
Pligter,  som  paahvile  Physici,  saa  var  det  dog  vist,  at  Konse- 
kvenøeme  af  Sagen  vilde  komme  til  at  interessere  dem,  og 
der  var  derfor  god  Anledning  til  at  lade  Udvalget-,  som  skulde 
revidere  Udkastet,  komme  til  at  bestaa  af  Mænd,  der  re- 
præsenterede de  forskjellige  Standpunkter  eller  Anskuelser, 
ligesom  ogsaa  til,  at  Forsamlingen  flk  Leilighed  til  at  til- 
kjendegive,  om  den  ønskede  en  saadan  Forandring  af  !n- 
struxen  eller  ikke. 

Da  ingen  Fiere  begærede  at  yttre   sig,   foretoges  Af- 
stemning, hvorved: 
f)  Sagens  Fremme  ansaas  vedtaget  uden  Afstemning. 
2)  Guldbergs  Porslag    om  at  nedsætte  et  Udvalg  paa 

3  Medlemmer  til  at  gjennemgaa  og  eventuelt  omarbeide 

det  af  Holst  forfattede  Udkast  vedtoges. 

jLind  foreslog  til  dette  Udvalg  at  vælge  Justitsraad 
Uldall. 

Guldberg  foreslog  Kancelliraad  Ditzel. 

Bentsen  foreslog  Justitsraad  Holst. 

Holst  frabad  sig  Valg. 

Fra  forskjellige  Sider  foresloges  W. Møller  og  Krebs 
(Skjelskør). 

Uldall  og  Ditzel  valgtes  ved  Akklamation,  W.  Møller 


] 


68 


med  16  Sleminer   (Krebs  havde  10  Slemmer,    de   øvrige 
Stemmer  vare  spredte). 


Efter    en   Times  Pause   gjeoofUoges    ForhaadliDgorae 

Kl.  IV«. 

IX.  Ivad  er  finmdei  Ul^  at  SudhedsvedUegterie  ikke  kave  •ftjlil 
de  hrrealBiager,  kv^med  de  iMødesaas! 

Mourier:  Jeg  tør  paa  Gruod  af  tidligere  Fortande- 
Unger  paa  vore  Lægemøder  antage  det  som  en  almindelig 
firkjendelse,  at  Sundhedsvedtægterne  ikke  have  opiyidl  de 
Forventninger,  hvormed  de  imødesaas.  Dette  bar  selv- 
følgelig en  Grund,  eg  denne  bør  man  stræbe  at  ^a  bævet; 
at  det  første  Skridt  dertil  vil  være  at  erkjende  den,  følger 
ogsaa  af  sig  selv.  Et  andet  æret  Medlem  af  vor  Forening 
har  forrige  Gang,  Lægemødet  var  samlet,  ment,  og  maaske 
ogsaa  med  Grund,  at,  naar  en  Sag  ikke  vilde  gaa,  skolde 
man  ikke  strax  se  at  arbeide  den  videre  frem  ad  samme 
Vei,  men  se  at  faa  fat  paa  den  fra  en  anden  Side,  og  han 
foreslog  da,  at  der  skulde  udsættes  Præmier  for  Renlighed 
og  Orden  i  de  Fattiges  Boliger.  Hvorledes  denne  Sag  er 
endt,  vide  vi.  Men  hvor  rigtigt  det  nu  end  kan  være  at 
tage  Sagen  fat  fra  en  anden  Kant,  er  jeg  dog  overbevist 
om,  at  man  ikke  bør  glemme  Sundbedsvedtægteme ,  ikke 
glemme  at  undersøge,  hvorfor  denne  Sag  ikke  har  havt  den 
ønskelige  Fremgang,  en  Sag,  der  i  og  for  sig  er  god,  der 
ikke  bar  været  noget  Menneske  til  Hinder,  og  som  man 
heller  ikke  skulde  vente,  vilde  møde  nogen  Modstand.  Imid- 
lertid er  Saadant  sket,  og  jeg  skal  tillade  mig  at  gjøre  op- 
mærksom paa  de  Aarsager,  som  efter  min  Formening  have 
forskyldt  dette.  Jeg  tror,  at  Aarsagerne  dertil  ligge  for  en 
stor  Del  i  Sundhedsvedtægternes  Bestemmelser  selv.  Man 
har  indrettet  Sundhedskommissioner  rundt  omkring  i  Landet, 
har  foreskrevet  dem,  hvad  de  have  at  gjøre,  og  paalagt  dem 
en  hel  Del  Arbeide,  som  de  skulle  udføre,  og  tilsyneladende 
givet  dem  en  bety<lelig  Myndighed.     Men   paa   den   anden 


69 

^de  har  Bian  med  det  Samme  berevet  dem  al  L3r8t  til  at 
arbeide,  idet  SundhedBvedtægterae  sige:  « vedkommende 
Politimester,  hvem  løvrigt  Tilsyoet  med  Sundheds- 
politivæsenet  i  det  Hele  paabviler  i  Forbiodelse  med 
Distriktslægen  »•  Naar  Tilsynet  med  Sundhedspolili væsenet 
i  det  Bele  paahviler  Politimesteren  i  Forbitidelse  tneå 
Distriktslægen,  saa  ved  man,  at  det  vil  sige:  Politi« 
mesteren  og  Distriktslægen,  forsaavidt  Politimesteren 
vil  høre  hans  Stemme  eller  tage  ham  med  paa 
Raad.  SmEidhedskommissionerae  have  altsaa  faaet  eo  hel 
Del  Paalæg  om,  hvad  do  skulle  gjøre,  men  med  det  Samme 
fiiaet  at  vide,  at  de  i  Grunden  ikke  have  Noget  med  det  at 
bestille.  Jeg  tror,  at  den  citerede  Pussus  i  Sundhedsved- 
tægterne  har  gjort  megea  Skade.  Dernæst  tror  jeg  ogsaa, 
at  maa  har  stillet  for  store  Fordringer  til  Snndhedskommis- 
sionerne.  Man  paalægger  dem  saaledes  at  efterse  mange 
Ting  og  at  sørge  for  at  faa  disse  Ting  udførte  i  Sundheds- 
pleiens  Interesse,  og  dersom  de  af  dem  givne  Tilhold  ikke 
strai  efterkommes,  skal  Kommissionen  derom  afgive  en  Kjen-^ 
delse,.som  bliver  dt  indføre  i  dens  Forhandlingsprotokol,  og. 
som  skal  støttes  paa  et  af  Grunde  ledsaget.  Skøn  om  de 
stedflndøude  faktiske  Forhold,  disses  for  Sundheden  skade- 
lige Beskaffenhed,  Nødvendigheden  af,  at  deri  foregaar  en 
Forandring,  Maaden,  hvorpaa  Manglen  skal  afhjælpes,  o.  s.  v. 
Formanden  skal  dernæst  give  Udskrift  af  Kommissionens 
Kjendelse  og  lade  den .  forkynde  vidnefast  for  den  Paagæl- 
dende. Det  er  en  meget  indviklet  og  besværlig  Fremgangs- 
maade,  som  forvolder  et  ikke  ubetydeligt  Arbeide ;  det  er  en 
hel  juridisk  Proces,  og  det  paalægger  man  Mennesker,  som 
£or  det  Første  ere  ulønnede,  og  som  derhos  i  Reglen  ere 
aldeles  ukyndige  med  de  juridiske  Former.  Naar  Kjendel- 
sens  Indiiold  ikke  efterkommes  betimelig  og  fuldstændig, 
har  Formanden  at  tilstille  Politimesteren  den  forkyndte  Kjen- 
delse med  Underretning  om  del  Passerede  til  videre  Foran- 
staltning; men  dersom  Politimesteren  er  af  en  andenMe- 
nhtg  end  Sundhedskommissionen  med  Hensyn  til  den  paa- 
bttdne  Foranstaltnings  Hensigtsmæssighed,  saa  foretager  han 


70 

iDtet  i  Sagen,  og  der  skal  da  atter  en  lang  Proees  til,  iaden 
man  kan  faa  Sagen  afgjort  af  en  høiere  Instans.  Jeg  tror, 
at  det  vilde  være  rigtigst,  at  Sundhedskommission^me  alene 
havde  at  undersøge,  hvilke  Forhold  der  bør  rettes;  det 
kunde  de  da  tilkjendegive  Beboerne  og  tillige  strax  ind- 
berette til  Politimesteren,  der  saa  havde  at  poase,  at  det 
skete.  Jeg  tror  dernæst,  at  det  er  en  Mangel,  at  der  ikke 
gives  Indberetninger  fra  Sundhedskommissionerne;  de  bør 
aariig  afgive  til  Pbysikus  eller  en  anden  Embedsmand  en  Be- 
retning, kort  og  schematlsk,  om,  hvilke  Forslag  der  ere 
gjorte,  og  hvad  der  er  udført.  Derved  vilde  Physikus  eller 
hvilken  anden  Autoritet,  man  nu  valgte,  flaa  Besked  om, 
hvorledes  Forholdene  havde  været,  hvad  man  havde  tilstræbt 
at  faa  forandret,  og  hvad  man  havde  opnaaet  Det,  at 
Sundhedskommissioneroe  vidste,  at  de  skulde  gjøre  saa- 
danne  aarlige  Indberetninger,  og  at  der  derigjennem  var  en 
Kontrol  med,  hvad  der  var  udført,  og  hvad  der  stod  hen 
uudført,  vilde  bave  meget  at  betyde;  de  vilde  da  tage  sig 
iagt  for  at  lade  Sagerne  trække  i  Langdrag  eller  rent  glemme 
dem.  —  Det  er  muligt,  at  der  er  adskillige  mindre  be- 
tydende Feil  i  Sundhedsvedtægternes  Bestemmelser,  f.  Ex. 
naar  det  hedder,  at  Svinestier  skulle  anbringes  saa  mM* 
Møddingen  som  muligt;  men  dem  skal  Jeg  ikke  omtale;  thi 
jeg  tror  ikke,  at  de  virke  til  at  formindske  den  Iver,  hvor- 
med Vedtægterne  burde  drives  igjennem.  Paa  den  anden 
Side  har  man  glemt  adskillige  Ting,  som  jeg  tror,  burde 
drages  ind  under  Sundhedskommissionernes  Virksomhed, 
og  som  saadanne  skal  jeg  nævne  Beskafifenheden  af  Nærings- 
midlerne, navnlig  af  Brødet  og  Øllet;  da  Brød  og  01  nu  for 
Tiden  selv  paa  Landet  bliver  forhandlet  næsten  allevegne, 
kunde  det  være  ganske  hensigtsmæssigt,  at  Sandheds- 
kommissionerne  havde  Tilsyn  med  disse  Næringsmidler. 
Endvidere  kunde  Veie  og  Stier  være  henførte  under  deres 
Ressort,  saaledes  at  de  f.  Ex.  havde  Tilsyn  med,  at  der 
plantes  paa  Veiene,  saaat  man  ikke  behøver  at  vælte  i 
Grøften,  naar  der  ligger  Sne  paa  Jorden.  iMan  kunde  ogsaa 
lade  dem  have  Tilsyn  med,  at  Maskiner,  ved  hvilke  det  ikke 


71 


er  Bjeident,  at  der  sker  Skade,  ere  ordenlig  dækkede,  saaat 
der  ikke  er  saamegeD  Fare  forbunden  med  at  behytte  dem. 
Endelig  kunde  de  have  TiUyn  med  Fængsler  og  Arrester, 
hvis  Mangier  oftere  ere  bleYoe  omtalte,  og  jeg  ser  af  Me- 
dicinalindberetningeme,  at  der  f.  fix.  klages  over  Arresterne 
i  Hobro,  Nakskov,  Skagen  og  Skjern.  —  Jeg  indrømmer 
imidlertid,  at  disse  Tings  Henlæggelse  under  Sundheds- 
kommissionen ikke  ville  have  Indflydelse  paa,  at  Sundheds- 
vedtægterne paa  deres  nuværende  Omraade  bedre  opfyldte 
deres  Hensigt,  og  jeg  Til  derfor  kun  insistere  paa,  at  Sund- 
hedskommissionernes Virksomhed  indskrænkes  til  at  under- 
søge, hvad  der  trænger  til  en  Forandring  og  Forbedring,  og 
give  de  i  saa  Henseende  fornødne  Paalæg  og  samtidig  ind- 
berette til  Politimesteren,  hvad  de  have  paabudt,  og  frem- 
deles, at  de  skulle  føre  Protokoller  og  erter  dem  give  aarlige 
Indberetninger  til  Øvrigheden,  f.  Bx.  Physikus,  hvori,  skulde 
.anføres,  hvilke  Sager  der  ere  blevne  moverede  og  af  dem, 
hvilke  der  ere  afgjorte,  og  hvilke  der  henstaa  uafgjorte.  — 
Jeg  skal  henstille  til  den  ærede  Forsamlings  Overveielse, 
om  den  Tanke,  som  ligger  til  Grund  for  en  saadan  Ændring, 
ikke  maaUe  være  værd  at  følge. 

Guldberg:  De  Tillæg,  Mourier  bar  ønsket  at  give  de 
for  Landet  e&isterende  Sundhedsvedtægter,  ere  vistnok  ganske 
rigtige  og  anbefalelsesværdige;  men  jeg  tvivler  dog  om,  at 
Sundhedsvedtægterne  ville  blive  af  megen  Betydning,  med- 
mindre det  lykkes  at  sætte  en  fuldstændig  sundhedspolitilig 
Lov  i  Kraft,  medmindre  altsaa  man  først  og  fornemmelig 
kan  formaa  negeringen  til  paany,  ligesom  i  1857,  at  frem- 
lægge et  Lovforslag  for  Repræsentationen,  omændret  og 
modificeret  paa  den  Maade,  som  det  baade  i  Folkethinget 
og  Landsthinget  nedsatte  Udva%  forlangte.  Det  er  nemlig 
først  gjennem  en  saadan  Lov,  at  de  medicinale  Embeds- 
mænd og  Myndigbeder  faa  den  behørige  Kraft,  den  be- 
hørige Ret  til  at  blive  hørte  og  eAer  Omstændighederne  fulgte, 
og  jeg  tror  ikke,  det  nytter,  at  man  udtaler  Ønsker  eller 
fremkommer  med  Forslag,  naar  Lægernes  Beretiggelse  kan 
bestrides,  og  naar  de  vedvarende  skulle  staa  i  et  saa  stort 


71 


Ant^u^2heMo€h4M  ti  de  jahéUke  liyiiéigiicder,  m«  dii 
er  TtUmMH,  laaMes  at  éiese  iUe  bchøic  al  tage  mm 
5r>tiU  deraf,  nå  de  sehr«jUe.  I>et  i  sia  Tid  Bigsdagoi 
foreiairte  MmdbedspolitUige  LoTfénlag  barde  ■miie  den 
Fetf  blaodt  flere  andre,  at  Folitiiiieateren  skalde  tne  Foiv 
mand  i  SandbedftkonnnissNMicii.  Jeg  tror,  odeD  al  vflle 
•ig^  diMe  Embedfincnd  nogeo  Lbebagelighed,  dog  at  bnråe 
bemsrke,  at  dette  fist  er  e  o  af  GroBdøDe  til,  at  Siudbadar* 
vedt^gterDe  selv  i  Kjøbstæderae  five  et  Slags  wirelercndø 
Lit ;  mao  kan  ikke  engang  forlange  af  Jnristen,  at  han  skal 
ba%e  Øie  fur  Betydningen  af  Hygieinen.  Hvis  derimod, 
som  TiifjPldel  er  i  Korsør,  £mbedsløgen  er  Formand  i  Kom« 
roiisionen,  bar  Kel  til  at  kalde  den  sammen.  Ret  til  at 
gjøre  dt;n  Porslag  og  Ret  til  at  gjore  Indstilling  til  Politi- 
metteren,  som  saa  har  Forpligtelse  til  at  tage  Sagen  onder 
Overveielse,  derunder  indbefattet  Overveieisen  af,  bvonidC 
Forslaget  er  udforligt  paa  Grund  af  de  pekuniasre  Forbold, 
eller  hvorvidt  det  mulig  kommer  i  Strid  med  de  bestaaende 
Love,  —  saa  vilde  det  gaa  bedre;  men  —  jeg  gjentagery. 
at  Jeg  tror,  at  Sundhedsvedtægterne,  hvorledes  vi  end  her 
foreølaa  dem  forandrede,  være  sig  for  Kjøbslad  eller  Land,  — 
det  Sidste  bar  Mourier  nærmest  havt  for  Øie,  —  ville  ved- 
blive at  føre  et  svagt  og  betydningsløst  Liv,  naar  en  ny 
sundhedspolitilig  Lov  ikke  bliver  vedtagen.  Kunde  Læge- 
foreningen bidrage  til,  at  et  Lovforslag  i  den  Retning  kom 
for  paany  og  saaledes,  at  det  skete  snart,  inden  de  o  Aar» 
for  hvilke  Sundhedsvedtægterne  ere  forlængede,  ere  ud- 
lf)bne,  —  de  udløbe,  saavidt  jeg  ved,  til  April  1868,  — 
suu  vilde  der  være  Meget  vundet.  Det  vil  maaske  erindres 
af  den  ærede  Torsamliog,  at  Loven  om  Sundhedsvedtægterne 
kun  blev  vedtagen  for  6  Aar,  og  at  JUinisteriet  istedenfor 
alter  »t  forlænge  denne  paa  5  Aar,  trode  sig  sat  i  den  Nød- 
vendighed ut  maatte  forelægge  Rigsdagen,  hvorvidt  en  saa- 
dan  Forlængelse  var  ønskelig,  og  at  Rigsdagen  da  udtalte 
sig  derhen,  at  det  maatte  være  enhv(*r  Kommunes  Sag  at 
afgjøru,  hvorvidt  den  vilde  have  Veglægterne  bestaaende 
endnu  i  6   Aar  elier  ikke.     Dette  har  havt  en  meget  sør- 


73 


gelig  VirkniDg,  og  jeg  tror,  at  den  Omstændighed  mest  af 
AU  vil  bidrage  til  at  slaa  Loven  ihjel ,  at  en  Kommune  har 
beholdt  Sundhedsvedtægterne  og  en  anden  opgivet  dem ;  thi 
mim  ved,  bvoriedeø  det  gaar  paa  Landet:  den  ene  Bonde 
gjøi*  ikke  mere  end  den  anden;  han  er  villig  til  at  bære  et 
fælles  Paalæg;  men  hører  han,  at  hans  Nabo  ikke  har  den 
saoinie  Byrde  som  ban,  vælter  han  med  Fornøielse  Byrden 
fra  sig,  om  ban  end  indser,  at  den  i  visse  Henseender  kan 
ba;ve  Betydning  for  ham.  Opnaaer  en  Sag  at  anses  som  al- 
mennyttig, maa  den.  ogsaa  have  Almengyldighed,  og  om  det 
maaske  endog  kunde  synes  at  komme  i  Strid  med  den 
kommunale  Frihed  og  Selvbestemmelsesret,  saa  maa  jeg  fer 
mit  Vedkommende  betragte  det  som  en  Mangel,  naar  en 
Lov  bliver  vedtagen  saaledes,  at  en  Kommune  kan  felge 
den,  og  en  anden,  som  lever  under  de  samme  Vilkaar,  kan 
8ige,  at  den  vil  være  fH  for  den.  —  1  Anledoing  af,  hvad 
den  ærede  Taler  har  bemærket  angaaende  Distriktslægens 
Stilling  og  Forbold  til  Sundhedsvedtægterne  paa  Landet  og 
angaaende  de  for  Sundhedskommissionerne  sammesteds  ud- 
arbeidede  Instruktioner,  skal  jeg  endnu  tillade  mig  at  med- 
dele nogle  faa  Oplysninger,  der  maaske  ei  ere  almindelig 
bekjendte.  Udkastet  til  Sundhedsvedtægten  paa  Landet  er 
udarbeidet  uden  Medvirkning  af  Physici,  der  under  For- 
handlingerne i  Hovedstaden  blot  fandt  Leilighed  til  at  an- 
befale Udførelsen  ogsaa  af  denne  Side  af  Sagen.  I  det 
senere  bekjendtgjorte  Udkast  var  Distriktslægen  og  hans 
Forhold  ikke  omtalt.  Først  under  de  senere  Forhandlinger 
med  Kommunernes  Delegerede,  med  hvem  Physici  mødtes 
i  Egenskab  af  Ministeriets  Tilforordnede,  fandt  man  Leilig- 
hed til  at  faa  ham  indskudt  i  Udkastets  første  Paragraph. 
Rigligheden  af  den  ærede  Talers  Bemærkninger  angaaende 
Instruxernes  juridiske  Omstændeligheder  m.  m.  maa  tildels 
gives  Medhold;  men  det  bør  paa  den  an<len  Side-  ei' over- 
ses, —  hvad  han  dog  maaske  ei  har  lagt  nøie  nok  Mærke 
til,  —  at  de  i  Instruxeroe  forefundne  Formaliteter  ere  hen- 
tede fra  Paragrapheme  i  selve  det  ministerielle  Udkast  til 
€n  sundhedspolitilig  Lov  for  Danmark. 


74 

Pormanden  meddelte  Forsamlingen,  at  Arendrup 
^fraværende  paa  Grund  af  Sygdom)  havde  udtalt  for  ham, 
at  Sundhedsforholdene  i  Odense  i  det  sidste  Aars  Ttd,  siden 
Byen  havde  faaet  en  ny  Politimester,  som  med  Iver  tog  sig 
Bf  denne  Sag,  havde  gjort  meget  betydelige  Fremskridt;  han 
trode,  at  der  deri  laa  et  aldeles  sikkert  Bevis  for,  at  Sund- 
hedsvedtægterne overalt  vilde  kunne  stifte  den  tilsigtede  Nytte, 
naar  Politimesteren  vilde  interessere  sig  for  deres  Ojennem« 
førelse;  men  det  var  den  Klippe,  hvorpaa  Sagen  strandede, 
at  de  ikke  tilfulde  indsaa  den  store  Gavn,  som  Sundheds- 
vedtægterne kunde  stifte,  og  vare  tilbeieUge  til  at  skyde  det 
dermed  forbundne  Arbeide  Ara  sig. 

Mourier:  Dette,  at  det  beroede  paa  Politimesteren, 
hvorvidt  Noget  skulde  udretles  eller  ikke,  var  ganske  over- 
ensstemmende med  hans  Anskuelse  af  Sagen.  Sundheds- 
vedtægterne vare,  som  vi  havde  dem,  kun  et  Omsvøb;  de 
voldte  Kommissionerne  en  hel  Del  Besvær  og  forskaffede 
dem  forskjelligt  Bryderi,  og  det  var  derfor  ikke  at  vente,  at 
de  vilde  være  meget  nidkjære,  naar  de  ikke  vidste,  at  de 
fandt  bestemt  Tilhold  hos  Politimesteren;  ja,  ofte  døde 
Sagerne  hen  paa  det  første  Stadium  og  kom  ikke  engang 
til  Politimesterens  Kundskab,  og  forsaavidt  gjorde  Sundheds- 
kommissionerne mere  Skade,  end  naar  de  slet  ikke  existe- 
rede,  i  hvilket  Tilfælde  Politimesteren  snarere  vilde  faa 
Øinene  op,  end  naar  han  trode,  at  Kommissionen  passede 
paa.  Ved  den  af  ham  antydede  ForaDdring  vilde  det  baade 
forhindres,  at  Kommissionen  blev  ked  af  sin  Gjerniog,  og 
Politimesteren  vilde  anspores  til  at  tage  sig  ganske  ander- 
ledes end  hidtil  af  Sagerne,  og  der  vilde  være  en  Kontrol 
med  hans  Virksomhed. 

!•  Derefter  meddelte  Guldberg  en  Afliandling  om 
TaUekuMSttlter  a.  m. 

Han  indledede  samme  med  følgende  Ord:  Den  Betragt- 
ning, som  har  gjort  sig  gældende  ved  et  tidligere  paa  dette 
Møde  behandlet  Sporgsmaal,  at  Landet  snart  vilde  faa  et 
saa  stort  Antal  Læger,  at  de  vanskeligt  ville  finde  Erfavenr 


76- 

heri  Landet,  har  vel  ikke  været  mia  eneste  Grund  til  at 
overveie,  men  har  dog  været  roedvirkende  til  at  frem- 
kalde den  Tanke  bos  mig,  om  der  ikke  hertillands  skulde 
kunne  oprettes  Vallekuranstalter ,  hvoraf  Tydsklaod  vrimler, 
og  om  der  ikke  tillige  skulde  være  Stof  her  i  Landet  til  at 
anlægge  en  Sundhedsbrønd  af  jernholdig  Beskaffenhed. 

(Afhandlingen  findes  trykt  i  Ugeskrift  for  Læger  3  R. 
IV  Nr.  U.  12.) 

Lind  spurgte,  om  ingen  af  vore  Læger  havde  forsegl 
Slambade  i  Tørvejord. 

Buntzen  omtalte  saadaone  Bade,  der  vare  anlagte  af 
Dr.  Netzler  i  Belsiogborg,  og  som  denne  paastod,  vare  lige- 
saa  kraftige  som  Badene  i  Eger,  og  mente,  havde  givet 
gode  Resnltater. 

Bentsen  trode,  at,  naar Sagen  toges  fra  et  sundt  me- 
dicinsk Standpunkt,  vilde  det  ikke  have  nogen  særlig  Be- 
tydning at  anlægge  Slambade  overalt,  hvor  der  fandtes 
Tørvemoser  heri  Landet. 

Lind  omtalte  kortelig  disse  Bades  Virkning,  navnlig 
den  stærke  Varmeindvirkning;  det  kom  ikke  videre  an  paa 
Badets  Bestanddele,  og  et  Havresuppebad  vilde  maaskee  ud- 
rette det  Samme. 

IL    te  høvlndbtygehuene  1  Køngeriget  Sauuurk^   deres 
•prMelse,  DdflkUng  øg  fitmM. 

Guldberg:  Ligesom  det  offenlige  Provindsiallæge væsen 
i  Kongeriget  Danmark  synes  at  have  været  yderst  mangel- 
fuldt for  den  sidste  Fjerdedel  af  det  forrige  Aarhundrede, 
saaledes  har  upaatvivlelig  det  Samme  været  Tilfældet  med 
Provindsernes  Sygehusvæsen.  Tidsomstændighederne  og  deres 
Krav  synes  omtrent  samtidigt  at  have  givet  et  Stød  til  en 
heldig  Udvikling  af  begge  Dele,  idet  Regeringen  maa  være 
kommen  til  Overbevisningen  om,  at  de  Sygdomme,  som 
dengang  i  høiere  Grad  end  tidligere  maa  have  hæijet  Dan- 
mark og  Broderriget  Norge,  Syphilis  nemlig  og  Spedalskhed, 
kun  heldigen  kunde  modarbeides  og  begrændses  gjennem 
et   velordnet  Læge-  og  Sygehusvæsen.     Fra  Aaret  1773  og 


76 


lige  indtil  det  første  Aarti  af  indeværende  Aarhundrede  se- 
vi  derfor  Regeringen  være  ivrigen  sysseUat  med  Oprettelsen 
af  Distriktslægeembeder  i  Kongeriget  Danmark,  og,  8on» 
anført,  ligeledes  beskæftiget  med  Oprettelsen  af  Provindsial-^ 
sygehuse,  der  vel  nærmest  vare  beregnede  paa  de  med 
hine  Sygdomme  beheftede  Personer,  men  hvori  dog  ogsaa 
andre  Sygdomme,  som  kørn  under  offenlig  Forsorg,  kunde 
blive  tagne  under  Behandling.  De  skulde  oprettes,  hed 
det,  hvor  der  var  Trang  til  dem,  ifølge  Kancellicirkol.  af 
23de  Februar  1805,  et  i  hvert  Amt,  ja  deres  Antal  skulde 
endog  ifølge  kgl.  Resolution  af- 6te  Juni  1806  fordobbles, 
og  hvor  der  ikke  fandtes  nogen  af  Staten  beskikket  og 
lønnet  Læge,  skulde  en  Læge  paa  kortere  eller  længere 
Tid  engageres  med  en  aarlig  Løn  af  200  Rdtr.  De  skulde 
fortrinsvis,  som  det  endvidere  hed,  søges  etablerede,  hvor 
der  baade  fandtes  Læge  og  Apotheker,  og  Udgifterne  tii 
deres  Oprettelse  reparteres  i  et  vist  Forhold  saavel  paa  Am- 
ternes Hartkorn  som  paa  Kjøbstædernes  Grundtalt,  idet 
Adgangen  til  deres  Benyttelse  derved  gjordes  lige  for  begge; 
Anvisning  blev  af  Regeringen:  given  til  at  erholde  Laan  af 
offenlige  Midler  til  deres  Opførelse,  og  den  drog  endvidere 
Omsorg  for  gjennem  forskjeilige  Tvangsforholdsregler  og 
Løfte  om  fri  Behandling  paa  offenlig  Bekostning  at  faa 
Sygehasene  befolkede  paa  samme  Tid,  som  de  offenlig  an- 
satte Læger  erholdt  en  særlig  God^jørelse  for  hver  (for 
Syphilis)  helbredet  Patient.  Reskripterne  af  i 4de  Marts 
1788  og  af  2den  Januar  1798  citere  nærmere,  hvori  hine 
Tvangsforholdsregler  skulde  bestaa,  og  det  sidste  indeholder 
endog,  idet  det  giver  Lægerne  Tilhold  om  af  al  Magt  at 
modarbeide  Almuens  Fordom  imod  Sygehuse,  den  særegne 
og  maaske  med  Urette  forlængst  forglemte  Bøstemmelse,  at 
ingen  Syg,  som  er  kvalificeret  til  offenlig  Behandling,  maa 
nyde  godt  af  denne  Begunstigelse  udenfor  Sygehuset. 

Det  synes,  som  om  hine  Sygdomme  ved  de  energiske 
Forholdsregler,  der  paa  den  anførte  Maade  toges,  virkelig 
bleve  trængte  tilbage  indenfor  deres  gamle  Grændser.  An- 
erkjendelsen  heraf  findes  for  Nonges  Vedkommende  ligefrem 


77 


udtalt  af  Regeringen  i  det  ovenfor  citerede  Reskr.  af  2dde 
Febr.  1805  og  de  derfra  hentede  gunstige  Erfaringer  endog 
benyttede  som  Motiv  til  lignende  Foranstaltningers  Gjennem* 
ferelse  hos  os,  der  ei  heller  bleve  uden  Frugt,  uagtet  det 
paa  den  anden  Side  lader  til,  at  hine  Sygehuse  i  det  Hele 
taget  have  været  tarveligt  udstyrede,  ja  neppe  engang  alle- 
vegne forsynede  med  det  fornødne  faste  Inventarium.  AK 
eftersom  hine  Sygdomme  bleve  trængte  tilbage,  lader  det 
til,  at  en  Del  af  de  oprettede  interimistiske  Syg^use  atter 
ere  blevne  inddragne,  og  at  Regeringen  er  bleven  staaende 
ved  den  Forholdsregel  kun  at  have  et  større,  roen  til 
Ojengæld  bedre  indrettet  Sygehus  i  hvert  Amt, 
hvorhen  navnlig  alle  de  for  offenlig  Regning  behandlede 
Veneriske,  ligeledes  alle  Reserver,  kort  alle  de  Syge,  som 
uden  just  at  være  epidemiske  kom  under  offenlig  Forsorg^ 
kunde  blive  behandlede  af  Distriktslægerne,  hvem  hines  Kur 
og  Pleie  paahvilede  som  Embedspligt,  medens  Stifts-  og 
Landphysid  i  Rt*glen  vare  Medlemmer  af  bemeldte  Syge*- 
huses  Direktioner,  uagtet  denne  deres  Stilling  og  Adkomst 
besynderlig  nok  ei  findes  omtalt  i  deres  Embedsinstrux  af 
4de  Marts  1818. 

I  Reglementerne  for  disse  Sygehuse  fandtes  ligeledes 
den  humane  Bestemmelse,  at  alle  Tilskadekomne  uden  Iagt- 
tagelse af  de  til  Optagelsen  ellers  knyttede  Formaliteter 
kunde  indlægges,  og  ligesom  de  tildels  derigjennem  bleve 
Stedet  for  Odførelsen  af  alle  større  Operationer,  saafremt 
de  Syges  Tilstand  tillod  deres  Transport,  saaledes  gjorde 
efterhaanden  ogsaa  den  Anskuelse  sig  gældende,  at  baade 
Amternes  offenlige  Kasser  og  de  af  epidemiske,  smitsomm« 
Sygdomme  angrebne  Individer  stode  sig  bedre  ved,  at  disse 
behandledes  .der  istedenfor  i  deres  fattige,  i  hygieinisk  Hen- 
seende usle  Hjem. 

Kommunalanordningerne  af  28de  Okt(d>er  1887  og  17de 
August  1841  forrykkede  flere  af  de  gamle  Vedtægtsforhold, 
og  en  vis,  det  forekommer  mig  tillige  en  noget  utidig  Skin* 
syge  tilveiebragte  hist  og  her  Forandringer  saavel-  i  llen-*^ 
seende   til   det  Personelle   som  i  Henseende  til  Amtesyge* 


78 


husenes  ftinktionelle  Omraade,  der  neppe  ubeUnget  kan  bil- 
liges. Distriktslægernes  Ret  til  sammesteds  at  varelage 
en  Del  af  den  Sygepleie,  der  ligefrem  paahvilede  dem  som 
Embedspligt,  blev  saaledes  bestridt;  det  Samme  gælder  om 
Physikorum  Adkomst  til  at  være  Medlem  af  deres  Overbe* 
styrelse )  hvilket  dog  ligger  i  Aanden,  om  end  ikke  i  Bog- 
staven af  den  paagældeode  Embedsinstrux ;  de  med  Amts- 
sygehusene hist  og  her  forbundne  Geller  for  Sindssyge  for- 
øgedes i,^nlal,  ligesom  de  maaske  nu  og  da  bragtes  i  od 
for  eog  Porbiudelse  med  Amternes  Tvangsarbeidsanstalter; 
men  paa  den  anden  Side  skal  det  indrømmes,  at  der  fra 
den  Tid  af  i  Reglen  blev  vist  en  større  Redebonhed  til  at 
udstyre  Sygehusene  paa  en  mere  tidssvarende  Maade  og  til 
gjennem  rundelige  Tilskud  fra  Amtsrepartitionsfonden  at 
gjøre  det  muligt  at  ansætte  Sygepleien  saa  lavt,  at  den 
daglige  Udgift  kunde  bringes  ned  under,  hvad  en  Patient 
effektivt  maa  koste  ethvert  Sygehus,  hvorved  Adgangen  til 
dem  blev  lettet  og  Frekvensen  i  samme  Grad  tiltog.  Af- 
standen imellem  Amtssygehusene  og  Amternes  fjernere  Kom- 
muner lagde  imidlertid  en  naturlig  Bindring  iveien  for  deres 
Afbenyttelse  i  den  Udstrækning,  som  i  mange  Henseender 
maatte  anses  for  ønskelig,  og  om  end  ikke  Erkjendelsen 
af  velindrettede  mindre  Sygehuses  Nytte  og  Betydning  var 
trængt  igjennem  hos  selve  Befolkningen,  saa  er  det  saa 
meget  desto  vissere,  at  denne  Erkjendelse  mere  og  mere 
gjorde  sig  gældende  hos  Lægerne,  der  gjentagne  Gange  i 
den  saakaldte  roskildske  Lægeforsamling  bragte  Spørgsmaalet 
paa  Bane  om,  hvorvidt  der  ikke  i  hvert  Lægedistrikt 
maatte  kunne  og  burde  oprettes  et  særskilt  Di- 
striktssygehus.  Sagen  fandt  Anklang  i  Lægeverdenen  og 
Understøttelse  hos  det  kgl.  SundbedskoUeginm.  Om  hvor- 
vidt dette  har  medvirket  til,  at  der  i  Udkastet  til  Sundheds- 
vedtægter for  Kongerigets  Kjøbstæder  (der  var  en  Affedning 
af  Lovudkastet  af  Oktober  1857  om  Sundhedspolitiets  Ord- 
ning i  Danmark)  blev  optaget  et  særeget  Afsnit,  hvori  det 
paalægges  «enhver  Kjøbstad,  som  intet  Sygehus 
besidder,  at  tilveiebringe  et  efter  Befolkningens  Størrelse 


79 

og  øvrige  Omstændigheder  afpasset  Sygelakale,  navDKg  for 
fattige  og  uformuende  Syge,  og  med  egne,  afsondrede  Væ* 
reiser  for  smitsomme  eller  paa  anden  Maade  farlige  Syge«, 
skal  jeg  nn  vel  lade  være  uafgjort;  meo  da  næsten  alie 
Kommunalbestyrelserne  i  Kjebstædeme  gik  Ind  paa  denne 
PassQs  under  de  Forhandlinger,  der  fandt  Sted  angaaende 
de  respektive  Sundhedsvedtægters  Vedtagelse,  saa  benyttede 
jeg  Leiligheden  for  det  søndre  sjællandske  Physikats  Ved- 
kommeode  til  at  udøve  en  saa  stærk  Pression  som  muligt  i 
saa  Henseende,  og  jeg  kan  med  Glæde  tilfeie,  at  det  er  en 
ren  Undtagelse,  naar  ikke  hver  Kjøbstad  i  Sydsjælland  nu 
har  sit  Sygehus.  De  Maader,  hvorpaa  de  fornødne  Penge- 
midler til  disse  Sygehuses  Opforelse  bleve  tilveiebragte,  vare 
høist  forskjellige;  men  i  iotet  Tilfælde  have  de  til  det  re- 
spektive Lægedistrikt  hørende  Landsogne  vist  sig  villige  til 
at  yde  Bidrag  til  Sygehusenes  Opførelse  eller  Montering 
iBiod  al  erholde  lige  Adkomst  til  deres  Afbenyttelse.  Hvad 
man  i  saa  Henseende  bar  kunnet  sætte  igjennem  i  Slange- 
rup (jfr.  Kane.  Skr.  af  12te  Januar  1841),  i  Assens  |j(r. 
Jnstmst.  Skr.  af  8de  Juni  4848)  og  maaske  endnu  flere 
Steder,  har  i  mm  Embedskreds  vist  sig  komplet  umuligt, 
selv  hvor  Sygehuset  (som  i  Storehedinge)  stod  fix  og  færdigt 
paa  noget  inventarium  nær. 

Desto  mere  roaa  det  paaskennes,  naar  nærboende  rige 
Godseiere  (Neergaard  til  Svendstrup  og  Skjoldenæsholm, 
Råben  Levetzau  til  Beldringe,  Tutein  til  Marienborg)  ved 
kontante  Pengetilskud,  Oprettelsen  af  Legater,  Gaver  af 
Mursten  og  Kalk  o.  s.  v.  have  lettet  Arbeidet,  naar  endvidere 
Sparekasserne  af  deres  Reservefond  (i  Storehedinge)  og  rige 
Kirker  af  deres  Overskud  (Storehedinge  Kirke,  ifølge  kgl. 
Resolution  af  5te  Juli  1 856)  have  voteret  betydelige  Penge- 
gaver, og,  hvad  der  næsten  bliver  ensbetydende,  rentefrie 
Laan  (i  Kjøge)  til  at  fremme  Øiem^det,  eller  naar  Private 
gjennem  en  fleraarig  Firskiliingssubskription  (i  Slagelse)  have 
atræbt  at  tilveiebringe  et  Gmndfond  til  Opføreisen  af  et 
Sygehus  og  derved  have  gjort  KommuDeme  mere  tilbøielige 
tii  at  bringe  det  resterende  Pengeoffer,   hvor   dette   i   sin. 


Helhed  er  forekommet  de  respekUve  kommanale  Myndig- 
heder for  stort.  Jeg  er  gaaet  ind  paa  at  omtale  denne 
J)etail,  baade  fordi  jeg  tror,  at  den  fortjener  oSéolig  Aner- 
liendeUe,  og  fordi  jeg  med  det  Samme  har  villet  antyde 
for  dem  af  mine  Kolleger,  der  maaake  ei  have  vieret  saa 
heldige  at  se  hvert  Lægedistrikt  i  Besiddelse  af  sit  eget 
Sygehns  i  det  osermest  forløbne  Aarti,  de  Veie,  ad  hvilke 
Maalet  maaske  endnu  kan  ventes  naaet.  Men,  fordi  et  Di- 
striktssygehus  er  blevet  opført,  derfor  er  det  ikke  sagt,  at 
det  har  den  fornødne  Livskraft  til  at  bestaa,  og  desværre 
maa  en  af  Bovedhindringerne  for  deres  Bestaaen  søges  i 
pekuniære  Forhold  og  navnlig  i  den  blivende  Dyrhed  af  en 
Patients  Kur  og  Pieie,  der  ikke  kan  anslaas  ringere  end  tii 
5  å  6  Mark  daglig,  medmindre  et  saadant  Sygehus  er  saa 
heldigt  at  være  i  Besiddelse  af  Legater  eller  i  Lighed  med 
Amtssygehusene  at  faa  et  aarligt  Tilskud  fra  Ajnternes  offen- 
lige  Kasser  gjennem  en  Votering  af  de  respektive  Amtsraad. 
At  dette  imidlertid  ikke  er  ganske  uopnuaeligt,  derpaa  haves 
allerede  flere  £xempler,  hvorpaa  jeg  skal  tillade  mig  at 
henlede  den  ærede  Forsamlings  Opmærksomhed,  da  de  danne 
Præcedenser,  der  fortjene  paa  engang  Paaskennelse  og  Efter- 
ligning, og  tillige,  saa  forekommer  det  mig,  angive  den  na- 
turligste Vel,  ad  hvilkeu  Landkommunerne,  ^  der  ikke  endna 
liave  aabent  Øie  for  hine  Sygehuses  Værd  og  Betydning,  — 
kunne  bringes  til,  man  kan  næsten  sige  mod  deres  Villie 
og  Vidende,  at  yde  deres  Skærv  til  Formaalets  Opnaaelse. 
Saaledes  yder  Holbek  Amts  Repartitionsfond  aarlig  150  Rd. 
til  Sygehuset  i  Slagelse,  det  samme  Fond  udreder  aarlig 
2oO  Rd.  til  al  afholde  Leien  af  et  monteret  privat  Sygehus 
i  Kallundborg,  og  Præstø  Amts  Repartitionsfond  udbetaler 
aarlig  100  Rd.  til  Sygehuset  i  Stege,  paa  hvilke  af  de  hen- 
holdsvise Amtsraad  tagne  Beslutninger  Indenrigsministeriets 
Approbation  er  erhvervet  dels  i  Decbr.  1858,  dels  i  August 
1859,  dels  senere.  Veien,  ad  hvilken  aarlige  Tilskud  kunne 
erholdes  for  at  lette  de  mindre  Sygehuse  det  økonomiske 
Tryk,  hvorunder  flere  af  dem  arbeide,  er  saaledes  ogsaa 
her  antydet,  og  det  er  at  haabe,  at  den  ny  Landkommunal- 


81 

^  lov  af  6l6  Juli  d  A.,  der  netop  i  dette  Efleraar  skal  trsde 
1^  i  Kraft,  ikke  vil  stille  sig  hindrende  i  Veien,  men  snarere 
^g^.       følge  sin  Forgængers  Exempel. 

^  At  iøvrigt  Omraadet  for  de   paagældende  min-* 

j'^  dre  Distriktssygehuse  maalte  blive  et  andet,  i  hvert 
^  Fald  mere  begrændset,  end  det  var  og  endnu  er  for  de 
j,  større  Amtssygehuse,  er  en  Selvfølge.  Ordlyden  i  Kjøb- 
stædernes  Sundhedsvedtægter  betegnede  alierede  indtil  en 
vis  Grad  Grændsen;  Maaden,  hvorpaa  og  Midlerne,  hvorved 
de  vare  blevne  oprettede,  krævede  ofte  ligeledes  Hensyn, 
der  maatte  paaagtes,  og  Kommunernes  Ret  til  at  styre  deres 
egne  Anliggender,  over  hvilken  Ret  de  kommunale  Myndig* 
^  heder  paa  nogle  Steder  vaagede  med  en  skinsyg  Iver,  der 
^  stundom  var  temmelig  uimodtagelig  for  Fornuftgrunde,  gjorde 
il  det  undertiden  vanskeligt  nok  at  faa  dem  indrettede  nogen- 

lunde  overensstemmende   med  Tidens    og   Hygieinens  For- 
dringer og  at  faa  de  reglementariske  Bestemmelser  for  deres 
I  Bestyrelse,    paa  hvis  Affattelse  Sundhedsautoriteterne  ifølge 

Sundhedsvedtægterne  skulde  have  Indflydelse ,  fastslaaede 
uden  altfor  stor  Modstand.  Snart  ansaa  man  et  Reglement 
for  overflødigt;  snart  vilde  man,  at  alle  de  i  de  respektive 
Kjøbstæder  værende  Læger,  ja  endog  de  omboende  Læger, 
skulde  have  Tilladelse  til  at  indlægge  og  behandle  deres 
private  Syge;  snart  betragtede  man  et  Spisereglement  som 
en  overflødig  Sag,  fordi  enhver  Syg  jo  fra  sit  Hjem  kunde 
faa  sin  Mad  tilbragt;  snart  vilde  man,  at  det  Samme  skulde 
være  Tilfældet  med  Sengeinventariet;  snart  vægrede  man  sig 
ligeledes  ved  at  anskaffe  de  fornødne  Spiseredskaber  og 
Husgeraadsgjenstande ,  hvilket  skulde  være  den  antagne 
Økonoms  Sag;  snart  vilde  man  ikke,  at  smitsomme  Syg- 
domme fra  Landdistrikterne  maatte  modtages  og  behandles 
i  Sygehusene  paa  Grund  af  den  Fare,  som  Kjøbstæderne 
derved  kunde  udsætles  for;  snart  skulde  alle  de  paagæl- 
dende Kjøbstæders  Læger,  snart  —  i  Modsætning  hertil  — 
slet  ingen  af  dem  have  Sæde  i  Bestyrelsen;  snart  skulde 
Sygehuslægen  have  fast  Løn,  snart  være  ulønnet,  idet  han 
henvistes  til  at  søge  sin  Regres  hos  den  Private  eller  det 

6 


82 

Offenlige;  snarl  sknide  Patienterne  betale  Eur-  og  Pleie- 
omkostningerne  i  en  samlet  Sum  til  Sygehuskassereren, 
snart  særlig  afholde  Argifter  til  Sygehuset  for  Pleien,  Lys 
og  Varme,  til  Apothekeren  for  Medikamenterne  og  til  Lægen 
for  Kuren,  —  kort  sagt,  Forskjellighederne  vare  mange, 
Selvklogskaben  ikke  ringe  og  Overensstemmelserne  kun  faa, 
—  og  det  var  dog  dem,  der  for  en  stor  Del  skulde  til- 
stræbes. 

Om  Grundprinciperne  for  slige  Reglementer  (der  efter 
Regeringens  Forslag  heldigvis  vare  bestemte  til  at  under- 
kastes Sundhedsautoriteternes  Prøvelse)  blive  vi  Læger  nu 
vel  i  Almindelighed  lettelig  enige.  Jeg  skal  derfor  ei  trætte 
dem,  mine  Herrer  1  med  at  udvikle  nærmere,  hvad  der  blev 
bibeholdt,  og  hvad  der  blev  strøget,  men  kan  tilføie,  at  jeg 
efter  nølere  Overveielse  eflerhaanden  kom  til  det  Resultat, 
at  man,  eftersom  Modstanden  i  dette  Punkt  baade  var  hef- 
tigst og  mest  baardnakket,  burde  bringe  Kommunernes  Selv- 
regering det  Offer,  eller  med  andre  Ord  gjøre  dem  den 
Indrømmelse,  at  de  i  Distriktssygehusene  indlagte  private 
Syge  vedblivende  kunde  behandles  af  Vedkommendes  selv- 
valgte Huslæge,  naar  det  kunde  opnaaes,  at  der  i  Bestyrelsen 
kun  optoges  en  Læge  og  i  saa  Fald  Embedslægen,  som  i 
Embedsmedfør  stod  i  et  flersidigt  Forhold  til  det  ham  under- 
lagte Lægedistrikt.  Dette  er  nu  ogsaa  omsider  blevet 
Hovedreglen,  og  jeg  nærer  det  Haab,  ja  den  Tro,  at  disse 
Omstændigheder  ikke  ville  forhindre  Lægerne  fra  i  kollegial 
Enighed  at  arbeide  sammen  i  Almenvellets  velforstaaede 
Interesse,  selv  om  der  under  vore  smaa  provindsielle  For- 
hold aldrig  kan  være  Tale  om  adskilte  saakaldte  «8ervice8n. 
Disse  smaa  Sygehuse  kunne  have  nok  at  kæmpe  med 
endda,  og  iblandt  de  Vanskeligheder,  som  maa  søges  be- 
seirede,  er  Dyrheden  af  den  daglige  Kur  og  Pleie  ikke  den 
mindste,  endvidere  den  Mangel  paa  Understøttelse,  de  finde 
fra  Befolkningens  Side  og  den  hos  Almuen  endnu  herskende 
Fordom  Imod  dem.  Hvorledes  denne  sidste  bør  imødegaas, 
har  Regjeringen  allerede  i  det  ovenfor  berørte  Reskript  af 
2den  Januar  1798  angivet;    men  Ord  ere  langtfra  altid  til- 


83 

strækkelige.  De  paagældende  mindre  Sygehuse  maa  gjen- 
nem  GJerainger,  snarest  raaaske  gjennem  operative  Pore- 
tagender og  vel  ledede,  omhyggelige  Kure  skaffes  Aner-* 
kjendelse  hos  Befolkningen,  som  paa  denne  Maade  vil  lære 
at  skatte  dem  som  gavnlige  Redskaber,  der  formaa  at  hæve 
Sygdomme,  imod  hvis  heldige  Behandling  et  fattigt,  usselt 
Hjem  ofte  lægger  uoverstigelige  Hindringer  i  Veien.  De  maa 
desuden  tilstræbes  benyttede  af  det  Offenlige  under  her- 
skende Epidemier  i  vedkommende  Kjøbstad  og  Omegn,  selv 
om  der  af  dette  skulde  ydes  Lægen  et  Honorar  for  hver 
saadan  Patients  Behandling  (i  Form  af  et  Ækvivalent  for 
Diæterne  paa  de  respektive  Epidemireiser  eller  i  Lighed 
med,  hvad  der  betales  for  hver  helbredet  Syphililisk  eller  Re- 
serve) og  ligeledes  søges  frekventerede  ved  Hjælp  af  de 
Pengetilskud,  som  Sygekasserne  yde  deres  Interessenter, 
hvilket  i  selve  Kjøbstæderne  allerede  efter  en  temmelig  stor 
Maalestok  finder  Sted  for  Haandværkssvendenes  Vedkommende. 
Naar  Interessen  ogsaa  paa  anden  Maade,  —  som  jeg  ovenfor 
har  antydet,  —  skulde  kunne  vækkes,  saa  vil  forhaabenlig 
Fremtiden  for  bemeldte  smaa  Sygehuse,  for  hvis  Oprettelse 
og  Udvikling  jeg  føler  en  levende  Interesse,  blive  lysere, 
end  den  paa  enkelte  Steder  synes,  om  de  end  ikke  ville 
kunne  rivalisere  med  deres  mere  heldigt  stillede  og  om- 
fangsrigere Søstre,  —  Amtssygehusene,  —  der  tilhøre  den 
større  Amtskommune,  væsenlig  staa  i  det  Offenliges  Tjeneste 
med  et  videre  Omraade,  noget  modificeret  Opgave,  og  som 
derfor  helst  maa  bibeholde  deres  oprindelige  Administration 
(jfr.  Reglementerne  for  Aalborg  og  Hjørring  Amtssygehus 
af  "/il8,  for  Præstø  Amtssygehus  af  %18,  for  Ribe  Amts- 
sygehus af  «/520,  for  Veile  Amtssygehus  af  %27  o.  s.  v.) 

Krebs  (Ringsted)  oplyste,  at  det  Sygehus,  der  for  faa 
Aar  siden  var  indrettet  i  hans  Distrikt,  efterhaanden  havde 
faaet  en  betydelig  Tilgang.  Betalingen  paa  Sygehuset  var 
3  %  daglig,  —  der  var  rigtignok  Tale  om  at  lægge  en  Mark 
til,  —  men  ved  at  forestille  de  Vedkommende,  at  Pieien  i 
Hjemmet,  Læge,  Befordring ,  Medicin  o.  s.  v.  ikke  kunde 
haves  for  den  Pris,  og  ved  at  foreholde  dem^  at  de  ved  at 

6' 


84 


beholde  den  Syge  i  Hjemmet  udsatte  sig  for  at  blive  smit- 
tede, var  det  ikke  vanskeligt  at  bevæge  Folk  til  at  benytte 
Sygehuset.  Han  ønskede,  at  Sygehusene  rundt  omkring  i 
Landet  maatte  blive  ligesaa  meget  benyttede ;  thi  han  havde 
havt  flere  Exempler  paa  den  gavnlige  Virkning  deraf;  navnlig 
hvor  en  Sygdom  i'  Begyndelsen  havde  tegnet  til  at  ville 
blive  en  alvorlig  Typhus,  havde  den  ofte  ved  Opholdet  i 
rummelige  og  luftige  Lokaler  og  ved  den  nødvendige  Diæt 
og  Pleie  antaget  en  godartet  Charakter  og  var  ikke  bleven 
til  det,  som  den  havde  tegnet  til. 

W.  Møller:  I  hans  Distrikt  havde  ingen  Folk  Anti- 
pathi  imod  at  komme  paa  Sygehuset;  i  alle  begyndende 
smitsomme  Sygdomme  førtes  de  Syge  derhen,  og  han  havde 
flere  Exempler  paa,  at  det  derved  var  forebygget,  at  Epide- 
mier havde  grebet  om  sig.  En  væsenlig  Grund  til,  at  Syge- 
huset var  saa  stærkt  besøgt,  var  den,  at  Distriktet  eiede  og 
havde  betalt  Sygehuset,  og  et  saakaldet  Distriktsfond  betalte 
Lægen  og  andre  Udgifter,  saaat  Husbonden  kun  havde  at 
betale  24  eller  nu  28  Sk.  for  det  syge  Tyendes  Kost. 

Guldberg:  Saa  heldig  vare  desværre  de  færreste 
Sygehuse  stillede;  thi  hvorledes  man  end  vender  og  dreier 
Sagen,  saa  skal  Apothekeren  betales.  Lægen  have  et  lille 
Honorar,  Økonomen  have  sit,  og  et  Bidrag  ydes  til  Inven- 
tariets Vedligeholdelse.  Derved  løb  det  Hele  let  op  til 
mellem  5  og  6  Mark;  men  han  maatte  sige,  at  5 — 6  MarlL 
maaske  heller  ikke  var  formeget;  naar  den  Vedkommende 
vilde  gjøre  Regningen  over  de  daglige  Udgifter  rigtig  op  og 
se,  hvad  Pleien  i  Hjemmet  kostede.  Medicinen  og  Doktoren, 
hvortil  endnu  ofte  kom  Befordring,  saa  vilde  han  neppe 
have  det  billigere  i  Hjemmet. 

Lind:  Sygehusene  i  Viborg  Amt  —  i  Viborg  og  Skive  — 
bleve  benyttede  temmelig  meget  baade  af  By  og  Land,  mest 
af  Tilskadekomne  og  af  Saadanne,  der  trængte  til  Lægens 
jævnlige  Tilsyn,  men  ogsaa  ofte  for  at  afværge  smitsomme 
Sygdommes  Udbredelse;  en  Koppepatient  var  i  Sommer  strax 
bleven  indlagt  paa  Sygehuset  i  Viborg,  og  man  havde  der- 
efter ikke  hørt  mere  til  Sygdommen.   I  Byerne  brugtes  det 


85 


meget  at  lægge  Tyendet  i  Typhns  og  Fnattilfælde  ind  paa 
Sygehusene;  det  kunde  ikke  nægtes,  at  den  Omstændighed, 
at  der  kom  saa  mange  Fnattede  og  Veneriske  paa  Syge- 
husene, bidrog  til,  at  disse  ligesom  stode  i  et  Slags 
Misgunst  hos  den  simplere  Stand ,  saa  at  det  endogsaa 
blev  anset  for  en  Slags  Vanære  at  komme  derind;  men 
Sygehusene  bleve  ikke  destomindre  hyppigt  benyttede,  og 
navnlig  kom  der  mange  Fnattede  mellem  Jernbanearbeiderne 
og  de  omvandrende  Haandværkssvende  derind,  og  Syge- 
husene stiftede  derved  overordenlig  megen  Nytte. 

Hermed  betragtedes  denne  Sags  Behandling  som  tilende- 
bragt. 


Formanden  meddelte,  at  der  under  Mødet  var  ind- 
løbet en  Skrivelse  fra  Slagter  Nathan  i  Randers  om  For- 
handlingen af  bedærvet  Kjød  m.  m.  Han  foreslog  at  lægge 
Skrivelsen  tilside. 

Efterat  Bentsen  havde  berørt  dette  Spørgsmaals  Be- 
tydning og  MQffeimann  havde  omtalt,  at  der  i  andre 
Landes  Hovedstæder  var  Slagtere,  der  paa  egne  Torve  og 
under  Politiets  Opsyn  solgte  Kjødet  af  Dyr,  der  vare  døde 
af  Sygdom,  men  som  ikke  kunde  antages  at  medføre  Fare 
for  deres  Sundhed,  som  nøde  deraf,  —  oplæste  Formanden 
et  Brudstykke  af  Brevet  for  at  vise,  at  man  ikke  kunde  til- 
lægge dets  Indhold  stor  Betydning.  Lind,  Schouboe  og 
Bentsen  gjorde  endnu  nogle  korte  Bemærkninger,  hvorefter 
det  vedtoges  at  henlægge  Skrivelsen. 


Efterat  Dirigenten  havde  udtalt  sig  om  det  Hensigts- 
mæssige i  den  paa  forrige  Møde  tagne  Beslutning  at  ud- 
strække Møderne  til  to  Dage,  hvorved  det  var  blevet  muligt 
at  bringe  et  saa  tilfredsstillende  Udbytte  ud  af  Forhand- 
lingerne, og  hvorved  der  navnlig  var  blevet  Tid  og  Leilig- 
hed  til  at  skænke  den  første  og  vigtigste  Sag  en  omhyggeligere 
og   grundigere  Overveielse  og  Behandling,   end  det  ellers 


vilde  have  været  muligt,  erklærede  han  at  ville  slutte  Mødet, 
forsaavidt  Ingen  særlig  maatte  ønske  nogen  af  de  tilbage* 
staaende  Sager  forhandlet. 

Da  Ingen  i  den  Anledning  ønskede  Ordet,  sluttede  han 
Mødet  (Kl.  3).  — 

De  paa  Programmet  opførte  Sager,  som  ikke  bleve  be- 
handlede paa  Mødet,  vare  følgende: 

1.  Er  den  kgl.  Resolution  af  23de  Decbr.  1864  over- 
ensstemmende med  den  Oplysning,  som  Lægevidenskaben 
Dutildags  dels  maa  forudsætte,  dels  formaar  at  meddele? 

2.  SundhedskoUegiets  Cirk.  af  16de  Oktbr.  1866  om 
Secale  cornutum. 

3.  Forslag  til  schematiske  Uddrag  af  Fødselsprotokol- 
1erne,  sammenholdt  med  SundhedskoUegiets  Forslag  til  en 
ny  Instruktion  for  Jordemødre. 

4.  SundhedskoUegiets  indskærpelse  af  den  kgl.  ResoL 
af  i5de  Marts  1843  g  o  ved  Cirk.  af  18de  Juni  1866. 

R  Trier. 
G.  F.  Boroh.  BUnger. 


Bianco  Lunot  Boftrykkerl  Ted  F.  5.  HahU. 


iU«k«Bk«n.  •.12.tktbr.IM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3^««  Række  IV.  NF-  18. 

Redigeret  af  Dr.  ¥.  Trier. 

Indhold:  J.  CL  eb  man  n:  Om  deo  siakaldte  Albanuoocholi.  lader:  Oi  de  alTOiiige  Former 
af Gh«leruie.  Cholera.  E.  Horaemann:  li  Bemsrkoiig  i Aaiedning af  Feriiaidliigei 
on  de  epidemiske  Sjgeiister  paa  Lcgeførsanlingei  i  Odense.  Fra  OdlaideL  Ugen- 
lige  epidemiske  Sjgdomme  i  IjabealiaTii. 

On  den  saakaldte  Albuninodioli. 

Af  Dr.  J.  C.  Lehmann. 
(Slutning.) 


Vi  skulle  DU  betragte  de  enkelte  pathologiske  Processer  i 
Leveren  i  deres  Forhold  til  Albuminocholien  og  begynde 
da  med  de  byperæmiske  Processer.  Af  simpel  passiv 
Hyperæmi  har  jeg  i  det  Hele  havt  9  Tilfælde,  og  i  de  7  af 
disse  fandtes  der  Æggehvide  i  Galden.  Mindre  konstant 
synes  Albuminocholien  derimod  at  være  ved  Muskatleveren, 
der  jo  som  bekjendt  i  Hovedsagen  er  at  betragte  som  en 
chronisk  hyperæmisk  Tilstand,  der  navnlig  holder  sig  til  For- 
greningerne af  Vv.  hepaticæ,  og  som  er  forbunden  med  en 
Atropbi  af  de  centrale  Dele  af  Acini;  ogsaa  heraf  har  jeg 
havt  9  Tilfælde ;  men  kun  i  de  5  af  disse  indeholdt  Galden 
Æggehvide.  Man  kunde  indvende,  at,  hvis  Æggehvidens 
Overgang  i  Galden  i  større  Mængde  nogensinde  skulde  være 
at  betragte  som  et  kadaverøst  Phænomen,  saa  maatte  det 
navnlig  være  i  disse  byperæmiske  Tilstande,  idet  det  jo  ikke 
var   urimeligt,    at   Leverens    forøgede    Blodmængde   maatte 

3dle  Hckke  4ite  Bind. 


262 


kunne  disponere  til  en  stærkere  postmortal  TransFudation. 
Flere  Momenter  tale  imidlertid  mod  Sandsynligbeden  af  denne 
Forklaring.  For  det  Første  fandtes  der  ingenlunde  altid  mest 
Æggehvide  i  Galden  i  de  Tilfælde,  hvor  Blodfyldningen  af 
Leveren  efter  Døden  var  betydeligst,  hvilket  man  dog  under 
den  nævnte  Forudsætning  skulde  have  ventet;  ligesaalidt  ta- 
ler Graden  af  den  i  de  paagældende  Tilfælde  forefundne  Im- 
bibitionsfarvning  af  Leveren^)  derfor,  og  endelig  er  det  ex- 
perimentelt  bevist,  at  Æggehviden  virkelig  i  levende  Live 
kan  gaa  over  i  Galden,  naar  Blodtrykket  i  Karsystemet  for- 
høies.  Det  erMosler^),  hvem  disse  Forsøg  skyldes«  Efter 
fiere  foreløbige  Forsøg,  der  gik  ud  paa  at  udfinde,  hvilke 
Forsigtighedsregler  der  maatte  iagttages  ved  Opsamlingen  af 
Galden  fra  Galdeblæreflstler  for  at  undgaa  enhver  tilfældig 
Tilblanding  af  Æggehvide,  indsprøitede  han  El.  7  om  Mor- 
genen 135  CC.  Vand  i  venstre  V.  cruralis  paa  en  Hund  med 
en  Galdeblærefistel.  Den  udflydende  Galde,  der  var  ganske 
klar  og  af  neutral  Reaktion,  blev  opsamlet  i  Tidsrum  af 
Vs— 2  Timer  og  viste  da  følgende  Forhold: 
1  den  til  Ki.  9  udtømte  Galde  endnu  ingen  Æggehvide, 
i   —   fra   9 — 11    —  —     Æggehviden    meget    tydeligt 

efterviselig, 

—  den  samme  MængdeÆggehvide, 

—  næsten  den  samme  Mængde, 

—  allerede  mindre  Æggehvide, 
--     kun  Spor, 

—  slet  ingen  Æggehvide. 
Samtidig  blev  ogsaa  Urinen  undersøgt  og  viste  følgende 

Forhold.  Den  Kl.  8,  omtrent  Va  Time  efter  Operationens 
Slutning  udtømte  Urin  reagerede  surt  og  udfældte  ved  Op- 
hedning allerede  en  ringe  Mængde  Æggehvide.    Mellem  10 


— 

— 

11- 

-12 

— 

— 

— 

12- 

-1 

— 

— 

— 

1- 

2^,9 

— 

— 

— 

2^/o 

-3 

— 

-^ 

— 

3- 

-5 

— 

>)  i  2  af  de  12  Tilfælde  af  Hyperæmi  og  MuskaUever  med  Æggehvide 
1  Galden  var  der  slet  ingen  Imbibition  af  Galdeblæren,  1  2  Tilfælde 
var  den  temmelig  ringe,  1  4  middelmaadig  og  kun  i  2  stærk  (i  2 
iklw  noteret). 

*j  Virchows  Archiv  Bd.  13.  1858.  S.  32. 


263 

og  1 1  lodes  et  større  Kvantum,  der  ligeledes  reagerede  surt 
og  ved  Ophedning  udskilte  en  meget  betydelig  Mængde  Ægge- 
hvide, roedens  derimod  den  mellem  4  og  5  om  Eftermid- 
dagen udtømte  kun  indeholdt  et  Spor  af  Æggehvide.  Ægge- 
hvideudskilningen gjennem  Drinen  efter  Injektionen  af  den 
ovennævnte  Vandmængde  begyndte  altsaa  langt  tidligere  end 
Udskihoiingen  gjennem  Galden,  ligesom  den  ogsaa  var  langt 
rigeligere  i  Urinen  end  i  Galden.  Den  samme  Erfaring,,  at 
Æggehviden  meget  lettere  gaar  over  i  Urinen  end  i  Galden, 
vil  han  endvidere  have  fundet  bekræftet  ved  nogle  patholor 
giske  Iagttagelser,  nemlig  dels  i  et  Tilfælde  af  Pneumoni, 
hvor  den  ved  Sektionen  vundne  Galde  ikke  indeholdt  Spor 
af  Æggehvide,  medens  delte  derimod  var  Tilfældet  med  Uri- 
nen (uden  samtidig  Nyreaffektion?),  dels  i  « 2  Tilfælde  af  Mb. 
Brightii,  af  hvilke  det  ene  var  en  Følge  af  Tuberculosis  pul- 
mon.,  det  andet  af  Caries  i  Hvirvelsøilent,  og  hvor  Urinen 
ligeledes  indeholdt  en  stor  Mængde  Æggehvide,  medens  den 
ved  Sektionen  opsamlede  Galde  slet  ingen  indeholdt;  hvad 
de  2  sidste  Tilfælde  egenlig  skulde  bevise  med  Hensyn  til 
det  foreliggende  Spørgsmaal,  er  mig  imidlertid  ikke  klart, 
da  Æggehvidens  Optræden  i  Urinen  her  jo  paa  den  natur- 
ligste Maade  forklares  af  Nyreaffektionen. 

En  Porhøielse  af  Blodtrykket  i  Leveren  kan  altsaa  give 
Anledning  til  en  Transsudation  af  Serum  i  Galden,  hvorved 
denne  bliver  æggehvideholdig.  Denne  Transsudation  kan  nu 
ikke  alene  finde  Sted  fra  Portaarens,  men  ogsaa  fra  Lever- 
arteriens Kaplllærnet,  hvilket  sidste  jo  dels  bidrager  til  at 
danne  det  egenlig  galdeafsondrende  Haarkamet  i  Leverens 
Acini,  dels  udbreder  sig  i  Portaarens,  Levervenens  og  Galde- 
gangenes Vægge;  i  disse  sidste  er  det  navnlig  overordenlig 
stærkt  udviklet,  hvorfor  ogsaa  en  direkte  Transsudation  af 
Serum  i  Galden  efter  en  større  Maalestok  vil  kunne  tænkes 
at  finde  Sted  fra  Galdegangenes  Slimhinde,  et  Forhold,  der, 
som  jeg  senere  skal  vise,  under  visse  Omstændigheder  maaske 
kan  blive  af  særlig  Betydning  for  Forklaringen  af  Albumi- 
nocholien.  Det  er  ikke  alene  ved  de  aktive,  men  ogsaa  ved 
de   passive   Hyperæmier   af  Leveren,   at  Leverarterien   kan 


264 


tænkes  at  have  en  Del  i  den  stedBndende  Transsudation, 
idet  alt  Blodet  fra  Leverarteriens  forskjellige  Grene  slutte- 
lig optages  i  Portaarens  Blodstrøoi  og  følgelig  ogsaa  maa 
staa  under  Indflydelse  af  de  samme  Momenter,  der  kunne 
træde  hindrende  i  Veien  for  dennes  fVie  Løb. 

Det  kunde  derimod  maaske  være  Spørgsmaal  underka- 
stet, om  man  ubetinget  kan  give  Mosler  Medhold  i  hans 
Paastand  om,  at  Transsudationen  af  Blodets  Serum  under 
alle  Forhold  foregaar  tidligere  og  lettere  i  Nyrens  end  i  Le- 
verens Haarkarnet.  Nogen  aldeles  sikker  Oplysning  heroai 
give  mine  Iagttagelser  ikke;  Forholdet  stiller  sig  nemlig  saa- 
ledes.  Af  de  9  Tilfælde  af  simpel  Hyperæmi  af  Leveren 
kunne  de  5  ei  benyttes,  da  Sygejournalerne  ikke  give  nogen 
Oplysning  om  Urinens  Forhold;  af  de  øvrige  4  var  der  i  3 
Æggehvide  i  Galden,  men  ikke  i  Urinen,  uagtet  Nyrerne  i  de 
2  ogsaa  fandtes  hyperæmiske,  og  i  1  Tilfælde  indeholdt 
hverken  Galden  eller  Urinen  Æggehvide,  uagtet  baade  Lever 
og  Nyrer  vare  hyperæmiske.  Af  de  9  Tilfælde  af  Muskat- 
lever kunne  de  6  ikke  benyttes,  fordi  der  samtidig  var 
Brightske  Nyreaffektioner  tilstede  (i  5  parenchymatøs  Nephri- 
tis ,  i  1  interslitiel  Nephritis  med  amyloid  Degeneration) ;  i 
alle  de  øvrige  3  var  der  Æggehvide  i  Galden  og  i  i  deraf 
ingen  Æggehvide  i  Urinen,  i  2  Urinens  Forhold  ikke  angivet 
(Nyrerne  ganske  normale).  Det  hele  positive  Resultat  bliver 
altsaa,  at  der  i  4  Tilfælde,  hvor  Galden  indeholdt  Æggehvide, 
ingen  Æggehvide  fandtes  i  Urinen,  hvilket  dog  ialfald  ikke 
kan  siges  at  tale  for  Almengyldigheden  af  den  af  Mosler 
opstillede  Paastand.  Imidlertid  maa  det  erindres,  at  Forhol- 
dene ikke  ere  lige  ved  Mo siers  Forsøg  og  i  mine  Iagtta- 
gelser; i  det  første  skyldtes  Æggehvidens  Overgang  i  begge 
Sekreter  en  ved  Vandindsprøitningen  fremkaldt  Trykforhøielse 
i  hele  Karsystemet,  medens  det  i  mine  4  Tilfælde  var  en  til 
dettes  venøse  Side  begrændset,  ved  Forhindringer  for  høire 
Hjertes  Udtømmelse  (Lungeaffektioner)  fremkaldt  Blodover- 
fyldning,  hvorom  det  dreiede  sig,  og  da  en  saadan  jo  altid 
først  Og  stærkest  virker  tilbage  paa  Leveren,  idet  Vv.  hepaticæ  jo 
udgyde  sig  saa  at  sige  i  høire  Forkammer  selv,  have  vi  maaske 


265 

heri  ForkiaringeQ  til,  at  kun  Galden  og  ikke  tillige  Urinen 
indeholdt  Æggehvide.  PrerichsM  angiver,  at  de  passive 
Former  af  Leverhyperæmien,  ved  hvilken  han  ogsaa  i  nogle 
Tilfælde  har  fundet  Æggehvide  i  Galden,  næsten  regelmæs- 
sig ledsages  af  Albuminuri,  og  gjør  opmærksom  paa  den 
kompensatoriske  Betydning,  som  denne  isaafald  har  for  Le- 
verhyperæmien. 

Jeg  skal  endnu  kun  tilføie,  at,  hvis  man  overhovedet 
vil  lægge  nogen  Vægt  paa  Liggaldens  physikalske  Beskaffen- 
hed, saa  har  jeg  i  de  fleste  Tilfælde,  saavel  af  simpel  Hy- 
peræmi  som  af  Muskatlever,  fundet  den  lys,  gulbrun  og  tem- 
melig tyndflydende,  og  det  fortrinsvis,  men  dog  ingenlunde 
udelukkende  i  de  Tilfælde,  hvor  den  var  æggehvideholdig. 

Den  parenchymatøse  Hepatitis,  hvortil  vi  nu 
skulle  gaa  over,  er  et  temmelig  nyt  Begreb,  og  det  er  der- 
for maaske  nødvendigt  at  forudskikke  den  Bemærkning,  at 
man  derved  forstaar  en  Proces,  som  ganske  svarer  til  den 
parenchymatøse  Nephritis  og  de  øvrige  saakaldte  parenchy- 
matøse Betændelser,  sammen  med  hvilke  den  jævnlig  op- 
træder, navnlig  under  Forløbet  af  Infektionssygdommene  og 
under  Indvirkningen  af  visse  toxiske  Substanser.  Ligesom 
de  andre  parenchymatøse  Betændelser  bestaar  den  i  sit  første 
Stadium  i  en  hypertrophisk  Tilstand  af  de  speciftke  Elemen- 
ter, Levercellerne,  en  Tilstand,  der  beror  paa,  at  disse  op- 
tage en  større  Mængde  Ernæringsmateriale,  end  de  kunne 
assimilere,  hvorfor  det  afleires  i  dem  i  fast  Tilstand  som  en 
fintkornet  Masse.  Gellerne  blive  derved  uklare,  saaat  Kær- 
nerne endog  kunne  blive  helt  usynlige  under  Mikroskopet, 
og  ogsaa  for  det  blotte  Øie  viser  Forandringen  sig  derved, 
at  Levervævet  i  sin  Helhed  faaer  et  graaligt,  uklart  Udseende, 
som  om  det  var  halvt  koaguleret  ved  Neddypning  i  Alkohol, 
og  i  de  endnu  høiere  Grader  et  hvidligt,  ligesom  halvkogt 
Udseende.  Samtidig  forstørres  Organet,  men  bliver  tillige 
mere  slapt  paa  Grund  af  ledsagende  Forandringer  i  Binde- 
substansen.   Processens  Akme  er  naaet,   naar  Cellerne  ere 


1)  Klinik  dør  Leberkrankhelten  I.  376. 


266 

saa  stærkt  fyldte,  at  Karrene  ikke  længere  kunne  udvide  sig 
og  en  Anæmi  som  Følge  deraf  indtræder.  Snart  begynder 
en  vis  Skerhed  at  indfinde  sig  i  Vævet;  henligger  det  i  Luf- 
ten, bliver  det  let  blødt.  Bestaar  Tilstanden  endnu  længere, 
indtræder  en  nekrobiotisk  Benfalden  af  Cellerne,  sædvanlig 
under  en  Fedtdegeneration  af  deres  Indhold  og  Opløsning 
af  Membranerne ,  hvorved  Cellerne  forvandles  til  en  af  fine 
Fedtkorn  og  større  Agglomerater  af  saadanne  bestaaende 
Detritus,  en  Tilstand,  der  ofte  kan  være  vanskelig  at  skælne 
fra  den  egenlige  Fedtlever,  idet  Vævet  faar  det  samme  gul- 
lige Udseende,  men  dog  som  oftest  er  mere  blødt  og  slapt 
end  ved  Fedtleveren. 

I  de  høieste  Grader  af  denne  Lidelse  ophører  nu  sæd- 
vanlig Galdeafsondringen  ligesom  Urinsekretionen  i  de  høieste 
Grader  af  den  parenchymatøse  Nepbritis.  I  et  Tilfælde  af 
denne  Art,  der  rigtignok  var  forbundet  med  nogen  inter- 
stitiel  Betændelse,  indeholdt  Galdeblæren  en  meget  sparsom, 
tyk,  slimet,  svagt  gullig  Vædske  af  alkalisk  Reaktion,  i  hvil- 
ken den  chemiske  Undersøgelse  paaviste  Mucin  og  Ægge- 
hvide, men  intet  Spor  af  Galdesyrer  eller  Sukker.  1  de  oven- 
for anførte  8  Tilfælde  af  parenchymatøs  Hepatitis  indeholdt 
Galdeblæren  stedse  Galde,  uagtet  Lidelsen  i  et  Par  af 
dem  v,ar  temmelig  vidt  fremskreden,  i  det  ene  Levercellerne 
paa  flere  Steder  aldeles  henfaldne;  i  dette  sidste  Tilfælde 
var  Galden  meget  sparsom,  tynd,  rødgul,  klar,  neutral  og 
indeholdt  en  meget  stor  Mængde  Æggehvide;  i  de  øvrige 
var  Galden  af  meget  forskjellig  Beskaffenhed,  i  flere  tem- 
melig rigelig  og  kun  i  2,  i  hvilke  Processen  var  meget  lidt 
fremskreden,  var  der  ingen  Æggehvide  i  Galden.  Albumi- 
nocholien  er  saaiedes  et  temmelig  konstant  Phænomen  ved 
den  parenchymatøse  Hepatitis,  og  Spørgsmaalet  bliver  nu, 
hvorledes  den  skal  forklares,  et  Spørgsmaal,  hvis  tilfreds- 
stillende Besvarelse  dog  er  ligesaa  vanskelig  som  Forklarin- 
gen af  Albuminuriens  Forhold  til  den  parenchymatøse  Ne- 
pbritis. Betragte  vi  først  Forholdene  ved  den  sidste  Syg- 
dom, da  er  Albuminurien  let  nok  at  forklare  i  Sygdommens 
første  (anatomiske)  Stadium,  der  jo  hovedsageligen  charak- 


267 

ieriseres  ved  en  aktiv  Hyperæmi  af  hele  Nyrens  Karapparat, 
dog  navnlig  af  Barksubstansen;  i  2det  Stadium,  hvor  Svul- 
fiten  af  Epithelialcellerne  naaer  sit  Maximum,  svinder  By- 
peræmien  som  Følge  af  det  Tryk,  som  de  svulne  Celler  ud- 
øve paa  Karrene,  og  vi  finde  derfor  bele  Barksubstansen, 
hvor  Processen  først  og  hovedsagelig  optræder,  i  høi  Grad 
anæmisk,  hvilket  ligeledes  er  Tilfældet  i  3die  Stadium,  hvor 
Glomeruli  oblitereres  og  gaa  tilgrunde  samtidig  med,  at  Cel- 
lerne henfalde.  1  de  2  sidste  Stadier  af  den  parenchyma- 
tøse  Nephritis  er  der  derfor  meget  liden  Sandsynlighed  for, 
at  den  Æggehvide,  der  optræder  i  Urinen,  kan  have  sin  Op- 
rindelse fra  Barksubstansens  Kar  og  specielt  Glomeruli,  der 
jo  udgjøre  det  egenlig  sekretoriske  Karapparat;  derimod  er 
der  al  Rimelighed  for,  at  den  ialfald  hovedsageligen  skyldes 
den  koUaterale  Hyperæmi ,  der  samtidig  finder  Sted  i  Pyra- 
midernes Haarkarnet,  der  jo  som  bekjendt  danner  et  af 
Barksubstansens  Rar  uafhængigt  System,  og  at  Ålbuminurien 
fiaaledes  i  alle  Stadier  staar  i  meget  nærmere  Forhold  til  en 
Forøgelse  af  Blodtrykket  i  Nyrens  forskjellige  Karsystemer 
end  til  Forandringen  i  Gellerne.  Muligvis  lader  en  lignende 
Forklaring  sig  anvende  ved  den  parenchymatøse  Bepatilis. 
Medens  det  maa  betragtes  som  tvivlsomt,  om  Cellehyper- 
trophien  her  indledes  af  et  lignende  aktivt  hyperæmisk  Sta- 
dium som  det,  d^r  findes  ved  den  parenchymatøse  Nephritis, 
saa  bliver  Forholdet  senere  fuldkommen  ens  for  de  2  Pro- 
cesser, idet  der  nemlig  under  den  tiltagende  Svulst  af  Le- 
vercellerae  udvikler  sig  en  ganke  lignende  Anæmi  af  Lever- 
vævet  som  af  Nyrens  Barksubstans,  og  fra  selve  Levervævets 
Haarkar  kan  Æggehviden  i  Galden  derfor  neppe  have  sin 
Oprindelse.  Derimod  var  det  ikke  umuligt,  at  den  kunde 
komme  fra  de  større  Galdeganges  Haarkar,  der  altsaa  der- 
ved vilde  komme  til  at  spille  en  lignende  Rolle  som  Pyra- 
midernes Haarkarnet  ved  Ålbuminurien.  Som  jeg  allerede 
ovenfor  har  bemærket,  indeholde  Galdegangenes  Vægge  me- 
get tætte  og  stærkt  udviklede  Haarkarnet,  der  dannes  af 
Grene  af  Leverarterien  og  atter  samle  sig  i  smaa  Vener, 
der  ikke,  som  man  tidligere  trode,  udmunde  i  Venæ  hepaticæ, 


268 

men  derimod  i  de  mindre  Portaaregrene,  førend  disse  have 
opløst  sig  i  det  egenlige  Leverhaarkarnet,  og  Alt,  hvad  der 
gjør,  at  Blodets  Passage  gjennem  dette  sidste  besværes,  maa 
selvfølgelig  ogsaa  medføre  en  Forhindring  for  Udtømmelsen 
af  Galdegangenes  Vener.  Anvende  vi  nu  dette  paa  den  pa- 
renchymatøse  Hepatitis,  da  vil  det  fra  de  svulne  Leverceller 
udgaaende  Tryk  paa  Leverhaarkarrene  paa  den  ene  Side  jo 
netop  fremkalde  en  saadan  Bindring  for  Udtømmelsen  af 
Galdegangenes  Vener;  paa  den  anden  Side  vil  dette  Tryk 
derimod  ikke  eller  ialfald  kun  i  mindre  Grad  kunne  paavirke 
de  Arteriegrene,  hvoraf  Galdeveienes  Haarkarnet  dannes,  ikke 
alene  fordi  Arterierne  i  sig  selv  frembyde  en  langt  større 
Modstand  end  Haarkarrene,  men  tillige  fordi  hine  Arterie- 
grene forløbe  i  Bindevævet  langsmed  Galdegangene  og  de 
større  Portaaregrene  u'len  at  komme  i  Berøring  med  det 
egenlige  Levervæv.  Naar  nu  saaledes  Blodtilløbet  til  Galde* 
gangenes  Baarkarnet  ikke  i  nogen  væsenlig  Grad  er  hindret, 
medens  dette  derimod  er  Tilfældet  med  Afløbet,  da  maa 
der  jo  opstaa  en  Blodoverfyldning ,  hvoraf  atter  en  direkte 
Transsudation  af  Serum  i  Galdegangenes  Lumen  vil  kunne 
blive  en  Følge,  og  netop  paa  denne  Maade  er  det,  jeg  sna- 
rest skulde  være  tilbøielig  til  at  tænke  mig  Albuminocholien 
opstaa  ved  den  parenchymatøse  Bepatitis.  Ogsaa  i  Galde- 
blæren vil  der  maaske  kunne  finde  en  Transsudation  af  Se- 
rum Sted;  medens  denne  nemlig  faar  sit  arterielle  Blodlil- 
løb  fra  1  eller  2  Smaaarterier,  der  afgaa  fra  Arteria  hepa- 
tica,  endnu  inden  den  træder  ind  i  Leveren,  udtømmer  den 
sit  venøse  Blod  i  Stammen  af  Vena  portæ,  og  en  Blodover- 
fyldning af  Galdeblærens  Baarkarnet  vil  derfor  idetmindste 
ligesaa  let  kunne  blive  en  Følge  af  den  parenchymatøse  He- 
patitis som  Byperæmien  af  Galdegangenes  Baarkarnet.  — 
Hvis  Galden  ogsaa  i  ^begyndelsen  af  Affektionen,  inden  Anæ- 
mien af  Leveren  endnu  Lur  naaet  nogen  høi  Grad,  indehol- 
der Æggehvide,  da  kunde  man  maaske  forklare  sig  dette 
ved  at  antage,  at  Levercellerne  igjen  udskille  en  Del  af  det 
optagne,  overflødige  Ernæringsmateriale ,  forinden  det  havde 
faaet  Tid  til  at  afleire  sig  i  Elementerne  i  fast  Tilstand. 


269 


Ogsaa  ved  Fedtleveren  har  Albuminocholien  vist  sig 
som  et  næsten  konstant  Phænomen,  idet  det  kun  manglede 
il  af  7  Tilfælde,  og  jeg  kan  saaledes  kun  bekræfte  de  ældre 
Angivelser  (Tb  én  ard,  Bouisson,  C.  G.  Lehmann)  herom, 
som  iøvrigl  modsiges  af  Frerichs^),  der  aldrig  har  fundet 
Æggehvfde  i  Galden  ved  denne  Lidelse.  \  de  6  Tilfælde, 
hvor  Galden  indeholdt  Ægjgehvide,  var  den  temmelig  tynd 
og  sædvanlig  kun  svagt  farvet;  Frerichs  har  derimod  ikke 
kunnet  konstatere  nogen  egen  Beskaffenhed  af  Galden,  som 
han  snart  har  fundet  bleg  og  tynd,  snart  mørk  og  seig. 
Jeg  behøver  vel  neppe  at  bemærke,  at  jog  ved  Fedtlever  kun 
forstaar  den  halvt  physiologiske,  halvt  pathologiske  Tilstand, 
i  hvilken  det  fra  Portaareblodct  optagne  Fedt  tilbageholdes  i 
Levercellerne,  hvor  det  i  Modsætning  til  det  flntkornede 
Fedt,  der  skyldes  den  tidligere  omtalte  Fedtdegeneration  af 
Celleindholdet,  flyder  sammen  til  en  eneste  stor  Draabe, 
der  udfylder  Cellen  og  i  de  høiere  Grader  af  Lidelsen 
udspænder  denne  i  større  eller  mindre  Grad.  Følgen  heraf 
bliver  ligesom  i  det  første  Stadium  af  den  parenchymatøse 
Hepatitis  en  Kompression  af  Leverhaarkarrene ,  hvorved  en 
lignende  anæmisk  Tilstand  af  Levervævet  frembringes,  der 
dog,  naar  Fedtet  er  flydende,  ikke  behøver  at  naa  saa  høi 
en  Grad,  da  det  isaafald  kan  give  [efter  for  Blodtrykket, 
hvorfor  vi  ogsaa  sjelden  se  Hydroper,  iVliltsvulst  eller  Symp- 
tomer paa  Hyperæmi  af  Tarmslimhinden  følge  hermed,  lige- 
saa  lidt  som  nogen  egenlig  Gulsot.  I  de  høiere  Grader, 
hvor  Anæmien  er  stærkt  udtalt,  bliver  der  som  Følge  af 
Levervævets  anæmiske  Tilstand  vel  neppe  nogen  anden  For- 
klaring tilovers  end  ligesom  ved  den  parenchymatøse  Hepa- 
titis at  antage  Æggehviden  for  et  Transsudationsprodukt  af 
Galdegangenes  og  Galdeblærens  Haarkar.  \  de  ringere 
Grader,  hvor  det  endnu  ikke  kan  antages,  at  Fedtinflltratio- 
nen  af  Cellerne  kan  afgive  nogen  væsenlig  Hindring  for  Blo- 
dets Passage  gjennem  Leveren,  turde  det  maaske  være  mu- 
ligt, at  Albuminocholien   slet  ikke   staar  i  noget  Forhold  til 


')  Klinik  der  Leberkrankheiten  I.  316. 


270 


Fedtleveren,  men  derimod  afhænger  af  andre  Aarsager;  i  saa 
BeDseendc  maa  det  da  erindres,  at  Fedtleveren  meget  ofte 
forekommer  i  Forbindelse  med  cbroniske  Brystsygdomme, 
der  som  tidligere  bemærket  i  og  for  sig  maa  antages  at 
kunne  frembringe  Albuminocholi  ved  den  venøse  Biodstase, 
som  de  medføre.  1  et  af  mine  6  Tilfælde,  hvor  Fedtleveren 
forekom  samtidig  med  en  purulent  Broncbitis  og  en  katar- 
rbalsk  Pneumoni,  anføres  det  saaledes  udtrykkelig  i  Sek- 
tionsberetningen ,  at  de  centrale  Partier  af  Acini  vare  rød- 
lige, medens  Fedtet  som  sædvanlig  navnlig  var  afleiret  i 
Peripherien;  i  et  Tilfælde  endnu  forekom  Fedtleveren  sam- 
men med  en  Pneumoni;  men  i  de  øvrige  4  var  Leverforan- 
dringen den  eneste"  paaviselige  Aarsag  til  Albuminocholien. 

Bvad  den  interstitielle  Hepatitis  angaaer,  skal 
jeg  ikke  udtale  nogen  almindelig  Slutning,  da  jeg  kun  har 
havt  Leiligbed  til  at  iagttage  2  Tilfælde  heraf,  nemlig  et  af 
den  granulerede  Form,  en  begyndende  Kirrhose,  og  et  af 
<len  lappede  Form,  en  syphilitisk  Hepatitis.  I  intet  af  dem 
indeholdt  Galden  Æggehvide,  uagtet  Leveren  i  det  sidste 
Tilfælde  var  cyanotisk.  Heller  ikke  i  et  Tilfælde  af  stærkt 
fremskreden  Kirrhose,  som  Freriehs^)  meddeler,  fandtes 
der  Æggehvide  i  Galden.  —  Ligesaalidt  skal  jeg  deraf,  at 
jeg  i  2  Tilfælde  af  Amyloiddegeneration  ingen  Ægge- 
hvide har  fundet  i  Galden,  drage  nogen  Slutning  om,  at 
det  aldrig  skulde  kunne  ske;  i  begge  Tilfælde  var  det  iøv- 
rigt  meget  betydelige  Grader  af  Degenerationen.  Amyloid- 
degenerationen  af  Leveren  udgaar  som  bekjendt  fra  de  smaa 
Forgreninger  af  Arteria  hepatica  og  gaar  derfra  over  paa  de 
intraacinøse  Haarkar,  der  fqrsnevres,  hvorved  der  atter 
opstaar  Anæmi  af  Levervævet;  endelig  angribes  ogsaa  Lever- 
cellerne, hvorved  Organet  bliver  svullent  og  fast,  og  Anæ- 
mien tiltager  derved  endyderligere. 

Af  Karcinom  og  Kankroid  i  Leveren  har  jeg  havt 
5  Tilfælde,  og  i  intet  af  disse  indeholdt  Galden  Æggehvide« 
I  det  ene  Tilfælde  af  Karcinom  havde  Degenerationen  naaet 


^)  Klinik  der  Leberkrankheiten  II.  72. 


271 

en  usædvanlig  høi  Grad;  Leveren  veiede  17  Sb,  dannede  en 
stor  uformelig  Masse,  med  talrige  store  Kræftknuder;  selve 
Vævet  mellem  disse  var  lidt  rødligt  ved  Fyldning  af  Vena 
portæ,  men  iøvrigt  af  naturligt  Udseende.  Det  synes  saale- 
des,  som  om  den  Forhindring,  som  Svulsterne  nødvendigvis 
maa  medføre  for  Kredsløbet  i  det  dem  nærmest  omgivende 
Parti  af  Leveren,  udjævnes  gjennem  kollateraie  Baner,  udenat 
Leverkredsløbet  i  sin  Helhed  lider ,  nogen  væsenlig  Ind- 
skrænkning. 

Ligesaalidt  synes  det,  som  om  Miliærtuberkulosen 
i  Leveren  er  tilbøielig  til  at  medføre  nogen  Forstyrrelse  af 
Leverkredsløbet.  Ved  8  Tilfælde  har  Galden  kun  i  2  inde- 
holdt Æggehvide,  og  i  det  ene  af  disse  *var  der  en  udbredt 
chronisk  Pneumoni,  der  i  og  for  sig  kan  have  fremkaldt 
Albuminocholien ,  i  det  andet  var  der  en  Bronchitis,  som, 
da  Individet  var  et  lille  Barn,  maaske  ogsaa  i  og  for  sig 
kan  være  tilstrækkelig  til  at  forklare  Æggehvidens  Optræden 
i  Galden. 

Jeg  har  endnu  kun  tilbage  ved  Hjælp  af  det  Materiale, 
jeg  har  samlet,  at  prøve  et  Par  af  tidligere  Forfattere  op- 
stillede Paastande,  der,  somjeg  skal  vise,  ere  urigtige.  Man 
vil  saaledes  erindre,  at  Bouisson  og  G.  G.  Lehmann 
satte  Albuminocholien  i  et  Afhængighedsforhold  til  den 
Brightske  Sygdom.  Brightske  Affektioner  fandtes  ved  Sek- 
tionen i  37  af  mine  100  Tilfælde,  nemlig  i  30  parenchyma- 
tøs  Nephritis,  i  1  amyloid  Degeneration,  i  1  interstitiel  Ne- 
phritis  med  amyloid  Degeneration,  i  3  parenchymatøs  Ne- 
phritis med  amyloid  Degeneration,  og  i  2  Kombination  af 
alle  3  Processer.  Kun  i  16  af  disse  Tilfælde  var  Galden 
æggehvideholdig  (15  af  parenchymatøs  Nephritis,  1  Kombina- 
tion af  parenchymatøs  og  interstitiel  Nephritis  med  amyloid 
Degeneration),  altsaa  omtrent  i  samme  Forhold  som  det, 
hvori  Albuminocholien  overhovedet  er  konstateret  ved  samt- 
lige Sektioner,  og  i  alle  disse  16  Tilfælde  maatte  Galdens 
Æggehvideholdighed  forklares  paa  ganske  anden  Maade, 
nemlig  i  de  6  som  Følge  af  parenchymatøs  Hepatitis,  i  2  af 
denne  Affektion  kombineret  med  Fedtlever  og  Miliærtuberku- 


272 


ose,  13  af  Fedtlever,  i  2  af  Muskatlever,  og  i  3  Tilfælde 
fandt  den  en  langt  naturligere  Forklaring  i  tilstedeværende 
betydelige  Brystaffektioner.  —  Ligesaa  lidt  Hold  er  der  i 
Bouissons  Hypothese*)  om,  at  Ascites  i  og  for  sig  skulde 
kunne  give  Anledning  til,  at  Galden  bliver  æggelivideboldig, 
Noget,  han  forklarer  ved  at  antage,  at  Blodet,  førend  det 
gjennem  Portaaren  kommer  ind  i  Leveren,  optager  en  Del 
af  det  i  Bughulen  udtraadte  Serum  og  derved  bliver  rigere 
paa  Albumin,  som  saa  igjen  skulde  udskilles  i  Leveren.  Ved 
5  Tilfælde  af  Ascites  fandt  jeg  kun  i  1  Galden  æggehvide* 
holdig,  hvilket  her  langt  rimeligere  fandt  sin  Forklaring  i 
den  samtidig  tilstedeværende  Muskatlever. 

Sammenfatte  vi  nu  sluttelig  Resultatet  af  hele  denne 
Undersøgelse,  da  bliver  det  følgende:  Æggehvidens  Optræ- 
den i  Galden  i  støFre  Mængde  tør  virkelig  betragtes  som  et 
vitalt  Phænomen,  der  vistnok  har  sin  væseniigste  Aarsag 
i  et  forøget  Sidelryk  i  Portaarens  eller  Leverarteriens  Haar- 
kar,  en  Forklaring,  der  rimeligvis  ogsaa  gælder  i  de  Til- 
fælde, hvor  Albuminocholien  er  knyttet  til  den  parenchyma- 
tøse  Hepatitis  og  Fedtieveren.  Da  den  nærmeste  Aarsag  til 
Albuminurien  vistnok  ogsaa  i  det  store  Flertal  af  Tilfælde 
maa  søges  i  forandrede  Kredsløbsforhold  i  Nyren,  bliver 
Analogien  imellem  de  2  Processer  altsaa  fuldstændig. 


Om  de  alvorlige  Former  af  Cholerine. 


Det  er  bekjendt,  at  der  overalt  i  Europa  om  Sommeren  og 
Efteraaret  kan  forekomme  alvorlige  Fprmer  af  Cholerine,  der 
let  kunne  give  Anledning  til  Forvexling  med  asiatisk  Cholera, 
især  naar  denne  hersker  epidemisk  paa  Steder,  der  staa  i 
Samkvem  med  det  paagældeode;  men  det  er  ligesaa  be- 
kjendt, at  man  hidtil  ikke  har  kjendt  noget  ganske  sikkert 
Kjendetegn  til  at  skælne  de  to  Sygdomme.  En  af  Reserve- 
lægerne ved  •RudolphsstiflungD  i  Wien,  Dr.  Mader,  med- 
deler nu  (Wien  med.  Wschr.  1867.  Nr.  71),  at  der  i  An- 
ledning af  nogle  Tilfælde  af  denne  tvivlsomme  Art,  som  i 
den  sidst  forløbne  Sommer  forekom  i  Hospitalet ,  blev  gjort 
praktisk  Brug  af  de  Erfaringer  med  Hensyn  til  Choleraud- 
tømmelsernes  Beskaffenhed,    som  Prof.  Klob   (der  er  Pro- 


')  p.  aDf.  St.  2ter  Abschn.  S.  109. 


278 


sektor  ved  samme  Hospital)  har  havt  Leilighed  til  at  samle 
og  i  Begyndelsen  af  dette  Aar  har  offenliggjort  (jvfr.  U  f.  L. 
3R.  IV.  Nr.  6).  Som  man  vil  erindre,  udmærke  Cholera- 
udtømmelserne  sig  ved  Tilstedeværelsen  af  visse  Svamp* 
dannelser,  og  Manglen  af  disse  maa  der  tillægges  diagnostisk 
Betydning;  men  da  de  for  den  mindre  Øvede  ere  vanskelige 
at  finde  og  ialfald  kræve  optiske  Hjælpemidler,  som  ikke 
staa  til  Alles  Raadighed,  er  det  af  Interesse  at  erfare,  at 
der  iCholerineudtømmelserne  findes  et  andet  Element, 
som  netop  mangler  i  Choleraudtømmelserne,  men  er  cha- 
rakteristisk  for  en  betændelsesagtig  Tarmlidelse.  Dette 
Element  er  Pusceller,  som  det  lykkedes  Rlob  at  eftervise 
i  alle  de  undersøgte  Tilfælde,  ligesom  den  bekjendte  che- 
miske  Pusreaktion  var  tilstede;  ved  nemlig  at  blande  det 
fnokkede  Bundfald  eller  den  klisteragtige  Vædske  i  Stolud- 
tømmelserne med  en  passende  Mængde  koncentr.  Kalilud 
dannede  der  sig  den  sædvanlige  halvgjennemslgtige,  snot- 
lignende,  traadtrækkende  JMasse,  der  bestaar  af  Kalialbumi- 
nat.  I  den  asiatiske  Cholera  harForf.  rigtignok  kun  sjelden 
gjort  samme  Prøve,  men  er  da  altid  kommen  til  et  negativt 
Resultat,  ligesom  det  jo  ogsaa  almindelig  angives,  at  Ud- 
tømmelserne her  kun  ere  meget  lidet  æggehvideholdige. 
Hvor  der  derimod  er  Pus  tilstede,  indeholder  Vædsken  altid 
megen  Æggehvide.  I  enkelte  af  de  iagttagne  Tilfælde  inde- 
holdt Udtømmelserne  saa  meget  Pus,  at  de  saa  ud  som 
middelmaadig  stærk  fortyndet  Pus  og  saaledes  i  denne  Hen- 
seende nærmede  sig  mere  til  de  dysenteriske  end  til  de 
katarrhalske  Tarmlidelser,  ihvorvel  Symptomerne  ganske 
mindede  om  Cholera,  ikke  om  Blodgang.  Hos  en  af  de 
her  omhandlede  Syge,  en  kraftig  bygget  Dagleier,  34  Aar 
gi.,  endte  Sygdommen  dødelig,  og  Sektion  foretoges  afKlob: 

Huden  blegrød,  paa  Ryggen  mørkerød.  Underlivet  indtrukket 
Dødsstivhed  tilstede.  Hjernen  blodig,  deigagtig;  i  dens  Hulheder  nogle 
Draaber  klart  Serum.  Lungerne  fortil  teglstensrode,  bagtil  mørkerøde, 
overalt  luftholdige,  udgydende  tykt  Blod  fra  Snitfladen.  1  Hjerteposen 
noget  Serum;  Hjertet  sammentrukket,  med  mørkt  Blod  og  udskilt  Fl- 
brin  i  Hulhederne.  Leveren  blodrig;  tynd,  slimet,  brun  Galde  i  Galde- 
blæren. Milten  noget  formindsket,  mørk  rødbrun,  pulpøs.  Have  og 
Tarme  i  middelmaadig  Grad  udspændte.  Mavens  Slimhinde  {ujævn,  i 
Pylorusdelen  karfyldt;  i  Hulheden  plumret,  serøs  Vædske.  Slimhinden  i 
den  øvre  Del  af  Tyndtarmen  ødematøs,  i  det  Hele  temmelig  bleg;  den 
nedre  Del  af  ileum  karfyldt,  Epithellet  overalt  fastsiddende.  Tyndtarmen 
indeholdt  en  tynd,  hvidgul,  ensformig  plumret  Vædske.  Golon  ascen- 
dens  meget  vid,  ligesom  lammet,  bleg;  fra  høire  Flexur  helt  ned  til 
Endetarrasaabningen  var  Slimhinden  mørkerød,  let  at  bortskrabe. 
Tyklarmslndholdet  en  puslignende,  tykflydende  Vædske.  Nyrerne  slappe, 
blege;  i  Urinblæren  4  Unzer  uklar,  mørkegul  Urin. 


274 


Rimeligvis  forekommer  der  lignende  oathologiske  For- 
andringer i  andre  Tilfælde  afCholerine  med  slige  Udtømmel- 
ser, men  dog  neppe  i  alle  Cholerinelilfælde;  thi  der  gives 
sagtens  mangfoldige  Overgange  fra  den  simple  katarrhaiske 
til  den  dysenteriske  Form.  Det  synes  at  fremgaa  af  disse 
Undersøgelser,  at  Cholerasymptomerne,  og  deriblandt  da  især 
Hjertets  Lamhed,  mindre  bero  paa  Tarmslimbindens  Sygdoms- 
form,  —  enten  en  Cellerne  destruerende  Proces,  som  i 
Cholera,  eller  en  af  stærk  Celieformerelse  ledsaget  katar- 
rhalsk  eller  dysenterisk  Betændelsesproces,  —  end  paa, 
at  den  er  udbredt  til  et  stort  Omraade,  navnlig  af  Tynd- 
tarmens Slimhinde. 


Ch^Iera. 

(Meddelt  fra  Saodhedskollegiet)  >)• 


Gholeraepidemien  i  Danzig  og  Omegn  kan  nu  betragtes 
som  ophørt.  Siden  Epidemiens  Udbrud  d.  18de  Juli  ere  i 
Alt  anmeldte:  574  Sygdomstilfælde  og  328  Dødsfald.  Fra 
26de  Septbr.  til  5te  Oktober,  da  Beretningen  afsendtes,  vav 
intet  nyt  Tilfælde  anmeldt. 

Gholeraepidemien  i  Messina  er  ligeledes  at  betragte 
som  ophørt. 

Formentlig  vil  der  snart  blive  udstedt  rent  Sundhedspas 
baade  fra  Danzig  og  fra  Messina. 

«S=a^=B9SSSa^SS!!SSa9SB9 

En  Bemftrluiing 

i  Anledning  af  Forhandlingen  om  de  epidemiske  Sygelister 
paa  Lægeforsamlingen  i  Odense. 


I  det  nu  offenliggjorte  Referat  af  Forhandlingerne  paaLæge- 
roødet  i  Odense  siges  der  S.  13  —  i  Anledning  af  For- 
mandens Yttringer  om  de  nye  epidemiske  Sygelister  og 
Stabslæge  Dj  ør  ups  Indsigelser  derimod,  —  at  Resultatet  blev: 

>)  Ved  imødekommen  fra  Kollegiets  Side  vil  UgeslLriftet  herefter  se  sig 
istand  Ui  at  meddele  sine  Læsere  de  Efterretninger  om  Choleraen» 
o.  a.  vigtige  epidemislLe  Sygdommes  Forekomst,  som  gjeonem  de 
danske  Konsuier  ankomme  Ul  Udenrigsministeriet  og  fra  dette  sen* 
des  Ul  Sundhedskoilegiet.  —  Ligeledes  kan  det  forventes,  at  Uge- 
skriftet af  og  Ul  angaaende  andre  Sager  vil  erholde  saadanne  Med- 
delelser fra  Kollegiet,  som  egne  sig  til  hurUg  Offenliggjørelse. 


275 


«at  det  ikke  var  overensstemmende  med  den  skete  Aftale 
(mellem  Formanden  og  mig),  at  de  nye  Sygelister  ved  Cirku- 
lærer vare  satte  i  Kraft  for  Landets  Vedkommende  uden  at 
være  Forsamlingen  forelagte.« 

Hertil  maa  jeg  tillade  mig  at  bemærke,  at  der  fra 
min  Side  aldrig  er  truffet  nogenAftale  eller  givet 
noget  Løfte  om,  atListerne  skulde  forelægges  for 
Lægeforsamlingen  i  Odense.  Atindbente  en  saa  stor 
Forsamlings  Betænkning  vilde  jeg  tilmed  have  anset  for  et 
meget  urimeligt  Foretagende,  efterat  Sagen  alt  iforveien  var 
drøftet  mere  end  nok  og  fra  flere  forskjellige  Sider;  og  en 
slig  Aftale  kunde  jeg  heller  ikke  træffe,  da  Forelæggelsen 
i  hvert  Fald  maatte  bero  paa  Sundhedskollegiet. 

Jeg  kan  altsaa  ikke  erkjende  Rigtigheden  af  det  anførte 
Resultat. 

Naar  Formanden  har  udtalt  (som  der  staar  i  Referatet), 
«at  han,  før  iMødet  (med  det  hygieiniske  Udvalg)  skiltes, 
havde  bedet  mig  om,  at  Sagen  maatte  blive  Lægeforeningen 
forelagt,*  og  har  mindet  om  «at  jeg  havde  meddelt  Dj  ør  up 
dette  og  bemærket,  at  der  vel  ikke  kunde  være  Noget  der- 
imod at  erindre,«  —  saa  maa  jo  Enhver  tro  Formanden  paa 
hans  Ord  og  være  overbevist  om,  at  han  er  sikker  paa  at 
have  sagt  til  mig,  hvad  han  siger,  han  har  sagt,  —  og  det 
er  jeg  ogsaa,  skjont  jeg  ikke  har  mindste  Erindring  derom^ 
Jeg  vil  endogsaa  indrømme,  at  jeg  mulig  i  det  Øieblik,  da 
Mødet  var  hævet  og  Medlemmerne  skiltes  ad,  kan  have  gi- 
vet et  Svar,  omtrent  som  det  anførte,  der  Intet  lover  og 
Intet  aftaler;  men  dette  er  da  noget  helt  Andet  end  en  Af- 
tale, og  jeg  har  i  hvert  Fald  heller  ikke  nogen  Erindring 
derom,  —  hvad  Sygelisterne  angaar.  Derimod  tror  jeg 
med  Sikkerhed  at  kunne  erindre,  at  der  mellem  Distriktslæge 
Tolderlund  og  mig  var  Tale  om  en  Revision  af  Døde- 
listerne, og  at  jeg  var  enig  med  ham  i,  at  man,  hvad  disse 
Lister  angaar,  burde  indhente  Provindslægernes  Betænkning, 
navnlig  fordi  Forholdene  paa  Landet,  hvad  Dødsaarsager  og^ 
Dødsanmeidelser  angaar,  ere  saa  forskjellige  fra  Forholdene 
i  Byerne. 

Det  er  rimeligvis  dette,  som  har  givet  Anledning  til  dei^ 
senere  Misforstaaelse,  som  iøvrigt  let  nok  kunde  have  været 
undgaaet,  hvis  Lægeforeningens  Formand  forud  havde  fore- 
spurgt sig  hos  mig. 
D.  7de  Oktbr.  1867. 

fi.  ■•mentiui« 


276 

Fn  Uiliudet 


Den  iBternatioDåle  LcgefonamliDg  i  Piria  (Slutning).  Den  Sag,  der 
fremkaldte  den  livligste  Forhandling  og  de  mest  stormende  Optrin,  Tar 
det  i  Programmet  stillede  Spørgsmaal:  Er  det  muligt  at  l'oreslaa 
Regeringerne  virksomme  Midler  til  at  indskrænke  Udbre- 
delsen af  de  veneriske  Sygdomme?  Dette  Spørgsmaal,  som  med- 
tog største  Delen  af  Møderne  d.  23de  og  26de  August,  faldt  i  to  Hoved- 
afdelinger, nemlig  først  etlidenskabeligt  Ordskifteom  SyphilisationeD. 
dernæst  en  mere  rolig  Foriiandling,  tildels  bestaaende  i  Oplæsning  af 
udarbeidede  Afhandlinger,  om  Kontrolforanstaltninger.  I  Syphi- 
lisationsspørgsmaalet  var  det  væsenlig  Auzias-Turenne,  der  forsva- 
rede denne  Behandling  saa  godt,  som  den  overhovedet  lader  sig  forsvare, 
især  ved  at  anføre  bl.  A.  Sperinos,  Melchior  Roberts  og  fremfor 
Alle  \V.  Boecks  Erfaringer.  Den  vigtigste  Angriber  var  Ricord,  som 
med  sit  sædvanlige  Talent  fremstillede  det  Misgreb,  hvori  Syphilisatio- 
nens  Tilhængere  gjorde  sig  skyldige  ved  at  overse  Forskjellen  mellem 
den  bløde  og  den  haarde  Ghanker,  og  de  alvorlige  Følger,  denne  Sam- 
menblanding kunde  medføre  og  i  Tilfælde,  som  anførtes,  virkelig  ogsaa 
havde  medført  for  de  Syge.  I  Debattens  Varme  vendte  han  gjentagne 
Gange  tilbage  til  det  Spørgsmaal,  hvorfor  Auzias-Turenne  ikke  havde 
syphiliseret  sig  selv,  og  Følgen  af  denne  Henvendelse  var  flere  pudsige 
Optrin,  som  vakte  Forsamlingens  Latter,  men  ikke  bidrog  til  at  opklare 
Sagen.  En  Tilstedeværende  reiste  sig  saaledes  paa  en  af  Amphitheatreta 
Bænke  og  raabte  med  Tordenrøst:  «Jeg  er  en  Læge,  der  er  syphiliseret, 
og  jeg  beflnder  mig  vellt  En  Stemme:  •  Hvorfor  gjør  Hr.  Auzias-Tu- 
renne Ikke  ligesaa?*  Det  første  Medlem:  »Hr.  Auzias-Turenne  bar 
ikke  givet  Afkald  paa  at  gifte  sig;  men  det  har  jeg!  Hvilken  Fader  eller 
Moder  vilde  give  sin  Datter  til  en  syphiliseret  Mand?«  Ricord:  ^Tvert- 
imod!  Ifald  Syphilisationen  gav  Sikkerhed,  saa  vilde  de  Syphiliserede 
være  meget  søgte  i  Familierne.«  —  Rie  ord  s  Angreb  bleve  understøt- 
tede af  Jaccoud,  som  gav  en  kritisk  Belysning  af  Boecks  Arbeider, 
og  af  flere  andre  Medlemmer,  hvorimod  saagodtsom  ingen  Stemme  —  eller 
ialfald  ingen  af  betydeligere  Vægt  —  hævede  sig  til  Fordel  for  Auzias- 
Turennes  Anskuelser;  uagtet  der  ikke  fandt  nogen  Afstemning  Sted,  faar 
man  ogsaa  af  Beretningerne  det  bestemte  Indtryli,  at  Forsamlingens  store 
Flertal  stod  paa  RicordsSide.  —  Kontrolforanstaltninger  af  den 
Art,  som  saagodtsom  alle  Læger,  der  særlig  sysselsætte  sig  med  syphi- 
litiske  Sygdomme,  i  vore  Dage  anbefale,  bleve  omtalte  af  en  Række  Ta- 
lere, saasom  Grocq  (Brtissel),  de  Méric  (London),  Seitz  (Munchen), 
Mougeot(Bar-sur-Aube),  Jeannet  (Bordeaux),  G  ar  in  og  Ro  11  et  (Lyon) 
o.  fl.  De  vare  alle  enige  om,  at  Kontrollen  bør  finde  Sted  deis  med  de 
prostituerede  Kvinder,  saavidt  mulig  baade  med  dem.  der  driveProstitu- 
tionen  aabeniyst,  og  med  dem,  der  drive  den  hemmelig,  dels  med  saa- 
danne  Mænd,  som  erfaringsmæssig  bidrage  mest  til  at  udbrede  de  ve- 
neriske Sygdomme,  nemlig  Sø-  og  Landsoldater  samt  Matroser  paa  Kof- 
fardiskibe.  Alle  disse  Søfarende  burde  efter  Fleres  Mening  undersøges 
haade  ved  Ankomsten  og  ved  Afreisen.  Ved  Siden  af  den  egen- 
lige Kontrol  anbefaledes  frn  flere  Sider,  at  der  blev  sørget  bedre, 
end  det  hidtil  især  i  Frankerig  har  været  Tilfældet,  for,  at  de  Ve- 
neriske med  Lethed  og  i  saa  stort  Antal  som  mulig  kunde  blive  an- 
bragte i  Hospitaler.  Auzias-Turenne  anbefalede  —  i  Overensstem- 
melse  med   sine   Grundsætninger  —  Syphilisation   af  de   prostituerede 


277 


Kvinder  som  Forebygge!  sesmlddel,  og  en  Englænder,  Drys  dale  (Lon- 
don), fandt,  at  hele  Kontrollen  var  en  Nedværdigelse  af  Kvinderne,  og 
tvivlede  stærltt  om,  at  den  kunde  føre  til  Noget  (som  bekjendt  er  der  i 
England  saagodtsom  ingen  Kontrol,  og  man  forudser,  at  de  der  gældende 
Anskuelser  om  Individets  Frihed  ville  lægge  betydelige  Hindringer  1  Veien 
for  Indferelsen  af  en  saadan).  Noget  egenlig  Nyt  fremkom  ikke  under 
denne  Forhandling,  der  endte  med  Nedsættelse  af  et  Udvalg,  som  fik  det 
Hverv  at  formulere  de  Resultater,  hvortil  man  var  kommen,  og  saavidt 
mulig  at  iværksætte  deres  Udførelse  fra  de  forskjellige  Regeringers  Side. 
Af  de  enkelte  Poredrag  var  Le  Forts  upaatvivlelig  det  interessanteste. 
Han  meddelte  efter  officielle  Oplysninger  en  Række  af  de  Erfaringer, 
som  Politiet  i  Paris  havde  samlet:  Paris  kan  betragtes  som  den  euro* 
pæiske  Prostitutions  Hovedsæde.  Kun  Hamborg  kan  i  denne  Henseende 
maale  sig  med  det.  Prostitutionen  i  Paris  falder  i  to  Klasser:  den  le- 
gale, der  staar  under  Politiets  Opsyn,  og  den  hemmelige.  De  Piger,  der 
ere  indskrevne  i  Politiets  Bøger,  ere  to  Slags:  1)  de,  der  bo  i  Bordeller, 
2)  de,  der  bo  alene  og  have  Kort.  D.  20de  August  1867  var  der  i  Paris 
167  Bordeller,  fordelte  i  de  forskjellige  Kvarterer,  og  i  disse  bode  der 
kun  1306  Piger;  alene  bode  derimod  2545;  i  Alt  var  der  altsaa  3851 
Kvioder,  der  henhørte  til  den  legale  Prostitution  i  Paris.  Omfanget  af 
den  hemmelige  Prostitution  er  uberegneligt  og  angives  tilnærmelsesvis 
fra  30000  til  50000.  Spørger  man ,  hvilken  Rolle  hver  af  de  to  Arter 
af  Prostitution  spiller  med  Hensyn  til  Udbredelsen  af  veneriske  Syg- 
domme, saa  kan  Statlstiken  ikke  give  noget  paalideligt  Svar,  eftersom 
det  er  umuligt  at  foretage  nogen  nøiagtig  Beregning  over  Forholdet  mel- 
lem Syge  og  Sunde  blandt  de  Kvinder,  der  høre  til  den  hemmelige  Pro- 
stitution. Ikkedestomindre  kan  man  med  Sikkerhed  paastaa,  at  de  hem- 
melig Prostituerede  bidrage  mest  til  at  udbrede  veneriske  Sygdomme, 
eftersom  en  saadan  Kvinde  vedbliver  sin  Haandtering  efter  at  være  smittet  og 
forøger  Antallet  af  sine  Offre,  ligetil  hun  bliver  greben,  hvorimod  den  legalt 
Prostituerede  strax  sættes  ud  af  Virksomhed,  saasnart  hun  ved  Visitationen 
er  befunden  at  være  syg.  Den  hemmelige  Prostitution  i  Paris  griber  mere 
og  mere  om  sig  paa  den  legales  Bekostning:  i  1845  var  der  233  Bor- 
deller, i  1867  er  der  kun  167.  Politiet  gjør  sig  al  mulig  Umage  for  at 
undertrykke  dette  Onde,  men  har  store  Vanskeligheder  at  overvinde. 
Det  er  ikke  saa  let,  som  man  skulde  tro,  at  faa  en  hemmelig  Prosti- 
tueret indskreven;  for  at  iværksætte  dette  maa  man  gribe  hende  enten 
paa  ofTenlig  Gade  eller  i  hendes  Hjem;  der  bliver  da  Spørgsmaal  om  at 
gribe  hende  paa  fersk  Gjerning,  om  at  bruge  Tvangsmidler,  om  at  krænke 
Boligen,  og  især  gælder  det  om  ikke  at  tage  feil,  —  og  det  er  meget  van- 
skeligt, fordi  det  ofte  Ikke  er  let  at  bestemme,  hvor  Kurmageriet  ender, 
og  hvor  den  hemmelige  Prostitution  begynder.  De  Politiembedsmænd, 
der  have  med  slige  Sager  at  gjøre,  gaa  gjerne  uden  Uniform  og  træffe 
da  paa  Modstand  hos  de  Kvinder,  der  blive  overraskede ;  de  faa  Krampe, 
beraabe  sig  paa  deres  Beskyttere,  som  ofte  indtage  høie  Stillinger  i  Sam- 
fundet o.  s.  V. ,  —  kort  sagt,  at  gribe  en  Kvinde,  der  er  mistænkt  for  at 
drive  hemmelig  Prostitution  er  den  mest  delikate  og  vanskelige  Sag, 
man  kan  tænke  sig.  Desuagtet  har  Politiet  i  Paris  i  6  Aar  (Januar  1861 
tilDcbr.  1866)  grebet  13818  mistænkte  Piger;  af  disse  kunde  dog  kun  1549 
indskrives,  —  af  de  øvrige  bleve  7277  krævede  tilbage  af  deres  Forældre 
som  umyndige  Døttre.  Det  er  et  alvorligt  Skridt  at  foretage  Indskriv- 
ningen med  Magt,  og  de  fleste  af  dem,  der  gribes,  vægre  sig  ved  god- 
villig at  lade  den  foretage.  Man  tager  ved  hver  Indskrivning  en  Kvinde 
ud  af  det  borgerlige  Samfund;  thi  hun  kan  ikke  befries  mere  uden  ved 
enten  at  blive  gift  (Noget,  der  dog  hænder  jævnlig)  eller  ved  en  særde- 

Dfetkr.  f.  Lm$tT.    3  R.  4  Bd.  2fr.  18.  2 


278 


les  god  Oprørsel.  Taleren  odtalie  det  Ønske,  at  man  ved  Lov  vilde 
fratage  Fædrene  deres  Formynderskab  over  umyndige  Døttre,  der  flere 
Gange  vare  grebne  i  hemmelig  Prostitution ,  og  at  man  vilde  hæve  Til- 
ladelsen Tor  de  indskrevne  til  at  bo  alene  eller  ialfald  til  at  gaa  paa 
offenlig  Gade,  hvor  de  ere  en  stadig  Spore  for  de  Forbigaacnde  til  at 
gjøre  sig  skyldige  i  Usædelighed.  Endelig  vilde  han  ønske,  at  dermaatte 
blive  nedsat  et  Udvalg  af  Læger,  Administratorer,  Statsøkonomer  og  Ju- 
rister, som  skulde  forhandle  om  og  gjennemgaa  alle  de  Spørg smaal,  der 
staa  i  Forbindelse  med  Prostitutionens  Ordning. 

1  Aftenmødet  d.  22dc  August  var  det  især  et  Foredrag  af  Anatomen 
Brunetti  (Padua),  som  vakte  almindelig  Interesse  og  Paaskønnelse. 
Denne  Videnskabsmand  har  nemlig  opfundet  en  ny  Methode  til  at  præ- 
parere og  opbevare  Lig  og  de  deraf  tagne  Præparater.  Han  begynder 
med  en  Udvaskning  ved  Indsprøitning  af  rent  Vand  i  Karrene  ogUd- 
førselsgangene.  Samtidig  dermed  faar  han  fjernet  Blod  og  andre  Væd- 
sker,  der  skafTes  bort  paa  forskjellig  Maade,  alt  eftersom  Indsprøitningen 
sker  i  Pulsaarerne,  Blodaarerne  eller  Udførselskanaleme.  Derpaa  ind- 
sprøites  der  Alkohol  for  at  fjerne  den  sidste  Rest  af  det  i  Karrene  til- 
bageblevne Vand.  Alkoholen  bidrager  baade  til  at  forhindre  Forraad- 
nelse  og  til  at  forberede  Organerne  til  de  andre  StolTer,  der  kunne  for- 
hindre Forraadnelse.  Iblandt  disse  er  det  vigtigste  Tannin,  der  virker  i 
denne  Retning  paa  alle  Væv  undtagen  Fedtvæv  Før  man  anvender  Tan- 
ninen, maa  man  derfor  fjerne  Fedtet,  hvilkel  sker  ved  at  indsprøite 
Svovlæther  i  Karrene,  saaat  det  trænger  ind  i  alle  Vævene  Denne 
Operation  varer  mellem  2  og  10  Timer.  Naar  nu  Ætheren  først  bar 
opløst  Fedtet  og  derpaa  er  bleven  fjernet  ved  gjentagne*  Udvaskninger, 
indsprøiter  man  i  Pulsaarer,  Blodaarer  og  Udførselsgange  en  Opløsning 
af  Tannin  i  kogende  Vand,  og  endelig  foregaar  Tørringen  af  Liget  i 
varm  Luft,  der  er  udtørret  ved  Chlorkalk.  Den  tørre  Luft  ikke  blot  om- 
giver Liget,  men  bringes  ogsaa  ved  Hjælp  af  en  Luftpumpe  ind  i  Lege- 
mets Indre,  hvor  den  trænger  frem  til  de  fineste  Haarkar  med  et  Tryk 
af  flere  Atmosphærer  og  paavirker  Vævenes  elementære  Bestanddele. 
Derved  beholde  Karrene  deres  oprindelige  Omfang,  som  om  der  endnu 
var  den  naturlige  Vædske  i  dem.  i  Præparater,  som  tilveiebringes  ved 
denne  Fremgangsmaade,  bibeholdes  de  histologiske  Former,  og  de  lopo- 
graphiske  Forhold  blive  ikke  forstyrrede;  Præparatet  holder  sig  blødt  og 
let,  kan  haandteres  uden  at  blive  beskadiget  og  opbevares  saa  længe, 
det  skal  være.  Lambl  (Charkov)  udtalte  sin  Beundring  over  de  frem- 
lagte Prøver  af  del  nye  Slags  Præparater  og  udbredte  sig  med  Begeistrlng 
over  de  Resultater,  denne  Methode  i  Fremtiden  vilde  kunne  bringe  Vi- 
denskaben. Forsamlingen  delle  hans  Anskuelser  og  gav  det  lydelig  tli- 
kjende.  —  Laskowski  antydede  derpaa  kortelig  en  anden,  af  ham  og 
Brissaud  opfunden  Præparationsmethode  ved  Hjælp  af  Karbolsyre,  men 
gik  ikke  nærmere  ind  paa  Enkelthederne,  da  Forsøgene  endnu  ikke  vare 
afsluttede.    Nogle  Præparater  forevistes. 

Duval  (Brest)  meddelte  en  Række  Forsøg  paa  Henrettede, 
foretagne  i  Aarene  1850,  18.51  og  1866.  Forsøgene  angik  forskjelllge 
Organsystemer:  1)  Nervesystemet.  Duval  har  i  1866  hos  to  indi- 
vider set  ganske  tydelige  Reflexbevægelser.  Ved  at  knibe  Huden  {og 
især  ved  at  slaa  den  let  med  Haanden  saa  man  næsten  øieblikkelig  de 
underliggende  Muskler  trække  sig  sammen,  hvilke  Sammentrækninger 
tabte  sig  ganske  langsomt  igjen.  Forsøget  blev  gjentaget  mange  Gange, 
især  paa  Lemmerne,  og  Sammentrækningerne  iagttoges  især  tydelig  i 
Mm.  detoideus,  biceps  br.,  antt.  cruris  og  gaslrocnemii.  Det  \arede  i 
det  ene  Tilfælde  7  Kvarter,  1  del  andet  5,  inden  disse  Sammentræknin  < 


279 


ger  ophørte  at  vise  sig.  1  det  første  Tilfælde  bleve  dog  Refiexbevægel- 
serne  mindre  tydelige  og  krævede  et  stærkere  Slag,  efterat  den  første 
Time  var  gaact.  I  det  andet  Tilfælde  saa  man  I  over  3  Kvarter  efter 
Haishuggelsen  tydelige  flbrillære  Sammentrækninger  i  Halsmusklerne  paa 
Snitfladen,  og  det  uden  nogensomhelst  ydre  Paavirkning.  —  Man  maa 
ved  disse  Forsøg  adskille  den  egenlige  Reflexvirksomhed ,  som  opstaar 
ved  Kniben  eller  et  let  Slag,  og  de  bevægelser,  som  opstaa  ved  et  stær- 
kere Slag,  som  rammer  selve  Musklen  og  saaledes  virker  uden  Mellem- 
komst af  Nervesystemets  Centraldele.  Den  egenlige  Reflexvirksomhed 
taber  sig  temmelig  hurtig,  hvorimod  Evnen  til  Sammentrækuing  ved 
stærkere  Slag  holder  sig  længe,  —  den  beror  naturligvis  kun  paa  selve 
Musklens  Integritet  og  er  uafhængig  af  Centralnervesystemet.  Brown- 
Séquards  Iagttagelse,  at  den  kadaverøse  Stivhed  begynder,  naar  den 
sidstnævnte  Sammentrækningsevne  hører  op,  men  at  denne  Evne  kan 
bringes  tilbage,  naar  man  indsprøiter  arterielt  Blod  i  Musklens  Kar,  be- 
kræftedes ved  Duvals  Forsøg.  —  Fordelelsesorganerne.  Maven 
frembyder,  naar  den  lægges  blot,  peristaltiske  og  antiperistaltiske  Bevæ- 
gelser. Hos  en  Henrettet,  der  havde  spist  kort  fer  StralTens  Fuldbyr- 
delse og  havde  Maven  fuld  af  Fødemidler,  der  vare  ved  at  fordøies,  blev 
Organet  taget  ud  af  Liget  og  lagt  paa  en  vandret  Flade;  uagtet  der  ikke 
blev  bundet  for  nogen  af  Aabningerne,  slap  der  dog  Intet  ud  af  Ind- 
holdet, og  da  der  blev  gjort  et  Snit  i  den  lille  Bue,  trak  Organet  sig 
kraftig  sammen;  paa  Overfladen  viste  der  sig  en  Mængde  Bugter  og  Fol- 
der, der  lignede  Gyri  paa  Hjernens  Overflade.  Disse  eller  lignende  Frem- 
toninger saas  hos  de  fleste  af  de  Henrettede.  Slimhinden  er,  naar  Ma- 
ven er  fuld,  opsvulmet,  rosenrød,  --  naar  den  er  tom,  er  den  derimod 
hvid  med  et  let  askegraat  Skær.  Galdeblæren,  Galdegangene, 
Portaaren  og  Milten  trak  sig  ikke  sammen  ved  Elektricitet.  Tynd- 
tarmen var  Sædet  for  en  bølgeformig,  peristaltisk  og  antiperistnltlsk 
Bevægelse;  den  var  afvexlende  i  Bevægelse  og  i  Hvile  snart  paa  et,  snart 
paa  et  andet  Sted.  Naar  der  blev  skaaret  Ind  I  Væggene  af  den,  væl- 
tede Slimhinden  sig  udad  ligesom  ved  Saar  i  Tarmen.  Helt  igjennem 
er  Tarmen  til  en  vis  Grad  udspændt  af  Luft.  —  Kredsløbsorga- 
nerne.  1)  Paa  2  Henrettede,  som  bleve  bragte  til  Ånatomikammeret 
henholdsvis  T)  og  6  Minuter  efter  Døden,  hævede  de  overskaarne  Ender 
af  Carotides  communes  sig  regelmæssigt,  forlængedes  op  over  Hal- 
sens Snitflade  og  trak  sig  derpaa  atter  tilbage.  Heie  Bevægelsen  lignede 
den,  man  ser  paa  en  middelstor,  nylig  underbunden  Pulsaare  efter  en 
Amputation.  Ved  hvert  Stød  kom  der  en  Smule  lyst,  skummende  Blod 
udaf  Karrets  gabende  Munding.  Der  kom  ogsaa  noget  skummende  Blod 
ud  af  Vv.  jugulares;  men  det  var  af  en  mørkere  Farve.  Pulsaarernes 
Bevægelse  var  ganske  vist  svag,  men  dog  ganske  tydelig  at  se.  —  Hjer- 
tet. Brystet  blev  rask  aabnet  paa  en  af  de  Henrettede  omtrent  7  Mi- 
nuter efter  Døden.  Før  Hjerteposen  blev  aabnet,  saa  man  Hjertet  slaa 
derigjennem.  Da  den  blev  aabnet,  flød  der  omtrent  40  Grammer  klar, 
svagt  gullig  Vædske  ud  deraf.  Da  Hjertet  var  blottet,  saa  man  efter  et 
Øiebliks  Ro  høire  Auricula  pludselig  reise  sig  i  Veiret  og  fjerne  sig  fra 
Aorta,  som  derved  blev  blottet,  hvorpaa  det  hurtig  faldt  tilbage  for  at 
indtage  sin  tidligere  Stilling.  Forkammeret  var  ligesom  udspændt  af 
Vædske;  naar  det  reiste  sig,  blev  det  længere  og  Fryndserne  og  Udskæ- 
ringerne i  Randen  fjernede  sig  fra  hverandre  som  Fingre,  der  skilles  ad; 
naar  det  faldt  tilbage,  nærmede  de  sig  atter  til  hverandre.  I  den  første 
Minut  gjentog  denne  rliythmiske  Bevægelse  sig  48  Gange,  men  blev  snart 
langsommere,  i  den  5te  Minut  saaledes  kun  7  Gange.  Hos  en  anden 
Henrettet  udførte  høire  Hjerteøre  kraftige,  regelmæssige  Bevægelser  1  5 


280 


Kvarter,  i  Begyndelsen  43  eller  44  IMinuten;  de  holdt  sig  endog,  efterat 
Leveren.  Maven,  Tarmene,  Mellemgulvet,  ja  selv  Lungerne  vare  bort- 
tagne.  Kamrenes  Sammentrækning  saa  man  tydelig;  de  forsnevredes  i 
alle  Retninger,  deres  Overflade  blev  foldet,  ligesom  rynket;  deres  Sam- 
mentrækninger vare  fuldkommen  samtidige;  men  de  ophørte  langt  har- 
tigere end  Sammentrækningerne  1  h.  Forkammer  eller  rettere  dets  Øre. 
Ved  Hjælp  af  en  galvanisk  Strøm  lykkedns  det  efter  omtrent  30  Sekun- 
ders Forløb  at  fremkalde  de  samme  Fremtoninger,  dog  med  nogen  For- 
skjel.  Naar  Gaivanismen,  anvendt  umiddelbart  paa  Hjertets  Muskeisub- 
stans,  forblev  uden  Virkning,  blev  den  anbragt  paa  den  overskaaroe  Eade 
af  Rygmarven.  Den  frembragte  en  stærk  Kxcitation  af  h.  Forkammers 
Bevægelser  og  flk  nogle  svage  bølgende  Bevægelser  til  at  vende  tilbage 
i  Kamrene.  Du  val  liar  hos  denne  Henrettede  tydelig  iagttaget,  at  Hjer- 
tets Bevægelse  gik  ud  fra  Forkammeret  og  derfra  forplantede  sig  til  Kam- 
meret, fra  Basis  af  Hjertet  til  Spidsen.  —  Aorta  blev  hos  4  af  de  i 
1866  Henrettede  indskaaren  omtrent  5  Centim.  over  sit  Udspring  og 
Hjertet  løsnet  og  Ingt  paa  Bordet;  naar  man  da  stak  sin  Pegeflnger  ind 
1  den  gabende  Aabning,  følte  man  tydelig  Karrets  Vægge  trække  sig 
sammen  omkring  den;  i  to  Tilfælde  Nar  denne  Sammentrækning  saa 
stærk,  at  man  kunde  løfte  Hjertet  op  paa  Fingren  og  holde  det  et  Øie- 
blik  dermed.  Sammentrækningen  fandt  alene  Sted,  hvor  Karret  berørte 
Fingren,  og  hørte  slrax  op,  naar  man  tog  denne  bort.  Der  var  ingen 
rhythmisk  Bevægelse  af  Aorta  at  opdage.  Disse  Forsøg  lykkedes  eodna 
5  Kvarter  efter  Døden.  Hulaarerne  reagerede  ikke  paa  Elektricite- 
ten, og  en  in<!  ført  Finger  gjorde  ingen  Virkning  her.—  Aandedrstsor- 
ganerne.  20  Minutcr  efter  Døden  bleveMm.  intercostales  externi 
paa  høire  Side  blottede  i  største  Delen  af  deres  Udstrækning  og  In- 
tern i  i  Mellemrummene  mellem  RIbbensbruskene,  hvor  de  som  be- 
kjendt  ikke  ere  bedækkede  af  externi.  Først  elektriserede  Duv  al  interni 
ved  at  sætte  Lederne  paa  selve  disse  Muskler  i  et  af  Mellemrumroeoe 
mellem  Bruskene  og  saaiedes,  at  de  ikke  kom  til  at  røre  ved  Ribbe- 
nene. Man  saa  da  tydelig,  at  det  underliggende  Ribben  løftedes  i  Veiret 
og  nærmede  sig  til  det  overliggende,  der  forblev  fast  og  ubevasgelfgt; 
hint  gjorde  tillige  en  roterende  Bevægelse  i  Retning  udad.  Ved  Gjen- 
tagelse  af  Forsøget  i  de  fleste  af  de  andre  Mellemrum  mellem  Bruskene 
paa  samme  Side  bekræftedes  Resultatet.  Ved  paa  lignende  Maade  at 
elektrisere  externi  i  Ribbensmeltemrummene  fik  ban  den  samme  Bevæ- 
gelse af  det  underliggende  Ribben.  Nu  blev  externus  i  det  5te  Ribbens* 
mellemrum  løspræparcret  og  internus  blottet  i  hele  sin  Udstrækning 
samt  elektriseret  ved  efterhaanden  at  flytte  Lederne  henover  hele  Over- 
fladen. Det  viste  sig  atter,  at  det  underliggende  Ribben  blev  løftet  i 
Veiret  og  roteret  udad.  Alle  Forsøgene  gjentoges  paa  venstre  Side  af 
Brystkassen  og  gave  samme  Resultat.  Heraf  kan  man  da  slutte  det 
Samme,  somDuchenne  har  fremstillet,  nemlig  1)  at  Mm.  intercostales 
interni  i  hele  deres  Udstrækning  ere  indaandingsmuskler,  efterdi  de  løfte 
det  underliggende  Ribben  op  imod  det  overliggende,  som  forbliver  ube- 
vægeligt, og  give  det  en  excentrisk  Bevægelse  ved  et  Slags  Rotation  om 
dets  tindepunkter,  2)  at  Mm.  intercostales  externi  virke  paa  samme  Maade.  — 
Kjønsorganerne  og  Urinveiene.  At  Urinlederen  er  i  Besiddelse 
af  Kontraktilitet,  blev  paavist  hos  5  Individer,  hos  hvilke  Sammentræk- 
ninger fremkaldtes  dels  ved  mechanisk,  deis  ved  elektrisk  Pirring,  dels 
blot  ved  Luftens  Adgang.  I  to  Tilfælde  iagttoges  rhythmiske  Bevægelser, 
saaiedes  som  Donders,  Vulpian  o.  A.  have  set  det  hos  Dyr;  ligeledes 
saas  det,  at  Bevægelserne  gik  i  Retning  fra  Nyrcbækkenet  til  Blæren. 
Man  kan  saaiedes  sige,    at  Vulpian  har  Ret  i  at  paastaa,   at  Urinens 


281 


Tilstedeværelse  ikke  beheyes  for  at  fremkalde  Sammen trskninger  i  Urin- 
lederen; thi  kan  i  i  ai  5  Tilfælde  var  der  endnu  nogen  Urin,  som  gik 
igjennem  Kanalen,  hvilket  selvfølgelig  er  en  sjelden  Undtagelse.  Blæ- 
ren. Ved  hos  en  Henrettet  at  anbringe  Elektricitetsiederne  paa  Blæren, 
en  paa  hver  Side,  bevirkedes  der  Udtømmelse  af  en  betydelig  Mængde 
Urin  gjennem  Urinrøret  Vas  de  fe  ren  s.  12  Tilfælde  trak  denne 
Kanal  sig  tydelig  saromen  og  fik  et  bugtet  Udseende  under  Elektricite- 
tens Indflydelse.  Sædblærerne  trak  sig  i  1  Tilfælde  sammen  under 
samme  indflydelse.  SammentrækniDgen  var  kraftig  nok  til  tre  forskjel- 
lige  Gange  at  bevirke  Ejakulation  af  en  tyk,  seig,  sædlignende  Vædske 
af  en  flau  Lugt,  der  var  forsi^ellig  fra  den,  der  forekommer  1  levende 
Live.  Den  blev  samlet  paa  et  Urglas  og  mikroskopisk  undersøgt,  hvor- 
ved der  fandtes  adskillige  Sædfim  uden  Bevægelse. 

1  Anledning  af  denne  Meddelelse  erklærede  Du chenne  sig  enig  med 
Duv  al  angaaende  Interkostalmusklernes  Betydning  for  Indaandingen,  en 
Anskuelse,  der  jo  ligefra  Hallers  Tid  havde  været  hyldet  af  en  Mængde 
Physiologer.  Duchenne  havde  havt  Leilighed  til  at  se  denne  Anskuelse 
bekræftet  hos  Syge  med  progressiv  Mnskelatrophl,  og  han  fremviste  flere 
photographiske  Afbildninger  af  saadanne.  Hos  en  af  dem  var  der  Atrophl 
af  Meiierogulvet,  og  Indaandingen  foregik  kun  ved  Hjælp  af  Ribbenene, 
der  bevægede  sig  stærkt  og  i  vidt  Omfang  for  at  bøde  paa  den  mangel- 
folde Udvidning  af  Brystkassen  i  lodret  Retning;  hos  samme  Syge  vare 
alle  de  Muskler,  som  nogle  Physiologer  betragte  som  de  eneste  virk- 
somme ved  de  øvre  Ribbens  Aandedrætsbevægelser,  atrophierede  med 
Undtagelse  af  Mm.  scaleni ,  og  Interkostalmusklerne  vare  saaledes  de 
eneste,  som  bragte  Ribbenene  til  at  hæve  sig  og  bevirkede  den  betyde- 
lige Udvidelse  af  Brystkassen,  som  fandt  Sted.  En  anden  Syg  havde  en 
næsten  fuldtændig  Atrophi  af  Interkostalmusklerne  og  de  andre  inspira- 
toriske  Hjæipemuskler,  og  her  fuldbyrdedes  Indaandingen  alene  af  Mel- 
lemgulvet, som  endnu  var  gaaet  fri;  som  Følge  af  Atrophien  af  Inter- 
kostalmusklerne var  Brystkassens  Diameter  antero  -  posterior  betydelig 
formindsket  og  Brystets  For-  og  Bagflade  fladere.  Interkostalmusklerne 
ere  ikke  blot  bestemte  til  at  fuldbyrde  Ribbenenes  Indaandingsvlrksom- 
hed;  men  som  Følge  af  deres  Tonus  holde  de  Brystets  Omfang  indenfor 
de  rette  Grændser  ved  at  neutralisere  Virkningen  af  Udaandingskræfterne, 
som  ellers  vilde  formindske  det.  —  Efter  en  kort  Bemærkning  af  Bo  u  11- 
laud  om  Huiaarens  Sammentrækkelighed  hos  Frøer,  hvilken  han  havde 
iagttaget  ved  Vivisektioner,  sluttedes  Mødet  med  en  lærd  Meddelelse  af 
Ba  CC  el  li  (Rom)  om  Hjertets  og  Karrenes  Bevægelser  eller,  som  han 
kaldte  det  ^den  kardio-vasknlære  Mecbanlk^.  Meddelelsen,  der  gik  ud 
paa  ad  mathematisk  Vel  at  paavise  de  herhenhørende  physiologiske  For- 
hold, synes  kun  tildels  at  være  blevet  forstaaet  af  Flertallet  af  de  Til- 
stedeværende, og  det  var  vist  ogsaa  med  god  Grund,  at  Bouiliaud  i 
Anledning  af  Foredraget  bemærkede,  at  Ingen  kunde  herefter  faa  Adgang 
til  Forsamlingen  uden  at  være  Mathematiker,  ligesom  det  havde  været 
Tilfældet  med  hint  berømte  Gæstebud  hos  Plato. 

Aftenmødet  d.  27de  August  optoges  af  lutter  mindre  Meddelelser, 
smaa,  som  det  synes,  baade  i  Kvantitet  og  Kvalitet.  Først  opvartedes 
med  adskillige  Recepter  paa  speciflke  Midler  mod  C  holer  a,  der- 
næst forevistes  af  Garrigou-Desaré  nes  et  nyt  ørespeil  og  holdtes 
et  Foredrag  af  Wreden  om  «Sphyrotoml«  9:  Resektion  af  Hamme- 
rens Skaft,  en  ny  Operation,  der  er  bestemt  til  at  træde  istedenforGjen- 
nemboring  af  Trommehinden.  Moura  fremsatte  sine  paa  laryngosko- 
piske  Undersøgelser  grundede  Anskuelser  om  Nedsynkningens  Phy- 
siologi,  Baccelli  talte  om  Behandlingen  af  Eropyem,  og  Mas- 


282 

zonl  foreviste  en  Samling  af  Urinstene.  Endelig  fik  ogsaa  Fødselshjæl- 
perne Leilighcd  til  at  fremsætte  nogle  Æmner,  henhørende  til  deres 
Specialitet:  Mattel  talte  om  Livmoderens  Lidelse  onder  Svan- 
gerskabet, Kristeller  (Berlin)  forklarede  en  ny  Operation,  Expressio 
foetus,  bestemt  til  under  visse  Omstændigheder  at  træde  istedenfor 
Tangforløsning,  og  Avrard  (La  Rochelle)  foreviste  et  nyt  Hystero- 
meter.  Disse  mange  Meddelelser  holdt  Medlemmerne  samlede  lige  til 
Kl.  li  Vi  om  Aftenen. 

Det  sidste  Møde,  d.  28de  August,  synes  at  have  udmærket  sig  yed 
en  vis  Mathed  i  Forhandlingerne,  let  forklarlig  af,  at  mange  af  de  mest 
fremragende  Medlemmer  vare  bortreiste  eller  i  Begreb  dermed,  og  at 
man  i  det  Hele  taget  var  bleven  træt  af  den  megen  Tale  og  Oplæsning. 
Det  forste  Spørgsmaai  angik  de  europæiske  Racers  Akklimatisa- 
tion i  de  varme  Lande.  Det  blev  kun  behandlet  af  to  Talere,  Si- 
monot  og  Lombard  (Genf).  Den  første  fremhævede  især  Sumpmias- 
mets  Betydning  som  den  egenlige  skadelige  Betingelse,  Europæerne  vare 
underkastede  i  varme  Lande.  Naar  de  kom  til  Egne,  hvor  dette  ikke 
forefandtes,  var  der  intet  Yæsenligt  til  Hinder  for  deres  Ophold.  Han 
angav  kortelig  de  hygiejniske  Forholdsregler,  som  da  vare  at  iagttage; 
var  hin  skadelige  Betingelse  derimod  ikke  ryddet  af  Velen,  antog  han 
Akklimatisationen  for  umulig.  Lombard  fjernede  sig  noget  fra  Pro- 
grammet ved  at  tale  omLovene  for  Dødeligheden!  Europa  og  deres 
Forhold  til  de  atmosphæriske  Indflydelser.  Han  havde  ved 
Benyttelse  af  en  Mængde  statistiske  Dokumenter  fra  alle  Europas  Lande 
konstrueret  Kort,  der  ved  forskjellige  Farver  betegnede  den  forsfcjeliige 
Dedelighed  og  sanitære  Tilstand  i  Landene  efter  Aarstiderne  I  de  fleste 
nord-  og  mellemeuropæiske  Lande  er  Dødeligheden  størst  om  Vinterea 
og  om  Foraaret,  i  de  sydeuropæiske  derimod,  især  i  Landene  ved  Mid- 
delhavets Kyster,  om  Sommeren  og  om  Efteraaret.  I  Italien  er  Døde- 
ligheden Øst  for  Appenninerne  størst  om  Vinteren,  Vest  for  Appenninerne 
om  Sommeren  eller  Efteraaret.  Sumpmiasmet  udøver  en  meget  stor 
Indflydelse  daa  Dødeligheden,  og  hvor  det  hersker,  forvandler  det  Lande 
med  størst  Dødelighed  om  Vinteren  eller  Foraaret  til  saadanne,  der  have 
det  om  Sommeren  eller  Efteraaret.  Hvur  det  er  lykkedes  at  fortrænge 
dette  Miasma,  som  i  London  og  i  Rochefort,  der  er  Dødeligheden  bleven 
mindre  og  dens  Typus  forandret.  Taleren  sammenfatter  sin  Fremstilling 
i  følgende  Sætninger:  I  Europa  er  i  det  Hele  taget  Kulden  Aarsag  til 
Døden,  Varmen  til  Sundhedens  Bevarelse.  Dog  maa  det  bemærkes,  at 
nyfødte  og  meget  smaa  Børn  især  dø  af  Varme,  Oldinge  af  Kulde;  Land- 
boere do  af  Kulde,  Byernes  Indbyggere  af  Varme.  Sumpmiasma,  Ma- 
laria, er  i  Forbindelse  med  Fattigdom  den  overveiende  Sygdomsaarsag. 
Taleren  sluttede  med  det  Haab,  at  det  vilde  lykkes  Lægernes  forenede 
Bestræbelser  i  alle  Lande  at  udelukke  den  eue  af  disse  Aarsager  og 
virkeliggjøre  Vleminckx's  Ord:  -Mennesket  har  det  i  sin  Magt  at  jage 
Malaria  ud  af  Europa«.  Tilsidst  udbragte  han  et  Pereat  for  Sumpmias- 
met, som  besvaredes  med  kraftige  Raab.  Dog,  —  som  en  af  Referen- 
terne siger,  —  Alt  er  ikke  gjort  med  at  raabe,  man  maa  ogsaa  handle. 

Det  næste  Forhandiingsæmne,  om  Fødemidlernes  Indflydelse 
til  at  fremkalde  bestemteSygdomme  i  de  forskjelligeLande» 
blev  meget  ufuldstændig  behandlet  ved  aphoristiske  Bemærkninger  fra  for- 
skjellige Sider,  især  dreiende  sigomAarsagen  til  Pellagra.  Man  var  temmelig 
enig  om.  at  den  daarlige  Mais  ikke  var  den  eneste  Aarsag  til  Sygdommen, 
som  Nogle  have  paastaaet,  men  at  en  Mængde  ugunstige  hygleiniske  Betin- 
gelser vare  1  høl  Grad  medvirkende,  og  at  det  bedste  Forebyggelsesmiddel 
vilde  være  en  Forbedring  af  de  arbeidende  Klassers  Kaar.      Denne  An- 


283 


skuelse  hævdedes  især  varmt  af  Demaria  (Turin),  som  havde  havt  of- 
ficiel Anledning  til  i  sit  Fædreland  at  studere  Sygdoofimen.  Bouchut 
havde  fra  Italien  faaet  sendt  Prøver  af  den  syge  (af  Snyltesvampe  hjem- 
søgte) Mais.  Ved  at  udsætte  god  Mais  for  Fugtighed  saa  han  samme 
Sygdom  udvikle  sig,  og  det  Samme  lykkedes  ham  med  Hvedekorn.  Ved 
Efterspørgsel  hos  Bagerne  erfarede  han,  at  den  samme  Sygdom  ofte 
fandtes  i  Kornet,  især  i  fugtige  Aar.  Han  foreviste  Prøver  af  det  syge 
Korn  og  Tegninger  af  de  mikroskopiske  Fund.  Han  trode  ved  denne 
lille  Opdagelse  at  have  fundet  det  rette  Middel  til  at  forsone  de  afvigende 
Meninger  om  Aarsagerne  til  Pellagra.  —  Efter  nogle  korte  Bemærknin- 
ger af  andre  Talere  om  Spørgsmaal,  der  henhørte  til  den  forhandlede 
GJenstand.  gik  man  over  til  den  sidste  Sag,  om  Menneskets  Ento- 
zoer  og  Entophyter.  Denne  Sag  hlev  endnu  mere  overfladisk  he- 
handlet  end  den  foregaaende,  idet  kun  Wreden  (St.  Petersborg]  havde 
Ordet  for  at  foredrage  sin  Opdagelse  af  Entophyter  i  den  ydre  Øregang 
(jvfr.  forrige  Nr.  af  Ugeskriftet)  og  Farre  for  kortelig  at  gjengive  ind- 
holdet af  en  indsendt  Afhandling  af  Plasse  (Niort)  om  Epizootiers  Ud- 
vikling som  Følge  af  Kryptogamer. 

Formanden  overgav  den  af  Lægeforsamlingen  i  Bordeaux  for  det 
bedste  fremkomne  Arbeide  udsatte  Guldmedaiile  til  Bourgade  for  hans 
Arbeide:  tSur  les  accidents  généraui  qui  entrainent  la  mort  aprés  les 
operations  chirurglcaies*  og  sluttede  derpaa  Møderne  med  en  kort  Tale, 
hvori  han  med  Varme  mindedes  den  første  internationale  Lægeforsam- 
liug  og  takkede  alle  dem,  som  havde  staaet  ham  bi.  Deriblandt  næv- 
nede han  særlig  dei/  medicinske  Presse  ,  som  han  fremfor  Alt  ønskede 
Frihed  (stærkt  Bifald),  men  begrændset  Frihed:  »Havet  har  sine  Grænd- 
ser,  siger  Skriften,  »Pressen,  et  Slags  Hav,  der  er  endnu  mere  mægtigt 
og  forfærdeligt,  maa  ogsaa  have  sine«  (Knurren).  Han  endte  med  at  ud- 
trykke sin  Glæde  over  at  have  nydt  den  Ære  at  indtage  Forsædet  i  For- 
samlingen. 

Efter  Alt,  hvad  man  hører,  har  Lægeforsamlingen  i  det  Hele  ikke 
tilfredsstillet  Deltagerne.  Der  var  kun  slet  sørget  for  deres  Under- 
hold, for  Leilighed  til  at  stifte  Bekjendtskaber.  for  Anvisning  til  at  finde 
sig  tilrette  i  Paris;  Lokalet  var  maadeligt,  Heden  næsten  utaalelig,  og, 
hvad  der  var  det  Værste,  Istedenfor  Diskussioner  blev  man  i  Reglen  afspist 
med  langtrukne  og  kedsommelige  Oplæsninger  eller  udtværede  Forelæsnin- 
ger. Der  var  to  af  de  i  Programmet  opstillede  Æmner,  som  især  egnede 
sig  til  internationale  Forhandlinger,  nemlig  om  Forebyggelsen  af  vene- 
riske Sygdomme  og  om  Europæernes  Akklimatisation  i  varme  Lande.  Af 
disse  fik  det  første  ved  Feilgreb  fra  flere  Sider  en  ensidig,  lidenskabelig 
Behandling,  der  ikke  førte  til  noget  synderligt  ResulUt,  og  det  andet 
blev  næsten  slet  ikke  behandlet,  fordi  det  blev  opsat  til  det  sidste  Møde. 
—  Trods  alle  disse  Omstændigheder  har  Ugeskriftet  trot  at  skylde  sine 
Læsere  en  saa  udførlig  Beretning,  som  Pladsen  tillod;  thi  Forsamlingen 
er  lalfald  hidtil  enestaaende  i  sit  Slags,  adskillige  værdifulde  Oplysninger 
om  Enkeltheder  ero  fremkomne,  og  den  indhøstede  Erfaring  kan  vel  give 
Leilighed  til  næste  Gang  at  rette  Feilene. 


Paa  C.  A.  Reitzels  Forlag  er  udkommen: 

Et  Bidrag  til  at  fremme  Gramyaegtens  Indførelse  i  den 

praktiske  Medicin  i  Danmark.    Af  A.  E.  M.  Schieisner.     Pris  12  /S. 


284 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  2den  Oktober  til  Tirsd.  d.  8de  Oktober  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Ejøbenhavn  i  Alt  500  Sygdomstil- 
fælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  393,  nemlig: 

Born  fra 


Ndf. 

Frt. 

lS-5, 

5-1 

BQder  1  Aar. 

Snnaa. 

Bryslkatarrh  .     .     .     . 

24 

38 

33 

12 

114 

Lungebetændelse    .     . 

11 

3 

2 

1 

17 

Halsbetændelse  .     .     . 

7 

15 

11 

2 

35 

Faaresyge      .     .     .     . 

1 

1 

2 

2 

6 

Kighoste 

» 

1) 

2 

6 

Rbeumatisk  Feber.     . 

6 

5 

2 

14 

Knuderosen  .     .     .     . 

0 

» 

1 

i 

Ansigtsrosen.     .     .     . 

3 

8 

2 

13 

Mæslinger     .     .     . 

n 

D 

u 

o 

Kopper     .... 

» 

• 

B 

■ 

Skaalkopper  .     .     . 

» 

B 

B 

4 

Skarlagensfeber .     . 

* 

B 

7 

14 

Koldfeber.     .     .     . 

.       2 

2 

5 

10 

GastriskogtyphoidFeb 

.     22 

15 

13 

54 

Blodgang.     .     .     . 

0 

» 

» 

• 

Diarrboe  .... 

.     15 

21 

17 

11 

4 

68 

Cholerine.     .     .     . 

.      7 

9 

2 

1 

20 

Strubehoste  .     .     . 

• 

» 

B 

B 

B 

Diphtherilis  .     .     . 

B 

3 

3 

3 

B 

9 

Barselfeber   .     .     . 

" 

6 

B 

» 

n 

6 

Skørbug    .... 

.      2 

» 

I) 

1) 

n 

2 

100 

126 

102 

53 

12 

393 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Vesterbrogade,  Adelgade  og  Nørrebrogade;  relativt  i  Forhold  Ul 
Folkemængden  derimod  i:  Nørrebrogade  (0,93  pCl),  L.  Regnegade  (0,84) 
og  Vesterbrogade  (0,72). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Bryslkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i:  St.  Kongensgade,  Vesterbrogade  og  Kul- 
torvet. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  I,  Lungebetændelse  1,  rheumatisk  Feber 
1,  gastrisk-typhold  Feber  4  ogDiarrhoe  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  42,  veneriske  Saar  20,  konstitu- 
tionel Syphilis  15,  Fnat  |19,  blenorrh.  Øiebetændelse  6,  Nældefeber  3 
og  Zona  2  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  107  Læger. 


c.  A.  Rettxol*  ForiBP.     IManco  Lonot  Bofirykkerl  ved  P.  8.  Mnhlf. 


^øk«Mkmi.  •.  I».  Htbr.  vm. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3««  Rsekke  IV.  Nr.  19. 

Redigeret  af  Dr.  P.  Trier. 

Indhold:  Ibti  Wititi:  lalakrbnMos  phymUgiske  firbiif  »gAiTvdelM  i  Strjciniirw- 
giltoiig  »g  StiTkriip«.  fhå  let  ftr  La^,  Djrisgflr,  Apotkeken,  Taidlxger  og 
itimtån,  kt  vn  nanierede  i  et  if  4«  Mrdiike  liger,  til  at  praktisen  i  4e 
nin.  RjelUger.  Udtog  i(  IjfbeikaTii  lertaUtitstakel  fir  A^pit  4867.  Héutn^bt. 
Pkiliitrieo.    Cgealige  epidenuRke  Sjgdme  i  IjfbeakaTi. 

KalabarlMiMieu  physidogiske  Virkibg  %g  AnveBdelse 
i  Stryckiiiforgiftiiuig  og  StivknMipe. 

Af  Dr.  Eben  Watson  (Edinb.  med.  Jonrn.  Mal  1867.  ^  Schmidts 
Jabrb.  August  1867). 


I  et  Par  tidligere  Meddelelser  (2  R.  XXXIX.  S.  122  og  2R. 
XLII.  S.  122)  har  Ugeskriftet  gjort  sine  Læsere  bekjendte 
med  Ealafoarbønnens  Anvendelse  i  Øielidelser  og  tillige  korte- 
lig omtalt  dens  Brug  i  andre  Sygdomme ,  navnlig  Nerve- 
sygdomme. I  denne  Henseende  er  der  i  det  sidste  Par  Aar 
fremkommet  et  Par  nye  Arbeider,  blandt  hvilke  Dr.  Wat- 
son s  er  et  af  de  mere  betydelige. 

Forfatteren  indleder  Beretningen  om  sine  egne  Forsøg 
med  at  meddele  de  af  Missionæren  Thomson  i  Afrika  gjorte 
Iagttagelser  af  Kalabarbønnens  Virkning  paa  Mennesker;  i 
visse  Egne  af  denne  Verdensdel  er  det  nemlig  Skik,  at  de, 
der  ere  anklagede  for  Forbrydelser,  maa  bevise  deres  Uskyl- 
dighed ved,  at  de  kunne  taale  denne  Gift,  som  bibringes 
dem  enten  gjennem  Munden  eller  (ved  Lavement)  gjennem 
Endetarmen.  Thomsons  Iagttagelser  indeholde  dog  intet 
videre  Mærkeligt;  kun  omtales  et  Tilfælde,  i  hvilket  en  ung 

Sdlo  Hckke  4df  Bind. 


286 

svanger  Kvinde   aborterede   som   en  Følge  af  Giften,   hvis 
Virkninger  hun  iøvrigt  overlevede. 

Til  sine  Forsøg  anvendte  W.  navnlig  Præparater  afKa* 
labarbønnens  Eæme,  der  viste  sig  at  være  den  virksomste 
Del;  en  med  Alkohol  tilberedt,  meget  koncentreret  Tinktur 
af  Frøskallen  var  derimod  ganske  uden  Virkning,  saaat  selv 
en  Drachme  insprøitet  under  Huden  ikke  frembragte  andre 
Symptomer  end  dem,  der  maatte  tilskrives  selve  det  operative 
Indgreb  samt  Alkoholens  Resorption,  nemlig  en  kortvarig 
Beruselsestilstand. 

Af  Rærnen  fremstillede  Forf.  en  Tinktur,  en  henkogt 
spirituøs  Extrakt  samt  et  særdeles  virksomt  vandigt  Udtræk, 
der  tilberedtes  ved  i  %  Time  at  koge  7  stødte  Kalabarbøn- 
ner  med  4  Cnzer  Vand  til  l^/aOnzers  Kolatur;  en  halv  Cnze 
heraf  fremkaldte  i  mindre  end  e  t  Minut  tydelig  Virkning  paa 
en  Hund,  og  inden  5  Minuter  indlraadte  Døden.  Ogsaa  ved 
Opvarming  med  Edikesyre  mener  han  at  have  faaet  et  lig- 
nende Præparat,  hvis  Virkning  dog  endnu  ikke  er  prøvet. 
Det  virksomme  Stof  i  Kalabarbønnen  skal  være  opløseligt  i 
Alkohol,  Vand  og  maaske  Edikesyre;  i  den  Form,  hvorunder 
det  findes  i  Frugten,  er  det  mindre  giftigt  end  andre  lig- 
nende Stoffer,  t.  Ex.  Eurare,  hvilket  stemmer  godt  med  An- 
givelser af  T  h  o  m  s  o  n ,  der  saa  flere  Tilfælde,  i  hvilke  betyde- 
lige Mængder  af  de  knuste  Bønner  forbleve  i  Maven  i  en  halv 
Time  uden  skadelige  Følger,  naar  kun  Brækning  efter  denne 
Tids  Forløb  fremkaldtes  ved  svovlsurt  Zinkilte;  i  andre  Til- 
fælde indtraadte  der  vel  Død,  men  dog  altid  først  flere  Ti- 
mer efter  Nydelsen.  Det  mest  fremtrædende  Symptom  her- 
ved var  Tab  af  de  vilkaarlige  Bevægelser,  aldrig  ledsaget  af 
Smerte  eller  Svækkelse  af  de  psychiske  Funktioner. 

W.*8  Forsøg  paa  Dyr  gav  lignende  Resultater:  alle  Dy- 
rene bleve  paralyserede;  ikkedestomindre  kom  enkelte  sig 
dog  igjen,  selv  efter  heftig  Virkning  af  Giften. 

Som  vel  oplysende  Kalabargiftens  Virkemaade  meddeles 
følgende  Forsøg: 

1 .  Paa  et  af  de  saakaldte  8inaaMar8YiD(CaTia)  i  ndsprøitedes  der  Kalabar- 
tinktur  gtt.  y.  under  Huden  paa  hølre  Side.  Næsten  øiebiikkelig  Lamhed 
af  høire  og  strax  efter  ligeledes  af  venstre  Baglem.    Dyret  iaa  paa  Bugen» 


287 


ntilbøieligt  til  nogensombelst  Bevægelse;  kneb  mao  det  i  Ørerne,  saa 
skreg  det,  meo  rørte  sig  ikke,  og  naar  et  Slag  rettedes  mod  dets  Hoyed, 
studsede  det  vel  og  blinkede  med  Øielaagene,  men  gjorde  Intet  Forsøg 
paa  at  Qerne  sig  eller  undgaa  Faren.  I  Taa  Minuter  naaede  Lamheden 
Forbenene;  ti  Minuter  efter  de  første  Symptomers  Begyndelse  indfandt 
der  sig  Brækning  af  en  skummende,  spytlignendo  Vædske,  og  tyve  Minu- 
ter efter  Forsøgets  Begyndelse  ophørte  Dyret,  der  flere  Gange  uden  Virk- 
ning havde  faaet  Vin.  belladonnae  gtt.  iij  som  Modgift,  at  aande.  Bryst- 
hulen aabnedes  strax:  Hjertet  pulserede  endnu  flere  Minuter  ganske  re- 
gelmæssigt; ved  nøiere'^Undersøgelsc  flere  Timer  senere  fandtes  begge 
Lunger  blodoverfyldte  og  lufttomme],  høire  Hjerte  fyldt  med  tildels  koa- 
guleret Blod,  venstre  næsten  blodtomt. 

2.  Trods  heftig  Modstand  blev  en  kraftig  Kat  tvangen  til  at  sluge 
1  Gran  af  det  spirituøse  Udtræk,  blandet  med  Vand.  Strax  efter  saas 
Øinene  som  overtrukne  af  en  Hinde,  Pupillerne  lidt  sammentrukne,  og 
Tungen  hængte  ud  af  Munden,  af  hvilken  der  udtraadte  blodigt  Spyt. 
Dyret  kunde  ikke  staa,  men  laa  paa  Siden,  og  alle  flre  Lemmer  havde 
næsten  samtidig  tabt  Evnen  til  vilkaarlig  Bevægelse.  Kort  Tid  efter  be- 
gyndte Dyret  at  slaa  koovulsivlsk  med  Forpoterne  uden  dog  at  gjøre 
Forsøg  paa  at  reise  sig.  Aandedrættet  foregik  stødvis  og  faed  en  hvæ- 
sende Lyd,  og  efter  V4  Times  Forløb  indtraadte  Døden  temmelig  pludse- 
lig. Ved  Sektionen  fandtes  hele  Legemet  særdeles  stivt.  Lungerne  blod- 
overfyldte,  venstre  Hjerte  stærkt  sammentrukket,  næsten  blodtomt,  høire 
meget  udvidet  og  fyldt  med  tildels  koaguleret  Blod. 

3.  En  Kanin  ftk  indvendig  Kalabartinktnr  gtt.  x  uden  Virkning ;  en 
Time  efter  fik  den  atter  gtt  x,  hvorefter  rigelig  Afgang  af  Urin  og  Fæces. 
En  tredie  Indgift  af  1  Gran  spirituøs  Extrakt  blev  givet  den  Vi  Time  se- 
nere, hvorpaa  Dyret  efter  8  Minuters  Forløb  sank  ned  paa  Bagbenene 
uden  at  kunne  røre  sig.  Holdt  man  den  op  ved  Ørerne,  slog  den  svagt 
med  Baglemmerne,  og  sattes  den  atter  ned,  saa  rystede  den  over  hele 
Kroppen.  Forsøg  paa  at  forskrække  den  fremkaldte  ingen  anden  Reak- 
tion, end  at  den  blinkede  med  Øinene  og  bevægede  Ørerne.  Ti  Minuter 
efter  den  sidste  Indgift  søgte  den  at  reise  sig,  hvilket  ogsaa  under  store 
Anstrengelser  lykkedes  den;  men  den  maatte  støtte  sig  til  Væggen  og 
stod  meget  usikkert,  saaat  den  snart  faldt  om  paa  Siden  med  halvtll- 
lukkede  Øine.  Aandedrættet  var  tungt  og  Næseborene  vidt  opspilede; 
Pupillerne  holdt  sig  under  hele  Forsøget  normale.  Endelig  kom  Dyret, 
som  allerede  antoges  for  dødt,  til  sig  selv  igjen  og  syntes  1  Time  efter 
de  første  Forgiftningssymptomers  Indtræden  at  være  fuldkommen  rask. 

Som  det  fremgaar  af  disse  og  andre  af  W.  foretagDe 
Forsøg  saavelsom  af  Thomsons  BeretDinger,  ere  de  mest 
fremtrædende  Symptomer  Lamheden  og  Forøgelsen  af 
Sekretionerne. 


288 

Forud  for  Lamheden  gaar  en  mere  eller  mindre  stærk 
Muskeltrækning  og  Dirren  over  hele  Legemet.  Derpaa  lam- 
mes alle  yilkaarlige  Bevægelser  paa  de  nedre  (bageste) 
Lemmer,  og  denne  Laroning  forplanter  sig  efterbaandea 
til  de  øverste  (forreste)  Lemmer,  til  Bryst  og  Nakke,  og  en* 
delig  indtræder  Døden  ved  Asphyxi,  efterat  Lamheden  har 
udbredt  sig  til  de  Muskler,  der  staa  i  Aandedrættets  Ije- 
neste.  I  nogle  Tilfælde,  især  efter  en  stærk  Indgift  af  Gif- 
ten, synes  Døden  dog  at  være  hidført  ved  en  Lamning  af 
høire  Hjerteafdeling. 

I  Henseende  til  Styrke  synes  Lamheden  at  være  af  in- 
termitterende Gharakter;  thi  undertiden  forsøge  Dyrene  paa 
at  hæve  sig  ud  af  den  Slaphedstilstand,  hvori  de  beflnde 
sig;  men  disse  Forsøg  vare  ikke  længe,  og  snart  falde  de 
atter  kraftesløse  tilbage. 

Sensibiliteten  paavirkes  ikke  af  Giften,  eiheller  de  psy« 
chiske  Funktioner;  derimod  synes  Smertefomemmelsen  at 
være  ganske  ophævet. 

Hvorledes  Lamheden  kommer  istand,  er  ikke  afgjort. 
Christison  antager,  ifølge  private  Meddelelser  til  Forf., 
følgende  fire  Muligheder: 

1)  Kredsløbet  svækkes,  og  der  indtræder  betydelig  Svag- 
hed. Herimod  taler,  at  Lamheden  konstant  begynder  med 
Baglemmerne,  medens  den  øvrige  Del  af  Legemet  endnu 
adlyder  Villien,  at  Pulsen  endnu  er  kraftig  efter  de  vilkaar- 
lige  Bevægelsers  Tilintetgjørelse ;  endvidere  at  Hjertet  endnu 
pulserer  nogen  Tid  efter  Døden. 

2)  indvirkning  af  den  Koma,  der  hidføres  ved  Giftens 
Virkning  paa  Hjernen.  Men  Koma  indtraadte  ikke  i  noget 
af  de  af  W.  anstUlede  Forsøg;  tvertimod  indtraadte  der  of- 
tere Exaltation. 

3)  Villiens  fuldkomne  Ophævelse  eller  Svækkelse.  Baade 
Iagttagelser  paa  Mennesker,  som ,  endnu  efterat  ftildstændig 
Lamning  var  indtraadt,  haardnakket  vægrede  sig  ved  at  tage 
Brækmidler,  og  de  paa  Dyr  anstillede  Forsøg  tale  mod  denne 
Forklaring. 

4)  En  Tilintetgjørelse  eller  temporær  Ophævelse  af  Ryg- 


289 


marvens  Fanktion.  Da  ViUiea  ikke  kan  antages  at  være 
svækket,  og  da  alle  det  forgiftede  Dyrs  Muskler  reagere 
ganske  normalt  mod  de  sædvanlige  Pirringsmidler,  synes  denne 
Antagelse,  der  forlægger  Læsionen  alene  til  Nerveapparatet, 
at  være  den  sandsynligste.  For  en  sygelig  Tilstand  i  Ryg- 
marven taler  saavel  Lamningens  Fremadskriden  som  den 
Omstændighed,  at  den  aldrig  er  ensidig,  men  bestandig  op- 
træder som  Paraplegi,  samt  endelig  Døden  ved  Asphyxi.  At 
der  forud  for  den  universelle  Lambed  gaar  ukoordinerede 
Kramper  og  Sparken  med  Lemmerne,  sandsynliggjør  ogsaa 
denne  Theori,  som  dog  atter  svækkes  ved  den  Omstændig- 
hed, at  Døden  undertiden  synes  hidført  ved  Lamning  af 
høire  Hjerte.  Forf.  bemærker  dog,  at  han  i  saadanne  Til- 
fælde ved  at  aabne  det  af  Blod  stærkt  udspilede  Hjerte  og 
saaledes  formindske  Spændingen  paany  har  iagttaget  en  svag 
Pulseren  af  dette,  og  han  antager  derfor,  at  den  normale 
Systole  af  det  iøvrigt  kontraktionsdygtige  Eljerte  kun  ved  den 
usædvanlig  stærke  Spænding  er  bleven  forhindret. 

Med  Hensyn  til  Regnbuehindens  Forhold  kan  W. 
ikke  tiltræde  Frasers  Mening,  at  saavel  den  universelle  For- 
giftning som  den  lokale  Anvendelse  fremkalder  Sammentræk- 
ning ogTab  af  Akkomodationsevnen.  I  sine  Forsøg  saa  han 
aldrig  nogen  betydeligere  Forsnevring  af  Pupillen  undtagen 
ved  meget  heftig  Forgiftning  og  i  de  Tilfælde,  i  hvilke  han  (se 
nedenfor)  behandlede  traumatisk  Stivkrampe  med  Kalabar- 
bønnen.  lalfald  er  Indvirkningen  paa  Øiet  langt  ringere 
under  den  universelle  Forgiftning  end  ved  den  lokale  An- 
vendelse. 

Sekretionerne  forøges  i  det  Hele  stærkt  under 
Ealabarforgiftningen.  Der  indtræder  profus  Sved  og  stærkt 
Taareflod,  skummende  Slim  flyder  ud  af  Munden,  Urinen 
udtømmes  rigelig,  og  gjennem  Endetarmen  afgaar  en  betydelig 
Vædskemængde.  *-  Grunden  hertil  søger  Forf.  i  en  Konge- 
stion  af  Sekretionsorganeme,  hidført  ved  Stasen  i  Lungerne 
og  ved  den  almindelige  Muskelslappelse,  der  ogsaa  udstræk* 
ker  sig  tH  Musklerne  i  Karvæggene,  ved  hvis  Udvidning  og 


290 

Sønderrivning  Sekretet  tilblandes  transsuderede  Vædsker  og 
Blod. 

Ogsaa  Kalabarpræparaternes  Virkning  i  Stivkrampe  og  i 
Strychninforgiflningen  har  Forf.  gjort  tit  Gjenstand  for  siDe 
Undersøgelser,  og  følgende  Forsøg  synes  at  bekræfte,  at  Ka- 
labar  og  Strychnin  ligesom  neutralisere  hinanden,  ophæve 
hinandens  Virkninger,  idel  Kalabaren  virker  lammende^ 
Strychninen  derimod  pirrende  paa  Rygmarven. 

1.  Eu  Terrier  fik  1  Gran  Strycbninpulver  i  Brød.  Trods  Brækniug 
nogle  Minuter  efter  indtraadte  der  dog  stærk  Opisthotonus.  I  en  halv 
Time  fik  den  nu  hvert  5te  Minut  Kalabartinktur  gtt.  x  og  tilsidst  gtt.  xx. 
Herved  ophørte  de  tetanlske  Kramper,  og  Dyret  kunde  gaa  lidt ;  men  snart 
fik  det  et  nytAnfald  af  Opisthotonus,  mod  hvilket  seiv  større  Indgifter  af 
Kalabartinkturen  forbleve  uden  Virkning ;  Kramperne  vedbleve,  og  37  Mi- 
nuter efter  indtraadte  Døden.  —  Sektion:  Lungeliyperæmi ,  venstre 
Hjerte  sammentrukket,  næsten  tomt,  høire  udvidet,  fyldt  med  tildels  koa- 
guleret Blod. 

2.  En  kraftig  Kanin  fik  Kl.  9,  58  Min.  5  Gran  Strychnin  opløs- 
ning. 4  Minuter  senere  Anfald  af  Opisthotonus,  der  dog  snart  ophørte, 
saaat  Dyret  kunde  staa  opreist.  Kl.  10,  10  Min.  fik  den  15  Draaber 
Kalabartinktur,  og  da  der  i  de  følgende  6  Minuter  atter  indfandt  «lg  to 
teUniske  Anfald,  af  hvilke  det  sidste  var  meget  heftigt,  fik  den  endnu 
en  Gang  Kalabartinktur  gtt  xv.  Herefter  indtraadte  Bedring,  Dyret  kunde 
gaa  omkring,  og  efter  for  tredie  Gang  at  have  faaet  Kalabartinktur  gtt  xv 
laa  det  ganske  roligt  paa  Bugen,  uden  Kramper,  der  kun  indtraadte  ved 
Berørelse;  Aandedrættet  dog  besværet  og  hvæsende.  Snart  indtraadte  der 
ikke  længere  Kramper  ved  Berørelse ;  men  da  man  for  at  prøve  Lamnin- 
gens  Grad  hævede  Dyret  op  ved  Ørerne,  Indfandt  der  sig  atter  tetanlske 
Trækninger  over  hele  Legemet.  Dyret  laa  nu  paa  Siden  med  slappe 
Lemmer  og  sammentrukne  Pupiller,  og  denne  Tilstand  vedblev,  indtil  Dø- 
den indtraf  Kl.  10,  40  Min.  —  Sektion  foretoges  strax:  Lungerne 
fandtes  kollaberede,  Hjertet  pulserede  ikke,  og  dets  Muskulatur  kunde  ikke 
Inciteres  til  Sammentrækning. 

Dette  Forsøg  viser  tydelig  Antagonismen  mellem  Rala- 
bar  og  Strychnin,  hvis  Virkning  trods  den  meget  store  Ind- 
gift hæmmedes  saa  stærkt,  at  Kalabarvirkningen  endog  i 
den  senere  Periode  var  den  overveiende.  Forf.  mener,  at 
Helbredelse  vilde  være  bleven  opnaaet,  hvis  ikke  Dyret  var 
blevet  løftet  op  ved  Ørerne  og  saaledes  et  nyt  Incitament 
hidført,  hvis  Følger  det  ikke  formaaede  al  overstaa. 


291 


3.  En  KaoiD  fik  i  Løbet  af  dl  Min.  i  flere  Indgifter  tilsammen  35 
Draaber  Kalabartinktur ,  hvorefter  Lamning  indtraadle.  Efter  5  Draaber 
Strychnlnop]ø8ning  indtraadte  strax  Kramper,  under  hvilke  Dyret  efter  4 
Hinoters  Forløb  døde.  Da  en  anden  Kanin  døde  saa  at  sige  øiebllkkelig 
efter  den  samme  Dosis  Strychninopiøsning.  mener  Porf.,  at  Kalabartink- 
turen  hos  den  første  Kanin  har  forsinket  Dødens  Indtræden. 

4.  En  Kanin  fik  Kl.  3  en  subkutan  Injektion  af  Kalabartinktur  gtt.  vj 
paa  Ryggen  og  umiddelbart  derefter  en  Injektion  af  Strychninopiøsning 
gtt.  lij  nogle  Tommer  bolere  oppe.  Efter  8  Minuter  kraftige  tetaniske 
Kramper,  der  trods  en  ny  Injektion  af  Kalabartinktur  gtt.  x  gjentoge  sig 
flere  Gange  I  Løbet  af  de  følgende  Minuter,  især  som  Oplsthotonus,  me- 
dens der  samtidig  indtraadte  Lamhed  af  Baglemmerne.  Kl.  3,  14  Min. 
relste  Dyret  sig  paa  Forbenene  og  bevægede  sig,  slæbende  Baglemmerne 
efter  sig,  lidt  fremad.  Snart  fik  den  dog  og  saa  Brugen  af  disse  tilbage, 
og  trods  et  stærkt  tetanlsk  Anfald,  hvori  det  endnu  tilsyneladende  noget 
lammede  hølre  Bagben  ikke  deltog,  kom  Dyret  sig  dog  lidt  eiter  lidt; 
Anfaldene  toge  af,  og  henad  Aften  aad  Dyret  og  var  ganske  helbredet. 

5.  Kl.  3 ,  3  Min.  injiceredes  paa  en  Kanin  Kalabartinktur  gtt.  x, 
hvorefter  der  indfandt  sig  betydelig  Exaltation.  13  Min.  senere  Injektion 
af  endnu  6  Draaber,  og  da  udtalt  Lamning  herefter  optraadte,  foretoges 
Kl.  3,  22  Min.  Injektion  af  3  Draaber  Strychninopiøsning.  Kort  efter 
indtraadte  stærk  Abdomlnalresplration,  Dyret  reiste  sig  paa  Forbenene  og 
gjorde  et  lille  Spring  fremad.  11  Min.  efter  Strychnininjektlonen  fik 
det  et  stærkt  tetanlsk  Anfald,  og  omendskjønt  der  atter  injiceredes  6 
Draaber  Kalabartinktur,  gjentoge  disse  Anfald  sig  dog,  indtil  Døden  ind- 
traf KL  3,  52  Min.,  umiddelbart  efter  en  stærk  Oplsthotonus. 

Ogsaa  i  dette  Tilfælde  synes  Antagonismen  mellem  Ka- 
labar  og  Strychnin,  der  ellers  pleier  at  virke  næsten  øie- 
bllkkelig, at  have  forsinket  Strychninvirkningen,  der  først 
indtraadte  11  Minuter  efter  Injektionen. 

Af  disse  Forsøg  udleder  W.,  at  Strychninvirkningen,  naar 
den  en  Gang  har  faaet  Overhaand,  ikke  let,  ja  maaske  slet 
ikke  mere  kan  beherskes  ved  Ealabarpræparater,  selv  om 
disse  anvendes  gjentagne  Gange.  Han  opstiller  derfor  den 
therapeutiske  Regel:  at  vi  ved  Behandling  af  Stivkrampe  med 
Kalabar  aldrig  maa  tillade,  at  dennes  Virkning  svækkes,  selv 
ikke  engang,  naar  de  tetaniske  Kramper  synes  ganske  be- 
seirede;  thi  et  Tilbagefald  kan  gjere  det  vanskeligt,  ja  umu- 
ligt, atter  at  gjenvinde  Kalabarvirkningen.  At  anvende  Kurare 
ved  Stivkrampe  holder  Forf.  paa  Grund  af  den  frygtelige  Hur- 


^92 

lighed,  hvormed  Yirkoiogen  indtrsder,  og  paa  Grund  af  Præ- 
paraternes Usikkerhed,  for  utilraadeligt. 

Til  Slutning  meddeler  W.  følgende  to  Tilfælde  af  trau- 
matisk Tetanus,  hvilke  han  har  behandlet  med  Kalabarbønnen. 

t.  En  llaarfg  Pige,  som  ved  et  Stød  havde  knust  den  eneTaa,  fik 
kort  Tid  efter  tetaoiske  Tilfælde  af  den  alvorligste  Art,  og  ved  Indlæggelsen 
i  Hospitalet  var  der  allerede  to  Gange  foretaget  Ghloroformlndaandin- 
ger.  Hun  flk  nu  hver  halve  Time  Vs  Gran  af  KalabareitrakteU  Efter  to 
Indgifter  laa  hun  paa  Ryggen  i  halv  fcomatøs  Tilstand,  fuldkommen  slappet, 
med  aaben  Mund  og  let  forsnevrede  Pupiller.  Aandedrættet  var  roligt, 
regelmæssigt,  Pulsen  temmelig  hurtig  og  fuld.  —  1 2 Vs  Time  ophørtes  der 
nu  med  Kalabarpræparatet,  hvorpaa  Pupillen^udvidedes.  Da  Kramperne 
atter  vendte  tilbage  ved  Berørelse,  fik  PaUenten  hele  Natten  igjennem  6 
Draaber  Kalabartinktur  hver  Time,  hvorefter  der  næste  Dag  var  indtraadt 
betydelig  Bedring  i  hendes  Tilstand.  Henimod  Aften  flk  hun  dog  atter 
et  Tilbagefald  og  syntes  Dagen  efter  at  være  ligesaa  slet  som  tidligere. 
Der  blev  nu  ordineret  Va  Gran  Kalabarextrakt  i  Piller  hver  Time;  men 
ved  en  Feillagelse  flk  Pt.  9  Gange  efter  hverandre  1  Gran.  Herefter 
indtraadte  Slappelse  af  alle  Muskler  undtagen  Rygmusklerne,  som  endnu 
vare  stærkt  sammentrkne,  Pupillerne  forsnevredes,  Hjertet  arbeidede  vold- 
somt, Ansigtet  var  blegt,  Ølnene  vidt  opspilede,  Aandedrættet  foregik 
stødvis  og  rallende  af  Slimansamling  i  Struben.  Ved  Hjælp  af  IncitanUa 
og  Belladonna  blev  Aandedrættet  dog  snart  friere  og  Pupillerne  udvide- 
des. Nogle  Timer  senere  optraadte  ved  Berørelse  endnu  engang  svage 
Kramper.  I  Løbet  af  de  næste  14  Dage,  i  hvilken  Tid  Brugen  af  Kala- 
barpræparater  uafladelig  blev  fortsat,  optraadte  vel  enkelte  tetaniske  Til- 
fælde, men  aldrig  saa  heftige  som  tidligere,  og  under  endnu  14  Dages 
Anvendelse  af  Kalabartinktur  i  smaa  Indgifter  helbrededes  Patienten  fuld- 
stændig. 

2.  En  ISaarig  Dreng  flk,  efterat  han  nogle  Uger  iforvelen  havde 
knust  en  Finger,  heftige  tetaniske  Tilfælde  med  Opisthotooos.  Der  or- 
dineredes KalabarUnktur  gtt  v  hveranden  Time,  og  efter  hver  Indgift 
viste  der  sig  gunstig  Virkning,  idet  Musklerne  slappedes  og  Tilbøielig- 
heden  til  Kramper  ved  Berørelse  aftog.  Efter  tre  Dages  Forløb  var  Pa- 
tienten istand  til  at  sidde  opreist  i  Sengen,  og  i  mindre  end  en  Uge  var 
han  fuldkommen  rask. 

Den  Tid,  der  bengaar,  før  Kalabarbønnen  yttrer  ein 
Virkning  paa  Organiemen ,  afhænger  af  Indgiftens  Størrelse : 
jo  større,  desto  hurtigere  Virkning.  Efter  smaa  Indgifter,  saa- 
ledes  5  Draaber  af  Tinkturen,  indtræder  Virkningen  efter  20 
Minuters  Forløb  og  vedvarer  omtr.  Vs  Time.    Af  denne  Grund 


293 

maa,   hvor   en   længere   Kalabarvirkning   synes   nødvendig^ 
Midlet  gjentages  hver  40  Minuter. 

Indtræder  Kalabarforgiftning,  da  maa  fremfor  Alt  Mund 
og  Svælg  benries  for  ansamlet  Slim  og  kunstig  Respiration 
Indledes  ved  hensigtsmæssige  Armbevægelser  og  Kompres- 
sioner af  Brystkassen;  maaske  vil  ogsaa  Faradisation  af  N. 
phrenicus  og  Sinapismer  paa  Ryggen  virke  heldigt.  Saasnart 
Synkning  er  mulig,  maa  der  anvendes  Stimulantia. 

Disse  Angivelser  stemme  ret  godt,  om'^end  ikke  ganske 
nøiagtigt,  med  de  Iagttagelser,  der  i  den  sidste  Tid  ere 
gjorte  af  forskjellige  andre  Forfattere.  Laschkewich 
(Yirch.  Arch.  XXXV.  S.  291)  paastaar  saaledes,  at 
Hjertevirksomheden  svækkes  førend  Aandedrættet,  medens 
Bauer  (Centralbl.  d.  med.  Wissensch.  1866  Nr.  37)  rigtig- 
nok holder  paa,  at  Døden  altid  indtræder  ved  Stilstand  af 
Aandedrættet  i  Odaandingsphaseo.  Men  denne  Menings- 
forskjel  udjævnes  netop  ved  W.'s  ovenfor  nævnte  Forklaring, 
der  viser,  at  Hjertet,  naar  det  efter  større  Indgift  af  Giften 
ophører  at  slaa,  før  Aandedrættet  standser,  da  har  det  dog 
endnu  Ikke  tabt  Evnen  til  Sammentrækning,  der  kun  hindres  ved 
den  stærke  Udspiling.  —  Rimeligvis  har  nu  L.  i  sine  Forsøg 
anvendt  stærkere  Indgift  end  B.,  hvilken  Formodning  blandt 
Andet  bestyrkes  derved,  at  denne  konstant  saa  Indtrædelse 
af  Tetanus  i  Tyndtarmen,  hidrørende  fra  Indvirkningen  paa 
selve  Tarmens  Muskler  eller  paa  Ganglierne  i  dens  Væg, 
medens  Laschkewich  bestandig  fandt  Tarmen  lammet. 
£n  saadan  Virlening,  inciterende  i  mindre,  lammende  i  større 
Indgift,  er  ingenlunde  ualmindelig  for  de  stærkt  virkende 
Stoffer.  L.  forlægger  ligesom  W.  den  vitale  Læsion  alene 
til  Rygmarven;  thi:  1)  de  periphere  Nerver  beholde  deres 
Irritabilitet,  2)  Ophævelse  af  Forbindelsen  med  Hjernen  (De- 
kapitation)  forandrer  ikke  Porgiftningsbilledet ,  3)  Tilbøielig- 
heden  til  Reflexvirkninger  taber  sig  og  forsvinder  omsider 
ganske.  Ogsaa  han  bekræfter,  at  Strychnin  under  en  Ka- 
labarforgiftning kun  bevirker  en  ringere  Grad  af  Tetanus. 
Dette  antagonistiske  Forhold  mellem  Strychnin  og  Kalabar 
tiltrædes  kun  med  Modifikation  af  en  tredie  Forfatter,  Am. 
Vée  (Journ.  d.  Pharm.  åt  de  Ch.  4  Serie  L  70  —  Canst. 
Jahresber.  1866  V.  S.  26  og  1867  \.  S.  338),  der  i  Forening 
med  Le  ven  opdagede  det  i  Kalabarbønnen  formentlig  virk- 
somme Alkaloid,  Eserin.  Han  mener  vel,  at  det  ved  Strych- 
nin fremkaldte  Forgiftningsbillede  kan  forandres  en  Del  ved 
Anvendelsen  af  Kalabar;  men  Døden  skal  derved  aldrig  kunne 
afvendes.    Selv  overmaade  ringe  Mængder  af  Eserinet  (1  Del 


294 

til  flere  tusinde  Dele)  er  istand  til  at  frembringe  tydelig  Pu-- 
pilforsnevring  ved  lokal  Anvendelse,  hvilket  derimod  ikke 
«ker  ved  Forgiftningen.  Eserinet  krystalliserer  i  tynde  rhom- 
biske Blade  og  er  let  opløseligt  i  Alkohol  ogÆther,  temme- 
lig tungt  opløseligt  i  Vand. 

Som  et  Supplement  til  disse  Meddelelser  meddeles  ne- 
denfor med  Hr.  Overlæge  Ravns  velvillige  Tilladelse  et  Til- 
fælde af  rheumatisk  Stivkrampe,  som  er  blevet  behandlet  paa 
Kommunehospitalet  med  Ealabartinktur.  Sygehistorien  lyder 
i  Korthed  saaledes: 

En  22aarig  Tjenestekarl  fra  Amager  |indkom  d.  4de  Joni  1867  paa 
Hospitalet.  Haos  Sygdom  begyndte  4  Dage  forud  med  Vanskelighed 
\ed  at  bevæge  Underkæben  nnder  Tygningen  samt  med  stadig  tiltagende 
Spænding  og  Stramning,  der  begyndte  i  Nakkemusklerne  og  efterhaanden 
udbredte  sig  Ui  Ryggen;  naar  Bevægelse  forsøgtes,  optraadte  mere  klo- 
niske  Kramper  med  stærk  Opisthotonus.    Ved  Indlæggelsen  fik  han  strax 

Varmt  Bad, 
hvorefter  stærk  Sved  med  kortvarig  Lindring;  men  herefter  tiltog  Kon- 
traktionen af  de  nævnte  Muskelgrupper  mere  og  mere,  og  Tandrækkerne 
kunde  kun  fjernes  nogle  faa  Linier  fra  hinanden.  Flydende  Tltig  kunde 
han  endnu  synke;  han  tørstede  stærkt  og  manglede  allerede  i  flere  Dage 
Aabning.  I  de  følgende  Dage  fik  han  gjentagne  Gange  Afføringsmidler 
og  Klysma,  hvorved  der  navnlig  afgik  en  stor  Mængde  Vand,  hvilket  syn- 
tes at  lette  ham  Noget,  samt 

Inject  morphli  aceticl  gr.  V«  trlhor., 
iler  kun  syntes  at  skaffe  ham  kortvarig  Lindring,  og  med  hvilke  der  en 
kort  Tid  maatte  ophøres,   da  de  bevirkede  heftige  Opkastninger.    Lige- 
ledes fik  Patienten  et  Par  Gange 

Baln.  tepid.  (30°)  per  horam, 
men  da  den  krummede  Stilling  i  Badekarret  generede  ham  og  selve  Ba- 
det kun  fremkaldte  momentan  Lindring,  ophørtes  hermed.  1  disse  to 
Dage  vare  Kontraktionerne  tiltagne  en  Del  i  Styrke  og  havde  udbredt 
sig  til  Brystets,  Underlivets  og  tildels  Underextremiteternes  Muskulatur, 
ligesom  Synkningen  var  bleven  noget  besværlig  og  den  spontane  Urin- 
udtømmelse  hindret.  Stærkere  Trækninger  indtraadte  af  og  til,  og  under 
disse  kneb  ogsaa  Ølelaagene  sig  sammen  og  Pandehuden  rynkedes. 

D.  7de,  paa  3dle  Dag  efter  Indlæggelsen,  ordineredes 

Tr.  fabæ  calabarlae  gtt.  v  hver  V«  Time. 
Kl.  10  om  Aftenen  syntes  Kramperne  at  indfinde  sig  lidt  sjeldnere,  men 
ellers  ingen  kjendelig  Virkning  af  Tinkturen.  Hele  Natten  igjennem  ga- 
Tes  SDraaber  hver  Vi  Time;  men  ikkedestomindre  havde  han  et  yderat 
heftigt  Anfald,  der  varede  en  hel  Time,  og  Stivheden,  der  nu  bemærkedes 
langs  Laarets  Bagflade  indtU  Knæet,  havde  ingenlunde  tabt  i  Styrke. 

Han  vedblev  nu  1  Løbet  af  de  næste  10  Dage  at  stige  med  Kalabar- 
tinkturon  til  15,  20,  30,  35  o.  s.  v.  indtil  60  Draaber  hver  halve  Time. 
I  al  denne  Tid  vedbleve  Stivheden  og  Kramperne  med  vexlende  Hyppighed 
og  Styrke.  D.  8de ,  efterat  Patienten  havde  brugt  Jviij  Jv  af  Kala- 
bartlnkturen ,  —  i  den  sidste  Tid  gjennemsnitllg  12  —  1600  Draaber  i 
Døgnet,  —  uden  nogen  synlig  Virkning,  ophørtes  med  dette  Middel. 

VI  skulle  endnu  kun  tilføle,  at  under  en  Behandling,  der  kun  gik 
ud  paa  at  holde.  Punktionerne  i  Orden,  afloge  Kramperne  1  Løbet  af  14 


295 


Dage  til  3  Uger,  og  da  Stivheden  nu  ogsaa  lidt  efter  lidt  tabte  sig,  kande 
Patienten,  der  i  den  sidste  Tid  atter  bragte  nogle  varme  Bade,  udskrives 
aom  helbredet  d.  3die  August,  2  Maaneder  efter  Indlæggelsen  paa  Ho- 
spitalet. 

At  Kalabaren  i  dette  Tilfælde  ikke  viste  nogen  gavnlig 
Virkning,  er  klart,  ja  den  var  endog  ganske  uden  nogen- 
somhelst  for  Iagttagelse  tilgængelig  Virkning  paa  Organis- 
men. Dette  kan  —  ligeoverfor  de  fra  mange  Sider  bekræftede 
Udtalelser  om  Ealabarens  stærke  Virkninger  —  aabenbart  kun 
skyldes  selve  Kalabarpræparatet,  da  del  synes  urimeligt,  at 
den  rheumatiske  Tetanus  skulde  fremkalde  en  særegen 
Immunitet  mod  Ralabarvirkningen.  Da  Præparatet  med  Om- 
hyggelighed er  tilberedt  paa  et  af  Stadens  større  Apotheker 
ved  Digestion  af  1  Del  tilsyneladende  gode  og  ufordærvede 
Kalabarbønner  med  5  Dele  Spirit.  vini  rectificatissimus,  synes 
Sagen  endnu  mere  dunkel. 


Om  Ret  fir  Læ^er,  Dyrlæger,  Apothekere,  Tandl»ger 

og  Jordenødre,  der  ere  eiaMiierede  i  et  af  de  aer- 

diske  Riger,  til  at  praktisere  i  de  aadre. 


Som  bekjendt  er  Indførelsen  af  en  ny  Pharmakopoe  det 
eneste  Lægevidenskaben  vedkommende  Spørgsmaal,  som 
hidtil  er  blevet  bragt  under  Forhandling  mellem  de  tre  nor- 
diske Rigers  Regeringer,  og  hvorom  man  er  kommen  til  en 
tilfredsstillende  Enighed,  idel  der  er  taget  Beslutning  om, 
at  alle  de  tre  Rigers  Pharmakopoeer  skulle  affattes  efter 
samme  Grundsætninger  og*  saavidt  Landenes  Eiendomme- 
llgheder  tillade  det,  være  overensstemmende,  —  en  Beslut- 
ning, der  sandsynligvis  vil  komme  til  Udførelse  i  en  nær 
Fremtid. 

Det  vilde  upaatvivlellg  være  heldigt,  om  man  fra  denne 
første  Begyndelse  med  et  Anliggende,  der  vel  har  sin  store 
Betydning,  men  dog  ikke  er  af  indgribende  Vigtigbed,  kunde 
faa  Regeringerne  til  at  gaa  videre  og  tage  Beslutninger  om 
Fællesskab  i  andre  og  mere  betydningsfulde  lægevidenskabe- 
lige Anliggender. 

De  nuværende  politiske  Forhold  ere  i  saa  Henseende 
maaske  ikke  ganske  heldige,  og  navnlig  er  Stemningen  hos 
et  stort  politisk  Parti  i  Sverig  neppe  meget  gunstig  for  Til- 
nærmelser af  denne  Art  til  Danmark.     Deraf  kan  man  vel 


296 

forklare  sig,  at  et  af  Rigets  (Srerigs)  Stænder  ifjor  indgivet 
Andragende  til  Kongen  kun  gaar  ud  paa,  at  der  maa  blive 
gjort  Foranstaltninger  til,  at  de  i  Norge  (men  ikke  de  i 
Danmark)  examinerede  Læger,  Dyrlæger,  Åpothekere,  Tand- 
læger, Feltskærere  og  Jordemødre  maa  faa  llettighed  til  at  udøve 
deres  Fagvirksomhed  ogsaa  i  Sverig,  saafremt  der  bliver  gi- 
vet svenske  Undersaatter  samme  Ret  i  Norge,  og  saafremt 
EuDdskabsprøverne  i  begge  Riger  ere  og  vedblive  at  være 
væsenlig  ensartede.  Det  svenske  Sundhedskollegium  er  i 
denne  Anledning  blevet  raadspurgt  og  har  til  Regeringen 
indsendt  en  udførlig  Betænkning,  som  er  indført  i  August- 
heftet af  «Bygiea»  1867,  og  som  gaar  ud  paa  at  foreslaa  : 
at,  saafremt  de  i  Stændernes  Andragende  nævnte  Betingelser 
ere  tilstede,  saa  1)  bør  norske  Undersaatter,  som  i  Norge 
have  bestaaet  medicinsk  Examen,  have  Ret  til  at  udøve 
Lægekunsten  i  Sverig,  saasnart  de  paa  rette  Maade  have 
legitimeret  sig  for  SundhedskolIegieC;  2)  bør  norske  Under- 
saatter, som  i  Norge  have  bestaaet  pharmaceutisk  Med- 
bjælperexamen,  kunne  antages  til  at  gjøre  Tjeneste  paa 
svenske  Apotheker  i  3  Maaneder  paa  Prøve,  saasnart  de 
have  legitimeret  sig  tilbørlig  for  Sundhedskollegiet,  ligesom 
de,  naar  Tjenesten  paa  Prøve  af  Kollegiet  anses  for  tilfreds-- 
stiilende,  fremdeles  bør  være  berettigede  til  at  tage  Tjeneste 
paa  svenske  Apotheker;  3)  bør  norske  Undersaatter,  som 
have  bestaaet  pharmaceutisk  Examen,  for  at  kunne 
tjene  som  Medhjælpere  eller  Provisorer  paa  svenske  Apo- 
theker godtgjøre,  at  de  besidde  Indsigt  i  de  Love  og  Anord- 
ninger, som  angaa  Pharmaciens  Udøvelse  i  Sverig,  idet  de 
desangaaende  skulle  underkaste  sig  en  Overhøring  af  Exa- 
minatorerne  ved  Apothekerexamen,  ved  hvilken  et  af  Sund- 
hedskollegiets  Medlemmer  skal  være  tilstede;  4)  bør  den  i 
Norge  bestaaende  TandlægeeiTamen  give  Ret  til  ogsaa 
at  virke  som  Tandlæge  i  Sverig,  saafremt  Vedkommende  tO- 
strækkelig  legitimere  sig  for  Sundhedskollegiet:  5)  bør  samme 
Ret  tilstaas  norske  Undersaatter,  der  i  Sverige)  have  bestaaet 
Veterinærexamen,  og  6)  bør  norske  Jordemødre  ogsaa 
kunne  praktisere  i  Sverig,  saafremt  de  baade  kunne  legiti- 
mere sig  tilstrækkelig  og  ved  Overhøring  af  en  svensk  Jorde- 


■)  I  MotlTerlDgen  omtales  det,  at,  da  Norge  ikke  har  nogen  Veterinær- 
skole, faa  de  norske  Dyrlæger  deres  Undervisning  og  tage  Eiamen 
i  Sverig  eller  Danmark.  I  ferste  Tilfælde  ser  man  ingen  Forhin- 
dring for  at  give  de  vedleommende  norske  Undersaatter  Ret  til  at 
praktisere;  men  en  i  «Dånoitrk  eller  andensteds  i  Udlandet*  eiami- 
neret  Nordmand  bør  ikke  anerkjendes,  saaiænge  dette  ikke  er  ind- 
rømmet for  svenske  Undersaatters  Vedkommende. 


a«7 


moderlsrer  vise  8ig  i  Besiddelse  af  tilstrækkeligt  Kjendskab 
tii  det  svenske  Jordemoderreglement  og  have  aflagt  den  for 
svenske  Jordemødre  foreskrevne  Ed.  Da  der  i  Norge  ikke 
gives  « Feltskærere*,  vil  der  for  disses  Vedkommende  ikke 
blive  Tale  om  nogen  Gjensidighed. 

Sagen  vil  rimeligvis  ikke  finde  sin  endelige  Afgjørelse  i 
den  nærmeste  Tid,  ialfald  ikke,  naar  man  skal  slutte  fra  den 
Hurtigbed,  hvormed  den  hidtil  er  fremmet ;  thi  medens  Stæn- 
dernes Andragende  er  dateret  12te  Juni  1866  og  Regerin- 
gens Skrivelse  til  Sundbedskollegiet  Ilte  Oktober  s.  A.,  er 
Kollegiets  Betænkning  først  afgiven  1ste  August  d.  A.  Man 
kan  altsaa  vente,  at  det  endnu  vil  være  tidsnok  paa  det 
rimeligvis  i  1868  forestaaende  skandinaviske  Naturforsker- 
møde at  faa  stillet  et  Forslag  i  samme  Retning  som  Stæn- 
dernes, men  med  den  Forgkjel,  at  alle  3  Riger  deri  stilles 
lige,  og  ved  Mødet  vil  der  vel  neppe  savnes  indflydelsesrige 
Medlemmer,  som  ville  gjøre  sig  til  Talsmænd  for  et  saadant 
Forslag.  Den  Undervisning,  som  meddeles,  og  de  Kund- 
skabsprøver,  som  aflægges,  ere  jo  nu  saa  temmelig  ensar- 
tede i  Danmark  og  de  to  andre  nordiske  Riger,  og  fra  denne 
Side  vilde  der  altsaa  neppe  være  Noget  til  Binder  for  For- 
slagets Gjennemførelse.  Da  Sagen  aldeles  ikke  bar  med 
Politik  at  gjøre,  vilde  der  heller  ikke  herfra  kunne  hentes 
fornuftige  Modgrnnde,  og  naar  der  nu  dertil  kunde  komme 
bifaldende  Odtaletser  fra  en  saadan  større  Forsamling  som 
de  skandinaviske  Lægers  og  Naturforskeres,  *-  Udtalelser, 
som  altid  ville  have  en  vis  Vægt,  —  saa  kunde  man  vist 
formode,  at  der  vilde  være  ret  god  Udsigt  til  at  føre  Sagen 
igjennem. 


Nye  Bøger. 

J.Bentsen:  Om  Renlighedens  Nytte  og  Betyd- 
ning for  Befolkningens  Sundhed  og  Velvære.  Et 
af  den  almindelige  danske  Lægeforening  belønnet  Prisskrift. 
Kbhvn.  1867.     55  S.     (Reitzel). 

Ugeskriftets  Læsere  ville  kjende  den  Bedømmelse,  som 
blev  denne  lille  Afhandling  til  Del  af  det  af  den  alm.  danske 
Lægeforsamling  1865  nedsatte  Udvalg  (Følgebl.  til  Nr.  17  af 
nærv.  Bind,  S.  2  JBf.),  og  enhver  sagkyndig  Læser  vil  vistnok 
i  alt  Væsenligt  tiltræde  de  i  Bedømmelsen  udtalte  Bemærk- 
ninger :  at  Forf.  lægger  for  Dagen,  at  han  med  Iver  og  Flid 


298 

studerer  den  offenlige  og  private  Sundbedspleie,  men  at 
bans  grundige  Kundskaber  bist  og  ber  have  forledet  ham 
til  at  medtage  mere,  end  der  egenlig  hører  hjemme  i  el 
Arbeide,  der  er  bestemt  til  at  læses  af  Folkets  store  Masse. 
Uagtet  Afhandlingen  ogsaa  i  formel  Henseende  lader  Ct  og 
Andet  tilbage  at  ønske,  idet  den  paa  sine  Steder  ikke  vil 
være  ganske  let  at  forstaa  for  den  simple  Mand  og  paa  an- 
dre Steder  har  en  mere  eller  mindre  uheldig  Sprogform, 
saa  maa  man  dog  betragte  den  som  et  heldigt  Hjælpemiddel 
i  den  offenlige  og  private  Sundhedspleies  Tjeneste  her  i 
Landet,  og  man  kan  ikke  noksom  opfordre  alle  dem,  hven» 
Leilighed  gives ,  til  at  bidrage  til  at  skaffe  den  Indgang  og 
vid  Ddbredeise  i  de  Eredse,  hvorfor  den  er  bestemt. 

Af  grovere  Feil  har  Anm.  kun  fundet  en  enkelt:  S.  29, 
hvor  Forf.  omtaler  Klobs  og  Thomés  Undersøgelser  af 
Tarmindholdet  hos  Cholerasyge,  siger  han,  at  der  i  disses 
Udtømmelser  er  forefundet  mikroskopiske  ijreformer,  me- 
dens det  i  Virkeligheden  er  Pkitøformer  (Skimmelsvampe), 
som  de  nævnte  Undersøgere  ville  have  paavist.  Saadanne 
Feil  ere  meget  uheldige  i  et  Skrift  af  denne  Art;  de  give 
den  gode  Sags  Modstandere  farlige  Vaaben  i  Hænde. 


Lærebog  i  descriptiv  Anatomis.  Udarbeidet 
efter  «Traité  d*Anatomie  déscriptive  par  Cru- 
v.eilhier»  af  J.  Lie.  8  Hefte.  Christiania  1867.  (Johaa 
Dahl). 

Efter  en  fra  Forlæggeren  meddelt  Oplysning  hidrører 
den  Langsomhed,  hvormed  Værket  hidtil  er  udkommet,  fra 
Oversætterens  Fraværelse  fra  Christiania  i  Embedsforretninger. 


Udtog  af  KjøbeBhams  Hortalitotstobel 
for  August  1867. 

(Meddelt  af  SUdslægeti). 

1  August  1867  har  Dødsfaldenes  Antal  været  290,  nemlig 
146  afMdk.  og  144  af  Kvk.    De  vigtigste  Dødsaarsager  vare: 

Rafn  iMftllai 

ODder  1  lir.  1-5  Aar.  5-13  Aar.  IcDd.    KTJider.    '^'^ 

Typhus »  »  ,  I  2         a 

Skarlagensfeber  .  .  .  .     «         2  2  •  »         4 


299 


km 
OBder  i 

Kopper  

Mæslinger 

Kighoste 

Rlieumatisk  Feber.  .  . 

Barselfeber 

Rosen 

Koldfeber 

Halsbetændelse  (herun- 
der Diphtherilis)    .  . 

Strubebetændelse  (her- 
under Kroup)  .... 

Blodgang 

Choierine 5 

Diarrhoe 12 

Skørbug 

Lungebetændelse    .  .  . 

Underlivsbetændelse  .  . 

Hjernebetændelse  .  .  . 

Eklampsi  (Krampe)    .  .  1 

Tæring  (herunder  Atro- 
phia  infant.) 2 

Kirtelsyge 

Lungesvindsot 

Kræft 

Apoplexi 

Organisk  Hjertesygdom 

Mb.  Brightii 

Drankergalsi^ab    .... 

Selvmord 

Anden  voldsom  Død    . 

Pludselig  Død  uden  be- 
kjendt  Åarsag ....    2 

Død  udenLægebebandl.    9 

Dødfødte » 

Alderdomssvaghed ...     » 


nellen 
1-SAar.S-iSiar. 


Iiend.  Im 


iO 
1 


t6 
3 
2 
2 

o 

5 
2 
6 


ler. 


16 
5 
4 
8 
1 


hh. 


4 
2 


2 
I 
6- 

la 
1 

18 
3 

Ib 
18 

26 
1 

38 
9 
6 

11 
1 
o 
2 
7 

6 

9 

17 

6 


UtlMBTBclte.  D.  4de  Oktober  er  det  tilladt  Hofmedikos,  Etatsraad' 
C.  T.  E.  Schou,  at  anlægge  og  bære  den  ham  af  Ha.  Haj.  Hellenernes^ 
Konge  tildelte  Dekoration  som  Offlcer  af  den  græake  Frelaerena  Orden. 


PUUMrien. 

auistik. 


Møde  Tiradag  d.  22de  Oktober  Kl.  7  (Vincent).     Ka- 


300 


Ifølge  Meddelelse  fira  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  9de  Oktober  til  Tirsd.  d.  i  5de  Oktober  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  AU  475  SyfdomstiU 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  381,  nemlig: 

Bdni  fra 


Uf. 

Frt. 

15-S. 

S.{     uderl 

iw.  8iaM. 

Brystkatarrh  .... 

37 

41 

80 

6            1 

1        11a 

Lungebetændelse    .    . 

4 

5 

• 

S 

12 

Halsbetændelse  .    .    . 

14 

16 

8 

1 

39 

Faaresyge      .... 

1 

1 

7 

2            1 

1           12 

Kighoste 

II 

I) 

2 

11           i 

1          15 

Rheumatisk  Feber.    . 

8 

3 

1 

12 

Knuderosen  .... 

1 

1 

1 

3 

Ansigtsrosen.     .     .    . 

5 

6 

3 

U 

Mæslinger     .... 

n 

1 

1 

■                      c 

2 

Kopper 

» 

• 

« 

•                        • 

Skaalkopper  .... 

M 

II 

n 

3 

3 

Skarlaf^ensfeber .     .     . 

2 

• 

12 

3 

1           18 

Koldfeber 

1 

1 

1 

1 

4 

Gastrisk  og  typhoid  Feb. 

19 

20 

11 

4 

54 

Blodgang 

2 

n 

N 

» 

2 

Diarrhoe 

12 

13 

14 

9            1 

1           49 

Gholerine 

1 

8 

3 

2 

14 

Strubehoste  .... 

n 

n 

• 

2 

2 

Diphtheritis  .... 

1 

3 

2 

1 

7 

Barselfeber   .... 

n 

3 

» 

.            1 

3 

Skørbug 

II 

» 

1 

M                          1 

1 

108  122     97       48 


6 


381 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Vesterbrogade,  Nørrebrogade  og  Nørregade;  relaUvt  1  Forhold 
til  Folkemængden  derimod  i:  Frederiksholmskanal  (1,90  pGt),  Nørrebro- 
gade (0,80)  og  Vimmelskaftet  (0,79). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
Y&r  stærkest  repræsenteret  i:  Vesterbrogade,  Nørrebrogade  og Parrergade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  3,  rheumatisk  Feber  1,  Ansigtsrosen  1, 
gastrisk-typhold  Feber  2  og  Blodgang  t;  samt  desuden:  Gonorrhoe  5, 
veneriske  Saar  1,  konst.  Syphilis  2  og  Fnat  3  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  83,  veneriske  Saar  13,  konstitu- 
tionel Syphilis  10,  Fnat  15,  blenorrh.  Øiebetændelse  5,  Zona  3,  Urti- 
caria  2  og  Stomatitis  2  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  107  Læger. 


c.  A.  Rellzelf  ForUf.    Bianco  Lmos  Boftrykkerl  ved  F.  S.  Habl«. 


Ugeskrift  for  Læger. 

8*«  Række  IV.  Nr.  20. 21. 


Redigeret  af  Dr.  t.  Trier. 

tSHSaS^SSSSSSIBSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSS^^ 

Indhold:  f  il k.  Li  i  ge :  Bidnf  til  Uni  •■  IjdflM  i  te  sTU|n  LiTBote.  la je:  Ælhcr  tg 
CUtrtfent  Z  ile skj:  Sfliadariii,  ttdTriik  Alkaloid.  Ckalara.  Hje  Bigcr.  Be 
epidmiska  Sjgeliiter.  BelyaidtgjfnlMr.  latkumcai.  Dgailigi  ayidaaiikf  SjgiJMBM 
i  IjtbaikaTi. 


Bidrag  til  Imrtm  øm  LydeBe  i  den  svangre  linioder« 

Efter  Dr.  Wilh.  Lange  (Monatsachr.  f.  Gebkde.,  B.  XXIX.  S.  176—198, 

1867). 


Da  AuskttltatiODea  af  den  svaDgre  Livmoder  er  af  saa  stor 
BetydDing  baade  med  Hensyn  lil  Belve  Diagnosen  af  Svan- 
gerskabet og  med  Hensyn  til  Fødslen ,  under  hvillLen  den 
ofte  gjør  Udslaget  for  Lægens  Behandling  af  det  enkelte  Til- 
fælde, vil  det  neppe  være  uden  Interesse  efter  Dr.  Wilh. 
Lange  at  gjennemgaa  de  3  forskjeliige  Lyd,  der  ere  at 
høre  i  den  svangre  Livmoder,  nemlig  Uterinlyden,  Fosterets 
Hjertelyd  og  Navlesnorslyden,  saavel  bvad  deres  praktiske  Be- 
tydning som  deres  Oprindelse  angaar. 

Uterinlyden.  Det  er  tilstrækkeligt  bekjendt,  hvilken  uhyre 
Udvidelse  Karrene  i  Livmoderen  undergaa  under  Svangerskabet, 
og  det  ikke  alene  Pulsaarerne  og  Blodaarerne,  men  ogsaa 
Haarkarrene,  saaat  disse  egenlig  ophøre  atbestaa  som  saadanne 
og  som  Følge  deraf  de  meget  udvidede  Pulsaarer  ligesom  umid- 

34ie  H«kke  4de  Bind. 


302 

delbart  staa  i  Forbindelse  med  de  endnu  mere  udvidede 
Blodaarer.  Paa  Grund  af  denne  deres  Udvidelse  maa  Karrene 
i  den  svangre  Livmoder  ganske  særdeles  egne  sig  til  at  blive 
Sædet  for  Lyd,  étr  hidrøre  Blodstrømningen.  Der  er  derfor 
den  største  Sandsynlighed  for,  at  D ubois* s  Theori  om 
Uterinlydens  Oprindelse  er  rigtig,  om  den  end  ikke  positivt 
lader  sig  bevise;  han  mener  nemlig,  at  Lyden  opstaar  ved 
den  stødvise,  umiddelbare  Indstrømning  af  Blodet  fra  Puls- 
aarerne  ind  i  den  jævne  Biodstrømning,  som  foregaar  i  Blod- 
aarerne,  at  disse  aitsaa  paa  Grund  af  den  usædvanlige  Ud- 
videlse af  Haarkarrene  kunne  blive  Sædet  for  en  rbythmisk 
Lyd  paa  samme  Maade  som  ved  den  saakaldte  Varix  aneu- 
rismaticus.  Mange  antage  imidlertid,  at  Lyden  dannes  i  den 
svangre  Livmoders  Pulsaarer,  fordi  her  flere  Forhold  ere  til- 
stede, som.  kunne  egne  sig  til  Frembringelsen  af  en  Lyd, 
saaledes  f.  Ex.  de  mangfoldige  indbyrdes  Anastomoser  under 
tildels  meget  spidse  Vinkler,  ulige  Vidde  af  et  og  samme 
Kar. 

Det  er  ingenlunde  sjeldent,  at  man,  naar  man  gjen- 
nem  ea  Kvindes  Underliv  hører  en  blæsende  eller  susende 
Lyd,  der  er  sammensat  af  en  Bække  rhythmiske,  med 
Pulsen  synchroniske  Slag,  uden  videre  erklærer  den  for 
en  Uterinlyd,  aitsaa  for  en  Lyd,  som  virkelig  dannes 
i  Livmoderens  Kar,  uden  at  bryde  sig  om,  hvorvidt  to  i 
praktisk  Uenseende  høist  vigtige  Betingelser  ere  tilstede, 
nemlig  om  den  omtalte  Lyd  udelukkende  hidrører  fra  Liv- 
moderens Kar,  og  om  den  tillige  udelukkende  hidrører  fra 
en  svanger  Livmoders  Kar;  thi  først  da  bliver  det  den  Lyd, 
som  man  har  forbeholdt  Navnet  Uterinlyd. 

Man  kan  nemlig  ikke  saa  ganske  sjelden  hos  Ikke- 
Svangre  gjennem  Underlivet  høre  en  Karlyd,  der  baadej  i 
Henseende  til  Bhythmus  og  Beskaffenhed  er  ganske  Hg  Ute- 
rinlyden  og  i  disse  to  Henseender  ikke  til  at  skælne  fra  en 
saadan.  Lyden  har  da  sit  Sæde  enten  i  Aorta  abdominalis 
eller  i  Artt.  iliacæ  og  skyldes  en  stedlig  Forsnevring  af  disse 
Kars  Lysning  ved  forskjellige  tilstedeværende  sygelige  Til- 
stande,  hyppigst  da  en  sygelig   forstørret  Livmoder,   især 


1 


303 

med  interstitielle  Fibroider,  eller  store,  faste  Æggestoksvul« 
ster  eller  andre  store,  haarde  Svulster  i  Underlivet,  som 
hverken  staa  i  Forbindelse  med  Livmoderen  eller  Æggestok- 
kene. At  et  Tryk  paa  de  store  Pulsaarer  i  Underlivet  virke- 
lig kan  frembringe  en  saadan  rhythmisk',  blæsende  Lyd, 
har  Forfatteren  gjentagne  Gange  overbevist  sig  om  hos  ikke- 
svangre  Personer  med  meget  mager,  tynd  og  slap  Underlivs- 
væg;  han  lod  dem  indtage  Rygleiet  med  stærkt  mod  Under- 
livet optrukne  Laar  og  trængte  derpaa  med  Stethoskopet  fra 
venstre  Side  af  efterhaanden  ind  til  Aorta  abdominalis,  lod  da 
Stethoskopets  Tryk  stige,  indtil  han  ved  hins  Pulsation  følte 
et  Stød  mod  Øret  og  ved  hvert  Stød  hørte  en  stærk  blæ- 
sende Lyd,  som  ikke  var  til  at  høre,  naar  han  intet  Tryk 
anvendte  med  Stethoskopet. 

Naar  man  derfor  gjennem  en  Kvindes  Underliv  hører 
en  med  hendes  Puls  synchronisk  Lyd,  som  altsaa  hidrører 
fra  hendes  Karsystem,  da  gælder  det  om  —  for  at  kunne 
benytte  denne  Lyd  som  et  diagnostisk  Bjælpemiddel  til  Be- 
stemmelsen af  et  Svangerskabs  Tilstedeværelse  eller  Ikketil- 
stedeværelse  — ,  at  man  kan  afgjøre,  om  Lyden  virkelig  er 
en  uterin  eller  en  extrauterin  Lyd.  Om  den  bar  sit  Sæde  i 
Livmoderens  Biodaarer  eller  Pulsaarer,  er  i  praktisk  Hen- 
seende af  mindre  Betydning;  Hovedspørgsmaalet  dreier  sig  om, 
hvorvidt  den  virkelig  hidrører  fra  Livmoderens  Kar  overhovedet, 
og  det  er  et  Spørgsmaal,  som  heldigvis  lader  sig  afgjøre, 
da  Uterinlyden  besidder  visse  efterviselige  Eiendommelighe- 
der,  hvorved  den  adskiller  sig  fra  de. Lyd,  som  hidrøre  fra 
de  andre  Pulsaarer  i  Kvindens  Underliv. 

Medens  nemlig  Uterinlyden  kan  være  hørlig  paa  ethvert 
Punkt  af  Livmoderens  Omfang,  ja  selv  paa  Steder  af  Under- 
livet udenfor  delte,  hvilke  Steder  hverken  svare  til  Forløbet 
af  Aorta  eller  Art.  iliaca,  og  meget  hyppigt  kan  høres  over 
en  meget  stor  Udstrækning,  ere  de  extrauterine  Lyd,  som 
her  komme  i  Betragtning,  kun  at  høre  paa  visse  bestemte 
Steder,  nemlig  Aortalyden  kun  i  Legemets  Midtlinie,  Lyden 
iArtt.  iliacæ  kun  i  Lyskeegnene,  og  de  ere  tillige  indskræn- 
kede til  et  lille  Omfang.    Medens  endvidere  Uterinlyden  ikk& 


304 

sjelden  skifter  Plads  hos  en  og  samme  Person,  saaat  den 
ved  gjentagen  Undersøgelse  iagttages  snart  paa  et,  snart  paa 
et  andet  Sted,  høres  de  extrauterine  Lyd  stadig  ved  fornyet 
Undersøgelse  paa  et  og  samme  Sted.  Medens  fremdeles 
Uterinlyden,  naar  der  med  Stethoskopet  udøves  et  Tryk  paa 
Stedet,  hvor  den  børes,  og  Livmoderen  samtidig  flxeres, 
saaat  den  ikke  viger  tilside  for  Trykket,  bliver  svagere,  ja 
endog  ganske  kan  forsvinde,  efterhaanden  som  det  lydgivende 
Kars  Lysning,  det  være  sig  en  Blodaare  eller  Pulsaare,  ved 
Trykket  bliver  mere  eller  mindre  forsnevret  eller  ganske  ud- 
slettet, hvorved  Blodstrømningen  mere  eller  mindre  hæmmes 
eller  for  et  Øieblik  aldeles  standses,  forholde  de  extraute- 
rine Lyd  sig  anderledes  ligeoverfor  et  saadant  Tryk.  Kom- 
mer Lyden  fra  Aorta,  vil  den  slet  ikke  forandre  sig  ved  et 
med  Stethoskopet  udøvet  Tryk.  Bar  Lyden  sit  Sæde  i  en 
af  Artt.  iliacæ  og  altsaa  er  børlig  i  en  af  Lyskeegnene,  da 
kommer  det  an  paa,  i  hvilken  Retning  man  trykker  med 
Børerøret;  trykker  man  nemlig  fra  Siden  af  og  samtidig 
flxerer  den  forstørrede  Livmoder  eller  den  tilstedeværende 
Svulst,  saaat  den  ikke  viger  til  Side  for  Trykket,  saa  forbli- 
ver Lyden  uforandret,  medens  Lyden  kan  forsvinde,  naar 
man  undlader  at  flxere  Svulsten,  fordi  dennes  Tryk  paa  Puls- 
aaren  derved  vil  kunne  ophøre;  sætter  man  derimod  Stetho- 
skopet lodret  paa  Lyskeegnen  og  trykker  i  Retningen  forHra 
lige  bagtil  mod  det  Sted,  hvor  Artt.  iliacæ  ligge,  træder  Ly- 
den efterhaanden  stærkere  frem,  jo  mere  Underlivsvæggcn 
nærmes  mod  Pulsaaren.  Aldrig  er  det  lykkedes  Forfatteren 
selv  ved  det  stærkeste  Tryk,  Patienten  kunde  taale,  at  gjere 
Lyden  svagere,  endsige  at  faa  den  til  at  svinde,  og  dette 
kan  vist  anses  for  overhovedet  at  være  umuligt,  naar  man 
betænker,  hvor  dybt  Pulsaarerne  ligge,  og  hvor  særdeles 
vanskelig  en  Sammentrykning  af  saa  store  Pulsaare r  maa 
være.  Skulde  det  imidlertid  kunne  lykkes  at  sammentrykke 
Pulsaaren  saa  stærkt,  at  Lyden  forsvinder,  da  vil  Pulsationen 
i  den  tilsvarende  Art.  cruralis  standse,  medens  denne  ved- 
varer uforstyrret,  naar  man  ved  et  Tryk  bringer  den  uterine 
Lyd  til  at  ophøre,    saaat  man  altsaa  heri  i  det  enkelte  Til- 


305 

fælde  vil  have  et  godt  SkælDemærke  mellem  den  uterlne  og 
extrauterioe  Lyd ;  hvis  Aorta  abdominalis  i  et  sjeldent  Tilfælde 
skulde  lade  sig  fuldstændig  sammentrykke,  vil . Pulsationen 
naturligvis  standse  i  begge  Artt.  crurales.  —  Fremdeles  bør 
endnu  fremhæves  som  en  Adskillelse  mellem  de  to  Slags 
Lyd,  at  man  aldrig  ved  den  uterine  Lyd  modtager  gjennem 
Hørerøret  noget  Stød  mod  Øret,  hvad  der  derimod  altid  ind« 
træffer  ved  Aortalyden,  forudsat  at  der  paa  Pulsaaren  umid- 
delbart hviler  en  Svulst,  som  ikke  alene  modtager  det  med 
Pulsationen  forbundne  Stød,  men  ogsaa  er  skikket  til  at  for- 
plante dette  til  Underlivsvæggen ;  ved  Lyden  i  Art.  iliaca  vil 
man  kun  undtagelsesvis  føle  et  Stød  paa  Grund  af  Pulsaarens 
dybe  Leie  og  svagere  Pulsation.  Endelig  'maa  det  endnu 
bemærkes,  at  man  for  at  kunne  henføre  en  i  Underlivet 
hørlig  Karlyd  til  Livmoderens  Kar  maa  kunne  eftervise  en 
Forstørrelse  af  dette  Organ,  saaat  det  rager  op  i  Underlivs- 
hulheden. 

Der  kan  imidlertid  indvendes,  at,  ligesom  Lyden  i  Art. 
iliaca  ved  et  Tryk  med  Stethoskopet  lige  forftra  bagtil  forøges, 
saaledes  vil  ogsaa  stundom  Uterinlyden  hos  Svangre  høres 
stærkere,  naar  man  anvender  et  Tryk  i  den  nedre  Del  af 
Sideegnen  af  Underlivet,  hvor  Underlivsvæggen  ikke  berører 
Livmoderen,  men  er  adskilt  fra  denne  ved  Tarmslynger. 
Men  i  dette  Tilfælde  er  det  kun  ved  et  Tryk  fra  Siden  af, 
at  Lyden  kan  forstærkes,  ikke  ved  et  Tryk  forfra  bagtil  som 
ved  Art.  Iliaca;  og  Uterinlyden  bliver  naturligvis  i  samme 
Forhold  stærkere,  som  man  mere  og  mere  sammentrykker 
Tarmslyngerne  og  nærmer  Underlivsvæggen  mod  Livmode- 
ren, men  bliver  atter  svagere,  naar  man  med  sit  Tryk  naaer 
saa  vidt,  at  det  kan  udøves  paa  selve  Livmoderen,  og  til- 
sidst  vil  den  forsvinde,  forudsat  at  Vedkommende  kan  ud- 
holde et  saa  betydeligt  Tryk. 

Den  Kjendsgjerning,  at  man  ved  Auskultationen  af  Ute- 
rinlyden aldrig  føler  noget  Stød  mod  Øret,  sammenholdt 
med  en  anden  Kjendsgjerning,  at  man  i  visse  Tilfælde  hos 
Svangre,  nemlig  naar  en  stor,  resistent  Fosterdel  ligger  op 
mod  det  Sted  af  Underlivsvæggen,  hvor  Lyden  høres,    ved 


306 

et  meget  ringe  Tryk  med  Hørerøret  kan  faa  Lyden  til  at 
svinde  bort,  gjør  det  langt  sandsynligere,  at  Lyden  dannes 
i  Livmoderens  Blodaarer  end  i  Pulsaarerne,  da  disse  vanske- 
ligere lade  sig  sammentrykke. 

Om  man  nu  ogsaa  ved  de  omtalte  Kjendetegn  kan  fiaui 
Sikkerhed  for,  at  en  i  Underlivet  hørlig  Karlyd  virkelig  er 
en  uterin  Lyd,  er  det  dog  ikke  tilladt  heraf  at  drage  den 
Slutning,  at  Livmoderen  er  i  en  svanger  Tilstand;  thi  Lyden 
kan  dannes  ogsaa  under  andre  Omstændigheder.  Den  eneste 
nødvendige  Betingelse,  som  maa  være  tilstede,  forat  der  skal 
dannes  en  Lyd  i  Livmoderens  Kar,  ligemeget  om  det  er  i 
Pulsaarerne  eller  Blodaarerne,  er  nemlig  en  vis  Grad  af  Ud- 
videlse af  Karrene,  da  de  under  sædvanlige  Forhold  ere  saa 
tynde,  at  der  i  Pulsaarerne  uden  Tvivl  ikke  engang  mere 
finder  nogen  stødvis  Blodstrømning  Sted,  saaat  Muligheden 
for  en  rhythmisk  Lyd  her  ikke  engang  kan  tænkes.  En 
saadan  Udvidning  af  Karrene  foregaar  imidlertid  ved  forskjel- 
lige  sygelige  Tilstande  i  Livmoderen,  om  end  sandsynligvis 
ikke  i  den  Grad  som  under  Svangerskabet,  navnlig  i  dettes 
sidste  Maaneder;  det  bliver  især  saadanne  sygelige  Tilstande, 
under  hvilke  Livmoderen  efterhaanden  forstørres  mere  og 
mere,  idet  Muskelfibrene  udvikle  sig  i  en  saadan  Grad,  at 
Organet  faar  Evne  til  at  trække  sig  sammen  med  betydelig 
Kraft  og  til  at  virke  uddrivende  paa  et  i  dets  Hulhed  muUg 
tilstedeværende  Indhold,  saasom  ved  en  stedse  tiltagende 
Ansamling  af  Menstruationsblod  som  Følge  af  Atresi  af 
Modermunden  eller  Moderskeden,  ved  stadig  voxende  Fi- 
broider  i  Livmoderens  Vægge  eller  ved  store,  fastsiddende 
fibrøse  Polyper  i  dens  Hulhed.  At  en  sand  Uterinlyd  un- 
der saadanne  Forhold  hos  Ikke-Svangre  virkelig  i  sjeldne  Til- 
fælde kan  høres,  er  udenfor  al  Tvivl. 

Ved  nøie  at  undersøge  et  stort  Antal  af  saadanne  Syge 
er  det  kun  2  Gange  lykkedes  Forfatteren  at  høre  en  vir- 
kelig Uterinlyd,  hvor  intet  Svangerskab  var  forhaanden.  Hos 
begge  de  Syge  havde  der  i  flere  Aar  besiaaet  en  betydelig 
Forstørrelse  af  Livmoderen,  saaat  dens  Grund  ragede  Noget 
op  over  Navlen;  der  hørtes  hos   dem  til  Siden  i  Underlivet 


SOT 

ovenfor  Lyskeegnen  en  rhytbmisk,*^  temmelig  stark  og  over 
et  temmelig  stort  Omfong  udbredt  Karlyd,  som  ved  et  Tryk 
fra  Siden  af  med  Stethoskopet,  selv  naar  Livmoderen  flxere- 
des,  ikke  blot  blev  svagere,  men  ganske  forsvandt,  medens 
Pulsationen  i  den  tilsvarende  Art.  craraiis  samtidig  holdt  sig 
uforandret;  desuden  modtog  Øret  intet  Stød.  Hos  den  ene 
af  de  Syge  føltes  tillige  paa  Bagfladen  af  Livmoderens  stærkt 
fortykkede  Vaginaldel  Pulsation  af  en  Pulsaare  saa  stor, 
som  man  sjelden  føler  hos  en  Svanger,  et  Bevis  paa  den 
tilstedeværende  betydelige  Udvidelse  af  Karrene. 

Med  Hensyn  til  de  hos  Kvinden  forekommende  Karlyd 
i  Underlivet  er  der  endnu  et  Spørgsmaal,  som  har  praktisk 
Betydning,  nemlig  om  der  hos  Svangre  foruden  den  uterine 
Lyd  ogsaa  kan  forekomme  en  eitrauterio.  A  priori  maa 
dette  Spørgsmaal  besvares  bekræftende,  da  den  svangre  Liv- 
moder ligesaavel  som  den  sygelig  forstørrede  maa  kunne 
udøve  et  Tryk  paa  Art.  iliaca  og  navnlig  paa  Aorta,  tilmed 
da  der  under  Svangerskabet  ofte  indtræder  Symptomer,  som 
skyldes  Tryk  paa  andre  Organer,  der  ligge  i  Berørelse  med 
Livmoderen.  Forfatteren,  der  i  en  Række  af  Tilfælde  har 
havt  sin  Opmærksomhed  henvendt  herpaa,  har  i  Vickelig- 
heden  ogsaa,  rigtignok  kun  en  eneste  Gang,  hos  en  Svan« 
ger  hørt  en  extrauterin  Lyd.  Livmoderen  naaede  hos  hende 
næsten  til  Navlen,  og  omtrent  3—4  Fingersbreder  nedenfor 
denne  hørtes  i  Midtliaien  en  rhythoiisk ,  med  Pulsen  syn- 
chronisk,  kun  til  et  lille  Parti  indskrænket,  blæsende  Lyd, 
som  ikke  forandrede  sig  ved  et  nok  saa  stærkt  Tryk  med 
Hørerøret,  medens  Øret  samtidig  ved  hvert  Slag  følte  et 
Stød;  faa  Dage  efterat  han  havde  gjort  denne  Iagttagelse, 
aborterede  hun  i  22de  Uge,  og  Lyden  var  derefter  sporløst 
forsvunden. 

Af  den  foregaaende  Fremstilling  kan  uddrages  følgende 
praktiske  Resultater.  Ikke  enhver  i  en  Kvindes  Underliv 
hørlig,  rhythoiisk,  til  Karsystemet  henhørende  Lyd  kan  uden 
Videre  anses  for  en  Uterinlyd,  selv  om  en  saadan  Forstør- 
relse af  Livmoderen  kan  paavises,  at  dens  Grund  rager  op 
i  Underlivshulheden.     Dernæst  kan  man  ikke  uden   videre 


308 

diagnosticere  et  Svangerskab,  fordi  man  hører  en  virkelig 
Uterinlyd.  Endelig  tør  Muligheden  af  et  Svangerskab  ikke 
benægtes,  selv  om  man  med  Bestemthed  kan  høre  en  extra- 
uterin  Karlyd. 

Ikkedestomindre  er  den  virkelige  Uterinlyd  et  meget 
værdifuldt  Tegn,  hvor  det  gælder  om  at  diagnosticere  el 
Svangerskabs  Tilstedeværelse,  fordi  dens  Forekomst  bos 
Ikke-Svangre  hører  til  de  største  Sjeldenheder,  medens  den 
næsten  altid,  idetmindste  ved  gjentagen  Undersøgelse,  er  at 
høre  hos  den  Svangre,  ofte  allerede  i  4de  Maaned,  altsaa 
paa  en  Tid,  da  Diagnosen  af  Svangerskabet  endnu  f)remby- 
der  store  Vanskeligheder,  hvorfor  ethvert  enkelt  for  Svan- 
gerskabet talende  Tegn  faar  en  relativt  høiere  diagnostisk 
Værdi. 

Fosterets  Hjertelyd.  Med  Hensyn  til  denne  Lyd 
skulle  vi  kun  gjøre  et  Par  Spørgsmaal  til  Gjenstand  for  nogle 
Bemærkninger.  Det  er  bekjendt,  at  Fostrets  Hjertelyd 
under  Fødslen  kan  blive  uhørlig  under  stærke  Veer 
efler  Modervandets  Afgang.  Grunden  hertil  maa  aabenbart 
enten  være  den,  at  Lyden  vel  hele  Tiden  bestaar,  men  kun 
ikke  kan  iagttages  formedelst  Veerne,  eller  at  Lyden  for 
nogle  Øieblikke  slet  ikke  er  til.  Den  første  Antagelse  kan 
imidlertid  ikke  tiltrædes;  efter  Modervandets  Afgang  ligger 
nemlig  Fostret  nærmere  mod  Livmodervæggen  end  før  samme, 
og  under  Veerne,  ved  hvilke  Livmoderens  Hulhed  formind- 
skes, slutter  Væggen  sig  endnu  nærmere  ind  mod  Fostret; 
om  ogsaa  Livmoderens  Vægge  under  Sammentrækningerne 
blive  noget  tykkere,  vil  deres  Ledningsevne  for  Lyden  dog 
tiltage  paa  Grund  af  den  forøgede  Konsistens.  Følgelig  blive 
Betingelserne  for  Lydens  Ledning,  altsaa  ogsaa  for  dens 
Hørbarhed  under  Veerne  og  efter  Modervandets  Afgang,  ikke 
alene  ikke  ugunstigere,  men  tvertimod  afgjort  gunstigere 
end  i  den  vefjrie  Tid.  Derfor  er  det  uforstaaeligt,  hvorfor  Ly- 
den, hvis  den  virkelig  existerer  under  Veerne,  ikke  skulde 
kunne  høres  idetmindste  ligesaa  tydeligt  som  under  Vepau- 
serne.  Der  bliver  saaledes  kun  den  anden  Antagelse  tilbage, 
at  Fostrets  Bjertelyd  under  Veerne  forbigaaende  ganske  op- 


309 

hører,  hvad  der  alter  Dødvendigvis  fører  til  den  AnskueUe^ 
at  Bjertets  Virksomhed  for  nogle  Øieblikke  ganske  standser. 
Men  en  saadan  Indflydelse  kunne  Veerne,  der  jo  kun  ere 
Sammentrækninger  af  Livmoderen,  og  hvis  Virkning  ene  og 
alene  bestaar  i  et  Tryk,  ikke  umiddelbart  have  paa  Hjertets 
Virksomhed,  men  kun  middelbart,  nemlig  ved  at  bevirke  en 
kortvarig  Standsning  af  det  foetale  Kredsløb  i  de  to  udenfor 
Fosterlegemet  liggende  Blodbaner,  af  hvilke  den  ene  fører 
det  ikke  mere  til  Ernæringen  og  AandedræUet  brugelige  Blod 
til  Moderkagen,  forat  det  her  kan  optage  de  hertil  tjenlige 
Stoffer,  og  den  anden  fører  det  fornyede  Blod  tilbage  til 
Fostret.  Eller  med  andre  Ord,  Standsningen  af  Bjertets 
Virksomhed  skyldes  Sammentrykning  af  Moderkagen  eller 
Navlesnoren  eller  af  begge  disse  Organer,  fortrinsvis  vel  af 
Moderkagen,  fordi  denne  er  mest  udsat  for  at  blive  sam- 
mentrykket under  Veerne,  medens  Navlesnoren  vanskeligere 
vil  kunne  trykkes  saa  betydeligt,  hvad  der  dog  kan  ske  saa- 
vel  mellem  Livmoderens  Væg  og  Fosterlegemet  som  mellem 
dettes  enkelte  Dele.  Ved  en  saadan  Sammentrykning,  lige- 
meget  om  det  er  Moderkagen  eller  Navlesnoren,  som  lider 
herunder,  vil  intet  iltet  Blod  naa  til  Fostret,  og  som  Følge 
deraf  ophører  Hjertets  Virksomhed,  indtil  Veen  gaar  over  og 
Asphyxien  atter  taber  sig.  Riwisch  og  efter  ham  andre 
Forfattere  anse  Standsningen  af  Hjerteslaget  som  en  Følge 
af  en  ved  selve  Fostrets  Sammentrykning  bevirket  forbigaaende 
Standsning  af  hele  Blodløbet;  men  hvis  denne  Anskuelse  var 
rigtig,  da  kunde  vel  neppe  et  eneste  Ben  i  Fostcrlegemet 
forblive  helt. 

Det  her  omtalte  Forhold  ved  Fostrets  Hjertelyd  har 
forsaavidt  praktisk  Betydning,  som  vi  maa  tage  Hensyn  der- 
til, naar  vi  under  Fødslen  skulle  bestemme,  om  Fostret  er 
levende  eller  dødt;  tillige  vil  det  kunne  forklare  os  Fostrets 
jævnlige  Død,  naar  Veerne  have  været  abnormt  langvarige 
eller  især  krampagtige. 

Vi  skulle  nu  med  et  Par  Ord  omtale  en  anden.  Ikke 
saa  ganske  sjelden  Fremtoning  ved  Fostrets  Hjertelyd,  nem- 
lig at  der  istedenfor  den  1ste  Hjertelyd  kan  høres 


310 


en  blæsende  Lyd,  der  har  saa  stor  Lighed  med  den  Lyd, 
der  høres  ved  Insufficiens  af  Mitralen,  at  man  har  trot  at 
maatte  forklare  den  ved  Tilstedeværelsen  af  en  saadan  Bjerte- 
feil  hos  Fostret.  At  denne  Forklaring  i  Flertallet  af  Tilfæl- 
dene er  urigtig,  lader  sig  let  bevise;  den  kan  saaledes  na- 
turligvis ikke  gælde  i  alle  de  Tilfælde,  hvor  den  blæsende 
Lyd  kun  høres  paa  et  enkelt  Sted,  medens  ellers  overall 
begge  Hjertelydene  ere  rene;  ogsaa  hvor  Blæselyden  høres 
ved  Siden  af  den  rene  Hjertelyd,  slaar  hin  Forklaring  næsten 
aldrig  til;  thi  efter  Fødslen  er  Lyden  saagodtsom  altid  for- 
svunden, hvad  der  jo  umulig  kunde  finde  Sted ,  hvis  Lyden 
skyldtes  en  Klappefeil;  endelig  høre  medfødte  Rlappefeil  til 
de  allerstørste  Sjeldenheder,  idet  der  iLiteraturen  neppe  er 
optegnet  mere  end  2  eller  3  saadaune  (iagttagne  af  D  e  p  a  u  1),  i 
hvilke  Blæselyden  da  ogsaa  var  at  høre  efter  Barnets  Fødsel, 
Paa  Grund  heraf  ledes  man  uvilkaarlig  til  den  Formodning,  at 
Lyden  med  llndlagelse  af  de  høist  sjeldne  Tilfælde,  i  hvilke 
den  endnu  er  tilstede  efter  Fødslen,  altsaa  i  Reglen  slet 
ikke  opstaar  i  Fostrets  Hjerte,  men  udenfor  samme,  at  den 
kun  i  Henseende  til  Sted  og  Tid  falder  sammen  med  den 
1ste  Hjertelyd,  saaat  denne  dækkes  af  den  og  derfor  ofte 
ikke  kan  høres.  I  det  Følgende,  hvor  Navlesnorslyden*  vil 
blive  omtalt,  skulle  vi  nærmere  paavise,  at  denne  Formod- 
ning virkelig  er  begrundet,  og  vi  skulle  da  tillige  fremhæve 
Blæselydens  praktiske  Betydning. 

Navlesnorslyden  er  først  omtalt  omtrent  til  samme 
Tid  af  Evory  Kennedy  og  Naegele  jun.  De  beskrive 
den  som  en  enkelt,  rhythmisk,  med  første  Bjertelyd  synchro- 
nisk,  kort  Blæselyd,  der  i  det  Hele  forholdsvis  sjelden  er  at 
høre  i  en  større  eller  mindre  Afstand  fra  det  Sted,  hvor 
Bjertelydene  iagttages,  og  stedse  er  indskrænket  til  et  lille 
Parti  af  Underlivet.  De  anse  dens  Sæde  for  at  være  Navle- 
snorens Pulsaarer  og  tro,  at  den  opstaar  ved  en  ikke  fuld- 
stændig Sammentrykning  af  disse  som  Følge  af  Omslyngnfn- 
ger  af  Navlesnoren  om  Dele  af  Fosterlegemet,  hvortil  de  ere 
ledede  ved  den  Iagttagelse,  at  Børnene  i  de  fleste  Tilfælde, 
naar  Lyden  er  hørt,   ere  komne  til  Verden  med  Omslyng-> 


811 

i  niDger  af  Navlesnoren.    Der  er  blevet  indvendt  herimod,  at 

i  Lyden  høres  sjeldent,  medens  Omslyngninger  af  Navlesnoreo 

f  forekomme  hyppigt,  at  den  ofte  mangler  i  Tilfælde,  i  hvilke 

[  Barnet  fødes  med  Navlesnoren  omslynget  om  en  eller  anden 

f  Del,  og  at  den  omvendt  er  iagttagen  allerede  under  Svan* 

i  gerskabet,  uagtet  Navlesnoren  ikke  ved  Fødslen  var  omslyn- 

I  get.    Disse  Indvendinger  have  de,    og  det  vel  med  Rette, 

I  tilbagevist,  dels  fordi  ikke  alle  Omslyngninger  ere  saa  stramme, 

I  at  der  kan  finde  en  Sammentrykning  Sted  af  Navlesnorens 

Pulsaarer,  dels  fordi  ikke  alle  Omslyngninger  kunne  paavises 
under  Fødslen,  idet  mange,  navnlig  de  om  Fostrets  Krop  og 
Lemmer,  løsne  sig  af  sig  selv  under  Fostrets  Ojennemgang 
gjennem  Fødselsvelen.  Med  Hensyn  til  den  Indvending,  at 
en  NavlesnorsJyd  overhovedet  ikke  kan  dannes,  fordi  Puls- 
aarerne  i  Navlesnoren  ere  for  tynde,  maa  man  vistnok  være 
af  den  Mening,  at  alle  Pulsaarer,  som  ere  vide  nok  til  at 
muliggjøre  en  stødvis  Blodstrømning,  ogsaa  ere  vide  nok  til 
at  blive  Sædet  for  en  fra  Blodstrømningen  hidrørende  Lyd. 
Eiwisch  paastaar,  at  den  saakaldte  Navlesnorslyd  ikke 
er  Andet  end  den  istedenfor  første  Hjertelyd  ofte  hørlige  Blæ- 
sen,  som  undertiden  høres  stærkere  i  en  Retning  end  i  en 
anden;  Andre  benægte  ganske  Lydens  Forekomst,  fordi  de 
aldrig  have  hørt  den,  medens  atter  Andre  vel  indrømme,  at 
den  kan  forekomme,  men  ikke  tør  udtale  sig  om  dens  Sæde 
og  Oprindelse  og  saaledes  som  Depaul  ganske  i  Alminde- 
lighed kalde  den  «foetal  Blæsen^. 

Lange  er  ifølge  sin  egen  Erfaring  ikke  alene  overbe- 
vist om  Lydens  Forekomst,  men  ogsaa  om,  at  den  virkelig 
har  sit  Sæde  i  Navlesnorens  Pulsaarer  og  opstaar  ved  en 
ufuldstændig  Sammentrykning  af  disse.  Han  begrunder  denne 
Anskuelse  paa  følgende  Omstændigheder.  Lyden  er  syn- 
chronisk  med  den  ene  af  Fostrets  Hjertelyd  og  maa  derfor 
nødvendigvis  tilhøre  Fostrets  Karsystem.  Da  den  tillige  er 
rhythmisk,  kan  den  aabenbart  kun  benføres  til  den  Del  af 
Fostrets  Karsystem,  i  hvilken  Blodstrømningen  foregaar  rhyth- 
misk, nemlig  selve  Hjertet  og  Pulsaareme;  thi  hos  Fostret 
forekommer  ikke  en  umiddelbar  Forbindelse  mellem  Puls- 


312 

aarer  og  Blodaarer,  som  i  disse  kunde  muliggjøre  Dannel- 
sen af  en  rhythmisk  Lyd.  Den  er  endelig  ikke  dikrot,  men 
enkelt,  og  kan  derfor  ikke  dannes  i  Hjertet  uden  under  dea 
Forudsætning,  at  den  træder  istedenfor  den  ene  Bjertelyd 
og  forplantes  i  en  større  Udstrækning  end  den  anden,  rene 
Bjertelyd.  Men  denne  Forudsætning  kan  ikke  gives  Med- 
hold; thi  det  er  ikke  til  at  forstaa,  hvorfor  Lyden,  naar  den 
virkelig  opstaar  i  fljertet,  skulde  forplantes  i  en  vis  Retning 
videre  end  den  rene  Lyd,  da  Forholdene,  der  have  Indfly- 
delse paa  Ledningen  af  Lydene,  ere  ens  for  begge ;  desuden 
maatte  Lyden  kun  da  være  tilstede,  naar  der  istedenfor  den 
rene  Hjertelyd  hørtes  enBlæselyd,  men  Erfaringen  har  vist, 
at  den  kan  forekomme  samtidig  med  to  fuldkommen  rene 
Hjertelyd ;  endelig  —  hvis  det  blot  var  en  forplantet  Bjertelyd, 
maatte  den  kunne  forfølges  uafbrudt  til  det  Sted,  hvor  Bjerte- 
lydene høres,  og  stedse  blive  stærkere  henimod  dette  Sted, 
men  Erfaringen  taler  ogsaa  herimod. 

Som  Sæde  for  Lyden  bliver  der  saaledes  kun  de  foetale 
Pulsaarer  tilbage,  enten  selve  Fosterlegemets  eller  Navle- 
snorens; thi  Moderkagens  foetale  Pulsaarer  ere  for  tynde 
til,  at  Blodstrømningen  kan  foregaa  stødvis,  saaat  de  ikke 
kunne  komme  i  Betragtning,  da  det  er  en  rhythmisk  Lyd, 
der  er  Tale  om.  Alene  ved  Lydens  Gharakter  som  ikke 
dobbelt,  men  enkelt,  faldende  sammen  med  Hjertets  Systole, 
ledes  man  til  at  henføre  den  til  Pulsaarerne;  men  i  hvilken 
af  de  to  nævnte  Afdelinger  af  foetale  Pulsaarer  Lyden  har 
Sæde,  og  hvorledes  den  opstaar,  lader  sig  ikke  saa  umid* 
delbart  paavise;  men  man  kan  anføre  Grunde,  der  gjøre  det 
meget  sandsynligt,  at  den  bør  henføres  til  Pulsaarerne  i 
Navlesnoren.  De  Betingelser  nemlig,  der  foruden  Sammen- 
trykning af  Pulsaarerne  kunne  fremkalde  lignende  Lyd,  som 
f.  Ex.  aneurismatiske  Udvidninger,  Afsætning  af  visse  syge- 
ige  Stoffer  paa  Pulsaarernes  Indside  o.s.v.,  forekomme  ikke 
i  Fosterlivet,  og  hvis  Lyden  havde  en  saadan  Oprindelse, 
maatte  den  kunne  høres  efter  Fødslen,  hvad  der  aldrig  har 
været  Tilfældet.  Men  naar  Lyden  kun  opstaar  ved  Sammen- 
trykning af  Pulsaarerne,  maa  man  næsten  med  Nødvendig- 


313 


hed  benføre  den  til  Navlesnorens  Pulsaarer,  da  der  er  en 
langt  større  Mulighed  tilstede  for,  at  disse  kunne  blive  sam- 
mentrykkede end  Pulsaarerne  i  Foslerlegemet. 

Navlesnorslyden  maa  saaledes  kunne  opstaa  ved  Om- 
slyngninger  af  Mavlesnoren;  men  da  den  kun  skyldes  den 
herved  rouligen  stedflndende  Sammentrykning  af  Pulsaarerne, 
kan  den  ikke  ene  tilskrives  Omslyngninger,  men  maa  ogsaa 
kunne  dannes  under  andre  Forhold,  hvorved  Pulsaarerne  i 
Navlesnoren  sammentrykkes,  saaledes  ved  Sammentrykning 
af  Navlesnoren  mellem  Livmoderens  Væg  og  Fostret  eller 
mellem  dettes  enkelte  Dele,  ved  sande  Knuder  paa  Navle- 
snoren o.  s.  V. 

Hvis  Lyden  nu  virkelig  hidrører  fra  Navlesnorens  Puls- 
aarer og  kan  opstaa  ved  en  ufuldstændig  Sammentrykning 
af  disse,  saa  synes  den  Antagelse  at  ligge  meget  nær,  at 
den  ovenfor  omtalte  Blæselyd,  der  høres  istedenfor  den 
første  Hjertelyd,  ogsaa  er  en  Navlesnorslyd.  Lider  nemlig 
Navlesnoren  et  Tryk  i  Egnen  af  Fostrets  Bryst,  kan  Stedet, 
hvor  den  herved  opstaaede  Navlesnorslyd  bliver  hørlig,  falde 
sammen  med  Stedet  for  Fostrets  Hjertelyd;  og  er  dette  Til- 
fældet, maa  Lyden  ogsaa  i  Tid  falde  sammen  med  1ste 
Hjertelyd,  da  de  ere  synchroniske.  DaBlæselyden  er  stær- 
kere end  Hjertelyden,  vil  denne  dækkes  af  hin,  saaat  den 
ikke  bliver  hørlig,  og  vort  Øre  er  da  ikke  uden  Videre  istand 
til  at  afgjøre,  om  Lyden  opstaar  i  selve  Hjertet,  nemlig 
istedenfor  første  Hjertelyd,  eller  udenfor  samme.  —  Den 
simpleste  Forklaring  for  de  mulige  Tilfælde,  i  hvilke  en  foe- 
tal  systolisk  Blæselyd  er  hørlig  samtidig  paa  to  Steder,  nem- 
lig dels  isoleret  et  eller  andet  Sted,  dels  istedenfor  første 
Hjertelyd,  vil  være,  at  Navlesnoren  samtidig  trykkes  ved 
Fostrets  Bryst  og  et  hvilketsomhelst  andet  Sted. 

At  Biæselyden,  som  træder  istedenfor  første  Hjertelyd, 
virkelig  er  en  Navlesnorslyd  med  Undtagelse  af  de  meget 
sjeldne  Tilfælde,  i  hvilke  den  beror  paa  en  organisk  Hjerte- 
feil.  lader  sig  ofte,  men  ikke  altid,  positivt  bevise  ved  et 
Forsøg,  som  dog  maa  foretages  med  Forsigtighed,  fordi  det 
kan  blive  farligt  for  Fostret.    Man  kan  nemlig  ved  et  Tryk 


314 


med  Stetboskopet  paa  det  Sted  af  den  Svangres  Underliv, 
hvor  Lyden  høres,  bringe  denne  til  at  forsvinde,  naar  man 
samtidig  flxerer  Fostret,  hvad  der  umulig  lod  sig  gjere,  hvis 
Lyden  dannedes  i  Hjertet  eller  i  Fosterlegemets  Pulsaarer. 
I  et  af  de  Tilfælde,  i  hvHke  det  lykkedes  Forfatteren  at  bringe 
Lyden  til  at  forsvinde,  hørtes  begge  Hjertelydene  paa  flere 
Steder  ganske  rene,  og  der  fandtes  ved  Fødslen  en  hel  Klynge 
af  Navlesnorsslynger  indeklemte  mellem  Brystet  og  den  ene 
Overarm,  medens  i  de  øvrige  Navlesnoren  dels  var  slynget 
umiddelbart  om  Brystet,  dels  forløb  over  den  ene  Skulder 
langs  med  Fostrets  Ryg  hen  til  Moderkagen.  Om  den  iso- 
lerede Navlesnorslyd  ogsaa  kan  bringes  til  at  svinde  ved  et 
lignende  Tryk,  har  Forfatteren  endnu  ikke  erfaret;  men  han 
betvivler  det  ikke  for  de  Tilfældes  Vedkommende,  i  hvilke 
Navlesnoren  kan  træffes  med  Stethoskopet  og  den  tillige 
hviler  paa  en  Fosterdel,  som  kan  yde  den  tilstrækkelige  Mod- 
stand mod  et  saadant  Tryk.  Fordi  det  ikke  altid  er  muligt 
at  bringe  Lyden  paa  denne  Maade  til  at  ophøre,  er  man 
naturligvis  ikke  berettiget  til  at  erklære,  at  det  ingen  Navle- 
snorslyd er;  thi  Navlesnoren  kan  ofte  ligge  saaledes,  at  dens 
Pulsaarer  ikke  fuldstændig  kunne  sammentrykkes. 

Af  det  Foregaaende  vil  det  være  indlysende,  at  man  i 
ethvert  Tilfælde,  i  hvilket  Lyden  svinder  ved  et  Tryk  med 
Stethoskopet,  endnu  før  Barnets  Fødsel  med  Sikkerhed  kan 
sige,  at  Lyden  ikke  beror  paa  en  medfødt  Hjertefeil,  hvor- 
imod man  naturligvis  ikke  kan  slutte  omvendt.  Da  Lydens 
Forsvinden  kun  kan  forklares  ved  en  momentan  Afbrydelse 
af  Blodstrømningen  i  Navlesnorens  Pulsaarer,  maa  nødven- 
digvis under  dette  Forsøg  ogsaa  den  ved  Siden  af  Lyden 
hørlige,  rene  Hjertelyd  ligesom  de  to  paa  andre  Steder  hør- 
lige HJerlelyd  ophøre,  og  det  sker  ogsaa. 

Navlesnorslyden  staar  i  praktisk  Værd  tilbage  for  Fostrets 
Hjertelyd,  dels  fordi  den  langt  sjeldnere  kan  iagttages,  dels 
fordi  de  Slutninger,  man  kan  drage  af  den,  ogsaa  tildels 
kunne  udledes  af  Pjertelyden.  Foruden  at  den  har  viden- 
skabelig Interesse,  er  den  i  praktisk  Henseende  langtfra 
værdiløs,    da  den,   idet  den  skyldes    et  Tryk   paa  Navle- 


315 


snoren,  vil  yde  os  et  Holdepunkt  ved  Bedømmelsen  af  Aar- 
sagen  til  Fostrets  Død  under  Fødslen. 


Ætker  eg  CUøMfenb 


Foredrag  i  det  med.  Selskab  i  Christiania  af  Prof.  Faye  (N.  Mag. 
f.  Lgvdsk.  XXI.  7  H.). 


For  et  Par  Åar  siden  tillod  jeg  mig  at  henlede  Selskabets 
Opmærksomhed  paa  den  Meningsforskjel,  som  i  den  seneste 
Tid  skarpt  er  fremtraadt  med  Hensyn  til  Forsvarligheden  af 
at  benytte  Chloroform  istedenfor  Ælher.  Dødsfaldenes  An- 
tal er  Btadigen  steget  ifølge  Brugen  af  Chloroform,  og  det 
uheldige  Cdfald  er  indtruffet  trods  al  anvendt  Forsigtighed, 
og  ofte  hos  aldeles  raske  Individer.  Det  har,  som  allerede 
tidligere  oplyst,  nu  været  en  temmelig  fastPraxis  i  Amerika 
at  bruge  Æther,  og  i  flere  store  Byer,  f.  Ex.  i  Lyon,  have 
Lægerne  ogsaa  i  Almindelighed  anvendt  dette  Middel.  Jeg 
yttrede  ved  min  forrige  Henvendelse  til  Selskabet,  at  jeg  ag- 
tede at  anstille  Forsøg  paa  Fødselsstiftelsen  og  Børnehospi- 
talet, og  da  dette  er  sket,  skal  jeg  tillade  mig  at  optage 
Æmnet. 

Da  Prof.  Sédillot  i  Strasburg  for  nogle  Aar  siden  yt- 
trede, at  «ren  Chloroform  aldrig  dræbert,  og  belagde  dette 
bestemte  Udsagn  med  en  heldig  Praiis,  lod  Akademiet  i 
Paris  Sagen  hermed  staa  hen,  uagtet  flere  andre  Læger, 
hvoriblandt  Dr.  Forget,  stadig  have  fremhævet  Bisikoen. 
Atter  er  nu  Striden  optagen  i  Paris,  og  saavel  Forget  i 
Paris  som  Pétrequin  i  Lyon  have  udtalt  sig  om  Sagen, 
ligesom  ogsaa  flere  Journaler,  hvoriblandt  LTnion  médicale, 
meget  beklage  de  Ulykker,  Ghloroformen  har  stiftet.  Døds- 
tilfældenes  Antal  gaae  op  til  flere  Hundrede,  og  de  ere  ikke 
formindskede  i  Aarenes  Løb  til  Trods  for  al  Forsigtighed  un- 
der Anvendelsen.  I  den  nævnte  Journals  sidste  Nummer 
for  Marts  Maaned  (1867)  vil  man  finde  Artikler,  der  om- 
handle Sagen,  og  navnlig  har  Prof.  Pétrequin,  der  tidligere 
var  en  Fortaler  for  Chloroform,  nu  varmt  anbefalet  Æther, 
idet  han  har  erkjendt  det  for  en  Pligt  at  fravige  sin  forrige 
Mening.  Pétrequin  har  i  Forbindelse  med  en  Chemiker 
af  Profession  undersøgt  Chloroform  fra  flere  Officiner  paa 
en  grundig  Maade  og  fundet,  at  den  hverken  indeholdt  Al- 
kohol eller  Vinolie  eller  Svovlsyre,  men  maaske  Spor  af 
Edike-    eller  Myresyre  (uskadelige);   Aldehyd  staar  ikke  til 


316 

at  konstatere.  Chloroformens  skadelige  VirkDing  ligger  saa- 
ledes  i  dens  egae  giftige  Egenskaber,  der,  som  saa  raange 
andre  Midler,  vise  sig  mere  ødelæggende  paa  enkelte  Orga- 
nismer end  paa  andre. 

Hvad  Æther  angaar,  da  har  dens  Brug  aldrig  vist  sig 
farlig  i  Lighed  med  Chioroform,  naar  den  er  ren^),  og  der 
kan  med  Grund  ikke  tales  om  nogen  Sammenligning  i  saa 
Henseende,  hvorvel  enkelt  Exempel  anføres  paa  en  uheldig 
Anvendelse.  Naar  Æther  anvendes  paa  en  rigtig  Maade,  vil 
den  ogsaa  anæsthesere  ligesaa  fuldstændig  som  Chioroform 
og  ingen  mærkelig  Uleilighed  medføre.  Hovedsagen  er,  at 
man  ikke  sparer  paa  Stoffet,  men  lader  det  indaande  I 
Mængde  og  koncentreret.  Vi  have  paa  Stiftelsen  og  Bøme* 
hospitalet  brugt  vore  kræmmerhusformede  Tuter  af  SafBan, 
indvendig  beklædte  med  Flonel.  I  disse  lægges  en  Svamp 
eller  Bomuld,  der  rigeligt  og  gjentagende  paagydes  Æther. 
Da  enkelte  Fødende  under  selve  Arbeidet  ere  meget  refrak- 
tære  mod  Anæsthetica,  har  det  hæudt,  at  man  har  tyet  til 
Chioroform  i  Slutningen,  hvorved  den  Erfaring  er  gjort,  at 
Virkningen  under  disse  Omstændigheder  er  saa  hurtig,  at 
særdeles  lidet  behøves.  Det  synes,  som  om  denne  Maade 
ogsaa  er  at  foretrække  for  en  Blanding  af  Æther  og  Chio- 
roform (9  Dele  til  1  Del  og  mere),  saaledes  som  man  har 
brugt  i  Wien  og  England,  fordi  der  da  ei  bliver  Spørgsmaal 
om  en  ujævn  Evaporation  af  de  enkelte  Vædsker,  hvoraf 
man  vil  have  Uleilighed  (se  Med.  Times  and  Gaz.  9  Marts 
1867  i  Anledning  af  et  nylig  indtruffet  Dødsfald).  Den  en- 
gelske Læge  Dr.  Ellis  er  saaledes  kommen  til  det  samme 
Resultat,  at  de  virke  bedst  indsandet  hver  for  sig.  Under 
gjenlagne  Operationer  paa  en  6aarig  Gut  paa  Børnehospita- 
let gjorde  ren  Æther  alene  fuld  Tjeneste,  og  Anæslhesien 
var  langvarig  og  fuldstændig.  For  at  rette  paa  et  fleraarigt 
Ektropium  bleve  nemlig  sekundære  Stykker  borttagne  af  de 
nederste  Øielaag  gjentagne  Gange,  og  da  Patienten  var 
særdeles  urolig  og  støiende,  maatte  vi  underholde  Anæsthe- 
sien  længe,  indtil  al  Blødning  var  forbi  og  Suturerne  sikkert 
kunde  anlægges. 

Jeg  tror  saaledes  med  Grund  at  kunne  anbefale  Æther, 
og  jeg  føler  mig  meget  roligere  ved  Brugen  af  dette  Middel 
end  af  Chioroform.    I  den  seneste  Tid  er  det  anbefalet  at 


1)  Jeg  har  forsøgt  Æther,  der  var  Ulberedet  med  stor  Omhu  af  Prof. 
Waage  og  vel  var  omtrent  chemlsk  reu;  men  senere  have  vi 
ladet  os  nøle  med  et  paa  en  simplere  Maade  vundet  Præparat,  tilbe- 
redt af  Apotheker  Ditten,  som  ogsaa  har  gjort  sin  Tjeneste. 


317 

bruge  andre  Slags  flygtige  Vædsker  som  Anæsthetica,  iblandt 
bvilke  jeg  forsøgsvis  har  anskafTet  mig  et  Par  (Ætherhydro- 
chioricus  chlorata  og  Elaylchloryr) ;  men  jeg  har  ikke  Erfa- 
ring nok  til  at  kunne  dømme  om  dem.  I  Frankerig  har  man 
ogsaa  anbefalet  Kvælstofoiydul  (Lystluft)  som  et  uskadeligt 
og  godt  virkende  Anæstheticum;  dette  vakte  min  Opmærk- 
somhed af  den  Grund,  at  jeg  selv  har  temmelig  grundig 
foretaget  Indaanding  af  denne  Gas.  For  nogle  Aar  siden 
fik  jeg  nemlig  den  Tanke  at  prøve  dette  Middels  Indflydelse 
paa  Livskraften  hos  puerperalsyge  Kvinder  i  sidste  Stadium, 
og  jeg  talte  herom  med  Prof.  Strecker.  Han  trode,  at 
jeg  vilde  finde  en  oplivende  Virkning  ved  Brugen,  og  lovede 
at  berede  Gassen,  idet  han  tillagde,  at  den  maatte  være  af 
en  utvivlsom  Renhed,  hvilket  ikke  var  saa  ganske  let  en 
Sag.  Da  jeg  fik  et  Gasometer  op  til  Stiftelsen,  ansaa  jeg 
det  rigtigst  selv  at  prøve  Virkningen,  forinden  den  anvend- 
tes paa  Andre,  og  jeg  indaandede  saaledes  i  alle  de  tjenst- 
gjørende  Lægers  Nærværelse  først  det  halve  og  nogle  Mi- 
nuter senere  Resten  af  Karrets  Indhold  uden  at  føie  mig 
afficeret.  Ingen  munter  eller  oplivende  Stemning  var  Følgen, 
derimod  følte  jeg  en  kortvarig  let  Hovedpine.  Strecker 
blev  meget  forbauset  ved  at  høre,  at  jeg  havde  konsumeret 
en  saa  stor  Mængde  uden  Virkning,  og  da  jeg  omhandlede 
Sagen  i  Videnskabsselskabet,  erklærede  han,  at  nye  Under- 
søgelser bleve  nødvendige  for  at  konstatere  det  sande  For- 
hold. I  Anledning  af  den  Brug,  man  nu  senest  i  Frankrig 
har  gjort  af  denne  Luftart,  skriver  Dr.  Hermann  fra  Ber- 
lin til  Videnskabsakademiet  i  Paris,  at  Lystluflen  er  en 
farlig  Gasart,  som  aldrig  bør  anvendes  som  Anæstheticum. 
Denne  Udtalelse  er  i  Akademiet  fremlagt  af  Ghevreul,  men 
har  igjen  mødt  Modsigelse  flra  den  anden  Part.  Bvorledes 
skal  al  denne  Uoverensstemmelse  forklares?  Jeg  formoder, 
at  man  virker  med  uren  Lystluft,  idet  den  meget  let  faas 
forurenset  med  Chlor.  Mit  Forsøg  med  Prof.  Streckers 
rene  Gas  er  ei  kjendt,  da  vore  Forhandlinger  ei  læses  eller 
forstaas  i  Frankerig. 

Efter  ovenstaaende  Foredrag  af  Prof.  Faye  opstod  der  en 
længere  Forhandling,  under  hvilken  C.  Heiberg  fremhævede^ 
at  der  før  komplet  Anæsthesi  ved  Æther  opstaar  et  Stadium, 
hvori  de  Syge  ere  meget  tilbøiellge  til  libidinøs  Tale,  og  at 
Ætheren  paa  Grund  af  den  store  Mængde,  som  deraf  behøves,  er 
meget  kostbar  at  anvende,  hvorfor  han  foretrak  Chloroform, 
der  heller  ikke  havde  bevirket  noget  Dødsfald  paa  Rigsho- 

Uf etkr.  f.  Uigar.    8  A.  4  Bd.  Rr.  20. 21.  2 


318 

spitalet.  Man  kunde,  naar  man  vilde,  forlænge  Narkosen 
ved  Morphinindsprøitning.  Svovlkulstof  bavde  han  prøyet; 
det  virkede  kraftig,  men  saa  hurtig,  at  han  var  bange  for 
at  bruge  det.  Han  havde  forresten  i  den  senere  Tid  maat- 
tet  bruge  større  Mængder  af  Chloroform  end  før:  indtil  20 
Theskefulde  istedenfor  8—12.  Faye  havde  ikke  set  det 
libidinøse  Stadium  paa  Stiftelsen  og  trode,  at  man  ikke  be- 
høvede at  bruge  saamegen  Æther,  at  den  blev  overdreven 
kostbar.  Foruden  et  dødeligt  Tilfælde  udenfor  Hospitalet 
var  der  forekommet  et  Par  mistænkelige  Tilfælde  efter  Chloro- 
form i  Hospitalet  og  Stiftelsen.  H.  Vogt  mindede  om,  at 
Ve  lp  eau  ligesom  Sédillot  paastod,  at  ren  Chloroforoi 
aldrig  dræber,  og  trode,  at  Chloroform  flk  Skyld  for  flere 
Dødsfald  end  Æther,  fordi  den  blev  meget  hyppigere  anvendt. 
Paa  Krim  døde  Ingen  af  25000  Chloroformerede.  I  England 
bavde  en  Kommission  erklæret,  at  man  aldrig  havde  set 
Dødsfald  hos  Fødende  af  Chloroform,  anvendt  af  Læger. 
Faye  kritiserede  Beretningerne  fra  Krim  og  anførte,  at 
enkelte  Fødende  dog  vare  døde  af  Chloroform.  Voss  havde 
i  Amerika  set  Æther  anvendes  i  stor  Maalestok;  sædvanlig 
brugtes  12  Onzer  til  en  Voxen,  det  Halve  til  Børn.  I  Kri- 
gen i  Nordamerika  havde  man  foretrukket  Chloroform,  til- 
dels vel  fordi  den  havde  mindre  Rumfang  og  derfor  lettere 
kunde  transporteres.  Man  maatte  rigtignok  være  mere  for- 
sigtig dermed  end  med  Æther. 


Sanandarin,  et  dyrisk  Alkaloid* 

xr  Zaiesky  (Hoppe-Seylers  med.-chem.  Unters.  I.  —  Med.  Genlrbl. 
1866.  Nn  33). 


Efter  en  lang  Række  historiske  og  kritiske  Bemærkninger  om 
de  Skrifter;  der  omhandle  Salamanderens  Giftighed,  beskriver 
Forf.sine  egne  chemiske  og  toxikologiske  Undersøgelser  af  den 
Gift,  der  findes  hos  Salamandra  maculata.  Det  lykkedes  ham 
deraf  at  fremstille  et  krystallisabelt  Alkaloid,  som  han  til- 
lægger Formlen  CesHooNsOio.  Med  Saltsyre  danner  det  en 
Forbindelse,  der  udtrykkes  ved  Formlen  Ces  BooNsOio  2  H  CL 
Basen  er  ikke  flygtig,  saalænge  den  ikke  dekomponeres, 
Krystallerne  indeholde  Krystallisationsvand,  dens  Opløsninger 
reagere  stærk  alkalisk,  og  den  indgaar  neutrale  ForbindeUer 


319 


med  Syrer.  Den  udfældes  uforandret  af  Phosphormolybdæn- 
syre,  men  i  dekomponeret  Tilstand  af  Platiuchlorid.  Dette 
Alkaloid,  til  hvis  Fremstiliiug  der  blev  benyttet  ikke  mindre 
end  tusind  Salamandre,  og  som  Forf.  kalder  Samandarin, 
dekomponeres,  naar  Opløsninger  deraf  tørres  langsomt  i  Luf- 
ten, derimod  ikke  ved  Kogning.  I  tør  Tilstand  holder  det 
sig.  Det  er  opløseligt  i  absolut  Alkohol.  Samandarinets 
physiologiske  Virkning  er  nøiagtig  den  samme  som  de  oftere 
beskrevne  Virkninger  af  det  giftige  Sekret  af  Salamanderens 
Hudkirtler.  Forf.  skildrer  udførlig  Forgiftningstilfældene  og 
gjendriver  nogle  tidligere  Feiltageiser,  som  det  vilde  blive 
for  vidtløftigt  at  opregne.  Det  fremgaar  af  Forf.'s  For- 
søg, at  Samandarinet  virker  dødelig  hos  alle  høiere  Dyr. 
Paafaldende  er  det,  at  Giften  hos  Frøer  virker  tre  Gange 
saa  hurtig,  naar  den  indbringes  i  Maven,  som  naar  den  brin- 
ges ind  under  Huden. 


Ckolera. 

(Meddelt  fra  Sandhedskolleglet). 


Ifølge  Indberetning  fra  den  danske  Konsul  kan  Chqleraepi- 
demien  i  Venedig,  der  i  den  sidste  Tid  bar  været  i  Af- 
tagende, nu  antages  for  ophørt,  da  der  intet  nyt  Tilfælde 
havde  vist  sig  siden  d.  4de  Oktbr.  (Beretning  afsendtes  d. 
7de  8.  M.).  Siden  Epidemiens  Begyndelse  d.  15de  Juli  er 
der  i  Venedig  og  paa  de  omliggende  Øer  forekommet  601 
Tilfælde,  i  Mestre,  Dolo,  Chioggla,  Murano,  St.  Douce  269, 
tilsammen  870«  Af^e  Angrebne  ere  284  helbredede,  500 
døde,  og  86  beniaa  endnu  paa  Hospitalerne. 


i\ye  Bøger. 

i  Anledning  af  den  i  Ugeskriftet  for  7de  Septbr.  d.  A. 
indførte  Anmeldelse  af  Ghambers's  øLivets  Fornyelse*  har 
Red.  modtaget  følgende  Skrivelse,  som  tidligere  ikke  er  ind- 
rykket af  Mangel  paa  Plads: 

Hr.  Redaktør! 
Anmelderen  af  de  to  første  Hefter  af  ChamberB*8  •  Livets  Fort 
nyelse*  kjeoder  ikke  det  dog  jævnligt  brugte  Ord  »at  svirble*.    Naar  man 


320 

med  forfrosne,   valne  Fingre  kommer  i  Varmen,   da  kommer  der  snart 

r  en  Fornemmelse  af  Hede,  Trommen  og  Zlttren  1  Fingerenderne,  —  »det 

I  sYirbler  i  Fingrene«.    En  Draabe  flydende,  ikke  altfor  varmt  Lak  frem- 

[  bringer  paa  Huden  en  lignende  Fornemmelse,  —   adet  svirbier  i  den»» 

o.  s.  V.     Føler  man  Pulsen  hos  en  Typhussyg,   hvor  Huden  ret  er  tør 

og  hed,  da  faar  man  tilnærmelsesvis  en  lignende  Fornemmelse;  Huden 

synes   da  ikke  alene   selv   at  maatte  •svirble*,  men  ogsaa  at  bibringe 

I  Fingrene  den  sanmie  Fornemmelse,  —  og  i  den  Forstand  turde  Huden 

her  kaldes  •svirblendet. 

Samme  Anm.  er  bleven  ilde  berørt  ved  Ordet  •Stikstof*,  det  er  ham 
•modbydeligt*.    Det  skal  villigt  indrømmes,  at  det  nu  er  et  uheldigt  Ord, 
—  uagtet  det  ikke  er  saa  mange  Aar  siden,  at  det  blev  almindeligt  brugt, 
I  saaat  man  dog  ikke  behøver  at  faa  Kvalme  ved  at  læse  det.  —  Det  havd« 

maaske  været  billigt,  at  Anm.  havde  tilføiet,  at  dette  Ord  kun  forekom- 
mer nogle  Steder  1  Bogens  første  Ark,   men   siden   er  ombyttet   med 
Kvælstof. 
\  Med  Hensyn  til  de  om  Bogens  virkelige  Indhold  henkastede,   løse 

i  Antydninger  da  tør  man  vistnok  vente  en  yderligere  Begrundelse,  nasr 

I  det  Hele  om  kort  Tid  vil  være  udkommet 

Vallø  d.  3die  Oktbr.  1867. 

Giersing. 

Anm.  har,  baade  før  og  eflerat  denne  Skrivelse  er  ind- 
løben, forgæves  søgt  efter  et  Menneske,  som  kjendte  Ordet 
•  svirble«,  men  vil  efter  Hr.  Stiftslæge  G.'s  Udtalelse  indtil 
videre  blive  staaende  ved  den  Antagelse,  at  det  er  et  Dia- 
lektudtryk, og  at  det  som  saadant  ikke  kjendes  i  Kjøbenhavn. 
At  tsvirpen  nævnes  i  Molbechs  Dialektlexikon  sometjydsk 
Ord,  der  har  samme  Betydning,  som  afHr.  G.  tillægges  lat 
svirble«.  —  Hr.  G.'s  Bemærkning,  at  « Stikstof*  senere  hen 
i  Bogen  er  ombyttet  med  « Kvælstof«,  synes  at  være  en  fyl- 
destgjørende  Indrømmelse  af,  at  det  er  utilbørligt  at  bruge 
det.  —  Anm.  maa  med  Bestemtbed  tilbagevise,  at  den 
omhandlede  Anmeldelse  af  »Bogens  virkelige  Indhold«  kun 
skulde  være  «henkastede,  løse  Antydninger«.  Antydnin- 
gerne ere  hverken  henkastede  eller  løse ,  men  frem- 
komne efter  en  opmærksom  Gjennemlæsning  og  en  al- 
vorlig og  samvittighedsfuld  Overveielse.  Naar  et  Tidsskrift 
kun  har  liden  Plads  at  raade  over,  —  og  dette  er  Wl- 
fældet  med  Ugeskriftet,  —  maa  det  være  Anmeldernes  Be- 
stræbelse i  korte  og  fyndige  Udtryk  at  give  Læserne  en  Fore- 
stilling om  det,  de  kunne  vente  sig  af  det  anmeldte  Arbeide. 
•Yderligere  Begrundelse«  kan  man  fordre  af  en  Kritik, 
men  ikke  af  en  Anmeldelse,  og  Ugeskriftet  giver  sig  i  Reg- 
len kun  af  med  at  anmelde. 

Red. 


321 

De  epifleniske  Sygelister. 


I  Anledning  af  Prof.  Hornemanns  tBemærkning*  i 
Ugeskrift  for  Læger  af  12te  Oktbr.  d.  Å. 

Om  det  beror  paa  en  Misforstaaelse  eller  ikke,  at  For- 
manden for  den  alro.  danske  Lægeforening  havde  antaget, 
at  de  forandrede  epidemiske  Sygelister  vilde  blive  en  Læge- 
forsamling forelagte,  før  de  bleve  satte  i  Kraft,  er  ikke  af 
stor  Betydenhed.  Sagen  er  nu  den,  at  de  ere  satte  i  Kraft, 
udenat  de  ere  forelagte,  og  dette  finder  jeg  saa  meget  mere 
beklageligt,  som  disse  Lister,  idetmindste  tildels,  have  deres 
Oprindelse  fira  Lægeforeningen. 

Det  tør  nemlig  forudsættes,  at  den  nysafholdte  Læge- 
forsamling vilde  have  taget  Sagen  under  gavnlig  Overveielse : 
den  vilde  saaledes  vistnok  have  bemærket,  at  enhver  For- 
andring i  de  epidemiske  Sygelister,  som  ikke  paabydes  af 
pludseligt  indtrædende  Tilfælde,  bør  bekjendtgjøres  rum  Tid 
før  Begyndelsen  af  det  Åar,  hvori  Forandringerne  skulle  ta- 
ges tilfølge,  og  ikke,  som  nu  er  sket,  3  Maaneder  inde  i 
det  paagældende  Aar;  den  vilde  vistnok  Ugeledes  have  be- 
mærket, at  det  er  disse  Listers  Hovedhensigt  at  bringe  Op- 
lysning om  de  herskende  Sygdommes  Ddbredning  og  Om- 
skiftning i  Aarenes  Løb,  og  at  der  derfor  ikke  bør  gjøres 
Forandring  i  Sygelisterne  uden  bydende  Nødvendighed;  og 
endelig  vilde  den  sandsynligvis  have  gjort  Fordring  paa,  at 
Forandringerne  i  Sygelisterne  skulde  være  til  det  Bedre,  — 
og  for  at  komme  til  Kundskab  om,  hvorvidt  dette  maatte 
være  Tilfældet,  tør  det  formodes,  at  den,  som  sædvanligt, 
vilde  have  nedsat  en  Komite,  —  og  dette  i  den  vistnok  vel 
begrundede  Overbevisning,  at  det  ikke  havde  stor  Hast  med 
Forandringernes  Indførelse. 

Dersom  der  er  Rimelighed  i,  hvad  jeg  her  har  fremsat, 
—  og  jeg  tør  tro,  at  Prof.  H.  vil  indrømme  dette  — ,  saa 
er  det  for  stærkt  sagt,  naar  han  i  ovennævnte  Nr.  af  Uge- 
skriftet yttrer:  «At  indhente  en  saa  stor  Forsamlings  Be- 
tænkning vilde  jeg  tilmed  have  anset  for  et  meget  urimeligt 
Foretagende,  efterat  Sagen  alt  iforveien  var  drøftet  mere  end 
nok  og  fra  forskjellige  Sider •,  og  jeg  skal  til  den  sidste  Del 
af  denne  Udtalelse  tillade  mig  at  sige,  at  «mere  end  nok* 
er  ikke  godt,  og  «fra  forskjellige  Sider*  er  ikke  det  Samme 
som  fra  de  rette  Sider. 


S22 

Dog  —  Sagen  er  nu  engang  afgjort;  det  kongelige 
SundhedBkollegium  bar  uomtvisteligt  fuld  Ret  tii  at  handle, 
som  det  bar  gjort,  og  ingen  Anden  bar  ber  Ret  til  at  for- 
dre sig  en  Stemme  tildelt ;  men  da  det  kongelige  Sundbeds- 
kollegium  ved  adskillige  passende  Leiligheder  bar  vist  Læge- 
foreningen den  paaskønnede  Tillid  at  benvise  Sager  til  Be- 
handling i  dens  Forsamlinger  og  saaledes  bar  villet  børe 
dens  Stemme  og  tage  Hensyn  til  dens  Yttringer,  saa  har 
jeg  trot  at  burde  gjendrive  og  belyse  Prof.  H/s  Anskuelse 
af  Lægeforsamlingens  Virksomhed  og  den  Behandling  af  Sa- 
gen, han  selv  har  ledet. 

Jeg  har  Grund  til  at  tro,  at  Lægeforsamlingens  Besin- 
dighed vilde  fuldstændigt  have  svaret  til  Prof.  H.'s  altid 
varme  Følelse  for  det  Rette,  og  at  Sagen  havde  faaet  et 
langt  mere  tilfredsstillende  Udfald,  ifald  den  havde  været 
forelagt  Lægeforsamliogen ;  og  jeg  tør  baabe,  at  Prof.  H. 
som  Medlem  af  det  kongelige  Sundhedskollegium  vil  slutte 
sig  til  det  gjensidige  og  oprigtige  Tillidsforhold,  der  nu  i 
et  Decennium  har  udviklet  sig  mellem  den  øverste  medici- 
nale Myndighed  og  den  alm.  danske  Lægeforening. 

Vemmetofte  d.  20de  Oktbr.  1867. 

Hfuler. 


En  Replik. 

Med  Hensyn  tii  Hr.  Prof.  Hornemanns  Bemærkning 
i  Anledning  af  Forhandlingen  om  de  epidemiske  Sygelister 
paa  Lægeforsamlingen  i  Odense  skal  jeg  herved  erklære,  at 
der  fra  min  Side  ikke  har  fundet  nogen  Misforstaaelse 
Sted.  Jeg  skrev  strax  efter  Medet  (med  det  bygieiniske  Ud- 
valg), da  Alt,  hvad  der  var  passeret,  stod  klart  for  min  Erin- 
dring, til  Dr.  Mourier,  at  jeg  havde  modtaget  Løfte  om, 
at  de  nye  epidemiske  Sygelister  vilde  blive  forelagte  den  al- 
mindelige danske  Lægeforening,  før  de  bleve  satte  i  Kraft, 
og  en  lignende  Meddelelse  gjorde  jeg  senere  et  andet  æret 
Medlem  af  Lægeforsamlingen.  Jeg  maatte  derfor  bringe 
Sagen  frem  paa  Lægemødet  i  Odense,  og  jeg  stræbte  at 
gjøre  det  saa  forsigtigt  som  muligt,  hvorom  Ordene,  hvor- 
med jeg  indledede  den,  «jeg  trode  at  have  modtaget  Løfte 
o.  s.  v.t  vidne.  Jeg  vidste  meget  godt,  at,  om  jeg  ogsaa 
havde  modtaget  et  løst  Løfte,  var  en  Aftale  derfor  ikke 
truffen.  Men  naar  man  vil  efterse  det  af  Prof.  Horne- 
mann citerede  Sted,  hvori  Ordet  Aftale  forekommer,  vil 
man  finde,   at  Referatet  paa  dette  Sted  ikke  gjengiver 


ordret,  hvad  der  blev  sagt,  og  jeg  kan  derfor  ikke  staa  til 
Ansvar  for  dette  mindre  korrekte  Udtryk. 


Korsør  d.  17de  Oktbr.  1867. 


Tflderiond. 


Beijendtgjørelser. 

For  at  kunne  foretage  de  nødvendige  Rettelser  i  den 
Fortegnelse  over  Byens  Læger,  der  i  Henhold  til  Lov  80te 
Jan.  1861  §4  skal  omdeles  til  Barberstuerne,  skal  jeg  her- 
ved anmode  dem  af  d*Hrr.  Læger,  som  ved  denne  Flyttedag 
have  forandret  Bopæl,  saavelsom  de  i  indeværende  Åar  ny 
tilkomne  praktiserende  Læger  om  skriftlig  at  opgive  mig 
deres  nuværende  Bolig. 

KJøbenhaYn  d.  tSde  Oklbr.  1867. 

P.  Sdilekier. 


Hosstaaeode  Træsnit  fremsUller 
et  Etui  til  Opbeyarelse  af  den  sub- 
kutane Injektionsspreite.  Det  er  for- 
Bkjelligt  fra  de  tidligere  yed,  at  der  er 
gjort  Plads  til  en  lille  Flaske  UI  Ind- 
sprøitningsvædsken.  Deone  Foran- 
dring, som  er  foretagen  efter  en  fra 
Paris  medbragt  Model,  Til  yistnok 
være  til  Lettelse  for  de  Læger,  som 
ønske  at  føre  Apparatet  med  sig; 
ialfald  have  flere  af  dem  yttret  Ønske 
til  mig  om  en  saadan  Kombination. 
Etui  med  Sprøite  af  Nysølv  samt  2 
Kanyler  og  Flaske  med  sleben  Glas- 
prop faas  hos  Undertegnede  til  en 
Pris  af  5  Rd. 

Antøn  Rtsumssen. 


KønknrreiiceB  for  en  Docentplads  i  Retslægevidenskab  og  Sundheds- 
pleie  Til  efter  Forlydende  tage  sin  Begyndelse  i  sidste  Halvdel  af  næste 
Uge,  idet  Opgaverne  til  den  trykte  Afhandling  ved  Lodtrækning  ville 
blive  tildelte  de  Konkurrerende.  Baade  Fakultetet  og  det  kgl.  med.  Sel- 
skab ville  rimeligvis  i  samme  Uge  foretage  Valg  af  Censurkomiteens 
Medlemmer.  De  Konkurrerende  ere:  Dr.  G  ædeeken,  Dr.  Storch  og 
Dr.  Tryde. 


324 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadelægen  ere  i  Ugen  flra  Oned. 
d.  16de  Oktober  til  Tirad.  d.  22de  Oktober  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Bjebenhavn  i  Alt  534  SygdomstiU 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  394,  nemlig: 

lihn  fn 
tn.    15-5,    5-1 
51     33       12 
4      6 
14 


Idf. 

36 

7 

10 

1 


Brystkatarrh  .... 
Lungebetændelse  .  * . 
Halsbetændelse  .  .  . 
Faaresyge     .... 

Righoste 

Rbeumatisk  Feber.  . 
Enuderosen  .... 
Ansigtsrosen.  .  .  . 
Mæslinger     .... 

Kopper     

Skaalkopper  .... 
Skarlagensfeber .     .    . 

Koldfeber 

Gastrisk  og  typhoid  Feb. 

Blodgang • 

Diarrhoe 20 

Gholerine 3 

Strubehoste  ....  » 
Diphtheritis  ....  1 
Barselfeber  ....  • 
Bkørbug • 


16 
5 
2 


6 


1 


2 
14 


4 
1 

7 


2 
13 

22 
5 

» 
3 
3 


I 
3 

• 

4 
3 


ndwlAv.  Snaa. 

4  136 
17 
41 

1  8 

9 

11 

1 

14 

2 

1 

3  12 

17 

5 

I  39 

•  » 

1  58 

11 

■  * 

8 

3 

•  1 


105  129  105       45 


10        394 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tlltelde  fore- 
komne i:  St,  Kongensgade,  Adelgade  og  Nørrebrogade ;  relaUvt  I  Forhold 
Ul  Folkemængden  derimod  i :  Frederiksholmskanal  (0,96  pGt ),  Rosenborg- 
gade (0,8S)  og  Østerbrogade  (0,84). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdora  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i :  St.  Kongensgade, Vesterbrogade  og  Pilestrade, 

Fra  Skibe  paa  Rheden  flndes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt :  Brystkatarrh  1  ,  Kopper  1 ,  Koldfeber  1  og  gastrisk- 
iyphoid  Feber  4;  samt  desuden:  Gonorrboei,  veneriske Saar  2,  og  Fnat 
2  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  44,  venerlake  Saar  19,  konstita- 
tloncl  Syphilis  18,  Fnat  26,  Zona  4,  Stomatitis  3  og  Inllnenaa  2  Til- 
fælde. Endvidere  er  af  blenorrh.  Ølebetændelse  anmeldt  16  Tilfælde, 
hvoraf  12  paa  tFrue  Arbeidshus*8«  Pleiestue,  hvor  Sygdommen  i  den 
senere  Tid  er  optraadt  epidemisk,  sitjønt  af  en  lettere  Grad  (Studsgaard). 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c  A.  Reltieif  Forltf.    fttaBc«  Lin«f  BHUyUeri  vtd  F.  a.  ■•»•. 


IMøbeikn.  •.  2.  Hwbr.  IMl 


Ugeskrift  for  Læger. 

3<»»«  Række  IV.  Nr.  22. 

Redigeret  af  Dr.  ff.  Trier. 

iDdhoId:  Lertj  d^Étivlles  fili:  Hib  mdikiwiMIe  BflhaAiiK  af  oiinr«  tg  phespba- 
tisk«  UriiktBkrwMitflr.  Galiisi«!  Iaiz«ii:.  Sbdelig  Tirbiif  af  AnikatiBlilir 
Men.  toatamie«  Ktnisiin.  IMsøttdi«.  Ih  DAtiM.  PhiliUri«.  Ugtdig« 
ifitattika  SjgdtBM  i  IjflnkaTi. 

Dei  MedikaneBtelle  BeluuMHug  af  wiiswe  og 
phosphåtiske  Vrinkoikreiiieiter. 

Efter  Leroy  d'Étiol  les  flU  (Tralté  pratiqne  de  la  grayelle  et  des 
calcals  urinaires.    Paris  1866). 


I  det  ovennævnte  Værk  har  Forfatteren  nedlagt  Reeultaterne 
af  sin  og  sin  Faders  rige  Erfaring  med  flensyn  til  Drinkon- 
krementerae  og  deres  medikamentelle  Behandling,  imedens 
han  forbeholder  sig  i  et  senere  Arbeide  at  give  en  udtøm'- 
mende  Behandling  af  Spørgsmaalets  operative  Side.  I  pa- 
thologisk  Henseende  indeholder  Bogen  lidet  eller  intet  væ- 
senligt Nyt,  og  det  er  kun  den  sidste  Dei  af  den,  der  an- 
gaar  Behandlingen,  som  har  mere  almindelig  Interesse. 

Forf.  sondrer  naturligvis  strengt  iraellem  de  urinsure 
Konkrementer  og  de  phosphatiske  Dannelser. 

De  urinsure  Konkrementers  Dannelse  afhænger  af 
mange forskjellige  Aarsager ,  men  især  af  hele  den  Syges 
Levemjaade,  Noget,  som  Forf.  stærkt  fremhæver  i  Mod- 
sætning til  Gi  vi  al  es  og  hans  Tilhængeres  Lære.  Til  Støtte 
for  denne  Anskuelse  kan    man  anføre  forskjellige  Kjends- 

Sdl*  Rvkk«  4de  Bind. 


326 

gjerniDger,  hentede  dels  fra  den  komparative  Patbologi,  dels 
fra  den  physiologiske  Cbemi.  Man  finder  Stendannelse  hos 
mangfoldige  Dyr;  men  Stenens  chemiske  Charakter  afhæn- 
ger og  staar  i  nøieste  Forbindelse  med  Dyrets  Levemaade. 
Saaledes  finde  vi  bos  de  planteædende  Dyr  fortrinsvis  phos- 
pborsure  eller  kulsure  Kalk- og  Magnesiakonkrementer,  hvilke 
Stoffer  efter  Boussingault  flades  baade  i  en  Mængde  Plan- 
ter og  i  de  planteædende  Dyrs  Fæces.  Hos  de  kjødædende 
Dyr  derimod,  f.  Ex.  hos  Hunden,  finder  man  som  oftest 
urinsure  Kookrementer,  som  maa  tilskrives  deres  stærkt  kvæl- 
stofboldige  Næring.  Den  physiologiske  Chemi  har  vist  os, 
at  Individernes  Blod  i  chemisk  Henseende  forandrer  sig  efter 
deres  Levemaade  og  er  rigere  eller  fattigere  paa  visse  Stof- 
fer, eftersom  disse  tilføres  Legemet  i  større  eller  mindre 
Mængde.  —  Men  ikke  alene  Levemaaden  bar  Indflydelse; 
ogsaa  Arvelighed,  Alder,  Kjøn  og  Livsstilling  ere  af  stor 
Betydning  ved  Dannelsen  af  Nyregrus. 

Alt  det  Ovenanførte  gælder  baade  om  Dannelsen  af  urin- 
sure og  af  oxalsure  Konkrementer.  Den  phospbatiske  Kod- 
krementdannelse  er  derimod  næsten  altid  sekundær  efter  en 
Blære-  eller  Nyrelidelse. 

At  Arthritis  og  Nyregrus  staa  i  nær  Forbindelse  med 
hinanden,  er  almindeligt  bekjendt.  Ray  er  fandt  hos  99 
Proc.  af  Arthritikere  Nyregrus  eller  dog  rigelige  Bundfald  af 
Urater  i  deres  Urin,  og  bos  mange  Arthritikere  er  Konkre- 
mentdannelsen  jo  det  eneste  Symptom  paa  deres  Sygdom. 
Ligeledes  bestaar  der  et  vist  uforklarligt  Aarsags-  og  Virk- 
ningsforbold  imellem  Diabetes  mellitus  og  Stendannelse 
(Rayer,  Willemin),  og  man  har  Exempler  paa,  at  saa- 
danne  Syge  altid  led  af  Glykosuri,  naar  der  var  Sten  i  Blæ- 
ren, men  at  hin  forsvandt,  naar  Stenen  paa  en  eller  anden 
Maade  borttjernedes.  Ogsaa  den  af  den  franske  Skole  antagne 
herpetiske  eller  dartrøse  Diathese  (Bazin)  er  efter 
Cazalis  at  regne  til  de  i  høi  Grad  prædisponerende  Mo- 
menter, fordi  Huden  er  hindret  i  sin  Virksomhed  og  Sved- 
afsondringen derved  ændret,  hvorfor  de  i  Blodet  ophobede 
exkrementitielle  Stoffer  ad  anden  Vei  maa  udskilles. 


327 

HYorpåa  beror  da  den  arthritiske  KonkremeDtdannelse? 
Mange  Forfattere,  iblandt  Andre  den  af  Befaanfllingen  med 
Vichyvand  aaa  høit  fortjente  Petit,  tilskrive  den  en  forøget 
Syredannelse  i  Blodet  og  hele  Organismen,  og  de  støtte  sig 
paa,  at  man  finder  disse  Syrer  i  Overskud  i  Arthritikernes 
Sved  og  Urin  (Garrod).  Imod  denne  Anskuelse  er  Du- 
rand-Fardel optraadt,  idet  han  fremhæver,  at  man  har 
taget  Virkning  forAarsag,  og  at  i  saa  Tilfælde  hele  Behand- 
lingen med  alkaliske  Vande  vilde  have  en  ganske  simpel 
chemisk  Virkning,  nemlig  at  mætte  Overskudet  af  Syre,  ime- 
dens dens  hele  Virkning  er  langt  mere  indgribende.  Ar- 
thritikerne  og  de,  der  lide  af  urinsure  Nyre-  og  Blærekon- 
krementer,  ere  Individer,  hos  hvilke  Forbruget  ikke  staar  i 
Forhold  til  Optagelsen  af  Næringsstof,  enten  paa  Grund  af 
for  stærk  Næring  eller  paa  Grund  af  manglende  Bevægelse 
eller  andre  Forhold,  som  forøge  Udskillelsen  af  de  exkre- 
mentitielle  Stoffer. 

Urinstoffet  dannes  som  bekjendt  i  Blodet  og  ikke  i  Ny- 
rerne (Prévost,  Dumas),  ved  Iltning  af  Næringsmidlernes 
Evælstof.  Det  er  opløseligt  i  Vand  og  kan  derfor  udskilles 
igjennem  Urinvelene.  Men  er  Iltningen  af  en  eller  anden 
Grund  utilstrækkelig,  opnaar  Kvælstoffet  ikke  at  gaa  over  til 
den  høiere  Iltforbindelse,  Urinstoffet,  men  bliver  staaende 
paa  den  lavere.  Urinsyren,  der  er  langt  mindre  opløselig. i 
Vand,  1  til  1720  Dele.  En  saadan  utilstrækkelig  Iltning 
finde  vi  nu  hos  Folk,  der  føre  et  luxuriøst  og  stillesiddende 
Liv,  og  disse  levere  som  bekjendt  ogsaa  det  største  Kontin- 
gent af  Arthritikere. 

Behandlingen  af  den  arthritiske  Konkrementdannelse 
bestaar  ifølge  det  Ovenanførte  væsenligst  i  den  Syges  hele 
Regimen,  og  derefter  kommer  Behandlingen  med  de  tvekul- 
sure Natronvande:  Vichy,  Vals,  Karlsbad,  Ems,  ime- 
dens de  kalkholdige  Vande,  Contrexeville,  Pougues, 
Chateldon  og  Kissingen  især  ere  virksomme  ved  de 
phosphatiske  Grus-  og  Stendannelser.  Denne  Behandling 
vil  vise  sig  virksom,  hvad  enten  den  Syge  kun  lider  af  fint 
Nyregrus,  eller  han  allerede  har  større  Konkrementer  i  Ny- 


328 


ren  eller  Blæren;    dog  vil  man  naturligvis  tidligere  mærke 
dens  gunstige  Virkning  hos  den  første  Klasse  af  Syge. 

De  tre  Hovedregler  for  den  diætetiske  Behandling  ere: 
1)  en  mindre  substantiel  Næring  og  mere  vand* 
holdige  Drikke,  2)  Omsorg  for  en  jævn  og  regel- 
mæssig Afføring  og  3)  rigelig  Bevægelse  i  fri  Luft. 

1.  Hvad  Næringsmidlerne  angaar,  da  gælder  det 
som  Hovedregel  at  leve  fortrinsvis  af  vegetabilske  Stoffer  og 
altsaa  at  nyde  en  forholdsvis  ringe  Mængde  animalsk  Føde. 
Dog  kan  man  ikke  nyde  alle  Slags  Planteføde  iflæng,  fordi  man 
herved  vilde  være  udsat  for  en  ny  Fare,  nemlig  Dannelsen  af 
oxalsure  Konkrementer.  Oxalsyren  antages  som  bekjendt 
af  de  Fleste  for  at  være  den  eneste  organiske  Syre,  som  Orga- 
nismen optager  og  afgiver  i  uforandret  Skikkelse,  og  det  er  nok- 
som godtgjort,  at  Syge  med  urinsure  Stendannelser  efter  i 
længere  Tid  at  have  nydt  en  større  Mængde  Planteføde,  som 
indeholder  Oxalater,  ere  begyndte  at  lide  af  oxalsur  Konkre- 
mentdannelse.  Saadanne  Syge  maa  altsaa  kun  sjeldent  og 
sparsomt  nyde  disse  Yegetabilia.  Herhen  maa  regnes  Ribs, 
Stikkelsbær,  Tomater,  Snittebønner,  Karse  (Mit- 
scherlich),  hvilke  alle  indeholde  en  stor  Mængde  surt 
oxalsurt  Kali.  Asparges  maa  forbydes,  idetmindste  til- 
dels, ikke  paa  Grund  af  deres  høist  ubetydelige  Indhold  af 
Oxalater,  men  fordi  de  bevirke  en  Kongestion  til  Nyrerne, 
der  erkjendes  af  den  stærkt  koncentrerede  Urin,  som  lades 
efter  Nydelsen.  Forf.  anfører  af  sin  Erfaring  et  Exempel 
paa  en  Syg  med  Nyregrus,  der  fik  heftige  Nyrekoliker,  og 
hvis  Urin  indeholdt  et  rigeligt  rødt  Bundfald  af  Urater,  hver 
Gang  han  havde  spist  Asparges. 

Skal  man  forbyde  Frugt  i  Almindelighed?  Nogle  Læ- 
ger gjøre  det,  idet  de  gaa  ud  f^a  den  Forudsætning,  at  de 
i  Frugten  indeholdte  Syrer  neutralisere  de  alkaliske  Mineral- 
vandes Alkali  og  altsaa  ere  skadelige.  Forf.  derimod  og 
Mange  med  ham  ere  af  modsat  Mening.  Godt  moden  Frugt 
(med  Undtagelse  af  Ribs)  indeholder  i  Almindelighed  ikke 
Oxalsyre,  men  andre  organiske  Syrer  (Æblesyre,  Vinsyre, 
Citronsyre),  som  efter  Wdhler,  Berzelius  og  Milion  de- 


329 


komponeres  til  kulsurt  Alkali,  der  bidrager  til  at  gjøre  Uri- 
nen alkalisk  og  altsaa  tvertimod  understøtter  Mineralvandets 
Virkning.  Det  Samme  gælder  om  Vin,  som  dog  kun  maa 
nydes  i  ringe  Mængde  og  helst  blandet  med  almindeligt  Vand 
eller  det  alkaliske  Mineralvand.  The  er  tilladt,  ligeledes 
svag  Kaffe,  derimod  er  Nydelsen  af  Spirituosa  strengt 
forbudt. 

Da  saadanne  Syge  nyde  kraftig  Næring  i  stor  Mængde, 
maa  man  altsaa  gjøre  et  Indgreb  heri,  og  de  maa  kun  nyde 
sparsom  og  blandet  Kost,  navnlig  ikke  i  samme  Maaltid  spise 
mange  stærkt  kvælstofholdige  Substanser,  som  Steg,  Fisk, 
Æg,  Ost  o.  s.  V.  De  sværere  Kjødarter,  som  Vildt,  Oxesteg 
O.S.V.,  maa  ombyltes  med  lettere,  saasom  Fjerkræ,  Lamme- 
kjød.  Af  Grøntsager  maa  nydes  Spinat  (ikke  Syrer),  Salat, 
Kaal,  Artiskokker,  Blomkaal,  stuvede  i  Fløde  eller  sim- 
pelthen afkogte.  Af  stivelseholdige  Stoffer  tillades  Kar- 
tofler, Gulerødder,  Sellerier,  Rødbeder,  Græskar,  Meloner, 
Agurker  o.  s.  v. 

De  Syge  maa  ikke  gjerne  spise  meget  Brød  ligesaalidt 
som  de  meget  kvælstofholdige  Grøntsager:  Ærter,  Lindser, 
Snittebønner,  hvorimod  Ris,  der  indeholder  en  forholdsvis 
ringe  Mængde  Kvælstof,  gjerne  maa  nydes. 

2.  Saadanne  Syge  lide  ofte  af  en  haardnakket  Forstop- 
pelse, beroende  paa  en  vis  torpid  Tilstand  i  Tarmmuskula- 
turen. Som  Følge  heraf  bliver  Urinen  let  overbebyrdet  med 
en  Mængde  e&krementitielle  Stoffer,  og  vi  ville  altsaa  have 
tilstrækkelige  Indikationer  for  Anvendelsen  af  lette  Afførings- 
midler, salinske  Lavementer  o.  s.  v. 

3.  I  nøieste  Forbindelse  hermed  staar  den  tredie  In- 
dikation, at  sørge  for,  at  de  Syge  faa  rigelig  Bevægelse  i 
frisk  Luft,  hvorved  foruden  den  rent  chemiske  Virkning  ved 
Optagelsen  af  en  større  Mængde  Ilt  tillige  en  mere  mecha- 
nisk  Virkning  paa  Bugvæggen  og  derigjennem  paa  Tarm- 
væggene opstaar.  Men  her  har  man  mange  Vanskeligheder  at 
kæmpe  imod.  Syge  af  den  Slags  ere  i  Almindelighed  mage* 
lige  og  utilbøielige  til  al  Slags  legemlig  Anstrengelse.  Her 
maa  Lægen  optræde  med  Kraft   og  ligefrem  fordre,    at   de 


bevæge  sig,  helst  saalæoge,  indtil  de  komme  i  Sved.  En 
god  Maade  at  opnaa  dette  er  at  lade  de  Syge  daglig  i  Løbet 
af  en  halv  Time  gnide  deres  Hud,  hvorved  den  kapiUære 
Sekretion  betydelig  befordres. 

Af  Medikamenter  ere  de  kulsure  Alkalier  rationelt  indi- 
cerede; dog  have  disse,  navnlig  det  kulsure  Lithion,  deo 
Ubekvemmelighed,  at  de,  nydte  i  større  Mængde,  irritere 
Nyrerne  og  Maven.  Derimod  passe  de  alk|aliske  Mine- 
ralvande og  daisær  Vichyvandet.  Ghateldonvandet 
passer  især  for  nervøse  Syge  med  irritabel  Mave  og  som 
indledende  Middel  for  dem,  der  i  Begyndelsen  ikke  kunne 
taale  Vichyvandet.  Dette  beror  efter  Durand  -  Fardel 
paa,  at  de  kalkholdige  Vande  (Ghateldon)  ere  mere  overOa* 
diske  i  deres  Virkning,  medens  Vichyvandets  Natron  har  en 
betydelig  Virkning  paa  Nervesystemet. 

Alkalierne  virke  ikke  ens  paa  alle  Syge,  og  Forf.  bar 
efter  sin  personlige  Erfaring  ved  Vichy  opstillet  følgende  5 
Kategorier: 

1.  De,  der  sædvanlig  udtømme  finere  eller  grovere, 
sandlignende  Konkrementér.  Dette  er  Hovedmassen  af  Syge. 
Faa  Dage  efterat  der  er  taget  fat  paa  Behandlingen,  begynder 
allerede  Mængden  af  det  udtømte  Grus  at  tage  gradvis  af, 
Konkrementernes  Farve,  der  vexler  mellem  teglstensrod  og 
gul,  bliver  ligeledes  blegere  og  nærmer  sig  til  at  blive  hvid. 
Dette  beror  paa,  at  Urinsyren  med  Mineralvandets  Natron 
danner  en  Forbindelse,  der  efterhaanden  afløser  den  rene 
Urinsyre,  som  har  en  brunlig  Farve.  Naar  Bundfaldet  er 
ganske  hvidt,  er  det  et  Tegn  paa,  at  Gruset  snart  vil  for- 
svinde.   (Forf.,  Willemin,  Durand-Fardel). 

2.  Syge,  der  med  længere  Mellemrum  udtømme  grovt 
Grus.  De  pleie  i  Almindelighed  faa  Dage  efter  Kurens  Be- 
gyndelse at  udtømme  et  elier  flere  mindre  Konkrementér, 
som  lige  have  dannet  sig;  derpaa  høre  gjerne  deres  Li- 
delser op,  og  de  befinde  sig  vel,  indtil  de  efter  længere 
Tids  Forløb  igjen  udtømme  lignende. 

3.  Enkelte  Syge  udtømme  aldrig  Konkrementér,  uden 


331 

I  naar  de  ere  under  Kur,  idet  saadanne  vel  danaeB,  men  ikke 

k  udstødes  af  Nyren,  fer  Mineralvandet  bevirker  det. 

I  4.    Atter  Andre  udstøde  i  de  første  Dage  efter  Kurens 

Begyndelse   en  rigelig  Mængde  Grus  og  Sand,  og  dette  er 

(  ledsaget  af  mere  elier  miodre  heftige  Nyrekoliker,  hvorefter 

I  Eonkrementdannelsen  i  meget  kort  Tid   omtrent  bører  op. 

I  I  saadanne  Tilfælde  ser  det  altsaa  ud,   som  om  den  cbro- 

niske  Sygdom  for  at  blive  helbredet  først  maa  gjennemløbe 

<  en  akut  Pbase. 

I  5.     Undertiden  ser^man,    at  der  i  meget  kort  Tid  ud- 

tømmes en  forbausende  Mængde  Grus  og  Sten  af  forskjellig 
Størrelse.  Nogle,  f.  Ex.  P  run  elle,  have  antaget,  at  de 
dannedes  strax  efter  Kurens  Begyndelse,  da  man  ikke  kunde 
antage,  at  Nyrebækkeneme  kunde  udvides  saa  meget,  at  de 
kunde  indeholde  en  saadan  Masse.  Forf.  deler  dog  ikke 
denne  Anskuelse.  Støttende  sig  paa  adskillige  Exempler  paa 
Syge,  der  ved  en  eneste  Urinering  have  udtømt  store  Mæng- 
der af  Grus  og  Sten,  antager  han,  at  de  ere  foruddannede 
og  have  fundet  Plads  nok  i  Urinveiene.  Da  de  Syge  i  Vichy 
drikke  en  stor  Mængde  Vand,  8 — 10  Glas  om  Dagen,  sti- 
muleres Nyrerne,  Drinafsondringen  forøges,  Urinveiene  ud- 
vides, og  Konkrementerne  vaskes  bort  med  Strømmen. 

De  alkaliske  Mineralvande,  især  Vichyvandet,  standse 
Nyrekolikerne  ved  at  forhindre  Dannelsen  af  nyt  Grus.  Af 
og  til  fremkalde  de  Koliker,  ligesom  de  ogsaa  undertiden 
midlertidig  begunstige  Dannelsen  af  nye  Konkrementer.  Dette 
bør  man  erindre  sig  og  strax  lade  høre  op  med  Mineral- 
vandet, naar  der  indtræder  Koliker  hos  en  Syg,  der  ellers 
ikke  pleier  at  lide  hyppig  af  dem;  ligeledes  bør  man  fore- 
løbig udsætte  Vandets  Brug,  naar  en  Syg,  der  pleier  at  lide 
af  Nyrekolik,  har  sine  Anfald.  Det  Samme  er  Tilfældet  un- 
der almindelige  Anfald  af  Arthritis.  Man  maa  da  gribe  til 
lokale  Blodudtømmelser  i  Nyreegnen  og  blødgjørende  Om- 
slag, varme  Bade,  Klidbade  o.  s.  v.  og  indvendigt  milde, 
slimede  Dekokter  eller  Tisaner  (f.  Ex.  Inf.  semin.  lini.  frig. 
parat.).  Først  den  3die  eller  4de  Dag  kan  man  begynde 
med   et  Par  Smaaglas  af  Mineralvandet  (helst  af  en  varm 


332 

Kilde,  da  dette  virker  let  urindrivende),  men  hører  naturlig- 
vis 8lrax  op  igjen,  hvis  Smerterne  tiltagB.  Komme  de  igjen, 
hver  Gang  man  begynder  paa  Vichybehandlingen,  da  passer 
denne  ikke,  og  man  gjør  da  bedst  i  at  anvende  svovlholdige 
Vande,  Enghien,  Preste  o.  s.  v«  Naar  de  Syge  lide  af 
rheumatiske  Smerter  over  Lænderne,  pleie  i  Almindelighed 
lokale  Doucher  at  lindre  dem,  og  kun  sjeldent  hænder  del, 
at  Nogen  ikke  kan  taale  dem. 

Forf.  anbefaler  i  Vichy  ala  Source  de  la  Grande- 
Grille^.  Mange  kunne  ikke  taale  de  andre  Kilder,  med- 
mindre de  begynde  med  denne.  Ogsaa  den  svovlholdige 
«Source  du  Pare«  og  den  svovlbrinteholdige  «Source 
intermittente«  ere  at  anbefale.  De  Syge  i  Vichy  skulle, 
medmindre  særlige  Kontraindikationer  ere  tilstede,  drikke 
Vandet,  bade  og  bruge  Doucher.  Man  gjør  bedst  i  at  be- 
gynde med  halve  Glas,  f.  Ex.  3  den  første  Dag,  og,  efter- 
som Maven  kan  taale  det,  gaa  op  indtil  6—7  hele  Glas  om 
Dagen.  8  Glas  er  for  Mange  en  for  stor  Indgift.  Virker 
Vandet  afførende,  maa  Brugen  udsættes  lidt.  —  En  orden- 
lig Kur  i  Vichy  varer  idetmindste  25  Dage.  —  Badene  bør 
bruges  med  Maadehold  og  ikke  ordineres  iflæng,  da  de  ofte 
trætte  og  nedstemme  den  Syge  i  en  likke  ubetydelig  Grad. 
Forlængede  lunkne  Bade,  efterfulgte  af  Sveden  i  Sengen,  ere 
ligeledes  til  stor  Nytte  og  virke  ofte  ligesaa  kraftigt,  som 
om  man  havde  foretaget  en  Aareladning.  —  Enkelte  Syge 
faa  en  formelig  Thermalfeber  med  Kløe  i  Huden  og  under- 
tiden endog  Hjernetilfælde  ved  Brugen  af  Mineralvandsba* 
dene.  —  Næsten  alle  Syge  med  arthritisk  Stendannelse  blive 
paavirkede  af  den  ovennævnte  Behandling,  idet  denne  dels 
ved  Brugen  af  Mineralvandet  regulerer  og  paaskynder  Drin- 
afsondringen  samt  ændrer  den  i  chemisk  Uenseende,  dels 
hele  den  forandrede  Levemaade  yttrer  sin  Virkning. 

Forf.  antager  ikke,  at  Vichyvandets  Virkning  udelukkende 
beror  paa  dets  Indhold  af  alkaliske  Salte,  og  det  af  følgende 
Grunde:  1)  Man  kan  ikke  saalet,  som  man  skulde  tro,  efter 
Forgodtbefindende  afændre  den  tilsyneladende  saa  simple  Urin- 
afsondring.    2)  Urinens  Alkalinitet  staar  ikke  i  ligeflremt  For- 


S33 

k  bold  Ul  det  nydte  eller  absorberede  Mineralvand,  idet  nogle 

I  Syge  strax  faa  alkalisk  Urin,    medens  hos  andre   dens  sure 

Reaktion  ikke  bliver  forandret.  3)  Nogle  helbredes,  udenat 
Urinen  under  hele  Behandlingen  har  været  alkalisk;  hos  An- 
dre finder  man  daglige  Afvexlinger  imellem  sur  og  alkalisk 
Crin.  4)  Den  alkaliske  Reaktion  pleier  ikke  at  holde  sig 
længe;  hos  Nogle  hører  den  op  strax  efter  Behandlingen, 
hos  Andre  holder  den  sig  et  Par  Dage  til  en  Uge.  5)  Un- 
der Ferudsætning  af,  at  det  er  en  forøget  Syregrad,  der 
ligger  til  Grund  for  Sygdomroen,  og  at  kun  Alkalier  vilde 
kunne  neutralisere  denne,  vilde  de  Syge  være  nødte  til  sta- 
dig at  holde  sig  i  en  alkalisk  Tilstand,  om  man  saa  maa 
sige«  Men  dette  svarer  ikke  til  Erfaringen.  Naar  de  Syge 
ikke  holde  sig  Reglerne  efterrettelige,  kan  det  i  Almindelig- 
hed kun  lidet  nytte  dem,  at  de  stadig  vedblive  at  bruge  tve- 
kulsurt Natron  eller  Vichysalt,  saaledes  som  det  forsendes« 
For  stærk  Brug  af  Vandet  eller  af  disse  Salte  kan,  som 
Trousseau  siger,  være  skadelig  ved  at  sætte  Blodet  i  en 
hydræmisk  Tilstand.  6)  Urinens  Alkalinilet  betyder  ikke,  at 
Organismen  er  mættet  med  Alkali,  men  kun,  at  de  absor- 
berede alkaliske  Stoffer  udskilles  med  Urinen.  En  saadan 
Mættelse  af  Organismen  vilde  efter  Durand-Fardel  være 
det  Samme  som  en  Forgiftning. 

Nyre  grus,  bestaaendeaf  ph  os  phor  sure  Jordarter,, 
er  i  det  Hele  sjeldent,  hvorimod  Konkrementer,  be* 
staaende  af  Phosphater,  og  som  skyldes  en  sekun- 
dær Afsætning,  ere  forholdsvis  almindelige.  Phos- 
phaterne  holdes  som  bekjendt  i  Opløsning  af  Urinens  frie 
Syre,  og  det  er  først,  naar  Urinen  af  en  eller  anden 
Grund  er  bleven  alkalisk,  at  de  udfældes.  Som  saa- 
danne  Grunde  maa  nævnes  Blærekatarrher,  Prostatahyper- 
trophier  o.  s.  v.  Naar  vi  finde  phosphatisk  Nyregrus,  da 
er  dette  i  Almindelighed  tilstede  i  stor  Mængde  og  dan- 
ner større  eller  mindre,  flade,  lette  og  skøre  Konkre- 
menter af  en  hvidlig  Farve.  Syge,  der  lide  af  dette  Onde, 
ere  efter  Forf.  i  Almindelighed   af  svageligt,    anæmisk  Ud- 


334 

seende,  Urinen  er  af  svag  Farve,  alkalisk  umiddelbart  ener 
Udtømmelsen,  plumret,  og  indeholder  kun  en  ringe  Mængde 
Urinsyre  og  Urinstof.  Porf.  har  enkelte  Gange  havt  Leilig- 
hed  til  at  iagttage  Afgang  af  phosphatiske  Konkrementer 
efter  Nyrekoliker,  iblandt  andre  et  interessant  Tilfælde  hos 
en  Syg ,  der  havde  lidt  af  Arthritis ,  og  hos  hvem  der  efter 
en  Prostatahypertrophi  kom  Stendannelse  af  phosphatiske 
Konkrementer.  Efter  en  Behandling,  hvorunder  Kræfterne 
tiltoge,  men  Stendannelsen  vedblev,  forandrede  Konkremen- 
terne  efterhaanden  deres  Gharakter  og  bestode  tildels  ude- 
lukkende af  Urater*}. 

Den  phosphatiske  Nyregrusdannelse  maa  kun  med  Var- 
somhed behandles  med  tvekulsure  Natronvande,  da  vi  jo  al- 
tid have  alkalisk  Urin  og  tillige  næsten  altid  Komplikation 
med  katarrhalske  Betændelser  i  Urinveiene.  I  disse  Tilfælde 
passe  de  kulsurkalkholdige  Vande,  Pougues,  Gontrexe- 
ville,  Ghateldon,  af  hvilke  de  to  sidste  gjerne  drikkes 
paa  selve  Stedet,  imedens  det  første  sædvanligvis  forsendes. 
Det  gælder  ved  denne  Lidelse  om  at  faa  Urinen  til  at  rea- 
gere surt.  Berzelius  har  i  saadanne  Tilfælde  raadet  til  at 
bruge  Phosphorsyre  i  stigende  Indgift;  men  denne  Be- 
handling synes  ikke  at  have  været  videre  virksom  (Magen- 
die).  Forf.  raader  til  at  bruge  en  Limonade  med  Saltsyre 
paa  Grund  af  denne  Syres  Evne  til  at  formindske  den  syge- 
lige Slimdannelse.  Man  begynder  med  at  give  2  Gange 
daglig  5  Draaber  i  et  halvt  Glas  (100  Grammer)  Vand  og 
stiger  til  25  Draaber  2  Gange  daglig.  Denne  Behandling  er 
som  bekjendt  ikke  gunstig  for  Tænderne.  Ligeledes  anbe- 
fales Benzoesyre  (der  jo  her  i  Landet  anvendes  meget 
efter  Warnckes  Anbefaling);  den  giver  Urinen  en  behage- 
lig alkoholisk  Lugt.     Men   endnu   bedre   opnaas  Hensigten 


^)  Mniigt  var  det  vel  ogsaa,  at  1  dette  Tilfælde  den  phosphatiske  Sten- 
dannelse  har  beroet  paa  sekuDdær  Afsætning,  foraarsaget  ved  deo 
Ted  Frostatabypertrophien  bevirkede  Urinretention,  og  at,  efterhaan- 
den som  Biærens  Tilstand  bedredes,  Konkrementernes  oprindelige 
Beskaffenhed  kom  for  Dagen. 

Ref.*8  Anmsrkn. 


335 


ved  de  ovenaævnte  Vande,  der  indeholde  kulsur  Ealk  og 
Magnesia  i  Forbindelse  med  opløst  Kiselsyre  og  fri  Ilt. 
Forf.  forklarer  deres  Virkning,  at  gjøre  Urinen  sur,  paa  føl- 
gende Maade:  Kiselsyren  mætter  de  frie  Alkalier  og  virker 
afførende  ,  hvorved  en  Del  Aikali  udtømmes ;  tillige  virke 
Magnesiasaltene  svagt  purgerende,  og  dette  bidrager  tillige 
til  at  fjerne  de  basiske  Stoffer  fra  Organismen.  Urinen  bli- 
ver hurtigt  klar  under  denne  Behandling. 

Chateldonvandet  indeholder  foruden  de  nævnte  Be- 
standdele lidt  Jern  og  virker  derved  i  det  Hele  roborereude 
og  styrker  Fordøielsen.  Nogle  Forfattere  have  antaget,  at 
disse  Vande  ligefrem  opløse  de  allerede  dannede  Konkre- 
menter;  men  denne  Anskuelse  deles  ikke  af  vor  Forfatter, 
der,  som  ovenfor  anført,  antager,  at  Mineralvandet  ligefrem 
vasker  dem  ud.  —  Paa  Grund  af  dets  Indhold  af  Jern  sæt- 
ter han  Chateldonvandet  lige  med  Spaavandet.  Han  anven- 
der det  paa  følgende  Maade:  om  Morgenen  paa  fastende 
Bjerte  drikkes  2  Glas  og  senere  opad  Dagen  2  Glas  til  Maal- 
tiderne,  enten  ublandet  eller  i  Vin. 

Ogsaa  anbefales  de  svovlholdige  Vande  (St.  Sauveur, 
Gauterets,  Enghien)  i Katarrher,  komplicerede  med phos- 
phatisk^  Stendannelse. 

For  Arthritikere,  der  lide  af  Anæmi  og  almindelig  Svæk- 
kelse, og  hos  hvilke  den  urinsure  Ronkremenldannelse  er 
afløst  af  phosphatisk  Dannelse,  anbefales  de  chlor-,  brom- 
og  jodholdige  Vande,  Salins  og  Sajlies  de  Bearn. 

Ere  de  Syge  i  høi  Grad  anæmiske,  maa  Jern,  China  og 
bittre  Midler  naturligvis  benyttes  som.  Hjælpemidler,  og  her 
ser  man  især  Nytte  af  Kali  ferreo-tartaricum  (der  ikke 
som  mange  andre  Jernforbindelser  giver  Forstoppelse  eller 
Kardialgi)  i  Piller  i  en  Indgift  af  4  Gran  (25  Centigrammer) 
2  Gange  daglig  før  Maaltiderne,  hvorefter  drikkes  et  Glas 
Rødvin  eller  Malaga  med  China.  Gentian,  Centaurea, 
Quassia,  Nux  vomica  og  Pepsin  (Beale)  kunne  ogsaa 
være  indicerede. 

Regimen  bør  være  substantielt,  fortrinsvis  animalsk. 


336 


God  Vin  og  Eafife  er  tilladt,  imedens  Vegetabilia,  booi  inde- 
holde Kalksalte,  ikke  cre  paa  deres  Plads. 

Resinosa,  somTjærevand,  Decoctum  turionum 
med  Balsamum  de  Tolu,  Terbenthin,  Gopaiva  (i 
Piller  paa  2  Gran)  kunne  ogsaa  faa  Anvendelse,  dog  raader 
Forf.  til  at  bruge  dem  i  Lavementer  for  ikke  at  frembrioge 
gastriske  Besværligheder. 

Ligeledes  ser  man  af  og  til,  især  naar  Blærebetændelsen 
er  betydelig,  Nytte  af  Indsprøitninger  i  Blæren  af  re- 
ftinøse,  emoUierende  eller  svovlholdige  Stoffer.  Undertiden 
have  under  lignende  Omstændigheder  Svoylbade,  Hy- 
drotherapi,  ja  endog  medicinsk  Gymnastik  vist  aig 
nyttige. 


Skadelig  Virkiuig  af  Anikatiiiktir. 

AfGalassi  og  Mazzonl  i  Rom  (Giorn.  di  Roma.  Juni.  —  L'ud.  med. 
15de  Oktbr.  1867). 


Da  man  nutildags  meget  almindelig  bruger  Arnikatinktur 
mod  alle  Slags  Følger  af  ydre  Vold,  saasom  Kontusioner  ved 
Stød,  Fald  eller  Saar,  saa  vil  det  ogsaa  være  passende  at 
omtale  de  uheldige  Følger,  som  kunne  fremkaldes  ved  den 
udvortes  Brug  af  dette  Middel.  De  nævnte  Forff.  angive  i 
saadanne  Tilfælde  at  have  iagttaget  et  Udbvud  af  Smaablegne 
med  Rødme  og  Svulst,  der  mindede  om  en  vesikuløs  eller 
bulløs  Rosen.  Det  begynder  med  rosenfarvede,  svagt  op- 
høiede  Pletter  paa  det  Sted,  hvor  Huden  er  bleven  indgneden; 
disse  Pletter  forøges  i  Antal  og  Størrelse  og  omdannes  til 
en  uendelig  Mængde  miliære  Smaablegne,  som  ligne  det  Ud- 
slet, der  bryder  ud  efter  Indgnidning  med  Krotonoiie.  Ud- 
slettet og  Svulsten  udbrede  sig  fra  de  indgnedne  Dele  til 
andre  Steder  af  Dudens  Overflade  og  ledsages  af  Feber- 
tilfælde, hvis  Grad  staar  i  Forhold  til  Udslettets  Styrke. 
—  Forfatterne  tilføie  8  kortfattede  Iagttagelser  af  dette  Til- 
fælde, hvilke  i  Forbindelse  med  nogle  Citater  af  Mur- 
ray og  Sydenham  vise,  at  der  her  ikke  blot  er  Tale 
om  en  ren  Tilfældighed,  men  om  en  temmelig  hyppig 
forekommende  Kjendsgjerning,   der  enten  hidrører  fra,   at 


.  Midlet   er  daarlig   tilberedt,   eller  fra   en   Idiosynkrasi   hos 

visse  Personer.     Det  er  bekjendt,    at   Tinkturen  tilberedes 

snart  af  den  friske,    snart  af  den  tørrede  Plante,    snart  af 

if  Blomsterne,   snart  af  Roden,   muligvis  ogsaa  undertiden  af 

«  faele  Planten.     Det  kan  vel  ogsaa  hænde,    at  den   anvendte 

^  Vinaand  er  daarlig.    Men  hvad  de  anførte  Tilfælde  angaar, 

Anse  Forfatterne  det  for  sandsynligst,  at  Skylden  har  ligget 

^  i,  at  de  paagældende  Personer  have  havt  en  meget  irritabel 

Hud,  og  det  er  jo  bekjendt,  at  der  gives  Mennesker,   hvis 

H  Bud    man    ikke    kan    behandle   med  nogetsomhelst  Middel, 

I  udenat  den  strax  bliver  rød  og  besat  med  Smaaknuder. 

Efter  hvad  der  fortælles,    skal  der  for  nylig  her  i  Kjø- 
benhavn  være  forekommet  et  Tilfælde  af  den  beskrevne  Art, 
^  som  vakte  Forundring  og  Ængstelse  hos  den  vedkommende 

(  Læge  og  Patient. 


Chden. 

(Meddelt  fra  SuodhedskoUegiet). 


Ifølge  Beretning  fra  det  danske  Generalkonsulat  i  Genua 
ere  afgaaende  Skibe  siden  d.  13de  Oktober  blevne  forsynede 
med  rent  Sundhedspas,  og  det  Samme  er  siden  d.  Ilte  Ok- 
tober Tilfældet  for  Livornos,  Venedigs  og  Bugten  ved 
Neapels  Vedkommende.  Choleraen  er  næsten  ophørt  i 
Rom,  hvor  ingen  ofOcielle  Bekjendtgjørelser  om  dens  Op- 
træden have  fundet  Sted.  I  Ankona  er  der  i  Juni  fore- 
kommet nogle  sporadiske  Tilfælde,  hvoraf  2  dødelige.  —  I 
Danzig  kan  Choleraen  betragtes  som  ophørt,  da  der  siden 
26de  Septbr.  ikke  er  anmeldt  noget  Tilfælde ;  Epidemien  har 
der  iaar  angrebet  574  Personer  (iQor  2560),  af  hvilke  328 
døde  (ifjor  1449).  —  I  hele  Kongeriget  Nederlandene  har 
der  i  Ugen  fra  6te  til  12te  d.  M.  kun  været  39  Dødsfald  af 
Cholera,  hvoraf  5  i  Rotterdam,  2  i  Amsterdam.  — 
Ifølge  officiel  Bekjendtgjørelse  er  Choleraen  ophørt  i  Tries't, 
hvor  rent  Sundhedspas  nu  udstedes. 


Ronkarreneen  om  en  Docentplads  i  Retslsgevf  den  skab  og  Hygieine. 
D.  30te  Oktober  er  der  Ted  Lodtrækning  tildelt  de  Konkarrerende  føl> 
gende  Opgaver,  hvis  Besvarelser  i  Overensstemmelse  med  Fakultetets 
Bekjendtgjørelse  af  8de  Septbr.  1866  ville  være  at  aflevere  trykte  d.  27de 
Novbr.: 


838 


Dr.  Gædecken:  HYllkeo  Indflydelse  have  Physiologlens  Fremskridt 
havt  paa  den  medlkoforensiske  Bedømmelse  af  Dødsmaaderne? 

Dr.  Storch:  Anæsthetica  fra  Retslægens  og  Toiikologcns  Stand- 
punkt. 

Dr.  Tryde:  Om  Tilregnelighed  fra  Retslægens  Standpnnkt. 

Til  Dommere  ere  af  Fakultetet  valgte:  Prof. Panum,  Lektor  Reisz 
og  Prof.  Warncke,  af  det  kgl.  medicinske  Selskab:  Prof.  Horneman  n, 
lustitsraad  Schleisner  og  Etatsraad  Fenger.  Konkurrencedomstolens 
Formand  er  Prof.  M^ith,  der  d.  1ste  Novbr.  tiltræder  Dekanatet  i  Fakul- 
tetet for  næste  Aar.  Prof.  Jul.  Thomsen  vil  blive  tilkaldt  ved  Fast- 
sættelsen og  Bedømmelsen  af  den  chemiske  Opgave.  Til  Suppleant  er 
af  Fakultetet  valgt  Lektor  Stadfeldt,  af  det  kgl.  med.  Selskab  Or.  M. 
Salomonsen. 

Kemmissien.  Til  at  foretage  den  Revision  af  den  Anordningen  af 
12te  Juli  18(32  (angaaende  Apothekernes  og  Materialisternes  Handelsret) 
vedføiede  Fortegnelse,  som  ifølge  nævnte  Anordnings  i  2  skal  foretages 
hvert  femte  Aar,  aitsaa  iaar  for  første  Gang,  er  der  nedsat  en  Kommis- 
sion, bestaaende  af  d'Hrr.  Etatsraad,  Borgermester  Larsen,  Formand, 
Justitsraad.  Stadslæge  Schleisner,  Assessor pharm.,  Apotheker Piper, 
Grosserer  O.  Chr.  Green  og  Materialist  E.  T.  W.  Bech. 

NedMttelse.  D.  1ste  Novbr.  har  Cand.  med.  &  chir.  A.  Y.  Graah 
nedsat  sig  som  prakt.  Læge  og  Fødselshjælper  i  Store  Andst  ved  Kolding. 


Fra  Ildlandet 


Ckolertens  Vandring  i  1867  har  atter  været  Gjenstand  for  en  læn- 
gere Afhandling  af  Dr.  Drasche  (Wien.  med.  Wschr.  1867  Nr.  76.  77. 
80.  81).  Denne  skyldes  det  væsenlige  Indhold  af  nedenstaaende  Frem- 
stilling. 

I  Tydskland  har  Sygdommen  hele  Sommeren  holdt  sig  temmelig 
lokal  i  enkelte  Byer  og  større  Stæder  uden  at  udbrede  sig  over  større 
Fladeium,  medens  den  dog  i  August  og  September  har  gjort  Ikke  uvæ- 
senlige  Fremskridt.  —  I  Øvre-Schlesien,  hvor  den  allerede  1  For- 
aaret  optraadte  med  en  vis  Heftighed,  tabte  den  sig  henimod  Slutningen 
af  Juli,  men  bestaar  dog  endnu  1  enkelte  Smaabyer.  Fra  Øvre-SchlesleD 
trængte  Sygdommen  i  store  Spring  mod  Nord  og  naaede  —  uden  at  be- 
røre de  nærliggende  østerrigske  Lande  (Bøhmen,  Måhren  og  Galizien)  — 
den  24de  Juli  B  resi  au,  hvor  den  optraadte  meget  mildt,  men  blev  I 
Slutningen  af  August  mere  Intens,  saaat  der  mellem  28de  Aug.  og  4de 
September  forekom  175  Sygdomstilfælde  og  93  Dødsfald,  i  Dan  sig 
(s.  ovenfor)  synes  Choleraen  at  have  havt  en  meget  ondartet  Cbarakter. 
Berlin  har  med  Undtagelse  af  ganske  enkelte  Tilfælde  i  Slutningen  af 
Aug.  hidtil  været  forskaanet  for  Sygdommen.  —  I  det  vestlige  Tydsk- 
land er  Choleraen  vedbleven  at  holde  sig  sporadisk,  udenat  det  nogen- 
sinde er  kommet  til  Epidemier  i  større  Udstrækning;  hele  Sommeren 
igjennem  har  den  snart  været  i  Aftagende,  snart  i  Tiltagende,  men  i  det 
Hele  taget  af  mild  Gharakter.  I  Begyndelsen  af  September  er  den  imid- 
lertid, navnlig  lElberfeld,  Barmen  og  Kdlln,  tiltagen  betydelig  saa- 
vel  i  Hyppighed  som  i  Ondartethed.  Fra  Rhinpreussen  er  Sygdommen 
ført  til  det  baierske  Pfalz  ogRhinhessen,  medens  hele  det  øvrige 
indre  Tydskland  er  sluppet  fri.    Paa  de  nævnte  to  Steder  har  Choleraen 


339 


Tsret  meget  ndbredt,  idet  Gernsheim  (RhinhesseD)  med  1000  Jodbyg- 
gere  allerede  d.  8de  Septbr.,  en  Maaoed  efter  Sygdommens  Udbrud,  havde 
277  Sygdomstilfælde  at  opyjse.  Trods  den  store  Uæogde  Fremmede  fra 
inficerede  Lande  er  MQnehen  dog  hidtil  slappet  for  Choleraen;  men 
den  baierske  Presse  har  levende  beklaget  sig  over,  at  Staden  endnu  i 
Slutningen  af  Aug.  ikke  havde  iværksat  en  almindelig  prophylaktlsk  Des- 
infektion, hvilket  synes  saameget  mærkeligere,  som  Porslaget  om  saa- 
danne  Foranstaltninger  netop  er  udgaaet  fra  Huncben. 

Vest  for  Tydskland  optraadte  Choleraen  navnlig  i  Holland, 
især  i  Sydholland,  hvor  den  iøvrigt  efter  længere  Tids  Bestaaen  først 
ophørte  i  December  forrige  Aar.  £ndnu  i  Slutningen  af  September  var 
den  i  stadig  Tiltagende  i  Holland,  men  synes  jo  nu  at  være  ved  sin  Slut- 
ning (s.  ovenfor). 

Øst  for  Tydskland  har  russisk  Polen  og  navnlig  Warschau 
været  Sygdommens  Hovedsæde.  Fra  Midten  af  Juli  til  Begyndelsen  af 
August  rasede  Sygdommen  meget  heftigt  (c.  200  Angrebne  om  Dagen). 
Af  de  10  Gouvernementer  i  russisk  Polen  var  Sygdommen  udbredt  over 
de  8  og  med  den  i  Aug.  udbrudte  Epidemi  iWilna  har  den  ogsaa  naaet 
det  egenlige  Rusland. 

(Sluttes.) 

Néitteii  staar  i  Begreb  med  at  fratræde  sin  Post  som  klinisk  Lærer. 
Det  siges  almindelig,  at  Grunden  til  denne  Beslutning  ene  er  den,  at 
hans  nhyre  Praxis  i  den  Grad  lægger  Beslag  paa  hans  Tid  og  Kræfter, 
at  han  er  ude  af  Stand  til  at  studere  eller  forberede  sig  til  sine  Fore- 
læsninger. Ved  Velpeaus  og  Trousseaus  Død  er  Tilløbet  til  ham 
blevet  yderligere  forøget  og  skal  nu  overgaa  alle  rimelige  Grændser. 
Fra  nogle  Sider  betvivles  det  dog,  om  haus  Ansøgning  om  Afsked  vil 
blive  bevilget. 

Bødsflild.  I  Paris  døde  i  de  sidste  Dage  af  September  1  en  Alder  af 
54  Aar  en  af  de  mindre  fremtrædende  og  derfor  mindre  bekjendte  Ho- 
spitalslæger, Jean  Joseph  Bouley,  Broder  til  den  bekjendte  Veterinær 
af  samme  Navn.  Han  skal  have  været  en  usædvanlig  lærd  og  belæst 
Mand  og  var  en  af  de  faa  ældre  Læger  i  Frankerig,  som  med  Lethed 
læste  fremmede  Sprog  og  fulgte  med  Videnskabens  Udvikling  udenfor  sit 
Fædreland.    Han  døde  som  Overlæge  ved  H6pital  Necker. 

Den  berømte  medicinske  Statistiker  og  Geograph  J.  G.  M.  F.  J.  Bou- 
din  er  død  i  Marts  d.  A.,  næsten  61  Aar  gammel.  Han  var  fra  sin 
tidlige  Ungdom  af  ansat  som  Militærlæge  og  forblev  i  denne  Stand  til  sin 
Død.  De  mange  Reiser,  han  i  Regeringens  Hverv  foretog  til  Spanien, 
Grækenland,  Afrika  og  Italien,  benyttede  han  med  stor  Flid  og  Udhol- 
denhed til  at  studere  Sygdoms-  og  Befolkningsforholdene  paa  de  Steder, 
bvor  han  opholdt  sig.  Hans  »Traité  de  géographie  et  de  statistique  médi- 
cales  et  des  maladies  endémiques«,  der  udkom  1867,  vil  bevare  ham  et 
hæderligt  Minde ,  om  den  end  indeholder  mangen  uholdbar  Sætning  og 
senere  modbevist  Paastand. 


PUltotriei.  Møde  Tirsdag  d.  &te  Novbr.  KL  7  (Vincent).  EtaUraad 
Dahlerup:  Bemærkninger  om  Dysmenorrhoe  og  dens  operative  Be- 
handling. Mindre  Meddelelser:  Medfødt  dobbelt  Hofte! uxation.  Pathoio- 
gisk  Anatomi. 


340 


Ifølge  Meddelelse  fira  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  23de  Oktober  til  Tirsd.  d.  29de  Oktober  1867  (begge  inkL) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  AU  562  Sygdomstil- 
fælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  442,  nemlig: 

Bdni  fra 


Idf. 

Frt. 

lS-5. 

5-1 

nderlåar. 

Sum. 

Brystkatarrh  .     .     . 

.    41 

55 

33 

23 

5 

157 

Lungebetændelse    . 

.       7 

2 

1 

a 

10 

Halsbetændelse  .     . 

.     13 

18 

13 

1 

45 

Faaresyge      .     .     . 

2 

» 

4 

3 

10 

Kighoste 

• 

n 

6 

8 

17 

Rheumatisk  Feber. 

8 

10 

1 

» 

19 

Knuderosen  .     .     . 

1 

N 

» 

n 

1 

Ansigtsrosen .     .     . 

1 

13 

2 

n 

16 

Mæslinger     .     .     . 

»             » 

» 

» 

1 

1 

Kopper     .     .     .     . 

•             • 

• 

» 

» 

■ 

Skaalkopper  .     .     . 

» 

l> 

5 

10 

16 

Skarlagensfeber .     . 

•             * 

M 

13 

6 

19 

Eoldfeber.     .     .     . 

2 

4 

4 

10 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

.     12 

20 

11 

44 

Blodgang 

» 

II 

1 

Diarrboe  .     .     •     . 

.    21 

15 

9 

57 

Cholerine 

6 

3 

15 

Strubehoste  .     .     .    . 

n 

> 

■ 

Diphtheritis  .     .     .     . 

1 

1 

2 

Barselfeber   .    .     .     , 

2 

n 

2 

Skørbug   

• 

n 

• 

ns 

146 

106 

59 

18 

442 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfffilde  fore* 
komne  i:  Vesterbrogade,  St.  Kongensgade  og  Borgergade;  relativt  i  For- 
hold til  Folkemængden  derimod  i:  Østerbrogade  (1,26 pCt),  Nyhavn  (0,W) 
og  Holmen  sgade  (0,74). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i :  Vesterbrogade,  St  Kongen sgadeog  Rigensgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  2,  rheumatisk  Feber  1,  Koldreber  1.  f^' 
.strisk-typhoid  Feber  4,  Blodgang  1  og  Olarrhoe  2;  samt  desuden:  Go- 
norrhoe  1  Tilfælde. 

Desnden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  48,  veneriske  Saar  11,  konstfto- 
tionel  Syphilis  11,  Fnat  23,  Nældefeber  5,  Hjernebetændelse  7,  Zona  t 
og  Influenza  2  Tilfælde.  Endvidere  er  af  blenorrh.  Ølebeiændelse  an- 
meldt IQ  Tilfælde,  deraf  2  fra  »Frue  Arbeldshus's«  Pleiestue. 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  A.  Reitzels  Porltfr.    BUnco  Lunet  Bogtrykkeri  ved  P.  8.  Mnble. 


I  lUfheKkan.  B.  t.  RcTbr.  IM7. 

I 

) 


Ugeskrift  for  Læger. 

s«"  Række  IV.  Nf.  23. 

«H9a=ss9BaeBBe5S9sssess^=s==a^=sssa^s=s!=s=e9B99aiE^BgsBassnKBSsea9^i« 

Redigeret  af  Dr«  P.  Trier. 

Indhold :  F  Esmarcii:  Oa  chroDiske  LedehHMddsør.  I.  I r a b b • :  Mddebtf  npaeade 
TrichiMrne.  T.  L.  Briitii:  Salp^Ursjriif  Anjtelher  Md  Aigiu  ^oris.  Fra  Od^ 
Uid«t    Afskedigelse.     OduBfadttr.     Ugenlige  e^ideaiikt  Sjgdtme  i  IQfbeBbafB. 


Om  duTMiske  Ledebetøideker« 

Efter  Prof.  F.  Esmarch  i  Kiel  (Ueber  chronische  GelenkeDtzunduDgen 

Kiel  1867). 


1  en  Efterskrift  til  2det  Oplag  af  denne  lille,  praktiske  Bog, 
anbefaler  Dr.  Bsmarcb  en  ved  Dr.  V  61  c  ker  s  forbedret 
NeudOrfersk  Gibs-Spaan-Bandage.  Det  tnrde  være  hensigts- 
mæssigt nogenlunde  fuldstændigt  at  gjengive  Beskrivelsen  af 
denne  Bandage.  Foruden  Vatten  og  de  tynde,  i  godt  Gibs- 
pulver  oprullede  Bind  (Gazebind)  bruges  der  til  denne  Ban- 
dage endnu  smalle  Træspaaner  af  det  Slags,  som  anvendes 
til  Fabrikation  af  flettede  Trætapetex.  Disse  Spaaner  af  5 
Alens  Længde  ere  af  Fyrretræ,  3  —  4  Gentimetre  brede  og 
l-^lVa  Millimeter  tykke;  de  ere  saa  bøielige>  at  de  med 
Lethed  kunne  klippes  med  en  almindelig  Sax. 

Det  vil  være  tilstrækkeligt  nøiagtigt  at  beskrive  Anlæg- 
gelsen af  Bandagen  ved  Hofteledsbetændelsen,  fordi 
just  Indgibsningen  af  en  hel  Underextremitet  tilligemed  Hof- 
ten hører  til  de  mere  vanskelige  Opgaver,  hvornæst  Anlæg- 
gelsesmaaden  paa  andre  Led  følger  af  sig  selv. 

Først  og  fremmest  er  det  nødvendigt,   at  det  vedkom- 

Sdl«  Hckke  4de  Bind. 


342 

mende  Lem  extenderes,  og  at  det  under  Bandagens  Anlæg- 
gelse holdes  i  absolut  Ro  i  Eitensionsstillingen.  Det  bliver 
derfor  ofte  nødvendigt  at  chioroformere  den  Syge,  især  naar 
denne  er  et  Barn,  eller  naar  Betændelsen  er  meget  smerte- 
lig. Da  det,  selv  om  man  har  de  nødvendige  øvede  Med- 
hjælpere, er  vanskeligt  i  længere  Tid  at  holde  Kroppen  og 
Benet  nøiagtig  i  samme  Stilling  og  saaledes  svævende,  at 
man  kan  føre  Bindet  rundt  om  Bækkenet,  saa  er  det  hen- 
sigtsmæssigt at  skaffe  sig  en  passende  Understøttelse  for 
Bækkenet.  Hertil  kan  man  benytte  et  mindre,  med  en  Pude 
belagt  Bord,  som  skydes  ind  under  Ballen  paa  den  sunde 
Side,  roedens  Overkroppen  hviler  paa  et  større  Bord.  Imid- 
lertid bør  Bækkenet  dreies  lidt  om  paa  den  sunde  Side  og 
af  en  kraftig  Medhjælper  med  begge  Hænder  holdes  fast  i 
denne  Stilling.  Endnu  bekvemmere  holdes  Bækkenet  svæ- 
vende, idet  man  lægger  et  linned  Tørklæde  omkring  Bof- 
terne  og  med  en  Strikke  befæster  Slyngen  af  Tørklædet  til 
en  kraftig  Krog,  der  er  skruet  fast  i  Loftet.  Gibsbindene 
føres  bagtil  over  Tørklædet,  saaat  dette  kommer. med  ind  i 
Gibsbandagen.  Naar  denne  er  stivnøt,  løsnes  Tørklædet  fra 
Strikken,  og  dets  Ender  heftes  sammen  med  Naale  paa  Dn- 
derlivet.  Hosstaaende  Stativ  (Fig.  1),  hvis  Ende  er  polstret, 
og  som  kan  skydes  op  og  ned,  bruger  E.  til  Støttepunkt  for 
Hælen,  naar  det  extenderede  Knæled  skal  indgibses.  Til 
Understøttelse  for  Bækkenet  og  til  Kontraextension  ved  Hofte- 
ledets Indgibsning  har  Dr.  Es  march,  tildels  efter  tidligere 
Apparater  af  Roser,  Volkmann  o.  A.,  konstrueret  et  Ap- 
parat, som  ogsaa  yder  fortrinlig  Tjeneste  ved  Indgibsning  af 
Laarbrud.  Dette  (Fig.  2)  er  af  Smedejern  og  bestaar  af  en 
rund,  V  lang,  hul  Stang  (a),  som  ved  en  Skrueklemme  kan 
befæstes  paa  ethvert  Bord.  Ved  en  anden  Stang  (b)  er  en 
lille  udpolstret  Brik  (c)  saaledes  forbunden  med  den  første, 
at  den  kan  skydes  op  og  nedad  og  ud  og  ind  fra  denne  og 
flxeres  ved  Skruer.  Denne  Brik  tjener  til  Underlag  for  den 
nederste  Ende  af  Os  sacrum,  medens  den  Syges  Mellemkjød 
af  den  Medhjælper,  som  extenderer  ved  Fødderne,  bliver 
draget  hen  til  og  støttes  imod  Stangen  a.     Imidlertid  hviler 


Overkroppen  paa  en  tyk  Madras  paa  Bordet,  saaat  nu  den 
øvre  Del  af  Hoflen  og  af  Sakralegnen  svæver  ganske  frit. 
Ved  Hjælp  af  dette  Apparat  kan  en  eneste  Medhjælper,  som 
eitenderer  ved  Fødderne,  i  længere  Tid  holde  hele  Legemet 
i  den  ønskelige  Stilling;  men  det  er  dog  hensigtsmæssigt  at 
lade  en  anden  Medhjælper  fastholde  Bækkenet  med  begge 
Hænder  for  at  hindre  det  i  at  synke  til  den  ene  eller  an- 
den Side.  Naar  nu  den  Syge  saaiedes  ligger  fast  \  Situs, 
saa  indvikles  det  hele  Lem  tilligemed  Bækkenet  først  om- 
hyggelig i  Vat;    til  den  Ende  klippes  Vatten  i  Strimler  paa 


344 


10 — 12  Centimetres  Brede,  og  det  ene  blanke  Overtræk 
flaas  af,  da  den  laadne  Flade  skal  ligge  nærmest  Huden. 
Ved  et  fugtet,  men  ikke  gibset,  tyndt  Lærreds  Kontentivbind 
trykkes  Vatten  overalt  ligeligt  til  Lemmet.  Over  denne  læg- 
ges nu  Træspaaneskinnerne  langs  med  det  Hele  og  det  saa- 
ledes,  at  den  første  Spaan  (hvortil  man  bør  benytte  den 
stærkere  Slags  af  l^/s  Millimeters  Tykkelse)  kommer  til  at 
ligge  langs  med  den  forreste  Flade  ligefra  Regio  hypoga- 
strica  til  Taaspidsen,  medens  den  anden  Spaan  lægges  paa 
Rygfladen  fra  Folden  under  Sædet  ligeledes  til  Taaspidsen. 
Den  tredie  Spaan  løber  paa  Ydersiden  fra  Hoftekammen  ned 
til  Fodsaalen,  omkring  denne  og  opad  paa  Benels  Indside 
til  Mellemkjødet  (Fig.  3).  Foroven  og  forneden  fastholdes 
Spaanskinnerne  af  de  to  Medhjælpere  «aalænge,  indtil  et 
velindgibset,   tyndt  Lærredsbind,    der  bar  været  dyppet  en 


Fig.  3. 


Fig.  4. 


g.  5. 


34& 


halv  Minut  i  en  Skaal  med  Vand,  er  ført  saaledes  i  Slange- 
ture omkring  Spaanerne,  at  disse  overaft  feie  sig  godt  til 
Lemmet  (Fig.  4).  Udenpaa  dette  anlægges  nu  paa  sædvanlig 
Maade  3,  4  eller  flere  Gibsbind;  man  gjentager  navnlig 
Spica  coxæ  ofte  og  giver  derved  Agt  paa,  at  Turene  hver- 
ken ved  IVlellemkJødet  eller  Hofterne  overskride  Vattens  Rand. 
findelig  afklippes  de  h'emstaaende  Ender  af  Træspaanerne 
ved  Randen  af  Gibsbindene,  og  dermed  er  Bandagen  færdig 
(Fig.  5).  Allerede  efter  nogle  Minuter  pleier  den  at  være 
saa  fast,  at  den  Syge,  udenat  den  sønderbrydes,  kan  løftes 
ned  og  lægges  i  Seng  eller  paa  en  Baare.  Skal  den  paa  et 
Sted  være  stærkere,  paasmøres  der  paa  dette  med  Haanden 
nogen  Gibsvælling  eller  befæstes  der  paa  dette  med  et 
Gibsbind  nogle  Extrastykker  Træspaan. 

Skal  Knæledet  lægges  i  Gibsbandage,  sættes  den  Syge 
paa  et  Bord,  med  Hælen  paa  Stativet  Fig.  1,  og  Bandagen 
maa,  naar  Knæledet  virkelig  fuldstændig  skal  fixeres,  naa  fra 
Tæerne  til  Lyskeegnen.  —  For  at  flxere  Skulderledet  i 
denne  Gibsbandage,  lægges  Armen,  der  er  ombunden  med 
Vatten  og  det  vaade  Bind,  i  et  Armklæde,  og  Spaanskin- 
nerne  føres  uden  paa  dette,  en  omkring  Albuen  fortil  og 
bagtil  op  over  Skulderen,  hvor  Enderne  krydses,  og  en  flra 
Halsen  langs  Rygfladen  og  (Jlnarranden  ud  til  Haanden  (Fig.  6). 
Udenom  delte  Hele  føres  Gibsbindene,  som  ved  Desaults 
Bandage.  —  Ved  Betændelse  i  Albueledet  bøier  man 
dette  i  en  ret  Vinkel  og  lægger  foruden  de  nævnte  to  Spaa- 
ner en  langs  Overarmens  Forflade  og  (Jlnarranden  og  en  fra 
Fingrene  langs  Volarfladen,  omkring  Albaen,  og  tilbage  ad 
Dorsalfladen.  Ogsaa  spiralformigt  lade  disse  Skinner  sig  føre 
om  Underarmen  og  Overarmen,  naar  f.  Ex.  ved  Resektion  af 
Albuen  Indgibsningen  skal  ske  i  en  stump  Vinkel,  og  de 
kunne  overhovedet  bruges  med  mange  Afændringer. 

Denne  Gibsbandage  fjernes  meget  let  ved  at  skære  med 
en  Kniv  ind  til  Randen  af  Spaanerne,  der  ses  igjennem 
Gibsbindene,  og  paa  lignende  Maade  kan  den  fenestreres, 
hvor  et  Saar  eller  en  Absces  gjør  det  ønskeligt,  naar  man 
inderst  paa  et  saadant  Sted  har  lagt  en  fast,  tildannet  Skive 
af  Træ,  af  raa  Kartofl'el  eller  Sligt,  der  kan  føles  gjennem 
Bandagen.  Fenestreringens  Rand  tættes  med  Kit  for  at  hin- 
dre Saarsekretets  Indtrængen. 

Efterat  Beskrivelsen  af  denne  Bandage  er  gjengiven  me- 
get udførligt,  fordi  det  turde  være  vigtigt,  at  dens  Brug 
bliver  mere  almindelig,  og  fordi  denne  Beskrivelse  af  den 
synes  at  være  meget  tydelig,  maa  vi  —  for  ikke  altfor  me- 
get at  overskride  Grændserne  for  en  Anmelselse  —  fatte  os 


kortere  angaaende  de  Læresætninger,  som  fremsættes  i  den 
fereliggende  Afhandlings  Hovedstykke,  der  oprindelig  var  en 
Tale,  holdt  i  et  Lægemøde. 

Det  er  den  saakaldte  skrophuløse  LedebetæiuSelse,  som 
Dr.  Esmarch  her  behandler;  men  skjønt  han  tilsteder 
Skrophulosen  som  Anlægsaarsag,  hævder  han  paa  en  afgjort 
Maade  dette:  at  i  det  langt  overveiende  Antal  Tilfælde  er 
en  mechanisk  Læsion  af  Ledet,  ved  Kontusion  eller  Distor- 
sion, den  første  Aarsag  til  Sygdommen,  der  stadig  forværres 
ved  Forsømmelse  eller  under  Brugen  af  allehaande  Kvaksal- 
verier  og  Smørerier,  uden  Hensyn  til  Hovedbetingelsen  for 
en  rationel  Kur,  —  Ledets  absolute  Ro.  —  Denne  Ro  kan 
opnaas  ved  Leiet  i  Sengen,  ved  Skinner,  ved  Maskiner,  især 
hensigtsmæssigt,  naar  Lemmet  faar  et  ophøiet  Leie,  hvorved 
Tilbageløbet  i  Blodaarerne  fremmes;  men  den  opnaas  sik- 
krere  og  virksommere  ved  faste  Bandager,  med  Klister  eller 
Gibs,  der  ved  det  ligelige  Tryk  tillige  udøve  en  antiphlogi- 
stisk  Virkning,  foruden  at  de  tilstede  med  Lethed  at  flytte 
og  bevæge  den  Syge.  —  1  mere  akute  Tilfælde  anbefaler  Dr. 
Esmarch  forud  for  den  absolute  Ro  i  fast  Bandage  at  an- 
vende Is,  samtidig  med  Eitension,    der  modvirker  den  ved 


347 


Musklernes  Tryk  foraarsagede  Irritation  af  Ledet.  Da  den 
rationelle  Behandling  er  desto  virksommere,  jo  tidligere  den 
anvendes,  saa  er  det  af  yderste  Vigtighed  tidligt  at  stille  en 
rigtig  Diagnose,  og  Forf.  gjennemgaar  derfor  Hovedmomen- 
terne for  denne,  Svulsten,  Ømheden  for  Tryk  og  Bevægelse, 
men  især  Functio  læsa  og  Fixeringen  i  abnorme  Stillinger 
under  Hvile  og  Bevægelse.  Hofteledsbetændelsen,  som  den 
almindeligere  og  betydeligere,  danner  Udgangspunktet,  og  i 
Behandlingen  heraf  kommer  han  tilbage  til  Extensionen, 
baade  den  forcerede  under  Chloroformnarkose  og  den  gra- 
duerede ved  Vægte.  Derpaa  gjennemgaas  Skulderledsbe- 
tændelsen,  og  her  gjøres  atter  især  opmærksom  paa  Funk- 
Uonslæsionen  og  den  abnorme  Stilling  af  Skulderen  ved  ud- 
strakt, hævet  Arm.  —  Til  Slutning  anbefales  Søbade  under 
Rekonvalescensen  efter  chroniske  Ledebetændelser.  Det 
Hele  er  oplyst  ved  meget  instruktive  Tegninger,  hvoraf  vi 
have  tilladt  os  at  aftrykke  nogle. 

H. 

De  til  den  ovenfor  beskrevne  Bandage  nødvendige  Træ- 
spaaner  ville  kunne  faas  hos  Prof.  Nyrop,  de  tyndere  for 
28  Sk.,  de  tykkere  for  en  lidt  høiere  Pris  for  100  Alen. 
Prof.  N.  vil  efter  Bestilling  kunne  levere  de  beskrevne  Sta- 
tiver (Fig.  1  og  2),  der  efter  et  foreløbigt  Overslag  ville  koste 
mellem  6  og  10  Rd.  Stykket. 


Heddeleber  angaaeade  TrieliiBene. 

Efter  Dr.  H.  Krabbe  (Tidsskr.  f.  Veterinærer  XV.  3die  og  4de  H.). 


I  Løbet  af  det  Aar,  som  er  hengaaet  siden  Dr.  Krabbes 
sidste  Meddelelser  (s.  «U.  f.  L.»  3  R.  II.  Nr.  19)  omTrichi- 
nernes  Forekomst  her  i  Landet,  ere  disse  Snyltedyr  igjen  ad- 
skillige Gange  blevne  iagttagne  hos  Svin.  Af  22  Svin,  som 
ere  flmdne  trichinbefængte,  dels  i  Kjøbenhavn,  dels  i  Odense, 
bar  Dr.  K.  havt  Leilighed  til  at  undersøge  Prøver.  Men  for- 
uden hos  disse  er  der  sikkert  endnu  nogle  Gange  fundet  Tri- 
chiner,,  baade  i  Jylland  og  paa  Øerne,  hvorom  dog  ingen 
nærmere  Oplysninger  foreligge.  Af  de  nævnte  22  Tilfælde 
var  der  et  Par,  som  frembød  særlig  interesse. 

I  Januar  1867  fandtes  Trichiner  i  stort  Antal  (22  —  24 
i  et  Gran  af  Skinken)  hos  en  omtrent  7  Maaneder  gammel 
Gris.    Den  var,   omtrent  en  Maaned  gammel,    bleven  kjøbt 


S48 

paa  Amager  og  lom  ombord  i  et  Barkskib,  som  gik  til  Rio 
Janeiro,  og  med  hvilket  den  uden  at  have  været  iland  tgjen 
blev  bragt  her  tilbage,  hvorpaa  den  2  Dage  efter  Ankom- 
sten blev  slagtet.  Den  havde  havt  sin  Plads  paa  Skibets 
Dæk  og  var  bleven  fodret  med  Sæd  og  med  Affald  fra  Be- 
spisningen. Under  Tiibagereisen,  som  medtog  1 1  Uger,  var 
Grisen  efter  Kapitainens  Sigende  i  de  sidste  8  Dage  falden 
meget  af  og  havde  i  flere  Dage  vist  nogen  Lamhed  i  Bag- 
benene. Da  Trichinerne  endnu  ikke  vare  indkapslede,  er 
del  aabenbart,  at  Grisen  maa  være  bleven  befængt  paa  Hjem- 
reisen, men  hvorledes,  har  ikke  kunnet  oplyses,  imidlertid 
vides  del,  at  der  havde  været  enkelte  Rotter  ombord,  fra 
hvilke  Trichinerne  muligen  kunde  hidrøre.  —  Siderne  af 
denne  Gris  bleve  af  Eieren  sallede,  og  da  de,  11  Uger  efter 
Slagtningen,  bleve  undersøgte,  fandtes  i  en  Prøve  af  de  dy- 
bere Lag  af  Kjødet  18,6  pCt.  Salt,  25,6  pCt.  organisk  Slof 
og  55,8  pCt.  Vand.  Trichinerne  viste,  som  det  var  at  vente, 
ikke  mere  Livstegn. 

I  Begyndelsen  af  April  blev  der  fundet  Trichiner  i  sær- 
deles stort  Antal  hos  en  nogle  Maaneder  gammel  Gris,  som 
var  bragt  paa  Torvel  af  en  Bonde.  I  1  Gran  af  Mellem- 
gulvet talles  403  Trichiner,  og  det  er  saaledes  den  stærkest 
trichinbefængte  Gris,  som  hidtil  er  funden  hertillands.  Tri- 
chinerne vare  fuldt  indkapslede.  Hyppig  fandtes  2,  under- 
tiden 3  i  en  Kapsel. 

Hos  de  22  Svin  har  Antallet  af  Trichiner,  som  fandtes 
i  afveiede  Prøver   fra   forskjellige  Dele   (af  ensartede  Steder 
have  de  ikke  kunnet  erholdes),   været   følgende.     I  1  Gran 
fandtes  hos 
Nr. 


1  fra      0,6  indtil 

2 

Trichiner. 

2 

— 

5 

. 

3  -       0,6 

— 

1 



4 

— 

0,04 

— 

5 

—  . 

0,09 

— 

6 

— 

6 



7  —        4 

— 

32 

«_ 

8 

— 

0,2 

.^ 

9-22 

— 

24 

_ 

10  —       0,4 

— 

1 

.^ 

11  -        7 

•^ 

11 



12  —      84 

— 

112 

~« 

13  ~    144 

— 

403 

-_ 

14 

-1^ 

3 

.. 

15  -        2 



5 

, 

16  ~        3 



7 

«_ 

349 


Nr.  17 

fra 

0,2  indUI 

2      Trichiner. 

-  18 

— 

0,8        - 

—  19 

— 

1            — 

-  20 

.... 

2            — 

—  21 



2            — 

—  22 



36            — 

Det  vil  heraf  ses,  at  Infektionens  Grad  har  været  over- 
maade  forskjellig  bos  de  forskjellige  Svin,  og  da  Slørrelsen 
af  den  Fare,  der  muligen  kunde  afstediiommes  ved  Nydelsen 
af  saadant  Kjød,  for  en  stor  Del  beror  paa  Trichinernes 
Talrighed,  kunde  man  dele  de  tricbihholdige  Svin  i  forskjel- 
lige Klasser,  eftersom  de  ere  mere  elier  mindre  befængte. 
Vilde  man  da  anse  dem  for  svagt  befængte,  hos  hvilke  der 
i  det  Høieste  blev  fundet  i  Gjennemsnit  1  Trichin  i  1  Gran, 
for  middelmaadig  befængte  dem,  hos  hvilke  der  fandtes  fra 
1  til  20  i  1  Gran,  og  for  stærkt  befængte  dem,  der  inde- 
holdt over  20  i  1  Gran ,  da  maatte  af  de  39  Svin ,  som  i 
Løbet  af  de  sidste  2  Aar  ere  blevne  nøiere  undersøgte,  14 
anses  for  svagt,  16  for  middelmaadigt  og  9  for  stærkt  be- 
fængte. Maaske  kunde  et  saadant  Hensyn  komme  i  Betragt- 
ning ved  de  Forholdsregler,  der  ville  være  at  tage,  naar 
Trichiner  opdages  hos  Svin. 

Hos  19  af  de  22  i  det  sidste  Aar  undersøgte  trichin- 
befængte  Svin  fandtes  tillige  Miescherske  Legemer,  et  yder- 
ligere Bevis  paa  disse  Legemers  hyppige  Forekomst. 

Som  Supplement  til  de  tidligere  meddelte  Forsøg  an- 
gaaende  Virkningen  af  Kjødets  Behandling  paa  Trichinerne 
er  der  foretaget  følgende  Forsøg. 

Kjød  af  2  trichinholdige  Svin  blev  hvert  for  sig  opvar- 
met til  45°  og  derpaa  undersøgt  saavel  mikroskopisk  som 
ved  Fodringsforsøg  (Kaniner).  Begge  Forsøg  gave  en  yder- 
ligere Bestyrkelse  af,  hvad  de  tidligere  Forsøg  maatte  bringe 
til  at  antage ,  at  Trichinerne  kun  i  meget  kort  Tid  kunne 
holde  sig  levende  ved  en  Varme  af  45°  R. 

Med  Hensyn  til  røgede  Pølser  bar  Dr.  K.  havt  Leilig- 
hed  til  at  gjøre  et  Par  Undersøgelser,  som  dog  kun  vise,  at 
Trichinerne  dræbes,  naar  Pølserne  tilberedes  paa  passende 
Maade. 

1  September  f.  A*  fandtes  i  Kjøbenhavn  Trichiner  i  en 
Spegepølse,  der  var  lavet  af  Svinekjød  alene.  Den  indeholdt 
kun  meget  faa  Trichiner,  som  aldeles  havde  Udseende  af  at 
være  døde.     Ifølge  Hr.  Petris  Undersøgelse  fandtes  der  af 


350 

Salte 13,6  pGt. 

OrgaDisk  Stof  .  .  36,6   — 

Vand 49,9   — 

Af  en  middelstærkt  befængt  Skinke  blev  der  lavet  ea 
tykkere  Pølse  paa  12^8  Tomme,  en  tyndere  paa  7'/4  Tomme 
i  Omfang.  De  bleve  lagle  i  Saltlage,  som  indeholdt  29,1 
pCt.  faste  Bestanddele.  Efterat  den  mindre  Pølse  havde 
ligget  deri  i  10  Dage,  den  større  i  20,  bleve  de  røgede  i 
4  Uger.  Trichinerne  fandtes  derefter  i  det  Indre  af  begge 
Pølser  stærkt  indskrumpne  og  utvivlsomt  døde.  Af  dea 
Btørre  Pølse   fandtes  den  indre  Masse  at  indeholde  af 

Salte 13,6  pCt. 

Organisk  Stof   ....  45,7   — . 
Vand 40,8    — 

Med  Hensyn  til  Trichinernes  Forekomst  hos  Mennesket 
er  Følgende  bragt  i  Erfaring. 

[September  1866^)  døde  lEjøbenhavn  en  Arbeidsmands 
Kone  som  Følge  af  en  nylig  stedfunden  Indvandring  af  Tri- 
chiner.  Ifølge  Hr.  Lektor  R.  e  i  s  z  *  s  Undersøgelse,  som  Dr.  K. 
har  havt  Leilighed  til  at  bekræfte,  fandtes  i  Musklerne  paa 
forskjellige  Steder  fra  50  til  300  Trichiner  i  1  Gran.  Det 
fortjener  herved  at  bemærkes,  at  det  andet  af  de  ovenfor 
<S.  348)  omtalte  Svin  viste  sig  en  Del.  stærkere  befængt. 

Desuden  er  der  i  Løbet  af  Vinteren  paa  Dissektions- 
stuen 3  Gange   fundet  Trichiner   med  forkalkede   Rapsier  i 
menneskelige  Lig.     Af  disse  indeholdt 
det  1ste  i  Halsmusklerne 4 — 9  Trichiner  i  1  Gran. 

—  2det  i  Hals- og  Brystmusklerne  69— -78      —  — 

—  —    i  Mellemgulvet 107       —  — 

—  3die  i  Hals- og  Brystmusklerne  8       —  — 

—  —  *  i  Mellemgulvet 25       —  — 

I  tMedicinskt  Archiv*  (3die  Bd.  2det  Hefte.  Stockholai 
1867)  har  Prof.  Key  givet  Meddelelser  om  Trichinernes 
Forekomst  i  Sverig.  Man  har  hidtil  ikke  der  iagttaget  Tri- 
chiner som  Sygdomsaarsag  hos  Mennesker,  men  vel  enkelte 
Gange  med  forkalkede  Kapsler  i  Lig.  Antallet  af  de  i  Stock- 
holm, Linkøping  og  Fahlun,  Norrkøping,  Malmø  og  Gøte* 
borg  undersøgte  hele  Svin  har  beløbet  sig  til  5721,  og  af 
disse  bleve  30  fUodne  trichinbefængte ,  eller  1  af  191,  en 
Hyppighed,  der  rigtignok  maatte  være  paafaldende  i  Sam- 
menligning med  de  Angivelser,  der  kjendes  fra  Tydskland. 


')  Jvfr.  »Ugeskrift  for  Læger«,  17de  Novbr.  1866. 


351 

Det  viBer  sig  imidlertid,  at  ogsaa  hoa  08  Sviaene  hyp- 
pigere ere  befængte  med  disse  Snyltedyr,  end  man  havde 
Grund  til  at  vente.  Paa  de  Herrer  Kjær  og  Tvedes  Tri- 
chinkontor  i  KJøbenhavn  er  der  ifølge  velvillig  Meddelelse  i 
Tiden  fra  22de  August  1865  til  21de  August  1867  under- 
søgt 5112  hele  Svin,  af  hvilke  11  vare  befængte,  eller  1  af 
465.  Desuden  er  der  af  1152  Sider  fundet  6  trichinbe- 
fængte,  henhørende  til  4  Svin,  og  af  9747  mindre  Stykker 
II,  formentlig  af  11  forskjellige  Grise.  Vil  man  nu  antage, 
at  V4  af  Siderne  og  de  mindre  Stykker  have  været  sammen- 
hørende med  andre,  —  hvad  der  dog  snarere  er  for  høit 
end  for  lavt  anslaaet,  —  da  vilde  de  hidrøre  fra  8174  Svin, 
af  hvilke  15  vare  befængte,  det  er,  1  af  545.  Naar  des- 
uagtet i  Danmark  og  Sverig  Trichinerne  vise  sig  langt  sjeld- 
nere  ulykkebringende  for  Mennesket,  end  Tilfældet  er  i  visse 
Egne  af  Tydskland ,  da  maa  Grunden  dertil  væsenlig  søges 
i  Levemaaden,  og  navnlig  i  Kjodets  henigtsmæssigere  Be- 
handling. 


Salpetersyrlig  Anylæiher  mod  Angiia  peetoris. 

Af  T.  L.  Brunton  i  Edinburgh  (Lancet  Juli  1867  —  Schm.  Jhrb. 
Oktbr.  1867). 


Forf.  adskiller  to  Former  af  Angina  pectoris,  nemlig  1)  den, 
der  udmærker  sig  ved  en  typisk  Form,  der  begynder  med 
Smerter,  som  strække  sig  hen  i  Nakken  og  ud  i  Armene, 
som  ledsages  af  Kortaandethed  og  Dødsangst,  som  optræder 
ligesaa  pludselig,  som  den  forsvinder,  og  som  i  Reglen  kun 
varer  nogle  faa  Minuter,,  og  2)  den  hyppigere  forekommende 
og  derfor  vigtigere  Form,  som  lidt  efter  lidt  tiltager  i  Hef- 
tighed, hvad  Smerten  og  Aandenøden  angaar,  som  ligeledes 
taber  sig  igjen  gradvis,  som  kan  vare  hele  Timer  igjennem, 
og  som  er  forskjellig  fra  den  første  ved  at  ledsages  af  en 
mindre  udtalt  Følelse  af,  at  Døden  forestaar,  eller  ved,  at 
denne  Følelse  ganske  mangler.  Imod  denne  sidste  Form  har 
Forf.  prøvet  den  af  Guthrie  (Journ.  of  chem.  Soc.  1859) 
først  undersøgte  salpetersyrlige  Amylætber,  Noget,  hvortil  han 
blev  ledet  ved  en  Række  af  Dr.  A.  Gamgee  forelagne,  men 
endnu  ikke  ofTenliggjorte  Forsøg.  Disse  Forsøg  af  G  a  m  g  e  e, 
som  ere  foretagne  med  Benyttelse  af  Hæmatodynametret  og 
Sphygmographen,  stemme  ganske  overens  med  Rie b ard- 
son  s  Angivelser,    hvorefter  den  nævnte  Ætherart  belinger 


352 

Lamhed  af  Nerverne  fra  Peripherien  af,  svækker  Musklernes 
Sammenlrækkelighed  og,  —  som  man  kaa  iagUage  paa  Frøens 
Svømmehinde,  har  Udvidning  af  Haarkarrene  til  Følge. 

En  Syg,  der  forrige  Vinter  blev  indlagt  paa  Hospitalets  kliniske  Af- 
deling for  Angina  pecloris,  var  den  første,  som  gav  Leiligtied  til  at  for- 
søge det  nævnte  Middel.  Hos  denne  Syge  vare  Anfaldene  meget  heftige, 
varede  over  en  Time  ad  Gangen  og  kom  igjen  hver  Nat  mellem  Kl.  2 
og  4.  Man  gav  Digitalis,  Al&onit  og  Lobelia  i  Apyrexlen  samt  Bræodevia 
og  Stimulantia  i  Anfaldene,  men  AU  kun  med  ubetydelig  elier  slet  ingen 
Lindring.  Størst  Nytte  saa  man  af  Chloroformindaanding  til  ufuldstæn- 
dig Narlcose;  dog  ogsna  herefter  vendte  Smerterne  tilbage,  naar  den  Syge 
kom  til  Bevidsthed  igjen.  Ligeledes  vare  smaa  Aareladninger  \3iij — jv) 
forsaavidt  til  Ifytte,  som  Krampeanfaldet  udeblev  Natten  derefter;  men 
den  følgende  Nat  kom  det  dog  allerede  igjen.  Da  Forf.  antog,  at  denne 
gavnlige  Virkning  af  Blodudtømmeiser  laa  i,  at  Spændingen  i  Pulsaarerne 
derved  blev  formindsket,  trode  han  at  burde  anvende  den  salpetersyrllge 
Amylæther  som  et  Middel,  der  udøver  samme  Virkning,  og  som  uden 
Fare  for  den  Syges  Helbred  kan  gives  saa  ofte,  som  det  viser  sig  nød- 
vendigt. Med  Overlægens,  H.  Bennets,  Tilladelse  lod  han  den  Syge 
indaande  5  til  10  Draaber  af  den  ofl nævnte  Ætherart,  hvorpaa  Medika- 
mentets physiologiske  Virkning  indtraadte  efter  30  til  60  Sekunders  For- 
løb. Saasnart  den  Syges  Ansigt  begyndte  at  blive  rødt,  toge  Smerte  og 
Aandenød  af  og  vendte  ikke  tilbage  før  næste  Nat.  Undtagelsesvis  kom 
der  5  Minuter  efter  endnu  et  Anfald;  men  da  var  en  ny  Indaanding  af 
nogle  faa  Draaber  tilstrækkelig  til  at  bringe  det  til  at  forsvinde  fuld- 
stændig. 

f  nogle  andre  Tilfælde,  i  hvilke  Forf.  anvendte  Midlet, 
blev  den  Syge  fuldstændig  befriet  for  Smerten  med  Undta- 
gelse af  et  enkelt  Punkt  2"  indenfor  høire  Brystvorte,  hvor 
der  ikke  kom  noget  fuldstændigt  Kesultat,  før  Midlet  var 
blevet  anvendt  flere  Minuter  igjennem.  I  Tilfælee  af  Angina 
pectoris,  som  beroede  paa  Aneurismer,  ydede  salpetersur 
Amylæther  ligesaalidt  nogen  helbredende  Virkning  som  Blod- 
udtømmelser. Derimod  viste  nogle  Iagttagelser  af  Forf.  ved 
Sygesengen,  foretagne  med  Shygmographen ,  al  Midlet  har 
sin  Nytte  i  den  rent  spasmodiske  Form  af  Angina  pectoris. 
Her  saa  han,  medens  Anfaldet  nærmede  sig.  Fulsen  lidt  efter 
lidt  blive  mindre  og  hyppigere  og  Spændingen  i  Pulsaarerne 
større,  —  Fremtoninger,  som  han  tyder  som  Tegn  paa  Sam- 
mentrækning i  Haarkarsystemet.  Saasnart  nu  den  salpeter- 
syrlige  Amylæther  bliver  indaandet,  bliver  Pulsen  langsommere 
og  fuldere.  Spændingen  i  Pulsaarerne  mindre  og  Aandedræl- 
tet  mindre  hurtigt.  £r  dette  Tidsptmkt  indtraadt,  tager  og- 
saa  Smerten  i  Brystet  af  for  ikke  mere  at  vende  tilbage. 
*Hos  Plelhoriske,  der  lide  af  Angina  pectoris,  bør  man  efter 
Forf.'s  Mening  gjentage  smaa  Aareladninger  med  nogle  Ugers 
Mellemrum.  Vedbliver  man  at  bruge  salpetersyrlig  Amylæther 
i  længere  Tid,   maa  man  ellerhaanden  stige  med  IndgifleD. 


S5S 


Det  er  mere  fordelagtigt  at  hælde  Midlet  paa  Trækpapir  eod. 
paa  et  stort  Tørklæde. 

Foruden  imod  Angina  pectoris  harForf.  anvendt  Midlet 
mod  Neuralgier  i  Hovedet,  1  Gang  med  Nytte,  og  mod  Epi- 
lepsi, men  her  uden  Nytte.  Richardson  lover  sig  Gavn 
deraf  mod  Stivkrampe  og  Krampe  i  Luftrørsgrenene,  Garn- 
gee  i  Kollapsstadiet  af  Cholera;  dog  foreligger  der  i  disse 
Retninger  ingen  kliniske  Erfaringer. 


Fra  lldlaiidet 

Chtleraens  Vandring  i  1867  (Slutning).  Italien  har  hele  Sommeren 
været  og  er  endnu  Choleraens  Hovedsæde.  Det  synes  neppe,  som  om 
Italienerne  ere  gaaede  frem  i  sanitære  Forholdsregler  siden  Epidemien 
1865,  der  kostede  12900  Menneslcer  Livet.  Overtroen,  den  exempeliøse 
Frygt,  enkelte  Kommunalembedsmænds  uhørte  Feighed  og  Raadvildhed 
—  alt  dette  har  bidraget  meget  til,  at  Choleraen  iaar  har  havt  langt 
almindeligere  Udbredelse  og  langt  større  Ondartethed  i  Italien  end  andre 
Steder  1  Europa. 

Som  det  af  den  sidste  Beretning  O^fr.  'U.  f.  L.^  for  31te  Aug.  d.  A.) 
vil  vides,  var  Bergamo  Udgangspunktet;  i  denne  Stad  var  Sygdommen 
næsten  ophørt  siden  September  Haaneds  Begyndelse,  og  1  de  øvrige 
lombardiske  Stæder  er  den  kun  enkeltvis  tilstede,  I  Ha  iland  rasede 
den  navnlig  heftigt  1  August.  Indtil  1ste  September  beløb  de  Dødes 
Antal  i  denne  Provinds  sig  til  3139L  Fra  Midten  af  September  har  Syg- 
dommen været  stærkt  1  Aftagende. 

Mod  Øst  udbredte  Choleraen  sig  i  Slutningen  af  Juli  tilVenetién, 
men  er  her  optraadt  særdeles  mildt,  har  kun  naaet  ringe  Udbredelse  og 
er  nu  ophørt  (jvfr.  »U.  f.  L.«  for  26de  Oktbr.). 

Piemont,  som  i  1865  forskaanedes ,  har  Ikke  været  saa  heldigt 
denne  Gang;  Choleraen  er  trængt  heftig  og  ødelæggende  frem  ligetil  Sa- 
voyen.  I  hele  Provindsen  Piemont  angrebes  indtil  15de  August  10990 
Mennesker  med  5462  Dødsfald.  Ogsaa  i  Genua  har  Sygdommen  raset 
forfærdeligt;  fra  13de  Juli  til  8de  September  angrebes  661  Personer, 
hvoraf  406  døde.  Disse  Tal  vise  en  sjelden  høi  Grad  af  Dødelighed  (over 
61  pCt.).  For  Tiden  har  Sygdommen  forholdsvis  kun  ringe  Udbrednlng 
i  Turin  og  hele  Piemont  og  er  ganske  ophørt  i  Genua  (s.  forrige  Nr.  af 
Ugeskriftet). 

Langs  Østkysten  drog  Choleraen  til  Mellem-  og  Syditalien,  ganske 
som  I  Epidemien  1865.  Dens  Vel  gtk  fra  Sinlgaglia  over  Ankona, 
Barletta,  Bari,  Brindisi  til  Lecee,  og  overalt  optraadte  den  meget 
heftigt.  Til  dens  store  Udbredelse  bidrog  maaske  ogsaa  de  mange  i  Be- 
gyndelsen af  Juli  fra  Rom  kommende  Reisende,  hvorved  der  foranledi- 
gedes Udbrud  af  Cholera  paa  de  forskjellige  Jernbanestationer  mellem 
den  romerske  Grændse  og  Ankqna.  Paa  Vestkysten,  hvor  Samkvemmet 
tilsøs  er  ringere,  optraadte  Sygdommen  senere  og  med  ringere  Heftighed; 
endnu  er  Livorno  dog  ikke  ganske  fri.  I  Begyndelsen  af  August  indfandt 
den  sig  i  Ne  a  pel,  hvor  den  endnu  i  Midlen  af  September  holdt  sig  temmelig 
stærk,  men  nu  er  ophørt.  Ogsaa  i  Kalabrien  har  Choleraen  været  meget 
ondartet,  og  til  de  ved  den  foraarsagede  Ulykker  kom  endnu  de  Rædsels- 
optrin,  som  foranledigedes  af  den  uvidende,  overtroiske  Befolkning,  der 
i  ganske  skyldfrie  Mennesker  saa  Aarsagen  og  Ophavet  til  Sygdommen. 


S54 


«-  I  Kirkestaten  og  ntynllg  Rom  har  CholeraeD  alt  siden  Foraarel 
raset  temmelig  stærkt;  det  var  dog  først  i  Slutningen  af  Juli  og  Begyn-* 
delsen  af  August,  at  Sygdommen  naaede  sit  Høidepunkt.    Indtil  3iteJaIi 
var  der  forekommet  700  Dødsfald   (af  1100  Angrebne);    men  fra  denne 
Dag  indtil  10de  August  forekom  der  758  Dødsfald,  og  først  i  Midten  af 
September  begyndte  den  at  tage  af.     Paalidelige  Oplysninger  om  Syg- 
dommens Gang  og  Udbredelse  i  Pavestaten  har  det  været  vanskeligt  at 
faa,   da  Myndighederne  stadig  have  søgt  at  kaste  et  Slør  herover,   ja 
•Journal  de  Rome*  har  endog  rentud  nægtet  Choleraens  Tilstedeværelse 
for   ikke   at  hindre  Tilstrømningen   til  Petersfesten.     Ezdronningen  af 
Neapels  Død  og  Sygdommens  pludselige  Optræden  i  det  15  Mile  fra  Rom 
fjernede  og  sundt  beliggende  Albano,  Sommeropholdsstedet  for  de  rige 
Romerfamilier,   vakte  den  offenlige  Opmærksomhed  i  langt  høiere  Grad 
end  tidligere.    Forvirringen  i  denne  Siad,  hvor  over  13pGt.  af  de  6200 
Indbyggere  laa  under  for  Sygdommen,   der  var  medbragt  af  Flygtninge 
fira  Rom,  overgik  al  Beskrivelse.  —  Mere  ødelæggende  end  noget  andet 
Sted   er  dog  Sygdommen    optraadt   paa  Sicilien.     Ogsaa  her  kan  en 
stor  Del  af  Skylden  skydes  paa  Autoriteternes  og  Befolkningens  daarllge 
Holdning.    Sygdommen  begyndte  paa  Øens  Sydkyst,    især  i  Girgenti 
og  Cai taniletta;  enkelte  Byer  i  disse Provindser  ere  formelig  uddøde. 
Først  I  Slutningen  af  Juni  optraadte  den  paa  Østkysten,    navnlig  i  Ca- 
tania og  senere  i  Messina.      Meget  stærkt,  hærjedes  Palermo,   hvor 
der  i  Begyndelsen  af  August   paa   enkelte  Dage   forekom    over  400  nye 
Tilfælde  og  over  200  Dødsfald;  fra  Midten  af  September  er  Sygdommen 
dog  betydelig  i  Aftagende  og  nu  næsten  ophørt. 

I  Schveitz  er  Choleraen  først  begyndt  1  Juli  Maaned,  og  med 
Undtagelse  af  Zurich  er  den  overalt  optraadt  meget  mildt.  Den  har 
saaledes  kun  Interesse  derved,  at  det  saa  bestemt  kan  paavises,  hvorle- 
des Sygdommen  er  bleven  slæbt  omkring  af  enkelte  Personer.  Den  be- 
gyndte i  Kanton  Tessin  1  nogle  Smaastæder  paa  Grændsen  (Cabdre- 
rio,  Panata,  Cimata  og  Yernate)  i  Juli  Maaned;  allerede  i  Begyn- 
delsen af  September  var  Sygdommen  atter  ophørt.  Endnu  mildere  op- 
traadte den  i  Kanton  Wall  i  s.  I  Zurich  begyndte  den  med,  at  en  fra 
Rom  flygtet  Malers  Barn  efter  heftig  Diarrhoe  døde  under  alle  Sympto- 
mer paa  Cholera.  Umiddelbart  derefter  døde  den  Kone,  der  havde  va- 
sket Barnets  Tøi,  samt  en  Mand,  som  hyppig  kom  i  Berørelse  med  Ma- 
lerens Familie.  Fra  nu  af  optraadte  der  efterhaanden  flere  og  flere  Til- 
fælde, saaat  Situationen  henimod  Slutningen  af  August  blev  betænkelig; 
1  Ugen  fra  d.  25de  til  30te  September  naaede  Sygdommen  sit  Høidepunkt, 
og  der  indtraf  i  denne  Tid  125  Dndsfald.  Senere  er  Epidemien  tageo 
af,  og  i  hele  Schweltx  findes  for  Øieblikket  kun  i  Zurich  Cholera.  Ty- 
rol blev  trods  det  ved  Aabningen  af  Brenner-Jernbanen  forøgede  Sam- 
kvem med  Italien  fri  for  Sygdommen;  dog  forekom  enkelte  fra  Italien 
indførte  Tilfælde ,  der  imidlertid  ikke  medførte  nogen  Udbredelse  i  selve 
Tyrol,  og  eflerat  Choleraen  er  aftagen  saa  stærkt  i  Norditalien,  er  Faren 
for  Tyrols  Vedkommende  bleven  meget  forringet. 

I  Montenegro,  hvor  Sygdommen  i  Foraaret  rasede  meget  heftigt, 
indtraadte  der  i  Begyndelsen  af  August  en  mærkelig  Aftagen,  og  i  Slut- 
ningen af  samme  Maaned  ophørte  Epidemien,  under  hvilken  navnlig  de 
tililende  østerrigske  Læger  have  gjort  sig  fortjente  af  Befolkningen.  Og- 
saa i  de  til  Montenegro  stødende  tyrkiske  Provindser.  Albanien  ogHer- 
zogovina,  er  Choleraen  optraadt;  men  de  mangelfulde  Oplysninger  til- 
lade ikke  noget  videre  Indblik  i  dens  Forhold  i  disse  Landsdele.  IDal- 
matien  var  Sygdommen  allerede  tidlig  bleven  indført  fra  Montenegro. 
Først*  midt  i  August  naaede  den  sit  Høidepunkt  (240  Angrebne);  men 
allerede  i  Slutningen   af  denne  Maaned   var  den  betydelig  i  Aftagende^ 


355 


saaat  der  I  Løbet  af  September  er  indløbet  Beretninger  om  dens  Ophør 
i  de  fleste  større  Kredse.  Kun  i  og  omlsring  Cattaro  forelLomme  endnu 
enkelte  Tilfælde.  At  Trlest,  der  har  en  saa  livlig  Samfærsel  baade  med 
Italien  og  Daimatien,  ikke  vilde  blive  forskaanet  for  Choleraen,  var  at 
vente,  og  i  Virkeligheden  er  der  ogsaa  siden  Midten  af  Juli  daglig  fore- 
kommet flere  Tilfælde.  Først  i  sidste  Halvdel  af  Aogust  vandt  Sygdom- 
men dog  nogen  større  Udbredelse,  navnlig  blandt  Militæret;  men  den 
har  dog  i  det  Hele  været  usædvanlig  mild  (Maximaltallet  af  de  daglig  An- 
grebne udgjorde  for  den  civile  Befolkning  10,  for  den  militære  lidt  mere) 
i  Sammenligning  med  de  tidligere  Epidemier.  Fra  Midten  af  September 
er  Sygdommen  1  Aftagende  og  nu  ganske  ophørt  (s.  forrige  Nr.). 

En  stor  Del  af  Kyststrækningen  ved  Adriaterhavet  er  mod  Forvent- 
ning sluppen  fri,  hvilket  dog  efter  Forf.*s  Mening  neppe  skyldes  de  t.  Ex. 
i  Fiume  rigorøst  gjennemførte  Rygnings-  og  Desinfektionsprocesser.  hvor- 
med baade  Reisende  og  Varer  ere  blevne  behandlede  og  besværede. 

Det  hele  østerrigske  Monarchi  er  trods  de  heftige  Epidemier  i 
Nabolandene  sluppet  for  godt  Kjøb.  Med  Undtagelse  af  Dalmatien  og 
Triest  har  Choleraen  egenlig  kun  vundet  nogen  Udbredelse  i  de  nord- 
lige Landsdele,  navnlig  i  Galizien.  Her  saavelsom  i  østerrigs^k 
Schlesien  kom  Sygdommen  først  ret  til  Udbrud  med  Efteraarets  Be- 
gyndelse, eflerat  den  dog  siden  Slutningen  af  Juni  var  optraadt  ganske 
sporadisk  i  Galiziens  vestlige  Del.  Overalt  optraadte  den  dog  meget 
mildt  og  er  i  den  senere  Tid  ogsaa  i  Aftagende.  Forf.  antager  det  dog 
ikke  for  usandsynligt,  at  den  vil  overvintre  i  disse  Egne.  Ogsaa  i  Un- 
garn og  i  Donaudistrikterne  ere  enkelte,  rimeligvis  indførte  Tilfælde 
forekomne.  I  Wien  er  der  ikke  forekommet  et  eneste  endog  cholera- 
lignende  Tilfælde  i  den  senere  Tid  og  intet  paalideligt  Gholeratilfælde 
hele  Sommeren  igjennem. 

Choleraen  1  Europa  har  1  dette  Aar  altsaa  havt  en  forholdsvis  indskrænket 
Tumleplads  og  har  derfor  kun  ganske  enkelte  Steder  (Italien)  havt  Cha- 
rakteren  af  en  almindelig  Landeplage.  Temmelig  haardnakket  og  ond- 
artet har  den  dog  ogsaa  været  mod  Vest  i  Holland  og  mod  Øst  I  rus- 
sisk Polen. 

I  Afrika  har  Sygdommen  udbredt  sig  over  næsten  hele  det  tune- 
siske Rige  og  er  derfra  Indført  i  den  algierske  Provinds  Constan- 
tioe,  hvor  den  med  stor  Heftighed  er  trængt  frem  langs  Kysten  (navn- 
lig rasede  den  stærkt  i  Garnisonsstaden  Biskra),  hvorfra  den  atter  for- 
plantede sig  til  de  sydlige  Oaser.  I  Marseille  har  man  frygtet  meget  for 
en  Choleralnvasion  fra  Algier. 

Fra  Amerika  foreligger  der  ingen  nyere  Beretninger.  1  Sydame- 
rika har  Choleraen  længe  raset  paa  den  forfærdeligste  Maade,  og  i  Nord- 
amerika er  der  forekommet  heftige  Udbrud  1  Memphis  (Juli),  Illi- 
nois (August)  og  endelig  ogsaa  i  New-Yorks  Havn  (paa  Governors- 
Øen)  i  Begyndelsen  af  September. 

1  Asien  er  Sygdommen  fra  det  nordvestlige  britisk  Ostindien 
trængt  ind  i  Persien,  Ja  selv  fra  Arabiens  Sydspids  (Aden)  berettes 
der  om  Choleraepidemier. 


Afrkedigelse.  D.  27de  Oktbr.  er  Korpslæge  i  det  for  Hæren  og  Flaa- 
den  fælles  Lægekorps  L.  Kuhn  efter  Ansøgning  afskediget  fra  bemeldte 
Embede. 

VdMDVielser.  D.  31te  Oktober  ere  de  konst.  Distriktslæger  H.  J  d  n  s- 
son  og  Th.  Jonsson  udnævnte  til  Distriktslæger  henholdsvis  i  Islands 
Vestamts  søndre  Lægedistrikt  og  paa  Vestmanøerne  under  Islands  Søn- 
deramt. 


356 


Ifølge  Meddelelse  fira  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  30te  Oktober  til  Tirsd.  d.  6te  Novbr.  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægeroe  i  Kjøbenhavn  i  Alt  604  Sygdomstil- 
fælde: deraf  af  epidemiske  Sygdomme  446,  nemlig: 

B6ra  fn 
U(.    Frt.     15-5,     5.i     Qiderlkr.  Sbbm. 
33     41     42       26  13 

8       4 
12     23 


Brystkatarrh  .  . 
Lungebetændelse 
Halsbetændelse  . 
Faaresyge  .  . 
Kighoste  .  .  . 
Rbeumatisk  Feber 
Enuderosen  .  . 
Ansigtsrosen .  . 
Mæslinger  .  . 
Kopper  .  .  . 
Skaalkopper  .  . 
Skarlagensfeber . 
Koldfeber .  .  . 
Gastriskog  typhoid  Feb 
Blodgang .  .  . 
Di'arrhoe  .  .  . 
Cholerine .  .  . 
Strubehoste  .  . 
Diphtheritis  .  . 
Barselfeber  .  . 
Skørbug   .     .     . 


15-5, 
42 

2 
19 

5 

4 


5-i 

26 
2 

1 
2 
5 


24 

9 
2 


7 

1 

14 


3 
20 

2 
16 

b 


1 
13 


15 
4 


155 

16 

55 

7 

9 

U 

1 

24 


11 
21 

3 
55 

50 
13 


5 
S 

2 


100  139  124 


63 


20 


446 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fle«te  Tilfclde  fore- 
komne I:  Vesterbrogade,  Stadiestræde  og  Nørrebrogade;  relativt  i  For- 
hold til  Folkemcngden  derimod  1 :  Østerbrogade  (l,o»  pCt),  GI.  Strand 
(0,w)  og  Bryggerlængen  (O.ts). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  i :  Østerbrogade,  Borgergade  og  SL  Kongensgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  flades  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  I,  rheumatlsk  Feber  1  og  gastrlsk-typhoid 
Feber  6;  samt  desuden:  Gonorrboe  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  55,  veneriske  Saar  30,  konstitu- 
tionel Syphllls  18,  Fnat  28,  blenorrh.  Øiebetændelse  15,  Underlivsbe- 
tændelse 4,  Stomacace  3,  Hjernebetændelse  2  og  Zona  2  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  hra  108  Læger. 


c  å.  Rdtieb  rarlw.    fttoi 


■•«U>kk<rl  v«4  r.  s.  ■■kl«. 


Ugeskrift  for  Læger. 

s«"«  Række  IV.  Nr.  24. 


Redigeret  af  Dr.  f.  Trier. 


Indhold:  0.  I.  fiieriiig:  On  FwkaidiifWM  ofUMde  Ivakiahiri«t|iTrå|«  i  Hiifi  •( 
i  Daiast  f.  Trier:  BMyukniig  i  IMuig  if  Imutuoide  AitikeL  HdU- 
tri«.    OgMlife  flpi^Miskø  Sjfdtam  i  KjfbcdiTi. 


Om  ForhandliBgerae  uf^ende  KTaksalferlorgiYUBgei 
i  Norge  og  i  Bunark. 

Af  Stiftolæge  O.  M.  Giers  i  ng. 


KfaksalverlovgivDiDgen  har  som  bekjendt  baade  her  i  Lan- 
det og  i  Norge  været  Gjenstand  for  forskjellige  Forhandlin- 
ger i  dette  Aar,  og  om  disse  Forhandlioger  paa  begge 
Steder  skal  jeg  give  nogle  Oplysninger  og  tilføie  nogle  Be- 
mærkninger. 

I. 

Som  det  vil  erindres,  blev  der  i  dette  Ugeekrifts  Nr.  2 
og  S  for  Januar  d.  A.  i  Forbindelse  med  et  af  mig  udar- 
beidet  Udkast  til  en  Lov  om  Kvaksalverlovens  Ophævelse  osv. 
meddelt  et  af  den  norske  Regerings  Departement  for  det 
Indre  udarbeidet  Udkast  til  en  Lov  om  Forandring  i  samme 
Lovgivning.  Som  det  formodenlig  er  Læseren  bekjendt, 
hviler  denne  Del  af  Lovgivningen  i  Norge  ligesom  hos  os 
endnu  paa  den  samme  gamle  Forordn,  af  5te  Septbr.  1794. 
Dette  norske  Udkast  er  imidlertid  ikke,  som  almindelig  her 
blev  antaget,  forelagt  Storthinget  i  den  Skikkelse,  hvori  vi 
kjende  det,  og  hvori  det  ganske  brød  med  den  ældre  Lov- 
givnings Grundlag.  Aarsagen  tii  dette  Omslag  samt  den 
hele  Gang,  som  denne  Sag  i  Norge  har  havt,  vil  klart  frem- 

Sdl«  Rckke  4d«  BIb4. 


358 

gaa  af  efterstaaende,  d.  31te  Mai  1867  daterede  »Cirkulære », 
som  Indredepartementet  har  omsendt  tU  de  norake  Overøv- 
rigbeder  og  SundhedskommissioDer;  og  bvoraf  det  velvillig 
har  tilsendt  mig  nogle  £xemplarer. 

Et  i  Departementets  Medicinalkontor  udarbeidet  Udkast  til  Loy  om 
Forandring  i  den  bestaaende  Kvaksalverlovgivning  blev  i  Begyndelsen  af 
Aaret  1865  forelagt  Rigets  samtlige  Sundhedskommissioner  og  Oyerør- 
righeder  til  Erklæring.  Dette  Lovudkasts  Grundtanke  var  den, 
at  Kvaksalveri  i  Reglen  skulde  være  straffrit  undtagen  i 
Tilfælde,  hvor  Skade  af  en  vis  Størrelse  ved  Kvaksalverens 
Behandling  var  tilføiet  en  Syg. 

Gjennem  de  afgivne  Erldæringer  bragte  Departementet  i  Erfaring,  at 
over  en  Trediedel  af  Sundhedskommissionerne,  Halvdelen  af 
disses  Ordførere  og  Flerheden  af  Rigets  Overøvrigheder  var  for  Bibehol- 
delsen af  det  nu  bestaaende  Forbud  mod  Kvaksalveri,  dog  med  Nedsæt- 
telse af  Straffen  for  Forbudets  Overtrædelse  og  med.  en  nærmere  Be- 
grændsning  af  Forseelsens  Begreb,  saaledes  at  derfra  udelukkedes  Syge- 
i^jælp,  ydet  af  Ikkelæger  for  enkelt  Gang  og  navnlig  til  Naboer  og  Kjendin- 
ger,  og  hvorunder  alene  var  anvendt  simple  og  i  Almindelighed  uskade- 
lige Lægemidler. 

Da  her  handledes  om  et  Samfundsanliggende,  ved  hvis  Afgjørelse 
lokale  Erfaringer  og  Anskuelser  maatte  tillægges  Vægt,  fandt  Departe- 
mentet det  efter  disse  Erklæringer  betænkeligt  at  foreslaa  fornævnte  Ud- 
kast ophøiet  til  Lov,  og  det  snameget  mere,  som  de  mod  den  nuværende 
Kvaksalverlovgivning  reiste  Anker  for  en  væsen  lig  Del  vilde  kunne  af- 
hjælpes, selv  om  man  bibeholdt  en  lempelig  Straf  for  Kvaksalveri  af  de 
for  Samfundet  i  Almindelighed  farligste  Arter,  og  navnlig  naar  det  øves 
som  Næringsvei. 

Som  Følge  heraf  blev  et  nyt  Lovudkast  udarbeidet  og  i  følgende 
Form  som  kongelig  Proposition  forelagt  sidst  afholdte  Storthing: 

Udkast 

til  Lov  angaaende  Personer,   der  uden  at  have  underkastet  sig  den  for 

Læger  her  i  Riget  anordnede  medicinske  Embedsexamen  befatte  sig  med 

at  tage  Syge  i  Kur. 

2  1.  Bevilling  til  med  større  eller  mindre  Indskrænkning  at  udøve 
Lægevirksomhed  kan  af  Kongen  meddeles  Personer,  som  uden  her  i  Ri- 
get at  have  underkastet  sig  medicinsk  Embedsexamen  paa  fyldestgjøreode 
Maade  godtgjøre  at  besidde  Kyndighed  1  flere  eller  færre  Dele  af  Læge- 
kunsten. 

§  2.  Befindes  Nogen ,  som  saadan  Bevilling  er  meddelt,  at  tage  Syge 
1  Kur  i  større  Udstrækning,  end  hans  Bevilling  hjemler.  strafTes  han  med 
Bøder  eller  Beviliingsfortabelse.  Tilføier  han  derunder  den  Syge  betyde- 
lig Skade  paa  Legeme  eller  Helbred,  straffes  han  med  Fængsel  eller  Bø- 
der og  har  derhos  sin  Bevilling  forbrudt. 

2  3.  Hvis  Nogen,  der  hverken  her  i  Riget  har  underkastet  sig  me- 
dicinsk Embedsexamen  eller  af  Kongen  er  meddelt  Bevilling  til  at  udøve 
Lægepraxis,  tager  Syge  i  Kur,  og  han  derhos  enten  a)  driver  Lægevirk- 
somhed som  Indtægtskilde;  —  eller  b)  for  den,  der  har  begært  eller 
samtykket  i  at  benytte  hans  Hjælp,  urigtigen  har  udgivet  sig  foratvære 
autoriseret  til  at  yde  denne;  —  eller  c)  anvender  Lægemidler,  som  det 
er  forbudt  Apothekerne  at  udlevere  til  Alle  og  Enhver;  —  eller  d)  er 
væsenlig  Omstrejfer;  —  eller  e)  ikke  har  opholdt  sig  her  i  Riget  i  3  Aar; 


359 


—  eller  f)  her  i  Riget  har  udstaaet  Strafarbejde;    •—   straffes  han  med 
Bøder  eller  Fængsel. 

{  4.  Den,  der  uden  saadan  Hjemme],  som  i  |  3  nævnt,  tager  Syge 
i  Kar  og  derunder  tilføler  den  Syge  betydelig  Skade  paa  Legeme  eller 
Helbred,  straffes  med  Fængsel  eller  Bøder  og  i  Gjentagelsestilfælde  med 
Fængsel  eller  Strafarbeide  i  5te  Grad. 

§  5.  De  i  nærværende  Lov  bestemte  Straffe  komme  ikke  til  An- 
vendelse, hvis  Forseelsen  i  den  almindelige  Lovgivning  er  belagt  med 
høiere  Straf. 

I  6.  De  ikke  tidligere  ophævede  Bestemmelser  i  Forordning  an- 
gaaende  Straf  for  Kvaksalvere  m.  Y.  af  5te  September  1794  samt,  hTad 
der  forøvrigt  i  den  gældende  Lovgivning  maatte  staa  i  Strid  med  nær- 
værende Lov,  sættes  herved  ud  af  Kraft. 

Dette  Forslag  undergik  ved  Behandlingen  i  Storthinget  saadan  For- 
andring, at  dettes  Beslutning  i  den  Anledning  ikke  blev  naadlgst  sank- 
tioneret.  ' 

Det  væsenligste  Punkt,  hvori  Lovbeslutningen  afviger  fra  den  konge- 
lige Proposition,  og  som  i  den  norske  Regerings  Indstilling  særskilt  er 
paaberaabt  som  Grund  til  ikke  for  Tiden  at  sanktionere  Beslutningen, 
er  det,  at  Bestemmelsen  i  Propositionens  2  3  Bogstav  a  om,  at  den  Ikke- 
læge,  der  driver  Lægevirksomhed  som  lndtægtskilde(Nærings- 
vel),  ubetinget  straffes  med  Bøder  eller  Fængsel,  er  udeladt  af  Lovbe- 
slntningen. 

Ved  det  kongelige  Forslag  var  det,  som  anført,  alene  tilsigtet,  i 
Overenssemmeise  med  den  gældende  Mening  hos  Almenheden  len  større 
Del  af  Riget,  at  afhjælpe  de  Mangler,  der  unægtelig  klæbe  ved  den  nu- 
gældende Kvaksalverlovgivning.  Ved  Storthingets  Beslutning  fri- 
gives derimod  i  Virkeligheden  Kvaksalvervirksomheden  og  g]øres  Kvak- 
salveri  udenfor  den  lidet  betydende  Begrændsning,  som  flyder  af  de  12  3 
tilbagestaaende  Bestemmelser,  til  en  lovlig  og  retmæssig  Næringsvei. 

Departementet  formener  fremdeles,  at  ved  denne  Sags  Afgjørelse  de 
lokale  Erfaringer  og  Anskuelser  bør  tillægges  en  ikke  ringe  Vægt.  Man 
har  derfor  trot  endnu  en  Gang  at  burde  Indhente  samtlige  Sundheds- 
kommissioners Erklæringer  i  Sagen  og  navnlig  angaaende  Spørgsmaalet 
om,  hvorvidt  Samfondets  Tarv,  Alt  vel  overveiet,  antages  bedst  at  ville 
rammes  ved  ovennævnte  kongelige  Proposition ,  efter  hvilken  det  frem- 
deles vil  blive  en  strafbar  GJerning  for  Indtægtens  Skyld  at  tage  Syge  i 
Kur,  naar  man  ikke  dertil  har  Bevilling,  eller  ved  sldstafholdte  Storthings 
Beslutning,  ifølge  hvilken,  som  anført,  1  Reglen  Enhver  ustraffet  kan 
gjøre  sig  en  Næringsvei  af  at  tage  Syge  1  Kor,  uanset  at  han  i  de  aller- 
fleste Tilfælde  vil  savne  den  dertil  fornødne  Duelighed,  hvorfor  hans  Virk- 
somhed i  denne  Retning  —  foruden  at  medføre  unødigt  Pengespilde  for 
Vedkommende  —  i  Reglen  vil  skade  de  Syge,  dels  fordi  der  anvendes 
mod  Sygdommen  utjenlige  Lægemidler,  og  dels  fordi  den  Syge  hindres 
fra,  ofte  indtil  det  er  for  sent,  at  søge  kyndig  Lægehjælp.  Det  bemær- 
kes derhos,  at  ifølge  saavel  Lovbeslotningens  som  Propositionens  2  1 
vil  den,  der  godtgjør  at  være  i  Besiddelse  af  Kyndighed  1  flere  eller  færre 
Dele  af  Lægekunsten,  kunne  meddeles  kongelig  naadlgst  Tilladelse  til 
med  større  eller  mindre  Indskrænkning  at  udøve  Lægevirksomhed. 

Fornævnte  Erklæringer  skal  man  anmode  Hr.  Amtmanden  om  at 
indhente  fra  Sundhedskommissionerne  i  Deres  Embedsdistrikt  og  senest 
Inden  Udgangen  af  Indeværende  Aar  hertil  indsende,  ledsagede  af  Deres 
egen  Betænkning  i  Sagen. 

Til  Lettelse  ved  Sagens  Expedltion  vedlægges  saamange  Aftryk  af 


360 


næiræreode  Cirkulere,  at   hTer  Sandhedskommisslon  ktn  erholde    3 
Exemplarer  af  samme. 

Som  det  heraf  vil  ges,  har  den  norske  Regering  igjen 
væsenlig  forandret  det  Grundlag,  hvorpaa  dets  første  Udkast 
var  bygget,  og  den  er  derved  kommen  i  en  ganske  eien- 
dommelig  og  vel  vanskelig  holdbar  Stilling. 

Efter  i  det  første  Udkasts  Motiver   klart  og  tydeligt  at 
have   godtgjort  det  gamle  Kvaksalverbegrebs  Urigtighed   og 
Uholdbarhed  og  efter  at  have  udarbeidet  et  derpaa  støttet 
Forslag  se  vi  Regeringen  i  det  senere  Udkast  atter  komme 
tilbage  til  det  Standpunkt,   hvis*  Uholdbarhed  det  har  godt- 
gjort, som  det  synes,  ikke  saameget  fordi  det  billigedes  af 
Sundhedskommissionerne,    der  vel  nærmest  maa  anses  for 
her  at  repræsentere  Befolkningen,  som  fordi  det  fasthold- 
tes af  Overøvrighederne.     I  en  saadan  Vaklen  er  der  aaben- 
bart  ikke  megen  Styrke  eller  Modstandskraft,    og  det  fore- 
kommer mig  derfor  at  være  meget  tvivlsomt,  om  Regeringen 
vil  kunne  holde  sig  paa  sit  nye  Standpunkt  mod  Storthingets 
Forlangende  om  en  Forandring  af  denne  Del  af  Lovgivnin- 
gen  i  Retning  af  Frihed ,   hvorfor  det  nu  anden  Gang  be- 
stemt har  udtalt  sig. 

Evaksalverbegrebets  Bestemmelse  er  og  vil  altid  blive 
den  Klippe,  hvorpaa  man  vil  lide  Skibbrud,  og  saaledes  er 
det  ogsaa  her  gaaet  med  §  3.  Dens  vigtigste  Bestemmelse, 
•a»i  om  Lægevirksomheden,  den  uberettigede,  dreven  som 
•Indtægtskilde«,  har  den  store  Mangel,  at  den  ved  sin 
usikkre  eller  vel  umulige  rette  Begrændsning  ofte  vil  sætte 
Dommeren  i  pinlig  Forlegenhed;  thi  hvert  enkelt  Tilfælde 
maa  afgjøres  for  sig,  og  en  saadan  Åfgjørelse  vil  derfor  hos 
de  forskjellige  Dommere  faa  Gharakteren  af  forskjellig  For- 
tolkning og  Udstrækning,  altsaa  af  Vilkaarlighed ,  —  hvilket 
naturligvis  er  den  værste  Anke  mod  en  Lovbestemmelse, 
der  dog  skulde  være  lige  for  Alle.  Kunde  man  finde  en 
sikker  Begrebsbestemmelse  for  Kvaksalveri,  da  vilde  det  ikke 
være  vanskeligt  derpaa  at  bygge  en  Lov  og  at  læmpe  den 
efter  Tidens  Fordringer;  roen  det  er  netop,  fordi  en  saadan 
ikke  gives  eller  ialfald  endnu  ikke  er  udfunden,  at  Nødven- 
digbeden kræver  et  nyt  Grundlag,  og  dette  kan  atter  igjen 
kun  erholdes  ved  at  gaa  ud  fra  den  naturlige  Frihed  og  da 
muligst  at  begrændse  den,  forat  dens  Misbrug  ikke  skulle 
blive  for  store. 

At « Opinionen*  i  Norge  ligesom  her  hos  os  baade  hos 
Folket  og  hos  dets  Repræsentation  er  temmelig  almindelig 
med  Hensyn  til  en  Forandring  afFrdn.  af  bteSeptbr.  1794, 


S61 

I  gynes  at  fremgaa  af  det  meddalto  Cirkulære.    Det  er  derfor 

begribeligt,   at  den  ikke  kan  være  tilfredsstillet  ved  en  saa 
ubetydelig  Læmpelse  af  Kvaksaiverbegrebet  i  Prdn.  5te  Sept. 
9  1794,  —  om  det  overhovedet  kan  betragtes  som  nogen  saa- 

H  dan,  —  som  den,  Regeringen  har  bragt  i  Forslag,    tilmed 

^  da  Betingelserne  for  Bevillings  Erholdelse   ere  skærpede. 

§  3  a   vil    ligesom    tidligere    stænge    Veien    for   Individer 
i'  som  «Dr.   Hanisch«,    «Konen  i  l]jemehoved»,    «Torsdags- 

<  manden  i  Fyen»  o.  s.  v.,   og  det  er  netop  disse,  for  hvem 

t  man  vil   skaffe  Frihed  til  ved   deres   « medfødte  Gaver«   at 

>  virke  ttil  Velsignelse*  for  den  syge  Menneskehed,   navnlig 

I  for  den  Del  af  denne,  «der  ikke  kunde  helbredes  af  autori- 

i  serede  Læger*.      Saalænge  slige  Personer  ikke  faa  Lov  til 

i  uden  at  udsætte  sig  for  at  blive   Martyrer   for   deres  Men* 

'  neskekjærlighed  i  Dagens  fulde  Belysning  at  udfolde  deres 

formentlige  Dygtighed,  saalænge  vil  dor  ikke  være  Leiligbed 
for  Folket  til  at  kunne  anstille  nogen  upartisk  Sammenlig- 
ning mellem  saadanne  og  dem,  der  fortjene  Navn  af  Læger. 
Skal  Frihed  ikke  gives,  førend  Menneskene  ere  saa  udvik- 
lede, at  den  ikke  kan  blive  misbrugt,  ja  da  kommer  dette 
Tidspunkt  aldrig,  hverken  i  denne  eller  andre  Retninger. 
Det  er  ikke  alene  ved  Friheds  rette,  men  ogsaa  ved  dens 
vrange  Brug,  at  Oplysning  og  Sandhed  fremmes  og  modnes, 
og  at  vi  lære  at  bruge  dette  tveæggede  Vaaben. 

For  at  mildoe  paa  §3  staar  §1  med  sin  Bevillings- 
ret. At  Bevillinger  paa  dette  og  lignende  Omraader  er  en 
Uting,  derom  hersker  der  dog  vel  kun  en  Mening;  men 
de  kunde  dog  in  easu  gives  i  en  saadan  Udstrækning,  at 
den  væsenligste  Anke  imod  «Forbudet»  fra  Publikums 
Side  vilde  bortfalde.  I  denne  Henseende  findes  der  imid- 
lertid ingen  Antydning  i  Udkastet^).  Medens  der  efter  Frdn. 
af  SteSeptbr.  1794  g  6  kun  fordredes  Amtmandens  og  Phy- 
sici  Vidnesbyrd  for  Vedkommendes  Duelighed,  udfordres  der 
efter  Udkastets  g  1,  at  Vedkommende  «paa  en  fyldestgjørende 
Maade  skal  bevise  sin  Kyndighed«,  og  skulle  disse  Udtryk 
virkelig  forstaas,  som  de  staa,  da  vil  det  kun  være  sjeldent, 
at  nogen  saadan  Bevilling  vil  kunne  gives.  Den,  som  er 
istand  til  at  aflægge  en  « fyldestgjørende  Prøve«,  han  maa 
paa  sit  Omraade  være  at  stille  jævnsides  med  den  prøvede 
Læge ;  men  hvormange  ville  kunne  aflægge  et  saadant  Bevis 


1)  Guldbar  g  sagde  i  OdeDse,  at  der  i  det  første  norske  Udkast  •prin- 
clpalt  var  sUUet  et  udvidet  BeYllIingssystem  i  Udsigt«,  —  men  uden 
dertU  at  opgive  sin  lUemmel.    S.  Forhandl,  i  Odeose  S.  29. 


362 

for  deres  Dygtighed?  BetiDgelBeme  for  Bevillinga  Meddelelse 
ere  altsaa  blevne  skærpede;  men  selv  om  de  bleve  slap- 
pede, da  vilde  der  altid  ved  Bevillingsretten  klæbe  den  dob- 
belte Mislighed,  først  at  den  Udstrækning,  hvori  den  benyt- 
tes, vil  være  afhængig  af  de  Styrendes  personlige  Anskuel- 
ser, dernæst  at  den  giver  den  i  Grunden  Udygtige  et  falsk 
Skin  af  Dygtighed. 

Af  hvilken  Grund  de  i  det  første  Udkast  staaende  Be- 
stemmelser om  Retsforfølgningen,  hvor  Skade  eller  i  det 
Hele  taget  Lovovertrædelse  er  sket,  ere  udgaaede,  er  ikke 
antydet.  Hvad  Lægernes  Stilling  til  Kvaksalveriet  angaar,  da 
synes  den  at  være  uforandret,  hvilket  vistnok  er  meget 
uheldigt;  skal  det  derimod  være  overladt  til  den  Syge  eller 
dennes  Værger  at  fere  slige  Sager  igjennem,  da  ville  de  vel 
saagodtsom  aldrig  blive  reiste,  tilmed  da  de  saare  sjeldeni 
ville  give  noget  ligefremt  Udbytte  for  den  Skadelidte. 

*  Hvorledes  Udfaldet  af  den  nye  Bearbeidelse  af  denne 
Sag  vil  blive  i  Norge,  er  vel  ikke  let  at  se;  men  hvor  Fol- 
kets Udvalgte  og  Regeringen,  om  end  ad  forskjellige  Veie, 
ere  komne  til  den  Overbevisning,  at  Grundlaget  for  en  be- 
staaende  Lov  er  urigtigt,  der  tør  man. vel  sige,  at  en  saadaa 
Lov  bærer  Dødsmærket  paa  sig,  «er  dødsdømt* ,  og  åt  det 
kun  er  et  Tidsspørgsmaal,  hvornaar  Dommen  skal  udføres. 
Dette  finder  i  fuldt  Maal  ogsaa  sin  Anvendelse  paa  vore 
Forhold,  hvor  Stemningen  i  Regering  og  i  Rigsdagen  er 
en  ganske  lignende. 

II. 

Medens  denne  Sag  saaledes  har  udviklet  sig  i  Norge, 
synes  det,  som  om  Lægestanden  der  ganske  har  holdt  sig 
borte  fra  at  tage  nogen  Del  i  Forhandlingerne  derom.  An- 
derledes her,  hvor  Sagen  i  vore  Tidsskrifter  er  bleven  drøf- 
tet fra  forskjellige  Sider,  væsenlig  foranlediget  ved  den  Un- 
dersøgelse af  denne  Lovgivnings  Grundlag,  som  blev  ofTeQ- 
liggjort  i  ttHospitalstid.«  1860,  og  som  fremkaldtes  ved  de 
i  Rigsdagen  foregaaede  Forhandlinger  og  Udtalelser.  For 
faa  Uger  siden  har  den  danske  Lægeforening  for  anden 
Gang  behandlet  Sagen,  ved  Mødet  i  Odense,  og  om  disse 
Forhandlinger  og  deres  Resultat  være  det  mig  nu  tilladt  at 
gjøre  nogle  Bemærkninger. 

Forhandlingen,  som  efter  Bestyrelsens  Program  skulde 
have  dreiet  sig  om  det  forelagte  Udkast,  blev,  som  bekjendt, 
efter  Dirigentens  Forslag  ført  om,  « hvorvidt  man  overhovedet 


ses 


ønskede  nogeo  Reform  i  Kvaksalverlovgivningent,  og  i  hvil- 
keo  Retning  den  da  burde  gaa.  Følgen  af  denne  Forandring 
af  Forhandlingsæmnet  syntes  at  bave  været  den,  at  For- 
handlingen blev  saa  « vidts vævende » ,  da  de  fleste  Medlem- 
roer, som  udtalte  sig,  aabenbart  vare  mødte  med  det  Ønske 
og  den  Bensigt  at  komme  ind  paa  Udkastets  Enkeltheder  og 
ikke  at  tale  om  Sagen  i  Almindelighed,  Noget,  der  vel  i  sin 
Tid  var  blevet  drøftet  udførligt  nok  baade  skriftlig  i  vore 
Tidsskrifter  og  mundlig  ved  Modet  i  Aarhus,  hvorfor  der 
herom  heller  ikke  forekom  noget  Nyt. 

Den  Usikkerhed,  der  derved  var  kommen  ind  i  For- 
handlingerne, viste  sig  paa  forskjellig  Maade,  navnlig  derved, 
at  Qere  Talere  gjentagne  Gange  dels  forsøgte  paa  at  udtale 
sig  om  mit  Forslag,  dels  virkelig  gjorde  det,  ja  enkelte  syn- 
tes endog  at  opfatte  Tingen,  som  om  jeg  havde  opgivet 
mit  Udkast,  —  det,  'jeg  idag  ikke  vilde  støtte«,  (Bentsen) 
—  uagtet  det  var  en  ligefrem  Følge  af  den  vedtagne  Dags- 
orden, at  jeg  var  afskaaren  fra  at  støtte  eller  forsvare,  hvad 
der  ikke  laa  for. 

Imidlertid  maatte  det  glæde  at  høre  nogle  af  Forsam- 
lingens indflydelsesrigeste  Medlemmer,  —  Uldall,  Guld- 
berg, —  udtale  sig  med  saa  megen  Anerkjendelse  om  det 
norske  (det  første)  Lovudkast,  hvilket  navnlig  havde  tiltalt 
Uldall  meget,  —  dette  Udkast,  som  saa  grundigt  bryder 
med  vor  nuværende  Kvaksalverlovgivnings  hele  Grundlag. 
Man  ser  deraf,  at  Uldall,  —  hvilket  han  ogsaa  udtrykke- 
ligt udtaler,  —  ikke  længere,  som  tidligere,  er  en  Modstan- 
der af  en  frisindet  Reform.  Det  maa  derfor  formodenlig 
bero  paa  en  Feiltagelse,  naar  Uldalls  Navn  i  Referatet  S. 
25  findes  ved  Siden  nf  Dahlerups  og  Hansens,  som 
begge  benægtede,  at  det  norske  Udkast  med  nogle  Indskrænk- 
ninger gav  Lægepraxis  fri.  Den  Tvivl,  de  i  denne  Hen- 
seende udtalte  med  saa  meget  Eftertryk,  maa  dog  nu  være 
hævet,  efterat  de  have  set  den  norske  Regerings  egen  be* 
stemte  Udtalelse  derom! 

Dahlerups  Forsvar  for  Kvaksalverloven,  S.  26,  var 
vel  det  bedste,  der  blev  ført;  men  fra  en  anden  Side  set, 
bliver  det  et  farligt  Angreb.  Det  er  fuldkommen  sandt, 
at  Forordn,  af  oteSeptbr.  1794  blev  given  for  at  værne  om 
den  Ukyndige  o.  s.  v. ;  men  det  ligger  da  nær  at  spørge  sig 
selv,  hvad  da  denne  Lov,  som  har  havt  over  70  Aar  til  at 
udfolde  sine  Virkninger,  har  udrettet  for  dette  sit  Øiemed? 
Har  den  virkelig  formindsket  Kvaksalveriet?  Svaret  herpaa 
kan  ikke  være  tvivlsomt  og  er  tildels  givet  af  Dahlerup 


S64 

selv  i  samme  Foredrag.  Kvaksalveriet,  endog  det,  som  be- 
ror paa  «det  allergroveste  Bedrageri«,  har  vel  aldrig  været 
mere  storartet  end  i  de  senere  Aar,  hvilket  ogsaa  aner- 
kjendes  af  Guldberg  (S.  29).  Naar  altsaa  Loven  først  med 
sine  haarde  og  senere  med  sine  mildere  Straffebestemmel- 
ser ikke  har  kunnet  udrette  mere,  hvad  er  da  Grunden 
hertil?  Ja  den  er  ikke  vanskelig  at  finde,  naar  man  blot 
vil  se  lige  paa  Tingen,  —  den  ligger  deri,  at  Loven  hvi- 
ler paa  urigtig  og  falsk  Grundl  Fremdeles  siger 
Dahlerup  meget  rigtigt,  at  det 'egenlig  kun  er  Bedra- 
geren, som  bør  straffes;  men  en  saadan  Adskillelse  mel- 
lem bedragende  og  ikke-bedragende  Kvaksalvere  findes  ikke 
i  5te  Septemberloven.  Det  er  netop  dens  Grundfeii,  at 
den  gaar  ud  fra,  at  Alle,  som  behandle  Syge  uden  at  være 
examinerede  og  autoriserede,  ere  strafværdige  Bedragere, 
hjemfaldne  til  samme  haarde  Behandling.  Det  er  hoved- 
sagelig dette,  som  har  fremkaldt  den  •  Opinion  •,  hvis  Ud- 
bredelse og  Styrke  ikke  saa  let  lader  sig  afvise.  Dahle- 
rup mener  eudelig,  at  denne  nOpinion*  aldrig  uvilde  være 
opstaaettt,  derisom  det  havde  været  paalagt  de  juridiske  Em- 
bedsmænd og  ikke  Embedslægerne  at  vaage  over  Kvaksalve- 
riet og  at  anlægge  de  derved  opstaaede  Sager;  ogsaa  deri 
kan  jeg  for  en  stor  Del  være  enig  med  ham,  men  vistnok 
af  meget  forskjellige  Grunde.  Havde  det  været  Politiets 
Sag  «at  vaage  over »  Kvaksalveriet,  da  trorjegaf  flere  Grunde, 
at  Kvaksalverne  ikke  vare  blevne  meget  fortrædigede  >  saa- 
længe  de  ikke  havde  vist  sig  som  Bedragere ;  men  i  saa  Fald 
vilde  de  være  faldne  ind  under  den  almindelige  Lov,  —  for 
at  faa  dem  straffede  behøvedes  altsaa  ingen  5te  September- 
lov. Medens  jeg  saaledes  kan  være  enig  med  Dahlerup 
i  hans  Ud  tal  eiser,  tror  jeg  derimod,  at  de  høre  et  ganske 
andet  Sted  hen,  end  han  vil. 

Jeg  skal  nu  gaa  over  til  Komitebetænkningen,  som  en- 
delig blev  vedtagen  som  et  Udtryk  for  den  danske  Lægefor- 
enings Mening  i  denne  Sag. 

Det  blev  Komiteens  Hverv:  «paa  Grundlag  af  den 
om  de  almindelige  Principer  stedfundne  Diskus- 
sion at  stille  Forslag  til  en  Udtalelse  af  Forsam- 
lingen*^); —  men  Komiteen  holdt  sig  ikke  hertil,  og  vi 
finde  derfor  i  Betænkningen  den  samme  Usikkerhed  som  i 
Forhandlingerne. 

Allerede  i  indledningen  findes  saaledes  baade  det  norske 


\ 


1)  s.  Forh.  S.  34. 


365 

I  og  mitDdkast  nævnede  som  dem,  der  bleve  »benyttede  som 

f  Udgangspunkter  for  Di8ku8Bionen»,  hvilket  som  bekjendt  al- 

p  deles  ikke  var  Tilfældet.     •  Diskussionen  •   skolde  feres  om 

,  ude  almindelige  Principer*,  og  kun  Enkelte  fik  Frihed  til  at 

I  berøre  de  nævnte  Udkast,  medens  Andre,  —  som  Uldall, — 

ikke  dertil  fik  Tilladelse.      Betænkningen  gaar  altsaa  ud  fira 
\  den  ganske  urigtige  Forudsætning,  at  begge  disse  Udkast 

have  været  forelagte  til  Forhandling.  Det  2det  Re- 
solutionspunkt  blev  altsaa  vedtaget  uden  at  have  været 
under  Forhandling,  —  hvilket  vel  er  noget  helt  Usæd- 
vanligt, —  og  er  tilmed  meget  uheldigt  affattet.  Det  «ud- 
videde  Bevillingssystem«,  hvilket  det  norske  Udkast  skulde 
stille  i  Udsigt,  findes  nemlig  aldeles  ikke  deri,  som  alle- 
rede paavist,  og  aden  skærpede  Kontrol  med*  ^  skal 
være:  gjennem,  —  •Apothekerne*  er,  som  det  skal  blive 
vist,  kun  en  ringere  Del  af  de  Forholdsregler,  jeg  har  til- 
raadet  at  aætte  istedenror  det  nugældende  «Forbud». 

Kærnen  i  den  vedtagne  Betænkning  er  imidlertid  dens 
3die  Punkt,  som  lyder  saaledes: 

»Den  bedste  Betryggelse  og  Garanti  findes  i  det  Væ- 
senlige i  vor  nuværende  Lovgivning  (Frdg.  af  SteSept. 
1794,  jvfr.  Frdg.  af  Ude  April  1782),  som  kan  blive  mere 
tidssvarende  ved  en  Udvikling  i  liberal  Aand.  Herved 
forstaas  en  mulig  tidssvarende  Læmpelse  i  de  gældende 
Straffebestemmelser  og  en  Forandring,  ifølge  hvilken  Em- 
bedslægerne fritages  for  at  angive  og  paatale  Anordnin- 
gens Overtrædelser,  hvilket  da  bør  henføres  til  de  Juridi- 
ske Myndigheder.  Paa  den  ene  Side  vil  derved  opnaaes, 
at  Overtrædelsernes  Behandling  kommer  mere  i  Samklang 
med  andre  Overtrædelsers,  og  paa  den  anden  Side,  at  Sagen 
ikke  fa  ar  Udseende  af  at  indeholde  en  Beskyttelse  for 
Lægernes. materielle  Fordel,  der  bør  være  det  Almin- 
deliges Velfærd  underordnet.« 

Forsamlingens  Flertal  har  altsaa  erklæret  sig  for  Bibe- 
holdelse af  det  i  6te  Septemberloven  indeholdte  «Forbud», 
•som  kan  blive  mere  tidssvarende  ved  Udvikling  i  liberal 
Aand«.  Denne  Paastand,  dette  «kan»  bliver  derefter  strax 
betydelig  modificeret,  naar  det  tilføies,  at  det  skal  ske  ved 
en  tmulig*  tidssvarende  Læmpelse  af  Straffebestemmelserne 
og  ved,  at  Politiet  overtager  Tilsynet  med  Kvaksalveriet. 
Hvorvidt  det  vilde  blive  anset  for  en  Udvikling  i  liberal  Aand, 
at  Politiet  overtog  Tilsynet  med  Kvalsalveriet,  hvis  et  saa- 
dant  Tilsyn  virkelig  skulde  føres,  er  dog  vist  meget  tvivl- 
somt, —  smlgn.  Krebs's  Udtalelse  S.  25;    men  vanske- 


ijgere  bliver  det  at  forstaa,  hvorledes  den  nu  eogang  til- 
stedeværende •Opinion*  derved  skulde  kunne  bringes  til  in 
casu  at  se  paa  Eneberettigelsen  uden  tillige  deri  at  se  en 
Beskyttelse  for  en  materiel  Fordel.  «Udseendet»  deraf  vil 
ikke  forsvinde  før  end  med  selve  Eneberettigelsen  og  Beskyt- 
telsen. Elvad  dernæst  angaar  den  mulige  Læmpelse,  hvor- 
ved vel  er  ment  Straffelæmpelse,  da  kunne  vel  Straffene 
neppe  blive  læmpeligere,  end  de  ere  i  Lov  af  Me  Marta 
1854,  uden  saa  at  sige  at  blive  en  ren  Indbildning. 

Den  sandsynlige  Følge  af,  at  Kvaksalveriets  Porrølgning 
blev  en  Politisag,  er  allerede  ovenfor  antydet;  men  blive 
Straffene  dertil  endnu  yderligere  nedsatte,  da  kan  det  ikke 
drages  i  Tvivl,  at  bele  Kvaksalverloven  snart  vil  blive  glemt, 
som  om  den  ikke  var  til,  medens  det  kun  vil  blive  enkelte 
storartede  Bedragerier  i  denne  Retning,  som  ville  blive  frem- 
dragne og  straffede ;  —  men  dertil  er,  som  alt  sagt,  den  al- 
mindelige Straffelov  tilstrækkelig,  dertil  behøves  ingen  sær- 
egen Kvaksalverlov. 

For  os,  som  anse  den  bestaaende  Kvaksalverlov  for  en 
gammel  Klud  paa  en  ny  Kjole,  kan  Flertallets  Udtalelse  der- 
for forsaavidt  være  tilfredsstillende,  som  den,  hvis  den  vir- 
kelig tages  tilfølge,  med  Nødvendighed  vil  føre  til,  at  Frdg. 
af  5teSeptbr.  1794  snart  vil  blive  et  dødt  Bogstav,  —  hvil- 
ket den  tildels  allerede  er;  men  hvorfor  da  ikke  hellere 
strax  forlade  dette  forældede  Grundlag?  Se  vi  dog  ikke  i 
den  allerseneste  Tid  uberettiget  Sygebehandling  o:  Kvaksal- 
veri,  blive  dreven  aabenbart  og  tildels  ustraffet  baade  i  og 
udenfor  Hovedstaden,  blive  benyttet  af  Høie  og  Lave,  godt 
og  vel  om  ikke  af  dem  selv,  som  efter  Loven  skulde  angive 
og  forfølge  det?  Kan  Noget  bedre  end  dette  svække  Lovens 
Betydning  og  bevise  dens  Brøstfældighed  og  Ubetimelighed? 
Tror  virkelig  Nogen,  at  dette  vilde  blive  bedre,  om  Straffene 
bleve  endnu  mere  formildede  og  Tilsynet  blev  overladt  til 
Politiet  i  Byer  og  paa  Landet?  Ganske  vist  ikkel  Men  hvor- 
for da  holde  paa  et  Grundlag,  hvorpaa  Intet  kan  bygges 
uden  strax  at  falde  ned,  og  hvorfor  ikke  se  sig  om  efter  et 
nyt,  om  den  derpaa  opførte  Bygning  end  ikke  kan  blive  saa 
pompøs? 

\U. 

Bvad  mit  eget  Udkast  angaar,  da  skal  jeg  sluttelig  derom 
gjøre  nogle  Bemærkninger  for  muligt  at  berigtige  en  mindre 
klar  Opfattelse  og  enkelte  Mistydninger,  som  fremgik  af  for- 
skjellige  i  ForhandUngerne  faldne  Yttrioger,   dem  jeg  ikke 


367 

var  istand  til  at  kunne  modsige,  da^mit Udkast  jo  alde* 
les  ikke  forelaa  til  Forhandling. 

Allerede  Navnet  « Udkast  til  en  Lov  om  Sygepleien« 
mødte  Indsigelse  (Bentsen,  Djørup,  Guldberg).  Bavde 
jeg  kaldt  den  «Medicinallov»  eller  desl.,  da  var  denne  Ind- 
vending maaske  falden  bort;  thi  Mange  føle  sig  tiltalte  ved 
Benævnelser,  som  have  meget  vide  Grændser,  især  naar  det 
er  et  firemmed  Ord,  som  da  finder  Anvendelse.  Hvad  der 
ligger  under  Lægens  Omraade,  kan  efter  mit  Skøn  henføres 
til  Sundhedspleien  eller  til  Sygepleien,  og  det  har 
været  min  Hensigt  at  samle,  hvad  der  henhører  uoder  Syge- 
pleien, i  mit  Udkast.  Hensigten  med  dette  har  ikke,  som 
Enkelte  synes  at  mene,  været  «at  give  Lægepraxis  fri»,  at 
skaffe  Ukyndige  og  Bedragere  Frihed  til  uhindret  at  øve  de- 
res Kunster.  Det  hviler  paa  den  dog  mere  og  mere  aner- 
kjendte^)  Grundsætning,  at  enhver  Borger  har  Ret  til  at  søge 
Sygehjælpen,  hvor  han  vil,  og  det  gaar  ud  paa  at  vise  ham, 
hvor  den  kyndige  Hjælp  er  at  finde,  —  at  skaffe  ham  saa 
let  Adgang  til  denne  Hjælp  og  til  gode  Lægemidler  som 
mulig,  —  at  sikkre  ham  muligst  mod  den  slette  Lægehjælp 
og  Bedragerier,  og  endelig,  —  at  skaffe  den  Bedragne  eller 
slet  Behandlede  muligst  let  Adgang  til  Opreisning,  —  med 
andre  Ord,  Udkastet  gaar  ud  paa  at  tilbagegive  Statens  Bor- 
gere den  naturlige  Frihed,  som  5te  Septemberloven  har 
berøvet  dem,  og  derefter  at  begrændse  denne  Frihed,  forat 
den  ikke  for  meget  skal  misbruges. 

Alle  Udkastets  Paragrapber  pege  derfor  [ligefrem  eller 
ad  en  Omvei  i  samme  Retning,  og  det  tør  med  Bestemt- 
hed siges  og  skal,  om  fornødent  gjøres,  blive  hævdet,  at 
der  er  et  saadant  indre  Sammenhæng  mellem  de  enkelte 
Bestemmelser,  at  ikke  nogen  kan  borttages  uden  at  svække 
Udkastets  tilsigtede  Virkning.  Djørups  tre^)  Bersærkerslag, 
der  bleve  førte  med  saa  meget  Eftertryk,  ville  derfor  indtil 


M  s.  Bentsen  S.  23. 

^}  Referatet  af  Djørups  Ord,  nederst  S.  32,  er  ikke  ganske  nøiagtlgt. 
Han  brugte  de  Udtryk,  som  af  mig  bleve  gjenUgne.  S.  33,  og 
kom  endog  tilfældigt  til  at  maatte  gjentage  dem  to  Gange,  som  de 
Tilstedeværende  ville  kunne  erindre.  —  Ordene,  ■  som  jeg  1  god  Tro 
har  indgivett,  kunde  jeg  naturligvis  ikke  have  brugt,  da  Jeg  flere 
Gange  havde  gjort  opmærksom  paa ,  at  jeg  ikke  havde  foranlediget 
Udkastet  forelagt;  derimod  udtalte  jeg  udtrykkeligt,  at  Grunden, 
hvorfor  jeg  tog  Ordet,  var  for  at  nedlægge  Indsigelse  imod,  at  noget 
Medlem  af,  en  Forsamling,  hvor  Alle  have  Krav  paa  lige  Ret  og  lige 
Høflighed,  ukaldet  tiltog  sig  en  Overdommers  Myndighed. 


368 


videre  blive  staaende  som  et  uheldigt  Ddtryk  for  en  utidi^y 
men  afmægtig  Misstemning,  —  med  slige  Vaaben  døder  mao 
ikke  i  en  alvorlig  Forhandling!  Det  er  kun  henkastede  Paa- 
stande, der  kun  kunne  have  personligt  Værd,  og  det  skalde 
næsten  undre  mig,  om  de  ikke  skyldtes  den  samme  uklare 
Opfattelse  af  mit  Udkast,  som  fra  fiere  Sider  i  en  paafål- 
dende  Grad  blev  det  norske  Udkast  tildel.  —  Som  en 
ganske  mærkelig  Modsætning  i  denne  Benseende  til  Djø- 
rup  staar  Mourier  S.  21,  og  der  var  neppe  Nogen  i  For- 
samlingen, som  bedre  end  han  bavde  havt  Leilighed  til  neie 
at  lyende  mit  Udkast. 

Der  gives  ikke  saa  Faa,  som  aldrig  kunne  forstaa,  hvad 
Frihed  er,  eller  idetmindste ,  at  Frihed  er  et  Gode, 
og  som  leilighedsvis  aabent  vedkjende  sig  en  saadan  An- 
skuelse, ligesom  der  er  Andre,  der  have  •  Fribeden »  paa 
Læberne,  men  hos  hvem  den  ikke  er  naaet  til  Hjertet, 
og  en  Lovgivning,  som  gaar  ud  fra  en  saadan  af  dem  ikke 
anerkjendt  Forudsætning,  er  dem  naturligvis  derfor  en  Mod- 
bydelighed, om  ikke  af  andre  Grunde,  saa  fordi  den  bry- 
der med  en  hel  Fortid.  Men  for  den,  som  anser  en  lov- 
begrændset  Frihed  for  et  uskatterligt Gode,  for  ham  stiller 
Sagen  sig  ganske  anderledes:  for  ham  er  «det  almindelige 
Forbud«,  som  ikke  hviler  paa  en  sædelig  Grund,  en  veder- 
styggelig og  unaturlig  Ting;  han  maa  gaa  ud  fra  Friheden 
som  det  Naturlige  og  kun  stræbe  efter  at  faa  den  be- 
grændset  saaledes,  at  dens  Brug  ikke  kommer  i  Strid  med 
Statens  Ølemed  eller  Næstens  Ret.  — ^  Mit  Udkast  er  nu  en 
Bestræbelse  i  denne  Retning,  og  at  det  ikke  er  saa  aldeles 
meningsløst,  turde  dog  maaske  blandt  Andet  fremgaa  deraf, 
at  dets  Forf.,  som  vi  iiave  set,  har  vakt  den  norske  Rege- 
rings velvillige  Opmærksomhed. 

Naar  Uldall  gjentagne  Gange  kom  tilbage  til  det  Ønske- 
lige i,  at  g§  15  til  18  om  Apolhekervæsenet  maatte  komme 
under  Forhandling,  uden  at  kunne  opnaa  det,  da  beklager 
ogsaa  jeg,  at  det  ikke  kunde  ske,  fordi  man  derved  gik  Glip 
af  at  bere,  hvad  denne  vor  lovkyndigste  Læge  derved  maatte 
have  at  bemærke;  men  jeg  kan  dog  ikke  undlade  at  sperge, 
hvorfor  denne  og  andre  Indvendinger  ikke  ofTenlig  vare 
fremsatte  i  den  lange  Tid,  der  hengik,  eflerat  Udkastet  var 
blevet  ofifenliggjort?  Har  det  dog  ikke  ofte  nok  været  ud- 
talt, og  med  fuld  Ret,  hvor  ønskeligt  det  var,  at  Sagerne 
vare  gjennemarbeidede  i  Kredsforenidgerne  eller  offenlig, 
førend  de  kom  til  Forhandling  i  vore  korte  Møder?  og  i 
ingen  Sag  har  man  maaske  mere  sporet  Ulæmpen  af  en  saa- 


f 


S69 

.  dan  Undladelse  end  i  denne.    Ean  det  end  ikke  nægtes,  at 

'  Kvaksalverbegrebet  endnu  lever  baade  her  og  i  Norge,  saa 

.  kan  neppe  Nogen  for  Alvor  mene,  at  det  besidder  stor  Livs- 

'  kraft,  og  der  kunde  derfor  nok  være  ftildkommen  Anledning 

'  for  Enhver,  som  tror  at  kunne  give  et  Fingerpeg  om,  hvad 

I  der  burde  gjeres,   naar  det  Nye  vil  bryde  igjennem,    til  at 

'  komme  frem  med  sine  Tanker  og  itide  at  varsko,  naar  der 

'  derved  fremkommer  Noget,  som  er  misvisende,  og  det  saa- 

*  meget  mere,   som  der  bos  os  endnu  er  Mange,  der  kunne 

^  bruge  Pennen  meget  bedre  end  Ordet. 

^  Hvad  forøvrigt  disse  Paragrapher  om  Apothekervæsenet 

angaar,  saa  danne  de  vel  en  vigtig  Del  af  de  begrændsenda 
[  Bestemmelser;  men  Tanken  med  dem  har  ingenlunde  været, 

at  de  i  og  for  sig  skulde  kunne  cindskrænke  Kvaksaiveriet* 
(Krebs  S.  26)  eller  skulde  kunne  afgive  « Betryggelse*  imod 
det  (Uldall  S.  22).  De  udgjøre  et  Led  af  den  hele  Kjæde 
af  Bestemmelser,  som  Udkastet  indeholder,  og  skulde  til- 
ligemed disse  afgive  et  Værn  mod  Følgerne  af  det  gamle 
Forbuds  Ophævelse.  Foruden  at  det  paalægges  Lægmænd 
ved  deres  Sygebehandling  i  Lighed  med  Lægerne  at  kjøbe 
deres  Midler  paa  Apotheket,  anser  jeg  det  for  at  være  af 
stor  Vigtighed,  at  Staten  har  et  Middel,  hvorigjennem  den 
kan  føre  et  Slags  Tilsyn  med  Lægmænds  Sygebehandling, 
og  dette  Tilsyn  vilde  efter  min  Mening  bedst  kunne  opnaas 
ved  de  i  disse  Paragrapher  tagne  Bestemmelser.  Saa  megen 
tBetryggelse»  som  den  nuværende  Lov,  under  hvilken  Kvak- 
salveriet  efter  de  paalldeligste  Vidnesbyrd  stadigt  er  i  Til- 
tagen ,  ville  vel  Udkastets  Bestemmelser  ogsaa  kunne  give ; 
men  dettes  Fortrin  skulde  bestaa  i,  at  det  bortrydder  Meget, 
som  nu  ligefrem  forøger  Lysten  til  at  bruge  Kvaksalverne, 
og  at  det  ved  at  give  en  naturlig  Frihed  vækker  Tanken  om 
det  moralske  Ansvar  baade  hos  den,  som  giver,  og  den, 
som  søger  Hjælpen. 

Et  priviiigeret  Apothekervæsen  anser  jeg  for  et  over- 
ordenligt Gode  i  enhver  Stat,  og  meget  skulde  jeg  beklage, 
om  vort  ikke  maatte  blive  bestaaende;  men  skal  det  kunne 
bestaa  med  sin  Eneret  og  sin  Taxt,  saa  tvivler  jeg  om,  at 
det  kan  staa  uforandret  som  en  ægyptisk  Pyramide,  medens 
Alt  omkring  det  antager  nye  Skikkelser,  medmindre  det  paa 
andre  Maader  kan  benyttes  til  Samfundets  Gavn.  Den  nye 
Virksomhed,  som  mit  Udkast  giver  Apothekerne,  at  blive  det 
Middel,  hvorigjennem  Lægmænds  Sygebehandling  nogenlunde 
kunde  kontrolleres,  tror  jeg  saaledes  vilde  være  beskyttende 
for  deres  Eneret,   og  det  forekommer  mig  derfor  klogest. 


370 

om  Apothekerne  paatoge  sig  åen  udeo  mange  Indvendinger. 
Uieiligheden  kan  dog  ganske  vist  ikke  være  stor  og  kan 
hverken  lægge  dem  for  Had^)  eller,  som  Krebs  mener  (S. 
26),  bringe  dem  i  farlige  Fristelser.  Apothekerforeniogeo 
udtaler  sig  rigtignok  med  ligesaa  stor  Velvillie  om  det  norske 
Udkast  som  med  Uviliie  om  mit,  —  og  dog  er  det  vedbli- 
vende min  Overbevisning,  den  jeg  dog  her  ikke  skal  be- 
grunde, at  Apothekerprivilegiet  vil  staa  paa  svage  Fødder, 
hvor  det  norske  Udkast  bliver  til  Lov,  medens  det  vilde  styr- 
kes, hvis  mit  blev  Lov.  At  Apothekerne  som  Handelsmænd 
ere  tilfredse  med  det  norske  Udkast,  er  let  forstaaeligt;  men 
selv  Bandeismænd  bør  dog  se  ud  over  den  øiebiikkelige 
Fordel. 

Under  Alt   dette    er   det   en  Glæde   for  alle   Frihedens 
Venner,    at  en  iMand  som  Uldall,    der  for  faa  Aar  tilbage 
forsvarede  «ForbudetN,  nu  uforbeholdent  udtaler  aig  for  ^en 
Reform  i  liberal  Retning,    naar  man  kun  kunde   finde  paa 
tilstrækkelig  betryggende  Betingelser •  (S.  21).     Jeg  tror,  a( 
det  gaar  ham  som  Flere;    de  holde   paa  »Forbudet«,   men 
indrømme  dog  ligesom  Bentsen  (S.  23),  »at  som  almin- 
deligt Princip  maa  enhver  myndig  Mand  have  Ret  til  at 
henvende  sig,  til  hvem  han  vil,  hvad  bans  Belbred  angaar.* 
Men  den,  som  vil  gaa  ud  herfra  som  «alminde ligt  Prin- 
cip«,  og  som  vil  tænke  Tanken  ud  i  sine  nedveodlge 
Følgeslutninger,    han  kommer  med  logisk  Nødvendighed  li/ 
at  se,  at  han  bliver  nødt  tU  at  forlade  « Forbudet*  og  at  se 
sig  om  efter  « Betryggelse«  paa  ganske  andre  Steder. 

De  Forholdsregler,  hvori  jeg  nu  tror,  at  en  a  tilstrækkelig 
Betryggelse«  kunde  fmdes,  have  nu  ikke  tiltalt  Lægeforsam- 
lingens Flertal,  og  det  skal  glæde  mig,  om  Andre  kuone 
være  heldigere.  Mit  Arbeide  i  denne  Sag,  —  hvilket  jeg 
hermed  tror  at  kunne  afslutte,  —  skal  jeg  dog  ikke  fortryde; 
thi  jeg  ved,  at  jeg  uden  nogensomhelst  Bihensyn  kun  bar 
arbeidet  for  det,  jeg  anser  for  Ret. 


^)  S.  -Ugeskr.  f.  Læger*  10de  Angaat  1867. 


871 
É  BeaierkBUig  i  Aikdiiag  af  f«ru8taac»de  Artikel. 

f  Som  den,    der  ledede  ForhaDdRngeftte  paa  Lægemødet 

I  i  Odense  d.  22de  og  23de  August  d.  A.,   floder  jeg  mig  i 

I  ADledning  af  ovenstaaende  Artikel  foranlediget  til  at  bemærke 

I  Følgende: 

I  Det  er  ubilligt,    og  det  er  i  Uoverensstemmelse  med 

I  det,    Hr.  Stiftslæge  Giers  in  g    selv  yttrede  paa  IVIødet,    at 

^  han  nu  beklager  sig  over,  at  den  af  mig  foreslaaede  Orden 

I  i  Forhandlingerne  førte  til,    at  disse  bleve  «vidts vævende », 

I  og  til,  at  Ordet  »blev  nægtet  dem,  der  vilde  udtale  sig  om 

,  Sagens  Enkeltheder!.     Af  Beretningen  om  Mødet  S.  20  frem« 

gaar   det,    at   Hr.    Stiftslæge   G.,    før  jeg   havde   yttret   et 
I  eneste  Ord  om  Forhandlingsmaaden,  og  umiddelbart  før  jøg 

^  gjorde     den    berørte    Henstilling    til   Forsamlingen    desan- 

gaaende,  havde  yttret  som  sin  Mening:  »at  en  detail- 
leret Behandling  af  det  Udkast,  jeg  (G.)  har  tilladt  mig  i 
sin  Tid  at  offenliggjøre,  vil  føre  os  altfor  vidt,  og  at  vi 
ikke  kunne  komme  til  Andet  end  til  at  udtale  os  om  Grund- 
sætninger i  Almindelighed*^).  Nu  mener  Ur.  G.  der- 
imod (s.  ovenfor  S.  363),  at  »de  fleste  Medlemmer,  scmi  ud- 
talte sig,  aabenbart  vare  mødte  med  det  Ønske  og  den  Hen- 
sigt at  komme  ind  paa  Udkastets  Enkeltheder  og  ikke 
at  tale  omSagen  i  Almindelighed*^).  Dengang  rettede 
jeg  mig  efter  Hr.  G.'s  (og  flere  Andres)  Mening,  idet  jeg  dog 
(i  den  Forudsætning,  at  •  Grundsætninger  i  Almindelighed* 
vare  at  henføre  til  Grundsætninger  for  en  Forandring  i 
Lovgivningen,)  tillige  ansaa  det  for  rigtigt  at  tage  Hensyn 
ogsaa  til  dem,  der  muligvis  slet  ikke  ønskede  nogen  For- 
andring. Havde  jeg  ikke  fastholdt  dette  Standpunkt,  vilde 
jeg  f.  Ex.  ikke  have  tilladt  mig  at  afbryde  Yttringer  af  et 
saa  betydningsfuldt  Medlem  som  Justitsr.  Uldall.  —  Be- 
breidelsen  for  mindre  tilfredsstillende  at  have  løst  den  ingen- 
lunde lette  Opgave,  at  tilveiebringe  Orden  og  Sammenhæng 
i  Forhandlingerne,  forekommer  mig  derfor  i  Hr.  Stiftslæge 
Giersings  Mund  ubeføiet,  og  heldigvis  er  han  den  eneste 
af  de  Tilstedeværende,  fra  hvem  jeg  hidtil  har  modtaget  denne 
Art  Paaskønnelse  af  mine  Bestræbelser. 

F.  Trier. 


PUlittrien.  Møde  Tirsdag  d.  19de  NoTbr.  Kl.  7  (ViDeeDt).  Prof. 
Drachmann:  Praktiske  Bemærkninger  Ul  Behandlingen  af  Klumpfod. 
Hindre  Meddelelser:  Pathologisk  Anatomi. 


>)  Udhævelserne  ere  af  mig. 


>T2 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  6te  Novbr.  til  Tirad.  d.  12te  Novbr.  1867  (begge  inkl.) 
anroeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  560  Sygdomstål-. 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  421,  nemlig: 

km  fn 
Uf.    Frt.     IS-S, 
43     54     38 
5       3 
9      8 


Brystkatarrh .  .  . 
Lungebetændelse  . 
Halsbetændelse  .  . 
Faaresyge  .  .  . 
Kigboste  «... 
Rbeumatisk  Feber. 
Knuderosen  .  .  . 
Ansigtsrosen .  .  . 
Mæslinger  .  .  . 
Kopper  .... 
Skaalkopper  .  .  . 
Skarlagensfeber .  . 
Koldfebef.  .  .  . 
Gastrisk  og  typboid  Feb 
Blodgang.  .  .  . 
Diarrhoe  .... 
Gholerine.  .  .  . 
Strubehoste  .  .  . 
Diphtheritis  .  .  . 
Barselfeber  .  .  . 
Skørbug   .... 


8 

1 
2 


2 
14 

B 

7 
6 


1 

i 
28 

1 
10 

6 

n 

8 
7 


4 
9 
3 
2 


S-i 

17 

3 

4 


nderilir. 
8 


1 


3 
10 

S 
17 

» 

8 


9 


1 
8 
6 


Soaaa 

160 

17. 

30 

4 

12 

15 

1 

11 

I* 

1 
12 
16 
11 
63 

1 
32 
12 

m 

16 

7 


102  147  102        58 


12        421 


Af  de  anmeldte  epfdemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfslde  fore- 
komne I:  Adelgade,  Nørrebrogade  og  Vesterbrogade;  relativt  i  Forliold 
til  Folkemængden  derimod  1:  Nørrebrogade  (0,87  pCt),  Løngangsstrade 
(0,8ft)  og  Nyhavn  (0,74;. 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  1:  Nørrebrogade,  Pilestræde  og  Viidersgade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  2,  Halsbetændelse  t,  rhenmatisk  Feber  4, 
gastrisk-typhoid  Feber  3  og  Diarrhoe  1 ;  samt  desuden :  Gonorrhoe  4,  ve* 
nerlake  Saar  3,  konsL  Syphilis  1,  Fnat  1  og  Nældefeber  3  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  49,  veneriske  Saar  15,  konstita- 
tionel  Syphilis  20,  Fnat  26,  blenorrh.  Øiebetændelse  6 ,  Urtiliaria  3,  Zona 
2,  Stomatitis  4  og  Nældefeber  2  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  lOS  Læger. 


c.  A.  RtiUel«  rorlaf.    BUdco  Lon*i  BofUyUterl  ved  F.  8.  Hahle. 


IJflbeahan.  t.  2S.  Nwlr.  18*7. 


Ugeskrift  for  Læger. 

3die  Række  IV.  Nr.  25. 


Redigeret  af  Dr.  f.  frier. 


Indhold:  Siegmand:  Om  Bdiadliigai  af  de  ffnte  Sper  til  øg  Tegn  p»  Sjphilis.  Jo- 
seph Lister:  Ob  utiseptisk  Ferbinding.  llfe  Beger.  LKgemtdet  i  OdeDse  #g 
Hr.  Stiftslage  Giersing.  Mera.  Ddleg  af  jyihoJiaTU  leitalileUtabel  fer  Sep- 
tember 4867.    Dgenlige  epidemiske  Sjgdemme  i  Ijøbeiihan. 


Om  BekandfiBgen  af  it  Cirste  Sper  til  eg  Tegn  paa 
Sypkilis. 

Af  Prof.  Siegmund  i  Wien  (W:  med.  Wachr.  1867.  Nr.  43,  44.  46, 53, 71). 


Sypbilidologenies  Opfattelse  af  det  Spørgsmaal,  hvorledes 
man  bør  behandle  de  første  utvivlsomme  TegD  paa  en  til- 
stedeværende Syphilis,  er  endnu  den  Dag  tdag  saare  for«- 
skjellig,  idet  nogle  anbefale  Intet  at  gjøre,  medens  andre 
tilraade  at  destruere  det  angrebne  Punkt,  og  det  Samme 
gjentager  sig,  om  end  mindre  iøinefaldende,  i  Henseende  tQ 
Behandlingen  af  de  Vævsforandringer,  saasom  Vulnera,  Pust- 
ler, DIcerationer,  der  ikkun  ere  mere  eller  mindre  mistænke- 
lige i  Henseende  til  Overførelsen  af  Syphilis.  Allerede  for 
16  Aar  siden  bar  S.  i  Overensstemmelse  med  mange  andre 
Syphilidologer  betegnet  en  inden  3  til  4  Dage  —  regnet  ira 
Tidspunktet  for  Smittens  Overførelse  -*  foretagen  Destfuk- 
tion  af  et  venerisk  Saar  som  Middel  til  at  forebygge,  at  hule 
Organismen  blev  inficeret;  men  de  Fremskridt,  vor  £)end- 
skab  til  denne  Sygdoms  Histologi  og  Genese  har  gjort  siden 
den  Tid,  have  medført,  at  man  nu  ikke  længere  udelukkende 

Sdle  Rekke  4da  Bind. 

I 

S 

/ 

\ 


374 


anser  Ulcerationen   alene   for  at  være  det  ferBte   Symptom 
paa  Syphilis.     Det  er  tvertimod  slaaet  fast,    at  Overførelseo 
af  Syphilis  i  det  langt  overveiende  Antal  af  Tilfælde   finder 
Sted,  udenat  der   dannes    noget  Ulcus,   ja   at  der  i  mange 
Tilfælde  i  længere  Tid  slet  ikke  iagttages  nogen  paafaldende 
Vævsforandring  paa  det  Sted,  hvor  senere  det  første  utvivl- 
somme Tegn  paa  Syphilis   viser  sig   som  Induration  ,  Papel 
elier  indureret  Saar.     Ved  Siden  heraf  forekommer  der  imid- 
lertid ikke  faa  Tilfælde,  i  hvilke  der  optræder  mere  eller  mindre 
iøinefaldende  Vævsforandringer,  —  Exkoriationer,  Rifter,  Ve- 
sikler,  Pustler,   begrændset  Rødme  og  Svulst,     forøget  Af- 
sondring fra  Quden  eller  Slimhinden  o.  s.  v.  —  der,   hvor 
senere  det  første  sikkre  Tegn  paa  Syphilis  kommer  tilsyne; 
og  der  opstaar  nu  det  Spørgsmaal,  om  ogsaa  saadanne  Vævs- 
forandringer,    som   sandsynlige  Tegn   paa  en  senere  optræ- 
dende Sygdom,   kræve  Anvendelsen  af  Ætsmidler  ligesaavel 
som  Ulcerationen. 

En  streng  videnskabelig  Løsning  af  dette  Spørgsmaal 
er  naturligvis  ikke  mulig,  saalænge  det  ikke  med  Sikkerhed 
lader  sig  erkjende,  om  disse  Vævsf6randringer  i  Virkelig- 
heden have  optaget  Smitstoffet,  og  hvor  lang  Tid  Smitstoffet 
holder  sig  til  dette  Sted  alene.  Man  kommer  imidlertid  Be- 
svarelsen af  Spørgsmaalet  nærmere,  naar  man  behandler  ea 
stor  Hække  af  saadanne  forskjelligartede ,  mistænkelige  le- 
delser med  Ætsmidler  og  derpaa  iagttager  de  Behandlede 
Qøie,  indtil  den  længste  Inkubationstermin  for  Syphilis  er 
forløben. 

Sammenligner  man  nu  Resultaterne  af  en  saadao  Be- 
handlingsmaade  med  Resultaterne  af  en  indififerent  eller  af- 
ventende Behandling,  saa  faa  de  en  endnu  bestemtere  Værdi, 
saafremt  man  ogsaa  for  den  sidstnævnte  Behandlings  Ved- 
kommende har  samlet  en  Række  af  saavidt  mulig  ensartede 
Tilfælde,  i  hvilke  der  Intet  er  gjort.  Vanskelighederne  ved 
Undersøgelser  af  denne  Art  ere  imidlertid  saa  store  og  t^'' 
rige,  hvad  enten  de  ske  paa  store  Hospitalsafdelinger  elier  i 
Privatpraxis,  at  det  kun  er  el  forholdsvis  meget  ringe  Antal 
Tilfælde,  man  kan  lillarg^^e  sand  videnskabelig  Værdi. 


375 

,  Det  Tidsrom,   indenfor    hvilket   det   sypbilitiske  Viras 

I  holder  sig  alene  tii  det  Sted,  hvortil  det  er  overført,  og  alt- 

I  saa  endnu  kun  er  en  ren  lokal  Lidelse,  er  endnu  ikke  nøie 

.  kjendt.      Derimod   kjender  man   med  temmelig  stor  Sikker- 

I  bed  det  Tidsrum,  som  forløber,    indtil  de  Phænomener  op- 

træde, som  utvivlsomt  cbarakterisere  de  primitive  Former: 
Indnrationen,  Paplen  og  det  indurerede  Saar,  altsaa  Inku- 
bationsvarigheden.  Men  saasnart  disse  Tilfælde  optræde, 
barSypbilis  allerede  betydelig  overskredet  det  Sted,  til  hvil- 
ket Smitstoffet  oprindelig  er  blevet  overført;  de  omgivende 
og  dybere  liggende  Væv,  Lymphekar,  nærmere  og  fjernere 
Lympbekirller  ere  angrebne,  ja  undertiden  endog  større 
Strækninger  af  den  ydre  Slimhinde.  Disse  primitive  Foraier 
af  Syphilis  ere  altsaa  Tegn  paa,  at  Organismen  er  angreben. 
Bvis  det  nu  lod  sig  paavise,  at  Sygdommens  Udbredelse  fra 
Indpodniogsstedet  til  nærmere  eller  fjernere  Legemsdele 
ikke  udkrævede  en  vis  bestemt  Tid,  da  vilde  Forsøg  paa  at 
destruere  den  overførte  Virus  være  aldeles  værdiløse;  men 
alle  herhenhørende  Forsøg  berettige  til  den  Antagelse,  at 
den  Tid,  i  hvilken  Sygdommen  holder  sig  rent  lokal,  stræk- 
ker sig  ud  over  flere  Dage. 

De  herhenhørende  Tilfælde  falde  i  to  Rækker.  Den  ene 
omfatter  Personer,  som  tilfældig,  som  oftest  under  Udførelsen 
af  deres  Gjerning,  ere  komne  i  Berørelse  med  sypbilitiske 
Individer  efter  allerede  forud  paa  anden  Maade  at  have  faaet 
en  eller  anden  Læsion,  eller  som  faa  den  samtidig  dermed; 
den  anden  omfatter  Personer,  som  efter  Samleie  frembyde 
Læsioner  af  de  berørte  Dele. 

De  anvendte  Ætsmidler  vare  forskjellige  efter  Lidel- 
sens Grad.  Ved  Exkoriationer  og  let  suppurerende  Hud- 
partier  anvendtes  Ætskalikalk  eller  en  mættet  Opløsning  af 
Sublimat  i  absolut  Alkohol  (5j—3j),  paastrøgen  gjentagne  Gange 
med  2  Minuters  Mellemrum,  ved  dybere  gaaende  Ulceratio- 
ner  svovlsurt  Kobbertveilte.  NaarÆtsskorpen  var  falden  af, 
anvendtes  Badninger  med  en  koncentreret  Clorkaliopløsning 
(3/^— 3iij)  eller  ved  vedvarende  Suppuration  en  stærk  Lapis- 
opløsning |gr.  X— 3j)- 


876 

Den  første  Række  omfatter  110  Tilfælde  (Læger,    med. 
Studenter,  Ammer  o.s.v.  samt  Syge,  der  laa  paa  Stue  sam- 
men med  Syphilitiske  uden  selv  oprindelig  at  være  det) ;  men 
kun  57  kan  der  tillægges  nogen  Værdi,  idet  53  først  me^et 
sent,  14 — 20  Dage  efter  deres  Berøring  med  en  Sypbilist,  kom 
til  Iagttagelse,  og  af  disse  53  udviklede  der  sig  hos  41  pri- 
mitive  Syphilisformer.     Af  de   tiloversblevne    57    bleve    35 
behandlede    med   Ætsroidler,    22    derimod    indifferent.         J 
disse  35  Tilfælde  anvendtes  Ætsmiddel  28  Gange  paa  Finere 
og  Hænder   (heraf   angrebes  8  af  Syphilis),    3  Gange   paa 
Læberne  (1  Syphilis),  2  Gange  paa  Tungen  (1  Syphilis),    I 
Gang  paa  Hagen  (ingen  Syphilis),    1  Gang  paa  Brystvorten 
( 1  Syphilis).    I  det  Hele  angrebes  altsaa  af  disse  35  ætsede 
10^)  af  Syphilis.     24  bleve  ætsede  de  første  3  Dage,  og  af 
disse  angrebes  kun  3,  medens  af  de  øvrige  11,  som  ætsedes 
senere,  7  bleve  angrebne.    Af  de  25,  som  ikke  angrebes,  vare 
de  21  blevne  ætsede  paa  de  3  første  Dage,  men  kun  4  paa 
de  senere.     Hvorledes  man  nu  end  vil  forsøge  at  forklare 
disse  Tal,   tale  de  dog   afgjort   for  Nytten  af  Ætsning   af 
mistænkelige  Læsioner  i  de  første  2 — 3  Dage,  navnlig  naar 
man  sammenholder  dem  med  Resultatet  af  den  indifferente 
Behandlingsmaade,  idet  Halvdelen  af  de  22,  som  behandle- 
des paa  denne  Maade,  angrebes  af  Syphilis.     Af  de  Ætsede 
angrebes  altsaa  28  pCt.,  af  de  ikke  Ætsede  50  pCt. 

Den  anden  Række  indbefatter  Læsioner,  opstaaede  efter 
Samleie,  altsaa  væsenlig  paa  Kjønsdelene  og  disses  nærmeste 
Omgivelser,  men  tillige  paa  fjernereliggende  Legemsdele. 
Paa  Kjønsdelene  iagttager  man  ganske  de  samme  Lidelaer, 
som  ovenfor  ere  omtalte.  De  svinde  meget  hurtig  uden 
Behandling  eller  ved  Anvendelse  af  simple  Vaskninger,  og 
ofte  har  den  Syge  ikke  lagt  Mærke  til  dem;  først  naar  der 
senere  viser  sig  mere  iøinefaldende  sygelige  Forandringer, 


*)  Her  er  BeregningeD  i  Originalen  uforstaaelig,  idet  der  kun  nævnes 
10,  medens  en  Optælling  giver  11.  I  det  Følgende  antager  Forf. 
stodig  10. 

Red.  Anm. 


377 

^  erindrer  han  undertiden  den  oprindelige  ubetydelige  Læsion. 

*  Hos  [Kvinder  overses  de  saagodtsom  altid,  da  deres  Kjøns- 

f  dele  ere  meget  mindre  ømtaalige  end  Mandens  og  de  des- 

f  uden  kun  meget  ufuldstændigt  kunne  undersøge  sig  selv. 

f  Det  ligger  i  Sagen  selv,  at  Vanskelighederne  vedUnder- 

I  søgelserne  i  denne  Række  ere  endnu  større  end  i  den  første 

I  Række,  at  den  Kritik,  som  roaa  anvendes  paa  hvert  enkelt 

Tiirælde,  om  mulig  maa  være  endnu  større,  og  at  det  væ- 
I  senlig  er  den  private  Praxis,  som  har  leveret  Materiale. 

I  Af  312,  som  ætsedes  i  de  første  3  Dage,  angrebes  86 

af  Syphilis,  og  226  gik  firi,  medens  af  433,  som  ætsedes  efter 
I  den  3die  Dag,  179  gik  fri  og  254  angrebes  af  Sygdommen. 

Endnu  lærerigere  er  følgende  Oversigt,  som  vel  er  ba- 
seret paa  mindre  Tal,  men  hvor  de  Paagældende  til  for- 
skjellige  Tider  med  længere  Mellemrum  underkastedes  gjen- 
I  tagne  Ætsninger  efter  gjentagne  mistænkelige  Samleier,    og 

som  i  en  Række  af  Aar  udelukkende  ere  blevne  behandlede 
af  Siegmund. 

Af  147  Individer  ætsedes  de  112  de  3  første  Dage,  og 
af  disse  angrebes  kun  29;  af  de  øvrige  35  angrebes  der- 
imod 24,  unægtelig  en  slaaende  Modsætning.  Over  Halv- 
delen af  disse  147  Individer,  nemlig  92,  havde  havt  Sam- 
kvem med  Kvinder,  som  notorisk  led  af  Syphilis.  Hos 
61  var  Sygdommens  Tilstedeværelse  hos  Gjenparten  godt- 
gjort af  S.  personlig  ved  Konfrontation,  og  af  disse  61  bleve 
kun  16  angrebne,  45  gik  fri. 

Af  disse  Undersøgelser  uddrager  S.  nu  følgende  Slut- 
ninger: 

1.  De  første  Tegn,  som  ofte  betegne  Overførelsen  af 
Syphilis,  ere  ubetydelige  Hudlæsioner:  Eikoriationer,  Rifter, 
Skorper,  Papler,  Vesikler,  Pustler,  begrændset  Svulst, 
Smerte  o.  s.  v. 

2.  Ulcera  i  Ordets  egenlige  Forstand,  Suppuration  med 
Substanstab,  udgjøre  ikke  udelukkende,  men  tvertimod  langt 
sjeldnere,  end  man  tidligere  antog,  det  første  Tegn  paa  Sy- 
philis. 

3.  Hine    første  Tegn   paa   Indpodningsstedet   overses 


FV 


378 


ofte,  eller  naar  de  bemærkes,  tydes  de  galt.     Dette  gælder 
selv  001  Ulcera,  navnlig  hos  Kvinder. 

4.  Disse  Lidelser  svinde  som  oftest  meget  hurtig  og  give 
da  efter  nogle  Ugers  Forløb  Plads  for  de  haandgribeligere, 
primitive  Syphilisformer,  Indurationen  eller  Papleo. 

5.  De  svinde  ofte  uden  Behandling,  hyppig  ere  simple 
Vaskninger  tilstrækkelige,  i  det  Bøieste  lette  astringerende 
Badevande. 

6.  Heist  sandsynlig  holder  det  overførte  Virus  sig  eo 
vis  Tid  begrændset  til  Indpodningsstedet.  Hvorledes  denne 
lokale  Affektion  udbreder  sig  til  det  omgivende  Væv,  og 
hvor  lang  Tid  den  behøver  hertil,  er  endnu  ubekjendt;  men 
forskjellige  Grunde  tale  for,  at  det  varer  længere  end  nogle 
Timer,  høist  sandsynlig  flere  Dage. 

7.  Ved  en  energisk  Behandling  af  disse  første  Li- 
delser kan  man  derfor  med  stor  Sandsynlighed  forebygge 
Udviklingen  af  udprægede  primitive  Syphilisformer,  naar  den 
foretages  inden  en  vis  Tid  og  med  hensigtsmæssige  Midler. 

8.  Denne  energiske  Behandling  bestaar  i  Anvendelse 
af  Ætsmidler  paa  alle  mistænkelige  Steder  i  tilbørlig  Dd- 
strækning  inden  3  Dage  fra  det  Øieblik  af,  at  det  mistænke- 
lige Samleie  har  fundet  Sted. 

9\  Ved  Exkoriationer,  Rifler.  Papler,  Vesikler  og  Port- 
ier anvendes  Sublimatalkohol  og  Ætskalikalk,  ved  Ulceratio- 
ner  svovlsurt  Kobbertveilte. 

10.  Ogsaa  efter  Forløbet  af  mere  end  3  Dage  bar  Anven- 
delsen af  Ætsning  som  Forebyggelsesmiddel  flere  Grunde  for  sig 
end  enhver  anden  Behandling,  og  den  har  altid  den  Værdi, 
at  Smitstoffets  Overførelse  fra  et  Sted  til  et  andet  hos  del 
samme  Individ  (den  betvivlede,  men  dog  utvivlsomt  exislC" 
rende  Autinokulation)  saavelsom  til  Andre  forebygges. 

11.  Analogi  og  Induktion  tale  altsaa  ligesom  Erfarin- 
gen for  Anvendelse  af  Ætsmidler  imod  hine  første  Lidel- 
ser, der  faktisk  saa  ofte  gaa  lorud  for  utvivlsomme,  prim«' 
tive  Syphilisformer.  Det  maa  altsaa  gælde  som  ledende 
Grundsætning  at  ætse  ethvert  Sted,  som  frembyder  en  L«' 
sion   efter  en   venerisk  eller  i  ethvert  Tilfælde  for  Syphiiis 


r 

I 

I 


879 

mistænkelig  Berøring,  saafremt  man  ikke  beetemt  kan  paa- 
vise,  at  den  ikke  er  af  sypbilitisk  Natur.  Denne  Grund- 
sætning støder  i  Henseende  til  den  praktiske  Udførelse 
paa  mangfoldige  Betingelser,  af  hvilke  Lidelsens  anato- 
miske Sæde,  den  Syges  organiske  Individualitet  og  hans 
særlige  Livsforhold  paalægge  Indskrænkninger  i  Henseende 
til  Valget  afÆtsmidlet  eller  endogsaa  fuldstændig  Undladelse 
af  dets  Brug. 

Naar  der  først  har  udviklet  sig  utvivlsomme,  primitive 
Syphilisformer,  har  Ætsningen  ingen  prophylaktisk  Værdi. 
I  det  Høieste  opnaar  man  at  forebygge  Smitstoffets  videre 
Udbredelse  til  andre  nærliggende  Steder  eller  til  andre  Indi- 
vider. Ligeledes  opnaas  ved  dybt  indgribende  Ætsninger 
hurtigere  og  varigere  Tilheling  af  tilstedeværende  Ulcera- 
tioner  eller  nekrotisk  benfaldende  Indurationer  og  Pap  ler. 

Spørger  man,  om  Anvendelse  afÆtsmidier  kan  bevirke 
et  mildere  Forløb  og  en  kortere  Varighed  af  de  konsekutive 
Sypbilisformer,  da  maa  dette  Spørgsmaai  besvares  benæg- 
tende. Hvad  der  gjør  Udslaget  her,  er  ikke,  om  man  har 
ætset  eller  ei,  men  det  angrebne  Individs  Konstitution  og 
Beskaffenbeden  af  de  udenfra  virkende  Potenser. 

Spørgsmaalet  om  Forebyggelse  af  Syphilis  kan  ikke  drøf- 
tes ofte  og  grundigt  nok.  Endnu  hylder  en  stor  Del,  ja 
den  allerstørste  Del  af  de  Syge  den  falske  Anskuelse,  at 
Sygdommen,  hvis  den  var  taget  itide,  havde  kunnet  fore- 
bygges. Den  Syge  skal  vide  bestemt,  at  enhver,  selv  den 
ubetydeligste  Læsion  er  af  Betydning,  saasnart  den  opstaar 
efter  et  i  Henseende  til  Syphilis  mistænkeligt  Samleie,  eller 
naar  den  var  tilstede  forinden.  Et  Samleie  kan  kun  be- 
tragtes som  ikke  mistænkeligt,  naar  man  ved,  at  begge  Par- 
ter ere  fuldkommen  sunde,  og  man  maa  da  vel  erindre,  at 
Lægen  aldrig  bør  stole  paa  Andres  Udsagn,  men  kun  paa 
sin  egen  objektive  Undersøgelse.  Gjør  han  dette,  og  følger 
han  de  ovenfor  opstillede  Regler,  da  vil  han  ofte  kunne  faa 
den  Tilfredsstillelse  at  have  forebygget  Sygdommen.  Men 
Publikum  vil  lidt  efter  lidt  lære  at  undersøge  sig  med  Omhu 
efter  stedfundne  Samleier  og   tidlig  lade   selv  de  tilsynela- 


S80 

deDde  ubetydeligste  Læsioner  blive  UDderkaslede  en  beDsigts- 
fnæ&sig  Lægebehandling.  Endelig  vil  man  høre  op  med, 
naar  der  Cørst  engang  bar  udviklet  sig  primitive  Sypbilis- 
former,  at  fordre  af  Lægen,  at  ban  ved  en  lokal  Behandling 
^kal  kunne  standse  Sygdommens  videre  Fremgang.  Det  bli- 
ver imidlertid  Lægernes  Sag  at  bibringe  de  Syge  denne 
bedre  Erkjendelse. 

Ligesaa    forskjellige   Anskuelserne  ere   om    den  lokale 
Behandling  af  de  første  Symptomer  paa  Syphilis,  ligesaa  af- 
vigende   ere  Anskuelserne   angaaende    den    indvendige  Be- 
handling af  dem.    Man  iagttager  i  Lægernes  Praxis  de  mang- 
foldigste og  ofte  besynderligste  Variationer  ligefra  den  mere 
elier  mindre  aabenbare  IndifTerentisme  indtil  Anvendelsen  å( 
de   kraftigste  Lægemidler,    og  dog   rose  alle  sig  af  heldige 
Resultater.     Denne    Gaade  opklares   imidlertid,    naar  mao 
iagttager  det  naturlige,  uforstyrrede  Forløb  af  Syphilis,  idet 
man  ofte  ser,  at  de  lettere  Former  svinde  af  sig  selv,  uåenat 
der  senere  optræder  nye  Tilfælde.     Er  der  nu  i  saadaooe 
Tilfælde    blevet  anvendt  et  eller  andet  Middel,    ligegyldig 
hvilket,   saa  kan  man  ikke  tilskrive  dette  Sygdommens  hel- 
dige Forløb  og  altsaa  heller  ikke  tillægge  det  nogen  forebyg- 
gende Betydning. 

I  et  stort  Antal  Tilfælde  udvikler  der  sig  imidlertid  eder- 
haanden   samtlige  Symptomer  paa  Syphilis  i  udvendige  og 
indvendige  Organer   i    forskjellig   Grad    og  Udbredelse  og  i 
forskjellige  Kombinationer;   men  netop  ligeoverfor  saadanne 
Tilfælde  er  det,  at  at  man  maa  bedømme  Forebyggelsesmid- 
lernes  Vændi.     Kunde  det  lykkes  ved  et  eller  andet  Middel 
eller  Fremgangsmaade  til  enhver  given  Tid  at  forhindre  Dd- 
viklingen  af  disse  sildigere  Sygdomsformer,    da  først  vilde 
man  have  fundet etForebyggelsesmiddel.  Men  Erfaringen  l«rer, 
at  der  i  mange  Tilfælde    efter  Brugen   af   de    forskjeliigst^ 
Midler,  Merkur,  Jod,  Brom,  Chrom,  Sølv,  Kali,  Dckokter, 
Vandkure,  o.  s.  v.  alligevel  optræder   disse  sildige  Former, 
og  uden  her  nærmere  at  undersøge,   hvorvidt  de  optråde 
sildigere  og  mildere,   end  om  man  havde  overladt  Sygdom- 
men til  sig  selv,   bevises  herved  klart,   at  man  endnu  'A'^^ 


381 


bar  fundet  noget  virkeligt  indvendigt  Forebyggelsesmiddel  imod 
Syphilis.  S.  følger  derfor  den  Regel  først  at  anvende  disse 
Midler,   naar  der  er  en  Række   af  almindelige  og  udbredte 


I  Symptomer   paa  Syphilis   tilstede.     En  Undtagelse  gjør  han 

I  kun,    naar  de  mere  lokale  Tilfælde,    Indurationer ,    Papler, 

I  Ulcera  og  Kirtelsvulster  vise  sig  meget  haardnakkede  og  ikke 

lade  sig  paavirke  af  den  lokale  Behandling.  Anvendes  nu 
I  en  indgribende  almindelig  Behandling,  svinde  disse  Tilfælde 

^  ofte  hurtigt;  men  Erfaringen  viser,  at  denne  Behandling  ikke 

^  virker  forebyggende  imod  de  senere  optrædende  almindelige 

Symptomer,  men  at  disse  tvertimod  [i  saadanne  Tilfælde  ofte 

optræde  mere  markerede  og  langvarigere. 


Om  wtbeiitisk  Førbindkg. 

Efter  Prof.  Joseph  Lister  i  Glasgow  (•The  Lancet*,  21deSeptbr.  1867). 


Ved  mine  Undersøgelser  om  Betændelsens  Natur  og  Blo- 
dets Forhold  under  denne  kom  jeg  for  nogle  Aar  siden  til 
den  Slutning,  at  Dekompositionen  af  Blod  eller  Serum  i  et 
Saar  under  den  atmosphæriske  Lufts  Indvirkning  er  den  vig- 
tigste Grund  til  Suppuration,  og  den  samme  skadelige  Ind- 
flydelse gjør  sig  i  kontnnderede  Saar  gældende  paa  de  ved 
Læsionen  knuste  eller  ødelagte  Væv. 

Det  var  i  høi  Grad  ønskeligt  at  forhindre  Suppuratio- 
nens  Indtrædelse  med  alle  dens  Følger;  men  det  syntes 
uopnaaeligt,  da  man  ikke  kunde  Vente  at  udelukke  ilten, 
som  almindelig  antages  at  være  det  virksomste  Agens  ved 
Dekompositionen.  Men  efterat  Pas  te  ur  havde  vist,  at  At- 
mosphærens  septiske  Egenskaber  ikke  bero  paa  Iltmængden 
eller  paa  noget  andet  luftformigt  Eonstituens,  men  paa  smaa 
Organismer,  der  svæve  omkring  i  Luflen  og  hvis  septiske 
Energi  bero  paa  deres  Vitalitet,  faldt  det  mig  ind,  at  De- 
komposition af  de  læderede  Væv  kunde  undgaas  uden  at 
udelukke  Luften  ved  at  anvende  til  Forbinding  et  Stof,  der 
kunde  ødelægge  disse  Smaaorganismer,  —  og  denne  Grund- 
sætning har  ledel  mig  til  følgende  Behandlingsmaadc. 


382 


Det  Stof,  jeg  har  anvendt,  er  Acidum  carbolicum 
eller  phenicum,  et  flygtigt  organisk  Stof,  8oai  synes  at 
have  en  særegen  destruktiv  Gvne  overfor  lave  Organismer, 
og  som  derfor  er  det  kraftigste  antiseptiske  Middel,  vi  endna 
kjende. 

Den  første  Klasse  af  Tilfælde,  i  hvilke  jet?  anvendte  det, 
var  komplicerede  Benbrud,  i  hvilke  Virkningen  af  De- 
kompositionen paa  de  læderede  Væv  i  Særdeleshed  er  be- 
tydelig og  farlig.  Resultatet  har  været  et  saadant,  at  man 
ligefrem  har  kunnet  opstille  den  store  Grundsætning:  at  hele 
den  lokale  Betændelse  og  de  almindelige  Tilfælde, 
som  indtræde,  skyldes  den  irriterende  og  giftige 
Indflydelse,  som  det  dekomponerede  Blod  og  det 
gangrænerede  Væv  udøve.  Disse  ubehagelige  Tilfælde 
undgaar  man  nemlig  ved' den  antiseptiske  Forbinding,  saaat 
Lemmer,  som  ellers  vilde  blive  fordømte  til  øieblikkelig  Am- 
putation, nu  kunne  bevares  med  de  bedste  Forhaabninger 
om  et  godt  Resultat. 

Under  Ledelsen  af  Behandlingen  maa  vort  første  Maal 
være  at  ødelægge  de  septiske  Partikler,  som  ere  blevne  ind- 
førte i  selve  Saaret  enten  i  Læsionsøieblikket  eller  i  den 
paafølgende  Tid.  Dette  opnaa  vi  ved  at  vaske  Saaret,  (saa- 
vidt  mulig  maa  vi  gaa  ind  i  enhver  Krog)  med  et  Stykke 
Linned,  dyppet  i  flydende  Acidum  carbolicum^).  Dette  vo- 
vede jeg  ikke  at  gjøre  i  de  første  Tilfælde;  men  Erfaring 
har  vist  mig,  at  den  Forbindelse,  som  Acid.  carbol.  danner 
med  Blodet,  og  ligeledes  de  ved  Syren  paavirkede  Vævs- 
(endog  Ben-)  dele,  senere  blive  absorberede,  forudsat  at  de 
holdes  frie  for  Dekomposition.  Vi  ere  saaledes  istand  til  at 
anvende  den  antiseptiske  Behandling  med  Virkning,  endog 
efterat  længere  Tid  er  forløben  siden  Læsionsøieblikket. 

Saaledes  har  jeg  for  Ølebllkket  under  min  Behandling  i  Hospitalet 
i  Glasgow  en  Dreng,  som  blev  indlagt  med  et  kompliceret  Brad  af  Skinne- 
benet SVa  Time,  efterat  han  var  kommen  til  Skade,  hos  hvem  ethvert 
Tegn  paa  lokal  og  konstitutionel  Lidelse  blev  heldig  paavirkei  ved  Bru> 
gen  af  Karbolsyre.  og  hos  hvem  Brudstykkerne  vare  sammenvoicde  5 
Uger  efter  Indlæggelsen. 

Hvad  man  dernæst  maa  sørge  for,  er  at  forhindre,  at 
Dekompositionen  forplanter  sig  ind  i  Saaret  langsmed  den 
Strøm  af  Blod  og  Serum,  som  i  de  første  Par  Dage  trænger 


')  Ved  at  hælde  et  Par  Draaber  Vand  paa  den   krystalliserede  Syre  kan 
man  stadig  holde  den  i  flydende  Form. 

Forf.  Anm. 


383 


ud,  efterat  den  først  aDvendte  Karbolsyre  er  forsvunden  ved 
Fordampning  eller  Absorption.  Denne  Del  af  Behandlingen 
er  bleven  betydelig  forbedret  i  de  sidste  Uger.  Den  Me- 
thode,  som  jeg  hidtil  har  anvendt^,  bestod  i  at  bedække 
Saaret  med  et  Stykke  Charpi^),  dyppet  i  Syren.  Dette  Charpi 
gik  lidt  udenfor  Saarets  Rande  og  dækkedes  med  en  Plade 
af  tyndt  Tin,  hvilken  man  daglig  kunde  tage  op  for  at  væde 
Overfladen  af  Charpiet  med  det  antiseptiske  Stof.  Denne 
Behandling  lykkedes  godt  ved  Saar  af  middelmaadig  Stør- 
relse, og  jeg  kan  uden  Overdrivelse  sige,  at  i  alle  de  mange 
Tilfælde  af  dette  Slags,  i  hvilke  denne  Methode  er  bleven 
anvendt  af  mig  eller  min  Assistent,  har  den  vist  sig  at  være 
udmærket.  Er  Saaret  meget  stort  og  (Jdfloddet  af  Blod  eller 
Serum  saa  rigeligt,  især  i  det  første  Døgn,  at  Syren  ikke 
kan  forhindre,  at  Dekompositionen  forplanter  sig  til  Saarets 
Indre,  medmindre  Charpiet  rager  langt  ud  over  Saarrandene, 
da  har  denne  Forbindingsmaade  en  stor  (Jlæmpe  paa  Grund 
af  Syrens  ætsende  Virkning  paa  Huden.  Denne  Vanskelig- 
hed er  dog  nu  bleven  overvunden  ved  Anvendelsen  af  en 
Pasta,  bestaaende  af  1  Del  Karbolsyre,  4  Dele  kogt  Linolie 
og  præp.  Kridt  q.  s.  til  at  danne  et  nogenlunde  fast  Kit. 
Dette  Kit  indeholder  Syren  i  en  saa  stor  Fortynd ingsgrad,  at 
det  ikke  kan  bevirke  Hudløshed,  og  det  kan  derfor  bedække 
Saaret  i  saa  stor  Udstrækning,  man  vil,  medens  det  paa  den 
anden  Side  indeholder  Syre  nok  til  at  virke  antiseptisk. 
Saalænge  Udfloddet  vedvarer,  maa  Forbindingen  daglig  skif- 
tes, og  for  at  undgaa  at  blotte  Saaret  bliver  dette  stadig 
dækket  af  en  Klud,  dyppet  i  den  ovenfor  omtalte  Olieopløs- 
ning af  Syren,  og  som  man  vel  passer  paa  ikke  at  tage 
bort  tilligemed  Pastaen.  Denne  Klud  bliver  altid  holdt  i  en 
antiseptisk  Tilstand  af  den  overliggende  Pasta  og  ødelægger 
de  septiske  Stoffer,  som  maatte  nærme  sig  Saaret,  medens 
Forbindingen  skiftes.  Pastaen  paastryges  i  et  Lag  af  om- 
trent 3  Linlers  Tykkelse  imellem  to  Stykker  tyndt  Kaliko, 
hvorved  det  dels  lettere  kan  anlægges,  dels  forhindres  fra 
at  klæbe  fast  til  den  Klud,  hvormed  Saaret  umiddelbart  er 
dækket").    Naar  ethvert  Udflod  er  ophørt,  hører  man  op  med 

M  -The  Lancet-  for  16de,  23de,  30te  Marts  og  27de  April  1867. 

')  Her  som  oreralt  i  det  Følgeode  meDes  ved  Charpi  det  saakaldte 
•  engelske  Charpi*.  O.  A. 

')  For  al  forhindre  Fordampningen  af  Syren,  som  med  Lethed  gaar  for 
sig  gjennem  organiske  StofTer,  som  vandtæt  Silketøl  eller  Gatta- 
perchapapir,  er  det  bedst  at  dække  Pastaen  med  et  Stykke  Tinfolie 
eller  Thekassebly.  Forf.  Anm. 


384 


at  bruge  Pastaen;  men  den  ovenomtalte  Klud  maa  blive 
liggende,  indtil  man  kau  antage,  at  der  er  dannet  en  fast 
Skorpe  over  Saaret. 

Jeg  har  for  Øieblikket  t  Hospitalet  en  Mand  med  et  betydelig  kom- 
pliceret Brud  af  begge  Benene  1  venstre  Skinneben,  som,  efterat  det 
saniøse  Udflod  er  ophørt,  under  Brugen  af  Pastaen,  udenat  der  bar 
vist  sig  en  Draabe  Pus,  I  de  sidste  2  Uger  er  bleven  behandlet  al- 
deles, som  om  det  var  et  simpelt  Brud.  Under  hele  denne  Tid  bar  Klu- 
den, der  har  hængt  fast  ved  en  Skorpe  af  indtørret  Blod,  været  fuld- 
kommen tør,  og  jeg  vil  ikke  tage  den  bort,  før  jeg  hører  op  med  Skin- 
ner, og  jeg  kan  da  vente  at  flnde  et  sundt  Arvæv  under  den. 

Man  kan  dog  ikke  altid  yente  eller  regne  paa  et  saa 
ftildkomment  Resultat.  Efter  Porlebet  af  den  første  Uge 
kan  der  vise  sig  noget  Pus,  og  det  v\\  desto  snarere  ske, 
jo  større  Saaret  er.  Men  her  maa  jeg  bestemt  tilraade  at 
blive  ved  med  den  antiseptiske  Forbinding  tiltrods  for  Sup- 
purationens  Begyndelse,  naar  blot  de  andre  Symptomer  ere 
gunstige.  Lægen  er  tilbøielig  til  at  tro,  at,  naar  der  viser 
sig  Suppuration,  da  er  den  antiseptiske  Behandling  mislyk- 
ket, og  at  man  nu  maa  anvende  Omslag  eller  Vandforbin- 
ding; men  dette  vil  i  mange  Tilfælde  være  det  Samme  som 
at  offre  Lemmet  eller  maaske  endog  Livet.  Da  jeg  ikke  kan 
vente  at  faa  mine  Standsfæller  til  blindthen  at  følge  mit  Kaad 
her,  saa  vil  jeg  saa  kort  som  mulig  udvikLJe  nogle  hermed 
i  Forbindelse  staaende  pathologiske  Grundsætninger. 

Udvasker  man  et  fuldstændig  sundt,  granulerende  Saar, 
dækker  det  med  en  Plade  af  rent  Metal,  f.  Ex.  Tin,  der  pas* 
ser  nøiaglig  til  dets  Overflade,  men  rager  omtr.  1  Tomme 
ud  over  dets  Rande,  og  fastholder  det  med  Bandage  og 
Plaster,  vil  man,  naar  man  efter  24  til  48  Timers  Forløb 
borttager  den,  se,  at  der  kun  er  meget  lidt  Pus  tilstede  eller 
blot  en  ringe  Mængde  gjennemsigtig  Vædske,  og  at  Saaret 
ikke  har  den  ubehagelige  Lugt,  som  man  altid  bemærker, 
naar  man  skifter  et  Omslag.  Da  den  rene  Metaloverflade 
ikke  saaledes  som  det  porøse  Linned  olier  Charpi  indehol- 
der Gjemmesteder  og  Udklækningssteder  for  de  septiske  Or- 
ganismer, bliver  den  fra  Granulationernes  Overflade  afson- 
drede Vædske  ikke  dekomponeret,  og  der  indtræder  ingen 
Suppuration.  Dette  simple  Forsøg  viser,  at  Granulationerne 
ikke  have  nogen  inhærent  Tendens  til  at  danne  Pus,  men 
at  de  kun  gjøre  det  under  Paavirkning  af  en  eller  anden 
Stimulus.  Tillige  viser  det,  at  den  blotte  Berøring  af  et 
fremmed  Legeme  ikke  i  og  for  sig  stimulerer  til  Suppu- 
ration,   medens  derimod  dekomponerede  organiske  Stoffers 


Y 


38o 

Nærværelse  gjer  det.  Disse  Sandheder  ere  endou  mere 
slaaende  godtgjorte  ved  den  Kjendsgjerning,  som  jeg  anden* 
steds  ^)  har  anført,  at  et  Stykke  dødt  Ben,  naar  det  ikke  hli- 
ver  dekomponeret,  ikke  alene  ikke  vil  fremkalde  Suppuration 
fra  de  omgivende  Granulationer,  men  endog  vil  blive  absor- 
'  beret  af  dem;  er  det  derimod  gjennemtrængt  af  putrid  Pus, 

'  vil  det  ufeilbarlig  fremkalde  Suppuration  i  sin  Omgivelse. 

Et  andet  Instruktivt  Forsøg  er  at  forbinde  et  granule- 
rende Saar  med  den  ovenfor  beskrevne  Pasta  og  lade  den 
gaa  ud  over  Saarrandene,  og  vi  ville  da  et  Døgn  efter  finde, 
at  Saaret  har  afgivet  Pus,  uagtet  Forbindingen  har  været 
fuldstændig  antiseptisk;  og  jo  større  Mængde  Syre  Pastaen 
indeholder,  desto  dtørre  er  Mængden  af  Pus,  forudsat  at  vi 
ikke  anvende  den  i  saa  stor  Mængde,  at  den  virker  ætsende. 
Karbolsyren  frembringer  ved  sin  chemiske  Stimulus  Suppu- 
ration, men  forhindrer  Dekomposition;  putrescerende  orga- 
I  Disk  Væv  har  ligeledes  den  første  Egenskab,   men  mangler 

den  sidste ;  den  saaledes  frembragte  Suppuration  er  forskjel- 
lig  fra  den  rent  betændelsesagtige,  f.  Ex.  i  en  Absces,  hvor 
Pus  dannes  som  Følge  af  en  forhøiet  Nervevirksomhed  uaf* 
hængigt  af  enhver  anden  Stimulus.  Der  er  dog  en  stor 
Forskjel  imellem  Karbolsyrens  og  Dekompositionens  Virk- 
ning, idet  nemlig  Karbolsyren  blot  stimulerer  den  Overflade, 
paa  hvilken  den  anvendes,  og  enhver  Draabe  Pus,  der  dannes, 
svækker  dens  Virkning  ve*d  at  fortynde  den.  Dekompositionen 
forplanter  sig  derimod  videre  og  tiltager  i  Intensitet;  hvis 
den  begynder  paa  Overfladen  af  et  svært  læderet  Lem ,  vil 
den  strække  sig  ind  i  enhver  Sinus  i  Saaret,  følgende  det 
udtraadte  Blod  eller  mortificerede  Væv,  og  blive  mere  og 
mere  energisk,  indtil  den  tilsidst  næsten  virker  tilstrækkeligt 
ætsende  til  at  ødelægge  de  omgivende  Vævs  Vitalitet,  saa- 
meget  mere  som  disse  ofte  paa  Grund  af  den  lidte  Overlast 
have  mindre  Modstandsevne. 

Man  kan  altsaa  let  forstaa,  hvorledes,  naar  Skorpen  over 
et  stort  Saar  undertiden  paa  et  enkelt  Sted  er  utilstrækkelig 
til  at  beskytte  den  nøgne  Overflade  mod  Karbolsyrens  sti- 
mulereode  Virkning,  de  saaledes  paavirkede  Væv  kunne 
komme  i  Suppuration.  Denne  Suppuration  vil  dog  blive 
rent  overfladisk  og  ikke  hindre  det  udtraadte  Blods  eller  det 
mortificerede  Vævs  Absorption;  men  skulde  der  paa  den 
anden  Side  indtræde  Dekomposition,  forend  de  indvendige 
Dele  ere  blevne  konsoliderede,  kan  deraf  følge  meget  uhel- 
dige Resultater. 


»)  -The  Lancet-  23dc  Martg  1867. 


Jeg  har  i  Glasgow  liggende  en  Dreng  paa  13  Aar,   som  for  3  til  4 
Uger  siden  iLom  betydeligt  til  Skade  ved  at  faa  venstre  Arm  ind  i  en  Ma- 
skine.   Der  var  et  6  Tommer  langt  og  3  Tommer  bredt  Saar,    udenfor 
hvilket  Huden  var  undermineret  i  saa  stor  en  Udstrækning  og  de  bløde 
Dele  saa  dilacererede,  at  man  kunde  føre  en  Pincet  tværs  igjennem  Ar- 
men, til  den  naaede  iluden  paa  den  modsatte  Side.     Fra  dette  Saar  hang 
flere  Tjavser  af  Muskler  ud,  iblandt  andre  en  3  Tommer  lang,  der  næ- 
sten indtog  hele  Tykkelsen  af  M.  anconæus.      Benet   var   brækket  høit 
oppe,    og    det    nederste   Brudstykke   ragede   4Va  Tomme    ud   af  SaareL 
Havde  jeg  ikke  havt  den  antiseptiske  Forbinding,  vilde  jeg  uden  al  Tvivl 
have   amputeret   i    Skuiderledet;    men    da  Radialpulsen    var  tydelig    og 
Fingrenes  Sensibilitet  uskadt,    forsøgte  jeg   at  frelse  Lemmet  ived  den 
ovenfor  beskrevne  Behandling ,   idet  jeg  efter  i  Forveien  at  have  vasket 
Saarets  Indre  og  det  fremragende  Ben   med  stærk  Karbolsyre  indhyllede 
hele  Lemmet  fra  Skulderen  til  under  Albuen  i  d,et  ovenfor  omtalte  For- 
bindingsmateriaie.     De  første  O  Dage  varUdfloddet  afSaaret  blot  saniest 
og  serøst,  den  lOde  Dag  var  det  mukopurulent .  og  Afsondringen  tiltog, 
indtil  den,  kort  førend  jeg  forlod  ham,  beløb  sig  til  omtrent  3  Drachmer 
i  24  Timer.    Drengen  vedblev  fra  den  anden  Dag  at  beOnde  sig  vel  med 
naturlig  Puls.    Tunge,    Madlyst  og  Søvn,    og  Lemmet  holdt  sig  frit  for 
Svulst,    Rødme  og  Smerte.     Jeg  vedblev  derfor  med  Forbindingen,    og 
førend  jeg  tog  bort,   var  Afsondringen  allerede  tagen  af,   og  Benet  be^ 
gyndte  at  blive  fast.    Havde  jeg  efter  3  Ugers  Forløb  taget  Forbindingei^ 
af,  er  jeg  overbevist  om,   at  jeg  vilde  have  fundet,  at  Saaret  var  blevet 
rent  overfladisk;  men   i  Betragtning  af  Saarets  Størrelse  foretrak  jeg  at 
lade  den  umiddelbart  paa  Saaret  lagte  Klud  blive  liggende  idetmindste 
en  Maaned.    Havde  jeg  derimod,  saasnart  der  viste  sig  Pus,  anvendt  den 
almindelige  Forbi ndingsmaade,  er  jeg  vis  paa,  at  Gangen  vilde-  vsre  ble- 
ven en  ganske  anden. 

Den  næste  Klasse  af  Tilfælde,  i  hvilke  jeg  har  anvendt 
den  antiseptiske  Forbinding,  er  Abscesser.  Her  have  Re- 
sultaterne ligeledes  været  meget  tilfredsstillonde  og  i  god 
Overensstemmelse  med  de  ovenfor  fremsatte  patbologiske 
Grundsætninger.  Den  pyogene  Membran  danner  ligesom 
Granulationerne  i  et  Saar,  som  den  i  Natur  ligner,  Pus,  \kke 
paa  Grund  af  nogen  inhærent  Egenskab,  men  udelukkende, 
fordi  den  er  underkastet  en  eller  anden  udenforliggende  Sti- 
mulus. I  en  almindelig  Absces,  enten  den  nu  er  akut  eller 
chronisk,  kommer  den  Stimulus,  som  vedligeholder  Suppu- 
rationen,  fra  det  i  Hulheden  indespærrede  Pus.  Er  den  ble- 
ven aabnet,  hører  denne  Stimulus  vel  op;  men  da  Luften 
faar  fri  Adgang,  begynder  Dekompositionen  at  virke,  og  Pus 
afsondres  i  større  Mængde  end  før.  Bliver  den  derimod 
udtømt  efter  det  antiseptiske  Princip,  hører  den  pyogene 
Membran,  som  nu  er  bleven  fri  for  sin  forrige  Stimulus 
uden  at  have  faaet  en  ny,  op  med  at  suppurere  (ligesoia 
Granulationerne  under  Metalpladen),  afsondrer  blot  lidt  klart 
Serum,  og  enten  dette  nu  kan  kan  flyde  ud  elier  ikke, 
trækker   den    sig   hurtig   sammen   og    vo>er  til.      Samtidig 


387 


hermed  høre  de  ved  OphobningeD  af  Pus  frembragte  kon- 
stitutionelle Symptomer  op,  udenut  man  behøver  at  frygte 
for  Betændelsesfeber  eller  heklisk  Feber,  som  man  jo  med 
Rette  bar  al  mulig  Respekt  for,  hvor  man  bar  at  gjøre  med 
store  Abscesser. 

Forat  Behandlingen  skal  føre  til  et  tilfredsstillende  Re- 
sultat, maa  den  begynde,  inden  Abscessen  har  aabnet  sig^ 
Thi  med  Undtagelse  af  meget  sjeldne  og  særegne  Tilfælde^) 
indeholde  de  ingen  septiske  Organismer,  saaat  det  er  unød- 
vendigt at  indføre  Karbolsyre  i  Hulheden.  Dette  vilde  tvært- 
imod være  urigtigt,  da  det  vilde  stimulere  den  pyogene  Mem- 
bran til  unødvendig  Suppuration.  Alt  hvad  der  er  nødven- 
digt, er  ut  forhindre  Indtrængning  af  levende  Organismer 
udvendigt  fra  samtidig  med,  at  indholdet  har  faaet  frit  Udløb. 

Jeg  bar  nylige)  givet  en  omstændelig  Beretning  om, 
hvorledes  dette  sker,. saaat  jeg  her  skal  indskrænke  mig  til 
at  gjentage,  at  jeg  anvender  den  samme  Forbinding  som 
den  ovenfor  nævnte  for  komplicerede  Benbrud,  nemlig  et 
Stykke  Charpi,  dyppet  i  den  ovenfor  omtalte  Olieopløsning, 
under  hvilket  man  skærer  ind  i  Abscessen,  derovenpaa  For- 
binding med  den  antiseptiske  Pasta  for  at  forhindre  Dekom- 
position i  den  Strøm  af  Pus,  der  flyder  ud  nedenunder 
dette;  Forbindingen  maa  daglig  skiftes,  indtil  Hulheden  har 
lukket  sig. 

Det  mærkeligste  Resultat  af  denne  Behandling  fra  et 
rent  pathologisk  Synspunkt  har  jeg  set  i  Tilfælde,  i  hvilke 
Pusdannelsen  afhang  af  en  Bensygdom.  I  saadanne  Tilfælde 
have  Abscesserne,  langtfra  at  danne  Undtagelser  fra  Reglen, 
forholdt  sig  paa  samme  Maade,  og  ofte  er  Pusproduktionen 
fuldstændig  ophørt,  efterat  det  oprindelige  Indhold  er  ud- 
tømt. Det  synes  herefter  altsaa,  at  Caries,  naar  den  ikke 
længere  staar  under  Indflydelsen  af  dekomponeret  Pus,  iste- 
denfor  at  være  en  af  Chirurgiens  svageste  Sider  kan  hel- 
bredes som  andre  betændelsesagtige  Sygdomme.  I  den  oven- 
for omtalte  Afhandling  har  jeg  omtalt  et  Tilfælde  hos  en 
30— 40aarig  Patient  med  en  Psoasabsces  som  Følge  af  en 
Bensygdom,  hvor  den  flstuløse  Sinus  lukkede  sig  efter  flere 
Maaneders    taalmodig    antiseptisk  Behandling.     Senere   har 


M  Saaledes  havde  jeg  en  Patient  med  en  Absces  i  Nærheden  afColon, 
som  ved  Obduktionen  viste  sig  at  have  staaet  i  Forbindelse  med 
den.     Her  var  Pusset  meget  foeUd  og  indeholdt  Vibrioner. 

')  -The  Lancet,  for  27de  Jali  1867.  forf.  Anm. 


t 
-      S88 

jeg  havt  et  andet  beldigt  Resultat,    hvor  baade  Sygdonoi  og 
Helbredelse  havde  et  hurtigere  Forløb. 

PaUenten  var  en  Smed,  som  i  A—h  Maaneder  havde  lidt  af  Symp- 
tomer paa  Ulceration  af  Brusken  i  venstre  Albaeled.  Disse  vare  i  den 
senere  Tid  tiUagne  og  havde  berøvet  ham  baade  NaUero  og  Madlyst. 
Albuegnen  var  svullen,  og  paa  Udsiden  af  Ledet  føltes  et  fluktuerende 
Punkt.  Det  blev  aabnet  paa  den  ovenfor  angivne  Maade.  Incisionen 
trsngte  aabenbart  ind  1  selve  Ledet,  og  der  udtømtes  et  Par  Drachmer 
Pus.  Behandlingen  fortsattes  I  2  Maaneder.  hvorefter  den  Syge  igjen 
fremstillede  sig  for  mig.  1  de  sidste  14  Dage  havde  Udfloddet  været 
reduceret  Ul  et  Minimum.  Ved  Sondering  under  anUseptisk  Bedækning 
fandt  jeg,  at  Sinus  var  fuldkommen  tillukket.  Lemmet  var  frit  for  Svulst 
og  ømhed,  og  uagtet  han  ikke  havde  prøvet  paa  at  bevæge  det  meget, 
kunde  han  allerede  høie  det  i  Ledet  til  en  ret  anselig  Vinkel. 

Her  har  deo  antiseptiske  Behandling  helbredet  et  Led, 
som  man  efter  hvilketsomhelst  andet  System  af  Behandliog 
dog  tilsidst  maatte  have  reseceret. 

Almindelige  kontunderede  Saar  kunne  med 
Hensyn  til  Behandling  betragtes  ganske  som  de  komplicerede 
Benbrud. 

I  April  d.  A.  blev  en  Skarpskytte  saaret  i  Haanden  ved.  at  hans 
Bøsse  gik  af  under  Ladningen.  Tommelflngren  og  dens  Mellemhaaodsben 
bleve  slaaede  Ulbage.  saaat  de  kunde  bevæges  som  paa  et  Hængsel  ved 
Ledet  med  Os  multanguium  majus.  hvilket  Led  var  aabnet  og  de  bløde 
Dele  imellem  første  og  andet  Mellemhaandsben  gjen  nemskud  te«  Saaret 
dækkedes  med  Karbulsyre  og  behandledes  iøvrigt  som  de  komplicerede 
Benbrud.  Haanden  holdt  sig  fri  for  Svulst.  Rødme  og  Smerte  og  paa 
et  overfladisk,  fladt  Saar  nær  helede  det  Hele  uden  en  Draabe  Pus.  saaat 
man  paa  denne  Uudtagelse  nær  kunde  betragte  det  som  helbredet  per 
primam.  Det  lille  granulerende  Sted  helede  snart,  og  nu  findes  der  blot 
et  lineært  Ar;  hans  Tommelfinger  er  fri  i  sine  Bevægelser. 

Naar  saaledes  de  værste  Former  af  kootuoderede  og 
lacererede  Saar  helbredes  let  under  denne  Behandlmg,  føl* 
ger  det  af  sig  selv,  at  dette  saameget  desto  mere  gælder 
for  simple  skaarne  Saar.  Uagtet  jeg  har  anvendt  megen 
Omhu  paa  denne  Klasse  af  Saar,  har  jeg  dog  endnu  ikke 
fundet  nogen  rigtig  tilfredsstillende  Methode.  Ganske  vist 
vil  en  Oplosning  af  1  Del  Karbolsyre  til  20  Dele  Vand  sik- 
kert ødelægge  enhver  septisk  Organisme,  som  maatte  komme 
i  Berørelse  med  et  Saar  under  en  Operation;  ligeledes  vil 
den  ovenfor  beskrevne  Pasta  give  gode  Resultater  under 
Efterbehandlingen.  Saaledes  har  jeg  i  et  Tilfælde  af  inde- 
klemt Lyskebrok,  hvor  det  var  nødvendigt  at  tage  et  halvt 
Pund  af  Nettet  bort,  set  Heling  uden  dybere  Suppuration, 
Ømhed  eller  Feber;  ligeledes  have  Syge  efter  Amputationer, 
(deriblandt  en  lige  under  Knæet)  holdt  sig  fuldkommen  frie 
for  konstitutionelle  Symptomer. 


889 

Fremdeles  har  jeg  ftindet,  at,  naar  den  antiseptiske  tte- 
handling  virkelig  gjennemføres ,  man  da  kan  skære  Ligatu- 
rerne kort  af  og  overlade  dem  til  sig  selv.  Skulde  dette 
Sidste  vise  sig  at  holde  Alt,  hvad  det  lover,  skulde  det  vise 
sig,  at,  naar  man  anlægger  Ligaturer  under  den  antiseptiske 
Behandling,  man  da  kan  lade  disse  ude  af  Betragtning  og 
regne  paa,  at  Helingen  vil  ske  uden  dybere  Suppuration, 
saa  vilde  Underbinding  af  de  store  Pulsaarer  i  Kontinuiteten 
nu  have  to  store  Farer  mindre,  nemlig  Faren  for  sekundær 
Blødning  og  for  Dekomposition  i  Saarets  Bund.  Det  er 
ikke  urimeligt,  at  en  af  de  vægtigste  Indvendinger  imod  Un- 
derbinding af  en  Pulsaare  nærved  en  stor  Gren  vil  falde 
bort,  og  at  endogsaa  Underbinding  af  Arteria  innomminata, 
hvis  uheldige  Resultater  paa  Grund  af  sekundær  Blødning 
kun  ere  altfor  vel  kjendte,  maa  kunne  foretages  med  bedre 
Haab,  naar  Vævene  i  Nærheden  af  Ligaturen  istedenfor  at 
blive  blødgjorte  ved  irriterende,  dekomponerende  Stofifer  frit 
kunne  konsolidere  sig  omkring  det  fremmede  Legeme. 

Endelig  skal  jeg  tilføie,  at  denne  Behandlingsmaade  har 
en  udmærket  Indflydelse  paa  den  almindelige  Sund- 
hedstilstand i  et  Hospital,  imedens  de  to  Stuer  i  mit 
Hospital  i  Glasgow,  hvor  de  fleste  tilskadekomne  og  opere- 
rede Syge  behandledes,  paa  Grund  af  mangelfuld  Ventilation 
vare  nogle  af  de  daarligste  i  hele  Hospitalet,  saaat  Pyæmi 
og  Hospitalsbrand  vare  hyppige  Gæster,  saa  have  de  nu, 
siden  Indførelsen  af  den  antiseptiske  Behandling,  ganske 
skiftet  Charakter.  Siden  Saar  og  Abscesser  ikke  længere 
forgifte  Lurten  med  deres  putride  Indhold,  har  jeg  der  ikke 
havt  et  eneste  Tilfælde  af  Pyæmi,  Hospitalsbrand  eller  Rosen. 


Uagtet  Oversætteren  af  disse  Linier  i  mange  Henseen- 
der ikke  kan  følge  Forfatteren  aldeles  i  hans  almindelig-pa- 
thologiske  Digressioner,  saa  har  jeg  dog  trot,  at  deres  Ind- 
hold vilde  være  af  Interesse  for  mine  Standsf^ller. 

Jeg  skal  blot  tilføie,  at  jeg  under  et  længere  Ophold  i 
Edinburgh  i  Sommer  hos  Prof.  Syrne  har  havt  Leilighed 
til  at  se  den  beskrevne  Behandlingsmaade  bragt  i  Anven- 
delse, og  jeg  har  ikke  kunnet  Andet  end  føle  mig  slaaet 
ved  de  fortræffelige  Resultater,  jeg  har  set  af  den.  Et  Par 
Tilfælde  af  kompliceret  Benbrud  (rigtignok  hos  Drenge,  hen- 
holdsvis paa  15  og  13  Aar)  ere  helede  uden  Spor  af  Sup- 
puration i  ligesaa  kort  Tid,  som  om  Bruddene  havde  været 
ukomplicerede.  Ligeledes  bar  jeg  flere  (saavidt  jeg  erindrer, 
3)  Gange  set  Prof.  Syrne  aabne  Psoasabscesser  og  udtømme 

Ugetkr.  r.  L«ter.    3  R.  4  Bd.  Nr.  25.  2 


390 

dem  under  aDtiseptisk  Bedækning,  og  3die— 4de  Dagen  efter 
vare  Saarene  fuldstændig  lukkede,  udenat  den  Syge  havde 
havt  det  mindste  IldebeQndende.  Hvorvidt  Abscessea  har 
reproduceret  sig,  kan  jeg,  da  Patienterne  udskreves  og  reiste 
bort,  ikke  afgive  nogen  Beretning  om«  Uagtet  der  blev  fore- 
taget en  stor  Mængde  Operationer,  tildels  af  meget  indgri- 
bende og  farlig  Beskaffenhed ,  saa  indtraf  der  iblandt  disse 
Syge  ikke  et  eneste  Tilfælde  af  Infektionssygdomme,  endsige 
Dødsfald. 

Harald  Pkilipien, 
Cand.  med.  A  chir. 


Nye  Bøger. 

6.  le  Bon:  Om  Skindød  og  om  forhastede  Be- 
gravelser. Oversat  af  Victor  Heise,  Adjunkt.  Kbh. 
1867.    (Reitzel).     98  S. 

Den  i  vore  Dage  saa  overordenlig  rige  Anvendelse  af 
de  exakte  Naturvidenskaber  i  det  praktiske  Liv,  en  An- 
vendelse, som  Aar  for  Aar  voxer  i  Udbredelse,  har  bevirket, 
at  Bogmarkedet  er  blevet  oversvømmet  af  en  stedse  tilta- 
gende Mængde  saakaldte  populær-naturvidenskabelige  Bøger, 
som  rigtignok  langtfra  alle  svare  til  de  Fordringer,  man  er 
berettiget  til  at  stille  til  dem,  og  det  hverken  hvad  Peilfri- 
hed  i  Angivelser  af  Erfaringer  og  Forsøg  eller  hvad  logisk 
Følgerigtighed  i  Slutningerne  angaar.  Disse  Anker  gælde  i 
fuldt  Maal  om  det  foreliggende  Arbeide,  der  fra  først  til 
sidst  bærer  Præget  af  at  være  en  Bandelsspekulation,  som 
ikke  tager  det  saa  nøie  med  Indholdets  Paalidelighed ,  naar 
blot  Formen  er  saa  tillokkende,  at  Afsætningen  kan  blive 
rigelig.  Originalen  har  oplevet  tvende  Oplag,  o^  det  maa 
sagtens  være  i  Boghandlerverdenen,  at  Hr.  le  Bon  har  op- 
naaet  det  aansetep  Navn,  som  Oversætteren  omtaler  i  For- 
ordet, —  i  den  videnskabelige  Verden  er  han  en  aldeles 
ubekjendt  Størrelse.  Den  foreliggende  Afhandling  er  en 
Kompilation  uden  selvstændige  videnskabelige  Bidrag;  den 
begynder  med  en  Række  af  Indbildningskraften  pirrende,  af 
Forf.  selv  som  ikke  synderlig  sandsynlige  betegnede  Kjends- 
gjerninger;  den  fortsætter  med  nogle  Tildragelser,  hvis  Ægt- 
hed siges  at  være  godtgjort,  men  som  ikke  alle  henhøre  til 
det  Æmne,  der  omhandles;  den  giver  fremdeles  en  ensidig, 
overfladisk,   tildels  af  udrevne  Stumper  fra  virkelig  viden- 


391 

skabelige  Værker  bestaaende  Fremstilling  af  Dødstegnene; 
derefter  følger  der  en  Række  uklare  Betragtninger  over  ad- 
skillige physiologiske  Spørgsmaal,  som  for  en  stor  Del  (f.  Ex. 
de  anæsthetiske  Midlers  Virkemaade)  kun  staa  i  en  meget 
løs  Forbindelse  med  det  foreliggende  Æmne,  og  endelig 
slutter  Værket  med  nogle  upraktiske  og  tildels  latterlig-naive 
Forslag  til  Forebyggelse  af  levende  Begravelser  samt  med 
en  Beskrivelse  af  de  tydske  Ligstuer,  som  paa  Grund  af 
deres  Bekosteligbed  aldrig  vilde  kunne  vente  synderligt  Til- 
løb, og  som  i  den  senere  Tid  ogsaa  i  selve  deres  Fædre- 
land skulle  bave  ophørt  at  blive  synderlig  benyttede  eller 
paaskønnede. 

Ligesaalidt  som  der  efter  det  ovenfor  Bemærkede  er 
Grund  til  i  nogen  Henseende  at  anbefale  det  foreliggende 
Skrift,  ligesaalidt  vil  der  formentlig  være  Anledning  til  i  det 
Væsenlige  at  understøtte  de  Bestræbelser,  Oversætteren,  — 
der,  som  han  selv  siger,  «i  mange  Aar  har  gruelig  kjendt» 
«en  personlig  Følelse  af  Angst*  for  at  blive  levende  begra- 
ven,  —  har  udviklet  for  at  overbevise  Almenheden  om,  at 
der  i  saa  Henseende  virkelig  er  Pare  paafærde ,  og  for  at 
formaa  de  styrende  og  lovgivende  Myndigheder  til  at  træffe 
Foranstaltninger  for  at  forebygge  denne  Fare.  Anmelderen 
og  uden  Tvivl  de  fleste  Læger  med  ham  have  et  aabent  Blik 
for,  at  de  Artikler  i  Dagspressen,  hvortil  her  sigtes,  ere 
skrevne  af  en  Mand,  om  hvis  Bevæggrundes  Renhed  der 
ikke  er  mindste  Grund  til  at  tvivle,  men  som  lader  sine 
Følelser  raade  og  er  i  en  overordenlig  Grad  blottet  for 
videnskabelig  Sagkundskab.  Der  kan  fra  det  lægevidenskabe- 
lige Standpunkt  ikke  være  Tvivl  om,  at  Casper  har  Ret, 
naar  han  siger,  at  Retslægevidenskaben  kunde  prise  sig  lyk- 
kelig, naar  den  paa  alle  Spørgsmaal  kunde  give  et  saa  apo- 
diktisk  sikkert  Svar  som  paa  det  om  Dødens  Diagnose.  Men 
denne  Diagnose  kan  ligesaalidt  som  nogen  anden  stilles  med 
Sikkerhed,  naar  den  ikke  hviler  paa  nøiagtigt  Kjendskab  til 
det,  Videnskaben  desangaaende  har  oplyst,  og  for  Lægen, 
der  skal  stille  den,  maa  der  ligesaalidt  i  denne  som  i  andre 
Retninger  af  hans  Virksomhed  stilles  bestemte  Regler,  som 
han  forpligtes  til  at  følge;  hans  Forhold  til  Publikum  maa 
i  dette  som  i  andre  Forhold  hvile  paa  den  Tillid,  han  for- 
staar  at  erhverve  sig  ved  samvittighedsfuldt  at  udføre  sin 
Gjerning.  Uden  Tillid  vil  man  hverken  give  ham  fri  Raa- 
dighed  til  efter  bedste  Skøn  at  behandle  det  syge,  levende 
Legeme  eller  overlade  ham  at  bedømme  Dødens  Tilstede- 
værelse  efter   hans   Overbevisning.     Ikke  engang  den  saa 


meget  udskregne  Forraadnelse  er  i  Lægmands  Haand  noget 
fuldkommen  sikkert  Middel  til  Dødens  Erkjendelse;  men 
denne  beror  altid  mere  eller  mindre  paa  en  Kombinatioa  af 
flere  Tegn  og  et  derpaa  bygget  Skøn. 

Spørger  man  derefter,  om  de  Vedtægter  og  Love,    der 
ere  gældende   ber  i  Landet,    ere   tilstrækkelig  betryggende, 
da  skal  det  villig  indrømmes,  at,  ifald  det  virkelig  er  Tilfæl- 
det,   som   man  har  paastaaet,    at  Ligene  i  Kjøbenhavn   (og 
muligvis  ogsaa  i  Kjøbstæderne)  stundom  modtages  i  Kapel- 
lerne, før  Dødsattest  er  udstedt,  saa  er  dette  en  Uskik,  og 
der  er  i  saa  Tilfælde,    efter   hvad   der   erfares,    heller  in- 
gen   Tvivl    om,    at    Elr.    Adjunkt   Heise    vil   faa   den   Til- 
fl'edssCillelse  at  se  den  fjernet  ved  de  vedkommende  Myn- 
digheders   Bestræbelser.    —   En    anden    Ulæmpe,    der  for- 
tjener   at   tages    under    alvorlig   Overveielse    for   mulig    at 
afhjælpes,    er  den,    at  Dødsattesters  Udstedelse  paa  Landet 
er  overladt  til  ulægekyndige  Ligsynsmænd.     Det  er  allerede 
over  tyve  Aar  siden,    at  Sundhedskollegiet  (Skriv,  til  Kan- 
celliet afSlteDecbr.  1846)  gjorde  et  Forsøg  paa  idelmindate 
delvis  at  faa  denne  Forretning  overdragen  til  Læger.    For- 
slaget afvistes  af  Kancelliet  (Skriv,  til  Sundhedskoll.  af  10de 
Aug.  1847),  som  efter  at  have  indhentet  Amtsraadenes  Er- 
klæringer mente,   at  Foranstaltningen  af  flere  Grunde  vilde 
yære  upraktisk.    Nu,  da  Landet  er  langt  bedre  forsynet  med 
Læger,  og  da  Velstanden,   baade  hos  Private  og  hos  Kom- 
munerne, er  betydelig  større  end  for  tyve  Aar  siden,  turde 
der  være  god  Grund  for  Kollegiet  til  at  oplage  Sagen  paany 
og  benytte  den  vakle  Bevægelse  til  muligvis  at  overvinde  de 
Hindringer,  der  maatte  stille  sig  i  Veien  for  en  Foranstalt- 
ning, som  foruden  at  give  Befolkningen  en  forøget  Betryg- 
gelse mod  levende  Begravelaer  tillige  vilde  kunne  blive  el 
mægtigt  Middel  i  Sundhedspleiens  Tjeneste  ved  at  lette  Til- 
veiebringelsen  af  den  nu  ganske  manglende  Statistik  over 
Dødsfald  paa  Landet.     Det  skulde  glæde  Ugeskriftet,  om  er- 
farne Læger  paa  Landet  offenlig   vilde  udtale  deres  Mening 
om  Muligheden   af  at  gjennemføre    et   Fremskridt  som   det 
antydede,  og  —  i  Tilfælde  af  bekræftende  Svar  —  om  Maa- 
den,  hvorpaa  det  bedst  kunde  ske.  —  Skulde  det  mod  For- 
ventning vise  sig,  at  den  oftnævnte  Forbedring  ikke  lod  sig 
iværksætte,    bør   man  ialfald  være  betænkt  paa  at  foretage 
nogle  tidssvarende  Ændringer  i  den  officielle  Anvisning  for 
Ligsynsmænd;  thi  den  lider  af  flere  ikke  ubetydelige  Mangler. 


39S 

LægeMøilet  i  Odene  »g  Hr.  8tiftsl»ge  C  i  er  »i  ■  g. 


Fra  Br.  StiftslægeGierBing  har  jeg  modtaget  følgende 
Brev  med  Anmodning  om  at  lade  det  indrykke  i  Ugeskriftet : 

Br.  Dr.  med.  F.  Trierl 

Naar  De  i  min  sidste  Artikel  i  Deres  Ugeskrift  finder 
Mangel  paa  Paaskønnelse  eller  endog  «Bebreidelse»  mod 
Dirigenten  ved  Lægemødet  i  Odense,  da  maa  det  være  mig 
tilladt  at  sige,  at  min  bøitagtede  Kollega  befinder  sig  i  en 
Vildfarelse,  —  ligesom  naar  han  mener,  at  der  er  Uover- 
ensstemmelse mellem  mine  Udtalelser  ved  Mødet  og  i  den 
nævnte  Artikel. 

At  Dirigenten,  da  Bestyrelsen  ikke  havde  antydet  den 
Form,  hvorunder  Udkastet  kunde  behandles  med  rimelig  Ud- 
sigt til  at  have  noget  Udbytte  ar  Forhandlingen,  foreslog  den 
Dagsorden,  som  blev  fulgt,  fandt  je^  den  Gang  som  nu 
ganske  ngtigt;  men  Følgen  af  denne  i  og  for  sig  rigtige 
og  vel  begrundede  Forandring,  —  hvorved  Forhandlingsgjen- 
standen  blev  en  helt  anden,  —  var  efter  min  Mening  den, 
at  Forhandlingen  selv  blev  «vidtBvævende» ,  en  Betegnelse, 
der  forøvrigt  først  er  brugt  i  •flospitals-Tid.»  Nr.  35,  1ste 
Spalte,  nederst.  At  den  var  det,  vil  neppe  Nogen  benægte, 
derom  afgiver  den  trykte  Beretning  sit  Vidnesbyrd;  men  om 
Dirigenten  havde  været  istand  til  at  forebygge  dette  ved  med 
lidt  større  Myndighed  at  bruge  sin  Uerskerstav,  —  derom 
kan  Enhver  danne  sig  sin  egen  Mening.  Vist  er  det  imid- 
lertid, at  det  er  et  vanskeligt  Hverv  at  lede  Forhandlingerne 
i  en  Forsamling  af  saa  lidet  øvede  Talere,  som  de  fleste  af 
os  Læger  ere. 

Naar  jeg  endelig  S.  368  beklager,  at  der  ikke  blev  Lei- 
lighed  for  Uldall  til  at  udtale  sig  om  Enkeltheder,  navnlig  om 
•Apothekerparagrapherne«,— beklager,  lat  det  ikke  kunde 
ske»,  naturligvis  fordi  dette  ikke  laa  for,  —  smlgn.  S.  367 
øverst,  o.  fl.  St.,  —  da  ligger  deri  dog  aldeles  ingen  «Be- 
breidelse«  mod  Ledelsen  eller  nogen  Uoverensstemmelse  med^ 
hvad  af  mig  tidligere  var  yttret. 

Vallø  d.  18de  No\br.  1867. 

Ærbødigst 

GtenlBs. 
I    min   nævnte  Artikel  S.   364,    12te  Linie  f.  n.  staar 


S94 

•høre«,  —  hvilket  giver  en  urigtig  Mening,  —  istedenfor 
oførei. 


Herefter  tror  jeg  rolig  at  kunne  overlade  til  Læserne 
at  dømme  i  Sagen  og  skal  derfor  afholde  mig  fra  alle  yder- 
ligere Udtalelser  desangaaende. 

F.  Trifr« 


Cholera« 

(Meddelt  fra  Sundhedskollegiet). 


Ifølge  Beretninger  fra  de  danske  Konsuler  i  Algier,  paa 
Malta  og  i  Messina  ere  Choleraepidemierne  paa  de  to 
førstnævnte  Steder  samt  paa  Sicilien  ophørte,  og  Skibe, 
som  afgaa  derfra,  blive  nu  forsynede  med  rent  Sundhedspas. 

Epidemien  paa  Malta  har  iaar  været  mindre  heftig  end 
den  i  1865.  Fra  28de  August  til  24de  Oktbr.,  da  man  op- 
hørte at  offenliggjøre  Beretninger  om  Sygdommen,  er  der 
kun  anmeldt  351  Sygdomstilfælde  og  211  Dødsfald  foruden 
de  Dødsfald,  der  ere  forefaldne  blandt  Garnisonstropperne. 
I  de  sidste  Dage  før  raan  ophørte  med  de  sanitære  Forholds- 
regler, forekom  der  slet  ingen  Tilfælde  i  Byen  o^  dens  Omegn 
og  i  Gjennemsnit  kun  2  eller  3  om  Dagen  paa  Landet.  Den 
Frygt,  man  havde  næret  for,  at  Sygdommen  paa  Landet, 
hvor  der  hersker  megen  Fattigdom,  skulde  antage  en  be- 
tydeligere  Udbredelse,  blev  saaledes  ikke  bekræftet. 

Foruden  de  nævnte  Steder  maa  ogsaa  Finland  antages 
at  være  frit  for  Cholera,  da  ifølge  Beretning  fra  den  danske 
Konsul  i  Åbo  nogle  i  September  forefaldne  Tilfælde  i  Hel- 
singfors ikke  ere  blevne  efterfulgte  af  andre  lignende. 


Udtog  af  KjnbenhaTDs  Hortalitetstabel 
for  September  1867, 

(Meddelt  af  Stadslægen). 

I  September  1867  har  Dødsfaldenes  Antal  været  317,  nemlig 
172  af  Mdk.  og  145  af  Kvk.     De  vigtigste  Dødsaarsager  vare: 
Boto  Delleo  , , 

under  Uar.  1-5  iar.S-ISkr.  kod.    Kvioder.    ^^ 

Typhus 1  n  2  5  •         8 

Skarlagensfeber  .  .  .  .     »         4  »  •  »         4 


395 


1 


Bøn  Dellen 

noder  i  Aar.  1-5åar.  5-15  Aar.    kod.  Knuder. 

Eopper  

Mæslinger 

Righoste 

Rheumatisk  Feber ...»  »  »  1 

Barselfeber » 

Rosen » 

Eoldfeber • 

Halsbetændelse  (herun- 
der Diphtheritis)    . 

Strubebetændelse  (her- 
under Kroup) »  »  » 

Blodgang 1  »  »  • 

Cbolerine 4  1  •  • 

Diarrhoe 13  I  »  • 

Skørbug 1  »  »  • 

Lungebetændelse    ...    2         3  »  9 

Underlivsbetændelse  .  .     »  »  1  1 

Hjernebetændelse  ...    6         7  3  » 

Eklampsi  (Krampe)    .  .  2*2         2  1 

Tæring  (herunder  Åtro- 
phia  infant.) 35  1  2        '  » 

Kirtelsyge 1  2  2 

Lungesvindsot «  1  »         18         13 

Kræft »  •  •  9  8 

Apoplexi 1  •  •  2  3 

Organisk  Hjertesygdom     1  o  i  2  5 

Mb.  Brightii >  »  »  3  2 

Drankergalskab    .... 

Selvmord 

Anden  voldsom  Død    . 

Pludselig  Død  uden  be- 
kjendt  Aarsag .... 

Død  uden  Lægebehandl. 

Dødfødte 

Alderdomssvaghed  .  .  . 


lall. 


I 

5 
14 

2 
19 

8 
16 
26 

39 
5 
32 
17 
6 
9 
5 
1 


3 

5 

13 


Ifølge  Meddelelse  ft*a  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  13de  Novbr.  til  Tirad.  d.  19de  Novbr.  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn  i  Alt  633  SygdomstiU 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  486,  nemlig: 

Bdni  fra 


ur. 

Itl 

15-5. 

t-< 

u4erilar.  Saaaa. 

Brystkatarrh .    .    . 

53 

70 

64 

31 

9        227 

Lungebetændelse    . 

5 

3 

3 

2          19 

Halsbetændelse  .     . 

.     10 

12 

11 

• 

33 

Faaresyge     .    .     . 

■ 

2 

3 

10 

Kighoste  .... 

• 

9 

14 

2          20 

Rbeumatisk  Feber . 

5 

9 

« 

14 

Kauderosen  .     .     . 

1 

» 

I 

3 

Ansigtsrosen .     .     . 

3 

7 

1 

11 

Mæslinger     .     .     . 

n 

• 

» 

1 

Kopper     .... 

• 

• 

« 

1 

Skaalkopper  .     .     . 

« 

• 

5 

5 

Skarlagensfeber .     . 

* 

• 

12 

9 

21 

Koldfeber.     .     .     . 

8 

5 

• 

16 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

II 

16 

14 

2 

43 

Blodgang .... 

2 

• 

» 

2 

Diarrhoe  .... 

8 

7 

10 

10 

2          37 

Cholerine.    .     .    . 

. 

4 

2 

7 

Strubehoste  .     .     . 

» 

n 

1 

1 

Diphtheritis  .     .     .     . 

2 

2 

• 

8 

Barselfeber   .     .    .     . 

n 

4 

» 

4 

Skørbug 

1 

1 

» 

3 

109 

142 

137 

82 

15        485 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Vesterbrogade,  St.  Kongensgade  og  Borgergade;  relativt  \  For- 
hold tU  Folkemængden  derimod  i:  St.  Hansgade  (1,62 pCt),  Østerbrogade 
(1,48)  og  Antoniestræde  (0,M). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
tar  stærkest  reprttsenteret  i :  Nørrebrogade,  Biegdamsveien  og  Vesterbro- 
gade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  5,  Lungebetændelse  1,  rbeumatisk  Feber 
2,  gastriSkFeber  1  og  Diarrboe  1;  samt  desuden:  GonorrhoeS,  veneriske 
Saar  2»  konst.  Syphills  1  og  Fnat  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  47,  veneriske  Saar  25,  konsUto- 
tioncl  Syphilis  18,  Fnat  37,  blenorrh.  Øiebetændelse  4,  Zona  2,  Infloenia 
2  og  Stomacace  4  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  tn  108  Læger. 


c.  å.  RalUeIf  Forlaf.    Blanco  Lvnoi  Bogtrykkeri  ved  r.  8.  Hahle. 


iy«bMkmi.  •.M.N«Tbr.lM7. 


Ugeskrift  for  Læger. 


[        s-"«  Række  IV.  Nr.  26. 


Redigeret  af  Dr.  P.  Mer. 


Indhold:   t.  »Uttitr.    ta  8«liiil.     iHiMiia  LafNtl«  i  Nm«.    iMtlit.    ImIw. 
mm.    UMåfiat.    nilukiN.    ll|Hli|i  ifitai'^  (Jf'i***  >  (i«k«kiii. 


•m  S«ktiL 

Efter  Dr.  F.  Obernier:  Der  HiUschlag.    Bonn  1867. 


Solstik  (iDSolalio  —  Goup  de  chaleur  —  SuD«<6troke)  er  vel 
i  vort  Klima  en  sjelden  Sygdom;  men  Ubekjendtskab  med 
den  vil  kunne  hævne  sig,  da  Behandlingen  afhænger  af  en 
rask,  sagkyndig  Optræden.  En  Mængde  forskjeliige  sygelige 
Tilstande  ere  slaaede  sammen  under  dette  Navn,  da  man 
nemlig  i  Troperne  har  vænnet  sig  til'  at  erklære  enhver 
pludselig  Sygdom,  fra  en  simpel  Besvimelse  til  en  betydelig 
Feber,  for  Solstik,  naar  den  indtræder  paa  en  meget  hed 
Dag.  Begrebsbestemmelsen  er  derved  bleven  saa  forvirret, 
Symptomlæren  saa  konfus,  at  man  trods  talrige  Beretninger 
ikke  vil  kunne  give  noget  bestemt  Billede  af  Sygdommen. 
De  fleste  Iagttagere  ere  dog  enige  om,  at  den  især  optræ- 
der i  de  tropiske  Dale  og  Sletter  paa  hede  Dage,  naar  Varme« 
graden  stiger  til  40—52^  C.  og  Luften  har  den  eiendomme- 
lige  Charakter,  der  bestaar  i  en  Forbindelse  af  høi  Grad  af 
Fugtighed,  betydelig  elektrisk  Spænding,  lav  Barometerstand 
og  Vindstille,  en  Tilstand,  der  pleier  at  gaa  forud  for  svære 

341e  UKkke  4d6  Blad. 


398 

Uveir.  Larrey  beskriver  dog  en  lignende  VirkniDg  af  den 
hede,  tørre  Vind  fra  Afrikas  Ørken.  Derimod  er  den  umid- 
delbare Virkning  af  Solstraalerne  paa  Hovedet  elier  Legemet 
ingenlumlor  nogen  Betingelse,  da  Sygdommen  i  Troperne 
snarere  fbrekommer  i  snevre,  daarligt  udluftede  Barakker,  i 
Vaskerier  og  Bagerier,  medens  Ophold  i  Luften  der  fore- 
trækkes som  forebyggende  Middel. 

I  vort  Klima  er  det  navnlig  Hære,  som  paa  anstrengende 
Marscher  have  lidt  svære  Tab  ved  denne  Sygdom.    Sædvan- 
lig angribes  flere  Individer  samtidig.      Paa  Marschen  gjen- 
nem  Bithynien  og  Phrygien  i  Juli  1099  skal  den  have  dræbt 
c.  500  Korsfarere  hver  Dag,   og  i  Peking  skal   der  1743  i 
faa  Dage   have  været   11000  Døde.     Mere    troværdige    ere 
følgende  Beretninger:  1847  dede  i  faa  Dage  i  New-York  37 
Mennesker  og  mange  Dyr  (Omnibusheste).     Den  17de  Juni 
1848   døde  21  Mand  af  19de  Infanteri  Regim.  paa  en  for- 
ceret Marschlur  i  stærk  Varme.    Fra   den  indiske  Hær  be- 
retter Simpson,  at  der  Ara  5te  Mai  til  15de  August  1858 
hos  417  Mand  forekom  89  Tilfælde,  hvoraf  26  dødelige,  og 
Barclay  iagttog  hos   1004  Mand   111  Tilfælde,  hvoraf  39 
pCt.  dødelige.    Fra  den  sidste  amerikanske  og  Ara  den  sidste 
russisk-fransk-engelske  Krig  haves   flere  lignende  Beretnin- 
ger, i  hvilke  der  som  Hovedaarsager  nævnes  stærk  Hede  og 
legemlige  Anstrengelser,  samt  Vandmangel,  uforsigtig  Brænde- 
vinsnydelse  og  Overfyldning  af  Maven. 

Symptomer.  .  Nogle  Iagttagere  berette  om  et  Forlø- 
berstadium  med  Appetitløshed,  Kvalme,  forøget  Trang  til 
Urinladning  og  navnlig  en  høi  Grad  af  nedtrykt  Sindsstem- 
ning. Nogle  gaa  tause  og  maskinmæssigt  videre,  indtil  de 
pludselig  falde  bevidstløse  om;  Andre  faa  Hallucinationer 
paa  Syn  og  Uørelse,  stor  Angst  og  ei  sjelden  en  Livslede, 
der  driver  til  Selvmord.  Saaiedes  beretter  bl.  A.  De lacoux, 
at  der  under  en  Marsch  i  Oran  1838  under  Marschal  Bu- 
geaud  ved  en  Varmegrad  af  70**  C.  i  kort  Tid  blev  2O0 
Irland  syge  under  Symptomer  paa  Bjernehyperæmi,  og  at  11 
af  disse  toge  sig  selv  af  Dage.  Sygdommen  selv  optræder 
som  oftest  lynsnart,  pludselig  med  Bevidstløshed.     Huden  er 


399 

I  tør,  bed,  og  ded  Syge  kommer   mere  og  mere  til  at  se  li- 

I  vid,   cyanotisk  ud;    Legemsvarmen  stiger   til   40  —  44°  C; 

I  Aandedrættet  er  svagt,  overfladisk,  bliver  efterhaaDden  lang- 

I  sommere,  ledsaget  af  Stønnen  og  Rallen;    P.  er  140—160, 

lille,  senere  uregelmæssig.  Brækningflnder  undertiden  Sted; 
Stolgangen  er  standset  eller  uvilRaarlig;  Urinafsondringen 
hører  næsten  op.  Øiet  er  stlvt,  giandsløst.  Pupillerne  i  Be- 
gyndelsen sammentrulLne,  senere  udvidede;  Konvulsioner  op- 
træde ofte,  navnlig  i  de  Tilfælde,  der  ende  med  Døden. 
Legemsvarmen  stiger  stadig,  selv  efter  Døden,  og  Ligene 
vedblive  længe  at  være  varme;  saaledes  vil  Wood  8  —  10 
Timer  efter  Døden  endnu  have  fundet  en  Varmegrad  af 
42—43°  C.  i  Bryst-  og  Bughule. 

Ved  Sektionen  findes  konstant  høi  Grad  afHyperæmi 
af  Lunger  og  Hjerne;  høire  Bjerte  overfyldt  med  tyndtfly- 
dende Blod,  venstre  sammentrukket,  tomt,  uden  Koagler. 
Blodet  er  mørkt,  flydende.  Urinblæren  sædvanlig  tom.  Forf. 
har  selv  obduceret  4  Soldater,  der  d.  28de  August  1865  i 
Nærheden  af  Bonn  døde  af  denne  Sygdom.  Luftens  Varme 
var  den  Dag  25,4''  R.,  Barometerstanden  27'',  11,90"'',  Luf- 
ten utaalelig  tung,  og  næste  Dag  udbrød  der  et  stærkt  Tor- 
denveir.  Marschen  foregik  i  Solskin  under  stadige  Manøvrer. 
1  alle  Tilfældene  optraadte  Sygdommen  lynsnart  og  pludselig, 
og  kun  i  1  Tilfælde  viste  der  sig  et  præmonitorisk  Delirium 
med  Syns-  og  Hørelseshallucinationer.  Huden  var  hos  alle 
de  Syge  hed,  cyanotisk;  Bevidstløsheden  flildkommen;  Synk- 
ningsbevægelser  mulige ;  Pupillerne  sammentrukne ;  i  3  Tilfælde 
Kramper  og  Brækning.  Aandedrættet  var  hos  alle  de  Syge 
besværligt,  dybt,  stønnende  og  rallende;  P.  meget  hyppig, 
lille,  senere  uregelmæssig  og  kun  i  1  Tilfælde  i  det  senere 
Forløb  langsom  og  fuld.  Behandlingen,  der  var  exciterende, 
afledende  og  kelende,  i  1  Tilfælde  forbunden  med  V.  S., 
var  uden  Virkning.  Sektionerne  gave  følgende  Resultater: 
Alle  4  Lig  hidrørte  fra  fuldkommen  kraftige,  muskuløse  og 
velnærede  individer;  der  indtraadte  hurtig  Forraadnelse  og 
betydelig  Dødsstivhed.  Der  fandtes  stærk  Blodoverfyldning 
,  af  Hjernehinderne,    2  Gange   Blodansamling   under   Galea. 


400 

Lungerne  vare  stærk  blodfyldte,  med  blodigt  Skum  i  Broa«- 
chierne.  Hjertet  fyldt  med  tyndtflydende  Blod,  der  reage* 
rede  surt,  havde  en  rødviolet  Farve,  viste  nogen  Forøgelse 
af  de  hvide  Blodlegemer,  og  Urinstof  lod  sig  chemisk  efter- 
vise deri.    Urinblæren  var  tom;  men  ellers  intet  Abnormt. 

Sygdommens   Natur,    oplyst    ved   Forsøg    paa 
Dyr  og  Mennesker.     Den  Række  af  Fremtoninger,    der 
falder  mest  i  Øinene,  naar  man  søger  en  Forklaring  af  Syg- 
dommens   Natur   og   den    pludselige  Død,    synes    at    være 
Hyperæmien  i  Lunger  og  Hjernehinder,    der   maa  opfattes 
som  Følger  af  bindret  Afløb  paa  Grund  af  Lamhed  af  Hjer- 
tet; Sporgsmaalet  bliver  nu,  om  Hjertelamheden  maaske  til- 
dels kan  være  bevirket  ved  toxiske  Stoffers,   navnlig  Urin- 
stoffets Indvirkning  paa  Nerverne  gjennera  Blodet,  eller  om 
den  maaske  snarere  hidrører  fra  den  i  saa  høi  Grad  forøgede 
Legemsvarme.     For  at   oplyse    dette    har    Forf.  udført  en 
Mængde  Forsøg,    der  især  gik  ud  paa  at  eftervise  Luflvar- 
mens  og  Legemsbevægelsers  Indflydelse  paa  Dyr  og  Men- 
nesker.    Han  indesluttede   en  stor  Mængde  Dyr  i  Kasser, 
hvori  Luftvarmen  efterhaanden  forøgedes  og  maaltes  nøiag- 
tig  samtidig  med  Dyrets  Legemsvarme.    Efter  Døden  obdu- 
ceredes Dyret  strax,   dets  Blod  blev  undersøgt  chemisk  og 
Vævene  mikroskopisk.     Forsøgene  varede  i  Reglen  kun  féa 
Timer,   og  Luftvarmen  i  Varmekassen  steg  i  Reglen  jævnt 
fra  20°  C.  til  40^—45^  C. 

Resultaterne  af  disse  Forsøg  vare  følgende :  Lige  i  Be- 
gyndelsen af  Forsøget,  naar  Luftvarroen  steg  langsomt, 
pleiede  Dyrets  Legemsvarme  at  falde  Noget,  omtrent  0,4^  C. 
Forklaringen  heraf  er  ikke  vanskelig.  Varmeforandringer 
virke  stærkt  ind  paa  Hudens  Kar,  idet  Kulde  sammentrækker  og 
Varme  udvider  dem;  i  dette  Tilfælde  vil  allsaa  en  større 
Mængde  Blod  paa  Grund  af  Karudvidning  komme  til  Hudover- 
fladen for  at  afkøles,  saaat  Legemets  Overflade  ligesom  for- 
øges for  at  holde  Ligevægt  med  den  paa  Grund  af  Luftvar- 
mens Forøgelse  formindskede  Varmeudstraaling  fra  Legemet. 
Forf.^s  Forsøg  vise  nu,  at  dette  Organismens  Forsøg  paa 
at  tilveiebringe  Ligevægt  i  Begyndelsen  giver  for  stærkt  Re- 


401 

I  ^ultat,  saaat  LegeoiBvannen  falder  lidt.     Derimod  begyndte 

I  konstant  Legemsvarmen   at   stige   ved  længere    vedvarende 

I  Luftvurmegrader  af  30—35®  C,  og  det  desto  hurtigere,  jo 

I  hurtigere  Luflvarmen  forøgedes.     De  fleste  Dyr  døde,   naar 

(  Legemsvarmen  naaede  44—45°  G.^    kun  enkelte  først  ved 

,  46,2°  C. .  Varmegraderne  fra  42,6°  C.  til  48,8°  C.  vare  ikke 

I  ubetinget  dræbende;    men  trods  Indgnidning  med  Is  o.  s.  v. 

lykkedes  det  ikke  at  gjenoplive  en  Hund,  hvis  Legemsvarme 
var  stegen  til  44,8°  C,  og  rimeligvis  er  44°  C.  Grændsen 
for  den  Legemsvarme,  den  dyriske  Organisme  kan  udholde. 
Store,  velnærede  Dyr  døde  tidligere.  Efterhaanden  som  Var- 
men stiger,  blive  Dyrene  urolige,  løbe  omkring,  gjøre  eien- 
dommelige  tumlende  Bevægelser  med  Hovedet  og  faa  til 
Slutningen  stærke  Kramper,  der  sædvanlig  indtraf  ved  43,6 
—44°  C,  hvorefter  Aandedrættet  blev  sjeldnere,  usædvanlig 
dybt  og  Dyret  mere  og  mere  cyanotisk,  indtil  Døden  ind- 
traadte  under  lette  Kramper.  Som  oftest  indtraadte  en  post- 
mortal Varmeforøgelse  (maaske  afhængig  af  Kramperne  eller 
en  kortvarig  Iltning).  Under  Dødskampen  blev  Hjertet  flere 
Gange  undersøgt  i  sin  Virksomhed.  Istedenfor  en  kraftig 
Sammentrækning  saa  man  utallige  fibrillære,  men  tilsynela- 
dende rhylhmiske  Sammentrækninger,  der  øiensynlig  ingen 
Indflydelse  havde  til  at  bevæge  Blodet.  Det  er  altsaa  ikke 
paafaldende,  at  Pulsen  længe  før  Døden  bliver  neppe  følelig, 
traadformig,  —  ei  heller,  at  de  Funktioner,  der.  ,kræve  et 
vist  Tryk  i  det  arterielle  System,  navnlig  Urinafsondringen, 
udføres  meget  vanskeligt.  Urinen  var  sparsom,  indeholdt 
undertiden  Spor  af  Sukker,  men  ingen  Æggehvide.  Ikke 
blot  under  Dødskampen,  men  lige  efter  Døden  blev  Hjerte- 
lamheden eftervist  ved  Hjertemusklernes  fuldkomne  Mangel 
paa  Reaktion  mod  kraftige  Induktionsstrømme,  medens  dog 
alle  de  andre  Muskler  reagerede  kraftig  alene  med  Undtagelse 
af  Mellemgulvet.  Det  maa  altsaa  anses  for  bevist,  at  Hjer- 
tet og  som  oftest  Mellemgulvet  lammes  under  Indflydelsen 
af  høie  Varmegrader;  men  det  bliver  uvist,  om  Aarsagen 
alene  er  den  forøgede  Varme,    hvilket  Forf.  antager,    elier 


402 

om  maaske  andre  Åarsager,   navnlig  Ddmattelse  paa  Gmnd 
dX  enormt  forøget  Arbeide,  ere  medvirkende. 

Sektionerne  viste  i  alle  Organer  Følger  af  denne  Hjerte- 
lamhed,  saaledes  Blodoverfyldningen  i  Lunger,  Qjerne,  Lever 
og  Nyrer.  Blodet  var  mørkt,  koaguleret  eller  koagulerede 
slrax  efler  at  være  flydt  ud  og  indeholdt  som  oftest  knn 
ubetydelige  Spor  af  Drinstof.  Mikroskopet  efterviste  iotet 
Andet  end  den  venøse  Byperæmi  af  Organerne,  navnli^r  i 
Nyrerne :  smaa  Blodextravasater  i  Nyreparenchymet  og  Urin- 
kanalerne. 

Af  Forsøgene  fremgik    desuden,    at   den   forøgede    Le- 
gemsvarme  ikke  var  en  Følge  af  forøget  Varmeproduktion, 
ei  heller  af  en  Opvarmning  fra  den  omgivende  Luft,    men 
hovedsagelig   var    en   Følge    af    hindret    Varmeudstraaliog. 
.Pulshyppigheden  tiltog  konstant;   Blodet  førtes  altsaa  hur- 
tigere  forbi  de  afkølende   Flader  for  at  kunne  afgive  den 
tidligere  Varmemængde,  og  da  det  var  rimeligt,  at  en  enorm 
Forøgelse  af  Bjertevirksomheden  maatte  bringe  Legemsvar- 
men  til  at  falde,    foretoges  i  2  Tilfælde  en  Overskæring  af 
Vagus,  hvorefter  Hjertevirksomheden  blev  overordenlig  stor 
og  Legemsvarmen   faldt   til  31,7^  endog  længe  før  Dyrets 
Død. 

Forsøgene  paa  Mennesker  gik  dels  ud  paa  at  be- 
ræfte  Gyldigheden  af  Resultaterne  paa  Dyr,  dels  paa  at  ud- 
forske Legemets  Kompensationsindretninger  for  Varmetabet 
ved  lavere  Grader,  dels  endelig  paa  at  udfinde  Legemsbe- 
vægeisernes  Indflydelse.  Forsøgene  vise,  at,  naar  et  Men- 
neske udsættes  for  en  Luftvarmegrad  af  17—23'^  C,  men 
er  nøgen  o :  under  de  gunstigste  Betingelser  for  Varmeud- 
straatingen,  da  falder  Legemsvarmen  ikke,  men  stiger  lidt 
under  korte  Forsøg  paa  1  k  2  Timer.  Dette  maa  nu  enten 
forklares  ved  en  Hindring  for  Varmetabet  eller  ved  en  for- 
høiet  Varmeproduktion  eller  ved  begge  Dele.  I  Virkelig- 
heden har  Organismen  i  den  Karåammentrækning  af  Hud- 
karrene, som  sædvanlig  indtræder  under  saadanne  Forbold, 
en  virksom  Foranstaltning  mod  Varmetabet,  idet  Legems- 
overfladens  Blodmængde  derved  formindskes  og  hele  Blod- 
massen  altsaa  vjnnskeligere  afkøles.  Men  da  den  Reaktion, 
som  de  vasomotoriske  Nerver  gjøre  mod  en  modtagen  Bud- 
paavirkning,  gjerne  strax  giver  et  lidt  for  stærkt  Resultat, 
vil,  som  Forsøget  viser,  Legemsvarmen  ikke  blive  den  samme, 
men  stige  lidt.  At  antage  denne  forøgede  Legemsvarme  ved 
korte  Forsøg  for  begrundet  i  en  forøget  Varmeproduktion 
er  neppe  rimeligt;    derimod  kan  en  saadan  forøget  Produk- 


408 

I  tioD  snarere  finde  Sted  ved  længere  Forseg,  naar  Krampen 
i  Hudkarrene  giver  efter  og  der  som  Følge  deraf  indtræder 

I  et  virkelig  forøget  Varmetab;  ligeledes  om  Vinteren,  naar 
den  stadige  Kulde  ikke  afgiver  noget  Irritament  for  Hud« 
karrene,  maa  Tabet  af  levende  Kraft  erstattes  ved  forhøiet 
Iltning. 

Naar  man  derimod  ved  samme  Luflvarme  hindrer  Varme- 
udstraalingen  ved  Indbylling  i  Tæpper  o.  s.  v. ,  saa  falder 
Legemsvarmen  lidt.  Dette  forklares  ved,  at  Karrenes  Udvi- 
delse under  Sveden  frembringer  en  Forøgelse  af  Varmeud- 
giften udover  det  Nødvendige.  Saaledes  se  vi,  at  ved  lavere 
Luftgrader  er  vor  Organisme  ved  Karudvidning  og  forøget 
Svedproduktion  sikkret  mod  overdreven  Varmestase,  ligesom 
den  ved  Karsammentrækning  og  senere  forøgel  Iltning  er 
sikkret  mod  overdrevent  Varmetab.  Men  disse  Sikkerheds- 
ventiler kunne  ikke  fungere  i  det  Uendelige;  de  kunne  ud- 
mattes, og  da  kan  der  ved  Varmeforøgelse  indtræde  Forhold, 
der  blive  skadelige  for  Organismen. 

Af  Forsøgene  med  Hensyn  til  Legemsbevægelser- 
nes  Indflydelse  paa  Legemsvarmen  fremgik  det  aldeles 
tydeligt,  at,  naar  disse  overskride  et  vist  Maal  og  en  vis 
Tid,  forøde  de  i  høi  Grad  Legemsvarmen,  Puls-  og  Aande- 
drætshyppigheden.  Uden  Tvivl  hidrører  det  af  Musklerne 
ydede  Arbelde  fra  de  chemiske  Processer,  der  foregaa  i  Mu- 
skelsubstansen, hvorved  Kulhydrater  og  vistnok  ogsaa  Ægge^ 
hvideforbinddser  forbrændes.  Men  ligesom  vore  Dampma- 
skiners Arbeider  kun  repræsentere  en  Brøkdel  af  den  Varme, 
der  forbruges  under  Kedelen,  saaledes  gaar  det  med  Musk- 
lens Arbeide,  og  man  har  udregnet,  at  kun  Vs  af  den  Varme, 
der  dannes  ved  Muskelarbeide,  omsættes  i  Arbeide ;  de  andre 
*l5  forsvinde  ikke,  men  meddeles  til  Legemet  og  dække  de 
Varmetab,  der  ske  ved  Udstraaling  og  Fordampning,  lige- 
som den  ved  Dampmaskinen  ikke  til  Arbeide  forvandlede 
Varme  opheder  Maskinrummet  eller  undviger  gjennem  Skor- 
stenen. En  ^større  Muskelvirksomhed  giver  en  større  Varme- 
mængde, og  udskilles  nu  denne  ikke  ved  særegne  Kompen- 
sationer eller  Ligevægtsindretninger,  maa  den  ophobe  sig 
i  Legemet  o:  førøge  Legemsvarmen.  Nu  frembyder  netop 
den  anatomiske  Fordeling  af  Musklerne  Betingelsen  for  en 
rask  Varmeafledning;  thi  dels  ligge  Musklerne  nær  Over- 
fladen og  kunne  lettere  afgive  .Varme  til  den  koldere  Luft, 
dels  forløbe  en  stor  Mængde  Blodaarer  langs  Musklerne,  og 
idet  disse  under  Muskelvirksomheden  sammenpresses  og  for- 
snevres,   tvinges  Blodet   til  at  søge  Tilbagevejen  til  Hjertet 


404  d 

gjennein  Hudens  Blodaarer,  der  lettere  kunne  afgive  Varmen 
til  den  koldere  Hud.     Den  derved  i  Huden  frembragte  Tur* 
gor  og  Hede  stiller  nu  en  ny  Yarmeregulator  til  Tjeneste, 
nemlig  Svedkirtlerne,    og  den  Varme,    der  ikke  kan  skaffes 
bort  ved    umiddelbar   Varmeudstraaling ,    bliver  bunden   ved 
Svedens  Dannelse  og  Fordampning.     Haand  i  Haand  deraied 
optræder  en  anden  Ligevægtsindretning,  idet  JMuskelanstren- 
gelsen  ligesom  Varmen   i  bøi  Grad  forøger  Bjertevirksom- 
heden, og  ved  det  hurtigere  Blodkredsløb  føres  nu  i  en  gi- 
ven Tid    mere  Blod   forbi   de-  for  Afkøling  udsatte   Steder. 
Men  selv  hermed  har  Organismen  ikke   udtømt  de  Sikker- 
hedsforanstaltninger, hvormed  den  under  Muskelanstrengel- 
ser sikkrer  sig  mod  Varmestase;  thi  den  ved  Anstrengelsen 
forøgede  Kulsyremængde  vækker  Aandedrætsmusklernes  Cen- 
trum   til   forhøiet   Virksomhed;    den    køligere   Atmosphære 
kommer  hyppigere   og  hyppigere  i  Berørelse    med  Lunger- 
nes   store   Aandedrætsflade,    hvorved  en   betydelig   BJodaf- 
køling  betinges.     Navnlig   benytte   Dyrene,   f.  Ex.  liundeo, 
fortrinsvis    denne  Faktor  paa  Grund   af  Mangel  paa  Sved- 
kirtler.     Men    Varmeregulalorernes   Funktion    har    en   yis 
Grændse,    og  vedvarer  en   betydelig  Muskelvirksomhed  for 
længe,  saa  blive  Regulatorerne  insufficiente,  Legemsvarmeo 
stiger,    der    indtræder  Mathed  og  nedslaaet  Sindsstenmiog 
som  et  Varselsraab  fra  Centralnervesystemet   om    at  boMe 
inde  med  (Muskelvirksomheden.     Naar  Insufficiensen  indtræ- 
der, afliænger  imidlertid  af  individuelle  og  ydre  Betingelser, 
navnlig  af  Luftvarmen.     Er  den  indtraadt,   bliver  Trætheden 
overvældende,  der  indtræder  dump  Hovedpine,  Pulsen  bliver 
bestandig  hyppigere  og  mindre;   Svedafsondringen  formind- 
skes og  gjør  Plads  for  Følelsen  af  brændende  Hede,  —  en 
Tilstand,  hvori  Mange  have  befundet  sig  uden  at  tænke  paa, 
at  der  egenlig  var  nogen  Fare  derved. 

Solstikkets  Genese.  Saavel  hos  Mennesker  som 
Dyr,  der  befinde  sig  i  en  Luflvarme,  der,  om  end  kun  i  ringe 
Grad,  overstiger  deres  Legemsvarme,  stiger  denne  stærkt  paa 
Grund  af  Standsning  af  Varmeudstraalingen,  der  kun  kan 
finde  Sted,  naar  den  omgivende  Luft  er  koldtre  end  Lege- 
mets. Den  frembragte  Varme  maatte  nu  ophobe  sig  i  Le- 
gemet, hvis  ikke  andre  Varmeregulalorer  traadte  i  forøget 
Virksomhed.  Denne  forøgede  Varmeregulation  foregaar 
ved  Hjælp  af:  1)  Svedfrembringelsen  og  den  ved  Luftvarmen 
paaskyndede  Fordampning,  2)  den  forøgede  Aandedrætsvirk- 
somhed,  der  i  høi  Grad  forøger  Fordampningen,  3)  en  Ændring 
i  Blodfordelingen,    hvorved  Hudkarrene  og  maaske  Lunge- 


405 

karrene  udvide  sig,  4)  undertiden  ved  forøget  YandUIfersel, 
idet  det  kolde  Vand  direkte  tiltrækker  Varme  og  forsyner 
Svedkirtlerne.  Men  da  der  ikke  gives  nogen  Funktion  i  Or- 
ganismen, der  ikke  bærer  Betingelserne  for  sit  Ophor  i  sig 
selv,  maa  der  tiisidst  indtræde  en  InsufOciens  i  Varmeregu- 
lationen  og  en  forøget  Legemsvarme,  og  det  desto  snarere,  jo 
hedere  Luften  er  og  jo  mere  den  er  mættet  med  Vanddampe, 
og  jo  stærkere  Muskelbevægelsen  er.  Men  alle  disse  Be- 
tingelser finde  netop  Sted  ved  Solslikket,  hvis  Symptomer 
lade  sig  forklare  som  Følger  af  den  forøgede  Legemsvarmes 
Indvirkning  paa  Hjertet,  der  lammes,  paa  Blodet,  der  forandres  i 
sin  Sammensætning,  og  paa  Centralnervesystemet,  hvorved  det 
dog  er  uvist,  hvilken  Rolle  Tilbageholdelsen  af  visse  Stoffer, 
f.Ex.  Urinstof,  i  Blodet  spiller  med  Hensyn  til  Blodets  Indvirk- 
ning paa  Centralnervesystemet.  Forf.  antager  vel,  at  den  uræ- 
miske Blodblanding  virker  som  et  begunstigende  Moment 
til  Indtrædelsen  af  Bevidstløsheden  og  Kramperne,  men 
forklarer  dem  væsenlig  af  den  dybe  Forandring  i  Hjernen, 
fremkaldt  umiddelbart  ved  Varmen  og  den  af  Blodstasen 
bindrede   og  standsede  Ernæring. 

Prognosen  er  slet,  naarXherroometret  viser  en  Legeros- 
varme  paa  43,0"^  C;  thi  43,6°  C.  er  Grændsen  for  den 
Varme,  hvorved  Livet  i  Organismen  endnu  er  muligt.  Lige- 
ledes er  Prognosen  slet,  naar  der  indtræder  Kramper  og 
Pulsen  er  lille.  Fra  Apopleii  skilles  Sygdommen  let  ved 
den  langsomme,  fUlde  Puls  og  kølige  Hud  og  de  sædvanlige 
balvsidige  Lamheder. 

Prophylaxe  og  Behandling.  Under  vore  Brede- 
grader kan  Sygdommen  sikkert  forebygges,  da  den  aldrig 
optræder  i  kold  Luft.  Maskinrum  og  Barakker  maa  udluftes, 
og  naar  Varmen  i  et  Værelse  stiger  til  35°  C,  maa  Ophold 
deri  forbydes.  Da  Historien  lærer,  at  Tusinder  af  Menneske- 
liv ere  ofTrede  ved,  at  man  har  undladt  at  forbyde  Marscher 
i  stærk  Hede,  maa  denne  Forholdsregel  strengt  overholdes. 
Alle  millitærc  Øvelser  uden  Undtagelse  bør  forbydes,  naar 
Varmen  i  Skyggen  naaer  30—31°  C,  ja  selv  lavere  Varme- 
grader kunne  blive  farlige  under  anstrengende  Øvelser  eller 
i  en  Luft,  mættet  med  Fugtighed.  Forudgaaede  Øvelser  i 
at  udholde  Strabadser  eller  en  kraftig  Legemsbygning  hjælpe 
slet  ikke,  men  danne  endog  et  disponerende  Moment,  da 
Varmeregulatorerne  hos  saadanne  Individer  have  fuldt  op 
at  gjøre  og  der  udfordres  større  Muskelarbeide  til  at  bringe 
det  sværere  Legeme  fremad.  Hos  en  øvet  Hurtigløber  steg 
Varmegraden  efter  1  Times  Løb  i  en  Luftvarme  af  16,2°  G. 


406 

til  39,6^  C.     Forcerede  Marscher  maa  henlægges  til  Natten. 
Paa  hede  Dage  maa  Tropperne   ikke  marschere  i  kompakte 
Masser,  fordi  Luften  derved  ved  Uddunstning  og  Støv  bliver 
endnu  værre.     Der  maa  holdes  Hvil  i  Skygge  i  over  1  Time, 
og  Marschen  maa  ei  Onde  Sted  over   1  Time  ad  Gangeo, 
da  en  V^  Times  Marsch  i  kølig  Luft  forøger  Legemsvarmen 
Vs°,    som  først  taber  sig  i  Løbet  af  V»  Time.    Tropperne 
maa  paa  ingen  Maade  afholdes  fra  at  drikke  Vand ;  men  er 
Vandet  for  slet,  maa  de  holde  Hvil  og  koge  det  først  med 
The  eller  Kaffe.     Altfor  stor  Faste  er  ligesaa   skadelig  som 
Overfyldning  og  navnlig  Abusus  spirit.    Viser  der  sig  Forløbere 
i  en  Troppeafdeiing :  Tiltagen  af  Marodører,  kongestioneret 
Udseende,  dump  Hovedpine,  lille,  hyppig  Puls,  formindsket 
Sved,    maa    Lægen    tilraade  Standsning   af  Marschen.     Er 
Sygdommen  tilstede,  bringes  den  Syge  til  et  køligt  Sted,  og 
alle  Omstaaende  fjernes,  da  Sammenstimlen  i  høi  Grad  for- 
øger Dyspnoeen  hos  Asphyktiske.    Klædningsstykkerne  løs- 
nes, og   der  anvendes  Excitantia,  Indgnidninger  og  Børsten 
af  Hænder  og  Fødder,    indvendig  Vin,    Ælher,    Kampher, 
Mosehus.     Er  Legemsvarmen  høi,    men  Huden  forholdsvis 
kølig,  anvendes  korte  kolde  Overgydninger  med  paafølgende 
kraftige  Gnidninger.     Er  Bevidstløsheden  indtraadt,  anbefaler 
Forf.   en  mere  siddende  Stilling   for  at  gjøre  Aandedrættet 
frit  og  for  ikke  at  befordre  den  passive  Hyperæmi  af  Hjer- 
nen.    Er  Pulsen  lille,  gives  altid  Incitantia  indvendig.     Det 
hede   Hoved,    Ansigt  og  Bryst  vaskes    med  lunkent  Vand, 
ikke  med  iskoldt,  hvorved  man  altfor  rask  tilintetgjør  Blod- 
overfyldningen  i-  Huden  og  derved  begunstiger  Fluxioner  til 
de  allerede  overfyldte  indre  Organer,  og  fordi  lunkent  Vand 
virksom  inddrager  Varme  og  befordrer  Sveden.     Ved  truende 
Aandenød  foretrækker  Forf.  Aareladning,   skjønt  Mange  fra- 
raade  den,  —  og  helst  paa  Venajugularis  for  at  lette  Hjerne- 
og  Lungefunktionen  og  forebygge  Hjerlelamheden.     Hjælper 
det  ikke  og  skrider  Gyanosen   videre,    vil  han  tilraade  Tra- 
cheotomi  og  kunstigt  Aandedræt  for  ved  llltllførsel  at  vække 
Aandedrættet  og  stimulere  Hjertet. 

I  et  Tillæg  til  sin  Afhandling  gjør  Forf.  først  opmærk- 
som paa,  at  den  beskrevne  Sygdom,  uagtet  den  er  forbun- 
den med  en  betydelig  Varmeudvikling,  dog  er  helt  forskjel- 
lig  fra  den  febrile  Tilstand,  i  hvilken  man  vel  kan  frembringe 
saadanne  Betingelser,  at  Legemsvarmen  synker  paa  Grund 
af  forøget  Varmetab,  men  dog  saaledes,  at  den  høiere  Varme- 
grad vender   tilbage,   saasnart    de  tilveiebragte  Betingelser 


407 

I  ikke  længere  ere  tilstede,  hvorimod  det  ved  Forf.'s  ovenom- 

I  talte  Forsøg    ofte  lykkedes    ham   at  bringe    den    ophobede 

I  Varme  til  at  svinde    definitivt.     Forf.  tager  heraf  Anledning 

til  nærmere  at  udvikle  sine  theoretiske  Anskuelser  om  Fe- 
berens Natur,  hvorpaa  vi  dog  for  Øieblikket  ikke  skulle  gaa 
nærtoere  ind. 

Derimod  vil  det  ikke  være  uden  Interresse  at  gjengive  de 
Sætninger,  i  hvilke  Forf.  søger  at  sammenfatte  de  af  hans 
Undersøgelsers  Resultater,  som  formentlig  ere  af  Betydning 
for  Retslægen,  hvem  dødelige  Tilfælde  af  Solstik  ligesom 
andre  pludselige  Dødsfald  let  ville  kunne  blive  forelagte  til 
Erklæring.  Disse  Sætninger  ere  følgende:  1)  Solstik  indtræf- 
fer paa  varme  Dage,  især  efter  betydelige  Legemsanslren- 
gelser.  2)  Det  forekommer  kun  sjelden  som  enkeltstaaende 
Tilfælde.  3)  Ligene  af  dem,  der  ere  døde  af  Solstik,  frem- 
byde ingen  Spor  af  udøvet  Vold.  Naar  de  findes  snart  efter 
Døden,  ere  de  sædvanligvis  abnorm  varme,  især  i  Legemets 
Bulheder.  Senere  frembyde  de  stærk  fremskreden  Forraad- 
nelse.  4)  |Ved  Sektionen  findes  Blodet  tyndtflydende, 
mørkt  kirsebærrødt,  de  hvide  Blodlegemer  forøgede  (de  røde 
ere  blevne  opløste).  5)  I  Bjerneskaltens  Hulhed  findes  i 
Reglen  passiv  Byperæmi  i  Hjernehinderne,  ingen  Apoplexi. 
6)  Lungerne  ere  meget  blodrige.  Hjertet,  især  dets  høire 
Halvdel,  udvidet,  udspændt  af  Blod.  7)  Underlivsorganerne 
vise  kun  Tegn  paa  hindret  Tilbageløb  af  Blodet.  Maven 
kan  som  Følge  af  Brækningerne  frembyde  underløbet  Blod 
og  blodblandet  Indhold.  Blæren  er  sædvanligvis  tom.  — 
Med  Bensyn  til  Spørgsmaalets  Enkeltheder  henvises  til  selve 
Afhandlingen. 


Angaaende  Lttgemødet  i  Odeise. 


Red.  har  modtaget  følgende  Skrivelse: 
Høistærede  Hr.  Redaktør! 

Jeg  maa  udbede  mig  Plads  i  Ugeskriftet  for  nogle  Be- 
mærkninger i  Anledning  af,  hvad  Siiftslæge  G  i  er  s  in  g  i  sin 
Artikel:  «0m  Forhandlingerne  angaaende  Kvaksalverlovgiv- 
ningen i  Norge  og  Danmark«  i  Ugeskriftet  for  16de  sidsti. 
har  yttret  særligen  med  Bensyn  til  min  Andel  i  Diskussio- 
nen om  samme  Sag  ved  det  alm.  Lægemøde  i  Odense. 

Gier  sin  g  finder  det  (S.  363)  glædeligt,  at 'G  uldberg 


408 

og  jeg  udtalte  os   «med  saa  megen  Anerkjendelse  om  det 

•  norske  (det  første)  Lovudkast,  hvilket  navnligen  havde  til- 
«talt  Uldall  meget,  —  dette  Udkast,  som  saa  gnindigen 
•bryder  med  vor  nuværende  Kvakaalverlovgivniags  hele  Grund- 
«lag.  Man  ser  deraf«  (fortsætter  han),  «al  Uldall,  —  hvil- 
«ket  han  ogsaa  udtrykkelig  udtaler,  —  ikke  længere,  som 
»tidligere,  er  en  Modstander  af  en  frisindet  Ueform.  Det 
«maa  derfor  formodenlig  bero  paa  en  Feiltagelse,  naar  Ul- 
vdalls Navn  i  Referatet  Side  25  findes  ved  Siden  afDahle- 
«rups  og  Hansens,  som  begge  benægtede,  at  det  norske 

•  Udkast  med  nogle  Indskrænkninger  gav  Lægepraxis  fri.» 

Det  beror  ikke  paa  en  Feiltagelse  i  Referatet  S.  25,  at 
mit  Navn  findes  dersteds  ved  Siden  af  Dahlerups  og 
Hansens;  men  jeg  maa  desangaaende  først  paapege,  at, 
hvad  Gier  s  in  g  nu  angiver,  temmelig  væsenligen  afviger  fra 
Referatet  om  LægemødeU  Det  hedder  nemlig  i  dette  Side 
25:  »Talerenn  (o:  Giersing)  «søgte  derefter  at  paavise,  at 

•  det  norske  (^ovudkast  gav  Lægepraxis  fri  og  kun  bibe- 
•holdt  den  Indskrænkning,  at  Lægemidlerne  skulde 
•kjøbes   paa   Apothekel,    medens    Uldall,    Dahlerup    og 

•  Hansen  ad  forskjelllge  Veie  gjorde  gældende,  at  denne 
•Anskuelse  beror  paa  en  urigtig  Fortolkning  af  det  norske 
•Lovudkasts  Bestemmelser.« 

Jeg  skal  ikke  tøve  derved,  at  denne  efter  Giersings 
Yttring  i  Odense  eneste  Indskrænkning  (om  Lægemidlernes 
Indkjøb)  slet  ikke  findes  i  det  norske  Lovudkast  (jvfr.  aUgeskr. 
for  Læger i»  for  12te  Januar  d.  A.  S.  36 — 37);  men  jeg  maa 
urgere  paa  den  Ukorrektbed  i  hans  Referat,  at  han  nu  endog 
bruger  Flertallet  ved  den  Angivelve,  at  vor  Benægtelse  an- 
gik, •at  det  norske  Udkast  med  nogle  Indskræoknin- 
ger  gav  Lægepraxis  fri*.  Ligesom  han  havde  fremsat  sin 
Paastaud  om  Frigivelse  af  Lægepraxis  uden  at  berøre  de 
virkeligen  tilsigtede  meget  væsenlige  Indskrænkninger,  saa- 
ledes  kom  —  just  som  Følge  deraf  —  ogsaa  vor  modsatte 
Paastand  i  tilsvarende  Almindelighed  kort  og  godt  til  at  gaa 
ud  paa,  at  det  norske  Lovudkast  ikke  kunde  siges  at  frigive 
Lægepraxis.  Dette  søgte  jeg  navnligen  at  gjøre  indlysende 
ved  at  urgere  paa  Udkastets  tvende  første  §g  om  kongelig 
•Bevilling  til  med  større  eller  mindre  Indskrænkning  at  ud- 
øve Lægevirksomhed«  og  om  Straf  for  den  Bevillingshaver, 
der  « tager  Syge  under  Kur  i  større  Udstrækning,  end  hans 
Bevilling  hjemler.«  Naar  Lægepraxis  i  Virkeligheden  er  fri- 
given ,  kan  der  ei  længer  være  Tale  om  særlig  Bevilliog 
dertil   eller  om  Straf  for  at  overskride  Bevillingens  Grænd- 


409 

I  ser,  og  Daar    det  norske  fndredepartement  i  sit  Cirkulære 

af  31te  Mai  sidsti.  yttrer  om  det  her  omkvæstiooerede  1ste 
^  Udkast,  at  «dette  Lovudkasts  Grundtanke  var  den,  at  Kvak- 

J  « salveriet  i  Reglen  skulde  være  straffrit  undtagen  i  Tilfælde, 

«hvor  Skade  af  en  vis  Størrelse  ved  Kvaksalvernes  Behand- 
oling  var  tilføiet  en  Syg«  (Giersing  Side  358),  da  kan 
denne  Udtalelse  ved  Siden  af  selve  Udkastets  g§  1— 2  sikkert 
ikke  opfattes  anderledes  end  som  en  Betegnelse  af,  at  Rvak- 
salveriet,  skjønt  Lovgiverne  overbovedet  ikke  kunde  billige 
det,  dog  i  Reglen  skulde  tolereres,  saalænge  skadelig  Virk- 
ning af  en  Kvaksalvers  Kur  ikke  maatte  blive  altfor  tydelig. 
I  alt  Fald  indirekte  stempler  Lovudkastet  desuden  Kvaksal- 
ver! i  fuld  Almindelighed  som  en  Uting  derved,  at  dels  g  8 
Litr.  d  lader  Udøvelsen  deraf  »som  Næringsvei*  i  og  for 
sig  udgjøre  et  skærpende  Moment  ved  Straffen  for 
den  Kvaksalver,  som  indtil  en  vis  Grad  paadrager  sin  Patient 
Skade.  Det  kan  saaledes  ikke  være  noget  adækvat  Udtryk, 
naar  det  i  al  Korthed  siges  om  hint  norske  Udkast,  at  Læge- 
praxis  derved  frigives,  og  da  det  norske  Indredepartement 
aldeles  ikke  har  paatænkt  at  opgive  Bevillingssystemet,  kan 
man  ei  heller  erkjende  Rigtigheden  af  Giersings  Ytlring 
om  oftmeldte  Udkast,  at  det  «saa  grundigt  bryder  med  vor 
nuværende  Kvaksalverlovi^ivnings  hele  Grundlag.«  Desuagtet 
ser  jeg  i  hint  norske  Udkast  tilsigtet  «en  Reform  i  liberal 
Retning«,  idet  Strafskyld  for  de  mindre  betydelige  Kvak- 
salverier  skulde  bortfalde  og  altsaa  Embedslægernes  For- 
pligtelse til  at  angive  deslige  ligeledes  maatte  bortfalde. 

Jeg  haaber  herved  tilstrækkeligen  at  have  motiveret  min 
af  Giersing  udpegede  Udtalelse  ved  Lægemødet  i  Odense, 
at  jeg  havde  følt  mig  tiltalt  af  det  norske  Udkast;  men  hver- 
ken derved  eller  ved  min  Yttring  om,  at  jeg  var  stemt  for 
en  Reform  i  liberal  Retning,  har  jeg  røbet  noget  Affald  fra 
de  Paastande,  jeg  imod  Giersing  hævdede  1861  ved  Læge- 
mødet i  Aarhus.  Det  være  mig  tilladt  efter  Referatets  S.  21 
at  anføre  dets  ipsissima  verba: 

•  Uldall  var  gaaet  ud  fra,  at  det  baade  i  og  udenfor 
ttLægestanden  var  et  almindeligt  Ønske  at  faa  en  Reform  i 
•liberal  Retning,  naar  man  kun  kunde  flnde  paa  tilstrække- 
•lig  betryggende  Betingelser.  Efter  del  Standpunkt,  han 
•havde  indlaget  i  1861,  fandt  han  sig  foranlediget  til  at  ud- 
•  tale,  at  han  ikke  var  Opponent;  han  havde  tvertimod  med 
•Fornøielse  læst  det  norske  Lovudkast,  og  det  havde  tiltalt 
•ham  meget.* 

Imod   en  Reform  i  liberal  Retning  i  Lighed  med   det 


410 


norske  Udkast  eller  overhovedet  imod  en  med  tilstrække- 
lige Garantier  forbunden  liberal  Reform  vilde  jeg  ikke 
opponere;    men    at  jeg  ikke  kunde  slutte  mig  til  en  saa- 
dan  ofrisindet  Reform«,    som  Giersiogs    »Ddkast  til  Lov 
om  Sygepleien«  tilsigter,    var  forresten  tydeligt  nok  af  nnin 
Deltcigelse  i   Diskussionen  ved   Lægemødet  i   Odense    (jvfr. 
Referatet  S.  22,  28  og  33).     Jeg  tør  altsaa  ikke  tilfulde  Ul- 
egne  mig  det  Bifald,  som  Giersing  vel   har  tænkt  at  ud- 
tale ved  de  Ord:    aMan  ser  deraf,    at  Uldall,    hvilket  han 
«ogsaa  udtrykkelig  udtaler,  ikke  længere,  som  tilforn,'  er  en 
•Modstander  af  en  frisindet  Reform. »      Jeg  vedkjender  mig 
endnu  AU,   hvad  jeg  1861  yttrede  i  Aarhus,   og  kan  endnu 
ingenlunde  indrømme  Gyldigheden  af  Giersing  s  dengang 
opstillede  Motiver;  men  ligesom  jeg  nu  deler  idet  alminde- 
lige Ønske  at  faa  en  Reform  i  liberal  Retning,  naar  man 
kun«    (hvad  jeg  desværre  ikke  kan)    «kunde    finde    paa 
tilstrækkeligen  betryggende  Betingelser«,  saaledes 
kunde  jeg   1861,    under  samme  Forudsætning  og  alene  af 
Hensyn  til  den  folkelige  Opinion,    som  unægteligen  var  og 
er  paa  Gier  s  in  g  s  Side  (for  ikke  at  tale   om  den  Byrde, 
netop  jeg  selv  i  min  Embedsstilling  har  maatlet  føle  af  Évak- 
salverlovgivningen),  —  have  yttret  det  Samme.     At  det  ved 
hinLeilighed  1861  uheldigvis  ikke  faldt  mig  ind  at  fremføre 
saadan  udtrykkelig  Yttring,   har  just  været  min  Bevæggrund 
til  at  gjøre  det  iaar  ved  Mødet  i  Odense. ' 

Ligesom  jeg  1861  ganske  savnede  den  nødvendige  Be- 
tryggelse i  de  af  Giersing  dengang  foreslaaede  Garanti- 
midler, saaledes  maa  jeg  beklage,  ei  heiler  at  bave  fundet 
den  i  hans  senere  Udkast.  Det  er  tvertimod  min  Overbe- 
visning, at  vor  Medicinalforfatning,  som  nu  maa  tælles  blandt 
de  bedre,  vilde  tilbunds  blive  ødelagt  ved  Antagelsen  af 
Giersings  Lovforslag,  der  paa  engang  vilde  paadrage  oa 
det  Uvæsen,  man  i  England  og  Frankerig  alt  længe  har  ha&t 
Møie  ved  at  stræbe  bort  fra. 

Jeg  har  altsaa  ikke  kunnet  forholde  mig  taus  ligeover- 
for Giersings  Artikel,  som  formedelst  en  Misforstaaeise 
fra  hans  Side  paadrager  mig  Skin  af  en  Tilnærmelse  til 
hans  Anskuelser  om  Kvaksalvcri,  som  ingenlunde  stemmer 
med  Virkeligheden. 

Endnu  kun  dette!  Efterat  jeg  nys  for  at  fyldestgjøre 
det  ved  Lægemødet  i  Odense  mig  overdragne  Hverv  i  mere 
end  en  Muaned  har  anvendt  min  Fritid  til  at  drøfte  og  til- 
dels omarbeide  min  Kollega,  Dr.  Holsts  Forslag  til  Xnstrux 
for  Physici,  hvilken  Sag  nu  beror  hos  min  Medkomiterede, 


411 


Distriktslæge  iMøI ler,  —  er  det  ikke  min  Leilighed  at  ind- 
lede Dogen  udførlig  Disknasion  om  EnkeUhederne  i  Gier- 
8  in  g  8  Lovforslag,  og  jeg  finder  mig  saameget  mindre  for- 
anlediget dertil,  fordi  en  Kritik  over  de  Apothekervæsnet 
berørende  Dele  af  Forslagel,  just  de,  ved  hvilke  jeg  har 
allermest  at  indvende,  uden  Tvivl  meget  snart  vil  udgaa  fra 
Apothekerforeningens  Direktion  M  (j^^^.  •Archiv  for  Pharmaci 
og  technisk  Cbemin,  Juniheftet  for  laar  Side  294). 
Holbek  d.  23de  Novbr.  1867. 

VMalL 


Rettelse.  Ved  en  Forglemmelse  er  det  i  sidste  Nr.  af  Ugeskriftet 
ikke  anført,  at  den  S.  383,  Linie  9  f.  n.  omtalte  Olieopløsning  bestaar 
af  1  Del  Karbolsyre  til  4  Dele  l^ogt  Linolie. 

Da  det  muligvis  il^ke  er  ganske  klart,  hvorledes  den  S.  387  omtalte 
antiseptiske  Aabning  af  Abscesser  foregaar,  skal  jeg  ber  kort  beskrive 
den.  Naar  man  har  forsikkret  sig  om,  bvor  man  vil  skære  ind,  sætter 
man  sin  Kniv  paa  Stedet,  lægger  derover  det  i  Karbololie  dyppede  Charpi 
og  skærer  nu  ind  herunder.  Naar  man  ved  et  let  Tryk  har  ladet  Ab- 
scessen udtomme  sit  Indhold  onder  Charpiet,  som  man  hele  Tiden 
lader  blive  liggende,  lægger  man  Pastaen  ovenpaa  og  skifter  denne 
sidste  hver  Dag,  indtil  man  (efter  4-8  Dages  Foiløb)  tager  Charpiet  af 
for  at  se  til  Saaret,  som  i  Almindelighed  vil  have  lukket  sig.  Vedbliver 
Udfloddet  efter  deune  Termin,  tager  man  naturligvis  ikke  Charpiet  af, 
men  bliver  ved  med  Forbindingen,  indtil  Udfloddet  er  standset 

laral4  PklUpsea. 

KenkvrreaeeB«  .  Forsvaret  af  de  d.  27de  Novbr.  indleverede  trykte 
Afhandlinger  over  de  opgivne  Æmner  i  Retslægevidenskaben  vil  begynde 
Mandag  d.  2den  Decbr.  Kl.  12  paa  chir.  Akademi  og  fortsættes  paa 
samme  Tid  og  Sted  Fredag  d.  6te  og  Tirsdag  d.  10de  s.  M.  Ifølge 
Lodtrækning  vil  Dr.  G  æ  deck  en  forsvare  sin  Afhandling  d.  2den,  Dr. 
Tryde  sin  d.  6te  og  Dr.  Storcb  sin  d.  lOde  Decbr. 

Afekedigelse.  D.  22de  Novbr.  er  kgl.  Læge  paa  St.  Jan  C.  C.  L.  F 
Sommer  paa  Ansøgning  afskediget  med  Pension  fra  bemeldte  Embede. 

Pkillttriea.  Møde  Tirsdag  d.  3die  Decbr.  1867  Kl.  7  (Vincent). 
Dr.  med.  £.  Hansen:  Foredrag  af  opbtbalmlatrisk  Indhold.  Mindre  Med- 
delelser: Kasuistik. 


*)  Efter  hvad  der  erfares,  skal  dog  Apothekerforeningens  Direktion  af 
Hensyn  til  den  Skæbne,  det  Giersingske  Forslag  hidtil  har  bavt,  have 
isinde  at  tage  under  nærmere  Overveielse,  hvorvidt  en  saadan  Kritik 
ogsaa  herefter  vil  være  fornøden.  Red. 


412 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  eré  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  20de  Novbr.  til  Tirsd.  d.  26de  Novbr.  1867  (begge  inkl.> 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Ejøbenhavn  i  Alt  687  Sygdomstil- 
fælde; deraf  af  epidemiske  Sygdomme  527,  nemlig: 

B»n  fra 

Idf.    PrL     15-S,  5-1  BBderllir.  Sqbm. 

Brystkatarrh  ....     49     81     66  S3  9  238 

Lungebetændelse    ..6752  1  21 

Halsbetændelse  ...     17     26     18  1  »  62 

Faaresyge 2       ■  .     6  »  8 

Kighoste 1       >       2  10  2  15 

Rbeumatisk  Feber.     .691  •  »  16 

Knuderosen »       »  1  »  1 

Ansigtsrosen  ....»71  ■  »  .  8 

Mæslinger     ....»•       1  1  •  2 

Kopper •       •       1  ■  .  I 

Skaalkopper  ...,»18  10  .  19 

Skarlagensfeber.     .     .       »       »     10  1  •  11 

Eoldfeber 15      8  »  >  14 

GastriskogtyphoidFeb.     17     15      8  2  •  42 

Blodgang »       •       »  •  •  • 

Diarrhoe 9610  9  2  86 

Cholerine 5       4       •  1  •  10 

Strubehoste  ....»»•  3  •  S 

Diphtheritis  ....155  2  •  13 

Barselfeber 5      •  •  •  5 

Skørbug  .  .  .  ..»li  1 « 2_ 

112  174  144  83  14  527 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Adeigade,  Nørrebrogade  og  Vesterbrogade;  relaUvt  i  Forhold  til 
Folkemængden  derimod  i:  Nyhavn  (l,HpGt.),  Nørrebrogade  (1,07)  og  L»- 
derstræde  (0,es). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
▼ar  stærkest  repræsenteret  i :  Nørrebrogade,  Dronningensgade  og  Nyhavn. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  3,  Lungebetændelse  1 ,  Halsbetændelse  1, 
rbenmaUsk  Feber  2,  gastrisk  Feber  1  og  Cholerine  f;  samt  desuden: 
Gonorrhoe  3,  veneriske  Saar  1  og  konst  Syphilis  3  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  41,  veneriske  Saar  26,  konstitu- 
tionel Syphilis  18,  Fnat  48,  blenorrh.  Ølebetændelse  8,  Nældefeber  6, 
Underlivsbetændelse  4  og  Zona  2  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  A.  RelUeU  Ut\n»    Blanc«  Lenøi  Bøftrykkerl  ved  F.  S.  MaHle. 


IJfbMbm.  •.lieckr.iMl. 


Ugeskrift  for  Læger. 

»«•  R»kke  IV.  Nr.  27. 


Redigerel  af  Dr.  9.  Mer« 

lodhold:    Oa  Miliic«  af  Di(UrrisuafM   iiå   éd  lagwiteikabclif«  ItfailM.     da  SUt« 
Liaa:  Aiiku.     DdwnelM.    ItikureMei.     Dfiilig«  ipiMike  SjgianM  i  l^jf- 


Om  FtrdeliB^eB  af  UniiemsBiMgeii  ?eil  det  l«f  eTidei- 
skabelige  Fakdtet 


Under  denoe  Overskrift  har  Ugeskriftet  tidligere,  i  Aarene 
1862  Og  1863,  flere  Gange  søgt  at  arbeide  hen  til  en  for- 
mentlig hensigtsmæssig  Ordning  af  Undervisningen  i  de  Fag, 
der  henberte  til  det  ved  Etatsr.  Ottos  Afskedigelse  ledig* 
blevne  Lærerembede.  De  væsenligsle  af  de  Ønsker,  der  den- 
gang ndtaltes,  ere  nu  efter  aarelange  Forhandlinger  blevne 
opfyldte:-  det  Mev  dengang  opstillet  som  Bovedpunkter, 
at  dér  først  og  fremmest  burde  ske  Besættelse  af  Posten  i 
Læren  om  Lægemidlerne  (med  physiologisk  og  pathologisk 
Chemi);  tdemæst»,  hed  det,  tburde  man  benytte  den  første 
Ledighed,  enten  i  Stadslægeembedet  eller  i  den  chirurgiske 
Del  af  Fakultetet,  til  at  besætte  en  Post  som  Lærer  i  Rets« 
lægevidenskaben  og  til  at  skaffe  Universitetet  en  vægtig 
Stemme  ved  Besættelsen  af  Posten  som  Retslæge  i  Kjøben- 
havn.«  Som  bekjendt  er  Prof.  Warncke  for  længe  siden 
(12te  Decbr.  1863)  ansat  som  Lærer  i  Læren  om  Lægemid- 
lerne, og  den  Konkurrence,  der  i  disse  Dage  afholdes,  vil 
afgjøre  Besættelsen  af  Posten  i  Retslægevidenskab,  hvormed 

Mie  Rckke  44«  Bln4. 


414 

der  efter  vidtløftige  Forhandlinger,    som   deaangaaende  ere 
førte  mellem  forskjeliige  Myndigheder,  følger  de  legale  For* 
retninger,    der  forhen  paalaa  Physikua  i  Bjøbenhavn.     Rig- 
tignok ere  kegge  disse  Poster  saa  éet  ailag<e,  at  man  ikke 
kan  fordre,  at  de  Paagældende,    som  ikke  engaog  ere  pen- 
sionsberettigede ,    skuUe    betragte   Undervisningen   og   dens 
Gjenstand  som  deres  Hovedsyssel,  da  de  ved  privat  Læge- 
praxis  eller  lignende  Erhverv  maa  sørge  for  deres  Udkomme, 
Heller   ikke   er   der   endnu   anvist  noget  af  disse  Embeder 
passende   Årbeidslokaler  'til   chemiske  Undersøgelser,    Vivi- 
sektioBer  o.  a.  Forsøg;  men  det  er  jo  muligt,    at  Oprettel- 
sen af  saadanne  Årbeidslokaler  senere  paa  en  eller  anden 
Maade   vil    kunne    sætles    igjennem,    og   i    Tidernes   Løb, 
efterhaanden    som   Poster   i   Fakultetet    blive    ledige,    viJle 
Lønningerne  forhaabenlig  blive  forbedrede.    Trods  de  uhel- 
dige Lønningsforhold  er  det  at  vente,    at  de  paagældende 
Lærere  ved  at  arbeide  videre   i   deres   Fag    og   bolde    In- 
teressen for  disse  vedlige  hos  sig  selv,    hos  de  Studerende 
og  hos  deres  Slandsfæller  ville  gjøre  det  indlysende,   bvor 
nødvendigt  det  er,  at  deres  Embeder  udstyres  paa  en  an- 
stændig Maade.     Det,    hvormed    de  dog   fremfor  Alt   maa 
ruste  sig,    er  Taalmodighed ;   thi  det  er  jo  bekjendt,   hvor 
tungt  og  langsomt  enhver  Forbedring  i  vort  Undervisnings- 
væsen  maa  kæmpe  sig  frem  gjennem  alskens  Overveielsør^ 
Erklæringer,  Betænkninger  og  Omsvøb^). 

Den  »Fordeling  af  Undervisningen •,  hvorom  der  i  nær- 
værende Linier  skal  være  Tale,  angaar  ikke  Lærerkræfternes 
Fordeling  paa  de  forskjeliige  Fag,  men  disse  Fags  Fordeling 
paa  den  Tid  og  de  Kræfter,  de  Studerende  anvende  tii  deres 
Examensstudium.  Der  bar  1  denne  Henseende  længe  været 
Et  og  Andet  at  ønske,  og  i  de  sidste  Åhr  er  dertil  ved  det 
stedse  stigende  Antal   af   Studerende  kommet   et   virkeligt 


')  Et  fremtrædende  Exempel  herpaa  er  DCtop  ForhaodliDgerne  om  Oe- 
liDgen  af  det  ved  Etatsr.  Ottos  Afgang  fra  Universitetet  ledlgblevne 
Embede.  S.  Lindes  Meddelelser  for  18&7— 63.  Isle  Hefle.  S.  ISa 
— 146, 


415 

Nødvendighedskrav,    som   forhaabenlig   vil   fremgaa   af  det 
Følgende. 

Den  første  Mislighed,  der  knytter  sig  til  Studiet,  er 
Indretningen  af  den  saakaldte  Forberedelsesexamen, 
der  omfatter  Chemi,  Physik,  Zoologi  og  Botanik.  Bekjg.  af 
4de  Novbr.  t843  (Jvfr.  Bekjg.  a(  22de  Jan.  1858),  hvorved 
denne  Prøve  blev  indført,  nævner  nemlig  kun,  at  Kandida- 
terne skulle  have  bestaaet  Prøven  etAar,  før  de  kunne  un- 
derkaste sig  Embedsprøven ,  og  luder  derved  underforstaa, 
at  de  Charakterer,  der  gives  ved  hin,  ere  uden  Betydning 
med  Hensyn  til  Gharakteren  for  denne.  Der  er  herved  saa* 
godtsom  givet  de  Studerende  formelig  Anvisning  paa  at  be- 
handle de  nævnte  Fag  med  mindre  Omhn  og  Flid  end  de 
øvrige  til  Studiet  henhørende,  og  Erfaringen  har  ogsaa  i  en 
lang  Række  afAar  vist,  at  Anvisningen  er  bleven  fulgt,  idet 
en  stor  Mængde  af  Kandidaterne  hvert  Aar  tfalde  igjennem^, 
og  idet  Examen  paa  Grund  af  sin  Intetsigenhed  i  denne 
Henseende  har  faaet  et  Øgenavn,  der  er  saa  bekjendt  og 
saa  udbredt,  at  det  nu  maa  siges  at  være  gaaet  over  i  Spro- 
get i  denne  Betydning.  Man  faar  bedst  en  Oversigt  over 
det  bestaaende  Misforhold  ved  Hjælp  af  følgende  Tal  for 
15  Aar,  der  ere  hentede  fra  Lindes  Meddelelser,  hvorhos 
det  maa  bemærkes ,  at  Forholdet  for  de  sidste  4  Aar  vides 
at  have  været  et  nogenlunde  lignende : 


Indmeldte  til 

Deraf  udebleve  eller 

Examen. 

forlode  Ezameo. 

1849  . 

.   .  .    11 

5 

1850  . 

...  20 

5 

1851  . 

...  31 

9 

1852  . 

...  35 

5 

1853  . 

...  80 

11 

1854  . 

...  28 

8 

1855  . 

...  27 

8 

1856  . 

...  24 

5 

1857  . 

.  .  .  18 

8 

1858  . 

...  35 

8 

1859  . 

...  27 

7 

416 


Indmeldte  til 

Deraf  udebleve  eller 

Examen. 

forlode  Examen. 

1860  . 

...  38 

8 

1861   . 

...  42 

15 

1862  . 

...  46 

13 

1863  . 

.  .  .  46 

12 

lait  456  127 

o:  af  dem,  der  have  indmeldt  sig  til  Examen,  ere  27,9  pCL 
eller  tnaar  de  Faa  fraregnes,  der  ere  udeblevne  paa  Grand 
af  Sygdom  eller  andet  Forfald)  lidt  under  27,9  pCt.  ifaldne 
igjennem».  Det  maa  vel  erindres,  at  her  aflægges  Prøver 
i  Cherai  og  Physik,  hvis  Vigtighed  for  samtlige  de  læge- 
videnskabelige Fag  i  vor  Tid  ikke  behøver  at  fremhæves, 
samt  i  Zoologi,  der  har  sin  store^Betydning  for  Pbysiologien, 
hvis  Lærer  i  vore  Dage  har  meget  Andet  at  varetage  end  i 
sine  Forelæsninger  at  opholde  sig  mere  end  i  Forbigaaende 
ved  den  sammenlignende  Anatomi,  og  i  Botanik,  som  dog 
ialfald  for  Pharmakologien  har  en  vis  Betydning.  Det  vilde, 
som  det  fremgaar  heraf,  bidrage  hetydelig  til  at  fremme  e( 
mere  alvorligt  Studium  af  disse  Fag,  om  man  vilde  drage 
Omsorg  for,  at  Charaktererne  for  dem  herefter,  bleve  med- 
regnede ved  Bestemmelsen  af  Hoiedcharakteren  forEmbeds- 
examen;  thi  det  er  aabenbart,  at  Fagene  i  og  for  sig  have 
Interesse  nok,  og  at  det  kun  er  det  rent  materielle  Hensyn 
til  Gharakteren,  der  forleder  til  den  Overfladiskhed  og  Til- 
bøielighed  til  Jaskeri,  der  nu  gaar  i  Svang. 

Muligvis  turde  det  ogsaa  være  hensigtsmæssigt  at  be- 
stemme en  vis,  ikke  altfor  lang  Tid  som  det  længste  Mel- 
lemrum, der  kunde  tillades  mellem  Forberedelsesexamen  og 
Embedsexamen;  efter  den  nugældende  Ordning  er  der  jo 
kun  bestemt  det  korteste  Mellemrum,  der  i  saa  Benseende 
er  tilladt,  og  det  er  ikke  usandsynligt,  at  meget  af  det,  der 
fra  Forberedelsesexamen  burde  huskes  og  haves  paa  rede 
Haand  ved  den  senere  Del  af  Studiet,  for  længe  siden  er  glemt, 
naar  det  skal  faa  sin  rette  Anvendelse.  Men  langt  mere 
misligt  end  dette  er  det,  at  der  mellem  selve  Embeds- 
examens  tvendeDele  ertilladtet  altfor  langt  Mel- 


417 


lemrum.  VedBekjg.  afZBdeAug.  1851  (jvfr.Bekjg.af  21de Jan. 
1861)  bestemmes  det  nemlig,  at  Eiamens  anden  Del  maa 
tages  idetmindste  3  Aar,  eflerat  første  Del  er  fuldendt. 
Denne  Bestemmelse  blev  (s.  Lindes  Medelelser  for  1849— 
1866  S.  142  ff.)  i  SiD  Tid  indsat  af  Ministeriet,  medens  Fa- 
kultetet iklie  havde  anset  det  for  nødvendigt  at  paabyde 
noget  bestemt  Tidsrum  mellem  Examens  forskjeliige  Afdelin- 
ger, men  havde  tænkt  sig,  at  Studietiden  vilde  blive  5  til 
6  Aar,  idet  Forberedelsesexamen  sædvanlig  vilde  blive  tagen 
efter  I  Aar,  Examens  første  J)el  efter  3  til  4  Aar  og  dens 
anden  Del  efter  5  Aar.  Det  viste  sig  imidlertid  snart,  at 
den  Tillid,  Fakultetet  synes  at  have  næret  til,  at  de  Stu- 
derende med  Forstand  vilde  vide  at  benytte  den  Frihed,  det 
ønskede  at  tildele  dem,  ikke  var  begrundet;  thi  under  en 
senere  Forhandling  i  Aarene  1859 — 60  (s.  Lindes  Meddelel- 
ser for  1857— 1863,  S.  90— 91)  maatte  det  selv  indrømme,  at 
den  Forudsætning,  at  de  Studerende  i  Almindelighed  vilde 
tage  Examens  anden  Del  et  Aar,  efterat  de  havde  bestaaet 
dens  første  Del,  ikke  havde  bekræftet  sig  ved  den  senere 
vundne  Erfaring.  •  Siden  1856  havde  nemlig  dels  Examens- 
cbaraktererne  ved  første  Del  været  mindre  gode,  dels  havde 
mange ,  en  Trediedel  eller  flere ,  af  anmeldte  Examinander 
ikke  Aildendt  Examen.  Fakultetet  havde  derved  modtaget 
det  Indtryk,  at  de  Studerende  forsøgte  deres  Lykke  uden  at 
være  tilstrækkelig  forberedte.«  Desuden  oplystes  det,  at  i 
15  Semestre,  der  vare  forløbne,  siden  Examens  anden  Del 
første  Gang  blev  afholdt,  havde  af  110  Kandidater  65  brugt 
1^/2  Aar  lil  Forberedelsen  mellem  Examens  første  og  anden 
Del  og  20  og  21  1^2  Aar,  medens  ikkun  2  havde  taget 
anden  Del  et  halvt  Aar  efter  Examens  første  Del.  Det  er  let 
at  vise,  at  Forholdet  senere  snarere  er  blevet  værre  end 
bedre:  93  Studerende,  der  i  de  4  Aar  1864—67  have  be- 
staaet Examens  anden  Del,  have  i  Gjennemsnit  tilbragt  1,97 
eller  saagodtsom  2  Aar  mellem  første  og  anden  Del,  idet 
denne  sidste  er  tagen 

efter  1   Aars  Forløb  af    1, 
-     IJ  -       —      af  29, 


418 

efter  2  Aars  Forleb  af  48, 

—  2J  —      —      af  14, 

—  3     —      —      af    6. 

Hertil  kommer,  at  det  nutiidags  blandt  eu  stor  Mæogde  af 
de  Studerende  er  Skik  og  Brug,  at  de  saagodtsom  slet  ikke 
befatte  sig  med  de  patbologiske  Fag,  før  de  ere  siupoe  Tel 
igjeDQem  første  Del,  der  om  ikke  af  aodre-  Qrande,  saa  dog 
fordi  den  omfatter  Læren  om  Lægemidlernes  Virkninger,  bør 
forudsætte  et  Overblik  over  den  almindelige  og  specielle  Pa* 
tbologi.     Desuagtet  har  -~  ub.egribeligt  nok  —  Fakultetet, 
^aavidt  vides,   ikke   fondet   sig  foranlediget  til  at  foreslaa 
det  i   sin  Tid   fastsatte  Mellemrum   af   3   Aar  mellem    de 
tvende  Dele   af  Examen  forkortet.     Der  er  formentlig  god 
Grund  for  Fakultetet  til  snart  at  tage  dette  SpørgsmaaJ  no- 
der alvorlig  Overveielse  og  ikke  lade  sig  nøie  med  at  udgive 
en  Studieplan,   som  indebolder  gode  Raad,   men  ikke  paa- 
lægger Forpligtelser,  og  som  tilmed  synes  at  have  stedt  paa 
Modstand  i  selve  Fakultetet,   eftersom  den   først   udkom  i 
December  (1866)  efter  at  være  underskreven  d.  1ste  Joli  i 
s.  A.,  og  eftersom  der  i  denne  Underskrift  endda  mangler 
et  af  Medlemmernes  Navne. 

Den  tredie  og  sidste  Gjenstand,  med  Bensyn  til  hvilken 
der  er  god  Grund  til  at  træffe  nye  Foranstaltninger,  er  den 
kliniske  Undervisning.  Som  bekjendt  har  Deltagelse 
i  denne,  der  ledes  af  en  Lærer  for  de  udvortes  og  en  for 
de  indvortes  Sygdommes  Vedkommende,  hidtil  ikke  været 
paalagt  de  Studerende  mere  end  Deltagelse  i  enhver  anden 
Gren  af  Undervisningen,  og  Forholdene,  saaledes  som  de 
have  udviklet  sig  i  Løbet  af  en  lang  Række  Aar,  have  i 
denne  Henseende  ogsaa  været  ret  heldige.  Det  har  nemlig 
fra  gammel  Tid  af  været  jSkik,  at  saagodtsom  alle  Studerende 
have  ladet  sig  indskrive  som  «Volontærer»  ved  et  af  de  to 
store  civile  Hospitaler,  saasuart  de  begyndte  at  sysle  med 
de  patbologiske  Fag,  og  at  de  fra  denne  Stilliog  lidt  efter 
lidt  —  efter  Aldersorden  — -  ere  naaede  til  de  lærerige  Poster 
som  •  Kandidater*  ved  Hospitalerne.  Det  overveiende  Flertal 
af  dem,  der  i  Aarenes  Løb  have  nedsat  sig  som  praktiserende 


419 

Læger,  have  saaledes  i  deres  sidste  Stadere-  eller  første  Kan- 
didataar  i  kortere  eller  længere  Tid  havtLeilighed  til  under 
ældre  eg  erfarne  Mmnds  Ledelse  at   eve  sig  i  at  behandle 
,  Syge  og  i  at  bære  et  vist  Ansvar;  thi  hidtil  har  Antallet  af 

I  dem,  der  aarlig  underkastede  sig  Embedsexamen,  nogenlnnde 

I  svaret  til  det  Antal  Kandidatposter,    der  aarlig  bleve  ledige 

.  yed  Frederiks  Hospital  og  Kommunehospitalet.     Dette  vil  ikke 

,  længere  blive  Tilfældet  i  Fremtiden;  thi  de  Studerendes  An« 

lal  er  voxet  i  en  saadan  Grad ,  at  de  Tal,  hvortil  der  gigtes, 
langtfra  ville  stemme  overens,  idet  Tallet  paa  Lægekandidater 
betydelig  vil  komme  til  at  overstige  Tallet  paa  de  til  R«adig* 
hed  staaende  Poster  som  Hospitalskandldater.  For  at  be- 
grunde denne  Paastand  nærmere  ville  et  Par  statistiske 
Oplysninger  være  nødvendige.  Embedsprøven  fuldendtes  i 
de  18  Aar  1850—1867  af  297  Kandidater,  nemlig: 

1856   af  15,  1862  af  19, 

1867  —  21,  186S  —  22, 

1858  —  13,  1864  —  15»), 

1859  ^   13,  1865  --.  26»), 

1860  —     7,  1866  —  28, 

1861  —  16*>,        1867  —  24. 
Det  ses  strax,  at  en  stadig  Sligning  i  Antallet  har  fundet 

Sted;  men  dette  fremgaar  endnu  tydeligere,  naar  man  deler 
hele  Tidsrummet  i  3  ligestore  Dele:  Eiamen  fuldendtes 
1850  —  55  (6  Aar)  af     78  Kandidater, 
1866  *-  61  (    —  )  —    85         — 
1862  —  67  <   —  )  --  134         — 
I  Løbet  af  de  sidste  6  Aar,  da  Stigningen  har  været  størst, 
er  Kommunehospitalet  blevet  oprettet  og  derved  Kandidat- 
pladsernes  Antal  forøget,  saaat  der  endnu  er  nogenlunde  god 
Leilighed  for  alle  eller  det  store  Flertal  af  unge  Læger  til  at 
opnaa  praktisk  Uddannelse.     Derimod  er  det  ikke  vanskeligt 
at  godtgjøre,  at  en  yderligere  SUgning  vil  finde  Sted  i  den 


1850  af 

8, 

18SI  — 

8»), 

1852  - 

13, 

1853  — 

9, 

1854  — 

16, 

1855  — 

24, 

^)  Egenlig  9,  men  1  tog  Eiamen  om  det  felgende  Aar. 
')  Egenlig  16;  men  1  tog  Examen  om  det  følgende  Aar. 
')  Egenlig  27;  men  1  tog  Examen  om  det  følgende  Aar. 
-*)  Egenlig  17;  men  1  tog  Examen  om  det  følgende  Aar. 


420 

Dærmeste  Fremtid*    Medons  der  nemlig  ikke   bos  oe  som 
ved  mange   anidre  Universiteter  finder    nogen   IndskriTiilD^ 
af  de  Studerende  Sted  ved  de  enkelte  Fakulteter,  saaat  deraf 
deres  Antal  kunde  erfares,   kan  man  dog  af  Antallet   paa 
dem,  der  underkaste  sig  Forberedelsesexamen,  slutte  sig  til 
Forholdet   med    en   temmelig   høi    Grad  af  Sandsynlig^hed. 
Naar  man  nemlig  for  et  vist  Antal  Aar  beregner  den  Tid, 
de  Studerende*  i  GJennemsnit  tilbringe  mellem  Forberedelses- 
examen  og  Embedsexamen,  og  naar  man  dernæst  tager  Hen- 
syn til,   bvor  mange  der  sfledvanligvis  skifte  Studium   elier 
af  andre  Grunde  ikke  underkaste  sig  Embedsexamen  eller 
bestaaet  Forberedelsesexamen,  saa  kan  man  af  Antallet  paa 
dem,  der  have  bestaaet  Forberedelsesexamen  i  de  foregaaende 
Aar,   slutte  sig  til  det  sandsynlige  Antal  af  dem,   der  yilie 
tage  Embedsexamen  i  de  følgende.     Ved  at  foretage  saadanne 
Beregninger  som  de  antydede  for  Aarene    1867  —  63,   for 
hvilke  Aar  man  har  officielle  Oplysninger  i  Lindes  Med- 
delelser, erfarer  man  for  det  Første,  at  af  de  111  Kandida- 
ter,  som  i  dette  Tidsrum    bestode  Embedsexamen,   toges 
denne 

af    3  i    3die  Aar  efter  Forberedelsesexamen, 

—  43  i    4de    —     —  — 

—  48  i    5te     —      —  ,    — 

—  11  i    6le     —      —  — 

—  ^  5  i    7de    —     —  — 

—  1  i  Ilte  —  —  —  . 
Gjennemsnitsvarigheden  mellem  de  2  Prøver  var  4,88  'Aar. 
Naar  man  lægger  dette  Tal  til  Grund ,  vil  man  •  fremdeles 
kunne  beregne,  at  af  dem,  der  have  bestaaet  Forberedelses- 
examen, ville  omtrent  */5  underkaste  sig  Embedsexamen.  Det 
vides  nUy  at  Forberedelsesexamen  bestodes 

i  Aarene  1864  og  1865  af    78, 

i      —       1866  og  1867  af  141, 
og  deraf  kan  man  formentlig  slutte,  at  Embedsexamen  sand- 
synligvis vil  blive  tagen 

i  Aarene  1868  og  1869  af    62, 

i      —      1870  og  1871  af  112, 


421 

,1  inedeDB  GjennemBnitsaDtallet  for  to  Aar  i  de  foregaaende  6 

j^  Aar  (1862—67)  knap  var  45.     Da  Tallene  rimeligvis  snarere 

ere   beregnede   for  lavt   end  for  helt,    viser  det  sig  altsaa 
*  virkelig,  at  Stigningen  i  de  Studerendes  Antal  er  meget  be- 

il  tydelig,  ja  i  flere  Henseender  næsten  foruroligende. 

I  Det  bar  andensteds  været  Gjenstand  for  Forhandling, 

I  hvorledes   alle  disse  Læger  skulde   finde  deres  Underhold; 

.  men  paa  hvilken  Maade  man  end  vil  tænke   sig,    at  dette 

skal  gaa  for  sig,  saa  vil  det  dog  altid  blive  en  Hovedsag  at 
^  sørge  for,    at  saa  manere  som  mulig  af  de  unge  Mænd  faa 

i  en  forsvarlig  praktisk  Uddannelse  ved  Sygesengen,  og  i  denne 

I  Henseende  er  det  Universitetet  og    særlig    det   lægeviden* 

^  skabelige  Fakultet,    som  har  Forpligtelser  at  opfylde.     Saa- 

længe  Tjenesten  er  ordnet  paa  den  nuværende  Maade,    er 
'  det  aabenbart,   at  Hospitalerne,    hvor  der  for  Tideli  findes 

lidt  over  20  toaarige  Kandidatpladser,  i  de  nærmeste  Aar 
ikke  engang  ville  kunne  forsyæ  Halvdelen  af  de  Kandidater, 
der  bestaa  Examen,  med  den  fornødne  Uddannelse,  og  Spørgs^ 
roaalet  bliver  da,  hvorledes  Sagerne  bedst  ville  kunne  ordnes. 
Der  er  formentlig  to  Veie,  ad  hvilke  man  i  denne  Hen- 
seende kan  gaa.  Den  ene  er  at  udvirke  en  Forøgelse  af 
Kandidatposternes  Antal  ved  Hospitalerne,  navnlig  ved  Kom- 
munehospitalet, hvor  Antallet  af  Syge  er  saa  stort  og  Syg- 
dommenes Beskafienhed  frembyder  saa  megen  Afvexting,  at 
et  ikke  lidet  større  Antal  Kandidater  end  det  nuværende 
kunde  finde  passende  Sysselsættelse,  Noget,  der  især  kunde 
iværksættes,  ifald'  man  vilde  foretage  en  Deling  af  nogle 
af  de  nu  bestaaen'de,  altfor  store  Afdelinger.  Ligeledes 
vilde  man  muligvis  som  Nødhjælp  kunne  oprette  nogle 
Kandidatposter  ved  Alm.  Hospitals  Sygeafdeling  for  Uhel- 
bredelige, ihvorvel  Materialet  her  er  meget  begrændset. 
Man  vilde  véd  at  gribe  denne  Udvei  undgaa  at  rokke  ved 
Grundlaget  for  den  nu  i  saa  mange  Aar  bestaaende  Ordning, 
og  der  vilde  altid  staa  en  let  Mulighed  aaben  for,  at  man 
kunde  vende  tilbage  til  den  tidligere  bestaaende  Tilstand, 
ifald  det  viste  sig,  at  Stigningen  i  de  Studerendes  Antal  kun 
var  midlertidig.  —  Den  anden  Ordning,  man  kunde  tænke 
sig,  er  den  at  gjøre  det  til  Betingelse  for  Adgang  til  Examen 
og  for  den  med  denne  følgende  jus  practicandi,  at  den  Ved- 
kommende skulde  have  gjennemgaaet  et  Slags  Undervisnings- 
kursus  ved  en  Hospitalsafdeling  for  indvortes  og  ved  en  for 
udvortes  Sygdomme.  En  saadan  Forpligtelse  har  i  en  lang 
Uække  af  Aar  været  paalagt  de  Studerende  i  Sverige,  hvor 
det  ikke  blot  er  paalagt  dem,  at  de  i  4  Maaneder  maa 
have   besøgt  Klinikerne,   før  de   faa  Adgang  til  ^Kandidat- 


422 


examenn^),  men  hvor  der  ogsaa  i  den  nugældende  Anordniog 
af  26de  April  1861  bl.  A.  foreskrives  i  i  il:  «Fdr  admission 
till  Medicine  Licentiat^exameD  bdr  Mediciae  Kandidat  hafwa 
tjenstgjorl  wid  IdinikerDa  i  hufwudstaden  under  en  samman- 
råknad  tid  af  tolf  m&nader,  neroligen  wid: 
Medicinska  och  Kirurgiska  klinikerna  samtidigt  8  månader, 

Pedialriska  och  Obatetriska  klinikerna 4        —     , 

Kliniken  fdr  S^Qlis,  aaaitidigt  med  nigondera 

af  de  forestående 2        —     .• 

Desuden   (g  49)  «skall  Medicine  Kandidat  for  admission   till 
Licential-examen  ytterligare  fUllgCra  en   klinisk  kurs  under 
twå  månaders   tid  wid  Psykiatriska    kliuiken  må  Stockholm 
eller  iUpsala.»  —  Det  vilde  uden  Tvivl  være  forbundet  med 
ikke  ringe  Vanskeligheder  at  faa  en  til  deo  svenske  svarende 
Ordning  indført  her.     Dels  vilde  deo   rimeligvis  —  som  alt 
Nyt  —  vække  nogen  Uvillie  hos  de  Studerende,  der  nu  en- 
gang ere  vante  til  en  temmelig  ubunden  Frihed  med  Hensyn 
til  Belingelserue  for  at  underkaste  sig  Examen,  dels  og  især 
vilde  det  vel  være  Hospitalsbestyrelserne,    som  vilde  gjere 
Modstand  mod  en  Ordning,  der  vilde  tvinge  dem  til  at  tage 
mere  Hensyn  til  Undervisningens  Tarv  eod  hidtil  og  derved, 
især  i  Begyndelsen,  vilde  volde  dem  noget  Bryderi.     Fakul« 
tetet  (eller  Universitetet)  vilde  ved  at  arbeide  hen  til  en  saa- 
dan  Ordning  mere  end  nogensinde  komme  til  at  fole  Sav- 
net af  selv  at  besidde   et  Hospital  til  Undervisningens  Brug 
og  Ulæmperne  ved  det  skæve  Forhold,  hvori  det  staar  til  Fre- 
deriks Hospital,  der  med  sin  uheldigt  organiserede,  gammel- 
dags, kollegiale  Bestyrelse,  i  hvilken  Overlægerne  ikke  en- 
gang have  en  raadgivende  Stemme,   bevæger  sig  saa  tungt 
og  langsomt,  saasnart  Talen  er  om  et  virkeligt  Fremskridt 

For  den,  der  ikke  er  inde  i  Enkelthederne  af  Undervis- 
ningsmaskineriet,  er  det  ikke  let  at  danne  sig  en  bestemt 
Mening  om,  hvilken  af  de  antydede  Veie  der  bør  have  For- 
trinet; men  vist  er  det,  at  Noget  maa  der  gjøres,  om 
man  ellers. vil,  at  den  danske  Lægestand  skal  beholde  sit 
gode  Ry  for  i  det  Hele  taget  at  være  i  Besiddelse  af  en 
forsvarlig  praktisk  Uddannelse. 

Der  er  en  Henseende,  i  hvilken  det  svenske  System 
is,  ovenfor)  uden  stor  Vanskeligbed  vilde  kunne  optages  hos 
os,  det  er  med  Hensyn  til  praktisk  Undervisning  i  Læren 
om  Sindssygdommene.  Delte  Punkt  har  gj  en  tagne  Gange 
været  paa  Bane  i  Ugeskriftet,   der  i^or  kunde  glæde  sine 


M  9:  en  Prøve,  der  svarer  til  vor  Forberedelsetexamen,  Embedsexameos 
første  og  de  fleste  theoretiske  Fag  af  aodea  DeL 


423 

Læsere  med  den  Efterretning,  at  Kommunen  havde  g}ort  det 
første  Skridt  ved  at  aabne  Pladser  for  sine  Hospitalskandi- 
dater  paa  St.  Bans  Hospital.  Ugeskriftet  opfordrede  dengang 
Staten  til  at  efterligne  Kommunens  Exempel;  men  senere 
har  man  ikke  hørt  til,  at  der  er  rørt  ved  Sagen.  Det  til- 
kommer atter  her  Fakultetet  at  tage  Initiativet,  og  der  er 
ingen  Grund  til  at  tro,  at  det  vilde  komme  til  at  arbeide 
forgæves,  naar  det  med  den  fornødne  Varme  tog  fat  paa 
denne,  som  det  synes,  temmelig  paatrængende  Reform. 


kinhnm. 

Efler  Dr.  da  Silva  Lima,  Hospitalslæge  i  Bahia  (Gaz.  med.  de  Bahia, 
Nr.  13.  15.  1867.  —  L'un.  méd.  26.  Septbr.  1867). 


Det  i  Overskriften  nævnte  Ord,  der  egenlig  betyder  •hi 
skæret,  er  den  lokale  Benævnelse,  hvormed  Negrene  i  Bra- 
silien betegne  en  Sygdom,  som  udelukkende  rammer  den 
æthiopiske  Race,  især  de  afrikanske  Negere. 

Sygdommen  bestaar  i  en  Fedtdegeneration,  der  rammer 
samtlige  den  lille  Taas  anatomiske  Elementer,  saaat  Taaeo 
efter  lang  TidsForiøb  løsner  sig  fra  det  tilsvarende  Mellem- 
fodsben,  ganske  som  om  Forbindelsen  var  gangræneret. 
Symptomernes  Ensformighed,  Sygdommens  konstante  Sæde 
og  udelukkende  Forekomst  hos  Negerracen,  dens  langsomme 
Fremadskriden  og  uheldige  Udgang,  —  Alt  delte  maa  være  nok 
til  at  vække  Patbologemes  Opmærksomhed.  At  Sygdommen 
ikke  hidtil  er  gjort  til  Gjenstand  for  Beskrivelse,  hidrører 
vistnok  fra,  at  den  er  fuldkommen  lokal  uden  Tilbagevirkning 
paa  den  øvrige  Organisme,  maaske  ogsaa  fra  det  angrebne 
Partis  ringere  Betydning,  samt  fra,  at  de  Syge  sjelden  hen- 
vende sig  til  Lægen  føread  i  det  sidste  Stadium,  da  de 
fordre  Taaens  Amputation.  Sygdommen  er  saa  hyppig,  at 
man  ved  at  undersøge  Negrenes  Fødder,  naar  de  støde  sam- 
men i  større  Antal  paa  offenlige  Steder,  næsten  altid  vil 
finde  en  eller  flere,  som  paa  denne  Maade  have  mistet  den 
lille  Taa  paa  den  ene  eller  paa  begge  Fødder,  udenat  nogen 
anden  Del  enten  af  Haand  eller  Fod  har  været  lidende. 

Dr.  Paterson  har  amputeret  15 — 16  saadanne  Syge, 
Forf.  10,  og  der  findes  neppe  nogen  Læge  i  Bahia,  som  ikke 
vil  have  havt  Leiiighed  til  at  udføre  denne  Operation,     løv- 


424 

rigt  hænder  det  ikke  sjeldent,  atTaaea  lesnes  pludselig  ved 
et  tilfældigt  Trauma  eller  ved  en  virkelig  Koldbraad ,  hidfart 
ved  Destruktionen  af  Kar«  og  Nervetraade;  eiheller  er  det 
usædvanligt,  at  den  Syge  selv  gjør  en  Ende  paa  Sygdomnnen 
ved  at  afsnøre  Taaen  med  en  Ligatur  eller  ved  at  fjerne 
den  med  skærende  Instrumenter. 

I  Brasilien  forekommer  Sygdommen  hyppigere  hos  Mænd- 
end  hos  Kvinder,  hyppigere  hos  Negre  end  hos  Kreoler; 
men  der  gives  dog  £xempler  paa,  at  ogsaa  Kvinder  ere 
blevne  angrebne,  og  Dr.  Faria  har  set  den  hos  en  Kreol, 
der  blev  amputeret.  Negre,  der  ere  komne  fra  Afrika,  for- 
tælle, at  i  deres  Hjemstavn  angribes  Kvinderne  lige  saa  ofte 
som  Mændene. 

Aarsagerue  ere  fuldkommen  ubekjendte  og  synes  at 
maatte  søges  i  en  Eiendommelighed  hos  den  ætbiopiske 
Race,  da  hverken  de  hygiiiaiske  Betingelser  eller  Negrenes 
Arbeide  frembyder  noget  Moment,  der  kan  antages  at  have 
Indflydelse  paa  Sygdommens  Opstaaen.  At  skyde  Skylden 
paa  den  Omstændighed,  at  Slaverne  gaa  med  bare  Fødder, 
lader  sig  ikke  gjøre,  da  ogsaa  de  frie  Negere,  hvilke  altid 
gaa  med  Skotøi,  angribes  af  Sygdommen,  og  herved  vilde 
det  heller  ikke  være  forklaret,  hvorfor  denne  netop  angriber 
den  lille  Taa  og  udelukkende  denne.  Man  har  formodet,  at 
Slaverne  selv  afsnørede  denne  Taa  ved  en  Ligatur  for  at 
slippe  for  at  arbeide;  men  Sygdommens  Opstaaen  hos  de 
frie  Negre,  som  have  al  mulig  Interesse  af  at  arbeide,  mod- 
siger aldeles  dette;  alene  de  Syges  Skik  at  fremskynde  Ud- 
gangen ved  at  afsnøre  Taaen  med  en  Traad  —  nærmest 
maaske  paa  Grund  af  de  Smerter,  der  ere  forbundne  med 
Manglen  paa  Berørelse  med  Mellemfodsbenet ,  —  har  frem- 
kaldt denne  Forestilling.  Nogle  Syge  beskylde  en  Orm  for 
at  være  Aarsagen,  udenat  dog  Noget  retfærdiggjør  denne 
Paastand.  Denne  Sygdoms  Ætiologi  bliver  saaledes  ligesaa 
uopklaret  og  uforstaaelig  som  de  fleste  andre  Degenerationers. 

Sygdommen  begynder  med  en  Depression  af  den  indre, 
nedre  Del  af  den  lille  Taas  Basis,  nøiaglig  svarende  til 
Digitoplantarfolden ;  der  findes  hverken  Ulceration,  intens 
Smerte  eller  Betændelsesphænomener,  og  den  Syge  skænker 
denne  Tilstand  kun  liden  Opmærksomhed.  Lidt  efter  lidt 
ijerner  Taaen  sig,  idetmindste  tilsyneladende,  med  sin  Basis 
fra  sin  Nabo,  medens  den  rykker  denne  nærmere  med  sin 
frie  Ende,  saaat  den  danner  en  Vinkel  med  Purens  Plan. 
Efterhaanden  som  Taaen  voxer  i  Størrelse,  tiltager  Furen 
og  bliver  omsider  kredsrund  og  dyb,  saaat  den  tynde  Stilk, 
der  forbinder  den  til  det  Dobbelte  eller  Tredobbelte  forstørrede 


425 

,  Taa  med  MellemfodsbeDel ,  ikke  længere  er  synlig.     Sjelden 

I  forbliver  Beklædningen  paa  den  ydre  Side  hel  lige  til  Slut- 

ningen. I  Reglen  bliver  Overhuden  ujævn,  ru,  og  ligner 
Ghagrin ;  Taaen  afrunder  sig  uregeiaiæs8igt*og  faar  Form  som 
en  lille  Kartoffel.  Neglen  vedbliver  at  være  sund  og  vender 
paa  Grund  af  en  delvis  Rotation  af  Taaen  udad;  smaa 
Overbudsskæl  danne  sig  i  Furen  og  afstødes  bestandig  for 
strax  igjen  at  fornyes.  Undertiden  ulcererer  Furens  Bund 
og  er  da  dækket  af  en  ichorøs,  stinkende  Vædske.  Paa 
dette  Tidspunkt  er  Taaens  Bevægeligbed  saa  stor,  at  den 
kan  væltes  om  i  alle  Retninger,  ja  man  kan  endog  til  en 
vis  Grad  rotere  den.  Nu  er  første  Taaled  aldeles  traadt 
ud  af  Eredsfurens  Plan,  og  Taaen,  som  løsner  sig  mere  og 
mere,  hindrer  nu  Gangen  meget  og  giver  Anledning  til 
yderst  heftige  Smerter  ved  at  støde  imod  Jorden ;  da  er  det, 
at  den  Syge  foretager  Amputation.  Sygdommens  Gang 
er  saa  langsom  og  gradvis,  at  der  hengaar  et  Tidsrum  af 
en  halv  Snes  Aar  mellem  dens  Begyndelses-  og  Slutnings- 
stadium,  saaledes  som  følgende  Sygehistorier  vise. 

1.  En  afrikansk  Neger  af  stærk  Legemsbygning  og  oden  nogen  an- 
den Lideise  end  Lidelsen  i  den  høire  lilie  Taa  forlanger,  at  denne  skal 
amputeres.  For  omtrent  et  Aar  siden  begyndte  han  i  Taaen  at  føle  en 
Smerte,  hvilken  han  beskriver,  som  om  en  Orm  kunde  gnave  i  Benet. 
Taaen  er  betydelig  forstørret  og  frembyder  de  beskrevne  Begyndelses- 
symptomer.  Dr  Paterson  fjernede  den  ved  s# gjennemklipne  Digito* 
piaotarforen ,  en  OperaUon,  der  syntes  at  volde  Pt.  megen  Smerte,  og 
som  efterfulgtes  af  en  svag  arteriel  Blødning.  I  Saaret  bemærkedes  et 
Jitle,  benet  Brudstykke ,  af  Størrelse  som  en  Sl^orteknap,  bevægeligt  og 
let  at  løsne.  Det  viste  sig  at  være  en  lille  Bensplint  med  skarp  Spids, 
men  uden  Ledflade;  Overfladen  var  lidt  deprimeret  og  omgiven  af  et 
fibrøst  Væv.  Taaen  paa  den  anden  Fod  var  ligeledes  angreben,  men  I 
mindre  Grad,  hvorfor  Amputationen  her  opsattes. 

2.  Joaquin.  Slave,  er  en  robust  Neger  tned  fortræffelig  Helbred  og 
har  aldrig  lidt  af  Syphilis  eller  Hudsygdomme.  For  c.  10  Aar  siden  be- 
gyndte den  høire  lille  Tna  at  angribes,  og  Sygdommen  er  gaaet  sin  sæd- 
vanlige Gang,  uagtet  Ulcerationen  er  bleven  behandlet  med  mauge  for- 
skjellige  Salver.  For  3  eller  4  Aar  siden  begyndte  ogsaa  venstre  lille 
Taa  at  lide  paa  samme  Maade.  Den  høire  synker  nu  ned  ved  sin  uhyre 
Vægt,  den  har  tabt  al  Egenbevægelse,  men  kan  derimod  passivt  bevæges 
i  alle  Retninger  uden  Smerte.  Berøring  opfattes  ikke  skarpt,  derimod 
smerter  Tryk  ham  meget  og  ligeledes  selv  meget  lette  Naalestik.  Den 
2den  Marts  1866  amputeredes  Taaen  paa  den  ovenfor  angivne  Maade  og 
overgaves  derefter  Ul  Dr.  Wucherer,  som  underkastede  den  en  ana- 
toroisk-mikroskopisk  Undersøgelse  med  følgende  Resultat: 

Taaen  er  dreiet  c.  90  Grader  om  sin'Axe:  Hudstilken,  der  fæster 
den  til  Foden,  har  kun  etGjennemsnit  af  10  — II  Millimetre.  Etl^ængde- 
snit  viser  intet  Spor  af  første  Taaled,  som  fuldstændig  er  forsvundet;  af 
andet  Led  findes  kun  en  Rest,  hvis  største  Diameter  udgjør  3  Millimeter 
(normalt  7  Mm.);   tredie  Taaled  er  uskadt  ligesom  de  bruskklædte  Led- 


426 


flader  mellem  dette  og  andet  Led,  hvis  Basis  derimod  ilike  Yiser  ooget 
Spor  af  Brusk.  Under  MisiLroslLopet  ses  Overhuden  iLun  lidet  afvigende 
fra  det  Normale:  Fedtvævet  under  Huden  er  betydelig  forøget  paa  alle 
de  andre  Vævs  Belcostning;  der  findes  Icun  Spor  af  Bindevæv,  især  om- 
kring Karrene;  af  de  to  Pnlsaarer  er  den  ydre  helt  forsvanden.  Led- 
bruslLene  ere  tyndere  end  sædvanlig,  og  BrasklLapsIerne  ere  aftagne  baade 
i  Størrelse  og  Antal,  medens  den  byaline  Mellemsubstans  ses  gjennem- 
sprængt  af  smaa  Fedtponkler.  De  Haverske  Gange  i  den  spongiose  Ben- 
masse  ere  udvidede  paa  de  koncentriske  Benlameiiers  Bekostning' og  op- 
fyldte af  store,  gale  Fedtkogier.  Benet  er  ligesom  gnavet,  dog  ikke  ka- 
riøst, og  Bencellerne  ere  neppe  synlige  1  Lakanerne. 

Denne  Negersygdom  skulde  altsaa  bestaa  i  en  Alrophi 
og  FedtdegeneratioD  af  alle  Væv  paa  Grund  af  manglende 
Ernæring.  Nogle  brasilianske  Læger  sammenblande  den  med 
den  af  portugisiske  Forfattere  under  Navnet  •  Gafeira •  be- 
skrevne Sygdom,  der  af  Menigmand  almindelig  benævnes 
«Quigila»,  og  som  kun  er  en  Varietet  af  Elephantiasis,  eo' 
Elephantiasis  abnormis.  Denne  angriber  især  MeJJembaands- 
og  Mellemfodsbenene,  og  dybtgaaende  Forskjelligheder  ad- 
skille den  fra  hin  beskrevne  Sygdom.  Den  angriber  saale-* 
des  iflæog  baade  iMænd  og  Kvinder,  baade  Negre  og  Kreo- 
ler (dog  hyppigst  de  afrikanske  Negre),  baade  Haand  og 
Fod,  og  viser  langlft*a  nogen  Forkjærlighed  for  den  lille  Taa; 
ligeledes  ledsages  Anæsthesien  og  Muskelatrophien  her  allid 
af  gangrænøse  Ulceralioner,  Caries,  blivende  kontrakturer  af 
Fingrene,  og  aldri|^ findes  der  den  for  tAinhum«  cbarakte- 
ristiske  Digitoplantarfure.  At  slaa  disse  to  Sygdomsformer 
sammen  er  saaledes  ikke  mere  tilladt,  hverken  fra  Sympto- 
matologiens eller  fra  Histologiens  Standpunkt.  I  sin  Svulst- 
lære  siger  Vir  eb  o  w,  at  Elephantiasis  har  en  inflammatorisk, 
irritaiiV;  erysipelatøs  Oprindelse,  omtrent  som  Skleremel,  og 
henregner  den  til  Bindevævssvulsteme  eller  Fibromerne. 

Mere  lig  den  beskrevne  er  en  Lidelse,  der  kun  angriber 
Fingrene  og  Haanden,  og  af  hvilken  et  Tilfælde  er  iagttaget 
i  Frankerig  af  Mirault.  Dette  Tilfælde  blev  i  sin  Tid  re- 
fereret og  kommenteret  i  la  Société  de  chirurgie  af  Verne  u  i  I, 
(Gaz.  hebd.  Nr.  8,  1863.),  som  søgte  at  vise,  at  Sygdommen 
stod  i  Forbold  til  Rheumatisme.  Ligheden  med  «Ainhum» 
er  slaaende. 

Sygdommen  begyndte  paa  høire  Haands  Ringfinger  med  heftige 
Smerter,  Svulst  og  Rødme.  Svulsten  tiltog  saaledes,  at  efter  et  Aars 
Forløb  var  Fingeren  dobbelt  saa  tyk , .  og  da  Sygdommen  havde  bestaaet 
tre  Aar,  lignede  den  en  kegleformig  Figur  med  Spidsen  nedad.  Det  var 
navnlig^!  de  ydre  Vs  af  første  Fingerled,  at  Svulsten  var  saa  overmaade 
betydelig;  men  her  tog  den  pludselig  af,  givende  Plads  for  en  lodret  paa 
Fingerens  Axe  staaende  Kredsfure,  som  paa  Palmarfladen  gik  over  I 
MetakarpophalangealloldeD ;  paa  Fingerens  Dorsalflade  saa  Pareo  ganske 


427 

ud,  iom  om  den  kande  ysre  frembragt  Ted  Trykket  af  en  Metalring. 
En  daarligt  udseende,  lineær  CJlceration  gik  gjenoem  Huden  og  indtog 
Furens  Bund,  saaat  Senerne  af  Bøiemuskierne  og  Lumbrikalerne  kom 
tUsyne.  Denne  Finger  biev  exarti kuleret;  men  Saaret  var  atten  Haane- 
der  om  at  læge,  og  efterhaanden  angrebes  Haandens  andre  Fingre  paa 
samme  Maade,  hvorved  i  et  Tidsrum  af  15  Aar  fire  Fingre  gik  tabte. 

Trods  den  Analogi,  der  viser  sig  mellem  dette  Tilfælde 
og  •Ainhum*  (Sædet,  den  langsopame  Udvikling,  Kredsfuren^ 
den  betydelige  Svulst),  frembyder  dog  baade  Symptomatolo- 
gien og  den  pathologiske  Anatomi  tilstrækkelige  Forskjellig- 
heder  til  at  sondre  imellem  dem.  Saaledes  havde  i  dette 
Tilfælde  Fingerens  ydre  Led  ikke  lidt  store  Forandringer,  og 
alle  de  anatomiske  Elementer  kunde  eftervises ;  Nerver,  Sener 
og  Ben  vare  uskadte,  medens  den  ikke  synderlig  bypertro« 
phierede  Bud  var  sammenvævet  saaledes  med  det  underlig- 
gende Bindevæv,  at  Adskillelse  var  umulig.  Miraults  Til- 
fælde maa  saaledes  nærmest  henføres  til  Elephantiasis ,  til 
Skleremerne,  og  bliver  da  noget  fra  den  beskrevne  Neger- 
sygdom helt  Forskjelligt,  hvilket  ydermere  ses  deraf,  at  af 
25  Elephantiasissyge  i  Lazarushospitalet  frembød  ikke  en 
eneste,  ikke  engang  de  afrikanske  Negere,  noget  Symptom,, 
der  havde  den  mindste  Lighed  med  «Ainhum».  Det  vil  dog 
maaske  være  rigtigst  at  opsætte  Dommen  indtil  videre,  da. 
Sygdommen  neppo  endnu  er  tilstrækkelig  studeret  og  Op- 
lysningerne, navnlig  i  pathologidk-anatomisk  Retning,  endnu 
ere  meget  mangelfulde. 

Med  Hensyn  til  Behandlingen  er  det  naturligvis  ikke 
nok  at  amputere;  thi  det  kan  ikke  kaldes  at  helbrede.  Det 
vilde  idetmindste  være  rationelt  at  forsøge  tidlige  Længde- 
incisioner  lodret  paa  Kredsfuren,  saasnart  denne  begynder 
at  vise  sig,  saaledes  som  Mirault  prøvede,  og  som  det 
ogsaa  gjordes  af  Silva,  da  han  for  14  Aar  siden  mødte 
det  første  Tilfælde.  Muligvis  afhænger  hele  Lemmets  Til- 
grundegaaen  af  denne  Sammensnøring,  og  ligeoverfor  andre 
uvirksomme  topiske  Midler  vilde  Længdeincisionen  maaske 
være  at  foretrække. 


DdnøTvelte.  0.  22de  Novbr.  er  overUUig  Korpslæge,  Dr.  med.  J.  P, 
Poulsen,  udnævnt  til  Korpslæge. 

KenkorfCBceB.  De  medikoforensiske  Forelæsninger  ville  blive  holdte 
Onsdag  d.  Ilte  Decbr.  Kl.  12—3.  Fredag  d.  13de  og  Lørdag  d.  14de 
8.  M.  ville  blive  anvendte  tU  den  praktiske  Opgave. 


428 


Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Oosd. 
d.  27de  Novbr.  til  Tirad.  d.  3die  Decbr.  1867  (begge  inkl.) 
anmeldte  fra  Lægeroe  i  KjebenhavD  i  Alt  540  SygdomstiU 
fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  411,  nemlig: 

Bftri  fra 

Idf.    Frt 

30     72 

7       8 

6     17 

•       1 


Brystkatarrh  .  . 
Lungebetændelse 
Halsbetændelse  . 
Faaresyge  .  . 
Righoste  .  .  . 
Rbeumatisk  Feber 
Knuderosen  .  . 
Ansigtsrosen .  . 
Mæslinger  .  . 
Kopper  (?).  .  . 
Skaalkopper  .  . 
Skarlagensfeber . 
Koldfeber .  .  . 
Gastrisk  og  typhoid  Feb 
Blodgang .  .  . 
Diarrhoe  .  .  . 
CholeTine .  .  . 
Strubehoste  .  . 
Diphtherilis  .  . 
Barselfeber  .  . 
Skørbug   .     .     . 


15-5, 

ee 

2 

12 
2 
6 
2 


(-1 
26 

1 
2 
3 


Ulder  llar.  Siasa. 


8 


1 
3 
6 
• 
6 
2 


I 


14 

• 

II 

4 

N 

4 
1 


1 


3 

7 
4 

7 

« 

9 
3 


71  145  127 


J 
2 


202 
18 
36 

6 
15 
15 

2 


I 
7 

16 
8 

27 

28 
10 

1 
10 

1 
1 


54 


14 


411 


Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tllfside  fore- 
iLomne  i:  Vesterbrogade,  Nyhavn  og  St.  Kongensgade;  relaUvt  i  Forbold 
til  Folkemængden  derimod  i:  Nyhavn  (t,as  pCt),  Toldbodveien  (1,is)  og 
L.  Regnegade  (0,84). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  starkest  repræsenteret  i :  Nyhavn,  St.  Kongensgade  og  St  Rjøbmager^ 
gade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  apgivne  epidemiske  Syg- 
domme  anmeldt:  Brystkatarrh  1  og  Cholerlne  1;  samt  desoden:  Go- 
norrhoe  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  46,  veneriske  Saar  15,  konstito- 
tionel  Syphilis  14,  Fnat  36,  blenorrh.  Øiebetændelse  6,  Zona  5,  Nælde- 
feber 2  og  Furunkler  4  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  A.  Reltxeif  Porlaf.    Bi«nc«L«n«i  Boirtrykkerl  fed  r.  S.  Mihle. 


^  liøktmlmt.  1. 14.  lecbr.  ISCT. 


s 


Ugeskrift  for  Læger. 

3<"e  Række  IV.  Nn  28. 


Redigeret  af  Dr.  t.  Trier. 

Indhold:  L<ob  I«  Fort:  Oa TødselsstiNsør.  GaUpia:  FeBliogSTugvskab.  Giarsiag: 
I  Aalediiag  af  Laadpkjsikas,  Jvstitsraad  Uldalls  BeauBrkBiofer  i  Hgnkriftet  far  Mto 
Rarcabar.    Mifald.     Philialriei.     DfeaUfa  apidniska  SjgdaaM«  i  l^alMihaTB. 


On  Fødselsstiftelser. 

I  éon  le  Fort:  »Des  Maternités«. 
(Nedaeli  af  Gand.  med.  &  chir.  G.  G.  Stage). 


Under  de  Forhandlinger,  der  for  faa  Aar  tilbage  bleve  førte  i 
Paris  angaaende  Bospitalernes  hygieiniske  Forhold,  om  hvis 
sørgelige  Tilstand  man  havde  rig  Leilighed  til  at  overbevise 
sig,  navnlig  ved  Sammenligning  med  de  engelske  Hospitaler, 
blev  det  overdraget  le  Fort  at  gjøre  sig  bekjendt»med  For- 
holdene i  andre  Lande,  navnlig  Rusland  og  Tydskland,  for 
ved  sin  Hjemkomst  at  afgive  Beretning  derom  til  Hospitals- 
Bestyrelsen.  Han  paatog  sig  nied  Glæde  dette  Hverv,  da  han 
allerede  længe  havde  følt  en  særlig  Interesse  for  disse  For- 
hold, og  tiltraadte  i  1864  Reisen.  Kort  efter  hans  Hjemkomst 
blev  imidlertid  Plunen  til  det  nye  H6tel-Dieu  lagt  til  Trods 
for  alle  lægevidenskabelige  Myndigheders  energiske  Indsigel- 
ser, og  le  Fort  indsaa  derfor  det  Unyttige  i  paa  Sagens 
daværende  Standpunkt  at  fremkomme  med  sine  personlige 
Anskuelser;  han  afbrød  derfor  Udarbeidelsén  af  sin  almin- 
delige Indberetning  og  tog  udelukkende  fat  paa  Behand- 
lingen af  Forholdene  paa  Fødselsstiftelserne,  et  Spørgsmaal, 
der  endnu  maatte  betragtes  som  aabent.    Onder  Ddarbeidel- 

Mle  R«k1i(»  44«  Blu«. 


430 

sen  blev  det  ham  efterhaanden  klart,  at  flere  og  flere  Spørgs- 
maal  nødvendigvis  maatte  drages  ind  med  i  denne  Dnder- 
søgelse,  at  |ian  for  at  danne  sig  en  Mening  om  en  Stiftel- 
ses heldigste  Indretning  og  ønskeligste  hygieiniske  Forhold 
tillige  maatte  betragte  Modsætningen  hertil ,  at  han  for  at 
lære  at  forebygge  Sygeligheden  først  maatte  efterspore  dens 
Åarsager,  og  at  dette  kun  kunde  ske  ved  en' Sammenligning 
af  Forholdene  paa  de  forskjellige  Stiftelser.  Afhandlingen 
voxede  saaledes  til  sin  nnværenda  kolossale  Størrelse,  og  da 
Bospitalsbestyrelsen  dels  af  denne  Grund,  dels  fordi  Bogen 
mere  havde  antaget  Charakter  af  et  selvstændigt  Værk  end 
af  en  Indberetning,  ikke  vilde  paatage  sig  Udgivelsen,  udgav 
Forf.  den  paa  egen  Regning. 


•  Stiftelsen  tilbyder  de  svangre  og  ulykkelige  Kvinder 
den  nødvendige  Hjælp  og  tager  Barnet  under  sin  Beskytlelse. 
For  Fremtiden  skulle  Manglen  af  et  Tilflugtssted  og  Frygt 
for  Skammen  ikke  mere  tjene  Mødrene  til  Undskyldniog 
for  at  dræbe  deres  Børn.  Der  existerer  nu  et  Tilflugtssted 
for  de  svangre  og  ulykkelige  Kvinder,  de  Indbydes  (il  at 
komme  der,  og  man  spørger  hverken  om  deres  Religion  eller 
om  deres  Stilling  i  Samfundet.«  i  disse  smukke  Ord,  der 
udtaltes  af  Joseph  II  ved  Aabningen  af  Stiftelsen  i  Prag  i 
Aaret  1789,  indbefattes  et  fuldstændigt  Program  for  den  vig- 
tigste Side  af  Stiftelsernes  Bestemmelse  og  Virksomhed,  og 
man  enes  let  om  at  beundre  dem  baade  som  et  Udtryk  for 
den  Humanitetens  Aand,  d^r  i  alle  civiliserede  Lande  har 
paabudl  Oprettelsen  af  Fødselsstiftelser,  og  for  den  forud- 
seende Klogskab,  der  taler  igjennem  dem,  idet  man  allerede 
dengang  tydelig  indsaa,  at  Manglen  af  et  saadani  Tilflugts- 
sted nok  saa  meget  vil  gaa  ud  over  Børnene  som  over  Mø- 
drene. En  anden  Hovedside  af  Stiftelsernes  Virksomhed,  der 
i  Henseende  til  sine  gavnlige  Virkninger  maaske  neppe  slaar 
tilbage  for  hin,,  er  den,  at  der  skaffes  et  samlet  Materiale  til 
Undervisning  af  Læger  og  Jordemødre. 

Udstrækningen  af  den  Hjælp,  der  saaledes  ydes  de  Fø- 
dende, ligesom  ogsaa  de  Midier  hvoraf  den  skaffes  tilveie  og 


431 

de  Betingelser,  paa  hvilke  den  kan  erholdeB,  ere  meget  Tor- 
skjeiiige  i  de  forskjeliige  Lande;  nogle  Steder  er  den  til* 
maalt  med  en  overordenlig  Rigeiij^bed,  andre  Steder  mere 
knap,  i  enkelte  Lande  ydes  den  af  Staten,  i  andre  af  Kom- 
munen, ofte  understøttet  af  den  private  Velgjørenbed,  nogle 
Steder  stilles  der  den  Fødende  aldeles  ingen  Forpligtelser, 
andre  Steder  fordres  ialfaid  Bevis  for  Fattigdom,  alter  andre 
Steder  gjøres  en  strengere  Forskjel  mellem  de  Gifte  og  L^gifte. 
Med  Hensyn  til  de  gifte  Koner  Qnder  man  i  de  fleste  store 
Stæder  Forholdene  tilsyneladeade  meget  rodskrænkede.  [ 
London  er  der  saaledes  kun  4  smaa  Stiftelser:  British,  City 
of  London,  Queen  Charlottes  og  General  Lying-in  Uospital, 
hver  paa  omtrent  40  Senge,  tilsammen  optagende  1000— 
1200  Fødende  om  Aaret;  de  bestaa  alle  udelukkende  ved 
frivillige  Bidrag.  I  Wi  en  er  den  Stiftelse,  der  særlig  er  bestemt 
for  gifte  Koner,  kun  lille,  og  de  modtages  kun  mod  en  ringe 
Betaling;  o^saa  andre  Steder  i  Tydskland  er  Pladsen  for 
gifte  Koner  kun  indskrænket.  Men  denne  Indskrænkning  er 
dog,  som  sagt,  kun  tilsyneladende,  idet  der  paa  de  nævnte 
Steder  ydes  et  saameget  desto  større  Antal  gifte  Koner  en 
virksom  Hjælp  i  deres  eget  Hjem.    I  Paris  derimod  optages 

I  stadig  et  betydeligt  Antal  Koner  i  Stiftelserne,  uagtet  ogsaa 

her  Antallet  er  i  stadig  Aftagende,  eftersom  Forholdene  for 
Understøttelse  i  Hjemmet  organiseres  mere.  s 

Med  Hensyn  til  dem,  der  intet  Hjem  have,  men  ere  al- 
deles hjælpeløse  og  forladte,  gjer  man  i  Paris  aldeles  ingen 
Forskjel  paa,  om  de  ere  gifte  eller  ugifte;  de  Fødende  op- 
tages der  i  Stiftelsen,  naar  de  ønske  det.  1  London  derimod 
gjør  man  i  misforstaaet   Iver   for  Moralitetens   Fremme  en 

I  skarp  Forskjel  mellem   Gifte  og  Ugifte;    British  og  City  of 

London  Elospt.    optage  kun  Gifte,    General  Bospt.   optager 

'  kun  de  ugifte  Fødende,   men  afviser  dem,  naar  de  komme 

anden  Gang,  og  paa  samme  Maade  udelukker  Royal  Mater- 
nity  Cbarlly  og  Gnys  Hospt.  de  Ugifte  fra  Hjælp  i  Hjemmet. 
Dog  disse  Stiftelser  ere  rent  private,  uafhængige  af  Stat  og 
Kommune,  og  man  kan  saaledes  ikke  med  Billigbed  frakjende 
dem  Retten  til  at  udøve  deres  Velgjernioger  indenfor  de  af 


432 

dem  selv  afstukne  Grændser,  og  man  maa  i  ethvert  Tilfælde 
beundre  den  storartede  Godgjørenhed,  der  giver  sig  tilkjende 
ogsaa  gjennem  disse  Anstalter.  De  ugifte  Fødende  i  Lon- 
don ere  saaledes  henviste  til  de  forskjellige  Sognes  Fattig- 
huse (workhouses).  I  Wien  som  i  de  andre  tydske  Stiftel- 
ser optages  de  Ugifte  uden  Betaling,  imod  at  de  underkaste 
sig  Undersøgelse  af  Studerende  og  Læredøttre.  Petersborg 
og  M  o  skov  optage  baade  Gifte  og  Dgifte  i  særlige  Afde- 
linger af  deres  storartede  Stiftelser,  i  Forening  med  en  ud- 
bredt Poliklinik. 

Men  i  Henseende  til  Liberalitet  imod  dem,  der  ønske 
at  føde  hemmeligt,  er  Rusland  gaaet  forud  for  alle  andre 
Lande.  I  Paris  maa  de  Fødende  opgive  deres  Navne  paa 
Stiftelsen,  i  Wien  og  Prag  findes  særegne  Lokaler  for  hem- 
meligt Fødende,  men  de  modtages  kun  imod  Betaling;  i 
Petersborg  og  Moskau  kan  den  Fødende  indfinde  sig,  sk)uU 
af  et  Slør  eller  maskeret,  og  hun  indlægges  da  gratis  paa 
et  Eneværelse,  hvor  hun,  dersom  hun  vil,  kan  bevare  den 
dybeste  Inkognito,  udenat  der  tilstedes  Andre  end  Lægen  og 
Jordemoderen  Adgang  til  hende.  Naar  hun  gaar  ud,  kan 
hun  medtage  sit  Barn  eller  lade  det  blive  tilbage,  og  der 
stilles  kun  den  ene  Betingelse,  at  hun  ved  Indlæggelsen  til- 
stiller Direktøren  en  forseglet  Billet,  der  indeholder  hendes 
Navn^og  Addresse;  dør  hun  i  Stiftelsen  bliver  den  aabnet, 
ellers  overleveres  den  hende  uaabnet  ved  Udskrivningen. 
Denne  vidtdrevne  Liberalitet  hviler  ubetinget  paa  et  sundt 
og  fornuftigt  Grundlag;  idet  den  aabner  et  TilOugtssted  for 
den  Ulykkelige,  der  ellers  kun  havde  Valget  mellem  Vanære 
og  Forbrydelse,  bliver  den  til  Gavn  baade  for  Moder  og  Barn 
og  arbeider  netop  paa  denne  Maade  langt  virksommere  i 
Moralitetens  Tjeneste,  end  de,  de  indbilde  sig  at  gjore 
det  ved  strenge  Forholdsregler.  Ogsaa  med  Hensyn  til  den 
Hjælp,  der  ydes  de  Fødende  i  Hjemmet,  ere  Forholdene  for- 
skjellige i  de  forskjellige  Lande,  eftersom  den  ydes  af  private 
Midler  eller  af  Statens  eller  Kommunens  Easse.  Bovcdfor- 
maalet  er  overalt  det  samme,  at  gjøre  Indlæggelsen  i  Stiftel- 
sen til  en  Undtagelse  ved  at  gjøre  det  muligt  for  Konen  at 


433 

forblive  i  sit  Bjem;  men  ofte  forener  man  dermed  det  For- 
maal  at  benytte  Materialet  til  Undervisning  for  Læger  og 
Jordemødre.  Frankerig  staar  i  denne  flenseende  utvivlsomt 
over  de  andre  Lande  i  Europa,  og  kun  Petersborg  kan  ri- 
valisere med  Paris.  Formaalet  er  her  udelukkende  veldædigt, 
og  enhver  fattig  eller  trængende  Kvinde  kan  efter  hendes 
Ønske  blive  betjent  i  Hjemmet  af  Jordemødre,  ansatte  ved 
Pattig-Bureauerne  (bureaux  de  bienfaisance) ,  og  dersom  der 
opstaar  nogen  Vanskeligbed,  da  af  en  af  de  ved  disse  an- 
satte Læger.  Der  gjeres  aldeles  ingen  Forskjel,  og  hvorledes 
end  hendes  Stilling  ievrigt  er,  enten  hun  er  gift  eller  ugift, 
fordres  der  kun  en  Betingelse  af  hende,  forat  hun  kan  faa 
Hjælp,  at  hun  er  fattig.  I  L  o  n  d  o  n  udøves  den  offenlige  God- 
gjørenhed  i  denne  Henseende  af  Fattighusene,  som  skøndt 
langtfra  at  være  Paladser  som  H6p.  Lariboisiére,  dog  paa 
den  anden  Side  heller  ikke  svare  til  de  Forestillinger,  man 
har  daonet  sig  om  dem  af  Dickeos^s  Romaner.  Ogsaa  her 
modtages  alle  Trængende,  gifte  eller  ugifte;  men  desuden 
betjenes  i  deres  eget  Bjem  de,  der  ikke  ere  i  den  Grad  blot- 
tede for  Tilhold,  at  Opholdet  i  Fattighuset  er  en  ligefrem 
Nødvendighed.  Ved  Siden  af  denne  offenlige  Hjælp  virke, 
som  ovenfor  anført,  talrige  Velgjørenhedsselskaber,  der  imid- 
lertid væsenlig  indskrænke  sig  til  at  understøUedc  gifte  Koner. 
Ved  at  jævnføre  det  nys  Anførte  med  de  Bestemmelser^  der 
ere  gældende  for  den  kgl.  Fødselsstiftelse  her  i  Kjøbenhavn, 
som  Forf.  ikke  har  gjort  sig  synderlig  bekjendt  med  og 
kun  kortelig  omtaler  et  Par  Gange,  vil  man  Bude,  at  denne 
indtager  en  fremragende  Plads  i  Benseende  til  dens  humane 
Forbold  overfor  de  Fødende.  Som  bekjendt  optages  baade 
Gitte  og  Ugifte,  de  første  imod  Bevis  for  Fattigdom  og  Trang, 
de  sidste  uden  nogen  Betingelse,  og  disse  modtage  desuden  ^ 
en  betydelig  Pleiebjælp  til  Barnet.  Tilmed  yder  Stiftelsen 
meget  hyppig  Lægehjælp  til  Fattige  i  vanskelige  Fødselstil- 
fælde. 

Jo  større  imidlertid  de  Velgjerninger  ere,  som  Stiftelserne 
yde,  og  jo  mere  man  maa  erkjende  deres  Uundværlighed, 
først  og  fremmest  for  de  Fødende  og  deres  Børn,  men  til- 


434 


lige  for  UDdervisDingen  af  Læger  og  lordemedre,  desto  be- 
klageligere er  det,   at  Opmærksomheden  hurtig  hendrages 
paa  de  talrige  Skyggesider,   som  disse  humane  Institutioner 
frembyde.     Man  kan  i  denne  Henseende  med  Rette  fremhæve 
den  betydelige  Byrde,  som  Onderhodet  af  Stiftelsen  paafører 
enten  de  ofTenlige  eller  private  Midler.    Man  kan  endvidere 
fremhæve    den  uheldige  Indflydelse,    det  nødvendigvis    oiaa 
udøve  i  flere  Henseender,    naar  den  Fødende,  —  foradsaC 
altsaa,  at  hun  er  gift,  —  saaledes  for  en  Tid  rives  bort  fra 
sin  Familie;  «for  den  Fattige  som  for  den  Rige«,  — '  bemærker 
Forf.,  —  «er  den  Førstefødtes  Fødsel  stedse  en  glædefig  Be- 
givenhed;   Moderen  glemmer  for  en  Tid  den  Smerte,    han 
har  udholdt,  Faderen  de  Bekymringer,  han  har  følt,  og  som 
snart  igjen  ville  opstaa  for  ham,   naar  han  med  de  samme 
Hjælpemidler  skal  tilfredsstille    nye  Fornødenheder.     Hvad 
bliver  der  af  disse  Øleblikke  af  inderlig  Lykke,  naar  Konen 
skal  føde  i  en  Stiftelse,   fjerilt  fra  Manden,    der  først  ser 
hende  igjen  efter  Forløbet  af  Uger,'  der  t  flere  Dage  vil 
være  uvidende,  om  hun  har  bragt  ham  en  Søn  at*  opdrage 
eller  en  Datler  at  beskytte,   ja  endog  ofte  ved  en  kold  og 
ligegyldig  Skrivelse  faar  Underretning  om ,    at  han  har  mi- 
stet hende  uden  at  vide  hende  syg?«    Men  selv  om  dette 
saa  smukt  udviklede  Forhold  sikkert  for   mange  Tilfældes 
Vedkommende  har  sin  Betydning,    bliver  denne  dog,    som 
Forf.  selv  bemærker,    mere  underordnet,  og  den  er  ialfald 
væsenlig  af  moralsk  Natur.    Af  større  Betydning  er  det,   at 
Husmoderen  ved  at  forlade  Hos  og  Børn  for  længere  Tid 
ganske  maa  overlade  dem  til  Åndre,  medens  hun,  naar  hun 
er  hjemme,   omend  sengeliggende,    dog  vil  Tære  istand  til 
at  have  et  Øie  med,  at  Alt  gaar  sin  vante  Gang. 

Dog,  hvormegen  Vægt  man^end  vil  tillægge  disse  Ind- 
vendinger, de  vilde  være  for  Intet  at  regne',  naar  Stiftelsen 
foruden  andre  Goder  kunde  tilbyde  de  Fødende  del  Vigtigste 
af  Alt,  en  betryggende  Sikkerhed  for  deres  Liv.  Men  dette 
er  jo  desværre  saa  langtfra  Tilfældet,  at  den  store  Dødelig- 
hed i  Stiftelserne  tværtimod  ofte  har  fordunklet  deres  smukke 
Sider  og  til  visse  Tider  endog  har  bragt  deres  Existens  i 


435 

deo  Grad  i  Fare»  at  man  kun  har  ment  at  burde  bibeholde 
dem  som  et  anødvendigt  Onde*;  kun  deres  Uundværlighed 
for  Undervisningen  har  formaaet  at  frelse  dem  fra  Undergang. 
Den  store  Betydning  af  denne  Dødelighed  er  egenlig  først 
lidt  efler  lidt  gaaet  op  for  Lægerne;  den  .tiltrak  sig  kun 
Opmærksomhed,  n^ar  den  steg  til  en  usædvanlig  Høide;  en 
Dødelighed  af  nogle  Procent  havde  man  i  lang  Tid  næsten  vænnet 
sig  til  at  betragte  som  en  naturlig  Sag.  I  de  senere  Aar 
er  imidlertid  Opmærksomheden  overalt  vakt  for  denne  Gjen* 
stand,  og  man  har  allerede  paa  mange  Steder  tilveiebragl 
Døiagtige  Oplysninger  om  den  sande  Tilstand,  som  den  eneste 
Vei,  ad  hvilken  man  kan  haabe  at  tilveiebrioge  en  Forbed- 
ring; kun  ved  at  erkjende  Ondet  i  sin  fulde  Udstrækning 
.vil  man  være  istand  til  at  bekæmpe  det  med  Held. 

Til  at  bedømme  de  herhenhørende  Forhold  raader  Porf. 
over  en  Statistik,  der  omfatter  1830093  Fødsler  med  de 
derpaa  faldende  Dødsfald,  samlede  af  Beretninger  fra  de  for- 
skjellige  Lande.  Dette  uhyre  Tal,  der  indbefatter  Alt,  hvad 
det  har  været  Forf.  muligt  at  samle,  har  naturligvis  ved  sit 
Omfang,  ved  de  mange  bekjendte  Forfatteres  Navne,  og  der- 
ved, at  Forf.  selv  har  opholdt  sig  paa  flere  af  de  paagæi- 
dende  Steder,  saaat  han  bar  havt  lettere  ved  at  forskaffe 
sig  nøiagtige  Oplysninger,  et  vist  Krav  paa  Tiltro,  og  man 
maa  ialfald  indrømme,  at  noget  Bedre  neppe  kan  skaffes 
titveie.     Det  fremgaar  heraf,  at: 

af  888312,. der  fedte  i  Stiftelser,  døde  30394  eller  1  af  29,2 
af  934781,  betjente  i  Hjemmet,  døde  4405  eller  1  af  212. 

Denne  uhyre  Forskjel  i  Dødeligheden  i  og  udenfor  Stif- 
telserne afhænger  ikke  af  særegne.  Betingelser  i  Henseende 
tilftace,  Klima,  tæt  eller  spredt  Befolkning;  i  London,  Paris, 
Petersborg,  Dublin,  Wien,  Leipzig,  Halle,  Munchen,  Zuricb, 
Prag,  Dresden  og  Moskou,  —  og  vi  kunne  tilføie  i  Kjøben- 
havn,  —  i  de  smaa  Byer  saavelsom  i  de  stpre,  i  Mellem- 
/9om  i  Nordeuropa,  overalt  iagttager  man  —  i  forskjellige 
Grader  —  det  samme  Forhold,  og  dog  har  disse  Stiftel- 
sers hele  indretning,  deres  hygiejniske  Forhold  saavelsom 
den  anvendte  Behandling,  frembudt  store  Forskjelligheder. 


436 


Imidlertid  bar  en  statistisk  SannineDStilling  af  denne  Art 
talrige  svage  Sider,  hvorfor  man  maa  omgaaes  den  med 
megen  Varsomhed,  og  medens  Tallenes  Storhed  i  visse  Hen- 
seender afgiver  et  betryggende  Moment,  er  den  i  en  anden 
Henseende  endog  mindre  heldig,  fordi  Materialet  derved,  at 
det  er  samlet  fra  saamange  forskjellige  Steder,  nødvendig- 
vis bliver  i  høi  Grad  uensartet;  for  blot  at  betragte  vore 
egne  Forhold  kan  man  let  overbevise  sig  om,  hvor  vanske* 
ligt  det  er  at  erholde  aldeles  nøiagtig  Kundskab  om  Antallet 
af  de  af  Barselfeber  Døde  i  Kjøbenhavn  udenfor  Stiftelsens 
Omraade,  og  lignende  Vanskeligbeder  gjøre  sig  aabenbart 
gældende  ogsaa  andensteds.  Men  hertil  kommer  endnu 
andre  Mangler:  saaledes  finder  man  næsten  ingensteds  nogen 
skarp  Grændse  dragen  mellem  Dødsfaldene  af  Barselfeber« 
og  af  forskjellige  andre  tilfældigt  optrædende  Sygdomme,  der 
ved  denne  Betragtning  ere  aldeles  uvedkommende.  For  en- 
kelte Stiftelsers  Vedkommende  findes  imidlertid  disse  For- 
hold opgivne  særskilt,  og  af  disse  Beretninger  fremgaar  det 
rigtignok  paa  den  anden  Side,  at  Dødeligheden  blandt  Bar- 
selkvinder af  Pneumoni,  Typhus  m.  m.  indgaar  under  hele 
Antallet  af  døde  Barselkvinder  som  en  temmelig  konstant 
Størrelse;  naar  man  derfor  ser  Antallet  af  Dødsfaldene  stige 
betydeligt  i  nogen  Tid  og  i  det  Hele  frembyde  store  Afvex- 
linger,  kan  man  med  temmelig  Sikkerhed  slutte,  at  dette 
skyldes  Barselfeberen  og  ikke  de  andre  Sygdomme.  Denne 
Mangel  taber  ogsaa  i  Betydning  ved  saa  store  Tal  som  de, 
her  ere  samlede,  tilmed  naar  man,  —  som  det  udtrykke- 
lig bør  fremhæves,  —  ikke  lægger  an  paa  nogen  roathema- 
tisk  Nøiagtighed  men  kun  paa  at  faa  et  nogenlunde  ensar- 
tet Grundlag  for  Statistiken,  og  med  denne  Hensigt  for  Øie 
bør  man  maaske  netop  foretrække  at  tage  det  hele  Antal  Døde 
til  Udgangspunkt;  gaar  man  nemlig  anderledes  tilværks  ogvfl 
man  skælne  de  særlige  Dødsaarsager,  saa  har  man  Lægernes 
Diagnoser  at  holde  sig  til;  men  i  disse  er  der  i  Virkeligheden 
en  ikke  ringe  Usikkerhed  tilstede,  navnlig  med  Hensyn  til, 
hvad  man   bør  benævne  som  Barselfeber;   hvad  En  kalder 


487 

•Barselfeber«,  kalder  eo  Anden  maaake  en  simpel  Perito- 
nitis,  maaske  Metritis  o.  s*  v. 

En  endnu  vigtigere  Kilde  til  UnøiagUgbed  i  Statisliken 
er  den,  at  mange  Stifteiser,  der  egenlig  kun  danne  en  Af- 
deling af  et  større  Hospital,  overflytte  et  stort  Antal  af  deres 
Syge  til  Hospitalets  Sygestuer,  og  alle  disse,  af  hvilke  vistnok 
en  Del  dø  i  Hospitalet,  undslippe  som  oftest  aldeles  Bereg- 
ningen. Dette  ^nder  saaledes  Sted  baade  paa  Stiftelsen  t 
Wien  og  I  Prag;  for  Wienerstiftelsens  2  Afdelinger  opgives 
saaledes  for  1861  henholdsvis  183  og  177  Døde;  men  i  samme 
Aar  flyttedes  til  Allgemeines  Krankenhaus  henholdsvis  62  og 
49  Syge.  Dog  maa  man  hertil  strax  bemærke,  at,  om- 
end  denne  Uneiaglighed  har  sin  Betydning  med  Hensyn  til 
Tallenes  absolute  Værdi,  mister  den  paa  den  anden  Side  sin 
Betydning,  hvor  det,  som  Tilfældet  er  i  denne  Sammenstilling, 
kun  gælder  om  at  sammenligne  Dødeligheden  i  og  udenfor 
Stiftelsen;  ved  at  medtage  alle  de  i  Hospitalerne  Døde  vilde 
Stiftelsernes  Dødstal  naturligvis  kun  blive  saameget  større. 

Paa  den  anden  Side  maa  man  ogsaa  nære  nogen  be- 
rettiget Tvivl  med  Hensyn  til  Statistiken  for  de  i  Hjemmet 
Fødende,  der  ligeledes  er  samlet  fra  mange  forskjelllge  Ste- 
der. Dødelighedstallet  er  for  disses  Vedkommende  vistnok 
ansat  noget  gunstigere,  end  det  i  Virkeligheden  er,  idet  en 
Del  af  de  Døde  paa  forskjellig  Maade  ville  undgaa  at  komme 
med  i  Beregningen.  Den  samme  Kilde  til  Unøiagtighed  som 
nys  nævnet,  Overflytning  af  Syge  til  Hospitalerne,  existerer  Jo 
f.  Ex.  ogsaa  her ;  i  Paris  brugte  man  saaledes  —  forat  nævne  et 
andet  Exempel  -^  kun  at  bolde  Regnskab  med  Dødeligheden  i 
de  første  9  Dage  efter  Fødslen.  Hvor  mange  kunne  ikke  dø 
efter  den  Tid  som  en  Følge  af  Fødslen?  Ved  at  iagttage 
alle  de  nødvendige  Forsigtighedsregler  til  at  sikkre  sig  imod 
Feiltagelser  fik  Direktøren  for  Hospitalerne  i  Paris,  Hus  son, 
det  Resultat,  at  der  i  Aarene  1861  og  1862  døde  laf  160  af 
dem,  der  fødte  i  Hjemmet  med  Hjælp  fra  Fattig- Bureauerne,  og 
omtrent  det  samme  Antal  af  Byens  øvrige  Kvinder.  Dog  bar 
dette  Tal  naturligvis  kun  ringe  Værdi,  da  det  kun  omfatter  2  Aar ; 


438 


ved  at  betragte  Forholdene  forEjøbenhavos  Vedkommeode^) 
ser  man,  hvorledes  DødelighedstiiUet  udenfor  Stirtelseas 
Omraade  i  nogle  Aar  vexlede  mellem  1  af  182  Of  1  af  69. 
For  de  engelske  Polikliniker  ere  Tallene  langt  gunstigerCi 
1  af  331  til  1  af  367,  og  for  Paalideligdeden  af  disse  citerer 
Forf.  Erklæringer  fra  forskjellige  engelske  Læger.  Barnes 
skriver  saaledes  i  1859:  «Da  man  har  reist  Tvivl  om  Angi- 
velserne fra  Royal  Materoity,  vil  jeg  bemærke,  at  jeg  anser 
det  her  fulgte  System  for  vel  beregnet  med  Hensyn  til  at 
sikkre  paalidelige  Resultater.  Hver  Maaned  maa  alle  Jorde- 
mødrene forelægge  Sekretæren  deres  Registre,  der  indeholde 
Navn,  Bopæl,  Fødselsdag,  Postersiiliing,  Underens  og  Barnets 
Skæbne  o.s.v.,  og  hvori  tillige  omtales  de  Tilfælde,  i  hvilke 
Kunsthjælp  har  været  anvendt.  Disse  Registre  kontrolleres 
desuden  af  mig  selv  og  mine  Assistenter«*  Dr.  Steele, 
Direktør  for  Gnys  Hospt.,  skriver  i  1862:  «DiB8e  Registre 
ere  al  betragte  som  juridiske  Dokumenter  og  fremføres  jævn- 
lig for  Domstolene  for  al  benyttes  til  Vidne  om  de  i  de 
foregaaende  Aar  Afdødes  Død  eller  Dodsaarsager.« 

Det  kan  ahsaa  -*  trods  Statistikens  Mangler  ^-  betrag- 
tes som  en  Kjendsgjerning,  at  den  er  paalideiig  nok  til  at 
bevise,  at  Dødeligheden  i  Stiftelserne  overalt  langt  overgear 
den  udenfor  disse.  Det  vilde  være  af  stor  Interesse,  om 
man  tillige  kunde  benytte  dette  Materiale  til  en  Sammenlig- 
ning mellem  de  forskjellige  Stiftelser  indbyrdes,  og  navnlig 
til  en  Sammenligling  mellem  Forholdene  i  den  kgl.  Fødsels- 
stiftelse i  Kjøbenhavn  og  Stiftelserne  i  Udlaadet;  men  ved 
en  lidt  nølere  Betragtning  viser  dette  sig  at  være  umuligt. 
Netop  ved  en  saadan  Sammenligning  træder  Uensartetheden 
i  Materialet  altfor  stærkt  frem:  for  nogle  Stiftelser  omfatte 
Opgivelserne  kun  et  enkelt  eller  faa  Aar,  for  andre  mere 
end  50  Aar;  nogle  Steder  tages  intet  Hensyn  til  de  til  Ho- 
spitalerne Overflyttede,  andre  Steder  tages  disse  med  i  Be- 
regningen;  nogle  Stiftelser  have  ofte  i  længere  Tid  været 


>)  Beretn.  fra  den  af  det  kgl.  med.  Selskab  nedsatte  Komite  <«Uge8kr. 
f.  L.>  3die  Række  I,  1866  Nr  1—2). 


439 

Jukkede,  naar  der  udbred  Epidemier,  og  derved  erhvervet 
bedre  Vilkaar  end  de,  der  stadig  vedblev  at  fungere;  lil  vort 
By-Forpleiniogssystem  fSodes,  saavidt  vides,  ingensteds  no- 
get Tilsvarende,  kort  sagt,  en  Sammenligning  der  gjorde 
Fordring  paa  nogen  større  Neiaglighed,  vilde  vær«  aldeles 
illusorisk.  Ubetinget  heldigst  synes  Forholdene  dog  at  være 
paa  de  engelske  Stiftelser. 

(SlatteB.) 


Femlingsvangenkalit 

Ar  Dr.  Galopin  (Jouro.  de  Brux.  Juli  1867  —  Schm.  Jhrb.  Nvbr.  1867). 


En  Kone  i  llllers,  40  Aar  gammel,  gom  havde  Tæret  svanger  6  Gange, 
hvoriblandt  1  Gang  med  Tvillinger,  og  som  selv  havde  ammet  alle  sine 
Bern,  blev  for  7de  Gang  svanger  henimod  Hidten  af  November  1866. 
I  April  1867  var  Underlivet  omtrent  ligesaa  stort,  som  det  pleler  at  være 
ved  Svangerskabels  Slutning,  og  det  uagtet  hun  eudnu  liun  var  1  6te 
Maaned.  D.  26de  April  indfandt  der  sig  koliklignende  Smerter,  som 
ganske  antoge  Charaktercn  af  Veer,  og  d.  27de  April  om  Morgenen  fandt 
en  tilkaldt  Jordemoder  Modermundenaabnet  og  en  Vandblære  forliggende; 
denne  blev  sprængt  med  Lethed,  og  strax  efter  fødtes  et  Barn,  hvorefter 
der  med  Mellemrum  af  20  til  30  Minuler  fulgte  et  andet  og  tredie, 
eflerat  Jordemoderen  havde  sprængt  Blærerne,  af  hvilke  der  var  en  for 
hvert  Barn.  Efterat  det  tredie  Barn  var  født,  havde  Underlivet  endnu  et' 
betydeligt  Omfang;  men  Veerne  syntes  at  tage  af.  Jordemoderen  trode, 
at  der  endnu  var  et  fjerd«  Barn,  og  da  hun  frygtede  for  Blødning,  lod 
hun  Forf.  kalde.  Denne  fandt  en  fjerde  Blære  og  hjalp  et  fjerde  Barn 
frem;  et  Kvarterstid  efter,  da  han  vilde  fjerne  Efterbyrden,  fandt  han  en 
femte  Blære,  og  der  fødtes  nu  et  femte  liarn.  Alle  5  Børn  levede  4  til 
7  Minuter;  Fortøsnlngen  var  gaaet  for  sig  saagodtsom  uden  Vanskelig- 
heder. 5  Navlesnore  vare  heftede  til  2  Moderkager  (3  til  den  ene,  2  til 
den  anden),  som  i  en  lille  Del  af  deres  Om&reds  vare  i  indbyrdes  Sam- 
menhæng. Efterat  Fødslen  var  tilende,  trak  Livuioderen  sig  temmelig 
hurtig  sammen,  og  Barselsengen  syntes  at  ville  tage  et  heldigt  Forløb. 

De  5  Børn  vare  af  mandligt  Kjøn,  velbyggede  og  ikke  kjendelig  sva« 
gere  end  normale  Fostre  paa  o Vt  Maaned  ved  enkelt  Svangerskab;  de  2 
første  havde  en  Længde  af  31  Ctmtr.  og  veiede  henholdsvis  585  og  605 
Orm.,  de  2  følgende  havde  en  Længde  af  27  Ctmtr.  og  veiede  henholds- 
Tis  410  og  380  Orm.,  det  sidste  var  28  Ctmtr.  langt  og  veiede  438  Grm. 
Hovedets  Omfang  fra  Hagen  til  den  trekantede  Fontanelle  var  hos  de  to 
første  24  Ctmtr.,  hos  det  tredie  og  Qerde  21  Ctmtr.  og  hos  det  femte 
22  Ctmtr.;  Afstanden  mellem  NaviesnorensTiiheftning  og  Fodsaalen  var 
hos  de  2  første  14  Ctmtr.,  hos  de  3  sidste  12  Ctmtr. 


140 


1  Anlednng  af  Landphysibas,  Jastitsraad  Uldalls 
Bemærkaiager  i  Ugeskriftet  for  39te  November. 


Dersom  Justitsministeren  ikke  havde  udtalt,  at  han  muligt 
kunde  ønske  at  ordne  Kvaksalversagen  i  Overensstemmelse 
med  det  første  norske  Udkast,  og  det  derfor  er  af  Vigtig- 
hed, at  dette  ikke  bliver  misforstaaet,  skulde  jeg  ikke  ind- 
lade mig  paa  at  paavise  de  Urigtigheder  og  feilcjQpfattelser, 
som'findes  i  ovennævnte  Bemærkninger.  Det  er  derfor  alene 
for  Sagens  Skyld  og  ikke  for  min  Skyld,  at  jeg  tager  til 
Orde  imod  dem. 

I  den  norske  som  i  den  danske  Kvaksalverlovgivning 
er  Grundtanken  den,  at  ikke -autoriseret  Sygebehandling 
er  en  Forbrydelse,  er  strafbar,  —  men  i  det  norske 
Udkast  er  Grundtanken  den,  at  Sygebehandling  som  saa- 
dan  er  tilladt  Enhver,  er  straffri.  —  Uldall  har  nu 
gjort  et  Forsøg  paa  at  bevise,  at  der  ikke  er  nogen  væsen- 
lig,  nogen  grundig  Forskjel  mellem  disse  to  Grundtanker; 
men  et  sligt  Bevis  er  en  Umulighed  og  kan  derfor  ligesaa- 
lidt  lykkes  for  Uldall  som  for  nogen  Anden. 

Uldall  holder  stadigt  paa,  at  det  norske  Udkast  ikke 
•grundigt  bryder  med  vor  nuværende  Evaksalverlovs  Grund- 
lag«, og  mener,  at  det  ikke  er  noget  tadækvat  Udtryk«  at 
sige,  «at  det  frigiver  Lægepraxis*.  Naar  det  nu  er  aldeles 
klart,  at  efter  det  norske  Udkast 

«Alle  med  Undtagelse  af  Dyrlæger,  Jordemødre,  Ud- 
lændinge og  de,  som  have  udstaaet  Slraifearbeide,  have  Fri- 
hed til  at  tage  Syge  under  Kur«  (s.  Ugeskr.  12te  Januar 
d.  A.), 

hvorledes  er  det  da  muligt  vedblivende  at  nægte,  at  al 
Sygebehandling  o:  Lægepraxis,  er  tilladt  Enhver  o:  er 
frigiven,  med  Undtagelse  af  de  enkelte  personlige  Ind- 
skrænkninger. Ja  uagtet  den  Regering,  som  har  udarbeidet 
Udkastet,  erklærer,  at  saaledes  er  dets  Mening,  bliver  Ul- 
dall dog  stadigt  ved  sit  »non  possumus». 

For  nu  at  vise,  at  den  norske  Regering  ikke  forstaar 
sit  eget  Udkast,  anfører  Uldall  den  i  dettes  §  1  nævnede 
Bevillingsret,  —  «naar  Lægepraxis  i  Virkeligheden  er  frigi- 
ven, kan  der  el  længer  være  Tale  om  Bevilling*  siger 
han.  Hvad  betyder  da  denne  Bevilling?  kun  det,  at  En- 
kelte derved  faa  Ret  til  at  faa  udleveret  Medicin,  som  ikke 
kan  faas  i  Haandkjøb,  —  og  derfor  skulde  Sygebehandling 


441 


ikke  kunne  være  en  fri  Sag  1 1  —  Mon  f.  Ex.  Naalefabrika- 
tionen  heller  ikke  kan  være  frigiven,  fordi  der  tilstaas  En- 
kelte Patent  paa  o:  Bevilling  til  at  anvende  særegne  Bjælpe- 
midler  for  at  tilspidse  Naalene  eller  forsyne  dem  med  Hoved? 

Derimod  mener  Uldall  .at  have  fundet  et  «adækvat« 
Udtryk  for  det  norske  Udkast  ved  at  kalde  det  ten  Reform 
i  liberal  Retnings.  At  dette  er  en  meget  urigtig  Brug  af 
Ordet  •  Reform«,  hvor  en  Lovs  hele  Grundlag  er  borttaget 
og  ombyttet  med  et  nyt,  er  der  vel  neppe  Nogen,  som 
vil  nægte.  Mon  Nogen  vilde  kalde  Negernes  Frigivelse  i 
Amerika  eller  vor  Forfalningsforandring  i  1848  «en  Reform 
i  liberal  Retning*? 

Ved  Forhandlingernes  Begyndelse  i  Odense  afgav  Ul- 
dall paa  en  iøinefaldende  Maade  den  Erklæring,  som  her 
nu  gjentages: 

•Efter  det  Standpunkt,  han  havde  indlaget  1861,  fandt 
han  sig  foranlediget  til  at  udtale,  at  han  ikke  var  Oppo- 
nent^); han  havde  tværtimod^)  med  Fornoielse  læst  det 
norske  Udkast*  o.  s.  v. 

I  1861  var  Uldall  den  strengt  Konservative,  «han 
kunde  ingenlunde  indrømme  Gyldigheden  af  Giersings 
opstillede  Motiver*,  dem  han  meget  skarpt  søgte  at  mod- 
bevise, —  og  mærkeligt  nok  ere  disse  Motiver,  endog  Ord 
til  andet,  optagne  af  den  norske  Regering  som  Grundlag  for 
dens  Udkast,  der  nu  saa  «meget  har  tiltalt*  den  samme  Ul- 
dall. Den  Gang  var  han  altsaa « Opponent*,  —  nu  er  han 
det  ikke,  endog  i  den  Grad  ikke,  at  han  tværtimod  roser 
det  norske  Udkast.  Men  naar  jeg  saa  deraf  trode  med 
Sikkerhed  at  turde  slutte,  at  Uldall  ikke  længere  var  en 
Modstander  af  en  frisindet  Reform,  saa  stiller  han  sig 
strax  —  S.  410  —  paa  sit  gamle  Standpunkt,  saa  er  han 
uforandret  den  Samme  som  i  1861  iAarhusI  —  Kan  denne 
Gaade  løses  paa  anden  Maade  end  ved  at  antage,  at  Uldall 
ganske  har  misforstaaet  det  norske  Udkast? 

I  samme  Øieblik,  ja  tildels  i  samme  Punktum,  hvor  Ul- 
dall gjør  dette  Tilbageskridt,  siger  han  ikkedestomindre, 
«at  han  deler  det  almindelige  Ønske  om  en  Reform  i  libe- 
ral Retning,  naar  man  kun  (hvad  jeé  (Uldall)  desværre 
ikke  kan)  kunde  finde  paa  tilstrækkellgen  betryg- 
gende Betingelser.*  Hvo  der  byder  den  Lamme  Brød 
paa  den  Betingelse,  at  denne  selv  skal  gaa  for  at  hente  det, 
han    spotter   ham.     Hvorledes  den    forholder  sig  til    «0n- 


')  Fremhævet  af  Forf. 


442 

8ket  om  en  Reform  i  liberal  Retning«,  8om  nok  vil  fremme 
Friheden,  men  kun  paa  Betingelser,  som  hver- 
ken han  selv  eller  nogen  Anden  har  kunnet  ud- 
finde, det  maa  Enhver  blive  enig  med  sig  selv  om. 

Uldall   «maa  urgere  paa  en   Ukorrekthed    1   mit  Re- 
ferat«,   —   vi    skulle   slrax   se   med   hvilken  Berettigelse; 
men   saa  træffer  det   sig    saa  besynderligt,   at  Uldali    faa 
Linier   fornn   selv  gjør  sig   skyldig  i  en  «Ukorrekthed»   I  et 
Citat.     Det  er  nu  tilsyneladende  kun  en  ringe  Ting,  hvorom 
det   dreier    sig,    og   muligt,    at    det  er    en   Trykfeil;    mea 
den  lille  Tankestreg^  som  mangler  mellem  Ordene  «Åpothe- 
kelii    og   « medens«   ved  Uld  all   og   Enhver,    som  var   til- 
stede i  Odense  meget  godt,  havde  en  meget  bestemt  Betyd- 
ning, den  nemlig,  at  jeg  paa  dette  Sted  fra    forskjellige 
Sider  og,    som  jeg  nu  ser,    ogsaa  af  Uldall  selv  blev  af- 
brudt,   saaat  jeg  ikke  kunde  fuldføre,    hvad  jeg  vilde  sige, 
og  at  Forhandlingerne,   hvilket  ogsaa  af  Beretningens  Form 
klart  nok  fremgaar,  en  lille  Tid  antoge  en  saadan  Gharakter, 
at  det  var  umuligt  for  Nogen  derom  at  give  nogen  paaVide- 
lig  Beretning.      Paa  Grund  af  denne  Afbrydelse  fik  jeg  kun 
nævnet  denne  ene  Indskrænkning,  som  ganske  rigtigt  ogsaa 
er  den  vigtigste;  men  det  vilde  dog  have  været  en  Fornær- 
melse mod  d'Hrr.  Talere,  om  jeg  vilde  tro,  at  de,  —  fordi 
jeg  ikke  udtrykkeligt  Qk  nævnet  de  enkelte  andre  personlige 
Indskrænkninger,   som  jeg  tilmed  havde  fremhævet  i  det  af 
Uldall  selv  paaberaabte  Ugeskr.  12le  Januar  d.  A.,  —  vare 
uvidende    om    deres   Tilværelse.     Naar  jeg    derfor   nu  se- 
nere  har   sagt,    at  Uldall  og  de   andre    nævnte   Herrer  i 
Odense  benægtede,  at  det  norske  Udkast  med   vnogle  Ind- 
skrænkninger«   gav   Lægepraxis    fri,    da    tror  jeg   dertil  at 
have  havt  god  Hjemmel,  og  at  der  ikke  har  været  nogensom- 
helst  virkelig  Anledning  for  ham  til  at  turgere«  paa  •Ukor- 
rekthed« i  mil  »Referat«,  tilmed  da  jeg  paa  dette  Sted  al- 
deles  ikke  gav  noget  «Referat«    i   dette  Ords  egenlige  Be- 
tydning. 

Det  synes  endelig,  som  om  Uldall  vil  give  det  Ud- 
seende af,  at  den  af  mig  anførte  »eneste  Indskrænkning« 
slet  ikke  skulde  vedkomme  det  norske  Udkast,  —  han 
•vil  ikke  tøve  ved«,  at  den  «slet  ikke  findes  i  det  norske 
Udkast«.  Ganske  vist  findes  den  ikke  ligefrem  omtalt  i 
Udkastet,  hvilket  heller  ikke  af  mig  er  sagt;  men  den  findes 
i  den  norske  som  i  den  danske  Lovgivning,  saalænge  Apo- 
thekerprivilegiet  staar  ved  Magt;  thi  saalænge  skal  Medicin 
kjøbes  paa  Apothekerne,    og  ved  at  nævne  den  som  den 


448 


eneste  almindelige  fndskrsnkning  var  det  netop  min  Hen- 
sigt klart  og  tydeligt  at  vise,  i  hvilken  Udstrækning  det 
norske  Udkast  frigav  al  Lægepraxis. 

Hermed  tror  jeg  tiiPtrskkeiig  at  have  godtgjort  det 
Feilagtige  i  Uldalls  Opfallelse  i  forskjellige  Retninger,  og 
da  del  forhaabenlig  bliver  sidste  Gang,  jeg  nødes  til  at 
tage  Ordet  i  denne  Sag,  maa  jeg  endnu  engang  udtale  min 
Forundring  over,  at  mit  Udkast  har  fremkaldt,  om  jeg  saa 
maa  sige,  saa  meget  ondt  tilod  hos  de  samme  Mænd,  som 
med  Varme  have  udtalt  sig  om  det  norske  Udkast,  der 
gaar  saa  langt  videre  i  at  løse  alle  Baand,  og  hvis 
Gjennem  førelse  hos  os  efter  min  Anskuelse  vilde 
gjøre  megen  Skade.  Betænker  man  blot  den  Fristelse, 
som  idelig  og  under  forskjellige  Skikkelser  vilde  fremstille 
sig  for  —  jeg  skal  blot  nævne:  Apolbekere,  Skolelærere  og 
Præsier,  —  føier  man  dertil,  hvor  tilsyneladende  let  det  er 
ved  Hjælp  af  en  Raspail,  en  Schrotti,  en  Hahnemann 
o.  s.  V.  at  give  gode  Baad,  —  og  erindres  det  saa,  at  et- 
hvert Middel  til  Kontrol  er  borte,  naar  Medicinen  ikke  skal 
hentes  efter  Opskrift,  —  da  forekommer  det  Billede,  som 
derved  fremkommer,  mig  ikke  at  være  meget  opmuntrende. 
—  Dersom  Uldall  og  huns  Meningsfæller  virkelig  ville 
være  med  for  at  faa  det  norske  Udkast  ophøiet  til  Lov  her 
i  Danmark,  da  kan  jeg  idetmindste  ikke  gjøre  dem  Følge- 
skab. 

Valle  d.  7de  Decbr,  1867. 

€iersliig. 


D«dsf ald.  Pensioneret  Underlæge  i  Heren  Hans  Weinholdt  Ran- 
drnp  er  døfl  I  Bogense,  62  Aar  gammel. 

PbUialrlei«  Møde  Tirsdag  d.  17de  Dccbr.  18G7  Kl.  7  (Vincent). 
Cand.  med.  A  chlr.  Ove  Krarup:  Læren  om  Ozon  og  dens  Betydning 
for  Lægevidenskaben.    Mindre  Meddelelser:  KasuisUk. 


444 

Ifølf^e  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd. 
d.  4de    Decbr.  til  Tirsd.  d.   I  Ode  Decbr.  1867  (begge  inkU 

anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn   i  AU  626   Sygdomstil* 

fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  475,  nemlig: 

Bdrn  fra 

ur.    Frt     <o-5,  S-i  olderlAar.  Sani. 

Brystkatarrh  .     ...     53     83     76  32  7  251 

Lungebetændelse    ..331  4  »  11 

Halsbetændelse  ...     13     17     13  2  1  46 

Faaresyge      ....       1       »       1  2  »»  4 

Kighoste ».3  7  1  11 

Rheumatisk  Feber.     .833  •  •  14 

Knuderosen  .     .     .     .       •     ^ »       1  •  »  1 

Ansigtsrosen.     ...       1       5       t  •  •  7 

Mæslinger     ....»•       1  1  •  2 

Kopper •       »       •  •  » 

Skaalkopper  ....»»»  15  I  16 

Skarlagensfeber.     .     .       n       •     14  5  •  19 

Koldfeber 5      3       2  •  .  10 

GastriskogtyphoidFeb.       2     11       7  •  »  20 

Blodgang •       •       •  •  » 

Diarrhoe 9      9     14  6'  •  38 

Gholerine 4      6       »  »  1  H 

Strubehoste  ....•»■  •  »  • 

Diphtherilis 4       5  »  •  ^ 

Barselfeber    .     .     .     .       •       2       »  »  •  2 

Skørbug   .     .     .     ..111  _i, 

100  147   143  74  U  47r 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Vesterbrogade,  St.  Kongensgade  og  Adelgade;  relativt  I  KorhoM 
til  Folkemængden  derimod  i:  Østerbrogade  (1,40  pGt),  Frederiksberggade 
(1,00)  og  Lengangsstræde  (0,86). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Bryslkatarrti) 
^ar  stærkest  repræsenteret  i:  St  Kongensgade,  Vesterbrogade  og  Øster- 
brogade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:    Brystkatarrh  2.   rheumatisk   Feber   1,  ^^^^^f^i^Il 
Diarrhoe  1  og  Gholerine  1;  samt  desuden:  Gonorrhoe  6.  veneriske  »w 
1  og  Karbunkel  1  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  34,  veneriske  Saar  18,  l^*^"*''!"' 
tioncl  Syphilis  15,  Fnat  47,  blenorrh.  Øiebetændelse  12,  Zona  5,  in- 
fluenza 6,  Fnrunkler  4  og  Nældefeber  2  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  A.  Retiielt  rorlaf.    Blanco  Lonoo  Bogtrykkeri  ve4  F.  S.  Mwhlt. 


IJ«k«>RhtTa.  1. 21.  Iff  br.  IM7. 

Ugeskrift  for  Læger. 

3d»«  Række  IV.  Nf-  29. 

Redigeret  af  Dr.  f.  Tri«r. 


iBdhoM:    L<ii  leftrt:  •■PHMiKliJlclMr.    CUhn.    MnBttdN.    iMkiinK«.    0{«lige 
cpidMiilie  SjgéinM  i  Ijebdhm. 


ITæste  If r.  af  Ugeskriftet  vil  først  udkomme  Mandagen 
d.  30te  Decbr. 


Om  Fødselsstiftelser. 

Leon  le  Port:  »Des  Maternilés". 

(Meddelt  af  Cand.  med.  k  cbir.  G.  G.  Stage). 

(Slatning.) 


Hyori  skal  man  søge  Grunden  til  denne  store 
Dødelighed  i  Stiftelserne? 

Man  har  søgt  den  i  Hospitals-Indflydelsen,  der 
udøvede  sin  Virkning  paa  Fødende  ligesaavel  som  paa  Pa- 
tienter med  ebirurgiske  Sygdomme,  og  existerede  en  saadan 
Ikke,  vilde  sikkert  ogsaa  mange  af  de  Stukler,  der  ty  ti! 
Stiftelserne,  være  mindre  udsatte  for  Døden  der  end  i  de 
usle  Huller  og  fugtige  Kældere,  hvor  de  ellers  friste  Livet. 
Paa  Grund  af  de  særegne  Farer,  som  Opholdet  i  Stiftelserne 
medfører,  maa  man  derimod  tilstaa,  at  netop  det  Modsatte 
ofte  er  Tilfældet;  dog  ere  Forholdene  jo  langt  værre  for 
de  Fødende  end  for  chirurgiske  Patienter,  for  hvem  Forskjel- 
len  mellem  Resultaterne  i  Hjemmet  og  i  Hospitalet  langtfra 
ere  saa  betydelige.    Omvendt  er  det  mærkeligt,  saaledes  som 

Sdle  KBkke  4d«  Rind. 


446 


ovenfor  omtalt,  at  se  den  ringe  Forskjel  i  Dedeligheben 
blandt  de  Faltige,  der  betjenes  hjemme  med  Ujælp  fra  Bu- 
reauerne, og  de  mere  velhavende  Klasser,  saant  de  Findendes 
sociale  Stilling  saagodtsom  ikke  udøver  nogen  Indflydelse. 
Hvorledes  denne  Ilospilalsindflydelse  nærmere  maa  opfalles, 
vende  vi  snart  tilbage  til. 

Det  er  aabenbart,  at  mange  psychiske  Momenter, 
der  især  have  Betydning  for  de  Fødendes  Vedkommeode,  der 
søge  Stiftelserne,  som  Sorg  og  Bekymring  over  deres  for- 
ladte Tilstand,  ofle  i  Forbindelse  med  legemlige  Lidelser, 
kunne  udøve  nogen  Virkning  ogsaa  efter  Fødslen ;  ofte  kom- 
mer hertil  de  mere  umiddelbart  skadelige  Virkninger  af  Beslrs- 
belserne  for  saalænge  som  mulig  at  skjule  Svangerskabet 
i  Forening  med  Forsøg  paa  at  fremkalde  Abort  ved  mere 
eller  mindre  indgribende  JVIidier. 

£t  vægtigt   Argument    til  Undskyldning    for   den  store 
Dødelighed  i  Stiftelserne   er  det,    at    Stiftelserne   altid 
modtage  de  alvorligste  Tilfælde,    idet  mangen  Gaog 
de  Fødende  føres  derhen,   allerede  udmattede  af  et  langva- 
rigt Fødselsarbeide  og  erterat  Kunsthjælp  iforveien  er  forsagt 
uden   Held.      Paa  mange   Steder  viser  Statistiken  rlfilknok 
det  modsatte  Forhold,   at  det  største  Antal  Operationer  ere 
foretagne  i  Poliklinikerne,    saaledes  f.  Ex.  i  Leipzig,  bvad 
der  vel  forklares  dels  deraf,  at  Jordemødrene,  naar  de  mærke 
Uraad,    hellere   ville    hente  IJjo^lp  i  PolikliDiken  end  sfode 
Konen  til  Stiftelsen,  dels  af  de  yngre  Assistenters  storelver 
og  Lyst  til  at  forelage  operalive  Indgreb.     Men  desuden  vi- 
ser en  dyberegaaende  Undersøgelse   af  Forholdene,  at  den 
større  eller  mindre  Uyppighed  af  Fødselsoperationer  kun  i  riog« 
Grad  indvirker  paa  den  almindelige  Dødelighed;  OperatioQero6 
kunne   vel   disponere  de   Fødende   til  traumatisk  Peritonilis 
og  forøge  utvivlsomt  Dødeligheden  Koget,    men  som  sagt 
kun  i  ringe  Grad,  saaledes  som   det  fremgaar  af  en  Frem- 
stilling  af  Forholdene   i  Wienerstiflelsens    2den  AfdHing  i 
Slutningen  af  1861   og  Begyndelsen  af  1862.     Dti  Samme 
mener  Forf.  at  kunne  bevise  ved  at  sammenligne  Forhomn 


447 

I  i  forskjellrge  Lande,  en  Sammenligning,  hvormed  man,  som 

i  tidligere  bemærket,  bør  være  yderst  varsom. 

[  La  Malernité  i  Paris,    hvor  Operationerne  have   været 

I  sjeldnest  (1  af  38)   har  dog  været  den   mest  dødbringende 

I  ^1  Død  af  14),  medens  Stiftelsen  i  Munchen,  hvor  Operatio- 

ner have  været  forholdsvis  langt  talrigere  (1  af  12),  har  en 
langt  ringere  Dødelighed  (I  Død  af  73).  I  Henseende  til 
Hyppigheden  af  Operationer  staa  Guys  Hospt.  i  London  og 
Polikliniken  i  Leipzig  hinanden  meget  Qernt,  idet  Operalio* 
ner  ere  foretagne  i  den  første  i  1  Tilfælde  ef  84 ,  i  den 
anden  i  1  af  4,  og  dog  er  det  dem,  der  i  Henseende  til  en 
god  Sundhedstilstand  slaa  øverst  pau  Listen;  i  la  Maternité 
bar  Antallet  af  Operationer  været  meget  ringe,  og  dog  over- 
gaar  Dødeligheden  her  Alt,  hvad  man  andre  Steder  har  at 
opvise.  Hvori  skal  man  da  søge  Grunden  hertil?  Den  lig- 
ger aldeles  utvivlsomt  deri,  at  Guys  Hospt.  og  Kliniken  i 
Leipzig  yde  de  Fødende  Hjælpen  i  deres  eget  Hjem,  og  der- 
for eiisterer  ikke  for  deres  Vedkommende  —  eller  ialfald 
kun  undtagelseavis  —  den  hyppigste  Grund  til  Sygdomme 
i  Barselsengen,  Smitten.  Thi  det  er,  —  siger  Forf.,  — 
den  vedSmitte  opstaaede  Barselfeber,  der  er  Ho- 
vedkilden til  de  talrige  Dødsfald  i  Barselsengen, 
en  Paastand,  til  hvis  Begrundelse  han  senere  vender  tilbage. 
Barselfeberen  viser  sig  i  alle  Stiftelser  i  Europa, 
under  alle  Klimater,  i  det  sydlige  Frankerig  saavelsom  i 
Petersborg,  i  Dublin  som  i  Wien,  i  London  som  i  Moskou, 
saaledes  som  de  statistiske  Data  tilstrækkeligt  bevidne.  Og 
dog  er  denne  Sygdom  i  det  Hele  sjelden:  den  er  sjelden  i 
den  private  Praxis  udenfor  de  Tilfælde  i  hvilke  Fødselshjælpe- 
ren medbringer  Smitten  selv,  enten  fra  Stiftelsen  eller  fra 
en  anden  Fødende,  hos  hvem  Sygdommen  mulig  er  opstaaet 
spontant.  Den  er  sjelden  som  spontant  optrædende,  der- 
imod hyppig  meddelt  vnd  Smitte.  Spontant  opstaar  den  i 
privat  Prazis  med  1  eller  2  Tilfælde  af  1000,  Guys  UospL 
mister  saaledes  omtrent  1  af  500,  og  paa  Listerne  over  alle 
Dødsfaldene  indtager  den  ligeledes  en  ubetydelig  Plads;  af 
flere  engelske  Fødselshjælperes  private  Statistiker  fremgaar 


448 

/ 
eaaledes  en  Dødelighed  af  2  eller  3  af  1000.    Barseireberen 
er  som  spontan  Sygdom  sjelden  overalt,  og  dens  Hyppighed 
i  Hospitaler   og  undlagelsesvis  under  private  Forhold  beror 
kun  paa  Smitte. 

Hvilke  Momenter  kunne  begunstige  Sygdom- 
mens Udvikling? 

Aarstiderne  udøve  en  utvivlsom  Indflydelse;  sikkert 
nok  har  man  ogsaa  iagttaget  epidemiske  Udhredninger  af 
Barselfeberen  i  vnrme  Aarstider;  men  langt  hyppigore  op- 
træde de  i  den  koldere  Tid.  For  at  undersøge  dette  Forhold 
knn  man  ikke  lade  sig  nøie  med  at  betragte  en  enkelt  Stif« 
telse  for  et  begrændset  Antal  Aar;  man  maa  have  store  Tal, 
saaledes  som  Braun,  Spåth,  Hugenberger  og  Flere 
have  leveret;  overalt  er  Dødeligheden  kjendeligt  mindre  om 
Sommeren  end  om  Vinteren.  Dog  er  delte  Forhold  sikkert 
blot  middelbart;  man  kan  ikke  sammenligne  Aarstidernes 
Indvirkning  med  Hensyn  til  BarseKeberen  med  der^s  Ind- 
virkning f.  Ex.  paa  AandedriftsorgaDeroe;  det  ligger  nær- 
roere at  søge  Grunden  mere  indirekte,  i  den  slette  Venlila- 
tion,  der  i  høi  Grad  maa  begunstige  Sygdommens  Udvikling. 
Kulden  virker  ikke  umiddelbart  til  at  frembringe  Sygdommen, 
hvad  navnlig  Spåth  i  Wien  har  oplyst;  i  Vintermaanederae 
i  1861,  1862  og  1863  bleve  saaledes  220  Kvinder,  der  havde 
født  i  Byen,  bragte  til  Allgemeines  Krankenhaus  oæstao 
umiddelbart  efter  Fødslen,  altsaa  udsatte  for  en  meget  lav 
Temperatur,  og  dog  døde  af  disse  kun  1;  heller  ikke  fandt 
Spåth  Dødeligheden  større  blandt  de  Fødende,  hvis  Senge 
vare  stillede  nærmest  Vinduerne,  uagtet  disse  jævnlig  aab- 
nedes,  selv  naar  Temperaturen  udenfor  var  -^  14^  K.  Er 
der  derfor  i  Virkeligheden  en  betydelig  Forskjel  paa  Epide- 
miernes Hyppighed  og  Udstrækning  om  Vinteren  og  om  Som- 
meren, saa  synes  det  at  hidrøre  derfra,  at  man  om  Vinteren 
af  Frygt  for  at  udsætte  de  Fødende  for  Forkøleiser  tillukker 
Vinduerne  med  den  største  Omhu;  man  opdynger  derved  i 
Værelserne  de  skadelige  Uddunstninger  paa  samme  Tid,  som 
man  sætter  de  Syge  under  langt  ugunstigere  hygieiniske 
Vilkaur.  At  pludselige  Veirforaudringer  aldeles  ikke,  saa- 
ledes som  mim  bur  paastaaet,  udøve  nogen  Indflydelse,  har 
Hugenberger  pauvist. 

Man  har  ment,  at  samtidig  optrædende  Epide- 
mier af  andre  Sygdomme,  Kopper,  Typhus,  Choleram.  m., 
udøvede  Indflydelse  paa  Barselfeberens  Hyppigbed;  men 
Spaths  Undersøgelser  for  Wienersliflelsens  Vedkommende 
ha\e  paavist  det  Ugrundede  heri.     Dersom  disse  forskjellige 


449 

Epidemier  udøvede  DOgensomhelst  Indflydelse  paa  Barsel- 
feberens Opstaaen  eller  (Jdbredning,  maatte  man  dog  vente, 
at  Dødeligheden  i  Stiftelserne  vilde  tiltage  snmUdig  med  Epi- 
demiernes Optræden;  men  dette  er  ikke  Tilfældet,  og  man 
ser  Dødeligheden  blandt  Uarselkvinder  snnrt  være  overorden- 
lig ringe,  under  1  Procent  eller  endog  reduceret  til  ingen, 
medens  den  til  andre  Tider  naaer  en  Størrelse  af  16  eller 
18  af  100.  Tilmed  var  Dødeligheden  paa  samme  Tid  høist 
forskjeliig  i  de  to  Afdelinger,  hvad  der  umulig  kunde  have 
været  Tilfældet,  dersom  de  samtidige  Epidemier  havde  ud- 
øvet nogen  Indflydelse.  For  Rosens  Vedkommende  kunde 
man  dog  maaske  nære  nogen  Tvivl  i  denne  Henseende,  da 
talrige,  navnlig  engelske  Forfattere,  bestemt  anla«e  et  For- 
hold mellem  denne  Sygdom  o?  Barselfeberen.  Sp&th  an- 
fører lignende  Erfaringer  fra  Wien.  Derimod  vil  man  erin- 
dre, at  Hirsch'),  hvi«  interessante  Afhandling  Forf.  ikke 
synes  at  kjende,  ialfald  aldeles  ikke  omtaler,  antager,  at 
de  af  Englænderne  iagttagne  Tilfælde  af  epidemisk  Rosen, 
samtidig  med  epidemisk  Barselfeber,  ikke  have  været  nogen 
simpel  Rosen,  men  snarere  en  pyæmisk  eller  septichæmisk 
Sygdomsform,  hvad  der  navnlig  ogsaa  støttes  af  den  Iagt- 
tagelse, at  en  Forbindeise  af  Barselfeber  og  Rosen  under- 
tiden optræder  hos  samme  Individ,  i  hvilke  Titfælde  denne 
saaknidie  gangrænøse  Rosen  netop  optræder  som  et  af  de 
vigtigste  Symptomer. 

Individuelle  Forskjelligheder  have  sikkert  deres 
store  Betydning  her  som  ved  de  fleste  andre  Sygdomme; 
Forf.  nævner  kun  et  i\1oment,  som  man  ogsaa  har  tillagt 
nogen  Betydning,  nemlig  det  kortere  eller  længere  Ophold 
i  Stiftelsen  før  Fødslen.  Lasserre  og  Tarnier  troede  at 
have  vist,  at  Forholdet  stillede  sig  en  Del  gunstigere  for  de- 
res Vedkommende,  der  havde  opholdt  sig  længere  Tid  ifor- 
veien  i  Stiftelsen,  og  antoge  derfor,  at  de  Svangre  saa  at  sige 
vare  blevne  akklimatiserede.  Dog  denne  Theori  maa'  snart 
falde,  naar  man  betragter  Spåths  Undersøgelser;  heraf 
ser  man  at  Forholdet  vel  er  lidt  gunstigere  for  dem,  der 
have  været  længere  i  Stiftelsen,  end  for  dem,  der  ankomme 
under  Fødslen;  men  omvendt  er  Forholdet  saa  over- 
ordenlig meget  bedre  for  dem,  der  ankomme, 
efterat  Fødslen  er' overstaaet.  Den  sande  Sammen- 
hæng synes  at  være,  at  Forholdet  beror  ikke  paa  nogen 
Akklimatisation,  med,  som  Forf.  bemærker,  derpaa,  at  S  mi  t- 

t)  s.  tUgeskr.  f.  L.«  2den  R.  XLII.  Nr.  1  og  2,  1865. 


460 


ten  finder  Sted  næsten  udelukkende  under  selve 
Fødslen.  Dette  samme  Forhold  tager  netop  ogsaa  Sem* 
melweis  fuldstændig  til  Indtægt  for  sin  Theori  og  giver 
den  —  dog  maaske  noget  tvivlsomme  —  Forklaring  af  den 
saakaldte  •Akklimatisation«,  at  de  Svangre,  der  opholde  sig 
længere  Tid  i  Stiftelsen,  af  Frygt  for  at  blive  undersegle 
skulde  lære  at  skjule  Fødslens  Indtræden  saalænge  som  mu- 
lig og  derved  opnaa  at  blive  undersøgte  sjeldnere  end  de, 
der  komme,  eflerat  Fødslen  allerede  er  begjfndt. 

Spørgsmaalet  om  den  Indflydelse,  som  den  større  elier 
mindre  Sammenhobning  af  de  Fødende  udøver,  falder  natur- 
ligt i  to:  om  Forholdet  mellem  store  og  smaa  Stiftel- 
ser og  om  de  Syges  Isolation. 

Hovedaarsagen  til  den  store  Dødelighed  i  Stiftelserne 
er  Barselfeberen ;  men  denne  er  kun  saa  ødelæggende,  fordi 
den  til  visse  Tider  hersker  epidemisk.  At  underlrykke  Smit- 
ten —  den  fornemste  Grund  til  Sygdommens  epidemiske  Op- 
træden —  er  det  Samme  som  at  formindske  Dødeligheden 
blandt  Barselkvinder  i  en  betydelig  Grad,  og  dette  kan  na- 
turligvis, forudsat  at  Stiftelsen  er  vel  organiseret,  ligesaavel 
udføresien  stor  som  i  en  lille  Stiftelse;  Spørgsmaalet  taber 
allerede  herved  noget  af  sin  Betydning,  Ved  at  gjenemse 
Stalistiken  fira  de  mange  forskjellige  Stiftelser,  store  og  smaa, 
ser  man  snart,  at  de  faktiske  Forhold  just  ikke  tale  særlig 
til  Gunst  for  de  smaa  Stiftelser;  Sagen  er  den,  at  Indflydel- 
sen af  de  hygieiniske  Betingelser,  der  kunne  begunstige  Ud- 
viklingen af  de  spontane  Tilfælde  af  Barselfeber,  er  for 
Intet  at  regne  imod  Indflydelsen  nf  de  af  disse  Betingelser, 
der  begunstige  den  engang  udviklede  Sygdoms  videre  Ud- 
bredelse ved  Smilte.  Under  iøvrigt  lige  Forhold  frembyder 
en  stor  Stiftelse  den  Vanskelighed,  at  Antallet  af  Sygdom- 
mens Ofre,  naar  den  engang  er  opstauet,  bliver  saameget 
betydeligere;  men  en  stor  Stiftelse,  hvis  Bestyrer  er  over- 
bevist om  Sygdomroens  Smitsomhed,  og  som  i  Stuernes  Be- 
liggenhed og  lodretning  frembyder  tilstrækkelige  Midler  til 
Afsondring,  vil  være  langt  mindre  uheldbringende  end  en 
lille  Stiftelse,  hvor  de  modsatte  Forhold  herske.  Spørgs- 
roaalene  om  Belægningen,  de  architektoniske  Dispositioner, 
der  ere  saa  vigtige,  hvor  det  gælder  Indretningen  af  Hospi- 
taler, taber  en  Del  i  Betydning,  hvor  det  gælder  Indretningen 
af  Lokaler  for  Fødende,  thi  her  kommer  hele  Vægten  Ul  at 
hvile  paa  Hensynet  til  Renlighed,  Fornyelse  af  Bohavet,  de 
Syges  Isolation  og  andre  Forholdsregler  til  at  forhindre 
Sioaitte. 


451 

Antallet  af  Fødsler  i  en  Stiftelse  kan  derfor  godt  tiltage 
samtiditf  med,  at  Dødeligheden  formindskes,  naar  man  iagt- 
tager Forsigtighedsregler,  som  man  tidliirere  havde  forsømt; 
delte  fremifaaf  tydeligt  af  Forholdene  i  Wienerstiftelsen  i  de 
sidste  10  Aar  i  Sammenligning?  med  de  foregaaende  20  Aar, 
'idet  Dødeligheden  i  denne  INsriode  er  formindsket  til  mindre 
end  Halvdelen,  medens  Antallet  af  Fødsler  er  forøget  til  det 
Dobbelte.  De  store  Stiftelser  frembyde  en  uheldig'  Omstæn- 
dighed, der  bliver  af  stor  Betydning,  omend  mere  i  social 
end  i  medicinsk  (leoseende;  naar  det  nemlig,  hvad  jo  des- 
værre undertiden  har  været  Tilfældet,  bliver  nødvendigt  for 
en  Tid  at  lukke  Stiftelsen,  vil,  naar  Stiftelsen  er  af  større 
Udstrækning,  et  større  Antal  Fødende  for  en  Tid  berøves 
den  nødvendige  Djælp,  naar  man  ikke  paa  anden  Maade  kan 
sørge  for  dem«  Og  om  end  Lukningen  af  Stiftelsen  er  et 
beklageligt  Middel,  som  man  kun  nødig  griber  til,  er  det 
dog  ofte  at  foretrække  for  de  Betingelser,  der  under  saa- 
danne  Forhold  kunne  bydes  de  Fødende  i  Stiftelsen. 

Sammenstuvningen  er  i  alle  Tilfælde  uheldig  og 
ofte  ene  istand  til  at  avle  betænkelige  Sygdomme,  især 
hvor  Patienterne  udvikle  organiske  Stoffer,  der  saaledes  som 
Lochierne  let  undergaa  en  putrid  Dekomposition.  I  denne 
Benseende  kan  sikkert  Intet  sammenlignes  med  Tenons 
gruopvækkende  Skihn-ing  af  Forholdene  i  UOtel-Dieu  i  1788, 
hvor  to,  tre,  ja  undertiden  flre  Fødende  iaa  i  samme  Seng, 
nogle  i  en,  andre  i  en  anden  Periode  af  Fødslen,  tilsølede 
af  deres  Exkreter,  syge  blandede  mellem  sunde.  Sen- 
gene vare  omisivne  af  tætte  Gardiner,  og  naar  man  trak 
disse  tilside,  strømmede  stinkende  og  fugtige  Dunster  En 
imøde,  som  fra  en  Sump.  T  e  n  o  n  tilføier :  •  Lad  os  fatte  Mod 
til  al  tilstaa  det:  Dødeligheden  i  H6tel-Dieu  er  forfærdelig, 
den  angives  til  omtrent  lafl6.»  Hvilken  storartet  Forskjel 
er  der  ikke  paa  Forholdene  dengang  og  i  den  nuværende 
Maternité  i  Paris  I  Men  hvorledes  er  Dødelighedsforholdet 
forandret  herved?  Det  er  forandret  paa  den  Maade,  at 
Middeltallet  for  Dødeligheden  siden  1802  er  I  af  19  og  for 
de  sidste  6  Aar  langt  slettere  end  i  det  gamle  U6iel-Dieu, 
idet  Barselfeberen  har  bortrykket  1  af  81  Sammenstuvnin- 
gen er  næsten  forsvunden.  Smitten  vedbliver  at  være  tilstede ; 
hvilken  af  disse  to  Aarsager  bør  man  da  tilskrive  den  største 
Andel  i  den  vedvarende  frygtelige  Dødelighed? 

Førend  Forf.  gaar  over  til  at  betragte  disse  epidemiske 
Ddbredninger  af  Barselfeberen,,  der  give  den  dens  sørgelige 
Betydning,    er  det  nødvendigt  for  ham  nøiere  at  præcisere 


452 

hvorledes  han  overhovedet  opfalter  Begrebet  «Epideini». 
Ordet  Epidemi  tjener  jo  til  at  betegne  en  Sygdoms  Udbre«- 
delse  blandt  et  stftrre  Antal  Individer,  hvadenten  SygdommeQ 
beror  paa  særegne  Jordbundsrorhold,  som  Koldfeberen,  elier 
paa  en  særegen  Tiistand  hos  de  Individer,  der  angribes, 
som  Tilfældet  er  med  den  puruiente  Inrektion  og  Barsel- 
feberen, hvadenten  den  er  endemisk  paa  det  Sted,  hvor 
Epidemien  hersker,  saaledes  som  Kopper,  Rosen  og  flere, 
eller  den  aldrig  findes  der  undtagen  som  Epidemi,  kommende 
dertil  fra  fjerne  Lande,  som  den  gule  Feber  og  asiatiske 
Cholera  i  Europa.  Men  allerede  Ira  den  ældste  Tid  har 
mnn  under  dette  Begreb  tillige  indsmuglet  Porestillinger  om 
Sygdomsaarsa^erne;  man  har  betragtet  Enhver,  der  angrebes 
under  en  Epidemi,  som  ramt  af  et  cprimitivt  Miasma«, 
kommende  mere  eller  mindre  langveis  fra  gjennem  Luflen 
og  istand  til  pna  samme  Tid  at  udøve  sin  Indflydelse  paa 
en  hel  Belolkning.  Denne  Forestilling  er  kun  i  \isse  J*il* 
fælde  saud,  men  tilhører  aldeles  ikke  med  Nødvendighed 
Begrebet  Epidemi.  Den  er  sand  naar  det  gælder  Syfcdomroe, 
der  herske  paa  selve  det  Sled,  hvor  det  sygdomsvækkende 
Agens  opstaar,  og  indenfor  dets  umiddelbare  Hækkeevne, 
saaledes  den  intermitterende  Sumpfeber  i  Nærheden  af  Sumpe 
eller  den  gule  Feber  paa  Amerikas  liysl;  omend  Individerne 
her  leve  uden  det  ringeste  Samkvem  indbyrdesi  Virker  Syg- 
domsstod'et  dog  pna  dem  og  er  isbiud  til  at  fremkalde 
Sygdommen,  naar  Virknitigen  bliver  tilstrækkelig  stærk.  Falsk 
er  denne  Forestilling  derimod,  naar  det  gælder  Sygdomme, 
der  herske  epidemisk  fjernt  fra  det  Sted,  hvor  den  oprinde- 
lige Aarsag  opstaar,  saaledes  som  gul  Feber  og  Chuiera  i 
Europa;  Ingen  vil  her  blive  angreben  af  Sygdommen,  oaar 
han  iioldes  i  tilstrækkelig  Sikkerhed  mod  direkte  og  indirekte 
Smitte.  En  endemisk  Sygdom,  der  er  egen  for  visse  pliy- 
siologiske  Tilstande,  saaledes  som  Barselfeberen,  vil,  naar 
den  indskrænkes  til  de  primitivt  opstaaende  Tilfælde,  ikke 
kunne  naa  nogen  stor  Udstrækning,  og  den  vil  aldrig  blive 
epidemisk. 

i\len  (or  Mange  er  Luften  ikke  blot  Bærer,  men  tillige 
Skaberen  af  disse  sygdomsopvækkende  Potenser;  under  visse 
Indvirkninger  af  Fugtighed  eller  Tørke,  Kulde  eller  Varme, 
ved  Dekomposition  uf  dyriske  eller  llantebestanddele.  Over- 
skud eller  Mangel  paa  Elektricitet  eller  Ozon,  kort  sagt  un- 
der disse  bekjendte  iikosmiske*  eller  «telluriske*  Indvirknin- 
ger opstaar  elMiasma,  der  flyver  rundt  i  Luften  og  paa  en 
lunefuld  ubegribelig  Maade  standser  snart  paa  et,  snart  paa 


468 


et  andet  Sted;  det  udøver  her  eine  Ødelæggelser,  skaber  et 
nyt  Arnested  for  Infeklion  og  drager  da  atter  bort  for  at 
kræve  nye  OfTre.  Dis^e  taagede  Forestillinger  bør  man  af 
al  Magt  frigjøre  sig  for,  de  give  sig  ud  for  at  forklare  No- 
get, men  gjøre  Forholdet  i  Virkeligheden  kun  endnu  mere 
dunkelt,  og  hvad  værre  er,  de  vælte  Ansvaret  over  paa 
atmbsphæriske  Indflydelser  og  Lignende  og  dysse  Sam- 
vittigheden i  Ro  i  Bevidstheden  om  vor  Afmagt  ligeoverfor 
det  uundgaaelige  Fatum.  Det  Høieste,|  man  driver  det  lil, 
er  da,  for  en  Tid  at  lukke  Stiftelsen. 

Men  videre  kommer  mian  heller  ikke  med  disse  Ideer  om 
Epidemier  uden  hverken  en  umiddelbar  eller  middelbar  Smitte, 
istedenlor  at  Smitten  næsten  altid  er  den  første  Betingelse 
for  fipidemiciteten ,  idet  man  næsten  kan  opstille  som  en 
Lov,  at  enhver  Sygdom,  der  kan  føres  i  epidemisk  Form  fra 
Sted  til  andet,  er  smitsom.  Cnder  Indflydelse  af  visse  Aar- 
sager,  der  undgaa  os,  opstaar  Barselfeberen  hos  en  Fødende, 
hun  bliver  et  Arnested  for  Smitten,  og  kan  den  forplante 
sig  frit,  udvikler  der  sig  en  Fpidemi.  Men  hvorfor  virker  da 
Smitten  ikke  I  alle  Tilfælde?  Hvorfor  blive  til  visse  Tider 
næsten  alle  Fødende  angrebne,  til  andre  Tider  næsten  ingen? 
Hvorfor  modstaar  Epidemien  ofte  længe  alle  anvendte  Mid- 
ler og  standser  da  pludselig  af  sig  selv?  Hertil  kan  man 
kun  svarej  at  mangfoldige  Funkter  endnu  ere  os  uklare,  for 
Barselfeberens  som  for  saamange  andre  Sygdommes  Ved- 
kommende; men  deri  ligger  ingen  Grund  lil  at  bortkaste  det, 
som  Erfaringen  og  Fornuften  i  Forening  tilsige  os,  er  Sand- 
hed. Det  gaar  med  Sygdommene  —  for  al  bruge  en  Sam- 
menligning —  som  med  et  Frøkorn:  de  fordre  visse  Betingelser 
saavel  udenfor  som  i  selve  Individet  for  at  kunne  udvikle  sig; 
derom  ville  Alle  være  enige,  uagtet  det  langtfra  altid  er  os 
muligt  at  angive,  hvilke  disse  Betingelser  ere,  elier  hvor- 
for de  mere  ere  tilstede  for  den  Ene  end  for  den  Anden. 
Men  fordi  det  som  sagt  ikke  altid  er  os  klart,  hvilke  for- 
skjeilige  Betingelser  der  til  en  given  Tid  gjør  den  Ene 
modtagelig  for  en  Sygdom,  den  Anden  ikke,  fordi  vi  f.  Ex. 
ikke  kunne  forklare,  hvorfor  En  angribes  af  Skarlagensfeber 
eller  Mæslinger,  medens  en  Arden  ustraOet  færdes  mellem 
disse  Sygdomme,  \il  man  derfor  nægte,  at  Skarl.igensfeber 
og  Mæslinger  ere  smitsomme?  Dft  vilde  være  imod  al  Er- 
foring  at  søge  at  bevise,  at  Barselfeberen  udvikler  sig  uaf- 
hængig af  alle  almindelige  Aarsager.  Ikke  alle  Titfælde  af 
Barselfeber  skyldes  Smilte;  thi  det  første  Titfælde,  der  op- 
staar paa  et  Sted,  hvor  Sygdommen   ikke  forhen  har  vist 


454 


sig,  hidføres  af  Aarsager,  ofte  flere  i  Antal,  som  den  Fø- 
dendes Almentilstand,  vanskelig;  Fødsel,  Fødselsoperationer, 
fordærvet  Lult  m.  m.  Efter  Omstændigheder,  hvis  Natur 
undgaa  os,  udbreder  Sygdommen  sig  nu  enten  iklie  videre, 
den  uddør  m^d  delle  ene  Tilfælde,  —  eller  den  antager  en 
epidemisk  Udbredning  af  høist  ulige  Varighed  og  Udstræk- 
ning. Men  idet  man  anerkjender  Indflydelsen  af  alle  disse 
almindelige  Aarsager,  Temperaturen,  Luften  m.  m.,  maa  man 
stræbe  efter  at  (Udele  dem  deres  sande  Betydning,  og  denne 
er,  takket  være  de  talrige  nyere  Undersøgelser  i  denne  Ret- 
ning, allerede  indskrænket  betydeligt. 

Dersom  dette  virkelig  var  Maaden,  hvorpaa  Barselfeberen 
almindeligt  udbredte  sig,  dersom  den  skyldtes  et  særeget 
Sygdomsstof,  der  hidførtes  gjennem  Luften  til  en  eller  anden 
By,  da  maatte  den  dog  udbrede  sig  mere  eller  mindre  lil 
alle  Fødende  i  Byen,  og  navnlig  maatte  man  dog  vente,  at 
den  vilde  optræde  samtidig  i  de  Stiltelser,  der  ere  i  Nærhe- 
den af  den  først  angrebne.  Udvikler  den  sig  derimod  i  en 
Stiftelse,  eflerat  et  spontant  Tilfælde  er  optraadt  der,  kun 
fordi  Smilten  har  kunnet  gaa  frit  for  sig,  og  fordi  dens  Ud- 
bredelse er  bleven  bej^unsliget  ved  slette  hy$;ieiniske  For- 
hold, eller  maaske  endog  fordi  alle  disse  slette  Betingelser 
have  bevirket  Sygdommens  samtidige  Udbrud  hos  flere  Fø- 
dende, da  maa  vi  vente  at  se  den  indskrænket  snart  til  en, 
snart  til  en  anden  Stiftelse,  maaske  angribende  med  For- 
kjærlighed  en  bestemt  Stiftelse  og  holdende  sig  til  de  Ste* 
der,  hvor  den  først  er  opstaaet,  medmindre  man  ved  at 
borisende  de  allerede  Angrebne  til  andre  Hospitaler  udbre- 
der Smitten  ogsaa  til  dem. 

Af  de  talrige  og  interessante  Beretninger  fra  Petersborg, 
Wien  og  Paris  fremsraar  det  nu,  at  det  er  Begelen,  at  Epi- 
demierne ikke  optræde  samtidig  i  disse  Byers  forskjel- 
lige  Stiftelser,  —  deres  Samtidighed  er  en  Undtagelse.  Man 
ledes  derfor  ved  Betragtningen  af  disse  Forhold  med  tvin- 
gende Nødvendighed  til  den  Slutning:  at  Barselfeberen 
er  epidemisk;  men  Epidemierne  opstaa  kun  ved 
Smitte,  som  man  har  ladet  virke  uhindret. 

Smitte  er  den  Maade,  hvorpaa  en  Syg  paafører  en 
Sund  samme  Sygdom,  hvoraf  han  selv  lider.  Den  smitsomme 
Sygdom  opstaar  oftest  af  etoverfc^rt  specifikt  Stof,  men  kan 
ogsaa  udvikle  sig  spontant,  hvergang  de  nødvendige  Betin- 
gelser ere  tilstede.  Overførelsen  kan  ogsaa  foregaa  gjennem 
et  Mellemled,  en  tredie  Person,  der  selv  kan  forblive  sund. 

Naar  man  vil  efterspore  Smittens  Veie,   da  begynder 


455 

8tra\  Usikkerheden.  Kunde  vi  opdage  disse,  da  vilde  vi  jo 
med  det  Samme  have  fundet  Midlerne  til  at  forebygge  dem; 
men  selv  om  vi  endnu  ikke  formaa  at  gjennemtrænge  det 
Mørke,  der  dækker  disse  Forhold,  kunne  vi  do^  idetmindste 
konstatere,  om  og  under  hvilke  (>mstændi$?heder  en  saadan 
Udbredelse  finder  Sted,  og  hvilke  Forhold  der  begunstige 
eller  modsætte  sig  dens  Fremskridt.  Et  Tilfælde  af  Bar- 
selfeber, opstaaet  sponlant  hos  en  Fødende  i  en  Stiftelse, 
kan  udbrede  sig  videre  paa  forskjelli^e  Maader,  der  dog 
langtfra  altid  kunne  holdes  ude  fra  hverandre.  Le  Fort 
anser  Smittens  umiddelbare  Forplanteise  uden  Mellemled  fra 
de  Syge  til  de  Sunde  for  den  hyppigsle  Maade,  hvorpaa  Bar- 
selfeberen forplanter  sig,  medens  de  engelske  Læger,  der 
ere  saa  afgjorte.  Tilhængere  af  Barselfeberens  Smitsomhed, 
i  Almindelighed  ikke  ville  gaa  ind  paa  denne  Antagelse, 
men  mene,  at  et  Mellemled  altid  er  tilstede  i  Læger  eller 
Jordemødre,  og  man  kan  ikke  nægte,  at  det  nelop  i  Stiftel- 
ser, hvor  de  Fødende,  der  opholde  sig  i  samme  Værelser, 
gjerne  passes  af  de  samme  Personer,  er  meget  vanskeligt 
at  holde  dette  Moment  borte. 

Smittens  Overførelse  ved  Læger  og  Jorde- 
mødre mna  betragtes  som  hævet  over  enhver  Tvivl,  og  Li- 
teraturen  indeholder  allerede  talrige  Tilfælde  af  denne  Art, 
meddelte  navnlig  af  engelske  Forfattere.  Men  af  hvad  Na- 
tur er  nu  selye  dette  smittende  Agens?  Et  vigtigt  Bidrag 
til  Besvarelsen  af  dette  Spørgsmaal  har  Semmelweis  leve- 
ret, hvis  Undersøgelser  og  Anskuelser  i  denne  Retning, 
samlede  fra  Wienerstiftelsens  2  Afdelinger,  ere  tilstrækkelig 
bekjendte,  og  de  af  ham  paabudne  Forholdsregler  ere  optagne 
af  et  stort  Antal  Fødselshjælpere  i  andre  Lande.  I  Heb- 
ammen-Institut  i  Petersborg  er  det  saaledes  forbudt  dem,  der 
have  foretaget  Sektioner,  at  komme  ind  til  de  Fødende, 
medmindre  de  have  iagttaget  visse  Forsigtighedsregler.  I 
Guys  IJospital  er  det  ligeledes  forbudt  Eleverne  at  be- 
fatte sig  med  Fødende  efter  at  have  foretaget  Sektioner. 
I  tbeoretisk  Henseende  er  Le  Fort  imidlertid  uenig  med 
Semmelweis,  der  som  bekjendt  ensidigen  paastaar,  at 
Barselfeberen  i  alle  Tilfælde,  ikke  et  eneste  undtaget,  opstaar 
ved  Infektion  af  septiske  Stoffer,  altsaa  i  Lighed  med  Ligin- 
fektion; i  Modsætning  hertil  holder  le  Fort  mere  paa  Syg- 
dommens Specificitet  og  roener,  at  Eleverne  paa  Wiener- 
stifteisens  1ste  Afd.  ikke  overførte  Barselfebersmitte,  fordi  de 
havde  foretaget  en  hvilkensomhelst  Sektion,  men  kun  fordi 
de  havde  foretaget  Sektion  af  Barselpatienter,  og  antager,  at 


456 

man  mulig  deri  kan  søge  Aarsagen  til  den  store  Dødelighed 
paa  det  nævnte  Sted. 

Hospitalssmitte.  En  Sygdom,  der  som  Barselfeberen 
er  istand  Ul  al  overføres  ved  Læger  og  Jordemødre, 
maa  endnu  lettere  kunne  forplantes  ved  Opholdet  i  de 
samme  Fællesstuer,  h\or  Paiicntf^r  med  Barselfeber  stadig 
behandles.  Mure,  Gulve,  Sygepleierekvisiter,  Senile,  Madrat- 
scr  og  Linned  befænges  med  de  Syges  Uddunstninger,  og 
det  er  i  denne  Art  Smitte,  at  vi  maa  søge  en  Hovedaarsag 
til  Sygdommens  Endemicitet  i  næsten  alle  Stillelser  og  til 
den  store  Torskjel  i  Dødeligheden  i  og  udenfor  disse.  Al- 
lerede siden  Slutningen  af  forrige  Aarhundrede  har  Læger- 
nes Opmærksombed  været  henvendt  paa  dette  Forhold,  der 
sangodtsom  overalt  er  antaget  som  sikkert.  Allerede  dette 
kan  forklare  os  Tilfælde,  i  hvilke  vi  ellers  maatte  opgive  ethvert 
Forsøg  paa  en  Forkhirin«.  En  nyopbygget  Stillelse  holder 
sig  længe  fri  for  Barselfeber;  denne  opstaar  da  engang  epi- 
demisk og  vedbliver  fra  det  Øiebllk  af  bestandig  at  ind- 
.  finde  sig  pa;my.  H6pilal  St.- Louis  har  været  Vidne  til 
slige  Forhold;  i  den  gamle  Bygning,  fortrinsvis  bestemt 
for  Fødende,  opstod  kun  sjeldent  Tiiræide  af  Barselfeber 
trods  dens  Ælde  og  forfaldne  Tilstand;  en  ny  Bygning  op- 
førtes i  dens  Sted,  og  trods  de  tilsyneladende  gunstigste 
sanitære  Betingelser  optraadle  Barselfeberen  deri  og  har 
gjort  den  li;;esaa  morderisk  som  andre  Stiftelser,  idel  Døde- 
ligheden undertiden  har  hævet  si^  til  12,  15,  16  og  18  af 
100.  Forklaringen  ligger  deri,  at  det  nye  St.- Louis  lige* 
som  l^ariboisiére,  •  delte  Elendighedens  Versailles«,  som  De- 
paul  kaldte  den  paa  Grund  af  dens  pragtfulde  Udstyrelse, 
har  Sale,  der  optage  8  til  12  Fødende  eller  endog  flere, 
bvor  de  Syge  blive  liggende  mellem  de  Sunde  og  saaledes 
overføre  Smitten  til  dem,  medens  den  gamle  Bygning  ha\de 
to  Sale  med  8  Senge  i  hver,  men  desuden  8  mindre  Værel- 
ser med  i  Seng,  i  hvilke  m:in  somoflest  anbragte  dem, 
der  havde  født,  og  navnlig  dem,  der  bleve  syge,  og  man  var 
saaledes  bedre  istand  til  at  sltmdse  Sygdommens  Udbre- 
delse. Da  man  kun  sjeiden  havde  Tilfælde  af  Barselfeber 
der,  vare  hverken  Stuer,  Senge,  Forhæng  eller  Lignende  be- 
fængte med  det  sygdomsvækkende  Stof,  der,  en.ang  trængt 
ind  i  den  nye  Bygning,  saameget  lettere  kunde  forplante  sig 
videre  der,  som  man  ikke  tog  de  nødvendigste  l'Vholds- 
regler  derimod.  Det  er  Tilstedeværelsen  eller  Fraværelsen 
af  Bnrselieber-iVliasmet  i  Forbindelse  med  de  Forsigtigheds- 
regler,  man  anvender  imod  Sygdommens  Udbredelse,   men 


457 

ikke  Stiftelsernes  mere  eller  mindre  luxuriøse  Indretning,  der 
betinge  deres  gunstige  eller  ugunstige  Sundhedstilstande. 
Man  kan  ikke  beskylde  Hospitalet  i  det  engelske  Fattighus  i 
Marylebone  for  Luxus,  —  dets  Mure  ere  nøgne ;  men  til  Gjen- 
.gjæld  blive  de  anrlig  eller  undertiden  oftere  hvidtede;  Sen- 
gene ere  uden  Omhæng  ok  den  hele  Indretning  tarvelig 
men  angribes  en  Patient  af  Barselfeber,  bliver  hun  omhygge- 
lig afsondret,  og  man  træller  alle  Forholdsregler  for  at  dræbe 
Smitstotfet.  Sundhedstilstanden  er  derfor  ogsaa  ganske  for- 
trinlig paa  dette  bieå. 

■  Ilospitalshygieinen  indskrænker  sig  ikke  til  Spørgs- 
maalene  om  Bygningsfurhold,  om  Anbringelsen  af  Vinduer, 
^m  Pladsens  Areal  eller  Antallet  af  Kubikfod  Luft  til  hver 
Patient;  det  er  Videnskaben,  derved  et  dybtgaaende  Studium 
af  de  A årsager,  der  fremkalde  og  udbrede  Uospitalssyg- 
dommene,  lærer  at  forebygge  dem  eller  standse  dem  i  de- 
res Udvikling.« 

De  Forsigtighedsregler,  man  har  taget  imod  Barselfebe- 
rens Udbrud  og  Udbredelse,  vexle  nødvendigvis  efter  den 
Theori,  Lægerne  til  forskjellig  Tid  have  dannet  sig  angaaende 
Sygdommens  Smiisomhed.  Den  Mening,  der  herskede  saa- 
længe  til  Ulykke  for  de  Fødende,  at  Barselfeberen  ingen- 
lunde eller  kun  undtagelsesvis  smitsom,  udviklede  sig  under 
Indflydelsen  af  en  almindelig,  saakaldet  epidemisk  Aarsag, 
gjorde  neppe  noget  andet  Middel  anvendeligt  end  at  rydde 
den  Stiftelse,  hvor  Sygdommen  rasede  stærkt.  Dette  Mid- 
<lel  var  uden  T\ivl  virksomt,  men  roedførte  den  Ulæmpe,  at 
man  berøvede  de  ulykkelige  Kvinder,  der  vare  nødte  til  at 
ty  til  den  offrnlige  Velgjørenhed  et  uundværligt  Tilflugts- 
sted; desuden  var  det  kun  meget  sjeldent,  at  man  lukkede 
Stiftelserne,  trods  den  uhyre  Dødelighed,  der  ofte  gjennem 
Maaneder  vedblev  at  herske  indenfor  deres  Mure. 

Til  Lykke  er  den  Betragtningsmaade,  at  Barselfeberen 
er  fortrinsvis  smitsom  og  kun  antager  Gharakter  af  en 
Epidemi,  naar  forskjelilge  Betingelser  begunstige  Smiltens 
Udbredelse,  medens  dog  den  nærmere  BeskalTenhed  af  disse 
som  oftest  er  os  dunkelt,  nuomstunder  saagodtsom  almindelig 
udbredt,  og  kun  ved  Enighed  om  dette  Punkt  vil  der  være 
Udsigt  til  fælles  kraftige  Forholdsregler  i  prophylaklisk  Ret- 
ning. Disse  maa  omfatte  selve  Stiftelsen,  de  Syge  og  Per- 
sonalet. 

Hvad  Stiftelsen  angaar,  da  er  det  en  Hovedsag  kun 
at  indrette  mindre  Stuer;  i  de  ældre  Stiftelser  anbragtes, 
som  ovenfor  bemærket,  8,  ja  flere  Fødende  i  samme  Fælles- 


458 


stue,  i  de  nye  Stiftelser  derimod  nærmer  man  sig  saameget 
som  muligt  til  at  skaffe  de  Fødende  særskilte  Stuer.  Væggene 
maa   hvidtes  mindst  en  Gang    om    Aaret,    Gulvene  vaskes 
flittigt.  Værelserne  maa  stadig  vcxles,  saaat  det  samme  Væ- 
relse ikke  belægges  lo  Gange  efter  hinanden,  og  i  Tilfælde 
af  Sygdom  maa  man  strax  flytte  Patienten  bort  fra  de  andre 
Fødende.      I  det  nye    tJebammen- Institut   i   Petersborg  har 
man  søgt  at  nærme  sig  dette  Forhold,  og  saasnart  Sy^dommea 
viser  sig,  flyttes  Patienterne   til  særegne  Sygeværelser;   dog 
er  Adskillelsen  her  kun  ufuldstændig,  da  Sygeafdelingen  dan- 
ner en  Del  af  samme  Bygning  som  selve  Stiftelsen.     Flere 
Stiftelser,  saaledes  la  Maternité,  have  et  eget  Hospital;  men 
ved  den  ulykkelige  Fremgangsmaade,   man  der  følger,  gjer 
man  snarere    Ondt   værre,    idet  man  flytter   alle    de   syge 
Barselkvinder  til  Hospitalet,  ligegyldigt,   om  de  lide  af  Bar- 
selfeber, Muslitis,  Angina,  Rheumatisme  eller  andre  Sygdomme. 
To  Grundsætninger  maa  ufraxigelig   følges  ved  Indretningeii 
af  en   Siifielse:    man  maa   forhindre   de  engang  opstaaede 
Sygdomstilfælde  fra  at  forplante  sig  videre   ved  Smitte,   og 
man  maa  absolut  afsondre  alle  de  Syge.     Det  Sidste  er  neppe 
saa  vanskeligt  at  udføre,    naar  man   indretter    en  særegen 
Sygeafdeling,  fuldstændig  adskilt  fra  selve  Stiftelsen,  natur- 
ligvis   ogsaa  i  Henseende  til  Personale.      Dette  er  saaledes 
realiseret  1  Kiel,  hvor  de  to  Afdelinger  kun  have  Kjøkken  til- 
fælles,   der  er  anbragt  i  Sygeafdelingen;    Forbindelsen  sker 
ved  Talerør,  og  Maden  transporteres  ad   en   lille  Jernbane, 
der  ved  et  Maskineri  sættes  i  Bevægelse,    udenat  Personalet 
kommer  i  nogen  umiddelbar  Forbindeise.  At  forhindre,  at  Smit- 
ten udbredes  fra  de  Syge  til  de  Sunde,  er  aabenbart  langt 
vanskeligere,    og   man   har  oftere  spøgende   betegnet  dette 
Ønske  som  ensbetydende  med,  at  hver  Fødende  maatte  have 
sin   særegne  Hygning,    sit  Hospital  og  sin    særegne  Læge, 
altsaa  en  egen  lille  Stiftelse  for  sig.     Nuvel,  det  er  i  Virke- 
ligheden det  ideal,    hvortil  man   saameget  som  muligt  bør 
søge  at  nærme  sig,  idet  naturligvis  her  som  overalt  de  ideale 
Fordringer    maa    nedstemmes    for   at   bringes   i    Samklang 
med  det  praktiske  Livs  Muligheder.     Af  særlig  stor  Betyd- 
ning ere  ogsaa  Varme-  og  Ventilationsapparaterne. 

Hvad  Patienterne  selv  angaar,  da  maa  den  yderste 
Grad  af  Renlighed  iagttages  med  Hensyn  til  Alt,  hvad  der 
kommer  i  Berørelse  med  dem:  Sengt^ne,  Madratser,  Linned, 
Svampe,  kortsagt  enhver  mulig  Gjenstand  maa  desmflceres 
eller  brændes. 

Med  Hensyn  til  det  hele  Personale  i  Stiftelsen,  ikke 
mindst  Lægerne,   maa   der   ligeledes    lages   de  strengeste 


459 


Forholdsregler,  og  det  kan  i  denne  Henseende  ikke  ofte 
nok  gjentn^es,  at  der  maa  iagttages  den  største  Renlighed 
med  Vaskning  af  Hænder,  Rensning  af  Negle,  Skiften  Klæ- 
der og  Linned;  Ingen  bør  efter  at  have  besøgt  Sygestuen 
elier  foretaget  >  en  Seklion  i  de  første  24  Timer  vise  sig 
paa  Fødestuerne.  Lægepersonalet  bør  være  særskilt  for  de 
Fødende  og  for  de  Syge.  For  Lægernes  Vedkommende  op- 
staar  tilmed  den  særegne  Vanskelighed,  at  det  ikke  blot 
gælder  om  ikke  at  forplante  Smitten  indenfor  selve  Stiftel- 
sens Omraade,  men  ogsaa  ikke  at  føre  den  med  sig  ud  i 
Byen  i  deres  private  Praxls,  som  mangengang  er  sket.  At 
bosøge  de  sunde  Fødende  først  og  tiisidst  de  Syge,  er  ikke 
tilstrækkeligt  betryggende;  thi  24  Timer  forslaa  ikke  til  at 
befri  Klæderne  for  inficerende  Stoffer.  Det  var  derfor  øn- 
skeligt, om  Forholdet  kunde  ordnes  saaledes,  at  Akkoochø- 
ren  kun  befattede  sig  med  den  Fødende  under  selve  Fød- 
selsakten,  men  overlod  den  videre  Behandling  i  Barselsen- 
gen til  Andre. 

Efter  disse  Betragtninger  over  Forholdene  i  deres  Al- 
mindelighed gaar  Forf.  over  til  at  give  interessante  udfør- 
lige Oplysninger  om  alle  de  enkelte  Stiftesser,  hvis  Indret- 
ning og  Virksomhed  han  nøiere  har  studeret,  tilligemed  Pla- 
nen til  en  af  ham  selv  konstrueret  «Mønsterstiflelset.  At 
gjengive  disse  i  nogen  større  Udstrækning  titlader  Pladsen 
naturligvis  ikke,  og  en  flygtig  Beskrivelse  af  Forhold,  af 
hvilke  seiv  de  mindste  kunne  have  stor  Betydning,  vilde 
være  uden  Værdi  for  Læserne. 


Cholenu 

(Meddelt  fra  SuodhedskoUegiet). 


Ifølge  Beretning  fra  det  danske  Konsulat  i  Rotterdam  er 
der.  i  Ugen  fra  9de  til  J6de  Novbr.  d.  A.  i  Kongeriget  H  o  I - 
land  forekommet  Id  Tilfælde  af  Cholera,  hvilke  have  havt 
Døden  tilfølge,  og  i  Lgen  fra  1 7de  til  23de  Novbr.  9  saa- 
danne  Tilfælde,  hvoraf  4  i  Rotterdam,  2  i  Oude  Tonge,  1  !• 
Belder,  1  i  Delfshaven  og  1  i  Brlelle. 


Nedscltcbe.    Cand.  med.  &  chir.  Axel  Krebs  har  nedsat  sig  som 
prakt.  Læge  1  Nestved. 

Kønkurreiceo  vil  blive  sluttet  paa  Mandag  d.  23de  Decbr.,   da  den 
bygieiuiske  Forelæsning  vil  blive  holdt  Kl.  12—3. 


4Q0 

Ifølge  Meddelelse  fra  Stadglægen  ere  i  Ugen  fra  Gned. 
d.llte   Dectr.  til  Tirsd.  d.   J7de  Decbr.  1867   (begge  inkL) 

anmeldte   fra  Lægerne  i  KJøbenhavn   i  Alt  645   S^gdomstii* 

fælde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  528,  nemlig: 

Vdra  fra 

Idf.    Fru     15-5,  S-1  uderllar.  Somm. 

Bryslkalarrh  .     .     .     •     60     82     71  37  6  256 

Lungebetændelse    ..563  2  1  ]7 

Balsbetændelse  ...     12     30     13  A  f  60 

Faaresyge      ....«•       1  1  »  2 

KIghos'te •       »     14  9  5  %& 

Rbeumatisk  Feber.     .       3     11       I  »  «  15 

Knuderosen  ....       1       •       2  »  ^  3 

AnsiKtsrosen.     ...      4      6       1  1  I  Is 

Mæslinger     .    .     .     .      ji      .»       3  »  •  s 

Kopper «       «       »  »  ]  I 

Skaaikopper  ....       ».     '•       7  12  1  20 

Skarlagensfeber.     .     .       »       •     11  2  v  13 

Koldfeber.     ....      2      2      2  »  •  6 

GastriskogtyphoidFel).     16     11     18  2  »  47 

Blodgang »       •       »  •  «  » 

Diarrhoe   .....       3       9     10  7  1  30 

Cholerine »41  »  ■  5 

Strubehoste  ....•»»  »  •  • 

Diphlherilis  .     .     .     .       •       4       1  »  •  5 

Barselfeber 4       >»  »  •  4 

Skørbug •       M       •  tt  ■  t 

106  169  159'       77  17         52F 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne 1:  St.  Kongensgade,  Adelgade  og  Nørrebrogade;  relaUvt  \  Forhold 
til  Kolliemængden  derimod  i:  Nyhavn  (l.TB  pCt),  St  Hansgade  (1,74)  og 
Toldbod veien  {i,u). 

Den  for  Tiden  mest  fremhersl^ende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrfij 
var  stærkest  repræsentei et  i:  Nørrebrogade,  St.  Kongensgade  og  Adefgad«. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemisJic  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  1  og  typhoid  Feber  1;  samt  desuden: 
Gonorrhoe  2  Tilfælde. 

Desuden  ere  anmeldte:   Go<iorrhoe  35,  veneriske  Saar  19,  konstltu- 
.  tioncl   Syphiiis  IS,    Fnat  27,    bienorrh.    Øiebetæodelse   1,   lofloenxa   4, 
Nældefeber  4,  Hjernebetændelse  4  og  Furuokler  6  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  Aj  ReltieU  Forlait.    Biano«  Liinoi  Bvfirykkerl  ved  F.  8.  Il«h1c. 


lyøbe^bm.  ».  M.  iccfcr.  1867. 


Ugeskrift  for  Læger. 

s-"«  Række  IV.  Nr.  30. 

Redigeret  af  Dr.  F.  Trier. 

Indhold:  iMfauraMo  for  ei  Do€«ntp«at  i  ReblagtTidøiukab  og  SoBlhedspleie.  Hje  Begv. 
Cholen.  Uldall:  GjeuTir  tD  Sliflslsge  Giersings  Inserat  i  Ugeskriftet  for  14de 
Decbr.     Dgenlige  epideaiak«  Sjgdome  i  IjtbeBhaTB. 

KoBknrreneen  for  en  Docentpost  i  KetålægeTidenskab 
•g  Sandkeilspleie. 


Den  23de  December  endte  den  i  saa  mange  Aar  omtalte  og 
forberedede  Eonkurrence.  Kampen  førtes  denne  Gang  mellem 
S:  Dr.  Gædeken,  Dr.  Storch  og  Dr.  Tryde,  af  hvilke 
den  førstnævnte  gik  af  med  Seiren.  Den  Omstændighed,  at 
Retslægevidenskab  nu  i  en  Aarrække  slet  ikke  har  været 
Gjenstand  for  Undervisning  ved  Universitetet  og  tidligere  kun 
for  en  mangelfuld,  og  at  Sundhedspleien  aldrig  har  væ- 
ret det,  er  vel  tildels  Skyld  i,  at  den  Interesse,  Publikum 
viste,  som  del  syntes,  var  mindre  levende,  end  den,  hvor- 
med det  pleier  at  følge  Konkurrencerne;  hertil  kan  det 
maaske  ogsaa  have  bidraget,  at  de  nærværende  Konkurren- 
ter viste  sig  i  Besiddelse  af  en  større  Ro  og  Ligevægt  i 
Sindet  end  flere  af  de  tidligere,  —  en  Omstændighed,  hvor- 
ved alle  stormende  Optrin  bleve  undgaaede,  —  og  det  er 
jo  i  Reglen  dem,  der  bedst  ere  istand  til  at  trække  den 
store  Masse  til  sig. 

Som  sædvanlig  var  den  første  Prøve  en  trykt  Afhand- 
ling, til  hvis  Udarbeideke  og  Trykning  der  dog  nu  var  givet 

3dle  Rækk«  4de  Bind. 


462 

en  Frist  af  28  Dage  (forhen  kun  18).  Ved  denne  Prøve, 
der  maa  betragtes  som  den  vigtigste  af  de  theoretiske ,  fik 
man  strax  Leiiighed  til  at  se  en  udpræget  Forskel  mellem 
de  Konkurrerende  i  Henseende  til  hele  deres  Aands-  og 
Studieretning. 

Den  omfangsrigeste  af  de  3  Afhandlinger  var  Dr.  Gæ- 
dekens,  med  Titel:  Hvilken  Indflydelse  har  Pfaj- 
siologiens  Fremskridt  havt  paa  den  medikoforen- 
siske  Bedømmelse  af  Dødsmaaderne?  Forf.  har  i 
^enne  Afhandling  lagt  for  Dagen,  at  han  ved  et  omhygge- 
ligt Studium  og  ved  fKttigt  Arbeide  i  Laboratoriet,  navnlig 
det  physlologisk-chemiske,  har  tilegnet  sig  en  stor  Mængde 
positive  Kundskaber  i  physiologisk  Retning,  og  de  Mangler, 
hans  Arbeide  i  saa  Henseende  frembyder,  ere  kun  af  un- 
derordnet Betydning.  Et  andet  Spørgsmaal  er  det  derimod, 
om  han  har  tilegnet  sig  Kundskaberne  paa  en  saadan  Maade, 
at  han  har  kunnet  tilstrækkelig  skælne  det  Vigtige  og  det 
Uvigtige,  Theorierne  og  Kjendsgjerningerne,  de  for  hans  Fag 
brugbare  og  de  for  samme  Lidet  eller  Intet  betydende  Re- 
sultater. Disse  Spørgsmaal  maa,  som  det  ogsaa  under  den 
mundlige  Forhandling  blev  yttret,  for  flere  Punkters  Ved- 
kommende besvares  benægtende.  Afhandlingen  er  med  al 
sin  Fylde  af  Lærdom  lidt  besværlig  at  læse,  fordi  man  sav- 
ner de  fornødne  Samlingspunkter,  fordi  det  ikke  er  gjort 
indlysende  nok,  hvorledes  de  enkelte  Resultater  staa  i  For- 
hold til  det  foreliggende  Spørgsmaal  (om  Dødsmaaderne), 
fordi  der  er  medtaget  mange  Punkter,  som  [helst  burde  været 
oversprungne  eller  kun  1  Forlygaaende  antydede,  og  endelig 
fordi  den  efter  Opgavens  Natur  foreliggende  store  Masse 
Stof,  som  det  synes,  i  den  Grad  har  overvældet  Forf.,  at 
han  hverken  har  kunnet  vælge  de  rigtige  Inddelingsgrunde 
eller  faa  Tid  til  i  rent  formel  Henseende  at  give  Arbeidet 
den  fornødne  Affiling. 

Dr.  Storch  var  forsaavidt  heldigere  stillet,   som  hans 
Opgave:  Anæsthetica  fra  Retslægeas  og  Toxi.kolo- 
gens  Staudpun^kt,  i  og  for  sig  var  mere  begrændset  og 
med  Lethed  kunde  overses.    Her  stillede  sig  imidlertid  den 


463 

Vanskelighed  i  Veien,  at  de  anæsthetiske  Midlers  Forekomst 
i  den  retslægevidenskabelige  Praxis  hidtil  har  været  forholds- 
vis sjelden,  og  at  de  Hensyn,  som  i  saa  Henseende  skulde 
tages,  væsenlig  maatte  tilfredsstilles  ad  Tankeexperimenlets 
Vei,  men  kun  havde  faa  Holdepunkter  i  Erfaringen.  Dr. 
Storchs  Årbeide  er  derfor  for  en  meget  stor  Del  blevet 
chemisk,  physiologisk  (Forsøg  paa  Dyr,  Iagttagelser  paa  syge 
Mennesker)  og  pathologisk  (Erfaringer  fra  de  chirurgiske 
Operationer),  medens  dets  retsvidenskabelige  Afsnit  baade 
er  det  mindste  i  Omfang  og  det  magreste  i  Indhold.  Det 
var  derfor  ogsaa  naturligt,  at  de  væsenligste  Indvendinger 
under  den  mundlige  Forhandling  hentedes  fra  dette  Afsnit, 
der  er  tilføiet  Bogen  som  et  Slags  Anhang  og  skænker  flere 
vigtige  Punkter  en  kun  altfor  løselig  Omtale.  Imidlertid  skal 
det  til  Forf.*s  Ære  bemærkes,  at  de  Bestræbelser,  han  har 
udfoldet  for  at  faa  Alting  med,  hvad  der  af  det  i  Literaturen 
Foreliggende  var  brugbart,  ere  lykkedes  saa  fuldstændigt, 
som  man  efter  den  afmaalte  Arbeidstld  kunde  vente,  og 
at  det  er  sammenarbeidet  til  et  afrundet  Hele,  som  læses 
med  Lethed. 

Dr.  Trydes  Afhandling:  Om  Tilregnelighed  fra 
Retslægens  Standpunkt,  er  et  Indlæg  i  den  For- 
handling, som  samme  Forf.  for  ikke  lang  Tid  siden  ved 
et  af  ham  udgivet  Arbeide  har  søgt  at  fremkalde  her  i 
Landet;  Bogen  er  fra  først  til  sidst  polemiserende  mod  den 
ældre  Synsmaade,  der  vilde  hævde  Retslægen  Ret  til  lige- 
overfor Dommeren  at  erklære  sig  om  Individets  Frihed  eller 
(Jfrihed,  Tiiregnelighed  eller  Utilregnelighed,  medens  alle  de 
nyere  Sindslæger  og  adskillige  Retslærde  kun  ville  indrømme 
ham  Beføielse  til  at  udtale  sig  om  Afsindigheds  Tilstede- 
værelse eller  Ikketilstedeværelse  og  om  den  vedkommende 
Handlings  Afhængighed  eller  Uafhængighed  af  den  eventuelle 
Afsindighed.  Desuden  lægger  Forf.  stærk  Vægt  paa  den 
Forskel,  der  efter  hans  Mening  bør  gjøre  sig  gældende,  alt 
eftersom  Lægen  i  den  «almindelige  Diskussion^  (i  Pressen, 
i  Rigsdagen,  i  Betænkninger  angaaende  Logivningsforholdene 
o.s.v.)  søger  at  gjøre  sine  Kundskaber  paa  det  vedkommende 


464 


Omraade  firugtbringende,  eller  Retslægen  paa  Embedsvegne 
kaldes  til  at  afgive  Erklæring  over  et  foreliggende,  bestenat 
Tilfælde.  Afhandlingen,  der  er  skreven  i  et  livligt  Sprog, 
bærer  overalt  Præg  af,  at  Forf.  bevæger  sig  paa  et  Omraade,* 
der  er  saa  at  sige  hans  specielle  Specialitet,  og  at  han  ud- 
taler sig  med  en  paa  selvstændig  Tænkning  støttet  fast  Over- 
bevisning om,  at  dette  og  dette  alene  lader  sig  forsvare. 
Det  var  neppe  ganske  med  Urette,  at  det  under  Forsvars- 
handlingen  blev  fremhævet,  at  de  Tilstande,  der  uden  at 
høre  ind  under  de  egenlige  Sindssygdommes  snevrere  Om- 
raade dog  kunne  være  Aarsag  til  utilregnelige  Handlinger, 
kun  vare  løselig  nævnede  i  Afhandlingen  med  Henvisning  tit 
de  under  Omtalen  af  Sindssygdommene  gjennemgaaede  Punk- 
ter; Forf.  vilde  ved  en  særlig  Omtale  af  de  vigtigste  af  disse 
uden  Tvivl  have  givet  sit  Arbeide  større  Fylde  og  derved 
tillige  have  faaet  Leilighed  til  at  vise,  at  han  er  istand  til 
at  se  Sagen  fra  andre  Sider  end  den  rent  psychiatriske. 

Den  mundlige  Forhandling  mellem  Konkurrenterne 
aabnedes  med  Dr.  Gædekens  Afhandling.  Dr.  S t o r c h  be- 
gyndte Angrebet  med  Indvendinger  mod  Afhandlingens  Plan  og 
fremsatte  i  et  temmelig  udførligt  Foredrag,  som  dog  tabte  i 
Livlighed  ved,  at  det  for  en  Del  blev  oplæst,  sin  Anskuelse 
om  dette  Punkt.  Han  traf,  saavidt  hans  Foredrag  lod  sig 
opfatte,  heller  ikke  ganske  det  Rette,  naar  tilbørligt  Hensyn 
tages  til,  at  det  var  det  retslægevidenskabelige  Synspunkt, 
som  skulde  akcentueres;  han  saa  formentlig  Sagen  fra  et 
for  bestemt  physiologisk  Standpunkt,  hvorfra  hans  Plan  rime- 
ligvis godt  vilde  kunne  forsvares.  Hans  øvrige  Bemærkninger 
angik  mindre  betydningsfulde  Punkter,  som  det  her  vilde 
blive  for  vidtløftigt  at  gjennemgaa  enkeltvis.  Bele  hans  Op- 
træden bar  Spor  af  en  vis,  let  forklarlig  Ængstelighed,  der 
maaske  nok  bidrog  Noget  til  at  svække  Indtrykket.  —  Dr. 
Tryde  udførte  sit  Angreb  med  en  vis  Heftighed,  dog 
udenat  den  passende  formelle  Grændse  noget  Øieblik  blev 
overskreden.  Taleren  havde  lagt  den  upaatvivlelig  vel  be- 
tænkte Plan  for  sit  Angreb,  at  han  først  vilde  paavise 
Forf.'s  Mangel  paa  Literaturkundskab,  dernæst  Afhandlingens 


465 


Mangler  i  physiologisk  Henseeode,  især  den  jævnlig  fore- 
kommende Sammenblanding  af  Theorier  og  Kjendsgjerninger, 
fremdeles  den  uheldige  Plan,  der  var  lagt  for  Arbeidet,  naar 
der  toges  Hensyn  til,  at  det  skulde  udgaa  fra  et  retslægevi- 
denskabeligt Synspunkt;  endelig  vilde  han  angive,  hvorledes 
man  efter  hans  Mening  burde  have  taget  fat  paa  Spørgsmaalet. 
Planen  til  Angrebet  var  som  sagt  god;  men  Udførelsen 
lod  rigtignok  en  Del  tilbage  at  ønske:  til  en  vis  Grad  lyk- 
kedes det  at  godtgjøre  Rigtigheden  af  den  første  og  den 
anden  Paastand;  men  under  Udviklingen  af  disse  var  der 
brugt  saa  megen  Tid  til  unødvendige  Udfald  og  Spørgsmaal 
og  lagt  saa  megen  Vægt  paa  ubetydelige  Biomstændigheder, 
at  de  sidste  Punkter  kun  kunde  blive  gjennemgaaede  i  ganske 
løselige  og  derfor  for  Tilhørerne  ikke  tilstrækkelig  overbe- 
visende Antydninger.  Det  viste  sig  kort  sagt,  at  Dr.  Tryde 
havde  havt  det  rette  Blik  paa  Afhandlingens  svage  Sider, 
men  at  han  ikke  tilstrækkelig  havde  forslaaet  at  holde  Hus 
med  sin  Tid  og  sine  Kræfter. 

Mindre  Interesse  end  de  foregaaende  frembød  Angre- 
bene paa  Dr.  Tryde  s  Afhandling.  Dr.  Gædeken  vilde 
hævde  en  fra  den  i  Afhandlingen  forsvarede  forskjellig  Opfat- 
telse af  Hovedsagen,  Grændserne  for  Lægens  Berettigelse  til 
at  yttre  sig  iTilregnelighedsspørgsmaal;  men  det  fremgik  af 
hans  Yltringer  ikke  klart,  hvori  Uenigheden  egenlig  bestod, 
og  tilsidst  udartede  Forhandlingen  til  en  Strid  om  Ord,  der 
blev  trættende  for  Tilhørerne.  —  Dr.  S  to  re  h  erklærede  sig 
fra  først  af  enig  med  Forf.  i  Hovedspørgsmaalet  og  indlod 
sig  derfor  kun  paa  at  angribe  Enkeltheder  i  Arbeidet.  Begge 
Modstandere  fremhævede  den  Mangel  ved  Afhandlingen,  som 
ovenfor  er  omtalt. 

Den  tredie  Del  af  den  mundlige  Forhandling  (mod  Dr. 
Storch)  aabnedes  af  Dr.  Tryde  med  et  Angreb,  som  var 
noget  mindre  heftigt  end  det  første,  han  havde  foretaget, 
men  hvori  han  ligesom  i  hint  viste  sig  som  den  dygtige 
Dialektiker,  udenat  han  dog  var  istand  til  at  aflægge  sin 
Tilbøielighed  til  at  holde  fast  ved  en  Mængde  mere  eller 
mindre  minutiøse  Indvendinger  mod  de  benyttede  Kilder  og 


466 


til  at  paatale  Udeladelse  af  Punkter,  der  kun  for  en  Del  vare 
af  Betydning  for  det  foreliggende  Æmne.  Først  henimod 
Slutningen  blev  der  Tid  til  at  omtale  den  retslægevidenska- 
belige Del  af  Afhandlingen  og  de  Ufuldkommenheder,  som 
klæbede  derved;  navnlig  fremhævedes  —  og  det  med  god 
Grund  —  den  temmelig  lette  Maade,  hvorpaa  Forf.  havde 
behandlet  det  vanskelige  Spørgsmaal  om  Bedømmelse  af  en 
Standsfælles  Fremgangsmaade  i  Ulykkestilfælde,  frembragte 
af  anæsthetiske  Midler.  —  Dr.  Gædekens  Angreb  var, 
baade  hvad  Form  og  Indhold  angik,  utvivlsomt  det  Bedste, 
der  blev  ydet  under  den  mundlige  Forhandling,  og  det  vandt 
i  høi  Grad  Stemningen  for  ham  hos  den  store  Mængde  af 
Tilhørerne.  Han  søgte  at  paavise,  at  Forf.  forsaavidt  havde 
forfeilet  sin  Opgave,  som  han  havde  opholdt  sig  mere  ved 
de  paagældende  Stoffers  Brug  som  Lægemidler  end  ved  de- 
res Anvendelse  som  Gift,  at  den  pathologisk-anatomiske  og 
pathotogisk-chemiske  Side  af  Sagen  for  enkelte  Pookters 
Vedkommende  var  mangelfuldt  behandlet,  og  at  i  det  rets- 
lægevidenskabelige Afsnit  vigtige  Punkter,  saasom  om  den 
indvortes  Brug  af  Anæsthetica  i  forbryderisk  Øiemed,  vare  for- 
bigaaede.  Til  Slutning  benyttede  Taleren  sin  Erfaring  som 
praktisk  Sindslæge  til  at  paavise  en  formentlig  feilagtig  Ud- 
talelse om  Chloroformering  af  Sindssyge. 

Den  retslægevidenskabelige  Forelæsning,  til  hvis  GJen- 
stand  der  var  opgivet:  Skælnetegnene  mellem  Mord 
og  Selvmord,  var,  som  ogsaa  alle  Konkurrenterne  mere 
eller  mindre  tydelig  tilkjendegave  som  deres  Opfattelse,  just 
ikke  en  af  dem,  der  havde  betydelig  fnteresse,  eftersom  det 
kuu  for  en  Del  er  de  lægelige  Indsigter,  som  her  ere  af 
Betydning.  Dr.  Tryde  fremhævede  især,  hvor  vigtigt  det  i 
slige  Sager  er  at  gjøre  Brug  af  sin  sunde  Fornuft  uden  Hen- 
syn til,  at  man  er  Læge,  og  han  udtalte  gjentagne  Gange 
den  Vægt,  der  maatte  lægges  paa  de  ved  Forhør  og  Under- 
søgelser af  ledsagende  Omstændigheder  fremkomne  Oplys- 
ninger. Han  opholdt  sig  forøvrigt  fortrinsvis  ved  Sagens 
almindelige  Side,  idet  han  gjennemgik  de  Hovedpunkter,  man 
maatte  have  for  Øie  under  Overveielsen :  Midlerne,  hvorved, 


^ 


467 

og  Maaden,  hVorpaa  Personen  er  kommen  af  Dage,  Ligets 
.Leie  og  Stilling,  Læsionens  og  det  fundne  Vaabens  Beskaf- 
fenhed o.  8.  V.  De  enkelte  Dødsmaader,  hvorom  Talen 
kunde  være,  bleve  ganske  kort  gjennemgaaede  i  Foredragets 
sidste  Del,  men  oftere  exempehis  nævnede  under  de  almin- 
delige Rubriker.  Forelæsningen  blev  ved  denne  Anordning 
af  Stoffet  noget  mindre  fyldig,  og  enkelte  Punkter  fandt  slet 
ikke  Omtale.  I  Modsætning  hertil  gik  baade  Dr.  Gædeken 
og  Dr.  Storch  ind  paa  udførlig  at  omtale  de  enkelte  Døds- 
maader  efter  i  en  kort  Indledning  at  have  nævnet  de  almin- 
delige Synspunkter,  som  de  trode  at  burde  tillægge  mere 
eller  miudre  Vægt.  Navnlig  Dr.  Gædekec  lykkedes  det 
godt  under  de  tre  Afdelinger:  traumatiske  Læsioner,  Død 
ved  Kvælning  og  Død  ved  Forgiftning,  at  faa  alle  vigtige 
Punkter  medtagne[i  en  overskuelig,  fyldig  og  ret  livlig  Frem- 
stilling, ihvorvel  det  maa  indrømmes,  at  han  paa  mange  Ste- 
der tog  mere  med  (især  om  de  enkelte  Dødsmaader  uden 
Hensyn  til  Spørgsmaalet  om  Mord  eller  Selvmord),  end  han 
strengt  taget  var  berettiget  til.  Dr.  S  to  reb,  hvis  Plan 
væsenlig  var  den  samme,  syntes  paa  denne  Dag  mindre  vel 
oplagt,  saaat  hans  Foredrag  blev  mindre  flydende  end  sæd- 
vanlig. Han  var  den  af  de  Konkurrerende,  der  syntes  at 
lægge  størst  Vægt  paa  Kasuistiken,  som  han  saa  jævnlig  be- 
nyttede til  eiempelvis  at  oplyse  de  Sætninger,  han  anførte. 
Den  praktiske  Prøve,  der  bestod  i  en  chemisk  Analyse, 
gav  et  saa  tydeligt  Bevis  som  muligt  paa ,  at  en  Konkurrences 
Udfald  ikke  er  noget  sikkrere  Middel  til  at  bedømme  den  Konkur- 
rerendes virkelige  Dygtighed  end  en  Examen  til  at  bedømme  en 
Kandidats.  Det  er  bekjendt,  al  Dr.  Storch  fra  sin  tidlige 
Ungdom  af  theoretisk  og  praktisk  har  studeret  Chemien  som 
sit  Yndlingsfag,  og  at  han  af  alle  Sagkyndige  er  anset  for 
at  være  i  Besiddelse  af  fortrinlige  Kundskaber  i*  delte  Fag. 
Og  dog  blev  det  ham,  som  —  rimeligvis  ved  et  tilfældigt 
Uheld  —  kom  til  at  trække  det  korteste  Straa  ved  denne 
Prøve.  Prøven  kunde  efter  sin  Natur  ikke  være  offenlig; 
men  der  er  fra  ingen  Side  gjort  nogen  Hemmelighed  af 
Opgaverne  eller   af  Udfaldet.     Der  forelagdes   hver  af  de 


468 

Konkurrerende  en  Prøve  Mel,  efter  hvis  Nydelse  flere  Med- 
lemmer af  en  Familie  angaves  at  være  blevne  syge.  Spørgs- 
roaalet  lød  paa,  om  Melet  indeholdt  skadelige  Sloffer,  og 
da  hvilke.  I  Dr.  Gædekens  Prøve  var  Melet  blandel  med 
Arseniksyrling  og  Gibs,  i  Dr.  Storchs  med  Allun  og  svovl- 
surt Zinkiite,  i  Dr.  Tryd;es  med  Kalomel  og  en  Blyforbin- 
delse. I  de  skriftlige  Beretninger  om  Undersøgelsen  kom 
Dr.  Gædeken  Virkeligheden  meget  nær,  medens  Dr.  T ry- 
des  Løsning  lod  en  Del  tilbage  at  ønske  og  Dr.  Storch 
som  sagt  ved  Sammenstød  af  uheldige  Omstændigheder  for- 
feilede  Opgaven.  Dommen  har  her  været  let  nok  at  fælde 
og  har  uden  Tvivl  bidraget  meget  væsenlig  til  at  afgjøre 
Konkurrencens  endelige  Udfald. 

Ved  Slutningsforelæsningen :  Om  Forebyggelse  af 
Hospitalssygdomme,  fik  man  ligesom  ved  Afhandlingerne 
god  Leilighed  til  at  se  Forskjellighederne  mellem  de  Kon- 
kurrerende. Dr.  Storch  og  Dr.  Gædeken  holdt  sig  mest  til 
de  gængse  Systemer  og  gjennemgik  efter  disses  Orden  Række- 
følgen af  de  Forskrifter,  der  gælde  for  Hospitalssundheda- 
pleien,  hvorimod  Dr.  Tryde  søgte  at  indordne  de  samme 
Forskrifter  under  større  Enheder,  der  navnlig  vare  bentede 
fra  Betragtningen  af  det  Maal,  de  tilsigte.  —  Dr.  Storchs 
Foredrag,  som  var  vel  holdt  og  vidnede  om  et  alvorligt  Stu- 
dium, gjennemgik  efter  en  Indledning  de  Hensyn,  der  ved 
Opførelsen  af  Hospitaler  bør  tages  til  Jordbunden,  Beliggen- 
heden ,  Patientantallet ,  Bygningsmaterialierne ,  Luftskiftet, 
Vandforsyningen,  Latrinvæsenet  og  Desinfektionen.  Han  fik 
paa  mange  Steder  Leilighed  til  at  vise,  at  han,  hvad  Byg- 
ningsspørgsmaal  og  mechaniske  Indretninger  angaar,  var 
bedre  inde  i  Sagerne,  end  det  vistnok  kan  siges  om  Fler- 
tallet af  Læger,  men  gik  maaske  mere  ind  paa  disse  Spørgs- 
maal,  end'det  ligeoverfor  de  Studerende,  hvem  ban  jo  skulde 
tænke  sig  som  sine  Tilhørere,  var  nødvendigt.  Dr.  Gæde- 
ken gjennemgik  omtrent  de  samme  Punkter,  men  opholdt 
sig  mindre  ved  de  techniske  Forhold,  hvorimod  han  til- 
føiede  særskilte  Bemærkninger  om  Militærhospitaler  og 
Fødselsstiftelser,   men    ikke   ansaa    det  for  nødvendigt   at 


469 

gjennemgaa  de  Forhold,  der  især  bør  tages  i  Betragtning 
for  Børne-  og  Sindssygehospitalemes  VedkommeDde.  Dr. 
Tryde  endelig,  med  hvis  Foredrag  Konkurrencen  sluttede, 
havde  opfattet  Sagen  paa  en  raere  selvstændig  Maade,  og 
det  lykkedes  ham  derved  at  gjøre  Foredraget  livligere  og 
mindre  opregnende  end  de  foregaaende  Talere.  Han  gik  ud 
paa  at  indordne  hele  Hospitalssundhedspleien  under  3  Hoved- 
punkter: Omsorg  for  ren  Luft,  Spredning  af  de  Syge,  Om- 
sorg for  et  velordnet  Latrinvæsen  og  en  god  Desinfektion. 
Det  er  muligt,  at  nogle  Enkeltheder  ved  denne  Ordning  af 
Stoffet  gik  tabt,  og  det  kan  ikke  nægtes,  at  den  ForedrA«* 
gende  i  enkelte  Punkter  gik  en  Smule  ensidig  tilværks ;  men 
i  det  Hele  taget  havde  dog  Forelæsningen  en  vækkende  Ind- 
flydelse paa  Tilhorerne  og  dannede  en  værdig  Slutsten  paa 
den  hele  Prøve. 

I  Dr.  Gædeken  vil  Universitetet  faa  en  grundig  og 
flittig  Lærer,  en  omhyggelig  og  paalidelig  Undersøger  og 
forhaabenlig  en  selvstændig  fremadarbeidende  Videnskabs- 
mand. Ved  det  stedfundne  Udfald  af  Konkurrencen  blive 
tilbage  to  unge  Mænd,  der  begge  have  arbeidet  med  Flid 
og  Anstrengelse,  den  ene  rigt  begavet  i  Retniug  af  selvstæn- 
dig Tænkning,  skarp  Opfattelse,  klart  og  livligt  Foredrag,  den 
anden  maaske  endnu  ikke  fuldt  udviklet,  men  udstyret  med 
den  Ihærdighed  til  Arbeide  og  Forskning,  som  altid  fører 
til  et  Maal.  De  ville  upaatvivlelig  begge  arbeide  videre,  hver 
i  sin  Retning,  og  der  er  iogen  Tvivl  om,  at  Fædrelandet  i 
Tidens  Løb  vil  vide  at  drage  sig  deres  Evner  og  Kundskaber 
til  Nytte. 

Fakultetet  har  ved  denne  Konkurrence  indtaget  en  fra 
den  tidligere  lidt  forskellig  Stilling.  Det  maa  paaskønnes, 
at  den  almindelige  Mening  (som  ogsaa  bar  faaet  sit  Udtryk 
i  dette  Ugeskrift)  har  vidst  at  gjøre  sig  gældende  med  Hensyn 
til  Spørgsmaalet  om  de  af  det  kgl.  med.  Selskab  valgte  Dom- 
meres Deltagelse  i  Valget  af  Opgaven.  Man  har  nemlig  denne 
Gang,  formodenlig  til  en  Prøve,  givet  disse  Dommere  Stemme 
(med  alle  Fakultetets  Medlemmer)  ved  Afgjørelsen  af  Opga- 
verne til  Forelæsningerne  og  til  den  praktiske  Prøve.    Skjønt 


470 

den  ene  ForelæsDingsopgave  desuagtet  var  mindre  heldig, 
Bkjønt  det  ikke,  idetmindste  efter  Manges  Opfattelse,   var  i 
sin  Orden,  at  den  praktiske  Prøve  alene  var  cberoisk,  men 
ikke  tillige  omfattede  en  Sektion,  og  skjønt  Forhandlingerne 
herom   gave  Anledning  til   en  mindre  behagelig  Episode '), 
saa  er  det   dog   formentlig  den   rette  og   for  alle  Udenfor- 
staaende  mest  tilfredsstillende  Vei,  der  her  er  betraadt,  og 
Fakultetet  vil  forhaabenlig  ikke  undlade  ved  kommende  Lei- 
lighed  at  gaa  videre  paa  samme  ved  at  give  det  kgl.  med« 
Selskabs  Dommere  Stemme  ogsaa  ved  Fastsættelsen  af  Op- 
gaverne til  de  trykte  Afhandlinger.   Tillige  maa  det  anbefales, 
at  man  i  Fremtiden  til  Valg  af  samtlige  Opgaver  nedsætter 
Underudvalg,  saaledes  som  det  denne  Gang  skal  have  været 
Tilfældet  for  den  chemiske  Opgaves  Vedkommende;   derved 
ville  Spørgsmaalene  kunne  blive  bedre  og  paalideligere  drøf- 
tede og  ordnede,  end  det  kan  være  Tilfældet  nu,  da  de  væl- 
ges  i  Plenarmøderne  efter  Forslag,  som  stilles  af  de  Med- 
lemmer, der  tilfældigvis  føle  Lyst  eller  Kald  dertil. 


Nye  Bøger. 

Thos.  K.  Chambers:  Livets  Fornyelse.  En 
Række  kliniske  Forelæsninger.  Oversat  af  O.  M. 
Giersing.     Rbhvn.  1867.     (Gyldendal). 

Med  det  nylig  udkomne  Qerde  Hefte  (ledsaget  af  en 
alphabetisk  Indholdsfortegnelse,  en  Indholdslisle,  Titelblad  og 
Oversætterens  Forord)  er  Værket  sluttet. 


^)  Episoden  bestod  i,  at  Hr.  Justitsr.  Schleisner,  en  af  det  kgl. 
med.  Selskab  valgt  Dommer,  forlod  Konkurrencen,  da  han  Ikke 
kunde  bevæge  Flertallet  til  at  følge  sin  ganske  vist  vel  begrundede 
Mening,  i  den  praktiske  Prøve  at  opUge  en  legal  SekUon.  JusUU- 
raad  S/s  Fratræden  vakte  en  ikke  ringe  Misstemning  hos  Publikum, 
og  det  kan  Jo  heller  ikke  nægtes,  at  den  Omstændighed,  at  man 
kommer  i  Mindretallet,  efter  almindelig  Opfattelse  ikke  indeholder 
tilstrækkelig  Beføielse  til  at  svigte  et  Tillidshverv,  som  man  frivillig 
har  paataget  sig. 


471 


&  Cholen. 


(Heddelt  fra  SundhedskoUegiet). 


I  Kongeriget  Holland  synes  Choleraepideraien  endnu  ikke 
at  være  ophørt,  idet  der  ifølge  Beretning  fra  den  danske 
Konsul  i  Rotterdam  i  Ugen  fra  Isle  til  TdeDecbr.  er  fore- 
kommet 3  Dødsfald  af  denne  Sygdom,  hvoraf  de  2  paa 
sidstnævnte  Plads. 


GjensYar  til  Stiftslæge  Giersings  Inserat  i 
Ugeskriftet  for  14ile  Deebr. 


At  jeg  har  kaldt  det  omkvæstionerede  norske  Lovudkast  en 
Reform  i  liberal  Retning,  foranlediger  Gier sing  til  at  yttre: 
«At  dette  er  en  meget  urigtig  Brng  af  Ordet  toReformi», 
«hvor  en  Lovs  hele  Grundlag  er  bortlaget  og  ombyttet 
•med  et  nyt,  er  der  vel  neppe  Nogen,  som  vil  nægte* 
«Mon  Nogen  vilde  kalde  Negernes  Frigivelse  i  Amerika  eller 
•  vor  Forfatningsforandring  i  1848  «aen  Reform  i  liberal 
«Retning»»?  Dersom  saadant  Ræsonnement  var  rigtigt, 
vilde  ei  heller  Reformationen  ved  Luther  og  de  øvrige  «Re- 
formatorem  med  Rette  kunne  beholde  den  Benævnelse ,  som 
Ingen. vides  nogensinde  at  have  tænkt  paa  at  forandre.  Mon 
G  i  er  sing  vil  nægte,  at  ved  §  Reformationen*  et  ældre 
Grundlag  blev  helt  ombyttet  med  et  nyt?  Men  Udgangspunk- 
tet foT  hans  Betragtning,  at  ved  det  norske  Lovudkasts  An- 
tagelse hertillands  vor  Kvaksalverlovs  Grundlag  vilde  fuld- 
stændigen  forsvinde,  burde  først  slaa  urokkeligen  fast,  inden 
Gier  sin  g  dertil  støtter  videre  Ræsonnement.  Ban  forhol- 
der sig  nu  rigtignok,  som  om  han  havde  beseiret  den  Paa- 
stand, jeg  med  d'Hrr.  Dahlerup  og  Hansen  hævdede 
imod  ham  paa  Lægemødet  i  Odense;  men  vi  skulle  se, 
hvorledes  han  har  affærdiget  mine  i  Ugeskriftet  for  30te 
Novbr.  fremsatte  indvendinger: 

«For  nu  at  vise«  (skriver  Gier  sing)  «at  den  nor- 
ske Regering  ikke  forstaar  sit  eget  Udkast,  anfører  Ul- 
dall den  i  dettes  g  1  nævnte  Bevillingsret.«  Jeg  maa  først 
protestere  imod  den  uforsvarlige  Unøiagtighed  i  at  referere ,  at 
han  paadutter  mig  den  Hensigt  at  bevise,  at  Regeringen 
•ikke  forstaar  sit  eget  Udkast« ;  det  er  ikke  just  den  norske 


472 

Regerings   Ord,    men   meget    mere   Giersings    ensidige 
Brug  deraf,  der  er  Gjenstand  for  min  Opposition.    Jeg  har 
sagt:  «NaarLægepraxis  i  Virkeligheden  er  frigiveo,  kan  der 
ei  længer  være  Tale  om  en   særlig  Bevilling  dertil.  •     Hertil 
svarer  Giersing:  •Dvad  betyder  da  denne  Bevilling?  kun^) 
«det,  at  Enkelte  derved  faa  Ret  til  at  faa  udleveret  Medicin, 
osom  ikke  kan  faas  i  Haandkjøb,  —  og  derfor  skulde  Syge- 
ftbehandling  ikke  kunne  være  en  fri  Sagll*^)    Giersing 
faar  neppe  Nogen  til  at  tiltro  den  norske  Regering  en  saa 
keitet  Brug  af  Modersmaalet,-   at  den    for  at  udtrykke  den 
Tanke:    « Du  skal  have  Lov  til  at  faa  udleveret  Medicin,  som 
ikke  Enhver  kan  faa  i  Haandkjøb«,  —  skriver:    iDu  skal 
have  Bevilling  til  at  udøve  Lægevirksomhed«.     Desuden  har 
den  norske  Regering  sikkert  ikke  overset,  at  mangen  chirur- 
gisk    Operation   kan    udføres    med  behørig  Efterbehandling 
saagodtsom  uden  Medikamentbrug,  og  at  dog  saadan  Praxis 
ogsaa  kan  blive  Gjenstand  for  Bevilling.    Naar  Giersings 
nysanførte  Forklaring  af,    hvad   «BevilIingen  betyder«,   slet 
ikke  kan  holde  Stik,    kan   han  ei  heller  støtte  sig  til  det 
Eiempel,   han  opstiller  til  Spørgsmaalets  Belysning.    Ikke- 
destomindre  skal  jeg  tøve  lidt  derved.     Naalefabrikationen 
kan  tilvisse  nok  være  frigiven,  uanset,  atNaalemag«r  A.  har 
Patent  paa  o:  Bevilling  til  at  « anvende  særegne  Hjælpemidler 
til    at  tilspidse  Naalene   eller   forsyne    dem    med  Hoved;« 
men   dersom  han  tager  sig  den  Frihed    at    benytte   andre 
Hjælpemidler,  hvorpaa  Naalemagerne  B.  og  C.  have  Patent, 
da   undgaar   han   ikke    Straf  ved    at   beraabe    sig  paa,   at 
« Naalefabrikationen  er  frigiven«.    Ligesom  han  da  maa  sande, 
at    denne    Naalefabrikationslovens    »Grundtanke«    ei    er 
gjennemført  uden  væsenlige  Indskrænkninger,  saaledes  maatte 
ogsaa  den  Ikkelæge,    som  havde  Bevilling  efter  det  norske 
Lovudkast  g  1,  men  forbrød  sig  imod  dets  g  2,  der  tilsiger 
ham  Straf,   naar  ban    « tager  Syge  under  Kur  i  større  Ud- 
strækning,   end   hans  Bevilling  hjemler,«  —  komme   til    at 
sande,    at  Lovudkastets  Grundtanke,   at  frigive  Sygebe- 
handling, kun  er  udført  med  meget  væsenlig  Indskrænkning, 
—  en  Indskrænkning  af  desto  større  Betydenhed, 
efterdi  det  vitterligen  hører  blandt Sjeldenheder, 
at  licentierede  Praktici  modstaa  Fristelsen  til  al 
overskride  deres  Bevilling.     Denne  Betydenhed  af  g  2 
med  Hensyn  til  Vurdering  af  Graden,  hvori  hin  Grundtanke 

1)  Udhævet  af  mig. 

>)  Man  bebage  at  bemærke  de  tvende  Udraabstegn. 


473 


er  gjennemrørt  i  Lovudkastet,  har  jeg  fremhævet  i  Ugeskrif- 
tet af  30te  Novbr. ;  men  det  er  saa  langt  fra,  at  Giersing 
har  gjendrevet  mig,  at  han  tværtimod  har  valgt  det  Parti 
at  glide  hen  herover  i  fuldstændig  Taushed.  Saavidt  om 
Bevillingsparagrapherne  1  og  2. 

Ei  heller  med  Bensyn  til  min  3die  Indvending  imod 
Giers  in  gs  Paastand  har  han  i  sitGjensvar  yttret  et  eneste 
Ord.  Den  Straf,  Lovudkastet  tilsigter  for  en  Ikkelæge,  naar 
han  ved  Sygebehandling  tilføier  Patienten  Skade  af  en  vis 
Betydenhed,  skal  ifølge  g  8  d.  skærpes,  naar  Vedkommende 
•driver  Lægevirksomhed  som  Næringsvei*.  Dette  Træk,  at 
Evaksalveriets  Ddøvelse  asom  Næringsvei*  i  og  for  sig 
skal  udgjøre  et  skærpende  Moment  ved  Straffen 
i  nysnævnte  Tilfælde,  er  da  ogsaa  en  overmaade  væsenlig 
Hæmsko  paa  den  Frihed,  Lovudkastet  siges  at  indrømme  til 
Sygebehandling,  —  et  aabenbart  Vidnesbyrd  om  den  Ugunst, 
hvormed  den  norske  Regering  vedblivende  har  anset  Kvak- 
selveri  i  Almindelighed.  Jeg  har  paapeget  dette  i  hint  mit 
Inserat;  men  Giersing  svarer  ikke  et  Ord  derpaa.  For 
Enhver,  der  vil  efterse  de  Oplysninger  « om  Forhandlingerne 
angaaende  Kvaksalverilovgivningen  i  Norge  og  Danmark«, 
som  Giersing  har  leveret  i  Ugeskriftet  for  16de  Novbr. 
sidsti.  og  navnligen  Side  359,  vil  det  forresten  være  klart 
nok,  at  det  under  denne  vor  Debat  maa  falde  ham  helt 
ubeleiligt  at  røre  ved  Spørgsmaalet  om  Ikkelægers  Strafskyl- 
dighed ved  at  « drive  Lægevirksomhed  som  Indtægtskilde 
(Næringsvei)«;  thi  Uenighed  desangaaende  mellem  Regerin- 
gen og  Storthinget  har  været  Hovedgrund  til,  at  Storthingets 
Lovbeslntning  i  Kvaksalverisagen  ikke  har  opnaaet  kongelig 
Sanktion.  Giersing  kan  saaledes  ikke  antages  at  have 
overset  Betydenheden  af  min  3die  Anke,  og  trods  hans 
Taushed  derom  maa  den  bidrage  til  at  opklare  i  hans  Be- 
vidsthed, at  der  er  en  Grændse  for  den  Vægt,  han  er  be- 
føiet  til  at  lægge  paa  Straffefriheds-Grundtanken  i  det  første 
norske  Lovudkast,  en  Grændse  for  den  Lethed,  hvormed 
han  er  beføiet  til  at  glide  henover  de  dertil  knyttede,  høist 
væsenlige  Indskrænknfl^er.  Blandt  disse  er  endydermere 
den,  at  visse  Samfundsklasser,  nemlig  Dyrlæger  og  Jorde- 
mødre, ligeledes  Udlændinge,  der  ikke  i  3  Aar  have  havt 
stadigt  Ophold  i  Norge,  og  Personer,  som  have  udstaaet 
Strafarbeide  i  Riget,  slet  ikke  maa  tage  syge  Mennesker  i 
Kur  (forsaavidt  Jordemødrene  angaar,  deres  Ret  til  Jorde- 
moderpraxis  naturligvis  ubeskaaren). 

Gier  s  in  g  s  Forsøg  paa  at  gjendrive  min  Bevisførelse 


474 

imod  ham  indskrænker  sig  altsaa  til  den  ovenfor  drøftede, 
aabenbart  ganske  uholdbare  Fortolkning  af  Lovudkastets  I  ste 
Bevillingsparagraph.   SkukJe  han  da  virkelig  være  berettiget  tiJ, 
bestandig  klyngende  sig  fast  ved  hin  Yttring  af  den  norske 
Regering  om  •  Grundtanken«,  at  fastholde  som  Udgangspunkt 
for  sit  Ræsonnement,   at  der  ved  oftnævnte  norske  Udkast 
vilde   vorde  indført  et  helt  nyt  Grundlag  for  Kvaksalveri- 
lovgivningen?    Den  norske  Regering  turde  nok  være   mere 
villig  end  Giersing  til  at  indrømme,  at  Undtagelserne  fra 
en  Regel  kunne  naa  den  Betydenhed,  at  dens  Adkomst  til 
at  hedde  Regel  næsten  forsvinder.     At  der  i  Tiden  kun  lig- 
ger 2  Aar  imellem  Regeringens  første  Udkast,  hvorved  dea 
efter  Giersings  Paastand    « ganske    brød   med   den  ældre 
Lovgivnings  Grundlag »,    og  dens  andet  Udkast,    hvori    den 
saa  væsenlig  har  forandret  det  nye  Grundlag,  at  den  hoved- 
sageligen  kom  tilbage  til  det  gamle  (jvfr.  Giersings  Med- 
delelser i  Ugeskriftet  for  16de  Novbr.  sidsti.  S.  359—360),  turde 
ogsaa  hentyde  paa,   at  der  i  Regeringens  egne  Øine  ikke 
just  er  et  særdeles  betydeligt  Spring  fra^det  Maal  af  Frihed, 
det  første  Udkast  hjemlede,    og  det  Maal  deraf,    det  andet 
Udkast   lader   tilbage.    Ligesom  Fluen  kan   flyve  frit  om  i 
Stuen,   men  er  fortabt,   naar  den  kommer  til  den  hensatte 
Fluegift,  og  brænder  sig,  naar  den  kommer  i  Lyset,  hvilket 
let  indtræffer  formedelst  dens  medfødte  Tilbøielighed  til  at 
søge  Lys,  saaledes  vil  det  efter  det  norske  Lovudkast  ogsaa 
gaa  de  praktiserende  Ikkelæger  ilde,  naar  de  paadrage  Andre 
Skade,    hvilket  ogsaa  meget  let  indtræffer  forme- 
delst deres  sædvanlige  Ukyndighed  og  sædvanlige 
Utilbøielighed  til  at  indskrænke  deres  Virksom- 
hed til  de  mindre  betydelige  Sygdomstilfælde. 

Jeg  skal  nu  trøstigen  henstille  til  Andre  at  fælde  Dom- 
men, om  Giersing  har  været  berettiget  til  aat  antage,  at 
Uldall  ganske  har  misforstaaet  det  norske  Udkast •,  at  fælde 
Dommen,  om  enten  han  eller  jeg  har  opfattet  det  bedst. 

Ikke  for  at  dadle  ham,  men  for  at  forsvare  mig  selv, 
har  jeg  i  min  Artikel  i  Ugeskriftet  for  30te  Novbr.  t  urgeret 
paa  en  Ukorrekthed  i  hans  Referats. %Denne  Anke  har  han 
kastet  tilbage  paa  mig  selv,  fordi  jeg  ikke  har  ændset  en 
Tankestreg;  men  hvorledes  kan  han  fordre,  at  jeg  skal 
ane  og  tage  Bensyn  til  de  Tanker,  han  blot  har  in  mente, 
—  han,  som  ganske  ignorerer  en  stor  Del  af,  hvad  jeg  har 
tydeligen  udtalt  baade  i  Odensemødet  og  i  mit  forrige 
Inserat?  Forresten  egner  den  nysberørte  Lethed,  hvormed 
han  under  vor  senere  Debat  er  gleden  hen  over  Lovudka- 


475 

\  stets  Indskrænkninger  i  Praxisfribeden ,  sig  ikke  til  at  bo- 
I  styrke  Formodningen  om,  at  der  under  hin  Tankestreg 
I  skjuler  sig  et  Hensyn  til  de  « Indskrænkninger«,  hvorom  intet 
,  Ord  ved  hin  Leilighed  kom  udover  Giersings  Læber. 
I  Desværre  maa  jeg  atter  paaklage,  atGiersing  gjør  sig 
skyldig. i  en  Ukorrekthed,  ja  —  en  meget  væsenlig  Ukorrekt- 
hed, idet  han  refererer  saaledes:  Uldall «mener,  at 

det  ikke  er  noget  madækvat')  Udtryk»»  at  sige,  at  det* 
(norske  Udkast)  »frigiver  Lægepraiis«.  Min  Yttring  lyder 
ordret  saaledes  (Side  409):  —  «det  kan  saaledes  ikke  være 
noget  adækvat  Udtryk,  naar  det  i  al  Korthed»  (som  det  var 
Giersings  Feil  at  gjøre  i  Odense)  « siges  om  hint  norske 
Udkast,  atLægepraxis  derved  firigivest.  Enhver  vil  let  indse, 
hvormegen  Betydning  der  i  denne  Sætning  maa  tillægges 
de  Ord:  «!  al  Korthed ».  Kan  det  da  tilskrives  en  uforsæt- 
lig Uagtsomhed,  at  Giersing  har  udeladt  dem  af  sit  Re- 
ferat? 

Han  kan  slet  ikke  forstaa,  at  jeg  har  følt  mig  tiltalt  af 
det  norske  Udkast,  skjønt  jeg  er  Modstander  af  hans  1861 
opstillede  Motiver,  som  han  angiver  at  være  optagne  af  den 
norske  Regering  som  Grundlag  for  dens  Udkast.  At  Rege- 
ringens Stemning  for  dette  Grundlag  imidlertid  ikke  kar  været 
synderligen  varm,  fremlyser  af,  hvad  jeg  allerede  ovenfor  har 
berørt,  at  Regeringen  i  sit  andet  Udkast  ganske  har  opgivet  det 
Grundlag,  hvorpaa  første  Udkast  hviler.  At  jeg  i  Odense  ud- 
trykte mig  saaledes :  •  Jeg  havde  med  Fornøielse  læst  det  norske 
Udkast«,  udelukker  den  Opfattelse,  at  jeg  dengang  havde  gjen- 
nemstuderet  det  saaledes,  at  jeg  strax  vilde  slutte  mig  til  alle 
dets  Enkeltheder.  Hvad  der  foresvævede  mig,  da  jeg  til- 
føiede:  »det  havde  tiltalt  mig  meget«,  var  dette,  at  Udkastet, 
i  uden  at  indeholde  nogen  af  Giersings  Bestemmelser  om 

Lægers  Ret  til  at  dispensere  Medicin  eller  om  det  hele  Apo- 
thekervæsen,  —  saagodtsom  frugtesløse,  forsaavidt  de  skulde 
yde  Garanti  imod  mislige  Virkninger  af  Lægevirksomhedens 
Frigivelse^,  og  i  og  for  sig  kuldkastende  de  vigtigste  Princi- 
per i  vor  i  det  Hele  gode  Medicinalforfatningi^),  —  udtrykkeli- 


^)  •Adækvat«  er  ganske  vist  et  udansk,  men  dog  et  baade  i  Tale-  og 
Skriftsprog  gængse  Ord.  Giersing  raillerer  imidlertid  derover  ved 
gjentagende  sel?  at  benytte  det,  men  hver  Gang  mellem  CitaUons- 
tegn. 

')  Hvorledes  Giersing  kanyttre  (S.  443),  at  det  norske  Udkast  -gaar 
saa  langt  videre  i  at  løse  alle  Baand*,  end  hans  eget  gJør, 
fatter  jeg  ikke,  skjønt  jeg  el  overser  det  Træk,  at  han  vil  udelukke 
Embedsmænd  og  Apothekere  med  deres  Personale  fra  Adkomst  tU 


476 


gen  tilsigtede  at  afholde  Folk  fra  at  gjøre  Evaksalveri  til  de~ 
res  Næringsvei,  -—  at  den   norske  Regering  paa   den  eae 
Side  bøiede  sig  for  den  Nødvendighed,  enhver  Regering  for- 
mentligen  maa  føle,  indtil  en  vis  Grad  at  læmpe  sig  efter  en 
stærk  folkelig  Opinion,   men  paa  den  anden  Side  begrænd- 
sede    sin  Indrømmelse  saaledes,    at  Giersings  efter  min 
Overbevisning  for  en  stor  Del  utilstrækkelige  «Motiver»  ikke 
bleve   tagne  tilfølge  udover  den  i  folkelig  Opinion  begrun- 
dede Nødvendighed.    Denne  min  Tankegang  turde  være  til- 
strækkelig klar   for  Enhver,    som  baade  med  Eftertanke  og 
uden  Yrangvillie  vil  gjennemlæse  min  saameget   omstridte 
første  Udtalelse  i  Odense   (Referatet   S.  21)    og   tillige    mit 
Selvforsvar  i  Ugeskriftet  for  30.  Novbr.    Man  maa  bolde  mig 
tilgode,   at  jeg  endnu   engang  citerer  nysnævnte  min  Udta- 
lelse i  Odense,  saalydende  i  Referatet: 

•Uldall  var  gaaet  ud  fra,  at  det  baade  i  og  udenfor 
•Lægestanden  var  et  almindeligt  Ønske  at  faa  en  Reform  i 

•  liberal  Retning,  naar  man  kun  kunde  finde  paa  tilstrække- 
•lig  betryggende  Betingelser.  Efter  det  Standpunkt,  han 
•havde  indtaget  i  1861 ,  fandt  han  sig  foranlediget  til  at 
•udtale,  at  han  ikke  var  Opponent;  han  havde  tværtimod 
•med  Fornøielse  læst  det  norske  Lovudkast,  og  det  havde 
•tiltalt  ham  meget. » 

Dersom  jeg  under  Talens  Løb  havde  anet  den  Mis- 
forstaaelse,  som  jeg  senere  har  maattet  erfare,  var  det 
maaske  itide  faldet  mig  ind  efter  Ordet  »Opponent*  at  tilføie 

•  derimod*.  Derved  kunde  Meningen  unægteligen  have  vun- 
det i  Tydelighed;  men  ogsaa  uden  denne  Tilføining  maa 
naturlig  og  utvungen  Fortolkning  tilsige,  at  Indholdet  af  min 
Udtalelses  anden  og  sidste  Sætning  refererede  sig  til,  hvad 
der  sagdes  umiddelbart  forud  i  dens  første  Sætning.  Over- 
ensstemmende dermed  burde  følgende  min  Mening  ikke  have 
været  mistydet :  jeg  vilde  af  Hensyn  til  folkeligt  Ønske  slutte 


at  øve  LægepraxiB,  hvilket  ikke  gælder  om  det  norske  Udkast.  At 
dette  ikke  har  stiUet  dem  i  denne  Henseende  lige  med  Dyrlæger  og 
Jordemødre,  forekommer  mig  besynderligt,  og  jeg  giver  altsaa  i 
deUe  Punkt  Giersings  Udkast  Fortrin;  men  medens  det  norske 
kunde  og  vilde  drage  efter  sig,  at  en  Mængde  Pharmaceater  mere 
eller  mindre  agerede  Læger,  vilde  Giersings  §  23,  hvorefter  Læ- 
ger, tsom  bo  en  halv  Mil  fra  nærmeste  Apothek«  elier  længere  der- 
fra, skulde  have  Lov  Ul  at  « dispensere  Medicin«,  have  til  Følge,  at 
saagodtsom  alle  Landlæger  mere  eller  mindre  agerede  Apothekere. 
Om  Mislighederne  heraf  henholder  jeg  mig  til  Korrespondancen  mel- 
lem Justitsministeriet  og  Sundhedskollegiet  i  dettes  Aarsberetnlng 
for  1866  Side  240—244. 


477 

mig  til  en  «Reform  i  liberal  Retningt,  naar  dertil  knyttedes 
tilstrækkelig  betryggende  Betingelser  (i  Modsætning  tilGier- 
sings  utilstrækkelige),  eller  den  undlod  at  gaa  videre  i  Ind- 
rømmelser end  det  norske  Lovudkast  {o:  ingenlunde  saa 
vidt  som  af  Gier  si  ng  tilsigtet,  naar  blot  undtages  det  en- 
kelte, i  min  Note  nys  foran  omtalte  Punkt). 

I  Modsætning  til,  at  jeg  allerede  i  Ugeskriftet  for  30le 
Novbr.  havde  in  pleno  citeret  foranstaaende  min  Udtalelse, 
har  Gier  sin  g  i  sit  Gjensvar  blot  citeret  dens  anden  Sæt- 
ning. Skal  jeg  nu  være  godtroende  nok  til  at  antage,  at 
det  ogsaa  her  blot  er  at  tilskrive  en  uforsætlig  Uagtsomhed, 
at  han  ved  at  udrive  denne  sidste  Sætning  fra  sin  Forbin- 
delse med  den  første  har  bidraget  til  at  tilsløre  mine  Ords 
rette  Betydning? 

G  i  er  s  i  ng  er  sig  upaatvivleligen  fuldtvel  bevidst,  at  han 
ved  sin  nidkjære  Virken  for  en  med  folkeligt  Ønske 
stemmende  Reform  af  Kvaksalverilovgivningen  befordrer 
Opinionen  om  sin  egen  Humanitet.  Det  maatte  da  ligge 
ham  temmelig  nær  at  betænke,  at  Jeg,  som  i  denne  Sag 
hidtil  har  været  hans  Hovedopponent  og  derhos  i  min  Em- 
bedsstilling  har  havt  det  Hverv  atter  og  atter  at  optræde 
imod  den  nyere  Tids  betydeligste  Kvaksalvere  hertillands, — 
ligesaavel  maatte  være  mig  bevidst,  at  jeg  derved  er  bleven 
udsat  for  Rimeligheden  af  det  modsatte  Omdømme  blandt 
det  overfladisk  dømmende  Flertal,  som  mangler  Indblik  i  de 
medicinale  Forhold.  Ikkedeslomindre  har  den  Tanke  slet 
ikke  kunnet  faa  Indpas  hosGiersing,  at  jeg  maatte  ønske 
at  benytte  hin  Leilighed  i  Odense  til,  om  end  kun  ved  et 
Par  Ord,  at  forvare  mig  imod  Mængdens  Mistyden.  Jeg  har 
for  stor  Agtelse  for  Giers  in  g  s  Forstand  til  at  tro,  at  ban 
nogensinde,  endsige  efter  min  Forklaring  i  Ugeskriftet  for 
30te  Novbr.,  virkeligen  har  været  ude  af  Stand  til  at  forklare 
sig  mit  Forhold  i  denne  Sag  anderledes  end  ved  at  antage, 
hvad  der  forudsætter  saa  yderst  ringe  Forestilling  om  min 
aandelige  Begavelse,  at  jeg  vedvarende  «ganske  har  misfor- 
staaet  det  norske  Udkast*. 

Giers  in  g  yttrer  om  min  Opposition  1861  mod  hans 
•  Motiver«,  at  jeg  •  meget  skarpt«  søgte  at  modbevise  dem; 
men  —  er  det  ikke  en  yderlig  Skarphed,  han  selv  lægger 
for  Dagen,  ved  at  yttre  imod  mig :  «Hvo  der  byder  den  Lamme 
Brød  paa  den  Betingelse,  at  denne  selv  skal  gaa  for  at 
hente  det,  han  spotter  ham?«  Saaledes  svarer  han  paa  den 
Bemærkning  af  mig  i  Ugeskriftet  for  30te  Novbr.,  at  jeg 
ikke  vidste  selv  at  angive  Betingelser,   tilstrækkelig  betryg- 

Ufftskr.  r.  ImitT.    3  R.  4*Bd.  Hr.  80.  2 


478 


gende  mod  mislige  Følger  af  den  almindeligen  attraaede  og 
derfor  ogsaa  af  mig  øDskede  Reform  i  liberal  RetniDg. 
Jeg  bærer  Øosket  om  at  afhjælpe  en  ikke  ringe  Del  af  al 
den  Ulykke  i  Udland  og  herhjemme,  hvorom  man  i  denne 
Tid  erfarer  saameget,  men  «jeg  kan  desværre  ikke*.  Der* 
som  Gier  sin  g  vil  være  konsekvent,  maa  han  skønne,  at 
jeg  ogsaa  ved  denne  Yttring  »spotter«  de  Mangfoldige,  hvilke 
Ulykken  har  rammet. 

Giersing  har  ikke  paavist  og  kan  neppe  paavise  no- 
get væsenligt  Træk  af  »Skarphed«  i  min  hele  Opposition 
imod  ham  (Grundighed  bør  ikke  betragtes  som  Skarphed). 
Min  Tale  og  Skrift  turde  navnligen  være  fri  for  den  raille- 
rende Tone,  som  Giersing  synes  at  ynde,  idetmindste 
naar  han  skriver  imod  mig.  Hvorledes  han  kan  raillere 
uden  i  mindste  Maade  at  have  Retten  paa  sin  Side,  har  han 
allerede  forud  for  denne  vor  Debat  ladet  mig  erfare^). 

Han  yttrer  tilsidst  sin  Forundring  over,  at  hans  Udkast 
har  fremkaldt,  om  han  «saa  maa  sige,  saameget  ondt  Blod 
hos  de  samme  Mænd,  som  med  Varme  have  udtalt  sig  om 
det  norske  Udkast.«  Jeg  er  ikke  kaldet  til  at  forsvare  mine 
Hrr.  Kolleger,  som  Giersing  her  kan  tænkes  at  sigte  til, 
og  de  behøve  ikke  mit  Forsvar;  men  for  mil  eget  Vedkom- 
mende skal  jeg  svare  ham.  At  Giersing  først,  om  end 
uden  at  bruge  selve  Udtrykket,  har  paadraget  mig  Skin  af 
Vendekaaberi  og  derefter  har  gjort  haardnakket  Forsøg  paa 


1)  Man  efterse  i  Ugeskriftet  for  12te  Januar  d-  A.  Side  30  —  31  den 
24de  i  af  Giers  in  gs  Udkast  til  Lov  om  Sygepleien  og  Moliverne 
til  denne  samme  |.  Enhver,  som  ved,  hvor  langt  der  er  meUem 
Glostrup  og  Frederiksberg,  mellem  Frederiksberg  og  Vesterbros  Apo- 
thek,  maa  lodse,  at  Frederiksberg,  dersom  Giers  in  g  s  bemeldte  § 
havde  været  ophøiet  til  Lov,  hverken  skolde  have  opnaaet  noget 
Apothek  adaare  eller  i  al  den  Tid ,  2*en  beholdt  Lovskraft  for  Lan- 
det og  Frederiksberg  Sogn  vedbliver  at  henhøre  under  Landdistrik- 
tet. Naar  Giersing  selv  vil  slaa  fast,  at  der  skal  være  •mindst  2 
Mil  i  lige  Linie  fra  nærmeste  Apothek«,  forat  et  nyt  Apotheks  Op- 
rettelse skal  kunne  bevilges,  kan  han  da  ikke  anse  det  for  en  Nød- 
vendighed, at  Apotheié  oprettes  i  omtrent  en  Fjerdingvcls  eller 
høist  P/s  Fjerdingvcis  Afstand  fra  et  allerede  bestaaende;  men  naar 
det  alligevel  indrømmes,  skulde  man  tro,  han  maa  tilstaa,  'at  det 
sker  af  Hensyn  —  ikke  Ul  Nødvendighed,  men  Ul  Bekvemmelighed. 
Hvorfor  raillerer  Giersing  da  over  det  af  mig  i  en  Betænkning 
om  denne  Sag  brugte  Udtryk  »Bekvemmelighed*?  Det  gjør  han  dels 
ved  at  fremhæve  det  ved  større  Tryk*,  dels  ved  I  (— )  tilføiet  Ud- 
raabstegn,  dog  kun  et  Bekvemmelighed  var  ved  hin  Leillghed  just 
det  •  adækvate  Udtryk*. 


479 


at  forsvare  sin  Skildriog  af  mig,  kan  ganske  vist  egne  sig 
til  at  avle  i  ondt  Blod«;  men  jeg  henstiller  trøstigen  til 
Publikums  Dom,  om  jeg  utilbørligen  har  ladet  dette  komme 
tilsyne.  At  jeg  skulde  tie  stille  til  hans  Adfærd,  vilde  sande- 
ligen  være  formeget  at  forlange.  Jeg  maa  da  ogsaa,  der- 
som mit  lange  Selvforsvar  har  trættet  Læserne,  bede  dem 
betænke,  at  Giers  in  g  ved  sin  under  denne  vor  Debat  til- 
syneladende Tungnemhed  har  paadraget  mig  Nødvendigheden 
deraf. 

Dog  —  jeg  har  allerede  ovenfor  sagt,  at  jeg  agter 
Gi  ersings  Forstand,  og  i  og  for  sig  høiagter  jeg  den  Nid- 
kjærhed,  hvormed  han  har  bestræbt  sig  for  at  fremme  en 
vigtig  Reform  overensstemmende  med  sin  bedste  Overbe- 
visning; ja  —  jeg  beklager  oprigtigen,  at  han  til  Løn  for 
sin  Flid  og  humane  Bensigt  har  indhøstet  megen  Besvær 
og .  Fortrædelighed ;  men  mig  er  det  ikke  gaaet  synderligen 
bedre;  og  det  er  hans  Skyld.  Giersing  vil  uden  Tvivl 
gælde  for  og  fortjener  ogsaa  indtil  en  vis  Grad  at  anses 
for  en  Humanitetens  Forkæmper;  men  den,  om  hvem  delte 
skal  gælde,  maa  ikke  være  tilbøielig  til  at  se  «oodt  Blod« 
og  Skarphed  deri,  at  Andre  med  samme  Nidkjærhed  som 
dea  i  ham  boende  i  vigtigt  Anliggende  søge  at  hævde  deres 
Overbevisning,  om  end  denne  strider  imod  Giersing  s. 

O^saa  mig  skulde  det  være  kjært,  om  vi  nu,  efterat 
enhver  af  os  2  Gange  har  havt  Ordet  i  Ugeskriftet,  kunde 
afslutte  denne  Debat,  som  tildels  er  en  Ordstrid. 

I  det  Haab,  at  Giersing  for  Fremtiden  vil  bevise  mig 
Retfærdighed ,  er  jeg  efter  gjennemført  Selvforsvar  villig  til 
at  slaa  en  Streg  over  den  af  ham  mig  tilføiede  Uret  og 
ærligen  række  ham  Haanden  til  Forsoning,  naar  vi  igjen 
raaatte  ses. 

Holbek  d.  21(le  Decbr.  1867. 

DJdill. 


Hermed  er  Forhandlingen  mellem  Stiftslæge  Giersing 
og  Justitsraad  Uldall  for  Ugeskriftets  Vedkommende  afsluttet. 

Red. 


480 


.    Ifølge  Meddelelse  fra  Stadslægen  ere  i  Ugen  fra  Onsd.. 
d.:t8te  Decbr.  til  Tirsd.  d.  24^e  Decbr.  1867  (begge   inkl.; 
anmeldte  fra  Lægerne  i  Kjøbenhavn   i  Alt  537   Sygdomstii- 
f^lde;  deraf  af  epidemiske  Sygdomme  415,  nemlig: 

Biro  fra 


Uf. 

Frt. 

19-5. 

5-1 

mier  liv. 

SlSM. 

Brystkatarrh .     .     . 
Lungebetændelse    . 
Halsbetændelse  .     . 

.     50 
.      9 
.     10 

54 

5 

14 

66 
5 
8 

29 
4 
I 

7 

206 
23 
33 

• 

Faaresyge      .     .     . 
Kighoste  .... 
Rheumatisk  Feber. 

• 

4 

3 

» 

5 

8 
4. 
1 

3 

8 

• 

14 
14 
10 

Knuderosen  .     .     . 

• 

1 

1 

• 

2 

Ansigtsrosen .     .    . 
Mæslinger     .     .  *  . 
Kopper     .... 
Skaalkopper  .    .     . 
Skarlagensfeber .     . 
Koldfeber.    .    .    . 

4 

• 

• 
» 

& 

1 
• 

■  '• 
1 
2 

S 

• 
• 

4 
10 

• 

• 
• 

6 
6 

• 

14 
1 

2 
10 
18 

2 

Gastrisk  og  typhoid  Feb 

Blodgang 

Diarrhoe  .... 

4 

1 
.      9 

16 

• 

5 

9 

II 

2  ' 

1 

• 

2 

30 

1 
21 

1 

Cholerlne 

■ 

■ 

4 

> 

4 

Strubehoste  .     .     .    . 

II 

II 

• 

■ 

9 

Diphtherilis  .     .     ..    . 
Barselfeber   .    .    .    . 

1 

• 

2 
4 

•1 

• 

II 

4 
4 

Skørbug 

1 

■ 

1 

II 

2 

• 

93 

118 

129 

60 

15 

415 

Af  de  anmeldte  epidemiske  Sygdomme  ere  de  fleste  Tilfælde  fore- 
komne i:  Adelgade,  Vesterbrogade  og  St.  Kongensgade;  relativt  i  Forhold 
til  Folkemængden  derimod  i:  Frederiksholms  Kanal  (1,44  pGt),  Østerbro- 
gade <1,26)  og  Vimmelskaftet  (0,96). 

Den  for  Tiden  mest  fremherskende  epidemiske  Sygdom  (Brystkatarrh) 
var  stærkest  repræsenteret  1:  Vesterbrogade,  Østerbrogade  og  Klærkegade. 

Fra  Skibe  paa  Rheden  findes  af  de  ovenfor  angivne  epidemiske  Syg- 
domme anmeldt:  Brystkatarrh  1,  Lungebetændelse  1  og  Diarrhoe  1; 
samt  desuden:  Gonorrhoe  1  Tilfælde 

Desuden  ere  anmeldte:  Gonorrhoe  43,  veneriske  Saar  19,  konsUtu- 
tioncl  Syphilis  19,  Fnat  20,  blenorrh.  Øiebetændelse  9,  Zona  5,  In- 
fluenca  4  og  Underlivsbetændelse  2  Tilfælde. 

Lister  ere  modtagne  fra  108  Læger. 


c.  A.  Reltielfl  Forl«f.    Blanco  Lvnoi  Bofftrykkerl  tid  r.  8.  Ilihlé. 


^'/y